Skip to main content

Full text of "Kongeriget Danmark"

See other formats 


THE  LlÉiARY 

r.VTGHAM  YOUNG  UNIVERSI 
PROVO,  UTAH 


Digitized  by  the  Internet  Archive 
in  2011  with  funding  from 
Brigham  Young  University 


http://www.archive.org/details/kongerigetdanmar02trap 


TRAP 
BESKRIVELSE  AF  DANMARK 


ANDET  BIND 


IA — 

vDi.^  J.  P.  TRAP 


KONGERIGET 

DANMARK 

TREDJE  OMARBEJDEDE  UDGAVE 

UNDER  MEDVIRKNING  AF 

V.  FALBE-HANSEN   OG  H.  WESTERGAARD 

UDARBEJDET  AF 

H.  WEITEMEYER 


ANDET  BIND 

FREDERIKSBORG  KJØBENHAVNS  HOLBÆK 
SORØ  OG  PRÆSTØ  AMTER 


KJØBENHAVN  MDCCCXCVIII 
FORLAGT  AF  UNIVERSITETSBOGHANDLER  G,  E.  C.  GAD 

TRYKT  HOS  NIELSEN  &  LY DICHE 


\ 


THE  LIBRARY 

BRIGHAM  YOUNG  UNIVERSITY 

T>vovn   VTA^' 


INDHOLD 


Side 

FREDERIKSBORG  AMT 1 

Helsingør 5 

Kronborg 32 

Hillerød 41 

Frederikssund 47 

Lynge-Kronborg  Herred 51 

Holbo. Herred 79 

Strø  Herred 99 

Frederiksværk 109 

Lynge-Frederiksborg  Herred....  115 

Frederiksborg 118 

Ølstykke  Herred 153 

Horns  Herred 161 

KJØBENHAVNS  AMT 183 

Roskilde 189 

Roskilde  Domkirke 203 

Kjøge 222 

Sokkelunds  Herred 235 

Amager 236 

Smørum  Herred 283 

Sømme  Herred 304 

Voldborg  Herred 323 

Tune  Herred 343 

Ramsø  Herred 355 

HOLBÆK  AMT 367 

Holbæk 371 

Kalundborg • 382 

Nykjøbing 397 

Merløse  Herred 403 

Tudse  Herred 432 

Løve  Herred 451 


Side 

Arts  Herred 473 

Skippinge  Herred 489 

Ods  Herred 504 

Samsø 525 

SORØ  AMT 536 

Sorø 541 

Sorø  Kloster,  Kirke  og  Akademi.  546 

Ringsted    565 

Ringsted  Kloster  og  Kirke 571 

Slagelse 581 

Korsør 596 

Skjelskør 607 

Alsted  Herred 616 

Ringsted  Herred 638 

Slagelse  Herred 672 

Vester  Flakkebjærg  Herred 701 

Øster  Flakkebjærg  Herred 728 

Skovkloster  og  Herlufsholm  ....  749 

PRÆSTØ  AMT 760 

Præstø 765 

Storehedinge 775 

Næstved 782 

Vordingborg 802 

Stege 817 

Bjeverskov  Herred 827 

Stevns  Herred 847 

Fakse  Herred 866 

Tybjærg  Herred 888 

Hammer  Herred 908 

Baarse  Herred 929 

Møenbo  Herred 953 


BILLEDER 


Side 

Vignet:  Frederiksborg 1 

Vignet :  Helsingørs  Segl 5 

St.  Olai  Kirke  i  Helsingør 7 

St.  Olai  Kirkes  Indre 8 

St.  Marie  Kirkens   Gavl  i  Helsingør  11 

St.  Marie  Kirkens  Indre 12 

Skolestuen  i  Klosteret  i  Helsingør.  .  13 

Lemmestuen  i  Klosteret  i  Helsingør.  14 

Klostergaarden  i  Helsingør 15 

Nordre  Omgang  i  Klosteret  i  Helsingør  1 6 

Stengade  med  Raadhuset  i  Helsingør  17 

Hjørne  af  Fattighuset  i  Helsingør  . .  18 

Gammel  Gavl  i  Stengade  i  Helsingør  19 
Helsingør  Banegaard  med  Dampfærge, 

Posthus  og  Toldkammerbygning.  .  21 

Marienlyst  Slot 23 

Lundehave 28 

Hovedindgangen  til  Kronborg 33 

Kronborg  paa  Frederik  IIFs  Tid ....  34 

Den  ydre  Port  (Kronværksporten) .  .  35 

Den  inderste  Port  (Slotsporten) 36 

Kronborg  Slotsgaard 37 

Det  Indre  af  Kronborg  Slotskirke  . .  38 

Vignet:  Hillerøds  Segl 41 

Raadhuset  i  Hillerød 42 

Frederik  VU' s    Statue    paa    Torvet    i 

Hillerød 43 

Vignet :  Frederikssunds  Segl 47 

Frederikssunds  Kirke 48 

Vignet:  Lynge-Kronborg  Hrd.s  Segl.  51 

Gurre  Ruiner 54 

Grundplan  af  Gurre  Slotsplads 55 

Fredensborg  Slot  set  fra  Haven   ...  57 

Fredensborg  Slot  set  fra  Gaarden..  59 

Kort  over  Fredensborg 61 

Havesalen  paa  Fredensborg 62 

Fredensborg  paa  Frederik  IV's  Tid  .  63 
Den  russiske  Pavillon  i  Fredensborg 

Slotshave 65 

Kejserens  Villa  i  Fredensborg 66 

Ebberødgaard  Aandss vageanstalt .. .  72 

Hørsholm  Slot  under  Christian  VI  . .  73 

Den  store  Sal  i  Hørsholm  Slot 74 


Side 

Sophienberg  under  Chr.  VI 75 

Sophienberg  1895 76 

Smidstrup 78 

Vignet :  Holbo  Herreds  Segl 79 

Esrom  Kloster 81 

Søborg  Bys  Vaaben 85 

Grundplan  af  Søborgs  Ruiner 86 

Søborg  Slots  Ruiner 87 

Tibirke  Kirke 94 

Monumentet  ved  Tisvilde 95 

Asserbo  Ruiner 96 

Helenes  Grav 97 

Vignet:  J.  F.  Classens  Gravmonument     99 

Kregome  Kirke 106 

Vinderød  Kirke 107 

Arresødal 108 

Strandgade   med   den   nye  Toldbyg- 
ning i  Frederiksværk 1 10 

Vignet:  Frederiksborg  Birks  Segl...  115 
Frederiksborg  paa  Frederik  II's  Tid.  118 
Fugleperspektiv  af  Frederiksborg  og 

Hillerød 119 

Møntporten  i  Frederiksborg 120 

Frederiksborg  Slotsgaard 121 

Kirkedøren  paa  Frederiksborg 123 

Frederiksborg  Kirkes  Indre 125 

Riddersalen  i  Frederiksborg  Slot  ...  127 
Conseilsalen  i  Frederiksborg  Slot.  . .    128 

Rosen  i  Frederiksborg  Slot 129 

Sparepenge  ved  Frederiksborg 130 

Badstuen  ved  Frederiksborg 131 

Christian  IV's  Sten  ved  Frederiksborg  132 
Frederiksborg  Slot  set  fra  Søen  ...  133 
Museumsrum       paa      Frederiksborg 

(Valdemarssalen) 135 

Museumsrum      paa      Frederiksborg 

(Taarnværelse) 136 

Reventlow-Monumentet    i    Frederiks- 
borg Slotshave 137 

Slangerup  Bys  Vaaben 143 

Slangerup  Kirke 144 

Slangerup  Kirkes  Indre 145 

Kingos  Monument  i  Slangerup 146 


VIII 


Side 

Uvelse  Kirke 147 

Hjørlunde  Kirkes  Indre 151 

Vignet:  Ølstykke  Herreds  Segl  ....  153 

Grundplan  af  Møllehoj   i  Snodstrup  155 

Vignet:  Horns  Herreds  Segl 161 

Jægerspris  Slot  set  fra  den  ydre  Gaard  1 65 
Griffenfeldts  og  Bartholinernes  Støtter 

i  Jægerspris  Slotshave 167 

Grevinde  Danners  Gravhøj  i  Jægers- 
pris Slotshave 169 

Selsø  Kirke 172 

Selsø  Kirkes  Indre 173 

Skibby  Kirkes  Indre 175 

Vignet:  Kjøbenhavn  set  fra  Frederiks- 
berg Bakke 183 

Vignet :  Roskildes  Segl 189 

Palaisgaarden  med  Domkirken  i  Rosk.  191 
Raadhustorvet  med  Raadhuset  og  St. 

Laurentii  Taarn  i  Roskilde 193 

Grundplan  af  Roskilde  Domkirke .  .  .  204 

Roskilde  Domkirke 205 

Roskilde  Domkirkes  Indre 207 

Det  Indre  af  Hellig  tre  Kongers  Kapel 

i  Roskilde  Domkirke 211 

Christian  IV's  Kapel  og  Oluf  Morten- 
sens Vaabenhus  i  Rosk.  Domkirke  213 
Det   Indre   af  Christian  IV's  Kapel  i 

Roskilde  Domkirke 214 

Højkoret  i  Roskilde  Domkirke 215 

,,Absalonsbuen"  med  Stiftsbiblioteket 

i  Roskilde 219 

Vignet:  Kjøges  Segl 222 

St.  Nicolai  Kirke  med  Hjørnet  af  Sko- 
len i  Kjøge 223 

Kirkestræde  i  Kjøge 227 

Vignet:  Sokkelunds  Herreds  Segl...  235 

Vignet :  Amagers  Segl 236 

Hovedgaden    i    Store    Magleby    paa 

Amager 241 

Store  Maglebys  Vaaben 243 

Jesuskirken  i  Valby , 248 

Jesuskirkens  Indre 249 

Ny  Carlsbergs  Dobbeltport 251 

Kampmanns  Loggia  ved  Glyptoteket 

paa  Ny  Carlsberg 252 

Helbig-Museet  i  Glyptoteket  paa  Ny 

Carlsberg 253 

Jægersborg 262 

Bernstorff  Slot 263 


Side 

Bernstorff  Støtten 265 

Kirken  i  Ordrup  ....    266 

Den  katolske  Kirke  i  Ordrup 267 

Charlottenlund  Slot 269 

Strandvejen  ved  Emilie  Kilde 270 

Sorgenfri  Slot 275 

Eremitagen 276 

Parti    af  Dronninggaards  Park  med 
Næsseslottet  fra  de  Conincks  Tid.   281 

Vignet:  Smørum  Herreds  Segl 283 

Glostrup  Kirke 287 

Vridsløselille  Forbedringshus 289 

Ledøje  Kirke 296 

Underkirken  i  Ledøje 297 

Overkirken  i  Ledøje 298 

Vignet :  Sømme  Herreds  Segl 304 

Vor    Frue    Kirkes   oprindelige   Stil   i 

Roskilde  Frue  Sogn 307 

Roskilde  adelige  Jomfrukloster 309 

St.  Hans  Hospital 313 

Vignet:  Voldborg  Herreds  Segl  ....   323 

Ledreborg 326 

Lejre  efter  Stephanii  Udgave  af  Saxo  327 

Ryegaard 336 

Enkeltheder  fra  Sonnerup  Kirke ....   338 

Vignet:  Tune  Herreds  Segl 343 

Vignet :  Ramsø  Herreds  Segl 355 

Jættestuen  ved  Om 358 

Vignet:  Holbæk  set  fra  Fjorden 367 

Vignet:  Holbæks  Segl 37 1 

Holbæk  Kirke 373 

Vignet :  Kalundborgs  Segl 382 

Kalundborg  Kirke  og  Ligkapel 384 

Kalundborg  Kirkes  Indre 385 

Døbefonten  i  Kalundborg  Kirke 387 

Gamle  Huse  i  Kalundborg 389 

"Kalundborg  Slot  i  sin  Velmacht" . .  393 
Kalundborg  Slot  efter  en  gammel  Tegn.  394 
Grundtegning  af  Kalundborg  Slot  . .   395 

Vignet :  Nykjøbings  Segl 397 

Nykjøbing  Kirke 399 

Vignet :  Merløse  Herreds  Segl  og  Mer- 
løse Kirkes  gamle  Altertavle  ....   403 

Tveje  Merløse  Kirke 405 

Tveje  Merløse  Kirkes  Indre 406 

Løvenborg 408 

Knabstrup 413 

Tølløse 418 

Kongsdal 425 


IX 


Side 
Vignet :  Tudse  Herreds  Segl  og  Kirke- 
gaardsporten i  Tudse 432 

Frydendal 449 

Vignet:  Løve  Herreds  Segl  og  Ved- 
by gaard  45 1 

Sæbygaard 453 

Selchausdal 455 

Vedbygaard 459 

Vignet:   Arts  Herreds  Segl  og  Refs- 

næs  Fyr 473 

Kysthospitalet  paa  Refsnæs 477 

Lerchenborg 480 

Ubby  Kirke 483 

Ubby  Kirkes  Indre 485 

Vignet :  Skippinge  Herreds  Segl ....   489 

Holmstrup  Kirkes  Indre 496 

Vignet:   Ods  Herreds  Segl   og  Fyret 

paa  Lysegrund 504 

Mindesmærke  paa  Oddens  Kirkegaard  508 

Dragsholm  1896 519 

Dragsholm  i  gamle  Dage 52 1 

Vignet:  Samsø  Herreds  Segl  og  Vest- 
borg Fyr 525 

Brattingsborg  1896 530 

Vignet:    Sorø  Akademi  set  fra  Søen  536 
Vignet:    Soros  Segl  og   det  Indre  af 

det  Rammel-Sehestedske  Kapel...    541 
Torvet  i  Sorø  med  Raadhuset  og  Re- 
gensen     542 

Sorø  Klosterbygninger  efter  Resen  .   547 
Klosterporten  i  Sorø  set  fra  Byen. .   548 

Sorø  Kirke 550 

Stentrappe  i  Sorø  Kirke 551 

Kirkens  Portal  i  Sorø 552 

Sorø  Kirkes  Indre 553 

Holbergs  Grav  i  Sorø  Kirke 555 

Absalons  Ligsten  i  Sorø  Kirke 557 

Ingemanns  Grav 559 

Sorø  Akademi  i  18.  Aarh 562 

Sorø  Akademi 563 

Vignet:  Ringsteds  Segl 565 

Torvet  i  Ringsted ....    567 

Ringsted  Kirke  set  fra  Sydost 573 

Ringsted  Kirkes  Indre 575 

Vignet :  Slagelses  Segl .  .   58 1 

St.  Mikkels  Kirke  i  Slagelse 583 

Politistationen    og   Indgangen   til   St. 

Mikkels  Kirke  i  Slagelse 585 

St.  Peders  Kirke  i  Slagelse 587 


Side 

Slagelse  Kloster 589 

Vignet :  Korsørs  Segl 596 

Korsør  gamle  Kirke 598 

Korsør  Søbatteri 599 

Vignet :  Skjelskørs  Segl 607 

Skjelskør  Kirkes  Indre 609 

Vignet:  Pedersborg  Kirke 616 

Fjenneslev  Kirkes  Indre 624 

Fjenneslev  Kirke 625 

Bjernede  Kirke   efter  Rest.  1890—92  628 

Bjernede  Kirkes  Indre 629 

Runddysse  ved  Vilsted 636 

Vignet :  Ringsted  Kirkes  Segl  og  Viger- 
sted Kirke 638 

Ruinerne  af  Knud  Lavards  Kapel  . .   645 

Vigersted  Kirke 651 

Bregentved 663 

Bregentved  med  Have  i  Fr.  V's  Tid.  665 

Gisselfeld 669 

Vignet:    Slagelse    Herreds    Segl    og 

Boeslunde  Kirke 672 

Antvorskov  Kloster  efter  Resen  ....   675 

Grundplan  af  Antvorskov  Ruin 676 

Antvorskov  Ruin  set  fra  Sydøst  .  . .  677 
Hellig  Anders  Høj  ved  Slagelse....  679 
Langdyssen  „Horsedysse"  ved  Bildsø  692 

Boeslunde  Kirkes  Indre 697 

Taarnborg  Ruiner 699 

Vignet:  Vester  Flakkebjærg  Herreds 
Segl  og  Ørslev  Kirkes  Indre  ....   701 

Holsteinborg  set  fra  Haven ,715 

Basnæs /   721 

Borreby 725 

Vignet:    øster  Flakkebjærg  Herreds 

Segl  og  Fuirendal  Kirke 728 

Langdysse  i  Have  ris  Skov 738 

Herlufsholm 751 

Herlufsholms  Kirkes  Midtgang  .....    754 
Rummet   bag   Alteret  i  Herlufsholms 
Kirke   med   Herluf  Trolles  og  Bir- 
gitte Gøyes  Monument 755 

Den  nordre  Korsarm   i  Herlufsholms 
Kirke  med  Marcus  Gøyes  Monument  757 

Vignet:  Udsigt  over  Præstø 760 

Vignet :  Præstøs  Segl  og  Gavlene  paa 

Præstø  Kirke 765 

Præstø  Kirke 767 

Nysø  set  fra  Gaarden 773 

Vignet:  Storehedinges  Segl  og  Kirke.  775 


X 


Storehedinge  Kirke  før  1677 

Storehedinge  Kirke  1896  set  fra  S.  O. 

Vignet :  Næstveds  Segl 

St.  Peders-  Kirke   i  Næstved  set   fra 


Købmagergade , 


St.  Peders  Kirkes  Indre 

St.  Mortens  Kirke  i  Næstved 

Helliggejstes  Hospital  (det  militære 
Sygehus)  i  Næstved 

Riddergade  med  Apostelgaarden  i 
Næstved 

Det  gamle  Raadhus  i  Næstved 

Detailler  af  næstvedske  Bindings- 
værksbygninger  

Vignet:  Vordingborgs  Segl  og  Parti 
af  Slotsruinen 

Vordingborg  Kirke 

Jærnbanebroen  ved  Masnedsund  set 
fra  Masnedø 

Prins  Jørgens  Palais  ved  Vordingborg 

Vordingborg  Slot  efter  Resen 

Grundpl.  over  Vordingb.  Slotsruin. . 

Parti  af  Vordingborg  Ruiner  (Ring- 
muren mod  Syd) 

Gaasetaarnet  ved  Vordingborg 

Vignet:  Steges  Segl  og  Mølleporten. 
^Stege  Kirkes  Indre 

Mølleporten  i  Stege 

vWnet:  Bjeverskov  Herreds  Segl  og 
Valløby  Kirke 

Vall*V  Slot  før  Branden  1893 

Den  østlige,  hvide  Fløj  paa  Vallø  før 
Branden  1893  


Side 

777 
778 
782 

784 
785 
788 

791 

793 
795 

796 

802 
805 

807 
812 
813 
814 

815 
816 
817 
819 
822 

827 
840 

841 


Side 
Vignet :  Stevns  Herreds  Segl  og  Lille- 
hedinge  Kirke 847 

Stevns  Klint  med  Højrup  Kirke....   850 

Gjorslev 854 

Spisesalen  paa  Gjorslev 855 

Vignet :  Fakse  Herreds  Segl  og  Parti 

af  Kalkbruddet 866 

Vemmetofte 873 

Lystrup 879 

Vignet:    Tybjærg    Herreds   Segl   og 

Brødebæk  Vandmølle 888 

Bavelse  1588 901 

Næsbyholm 903 

Vignet:    Hammer    Herreds    Segl    og 

Holmegaards  sydlige  Fløj 908 

Holmegaard 914 

Gaunø 919 

Rosenfeld 927 

Vignet:     Baarse    Herreds     Segl     og 
Grundtvigs    Mindesten   paa   Udby 

Kirkegaard 929 

Sindssygeanstalten  ved  Vordingborg  951 

Vignet :  Moenbo  Herreds  Segl 953 

Kjeldby  Kirkes  Indre 958 

Henning  Moltkes  Ligsten  i   Kjeldby 

Kirke 960 

Borre  Kirke 963 

Sommerspiret 96o 

Klintholm 966 

Liselunds  gamle  Hovedbygning    ...   967 

Marienborg 969 

Klekkende  Høj 970 

Dysse  ved  Vollerup 972 


BYKORT 


Side 

Helsingør 6 

Hillerød 42 

Frederikssund 48 

Frederiksværk 110 

Roskilde 190 

Kjøge 222 

Holbæk 372 

Kalundborg 382 

Nykjøbing 398 

Sorø 542 


Side 

Ringsted 566 

Slagelse*) 582 

Korsør 596 

Skjelskør 608 

Præstø 766 

Storehedinge 776 

Næstved 782 

Vordingborg 802 

Stege, 818 


*)  I  Slutn.  af  1897  er  der  givet  minist.  Approb.  paa,  at  der  af  Købstadens  Markjorder  yderligere 
lienlægges  et  Areal  til  Bygrunden.  Dette  Areal  er  angivet  paa  Kortet  som  liggende  inden  for 
den  rødbrune,  punkterede  Linie. 


Jette    Amt    er  det  nordligste  i  Sjælland  og  bestaar  af  to 
Halvøer,  en  større,    det  egentlige  Nordøstsjælland,  og 
en  mindre.    Horns  Herred^    og    desuden  af  de  to  be- 
boede  Øer    Ourø    og    Eskilsø    samt    omtrent    en   halv 
Snes  ubeboede  smaa  Øer  og  Holme  i  Isefjord.    Amtet 
grænser   mod    Syd   til   Kjøbenhavns  Amt  og  er   ellers 
omgivet  af  Sundet,  Kattegat    og  Isefjord.      Amtets  Overflade  er  bakket,  de 
højeste  Partier  ligge  mod  SØ.  og  i  Midten  (Maglebjærg  ØNØ.  for  Birkerød, 
290'  [91  m.].   Skansebakke   ved   Hillerød  2  55'   [80  m.]    og   Multebjærg  V. 
for  Esrom  Sø,  286'  [90  m]);  Jorderne  i  Midten  mod  Øst  og  Nord  ere  en 
Del    sandede;    N.    for  Arre  Sø    findes  Flyvesandsstrækninger,   som    dog    nu 
næsten  helt  ere  dæmpede.    Som  Helhed  betragtet  maa  det  siges,  at  Amtets 
Jorder  ikke  ere  synderlig  frugtbare ;  dette  fremgaar  blandt  andet  af  Ansættelsen 
til  Hartkorn,  hvor  Frederiksborg  Amt,  næst  Bornholm,  staar  som  det  lavest 
ansatte  af  Øernes  Amter  (12  Tdr.  Land  pr.  Td.  Hartkorn,   833  Tdr.  Hrtk. 
pr.  □  Mil,  svarende  omtrent  til  Takst   10,3).    Amtet  er  rigt  paa  Skove,  og 
Søer,  hvoraf  de  største  ere  Arre-  (c.  7350  Tdr.  Ld),  Esrom-  (c.  3150  Tdr.  Ld.), 
Gurre-    og    Sjæl    Sø,    samt   paa  Kær   og  Moser    og   smaa  Vandløb,    hvoraf 
nævnes  Nivaa,  Hellebækaa,  Esromaa  og  Søborgaa  til  Sundet,  Havelse-  (eller 
Attemose)aa,    Græseaa    og   Mølleaa    til   Isefjord  og  Ramløseaa  til  Arre  Sø. 
Amtets  Størrelse  er  24,59  D  Mil  (1353,^  Q  Km.),  efter  Bornholm  og 
Kjøbenhavns  Amt  Øernes  mindste  Amt  i  Udstrækning ;  af  det  samlede  Flade- 
indhold udgjorde  Købstæderne  0,37  Q  Mil  (20,^  Q  Km.).     Ifølge  Matriku- 
leringen  udgør  det  hele  opmaalte  Fladeindhold  231,147  Tdr.  Ld.  (c.  128,400 
Hekt.);  Søplanen,  som  ikke  er  medregnet  i  det  opmaalte  Fladeindhold,  ud- 
gør  14,387  Tdr.  Ld.     Besaaet  Fladeindhold  var  ^^/^    1888   100,192 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    n.  1 


2  Frederiksborg  Amt. 

Tdr.  Ld.  (deraf  Hvede  880,  Rug  22,354,  Byg  24,575,  Havre  27,244, 
Boghvede  120,  Ærter  og  Vikker  885,  Blandsæd,  til  Modenhed  6881,  til 
Grøntfoder  3836,  Kartofler  7801,  andre  Rodfrugter  4609,  andre  Handels- 
planter  1007,  hvoraf  Spergel  og  Lupiner  857);  af  Agermarken  henlaa  til  Af- 
græsning, Brak,  Eng,  Fælleder  m.m.  80,450  Tdr.Ld.,  hvoraf  alene  Afgræsnings- 
og  Høslætarealet  udgjorde  c.  50,000  Tdr.  Ld.  Fladeindholdet  af  Haver  var 
2524,  af  Skov  35,490,  af  Moser  og  Kær  4523,  af  Heder  1411,  af  Flyvesand 
511,  af  Stenmarker  401,  af  Byggegrunde  og  Gaardspladser  2153,  af  Hegn, 
Veje  og  Vandareal  3564  Tdr.  Ld.  En  Betragtning  af  Fladeindholdets  Benyttelse 
i  Frdb.  Amt,  sammenlignet  med  Øernes  øvrige  Amter,  viser,  at  Hvede 
dyrkes  i  en  meget  ringe  Udstrækning  (absolut  set  endog  langt  mindre  end  i 
de  øvrige  Amter  paa  Øerne),  derimod  stod  Amtet  øverst  m.  H.  t.  Kartoffelavl. 
Skovarealet  er  ogsaa  forholdsvis  meget  betydehgt  og  har  været  i  Tiltagen, 
medens  Heder  og  Flyvesandsstrækninger  have  været  i  Nedgang. 

Af  Husdyr  fandtes  ^^/^  1893:  17,931  Heste,  66,737  Stkr.  Hornkvæg 
(heraf  39,915  Malkekøer),  26,278  Faar,  47,415  Svin  og  968  Geder.  Kreatur- 
holdet og  dets  Fordeling  er  i  det  hele  omtrent  svarende  til  Forholdene  i  de 
andre  Amter  paa  Øerne.  Som  Særegenheder  kan  bemærkes,  at  Svineavlen 
er  forholdsvis  større  end  i  de  fleste  andre  Egne  paa  Øerne,  og  at  Stude- 
holdet endnu  drives  i  visse  Dele  af  Amtet  i  ret  betydelig  Udstrækning  (der 
fandtes  i  1893  i  alt  1556  Stude).  Af  Hingstene  er  naturligvis  den  saakaldte 
„Frederiksborg" -Race  mest  udbredt  (7  1  Stkr.),  medens  der  af  „jydske"  Hingste, 
der  ellers  ere  saa  talrige  i  andre  Dele  af  Landet,  kun  fandtes  8 ;  af  Fuld- 
blodshingste fandtes  4  (i  hele  det  øvrige  Land  kun  14),  af  Halvblods  3, 
af  andre  Racer  8.  Af  Tyrene  vare  i  Frdb.  Amt  forholdsvis  mange  af  hollandsk 
Race  (62).  Fjerkræavlen  er  stærkt  udbredt  i  Amtet,  især  Hønseholdet ; 
der  fandtes  i  1893:  185,000  Stkr.  og  140,000  Kyllinger;  desuden  var  der 
1200  Kalkuner,   38,000  Ænder,   7500  Gæs.     Af  Bistader  fandtes  4300. 

Det  hele  Ager  og  Engs  Hartkorn  sammenlagt  med  det  halverede  Skov- 
skyldshrtk.  (341  Tdr.)  udgjorde  V^  1885:  16,529  Tdr.;  deraf  var  Køb- 
stædernes Jord  ansat  til  243,  Landdistrikternes  til  16,286  Tdr.  Hartkornet 
fordelte  sig  saaledes,  at  der  fandtes  105  større  Landbrug  paa  over  12 
Tdr.  Hrtk.  med  i  alt  2495  Tdr.  Hrtk.,  2847  Bøndergaarde  (1—12  Tdr. 
Hrtk.)  med  11,824  Tdr.  Hrtk.,  7205  Huse  (under  1  Td.  Hrtk.)  med  1610 
Tdr.  Hrtk.,  samt  forskellige  „ubebyggede"  Jordlodder  med  i  alt  357  Tdr. 
Hrtk.  Endvidere  fandtes  1535  jordløse  Huse  i  Amtet.  Af  samtlige  Gaarde 
vare  591  med  3585  Tdr.  Hrtk.  Selvejergaarde,  2310  med  10,474  Tdr. 
vare  Arvefæstegaarde  med  Ret  til  at  sælge  og  pantsætte.  Af  Husene 
vare  8349  med  1540  Tdr.  Hrtk.  Selvejer-  og  Arvefæstehuse,  hvoraf 
1448  vare  jordløse.  Af  Fæste-  og  Lejehuse  fandtes  der  391  med  70  Tdr. 
Hrtk.  (87  af  disse  vare  jordløse).  Med  Hensyn  til  Besiddelsesmaaden  maa 
bemærkes,    at   i   dette  Amt  var  af  Ejendomsgaardene  det  langt  overvejende 


Frederiksborg  Amt.  o 

Antal  Arvefæstegaarde  med  Ret  til  at  sælge  og  pantsætte,  et  Forhold,  hvis 
Oprindelse  stammer  fra  de  talrige  forhenværende  Domænegodser  i  dette  Amt; 
derfor  er  der  baade  forholdsvis  og  absolut  set  flere  af  disse  Gaarde  i  Frdb. 
Amt  end  i  Øernes  andre  Amter,  og  derfor  ere  ogsaa  egentlige  Selvejergaarde 
færre  i  Antal.  Derimod  er  der  kun  meget  faa  almindelige  Fæstegaarde  paa 
Livstid  (51  med  260  Tdr.  Hrtk.)  og  slet  ingen  Arvefæstegaarde  uden  Ret 
til  at  sælge  og  pantsætte.  Af  Husene  ere  de  fleste  smaa  (under  ^1^  Td. 
Hrtk.),  og  ogsaa  heri  adskiller  Amtet  sig  fra  Øernes  andre  Amter,  undtagen 
Kjøbenhavns,  hvor  ganske  særlige  Forhold  gøre  sig  gældende.  Antallet  af 
„jordløse  Huse"  er  særligt  stort  i  dette  Amt  paa  Grund  af  de  mange  Villaer, 
Fiskerboliger  m.  m. 

Folketallet  var  V2  1890  i  hele  Amtet  84,684  (1801:48,339,  1840: 
70,827,  1860:  80,130,  1880;  83,347),  deraf  havde  Købstæderne  16,635, 
Frederiksværk  1098  og  Landdistrikterne  66,951.  Forholdsvis  hører  Amtet  til 
et  af  de  bedst  befolkede,  idet  det  har  3444  Indb.  paa  1  □  Mil  (over  62  paa 
1  □  Km.)  og  kun  overgaas  af  Kjøbenhavns,  Odense,  Svendborg  og  Aarhus 
Amter.  Inddeler  man  Befolkningen  iErhvervsgrupper,  saaledes  at  til  hver 
Klasse  regnes  ikke  alene  Forsørgerne,  men  ogsaa  deres  hele  Husstand,  viser  det 
sig,  at  6275  levede  af  immateriel  Virksomhed  (Embeds-  og  Bestillingsmænd, 
Læger,  Lærere,  Sagførere,  Videnskabsmænd  osv.),  33,344  hørte  til  Jord- 
brugernes Husstand,  285  til  Gartnernes,  2836  til  Fiskernes,  20,156  til 
de  industridrivendes,  5391  til  de  handlendes,  6 5 6  til  de  søfarendes ;  endelig 
var  der  10,015,  som  henhørte  til  Erhvervsgruppen  „Andre  Erhverv",  3754 
levede  af  deres  Midler,  og  1972  vare  under  Fattigvæsenet.  I  Sammenligning 
med  Øernes  andre  Amter  tæller  Frdb.  Amt  noget  færre  Jordbrugere,  men 
flere  Fiskere  og  industridrivende;  desuden  findes  der  et  stort  Antal  Folk, 
som  leve  af  deres  Midler. 

Amtskommunens  finansielle  Forhold  i  Aaret  ^/^  1893-^73  1894. 
Udskrivningen  paa  Amtsraadskredsens  Hartkorn  udgjorde  244,000  Kr.,  Bidrag 
lignet  paa  Kommunerne  72,000,  Bidrag  fra  Købstæderne  2500,  Indtægt  af 
Aktiver  6000;  af  Udgiftsposterne  vare  de  væsentligste:  Vejvæsenet  162,000 
Kr.,  Medicinalvæsenet  84,000,  Justits-,  Politi-  og  Fattigvæsenet  42,700  og 
Amtsskolefonden  21,000  Kr.  Udskrivningsbeløbet  (15  Kr.  pr.  Td.  Hrtk.)  er 
højt  i  Frdb.  Amt  og  overgaas  kun  af  Kjøbenhavns  Amt  for  Øernes  Ved- 
kommende. Amtsrepartitionsfonden  ejede  ^Vs  1^94  i  Kapitaler  289,000, 
Kr.,  i  faste  Ejendomme  300,000  Kr.;  den  skyldte  1 10,000  Kr.  bort.  Amts- 
fattigkassen  udredede  i  samme  Aar  til  sindssyges  og  Idioters  Bevogtning 
og  Underhold  7600  Kr.  til  døvstummes  Oplæring  1700  Kr.  og  fik  sine 
væsenthgste  Indtægter  fra  Renter  af  Aktiver  3000  Kr.,  V4  pCt.  Afgift  660 
Kr.,  Bidrag  efter  Plakat  ^/^  1845:  600  Kr.  Amtsfattigkassen  ejede  i  Ka- 
pitaler 71,000  Kr.  - —  Hvad  Købstædernes  finansielle  Forhold  angaar, 
henvises  til  Afsnittene  om  hver  enkelt  By.  —  For  Sognekommunerne  i 

1* 


4  Frederiksborg  Amt 

Frdb.  Amt  skal  følgende  anføres.  De  paalignede  Skatter  udgjorde  i  1892 
paa  Hartkornet  317,000  Kr.,  paa  Formue  og  Lejlighed  244,000;  ogsaa 
her  staar  Frdb.  Amt  næst  Kjøbenhavns  Amt  som  det  af  Øernes  Amter, 
hvor  Paaligningen  pr.  Td.  Hartk.  er  højest;  en  Særegenhed  for  dette  Amt 
er  det  ogsaa,  at  Paaligningen  paa  Formue  og  Lejlighed  sker  med  saa 
stort  et  Beløb  i  Sammenligning  med  Paaligningen  paa  Hartkornet;  men 
ligesom  for  Kjøbenhavns  Amt  har  dette  delvis  sin  Grund  i  den  Skat, 
„Landliggerne"  maa  yde  til  de  respektive  Sognekommuner.  Af  Sognekom- 
munernes Indtægter  skal  forøvrigt  nævnes:  Indtægt  af  Aktiver  19,000, 
Kr.,  Afgifter  efter  Næringsloven  22,000  Kr.  Desuden  udrededes  Natural- 
arbejde  uden  for  Paaligningen,  ansat  til  et  Beløb  af  17,000  Kr.  Sognekom- 
munernes væsentligste  Udgifter  vare:  Fattigvæsen  255,000  Kr.,  Skolevæsen 
172,000  Kr.,  Alderdomsunderstøttelse  73,000  Kr.,  Vejvæsen  51,000  Kr. 
Sognekommunerne  ejede  i  Slutningen  af  1892  i  Kapitaler  74,000  Kr.,  i  faste 
Ejendomme  1,7 19, 000 Kr.,  og  skyldte  386,000 Kr.  Under Sogneraadenes Besty- 
relse stode  Legater  til  Fattig-  og  Skolevæsen  til  et  samlet  Beløb  af  124,000  Kr. 

Amtet  bestaar  af '  Købstæderne :  Helsingør,  Hillerød  og  Frederikssund 
og  Herrederne :  Lynge-Kronborg,  Holbo,  Strø  (med  Handelspladsen  Frederiks- 
værk)^ Lynge-Frederiksborg,  Ølstykke  og  Horns.  Amtets  samtlige  Land- 
kommuner danne  et  Amtsraadsdistrikt,  der  har  11  valgte  Medlemmer. 
Amtet  har  i  alt  44  Sognekommuner  og  Frederiksværk  Kommune. 

Amtet  udgør  en  Del  af  2den  Landstingskreds  og  har  5  Folke- 
tingsvalgkredse. 

I  gejstlig  Henseende  hører  Amtet  til  Sjællands  Stift  og  omfatter  3 
Provstier:  ^)  Lynge-Kronborg  Herreds  Provsti,  ^)  Holbo  og  Strø  Herreders 
Provsti,  og  ^)  Horns,  Ølstykke  og  Lynge-Frederiksborg  Herreders  Provsti 
(til  det  sidste  hører  ogsaa  Kirke-Værløse  Sogn  i  Kjøbenhavns  Amt,  Smørum 
Herred). 

I  jurisdiktionel  Henseende  omfatter  Amtet,  foruden  de  3  Købstads- 
jurisdiktioner,  6  Landjurisdiktioner:  ^)  Kronborg  østre  Birk  og 
Hellebæk  Birk,  ^)  Kronborg  vestre  Birk,  ^)  Hørsholm  Birk,  ^)  Frederiksborg 
Birk,  ^)  Halsnæs  og  Frederiksværk  Birk  og  ^)  Horns  Herred  (med  hvilket  sidste 
er  forbundet  3  Sogne  i  Kjøbenhavns  Amt,  Voldborg  Herred).  Amtet  hører 
til  1ste  Udskrivningskreds  og  til  Nordre  sjællandske  Fysikat; 
der  er  1  Stadsfysikat  i. Helsingør  og  5  Lægedistrikter:  ^)  Kronborg, 
^)  Hørsholm,  ^)  Frederiksborg,  ^)  Frederiksværk,  ^)  Jægerspris  Gods  og  Horns 
Herreds  Distrikt.  Med  Hensyn  til  Oppebørselen  af  Skatter  danner  den  øst- 
lige Halvø  eet  Amtsstuedistrikt  (i  Nyhuse  ved  Hillerød)  med  Filial  i 
Esrom,  medens  Horns  Herred  hører  ind  under  Roskilde  Amtstuedistrikt. 
Amtet  har  for  Tiden  7  Branddirektorater,  4  for  Købstæderne  Helsingør, 
Hillerød  og  Frederikssund  samt  for  Hørsholm  By,  og  3  for  Landsognene 
(i  Hillerød,  Fredensborg  og  Frederikssund). 


Helsinger.  5 

De  store  Skove  i  den  østlige  Del  af  Amtet  tilhøre  for  den  langt  over- 
vejende Del  Staten  og  danne  største  Delen  af  1ste  Overførsterinspek- 
tion,  nemlig  de  til  dette  hørende  7  Skovdistrikter  1ste,  2det,  3dje,  4de, 
5te  og  6te  Kronborgske  Skovdistrikt  og  Tidsvilde-Frederiksværk  Skov- 
distrikt (tilsammen  23,653  Tdr.  Ld.) ;  af  2den  Overførsterinspektion  høre 
endvidere  hertil  1ste  og  2 det  Frederiksborgske  og  Hørsholms  Skovdistrikt 
(tilsammen  8408  Tdr.  Ld.). 

Litt.  G.  Sarauw:  Frederiksborg  Amt.  Beskr.  efter  Opfordring" af  det  kgl.  Land- 
husholdningsselskab. Kbhvn.  1831.  —  S.  Storm:  Topographie  over  Frb.  Amt.  Kbhvn. 
1831.  —  K.  Rørdam:  De  geologiske  Forhold  i  det  nordøstlige  Sjælland.   Kbhvn.    1893. 


øbstaden  Helsingør   hgger  i  Lynge- 
Kronborg  Herred  under  56^  2'  Sjgg^' 
n.  B.  og  0^2'  16,4^'  ø.L.  for  Kbh. 
(beregnet  fra   St.  Olai  Kirketaarn) 
paa  en  Pynt  ved  Øresunds  smalleste 
Sted  skraas  over  for  den  svenske 
By  Helsingborg.    Paa  den  yderste 
Spids  af  Pynten  hgger  Slottet  Kron- 
borg (mellem  Kronborg  og  Helsingborg 
er  der  12,680'  [3,9  Km.]),  der  er  adskilt 
fra   Byen   ved    Glacis   og  Grønnehave. 
Ad  Søvejen   er    der  henved  6,    ad  Landevejen 
6  og  ad  Jærnbanen  8  Mil  til  Kjøbenhavn.    Byen 
danner  en  Trekant,    begrænset  mod  V.   ind  til 
Landet  af  et  højt  Bakkeparti,  mod  N.  0.  af  Grønne- 
have   og  Kronborg,  mod    S.  0.  af  Stranden.    Denne 
Behggenhed  har  nødt  Beboerne  lige  fra  de  ældste  Tider 
til,  naar  de  ikke  vilde  flytte  længere  bort  fra  Landings- 
pladsen   og  Handelsfærdselen,    at  bygge  tæt  sammen 
og   paa    et   ringe  Rum ;    Gaderne    ere  derfor  for  det 
meste    snævre    og  de  i  det  hele  velholdte  Huse  gerne  2  til 
3  Stokværk,  hvad  der  ikke  er  det  almindelige  i  vore  Køb- 
stæder.    Hovedgaden,    Stengade,    er    dog   af  en   ret  anselig 
Bredde.    Af  andre  Gader  nævnes  den  med  Stranden  og  Sten- 
gade jævnsides  løbende  Strandgade,  og  de  mod  N.  løbende 
St.  Annagade  og  Bjærgegade.     Det  største  af  Byens  to  Torve,  Axeltorvet, 
er  temmelig  anseligt  og  regelmæssigt.    Der  findes  endnu  en  Del  gamle  Bygninger 
(se  S.  21),  men  mange  af  dem  ere  forsvundne  i  de  senere  Aar  eller  ombyggede 


6  Frederiksborg  Amt. 

med  flere  Stokværk.  Flere  mærkelige  gamle  Gadenavne  have  holdt  sig,  som 
Groskenstræde,  Grollovstræde,  Gammelkloster,  Sudergade  (o:  Skomagergade, 
af  sutor,  Skomager),  Anna-Queenstræde  og  Lundegade,  som  sikkert  har  sin 
Oprindelse  fra  Lundehave  (se  S.   28). 

Helsingør  har  en  fordelagtig  Beliggenhed  som  det  nærmeste  Overfartssted  til 
Sverige,  med  en  Havn,  hvis  Indløb  meget  sjældent  gøres  utilgængeligt  af  Is,  og 
ved  Forbindelsesvejen  mellem  Kattegat  og  Østersøen.  Intetsteds  i  de  danske 
Farvande  er  der  en  saa  stor  Søfærdsel  som  ved  Kronborg,  hvor  der  er  dybt 
Vand  lige  ind  til  Pynten ;  i  Sommermaanederne  sejler  der  i  Gennemsnit  meget 
over  100  Skibe  forbi  daglig,  og  ofte  løber  Tallet  op  til  flere  Hundreder,  naar 
Skibene  i  længere  Tid  have  maattet  ligge  og  vente  paa  gunstig  Vind  (1870 
sejlede  forbi  Kronborg  32,354  Skibe,  1894  passerede  —  efter  Optegnelser  af 
Skildvagterne  paa  Kronborg  Flagbatteri,  hvilke  dog  ikke  kunne  anses  for  helt 
fuldstændige,  særlig  for  Natobservationernes  Vedkommende  —  35,510  Skibe, 
hvoraf  19,790  Dampskibe).  Denne  Færdsel  giver  ogsaa  Byen  et  livligere 
Præg  end  mange  andre  danske  Købstæder,  og  Udsigten  fra  de  høje  Bakker 
bag  Byen  over  Husene,  Kronborg,  Sundet,  den  sjællandske  Kyst  og  Sverige 
med  Kullen  er  meget  smuk.  Der  er  vel  heller  ingen  Tvivl  om,  at  denne 
smukke  Beliggenhed  mere  og  mere  vil  gøre  Helsingør  til  en  Sommervillaby. 

Helsingørs  Købstadgrund  udgjorde  1895  1,646,751  □  Al.  (henved  118 
Tdr.  Ld.).  Byen  havde  s.  A.  med  den  mod  N.  V.  beliggende  Forstad  Lappen 
31  Gader  og  2  Torve.  Husenes  Antal  var  ved  Folketællingen  1890  :  651. 
Hele  det  ved  Matrikuleringen  opmaalte  Fladeindhold  af  Byen  med  tilhørende 
Jorder  var  2080  Tdr.  Ld. ;  deraf  var  i  1888  besaaet  Fladeindhold  923,  Af- 
græsning osv.   710,  Have   163,  Skov  67   og  Gaardspladser   100  Tdr.  Land. 

Af  Bygninger ,  der  ligge  paa  Byens  Markjorder  og  Overdrevsjorderne 
(1895  i  alt  1900  j|:^g^  Tdr.Ld.),  kunne  nævnes:  Slottet  Marienlyst,  Marienlyst 
Badeanstalt,  Godthaab  Glasværk,  Klostermosegaard  med  Teglværk,  Kronborg 
Ladegaard,  Kronborg  Teglgaard,  Meulenborg  (de  tre  sidste,  der  tidligere 
hørte  til  Tikjøb  Sogn,  ere  indlemmede  i  Helsingør  ved  kgl.  Resolution  '^'^\^ 
1876),  Montebello,  Belvedere,  Bergmansdal,  Sophienlyst,  Vapnegaard,  Høj- 
strup  m.  m. 

Bygningernes  samlede  Brand  forsikringssum  var  April  1895  17,000,875 
Kr.  (Antal  af  Forsikringer  var   7  72). 


Af  offentlige  Bygninger  og  Institutioner  nævnes: 

St.  Olai  Kirke  er  en  anselig  Bygning  af  røde  Mursten,  opført  i  Spids- 
buestil i  15.  Aarh. ;  men  paa  den  nordre  Side  mellem  de  to  Udbygninger  ses 
tydelige  Spor  af  en  langt  ældre  Kirkebygning  fra  det  13.  Aarh.s  Begyndelse, 
nemlig  et  Stykke  af  en  smuk  Rundbuefrise,  flade  Murstivere  og  smaa  rund- 
buede Vinduer.  Som  Kirken  nu  staar,  kan  den  mulig  henføres  til  Erik  af 
Pommerns  Tid,  en  Konge,  der  gjorde  meget  for  Helsingør  (se  S.  28).  Roskilde- 
bispen Lage  Urne  indviede  1521  Kirken  til  St.  Olaf  Konge  og  Martyr,  St. 
Andreas  Apostel  og  St.  Vincentius  Martyr,  berettes  der ;  men  af  et  kgl.  Be- 
skærmelsesbrev  for  Helligtrefoldighedskapel  af  1472  ses  det,  at  Kirken  allerede 
da  var  indviet  til  St.  Olaf.  Den  er  da  maaske  brændt  og  har  efter  Istand- 
sættelsen modtaget  en  ny  Indvielse.  —  Kirken  er  omtr.  160  Fod  lang  for- 
uden Taarnet  og  har  et  højt  Midterskib    og   to   lavere  Sideskibe   samt  flad 


Helsinger.  ^  7 

Altervæg  i  Øst.  Gavlene  ere  prydede  med  slanke  gotiske  Blindinger ;  langs 
Sideskibene  findes  en  Række  store  spidsbuede  Vinduer,  Højkirken  har  der- 
imod smaa  fortrykte  Vinduer.  Det  øverste  Tag  er  kobberdækket  og  bærer  paa 
østre  Ende  et  lille  Spir  (en  Tagrytter),  hvori  et  Par  smaa  Klokker  (af  hvilke 
den  ene  med  Majuskelindskrift  er  meget  sjælden  og  vist  maa  henregnes  til 
Beg.  af  14.  Aarh).  Ved  vestre  Ende  staar  et  senere  tilføjet  Taarn,  hvis 
Spir  (opf.  1613)  blæste  ned  ^^j  1737,  saa  at  det  nu  er  fladt  foroven.  Det  er 
dog  nu  (1895)  Hensigten  at  bygge  et  nyt  Spir.  Paa  Kirkens  Nordside  findes 
to  med  takkede  Gavle  forsynede  Udbygninger,  hvoraf  den  ene  er  det  af  Slægten 
Oxe  stiftede  Helligtrefoldighedskapel ;  de  tjene  nu  til  Sakristi,  Lokale  for  Varme- 
apparatet m.  m.  —  Kirkens  Indre  gør  et  rigt  og  malerisk  Indtryk  ved  sin  store 


St.  Olai  Kirke. 


forgyldte  Aliertavle,  det  rigt  udsmykkede  Korgitter  med  det  gamle  Krucifiks 
paa  Tværbjælken,  de  4  prægtige  Lysekroner,  der  hænge  ned  fra  Hvælvin- 
gerne i  rigt  forarbejdede  Kæder,  og  de  mange  Mindetavler.  Hovedskibets 
Sidemure  hvile  paa  firkantede  Piller  med  gotiske  Gesimser.  Smækre  Halv- 
søjler stige  op  fra  Pillerne  og  bære  de  smalle  Gjordbuer.  Midt-erskibet  er 
delt  i  8  Fag  med  rektangulære  Hvælvinger,  der  bæres  af  fine  Korsbuer.  I 
Højkirkens  Sidemure  aabne  profilerede,  spidsbuede  Arkader  sig  ind  imod 
Sideskibene.  Højkirkens  Sidemure  have  i  hvert  Hvælvingsfag  3  lange 
blinde  Triforiumsbuer  og  derover  et  lidet  fortrykt  Vindue.  Dets  østlige 
Hvælvingsfag  udgør  Koret,  som  er  skilt  fra  den  øvrige  Kirke  ved  en  rigt 
udskaaren  Skranke  i  Barokstil  med  en  bred  Dør  med  Søjler  af  Træ  og 
Balustrer    af    Messing;    midt    over    Døren    pranger    Frederik    II.s    og    han 


Frederiksborg  Amt. 


St.  Olai  Kirkes  Indre. 

Dronnings  kronede  Navnetræk  samt  Danmarks  og  Norges  Vaabener.  Bag 
paa  Korskranken  over  Døren  hænger  et  Riffelmaleri,  som  set  fra  venstre 
forestiller  Korsfæstelsen,  fra  højre  Opstandelsen.    Korets  østre  Væg  optages 


Helsingør.  9 

for  en  stor  Del  af  den  anselige,  rigt  udskaarne  og  forgyldte  Altertavle  fra 
1664,  der  i  fritstaaende  Figurgrupper  fremstiller  Christi  Historie  lige  fra 
Fødselen  til  Himmelfarten ;  Stilen  og  Udførelsen  er  vist  ikke  af  større  kunst- 
nerisk Værd,  men  Altertavlen  gør  ved  sin  Størrelse  og  Udstyrelse  en  be- 
tydelig Virkning.  Paa  begge  Sider  af  den  hænge  to  smaa  i  Alabast  smukt 
udførte  Alterskabe  i  Renaissancestil  med  Relieffer  af  de  hellige  tre  Kongers 
Tilbedelse  og  Korsfæstelsen.  Prædikestolen  er  udskaaren,  malet  og  forgyldt 
under  Frederik  II  (paa  Brystningen  staar  Kongevaabnet  og  Frederik  II. s 
Navn,  paa  Bagklædningen  et  kronet  F  og  Kongens  Valgsprog);  Lydhimlen 
er  usædvanlig  stor  og  prydet  med  et  Tabernakel,  paa  hvis  Top  Christus 
med  Opstandelsens  Fane.  Lige  overfor  hænger  en  Mindetavle  om  Herluf 
Trolle  og  Birgitte  Gøye  som  Stiftere  af  et  Legat  for  Helsingør  Skole,  prydet 
med  Karyatider  og  deres  Vaabener;  endvidere  er  der  en  Mindetavle  over  Hans 
Rostgaard  og  hans  to  første  Hustruer  (Kirsten  Pedersdatter  og  Cathrine  Asmus- 
datter Arendrup),  der  ligge  begravne  her.  Paa  Stolestadernes  østre  Ende- 
stykker er  der  i  16.  Aarh.  udskaaret  to  smaa  Billeder  af  St.  Olaf,  der  træder 
paa  Hedenskabets  Drage;  ogsaa  paa  Gitterværket  i  nordre  Sideskib  ved  Koret 
ses  St.  Olafs  Billede  fra  en  endnu  senere  Tid.  Paa  tilsvarende  Gitter  paa 
Korets  søndre  Side  bemærkes  Helsingørs  Vaaben,  smukt  skaaret  i  ReHef. 
Døbefonten,  i  sit  Slags  et  Pragtstykke,  støbt  af  Messing  i  en  drejet  Form 
(Vægt  1200  Pund),  staar  i  vestre  Ende  af  søndre  Sideskib  og  er  efter  Ind- 
skriften skænket  1579  af  Frantz  Lauritzen  og  Fru  Bente  Povelsdotter.  Den 
er  omgiven  af  en  prægtig  i  Barokstil  udskaaren  og  forgyldt  Skranke  med 
Messingsøjler  og  fritstaaende  Figurer,  i  samme  Stil  og  Smag  som  Altertavle  og 
Korgitter.  I  nordre  Sideskib  findes  en  gammel  Fane  fra  Christian  IV's  Tid. 
Kirken  ejer  en  ganske  interessant  „Series  pastorum"  i  Form  af  store  olie- 
malede Billeder  af  Præster  i  hel  Figur  og  i  Ornat;  saaledes  i  Sakristiet  Andreas 
Wøldike,  t  17  70  som  Biskop  i  Viborg,  i  nordre  Sideskib  Mag.  David 
Christensen,  f  1658,  Mag.  Henrik  Henriksen  Goiske,  f  1671,  Mag.  Gerh. 
Alberti  Schumacher,  f  1691,  Mag.  Lorens  Christensen  (Aagaard),  f  1711;  i 
søndre  Sideskib:  Johannes  Schrøder,  f  1711,  Petrus  Ørsleff,  f  1748.  Lige- 
ledes ejer  Kirken  nogle  meget  smukke  „vasa  sacra",  nemlig  to  Sølvalterbægere 
fra  1650  og  1680,  det  sidste  skænket  af  Johan  Kierurt  og  Ingeborg  Claus- 
dotter ;  en  i  drevet  Arbejde  udført  Sølv-Oblatæske,  skænket  af  Rektor  Braem 
1680,  og  en  Sølvkande,  skænket  1680  af  „det  store  Borgerkompagni  i 
Helsingør". 

I  Aarene  1882 — 83  undergik  Kirken  en  Reparation,  der  kostede  33,400 
Kr.,  og  hvorved  bl.  a.  Kobbertaget  og  Tagrytteren  fornyedes  og  Taget  paa 
søndre  Sideskib  omlagdes. 

Sta  Marie  Kirke  og  det  hosliggende  Hospital  udgjorde  fordum  det  ansete 
Karmeliterkloster*),  der  var  helliget  vor  Frue,  og  som  blev  anlagt 
1430  (se  S.  29),  Allerede  22.  Marts  1450  nedbrændte  Klosteret,  hvor- 
efter der  udgik  Kongebrev  af  24.  Maj  om  Indsamling  til  dets  Opførelse. 
Kirken   og   Klosteromgangen   genopførtes   navnlig   ved    den   senere   Rigshof- 


*)  At  Mariekirken  og  det  tilstedende  Hospital  er  Karmeliterklosteret,  og  ikke  som  tidligere  antaget 
Sortebredreklosteret,  er  blevet  godtgjort  af  Direktør  ved  Nationalmuseet,  Dr.  Henry  Petersen  (Aarb. 
f.  nord.  Oldk.  og  Historie,  1879,  p.  65  fl.)-  Fejlen  stammer  væsentlig  fra,  at  man  har  holdt 
sig  til  Chr.  lll's  ferste  Gavebrev  af  1536  og  overset  det  af  Kongen  udstedte  Gavebrev  af  1541, 
hvorved  han  skænker  Vor  Frue  Kloster  (af  Hofman  urigtig  kaldet  Graabredrekloster)  for  deraf 
at  indrette  et  Hospital,  da  det  forrige  (Sortebredreklosteret)  var  for  lille.  Se  ogsaa  C,  Neergaards 
Artikler  i  Kirkehist.  Saml.,  3.  R..  VI,  S.  601.  og  4.  R,,  I.,  S.  57. 


10  Frederiksborg  Amt. 

mester  Poul  Laxmands  Hjælp,  hvorfor  ogsaa  Munkene  i  taknemlig  Erindring 
smykkede  to  af  Hvælvingsrosetterne  i  deres  Spisesal  med  hans  og  hans 
Hustrus,  Inger  Holgersdatter  Munks  Vaabenskjolde  (en  Svane,  og  3  Roser), 
udhugne  i  Kridtsten  (?).  Poul  Laxmand  blev,  efter  at  han  var  bleven  ombragt 
1502,  begravet  i  Kirken;  ogsaa  Christian  II's  Frille  Dyveke  har  sikkert  fundet 
sit  sidste  Hvilested  her;  men  disse  to  berømte  Personers  Gravsteder  kunne 
ikke  længere  paavises*).  Efter  Reformationen  1536  laa  Klosterkirken  i 
nogen  Tid  øde  (1573  gav  endog  Kongen  Befaling  til,  at  den  skulde  ned- 
rives), indtil  Frederik  II  1576**)  lod  den  indvie  til  Brug  for  de  mange 
Tyskere  og  Nederlændere,  der  boede  i  Helsingør.  Kirken  fik  da  Navn  af 
den  tyske  Kirke,  og  den  bærer  i  sine  Mindetavler  og  Ligsten  mange  Vid- 
nedsbyrd  om  sin  tyske  Menighed.  Nu  er  den  atter  forlængst  en  dansk 
Kirke***),  men  den,  og  i  endnu  højere  Grad  Klosteret  (om  hvilket  nærmere 
ndfr.)  ere  nu  noget  forfaldne. 

Kirken  er  en  anselig  Bygning,  opført  af  røde  Mursten  i  Spidsbuestil, 
ca  140  Fod  lang,  med  3  Skibe,  et  højt  i  Midten  og  to  lavere  ved  Siderne, 
uden  særlig  Afdeling  for  Koret,  men  med  flad  Altervæg  i  Øst.  Et  lille  Taarn 
med  Spir,  som  tidligere  fandtes  over  Kirkens  vestre  Ende,  blev  1780  ned- 
taget paa  Grund  af  Brøstfældighed,  og  dets  to  Klokker,  hvoraf  den  store 
var  støbt  1518,  og  som  Frederik  II  havde  skænket  1578,  stode  ubenyttede 
og  bleve  solgte  ved  Auktion  1803  (Kirkens  nuværende  Klokker  hænge  i  et 
Stillads  ved  Kirkens  østre  Gavl).  Der  er  Spor  af,  at  Kirken  oprindelig  har 
haft  et  stort,  for  alle  3  Skibe  fælles  Tag,  saa  at  der,  ligesom  nu,  ikke  har 
været  Vinduer  i  Højkirken.  Vestre  Gavl  er,  uagtet  dens  øverste  Del  blev 
afbrudt  ved  Taarnets  Nedtagelse,  overordentlig  storslaaet  med  sine  lange 
spidsbuede  Vinduer,  sine  Nicher  og  sin  spidsbuede  Hovedportal;  ogsaa  østre 
Gavl  med  sine  lange,  smalle  Nicher  og  store,  til  Dels  tillukkede  Vinduer 
udviser  en  smuk  Spidsbuestil.  Kirken  modtager  Lys  fra  en  Række  oprindelige 
Vinduer  i  søndre  Sideskib,  medens  de  paa  Nordsiden  derimod  ikke  ere  oprinde- 
lige. Kirken  ligger  flere  Trin  lavere  end  det  omgivende  Terræn.  —  Det  Indre 
gor  et  smukt  Indtryk  ved  Hovedskibets  høje,  slanke  Rejsning,  som  dog  noget 
svækkes  ved  de  smagløse,  men  for  den  Tid  karakteristiske  Pulpiturer,  der 
fylde  Sidebuerne.  Hovedskibets  Mure  hvile  paa  firkantede  Piller,  der  bære 
smukt  profilerede  Spidsbuer.  Slanke,  paa  Konsoler  hvilende  Vægpiller  bære 
Hovedbuerne  til  8  rektangulære  Hvælvinger  med  simple  Korsbuer.  Sideskibene 
dækkes  af  lignende  mindre  Hvælvinger.  I  nordre  Sideskib  føre  to  spidsbuede 
Døre  ind  til  Hospitalets  Omgang;  en  tredje,  smal,  smukt  profileret  Dør  fører  ind 
til  Sakristiet.  Af  Kirkens  Inventarium  nævnes  et  smukt  udstyret  Orgel  fra 
Christian  IV's  Tid,  et  Pulpitur  med  Frederik  III's  og  Sophie  Amalies  Navnetræk. 
Altertavlen  er  fra  1631  og  bærer  Christian  IV's  Navnetræk;  den  er  prydet  med 
Statuer  af  de  4  store  Profeter  og  Christus  med  Sejrsfanen,  alt  af  Træ,  malet 
og  forgyldt;  selve  Alterbilledet,  Marie  Bebudelse,  er  moderne  (af  Professor 

*)  Poul  Laxmands  Ligsten  er  nu  forsvunden;  men  endnu  for  200  Aar  siden  fandtes  den  i  Kirken 
(Resen,  Atlas  II,  419);  ved  Aaret  1720  var  den  vist  allerede  fjernet.  At  Dyveke  blev  begravet 
i  Helsingørs  Klosterkirke,  fortælles  af  Huitfeldt,  og  herefter  er  det  optaget  i  Pontoppidan.  D. 
Atlas  IL  286,  og  Marmora  Danica  I,  132;  men  om  Huitfeldt  har  ment  Karmeliterkirken,  er  dog 
ikke  afgjort.  En  stedlig  Overlevering,  at  Dyvekes  Grav  har  været  et  Sted  i  Klosteromgangen, 
i  det  nuværende  Hospital,  har  ingen  Hjemmel;  en  Undersøgelse,  der  foretoges  ved  Aaret  1840, 
gav  intet  Udbytte.    Se  Henry  Petersens  S.  9  nævnte  Artikel. 

**)  Se  Ny  Kirkehist.  Saml.,  III,  S.  163. 

**•;  Fra  I730'erne  holdtes  der  undertiden  dansk  Gudstjeneste  ved  Aftensang,  fra  1770'erne  prædikedes 
der  ogsaa  dansk  ved  Højmesse,  fra  1800  prædikedes  der  hver  anden  Søndag  vekselvis  tysk 
og  dansk;  ved  kgl.  Reskr.  af  1/9  1819  og  19/5  1840  forordnedes  der  tysk  Prædiken  hver  4.  Søn- 
dag, og  ved  Resol  af  20;^  1851  ophørte  helt  tysk  Gudstjeneste. 


Helsingør. 


11 


J.  G.  L.  Lund).  Paa  Alterbordet  staar  to  prægtige  Messinglysestager  fra 
1643.  Prædikestolen  er  fra  1597  og  bærer  det  danske  Kongevaaben  og 
Christian  IV's  Navnetræk.  I  nordre  Sideskib  ved  Koret  hænger  en  Minde- 
tavle med  Portrætter  af  Hans  Reiman,  Ananias  Krause  og  Orsula,  Hans 
Tochter,  1638;  tæt  ved  en  lille  ret  mærkelig,  i  Messing  støbt  Tavle  over 
Stykke-  og  Klokkestøber  Hans  Kemmer,  f  1636;  endvidere  er  der  op  ad 
nordre  Væg  stillet  en  gammel  Ligsten  over  Nicolaus  Olaui  Consul  (o :  Raad- 
mand),  f  1448,  og  hans  Hustru  Dorothea,  Kirkens  eneste  Ligsten  fra  Middel- 
alderen.    I   den   vestre   Ende   af  nordre  Sideskib   hænger   en    rigt  udstyret 


Sta  Marie  Kirkens  Gavl. 


Mindetavle  i  Renaissancestil  med  Portrætter  af  2  Mænd,  2  Kvinder  og  2 
unge  Piger,  opsat  i637  af  Chirurgus  Blasius  Moller  og  Hustru,  Ellen  Krabbe, 
for  ham,  hans  Børn  og  hans  Forældre,  og  nedenfor  staar  en  smuk  Kirke- 
stol, opstillet  1638  af  samme  Blasius  Moller.  I  nordre  Sideskib  findes  ogsaa 
12  Præsteportrætter  i  Legemsstørrelse  og  hel  Figur,  bl.  a.  af  Hermannus 
Malthani,  f  1583,  Hermannus  Pistorius,  f  1592,  Thomas  Lund,  f  1636. 
Augustinus  Sand  fra  Wittenberg,  Chr.  IV's  Feltpræst,  Præst  ved  St.  Marie 
Kirke  og  senere  i  Roskilde,  f  1649  (Portrættet  paa  Mindetavlen  i  Roskilde 
stemmer  mærkelig  overens  med  dette),  Dr.  theol.  Just.  Valentinus  Steman, 
t  1689,    Ernst  Christian  Boldich  (Boldig),  f  1706,    Andreas  Hof,  f  1732, 


12 


Frederiksborg  Amt. 


Sta  Marie  Kirkens  Indre. 


Christopher  Bluhme,  f  1782.  Kirken  har  tidligere  ejet  nogle  meget  mærkelige 
„vasa  sacra",  nemlig  en  Sølvkande  med  Emaille,  en  Sølvdisk  ligeledes  med 
Emaille  og  Aarstallet  1333,  og  en  ligeledes  prydet  Kalk;  disse  Sager,  der 
overraktes  Frederik  II  af  Ditmarskerne  1559  og  skænkedes  Kirken  af  Dronning 


Helsingør. 


13 


Sophie,  men  hvis  Forgyldning  og  Emaille  ved  Brugen  mere  og  mere  gik  tabt, 
ere  efterhaanden  afleverede  til  Nationalmuseet.  Smstds.  opbevares  ogsaa  en 
gammel  Altertavle  fra  Mariekirken  med  Christian  II's  og  Dronning  Elisabeths 

Billeder*). 

Ved  St.  Olai  Kirke  er  ansat  en  Sognepræst  og  ved  Sta  Marie  Kirke  lige- 
ledes en  Sognepræst,  der  tillige  er  Slotspræst  paa  Kronborg  og  Præst  ved 
Helsingørs  almindelige  Hospital.  Desuden  er  der  i  Helsingør  en  ordineret 
Kateket,  der  ikke  er  ansat  ved  nogen  bestemt  Kirke,  men  som  tillige  er 
Skoleinspektør  ved  Borger-  og  Friskolen  og  Førstelærer  ved  Borgerskolen. 
St.  Olai  Kirke  ejer  en  Embedsbolig  for  Sognepræsten  (købt  1856  for  17,200 
Kr.);  Kirkens  Pengemidler  udgjorde   1894  89,000  Kr.,  hvorpaa  dog  var  en 


Skolestuen  i  Klosteret. 


Gæld  paa  37,600  Kr.,  som  aarlig  afdrages.  Til  Sta  Marie  Kirke  hører  lige- 
ledes en  Embedsbolig  for  Sognepræsten  (se  S.  16);  Kirkens  Pengemidler  ud- 
gjorde i  1895  42,180  Kr.,  hvorpaa  der  er  en  Gæld  paa  12,535  Kr. 

St.  Olai  og  Sta  Marie  Kirke  have  fælles  Kirkegaard,  beliggende  i  den 
vestlige  Ende  af  Byen.  Paa  Kirkegaarden  er  der  et  Monument  med  Figurer 
i  Hautrelief  over  Friedr.  Ernst  Joh.  Ohlrogge,  Kommandant  paa  Kronborg, 
og  et  Monument  over  Soldater,  der  saaredes  ved  Dybbøl  1864  og  døde  paa 
Kronborg  Lasaret. 

Det  gamle  Karmeliterkloster  eller  Helsingørs  Almindelige  Hospital, 


•=)  Op  til  Mariekirkens  sendre  Langside  støder  som  Rest  af  en  ældre  Kirkegaard  en  lille  Stump 
Have,  der  kaldes  St.  Johannes  Kirkegaard.  Navnet  har  dog  intet  med  Apostelen  at  gore,  men 
hidrører  ifølge  en  Notits  i  den  gamle  Kirkebog  for  Mariekirken  derfra,  at  den  første  Mand, 
som  jordedes  der  (18  Aug.  1654),  hed  Johan  og  var  en  Possementmagers  Søn. 


14 


Frederiksborg  Amt. 


som  det  er  omdannet  til,  staar  næsten,  som  da  Munkene  forlode  det,  og  er  af 
sjælden  Værd,  da  det  er  et  af  de  meget  faa  danske  Klostre,  som  ere  bevarede  i 
deres  oprindelige  middelalderlige  Skikkelse.  Det  bestaar  af  4  under  rette  Vinkler 
sammenstødende  Fløje,  af  hvilke  Sta  Marie  Kirke  udgør  den  ene,  den  søndre. 
De  tre  andre,  to  Stokværk  høje  Længer  ere  ligesom  Kirken  opførte  i  Spids- 
buestil og  røde  Munkesten,  der  dog  til  Dels  ere  dækkede  af  et  graaligt  Kalkpuds. 
Under  Tagskægget  ses  overalt  et  Tandsnitmønster,  og  de  kamtakkede  Gavle 
ere  smykkede  med  mange  og  pynteHge  Blindinger.  Flere  Steder  ses  endnu 
de  gamle  spids-  og  fladbuede  Vinduer.  Medens  Rummene  i  de  øversie  Stok- 
værk væsentlig  ere  dækkede  med  fladt  Loft,  have  de  derimod  næsten  overalt 


Lemmestuen  i  Klosteret. 


i  nederste  Stokværk  spidsbuede  Hvælvinger.  Saadanne  hvælvede  Rum  findes 
i  hele  vestre  Længe,  hvor  Hvælvingerne  bæres  af  firkantede  Midtpiller,  og  til 
Dels  ogsaa  i  nordre  (se  Billedet  S.  1 3  af  Skolestuen  i  vestre  Længe).  Smukkest 
træde  de  dog  frem  i  østre  Fløj,  hvor  Munkenes  fælles  Spisesal,  Refektoriet, 
sikkert  har  været.  De  fire  smukt  profilerede  Stjernehvælvinger,  som  dette 
Rum  indeholder,  have  Rosetter  med  figurlige  Fremstillinger  i  Korsbuernes 
Skæringspunkter;  det  er  to  af  disse  Rosetter,  der  ere  prydede  med  Poul 
Laxmands  og  Hustrus  Vaabenskjolde  (se  S.  10).  Nu  tjener  dette  Rum  paa 
en  Gang  som  Kirke  og  Lemmestue,  idet  der  i  den  søndre  Ende  findes  Alter 
og  Prædikestol  og  den  i  øvrigt  ved  spanske  Vægge  er  afdelt  i  mange  smaa 
Beboelsesrum  med  en  Seng  i  hvert.  Rummet  er  udvidet  mod  0.  med  en 
stor  Tilbygning   fra   ca.    1802.     Lokalerne   i   vestre  Længe,  der  før  benyt- 


Helsingør. 


15 


tedes   af  Latinskolen    (indtil    1807)   og   derpaa    af  Friskolen,  bruges  nu  af 
Søndagsskolen  og  teknisk  Skole. 

I  nederste  Stokværk  af  disse  tre  Længer  strække  sig  langs  med  Fraterhaven 
—  den  lille  Gaardsplads,  som  Klosteret  omslutter  i  sin  Midte  —  hvælvede  Om- 
gange. Oprindelig  har  der  ogsaa  været  en  fjerde  Buegang  langs  Kirken,  til 
hvis  nordre  Sideskib  den  stødte  op  med  et  Ludtag,  men  af  den  ses  nu  kun 
svage  Spor.  Omgangene  aabnede  sig  ud  mod  Fraterhaven  med  spidsbuede 
Arkader;  disse  ere  dog  i  de  senere  Tider  blevne  tilmurede  og  kun  forsynede 
med  smaa  Vinduer  for  Lysets  Skyld.  Nordre  Omgang  udmærker  sig  ved  rigere 
Ledføjninger  i  Arkaderne  end  de  andre,  ligesom  der  ogsaa  i  den  findes  Lev- 
ninger af  gamle  Kalkmalerier*). 


Klostergaarden. 


Ud  fra  den  nordre  Fløj  af  Klosteret  udgaar  en  to  Stokværk  høj  Bygning 
med  smuk  gotisk  Gavl,  med  Tandsnitskifte  under  Tagskægget  og  med 
Spor  af  spids-  og  fladbuede  Vinduer.  Den  afgiver  nu  Bolig  for  Sognepræsten 
ved  Sta  Marie  Kirke.  Ogsaa  et  lille,  fritliggende,  et  Stokværk  højt  Hus  tæt 
0.    for   Klosterets   nordre   Fløj,    med   Tandsnitskifte    og  Spor   af   fladbuede 


*)  Fraterhaven  ligger,  nu  som  altid,  lidt  højere  end  Gulvet  i  Omgangen ;  Forskellen  er  dog  sikkert 
i  Tidens  Lob  bleven  noget  sterre  end  oprindelig,  idet  Fraterhaven  lige  fra  Klosterets  Omdannelse 
til  Hospital  og,  som  det  synes,  indtil  19.  Aarh's.  Begyndelse  har  været  Begravelsesplads  for 
Lemmerne.  Kun  en  sjælden  Gang  anlagdes  Grave  (ligesom  i  Middelalderen)  i  selve  Omgangen; 
1723  stedes  saaledes  Hospitalsforstanderen  Just  Fohlmann  og  hans  Hustru  til  Hvile  her,  og 
endnu  ligger  der  et  Par  stærkt  udslidte  Ligsten  i  den  ostre  Omgang.  Fraterhaven  er  nu  65  Fod 
fra  V.  til  O.,  102  F.  fra  N.  til  S.  —  Ogsaa  Jordsmonnet  uden  for  Klosteret  ud  mod  St.  Annagade 
maa  antages  efterhaunden  at  være  vokset  lidt  i  Hojde;  Pladsen  var  nemlig,  rimeligvis  til  ind 
i  18.  Aarh.,  Kirkegaard  for  Mariekirken,  om  end  der  allerede  ved  Midten  ai  17.  Aarh.  var 
kommet  en  Kirkegaard  til,  S.  for  Kirken;  Ligstenene  skulle  forst  i  det  19.  Aarh.  være  blevne 
bortforte. 


16 


Frederiksborg  Amt. 


Vinduer,  hidrører  fra  Munketiden;  mod  V.  er  det  dog  i  nyere  Tid  for- 
længet med  en  Bygning  af  Bindingsværk.  Dette  Hus  har  oprindelig  staaet 
i  Klosterhaven,  som  strakte  sig  i  det  mindste  N.  og  0.  om  Klosteret  og  var 
indhegnet  med  en  lavere  Teglstensmur,  hvoraf  betydelige  Levninger  endnu 
staa  omkring  Sognepræstens  Have*). 

Det  var  ved  Gavebrev  af  14  Maj  1536,  at  Christian  III  oprettede  Hospitalet 
i  Sortebrødrenes  Kloster ;  men  da  dette  viste  sig  at  være  for  lille,  gav  Kongen 
ved  Gavebrev  af  10.  Maj  1541  Byen  Vor  Frue  Kloster  til  et  almindeligt 
Hospital.  Ved  Kongers  og  privates  Gunst  og  Gave  blev  Hospitalet  snart  en 
rig  Stiftelse.  Saaledes  henlagdes  efterhaanden  til  det  Kongetienden  af  Grønholt 
Sogn    (1543),  af  Kregome,  Vejby,  BHdstrup  og  Helsinge  Sogne  (1560  og 

1561)  samt  af  Hveen  (1546),  lige- 
som det  ogsaa  fik  tre  Flynderup- 
gaarde  (1562),  et  Fiskerstade  ved 
Snekkersten  (1582)  m.  m.  Men 
sine  største  Indtægter  havde  Hos- 
pitalet dog  fra  Skaane.  I  sin  Fundats 
for  Hospitalets  Virksomhed,  som. 
Frederik  II  27.  Sept.  1573  op- 
rettede, bestemtes  det,  at  Kronens 
Rug-  og  Bygtiende  af  over  100 
skaanske  Sogne  skulde  tilfalde  Hos- 
pitalet ;  til  Gengæld  skulde  dette 
huse  og  underholde  en  Skolemester, 
nogle  Hørere  og  en  Del  Disciple, 
foruden  at  det  skulde  underholde 
saa  mange  fattige,  som  dets  Midler 
tillode.  Da  Danmark  1660  maatte 
afstaa  sine  skaanske  Provinser,  led 
derfor  Hospitalet  et  meget  føleligt 
Tab,  paa  hvilket  man  dog  søgte 
at  bøde  ved  at  tillade,  at  der  for 
Eftertiden  i  alle  danske  og  norske 
Kirker  (undtagen  dog  i  de  fleste 
kjøbenhavnske)  maatte  ombæres  en 
Tavle  for  det  (1661  og  1680). 
Dets  nuværende  Ordning  og  Bestyrelse  grunder  sig  paa  en  Fundats  af 
Frederik  V  af  11.  Aug.  17  52.  I  Hospitalet,  der  ikke  udelukkende  er  bestemt 
for  Helsingørs  Indbyggere,  men  er  almindeligt  for  hele  Landet,  optages  gamle, 
svageHge  Mennesker  over  60  Aar  af  begge  Køn  (dog  ikke  Tjenestefolk) ; 
de  faa  fri  Bolig,  Varme  og  Sygepleje  samt  1  Kr.  50  Øre.  ugentlig;  der  er 
57  Pladser  foruden  3  Legatpladser.  Direktionen  bestaar  af  Stiftamtmanden 
og  Biskoppen  over  Sjællands  Stift,  Inspektionen  (den  „residerende  Direktion") 
af  Borgmesteren  i  Helsingør  og  Præsterne  ved  St.  Olai  og  Sta.  Marie  Kirker ; 
desuden  er  der  en  Forstander,  som  har  Bolig  i  Klosterets  nordre  Fløj. 
Hospitalets  Kapitalformue  udgjorde  3Vi2  1893  135,960  Kr.  Til  Hospitalet 
er    der    endvidere  knyttet  forskellige  Legater   til  Beløb  47,476  Kr.,  hgesom 


Nordre  Omgang  i  Klosteret. 


*)  I  de  senere  Aar  har  det  været  meget  paa  Tale  at  vinderkaste  Klosterbygningerne  og  Kirken 
en  gennemgribende  Istandsættelse  for  at  bevare  dem;  Tegninger  og  Overslag  til  Restaurationen 
ere  nu  indleverede  paa  Ministeriets  Foranledning,  udarbejdede  af  Prof.  H.  Storck. 


Helsingør. 


17 


det  ogsaa  har  forskellige  Indtægter,  som  Arvefæsteafgifter,  Tiende,  Tavlepenge, 
Leje  m.  m.  Til  Frederiksborg  lærde  Skole  svarer  Hospitalet  aarlig  600  Kr. 
Raadhuset,  i  Stengade,  er  opført  1854 — 55  efter  Tegning  af  J.  H.  B. 
Seidelin  i  gotisk  Stil  med  Taarn  og  fremspringende  Gavl,  en  stor,  smagfuld 
Festsal  og  de  nødvendige  Lokaler  for  Forsamlinger  og  Arkiv  samt  Arrester 


Stengade  med  Raadhuset. 

for  21  Arrestanter.  Bygningen  har  kostet  ca.  100,000  Kr.  Paa  Raadhuset 
findes  Portrætter  af  flere  af  Byen  fortjente  Mænd,  nemlig  Borgmester  Bertel 
Bjørnsen,  Raadmand  Rogert  og  Borgmester  Jacob  Baden  Olrik. 

Efter  at  den  kgl.  lærde  Skole  var  bleven  nedlagt  1838,  oprettedes  der 
af  Kommunen  en  videnskabelig  Realskole,  som  1883  omdannedes  til  en 
Latin-   og  Realskole,  hvorved  der  foruden  en  Rektor  er  ansat  8  Lærere 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    II.  2 


18 


Frederiksborg  Amt. 


og  2  Lærerinder.  Da  den  nuværende  Bygning  er  meget  forfalden  og  uhensigts- 
mæssig indrettet,  paatænkes  der  opført  en  ny  Bygning,  til  hvilket  Øjemed 
Kommunen  har  købt  den  gamle  Jærnbanestationsbygning ;  den  endelige 
Bestemmelse  er  dog  endnu  ikke  (Sommer  1  895)  taget.  Endvidere  er  der  1885-86 
opført  to  Kommuneskoler,  nemlig  en  Borgerskole  og  en  Almue- 
skole, efter  Tegning  af  J.  E.  Gnudtzmann.  Ved  disse  Skoler  ere  ansatte  11 
Lærere  og  7  Lærerinder.  Et  Gymnastikhus,  der  blev  opført  1 8 7 6  til  Brug  for 
Skolerne,  er  nu  afhændet  til  private.  En  teknisk  Skole  er  opført  1884  (Byg- 
mester :  P.  Hansen)  ved  Tilskud  fra  Stat,  Kommune  og  flere  stedlige  Foreninger. 

Tæt  S.  V.  for  Mariekirken  ligger 
Fattighuset,  en  af  4  Fløje  sammen- 
bygget Gaard,  der  i  Midten  omslutter 
en  lille,  aflang  firkantet  Gaardsplads. 
Fløjene  ere  opførte  til  forskellig  Tid. 
Den  søndre  Fløj  ud  mod  Hestemølle- 
stræde gaar  i  sine  oprindelige  Partier 
tilbage  til  Middelalderens  Slutn.  og  er 
sikkert  det  Stenhus,  som  Karmeliter- 
munkene  1516  fik  kgl.  Bevilling  paa 
at  bygge  og  indrette  til  Hospital  paa 
8  eller  10  Senge  for  fremmede  Søfolk. 
Denne  to  Stokværk  høje  Fløj  er  for  en 
stor  Del  opført  af  Munkesten,  men  nu 
overkalket,  og  den  er  prydet  med  en- 
kelte runde  Blindinger  og  ligesom 
Karmeliterklosteret  med  Tandsnitskifte 
under  Tagskægget.  Paa  Hjørnet  af  den 
østre  Gavl  og  Fa9aden  ud  mod  Heste- 
møllestræde findes  en  mærkelig  lille 
Niche  i  Muren,  hvori  der  utvivlsomt 
har  staaet  et  Helgenbillede.  Om  en 
senere  stedfunden  Forandring  af  denne 
Fløj  vidner  det  paa  dens  Forside  an- 
bragte Aarstal  1632.  Den  vestre  Fløj 
ud  mod  St.  Annagade  er  ligeledes  en 
to  Stokværk  høj,  helt  overkalket  Tegl- 
stensbygning,  med  Gavl  i  Renaissance- 
stil;  paa  Muren  staa  Bogstaverne  P. 
B.  H.  og  159  .  (det  sidste  Tal  ud- 
faldet). Den  østre  og  nordre  Fløj  endelig  ere  lave,  et  Stokværk  høje  Bindings- 
værksbygninger, antagelig  fra  Beg.  af  18.  Aarh.  Om  Fattighusets  Historie 
vides  meget  Hdt.  Hofman  (Fundationer  VII,  S.  55)  omtaler,  at  Bygningen 
tidligere  har  hørt  til  Klosteret,  og  at  den  i  17.  Aarh.  er  bleven  skænket 
Byen  af  en  Enkefrue,  ligesom  den  ogsaa  under  den  store  nordiske  Krig  skal 
have  tjent  som  Krigslasaret  i  nogle  Aar ;  paa  Muren  har  der  staaet  et  Billede, 
efter  Sagnet  af  Tyge  Brahe.  Bygningen  er  nu  indrettet  til  5  Fruentimmer- 
stuer, 3  Mandfolkestuer,  2  Kaserner  og  nogle  midlertidige  Rum,  i  alt  med 
36  Senge,  foruden  til  Kontor  for  Inspektøren  og  Beboelseslejlighed  for  Betje- 
ningen. Plejebørn  og  fattige  Familier  understøttes  uden  for  Fattighuset.  De 
i  Fattighuset  værende  Lemmer  beskæftiges   ved   Tovværksplukning  og  Hør- 


^■Pi-  fy- 


i 


Hjørne  af  Fattighuset. 


Helsingør. 


19 


spinding.  De  Fattiglemmer,  der  kunne  ernære  sig  ved  tilfældigt  Arbejde 
ude  i  Byen,  nyde  kun  frit  Logis  og  Varme,  de  andre  faa  fuld  Forplejning 
eller  saa  meget,  som  der  behøves  til  deres  nødtørftige  Underhold.  Forhol- 
dene   ere    dog   nu    saa  lidet  tidssvarende,  at  der  paatænkes  en  Omordning. 

Øresunds  og  Helsingørs  Sygehospital  er  bygget  af  Staten  og  traadte  i 
Virksomhed  1.  Marts  1796.  Det  er,  efter  Øresundstoldens  Ophør,  af  Staten 
skænket  i  1859  til  Helsingør  By  under  visse  nærmere  Betingelser,  har  50 
Sygepladser,  inddelte  i  4  Klasser,  og  har  et  særskilt  Epidemihus  (opført 
1847)  med  14  Pladser.  Det  modtager  saa  vel  Patienter  fra  Skibe,  der  sejle 
gennem  Sundet,  som  fra  Byen,  baade 
betalende  og  de  gennem  Fattigvæsenet 
indlagte.  Det  staar  under  Byraadet  og 
bestyres  af  et  Udvalg  paa  3  Medlem- 
mer. Dets  Indtægter  bestaa,  foruden 
Betalingen  af  de  indlagte  syge,  i  Renten 
af  en  Kapital,  stor  43,600  Kr. ;  er  dette 
ikke  tilstrækkeligt  til  at  bestride  Ud- 
gifterne ,  maa  Helsingørs  Kommune 
tilskyde  det  manglende. 

Garnisonssygehuset  er  opført 
1889  (Bygmester:  P.  Hansen)  N.  for 
Byen.  Det  har  kostet  103,707  Kr.; 
Kommunen  faar  af  Staten  i  aarlig 
Godtgørelse   5988  Kr. 

Den  ny  Banegaard  ved  Havnen, 
en  af  Landets  ansehgste  Banegaarde, 
men  mindre  hensigtsmæssigt  indrettet, 
fuldendt  1891,  er  opført  i  dansk-hol- 
landsk Renaissancestil  efter  Tegn.  af 
Chr.  Holsøe  og  H.  Wenck.  Navnlig 
gør  Forhallen,  der  gaar  gennem  to  Stok- 
værk, et  rigt  Indtryk  med  sin  Dobbelt- 
trappe, som  fører  op  til  Perronen,  og 
sit  kasseterede  Træloft  med  Farver  og 
Forgyldning;  i  første  Sals  Højde  er 
der  et  omløbende  Galeri.  Bygningen 
indeholder  pragtfulde  Aftrædelsesværel- 
ser for  Kongehuset  (den  tidligere  Jærn- 
banegaard  er  som  S.  18  omtalt  købt 
af  Kommunen). 

En  ny  Telegraf-  og  Postbygning,  efter  Tegn.  af  Holsøe,  er  opført 
i  Forbindelse  med  Banegaarden. 

Den  ny  Toldkammerbygning,  meget  stilfuld  efter  Tegn.  af  Herholdt, 
blev  opført  i  Anledning  af,  at  den  tidligere  Bygning  blev  eksproprieret  til 
Jærnbanens  Brug. 

Et  kommunalt  Vandværk,  efter  Plan  af  Stadsingeniør  Jochimsen,  belig- 
gende paa  Grønnehave,  er  taget  i  Brug  i  Sommeren   1895. 

Industriforeningen  har  faaet  en  ny  Bygning  (i  Stengade). 

I  Helsingør  findes  en  Frimurerloge,  der  ejer  en  1866 — 67  effer  Tegn. 
af  V.  Klein  opført  Logebygning. 

9* 


Gammel  Gavl  i  Stengade. 


20  Frederiksborg  Amt. 

Gamle  Huse.  I  St.  Annagade  staa  flere  Bindingsværkshuse  fra  17. 
Aarh.  med  smukke  arkitektoniske  Enkeltheder,  i  Bramstræde  findes  en 
gammel  Bindingsværksbygning  (en  anden,  der  var  den  anseligste,  er  nedbrudt 
for  faa  Aar  siden),  i  Strandgade  findes  en  Bygning  med  Aarstallet  1592  og 
rige  arkitektoniske  Enkeltheder,  og  i  den  østre  Ende  af  Stengade  (Ejendom- 
mene Nr.  54,  66,  70,  72,  74)  er  der  bevaret  Rester  af  enkelte  gamle  Sten- 
huse (Gadenavnet  hidrører  vistnok  derfra,  at  den  som  Byens  Algade  var 
den  eneste  brolagte).  De  oprindelige  Partier  af  disse  nu  væsentlig  med 
Kalkpuds  dækkede  Bygninger  ere  opførte  i  Middelalderens  Slutning  af  Munke- 
sten. Paa  en  af  dem  ses  en  latinsk  Indskrift  med  gotiske  Bogstaver*),  som 
strækker  sig  ind  paa  Nabohuset  (Nr.  72),  en  ligeledes  to  Stokværk  høj 
Bygning  med  Spor  af  flere  fladbuede  Vinduer.  Ejendommen  Nr.  66  bærer 
en  med  Blindinger  prydet,  kamtakket  Gavl  i  sildig  gotisk  Stil  (se  Afbild.  S.  19). 
Efter  en  stedlig,  men  ganske  uhjemlet  Tradition  skal  dette  Hus  være  Levning 
af  et  Kloster  (St.  Anna  eller  St.  Nicolai,  se  S.  28). 

Af  Bygninger  maa  ogsaa  nævnes  Villa  Augusta,  oprindl.  et  Sukkerhus, 
senere  købt  af  Kommandør  Snedorff  og  indrettet  -til  Privatbolig;  derefter 
købtes  den  af  Prinsesse  Augusta  (g.  m.  Blixen  Finecke)  og  blev  paa  den 
Tid  meget  besøgt  af  kongelige  og  fyrstelige  Personer;  nu  er  den  købt  af 
Statsbanerne. 


Indbyggernes  Antal  var  efter  FolketæUingen  1.  Feb.  1890:  11,076 
(efter  den  af  Byraadet  1.  Febr.  1895  foretagne  Tælling  var  Tallet  11,553); 
1801    havde  Byen    5,282,    1840    7,645,    1860   8,442,    1880  8,978  Indb. 

Efter  Erhverv  fordeltes  Folkemængden  1890  i  følgende  Grupper,  om- 
fattende baade  Forsørgere  og  forsørgede:  1,604  levede  af  immateriel  Virk- 
somhed, 4,718  af  Industri,  1,452  af  Handel  og  Omsætning,  474  af  Søfart, 
271  af  Jordbrug,  58  af  Gartneri,  108  af  Fiskeri,  medens  1,729  fordeltes 
paa  andre  Erhverv,  544  levede  af  deres  Midler,  104  nød  Almisse  og  14 
hensade  i  Fængsel.  Skibsfarten  har  stadig  stor  Betydning  for  Byen.  Vel 
led  Byen  en  ikke  ringe  Nedgang  i  Indtægter  ved  Øresundstoldens  Afløsning 
1857,  da  den  tjente  baade  ved  Toldklareringen  og  ved,  at  de  søfarende 
vare  tvungne  til  at  komme  i  Land,  og  efter  Afløsningen  flyttede  flere  vel- 
havende Familier  fra  Byen.  Indbyggerantallet  tog  derfor  foreløbig  af;  men 
det  steg  snart  igen,  da  Skibsfarten  tiltog  betydelig  samtidig  med  Sundtoldens 
Ophævelse  (1856  passerede  noget  over  20,000,  1860  næsten  28,000  Skibe), 
og  Omsætningen  med  de  forbisejlende  Skibe  er  en  stadig  voksende  Indtægts- 
kilde. Derimod  er  den  lokale  Handel  ikke  betydelig,  da  Byen  kun  har  et 
ringe  Opland ;  i  de  senere  Aar  er  den  lokale  Omsætning  dog  steget  en 
Del  paa  Grund  af  det  store  og  stadig  voksende  Antal  af  Sommergæster, 
der  tage  Ophold  i  Byens  smukke  Omegn.  Som  Helhed  har  Byens  Handel 
og  Bedrift  været  i  god  Opkomst. 

Af  fremmede  Varer,  der  fortoldedes,  vare  i  Aaret  1894  de  vigtigste: 
Bomulds-  og  Linnedgarn  610,014  Pd.,  Vin  62,103  Pd.,  andre  Spirituosa 
å  8^  19,170  Vtl.,  Salt  250,609  Pd.,  Stenkul  2,111  Clstr.  og  183,516 
Tdr.,  toldpligtige  Metaller  og  Metalvarer  af   alle  Slags   10,290,448  Pd.  — 


*=)  Redemptor  meus  vivit  et  in  novissitno  die  de  terra  surrecturus  sum  et  in  carne  mea  videbo 
deum  salvatorem  meum  Job  XIX  ca. 


I  Wil 


m-  II 


W'W 


^:\ 


a 
'c 

bO 
>> 

Vh 

6 
S 

"o 

bO 
O 

w 

::$ 

X! 

en 
O 

Oh 

cT 

bO 

o. 

S 
<rf 

Q 
6 


ci 
e3 
bO 

O) 

C 


22  Frederiksborg  Amt. 

Af  indenlandske  Varer  udførtes  til  Udlandet  s.  Aar  bl.  a.  571  Tdr. 
Hvedemel,  810  Tdr.  Rug,  573  Tdr.  Rugmel,  1793  Tdr.  Byg,  1535  Tdr.  Kar- 
tofler,  552,049  Pd.  Flæsk,  21,160  Pd.  Uld.   — 

Ved  Udgangen  af  1894  var  der  ved  Helsingørs  Toldsted  hjemmehørende 
179  Fartøjer  og  maalteBaade  med  en  samlet  Størrelse  af  6,576  Tons, 
deraf  3  større  Skibe  paa  mellem  200  og  400  T.  hvert  og  5  Skibe  paa  over 
400  T.  hvert;  af  Fartøjerne  vare  11  Dampskibe  tilsammen  paa  3,7  73  T.  og 
967  Hestes  Kraft  og   1  Dampmuddermaskine  paa  127  T.  og  30  Hestes  Kraft. 

Helsingørs  Skibsfart  var  1894  i  udenrigsk  Fart :  for  Indgaaende  1502 
Skibe,  af  hvilke  406  vare  Dampskibe,  med  3108  T.  Gods;  for  Udgaaende 
4463  Skibe,  hvoraf  37  5  vare  Dampskibe  med  187  5  T.  Gods.  Indenrigsk 
Fart:  for  Indgaaende  586  Skibe,  med  91,615  T.  Gods,  for  Udgaaende  595, 
med  11,712  T.  Gods. 

De  ordinære  Told-  og  Skibsafgifter  have  i  1894,  efter  Fradrag  af 
Godtgørelser,  indbragt  196,885  Kr. ;  Krigsskatten  af  Vareindførselen  var 
6643  Kr.  Brændevinsbrændingsafgiften  indbragte,  efter  Fradrag  af  Godt- 
gørelser,  91,985  Kr. 

Der  haves  siden  1864  et  Frilager  (i  Toldkammerbygningen),  der  mest 
anvendes  til  Skibsfornødenheder,  men  dog  ogsaa  til  forskellige  andre  Varer, 
og  det  er  ikke  uden  Betydning  for  Omsætningen  med  Sverige  og  for  For- 
syningen med  de  forbisejlende  Skibe. 

Der  holdes  i  Helsingør  siden  1870  4  Markeder  om  Aaret  (24.  Febr., 
17.  April,  22.  Juli  og  22.  Okt.),  men  de  ere  for  Tiden  uden  al  Betj^dning. 
Torvedag  Onsdag  og  Lørdag. 

Af  de  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg,  der  ere  i  Drift  i  Helsingør 
og  paa  dens  Jorder,  kan  anføres  Glasværket  „Godthaab",  der  fremstiller 
Flasker  i  2  Ovne;  2  Teglværker  („Nøjsomhed"'  og  „Klostermosegaard");  1 
Klædefabrik,  hvormed  er  forbunden  Uldspinderi,  Farveri  og  Trykkeri;  1 
Hvidevarespinderi  (ca.  40  Væve);  1  Maskin-Tapetfabrik ;  2  Tobaksfabrikker; 
1  større  Garveri;  1  Kalkbrænderi;  1  Mineralvandsfabrik;  1  Eddikebryggeri; 
1  Bayersk-  og  3  Hvidtølsbryggerier ;  1  Brændevinsbrænderi  med  Gærfabrik; 
flere  større  Dampbagerier;  3  Vindmøller  og  2  Dampmøller  (hvoraf  den 
ene  dog  i  Sommeren  1895  ikke  var  i  Virksomhed);  1  større  Slagteri,  „Frede- 
riksborg Amts  Kreatur-  og  Andels-Slagteri"  (anl.  1894  paa  Grønnehave); 
1  Fiskenetfabrik  (anl.  1892  paa  Grønnehave);  1  Træskibsbyggeri,  der  tilhører 
et  Interessentskab  (Hovedvirksomheden  er  Reparationer).  Hvad  der  dog  særlig 
bidrager  til  at  give  Byen  et  industrielt  Præg,  er  Aktieselskabet  „Helsingørs 
Jærnskibs-  og  Maskinbyggeri"  (paa  Grønnehave,  hvor  den  tidligere 
smukke  Kronborg  Allé  laa),  oprettet  i  Henhold  til  Koncession  af  ^^l^-i  1881,  grl. 
af  Skibsreder  M.  Chr.  Holm  (Aktiekapital  1,600,000  Kr.,  Udbytte  1893 
5  pet.) ;  Etablissementet  beskæftiger  7  å  800  Arbejdere  og  kan  optage  Skibe 
indtil  1000  Tons  Brutto  Register;  i  Forbindelse  med  det  staar  en  Tørdok  (mellem 
Værftet  og  Kronborg),  der  kan  optage  temmelig  store  Skibe  (indtil  320  eng.  Fod 
i  Kølen).  Dernæst  Aktieselskabet  „Helsingørs  Patent-O  phalingsbedings 
Interessantskab",  oprettet  1878  (Aktiekapital  60,000  Kr.);  det  har  ikke 
ringe  Betydning  og  benyttes  stærkt.  Af  andre  større  Foretagender  nævnes :  Aktie- 
selskabet „Helsingørs  Dampskibsselskab",  oprettet  1881  ved  Sammen- 
smæltning  af  flere  Selskaber  (Aktiekapital  399,900  Kr.),  og  et  Interessentskab 
der  driver  Marienlyst  Søbadeanstalt  (Aktieselskabet,  der  oprettedes  ^^12 
1885   og  købte  Søbadehotellet,  som  er  opført  1860 — 61  efter  Tegn.  af  Chr. 


Helsingør. 


23 


Holsøe,  ligesom  det  lejede  Marienlyst  Slot  med  Park,  ophævedes  1 
Slottet  med  Parken  tilhører  Kommunen).  En  stigende  Indtægt  for  Byen  er 
Tilstrømningen  af  Sommergæster,  der  drages  hertil  ved  de  smukke  Om- 
givelser; baade  S.  og  N.  for  Byen  er  der  i  de  senere  Aar  opstaaet  smaa 
Villabyer. 

Fiskeriet  er  vel  ikke  af  stort  Omfang,  men  kan  dog  i  enkelte  Aar 
give  et  betydeligt  Udbytte  for  Aalefiskeriets  Vedkommende.  Ligeledes  drives 
der  i  Regelen  et  ret  indbringende  Fiskeri  efter  Hornfisk  ud  for  Kronborg, 
ligesom  Sildefiskeriet  i  enkelte  Aar  kan  være  ret  indbringende.  I  øvrigt 
have  Fiskerne  en  ikke  ringe  Indtægt  ved  den  saakaldte  Kadrejhandel  med 
forbisejlende  Skibe. 

Kreaturholdet  var  ^^/^  1893:  376  Heste,  434  Stkr.  Hornkvæg,  128 
Faar,   13   Geder  og  356  Svin. 


Marienlyst  Slot. 

Det  i  1854  opførte  Gasværk  er  anlagt  og  ejes  af  et  Konsortium,  „Det 
danske  Gaskompagni",  der  for  øvrigt  er  et  engelsk  Selskab;  det  driver  det 
for  egen  Regning,  og  der  er  sluttet  Overenskomst  med  Kommunalbestyrelsen, 
hvorefter  Selskabet  har  Eneret  til  at  forsyne  Byen  med  Gas. 

Med  Hensyn  til  Byens  Vandforsyning,  der  tidligere  skete  fra  de  S.  for 
Byen  liggende  Damme,  undergik  Vandværket  vel  en  betydehg  Forbedring  1866 
ved  Anbringelsen  af  Filtrerapparater  og  ved  Anvendelsen  af  Jærnrør  i  Stedet 
for  Trærør  til  Ledningerne,  hvorved  Vandet  fik  en  langt  betydeligere  Stig- 
højde, saa  at  det  kunde  føres  op  i  Etagerne;  men  det  afgav  kun  Vand  til 
Interessenterne,  de  andre  Grundejere  maatte  selv  anlægge  Brønde,  og  der  er 
nu  anlagt  af  Kommunen,  som  har  købt  det  gamle  Vandværk,  et  nyt  ude 
paa  Grønnehave  (se  S.    19). 

Kloakledninger  ere  i  Aarene  1867 — 94  førte  gennem  alle  Gader; 
Udgifterne  ere  udredede  dels  af  Byens  Kasse,  dels  af  Grundejerne. 


24  Frederiksborg  Amt. 

Af  Stiftelser  og  Foreninger  for  Velgørenhed,  Oplysning  osv.  kan  anføres: 
Stiftelsen  for  Byens  værdige  og  trængende  Haandværkerstand, 
grundlagt  af  et  Fond,  som  Helsingørs  Haandværker-Sangforening  har  tilveje- 
bragt (kgl.  Stadfæstelse  ^/g  1869);  Stiftelsen,  der  er  bygget  1866  og  udvidet 
1888,  har  for  Tiden  16  Lejligheder,  hvor  værdige  trængende  Haandværkere 
dels  bo  frit,  dels  for  en  maadeholden  Leje;  Stiftelsen  har  ingen  Prioritetsgæld. 
Eckardts  Stiftelse  (Fundatsen  fik  kgl.  Stadfæstelse  ^^/^g  1837),  hvis 
Oprettelse  væsentlig  skyldes  Enke  efter  Købmand  i  Helsingør  C.  F.  Eckardt, 
som  efter  sin  Mands  Ønske  skænkede  sin  Ejendom  i  Bjærgegade  til  Bolig  for 
trængende  Enker  og  ugifte  Døtre  af  Borgerstanden,  men  især  af  Købmands- 
standen i  Byen;  senere  er  Stiftelsen  bleven  udvidet  ved  Gaver  fra  private 
baade  i  Ejendom  og  Penge.  Et  Aktieselskab  for  Arbejderboliger, 
der  gaar  ud  paa  at  skaffe  den  arbejdende  Klasse  sunde  og  gode  Boliger 
mod  en  billig  Leje;  1866  opførtes  den  første  Bygning,  i  Begyndelsen  af 
1880'erne  er  der  kommen  flere  til.  Et  Laane kontor  stiftet  1867  af  et 
Aktieselskab  med  det  Formaal  at  komme  de  trængende  til  Hjælp  med  mindre 
Laan  mod  billige  Renter.  Endvidere  er  der  en  Understøttelsesforening  (stiftet 
^/i2  1869),  der  gaar  ud  paa  at  understøtte  trængende,  som  ikke  faa  Hjælp 
fra  Fattigvæsenet;  en  kvindelig  4  P  Forening  til  Opklædning  af  fattige  Konfir- 
mander, et  Børneasyl,  en  Plejeforening  m.  m. ;  et  Selskab  for  Realskolekund- 
skabers Udbredelse;  Handelsforeningen  (stiftet  1861),  Industriforeningen  m.  m. 
^/g  1888  aabnedes  i  Helsingør  en  „Sømandsstue"  for  Sømænd  fra  alle  Lande. 


Byraadet  bestaar  foruden  Formanden  (Borgmesteren)  af  19  valgte  Med- 
lemmer. Følgende  staaende  Udvalg  ere  nedsatte:  a)  for  Kasse-  og  Regn- 
skabsvæsenet, b)  for  Fattigvæsenet;  c)  for  Skolevæsenet;  d)  for  Brolægnings- 
og  Vejvæsenet;  e)  for  den  offentlige  Belysning,  Brand-  og  Vægtervæsenet; 
f)  for  Byens  faste  Ejendomme;  g)  for  Øresunds  og  Helsingørs  Sygehospital; 
h)  for  Kommunens  Bogsamling.  Byen  har  sin  egen  Byfoged  og  Politi- 
mester, der  tillige  er  Politiøvrighed  og  Dommer  i  Helsingørs  Kystpoliti- 
distrikt og  bistaas  af  en  Und  er  fog  ed.  Byfogden  er  fra  1.  Juli  1870 
tillige  By-  og  Raadstueskriver. 

Med  Hensyn  til  de  finansielle  Forhold  nævnes  af  Indtægterne  i 
Aaret  1893:  Skatter  145,719  Kr.  (deraf  Grundskat  7,583,  Husskat  19,155, 
Formue-  og  Lejlighedsskat  118,981  Kr.),  Afgifter  efter  Næringsloven  18,018 
Kr.,  Tilskud  fra  Staten  til  Alderdomsunderstøttelse  4,1 18  Kr.,  Indtægt  af  Aktiver 
(faste  Ejendomme,  Renter  af  Kapitaler  etc.)  49,914  Kr.;  af  Udgifterne : 
Bidrag  til  Stat  4,313  Kr.,  Bidrag  til  Amtet  1,152  Kr.,  Bidrag  til  Amtsskole- 
fonden  2,549  Kr.,  Byens  Bestyrelse  12,424  Kr.,  Fattigvæsen  38,626  Kr, 
Alderdomsunderstøttelse  1 1.380  Kr.,  Skolevæsen  60,497  Kr.,  Rets-  og  Politi- 
væsen 14,579  Kr.,  Medicinalvæsen  6,719  Kr.,  Gader  og  Veje  5,999  Kr.,  Gade- 
belysning 4,166  Kr.,  Vandforsyning  248  Kr.,  Renlighed  4,417  Kr.,  Brand- 
væsen 4,398  Kr.  Kommunen  ejede  ^V^g  1893  1,501,101  Kr.,  deraf  i 
faste  Ejendomme  957,226  Kr.,  i  Panteobligationer  o.  s.  v.  543,87  5  Kr. ;  Kom- 
munens Gæld  var  570,907  Kr.  For  Aaret  1895  er  Skatteprocenten  for  Af- 
giften paa  Formue  og  Lejlighed  6^/io  pCt.  Den  anslaaede  Indtægt  er  ca. 
3^/2  Mill.  Kr.,  heraf  er  skattepligtig  Indtægt  2,2  Mill.  Kr. 

Af  Kommunens  faste  Ejendomme  nævnes:  Raadhuset,  Sprøjtehuset,  Ejen- 


Helsingør.  25 

dommen  Marienlyst  med  tilhørende  Park,  tidligere  et  kgl.  Lystslot,  købt 
1858  af  Kommunen,  det  gamle  militære  Sygehus,  det  nye  Garnisonssygehus, 
Øresunds  og  Helsingørs  Hospital,  Epidemihuset,  den  gamle  Jærnbanegaard  og 
Grønnehave,  hvoraf  dog  en  Del  er  udparcelleret  og  solgt  til  private. 

Helsingørs  Brandkorps  forestaas  af  en  Brandinspektør  med  flere  Assi- 
stenter og  Underassistenter.  Enhver  i  Byen  bosat  Mand  mellem  20  og  45 
Aar  er  pligtig  til  at  gøre  Tjeneste  i  Korpset  (efter  Vandværkets  Anlæg- 
gelse paatænkes  der  nu  en  Omordning  af  Brandkorpset  med  fast  Mandskab). 
I  Forbindelse  med  Brandkorpset  og  som  en  særegen  Afdeling  af  dette  er 
et  Politikorps,  et  saakaldet  Ordenskorps,  der  bestaar  af  1  Assistent,  1 
Underassistent  og  24  Mand  under  Politimesterens  Overkommando. 


I  Sparekassen  for  Helsingør  og  Omegn  (oprettet  ^^/^^  1829)  var 
^^/g  1893  Sparernes  samlede  Tilgodehavende  2,095,460  Kr.,  Rentefoden  var 
3  V2  pCt.,  Reservefonden  udgjorde  228,507  Kr.,  Antal  af  Konti  4,798. 

I  Landmandsbankens  Afdeling  i  Helsingør  (oprettet  ^j^^  1872)  var 
^Vg  1893  Sparernes  Tilgodehavende  2,17  5,340  Kr.,  Rentefoden  var  3— 31/2 
pCt,  Antal  af  Konti  4,656. 


Helsingørs  Havn  er  nu  Statshavn.  Havnen,  der  blev  anlagt  1766,  var 
i  Begyndelsen  meget  lille  og  havde  en  Dybde  af  kun  8  Fod,  og  paa  dette 
Standpunkt  var  den  i  omtrent  50  Aar  trods  gentagne  Forslag  om  nye  Anlæg. 
Først  da  man  begrænsede  Planen  til  at  udvide  og  uddybe  den  gamle  Havn 
og  samtidig  foreslog,  at  Staten  skulde  tage  Arbejderne  i  sin  Haand,  kom 
der  Fart  i  Foretagendet,  og  ved  kgl.  Resolution  af  19.  Maj  1824  fastsloges 
det,  at  der  skulde  anvendes  70,000  Rdl.  til  Arbejderne,  og  at  Havnen  skulde 
blive  Statshavn;  1827—31  blev  den  da  udvidet  saaledes,  at  den  fik  et  Flade- 
indhold af  omtr.  50,000  □  Al.  og  en  Dybde  af  16  Fod.  Det  varede  dog 
ikke  længe,  inden  disse  Udvidelser  ogsaa  viste  sig  utilstrækkelige  ved  Skibs- 
fartens overordentlige  Tiltagen  (medens  der  1830  kun  passerede  ca.  13,000 
Skibe,  var  Tallet  1860  som  ovenfor  omtalt  vokset  til  28,000),  og  der  fore- 
toges nye  Arbejder  i  den  følgende  Tid,  nemlig  1838  og  1859 — 63,  hvorved 
den  fik  et  Fladeindhold  af  omtr.  100,000  Q  Al.  og  en  Dybde  af  18  Fod, 
medens  samtidig  Indløbet  udvidedes  til  122  Fod.  Men  da  dette  heller  ikke 
viste  sig  tilstrækkeligt,  fremkom  Civilingeniør  Carlé  med  et  stort  Projekt, 
der  gik  ud  paa,  for  et  Aktiebeløb  af  6  Mill.  Rdl.,  der  ventedes  tegnet  især 
af  udenlandske  Kapitalister,  at  anlægge  en  stor  Havn  N.  for  Kronborg,  der 
ved  en  110  Fod  bred  Kanal  skulde  sættes  i  Forbindelse  med  den  nuvæ- 
rende Havn,  og  som  skulde  afgive  saa  vel  Stapelplads  for  den  Nordsø-Østersøiske 
Handel  som  være  en  farefri  Nødhavn,  hvor  Skibene  i  Stedet  for  at  ankre 
paa  Reden  kunde  søge  ind  og  afvente  gunstig  Vind,  og  hvor  store  Maskin- 
værksteder skulde  kunne  optage  Konkurrencen  med  Udlandet.  Koncessionen 
blev  givet  15.  Febr.  1866,  men  Planen  kom  desværre  aldrig  til  Udførelse. 
Da  den  endelig  kunde  betragtes  som  opgiven,  og  Havnens  Udvidelse  var 
paatrængende  nødvendig,  begyndte  man  paa  nye  Overvejelser,  og  i  Aarene 
1878 — 86  foretoges  omfattende  Arbejder,  hvorved  Indsejlingen  forbedredes, 


26  Frederiksborg  Amt. 

den  søndre  Mole  ombyggedes,  et  nyt  Bassin  udgravedes  ind  i  Grønnehave 
osv.,  saa  at  Havnen  nu  har  et  Fladeindhold  af  godt  1 1  Tdr.  Land,  hvoraf 
omtr,  8^2  Td.  Ld.  har  en  Dybde  af  22  engl.  Fod,  Resten  20  Fod.  Ind- 
løbets Bredde  er  126  Fod  med  en  Dybde  af  22  Fod.  Kajernes  samlede 
Længde  er  omtrent  5,000  Fod,  hvoraf  omtrent  Halvdelen,  som  almindelig 
benyttes  ved  Losning  og  Ladning,  er  forsynet  med  Jærnbanespor.  Som 
Havnen  nu  er,  staar  den  Staten  i  omtr.  2,300,000  Kr.  Havnens  aarlige 
Indtægter  er  omtr.  50,000  Kr.,  medens  dens  aarlige  Udgifter  er  mellem  14 
og  15,000  Kr.  Særlig  Betydning  har  Havnen  i  strenge  Isvintre,  naar  Sej- 
ladsen paa  Kjøbenhavn  er  standset,  da  den  saa  benyttes  meget  som  Tilflugts- 
havn.  Paa  den  sydhge  Moles  Hoved  er  der  et  fast,  rødt  Havne  fyr,  21 
Fod    o.  Havet,  af  6.  Orden.    Desuden  er  der  et  Fyr  paa  Kronborg  (s.  d.). 

Ved  Lov  af  ^^/g  1889  fastsloges  Anlæget  af  et  Dampfærgeleje  for 
Færgen  til  Helsingborg,  som  udførtes  1890-91  i  Havnens  sydlige  Hjørne; 
Dampfærgen  toges  i  Brug  i  Foraaret  1892;  der  er  5  Gange  daglig  For- 
bindelse mellem  Helsingør  og  Helsingborg. 

Det  gamle  Færgelav  (se  S.  30),  der  kan  forfølges  tilbage  til  Frederik  III's 
Tid  og  i  sin  Tid  havde  store  Rettigheder,  navnlig  Eneret  paa  Færgefarten  mellem 
Helsingør  og  Skaane  og  Frihed  for  Tjeneste  paa  Flaaden,  blev  ophævet 
1882,  og  Færgefarten  frigaves.  Lavet,  som  havde  været  meget  mægtigt  og 
til  Tider  endog  havde  talt  100  Færgemænd  med  mange  Færgekarle  under 
sig,  var  efterhaanden  svundet  betydeligt  ind;  sit  Dødsstød  fik  det  ved  Sund- 
toldens Afløsning,  og  ved  Ophævelsen  i  1882  talte  det  kun  25  Færgemænd 
med  12  Karle*).  Nu  har  et  passende  Antal  Færgemænd  (1895  :  5)  Eneret 
paa  Tjenestens  Besørgelse  (Færgefart  paa  Sverige  og  paa  Kysten  mellem 
Helsingør  og  Vedbæk) ;  en  af  Havnekomiteen  mellem  Færgemændene  valgt 
Formand  har  en  vis  Myndighed  over  de  andre,  men  i  øvrigt  staar  Insti- 
tutionen under  Havnemesterens  direkte  Tilsyn;  Taksterne  fastsættes  af  Mini- 
steriet (Trafikmin.) 

Ved  Helsingørs  Lodseri  (opr.  17  75)  er  der  ansat  en  Lodsinspektør,  som 
tillige  er  Lodsoldermand  ved  Hornbæk  Lodseri,  en  Bogholder  og  30  Mand, 
nemlig  16  Fastlodser,  10  Reservelodser  og  4  Ekstralodser,  der  alle  høre  til 
Lodseriets  faste  Stok. 


Helsingør  hører  til  2.  Landstingskreds  og  Frederiksborg  Amts  1. 
Folketingskreds,  for  hvilken  den  er  Valgsted.  Den  hører  under  Frederiks- 
borg Amtstuedistrikt  (med  Fihal  i  Esrom).  Byen  udgør  et  eget  Fysikat- 
d  i  strikt  og  har  1  Apotek.  Den  er  Sessionssted  for  153.  Lægd  af  1. 
Udskrivningskreds. 

Ved  Helsingørs  Toldsted  er  ansat  1  Inspektør,  1  Kasserer,  2  Kon- 
trollører og  12  Assistenter.  Stationsforstanderen  har  tillige  Konstitution 
som  Vejer  og  Maaler. 

Ved  Postvæsenet  er  ansat  en  Postmester,  ved  Telegrafvæsenet  en 
Bestyrer.  Telefonstationen  (Aktieselskabet  „Helsingørs  Telefonselskab", 
stiftet   1883)  staar  i  Forbindelse  med  Kjøbenhavn. 


")  Se  //.  Rasmussen,  Helsingørs  Færgelav,  Hist.  Maanedsskrift  for  folkelig  og  kirkelig  Oplysning 
1886,  S.  214—243. 


Helsin^er.  2  7 


^& 


Helsingør  og  Kronborg  er  Garnisonssted  for  2.  Regiment  (3.,  18., 
22.  og  32.  Bataillon)  af  1.  sjællandske  Brigade. 

Anlægget  af  Jærnbanen  til  Helsingør  blev  i  Henhold  til  Lov  af  ^^/g  186 ! 
overdraget  til  det  sjællandske  Jærnbaneselskab.  Banen  blev  aabnet  ^/g  1864 
og  dreves  sammen  med  Selskabets  øvrige  Baner,  indtil  den  ved  de  sjællandske 
Jærnbaners  Køb  (Lov  af  ^/^  1880)  overgik  til  Staten.  Ved  Lov  af  ^^j^  1889 
vedtoges  Flytning  af  Helsingørs  Jærnbanestation  ned  til  Havnen  og  Omlægning 
af  Nordbanens  sidste  Strækning  (fuldfort  Okt.  1891)  samt  Anlæg  af  et  Damp- 
færgeleje (se  S.  26);  de  sidste  Anlæg  have  haft  stor  Betydning  for  Trafikken 
med  Sverige.  Der  er  Forbindelse  mellem  Kjøbenhavn  og  Helsingør  9  Gange 
dgl.  fra  Kbh.  til  Helsingør,  8  Gange  omvendt,  hvoraf  1  Tog  hver  Vej  er 
Iltog,  foruden  Ekstratog  Søn-  og  Helligdage.  Trods  Konkurrencen  ad  Sø- 
vejen, spm  kun  ei*  5  Mil  mod  8  Mil  Bane,  er  Trafikken  forholdsvis  betydelig; 
i  Driftsaaret  1893-94  (Finansaaret)  befordredes  pr.  Bane  til  Helsingør  1 15,933 
og  fra  Helsingør  208,249  Personer.  Totalvægten  af  Gods,  Kreaturer  osv. 
ankommet  til  Helsingør  var  330,996  Centner,  og  afgaaet  fra  Helsingør 
287,616  Centner. 

I  Henhold  til  Lov  af  ^/^  1894  er  der  nu  paabegyndt  Anlægget  af  en 
Kystbane  (Klampenborg — Helsingør),  hvorved  Jærnbaneforbindelsen  med 
Hovedstaden  bhver  kortere. 


I  Helsingør  er  et  tarveligt  Teater,  der  udlejes  af  den  private  Ejer,  og  et 
kgl.  privilegeret  Skydeselskab,  som  ejer  en  anselig  Bygning.  Selskabet,  der 
vistnok  er  stiftet  1764  og  fik  kgl.  Konfirmation  5.  Dec.  1766,  maa  benytte 
Splitflag,  og  samtlige  Konger  have  været  Medlemmer  lige  siden   1766. 

Der  er  3  Bogtrykkerier,  hvorfra  udgaa  Helsingørs  Avis,  Helsingørs  Dagblad 
og  „Nordsjælland",  Fredensborg  Avis,  Hørsholm  Avis  og  Tidsskriftet  „Sønder- 
jyden". 


Historie.  Helsingør  er  en  gammel  By,  især  hvis  det  af  Sagaerne  i  Middelalderens 
første  Aarhundreder  omtalte  Haløremarked,  hvor  Øreflaaden  samledes,  har  ligget  her, 
hvilket  dog  er  meget  usikkert,  da  det  snarere  maa  henføres  til  Kjøbenhavn*).  I  alle 
Tilfælde  var  Helsingør  ikke  til  som  nogen  større  Bebyggelse  paa  Saxos  Tid,  da  han 
kun  nævner  Kysten  lige  over  for  Helsingborg  med  disse  Ord :  „illud  Sialandiae  littus 
quod  ab  Helsingo  oppido  vocabulum  tenet".  Af  Arild  Huitfeldt  ses,  at  der  128  8  har 
ligget  en  By  og  en  Borg,  idet  der  berettes,  at  den  norske  Konge  Erik  Præstehader, 
som  havde  taget  Parti  for  Erik  Glippings  Mordere,  femte  Dagen  efter  St.  Peders  Dag 
lagde  sig  med  en  Flaade  for  „Helsingør",  og  „anden  Dag  efter  begav  Kongen  sig  til 
Lands  og  brændte  Helsingør  udi  Aske."  Folket  flyede  ind  paa  „Flynderborg".  Denne 
Borgs  Plads  har  man  paavist  ved  de  saakaldte  Ankersmedebakker  (ogsaa  kaldet  Bur- 
mands Bakker)  lige  S.  for  Byen  paa  den  gamle  Jærnbanevolds  Plads.  En  af  disse 
Banker,  ca.  300  F.  fra  Strandvejen  og  nu  gennemskaaret  af  Banen,  har  været  om- 
dannet paa  en  saadan  Maade,  at  den  har  dannet  Grundvolden  for  en  Borgfæstning. 


*)  Suhm,  N.  M.  Petersen,  P.  A.  Munch  og  flere  have  henført  Haløremarked  til  Helsingør  baade 
paa  Grund  at  Beliggenheden  og  Navneligheden  (Hals  o:  smalt  Farvand,  og  Øre,  o:  en  tlad, 
Iremspringende  Strandbred);  IVIunch  gik  dog  senere  over  til  den  Mening,  at  Markedet  har 
været  afholdt  ved  Kjøbenhavn,  især  paa  Grund  af  den  sikre  Havn,  der  kunde  give  Flaaden  Til- 
hold. Spørgsmaalet  er  dog  endnu  uløst,  og  O.  Nielsen  har  (D.  Saml.  1.  R.,  VI.  S.  295  fl.  og 
2.  R.,  IV,  S.  250)  gendrevet  Munch  og  hævdet  det  som  det  sandsynligste,  at  Haløremarked  har 
været  afholdt  ved  Indløbet  til  Øresund,  i  Hornbækbugten,  ved  Udløbet  af  ILsrom  Kanal,  hvor 
nu  Hulerød  („Hallere,  Hollere,  Haalløer")  skal  minde  om  Navnet. 


Frederiksborg  Amt, 


Dennes  Anlæg  med  Grave  saavel  om  den  centrale  Banke,  der  har  baaret  Hovedtaarnei, 
som  om  den  brede  Vold,  der  omgav  Bankens  vestlige  og  sydlige  Side,  tyder  hen  paa 
den  tidlige  Del  af  Middelalderen,  og  man  maa  antage,  at  her  har  den  Borg  ligget, 
som  beskyttede  Helsingør  By  paa  dens  oprindelige  Plads,  og  som  kaldtes  Flynder- 
borg. Den  østlige  Del  af  Borgbanken  var  beskadiget  fra  ældre  Tid  ved  Bortgrav- 
ning af  Fyld  til  Veje  og  Haver,  og  da  Jærnbanens  Retning  uden  om  Villa  Augusta 
viste  sig  nødvendig  ved  Anlægget  af  Banen  i  1889,  ødelagdes  det  gamle  Voldsted 
fuldstændigt.  Ved  dette,  hvorved  Tilsynet  førtes  af  Nationalmuseet,  fremkom  sikre 
Vidnesbyrd  om  Voldenes  Dannelse  ved  Paafyldning  og  Afgravning,  ligesom  der  spo- 
redes Levninger  af  et  Par  Bygninger  fra  Middelalderen.  Borgen  har  været  en  for 
sin  Tid  betydelig  Befæstning  ligesom  hinsides  Oresund  Borgen  ved  Byen,  der  har 
Navn  efter  den.     I  den  senere  Middelalder  har  den  vel  mistet  sin  Betydning. 

Et  Kongebrev  af  1308  er  udstedt  fra  Helsingør  („Helsingora"),  og  ikke  fra  Flynder- 
borg. Tre  Aar  efter  ødelagde  Hansestædernes  Flaade  Byen;  dette  gentog  sig  1372, 
og  Flynderborg  nævnes  end  ikke  dengang  som  Tilflugtssted.  Det  første  bekendte 
Dokument,  hvori  Helsingør  nævnes  som  By,  er  af  22.  Juli  1389.  Paa  Erik  af  Pommerns 
Tid  (omtr.  1423)  nedreves  Borgen,  og  der  byggedes  en  ny.  Krogen  eller  Ørekrog,  og 
samtidig  gav  denne  Konge  Byen  store  Begunstigelser  og  Privilegier,  hvad  der  utvivl- 
somt forklares  ved  Indførelsen  af  Sund- 
tolden, hvilken  skete  omkring  Aaret  1425 
(se  Hist.  Tidsskr.  4,  R.,1V  :  jf.  A.  Fredericia, 
„Fra  hvilken  Tid  skriver  Sundtolden  sig?"). 
Hidtil  havde  Byen  vist  ikke  været  meget 
betydelig,  da  der  indtil  den  Tid  endnu 
var  en  Købstad  ved  Søborg,  og  da  Dragør, 
Malmø,  Skanør  og  Falsterbo  vare  vigtige 
Markedspladser  og  Fiskerlejer  ved  Sundet; 
desuden  var  Omegnen  næsten  helt  bevokset 
med  Skov.  Men  ved  Erik  af  Pommerns 
Privilegier  og  Sundtoldens  Indførelse  tog 
den  stærkt  Opsving,  Ved  Privilegium  af 
1416  gav  Kongen  10  Aars  Skattefrihed  for 
dem,  som  byggede  Stenhuse;  ligeledes  fik 
Borgerne  fri  Ildebrændsel  af  allehaande 
Træer,  undtagen  Eg  og  Bøg,  „for  at  vor 
nye  Købstad  paa  Ørekrog  des  bedre  og 
raskere  bygges  og  koffres  maa"  ;  2.  Juni 
1426  gav  Kongen  atter  Privilegier  for  „den 
nye  By  paa  Krogen",  der  dengang  alle- 
rede havde  Borgmester  og  Raadmand,  og 
13.  Marts  1441  fornyer  Christoffer  af  Bayern 
disse  Privilegier  for  Helsingør;  3.  Juli 
1456  gav  Christian  I  Stadfæstelse  og  For-* 
bedring  af  Privilegierne,  af  hvilket  Dokument  ses,  at  Sildefiskeriet  i  Høsten  endnu  den- 
gang var  af  Betydning  for  Byen,  og  at  det  var  almindeligt  for  Borgerne  at  have  Svin 
paa  Olden  i  de  omliggende  store  Skove;  i  det  hele  var  Helsingørs  usædvanlig  store 
Svinehold  ganske  sikkert  dens  Hovederhverv  før  Sundtoldens  Indførelse,  (Byens  Privilegier 
stadfæstedes  ^/^  1516,  ^^/g  1540  og  '^/g  1561).  Det  er  rimeligvis,  som  ovenfor  berørt,  fra 
denne  Helsingørs  Blomstringsperiode  i  15.  Aarh's.  første  Halvdel,  at  dens  to  Kirker 
stamme,  ligesom  ogsaa  dens  tre  Klostre  skrive  sig  fra  denne  Tid.  Uden  for  Byen,  hvor 
nu  Marienlyst  Slot  er,  laa  Graabrødreklostret  St.  Anne  Kloster,  stiftet  1420  af  Erik  af 
Pommern,  som  dertil  henlagde  St.  Anne  Kapel.  Klosterkirken  indviedes  27,  Jan.  1427; 
1496  bragtes  Munkene  til  Observants  af  Graabroderen  Anders  Glob.  Ved  Reforma- 
tionen ophævedes  Klosteret ;  Bygningen  er  sikkert  bleven  nedrevet  ved  Midten  af  16. 
Aarh.,  og  paa  dets  Grund  anlagde  Frederik  II  i  1580'erne  Lystslottet  Lundehave*).  I 
den  modsatte  Udkant  af  Byen,  tæt  ved  den  søndre  Port,  Svingelporten,  og  i  det  Kvarter, 
som  nu  gennemskæres  af  Munkegade,    Graabrødrestræde  og  Klostergade,    laa  Sorte- 


Lundehave. 

(Efter  et  af  H.  H.  Egeberg  c.  1750  malet  Billede, 

der  findes  paa  Nationalmuseet). 


*)  Se  D.  Saml.,  V,  S.  179  og  F.  R.  Friis.,  Saml.  til  d.  Bygnings-  og  Kunsthist,  S.  346  fl.  Under 
Frederik  V  kom  det  i  Familien  Moltkes  Eje;  senere  erhvervedes  det  af  Christian  VTI,  som 
gav  det  til  Enkedronning  Juliane  Marie  og  kaldte  det  Marienlyst.  Frederik  VII  skænkede 
det  til  Bolig  for  Invalider;  men  da  man  ansaa  det  for  bedre  at  anvende  Kapitalen,  blev  det  af- 
hændet til  Helsingørs  Kommune  (se  S.  22). 


I 


Helsingør.  2  9 

brødreklosteret,  der  stiftedes  af  Christoffer  af  Bayern  ved  Gavebrev  af  3.  Marts  1441 
og  var  indviet  til  Dominikanernes  sædvanlige  Værnehelgen,  St.  Nicolaus.  Efter,  som  det 
synes,  at  have  ført  en  lidet  fremtrædende  Tilværelse  blev  Klosteret  1536  skænket  af 
Christian  III  til  Helsingør  By  til  et  almindeligt  Hospital,  og  ved  Brev  af  3.  Febr.  1541 
forenedes  dermed  St.  Jakobs  Hus,  et  lille  Sygehus  0.  for  St  Olai  Kirke.  Imidlertid 
henflyttedes  Lemmerne  1541  til  Vor  Frue  Kloster,  og  St.  Nicolai  Kloster  henlagdes  da 
til  dette  (se  S.  16).  Klosteret  synes  at  være  nedbrudt  i  17.  Aarh.  Medens  St.  Anne  og 
St.  Nicolai  Klostre  saaledes  ikke  have  spillet  nogen  større  Rolle,  og  der  ikke  findes  Lev- 
ninger af  dem,  gælder  dette  ikke  det  tredje,  det  S.  9  og  14  fl.  udførligt  omtalte 
Karmeliter  eller  Vor  Frue  Kloster,  der  var  stiftet  1430  af  Erik  af  Pommern.  Dette 
Kloster  synes  at  have  indtaget  den  højeste  Rang  blandt  de  danske  Karmeliterhuse. 
Ordenens  Provincialprior  synes  at  have  haft  sit  Sæde  her.  Det  var  tillige  en  rig 
Stiftelse,  som  foruden  i  Helsingør  og  nærmeste  Omegn  ogsaa  havde  mere  fjerntlig- 
gende Ejendomme  saaledes  i  Kjøbenhavn  og  Assens  (Helligaandshospitalet) ;  1517 
skænkede  Christian  II  Klosteret  St.  Jørgens  Gaard  ved  Kbh.,  for  at  dettes  Midler 
skulde  anvendes  til  det  ny  oprettede  KarmeliterkoUegium  i  St.  Pederstræde;  allerede 
1522  mistede  Klosteret  dog  denne  Besiddelse.  I  Reformationstiden  spillede  Vor  Frue 
Kloster  en  vis  Rolle;  den  for  Udgivelsen  af  Saxo  saa  virksomme  Dr.  Andreas  Chri- 
stensen var  Prior  her,  og  herfra  udgik  2  af  Tidens  mest  fremragende  Mænd,  Povl 
Helgesen  (Vendekaabe)  og  Frants  Vormordsen:  1541  blev  det  omdannet  til  Hospital 
(se  S.  16).  og  som  saadant  benævnes  det  ofte  (endnu  i  sidste  Del  af  17.  Aar.)  Hellig- 
gæsthus*).  Et  St.  Jørgenshus  for  Spedalske,  beliggende  uden  for  Byen,  omtales  i 
Helsingørs  gamle  Stadsret  af  1443.  Helsingør  havde  et  St.  Gertrudsgilde,  som  ved 
kgl.  Privilegium  af  20.  Jan.  1514  fik  Ret  til  de  Penge  og  anden  Ejendom,  der  fandtes 
paa  Lig,  som  dreve  ind  paa  Stranden  mellem  Nivaa  og  Hornbæk,  da  det  havde. paa- 
taget sig  den  Pligt  at  begrave  de  mddrevne  Lig. 

Det  16.  Aarhundrede  bragte  mange  Ulykker  over  Helsingør;  thi  foruden  at  Byen 
ødelagdes  af  Ildebrand  i  1500,  blev  den  1523  afbrændt  af  Liibeckerne,  indtaget  i 
Grevens  Fejde  1535  (dog  generobret  1536  tillige  med  Slottet  Krogen)  og  hjemsøgt 
med  Pest  1536  og  1583  (i  dette  sidste  Aar  skulle  ikke  mindre  end  1200  Mennesker 
være  døde).  En  epidemisk  Sygdom,  „Svede-Sygen",  hjemsøgte  ogsaa  Helsingør  1529. 
Trods  alt  dette  kom  dog  Byen  stedse  igen  saa  nogenlunde  til  Kræfter.  Dertil  bidrog, 
foruden  at  Sundtolden  tiltog  i  Betydning  ved  det  stadig  voksende  Antal  Skibe,  meget, 
at  Frederik  II,  der  under  den  svenske  Krig  havde  erfaret,  at  „Krogen"  ikke  var  et  til- 
strækkeligt Værn  til  at  sikre  Toldens  Opkrævning,  i  Aarene  1574 — 83  lod  opføre  det 
anselige  Kronborg,  der  ikke  alene  blev  en  Fæstning,  men  ogsaa  en  jævnlig  besøgt 
Kongebolig,  om  endog  heraf  fulgte  ikke  ringe  Ulemper  for  Byen  med  Indkvartering 
og  Transport  baade  af  Soldater  og  Hofsinder.  Mange  Udlændinge  toge  ogsaa  Op- 
hold i  Byen,  deriblandt  nogle  fra  Holland  flygtede  Calvinister,  af  hvilke  vistnok  flere 
have  været  formuende  Folk.  At  Søborg  i  Aarh's.  Midte  udtraadte  af  Købstædernes 
Tal,  var  vel  heller  ikke  uden  Betydning.  Men  med  Velstandens  Tiltagen  og  med  det 
stedse  voksende  Besøg  af  fremmede  synes  Sædeligheden  at  være  aftagen,  hvad  der 
kan  ses  af  Frederik  II's  Brev  af  13.  Juli  1574  „om  løsagtige  Kvindfolk  i  Helsingør". 
Af  Dokumenter  vedr.  Helsingør  i  16  Aarh.  nævnes  for  øvrigt  Kong  Hans'  Brev  af  29. 
Dec.  1508  til  Øvrighed  og  Borgere  i  Helsingør  om  at  omgive  Byen  med  Grave  og  Be- 
fæstning paa  Grund  af  Krigsforholdene,  en  Plan,  som  ikke  blev  gennemført.  Frederik 
I's  Brev  af  15.  Juli  1532  om,  at  Sundtolden  fremdeles  skal  oppebæres  i  Helsingør,  da 
Christian  II  havde  henlagt  dens  Oppebørsel  til  Kjøbenhavn.  Dom  for  Kongens  Retterting 
af  5.  Maj  1541  angaaende  Forholdet  mellem  Helsingør  og  Helsingborg,  hvorefter 
Helsingørs  Borgere,  der  „ikke  have  i  deres  By  et  Torv  som  andre  Købstæder,  da  maa  de 
frit  købe  Korn  og  ædende  Varer  til  deres  Behov  i  andre  Købstæder  og  Lande  uden  Told 
undtagen  paa  Fiskerlejerne",  og  maa  de  derfor  ogsaa  handle  paa  Helsingborg  paa 
samme  Maade,  hvorimod  det  ogsaa  tillades  Helsingborg  Borgere  at  handle  paa 
Helsingør.  Kongebrev  af  11.  Dec.  1547,  hvorefter  der  hver  Lørdag  skal  være  Torve- 
dag i  Helsingør,  og  efternævnte  Sogne  der  skulle  gøre  Tilføring  med  Korn  og  andre 
Varer,  nemlig:  Karlebo,  Lynge,  Grønholt,  Asminderød,  Lillerød,  Tikjøb,  Nøddebo, 
Blovstrød,  Herlev,  Frerslev  og  Tjæreby.  Kongebrev  af  28.  Aug.  1566  om,  at  Borgerne 
i  Helsingør  maa  lade  købe  Korn  og  andet  i  Isefjord  og  ved  Sundby  Færge.    Konge- 


*)  Daugaard  (Dansk  Klosterhist.)  nævner  5  Klostre  i  Helsingør;  men  Fejlen  ligger  i,  at  han  nævner 
Sortebrødre  og  St.  Nicolaiklosteret  som  to,  medens  de  ere  et  og  det  samme,  ligesom  han 
ogsaa  opstiller  Graabrødre-  og  St.  Anneklosteret  som  to.  Se  Henry  Petersens  og  C.  Neergaards 
S.  9  nævnte  Artikler. 


30  Frederiksborg  Amt. 

brev  af  13.  Juli  1574,  hvorved  det  forbydes  de  nederlandske  Calvinister,  der  vare 
flygtede  til  Helsingør,  under  Gudstjenesten  at  gøre  Gæstebud,  spasere  paa  Gaden  og 
deslige.  Nye  Privilegier  for  Helsingør  af  13.  Jan.  1577  i  Anledning  af  Kronborgs 
Anlæggelse,  hvorved  de  gamle  Privilegier  stadfæstes;  der  tillægges  endog  Borgerne 
Skattefrihed  i  20  Aar,  mod  at  de  skulle  „herberge  vore  Hofsinder"  og  føre  dem  og 
andre,  der  komme  med  Pas,  over  til  Helsingborg.  Fuldmagt  af  10.  Juli  1570  for 
Henrik  Mogensen  at  forhandle  med  Kongen  om  Vands  Indledning  til  Helsingør. 
Kongebrev  af  18.  Febr.  1580  om  noget  sølvholdigt  Erts,  som  skulde  findes  ved  det 
Bjærg,  „som  Gerichten  paa  staar"  (af  et  Centner  skulde  kunne  faas  33  Lod  Sølv). 
Bevilling  af  16.  Juli  1581  for  Peither  Pester  til  Oprettelse  af  et  Apotek.  Kongebrev 
af  6.  Jan.  1582,  hvorved  det  befales  Sjællands  Biskop  og  Borgmesteren  i  Helsingør, 
at  den  tyske  Ugedagsgudstjeneste,  der  nogle  Aar  forinden  var  indført  i  Mariekirken 
for  Nederlændere  og  Tyskere^),  holdes  efter  Kirkeordinansens  Bestemmelser  paa  de 
samme  Dage  som  i  de  danske  Kirker,  nemlig  Onsdag  og  Fredag.  Mønsterregister 
af  3.  Juni  1583  paa  Borgernes  Mandtal,  hvorefter  der  i  Byens  4  Kvarterer  var  137 
Hageskøtter,  63  Dobbeltsoldnere  med  Rustning,  Sværd  og  Spyd,  14  med  kort  Værge, 
i  alt  214  bevæbnede,  foruden  Borgmester  og  Raad,  i  alt  9  Mand  i  Rustning  med  Sværd 
og  Spyd;  200  ubevæbnede  af  Haandværkere  og  aldrende  Mænd  (var  end  største 
Delen  af  disse  414  Familiefædre,  vilde  det  dog  ikke  udvise  et  Folketal  for  hele  Byen, 
der  oversteg  2  —  3000).  Kongebrev  af  25.  Okt.  1616  om  Opbyggelsen  af  en  Ringmur. 
Kongebrev  af  4.  Marts  1631  om  Helsingørs  Handel  i  Limfjorden  (heri  hævdes  Bor- 
gernes Ret  til  Handel,  „fordi  de  ingen  Axeltorv  have").  I  Aarene  1607 — 14  blev  der 
præget  Mønt  i  Helsingør. 

I  Beg.  af  17.  Aarh.  var  Helsingør  vokset  til  en  ret  anselig  By,  men  med  1637  be- 
gynder en  Række  af  byrdefulde  Aar,  der  tærede  paa  dens  Velstand.  Fra  dette  Aars 
Begyndelse  og  indtil  Freden  1660  maatte  Byen  aarlig  udrede  800  Species  Daler  i 
Krigsstyr  foruden  de  almindelige  Skatter.  Desuden  udredede  Byen  i  Krigsaaret  1644 
40  Ryttere,  ligesom  ogsaa  samme  Aar  200  Ryttere  bleve  gjorte  beredne  i  Helsingør 
og  imidlertid  forble  ve  indkvarterede  der.  1  1645  erlagdes  i  Grundskat  af  Husene  2 
pCt.  af  Værdien.  Helsingør  vedblev  dog  at  anses  for  at  henhøre  til  de  mere  vel- 
staaende  Byer;  thi  da  Christian  IV  havde  modtaget  Lægernes  Raad  om  at  tage  til 
Eger  Surbrønd,  anmoder  han  i  Skrivelse  af  31.  Jan.  1647  Borgmester  og  Raad  om  at 
tilstaa  ham  4  gode  Vognheste  til  denne  Rejse,  da  Kjøbenhavn  havde  tilstaaet  ham  16. 
Da  Kongen  døde  Aaret  efter,  befalede  Rigshofmesteren  Corfitz  Ulfeldt  Helsingør  at 
opsende  800  Tinfade  og  800  Tintallerkener  til  Brug  saa  vel  ved  Begravelsen  som  ved 
Frederik  lll's  Kroning.  Det  er  fra  Begyndelsen  af  denne  Konges  Tid,  at  man  har  den 
svenske  Resident  Magnus  Durelis  Relation  til  Dronning  Christina,  hvori  han  ytrer  om 
Helsingør :  „Byen  har  ingen  stor  Handel,  men  dens  Flor  bestaar  for  det  meste  i  Told- 
boden, som  bestaar  af  2  Toldere,  6  Toldskrivere,  en  Besøger  og  en  Toldbodtjener. 
Nogle  Faa  bo  her,  som  have  smaa  Fartøjer,  hvormed  de  sejle  paa  Fiskefangst  eller 
om  Høsten  opfiske,  hvad  som  af  Storm  og  Uvejr  kan  blive  borte  i  Kattegat  eller 
mellem  Skagen  og  Helsingør.  Undertiden  sejle  de  op  til  Danzig,  Konigsberg  eller 
andre  Steder  i  Østersøen,  hvorfra  de  hente  Korn,  som  de  om  Vinteren  udhøkre.  Dog 
ere  flere  af  disse  fremmede  end  Danske,  nemlig  Hollændere,  Embdere  og  Hamborgere". 

Kronborgs  Besættelse  af  de  svenske  Tropper,  under  hvis  Bombardement  Byens  østlige 
Del  led  meget,  og  Udskrivningerne  Helsingør,  som  stode  i  Forbindelse  dermed,  bragte 
store  Byrder  og  Ulemper  for  Byen.  Nogen  Erstatning  fik  den  efter  Freden  i  den  Ind- 
vandring af  Skaaninger,  som  ikke  vilde  træde  i  undersaatligt  Forhold  til  Sverige. 
Fulgte  heraf  en  Formerelse  af  Folkemængden,  saa  var  denne  dog  forinden  aftaget  ved  de 
ødelæggende  Sygdomme  1618  og  1654;  1672  angives  Folketallet  til  omtrent  4000.  I 
Aaret  1682  bestemtes,  at  Helsingør  skulde  være  blandt  de  Købstæder,  der  maatte 
handle  paa  fremmede  Lande;  Magistraten  udvidedes  samtidig  til  2  Borgmestre  og  5 
Raadmænd.  12.  Maj  1685  fik  Færgelavet  (se  S.  26)  sine  første  Lavsartikler.,  Færge- 
mændenes Antal  bestod  af  ca.  100.  Først  1691  fik  Byen  den  saa  ofte  paaankede 
Mangel  af  et  Axeltorv  afhjulpen,  idet  Pladsen  for  en  afbrændt  Gaard  midt  i  Byen  dertil 
blev  bestemt.  Uagtet  Helsingør  var  blandt  de  til  Skibsfart  paa  Udlandet  berettigede 
Steder,  ses  det  dog  af  en  Beretning  fra  Magistraten  af  2.  April  1704,  at  Byen  ikke  ejede 
noget  Skib  til  at  fare  med  paa  Udlandet  og  kun  12  Fartøjer  til  indenlandsk  Fart,  fra 


*)  Ogsaa  paa  Kronborg  var  ved  Slotskirken  ansat  en  tysk  Præst;  senere  forenedes  Mariekirken 
og  Slotskirken  under  een  Præst,  og  saaledes  var  det  i  hele  17.  Aarh.  Se  i  øvrigt  om  tysk 
Gudstjeneste  ved  Mariekirken  Noten  S.  10. 


Helsinofør.  3 1 


'o 


1  til  8  Læsters  Drægtighed.  1710 — 11  blev  Helsingør  hjemsøgt  af  den  store  Smitsot, 
som  synes  at  være  bragt  dertil  med  Skibe  fra  Danzig,  og  under  hvilken  1800  eller 
henved  ^/g  af  alle  Indb.  døde  (se  Mansa,  Pesten  i  Helsingør  og  Kbh.  1710 — 11,  Kbh. 
1854,  og  Hirsch,  Pestposteringen  i  Helsingør,  Museum  1892  II),  Krigen  med  Sverige 
bragte  samtidig  og  senere  store  Besværligheder  for  Byen  ved  Troppetransporter  og  Ind- 
kvarteringer. Den  26.  Sept.  1717  gav  Magistraten  en  Udsigt  over  Byens  Forfatning  til 
Stiftamtmanden,  hvori  anføres,  at  Byen  havde  399  Gaarde  og  Huse,  som  vare  beboede, 
hvoriblandt  27  grundmurede  Gaarde,  76  Gaarde  og  Huse  i  nogenlunde  Stand,  dog  ube- 
boede, samt  226  forfaldne  Huse  og  øde  Pladser.  Den  af  Christian  IV  anordnede  Mur  var 
vistnok  forlængst  nedfalden  eller  nedlagt,  men  en  Omhegning  af  Grøfter  og  Gærder 
for  Konsumtionens  Skyld  var  endnu  vedligeholdt  1722.  Det  er  mærkeligt,  at  der  i 
dette  Aarhundrede,  efter  at  Byen  havde  været  hjemsøgt  af  Pesten  gentagne  Gange, 
viste  sig  en  stor  Dødelighed  blandt  Byens  Befolkning,  saaledes  1727:  170  Dødsfald 
mod  121  Fødsler,  1741:  220  Dødsfald  mod  136  Fødsler.  Den  8.  Jan.  1750  bekendt- 
gjordes det  for  det  samlede  Borgerskab,  at  Kongen  havde  overladt  Stedets  Told  i 
Forpagtning  (for  en  Sum  af  5400  Rd.  aarlig)  fra  det  nye  Aar  af  til  nogle  af  de  hand- 
lende, og  Borgerne  opfordredes  til  at  bruge  „samme  Respekt  og  Føjelighed"  imod 
Toldforpagterne  og  deres  Betjente  som  hidindtil  mod  Hans  Majestæts  egne  Betjente. 
Fra  Aaret  1751  har  man  en  meget  interressant  „Demonstration"  fra  Magistratens 
Haand.  Herefter  var  de  virkelige  Borgeres  Antal  315  og  Borgerenkernes  37;  af  hine 
dreve  304  og  af  disse  24  borgerlig  Næring;  i  Lavene  vare  18  Købmænd,  80  Færge- 
mænd, 5  Vognmænd,  7  Bagere,  11  Slagtere,  7  Smede,  6  Snedkere,  6  Skrædere,  15 
Skomagere  og  7  Handskemagere.  Naar  Boesen,  Pontoppidan  og  Hans  de  Hofman 
ansætte  Indbyggernes  Antal  kort  efter  (1757,  1764  og  1774)  til  7000,  Kronborg  og 
Garnisonen  indbefattet,  da  turde  dette  være  ikke  lidet  for  højt  (1769  var  efter  en 
anden  Kilde  Byens  Folketal  omtr.  3400).  I  Demonstrationen  udtales,  at  Handel  og 
Vandel  med  de  gennem  Sundet  sejlende  Skibe  var  Byens  vigtigste  Næringsvej  „for- 
uden det  lidet,  den  kunde  have  af  Garnisonen  og  Bonden".  Af  særegne  Herligheder 
og  Privilegier  havde  Byen  kun  frit  Tørveskær  af  500  Læs  og  Oplagsfrihed  paa  3 
Aar  for  franske  Vine  og  Brændevine  til  Udskibning,  og  endelig  laa  der  til  Byen  486 
Tdr.  Ld.  Udsæd  af  123  Tdr.  Hrtk.,  som  tilhørte  dels  Borgerskabet  dels  Fattigvæsenet. 
Ved  18.  Aarh's  Midte  var  der  ikke  megen  Handel  og  Industri;  1756  nævnes 
Kommerceraad  Classen  som  den  eneste,  der  i  Helsingør  havde  egne  vSkibe,  „hvormed 
han  bruger  Trafique  til  og  fra  fremmede  Steder";  1761  fik  Adam  Spåth  Privilegium 
paa  at  anlægge  et  Sukkerraffinaderi.  Byen  havde  dengang  endnu  ikke  nogen  ordentlig 
Havn,  skønt  Anlægget  af  en  saadan  allerede  i  17.  Aarh.  havde  været  flere  Gange  paa 
Tale  (se  Geheimeark.  Aarsberetn.  III,  Till.,  kgl.  Breve  af  »/^  1622  og  ^e/^  1651); 
Skibene  maatte  lægge  til  ved  Broer  og  Bolværker,  hvoraf  flere  vare  bekostede  privat 
af  Grundejerne;  og  den  store  Skibs-  eller  Toldbro  befandtes  1721  saa  brøstfældig, 
at  dens  Reparation  blev  paabudt.  Først  1764  toges  der  alvorlig  fat  paa  Anlægget  af 
en  Havn  paa  den  nordlige  Side  af  Toldbroen,  idet  denne  forlængedes  noget  over 
200  Fod  i  en  saadan  Retning,  at  Skibe,  der  dog  ikke  maatte  stikke  dybere  end  8 
Fod,  kunde  ligge  i  Sikkerhed  for  den,  og  1766  var  Anlægget  færdigt  (se  S.  25).  Sam- 
færdselsmidlerne vare  heller  ikke  videre  gode;  Aar  1763  var  Vognmændenes  Antal  af- 
taget fra  8  til  5  og  deres  Heste  fra  12  til  5  Par,  fordi  Vejen  mellem  Helsingør  og 
Kjøbenhavn  var  saa  slet;  „Sanden  ved  Lokkerup  og  Webek"  og  især  den  opkørte 
Stenbro  gennem  Humlebæk  Skov  ødelagde  baade  Heste  og  Vogne,  og  der  gik  sjældent 
noget  Aar,  uden  at  de  paa  „denne  Tours  lange  og  besværlige  Distance  tilsatte  af 
begge  Dele,"  og  Ture  til  Frederiksborg  og  andre  Steder  forefaldt  der  sjældent.  Det. 
var  for  øvrigt  netop  paa  den  Tid,  at  Anlægget  af  Chausseen  fra  Kjøbenhavn  til 
Frederiksborg  paabegyndtes,  og  omkring  Aaret  1790  blev  den  ført  til  Helsingør.  Trods 
alt  dette  tog  dog  Byen  jævnt  til  i  Velstand;  mange  fremmede,  navnlig  engelske  Handels- 
huse havde  Forretninger  der*),    og  i  19  Aarh.  bidroge  de  bedre  Samfærdselsforhold, 


")  Som  Vidnedsbyrd  om  det  engelske  Elements  Betydning  kan  anføres,  at  der  ved  kgl.  Resol.  af 
i4'g  1793  oprettedes  en  engelsk  Kirke  i  Helsingør;  rigtignok  blev  den  atter  ved  Uenighed 
mellem  Præsten  og  Menigheden  ophævet  7;^  1798,  og  Kirkebygningen,  der  laa  i  Søstræde,  blev 
ved  Auktion  solgt  til  Købmand  John  Good;  men  da  de  engelske  Indb.  atter  Juni  1815  ansøgte 
om,  at  der  maatte  oprettes  en  Kirke  efter  eng.  Ritus,  blev  det  indrømmet  ved  kgl.  Resol.  281^ 
1815.  Kirken,  som  benyttede  det  gamle  Lokale,  lader  dog  til  snart  at  være  sygnet  hen,  og 
Bygningen  solgtes  1832  til  en  Færgemand,  som  indrettede  en  Dansesal  (!)  der;  ^j^g  1833  gav  Rege- 
ringen Tilladefse  til,  at  der  af  de  engelske  Kirkemyndigheder  udnævntes  en  fast  Præst,  som 
lønnedes  af  den  engl.  Regering;  hvorlænge  Gudstjenesten  vedblev,  kan  dog  ikke  oplyses.  Byg- 
ningen var  Dansesal  i  mange  Aar;  nu  ejes  den  af  „Arbejdernes  Forsamlingsbygning". 


32 


Frederiksborg  Amt. 


Udvidelsen  af  Havnen  (se  S.  26)  og  især  den  tiltagende  Sejlads  gennem  Øresund*) 
til  Helsingørs  Fremgang.  Hvorledes  Sundtoldens  Afløsning  fra  31.  Marts  1857  (Traktat 
af  14.  Marts  s.  A.)  straks  skadede  Byen,  er  ovenfor  (S.  21)  omtalt;  men  senere  har  den 
overvundet  det,  og  Anlægget  af  Jærnbanen  og  de  store  Havnearbejder  1878 — 86  have 
utvivlsomt  Del  i  dens  gode  Opkomst. 


Litt.:  (Z.  Boesen),  Den  ved  Øresund  beliggende  Stad  H's  Beskrivelse,  samt  Stadens 
og  Egnens  Hist.  og  Forandringer  fra  70  f.  Chr.  F.  indtil  vore  Tider,  Aalborg  1757.  — 
Kort  Historisk  Beskrivelse  over  det  berømte  Slot  og  stærke  Fæstning  Kronborg  samt 
Staden  H.,  Kbh.  (s.  a.),  2.  forbedrede  Opl.  forøget  med  Biskop  Thomas  Kingos  Be- 
skrivelse over  samme  Fæstning.  Kbh.  (s.  a.)  —  F.  Tkaarup,  Helsingørsvennen,  1 — 3. 
H.,  Kbh.  1818—19.  —  „Samlinger  af  Aktstykker  til  H's  Hist.",  i  Aarsberetn.  fra  det 
kgl.  Geheimeark.  III,  Till,  S.  3—142.  og  IV,  Till.,  S.  3-28.  —  „Bidrag  til  Byen  H's 
Historie",  i  Indbydelsesskrift  til  oftl.  Examina  i  H's  højere  Realskole,  Aarene  1866  (ved 
M.  C.  Arnholtz),  1868,  1870 — 77  (ved  Rektor  V.  Lassen).  —  H.  Rasmussen,  Helsingør. 
En  Vejledning  for  besøgende  i  Egnen,  paa  Kronborg,  Marienlyst,  i  Kirkerne  osv. 
Helsingør  1885.  —  H.  Fr.  Rørdam,  De  tyske  Menigheder  i  Danm.  i  17.  Aarh.,  i  Kirkeh. 
Saml.  2.  R.,  III.  B.,  S.  163,  og  samme,  Lærere  og  Præster  i  H.  før  Reform,  til  1617, 
i  Kirkeh.  Saml,  3.  R.,  IV.  Bd.  S.  303.  —  Tr.  Lund,  Træk  af  Livet  i  H.  i  Slutn.  af 
16.  Aarh.,  i  Danske  Saml,  2.  R.,  VI.  Bd.,  S.  305.  —  A.  Tuxen,  Garnisonsliv  i  H.  i 
Chr.  V's  Tid,  i  Museum  1891,  L  Bd.  —  O.  Lund,  Gamle  Dage  i  H.,  1800-1830, 
i  Museum  1892,   1.  Bd. 


Kronborg. 


[Js  nder  Helsingørs  Historie  (S.  29)  er  det  allerede  omtalt,  at  Frederik 
II  opførte  Kronborg  Slot  paa  Ørekrogs  eller  Krogens  Plads. 
Om  Krogen**),  der  anlagdes  af  Erik  af  Pommern  (se  S.  28),  vides 
ikke  meget.  Det  bestod  af  en  firkantet  Ringmur,  der  fulgte 
de  samme  Grundlinier  som  den  nuv.  Slotsbygnings  Ydermure. 
Porten  laa  paa  samme  Sted  som  nu  den  inderste  Slotsport,  og  op  til  Mu- 
rens Inderside  laa  forskellige  Bygninger,  hvoraf  den  i  Hjørnet  mod  Byen 
havde  et  stort  firkantet  Taarn.  Allerede  Christian  III  tænkte  paa  en  Om- 
bygning, da  Befæstningen  ikke  mere  var  tidssvarende,  og  det  blev  derfor 
undersøgt  af  Bygmester  H.  v.  Dirkow  baade  under  denne  Konge  og  i  Beg. 
af  Frederik  H's  Regering;  men  ved  den  paafølgende  Krig  blev  Arbejdet 
udsat,  og  først  efter  denne  paabegyndtes  Ombygningen,  der  blev  langt 
mere  omfattende  end  fra  først  paatænkt.  Nedbrydelsen  af  Krogen  skal  være 
begyndt  il.  Maj  1574;  Navnet  Kronborg  (eller  „Kroneborg")  synes  første 
Gang  at  være  brugt  i  kgl.  Brev  af  13.  Jan.  157  7,  og  24.  Jan.  s.  A.  udste- 
der Frederik  II  et  aabent  Brev  om,  at  Krogen  herefter  skal  hedde  Kronborg, 
og  at  den,  der  synder  derimod,  skal  bøde  en  Okses  Værdi  til  sit  Herskab. 
En  gammel  tysk  Indskrift,  der  er  anført  i  Marmora  Danica  (I,  137),  angiver 


*)  1560  passerede  3665,  1587  7326,  1601  4621,  1658  1331,  1670  3420,  1710  1408,  1770  7756,  1783  (Freden 
i  Versailles)  11,233,  1801  8988,  1802  (Freden  i  Amiens)  12,164,  1808  121,  1843  14,981,  1847  23,977, 
(se  i  øvrigt  S.  6,  21  og  25). 
'*)  Af  Lensmænd  paa  Krogen  kendes  Albrecht  Bydelsbak  „af  Helsingør"  1419,  Peder  Oxe  1425 
og  1439,  Folmer  Knob  1451,  Peder  Oxes  Søn  Johan  Oxe  1466,  Peder  Stensen  1477—81,  Poul 
Laxmand  1482— 93,  Laurits  Skinkel  1502-7,  Johan  Brockenhuus  1510—13,  Albert  Jepsen  Ravens- 
berg  1514—15,  Albert  Glob  1515  —  16;  af  senere  Lensmænd  fremhæves  Johan  Rantzau  og  Herluf 
Trolle.    Lenet  var  gentagne  Gange  forenet  med  Kjøbenhavn. 


;-! 
O 

C 
O 


C 

(D 

bO 
C 
cJ 
faJO 

C 

> 

O 


Trap:    Danmark,  3.  Udg.    II. 


34 


Frederiksborg  Amt. 


157  7  som  Aaret  for  Opførelsen,  skønt  det  først  i  sine  store  Træk  var 
færdigt  1583 — 84,  og  Arbejderne  paa  Slottet  varede  flere  Aar  endnu.  Som 
Bygmestere  benyttede  Frederik  II  Hans  Paaske  (Hans  v.  Pascha)  indtil  Begyn- 
delsen af  1578,  og  Antonius  v.  Oberg.  Sagnet  om,  at  Tyge  Brahe  har  været 
Bygmesteren  (I  Brasch,  Vemmetoftes  Historie,  IS.  147,  staar,  at  Tyge 
Brahe  har  opført  Kronborg),  hidrører  vist  fra,  at  der  findes  et  Par  Indskrifter, 
der  ere  forfattede  af  ham*). 


Kronborg  paa  Frederik  III's  Tid,  efter  Erik  Dahlbergs  Udkast. 


Ved  Opførelsen  er  som  anført  den  regelmæssige,  firkantede  Grundplan  fra 
Krogen  bevaret ,  og  der  kan  endnu  i  Slottet  paavises  Levninger  af  de  ældre 


*)  Et  latinsk  Vers  af  T.  Brahe  paa  nordre  Side  af  Frederik  IV's  Bastion  lyder  i  Oversættelse 
„Borgen  den  heie  her  byggedes  af  den  mægtige  Fredrik, 

Anden  var  han  af  Navn,  heldig  var  han  af  Færd. 
From,  retfærdig  og  mild  som  Konning  og  kraftfuld  i  Kampen, 

Nedigen  drog  han  dog  Sværd,  Freden  han  elskede  meest. 
Huld  ved  kongelig  Side  ham  sad  en  elskelig  Dronning, 

Hiin  Sophia  saa  prud,  baaren  i  meklenborgsk  Huus; 
Dyden  hun  elsked  som  han  og  ømt  hun  favned  sin  Huusbond, 

Mangt  et  Elskovens  Pant  skjænked  ham  herlige  Viv. 
Taug  Kartovernes  Torden  og  smilede  Freden  i  Landet, 

Strax  da  Kæmpværket  her  fattede  Kongen  i  Hu, 
Borgen  han  skandsede,  som  Du  den  skuer,  men  ikke  paa  denne 

Sætter  han  daarligt  sit  Haab  om  den  beskjærmende  Hjælp, 
Ei  som  hin  Babylons  Drot,  da  Værket  var  jublende  fuldfort, 

Brammede  fordum,  som  om  Styrken  fra  Mennesket  kom. 
Straf  for  Hovmod  han  leed,  thi  paa  den  syvende  Sommer 

Foer  han  afsindig  omkring  liig  et  umælende  Dyr. 
Dog  Dankongen  ei  taabelig  praler,  men  Haabet  han  sætter 

Som  det  sikkreste  Værn,  ene  til  Himmelens  Gud. 
Staacr  ej  Herren  os  bi,  da  svigter,  det  ved  han,  alt  Mandsværk, 

Var  det  end  bygget  af  Staal,  var  det  som  Demanten  haardt. 
Nei  til  Stjernernes  Gud,  til  Havets,  til  Jorderigs  Skaber. 

Ene  ved  hannem  saa  huld  finder  vor  Fredrik  sig  tryg. 
Skjænke  da  Himlen  ham,  hans  Børn  og  sildigste  Afkom 

Her  i  velsignende  Fred  varig  at  fæste  sig  Bo". 


Kronborg. 


35 


Bygninger,  bl.  a.  inde  i  det  store,  firkantede  Taarn  mod  S.  V.  Slottet  op- 
førtes i  nederlandsk  Renaissancestil,  dog  i  visse  Enkeltheder  i  den  indre  Slots- 
gaard  med  Motiver  af  florentinsk  Bygningsstil,  og  fik  4  kobberdækkede  Fløje, 
af  hvilke  den  østre  dog  oprindelig  har  været  paatænkt  som  lav  Kommuni- 
kationsbygning  mellem  de  kgl.  Gemakker  i  Nordfløjen  og  Kirken.  Murene 
og  Taarnene  ble  ve  udvendig  overalt  beklædte  med  Sandstenskvadre,  medens 
deres  Indre  er  opfyldte  af  Mur-  og  Kampesten,  med  murbeklædte  Jordvolde 
med  4  Bastioner,  samt  paa  Landsiden  med  Vandgrave.  Under  Bastionerne 
og  til  Dels  ogsaa  under  Voldene  anlagdes  Kasematter,  hvoraf  navnlig  de 
under  de  to  nordlige  Bastioner  og  den  mellemliggende  Vold  ere  meget  om- 
fattende Anlæg,  til  Dels  byggede  i  to  Stokværk.  Christian  V  udvidede  Be- 
fæstningerne mod  Land- 
siden ved  Anlæg  afKron- 
værket,  og  de  følgende 
Konger  forøgede  og  for- 
bedrede dem  saavel  mod 
Landet  som  mod  Søen. 
I  Frederik  Vis  Tid  sløj- 
fedes vel  en  Del  af  de 
vidtløftige  Værker  mod 
Land,  men  som  Slottet 
og  Fæstningsværkerne 
stode  for  nogle  Aar 
siden,  gave  de  dog 
endnu  et  godt  Eksempel 
paa  Fortidens  Befæst- 
ningskunst;  degentagne 
Udvidelser  af  Helsingørs 
Havn  have  derimod  nu 
bortskaaret  store  Stykker 
af  de  ydre  Volde  og 
Grave,  den  gamle  karak- 
teristiske Allé,  der  førte 
ind  til  Fæstningen,  er 
bleven  ødelagt  ved  An- 
lægget at  Maskin-  og 
Jærnskibsværftet,  store 
Dele  af  Glaciet  ere  for- 
svundne, flere  af  Basti- 
onerne ere  gennem- 
skaarne  og  udgravede 
(saaledes  Kronprinsens 
Bastion,  hvor  den  ny  Sekondlieutenantsskole  har  faaet  Plads),  og  en  Del 
af  den  indre  Slotsgrav  er  opfyldt.  Heller  ikke  kan  Slottets  Bevarelse  som 
historisk  Mindesmærke  saa  godt  forenes  med  det  Brug,  der  nu  gøres  af 
det  som  Kaserne.  Nu  er  Adgangen  til  Slottet  gennem  Kronværksporten 
(den  ydre  Port)  langs  den  indre  Grav  gennem  Mørkeport  (den  mellemste 
Port)  og  Slotsporten  (den  indre  Port). 

Slottets   Hovedbygning   staar   dog    endnu   udvendig   i    det  væsentlige 
uforandret  og  fremtræder  for  Beskueren  i  det  hele  som  en  smuk,  imponerende 

3* 


Den  ydre  Port  (Kronværksporten). 


36 


Frederiksborg  Amt. 


Bygning  efter  den  af  Meldahl  med  Dygtighed  ledede,  endnu  ikke  fuldendte  Re- 
stauration 1870 — 80  ;  særhg  maa  vel  fremhæves  Restaurationen  af  det  store  fir- 
kantede Taarn.  Ind  mod  Gaarden  midt  for  den  søndre  Fløj  hæver  sig  et  180 
F.  højt  Taarn  (Klokketaarnet  eller  Trompetertaarnet,  hvis  Spir  ^^/^  17  74 
afbrændte  ved  Lynnedslag,  men  genopbyggedes  Aaret  efter),  der  er  prydet  med 
et  smukt,  kobberdækket  Spir  (Spiret  alene  omtrent  68  F.).  Udadtil  har  Slottet 
4  Taarne,  nemlig  det,  der  forener  nordre  og  vestre  Fløj,  og  som  med  Spir  er 
154  F.  (Kongetaarnet  eller  Kommandanttaarnet),  det  store  firkantede,  omtr. 
102  Fod  høje  Taarn  (store  Taarn  eller  Telegraftaarnet)  mod  S.   V.,  der  op- 

rindl.  har  haft  en  pa- 
villonagtig     Overbyg- 
ning  med   Kuppel   og 
Spir,  men  siden  1660 
kun  har  en  flad  Plat- 
form, hvorpaa  i  første 
Del  af  19.   Aarh.  den 
optiske    Telegraf    var 
rejst,  og  endehg  to  min- 
dre Taarne   med  Spir, 
nemlig   et  mod  S.  0. 
(Kirketaarnet,  benyttet 
til  Brevduestation),  og 
et  mod  N.  0.,  det  over 
12  1  F.  højeDronninge- 
taarn,  nu  Fyrtaarn  (Fy- 
ret, der  er    107  F.  o. 
Havet,  er  et  fast  hvidt 
Linsefyr    af   3.   Orden 
med  rødt  Blink).    Des- 
uden   har   Slottet    fire 
mindre      Trappetaarne 
ved  Ydermurene   mod 
Gaarden.  Slotsgaarden 
selv  har  forlængst  mi- 
stet sin  Prydelse,  den 
store  Fontæne,  vistnok 
den   største  af  alle  de 
Fontæner,    Frederik  II 
lod    opføre    paa    sine 
Slotte ;  den  blev  forfærdiget  af  Georg  Labenwolf  i  Niirnberg  og  blev  opstil- 
let  1583,  men  1659 — 60  bleve  Figurerne  borttagne  af  Svenskerne  og  førte 
til  Stockholm ;  den  bestod  af  et  sekskantet,  nu  ogsaa  forsvundet  Bassin  med 
mange  Figurer  ordnede  i  fire  Afdelinger  oven  over  hverandre;    midt  i  Bas- 
sinet,   hvis  Hjørnepiller  bare  Skytter,    hævede  sig  en  Søjle,    paa   hvis   Top 
Neptun    med    3  Heste  (se  F.   R.   Friis,    Kronborgfontænen,    i   Tidsskr.  for 
Kunstindustri,    1889,    S.    17   fl.).     I   Slottets    Indre    mærkes    de    saakaldte 
Kongeværelser    i   nordre    og    til  Dels   vestre   Sidefløjs    2.  Stokværk    (hvoraf 
nogle    med   Loftsdekorationer,    smukke   Dørportaler   og   Marmorkaminer   fra 
Christian   IV's   Tid),    hvor    der  nu  er  en  Malerisamling,  som  uden  at  være 
af    særlig   Værd    dog    indeholder   enkelte   seværdige    Billeder   af   hollandske 


Den  inderste  Port  (Slotsporten). 


Kronborg. 


37 


og  af  danske  Kunstnere,  som  Abildgaard,  Eckersberg,  J.  L.  Lund,  Blunck 
osv.,  hvoraf  nogle  ere  komne  til  Slottet  efter  Christiansborg  Slots  Brand 
1884.  Det  mærkeligste  i  det  Indre  er  dog  Kirken  i  den  søndre  Fløj. 
Den  blev  indviet  15.  Apr.  1582;  men  var  efterhaanden  kommen  svært  i  For- 
fald; i  Beg.  af  19.  Aarh.  benyttedes  den  som  Munderingskammer  og 
Fægteskole.  Da  blev  den  fra  1838  istandsat  og  ført  tilbage  til  sin  op- 
rindelige Stil  under  Ledelse  af  BindesbøU  og  atter  indviet  10.  Dec.  1843. 
Den  fremtræder  nu  som  en  smuk  Hal,  hvori  4  svære  Sandstenssøjler  bære 
Hvælvingerne.  Den  er  prydet  med  oprindelige,  meget  rigt  udskaarne,  med 
Guld  og  Farver  stafferede  Stolestader  og  Pulpiturer,  af  hvilke  især  Kongestolen, 


Kronborg  Slotsgaard. 

med  Frederik  II's  Vaaben,  maa  fremhæves.  Altertavlen,  forfærdiget  af  Thomas 
(Frandsen?)  Billedhugger,  bærer  Aarstallet  1587  og  er  i  ædel  Renaissance- 
stil;  i  Frontespicen  staa  Frederik  II's  og  Dronning  Sophies  Navnetræk;  Tav- 
len nedenfor,  med  Relief  af  Christi  Korsfæstelse,  er  af  forgyldt  Alabast; 
de  to  Fløje  ere  af  Træ;  forneden  staa  Kongens  („Mein  Hoffnunck  zu  Gott 
allein.  Treu  ist  Wiltbratt")  og  Dronningens  Valgsprog  („Gott  verlåsst  die 
Seinen  nicht").  Døbefonten  er  af  svensk,  rødligt  Porfyr.  Paa  Væggen  til 
højre  for  Alteret  hænger  et  Maleri  af  Eddelien,  „Christus  velsigner  de  smaa 
Børn",  der  ligesom  Døbefonten  er  skænket  af  Christian  VIII.  (Se  P.E.Fischer ^ 
Beretn.  om  Kronborg  Slotskirkes  Indvielse,  Helsingør  1844).  Om  Slots- 
præsten se  S.  14;  der  holdes  Gudstjeneste  den  første  Søndag  i  hver  Maaned. 


38 


Frederiksborg  Amt. 


Allerede  157  7  var  Frederik  II  beskæftiget  med  Forberedelserne  til  Slottets 
indre  Udsmykning  og  lod  i  den  Anledning  flere  Kunstnere,  hvoriblandt  Malere 
og  Tapetmagere,  komme  fra  Udlandet.  En  af  disse  var  Hans  Knieper  (sæd- 
vanlig kaldet  Hans  Maler),  som  i  Beg.  af  1578  blev  kgl.  Maler  og  skulde 


Det  Indre  af  Kronborg  Slotskirke. 


male  Patroner  til  Tapeter,  der  skulde  smykke  Slottet;  og  1581  sluttede 
Kongen  Akkord  med  ham  om  til  den  store  Riddersal  at  forfærdige  Tapeter,  der 
skulde  forestille  de  1 1 1  Konger,  som  før  Frederik  II  havde  regeret  i  Danmark, 
samt  af  Kongen  selv  og  hans  Søn  (Christian  IV).    De  ble  ve  ogsaa  færdige 


Kronborg,  39 

1584,  og  i  alt  Fald  en  Del  af  dem  blev  skaanet  ved  Branden  24.  Sept.  1629 
(se  ndfr.).  Men  senere  bleve  de  til  Dels  bortførte  til  Frederiksborg  Slot, 
hvor  mange  af  dem  gik  til  Grunde  ved  Branden  1859.  En  Del  af  dem*) 
findes  nu  i  Nationalmuseet  i  Kjøbenhavn.  I  det  hele  taget  fik  Frederik  II 
ikke  megen  Tid  til  at  opholde  sig  paa  Slottet,  da  han  allerede  døde  1588 
(i  Aug.  1582  overrakte  et  engelsk  Gesandtskab  Frederik  II  den  engelske  Hose- 
baandsorden  paa  Kronborg).  Under  Christian  IV  er  det  vel  blevet  noget 
mere  benyttet.  Efter  at  Kong  Jacob  af  Skotland  havde  holdt  Bryllup  med 
Prinsesse  Anna  i  Oslo  i  Slutn.  af  1589,  opholdt  han  sig  nogle  Maaneder 
af  1590  paa  Kronborg,  og  19.  April  s.  A.  stod  Christian  IV's  ældste  Søster, 
Elisabeths,  Bryllup  med  Hertug  Henrik  Julius  af  Braunschweig-Wolfenbiittel 
her.  At  Kongen  selv  hyppigere  opholdt  sig  paa  Slottet,  kan  ses  af,  at 
tre  af  hans  Børn  ere  fødte  her,  nemlig  Sophie  (f.  1605,  død  kort  efter), 
Hans  Ulrik  Gyldenløve  (f.  1615)  og  Elisabeth  Augusta  (f.  1623). 

Om  Aftenen  24.  Septbr.  1629  overgik  der  Kronborg  en  voldsom  Ildebrand, 
hvorved  Slotsbygningen  og  meget  af,  hvad  den  indeholdt,  blev  ødelagt, 
og  Klokkerne  i  Taarnet  smeltede.  I  øvrigt  ved  man  ikke  meget  om  denne 
Ildebrand  (se  D.  Saml.  V,  191,  og  Friis,  Saml.  osv.,  359);  den  svenske 
Resident  i  Danmark,  Johan  Fegræus,  fortæller  (se  Adlersparres  hist.  Sam- 
lingar,  Stockholm  1797,  S.  134),  at  Fru  Kirsten  laa  i  Barselseng  der  og 
kun  med  stor  Møje  undkom  med  sine  Børn.  Slottet  blev  dog  snart  istand- 
sat ved  Christian  IV's  ivrige  Bestræbelser,  skønt  Riget  var  i  stor  Nød  efter 
Freden  i  Liibeck ;  for  at  faa  Penge  til  Arbejdet  forhøjede  Kongen  Sundtolden 
en  kort  Tid  (1631  til  ^^7  1632),  og  antagelig  allerede  ved  1640  var 
Istandsættelsen  i  Hovedsagen  færdig;  1658  tales  der  dog  om  nye  Arbejder 
til  Istandsættelsen  af  det  brøstfældige  Kronborg,  hvilke  dog  ikke  bleve  til 
noget.  At  Fæstningsværkerne  heller  ikke  formaaede  at  spærre  Øresund, 
viste  sig,  da  Slottets  Kanoner  ikke  kunde  standse  den  hollandske  Flaade, 
der  i  Aug.  1644  gik  forbi  for  at  slutte  sig  til  de  svenske.  I  Krigen  mod 
Karl  Gustav  blev  Slottet  af  Oberst  Poul  Beenfeldt  ^/g  1658  overgivet  til 
de  svenske  under  Gustav  Wrangel  efter  tre  Ugers  Belejring  (se  .S.  A. 
Sørensen.  Om  Kr.'s  Erobring,  Danske  Mag.  5  R.,  I,  289 — 331;  og  Dansk 
Forsvar,  Nr.  99).  Et  Forsøg  af  Hans  Rostgaard,  Ridefoged  i  Kronborg 
Amt,  Præsten  Henrik  Gerner  i  Birkerød  og  Ingeniøren  Ole  Stenvinkel  m.  fl. 
paa  at  generobre  det  mislykkedes.  Skønt  Karl  Gustav  nu  var  i  Besiddelse 
af  begge  Sider  af  Sundet  og  havde  sin  Flaade  liggende  i  Nærheden,  kunde 
han  ikke  hindre  Admiral  Opdam  i  21.  Oktb.  1658  at  passere  Sundet  med 
den  hollandske  Flaade.  Svenskerne  begyndte  at  udvide  Befæstningerne  mod 
Land  (se  Billedet  S.  34),  men  disse  sløjfedes,  efter  at  Kronborg  ved  Freden 
var  tilbagegivet  til  Frederik  III,  hvorimod  denne  lod  foretage  forskellige  For- 
bedringer ved  Befæstningerne   og  istandsatte  Slottet.      Hans    Eftermand  paa 


*)  De  forestille  Valdemar  Sejr,  Erik  Plovpenning,  Abel,  Christopher  I,  Erik  Glipping,  Erik  Men- 
ved,  Christopher  II,  Oluf,  Erik  af  Pommern,  Christian  I,  Hans,  Christian  II,  Frederik  I,  Chri- 
stian III  og  Frederik  II.  Det  folger  dog  af  sig  selv,  at  kun  de  allerseneste  kunne  gere  Fordring 
paa  Portrætlighed.  Paa  det  Tapet,  der  forestiller  Frederik  II,  findes  en  Afbildning  af  Kron- 
borg, hvor  det  dog  er  ikke  saa  lidt  forskelligt  fra  den  massive  Bygning,  der  blev  opført 
under  Christian  IV  efter  Branden,  og  som  findes  afbildet  S.  34.  Paa  samme  Tapet  findes 
afbildet  den  store  „Lappesten"  (eller  „Lappelykke"),  som  Kongen  til  store  Taarns  Over- 
bygning lod  flytte  fra  Lappegrunden  N.  V.  for  Helsingør  til  Grønnehave  og  3  Aar  efter  til 
den  sydøstlige  Bastion.  (S.  D.  Saml.,  V.  S.  184,  og  Friis,  Saml.  til  dansk  Bygnings=  og  Kunst- 
hist.,  S.  296  og  346). 


K 


40  Frederiksborg  Amt. 

Tronen,  Christian  V,  lod  Kronværket  mod  Landsiden  anlægge.    Følgende  Vers 
over  den  ydre  Port  (af  Thomas  Kingo)  erindrer  endnu  herom: 

„Trin  ind,  om  Du  est  værd,  sig  lader  op  min  Bue 

At  aabne  Pladsen  til  et  kroned'  Slot  at  skue; 

Tre  Konger  det  har  ført  af  Vand,  af  Ild  og  Skudd 

Trods  Havetz  Slug,  trods  Brand,  trods  Fienders  Kuglebrudd. 

Nu  har  Kong  Christian  den  Femtes  Magt  og  Møye 

Bygt  Kroneværket  trodz  huer  Avind-Siuges  Øye. 

Gud  give  Kongen  og  hans  Slægt  en  ævig  Rodd, 

Saalænge  Øresund  skal  kysse  Cronborg  Fodd." 

Det  var  kort  efter  at  Frederik  IV  havde  besteget  Tronen,  at  en  engelsk- 
hollandsk Flaade  17.  Juli  1700  gik  igennem  Øresundet,  som  det  synes 
uden  Kamp.  Kronborg  tildrog  sig  først  atter  Opmærksomheden,  da  det 
efter  Hofrevolutionen  17.  Jan.  17  72  aabnede  sine  Porte  for  den  ulykkelige 
Dronning  Caroline  Mathilde  (hun  skal  have  siddet  fangen  i  nordre  Fløjs  1. 
Stokværk)  og  hendes  spæde  Datter  Louise  Augusta,  fra  hvilken  Dronningen 
for  bestandig  adskiltes,  da  hun  30.  Maj  derefter  steg  om  Bord  paa  et 
engelsk  Krigsskib  for  at  begive  sig  til  sit  fremtidige  Opholdssted,  Celle  i 
Hannover.  Den  30.  Marts  1801  forsøgtes  det  forgæves  fra  Kronborg  at 
standse  Englændernes  Passage  gennem  Sundet.  Den  3.  Aug.  1807  kom 
de  under  Fredens  Maske,  og  der  blev  end  ikke  løst  noget  Skud  fra  Fæst- 
ningen mod  deres  Flaade.  Slottet  blev  besøgt  i  1 843  af  Christian  VIII 
og  Dronning  Caroline  Amahe  paa  den  Dag,  da  Slotskirken  genindviedes. 
1845  i  Juni  Maaneds  anden  Halvdel  var  Christian  VIII  med  sin  kongelige 
Gæst,  Preussens  Konge  Frederik  Vilhelm  IV,  paa  Kronborg.  Aaret  efter 
samledes  begge  Nordens  Konger  paa  Slottet,  og  10.  Juni  1860  mødtes  disse 
Kongers  Sønner  der  som  Fædrenes  Efterfølgere. 

Kronborg  benyttes  som  allerede  nævnt  til  Kaserne  (se  S.  27);  tillige  er 
der  en  SekondHeutenantskole  (se  S.  35);  de  tidhgere  Aftrædelsesværelser  for 
Kongehuset  benyttes  nu  til  Bolig  for  Officererne  og  til  Lokale  for  en  Of- 
ficersforening. 

Litt. :  Th.  Kingo,  Kr.  Slots  Beskrivelse,  1672  (se  S.  32).  —  M.  C.  Arnholtz,Kv. 
Slots  og  Fæstnings  Hist.,  Helsingør  1836.  —  Bidrag  til  Kr.  Slots  Hist.,  fornemmelig 
dets  Bygningshist.,  for  Tiden  fra  1560  til  1663.  Meddelte  ved  A.  Petersen  i  Danske 
Saml,,  V.,  S.  133  fl.  —  Efterretninger  om  Kr.  Slot,  i  F.  R.  Friis,  Saml.  til  dansk 
Bygnings,  og  Kunsthist.,  Kbh.  1872—78,  S.  277  fl.  F.  Meldahl,  Denkmåler  der  Re- 
naissance  in  Danemark,  Berlin  s.  a. 


øbstaden  Hillerød,  beliggende  i  Lynge-Fre- 
deriksborg Herred,  under  ca.  55^  56' N. 
Br.  og  0M6'29,5fi"  V.  L.  f.  Kbh.  (regnet 
fra  Frederiksborg  Slot),  noget  over  4  Mil 
N.  V.  for  Kjøbenhavn  (4,7  Mil  ad  Jærn- 
banen)  og  3  Mil  S.  V.  for  Helsingør,  er 
næsten  overalt  omgiven  af  Skove  og  ligger 
lejret  i  en  Halvkreds  omkring  den  sydlige  Del 
'  af  Frederiksborg  Slotssø,  tæt  uden  for  Frederiks- 

borg Slot,  hvis  Navn  ofte  anvendes  for  selve  Byen. 
Hovedgaden  er  Slotsgade,  der  gaar  fra  Torvet  V.  om 
Søen. 

Hillerød  Købstadsgrund  udgjorde  (Slutn.  af  1894) 
1,267,189  n  Al.  (ca.  90  Tdr.  Ld.).  Byen  havdes.  A. 
16  Gader  og  1  Torv.  Husenes  Antal  var  ved 
Folketællingen  1890  295  (1894  var  der  342,  hvoraf 
243  vare  beliggende  i  selve  Byen,  Resten  paa  dens  Grund  og 
paa  Overdrevet).  Hele  det  ved  Matrikuleringen  opmaalte  F 1  a d  e- 
indhold  af  de  Byen  tilhørende  Jorder  var  1068  Tdr.  Ld.,  deraf 
var  i  1888  besaaet  Fladeindhold  539,  Afgræsning  osv.  350,  Have  49,  Skov 
12,  Moser  43,  Byggegrunde  42,  Hegn  og  Veje   53  Tdr.  Ld. 

Hillerød  Købstad    danner    et  særskilt  Sogn*),  men  har  ingen  Kirke,  idet 
Beboerne  søge  Frederiksborg  Slotskirke  sammen  med  Slotssognets  Menighed. 
Bygningernes  samlede  Brandforsikringssum  var  April  1895  6,142,708 
Kr.  (Antal  af  Forsikringer  351). 


Af  offentlige  Bygninger  og  Institutioner  mærkes: 
Raadhuset,  opfort  1887 — 88  af  Frederiksborg  Amt  i  Forening  med 
Hillerød  By  for  100,000  Kr.,  efter  Tegn.  af  V.  Holck,  en  smuk,  anselig 
Bygning,  beliggende  ved  Torvet  paa  en  terrasseformig  Plads,  der  tidligere 
har  været  Kirkegaard;  det  indholder  en  stor  Sal  til  Amtsraads-  og  Byraads- 
møder,  Retssal,  Kontorer  for  Borgmesterembedet  og  Embedet  som  Birke- 
dommer i  Frederiksborg  Birk  samt  Arrester  for  22  Arrestanter.  I  Gaarden 
findes  ogsaa  Byens  Sprøjtehus. 


•)  Ved  kgl.  Resolutioner  af  2.  Juli  1877  og  8.  Juli  1882  ere  flere  Arealer  fra  Frederiksborg  Slotssogn 
henlagte  til  Hillerod  Købstad,  medens  andre  Arealer,  der  tidligere  hortc  til  Købstaden,  ere 
henlagte  til  Slotssognet  ved  kgl.  Resol.  af  2.  Juli  1877  og  3.  Nov.  1887. 


42 


Frederiksborg  Amt. 


Frederiksborg  Arbejds-  og  Forsørgelsesanstalt,  opført  paa  Byens 
Overdrev  af  Hillerød  Kommune  i  Forening  med  Frederiksborg  Slotssogn  og 
Herløv  Sogneraad;  den  er  kun  for  Vagabonder,  med  en  Tvangsafdeling  for 
hele  Amtet,  og  kan  optage  i  det  hele  86  Lemmer. 

Frederiksborg  Amts  Syge-  og  Epidemihus,  opfort  1883 — 84  efter 
Tegn.  af  L.  P.  Fenger;  det  er  bestemt  til  syge  fra  Annise  Sogn  og  Frederiks- 
borg Birk  (med  Undt.  af  Slangerup  By  og  Landsogn,  Slagslunde,  Strø, 
Farum  og  Ølsted  Sogne),  dog  at  s^^ge  fra  Købstæderne  optages,  saafremt 
der  er  Plads;  Sygehuset  har  40,  Epidemihuset  25   Senge. 

Hillerød  Hospital  er  oprettet  af  Frederik  IV  ved  Fundats  af  ^/^  1726 
(for  30  „spektakuløse  Mennesker,  fornemmelig  fra  Rytterdistrikterne",  til 
Hospitalet   skænkede    han    24,000    Rd. ;    se    Hofmans    Fund.,  VII,  S.  179), 


Raadhuset  i  Hillerød. 


men  undergik  en  hel  Ombygning  ved  kgl.  Resol.  af  ^/^q  1866,  idet  de 
gamle  brøstfældige,  under  Christian  VI  opførte  Bygninger  bleve  bortsolgte, 
og  en  ny  Hospitalsbygning  opførtes  i  Frederiksborg  Slotssogn,  i  Nyhusene, 
hvorefter  Hospitalet  fik  en  ny  Fundats  af  ^%q  1870.  Stiftelsen  er  beregnet 
paa  22  Lemmer  (indtil  videre  er  der  dog  kun  15)  og  bestemt  for  værdige 
trængende,  som  paa  Grund  af  Alder  og  Skrøbelighed  ere  ude  af  Stand  til 
selv  at  forskaffe  sig  Udkommet;  de  faa  frit  Husly,  Brændsel,  Lægehjælp  og 
2  Kr.  50  Øre  ugenlig.  Kapitalformuen  var  ^1/3  1893  97,982  Kr.  Direk- 
tionen bestaar  af  Amtmanden  over  Frederiksborg  Amt  og  den  kgl.  Konfes- 
sionarius, Inspektionen  af  Byfogden  og  Sognepræsten  i  Hillerød  samt  Amts- 
forvalteren; desuden  er  der  en  Forstander. 

Endvidere  mærkes  Asylet,  Gasværket  (anl.  1 8  6  8)  og  paa  Kirkegaarde  n. 


to  Ol 


ai 


Hillerød. 


43 


hvor  der  findes  et  Granitmonument  over  dem,  der  tilsatte  Livet  ved  Frederiksborg 
Slots  Brand  1859,  et  anseligt  Ligkapel,  opført  1894  efter  Tegn.  afV.  Holck. 

I  Hillerød  findes  en  kgl.  lærd  Skole,  med   1   Rektor,   3  Overlærere,   7 
Adjunkter  og  en  Timelærer,  stiftet  1630  af  Christian  IV;  Bygningerne  ere 
nyopførte  efter  Branden   1834.    I  Forbindelse  med  den  lærde  Skole  findes  en 
Forberedelsesskole  med  6  Klasser,  væsentlig  forberedende  til  Latinskolen, 
men    dog    ogsaa   med  særskilt  Eksamen;  den  har  Lokale  sammen  med  den 
lærde  Skole  og  faar  Tilskud  saavel  fra  Stat  som  fra  By.    Fremdeles  er  der  en 
Pigeskole  med  Understøttelse  fra  Byen,  og  en  Kommuneskole   med  en 
nyere   Bygning,    indrettet   efter  Nutidens    Fordringer    med  Gymnastikhus  og 
Badeapparat;    den  har   1   Inspektør,    4  faste  Lærere  og    2    faste    Lærerinder 
samt     flere    Timelærere 
og  Timelærerinder.  Des- 
uden har  Byen  en  tek- 
nisk   Skole,     (opført 
1888-89). 

Der  er  to  J  æ  r  n  b  a  n  e- 
g  a  a  r  d  e,  en  for  Statio- 
nen paa  Kjøbenhavn — 
Helsingør  Banen  og  en 
for  Gribskovbanen. 

I  Hillerød  findes  et 
anseligt  Missionshus, 
opført  1891  af  den 
indre  Mission,  med  Bo- 
lig for  en  Missionær. 

Paa  Torvet,  lige  ved 
Slotssøen,  staar  en  at 
Vilh.  Bissen  udført 
Statue  af  Frederik 
VII  (Monumentet  i  sin 
Helhed  efter  Tegn.  af 
V.  Dahlerup). 


Indbv2"2"erantal-  Frederik  VII's  Statue  paa  Torvet  i  Hillerød. 

let   var   efter  Folketæl- 
lingen V2  1890  3731;   1801   havde  Byen  1214,   1840  1839,   1860  2391, 
1880  3059  Indb. 

Efter  Erhverv  fordelte  Folkemængden  1890  sig  i  følgende  Grupper: 
1341  levede  af  Industri,  834  af  Handel  og  Omsætning,  633  af  immateriel 
Virksomhed,  131  vare  Jordbrugere,  12  Gartnere,  481  levede  af  andre  Erhverv, 
201  af  deres  Midler,  57  nød  Almisse  og  41  hensade  i  Straffeanstalter. 
Hovederhvervet  er  Landhandel  foruden  Haandværksdrift  og  Jordbrug. 

Af  Varer,  der  fortoldedes  i  1894,  vare  de  vigtigste:  Bomulds-  og 
Linnedgarn  1859  Pd.,  Bomulds-  og  Linnedmanufakturvarer  5323  Pd.,  uldne 
Manufakturvarer  4486  Pd.,  Vin  3100  Pd.,  andre  Spirituosa  å  8^  140  Vrtlr., 
Kaffe  9905  Pd.,  Sukker  20,233  Pd.,  Tobaksblade  og  Stilke  15,494  Pd., 
Stenkul  450  Tdr.,  toldpligtige  Metaller  og  Metalvarer  97,418  Pd.,  Tømmer 
og  Træ    35,649  Kbfd.     Desuden    var   der  en  Del  Tilførsel  fra  Kjøbenhavn. 


44  Frederiksborg  Amt. 

De  ved  Hillerod  Bys  Toldsted  oppebaarne  Toldafgifter  udgjorde,  efter 
Fradrag  af  Godtgørelser,  i  1894  26,012  Kr.  Krigsskatten  af  Vareindførselen 
1335  Kr.  i  alt  27,346  Kr  .(ca.  2373  Kr.  mere  end  i  1893).  Brændevinsaf- 
giften  indbragte,  efter  Fradrag  af  Godtgørelser,  19,562  Kr.  (c.  592  Kr. 
mere  end  i   1893). 

I  Jan.,  Febr.,  Marts,  April,  Juni,  Sept.,  Okt.  og  Dec.  afholdes  Markeder, 
fornemmelig  med  Heste  og  Kvæg.  Den  1.  og  3.  Onsdag  i  hver  Maaned 
er  der  Torvedag  med  levende  og  slagtede  Kreaturer. 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  mærkes  bl.  a. :  1  Jærnstoberi 
og  Maskinfabrik,  3  Maskinværksteder,  1  Dampbrænderi,  2  Maltgørerier,  2 
Garverier,  1  Klædefabrik,  2  Tobaksfabrikker,  1  Farveri,  1  Pottemageri  og  3 
Bogtrykkerier.  Desuden  i  Byen  og  paa  dens  Grund:  2  Savværker,  1  Vejr- 
og  1  Vandmølle  samt  2  Dampmoller.  I  Byen  findes  4  Hoteller  og  13 
Gæstgiverier. 

Kreaturholdet  var  ^^j^  1893:  232  Heste,  252  Stkr.  Hornkvæg,  23 
Faar,  2  Geder  og  227  Svin. 

Hillerød  har  Gasbelysning  siden  ^/jq  1868.  Gasværket  er  udvidet 
flere  Gange.     Der  er  intet  Vandværk. 

Af  Velgørenheds  foreninger  er  der  en  Borgerforening,  som  ejer  en 
ret  anselig  Bygning,  hvis  Lejligheder  dels  ere  fri,  dels  udlejes  til  en  billig 
Leje,  og  som  har  flere  Legater ;  en  Sygeplejeforening,  der  yder  fattige  gratis 
Hjælp,  en  Hjælpeforening,  og  en  Svendeforening,  som  har  en  Bygning  under 
Opførelse  med  det  Formaal  at  give  Fribolig  til  ældre  Svende. 


Byens  Øvrighed  bestaar  af  Borgmesteren,  der  tillige  er  Byfoged  og 
Byskriver.  Byraadet  bestaar,  foruden  af  Formanden,  af  9  valgte  Med- 
lemmer. Følgende  staaende  Udvalg  ere  nedsatte:  a)  for  Skatte-  og 
Regnskabsvæsenet,  b)  for  Fattigvæsenet,  c)  for  Gasværket,  d)  for  Skolevæsenet, 
e)  for  Brolægningsvæsenet,  f)  for  Byens  Jorder  cg  Veje,  g)  for  Lygtevæsen 
og  Gadebelysning,  h)  for  Alderdomsforsørgelse. 

Med  Hensyn  til  de  finansielle  Forhold  nævnes  af  Indtægterne  i 
Aaret  1893:  Skatter  52,723  Kr.  (deraf  Grundskat  3268,  Husskat  3149, 
Formue-  og  Lejlighedsskat  46,300  Kr.),  Afgifter  efter  Næringsloven  3592  Kr., 
Tilskud  fra  Staten  til  Alderdomsunderstottelse  2947  Kr.,  Indtægt  af  Aktiver 
6310  Kr.;  af  Udgifterne:  Bidrag  til  Staten  697  Kr.,  Bidrag  til  Amtet 
723  Kr.,  Bidrag  til  Amtssk olefonden  864 Kr.,  Byens  Bestyrelse  2454 Kr.,  Fattig- 
væsenet 12,019Kr.,  Alderdomsunderstottelse  6 146  Kr.,  Skolevæsen  12,785  Kr., 
Rets-  og  Politivæsen  5038  Kr.  ,  Medicinalvæsen  542  Kr.,  Gader  og  Veje 
3272  Kr.,  Gadebelysning  4081  Kr.,  Vandforsyning  449  Kr.,  Renlighed 
1333  Kr.,  Brandvæsen  575  Kr.  Kommunen  ejede  ^Vi'i  ^893  308,807 
Kr.,  deraf  i  faste  Ejendomme  297,375  Kr. ;  Kommunens  Gæld  var  134,521 
Kr.  For  Aaret  1895  er  Skatteprocenten  paa  Formue  og  Lejlighed  5^/jo 
pCt. ;  den  anslaaede  Indtægt  er  1,377,100  Kr.,  herafer  skattepligtig  Indtægt 
1,048,700  Kr. 

Af  Kommunens  faste  Ejendomme  nævnes  :  de  saakaldte  Holmejorder,  nogle 
Jorder  paa  Overdrevet,  Kreaturmarkedspladsen,  Skolebygningen,  Arbejds-  og 
Forsørgelsesanstalten  (i  Sameje  med  Frederiksborg  Slotssogn  og  Herløv  Sogn), 
et  Børneasyl,  Gasværket,  Raadhuset  (ejes  med  ^j^  af  Købstaden,  ^/^  af 
Landjurisdiktionen)  og  Kirkegaarden. 


Hillerød.  45 

Byen  har  et  organiseret  Brand-  og  Politikorps. 

I  Frederiksborg  Amts  Spare-  og  Laanekasse  (oprettet  ^^/^  1842), 
der  har  sit  Sæde  i  Hillerød,  var  ^^/g  1893  Sparernes  Tilgodehavende  9,092,538 
Kr.,  Rentefoden  2— 4  pCt.,  Reservefonden  352,039  Kr.,  Antal  af  Konti 
12,322.  Frederiksborg  Amts  Brandassuranceforening  for  rørlige 
Ejendele  har  Kontor  i  Hillerod;  dens  Risiko  var  Vg   1894  44,880,100  Kr. 

Byen  udgør  i  gejstlig  Henseende  et  Sogn.  Præsten  er  tillige  Præst  for 
Frederiksborg  Slotsmenighed  og  for  Herløv  Sogn;  desuden  er  der  ansat  en 
Kapellan  pro  loco,  der  tillige  er  Præst  ved  Hospitalet.  Hillerød  hører  til  2. 
Landstingskreds  og  Frederiksborg  Amts  3.  Folketingskreds,  for 
hvilken  den  er  Valgsted.  Den  hører  under  Frederiksborg  Amtstue- 
distrikt  (Amtsforvalteren  bor  i  de  lige  til  Byen  stødende  Nyhuse,  der  henhøre 
under  Frederiksborg  Slotssogn;  Amtmanden  bor  paa  Slottet),  er  en  Del  af 
Frederiksborg  Lægedistrikt  og  har  1  Apotek.  Den  er  Sessionssted 
for  Lægderne   103 — 5,    108—14  og   124 — 29  af  1.  Udskrivningskreds. 

Ved  Hillerød  Toldvæsen  er  ansat  en  Toldforvalter  og  1  Toldassistent, 
ved  Postvæsenet  en  Postmester  (og  2  Ekspedienter),  der  tillige  er  Bestyrer 
ved  Telegrafstationen.     Der    er  Telefonforbindelse  med  Kjøbenhavn. 

Paa  Jærnbanen  Kjøbenhavn — Helsingør  (se  S.  27)  befordredes  i  Drifts- 
aaret  1893—94  til  Hillerød  138,329  og  fra  Hillerød  137,079  Personer. 
Totalvægten  af  Gods,  Kreaturer  osv.  ankommet  til  Hillerød  var  582,025  Cntr.; 
og  afgaaet  til  Hillerod  319,485  Cntr.  — ■  Ved  Lov  af  ^^/^  1873  gaves  der 
^^/i  1879  Koncession  til  et  særligt  Selskab  („ Gribsko vbanens  Driftsselskab") 
paa  Banen  Hillerød-Gribskov,  der  blev  anlagt  som  en  meget  let  Bane 
(2,g2  Mil  lang)  og  aabnet  ^^/^  1880;  Staten  udredede  ^/4  af  Anlægssummen, 
Selskabets  Aktiekapital  er  827,912  Kr.  I  Driftsaaret  V4  1893-^73  94 
befordredes  der  med  Banen  35,400  rejsende;  Totalvægten  af  Gods,  Krea- 
turer osv.  var  528,001  Cntr.  Ved  Lov  af  8/5  1894  gaves  der  ^Vg  1894  Sel- 
skabet Koncession  paa  en  Forlængelse  af  Banen  til  Gilleleje,  hvortil  Staten 
skal  bidrage  Halvdelen  af  Anlægsomkostningerne.  —  Ifølge  Lov  af  ^/5  1894 
er  der  ^/^g  s.  A.  givet  1 1  private  Mænd  (som  dog  repræsentere  de  forskellige 
Amtsraad,  Byraad  og  Sogneraad)  Koncession  paa  Anlægget  af  en  Bane 
Hillerød-Frederiksværk  (3  Mil  lang),  der  anlægges  ved  Bidrag  fra 
Stat,  Amtsraad,  Byraad,  Sogneraad  osv.  Naar  Banen  er  færdig  (omtrent 
ved  Udgangen  af  1896),  overgaar  den  til  et  Aktieselskab  bestaaende  af 
Staten  og  Bidragyderne. 

I  Hillerød  findes  3  Bogtrykkerier,hvorfraudgaa„ Frederiksborg  Amtstidende", 
Frederiksborg  Amts  Avis"  og  „Frederiksborg  Amts  Dagblad"  med  Tillæg 
„Søndagsbladet". 


Hillerød  Overdrev,  N.  0.  for  Byen,  er  meget  højtliggende  og  nu 
næsten  overalt  opdyrket.  Her  hgger  Frederiksborg  Amts  næsthøjeste  Punkt, 
Skansebakke,  255  Fod,  med  en  meget  vid  og  smuk  Udsigt  til  alle  Sider, 
Jorderne  mod  S.,  navnhg  den  forrige  Stutterimark  „Holmene",  ere  lavtliggende 
og  sumpede,  saa  at  de  for  en  Del  kun  benyttes  til  Græsgang  og  Tørveskær. 
Paa  Byens  Grund  ligger,  0.  for  den  Sandviggaard  (tidligere  „Tamsborg"), 
12  Tdr.  Hrtk.,  der  desuden  har  Jorder  i  Frederiksborg  Slotssogn;  endvidere 
mærkes  Landstedet  Carlsberg  med  nogen  Avling. 


46  Frederiksborg  Amt. 

Historie:  Byen  Hillerøds  Historie  gaar  egentlig  ikke  længere  tilbage  end  til 
Christian  IV's  Tid;  tidligere  laa  der  kun  en  lille  Landsby  Ilskjøb.  Ved  Mageskiftet 
1560  kom  den  tillige  med  Hillerødsholm  i  Frederik  II's  Besiddelse,  og  ved  Frederiksborg 
Slots  Opforelse  har  Byen  maaske  faaet  Navnet  Hillerød.  En  af  Frederik  II  i  1568 
her  stiftet  Skole  blev  allerede  1585  forflyttet  til  Sorø  Kloster,  „da  man  fornam,  at 
Omgang  med  Hof-Betjentene  gjorde  Stedet  mindre  bekvem  til  Studeringer".  (Se  dog 
S.  M.  Gjellerup,  Ophævelsen  af  Frederik  II's  Skole  paa  Frederiksborg  Slot  og  Op- 
rettelsen af  den  kgl.  Latinskole  i  Sorø,  Hist.  Tidsskr.,  4.  R.,  VI,  S.  474 — 83).  Ifølge 
kgl.  Reskript  af  ^/^  1606  fik  12  Gaarde  i  Hillerød  fri  Benyttelse  af  hele  det  Jordareal, 
som  laa  mellem  „Slottets  Kirkegaard"  (nu  Torvet)  og  Præstevangen,  „imod  at  mod- 
tage til  Logis  og  Opvartning  det  kongelige  Herskabs  og  de  fremmede  Gesandters 
Domestikker  og  Tjenerskab,  naar  de  i  kongeligt  Ærinde  komme  til  Frederiksborg." 
Denne  Forpligtelse  blev  dog  med  Tiden  vanskelig  at  opfylde  for  Borgerne,  hvorfor 
Slotskroen  blev  opført  for  kgl.  Regning,  og  Byens  ovennævnte  Forpligtelse,  men 
rigtignok  ogsaa  dens  Ret  til  Handel  med  Spirituosa  og  navnlig  Brugen  af  det  oven- 
nævnte Jordareal  („Kro vangen")  blev  henlagt  til  denne.  Senere  gik  dette  Areal 
(„Vognmandsjorderne")  i  Aarene  1728 — 29  over  til  Vognmandslavet  i  Hillerød  til 
Benyttelse  (ikke  til  Eje) ;  senere  ere  disse  Jorder  atter  gaaede  over  til  Staten.  Hvornaar 
Hillerød  egentlig  blev  Købstad,  vides  ikke;  ved  Købstædernes  Matrikulering  1660  var 
Hillerød  ikke  nævnt  i  den  almindelige  Befaling,  men  blev  medtaget  ifølge  et  særligt 
kgl.  Reskript  ^e^g  1661;  1680  fik  Hillerød  sin  første  Byfoged,  tidligere  var  den  eneste 
Underøvrighed  en  Ridefoged,  der  stod  under  den  kongelige  Forvalter  og  Lensmanden 
paa  Frederiksborg,  først  efter  Kroens  Ophævelse  1732  fik  Byen  Hjemmel  for  fri  Ud- 
øvelse af  fuldstændig  Købstadsnæring.  I  Aarene  1620 — 22  opførtes  en  Kirke  i 
Hillerød,  men  den  var  kun  lille  og  af  Bindingsværk,  og  saa  daarligt  bygget,  at  den 
blæste  om  i  en  Storm  faa  Aar  efter  (vistnok  ^s/^^  1625),  hvorefter  Menigheden  fik 
Lov  til  at  holde  Gudstjeneste  i  en  af  Staldbygningerne  ved  Slottet  og  fra  omtr.  1630 
blev  henvist  til  Slotskirken,  som  fra  først  vist  kun  var  bestemt  for  Hoffet  og  Slottets 
Beboere.  Slotspræsterne  boede  paa  Slottet;  først  1655,  da  Herløv  blev  føjet  til  som 
Anneks,  blev  Præstekaldet  ordnet  i  sin  nuværende  Skikkelse.  Hillerød  havde  ogsaa 
fra  gammel  Tid  haft  Ret  til  at  holde  24  Køer  paa  Græs  i  Gribskov ;  men  ved  Aaret 
1770  ønskede  Staten  at  afløse  Græsningsretten  mod  at  overlade  Byen  ca.  288  Tdr. 
Ld.  af  Grønholt  Overdrev;  Byen  krævede  imidlertid  yderligere  100  Læs  Gærdsel  af 
Skoven  til  Indhegning,  men  fik  sluttelig  i  Stedet  udvist  Tørvemasse  til  100  Læs  aarlig 
i  store  Dyrehave,  hvilke  uddeltes  blandt  Byens  Grundejere,  og  ligeledes  udstykkedes 
de  288  Td.  Ld.  til  Grundejerne  i  Forhold  til  Ejendommenes  Størrelse.  Allerede  omtr. 
1799  ønskede  dog  Staten  at  fritages  for  Tørveleverancen  i  store  Dyrehave  og  gav 
som  Erstatning  omtr.  1 30  Td.  Ld.  af  Stutterijorderne,  „Holmene",  imod  en  aarlig  Afgift 
af  290  Rd.  til  Staten.  Indtil  1846 — 47  var  der  ingen  kommunale  Skatter  paalignede 
i  Hillerød  paa  Grund  af  de  temmelig  betydelige  særlige  Indtægter  (Nettoindtægten 
af  Holmene  og  Forpagtningsafgiften  af  et  Areal  til  venstre  for  Frederiksborgvejen, 
nemlig  den  saakaldte  Piskerbakke  eller  Frydensbergslette,  nu  under  Hillerødsholm), 
som  tilflød  Byens  Kasse  paa  den  Konto,  hvoraf  de  særlige  Udgifter,  der  paahvilede 
Grundejendommene,  skulde  afholdes.  Byen  har  lidt  meget,  dels  ved  Pesten,  som 
rasede  der  1654  og  55  (1658 — 59  var  den  besat  af  de  svenske  Tropper),  ligesom 
den  ogsaa  var  der  1711,  dog  kun  i  mindre  Grad,  dels  ved  Ildebrand,  saaledes  1698, 
1733  og  Natten  10 — 11.  Maj  1834,  hvilken  sidste  Brand  især  har  bidraget  til  helt  at 
forandre  Byens  Udseende.  I  19.  Aarhundrede  har  Byen  udvidet  sig  ret  anseligt,  først 
V.  for  Søen  lige  oppe  til  Slottet,  og  senere,  efter  at  Jærnbanen  er  kommen,  mod  S.  0., 
hvor  der  er  opstaaet  et  helt  nyt  Kvarter.  Ligesom  Hillerød  skylder  Slottet  sin  Her- 
komst, er  det  ogsaa  stadig  det,  der  har  givet  Byen  dens  vigtigste  Tiltrækning  og  en 
Del  af  dens  Velstand;  i  Aarene  1849 — 59  boede  Frederik  VII  jævnlig  paa  Frederiks- 
borg ;  den  store  Brand  i  Decbr.  1 859  afstedkom  derfor  et  ikke  ringe  Tab  for  den  lille 
By;  men  Genopførelsen  af  Slottet  skaffede  Byen  en  Del  Arbejde,  og  nu  øver  det  genop- 
rejste  Slot  med  sit  nationalhistoriske  Museum  endnu  mere  Tiltrækning  end  før.  —  I 
Aarene  1581  —  1623  er  der  efter  Sigende  slaaet  Mønt  i  Frederiksborg.  I  Hillerød  fødtes 
1805  Biskop  P.  C.  Kierkegaard. 

Litt. :  „Optegnelser  om  H.  By  og  dens  nærmeste  Omegn  i  ældre  og  nyere  Tid", 
af  N.  P.  W.  i  „Underholdende  Læsning«,  Hillerød  1868—69,  og  „Tillæg  til  Søndags- 
bladet",  1870. 


øbstaden  Frederikssund,  i  Lynge-Frederiks- 
borg Herred,  ligger  55^  50'  19,3/'  N.  Br. 
og  O«  3'  24,47"  V.  L.  f.  Kbh.  (taget  fra 
Kirketaarnet),  i  en  flad  Egn  ved  Roskilde- 
fjord, 5  Mil  N.  V.  for  Kjøbenhavn  (5,2 
Mil  ad  Jærnbanen)  og  2  V2  Mil  S.  V.  for 
Hillerød.  Hovedgaderne  ere  Strand-  og 
Østergade,  der  gaa  i  en  nordlig  Bue. 

Byens  Købstadgrund  udgjorde  1895  610,216  Q 
Al.  (c.  44  Tdr.  Ld.);  den  havde  s.  A.  9  Gader  og 
1  Torv.  Husenes  Antal  var  ved  Folketællingen 
1890  172  (Vio  1894  var  der  193).  Hele  det  ved 
Matrikuleringen  opmaalte  Fladeindhold  af  Byen  med  tilhørende  Jorder 
var  609  Tdr.  Ld.;  deraf  var  i  1888  besaaet  Fladeindhold  319,  Afgræsning 
232,  Have  21,  Byggegrunde  osv.  20,  Hegn  15  Tdr.  Ld.  Den  Samling 
Huse,  der  ligger  V.  for  Byen  og  hovedsagelig  bebos  af  Fiskere,  kaldes 
Skyllebakken.  Den  saakaldte  Blød,  S.  for  Byen,  omtr.  80  Tdr.  Ld.,  er  en 
1869  inddæmmet  og  udtørret  Arm  af  Roskilde  Fjord. 

Ved  Lov  af  ^^/^  1867  henlagdes  største  Delen  af  Landsbyen  Udesundby 
(500  å  600  Indb.)  under  Frederikssund  Købstad  (Grænserne  fastsattes  af 
Indenrigsministeriet  ved  Bekendtg.  af  ^/g  s.  A.).  Den  øvrige  Del  af  Ude- 
sundby Sogn  i  Lynge-Frederiksborg  Herred,  det  saakaldte  „Udesundby  Land- 
distrikt" (s.  d.),  hører  med  Hensyn  til  Fattigvæsen  og  Skolevæsen  under 
Frederikssund,  til  hvis  Kirke  Indbyggerne  fremdeles  søge,  men  har  i  andre 
kommunale  Anliggender  sit  eget  Distriktsraad. 

Bygningernes  samlede  Brandforsikringssum  var  April  1894  2,37 1,87 1 
Kr.  (Antal  af  Forsikringer   193). 


Af  offentlige  Bygninger  og  Institutioner  nævnes: 
Kirken  i  den  østl.  Udkant  af  Byen,  tidligere  Udesundby  Kirke,  opført 
af  flækket  Kamp  og  Mursten,  med  en  senere  smagløs  Tilbygning  af  gule 
Mursten,  paa  den  nordre  Side,  der  stammer  fra  1744,  det  Aar,  da  Frederikssund 
blev  henlagt  til  Udesundby  Kirke.  Smuk  Prædikestol  fra  Frederk  III's  Tid 
(paa  Baldakinen  Fredr.  III's  Navnetræk  og  Aarstallet  1654);  i  Skibet  hænger 
en  antik  Broncelysekrone  og  et  tremastet  »Skib  (med  Navnet  „Frederikssund"). 
Lille  Orgel.  I  nordre  Tilbygning  et  Epitafium  fra  1655,  saa  vidt  det  vides 
over  en  Pastor  Nielsen  (f  13.  Okt.    165  7)  og  Hustru. 

Paa  Kirkegaarden,  som  i  den  allersidste  Tid  er  bleven  udvidet  mod 
0.,  er  (1890)  opført  et  Ligkapel 


48 


Frederiksborg  Amt. 


Raadhuset  paa  Torvet,  nyt  opført,  paa  det  gamles  Sted,  i  gotisk  Stil 
1887  efter  Tegn.  af  F.  C.  Hansen,  indeholder  Retslokale  samt  Arrester  til 
9  Arrestanter. 

Byen  har  kun  een  offentlig  Skole,  Frederikssunds  Borgerskole  (orga- 
niseret 1887),  hvorved  er  ansat  1  Inspektør,  2  faste  Lærere  og  2  faste 
Lærerinder  samt  1  Timelærerinde ;  Drenge-  og  Pigeskolen  er  adskilt,  saaledes 
at  Drengene  benytte  den  gamle  Skole  paa  Torvet,  medens  Pigerne  benytte 
den  forhenværende  Udesundby  Skole  paa  Skolebakken.  Desuden  har  Byen 
en  teknisk  Skole  (opført   1894)  og  en  privat  Realskole. 

Desuden  mærkes  Posthuset,  der  er  opført  1895  for  Enden  af  Strand- 
gade, 0.  for  Torvet,  Fattighuset,  Gasværket  (taget  i  Brug  7ii  1893). 
Der  er  intet  Vandværk. 


Frederikssunds  Kirke. 


N.  V.  for  Byen  ligger  Frederikssunds  Amtssygehus  med  Epidemi- 
hus (Sygehuset  har  16,  Epidemihuset  36  Senge),  for  Slangerup  By  og  Land- 
sogn, Slagslunde  og  Strø  Sogne  samt  det  Herredsfogden  i  Frederikssund 
underlagte  Landdistrikt. 


Indbyggernes  Antal  var  efter  Folketællingen  V2  1890  1828;  1801 
havde  Byen  262,  1840:  370,  1860:  763,  1880:  1506  (efter  Udesundbys 
Indlemmelse).  Efter  Erhverv  fordelte  Folkemængden  1890  sig  i  følgende 
Grupper:  659  levede  af  Industri,  515  af  Handel  og  Omsætning,  293  af 
immateriel  Virksomhed,  90  vare  Jordbrugere,  35  Fiskere,  11  søfarende, 
4  Gartnere,  104  levede  af  andre  Erhverv,  82  af  deres  Midler,  29  nød 
Almisse,  og  6  hensade  i  Straffeanstalter.  Efter  Indlemmelsen  af  Udesundby  er 


Frederikssund.  49 

Jordbruget,  ved  Siden  af  Handel  (især  med  Korn)  og  Haandværksdrift,  ogsaa 
blevet  et  Hovederhverv.     Byen    driver  nogen  Skibsfart,  navnlig  paa  Norge. 

Af  de  fremmede  Varer,  der  fortoldedes  i  1894,  vare  de  vigtigste: 
Bomulds-  og  Linnedgarn  1132  Pd.,  Bomulds-  og  Linnedmanufakturer  847 
Pd.,  uldne  Manufakturvarer  2478  Pd.,  Vin  859  Pd.,  andre  Spirituosa  å  8^ 
45  Vrtlr.,  Kaffe  507  Pd.,  Tobaksblade  og  Stilke  8307  Pd.,  Stenkul  658 
Clstr.  og  8443  Tdr.,  toldpligtige  Metaller  og  Metalvarer  af  alle  Slags  20,009 
Pd.,  Tømmer  og  Træ  507  Clstr.  Desuden  tilførtes  der  fra  andre  indenlandske 
Steder  en  Del  fortoldede  Varer.  Ved  Udgangen  af  1894  var  der  ved 
Frederikssunds  Toldsted  hjemmehørende  33  Fartøjer  og  maalte  Baade 
med  en  samlet  Størrelse  af  160,72  Tons.  Vareomsætningen  med  Udlandet 
beskæftigede  s.  A.  for  Indgaaende  46  Skibe  med  3205  Tons  Gods,  for  Ud- 
gaaende    37   Skibe  uden  Ladning. 

De  ordinære  Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde  i  1894,  efter  Fradrag 
af  Godtgørelser,  15,043  Kr.  Krigsskatten  af  Vareindførselen  342  Kr., 
i  alt  15,385  Kr.  (ca.  1800  Kr.  mere  end  i  1893).  Brændevinsbrændings- 
afgiften  indbragte,  efter  Fradrag  af  Godtgørelser,  14,306  Kr.  (ca.  6928  Kr. 
mere  end  i   1893). 

I  Frederikssund  afholdes  Markeder  med  Heste  og  Kvæg  i  Jan.,  Febr., 
Marts,  April,  Juli,  Okt.  og  Dec. ;  endvidere  er  der  Torvedag  med  levende 
Kreaturer  den  2.  Onsdag  i  hver  Maaned,  og  hver  Lørdag  Torvedag  med 
Kød,  Flæsk  osv. 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  nævnes  1  Uldspinderi,  1  Sav- 
skæreri, 1  Andelssvineslagteri,  1  Mineralvandsfabrik.  Byen  har  2  Hoteller 
og  flere  Gæstgiverier. 

Kreaturholdet  var  ^^/^  1893:  154  Heste,  247  Stkr.  Hornkvæg  (deraf 
141  Køer),  74  Faar,   8  Geder  og  252  Svin. 

Der  er  i  Byen  en  Borger-  og  Haandværkerforening,  som  har  bygget  et 
„Alderdomsasyl"  med  dels  Friboliger,  dels  Boliger  mod  en  billig  Leje  til 
ældre  Borgere  og  deres  Enker. 


Byens  Øvrighed  bestaar  af  Borgmesteren,  der  tillige  er  Byfoged  og 
Byskriver  samt  Herredsfoged  og  Skriver  i  Horns  Herred.  Byraadet  bestaar 
foruden  Formanden  af  9  valgte  Medlemmer.  Følgende  staaende  Udvalg  ere 
nedsatte :  a)  for  Havnevæsenet ;  b)  for  Kasse-  og  Regnskabsvæsenet ;  c)  for 
Fattigvæsenet;  d)  for  Brolægningsvæsenet ;  e)  for  Gasværket;  f)  for  Tilsyn 
med  Købstadens    faste  og  løse  Ejendomme;    g)  for  Alderdomsunderstøttelse. 

Med  Hensyn  til  de  finansielle  Forhold  nævnes  af  Indtægterne  i 
1893:  Skatter  28,730  Kr.  (deraf  Grundskat  1339,  Husskat  1332,  Formue- 
og  Lejlighedsskat  23,621  Kr.),  Afgifter  efter  Næringsloven  2451  Kr.,  Tilskud 
fra  Staten  til  Alderdomsunderstøttelse  1550  Kr.,  Indtægt  af  Aktiver  9 1 5  Kr. ; 
af  Udgifterne:  Bidrag  til  Stat  563  Kr.,  Bidrag  til  Amtet  547  Kr.,  Bidrag 
til  Amtsskolefonden  463  Kr.,  Byens  Bestyrelse  1805  Kr.,  Fattigvæsen  4862  Kr., 
Alderdomsunderstøttelse  3342  Kr.,  Skolevæsen  9238  Kr.,  Rets-  og  Politi- 
væsen 3243  Kr.,  Medicinalvæsen  489  Kr.,  Gader  og  Veje  402  Kr.,  Gade- 
belysning 212  Kr.,  Vandforsyning  79  Kr.,  Renlighed  7  52  Kr.,  Brandvæsen 
78  Kr.  Kommunen  ejede  ^^/^g  1893  134,333  Kr.  deraf  i  faste  Ejen- 
domme 117,233  Kr.;  Kommunens  Gæld  var  115,248  Kr.  For  Aaret  1895 
er  Skatteprocenten  paa  Formue  og  Lejlighed  4  ^/^q  pCt.,  den  anslaaede  Ind- 
tægt er  631,701  Kr.,  heraf  er  skattepligtig  Indtægt   557,300  Kr. 

Trap:  Danmark,  3.  Udg:    II.  •  4 


50  Frederiksborg  Amt. 

Byen  har  et  Brandkorps,  der  er  organiseret  ifølge  Lov  af  ^^/g  1873. 
Under  Brandkorpset  hører  en  Ordensafdeling. 

I  Spare-  og  Laanekassen  for  Frederikssund  (oprettet  ^^/^o  1868) 
var  ^Vs  ^894  Sparernes  Tilgodehavende  712,703  Kr.,  Rentefoden  31/2— 4 
pCt.,  Reservefonden  30,000  Kr.,  Antal  af  Konti  2983.  —  I  Sparefor- 
eningen (oprettet  '7?  1880)  var  Sparernes  Tilgodehavende  10,000  Kr.,  Rente- 
foden 1  pCt.,  Reservefonden  O  og  Antal  af  Konti  916.  Desuden  har 
Frederiksborg  Amts  Spare-  og  Laanekasse  en  Filial  her. 

Havnen  har  for  en  Snes  Aar  siden  eller  mere  undergaaet  flere  Foran- 
dringer og  Forbedringer.  Selve  Havnebassinet  er  10  F.  dybt  og  er  86  F. 
fra  N.  til  S.  og  84  F.  fra  0.  til  V.  med  en  50  F.  bred  Indsejling  mod  V.; 
det  er  mod  N.  og  0.  omgivet  af  Træbolværk,  mod  S.  med  en  Arm  af  en 
med  Kampesten  udfyldt  Pælebro,  ved  hvis  Sydside  der  er  anlagt  en  Baadehavn 
med  5  a  6  F.  Dybde.  Paa  Havnepladsen  (omtr.  15,000  □  Al.)  viser  den 
ene  af  de  4  Gaslygter  rødt  Lys  ud  over  Fjorden.  Havnevæsenet  ledes  af 
et  af  Byraadet  nedsat  Udvalg  (bestaaende  af  Borgmesteren  og  4  valgte 
Medl.),  under  hvilket  staar  en  Havnefoged.  Havnekassen  ejede  ^^1^2  1893 
18,931  Kr.  og  skyldte  7162  Kr. ;  dens  aarl.  Indtægt  er  omtr.  2700  Kr.  — 
I  Frederikssund  bo  2  ved  Lodseriet  ansatte  Lodser,  der  lodse  Skibe  sydpaa 
til  Roskilde  og  nordpaa  til  Rørvig;   men  der  er  ingen  Lodstvang. 


Frederikssund  hører  til  2.  Landstingskreds  og  til  Frederiksborg  Amts 
5.  Folketingskreds,  for  hvilken  den  er  Valgsted.  Den  horer  under 
Frederiksborg  Amtstuedistrikt  og  under  Frederiksborg  Læge- 
distrikt, samt  har  1  Apotek.  Den  er  Sessionssted  for  Lægderne  85 — 88, 
106,    107,    115—123  og   130  af  1.  Udskrivningskreds. 

Ved  Toldvæsenet  er  ansat  1  Toldforvalter  og  1  Toldassistent,  ved 
Postvæsenet  1  Postmester  (og  1  Ekspedient),  der  tillige  er  Bestyrer  ved 
Telegrafstationen.  Der  er  Telefonstation,  som  staar  i  Forbindelse  med 
Kjøbenhavn  og  Hillerød. 

Anlægget  af  Frederikssundbanen  blev  ifølge  Lov  af  ^^/5  1873  over- 
draget til  det  sjællandske  Jærnbaneselskab  paa  den  Betingelse,  at  den  skulde 
udgaa  fra  et  Punkt  paa  Nordbanen;  først  da  dette  Punkt  ved  Lov  af  ^^/g 
187  5  forandredes  til  Frederiksberg,  paatog  Selskabet  sig  Anlægget  af  Banen, 
der  aabnedes  ^^/g  1879;  ved  Købet  af  de  sjællandske  Jærnbaner  (Lov  af 
^/y  1880)  blev  ogsaa  denne  Bane  Statsbane.  Der  er  regelmæssig  Forbin- 
delse mellem  Kjøbenhavn  og  Frederikssund  5  Gange  dagl.  og  ligesaa  om- 
vendt. I  Driftsaaret  1893 — 94  befordredes  til  Frederikssund  47,307,  og 
fra  Frederikssund  48,244  Personer;  Totalvægten  af  Gods,  Kreaturer  osv. 
ankommet   til   Frederikssund    var    294,982   Cntr.  og  afgaaet   169,780  Cntr. 

Der  er  3  Gange  ugtl.  Dampskibsforbindelse  mellem  Frederikssund  og 
Nykjøbing  S.  over  Frederiksværk  (1893  —  94  ankom  1343,  og  afgik  936 
Personer;  af  Gods  ankom  968,  afgik  228  Centner). 

I  1868  er  der  i  Stedet  for  den  tidligere  Færgeforbindelse  mellem  Horns 
Herred  og  Frederikssund  blevet  anlagt  over  Roskildefjord  en  Pontonbro, 
Kronprins  Frederiks  Bro  (aabnet  3.  Juni  1868),  der  kostede  omtr. 
140,000  Kr.  (hvoraf  omtr.  56,000  tilvejebragtes  ved  Aktier,  Resten  ved  Laan). 
^/^  1888  overgik  den  til  Frederiksborg  Amtsraad,  og  Overfarten  er  nu  fri; 
indtil  den  Tid  udgjorde  Bropengene  omtr.    12,000  Kr.  aarlig. 


Frederikssund. 


51 


Historie.  Frederikssund  var  tidligere  Ladeplads  for  Købstaden  Slangerup  og  op- 
stod, da  Frederik  II  14  Maj  1578  gav  Borgerne  i  denne  By,  som  efter  Sagnet  skal 
have  staaet  i  Forbindelse  med  Isefjord  gennem  Vigen  og  senere  Åaløbet  forbi  Græse  Mølle, 
en  Forbindelse,  der  efterhaanden  var  bleven  tilstoppet,  Frihed  til  at  gøre  Oplag  med 
deres  Varer  paa  Bakken  ved  Udesundby  eller,  som  Stedet  kaldtes,  Sundby  Færge. 
Stedet  benyttedes  meget  af  Frederik  II,  idet  han  lod  en  stor  Del  af  de  Materialier, 
der  brugtes  ved  Opførelsen  af  Frederiksborg  Slot,  føre  til  Sundby  Færge,  hvorfra  de 
saa  besørgedes  videre  af  Bønderne.  Senere  skal  Byen  være  bleven  kaldt  Falken- 
berg, men  hvorfra  dette  Navn  stammer,  vides  ikke*).  Navnet  Frederikssund  skal 
stamme  fra  Frederik  IIFs  Tid,  da  Byen  1665  fik  Toldstedsret  og  Købstadsrettigheder, 
og  den  begyndte  efterhaanden  at  kappes  med  sin  Moderby,  Slangerup.  Under  Christian 
VI  blev  Byen  1744  som  omtalt  (S.  47)  henlagt  til  Udesundby  Kirke  i  Stedet  for  som 
tidligere  til  Slangerup  Kirke;  1809  ophævedes  Slangerup,  under  hvis  Byfoged  Frederiks- 
sund hidtil  havde  staaet,  som  særegen  Købstadskommune,  og  Frederikssund  fik  sin 
egen  Byfoged.  Fra  et  Par  Hundrede  Indbyggere  ved  19.  Aarh's  Begyndelse  voksede 
den  jævnt,  en  betydelig  Udvidelse  fik  den  ved  Foreningen  med  Udesundby,  og  An- 
lægget af  Broen  til  Horns  Herred  samme  Aar,  Forbedringen  af  Havnen  og  endelig  An- 
lægget af  Jærnbanen  har  altsammen  bidraget  til  dens  Opkomst. 


Lynge-Kronborg  Herred. 


Sogne: 

Tikjøh,  S.  s 2.  —  Hornbæk  og  Hellebæk,  S.  SS'  —  Asminderød,  S.  S7-  —  Grønholt,  S.  66 
Karlebo,  S.  6y.  —  Blovstrød,  S.  6g.  —  Birkerød,  S.  jo,  —  Hørshohn,  S.  'j2. 


ette  Herred,  der  er  det  nordøstligste  i  Sjæl- 
land, begrænses  mod  0.  og  N.  0.  af  Sundet, 
mod  V.    af  Holbo    og  Lynge-Frederiksborg 
Herreder  og  mod  S.  af  Ølstykke  Herred  og 
et  Stykke  af  Kjøbenhavns  Amt  (Sokkelunds  Her- 
red);   Udstrækningen  er  omtrent  4  Mil  fra  N.  til 
S.,    174—1^/4  Mil  fra  V.  tilø.    Det  er  rigt  paa 
Skov  og  Moser ;  af  Søerne  mærkes  Gurre-  og  Sjæl 
Sø;   ogsaa  den  østlige  Halvdel  af  Esrom  Sø  hører  til 
Herredet.     Det   er    ikke    meget  frugtbart,  og  er  næst 
Strø  det  Herred  i  Frdb.  Amt,  hvor  der  gaar  flest  Tdr. 
Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.,  nemlig  12^/^  Tdr.  i  Gennemsnit. 
Ved  Matrikuleringen  er  Herredets  Fladeindhold  an- 
sat til  53,713Tdr.  Ld.  (5,33  D  Mil,  296,7  □  Km.);  men  desuden  findes  der  et 
betydeligt  Søareal  (over  2000  Tdr.  Ld.).  Ager  og  Engs  Hartkorn  samt  det 


")  Se  Danske  Atl.  IH,  316,  og  VI,  55.  Her  fortælles,  at  Byens  Vaaben  er  en  Falk  med  en  Sten  i 
den  højre  Klo  og  staaende  paa  en  Gren  med  den  venstre.  Hvornaar  dette  Vaaben  første  Gang 
er  benyttet,  vides  ikke;  men  paa  Foranledning  af  et  af  Indenrigsministeriet  30/^,,  1885  udsendt 
Cirkulære  til  Byerne,  hvori  forlangtes  Oplysning  om  Byseglene,  indsendte  Borgmesteren  en 
AtlDildning  af  Vaabenet  (se  S.  47;  rigtignok  er  det  her  et  Æble,  som  Falken  holder  i  Kloen), 
men  uden  yderligere  Oplysninger;  derved  har  det  faaet  en  Slags  Autorisation,  og  det  staarnu 
over  Byens  nye  Raadhus. 


52  Frederiksborg  Amt. 

halverede  Skovskyidshrtk.  udgjorde  V^  1885   3337  Tdr.  Folketallet  var 


V2  1890  i  Landdistrikterne  20,496  (1801:  11,613,  1840:  18,171,  1860: 
20,576,  1880:  20,041).  I  Herredet  ligger  Købstaden  Helsingør.  Det  danner 
i  gejstlig  Henseende  eet  Provsti  (Provsten  bor  i  Helsingør),  til  hvilket 
ogsaa  Lillerød  Sogn  (Anneks  til  Blovstrød)  i  Lynge-Frederiksborg  Herred  hører. 


Tikjøb  Sogn  —  tidligere  Sjællands  største  Landsogn  og  et  af  de 
største  i  Landet,  indtil  Hellebæk  og  Hornbæk  Sogne  udskiltes  ved  kgl.  Res. 
af  ^^/iQ  1887  (allerede  1876  var  en  Del  af  Sognet  henlagt  under  Helsingør 
Købstad,  se  S.  6)  —  ligger  V.  og  S.  for  Helsingør  og  omgives  af  Hellebæk 
og  Hornbæk  S.,  Holbo  Herred,  Esrom  Sø,  Asminderød  S.,  Øresund  og 
Helsingør  Købstadjorder.  Tikjøb  Kirke  i  vestl.  Del  af  Sognet  ligger  omtr. 
1^/4  Mil  S.  V.  for  Helsingør  og  '■^j^  M.  N.  0.  for  Fredensborg.  Jorderne 
ere  for  en  stor  Del  lette  og  sandede.  Sognet  er  rigt  paa  Skove,  nemlig 
Statsskovene  Egebæksvang,  Nyrup  Hegn,  Kjelderis  Hegn,  Gurre  Vang,  Krogen- 
berg  Hegn  (2.  Kronb.  Skovdistr.),  Horserød  Hegn  og  en  Del  af  Teglstrup 
Hegn  (1.  Kronb.  Distr.);  ligeledes  er  der  mange  Moser  og  Søer,  hvoraf  den 
største  er  Gurre  Sø  (c.  440  Tdr.  Ld.). 

Fladeindholdet^)  er  10,709  Tdr.  Ld.,  Kreaturholdet  ^^j^  1893:  868  Heste 
3335  Stkr.  Hornkv.  (deraf  2254  Keer),  870  Faar,  1967  Svin  og  57  Geder.  Ager  og 
Engs  Hartkorn  og  halv.  Skovskyidshrtk.  er  omtr.  543  Tdr.  Der  er  32  Selvejergaarde 
med  136,  76  Arvefæstegaarde  med  334,  372  Huse  med  71  Tdr.  Hrtk.  og  112  jordløse 
Huse.  Af  Gaardene  ere  9  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  163  Tdr.  Hrtk).  Befolkningen, 
^/2  1890:  4087,  boede  i  702  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes: 
229  levede  af  imm.  Virksomhed,  1661  af  Jordbr.,  19  af  Gartneri,  377  af  Fiskeri,  781 
af  Industri  (væsentlig  Teglbrænderi,  Skibs-  og  Baadebyggeri),  102  af  Handel,  21  af 
Søfart,  633  af  andre  Erhverv,  111  af  deres  Midler,  og  153  vare  under  Fattigv.  For- 
uden Landbruget  er  altsaa  Fiskeriet,  der  drives  fra  Fiskerlejerne  langs  Kysten,  og 
Industrien  vigtige  Næringsveje;  ogsaa  Tørvevinding,  Skovarbejde,  Kostebinding  osv. 
ere  af  Betydning  for  den  talrige  Husmandsklasse.  Nordbanen  og  Landevejen  fra 
Helsingør  gennemskære  Sognet. 

I  Sognet  ligge  Byerne:  Tikjøb  med  Kirke,  Præstegd.,  Hoved- og  Poge- 
skole,  Fattiggaard  for  Tikjøb,  Helleb.  og  Honrbæk  Sogne  (opf.  1860, 
Maximalbelægn.  150,  med  en  Afdeling  for  sindssyge).  Andelsmejeri,  Kro  og 
Mølle.  Tikjøb  Skovhuse.  Harrishøj.  Saunte  (gi.  Form  Safwinthe).  Jonstrup. 
Lille  Esbønderup.  Gurre  med  Hoved-  og  og  Pogeskole.  Nyrup  med  Skole 
og  Skovfogedbolig.  Reerstrup.  Tibberup  med  Mølle.  Espergjærde  Fiskerleje 
med  Kro  og  Baadebyggeri.  Mørdrup.  Skotterup,  Fiskerleje  med  Missionshus 
(opf.    af  Luthersk  Missionsforening,    1893  tilskødet  Kirkl.  Forening  for  indre 


*)  Beskrivelsen  af  de  tre  Sogne  Tikjøb,  Hornbæk  og  Hellebæk  volder  ikke  ringe  Vanskeligheder, 
da  der  i  statistisk  Henseende  kun  paa  faa  Omraader  foreligger  Oplysninger  efter  deres  Udskil- 
lelse. Derfor  gives  her  Resultaterne  for  de  3  Sogne  sammenlagte.  Af  Fladeindholdet,  i6|y 
88:  18516  Tdr.,  vare  7161  Tdr.  Ld.  besaaede  (med  Hvede  72,  Rug  1467,  Havre  2377  Byg  1485, 
Boghvede  24,  Ærter  og  Vikker  9,  Blandsæd  til  Modenh.  397,  til  Grøntfoder  234,  Kartofler 
507,  andre  Rodfrugter  347,  Spergel  og  Lupiner  forholdsvis  meget,  nemlig  239),  medens  der 
henlaa  til  Afgræsning  1764,  Høslæt,  Brak,  Eng,  m.  m.  3196,  Have  235,  Skov  5249,  Moser 
og  Kær  354,  Heder  11,  Flyvesand  41,  Stenmarker  41.  Byggegrunde  131,  Hegn,  Veje,  Vandareal 
osv.  333  Tdr.  Ager  og  Engs  Hartkorn  og  halv.  Skovskyidshrtk.  var  \  85:  886I/2  Tdr.  Der 
var  41  Selvejergaarde  med  196  Tdr.  Hrtk.,  133  Arvefæstegaarde  med  583  Tdr.  Hrtk.,  alm.  Fæste- 
gaarde fandtes  ikke,  af  Huse  var  der  823  med  98  Tdr.  Hartk,;  alle.Selvejer-  og  Arvefæstehuse. 
Af  Gaardene  vare  12  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  225  Tdr.  Hrtk.)  Befolkningen  udgjorde  1/2  1890 
6733  (1801:  3704,  1840.  5991,  1860:  6715,  1880:  6601). 


Lynge-Kronborg  Herred.  —  Tikjøb  Sogn.  53 

Mission),  Kro  og  Pottefabrik.  Snekkersten  Fiskerleje  med  Skole,  Kro,  Baade- 
havn,  Baadebyggeri,  Fru  Heises  Rekonvalescenthjem  for  Børn  (opr,  1894; 
Plads  for  20  Børn),  Toldkontrol,  Stat.  for  4.  sjæll.  Kystpolitidistr.,  Jærnbane- 
holdeplads.  Rørtang.  Bistrup.  Risby  Huse.  Bøtterup.  Plejelt  (Plegelt,  gi. 
Form  Plegholt).  Desuden  Dele  af  Hornbæk.  Stenstrup.  Saunte.  Borsholm  og 
Horserød  Byer  (om  disse  se  Hornbæk-Hellebæk  Sogne). 

Gaarde  over  12  Tdr.  Hrtk:  Borupgd  {21^1^  Tdr.  Hrtk.,  338  Tdr.  Ld., 
deraf  8  Tdr  Skov,  Resten  Ager),  Nyrupgd.'  {\9^l^  Td.  Hrtk.,  234  ^/^ 
Tdr.  Ld.,  deraf  225^1^  under  Gaarden;  9  Tdr.  Græsning,  Resten  Ager,  10 
Huse),  Landlyst  (21  Tdr.  Hrtk.,  250  Tdr.  Ld.,  deraf  10  Eng  og  5  Skov; 
en  Del  af  Ejendommen  ligger  i  Asminderød  S.),  Ørsholtgd.  (c.  18  Tdr.  Hrtk., 
345  Tdr.  Ld.,  deraf  12  Eng,  6  Tørvemose,  4  Krat  og  Hængemose,  40  Skov, 
15  Fæste-  og  Lejehuse  med  29  Td.  Ld.),  Gurrehus  (17  Tdr.  Hrtk.,  27  5  Tdr. 
Ld.,  hvoraf  230  Ager  og  Eng  og  45  til  Veje,  Huslodder,  Park  og  Tørve- 
moser, ny  Hovedbygn.  1881),  Sindshvile  (l()^ls  Tdr.  Hrtk.,  223  Tdr.  Ld. 
deraf  ingen  Eng,  5  Skov,  god  Tørvemose,  4  Huse),  Skovlund  (1 6^  I  g  Tdr.  Hrtk., 
214  Tdr.  Ld.,  deraf  10  Have  og  Skov,  8  Eng,  Resten  Ager),  Kvistgaard 
(12  3/^  Tdr.  Hrtk.,  230  Td.  Ld.,  deraf  30  Eng,  ny  Hovedbygn.  1883,  efter 
Tegn.  af  J.  S.  Abrahams ;  til  Gaarden  hører  et  Teglværk,  der  aarlig  leverer 
3  —  5  Mill.  Sten);  Jærbanestation ;  Havegd,  (H^/g  Tdr.  Hrtk.,  195  Tdr.  Ld. 
uden  Eng  og  Skov).  Af  mindre  Gaarde,  Lyststeder,  Embedsboliger  osv. 
mærkes:  Lottesminde  Gd.,  So?inerupgd.,  Kathøj gd.,  Valdemar slund^  Skov- 
riderbolig for  2.  Kronb.  Distr. ,  Marianelund  Kro,  Sølyst  ^  Gaardene 
Fairyhill,  Krogenberg,  Sophienlyst,  Nykro,  Rolighed,  Busserup,  Dalsborg, 
Flynderup,  Eriksholm,  Ørneholm,  Landlyst  Skovriderbolig  for  1.  Kronb. 
Distr.,  Karls  gd,  m.  m. 

Tikjøb  Sogn,  der  med  Hellebæk  og  Hornbæk  danner  een  Sognekommune, 
hører  under  Kronborg  østre  Birks  og  Hellebæk  Birks  Jurisdiktion  (Fredens- 
borg), under  Kronborg  Amtsstue-  (Esrom)  og  Lægedistrikt  (Helsinge),  2. 
Landstingskreds,  Frederiksborg  Amts  1.  Folketingskreds,  og  1.  Udskriv- 
ningskreds' 152.  Lægd.  Tikjøb  Kirke  tilhører  det  Schimmelmannske  Fidei- 
commis.  I  flere  af  de  nævnte  Byer,  navnlig  i  Espergjærde,  Skotterup  og 
Snekkersten,  ligge  mange  Villaer  for  Sommerbeboere,  ligesom  ogsaa  de  faste 
Beboere  i  stor  Udstrækning  udleje  deres  Huse  i  Sommertiden. 

Tikjøb  Kirke  er  trods  senere  Tiders  ukyndige  Forandringer  en  af  de  smukkeste 
og  ejendommeligste  Murstens-Landsbykirker  fra  Middelalderen,  og  den  Omhu,  der  har 
været  anvendt  paa  den,  peger  hen  paa  det  nærliggende  Esrom  Kloster.  Den  ældre 
Del,  Langhuset  og  Koret,  dsr  ender  i  en  lige  Gavl,  er  opført  af  røde  Munkesten  i  ren 
og  smuk  Rundbuestil,  vistnok  fra  Slutn.  af  12.  eller  Beg.  af  13.  Aarh.  Langhuset  er 
prydet  med  en  Rundbuefrise  og  har  paa  Sydsiden  en  fin,  slank  Portal;  Koret  ud- 
mærker sig  ved  en  prægtig  Frise  med  dobbelte  Rundbuer,  hvis  Konsoller  til  Dels 
ere  modellerede  som  Hoveder  med  Kroner  paa.  Paa  Korets  nordre  Side  ses  et  af  de 
oprindelige  smalle  Rundbuevinduer  og  i  samme  Gavl  en  Gruppe  af  3  lignende  Vinduer, 
nu  tilmurede.  Kirken  har  oprindelig  haft  lladt  Bjælkeloft,  men  Hvælvinger  i  Spids- 
buestil ere  senere  indbyggede.  Taarn,  Vaabenhus,  Gavlkamme  og  et  Sakristi  (det  sidste 
fra  1517)  ere  ligeledes  senere  tilføjede.  Altertavle  m.ed  Aaret  1723 :  Hovedfeltet  bestaar  af 
et  Maleri:  Nadveren;  paa  Alteret  Malmstager  fra  1681,  skænkede  af  Skræderlavet  i 
Helsingør;  rigt  udskaaren  Prædikestol  fra  Frederik  III's  Tid;  smuk  gammel  Døbefont 
af  Sandsten  fra  Kirkens  ældste  Dage,  foroven  smykket  med  rigt  romansk  Løvværk 
og  en  latinsk  Indskrift,  der  siger,  at  den  er  udført  af  Alexander  til  Christi,  Jomfru 
Marias  og  alle  Helgenes  Ære. 

Mellem  Skotterup  og  Espergjærde  tænkes  opført  en  Kirke. 

Ved  det  sydøstlige  Hjørne  af  den  med  Skove  omgivne  Gurre  Sø  ligge  de  (fra  1835) 


54 


Frederiksborg  Amt. 


fredlyste  Ruiner  af  det  historisk  bekendte  Gurre  Slot  (Gorre,  Gorffve,  maaske  af  gor 
o :  Dynd,  Mosejord),  som  er  blevet  knyttet  saa  fast  til  Valdemar  Atterdags  Navn  ved 
Sagnet  om  Tovelille  og  Kongens  vilde  Jagt ;  intet  er  vel  mere  gaaet  ind  i  Folkebevidst- 
heden end  hans  Ord :  „Lad  Gud  kun  beholde  sit  Himmerig,  naar  jeg  maa  beholde  mit 
Gurre",  og  han  døde  ogsaa  paa  sit  elskede  Slot  24.  Okt.  1375.  Men  Historikerne  have 
allerede  forlængst  paavist,  at  Tovelilles  Navn  fejlagtig  er  sat  i  Forbindelse  med  Valdemar 
Atterdag;  hun  var  ikke  hans,  men  Valdemar  I. 's  Elskede,  og  de  arkæologiske  Under- 
søgelser have  yderligere  godtgjort,  at  Borgens  tidlige  Opførelse  meget  godt  kan  henlægges 
til  Valdemar  I.'s  Tid,  saa  at  det  romantiske  Sagn  rykkes  et  Par  Aarhundreder  tilbage  i 
Tiden.  Udgravningerne  paabeg^mdtes  1817  af  Gurrehus's  daværende  Ejer,  Kammer- 
herre V.  der  Maase,  og  fortsattes  senere  af  Skovrideren  paa  Valdemarslund,  S.  M.  Bjørnsen 
(i  Nærheden  af  Ruinerne  staar  der  en  Mindestøtte  for  ham)  ved  kgl.  Understøt- 
telse, og  ved  disse  Udgravninger  blottedes  det  firkantede  Midtertaarn  (Donjon), 
der  har  været  den  oprindelige  Bygning,  og  Ringmuren  med  4  mindre  Hjørnetaarne, 
der  er  bygget  senere.  Ved  de  i  de  sidste  Aar  paa  Nationalmuseets  Foranstaltning 
foretagne  yderligere  Udgravninger  (der  endnu,  1895,  ikke  ere  afsluttede)  fremtræde 
Ruinerne  nu  langt  anseligere  end  hidtil.  1  Midtertaarnet  har  vistnok  det  Kapel 
været  indrettet,  som  var  viet  til  St.  Jacob,  og  hvortil  Valdemar  Atterdag  gav  de  Relikvier, 
der  vare  skænkede  ham  af  Paven.     I  Nationalmuseet  gemmes  en  stor  Del  Genstande, 

der  ere  fundne  ved  de  tidligere 
Udgravninger,  og  desuden  en  i 
Graven  foran  Ruinen  1888  fun- 
den mærkelig  Guldring  med  3 
indfattede  Ædelstene,  som  kan 
henføres  til  Valdemar  Atterdags 
Tid.  Det  er  først  under  denne 
Konge,  vi  høre  Slottet  nævne  i 
historiske  Dokumenter,  og  det 
har  vist  i  den  følgende  Tid  været 
en  ret  anselig  Borg;  paa  Erik 
af  Pommerns  Tid  var  Gurre 
endog  Møntsted  (paa  Mønterne 
kaldes  det  „Castrum  Gorge"); 
1369 — 71  nævnes  Jakob  Niel- 
sen som  Høvedsmand  paa  Sø- 
borg og  Gurre ;  af  senere  Høveds- 
mænd paa  Gurre  nævnes  Oluf 
Bjørnsen  1376  —  77,  Folmer 
Jepsen  Lunge  1393,  Niels  Aage- 
sen (Jernskæg)  1397,  Godske 
Barsebek  1458—70,  Torbern 
Arvidsen  Baad  1485—97;  en 
Fru  Lisbet  af  Gurre  nævnes 
ved  1508;  fremdeles  Laurids  (?) 
Knob  L510,  Johan  Brockenhuus  1511,  Oluf  Daa  1523;  1525  blev  Gurre  lagt  til 
Krogen,  1534  blev  det  mageskiftet  til  Biskop  Joakim  Rønnow,  men  1535  kom  det 
tilbage  til  Kronen.  Fra  den  Tid  omtr.  har  man  ladet  Bygningerne  forfalde;  paa 
Frederik  II.'s  Tid  skal  Gurre  være  blevet  nedrevet,  og  Stenene  ere  vistnok  benyt- 
tede til  andre  Bygninger  (se  Friis,  Saml.  til  d.  Bygnings-  og  Kunsth.,  S.  334),  baade 
til  Frederiksborg  Slot  og  til  privat  Brug,  senest  i  19.  Aarh.,  da  alle  de  smaa  Huse, 
Skovrider  S.  M.  Bjørnsen  lod  opføre  i  Gurre  By,  bleve  byggede  af  Stene  fra  Ruinerne 
( Vedel- Simonsen,  Hist.  Efterr.  om  de  sjæll.  Borge  Hjortholm  og  G.,  i  Ann.  for  nord. 
Oldk.  1838 — 39,  med  en  Grundplan,  som  gengives  her.  Kali- Rasmus  s  en,  Efterr. 
om  G.  Slot,  i  Hist.  Tidsskr.  I,  467—87). 

Horserød  Hegn  udmærker  sig  ved  sine  mange  Birketræer  og  sin  hyppig  forekom- 
mende Lyngbund,  ligesom  det  ogsaa  er  af  de  faa  Steder,  hvor  Multebærret  gror.  Tegl- 
strup  Hegn  har  ogsaa  interessante  Træer,  deribl.  en  En  (Juniperus  communis),  der  er 
11  T.  i  Stammens  Tværsnit  1^2  F-  f^"^  Jorden  og  20  F.  høj.  Ved  Landlyst  Skov- 
rider gaard  findes  1 1  ægte  Kastanietræer,  hvoraf  det  største  er  8  F.  9.  T.  i  Omfang 
og  50  F.  højt. 

Paa  Nyrupgaards  Mark  er  fredlyst  et  fritstaaende  Gravkammer  fra  Stenalderen.  I 
Horserød  Hegn  findes  4  Langdysser. 


Gurre  Ruiner. 


Lynge-Kronborg  Herred,  —  Hornbæk  og  Hellebæk  Sogne.  55 

Hornbæk  og  Hellebæk  Sogne*)  ere  omgivne  af  Tikjob  S.,  Helsingørs 
Købstadsjorder,  Sundet  og  Holbo  Herred.  Kirken  ligger  omtr.  1^/4  Mil  NV. 
for  Helsingør.  Kysten  N.  for  Helsingør  er  for  en  Del  bakket  og  høj,  saa- 
ledes  de  skovkransede  Højder  ved  Julebækshusene  S.  0.  for  Hellebæk  og  den 
smukke,  med  enkelte  Løv-  og  Naaletræer  dækkede  Odiftshej  {XZS  F.)  N.V.  for 
Hellebæk.  Ved  Nordkysten  findes  dæmpet  og  beplantet  Flyvesand,  nemlig 
Hornbæk  Plantage  (omtr,  430  Tdr.  Ld.)  og  Horneby  Sand.  Store  Dele 
af  Sognene    ere  bedækkede  med  Skove,  saaledes  Klosterris  Hegn  og   Risby 


Grundplan  af  Gurre  Slotsplads. 

a.  Sydl.  Hovedindgang,    b.  Miltertaarn.    c.  Fundam.   af  Skorstene,    d.  Hjørnetaarne.     e.   Nordl. 
Udgang,    f.  En  1837  gennembrudt  Aabning.    g.  Dossering,    i.  Vandløb  fra  lille  til  store  Gurre  Sø- 

k.  Oprenset  Del  af  Slotsgraven. 

Vang   (der   tillige  med  Hornbæk  Plantage  hører  til   L  Kronb.    Skovdistrikt) 
samt    Dele    af   Teglstrup    Hegn    (se    S.    52),    med    Hammermølle    Skov,  og 


*)  Disse  Sogne  maa  behandles  under  eet  paa  Grund  af  manglende  Oplysninger.  De,  der  haves, 
gives  her.  I  Horndæk  S.  var  Kreaturholdet  1893:  313  Heste,  1079 Stkr.  Hornkv.  (deraf  721 
Køer),  281  Faar,  737  Svin  og  12  Geder.  Befolkningen,  1/2  1890:  1582,  boede  i  334  Gaarde 
og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  65  levede  af  imm.  Virksomhed,  630  af  Jordbr., 
3  af  Gartneri,  283  af  Fiskeri,  252  af  Industri,  47  af  Handel,  25  af  Søfart,  194  af  andre  Erhv.,  69 
af  deres  Midler,  og  14  vare  under  Fattigv.  I  Helledæk  S.  var  Kreaturh. :  101  Heste,  165  Stk. 
Hornkv,  (deraf  123  Køer),  18  Faar,  117  Svin  og  7  Geder.  Befolkningen,  1890:  1064,  boede 
i  159  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  69  levede  af  imm.  Virks.,  76  af 
Jordbr.,  12  af  Gartneri,  140  af  Fiskeri,  556  af  Industri,  50  af  Handel,  5  af  Søfart,  116  af  andre  Er- 
hverv, 35  af  deres  Midler,  og  5  vare  under  Fattigv. 


56  Frederiksborg  Amt. 

som  forskønnes  ved  mange  smaa  Skovsøer,  som  Bondedammen,  Kobber- 
dammen ,  Videløkkedam ,  Klare  Sø,  Sorte  Sø  osv.  I  det  hele  hører  denne 
Egn  til  Danmarks  skønneste.  I  flere  af  disse  Søer  findes  der  paa  smaa 
Øer  vilde  Gæs  om  Sommeren.  V.  for  Hammermølle  Skov  ligger  Bøgholm 
Sø,  S.  for  Hornbæk  By  den  lille  Hornbæk  Sø. 

Fladeindholdet  er  omtr.  7788  Tdr.  Ld.  Kreaturhold  i^^^  1893:  414  Heste, 
1244  Stkr,  Hornkv,  (deraf  844  Køer) ,  299  Faar,  854  Svin  og  19  Geder.  Ager  og 
Engs  Hartkorn  og  halv.  Skovskyldshrtk.  er  omtr.  348  Tdr.;  der  er  7  Selvejergaarde 
med  56,  58  Arvefæstegaarde  med  245,  297  Huse  med  34  Tdr.  Hartk.  og  94  jordløse 
Huse.  Af  Gaardene  vare  3  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  omtr.  641/4  Tdr.  Hrtk.).  Befolk- 
ningen, l/l  1890:  2646,  boede  i  493  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  134  levede  af  imm.  Virksomhed,  706  af  Jordbrug,  15  af  Gartneri,  423  af 
Fiskeri,  808  af  Industri  (Hellebæk  Klædefabrikker,  Teglbrænderi),  97  af  Handel,  30 
af  Søfart,  310  af  andre  Erhv.,  104  af  deres  Midler,  og  19  vare  under  Fattigv.  Ved 
Siden  af  Jordbruget  har  altsaa  baade  Fiskeri  og  Industri  stor  Betydning,  ja  i  Hellebæk 
Sogn  overgaa  disse  to  Næringsveje  langt  Jordbruget. 

I  Sognene  hgge  Byerne:  Hornbæk  By  og  Fiskerleje,  med  Kirke,  Præ- 
stegd.,  Skole,  Forsamlingshus  for  evang.-luth.  Missionsforening,  Kro,  Baade- 
havn,  Lodseri  (se  S.  26),  Toldkontrol  for  Hornbæk  Tolddistr.,  Station  for  6. 
sjællandske  Kystpolitidistr. ;  Hellebæk  med  Kapel ,  2  Privatskoler ,  Kro, 
Hellebæk  Klædefabrikker  med  Arbejderboliger  (et  1873  stiftet  Aktiesel- 
skab, der  1895  beskæftiger  omtrent  200  Personer  og  aarlig  producerer  for 
o.  400,000  Kr.  Klædevarer  og  300,000  Kr.  Bomuldsvarer),  Toldkontrol  for 
Hellebæk  Tolddistr.,  Station  for  5.  sjæll.  Kystpohtidistr.  Aalsgaarde,  Fisker- 
leje (ligesom  Hellebækgd.  hørende  under  Ejendommen  „Kronborg  Gevær- 
fabrik", det  Schimmelmannske  Fideicommis)  med  Skole,  Børnesanatorium  og 
Teglværk.  Apperup.  Boderne.  Ellekilde.  Skibstrup.  Horneby  med  Horneby 
Fælled.  Holmene.  Havreholm  med  Skole  og  Andelsmejeri.  —  Desuden  Dele 
(se  S.  53)  af  Stenstrup:,  Saunte;  Borsholm  med  Skole;  og  Horserød  med 
SkovfogedboHg. 

Gaarde  over  12  Tdr.  Hrtk.:  Hellebækgd..,  >tilh.  det  Schimmelmann- 
ske Fideicommis  (28  Tdr.  Hrtk.,  737  Tdr.  Ld.,  deraf  513  Ager  og  Eng, 
198  vSkov  og  26  Byggegr.  og  Have);  Borsholmgd.  (14  Tdr.  Hrtk.,  197 
Tdr.  Ld.,  deraf  10  Skov,  Resten  Ager;  2  Huse);  Sauntegd.  (19  Tdr.  Hrtk. 
260  Tdr.  Ld.,  hvoraf  40  Tørvemose  og  3  Plantage;  4  Huse).  Af  andre  Gaarde 
nævnes  Nordskovgd.  med  Mølle,  Nørregd.,  Højgd.,  Askegd.  Rosendal^  m.  m. 

Hornbæk  og  Hellebæk  Sogne,  der  med  Tikjøb  S.  danne  een  Sognekommune, 
høre  under  samme  Jurisdiktion,  Amtstuedistr.,  Lægedistr.,  Landstings-  og 
Folketingskreds  som  Tikjøb  Sogn,  og  til  1.  Udskrivningskreds'  151.  Lægd. 
Hornbæk  Kirke  ejes  af  Staten ;  Annekset  Hellebæk  har  ingen  Kirke,  men 
et  Kapel,  der  ejes  af  det  Schimmelmannske  Fideicommis.  Langs  Strand- 
vejen fra  Helsingør  til  Hornbæk  ligge  mange  Villaer,  hvoribl.  adskillige 
smukke  og  kostbare,  og  der  udfoldes  i  det  hele  et  livligt  Sommerliv  her 
ligesom  i  Tikjøb  Sogn. 

Hornbæk  Kirke  er  en  nyere,  smuk  og  rummelig  Murstenskirke ,  opført  1737 
med  et  lille  blytækket  Taarn,  store  rundbuede  Vinduer  og  fladt  Bjælkeloft.  Altertavlen 
har  et  Maleri  af  C.  V.  Eckersberg:  Jesus  og  den  samarit.  Kvinde  (et  sjældent,  i 
antkvar.  Henseende  mærkeligt  Krucifiks  af  forgyldt  Kobber  med  indfattede  Bjærg- 
krystaller,  der  stod  paa  Alteret,  findes  nu  i  Nationalmuseet) ;  Døbefonten  af  Granit 
er  fra  den  senere  Middelalder;  en  klodset  Træbaldakin  over  den  bærer  Aaret  1780. 
Vistnok  allerede   fra    16.  Aarh.   har  her  været   en  Kirke;    men  den  blev  ødelagt  ved 


Lynge-Kronborg  Herred  —  Hcirnbæk  og  Hellebæk  Sogne. 


57 


Storm  og  Uvejr,  hvorfor  Beboerne  opførte   en  ny  og  1672  fremkaldte  en  Befaling ^^til 
Sognepræsten  i  Tikjøb  om  herefter  som  tilforn  at  betjene  Hornbæk  Kirke. 

Hafnmermøllen^  de  nuv.  „Hellebæk  Fabrikker"  (se  S.  56)  blev  anlagt  ved  Aar 
1600  som  en  Kobbermølle  og  Grovsmedje  og  var  i  de  næste  Aar  undertiden  i  Pri- 
vatmænds Eje;  saaledes  var  den  en  kort  Tid  i  Hænderne  paa  Kobbersmed  Henrik 
Ehm,  der  fra  1656  havde  haft  en  Kobbermølle  ved  Kronborg,  men  1659  ombyttede 
den  med  Hammermøllen  (Ehm  ejede  ogsaa  en  Tid  Holmegaard  ved  Hornbæk,  som 
han  1662  skødede  til  Eiler  Holck  til  S.  Elkjær,  Kommandant  paa  Kronborg);  han 
havde  den  dog  kun  til  1664.  Hammermøllen  blev  nogle  Aar  senere  omdannet  til 
Geværfabrik  af  Staten,  under  Navnet  „Kronborg  Geværfabrik"  (Peter  Westhof  fik 
1669  kgl.  Brev  paa  at  drive  den  som  saadan);  men  den  forfaldt  i  de  næste  Aar  og 
var  paa  forskellige  Hænder,  snart  som  Forpagtning,  snart  som  Eje  (flere  Gange  var 
den  endogsaa  nedlagt),  indtil  Krigskommissær  Stephen  Hansen  fik  den  1743  og  bragte 
den  i  Vejret;  1765  købte  Staten  den  af  ham  for  120,000  Rd. ;  men  ^/g  1769  solgtes 
den  igen  til  Baron  (senere  Greve)  C.  E.  Schimmelmann  for  70,000  Rd.  (efter  at 
der  Aaret  i  Forvejen  havde  været  Tale    om   at  sælge   den   til  Joh.  Fr.  Classen);    ^/^ 


Fredensborg  Slot  set  fra  Haven. 


1870  blev  Geværfabrikken  nedlagt,  da  Hammermøllen  med  Vandværk,  Bevilhng  paa 
Krohold  og  Brændevinshandel  bortsolgtes  af  Fideicommiset,  og  faa  Aar  efter  oprette- 
des Klædefabrikken, 

Per  Ly  i  Borsholm  (opr.  Birgersholm),  Væbner,  nævnes  1485. 

Asminderød  Sogn  omgives  af  Tikjøb  S.,  Esrom  Sø,  Annekset  Grøn- 
holt S.,  Karlebo  S.  og  Øresund.  Kirken  mod  S.  V.  i  Sognet  hgger  hen- 
ved 2  M.  S.  V.  for  Helsingør,  og  1  M.  N.  0.  for  Hillerød.  Den  midter- 
ste Del  af  Sognet  er  temmelig  bakket  og  har  mindre  gode  Jorder,  de  andre 
Dele  ere  ret  frugtbare.  Statskove  ere  Danstrup  Hegn,  Knorrenborg  Vang, 
Fredensborglund  og  Laveskov  (2   Kronb.  Skovdistr.). 

Fladeindholdet  var  ^%  1888  9139Tdr.  Ld.;  heraf  var  besaaet :  4003  Tdr.  (med 
Hvede  31,  Rug  896,  Byg  901,  Havre  1226,  Boghvede  3,  Ærter  og  Vikker  12,  Blandsæd 
til  Modenhed  217,  til  Grøntfoder  361,  Kartofler  192,  andre  Rodfrugter  147,  Spergel  og 
Lupiner  13  Tdr,),  medes  der  henlaa  til  Afgræsning  1037,  Høslæt,  Brak,  Eng,  m.  m, 
2119,   Have  201,   Skov  1283,   Moser  og  Kær  153,   Stenmarker  24,  Byggegrunde  105, 


58  Frederiksborg  Amt. 

Hegn  og  Veje  214.  Kreaturhold  1893:  806  Heste,  2784  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1857 
Køer),  823  Faar,  1849  Svin,  27  Geder.  Ager  og  Engs  Hartkorn  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  Vi  1885  649  Tdr.  Der  var  13  Selvejergaarde  med  100,  131  Arvefæste- 
gaarde med  462,  432  Huse  med  85  Tdr.  Hrtk.,  og  112  jordløse  Huse.  Af  Gaardene 
vare  5  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  100  Tdr.).  Befolkningen  1/2  1890:  4183  (1801: 
2483,  1840:  3534,  1860:  4242,  1880:  4139),  boede  i  781  Gaarde  og  Huse  og  for- 
deltes efter  Erhverv  saaledes:  310  levede  af  imm.  Virksomhed,  1651  af  Jordbrug,  19 
af  Gartneri,  326  af  Fiskeri,  898  af  Industri,  224  af  Handel,  3  af  Søfart,  377  af  andre 
Erhv.,  263  af  deres  Midler  og  412  vare  under  Fattigv.  Foruden  Landbruget  er  altsaa 
Industri  og  Fiskeri  vigtige  Næringsveje;  ogsaa  Skovarbejde  og  Tørvevinding  maa 
tages  i  Betragtning.  Nordbanen  og  Landevejene  til  Fredensborg  og  Helsingør  gennem- 
skære Sognet-f 

I  Sognet: 

Fredensborg  Slot  og  By,  beliggende  ved  Østkysten  af  Esrom  Sø. 
Slottet,  der  ligger  højt  og  er  omgivet  af  Skove  og  Parkanlæg  samt  den 
efter  Slottet  opkaldte  lille  Flække,  er  bygget  efter  italienske  og  franske 
Forbilleder,  navnlig  Slottet  i  Versailles,  med  hvide  Mure  og  mange  Vinduer 
og  indtager  et  ret  ansehgt  Rum  med  alle  sine  Tilbygninger.  Hovedbyg- 
ningen er  to  Stokværk  høj  foruden  Kælderen,  har  en  kobberdækket  Kuppel 
med  4  Skorstene,  der  se  ud  som  smaa  Spir,  paa  Hjørnerne,  og  brede  Sten- 
trapper for  Indgangen  saavel  mod  Haven  som  mod  Gaarden.  Foran  Slot- 
tet mod  S.  ligger  den  ottekantede,  med  lavere  Bygninger  omgivne  Slots- 
plads med  Fredens  Billedstøtte  i  Midten.  0.  for  Slottet  ligger  Kirken, 
bygget  i  samme  Stil  som  Slottet,  med  Taarn.  N.  og  V.  for  Slottet,  mel- 
lem dette  og  Esrom  Sø,  strækker  sig  den  store  Slotspark,  vist  den  smuk- 
keste Park  i  Danmark,  med  storartede  Alleer  og  prægtige  Anlæg,  hvoraf 
nogle  i  gammel  fransk  Stil,  men  de  fleste  dog  nu  efter  engelsk  Mønster, 
og  en  Mængde  Billedhuggerarbejder ,  hvoraf  mange  af  Joh.  Wiedewelt. 
Slottet  er  nu  Hoffets  Sommerresidens  (se  nærmere  under  Slottets  Hist.). 

Fredensborg  By^  med  ^/g  1890  117  Gaarde  og  Huse  og  790  Indb. 
(1801:  443,  1840:  618,  1860:  758,  1880:  795),  bestaar  for  en  stor  Del 
af  Landsteder  og  Boliger  for  Pensionister  og  andre  Folk,  der  have  trukket 
sig  tilbage,  men  har  ogsaa  en  Del  handlende  og  Haandværkere,  er  Tingsted 
for  Kronborg  østre  Birk  og  Hellebæk  Birk  og  Bolig  for  Birkedommeren,  har 
et  1857  opført  Ting-  og  Arresthus  med  Kontorer  for  Birkedommeren  og 
Arrester  for  2 1  Arrestanter,  Kommuneskole,  Realskole,  Betalingsskoler,  Dronn. 
Louises  Børneasyl  (opr.  1865),  en  1866  opført  Fattig-  og  Forsørgelsesanstalt 
(Maksimalbelægn.  108),  der  da  blev  slaaet  sammen  med  det  Winterfeldt- 
Vossiske  Hospital,*)  Apotek,  Missionshus  (opf.  1893),  Hegels  Rekreationshjem 
(opr.  1891),  er  Valgsted  for  Frederiksborg  Amts  2.  Folketingskreds,  har 
Postkontor  (med  1  Postmester  og  1  Ekspedient),  Telegraf-  og  Telefonstation, 
2  Hoteller  og  er  Station  paa  Helsingørbanen  (5,9  Mil  fra  Kbh.).  Byen 
har  ingen  Kirke,  men  benytter  Slotskirken. 

Desuden  i  Sognet  Byerne:  Asminderød  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole 
og  Kro.  Veksebo  med  Skole.  Endrup  med  Mølle.  Danstrup  med  Skov- 
fogedbohg  og  Mølle.  Langerød.  Højsager.  Bostrup.  Søholm.  Nybo.  Joelt 
(Tuelt,  gi.  Form  Totæholt)  med  Skole.  Langstrup  med  Skole.  Roland. 
Dagelykke  med  Skole  og  Mølle,   Sletten  Fiskerleje  med  Skole,  Kronprinsesse 


*)  Den  Winterfeldt-Vossiske  Stiftelse;  opr.  ved  Bestræbelse  af  Admiral  J.  B.  Winterfeldt  og 
Kammerraad  J.  Fr.  Voss,  traadte  i  Virksomhed  1830;  Fundatsen  fik  kgl.  Bekr.  27|g  i83l;  Byg- 
ningen udvidedes  og  istandsattes  1845  og  havde  1855  Plads  til  32  Lemmer  (se  V.  Seeger,  Bidr. 
til  Asminderod  og  Grenholt  Sognes  Fattigvæsens  Hist.  i  Tidsrummet  1738— 1867,  Helsinger  1893). 


60  Frederiksborg  Amt. 

Louises  Børneasyl  (opf.  1881)  og  Kro,  (i  Nærheden  Søvange  Rekreations- 
hjem for  ubemidlede  svagelige  Kvinder).  Øverste  og  nederste  Torp.  Humlebæk 
Fiskerleje  og  Ladeplads  med  Kapel,  Havn,  Kro,  Skibs-  og  Baadebyggeri,  Told- 
kontrolsted, Station  for   3.  sjæll.   Kystpolitidistr. 

Gaarde  over  12  Tdr.  Hrtk.:  Kraagerup  (36  Tdr.  Hrtk. ,  405  Tdr.  Ld. 
Ager,  hvoraf  267  drives  under  25  Huse,  samt  93  Tdr.  Ld.  Fredskov,  Arve- 
fæstegodset udgør  27^/8  Tdr.  Hrtk.  i  flere  Sogne,  21^ \^  i  Tikjøb  S.),  Ler- 
bjærggd.  (23  Tdr.  Hrtk.,  235  Tdr.  Ld.,  deraf  180  Ager,  55  Eng;  o.  35  Tdr. 
Ld.  i  Karlebo  S.),  Endrupgd.  (U^/g  Tdr.  Hrtk.,  I42V3  Tdr.  Ld.,  ingen  Skov). 
Af  mindre  Gaarde :  Blaakulsgd.,  Tuls  truplund  {\AdX\gQr&\Jvhix.ns\ys\)^  Veksebogd., 
Aybogd.^  Kennebjærggd.,  Strandmosegd.  (paa  Teglværket  her  var  Digteren 
Kaalund  Bestyrer  i  3   Aar  til   1856,  da  det  nedlagdes). 

Asminderød  Sogn,  der  med  Annekset  Grønholt  danner  een  Sognekommune, 
hører  under  Kronb.  Amtstue-  og  Lægedistrikt,  til  2.  Landstingskreds  og 
til  Frdb.  Amts  2.  Folketingskreds,  samt  til  1.  Udskrivningskreds'  147.  (Sog- 
nets nordre  Del:  Danstrup,  Endrup,  Humlebæk,  Langerød,  Nybo,  Sletten, 
Søholm,  Toelt,  Veksebo,  Øverste  Torp)  og  148.  Lægd  (Sognets  søndre 
Del:  Asminderød,  Bostrup,  Dagelykke,  Fredensborg,  Langstrup,  Roland). 
Kirken  ejes  af  Enkepastorinde  Raae.  For  Pastoratet  Asminderød-Grønholt  er 
ansat,  foruden  Sognepræsten,  en  residerende  Kapellan,  der  bor  i  Humlebæk. 

Asminderød  Kirke  er  oprindelig  en  Granitbygning  i  Rundbuestil  uden  Taarn; 
det  meget  store  Taarn  og  en  stor  Tilbygning  (den  sidste  vist  først  fra  Slutn.  af  18,  Aarh.) 
paa  Skibets  søndre  Side  samt  nogle  mindre  Tilbygninger  paa  nordre  Side  ere  af  Teglsten 
og  senere  tilføjede.  Korets  Gavlmure  ere  prydede  med  smukke  Blindinger.  Skibet  har 
4  Krydshvælvinger  med  svære  Piller  af  Teglsten.  Den  udskaarne  Altertavle  har  Aaret 
1658;  Prædikestol  med  Christian  IV's  Navnetræk.  Paa  2  af  Stolestaderne  staa  Navnene 
Hans  Rostgaard  og  Kirsten  Pedersdatter,  der  have  skænket  et  Legat  til  Sognet.  I 
Taarnets  nordre  Væg  er  der  indmuret  en  gammel  Ligsten.  Den  mindste  Klokke  er 
støbt  1511  af  Johannes  Fastenove  (den  store  er  fra  1553)  —  Paa  Kirkegaarden  ligge 
Balletmester  A.  Bournonville  og  Digteren  Fr.  Paludan-Miiller  begravede. 

Humlebæk  Kirke  er  opført  1868  ved  frivillige  Bidrag  fra  Omegnens  Beboere 
(Efter  Tegn.  af  Arkitekt  Tvede)  i  Rundbuestil  med  Taarn  og  Hvælving;  Altertavle  af 
Dorph;  Døbefont  skænket  1895  af  Helligaandskirken  i  Kbh. 

Paa  det  Sted,  hvor  nu  Slotskroen  ligger,  fandtes  i  17.  Aarh.  en  Ladegaard  Østrups 
som  tillige  med  en  anden  nærliggende  Gaard  Ehhekjøh  ejedes  af  Dronning  Sophie  Amalie, 
der  ofte  om  Sommeren  boede  der.  Ebbekjøb  var  dog  allerede  før  Midten  af  18.  Aarh. 
revet  ned  (kun  Ebbekjøb  Vang  i  Nærheden  af  Frederiksborg  minder  endnu  om  den).  I 
1660'erne  ejedes  Østrup  „kvit  og  frit",  af  Dronningens  Kammertjener,  senere  Baron  Jacob 
de  Petersen,  som  1670  solgte  Gaarden  til  Ulr.  Fredr.  Gyldenløve,  der  atter  afhændede 
den  1678  til  Christian  V.  Baade  denne  og  Sønnen  Frederik  IV  besøgte  ofte  Stedet 
paa  Grund  af  dets  Skønhed,  og  den  sidste  lod  kort  efter  sin  Tronbestigelse  foretage 
nogle  Byggearbejder  paa  Østrup  (et  nyt  „Lysthus").  Men  det  hele  blev  ham  dog 
snart  for  trangt,  og  da  den  kostbare  store  nordiske  Krig  lakkede  mod  Enden,  virkelig- 
gjorde han  sin  længe  nærede  Plan  at  bygge  et  Lystslot  der,  idet  han  20.  April  1719 
befalede  at  nedrive  „Sparepenge"  ved  Frederiksborg  og  lade  Stenene  føre  til  Østrup ; 
s,  Aar  blev  Grundvolden  lagt,  og  1720  tog  man  fat  paa  Opførelsen  af  Hovedbyg- 
ningen, der  har  staaet  færdig  ved  Beg.  af  1722.  Indtil  da  var  Bygningen  bleven  kaldt 
„Østrup  Slot",  først  paa  Kongens  Fødselsdag,  11.  Oktober  1722,  fik  den  Navnet 
Fredensborg*),  Slottet  var  færdigt  1724.  Arbejderne  vare  ledede  af  Bygmestrene 
Joh.  Konr.  Ernst  og  Joh.  Corn.  Krieger,  men  Hovedbygningen  var  opført  af  Marc- 
antonio  Pelli.     Det   var    en    firkantet,   ikke   videre   stor   Bygning  kun   med  80   Fod 


*)  Det  er  altsaa  ikke  rigtigt,  at  Navnet  stammer  fra  1720,  da  Freden  blev  sluttet,  heller  ikke  at 
denne  Fred  blev  sluttet  paa  Fredensborg  (Traktaten  er  dateret  fra  Frederiksborg),  skønt  man 
i  Kuppelsalen  endnu  viser  en  Stjerne  i  Stenene,  der  skal  betegne  det  Sted,  hvor  Trak- 
taten blev  underskrevet  (man  har  ment,  at  Gulvet  i  Salen  er  fra  „Sparepenge",  og  dette 
skulde  da  muligvis  forklare  Stjernen), 


62 


Frederiksborg  Amt. 


Fa9ade,  opført  i  italiensk  Stil:  Midten  af  Bygningen  dannedes  af  Kuppelsalen,  til 
hvilken  alle  de  andre  Værelser  stødte  op.  Den  ottekantede  Gaard  begrænsedes  af 
Hovedbygningen  og  7,  et  Stokværk  høje  Bygninger,  de  saakaldte  Fløje,  af  hvilke 
den  lige  for  Hovedbygningen  havde  Hovedporten  og  et  lille  Spir  med  Ur.  Over 
Porten  stod  indhugget  (vist  af  D.  Gercken,  der  ogsaa  har  forfærdiget  en  Buste  af 
Frederik  IV  over  Indgangsdøren  til  Fredensborg  Slotskirke) : 

Da  Kriig  og  Orlogs-Tiid  ved  Gud  en  Ende  fik. 
Blev  Fredensborg  opbygt  af  Fjerde  Friderich, 
Og  at  det  Freds-Paulun  skal  Krigens  Minde  være, 
Saa  fik  det  Navn  af  Fred  og  Friderich  at  bære. 

Midt  i  Gaarden  stod  og  staar  endnu  Fredens  eller  Enighedens  Statue,  vistnok  et 
italiensk  Arbejde;  derimod  er  Fontænen  der  omgav  den,  nu  forsvunden.  Desuden  laa 
der  et  saakaldet  Domestikhus  V.  for  Ottekanten.  Udenom  Slottet  laa  to  Haver,  en 
større,  der  som  en  Halvcirkel  med  Alleer  og  Gange  laa  foran  Slottet,  og  en  mindre 
der  laa  V.  for  Slottet,  hvor  nu  Marmorhaven  ligger.    Slottet  og  dets  Omgivelser  vare 


Havesalen  paa  Fredensborg. 


udstyrede  med  en  stor  Mængde,  til  Dels  fra  Frederiksborg  og  Amalienborg  hentede 
Statuer  og  andre  Billedhuggerarbejder  af  Sten  og  Bly,  der  nu  for  det  meste  ere  for- 
svundne. Værelserne  vare  udstyrede  med  prægtige  Stukarbejder,  saaledes  Loftet  i  den 
nuv.  Kuppelsal  (dengang  „Spisegemakket")  og  Havesal  (af  Italieneren  Brenno).  11. 
Okt.  1726  indviedes  den  af  Krieger  byggede  Slotskirke,  hvor  Alter  (Alterbilledet  af 
Krock),  Prædikestol,  Kongestol  og  Døbefont  ere  af  Billedhugger  Joh.  Fr.  Ebbisch.  Frederik 
IV  opholdt  sig  i  de  sidste  Aar  af  sit  Liv  for  en  stor  Del  paa  Fredensborg,  i  alt  Fald 
var  han  der  „gerne  ganske  Sommeren  igennem  og  langt  ud  paa  Vinteren  nogle  Aar;" 
men  under  Christian  VI  blev  det  anderledes.  Da  stod  Slottet  for  det  meste  forladt, 
dels  fordi  det  nye  Kongepar  havde  ubehagelige  Minder  om  den  af  dem  lidet  yndede 
Dronning  Anna  Sophie,  dels  fordi  Dronning  Sophie  Magdalene  ligefrem  fik  Afsky  for 
Slottet,  efter  at  hendes  Moder,  Christine  Sophie,  Markgrevinde  af  Kulmbach,  var  død 
her  23^8  1737;  før  dette  Dødsfald  havde  Hoffet  dog  af  og  til  været  paa  Fredensborg, 
efter  den  Tid  skete  det  næsten  ikke  mere.  Det  beboedes  dog  fra  1740  af  Dronningens 
Søster,  Enkefyrstinden  af  Ostfriesland  (f  1764).  Derimod  gjorde  Frederik  V  Fredens- 
borg til  saa  at  sige  sin  stadige  Sommerresidens  og  holdt  et  glimrende  Hof  der,  hvilket 


64  Frederiksborg  Amt. 

nødvendiggjorde  store  Byggearbejder.  I  Christian  VI's  Tid  var  der  kun  foretaget 
faa  Forandringer;  der  var  kommet  nogle  Tilbygninger,  men  det  vigtigste  var  dog, 
at  man  fra  1741  havde  begyndt  at  forhøje  Hovedbygningen  under  Thurahs  Ledelse. 
Efter  at  disse  Arbejder  vare  tilendebragte  1749,  toges  der  fat  paa  en  Hovedreparation 
af  Slottet,  Havesalen  blev  dekoreret  af  Hånel  og  Fabris,  nye  Tilbygninger  opførtes,  og 
endelig  blev  der,  da  Pladsen  stadig  var  for  lille,  opfort  fra  1753  under  Ledelse  af 
Thurah  og  Eigtved  de  4  Pavilloner  paa  Hjørnerne  af  Hovedbygningen,  ligesom  og-saa 
de  4  Hjørnespir  ved  Kuppelen  opførtes.  Hvor  omfattende  disse  Arbejder  have  været, 
kan  ses  af,  at  der  i  1750 — 57  udbetaltes  til  dem  ca.  138,470  Rd.  af  Kongens  Kasse. 
Ligeledes  blev  Slotshaven  paa  ny  udsmykket,  og  der  blev  forfærdiget  nye  Billed- 
huggerarbejder (saaledes  de  4  „Sanser",  hvoribl.  „Lugtesansen"  af  Hånel,  der  endnu 
staa  i  Marmorhaven);  1760 — 61  foretoges  nye  omfattende  Byggearbejder,  og  i  de 
følgende  Aår  omdannedes  efter  den  franske  Arkitekt  Jardins,  Marmorkirkens  Byg- 
mesters, Plan  Slotsparken  og  Haven  i  den  Skikkelse,  som  de  nu  omtrent  have,  blot 
at  de  nu  til  Dels  ere  i  engelsk  Stil ;  Marmorhaven  og  Normandsdalen  anlagdes.  Park 
og  Have  udgjorde  c.  150  Tdr.  Ld.  Det  er  fra  disse  Aar  (1760 — 69),  at  de  fleste  af 
Havens  store  Billedhuggerarbejder,  navnlig  af  Joh.  Wiedewelt,  stamme;  han  har  saaledes 
udført  de  to  store  Vaser  og  de  4  Aarstider,  der  staa  nær  ved  Slottet,  de  to  kolos- 
sale Statuer  af  Danmark  og  Norge  (hans  ypperste  Arbejder  paa  Fredensborg),  der 
findes  foran  Slottet  paa  to  store  Postamenter,  Grupperne  Perseus  og  Andromeda, 
Æneas  ogAnchises,  og  Paris  og  Helena;  paa  „Skibsbakken"  en  Skibssøjle  eller  „Columna 
Rostrata"  med  Indskriften  „Fortissima  concilia  tutissima  Anno  1762"  (formodentlig 
sigtende  til  den  politiske  Stilling  til  Rusland;  Søjlen  fra  1762  blev  1784  erstattet  af 
en  ny);  Monumentet  af  Sten  og  Marmor,  prydet  med  et  Sten-  og  et  Marmorhoved 
og  forsynet  med  en  Runeindskrift,  der  fortæller,  at  Frederik  IV  har  rejst  disse 
Sten  og  Frederik  V  ladet  riste  Runerne  (Monum.  er  stukket  i  Kobber  efter  et  Maleri 
af  J.  Juel,  med  Underskrift:  „Forblommet  Antique  i  Fredensborg  Hauge  efter  Kong 
Frederik  V's  af  Wiedewelt  udførte  Tanke.").  En  betydelig,  men  lidet  værdifuld 
Udsmykning  fik  Haven  1765  ved  Opstillingen  af  de  55  Sandstensfigurer  i  Normands- 
dalen, forestillende  norske,  færingske  og  islandske  Bønder  af  J.  G.  Grund  (han  har 
selv  beskrevet  dem  og  ladet  dem  stikke  i  Kobber  1773);  bedre  er  dennes  to  Aar 
efter  rejste  „Colonne  triumphale",  i  Midten  af  Kredsen-  Fra  denne  Periode  stamme 
ogsaa  Mandelbergs  Malerier  i  Kuppelsalen,  ligesom  i  det  hele  Malerisamlingen  paa  Slottet 
betydelig  forøgedes  under  Frederik  V.  Det  var  ogsaa  paa  denne  Tid,  at  den  lille  By 
voksede  op  om  Slottet;  allerede  i  1764  havde  den  „Anseende  af  en  Flek  eller  liden 
Kiøbstad"  (D.  Atl.  II,  269).  Efter  denne  Konges  Død  blev  Fredensborg  Enkesæde 
om  Sommeren  og  langt  ud  paa  Efteraaret  for  Enkedronningen  Juliane  Marie.  Paa 
hendes  Tid  blev  Fløjen  midt  for  Slottet  nedbrudt,  medens  de  øvrige  „Fløje"  ble  ve 
forhøjede  med  et  Stokværk,  og  de  to  Endepavilloner  bleve  byggede.  Under  Juliane 
Maries  første  Enkeaar  har  Livet  paa  Fredensborg  været  mere  stille ;  hverken  Christian 
VII  eller  Caroline  Mathilde  vilde  besøge  hende,  skønt  de  ofte  opholdt  sig  paa  det 
nærliggende  Hirschholm.  Efter  1772,  da  hun  fik  stor  Indflydelse  efter  Struenses 
Fald ,  vendte  de  store  Dage  tilbage ;  Hoffet  holdtes  hyppigt  her,  og  den  lille  Kron- 
prins (senere  Frederik  VI)  opdroges  her;  i  Haven  vises  den  lille  Stengrotte,  som 
han  selv  skal  have  muret  (paa  en  Sten  i  Nærheden  findes  Aarstallet  1779,  maaske 
Aaret  for  Grottens  Tilblivelse).  Efter  Guldbergs  Fald  1784  maatte  Enkedronningen 
selv  underholde  sit  Hof  paa  Fredensborg,  hvor  hun  døde  10.  Okt.  1796.  Derefter  var 
det  foreløbig  forbi  med  Fredensborgs  Glanstid.  Slottet  stod  nu  tomt  i  en  Del  Aar.  Da 
Prins  Christian  (Chr.  VIII)  vendte  hjem  fra  sit  korte  Kongedømme  i  Norge  1814,  be- 
stemte Frederik  VI.  Fredensborg  til  hans  Bolig;  men  det  ombestemtes  kort  efter, 
da  Prins  Christian  af  Hessen  døde  paa  Odense  Slot,  som  Tronfølgeren  da  fik  tillige 
med  Guvernementet  over  Fyns  Stift;  hans  Søster,  Juliane  Sophie,  opholdt  sig  derimod 
en  Tid  paa  Fredensborg  om  Sommeren.  Senere  stod  Fredensborg  forladt  og  forfaldt;  det 
benyttedes  en  Tid  til  Husarkaserne  og  Kadetskole  eller  til  Fribolig  for  afskedigede  Embeds- 
mænd; ja  det  blev  endog  lejet  ud  til  private  Folk;  Byens  Folk  fik  Lov  til  at  holde 
Bal  i  Salene,  1855  holdtes  der  Folketingsvalg  i  Kuppelsalen.  Parken,  som  ogsaa  var 
forfalden,  fandt  imidlertid  allerede  i  1833  en  kyndig  og  talentfuld  Havekunstner  i 
R.  Rothe;  han  omdannede  den  til  Dels  i  engelsk  Stil,  men  bibeholdt  dog  noget  af 
det  gamle,  navnlig  de  store,  lige  Alleer  (Kæmpealleen,  eller  Bredealleen,  Dybøalleen 
eller  Sukkenes  Allé  osv.),  han  aabnede  Udsigtspunkter  over  Søen  osv.;  og  endelig 
dæmrede  ogsaa  en  bedre  Tid  for  Slottet,  da  Frederiksborg  brændte  1859.  Det  blev 
atter  bestemt   til  Sommerbolig   for  Kongen;   Kasernen  maatte  fortrække,  og  14.  Dec. 


Lynge-Kronborg  Herred.  —  Asminderød  Sogn. 


65 


1861  drog  Frederik  VII  derind;  men  det  var  dog  kun  korte  Besøg,  han  aflagde  i  de 
følgende  Aar  (Sommeren  1862  modtog  han  der  de  norske  og  svenske  Studenter  og  kort 
efter  Kong  Karl  XV),  da  han  egentlig  ikke  yndede  Stedet.  Under  det  nye  Kongehus 
kom  derimod  Fredensborg  ret  til  Ære  og  Værdighed,  ja  det  har  under  dette  naaet  en 
Berømmelse  som  aldrig  tidligere.  Straks  den  første  Sommer  1864  boede  Kongefamilien 
her,  og  siden  den  Tid  har  det  jævnlig  været  dens  Residens  om  Sommeren  og  langt 
ud  paa  Efteraaret  og  et  Samlingssted  for  Kongeparrets  Børn  og  Slægtninge.  Det  smukke, 
inderlige  Familieliv  har  fordunklet  Mindet  om  de  glimrende  Fester  fra  Frederik  V's  Tid, 
og  de  hyppige  Besøg,  som  Prinsen  og  Prinsessen  af  Wales,  Kongen  og  Dronningen 
af  Grækenland  osv.,  og  navnlig  Kejser  Alexander  III  af  Rusland  og  Kejserinden  af- 
lagde, har  hendraget  hele  Europas  Opmærksomhed  paa  det  lille  Slot.  For  Kongefamilien  er 
selvfølgelig  Fredensborg  rigt  paa  Mærkedage,  saaledes  ^^^g  1866  Deklaration  af  Prinsesse 
Dagmars  Forlovelse  med 
den  russ.  Storfyrst- 
tronfølger  (Alexander 
III),  27/^  1870  Prinsesse 
Thyras  Konfirmation  i 
Slotskirken ,  Prinsesse 
Thyras  og  Hertugen 
af  Cumberlands  Ophold 
paa  Slottet  efter  deres 
Vielse  i  Kbh.  21/^^  1878, 
Fakkeltoget  22^^^  i885 
i  Anl.  af  Prins  Valdemars 
og  Prinsesse  Maries 
Vielse  i  Frankrig  samme 
Dag,  og  Brudeparrets 
Modtagelse  af  Byen  ^j^^ 
s.  Aar,  Festlighederne 
7/9  1887  i  Anledning  af 
Dronningens  70aarige 
Fødselsdag,  Prins  Vil- 
helm af  Gliicksborgs 
Bisættelse  i  Slotskirken 
13/g  1893,  Dagen  for 
Ligets  Overførelse  til 
Roskilde  m.  m. 

Slottets  Indre  har 
ikke  mange  Seværdig- 
heder. Kuppelsalen 
(Fredssalen),  der  gaar 
gennem  hele  Bygningen 
og  faar  sit  Lys  fra  Kup- 
pelen, er  som  alt  nævnt 
prydet  med  Malerier  af 
Mandelberg,  desuden  af 
Abildgaard  og  Ryde ; 
Stukaturarbejdet  er  som 
nævnt  af  Brenno ;  de  4 
prægtige  Marmorpor- 
taler ved  Dørene  ere  efter  et  tvivlsomt  Sagn  Gaver  til  Kong  Frederik  IV  fra  Storhertug 
Johan  Gasto  af  Toscana;  desuden  Havesalen,  hvis  Loftsmalerier  af  Krock  og  Stukatur- 
arbejder  af  Brenno  vi  ogsaa  have  nævnt ;  ogsaa  i  andre  Værelser  findes  der  Loftsmalerier 
af  Krock.  Den  tidligere  meget  værdifulde  Malerisamling  er  nu  betydelig  formindsketj 
idet  meget  af  det  bedste  er  flyttet  til  den  kgl.  Malerisamling.  Foruden  af  Havesalen  gives 
her  Billeder  af  den  russiske  Pavillon,  der  findes  i  Slotshaven,  og  af  Kejser  Alexander 
III's  Villa,  som  ligger  uden  for  Haven  til  højre  for  Opkørselen  til  Slottet.  Den  første 
stod  oprindelig  paa  Udstillingen  i  Kjøbenhavn  1888,  men  opstilledes  i  Haven  1889, 
efter  at  en  russ.  Privatmand  havde  skænket  den  til  Staten;  Villaen  købtes  af  Kejseren 
1885.  —  I  Fredensborg  findes  mange  sjældne  og  store  Træer,  af  hvilke  nævnes  en  30 
F.  høj  Balsamgran,  en  90  F.  høj  Rødgran,  8  F.  i  Omfang  (i  Græsalleen),  en  60  F. 
høj  Skovfyr,   en   70  F.  høj  Vortebirk   med  to  Stammer,  en  105  Fod  høj  Bøg  (Fagus 

Trap:  Danmark,  3.  Udg.    n.  5 


Den  russiske  Pavillon  i  Fredensbors:  Slotshave. 


66 


Frederiksborg  Amt. 


silvatica),  14  F.  i  Omfang,  en  95  F.  høj  Eg  (Quercus  perdunculata),  14  Fod  i  Omfang, 
en  90  F.  høj  Lind  (i  Sukkenes  Allé),  over  9  F.  i  Omfang,  et  52  F.  højt  Valnøddetræ 
(i  Pagegangen),  9  F.  6  T.  i  Omfang,  og  et  50  F.  højt  Tulipantræ  (Liviodendron  tuli. 
pifera),  7  F.  7  T.  i  Omfang  og  41  F.  i  Kronens  Diameter.  (Litt.  C.  jf.  Lang-e,  Otte 
Breve  fra  Slotsbyen  Fredensborg,  Kbh.  1822.  —  F.  %  Meier,  Efterr.  om  Fredensborg 
Slot  i  Fredr.  IV's,  Chr.  VI's  og  Fredr.  V's  Dage,  osv.,  Kbh.   1880). 

Kraagerup  (Krogerup)  hører  ikke  til  Danmarks  gamle  Herregaarde  og  har  aldrig 
haft  fri  Hovedgaardstakst.  Gaarden  tilhørte  1652  Peder  Christensen,  hvis  yngste 
Datter  Kirsten  Pedersdatter  1656  blev  gift  med  Hans  Rostgaard  (f  1684),  som  s.  Aar 
blev  Ridefoged  i  Kronborg  Amt.  Rostgaard  købte  Medarvingerne  ud  og  blev  saaledes 
Gaardens  Ejer;  men  Kraagerups  Jorder,  for  det  meste  hørende  til  Ebbekjøbs  Gods 
(se  S.  60),  skænkede  Frederik  III  ham  og  hans  Arvinger  1661  til  fri  evindelig  Brug, 
„ligesom   alle  andre  fri  Mænd  deres  Gaarde  og  Jordegods  her  udi  Riget  friest  haver 

at  nyde",  paa  Grund  af  hans  For- 
tjenester under  Svenskekrigen;  til- 
lige blev  han  Forvalter  over  Kronb. 
Amt  og  kgl.  Fiskemester.  Ved  sit 
3.  Ægteskab  1674  med  Dorthe 
Rhode,  Enke  efter  Fyrforvalter 
Peder  Jensen  Grove  til  Mellerup,  fik 
han  ogsaa  Anholt  (s.  d.)  Han  deltog 
i  det  ulykkelige  Forsøg  paa  at  til- 
bageerobre Kronborg  fra  Svenskerne 
(se  S.  39).  Det  Sted  i  Danstrup  Hegn 
tæt  ved  Landevejen,  hvor  Rost- 
gaard for  at  vildlede  sine  Forfølgere 
skød  sin  Hest  og  kastede  sin  Hat 
og  Kappe  i  Vandet,  er  betegnet  ved 
en  Mindesten.  Under  Hans  Rost- 
gaards  Søn,  den  bekendte  Frederik 
Rostgaard  (f  1745),  blev  Kraagerup 
plyndret  af  de  Svenske,  da  Karl  XII 
i  1700  gik  i  Land  lidt  N.  for  Humle- 
bæk, ved  Tibberup  Bakke,  hvorfor 
Frederik  IV  fritog  Gaarden  for  alle 
Slags  Skatter.  Frederik  Rostgaards 
Datter  og  Arving,  Konradine  Sophie, 
var  gift  med  Ritmester  v.  der  Maase 
(adlet  1712,  f  1728),  en  Son  af 
den  lærde  Hofpræst  Dr.  Masius, 
og  derved  kom  Kraagerup  til  sidst- 
nævnte Familie.  Af  sine  Godser: 
Kraagerup  og  Øerne  Sejerø,  Nekselø 
og  Anholt  oprettede  Frederik  Rost- 
gaard ^/e  1741  et  Stamhus,  som 
hans  Datters  Sønnesøn,  Kammer- 
herre, Staldmester  F.  A.  A.  v.  d. 
til  at  sælge  mod  at  oprette  en  Fidei- 
kommiskapital. Anholt  er  dog  forbleven  i  Familien  v.  d.  Maases  Besiddelse.  Kraagerup 
med  26  Tdr.  Hartk.  under  selve  Gaarden  og  71  Tdr.  Bøndergods  solgtes  1804  for 
74,000  R.  C.  til  Generalinde  P.  Sehested,  født  Fabritius  de  Tengnagel.  I  1813  solgtes 
Gaarden  igen  af  hende,  dog  kun  med  13  Tdr.  Bøndergods,  for  120,000  R.  C.  til  Kon- 
ferensraad  C.  Brun,  i  hvis  Families  Besiddelse  den  senere  er  forbleven.  Nuv.  Besidder 
er  Hofjægermester  O.  Brun  til  Sæddingegaard.  Hovedbygn.  i  2  Stokværk  er  vist 
fra  Beg.  af  18.  Aarh.  I  Haven  findes  flere  sjældne  og  store  Træer,  deriblandt  en  ægte 
Kastanie,  o.  60  F.  høj  og  15  F.  i  Omfang,  der  formodes  at  være  o.  200  Aar  gi.  (se 
„Dagbladet**  ^2  ^2).  (Om  Kr.  se  L.  Thurah,  Hans  Rostgaards  Liv  og  Levnet,  Kbh. 
1726.  Chr.  Bruun,  Fredr.  Rostgaards  Liv  og  Levnet,  Kbh.  1870). 
1291  nævnes  Asgotus  Hærystsun  de  Asmundruth. 

Grønholt  Sogn,  Anneks  til  Asminderød,  omgives  af  dette  og  Karlebo 
S.,  Holbo  Herred  (Nøddebo  S.)  og  Esrom  Sø.    Kirken  ligger  omtrent  i  Midten, 


IMM 


Kejserens  Villa  i  Fredensborg. 
Maase  ved  Bevilling  af  10/12  ^800  fik  Tilladelse 


Lynge-Kronborg  Herred.  —  Grønholt  Sogn.  67 

^1^  Mil  0.  N.  0.  for  Hillerød  og  ^2  Mil  S.  V.  for  Fredensborg.  Jorderne  ere 
bedst  mod  0.  omkring  Lønholt  og  mod  N.  ved  Esrom  Sø.  Sognet  er  rigt  paa 
Skove,  nemlig  Statsskovene  Sørup  Hegn,  Gamle  Grønholt  Vang,  Tulstrup 
Vang  og  Grønholt  Hegn  (3.  Kronb.  Skovdistr.) 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  3162  Tdr.  Ld.,  heraf  var  besaaet  1297  Tdr.  (med 
Hvede  9,  Rug  269,  Byg  285,  Havre  415,  Vikker4,  Blandsæd  til  Modenh.  73,  til  Grønt- 
foder 66,  Kartofler  93,  andre  Rodfrugter  5 1 ,  Spergel  og  Lupiner  24),  medens  der  henlaa 
til  Afgræsning  287,  Høslæt,  Brak,  Eng,  m.  m.  551,  Haver  26,  Skov  891,  Moser  og 
Kær  42,  Byggegr.  28,  Hegn  og  Veje  40  Tdr.  Kreaturh.  1893:  237  Heste,  911 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  573  Køer),  352  Faar,  565  Svin  og  11  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1885:  175  Tdr.  Der  var  1  Selvejergaard,  33  Arve- 
fæstegaarde med  132,  135  Huse  med  39  Tdr.  Hrtk.og  35  jordløse  Huse.  Af  Gaardene 
var  ingen  over  12  Tdr.  Hrtk.  Befolkningen,  V2  1^90  994  (1801:  682,  1840:  984, 
1860:  1203,  1880:  1069),  boede  i  208  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes :  40  levede  af  immat.  Virksomhed,  595  af  Jordbrug,  6  af  Fiskeri,  209  af  Industri, 
21  af  Handel,  84  af  andre  Erhv.,  25  af  deres  Midler,  og  14  vare  under  Fattigv.  For- 
uden Landbruget  har  Skovarbejde,  Kostebinding,  Kulbrænding  m.  m.  Betydning  for 
Husmands-  og  Indsidderklasscn.  Nordbanen  og  Landevejen  til  Fredensborg  gennem- 
skære Sognet. 

I  Sognet  ligge  Byerne:  Grønholt  med  Kirke  og  Skole ;  Lønholt^  ved  Fredens- 
borg-Hørsholmvejen, med  Skole ;  Sørup,  ved  Esrom  Sø,  stort  Blegeri  og 
Vaskeri.  Desuden  mærkes  Gaardene  Hegnsholi,  Hegns  trup gd.  og  Skjære 
Mølle.   Stendalshus.^  Skovfogedb. 

Sognet  hører  i  administrativ  Henseende  under  samme  Distrikter  som 
Hovedsognet,  under  2.  Landstingskr.  og  Frdb.  Amts  2.  Folketingskreds  og  1. 
Udskrivningskreds'    149.  Lægd.    Kirken   ejes    af   44    Tiendeydere  i  Sognet. 

Grønholt  Kirke  er  oprindl.  en  lille,  gammel  Kampestensbygning,  bestaaende  af  Lang- 
hus og  firkantet  Kor  med  fladt  Loft;  Korbuen  er  smal  og  halvrund.  Senere  er  der  ind- 
bygget Hvælvinger  og  tilføjet  et  anseligt  Taarn  og  et  Vaabenhus  med  en  smuk  Gavl 
af  røde  Munkesten.  Altertavlen  er  et  godt  Maleri  af  Rump :  Fremstillingen  i  Templet, 
skænket  1843  af  Christian  VIII ;  gammel  Degnestol  fra  1569.  Oven  over  Hvælvingen 
ses,  at  Kirken,  medens  den  endnu  havde  fladt  Loft,  har  været  rigt  udsmykket  med 
Vægmalerier  i  romansk  Stil  og  ikke  uden  Værdi,  navnlig  en  Frise  oven  over  Korbuen, 
hvor  Christus  og  de  12  Apostle  have  været  malede  under  Rundbuer  med  Søjler. 

I  Tulstrup  Vang  ved  Kirkevejen  fra  Grønholt  til  Asminderød  findes  et  Voldsted, 
en  græsbedækket  Høj  (59  x  64  F.  foroven,  16  F.  høj),  som  tidligere  var  omgivet  af 
en  dyb  Grav  (24  F.  bred)  med  Bro  over;  1851  blev  den  gennemskaaret  af  to  brede 
Gravfurer  over  Kors  under  Frederik  VIFs  Tilsyn.  I  18.  Aarh.  kaldtes  Højen  sæd- 
vanlig „Slottet",  og  der  fortælles,  at  Frederik  IV  og  Dronning  Louise  meget  yndede 
Stedet  og  „spiste  imellem  under  et  Telt  paa  samme  Høj".  Paa  Grønholt  (Gronolt, 
Grunolt)  har  Knud  VI  underskrevet  Aktstykker  1194  og  1196.  Befæstningsanlæg- 
genes Karakter  tyder  hen  paa  en  fjern  Fortid,  og  da  der  ved  Gennemgravningen 
ikke  fandtes  Spor  af  Murværk,  maa  „Slottet"  have  været  bygget  af  Træ.  —  I  Grøn- 
holt Vang  ligger  en  forstyrret  Langdysse  og  en  forstyrret  Runddysse,  den  sidste 
udgravet  af  Frederik  VII. 

Karlebo  Sogn  omgives  af  Grønholt  og  Asminderød  S.,  Øresund,  Hørs- 
holm, Birkerød  og  Blovstrød  S.  samt  Lynge-Frederiksborg  Herred  (Lillerød 
S.,  Frederiksborg  Slotssogn  og  Hillerød  Købstads  Grund).  Kirken,  mod  V. 
i  Sognet,  ligger  1  Mil  0.  for  Hillerød.  Det  er  mod  V.  en  Del  bakket, 
mod  0.  mere  fladt  med  mange  Moser.  Jorderne  ere  muldlerede  og  muld- 
sandede,  i  Niverød  endog  stærkt  lerede,  paa  Karlebo  Overdrev  temmelig 
lette.  Nivaa  danner  paa  en  vStrækning  Nordgrænsen,  løber  derpaa  mod  0. 
gennem  Sognets  nordlige  Del  og  falder  ud  i  Øresund,  efter  at  have  optaget 
fra  Syd  et  temmehg  betydeligt  Tilløb,  som  kommer  fra  Sjæl  Sø.  Stats- 
skovene Starse  Vang  og  Kirkelte  Hegn  høre  til  Hørsholm  Skovdistr. 


68  Frederiksborg  Amt. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  7022  Tdr.  Ld.;  heraf  var  besaaet  3458  Tdr.  (deraf 
med  Hvede  74,  Rug  719,  Byg  839,  Havre  986,  Ærter  og  Vikker  20,  Blandsæd  til  Modenh. 
291,  til  Grøntf.  137,  Kartofler  202,  andre  Rodfrugter  179),  medens  der  henlaa  til  Af- 
græsning 851,  Brak,  Høslæt,  Eng  m.  m.  1877,  Haver  130,  Skov  391,  Moser  og 
Kær  77,  Byggegr.  73  og  Hegn  og  Veje  165  Tdr.  Kreaturh.  1893:  659  Heste, 
2494  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1626  Køer),  506  Faar,  1560  Svin  og  26  Geder.  Ager  og 
Engs  Hartk.  og  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1885:  606  Tdr.  Der  var  1  Selvejer- 
gaard,  107  Arvefæstegaarde  med  546 ,  204  Huse  med  37  Tdr.  Hrtk.  og  64  jordløse 
Huse.  Af  Gaarde  over  12  Tdr.  Hrtk.  var  der  6  (med  116^/2  Tdr.  Hrtk.).  Befolkningen, 
1/2  1890:  2522  (1801:  1511,  1840:  2397,  1860:  2560,  1880:  2535),  boede  i  429  Gaarde 
og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes;  60  levede  af  immat.  Virksomh.,  1213 
af  Jordbr.,  15  af  Gartneri,  637  af  Industri  (Teglbrænderi,  Donse  Krudtværk),  81  af 
Handel,  15  af  Søfart,  296  af  andre  Erhv.,  84  af  deres  Midler,  og  121  vare  under  Fattigv. 
Foruden  Landbruget  har  Tørvevinding  og  Teglbrænderidrift  Betydning  (ogsaa  nogen 
Kulbrænding).  Sognet  gennemskæres  af  Landevejene  fra  Kbh.  til  Fredensborg  og 
Helsingør;  Kystbanen  skal  gaa  igennem  det. 

I  Sognet  ligge  Byerne:  Karlebo  med  Kirke,  Præstegaard,  Skole  og  Mølle; 
A.vderød  med  Skole;  Hesselrød  (ved  Kbh. -Fredensborgvejen)  med  Andels- 
mejeri ;  Vejenhrød  med  Skole ;  Niverød  (ved  Kbh. -Helsingørvejen)  med  Nivaa- 
gaards  Hospital  (opr.  af  J.  Hage  til  Nivaagrd.  og  skænket  til  Frdb.  Amt 
med  en  Driftskapital  paa  o.  100,000  Kr.,  16  Senge),  Kro,  Teglværk  og  3 
større  Gaarde:  en  paa  H^/^Tdr.  Hrtk.,  120  Tdr.  Ld.,  hvoraf  15  Eng,  Resten 
Ager,  3  Huse;  en  anden  paa  12^/3  Tdr.  Hrtk.,  99  Tdr.  Ld.,  hvoraf  14  Eng, 
Resten  Ager,  1  Hus;  en  tredje  paa  13^/2  Tdr.  Hrtk.,  105  Tdr.  Ld.,  hvoraf 
96  Ager,  9  Eng.  Nivaa,  der  skal  være  Holdeplads  paa  Kystbanen,  har  en  af 
J.  Hage  oprettet  Skole;  Ullerød ;  Brønsholm  (ved  Kbh. -Frederiksborg-  og 
Kbh.-Helsingørvejenes  Forening);  Fredtofte;   Gunderød ;  Kirkelte. 

Gaarde  over  12  Tdr.  Hrtk.  (foruden  de  tre  nævnte  i  Niverød):  Nivaagd. 
(44  Tdr.  Hrtk.,  500  Tdr.  Ld.,  hvoraf  440  Ager  og  Eng,  30  Skov,  30  Rør- 
skær, Veje,  Nivaaen  m.  m. ;  Teglværk,  o.  8  Mill.  Sten  aarl..  Nive  Mølle) ; 
Lyngehæksgd.  (IS^/g  Tdr.  Hrtk,  192  Tdr.  Ld.,  hvoraf  ingen  Skov,  3  Huse). ; 
Fredtoftegd.  (IS^/^  Tdr.  Hrtk.,  157  Tdr.  Ld.,  alt  Ager  og  Eng).  Af  andre 
Gaarde  mærkes  Prøvelyst  Gd.;  -S'ø'^.r/ med  Teglværk ;  FgedalGå.\  Løjeltegd.\ 
Havegd. ;  Jellerød  Gd. ;  Brønsholmsdals  Arbejds-  og  Forsørgelsesanstalt  for 
de  4  under  Hørsholm  Distrikt  hørende  Sogne;  den  optager  gamle  og  svage 
Mennesker,  som  ikke  kunne  ernære  sig  selv  (Afdelingerne  for  sindssyge  og 
for  forsømte  Børn  ere  nedlagte,  se  iøvrigt  J.  F.  Johansen^  Beretn.  om  For- 
sørgelsesanst.  osv.  paa  Br.,  Kbh.  1876);  Z^^/^i-^  Krudtværk;  Karlebo- Over- 
drev Huse  med  Skole. 

Sognet,  der  danner  een  Sognekommune  og  er  delt  i  2  Fogeddistrikter 
(Kirkesognet  og  Strandsognet),  hører  under  Hørsholm  Birks  Jurisdiktion,  Frdb. 
Amtstue-  og  Hørsholm  Lægedistr.,  2.Landstingskr.,  Frdb.  Amts  2.Folketingskr. 
og  1.  Udskrivningskreds'  101.  (den  vestl.  Del,  Avderød,  Fredtofte,  Gunderød, 
Hesselrød,  Karlebo  og  Kirkelte)  og  102.  Lgd.  (østl.  Del,  Brønsholm,  Jellerød, 
Nivaa,  Niverød,   Ullerød,  Vejenbrød).    Kirkenejes  (fra  1874)  af  Kommunen. 

Karlebo  Kirke  er  en  anselig,  hvælvet  Korskirke,  den  næststørste  i  Herredet  og  ligesom 
Flertallet  af  Herredets  Kirker  opført  af  Granitsten  i  Rundbuestil;  nu  er  kun  Skibets 
Mure  tilbage  af  den  oprindel.  Bygning;  Koret,  som  har  en  lille  rundbuet,  nu  tilmuret 
Dør  paa  Sydsiden,  Korsfløjene  (vistnok  allerede  tilbyggede  i  13.  Aarh.)  og  Taarnet  ere 
senere  tilbyggede  af  Teglsten.  I  Korets  østre  Gavl  en  Gruppe  af  3  smalle  rundb.,  tilmu- 
rede Vinduer.  Taarnet,  der  er  yngre  end  Korsfløjene,  er  meget  anseligt  og  højt.  Den 
rundb.  Korbue  af  Granitsten  hører  til  den  oprindl.  Bygning.  Alteret  af  Træ  (Rammen 
har  Aaret  1597)  har  et  nyt  Maleri  af  Schleisner:  Jesus  velsigner  de  smaa  Børn. 
Den  større  Klokke  i  Taarnet  er  støbt  af  Gerthardus  v.  Merwelt  1588. 


Lynge-Kronborg  Herred.  —  Karlebo  og  Blovstrød  Sogne.  69 

Donse  eller  Gunderød  Krudtmølle  blev  anlagt  i  Aaret  1704  af  Dronning  Louise 
efter  Forslag  af  Etatsraad  Dose;  1765  blev  en  tidligere  Krudtmester  og  Forpagter  af 
den,  Frederik  Rose,  dens  Ejer,  og  den  har  fra  den  Tid  været  i  privat  Besiddelse; 
den  fremstiller  aarlig  6 — 700  Centn.  Krudt  (indtil  1884  fik  Flaaden  sit  Krudt  her  fra, 
se  Frederiksværk);  den  har  ofte  lidt  ved  voldsomme  Eksplosioner,  senest  ^^/g  1889.  — 
Brønsholmsdals  Klædefabrik  anlagdes  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  af  en  Privatmand,  der 
længe  fik  Understøttelse  af  Staten,  indtil  Fabrikken  1811  forenedes  med  Usserød 
(se  S.  71);  men  Fabrikken  paa  Brønsholmsdal  hensygnede  snart  og  laa  i  mange 
Aar  saa  at  sige  øde,  indtil  den  1842  solgtes  til  Privatmænd,  der  1865  afhændede 
den  til  de  4  Hørsholmske  Kommuner,  som  da  opførte  Arbejdsanstalten.  —  Ved 
Nivaa  anlagde  Regeringen  1753  en  Galejhavn,  der  dog  allerede  nedlagdes  1767, 
og  den  var  nu  ubenyttet,  indtil  Nivaa  Havnegaard  solgtes  1793,  hvorved  den  nuvæ- 
rende Nivaagaard  opstod. 

(Litt.  „Karlebo  Sogn«,  i  C.  Christensen,  Hørsholms  Hist.,  Kbh.  1879;  S.  324—41). 

Blovstrød  Sogn  er  omgivet  af  Karlebo  og  Birkerød  S.  samt  Ølstykke 
og  Lynge-Frederiksborg  Herreder  (Farum  og  Lillerød  S.).  Kirken,  i  Sognets 
vestl.  Del,  ligger  omtr.  37^  Mil  N.  V.  for  Kbh.  og  IV4  Mil  S.  0.  for  Hillerød. 
Jorderne  ere  temmelig  bakkede  og  lette,  enkelte  Steder  dog  lermuldede,  rige 
paa  Skov  og  Moser.  Den  største  Sø  er  Sjæl  Sø  (udt.  Sel  Sø),  der  dog  kun 
for  den  nordl.  Dels  Vedk.  hører  til  Sognet.  I  Sognet  ligge  Statsskovene 
Tokkekjøb  Hegn,  Ravnsholt,  Sønderskov,  Stumpedysse  Hegn  og  Sjælsø  Lund 
(under  Hørsholm  Skovdistr.). 

Fladeindholdet  var  i«/^  1888:  5082  Tdr.  Ld.;  heraf  var  besaaet  1986  Tdr.  (med 
Hvede  21,  Rug  410,  Byg  488,  Havre  522,  Ærter  7,  Blandsæd  til  Modenh.  135,  til 
Grøntfoder  159,  Kartofler  112,  andre  Rodfrugter  127),  medens  der  henlaa  til  Afgræs- 
ning 421,  Høslæt,  Brak,  Eng,  Fælleder  m.  m.  1005,  Haver  66,  Skov  1313,  Moser  og 
Kær  140,  Stenmarker  7,  Byggegr.  63,  Hegn  og  Veje  osv.  80.  Kreaturh.  1893: 
344  Heste,  1264  Stk.  Hornkv.  (deraf  882  Køer),  140  Faar,  512  Svin  og  22  Geder.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1885  omtr.  306  Tdr.  Der  var 
4  Selvejergaarde  med  29,  49  Arvefæstegaarde  med  228,  og  139  Huse  med  28  Tdr. 
Hrtk.  og  43  jordløse  Huse.  Af  Gaarde  over  12  Tdr.  Hrtk.  var  der  3  (med  58  Tdr.). 
Befolkningen,  1/2  1890:  1668  (1801:  785,  1840:  1302,  1860:  1426,  1880:  1545), 
boede  i  265  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  118  levede  af 
immat.  Virksomhed,  761  af  Jordbrug,  564  af  Industri  (ved  Teglværkerne  241),  48  af 
Handel,  121  af  andre  Erhv.,  43  af  deres  Midler,  og  13  vare  under  Fattigv.  Foruden 
Jordbruget  er  Tørvevindingen  af  stor  Vigtighed.  Nordbanen  og  Kongevejen  til  Hillerød 
gennemskære  Sognet. 

I  Sognet  Byerne:  Blovstrød  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Kro ;  Ludserød; 
Kjettinge;  Sjælsmark  (udt.  Selsmark).  —  Gaarde  over  12  Tdr.  Hrtk.:  Sand- 
holmgd.  (26^/8  Tdr.  Hrtk.,  250  Tdr.  Ld.,  deraf  37V2  Eng,  5V2  Skov,  2 
Huse),  Høveltegd.  (2 4 V2  Tdr.  Hrtk.,  373  Tdr.  Ld.  deW  240  Ager,  100 
Eng,  13  Skov,  Resten  Mose,  Veje,  Byggegr.;  6  Huse)  og  Nehbegd.,  (19^2 
Tdr.  Hrtk.,  232  Tdr.  Ld.,  deraf  10  Eng,  60  Skov,  Resten  Ager;  2  Huse). 
Af  andre  Gaarde  mærkes  Tornegd.^  Ny-Allerødgd.  med  Teglværk,  GL  Alle- 
rødgd.,  Tokkekjøhgd.,  Slulkrup,  Stimes  trup,  Stumpedysse,  Agiltegd.,  Morten- 
strupf  Svenstrup,  Hvedehave,  Langilte,  Breelte,  Hesselgd.  m.  m. ;  Dæmpegd., 
Skovriderbolig  for  2.  Hørsholmske  Distrikt.  Af  de  spredt  liggende  Huse 
er  en  Del  samlet  i  Grønnegade  med  Skole,  Overdam  og  Usserødhuse, 
hvilke  sidste  udgøre  en  Del  af  Fabrikstedet  Usserød. 

Blovstrød  S.,  til  hvilket  Lillerød  S.  i  Lynge-Frederiksborg  Herred  er  Anneks, 
og  som  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Horsholm  Birks  Juris- 
diktion, Frdb.  Amtstue-  og  Hørsholm  Lægedistr.,  2.  Landstingskr.  og  Frdb. 
Amts  3.  Folketingskr.,  1.  Udskrivningskr'.  100.  Lægd.  Kirken  ejes  (fra  1874) 
af  Kommunen. 


70  Frederiksborg  Amt. 

Blovstrød  Kirke  er  kun  lille  og  bestaar  af  et  aflang-firkantet  Langhus  og  et 
firkantet  Kor  med  flad  Altervæg  i  Øst  og  er  opfort  af  Kampesten ;  paa  Nordsiden '  et 
lille,  tilmuret,  rundbuet  Vindue.  Det  ret  anselige  Taarn  med  takkede  Gavle,  mod  0. 
og  V.,  og  et  lille  Vaabenhus  ere  senere  tilbyggede  af  røde  Teglsten;  ligeledes  ere 
Hvælvinger  indbyggede,  Alteret  af  Træ  har  et  nyt  Maleri  af  Th.  Wegener:  Den 
bodfærdige  Magdalene.  —  Joachim  Junge,  Forfatter  til  „Den  nordsjæll.  Landalmues 
Karakter  og  Skikke,  Meninger  og  Sprog,"  var  Præst  i  Blovstrød  fra  1791  til  sin  Død  1823. 

Sandholmgaard  ejedes  i  Slutn.  af  17.  Aarh.  af  Raadmand  Jørgen  Bøfke,  købtes 
1696  af  Søster  Svane,  Biskop  Hans  Baggers  Enke,  der  havde  den  til  1698,  senere 
bl.  a.  af  Ritmester  Math.  Mohr  og  Højesteretsadvokat  Bertel  Bjørnsen,  der  solgte  den 
1708  til  Frederik  IV,  hvorpaa  den  var  i  Kronens  Eje,  indtil  den  1743  overdroges  i 
Forpagtning  til  Bygmester,  Oberstlieutenant,  senere  Generalmajor  Laurits  de  Thurah, 
som  opførte  en  ny  Hovedbygning;  1761  blev  Gaarden  ved  Auktion  solgt  til  Sophie 
Magdalenes  Hofpræst  Joh.  Andr.  Cramer  (senere  Kansler  ved  Universitetet  i  Kiel), 
der  var  en  ivrig  Landmand  og  den  første,  som  indførte  Kartoffeldyrkning  paa  Egnen 
(se  Frederikke  Brun,  Wahrheit  aus  Morgentråumen  osv.,  Aarau  1824,  S.  23,  151,  152; 
og  Rahbeks  Erindr.,  L  65).  Cramer  solgte  Gaarden  1771,  og  siden  den  Tid  har  den 
været  ejet  af  mange,  bl.  a,  af  Hofmanden  Vilh.  Fredr.  Harbou  (f  1845),  der  havde 
den  1816—23. 

Ved  Nordenden  af  Sjæl  Sø  i  Sjælsø  Lund  ligger  en  Høj,  Dejligheden,  der  var 
en  af  Frederik  V's  og  Dronning  Louises  Yndlingspladser,  og  paa  hvilken  der  har  staaet 
et  nu  for  længe  siden  forsvundet  „Lysthus".  —  I  Nebbegaards  Fredskov  er  (1885) 
fredlyst  en  Rundhøj  med  Gangbygning.  I  Tokkekjøb  Hegn  ligge  flere  Dysser,  deribl. 
en  stor  af  Frederik  VII  udgraven  Langdysse. 

Ove  Pedersen  (vistnok  af  Slægten  Væbner)  boede  1496  i  Sjælsmark. 

(Litt.   „Blovstrød  Sogn".  S.  312 — 23  i  C.  Christensen,  Hørsholms  Hist.) 

Birkerød  Sogn  omgives  af  Blovstrød,  Karlebo  og  Hørsholm  S.  samt  af 
Ølstykke  Herred  (Farum  S.)  og  Kjøbenhavn  Amt  (Søllerød  S.) ;  desuden 
berøres  det  mod  N.  af  Sjæl  Sø,  mod  S.  af  Fure  Sø.  Kirken,  helt  mod  V. 
i  Sognet,  ligger  omtr.  l^/g  Mil  S.Ø.  for  Hillerød  og  henved  1  Mil  S.V.  for 
Hørsholm.  Sognet  er  bakket  og  højtliggende;  saaledes  er  Maglebjærg  i 
Midten,  S.  V.  tor  Høsterkjøb,  Nordsjællands  højeste  Punkt  (290',  91  M.,  med 
et  Udsigtstaarn) ;  et  andet  Punkt  N.  N.  0.  herfor  er  27  5  F. ;  mod  S.  ved 
Fure  Sø  ligge'  dog  lave  Eng-  og  Mosestrækninger,  af  hvilke  sidste  der 
findes  flere  ogsaa  andetsteds  i  Sognet.  Statsskovene  Rude  Skov  og  Bistrup 
Hegn  høre  til   1.  Kjøbenhavns  Skovdistr. 

Fladeindholdet  var  i^/^  i888:  6464  Td.  Ld. ;  heraf  var  besaaet  2810  Tdr.  (med 
Rug  636,  Byg  651,  Havre  734,  Blandsæd  til  Modenh.  192,  til  Grøntfoder  169,  Kartofler 
202,  andre  Rodfrugter  214),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  588,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  1376,  Haver  94,  Skov  1332,  Moser  og  Kær  112,  Stenmarker  13,  Byggegr.  49  og 
Hegn,  Veje  osv.  90  Tdr.  Kreatur h.  1893:  511  Heste,  1605  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1127 
Køer),  353  Faar,  1088  Svin  og  18  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  det  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  ^/^  1885:  500  Tdr.  Der  var  7  Selvejergaarde  med  37,  91  Arvefæste- 
gaarde med  404,228  Huse  med  38  ^/^  Tdr.  Hrtk.  og  89  jordløse  Huse.  Af  Gaardene  vare 
2  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  67  Td.).  Befolkningen,  1/2  1^90:  3153  (1801:  1380, 
1840:  2414,  1860:  2853,  1880:  2902),  boede  i  486  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  270  levede  af  immat.  Virksomhed.,  1050  af  Jordbrug,  21  af 
Gartneri,  954  af  Industri  (Klædefabr.  i  Usserød),  178  af  Handel,  4  af  Søfart,  550  af 
andre  Erhv.,  79  af  deres  Midler,  og  47  vare  under  Fattigv.  Nordbanen  og  Lande- 
vejene til  Hillerød  og  Hørsholm  gennemskære  Sognet;  Kystbanen  vil  berøre  Sognets 
østlige  Jorder. 

I  Sognet  ligge  Byerne:  Birkerød  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  privat 
Latin-  og  Realskole  (grl.  1868  af  Joh.  Mantzius),  Asyl,  Missionssal,  Tegl- 
værk, Kro,  Jærnbanest. ;  Kajerød \  Ravnsnæs\  Ister ød\  Høsterkjøb  med  Skole, 
Pogeskole  og  Asyl;  Z7<^^^r^</ med  Landbrugskolonien  „Frihedslyst"  (opr.  1894 
af  Forening  til  Oprettelse  af  Landbrugskolonier  for  fattige  Børn;  Plads  til  omtr. 


Lynge-Kronborg  Herred.  —  Birkerød  Sogn.'  7  1 

20  Børn);  Sandbjærg\  Bistrup-,  Usserød  med  Sygehus  (for  Hørsholm  Birk 
og  Farum  Sogn),  Skole,  Asyl,  Pigeskole,  Mølle  og  militær  Klædefabrik. 

Gaarde  over  12  Tdr.  Hrtk. :  Eskemosegd.  (24  Tdr.  Hrtk.,  312  Tdr.  Ld., 
deraf  3 1  Skov  og  1 8  Rørskær ;  Mølle ;  i  Skoven  en  jærnholdig  Kilde)  og  Fri- 
heden (19  Tdr.  Hrtk.,  1 731/2  Tdr.  Ld. ,  deraf  2  Eng  og  12  Skov).  Af 
andre  Gaarde  osv.  nævnes  Ebherødgd.  Aandssvageanstalt ,  Hestkjøh  Gd. 
(Frederikshvile),  Petersborgs  Nobis  Mølle  og  Amsterdam  Kro  (tidligere  kaldet 
Christinedal)  ved  Usserød. 

Birkerød  S.,  der  udgør  een  Sognekommune,  hører  under  Hørsholm  Birks 
Jurisdiktion,  Frdb.  Amtstuedistr.  og  Hørsholm  Lægedistr.,  2.  Landstingskr., 
Frdb.  Amts  3.  Folketingskr.  og  1.  Udskrivningskr'.  98.  (vestl.  Del,  Bistrup, 
Birkerød,  Kajerød,  Ravnsnæs)  og  99.  Lægd  (østl.  Del,  Høsterkjøb,  Isterød,  Sand- 
bjærg,  Ubberød,  Usserød).  Kirken  ejes  (fra  1874)  af  Kommunen.  Rudegaard 
og  Rudersdals  Kro,  Søllerød  S.,  Kbh.  Amt,  høre  i  gejstl.  Hens.  til  dette  Sogn. 

Birkerød  Kirke  har  oprindel.  været  bygget  af  Granit;  de  senere  Tilføjelser,  et 
lille  Kapel  ved  Nordsicien  af  Koret  og  et  større  ved  Langhuset  (begge  vist  fra  Slutn. 
af  15.  Aarh.)  samt  et  smukt  Taarn  i  Vest,  ere  af  røde  Mursten.  Langhuset  og  Koret 
ere  ud  i  eet.  Alteret,  af  Træ,  har  en  Altertavle  af  Th.  Wegener :  Josephs  Drøm ;  Prædike- 
stolen er  et  rigt  udskaaret,  men  tarveligt  Arbejde.  I  Kirken  findes  flere  Epitafier  og, 
paa  Skibets  Væg,  et  Portræt  (Kopi)  af  Henrik  Gerner,  der  var  Præst  her  1659 — 93 
og  døde  som  Biskop  i  Viborg  (1700);  tillige  hænger  der  de  Lænker  med  Jærnlod, 
som  han  maatte  bære  i  svensk  Fangenskab*).  Den  gamle  Altertavle  fra  15.  Aarh.  er 
anbragt  i  det  store  Kapel  (det  „katolske  Kapel")  (i  Hovedfeltet  Korsfæstelsen,  med 
mange  Figurer,  paa  Dørene  Lidelseshistorien);  smstds.  en  Mindetavle,  ophængt  af 
Lorens  Tuxen  for  hans  Moder. 

Usserød  Klædefabrik  blev  oprindelig  anlagt  1791  af  et  privat  Interessentskab 
som  et  Valseværk  og  en  Klædefabrik  (det  „gamle  Værk").  Men  den  dreves  med 
Tab  trods  gentagne  Understøttelser  fra  Regeringen,  og  da  man  forgæves  havde  søgt 
at  sælge  den  ved  Auktion,  overtog  Regeringen  den  1802,  hvorefter  den  udvidedes 
betydeligt;  1809  forandredes  den  til  en  Kommis-Klædefabrik  til  Hærens  Forsyning,  og 
der  tilkøbtes  efterhaanden  forskellige  Ejendomme,  nemlig  det  „nye  Værk",  der  var  anlagt 
1794 — 95  som  en  Bomuldsfabrik,  ligeledes  af  Privatmænd,  Brønsholmsdals  Fabrikker 
(se  S.  69)  og  Usserød  Vandmølle;  ved  Reskr.  af  ^/^  1811  henlagdes  alle  Værkerne  under 
General-Land-Okonomi-  og  KommercekoUegiets  Bestyrelse;  1814,  da  Værket  stod  paa 
sit  Højdepunkt,  beskæftigede  det  over  700  Arbejdere.  Nogle  Aar  efter  tog  dog  Driften 
af;  det  blev  efterhaanden  underlagt  forskellige  Bestyrelser  og  indskrænkedes  (1841 
bortsolgtes  saaledes  Brønsholms  Fabr.),  og  endelig  henlagdes  det  1848  umiddel- 
bart under  Krigsministeriet;  det  fortsættes  stadig  for  Statskassens  Regning  med  Ud- 
videlser af  Bygninger  og  Materiel  (det  hele  Jordtilliggende  udgør  omtr.  115  Tdr,  Ld., 
113/4  Tdr.  Hrtk.)  og  en  Produktion  (aarl.  omtr.  125,000  Al.  til  Værdi  af  o.  550,000  Kr., 
med  o.  120  Arbejdere),  som  foruden  i  Munderingsklæder  til  Hær  og  Flaade  bestaar 
i  Klæde    til   andre   Myndigheder   og   private,  samt  i  Hestedækkener  og  Sengetæpper. 

Ebherødgaard,  oprindelig  en  lille  Bondegaard,  blev  1661  skænket  af  Frederik  III 
til  Ærkebisp  Hans  Svane,  der  anvendte  meget  paa  Fiskeriet  i  de  nu  udtørrede  Skovrød 
og  Ebberød  Søer  og  i  det  hele  gjorde  meget  for  Ejendommen,  bl.  a.  har  han  plantet 
den  store  Lindeallé,  der  endnu  fører  op  til  Gaarden.  Efter  hans  Død  (1668)  gik  Gaarden 
over  til  hans  Datter,  Søster  Svane,  og  derved  til  hendes  anden  Mand,  Biskop  Hans 
Bagger,  der  fortsatte  Svigerfaderens  Arbejder  med  Hensyn  til  Fiskeriet ;  1707  tilbage- 
købte Kongen  Ebberød  af  li^nken  og  overdrog  den  til  Dronning  Louise,  som  forenede 
den  med  Hørsholm  Gods ;  Sophie  Magdalene  henlagde  sit  Stutteri  hertil,  men  det  ned- 
lagdes 1749,  og  Gaarden  solgtes  1759  til  Forfatteren  Erik  Pontoppidan,  som  dog  allerede 


*)  Paa  en  Tavle  læses:  „Vincula  Svecica.  Dette  er  af  det  svenske  Fængsel,  som  Hr.  Henr. 
Gerner,  Sognepræst  til  Birkerød  Sogn,  haver  baaret  paa  Haand  og  Fod  for  sit  Fædreneland, 
udi  18  Uger  Nat  og  Dag  Anno  1659  og  1660,  der  han  sad  fangen  paa  Kronborgs  og  Helsing- 
borgs Slotter  udi  43  Uger".  Mærkeligt  nok  havde  Gerner  Ret  til  Krohold  i  Birkerød  indtil 
1679;  1690  blev  han  Provst  i  Lynge-Kronb.  Herred.  —  Af  andre  Præster  her  kan  nævnes  Jens 
Hermansen  (f  1657),  der  blev  Stamfader  til  den  bekendte  Birkerodske  Slægt,  og  over  hvem 
der  findes  et  Epitafium  og  en  Ligsten  i  Kirken;  ligeledes  Professor  C.  J.  Heise  (Sogne- 
præst 1831 — 56),  over  hvem  der  findes  en  Gravsten  paa  Kirkegaarden. 


12 


Frederiksborar  Amt. 


1763  igen  aihændede  den  til  Gehejmeraad,  Greve  Otto  Manderup  Rantzau;  hans 
Enke  solgte  den  1779  til  Kaptejn  G.  A.  Thaae,  som  kort  efter  afstod  en  stor  Del  af 
Ejendommen  (o.  180  Tdr.  Ld.)  til  Kronen  til  Indlemmelse  i  Rude  Skov,  og  fra  nu  af 
var  den  sunken  ned  til  en  almindelig  Bondegaard,  indtil  gi.  Bakkehus  købte  den  1890 
for  50,000  Kr.  og  indrettede  den  som  en  Filial  til  Arbejds-  og  Plejeanstalt  for 
aandssvage.  Gaardens  Tilliggende  er  omtr.  100  Tdr.  Ld.  (10  Tdr.  Hrtk.),  hvoraf  14 
Skov  og  4  Have ;  Bygningerne  (opf.  efter  Tegn.  af  G.  Wittrock)  stode  færdige  Sommeren 
1892;  der  er  Plads  til  400  Alumner  (Marts  1895  var  der  384  Alumner). 

Ved  Kroen  i  Birkerød  findes  en  60  F.  høj  smaabladet  Elm  med  en  Stamme,  der 
er  14  F.  i  Omfang.  I  Rude  Skov  er  der  en  104  F.  høj  Rødgran  (ved  Skovfogedh.), 
en  75  F.  høj  Kastanie,  10  F.  i  Omf.,  og  ved  Skovløberh.  en  60  F.  høj  Eg  („Paradiset"), 
14  F.  7  T.  i  Omf. 

(Litt.  „Birkerød  Sogn",  S.  288 — 311,  i  C.  Christensen,  Hørsholms  Hist.). 

Hørsholm  Sogn  omgives  af  Karlebo  og  Birkerød  S.,  Kbh.  Amt.  (Søllerød 
S.)  og  Øresund.  Flækken  Hørsholm  ved  Sognets  Vestgrænse  ligger  ved 
Hovedvejen,  henved  3  Mil  N.  for  Kbh.  og  2^/^  Mil  S.  for  Helsingør.  Jor- 
derne ere  ret  gode,  dog  mest  sandmuldede ;  den  nordl.  Del  temmelig  bakket. 
Statsskovene  Folehave  og  Rungsted  Hegn  høre  til  Hørsholm  Skovdistr. ;  den 
østl.  Del  af  Rungstedskov  hører  til  Rungstedgd. 


Ebberødgaard  Aandssvageanstalt. 


Fladeindholdet  var  ^%  1888:  2248  Tdr  Ld.,  hvoraf  875  Tdr.  var  besaaet  (med 
Hvede  2,  Rug  184,  Byg  221,  Havre  247,  Blandsæd  til  Modenh.  85,  til  Grøntfoder  37, 
Kartofler  34,  andre  Rodfrugter  45,  Spergel  og  Lupiner  16),  medens  der  henlaa  til  Af- 
græsn.  221,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  441,  Have  86,  Skov  531,  Moser  og  Kær  24, 
Byggegr.  21  og  Hegn  og  Veje  45  Tdr.  Kreaturh.  1893:  207  Heste,  635  Stk. 
Hornkv.  (deraf  459  Køer),  99  Faar,  264  Svin  og  23  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  i/^  1885:  214  ^/g  Tdr.  Der  var  8  Selvejergaarde  med 
397/g,  23  Arvefæstegaarde  med  145,  84  Huse  med  7  Tdr.  Hrtk.  Af  Gaardene 
vare  4  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  118  Td.).  Befolkningen,  1/2  1890:  1243  (1801: 
1068,  1840:  1549,  1860:  1577,  1880:  1250),  boede  i  161  Gaarde  og  Huse  og  for- 
deltes efter  Erhverv  saaledes:  129  levede  af  immat.  Virksomhed,  310  af  Jordbr.,  49 
af  Gartneri,  76  af  Fiskeri,  305  af  Industri,  158  af  Handel,  175  af  Søfart,  39  af  andre 
Erhv.  og  2  vare  under  Fattigv,  Foruden  Jordbrug  har  altsaa  Fiskeri  og  Søfart  nogen 
Betydning;  den  Handel  og  Industri,  der  er,  falder  mest  paa  Hørsholm  By. 

I  Sognet:  Hørsholm,  en  velbygget  købstadlignende  Flække  med  ^/g 
1890:  75  Gaarde  og  Huse  og  670  Indb.  (1801:  501,  1840:  623,  1860: 
635,  1880:  645)  og  en  Del  næringsdrivende,  saaledes  en  større  og  en  mindre 
Klædefabrik,  et  Garveri,  et  Bogtrykkeri,  flere  Købmandsforretninger,  et  Gæst- 
giveri, desuden  to  store  Planteskoler,  der  drives  paa  Gaarde,  som  ere  for- 
pagtede fra  Staten  dels  i  Slotshaven,  dels  i  Folehave  Skov,  m.  m.  Flækkens 
Bygninger    ere    indtagne   under   Købstædernes   Brandforsikring   (Apr.    1895 


13 
X! 


O 


CD 
T3 


en 


o 

® 


74 


Frederiksborg  Amt. 


var  Forsikringssummen  1,086,701  Kr. ;  Antal  af  Forsikringer  48).  Af  offent- 
lige Bygninger  mærkes  Kirken  (se  S.  77)  og  Hørsholms  Birks  Ting- og 
Arresthus  (opf.    1848)  med  Retslokaler,  Kontorlokaler  for  Birkedommeren 


Den  store  Sal  i  Hørsholm  Slot.     Rekonstr.  efter  Thurah. 


og  Arrester  for  10  Arrestanter.  Hørsholm  er  Bolig  for  Birkedommeren  i 
Hørsholm  Birk  og  Distriktslægen  for  Hørsholm  Distr.,  har  Filial  for  Frdborg. 
Amtstuedistr.,    Skole,    priv.  Realskole  for  Drenge  og  Piger,  priv.  Pigeskole, 


Lynge-Kronborg  Herred.  —  Hørsholm  Sogn. 


75 


Apotek,  Post-  og  Telegrafkontor  (en  Postmester),  Telefonforb.  med  Helsingør 
og  er  Sæde  for  „Hørsholm  Distrikts  økonomiske  Selskabs  Spare-  og  Laane- 
kasse"  (opr.  -^^  1862:  ^Vs  1^94  var  Sparernes  Tilgodehavende  239,244  Kr., 
Rentefoden  3V2  pCt. ,  Reservefonden  24,691  Kr.,  Antal  af  Konti  855).  I 
Hørsholm  holdes  2  aarlige  Markeder  (April  og  Okt.)  med  Heste,  Kvæg, 
Landbrugs-  og  Husflidsprodukter, 

Desuden  i  Sognet  Byerne:  jRungs fed  Fiskerleje  med  Asyl,  Kro,  Told- 
kontrolsted, Stat.  for  1.  sjæll.  Kystpolitidistr;  Valler  ød  \  Mikkelborg  Huse; 
Smidstrup. 

Gaarde  over  12Tdr.  Hrtk.:  De  til  eet  Brug  ioxene&e  (jdids&e  Rungsted- 
lund^  Rungs tedgd.  og  Sømandshvile  (45  Tdr.  Hrtk.,  454  Tdr.  Ld.,  deraf  384 


Sophienberg  under  Chr.  VI  (efter  Thurah). 


Ager  og  Eng  og  70  Skov  [18  Tdr.  Ld.  er  dog  nu  gaaet  fra  til  Jærnbaneanl.] ; 
8  Huse;  til  Ejend.  hører  Rungsted  Kro  med  12  Tdr.  Ld.),  Kokkedal  {2^^ j ^ 
Tdr.  Hrtk.,  268  Tdr.  Ld.,  deraf  224  Ager  og  Eng,  44  Skov  og  Have), 
Smidstrupgd.  (16  Tdr.  Hrtk.,  160  Tdr.  Ld.,  deraf  10  Park  og  Have,  10  Eng; 
4  Tdr.  i  Birkerød  S.),  Folehavegd.  (16^/4  Tdr.  Hrtk.,  150  Tdr.  Ld.,  deraf 
148  Ager  og  Eng,  2  Skov;  4  Huse)  og  Gæstgivergaarden  i  Hørsholm  (12^4 
Tdr.  Hrtk.,  100  Tdr.  Ld.,  alt  Ager  og  Eng;  52  Tdr.  Ld.  i  Birkerød  S.). 
Af  andre  Gaarde  osv.  mærkes:  Sophienberg,  Ldst.  Bakkehave,  Valler ødhus 
og  Fredhjem. 

Hørsholm  S.  udgør  een  Sognekommune,  hører  under  Hørsholm  Birks 
Jurisdiktion,  Frdb.  Amtstue-  og  Hørsholm  Lægedistr.,  2.  Landstingskr.,  Frdb. 
Amts  2.  Folketingskr.,  og  1.  Udskrivningskr'.  97  Lægd.  Kirken  ejes  af 
Staten.    (I  gejstl.  Hens.  hører  Usserød  Værk  til  Hørsholm  S.). 


76 


Frederiksborg  Amt. 


^Hyringsholm^'-  (ogsaa  skrevet  „Hyrnix-",  „Hørringsholm"  m.  m,)  tilhørte  1305 
Kong  Erik  Menveds  bekendte  Drost  Jon  Litle,  der  døde  her  ^/g  1307.  Efter  ham 
arvede  hans  Datter,  Fru  Cecilie  Hr,  Toke  Jurissøns  Gaarden.  Af  senere  Ejere 
kendes  Hr.  Niels  Eriksen  (Saltensee)  1343,  hans  Datter  Cecilie,  g.  m.  Hr.  Niels 
Knudsen  (Manderup),  og  Søn  Erik  Nielsen,  f  1377,  derefter  en  anden  Datter,  Eline 
Nielsdatter,  g.  m.  Hr.  Bent  Biug  af  Slægten  Grubbe,  der  1391  solgte  Hørringsholm 
til  Dronning  Margrethe.  Gaarden  forblev  nu  i  Kronens  Eje  og  var  vistnok  i  Reglen 
underlagt  Kjøbenhavn  eller  Krogen  Slot;  dog  nævnes  1506 — 9  en  Væbner  Ove 
Pedersen  af  Hyrningsholm  (vistnok  den  samme,  der  nævnes  i  Sjælsmark,  S.  70)  og 
1511  en  Fru  Drude  af  Hyrningsholm.  Frederik  I  forlenede  Biskop  Lage  Urne  med 
Hørsholm;  1567 — 71  var  den  selvstændigt  Len  under  Kongens  Jægermester  Borkard 
Pappenheim,  men  forenedes  saa  med  Frederiksborg.  Senere  hørte  „Hirschholm"  til 
Corfitz  Ulfeldts  Forleninger,  men  han  maatte  fraskrive  sig  den  1661  for  at  faa  sin 
Frihed.  Kort  efter  skænkede  Frederik  III  denne  Ejendom  tillige  med  Ibstrup  (Jægers- 
borg), Dronninggaard,  Østrup  og  Ebbekjøb  (se  S.  60)  til  sin  Dronning  Sophie  Amalie, 
efter  hvis  Død  (1685)  Hørsholm  ejedes  af  Christian  V,  som  dog  vist  ikke  har  benyttet 
det  til  Bolig,  hvorimod  hans  yngste  Søn,  Vilhelm,  maaske  har  boet  der  en  Tid. 
Frederik  IV  oprettede  Hørsholm  med  underliggende  Sogne,  Karlebo,  Blovstrød  og 
Birkerød,  til  Livgeding  for  Dronning  Louise.  Efter  hendes  Død  (1721)  gav  Kongen 
„Hirtzholm"  til  Kronprinsen,  senere  Christian  VI,  som  '^/g  s.  A.  blev  gift  med  Sophie 
Magdalene  af  Brandenburg-Kulmbach,  og  dermed  begynder  et  nyt  Afsnit  for  Hørs- 
holm  eller,    som   det   efterhaanden   i  anden  Halvdel  af  17.  Aarh.  var  blevet  Mode  at 

kalde  det,  Hirschholm.  Det  gamle  Slot, 
som  det  stod,  da  Christian  VI  fik  det, 
stammede  maaske  fra  16.  Aarh.;  efter 
Krigen  1660,  i  hvilken  det  havde  lidt 
meget,  lod  Sophie  Amalie  det  istand- 
sætte og  udvide;  det  bestod  da  af  to 
Huse  (det  røde  og  det  hvide  Hus), 
hvoraf  det  ene  havde  5  blytækkede 
Taarne;  under  Frederik  IV  tilbyggedes 
(1713)  den  store  Kornlade,  som  endnu 
staar  der.  Allerede  1722  som  Kronprins 
begyndte  Christian  VI  at  bygge  bl.  a. 
to  Sidefløje  (som  dog  sank  nogle  Aar 
efter)  og  en  ny  Bygning  mellem  Slottet 
og  Kirken;  men  de  egentlige  Nybyg- 
ninger skrive  sig  først  fra  den  Tid, 
da  han  1731  havde  overdraget  Sophie 
Magdalene  Slottet.  Under  Thurahs  Ledelse  fra  1733  føjedes  der  en  Pavillon  til  hver 
Ende  af  den  nye  Bygning,  der  byggedes  et  nyt  Slotskapel  osv.,  1737  endelig  bestemte 
man  sig  til  helt  at  nedbryde  de  gamle  Bygninger,  og  1739  stod  det  i  Rococostil  opførte 
nye  Slot  færdigt  i  Hovedsagen,  i  hvilken  Anledning  Kongen  og  Dronningen  foranstal- 
tede en  stor  Fest  14.  Maj  s.  A.  Ligeledes  gav  Kongen  ^v^^^  1739  Byen  Friheder 
og  Privilegier  som  Købstad  (stadfæstede  ^o^^  1753  og  flere  Gange  senere;  men  disse 
Privilegier  have  ofte  været  Genstand  for  Strid  og  Fortolkninger,  og  den  opnaaede 
aldrig  at  blive  anerkendt  som  virkelig  Købstad,  endskønt  der  ofte,  lige  til  den  sidste 
Tid,  har  været  Tale  om  det).  I  de  næste  Aar  foretoges  der  dog  endnu  flere  Arbejder, 
det  vigtigste  var  Forhøjelsen  af  Hovedbygningens  2.  Stokværk  1743 — 44.  Af  det 
Indre  fremhæves  den  store  Sal,  der  gik  gennem  begge  Stokværker  og  havde  et  om- 
løbende Galeri  i  2.  Stokværks  Højde,  Audiensgemakket,  Konseilgemakket  og  Kapellet, 
alle  prægtigt  udstyrede  med  Stukaturarbejde,  bl.  a.  af  Andreoli  og  Brenno,  indlagt 
Arbejde,  Forgyldning,  Malerier,  bl.  a.  af  Krock  og  J.  S.  Wahl,  osv. ;  i  den  store  Sal 
var  der  to  sorte  Marmorkaminer,  over  hvilke  fandtes  Christian  VI's  og  Sophie  Magda- 
lenes Billeder  i  fuld  Legemsstørrelse,  og  et  Springvand  midt  i  Salen;  Kapellet,  i  den 
ene  Hjørnepavillon,  havde  Kuppel,  fritstaaende  Piller  og  rigt  Billedhuggerarbejde  paa 
Alter,  Prædikestol,  Orgel  osv.  Midt  i  Slotsgaarden  stod  en  rigt  prydet  Fontæne  med 
mange  Figurer;  den  store  Have  var  prydet  med  Springvand,  Grotter,  Vaser,  Statuer, 
bl.  a.  af  D.  Gercken  og  Petzold,  m.  m.  Christian  VI  døde  paa  Hørsholm  ^\^  1746,  og 
Sophie  Magdalene  beholdt  Slottet  til  sin  Død  (1770),  hvorefter  det  faldt  tilbage  til 
Kronen.  Der  blev  nu  Liv  paa  Slottet,  idet  det  nye  Hof  med  Caroline  Mathilde  og 
Struensce   i  Spidsen   drog  herind  ^/g  s.  A. ;   en  stor  Del  af  Struensees  Kabinetsordrer 


Sophienberg  1895. 


Lynge-Kronborg  Herred.  —  Korsholm  Sogn.  77 

ere  udstedte  herfra,  og  Slottet  var  Skuepladsen  for  glimrende  Fester,  ogsaa  for  alvor- 
ligere Begivenheder,  som  da  Dronningen  fødte  Louise  Augusta  '^/^  1771,  og  da  de 
norske  Matroser  droge  til  Hørsholm  ^^/g  s.  A.,  medens  Hoffet,  der  var  advaret,  midler- 
tidig var  draget  til  Sophienberg;  30.  Nov.  1771  forlod  Hoffet  Slottet,  og  fra  den 
Dag  stod  det  saa  at  sige  ode.  Allerede  Guldberg  fremkom  med  Forslag  om  Slottets 
Nedbrydelse,  og  vel  blev  der  taget  fat  paa  dets  Istandsættelse  lige  efter  1772,  men 
den  standsede  snart  saa  godt  som  helt,  saa  at  Bygningen  forfaldt;  militær  Indkvar- 
tering fremskyndede  Ødelæggelsen;  og  da  Istandsættelsen  endelig  vilde  blive  for  kostbar, 
medens  Nedriveisen  vilde  bringe  fornødent  Materiale  til  Christiansborg  Slot,  blev 
Hovedbygningen  nedbrudt  1810 — 12.  Paa  Tomten,  der  er  omgiven  af  til  Dels  ud- 
tørrede og  tilgroede  Grave  og  nogle  af  de  store  prægtige  Linde-  og  Kastaniealleer 
(Søen  er  udlagt  til  Eng  og  Planteskole,  en  Del  af  Slotshaven  blev  allerede  1794 
udlagt  til  Planteskole),  staar  nu  Byens  Kirke  (se  ndfr.).  Derimod  ere  Sidebygningerne 
(„Domestikhuset",  Stalde,  Lader  m.  m.)  blevne  staaende.  —  Ligeledes  findes  der  en 
Støtte,  „Stolbergmonumentet",  som  Sophie  Magdalene  lod  rejse  1766  til  Minde  om, 
at  hun  paa  Grev  Stolbergs  Forslag  1761  gav  Arvefæste  til  Bønderne  paa  Hørsholm 
Gods;  paa  Hundredaarsdagen,  ^^/g  1861,  holdtes  en  stor  Fest  paa  Hørsholm;  Monu- 
mentet, som  var  forfaldent,  er  blevet  fornyet  1895,  nøjagtigt  som  det  ældre.  Man 
har  begyndt  i  Hørsholm  at  samle  de  arkitektoniske  Brudstykker  af  Slottet,  der  ere 
bevarede  i  Egnen;  flere  ere  anvendte  ved  en  Havegrotte  paa  Hørsholms  Aas;  i  Gaarden 
til  en  Ejendom  i  Hørsholm  staar  en  fra  Slottet  stammende  Brønd.  Ved  Hørsholm 
findes  flere  sjældne  Træer,  saaledes  flere  Eksempl.  af  Thuja  occidentalis  (amerik. 
Livstræ),  hvoraf  et  er  48  F.  højt,  og,  i  Planteskolen,  en  50  F.  høj  Tsuga  Canadensis, 
8  Fod  i  Omfang,  en  65  F.  høj  Pinus  Laricio  (østr.  Fyr),  8  Fod  10  T.  i  Omf.,  en 
76  F.   høj  Rødeg  og  et  35  F.  højt  Cerasus  Mahaleb  (Weichseltræ),  6  F.  6  T.  i  Omf. 

Hørsholm  Sogn,  der  tidligere  hørte  til  Birkerød  S,,  blev  ved  Reskr.  af  ^/g  1790  et 
eget  Præstekald.  Beboerne  havde  fra  den  Tid,  Slottet  ophørte  at  være  Residens, 
søgt  Birkerød  Kirke  ligesom  tidligere;  men  fra  1784  blev  det  paalagt  Sognepræsten 
i  Søllerød  at  prædike  i  Slotskirken,  og  denne  blev  ogsaa  benyttet  efter  1790  lige  til 
1816,  idet  det  var  blevet  bestemt,  at  den  skulde  blive  staaende,  da  Slottet  nedbrødes. 
Men  det  Aar  var  den  saa  brøstfældig,  at  den  maatte  lukkes  og  en  af  Arbejdsstuerne 
paa  Brønsholmsdals  Fabrik  ben5^ttes,  indtil  en  ny,  i  den  tidligere  Slotsgaard  af  Konfe- 
rensraad  C.  F.  Hansen  opført  Kirke  („Frue  Kirke  i  Miniatur")  var  færdig  1822; 
Altertavlen  er  et  i  Kornichen  indmuret  Gibsrelief:  Christus  indstifter  Nadveren;  i  Skibet 
hænger  en  Korvet  med  Indskr.  „Sømændenes  Minde  af  Rungsted".  — •  Paa  Kirke- 
gaarden,  S.  0.  for  Byen,  er  jordet  Digteren  Thom.  Thaarup  (f  1821),  der  tilbragte 
sine  sidste  Dage  paa  en  lille  Gaard  (Sophiehøj)  i  Smidstrup;  ligeledes  Mindesmærke 
for  faldne  Krigere  i  de  to  slesvigske  Krige.  —  I  Folehave  Skov  er  Overførster 
V.  Linstov/  (f  1823)  begravet;  paa  Graven  en  Sten  med  Indskrift,  omgiven  af  en 
Plantning. 

Sophienberg  var  tidligere  et  kgl.  Slot,  som  Sophie  Magdalene  lod  Niels  Eigtved 
opføre  1744  i  2  Stokværk  med  Kuppel  paa  Midten  og  Terrasser  foran  Slottet  ud  mod 
Havet.  Efter  1772  havde  Arveprins  Frederik  det  som  Sommerresidens;  1793  blev 
det  solgt  til  en  Privatmand,  Kancelliraad  Neergaard,  der  atter  1797  solgte  det  til 
Arnoldus  Falkenskjold,  Sæby gaards  hidtidige  Ejer  (f  1819).  Senere  forfaldt  Bygningen, 
og  kun  det  nederste  Stokværk  i  o.  ^/g  af  Bygningens  oprindelige  Længde  er  blevet 
staaende.  Fra  1884  til  1890  benyttedes  det  til  et  Hvile-  og  Rekreationshjem  for  Kvinder 
(nu  flyttet  til  „Søvang"  i  Sletten,  se  S.  60). 

Rungsted  („Runæstigh«,  „Runsti")  er  et  meget  gammelt  Fiskerleje,  hvor  der  allerede 
i  Christian  II's  Tid  var  en  privilegeret  Kro ;  1613  gav  Christian  IV  en  vis  Willum  Carram 
eller  Carrom  Brev  paa  Kroen ;  i  Slutningen  af  17.  Aarh.  var  den  tillige  med  Nivaa  og 
Vedbæk  Kro  m.  m.  i  Hænderne  paa  Toldforvalter,  Kammerraad,  senere  Justitsraad, 
Hans  Jak.  Søbøtker,  som  paa  Grund  af  Uredelighed  1703  maatte  sælge  sine  Ejendomme 
til  Kronen,  hvorefter  Rungsted  forenedes  med  Dronning  Louises  Livgeding,  Hørsholm 
Gods.  Denne  beboede  undertiden  Rungstedgaard  („Runstedt  Høj"),  naar  hun  besøgte 
Godset,  men  ellers  var  det  af  og  til  beboet  af  Hoffunktionærer,  medens  Kroen  bort- 
forpagtedes (fra  1705)  til  Matthias  Frigast.  Ved  Gavebrev  af  Dronning  Sophie  Magda- 
lene, der  havde  faaet  Hørsholm  Gods  (se  S.  76),  fik  1750  Hof  bygmester  Eigtved  Rung- 
stedgaard; hans  Enke  solgte  den  1766  til  Grev  Chr.  G.  Stolbergs  Enke,  hvorefter  den 
vedblev  at  være  i  Privatmænds  Eje.  Med  Rungstedgaard  forenedes  1849  de  to  andre 
Ejendomme  Sømandshvile  og  Rungstedlundy  hvilken  sidste  er  den  oprindelige  Rung- 
sted Kro,   som  Sophie  Magdalene   solgte    1763   med   store  Privilegier,   der  nu   i  det 


78 


Frederiksborg  Amt. 


væsentligste  ere  afløste.  I  den  mod  Stranden  vendende  Sidemur  af  Rungstedlund 
skælnes  tydelig  den  tilmurede  Indkørselsport  lige  til  Staplerne,  der  ikke  ere  udtagne.  — 
Sommeren  1700  var  Rungsted  en  kort  Tid  besat  af  svenske  Tropper.  Til  Minde 
om  Digteren  Joh.  Ewald,  der  1773 — 75  boede  i  Rungsted  Kro  (altsaa  nu  Rungsted- 
lund), er  der  1876  paa  den  saakaldte  Ewalds  Høj  af  Rungstedlunds  dav.  Ejer,  C.  M. 
Brochner,  rejst  en  Mindestøtte  (af  poleret  Granit,  med  Indskrift  og  Portrætmedaillon ; 
det  første  Minde,  der  rejstes  i  Beg.  af  19.  Aarh.  var  en  simpel  Granitsten  med  Navn). 
Kokkedal,  der  bl.  andre  Ejere  har  haft  Gehejmeraad,  Grev.  Chr.  Aug.  Berckentin 
1746 — 58  og  efter  hans  Død  Datteren  Louise  v.  Plessen,  har  1865  faaet  en  ny 
Hovedbygning.,  opf.  i  Renæssancestil  efter  Tegn.  af  C.  V.  Nielsen.  —  Smidstrup gaard, 


Smidstrup. 


hvis  Hovedbygn.  er  opført  1866  efter  Tegn.  af  C.  V.  Nielsen,  er  (1888)  købt  af  Kong 
Georg  af  Grækenland.  —  I  Folehave  Skov  findes  en  Langdysse  og  mange,  mere  eller 
mindre  forstyrrede  Jordhøje. 

(Litt.    C.  Christensen,  Hørsholms  Hist.  fra  1305  til  187v5,  Kbh.  1879). 


Holbo  Herred. 

Sogne: 

Esbønderups  S.  "jg.  —  Nøddebo,  S.  82.  —  Søborg,  S.  84.  —  Gilleleje,  S.  8y.  — 
Græsted,  S,  88,  —  Maarum,  S.  8g.  —  Helsinge,  S.  go.  -—  Valby,  S.  gi.  —  Blis- 
trup, S.  g2.  —  Vejby,  S.  gs.  —   Tibirke,  S.  gj.  —  Ramløse,  S.  97.  —  Annisse,  S.  g8. 


ette  Herred,  der  er  Amtets  nordligste 
og  det  største  i  Amtet  næst  efter  Lynge- 
Kronborg  Herred,  begrænses  mod  N. 
af  Kattegattet  og  Sundet,  mod  0.  og 
S.  af  Lynge-Kronborg  og  Strø  Herreder, 
fra  hvilket  sidste  det  for  en  Del  skilles 
ved  Arre  Sø.  Den  største  Udstræk- 
ning fra  V.  til  0.  er  o.  3V4,  fra  N.  til  S.  2^/^ 
Mil.  Det  er  især  i  den  sydøstlige  Del  rigt  paa 
Skove;  ligeledes  har  det  flere  større  Moser;  den 
vestlige  Del  af  Esrom  Sø  og  den  nordøstlige  Del  af 
Arre  Sø  hører  til  det.  Dets  Frugtbarhed  er  ikke 
stor,  idet  der  ligesom  i  Lynge-Kronborg  H.  gaar 
12^^/4  Tdr.  Ld.  i  Gennemsnit  paa  1  Td.  Hrtk. 
Ved  Matrikuleringen  er  Herredets  Fladeind- 
hold ansat  til  52,577  Tdr.  Ld.  (5,26  D  Mil., 
-8 9, g  □  Km.);  men  desuden  er  der  et  ikke 
ringe  Søareal  (henv.  4000  Tdr.  Ld.).  Ager  og 
Engs  Hartkorn  samt  det  halv.  Skovskyldshrtk. 
udgjorde  Vi  1885  3143  Tdr.  Folketallet  var  V2  1^90  13,519(1801: 
7908,  1840:  11,334,  1860:  13,208,1880:  14,252).  Det  danner  i  gejstl. 
Henseende  sammen  med  Strø  H.  eet  Provsti,  til  hvilket  ogsaa  Gjørløse  S. 
(Anneks  til  Skjævinge  i  Strø  H.)  i  Lynge-Frederiksborg  H.  hører. 

Holbo  H.  var  oprindel.  en  Del  af  Strø  Herred,  der  paa  Grund  af  sin  afsides  Be- 
liggenhed kaldtes  „Holm"  og  dets  Beboere  „Holmboer".  Da  det,  vist  i  sidste  Halvdel 
af  13.  Aarh.,  oprettedes  til  et  særligt  Retsomraade,  kaldtes  det  „Holmbo"  Herred; 
1400  havde  det  Herredsting  i  Valby. 


Esbønderup  Sogn  begrænses  mod  N.  af  Sundet  og  omgives  af  Søborg, 
Græsted,  Maarum  og  Nøddebo  S.,  Esrom  Sø  og  Lynge-Kronborg  H.  (Horn- 
bæk S.).  Kirken  midt  i  Sognet  henved  2  Mil  N.  for  Hillerød,  2  M.  v.  for 
Helsingør.  Jorderne  ere  for  største  Delen  lette  undt.  mod  N.  ved  Dron- 
ningmølle  og   mod   S.   ved   Esrom.     Henved   to   Tredjedele   af  Sognet   ere 


80  Frederiksborg  Amt. 

dækkede  med  Skov,  nemlig  Grib  Skov,  Landets  største  sluttede  Skov,  omtr. 
8000,  med  tilliggende  Skove  10,000  Tdr.  Ld.  (3.,  4.,  5.  og  6.  Kronb.  Skov- 
distr.).  I  Gribskov  Multebjærg,  286  F.  (90 M.).  Esrom  Kanal %q3.x  gennem  den 
sydl.  Halvdel  af  Sognet,  medens  den  mod  N.  danner  Grænsen  mod  Søborg  S. 

Fladeindh.  var  %  1888:  12,520  Tdr.  Ld.;  heraf  var  besaaet  2272  Tdr.  (med 
Hvede  38,  Rug  422,  Byg  451,  Havre  755,  Blands.  til  Modenh.  231,  til  Grøntfoder  34, 
Kartofler  116,  andre  Rodfrugter  117,  Spergel  og  Lupiner  93),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsn.  608,  Høslæt,  Brak,  Eng  osv.  1356,  Have  49,  Skov  8036,  Moser  og  Kær  5o, 
Byggegrunde  51  og  Hegn  og  Veje  91  Tdr.  Kreaturh.  1893:  425  Heste,  1597  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  996  Køer),  645  Faar,  1068  Svin,  64  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og 
halv.  Skovskyldshrtk.  var  i/^  85:  404 V2  Tdr.  Der  var  25  Selvejergaarde  med  113,  35 
Arvefæstegd.  med  148,  175  Huse  med  44^/2  Tdr.  Hrtk.,  og  30  jordløse  Huse.  Af 
Gaardene  vare  2  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  61  ^/g  Tdr.).  Befolkningen,  V2  90:  1577 
(1801:  913,  1840:  1226,  1860:  1480,  1880:  1677),  boede  i  278  Gaarde  og  Huse 
og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  174  levede  af  immat.  Virksomh.,  739  af  Jordbr., 
8  af  Fiskeri,  230  af  Industri,  83  af  Handel,  211  af  andre  Erhv.,  62  af  deres  Midler, 
og   70  vare   under  Fattigv.    Foruden  Agerbrug   er  Skovarbejde  m.  m.  af  Betydning. 

I  Sognet  ligge  Byerne:  Esbønderup  (gammel  Form  Esbjørnthorp, 
Esbernthorp)  med  Kirke,  Præstegaard,  Skole,  Sygehus  for  Tikjøb,  Horn- 
bæk og  Hellebæk  Sogne  og  Kronb,  vestre  Birk  med  Undt.  af  Tibirke, 
Ramløse  og  Annisse  S.  (41  Senge),  Apotek,  Lægebolig.  Saltrup  med 
Jærnbanestation ;  Haregab  ;  Villingerød  med  Skole ;  Villingebæk  Fiskerleje ; 
Esrom  med  Skole,  Mølle,  Bageri,  Bryggeri,  Kro,  Fællesmejeri  (Esromgd.) 
og  Bygningen  Esrom  Kloster,  hvori  der  er  Bolig  og  Lokaler  for  Filialbesty- 
reren under  Frdb.  Amtstuedistr. 

Gaarde  over  12  Tdr.  Hrtk.:  Esromgd.  (48^4  Tdr.  Hrtk.,  603  Tdr.  Ld., 
deraf  Ager  513,  Eng  80,  Plantning  10;  6  Huse).  Af  andre  Gaarde  osv.: 
det  smukt  behggende  Sølyst  ved  Esrom  Søs  Nordkyst  og  ved  Esrom  Kanals 
Beg.,  og  Dronningmølle  med  ML,  Bageri  og  Købmandshandel,  ved  Esrom 
Kanals  Udløb ;  Vogstrup  (Voxtrup),  Øverupgd.,  Thorshøjgd.,  Hindshovgd. 
(Hintsehov),  Nyvangsgd.,  Søgd.  og  Kassegd.\  Nyhegn,  Thorup  og  Pælehus, 
Skovfogedboliger,   Storkevad  Jærnbaneholdepl. 

Esbønderup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Nøddebo, 
hører  under  Kronb.  vestre  Birks  Jurisdiktion  (Helsinge),  Kronb.  Amtstue- 
(Esrom)  og  Lægedistr.,  2.  Landstingskr.,  Frdb.  Amts  2.  Folketingskr.  og 
I.  Udskrivningskr.'    146.  Lægd.  Kirken  ejes  af  Tiendeejerne. 

Esbønderup  Kirke,  uden  Tvivl  en  af  de  ældste  paa  Egnen,  er  i  sin  oprindel.  Del, 
Langhuset  og  det  nærmeste  Stykke  af  Koret,  opført  i  Rundbuestil  af  Kampesten  og 
Sandsten,  de  sidste  uden  Tvivl  hidførte  fra  Skaane ;  i  den  senere  Middelalder  har  den 
faaet  indbygget  Murstenshvælvinger  og  modtaget  forskellige  Udvidelser  og  Tilsæt- 
ninger, saaledes  synes  den  oprindel.  Korrunding  at  have  maattet  vige  Pladsen  for  en 
firkantet  Forlængelse  i  Øst;  endnu  senere  (o.  1450)  er  et  Taarn  tilføjet  i  Vest;  i 
nyere  Tider  er  der  opført  en  større,  smagløs  Udbygning  ved  Skibets  nordre  Side. 
Altertavlen  er  et  Maleri  af  A.  Kiichler  (1841):  Marie  Bebudelse;  i  Aaret  1894 
fremdroges  og  opfriskedes  en  smuk,  malet  Dekoration  (vist  fra  14.  Aarh.)  paa  Korets 
Hvælving  saavel  som  en  Laurentiusfigur  ved  Siden  af  Korbuen  (L.  har  maaske  været 
Kirkens  Værnehelgen),  den  sidste  vist  endog  malet  efter  Reformationen.  Den  rigt 
udskaarne  og  farvesmykkede  Prædikestol  er  fra  Chr.  IV's  Tid.  Døbefonten,  af  Granit 
vist  fra  Kirkens  ældste  Dage.  I  Forhallen  under  Taarnet  en  mærkelig  Ligsten  med 
lat.  Indskr.  over  „Hr.  Mikael,  engang  Præst  paa  dette  Sted,  som  døde  i  Aaret  1330 
7,  Okt.*.     Klokke  fra  1406  (se  Kirkeh.  Saml,  2.  Bd.  S.  83,  85,  488). 

Esrom  Kloster  (o :  Engen  ved  Ese  eller  Æse  Sø,  hvad  den  kaldes  i  dgl.  Tale)  laa 
tæt  ved  Skov  og  Engdrag  ved  Esrom  Søs  nordre  Bred.  I  den  tidlige  Middelalder 
var  Egnen  her  bedækket  med  Skov;  kun  fra  N.  var  der  Adgang  langs  Afløbet  eller 
Fjorden  til  Søborg  Sø  og  derfra  til  Esrom  Søs  nordre  Bred.    Oprindelig  havde  Stedet 


Holbo  Herred.  —  Esbønderup  Sogn. 


1 


været  Krongods ;  men  den  for  Klostervæsenet  saa  ivrige  Ærkebiskop  Eskil  tilbyttede 
sig  det  af  Erik  Lam,  og  af  det  og  andet  nærliggende  Gods  stiftede  han  Esrom 
Kloster  for  Benediktinermunke,  hvornaar  vides  ikke ;  Klosteret  har  dog  allerede  været 


til    ved  Midten   af    12.  Aarh.,   idet  Pave  Eugenius  III 


29/ 


fl2 


1151    tog   det   i   sit   Værn. 


Kun  faa  Aar  var  Ordensregelen  imidlertid  Benediktinernes.  Under  et  Besøg  hos 
den  hellige  Bernhard  i  Clairvaux  udvirkede  Eskil,  at  der  herfra  kom  nogle  Munke  til 
Danmark,  og  vistnok  1153  blev  Esrom  et  Cistercienserkloster.  Dette  Datterforhold 
til  Clairvaux  i  Forbindelse  med,  at  Esrom,  selv  blev  Moder  til  flere  og  store  Cister- 
cienserklostre,  Sorø,  Vidskøl,  Guldholm,  Hilda  og  Colbaz  (de  to  sidste  i  Mecklenburg 
og  i  Pommern),  skaffede  det  megen  Anseelse;  desuden  erhvervede  det  mange  kgl. 
og  pavelige  Beskyttelsesbreve  og  Privilegier,  ligesom  det  ogsaa,  i  de  ældste  Tider  navnlig 
ved  Kongers  og  Prælaters  Gunst,  fik  meget  Jordegods ;  i  en  Jordebog  over  Klosterets 
Besiddelser  fra  1497  nævnes  saaledes  Indtægten  for  89  sjæll.  Ejendomme.  I  Kloster- 
kirken jordedes  Vald.  Atterdags  Dronning  Helvig,  som  døde  her,  i  hvilken  Anledning 


riM. 


Esrom  Kloster. 


Dronning  Margrethe  skænkede  nogle  Godser  i  Ods  Herred  til  Klosteret*),  og  tidligere 
vare  to  Tvillingsønner  af  Erik  Menved,  Mogens  og  Erik,  blevne  begravede  her. 
Enkelte  Trængselsaar  havde  Klosteret  dog;  1198  og  1204  ødelagdes  Bygningerne 
ved  Ildsvaade.  Med  det  nærliggende  Æbelholt  Kloster  havde  det  Tvistigheder,  bl.  a. 
om  nogle  Tiender  af  Tjæreby  Sogn,  og  i  Beg.  af  13.  Aarh.  synes  det,  som  om  Læg- 
folk fraranede  det  Godser.  Endelig  bilagdes  1 258  en  langvarig  Trætte  mellem  Esrom 
og  Doberan  Kloster  i  Mecklenburg  om,  hvem  Æren  for  Stiftelsen  af  Klosteret  Dargun  i 
Mecklenburg  tilkom,  til  Fordel  for  Doberan.  —  Foruden  ved  Opdyrkning  af  Jordstræk- 
ninger osv.  indlagde  Munkene  i  Esrom  sig  ogsaa  Fortjenester  ved  Krønikeskrivning, 
men  det  sj^nes  ogsaa,  som  om  den  strenge  Klostertugt  af  og  til  slappedes  med  den 
tiltagende  Rigdom.  Betegnende  i  saa  Henseende  er  det  velkendte  Broder  Rus-Sagn 
om  de  forføreriske  Bedrifter,  Djævelen  i  en  Munks  Skikkelse  udøvede  i  Klosteret  (se 
bl.  a.  Broder  Rus'  Hist.,  udg.  af  C.  Bruun,  Kbh.  1868).  Efter  Reformationen  bestod 
Esrom  endnu  en  Tid  lang;  1538  kom  det  tillige  med  andre  Cistercienserklostre  under 


*)  Margrethe  fik  1377  Pavens  Tilladelse  til  at  fere  hendes  Lig  til  Sor©;  men  denne  Plan  kom 
aldrig  til  Udførelse. 

Trap:  Danmark,  3.  Udg.    n.  6 


82  Frederiksborg  Amt. 

Abbeden  i  Sorø,  Henrik  Tornekrands'  Opsigt;  1559  sendtes  den  gamle  Abbed  til  Sorø 
for  der  at  forsørges,  og  3  Munke  flyttedes  andensteds  hen ;  dermed  opløstes  vel  Kloster- 
livet. 1565  skænkede  Fredr.  II  nogle  af  Esroms  Jorder  og  Grunde  til  St.  Olai  Kirke 
i  Helsingør,  og  faa  Aar  før  var  Klosterkirken  bleven  nedbrudt.  Ved  Rytterdistrik- 
ternes Oprettelse  under  Fredr.  IV  blev  Esrom  Bolig  for  Regimentsskriveren,  og  efter 
disses  Nedlæggelse  for  Amtsforvalteren ;  nu  afgiver  det  Lokaler  for  Filialen  af  Kronb. 
Amtstue  m.  m.  —  Ligesom  andre  Klostre  maa  Esrom  oprindelig  have  udgjort  et 
større,  firlænget  Bygningskompleks;  men  deraf  findes  nu  kun  en  ringe  Del  tilbage. 
Den  østre  Fløj  blev  nedbrudt  1881,  og  paa  Pladsen  rejstes  en  Staldlænge.  Kirken, 
som  sikkert  har  dannet  den  nordre  Fløj,  nedbrødes  o.  1560,  og  Stenene  brugtes  ved 
Opførelsen  af  Frederiksborg  Slot,  medens  Inventariet  spredtes  omkring*).  Hvornaar 
den  vestre  Fløj  er  forsvunden,  vides  ikke;  den  var  dog  ikke  til  o.  1670,  da  den  ikke 
findes  paa  Grundplanen  over  Klosteret  i  Resens  Atlas.  Tilbage  staar  nu  kun  den 
søndre  Fløj  (se  Billedet),  en  to  Stokværk  høj  Bygning  af  røde  Munkesten  med  en 
Række  smukke  Blindinger,  af  hvilke  de  fleste  ere  spids-  og  fladbuede,  medens  en- 
kelte ere  rundbuede  eller  have  en  tagformet  Afslutning.  I  en  af  de  med  Krydshvæl- 
vinger overdækkede  Kældere  findes  en  Bagerovn,  „Broder  Rus'  Kælder",  og  smstds. 
henstaar  en  Smedejærnsramme  til  en  Rist,  „Broder  Rus'- Rist".  —  Denne  søndre  Fløj 
hidrører  dog  ikke  fra  Klosterets  Stiftelsestid,  men  fra  den  senere  Middelalder,  og  den 
er  tilmed  ikke  bygget  i  een  Støbning.  Ældst  (fra  14.  Aarh.)  er  den  vestre  Del ;  sand- 
synligvis i  15.  Aarh.  er  den  bleven  udvidet  mod  Ost  med  et  nyt  Parti,  hvis  Mure 
dog  ikke  kom  til  at  gaa  i  Flugt  med  det  ældres,  men  stødte  sammen  med  disse  under 
en  stump  Vinkel.  Fra  Middelalderens  sidste  Tider  hidrører  endelig  den  mod  N.  frem- 
springende Halvtagsbygn.  Efter  Klosterets  Sekularisation  er  Fløjen  imidlertid  flere 
Gange  undergaaet  Forandringer,  saaledes  navnlig  1569  paa  Foranstaltning  af  Fredr.  II, 
samt  1697  og  1881-82.  —  Ved  nogle  i  Aarene  1879,  1893  og  1895  ved  Prof.  J.  Løffler 
og  J.  Kornerup  foretagne  Udgravninger  paa  Klosterets  Grund  er  der  fremdraget  en  Del 
Murlevninger,  ligesom  der  ogsaa  er  fundst  en  Del  af  de  for  den  ældre  Middelalder  karak- 
teristiske murede  Grave  med  tagformet  Dække.  Derimod  har  man  endnu  ikke  fundet 
Fundamenterne  af  Klosterkirken.  (Litt. :  O.  A^/V/j-^w,  Codex  Esromensis,  Kbh.  1 880-8 1 ; 
Kierulf,  Esrom  Klosters  og  Abbeders  Hist.,  Kbh.  1838;  Daugaard,  Om  de  danske 
Klostre,  S,  222;  J.  Korner  up, Minder  om  Cistercienserklosteret  i  Esrom,  i  Aarb.  for  Oldk. 
og  Hist,.  1879,  S.  1  og  S.  239,  og  om  Esroms  Forb.  med  Venden  osv.,  i  Aarb.  1881,  S.  1). 

Nogle  af  Esroms  Jorder  vare  i  sin  Tid  indlemmede  i  det  Frederiksborgske  Stutteri; 
dog  skal  der  allerede  tidligere  have  været  et  Stutteri  paa  Esrom  Ladegaard,  hvilket 
bestod  noget  ind  i  19.  Aarh.,  da  Gaarden  bortforpagtedes  og  senere,  ved  Midten  ai 
Aarh.,  solgtes  ved  Auktion  under  Navn  af  Esronigaard. 

Esrom  Kanal,  gravet  1802 — 5  under  Oberst  Reckes  Ledelse,  l^/'^  Mil  lang,  an- 
lagdes for  at  lette  Brændetransporten  fra  de  kgl.  Skove;  Transporten  foregik  ved 
Pramme,  som  bleve  trukne  af  Heste,  og  paa  Midten  af  Kanalen,  hvis  nordl.  Halvdel 
ligger  16  F.  lavere  end  den  sydl.,  var  der  i  Stedet  for  Sluse  anbragt  en  Skraaplan,  ad 
hvilken  Brændet  gled  ned.  Efter  at  Banen  til  Hillerød  (og  derfra  til  Græsted)  er  aabnet, 
bruges  Kanalen  imidlertid  ikke  mere  (ved  Lov  af  ^^/^  1873  bemyndigedes  Finansmin.  til 
at  nedlægge  Brændetransporten  og  afhænde  den  nederste  Del  af  Kanalen  til  et  Interessent- 
skab),  og   nu    tjener  den  kun  til  at  bringe  det  overflødige  Vand  fra  Søen  til  Havet. 

Grib  Skov  (om  Størrelsen  se  S.  79)  har  en  meget  forskelligartet  Bevoksning,  hvad 
der  bidrager  til  dens  skønne,  afvekslende  Udseende ;  den  har  en  betydelig  Vildtbestand. 
I  Grib  Skov  findes  flere  Oldtidslevninger,  saaledes  to  Gangbygninger  og  2  forstyrrede 
Gravkamre;  hvis  den  saakaldte  „Borg"  ved  Burre  Sø,  hvor  Fr.  VII  har  foretaget  Grav- 
ninger, skulde  være  en  Befæstning,  gaar  den  efter  Anlæggets  Art  tilbage  til  en  tidlig, 
snarest  forhistorisk  Tid.  I  den  Del  af  Skoven,  der  horer  til  Esbønderup  S.,  staar  en 
78  F.  høj  Ælm,   19  F.  6  T.  i  Omf.  („den  store  Sal"). 

I  Esbønderup  boede  1496  en  Væbner  Peter  Litle, 


*)  Kirken  stod  endnu  1559,  hvad  der  fremgaar  af  et  Brev  af  24/^^  1559,  hvorved  Borgerne  i 
Helsingør  faa  den  Altertavle,  som  henstaar  paa  Højalteret  i  Esrom,  til  deres  Bykirke  (o :  Olai 
Kirke);  Nybygningerne  paa  Frederiksborg  paabegyndtes  1561;  mellem  disse  to  Tidspunkter  er 
altsaa  Kirkéns  Nedriveise  foregaaet  I  Holme-Olstrup  Kirke  ved  Næstved  fandtes  et  Alterskab 
fra  Esrom,  der  nu  i  meget  beskadiget  Tilstand  er  havnet  paa  Holmegaard  ved  Næstved.  Ifølge 
Sagnet  skal  Dronning  Helvigs  Gravmonument  (efter  en  mangelfuld  Beskrivelse  en  af  Træ 
udskaarcn  hvilende  Figur)  være  fort  til  Søborg  Kirkegaard.  En  prægtig  Abbedstol  flyttedes 
forst  til  St.  Olai  Kirke  i  Helsingør,  men  er  derfra  kommen  i  Nationalmuseets  Eje.  Endelig 
synes  to  Klokker,  som  tilintetgjordes  ved  Frederiksborg  Slots  Brand  1859,  ogsaa  at  have  været 
fra  Esrom  (se  ogsaa  under  Nøddebo  Kirke). 


Holbo  Herred.  —  Esbønderup  og  Nøddebo  Sogne.  83 

Nøddebo  Sogn,  Anneks  til  Esbønderup  S.,  omgivet  af  dette  og  Esrom 
Sø  samt  Lynge-Kronborg  Herred  (Grønholt  S.)  og  Lynge-Frederiksborg  H. 
(Frederiksb.  Slotssogn) ;  Kirken  o.  ^j^  Mil  N.  0.  for  Hillerød.  Jorderne  ere 
gennemgaaende  sandmuldede.  Over  Halvdelen  Skov,  noget  af  Grib  Skov 
(heri  Fruebjærg,  207  F.,   65  M.),  Stenholt  Vang,  Nøddebo  Holt. 

Fladeindhold  var  %  88:  1739Tdr.  Ld.;  heraf  var  besaaet :  431  Tdr.  (med  Hvede 
6,  Rug  87,  Byg  93,  Havre  134,  Blandsæd  til  Modenh.  34,  til  Grøntfoder  9,  Kartofler  45, 
andre  Rodfr.  8),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  128,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  201, 
Have  22,  Skov  926,  Moser  og  Kær  1 1 ,  Byggegr.  1 3,  Hegn  og  Veje  5  Tdr.  Kreaturhold 
1893:  84  Heste,  249  Stkr.  Hornkv.  (deraf  146  Køer),  59  Faar,  121  Svin  og  7  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  ^^  ^-  62^/4  Tdr.  Der  var  5 
Selvejergaarde  med  16,  7  Arvefæstegd.  med  20 '/j*  53  Huse  med  12^4  Tdr.  Hrtk.  og 
12  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2^-  5^1  (1801:  267,  1840:  459,  1860:  536, 
1880:  603),  boede  i  101  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  123 
levede  af  immat.  Virksomhed,  115  af  Jordbrug,  133  af  Industri,  (24  af  Teglbr.,  49 
af  Blegeri  og  Vaskeri),  41  af  Handel,  116  af  andre  Erhv,,  18  af  deres  Midler,  og  25 
vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Nøddebo,  smukt  beliggende  ved  Esrom  Sø,  ellers  om- 
givet af  Skov,  med  Kirke,  Skole  og  Kro,  Mønsterhønseri,  Færgefart  til 
Skipperhuset  ved  Fredensborg.  Desuden  Egelund^  i  Stenholt  Vang,  Over- 
førsterbohg  for  1.  sjæll.  Distr.,  Skov/ryd^  Skovriderbolig  for  4.  Kronb.  Distr., 
PorthuSy  Skovriderbolig  for  3.  Kronb.  Distr.,  Ostrup,  Skovrider-  og  Skov- 
fogedbolig for  5.  Kronb.  T>\?,\v .,  Jesper shus  og  Spaamldshus  (gi.  Form Sponholt), 
Skovfogedboliger,   Bavnbjærggd.^    Stenholts  Mølle,   Gribsø  Jærnbaneholdepl. 

Nøddebo  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Esbønderup  Sogn,  hører 
under  Kronb.  østre  Birks  Jurisdiktion  (Fredensborg),  Kronb.  Amtstue-  (Esrom) 
og  Lægedistrikt,  2.  Landstingskr.,  Frdborg  Amts  2.  Folketingskr.  og  1.  Ud- 
skrivningskr'.    150.  Lægd.  Kirken  ejes  af  Tiendeejerne, 

Nøddebo  Kirke,  smukt  beliggende  ved  Esrom  Sø  og  omgiven  af  store  Træer,  er 
en  lille,  ældgammel  Bygning  (fra  12.  Aarhundrede),  der  er  opført  af  Kamp  med  enkelte 
Kridtstenskvadre,  bestaaende  af  et  aflangt  firkantet  Langhus  og  et  firkantet  Kor  med 
Runding  (Apsis),  hvilken  sidste  dog  er  ombygget  i  nyere  Tid  (18.  Aarh.).  Den  halv- 
runde, smalle  og  høje  K(>rbue  er  bygget  af  Kridtsten,  Hvælvingerne  ere  indbyggede 
i  Slutning,  af  Middelalderen.  Kirkens  vestlige  Fag,  oven  over  hvilket  der  er  anbragt 
et  lille  Træspir  (paa  Fløjen  Chr.  VI's  Navnetræk  og  Aaret  1739),  er,  skønt  opført  af 
Kamp,  dog  et  senere  tilføjet  Kapel.  Over  dette  vestlige  Fag  har  der,  ligeledes  i  den 
senere  Middelalder,  været  opført  et  Taarn,  som  dog  blev  nedbrudt  endnu  før  Refor- 
mationen. Den  nuv.  Altertavle  er  et  Maleri  af  J.Roed  (1839?):  Jesus  og  den  samarit. 
Kvinde;  den  rigt  udskaarne  og  med  Farver  smykkede  Prædikestol  er  fra  1668;  Døbe- 
fonten af  Granit,  i  Form  af  en  Kapitæl  med  skraa  Hjørner,  er  vist  fra  Kirkens  ældste  Tid. 
Særlig  mærkeligt  er  det  gamle,  formentlig  fra  Esrom  Klosterkirke  stammende  Alterskab 
fra  o.  1500  med  Malerier,  der  ere  udførte  med  megen  Kunst  af  en  ukendt  nederlandsk 
Maler:  i  Midten  den  korsfæstede  Christus  med  Maria  og  Johannes  ved  Siden,  medens 
Maria  Magdalena  knæler  ved  Korsets  Fod,  og  paa  Fløjdørene  to  knælende  Skikkelser, 
en  Mand  i  pelsværksbesat  Dragt  (bag  ham  St.  Bartolomæus),  og  en  Kvinde  i  rød  Fløjels- 
dragt  (bag  hende  en  Apostel),  interessante  Kostumebilleder  fra  Tiden.  Paa  Kapellets 
Hvælving  afdækkedes  og  istandsattes  (af  Prof.  Kornerup)  1894  nogle  stilfulde  Kalk- 
malerier fra  15.  Aarh.,  Jomfru  Marias  Kroning,  de  hellige  tre  Konger  m.  m.  (se  M. 
Petersen,  Kalkmalerier  i  danske  Kirker,  Kbh.  1895,  S.  101).  —  Paa  Kirkegaarden 
ligger  begravet  Skuespilforfatteren  BaUhasar  N.  Bang  (f  1 856).  Ved  Egelund  i  Sten- 
holt Vang  er  der  en  Gravsten  over  den  der  jordede  Overførster  G.  V.  Briiel  (f  1829). 

Ved  et  i  Slangerup  1246  udstedt  Brev  skænkede  Saxe  Torbernsøn  Landsbyen  „Nøthe- 
bothe"  til  Esrom  Kloster.  I  Sognet  laa  fordum  en  Landsby  Stenholt,  der  af  Valde- 
mar I  skænkedes  til  Esrom  Kloster  og  derfra  atter  kom  til  Kronen,  men  som  nu  er 
nedlagt;  dens  Jorder  inddroges  under  de  kgl.  Skove,  efter  at  de  tillige  med  den 
ligeledes  nedlagte  Soede  Mølle  i  Slutn.  af  det  17.  Aarh.  havde  været  benyttede  under 
Stutteriet.     Her   har   ogsaa  ligget  en  Hovedgaard,   Stenholt,    som  1555  tilhørte  Povl 

6* 


84  Frederiksborg  Amt. 

Laxmand  d.  yngre  (f  1557),  hvis  Enke  Thale  Ulfstand  1560  mageskiftede  Gaarden 
til  Kronen  for  Bosjøkloster  i  Skaane ;  1562  fik  Christopher  Sterneberg  Brev  paa  Sten- 
holt. Aar  1700  gav  Frederik  IV  Stenholt  Molie  til  Christian  V's  Livkusk,  Chr.  Fies- 
borg,  hvis  Familie  (Flensborg)  ejede  den  ind  i  19.  Aarh.,  og  hvis  Søn  var  den  be- 
kendte Schoutbynacht  Chr.  P.  Flensborg  (f  1767).  —  I  Stenholt  Vang  gjordes  1836 
ved  Træplantning  et  større  Guldfund  med  1 1  Brakteater,  til  Dels  anbragte  paa  lange 
cylindriske  Perler,  som  det  synes  Dele  af  et  kostbart  Halssmykke  fra  Mellemjærnalderen. 

Søborg  Sogn  omgives  af  Annekset  Gilleleje,  Sundet  og  Esbønderup  og 
Græsted  S. ;  Østgrænsen  dannes  af  Esrom  Kanal,  der  her  gaar  gennem  side 
Engstrækninger.  Kirken,  i  den  vestl.  Del,  o.  2^\^  Mil.  V.  N.  V.  for  Helsingør. 
Den  sydl.  Del  dannes  for  det  meste  af  den  nu  udtørrede  Søborg  Sø;  mod 
N.  ere  Jorderne  flade  og  lerede,  ude  ved  Havet  ere  de  mere  sandede. 

Fladeindhold  var  ^%  88:  4996  Tdr.  Ld.,  hvoraf  besaaede  2323  Tdr.  (med  Hvede 
17,  Rug  424,  Byg  437,  Havre  797,  Boghvede  8,  Blandsæd  til  Modenh.  188,  til  Grøntf. 
38,  Kartofler  195,  andre  Rodfr.  76,  Spergel  og  Lupiner  131),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsn.  510,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1824,  Have  33,  Skov  39,  Moser  og  Kær  64, 
Flyvesand  og  Heder  12,  Stenmarker  21,  Byggegr.  47,  Hegn  og  Veje  123  Tdr.  Kreatur- 
hold  1893:  348  Heste,  1345  Stkr,  Hornkv.  (deraf  759  Keer),  603  Faar,  805  Svin  og  22 
Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  85:  377  Tdr.  Der  var 
i  Søborg  S.  og  Annekset  Gilleleje  (ikke  udskilte  efter  stat.  Tabelværk)  34  Selvejer- 
gaarde med  I6P/2,  57  Arvefæstegaarde  med  206,  232  Huse  med  50^/2  Tdr.  Hrtk.  og 
52  jordløse  Huse.  Der  var  2  Gaarde  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  74  Tdr.).  Befolkn., 
1/2  90:  963  (1801:  745,  1840:  927,  1860:  1213,  1880:  1246),  boede  i  192  Gaarde 
og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  46  levede  af  immat.  Virksomhed,  660 
af  Jordbrug,  106  af  Industri,  38  af  Handel,  26  af  andre  Erhv.,  38  af  deres  Midler,  og 
49  vare  under  Fattigv.  Agerbrug  er  næsten  udelukkende  Erhv.,  Rørskæring  fra  Sø- 
borg Sø  har  en  Del  Betydning. 

I  Sognet  Byerne:  Søborg  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Forsamlingshus, 
Mølle;  Dragsirup  \  Ferle  \  Fir  høj  \  Bregnerød  m^å  Andelsmeien ;  I/edsdJærg 
med  vSkole;  Sir  and- Bør  sir  up  \  Fjellensirup  (noget  af  den  hører  til  Gilleleje 
S.).  —  Gaarde  over  12  Tdr.  Hrtk.:  Søborg  Sø  (den  udtørrede  Sø)  med 
Ejendommene  Søborggaard,  Odderholm,  Ør  bakke  og  Frijsenborg,  (55^/4  Tdr. 
Hrtk.,  1100  Tdr.  Ld.,  deraf  50  Ager,  50  Pileplantage  etc,  Resten  Eng; 
Ejendommen  bruges  væsentlig  til  Kreaturgræsn.  og  Høslæt).  Af  andre  Gaarde 
osv.  mærkes:  Hulerød  Gd.  (se  S.  27)  med  Badepensionat  og  Hotel,  Blaks- 
hejdegd.,  Bonderup  Gd.,  Passebæk  Gd.  og  paa  den  høje  Strand  ved  Sundet 
de  to  Fyrtaarne,  som  danne  Nakkehoved  Fyr  (fast  hvidt  Fyr  af  3.  Orden 
med  Spejlapparat,  Taarnene  ligge  1280  Fod  fra  hinanden;  østre  Fyr- 
taarn  er  35  F.  højt.  Flammens  Højde  over  Vandet  95  F.,  vestre  Taarn  er 
39  F.  højt.  Flammens  Højde  over  V.    143  F.),  med  Fyrmesterbolig. 

Sognet,  der  udgør  een  Sognekommune  med  Gilleleje  S.,  hører  under  Kronb. 
vestre  Birks  Jurisdiktion  (Helsinge),  Kronb.  Amtstue-  (Esrom)  og  Lægedistr. 
(Helsinge),  2.  Landstingskr.,  Frdborg  Amts  2.  Folketingskr.  og  1.  Udskriv- 
ningskr'.    144.  Lægd.     Kirken  ejes  af  Tiendeejerne. 

Søborg  Kirke  er  en  stor  og  smuk  Bygning  af  røde  Mursten,  der  er  opf.  i  Beg.  at 
1 3.  Aarh.,  men  som  i  Tidens  Løb  har  faaet  forskellige  Tilføjelser.  Oprindelig  bestod 
Kirken,  der  hørte  til  Købstaden  Søborg  (se  nedf.),  kun  af  det  anselige  Langhus  og 
det  firkantede  Kor;  Sidemurene  kronedes  af  en  pyntelig  Rundbuefrise;  i  Langhuset 
var  der  pragtfulde  Portaler  paa  Nord-  og  Sydsiden;  den  halvrunde  Korbue  var  høj 
og  smal,  og  et  Bjælkeloft  dækkede  det  anselige  Rum,  i  hvilket  Lyset  faldt  ind  fra 
smalle,  højtsiddende  Vinduer.  Omtr.  ved  Slutn.  af  13.  Aarh.  blev  der  føjet  et  nyt 
Taarn  til  Langhusets  vestre  Ende,  og  en  bred  Spidsbue  blev  aabnet  fra  Taarnets 
nederste    hvælvede  Rum  ud   til  Kirken.     Ved   Dronning   Margrethes  Tid   foregik   en 


Holbo  Herred.  —  Søborg  Sogn. 


stor  Forandring  (maaske  har  den  været  ramt  af  en  Ildebrand),  idet  to  Rader  Hvælv- 
inger, som  hvile  paa  Murstenssøjler,  bleve  indbyggede  i  Langhuset,  og  saavel  Kor- 
buen som  Buen  ind  til  Forhallen  bleve  gjorte  lavere.  Paa  Nationalmus'.  Foranstaltning 
er  der  saavel  i  Taarnhallen  som  i  den  øvrige  Kirke  1 894  fremdraget  en  malet  Dekoration, 
(se  M.  Petersen,  Kalkmal.,  S.  103).  Altertavlen  er  et  nyt  Maleri  af  A.  C.  V.  Thomsen 
(1843) :  Jesus  i  Templet,  men  Rammen  er  fra  Frederik  II's  Tid.  Paa  det  gi.  murede  Alter  en 
Dækplade  af  en  sort  marmorlignende  Sten.  Paa  Væggen  t.  h.  for  Korbuen  et  interessant 
gammelt  malet  Vaabenskjold  fra  14.  Aarh.  med  Underskrift :  Johan  Oltena.  I  Taarnhallen 
en  Runesten  med  „Ave  Maria".  Den  store  Klokke  er  fra  1514  og  støbt  af  Johan  Fastenove. 
Søborg-  (Syøburgh,  Seoburgh)  var  i  Middelalderen  en  stærk  Borg  paa  et  i  Søborg 
Søs  nordvestlige  Del  fremspringende  Næs,  der  ved  en  Grav  var  afskaaret  fra  det 
nærmeste  Terræn.  Søen  var  den  Gang  mere  end  dobbelt  saa  stor,  som  den  var  i 
Slutn.  af  18.  Aarh.,  da  man  begyndte  at  udtørre  den,  eller  rettere  den  var  en  Bugt,  som 
ved  et  smalt  Indløb  stod  i  Forbindelse  med  Havet.  Søborg  nævnes  i  Valdemars  Jorde- 
bog som  Krongods  fra  Midten  af  12.  Aarh.,  og  man  har  formodet,  at  det  var  en  af 
Ærkebiskop  Eskil  (gen)opført 
Borg  i  den  „letriske"  Sump, 
som  belejredes  af  Kong  Valde- 
mar. Men  der  har  vist  fjernt 
tilbage  i  Oldtiden  ligget  et 
befæstet  Sted  her,  og  der  er 
mange  Vidnesbyrd  —  saa- 
ledes  en  stor  Del  Oldsager, 
der  ere  fundne  her,  navnlig 
i  Søbunden,  de  mange  Grav- 
høje, og  Stednavnene  —  om, 
at  Egnen  i  den  forhistoriske 
Tid  har  været  Midtpunkt  for 
et  betydeligt  Liv(ja  nogle  have 
endog,  ledet  af  Saxos  Steds- 
betegnelse  ,  den  „letriske" 
Sump,  ment,  at  det  gamle 
Lejre  rettelig  burde  henlæg- 
ges hertil),  selv  om  Indskrif- 
ten, der  efter  flere  ældre  For- 
fattere skal  have  staaet  over 
Porten  paa  Borgens  yderste 
Vold:  „Vixit  Aristoteles  et 
Alexander  dominatur ,  dum 
per  gentiles  castrum  Søborg 
fabricatur",  ikke  skal  tages 
bogstavelig.  Vist  er  det,  at 
der  alt  i  den  tidlige  Middel- 
alder indenfor  det  Næs,  hvor- 
paa  Borgen  stod,  fandtes  en 
B  y,  der  som  anlagt  paa  den 

Borgen  tilhørende  Grund  var  unddraget  Herredets  Øvrighed,  og  i  z. 
Aarh.  (o.  1270)  nævnes  blandt  Landets  Købstæder,  til  hvilke  den  regnedes  til  Midten 
af  16.  Aarh.  (Se  J.  Kinch,  i  Aarb.  for  nord.  Oldk.,  1874,  S.  326  flg.,  der  formoder, 
at  Stedet  har  hedt  Lætr,  før  det  fik  Navnet  Søborg.  —  Se  ogsaa  H.  Olrik,  Valdemar- 
tidens Kirkemagt  og  Kongedømme,  Kbh.  1895,  S.  198).  Den  faste,  af  Sten  opførte 
Borg  tildrog  sig  i  Middelalderen  en  ikke  ringe  Opmærksomhed  ved  de  berømte 
Fanger,  den  har  indesluttet,  saaledes  Eskils  Dattersøn  Knud  (fra  1179)  og  Erik 
Lams  Frillesøn  Magnus,  Biskop  Valdemar  af  Slesvig  (1198 — 1206)  og  hans  Forbunds- 
fælle Grev  Adolf  III  af  Holsten  (1201—3),  Hertug  Valdemar  IV  af  Slesvig  og  hans 
Drost,  Tyge  Abildgaard  (1285— 86)  og  Ærkebisp  Jens  Grand  (1294—95).  Søborg  har 
vist  ogsaa  været  Ophold  for  Kongerne;  saaledes  boede  Erik  Menved  her  ofte;  For- 
tællingen om  Dronning  Helvigs  Fængsling  paa  Slottet  er  dog  vist  kun  et  Sagn.  Paa 
Valdemar  Ts  Tid  nævnes  Thorbernus  Castellanus  de  Siøburgh ;  af  senere  Lensmænd : 
Povl  Hvit  1271—86,  Jesper  Mogensen  1295,  Tue  Jakobsen  1299—1300,  Knud  Porse  og 
Hertuginde  Ingeborg,  Johannes  Ferke  1354—55,  Erik  Sjællandsfar  1364,  Hr.  Erik  1365, 
Jak.  Nielsen  1369—71,  Erik  Nielsen  (Saltensee),  Henneke  Grubendal  1382,  Ove  Steeg 


Søborg  Bys  Vaaben. 


2.  Halvdel  af  13. 


86 


Frederiksborg  Amt. 


1400,  Ludvig  1403,  Predbjern  Podebusk  1419,  Peder  Oxe  1422,  Folmer  Knob  1451, 
Johan  Oxe  1465,  der  vistnok  havde  Slottet  i  Pant  til  sin  Dod,  derefter  Sønnen  Oluf 
Oxe  1492—95,  Joh.  Brockenhuus  1510,  Henr.  Aagesen  Sparre  1514—20,  Knud  Hen- 
riksen Sparre  1527 — 35,  hvorefter  Lenet  blev  lagt  til  Krogen.  Slottet  er  vist  blevet 
ødelagt  i  Grevens  Fejde,  og  snart  efter  er  vel  Byen  ophørt  at  være  Købstad.  Hvad 
der  nu  staar  tilbage  af  Ruinen,  er  kun  lidet  betydeligt.  Frederik  VII  lod  1850  fore- 
tage omfattende  Udgravninger,  hvorved  en  Del  af  Ruinen  blev  blottet,  og  der  fandtes 
Fundamenter  af  2  Taarne  (A.  og  B.  paa  den  Grundtegning,  der  her  medfølger,  og 
som  er  taget  af  Wegeners  nedennævnte  Artikel)  og  3  Fløje  med  Ringmuren  som 
Ydermur,  forenede  paa  den  fjerde  Side  med  en  Mur;  men  det  maa  beklages,  at  Ud- 
gravningerne dengang  ikke  foretoges  med  den  fornødne  Sagkundskab ,  og  navnlig  at 
den  baade  i  Bredde  og  Dybde  anselige  Slotsgrav  udfyldtes,  hvorved  Ruinen  mistede 


Grundplan  af  Søborgs  Ruiner. 


sit  egentlige  karakteristiske  Præg  og  senere  Undersøgelser  vanskeliggjordes.  Samtidig 
med  Søen  (se  ndfr.)  solgtes  en  stor  Del  af  Præstegaardens  Areal  og  dermed  det, 
hvorpaa  Borgen  havde  ligget,  uden  at  der  ved  Forhandlingerne  derom  skete  Henven- 
delse til  Direktionen  for  de  antikvariske  Mindesmærkers  Bevaring,  og  de  vedk.  Myndig- 
heder forbeholdt  kun  fra  Salget  selve  Ruinen.  Det  omliggende  Terræn  blev,  efter  at 
Søen  var  udtørret,  afgravet  og  omdannet,  og  umiddelbart  om  Ruinen  anlagdes  en  Be- 
plantning, der  nu  fremtræder  som  en  lille  Lund.  Men  al  historisk  Stemning  er  for- 
længst gaaet  tabt  ved  dets  Omdannelse  og  ved  Plantningerne,  om  end  disse  vel  ere 
udførte  for  at  skærme  om  Slotstomten.  Vejen  til  Ruinen  fører  tæt  V.  for  Præste- 
gaarden  gennem  en  anselig  Vold,  som  hører  til  Stedets  gamle  Befæstningsanlæg  (fredet 
siden  1882).  Forskellige  Søjlebaser  og  Kapitæler  samt  en  stor  Del  af  de  ved  Fr.  VII's 
Udgravninger  fundne  Genstande  bevares  i  Nationalmuseet;  1885  fandtes  paa  Præste- 
gaardens Mark  (i  Mands  Minde  kaldet  „Justitspladsen")  Fundamenterne  af  en  Bygning, 


Holbo  Herred.  —  Søborg  Sogn. 


87 


der  formodes  at  have  været  Byens  Raadhus.  Ved  Ruinerne  findes  en  Hvidtjørn  (Cra- 
tægus  monogyna),  den  tykkeste  Gren  af  et  meget  gammelt  Træ,  8  F.  10  T.  i  Omf., 
32  F.  i  Kronens  Diameter.  (Se  C.  F.  Wegener  ^  Om  Udgr.  af  Asserbos  og  Søborgs 
Ruiner  under  Hs.  Maj.  Kongens  Ledelse  i  Aarene  1849  og  50,  med  nogle  hist.  Oplys- 
ninger, i  Ann.  for  nord.  Oldk.,  1851;  ogsaa  paa  Fransk.  —  V.  Boye,  Fund  af  Gen- 
stande fra  Oldtiden  og  Middelald.  i  og  ved  Søborg  Sø,  Kbh.  1882,  og  samme  Forf., 
Søb.  i  NordsjælL,  Nationaltid.  i%  og  ^3^^  1884.  —  Det  mærkeligste  ved  Søb.  Slots 
Hist.,  Kbh.   1888). 

Søen  begyndte  man  som  nævnt  at  udtørre  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  ved  at  grave 
en  Kanal  ud  til  Gilleleje  paa  Forslag  af  Landinspektør,  senere  Amtmand  H.  N. 
Arctander,  da  den  ved  sine  Oversvømmelser  om  Vinteren  ofte  skadede  de  omliggende 
Marker,  og  Arbejdet  fortsattes  ind  i  19.  Aarh.,  saa  at  der  kun  blev  en  lille  Sø  („Kla- 
ringen") tilbage  i  Midten,  medens  det  øvrige  mest  laa  hen  som  Sump  og  Mose,  indtil 
Staten  1858  afhændede  den  til  Hofjægermester  Neergaard  (til  Viskum)  og  den  som 
Folketingets  Formand  bekendte  senere  Etatsraad  L.  N.  Bregendahl,  der  blev  Eneejer 
1865,  og  efter  hans  Død  (1872)  solgtes  den  til  den  nuv.  Ejer,  Grev  Frijs  til  Frijsen- 
borg,  som    i  Aarene  1873 — 87  fuldførte  Udtørringen  (under  P.  B.  Feilbergs  Ledelse). 


Søborg  Slots  Ruiner. 


Ved  Nakkehoved  Fyr,  opr.  1772  som  et  Kulfyr,  er  der  et  smukt  Anlæg,  der  skyldes 
Fyrinspektør  Chr.  Faber,  og  hvor  han  blev  begravet  i  en  af  ham  selv  udgravet 
Kæmpegrav  (Indskrift  af  C.  Ploug)  efter  indhentet  ministeriel  Tilladelse. 

(I  Søborg  Præstearkiv  findes  opbevaret  et  Manuskript :  „Søborg  og  Gilleleje  Præste- 
kald«, af  P.  C.  Garde  (f  1894),  Sognepræst  der  1869— 87). 

Gilleleje  Sogn,  et  meget  lille  Sogn,  er  omgivet  af  Sundet  og  Søborg 
S. ;  Kirken  omtr.  3  Mil  N.  V.  for  Helsingør.  Jorderne  ere  lette,  nogle  Steder 
dog  lerblandede.  Bankerne  ved  Kysten  dale  fra  Nakkehoved  ned  mod  Gille- 
leje, men  hæve  sig  atter  mod  Sjællands  nordligste  Pynt,    Gilbjærghoved. 

Fladeindhold  ^%  88:  635  Tdr.  Ld.,  deraf  var  besaaet  297  (deraf  med  Hvede  15, 
Rug  51,  Byg  75,  Havre  69,  Blandsæd  til  Modenh.  56,  til  Grontf.  5,  Kartofler  11,  andre 
Rodfr.  7),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  67,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  125,  Jlave  30, 
Skov  5,  Moser  og  Kær  6,  Heder  50,  Byggegr.  46,  Hegn  og  Veje  9  Tdr.  Kreaturhold 
1893:  146  Heste,  438  Stkr.  Hornkv.  (deraf  278  Koer),  286  Faar,  325  Svin  og  10 
Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  85:  41^4  Tdr. 
Om  Gaardene  se  Søborg  S.  (S.  84).  Befolkningen,  1/2  1890:  1000  (1801:  318, 
1840:  669,    1860:  500,    1880:  737),   boede  i  214  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 


88  Frederiksborg  Amt. 

Erhverv  saaledes:  20  levede  af  immat.  Virksomh.,  210  af  Jordbrug,  360  af  Fiskeri,  189 
af  Industri,  44  af  Handel,  53  af  Søfart,  64  af  andre  Erhv.,  29  af  deres  Midler,  og 
31  vare  under  Fattigv.  Fiskeriet  er  altsaa  Hovederhvervet  (om  Vinteren  fanges  især 
Rødspætter,  ogsaa  Tunger  og  Pigvarer,  om  Efteraaret  især  Sild). 

I  Sognet  er  kun  een  By:  Gilleleje^  stort  Fiskerleje,  ejendommeligt  smukt 
beliggende  ved  Havet  i  ensomme  Omgivelser,  med  Kirke,  Skole,  Forsamlings- 
hus, Gæstgiveri,  4  Købm.andshandeler  og  andre  Forretninger,  Badehotel,  mange 
Villaer,  Gilbjærg  Sommersanatorium  for  Vodrofsvejs  Børnehjem,  Diakonisse- 
stiftelsens Rekreationshjem,  Toldkontrolsted,  Station  for  7.  sjæll.  Kystpolitidistr. 
(se  om  Forlængelsen  af  Gribskovbanen  S.  45);  og  een  større  Gaard:  Nelle- 
rupgd.  (IS^/gTdr.  Hrtk.,  o.  180  Tdr.  Ld.,  alt  Ager  undt.  en  2  Tdr.  Ld.  stor 
Tørvemose,  der  ligger  i  Græsted  S.;  ny  Hovedbygn.  efter  Ildebrand   1888). 

Gilleleje  S.,  der  udgør  een  Sognekommune  med  Søborg  S.,  hører  i  administr. 
Henseende  til  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr.  som  dette  og  til 
1.  Udskrivningskr'.   145.  Lægd.     Kirken  ejes  af  Tiendeejerne. 

Gilleleje  Kirke ^  oprindl.  opført  1556,  men  ombygget  fra  Grunden  1746,  er  en  lille 
af  rød  Tegl  bygget  Kirke,  der  bestaar  af  et  aflang-  firkantet  Rum  med  en  femsidet 
Afslutning  mod  Øst  og  fladt  Loft;  lille  blytækket  Spir.  Prædikestol  vist  fra  Chr.  IV's 
Tid,  Altertavle  fra  1834  af  J.  L.  Lund. 

Nellerupgaard  er  en  gammel  Gaard,  der  vistnok  har  hørt  under  Kronen  (midt  i 
16.  Aarh.  nævnes  Kronens  Gods  „Snellerup",  vist  N.).  1579  gav  Fred.  II  den  til 
Underhold  for  den  af  Gilleleje  selv  valgte  Præst  Hans  Lauritsen ;  dennes  Datter  solgte 
den  til  Fyrforvalter  Peder  Jensen  Grove,  der  døde  her  1673,  og  derefter  ejedes  den  af 
Familien  Rostgaard  (Hans  Rostgaard  blev  gift  med  Groves  Enke,  se  S.  66);  1771 — 73 
ejedes  den  af  Godsejer  Jan  Christopher  van  Deurs. 

Græsted  Sogn  omgives  af  Kattegat,  vSøborg,  Esbønderup,  Maarum, 
Valby  og  Blistrup  Sogne;  Kirken,  sydligt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2^/4  Mil 
V.  N.  V.  for  Helsingør  og  omtr.  2  Mil  N.  for  Hillerød.  Den  nordl.  Del  har 
ret  gode  Jorder;  S.  for  Græsted  By  har  Sognet  tidligere  for  det  meste  været 
bedækket  med  Skov,  som  nu  er  opdyrket.  Af  Skove  findes  Græsted  Hegn 
og  en  Del  af  Aggebo  Hegn  (6.  Kronb.  Skovdistr.). 

Fladeindh.  ^%  88:  var  4824  Tdr  Ld.,  deraf  var  besaaet  2339  Tdr.  (med  Rug 
498,  Byg  542,  Havre  854,  Ærter  og  Vikker  12,  Blands.  til  Modenh.  209,  til  Grontf.  36, 
Kartofler  101,  andre  Rodfr.  71,  Spergel  og  Lupiner  12),  medens  der  henlaa  til  Afgræs- 
ning 688,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1225,  Have  81,  Skov  182,  Moser  og  Kær  128, 
Byggegr.  88,  Hegn  og  Veje  93  Tdr.  Kreaturh.  1893:  502  Heste,  1914  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  1190  Køer),  747  Faar,  1105  Svin,  42  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  i/\  85:  3591/2  Tdr.  Der  var  3  Selvejergaarde  med  13,  79  Arve- 
fæstegd.  med  276,  283  Huse  m.ed  64  Tdr.  Hrtk.  og  58  jordløse  Huse.  Ingen  Gaarde 
over  12  Tdr.  Hrtk.  Befolkningen,  1/2  1890:  2077  (1801:  949,  1840:  1417,  1860: 
1752,  1880:  1930),  boede  i  424  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes: 
95  levede  af  immat.  Virksomh.  1229  af  Jordbr.,  357  af  Industri  (Teglbrænding, 
Mølledrift),  127  af  Handel,  144  af  andre  Erhv.,  85  af  deres  Midler,  og  40  vare  under 
Fattigv,  Landbruget  er  altsaa  Hovederhverv;  Arbejds-  og  Indsidderklassen  har  en 
stor  Del  af  sin  Fortjeneste  ved  Skovarbejde,  lidt  Kulbrænding,  Kostebinding,  Tørve- 
vinding m.  m.  Gribskovbanen,  der  ender  lidt  N.  for  Kirken,  vil  1896  blive  forlænget 
til  Gilleleje^  med  Station  i  Paarup. 

I  Sognet  Byerne:  Græsted  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  2  Gæstgiverier, 
Markeder  (i  April  og  Okt.),  Andelsmejeri,  Mølle,  Købmandshandel,  Bageri, 
Garveri,.  Dampuldspinderi,  Stampeværk,  Maskinværksted  og  2  Farverier,  Ende- 
station paa  Gribskovbanen  (se  S.  45);  Alume  med  Skole,  Købmandshandel 
og  Mølle;  Holt\  Haagendrup  med  Mølle;  Tulstrup\  Paarup\  Strand-Es- 
bønderup ;  Dønnevælde  med  Købmandshandel  og  Teglværk ;  Stokkerup  med 
Teglværk.     De  fleste  af  Byerne  ere  egentlig  opløste  som  saadanne  ved  Ud- 


Holbo  Herred.  —  Græsted  og  Maarutn  Sogne.  89 

flytning.  Husene  ligge  i  Grupper,  saaledes  Aggeho  Skovhuse^  Græsted 
Skovhuse,  Lopholm  Huse,  Pikkerhuse,  Faksemose,  Fredho  Overdrev  og  Græsted 
Overdrev  (sydl.  Del  i  kirkl.  Henseende  lagt  til  Maarum  S.)  med  Mølle.  Af 
Gaarde  mærkes  Fredbogd.  og  Toftegd. 

Græsted  S.,  der  udgør  een  Sognekommune  med  Maarum  S.,  hører  under 
Kronb.  vestre  Birks  Jurisdiktion  (Helsinge),  Kronb.  Amtstue-  (Esrom)  og 
Lægedistr.  (Helsinge),  2.  Landstingskr.  og  Frdborg  Amts  2.  Folketingskr.  og 
1.  Udskrivningskr'.  142.  Lægd.  Kirken  er  Stifts-Landsbykirke  (se  under 
Roskilde  Domkirke.) 

Græsted  Kirke  stammer  i  sine  ældste  Partier  fra  Midten  af  12.  Aarh.  og  bestod 
af  et  Langhus  og  et  Kor  med  lige  Gavlafslutning  mod  0.,  opf.  af  raa,  kløvet  Kamp 
og  af  Kridtsten;  Spor  af  smaa  rundbuede  Vinduer  og  Portaler.  I  Beg.  af  15.  Aarh. 
erstattedes  det  flade  Bjælkeloft  af  Krydshvælvinger,  noget  senere  udvidedes  Skibet 
mod  V.,  og  endnu  senere  tilføjedes  det  anselige  Taarn,  et  Kapel  paa  Nordsiden,  et 
Sakristi  og  et  Vaabenhus,  alt  dog  endnu  før  Reformationen  og  i  Spidsbuestil  af  røde 
Munkesten;  i  Slutn.  af  18  Aarh.  lagdes  der  Blytag  (Reparation  1875  af  Taarnet).  Alter- 
tavlen.er  et  Maleri  (fra  1857)  af  Th.  Wegener:  Nadveren;  over  den  spidse  Korbue  et  glt. 
Krucifiks,  Døbefonten  er  af  Granit  i  Firkløverform;  over  Fonten  en  i  Renæssancesnit- 
værk udført  Himmel  med  Hans  Ulrik  Gyldenløves  (f  1645  som  Lensmand  over  Kronb., 
Frederiksborg  og  Abrahamstrup  Len)  og  Hustru  Regitse  Grubbes  Vaaben,  (se  J,  B. 
Løffler  Sjæll.  Stifts-Landsbykirker,  Kbh.   1880). 

Fredbo  hed  tidligere  Frethebo  og  var  en  Tid  en  fri  Sædegaard,  1449  og  1451 
beboet  af  Væbneren  Rolf  van  Leveren. 

I  en  Langdysses  Jordhøj  ved  Stokkerup  fandtes  1857  et  2^/^  T.  bredt,  massivt 
Guldarmbaand  (Vægt  o.  28  Lod)  fra  Broncealderen,  som  syntes  at  have  ligget  i  et 
Lerkar  med  brændte  Ben  (Nationalmuseet). 

Maarum  Sogn,  Anneks  til  Græsted,  omgivet  af  Esbønderup,  Græsted, 

Valby  og  Helsinge  Sogne  samt  Strø  Herred  (Alsønderup  S.);  Kirken,  midt 

i  Sognet,  omtr.  1^/4  Mil  N.  V.  for  Hillerød.  Jorderne  ere  bakkede  og  af  meget 

forskellig  Beskaffenhed.  Omtr.  Fjerdedelen  Skov,  nemlig  Harager  Hegn,  Tinghus 

Plantage  og  en  Del  af  Gribskov.    6.  Kronb.  Skovdistr. 

Fladeindhold  var  %  88:  2739  Tdr.  Ld.,  deraf  var  besaaet  1075  (deraf  med  Hvede 
4,  Rug  243,  Byg  252,  Havre  387,  Blandsæd  til  Modenh.  61,  til  Grøntf.  20,  Kartofler  53, 
andre  Rodfr.  51),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  340,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m,  512, 
Have  17,  Skov  700,  Moser  og  Kær  36,  Byggegr.  25,  Hegn  og  Veje  34  Tdr.  Krea- 
turhold 1893:  202  Heste,  828  Stkr.  Hornkv.  (deraf  557  Køer),  246  Faar,  532  Svin  og 
18  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  85:  158^/2  Tdr. 
Der  var  7  Selvejergaarde  med  IIV2'  ^^  Arvefæstegaarde  med  117^/^,  96  Huse  med 
28  Tdr.  Hrtk.  og  22  jordløse  Huse.  Der  var  1  Gaard  over  12  Tdr.  Hrtk.  Befolk- 
ningen V2  1890:  807  (1801:  440,  1840:  805,  1860:  917,  1880:952),  boede  i  173 
Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  66  levede  af  immat.  Virks., 
367  af  Jordbrug,  123  af  Industri,  30  af  Handel,  175  af  andre  Erhv.,  12  af  deres  Midler, 
og  34  vare  under  Fattigv.  Foruden  Agerbrug  en  Del  Skovarbejde,  Kulbrænding  og 
Tørvevinding.    Gribskovbanen  berører  den  østl.  Del  af  Sognet. 

I  Sognet  Byerne:  Maarum  med  Kirke,  Skole,  Bolig  for  Skovrideren  i 
6.  Kronb.  Distr.  og  Skovfogedbolig;  Ejlstrup\  Neilerød \  Kagerup  med 
Skole,  Dampsavværk,  Jærnbaneholdepl ;  Skov-Børstrup  med  Skovfogedb. ; 
Maarum  Tinghuse,  Jærnbaneholdepl.  1  Gaard  over  12  Tdr.  Hrtk.:  Bakkegd. 
(17^4  Tdr.  Hrtk.,  220  Tdr.  Ld.,  deraf  omtr.  70  opdyrket  Eng,  3  Huse). 
Desuden  Duemosegd. 

Maarum  S.,  der  udgør  een  Sognekommune  med  Græsted,  hører  i  administr. 
Henseende  til  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr.  som  dette,  og  til  1 . 
Udskrivningskr'.  143.  Lægd.    Kirken  ejes  af  12  af  Sognets  første  Lodsejere. 

Maarum  Kirke   er   bygget    af  Kamp   med  firkantet  Kor  og  Apsis;  Spor  af  smaa 


90  Frederiksborg  Amt. 

rundbuede  Vinduer  og  Dør,  hvis  Bue  er  dannet  af  Kridtstenskvadre.  Hvælvingerne 
ere  indbyggede  i  den  senere  Middelalder ;  i  nyere  Tid  (1837)  er  Skibet  forlænget  mod 
V.  Den  har  intet  Taarn,  kun  et  lille  Træspir  (fra  Chr.  VI's  Tid)  omtr.  midt  paa 
Taget.  Altertavlen  er  et  Maleri  af  Eddelien  (fra  1 843) :  Christus  velsigner  de  smaa 
Bern ;  den  smukt  udskaarne  Prædikestol  er  fra  Chr.  IV's  Tid. 

I  Tinghus  Plantage  findes  en  firkantet  stensat  Kiste  og  flere  ICX)  F.  høje,  omtr. 
100  Aar  gamle,  Lærketræer  (Larix  europaea). 

Helsinge  Sogn  omgives  af  Maarum  S.,  Annekset  Valby,  Vejby,  Ram- 
løse og  Annisse  S.  samt  Strø  Herred  (Alsønderup  S.);  Kirken  midt  i  Sognet, 
omtr.  2  Mil  N.  V.  for  Hillerød.  Jorderne  ere  kun  lidet  bakkede  og  ret  gode.  Af 
Skove  er  der  Høbjærg  Hegn  (6.  Kronb.  Skovdistr.). 

Fladeindhold  var  ^%  88:  4146  Td.  Ld.,  hvoraf  2144  besaaede  (deraf  med 
Hvede  46,  Rug  410,  Byg  543,  Havre  652,  Ærter  ogVikker  31,  Blandsæd  til  Modenh.  201,  til 
Grøntf.  45,  Kartofler  102,  andre  Rodfr.  107),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  540, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  943,  Have  36,  Skov  298,  Moser  og  Kær  49,  Byggegr.  38, 
Hegn  og  Veje  98  Tdr.  Kreaturhold  1893:  403  Heste,  1660  Stkr.  Hornkv.  (deraf  975 
Køer),  580  Faar,  1249  Svin  og  28  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  ^/^  85:  343  Tdr.  Der  var  14  Selvejergd.  med  61,  57  Arvefæstegd.  med 
237,  168  Huse  med  45  Tdr.  Hrtk.  og  28  jordløse  Huse.  Der  var  3  Gaarde  paa 
over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  49  Tdr.).  Befolkningen,  1/2  1890:  1519  (1801 :  909,  1840: 
1258,  1860:  1497,  1880:  1635),  boede  i  277  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  97  levede  af  immat.  Virksomh.,  761  af  Jordbrug,  330  af  Industri, 
86  af  Handel,  129  af  andre  Erhv.,  46  af  deres  Midler,  66  vare  under  Fattigv.  og  4 
i   Fængsel. 

I  Sognet  Byerne:  Helsinge^  købstadlignende  Landsby  med  ^/g  1890: 
502  Indb.  (1840:  283,  1860:  384,  1880:  518),  med  Kirke,  Præstegd., 
Postkontor  med  Telegrafst.  og  Telefonforb.  med  Tisvilde,  2  Gæstgiverier, 
Dampuldspinderi  med  Dampstampeværk  og  2  Møller,  Bagerier,  Bryggeri, 
Garveri,  P'arveri  osv.,  og  Markeder  med  Kreaturer  og  Landbrugsprodukter 
(2.  Onsdag  i  Jan.,  April,  Juni  og  Okt.).  Byen  er  Tingsted  for  Kronb.  vestre 
Birk  og  Bolig  for  Birkedommeren  smstds.  (Ting-  og  Arresthuset,  opf.  1857, 
med  Kontorer  for  Birkedommeren  og  Arrester  er  en  nøjagtig  Kopi  af  det 
i  Fredensborg,  se  S.  58)  og  Distriktslægen  i  Kronb.  Lægedistrikt,  Sessions- 
sted  for  Lægderne  135 — 46  af  1.  Udskrivningskr.  og  Hjemsted  for  Spare- 
og  Laanekasse  for  Kronb.  vestre  Birk  (opr.  ^/g  1862;  ^^/g  95:  Sparernes 
Tilgodehavende  418,448  Kr.,  Reservef.  9155  Kr.,  Rentefod  3^/^  å  4  pCt., 
Antal  af  Konti  1894  2058).  Der  skal  anlægges  en  Jærnbane  Kagerup-Hel! 
singe.  Ammindrup  med  Skole;  Lavø  med  Skole;  Nejliiige  med  Skole  og 
Skovfogedbolig;  j^<^Ær^  med  Forsamlingsbygning ;  Kjæderup.  —  Gaarde 
over  12  Tdr.  Hrtk.:  Slettegd.  (bestaar  af  Arvefæstegaardene  Slettegd.,  Bav- 
negd.  og  Fiskedamsgd. ;  19^/8  Tdr.  Hrtk.,  189  Tdr.  Ld.,  2  Huse);  Togle- 
rupgd,  (I7V2  Tdr.  Hrtk.,  193  Tdr.  Ld.,  alt  Ager);  Tranegd.  {W'^j^Tdr. 
Hrtk.,  114  Tdr.  Ld.,  deraf  100  Ager,  14  Eng).  Af  andre  Gaarde  m.  m. 
mærkes  Kongens  gave  Gd.   og  Pibe  Mølle. 

Helsinge  S.,  der  udgør  een  Sognekommune  med  Valby  S.,  hører  under 
Kronb.  vestre  Birks  Jurisdiktion,  Kronborg  Amtstue-  (Esrom)  og  Lægedistr. 
(Helsinge),  2.  Landstingskr.  og  Frdborg  Amts  4.  Folketingskr.  og  1.  Udskriv- 
ningskr'. 135.  Lægd.  Kirken  er  Stifts-Landsbykirke  (se  under  Roskilde  Dom- 
kirke). 

Helsinge  Kirke  er  undergaaet  mange  Forandringer.  Det  ældste  Parti  er  vist 
fra  12.  Aarh.s  første  Halvdel,  opført  af  raa,  kløvet  Kamp  og  enkelte,  raat  tildannede 
Kvadre  af  Al  (det  sidste  Bygningsmateriale  er  af  sjæll.  Kirker  kun  benyttet,  foruden 
i  denne,  i  Højby  i  Odsherred).    Forlængelse  mod  Vest  af  Langhuset  med  Munkesten 


Holbo  Herred.  —  Helsinge  og  Valby  Sogne.  91 

og  med  smalle  Spidsbuevinduer  i  Nord  og  Syd.  Det  tredje  Afsnit  af  Bygningen  er 
vist  fra  Midten  af  15.  Aarh.,  nemlig  det  anselige,  paa  Gavlene  smukt  prydede  Taarn, 
hvis  nederste  Rum  aabner  sig  ind  mod  Kirken  med  en  bred  Spidsbue;  endvidere 
indbyggedes  Hvælvinger  i  Stedet  for  det  flade  Bjælkeloft,  paa  Nordsiden  tilbyggedes 
et  Kapel,  paa  Sydsiden  et  Vaabenhus.  Den  yngste  Tilbygning  er  Sakristiet,  der  fra 
først  af  byggedes  som  Gravkapel  for  Præsten  Mag.  Niels  Spydstrup  (f  1715);  1755 
fik  Kirken  Stentag,  Taarnet  dækkedes  med  Bly.  Altertavlen  er  et  Maleri  (fra  1854) 
af  Th.  Wegener:  Christus  i  Gethsemane;  Lysekronen  er  skænket  1701  af  Jak.  Hansen, 
„Consul  af  den  franske  Nation  ued  Øresund".  Klokke  formentlig  fra  Midten  af  det 
14.  Aarh.  Over  Reformatoren,  den  tidligere  Kannik  i  Lund  Christiern  Pedersen,  der 
tilbragte  sine  sidste  Aar  i  Helsinge  hos  sin  Slægtning,  Præsten  Peder  Andersen,  og 
dode  her  ^^/^  1554,  er  der  (1895)  indsat  en  (af  Statsraad  Thor  Lange  i  Moskva 
bekostet)  Mindetavle  i  Vaabenhusets  Ydermur,  udført  efter  Tegn.  af  Martin  Borch.  Digteren 
Jørgen  Pedersen  Friis  (over  hvem  der  er  et  Træepitafium)  var  Præst  her  (1718 — 40) 
til  sin  Død  *).     (Se  %  B.  Løffler.  Sjæll.  Stifts-Landsbykirker). 

Aar  1395  nævnes  Bo  Paris  af  Helsinge,  1458  en  Væbner  Barvid  Pedersen  „al 
Nøthlinge". 

I  Høhjærg  Hegn  ligger  en,  nu  til  Dels,  forstyrret  Langdysse. 

Valby  Sogn,  Anneks  til  Helsinge,  omgives  af  dette,  Vejby,  Blistrup, 
Græsted  og  Maarum  S. ;  Kirken,  i  den  vestl.  Del  af  Sognet,  ligger  o.  2  Mil 
N.  V.  for  Hillerød.  De  noget  højtliggende  Jorder  ere  af  middelgod  Beskaf- 
fenhed.   Skovene  Valby  Hegn  og  Aggebo  Hegn  høre  til  6.  Kronb.  Skovdistr." 

Fladeindhold  var  %88:  2820  Tdr.  Ld.  hvoraf  1230  vare  besaaede  (deraf  med 
Hvede  4,  Rug  255,  Byg  283,  Havre  415,  Blandsæd  til  Modenh.  133,  til  Grøntf.  31,  Kartofler 
49,  andre  Rodfr.  39,  Spergel  og  Lupiner  5),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  307,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  485,  Have  25,  Skov  650,  Moser  og  Kær  50,  Byggegr.  22,  Hegn  og 
Veje  51  Tdr.  Kreatur  hold  1893:  210 Heste,  872  Stkr.  Hornkv.  (deraf  508  Køer),  348 
Faar,  525  Svin  og  35  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var 
V'i  85:  175^/8  Tdr.  Der  var  6  Selvejergaarde  med  19^2*  39  Arvefæstegd.  med  120, 
98  Huse  med  35  Tdr.  Hrtk.,  og  11  jordløse  Huse.  Befolkningen,  V2  90:  669 
(1801:  415,  1840:  600,  1860:  704,  1880:  805),  boede  i  157  Gaarde  og  Huse  og 
fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  25  levede  af  immat.  Virksomh.,  494  af  Jordbrug,  57 
af  Industri,  5  af  Handel,  36  af  andre  Erhv.,  40  af  deres  Midler,    og  12  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Valby  med  Kirke  og  Skole;  Valby  Huse  og  Over- 
drev^ Sletelte\  Hemmingstrup\  Bannebjærg.  En  Del  af  Mynge  (Mønge). 
Valby  Hegn  Skovfogedbolig. 

Valby  S.,  der  udgør  een  Sognekommune  med  Helsinge  S.,  hører  i  admini- 
strat.  Henseende  til  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr.  som 
dette,  og  til  1.  Udskrivningskr'.  136.  Lægd.  Kirken  ejes  af  nogle  af  Sog- 
nets Beboere. 

Valby  Kirke,  i  sin  ældste  Del  (fra  Midten  af  1 2.  Aarh.)  opf.  af  Sandsten  fra  Skaane, 
bestaar  af  Langhus  og  firkantet  Kor  og  har  Spor  af  smaa  rundbuede  Vinduer  samt 
en  smuk  tilmuret  Portal  paa  Langhusets  nordre  Side.  Den  smalle,  halvrunde  Korbue  er 
oprindelig  og  har  Spor  af  et  gammelt  Kalkmaleri.  Kirkens  Fodstykke  er  af  Sand- 
sten med  en  skraa  Kant.  I  den  øverste  Spids  af  Langhusets  Gavl  sidder  en  lille 
rund  Lysaabning.  Langhuset  er  allerede  tidlig  forlænget  mod  V.  med  Kamp  som 
Hovedmateriale.    Hvælvingerne,  Taarnet  og  Vaabenhuset  ere  endnu  yngre  Tilføjelser 


*)  Paa  sin  Ansegning  om  Kaldet  skrev  han : 

Hjælp,  naadigste  Monark,  nu  gælder  det  at  rime, 
lad  Lykken  træffe  mig,  thi  nu  i  denne  Time 
er  død  i  Helsinge  en  Præst,  som  kaldtes  Griis; 
ger  Verset  rimeligt,  saa  hjælpes  Jørgen  Friis. 

og  som  Taksigelse: 

Tak,  naadigste  Monark,  for  den  lyksalig  Time; 

paa  hvilken  Friis  og  Griis  sig  maatte  sammen  rime; 

jeg  haver  rimet  tit,  men  Kongen  rimte  bedst, 

da  Friis  ved  Griises  Død  fik  Kald  og  blev  til  Præst. 


92  Frederiksborg  Amt. 

(i  Slutningen  af  Middelalderen)  af  Munkesten ;  den  sidste  Tilføjelse  er  et  lille  Material- 
hus  ved  Skibets  Nordside.  Altertavlen  er  et  Maleri  af  Const.  Hansen:  Christus  med 
Martha  og  Maria;  Prædikestol  fra  Chr.  IV's  Tid.  Granitdøbefonten  hidrører  vistnok 
fra  Kirkens  ældste  Dage. 

I  Valby  Hegn,  ved  den  vestl.  Udkant,  ligge  6  Langdysser,  hvoraf  en  har  om- 
givet 4  Kamre,  en  omslutter  3  Kamre  og  tre  2  Kamre,  medens  den  sjette  omfatter 
en  Gangbygning. 

Blistrup  Sogn  omgives  af  Græsted,  Valby]  og  Vejby  Sogne  samt  Katte- 
gat; Kirken,  mod  S.  i  Sognet,  ligger  omtr.  2^/2  Mil  N.  V.  for  Hillerød.  De 
temmelig  bakkede  Jorder  ere  mod  S.  ret  gode,  mod  N.  findes  der  Lyngheder 
og  Flyvesand. 

Fladeindhold  var  1^/788:  3969  Tdr.,  hvoraf  1843  vare  besaaede  (deraf  med  Rug 
403,  Byg  401,  Havre  611,  xErter  og  Vikker  16,  Blandsæd  til  Modenh.  138,  til  Grøntf. 
48,  Kartofler  132,  andre  Rodfr.  48,  Spergel  og  Lupiner  40),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsn.  515,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1022,  Have  32,  Moser  og  Kær  50,  Heder 
186,  Flyvesand  1 10,  Stenmarker  m.  m.  85,  Byggegr.  38,  Hegn  og  Veje  88  Tdr.  Kreatur- 
hold 1893:  302  Heste,  1234  Stkr.  Hornkv,  (deraf  757  Køer),  1072  Faar,  678  Svin  og  14 
Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  85:  254  Tdr.  Der 
var  3  Selvejergd.  med  13,  60  Arvefæstegd.  med  212,  og  115  Huse  med  29  Tdr.  Hrtk., 
og  25  jordløse  Huse.;  1  Gaard  over  12  Tdr.  Hrtk.  Befolkningen,  V2  ^^-  ^77 
(1801:  689,  1840:  861,  1860:  969,  1880:  1068),  boede  i  217  Gaarde  og  Huse  og 
fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  16  levede  af  immat.  Virksomh.,  571  af  Jordbrug,  34 
af  Fiskeri,  158  af  Industri,  16  af  Handel,  127  af  andre  Erhv.,  32  af  deres  Midler, 
og  23  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Blistrup  med  Kirke,  Præstegd.  og  Skole;  Lydshøj\ 
Bakkehjærg\  Højelt  med  Mølle,  Andelsmejeri  og  Købmandshandel;  Hessel- 
bjærg  med  Planteskole,  tilhørende  Frederiksborg  Amts  Plantnings- 
selskab  (stiftet  ^^/g  1892  med  det  Formaal  at  plante  Skov  og  særlig  tilveje- 
bringe Læplantninger  ved  Nord-  og  Vestkysten ;  det  har  foretaget  Plantninger 
paa  Hesselbjærgs,  Raagelejes,  Udsholts  og  Smidstrup  Marker  og  flere  andre  Ste- 
der, ialt  omtr.  300  Tdr.  Ld,);  Udsholt  mtå  Forsamhngshus ;  Smidstrup  va^å 
Skole;  Raageleje  Fiskerleje  (en  Del  hører  til  Vejby  Sogn);  Koldsbæk.  — 
Gaard  over  Ul&v.Yivik.',  Lydshøjgd.  (I7V2  Tdr.  Hrtk.,  179  Tdr.  Ld.,  alt 
Ager  undt.  i^/2  Tdr.  Ld.  Tørvemose;  Teglværk;  o.  5  Tdr.  Ld.  i  Valby  Sogn). 

Blistrup  S.,  der  udgør  een  Sognekommune,  hører  under  Kronb.  vestre 
Birks  Jurisdiktion,  Kronb.  Amtstue-  (Esrom)  og  Lægedistr.  (Helsinge),  2. 
Landstingskr.,  Frdborg  Amts  4.  Folketingskr.  og  1.  Udskrivningskr'.  137. 
Lægd.     Kirken  ejes  af  Flertallet  af  Tiendeyderne. 

Blistrup  Kirke  er  en  Kampestensbygn.  fra  Midten  af  12.  Aarh.  med  enkelte 
Kvadre  af  Kridtsten,  bestaaende  af  et  Langhus  og  et  firkantet  Kor  med  Spor  af  smaa 
rundbuede  Vinduer;  i  15.  Aarh.  er  Kirken  bleven  overhvælvet  og  et  Taarn  og  et 
Sakristi  af  Munkesten  tilføjet.  Altertavlen  af  C.  V.  Eckersberg:  Kvinderne  ved  Graven; 
Prædikestol  fra  Christian  IV's  Tid.  I  Skibet  hænger  et  Skib,  „Prins  Frederik  Carl 
Christian".     Den  ene  Klokke  er  støbt  i  Esrom  1491. 

Paa  Smidstrup  Mark  ligger  „Olshoj"  (Ullershøj)  med  to  Gangbygninger  (fredlyst 
1886).  I  et  Mosehul  ved  Ølshøjgd.  fandtes  1858  to  Lurer  og  et  stort  Hængekar  af 
Bronce,  som  skænkedes  Fr.  VII  og  brændte  med  Frederiksborg  Slot  1859  (se  Antiqv. 
Tidsskr.  1858 — 60,  S.  5  fig.).  Ved  Bakkehjærg  ligger  en  Gruppe  store  Rundhøje 
(hvoraf  2  ere  fredlyste  1891).  Ved  Koldshæk  er  en  Rundhøj,  „Embedshøj",  fredl3^st  (1886). 

Laurentius  Mattesen  de  Wtzolt  armiger  nævnes  1400. 

Vejby  Sogn  omgives  af  Kattegat,  Annekset  Tibirke,  Ramløse,  Helsinge, 
Valby  og  Blistrup  S.  Kirken  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2^\^  Mil  N.  V.  for 
Hillerød.  Jorderne  ere  høje  og  bakkede  (Salgaards  Høj  ved  Kysten  naar 
157  F.,  49  M.)  og  i  det  hele  lerede  og  gode,  især  mod  S.;  mod  N.  paa 
de  høje  Strandbakker  ved  Vejby  og  Unnerup  findes  nogen  Lyng. 


Holbo  Herred.  —  Blistrup  og  Vejby  Sogne.  93 

Fladeindhold  var  i^/^  88:  4057  Tdr.  Ld.,  hvoraf  2131  besaaede  (deraf  med  Hvede 
26,  Rug  455,  Byg  534,  Havre  583,  Boghvede  5,  Ærter  og  Vikker  37,  Blandsæd  til  Modenh. 
174,  til  Grentf.  42,  Kartofler  141,  andre  Rodfr.  95,  Spergel  og  Lupiner  38),  medens 
der  henlaa  til  Afgræsn.  497,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1108,  Have  35,  Skov  3,  Moser 
og  Kær  77,  Heder  80,  Flyvesand  14,  Stenmarker  39,  Byggegr.  45,  Hegn  og  Veje  28  Tdr. 
Kreaturhold  1893:  418  Heste,  1605  Stkr.  Flornkv.  (deraf  925  Keer),  872  Faar,  1002 
Svin  og  37  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv,  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  85 
3791/4  Tdr.  Der  var  2  Selvejergaarde  med  14^/2,  82  Arvefæstegd.  med  333,  115  Huse 
med  32  Tdr,  Hrtk.  og  15  jordløse  Huse,  Der  var  3  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk. 
(med  38  Tdr.).  Befolkningen,  V2  90:  1122  (1801:  814,  1840:  1143,  1860:  1305, 
1880:  1232),  boede  i  226  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  34 
levede  af  immat.  Virksomh,,  758  af  Jordbrug,  22  af  Fiskeri,  169  af  Industri,  23  af  Handel, 
38  af  andre  Erhv,,  48  af  deres  Midler,  og  30  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Vejby  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Forsamlings- 
hus; Holløse \  Ørby  med  Andelsmejeri  (Ørekilde);  Unnerup;  en  stor  Del 
af  Mynge.  —  Gaarde  over  12  Tdr.  Hrtk. :  Vadsiedgaard  (16^/4  Tdr.  Hrtk., 
160  Tdr.  Ld.,  hvoraf  20  Eng,  Resten  Ager,  3  Huse),  Unnerupgd.  (14  Tdr. 
Hrtk.,  180  Tdr.  Ld.,  hvoraf  10  Eng  og  5  Tørvemose,  Resten  Ager,  3  Huse; 
50  Tdr.  ligger  i  Blistrup  Sogn;  til  Gaarden  høre  Unnerup  Mølle  med 
Bageri  og  Købmandsforr.  og  Holløse  Mølle)  og  Præstekaldet  {XZ  Tdr.  Hrtk., 
126  Tdr.  Ld.,  alt  Ager). 

Vejby  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Tibirke  S.,  hører  under 
Kronb.  vestre  Birks  Jurisdiktion  (Helsinge),  Kronb.  Amtstue-  (Esrom)  og 
Lægedistr.  (Helsinge),  2.  Landstingskr.,  Frdborg  Amts  4.  Folketingskr.  og  1. 
Udskrivningskr'.  138.  Lægd.    Kirken  ejes  af  Sognets  Bønder. 

Vejby  Kirkey  den  største  i  Holbo  Herred  næst  efter  Søborg  Kirke,  stammer  i  sin 
ældste  Del,  Langhuset,  fra  12.  Aarh.  og  fortjener  særlig  Opmærksomhed,  da  den  er 
opført  af  Sandsten  (fra  Skaane)  i  fin  Rundbuestil  og  med  en  mulig  oprindl.  Portal. 
Langhuset  har  endnu  tre  smukke  tilmurede  rundbuede  Vinduer  og  udvendig  under 
dem  en  fremspringende  List.  Paa  Nordsiden  bemærkes  en  udmærket  velformet  Portal 
med  runde  Buer,  som  have  hvilet  paa  Sidesøjler,  hvis  Kapitæler  endnu  ere  tilbage. 
Kirken  havde  oprindelig  Bjælkeloft  og  var  prydet  med  Kalkmaleri.  Saavel  Gavl-  som 
Sidemure  ere  byggede  i  Zigzagmønster.  Uheldigvis  er  der  foretaget  store  Foran- 
dringer ved  denne  mærkelige  Bygn.  i  den  senere  Middelalder;  Hvælvinger  indsattes, 
Forhallens  Sidemure  forhøjedes,  og  et  Taarn  opførtes  ved  vestre  Ende;  Koret,  der 
vist  har  haft  Apsis,  nedbrødes,  og  Langhuset  forlængedes  mod  O.  Endnu  senere 
Tilføjelser  ere  et  Vaabenhus  ved  Skibets  Sydside  og  et  Sakristi  ved  Nordsiden.  Rigt 
udskaaren  Altertavle  (fra  1599)  og  Prædikestol  fra  Chr.  IV's  Tid;  gi.  Granitdøbefont 
i  Firkløverform;  i  Vaabenhuset  en  prægtig  Egetræsdør  fra  1556*).  Klokke  fra  1489 
med  et  Billede  af  St.  Peder  (maaske  Kirkens  Værnehelgen);  paa  den  anden  Klokke 
fra  1576  findes  Aftryk  af  et  glt.  Signet  med  Omskrift:  „Sigillum  convivii  sancti  Kanuti 
in  Lekkesholm."  Kirkens  store  Udvidelse  i  Middelalderen  kan  maaske  have  sin  Grund 
i  Helenedyrkelsen  i  det  nærliggende  Tisvilde,  idet  Kirken  laa  ved  den  ældste  og 
mest  alfare  Vej  dertil,  og  Pengemidlerne  til  disse  Udvidelser  havdes  ved  de  rige 
Gaver,  der  nedlagdes  i  Heleneblokken  ved  Tisvilde,  som  efter  en  ældgammel  Bestem- 
melse fordeltes  mellem  de  syv  nærmeste  Kirker  og  de  fattige. 

Tibirke  Sogn,  Anneks  (siden  1612)  til  Vejby  S.,  omgives  af  dette, 
Ramløse  S.,  Arre  Sø,  Strø  Herred  (Vinderød  og  Melby  S.)  og  Kattegat. 
Kirken,  ved  Sognets  Østside,  ligger  omtr.  2^/2  Mil  N.  V.  for  Hillerød  og  1^/^ 
N.  N.  0.  for  Frederiksværk.  Langt  over  Halvdelen  af  Fladeindholdet  er 
umatrikuleret    Flyvesandsgrund,    hvoraf   det  meste  er  indtaget  til  Fredskov, 


*)  Paa  Deren  Indskriften :  „MDL  sexto  fiunt  hæc  limina  templi  (cum)  fforibus  ut  restent  omnibus 
ungviculis  (1556  laves  denne  Templets  Tærskel  med  Dør,  for  at  gøre  Modstand  mod  alle  Kløer). 
Paa  Skibets  nordre  Væg  oliemalede  Portrætter  af  Præsten  Laur.  Sørensen  Vejby  (f  1660)  og 
Hustru  og  af  Præsten  Arnold  Hammermiiller  (f  1686). 


94 


Frederiksborg  Amt. 


nemlig  Tisvilde  Hegn  (under  Tisvilde  Frederiksværk  Skovdistr.),  over  2600 
Tdr.  Ld.,  for  at  dæmpe  Sandflugten.  Flyvesandet,  V.  for  Tisvilde,  indtager  nu 
kun  et  ringe  Rum;  paa  Tibirke  Bakker  findes  en  Del  Lyng.  De  dyrkede, 
sandmuldede  Jorder  ere  kun  af  ringe  Beskaffenhed. 

F 1  a  d  e  i  n d  h  o  1  d  var  16/^  88 :  4287  Tdr.,  hvoraf  674  besaaede  (deraf  med  Rug  173,  Byg 
149,  Havre  147,  Ærter  og  Vikker  14,  Blandsæd  til  Modenh.  40,  til  Grøntf.  17,  KartoHer 
71,  andre  Rodfr.  23,  Spergel  og  Lupiner  37),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  195, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  586,  Have  7,  Skov  2750,  Moser  og  Kær  36,  Heder  23, 
Flyvesand  4,  Byggegr.  10  og  Hegn  og  Veje  2  Tdr.  Kreaturhold  1893:  112  Heste, 
473  Stk.  Hornkv.  (deraf  248  Køer),  362  Faar,  316  Svin  og  15  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  85:  93  Tdr.  Der  var  10  Selvejergaarde  med 
42V2,  "7  Arvefæstegd.  med  35,  86  Huse  med  14  Tdr.  Hrtk.,  og  31  jordløse  Huse; 
ingen  Gaarde  over  12  Tdr.  Hrtk.  Befolkningen,  V2  90:  602  (1801:  230,  1840: 
374,  1860:  493,  1880:  573),  boede  i  138  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes :  47  levede  af  immat.  Virksomh.,  249  af  Jordbrug,  59  af  Fiskeri,  1 13  af  Industri, 
22  af  Handel,  58  af  andre  Erhv.,  24  af  deres  Midler  og  30  vare  under  Fattigv. 
Fiskeriet  ved  Tisvilde  har  en  Del  Betydning;  Skovarbejdet  m.  m.  er  Bierhverv. 

I  Sognet  Byerne:  Tibirke  med  Kirke  og  Savmølle;    Tisvilde  med  Skole, 
Gæstgiveri,  Skovfogedbolig  og  Børnehjemmet  Godhavn;  Tisvildeleje  Fisker- 
leje   med    Badehotel   (opf.    1895 
i  Empirestil;    efter   Tegn.    af   V. 
Holck). 

Tibirke  S. ,  der  danner  een 
Sognekommune  med  Vejby,  hører 
i  administr.  Henseende  til  de  sam- 
me Distrikter,  Landstings-  og 
Folketingskr.  som  Hovedsognet,  og 
til  l.Udskrivningskr'.  139.  Lægd. 
Kirken    ejes   af  Sognets  Bønder. 

Tibirke  Kirke,  der  som  den  sidste 
Rest    af  den   gamle   Tibirke  By    (se 
ndfr.)    ligger    helt   ensomt    ved  den 
østlige  Udkant  i  Tisvilde  Hegn,  er  i 
Tibirke  Kirke.  sin  oprindelige  Skikkelse  (fra  Slutn. 

af  12.  Aarh.)  en  Kampestensbygning 
af  den  sædvanlige  Grundform  med  Spor  af  smaa  rundbuede  Vinduer  og  paa  Skibets 
Sydside  en  rundbuet  Portal;  Kirken  har  været  smukt  prydet  med  Kalkmalerier,  hvis 
Linier  til  Dels  have  været  indridsede  i  den  halvvaade  Puds.    I  den  senere  Middelalder 
er  Langhusets  vestre  Gavl  bleven  nedbrudt  og  Kirken  forlænget;  endvidere  nedbrødes 
(dog  maaske  senere)  det  gamle  Kor,  og  et  nyt,  der  i  Modsætning  til  den  almindelige 
Regel   er   højere   og   bredere   end  selve  Kirken,  opførtes  af  røde  Munkesten.     Endnu 
senere,    men  dog  endnu  i  den  katolske  Tid,  indbyggedes  Hvælvinger,  ligesom  ogsaa 
Taarnet  opførtes  i  een  Støbning  fra  Grunden  med  spidsbuet  Hvælving  og  med  smukt 
og  temmelig  sjældent  Murværk  i  dets  endnu  bevarede  østlige  Kamgavl.    Døbefonten  af 
Granit   og   formet   som   en   rund  Kumme   med  Kors  er  vist  fra  Kirkens   ældste  Tid 
Altertavle  og  Prædikestol  ere  fra  1742;  Stolestaderne,  fra  1562,  bære  udskaarne  Bo 
mærker   efter  Sognets  Gaarde.     A årsagen   til  det   anselige  Kor   kan   maaske  søges 
de   forholdsvis    store  Midler,   som   tilflød  Kirken  gennem  de  Gaver,    der  nedlagdes  i 
Heleneblokken  i  Tisvilde  (se  S.  93),  som  staar  der  endnu. 

Flyvesandet,  som  dækker  over  Halvdelen  af  Sognet,  er  nu,  som  allerede  nævnt, 
dæmpet  ved  Beplantning.  Hvornaar  Sandflugten  er  begyndt,  vides  ikke.  Arre  Sø 
skal  engang  have  staaet  i  Forbindelse  med  Havet  gennem  en  Arm,  der  trængte  ind 
fra  V.,  hvor  nu  Asserbo  Overdrev  ligger,  ligesom  der  ogsaa  skal  have  gaaet  et 
Vandløb  mod  S.,  V.  for  Vinderød,  saaledes  at  Halvøen  Halsnæs  var  en  0.  Paa  den 
Tid,  da  Asserbo  (se  ndfr.)  anlagdes,  har  der  vel  ikke  været  Sandflugt,  og  Sagnet  for- 
tæller ogsaa,  at  der  har  været  store  Skove  paa  Tisvilde  Strand.  Maaske  disse  Skoves 
hensynsløse    Ødelæggelse    have    fremkaldt    Sandflugten,    som    for   Resten   ikke  ind- 


t//^JsJ.T>l?s: 


Holbo  Herred.  —  Tibirke  Sogn. 


95 


skrænkede  sig  til  denne  Egn,  men  ogsaa  hjemsøgte  Halvøen  Halsnæs,  Horns  Herred 
og  Ods  Herred.  Det  er  først  fra  Beg.  af  17.  Aarh.,  der  høres  Klager  over  Ødelæggelserne 
fra  Beboerne  i  Tibirke  S.,  og  Slutn.  af  17.  og  Beg.  af  18.  Aarh.  blive  disse  Klager 
saa  højlydte,  at  der  maa  tages  Hensyn  til  dem.  En  Kommission,  der  nedsattes  1 703, 
bragte  dog  intet  Resultat.  Men  fra  1717 — 18,  da  Asserbo  Slot  og  den  gamle  Tibirke 
By  var  ødelagt  og  Kirken  næsten  begravet  under  Sandet*),  toges  der  alvorlig  fat; 
der  beordredes  Soldater  dertil,  som  med  Skubkærrer  førte  Sandet  bort,  store  Strækninger 
bedækkedes  med  Tang  og  Ler,  der  plantedes  Klittag  og  Marehalm,  opsattes  Risgærder 
ud  mod  Havet,  og  med  store  Anstrængelser  udførtes  Arbejdet  i  den  næste  Snes  Aar 
under  ivrig  Deltagelse  af  Amtmand  Fr.  v.  Gram  (f  1741)  og  Skovrider  Joh.  Ulrich 
Røhl,  hvis  Indsigt  og  energiske  Ledelse  det  særlig  skyldes,  at  Maalet  blev  naaet. 
Til  Minde  om  Flyvesandets  Dæmp- 
ning rejstes  der  1738  paa  en  Høj  S. 
for  Tisvilde  By  et  tresidet,  o.  20  F. 
højt  Sandstensmonument  i  Rococostil 
(af  D.  Gercken)  med  Fr.  IV's  og  Chr, 
VI's  Navnetræk  og  en  gylden  Krone 
som  Toppunkt,  og  med  en  paa  Dansk 
(af  Jørgen  Friis,  se  S.  91),  Tysk  og 
Latin  affattet  Beretning  om,  hvad  der 
var  sket,  samt  Røhls  og  Grams  Navne. 
Allerede  den  Gang  havde  man  begyndt 
at  anvende  Træplantning  (en  lille 
Egeplantning  skriver  sig  endnu  fra 
den  Tid),  men  det  var  dog  først  fra 
1793,  at  man  for  Alvor  tog  fat  paa 
Beplantningen,  og  nu  er  hele  Stræk- 
ningen bedækket  med  Skov,  Tisvilde 
Hegn  (se  H.  Mortensen,  Tisvilde  Hegn, 
i  Botan.  Forenings  Festskr.  1890), 
hvor  Træbestanden  først  udelukkende 
bestod  af  Naaleskov  (især  Skovfyr  og 
Rødgran,  nu  ogsaa  Bjærgfyr,  Wey- 
muthsfyr.  Hvidgran,  østr.  Fyr  m. 
m.),  men  senere  er  der  ogsaa  kommen 
Løvtræer  til  (Eg,  Bøg,  Birk,  den  sidste 
4  pCt.  af  hele  Arealet,  El,  Ask,  Enebær 
osv.),  efterhaanden  som  Jordbunden 
forbedredes.  Det  er  i  det  hele  en  af 
vore  mærkeligste  Plantager,  ikke  alene 
i  botanisk,  men  ogsaa  i  zoologisk 
Hens.,  idet  den  er  rig  paa  Vildt,  som 
Raadyr  og  Grævlinger,  Hugorme  osv. 
Urfugle  ere  indførte  i  de  senere  Aar; 
ligeledes  er  det  et  af  de  faa  Steder,  hvor 
Peder  Oxes  Frø  og  Myreløven  findes. 
Hegnet,  der  er  stærkt  bakket  med  Høj- 
der paa  over  150  F.  (det  højeste  Punkt 
er  Frederikshøj,  180  F.,  66,5  M.),  deles 
i  en  vestl.  og  østl.  Del,  skilte  ved  en  Dal,  hvis  nordligste  Del  kaldes  Skovkær,  den 
midterste  Røhldam  og  den  sydligste  Toelt  Gadekær.  I  Hegnet  findes  to  Lang- 
dysser og  28  Høje.  —  Den  nuv.  Tibirke  By  ligger  N.  for  Kirken;  men  den  gamle, 
der  blev  ødelagt  af  Sandet,  har  ligget  S.  for  den;  ved  Udgravninger  for  nogle  Aar 
siden  fandt  man  S.  for  Kirkegaarden  inde  i  Hegnet  Levninger  af  Bygninger  (en  Ovn) ; 
og  midt  i  Sandet  staar  et  Æbletræ,  af  hvilket  kun  Grenene  rage  i  Vejret. 

Mogens  Clausen  i  Tibirkæ  nævnes  1437 — 46. 

I   den   sydl.   Udkant   af  Tisvilde  Hegn,   lige   ved   Grænsen   af  Strø  Herred,   ligge 
Ruinerne  af  Asserbo.    Det  hørte  oprindelig  til  Esrom.    Senere  tilbyttede  Biskop  Absalon 


Monumentet  ved  Tisvilde. 


*)  Omtr.  paa  den  Tid  beretter  Præsten,  at  Kirken  paa  den  ene  Side  var  tilføget  med  Sand  næsten 
til  Tagskægget,  hvorfor  Etatsraad  V.  Helt  indgav  Forestilling  til  Kongen  om,  at  Kirken  maatte 
nedbrydes,  men  Fredr.  IV  svarede  nej. 


96 


Frederiksborg  Amt. 


sig  Stedet  for  nogle  Jorder  i  Orved  og  omdannede  det  (o.  1163)  til  et  Kloster  for 
nogle  fra  Frankrig  indkaldte  Kartheusermunke.  Da  disse  imidlertid  faa  Aar  efter 
forlode  Stedet  under  Foregivende  af,  at  det  ikke  egnede  sig  for  deres  Orden,  over- 
drog Absalon  det  til  Sorø  Kloster,  i  hvis  Eje  det  forblev  en  Tidlang,  dreven  som  en 
Ladegaard  (Grangie)  af  nogle  fra  Klosteret  udsendte  Munke;  1357  nævnesj  som 
Klosterets  Foged  paa  Gaarden  Jacobus  Opæson  de  Asworthæbodæ.  Fra  Soro  kom 
det  i  Familierne  Oxes  og  derefter  Laxmands  Eje.  Af  førstnævnte  Slægt  skrev  Peder 
Oxe  sig  til  A.,  som  derefter  synes  at  være  gaaet  i  Arv  til  hans  Søn,  Joh.  Oxe,  og 
af  dennes  Søn,  Oluf  Oxe,  at  være  solgt  til  Rigshofmester  Povl  Laxmand,  ved  hvis 
Død  (1502)  A.  blev  beslaglagt  af  Kronen  (i  følgende  Tider  nævnes  som  Lensmænd 
eller  Fogeder  Christiern  Andersen  1507  og  Rask  1511);  men  efter  Fredr.  I's  Tron- 
bestigelse blev  det  tilbagegivet  Datteren  Else,  g.  m.  Abrah.  Eriksen  Gyldenstjerne; 
deres  Datter  Gørvel  og  hendes  Ægtefælle  Gert  Jensen  Ulfstand  afstod  1560  A.  til 
Kronen  imod  Livsbrev  paa  Bækkeskov  Kloster  og  senere  Overdragelse  af  Høgested 
Len  i  Skaane.  I  det  paafølgende  Aarh.  er  Flyvesandet,  som  alt  nævnt,  begyndt  at 
hærge  hele  Egnen;  ved  Beg,  af  18.  Aarh.  maatte  Gaarden  rømmes,  og  Asserbo  nævnes 
næsten   ikke  mere.     Ved   de   Udgravninger,   der  foretoges  i  Sommeren    1849   under 


r.T'^  -11'/ Aw'-  -'■'^■•■ 


Asserbo  Ruiner. 


Frederik  VII's  Ledelse,  blev  Ruinens  Substruktioner  for  en  Del  blottede  (de  have  siden 
Udgravningen  været  betragtede  som  fredede,  men  der  er  ingen  lovformelig  Hjemmel), 
og  det  viste  sig,  at  A.  har  været  en  temmelig  betydelig  Gaard,  bestaaende  af  4  Fløje 
(eller  maaske  kun  3,  idet  Gaarden  mod  0.  kun  har  været  lukket  af  en  Mur)  og  Hjørne- 
taarne  og  omgivet  af  Grave;  der  staar  tilbage  en  Del  af  Kældermurene,  en  Sten- 
trappe, en  Brolægning  m.  m.  Ved  Udgravningen  skal  det  være  blevet  godtgjort, 
at  Bygningen  til  Dels  er  bleven  ødelagt  ved  Ildebrand,  idet  der  fandtes  Kul  i  de 
to  stærkest  byggede  Fløje,  den  nordre  og  vestre.  Ved  Ruinen  er  1874  „af  Egnens 
Mænd  og  Kvinder"  rejst  en  Granitsten  til  Minde  om  Frederik  VII  (se  C.  F.  Wegener^ 
Om  Udgravningen  af  Asserbos  og  Søborgs  Ruiner,  i  Ann.  for  n.  Oldk.  og  Hist.,  1851). 
Nær  ved  Tisvilde  Fiskerleje,  paa  en  Terrasse  i  Skrænten  ved  Havet,  ligger  den 
bekendte  Helene  Kilde,  hvortil  der  tidligere  og  lige  op  til  vor  Tid  er  sket  Valfarter 
af  overtroiske  syge,  der  først  skulde  drikke  af  Kilden,  og  derpaa  St.  Hans  Nat  hvile 
paa  Graven.  Kilden  har  vist  allerede  været  kendt  i  Oldtiden  („Tirs  Væld"),  men 
dens  nuv.  Navn  skal  efter  Sagnet  stamme  fra  den  fromme  svenske  Prinsesse,  Helene, 
der  blev  myrdet  1 140  og  jordet  i  den  af  hende  selv  byggede  Kirke  i  Skøfde,  men  hvis 
Lig  ved  et  Under  et  Aarh.  senere  blev  ført  til  Tisvilde  paa  en  svømmende  Sten  (den 
vises  endnu  i  Vandet  ved  Strandkanten) ;  hvor  Folk  bragte  hende  i  Land,  fremsprang 


Holbo  Herred.  —  Tibirke  og  Ramløse  Sogne. 


97 


Kilden,  og  da  de  førte  hende  videre  frem,  aabnede  Skrænten  sig  (ogsaa  denne  Kløft 
vises);  men  da  de  talte  uhøviske  Ord  paa  Vejen  til  Kirken,  sank  Liget  i  Jorden. 
Efter  et  andet  Sagn  var  det  Munke,  der  røvede  hendes  Lig  og  førte  det  til  Danmark. 
Maaske  har  Helene-Dyrkelsen  sin  Oprindelse  fra  det  nærliggende  Asserbo  Kloster; 
Kilden  har  været  administreret  af  Æbelholt  Kloster.  Nu  er  den  omgivet  af  et  grimt 
Træskur;  Sagnet  om  H's  Grav  har  knyttet  sig  til  Rester  af  en  stensat  Kiste  i  en 
rund  Jordhøj  (se  Thiele^  Danmarks  Folkesagn  II,  S.  22  flg. ;  Werlauff^  Hist.  Anteg- 
nelser til  Holbergs  første  atten  Lystspil,  S.  316  flg.;  V.  Bang,  Hellige  Kilder  i  Danm., 
i  Museum  1895,  II  S.  5  flg.). 


.^^).tc>^^'^r,.-.-  ■ 


Ramløse  Sogn  omgives  af  Arre  Sø,  Annekset  Annisse,  Helsinge,  Vejby 
og  Tibirke  S.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2  Mil  N.  V.  for  Hillerød 
og  1  Mil  N.  0.  for  Frederiksværk.  Jorderne,  der  for  største  Delen  ere  ler- 
muldede, ere  temmelig  højtliggende  undtagen  mod  N.  V.,  hvor  der  findes 
en  sid  Eng-  og  Mosestrækning  langs  Ramløse-  eller  Ellemose  Aa. 

Fladeindhold  var  i^/^  88:  3207  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1638  Tdr.  vare  besaaede  (deraf 
med  Hvede  4,  Rug  387,  Byg  395,  Havre  414,  Blandsæd  til  Modenh.  158,  til  Grøntf. 
55,  Kartofler  97 ,  andre  Rodfr.  105),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  468,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  844,  Have  18, 
Moser  og  Kær  149,  Heder  13, 
Flyvesand  22,  Byggegr.  23,  Hegn 
og  Veje  31  Tdr.  Kreatur  h. 
1893:  296  Heste,  1311  Stkr.  Horn- 
kvæg (deraf  717  Køer),  618  Faar, 
926  Svin  og  16  Geder.  Ager  og 
Engs  Hartk.  og  halv.  Skovsky Ids- 
hrtk.  var  i/i  85 :  290  Tdr.  Der  var 
2  Selvejergaarde  med  18,  67  Arve- 
fæstegd.  med  231  og  1 10  Huse  med 
41  Tdr.  Hrtk. ,  samt  32  jordløse 
Huse.  Ingen  Gaarde  over  12  Tdr. 
Hrtk.  Befolkningen,  1/2  90:926 
(1801:  601,  1840:  831,  1860: 
1023,  1880:  1036),  boede  i  215 
Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  26  levede  af 
immat.  Virksomh.,  664  af  Jordbrug, 
1 14  af  Industri,  23  af  Handel,  58 
under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Ramløse  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Forsamlingshus 
og  Mølle ;  Aagerup ;  Taagerup  med  Mølle  og  Bageri ;  Skjærød  med  Skole 
og  Andelsmejeri;  desuden  Ramløse  Bakker  og  Nordkrog  Huse. 

Ramløse  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annisse  S.,  hører  under 
Kronb.  vestre  Birks  Jurisdiktion  (Helsinge),  Frdborg.  Amtstuedistr.  og  Kronborg 
Lægedistr.  (Helsinge),  2.  Landstingskreds,  Frdborg.  Amts  4.  Folketingskr.  og 
1.  Udskrivningskr'.    140.  Lægd.     Kirken    ejes    (fra    1873)  af  Tiendeyderne. 

Ramløse  Kirke  er  i  sin  oprindelige  Skikkelse  opført  hovedsagelig  af  raa,  kløvet 
Kamp  (o.  1150)  og  bestod  af  Langhus,  Kor  og  Taarn;  der  er  Spor  af  smaa  rund- 
buede Vinduer  og  Døre,  hvis  Indfatningsmateriale  er  Al.  Allerede  i  den  tidlige  Middel- 
alder er  Kirken  udvidet,  i  den  senere  Middelalder  er  der  indbygget  Hvælvinger,  og 
Koret  er  forlænget;  i  Slutn.  af  den  Icatolske  Tid  er  tilføjet  et  overhvælvet  Sakristi 
ved  Korets  nordre  Side  og  et  Vaabenhus  ved  Skibets  søndre  Side,  i  Fredr.  III's  Tid 
er  der  sket  Forandringer  ved  Skibets  vestl.  Hvælving;  senere  er  Taarnets  Overdel 
ombygget  (det  faldt  ned  1657).  Altertavlen  er  et  Maleri  (fra  1838)  af  Købke: 
Christus  og  Nikodemus  (se  E.  Hannover,  Chr.  Købke,  Kbh.  1893,  S.  82);  den  rigt 
udskaarne  Prædikestol  er  fra  Chr.  IV's  Tid;  i  Skibets  Gulv  ligger  en  Ligsten  over 
Præsten  Saxe  Jensen  (f  1651). 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    II.  7 


Helenes  Grav. 


af  andre  Erhv.,  26  af  deres  Midler,  og  15  vare 


98  Frederiksborg  Amt. 

I  Katolicismens  Tid  havde  Roskilde  Bisper  i  ■  Ramløse  By  en  stor  Gaard,  af  hvilken 
der  endnu  er  Spor  (oppløjede  Murbrokker  af  Munkesten),  og  hvis  Plads  nu  indtages 
af  en  almindelig  Bondegaard,  efter  at  Arealet  forlængst  er  udskiftet.  Harald  Kesias 
Søn,  Oluf,  der  gjorde  Opror  mod  Erik  Lam,  paa  hvis  Parti  Biskop  Ricco  stod,  over- 
faldt denne  sidste  her  paa  Gaarden  11.  Okt.  1139,  stak  Ild  paa  den  og  dræbte  Bispen. 
Af  bispelige  Lensmænd  her  kendes  Jens  Axelsen  1312,  Claus  Henriksen  Skade  1442 — 52, 
Didrik  Friis  1457 — 86,  Laurids  Jensen  Baden  1532 — 51,  hans  Søn  Hans  Lauridsen 
1551—61. 

Johannes  Jwl  de  Aghorp  armiger  nævnes  ved  Aar  1400. 

1  Ramløse  er  der  fredlyst  en  Rundhøj,  „Hyrdehøj",  og  i  Taagerup  et  fritstaaende 
Gravkammer  med  tre  Sidestene  og  en  Dæksten  (begge  1886). 

Annisse  Sogn,  Anneks  til  Rahiløse,  omgives  af  Arre  Sø,  Ramløse  og 
Helsinge  Sogn  samt  Strø  Herred  (Alsønderup  S.) ;  Kirken,  mod  S.  i  Sognet, 
ligger  omtr.  l^/g  Mil  N.  V.  for  Hillerød.  De  for  største  Delen  muldlerede  Jorder 
ere  bakkede  undtagen  mod  Øst,  hvor  der  findes  Mose  og  Eng  ved  Pølaa, 
som  danner  Grænsen  mod  Strø  Herred. 

Fladeindhold  var  i%88:  2638  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1403  vare  besaaede  (deraf  med 
Hvede  26,  Rug  306,  Byg  362,  Havre  388,  Blandsæd  til  Modenh.  90,  til  Grøntf.  65,  Kar- 
tofler 79,  andre  Rodfr.  78),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  347,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
752,  Have  16,  Skov  10,  Moser  og  Kær  33,  Flyvesand  32,  Byggegr.  24,  Hegn  og  Veje  21 
Tdr.  Kreaturh.  1893:  227  Heste,  1123  Stkr.  Hornkv.  (deraf  641  Koer),  446  Faar,  683 
Svin  og  9  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/i  85:  214  Tdr. 
Der  var  17  Tdr.  Hrtk.  Selvejerjord,  der  henhørte  til  forskellige  Arvefæstegd,  44  Arve- 
fæstegd.  med  172,  70  Huse  med  24  Tdr.  Hrtk.,  og  5  jordløse  Huse.  Der  var  2  Gaarde 
paa  over  12Tdr.Hrtk.  (med  55^2  Tdr.),  Befolkningen,  1/2  1890:  709  (1801:  618, 
1840:  764,  1860:  819,  1880:  758),  boede  i  142  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  18  levede  af  immat.  Virksomh.,  485  af  Jordbrug,  101  af  Industri, 
39  af  andre  Erhv.,  38  af  deres  Midler,  og  28  vare  under  Fattigv, 

I  Sognet  Byerne:  Annisse  med  Kirke  og  Skole ;  Huseby .  —  Gaarde 
over  12  Tdr.  Hrtk.:  Annissegd.  (SlVg  Tdr.  Hrtk.,  o.  340  Tdr.  Ld.,  hvoraf 
27  7  Ager,  48  Eng  og  o.  15  Plantage  paa  de  sandede  Steder;  Hovedbygn. 
er  opført  efter  Branden  1859,  der  ødelagde  den  og  en  stor  Del  af  Byen) 
og  Peiershvile  (16  Tdr.  Hrtk.,  260  Tdr.  Ld.,  deraf  236  Ager,  14  Eng;  paa 
Gaardens  Jorder  Andelsmejeriet  Kildevæld). 

Annisse  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Ramløse,  hører  i  admi- 
nistr.  Henseende  til  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskreds  som 
Hovedsognet  og  til  1.  Udskrivningskr.'  141.  Lægd.  Kirken  ejes  (fra  1872) 
af  Tiendeyderne. 

Annisse  Kirke,  der  ligger  højt,  er  i  sine  oprindel.  Dele,  fra  den  ældre  romanske 
Tid,  opført  af  raa,  kløvet  Kamp  og  bestod  vist  kun  af  Skib  og  Kor;  der  er  endnu 
paa  Skibets  Sydside  Spor  af  smaa  rundbuede  Vinduer,  hvis  Indfatninger  ere  af  Al. 
Taarnet  er  undergaaet  saa  mange  Forandringer,  at  der  intet  bestemt  kan  siges  om 
dets  Alder ;  men  dets  nederste  Del  er  formentlig  opført  af  Kamp,  den  øverste  Del  er  fra 
Chr.  V's  Tid  og  bærer  Aarstallet  1699.  I  den  senere  Middelalder  er  Koret  forlænget 
mod  0.,  og  der  er  indbygget  Hvælvinger ;  ligeledes  er  opført  et  Vaabenhus  ved  Skibets 
Sydside.  Altertavlen  er  et  Maleri  (af  J.  L.  Lund):  Christus  i  Skyerne;  Prædikestolen 
er  fra  Fredr.  III's  Tid;  Døbefonten  af  Sandsten  er  fra  1637  og  bærer  Præsten  Saxe 
Jensens  Navn. 

Ved  Annissegaard  (o:  And-næs,  Næsset  lige  over  for)  skyder  der  ud  i  Arre- 
søen  et  Næs,  hvor  der  i  Middelalderen  har  ligget  en  Gaard,  hvoraf  der  endnu  findes 
Spor  (oppløjede  Murbrokker  af  Munkesten).  „Annæs"  tilhørte  1292  Jakob  Olufsen 
og  hans  Broder  Johannes;  1366  solgtes  den  til  Vald.  Atterdag  af  Ridder  Niels  Aagesen 
(Galen),  der  dog  beholdt  Gaarden,  som  gik  i  Arv  til  hans  Søn  Hans  Nielsen,  efter 
hvis  Død  den  arvedes  af  hans  Søskende,  Peder  Nielsen  og  Fru  Ingeborg  Hr.  Bertold 
V.  der  Ostens.  Hun  og  hendes  Ægtefælle  maatte  imidlertid  1399  afstaa  den  til  Dronning 
Margrethe,  der  1409  udkøbte  nogle  andre  Medarvinger,  nemlig  Erik  Jakobsen  (Due), 


Holbo  Herred.  —  Annisse  Sogn. 


99 


hans  Moder  og  Søskende.  Gaarden  var  derpaa  en  lang  Tid  et  kglt.  Len,  som  1475 
var  forlenet  til  Albrecht  Engelbrechtsen  (Bydelsbak) ;  af  senere  Lensmænd  nævnes  Tenne 
Pallesen  (Viffert)  1485 — 96,  Gregers  Jepsen  (Ulfstand)  1506  og  1511,  Jakob  Andersen 
(Bjørn)  1511.  Midt  i  16.  Aarh.  blev  Lenet  underlagt  Kjøbenhavn.  Den  nuv.  Annisse- 
gaard  er  oprindel.  en  Anneksgaard,  der  solgtes  fra  Ramløse- Annisse  Pastorat  1795.  — 
1382 — 97  forekommer  en  Væbner  Peder  Steen  dX  Huseby  og  1416  en  Tyge  af  Husby. 
Paa  en  Mark  ved  Annissegd.  ere  en  Rundhøj  og  en  udgravet  Høj  fredlyste  (1875). 


Strø  Herred. 


Sogne: 

Tjæreby,   S,  loo.   —    Alsønderup,  S.  loi.   —    Skjævinge,  S.  102.    —    Strø,  S.  102. 

Lille-Lyngby,  S.  loj.  —   Ølsted,  S.  104.  —  Kregome,  S.  ic^.  —    Vinderød,  S.  loy. 

Frederiksværk,  S.  log.  —  Melby,  S,  113.  —   Torup,  S.  113. 


trø  Herred,  det  næstmindste  i  Frederiksborg 
Amt,  begrænses  af  Kattegattet,  Isefjord  og 
Roskilde  Fjord  samt  Holbo  Herred,  fra  hvilket 
det  for  en  Del  adskilles  ved  Arre  Sø,  og  Lynge- 
Frederiksborg  Herred.  Dets  største  Udstræk- 
ning fra  V.  til  0.  er  over  3  Mil,  fra  N.  V.  til 
S.  0.  over  2^2  Mil.  Det  er  ikke  meget  rigt 
paa  Skov;  omtr.  ^/g  af  Arre  Sø  hører  til  det. 
Jorden  er  ikke  meget  frugtbar,  ja  det  er  endog 
det  ufrugtbareste  af  alle  Herrederne  i  Amtet, 
idet  der  gaar  13^/^  Td.  Ld.  i  Gennemsnit  paa 
1  Tdr.  Hrtk.  Ved  Matrikuleringen  var  Herredets  Flade- 
indhold ansat  til  32,959  Tdr.  Ld.  (3,3  Q  Mil,  ISl,^ 
n  Km.);  dertil  kommer  ^/^  af  Arre  Sø  (o.  2900  Td. 
Ld.).  Ager  og  Engs  Hartkorn  samt  det  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  udgjorde  V^  1885  23O8V2  Tdr.  Folketallet  var  (med  Handels- 
pladsen Frederiksværk)  V2  1890:  10,328  (1801:  6688,  1840:  9498,  1860: 
10,115,  1880:  10,320).  Det  danner  i  gejstl.  Henseende  sammen  med  Holbo 
Herred  eet  Provsti  (se  S.  79). 

Strø  Herred  har  oprindelig  indbefattet  Holbo  Herred  (se  S.  79).  Da  Strø,  hvorefter 
det  har  Navn,  ligger  i  dets  sydlige  Del,  peger  det  hen  paa,  at  de  nordl.  og  østl.  Dele 
i  en  fjern  Fortid  have  været  ubeboede  Skovstrækninger.  Flere  Omstændigheder 
tyde  paa,  at  Bebyggelsen  af  de  Byer,  der  ende  paa  „rød",  her  hidrører  fra  11. — 12.  Aarh. 

Litt.:  H.  Knudsen,  Danmark  i  Middelalderen.    1.  Hefte  (Strø  Herred).    Kbh.  1834. 


100  Frederiksborg  Amt. 

Tjæreby  Sogn  omgives  af  Annekset  Alsønderup  og  Lille-Lyngby  og 
Skjævinge  Sogne  samt  Lynge-Frederiksborg  Herred  (Herlev  S.)  Kirken,  midt 
i  Sognet,  ligger  omtr.  V2  Mil  V.  for  Hillerød  og  2^4  Mil  S.  0.  for  Frederiks- 
værk. Jorderne  ere  lave  og  lerholdige  og  bestaa  for  en  Del  af  udtørrede 
Sø-  og  Mosestrækninger. 

Fladeindhold  var  1^/^88:  2820  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1580  vare  besaaede  (deraf  med 
Hvede  7,  Rug  347,  Byg  412,  Havre  350,  Blandsæd  til  Modenh.  153,  til  Grontf.  69,  Kar- 
tofler 166,  andre  Rodfr.  70),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  471,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  650,  Have  27,  Moser  og  Kær  55,  Byggegr.  22,  Hegn  og  Veje  15  Tdr.  Kreaturh. 
1893:  261  Heste,  1014  Stkr.  Hornkv.  (deraf  623  Køer),  391  Faar,  700  Svin  og  16  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  i/j  85:  208^/^,  Tdr.  Der  var  2 
Selvejergaarde  med  11,  39  Arvefæstegd.  med  177,  87  Huse  med  21  Tdr.  Hrtk.,  og 
10  jordløse  Huse.  Der  var  2  Gaarde  over  12  Tdr.  Hartk.  (med  41  Tdr.).  Befolk- 
ningen, ^1^90:  868  (1801:  517,  1840:  838,  1860:  911,  1880:  931),  boede  i  154 
Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  19  levede  af  immat.  Virksomh., 
519  af  Jordbrug,  113  af  Industri,  10  af  Handel,  143  af  andre  Erhv.,  28  af  deres  Midler, 
og  36  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Tjæreby  med  Kirke,  Præstegd.  og  Skole;  Haarløse 
med  Skole  (i  Herlev  Sogn);  Ulier 0 d  m^å  Skole,  Folkehøjskole  (oprettet  1895) 
og  Mølle.  Desuden  ligger  en  Del  Huse  i  Ebherholtsvang,  en  udparcelleret 
Stutterimark,  og  Ebberholtsdam,  en  udtørret  Sø.  —  Gaarde  over  12  Tdr. 
Hrtk. :  Lønsgaard{20  Tdr.  Hrtk.,  280  Tdr.  Ld.,  hvoraf  13  Eng,  Resten  Ager, 
3  Huse;  25  Tdr.  Ld.  i  Lille-Lyngby  S.)  og  Sophienborg  (34^/4  Tdr.  Hrtk., 
540  Tdr.  Ld.,  deraf  omtr.  50  Skov  og  Plantage,  Resten  Ager  og  Eng; 
10  Huse,    et  Teglværk;    1 3 ^/^  Tdr.  Hrtk.  høre  til  Frederiksborg  Slotssogn). 

Tjæreby  S.,  som  udgør  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Frederiksb. 
Birks  Jurisdiktion  (Hillerød),  Frederiksborg  Amtstue-  (Nyhuse  ved  Hillerød)  og 
Lægedistr.  (Hillerød),  2.  Landstingskr.,  Frdborg  Amts  3.  Folketingskr.  og 
1.  Udskrivningskr.'    127.  Lægd.     Kirken  ejes  fra   1874  af  Kommunen. 

Tjæreby  Kirke,  en  Kampestensbygning  i  Rundbuestil  fra  12.  Aarh. ,  bestaar  af 
Langhus,  firkantet  Kor  og  Apsis.  Taarnet  i  sin  nuv.  Skikkelse  med  Spir  er  opført  af 
Mursten  1868.  Mindetavle  over  Jens  Henriksen  Gerner,  Præst  her  i  36  Aar,  Provst 
i  Strø  Herred  (f  1729).  Endnu  ind  i  17.  Aarh.  fandtes  i  Kirken  et  Træbillede  af 
den  hellige  Vilhelm,  Abbed  i  Æbelholt  Kloster  (se  nedfr.),  som  lige  til  den  Tid  blev 
paakaldt  af  Almuen;  men  Biskop  Hans  Povelsen  Resen  lod  det  borttage.  Levninger 
af  Kirkemalerier  i  Skibet  og  paa  Korbuen  (se  M,  Petersen,  Kalkmalerier,  S.   103). 

I  Tjæreby  Sogn,  der  i  Middelalderen  var  større  end  nu,  idet  flere  Strækninger, 
hvoraf  Frederiksborg  Slotssogn  er  dannet,  hørte  til  det,  laa  det  anselige  Æbelholt 
Kloster,  en  Bolig  for  regelbundne  Kanniker  af  den  hellige  Augustinus'  Regel.  Fra 
først  af  var  Klosteret,  ved  Beg.  af  12.  Aarh.,  anlagt  paa  Eskilsø  i  Roskilde  Fjord 
(s.  d.);  men  omkring  1175  flyttede  Abbed  Vilhelm  det  til  Tjæreby  Sogn.  Medens  der 
til  Eskilsø  Kloster  havde  hørt  en  Stenkirke,  maatte  Munkene  i  Æbelholt  i  Begyn- 
delsen nøjes  med  en  Trækirke,  og  først  1210  blev  en  Stenkirke  færdig.  Under 
Abbed  Vilhelm  lagdes  Grunden  til  Klosterets  Velstand,  navnlig  paa  Grund  af  Biskop 
Absalons  Gavmildhed,  idet  han  foruden  aarlige  Pengegaver  skænkede  Kannikerne, 
dels  medens  de  boede  paa  Eskilsø,  dels  i  Æbelholt,  hele  Landsbyen  Tjæreby  med  Kirke, 
Freerslev  Kirke,  Gaarde  i  Jyllinge,  Gundsømagle,  Sønderby  og  Gerstrup,  Tienden  af 
Annisse,  Helsinge,  Kregome  og  Alsønderup,  Møller  ved  Jyllinge  og  Værebro  m.  m.  Til 
Klosterets  Anseelse  bidrog  dog  ogsaa  for  en  stor  Del  det  Helgenry,  som  Abbed  Vilhelm 
vandt  efter  sin  Død  (1203).  Med  en  af  hans  Tænder  udførte  Munkene  allehaande  Vid- 
underkure, og  Tilstrømningen  til  hans  Grav,  som  indtil  1238  var  i  Trækirken,  voksede, 
efter  at  han  (1224)  var  kanoniseret.  Til  Minde  om  ham  kaldtes  Klosteret  stundom  St. 
Vilhelms  Kloster,  medens  det  almindeligvis  førte  Navnet  „monasterium  sancti  Thomæ 
de  paraclito",  idet  det  var  indviet  til  St.  Thomas  og  „Parakleten",  o:  Talismanen  eller 
Helligaanden.  Det  var  maaske  ogsaa  med  Abbed  Vilhelms  Bistand,  at  det  norske 
Augustinerkloster  Kastelle  i  Oslo  Stift  grundlagdes.  Under  Vilhelms  Efterfølgere  øgedes 
Klosterets  Jordtilliggende  betydeligt,  navnlig  med  Ejendomme  i  Nordsjælland,  men  dog 


strø  Herred.  —  Tjæreby  og  Alsønderup  Sogne.  101 

ogsaa  i  Halland,  Kjøbenhavn,  Roskilde  og  flere  andre  Steder.  Store  Indtægter  synes 
dog  ogsaa  at  have  været  nødige  for  at  bestride  de  mange  Udgifter.  Paa  Abbed 
Vilhelms  Tid  var  Kannikernes  Antal  25 ;  men  der  bespistes  daglig  over  100  Mennesker, 
dels  fattige,  dels  vejfarende.  I  et  Brev  af  1324  hedder  det  endog,  at  Klosteret  var 
betynget  med  Gæld,  fordi  det  paa  Grund  af  sin  Beliggenhed  paa  alfar  Vej  maatte 
modtage  mange  Gæster;  desuden  skulde  Kirken  da  bygges  af  ny.  Efter  Reforma- 
tionen bestod  Klosteret  endnu  en  Tid;  1544  fik  en  verdslig  det  i  Forlening,  men  lige 
indtil  1560  styrede  en  Abbed  de  gejstl.  Forretninger,  I  dette  Aar  er  Klosterlivet  sikkert 
ophørt,  og  Abbeden  indgav  sig  i  Helsingørs  Hospital.  Aaret  efter  blev  Klosterkirken 
nedbrudt.  Ved  Klemmebrevet  for  Sjællands  Stift  af  1555  var  det  vel  bestemt,  at 
Tjæreby  og  Alsønderup  Kirker  skulde  nedlægges  og  Menigheden  søge  Æbelholt 
Klosterkirke;  men  paa  dennes  Ansøgning  ændredes  denne  Bestemmelse  1561  derhen, 
at  Æbelholt  Kirke  nedbrødes,  medens  de  to  andre  bleve  staaende;  samtidig  ere  muligvis 
ogsaa  de  andre  Klosterbygninger  blevne  ødelagte,  saaledes  at  der  nu  ikke  mere  findes 
Spor  af  dem  (Pladsen,  der  ikke  synes  ret  stor,  ses  endnu,  og  der  er  fundet  mure-de 
Grave,  men  Klosterets  Fundamenter  ere  opbrudte,  uden  at  nogen  Undersøgelse  har 
fundet  Sted).  I  Præstegaardene  i  Skjævinge  og  Lille-Lyngby  findes  formentlige  Rester 
fra  Klosteret.  Lige  uden  for  Klosteret  holdtes  ved  Midsommertid  i  Middelalderen  et 
Marked,  der  varede  14  Dage,  og  af  hvilket  Munkene  havde  Ret  til  at  hæve  Indtægter 
{Daugaard,  De  danske  Klostre  S.  212,  og  C.  Neergaard,  i  Kirkehist.  Saml.,  4.  R.,  I, 
S.  481  flg.,  og  II,  S.  350  flg.). 

Alsønderup  Sogn,  Anneks  til  Tjæreby  Sogn,  omgives  af  dette,  Lille- 
Lyngby  Sogn  og  Arre  Sø,  samt  Holbo  Herred  (Annisse,  Helsinge,  Maarum 
og  Esbønderup  vS.)  og  Lynge-Frederiksborg  Herred  (Frederiksborg  Slotssogn). 
Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  ^/^  Mil  N.  V.  for  Hillerød.  Jorderne,  hvoraf 
største  Delen  gammel  Skovjord,  ere  middelgode;  mod  N.,  ved  Pølaaen,  der 
danner  Sognets  Nordgrænse,  er  der  side  Engstrækninger.  Nejede  Vesterskov 
hører  til  4.  Kronborg  Skovdistr. 

Fladeindhold  var  ^^/^  88:  3475  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1675  vare  besaaede  (deraf  med 
Rug  376,  Byg  393,  Havre  472,  Boghvede  9,  Ærter  og  Vikker  12,  Blandsæd  til  Modenh. 
108,  til  Grøntf.  44,  Kartofler  207,  andre  Rodfr.  48),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
529,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  900,  Have  24,  Skov  205,  Moser  og  Kær  43,  Flyvesand 
21,  Byggegr.  39,  Hegn  og  Veje  36  Tdr.  Kreaturh.  1893:  301  Heste,  1225  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  691  Køer),  551  Faar,  907  Svin  og  21  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  85:  209  Tdr.  Der  var  3  Selvejergaarde  med  6^/^, 
47  Arvefæstegd.  med  157,  172  Huse  med  45  Tdr.  Hrtk.,  og  33  jordløse  Huse.  Befolk- 
ningen, 1/2^0:  1192  (1801:  643,  1840:  1081,  1860:  1268,  1880:  1331),  boede  i 
261  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  49  levede  af  immat.  Virk- 
somh.,  697  af  Jordbrug,  145  af  Industri,  31  af  Handel,  197  af  andre  Erhv.,  37  af  deres 
Midler,  og  36  vare  under  Fattigv.  Foruden  Landbruget  har  Dagarbejde  i  de  kgl. 
Skove  og  paa  Ejendommene  i  Frdb.  Slotssogn  stor  Betydning  for  Befolkningen,  der 
for  største  Delen  bestaar  af  Husmænd  og  Indsiddere;  desuden  nogen  Tørvehandel. 

I  Sognet  Byerne:  Alsønderup  (gi.  Form  Alexanderthorp ,  Alsentorp) 
med  Kirke;  7//^/j/r«/ med  Skole;  Nejede \  Bends/rup  med  Skole.  De  spredt 
liggende  Huse  høre  for  største  Delen  til  Gadevangen,  med  betydeligt  Tegl- 
værk og  et  Børneasyl,  Tipperup  Huse,  Kagerup  Huse,  Alsønderup-  Orne  og 
Bends/rup- Orne,   Strøgaardsvang  Skovfogedbolig. 

Alsønderup  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  i  administr. 
Henseende  til  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr.  som  Hoved- 
sognet samt  til  1.  Udskrivningskr'.    128.  Lægd.    Kirken  ejes  af  Kommunen. 

Alsønderup  Kirke  er  opført  i  Spidsbuestil  af  røde  Munkesten  i  den  senere  Middel- 
alder (o.  1450)  og  var  fra  forst  af  dækket  med  Hvælvinger  og  forsynet  med  udvendig. 
Murstivere.  Langhuset  og  Koret,  med  tresidet  Afslutning  mod  Øst,  ere  ud  i  eet 
Korets  Hvælving  er  yngre  end  Langhusets;  i  dettes  vestre  Ende  er  der  tilmurede  Spids- 
bueportaler mod  N.  og  S.  Et  anseligt  Taarn  og  et  lille  Vaabenhus  er  senere,  dog  endnu 
i  den  katolske  Tid,  tilføjet.  Udskaaren  Altertavle  fra  1599,  Prædikestol  ligeledes  fra 
Chr.  IV's  Tid,  gammel  Granitdøbefont,  vist  ældre  end  Kirken.  Klokker  fra  1458  og  1513. 


102  Frederiksborg  Amt.    ^ 

Skjævinge  Sogn  omgives  af  Tjæreby,  Lille-Lyngby,  Ølsted  og  Strø 
Sogne  samt  Lynge-Frederiksborg  Herred  (Annekset  Gjørløse).  Kirken,  midt  i 
S.,  ligger  henved  IV2  Mil  V.  for  Hillerød  og  omtr.  P/g  Mil  S.  0.  for  Frede- 
riksværk. Jorderne  ere  temmelig  jævne,  især  mod  N.  0.,  og  gennemgaa- 
ende  meget  gode.  Grænsen  mod  Syd  dannes  for  en  Del  af  Hævelse  Aa,  her 
kaldet  Borup-  og  Strø  Aa. 

Fladeindhold  var  %  88:  1787  Tdr.  Ld.,  hvoraf  949  vare  besaaede  (deraf  med 
Hvede  14,  Rug  224,  Byg  264,  Havre  244,  Blandsæd  til  Modenh.  58,  til  Grøntf.  17,  Kar- 
tofler 97,  andre  Rodfr.  22),  medens  der.  henlaa  til  Afgræsn.  297,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  465,  Have  8,  Moser  og  Kær  40,  Byggegr.  19,  Hegn  og  Veje  9  Tdr.  Kreaturh. 
1893:  159  Heste,  680  Stkr.  Hornkv.  (deraf  341  Køer),  222  Faar,  424  Svin  og  9  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  85:  175  Tdr.  Der  var  1  Selv- 
ejergaard  med  IS^/g,  34  Arvefæstegd.  med  150,  50  Huse  med  1  P/2  Tdr.  Hrtk.  og 
2  jordløse  Huse.  1  Gaard  over  12  Tdr.  Hrtk.  Befolkningen,  V2  *^C):  ^^2  (1801: 
360,  1840:  490,  1860:  539,  1880:  542),  boede  i  92  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  23  levede  af  immat.  Virksomh.,  340  af  Jordbrug,  80  af 
Industri,  24  af  andre  Erhv.,  14  af  deres  Midler,  og  21  vare  under  Fattigv.  Hillerød- 
Frederiksværkbanen  gennemskærer  Sognet. 

I  Sognet  kun  een  By:  Skjævinge  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Mølle 
(projekteret  Station  paa  Hillerød-Frederiksværksbanen).  —  1  Gaard  over 
12  Tdr.  Hrtk.:  Præstekaldet  (IS^/g  Tdr.  Hrtk.,    136^/8  Tdr.  Ld.) 

Skjævinge  S.,  som  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Gjørløse, 
hører  under  Frederiksborg  Birks  Jurisdiktion,  Frdborg  Amtstue-  (Nyhuse) 
og  Lægedistr.  (Hillerød),  2.  Landstingskr.,  Frdborg.  Amts  4.  Folketingskr. 
og    1.  Udskrivningskr'.    125.  Lægd.    Kirken  ejes  af  Tiendeejeren. 

Skjævinge  Kirkes  ældste  Del,  Langhuset  og  det  firkantede  Kor,  er  opført  af  kløvet 
Kamp  og  enkelte  Kridtsten  i  Rundbuestil;  paa  Sydsiden  rundbuet  Portal;  Korbuen  er 
halvrund  og  lille.  Langhusets  vestre  Ende  er  forlænget  og  et  Vaabenhus,  alt  af 
Munkesten,  tilbygget  mod  Syd.  Et  smukt  Taarn  med  Gavle  i  N.  og  S.  blev  i  Fr.  IFs 
Tid  bygget  ovenpaa  den  vestl.  Forlængelse.  Kirken  har  fladt  Loft.  Omtr.  1800  er 
et  lille  Sakristi  føjet  til  paa  Kirkens  Nordside.  1  den  vestl.  Ende  findes  nogle  naive 
Kalkmalerier  fra  15.  Aarh.  (fremdragne  1889.  se  M.  Petersen,  Kalkmalerier.  S.  96),  et 
Par  meget  store  Skikkelser,  der  forestille  Holger  Danske  og  en  Sultan.  Altertavlen  er 
et  Maleri  af  Eckersberg:  Den  vantro  Thomas.  Prædikestolen  er  et  pynteligt  Snit- 
arbejde  fra  Chr.  IV's  Tid;  det  øverste  af  Døbefonten,  af  Granit,  er  vist  fra  Kirkens 
ældste  Dage.  Den  ældste  af  Klokkerne  er  støbt  1516  af  Joh.  Fastenove.  —  I  Præste- 
gaardens  Have  en  gammel  Kapitæl,  vist  fra  Æbelholt  Kloster. 

Et  Anker  til  et  stort  Skib  (Nationalmuseet),  fundet  i  Engen  ved  Skjævinge  MøUe- 
gaard,  tyder  hen  paa,  at  det  Aaløb,  der  skiller  Skjævinge  og  Strø  Sogne,  har  været 
sejlbart  endnu  i  den  ældre  Middelalder. 

Strø  Sogn  omgives  af  Skjævinge  og  Ølsted  Sogne  samt  Lynge-Frederiks- 
borg Herred  (Slangerup  Lands,  og  Græse  og  Sigerslev  S.).  Kirken,  mod 
N.  0.  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  ^/g  Mil  S.  V.  for  Hillerød  og  omtr.  lige  saa 
langt  S.  0.  for  Frederiksværk.  Jorderne  ere  for  det  meste  lermuldede;  omtr. 
i  Midten  gaar  et  langt  Højdedrag  (Strøbjærg),  der  paa  enkelte  Steder  er 
temmelig  brat.    Grænsen  mod  Ølsted  dannes  af  Havelse  Aa. 

Fladeindhold  var  ^^^^  88:  2590  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1452  vare  besaaede  (deraf  med 
Hvede  7,  Rug  336,  Byg  372,  Havre  351,  Ærter  og  Vikker  13,  Blandsæd  til  Modenh.  44, 
til  Grøntf.  47,  Kartofler  209,  andre  Rodfr.  68),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  369, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  667,  Have  18,  Moser  og  Kær  34,  Byggegr.  20,  Hegn  og 
Veje  30  Tdr.  Kreaturh:  1893:  253  Heste,  1064  Stkr.  Hornkv.  (deraf  497  Køer),  320 
Faar,  945  Svin  og  16  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  det  halv.  Skovskyldshrtk. 
var  1/1  85:  268  Tdr.  Der  var  1  Selvejergaard  med  67,  51  Arvefæstegd.  med  243,  65 
Huse  med  18  Tdr.  Hrtk.,  og  6  jordløse  Huse.  Der  var  1  Gaard  over  12  Tdr.  Hrtk. 
Befolkningen,  1/2^0:   657  (1801:  525,  1840:  709,   1860:  748,  1880:  653),  boede 


Strø  Herred.  —  Skjæ vinge,  Strø  og  L.-Lyngby  Sogne.  103 

i  126  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  11  levede  af  immat. 
Virksomh.,  500  af  Jordbrug,  89  af  Industri,  21  af  andre  Erhv.,  17  af  deres  Midler,  og 
19  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Strø  med  Kirke,  Præstegd.  og  Mølle.  Sigerslev- 
øster  med  Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1894),  Andelsmejeri  og  Teglværk;  Strø- 
lille. —  1  Gaard  over  12  Tdr.  Hrtk:  Garbogd,  (12  Tdr.  Hrtk.,  120  Tdr.  Ld.). 

Strø  S.,  der  danner  een  Sognekommune,  hører  under  Frederiksborg  Birks 
Jurisdiktion,  Frederiksborg  Amtstue-  (Nyhuse)  og  Lægedistrikt.  (Hillerød), 
2.  Landstingskr.  og  Frederiksborg  Amts  4.  Folketingskr.  samt  1.  Udskriv- 
ningskr'.  124.  Lægd.    Kirken  ejes  af  Kommunen. 

Strø  Kirke  er  oprindel.  en  Kampestensbygning  fra  den  romanske  Tid  med  enkelte 
Kvadre  af  Kridtsten  og  Fraadsten.  Hvælvingerne  ere  i  den  senere  Middelalder  ind- 
byggede, Korbuen  ligeledes  senere  tilspidset  og  et  Taarn  tilføjet;  senere  endnu  er 
tilbygget  et  lille  Sakristi  med  fladt  Loft.  Paa  Hvælvingerne  Kalkmaleri  fra  Slutn.  af 
14.  Aarh.  Altertavlen  af  A.  Dorph  (fra  1875):  Christi  Opstandelse,  St.  Peder  og  St. 
Paul.  Smuk  Alterkalk  fra  o.  1350;  paa  Foden,  der  er  den  oprindel.  Del  af  Kalken, 
ses  i  Relief  Christi  Lidelseshist.,  St.  Johannes  Evang.  og  St.  Jakob  og  Omskriften: 
„Jacobus  Pauli,  canonicus  Roskildensis  et  rector  ecclesiae  Strø,  me  fieri  fecit".  Den 
udskaarne  Prædikestol  bærer  Aarst.  1630,  Degnestolen  1563.  I  Kirkens  vestre  Ende 
et  gammelt  Krucifiks  (vist  fra  14.  Aarh.).  Klokke  fra  1593  (med  Paaskrift  „Strø- 
magle"), støbt  af  Borchardt  Gellegeter.  —  S.  for  Kirken  ved  Indgangen  til  Kirke- 
gaarden  staar  endnu  et  Stykke  af  en  gammel  Kirkelade  fra  Middelalderen;  Kirkegaards- 
porten og  Laagen  skrive  sig  ogsaa  fra  Middelalderen.  —  I  Præstegaardens  Have 
findes  2  store  Exemplarer  af  hvid  Pil,  det  største  o.  80  F.  høj  og  1 2  F.  6  T.  i  Omf. 
(maalt  1895). 

1344  levede  en  Olauus  Pætærsson  de  Strøø.  Syunds,  filius  Nicolai  Gyling  de 
Strøø,  pantsatte  1377  sin  og  sin  Broder  Skelms  Andel  i  Gods  i  Støfnes  Herred  til 
sin  Svoger  (Gener)  Henrik  Skytte  i  Vallekilde.  Nicolaus  Johannis  de  Strøø  armiger 
var  1387  capitaneus  castri  Hafniensis.  —  Agata  Nielsdatter  de  Syersløff  Østræ  gav 
1255  en  Gaard  sammesteds  til  Æbelholt  Kloster  for  sin  Ægtefælle  Peder  Svendsens 
og  sine  Børns  Sjæle  og  indgav  sig  selv  samtidig  i  dette  Kloster. 

Lille-Lyngby  Sogn  ligger  ved  den  sydlige  Bred  af  Arre  Sø  og  om- 
gives ellers  af  Alsønderup,  Tjæreby,  Skjævinge  Sogne  og  Annekset  Ølsted. 
Kirken  mod  N.  ved  Arre  Sø  ligger  omtr.  1  ^/g  Mil  V.  for  Hillerød  og  1  Mil 
S.  0.  for  Frederiksværk.  Jorderne,  der  mest  ere  muldsandede,  dog  ogsaa 
nogle  Steder  muldlerede,  ere  temmelig  lavtliggende,  især  mod  N.  ved  Arre 
Sø,  hvor  de  kun  hæve  sig  ubetydeligt  over  Søens  Vandflade,  og  hvor 
der  paa  et  fremspringende  Stykke  Land  i  Søen  findes  en  større  Mose  (Lyngby 
Mose) ;  ogsaa  ved  Lyngby  Skov  findes  store  Mosestrækninger.  Lyngby  Skov 
mod  V.  i  Sognet  hører  til  Tisvilde-Frederiksværk  Skovdistr. 

Fladeindhold  var  ^^/^  88:  3950  Tdr.  Ld,,  hvoraf  1724  vare  besaaede  (deraf  med 
Rug  414,  Byg  424,  Havre  441,  Ærter  og  Vikker  18,  Blandsæd  til  Modenh.  115,  til  Grøntf. 
18,  Kartofler  230,  andre  Rodfr.  57),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  595,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  1082,  Have  20,  Skov  119,  Moser  og  Kær  275,  Flyvesand  41,  Stenmarker 
10,  Byggegr.  37,  Hegn  og  Veje  47  Tdr.  Kreaturh.  1893:  358  Heste,  1372  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  659  Køer),  963  Faar,  818  Svin  og  19  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  85:  308  Tdr.  Der  var  3  Selvejergaarde  med  13^/2, 
58  Arvefæstegd.  med  258,  129  Huse  med  36  Tdr.  Hrtk.,  og  10  jordløse  Huse.  Be- 
folkningen, 1/2  90:  994  (1801:  747,  1840:1036,  1860:  1105,  1880:  1149),  boede 
i  203  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  34  levede  af  immat. 
Virksomh.,  658  af  Jordbrug,  152  af  Industri,  36  af  Handel,  20  af  andre  Erhv,,  45  af 
deres  Midler,  og  49  vare  under  Fattigv.  Foruden  Landbruget  har  Tørvevinding  en 
ikke  ringe  Betydning;  i  Melløse  drives  en  Del  Væveri.  Fiskeriet  i  Arresø  er  bortfor- 
pagtet af  Staten.    Frederiksborgvejen  gennemskærer  Sognet  fra  0.  til  V. 

I  Sognet  Byerne:  Lille- Lyngby  (Lyndby),  ved  Arre  Sø,  med  Kirke  og 


104  Frederiksborg  Amt. 

Præstegd ;  Store-Lynghy  med  Skole,  Kro,  3  Købmandshandeler,  Mølle,  Bageri 
og  2  Købmænd  ;  Melløse  (Meløse)  med  Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1893), 
Andelsmejeri  (Egholm),  Mølle,  Bageri  (de  to  sidste  Byer  ligge  ved  Frederiks- 
borgvejen). Flere  Samlinger  Huse,  der  henhøre  til  Melløse,  benævnes  med 
særskilte  Navne ,  saaledes  Leret,  Ebhelholtsdam  og  Kappelskov  (maaske : 
Kapelskov);  en  Strækning  0.   for  Lyngby  Skov  kaldes  Jungen. 

Lille-Lyngby  S.,  der  udgør  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Frede- 
riksborg Birks  Jurisdiktion,  Frederiksborg  Amtstue-  (Nyhuse)  og  Lægedistr. 
(Hillerød),  2.  Landstingskr.,  Frdborg  Amts  4.  Folketingskr.  og  1.  Udskriv- 
ningskr'.  129.  Lægd.  Kirken  er  Stifts-Landsbykirke  (se  under  Roskilde  Dom- 
kirke). 

Lille-Lynghy  Kirke,  smukt  beliggende  ved  Randen  af  en  Brink,  der  gaar  brat 
ned  mod  Arre  Sø,  er  i  sin  oprindel.  Skikkelse,  vist  fra  12.  Aarhs.  1.  Halvdel,  en  af 
kløvet  Kamp  opført  Bygn.,  bestaaende  af  Langhus  og  Kor,  og  havde  fladt  Bjælkeloft. 
I  Slutningen  af  den  katolske  Tid  er  den  imidlertid  undergaaet  en  stor  Ombygning,  idet 
den  fik  Krydshvælvinger  og  Taarn,  der  vist  oprindelig  har  haft  kamtakkede  Gavle, 
som  senere  ere  blevne  erstattede  med  et  lavt  pyramideformet  Spir  (Fløjen  bærer 
Aarst.  1797);  Vaabenhuset  er  vist  fra  16.  Aarh,  Det  Indre  restaureredes  1868. 
Altertavlen  er  et  rigt  Snitværksarbejde,  skænket  Kirken  1630  af  Lensm.anden  paa 
Kronborg  og  Frederiksborg,  Fredr.  Urne  og  Hustru  Karen  Arenfeldt;  Prædikestol  lige- 
ledes fra  Chr.  IV's  Tid.  Mærkelig  gammel  Granitdøbefont  i  Firkløverform  (Mage  til  den 
i  Græsted  Kirke  og  vist  af  samme  Mester)  med  Reliefs,  der  synes  at  forestille  David 
med  Harpen  og  Samson  med  Løven.  Den  ene  Klokke  er  støbt  af  Johannes  Fastenove 
1514  (se  jf.  B.  Løfjier,  Sjæll.  Stifts-Landsbykirker,  34)  —  I  Præstegaarden,  der  er 
brændt  flere  Gange,  saaledes  1797,  1807  og  1846  (den  sidste  Gang  brændte  Kirke- 
bøgerne), findes  en  Granitsøjle,  vist  fra  Æbelholt  Kloster. 

Ved  Melløse  er  (1889)  fredlyst  en  Rundhøj,   „Harebjærg". 

I  Lille-Lynghy  laa  fordum  en  Hovedgaard  tilhørende  Slægten  Drcsselberg,  af 
hvilken  Slægt  Henrik  Jensen  1486  skrev  sig  af  Lyngbylille,  Sønnen  Anders  Henriksen 
af  Lyngby  1517;  dennes  Søn  igen,  Niels  Andersen,  skrev  sig  1559  til  Lyngbygaard, 
men  maatte  Aaret  efter  afstaa  Gaarden  til  Kronen.  —  Niels  Pedersen  Væbner,  af 
Liungbymagle,  nævnes  1399. 

Ølsted  Sogn,  Anneks  til  Lille- Lyngby,  omgives  af  dette,  Skjævinge  og 
Strø  Sogne,  Roskilde  Fjord,  Kregome  Sogn  og  Arre  Sø;  Kirken,  midt  i 
Sognet,  ligger  o.  1  Mil  S.  for  Frederiksværk  og  2  Mil  V.  for  Hillerød.  Jorderne, 
der  flere  Steder  ere  bakkede,  navnlig  ud  mod  Roskilde  Fjord,  ere  ret  gode,  muld- 
lerede  og  muldsandede.  Mod  N.  0.  danner  Lyngby-  eller  Ubberup  Aa  Grænsen 
mod  Lille-Lyngby  Sogn,    mod  S.  0.  Havelse  Aa  Grænsen    mod  Strø  Sogn. 

Fladeindhold  var  ^%  88:  3138  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1640  vare  besaaede  (deraf  med 
Rug  394,  Byg  417,  Havre  403,  Ærter  og  Vikker  15,  Blandsæd  til  Modenh.  30,  til  Grøntf. 
23,  Kartofler  285 ,  andre  Rodfr.  64),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  433,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  785,  Have  19,  Skov  5,  Moser  og  Kær  158,  Stenmarker  9,  Byggegr. 
30,  Hegn  og  Veje  57  Tdr.  Kreaturh.  1893:  271  Heste,  1 106  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
497  Køer),  549  Faar.  683  Svin  og  16  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  ^/^  85:  2861/2  Tdr.  Der  var  3  Selvejergaarde  med  9,  43  Arvefæstegd. 
med  261,  95  Huse  med  16  Tdr.  Hrtk.,  og  3  jordløse  Huse.  Der  var  2  Gaarde  over 
12Tdr.  Hrtk.  (med  31^4  Tdr.).  Befolkningen,  V2  90:  78Q  (1801:605,  1840:890, 
1860:  868,  1880:  843),  boede  i  153  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  15  levede  af  immat.  Virksomh.,  535  af  Jordbrug,  25  af  Fiskeri,  115  af  Indu- 
stri, 20  af  Handel,  20  af  andre  Erhv.,  34  af  deres  Midler,  og  25  vare  under  Fattigv. 
Foruden  Landbruget  er  Tørvevinding  af  Betydning. 

I  Sognet  Byerne:  Ølsted  med  Kirke,  Skole  og  Andelsmejeri  (Kildebæk), 
projekteret  Holdepl.  paa  Hillerød-Frederiksværkbanen;  Grimstrups  Store 
Havelse  (Hageise)  og  Lille  Havelse  med  Skole  midtvejs  mellem  de  to  Byer; 
Ubberup.    —    Gaarde    over    12Tdr.  Hrtk. :  Havelsegd.  (19^4  Tdr.  Hrtk., 


Strø  Herred.  —  Olsted  Sogn.  105 

182  Tdr.  Ld.,  alt  Ager;  4  Tdr.  Ld.  i  Lyngby  S.)  og  en  Gaard  Brødland  i 
Store  Havelse  (12  Tdr.  Hrtk.,  100  Tdr.  Ld.,  alt  Ager  og  Eng;  Teglværk). 
Desuden  nævnes  Strølille  Mølle  ved  Havelse  Aa. 

Ølsted  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  i  administr.  Hense- 
ende til  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr.  som  Hovedsognet 
og  til   1.  Udskrivningskr'.    130.  Lægd.     Kirken  ejes  af  Tiendeyderne. 

Ølsted  Kirke  er  en  Kampestensbygning  fra  den  romanske  Tid  med  enkelte  Fraad- 
stens-  og  Kridtstenskvadre  i  de  oprindel.  rundbuede  Vinduer;  Korbuen  er  halvrund 
og  hviler  paa  en  skraat  tilhugget  Dækplade.  Vist  allerede  i  Slutn.  af  13.  Aarh. 
er  Langhuset  forlænget  mod  V.  med  Mursten,  og  endnu  senere  ere  Hvælvinger  i  Spids- 
buestil indsatte.  Det  oprindel.  Kor  er  blevet  revet  ned  og  Langhuset  forlænget  i  0. 
med  en  flad  Altervæg,  og  det  indvundne  Rum  indrettedes  dels  til  et  Kor,  dels  til  et 
langt  smalt  Sakristi  med  Tøndehvælving.  I  Fr.  Il's  Tid  opførtes  et  smukt  Taarn  med 
Gavle  i  N.  og  S.  (En  lat.  Indskrift,  der  er  fundet  under  Kalken  paa  et  Hvælvingsbaand, 
fortæller,  at  Kirken  er  genindviet  1529,  Allehelgensdag  efter  en  Ildebrand).  Den 
udskaarne  Altertavle  og  Prædikestolen  ere  fra  Chr.  IV's  Tid;  smuk  Granitdøbefont, 
sikkert  Kirkens  oprindelige;  paa  Korets  nordre  Væg  hænger  en  lille  Altertavle  fra 
Fr.  IFs  Tid  (i  Midten  Korsfæstelsen,  paa  Fløjene  Gangen  til  Golgatha  og  Gravlæg- 
ningen), Klokke  fra  1590  af  Borchardt  Gellegeter.  En  Ligsten  og  Mindetavle  over 
Præsten  Christiern  Pedersen  Colding,  f  1615. 

Jacobus  Jonasson  de  „Haugheløsæ"  armiger  nævnes  1353  i  et  Vidne  af  Holbo 
Herredsting;  1431  døde  Fru  Marine  Torsten  Venstermands  af  Havelse,  1431 — 54 
skrives  Anders  Jensen  (af  Slægten  Væbner),  1474  Jep  Nielsen  til  Havelse.  En 
Væbner  Morten  Jensen  skrev  sig  1494 — 1512  dels  til  Havelse,  dels  til  Havelsemagle. 
Det  maa  derfor  vel  være  denne  Morten  Jensen,  der  har  afstaaet  Havelsegaard 
til  Roskilde  Bispestol  for  at  blive  løst  fra  det  Band,  hvori  han  var  falden  ved  at 
bortføre  sin  Brud  fra  Roskilde  Vor  Frue  Kloster,  saaledes  som  Kæmpevisen  fortæller. 
Men  han  var  rigtignok  ikke  af  Slægten  Venstermand,  idet  han  førte  en  Maane  og  en 
Stjerne  i  sit  Vaaben.  Paa  den  anden  Side  gaa  Slægtebøgernes  Angivelser  mærkeligt 
i  Enkeltheder.  „Morten  Venstermand  tog  sin  Fæstemø  Arene  Jensdatter  ud  af  Vor 
Frue  Kloster  i  Rosk.  og  blev  derfor  sat  i  Band,  saa  han  maattte  give  sin  Gaard 
Havelse  og  2  Læster  Korn  til  St.  Lucii  Kirke  for  Løsning  af  Bandet.  Dog  boede 
han  selv  paa  Havelse.  De  havde  ej  Børn,  og  efter  Mortens  Død  gav  Fru  Arene  sig 
atter  ind  i  Vor  Frue  Kloster,  og  var  hans  Broder  Ennike  Venstermands  Datter  hos 
hende  at  lære,  medens  hun  var  Barn.  Samme  Fru  Arene  var  noget  ond  og  havde  et 
skønt  gult  Haar  og  langt;  for  naar  Morten  var  lystig  med  sine  Venner,  da  vilde  han 
gerne  tage  af  hendes  Hoved  for  hendes  Haars  Skyld.  En  Dag  han  var  i  Jagt,  tog 
hun  og  skar  Haaret  slet  af  og  hængte  det  paa  Lysekronen  og  beder  ham  derpaa  se, 
medens  han  vil.  Hendes  Moster  var  Fru  Maren,  som  havde  Torsten  Venstermand" 
(jvfr.  ovenfor).  Fra  sikre  Kilder  kendes  imidlertid  ingen  Morten  Venstermand  af 
Havelse.  Den  Mand  af  dette  Navn,  som  levede  paa  Kong  Hans'  Tid,  nævnes  allerede 
1458.  Jørgen  Rosenkrans  nævnes  1527  som  Lensmand  paa  Havelse;  senere,  efter 
Reformationen  kom  Lenet  under  Kronen. 

I  Sognet  ere  følgende  Rundhøje  fredlyste:  en  Høj  ved  Ølsted  (1888),  den  nordligste 
af  de  to  „Bavnehøje"  og  en  Høj  paa  Vibjærg  ved  Lille  Havelse  (1889)  samt  „Store 
Guldhøj«  ved  Store  Havelse  (1888). 

Kregome  Sogn  omgives  af  Ølsted  Sogn,  Roskilde  Fjord,  Annekset  Vinderød 
og  Arre  Sø;  Kirken,  i  den  sydlige  Del,  ligger  omtr.  ^2  ^^  ^-  ^^^  Frederiks- 
værk og  2^/4^  Mil  V.  for  Hillerød.  Jorderne,  der  i  det  hele  ere  lette  (frugt- 
barest omkring  Kregome  By),  ere  højtliggende  og  bakkede,  flere  Steder, 
især  ud  mod  Fjorden,  med  bratte  Skraaninger.  Paa  Sognets  Nordvestgrænse 
Rundhøjen  Maglehøj,  226  F.,  71  M.,  med  vid  Udsigt  over  Roskilde  Fjord, 
Arre  Sø  og  Kattegat.  Statsskovene  Avderød  Skov  og  Sonnerup  Skov  høre 
til  Tisvilde-Frederiksværk  Skovdistr. 

Fladeindhold  var  ^%  88:  2637  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1310  vare  besaaede  (deraf  med 
Rug  286,  Byg  283,  Havre  265,  Ærter  og  Vikker  38,  Blandsæd  til  Modenh.  9,\il  Grontf 
120,  Kartofler  189,   andre   Rodfr.  77,   Spergel  og  Lupiner  40),  medens  der  henlaa  til 


106 


Frederiksborg  Amt. 


Afgræsn.  251,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  652,  Have  26,  Skov  228,  Moser  og  Kær  98, 
Byggegr.  23,  Hegn  og  Veje  49  Tdr.  Kreaturh.  1893:  180  Heste,  847  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  416  Køer),  399  Faar,  579  Svin  og  7  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  ^/^  85:  206^4  Tdr.  Der  var  28  Selvejergaarde  med  169,  I  Arvefæstegd. 
med  7,  100  Huse  med  17  Tdr.  Hrtk.,  og  2  jordløse  Huse;  1  Gd.  over  12  Tdr.  Hrtk. 
Befolkningen  V2  90:  858  (1801:  759,  1840:  958,  1860:  822,  1880:  854),  boede  i 
161  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  22  levede  af  immat.  Virk- 
somh.,  318  af  Jordbrug,  21  af  Fiskeri,  223  af  Industri,  204  af  andre  Erhv.,  39  af  deres 
Midler  og  31  vare  under  Fattigv.  Det  store  Tal  ved  Industrien  kommer  af,  at  mange 
arbejde  paa  Krudtværket  og  Maskinfabrikkerne  i  Frederiksværk.  Fiskeriet  i  Isefjord 
har  her  ligesom  for  Ølsted  S.  nogen  Betydning.  Sognet  gennemskæres  fra  S.  til  N. 
af  Frederiksborg-Frederiksværk  Landevejen. 

I  Sognet  Byerne:    Kregome    (gi.  Form    Crækhøm,    Kræghom,    udt.    nu 


^^^j-in- 1^ 


Kregome  Kirke. 

Kregme  eller  Kræjme)  med  Kirke  og  Skole  (projekt.  Holdeplads  paa  Hillerød- 
Frederiksværksbanen) ;  Avderød\  Brederød  med  Skole  og  Mølle;  Sonnerup. 
En  Samling  Huse,  S.  for  Frederiksværk,  Carhgave.  I  Kregome  1  Gd.  over 
12  Tdr.  Hrtk.  (I3V4  Tdr.  Hrtk.,  140  Tdr.  Ld.  og  en  Udlod  paa  25  Tdr. 
Ld.,  deraf  161  Ager,  4  Eng  ;  1  Gd.  og  1  Hus).  Paa  Bakkerne  ved  Roskilde 
Fjord  ligge  6  Krudttaarne  (se  S.  110). 

Kregome  S.,  der  udgør  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Halsnæs- 
Frederiksværk  Birks  Jurisdiktion,  Frederiksborg  Amtstue-  (Nyhuse)  og  Frede- 
riksværk Lægedistr. ,  2.  Landstingskr.  og  Frdborg  Amts  4.  Folketingskr. 
samt   1.  Udskrivningskr'.    131.  Lægd.    Kirken  tilhører  Staten. 

Kregome  Kirke  bestaar  af  et  Langhus,  der  har  fladt  Loft,  og  et  firkantet  Kor  af 
Kamp;  Spor  af  gamle  rundbuede  Vinduer;  paa  søndre  Side  en  oprindelig  Dør  med 
rund  Bue  muret  af  Fraadsten.    Kirken  er  i  den  senere  Middelalder  forlænget  mod  V., 


Strø  Herred.  —  Kregome  Sogn. 


107 


og  ved  Korets  nordre  Side,  altsaa  imod  den  almindelige  Regel  mod  Øst  (Grunden  maa 
søges  i,  at  Terrænet  paa  Vestsiden  falder  brat  af),  er  der  tilbygget  et  anseligt  Murstens- 
taarn,  hvis  nederste  hvælvede  Rum  tjener  til  Sakristi;  en  endnu  senere  Tilbygning  er  det 
lille  Vaabenhus  foran  den  oprindelige  søndre  Indgang.  Altertavlen  er  et  Maleri  af  J.  L. 
Lund  (fra  1844):  Christus  lyser  Velsignelse  over  Kalken;  smuk  Prædikestol  fra  Midten 
af  17.  Aarh.  Paa  Korets  nordre  Væg  Rester  af  et  Kalkmaleri:  Barnemordet  i  Bethlehem. 
(se  M.  Petersen^  Kalkmalerier,  S.  96).  I  Vaabenhusets  Væg  er  indmuret  en  Ligsten 
fra  o.  1300,  hvorpaa  læses:  „Hic  jacet  Paulus  . . ."  ;  i  Korgulvet  en  Ligsten  over  Mag. 
Herman  Jørgensen  Lipper,  Sognepræst  til  Kregome  og  Vinderød,  f  1616;  paa  den  nordre 
Sidevæg  en  Mindetavle  over  de  fra  Sognet  faldne  i  de  slesvigske  Krige. 

Kregome  Sogn  var  i  ældre  Tider  mindre  end  nu,  idet  Byen  Avderød  hørte  til 
Vinderød  Sogn,  og  i  denne  Bys  Nærhed  (paa  det  nuværende  „Donkebakke")  laa  fordum 
Slottet  Dronningholm,  hvis  Voldsted  endnu  for  en  Menneskealder  siden  var  kendeligt, 
men  nu  ere  næsten  alle  Spor  forsvundne.  Slottet  skal  være  bygget  af  Valdemar  Sejr 
til  Ære  for  Dronning  Dagmar,  og  blev  nedbrudt,  da  Frederiksborg  Slot  blev  bygget, 
for  at  man  kunde  anvende  Materialet  til  dette.  Valdemar  Atterdag  forlenede  1342 
Albrecht  Moltke  med  Dronningholm;  1356  nævnes  Johannes  de  Drotningholm,  1375 
forlenedes  Hennike  Preen  med  det;  denne  afhændede  1380  sin  Rettighed  til  Gaarden 
til  Henning  Podebusk;  Predbjørn  og  Hans  Podebusk,  Hennings  Sønner,  solgte  Slottet 
med  alt  Tilliggende  1397  til 
Dronning  Margrethe.  Hun  over- 
lod det  paa  nogen  Tid  til  Biskop 
Peder  af  Roskilde,  der  1401 
oplod  Dronningen  al  sin  Rettig- 
hed i  det  Gods,  han  købte  af 
Iver  og  Paine  Iversen  i  Drot- 
ningholm. Aar  1400  skrev  Hr. 
Niels  Aagesen  (Jærnskæg)  sig 
til  Drotningholm,  som  det  sy- 
nes i  Egenskab  af  Ejer;  thi 
baade  hans  Søn  Anders  Nielsen 
skrev  sig  til  Dr.  1413—19  og 
ligeledes  hans  Datter  Fru  Cecihe 
Nielsdatter  endnu  1457.  Sidst- 
nævntes Datter  Fru  Birgitte 
synes  at  have  solgt  Dr.  til  Kro- 
nen. Blandt  Lensmændene 
nævnes  Aage  Andersen  (Thott) 
1511,  Ærkebiskop  Qustav 
Trolle  af  Upsala,  den  senere 

bekendte  Kansler  Johan  Friis,  Hr.  Anders  Bille  m.  fl.  I  Midten  af  16.  Aarh.  blev 
Lenet  lagt  til  Kjøbenhavn. 

Vindered  Sogn,  Anneks  til  Kregome,  omgives  af  dette  og  Melby  Sogn, 
Holbo  Herred  (Tibirke  S.),  Arre  Sø  og  Roskilde  Fjord.  Kirken,  tillige  Sogne- 
kirke for  Frederiksværk,  ligger  mod  0.  i  Sognet  ved  Arre  Sø.  Jorderne  ere 
bakkede  og  temmelig  lette  og  sandede;  mod  0.  ved  Arre  Sø  ere  de  bedst; 
mod  V.  paa  Grænsen  til  Melby  Sogn  er  der  Engdrag,  mod  N.  mellem  Kasse- 
mose  og  Tisvilde  Hegn  findes  en  Del  Hede,  det  saakaldte   „Sand". 

Fladeindhold  i  Vinderød  Landsogn  (o:  uden  Frederiksværk)  var  ^%  88:  1793 
Tdr.  Ld.,  hvoraf  588  vare  besaaede  (deraf  med  Rug  140,  Byg  143,  Havre  133,  Ærter 
og  Vikker  26,  Blandsæd  til  Modenh.  22,  til  Grontf.  21,  Kartofler  75,  andre  Rodfr.  19), 
medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  154,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  536,  Have  17,  Skov  274, 
Moser  og  Kær  39,  Hede  115,  Byggegr.  24,  Hegn  og  Veje  46  Tdr.  Kreaturh.  1893: 
95  Heste,  341  Stkr.  Hornkv.  (deraf  154  Køer),  328  Faar  og  236  Svin.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk,  var  ^/i  85:  112  Tdr.  (hvoraf  18  paa  Frederiksværk 
Bykomnune).  Det  hele  Hartk.  var  fordelt  mellem  23  Selvejergaarde  med  84,  3  Arve- 
fæstegd.  med  6,  154  Huse  med  1 71/2  Tdr.  Hrtk.,  og  endvidere  5  jordløse  Huse.  Be- 
folkningen, 1/2^0:  503  (1801:  356,  1840:  584,  1860:  482,  1880:  468),  boede  i 
83  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  53  levede  afimmat.  Virk- 
somhed    174  af  Jordbrug,    146   af  Industri,  16  af  Handel,  74  af  andre  Erhv.,  26  ai 


Vinderød  Kirke. 


108 


Frederiksborg  Amt. 


deres  Midler,  og  14  vare  under  Fattigv.  Foruden  Landbruget  har  Arbejdet  paa  Krudt- 
værket og  Værkstederne  i  Frederiksværk  stor  Betydning.  Landevejen  fra  Helsinger 
til  Frederiksværk  gennemskærer  Sognet  fra  N.  til  S. 

I  Sognet  Handelspladsen  Frederiksværk  (se  S.  1 09)  og  B y e r n e :  Vinde- 
rød med  Kirke,  Skole  og  Fattighus;  Kassemose.  Af  Gaarde  osv.  mærkes 
Arresødal,  der  tilhører  det  Classenske  Fideikommis,  og  paa  hvilken  der  bl.  a. 
er  Konvalescenthjem  for  25  ubemidlede  Kvinder  (Frederiks  Hospital  belægger  9, 
Kommunehosp.  9  og  Bestyrelsen  Resten) ;  desuden  er  der  ved  Arresødal  Skov- 
riderbolig for  Tisvilde-Frederiksværk  Skovdistr.  og  Kaserne  for  Vagtmand- 
skabet ved  Krudttaarnene.  Tillige  mærkes  Øvre  Mølle  og  Sandkroen,  den 
sidste  ved  Helsingørvejens  Drejning  mod  S. 

Vinderød  Sogn,  der  danner  een  Sognekommune  med  Kregome  (dog  uden 
Frederiksværk,  som  har  sin  egen  Kommunalbestyrelse),  men  med  særskilt 
Sognefogeddistrikt  (ogsaa  uden  Frederiksværk),  hører  i  administr.  Henseende 


Arresødal. 


til  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr.  som  Hovedsognet,  og  til 
1.  Udskrivningskr'.    132.  Lægd.    Kirken  ejes  af  det  Classenske  Fideikommis. 

Vinderød  Kirke  i  gotisk  Stil  med  spidsbuede  Hvælvinger  og  med  et  Taarn  med 
Spir  paa  Langhusets  søndre  Side  lod  det  Classenske  Fideikommis  opføre  1884  af 
røde  Mursten  efter  Tegn.  af  Prof.  Ove  Petersen,  efter  at  den  gamle,  lille  og  brøst- 
fældige Kirke  var  nedreven  1883.  Det  eneste,  der  er  bevaret  fra  den  gamle  Kirke, 
er  (foruden  Altertavlen,  af  Schleisner,  Døbefonten  og  de  to  gamle,  meget  klangfulde 
Klokker)  det  paa  Langhusets  Nordside  beliggende,  med  en  Halvkuppel  forsynede 
Kapel,  som  indeholder  Johan  Wiedewelts  prægtige  Gravmonument  fra  1795  over 
Generalmajor  Joh.  Fredr.  Classen  (se  Vignetten  til  Strø  Herred  S.  99),  udført  efter 
Broderens,  Konferensraad  Classens  Udkast.  Uden  paa  Kirkens  nordre  Korsfløj  er 
indsat  en  Mindetavle  over  den  her  begravede  Gehejmekonferensraad  Peder  Hersleb 
Classen  (f  1886).  Paa  Kirkegaarden  en  Granitobelisk  som  Gravminde  over  Legatstif- 
teren Knud  Arent  Larssen. 

Arresødal,  ved  Arresøens  Afløbsaa  lidt  0.  for  Frederiksværk,  fik  Generalmajor  Joh. 
Fr.  Classen  oprettet  1773  til  Hovedgaard  (dengang  27  Tdr.  Hrtk.),  hvis  Hovedbygning 
han  lod  opføre  i  italiensk  Villastil  med  krenelerede  Gavle.  Efter  Classens  Død  1792  gik  A. 
tillige  med  Frederiksværk  over  til  Landgreven  af  Hessen  og  blev  senere  Statsejendom 
(se  S.  112);   1855  solgte  Staten  Gaarden  til  Købmand  Knud  Arent  Larssen  bekendt 


Strø  Herred.  —  Vinderød  Sogn.     Frederiksværk.  109 

som  Legatstifter),  hvis  Enkes  Dødsbo  solgte  den  1884  til  det  Classenske  Fideikommis. 
Ved  A.  var  der  1865 — 92  en  Folkehøjskole  („højere  Bondeskole")  for  Frederiksværk 
og  Omegn,  som  fik  1(300  Kr.  aarlig  af  Fideikommis'et.  1890  oprettede  Fideikommis'et 
paa  Gaarden  et  Konvalescenthjem  (se  S.  108).    Til  A.  hører  en  stor  Park. 


Frederiksværk, 


andelspladsen  og  Fabrikstedet  Frederiksværk  ligger  meget  smukt 
^'  under  55^50'  19,3o"  N.  Br.  og  0^33'  15"  v.  L.  for  Kbh. 
P  (taget  fra  Tinghuset)  ved  Roskilde  Fjord  neden  for  de  Bakker, 
der  skille  den  fra  Arre  Sø,  og  ved  den  Kanal,  der  forbinder 
Søen  med  Fjorden,  omtr.  6  Mil  fra  Kjøbenhavn,  2^/4  Mil  V.N.V. 
for  Hillerød  og  2  Mil  N.  for  Frederikssund.  Bygrundene  udgjorde  1895  omtr. 
7  56,500  D  Al.  (541/3  Tdr.  Ld.).  Byen  havde  s.  Aar  17  Gader.  Gaardes 
og  Huses  Antal  var  ved  Folketællingen  1890  114  (Marts  1895  var  der  141 
bebyggede  Ejendomme  eller  Grunde).  Det  ved  Matrikuleringen  opmaalte 
Fladeindhold  af  Byen  med  tilhørende  Jorder  var  37  7  Tdr.  Ld.,  hvoraf 
164  vare  besaaede,  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  32,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  95,  Have  24,  Skov  15,  Byggegrunde  31  og  Hegn  og  Veje  14  Tdr. 
Bygningernes  Brandforsikringssum  var  April  1895  1,820,057,  Kr.  (Antal 
af  Forsikringer  161).  —  Ifølge  kgl.  Res.  af  ^5  187  5  ere  de  N.  for  Frederiksværk 
beliggende  saakaldte  Ny  hu  se  indlemmede  i  Frederiksværk  Kommune. 

Af  offentlige  Bygninger  nævnes:  Ting-  og  Arresthuset  for  Hals- 
næs-Frederiksværk Birk,  opført  1862,  med  Retslokaler  og  Arrester  til  6 
Arrestanter,  Amtssygehuset  for  Halsnæs-Frederiksværk  Birk  samt  Ølsted, 
Tibirke  og  Ramløse  Sogne,  opf.  1866,  (16  Senge),  Borgerskole,  opf. 
1893,  Toldbygning,  opført  189  5  efter  Tegn.  af  Bygningsinspektør  Vilh. 
Petersen  (skal  tages  i  Brug  April  1896),  K.  A.  Larssen  og  Hustrus 
Stiftelse  for  værdige   trængende  Enker    og  ældre  ugifte  Piger,  opført   1884. 

Indbyggernes  Antal  var  V2  1890  1098;  1801  havde  Byen  505, 
1840:  708,  1860:  764,  1880:  879  Indb.  Efter  Erhverv  fordeltes  Be- 
folkningen 1890  saaledes:  91  levede  af  immat.  Virksomh.,  6  af  Jordbrug, 
23  af  Fiskeri,  684  af  Industri  (deraf  ved  Jærnstøberier  og  Maskinfabrikker 
160,  ved  Krudtværket  66),  146  af  Handel,  6  af  Søfart,  85  af  andre  Erhv., 
48  af  deres  Midler,   8  vare  under  Fattigv.  og   1   i  Fængsel. 

Al  tidligere  eksisterende  monopoliseret  Næringsbedrift  er  ophørt.  Byen 
er  væsentlig  Fabriksby,  og  Driften  bestaar  atter  især  i  Jærnstøberi 
og  Maskinfabrikation  samt  Driften  af  Kobbervalseværket  og  af  Statens 
Krudtværk.  Anker  Heegaards  Fabrikker,  der  beskæftige  o.  200  mandlige 
og  kvindelige  Arbejdere,  bestaa  af  a)  et  Jærn-  og  Metalstøberi  med  tilhø- 
rende Rense-,  Slibe-  og  Snedkerværksted,  b)  et  Maskinværksted  med  Smedie, 
c)  et  Emailleværksted  for  Støbejærnsartikler,  særlig  Kogekar,  d)  en  Fabrik 
for  Tilvirkning  af  pressede  Artikler  af  Pladejærn  med  tilhørende  Emaille- 
værksted, e)  en  Melmølle.  Støberiet  producerer  dels  alm.  Handelsgods, 
o  :  Gryder ,  Pander ,  Kedler,  Ovne,  Plovgods,  Vognbøsninger,  dels  Maskin- 
gods,  Pumper,  Vognaksler  m,  m.  samt  Projektiler.  Metalstøberiet  leverer 
al  Slags  Metalstøbegods  samt  Kirkeklokker.    Melmøllen,  der  har  3  Kværne 


110 


Frederiksborg  Amt. 


Og  især  arbejder  for  Forbruget  paa  Stedet  og  i  Omegnen,  samt  Støberiet 
og  Maskinværkstedet  drives  med  Vand-,  de  øvrige  Værksteder  med  Damp- 
kraft. Alle  Værksteder  oplyses  ved  elektrisk  Lys.  Kobber  valseværket 
(Indehavere :  G.  Halkiær  og  T.  N.  Brendstrup)  drives  af  2  Dampmaskiner 
(tiis.  150  Hestes  Kr.),  der  bevæge  8  Par  Valser,  2  Hammere,  1  Stampe- 
værk, 1  Trækkebænk,  1  Drejerbænk,  3  Sakse  samt  Dampmaskinen  for  det 
elektriske  Lys.  Der  er  6  Smelte-  og  Glødeovne  foruden  Digelovnene.  Værket 
beskæftiger  25  faste  Arbejdere  og  producerer  aarlig  o.  250,000  Pd.  Kobber, 
125,000  Pd.  Yellowmetal  og  80,000  Pd.  Bly.  —  Krudtværkets  Per- 
sonale hestaar  1895  af:  1  Bestyrer,  1  tjenestegørende  Officer  af  Artilleriet,  1 
Krudtmester,  1  Fuldmægtig,  1  Assistent,  3  Formænd,  1  Maskinmester  og  45 
Krudtværksarbejdere.  *)    Foruden   Krudt   til  Hær   og  Flaade   leverer  Værket 


Strandgade  med  den  nye  Toldbygning  i  Frederiksværk. 


ogsaa  Handelskrudt,  der  afsættes  ved  privat  Salg ;  det  Krudt,  der  ikke  straks 
indsendes  til  Kjøbenhavn,  oplægges  i  Krudttaarne,  for  Tiden  8 ;  men  i  et  Par 
af  dem  opbevares  Materialier  til  Fabrikation  af  røgfrit  Krudt  (1889 — 90 
produceredes  der  for  223,000  Kr.  Krigskrudt  og  o.  54,600  Kr.  Handels- 
krudt).  —  Af  andre  industrielle  Forretninger  mærkes  et  Bryggeri  og  Malt- 
gøreri,  et  Andelsmejeri  (Godthaab),  et  Pottemageri,  et  Garveri,  et  Savværk, 
en  Mel-  og  Grynmølle,  et  Farveri,  et  Uldspinderi,  2  Bagerier,  1  Metalstøberi 
m.  m.  Handelen  er  ikke  stor,  da  Oplandet  indskrænker  sig  til  de  4  Sogne 
Kregome,  Vinderød,  Torup  og  Melby. 

Af   fremmede  Varer,    der  fortoldedes  i   1894,  vare  de  vigtigste :  Vin 
349  Pd.,    Salt   1540  Pd.,    Stenkul    1099  Clstr.    og    3065  Tdr.,    toldpligtige 


*)  Paa  Kortet  over  Frederiksværk  er  a)  Bolig  for  Bestyreren,  b)  for  Fuldmægtigen,  c)  for  Krudt- 
mesteren, d)  for  Maskinmesteren,  e)  for  Portneren,  f)  Arbejderboliger  og  g)  Krudtmøller. 


f  mi®  imt^STBm^, 


Trap.BesTanvelse  afÆn^eriffetDa/miark  ÆUd^ave 


EftertTvh   firrbt/des. 


Wd/Hr^  nfVrF.AMerggreen 


I    I    I    [     I     [     M    I    [    1 


J''or^Io.(Ti  cLfTTriivefsitetshog'hcnxdl'rT'  C E.C.Oarl. 
1895. 


AxelEAamodt-^  Uth .■  EiaM. 


300  Meter  100       50 


Strø  Herred.  —  Frederiksværk.  111 

Metaller  og  Metalvarer  58,015  Pd.  samt  Tømmer  og  Træ  210  Clstr.  og 
6817  Kbfd.  Desuden  tilførtes  der  fra  andre  indenlandske  Steder  en  Del 
fortoldede  Varer.  Af  indenlandske  Frembringelser  udførtes  til  Udlandet 
500  Tdr.  Byg,  615  Tdr.  Kartofler  (Udførselen  af  denne  Vare  er  aftaget 
betydelig)  og  17,000  Pd.  Fisk.  Ved  Udgangen  af  1894  var  der  ved 
Frederiksværk  Toldsted  hjemmehørende  56  Fartøjer  og  maalte  Baade 
med  en  samlet  Størrelse  af  501  Tons  (deriblandt  1  Dampskib  med  18,5g  T.). 
I  den  udenrigske  Fart  klareredes  for  Indgaaende  56  Skibe  med  3512  T. 
Gods,  for  Udgaaende  46  Skibe  med  146  T.  Gods.  I  den  indenrigske  Fart 
indkom  171  Skibe  (hvoraf  60  Dampskibe)  med  2250  T.  og  udgik  170  Skibe 
(hvoraf  60  Dampsk.)  med  1470  T.  Gods.  Brændevinsbrænderi  findes  ikke. 
De  ordinære  Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde  i  1894,  efter  Fradrag  af 
Godtgørelser,  11,291  Kr.  Krigsskatten  af  Vareindførselen  20  Kr.,  i  alt  11,311 
Kr.  I  Frederiksværk  holdes  Markeder  5  Gange  om  Aaret  (i  Beg.  af  Maa- 
nederne  Febr.,  Apr.,  Juli,  Sept.,  Dec.)  med  Heste  og  Kvæg.  Kreatur- 
holdet var  19/^  1893:  67  Heste,  UOStkr.  Hornkv.  (deraf  76  Køer),  24 
Faar  og   122  Svin. 

Frederiksværk  har  en  særegen  Kommunalforfatning  (efter  specielt 
Regulativ  af  ^/g  1850),  eget  Skolevæsen,  efter  Købstadskolernes  Mønster, 
med  3  faste  Lærere  og  2  faste  Lærerinder,  samt  særskilt  Fattigvæsen  adskilt  fra 
Landsognet.  Kommunalbestyrelsen  bestaar  af  Birkedommeren  for  Halsnæs- 
Frederiksværk  som  Formand  og  7  af  Stedets  Indb.,  som  skulle  have  de 
Egenskaber,  som  fordres  i  Forordn,  ^'^/jq  1837  ;  Bestyrelsen  har,  især  i  øko- 
nomisk Henseende,  omtr.  den  samme  Myndighed  som  Købstædernes  Kom- 
munalbestyrelser . 

Med  Hensyn  til  de  finansielle  Forhold  nævnes  af  Indtægterne 
1893:  Skatter  15,395  (deraf  Grundskat  391,  Husskat  2276,  Formue-  og 
Lejlighedsskat  12,727),  Afgifter  efter  Næringsloven  1369,  Tilskud  fra  Staten 
til  Alderdomsunderstøttelse  283,  Indtægt  af  Aktiver  195  Kr.;  af  Udgifterne: 
Bidrag  til  Amtet  450,  Administrationsudgifter  550,  Fattigvæsen  3618,  Alder- 
domsunderstøttelse 732,  Skolevæsen  5293,  Gader  og  Veje  2159,  Gade- 
belysn.  387,  Brandvæsen  769  Kr.  Kommunen  ejede  ^^/^^  1893  78,828  Kr. 
(deraf  i  faste  Ejendomme  72,468),  og  Gælden  var  53,450  Kr.  Skatte- 
procenten paa  Formue-  og  Lejlighed  var  for   1895   3^/2  pCt. 

I  Sparekassen  for  Frederiksværk  og  Omegn  (opr.  ^/^  1836) 
var  ^Vs  1895  Sparernes  Tilgodehavende  995,894  Kr.,  Rentefoden  S^/^  pCt., 
Reservefonden  139,390  Kr.  og  Antal  af  Konti  1709.  —  Havnen,  der  har 
stor  Betydning  for  Byen  og  er  anlagt  af  Fabrikejer  Anker  Heegaard  og  ejes 
af  ham,  blev  aabnet  for  Skibsfarten  1862  og  udvidet  1891;  dens  Dybde 
er  o.  IIV2  F.,  dens  Fladeindhold  o.  9000  {J  AL;  den  har  546  løbende  F. 
Bolværk;  Havneindtægterne  vare  i  Finansaaret   1894 — 95    5838  Kr. 

Frederiksværk  er  Toldsted  (1  Toldforvalter  og  1  Assistent),  har  Post-  og 
Telegrafstation  (1  Postmester)  og  Statstelefon  til  Hundested  og  Lynæs,  er 
Bolig  for  Birkedommeren  i  Halsnæs-Frederiksværk  Birk,  for  Skovkassereren 
for  Tisvilde-Frederiksværk  Skovdistr.  og  for  Sognepræsten  i  Vinderød  og 
Kregome  Sogne  (tidligere  laa  Præstegaarden  i  Kregome);  den  hører  til  2. 
Landstingskr.  og  Frdborg.  Amts  4.  Folketingskr.,  for  hvilken  den  er  Valg- 
sted, til  Frederiksborg  Amtstue-  og  Frederiksværk  Lægedistr.  og  har  et 
Apotek;  tillige  er  den  Sessionsted  for  1.  Udskrivningskr'.  131 — 34.  Lægd. 
Om  den  under  Bygning  værende  Hillerød- Frederiksværksbane  se    S, 


112  Frederiksborg  Amt. 

45 ;    Banegaarden   tænkes    lagt   i    den    sydl.  Del  af  Byen.    Om  Dampskibs- 
forbindelsen med  Frederiksværk  og  Nykjøbing  Sj.  se  S.  50. 

Hist.:  Da  Flyvesandet  (se  S.  94)  havde  tilstoppet  saavel  Arresøens  gamle  For. 
bindelse  med  Kattegattet  mod  N.  som  senere  dens  Forbindelse  med  Isefjord  (se  S.  94), 
lod  Frederik  IV  grave  den  nuv.  Kanal  1717—19  af  danske  Soldater  under  Ledelse 
af  Major  Eberlin  v.  Feriden.  Efter  en  gammel  Overlevering  var  det  dog  svenske 
Fanger,  der  udførte  Arbejdet,  og  det  kan  ogsaa  godt  forholde  sig  rigtigt,  da  svenske 
Fanger  ofte  gik  over  i  dansk  Tjeneste  eller  toges  i  Arbejde  og  endog  lejedes  ud  til 
Godsejere.  Det  vare  denne  Kanal,  som  gav  Stødet  til  Oprettelsen  af  de  store  Fabriks- 
anlæg, da  man  vilde  benytte  Vandkraften,  og  derved  til  Anlæggelsen  af  Byen.  1728 
overdroges  det  Overlandbygmester  Joh.  Kornelius  Krieger  at  bygge  en  AgatslibemøUe 
ved  Aaen;  den  traadte  vist  i  Brug  1729,  men  nedlagdes  allerede  straks  efter  Chr,  VFs 
Død  (1746).  I  de  næste  Aar  var  der  Planer  oppe  om  at  omdanne  Møllen  til  en  Læder- 
fabrik, uden  at  det  dog  kom  til  Udførelse,  hvorimod  den  tillige  med  en  større  Strækning 
ved  Aaen  1751  af  Regeringen  overlodes  Franskmanden  Étienne  Jandin  de  Peyrembert 
for  der  at  anlægge  et  Kanonværk.  Men  det  mislykkedes,  uagtet  Regeringen  tilskød  bety- 
delige Summer,  og  1756  skænkede  Frederik  V  Etatsraad  Just  Fabricius  og  Kancelliraad, 
senere  Generalmajor,  Joh.  Fr.  Classen  AgatmøUen  med  over  90  Tdr.  Ld.  (et  Areal,  der 
dog  snart  forøgedes)  paa  den  Betingelse,  at  de  skulde  anlægge  et  Krudtværk.  Dette 
traadte  i  Virksomhed  1758  under  Navnet  Frederiksværk,  og  for  at  skaffe  Vandkraft 
til  det  blev  den  Kanal,  der  bøjer  mod  N.  fra  Aaen,  som  fører  Vandet  fra  Arre  Sø  til  Ros- 
kilde Fjord,  udgravet.  Ved  Indgangen  til  Krudtværket  blev  Kanalen  bøjet  mod  V,  og 
fortsat,  indtil  den  mundede  ud  i  Fjorden;  ved  Ombøjningen  opførtes  et  Bolværk  med 
Sluse,  for  at  man  kunde  lede  Vandet,  og  derpaa  bleve  Stampe-  og  KærnemøUer  opførte. 
Men  tillige  anlagde  de  to  Kompagnoner  et  Kanonstøberi ;  de  fik  store  Leverancer  af  Krudt 
og  Kanoner  til  Hæren  under  den  faretruende  Syvaarskrig  og  bleve  stærkt  begunstigede 
af  Staten.  Da  Fabricius  udtraadte  af  Kompagniskabet  1760,  blev  Værket  egentlig 
Statsejendom,  da  Kongen  købte  det  for  130,000  Rd,,  men  Classen  vedblev  dog  at 
herske  over  det,  idet  han  beholdt  Inspektionen,  „og  at  han  dermed  efter  eget  Behag 
maa  skalte  og  valte,  som  han  vil".  Endelig  efter  et  forgæves  Forsøg  paa  at  faa 
Frederiksværk  (tillige  med  Kronborg  Geværfabrik)  gratis  tilskødet,  blev  Classen. Ene- 
ejer af  Værket  mod  en  Købesum  af  100,000  Rd.  Gunstige  Handelsforhold,  navnlig 
under  den  nordamerikanske  Frihedskrig,  og  stor  Imødekommenhed  fra  Regeringens 
Side  satte  Classen  i  Stand  til  at  udrette  meget,  saa  at  ikke  alene  hans  Fabrikker 
blomstrede  op,  men  hele  Stedet  og  Egnen  gik  frem;  med  Held  lod  han  hele  det 
sandede  Terræn  beplante,  saa  at  han  ikke  alene  fik  Træ  nok  til  Krudtmøllerne,  men  ogsaa 
skaffede  Læ  for  Byen,  og  ligeledes  virkede  han  som  ivrig  Landmand  meget  lor  det 
omliggende  Gods,  der  ogsaa  var  kommet  i  hans  Besiddelse  (Bøndergodset,  der  kom 
i  hans  Hænder  1768,  udgjorde  798  Tdr.  Hrtk.),  og  paa  hvilket  han  fik  Tilladelse 
til  at  oprette  Hovedgaardene  Arresødal  (se  S.  108)  og  Grønnæssegaard  (S.  115).  Efter 
at  Classen  var  død  paa  Arresødal  (^^/g  1792),  blev  ifølge  en  Bestemmelse  i  hans 
Testament  Frederiksværks  Etablissement  med  Bygninger,  Maskiner  osv.  samt  de  to 
Godser  Arresødal  og  Grønnæssegaard  overdraget  til  Landgrev  Carl  af  Hessen,  imod 
at  denne  aarlig  svarede  7000  Rd.  til  det  af  Classen  ved  Testamentet  oprettede  Fidei- 
kommis. I  Aaret  1804  overdrog  Landgreven  Frederiksværk  (hvis  Gæld  imidlertid  var 
vokset,  saa  at  den  oversteg  Ejendommens  Værdi)  og  Godserne  til  sin  Svigersøn, 
Kronprins  Frederik  (senere  Fr.  VI),  der  oprettede  en  egen  Administration  for  dem, 
indtil  de  helt  kunde  blive  Statsejendom  efter  Udløsning  af  Medarvingerne ;  men  disse 
Forhandlinger  vedvarede  under  hele  Frederik  VI's  Regeringstid  og  ordnedes  først  i 
Begyndelsen  af  Christian  VIIFs  (1840).  Ifølge  Lov  af  ^\^  1851  blev  Fæstegodset 
solgt  til  Selvejendom  1854 — 55,  Arresødal  blev  solgt  1855,  Grønnæssegaard  1859; 
Fabrikkerne  bleve  (if.  Lov  af  ^/g  1856)  1857  afhændede  til  Fabrikejer  Anker  Heegaard, 
der  tiltraadte  dem  ^/^  1858,  medens  Krudtværket  bevaredes  som  Statsejendom  og  gik 
over  til  Landmilitæretaten.  —  Anton  Fr.  Tscherning  er  født  i  Fr.  (1795). 

Krudtværket,  der  nu  er  underlagt  Direktøren  for  Artilleriets  tekniske  Tjeneste, 
har  lige  fra  Anlæggelsen  været  Hærens  Hovedleverandør,  og  fra  1884  leverer  det 
ogsaa  Krudt  til  Flaaden  (se  S.  69).  Det  ældste  Krudt,  der  fabrikeredes,  var  Stampe- 
møllekrudt; 1862  bleve  de  gamle  Stampemøller  nedlagte,  og  Valsepressekrudtet  (Lami- 
noirkrudtet)  blev  indfort.  Senere  blev  indført  Fabrikationen  af  Krudt,  tilvirket  ved 
hydraulisk  Presning,  og  dernæst  Fabrikation  af  prismatisk  Krudt,  først  sort,  senere 
brunt,  og  Værket  har  saa  godt  som  ene  leveret  alt  det  brune  Krudt,  der  benyttes  til 
Ladninger  selv  til  vore  sværeste  Kystkanoner.    Endelig  blev  1891  Fabrikationen  af 


Strø  Herred.  —  Melby  og  Torup  Sogne.  113 

røgfrit  Krudt  indført  paa  Værket,  i  hvilken  Anledning  der  blev  anlagt  en  særegen 
Afdeling  i  Arresødal  Skov  ved  Soen  (Sørups  Vang),  hvor  enkelte  Operationer  ved 
det  røgfri  Krudts  Fabrikation  foregaa;  men  den  egentlige  Fabrikation  foregaar  paa 
det  gamle  Krudtværk,  hvor  der  derfor  er  opfort  flere  ny  Bygninger  og  gjort  andre 
Forandringer.  Krudtmøllerne  dreves  tidligere  udelukkende  ved  Vandkraft,  og  der  fipdes 
endnu  for  Tiden  3  Vandhjul  (hvoraf  et  er  en  Turbine).  Men  da  Møllernes  Antal  blev 
betydeligt  forøget,  og  da  Vandkraften  ikke  slog  til,  blev  der  tillige  indfort  Dampkraft. 
(Litt :  P.  Falster.  Nogle  Fortællinger  betræff.  det  Frederiksværkske  Etablissement 
osv.;  Kbh.  1858.  —  C.  Nyrop,  Joh.  Fr.  Classen;  Kbh.  1887.  —  M.  Thoresen,  Frede- 
riksværk, i  Galschiøt :  Danmark,  II,  S.  630  fl.). 


Melby  Sogn   omgives   af  Vinderød  Sogn,  Roskilde  Fjord,  Torup  Sogn, 

Kattegat    og   Holbo   Herred    (Tibirke   S.).      Kirken,    midt   i    Sognet,    ligger 

omtr.    ^/4   Mil    N.  V.    for    Frederiksværk.     Jorderne    ere    i    Gennemsnit    de 

daarligste  i  Herredet  (i  Gennemsn.  omtr.   25  Tdr.  Ld.  paa   1  Tdr.  Hrtk.),  til 

hvilket  Forhold    dog    særlig    den    mod    N.    ved  Kattegat    og  Tisvilde  Hegn 

beliggende    Flyvesandsstrækning    Asserbo    Overdrev    bidrager.     En    Del    af 

dette  er  (fra   1883 — 85)  indtaget  til  Plantage.    Brødemose  Skov  og  Asserbo 

Plantage  høre  til  Tisvilde-Frederiksværk  Skovdistrikt. 

Fladeindhold  var  ^%  88:  4903  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1673  vare  besaaede  (deraf  med 
Rug  453,  Byg  421,  Havre  396,  Ærter  og  Vikker  25,  Blandsæd  til  Modenh.  40,  til  Grontf. 
23,  Kartofler  231,  andre  Rodfr.  77,  Spergel  og  Lupiner  6),  medens  der  henlaa  til  Af- 
græsn.  514,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1119,  Have  41,  Skov  350,  Moser  og  Kær  43,  Heder 
951,  Flyvesand  85,  Stenmarker  17,  Byggegr.  33,  Hegn  og  Veje  77  Tdr.  Kreaturhold 
1893:  299  Heste,  1203  Stkr.  Hornkv.  (deraf  600  Køer),  1 127  Faar,  756  Svin  og  5  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  \  85:  198  Tdr.  Der  var  39 
Selvejergaarde  med  153,  5  Arvefæstegd.  med  19,  152  Huse  med  21  Tdr.,  og  38  jord- 
løse Huse.  Befolkningen,  1/2  90:  1139  (1801:652,  1840:934,  1860:  1093,  1880: 
1114),  boede  i  234  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  31  levede 
af  immat.  Virksomh.,  455  af  Jordbrug,  79  af  Fiskeri,  346  af  Industri  (en  stor  Del  be- 
skæftiges paa  Krudtværket  og  Fabrikkerne  i  Frederiksværk),  19  af  Handel,  140  af 
andre  Erhv.,  50  af  deres  Midler,  og  19  vare  under  Fattigv.  Fiskeriet  er  her  af  nogen 
Betydning. 

I  Sognet  Byerne:  Melby  (Myæthelby  o:  den  mellemste  By,  nemlig 
mellem  Vinderød  og  Torup)  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Missionshus; 
Tollerup ;  Evetofte  med  Skole  (mellem  Evetofte  og  Melby) ;  Haagendrup ; 
Fiskerlejerne  Hanehoved,  ved  Roskilde  Fjord,  og  Liseleje^  ved  Kattegat.  De 
spredt  liggende  Huse  ere  grupperede  under  flere  Navne,  som  Melby  Præste- 
lod, Asserbo    Overdrev,  Asserbo  Præstelod  og  Møllevang. 

Melby  S.,  der  udgør  een  Sognekommune,  hører  under  Halsnæs-Frederiks- 
værk Birks  Jurisdiktion,  Kronborg  Amtstue-  og  Frederikværk  Lægedistr., 
2.  Landstingskr.,  Frederiksborg  Amts  4.  Folketingskr.  og  1.  Udskrivningskr'. 
134.  Lægd.    Kirken  ejes  af  Staten. 

Melby  Kirkes  ældste  Del  er  opført  af  Kamp  med  enkelte  Kridt-  og  Sandsten. 
I  den  senere  Middelalder  er  Kirken  forlænget  mod  V.  og  det  oprindlige  Kor  nedrevet 
og  bygget  i  eet  med  Langhuset,  Hvælvinger  indbyggede,  et  Taarn  tilføjet,  alt  af 
røde  Munkesten  i  Spidsbuestil;  ligeledes  bleve  et  Sakristi  og  et  Vaabenhus  opførte 
ved  Kirken.  Alterbillede  fra  1842,  mrk.  C.  A.;  Prædikestol  fra  Chr.  IV's  Tid;  smuk 
gammel  Døbefont  fra  Kirkens  ældste  Dage.  V.  for  Kirken  ligger  ved  Ringmuren 
endnu  en  smuk  gammel  Kirkelade  af  Munkesten  med  en  prægtig  gotisk  Gavl. 

Paa  Præstegaardens  Mark  i  Melby  ligger  en  Gruppe  Rundhøje,  hvoraf  en  er  fred- 
lyst (1887). 

Torup  Sogn  omgives  af  Isefjorden,  Kattegat  og  Melby  S.  Kirken, 
mod  0.  i  Sognet,  ligger  omtr.  ^/^  Mil  V.  for  Frederiksværk.    Jorderne  ere  af 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    II.  8 


114  Frederiksborg  Amt. 

middelgod  Beskaffenhed ;  mod  V.  ved  Isefjord  ere  de  bakkede  og  sandede. 
Skovene  Ullerup  og  Grønnæsse  Skov  høre  til  Tisvilde-Frederiksværk  Skovdistr. 
Fladeindhold  var  ^^j^  88:  5489  Tdr.  Ld.,  hvoraf  2410  vare  besaaede  (med  Ruf^ 
632,  Byg  598,  Havre  610,  Ærter  og  Vikker  21,  Blandsæd  til  Modenh.  128,  til  Grøntf.  37, 
Kartofler  243,  andre  Rodfr.  97,  Spergel  og  Lupiner  39),  medens  der  henlaa  til  Af- 
græsn.  834,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1762,  Have  19,  Skov  345,  Moser  og  Kær  51, 
Stenmarker  10,  Byggegr.  20,  Hegn  og  Veje  38  Tdr.  Kreaturhold  1893:  413  Heste, 
1759  Stkr.  Hornkv.  (deraf  851  Køer),  1102  Faar,  1611  Svin  og  4  Geder.  Ager  og 
Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  85:  337^/2  Tdr.  Der  var  46  Selvejer- 
gaarde med  264,  5  Arvefæstegd.  med  26,  196  Huse  med  34  Tdr.  Hrtk.,  og  51  jordløse 
Huse;  1  Gaard  over  12  Tdr.  Hrtk.  Befolkningen,  1/2  90:  1728  (1801:  1019,  1840: 
1270,  1860:  1515,  1880:  1556),  boede  i  335  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  55  levede  af  immat.  Virksomh.,  602  af  Jordbrug,  508  af  Fiskeri, 
150  af  Industri,  81  af  Handel,  17  af  Søfart,  188  af  andre  Erhv.,  93  af  deres  Midler, 
og  34  vare  under  Fattigv.  Ved  Siden  af  Landbruget  er  altsaa  Fiskeri  en  Hoved- 
næringsvej. Det  er  navnlig  Sildefiskeri,  der  drives  om  Foraaret  ved  Bundgarn,  om 
Efteraaret  med  store  Drivbaade;  ogsaa  Makrelfiskeriet  har  nogen  Betydning;  under- 
tiden have  Fiskerne  nogen  Indtægt  ved  Fuglefangst  om  Vinteren. 

I  Sognet  Byerne:  Torup  (gi.  Form  Towethorp,  Toverup)  med  Kirke, 
Præstegd.  og  Kro;  Hald  med  Andelsmejeri;  Sverkildsirup\  Eliinge  med 
Mølle ;  Torpmagle  (Torupmagle)  med  Skole  og  Mølle ;  Jorplille ;  Tømmerup ; 
Ullerup ;  Sølager  Fiskerleje  ;  Store  Carlsminde  Fiskerleje  med  Skole ;  Lille 
Carlsminde  Fiskerleje ;  Lynæs  Fiskerleje  med  Kro,  rummelig  Baadehavn  med 
henved  6  Fods  Dybde,  store  Stenmoler  og  Havnefyr,  Dampskibsforbindelse 
med  Frederikssund  og  Nykjøbing  (se  S.  50)  og  Færge  til  Rørvig;  Hundested 
Fiskerleje  med  Kro,  Baadehavn  med  Havnefyr,  Toldkontrolsted  og  Lods- 
station (ved  Lynæs  og  Hundested  tænkes  opført  et  Kapel) ;  Kikhavn  Fisker- 
leje med  Skole;  Nøddebohuse  Fiskerleje.  Mellem  Lille  Carlsminde  og  Kik- 
havn mærkes  Spodsbjærg  Fyr  (hvidt  Blinkfyr  med  Blink  hvert  halve  Minut,  af 
6.  Orden,  Linse-  og  Spejlapparat,  Synsvidde  12  Kvartmil,  Taarnets  Højde 
15^/2  F.,  Flammens  Højde  over  Havet  120  F.).  —  Hovedgaarden  Grøjz- 
næssegd.  (27%  Tdr.  Hrtk.,  459V2  Tdr.  Ld.,  deraf  430  Ager  og  Eng,  24V2 
Skov  [Fredskov],  5  Tørvemose;  4  Huse).  Andre  Gaarde  ere  Koftgsgd.  og 
Tupholm. 

Torup  S.,  der  udgør  een  Sognekommune,  hører  under  Halsnæs-Frederiks- 
værk Birks  Jurisdiktion,  Frederiksborg  Amtstue-  og  Frederiksværk  Lægedistr., 
2.  Landstingskr.,  Federiksborg  Amts  4.  Folketingskr.  og  1.  Udskrivningskr.' 
133.  Lægd.    Kirken  ejes  af  Staten. 

Torup  Kirke  er  oprindelig  en  Kampestensbygning,  hvoraf  kun  Langhusets  søndre 
Fløj  staar  tilbage  med  et  Par  rundbuede  Vinduer.  I  et  af  disse  Vinduers  Sider  ses  et 
Kalkmaleri  forestillende  St.  Olaf  og  en  Kriger  med  en  Okse  (se  M.  Petersen.  Kalk- 
malerier, S.  98).  Allerede  tidligt  i  Middelalderen  er  Langhuset  blevet  udvidet  mod  V. 
og  en  bred  Bue,  der  hviler  paa  Halvsøjler,  aabnet  i  vestre  Gavlmur.  I  den  senere 
Middelalder  er  Kirkens  østre  Ende  omdannet,  saa  at  Langhus  og  Kor  ere  ud  i  eet. 
Hvælvingerne  ere  indbyggede  i  Spidsbuestil,  et  Sakristi  opført  paa  Korets  Nordside 
og  et  anseligt  Taarn  tilføjet  i  V.,  alt  af  Mursten.  I  1746  er  en  uheldig  Tilbygning 
opført  paa  Langhusets  Nordside,  og  i  den  nyeste  Tid  er  Kirken  dækket  med  Cement- 
puds. Alterbillede  af  Const.  Hansen  (1842):  Christus  velsigner  de  smaa  Børn;  Prædike- 
stol fra  Chr.  IV's  Tid  med  smukt  indlagt  Arbejde;  Granitdøbefont,  sikkert  fra  Kirkens 
ældste  Dage.  I  Tilbygningen  paa  Nordsiden  er  indmuret  en  Gravsten  over  „Fru 
Kirsten  Skaffue  Jacob  Trolles  til  Lilø  [Herluf  Trolles  Moder]  og  hendes  Søn  Niels 
Trolle  [f  1565]  til  Torup",  Anno  1535.  Et  Par  raat  udskaarne  Billeder  af  Christus 
og  Jomfru  Maria  bevares  i  Kirken. 

Paa  Grund  af  nogle  Byers  Navnelighed  her  og  paa  Amager  har  man  med  Urette 
sluttet,  at  Bønder  fra  Amager  ere  flyttede  til  den  af  Melby  og  Torup  Sogne  bestaa- 
ende  Halvø  Halsnæs   (se   om   denne   S.  94).    Denne  Halvø   tilhørte  ifølge  Valdemars 


Lynge-Frederiksborg  Herred. 


115 


Jordebog  oprindelig  Kongedømmet  (Hals  juxta  Ysør).  Fra  den  Tid  hidrører  Kongs- 
gaard,  der  1523  forlenedes  til  Laurids  Iversen  (s.  Aar  optaget  i  Adelstanden;  Serlin), 
der  siden  ejede  Ellingegaard,  Det  staar  vistnok  i  Forbindelse  med  den,  at  Valdemar  i 
Toruplille  lod  opføre  flere  Bygninger,  som  et  Kapel,  en  Badstue  m.  m.,  paa  en  Grund, 
der  tilhørte  Biskoppen  af  Roskilde,  og  som  bleve  nedbrudte  mod  Biskoppens  Vilje 
af  en  kgl.  Lensmand.  —  Paa  Halsnæs  ejede  Biskopperne  i  14.  Aarh.  meget  Gods, 
der  kaldtes  Tømmerup  Len.  —  I  Torup  Sogn  laa  ogsaa  i  Middelalderen  Hovedgaar- 
den  Torupgaard,  der  formodentlig  er  det  „Thowethorp",  som  1364  tilhørte  Folmer 
Clausen  og  1425-40  en  Væbner  Jep  Jensen  kaldet  Skriver;  1562  overdrog  Væbneren 
Niels  Trolle  Gaarden  (tillige  med  9  Gaarde  og  Torup  Vejrmølle)  til  Frdr.  II  mod  at  faa 
Braade  Hovedgaard  (nu  Holsteinborg).  —  Generalmajor  J.  Fr.  Classen  fik  Grønnæsse- 
gaard  oprettet  til  Hovedgaard  1776,  hvor  han  opførte  en  Hovedbygn.  i  samme  Stil 
som  Arresødal;  efter  Classens  Død  delte  Gaarden  Skæbne  med  Frederiksværk  og 
Arresødal  (se  S.  108);  Staten  solgte  den  1859. 

Ved  Sølager  (ligesom  Liseleje  Fiskerleje  i  Melby  Sogn  anlagt  af  J.  F.  Classen) 
ligger  den  store,  omtr.  100  F.  lange  og  brede  Køkkenmødding,  der  i  Sommeren 
1869  besøgtes  af  den  internationale  arkæologiske  Kongres.  —  I  Gronnæsse  Skov  er  en 
Stendysse  med  stor  Overligger  fredlyst  (1859). 


Lynge-Frederiksborg  Herred. 

Sogne: 

Frederiksborg  Slotssogn,  S.  ii6.  —  Herlev^  S.  ijg-  —  Lillerød,  S.  140.  —  Lynge, 

S.  140.  —    Uggeløse,  S.  141.  —  Slangerup,  S.  142.  —    Uvelse,  S.  146.  —  Gjørløse^ 

S.  148.  —  Græse,  S.  i4g.  —  Siger slevvester-,  S.  I4g.  —  Hjørlunde,  S.  2^0.  —  Ude- 

sundby  Landdistr .,  S.  IS^.  —   Oppesundby,  S.  1^2. 


med  72 
n  Mil, 
Ager  og 


ette  Herred,  der  er  det  tredjestørste  i  Amtet, 
begrænses    mod    N.    af  Strø    og    Holbo 
Herreder,    mod   0.    af    Ljmge-Kronborg 
Herred,    mod    S.   af  Ølstykke  Herred  og 
mod  V.  af  Roskilde  Fjord.    Den  største 
Udstrækning   er   fra   V.   til  0.    henved  3  Mil, 
fra  N.  til  S.  omtr.  2^2  Mil.    Jorderne,  der  ere 
høje  og  bakkede  mod  0,  men  falde  af  mod  V. 
til  Fjorden,    ere  sandmuldede   og   flere  Steder, 
især  mod  V.,  lermuldede;  Herredet  er  temmelig 
rigt    paa  Skov,  især  mod  N.  0.  og  i  Midten. 
Det  er  det  frugtbareste  i  Amtet  næst  Horns  og  Øl- 
stykke, idet  der  gaar  1 1 V2  Tdr.  Ld.  i  Gennemsnit 
paa   1  Td.  Hrtk.    Ved  Matrikuleringen  er  Herre- 
dets Fladeindhold  ansat  til  37,864  Tdr.Ld.; 
men  siden  ere  Frederikssund  Købstads  Markjorder 
ved  Udtørringen  af  Bløden  (se  S.  47)  forøgede 
Tdr.  Ld.,    saaledes    at    Fladeindholdet  nu  er  37,936  Tdr.  Ld.    (3,8 
209,23  D  Km.).     Desuden    er   der   nogle   Hundrede   Tdr.    Søareal. 
Engs  Hartkorn  samt  det  halv.  Skovskyldshrtk.  udgjorde  Vi  1885 


116  Frederiksborg  Amt. 

29093/4  Tdr.  Folketallet  var  V2  1890:  i  Landdistrikterne  9388(1801: 
6672,  1840:  9708,  1860:  10,606,  1880:  9998).  I  Herredet  ligge  Køb- 
stæderne Hillerød  og  Frederikssund.  Det  danner  i  gejstl.  Henseende  sammen 
med  Ølstykke  og  Horns  Herred  eet  Provsti  (dog  er  Lillerød  Anneks  til  Blovst- 
rød S.  i  Lynge-Kronb.  H.,  og  Gjørløse  Anneks  til  Skjævinge  S.  i  Strø  H.), 
til  hvilket  ogsaa  Kirke- Værløse  Sogn  (Anneks  til  Farum  S.  i  Ølstykke  H.) 
i  Smørum  Herred,  Kjøbenhavn  Amt,  hører. 

De  to  Lynge  Herreder  have  oprindelig  været  eet  Retsomraade,  der  først  blev  delt 
ved  Reskr.  1^/2  1562,  da  en  stor  Del  deraf  lagdes  under  Frederiksborg  Birketing. 
At  den  nordl.  Del  af  det  gamle  Lynge  Herred  i  en  fjern  Fortid  har  været  ubeboede 
Skovstrækninger,  fremgaar  af,  at  det  havde  Navn  af  Lynge  Sogn,  der  ligger  i  Herre- 
dets sy  dl.  Del.  —  1337  var  endnu  Herredstinget  i  det  op  til  Lynge  stødende  Uggeløse 
(Suhm,  Danm.  Hist.  XII,  287). 


Frederiksborg  Slotssogn  (se  S.  4 1  Anm.)  omgives  af  Hillerød  Køb- 
stads Grund,  Herlev  og  Lillerød  Sogne  samt  Lynge-Kronborg  (Grønholt  og 
Karlebo  S.),  Holbo  (Nøddebo  S.)  og  Strø  Herreder  (Alsønderup  og  Tjæreby 
S.).  Frederiksborg  Slotskirke  er  Slotsmenighedens  saavel  som  Hillerød  Købstads 
Sognekirke.  Jorderne,  som  ere  høje  og  bakkede  (Skansebakke,  255  F.,  80  M.), 
og  hvoraf  omtr.  to  Femtedele  ere  bedækkede  med  Skov  (Store  og  Lille  Dyre- 
have, Præstevang,  Nyvang,  Tirsdagsskoven,  Selskov,  Kjeldskov,  Tysker- 
plantage,  store  og  lille  Hestehave,  Funkevang,  alle  under  1.  Frederiksborg 
Skovdistr.),  ere  i  de  opdyrkede  Strækninger  temmelig  lerede  og  vandholdige 
og  af  middelgod  Beskaffenhed ;  men  en  Del  henligger  udyrket  eller  er  først 
i  den  senere  Tid  taget  under  Dyrkning. 

Fladeindhold  var  ^^/^  88:  6033  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1706  besaaede  (deraf  med  Hvede 
73,  Rug  310,  Byg  452,  Havre  395,  Blandsæd  til  Modenh.  250,  til  Grontf.  55,  Kartofler 
58,  andre  Rodfr.  77),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  579,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
905,  Haver  46,  Skov  2418,  Moser  og  Kær  217,  Byggegr.  42,  Hegn  og  Veje  120  Tdr. 
Kreaturhold  1893:  253  Heste,  894  Stkr.  Hornkv.  (deraf  677  Køer),  221  Faar  og  420 
Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  85:  350^/4  Tdr.  Der 
var  15  Selvejergaarde  med  240  og  106  Huse  med  o.  28  Tdr.  Hrtk.,  og  9  jordløse  Huse. 
Der  var  3  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  2031/2  Tdr.).  Befolkningen,  V2  90: 
1561  (1801:  708,  1840:  951.  1860:  1303,  1880:  1616),  boede  i  159  Gaarde  og  Huse 
og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  219  levede  af  immat.  Virksomh.,  345  af  Jordbrug, 
25  af  Gartneri,  475  af  Industri,  95  af  Handel,  230  af  andre  Erhv.,  157  af  deres 
Midler,  og  15  vare  under  Fattigv.  Landbruget  er  forholdsvis  ubetydeligt;  den  talrige 
Befolkning  i  Husene  paa  de  udskiftede  Hovedgaardsmarker  have  smaa  Jordlodder  og 
forrette  derhos  Arbejde  ved  Hovedgaardene  og  i  de  kgl.  Skove  som  Bierhverv.  Ny- 
husenes  Beboere  ere  dels  Haandværkere  uden  Borgerskab  i  Hillerød  Købstad,  dels 
Byens  Embedsmænd   og   Betjente   ved  Slottet  og  Hovedgaardene,  dels  Smaarentierer. 

I  Sognet  Byen:  Ny  huse  (sammenbygget  med  Hillerød)  med  Skole, 
Frederiksborg  Amtstue  og  Hillerød  Hospital  (se  S.  42).  Desuden  Frederiks- 
borg Slot  (se  S.  118).  —  Gaarde  over  12Tdr.  Hrtk. :  Hiller ødsholm^ 
„Gamle  Ladegaard"  (47^/3  Tdr.  Hrtk.,  676  Tdr.  Ld.,  deraf  2Z^^  Skov, 
Resten  Ager  og  Eng,  8  Huse,  Teglværk)  og  Statsejendommene  Faurholm^ 
„Ny  Ladegaard"  (SO^/g  Tdr.  Hrtk.,  870  Tdr.  Ld.,  alt  Ager  og  Eng)  og  Irolles- 
minde  (55  Tdr.  Hrtk.,  646  Tdr.  Ld.,  alt  Ager  og  Eng).  Sognet  har  ingen 
egentlige  Bøndergaarde  (dog  med  Undtagelse  af  Ladegaardsmøllen  ved  Faur- 


Lynge-Frederiksborg  Herred.  —  Frederiksborg  Slotssogn.  117 

holm,  med  Mølle  og  Bageri),  men  derimod  en  Del  spredt  liggende  Huse  i  de  fra 
Hovedgaardene  udlagte,  udparcellerede  og  bebyggede  Vange,  Hestehaven, 
Rønnevang,  Tolvkar levang  og  Strødam.  En  særlig  Afdeling  af  Strødam 
indtages  af  et  som  engelsk  Park  anlagt  Landsted  med  Avlsgaard  og  Villa  med 
store  Plantninger,  tiis.  c.  160  Tdr.  Ld.  (tilhører  Gehejmeetatsraad  Tietgen, 
der  ejede  Hillerødsholm  til  1883).  Jærnbaneholdeplads  Slotspavillonen. 
Frederiksborg  Slotss.,  der  udgør  en  egen  Sognekommune,  hører  under 
Frederiksborg  Birks  Jurisdiktion,  Frederiksborg  Amtstue-  (Nyhuse)  og 
Lægedistr.  (Hillerød),  2.  Landstingskr.,  Frdborg  Amts  3.  Folketingskr.  og 
1.  Udskrivningskr'.  140.  Lægd. 

Slotssognet  kan  siges  i  Tidens  Løb  at  have  samlet  sig  af  de  Arealer,  der  ved 
Nabosognenes  Udskiftning  bleve  udelukkede  fra  disse.  Nyhuses  Oprindelse  er  ikke 
ældre  end  1803 — 4,  idet  der  i  1803  udkom  alm.  Regulativ  for  Fattigvæsen  paa  Landet, 
ifølge  hvilket  ved  kgl.  Anordning  oprettedes  „Nyhuse  Fattigdistr.  i  Frederiksborg 
Slotssogn";  1804  oprettedes  ligeledes  et  særligt  „Nyhuse  Skoledistr.",  og  der  blev 
anlagt  egen  Kirkegaard  for  de  Lig  af  den  samlede  Menighed,  der  hverken  kunde 
anses  at  henhøre  til  Hillerød  Købstad  eller  til  Herlev  Sogn.  Den  fulde  Uddannelse 
som  eget  Sogn  fik  Slotsmenigheden  dog  først  efter  Kommunalanordn.  af  ^^/g  184L 
Til  Slotssognet  hører  ogsaa  (siden  1858)  Hestehaven,  der  i  Begyndelsen  af  19.  Aarh. 
henlaa  som  Skovdistr.,  men  omtr.  1810  for  største  Delen  blev  ryddet  og  udelukkende 
brugtes  til  Græsgang  for  Frederiksborg  Stutteris  Heste;  den  var  fra  gammel  Tid 
delt  i  „Store  Hestehave",  der  var  henregnet  til  Gaarden  Faurholm,  og  „Lille  Heste- 
have", som  regnedes  til  Hillerødsholm. 

Hillerødsholm  er  en  gammel  Hovedgaard,  der  1275  synes  at  have  tilhørt  Anders 
Pedersen  Wæther.  (Petrus  Nicklessøn  de  Hyllerød  Ridder  var  1315  nærværende  paa 
et  Danehof  i  Nyborg ;  men  dette  Hyllerød,  der  ellers  kaldes  Eljærød,  maa  sikkert  søges 
i  Skaane).  1354  levede  der  en  Væbner  „Johannes  Pætherson  de  Hildrisholm",  hvis 
Søster  Cecilie  1381  solgte  Gaarden  til  Hr.  Jens  Andersen  Brok,  som  Aaret  før  havde 
købt  Part  i  Gaarden  af  Fru  Edele  Nielsdatter,  Lung  Nielsens  Efterleverske,  der  havde 
arvet  den  efter  sin  Fader  Niels  Duus;  1388  købte  Hr.  Jens  endelig  endnu  en  Part  i 
Gaarden  af  Peder  Holck  i  Vejleby,  hvis  Hustru  Ingeborg  ogsaa  var  Datter  af  Niels 
Duus.  Fra  Hr.  Jens  er  Gaarden  saa  formodentlig  gaaet  i  Arv  (Jens  Jensen,  Lage 
Jensen,  Axel  Lagesen,  Pernille  Axelsdatter,  g.  m.  Hr.  Albrecht  Engelbrechtsen,  Mette 
Albrechtsdatter,  g.  m.  Hr.  Mogens  Gøye)  til  Fru  Birgitte  Gøye  og  Herluf  Trolle.  (En 
Væbner  Johannes  Olsen  [Huitfeldt?]  til  Hildersholm  1401 — 7  har  derfor  vist  kun  haft 
Gaarden  i  Brug).  Ved  Mageskifte  af  1.  Juli  1560  overdrog  Herluf  Trolle  Hillerødsholm  til 
Frederik  II  (se  videre  under  Frederiksborg). 

Da  Mageskiftet  foregik,  har  der  utvivlsomt  ved  Hillerødsholm  ligget  en  Ladegaard, 
rimeligvis  paa  samme  Sted  hvor  Hillerødsholms  Stutteri  og  Avlsgaard  laa.  En  lig- 
nende Ladegaard  fandtes  ved  Faurholm  (tidligere  beliggende  i  det  nu  under  Herlev 
Sogn  inddragne  Freerslev  Sogn).  Peder  Mortensen  Due  pantsatte  1366  Faurholm  til 
Valdemar  Atterdag  ;  Kronen  blev  senere  dens  Ejer  og  forlenede  den  saa  bort;  1482 — 93 
havde  Væbneren  Peder  Steen,  derefter  hans  Enke  Mette  Knudsdatter  Gaarden  i  Pant ; 
1496  overførtes  Pantet  paa  deres  Svigersøn  Jep  Nielsen  (Bryske);  1523  blev  Hans 
Villumsen  (Baden)  hans  Eftermand,  men  mistede  Faurholm  1547,  da  Chr.  III  gav  sin 
tyske  Kansler  Anders  Barby  Skøde  paa  Gaarden,  som  denne  1554  solgte  til  Peder 
Oxe,  der  atter  1558  solgte  den  til  Prins  Frederik  (Fr.  II).  Ladegaarden  blev  be- 
varet; men  Hovedbygningen  lod  Kongen  nedbryde  1560.  Begge  Gaardene  bortfor- 
pagtedes hver  for  sig,  indtil  Fredr.  IV  henlagde  deres  Arealer  til  Frederiksborg  Stutteri. 
Ved  en  i  Res.  af  ^i/g  1799  befalet  Deling  af  Stutterijorderne  blev  en  ny  Ladegaards- 
bygning  nødvendig,  og  denne,  det  nuv.  Faurholm,  opførtes  1804 — 6  omtr.  paa  den 
ældre  Faurholm  Ladegaards  Plads.  Ved  Stutteriets  Reduktion  1839 — 40  blev  den  3. 
Hovedgaard,  „Trollesminde",  udlagtog  opbygget,  og  Hillerødsholms  Ladegaards  Jorder 
delte  i  „Hillerødsholm  Stutterigaard"  og  „Hillerødsholm  Avlsgaard".  Efter  Stutteriets 
Ophævelse  1871  solgtes  Hillerødsholm. 

En  Langdysse  ved  Trollesminde  er  fredlyst  (1859):  Overliggeren  paa  Kamret  kan 
rokkes,  hvorfor  Dyssen  almindelig  kaldes  „Rokkestenen". 


Frederiksborg. 


:t-£>.^=*?st=5w-'" 


a  Rigsadmiral  Herluf  Trolle  1544  ægtede  Birgitte  Gøye,  fik  han 
i  Medgift  med  hende  Græsegaard  og  Hiller ødsholm  (se  S.  117.) 
Denne  sidste  havde  staaet  ubeboet  i  omtr.  100  Aar  og  har  næppe 
svaret  til  de  Fordringer,  som  en  Adelsmand  kunde  stille  i 
denne  den  danske  Adels  Blomstringsperiode,  i  hvilken  saa 
Danmarks  smukkeste  Herresæder  rejste  sig.  Herluf  Trolle  op- 
førte derfor  ved  Midten  af  Aarhundredet  en  ny  Hovedbygning  omtr.  efter 
samme  Mønster  som  det  i  1554  af  hans  Ven,  Frants  Brockenhuus  opførte 
Egeskov    i  Fyn.     Det  er  denne  Bygning  —  to  paa  Længdesiden  sammen- 


mange 


af 


Frederiksborg  i  Frederik  II's  Tid.    (Efter  Kniepers  Tapet  i  Nationalmuseet). 


byggede  Huse  med  to  slanke  Taarne  ved  Hovedindgangen  og  forskellige 
Karnapper  —  der  findes  i  nogenlunde  overensstemmende  Afbildninger  paa 
et  af  Hans  Kniepers  Tapeter  (oprindelig  forfærdigede  til  Kronborg,  se  S. 
39,  nu  i  Nationalmuseet)  og  i  Resens  danske  Atlas  som  det  gamle  Frede- 
riksborg. 

Herluf  Trolle  fik  dog  ikke  længe  Lov  til  at  glæde  sig  ved  sin  smukke, 
nye  Gaard.  Thi  Frederik  II  fortsatte  den  Bestræbelse,  som  ogsaa  tidligere 
Konger  lige  fra  Valdemar  Atterdags  Tid  havde  lagt  for  Dagen,  nemlig  at 
samle  sammenhængende  Landstrækninger  paa  Halvøen  mellem  Sundet  og  Ise- 
fjorden.  Ved  Mageskifte  med  forskellige  Adelsmænd  tilbyttede  Frederik  II  sig 
Asserbo  (se  S.  96),  Torup,    Ellinge    (se  S.  115),    og  Faurholm  (se  S.  117). 


Frederiksborg  Slot. 


119 


Det  vigtigste  var  dog  Mageskiftet  af  1.  Juli  1560,  ved  hvilket  han  afrundede 
sine  Besiddelser  i  denne  —  den  Gang  i  langt  højere  Grad  end  nu  —  skov- 
og  jagtrige  Egn.  Han  erhvervede  nemlig  herved  Herluf  Trolles  Ejendomme 
Hillerødsholm  og  Græsegaard  imod  Skovkloster  ved_Næstved.    Herom  minder 


Fugleperspektiv  af  Frederiksborg  og  Hillerød.    (Efter  Resen). 

1.  Ferste  Forgaard.  —  2.  Anden  Forgaard.  —  3.  Marmor  Fontaine.  —  4.  Mønten.  —  5.  Kongens 
Stald.  —  6.  Audienshuset.  —  7.  Sparepenge.  8.  Badstuen.  —  9.  Tornebusk  aff  Kong  Frederick  II 
sat.  —  10.  Slotsmølle.  —  11.  Frederiksborg  Kong.  Skole.  —  12.  Kongens  Værtshuus.  —  13.  Byens 

Kirkegaard  og  Klokketaarn. 


endnu  en  paa  Frederiksborg  indmuret  Sten,  der  findes  over  Porten,  som  fører 
fra  den  store  Slotsgaard  til  Karousselgaarden : 

Frederik  then  anden  goed  och  from 

hans  Naade  giorde  thette  bytthe 

Ath  hyllersholm  under  kronen  kom 

oc  herlof  til  Skougkloster  flitthe. 
M  D  Ix. 


120 


Frederiksborg  Amt. 


Gaarden  fik  straks  efter  Navn  af  sin  nye  kgl.  Herre,  som  gjorde  den  til 
et  særligt  Len  med  stort  Tilliggende. 

De  faa  endnu  eksisterende  Regnskaber  give  ikke  synderlig  Oplysning  om 
de  Forandringer,  som  Stedet  undergik  efter  at  være  blevet  et  kgl.  Slot. 
Det  synes,  efter  hvad  der  foreligger,  utvivlsomt,  at  Kongen,  som  faa  Aar 
efter   begj^ndte   Krigen  med  Sverige,  under  hvilken  store  Byggeforetagender 


Møntporten. 


næppe  kunde  trives,  har  ladet  den  nylig  opførte  Hovedbygning  i  det  væsentlige 
uforandret.  Denne  laa  paa  den  yderste  af  to  Holme  i  Hillerød  Sø  paa  et 
ophøjet  Terræn,  saaledes  som  det  fremgaar  af  Tegningerne  og  af  Udtrykket 
„det  store  Stenhus  paa  Volden".  Paa  den  lavere  liggende  Plads  foran, 
hvor  vistnok  Avlsbygningerne  til  Hillerødsholm  tidligere  fandtes,  opførte 
Frederik  II  en  Del  Tilbygninger  (det  er  vel  til  disse  og  de  andre  af  Fredr.  II 


fil.   v\.; 


T3 

bJ 
fcJD 

en 

o 

JO 

!/> 

'C 
<a 

"O 

a> 


gesa.- 


122  Frederiksborg  Amt. 

opførte  Bygninger,  at  Materialet  fra  de  nedrevne  Slotte  Dronningholm  og 
Gurre,  Æbelholt  Kloster  med  flere  er  benyttet),  som  den  tidligere  Ejer  ikke 
havde  Brug  for,  eller  som  han  kunde  nøjes  med  i  saa  beskedne  Forhold, 
at  de  kunde  knyttes  umiddelbart  til  Hovedbygningen.  Apotek,  Kirke  og 
Fadebur  synes  at  have  ligget  lige  over  for  Køkken,  Kancelli  og  Sølvkammer, 
saaledes  at  der  —  ligesom  nu  paa  den  mellemste  Slotsholm  —  har  ligget 
to  Huse  eller  to  Rækker  af  Huse  lige  over  for  hinanden,  Paa  Pladsen 
imellem  dem  fandtes  en  »Vandkunst«,  der  havde  Afløb  til  Køkken  og  Bryggers. 
Fra  Pladsen  førte  en  høj  Bro  paa  flere  Buer  over  Graven  til  Hovedbyg- 
ningen. Denne,  hvis  Bestemmelse  som  Jagtslot  angaves  af  de  over  hvert 
Vindue  og  andre  Steder  i  rigelig  Mængde  anbragte  Opsatse,  var  omgivet 
med  Palisadeværk  og  en  lav  Mur,  der  var  forsynet  med  runde  Taarne  paa 
Hjørnerne.  —  En  Bro  i  S-Form  (en  Bro  anføres  allerede  opført  af  Herluf 
Trolle)  førte  fra  Pladsen  over  Graven  til  den  nærmest  Land  liggende,  lang- 
strakte Holm,  der  sandsynligvis  oprindelig  har  været  en  „Vase",  som  førte 
ud  til  Borgholmen.  Her  lod  Frederik  II  opføre  de  endnu  staaende  lange 
Stald-  og  Domestikbygninger,  der  afsluttes  af  de  to  runde  Taarne  paa  hver 
Side  af  S-Broen;  de  bære  Aarstallet  1562  og  Fr.  II's  Valgsprog:  Mein 
Hoffnung  zu  Gott  allein  og  flankere  Graven  og  Øst-  og  Vestsiden  af  Byg- 
ningerne paa  den  inderste  Holm.  Mod  Land  dækkes  Broen  og  Porten  af 
de  senere  af  Christian  IV  opførte  Fæstningsværker. 

Frederik  II  opholdt  sig  ofte  paa  Frederiksborg,  og  her  fødtes  ^^/^  157  7 
hans  og  Dronning  Sophies  ældste  Søn  Christian  IV  (efter  et  uhjemlet  Sagn 
foregik  Fødselen  under  en  Tornebusk;  hos  Resen  findes  endog  Tornebusken 
angivet,  og  lang  Tid  viste  man  endnu  Pladsen  i  den  saakaldte  Amtmands- 
have  paa  et  lille  Næs  i  Søen).  Ogsaa  Datteren  Hedevig,  g.  m.  Kurfyrst 
Christian  II  af  Sachsen,  fødtes  her  ^/g  1581. 

Christian  IV  holdt  allerede  i  sine  første  Regeringsaar  Hof  paa  Frederiksborg, 
og  ^^/g  1599  fødtes  her  hans  og  Anna  Cathrinas  første  Barn,  Sønnen  Frederik, 
som  imidlertid  allerede  døde  4  Uger  efter.  Christian  IV  lod  i  Slutn.  af 
Aarhundredet  opføre  et  Lysthus  med  samme  Navn  som  en  tidligere  af  Fredr.  II 
opført  Bygning,  Sparepenge*),  og  nogle  Stalde  ved  Jægergaarden  paa 
Frederiksborg  og  synes  først  i  1601  at  have  fattet  den  Plan  at  nedrive 
Faderens  Jagtslot  og  bygge  sig  en  tidssvarende  Kongebolig.  I  Aaret  1602 
(15.  Jan.)  sluttede  han  Kontrakt  med  Bygmester  Jørgen  Friborg  i  Slangerup 
om  Nedbrydelse  af  den  gamle  Hovedbygning  m.  m.,  og  1.  Maj  s.  Aar  for- 
pligtede denne  sig  til  „at  skulle  af  Grunden  opmure  og  forfærdige  hvis 
Huse  og  Bygning  vi  ville  have  opmuret  og  opsat  der  paa  vort  Slot  Frede- 
riksborg, eftersom  den  Skabelon  udviser,  vi  hannem  naadigst  have  over- 
antvordet".  Det  følgende  Aar  blev  Grunden  lagt,  og  i  1606 — 8  stod  de 
tre  Fløje-  under  Tag. 

Slottet  blev  opført  i  den  saakaldte  nederlandske  Renæssancestil  og  vistnok 
til  Dels  efter  Kongens  Udkast;  i  alt  Fald  har  han  med  stor  Iver  selv 
deltaget  i  Planens  Udførelse  og  stadig  haft  Tilsyn  med  Arbejdet.  Hoved- 
bygningen bestaar  af  tre  store  sammenbyggede  4  Stokværk  høje  Huse: 
Konge  fløj  en  i  Midten  (100  Alen  lang)  og,  udgaaende  fra  den,  Kirke- 
fløjen til  venstre  og  Prinsessefløjen  til  højre  (hver  85  Alen  lange).  Disse 
to  Fløje  forbindes  ved  en  lav  Terrasse  eller  et  Galleri  (opført  1609,  forandret 


*)  Om  Oprindelsen  til  Navnet  Sparepenge  se  Hist.  Tidsskr.  6.  Række,  III,  S.  235. 


Frederiksbor«:  Amt. 


123 


Baiiii!iiiiiiH'/i 
wåCJMMMmåmøA.. 
m^mmMmmmm.  - .^ -— -. -..-..,.,„■;»» ^-  — -— -  - ^ —— ■, 


wmmwiimimmÆ  y  mmim  Mim  m^  'immiiimium  ■msm::tim^  miM  w. 


w&^^ 


Kirkedøren  paa  Frederiksborg. 

1619  af  Hans  v.  Steenwinkel).  Graven  foran  denne  Terasse  blev  udgravet 
i  1605.  Slottets  Ydermure,  der  ere  byggede  af  røde  Mursten  med  Baand, 
Hjørner  og  Karme  af  Sandsten,  hvile  paa  Kvaderstens  Fundamenter  og  stige  op 


124  Frederiksborg  Slot. 

af  Søen ;  Kirkens  og  Prinsessefløjens  Gavlmure  mod  den  mellemste  Holm  ere  for- 
synede med  Karnapper  ligesom  Yderhjørnerne  med  to  lave  sekskantede  Rund- 
dele ;  de  to  tilsvarende  Hjørner  mod  Søen  ere  derimod  prydede  med  Taarne, 
»Kongens  Runddel«  eller  »Mønttaarnet"  og  „Dronningens  Runddel"  eller 
» Jægerbakketaarnet",  der  have  Balkoner  og  de  for  Chr.  IV's  Slotte  ejendomme- 
lige slanke  og  aabne  Spir.  Kongefløjens  Ydermur  brydes  paa  Midten  af  en 
fremspringende  firkantet  Bygning  med  fladt  Tag  („Krydshuset")  og  paa  hver 
Side  af  denne  af  en  Karnap  paa  1.  Sal.  Fra  „Kongens  Runddel",  o:  Hjørne- 
taarnet  mod  N.  V.,  fører  en  to  Stokværk  høj  Løngang  paa  murede  Buer  fra 
Stue  og  1 .  Sal  over  Graven  til  en  firkantet,  enligt  liggende  Bygning,  Audiens- 
huset,  der  egentlig  danner  en  Portbygning,  den  prægtige  Møntport  (se 
S.  120),  over  Vejen  til  Fredensborg.  Inden  for  denne  Bygning  findes  Ride- 
banen med  Karousselporten.  Slottets  store,  kun  lidet  brudte  Murflader  mod 
Søsiden  have  muligt  virket  noget  ensformigt.  Til  Gengæld  var  Indersiden  saa 
meget  rigere  udsmykket.  Var  man  kommen  gennem  det  lange,  smalle  Stræde 
mellem  de  gamle  Stald-  og  Domestikbygninger,  over  S-Broen  og  ind  gennem 
Porten,  over  hvilken  det  kraftige  Porttaarn  knejser  med  sit  karakteristiske 
Spir  (færdigt  1621),  saa  havde  man  i  de  to  Sidebygninger  paa  den  mellemste 
Slotsholm  —  til  venstre  Slotsherrens  Bygning  (den  senere  Amtmandsbolig), 
til  højre  Kancellibygningen  (opført  1614 — 16)  —  en  dyb  Ramme  om  det 
blændende  Billede,  som  selve  Slottet  frembød  i  sin  Velmagt. 

Midt  i  den  forreste  Slotsgaard,  der  havde  en  Slags  grov  Mosaik- 
brolægning, saas  den  prægtige  „Vandkunst",  Neptunbrønden,  der  vi.r 
udført  af  Adrian  de  Fries  i  Prag  og  blev  færdig  1623,  og  som  bestod  af  en  høj, 
sekskantet  Kumme  af  sort  poleret  Marmor  med  Statuer  paa  Hjørnepiede- 
stalerne og  Neptun  paa  en  trekantet  Sokkel  i  Midten;  fra  alle  Figurerne 
hvoraf  der  var  16,  strømmede  Vandet  i  mangfoldige  Straaler  ud  i  Kummen*). 
Forbindelsen  mellem  den  ydre  og  den  indre  Slotsgaard  skete  over  en 
muret  Bro  (i  sin  Tid  med  bevægelig  Klap)  og  gennem  den  store  Indkør- 
selsport, som  fandtes  paa  Midten  af  Terrassen  eller  Galleriet,  der  var  bygget 
paa  tolv,  paa  toscanske  Kolonner  hvilende  Stenbuer ;  i  hver  Bueniche  fandtes 
en  forgyldt  græsk  Gude-  eller  Heltestatue.  I  samme  Plan  som  denne  Terrasse 
laa  Endemurene  af  Kirke-  og  Prinsessefløjen  med  deres  svejfede  Sandstens- 
forsiringer  paa  Gavllinierne,  de  lange  Sandstenskarnapper  og  de  lave  Rund- 
dele ved  Hjørnerne.  Terrassens  flade  Tag,  der  laa  i  Linie  med  Solbænken 
i  Vinduerne  paa  1.  Sal,  var  foroven  forsynet  med  et  Rækværk,  og  den 
havde  aabne  Hvælvinger  ind  til  den  indre  Slotsgaard.  I  denne,  der 
var  mosaikbelagt,  knejsede  til  venstre  Kirkens  prægtige  Klokketaarn  (27  5 
Fod  til  Spirets  Top)  med  6  Klokker,  hvoraf  to  maaske  fra  Esrom  Kloster, 
og  et  stort  Klokkespil  (se  nærmere  neden  for),  til  højre  Trappetaarnet  midt 
paa  Prinsessefløjen  og  i  Baggrunden  paa  Kongefløjen  de  to  Trappetaarne, 
Kongens  og  Dronningens  (med  Vindeltrapper  af  Sten  ligesom  alle  Trapper  paa 
Slottet).  Mellem  disse  to  Taarne  ligesom  mellem  dem  og  de  to  Sidefløje  løb 
langs  Kongefløjen  et  dobbelt  aabent  Galleri  af  sort  Marmor  med  hvide  Figurer 
(opført  1621).  Det  dannede  i  Linie  med  Stue  og  1.  Sal  en  udvendig  og  dog 
lukket  Forbindelse  mellem  de  to  Sidefløje  og  Værelserne  i  Kongefløjen;  alle 
tre  Huse    vare   nemlig   byggede  paa  gammeldags  Vis,  uden  indbyrdes  For- 


*)  I  en  Rejsebeskrivelse  fra  1663  (Dsk.  Samlinger  2.  R.  II  Bd.  pag,  154)  siges,  at  Vandet  havde 
sprunget  i  95  Straaler,  meget  højt  og  klart. 


Frederiksborg  Slot. 


125 


Frederiksborg  Kirkes  Indre. 

bindelse.    Til  højre  i  Gaarden,  ved  Prinsessefløjens  Mur,  fandtes  en  mindre 
Fontæne,  Løvebrønden,  med  støbte  Figurer  i  Bronce  (en  Kvinde  og  Kupido, 


126  Frederiksborg  Amt. 

vistnok  støbte  af  Peter  Husum,  som  ogsaa  paabegyndte  den  endnu  eksiste- 
rende Hest  og  Løve  i  Rosenborg  Have),  og  paa  den  modsatte  Fløj,  Kirke- 
fløjen,  fandtes  et  kunstfærdigt  Smedejærnsgitter  for  Kirkevinduet  (med  Aarst. 
1617,  maaske  af  Kaspar  Fincke)  og  den  prægtige  Kirkedør,  med  særlig 
smukt  Træskærerarbejde,  forestillende  Christi  Daab  og  Opstandelse  og  de 
to  første  christne  Konger  i  Danmark.  For  yderligere  at  forhøje  det  farverige 
Billede,  som  hele  Slottet  frembød,  lod  Christian  IV  en  stor  Del  af  Sandstens- 
ornamenterne  forgylde.  I  sin  Beskrivelse  af  Kjøbenhavn  (1783)  omtaler 
Hauber  ogsaa  Frederiksborg  og  udtaler  Side  207,  at  af  den  smukt  iøjne- 
faldende Forgyldning  paa  den  inderste  Slotsside  er  der  nu  (o:  1766)  meget 
lidt  at  se. 

Men  Slottets  Indre  svarede  fuldstændig  til  det  pragtfulde  Ydre,  da  det  i 
Aarene  1623 — 25  stod  fuldfærdigt.  Intet  af  Rummene  overgik  dog  Kirken 
og  den  oven  over  denne  liggende  lange  Sal  i  Pragt.  En  dobbelt  Buerække 
paa  hver  Side  delte  Kirken  i  Langskib  og  to  Sideskibe.  Fra  de  høje  spids- 
buede Vinduer  faldt  Lyset  gennem  den  øverste  Arkades  Buer  ned  i  Kirken, 
fuldt  belysende  Hvælvingerne  og  de  afvekslende  enkelte  og  dobbelte,  blank- 
polerede Søjler,  der  bar  de  stærkt  forgyldte  Hvælvingsribber.  Rummet  for- 
neden laa  i  dæmpet  Halvlys;  men  desbedre  virkede  Sølvfigurerne,  Relieffer 
og  Ornamenter  paa  den  sorte  Ibenholts  Prædikestol  og  paa  Alteret.  Fra  de 
matte  sorte  Tudssten  i  Balustraden  over  de  nederste  Buer  lyste  Bibelsprog  i 
gylden  Skrift,  og  oppe  fra  den  nordre  Endegavl  straalede  det  store  Orgels 
blanke  Piber  og  rige  Farvepragt  (forfærdiget  af  Nikolaus  Maas,  vist  først 
færdigt  1616;  desuden  var  der  to  flyttelige  Orgeler,  hvoraf  det  ene,  forfærdiget 
af  Esaias  Compenius  i  Braunschweig,  nu  efter  stærk  Omtumling  atter  er 
havnet  i  Kirken  og  restaureret;  se  Levysohn,  Et  glt.  Orgel  paa  Frdb.,  i  Museum 
1891  II,  S.  364  flg.).  Inde  bag  Orgelet  med  Udsigt  ud  i  Kirken  laa  et  lille, 
ikke  synderlig  højt  Rum,  Christian  IV's  Bedekammer,  i  hvis  mørke  Panel 
der  fra  Loft  til  Gulv  sad  en  Mængde  bibelske  Malerier  af  hollandske  Mestre. 
Midt  paa  Gulvet  foran  et  Sølvalter  (nu  i  Nationalmuseet)  stod  et  hvidt 
Marmorbofd,  og  det  mørke  Loft  var  prydet  med  indlagte  Sølvornamenter 
og  med  nedhængende  Druer  og  Tapper  i  samme  Metal.  —  I  Salen  over 
Kirken,  kaldet  Dansesalen,  nu  Riddersalen,  var  der  ødslet  med  Billed- 
skæreri  og  Malerarbejde.  Paa  Loftet,  siger  en  Beskrivelse  fra  1646,  var 
der  arbejdet  i  7  Aar  af  26  Billedhuggere,  og  det  gjorde  i  den  lange,  smalle 
og  ikke  særlig  høje  Sal  (7  7  Al.  lang,  21  Al.  bred,  10  Al.  høj)  mulig  et 
noget  broget  og  forstyrrende  Indtryk.  Her  saas  FremstilHnger  af  de  forskel- 
lige Haandværk,  som  MøUebyggeri,  Bogtrykkeri,  Urmageri  m.  m.,  omgivne  af 
Allegorier  paa  Guds  Egenskaber  og  paa  forskellige  Dyder,  og  imellem  dem 
slyngede  sig  Blomsterornamenter,  iblandede  med  Masker  eller  med  Menneske- 
eller Dyreskikkelser,  alt  i  Træskærerarbejde  i  stærkt  Relief  og  dekoreret  med 
rige  Farver.  Gyldenlæders  Tapeter  prydede  Væggen  fra  Fodpanelet  til  Lofts- 
frisen,  hvor  Jordens  Dyr  og  Himlens  Fugle  vare  afbildede;  men  ved  store 
Højtideligheder  bleve  de  store  vævede  Tapeter,  paa  hvilke  Carl  v.  Mandern 
i  Delft  havde  fremstillet  Christian  IV's  Kroning  og  Sejrene  i  Kalmarkrigen, 
ophængte  uden   paa   de  andre*).     For  Endevæggene  stode  Kaminer  af  sort 


')  Se  Brirmatt- Becker,  Vævede  Tapeter,  Kbh.  1878;  S.  25  flg..  Tapeterne  forestillede:  1)  Christian 
IV's  Kroning,  2)  Kongen  rider  i  Procession  fra  Frue  Kirke  til  Slottet  efter  Kroningen,  3)  Stormen 
paa  Kalmar  By,  4)  Carl  IX's  Angreb  paa  de  Danskes  Lejr  afslaas,  5)  Slaget  ved  Risby,  6)  Kalmar 
Slots  Erobring,  7)  den  svenske  Flaade  flygter  fra  Kalmar,  8)  Christian  IV's  Angreb  i'g  1612  i  Skær- 
gaarden  paa  den  svenske  Flaade,  9)  Gustav  Adolf  hærger  og  brænder  i  Skaane  i  Februar  1612, 


73 


128 


Frederiksborg  Amt. 


Marmor  med  drevne  Sølvfigurer,  og  paa  det  tavlede  Marmorgulv  stode  paa 
hver  Side  af  Indgangsdøren  (fra  Kirketaarnet)  Trompeterstolene  og  Skænke- 
skabene  af  poleret  Pæretræ  med  Sølvornamenter  med  deres  straalende  Opdæk- 
ning af  Sølvkander,  Bægere  og  Krus.  —  I  Kongefløjen  rummedes  i  Stueetagen 
Forstuen,  Apotek,  Sølvkammer  og  Drabantsal,  og  fra  denne  kom  man  ind  i 
Ridderstuen  eller  Rosen,  et  af  Slottets  ejendommeligste  Rum.  Fem  blank- 
polerede sorte  Marmorsøjler  bar  Loftets  lave  Hvælvinger,  der  vare  smykkede 
med  Stukaturarbejde.  Væggene  vare  prydede  med  sort  Gyldenlæder  fra  Cordoba ; 
for  Midten  af  hver  Hvælving  sad  en  Messinglampet,  og  oven  over  det  mørke 
Panel  fandtes  i  Stukatur  en  Mængde  Hjorte  med  virkelige  Hjortetakker.  Langs 
Væggene  stode  Skænkeskabe  og  for  den  ene  Ende  af  Salen  Musikanterstolen 


Conseilsalen  i  Frederiksborg  Slot. 


af  Ibenholt  og  Sølv.  Oven  over  Rosen  laa  paa  1.  Sal  Kongens  Værelser, 
med  Udgang  gennem  „Kongens  Runddel"  og  Løngangen  til  Audienshuset; 
paa  1.  Sal  laa  her  Audienssalen  (nu  kaldet  Conseilsalen);  i  Stuen, 
paa  hver  sin  Side  af  Møntporten,  fandtes  Drejekammeret  og  Mønten.  Gennem 
en  tragtformet  Aabning  i  Gulvet  i  Runddelen  kunde  Christian  IV  skovle 
gammel  eller  nyslagen  Mønt  ned  i  en  vSlidsken,  ad  hvilken  det  gled  ned  i  de 
faste  Skatkamre  i  Kældrene.  I  den  modsatte  Del  af  Bygningen  fandtes 
Dronningens  Værelser,  svarende  til  Dronningetrappen  og  Dronninge-  eller 
Jægerbakketaarnet.    Paa  2.  Sal  laa  over  Kongens  Værelser  Sommersalen 


10)  Træfningen  ved  Vidsø,  11)  Elfsborgs  Belejring,  12)  Elfsborgs  Erobring,  13)  Landgangen 
paa  Øland.  14)  Belejring  af  og.  15)  Erobring  af  Borgholm,  16)  GuUbergs  Erobring,  17)  Den 
danske  Flaades  Angreb  paa  den  lybske  ved  TravemtAnde  d.  6|jq  1612. 


c 

o 
O 


Trap:    Danmark,  3.  Udg.    II 


130 


Frederiksborg  Amt. 


med  en  Fontæne  af  Sølv,  over  Dronningens  Vintersalen.  I  Prinsesse- 
fløjen fandtes,  under  de  talrige  Børneværelser  og  Gæsterum,  Køkken,  For- 
raadskamre  og  Vinkælder. 

Foran  Hovedfløjen  laa,  omgivet  af  Vand,  et  til  et  lille,  smukt  Haveanlæg 
benyttet  Fæstningsværk,  „Dronningeøen",  og  foran  denne  igen,  ligeledes  i 
Søen,  et  pragtfuldt  Springvand,  forestillende  en  svømmende  Hjort  forfulgt  af 
Hunde  (borttaget  midt  i  18.  Aarh.).  Paa  den  anden  Side  Søen  var  den  prægtige 
Slotshave,  anlagt  i  Terrasser,  med  Bassiner  og  Kanaler.  Her  laa  ogsaa  lige 
ved  Søen,  ved  Vejen  til  Fredensborg,  Lysthuset  Sparepenge,  der  rummede 
kostbare  Vaaben  og  Ridetøjer,  og  som  Christian  IV  lod  bygge  (se  S.  122), 
men  som  blev  nedrevet  1719  af  Fredr.  IV  (se  S.  60),  der  lod  Slotshaven 
betydeligt  udvide.  Nogle  hundrede  Skridt  mod  Nordvest  (i  „Indelukket"), 
paa  den  anden  Side  af  Fredensborgvejen,  laa  (og  ligger  endnu)  den  smukke 
af  Frederik  II  opførte  Badstue  med  et  ottekantet  Taarn  med  Spir  og  paa 


Sparepenge. 


den  modsatte  Side  tre  fremspringende  Udbygninger  med  Trappegavle  (gennem- 
gribende restaureret  under  Christian  VIII  og  Frederik  VII).  Endnu  lidt  længere 
mod  N.  V.  i  den  „lille  Dyrehave"  laa  et  andet  Lysthus  fra  Frederik  II's  Tid, 
Frydensborg,  som  dog  allerede  1667  blev  nedbrudt.  I  Dyrehaven  findes 
endelig  den  bekendte  Sten  (se  S.  131)  med  det  udhugne  Sæde,  Chr.  IV's  Navne- 
ciffer og  Aarstallet  1628,  som  blev  anbragt  der  St.  Mortensdag  nævnte  Aar 
„til  evig  Gedåchtniss"  om  det  endelige  Brud  mellem  ham  og  Kirstine  Munk. 
Det  er  for  øvrigt  en  Selvfølge,  at  Christian  IV  tilbragte  meget  af  sit  Liv 
paa  Frederiksborg ;  4  af  hans  mange  Børn  med  Kirstine  Munk  ere  fødte  her, 
deribl.  Eleonora  Christine,  ^/y  1621,  og  efter  Freden  i  Brømsebro  opholdt 
han  sig  meget  her,  hvorfra  han  ^^/^g  1648  førtes  syg  til  Rosenborg,  hvor 
han  snart  efter  døde. 

Frederiksborg  skulde  dog  ikke  længe  staa  iført  sit  pragtfulde  Skrud.   Alle- 


Frederiksborg  Slot. 


131 


rede  under  Krigen  med  Sverige  1643-45  maatte  Chr.  IV  lade  slaa  Mønt 
af  den  Del  af  det  ædle  Metal,  der  var  anvendt  til  dets  Udsmykning,  og 
under  Krigen  med  Karl  Gustav  huserede  Fjenden  slemt  paa  Frederiks- 
borg. Da  Budskabet  om,  at  den  svenske  Konge  5-6  Febr.  1658  var  gaaet 
over  Isen,  naaede  til  Kjøbenhavn,  fik  man  travlt  med  at  flytte  Kostbarhederne 
herfra  ind  til  Hovedstaden,  og  efter  Roskildefreden  1658  havde  Frederik  III 
den  bitre  Ære  at  beværte  sin  sejrrige  Modstander  paa  Frederiksborg*).  En 
hemmehg  Artikel  i  denne  Fred  angik  særlig  Frederiksborg,  idet  Svenskerne 
heri  forlangte,  at  Carl  v.  Manderns  Tapeter  med  Fremstillinger  af  Sejrene 
i  Kalmarkrigen    skulde  overstryges   med   Farve,    som   værende   til  Spot  og 


Badstuen. 


Vanære  for  Sverige,  en  Bestemmelse,  som  dog  ikke  kom  til  Udførelse.  Efter 
den  mislykkede  Belejring  af  Kjøbenhavn  lod  Karl  Gustav  sin  Harme  gaa 
ud  over  Frederiksborg  og  ødelagde  eller  medførte  herfra  alt,  hvad  der  havde 
Værdi,  saaledes  alle  Figurerne  paa  Neptun-  og  Løvebrønden,  som  i  vore 
Dage  igen  ere  fundne  paa  Drottningholm.  I  1665  (9.  Dec.)  udbrød  der 
Ild  i  Audienshuset  og  Løngangen,  som  netop  vare  satte  i  Stand  igen  efter 
Krigen  med  Sverige.  Begge  Bygninger  ødelagdes  ;  men  Resten  af  Hovedbyg- 
ningen blev  dengang  skaanet.    Først  under  Christian  V  genoprettedes  Skaden 


*)  Denne  Festlighed,  af  hvilken  man  finder  en  Fremstilling  i  Puffendorff :  De  rebus  Caroli  Gustavi 
(1696)  S.  380—81,  fandt  ikke,  som  hyppig  antaget,  Sted  i  Riddersalen,  men  derimod  i  det  øst- 
ligste Værelse  i  Kongefløjens  3.  Stokværk,  den  saakaldte  Skibssal. 

9* 


132 


Frederiksborg  Amt. 


(se  Bering  Liisberg,  i  Tidsskr.  for  Kunstind.,  1894,  S.  84  flg.).  Denne 
Konge  udstyrede  Conseilssalen,  som  Audienssalen  nu  kaldes,  som  et  Mindes- 
mærke om  Sejrene  i  skaanske  Krig ;  han  lod  i  øvrigt  foretage  en  Del  Foran- 
dringer i  Slottets  Indre,  især  med  Hensyn  til  Værelsernes  Udsmykning,  og 
opsatte  i  Stedet  for  den  røvede  Neptunbrønd  en  anden,  sandsynligvis  mere 
beskeden.  Denne  var  dog  ogsaa  prydet  med  støbte  Figurer,  bl.  a.  en  Venus- 
figur og  en  Neptun.  Ogsaa  Frederik  IV  lod  en  Del  Sale  forandre  og  ind- 
rettede bl.  a.  et  Spejlgalleri.  I  1716  havde  Frederiksborg  Besøg  af  Peter 
d.  Store,  som  med  sin  Kaarde  morede  sig  med  at  bore  Hul  i  et  pragtfuldt 
Mosaikbord  i  Bedestolen.  Men  endnu  mere  radikalt  gik  man  til  Værks  i 
Christian  VI's  Tid.  Slottets  Ydre  fik  en  gennemgribende  Restauration ;  dog 
maa  det  med  Taknemmelighed  fremhæves,  at  man  til  Dels  respekterede  det  een 
Gang  givne.  I  det  indre  derimod  foretoges  omfattende  Forandringer.  Man 
fandt  med  Rette,  —  paa  Grund  af  Mangelen  paa  indbyrdes  Forbindelse 
mellem  de  forskellige  Fløje  og  Værelser  —  at  Slottet  ikke  svarede  til  den 
„itzige  Tids  Smag  og  Levemaade",  og  ved  Opførelsen  af  Gange  og  Trapper, 

nye  Døre  osv.  forandre- 
des mange  af  Rummene 
og  deres  Udsmykning. 
Paa  den  højeste  Terrasse 
i  Slotshaven  lod  Chr.  VI 
1745  opføre  det  „kinesi- 
ske Hus" ,  der  senere 
tjente  hans  Gemalinde 
som  Enkesæde  om  Som- 
meren, men  blev  nedbrudt 
1769. 

Fredensborg  og  Hørs- 
holm bragte  imidlertid 
Frederiksborg  af  Mode. 
Efter  Frederik  IV's  Tid 
benyttedes  det  egentlig 
kun  som  Kroningsslot,  og  alle  Arve-Enevoldskongerne  ere  kronede  der  med 
Undtagelse  af  Christian  VII.  Frederik  V  blev  her  viet  til  sin  anden  Dronning, 
Juliane  Marie,  8.  Juli  17  52.  Det  var  kun  ubetydelige  Forandringer  og  Istand- 
sættelser, der  bleve  foretagne  i  det  næste  Aarhundrede ;  Slottet  blev  meget 
sjældent  beboet  af  Kongerne ,  kun  i  Jagttiden  kunde  der  være  Liv  paa 
Slottet ;  især  var  det  Christian  VIII,  der  baade  som  Prins  og  Konge  samlede 
muntre  Jagtselskaber  paa  Frederiksborg.  I  Frederik  VI's  Tid  indrettedes 
der  en  stor  Samling  af  historiske  Malerier,  særlig  Portrætter  (se  Høyens 
Levned,  188  og  27  7  fl. ;  Skrifter  I,  229).  Paavirket  af  den  nationale 
Regering  i  1848  og  de  følgende  Aar  valgte  Frederik  VII  det  mindeværdige 
Slot  til  sin  Residens,  især  om  Vinteren  og  Foraaret;  7.  Avg.  1850  viedes 
han  i  Slotskirken  til  venstre  Haand  til  Grevinde  Danner. 

Under  Kongens  og  Grevindens  Ophold  paa  Slottet  Vinteren  1859  udbrød 
der  17.  Dec.  Kl.  S^/g  om  Morgenen  en  heftig  Ildløs,  som  i  Løbet  af  faa 
Timer  lagde  det  gamle  Slots  Hovedbygning  i  Aske.  Audienshuset  og  Løn- 
gangen, Broen  og  Terrassen  bleve  ubeskadigede;  samtlige  Yder-  og  Taarn- 
mure  lige  til  Taglinierne  stode  endnu ;  af  Marmorgalleriet  langs  Kongefløjen 
vare  Endepartierne  og  den  nederste  Del  nogenlunde  bevarede,  og  af  Kirke- 


Christian  IV's  Sten. 


en 


faD 
;-! 
O 

en 

:^ 
'u 

O) 

-o 

<D 
fe 


134  Frederiksborg  Amt. 

fløjen  vare  nederste  Stokværk,  Lavkirken  med  det  gamle  indlagte  Stoleværk, 
det  sølvprydede  Alter  og  Prædikestolen  samt  Kirkedøren  bevarede.  Derimod 
vare  Orgelet  og  Chr.  IV's  Bedekammer  brændte,  og  Loftet  i  Kirken  var  til 
Dels  ødelagt.  Af  det  ødelagte  Inventar  maa  særlig  nævnes  Carl  v.  Man- 
derns  Tapeter   samt    en  Mængde  Malerier  af  den  historiske  Portrætsamling. 

Frederiksborg  Slots  Brand  føltes  som  en  Landesorg,  og  da  det  viste  sig, 
at  de  gamle  Mure  kunde  benyttes,  samt  da  en  Del  af  de  kostbareste  Pry- 
delser vare  reddede,  rejste  der  sig  snart  Stemmer  for  dets  Genopførelse. 
Ved  Indsamling  hele  Landet  over  samt  ved  Tilskud  fra  Kongen  og  Konge- 
huset og  ved  Bevillinger  fra  Rigsdag  og  Rigsraad  tilvejebragtes  snart  en 
saa  stor  Sum,  at  Arbejdet,  som  overdroges  dav.  Prof.  Meldahl  som  Arkitekt, 
kunde'  paabegyndes.  Store  Bidrag  til  Genopførelsen  indkom  ogsaa  fra  Kunst- 
flidslotteriet,  oprettet  af  en  Forening,  der  satte  sig  som  Maal  at  fremme 
Samvirken  mellem  Kunst  og  Haandværk.  Den  traadte  i  Kraft  Nov.  1861 
og  foranstaltede  Bortlodningen  af  danske  Kunstflidsarbejder,  og  Overskuddet 
skænkedes  til  Frederiksborg.  Først  genopførtes  Kirken  (Indvielsen  fandt 
Sted  ^^/g  1864),  og  de  tre  Fløje  bragtes  under  Tag,  og  1875  stod  Frederiks- 
borgs Ydre  i  sin  gamle  Skikkelse.  Udsmykningen  af  det  Indre  tog  længere 
Tid.  Først  istandsattes  Kirken;  Bedestolen  fik  ved  Kaptejn,  Brygger  Jacobsens 
Rundhaandethed  rig  Erstatning  for  de  tabte  Billeder  i  Carl  Blochs  23  Malerier 
af  Jesu  Liv.  Et  nyt  Orgel,  efter  Tegn.  af  V.  Klein  i  Renæssancestil,  er 
opsat  som  Erstatning  for  det  gamle;  i  de  øverste  Arkader  findes  store 
bibelske  Malerier,  der  reddedes  fra  Branden ;  ogsaa  den  ved  Siden  af  Bede- 
kammeret beliggende  Kavalerstol  blev  istandsat.  I  Kirken  er,  vistnok  fra 
Chr.  V's  Tid,  ophængt  de  Vaabenskjolde,  som  Indehaverne  af  Elefantordenen 
og  Danebrogsordenens  Storkors  føre  eller  vælge  sig  (efterhaanden  som  nye 
komme  til,  skydes  de  ældste  ud  og  anbringes  i  nederste  Stokværk  af  Løn- 
gangen). Men  Arbejdet  i  Slottet  selv  fik  dog  først  rigtig  Fart,  da  Jacobsen 
187  7  skænkede  200,000  Kr.  til  Kongefløjens  Istandsættelse  under  den 
Forudsætning,  at  Slottet  fremtidig  skulde  være  et  nationalhistorisk 
Museum.  Senere  bestemte  han,  at  10,000  Kr.  af  Carlsbergfondet  samt  Halv- 
delen af  Renterne  af  et  af  ham  skænket  Beløb  paa  1  Mill.  Kr.  aarlig  skulde 
anvendes  til  Museets  Oprettelse  og  Udvidelse.  Museet  oprettedes  ved  kgl. 
Reskr.  ^/^  1878. 

Det  var  paa  et  meget  kritisk  Tidspunkt,  at  Jacobsen  i  1877  traadte  til 
med  sine  store  Gaver.  Med  Undtagelse  af  enkelte  Rum,  der  ogsaa  skyldte  hans 
Gavmildhed  deres  Istandsættelse,  var  det  Indre  fuldstændig  nøgent,  og  man 
manglede  helt  Midlerne  til  at  paabegynde  dets  Udsmykning.  Med  den  af 
Jacobsen  stillede  Forudsætning  fik  Frederiksborg  en  ganske  anden  StiUing  end 
tidligere.  Før  havde  det  været  en  Kongebolig,  men  en  Kongebolig  af  almindelig 
national  historisk  Interesse,  især  fordi  det  ved  Siden  af  det  langt  mindre  Rosen- 
borg var  det  eneste  Slot  i  Landet,  der  foruden  de  historiske  Minder  gemte 
enkelte  virkelige  historiske  Interiører  fra  17.  Aarh,  dernæst  ogsaa  paa  Grund 
af  de  mangfoldige  Portrætter,  Møbler  og  Kostbarheder,  som  efterhaanden  vare 
blevne  samlede  der.  Man  havde,  som  naturligt  var,  paabegyndt  Opførelsen 
i  den  Hensigt,  at  Slottet  som  før  kunde  blive  en  Bolig  for  Danmarks  Konger; 
og  med  dette  Maal  for  Øje  planlagdes  forskellige  Anlæg,  som  vilde  passe 
mindre  godt  ind  i  Helheden,  men  medføre  forskeUige  praktiske  Goder,  særlig 
i  Retning  af  moderne  Bekvemmelighedshensyn.  Disse  bortfaldt  imidlertid  ved 
Vedtagelsen  (^^/g  187  7)  af  den  Plan,  med  hvilken  Jacobsen  ledsagede  sin  første 


Frederiksborg  Slot. 


135 


Gave  til  Kongefløjens  indre  Udstyrelse.  Tanken  om  en  Kongebolig  er  opgiven 
heri,  og  der  billiges,  at  Gaven  modtages,  imod  at  Kongefløjen  fremtidig 
anvendes  dels  til  Festlokale  ved  store  Højtideligheder  i  Kongehuset,  dels  til 
Anbringelse  af  et  nationalhistorisk  Museum,  der,  som  Giveren  ønskede,  „ved 
den  malende  og  bildende  Kunsts  Hjælp  kunde  levendegøre  Forestillingen 
om  vigtige  Begivenheder  og  berømte  Personer  fra  Valdemarernes  Tid  til 
vore  Dage".  Det  var  derfor  hans  Tanke,  saa  vidt  det  kunde  ske  uden 
Skade  for  andre  offentlige  Museer,  at  samle  paa  Slottet  originale  Billeder, 
Buster  og  Portrætstatuer  af  berømte  Mænd  og  Kvinder  i  Forbindelse  med 
Genstande,  som  have  tilhørt  dem,  eller  som  slutte  sig  til  særlige  vigtige 
historiske  Begivenheder.    Men  i  de  Tilfælde,  hvor  saadanne  Originaler  ikke 


Museumsrum  paa  Frederiksborg  (Valdemarssalen). 

kunde  erhverves,  skulde  der  tilvejebringes  Kopier,  og  hvor  tidligere  Afbild- 
ninger af  historiske  Personligheder  og  Begivenheder  ganske  mangle,  skulde 
den  nyere  Kunst  ved  ideale  Fremstillinger  søge  at  afhjælpe  disse  Savn. 

Der  er  ved  dette  Museum  (hvis  Bestyrelse  bestaar  af  3  Medlemmer, 
hvoraf  det  ene  udnævnes  af  Kongen,  det  andet  er  Direktøren  for  Samlingen 
paa  Rosenborg  og  fungerer  som  Bestyrelsens  Formand,  og  det  tredje  er 
Medlem  af  Carlsbergfondens  Direktion  og  vælges  af  det  kgl.  Danske  Viden- 
skabernes Selskab)  skabt  et  vigtigt  Supplement  til  Statens  videnskabelig- 
kulturhistoriske Samlinger,  væsentlig  til  Nationalmuseet  og  til  de  danske 
Kongers  kronologiske  Samling  paa  Rosenborg,  og  det  var  Tanken,  at  Frede- 
riksborgmuseet engang  skulde  kunne  fortsætte  denne  Samling  for  det  nye 
Kongehus  og  det  konstitutionelle  Kongedømme.     Størst  historisk   Værd  har 


136 


Frederiksborg  Amt. 


den  allerede  store  Samling  af  malede  Portrætter,  som  fremtidig  vil  danne 
Landets  nationale  Portrætgalleri;  men  ogsaa  mange  andre,  til  Dels  meget 
kostbare  Genstande,  der  minde  om  historiske  Personligheder,  er  det  lykkedes 
Museet  at  bevare  for  Landet.  Gengiver  end  Frederiksborg  Slot  i  sit  Ydre 
saa  temmelig  Chr.  IV's  Borg,  saa  er  dog  al  den  indre  Pragt  —  Kirken, 
til    Dels    Riddersalen    og   Rosen    undtagne   —   fri    Kompositioner   i   en   Stil 


Museumsrum  paa  Frederiksborg  (Taarnværelse). 


og  Udformning  af  Enkelthederne ,  som  Renæssancen  aldrig  har  naaet  i 
Danmark  i  Chr.  IV's  Dage.  Motiverne  ere  laante  fra  alle  Lande  og  forskellige 
Tider.  Mange  af  Værelsernes  Dekorationer  ere  komponerede  med  Dj^gtighed 
og  Smag.  Som  de  mest  vellykkede  af  Interiørerne  maa  nævnes  Værelserne 
med  Empiremøblerne  og  Interiørerne  fra  Christian  VIII's  Tid  (i  Prinsesse- 
fløjen, 2.  og    3.    Stokværk,    i  hvilken  der  i  det  hele  er  mest  System).    De 


Frederiksborg  Slot. 


137 


hyppig  prægtige  Loftsdekorationer  af  Frølich,,  Schwartz,  Tuxen  o.  a.  og  en 
Del  af  Billedskærerarbejdet  danner  det  kunstnerisk  mest  værdifulde. 

Museet  voksede  hurtigt,  og  man  indsaa  snart,  at  Kongefløjen  ikke  vilde 
afgive  tilstrækkelig  Plads;  og  da  Jacobsen  under  samme  Forudsætning  som 
tidligere  tilbød  at  yde  200,000  Kr.  til  Prinsessefløjens  Istandsættelse,  blev 
denne  Del  af  Slottet  ved  kgl.  Resol.  af  ^^/^q  1880  ogsaa  inddraget  under 
Museet,  der  nu  udvidedes  til  at  skulle  ,, danne  et  Hjemsted  for  vækkende 
og  mere  omfattende  Fremstillinger  af  fædrelandshistoriske  Minder  fra  Kristen- 
dommens Indførelse  i  Danmark  til  den  nyere  Tid".  Alt  i  1881  var  Konge- 
fløjen bleven  aabnet 
for  Publikum ;  2  5-Aars- 
dagen  efter  Slottets 
Brand,  IV.Dec.  1884, 
afleverede  Bygmesteren 
paa  Indenrigsministe- 
riets Vegne  alle  Loka- 
lerne til  Museumsbesty- 
relsen.  Værelserne  paa 
3.  Sal  fuldendtes  dog 
først  i   1893. 

Brygger  Jacobsens 
sidste  storartede  Gaver 
til  Frederiksborg  Slot 
ere  Neptunbrønden 
(opsat  1888)  i  den 
ydre  og  Løvebrøn- 
den i  den  indre  Slots- 
gaard(seS.  124— 25). 
Figurerne  paa  Neptun- 
brønden (saavel  som  de 
paa  Løvebrønden)  ere 
støbte  i  Bronce  efter 
de  paa  Drottningholm 
fundne  Originaler ,  af 
hvilke  kun  een  mang- 
lede, der  er  modelle- 
ret fra  ny  af  Professor 
Børjesson ;  Kummen 
er  bygget  efter  et  paa 
Frederiksborg  opbeva- 
ret Brudstykke  af  den  gamle,  hvis  Størrelse  var  angivet  ved  de  i  Jorden  fundne 
Fundamenter.  To  Pumper,  der  drives  ved  Gas,  levere  det  til  Springvandet  nød- 
vendige Vand,  o.  270  Tdr.  i  Timen  (se  F.  R.  Friis^  Frederiksborgfontænen, 
i  Tidsskr.  for  Kunstindustri  1890,  S.  141  flg.).  Ligeledes  har  Jacobsen  til 
Erstatning  for  det  gamle  Klokkespil  (Sangværk)  i  Klokketaarnet  fra  Chr.  IV's 
Tid  (det  var  forfærdiget  1619 — 21  af  Orgelmager  Johannes  Heckelaur  fra 
Nordhausen,  lød  sidste  Gang  ved  Chr.  VIII's  Kroning  og  smeltede  ved 
Branden  1859)  skænket  et  nyt  (som  dog  først  kom  i  Stand  1895)  med  27 
Klokker  og  6  Salmemelodier,  forfærdiget  af  Taarnurfabrikant  Bertram  Larsen. 

I  Slotshaven,  der  er  holdt  i  gammel  fransk  Stil  med  Terrasser,  lige  Alleer 


Reventlow-Monumentet  i  Frederiksborg  Slotshave. 


138  Frederiksborg  Amt. 

Og  stift  klippede  Hække,  er  der  IS.Aug.  1884  (100  Aar  efter  den  Dag, 
da  der  overraktes  15  Bønder  fra  Frederiksborg  og  Kronborg  Amter  Arve- 
fæsteskøder paa  deres  Gaarde)  afsløret  en  Mindestøtte  for  Chr.  Ditl.  Reventlow 
i  Form  af  en  Obelisk  med  hans  Portrætmedaillon,  ved  Foden  af  Støtten 
Frihedens  Genius  med  hævet  Fakkel  (af  Pacht)  og  flere  Indskrifter,  bl.  a. : 

Vi  skrev  i  Sand, 
hvad  de  Gamle  led, 
men  i  Sten  hans  Navn, 
som  for  Frihed  stred. 

I  Indelukket,  hvor  Badstuen,  mellem  to  smaa  Søer,  og  Christian  IV's  Sten 
Hgge,  findes  flere  prægtige  Alleer  og  gamle  interessante  Ege.  Paa  en  0 
i  den  ene  af  Søerne  ligger  Fredr.  VII's  'Fiskepavillon. 

Litt.  Adam  Berg,  Beschreibung  des  weltberiihmten  konigl.  Hauses  Friedrichsburg, 
Kopenh.  1646.  —  La  solitude  Royale  ou  description  de  Fr.,  par  le  sieur  Blondel, 
7  Blade,  Copenh,  1653.  —  Pontoppidan,  Danske  Atlas,  2,  Bd.  S.  302  fl.  —  Thurah, 
Den  danske  Vitruvius,  2.  Bd.  —  J.  P.  Rasbech,  Fr.  Slots  Beskrivelse,  Kbh.  1832.  — 
T.  A.  Becker,  Orion  1.  Bd.,  1839.  —  G.  F.  Lassen,  Bidr.  til  den  danske  Bygnings- 
hist.  af  Archivdokumenter  og  andre  Kilder,  I.  Frederiksb.  Slot,  i  Hist.  Tidsskr.,  4.  Bd. 
S.  565  fl.  —  Fr.  Slots  Inventarium,  i  Danske  Saml.,  I.  Række,  II.  Bd.,  S.  118fl.  — 
N.  Høy  en,  Fr.  Slot,  i  hans  Skrifter,  1.  Bd.  —  F.  R.  Friis.  Fr.  Slot  i  17.  Aarh.,  Kbh. 
1877.  —  F.  R.  Friis,  Samlinger  til  dansk  Bygnings-  og  Kunsthist.,  1878  S.  207  fl.  — 
„Beskr.  af  Fr.  Slot  i  dets  oprindel.  Tilstand  og  Beretning  om  Branden",  Kbh.  1860.  — 
y.  P.  F.  Konigsfeldt,  Fr.  Slot,  i  Hist.  Caiender,  Kbh.  1865,  S.  26—52.  —  „Beretn. 
om  Fr.  Slots  Genopførelse  og  Restaurering  efter  Branden  17.  Dec.  1859.  Udg.  ved 
Indenrigsministeriets  Foranstaltning".  Kbh.  1887.  —  F.  Meldahl,  Denkmåler  der  Renais- 
sance  in  Danemark,  Berlin  s.  A.  —  Desuden  de  nævnte  Afhandlinger  i  Tidsskrift 
for  Kunstindustri. 


Frederiksborg  Stutteri  blev  anlagt  1562  af  Frederik  II  og  grundedes  til  Dels 
paa  indførte  udenlandske  Heste,  men  til  Dels  ogsaa  paa  Bestanden  fra  andre  kgl. 
Stutterier,  som  Antvorskov  og  Vordingborg;  det  væsentligste  Grundlag  har  dog  vist 
været  hjemlige  Racer,  der  fra  gammel  Tid  fandtes  omkring  i  Landet  paa  de  mange 
indenlandske  Stutterier,  Herregaarde  og  Klostre.  Frederik  II's  saaledes  paabegyndte 
Værk  fortsattes  med  stor  Iver  og  Omhu  af  Christian  IV,  der  samlede  Blomsten  af 
den  indenlandske  Avl  ved  Stodhingste,  som  han  fik  i  Foræring  fra  Adelens  Gaarde; 
tillige  havde  Kongen  „tyrkiske,  ægyptiske,  marokkanske,  engelske,  salzburgske, 
lichtenbergske,  schaumburgske  og  friseske  Hingster"  omkring  paa  sine  mange  Stutte- 
rier paa  Frederiksborg,  Esrom,  Jægerspris,  Antvorskov,  Ringstedkloster  og  Skander- 
borg. Et  af  de  ældste  og  mest  ansete  Stod,  der  dannedes  paa  Frederiksborg,  er 
Tomlerne,  der  blev  det  væsentligste  Grundlag  for  den  senere  berømte  Frederiks- 
borgrace. Paa  Christian  V's  Tid  dannedes  efter  lange  Tiders  Bestræbelser  det  bekendte 
hvidfødte  Stod,  der  særlig  anvendtes  til  Kongernes  Paradeheste.  Under  Christian  VI 
inddroges  alle  de  mindre  Stutterier  under  Frederiksborg,  som  derefter  anlagdes  efter 
en  langt  større  Maalestok  end  tidligere;  flere  nye  Bygninger  øpførtes,  og  Bestanden 
forøgedes  stadig  ved  Indkøb  af  fremmede  Heste,  og  endskønt  det  reduceredes  en 
Del  i  den  Struenseeske  Periode,  var  det  i  sin  højeste  Blomstring  ved  18.  Aarh's  Slutn. 
og  19.  Aarh's  Begyndelse;  det  udøvede  en  stor  Indflydelse  især  paa  Øernes  Hesteavl, 
og  dets  Heste  vare  „berømte  over  hele  Europa  for  deres  ædle  Blod,  konstante  Racer, 
skønne,  elegante  Former" ;  ved  Aaret  1830  var  der  omtr.  800  Heste.  Men  denne 
Blomstringstid  ophørte  dog  snart;  thi  allerede  i  denne  Periode,  ja  fra  1770,  viste  der 
sig  en  paafaldende  stor  Dødelighed,  og  Sygeligheden  hos  Bestanden  og  Ufrugtbar- 
heden blandt  Hopperne  var  foruroligende  stor.  Disse  Forhold  sammen  med  de  store 
Summer,  Stutteriet  kostede  Staten,  vakte  efterhaanden  en  stærk  Opposition  mod  det 
og  førte  til  en  betydelig  Indskrænkning  1833,  og  1839  besluttedes  det  at  opgive  de 
gamle  Frederiksborgske  Hestestammer  og  omdanne  Institutionen  til  et  Stamstutteri 
for  Fuldblodsheste ;  kun  det  hvide  Stod  bevaredes  til  Kongens  Brug.  Men  man  fortrød 
snart,  hvad  der  var  gjort,  og  ved  Lov  af  ^Vs  1^^^  genoptog  man  alle  de  gamle,  for- 


Lynge-Frederiksborg  Herred.  —  Herlev  Sogn.  139 

kastede  Principper,  idet  man  vilde  søge  at  genoplive  de  gamle  Hestestammer  og  op- 
rettede et  Landstutteri  af  Hingste  med  Depoter  i  Kolding  og  Frederiksborg  (ligesom 
ogsaa  Staten  skulde  virke  til  Husdyravlens  Fremme  ved  Uddeling  af  Præmier) ;  men 
Forsøget  faldt  uheldigt  ud,  Landstutteriet  hævedes  atter  ved  Lov  af  ^3^^  1862,  og  man 
søgte  nye  Veje  for  at  bringe  Frederiksborgstutteriet  paa  Fode  igen;  men  de  sloge 
fejl,  og  Stutteriet  hensygnede  i  de  næste  Aar,  indtil  det  ved  Lov  af  ^/^  1871  ophævedes 
som  Statsstutteri  og  overdroges  til  en  Privatmand  (Tietgen),  der  havde  det  til  1876. 
Derefter  dreves  det  som  et  Fuldblodsstutteri  af  et  dansk-svensk  Aktieselskab,  indtil 
det  helt  ophævedes  Sept.  1894  (Se  V.  Prosch,  Frederiksborg  Stutteri,  Kbh.  1866, 
og  C.  Christensen,  Agrarhistoriske  Studier,  II,  Kbh.   1890,  S.  73  flg.). 


Herlev  Sogn,  Anneks  til  Hillerød  Købstad  og  Frederiksborg  Slotssogn, 
omgives  af  dette  Sogn  og  Lillerød,  Lynge,  Uvelse  og  Gjørløse  Sogne  samt 
Strø  Herred  (Tjæreby  S.).  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  ^/^  Mil  S. 
for  Hillerød.  Jorderne  ere  mest  sandmuMede  og  bakkede,  højest  mod  0.  Stats- 
skovene Freerslev  Hegn  og  Brødeskov  høre  til  1.  Frederiksborgske  Skovdistr. 

Fladeindhold  var  ^^/^  88:  4075  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1773  besaaede  (deraf  med  Hvede 
9,  Rug  437,  Byg  460,  Havre  455,  Ærter  og  Vikker  8,  Blandsæd  til  Modenh.  124,  til 
Grøntf.  25,  Kartofler  186,  andre  Rodfr.  66),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  430,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  960,  Have  29,  Skov  715,  Moser  og  Kær  88,  Byggegr.  28,  Hegn  og 
Veje  52  Tdr.  Kreatur  hold  1893:  281  Heste,  1201  Stkr.  Hornkv.  (deraf  672  Køer), 
326  Faar,  917  Svin  og  16  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
var  l/l  85:  3043/^  Tdr.  Der  var  1  Selvejergaard  med  12,  44  Arvefæstegd.  med  "K^m^, 
114  Huse  med  281/2  Tdr.  Hrtk.,  og  19  jordløse  Huse.  Der  var  4  Gaarde  over  12  Tdr. 
Hrtk.  (med  68  Tdr.).  Befolkningen,  V2  1890:  1006  (1801:  876,  1840:  1174, 
1860:  1221,  1880:  1093),  boede  i  194  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saa- 
ledes:  59  levede  af  immat.  Virksomhed,  623  af  Jordbrug,  6  af  Gartneri,  145  af  Industri, 
116  af  andre  Erhv.,  42  af  deres  Midler,  og  15  vare  under  Fattigv.  Der  er  en  Del 
Tørvevinding  (i  Freerslev  og  Hammersholt). 

I  Sognet  Byerne:  Herlev  med  Kirke  og  Skole;  Freerslev  med  Skole 
(Folkehøjskolen,  opr.  1867,  flyttedes  1880  til  Hjørlunde);  Hammersholt  m^å 
Skole;  en  lille  Del  af  Børstingerød.  —  Gaarde  over  12Tdr.  Hrtk. :  Her- 
levgd.  (31  Tdr.  Hrtk.,  315  Tdr.  Ld.,  hvoraf  30  Eng,  Resten  Ager;  2  Huse; 
70  Tdr.  Ld.  ligge  i  Uvelse  S.),  Holmerødgd.  (16  Tdr.  Hrtk.,  175  Tdr.  Ld., 
alt  Ager  og  Eng,  1  Hus)  og  Leragergd.  (15V4Tdr.  Hrtk.,  136  Tdr.  Ld., 
alt  Ager  og  Eng).  Af  andre  Gaarde  Kalholmgd.,  indtil  1895  Skovriderbolig 
for  1.  Frederiksborgske  Skovdistr.  (nu  bor  Skovrideren  ved  Sandviggd.,  se 
S.  45);  Bassehus  og  Rønnehus,  Skovfogedboliger. 

Herlev  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  til  Frederiksborg 
Birks  Jurisdiktion,  Frederiksborg  Amtstue-  og  Lægedistr.,  2.  Landstingskr. 
og  Frdborg  Amts  3.  Folketingskr.  samt  til  1.  Udskrivningskr'.  105.  Lægd. 
Kirken  tilhører  et  Interessentskab  af  Tiendeyderne. 

Herlev  Kirke  er  i  sin  oprindelige  Skikkelse  opført  af  raa,  kløvet  Kamp ;  de  senere 
Tilbygninger,  som  Hvælvingerne  og  Taarnet  med  kamtakkede  Gavle,  ere  opførte  af 
Mursten,  Kirkens  ene  Gavl  er  ligeledes  kamtakket.  Altertavlen  (med  et  Maleri :  Christus 
paa  Korset)  har  en  pragtfuld  Ramme  i  Barokstil ;  Prædikestol  fra  Chr.  IV's  Tid,  men 
vistnok  med  ældre  Elementer.  Kirken  bærer,  især  i  sine  Epitafier  og  Ligstene,  Vidnes- 
byrd om  i  længere  Tid  at  have  været  Sognekirke  for  den  egentlige,  bosiddende  Menig- 
hed i  Hillerød  og  Frederiksborg  Slots  nærmeste  Omegn,  saaledes  en  sort  Marmortavle 
over  Ulrik  Kaas,  Admiral  og  Stiftamtmand  i  Bergen,  f  1746  paa  Sandviggaard  ved 
Hillerød,  og  over  hans  Søn  Frederik  Kaas,  Kaptejnlieutenant,  falden  i  fransk  Tjeneste 
i  Indien  1759,  en  Ligsten  over  Jørgen  Mortensen,  Slotsprædikant  paa  Frederiksborg, 
t  1583,  en  anden  Ligsten  over  Svenning  Jensen,  Herlevs  sidste  Sognepræst,  f  1655, 
en  sort  Marmortavle  over  Joachim  Christopher  Biilow  til  Rosenlund,  Amtmand  paa 
Frederiksborg  og  Kronborg,   f  1689,   og  en  anden  Tavle  med  latinsk  Indskrift  over 


140  Frederiksborg  Amt. 

Margrethe  Torlufsdatter,  Præsten  Mads  Jensen  Middelfarts  anden  Kone,  f  1612,  den 
senere  bekendte  Lunds  Biskop,  der  blev  overfalden  i  sin  Bispegaard  af  Holger  Rosen- 
krantz  til  Glimminge,  som  derfor  maatte  udrede  en  Bode,  hvilken  af  Christian  IV 
skal  være  bleven  anvendt  til  Grundlæggelsen  af  Frederiksborg  lærde  Skole.  Klokke 
fra  1490.    Kirken  er  restaureret  indvendig  1894. 

Herlev,  med  Hammersholt,  dannede  i  Katolicismens  Tid  et  eget  Sogn,  hvis  Jorder, 
for  saa  vidt  de  hørte  under  Herlev  By,  ejedes  af  Esrom  Kloster.  Freerslev  var  ogsaa 
et  eget  Sogn  under  Strø  Herred,  hvis  Kirke  hørte  under  Æbelholt  Kloster.  Ved  Klemme- 
brevet  for  Sjællands  Stift  af  1555  bleve  Freerslev  og  Herlev  Sogne  forenede  og  Freerslev 
Kirke  derfor  nedbrudt  (paa  Stedet  finder  man  endnu  Munkesten,  Skeletter  osv.;  i  et 
Hus  viser  man  endnu  Stedet,  hvor  Prædikestolen  skal  have  staaet).  Det  saaledes  ud- 
videde Herlev  Sogn  havde  sin  egen  Præst,  indtil  Herlev  ved  kgl  Res.  af  ^\^^  1655 
blev  henlagt  til  Hillerød  og  Frederiksborg.  Den  gamle  Præstegaard  i  Herlev  vedblev 
som  Mensalgods  at  følge  Præstekaldet,  indtil  det  ved  kgl.  Res.  af  ^^^g  1783  blev 
tilladt  den  daværende  Beneficiarius  at  bortsælge  den  til  Fordel  for  Kaldet,  og  den 
kom  da  ind  under  Herlevgaard. 

Ved  1160  nævnes  Toue  de  Frithisleue. 

Ved  Freerslev  fandtes  1876  ved  Nedbrydningen  af  et  Stendige  en  Runesten  (i 
Nationalmuseet). 

Lillerød  Sogn,  Anneks  til  Blovstrød  i  Lynge-Kronborg  Herred,  omgives 
af   dette,    Lynge   og  Herlev  Sogne.    Kirken    mod  S.  i  Sognet,  ligger  omtr. 

1  Mil  S.  S.  0.  for  Hillerød.  Jorderne,  der  ere  temmelig  høje,  ere  middel- 
maadige;  der  er  gode  Tørvemoser.  En  Del  af  Ravnsholt  Skov,  Tokkekjøb 
Hegn  og  Brødeskov  hører  til  Sognet. 

Fladeindhold  var  ^%  88:  1578  Tdr.  Ld.,  hvoraf  724  besaaede  (deraf  med  Rug 
161,  Byg  187,  Havre  238,  Ærter  og  Vikker  11,  Blandsæd  til  Modenh.  38,  til  Grøntf. 
14,  Kartofler  55,  andre  Rodfr.  20),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  188,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  353,  Have  9,  Skov  242,  Moser  og  Kær  19,  Byggegr.  13,  Hegn  og 
Veje  30  Tdr.  Kreatur  hold  1893:  105  Heste,  450  Stk.  Hornkv.  (deraf  306  Køer), 
72  Faar  og  246  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  85: 
80^/2  Tdr.    Der   var  15  Arvefæstegaarde  med  69  og  45  Huse  med  11  Tdr.  Hrtk.,  og 

2  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/390:  398  (1801:  302,  1840:  379,  1860:  399, 
1880:  402),  boede  i  71  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  42 
levede  af  immat.  Virksomh.,  215  af  Jordbrug,  68  af  Industri,  58  af  andre  Erhv.,  9  af 
deres  Midler,  og  6  vare  under  Fattigv,  Tørvevinding  har  nogen  Betydning.  Nord- 
banen gennemskærer  Sognet  fra  S.  til  N. 

I  Sognet  Byerne:  Lillerød  med  Kirke,  Skole  og  Jærnbanestation ;  største 
Delen  af  Børstingerød. 

Lillerød  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Frederiksborg 
Birks  Jurisdiktion,  Frederiksborg  Amtstue-  og  Lægedistr.,  2.  Landstingskr. 
og  Frederiksborg  Amts  3.  Folketingskr.  samt  1.  Udskrivningskr'.  109.  Lægd. 
Kirken  tilhører  (fra   1874)  et  Konsortium  af  Sognets  Tiendeydere. 

Lillerød  Kirke  er  opført  dels  af  Kamp,  dels  af  røde  Mursten.  Den  bestaar  af 
hvælvet,  aflang-firkantet  Skib  og  Kor,  over  hvilket  (i  Øst)  et  Taarn  med  Træspir, 
opført  1859  (det  ældre  Taarn  skal  have  ligget  i  Vest).  Altertavlen  er  et  Maleri  af  J, 
L.  Lund:  Engelen  ved  Jesu  Grav;  Granitdøbefont;  den  større  Klokke  fra  1517.  Paa 
Kirkegaarden  et  (1887   opført)  Ligkapel. 

I  Christian  II's  Tid  har  der  i  Lillerød  S.  været  et  St.  Birgittes  Kapel  (Danske  Mag., 
5.  R.,  II,  S.  41). 

Lynge  Sogn  omgives  af  Annekset  Uggeløse,  Uvelse,  Herlev  og  Lillerød 
Sogne  samt  Lynge-Kronborg  Herred  (Farum  S.).  Kirken,  mod  S.  i  Sognet, 
ligger  omtr.  1^2  Mil  S.  for  Hillerød  og  2  Mil  0.  for  Frederikssund.  Jor- 
derne,   der    ere   temmelig   højtliggende,    e-re   ret   gode,  ler-  og  sandmuldede. 

Fladeindhold  var  %  88:  3584  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1984  besaaede  (deraf  med 
Hvede  19,  Rug  461,  Byg  523,  Havre  518,  Blandsæd  til  Modenh.  81,  til  Grøntf.  74, 
Kartofler  203,    andre  Rodfr.  99),   medens   der   henlaa   til  Afgræsn,  593,  Høslæt,  Brak, 


Lynge-Frederiksborg  Herred.  —  Lillerød,  Lynge  og  Uggeløse  Sogne.        141 

Eng  m.  m.  854,  Have  30,  Moser  og  Kær  62,  Byggegr.  36,  Hegn  og  Veje  25  Tdr. 
Kreaturhold  1893:  309  Heste,  1193  Stkr.  Hornkv.  (deraf  733  Keer),  272  Faar,  856 
Svin  og  30  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  85: 
2773/3  Tdr.  Der  var  1  Selvejergaard  med  7,  52  Arvefæstegd.  med  235^/^  og  107  Huse 
med  341 '2  Tdr.  Hrtk.,  og  21  jordløse  Huse.  Der  var  2  Gaarde  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med 
31  Tdr.).  Befolkningen,  1/2^0:  990  (1801:  626,  1840:  953,  1860:  1040,  1880: 
1040),  boede  i  192  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erh  verv  saaledes:  27  levede 
af  immat.  Virksomh.,  695  af  Jordbrug,  154  af  Industri  (40  af  Teglbrænderi),  26  af 
Handel,  49  af  andre  Erhv.,  23  af  deres  Midler,  og  16  vare  under  Fattigv.  Der  er  en 
Del  Tørvevinding. 

I  Sognet  Byerne:  Lynge  (Liunge)  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Andels- 
mejeri (Bavnedal)  og  Mølle;  Kollerød  mtå  Skole;  Lynge- Overdrev  Huse.  — 
Gaarde  over  12  Tdr.  Hrtk.  ere:  Lundebakkegd.  (I8V2  Tdr.  Hrtk.,  212  Tdr. 
Ld.,  alt  Ager  og  Eng;  2  Huse)  og  Flintholm  (tidligere  Kollerødgd. ;  12^/^ 
Tdr.  Hrtk.,   162  Tdr.  Ld.,  alt  Ager,  2  Huse). 

Lynge  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Uggeløse,  hører 
under  Frederiksborg  Birks  Jurisdiktion,  Frederiksborg  Amtstue-  og  Læge- 
distr.,  2.  Landtingskr.  og  Frederiksborg  Amts  3.  Folketingskr.  samt  1.  Ud- 
skrivningskr'.    140.  Lægd.    Kirken  tilhører  Kommunen. 

Lynge  Kirke  er  oprindelig  opført  af  Kamp  og  Fraadsten  i  Rundbuestil;  de 
senere  Tilbygninger,  Koret,  Sakristiet  og  Vaabenhuset,  ere  opførte  af  røde  Munkesten, 
Taarnet  derimod  af  gule  Mursten  (nu  beklædt  med  Cement);  det  antages  først  op- 
ført i  Frederik  IV's  Tid  og  bærer  Aarstallet  1723  mellem  Lydhullerne.  Skibet  har  rund- 
buede Vinduer,  spidsbuet  Triumfbue  og  fladt,  gibset  Loft,  Koret  har  spidsbuede  Vinduer 
og  er  hvælvet  ligesom  Sakristiet.  Ved  en  Reparation  1870  bleve  Fraadstenene  afløste 
af  Kamp  i  Hjørnekvadrene  og  af  røde  Mursten  omkring  Vinduerne ;  der  fandtes  ved 
Istandsættelsen  Spor  af  Kalkmalerier  saavel  i  Skibet  som  i  Koret.  Rigt  smykket  og 
udskaaret  Altertavle  fra  Chr.  IV's  Tid  og  Billede  (fra  1868)  af  A.  Dorph :  Skattens  Mønt; 
ogsaa  Prædikestol  fra  Chr.  IV's  Tid.  I  Koret  to  Ligsten  over  Volsing,  Præst  her  1559 — 
1623,  og  Windekilde  (Windefontanus),  ligeledes  Præst  her  1726 — 60. 

I  en  Mose  ved  Gaarden  Fuglerup  fandtes  1847  6  smukke  Broncelurer,  hvoraf  en 
skænkedes  til  Rusland,  medens  de  andre  ere  i  Nationalmuseet. 

Uggeløse  Sogn,  iVnneks  til  Lynge,  omgives  af  dette,  Uvelse,  Slangerup 

og  Hjørlunde  Sogne  samt  af  Ølstykke  Herred  (Slagslunde  og  Gandløse  S.), 

m.od  hvilket  Grænsen  dannes  af  Bure-  og  Badstrup  Søer,  der  høre  til  Sognet, 

samt    af  det   Vanddrag,    der   gennemstrømmer    dem.    Kirken,  omtr.    midt  i 

Sognet,  ligger  omtr.    1^/^  S.  S.  V.   for  Hillerød  og  knap  ^4  Mil  V.  S.  V.  for 

Lynge  Kirke.    De  højtliggende  og  bakkede  Jorder  ere  ret  gode,  dels  lerede, 

dels  sandede,  en  Ottendedel  er  bevokset  med  Skov;  Statsskovene  Uggeløse 

Hegn,  Krogenlund  og  Terkelskov  høre  til  2.  Frederiksborgske  Skovdistrikt. 

Fladeindhold  var  i^/^  88:  4067  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1908  besaaede  (deraf  med  Hvede 
8,  Rug  409,  Byg  456,  Havre  496,  Ærter  og  Vikker  21,  Blandsæd  til  Modenh.  109,  til 
Grøntf.  100,  Kartofler  160,  andre  Rodfr.  136,  Spergel  og  Lupiner  11),  medens  der 
henlaa  til  Afgræsn.  575,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  696,  Have  31,  Skov  508,  Moser  og 
Kær  91,  Heder  og  Stenmarker  6,  Byggegr.  34,  Hegn  og  Veje  218  Tdr.  Kreatur- 
hold 1893:  331  Heste,  1209  Stkr.  Hornkv.  (deraf  762  Køer),  237  Faar,  1070  Svin  og 
18  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  85:  267^/^  Tdr. 
Der  var  2  Selvejergaarde  med  26,  51  Arvefæstegd.  med  2103/g  og  112  Huse  med  293/^^ 
Tdr.  Hrtk.,  og  33  jordløse  Huse.  Der  var  1  Gaard  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  15^/^  Tdr.). 
Befolkningen,  1/2  90:  1024  (1801:  736,  1840:  1095,  1860:  1158,  1880:  1121), 
boede  i  204  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  36  levede  af 
immat,  Virksomh.,  685  af  Jordbrug,  155  af  Industri,  29  af  Handel,  77  af  andre  Erhv., 
24  af  deres  Midler,  og  18  vare  under  Fattigv.  Arbejdet  i  Statsskovene  har  nogen 
Betydning  for  Husmandsklassen. 

I  Sognet  Byerne:  Uggeløse ^  ved  Farum-Frederikssundsvejen,  med  Kirke 
og    Skole;      Vassingerød   med    Skole;     Vassingerød-Old  Huse;    Badstrup; 


142  Frederiksborg  Amt. 

Lindholms gaar de  (to  fra  en  tidligere  By  Lindholm  udflyttede  Gaarde)  og 
Høveltsvang  HusQ.  —  1  Gaard  over  12  Tdr.  Hrtk. :  Mørdrupgd.  (15^/4  Tdr. 
Hrtk.,  270  Tdr.  Ld.,  deraf  10  Eng  og  Mose,  8  Have,  Gaardsplads  og  Skov; 
4  Huse,  en  Mølle,  hele  Bure  Søen,  omtr.  180  Tdr.  Ld.,  hører  til  Ejendommen). 
Desuden  Lynge  Kro,  ved  Farum-Frederikssundsvejen,  Nymølle  og  Farum 
Kalkværk  (et  Aktieselskab). 

Uggeløse  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Lynge  S.,  hører  i  ad 
ministr.    Henseende   til   de  samme  Distr.,  Landstings    og  Folketingskr.    som 
dette,    samt    til  1.  Udskrivningskr'.  111.  Lægd.    Kirken  ejes  af  Kommunen. 

Uggeløse  Kirke  er  opført  af  Kamp  og  enkelte  Fraadsten,  oprindelig  i  Rund- 
buestil; Hvælvinger  i  Spidsbuestil  af  røde  Mursten  ere  senere  indbyggede ;  ligeledes 
er  Taarnet  samt  Vaabenhuset  og  Sakristiet,  begge  paa  Sydsiden,  Tilbygninger  af 
Mursten  fra  den  senere  Middelalder.  Taarnet  og  Vaabenhuset  have  Blytag.  Alter- 
tavlen er  malet  af  Eckersberg  (1842):  Christus  med  nogle  af  Apostlene.  —  Kirken  var 
1539 — 70  annekteret  til  Helliggesthus  i  Kbh.,  som  skulde  holde  en  Kapellan  der. 

I  den  sydlige  Udkant  af  Uggeløse  Hegn  (ved  den  nu  udtørrede  Bure  Sø)  har  ligget 
en  gammel  Borg  „Bure  Slot",  af  hvis  Grav  der  endnu  findes  Spor. 

Omtr.  100  F.  N.  0.  for  Badstrup  Sø  ligger  en  mærkelig  Ruin,  kaldet  Baastrup 
Stenhus  (fredlyst  1848),  formodentlig  Hjemstavn  for  Ebbe  de  Bastetorp,  der  nævnes 
i  et  Diplom  1 107.  Den  bestaar  af  et  rundt  Taarn,  som  paa  Inder-  og  Ydersiden  er 
beklædt  med  Fraadstenskvadre,  medens  Murfylden  udgøres  af  Kampesten,  lagte  i 
Kalk.  Taarnet  er  indvendig  27  F.  i  Gennemsnit,  Murenes  Tykkelse  har  udgjort  20  F. ; 
indvendig  er  det  i  søndre  Side  18  F.  højt.  Taarnets  Indre  er  restaureret  1889; 
Nationalmuseet  har  1894  ladet  Jordfylden  bortgrave  udvendig.  Ved  Rydningen  er 
der  fundet  Sølvmønter  fra  Valdemar  den  Stores  Tid. 

Slangerup  Sogn  omgives  af  Gjørløse  Sogn,  Annekset  Uvelse,  Uggeløse, 
Hjørlunde  (hvor  Sydgrænsen  for  en  Del  dannes  af  Græse  Mølleaa,  langs 
hvilken  ere  gode  Tørvemoser)  og  Græse  Sogne  samt  Strø  Herred  (Sigerslev- 
vester  S.).  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  henved  2  Mil  S.  V.  for 
Hillerød  og  1  Mil  0.  for  Frederikssund.  Jorderne  ere  muldlerede  og  muld- 
sandede  og  i  det  hele  gode,  dog  mindre  i  den  vestlige  (Højrup  Mark)  og 
østlige  Del  (Slangerup  Overdrev  og  Aas),  hvor  de  ere  en  Del  bakkede. 
Statsskoven  Lystrup  Hegn  hører  for  største  Delen  under  2.  Frederiksborgske 
Skovdistr.    Sognet  deles  i  Bykommunen  og  Landsognet. 

Slangerup  Bykommune.  Fladeindhold  var  ^^/^  88:  1355  Tdr.  Ld.,  hvoraf  690 
vare  besaaede  (deraf  med  Hvede  16,  Rug  160,  Byg  157,  Havre  176,  Blandsæd  til 
Modenh.  37,  til  Grontf.  44,  Kartofler  64,  andre  Rodfr.  30),  medens  der  henlaa  til  Af- 
græsn.  180,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  397,  Haver  15,  Skov  2,  Moser  og  Kær  43, 
Byggegr.  15,  Hegn  og  Veje  13  Tdr.  Kreaturhold  1893:  128  Heste,  515  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  323  Køer),  100  Faar,  528  Svin  og  14  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk,  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  i/j  85:  113^/4  Tdr.  Der  var  17  Selvejergaarde  med  89^/8,  1  Arve- 
fæstegd.  med  7^/^  og  93  Huse  med  17  Tdr.  Hrtk.,  og  6  jordløse  Huse.  3  Gaarde  over 
12  Tdr.  Hartk.  (med  531/2  Tdr.).  Befolkningen,  \  90:  664  (1801:  336,  1840:  613, 
1860:  711,  1880:  671),  boede  i  116  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  52  levede  af  immat.  Virksomh.,  316  af  Jordbrug,  175  af  Industri,  31  af 
Handel,  64  af  andre  Erhv.,  6  af  deres  Midler,  og  20  vare  under  Fattigv. 

Slangerup  Landsogn.  Fladeindhold  var  ^^/^  88:  2157  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1044  vare 
besaaede  (deraf  med  Hvede  10,  Rug  241,  Byg  269,  Havre  254,  Blandsæd  til  Modenh. 
74,  til  Grøntf  13,  Kartofler  142,  andre  Rodfr.  33),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
290,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  554,  Haver  1 3,  Skov  111,  Moser  og  Kær  55,  Byggegr. 
23,  Hegn  og  Veje  67  Tdr.  Kreaturhold  1893:  181  Heste,  775  Stk.  Hornkv.  (deraf 
398  Køer),  192  Faar,  578  Svin  og  8  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk. var  1/1  85:  207 1/2  Tdr.  Der  var  1  Selvejergd.  med  43/^,  32  Arvefæstegd. 
med  1783/^  og  75  Huse  med  24  Tdr.  Hrtk,  og  5  jordløse  Huse.  1  Gaard  over  12  Tdr. 
Hrtk.  (med  I71/2  Tdr).  Befolkningen,  V2  90:  498  (1801:  375,  1840:  589,  1860:  638, 
1880:   609),  boede   i  111  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  23 


Lynge-Frederiksborg  Herred.  —  Slangerup  Sogn. 


143 


levede  af  immat.  Virksomh.,  356  af  Jordbrug,  58  af  Industri,  34  af  andre  Erhv.,  14 
af  deres  Midler,  og  13  vare  under  Fattigv.  Sognet  gennemskæres  af  Landevejen 
Hillerød-Frederikssund. 

I  Slangerup  Bykommune  ligger  Byen  Slangerup  (gL  Form  Slange- 
thorp)  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  1  privat  Skole,  Gæstgiveri,  1  Købmand, 
flere  Haandværkere  og  aarl.  4  Markeder  for  Heste  og  Kreaturer.  —  3 
Gaarde  over  12  Tdr.  Hrtk:  Høj  ager gaar  d  {omiv.  29  Tdr.  Hrtk.,  311  Tdr. 
Ld.,  hvoraf  295  Ager,  13  Tørvemose,  3  Sand-  og  Grusgrave;  1  Arvefæstehus 
og  4  Huse;  ^/g  af  Arealet  ligger  i  Landsognet)  og  2  Gaarde  i  Slangerup 
By,  nemlig  en  med  14^8  Tdr.  Hrtk.,  141  Tdr.  Ld.,  deraf  8  Eng,  4  Tørve- 
mose, Resten  Ager  (Ejendommen  drives  som  2  Bøndergaarde),  og  en  anden 
med   137g  Tdr.  Hrtk.,  100  Tdr.  Ld.    Desuden  Kral  Mølle. 

I  Slangerup  Landsogn  ligge  Byerne:  Jordhøj ;  Mander  up ;  Kvinderup 
med  Skole;  Højrup  med  Skole.  Desuden  mærkes  Bannerhøjgd.  og  Hauge 
Mølle  og  Stampeværk. 

Slangerup  Sogn,  hvis  to  Dele,  Bykommunen  og  Landsognet,  hver  udgøre 

en    egen    Sognekommune,     hører    under    Frederiksborg   Birks    Jurisdiktion, 

Frederiksborg   Amtstue-    og    Lægedistr.,    2.  Landstingskr.  og   Frederiksborg 

Amts    5.  Folketingskr.,    samt    1.  Udskrivningskr'. 

106.  (Bykommunen)  og  107.  Lægd  (Landsognet). 

Kirken  ejer  sig  selv. 

Slangerup  har  været  Købstad  og  en  af  Landets 
ældste  og  Nordsjællands  vigtigste  Byer;  men  om  dens 
første  Historie  vides  lidet  eller  intet.  Erik  Ejegod  blev 
født  der  (1056).  Han  skal  have  bygget  en  Kirke  der 
1099  eller  1100,  og  Sagnet  siger,  at  han  er  født  paa 
det  Sted,  hvor  Højalteret  stod;  1098  hjemsendte  han 
nogle  Relikvier  (en  Splint  af  Korset  og  Ben  af  den  hellige 
Nikolaus)  til  Kirken.  Men  at  Erik  Ejegod  har  givet  Byen 
Friheder  (Danske  Atlas  II,  316)  eller  endog  Stadsret  1100, 
er  der  intet  bevist  om.  Hvornaar  den  er  bleven  Købstad, 
vides  ikke,  maaske  midt  i  12  Aarh.;  det  ældste  bevarede 
Brev  er  udstedt  af  Erik  Menved  ^%  1302,  hvorved  SI. 
fik  lige  Rettigheder  med  Roskilde;  men  Relikvierne  have 
sikkert  ført  mange  til  Stedet.  Det  er  ligeledes  ukendt, 
om  Kirken  fra  Begyndelsen  af  har  været  Klosterkirke 
af  12.  Aarh.,  er  bleven  det. 
i   Slangerup   fandtes   et  Nonnekloster,   indviet  til 


Slangerup  Bys  Vaaben. 


eller   forst   senere,   i  Løbet 
Sikkert  er  det,  at  der  ved  Slutningen  af  nævnte  Aarh. 

vor  Frue  og  den  hellige  Niko- 
laus ;  i  den  sidste  Tredjedel  af  Aarhundredet  nævnes  saaledes  en  Nonne  Tekla  og  fra 
omtr.  1187  hidrøre  to  Breve,  skrevne  af  Abbed  Vilhelm  i  Æbelholt  Kloster  til  Prior- 
issen og  to  Nonner  i  Slangerup.  Klosteret,  som  ifl,  et  Brev  ^i/^^  1391  fra  Priorissen, 
Søster  Agnes,  var  et  Cistercienserkloster,  har  ligget  i  Byens  søndre  Udkant  i  det  nuvæ- 
rende Klosterstræde,  hvor  endnu  gamle  Munkesten  oppløjes;  det  laa  ved  en  forlængst 
forsvunden  Arm  af  Roskilde  Fjord,  som  lidt  N.  for  det  nuv.  Frederikssund  skar  sig  ind  i 
Landet  der,  hvor  nu  Græse  MøUeaa  løber  (Fund  af  Egestolper  m.  m.  vidner  om,  at 
der  har  været  Fortøjningsplads),  og  som  gjorde  SI.  til  en  Søstad.  Flere  Konger  have  vist 
Klosteret  Velgerninger.  1311  tog  saaledes  Kong  Erik  Klosterjomfruerne  og  den  For- 
stander, som  styrede  deres  verdslige  Anliggender,  i  sin  Beskærmelse.  Og  da  Agnete, 
den  svenske  Kong  Birgers  Datter,  vilde  indtræde  i  Klosteret,  udstedte  Kong  Valdemar 
Atterdag  1344  et  Gavebrev,  hvori  han  gav  Nonnerne  hele  Slangerup  By  og  Kronens 
Part  af  Sigerslevvester  med  Kirken  m.  m.  1458  betænkte  8  Bisper  Klosteret  med 
Aflad.  Efter  Reformationen  bestod  det  endnu  en  Tidlang;  1555  omtales  saaledes  Kloster- 
jomfruer. 1559  skænkede  Fr  II.  Borgerne  i  Slangerup  Klosterets  Ager  og  Eng  og 
1562  et  af  Klosterets  Stenhuse,  der  skulde  omdannes  til  et  Raadhus,  medens  Kloster- 
kirken for  Fremtiden  skulde  være  Sognekirke.  Dette  sidste  blev  dog  kun  af  kort  Varig- 
hed, idet  en  ny  Kirke  snart  efter  rejstes  (1588);  omtr.  1670  vare  Kloster  og  Kloster- 
kirke nedrevne.  —  Da  Armen  fra  Roskilde  Fjord  efterhaanden  tilstoppedes,  aftog  Byen 
i  Betydning,  og  at  den  anlagde  Ladepladsen  Sundby  Færge,  nu  Frederikssund  (se  S. 


144 


Frederiksborg  Amt. 


51),  ude  ved  Fjorden,  hjalp  ikke;  Frederikssund  og  Hillerod  toge  snart  Luven  fra  den; 
allerede  1569  blev  dens  Tilværelse  som  Købstad  alvorlig  truet,  idet  Fredr.  II  dengang 
indskrænkede  Byens  Rettigheder  til  Fordel  for  Hillerød.  1573  fik  den  dog  sine  Rettigheder 
igen.  Dertil  kom  1724  en  voldsom  Ildebrand,  hvorved  57  Gaarde  og  Huse  lagdes  i  Aske; 
endelig  ophævedes  den  som  Købstad  ved  kgl.  Reskr.  af  ^^/^  1809,  og  den  er  nu  sunken 
ned  til  at  være  en  almindelig  Landsby,  hvor  kun  ringe  Rester  af  den  anselige  Kloster- 
kirke endnu  minder  om  dens  Storhed.  Slangerup  havde  som  saa  mange  andre  Køb- 
stæder efter  Reformationen  faaet  Latinskole,  som  ophævedes  1736  og  da  omdannedes 
til  en  dansk  Skole. 

Slangerup  Kirke,  en  af  Nordsjællands  smukkeste  og  anseligste  Kirker,  stammer 
dog,  som  alt  nævnt,  ikke  fra  Middelalderen.  Foruden  Klosterkirken  laa  der  nemlig  midt 
i  Byen  paa  det  hojestliggende  af  Terrænet  en  til  St.  Mikael  viet  Kirke,  hvis  Alder 
dog  er  ukendt;  maaske  har  den  allerede  været  til,  da  Erik  Ejegod  opførte  sin  Kirke; 


Slangerup  Kirke. 

den  har  da  været  af  Træ,  og  tidligst  i  Slutn.  af  11.  Aarh.  er  den  bleven  afløst  af  en 
Stenkirke.  I  Fr.  II's  Tid  var  den  imidlertid  bleven  saa  brøstfældig,  at  den  for  største 
Delen  maatte  nedbrydes  (kun  den  nederste  Del  af  Taarnet  og  Trappehuset  bleve 
staaende  og  danne  Dele  af  den  nuv.  Kirke),  hvorpaa  den  nuværende  Kirke  opførtes 
(fuldført  1588)  med  Kongens  Understøttelse  af  Bygmesteren  Hans  Steenwinkel  d. 
ældre.  Den  er  bygget  af  røde  Mursten  i  blandet  Stil,  idet  den  gamle  Spidsbuestil  i 
det  væsentlige  hersker  i  det  Indre,  medens  Renæssancestilen  gør  sig  gældende  i  det 
ydre,  i  Korets  og  det  70  F.  høje  Taarns  rigt  udstyrede  Gavle  og  i  Vaabenhuset  paa 
Sydsiden.  I  sidstnævnte  fører  ind  til  Kirken  en  prægtig  Portal,  over  hvis  Bue  der 
er  indmuret  3  i  Sandsten  smukt  udhuggede  Vaabenskjolde,  hvoraf  det  midterste  bærer 
Fr.  II's  og  Dronning  Sophies  Navnetræk  med  Aarstallet  1588.  Paa  Architraven  neden 
under  staar:  „Kong  Frederik  then  anden  af  thet  Naffn,  lod  bygge  thenne  Kircke 
Gud  til  Ære  og  Slangerup  By  til  Gaffn.  Gud  hannem  evindeligen  styrcke.  Anno 
1588."    Den  høje,  lyse  89  Al.  lange  Kirke  gør  med  sine  fem  Hvælvinger,  spidsbuede 


Lynge-Frederiksborg  Herred.  —  Slangerup  Sogn. 


145 


Vinduer  med  de  10  malede  Vaabenskjolde  paa  Ruderne,  forgyldte  og  stafferede  Minde- 
tavler og  gamle  Lysekroner  et  rigt  og  prægtigt  Indtryk.  Koret,  der  afsluttes  i  0. 
med  en  tresidet  Væg,  er  ud  i  eet  med  Skibet  og  adskilles  kun  derfra  ved  et  udskaaret 
Gitter.  Rigt  udskaaren  og  prydet  Altertavle,  skænket  1611  af  Lensmanden  paa  Kron- 
borg, Joachim  Biilow  til  Ingelstad  og  Fru  Else  Grubbe;  Alterbilledet  er  malet  af  Fru 
Ingemann,  Døbefonten  er  et  Træskærerarbejde  med  Baldakin ;  Messingfadet  har  Ur- 
nernes Vaaben  og  Aarstallet  1635.  Rigt  udskaaren  Prædikestol  fra  Chr.  IV's  Tid  (1606) 
med  Biilowernes  Vaaben.  Lysekronen  i  Koret  skænket  af  Thomas  Kingo.  Orgel  med 
Fredr.  IV's  Navnetræk  og  Aaret  1730,  Mindetavler  bl.  a.  over  Præsten  Villads  Andersen 
Aalborg  f  1637,  og  Søren  Poulsen  Judichær  Gotlænder,  f  1668  (se  om  denne  Kirkehist. 
Saml,  3.  R.,  IIL  Bd.,  S.  1.  fl.),  og  hans  to  Hustruer,  samt  over  Borgmester  i  Slangerup 
Hans  Atke,  f  1680,  og  Hustru.  Af  de  13  Ligsten  er  der,  ved  Kirkens  nordre  Væg, 
en  over  Præsten  Peder  Friis,  f  1739,  hvilken  Sten  oprindelig  har  ligget  over  Thomas 


Slangerup  Kirkes  Indre. 


Kingos  Forældre,  og  som  har  haft  en  Indskrift,  der  omtalte,  at  Hans  Kingo  var  født 
i  Skotland  i  Kril  og  døde  i  Slangerup  1671.  Paa  vestre  Væg  hænger  et  i  Skifer  hugget 
Krucifiks  med  Navnet  Jørgen  von  Friborg,  hvorunder  læses: 

Jeg  Bygningsmester  var  paa  denne  Slangerups  Tempel, 
Jeg  har  og  hugget  ud  det  Crucifix  med  Stempel, 
Som  gunstig  Læser  ser  paa  Muren  her  ophængt 
Og  nu  af  Maler-Haand  med  Maler-Farve  sprængt. 
Paa  Frederiksborg  Slot  jeg  og  var  Bygnings-Mester. 
Som  nu  berømmet  er  af  Læg  og  lærde  Præster  osv. 

Hermed  kan  dog  kun  menes,  at  Friborg  har  været  med  ved  Bygningsarbejdet  og 
maaske  forestaaet  Billedhuggerarbejdet ;  thi  den  egentlige  Bygmester  var,  som  allerede 
nævnt,  H.  v.  Steenwinkel.  Fra  den  gamle  St.  Mikaelkirke  findes  enkelte  Genstande 
bevarede,  saaledes  Midtpartiet  af  et  udskaaret  Alterskab  fra  15.  Aarh.,  en  udskaaren 
Degnestol  og  den  mindste  af  de  3  Klokker,  rimeligvis  fra  romansk  Tid,  af  en  mærkelig, 
sjælden  Form   og   prydet  med  ejendommelige  Lilieornamenter,    Kirkens  Gavle  restau- 

Trap:  Danmark,  3,  Udg.    II.  •  10 


146 


Frederiksborg  Amt. 


reredes  1873  og  75,  det  indre  1880  under  Ledelse  af  Herholdt.  (Se  Daugaard,  Danske 
Klostre,  S.  1Q8.  —  Hunderup,  Lærerstanden  ved  de  nedlagte  Latinskoler  osv.,  Ind- 
bydelsesskrift,  Roskilde  1871,  S.  18.  —  (7.  ^.  Secher,  Nedlagte  Købstæder  I.  Slangerup, 
i  Dansk  Kebstadsblad,  1875.  —  J.  B.  Løffler,  Sjællands  Stifts-Landsbykirker,  S.  34 
fl.  —  F.  R.  Friis,  SI.  Kirke,  i  Ude  og  Hjemme  I,   1877,  S.  33). 

I  Slangerup  staar  en  Mindestotte  for  Erik  Ejegod  og  Dronning  Bodil,  rejst  1887, 
og  en  anden  for  Salmedigteren,  den  fynske  Biskop  Thomas  Kingo,  der  er  fodt  i  SI. 
i5/j2  1634  og  var  Præst  her  1668—77,  rejst  1883  lige  over  for  Kirken  (inde  i  Kirken 
findes  en  Medaillon  af  ham  og  hans  sidste  Hustru,  Afstøbning  af  Monum.  i  Fraugde 

Kirke  og  skænket  af  Bil- 
ledhugger Fjeldskov). 

Niels  Pedersen  (Sparre) 
til  Slangethorp  nævnes 
1354—60. 

Om  Slaget  mellem 
Svend  Grathe  og  Knud 
Magnussen  1 147  stod  her 
eller  ved  Slangerup  ved 
Ringsted,  maa  staa  hen. 
—  Ved  Jordhøj  er  der 
(1890)  fredlyst  en  etkam- 
ret  Runddysse  og  en  et- 
kamret  Langdysse. 

Uvelse  Sogn,  An- 
neks (siden  1555)  til 
Slangerup,  omgives  af 
dette,  Gjørløse,  Herlev, 
Lynge  og  Uggeløse 
S.  Kirken,  omtr.  midt 
i  Sognet,  ligger  omtr. 
1  Mil  S.V.  for  Hillerød 


og 


IV2  M.    0.  N.  0. 


Kingos  Monument  i  Slangerup. 


for  Frederikssund.  Jor- 
derne, der  ere  noget 
højtliggende ,  ere  ret 
gode.  mest  muldlerede. 
En  Del  af  Lystrup  Hegn 
(2.  Frdborgske  Skov- 
distr.)  hører  til  Sognet. 

Fladeindholdet  var 
16/^  88:  2149  Tdr.  Ld., 
hvoraf  1078  vare-  besaa- 
ede  (deraf  med  Hvede  9, 
Rug  281,  Byg  288,  Havre  257,  Blandsæd  til  Modenh.  56,  til  Grontf.  42,  Kar- 
tofler 98,  andre  Rodfrugter  42),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  302,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  528,  Have  18,  Skov  153,  Moser  og  Kær  31,  Byggegr.  17,  Hegn  og  Veje 
22  Tdr.  Kreaturhold  1893:  159  Heste,  719  Stkr.  Hornkv.  (deraf  407  Køer) ,  135 
Faar  og  487  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  85:  186^/^ 
Tdr.  Der  var  1  Selvejergaard  med  l^/^,  30  Arvefæstegaarde  med  169^/4  og  52  Huse 
med  91/2  Tdr.  Hrtk.,  5  jordløse  Huse.  Der  var  4  Gaarde  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med 
61i/4Tdr.).  Befolkningen,  1/2  90:  521  (1801:  444,  1840:  554,  1860:  577,  1880: 
523),  boede  i  93  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  11  levede 
af  immat.  Virksomh.,  333  af  Jordbrug,  48  af  Industri,  18  af  Handel,  93  af  andre 
Erhv.,  14  af  deres  Midler,  og  4  vare  under  Fattig v. 

I  Sognet  Byerne:  Uvelse  (gi.  Form  Ughløsæ,  Uløsæ)  med  Kirke  og  Skole; 
Lystrup  med  Skovfogedbolig  (Lystruplund).  —  Gaarde  over  12  Tdr.  Hrtk. : 
Lystrupgd,,    tidligere   Espeholm    (20  Tdr.  Hrtk.,    210  Tdr.  Ld.,    hvoraf   20 


Lynge-Frederiksborg  Herred.  —  Uvelse  Sogn. 


147 


Eng,  Resten  Ager;  1  Hus;  til  Gaarden  hører  et  10  Tdr.  Ld.  stort  Højde- 
drag, „Langebjærg",  indeholdende  Grus  og  Kalksten),  Højlundegd.  (15  Tdr. 
Hrtk.,  omtr.  135  Tdr.  Ld.),  Tibæk  (I3V2  Tdr.  Hrtk.,  140  Tdr.  Ld.,  alt  Ager) 
og  Tvinnemosegd,  {\2%  Tdr.  Hrtk.,  145  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1  Eng,  Resten  Ager). 
Uvelse  S.,  der  udgør  en  egen  Sognekommune,  hører  i  administrativ 
Henseende  til  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr.  som  Hoved- 
sognet) samt  til    1.  Udskrivningskr'.    108.  Lægd.    Kirken  ejes  af  Kommunen. 

Uvelse  Kirke  er  lille,  men  en  af  vore  smukkeste  Murstenskirker  i  Rundbuestil, 
vist  fra  Slutn.  af  12.  Aarh.,  men  den  har  lidt  under  uheldige  Forandringer.  Den  be- 
staar  af  et  Langhus,  et  firkantet  Kor  med  Korrunding  og  et  Taarn,  hvis  Grundplan 
er  aflang-firkantet  med  de  smalle  Sider  i  S.  og  N.  øverste  Stokværk  af  Taarnet  er 
ikke  oprindeligt,  men  maa  være  ombygget  i  16.  Aarh.  Inde  i  Kirken  i  den  vestre 
Ende,  hvor  Taarnet  støder  til  Langhuset,  staar  et  Par  mægtige,  heje  Sejler  med  Kapi- 


Uvelse  Kirke. 


tæler,  som  bære  tre  smaa  Rundbuer,  til  hvilke  der  slutter  sig  tre  Hvælvinger,  af  hvilke 
de  yderste  ere  oprindelige,  tøndeformede  og  med  Vinduer  i  S.  og  N. ;  oven  over  dem 
findes  tre  smaa  mørke  Kamre.  Det  maa  antages,  at  der  her  fra  først  af  har  hævet  sig 
et  Par  Tvillingtaarne  ligesom  i  Fjenneslevlille  Kirke.  Kirken  har  oprindelig  haft 
fladt  Loft  og  smaa  højtsiddende  Rundbuevinduer;  men  de  i  den  senere  Middelalder 
indbyggede  lave  Hvælvinger  have  paa  en  uheldig  Maade  forandret  Kirkens  Propor- 
tioner og  trykke  nu  det  storslaaede  vestre  Parti  med  Søjlerne.  Langs  med  Overkanten 
af  Langhusets  ydre  Mur  løber  en  usædvanlig  smuk,  bred  Frise,  en  blind  Arkade. 
Koret  har  enkelt  Rundbuefrise  med  smukke  Konsoler,  og  Rundingen  er  prydet  med 
fine  Rundstave  med  pyntelige  Kapitæler.  Tidligere  har  denne  Del  haft  tre  cirkelrunde 
Vinduer.  Ved  begge  Sider  af  de  runde  Korbuer  inde  i  Kirken  er  der  smaa  Nicher 
til  Sidealtre.  I  Vaabenhuset  paa  Sydsiden  findes  en  oprindelig  rundbuet  Portal.  I 
Aaret  1742  fik  Kirken  en  uheldig  Tilbygning  paa  nordre  Side  af  Langhuset.  Alter- 
tavlen fra  Chr.  IV's  Tid  har  et  Maleri  af  N.  Simonsen:  Christus  (se  N.  Høyen,  Dansk 
Maanedsskrift,  IV,  S.  175;  Worsaae,  Danske  Mindesmærker,  1;  Kornerup,  Aarb.  for 
nord.  Oldk.  1869,  S.  18;  Løffler,  Udsigt  over  Danm.  Kirkebygninger,   1883,  S.  225). 

10* 


148  Frederiksborg  Amt. 

Endnu   i  Beg.   af    16.  Aarh.  var  Lystrup  et  eget  Sogn  ved  Siden  af  Uvelse. 

„Lystgaarden"  Lystrupgaard  var  i  Kronens  Eje  (endnu  vises  paa  Gaarden  „Konge- 
stuen", der  benyttedes,  naar  der  holdtes  Jagt  i  Lystrup  Hegn),  da  den  efter  1660 
kom  i  den  bekendte  Borgmester  Hans  Nansens  Eje  for  Tilgodehavende  hos  Kongen 
(se  Hist.  Tidskr.  3.  R.,  I,  S.  236);  Sønnen,  Hans  Nansen  d.  yngre,  solgte  den  1699 
til  Raadmand  Meulengracht  i  Kjøbenhavn,  der  atter  1701  afhændede  den  til  Premier- 
lieutenant  (senere  Kommerceraad)  Chr.  Carl  Bircherod  (til  Fraugdegd.);  1707  solgte 
han  den  vel,  men  fik  den  atter  1710,  da  den  solgtes  ved  Auktion  paa  Grund  af  Gæld; 
senere  ejedes  den  af  Frederik  IV,  der  solgte  den  til  Stabsmajor  Willads. 

Ved  Uvelse  er  der  (1890)  fredlyst  en  Rundhøj. 

Gjørløse  Sogn,  Anneks  til  Skjævinge  Sogn  i  Strø  Herred,  omgives  af 
Strø,  Skjævinge  og  Tjæreby  Sogne  i  Strø  Herred  samt  Herlev,  Uvelse  og 
Slangerup  Sogne.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1^4  Mil  S.  V.  for 
Hillerød  og  l^/g  Mil  N.  0.  for  Frederikssund.  De  muldlerede  og  muldsan- 
dede  Jorder  ere  gode,  især  mod  N.  Mod  0.,  N.  og  N.  V.  dannes  Grænsen 
af   Attemose-    eller  Havelse  Aa  (Borup  Aa)  og  et  mindre  Tilløb  til  denne. 

Fladeindholdet  var  i^^^  88:  2217  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1148  besaaede  (deraf  med 
Hvede  3,  Rug  261,  Byg  295,  Havre  276,  Ærter  og  Vikker  15,  Blandsæd  til  Modenh. 
95,  til  Grøntf.  36,  Kartofler  111,  andre  Rodfr.  49),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
315,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  665,  Have  16,  Moser  og  Kær  30,  Byggegr.  20,  Hegn 
og  Veje  23  Tdr.  Kreaturhold  1893:  2Qk)  Heste,  838  Stkr.  Hornkv.  (deraf  408  Koer), 
322  Faar,  509  Svin  og  6  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var 
Vi  85:  233^4  Tdr.  Der  var  40  Arvefæstegaarde  med  2I81/4  og  58  Huse  med  15  Tdr. 
Hrtk.  og  5  jordløse  Huse.  Der  var  4  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  55^2  Tdr.). 
Befolkningen,  1/2  90:  542  (1801:  441,  1840:  566,  1860:  575,  1880:  577),  boede  i 
96  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  21  levede  af  immat.  Virk- 
somh.,  409  af  Jordbrug,  53  af  Industri,  11  af  andre  Erhv.,  21  af  deres  Midler,  og  27 
vare  under  Fattigv.    Sognet  gennemskæres  af  Hillerød-Frederikssundsvejen. 

I  Sognet  Byerne:  Gjørløse  (gi.  Form  Gyærløsæ),  ved  Hillerød-  Frederiks- 
sundsvejen, med  Kirke,  Skole  og  Mølle;  Borup\  desuden  Kurreholm  (Kurve- 
holm) Huse.  —  Gaarde  over  12  Tdr.  Hartk:  Borupgaard  (14  Tdr.  Hrtk., 
112  Tdr.  Ld.,  alt  Ager  og  Eng;  2  Huse;  Andelsmejeriet  „Borup");  Magle- 
kjærgd.  (14 V4  Tdr.  Hrtk.,  112  Tdr.  Ld.,  hvoraf  10  Eng,  Resten  Ager; 
Mølle),  Øllingegd.  (HVg  Tdr.  Hrtk.,  135  Tdr.  Ld.)  og  Lundegd.  (12  Tdr. 
Hrtk.,    137^2  Tdr.  Ld.,  alt  Ager  og  Eng). 

Gjørløse  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet  Skjævinge 
i  Strø  Herred,  hører  under  Frederiksborg  Birks  Jurisdiktion,  Frederiksborg 
Amtstue-  og  Lægedistr.,  2.  Landstingskr.  og  Frederiksborg  Amts  4.  Folke- 
tingskr.  samt   1.  Udskrivningskr.'    126.  Lægd.    Kirken  tilhører  Tiendeejeren. 

Gjørløse  Kirke  er  bygget  af  Kamp  og  Mursten  i  den  sædvanlige  Grundform,  aflangt 
Skib,  firkantet  Kor;  Hvælvingerne  ere  senere  indbyggede,  ligeledes  ere  Taarn  og  Vaaben- 
hus  tilføjede.  Korbuen  er  halvrund,  og  enkelte  af  de  oprindelige  smalle,  rundbuede 
Vinduer  ere  tilbage.  I  to  af  disse  gamle  Vinduers  Sider  er  der  fremdraget  Kalkmale- 
rier, forestillende  Maria  Magdalena,  St.  Catharina,  m.  fl.  omtr.  fra  13.  Aarh.  Mere 
fremtrædende  er  dog  den  rige  Renæssancedekoration  paa  Hvælvingerne  i  Skibet,  af- 
dækket og  istandsat  1887  af  J.  Kornerup,  Hvælvingskapperne  ere  helt  bemalede 
med  store  Sving,  stiliseret  Vinløv  m.  m.,  i  brogede  Farver,  omtr.  fra  1570;  over  Kor- 
buen Fremstilling  af  Lykkehjulet;  over  Prædikestolen  to  svævende  Engle  med  en 
Kreds,  hvori  Jesusbarnet;  i  Buen  under  Taarnet  en  naiv  Fremstilling  af  St.  Christopher, 
der  bærer  Jesusbarnet  (se  Magnus  Petersen,  Kalkmalerier,  S.  99).  Altertavlen,  som 
foroven  har  Form  af  et  Trekløver,  er  et  meget  smukt  Snitværksarbejde  i  Renæssancestil 
med  mange  Figurer;  Prædikestol  fra  Chr.  IV's  Tid. 

Henrik  Skarsow,  Forstander  i  Slangerup  Kloster,  skrev  sig  1468  til  Gjørløse.  Væb- 
ner Peder  Andersen  i  Borup  (Foged  i  Try  Herred)  nævnes  1458 — 68. 

Ved  Borupgaard  er  (1890)  fredlyst  en  Høj  med  to  Gangbygninger. 


Lynge-Frederiksborg  Herred.  —  Gjørløse  og  Græse  Sogne.  149 

Græse  Sogn  omgives  af  Roskilde  Fjord ,  Annekset  Sigerslevvester, 
Slangerup,  Hjørlunde  og  Udesundby  Sogne.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger 
omtr.  ^/a  Mil  N.  0.  for  Frederikssund.  Jorderne  ere  ret  gode  og  muldlerede, 
mod  V.  ved  Fjorden  dog  sandede  og  bakkede.  Græse  Mølleaa  danner 
Sydgrænsen. 

Fladeindholdet  var  i^/^  88:  1230  Tdr.  Ld.,  hvoraf  662  besaaede  (deraf  med  Rug 
154,  Byg  183,  Havre  155,  Blandsæd  til  Modenh.  21,  til  Grøntf  13,  Kartofler  102, 
andre  Rodfrugter  30),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  159,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
344,  Have  9,  Moser  og  Kær  8,  Byggegr.  14,  Hegn  og  Veje  34  Tdr.  Kreaturhold 
1893:  117  Heste,  506  Stkr.  Hornkv.  (deraf  252  Koer),  150  Faar,  292  Svin  og  4  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  85:  1143/gTdr.  Der  var  1 
Selvejergaard  med  8 •"'/g,  23  Arvefæstegd.  med  91^1  ^  og  49  Huse  med  8^/^  Tdr.  Hrtk. 
Befolkningen,  1/2  90:  350  (1801:  282,  1840:  389,  1860:  390,  1880:  356),  boede  i 
73  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  6  levede  af  immat.  Virk- 
somh.,  242  af  Jordbrug,  3  af  Fiskeri,  44  af  Industri,  18  af  andre  Erhv.,  18  af  deres 
Midler,   og  19  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Græse  (gi.  Form  Greswith)  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole 
(den  eneste  i  Pastoratet,  ligger  midt  mellem  begge  Sognebyer). 

Græse  S.,  der  udgør  een  Sognekommune  med  Sigerslevvester,  hører 
under  Horns  Herreds  Jurisdiktion  (Frederikssund),  Frederiksborg  Amtstue-  og 
Lægedistr.,  2.  Landstingskr.  og  Frederiksborg  Amts  5.  Folketingskr.,  samt 
1.  Udskrivningskr. '    123.  Lægd.    Kirken  tilhører  Tiendeejerne. 

Græse  Kirke  har  langagtigt,  firkantet  Skib  med  Taarn  af  røde  Mursten.  Kirken 
har  (senere  indbyggede)  Hvælvinger  og  spidsbuede  Vinduer;  Koret  firkantet  uden 
Korrunding,  men  med  smal  halvrund  Korbue,  saa  at  Kirken  oprindelig  maa  være  op- 
ført i  Rundbuestil.  Paa  Præstens  Stol  staar  Aarstallet  1519;  midt  i  Kirken  hænger 
en  gammel,  smuk,  16armet  Lysekrone.  I  Koret  hænger  et  Maleri  af  en  tidligere  Præst 
ved  Kirken  samt  hans  Hustru,  med  Aarstallet  1651. 

I  Græse  laa  i  Middelalderen  en  større  Herregaard,  Græsede-  eller  Græsegaard, 
som  har  tilhørt  den  i  Christopher  Il's  Tid  mægtige  Ridder  Hr.  Jens  Offesen  (Neb). 
Gaarden  gik  i  Arv  til  hans  to  Døtre,  af  hvilke  den  ene  var  gift  med  Hr.  Niels  Hak, 
den  anden  med  Jens  Laurentsen  (Panter).  Niels  Hak  ægtede  siden  Marine  Jensdatter 
Galen,  som  1396  solgte  G.  til  Jens  Absalonsen  (Ulfeld).  Jens  Laurentsens  Datter 
ægtede  Hr.  Jens  Andersen  (Brok),  til  hvis  Efterkommere  G.  ligesom  Hillerødsholm  gik 
i  Arv  til  Fru  Birgitte  Gøye  og  Herluf  Trolle,  der  ved  Mageskifte  1560  (se  S.  117) 
overdrog  Frederik  II  G.  tillige  med  Hillerødsholm  i  Bytte  for  Skovkloster. 

Sigerslevvester    Sogn,   Anneks  til   Græse,  omgives  af  dette,  Roskilde 

Fjord    og   Strø  Herred    (Ølsted    og  Sigerslevøster  S.).     Jorderne   ere  jævne 

med  lave  Strækninger  mod  N.  ved  Attemose-  eller  Havelse  Aa,  som  danner 

Grænsen  mod  N,  V. 

Fladeindholdet  var  1*^/788:  1044  Tdr.  Ld.,  hvoraf  547  besaaede  (deraf  med  Rug 
139,  Byg  143,  Havre  122,  Blandsæd  til  Modenh.  25,  til  Grøntf.  7,  Kartofler  95,  andre 
Rodfr.  14),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  159,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  299,  Have 
og  Skov  7,  Moser  og  Kær  5,  Byggegr.  9,  Hegn  og  Veje  18  Tdr.  Kreaturhold  1893: 
104  Heste,  404  Stkr.  Hornkv.  (deraf  182  Køer),  99  Faar,  228  Svin  og  6  Geder.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  halv,  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  85:  892/3  Tdr.  Der  var  16  Arve- 
fæstegaarde med  83-^/3  og  21  Huse  med  6  Tdr.  Hrtk.  Der  var  1  Gaard  paa  over  12 
Tdr.  Hrtk.  (med  12^4  Tdr.).  Befolkningen,  1/0  90:  197  (1801:  180,  1840:  198, 
1860:  218,  1880:  217),  boede  i  40  Gaarde  og  "Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  160  levede  af  Jordbrug,  24  af  Industri,  10  af  deres  Midler,  og  3  vare 
under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Sigerslevvester  med  Kirke.  1  Gaard  over  12  Tdr.  Hrtk.: 
Skjelbækgd.  (123/g  Tdr.  Hrtk.,  130  Tdr.  Ld.,  hvoraf  5  Eng,  Resten  Ager; 
til  Ejendommen  hører  Arvefæstegaarden  Stokkekilde).    Desuden  Havelse  Mølle. 

Sigerslevvester  S.,  der  udgør  een  Sognekommune  med  Hovedsognet  Græse, 


150  Frederiksborg  Amt. 

hører  i  administr.  Henseende  til  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folke- 
tingskr.  som  dette  samt  til  1.  Udskrivningskr.'  123  Lægd.  Kirken  ejes  af 
Tiendeejerne. 

Siger slevvester  Kirke  er  en  ganske  lille  Kirke,  opført  af  Kamp,  med  langagtigt  fir- 
kantet Skib,  firkantet  Kor  og  Apsis,  smal  halvrund  Korbue  og  Spor  af  smaa  oprin- 
delige, tilmurede  Vinduer.  Midt  paa  Kirken  er  et  Taarn  af  Kamp.  Altertavle  fra  Christian 
IV's  Tid;  Granitdøbefont;  Kirkestol  med  Aarstal  1599.  En  Tavle  med  alle  Præsternes 
Navne  siden  Reformationen.  —  Det  befaledes  1555  at  nedrive  Kirken,  og  Sognefolket 
henvistes  til  Græse  Kirke;  men  1562  toges  denne  Ordre  tilbage. 

Havelse  Mølle  er  bygget  paa  den  nu  næsten  helt  sløjfede  Køkkenmødding 
fra  Stenalderen,  der  gav  (ved  Midten  af  19  Aarh.)  Stødet  til,  at  Japetus  Steenstrup 
gjorde  sin  Opdagelse  og  fremkom  med  sin  Tydning  af  disse  lærerige  Mindesmærker 
(se  Forchhammer^  Steenstrup  og  Worsaae  ,  Undersøgelser  i  geologisk-  antiqv.  Ret- 
ning, Kbh.   1851,  S.  11  og  30;  Reinhardt,  Erindringer  Kbh.   1889,  II,  S.  202).  — 

Ved  Siger  slevvester  er  (1890)  fredlyst  en  etkamret  Runddysse. 

Tyge  Nielsen  af  Syersløf  nævnes  1250. 

Hjørlunde    Sogn    omgives    af  Slangerup    og  Græse  Sogne,  Udesundby 

Landdistr.  og  Oppesundby  Sogn  samt  Ølstykke  Herred  (Snodstrup,  Ølstykke  og 

Slagslunde    S.)    og    Uggeløse  Sogn.    Kirken,    i  den  nordlige  Del  af  Sognet, 

ligger   omtr.  2  Mil  S.  V.    for  Hillerød    og    1  Mil  0.  for  Frederikssund.     De 

muldlerede   og    muldsandede  Jorder  ere  i  det  hele  højtliggende  (i  den  sydl. 

Del  Skyhøj,  50  F.,  1 5,^  M.)  og  gode,  bedst  mod  S.  ved  Skjænkelsø.    Hjørlunde, 

Skjænkelsø  og  Hagerup  Søer  ere  nu  udtørrede. 

Fladeindholdet  i^/^  88 :  4139  Tdr.  Ld.,  hvoraf  2189  besaaede  (deraf  med  Hvede 
3,  Rug  502,  Byg  532,  Havre  528,  Ærter  og  Vikker  22,  Blandsæd  til  Modenh.  117, 
til  Grøntf.  121,  Kartofler  2 1 1 ,  andre  Rodfr.  149),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  527, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1189,  Have  31,  Skov  7,  Moser  og  Kær  125,  Byggegr.  41, 
Hegn  og  Veje  28  Tdr.  Kreaturhold.  1893:  309  Heste,  1533  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
895  Køer),  300  Faar,  1134  Svin  og  17  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  ^^  85:  392^/g  Tdr.  Der  var  2  Selvejergaarde  med  7^/^,  61  Arvefæstegd. 
med  3523/g  og  119  Huse  med  32  Tdr.  Hrtk.,  og  21  jordløse  Huse.  Der  var  5  Gaarde 
paa  over  12.  Tdr.  Hrtk.  (med  71  Tdr.).  Befolkningen,  V2  90:  1122  (1801:  600, 
1840:  1024,  1860:  1218,  1880:  1213),  boede  i  206  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  46  levede  af  immat.  Virksomh.,  709  af  Jordbrug,  132  af 
Industri,  177  af  andre  Erhv.,  47  af  deres  Midler,  og  11  vare  under  Fattigv.  En  Del 
Tørv  afsattes  til  Frederikssund,  Roskilde  og  Kjøbenhavn.  Hillerød-Roskildelandevejen 
gennemskærer  Sognet. 

I  Sognet  Byerne:  Hjørlunde  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Frimenigheds- 
kirke (bygget  1886,  bruges  nu  som  Forsamlingshus),  Forsamhngshus  for 
Skytteforeningen,  Andelsmejeri  og  Højskole  (der  flyttedes  hertil  1880  fra 
Freerslev,  se  S.  139),  med  Privatskole;  Hagerup \  Skjænkelsø  med  Skole 
(ombygget  1888);  Sperrestrup\  Sundby  lille  med  Privatskole.  —  Gaarde 
over  12  Tdr.  Hrtk:  Søborggd.  (23  Tdr.  Hrtk.,  216  Tdr.  Ld.,  hvoraf  40  Eng, 
Resten  Ager;  3  Huse),  Paastrupgd.  (i  sin  Tid  sammenlagt  af  Paastrup  By, 
I6V2  Tdr.  Hrtk.,  136  Tdr.  Ld.,  hvoraf  4  Mose,  Resten  Ager  og  Eng;  1  Hus) 
og  Stensbjærggd.  (14^4  Tdr.  Hrtk.,  135  Tdr.  Ld.,  hvoraf  10  Eng,  Resten 
Ager;  2  Huse,  hvoraf  1  Arvehus;  anselig  herregaardlignende  Hovedbygn., 
opf.  1885).    Af  andre  Gaarde  nævnes  Birkedal  og  Ellisbjærggd. 

Hjørlunde  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  delt  i  to  Sognefoged- 
distr.  (nordre  og  søndre),  hører  under  Horns  Herreds  Jurisdiktion  (Frederiks- 
sund), Frederiksborg  Amtstue-  og  Lægedistr.,  2.  Landstingskr.  og  Frederiks- 
borg Amts  5.  Folketingskr.  samt  1.  Udskrivningskr.'  121.  (det  nordre  Distrikt : 
Hjørlunde,  Paastrup  og  Sundbylille)  og  122.  Lægd  (søndre  Distr. :  Sperrestrup, 
Hagerup  og  Skjænkelsø).    Kirken  tilhører  Kommunen. 


Lynge-Frederiksborg  Herred.  —  Hjørlunde  Sogn. 


151 


Hjørlunde  Kirke  er  en  af  de  anseligste  Landsbykirker  i  Nordsjælland  og  uden 
Tvivl  den  ældste  i  det  tidligere  „Jørlunde  Herred"  (nu  Ølstykke).  Baade  Stil  og 
Materiale  henviser  til  12.  Aarh.,  idet  dens  oprindelige  Dele,  Skibet  og  den  vestlige 
Del  af  Koret,  ere  opførte  af  utilhuggede  Fraadsten,  nu  dækkede  med  Cementpuds.    Den 


mmmKiJdm!ii:'i.iii^^i\ 


m^ 


Hjørlunde  Kirkes  Indre. 


oprindelige,  halvrunde  Korslutning  er  allerede  i  Middelalderen  bleven  nedbrudt  og 
Koret  udvidet  med  ø.  med  en  firkantet  Forlængelse  af  rode  Munkesten.  Ogsaa  Taarnet, 
Vaabenhuset  og  Sakristiet  ere  senere  Tilbygninger,  ligeledes  Hvælvingerne,  der  traadte 
i  Stedet  for  Bjælkeloftet.  I  Kirkens  Indre  træder  den  romanske  Stil  tydeligt  frem  i 
den  storslaaede  høje,  snævre  Triumfbue,  som  aabner   sig  i  den  brede  Endevæg,  der 


152  Frederiksborg  Amt. 

skiller  Skibet  fra  Koret.  Paa  denne  Endevæg  opdagedes  1864  to  Rækker  mærkelige 
Kalkmalerier:  Christus  i  Gethsemane  og  Korsfæstelsen  (vist  fra  sidste  Del  af  12. 
Aarh.),  men  som  i  sin  Tid  ved  Hvælvingernes  Indbygning  ere  blevne  stærkt  be- 
skaarne.  Figurerne  ere  malede  paa  blaa  Bund  og  have  forgyldte  Glorier  ligesom  de 
byzantinske  Billeder.  Ogsaa  paa  Korets  nordre  Væg  findes  Rester  af  et  Kalkmaleri: 
Jesu  Indtog  i  Jerusalem,  og  derunder  en  smuk  Frise.  Hvælvingerne  ere  bemalede  med 
en  senere,  dog  langt  mindre  interessant  Dekoration.  Alteret  hæver  sig  7  Trin  over  Kirken ; 
Altertavlen  har  en  smuk  Ramme  i  Renaissancestil  (fra  1613)  med  Chr.  IV's  og  Dronning 
Katharinas  Navnetræk,  (Se  Kornerup,  Om  nogle  i  danske  Kirker  opdagede  Kalkmalerier, 
i  Aarb.  for  nord.  Oldk.  og  Hist.,   1868;  Magnus  Petersen,  Kalkmalerier,  S.  95). 

I  Hagerup  laa  fordum  en  Hovedgaard.  1367  nævnes  Ericus  Nicolai  miles  de 
Hagetorp  og  1395  Boecius  Porssæ  in  Haghætorp;  1473  boede  her  en  Væbner  Jep 
Mikkelsen  (med  et  Blad  til  Skjoldmærke),  der  s.  Aar  havde  købt  Hagerup  af  Morten 
Andersen  (Basse)  af  Beldringe  og  af  Broderen  Christiern  Andersen.  Jep  Mikkelsen  og 
hans  Frue  Tale  Jensdatter  skænkede  H.  til  et  af  dem  stiftet  Vicarie  i  Roskilde  Dom- 
kirke. Senere  boede  paa  H.  Fru  Tales  Brodersøn  Jens  Rosengaard,  som  var  Kannik 
i  Roskilde  (f  1561). 

En  Væbner  Jens  Madsen  boede   1458  i  Sundbylille. 

(Litt:  E,  Carstensen,  Hjørlunde  Sogns  Hist.,  Kbh.  1878,  og  Hist.  Tidsskr.  5.  R., 
I  Bd.,  S.  705  flg.). 

Udesundby   Landdistrikt,    en   Del   af  det  gamle    Udesundby  Sogn, 

hvis  øvrige  Del  henlagdes   1867  under  Frederikssund  (se  S.  47),  omgives  af 

Græse,  Hjørlunde  og  Oppesundby  Sogne  samt  Frederikssunds  Købstadsgrund. 

Fladeindholdet  var  ^^/^  88:  962  Tdr.  Ld.,  hvoraf  510  besaaede  (deraf  med  Rug 
131,  Byg  126,  Havre  132,  Blandsæd  til  Grøntf.  19,  Kartofler  65,  andre  Rodfr.  36),  medens 
der  henlaa  til  Afgræsn.  141,  Høslæt,  Brak,  Eng  m,  m.  281,  Have  8,  Skov  4,  Moser 
og  Kær  15,  Byggegr.  3  Tdr.  Kreaturhold  1893:  78  Heste,  359  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
192  Køer),  105  Faar  og  239  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
var  ^/i  85:  91^/8  Tdr.  Der  var  1  Selvejergaard  med  5^4,  17  Arvefæstegd.  med  80^/g 
og  12  Huse  med  5^/3  Tdr.  Hrtk.  Befolkningen,  V2  90:  149  (1801:  482,  1840: 
800,  1860:  726,  1880:  efter  Udskillelsen  147),  boede  i  23  Gaarde  og  Huse  og  for- 
deltes efter  Erhverv  saaledes:  6  levede  af  immat.  Virksomh.,  116  af  Jordbrug,  26 
af  andre  Erhv.,  og  1  var  under  Fattigv. 

I  Distriktet  ligger  Byen  Bonderup.  —  Det  hører  i  administr.  Henseende 
til  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr.  som  Oppesundby  Sogn 
og  til  1.  Udskrivningskr.'  86.  Lægd.  Med  Hensyn  til  Fattig-  og  Skole- 
væsen hører  det  til  Frederikssund  (om  Kirken  se  S.  47),  men  i  andre  kom- 
munale   Anliggender  har  det  sit  eget  Distriktsraad. 

Oppesundby  Sogn,  Anneks  til  Frederikssund  Købstads  Sogn,  omgives 
af  dette,  Udesundby  Landdistrikt,  Hjørlunde  Sogn,  Ølstykke  Herred  (Snod- 
strup  S.)  og  Roskilde  Fjord.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr  ^\^ 
Mil  S.  for  Frederikssund.  De  noget  højtliggende,  men  temmelig  jævne  Jorder 
ere  muldlerede  og  frugtbare. 

Fladeindholdet  var  le/^  88:  1649  Tdr.  Ld.,  hvoraf  933  besaaede  (deraf  med  Rug 
219,  Byg  241,  Havre  206,  Ærter  og  Vikker  22,  Blandsæd  til  Modenh.  10,  til  Grontf. 
53,  Kartofler  109,  andre  Rodfr.  63),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  194,  Høslæt, 
Brak  Eng  m.  m.  426,  Have  10,  Moser  og  Kær  41,  Byggegr.  18,  Hegn  og  Veje  27  Tdr. 
Kreaturhold  1893:  156  Heste,  622  Stkr.  Hornkv.  (deraf  341  Køer),  211  Faar  og 
398  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/i  85:  1991/2  Tdr. 
Der  var  1  Selvejergaard  med  A^^,  30  Arvefæstegd.  med  185^/3  ^S  ^^  Huse  med  9^/3 
Tdr.  Hrtk.,  og  3  jordløse  Huse.  Der  var  2  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  293/^ 
Tdr.).  Befolkningen,  1/2^0:  366  (1801:  284,  1840:  423,  1860:  432,  1880:  413), 
boede  i  70  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  9  levede  af  immat. 
Virksomh.,  263  af  Jordbrug,  8  af  Fiskeri,  42  af  Industri,  25  af  andre  Erhv,,  13  ai 
deres  Midler,  og  6  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Oppesundby  med  Kirke  og  Skole,  og  Marbæk,  en  Samling 


Lynge-Frederiksb.  Herred.  —  Udesundby  Landdistr.  og  Oppesundby  S.     153 

Huse.  Gaarde  over  12Tdr.  Hrtk. :  Pedersholm  (17  Vs  Tdr.  Hrtk.,  112^1^ 
Tdr.  Ld.,  hvoraf  8^/^  Eng,  Resten  Ager,  1  Hus;  6  Tdr.  Ld.  Eng  i  Hjør- 
lunde  Sogn)  og  Ørumgd.  eller  Tollerupgd.  (13  Tdr.  Hrtk.,  106  Tdr.  Ld., 
hvoraf  12  Eng,  Resten  Ager). 

Oppesundby  S.,  der  udgør  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Horns 
Herreds  Jurisdiktion,  Frederiksborg  Amtstue-  og  Lægedistrikt,  2.  Landstingskr. 
og  Frederiksborg  Amts  5.  Folketingskreds  samt  1.  Udskrivningskr.'  120. 
Lægd.     Kirken  ejes  af  et  Interessentskab. 

Oppesundby  Kirke  bestaar  af  Skib  og  firkantet  Kor  og  er  opført  af  Kamp,  oprindelig 
i  Rundbuestil  med  halvrund  Korbue.  Taarnet,  Vaabenhuset  paa  Sydsiden  og  Sakri- 
stiet paa  Nordsiden  ere  senere  Tilføjelser  af  rode  Munkesten.  Altertavle  (med  Aarstal 
1637)  og  Prædikestol  ere  fra  Chr.  IV's  Tid;  Granitdøbefont. 

I  et  Reskr.  af  '^^\^^  1665  nævnes  St.  Olafs  Kilde  paa  Oppesundby  Mark. 

Byen  og  Hovedgaarden  Tollethorp  tilhørte  i  14.  Aarh.  Roskilde  Bispestol.  Sognene 
Oppe-  og  Udesundby  hed  da  Sundbyøstre  og  Sundbyvestre. 


Ølstykke  Herred. 

Sogne : 

Snodstrup,   S.  IS4.   —  Ølstykke,  S.  1^4.   —   Stenløse,  S.  IS^-  —    Veksø,  S.  ijå.  — 
Slagslunde,  S.  IS7'  —  Gandløse,  S.  138.  —  Farum,  S.  IS9' 


ette  Herred  er  det  sydligste  og  det  mindste 
i  Frederiksborg  Amt  og  omgives  af  Lynge- 
Kronborg  og  Lynge-Frederiksborg  Herreder, 
Roskilde  Fjord  og  Kjøbenhavns  Amt  (Sømme 
og  Smørum  Herreder),  fra  hvilket  det  adskilles  ved 
Værebro  Aa.  Dets  største  Udstrækning  fra  V. 
til  0.  er  3  Mil,  fra  N.  til  S.  omtr.  1-/4  Mil.  Det 
er  fattigt  paa  Skov  og  paa  Søer.  Jorderne  ere  af 
meget  god  Beskaffenhed,  især  i  den  vestl.  Del;  der 
gaar  1 1  Tdr.  Ld.  i  Gennemsnit  paa  1  Td.  Hrtk. , 
og  næst  Horns  Herred  er  dette  Herred  det  frugtbareste 
i  Amtet.  Ved  Matrikuleringen  var  Herredets  Flade- 
indhold ansat  til  20,310  Tdr.  Ld.  (2,03  D  Mil,  111,8  D  Km.).  Desuden 
var  der  noget  Søareal  (henved  600  Tdr.  Ld.).  Ager  og  Engs  Hartkorn 
samt  det  halv.  Skovskyld shrtk.  udgjorde  Vi  1885:  1683  Tdr.  Folketallet 
var  V2  1890:  5652  (1801:  3484,  1840:  4990,  1860:  5859,  1880: 
5949).  Herredet  danner  i  gejstl.  Henseende  eet  Provsti  sammen  med  Lynge- 
Frederiksborg  og  Horns  Herreder,  til  hvilket  ogsaa  Kirke-Værløse  Sogn 
(Anneks   til  Farum)  i  Smørum  Herred,  Kjøbenhavns  Amt  hører. 

Ølstykke  Herred  hed  oprindelig  Jurlunde,  senere  Jørhmde  Herred  efter  Jurlunde 
Sogn  (Hjørlunde)   Sogn,  og  Græse  Mølieaa  dannede  Herredets  Nordgrænse;  men  da 


i  54  Frederiksborg  Amt. 

Ude-   og   Oppesundby  tillige  med  Jørlunde  Sogn    1562   lagdes  under  Frdborg  Amt, 
fik  Herredet  Navn  af  Ølstykke  H.    118.  Aarh.  hørte  Slagslunde,  Gandløse  og  Farum 


1/ 


n 


til  Kjøbenhavns  Amt,  indtil  hele  Herredet  samledes  under  Frdborg  Amt  ved  Res. 
1800.  —  Jørlunde,  Lynge  og  Strø  Herred  var  i  Middelalderen  og  endnu  efter  Refor- 
mationen sammenlagt  til  een  (vist  oprindel.  gejstlig)  Jurisdiktion,  Try  Herred  (Thryggæ 
H.),  o:  de  3  Herreder. 


Snodstrup  Sogn  omgives  af  Ølstykke  Sogi,,  Lynge-Frederiksborg  Herred 

(Hjørlunde  og  Oppesundby  S.),  Roskilde  Fjord  og  Kjøbenhavns  Amt,  hvor 

Værebro    Aa    danner  Grænsen.     Kirken,    mod  N.  0.  i  Sognet,  ligger  omtr. 

^/4  Mil    S.  0.    for  Frederikssund    og    2  V2  Mil    S.  V.   for  Hillerød.    Jorderne 

ere  muldlerede  og,  især  i  Midten,  højtliggende. 

Fladeindholdet  var  ^^'^  88:  1713  Tdr.  Ld.,  hvoraf  911  besaaede  (deraf  med  Rug 
213,  Byg  230,  Havre  216,  Ærter  og  Vikker  14,  Blandsæd  til  Modenh.  35,  til  Grontf.  36, 
Kartofler  111,  andre  Rodfr.  52),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  206,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  509,  Haver  12,  Moser  og  Kær  42,  Byggegr.  13,  Hegn  og  Veje  20  Tdr. 
Kreatur  hold  1893:  139  Heste,  624  Stkr.  Hornkv.  (deraf  361  Køer),  239  Faar  og  602 
Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  8^'  1*^1  Tdr.  Der 
var  1  Selvejergaard  med  8^4,  32  Arvefæstegd.  med  150^/4  og  59  Huse  med  12  Tdr. 
Hrtk.,  samt  2  jordløse  Huse.  Befolkningen,  V2  90:  466  (1801:  313,  1840:  427, 
1860:  483,  1880:  513),  boede  i  89  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saa- 
ledes:  39  levede  af  immat.  Virksomh.,  265  af  Jordbrug,  53  af  Industri,  12  af  Handel, 
74  af  andre  Erhv.,  18  af  deres  Midler,  og  5  vare  under  Fattigv.  Den  nordl.  Del 
af  Sognet  gennemskæres  af  Kjøbenhavn-Frederikssundbanen. 

I  Sognet  Byerne:  Snodstrup  (gi.  Form  Snalsthorp)  med  Kirke  og  Præstegd. ; 
Store  Rørbæk  med  Skole  og  Privatskole;  Lille  Rørhæk. 

Snodstrup  S.,  der  udgør  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Horns 
Herreds  Jurisdiktion  (Frederikssund),  Frederiksborg  Amtstue-  og  Lægedistrikt, 
2.  Landstingskreds  og  Frederiksborg  Amts  5.  Folketingskr.  samt  1.  Ud- 
skrivningskr.'    119.  Lægd.    Kirken  ejes  (fra   1874)  af  Tiendeejeren. 

Snodstrup  Kirke  er  en  lille  Bygning,  hvis  ældste  Dele,  Langhuset  og  Koret,  ere 
opførte  i  Rundbuestil  af  raa  kløvet  Kamp;  paa  Skibets  Nordside  et  gammelt  Vindue 
og  en  rundbuet,  tilmuret  Dør,  hvis  Bue  er  af  tilhugne  Kalksten.  I  Spidsbuestilens 
Tid  er  Skibet  forlænget  mod  Vest,  ligesom  der  blev  indbygget  Hvælvinger  i  Stedet 
for  Bjælkeloftet  og  tilføjet  Taarn  og  Vaabenhus  med  takkede  Gavle,  alt  af  røde 
Munkesten.  Triumfbuen  har  sin  oprindelige  halvrunde  Form.  Alterbilledet  er  af  C. 
V.Eckersberg:  Christus  med  Maria  Magdalene;  Prædikestolen  er  fra  Chr.  IV's  Tid. 
Granitdøbefont.  Brudstykker  af  Kalkmalerier  (se  M.  Petersen  Kalkmalerier,  S.  104). 
I  en  Niche  paa  Skibets  nordre  Væg  findes  en  gammel,  udskaaren  Christusfigur  sid- 
dende med  en  Tornekrone  paa  Hovedet.  Paa  Korets  nordre  Væg  et  stort  Maleri 
forestillende  Præsten  Peder  Johansen  Hovi  (Sognepræst  i  Sn.  i«  32  Aar,  Provst  i  Øl- 
stykke Herred  i  22  Aar,  f  1679)  og  hans  Hustru  Margrethe  Simonsdatter.  Bag  Alteret 
Mindetavler  over  Peder  Rasmus  Stage,  f  1757,  og  Provst  Laur.  Hanssøn  Ostrup,  f  1614. 

Af  tre  Langdysser,  de  saakaldte  „Dødninger"  (Navnet  er  dog  nu  glemt  paa  Stedet), 
ved  Store  Rørbæk  er  den  midterste  (med  to  Kamre)  fredlyst  (1880);  ved  Lille  Rørhæk 
er  „Løndysse",  en  stenomsat  Jordhøj  med  et  Gravkammer,  fredlyst  (1875).  MøUehøj 
(se  S.  155)  ligger  paa  Store  Rørbæk  Mark,  men  Indgangen  er  paa  Udlejre  Mark  (se 
Ann.  for  nord.  Oldk.,  1838—39). 

Ølstykke   Sogn   omgives  af  Snodstrup,  Stenløse  og  Slagslunde  Sogne, 

Lynge-Frederiksborg  Herred  (Hjørlunde  S.)  og  Kjøbenhavns  Amt,  hvorfra  det 

skilles  ved  Værebro  Aa.    Kirken,  østlig  i  Sognet,  ligger  omtr.  IV2  Mil  S.  0. 

for  Frederikssund  og  2^/2  Mil  S.  V.  for  Hillerød.    Jorderne  ere  for  det  meste 

jævne  og  af  god  Beskaffenhed.    Betydelige  Tørvemoser. 

Fladeindholdet  var  ^%  88:  3209  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1647  besaaede  (deraf  med  Rug 
360,  Byg  434,  Havre  392,  Ærter  og  Vikker  29,  Blandsæd  til  Modenh.  88,  til  Grøntf.  71, 


Ølstykke  Herred.  —  Snodstrup  og  Ølstykke  Sogne. 


155 


Kartofler  165,  andre  Rodfr.  103),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  372,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  918,  Have  26,  Moser  og  Kær  184,  Stenmarker  5,  Byggegr.  36,  Hegn  og 
Veje  20  Tdr.  K  reat  ur  hold  1893:  318  Heste,  1083  Stkr.  Hornkv.  (deraf  585  Keer), 
388  Faar,  1059  Svin  og  23  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
var  i/j  85:  325^/2  Tdr.  Der  var  2  Selvejergaarde  med  12^/2,  60  Arvefæstegd.  med  299, 
og  77  Huse  med  14  Tdr.  Hrtk.,  samt  8  jordløse  Huse.  Befolkningen,  V2  ^^-  ^^^ 
(1801:  504,  1840:  712,  1860:  827,  1880:  888),boede  i  155  Gaarde  og  Huse  og 
fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  67  levede  af  immat.  Virksomh.,  526  af  Jordbrug, 
174  af  Industri,  46  af  Handel,  38  af  andre  Erhv.,  25  af  deres  Midler,  og  5  vare  under 
Fattigv.  Agerbrug  er  Hovederhvervet;  den  tidligere  betydelige  Afsætning  af  Tørv 
har  i  de  senere  Aar  tabt  sig  en  Del.  Kjøbenhavn-Frederikssundbanen  gennemskærer 
Sognets  nordøstl.  Del. 

I    Sognet    Byerne:    Ølstykke^    ved   Landevejen    mellem    Kjøbenhavn    og 
Frederikssund,  med  Kirke,  Præstegd.  og  Skole;    Udlejre  med  Ølstykke  Jærn- 
banestation  og  Kro;   Svedsirup  med  Skole.  — Gaarde  over  12  Tdr.  Hrtk.: 
Toftegd,  (16  Tdr.  Hrtk.,    150  Tdr. 
Ld.,    deraf    10  Eng,  Resten  Ager; 
Brændevinsbrænderi)  og  Kildeholm 
(o.    17    Tdr.  Hrtk.,    149  Tdr.  Ld., 
hvoraf  10  Eng,  Resten  Ager).    Af 
andre    Gaarde    mærkes    Kjærgd., 
Lynggd. ,     Udlejr egd. ,    Karmsten  ^ 
Stagsager.  Desuden  Øverste  Være- 
bro   Mølle    og   Kro.     Paa  La?tg- 
agergd.    er  Andelsmejeri,   paa  Øl- 
stykke Lyng  en   Patent-Brændsels- 
fabrik. 

Ølstykke  S.,  der  udgør  en  egen 
Sognekommune,  hører  under  Horns 
Herreds  Jurisdiktion,  Frederiksborg 
Amtstue- og  Lægedistrikt,  2.  Lands- 
tingskreds og  Frederiksborg  Amts 
5.  Folketingskr.  samt  1.  Udskriv- 
ningskr.'  118  Lægd.  Kirken  til- 
hører et  Konsortium,  bestaaende 
af  største  Delen  af  Sognets  Hart- 
kornsejere. 

Ølstykke  Kirke  er  i  sin  vestlige, 
oprindelige  Del  bygget  af  Kamp  med 
Hjørnekvadre  af  Kalksten.  Paa  Nord- 
siden findes  et  oprindeligt.  Parti  med  tilmuret,  rundbuet  Vindue,  og  over  Hvælvingen 
Spor  af  en  malet  å  la  grécque  Bort.  Den  ældre  Kirkes  Skib  er  endnu  i  Middelalderen 
blevet  forlænget  i  hele  sin  Bredde  mod  Øst  med  Munkesten,  ligesom  Sakristiet  og 
Vaabenhuset  ogsaa  ere  tilføjede  med  samme  Materiale.  I  den  nyeste  Tid  er  et  Taarn 
opført  i  Stedet  for  det  gamle  (nedbrudt  1867).  Den  udskaarne,  malede  og  forgyldte 
Altertavle  bærer  Aarstallet  1654  (Midtpartiet  indeholder  i  fritstaaende  Figurer  Christus 
paa  Korset,  Opstandelsen,  Himmelfarten  m.  m.) ;  Prædikestolen  er  et  middelmaadigt 
Snitværksarbejde  af  Egetræ;  gammel  Granitdøbefont.  Paa  Korets  søndre  Væg  en 
Marmortavle  over  Pastor  Sebastian  Calundborg,  f  1694,  og  paa  nordre  Væg  en  Mar- 
mortavle over  Joachim  Fridr.  Zarth,  Sognepræst  til  Ølstykke  fra  1744,  f  1769. 

Ølstykke  Sogn,  især  de  nærmeste  Omgivelser  af  Byerne  Udlejre  og  Svedstrup, 
har  i  antikvarisk  Henseende  været  en  af  Sjællands  interessanteste  Egne.  Endnu  i 
Aaret  1838  kunde  der  tælles  nogle  og  fyrretyve  Kæmpehøje  og  Stendysser;  men  de 
allerfleste  af  disse  ere  nu  forsvundne.  Blandt  de  tilbageværende  mærkes  den  i  1854 
fredlyste  Jættestue  Møllehøj  paa  Udlejre  Mark.    Den  bestaar  af  en  smuk,  i  Slutn.  af 


Grundplan  af  Møllehøj. 
(Efter  Arkitekt  E.  Schiødtes  Opmaaling). 


156  Frederiksborg  Amt. 

18.  Aarh.  opdaget  Gangbygning.  Det  ovale  Kammer  er  22  F.  langt  fra  N.  til  S., 
over  6  F.  højt  og  paa  Midten  9  F.  bredt.  Fra  den  østl.  Side  udgaar  en  141/^  F.  lang 
og  2^2  ^-  ^^'^^  stensat  Gang,  der  ved  Kamret  er  4^1^  ¥.,  men  i  den  modsatte 
Ende  kun  3^2  F.  høj.  I  Kamret  fandtes  ubrændte  Lig  og  Genstande  fra  Stenalderen. 
Lige  N.  for  Værebro  Aa  og  Broen  over  denne  ligger  y^Frodebjærg^ ,  en  naturlig  lang- 
strakt Banke,  som  i  mange  Aar  har  været  benyttet  som  Grusgrav.  Sagnet  vil  gøre 
den  til  Kong  Frodes  Gravhøj,  og  man  vil  mindes,  at  der  her  har  staaet  en  Sten- 
dysse (fra  Stenalderen)  ovenpaa  Banken.  Saxo  fortæller,  at  Stormændene  i  tre  Aar 
førte  Kongens  balsamerede  Lig  om  med  sig  i  en  Bærestol,  da  de  frygtede  for,  at 
Efterretningen  om  hans  Død  skulde  bringe  de  undertvungne  Lande  til  Frafald,  hvor- 
efter de,  da  hans  Død  ikke  længer  kunde  skjules,  begravede  ham  her  ved  Værebro 
(o:  Broen  over  Væraa).  Stendyssen  paa  Højen  skal  i  17.  Aarh.  være  bleven  benyttet 
til  at  istandsætte  Broen  med ;  men  ogsaa  denne  Bro  er  gaaet  til  Grunde ;  Stenene,  der 
laa  i  Aaen,  ere  blevne  undersøgte  i  19.  Aarh.,  idet  man  naivt  ledte  efter  Runer  paa 
dem;  man  ønskede  at  finde  det  Kvad  over  den  afdøde  Konge,  der  skaffede  Hjarne 
Skjald  Tronen  efter  ham.  —  Ved  Værebro  sejrede  Kong  Niels  1133  over  Erik  Emune. 

Stenløse  Sogn  omgives  af  Annekset  Veksø,  Gandløse,  Slagslunde  og 
Ølstykke  Sogne  samt  Kjøbenhavns  Amt,  fra  hvilket  det  skilles  ved  Værebro 
Aa.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2^/2  Mil  S.  for  Hillerød  og 
IV2  Mil  S.  0.  for  Frederikssund.  Jorderne  ere  noget  bakkede  og  ret  gode; 
kun   mod  S.    ved  Værebro  Aa   findes  Engstrækninger.     Paa    enkelte  Steder 

findes  Skrivekridt.    I  Sognet  den  lille  Fugle  Sø. 

Fladeindholdet  var  i«/^  88:  4232  Tdr.Ld.,  hvoraf  2084  besaaede  (deraf  med  Hvede 
8,  Rug  499,  Byg  549,  Havre  553,  Ærter  og  Vikker  55,  Blandsæd  til  Modenh.  44,  til 
Grøntf.  93,  Kartofler  204,  andre  Rodfr.  77),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  460,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  1450,  Have  30,  Moser  og  Kær  162,  Byggegr.  21,  Hegn  og  Veje  25  Tdr. 
Kreaturhold  1893:  373  Heste,  1338  Stkr.  Hornkv.  (deraf  840  Køer),  456  Faar,  1406 
Svin  og  17  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  \  85: 
428  Tdr.  Der  var  1  Selvejergaard  med  93/g,  91  Arvefæstegd.  med  383^4  og  138  Huse 
med  35^2  Tdr.  Hrtk.  sam't  27  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2  90:  1193  (1801:  846, 
1840:  1218,1860:  1457,  1880:  1365),  boede  i  275  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  37  levede  af  immat.  Virksomh.,  707  af  Jordbrug,  182  af  Industri, 
37  af  Handel,  136  af  andre  Erhv.,  65  af  deres  Midler,  og  29  vare  under  Fattigv. 
Sognet  gennemskæres  af  Kjøbenhavn-Frederikssundbanen. 

I  Sognet  Byerne:  Stenløse  (tæt  ved  Landevejen  mellem  Kjøbenhavn  og 
Frederikssund)  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Stenløse  Enkesæde  (for  en 
Præste-  og  en  Skolelærerenke  af  Sjæll.  Stift,  oprettet  af  Skolelærer  Melchior 
i  Stenløse  1801),  Mølle,  Andelsmejeri  (Bastbro)  og  Jærnbaneholdeplads ; 
S/enlille  med  Skole  og  Teglværk. 

Stenløse  Sogn,  der  udgør  een  Sognekommune  med  Veksø,  men  er  delt 
i  2  Sognefogeddistrikter  (Stenløse  med  Stenlille  og  Søsum),  hører  under 
Horns  Herreds  Jurisdiktion,  Frederiksborg  Amtstue-  og  Lægedistrikt,  2.  Lands- 
tingskr.  og  Frederiksborg  Amts  5.  Folketingskr.  samt  1.  Udskrivningskr.' 
115.  (Stenløse)  og    116.  Lægd  (Søsum).    Kirken  ejes  af  Tiendeejeren. 

Stenløse  Kirke  er  i  sine  ældste  Dele  opført  af  Kamp.  I  den  ostl.  Del  af  Skibet 
ere  endnu  de  oprindelige  Mure  bevarede  med  enkelte  Kalksten  paa  Hjørnerne.  I 
Vaabenhuset  fører  en  smuk  rundbuet  Dør  ind  til  Kirken.  I  den  senere  Middelalder 
er  Kirken  undergaaet  store  Forandringer.  Skibet  er  forlænget  mod  0.,  afsluttet  med 
en  flad  Gavl,  samt  dækket  med  Hvælvinger  i  Spidsbuestil;  Taarn  og  Vaabenhus  ere 
tilbyggede.;  i  nyere  Tid  er  der  endelig  kommet  en  Tilbygning  til  paa  Nordsiden. 
Altertavlen  er  et  anseligt  og  smukt  Snitværksarbejde  fra  Fr.  lIFs  Tid  (Nadverens 
Indsliftelse,  Korsfæstelsen,  Opstandelsen  m.  m.) ;  Forsiden  af  Alterbordet  er  udskaaren 
i  Renæssancestil;  Prædikestol  fra  1595.  Paa  Korets  søndre  Væg  en  Marmortavle  over 
Johannes  Windefontanus  (Windekilde),  Præst,  f  1711.  I  Tilbygningen  en  Trætavle 
til  Minde  om  en  stor  Brand  i  Stenløse  By  1747. 

Ved  Stenløse  er  et  kisteformet  Gravkammer  fredlyst  (1875). 

Veksø  Sogn,    Anneks    til  Stenløse,    omgives    af   dette  og  Kjøbenhavns 


Ølstykke  Herred.  —  Stenløse,  Veksø  og  Slagslunde  Sogne.  157 

Amt,  fra  hvilket  det  skilles  ved  Værebro  Aa.    Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet, 

ligger  noget  over  2^/2  Mil  S.  for  Hillerød  og  2  Mil  S.  0.  for  Frederikssund. 

Jorderne  ere  bakkede,  temmelig  højtliggende  og  ganske  gode;  mod  S.,  ved 

Værebro  Aa,  findes  side  Engstrækninger  omkring  den  lille  Hove-  eller  Løje  Sø. 

Fladeindholdet  var  %  88:  1407  Tdr.  Ld.,  hvoraf  711  besaaede  (deraf  med  Rug 
156,  Byg  197,  Havre  197,  Ærter  og  Vikker  10,  Blandsæd  til  Modenh.  6,  til  Grøntf.  61,  Kar- 
tofler 48,  andre  Rodfr.  32),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  102,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
533,  Haver  11,  Moser  og  Kær  31,  Byggegr.  11,  Hegn  og  Veje  17  Tdr.  Kreaturhold 
1893:  98  Heste,  441  Stkr.  Flornkv.  (deraf  295  Køer),  70  Faar  og  257  Svin.  Ager  og 
Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  85:  1 241/2  Tdr.  Der  var  1  Selvejer- 
gaard  med  12^/2,  16  Arvefæstegd.  med  103%  og  49  Huse  med  S^/^  Tdr.  Hrtk.  samt 
4  jordløse  Huse.  Der  var  2  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  27  Tdr.).  Befolk- 
ningen, 1/2  90:  425  (1801:  248,  1840:  347,  1860:390,  1880:  386),  boede  i  78 
Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  49  levede  af  immåt.  Virksomh., 
205  af  Jordbrug,  91  af  Industri,  20  af  Handel,  42  af  andre  Erhv.,  9  af  deres  Midler,  og 
9  vare  under  Fattigv.  Sognet  gennemskæres  fra  0.  til  V.  af  Kjøbenhavn- Frederiks- 
sundbanen. 

I  Sognet  Byen:  Veksø  (ved  Landevejen  mellem  Kjøbenhavn  og  Frederiks- 
sund) med  Kirke,  Skole,  Kro  og  Jærnbanestation  („Viksø").  1  Gaard  over 
12  Tdr.  Hrtk.:  Veksø  Anneksgd.  (12%  Tdr.  Hrtk.,  144  Tdr.  Ld. ,  hvoraf 
16  Eng,  Resten  Ager;    1   Hus). 

Veksø  S.,  der  udgør  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i  ad- 
ministr.  Henseende  til  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr.  som 
dette  samt  til   1.  Udskrivningskr.'   117.  Lægd.    Kirken  ejes  af  Tiendeejeren. 

Veksø  Kirke  er  en  lille  af  Kamp  opført  Bygning  (fra  12.  Aarh.)  og  af  en  usæd- 
vanlig Grundform,  idet  Korrundingen,  der  er  ombygget  med  røde  Mursten,  støder 
umiddelbart  op  til  Skibet.  Det  meget  lave  Taarn  og  Vaabenhuset  ere  senere  Tilbyg- 
ninger af  røde  Mursten.  De  oprindelige  smaa  rundbuede  Vinduer  ere  udvidede  med 
Undtagelse  af  et  enkelt  paa  Vaabenhusloftet.  Skibet  har  fladt  Loft,  men  Underdelen 
af  Taarnet  er  hvælvet.  Altertavlen  er  et  Maleri  af  Schleisner :  Christus ;  Prædikestolen 
fra  Christian  IV's  Tid  er  et  tarveligt  Renæssancearbejde;  Granitdøbefont.  Den  store 
Klokke  har  en  mærkelig  Indskrift  vedrørende  Johan  v.  Miinchhausen,  Biskop  i  Kur- 
land og  Administrator  for  Øsel  1541—59. 

I  eller  ved  Veksø  har  ligget  en  Herregaard  („Veksø  Slot"),  der  i  Dronning 
Margrethes  Tid  tilhørte  Hr.  Bo  Dyre.  Hans  Datter  Christine  ægtede  Hr.  Evert  Moltke, 
der  skrev  sig  til  „Vegsiø".  Dette  Ægtepars  Datter  Eline  bragte  Gaarden  til  sin  Ægte- 
fælle, Hr.  Fredr.  Wardenberg,  som  solgte  den  til  Follert  van  Knope,  hvis  Enke 
Birgitte  Bondesdatter  Thott  ægtede  Johan  Oxe,  som  1451  ejede  Veksø,  men  før  1459 
havde  solgt  den  til  Christian  I. 

Endnu  for  30  Aar  siden  laa  paa  Veksø  Mark  en  Mængde  Stendysser;  men  Lande- 
vejsarbejder  og  senere  Anlægget  af  Jænbanen  vare  Skyld  i,  at  de  sløjfedes. 

(Litt:    E.  Carstensen^  Vigsø  Sogns  Hist.,  Kbh.   1884). 

Slagslunde  Sogn    omgives  af  Annekset  Gandløse,  Stenløse  og  Ølstykke 

Sogne  samt  Lynge-Frederiksborg  Herred  (Hjørlunde  og  Uggeløse  S.).    Kirken, 

mod  S.  i  Sognet,  ligger  omtr.   2  Mil  S.  for  Hillerød  og   l^/g  Mil  S.  0.   for 

Frederikssund.    De  temmelig  højtliggende  Jorder  ere  lerede  og  ret  frugtbare. 

Henved    en    Fjerdedel    af  Arealet   er   dækket   af  Skov,    nemlig  Statsskoven 

Slagslunde  Skov,  hørende  til  2.  Frederiksborgske  Skovdistrikt. 

Fladeindholdet  var  ^^/^  88:  1752  Tdr.  Ld.,  hvoraf  753  besaaede  (deraf  med  Rug 
165,  Byg  201,  Havre  182,  Ærter  og  Vikker  17,  Blandsæd  til  Modenh.  6,  til  Grøntf.  55, 
Kartofler  81,  andre  Rodfr.  42),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  177,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  313,  Haver  14,  Skov  394,  Moser  og  Kær  53,  Heder  14,  Byggegr.  15, 
Hegn  og  Veje  19  Tdr.  Kreaturhold  1893:  126  Heste,  448  Stkr.  Hornkv.  (deraf  290 
Køer),  125  Faar,  458  Svin  og  5  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
var  */i  85:  127^/^  Tdr.  Der  var  5  Selvejergaarde  med  10,  25  Arvefæstegd.  med  92^/^  og 
73  Huse  med    18  Tdr.  Hrtk.,   samt   6  jordløse   Huse.    Befolkningen,   V2  ^0:   447 


158  Frederiksborg  Amt. 

(1801:  360,  1840:  475,  1860:  530,  1880:  503),  boede  i  109  Gaarde  og  Huse  og 
fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  34  levede  af  immat.  Virksomh.,  272  af  Jordbrug,  41 
af  Industri,  58  af  andre  Erhv.,  35  af  deres  Midler,  og  7  vare  under  Fattigv.  Lidt 
Tør  ve  vinding  og  Arbejde  i  de  kgl.  Skove  ere  Bierhverv. 

I  Sognet  Byen  Slagslunde  med  Kirke,  Præstegd.  og  Skole.  Helledehus 
Skovfogedbolig. 

Slagslunde  S.,  der  udgør  een  Sognekommune  med  Annekset  Gandløse, 
hører  under  Frederiksborg  Birks  Jurisdiktion,  Frederiksborg  Amtstue-  og 
Lægedistrikt,  2.  Landstingskr.,  Frederiksborg  Amts  3.  Folketingskr.  og  1. 
Udskrivningskr.'    113.  Lægd.     Kirken  ejes  af  Staten. 

Slagslunde  Kirke,  beliggende  paa  et  Bakkedrag,  bestaar  af  Skib,  Taarn,  Vaabenhus 
paa  Sydsiden  og  en  nyere,  sterre  Tilbygning  paa  Nordsiden.  Taarnet  er  meget  lavt 
og  uanseligt,  Koret  er  af  Munkesten  og  prydet  med  en  Rundbuefrise.  Af  den  oprindelige 
Kirke  ere  kun  Murene  i  Skibet  bevarede,  som  ere  byggede  af  Kamp  blandet  med  en 
Del  Kalksten;  Taarnet  og  Vaabenhuset  ere  af  røde  Mursten;  Tilbygningen  paa  Nord- 
siden er  fra  den  nyere  Tid,  Koret,  Taarnopgang  og  Taggavle  paa  Taarn  og  Vaaben- 
hus fra  den  nyeste  Tid ;  Koret  har  fladt  Loft,  Skibet  Hvælvinger.  Altertavlen  er  et  Maleri 
af  C.  V.  Eckersberg:  Maria  med  Jesusbarnet;  Granitdøbefont;  Prædikestolen  er  et  middel- 
maadigt  Renæssancearbejde. 

I  Slagslunde  har  ligget  en  Hovedgaard,  der  1387  beboedes  af  Torbjørn  Gundersen, 
men  1460 — 86  af  en  velbaaren  Mand  Jens  Wiliomsen  og  derefter  af  Væbneren  Erik 
Tygesen,  hvis  Vaaben  var  to  Hummerkløer.  Gaarden  tilhørte  dog  alt  tidligere  Ros- 
kilde Bispestol,  saa  at  de  her  nævnte  Beboere  vistnok  kun  have  haft  den  i  Forlening; 
1516  havde  Oluf  Skinkel  Slagslunde  Len,  som  han  beholdt,  efter  at  det  1536  var 
blevet  Krongods.  Han  efterfulgtes  1556  af  Kongens  Køgemester  Albert  Muus;  men 
efter  dennes  Død  ophørte  Slagslunde  at  væru  et  selvstændigt  Len. 

Gandløse  Sogn,  Anneks  til  Slagslunde,  omgives  af  dette,  Stenløse  og 
Farum  Sogne,  Lynge-Frederiksborg  Herred  (Uggeløse  S.)  og  Kjøbenhavns 
Amt.  Kirken,  mod  V.  i  Sognet,  ligger  omtr.  2  Mil  S.  for  Hillerød  og 
lige  saa  langt  S.  0.  for  Frederikssund.  Sognet  er,  undtagen  paa  en  kort 
Strækning  mod  N.  V.,  paa  alle  Sider  omgivet  af  smaa  Aaløb,  mange  Steder 
ledsagede  af  lave  Eng-  og  Mosestrækninger,  især  mod  S.  ved  den  ud- 
tørrede Borup  Sø;  i  Midten  er  det  højtliggende.  Omtr.  en  Fjerdedel  er 
bedækket  af  Skov,  nemlig  Statsskovene  Gandløse-Orne  og  Gandløse-Eget 
(under  2.  Frederiksborgske  Skovdistrikt). 

Fladeindhold  var  ^%  88:  4349  Tdr.  Ld,.  hvoraf  1752  besaaede  (deraf  med  Rug 
382,  Byg  447,  Havre  445,  Ærter  og  Vikker  34,  Blandsæd  til  Modenh.  37,  til  Grøntf. 
156,  Kartofler  154,  andre  Rodfr.  92),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  413,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  930,  Haver  33,  Skov  1040,  Moser  og  Kær  130,  Byggegr.  27,  Hegn  og 
Veje  24  Tdr.  Kreatur  hold  1893:  304  Heste,  1119  Stkr.  Hornkv.  (deraf  665  Køer), 
310  Faar,  892  Svin  og  31  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
var  l/l  85 :  2845/g  Tdr.  Der  var  2  Selvejergaarde  med  23/g ,  53  Arvefæstegd.  med 
234  og  124  Huse  med  28  Tdr.  Hrtk.  samt  12  jordløse  Huse.  Der  var  1  Gaard  paa 
over  12  Tdr.  Hrtk.  Befolkningen,  V2  90:  1076  (1801:  607,  1840:  856,  1860: 
1007,  1880:  1125),  boede  i  204  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saa- 
ledes: 45  levede  af  immat.  Virksomh.,  677  af  Jordbrug,  162  af  Industri,  36  af  Handel, 
48  af  andre  Erhv.,  27  af  deres  Midler,  og  81  vare  under  Fattigv.  (deraf  71  i  oftl. 
Anstalter).    Nogen  Tørvevinding  og  Arbejde  i  Statsskovene  ere  Bierhverv. 

I  Sognet  Byen  Gandløse  (gi.  Form  Galløsæ)  med  Kirke,  Skole  og  Andels- 
mejeriet Damvad  (den  tidligere  Arbejdsanstalt  for  Slagslunde-Gandløse,  Sten- 
løse-Veksø, Farum  og  Lynge-Uggeløse  er  nedlagt  1895).  Desuden  Samlinger 
af  Huse:  Gandløse-Bund  og  Gandløse-Mørke.  Gandløse-Orne  Skovfoged- 
bolig. 

Gandløse  Sogn,  der  udgør  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører 
i  administr.  Henseende  til  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 


Ølstykke  Herred.  —  Gandløse  og  Farum  Sogne.  159 

som  dette  samt  til   1.  Udskrivningskr.'    114.  Lægd.    Kirken  tilhører  Kjøben- 
havns Universitet. 

Gandløse  Kirke  er  oprindelig  opført  af  lidet  tilhuggen  Kamp,  men  har  i  nyere 
Tider  faaet  en  udvendig  Murstensbeklædning.  Den  bestaar  af  Skib.  firkantet  Kor, 
Taarn  (fra  1583)  og  en  Tilbygning,  hvori  Vaabenhus  paa  Nordsiden  (fra  1634,  hvilket 
Aarstal  staar  paa  en  Sandstensplade  med  Universitetets  Vaaben).  Kirken  har  fra 
først  af  været  opført  i  gammel  Rundbuestil,  og  ved  Korets  Udvidelse  er  mærkeligt 
nok  den  oprindelige  Apsis  bevaret  indvendig,  hvor  man  nu  bag  Alteret  bemærker  en 
høj,  smal,  meget  smuk  Niche  med  en  Bue  af  Kalksten,  der  hviler  paa  tærningdannede 
Kapitæler,  hvorunder  et  Stykke  Søjleskaft  endnu  er  tilbage.  Altertavlen,  i  en  Ramme  af 
godt  Renæssancearbejde,  er  et  Maleri  af  Roed;  Alterbordet  er  opmuret  af  Kamp  og 
saaledes  vistnok  fra  den  ældste  Tid.  Prædikestolen  er  et  Snitværksarbejde  fra  1624; 
under  Lydhimlen  findes  Universitetets  Vaaben  med  Indskrift:  „Rector  Dr.  Thomas 
Finck  med  Decanus  &  Ædilis  M.  Wlfgancus  Rhuman".  Granitdøbefont.  I  Skibet  en 
Ligsten  over  S.  Ifver  Pedersen,  f  1637,  og  Søn  Henrich  Ifversen,  f  1629.  Den  ene 
Klokke  er  støbt  1588  af  Gerthardus  Mervelt. 

S.  for  den  saakaldte  „Kirkesø"  laa  Knardrup  Kloster.  Oprindelig  var  Gaarden. 
i  verdslig  Eje,  saaledes  bl.  a.  i  Sune  Ebbesøns  og  vistnok  ogsaa  Peder  Sunesøns. 
Efter  dernæst  en  Tidlang  at  have  været  Kongsgaard  (1308  har  Erik  Menved  udstedt  et 
Brev  derfra)  omdannedes  den  1326  af  Christopher  II  til  Kloster  for  Cisterciensere  og  blev 
befolket  med  Munke  fra  Sorø.  Klosteret,  som  var  indviet  til  Jomfru  Maria,  kaldtes 
„monasterium  regalis  curie  in  Knarrethorp".  I  de  paafølgende  urolige  Aar  gik  det 
imidlertid  tilbage  for  Knardrup.  Barnim,  en  Søn  af  Erik  til  Skarvesøholm,  udjog  Abbeden 
og  Munkene,  og  da  han  kort  efter  døde,  tog  hans  Enke  og  Ridder  Ingvar  Hjort 
Klosteret  i  Besiddelse,  medens  Lægfolk  tilranede  sig  Byen  Søsum  og  andet  af  dets 
Jordtilliggende.  Munkene  klagede  nu  til  Paven,  som  ved  Bulle  af  1329  paabød  3  lybske 
Prælater  at  undersøge  Sagen,  og  Dommen  maa  være  falden  ud  til  Munkenes  Fordel, 
idet  et  Klosterliv  snart  efter  atter  begyndte;  1339  nævnes  Petrus  som  Abbed  og 
Johannes  de  Svecia  som  Munk.  Klosterets  senere  Historie  er  kun  lidet  kendt.  Efter 
Reformationen  overgik  det  med  alt  sit  Jordtilliggende  og  Gandløse  Kirke,  vistnok  i 
Efteraaret  1538,  til  Kjøbenhavns  Universitet,  til  hvis  vigtigste  Indtægtskilder  det  en 
Tidlang  hørte.  Universitetet  havde  en  Foged  paa  Gaarden,  og  under  Pestens  Rasen 
i  Kjøbenhavn  1546  flyttede  flere  af  Professorerne  derud.  Aar  1561  kom  Gaard  og 
Gods  i  Kronens  Eje,  idet  Frederik  II  for  at  afrunde  sine  Jagtdistrikter  i  Nordsjælland 
tilskiftede  sig  det  af  Universitetet  for  St.  Klare  Kloster  i  Roskilde.  Senere  er  Klo- 
steret helt  forsvundet,  men  dets  Plads  vises  endnu;  ved  Pløjning  er  der  i  nyere  Tid 
jævnligt  truffet  Munkesten. 

Fru  Ingefred,  Hr.  Peder  Jensens  Datter,  kaldet  Fru  Ingefred  af  Galløse,  nævnes  1337. 

Ved  Gandløse  er  der  (1874)  fredlyst  et  Gravkammer  og  tre  Rundhøje. 

Farum  Sogn  omgives  af  Annekset  Kirke- Værløse  i  Kjøbenhavns  Amt 
(hvor  Grænsen  til  Dels  dannes  af  Farum  Sø,  desuden  af  Fiskebæk-  og 
MøUeaa),  Gandløse  Sogn ,  Lynge-Frederiksborg  (Lynge  S.)  og  Lynge-Kronborg 
Herred  (Blovstrød  og  Birkerød  S.)  samt  Fure  Sø.  Kirken,  mod  S.  i  Sognet, 
ligger  omtr.  2^/2  Mil  N.  V.  for  Kjøbenhavn  og  henved  2  Mil  S.  for  Hillerød. 
Jorderne,  der  i  den  nordlige  Del  ere  temmelig  højtliggende,  ere  af  middel- 
god Beskaffenhed.  I  Sognet  ligger  Statsskoven  Farum  Lille  vang  (under  2. 
Frederiksborgske  Skovdistrikt). 

Fladeindholdet  var  i^/^  88:  3648  Tdr  Ld.,  hvoraf  1999  besaaede  (deraf  med  Rug 
429,  Byg  463,  Havre  486,  Ærter  og  Vikker  25,  Blandsæd  til  Modenh.  77,  til  Grøntf. 
184,  Kartofler  117,  andre  Rodfr.  210),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  367,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  639,  Haver  48,  Skov  361,  Moser  og  Kær  96,  Byggegr.  43,  Hegn 
og  Veje  91  Tdr.  Kreaturhold  1893:  303  Heste,  1090  Stkr.  Hornkv.  (deraf  697 
Køer),  108  Faar,  621  Svin  og  21  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskylds- 
hrtk.  var  Vi  8^-  242  Tdr.  Der  var  4  Selvejergaarde  med  11,  55  Arvefæstegaarde 
med  217  og  94  Huse  med  13^8  Tdr.  Hrtk.,  samt  33  jordløse  Huse.  Der  var  1  Gaard 
paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  203/^  Tdr.).  Befolkningen,  1/2  1^90:  1164(1801: 
606,  1840:  955,  1860:  1165,  1880:  1169),  boede  i  194  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:    66  levede  af  immat.  Virksomh.,  602  af  Jordbrug,  5  af  Fiskeri, 


160  Frederiksborg  Amt. 

260  af  Industri,  (deraf  45  Teglbrændere),  69  af  Handel,  95  af  andre  Erhv.,  49  af 
deres  Midler,  og  18  vare  under  Fattigv.  Som  Bierhverv  maa  nævnes  nogen  Tørve- 
vinding og  Skovarbejdet. 

I  Sognet  Byerne:  Farum  (gi.  Form  Farrum,  o:  Stedet  ved  Søen  Far; 
maaske  ogsaa  af  Faare,  o:  en  alfar  Overgang)  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  Apotek,  Mølle,  Gæstgiveri,  Kro,  Bageri  og  3  Købmænd;  Bregnerød 
med  Kro  (hørende  til  Gaarden  Frederiksminde) ;  Stavnsholt  med  Skole  (be- 
liggende midt  mellem  denne  og  Bregnerød).  —  1  Gaard  over  12  Tdr. 
Hrtk:  Farumgd.  ved  Farum  Sø  (20^/4  Tdr.  Hrtk.  [hvoraf  4  paa  Arvefæste- 
godset], 304  Tdr.  Ld.,  deraf  167  Ager,  Gaardsplads  og  Have,  27  Eng  og 
Mose,  30  Skov  og  90  Arvefæstegods;  desuden  hører  til  Gaarden  Farum 
Sø,  omtr.  250  Tdr.  Ld.;  8  Arvefæstere  og  4  Lejehuse).  I  Skoven  Farum- 
Lillevang  er  der  Skovriderbolig  for  2.  Frederiksborgske  Distrikt. 

Farum  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Frederiksborg 
Birks  Jurisdiktion,  Frederiksborg  Amtstue-  og  Lægedistrikt,  2.  Landstingskr. 
og  Frdborg.  Amts  3.  Folketingskr.  samt  1.  Udskrivningskr.'  112.  Lægd. 
Kirken  ejes  af  Staten. 

Farum  Kirkes  ældste  Del  (vist  fra  13.  Aarh.),  nemlig  den  estl.  Del  af  Skibet,  Koret 
og  Korrundingen,  er  opfort  af  kun  lidt  tilhugget  Kamp  med  tildannede  Hjørnekvadre 
af  Fraadsten;  i  Korrundingen  et  lille  cirkelrundt  Vindue,  hvis  øvre  Del  omgives  af 
Kilesten  af  Kalktuf.  I  den  senere  Middelalder  er  Skibet  forlænget  mod  V.  med  røde 
Mursten  i  Munkeskifte,  og  samtidig  er  Taarnet  opført  paa  tilsvarende  Maade.  hid- 
bygningen af  Langhusets  Hvælvinger,  der  hvile  paa  Piller,  og  Korbuens  Omdannelse 
er  rimeligvis  fra  samme  Tid.  Koret  har  beholdt  sit  Bjælkeloft  (dog  forskallet  og 
gibset);  Vaabenhuset  mod  N.  er  Kirkens  yngste  Del.  Det  ydre  er  istandsat  omtr. 
1870.  Alteret  med  et  Billede  af  A.  Dorph  (1876):  Jesu  Vandring  paa  Søen,  er  ligesom 
Prædikestolen  i  Renæssancestil.  Døbefonten,  hvis  Kumme  prydes  af  en  Frise  af  Pal- 
metter i  antik  Stil,  er  af  rødgraa  Granit.  I  Korets  nordre  Væg  en  Marmortavle  til 
Minde  om  Sognepræst  Mag.  Ole  Bagger  til  Farum,  Provst  i  Ølstykke  Herred,  f  1759; 
smstds.  en  Gravsten  over  Morten  Nielssøn,  Sognepræst  til  Farum,  f  1611,  og  Mads 
Madssøn,  Sognepræst  til  Farum,  f  1652,  lagte  af  Anna  Pedersdatter,  begges  Enke. 
I  Taarnets  nordre  Væg  en  sort  Marmortavle,  som  melder,  at  nedenfor  ligger  Jens 
Rostgaard,  Amtsforvalter  over  Kronborg  Amt,  f  1715.  —  Paa  Kirkegaarden  en  Grav- 
sten over  Auditør  Povl  Edv.  Rasmussen,  f  1860,  Komponisten  til  „Danmark  dej- 
ligst Vang  og  Vænge".  —  Boyes  Digt  „Kirkeklokken  i  Farum*'  skal  grunde  sig  paa  en 
virkelig  Begivenhed.  —  Til  Farum  knyttes  mange  Minder  fra  H.  V.  Kaalunds  Liv. 

Farumgaard  er  en  gammel  Hovedgaard.  1372  nævnes  Gerardus  Jacobi  de  Faarom 
og  1388  Karine  Olufsdatter  af  Farrum;  men  alt  dengang  tilhørte  Gaarden  Roskilde 
Bispestol.  I  over  100  Aar  besad  Slægten  Rosengaard  dette  Len,  nemlig  1457 — 72 
Ridderen  Jens  Tetzesen,  1496 — 1519  Tetz  Jensen  og  Enken  Alhed  Urne;  1527  fik 
Jørgen  Rosengaard  Farum  og  Havelse  Hovedgaard  i  Forlening  af  sin  Morbroder  Bisp 
Lage  Urne;  1532  blev  han  ihjelslaaet  af  sin  egen  Broder;  men  Moderen  Fru  Alhed 
synes  at  have  beholdt  Farum,  hvor  hun  døde  1544.  Senere  havde  Farum  mindre 
fornemme  Lensmænd,  1549  Kongens  Dørknægt  Claus  Fontein,  1564  Kongens  Køkken- 
skriver Jens  Sørensen  og  senere  samme  Aar  hans  Hofapoteker  Hans  de  Hund.  Efter 
Danske  Atlas  (VI,  20)  skænkede  Frederik  III  Farumgd.  til  Biskop  Hans  Svane  som 
en  Lystgaard.  Fra  Beg.  af  18.  Aarh.  ejedes  den  af  den  ovennævnte  Jens  Rost- 
gaard, der  lod  den  hvide,  trefløjede  Hovedbygning  (med  interessante  Interiører  i 
Roccocostil)  opføre  i  samme  Stil  og  af  samme  Bygmester  som  Sorgenfri,  og  som  døde 
her  1715  (hans  Enke  Else  Iversdatter  døde  ligeledes  paa  Gaarden  1741).  I  den  nyeste 
Tid  har  den  været  ejet  af  Generalmajor  J.  H.  Fensmark  (f  1871)  og  P.  Scavenius. 
Nuv.  Ejer  er  Jægermester  E.  Sehested. 

I  Farum  Sø  ligge  de  to  Smaaøer  Svaneholmen  og  den  høje  og  skovbevoksede 
Claus  Nars  Holm  (omtr.  1  Td.  Ld.),  hvor  der  stadig  udruges  Vildgæs,  og  Gaase- 
jagten  paa  Søen  har  i  tidligere  Tid  ofte  været  drevet  af  Kongerne.  Om  Holmen  be- 
retter Sagnet,  at  Valdemar  Atterdag  gav  sin  Nar  Claus  denne  lille  Holm,  da  han  engang 
i  et  ubesindigt  Ojeblik  havde  lovet  ham  en  af  de  danske  Oer.  Claus  indbod  da 
Kongen  engang  paa  Aalesuppe,  og  da  Kongen  kom,  bad  han  ham  om  selv  at  søge 


Olstykke  Herred.  —  Farum  Sogn. 


161 


Aalene  i  den  Suppe,  der  i  saa  rigeligt  Maal  omgav  Øen,  og  svarede,  da  Kongen  var 
utilfreds  med  dette  Traktement:  „Som  Øen  saa  Kosten".  —  Farum  Sø  besejles  af  en 
Dampbaad,  der  ogsaa  besejler  Furesoen,  idet  den  med  smaa  Hjul  ad  Skinner  føres 
fra  den  ene  Sø  til  den  anden  over  Fiskebækstangen  (vistnok  enestaaende  Befordrings- 
middel i  sin  Slags). 


Horns  Herred. 


Gjerlev  ^    S.  162. 
Skibby^    S.  1^4. 


Sogne: 

—  Draaby ,    S.  163.   —    Skuldelev,   S.  lyo.   —    Selsø,  S,  lyi. 

-  Kyndby^    S.  ijé.    —  Krogstrup,   S.  lyy.  —  Fer  slev,    S.  lyg. 
Veller  up,  S.  180.  —   Ovrø  (Bybjærg)^  S.  180. 


orns  Herred  er  det  tredjemindste  i  Frederiks- 
borg Amt  og  bestaar  af  en  Halvø,  der  skyder 
sig  ud  mellem  Isefjord  og  dens  Arm  Roskilde 
Fjord,  samt  de  to  Øer  Ovrø,  i  Isefjord,  og  Eskilsø, 
i  Roskilde  Fjord,  med  nogle  smaa  Holme.  Mod 
S.  begrænses  Herredet  af  Voldborg  Herred  i  Kjøben- 
havns Amt.  Herredets  største  Længde  fra  N.  til  S.  er 
henved  3^2  Mil,  medens  Bredden  skifter  fra  ^2  ^i^ 
1^/4.  Mil.  Henved  10  pCt.  er  dækket  med  Skov.  Jor- 
derne ere  i  den  sydlige  Del  højtliggende,  men  ikke  meget 
bakkede  ;  mod  N.  ere  de  lave ;  dog  er  Færgelunden  og 
fil  Omgivelser  et  stærkt  bakket  Terræn.  Den  nordl.  Del  af 
Herredet  er  meget  frugtbar,  medens  der  mod  S.  findes  store 
Strækninger  af  lette,  til  Dels  meget  simple  Jorder.  I  Gen- 
nemsnit gaar  der  lO^/g  Tdr.  Ld.  paa  1  Td.  Hartk.  Ved  Matrikuleringen  var 
Herredets  Fladeindhold  ansat  til  33,724  Tdr.  Ld.  (3,33  D  Mil,  186,2 
□  Km.)  Desuden  er  der  henved  400  Tdr.  Ld.  Søareal.  Ager  og  Engs  Hrtk. 
samt  det  halv.  Skovskyldshrtk.  udgjorde  Vi  1885:  2906  Tdr.  Folketallet 
var  V2  1890  8666  (1801:  5216,  1840:  7272,  1860:  8260,  1880: 
9244).  Herredet  danner  i  gejstlig  Henseende  eet  Provsti  med  Ølstykke  og 
Lynge-Frederiksborg  Herreder  (se  S.  116). 

Horns  Herred  har  Navn  efter  sin  Form,  der  ender  i  en  Spids.  Paa  Halvøen  laa 
fordum  den  store  Skov  Hornsved,  der  tillige  med  Skibby  hørte  til  Krongodset.  Herredet, 
som  indtil  1660  udgjorde  det  tidligere  Abrahamstrup  Len,  deltes  da  i  „Jægerspris  Amt", 
nemlig  de  to  nordl.  Sogne  Draaby  og  Gjerlev,  og  „Abrahamstrup  Amt",  de  øvrige  Sogne. 
Den  første  Del  lagdes  1681  til  Frederiksborg  Amt,  men  „Abrahamstrup  Amt"  lagdes 
1675  ind  under  Roskilde  Amt  og  blev  først  ved  Res.  ^/^  1808  forenet  med  det  øvrige  af 
Trap:  Danmark,  3.  Udg.    II.  11 


162  Frederiksborg;  Amt 


t> 


Herredet  under  Frederiksborg  Amt.  —  Den  vestlige  Del  af  Herredet  (særlig  Kyndby, 
Ferslev  og  Vellerup  Sogne)  er  ualmindelig  rig  paa  Dysser  og  Gravheje  og  har  været 
det  i  endnu  højere  Grad;  men  navnlig  i  19.  Aarh.  er  en  meget  stor  Del  af  disse  Mindes- 
mærker mer  eller  mindre  beskadigede  ved  Gravninger,  ligesom  mange  ere  blevne  helt 
sløjfede. 


Gjerlev  Sogn   omgives    af  Annekset   Draaby,    Krogstrup    og  Skuldelev 

Sogne  samt  Roskilde  Fjord.    Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.   ^/g 

Mil  S.  V.   for  Frederikssund.    Jorderne  ere  lavtliggende  og  for  største  Delen 

sandmuldede  og  ret  gode.    Omtr.  en  Tredivtedel  er  Skov  (Egelundskrattet  og 

en  Del  af  Færgelunden,  se  S.   170,  der  høre  til  Jægerspris). 

Fladeindholdet  var  ^^jr,  1888:.  3301  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1638  besaaede  (deraf  med 
Rug  418,  Byg  424,  Havre  399,  Ærter  og  Vikker  11,  Blandsæd  til  Modenh.  168,  til  Grontf. 
52,  Kartofler  92,  andre  Rodfrugter  60,  Spergel  og  Lupiner  7),  medens  der  henlaa  til  Af- 
græsning 434,  Høslæt,  Brak,  Eng,  m.  m.  963,  Haver  36,  Skov  112,  Moser  og  Kær 
60,  Byggegr.  24,  Hegn  og  Veje  34  Tdr.  Kreaturhold  18^3:  263  Heste,  920  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  529  Køer),  486Faar,  749  Svin  og  16  Geder.  Ager  ogEngsHartk.  og 
det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  i/i  85 :  3063/g  Tdr.  Der  var  40  Selvejergaarde,  med  2185/g, 
10  Arvefæstegaarde  med  55^/2,  1  Fæstegd.  med  1  og  103  Huse  med  25^/3  Tdr.  Hrtk., 
og  17  jordløse  Huse.  1  Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  H^/^Tdr).  Befolkningen, 
V2  1890:  868  (1801:  635,  1840:  691,  1860:  795,  1880:  980),  boede  i  158  Gaarde  og 
Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes :  35  levede  af  immat.  Virksomhed,  399  af 
Jordbrug,  9  af  Fiskeri,  150  af  Industri,  34  af  Handel,  171  af  andre  Erhv.,  46  af  deres 
Midler,  og  24  vare  under  Fattigv.  Lidt  Fiskeri  (bl.  a.  af  Marsvin  og  Pigvarer)  og 
Skovarbejde  ere  Bierhverv. 

I  Sognet  Byerne:  Gjerlev  med  Kirke,  Præstegd.  og  Skole;  Tørslev; 
en  Del  af  Lyngerup  med  Andelsmejeri  og  Mølle;  Landerslev  med  Skole.  —  1 
Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk. :  Avlsgaarden  Egelund^  der  hører  under  Frederik 
VII's  Stiftelse  paa  Jægerspris  (17^/^  Tdr.  Hrtk.,  187  Tdr.  Ld.  og  omtr. 
14  Tdr.  Ld.  Skov  i  Egelundskrattet).  Desuden  Gaarden  Druedal  mtå  Biskole 
(mellem  Landerslev  og  Over  Draaby)  og /ægerspris-Færgegaard,  hvilken  Gaard 
ligeledes  hører  under  Jægerspris. 

Gjerlev  Sogn,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Draaby, 
hører  under  Horns  Herreds  Jurisdiktion  (Frederikssund),  Roskilde  Amtstue- 
distrikt  og  Skibby  Lægedistrikt. ;  2.  Landstingskr.  og  Frdborg  Amts  5.  Folke- 
tingskr.  samt   1.  Udskrivningskr.'   87.  Lægd.    Kirken  tilhører  Menigheden. 

Gjerlev  Kirke  er  oprindelig  opført  i  Rundbuestil  (vist  i  12.  Aarh. s  1.  Halvdel) 
og  bestaar  af  Skib  med  firkantet  Kor  samt  Taarn,  opførte  af  kløvet  Kamp  med 
enkelte  Kvadre  af  Kalktuf.  I  Slutn.  af  Middelalderen  tilbyggedes  Sakristiet  paa 
Korets  Nordside  og  Vaabenhuset  paa  Skibets  Nordside,  begge  af  Munkesten.  Omtr. 
i  16.  Aarh.  nedbrødes  Skibets  og  Korets  søndre  Sidemure  og  rykkedes  lidt  længere 
mod  S.,  hvorved  Kirken  blev  bredere.  Muren  mellem  Skibet  og  Koret  nedbrødes 
ogsaa,  saa  at  der  dannedes  eet  Rum,  som  overdækkedes  med  3  Fag  spidsbuede 
Hvælvinger.  Samtidig  ombyggedes  Taarnet,  saa  at  kun  Nordsiden  blev  bevaret.  I 
1 8.  Aarh.  føjedes  en  Korsfløj  med  fladt  Loft  til  Skibets  Nordside,  og  Taarnets  øverste 
Del  blev  forhøjet.  Den  store  Altertavle  er  et  Snitværksarbejde,  skænket  Kirken  1631 
og  prydet  med  Urnernes  og  Arenfeldternes  Vaabner  (Frederik  Urne  til  Bregentved, 
Amtmand  over  Frederiksborg  og  Kronborg  Amter);  Prædikestolen  fra  1601;  Bronce- 
døbefont,  støbt  1604  af  Hans  Wolf  Endtfelder.  I  Skibet  en  Ligsten  over  Nicolaj 
Jørgen  Stolpe,  f  1744.  Den  ene  af  Kirkens  to  Klokker  er  fra  Middelalderen  med 
en  Indskrift,  der  bestaar  af  vilkaarlig  sammensatte  Bogstaver.  Kirkegaardsporten 
hidrører  maaske  fra  den  katolske  Tid. 

I  Gjerlev  har  ligget  en  gammel  Hovedgaard.  1361 — 62  nævnes  Mogens  Pedersen 
til  Gyerthelef,  1417—35  Peder  Truelsen  i  Gerløfuæ,  Sidstnævnte  Aar  skrev  ogsaa 
Væbneren   Barvid   Pedersen   sig    „in  Gerleff".     Senere   beboedes  Gaarden  mindst   fra 


Horns  Herred.  —  Gjerlev  og  Draaby  Sogne.  163 

1455 — 77  af  Peder  Jensen  af  Slægten  Jærnskæg;  men  1473  forekommer  desuden  en 
Mattes  Persøn  i  Gjerlev,  hvis  Vaaben  var  en  Enhjørning.  Desuden  nævnes  1483 
Lars  Bille  og  1484 — 86  Herluf  Pedersen  i  Gjerlev,  —  I  Tørslev  nævnes  1408  en 
Væbner  Ove  Pedersen  („de  Thyrslof"),  1434  hans  Enke  Inger  Jensdatter  smstds. 
Samtidig  (1403 — 17)  levede  i  T.  en  anden  Adelsmand,  Alexander  Griis.  —  Erik  Jeipsen 
købte  1430  Gods  i  Lynger  up,  som  han  testamenterede  til  Maribo  Kloster.  Olof 
Andersen  i  Lyngerup  nævnes  1445  i  et  Vidne  af  Horns  Herredsting;  hans  Vaaben- 
mærke  var  en  Pileod. 

Ved  Tørslev  er  der  (1886)  fredlyst  et  fritstaaende  Gravkammer  („MøUehøjdys"); 
ved  Landerslev  er  der  (1855)  fredlyst  en  Langdysse  med  et  Gravkammer,  der  er 
mærkeligt  ved  de  paa  Vægstenenes  Indersider  indgnedne  skaalformede  Fordybninger. 

Draaby  Sogn,  Anneks  til  Gjerlev  og  et  meget  stort  Sogn  (kun  Es- 
bønderup og  Tikjøb  Sogne  ere  større  i  Frederiksborg  Amt),  begrænses  mod 
S.  af  Gjerlev  Sogn  og  er  ellers  omgivet  af  Isefjord  og  Roskilde  Fjord. 
Kirken,  i  den  sydl.  Del  af  Sognet,  ligger  omtr.  ■^/2  Mil  V.  for  Frederikssund. 
Det  danner  saaledes  Herredets  nordligste  Spids  og  er  det  ufrugtbareste  i 
Herredet  (i  Gennemsnit  henved  20  Tdr.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.);  særlig  gælder 
det  den  nordl.  Del,  der  væsentlig  bestaar  af  lette  Sandjorder  og  en  ejen- 
dommelig Jordart  („Huljord"),  som  antagelig  er  opstaaet  af  Mosejord,  der 
ved  Landets  Hævning  er  bleven  forladt  af  Vandet;  mod  S.  ere  de  sand- 
muldede Jorder  bedre,  og  der  findes  ogsaa  der  en  Del  lermuldede  Jorder. 
Jorderne  ere  lavtliggende;  mod  0.  ved  Kysten  findes  flere  Steder  Engkær,  ved 
Stranden  V.  for  Jægerspris  noget  Flyvesand.  Henved  en  Fjerdedel  af  Flade- 
indholdet er  dækket  med  Skov  (de  til  Jægerspris  hørende  Skove,  Nordskoven, 
Kohave,  Langevads  Plantage,  Slotshegnet  og  største  Delen  af  Færgelunden, 
se  S.  170). 

Fladeindholdet  var  ^^j^  1888:  8864  Tdr.  Ld.,  hvoraf  2748  besaaede  (deraf  med 
Hvede  40,  Rug  667,  Byg  722,  Havre  652,  Boghvede  7,  Ærter  og  Vikker  11,  Blandsæd 
til  Modenh.  288,  til  Grøntfoder  40,  Kartofler  199,  andre  Rodfrugter  104,  Spergel  og 
Lupiner  14),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  1140,  Høslæt,  Brak,  Eng  m,  m.  1949, 
Haver  84,  Skov  2638,  Moser  og  Kær  31,  Flyvesand  55,  Stenmarker  10,  Byggegrunde  61, 
Hegn  og  Veje  148  Tdr.  Kreaturhold  1893:  451  Heste,  1606  Stkr.  Hornkv.  (deraf  968 
Køer),  1276  Faar,  1283  Svin  og  23  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskylds- 
hrtk.  var  ^/^  85:  4473/g  Tdr.  Der  var  49  Selvejergaarde  med  364^/^,  6  Arvefæstegd. 
med  227/8,  6  Fæstegd.  med  123/8  og  215  Huse  med  47  Tdr.  Hrtk.,  samt  35  jordløse 
Huse.  3  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  199^2  Tdr.).  Befolkningen,  1/2  1890: 
2250  (1801:  940,  1840:  1293,  1860:  1571,  1880:  2239),  boede  i  3 1 5  Gaarde  og  Huse 
og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  143  levede  af  immat.  Virksomh.,  808  af  Jordbrug, 
6  af  Gartneri,  93  af  Fiskeri,  370  af  Industri,  42  af  Handel,  369  af  andre  Erhv.,  398  af 
deres  Midler  (deraf  336  Plejebørn  i  Fr.  VII's  Stiftelse),  og  21  vare  under  Fattigv. 
Fiskeriet,  som  dog  i  de  senere  Aar  er  gaaet  meget  tilbage,  og  Skovarbejde  have  ikke 
ringe  Betydning  som  Bierhverv. 

I  Sognet  Byerne:  Over  Draaby  med  Kirke  (noget  N.  for  Byen)  og 
Fattiggaard,  og  Neder  Draaby  (o:  Dragby,  Byen  paa  Draget,  det  smalle 
Stykke  Land,  der  forbinder  den  nordl.  og  sydl.  Del  af  Herredet).  I  øvrigt 
findes  der  et  stort  Antal  Gaarde  og  Huse  spredte  i  den  nordvestl.  Del  af 
Sognet,  som  ligger  mellem  Nordskoven  og  Isefjord,  og  som  kaldes  Skoven^ 
her  ligger  ogsaa  et  Andelsmejeri  og  Sognets  ene  Skole;  en  anden  ligger 
ved  Seksgaarde  omtr.  ^2  ^i^  N.  for  Jægerspris  og  en  tredje,  Krabbedams 
Skole,  omtr.  ^j^  Mil  N.  for  Jægerspris  nær  ved  Slotshegnet.  —  Desuden 
ligger  i  Sognet  Jægerspris  Slot  med  Frederik  VII's  Stiftelse,  oprettet 
^°/io  1873  (kgl.  bekræftet  ^3/.  1874)  af  Grevinde  Danner  (se  nærmere  S. 
169)  med  Bolig  for  Opdragelsesanstaltens  Forstander  og  øvrige  Funktionærer, 
Avlsgaard ,    Gæstgiveri,    Teglværk   {Dyrnæs)    og   Vindmølle.     Til   Stiftelsen 

11* 


164  Frederiksborg  Amt. 

hører  foruden  de  store  Skove  i  Horns  Herred  og  Avlsgaarden  Egelund  (se 
S.  162)  samt  Hovedgaarden  Jægerspris  (77  Tdr.  Hrtk.,  929  Tdr.  Ld.),  ogsaa 
Avisgaardene  Christiansminde  (47  Tdr.  Hrtk.,  580  Tdr.  Ld.)  og  Louiseholm 
(26V2  Tdr.  Hrtk.,  omtr.  400  Tdr.  Ld.).  I  Slotshegnet  ligger  Skovridergaarden 
Skovlyst.  Alle  Jægerspris'  Ejendomme  ere  ansatte  til  om.tr.  190  Tdr.  Hrtk. 
Ager  og  Eng  og  omtr.  97  Tdr.  Skovskyld,  ialt  5300  Tdr.  Ld.,  deraf  omtr. 
2900  Skov.  —  Paa  Nordvestspidsen  af  Herredet  Gaarden  Kulhuse  (o: 
Husene  paa   „Kollen"). 

iJraaby  Sogn,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administrativ  Henseende  til  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  til  1.  Udskrivningskr.'  88.  Lægd.    Kirken  tilhører  Menigheden. 

Dradby  Kirke  er  opført  af  Kamp  med  Hjørner,  VJnduesindfatninger  og  Triumfbue 
af  Fraadsten  oprindelig  i  Rundbuestil  (vist  i  12.  Aarh's  1.  Halvdel)  og  beslaar  af 
Skib  med  firkantet  Kor;  senere  er  der  indbygget  Hvælvinger,  ligesom  Skibet  er  for- 
længet, og  et  Taarn,  hvis  østre  Mur  hviler  paa  to  firkantede,  fritstaaende  Piller,  er 
tilføjet.  Midt  i  18.  Aarh.  er  tilføjet  paa  Skibets  Nordside  en  Tilbygning  med  fladt 
Loft.  Altertavle  og  Prædikestol  fra  Chr.  IV's  Tid.  Gammelt  Krucifiks.  Fem  Ligsten 
i  Gulvet  fra  nyere  Tid.  Hvad  der  særlig  giver  Kirken  Interesse,  ere  de  i  1888  fundne 
(af  J.  Kornerup  fremdragne)  Kalkmalerier  paa  Hvælvingerne.  Paa  Skibets  mellemste 
Hvælving  ses  Marie  Bebudelse,  Jesu  Fødsel,  de  hellige  3  Konger,  der  tilbede  Jesus- 
barnet;  paa  den  nærmeste  Hvælving  er  hele  Legenden  om  den  hellige  Laurentius 
malet  (maaske  har  han  været  Kirkens  Værnehelgen) :  Laurentii  Velynder  Pave  Sixtus  II 
føres  fangen  for  den  romerske  Kejsers  Domstol;  Laurentius  uddeler  Almisse  til  de 
fattige;  Laur,  for  Kejseren,  der  affordrer  ham  Skat;  Laur.  bliver  pisket  og  ses  derpaa 
udstrakt  paa  Risten,   omgiven   af  røde  Luer   (se  M.  Petersejt   Kalkmalerier,   S.   102). 

Jægerspris  Slot    er   en    Bygning   med  tre  Fløje,  af  hvilke  den  nordre 

Fløj    har   et    højt  og  den  søndre  Fløj  to  mindre  Taarne.    Den  nordre  Fløj 

er    den    ældste   Del,    idet    det   er    det    gamle  Abrahamstrup.    Lige  over  for 

denne   Fløj    lod   Christian  IV   opføre   en   Portbygning   i  eet  Stokværk,   som 

1722    forhøjedes    med   et   Stokværk    til   af  Prins    Carl,    Christian  V's    Søn; 

saaledes  fremkom   den  nuværende  søndre  Fløj.    Kronprins  Christian  (senere 

Chr.  VI)  forenede  de  to  Fløje  med  en  tredje  mod  0. ;  endelig  lod  Kronprins 

Frederik  (senere  Frdr.  V)  den  nordre  Fløjs  vestre  Ende  forlænge  med  en  2 

Stokværk  høj  Bygning;  ligeledes  forsynede  han  den  søndre  Fløj  med  de  to 

Taarne.     De   tre  Fløje    omslutte   den  indre  Slotsgaard.    Mod  S.  ud  til  den 

forreste    Gaard    og   mod   V.    (ud   til  den  nuv.  Legeplads)  har  Slottet  indtil 

den  nyeste  Tid  været    omgivet  af  Grave,  som  nu  ere  tørlagte;  mod  N.  og 

0.    omgives   Slottet  af  et  stort  Haveanlæg,  der  atter  støder  op  til  Skoven. 

Den   forreste  Gaard,    i    hvis  Midte    der  staar  en  Broncehjort  (modelleret  af 

Fru  Vogt,    f.  Herbst),    er    indrammet    paa   den  ene  Side  af  vSlottet,  paa  de 

tre   andre    af   for    det   meste    ny  opførte  Bygninger,  der  afgive  Lokaler  for 

Opdragelsesanstalten  (se  nærmere  S.    169). 

Jægerspris  hed  fordum  Abrahamstrup  og  var  oprindelig  Krongods,  der  nævnes 
første  Gang  i  Beg.  af  14.  Aarh.,  idet  der  fortælles,  at  Erik  Menveds  Dronning  Inge- 
borg 1318  væltede  med  sin  Vogn  paa  Rejsen  fra  Abrahamstrup  til  Holbækgaard, 
hvorved  Kongeparrets  sidste  og  eneste  levende  Barn,  en  14  Uger  gammel  Søn,  kom 
af  Dage,  en  Ulykke,  der  saa  stærkt  greb  Dronningen,  at  hun  indtraadte  i  St.  Klare 
Kloster  i  Roskilde,  hvor  hun  døde  Aaret  efter  (efter  en  anden  Beretning  skal  det  være 
Kongen,  som  i  sin  Vrede  indsatte  hende  i  Klosteret).  Abrahamstrup  blev  1382  indløst 
af  Dronning  Margrethe  fra  Henrik  Wardenberg  og  Påskedag,  men  blev  atter  tillige 
med  Horns  Herred  pantsat  og  1396  indløst  fra  Herman  Flemming;  1398 — 1403  var 
Sylvester  Nielsen  af  Løve  Foged  paa  A.  Af  følgende  Lensmænd  kendes  Hr.  Fikke 
van  Vitzen  1419,  Peder  Jensen  (Vaaben :  en  Enhjørning)  1428,  Torbern  Bille  1453 — 
65,   hans   Enke   Fru  Sidsel  Lunge    1465 — 69;   Væbneren  Jep  Jensen  (Barritsen)   var 


fcf  y'  - 

mi 


c« 

O 


73 

C 
•O 


o, 

bo 


166  Frederiksborg  Amt. 

Foged  paa  A.  1468,  derefter  Henr.  Friis  1483,  Truid  Andersen  (Thott)  1486—92  (1470— 
95  iiørte  A.  til  Dronning  Dorotheas  Livgeding),  Henrik  Aagesen  (Sparre)  1496,  Torbern 
Bille  1503—12,  gift  med  Edele  Jærnskæg,  der  er  bekendt  fra  sit  Forhold  til  Kong 
Hans,  som  ofte  var  Gæst  i  disse  Aar  paa  A.  I  Opsigelsesdokumentet  til  Christian  II 
gaar  et  af  Klagepunkterne  ud  paa,  at  Oberst  N.  v.  Hadersdorff  af  Lånte  Franken, 
der  af  Lansknægtene  i  Stockholm  var  sendt  til  Kjobenhavn  for  at  fordre  deres  tilgode- 
havende Sold,  skulde  af  Fogeden  i  Kbh.  være  bleven  henvist  til  A.  under  det  Fore- 
givende, at  Kongen  opholdt  sig  der,  men  da  han  ankom  dertil,  hemmelig  være  bleven 
myrdet  tillige  med  sine  Tjenere  af  Fogeden.  (Se  iovrigt  Wegeners  nedennævnte  Skrift 
om  Abrahamstrup  og  Kr.  Erslev,  Danmarks  Len  og  Lensmænd  1513 — 1660).  Ved 
Skøde  af  ^sj^^  1573  blev  A.  af  Christian  V  for  6000  Rd.  overdraget  til  Overjæger- 
mester Vincentz  Joachim  Hahn,  ved  hvilken  Lejlighed  Kongen  dog  forbeholdt  sig 
flere  Rettigheder,  som  Værelser  i  Jagttiden,  Staldrum  m.  m.,  og  ^e^^  1577  fornyedes 
Skødet  med  Ophævelsen  af  alle  tidligere  Forbehold.  Samtidig  fik  Ejendommen  sit 
ny  Navn  „Jægerspris".  Kongen  fortrød  dog  snart  Salget,  og  allerede  1679  indledede 
han  Underhandlinger  om  at  købe  det  igen,  og  Købet  kom  ogsaa  i  Stand,  rigtignok 
paa  langt  haardere  Betingelser,  end  Hahn  havde  faaet  Godset  for;  men  Hahn  (f  1680) 
havde  ogsaa  indført  en  Del  Forbedringer  og  ladet  opføre  nye  Avlsbygninger ;  samtidig 
havde  han  ogsaa  været  en  streng  Herre  for  Bønderne.  Omtr.  10  Aar  efter  overdroges 
Jægerspris  til  Kronprinsen,  den  senere  Frederik  IV,  der  1703  overlod  baade  Gaard 
og  Gods  til  sin  Broder  Prins  Carl,  som  ofte  opholdt  sig  her  med  sin  ældre  Søster 
Sophie  Hedevig,  fornemmelig  efter  at  Dronning  Louise  var  død  1721  og  Anna  Sophie 
Reventlow  i  samme  Aar  havde  indtaget  hendes  Plads,  og  til  dem  sluttede  sig  ogsaa 
Kronprinsen  (den  senere  Christian  VI),  der  var  bleven  gift  samme  Aar,  som  Dronning 
Louise  døde,  og  som  delte  den  øvrige  kgl.  Families  Misfornøjelse  med  de  nye  Forhold 
ved  Hoffet.  Da  Kronprinsen,  den  senere  Frederik  V,  1743  blev  gift  med  den  engelske 
Prinsesse  Louise,  blev  J.  bestemt  til  Sommerophold  for  det  unge  Hof,  og  Prinsen  har 
efterladt  sig  et  synligt  Minde  om  sit  første  Ophold  her  i  Sommeren  1 744.  Ved  Anlægget 
af  Spasereveje  i  den  N.  for  Slottet  liggende  Skov  stødte  Arbejderne  nemlig  paa  de 
derværende  saakaldte  Kæmpehøje.  En  af  disse,  en  stor,  med  gamle  Træer  bevokset 
Gravhøj,  Jættestuen  kaldet,  vilde  man  omdanne  til  et  lille  Lystanlæg,  og  der  blev  derfor 
afstukket  Trappetrin  op  ad  Højen.  Men  ved  dette  Arbejde  stødte  man  i  Jordhøjens 
østlige  Side  paa  2  Lerkar,  der  indeholdt  brændte  Ben  og  Smaating  af  Bronce.  Ved 
fortsat  Gravning  fandtes  den  Gangbygning  fra  Stenalderen,  som  staar  endnu.  Dens 
Kammer  er  10  F.  langt,  8  F.  bredt  og  6 — 7  F.  højt.  I  Kamret  og  Gangene  forefandtes 
Levninger  af  Menneskeskeletter  og  Stenredskaber.  Paa  Højen  lod  Kronprinsen  sætte 
en  Støtte  med  en  af  Hofpræsten,  senere  Prokansler  ved  Universitetet  og  Udgiver  af 
Danske  Atlas,  Erik  Pontoppidan,  forfattet  latinsk  Indskrift*). 

Frederik  V  (som  ved  sin  Tronbestigelse  1746  overlod  Jægerspris  til  sin  Dronning 
Louise  og  efter  hendes  Død  til  sin  anden  Dronning  Juliane  Marie,  som  dog  1759  fri- 
villig gav  Afkald  paa  det)  tog  sig  ogsaa  senere  meget  af  Godset;  han  anlagde  flere 
Planteskoler,  og  Stutteriet,  der  flere  Gange  havde  været  nedlagt  og  oprettet  igen,  fik 
stort  Opsving  paa  den  Tid;  1769  skal  det  have  naaet  sit  Højdepunkt,  da  det  havde 
114  Heste;  men  to  Aar  efter  blev  det,  tillige  med  Fasaneriet,  nedlagt  for  bestandig. 
Christian  VII  skænkede  1773  Gaard  og  Gods  for  Livstid  til  sin  Halvbroder  Arveprins 
Frederik,  som  med  sin  Gemalinde,  Sophie  Frederikke  af  Mecklenburg-Schwerin,  opholdt 
sig  meget  her,  og  som  mere  end  nogen  anden  Ejer  har  bidraget  til  at  gøre  det  bekendt 
for  den  store  Almenhed.  Paavirket  af  sine  Omgivelser  og  sin  Tids  humane  og  patrio- 
tiske Ideer  foretog  han  en  Del  landøkonomiske  Reformer  for  at  fremme  Bondestandens 
Vel  (især  har  vist  den  fra  1774  til  1780  paa  J.  ansatte  Inspektør  Esaias  Fleischer, 
senere  Amtmand,  haft  Betydning  i  denne  Henseende).  Bønderne  bleve  opdragne  til 
et  bedre  Agerbrug,  til  Dyrkning  af  Hør  og  andre  Handelsplanter  og  opmuntrede  til 
Husflid,  særlig  Spinden  og  Væven;  der  blev  opført  en  stor  Del  saakaldte  Soldater- 
huse, hvis  Beboere  altid  stode  rede  til  Landets  Forsvar,  medens  de  i  Fredstid  her 
havde  deres  tarvelige  Underhold,  osv.  (rigtignok  nøde  Bønderne  ikke  godt  af  de  store 
Forandringer,  der  overalt  indførtes  rundt  omkring  efter  Stavnsbaandets  Løsning,  og 
straks  efter  at  Arveprinsen  havde  afgivet  J.  til  Kronen  1797,  indgave  Bønderne  An- 

*)  Indskritten  (D.  Atlas  II,  322)  lyder  i  Oversættelse:  „Denne  Grav,  som  fromme  hedenske  Forfædre 
for  mere  end  800  Aar  siden  anlagde  til  et  Hvilested  for  4  afdedes  Ben  og  dækkede  med  mæg- 
tige Stensætninger,  blev  i  Juni  1744  af  fromme  Hænder  igen  aabnet  og  prydet  med  denne 
Mindesten  efter  Befaling  af  Hs.  kgl.  Hejhed  Kronprins  Frederik,  Arving  til  Forfædrenes  Rige 
og  Dyder,  Folkets  Haab,  Hæder  og  Lyst".  —  Om  Aabningen  af  „Jette-Stuen"  se  Kjebenhavnske 
Videnskabernes  Selskab,  I,  S.  307. 


Horns  Herred.  —  Jægerspris. 


167 


søgning  til  Kongen  om  at  blive  løste  fra  Hoveriet).  Men  det,  som  særlig  kom  til  at 
præge  J.  og  gøre  Slottet  bekendt,  var  den  nationale  Aand,  der  besjælede  Arveprinsens 
Lærer  Ove  Høegh  Guldberg.  Denne  Aand  fik  først  sit  Udslag  i  Undersøgelsen  af  nogle 
af  Egnens  mange  Kæmpehøje.  Under  sit  Ophold  paa  J.  i  Sommeren  1776  lod  Arve- 
prinsen undersøge  og  udgrave  to  saadanne  Høje,  og  den  største  af  dem,  „Monses 
Høj",  lod  han  ved  Kunst  omdanne  til  et  monumentalt  Anlæg,  der  baade  skulde  være 
et  Vidnesbyrd  om  hans  Kærlighed  til  Fædrelandets  gamle  Historie  og  tillige  et  Minde 
om  hans  Moder,  Dronning  Juliane  Marie.  Over  Indgangen  til  det  udgravede  Grav- 
kammer sattes  en  Sten  med  Indskriften:  „Julianehøj.  Tilden  bedste  Moders  Minde", 
og  ovenpaa  Højen  rejstes  i  en  Rundkreds  Stene  af  norsk  Marmor  med  Navnene  paa 
de  syv  hedenske  Konger:  Skjold,  Frode  Fredegod,  Dan  Mykilati,  Harald  Hildetand, 
Gorm  den  Gamle,  Harald  Haarfager  og  Vittekind.  Senere  (1782)  fik  en  Runesten, 
„Stenstadsstenen"  (funden  1781  paa  Gaarden  Stenstads  Marker  i  Thelemarken  i  Norge, 
se  G.  Stephens,  Handbook  of  the  old-northern  runic  monuments,  S.  52),  som  var 
bleven  foræret  Arveprin- 
sen, Plads  midt  paa  Høj- 
en; dens  Runer  bleve 
ophuggede !  Højen  om- 
gaves med  Stakit  og  Træer, 
og  der  blev  anlagt  en  bred 
Allé  fra  Slottet  derhen. 
Mindesmærket,  som  staar 
aldeles  nu  som  dengang, 
vakte  i  høj  Grad  Tidens 
Beundring ;  for  vor  Tid  maa 
den  dog  selvfølgelig  staa 
i  et  noget  andet  Lys.  Det 
Gravkammer,  Højen  inde- 
sluttede, var  en  Jættestue 
eller  Gangbygning ;  men 
Indgangen  blev  slet  ikke 
udgravet ,  idet  Adgangen 
til  Kammeret  aabnedes  for 
dettes  ene  Ende.  Ad  denne 
Vej  kommer  besøgende 
endnu  ind  i  Gravkammeret, 
hvis  Vægge  ere  afstivede 
ved  tykke  Cementlag  om 
.Sidestenene.  Dette  Anlæg 
var  dog  kun  Begyndelsen. 
Thi  snart  efter  fattede 
Arveprinsen  (eller  Guld- 
berg) den  Plan  at  danne 
ved  Jægerspris  et  Pan- 
theon,  bestaaende  af  Min- 
destøtter for  berømte  Dan- 
ske, Nordmænd  og  Hol- 
stenere.       Mindestøtterne 

udførtes  i  Marmor  efter  Tegning  af  Johannes  Wiedewelt  (der  ogsaa  havde  medvirket 
ved  Udsmykningen  af  Julianehøj  og  udført  de  4  Vaser,  der  staa  i  Haven  lige  for  Slot- 
tet) og  opstilledes  i  de  nærmest  følgende  Aar  (1778 — 82)  i  Slotshaven  og  Slotshegnet. 
Samtiden  var  overordentlig  begejstret  for  Anlægget;  Guldberg  lod  Bibliotekaren  ved 
det  kgl.  Haandbibliotek,  Peter  Topp  Wandal,  forfatte  et  stort  biografisk  Værk  over  alle 
de  berømte  Mænd,  ledsagede  af  Billeder  af  Støtterne,  stukne  i  Kobber  af  Clemens  (det 
1.  Bind  udkom  1783  og  blev  oversat  paa  Tysk,  2.  Bd.  udkom  1794  uden  Afbild- 
ninger, da  de  vare  blevne  ødelagte  ved  Christiansborg  Slots  Brand  s.  Aar),  og  Poeterne 
besang  Jægerspris.  Bortset  fra  det  smukke  Øjemed,  maa  dog  vor  Tid  betragte  dette 
Pantheon  med  lidt  andre  Øjne,  om  end  nogle  af  Støtterne  langt  fra  ere  uden  kunst- 
nerisk Værd,  og  man  kan  anerkende  Wiedewelts  Fantasi  og  Evne  til  at  variere  Æmnet 
paa  de  54  Mindesmærker  (se  F.  J.  Meier,  Wiedewelt.  S.  106  fl.).  Mange  af  de 
berømte  Navne  ere  nu  ukendte  for  det  store  Folk. 

Vi  nævne  her  de  berømte  Personligheder,   hvis  Navne  findes  paa  Støtterne  (som 


Griffenfeldts  og  Bartholinernes  Støtter  i  Slotshegnet. 


168  Frederiksborg  Amt. 

alle  ere  afbildede  i  Wegeners  S.  170  nævnte  Bog  om  Jægerspris).  I  Slotshaven 
staa  1 1  Støtter  for :  Absalon  (med  Bispehue  og  Sværd),  Niels  Juel,  Tordenskjold, 
Ludv.  Holberg,  Tyge  Brahe  (se  Billedet  S.  169  af  Grevinde  Danners  Gravhøj,  hvor 
Støtten  findes  i  Baggrunden),  Joh.  Rantzau,  jF.  H.  E.  Bernstorff  (med  et  Kort  over 
Holsten),  Snorre  Sturlesøn,  Mogens  Gøye,  H.  C.  Schimmelmann  og  —  den  fra  den 
preussiske  Sy  vaarskrig  bekendte  Feltherre  Ferdinand  af  Braunschweig,  som  rigtignok 
ikke  ganske  horer  hjemme  her,  men  som  var  Arveprinsens  Morbroder  og  flere  Gange 
gæstede  Danmark.  —  ISlotshegnet  staa  43  Støtter  for:  Ansgar,  Luther  og  Bugen- 
hagen  (de  3  Navne  paa  een  Støtte),  Svend  Estridsens  Søn  Benedikt,  Saxo,  Niels 
Ebbesen,  Feltherren  Iver  Lykke,  Hans  Tavsen,  Biskop  Peder  Plade,  Biskopperne 
Ove  Bille  og  Hans  Gaas  samt  Peder  Svave  (de  3  Navne  paa  een  Støtte),  Rigs- 
marsken  Tyge  Krabbe,  Peder  Skram  (med  Sværd  og  Sejrskrans),  Herluf  Trolle 
og  Birgitte  Gøye  (een  Sten,  med  Flag  og  Vimpel),  Daniel  Rantzau  Fribytteren 
Mogens  Heinesen  (med  en  Mast  og  et  Ror),  Kanslerne  Joh.  Friis  lil  Hesselager, 
Niels  Kaas,  Chr.  Friis  til  Borreby  og  Chr.  Friis  til  Kragerup  (alle  4  Navne  paa 
een  bred  Sten),  Holger  Rosenkrantz  til  Rosenholm,  Rigskansler  og  Historiker  Arild 
Huitfeldt,  Oldgranskeren  Ole  Worm,  Biskop  Jesper  Brochrnand,  Rigsadmiral  Ove 
Gjedde,  Borgmester  Hans  Nansen,  Rentemester  Christoffer  Gabel ,  Biskop  Hans 
Svane,  Feltmarskal  Haits  Schack,  Chr.  IV's  Søn  Ulr.  Chr.  Gyldenløve,  Jens  Lassen, 
bekendt  fra  Kjøbenhavns  Forsvar  1658 — 59,  Ingeniør  O.  Steenwinkel,  Forvalter  Lorens 
Tuxen  og  Præsten  Henrik  Gerner  (de  4  sidste  Navne  paa  een  Sten),  Ridefoged 
Hans  Rostgaard  (paa  hans  Sten  staar  ogsaa  Navnet  paa  hans  Hustru,  Kirsten 
Pedersdatter),  Hannibal  Sehested  (en  Pyramide),  Griffenfeld  (en  af  de  anseligste 
Støtter),  Lægen  Caspar  Bartholin,  dennes  Søn  Lægen  Thomas  Caspersen  Bartholin 
og  hans  Søn  Antikvaren  Thomas  Bartholin  (de  3  sidste  Navne  paa  een,  med  en 
Æskulapstav  prydet  Sten),  kejserlig  Feltmarskal  Henr.  Holck,  Admiral  Cort  Adelaer 
og  General  Povl  Vendelbo  Løvenørn  (de  3  Navne  paa  een  Sten),  Fredr.  III's  Søn 
Ulr.  Fredr.  Gyldenløve^  Løvenhjelm,  Hans  Vilh.  Meerheim  og  Herm.  Fr.  v.  Schwane- 
weide,  bekendte  fra  den  skaanske  Krig  (de  3  Navne  paa  een  Sten),  Hans,  Peder  og 
Anna  Colbjørnsen  (en  afbrudt  Mur),  Søhelten  Ivar  Huitfeldt  (Stump  af  et  Skibsvrag), 
Søhelten  Christen  Thomesen  Sehested  (Omrids  af  Øen  Riigen),  Generaladmirallieute- 
nant  Fr.  Danneskjold- Samsøe,  Skibskonstruktør  Henr.  Gerner,  Hans  Egede  og  Ger- 
trud Rask  (Støtten  staar  paa  to  korte  Søjler  og  har  et  Kort  over  Grønland),  Soren- 
skriver Niels  Limbæk,  fortjent  af  Agerbruget  og  Husfliden  i  sin  Fødeegn  i  Norge, 
Islænderen,  Historiografen  Thormod  Torfæus,  de  lærde  Islændere  Arngrim  Jonsson 
og  Arne  Magnusen  (een  Sten),  de  5  Lærde  Peder  Resen,  Hans  Gram,  Erik  Pon- 
toppidan, Jak.  Langebæk,  Gerhard  Schøning  (de  5  Navne  paa  een  Sten),  Digterne 
Anders  Arrebo,  Anders  Bording,  Thomas  Kingo,  Chr.  Tullin  og  Johannes  Ewald 
(de  5  Navne  paa  een  Sten). 

I  de  senere  Aar,  især  efter  sin  Gemalindes  Død  1794,  tabte  dog  Arveprinsen  Interessen 
for  Jægerspris,  og  1 797  overlod  han  Godset  til  Kronen  mod  et  betydeligt  Vederlag. 
Derefter  laa  det  temmelig  upaaagtet  og  forsømt  hen  som  kgl.  Domæne,  for  det  meste 
bortforpagtet  til  private  (1807 — 20  blev  der  oprettet  et  Schæferi  under  den  Frederiks- 
borgske Stutteridirektions  Ledelse;  Schæfergaarden  omdannedes  senere  til  Avlsgaarden 
Christiansminde).  Christian  VIII  interesserede  sig,  som  naturligt  var,  mere  for  Jægers- 
pris, der  havde  saa  mange  Minder  fra  hans  Barndom,  og  som  han  ofte  havde  besøgt 
som  Prins;  han  tog  ofte  Del  i  de  store  aarlige  Jagtpartier  paa  Godset,  lod  de  for- 
faldne Mindestøtter  istandsætte  osv.  Men  først  under  Frederik  VII  kom  der  virkelig 
nyt  Liv  paa  Slottet.  Staten  havde  længe  tænkt  paa  at  afhænde  Godset,  som  kun 
forvoldte  Udgifter,  og  Kongen,  der  følte  sig  tiltrukken  af  Jægerspris  af  flere  nærliggende 
Grunde  og  særlig,  fordi  det  er  saa  rigt  paa  Oltidsminder  (allerede  under  sit  ufrivillige 
Ophold  der  i  Marts  1834,  før  han  blev  sendt  til  Island,  havde  han  udgravet  flere 
Kæmpehøje),  meldte  sig  som  Køber  og  fik  det  1854,  efter  at  Fæstegodset  var  fra- 
solgt, for  600,000  Rd.  Han  og  hans  Gemalinde,  Grevinde  Danner,  opholdt  sig  fra 
den  Tid  hyppig  paa  Slottet,  som  han  lod  istandsætte  og  pryde  i  flere  Henseender; 
•  han  oprettede  Avlsgaarden  Louiseholm  og  tilkøbte  Egelund  (i  Gjerlev  Sogn).  Ved 
Frederik  VII's  Død  1863  tilfaldt  Ejendommen  Grevinde  Danner,  som  i  Haven  lige  0. 
for  Slottet  lod  opstille  en  Marmorbuste  (modelleret  af  H.  V.  Bissen)  af  Kongen  (i 
Nærheden  af  den  findes  en  mærkelig  Solskive).  Selv  blev  hun,  da  hun  døde  1874, 
bisat  i  Slotshaven  i  en  aaben  Gravhøj,  hvor  Marmorsarkofagen  ses  bag  et  Metalgitter. 
Omkring  Højens  Fod  ligger  paa  en  lidet  betrygget  Maade  (de  ligge  ned)  tre  Rune- 
stene, fundne  i  Baag  Herred,  Odense  Amt,  og  forte  til  Jægerspris  af  Fr.  VII,  nemlig 


Horns  Herred.  —  Jægerspris. 


169 


Flemløsestenen,  Hagenskov-  (eller  Frederiksgave)stenen  og  Voldtoftestenen,  den  sidste 
dog  kun  et  Fragment.  I  det  hele  vaagede  Grevinde  Danner  med  stor  Pietet  om  Kongens 
Minde;  mest  har  hun  dog  gjort  det  ved  Oprettelsen  af  Frederik  VII's  Stiftelse. 

I  en  Fundats  af  »o/^^  1873  (kgl.  bekræftet  23/^  i874)  udtaler  Grevinde  Danner,  at 
hun,  „ledet  af  det  Ønske  at  stifte  et  varigt  Minde  om  min  højtelskede  Gemal,  Hs. 
Maj.  Kong  Frederik  VII  og  om  den  Kærlighed  og  Omhu,  hvormed  højsalig  Kongen  om- 
fattede selv  den  fattigste  og  mest  hjælpeløse  af  sine  Undersaatter,  har  besluttet  at  grund- 
lægge en  Stiftelse,  hvis  Bestemmelse  skal  være  under  Navn  af  Kong  Frederik  VII's 
Stiftelse  for  hjælpeløse  og  forladte  Pigebørn,  især  af  Almuen,  oprettet 
af  Louise  Christine,  Lensgrevinde  af  Danner,  at  yde  fattige  og  ulykkeligt  stil- 
lede Pigebørn  Ophold,  Undervisning,  Opdragelse  og  Uddannelse  til  dygtige  Tjenestepiger, 
samtidig  med  at  Jægerspris  Ejendom  og  navnlig  Slottet  med  dets  Omgivelser  altid  sikres 
en  de  Minder,  som  dertil  knytte  sig,  værdig  Vedligeholdelse."  Til  dette  Øjemed  skænkede 
hun  de  hende  tilhørende  Ejendomme  i  Horns  Herred  til  ovennævnte  Stiftelse,  som  hun 
tillige  ved  Testament  indsatte  til  sin  Universalarving;  det  var  nemlig  hendes  Hensigt,  at 
Stiftelsen  skulde  træde  i  Kraft  allerede  i  hendes  levende  Live ;  men  hun  døde  i  Genova  ^/g 
1874,  endnu  før  det  var  blevet  Offentligheden  bekendt,  at  hun  havde  oprettet  Stiftelsen. 
Straks  efter  hendes  Død  begyndte  den  af  hende  selv  valgte  Bestyrelse  (3  Medlemmer, 
hvoraf  1  Formand)  at 
bringe  Planen  til  Virkelig- 
gørelse. —  Stiftelsen  op- 
tager Plejebørn,  hjemme- 
hørende i  Danmark  eller 
Nordslesvig,  fortrinsvis 
i  en  Alder  mellem  2  og 
4  Aar,  og  opdrager  dem 
til  det  fyldte  16.  Aar; 
dog  føres  der  ogsaa  saa- 
vidt  muligt  Tilsyn  med 
de  Plejebørn,  der  have 
forladt  Stiftelsen,  ligesom 
der  ogsaa  kan  ydes  dem 
Hjælp,  naar  Sygdom  eller 
lign.  skulde  gøre  det  nød- 
vendigt. For  at  alt  saa 
vidt  muligt  skal  ligne  For- 
holdene i  et  tarveligt  men 
ordentligt  Hjem,  er  An- 
stalten efter  et  Tillæg  til 
Fundatsen  (konfirm.  ^^/^ 
1 876)  ordnet  saaledes,  at 
Børnene  fordeles  i  Afde- 
linger   eller    „Familier", 

hvoraf  hver  forestaas  af  en  Plejemoder  og  rummer  indtil  20  Bern  fra  2  til  16  Aar; 
hver  Afdeling  danner  et  Hjem  for  sig  med  egen  Husholdning  og  uden  andet  Fælles- 
skab med  de  andre,  end  at  Børnene  søge  fælles  Skole,  hvor  Undervisningen,  som 
er  afpasset  efter  den  almindelige  Almueundervisning,  ledes  af  en  Overlærer  og  9 
eksaminerede  Lærerinder.  Skolelokalerne  og  Lærerindernes  Værelser  findes  paa  Slottet, 
Overlæreren  har  sin  egen  Bolig  (den  tidligere  Godsinspektørbolig).  Stiftelsen  ledes 
af  en  Forstander,  som  for  Tiden  tillige  er  dens  Læge.  Ved  1.  Jan.  1895  var  der 
338  Plejebørn  (desuden  opdroges  25  midlertidig  udenfor  Stiftelsen),  fordelte  i  18 
Plejehjem.  Det  samlede  Antal  Børn,  der  har  været  paa  Stiftelsen  siden  1874,  er  729. 
Straks  efter  Stiftelsens  Oprettelse  nedreves  de  gamle  Forpagter-  og  Avlsbygninger  i 
Slottets  umiddelbare  Nærhed,  og  i  Løbet  af  den  følgende  halve  Snes  Aar  rejste  der  sig  en 
Del  Nybygninger,  der  omslutte  den  forreste  Slotsgaard,  saaledes  den  store  Længde- 
bygning mod  V.  med  Rum  for  fire  Plejeafdelinger  samt  Kontor,  Lager  og  Bolig  for 
Forstanderen,  endvidere  4  andre  selvstændige  Bygninger,  hver  med  2  Plejehjem,  den 
nye  Avlsgaard  m.  m.,  alle  opførte  1875—83  efter  Tegning  af  H.  Hagemann.  Den 
sidst  opførte  Bygning  for  1  Plejehjem  er  opført  efter  Tegn.  af  M.  Borch.  Den  ældre 
saakaldte  Kavalerbygning ,  der  begrænser  Slotsgaarden  mod  0. ,  indeholder  ogsaa 
flere  Plejehjem.  Endelig  er  den  tidligere  Fasangaard  i  Slotshegnet  (der  var  atter  1830 
oprettet  et  Fasaneri)  ogsaa  omdannet  til  et  Plejehjem.    Opdragelsesanstaltens  Udgifter 


Grevinde  Danners  Gravhøj. 


170  Frederiksborg  Amt. 

vare  for  Aaret  1894  ialt  omtr.  270,000  Kr.,  Stiftelsens  Formue  var  31/12  1894  4,773,400  Kr, 
foruden  Godset,  Slottet,  Opdragelsesanstaltens  Bygninger  og  Inventar,  Samlinger  m.  m. 
Slottet  benyttes  nu,  som  nævnt,  af  Opdragelsesanstalten  bl.  a.  til  Skolelokaler;  men 
de  Værelser,  som  særlig  benyttedes  af  Frederik  VII  og  Grevinde  Danner,  staa  ufor- 
andrede ifolge  Fundatsens  Bestemmelse.  Disse  Værelser  med  deres  Kostbarheder  og 
Samlinger,  saaledes  som  mange  af  Kongens  Dragter,  han  har  baaret  som  Barn  og 
Voksen,  Gaver  fra  fremmede  Fyrster,  Genstande,  som  vare  ham  særlig  kære,  have 
ikke  ringe  Betydning  som  Bidrag  til  en  Karakteristik  af  ham.  Blandt  de  mærkeligste 
kunne  anføres  forskellige  af  Guld  forarbejdede  Oldsager,  som  bleve  tilbageholdte  af 
Kongens  Oldsagsamling,  da  denne  efter  hans  Død  skænkedes  til  Museet  for  de 
nordiske  Oldsager,  deribl.  to  Guldøsekar  henhørende  til  det  bekendte  Fund  fra  Marias- 
minde  Mose  (Rønninge  Sogn,  Fyn),  en  Del  Naale,  Knapper  o.  a.  fundne  i  Voldtofteeg- 
nen,  alt  fra  Broncealderen. 

Af  Skovene  er  Nordskoven  (der  bestaar  af  Studehaven,  948,  og  Fællesskoven, 
1134Tdr.  Ld.)  den  ejendommeligste  og  en  af  Landets  skønneste  i  sin  Slags  paa 
Grund  af  dens  store  Mosedrag,  rige  Vegetation  af  Bregner,  de  mange  Birketræer  og 
frodige  unge  Naaleplantager,  iblandede  med  Pletter  („Holme")  af  gamle  Ege  og  Bøge, 
der  ere  Levninger  af  den  tidligere,  ødelagte  Skovbestand.  Den  ejendommelige  Skønhed, 
der  mest  beror  paa  dens  Karakter  af  Vildtskov,  svinder  dog  mere,  efterhaanden  som 
Naaletræerne  vokse  til  og  fortrænge  Birkene  og  Bregnerne.  Særlig  bekendt  er  Skoven 
for  sme  mægtige,  maaske  tusindaarige  Ege,  Kongeegen  (Stammen  36  F.  i  Omfang), 
Storkeegen  og  Snoegen.  Ligeledes  ere  dens  Højdepunkter,  hvorfra  der  er  smuk  Ud- 
sigt over  Isefjorden  og  Roskilde  Fjord  med  Omgivelser,  bekendte;  det  højeste  er 
Frederikshøj  (63  F.,  19,g  M.),  hvor  der  ligger  en  af  Fr.  VII  bygget  Jagtpavillon.  Dyre- 
haven, med  dens  store  Rigdom  paa  Daadyr,  er  nu  nedlagt.  —  Ogsaa  Færgelunden 
(308  Tdr.  Ld.,  hvoraf  87  høre  til  Gjerlev  Sogn)  har  flere  Gravhøje  (hvoraf  nogle  ud- 
gravede af  Fr.  VII)  og  smukke  Punkter,  saaledes  „Kignæs".  I  den  vestlige  Udkant 
Thyrahøj  (151  F.,  47,5  M.).  Ved  „Schweizerhuset",  der  benyttedes  af  Juliane  Marie 
og  Arveprinsen  til  Tepavillon,  staar  der  en  Sandstenssøjle  med  Indskriften  „Hæders- 
minde  for  d.  2.  April  1801",  rejst  af  Skuespiller  Hans  Chr.  Knudsen,  der  var  Færge- 
mand ved  Jægerspris  Færgegaard  1802 — 11  med  Ret  til  at  beværte  rejsende,  paa 
samme  Tid  som  han  gjorde  Tjeneste  ved  Teatret.  Den  berømte  „Navnebøg",  der 
stod  midt  paa  Vejen  gennem  Skoven,  blev,  efter  at  være  udgaaet,  fældet  1895. 
Kohaven  er  290,  Slotshegnet  202  Tdr.  Ld.,  Langevads  Plantage  22  Tdr.  Ld.  I  den 
nyere  Tid  ere  omtr.  100  Tdr.  Ld.  Sandarealer  under  Jægerspris  tilplantede  med  Naale- 
træer.  —  I  Neder  Draahy  paa  Vejen  mellem  Færgelunden  og  Jægerspris  ejede  Billed- 
hugger J.  A.  Jerichau  en  Bondegaard  (nu  Kignæsgd.),  hvor  han  boede  i  sine  sidste  Aar 
og  døde  24^g  1883.  —  Ved  Kulhuse  findes  Resterne  af  en  Skanse  fra  Beg.  af  19.  Aarh. 

I  den  nordvestlige  Del  af  Sognet  langs  det  Bakkedrag,  der  ledsager  Kysten  ved 
Isefjorden,  ligger  der  en  stor  Mængde  Kæmpehøje  og  Gravkamre  (saaledes  ved 
„Troldegaarde"  (se  Aarb.  for  nord.  Oldk.  og  Hist.,  1881,  S.  300),  udmærkede  Eksem- 
plarer paa  sjællandske  Oldtidsminder,  hvoraf  en  stor  Del  ere  udgravede  af  Frederik 
VII,  enkelte  af  Nationalmuseet,  og  som  nu  næsten  alle  ere  fredlyste. 

(Om  Jægerspris  se  C.  F.  Wegener,  Hist.  Efterretninger  om  Abrahamstrup  Gaard  i 
ældre  og  nyere  Tid,  2  Bd.,  Kbh.  1855—56,  og  Stiftelsens  Bestyrelses  aarl.  Indberet- 
ninger for  Aarene  1874 — 94). 

Skuldelev  Sogn  omgives  af  Roskilde  Fjord,  Annekset  Selsø,  Skibby,. 
Krogstrup  og  Gjerlev  Sogne.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  henved 
1  Mil  S.  V.  for  Frederikssund.  De  for  det  meste  lavtliggende  og  jævne 
Jorder  (dog  mærkes  Bakkekammen  „Bjerren")  ere  af  god  Beskaffenhed. 
Mod  N.  og  V.  omflydes  Sognet  af  en  Aa  med  sumpet  Engbund  ved  Bred- 
derne;  mod  N.  0.  ligger  Koholms  Mose,  mod  S.  Hov  Mose. 

Fladeindholdet  var  ^^/^  1888:  2919  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1536  besaaede  (deraf  med 
Hvede  18,  Rug  346,  Byg  411,  Havre  372,  Ærter  og  Vikker  32,  Blandsæd  til  Modenh. 
183,  til  Grøntf.  42,  Kartofler  67,  andre  Rodfrugter  55),  medens  der  henlaa  til  Afgræs- 
ning 334,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  820,  Haver  24,  Skov  52,  Moser  og  Kær  80,  Flyve- 
sand 20,  Byggegr.  22,  Hegn  og  Veje  31  Tdr.  Kreaturhold  1893:  217  Heste,  837 
Stk.  Hornkv.  (deraf  538  Køer),  485  Faar  og  735  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  det 
halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  1885:  2893/g  Tdr.    Der  var  7  Selvejergaarde  med  613/^, 


Horns  Herred.  —  Skuldelev  og  Selsø  Sogne.  171 

24  Arvefæstegd.  med  1883/g,  2  Fæstegd.  med  lO^/g  og  107  Huse  med  28^2  Tdr.  Hrtk. 
og  51  jordløse  Huse.  3  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  68  Tdr.).  Befolk- 
ningen, 1/2  1890:  837  (1801:  527,  1840:  847,  1860:  975,  1880:  933),  boede  i  181 
Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  26  levede  af  immat.  Virk- 
somhed, 416  af  Jordbrug,  39  af  Fiskeri,  169  af  Industri,  46  af  Handel,  91  af  andre 
Erhv.,  35  af  deres  Midler,  og  15  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Skuldelev  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Kro  og  Andels- 
mejeri („St.  Olavs  Kilde");  en  Del  af  Onsved  (gi.  Form.  Olthenszuedt).  — 
Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk. :  Avlsgaarden  Torpegd.^  hørende  under 
Stamhuset  Selsø  (33  Vg  Tdr.  Hrtk.,  360  Tdr.  Ld.,  hvoraf  300  Ager,  50  Eng 
og  10  Skov;  10  Huse  med  5  Tdr.  Ld.),  Brødaksgd.  (Arvefæstegd.,  I9V2  Tdr. 
Hrtk.,  190  Tdr.  Ld.,  hvoraf  30  Eng,  Resten  Ager;  2  Huse)  og  Brandhjærggd. 
(131/2  Tdr.  Hrtk.,  113  Tdr.  Ld.,  hvoraf  14  Eng,  1  Td.  Granskov,  Resten 
Ager),  de  to  sidste  i  Skuldelev  By. 

Skuldelev  S.,  der  udgør  een  vSognekommune  med  Annekset  Selsø,  hører 
under  Horns  Herreds  Jurisdiktion  (Frederikssund),  Roskilde  Amtstuedistrikt, 
Skibby  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Frdborg  Amts  5  Folketingskr. 
samt   1.  Udskrivningskr'.   86.  Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Selsø. 

Skuldelev  Kirkes  ældste  Del  (fra  12.  Aarh.),  Skib,  firkantet  Kor  og  Korrunding, 
er  opført  i  Rundbuestil  af  Fraadsten.  Koret  har  endnu  en  mærkelig  Fraadstenshvæl- 
ving,  som  er  meget  flad,  uden  Krydsribber,  men  med  Sømme,  som  forsvinde  op 
mod  Hvælvingens  Midte.  Der  findes  Spor  af  gamle,  rundbuede  Vinduer  paa  Skibets 
Nordside.  I  Middelalderens  Slutn.  er  Skibet  forlænget  mod  V.  og  det  anselige  Taarn 
med  sine  Kamgavle  opført  af  røde  Mursten,  ligesom  Kirken  da  er  bleven  hvælvet. 
Vaabenhuset  mod  S.  (til  Dels  ombygget  1776)  er  ligeledes  en  senere  Tilbygning  af 
Mursten.  Altertavlen,  Christus  med  Brødet  og  Vinen,  er  en  Kopi  efter  Carlo  Dolci, 
malet  og  skænket  1835  af  Grevinde  Scheel-Plessen,  f.  Hedemann;  Prædikestolen  er 
et  rigt  Snitværksarbejde  i  sildig  Renæssancestil,  Døbefonten  er  ny  af  norsk  Marmor. 
Paa  de  øverste  Stolestader  ses  Niels  Rosenkrantz'  og  Fru  Birthe  Skeels  fædrene  og 
mødrene  Vaabener  og  Aaret  1686.  Et  interessant  i  Egetræ  skaaret  Krucifiks,  hvis  Stil 
viser  hen  til  omtr.  1200,  og  som  oprindelig  hang  over  Korbuen,  er  (fra  1873)  i 
Nationalmuseet.  I  Koret  en  Ligsten  og  Mindetavle  over  Sognepræst  Cort  Pedersen 
Hval,  f  1682,  og  en  Sandstensmindetavle  over  Provst  Holten,  f  1873.  I  Skibet  Minde- 
tavle over  Mænd  af  Sk.  Sogn,  der  ere  faldne  i  de  slesvigske  Krige. 

I  .Skuldelev  laa  i  15.  Aarh.  en  større  Gaard,  der  i  et  Par  Slægtled  tilhørte  en 
Æt,  som  førte  Godov-Slægtens  Vaaben,  nemlig  Jens  Esbernsen  de  Skuldeløuæ  1408, 
og  derefter  hans  Søn  Niels  eller  Jens  Jensen,  nævnt  1445 — 59;  1477  skrev  Væbneren 
Bo  lis  sig  til  Skuldelef. 

Torpegaard,  sammenlagt  af  en  Landsby  Torup  eller  Tarup,  der  endnu  nævnes 
1559,  har  været  Hovedgaard;  1669  skødede  Otto  Pogwisch  til  Palstrup  den  til  Erik 
Krag  til  Bramminge  (f  1672),  der  ogsaa  ejede  Selsø  og  saaledes  forenede  Torpe- 
gaard  med  denne  sidste. 

Mod  S.  i  Sognet  en  med  Stakit  og  høje  Træer  omgivet  stensat  Kildebrønd,  St. 
Olafs  Kilde,  der  i  sin  Tid  blev  meget  besøgt  af  syge,  og  hvor  der  endnu  holdes 
St.  Hans  Marked.  Fattigblokken  har  bl.  a.  Aarstallet  1664.  I  den  nærliggende  Bakke- 
kam findes  „St.  Olafsskaaret" ,  hvortil  er  knyttet  Sagnet  om  Troldkvinden,  som 
spottede  St.  Olaf,  hvorfor  han  satte  Stævnen  af  sit  Skib  ind  mod  Land  og  skar 
Kløften  ind  i  Landet,  men  Troldkvinden  blev  forvandlet  til  en  Sten  paa  Skrænten 
(Folkekalender  for  Danmark  1871). 

Selsø  Sogn,  Anneks  (siden  1572)  til  Skuldelev  S.,  omgives  af  dette,  Skibby 
Sogn  og  Roskilde  Fjord.  Kirken  ligger  ene  mod  V.,  omtr.  1^/2  Mil  S.  V.  for 
Frederikssund.  De  for  det  meste  gode  og  muldlerede  Jorder  ere  temmelig 
lavtliggende,  især  mod  0.  og  mod  N.  ved  Hov  Mose.  Østskoven  hører  til 
Selsø.  Selsø  Sø  er  næsten  udtørret.  Til  Sognet  hører  Eskilsø  samt  nogle 
mindre  Øer  og  Holme  i  Roskilde  Fjord. 

Fladeindholdet  var  16/7  1888:  3369  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1413  besaaede  (deraf  med 


172 


Frederiksborg  Amt. 


Hvede  67,  Rug  278,  Byg  457,  Havre  297,  Ærter  og  Vikker  30,  Blandsæd  til  Modenh. 
114,  til  Grøntf.  74,  Kartofler  54,  andre  Rodfr,  36,  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  374, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1164,  Haver  33,  Skov  206,  Moser  og  Kær  72,  Stenmarker 
16,  Byggegr.  36,  Hegn  og  Veje  55  Tdr.  Kreatur  hold  1893:  233  Heste,  897  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  495  Køer),  509  Faar,  og  747  Svin  og  4  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  ^/j  85 :  300^/8  Tdr.  Der  var  4  Selvejergaarde  med  94,  33  Arve- 
fæstegd.  med  1 77^/8  og  76  Huse  med  24  Tdr.  Hrtk.,  og  50  jordløse  Huse;  2  Gaarde  paa 
over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  91  Tdr.).  Befolkningen,  1/2  90:  824  (1801 :  495,  1840:  805, 
1860:  981,  1880:  820),  boede  i  173  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  10  levede  af  immat.  Virksomh.,  442  af  Jordbrug,  100  af  Fiskeri,  64  af  Indu- 
stri, 15  af  Handel,  3  af  Skibsfart,  154  af  andre  Erhv.,  19  af  deres  Midler,  og  17  vare 
under  Fattigv.    Foruden  Hovederhvervet,  Landbrug,  drives  der  en  Del  Fiskeri. 

I  Sognet  Byerne:   Øs/by  med  Skole;   Sønderby  med  Skole.  —  Hoved- 


-•^"(AMif^   S->^^ 


TLM. 


Selsø  Kirke. 


gaarden  Selsø  med  72  Tdr.  Hrtk.,  924  Tdr.  Ld.,  hvoraf  500  Ager,  104 
Eng  og  320  Skov;  ved  Hovedgaarden  findes  et  Fællesmejeri.  Til  Hoved- 
gaarden,  hørende  til  Stamhuset  Se/sø*),  hører  tillige  i  Selsø  Sogn  Se/sø 
Mølle  og  Eskilsø  Ladegd.  paa  Eskilsø  (omtr.  IS^/g  Tdr.  Hrtk.,  230  Tdr.  Ld.), 
og  i  Skuldelev  Sogn  Skuldelev  Kirke  og  Torpegd.  (se  S.  171).  Ved  Østskoven 
Færgested  til  Eskilsø  og  ved  Selsø  Mølle  („Møllekrogen")  Anløbssted  for 
Dampbaade. 

Selsø  Sogn,  der  udgør  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  til  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr.  som 
dette,  samt   til   1.  Udskrivningskr'.  90.  Lægd.    Kirken  tilhører  Universitetet. 

Selsø    Kirke  (at  den  skal  have  været  kaldt  „Helligkorskirke"  er   der  ingen  Støtte 


^)  Til  Stamhuset  here  ogsaa  Hovedgaardene  Lindholm  (Gjevninge  Sogn,  Voldborg  Herred,  Kjoben- 
havns  Amt)  og  Bognæs  (Herslev  Sosn,  Sømme  Herred,  Kbh.  Amt).  Stamhusets  samlede  Jord- 
tilliggende er  4661/4  Tdr.  Hrtk.,  2839  tdr.  Ld.,  hvoraf  1195  Skov. 


Horns  Herred.  —  Selsø  Sogn. 


173 


for)  stammer  oprindelig  vist  fra  12.  Aarh's  1.  Halvdel,  men  har  undergaaet  store 
Forandringer.  De  ældste  Dele  ere  opførte  af  Kamp  og  Fraadsten,  Korrundingen 
alene  af  Fraadstenskvadre.  De  smaa  oprindelige,  nu  tilmurede  rundbuede  Vinduer 
ses  endnu  paa  Nordsiden,  saavel  som  en  rundbuet  Portal.  Hvælvingerne  ere  senere 
indsatte,  ligeledes  er  Taarnet  yngre.  (En  smagløs  ny  Tilbygning  bagved  Korrundingen 
benyttes  til  Sakristi,  men  skal  nu  borttages).  Hvad  man  længe  har  været  i  Tvivl 
om,  maa  nu  vist  siges  at  være  slaaet  fast:  Kirken  har  oprindelig  været  en  Rund- 
bygning med  et  indvendigt  Tværmaal  af  omtr.  18 — 19  Al.  Langhusets  østre  Væg 
omkring  Korbuen  viser  endnu  en  svag  Runding,  og  ved  Gravning  1895  N.  for  Lang- 
huset fandt  man  et  stort  Stykke  fast  Kampestensgrund  af  halvrund  Form,  hvilken 
Grund  ogsaa  kunde  forfølges  ind  i  Kirkens  vestre  Ende  og  ydede  Bevis  for,  at  Kirken 
virkelig  fra  Begyndelsen  har  været  rund.  Langhusets  Materiale  og  Stil  viser  dog,  at 
Ombygningen  allerede   er   foregaaet  i   en  meget   tidlig  Tid,   maaske   efter  en  Brand. 


Selsø  Kirkes  Indre. 


Koret  er  ejendommeligt  med  den  cirkelrunde  Korrunding  og  to  runde  Bueaabninger; 
det  er  skilt  fra  Kirken  ved  en  smuk  Skranke  med  Søjler  i  Barokstil  fra  1690.  Inden  for 
den  staar  en  Korstol  fra  1637.  Endestykkerne  til  de  første  Stolestader  bære  Jacob 
Ulfeids  og  Fru  Anne  Flemmings  Vaaben  1593.  Den  rigt  udskaarne  Altertavle,  med 
Ulfeldernes  Vaaben  og  Aarstallet  1605,  har  et  Maleri  af  N.  Simonsen:  Christus  i  Emaus, 
som  er  skænket  af  Gehejmeraad  Holten  til  Krabbesholm;  paa  Alteret  et  Broncekruci- 
fiks,  af  J.  A.  Jerichau,  skænket  af  Universitetet;  Prædikestolens  Opgang  er  prydet 
med  en  smuk  udskaaren  Egetræsportal  fra  1637  med  Universitetets  Vaaben  i  Fronte- 
spicen.  Den  største  Klokke  fra  1467,  den  anden,  uden  Indskrift,  vist  fra  14.  Aarh. 
Under  Koret  en  nu  tilmuret  Begravelse  for  Familien  Normand,  som  i  17.  Aarh, 
ejede  Selsø.  I  Skibet  Rester  af  Kalkmalerier.  —  I  den  sydl.  Del  af  Kirkegaarden  støder 
man  ofte  paa  Kampesten  og  Murværk,  som  vise,  at  der  har  staaet  en  Bygning  (se  Løff- 
ler,  Udsigt  over  Danmarks  Kirkebygn.,  S.  85;  M.  Petersen  Kalkmalerier,  S.  95). 

Paa  Nordvestsiden  af  Eskilsø  stiftedes  i  Beg.  af  12.  Aarh.  et  Kloster  for  regel- 
bundne  Kanniker   af  den  hellige   Augustinus'   Regel.    Efter  en   ældre  Beretning  skal 


174  Frederiksborg  Amt. 

Ærkebiskop  Eskil,  medens  han  1 134 — 37  styrede  Roskilde  Stift,  have  grundlagt  Klosteret; 
men  denne  Tradition,  som  kun  synes  at  bygge  paa  Navnet  „Eskilsø",  er  sikkert 
urigtig.  Allerede  ved  Midten  af  12.  Aarh.  forfaldt  Klostertugten,  og  Absalon  indkaldte 
da  (omtr.  1165)  Kanniken  ved  St.  Genovefas  Kloster  i  Paris,  Vilhelm,  for  at  gen- 
oprette Ordenslivet.  Paa  Eskilsø  stod  Klosteret  nu  kun  en  kort  Tid;  da  det  truedes 
ved  Farer  fra  Havet,  og  da  Proviantering  ofte  var  vanskelig,  blev  det  omtr.  1175 
flyttet  til  Tjæreby  Sogn,  hvor  Æbelholt  Kloster  grundlagdes  (se  S.  100),  Dog  vedblev 
dette  hele  Middelalderen  igennem  at  have  en  Ladegaard  paa  Eskilsø,  vel  til  Dels  som 
Følge  af  Abbed  Vilhelms  Forbud  mod,  at  Stedet  maatte  sælges  fra,  fordi  det  var  meget 
nyttigt  til  Frugtavl  og  Græsning.  Nu  er  Klosteret  paa  Eskilsø  forsvundet;  men  af 
Klosterkirken  er  der  bevaret  ikke  ubetydelige  Rester,  hvoraf  ses,  at  den  har  været 
en  90  F.  lang  Bygning,  med  Forhal,  Skib,  Kor  og  Korrunding.  De  3  F.  tykke  Mure, 
som  paa  nogle  Steder  ståa  igen  i  en  Højde  af  omtr.  4  F.  over  Jorden,  ere  byggede 
af  raat  tilhugget  Kamp  (se  H.  Olrik,  Danske  Helgeners  Levned,  Kbh.   1894,  S.  228). 

Hovedgaarden  Selsø  tilhørte  i  Middelalderen  Roskilde  Bispestol.  Af  de  bispelige 
Lensmænd  kendes  kun  Hans  Skinkel  1487  og  1492,  og  Niels  Vincentsen  Lunge  1525, 
som  beholdt  Gaardén,  efter  at  den  var  bleven  Krongods,  og  1552  efterfulgtes  af  sin 
Søn  Iver  Lunge,  som  dog  1553  maatte  fratræde  Lenet  til  Herluf  Skave.  Kongen 
solgte  1558  Selsø  til  Anders  Barby,  der  Aaret  efter  oprettede  det  til  et  Slags  Stam- 
hus, som  efter  hans  Død  1559  tilfaldt  hans  Brodersøn  Hans  Barby,  som  s.  Aar 
solgte  Gaarden  til  Corfitz  Ulfeld,  hvis  Søn  Jakob,  gift  med  Anna  Flemming,  opførte 
en  ny  Hovedbygning  1576.  I  17.  Aarh.  ejedes  den  af  Familien  Normand,  fra  hvem 
den  1663  gik  over  til  Joachim  Fr.  Pentz,  g.  m.  Kirsten  Normand,  Datter  af  Ernst 
Normand,  f  1645,  og  Ingeborg  Arenfeldt.  Pentz  mageskiftede  den  1669  for  Aastrup 
til  Erik  Krag  til  Bramminge,  der  s.  Aar  ogsaa  købte  Torpegaard  (se  S.  171)  og  1671 
Eskilsø  af  Hans  v.  Meulengracht.  Dennes  Enke,  Vibeke  Rosenkrantz ,  solgte  den 
(med  Torpegaard  og  Eskilsø)  1683  til  Fru  Birthe  Skeel,  Enke  efter  Niels  Rosenkrantz 
til  Holbækgaard  i  Jylland.  Efter  Fru  Birthe  Skeels  Død  (1720)  solgte  Arvingerne 
Godset  1721  for  46,000  Rd.  til  Chr.  Ludvig  v.  Plessen  til  Fusingø.  Han  „ombyggede" 
Hovedbygningen  i  to  Stokværk*),  og  ^'/s  1753  oprettedes  Selsø  til  et  Stamhus  (i 
Stedet  for  Holbækgaard,  der  var  oprettet  af  Birthe  Skeel,  men  var  blevet  solgt  1727) 
for  Familien  Plessen,  som  endnu  ejer  den.  I  Hovedbygningen,  der  skaanedes  ved  en 
stor  Brand  1893,  der  fortærede  alle  Ladebygningerne,  findes  en  Sal  med  Vægmalerier  af 
Krock.    De  tidligere  Grave  om  Bygningen  ere  udtørrede  og  tilgroede  med  Træer  og  Buske. 

Selsø  Sogn  har  i  ældre  Tider  været  en  O,  idet  der  gik  et  Sund  gennem  den  nu 
næsten  udtørrede  Selsø  Sø  og  Hov  Mose  langs  med  de  høje  Banker,  som  skille  Torps 
Marker  fra  Skuldelevs  op  til  Koholms  Mose  og  Fjorden;  ogsaa  S.  for  Torp  gik  der 
en  Arm  ind  fra  Fjorden,  saa  at  Torp  dannede  en  mindre  O. 

Ved  Sønderby  er  en  Banke  („Elmehøj")  med  et  Gravkammer  med  Gang  fredlyst  (1867) ; 
paa  en  af  Dækstenene  Figurer. 

Skibby  Sogn    omgives   af  Roskilde  Fjord,  Selsø,    Skuldelev,  Krogstrup 

og   Ferslev    Sogne   samt  Kjøbenhavns  Amt.     Kirken,    omtr.  midt  i  Sognet, 

ligger  omtr.    1^2  Mil  S.  V.  for  Frederikssund.    Jorderne  ere  i  det  hele  jævne, 

muldlerede  og  af  god  Beskaffenhed. 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  2662  Td.  Ld.,  hvoraf  1335  besaaede  (deraf  med 
Rug  337,  Byg  404,  Havre  376,  Ærter  og  Vikker  19,  Blandsæd  til  Modenh.  93,  til  Grønt- 
foder 19,  Kartofler  43,  andre  Rodfrugter  34),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  354, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  746,  Haver  31,  Skov  36,  Moser  og  Kær  74,  Byggegr.  24, 
Hegn,  Veje  osv.  58  Tdr.  Kreaturh.  1893:  255  Heste,  789  Stkr.  Hornkv.  (deraf  451 
Køer),  404  Faar,  og  611  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  det  halv.  Skovskyldshrtk. 
var  l/l  1885:  308  Tdr.  Der  var  8  Selvejergaarde  med  58^/3,  29  Arvefæstegd.  med 
2153/3,  4  Fæstegd.  med  Hs/g  og  91  Huse  med  I71/3  Tdr.  Hrtk.  samt  20  jordløse  Huse. 
1  Gaard  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  393/^  Td.).  Befolkningen,  ^^  1890:  767  (1801: 
518,  1840:  750,  1860:  723,  1880:  817),  boede  i  141  Gaarde  og"' Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes :  64  levede  af  immat.  Virksomhed.,  418  af  Jordbrug,  129  af 
Industri,  45  af  Handel,  30  af  andre  Erhv.,  28  af  deres  Midler,  og  53  vare  under  Fattigv. 


*)  Af  den  ældre  Bygning  haves  en  Afbildning  fra  Tiden  for  dens  Opførelse,  og  endnu  1873  var 
den  oprindelige  Portalsten  indmuret  i  Gavlen  af  en  af  Udbygningerne.  Den  bærer  mellem 
Ulfeld-Flemming-Vaabnerne  Indskriften:  Anno  domini  1576  lod  ærlig  og  velbyrdig  Mand  Jacob 
Wlfeldt  til  KogsbøUe  og  Selsø  opmure  dette  Hus. 


Horns  Herred.  —  Skibby  Sogn. 


175 


I  Sognet  Byerne:  Skibby  (gi.  Form  Skipby)  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  Apotek,  Distriktslæge,  Arbejds-  og  Forsørgelsesanstalt  (oprettet  1869, 
Maksimalbelægning:  100),  Højskole,  oprettet  1868,  et  Par  Aar  efter  nedlagt, 
privat  Realskole,  Kro,  Fællesmejeri  og  Postkontor;  Manderup\  Bonderups 
en  Del  af  Røgerup.  En  Del.  Huse  ere  beliggende  paa  Skibby  Old  og  Bonde- 
rup Old.  —  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hartk. :  Lindegd,  der  ejes  af 
Krabbesholms  Besidder,  (16^4  Tdr.  Hrtk.,  145  Tdr.  Ld.,  hvoraf  23  Skov  og 
Have,  Resten  Ager  og  Eng;  3^4  Tdr.  Hrtk.,  omtr.  30  Tdr.  Ld.,  ligger  i 
Sæby  Sogn,  Kbh.  Amt),  to  Gaarde  i  Skibby,  nemlig  Christinelund  (tidli- 
gere Lejegd.,  12  Tdr.  Hrtk.,  100  Tdr.  Ld.,  hvoraf  2  Skov  og  Have,  Resten 
Ager      og     Eng)     og 


Haughøjgd.  (omtr. 
I3V2  Tdr.  Hrtk.,  132 
Tdr.  Ld.)  og  en  Gaard 
i  Manderup  (Arve- 
fæstegd.,  131/2  Tdr. 
Hrtk.,  110  Tdr.  Ld., 
alt  Ager  og  Eng). 

Skibby  S.,  der  udgør 
•en  egen  Sognekom- 
mune ,  hører  under 
Horns  Herreds  Juris- 
diktion (Frederiks- 
sund), Roskilde  Amt- 
stue- og  Skibby  Læge- 
distrikt, 2.  Landstings- 
kreds og  Frederiksborg 
Amts  5.  Folketingskr. 
samt  1.  Udskrivnings- 
kreds' 96  Lægd.  Kir- 
ken tilhører  Stamhuset 
Egholm. 

Skibby  Kirke  er  den 
anseligste  i  Horns  Herred 
(vist  fra  1.  Halvdel  af 
12.  Aarh.).  Den  har  den 
sædvanlige  Grundform, 
Skib,  firkantet  Kor  og 
Korrunding,  og  er  op- 
fort af  Fraadstenskvadre 
i  ren  Rundbuestil.  Korrundingen  er  prydet  med  Lisener  og  smaa  Rundbuer.  I  14.  Aarh. 's 
1.  Halvdel  er  Koret,  der  ligesom  den  øvrige  Kirke  oprindelig  havde  Bjælkeloft,  blevet 
overhvælvet,  noget  senere  har  Skibet  faaet  Hvælvinger;  men  da  det  er  meget  bredt, 
har  man  indbygget  en  Række  Piller  i  Kirkens  Midtbue  til  Bærere  for  dem.  Taarn 
og  Vaabenhus  ere  senere  Tilføjelser  af  Mursten.  Kirken  er  (1868)  bleven  beklædt 
med  Cement,  afstribet  i  Kvadre.  Det  Krucifiks,  som  har  afløst  den  ældre  Altertavle 
fra  1608  (med  Biilow-  og  Grubbevaaben  og  inddelt  i  Fyldinger  med  paamalede 
Skriftsprog;  slet  opmålet  i  nyere  Tid),  er  udfort  i  Egetræ  i  romansk  Stil  af  Aarsleff 
efter  Tegn.  af  Mart.  Borch.  Hvad  der  dog  giver  Kirken  særlig  Betydning,  er  dens 
Kalkmalerier,  opdagede  1855  og  oprindelig  istandsatte  paa  Worsaaes  Foranstaltning 
af  Maleren  Zeuthen.  Paa  Korhvælvingen  ses  Marie  Bebudelse,  Lidelseshistorien, 
Dommedag,  St.  Mortens  Legende  og  Dødens  Triumf.  Derunder  paa  Korbuen  er  malet 
en  Bort  med  sammenslyngede  Drager.  Uagtet  Billederne  ere  højst  naive  og  svage  i 
Tegningen,  have  de  megen  Betydning  i  kulturhist.  og  dekorativ  Henseende.    Men  de 


Skibby  Kirkes  Indre. 


176  Frederiksborg  Amt. 

overgaas  af  det  med  Kirkens  Opførelse  samtidige  Maleri  (senest  restaureret  af  Kunst- 
maler Rondahl),  der  fylder  Halvkuglen  i  Korrundingen:  Christus  i  Højsædet  velsignende 
Menigheden,  og  omkring  ham  paa  den  dybe  blaa  Grund  en  ægdannet  Regnbue,  uden 
om  hvilken  de  4  Evangelisters  vingede  Symboler;  neden  under  Billedet  en  Bort  af 
Løver,  Drager  og  Fugle.  I  Taarnhvælvingen  et  Epitafium  over  Sognepræst  Peder 
Gødessøn,  f  1751,  og  en  Ligsten,  med  et  Vaaben  med  to  Uldsakse,  over  Nicolaus 
dictus  Manthorp,  f  1305,  samt  Brudstykker  af  et  Par  andre  Sten  med  samme  Families 
Vaaben  (Elisabeth,  Datter  af  Hr.  Niels  Knudsen  (Manthorp),  blev  i  Slutn.  af  14.  Aarh. 
indgiftet  i  den  Slægt,  der  da  ejede  Svanholm);  i  Koret  en  Ligsten  over  Peter  Sever 
Bage  fra  1666,  —  Aaret  1650  fandt  man  i  et  Rum  i  Kirke  væggen  den  mærkelige 
Krønike  fra  Middelalderen,  som  kaldes  „Skibbykrøniken",  og  hvis  Forfatter  er  den 
fra  Reformationen  bekendte  Povl  Helgesen,  Katolicismens  Talsmand.  (Om  Muligheden 
af  at  Povl  Helgesen  har  været  Kirkeværge  i  Skibby,  se  Skibbykrøniken,  overs,  af 
B.  Heise,  S.  10,  og  H.  F.  Rørdam,  Hist.  Saml.  og  Studier  I.  S.  320.  Om  Kirken  se 
y.  Kornerup,  Om  Kalkmalerier,  i  Aarb.  for  nord.  Oldk.  og  Hist.,  1868,  S.  19;  M, 
Petersen,  Kalkmalerier,  S.  95;  Aarb.  for  nord.  Oldk.  og  Hist.,   1887,  S.  192). 

Kirkens  Størrelse  forklares  vistnok  af,  at  Skibby  i  en  Fortegnelse  fra  13.  Aarh. 
nævnes  blandt  Sjællands  Købstæder.  Den  har,  som  dens  Navn  antyder,  ligget  ved 
en  Vig  af  Fjorden,  der  atter  ved  et  Vanddrag  stod  i  Forbindelse  med  den  til  Ise- 
fjorden    søgende  lille  Vejle    Aa,   saaledes  at  Horns  Herred  dengang  har  været  en  O. 

Ved  Bonderup  oppløjedes  1822  over  1300  Sølvmønter,  der  maa  antages  at  være 
nedlagte  i  Jorden  paa  Svend  Estridsens  Tid. 

Kyndby  Sogn  omgives  af  Annekset  Krogstrup,  Ferslev  Sogn  og  Ise- 
fjorden.  Kirken,  mod  S.  i  Sognet,  ligger  omtr.  P/2  Mil  S.  V.  for  Frederiks- 
sund.   De  højtliggende  Jorder  ere  i  det  hele  muldsandede  og  gode. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  1664  Tdr.  Ld.,  hvoraf  837  Tdr.  besaaede  (deraf 
med  Rug  212,  Byg  214,  Havre  216,  Blandsæd  til  Modenh.  93,  til  Grontf.  14,  Kar- 
tofler 33,  andre  Rodfrugter  42),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  264,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  439,  Haver  29,  Skov  40,  Moser  og  Kær  10,  Byggegr.  12,  Hegn  og 
Veje  27  Tdr.  Kreaturhold  1893:  108  Heste,  378  Stk.  Hornkv.  (deraf  220  Køer), 
293  Faar,  413  Svin  og  6  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  det  halv.  Skovskyldshrtk. 
var  ^/i  1885:  166  ^/g  Tdr.  Der  var  15  Selvejergaarde  med  111^/4,  6  Fæstegd.  med  42 
og  58  Huse  med  133/g  Tdr.  Hrtk.  Befolkningen,  1/2  1890:  392  (1801:  303,  1840: 
380,  1860:  535,  1880:  448),  boede  i  76  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  11  levede  af  immat.  Virksomhed,  133  af  Jordbrug,  44  af  Industri,  5  af  Handel, 
190  af  andre  Erhv.,  6  af  deres  Midler,  og  3  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Kyndby  med  Kirke,  Præstegd.  og  Skole. 

Sognet,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Krogstrup,  hører 
under  Horns  Herreds  Jurisdiktion  (Frederikssund),  Roskilde  Amtstue-  og 
Skibby  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Fredborg  Amts  5.  Folketingskr. 
samt  1.  Udskrivningskr'.  91.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren  af  Svanholm 
Hovedgaard. 

Kyndby  Kirkes  ældste  Del  (vist  i  Beg.  af  12.  Aarh.)  er  opfort  af  Fraadsten  i 
Rundbuestil  og  har  været  prydet  med  Kalkmalerier,  af  hvilke  endnu  ses  Rester 
ovenover  de  senere  indbyggede  Hvælvinger  (særlig  over  de  oprindelige  Vinduer  og 
i  disses  Smug).  Allerede  tidligt  er  Skibet  blevet  udvidet  mod  V.  med  røde  Mursten 
og  med  rundbuede  Vinduer.  I  Spidsbuetiden  blev  Koret  nedbrudt  og  Skibet  forlænget 
mod  0.,  ligesom  der  indbyggedes  Hvælvinger.  I  den  nyeste  Tid  (1876)  er  et 
lavt  Taarn  med  Trappetaarn  tilbygget  mod  V.  Altertavlen  er  et  Maleri,  Christus 
velsignende  Kalken,  i  en  klodset  Ramme ;  Prædikestol  fra  Renæssancetiden;  Sandstens- 
døbefonten,  fra  Renæssancetiden  med  Scener  af  Christi  Liv  i  Relief,  bærer  Bille'rnes 
og  Skram'ernes  Vaaben  (Esge  Bille  til  Svanholm  og  Elsebe  Skram).  Marmortavle  over 
Axel  Ursin,  Sognepræst  her,  og  Provst  i  Horns  Herred,  f  1770. 

Tæt  ved  Kirken  har  tidligere  ligget  en  Herregaard,  hvis  Tomt  og  Grave,  der 
ere  fredlyste,  endnu  ses.  Den  ejedes  af  den  sjællandske  Adelsslægt  Krag:  Hem- 
ming Jensen  af  Kindby  1380—1401,  hans  Søn  Albrecht  Hemmingsen  1416—29, 
dennes  Enke  Fru  Elsebe  1453;  deres  Datter  Elne  ægtede  Jep  Jensen  (Ravensberg) 
—  deres  Gravsten  ligger  i  Kirkens  Skib  — ,  og  herved  kom  Gaarden,  der  nu  kaldtes 


Horns  Herred.  —  Kyndby  og  Krogstrup  Sogne.  17  7 

Kindholm,  til  denne  Slægt.  Jep  Jensens  Søn  Erik  Jepsen  besad  den,  og  hans  Enke 
Fru  Inger  skrev  sig  til  den  1513.  Deres  Søn  var  Claus  Eriksen  (Slippeslot),  under 
hvem  Gaarden  blev  odelagt  i  Grevens  Fejde,  men  atter  igen  opbygget.  Hans  Datter 
Inger  ægtede  Anders  Pedersen  Galt,  der  synes  at  have  afhændet  Gaarden  til  sin 
Svoger  Christopher  Pax.  Dennes  Søn  Morten  Pax  skødede  den  1624  til  Frants 
Rantzau  til  S  vanholm.  Omtr.  1660  skal  Gaarden  være  brændt  eller  nedbrudt,  og 
dens  Jorder  ere  vistnok  alt  dengang  lagte  ind  under  Svanholm  (en  af  dennes  Marker 
kaldes  endnu  Kindholmmarken),  om  ogsaa  Kindholm  nævnes  selvstændig  i  Forbindelse 
med  Svanholm  i  Skøderne  gennem  hele  18.  og  i  Beg.  af  19.  Aarh. 

Der  synes  endnu  at  have  ligget  en  Herregaard  i  Kyndby  foruden  Kindholm; 
thi  1402  skænkede  Margrethe  Henrik  Skyttes  Efterleverske  med  sin  Broder  Niels 
Grubbes  Samtykke  sin  Hovedgaard  i  K.  til  Sorø  Kloster;  hendes  Broder  Oluf  Grubbe 
og  dennes  Søn  Ingemar  synes  dog  at  have  beboet  denne  Gaard,  til  hvilken  den  sidste 
endnu  skrev  sig  1473. 

Ved  Sjæløre  laa  et  af  de  mange  Marsvinssæder,  der  fandtes  i  Middelalderen  langs 
Isefjordens  Kyster. 

Ved  Kyndby  er  der  fredlyst  en  etkamret  Langdysse  („Skedys")  og  en  Rundhøj, 
endvidere  en  etkamret  Langdysse  og  Rundhøjene  „Maglehøj"  og  „Hugshøj"  (alle  1890). 

Krogstrup  Sogn,  Anneks  til  Kyndby,  omgives  af  dette,  Gjerlev,  Skuldelev, 
Skibby  og  Ferslev  Sogne  samt  Isefjorden.  Kirken,  der  ligger  ene  i  den 
sydl.  Del  af  Sognet,  er  omtr.  1^/^  Mil  fjernet  fra  Frederikssund.  I  den  nordl. 
Del  af  Sognet  ere  de  for  det  meste  sandmuldede  Jorder  lavtliggende  og 
temmelig  flade  med  flere  side  Strækninger;  mod  S.  ere  de  mere  lerede, 
højtliggende  og  bakkede,  især  mellem  Kirken  og  Pagterold  (Julianehøj  er 
222  F.,  69,7  M.).  I  de  senere  Aar  ere  flere  sandede  Strækninger  langs  Ise- 
fjorden  og  inde  i  Sognet  blevne  bevoksede  med  ung  Skov,  hørende  under 
Svanholm. 

Fladeindholdet  var  ^^/^  88:  3090  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1670  vare  besaaede  (deraf  med 
Hvede  104,  Rug  303,  Byg  441,  Havre  387,  Ærter  og  Vikker  11,  Blandsæd  til  Modenh. 
216,  til  Grøntf.  36,  Kartofler  42,  andre  Rodfr.  103,  Spergel  og  Lupiner  21),  medens 
der  henlaa  til  Afgræsn.  369,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  756,  Haver  65,  Skov  131, 
Moser  og  Kær  40,  Flyvesand  og  Stenmarker  6,  Byggegr.  25,  Hegn  og  Veje  28  Tdr. 
Kreaturh.  1893:  262  Heste,  1119  Stkr.  Hornkv.  (deraf  678  Køer) ,  486  Faar,  837 
Svin  og  15  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  85: 
321  Tdr.  Der  var  18  Selvejergaarde  med  227 '/2,  1  Arvefæstegd.  med  19^/2,  lOFæstegd. 
med  53^/2  og  84  Huse  med  15^/2  Tdr.  Hrtk.,  og  7  jordløse  Huse.  Der  var  4  Gaarde  paa 
over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  1661/2  Tdr.).  Befolkningen,  1/9  90:  679  (1801:  419,  1840: 
643,  1860:  656,  1880:  725),  boede  i  137  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  25  levede  af  immat.  Virksomh.,  377  af  Jordbrug,  93  af  Industri,  13  af  Handel, 
142  af  andre  Erhverv,   18  af  deres  Midler,  og  11  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Dalby  (en  stor  Del  af  Byen  brændte  Juni  1895),  Sessionsted 
for  89. — 96.  Lægd  af  1.  Udskrivningskr.,  med  Kro;  Ordrup  med  Skole 
(S.  for  den  sidste  ligger  Krogsirup  Kirke) ;  en  Del  af  Onsved ;  en  Del  af 
Lyngerup.  —  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.:  Hovedgaarden  Svanholm 
med  106  V2  Tdr.  Hrtk.,  1000  Tdr.  Ld.,  hvoraf  850  Ager  og  Eng,  100  Skov 
og  50  Have  (endvidere  høre  til  Godset  Kyndby  og  Krogstrup  Kirker  og 
136  Tdr.  Hrtk.  Bøndergods,  hvorpaa  ligger  220  Tdr.  Ld.  Skov;  Hovedgaar- 
dens  Jorder  ligge  i  Krogstrup  og  Kyndby  Sogne,  Bøndergodset  dels  i  disse 
2,  dels  i  Ferslev  Sogn.  Hovedgaarden  Overher  g  med  37  Tdr.  Hrtk.,  omtr. 
460  Tdr.  Ld.,  hvoraf  445  Ager  og  Eng,  15  Skov  (29 V4  Tdr.  Hrtk.  Fæstegods ; 
en  Arvefæstegd.,  Stor  gaarden^  med  19^2  Tdr.  Hrtk.).  Hovedgaarden  Pagler- 
oldm^å  31 V2  Tdr.  Hrtk.,  omtr.  280  Tdr.  Ld.  (203/g  Tdr.  Hrtk.  Fæstegods; 
omtr.  12  Tdr.  Hrtk.  af  Gaardens  Jorder  ligge  i  Skuldelev  S.).  Avlsgaarden 
Storgaarden  (34V2  Tdr.  Hrtk.,  410  Tdr.  Ld.,  hvoraf  50  Skov,  Resten  Ager 
og  Eng;    3  Huse;  Jordtilliggendet  baade  i  Krogstrup  og  i  Kyndby  Sogne). 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    II.  12 


178  Frederiksborg  Amt. 

Krogstrup  S.,  der  udgør  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  til  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  til  1.  Udskrivningskr'.  92.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren 
af  Svanholm. 

Krogstrup  Kirke,  vist  Herredskirke  i  Middelalderen,  er  opfert  (ved  Beg.  af  12. 
Aarh.)  i  Rundbuestil  med  Skib  og  firkantet  Kor  af  Fraadsten  og  hviler  paa  en 
skraat  tilhugget  Fod  af  samme  Materiale ;  Koret  er  udvendig  prydet  med  Lissener  og 
Rundbuer.  Ved  Istandsættelsen  1881—82  er  det  gamle  Murværk  desto  værre  blevet 
dækket  af  Cementpuds.  Alt  i  13.  Aarh.  er  Kirken  bleven  forlænget  mod  V.  og  prydet 
med  en  smuk  Gavl  med  Blindinger,  Tandskifter  og  Zigzagmønstre;  samtidig  blev 
den  overhvælvet  (alt  af  Tegl).  I  den  senere  Middelalder  er  der  i  V.  tilbygget  et 
Taarn,  hvis  Overdel  atter  blev  ombygget  1614.  1  det  paa  Korets  Nordside  til- 
fejede Sakristi  fandtes  for  ikke  længe  siden  endnu  et  gammelt  muret  Alter.  Alter- 
bordet er  oprindelig  opfort  af  Fraadsten;  Altertavlen  er  et  Snitværksarbejde  fra 
Chr.  IV's  Tid  (ligesom  Prædikestolen)  og  udfort  1 633,  da  Fredr.  Urne  til  Bregentved  var 
Amtmand;  Alterbilledet  af  Schleisner  (1870):  Christus  i  Emaus;  mærkelig  Granitdobe- 
font  med  Reliefs;  den  minder  meget  om  Døbefontene  i  de  jydske  Granitkirker;  et  meget 
gammelt  Laag  til  Døbefonten  bruges  nu  omvendt  til  Døbefad.  Paa  hver  Side  i  Korbuen 
er  der  indmuret  en  Ligsten;  paa  den  nordre  er  der  udhugget  to  Børn,  Esge  Bille 
og  Anne  Bille,  Børn  af  Peder  Bille  til  Svanholm  og  Fru  Birgitte  Rosenkrantz  til 
Vallø,  1565;  den  anden  over  Jfr.  Mette  Bille,  ogsaa  en  Datter  af  fornævnte,  f  1565 
paa  Svanholm.  Paa  Gulvet  i  Sakristiet  en  Kirkeklokke  fra  1719  (efter  et  tvivlsomt 
Sagn  fra  et  nedbrudt  Taarn  i  Kyndby  Kirke).  Under  Taarnet  Begravelse  for  Jonas 
Jørgensen  til  Svanholm  (se  ndfr.)  og  Hustru  Maria  Falk. 

Ved  Kirken  har  ligget  en  By  Krogstrup,  som  nu  er  forsvunden,  og  Krogstrup 
var  Hovedsognet  indtil  1450.  Et  Billede  af  St.  Dionysius  (der  maaske  har  haft  en 
Plads  i  det  under  Kirken  omtalte  Sakristi)  blev  borttaget  af  Kirken  ifølge  kgl.  Befal, 
af  2^/io  1606,  fordi  Bønderne  „samme  til  visse  Aarets  Tider  med  synderlig  Zirat  og 
Klædedragt  lod  ornere"  ;  men  Kirken  bevarede  til  ind  i  19.  Aarh.  endnu  et  særligt 
Ry  for  Hellighed,  hvorom  der  gaar  forskellige  gamle  Sagn. 

Svanholm  tilhørte  1346  Hr.  Niels  Knudsen  (Manderup),  hvis  Datter  Elisabeth  ægtede 
Anders  Pedersen  (Panter),  der  1374—1408  nævnes  som  Sv.s  Ejer.  Gaarden  arvedes 
af  deres  Søn  Knud  Andersen  1413 — 40.  Da  dennes  Sønner,  Niels  og  Bo  Knudsen, 
døde  uden  Børn,  solgte  disses  Svoger  Hr.  Mikkel  Rud  og  Medarvinger  1452 — 54  Sv. 
til  Hr.  Torbern  Bille  til  Allinge,  og  den  forblev  nu  i  denne  Families  Eje  til  Beg.  af 
17.  Aarh.  Af  Familien  maa  nævnes  som  Ejere  Hr.  Torberns  Sønnesønner,  Hr.  Mogens 
Bille  og  den  bekendte  Rigshofmester  Hr.  Esge  Bille.  Sidstnævntes  Sønnesøn,  Esge 
Bille  (Broderen  Oluf  Bille  afstod  ham  Sv.)  var  gift  med  Elsebe  Skram,  der  bragte 
ham  6  Herregaarde  i  Medgift,  men  dog  døde  i  Armod.  Hun  solgte  som  Enke  Sv.  til 
Brejde  Rantzau,  og  hans  Sønner,  Frants  og  Kaj,  nævnes  senere  som  Ejere.  Frants 
Rantzau,  der  forenede  Kindholm  med  Sv.  (se  S.  177),  var  g.  m.  Anne  Lykke  (Datter 
af  Henrik  Lykke  til  Overgaard),  som  overlevede  baade  Fr.  Rantzau  og  sin  anden 
Mand  Knud  Ulfeld,  og  ved  hendes  Død  tilfaldt  hendes  Godser  Sv.,  Rantzausholm, 
Brendegaard,  Flintholm,  Rødkilde  og  Hverringe  hendes  Broder  Frants  Lykke  („den 
Rige"),  der  tillige  ejede  Overgaard,  Gisselfeld,  Kokkedal,  Hevringsholm  og  Estruplund, 
Af  dennes  to  Børn,  den  bekendte  Kaj  Lykke  og  Christence  Lykke,  arvede  den  sidste 
vSv.  Overgaard  m.  m.  Hun  ægtede  først  Frants  Brockenhuus  og  efter  dennes  Død 
(1660)  Fredr.  v.  Arenstorff,  den  fra  den  skaanske  Krig  bekendte  General,  der  efter 
Christences  Død  1667  arvede  Sv.  og  kort  efter  giftede  sig  med  Augusta  Elisabeth 
Rumohr.  Efter  Arenstorffs  Død  (1689)  beholdt  Enken  Sv.  med  Kindholms  Jorder 
samt  Gaardene  Overberg  og  Pagterold,  om  hvilke  to  Gaarde  der  vides  meget  lidt. 
Overberg  hed  fordum  Orebjærg  og  tilhørte  1329  Peder  Grubbe;  1383  solgtes  den  af 
Peder  Pedersen  Grubbe  til  Hemming  Jensen  af  Kyndby,  som  1396  afhændede  den 
til  Dronning  Margrethe.  Fr.  v.  Arenstorff  oprettede  1675  af  nogle  Bøndergaarde  med 
kgl.  Tilladelse  Overberg  til  Hovedgaard.  Ved  Skøde  af  ^/j  1698  overlod  hans  Enke 
Godserne  for  50,000  Rd.  til  sin  ældste  Søn  Chr.  v.  Arenstorff,  som  er  berygtet  for 
den  grusomme  Behandling  af  sine  Bønder,  og  hvis  Navn  endnu  er  knyttet  til  de 
mange  Stengærder  paa  disse  Gaarde,  med  hvilket  Arbejde  han  plagede  sine  Under- 
givne. Men  Fattigdom  tvang  ham  til  at  sælge  sine  Godser;  1735  købtes  Sv.  og 
Overberg  m.  m.  ved  Auktion  for  40,000  Rd.  af  Staldmester,  senere  Gehejmeraad  Ad. 
Andr.   v.    der  Liihe,   der    1744   ombyggede  Sv.   i  dens  nuv.  Skikkelse  i  2  Stokværk 


Horns  Herred.  —  Krogstrup  og  Ferslev  Sogne.  179 

med  2  Sidefløje.  Derefter  ejedes  den  af  Frederik  V  som  Kronprins,  som  1748  skødede 
den  for  60,000  Rd.  til  Forpagter  paa  Vemmetofte,  senere  Generalauditør  Jonas  Jørgensen, 
efter  hvis  Død  den  gik  over  til  Sønnen  Niels  Jørgensen,  1780  adlet  under  Navnet 
Svanenskjold,  som  lod  opføre  en  ny  Hovedbygning  paa  Overberg,  og  derefter  til 
dennes  Søn  Peder  Jørgensen  Svanenskjold,  som  1805  solgte  Sv.  med  Overberg  og 
Pagterold  for  300,000  Rd.  til  Greve  Preben  Bille-Brahe  til  Hvedholm  (f  1857),  der 
kort  efter  solgte  Overher  g  og  Pagterold  (fra  1854  ejet  af  Familien  Helmers;  paa 
Overberg,  der  paa  3  Sider  er  omgivet  af  gamle  Grave,  er  den  gamle  Hovedbygning 
1856  bleven  restaureret  og  har  faaet  et  to  Stokværk  højt  Midterparti).  Sv.  ejes  der- 
imod stadig  af  Familien  Bille-Brahe  (nuv.  Besidder  Gehejmekonferensraad,  Kammer- 
herre J.  C.  Greve  Bille-Brahe).  I  den  store  af  Kanaler  gennemskaarne  Have  staar 
der  en  Broncestatue  af  Baron  Preben  Bille  Brahe,  rejst  1857  af  Godsets  Beboere. 
(Om  Sv.  se  Mollerup,  Bille-Ættens  Hist.,  Kbh.   1888). 

Ved  Ordrup  er  der  (1890)  fredlyst  en  Gangbygning  („Klangdys")  og  en  Bautasten. 

1  Nærheden  heraf,  ved  Stejlebakke  og  Galgebakke.  V.  for  Sognekirken,  antages  i 
sin  Tid  Herredstinget  at  have  været  holdt.  —  Ved  Dalby  findes  Levningerne  af  en 
dobbelt  Gangbygning,  vistnok  den  største  her  i  Landet.  De  to  Kamre,  som  hver  har 
sin  stensatte  Gang  mod  0.,  ere  aflang-firkantede  og  byggede  i  eet  med  hinanden  i 
Retningen  N.  til  S.  Det  sy  dl.  Kammer  er  34,  det  nordl.  42  F.  langt;  det  sidste  synes 
i  den  vestl.  Side  at  have  været  udstyret  med  et  lille  Sidekammer. 

Ferslev  Sogn  omgives  af  Annekset  Vellerup,  Isefjorden,  Kyndby,  Krogs- 
trup og  Skibby  Sogne  samt  Kjøbenhavns  Amt,  fra  hvilket  det  skilles  ved 
Vejle  Aa.  Kirken,  i  den  sydl.  Del  af  Sognet,  ligger  omtr.  1^/^  Mil  S.  V. 
for  Frederikssund  og  2^/2  Mil  N.  V.  for  Roskilde.  De  for  det  meste  højt- 
liggende Jorder  ere  gennemgaaende  lette,  dog  mod  S.  0.  en  Del  muldlerede. 
Ved  Kysten  mod  N.  V.  Sømerskov. 

Fladeindholdet  var  i«/,  88:  4646  Tdr.  Ld.,  hvoraf  2367  besaaede  (deraf  med 
Rug  591,  Byg  695,  Havre  558,  Ærter  og  Vikker  27,  Blandsæd  til  Modenh.  302,  til 
Grøntf.  75,  Kartofler  80,  andre  Rodfr.  29),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  755,  Hø- 
slæt, Brak,  Eng  m.  m.  1193,  Haver  39,  Skov  106,  Moser  og  Kær  82,  Hede  2,  Flyvesand 
og  Stenmarker  14,  Byggegr.  44,  Hegn  og  Veje  54  Tdr.  Kreaturhold  1893:  340 
Heste,  1196  Stkr.  Hornkv.  (deraf  678  Køer),  797  Faar  og  1066  Svin.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  85:  445^/8  Tdr.  Der  var  44  Selvejergaarde 
med  270^/8 ,  5  Arvefæstegd.  med  25^/4,  20  Fæstegd.  med  114  og  166  Huse  med 
331/4  Tdr.  Hrtk.  og  21  jordløse  Huse.  1  Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  123/^ 
Tdr.).  Befolkningen,  1/2  90:  1193  (1801:  826,  1840:  1078,  1860:  1230,  1880:  1366), 
boede  i  238  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  36  levede  af 
immat.  Virksomh.,  605  af  Jordbrug,  5  af  Gartneri,  204  af  Industri,  56  af  Handel,  238 
af  andre  Erhv.,  38  af  deres  Midler,  og  1 1  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Fer  slev  med  Kirke,  Præstegd.  og  Skole;  Vejleby  med 
Skole ;  Venslev  med  Skole ;  en  Del  af  Røgerup ;  Rennebæk,  en  Saml.  Huse, 
med  Kro  og  Færgefart  til  Ovrø.  —  1  Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.,  Leergd. 
(123/^  Tdr.  Hrtk.,  105  Tdr.  Ld.,  hvoraf  2  Skov  og  Plantning,  Resten  Ager 
og  Eng ;  2  Huse).  Desuden  mærkes  Blakke  Mølle  og  et  Andelsmejeri  (Ferslev- 
Vellerup).     Fra  Vejleby  (Hammergaard)  er  der  Overfart  til  Ovrø. 

Ferslev  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Vellerup,  men 

2  Sognefogeddistr,  saaledes  at  Røgerup  og  Vejleby  ere  forenede  med  Vellerup, 
hører  under  Horns  Herreds  Jurisdiktion  Roskilde,  Amtstue-  og  Skibby  Læge- 
distr.,  2.  Landtingskr.,  Fedborg  Amts  5.  Folketingskr.  og  (undt.  Røgerup  og 
Vejleby)  til  1.  Udskrivningskr.'  93.  Lægd.    Kirken  ejes  af  Stamhuset  Egholm. 

Fer  slev  Kirke  er  oprindelig  opført  (vist  i  1.  Halvdel  af  12.  Aarh.)  i  Rundbuestil 
af  Fraadsten  og  bestod  af  Skib  og  Kor  med  fladt  Bjælkeloft.  I  Beg.  af  14.  Aarh. 
er  et  anseligt  Taarn  tilbygget  og  Korets  østre  Gavl  omdannet  med  smukke  Blindinger 
i  Spidsbuestil  af  røde  Munkesten,  ligesom  Hvælvinger  bleve  indbyggede ;  Sakristiet  paa 
Nordsiden  er  fra  Slutningen  af  15.  Aarh.  Altertavle  fra  Christian  I Vs  Tid;  Spor  af 
Kalkmalerier   ovenover   Hvælvingerne,   især  paa  Muren  over  Korbuen,  vistnok  sam- 

12* 


180  Frederiksborg  Amt. 

tidige  med  Kirkens  Opførelse  (temmelig  store  Figurer  i  gule  og  rødbrune  Farver 
paa  blaa  Grund;  et  af  Billederne  har  forestillet  Marie  Bebudelse).  Ved  Kirkens  Restau- 
ration 1866  fjernedes  Cementpudset,  der  dækkede  Murværket.  I  Koret  en  Marmor- 
mindetavle over  Jens  Danielsen  (Ranchel),  Provst,  f  1684.  Den  ene  af  Klokkerne 
fra  1425.  —  Paa  Kirkegaarden  ligger  begravet  Besidderen  af  Stamhuset  Egholm,  den 
bekendte  Politiker  og  General  Wolfgang  Haffner  (f  1887). 

En  Hovedgaard  i  Venslev  solgtes  1364  af  Folmer  Clausen  i  Torup  (der  havde 
faaet  den  med  sin  Hustru  Johanne)  til  Hr.  Niels  Knudsen  (Manderup). 

Ferslev  Sogn  er  usædvanlig  rigt  paa  Gravhøje  (1873,  da  et  antikvarisk  Kort  optoges 
af  Dr.  Henry  Petersen,  kunde  man  angive  Pladsen  for  omtr.  170),  hvoraf  en  Del  nu  ere 
fredlyste  (de  fleste  1890),  saaledes  ved  Vejleby  to  Rundhøje  og  ved  Venslev  et  Grav- 
kammer i  en  lav  Rundhøj,  „Trehøj dysse"  med  Kammer,  den  etkamrede  Langdysse 
„Ladagerdys" ,  Rundhøjene  „Risbjærg",  „Favrhøj",  „Mørkebjærg"  og  „Maredys", 
Langhøjen  „Orkenspendsdys",  m.  m.  Desuden  er  der  ved  Ferslev  fredlyst  (1890)  en 
mærkelig  Stensætning  i  Form  af  et  Skib,  fra  den  senere  Oldtid, 

Vellerup  Sogn,    et   meget  lille  Sogn,   Anneks  til  Ferslev,    omgives  af 

dette,    Isefjorden   og  Kjøbenhavns   Amt,    hvorfra    det  skilles  ved  Vejle  Aa. 

Kirken,    omtr.  midt    i  Sognet,    ligger    omtr.   2  Mil  S.  V.  for  Frederikssund. 

Jorderne,  som  i  den  nordøstlige  Del  ere  højtliggende,  ere  mest  sandmuldede. 

Fladeindholdet  var  ^^/^  88:  575  Tdr.  Ld.,  hvoraf  309  besaaede  (deraf  med  Rug 
72,  Byg  111,  Havre  75,  Blandsæd  til  Modenh.  28,  til  Grøntf.  9,  Kartofler  6),  medens  der 
henlaa  til  Afgræsn.  103,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  143,  Haver  4,  Moser  og  Kær  8, 
Byggegr.,  Hegn  og  Veje  8  Tdr.  Kreaturhold  1893:  47  Heste,  179  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  113  Køer),  132  Faar,  og  163  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  det  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  ^/j  85:  59^/3  Tdr.  Der  var  9  Selvejergaarde  med  47,  I  Fæstegd.  med 
S^/g  og  22  Huse  med  7  Tdr.  Hrtk.,  og  5  jordløse  Huse.  Befolkningen,  ^/o90: 
180  (1801:  153,  1840:  183,  1860:  172,  1880:  180),  boede  i  38  Gaarde  og  Huse  og 
fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  1 1 7  levede  af  Jordbrug,  7  af  Fiskeri,  27  af  Industri, 
17  af  Handel,  3  af  Skibsfart,  6  af  andre  Erhv.  og  3  af  deres  Midler. 

I  Sognet  Byen  Vellerup  med  Kirke,  Hospital  eller  Fattighus  (for  8  Lemmer; 
stiftet  1713  af  Gehejmeraad  O.  Krabbe,  udvidet  1741  af  Gehejmer.  Iver 
Rosenkrantz,  begge  Ejere  af  Egholm)  og  Købmandshandel. 

Vellerup  S.,  der  danner  een  Sogriekommune  med  Hovedsognet  Ferslev, 
hører  i  administr.  Henseende  til  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folke- 
tingskr.  som  dette  samt  (med  Vejleby  og  Røgerup,  se  under  Hovedsognet) 
til   1.  Udskrivningskr.'   64.  Lægd.    Kirken  ejes  af  Stamhuset  Egholm. 

Vellerup  Kirke  er  lille  og  bestaar  af  Skib  og  firkantet  Kor,  bygget  (vist  i  1.  Halvdel 
af  12.  Aarh.)  af  huggen  Kamp  oprindelig  i  Rundbuestil  og  med  smaa  Vinduer,  hvis 
Indfatning  var  af  Fraadsten.  Korbuen  er  høj  og  slank  med  Kragbaand  af  Kridtsten. 
Kirken  er  tidlig  bleven  udvidet  mod  V.,  endnu  senere  er  der  indbygget  Hvælvinger. 
Senere  Tilbygninger  ere  Vaabenhuset  mod  S.  og  Taarnet  mod  V.,  hvilket  sidste  dog 
atter  blev  nedbrudt,  saa  at  kun  den  nedre  Del  stod  tilbage  i  Højde  med  Skibets 
Mure;  1862  er  der  paa  Nordsiden  af  Skibet  (efter  Tegn.  af  H.  Sibbern)  opført  et 
nyt  lavt  Taarn  i  romansk  Stil,  hvis  nederste  Del  er  af  huggen  Kamp,  den  øverste 
Del  af  røde  Mursten,  med  et  kegledannet  Spir  af  Mursten.  Altertavle  (med  et  senere 
Maleri:  Christus  paa  Korset)  og  Prædikestol  ere  i  Renæssancestil,  den  sidste  med 
Aarstallet  1640  og  Krafsernes  og  Bannernes  Vaaben  (Christoffer  Krafse  til  Egholm 
og  Dorthe  Banner) ;  Granitdøbefont  fra  Kirkens  ældste  Tid  med  Ornamenter  i  romansk 
Stil.  Paa  Vaabenhusloftet  et  mærkeligt  Krucifiks  fra  Slutn.  af  12.  Aarh.  (vistnok  af 
samme  Kunstner  som  det,  der  har  været  i  Skuldelev  og  nu  er  i  Nationalmuseet) 

Bo  Herlufsen  „de  Wetlethorp"  nævnes  1402 — 8.  Senere  levede  her  Væbneren  Jon 
lis  af  „Wællorp",  der  nævnes  1443 — 56,  hvis  Søn  Bo  lis,  sagtens  Dattersøn  af  Bo 
Herlufsen,  endnu  1486  skrev  sig  til  Vellerup. 

Ved  Vellerup  ere  to  Rundhøje,  „Kirkehøj"  og  „Sandhøj"  fredlyste  (1874). 

Ovrø  (eller  Bybjærg)  Sogn  bestaar  af  Øen  Ovrø  (udt.  Orø),  gi.  Form  „War- 
thærø",med  nogle  Smaaholme  (0,26  D  ^i^?  ^^  D  Kiri-)  i  Isefjorden  mellem  Horns 


Horns  Herred.  —  Vellerup  og  Ovre  Sogne.  181 

Herred,  hvorfra  den  er  adskilt  ved  Ovrø  Rende  eller  Østerløb,  og  Halvøen  Tud- 
senæs i  Holbæk  Amt,  fra  hvilken  den  er  skilt  ved  Ovrø  Sund  eller  Vesterløb. 
Kirken,  omtr.  midt  paa  Øen,  ligger  omtr.  3  Mil  N.  V.  for  Roskilde  og 
1  Mil  N.  0.  for  Holbæk.  De  bakkede,  men  ikke  meget  højtliggende  Jorder 
(højeste  Punkt,  paa  den  sydlige  Del  af  Øen,  er  Møllebjærg,  91  F.,  28,5  M. ; 
andre  Højder  ere  Elnebjærg,  eller  Ellebjærg,  og  Stensbjærg)  ere  afvekslende 
sandmuldede  og  lermuldede. 

Fladeindhold  var  %  88:  2634  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1250  besaaede  (deraf  med  Hvede 
16,  Rug  294,  Byg  314,  Havre  308,  Ærter  9,  Blandsæd  til  Modenh.  165,  til  Grøntf.  26, 
Kartofler  38,  andre  Rodfr.  72),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  368,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  919,  Haver  20,  Stenmarker  36,  Byggegr.  19,  Hegn  og  Veje  22  Tdr.  Kreatur- 
hold 1893:  223  Heste,  880  Stkr.  Hornkv.  (deraf  579  Koer),  445  Faar,  1004  Svin  og 
7  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  85:  261  Tdr. 
Der  var  3  Selvejergaarde  med  16^/^,  43  Arvefæstegd.  med  228,  1  Fæstegd.  med  1  og 
79  Huse  med  15^/2  Tdr.  Hrtk.,  og  26  jordløse  Huse.  Befolkningen,  ^j^  90:  676 
(1801:400,  1840:602,  1860:  622,  1880:  736),  boede  i  146  Gaarde  og  Huse  og 
fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  21  levede  af  immat.  Virksomh.,  394  af  Jordbrug, 
81  af  Fiskeri,  68  af  Industri,  24  af  Handel,  8  af  Skibsfart,  41  af  andre  Erhv.,  32  af 
deres  Midler,  og  7  vare  under  Fattigv.  Ved  Siden  af  Landbruget  har  Fiskeriet  nogen 
Betydning. 

I  Sognet  Byerne:  Bybjærg  med  Kirke,  Præstegd. ,  Skole,  Forskole, 
Andelsmejeri,  3  Købmænd,  Kro  og  Mølle;  Gamløse\  Næsby  (paa  Østkysten 
af  den  mod  N.  fremspringende  Halvø)  med  Skole.  —  1  Gaard  paa  over 
12  Tdr.  Hrtk.  i  Bybjærg  og  Gamløse  (egentlig  2  Gaarde,  tilsammen  16  Tdr. 
Hartk.,  131^/2  Tdr.  Ld.,  hvoraf  118  Ager,  Resten  Eng;  til  Gaarden  hører 
den  1  Td.  Ld.  store  Eskensholm).  Paa  Østkysten  Østre  Færgested  og  Snave 
Færgested. 

Ovrø  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Horns  Herreds 
Jurisdiktion  (Frederikssund),  Roskilde  Amtstue-  og  Skibby  Lægedistr.,  2. 
Landstingskreds  og  Frdborg  Amts  5.  Folketingskr.  samt  1.  Udskrivningskr'. 
95.  Lægd.    Kirken  tilhører  det  Svanenskjoldske  Fideikommis. 

Ovrø  Kirke  er  opført  omkring  1300  af  raa  Kamp  (kun  Hjørnerne  ere  tilhuggede) 
og  bestaar  af  Skib  og  firkantet  Kor;  Spor  af  3  oprindelige  Vinduer,  der  have  en 
svag  Tilspidsning;  Korbuen  er  halvrund.  I  Slutn.  af  den  katolske  Tid  er  der  til- 
føjet et  uanseligt  Taarn,  og  samtidig  er  der  indbygget  Hvælvinger;  Vaabenhus  og 
Sakristi  ere  senere  tilføjede.  Altertavle  fra  Midten  af  17.  Aarh.,  Prædikestolen  er  et 
godt  Snitværksarbejde  og  bærer  Aaret  1633  og  Urnernes  og  Arenfeldternes  Vaabener; 
Granitdøbefont.  Over  Korbuen  en  Tværbjælke,  som  bærer  et  gammelt,  raat  udskaaret 
Krucifiks  med  Maria  og  Johannes  ved  Siderne  (de  to  Figurer  ere  nyere  og  skænkede 
af  Sognepræst  Niels  Krag).  Paa  Korets  nordre  Væg  en  Marmortavle  over  Sognepræst 
Niels  Christensen  Krag,  1687  (se  Kirkehist.  Saml.,  3.  R.,  V.  Bd.,  S.  317).  Ved  den 
tilmurede  Dør  paa  Skibets  Sydside  staar  et  Træbillede  af  Jomfru  Maria  med  Jesu  af- 
sjælede Legeme  paa  Skødet*). 

Paa  Sydøstsiden  af  Øen  har  ligget  et  hesteskoformet  Voldsted  med  Grave  udenom, 
„Børreklak" ,  som  skal  have  været  Tilflugtsted  for  en  Sørøver  Børre ;  Gaarden, 
hvortil  Marken  hører,  kaldes  endnu  „Børret".  —  Paa  den  langagtige  Aas  Stensbjærg 
(ogsaa  „Stænderbjærg",  der  skal  have  været  afgravet  i  tre  Terrasser,  svarende  til  de 
tre  Stænder)  N.  for  Kirken  har  der  ligget  en  Borg,  „Dronning  Margrethes  Slot",  der 
skal  have  været  omgiven  af  en  Vold.    Man  har  paa  Stedet  fundet  Fundamenter  af  en 


•)  Paa  den  yngste  af  Klokkerne  (den  ældste  er  fra  1608),  der  er  stobt  1748,  staar: 

Jeg  ved  min  daglig  Sørgeklang 

For  Christian  den  Sjette 

Afvigte  Aar  i  Stykker  sprang, 

Men  kom  igen  til  Rette 

Ved  Rasmus  Fugls  Patronens  Daad, 

Som  gjorde  slig  Anstalter, 

Da  hånd  var  Kongens  Cammer  Raad 

Og  Roskild  Ampts  Forvalter. 


182  Frederiksborg  Amt. 

Bygning,  der  har  været  omtr.  64  F.  lang  og  40  F.  bred.  N.  for  Stensbjærg  fandtes  ved 
Midten  af  19.  Aarh.  et  Guldrelikviekors  med  Kæde  fra  Svend  Estridsens  Tid  („Mar- 
grethekorset" ;  i  Nationalmuseet). 

Til  Præstegaarden  hørte  tidligere  „Anneksgaarden"  paa  Øens  sydlige  Spids;  nu 
svares  der  af  den  i  Arvefæsteafgift  omtr.  24  Tdr.  Rug  og  27  Tdr.  Byg.  Gaarden  blev 
skænket  af  Frederik  III,  efter  Sagnet  til  Sognepræst  Jens  Danielsen  og  Efterfølgere 
i  Kaldet,  fordi  han  og  Øens  Sognefoged  ved  at  henvende  sig  til  Karl  Gustav  frelste 
Øens  mandlige  Beboere  fra  Døden,  hvormed  de  skulde  straffes,  fordi  de  havde  myrdet 
en  svensk  Officer.  — 


Efter  1660  bestod  Frederiksborg  Amt  kun  af  Strø  Herred  og  Lynge-Frederiksborg 
Herred  samt  Ølstykke  og  Snodstrup  Sogne  af  Ølstykke  Herred,  medens  Holbo  Herred 
og  Kronborg  Birk  (Tikjøb,  Søborg  og  Esbønderup  Sogne)  udgjorde  Kronborg  Amt. 
Disse  to  Amter  forenedes  imidlertid  ^/^  1672,  og  ^/^  1681  lagdes  til  det  nye  Frederiks- 
borg Amt  ogsaa  de  to  nordlige  Sogne  (Gjerlev  og  Draaby)  af  Horns  Herred  (Jægers- 
pris Amt),  og  ^%  1771  forenedes  med  det  Hørsholms  Amt  (den  sydlige  Del  af  Lynge- 
Kronborg  Herred),  der  hidtil  havde  indtaget  en  Særstilling  og  snart  hørt  under 
Kjøbenhavns,  snart  under  Kronborg  Amt  og  til  sidst  udgjort  et  eget  Amt  (1730 — 71). 
Til  det  nydannede  Frederiksborg  Amt  henlagdes  1/5  1805  Købstæderne  Helsingør, 
Hillerød,  Slangerup  og  Frederikssund,  og  %  1808  udvidedes  det  med  de  sydlige 
Sogne  af  Horns  Herred,  der  før  havde  hørt  til  gamle  Roskilde  Amt. 


ette  Amt  bestaar  af  den  midterste,  kun  ved  Staden 
Kjøbenhavns  Territorium  afbrudte,  Del  af  Sjællands 
østlige  Side  og  to  større  Øer,  nemlig  Amager,  af  hvilken 
dog  den  nordligste  Del  hører  til  Staden  Kjøbenhavn, 
og  Saltholm,  samt  nogle  smaa  Holme  ved  disse  Øer 
og  i  Roskilde  Fjord.  Amtet  begrænses  mod  0.  af 
Øresund,  Kjøbenhavns  Territorium  og  Kjøge  Bugt,  mod  S.  af  Præstø  Amt, 
hvorfra  det  til  Dels  skilles  ved  Kjøge  Aa;  mod  V.  af  Sorø  Amt  og  Holbæk 
Amt,  hvorfra  det  paa  omtr.  en  Milsvej  skilles  ved  Elverdams  Aa,  og  Brams- 
næs Vig,  mod  N.  af  Frederiksborg  Amts  vestlige  Halvø  Horns  Herred, 
fra  hvilket  det  for  en  Del  skilles  ved  Vejle  Aa,  endvidere  af  Roskilde  Fjord 
og  Frederiksborg  Amts  østlige  Halvø,  Nordøstsjælland,  hvorfra  det  paa  større 
Strækninger  skilles  ved  Vandløb  og  Indsøer,  som  Værebro  Aa,  Farum-  og 
Fure  Sø.  Amtets  Overflade  er  bakket  og  højtliggende  mod  N.  (hvor  Lyngby 
Bavnehøj  hæver  sig  til  167  F.,  52,5  M.,  Tinghøj  til  162  F.,  51  M.,  og 
Kong  Svends  Høj  til  140  F.,  44  M.)  og  mod  V.,  hvor  Bakkerne,  der  høre 
til  Midtsjællands  Højdeparti,  strække  sig  fra  V.  over  Roskilde  og  et  Stykke 
0.  for  denne  By;  de  højeste  Punkter  i  Amtet  ligge  her  nær  ved  Vestgrænsen 
(Egestallebjærg,  300  F.,  94  M.,  Skovbakke  362  F.,  113,7  M.);  dog  hæver  det 
sig  ogsaa  0.  for  Roskilde  til  en  ret  anselig  Højde  (Stærkinge  Maglehøj  221 
F.,  69,4  ^O-  Derimod  er  Amtets  østlige  Del  langs  hele  Kysten  lige  fra 
Mølleaaens  Udløb  til  Kjøge  lavtliggende  og  temmelig  flad  (N.  for  Kjøbenhavn 
træde  dog  Bakkerne  temmelig  nær  ud  til  Kysten),  især  i  den  S.  0.  for  Roskilde 
paa  lidt  nær  3  □  M.  (150  □  Km.)  store  frugtbare  Slette  „Heden".  Ogsaa 
skilles  de  nordl.  og  vestl.  Bakkepartier  fra  hinanden  ved  en  til  Roskilde 
Fjord  udløbende  Lavning,  hvori  Værebro  Aa  og  Hove  Aa  flyde.    Mod  N.  0. 


184  Kjøbenhavns  Amt. 

danner  MøUeaa  Afløb  for  Farum-  og  Fure  Søer,  der  atter  staa  i  Forbindelse 
med  flere  andre  smaa  Søer,  som  Bagsværd-,  Lyngby-  og  Gjentofte  Sø.  Ogsaa 
mod  S.  0.  søge  flere  Aaer  ud  til  Kysten ;  de  største  ere  Harestrup-,  og  store 
og  lille  Vejle  Aa.  Fra  det  vestre  Bakkeparti  løbe  Lejre-  og  Kornerup  Aa  ud 
mod  N.  i  Isefjord,  V.  for  Roskilde.  Af  Hartkornsansættelsen  fremgaar,  at 
der  gennemsnitlig  gaar  9^/4  Tdr.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.,  1081  Tdr.  Hrtk.  paa 
1  □  Mil,  svarende  omtr.  til  Takst  13,4.  Benyttes  dette  som  Maalestok  for 
Frugtbarhedsforholdene ,  staar  Kbh.  Amt  som  et  af  Øernes  (og  dermed 
Landets)  frugtbareste  Amter,  idet  kun  Maribo  Amt  har  færre  Tdr.  Ld.  paa 
1  Td.  Hrtk.  og  det  næste  i  Rækken,  Odense  Amt,  staar  med  samme  Antal 
som  Kbh.  Amt.  —  Amtet  er  vel  langt  fra  saa  rigt  paa  Skove  som  Frederiks- 
borg Amt;  men  der  findes  dog  ogsaa  her  temmelig  betydelige  Skovstræk- 
ninger, især  paa  de  højtliggende  Partier  mod  N.  og  V.,  medens  den  store 
Slette  mod  0.  og  i  Midten  af  Amtet  er  skovløs.  Det  vestlige  Højdeparti  er  i  det 
hele  stærkt  ujævnt,  men  Bakkerne  ere  her  for  det  meste  jævnt  affaldende,  og 
Jorderne  ere  muldlerede  og  muldsandede,  medens  de  i  det  nordlige  Højdeparti, 
hvor  Bakkerne  have  mere  udprægede  Former  og  frembyde  de  for  Øjet 
smukkeste  Partier,  gennemgaaende  ere  sandede.  Slettelandet  mod  0.  og  i 
Midten  er  stærkt  leret  og  den  frugtbareste  Del;  dog  findes  ogsaa  her  Sand- 
strækninger langs  Kysten  fra  Kjøge  til  Kjøbenhavn  og  paa  den  sydlige  Del  af 
Amager.  Kyststrækningen  N.  for  Kjøbenhavn  og  i  det  hele  taget  den  nord- 
lige Del  af  Amtet  faar  et  ejendommeligt  Præg  ved  de  mange  Landsteder  og 
Villabyer,  der  ere  Sommeropholdssteder  for  Hovedstadens  Beboere. 

Amtets  Størrelse  er  21,95  D  Mil  (1208,7  □  Km.),  efter  Bornholms  Amt 
Øernes  mindste  Amt  i  Udstrækning;  af  det  samlede  Fladeindhold  udgjorde 
Købstæderne  0,32  (17,go  □  Km.).  Ifølge  Matrikuleringen  udgør  det  hele  op- 
maalte  Fladeindhold  215,674  Tdr.  Ld.  (omtr.  118,836  Hekt.);  Søplanen,  som 
ikke  er  medregnet  i  det  opmaalte  Fladeindhold,  udgør  3563  Tdr.  Ld.  Besaaet 
Fladeindhold  var  1^/7  1888:  104,268  Tdr.  Ld.  (deraf  med  Hvede  2347, 
Rug  21,235,  Byg  34,309,  Havre  22,792,  Boghvede  45,  Ærter,  Vikker  og 
Bønner  2621,  Blandsæd  til  Modenhed  4061,  til  Grøntfoder  7258,  Kartofler 
2924,  andre  Rodfrugter  6195,  andre  Handelsplanter  481);  af  Agermarken 
henlaa  til  Afgræsning,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  78,733  Tdr.  Ld.,  hvoraf  alene 
Afgræsnings-  og  Høslætsarealet  var  over  46,000  Tdr.  Fladeindholdet  af  Haver 
var  3471,  af  Skov  16,205,  af  Moser  og  Kær  4087,  af  Heder  95,  af  Flyvesand 
19,  af  Stenmarker  431,  af  Byggegrunde  og  Gaardspladser  3264,  af  Hegn, 
Veje  og  Vandareal  5101  Tdr.  Ld.  Hvededyrkningen  er  ikke  stærkt  udbredt 
i  dette  Amt ;  med  Hensyn  til  de  andre  Hovedkornsorter  frembyder  det  ikke 
synderlig  afvigende  Forhold  fra  Øernes  øvrige  Amter.  Et  ret  anseligt  Flade- 
indhold anvendes  til  Dyrkningen  af  Kartofler. 

Af  Husdyr   fandtes    1^/7  1893:    22,902  Heste,   59,130  Stkr.  Hornkvæg 
(deraf  41,133  Malkekøer),    19,581    Faar,   42,426    Svin   og    1476    Geder. 


Kjøbenhavns  Amt.  185 

Som  Særegenheder  kan  bemærkes,  at  Antallet  af  Heste  er  ret  stort  i  For- 
hold til  Amtets  Fladeindhold,  naar  det  sammenlignes  med  Øernes  øvrige 
Amter;  derimod  er  Antallet  af  Faar  betydeligt  mindre  end  i  disse,  og  heller 
ikke  hvad  Antallet  af  Hornkvæg  angaar,  staar  dette  Amt  saa  højt  som 
Øernes  andre  Amter.  Fjerkræavlen  har  en  ikke  ringe  Udbredelse;  der 
fandtes  1893:  169,000  Høns  og  145,000  Kyllinger,  desuden  2200  Kalkuner, 
30,500  Ænder  og  4000  Gæs.    Af  Bistader  fandtes  3375. 

Det  hele  Ager  og  Engs  Hartkorn  sammenlagt  med  det  halverede  Skov- 
skyldshartk.  (179  Tdr.)  udgjorde  Vi  1885:  21,500i/2  Tdr.;  deraf  var  Køb- 
stædernes Jord  ansat  til  353,  Landdistrikternes  til  21,147  Tdr.  Hartkornet 
fordelte  sig  saaledes,  at  der  fandtes  175  større  Landbrug  paa  over  12 
Tdr.  Hrtk.  med  i  alt  3825  Tdr.  Hrtk.,  3106  Bøndergaarde  (1  —  12  Tdr. 
Hrtk.)  med  15,255  Tdr.  Hrtk.,  11,360  Huse  (under  1  Tdr.  Hrtk.)  med 
1586  Tdr.  Hrtk.  samt  forskellige  „ubebyggede"  Jordlodder  med  i  alt  481 
Tdr.  Hrtk.  Endvidere  fandtes  1100  jordløse  Huse  i  Amtet.  Af  samtlige 
Gaarde  vare  1273  med  7979  Tdr.  Hrtk.  Selvejergaarde,  1691  med 
9280  Tdr.  vare  Arvefæstegaarde  med  Ret  til  at  sælge  og  pantsætte. 
Desuden  fandtes  298  almindelige  Fæstegaarde  paa  Livstid  med  1684  Tdr. 
Hrtk.  og  19  Arvefæstegaarde  uden  Ret  til  at  sælge  og  pantsætte  med  137 
Tdr.  Hrtk.  Af  Husene  vare  11,133  med  1296  Tdr.  Hrtk.  Selvejer- 
og  Arvefæstehuse,  hvoraf  971  vare  jordløse.  Af  Fæste-  og  Lejehuse 
fandtes  der  1327  med  290  Tdr.  Hrtk.  (129  af  disse  vare  jordløse).  Med 
Hensyn  til  Besiddelsesmaaden  gælder  det,  ligesom  for  Frederiksborg  Amt, 
at  der  findes  en  stor  Del  Arvefæstegaarde  med  Ret  til  at  sælge  og  pant- 
sætte, hvilket  ogsaa  her  har  sin  Oprindelse  fra  de  tidligere  store  Domæne- 
godser; derfor  er  der  ogsaa  færre  almindelige  Selvejergaarde  end  ellers  i 
Øernes  Amter.  Almindelige  Fæstegaarde  paa  Livstid  ere  ikke  synderlig  tal- 
rige; derimod  er  der  (om  end  Tallet  kun  er  ringe)  flere  Arvefæstegaarde 
uden  Ret  til  at  sælge  og  pantsætte  end  i  Landets  andre  Amter.  Af  Husene 
have  de  fleste  et  lille  Jordtilliggende  (under  Vé  Td.  Hrtk.);  men  dette  har 
sin  Grund  i  ganske  særlige  Forhold,  idet  en  meget  stor  Del  af  de  Huse, 
der  ligge  i  Hovedstadens  Nærhed,  slet  ikke  høre  til  Landbruget,  men  som 
Landsteder  bebos  enten  hele  Aaret  eller  en  Del  af  dette  af  Folk,  hvis  Be- 
skæftigelse nærmest  falder  i  Hovedstaden. 

Folketallet  var  ^/^  1890  i  hele  Amtet  152,706  (1801 :  47,039,  1840: 
65,999,  1860:  86,296,  1880:  121,488);  deraf  havde  Købstæderne  10,256, 
Frederiksberg  46,954,  Sundbyerne  13,310,  St.  Stephans  Sogn  2596,  og  de 
egentlige  Landdistrikter  79,590.  Amtet  er  derefter  det  tættest  befolkede  Amt  i 
Landet,  idet  det  har  6957  paa  1  Q  Mil  (over  126  paa  1  Q  Km.).  Men  denne 
usædvanlige  Befolkningstæthed  har  for  det  første  sin  Grund  i,  at  Frederiksberg 
og  Sundbyerne  i  administrativ  Henseende  henregnes  til  Amtet,  skønt  de  nærmest 
maa  betragtes  som  Forstæder  til  Kjøbenhavn.  Men  om  ogsaa  man  drager  disse 


186  Kjøbenhavns  Amt. 

fra,  er  Amtet  Landets  tættest  befolkede  Amt  (4285  Indb.  paa  1  □  Mil,  næsten 
7  8  paa  1  □  Km.),  og  kun  Odense  og  Svendborg  Amter  naa  op  i  Nærheden  deraf. 
Dette  Forhold  finder  imidlertid  ogsaa  en  Forklaring  i  den  tætte,  købstadsmæssige 
Bebyggelse  i  Hovedstadens  Omegn  (Valby,  Hellerup,  Charlottenlund,  Ordrup, 
Gjentofte,  Lyngby  osv.).  —  Inddeler  man  Befolkningen  i  Næringsklasser, 
saaledes  at  til  hver  Klasse  regnes  ikke  alene  Forsørgere,  men  ogsaa  deres  hele 
Husstand,  viser  det  sig,  at  15,325  levede  af  immateriel  Virksomhed  (Embeds- 
og  Bestillingsmænd,  Læger,  Lærere,  Sagførere,  Videnskabsmænd  osv.),  31,7  79 
hørte  til  Jordbrugernes  Klasse,  1635  til  Gartnernes,  1614  til  Fiskernes, 
43,556  til  de  industridrivendes,  18,927  til  de  handlendes,  1526  til  de  søfa- 
rendes, endelig  var  der  24,100,  som  henhørte  til  Erhvervsgruppen  „Andre 
Erhverv",  9613  levede  af  deres  Midler,  og  4631  vare  under  Fattigvæsenet. 
Ogsaa  her  vil  man  lægge  Mærke  til,  at  Hovedstadens  Nærhed  har  en  be- 
tydelig Indflydelse,  idet  de,  der  leve  af  Industri,  Handel,  immateriel  Virk- 
somhed og  af  deres  Midler,  ligesom  ogsaa  de,  der  ere  under  Fattigvæsenet, 
ere  langt  flere  end  i  de  øvrige  Amter,  medens  Landbrugsklassen  er  meget 
mindre. 

Kjøbenhavns  Amt  er  i  administrativ  Henseende  delt  i  2  Amtsraadskredse, 
nemlig  Kjøbenhavns  og  Roskilde  Amtsraadskredse.  Til  Kjøbenhavns  Amts- 
raadskreds  („Gamle  Kjøbenhavns  Amt")  høre  Herrederne  Sokkelund  (med 
Handelspladsen  Frederiksberg)  og  Smørum ;  den  har  et  Amtsraad  paa  7 
valgte  Medlemmer,  og  der  hører  til  den  20  Sognekommuner.  Folketallet 
i  Kredsen  var  1890:  109,913  (1801:  22,987,  1840:  33,655,  1860: 
48,470,  1880:  79,485).  Kredsens  Hrtk.  var  9245  Tdr.  Til  Roskilde 
Amisraadskreds  („Gamle  Roskilde  Amx")  høre  Købstæderne  Roskilde  og 
Kjøge  samt  de  4  Herreder  Sømme ^  Voldborge  Tune  og  Ramsø  \  den  har 
hgeledes  et  Amtsraad  paa  7  valgte  Medlemmer,  og  der  hører  til  den  29 
Sognekommuner.  Folketallet  i  Kredsen  var  1890:  42,003  (1801:  23,052, 
1840:  32,344,  1860:  37,826,  1880:  42,003).  Kredsens  Hartk.  var 
11,902  Tdr. 

Med  Hensyn  til  de  finansielle  Forhold  i  Aaret  Vi  1894— ^Vs  1^95 
udgjorde  for  Kjøbenhavns  Amisraadskreds  Udskrivningen  paa  Kredsens 
Hartkorn  219,324,  Bidrag  lignet  paa  Kommunerne  109,000,  Indtægt  af  Ak- 
tiver 1 1,328  Kr. ;  af  Udgiftsposterne  vare  de  væsentligste:  Vejvæsenet  143,376, 
Medicinalvæsenet  232,651,  Justits-,  Politi-  og  Fattigvæsenet  148,464  og 
Amtsskolefonden  16,051  Kr.  Udskrivningsbeløbet  (24  Kr.  pr.  Tdr.  Hrtk)  er 
det  højeste  af  alle  Øernes  Amter.  Kredsen  ejede  ^^^  1895  i  Kapitaler 
220,500,  i  faste  Ejendomme  898,120  Kr.;  den  skyldte  727,004  Kr.  bort. 
Fattigkassen  udredede  s.  Aar  til  sindssyges  og  Idioters  Bevogtning  4054, 
til  døvstummes  Oplæring  4222  Kr.  og  fik  sine  væsentligste  Indtægter  fra 
Renter  af  Aktiver   1507    V^  pCt.    Afgift  394,    Bidr.  efter  Plakat  ^/i    1845 


Kjøbenhavns  Amt.  187 

388  Kr.  samt  i  Tilskud  fra  Amtsrepartitionsfonden  4000  Kr. ;  Fattigkassen  ejede 
39,400  Kr.  —  For  Roskilde  Amtsraadskreds  udgjorde  Udskrivningen  paa 
Kredsens  Hartk.  148,821,  Bidrag  fra  Købstæderne  1 6  7  3 ,  Indtægt  af  Aktiver 
194  Kr. ;  af  Udgiftsposterne:  Vejvæsenet  41,040,  Medicinalvæsenet  18,435, 
Justits-,  Politi-  og  Fattigvæsenet  45,861  og  Amtsskolefonden  14,882  Kr. 
Udskrivningsbeløbet  var  12,50  Kr.  pr.  Td.  Hrtk.  Kredsen  ejede  ^^/g  1895 
i  Kapitaler  5,559,  i  faste  Ejendomme  447,137  Kr.;  den  skyldte  93,799  Kr. 
bort.  Fattigkassen  udredede  s.  Aar  til  døvstummes  Oplæring  1,721  Kr. 
og  fik  sine  væsentligste  Indtægter  fra  Renter  af  Aktiver  381,  '^\^  pCt.  Afgift 
561,  Bidr.  efter  Plak.  ^j  1845:  526  Kr.;  Fattigkassen  ejede  10,900  Kr.  — 
Om  Købstædernes  finansielle  Forhold  henvises  til  Afsnittene  om  hver  enkelt 
By.  —  For  Sognekommunerne  anføres  følgende.  I  Kjøbenhavns  Amts- 
raadskreds Kommuner  udgjorde  de  paalignede  Skatter  i  1893  paa  Hartkornet 
592,403,  paa  Formue  og  Lejlighed  938,328  Kr.  Paaligningen  paa  Hartkornet 
er  her  højere  end  i  noget  andet  af  Øernes  Amter ;  at  Paaligningen  paa  For- 
mue og  Lejlighed  er  saa  stor,  skyldes  dels  Frederiksberg  og  har  dels 
ligesom  ved  Frederiksborg  Amt  sin  Grund  i  den  Skat,  „Landliggerne" 
maa  yde  til  Sognekommunerne.  Af  Indtægterne  anføres  for  øvrigt:  Indtægt 
af  Aktiver  15,814,  Afgifter  efter  Næringsloven  100,420  Kr.  Desuden  udre- 
dedes Naturalarbejde  uden  for  PaaHgningen,  ansat  til  et  Beløb  at  12,648 
Kr.  De  væsentligste  Udgifter  vare:  Fattigvæsen  396,109,  Skolevæsen 
392,373,  Alderdomsunderstøttelse  101,791  (deraf  Tilskud  fra  Staten  38,673), 
Vejvæsen  317,815  Kr.  Sognekommunerne  ejede  i  Slutn.  af  1893  i  Kapitaler 
140,037,  i  faste  Ejendomme  4,071,214  og  skyldte  2,553,081  Kr.  bort  Under 
Sogneraadenes  Bestyrelse  stode  Legater  til  Fattig-  og  Skolevæsen  til  et  samlet 
Beløb  af  244,442  Kr.  I  Roskilde  Amiraadskreds'  Kommuner  udgjorde  de 
paalignede  Skatter  i  1893  paa  Hartkornet  17  7,460,  paa  Formue  og  Lejlighed 
119,470  Kr.  Af  Indtægterne  kunne  desuden  anføres:  Indtægt  af  Aktiver 
36,525,  Afgifter  efter  Næringsloven  10,824  Kr.,  Naturalarbejde  uden  for  Paalig- 
ningen var  ansat  til  et  Beløb  af  12,142  Kr.  De  væsentligste  Udgifter  vare: 
Fattigvæsen  127,225,  Skolevæsen  99,346,  Alderdomsunderstøttelse  54,187 
(deraf  Tilskud  fra  Staten  18,275),  Vejvæsen  55,553  Kr.  Sognekommunerne 
ejede  i  Slutn.  af  1893  i  Kapitaler  42,423,  i  faste  Ejendomme  691,491  og 
skyldte  197,971  Kr.  bort.  Under  Sogneraadenes  Bestyrelse  stode  Legater  til 
Fattig-  og  Skolevæsen  til  et  Beløb  af  19,335  Kr. 

Amtet  udgør  en  Del  af  2.  Landstingskreds  og  har  7  Folketings- 
kredse. 

I  gejstlig  Henseende  hører  Amtet  til  Sjællands  Stift  og  omfatter  3 
Provstier :  ^)  Sokkelund  og  Smørum  Herreders  Provsti,  ^)  Sømme  og  Vold- 
borg Herreders  Provsti  og  ^)  Tune  og  Ramsø  Herreders  Provsti;  dog  maa 
bemærkes,  at  Kirke- Værløse  i  Smørum  Herred  som  Anneks  til  Farum  hører 


188  Kjøbenhavns  Amt. 

til  Horns,  Ølstykke  og  Lynge-Frederiksborg  Herreders  Provsti,  og  at  Lellinge 
Sogn  i  Præstø  Amt  hører  til  Tune  og  Ramsø  Herreders  Provsti. 

I  jurisdiktionel  Henseende  omfatter  Amtet,  foruden  de  to  Købstads- 
jurisdiktioner,  5  Landjurisdiktioner:  ^)  Amager  Birk,  ^)  Kjøben- 
havns Amts  nordre  Birk,  ^)  Kjøbenhavns  Amts  søndre  Birk,  *)  Lejre  Herred 
og  ^)  Ramsø  og  Tune  Herreder.  Amtet  hører  til  1.  Udskrivningskreds 
og  til  Nordre  sjællandske  Fysikat  (undtagen  Kjøge ,  der  hører  til 
Søndre  sjæll.  Fysik.);  der  er  5  Lægedistrikter:  ^)  Amager,  ^)  Kjøbenhavns 
søndre,  ^)  Kjøbenhavns  nordre,  *)  Roskilde  og  ^)  en  Del  af  Kjøgedistriktet. 
Med  Hensyn  lil  Oppebørselen  af  Skatter  danner  Amtet  2  Amtstuedi- 
str ikter,  nemlig  Kjøbenhavns  (i  Kjøbenhavn)  for  Sokkelund  og  Smørum 
Herreder  og  Roskilde  Amtstuedistrikt  (i  Roskilde)  for  Sømme,  Vold- 
borg, Tune  og  Ramsø  Herreder  samt  Horns  Herred  af  Frederiksborg  Amt 
og  Ringsted  Herred  af  Sorø  Amt.  Amtet  har  for  Tiden  7  Branddirek- 
torater, nemlig  2  for  Købstæderne  Roskilde  og  Kjøge,  1  for  Kjøbenhavns 
Forstæder  og  4  for  Landsognene  (Christianshavn,  Frederiksberg,  Roskilde 
og  Kjøge). 

De  store  Skove  i  den  nordlige  Del  af  Amtet  tilhøre  for  største  Delen 
Staten  og  danne  omtr.  en  Tredjedel  af  1ste  Overførsterinspektion, 
nemlig  1.  og  2.  Kjøbenhavns  Skovdistrikt  og  Lystskovdistriktet  (tilsammen 
omtr.   7350  Tdr.  Ld.). 

Kjøbenhavns  Amt  omfattede  oprindelig  Sokkelund  og  Smørum  Herred  (tillige  med 
en  Del  af  Ølstykke  Herred,  hvilket  dog  lagdes  til  Frederiksborg  Amt  ^/^  1800,  se  S. 
154,  medens  de  4  andre  Herreder,  Sømme,  Voldborg,  Tune  og  Ramsø,  med  Køb- 
stæderne Roskilde  og  Kjøge,  udgjorde  Gamle  Roskilde  Amt  (hvortil  tillige  fra  1675 
hørte  den  sydlige  Del  af  Horns  Herred,  „Abrahamstrup  Amt");  men  ved  Res.  af  ^/^ 
1808  henlagdes  ogsaa  disse  4  Herreder  til  Kjøbenhavns  Amt  (medens  den  sydlige 
Del  af  Horns  Herred  samtidig  lagdes  til  Frederiksborg  Amt).  1685 — 1700  hørte  dog 
Hørsholms  Birk  ogsaa  til  Amtet;  se  S.  182. 

Litt.:  Th.  Gliemann,  Geographisk-statistisk  Beskrivelse  over  Kjøbenhavns  Amt, 
Kbh.  1821.  —  5.  Sterm,  Stat.-topogr.  Beskr.  over  Kjøbenhavns  Amt,  Kbh.  1834—38.  — 
Joh.  Phil.  Hage,  Kjøbenhavns  Amt,  Kbh.  1839.  —  F.  Hansen,  Nogle  hist.  Optegnelser, 
især  om  Kjøbenhavns  Amts  Rytterdistrikt,  Kbh.   1866. 


øbstaden  Roskilde  ligger  i  Sømme  Herred  under  55^38' 
34,12''  n.  B.  og  0^29'  45,94"  0-  L.  for  Kbh.  (beregnet  fra 
Domkirkens  nordlige  Taarn)  lidt  S.  for  Roskilde  Fjord,  lige 
ved  Nordenden  af  det  under  Amtsbeskrivelsen  omtalte 
vestlige  Højdeparti,  der  her  skraaner  stærkt  ned  mod  Fjor- 
den; Byens  højestliggende  Punkt  er  Raadhustorvet,  134 
F.  (42  M.)  over  Havet.  Fra  Byen  er  der  paa  flere  Steder 
god  Udsigt  over  Fjordens  sydlige  Bredning  og  dennes  smukke 
Omgivelser.  Roskilde  ligger  ad  Landevejen  fjernet  omtr.  4 
Mil  fra  Kjøbenhavn,  4  Mil  fra  Ringsted  og  3^2  Mil  fra 
Kjøge ;  ad  Jærnbanen  er  Afstanden  fra  Kjøbenhavn  4,^  Mil,  fra  Ringsted  4,3  Mil 
og  fra  Kjøge  3  Mil.  Byen  har  sin  største  Udstrækning  fra  0.  til  V.  omkring 
Hovedgaden  Algade  (tidligere  ogsaa  kaldet  Torvegade),  i  hvilken  man  kommer 
ind  ad  Landevejen  fra  Kjøbenhavn,  og  dens  Fortsættelse  Skomagergade  og 
Støden.  Foruden  denne  har  Byen  flere  anselige,  ret  brede  Gader,  saaledes 
den  med  Algade  omtrent  jævnsides  løbende  Bredgade  og  de  i  modsat  Rei- 
ning  gaaende  Hersegade  („Hørsegade",  af  Hors)  og  Ringstedgade.  Af  Torvene 
er  Hestetorvet  ved  Jærnbanegaarden  det ,  største ,  men  Raadhustorvet  det 
mest    stilfulde.    Byen    har   mange   anselige,    flere  Stokværk  høje  Huse;  men 


190  Kjøbenhavns  Amt. 

af  gamle  karakteristiske  Privathuse,  der  kunde  vidne  om  Byens  Ælde  og 
dens  store  Betydning  i  Fortiden  som  Kongeby  og  Bisperesidens,  er  der  saa 
godt  som  ingen  tilbage;  hyppige  Ildebrande,  især  1731  og  1735,  og  Om- 
bygninger have  gjort  det  af  med  dem.  Derimod  er  der  bevaret  en  Del  af 
de  gamle  Gadenavne,  som  Fondens  Bro  („Funders"  Bro),  Bondetinget  (hvor 
Sømme  Herreds  Ting  holdtes  i  gamle  Dage),  Støden,  Munkebro,  „Røde- 
port", „uden  Rødeport"  osv.,  og  de  mange  Gadenavne,  der  minde  om  den 
katolske  Tid,  som  Allehelgensstræde,  Graabrødrestræde,  St.  Olsgade,  Vor 
Frue  Stræde  osv.  Af  smukke  Anlæg  og  Spasereveje  kunne  nævnes  den  til 
det  adelige  Jomfrukloster  hørende  „Klostermarken",  den  nordligere  beliggende 
„Trægaarden",  Strandalleen  (tidligere  kaldet  „Tuttestien",  o:  Substitutens, 
Løbedegnens  Sti),  Bellevue,  Langelinie  osv.  Hvorvel  Byen  ligger  ved  Ros- 
kilde Fjord,  har  dette  dog  kun  liden  Betydning  for  den  paa  Grund  af  Fjor- 
dens ringe  Dybde ;  al  Handel  foregaar  saa  at  sige  over  Kjøbenhavn  ad  Jærn- 
banen,  der  har  bragt  den  i  saa  nær  og  hyppig  Forbindelse  med  Hoved- 
staden, at  man  ofte  spøgende  har  benævnt  den  dens  Forstad. 

Det  Jordsmon,  paa  hvilket  Byen  er  bygget,  er  særlig  mærkeligt  ved  sine 
mange,  meget  vandrige  Kilder,  der  ere  bekendte  for  deres  fortræffelige,  kry- 
stalklare Vand.  Den  største  er  Maglekilde  eller,  som  den  tidligere  kaldtes. 
Rosenkilden^  der  har  givet  Byen  Navn  (se  Henry  Petersen^  Hist.  Tidsskr. 
6.  R.,  II  Bd.,  S.  353  flg.),  hvis  Bassin  er  10  F.  i  Gennemsnit,  og  som  giver  6 
Tdr.  Vand  i  Minutten.  Af  de  andre  Kilder  nævnes  Højbrøndskilden,  som  til  Dels 
forsyner  Byens  Vandværk,  og  Helligkorskilden  (ogsaa  kaldet  Kongebrønden, 
fordi  Frederik  IV  lod  hente  Vand  derfra,  da  han  var  syg  1729;  den  er 
dog  nu  udtørret),  Klosterkilden,  St.  Hans  Kilde,  St.  Gertruds  Kilde,  St.. 
Ibs  Kilde,  m.  fl.  Ved  Byen  drives  ogsaa  ved  disse  Kilder  og  de  fra  dem  ud- 
strømmende Bække  en  Del  Vandmøller,  som  St.  Mortens,  Kapels,  St.  Klaræ 
(Papirfabrik)  og  Strandmøllen  (disse  4  ved  eet  Vandløb  V.  for  Byen),  Rimors, 
Kobber-  og  Haraldsborg  Mølle. 

Roskilde  Købstadgrund  udgjorde  1895  2,171,857  QAl.  (noget  over  155 
Tdr.  Ld.),  og  Byen  havde  samme  Aar  39  Gader  og  Stræder  og  3  Torve. 
Husenes  Antal  var  ved  Folketællingen  1890:  528  (1895  var  der  654, 
hvoraf  159  paa  Byens  tilhørende  Markjorder).  Hele  det  ved  Matrikuleringen 
opmaalte  Fladeindhold  af  Byen  med  tilhørende  Jorder  var  2820  Tdr. 
Ld.;  deraf  vare  i  1888  besaaede  1574,  Afgræsning,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
950,  Haver  30,   Skov  58,  Byggegrunde  155  og  Hegn  og  Veje  49  Tdr.*). 

Bygningernes  samlede  Brandforsikringssum  var  April  1895  12,805,050 
Kr.  (Antal  at  Forsikringer  651). 


Af  offentlige  Bygninger  og  Institutioner  nævnes: 
Domkirken,  den  mærkeligste  og  hele  Byen  beherskende  Bygning,  som 
dog  bliver  beskrevet  særskilt  (se  S.  203).  Ligeledes  maa  man  andetsteds  (under 
Sømme   Herred)    søge   Beskrivelsen   af  Vor   Frue   Kirke   og  Roskilde 


*)  Ved  Folketællingen  1870  udsondredes  et  mindre  Landdistrikt,  „Roskilde  Domkirke  Sogns  Land- 
distrikt", fra  Roskilde  Kebstad.  Ved  Res.  af  is/jg  1878  henlagdes  flere  under  St.  Jergensbjærg 
henherende  Arealer  under  Kebstaden.  Roskilde  adelige  Jomfrukloster  danner,  skønt  det 
ligger  i  eller  omgives  af  Roskilde  By,  i  visse  Maader  et  eget  Sogn.  De  saakaldte  Klosterhuse, 
der  ligge  paa  Klosterets  Grund,  ere  vel  ansatte  til  Kommuneskatter,  fordi  deres  Beboere  søge 
Roskilde  Kirke  og  Skole,  men  henhøre  for  øvrigt  under  Lejre  Herreds  Jurisdiktion. 


Roskilde. 


191 


adelige   Joæfrukloster,    der   vel   begge   ligge   lige   op   til  Roskilde,  den 
første  endog  paa  Byens  Grund,  men  som  høre  til  to  særskilte  Sogne. 

Det  kgl.  Palais,  beliggende  0.  for  Domkirken,  er  en  tarvelig  Grund- 
mursbygning,  hvis  Hovedbygning  har  to  Stokværk;  foran  Hovedbygningen 
ligger  den  store  Gaardsplads,  der  indrammes  af  de  to  mod  S.  udgaaende 
Sidefløje  og  Portbygningen,  som  vender  ud  mod  Nytorv.  De  4  Længer  ere 
forbundne  ved  Arkadebuer.  Palaiet  er  opført  1733  efter  Tegn.  af  L.  Thurah 
omtr.  paa  den  Plads,  hvor  den  tidligere  Bispegaard*)  laa,  der  blev  staaende 
efter  Reformationen  som  „Kongens  Gaard"  („Roskildegaard")  og  ofte  be- 
boedes af  Lensmændene,  senere  af  Stiftsbefalingsmændene,  men  paa  Grund  af 
Brøstfældighed  bestemtes  den  til  Nedrivning  ^^/^q  1732;  en  Del  af  Materialet 
benyttedes  dog  til  Palaiet.  Den  vestlige  gamle  Længe  af  Stiftsbiblio- 
teket (der  bliver  nærmere  omtalt  under  Domkirken,  S.  219),  skal  være  en 


Palaisgaarden  med  Domkirken. 


Levning  af  den.  En  Levning  fra  Middelalderen  af  den  nedbrudte  Bispegaard 
haves  i  den  med  Palaiet  sammenbyggede  „Absalonsbue"  (se  Billedet  S.  219), 
over  hvilken  der  fører  en  lukket  Løngang  til  Omgangen  over  Domkirkens 
Kor.  Værelserne  i  Palaiet,  hvor  1735 — 48  Stænderforsamlingen  for  Øerne 
holdt  Møde,  ere  udlejede,  men  skulle  dog  rømmes  for  den  kgl.  Familie  og 
Følge,  naar  Ligbegængelser  i  Kongehuset  finde  Sted;  desuden  er  der  Bolig 
og  Kontorer  for  Stiftsskriveren  for  Sjællands  Stift,  der  tillige  er  Forvalter 
ved  Domkirken,  og  for  Amts-  og  Palaisforvalteren. 

Raadhuset  paa  Raadhustorvet  er  (væsentlig  foranlediget  ved  store  Gaver 
af  to  af  Byens  Borgere,  Agenterne  Schmeltz  og  C.  Madsen)  opført  1883 — 85 
efter  Tegn.    af  O.  P.  Momme    med  Bevarelse  af  det  paa  Hjørnet  af  Torvet 


*)  Bispegaardens  Hovedbygning  vendte  ud  mod  Domkirken  og  laa  omtrent,  hvor  nu  Palaiets  vest- 
lige Si  deflej  ligger;  dertil  sluttede  sig  to  Sidefløje  mod  Øst,  og  den  sydlige  af  disse  havde  en 
Udbygning  og  et  hojt  Taarn  med  Spir;  desuden  var  Bispeporten  (omtr.  paa  den  nuv.  Palais- 
ports  Plads)  forsynet  med  takkede  Gavle.  * 


192  Kjøbenhavns  Amt. 

og  Skomagergade  beliggende  94  F.  høje  St.  LaurentiiTaarn(se  Løffler, 
Sjæll.  Stifts-Landsbykirker,  S.  11).,  der  vist  stammer  fra  Midten  af  15.  Aarh. 
og  er  en  Levning  af  den  1537  nedrevne  St.  Laurentii  Kirke.  Raadhuset,  til 
hvilket  Taarnet  umiddelbart  er  knyttet,  er  bygget  i  to  Stokværk  med  Skifertag 
og  af  store  røde  Mursten  i  Taarnets  simple,  gotiske  Stil  med  stor,  rolig  Fa9ade ; 
men  ligesom  Taarnets  Gavle  ere  ogsaa  dets  Gavle  rigt  udstyrede  med  smukke 
Blindinger.  Over  Portalen  til  Hovedindgangen,  som  er  i  selve  Taarnet,  staar 
Roskilde  Vaaben.  Raadhuset  indeholder,  foruden  Byens  offentlige  Kontorer, 
paa  1 .  Sal  Raadhussalen  med  dekoreret  Bjælkeloft  og  en  Kamin  med  Friser  af 
brændt  Ler  med  Farver  og  Glasur.  Paa  Sydsiden  af  Taarnet  danner  Politi- 
stationen en  særlig  Tilbygning,  hvorfra  der  er  Forbindelse  med  Taarnet 
(restaureret  1867).  Dette  har  afvekslende  Skifter  af  Mursten  og  Kridtsten, 
og  paa  dets  østre  Gavl  findes  der  en  3  F.  høj  Kridtstensfigur  af  St.  Lauren- 
tius, med  venstre  Haand  støttende  sig  til  Risten.  I  Taarnet,  der  efter  Kirkens 
Nedriveise  har  været  benyttet  som  Vagttaarn,  hænger  en  af  Joh.  Fastenoi^e 
1515  støbt  Klokke*).  —  Paa  Raadhuspladsen  er  (1895)  rejst  et  Spring- 
vand, der  er  skænket  af  Agent  Schmeltz  og  bestaar  af  et  ottekantet  Bassin  af 
Granit  og  gotlandsk  Sandsten,  indenfor  hvilket  en  Sandstenskumme  med  en 
ottekantet  Søjle  i  Midten  med  Ørnehoveder  og  en  Kongekrone  (efter  Tegn. 
af  Arkitekt  Mørk  Hansen). 

Lige  ved  Raadhuset,  mellem  dette  og  Domkirken,  langs  vestre  Side  af 
Fondens  Bro  og  forbunden  med  Raadhuset  ved  en  Mur  med  Portparti, 
hvori  en  Smedejærnsport,  ligger  Duebrødre  Hospital  hvis  Fihal  i  Bred- 
gade (se  S.  194)  kaldes  Duebrødre  Kloster.  Det  ældste  Duebrødre 
Hospital  opførtes  i  14.  Aarh.  (vist  mellem  Aarene  1308  og  1367)  lige  V. 
uden  for  Roskilde  for  Enden  af  Gaden  „Støden"  Trods  Navnet  var  det 
dog  lige  saa  lidt  som  Helligaandshuset  (se  S.  201)  noget  Kloster,  men  kun 
en  Stiftelse  for  fattige  og  svage  Folk;  dette  forklarer  ogsaa,  at  disse  to 
Hospitaler,  i  alt  Fald  i  en  Del  af  15.  Aarh.,  vare  forenede  under  een  For- 
stander (Morten  Plog).  1478  blev  Duebrødre  et  Kanonikat  ved  Roskilde 
Domkirke,  idet  Christian  I  forordnede,  at  Duebrødres  Midler  fremtidig  skulde 
anvendes  til  Underholdning  for  en  af  Kannikkerne,  som  dog  til  Gengæld 
skulde  underholde  4  fattige  i  Hospitalet  og  bespise  to  Skoledisciple.  Da 
efter  Reformationen  hele  Ordningen  med  flere  Hospitaler  i  Roskilde,  hvilke  til- 
med hver  for  sig  daarlig  svarede  til  deres  oprindelige  Bestemmelse,  var  for- 
ældet, udgik  der  under  ^^/g  1570  Kongebrev  om,  at  Helliggesthus  og  St.  Jør- 
gensgaard  (se  under  Sømme  Herred)  skulde  henlægges  til  Duebrødre  og  Lemmerne 
overføres  dertil.  Af  Duebrødres  Midler  skulde  fremtidig  16  gamle  og  vær- 
dige Folk  underholdes  for  Livstid  og  1  Hører,  19  Degne  (ældre  Skoledis- 
ciple) og  4  Primsinker  af  Roskilde  Katedralskole  have  deres  Kost.  En 
Ombygning  af  Hospitalet  foregik  1577  som  Følge  af  den  nye  Ordning; 
men  først  ved  Midten  af  17.  Aarh.  kan  Duebrødre  antages  at  være  ind- 
flyttet i  Byen.  Krigen  med  Karl  Gustav  1658—60  bragte  Nød  og  Ulykke 
over    det;  Fjenden    bemægtigede   sig    dets   Indkomster,    og  samtidig  forfaldt 


*)  Det  Raadhus,  der  nedreves  1883,  stod  omtr.  paa  det  nuværendes  Plads,  blot  laa  det  lidt  længere 
fremme  paa  Torvet  foran  Laurentiitaarnet.  Raadhuset  var  opført  1735  i  to  Stokværk  (1839  til- 
fejedes et  nyt)  paa  det  saakaldte  Stenhus'  Plads,  en  Levning  af  St.  Laurentii  Kirke  (en  Del 
af  Skibets  ene  Begrænsningsmur  bevaredes  i  Raadhusets  nordre  Ydermur),  og  afløste  det  i 
1731  brændte  gamle  anselige  Raadhus,  der  har  ligget  i  Algade  mellem  St.  Olstorv  og  Nytorv, 
og  var  forsynet  med  3  Portaler  og  Spidsgavle  samt  store  hvælvede  Kældere  (en  af  disse 
findes  endnu  i  Huset  Nr.  3). 


Roskilde. 


193 


den  gamle  Duebrødrekirke  uden  for  Byen  mere  og  mere,  saaledes  at  dét 
1661  bifaldtes,  at  den  nedreves,  og  at  Stenene  solgtes  til  Hospitalets  Bedste. 
Endnu  omtr.  16  70  var  der  dog  betydelige  Ruiner  tilbage,  og  i  vore  Dage 
oppløjes  der  paa  Vænget  V.  for  Støden  ved  Vandværket  (Duebrødre  Vænge) 
mange  Murbrokker.  I  18.  Aarh.  ombyggedes  Duebrødre  igen,  idet  flere  af 
Hospitalets  gamle  Bygninger  med  Bygningsmateriale  osv.  bleve  solgte  ved 
Auktion  1742,  og  1743  opførtes  en  hel  ny  Bygning  paa  Fondens  Bro,  en 
Ombygning,  der  vist  har  været  en  Følge  af  Christian  VI's  ny  Fundats  for 
Hospitalet  af  ^^/2  1740,  hvorved  dettes  Virksomhed  ændredes  betydelig.  De 
egentlige  Hospitalslemmers  Antal  fastsattes  vel  ligesom  før  til    16;  men  Be- 


<"/'■ 

A-:  .;,-;- 
j^>    V-    ■■'. 
*^.?=^^'-" 


Raadhustorvet  med  Raadhuset  og  St.  Laurentii  Taarn. 
I  Baggrunden  Gavlen  af  Duebrødre  Kloster. 


Spisningen  af  Hører  og  Skoledisciple  bortfaldt,  og  i  Stedet  skulde  de  ugentlig 
oppebære  4  Mark  i  Kostpenge.  Senere  er  Forholdet  ordnet  saaledes,  at  der 
af  Hospitalets  Aktiver  er  dannet  en  saakaldet  Fællesfond,  hvoraf  ^/^^  tilfalder 
Katedralskolen.  Duebrødre  fik  et  nyt  Stokværk  1830;  men  1879  rev  man 
hele  Bygningen  ned,  og  i  dette  og  det  følgende  Aar  opførtes  (efter  Tegn. 
af  Herholdt)  ifl.  kgl.  Reskr.  af  ^2/^  1878  den  nuv.  Bygning  af  røde  Mur- 
sten i  gotisk  Stil,  120  F.  lang  og  to  Stokværk  høj,  med  takkede  Gavle, 
der  ere  prydede  med  smaa  Taarne,  hvortil  Motiverne  toges  fra  Biskop 
Trap:    Danmark,  3.  Udg.    II.  13  ^ 


194  Kjøbenhavns  Amt. 

Oluf  Mortensens  Vaabenhus;  1880  toges  det  i  Brug*).  I  Hospitalet  er  der 
for  Tiden  optaget  50  Lemmer  (værdige  trængende  over  60  Aar,  især  fra 
Roskilde  By),  der  faa  fri  Bolig,  Varme,  Lys,  Vask,  Sygepleje,  6  Pd.  Brød 
ugentlig  og  156  Kr.  aarlig.  Ved  kgl.  Reskr.  af  ^^/^  1841  fik  Klosteret  en 
betydelig  Udvidelse,  idet  der  da  oprettedes  Duebrødre  Klosters  nye 
Stiftelse,  beliggende  i  Bredgade,  i  hvilken  optages  4  Enker  eller  Koner, 
der  uden  egen  Skyld  ere  forladte  af  Mændene,  og  8  Piger,  hvilke  alle 
faa  fri  Bolig,  Lægehjælp  og  Medicin  samt  100  Kr.  aarlig.  Klosteret  ejede 
1895  en  Kapitalformue  („Fællesfonden")  af  647,086  Kr.  56  0.,  en  cederet 
Bankhæftelsesobligation  stor  6307  Kr.  58  0.  og  en  særlig  Fond  paa  202,471 
Kr.  29  0.  samt  en  aarlig  Bygafgift  af  15  Tdr.  Desuden  ejer  Klosteret 
„Justitsraad  Liebes  og  Hustrus  Guldbryllupslegat",  stiftet  af  dav.  Højesterets- 
advokat  L.  1863  (forøget  1867),  stort  4101  Kr.,  hvis  Renter  uddeles  til 
de  8  ældste  Beboere  i  Klosteret.  Klosterets  Direktion  bestaar  af  Stiftamt- 
manden og  Biskoppen  over  Sjællands  Stift,  Inspektionen  af  Domprovsten, 
Magistraten  og  den  lærde  Skoles  Rektor,  og  den  bestyres  af  en  Forstander 
(se  H.  F.  Rørdam^  Duebrødre  Stiftelse  i  Rosk.  i  ældre  Tid,  i  Kirkeh.  Saml., 
4  R.  II  Bd.  S.  493  flg.). 

Roskilde  Katedralskole.  Oprindelsen  til  Skolen  maa  søges  langt  til- 
bage i  Tiden,  da  der  ved  alle  Domkapitler  fra  tidligst  Tid  vel  har  været 
Domskoler;  allerede  i  12.  Aarh.  høre  vi  Tale  om  Skolen.  Saxo  omtaler  en 
„Scholasticus",  o:  Rektor,  ved  Navn  Arnfast  omkring  Aar  1158.  Biskop  Jak, 
Erlandsen  forordnede  1253,  at  Helligaands  Hospital  i  Roskilde  (se  S.  201) 
skulde  huse  og  underholde  12  Korpeblinge  fra  Skolen.  En  lignende  Be- 
stemmelse galdt,  som  alt  omtalt,  ogsaa  for  Duebrødre  Hospital,  og  da  de 
to  Stiftelser  forenedes,  gik  Forpligtelsen  i  udvidet  Form  over  paa  Duebrødre 
(se  videre  S.  193).  I  Beg.  af  19.  Aarh.  gik  Værdigheden  som  Katedral- 
skole over  til  Frue  Skole  i  Kjøbenhavn;  men  Rektor  S.  N.  J.  Bloch  skaffede 
den  snart  Navnet  og  Rettighederne  igen,  ligesom  han  ogsaa  fik  opført  den 
nuv.  Rektorbolig  1821  og  Skolebygning  1842.  Skolen  har  for  Tiden 
1  Rektor,  5  Overlærere  og  7  Adjunkter.  (Se  om  Skolen  S.  N.  J.  Bloch,  Bidr.  til 
Rosk.  Domskoles  Historie,  4  Hæfter  af  Skolens  Progr.    1842,  43,  44  og  46). 

Drenge-Borgerskolen,  opført  1869  i  to  Stokværk  og  med  12  Klasse- 
værelser, har  tiUige  Bolig  for  Inspektøren  og  Skolebetjenten.  Undervisningen 
slutter  sig  til  Katedralskolens  Realklasser.  Pige-Borgerskolen,  opført  1889 
(efter  Tegn.  af  Arkitekt  H.  Meyer)  i  to  Stokværk  med  6  Klasseværelser 
foruden  Gymnastiklokale  i  Kælderen.  Begge  Skolers  Elevantal  var  ved  Slutn. 
af  1895   ialt  333,  og  der  undervistes  af  15  Lærere  og  Lærerinder. 

Friskolen,  opfort  1892  (efter  Tegn.  af  H.  Meyer)  i  2  Stokværk  med  11 
Klasseværelser  og  særskilt  Bygning  til  Inspektør  og  Skolebetjent  samt  Gymna- 
stikhus. Ved  Slutn.  af  1895  var  der  ialt  506  Elever,  der  undervistes, 
af   13   Lærere  og  Lærerinder. 

Den  tekniske  Skole  er  opført   1883  inde  i  Raadhusgaarden. 

Ved  Jærnbanegade  er  der  1878  opført  (efter  Tegn.  af  Prof.  V.  Petersen) 
et  nyt  Ting-  og  Arresthus.  Det  indeholder  Retslokaler  for  Roskilde  By, 
Lejre  og  Ramsø-Tune  Herreder,  Arrester  for  25  Arrestanter  samt  gamle 
Roskilde  Amts  Forsamlingssal  og  Kontorlokaler. 


*)  Den  Indskrift,  der  1880  blev  malet  i  Forhallen,  og  som  siger,  at  Jak.  Erlandsen  1253  stiftede 
Hospitalet,  er  efter  det  ovenanførte  urigtig  og  er  fremkommen  ved,  at  man  i  mange  Aar  har 
opfattet  Helligaandshuset  og  Duebrødre  som  eet. 


Roskilde.  195 

Amtssygehuset,  Daare-  og  Tvangsarbejdsanstalten  for  gamle 
Roskilde  Amt,  beliggende  S.  for  Banegaarden  paa  Roskilde  Bys  Jorder,  er 
opført  1856  og  udgør  en  hel  Samling  af  anselige  Bygninger.  Sygehuset 
har  91  Senge  (hvoraf  54  i  Daareafdelingen) ;  Epidemihuset,  beliggende 
ved  Amtssygehuset,  har  35  Senge. 

Roskilde  Bys  Fattiggaard  og  Sygehus  har  28  Senge  (deraf  10 
paa  Daareafdelingen).    Epidemihuset  (i  Jærnbanegade)  har  25  Senge. 

Jærnbanegaarden,  der  er  en  anselig  Bygning  i  2  Stokværk,  og  som 
flere  Gange  er  udvidet,  danner  saa  at  sige  et  Knudepunkt  for  de  sjællandske 
Jærnbaner,  da  den  er  fælles  for  den  vestsjællandske,  nordvestsjællandske  og 
sydsjællandske  Jærnbane.  Ved  Banegaarden  er  Posthus  Og  Telegraf- 
bygning. 

Gasværket,  N.  for  Byen  nær  ved  Fjorden,  er  opført  1863  og  udvidet 
1895.  Vandværket,  umiddelbart  V.  for  Byen,  er  opført  1880;  det  dertil 
hørende  Vandtaarn  ligger  mod  S.  ved  Jærnbanegade.  Vandværket,  der 
fortrinsvis  faar  sit  Vand  fra  nye  Boringer  og  fra  Højbrøndskilden  og  Hellig- 
korskilden  (hvilken  sidste  dog  nu  er  udtørret),  oppumpede  i  Aaret  1893 
1,936,7  70  Tdr.  Vand. 

Paa  Graabrødre  Kirkegaard,  Levning  fra  den  længst  forsvundne 
Graabrødre  Kirke  (se  S.  201),  er  der  et  smukt  Ligkapel  og  Monumenter 
for  flere  der  begravne  bekendte  Personer,  deribl.  Johannes  Hage  Overlærer, 
Redaktør  af  Fædrelandet,  f  1837,  Komponisten  C.  E.  F.  Weyse,  f  1842  (en 
Sarkofag  med  en  Lyre  paa  Laaget,  efter  Tegn.  af  Hetsch),  Rektor  S.  N.  J. 
Bloch,  t  1862  (Sandstensmonument  med  Portrætmedaillon,  udført  af  Rosen- 
falk), Rektor  S.  Povelsen ,  f  1875,  og  Stiftsskriver  Steen  Friis,  f  1875 
(Portrætmedaillon  af  den  yngre  Bissen).  —  Paa  den  ny  Kirkegaard  0. 
for  Byen  er  1885  opført  et  karakteristisk  Ligkapel,  en  ottekantet  Træ- 
bygning, efter  Tegn.  af  Herholdt. 

I  Roskilde  er  1894  opført  et  Missionshus,  „Tabor";  desuden  er  der 
et  „katolsk-apostolisk  Kapel",  opført  1890. 

Søren  Olsens  Hospital,  stiftet  1592  af  øverste  Kapellan  ved  Dom- 
kirken S.  Olsen  (kgl.  Fundats  ^7i  1592,  fornyet  flere  Gange,  sidst  ^/^ 
1859),  bestaar  af  to  Huse  i  St.  Olsgade  (hvor  St.  Olafs  Kirke  har  hgget) 
med  6  Friboliger  for  trængende  Mænd  og  Kvinder  (i  over  100  Aar  har 
det  dog  kun  været  beboet  af  Kvinder),  hvoraf  4  nyde  hver  32  Kr.  aarlig. 
Hospitalet,  der  indtil  1636  ejede  en  Del  spredt  Jordegods,  har  (1895)  en 
Formue  af  2800  Kr.  foruden  42  Kr.  i  Landgilde  af  Gj  or  slev  Hovedgaard  og 
160  Kr.  i  Tilskud  fra  Duebrødre;  desuden  er  til  Hospitalet  knyttet  det  Suhrske 
Legat,  stiftet  1850  af  Etatsraad  Johannes  Theodorus  Suhr,  hvis  Renter, 
300  Kr.  ,  uddeles  til  de  6  Pensionistinder  med  50  Kr.  til  hver.  Under 
Stiftsøvrighedens  Direktion  bestyres  det  af  Domprovsten,  Borgmesteren  og 
Rektoren. 

Meyercrones  Stiftelse,  oprettet  1739  af  Enken  efter  Gehejmeraad 
Henning  Meyercrone  (kgl.  Fundats  af  ^5  1739,  udvidet  ifl.  kgl.  Reskr.  af 
^/lo  1832  og  ^^/g  1891)  og  beliggende  ved  Domkirkegaarden,  afgiver  Fri- 
bolig for  8  Enker,  hvoraf  de  4  desuden  faa  140  Kr.  og  2  Favne  Brænde, 
de  andre  4  100  Kr.  aarlig.  Stiftelsen  ejer  (ved  Udg.  af  1893)  en  Kapital 
paa  omtr.  52,200  Kr.  samt  56  Tdr.  Ld.  paa  Roskilde  Mark,  hvoraf  der 
aarlig  svares  13  6' Tdr.  Byg.  Desuden  er  til  Stiftelsen  knyttet  Linderods  I^egat, 
stiftet    1862   af  Enkepastorinde  Linderod,  stort  2000  Kr.,  hvis  Renter  efter 

13* 


196  Kjøbenhavns  Amt. 

2  Legatarers  Død  skulle  tilfalde  de  4  førstnævnte  Pensionister.  .Under  Stifts- 
øvrighedens Direktion    bestyres  Stiftelsen    af  Domprovsten  og  Borgmesteren. 

Langes  Stiftelse,  oprettet  1746  af  Raadmand  og  Stempelforvalter  Hans 
Rasmussen  Lange  og  hans  2.  Hustru  Anna  Margrethe  v.  Essen  (kgl.  Fundats 
af  ^/i.l746),  afgiver  Legater  for  2  fattige,  især  Enker  og  fortrinsvis  af 
Legatstifterens  Slægt.  Stiftelsen,  der  ejer  en  Kapital  af  4800  Kr.,  staar 
under  Magistratens  Tilsyn  og  bestyres  af  en  af  Stifterens  Descendenter. 

Frøken  Sophie  Hedevig  Juels  Enkesæde,  stiftet  17  59  af  Sophie 
Hedevig  Juel,  Konventualinde  i  Roskilde  adelige  Jomfrukloster  (kgl.  Fundats 
2^/9  1761),  afgiver  Fribolig  for  en  adelig  Enke  eller  Enke  efter  en  kgl. 
Embedsmand,  Professor,  Officer  eller  Præst,  som  ved  Tiltrædelsen  giver  200 
Kr.  og  faar  80  Kr.  aarlig.  Stiftelsen,  der  ejer  en  Kapital  af  4583  Kr., 
staar  under  Roskilde  adelige  Jomfruklosters  Tilsyn  og  bestyres  af  de  4 
ældste  Konventualinder. 

Af  andre  milde  Stiftelser  nævnes  Roskilde  Asyl  (stiftet  1835)  ved 
Fondens  Bro,  for  100  Børn,  Børnehjemmet  (stiftet  1881),  Borgerstif- 
telsen (opr.  1862),  hvis  1871  byggede  Hus  har  11  Lejhgheder  for  ældre 
trængende  næringsdrivende  Borgere,  og  Vognmand  Bertel  Hansen  og 
Hustrus  Stiftelse  (opr.  1875)  for  trængende  Haandværkere  og  Arbejdere 
samt  deres  Enker,  med  Boliger,  der  dels  ere  fri,  dels  udlejes  for  en  moderat 
Leje.  —  Af  Foreninger  mærkes  Roskilde  Haandværkerforening,  Rosk. 
Borger-  og  Haandværkerforening  og  Rosk.  Klub  og  Læse  foren  in  g. 
Paa  Hestetorvet  findes  et  Højskolehjem. 

Roskilde  Bank  har  en  i  Hersegade  1894  opført  Bygning  (efter  Tegn. 
af  Arkitekt  Chr.  Hansen). 


Indbyggernes  Antal  var  efter  Folketællingen  1.  Feb.  1890:  6974; 
1801   havde  Byen   1768,    1840:   3138,    18'60:  4651,    1880:    5893    Indb. 

Efter  Erhverv  fordeltes  Folkemængden  1890  i  følgende  Grupper,  om- 
fattende baade  Forsørgere  og  forsørgede:  1060  levede  af  immateriel  Virk- 
somhed, 2560  af  Industri,  1482  af  Handel  og  Omsætning,  8  af  Søfart, 
223  af  Jordbrug,  27  af  Gartneri,  medens  801  fordeltes  paa  andre  Erhverv 
(hvoraf  678  levede  af  forskellig  Daglejer  virksomhed),  635  levede  af  deres 
Midler,  158  nød  Almisse  og  20  hensade  i  Fængsel.  Man  ser  saaledes,  at 
Jordbruget,  ved  Siden  af  Byens  Hovederhvervskilder :  Industri,  Haandværks- 
drift  og  Handel,  dog  har  en  Del  Betydning  paa  Grund  af  det  betydelige 
Fladeindhold,  der  hører  til  Byen.  Den  tidligere  ret  betydelige  Vognmands- 
næring  paa  Grund  af  Forbindelsen  med  Hovedstaden  er  nu  taget  meget  af. 

Af  fremmede  Varer,  der  fortoldedes  i  1894,  vare  de  vigtigste: 
Bomulds-  og  Linnedgarn  781  Pd.,  Bomulds-  og  Linnedmanufakturvarer  6956 
Pd.,  uldne  Manufakturvarer  14,465  Pd.,  Vin  17,936  Pd.,  andre  Spirituosa 
å  8«  180Vrtlr.,  Humle  8079  Pd.,  Kaffe  7474  Pd.,  Olier  3678  Pd.,  Salt 
17,487  Pd.,  Sukker,  Mellasse  og  Sirup  7626  Pd.,  Tobaksblade  og  Stilke 
64,160  Pd.,  Stenkul  794  Clstr.  og  3675  Tdr. ,  toldpligtige  Metaller  og 
Metalvarer  203,627  Pd. ,  Tømmer  og  Træ  450  Clstr.  og  34,818  Kbfd. 
Desuden  tilførtes  der  fra  andre  indenlandske  Steder  en  Del  fortoldede  Varer. 

Ved  Udgangen  af  1894  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  20  Far- 
tøjer og  maalte  Baade  med  en  samlet  Størrelse  af  265  Tons,  deraf  2 
Dampskibe  tilsammen  paa  29  T.  og  med  15  Hestes  Kraft.    I  udenrigsk  Fart 


Roskilde.  197 

klareredes  for  Indgaaende  118  Skibe  med  5825  Tons  Gods,  for  Udgaaende 
125  Skibe  uden  Ladning;  i  indenrigsk  Fart  indkom  21  og  udgik  16  Skibe 
med  henholdsvis   558  og   125  T.  Gods. 

De  ordinære  Told-  og.  Skibsafgifter  udgjorde  i  1894,  efter  Fradrag 
af  Godtgørelser,  52,7  76  Kr.  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  4039  Kr., 
ialt  56,815  Kr.  (omtr.  3625  Kr.  mindre  end  i  1893).  Brændevinsbrændings- 
afgiften  indbragte,  efter  Fradrag  af  Godtgørelser,  159,227  Kr.  (omtr.  7129 
Kr.  mere  end  i   1893). 

I  Roskilde  afholdes  aarlig  7  Markeder,  blandt  hvilke  det  saakaldte 
Pære-  o:  Pærtemarked  (Hestemarked)  i  September  er  det  vigtigste.  Torve- 
dag med  levende  Kreaturer  hver   1.  Mandag  i  hver  Maaned. 

Af  industrielle  An  læ  g  nævnes :  1  Papirfabrik,  3  Tobaksfabrikker,  2 
Jærnstøberier  og  Maskinfabrikker,  1  Maskinfabrik,  1  Vognfabrik,  2  Mineral- 
vandsfabrikker (hvoraf  den  ene  Aktieselskabet  Maglekilde  og  Frederiksberg 
Brøndanstalts  Mineralvandsfabrik),  1  Uldspinderi,  2  Dampbagerier,  3  Farve- 
rier, 3  Garverier,  1  Feldberederi  og  Limfabrik,  1  Lervarefabrik,  1  Halmvare- 
fabrik,  1  Andelsslagteri,  1  Tagpap-  og  Asfaltfabrik,  1  Spritfabrik,  tilhørende 
Aktieselskabet  „de  danske  Spritfabrikker",  og  3  Bogtrykkerier,  hvorfra  der  ud- 
gaar  3  Aviser,  „Roskilde  Avis",  „Roskilde  Dagblad"  og  „Roskilde  Tidende". 

Kreaturholdet  var  1^/7  1893:  454  Heste,  7 1 8  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
467  Køer),    171  Faar,   596  Svin  og   18  Geder. 


Byraadet  bestaar  foruden  af  Formanden,  Borgmesteren,  der  tillige  er 
Byfoged  og  By-  og  Raadstueskriver,  af  13  valgte  Medlemmer.  Følgende 
staaende  Udvalg  ere  nedsatte:  a)  for  Havnevæsenet,  b)  for  Kasse-  og 
Regnskabsvæsenet,  c)  for  Fattigvæsenet,  d)  for  Alderdomsunderstøttelse,  e) 
for  Skolevæsenet,  f)  for  Brolægnings-  og  Vejvæsenet,  g)  for  Gasvæsenet,  h) 
for  Vandvæsenet,  i)  for  Kommunens  Bygninger  og  Jorder  samt  for  Inven- 
tariegenstande,  j)  for  Kloakvæsenet. 

Med  Hensyn  til  de  finansielle  Forhold  nævnes  af  Indtægterne  i 
1894:  Skatter  89,489  Kr.  (deraf  Grundskat  7414,  Husskat  5963,  Formue- 
og  Lejlighedsskat  76,012,  Bidr.  fra  Landsognet  til  Fattig-  og  Skolev.  100  Kr.), 
Afgifter  efter  Næringsloven  10,736  Kr.,  Tilskud  fra  Staten  til  Alderdoms- 
understøttelse  3498  Kr.,  Indtægt  af  Aktiver  (faste  Ejendomme,  Renter  af 
Kapitaler  osv.)  18,949  Kr.,  Indtægt  af  Vandværket  16,556  og  af  Gas- 
værket 55,020  Kr.;  af  Udgifterne:  Bidrag  til  Staten  2524,  Bidrag  til 
Amtet  1609,  Bidr.  til  Amtsskolefonden  3209,  Byens  Bestyrelse  1*1,870, 
Fattigvæsen  21,687  ,  Alderdomsunderstøttelse  8222,  Skolevæsen  37,889, 
Rets-  og  Politivæsen  7730,  Medicinalvæsen  6162,  Gader  og  Veje  12,144, 
Gadebelysning  2647,  Vandforsyning  8985,  Renlighed  30,109,  Brandvæsen 
4590  Kr.;  Gasværkets  Udgifter:  86,354  Kr.,  Renter  af  Gæld:  20,973  Kr. 
Kommunen  ejede  3^12  1^94  1,301,059  Kr.,  deraf  i  faste  Ejendomme 
798,638,  i  Panteobligationer  osv.  79,240  Kr.,  i  Tiender  og  lign.  392,616  Kr. ; 
Kommunens  Gæld  var  652,988  Kr.  For  Aaret  1896  er  Skatteprocenten 
for  Afgiften  paa  Formue  og  Lejlighed  S^/^q  pCt.  Den  anslaaede  Indtægt 
er  omtr.   2,384,000  Kr.,  deraf  er  skattepligtig  Indtægt   1,605,300  Kr. 

De  Kommunen  tilhørende  Jorder  ere  bortlejede  mod  en  aarlig  Afgift,  omtr. 
244  Kr.  og  876  Tdr.  Byg  efter  Kapitelstakst.  Kommunens  faste  Ejendomme 
ere    Raadhuset,    et    Sprøjtehus,    et   Krudttaarn,    Helligkorskilde,    Gasværket, 


198  Kjøbenhavns  Amt. 

Vandværket,    Fattighuset,    Borgerskolerne,  Kommuneskolen   og   Skolen   paa 
Roskilde  Mark  samt  forskellige  Markjorder. 

Roskilde  har  et  lønnet  Brandkorps,  der  bestaar  af  1  Brandinspektør, 
1  Næstkommanderende,  2  Sprøjteførere,  2  Værkmestre  og  40  Mand.  Ordens- 
korpset bestaar  af  30  Mand  og   I   Assistent. 

I  Sparekassen  for  Roskilde  By  og  Omegn  (oprettet  ^/^  1833)  var 
^Vs  1894  Sparernes  samlede  Tilgodehavende  9,040,891  Kr.,  Rentefoden  var 
3—33/5  pCt.,  Reservefonden  udgjorde  792,310  Kr.,  Antal  afKonti  11,699.— 
I  Roskilde  Borgerskoles  Øresparekasse  (oprettet  ^^/^  1874)  var 
Sparernes  samlede  Tilgodehavende  1484  Kr.,  Rentefoden  3^/5  pCt.,  Reserve- 
fonden   189  Kr.,  Antal  af  Konti  37. 

Aktieselskabet  Roskilde  Bank  (oprettet  ^'/t  1884)  har  en  Aktiekapital 
af  150,000  Kr.,  hvoraf  dog  kun  110,000  ere  indbetalte;  1894  var  Folio 
og  Indlaanskonto   300,307  Kr.,  Vekselkonto   142,508  Kr. 

Ved  Midten  af  19.  Aarh.  opmudredes  Fjorden  omtr.  8000  F.  i  Læng- 
den og  40  F.  i  Bredden  til  en  Dybde  af  10  F.,  og  der  anlagdes  en  Havn; 
før  den  Tid  kunde  kun  Jagter  med  3  å  4  F.  Dybtgaaende  sejle  gennem 
Fjorden  ind  til  Byen.  Senere  er  der  foretaget  flere  Udvidelser  ved  Havnen ; 
i  1870'erne  opførtes  en  Stendossering,  i  1880'erne  et  nyt  Brohoved,  ligesom 
der  ogsaa  foretoges  en  Opmudring  indtil  HF.,  og  der  anlagdes  et  lille 
Lystanlæg  mod  Vest.  Havnen  er  dog  nu  kun  10  F.  dyb.  Havnebassinet  er 
43,800  Al.  Havnevæsenet  ledes  af  en  Kommission  paa  5  Medlemmer.  Havne- 
kassen ejede  1895  7000  og  skyldte  21,600  Kr.  bort.  Den  aarlige  Indtægt  af 
Havne-  og  Bropenge  er  omtr.  4000  Kr.     Ved  Havnen  er  der  ansat  2  Lodser. 


Roskilde  hører  til  2.  Landstingskreds  og  Kjøbenhavns  Amts  5.  Folke- 
tingskreds, for  hvilken  den  er  Valgsted.  Den  hører  til  Roskilde  Amt- 
stuedistrikt  (Amtsforvalteren  bor  her)  og  Roskilde  Lægedistrikt 
(Distriktlægen  bor  her)  og  har  1  Apotek.  Den  hører  til  1.  Udskrivnings- 
kreds'  33.  Lægd  og  er  Sessionssted  for  Lægderne  33  —  77,   83  og  84. 

Ved  Roskilde  Toldsted  er  ansat  1  Toldforvalter,  1  Toldkontrollør  og 
2  Assistenter,  ved  Postvæsenet  1  Postmester  og  3  Ekspedienter,  ved  Tele- 
grafvæsenet en  Overtelegrafist.  Desuden  er  der  Telelonstation  (Kjøben- 
havns Telefonselskab) ,  der  staar  i  Forbindelse  med  Kjøbenhavn ,  Kjøge, 
Ringsted  og  Holbæk. 

Jærnbaner.  Kjøbenhavn-Roskildebanen  er  den  første  Jærnbane,- 
der  blev  anlagt  i  Danmark,  idet  Industriforeningen  i  Kjøbenhavn  ^^/g  1844 
fik  Koncession  paa  at  anlægge  denne  Banestrækning  og  paa  at  drive  den 
i  100  Aar,  hvilken  Koncession  Industriforeningen  snart  efter  med  ministeriel 
Tilladelse  lod  transportere  til  det  nydannede  sjællandske  Jærnbaneselskab, 
^/y  1844  konstituerede  Selskabet  sig  med  en  Aktiekapital  af  ^/^  Mill.  Sp. 
(3  Mill.  Kr.),  og  den  4  Mil  lange  Bane  aabnedes  ^^/^  1847.  Først  ^^U 
1856  fortsattes  denne  Banestrækning  til  Korsør.  Den  Trafik,  der  herved 
begyndte  paa  Roskilde,  bidrog  allerede  til  Byens  Opkomst,  og  Trafikken  er 
siden  tiltagen  betydehg  ved  Aabningen  af  den  sydsjællandske  og  den 
nordvestsjællandske  Jærnbane.  Etter  at  det  sjællandske  Jærnbanesel- 
skab ^^/^  1868  havde  faaet  Koncession  paa  den  første  af  de  nævnte  Baner, 
aabnedes  den  ^/^q  1870  med  Roskilde  som  Udgangspunkt  over  Kjøge, 
Næstved  og  Vordingborg  (se  nærmere  om  den  sydsjællandske  Jærnbane  under 


Roskilde.  199 

Vordingborg).  Derpaa  fulgte  ^/^q  1871  Koncessionen  for  det  samme  Jærnbane- 
■selskab  paa  den  nordvests] ællandske  Jærnbane  over  Holbæk  til  Kalundborg, 
ligeledes  med  Roskilde  som  Udgangspunkt,  aabnet  ^^/^2  1874  (se  nærmere 
■om  denne  Bane  under  Kalundborg),  og  samtidig  anlagdes  der  et  Dobbeltspor 
paa  Strækningen  Kbh.-Roskilde,  Der  er  nu  Forbindelse  mellem  Kjøbenhavn 
•og  Roskilde  18  Gange  daglig  (3  Iltog)  fra  Kbh.  til  Roskilde  og  20  Gange 
omvendt  (5  Iltog),  foruden  Ekstratog  paa  Søn-  og  Helligdage.  I  Driftsaaret 
1894 — 95  (Finansaaret)  befordredes  pr.  Bane  til  Roskilde  194,669  og  fra 
Roskilde  195,787  Personer.  Totalvægten  af  Gods,  Kreaturer  osv.  ankommet 
til  Roskilde  var  796,008  Cntr.,  og  afgaaet  fra  Roskilde  308,881   Cntr. 

Dampbaaden   „Horns    Herred"   sejler  daglig  mellem  Roskilde  og  Selsø, 
anløbende  Gjershøj. 


Historie :  Roskilde  er  en  af  Danmarks  ældste  Byer.  Adam  af  Bremen  nævner  i 
sin  Beskrivelse  af  Sjælland:  „civitas  ejus  maxima  Roschild,  sedes  Regia  Danorum". 
Ry  Klosters  Annaler  og  Esrom  Annaler  (Ser.  r.  dan.  I  151  og  244)  omtale  et  øde 
Sted  Høgebjærg,  hvor  der  fordum  havde  ligget  Staden  Høgekjøhing,  som  laa  i  en 
ubelejlig  Afstand  fra  Stranden,  hvorfor  Kong  Ro  lod  den  flytte  til  Isefjord  ved  en 
dejlig  Kilde  og  gav  den  Navn  efter  sig-  og  Kilden.  Om  Byen  Høgekjøbing  har 
ligget  i  Rorup  Sogn,  maa  henstilles.  Endnu  i  Valdemars  Jordebog  (fra  omtr.  1231) 
staar  den  anført  som  Købstad.  Beretningen  om  Roskildes  Udspring  af  Høgekjøbing 
maa  imidlertid  anses  for  tvivlsom.  Underligt  er  det  i  alt  Fald,  at  der  ikke  mere 
findes  Spor  af  en  Købstad,  som  først  skal  være  forsvunden  efter  1231,  og  om  Navnet 
Roskildes  Oprindelse  kunne  vi  sikkert  sige,  at  Sagnet  har  Uret.  Det  maa  vel  nu 
anses  for  bevist,  at  Navnet,  kommer  af  „Rosenkilden"  eller,  som  den  nu  kaldes, 
Maglekilde  (se  Henry  Petersen,  Hist.  Tidsskr.,  6.  R.  II.  Bd.  S.  352  fl.),  og  i  Stadens 
gamle  Segl  ses  ogsaa  under  Fuglen,  der  menes  at  forestille  en  Høg  og  at  hentyde 
til  Høgekjøbing,  en  Kildebrønd,  paa  hvis  Vand  der  flyder  Roser. 

Allerede  i  10.  Aarh.  var  Byen  en  Havneplads,  som  vandt  i  Betydning  derved,  at 
Harald  Blaatand  anlagde  en  Kongsgaard  der,  som  har  ligget  V.  for  Domkirken  og 
paa  Nordsiden  af  Gaden  „Bondetinget"  omtr.  paa  den  nuv.  Rektorboligs  Plads,  og  at 
den  derefter  blev  valgt  til  Bisperesidens  (se  om  dens  Beliggenhed  S.  191).  Efter 
Saxos  Fortælling  udvidede  Svend  Tveskæg  Byen  betydeligt.  Ogsaa  den  anselige 
Domkirke  og  de  store  Gaver  af  Jordegods,  som  Kongerne  skænkede  denne,  bidrog 
til  at  hæve  Byen. 

I  12.  og  13.  Aarh.  havde  Roskilde  sin  mest  glimrende  Periode  og  var  dengang, 
maaske  næst  Slesvig  og  Ribe,  Danmarks  bet3^deligste  By.  I  Beg.  af  12.  Aarh.  opførte 
Harald  Kesia  tæt  N.  for  Roskilde  og  foran  Byens  Havn  paa  en  Banke  ved  Fjorden 
den  faste  Borg  Haraldsborg,  af  hvis  Voldsted  ved  Landevejen  der  endnu  kun  er 
svage  Spor  tilbage.  Denne  Borg  blev  vel  snart  ødelagt,  da  Erik  Emun  overfaldt  sin 
Broder  Harald  Kesia  der  1133  og  afbrændte  den;  men  den  blev  senere  opbygget  igen, 
dog  vist  ikke  før  i  Begyndelsen  af  15.  Aarh.,  og  Navnet  var  da  almindeligt  „Har- 
ritsbor^^*).  Først  ved  Midten  af  12.  Aarhundrede  blev  Byen  selv  befæstet  af 
Svend  Grathe.  Byvolden  (Burghæ  Diget)  har  fulgt  den  nuværende  Smedegade,  Bleg- 
stræde (Blegdamsstræde,  Borgdiget),  Blaagaards  Vænge  og  er  gaaet  noget  N.  for  det 
nuv.  Provstestræde  og  Klosterhusstræde ;  Byportene  vare  St.  Butolphi  Kirkeport  mod 
V.  ctg  Rødeport  mod  Q. ;  Pladsen  ved  St.  Laurentii  Kirke,  altsaa  den  nuv.  Raadhusplads, 
har  udgjort  omtr.  Midtpunktet  af  Byen.  Paa  denne  Tid  (omtr.  1151),  under  Borger- 
krigen mellem  Svend  og  Knud,  var  det,  at  Vetheman  dannede  et  Kaperselskab 
(„Roskildebrødvene")   til   Bekæmpelse  af  de   vendiske  Sørøvere,   og   "/g  1157  skete  i 


*)  Paa  Haraldsborg  nævnes  af  Høvedsmænd  Jens  Pedersen  1424,  Henrik  Fynne  1448,  Jep  Jensen 
(Ravensberg)  1449—58,  Erik  Jensen  (Godov)  1459,  Kjeld  Nielsen  (Algudsen)  1451—68,  .lohan 
Fikkesen,  Erik  Jensen  (Godov)  1477—86,  Mads  Eriksen  (Belle)  1495,  Erik  Jepsen  (Ravensberg) 
1496,  Axel  Brahe  1501,  Jep  Jepsen  (Ravensberg^  1511,  Søren  Norby  1515  —  18.  1519  pantsattes 
Slottet  til  Roskilde  Bispestol,  og  fra  1528  var  Claus  Eriksen  (Ravensberg),  kaldet  Slippeslot, 
dets  Høvedsmand.  Efter  at  Slottet  paa  ny  1536  var  kommet  til  Kronen,  var  først  en  kort  Tid 
Peder  Skram  og  derefter  Claus  Eriksen  Høvedsmand,  indtil  Lenet  1540  forenedes  med  Bispe- 

§aaarden  til  Roskildegaards  Len.   I  den  lange  Række  af  det  ny  Lens  Besiddere  mærkes  Peder 
kram,  Herluf  Trolle,  Christen  Friis  og  Holger  Rosenkrantz. 


200  Kjøbenhavns  Amt. 

Kongsgaarden  Svends  Overfald  paa  hans  Medkonger  Knud  Magnussøn  og  Valdemar 
Knudssøn.  Fra  Byens  Storhedsperiode  stamme  de  talrige  Kirker  og  Klostre,  som  om- 
tales i  gamle  Dokumenter  og  historiske  Skrifter  som  beliggende  i  Roskilde,  men  som 
nu  ere  sporløst  forsvundne.  Der  var  i  Middelalderen  12  Sognekirker  foruden  Dom- 
kirken, nemlig  Allehelgens  (den  var  nedlagt  1539),  St.  Butolphi  (der  har  ligget  ud  til 
den  nuv.  Skomagergade  og  skal  være  brændt  1523),  St.  Nicolai  (i  Ringstedgade,  skal 
være  brændt  1523),  St.  Laurentii  (se  S.  192),  St.  Hans  (Kirkegaarden  benyttedes  endnu 
1711  under  Pesten),  St.  Michaelis  (befalet  nedbrudt  1575),  St.  Peders  (ved  Vagtstræde, 
var  nedrevet  1539),  St.  Pouls,  St.  Olai  (skal  være  brændt  1523,  helt  nedbrudt  1570), 
St.  Dionysii  (paa  nordre  Side  af  Skomagergade,  var  borte  1561),  St.  Ibs  (Byens  nord- 
ligste Sognekirke ,  hvoraf  endnu  staar  det  af  Fraadsten  opførte  Skib,  som  benyttes  til 
Pakhus^)),  St.  Mortens  (i  Byens  nordvestl.  Udkant,  nedlagt  i  16.  Aarh.,  Kirkegaarden 
først  1719).  Endelig  var  der  to,  som  senere  bleve  Sognekirker,  nemlig  Vor  Frue 
(dengang  i  Byen,  nu  egen  Sognekirke,  se  under  Vor  Frue  Sogn)  og  Graabrødre  (i 
Beg.  Klosterkirke,  efter  Reformationen  en  Tid  Sognekirke;  se  nedenfor  under  Klosteret). 
Ikke  faa  af  de  nævnte  Kirker  have  været  opførte  af  Fraadsten;  det  vides  i  hvert 
Fald,  at  Christian  IV  lod  male  Cement  af  derfra  hentet  Materiale  til  Brug  for  Tøjhus- 
bygningerne (se  Wolfs  Encomion  S.  475,  og  Kornerups  nedennævnte  Bog,  S.  27). 
Ikke  mindre  end  5  Klostere  grundlagdes  i  Roskilde,  og  af  disse  hørte  tilmed  de 
3,  helligede  Vor  Frue,  St.  Klare  og  St.  Agnete,  til  Landets  største  og  mest  ansete 
Byklostre.  Ældst,  fra  omtr.  1158,  var  Vor  Frue  eller  St.  Marie  Kloster,  i 
Byens  søndre  Udkant  (om  dette  se  under  Vor  Frue  Sogn,  Sømme  Herred).  N.  for 
Birkealleen  og  V.  for  Strandalleen  laa  St.  Klare  Kloster  for  Nonner  af  St.  Klare 
eller  St.  Damiarii  Orden.  Det  nævnes  vel  allerede  1243,  da  Erik  Plovpenning  tilskrev 
Borgerne  i  Roskilde,  at  han  havde  tildømt  det  en  Gaard  der  i  Byen.  Men  ret  i  Stand 
kom  det  først  1255,  da  Kong  Christoffer  begærede  Pavens  Tilladelse  for  Grevinde 
Ingerd  af  Regenstein  til  at  maatte  oprette  et  Clarissekloster  i  Roskilde.  Ingerd  lod 
Nonner  komme  fra  Strassburg,  og  hun  skænkede  Klosteret  1256  et  større  Antal 
Ejendomme  i  Nordsjælland.  Derved  saavel  som  ved  en  Del  Jordegods,  i  Flakke- 
bjærg  Herred,  som  Ærkebiskop  Jakob  Erlandsen  1259  skænkede  Klosteret,  lagdes 
Grunden  til  dets  store  Rigdom.  Senere  øgedes  den  betydeligt,  bl.  a.  ved  Gaver  fra 
Kvinder,  som  indgave  sig  i  Klosteret.  En  særlig  Interesse  synes  Erik  Menveds  Dron- 
ning Ingeborg  at  have  næret  for  det;  efter  sit  sidste  Barns  Død  (se  S.  164)  indgav 
hun  sig  deri  og  døde  her  1319.  Nogle  Aar  før  (1302)  var  Klosteret  nedbrændt,  men 
4  Biskopper  tildelte  Nonnerne  Afladsbreve  med  Absolution  for  alle,  der  hjalp  til  Gen- 
opførelsen af  Bygningerne.  Klosteret  bestyredes  af  en  Abbedisse,  de  verdslige  Anlig- 
gender af  en  Forstander  (i  Regelen  en  Adelsmand).  Nonnernes  Antal  (de  vare  for 
det  meste  adelige)  var  meget  stort;  1437  fandtes  der  saaledes  39.  Klosteret  ophæ- 
vedes ikke  med  Reformationen;  endnu  1559  var  der  Nonner.  Universitetet  fik  det  og 
det  meste  af  dets  Gods  1561  i  Mageskifte  for  Knardrup  Kloster,  men  synes  ikke  at 
have  haft  Brug  for  dets  vidtløftige  B3'gninger.  Det  vilde  derfor  bortleje  eller  sælge 
Klosteret  1570,  men  da  det  ikke  lykkedes,  besluttede  man  1571  at  nedrive  det  og 
sælge  Stenene.  Jakob  Ulfeldt  til  Selsø  købte  saaledes  ^/2  Mill.  Sten,  vistnok  til  en  ny 
Hovedbygning  paa  Selsø.  Fundamenterne  have  dog,  indtil  for  henved  halvthundrede 
Aar  siden,  ligget  dækkede  under  Jorden.  I  de  allerseneste  Aar  er  der  paa  National- 
museets Foranstaltning  blevet  gravet  paa  Tomten  for  om  muligt  at  finde  Rester  af 
Fundamenter,  som  kunde  oplyse  Klosterets  Udstrækning;  men  de  viste  sig  fuldstændig 
opbrudte.  Dette  maa  være  sket  i  1843,  ved  hvilken  Lejlighed  man  bl.  a.  fandt  Klosterets 
ældste  Abbedissesegl.  —  Tæt  0.  for  St.  Ibs  Kirke,  paa  de  nuv.  St.  Agnes  Huses 
Plads,  laa  St.  Agnete  Kloster  for  Nonner  af  Dominikanerordenen.  Begyndelsen 
til  det  gjordes  af  Erik  Plovpennings  Datter  Agnes,  som  1264  gennem  Biskop  Tyge 
af  Aarhus  fik  pavelig  Tilladelse  til  at  maatte  stifte  det;  Opførelsen  af  det  var  dog 
vist  allerede  begyndt  Aaret  fer.  Agnes  blev  straks  Priorisse,  men  afløstes  et  Par  Aar 
efter  af  sin  ældre  Søster  Jutta,  som  1266  var  indtraadt  i  Klosteret.  De  to  Konge- 
døtre bleve  imidlertid  snart  kede  af  det  regelbundne  Liv;  1272  droge  de  bort  og 
toge  alt  det  Gods  tilbage,  som  de  havde  henlagt  til  Klosteret.  Først  efter  lang- 
varig Trætte  kom  det  tilbage  dertil.  I  Begyndelsen  af  14.  Aarh.  synes  Klosteret 
at  have   været  forarmet;    1335   paabød   saaledes  Roskildebispen  alle  Præsterne  i  sit 


*)  Kirken,  der  skulde  være  nedreven  1574,  blev  dog  ferst  nedlagt  1808  og  benyttedes  da  til  Syge- 
hus for  de  spanske  Tropper  og  senere  til  Materialhus;  1815  blev  den  solgt  til  Fordel  for  St. 
Jergensbjærg  Sogn  (Kirkegaarden  herer  til  dette  Sogn),  og  1816  nedreves  Koret,  saa  at  nu 
kun  Skibet  staar  tilbage  (se  J.  B.  L&ffler,  Sjæll.  Stifts-Landsbykirker,  S.  15). 


Roskilde.  201 

Stift  en  Gang  aarlig  at  lade  ombære  en  Tavle  i  deres  Kirker  for  St.  Agnete  KL,  som 
led  stor  Mangel,  Klosteret  havde  1475  foruden  Priorissen  24  Nonner  (ogsaa  mest 
adelige)  og  1502:  22.  Klosterets  Jordtilliggende  var  stort;  ifl.  en  Jordebog  fra  1508  — 
14  havde  det  Ejendomme  i  henved  70  sjællandske  Landsbyer.  Flere  Gange  fik 
det  kgl.  Beskærmelsesbreve  og  biskoppelige  Afladsbreve,  bl.  a.  1452  af  Roskilde- 
bispen Oluf  Daa  i  Anledn.  af  en  nylig  stedfunden  Ildebrand,  hvorved  det  for  største 
Delen  var  nedbrændt.  1508  gav  Priorissen  Birgitte  Oxe  i  Forb.  med  Dominikanernes 
Provinciallektor  nye  Regler  for  Konventet.  Klosteret  bestod  længe  efter  Reformationenf; 
endnu  1568  nævnes  en  Priorisse.  1571  henlagdes  Godset  under  Roskildegaard,  Kalund- 
borg og  Tryggevælde.  1579  fik  Lensmanden  paa  Roskildegaard  Kongebrev  om,  at 
der  maatte  brydes  4000  Sten  af  St.  Agnete  Kloster,  og  snart  efter  forsvandt  det  vel 
helt.  Nu  staar  der  paa  Tomten  flere  Smaahuse  for  fattige  Folk,  og  det  lille  Kvarter 
kaldes  „St.  Agnes  Kloster".  (Om  St.  Agnete  Kloster  se  C.  Neergaard,  Kirkeh.  Saml. 
4.  R.,  I.  Bd.,  S.  749  fl.).  —  Af  de  øvrige  Klostere  var  Franciskanerklosteret, 
stiftet  omtr.  1237,  sikkert  det  mest  ansete.  Her  var  det,  at  Erik  Plovpenning  for- 
langte at  blive  jordet,  og  her  levede  flere  Munke  med  et  velberømt  Navn.  Ved 
Slutn.  af  13.  Aarh.  var  saaledes  Johannes  Paaske,  kendt  som  Afskriver  af  Bibelen 
m.  m.,  Guardian;  1496  døde  her  som  simpel  Munk  Laurentius  Brandere,  der  efter- 
haånden  havde  indført  den  strengere  Ordensregel,  Observantsen,  i  1 1  danske  Klostere ; 
og  blandt  Klosterets  sidste  Munke  var  Petrus  Olai,  den  historiske  Forfatter  og 
Samler.  Selve  Klosterets  Historie  er  kun  lidet  kendt;  1310  nedbrændte  det  ganske, 
og  1297  havde  Munkene  en  haardnakket  Trætte  med  Roskildebispen  Jens  Krag,  som 
bl.  a.  havde  frataget  dem  et  lille  Hus,  hvori  de  sade  og  tiggede  i  Regnvejr.  1519  berigede 
Dronning  Christine  Klosterets  Relikviesamling  med  22  Stykker;  i  alt  omfattede  den 
adskillige  hundrede  Numre.  Ved  Reformationen  blev  Klosteret  ophævet  (omtr.  1537); 
men  Bygningerne  bleve  staaende  endnu  en  Tidlang.  1561  skænkede  Frederik  II 
dem  til  Corfitz  Ulfeldt,  og  1581  byggede  Jak.  Ulfeldt  to  Fattighuse  i  Klosteret  (ned- 
revne 1749  som  brøstfældige).  Fra  denne  Gave  undtoges  dog  Klosterkirken,  der 
var  udset  til  Sognekirke,  men  allerede  1574 — 75  bestemtes  til  at  nedrives,  da 
Sognet  henlagdes  til  Domkirken.  (Maaske  var  det  Graabrødrekirken,  som  i  Klemme- 
brevet  1555  og  senere,  1567,  kaldtes  Helligtrefoldighedskirke  eller  Trinitatiskirke ; 
se  Kirkehist.  Saml.,  3.  R..  V.  Bd.,  423  fl.).  ^1592  byggedes  dog  et  Kapel  i  Kirkens 
Sted.  Klosteret  er  nu  forsvundet  (efter  Sigende  brændt  i  Chr.  IV's  Tid) ;  men  endnu 
i  18.  Aarh.  stode  enkelte  Levninger  paa  Graabrødre  Kirkegaard.  —  Dominikaner- 
klosteret, stiftet  omtr.  1232,  laa  i  Lunden  N.  for  det  nuværende  adelige  Jomfru- 
kloster. Dets  Historie  er  kun  lidet  kendt.  Flere  Gange  vides  det  at  være  betænkt 
med  Gaver  i  Testamenter.  Kirken  blev  1254  indviet  til  St.  Katharina.  1532  maatte 
Klosteret  sælge  en  Gaard  i  Slagelse  paa  Grund  af  sin  store  Armod,  og  ved  Refor- 
mationens Indførelse  ophævedes  det.  Bygningerne  bleve  dog  staaende  indtil  1557, 
da  det  befaledes  at  nedbryde  Klosteret  og  Kirken ;  senere  solgtes  Stenene  som  Byg- 
ningsmateriale til  Erik  Krabbe  (Aastrup),  Anders  Barby  og  Corfitz  Ulfeldt  (begge 
Selsø).  1565  fik  Mogens  Godske  paa  Hørbygaard  den  øde  Plads  i  Roskilde,  hvorpaa 
Klosteret  havde  staaet,  og  1584  fik  Lave  Beck  paa  Roskildegaard  den  ode  Jord, 
hvorpaa  Klosterets  Ladegaard  havde  staaet.  —  Til  Roskilde  horte  desuden  i  Middel- 
alderen 3  milde  Stiftelser,  et  Helligaandshus,  Duebrodreklosteret  og  St.  Jørgens  Gaard. 
Duebrødreklosteret  er  omtalt  S.  192,  og  St.  Jørgens  Gaard  vil  blive  omtalt  under  St. 
Jørgensbjærg  Sogn,  Somme  Herred.  Helligaandshuset,  stiftet  i  1.  Fjerdedel  af  13. 
Aarh.  (det  nævnes  første  Gang  i  et  Testament  udstedt  mellem  1211  og  1223),  laa 
oprindelig  uden  for  Roskilde,  uvist  hvor.  Da  denne  noget  fjerne  Beliggenhed  fra 
Byen  imidlertid  var  til  Hinder  for  Stiftelsens  Opkomst,  blev  den  omkring  1253  ved 
Roskildebispen  Jakob  Erlandsens  Hjælp  indflyttet  til  Staden  og  opført  paa  nogle 
Smaajorder  tæt  N.  V.  for  St.  Laurentii  Kirke,  saaledes  at  denne  Kirke  henlagdes  til 
Helligaandshuset.  I  Modsætning  til  den  gamle  Stiftelse  uden  for  Byen  kaldtes  den  inde 
i  Byen  „det  nye  Hospital".  Fra  forst  af  var  Helligaandshuset  kun  bestemt  til  12 
Lemmer,  men  ved  at  skænke  det  Bispetiender  i  Voldborg,  Ramsø  og  Horns  Herreder 
m.  m.  satte  Jakob  Erlandsen  det  i  Stand  til  at  kunne  optage  flere  fattige,  ligesom 
det  ogsaa  skulde  huse  12  Korpeblinge.  Senere  synes  denne  sidste  Bestemmelse 
delvis  at  være  traadt  ud  af  Kraft;  i  et  Brev  fra  1517,  hvorved  Biskop  Lage  Urne 
forlenede  en  af  Roskildekannikerne  med  Helligaandshuset,  nævnes  kun  4  Korpeblinge. 
Med  Reformationen  synes  det  at  være  gaaet  tilbage  for  Hospitalet.  1537  nedrev 
Borgerne  i  Roskilde  det  meste  af  St.  Laurentii  Kirke,  saa  at  kun  Taarnet  staar  til- 
bage (se  S.  192),    og    1570  blev  Helligaandshuset  henlagt  til  Duebredrekloster,  som 


202  Kjøbenhavns  Amt. 

omtalt  S.  192.    1573  omtales  Bygningen  som  meget  brøstfældig;  i  Løbet  af  17.  eller 
18.  Aarh.  er  den  sikkert  forsvunden. 

Blandt  de  Gilder,  der  i  Middelalderen  have  været  i  Roskilde,  kunne  nævnes 
et  Helligtrefoldighedsgilde,  et  St.  Knuds  og  et  St.  Lucii  Gilde.  St.  Knuds  Gildet  fore- 
kommer tidligst  1335.  St.  Lucii  Gilde  hidrører  vist  først  fra  Slutn.  af  15.  Aarh.  og 
var  knyttet  til  det  omtr.  1365  i  Roskilde  Domkirke  stiftede  St.  Lucii  Alter.  I  Slut- 
ningen af  15.  Aarhundrede  var  der  i  dette  Gilde  omtr.  1530  Brødre,  dels  Borgere  i 
Roskilde,  dels  gejstlige  fra  Domkirken,  men  ogsaa  baade  gejstlige  og  verdslige  fra 
andre  Steder. 

Hvornaar  Roskilde  har  faaet  sin  Stadsret,  vides  ikke ;  men  sikkert  er  det,  at  Erik 
Glipping  stadfæstede  den  ^^/g  1268,  og  at  den  flere  Gange  forn3^edes,  nemlig  ^/^  1440, 
^^j^  1445  og  1^/7  1472,  ligesom  der  oftere  gaves  Byen  særlige  Privilegier,  saaledes  da 
Dronning  Margrethe  1395  stadfæstede  sin  Faders  Privilegium  for  Roskilde  Borgere  om 
Toldfrihed  inden  alle  Rigets  Grænser  undtagen  for  de  skaanske  Markeders  Vedkom- 
mende (atter  stadfæstet  1419  af  Erik  af  Pommern).  Men  fra  14.  Aarh.  begyndte  det  at 
gaa  tilbage  for  Byen.  Medens  Kongerne  tidligere  ofte  havde  opholdt  sig  her,  tog- 
dette  af  fra  14.  Aarh.  (Erik  Menved  døde  her  i^/^j  1319),  og  det  hørte  endog  til 
Sjældenhederne  i  15.  Aarh.  Til  Byens  Nedgang  bidrog  vel  de  store  Ulykker,  der 
hjemsøgte  den,  saaledes  Pesten  1350  og  1484  og  Ildebrandene  1234,  1282  "(der 
begge  gik  ud  over  Domkirken),  1310,  hvorved  5  Kirker  brændte,  og  ^'^/g  1443,  da 
ligeledes  Domkirken  med  hele  den  midterste  Del  af  Byen  brændte.  Men  den  gamle 
Beretning  om,  at  Kongsgaarden  ogsaa  er  brændt  dengang,  er  vist  urigtig,  da  den 
sandsynligvis  allerede  er  forsvunden  tidligere,  maaske  under  Erik  af  Pommern  eller 
før,  og  fra  den  Tid  er  det  Haraldsborg,  hvorfra  Kongebrevene  udstedes  (1445  gav 
Christoffer  af  Bayern  Borgen  i  Morgengave  til  sin  Dronning  Dorothea),  naar  Kon- 
gerne vare  i  Roskilde,  indtil  ogsaa  den  forsvandt,  da  Grev  Christoffer  i  Grevens 
Fejde  ødelagde  den  1534.  Dengang  havde  Roskilde  dog  allerede  forlængst  mistet 
Karakteren  af  Kongesæde,  da  Kjøbenhavn  fra  Erik  af  Pommerns  Tid  var  kommen 
under  Kronen  og  efterhaanden  arbejdede  sig  op  til  at  blive  Residensstad.  Dertil  kom 
de  store  Begivenheder  i  16.  Aarh.,  nemlig  Reformationens  Indførelse,  hvorved  Bispe- 
residensen forlagdes  til  Kjøbenhavn  og  Klostrene  efterhaanden  nedlagdes.  Byen 
aftog  mere  og  mere,  og  nye  Ulykker  berøvede  den  det  Præg  af  Storstad,  som  den 
for  en  Del  endnu  havde  bevaret;  Pesten  rasede  haardt  i  1592  og  1711,  og  vold- 
somme Ildebrande  hærgede  den,  saaledes  ^^j^  1523,  1559,  da  den  sydøstl.  Del  brændte, 
'/^  1647,  da  160  Gaarde  og  Huse  gik  op  i  Luer  (hvorefter  det  befaledes,  at  de  nye 
Huse  skulde  tækkes  med  Tegltag),  1731  og  1735,  da  86  Gaarde  lagdes  i  Aske; 
1672  havde  Byen  2196,  1753  kun  1550  Indb.  En  sørgelig  Berømmelse  havde  Ros- 
kilde dog  i  Mellemtiden  opnaaet,  nemlig  da  Karl  Gustav  26^^  1553  tvang  Danmark  til 
Freden  i  Roskilde.  Eet  Smykke  og  een  Tiltrækning  havde  dog  Byen  fremfor  Landets 
andre  Købstæder :  den  prægtige  Domkirke,  og  ved  een  stadig  tilbagevendende  Lejlighed, 
de  kgl.  Ligbegængelser,  kastedes  der  ligesom  noget  af  den  gamle  Glans  over  den; 
da  blev  det  ærværdige  Roskilde  Midtpunkt  for  hele  Landets  Opmærksomhed,  Borgerne 
havde  travlt  med  at  pynte  op,  og  Gaderne  vrimlede  af  fornemme  Personer  og  Hoffets 
Betjente.  —  Ved  19.  Aarh. s  Beg.  havde  Roskilde  næppe  1800  Indb.  Senere,  ved 
Midten  af  Aarh.,  begyndte  dog  Byen  atter  at  hæve  sig,  da  den  kom  i  Jærnbane- 
forbindelse  med  Hovedstaden,  og  bedre  blev  det,  da  den  ogsaa  blev  Udgangspunkt 
for  Sydbanen  og  Nordvestbanen.  —  En  lille  mindeværdig  Episode  oplevede  Roskilde, 
da  Spaniolerne  under  deres  Ophold  her  i  Foraaret  1808  foretoge  en  Militær-Revolte 
(se  Kornerups  nedenfor  nævnte  Bog). 

Om  Roskildes  store  Betj^dning  i  Middelalderen  have  vi  ogsaa  et  Vidnesb3'rd  i  de 
Mønter,  der  ere  udgaaede  fra  denne  By.  Det  var  nemlig  ikke  alene  Kongerne,  der 
hge  fra  Knud  den  Store,  den  egentlige  Grundlægger  af  det  danske  Møntvæsen,  have 
haft  et  meget  virksomt  Prægested  i  Roskilde  („Roscelden",  som  B3"en  kaldes  paa 
flere  af  Mønterne),  men  tidlig  begyndte  ogsaa  Roskilde  Bispestol  at  tage  Del  i  Udmønt- 
ningen. Allerede  Svend  Norbagge  har  ladet  slaa  Mønt,  og  fra  Absalon  danne  Roskilde 
Bispemønter  en  sammenhængende  Række  lige  ned  til  Slutningen  af  13.  Aarh.  Af  de 
senere  Konger  prægede  Christoffer  II  Mønt  i  Roskilde.  I  den  nyere  Tid  er  der  kun 
slaaet  Mønt  i  Roskilde  1535  under  Christian  III  af  Møntmesteren  Reinhold  Junge,  der 
blev  afsat  for  Underslæb.  —  I  Roskilde  er  Kmid  Lavard  født  ^^/g   1091. 

Litt.  H.  Meyer,  Beskr.  af  Roskilde  (fra  1755),  udg.  af  S.  L.  Winding,  Kbh.  1793.  — 
H.  Behrmann,   Grundrids   til   en  hist.-topogr.  Beskr.   af  det  gamle  Konge-  og  Bispe- 


Roskilde.  203 

sæde  Roskilde  osv.,  Kbh.  1832.  —  C.  C.  Tronnier,  Kortfattet  Beskr.  af  Roskilde 
Kjøbstad,  Kbh.  1845.  —  Kr.  Erslev,  Roskildes  ældste  Menter,  i  Aarb.  for  nord. 
Oldk.  og  Hist.,  1875  S.  117  fl.  —  J.  B.  Løffler,  Gravstenene  i  Roskilde  Kjobstad, 
Kbh.  1885.  —  Kr.  Erslev,  Naar  blev  Kjøbenhavn  Danmarks  Hovedstad?,  „Tilskueren" 
1889,  S.  311  fl.  —  Henry  Petersen,  Hvor  laa  Kongsgaarden  i  Roskilde?,  Hist.  Tidskr. 
6.  R.,  II  Bd.,  S.  319  n.  —  y.  Kornerup,  Roskilde  i  gamle  Dage,  Kbh.  1892.  —  H. 
F.  RørdaTfi,  Roskilde  i  Reformationstiden,  Kirkehist.  Saml.  4.  R.,  III.  Bd.,  S.  363. 


Roskilde  Domkirke. 


,ed  Siden  at  Kongsgaarden  i  Roskilde  (se  S.  199)  lod  Harald 
Blaatand  i  10.  Aarh.  opføre  en  Trækirke  og  indviede  den  til  den 
hellige  Trefoldighed.  Harald  Blaatand  blev  selv  begraven  i 
denne  Kirke  (som  Knytlinge  Saga  siger,  „den  første  Konge, 
der  blev  begraven  i  indviet  Jord").  Ogsaa  Sønnen  Svend 
Tveskæg  kom  til  at  hvile  her.  Det  var  i  denne  Trækirke, 
at  Knud  den  Store  1027  lod  sin  Svoger  Ulf  Jarl  myrde  foran  Højalteret,  i 
hvilken  Anledning  Ulfs  Enke  Estrid  skal  have  skænket  store  Gaver  til  Kirken, 
hvilke  skulle  have  lagt  Grunden  til  Kirkens  Rigdom.  Derimod  er  Saxos 
Beretning,  at  en  lignende  Begivenhed  har  fundet  Sted  under  Svend  Estridsen, 
vist  meget  tvivlsom.  Beretningen  om,  at  Kongen  for  at  have  dræbt  nogle 
Mænd  i  Kirken  blev  sat  i  Band  af  Biskop  Vilhelm  og  til  Bod  skænkede 
Kirken  Halvdelen  af  Sokkelunds  Herred,  maa  betragtes  som  et  Sagn;  den 
Del  af  Sokkelunds  Herred  (i  Valdemars  Jordebog  kaldet  „Støfnæshæreth"), 
som  Saxo  omtaler,  blev  skænket  Kirken  af  Absalon,  vistnok  i  Knud  VI's 
Tid,  og  den  store  Jordegods-Gave,  Kirken  modtog  under  Svend  Estridsen, 
blev  ikke  givet  af  Kongen,  men  af  hans  Moder  Estrid  og  bestod  i  Gods  i 
Skaane  (se  Kr.  Erslev,  Svend  Estridsen  og  Biskop  Vilhelm,  i  Hist.  Tidsskr. 
6.  R.  III  Bd.,  S.  602  n.). 

Efter  Saxos  Beretning  var  det  Svends  Ven  Biskop  Vilhelm,  der  var 
Biskop  i  Roskilde  (f  1074),  som  begyndte  paa  Opførelsen  af  en  Sten- 
kirke i  Stedet  for  Harald  Blaatands  Trækirke.  Maaske  har  Vilhelm  faaet 
Koret  færdigt ;  thi  Munken  Ælnoth  beretter,  at  da  Svend  Estridsen  døde 
(1076),  førte  man  hans  Lig  til  Roskilde  og  begravede  det  i  Hellig  Tre- 
foldigheds og  St.  Lucii  Kirke  der.  Saxo  fortæller  om  et  Uheld,  der  ramte 
den  Del  af  Kirken,  som  Vilhelm  opførte,  idet  den  styrtede  sammen.  Roskilde- 
krøniken meddeler ,  at  Vilhelms  Eftermand  paa  Bispestolen,  Svend  Nor- 
^<^gg^i  fuldførte  denne  Stenkirke,  hvilken  han  smj^kkede  med  en  udmærket 
Lysekrone,  „Marmorsøjler"  og  alle  Slags  Prydelser,  ligesom  han  byggede 
et  „Stenkloster"  *)  for  Kannikerne  og  gav  af  sit  Mensalgods  saa  meget,  at 
1 5  Præbender  deraf  kunde  oprettes.  Saxo  fortæller  ogsaa,  at  Biskop  Svend 
byggede  en  Korsgang,   „Ambitus",  med  Knud  den  Helliges  Bistand.    Ælnoth 


*)  Det  var  til  dette,  at  Absalon  flygtede  efter  Svends  Overfald  paa  Knud  og  Valdemar  1157.    Om 
dette  „Kloster"  se  Dangaard,  Danske  Klostere,  S.  283. 


204 


Kjøbenhavns  Amt. 


meddeler,  at  Bispen  havde  opført  Kirken  af  smukt  tilhugne  Sten.  Om  Svends 
Eftermand  Biskop  Arnold  beretter  Roskildekrøniken,  at  han  omgav  Kirken 
med  en  Stenmur  og  fornyede  dens    maleriske  Udsmykning. 

Man   har  tidligere  troet,  at  den  nuv.  Domkirke,  fraregnet  de  senere  Til- 
bygninger,   maatte  være  Svend  Norbagges  Bygning    fra    11.  Aarh.s   Slutn. ; 


Grundplan  af  Roskilde  Domkirke. 


1.  Hejkoret.   2.  Kannikekoret.    3.  Midtskibet.    4.  Søndre  Sideskib.    5.  Nordre  Sideskib.    6.  Kapitcl- 

iiiiset.    7.  Fredr.  V's  Kapel.    8.  Hellig  tre  Kongers  Kapel.    9.  Sydvestl.  Vaabenhus.    10.  Kragernes 

Kapel.    11.  Trollernes  Kapel.    12.  Nordvestl.  Vaabenhus.    13.  St.  Birgittes  Kapel.    14.  St.  Laurentii 

Kapel.    15.  Chr.  IV's  Kapel.    16.  Oluf  Mortensens  Vaabenhus. 

men  denne  Mening  er  nu,  efter  at  den  i  Begyndelsen  af  1860'erne  var 
bleven  bestridt  af  N.  Høyen  (se  Ny  kirkeh.  Saml.,  II,  S.  340  fl.  og  III,  S. 
47  fl.,  og  hans  efterladte  Skrifter  II,  S.  251  fl.),  forlængst  opgivet  som  ganske 
uforenelig  med  Kirkens  Stil  og  Bygningsæmne,  og  man  har  formodet,  at 
hin  ældre  Stenkirke  har  været  bygget  af  Fraadsten,  en  Mening,  der  har 
faaet  Stadfæstelse  ved  de  nyeste  Undersøgelser,  som  ere  foretagne  1892 — 93 


Roskilde  Domkirke. 


206  Kjøbenhavns  Amt. 

under  Prof.  Storcks  Ledelse  ved  nogle  omfattende  Udgravninger  i  Kirkens 
Gulv.  Man  stødte  her  paa  2^2  Al.,  tykke  Mure  af  mægtige  Fraadstens- 
kvadre,  som  viste,  at  den  ældre  Domkirke  har  staaet  paa  samme 
Sted  som  den  nuværende,  men  har  haft  smallere  Hovedskib  og  Side- 
skibe,.  ligesom  den  ogsaa  har  været  hdt  kortere*).  Den  har  haft  en  frem- 
springende Portal  i  Hovedskibets  vestre  Gavl.  Rimeligvis  har  det  været  en 
Korskirke  med  Korrunding ;  men  Sporene  af  disse  Dele  af  Bygningen  kunne 
nu  ikke  længere  forfølges.  Derimod  gjorde  man  en  mærkelig  Opdagelse  paa 
Nordsiden  uden  for  St.  Birgittes  Kapel,  idet  man  her  fandt  tydelige  Lev- 
ninger af  den  ovenomtalte  „Ambitus"  (paa  omtr.  20  Alen  i  Kvadrat),  som 
maa  antages  at  have  hørt  til  det  af  Biskop  Svend  opførte  „Stenkloster" 
(se  S.   203). 

Historien  melder  intet  om  Nedbrydelsen  af  Biskop  Svends  Domkirke,  der 
vistnok  allerede  ved  Indvielsen  af  den  nye  Kirke  og  Klosteret  paa  Svend 
Norbagges  Tid  havde  faaet  den  hellige  Pave  Lucius  til  Værnehelgen,  sam- 
tidig med  at  den  vedblev  at  være  indviet  til  den  hellige  Trefoldighed  — • 
paa  Domkapitlets  Segl,  senest  fra  omtr.  1130,  ses  St.  Lucii  Billede  mellem 
Taarnene  — ,  heller  ikke  om,  hvem  der  var  Grundlægger  af  den  nye,  i  alt 
væsenthg  nu  staaende  Teglstensbygning,  der  lidt  over  100  Aar  senere  af- 
løste Fraadstensbygningen.  Vi  ere  derfor  alene  henviste  til  dennes  Stil  og 
Bygningsæmne  for  at  kunne  faa  Klarhed  paa  dette  Spørgsmaal.  Noget 
kunde  tale  for,  at  Absalon,  Biskop  i  Roskilde  1168 — 91,  kan  have  for- 
beredt Opførelsen  af  en  ny  og  prægtig  Stiftskirke  paa  Sjælland;  men  den 
noget  yngre  Stil  viser  dog  hen  til  hans  Frænde  og  Efterfølger  paa  Roskilde 
Bispestol  1191- — 1214,  Peder  Sunesøn,  Ærkebiskop  Andreas'  Broder,  som 
den,  der  har  grundet  og  paabegyndt  den  nuværende  Domkirke 
(det  var  ogsaa  under  ham,  at  den  ældste  Vor  Frue  Kirke  i  Kjøbenhavn 
blev  fuldendt)  henimod  Slutningen  af  sit  Liv,  idet  han  vel  nærmest  lod 
Koret  og  Korsfløjene  opføre,  ved  hvilken  Lejlighed  efter  en  i  Middelalderen 
sædvanlig  Skik  Benene  af  den  gamle  Kirkes  Stiftere  og  Velgørere,  Harald 
Blaatand,  Svend  Estridsen,  hans  Moder  Esirid  og  Biskop  Vilhelm,  bleve 
optagne  af  deres  Grave  og  indmurede  i  Korets  4  store  Piller.  Hvor  langt 
Biskop  Peder  Sunesøn  er  naaet  med  sin  Bygning,  lader  sig  nu  ikke  afgøre. 
Hans  Efterfølgere,  Biskopperne  Peder  Jacobsen  og  Niels  Stigsøn,  maa  have 
fortsat  Værket,  indtil  den  nye  prægtige  Bygning  1234  ramtes  af  en  Brand, 
der  synes  at  have  haft  en  skæbnesvanger  Indflydelse  paa  hele  Anlægget. 
Prof.  Kornerup  har  allerede  tidligere  paavist  Spor  af,  at  man  fra  først  af 
har  villet  give  Domkirken  stærkt  fremtrædende  Korsfløje  ligesom  i  Ringsted, 
Sorø  og  Aarhus  Kirker.  Ved  Prof.  Storcks  ovenomtalte  Undersøgelser,  blandt 
andet  i  Bunden  af  det  snævre  Mellemrum  imellem  Domkirken  og  Frederik  V.s 
Kapel,  fandtes  Beviser  for,  at  disse  fremspringende  Korsfløje  virkelig 
have  været  opførte.  Ved  Kirkens  Istandsættelse  bleve  nu  Korsfløjene 
trukne  tilbage,  hvorved  hele  Anlægget  tabte  meget,  skønt  Gavlkransen  ved 
denne  Lejlighed  kom  op,  hvorom  nedenfor.  Domkirken  med  Undtagelse  af 
Taarnene  og  Hovedskibets  Hvælving  maa  antages  at  have  været  færdig 
inden  1250,  siden  den  kunde  benyttes  Allehelgensdag  dette  Aar,  da  Kong  Abel 
og  Dronning  Mechtild  bleve  kronede  i  den  af  Ærkebiskop  Uffe.    Paa  den  hellige 


*)  Ved  de  Gravninger,  som  Prof.  J.  B.  Leffler  foretog  paa  Kirkegaarden  0.  for  Domkirken,  fandtes 
flere  Grave  liggende  ind  under  dennes  Fundamenter:  Dette  var  ogsaa,  efter  L's  Mening,  Bevis 
paa,  at  Svend  Norbagges  Bygning  ikke  har  strakt  sig  saa  langt  mod  Øst. 


Roskilde  Domkirkes  Indre. 


208  Kjøbenhavns  Amt. 

Bernhards  Dag  1282  (20.  Aug.)  brændte  hele  Domkirken  saavel  indvendig  som 
udvendig  tillige  med  Klokkehuset,  som  stod  ved  søndre  Sideskib.  Dette  Klokke- 
hus var  en  midlertidig  Bygning,  som  brugtes,  inden  Taarnene  vare  færdige. 
Hvælvingerne  i  Hovedskibet  antages  at  være  opførte  efter  denne  Brand.  Hvor 
det  lille  Klokkehus  havde  staaet,  byggede  Biskop  Oluf  Vor  Frue  Kapel 
1310'.  Det  søndre  Taarn  antages  at  have  været  færdigt  ved  samme  Tids- 
punkt. 

Roskilde  Domkirke  er  opført  af  røde  Mursten  paa  et  Fodstykke  af  Granit. 
Den  er  bygget  i  Form  af  et  latinsk  Kors,  hvis  Arme  dog  ikke  springe 
frem  fra  Sideskibenes  Mure.  Den  har  et  højt  Midterskib  med  lavere  Side- 
skibe, over  hvilke  der  ligger  hvælvede  Gallerier.  Til  Koret,  hvis  Midte  op- 
tages af  Kannikekoret  med  „Munkestolene"  (se  S.  216),  slutter  sig  Høj- 
koret med  sin  halvrunde  Udbygning.  Sideskibene  fortsætte  sig  paa  begge 
Sider  af  Højkoret  og  danne  omkring  Rundingen  en  med  Granitsøjler  prydet 
Omgang  med  tilsvarende  Galleri  foroven,  Kirkens  smukkeste  Parti.  For 
Enden  af  Sideskibene  hæve  sig  i  Vest  to  mægtige  Taarne,  hvis  Spir  ere  op- 
førte 1635  af  Christian  IV.  Over  Korset  midt  over  Dronning  Margrethes 
Grav  knejser  et  mindre  Spir  (en  Tagrytter),  rimeligvis  fra  Slutn.  af  den 
katolske  Tid  og  opført  af  Biskop  Olut  Mortensen  (Baden).  Kirkens  Længde 
indvendig  er  132^2  Al.,  dens  Bredde  over  alle  3  Skibe  39  AL,  Midterskibets 
Bredde  16 — 17  AL,  Hvælvingen  i  Koret  40  AL,  de  andre  Hvælvinger  i 
Koret  og  Hovedskibet  37 — 39  Al.  Taarnene  med  Spir  ere  omtrent  120 
Al.  høje. 

For  at  danne  sig  et  Begreb  om  Kirkens  tidligere  Ydre,  forinden 
alle  Kapellerne  tilbyggedes,  maa  man  betragte  den  halvrunde  Koromgang, 
hvis  øverste  Stokværk  i  hvert  Fag  har  en  Gruppe  af  3  rundbuede  Vinduer. 
De  fire  Halvsøjler,  som  løbe  op  i  Mellemrummene  imellem  disse  Vinduer, 
ere  nu  overskaarne  af  Taget,  men  have  tidligere  løftet  sig  derover  og  baaret 
en  Bue.  Over  hver  Gruppe  med  de  3  Vinduer  hævede  sig  fordum  en  Spids- 
gavl. Dette  Motiv  fortsatte  sig  hele  Domkirken  rundt  og  dannede  ligesom 
en  Krone  om  den.  Vinduer  og  Døre  i  selve  Domkirken  ere  rundbuede, 
og  langs  Tagskæget  løber  en  Rundbuefrise,  saa  at  hele  det  ydre  oprindeligt 
var  præget  af  Rundbuestilen. 

Betragte  vi  Domkirkens  Indre,  møder  vort  Øje  derimod  næsten  overalt, 
selv  i  Højkoret,  spidse  Buer.  Kun  i  Korgalleriet  og  Korsets  Sidebuer  er  der 
runde  Buer.  Bygningen  er  saaledes  opført  i  den  sildige  romanske,  den 
saakaldte  Overgangsstil,  i  hvilken  runde  og  spidse  Buer  forefindes  ved 
Siden  af  hverandre.  De  spidse  Buers  saa  paafaldende  tidlige  Forekomst, 
som  f.  Eks.  i  Højkoret,  maa  man  tilskrive  den  Indflydelse  af  fransk  Byg- 
ningskunst, som  nedenfor  skal  omtales.  I  Bygningens  vestlige  Del  taber 
den  udprægede  sent  romanske  Stil  sig  noget;  navnlig  forsvinde  Halvsøjlerne 
i  Sidebuerne  med  deres  ejendommelige  Søjlefod  i  denne  formentlig  yngre 
Del  af  Bygningen.  Ligeledes  ere  Hvælvingerne  i  Hovedskibet  noget  for- 
skellige fra  og  mindre  organisk  sammenhængende  med  Sidemurene  end  Høj- 
korets og  en  Del  af  Sideskibenes.  Men  skønt  Domkirken  i  sine  enkelte 
Former  er  saa  streng  og  simpel  med  de  røde  Mursten  fremtrædende  i  alle 
bærende  Led,  Halvsøjler,  Buer  og  Ribber,  gør  den  dog  et  mægtigt  Indtryk 
ved  den  heldige  Fordeling  af  Masserne  og  de  smukke  Proportioner.  Lyset 
falder  dæmpet  fra  de  smaa  højtsiddende  Vinduer  ned  i  Hovedskibet,  hvis 
Sidemure    rejse    sig   majestætisk    med    de  kraftige  ranke  Halvsøjler,  medens 


Roskilde  Domkirke.  209 

det  skønne,  rigt  belyste  Kor  med  sit  dristige  Søjlegalleri,  Munkestolenes 
Række  og  den  udskaarne,  forgyldte  Altertavle  drager  Øjet  til  sig  og  maner 
Fortidens  store  Minder  frem  for  Bevidstheden. 

Til  Kirkens  Bygningshistorie  er  der  i  de  senere  Aar  fremkommet  vigtige 
Bidrag.  Allerede  N.  Høyen  fremsatte  samtidig  med,  at  han  paaviste,  at 
den  Bygning,  som  nu  staar,  umuligt  kunde  være  Svend  Norbagges,  den 
Mening,  at  Kirkens  arkitektoniske  Forudsætninger  nærmest  maatte  søges  i  For- 
billeder i  det  nordlige  Frankrig,  og  senere  \yax  Julius  Lange  gjort  opmærksom 
paa  det  nære  Forhold,  der  rimeligvis  har  bestaaet  mellem  den  unge  Peder 
Sunesøn,  hvem  Kornerup  og  Løffler  tidligere  have  givet  Æren  for  at 
have  opført  Kirken,  og  Abbed  Stephan  i  Paris,  fra  1192  Biskop  i  Tournay. 
Det  vilde  føre  for  vidt  at  følge  den  lange  Undersøgelse;  her  kan  der  blot 
peges  paa  den  {Jul.  Lange ^  „Bemærkninger  om  Roskilde  Domkirke",  1890), 
hvorved  det  er  godtgjort,  at  Tournay  s  Domkirke  har  været  P'orbillede  for 
Roskildes;  navnlig  i  Koret  med  Søjlegallerierne  er  Ligheden  slaaende. 

I  Middelalderen  tilflød  der  Domkirken  mange  rige  „Sjælegaver",  og  der 
oprettedes  hen  imod  et  halvthundrede  Helgenaltere  i  den.  Men  Ønsket  om 
at  blive  begravet  der  og  stifte  Altere  der  blev  Anledningen  til,  at  Bygningen 
efterhaanden  omgaves  af  en  Kreds  af  Kapeller,  hvorved  dens  simple,  men 
ædle  Form  tabte  overmaade  meget.  Saaledes  blev  allerede  i  13.  Aarh. 
Kapitelhusets  ældre  Del  føjet  til  Korets  Sydside.  1310  byggede 
Biskop  Oluf,  som  alt  omtalt,  paa  Skibets  søndre  Side  Vor  Frue  Kapel, 
som  blev  nedbrudt  1772  (se  S.  208);  1384  stiftede  Niels  Jepsen  (Ulfeld) 
St.  Laurentii  Kapel  paa  Nordsiden,  hvor  han  blev  begraven  1396 
under  en  prægtig  udgraveret  Messingplade.  Biskop  Peder  Jensen  (Lodehat) 
stiftede  1406  nederst  i  nordre  Taarn  St.  Sig  fri  ds  Kapel,  hvor  han  1416 
blev  begraven.  Ligeledes  stiftede  Dronning  Margrethe  1411  i  det  søndre 
Taarn  Kapellet  Bethlehem  til  Sjælefrelse  for  Adelsmanden  Abraham 
Brodersen  (Baad),  der  var  henrettet  i  Sønderborg.  Aaret  efter  at  denne 
Dronning  var  bleven  bisat  i  Sorø  Klosterkirke,  lod  fornævnte  Biskop  Peder 
Jensen  hendes  Lig  med  Magt  bortføre  til  Roskilde,  hvor  senere  Erik  af 
Pommern  1423  lod  et  prægtigt  Gravminde  (se  S.  217)  opstille  over  hende 
midt  i  Koret,  som  samtidigt  blev  udvidet  og  forskønnet  med  udskaarne 
Kannikestole. 

Domkirken  stod  saaledes  hen  imod  Midten  af  15.  Aarh.  i  al  den  Pragt, 
som  Mure  og  Inventarium  i  Middelalderen  kunde  udfolde,  med  malede  Ruder, 
forgyldte  Altertavler,  Margrethes  Gravkor  og  kun  enkelte  Kapeller,  der  endnu 
ikke  skjulte  den  rundt  om  Sideskibene  knejsende  Gavlkrans.  Da  ramtes 
Kirken  paany  af  en  ødelæggende  Brand.  Den  14.  Maj  1443,  beretter  Kirkens 
Gavebog,  „brændte  Roskilde  Kirke  med  sine  Klokker  og  Taarne  tillige  med 
alle  Kannikernes  Boliger  med  Undtagelse  af  3,  ligeledes  alle  Vikarernes 
Boliger  tillige  med  den  større  Del  af  Roskilde  By." 

Det  varede  længe,  inden  der  kunde  raades  Bod  paa  denne  Skade,  som 
dog  ikke  synes  at  have  ødelagt  Kirkens  Indre,  eftersom  Korstolene  fra  1420 
og  Dronning  Margrethes  Monument  fra  1423  endnu  vare  i  Behold;  det  er 
ogsaa  særlig  „Blytaget,  Taarnspirene  og  Tagkonstruktionerne",  der  nævnes 
som  ødelagte.  Baade  Christian  I.  og  Biskop  Oluf  Mortensen  af  Roskilde 
toge  sig  med  stor  Iver  af  Kirkens  Istandsættelse.  Koret  synes  at  have  været 
i  Orden  1448,  da  Christoffer  af  Bayern  blev  begravet  der  i  det  nævnte 
Aar.    Dog  først  efter  2 1  Aars  Arbejde  var  hele  Kirken  færdig,  saa  at  Biskop 

Trap:  Danmark,  3.  Udg.    II,  14 


210  Kjøbenhavns  Amt. 

Oluf  Mortensen  1464  kunde  højtidelig  indvie  den  og  det  af  Christian  I 
stiftede  Hellig  tre  Kongers  Kapel.  Domkirkens  Ydre  fremtraadte 
herefter  i  en  væsentlig  ændret  Skikkelse  og  led  i  arkitektonisk  Henseende 
et  Tab ,  idet  Gavlkransen  om  Korrundingen  blev  afbrudt  og  aldrig  kom 
op  mere,  ligesom  den  ogsaa  forsvandt  ved  Sideskibene,  hvor  den  blev 
dækket  af  ydre  Kapeller  og  Vaabenhuse.  De  tre  og  tre  Vinduer  paa  Side- 
skibene bleve  ved  samme  Lejlighed  tilmurede.  Følgende  nye  Tilbygninger 
opførtes : 

1)  Hellig  tre  Kongers  Kapel  paa  Sydsiden,  stiftet  1459  og  indviet 
1464.  Det  er  en  2  Stokværk  høj  Bygning  i  udviklet  Spidsbuestil  med  fint 
profilerede  Vinduer,  i  hvilke  sorte  glaserede  Sten  skifte  med  de  røde.  Det 
underste  Rum,  hvor  Christian  I  og  Dronning  Dorothea  bleve  begravne  i 
Gulvet,  og  hvor  Altere  (til  hvilke  der  lagdes  meget  Gods)  stiftedes  for  den 
hellige  Trefoldighed,  St.  Anna,  Jomfru  Maria  og  de  hellige  tre  Konger,  er 
dækket  af  4  høje  Hvælvinger,  der  hvile  paa  en  høj  Granitsøjle  i  Midten 
(det  er  denne  Søjle,  som  Jul.  Lange  mener  oprindelig  har  staaet  i  Korgalleriet, 
og  som  i  Tidens  Løb  er  bleven  mærket  med  Højdemaal  af  adskillige  kronede 
Hoveder  lige  fra  Christian  I  til  Christian  IX  og  Kejser  Alexander  III).  Kapellet 
er  prydet  med  gamle  Vægmalerier  fra  dets  Opførelsestid.  Øverste  Stokværk 
indeholder  et  lignende  Rum,  men  lavere  hvælvet,  med  „Midtsøjle"  og'benævnes 
endnu  „Riddersalen",  fordi  den  af  Chr.  I  stiftede  Ridderorden,  der  senere 
fremstod  som  Elefantordenen,  har  holdt  sine  Møder  her.  Senere  havde  Stifts- 
bibhoteket  sin  Plads  her  indtil  1859,  da  det  fik  sin  egen  Bygning,  (se 
S.   220).    Nu  holdes  Landemodet  her. 

2)  Biskop  Oluf  Mortensens  Vaabenhus,  paa  Korets  Nordside,  er 
opført  i  samme  rige  Stil  som  de  gotiske  Murstensbygninger  i  Hansestæderne. 
Vaabenhuset  har  en  prægtig  med  smaa  Taarne  prydet  Gavl,  og  underneden 
et  Murbaand  af  grønt  glaserede  Sten  skiftende  med  røde.  I  en  rund  Blin- 
ding  over  Døren  ses  Domkirkens  Værnehelgen  St.  Lucius  malet  paa  en 
Kobberplade. 

3)  Øverste  Stokværk  af  nordre  Taarn,  hvis  Frise,  der  afviger 
noget    fra    den    paa    søndre  Taarn,    er   fremhævet   med   sort  glaserede  Sten. 

4)  St.  Birgittes  Kapel,  ligeledes  tilbygget  af  Biskop  Oluf  Mortensen 
(der  selv  blev  begravet  her),  og  nordvestre  Vaabenhus  paa  Nord- 
siden.   De  have  tidligere  haft  takkede  Gavle. 

5)  Sydvestre  Vaabenhus,  som  er  noget  yngre  end  Hellig  tre  Kongers 
Kapel,  til  hvilket  det  støder  op. 

6)  Endvidere  lod  Fru  Catharine  Nielsdatter ^  Enke  efter  Hr.  Jens  Pedersen 
(Present)  af  Vellerup,  et  lille  Kapel  opføre  der,  hvor  Christian  IV's  Kapel  nu 
staar.  Hun  blev  begravet  her  1470.  Ogsaa  Kapitelhusets  nyere,  søndre 
Del  opførtes  paa  denne  Tid.  Biskop  Lage  Urne  (1512^29)  søgte  i  Slutn. 
af  den  katolske  Tid  at  forskønne  Domkirken  og  frede  om  dens  Minder. 
Han  lod  en  Tavle  ophænge  over  Saxos  Grav  (se  S.  218)  i  nordre  Korsfløj; 
1518  satte  han  et  nyt  Kobbertag  paa  Højkirken,  og  1521  lod  han  den  male. 
De  4  Vægbilleder  i  Højkoret  med  Kirkens  Stiftere  og  Velgørere  stamme 
ogsaa  fra  hans  Tid.  Endvidere  lod  han  den  prægtige  Bispestol  (den  staar 
nu  i  Sakristiets  Forhal)  skære  i  Egetræ.  Nogle  Forfattere  have  berettet,  at 
Domkirken  atter  skulde  været  brændt  under  denne  Biskop  1523,  hvad  der 
dog  næppe  er  rigtigt,  da  samtidige  Kilder,  f.  Eks.  Petrus  Olai  og  Skibby- 
krøniken ,    intet    melde    derom.     I   Taarnene    hænge    endnu    en   Klokke    fra 


Roskilde  Domkirke. 


211 


1508  og  to  fra   1511   (de  to  sidste  støbte  af  Fastenove).    Derimod  brændte 
en  Del  af  Byen  i  det  nævnte  Aar,    1523   (se  S.  202). 

Reformationen  medførte  store  Forandringer  saa  vel  for  Roskilde  By  som 
for  Domkirken.  Byens  mange  Kirker  og  Klostere  bleve  berøvede  deres  Midler 
og  forsvandt  snart,  og  Domkirken  mistede  sine  talrige  Altere  (hvoraf  der 
skal  have  været  henved  50)  og  mange  af  Prydelserne  og  Helgenbillederne, 
saaledes  den  udskaarne  Statue  af  St.  Lucius,  der  stod  midt  i  Kirken,  og 
som  fjernedes  paa  Biskop  Peder  Plades  Befaling.  Mange  af  Kirkens  Kost- 
barheder skal  allerede  Erik  af  Pommern  have  berøvet  den  og  ført  med  sig 
ud  af  Landet ;  ogsaa  Christian  II  og  Frederik  I  lagde  Beslag  paa  en  Del ;  men 
efter    Reformationen   blev    det    først    rigtig    galt.     Under    Grevens  Fejde    fik 


Det  Indre  af  Hellig  tre  Kongers  Kapel. 


Grev  Christoffer  udleveret  16  .Sølvkalke,  og  da  Frederik  II  skulde  føre 
Krig  med  Sverige  1563,  fik  han  udleveret  en  stor  Del  Guld  og  Sølv  (se 
bl.  a.  Henry  Petersen^  Levninger  af  Domkirkeskatten;  i  Roskilde,  i  Aarb. 
for  nord.  Oldk.  og  Hist.,  1888,  S.  114  fl.).  Men  i  øvrigt  holdt  det  danske 
Kongehus  sin  skærmende  Haand  over  Domkirken ;  thi  den  havde  allerede 
længe  været  Hvilested  for  de  henfarne  Konger,  og  Hellig  tre  Kongers 
Kapel,  hvor  det  oldenborgske  Hus'  Stamfader,  Christian  I's  Grav  fandtes,  var  jo 
en  kongelig  Stiftelse.  Kongegravenes  Række  blev  dog  afbrudt  derved,  at  Kong 
Hans,  Christian  II  og  Frederik  I  bleve  begravne  andensteds  i  Riget  (de  to 
første  i  Odense,  den  sidste  i  Slesvig);  men  ved  Christian  IIFs  Bisættelse  i 
Hellig  tre  Kongers  Kapel,  som  først  fandt  Sted  1579,  tyve  Aar  efter 
hans  Død  (ogsaa  han  blev  først  bisat  i  Odense),  knyttedes  atter  Traaden, 
og  alle  Danmarks  følgende  Konger  kom  til  at  hvile  i  Domkirken.  Christian  III's 

14* 


212  Kjabenhavns  Amt. 

Monument  (opsat  1579)  er  en  af  Kirkens  skønneste  Prydelser  og  et  af 
Nordens  smukkeste  Mindesmærker.  Det  er  et  Værk  af  den  berømte  Billed- 
hugger Cornelis  Floris  van  Vriendt  i  Antwerpen.  Kongen  ses  liggende  paa 
„lit  de  parade",  klædt  i  fuld  Rustning  og  bevogtet  af  4  Drabanter;  geks 
Søjler  med  korinthiske  Kapitæler  bære  Paradesengens  Himmel,  og  oven  paa 
dennes  Tag  ses  atter  Kongen  knælende  i  Kroningsdragt.  De  forskellige 
Farver  i  Marmoret  ere  benyttede  med  stor  Smag,  og  den  rigt  udviklede 
Renæssancestil  viser  Paavirkning  af  italiensk  Kunst.  Frederik  IFs  Monu- 
ment (opsat  1598)  i  samme  Kapel  er  udført  af  den  hollandske  Billedhugger 
Geert  van  Egen  (under  dennes  Ophold  i  Kjøbenhavn)  som  en  Efterligning  af 
det  foregaaende,  men  det  staar  i  kunstnerisk  Henseende  langt  tilbage  for 
det.  Dog  ere  de  smaa  Relieffremstillinger  paa  Fodstykket  med  Skildringer 
af  Krigene  mod  Ditmarsken  og  mod  Svenskerne  af  stor  historisk  Interesse. 
Det  Sted,  hvor  Christian  1  og  Dronning  Dorothea  hvile  under  Gulvet, 
ere  siden  1848  betegnede  ved  en  Sten  med  Krone  og  Navnetræk.  Deres 
Graves  Plads  i  Kapellet  ■ —  to  jævnsides  liggende  Hvælvinger,  hver  med 
sin  Kiste  — •  fandtes  først  ved  Undersøgelsen  i  1843.  Ogsaa  Christoffer 
af  Bayern  ligger  begravet  i  Hellig  tre  Kongers  Kapel,  men  man  ved  ikke 
hvor.  I  1843  og  1847  undersøgtes  Chr.  IIFs  og  •  i  1857  Frederik  IFs 
samt  deres  Dronningers  Grave*).  De  rige  Vægmalerier,  forestillende  brogede 
Tapeter  med  Løvværk  omkring  en  Mængde  Helgenfigurer,  afdækkedes  under 
Hvidtekalken  1856 — 57  paa  Worsaaes  Foranstaltning  af  Zeuthen  (Se  C. 
E,   Werlauff,  Hellig  tre  Kongers  Kapel,  Kbh.    1849). 

I  Christian  IV's  Tid  foretoges  flere  betydelige  Arbejder  ved  Kirken. 
1609  blev  en  ny  Prædikestol  i  Renæssancestil  med  Billedværk  af  Marmor 
og  Sandsten  opstillet,  og  omtrent  ved  samme  Tid  opsattes  et  Pulpitur, 
„Kongestolen",  rigt  udsnittet  og  prydet  med  Guld  og  Farver  samt  med 
Kongens  og  Dronning  Anna  Cathrines  Navnetræk  og  Vaabener.  1635  lod 
Kongen  den  vestlige  Hovedportal,  „Kongeporten",  ombygge  (1872  blev  der 
i  dens  Sted  anbragt  en  Portal  i  Kirkens  Stil  efter  Tegn.  af  Herholdt ;  Chr.  IV's 
Kongeport  anbragtes  om  Hovedindgangen  til  Holmens  Kirke  i  Kjøbenhavn). 
Samme  Aar  lod  Chr.  IV  de  nuværende  Spir  sætte  paa  Taarnene.  Ligeledes 
gav  han  Kirken  den  skinnende,  pragtfulde  Altertavle,  som  Frederik  II 
først  havde  opstillet  i  Frederiksborg  Slotskirke;  den  er  rigt  udskaaren  i 
Egetræ,  prægtig  forgyldt  og  indeholder  Fremstillinger  af  den  hellige  Historie 
og  Jesu  Lidelse;  Stilen  er  Renæssance  fra  omtr.  1550**).  Ogsaa  den  malm- 
støbte  Døbefont  er  fra  denne  Tid,  men  dog  ikke  skænket  af  Kongen,  men 
af  to  Adelsmænd.  Den  vigtigste  Tilføjelse  var  dog  Christian  IV's  Kapel 
paa  Nordsiden  af  Kirken.  Det  var  allerede  paabegyndt  1613  og  opførtes  efter 
Kongens  egen  Plan  af  Brødrene  Lorents  og  Hans  Steenwinkel  i  nederlandsk 
Renæssancestil,  og  saaledes  lidet  stemmende  med  Kirkens  øvrige  Stil.  Det 
er  en  anselig  Bygning  af  røde  Mursten,  hvis  Forside  er  prydet  med  ioniske 
Søjler,  Architraver,  Frontespicer  og  allegoriske  Figurer  samt  A årstallet  1615 


*)  Om  Undersøgelsen  af  Fr.  II's  Grav,  hvorfra  en  Guldring  optoges  og  nu  bevares  i  Rosenborg- 
Samlingen,  se  J.  A.  Worsaae,  Optegnelser  fra  Rosenborg-Saml.,  Kbh.  1886,  —  Kongens  Lig 
laa  saa  godt  bevaret  i  mumificeret  Tilstand,  at  Museumsinspektor  Strunck,  der  var  tilstede 
ved  Udgravningen,  har  sagt,  at  han  vilde  have  kunnet  kende  Kongen,  om  han  havde  modt 
ham  paa  Gaden;  saa  fortrinligt  lignede  de  bevarede  Portrætter. 
**)  Efter  et  Sagn  havde  en  nederlandsk  Skipper,  der  kom  fra  Danzig,  villet  smugle  Alteret  ind 
gennem  Øresund,  men  blev  anholdt  og  angav  da  Tavlens  Værdi  saa  lavt,  at  Fredr,  II  købte 
den  til  Frederiksborg  (se  Fr.  Schiertt,  Om  Oprindelsen  til  Altertavlen  i  Roskilde  Domkirke, 
i  Nyere  hist.  Studier  I.  S.  23  fl.). 


Roskilde  Domkirke. 


213 


og  Kongens  Navnetræk;  dog  gik  der  endnu  en  5  Aar  hen,  inden  Bygningen 
stod  færdig,  og  Sandstenen  er  flere  Gange  fornyet  (1715,  1833  og  1895). 
Det  Indre  dækkes  af  en  Stjernehvælving,  der  støttes  paa  4  Hjørnesøjler.  Chr.  IV 
havde   efter   sin  Dronning  Anna  Cathrines  Død   1633  ladet  paabegynde  et 


Christian  IV's  Kapel  og  Oluf  Mortensens  Vaabenhus. 

Gravmonument  af  Alabast  for  sig  og  hende,  som  dog  ikke  blev  opstillet, 
mens  Kongen  levede,  og  senere  gik  til  Grunde  ved  Tøjhusets  Brand  1643 
(se  Henry  Petersen^  Om  det  oprindel.  Monument  til  Chr.  IV's  Kapel,  i 
Tidskr.  for  Kunstindustri,  1890,  S.  96  fl.).  I  dette  Kapel  hvile  Christian  IV— 
i  en  med  sort  Fløjl  betrukken  Egetræskiste,  ovenpaa  hvilken  ligger  Kongens 


214 


Kjøbenhavns  Amt. 


Sværd,  som  han  skal  have  ført  i  Slaget  ved  Lutter  am  Barenberg,  —  hans 
Dronning  Anna  Cathrine  (først  bisat  i  Frue  Kirke  i  Kjøbenhavn),  den 
udvalgte  Tronfølger  Prins  Christian  (f  1647)  samt  Frederik  III  og  hans 
Dronning  Sophie  Amalie  (begge  i  Kobberkister  med  Messingprydelser,  C.  L. 
Løvenskjold,  Hist.  Tidskr.,  4.  R.  VI  Bd.  S.  1).  Det  pragtfulde  Smedejærns- 
gitter,  der  staar  for  de  to  ud  til  Kirken  førende  Buer,  er  forfærdiget  af 
Caspar  Fincke*).  De  5  Kister,  der  nu  staa  i  Kapellet,  havde  dog  længe 
deres  Plads  under  Gulvet  i  de  hvælvede  Kældere.  Det  var  først  Christian  VIII, 
som  fattede  den  Plan  at  lade  Kapellet  istandsættes  og  give  det  en  Udsmyk- 
ning, der  var  Christian  IV  værdig.    En  Kommission,  der  blev  nedsat   1844, 


Det  Indre  af  Christian  IV's  Kapel. 


og  som  bestod  bl.  a.  af  Werlauff,  N.  Høyen,  Hetsch  og  Thomsen,  bestemte, 
at  Kapellet  skulde  udsmykkes  med  allegoriske  og  historiske  Billeder,  forestil- 
lende Scener  fra  Kongens  Liv  og  malede  al  fresco.  Udførelsen  overdroges 
til  Eddelien,  som  tog  fat  paa  Arbejdet  1847,  men  ved  sin  Død  dog  kun 
havde  naaet  at  faa  Kuplen  med  4  allegoriske  Billedgrupper  samt  Gesimspartiet 
færdige.  Frisedekorationen,  som  han  havde  paabegyndt,  fuldendtes  af  C. 
Hilker  1855;  den  bestaar  af  1 6  Portrætmedailloner,  indflettede  i  Løvværk  og 
omgivne  af  Genier,  udførte  af  forskellige  Kunstnere.  Senere,  1866 — 68, 
malede   V.  Marstrand    to  kolossale  Billeder  paa  Sidevæggene:   „Christian  IV 


*)  Paa  Gitteret  staar: 


Caspar  Fincke  bin  ich  genant. 
Dieser  Arbeit  bin  ich  bekant.    1619. 


Roskilde  Domkirke. 


215    "^ 


paa   Skibet    Trefoldigheden"    paa   østre   og   „Kongens  Dom  over  Christoffer     ] 
Rosenkrantz"  paa  vestre  Sidevæg.    I  Højde  med  disse  i  kunstnerisk  Henseende 
ypperlige  Billeder  staar    den    øvrige  Dekoration    af  Kapellet,  især  Rammerne 
om   Billederne,    som    udførtes    af  Heinrich  Hansen.     Samtidig  optoges  de   5 


Højkoret  i  Roskilde  Domkirke. 


Kister  fra  Kælderen  og  restaureredes,  ligesom  Caspar  Finckes  Gitter  istand- 
sattes. I  den  seneste  Tid  er  det  ydre  af  Kapellet  blevet  istandsat  (fuld- 
endt 1895)  under  Herholdts  Ledelse.  (Se  S/een  Frm,  Christian  IV's  Grav- 
kapel, Kbh.  1868,  og  C.  Nyrop,  Chr  IV's  Statue  ved  Rosenborg,  Tidsskr. 
for  Kunstind.    1886  S.  84  fl.). 


216  Kjøbenhavns  Amt. 

Under  Frederik  III  fik  Kirken  det  i  overlæsset  Barokstil  udførte  Orgel, 
hvis  rigtfarvede  og  forgyldte  Yderside  bærer  Kongens  og  Dronningens  Navne- 
træk. Aar  1694  blev  den  Mur,  der  hidtil  havde  skilt  Kannikekoret  fra 
Skibet,  nedbrudt,  og  „Munkestolene",  der  med  deres  Paneler  havde 
været  opstillede  i  ret  Vinkel,  bleve  nu  omordnede  langs  Sidevæggene,  hvor  de 
to  prægtig  udsnittede  gotiske  Spir,  der  havde  staaet  midt  i  Kannikekoret  bag 
Muren,  nu  ogsaa  opstilledes.  Munkestolene  ere  en  Række  højryggede  Sidde- 
pladser, der  ere  adskilte  ved  Armlæn ;  over  Ryggen  findes  udskaarne  Relief- 
billeder med  Æmner  fra  Bibelen  (se  /.  B.  Løffler,  Rehefferne  over  Kor- 
stolene i  Rosk.  Domkirke,  med  Tekst  af  Jul.  Lange,  Kbh.  1880)  og  en 
gylden  Indskrift;  naar  Stolene  slaas  op,  ses  smaa  Støttesæder  (Misericordia- 
Knapper),    som  Kannikerne    benyttede,    naar    de    staaende    hørte  Evangeliet. 

Lige  til  1689  var  Højkoret  bevaret  i  sin  gamle  Skikkelse.  Imellem  de 
to  østlige  Granitsøjler  stod  det  gamle  Højalter  fra  1498  med  St.  Lucius' 
Billede,  hvori  hans  Hovedskal  i  en  sølvforgyldt  Kapsel  bevaredes  for  kun 
paa  store  Festdage  at  blive  fremvist  for  Folket  (selve  Hovedskallen  findes 
nu,  fra  gammel  Tid  dækket  af  en  gul  Silkehue,  i  Nationalmuseet ;  se  Henry 
Petersen,  En  Relikvie  af  Roskilde  Domkirkes  Skytshelgen,  den  hellige  Pave 
Lucius,  i  Aarb.  for  n.  Oldk.  og  Hist.  1874,  S.  394).  Paa  en  af  Fløjdørene 
var  der  malet  Sagnet  om  Søuhyret  i  Roskilde  Fjord,  som  oprørte  Bølgerne 
mod  Skibet,  der  bragte  Helgenens  Hoved;  men  Uhyret  maatte  forsvinde  i 
Dybet  tvunget  af  Relikviens  Magt;  ligeledes  fandtes  der  andre  Fremstillinger 
af  Helgenen  og  de  danske  Helgener  Knud  Hertug  og 'Knud  Konge.  Til 
venstre  for  dette  Højalter  stod  Trefoldighedsalteret  stiftet  af  Dronning  Mar- 
grethe, og  til  højre  Maria  Magdalenes  Alter.  I  Gulvet  laa  Biskop  Niels  Jepsen 
(Ulfeids)  prægtige  Messing-Gravplade  og  Biskop  Lage  Urnes  Ligsten.  Til 
højre  stod  den  sidstes  Bispestol  og  midt  paa  Gulvet  en  mægtig  gammel 
Lysestage.  Ned  fra  Hvælvingen  hang  et  stort  Krucifiks.  Selve  Reformati- 
onen havde  skaanet  alle  disse  mærkelige  Minder.  Men  i  det  nævnte  Aar 
1689  blev  alt  hensynsløst  ryddet  og  flyttet  bort  for  efterhaanden  helt  at 
forsvinde*).  Gulvet  blev  udgravet  til  en  Gravhvælving  og  Højkoret  indrettet 
til  et  Gravkapel  (1689 — 94)  for  de  suveræne  Konger  og  Dronninger.  Høj- 
koret indhegnedes  med  et  Jærngitter,  Højalteret  fjernedes  og  det  S.  212 
omtalte  af  Chr.  IV  skænkede  Alter,  der  før  stod  længere  nede  i  Kirken, 
mod  Vest  foran  den  Mur,  der  dannede  Korskranken,  flyttedes  efter  Murens 
Nedbrydning  tilbage  i  Koret  som  „Højalter".  Herved  fremkom  ogsaa  den 
Absurditet,  at  Dronning  Margrethes  Monument,  som  før  stod  midt  i  Koret 
og  foran  Alteret,  har  faaet  den  beskedne  Plads  bag  Højalteret.  I  Højkoret 
hvile  nu  Christian  V  og  hans  Dronning  Charlotte  Amalie  i  pragtfulde 
Marmorkister  i  snirklet  Barokstil;  Kisterne,  som  ere  Pendanter,  hvile 
paa  krybende  Løver;  foran  paa  Laaget  sidde  to  Kvindeskikkelser,  der 
holde  en  Medaillon  med  den  afdødes  Brystbillede;  paa  Laagets  anden  Ende 
ligger  et  kronet  Dødningehoved  med  Flagermusvinger;  Kisternes  Sider  ere 
prydede  med  Relieffer.  Ogsaa  Frederik  IV' s  og  hans  Dronning  Louises 
Gravmæler  staa  her;  de  ere  hgeledes  Pendanter  og  udførte  i  lignende 
Stil  (efter  Tegn.  af  Laurids  de  Thurah)  af  D.  Gercken.    Oven  paa  Kistelaaget 


*)  En  stor  Del  flyttedes  til  Vor  Frue  Kapel  og  derfra  1772  til  Riddersalen  over  Hellig  tre  Kongers 
Kapel,  hvor  Sagerne  henstode  til  1806,  da  Kirkens  Bestyrelse  lod  dem  sælge  som  gammelt  Skram- 
mel ved  en  Auktion,  deriblandt  Niels  Jepsens  Grayplade;  et  prægtigt  Guldkors,  som  Køberen 
fandt  i  et  gammelt  Krucifiks,  og  som  henføres  til  Absalons  Tid,  findes  i  Nationalmuseet. 


Roskilde  Domkirke.  217 

ses  Fama,  der  holder  den  afdødes  Brystbillede.  Som  et  Minde  fra  Middel- 
alderen staar  dog  nu  forrest  i  Højkoret  Hertug  Christoffer  Valdemar  søns 
Monument.  Han  var  Valdemar  Atterdags  Søn  og  det  sidste  mandlige 
Skud  af  Svend  Estridsens  Stamme,  men  døde  1363  før  Faderen  og  blev 
samme  Aar  begravet  her  i  Domkirken.  Af  hans  Sarkofagmonument  var 
kun  hans  fordum  paa  Laaget  anbragte  Alabastbillede  bevaret  (han  er  klædt 
i  Rustning  med  Halskrave  og  Sværdhefte  af  Bronce) ;  det  laa  i  mange  Aar  — 
maaske  siden  1689  —  hengemt  snart  hist,  snart  her  i  Kirken,  indtil  det 
i  1879  blev  istandsat  og  lagt  paa  en  sarkofagformet  Sokkel  (se  Werlauff, 
Hellig  tre  Kongers  Kapel,  S.  65  fl.). 

Ved  Siden  heraf  og  lige  bag  ved  Højalteret  hæver  sig  hans  Søster, 
Dronning  Margrethes  sorte  Marmorkiste,  prydet  med  hendes  Alabast- 
billede, oprejst  1423  til  Minde  om  hende  af  Erik  af  Pommern.  Dronningens 
Skikkelse  ligger  paa  Kistens  Laag  med  korslagte  Arme  (Kronen  paa  hendes 
Hoved,  der  maaske  oprindelig  har  været  af  ædelt  Metal,  er  i  Fr.  II's  Tid 
paasat  af  Alabast;  Baldakin,  Fodskammel  og  Rammeværket  ere  Tilføjelser 
fra  Midten  af  19.  Aarh.);  Kistens  Sideflader  have  været  prydede  med  Relief- 
figurer, maaske  af  Helgener,  i  fine  Rammer  af  gotiske  Spir  og  Gavle.  Restau- 
rationen af  dette  sjældne  Kunstværk,  der  maa  antages  at  være  udført  af  en 
udenlandsk  Kunstner,  er  med  Omhu  blevet  paabegyndt  af  Billedhugger  F.  G. 
Hertzog,  der  arbejdede  paa  det  fra  1862,  men  dog  ikke  naaede  at  blive 
færdig  med  •  det  før  sin  Død  1892.  De  bevarede  Rester  af  Sidefladernes 
arkitektoniske  Rammeværk  og  Figurer  ville  i  en  nær  Fremtid  blive  udstil- 
lede ved  Siden  af  Sarkofagen  paa  Bagsiden  af  Alterbordet  (se  Jul.  Lange, 
Iagttagelser  over  den  plastiske  Udsmykning  af  Christoffer  II's,  Valdemar 
Atterdags  og  Dronning  Margrethes  Gravmæler,  i  Aarb.  for  nord.  Oldk. 
og  Hist.  1893,  S.  1  fl.,  og  T.  Stein,  Billedhuggeren  Hertzog  og  Dronning 
Margrethes  Monument  i  Rosk.  Domkirke,  i  „Museum",  I.  Halvbd.  S.  1 — 12). 

I  1772  blev  som  ovenfor  berørt  Vor  Frue  Kapel  tillige  med  „Kloster- 
gaarden"  og  „Ærkedegnens  Gaard",  der  laa  mellem  Kapellet  og  Kapitel- 
huset, og  som  indesluttede  en  lille  firkantet  Plads  paa  omtr.  20  Al.  i  Kvadrat, 
nedbrudt  og  Grundstenen  lagt  til  Frederik  V's  Kapel  (se  N.  Høy  en,  Chr.  VI's 
og  Frederik  V's  Gravkapel,  Kbh.  1859),  som  opførtes  17  74 — 79  efter  Tegn. 
af  C.  F.  Harsdorff,  men  først  fuldendtes  af  Konferensraad  Hansen  1825 
(indviet  ^^/g).  Denne  Bygning,  som  paa  ethvert  andet  Sted  vilde  have  taget 
sig  udmærket  ud,  staar,  i  endnu  mindre  Grad  end  de  andre  Tilbygninger, 
i  Harmoni  med  den  gamle  Domkirke.  Den  er  opført  i  romersk  Stil,  meget 
simpel  udad  til.  Fra  en  noget  mørk  Forhal  med  to  Sidekapeller  fører  en 
Kolonnade  med  to  mægtige  ioniske  Søjler  ind  til  et  højt,  lyst  Rum,  der 
dækkes  af  en  elegant  Kuppel  og  belyses  af  halvrunde  Vinduer.  Kapellet 
er  restaureret  1875 — 76.  Fra  først  af  skulde  her  kun  have  været  opstillet 
5  Marmorkister,  af  hvilke  dog  kun  de  tre  vare  blevne  udførte;  men  nu 
indeholder  Kapellet  ialt  19  Ligkister  baade  med  Konger,  Dronninger,  Prinser 
og  Prinsesser,  hvoraf  følgende  skulle  nævnes :  Frederik  V  hviler  i  en  Marmor- 
kiste af  hvidt  italiensk  Marmor ;  ved  Siderne  to  kolossale  sørgende  Kvinde- 
skikkelser, der  forestille  Danmark  og  Norge;  bag  Kisten  staar  en  Søjle  af 
graat  Marmor  med  Kongens  Portrætmedaillon.  Dette  Kunstværk  er  udført 
af  Joh.  Wiedewelt;  Dajon  har  dog  deltaget  i  Arbejdet.  Frederik  V's  første 
Dronning,  Louise,  hviler  i  en  Marmorkiste  i  lignende  Stil,  med  Statuer  af 
Fromheden  og  Godgørenheden,  udført  af  Stanley.  I  Forhallens  venstre  Side- 
kapel   hviler    Christian  VI  i    en    Marmorkiste   med    Reliefs   og   legemsstore 


218  Kjøbenhavns  Amt. 

Kvindefigurer,  udført  af  Wiedew^elt,  i  Sidekapellet  til  højre  hans  Dronning 
Sophie  Magdalefie  i  en  med  sort  Fløjl  betrukken  Kiste.  Midt  i  Kapellet 
henstaa  alle  de  følgende  Konger  og  Dronninger  (undtagen  den  i  Celle  bisatte 
Caroline  Mathilde),  nemlig  Christian  VII^  til  hvis  Kiste  Maleren  Abildgaard 
skal  have  givet  Tegningen,  Christian  VIII  med  Dronning  Caroline  Amalie^ 
og  Frederik  VII  som  hviler  i  en  Egetræskiste,  paa  hvis  Laag  der  ligger 
en  Guldkrans  af  Egeløv,  skænket  af  danske  Kvinder.  Endvidere  hvile 
følgende  i  Kapellet :  Juliane  Marie,  Frederik  V's  anden  Dronning,  Arveprins 
Frederik  og  hans  Gemalinde  Sophie  Frederikke,  og  Arveprins  Frederik 
Ferdinand,  Christian  VIIFs  Broder,  med  Gemalinde  Prinsesse  Caroline, 
Frederik  VI's  Datter,  Landgrevinde  Louise  Charlotte  af  Hessen ,  Prinsen 
af  Philipsthal  med  Gemalinde  Prinsesse  Juliane  Sophie,  Christian  VIII's 
Søster,  Prins  Vilhelm  aj  GlUcksborg,  Christian  IX's  Broder.  I  øvrigt  henstaa 
i  Kældrene  under  dette  Kapel  saavel  som  under  Højkoret  og  under  Chr.  IV's 
Kapel  adskillige  kongelige  Personers  Kister*). 

To  mindre  Kapeller  maa  endnu  omtales,  nemlig  det  før  omtalte  St.  Sig- 
frids  Kapel  (se  S.  209),  som  1644  blev  omdannet  til  Gravkapel  for  den 
adelige  Slægt  Trolle\  paa  det  prægtige  Jærngitter  staar  Trollernes  Vaaben; 
men  Kapellet  blev  købt  af  Christian  VI  1743  og  omdannet  til  Gravkapel 
for  hans  Stifmoder,  Frederik  IV's  anden  Dronning  Anna  Sophie  og  hendes 
Børn,  medens  Troliernes  Kister  nedsattes  i  Kælderen  under  Kapellet.  Det 
andet  Taarnkapel,  det  ligeledes  omtalte  Bethlehemskapel,  blev  1649  ogsaa 
omdannet  til  Gravkapel,  nemlig  for  Adelsslægten  Krag,  og  det  er  det 
endnu;   det  var  Otte  Krag,  den  fra  1660  bekendte  Rigsraad,  der  stiftede  det. 

Af  Ligsten  (se  J.  B.  Løffler  Gravstenene  i  Roskilde  Købstad,  Kbh. 
1885)  over  de  gamle  Roskilde  Bisper  er  der  nu  kun  4  tilbage,  nemlig 
over  Peder  Jensen  {Lodehat),  Dronning  Margrethes  Kansler  (f  1416),  som 
paa  Stenen  er  fremstillet  i  hel  Figur  med  Krumstaven  i  Haanden,  over  OluJ 
Mortensen  {Baden)  (den  er  restaureret  i  den  nyere  Tid),  Universitetets  første 
Kansler  (f  1435),  Niels  Skave  (f  1500),  og  Johan  Jepsen  {Ravensberg) 
(t  1512).  Den  ældste  Gravsten  i  Kirken  er  fra  1360  over  en  Præst  iV^V^?- 
laus  Petri.  En  Levning  fra  Svend  Norbagges  Stenkirke  er  den  i  Kapitel- 
huset indsatte  Mindetavle  over  Kong  Niels's  Kansler  Helgi  (f  1128).  For 
henved  200  Aar  siden  var  den  kommen  i  Fr.  Rostgaards  og  fra  ham  i 
Universitetsbibliotekets  Eje;  men  dette  skænkede  den  1808  til  Museet  for 
nord.  Oldsager,  som  atter  1866  gav  dens  Rester  tilbage  til  Kirken.  Figu- 
rerne paa  det  gamle  Urværk  i  Kirkens  Indre,  „Per  Døver  og  Kirsten  Kimer", 
samt  St.  Jørgen  og  Dragen  ere  fra  Tiden  omkring   1500. 

Af  mere  berømte  eller  bekendte  Mænd,  hvis  Ligstene  og  Grave  findes  i 
Kirken,  nævnes  følgende:  Saxo,  over  hvis  Grav  en  indskriftsløs  Gravsten 
i  nordre  Korsfløj  skal  dække  (hvad  der  dog  er  meget  tvivlsomt,  se  bl.  a. 
C  Paludan- Muller,  Hvad  var  Saxo  Grammaticus,  og  hvor  er  hans  Grav? 
i  Nykjøbing  Skoles  Progr.  1861),  Franciscus  Hispanier,  Christian  III' s  Herold 
(t  1553),  en  af  Kirkens  smukkeste  Ligstene,  yiji:^/  WalkendorJ'iAQAoxVi^,  som 
faldt  i  Slaget  paa  Falkenberg  Hede  1565,  Erik  WalkendorJ til  Glorup,  f  1568, 
Andreas  Barhy ,  Christian  III's  Kansler,  f  1559,  Otte  Brockenhuus  til 
Volderslev,    f    1594,    Teologen    Niels    Hemmingsen,    f  1600    (paa    Stenen 


*)  I  de  dybeste  Kældere  under  Fr.  V's  Kapel  henstaa  Kisterne  (hvoriblandt  meget  pragtfulde 
Metalkister)  fra  de  nedbrudte  Gravkapeller  for  Familierne  Hahn  og  Krabbe  (se  S.  219). 


Roskilde  Domkirke. 


219 


fremstilles  hans  Virksomhed  som  Universitetslærer),  Christen  Gyldenstjerne 
til  Restrup ,  f  1617,  Johan  Carisius  Diplomat ,  11619  (Marmorepitafiet 
findes  i  Midtgangen,  hans  Portræt  i  Chr.  IV's  Kapel),  Peder  Vibe^  f  1658, 
Rigsadmiral  Ove  Gjedde^  f  1661  (begravet  i  en  Gravkælder  under  Kannike- 
koret; de  i  senere  Tid  i  denne  henlagte  Faner,  der  oprindeligt  have  betegnet 
hans  Grav,  ere  1892  restaurerede  og  paany  anbragte  over  hans  Grav), 
Rigsraad  Otte  Krag^  f  1666  (i  Kragernes  Kapel),  Overjægermester  Vincens 
Joachim  Hahn^  f  1680,  Generallieutenant  Andreas  Harboe^  f  1706  (en 
Kiste  af  sort  og  graat  Marmor),  Viceadmiral  Just  Juel,  f  1 7 1 5  (begravet 
under  nordre  Korsfløj ;  den  Kanonkugle,  der  dræbte  ham  i  Kampen  mod 
Svenskerne,  hænger  med  hans  Kaarde  og  Kommandostav  paa  Muren),  Stift- 
amtmand Otto  Krabbe, 
t  1719,  Admiral  Chri- 
stian Bielke  til  Basnæs, 
t  1694. 

Efter  at  man  allerede 
tidligere  i  19.  Aarh. 
havde  søgt  at  raade  Bod 
paa  de  mest  iøjnefal- 
dende Mangler,  blev 
Domkirken  mellem  Aa- 
rene  1859  og  1873 
restaureret  baade  udven- 
dig og  indvendig  efter 
en  af  Stiftsskriver,  Ju- 
stitsraad  Steen  Friis  til 
Kultusministeriet  indgi- 
ven  Plan  af  Arkitekterne 
Chr.  Hansen  og  Herholdt. 
Planen  (billiget  af  Stifts- 
øvrigheden    30^^    1353^ 

gik  ud  paa  „saa  vidt 
muligt  at  bringe  de  op- 
rindelige arkitektoniske 
Former  frem  i  Kirken 
samt  opfriske  dens  ældste 
maleriske  Udsmykning". 

Denne  Plan  blev  i  det  hele  og  store  udført  med  Varsomhed  og  trofast  Bevaring 
af  det  gamle.  Intet  i  senere  Tider  tilføjet  blev  opofret,  undtagen  naar  noget 
ældre  og  bedre  derved  kunde  fremdrages  eller  fornyes.  De  uheldige  Pulpi- 
turer, som  opfyldte  Sidebuerne  paa  nordre  Side,  bleve  ryddede.  Munkestolene 
befriedes  for  Overmaling,  Korgalleriets  5  Hvælvinger,  der  vare  faldefærdige, 
bleve  fornyede.  Kalkningen  afdækkedes  i  hele  Kirken  og  i  St.  Birgittes 
Kapel,  hvorved  den  gamle  Murstensdekoration  og  Kalkmalerier  (fra  1511) 
fremkom.  Sakristiets  Forstue,  der  var  aflukket  fra  Kirken  ved  en  senere 
Mur,  blev  atter  inddragen  i  den.  Hovedskibets  tredelte  vestre  Vindue  blev 
fornyet,  Hahns  og  Krabbes  Kapeller,  der  nu  i  over  150  Aar  havde  skæmmet 
Skibets  vestre  Fløj  (idet  de  havde  Plads  mellem  Forhallens  Søjler,  det  første 
op  til  Kragernes,  det  andet  op  til  Troliernes  Kapel;  Hahns  blev  oprettet 
under  Chr.  V,  Krabbes  under  Fr.  IV),  bleve  nedbrudte   1868,  den  forfaldne 


.Absalonsbuen"  med  Stiftsbiblioteket. 


220  Kjøbenhavns  Amt. 

Kongeport  fra  Chr.  IV's  Tid  blev  erstattet  med  en  rundbuet  Portal  med 
Granitsøjler  ved  Siden,  og  Gavlpartiet  mellem  Taarnene  ombyggedes.  Efter 
Friis'  Død  fortsatte  hans  Eftermand,  Justitsraad  M.  Hansen,  med  Arbejdet,  og 
i  Aarenes  Løb  bleve  bl.  a.  Sakristiet  og  Skriftestolen  malede  efter  J.  Kornerups 
Tegning,  Fa9aden  af  Chr.  IV's  Kapel,  der  var  forvitret,  istandsattes,  og 
betydelige  antikvariske  Undersøgelser  i  Kirkens  Mure  og  Gravninger  i  dens 
Gulv  foretoges,  hvorved  som  ovenfor  berørt  værdifulde  Oplysninger  fremkom 
til  Kirkens  Historie,  foruden  at  en  større  Mængde  Grave  fra  Middelalderen 
undersøgtes  af  Professor  J.  B.  Løffler.  De  mange,  der  have  staaet  bi  med 
Raad  og  Daad  ved  Restaurationen,  kunne  ikke  nævnes  her,  blot  enkelte 
fremhæves,  som  N.  Høyen,  Worsaae,  Heinr.  Hansen  og  Kornerup.  —  Der 
staar  dog  formentlig  endnu  en  Del  tilbage  at  gøre,  saaledes  Gengivelsen  af 
Korrundingens  oprindelige  Gavlkrans  og  Restaurationen  af  den  saakaldte 
„Absalonsbue"   (se  S.  191   og  219). 

Kirkegaard  en  omkring  Domkirken  er  nedlagt;  af  dens  gamle  Ringmur 
staa  endnu  Levninger  mod  N. ;  men  for  øvrigt  dannes  Muren  af  en  Række 
i  den  inddragne  Fa9ader  af  nedbrudte  Bygninger  fra  Middelalderen,  for- 
nemmelig Konventhuset.  En  Ligsten  ved  nordre  Taarns  Vestside  (over  en  Køb- 
mand Boas  Larsen)  har  i  sin  Tid  dækket  over  Biskop  Jens  Andersen  (f  1431). 
1827  bleve  18  Kister  med  Lig  af  Konventualinder  fra  Roskilde  adelige 
Jomfrukloster  udførte  af  St.  Laurentii  Kapel  og  nedgravne  paa  Kirkegaarden. 

Stiftsbiblioteket,  der  tilhører  Domkirken  og  tidligere  (se  S.  210) 
havde  sin  Plads  i  Riddersalen  over  Hellig  tre  Kongers  Kapel,  fik  sit  eget 
Lokale  1859 — 60  i  den  af  Domkirken  opførte  Bygning  0.  for  Kirken. 
Bygningen  bestaar  egentlig  af  to  Dele,  nemlig  den  ældre,  der  formodes  at 
have  hørt  til  den  gamle  Bispegaard  (se  S.  191),  og  som  har  en  smuk 
Gavl,  og  den  yngre  større  Del,  som  er  opført  1858 — 59  efter  Tegn.  af 
Meldahl  i  gotisk  Stil  overensstemmende  med  den  gamle  Del  (se  J.  B.  Løffler 
Sjællands  Stifts-Landsbykirker,  S.  13).  Biblioteket  er  stiftet  af  Biskop  Munter 
1812  (Reskr.  ^"/i)  ^^  bestaar  af  omtr.  25,000  Bd.,  mest  teologisk,  men 
ogsaa  historisk  Litteratur*).  Det  bestyres  af  Domprovsten  og  et  af  Lande- 
modet   valgt    Medlem;    Stiftets    Gejstlighed    yder    et   aarligt   Bidrag   dertil. 

Ved  Domkirken  er  ansat  to  Præster,  Sognepræsten,  som  fører  Titel  af 
Domprovst,  og  anden  Præst.  Domkirkens  Midler  bestyres  af  dens  Forvalter 
og  Værge  under  en  af  Domprovsten,  Borgmesteren  som  korresponderende 
Medlem  og  et  Byraadsmedlem  bestaaende  Inspektion  og  under  Stiftsøvrig- 
hedens Overbestyrelse. 

Roskilde  Domkirke  er  den  rigeste  Kirke  i  Landet.  Den  ejer  676  Tdr. 
Hartkorn  Bøndergods  og  5  Tdr.  Hartkorn  Købstadjorder.  Alt  Bøndergodset 
er  bortarvefæstet  paa  nær  1 6  Tdr.  Hrtk.  Af  det  bortarvefæstede  Bøndergods 
svares  2037  Tdr.  Byg,  af  det  bortfæstede  293  Tdr.  Byg  og  af  Købstad- 
jorderne 87  Tdr.  Byg  efter  Kapitelstakst.  Af  Tiender  ejer  Kirken  hel  Kirke- 
og  halv  Kongetiende  af  Roskilde  Bys  Jorder,  502  Tdr.  Byg,  hel  Kirke-  og 
halv  Kongetiende  af  Lillevang  eller  Visbyjorderne**),   78^/2  Tdr.  Byg,  halv 


*)  Bestyrelsen  for  Sjæl.  Stiftsbibliothek  foreslog  1859  at  oprette  et  Stiftsarkiv  for  gamle  Kirke- 
bøger m.  m.,  men  det  blev  ikke  vedtaget  (se  Ny  kirkeh.  Saml.  III,  S.  462). 

*)  Saaledes  kaldede  efter  den  længst  forsvundne  Landsby  af  dette  Navn,,  der  oprindelig  herte  til 
Graabredrekirke,  men  ved  dette  Sognekalds  Nedlæggelse  kom  til  Sognekirken. 


Roskilde  Domkirke.  22  1 

Kongetiende  af  Taarnborg  Sogn,  129^ j 2  Tdr.  Byg,  samt  Sønder  Jærnløse 
Sogns  Kongetiende,  1 48^/2  Tdr.  Byg,  alt  efter  Kapitelstakst.  I  Kapitaler 
ejer  Kirken  725,142  Kr.  Af  det  aarlige  Overskud  er  siden  1863  udbetalt 
i  alt  omtr.   963,000  Kr.  til  trængende  Kirker. 

I  Midten  af  18.  Aarh.  opstod  den  endnu  eksisterende  Stifts-Landsby- 
kirkernes  Fællesfond,  da  nogle  Kirketiender  ophørte  at  være  Beneficier 
for  adskillige  verdslige  og  gejstlige  Embedsmænd,  efterhaanden  som  de  da- 
værende Beneficiarier  afgik  ved  Døden.  Til  Fonden  høre  følgende  14  Kirker 
med  Kirketiender :  St.  Jørgensbjærg,  Vor  Frue  og  Himmelev  i  Sømme  Herred, 
Gadstrup  i  Ramsø  Herred,  Reerslev  og  Vindinge  i  Tune  Herred,  Thorslunde 
og  Ishøj  i  Smørum  Herred,  Benløse  i  Ringsted  Herred,  Pedersborg  i  Alsted 
Herred,  Tveje-Merløse  i  Merløse  Herred,  Lille-Lyngby  i  Strø  Herred,  samt 
Helsinge  og  Græsted  i  Holbo  Herred.  Kirketienderne  udgøre  omtr.  37  Tdr. 
Rug,  950  Tdr.  Byg  og  37  Tdr.  Havre.  I  Forening  eje  desuden  Kirkerne 
en  Kapitalformue  af  omtr.  125,000  Kr.,  der  anvendes  til  Kirkernes  Ved- 
ligeholdelse og  til  andet  kirkeligt  Øjemed.  Stiftsskriveren,  der  tillige  er  Gods- 
forvalter ved  Domkirken,  bestyrer  Fonden  umiddelbart  under  Stiftsøvrigheden 
og  ansætter  en  lønnet  Værge  ved  hver  Kirke.  (Se  /.  B.  Løffler,  Sjællands 
Stifts-Landsbykirker,  Kbh.  1880.  —  Jvfr.  Reskr.  af  ^^q  1^24  og  ^^/^  1881). 

Litt.  Jens  Paludan,  De  templo  S.  Lucii  Roskildensis,  Hafnia  1720 — 22.  —  H. 
Behrmann  Roskilde  Domkirke  og  dens  Monumenters  Beskrivelse,  med  5  Kobbertavler, 
Kbh.  1815.  —  Steen  Friis,  Rosk.  Domkirke,  Kbh.  1851—52.  —  N.  L.  Høyen,  Nogle 
Bemærkninger  om  Rosk.  Domkirkes  Alder  og  Stil,  i  Ny  kirkehist.  Saml.  II  (1861) 
S.  340  fl.,  og  Ny  kirkeh.  Saml.  III.  (1864)  S.  47.  fl.;  ogsaa  i  „Efterladte  Skrifter«, 
II.  —  Steen  Friis,  Beretn.  om  Restaurationsarbejderne  i  Rosk.  Domk.,  Ny  kirkeh. 
Saml.,  II,  111,  577,  766.  —  Steen  Friis,  Bemærkninger  om  Rosk.  Domk.  Stil  og 
Alder,  Ny  kirkehist.  Saml.  V.  (1871)  S.  582  fl.  —  J.  L.  Ussing,  Svar  paa  Justitsraad 
St.  Friis'  „Bemærkninger",  i  Ny  kirkehist.  Saml.  V.,  S.  654  fl.  —  J.  Helms,  N.  Hoyen 
for  Dr.  theol.  V.  Rothes  Domstol,  Kbh.  1871.  —  Jul.  Lange,  Liibkes  Kunsthistorie 
1872  og  1881  —  y.  B.  Løffler,  i  Aarb.  for  nord.  Oldk.  og  Historie  1873,  S.  352  fl  — 
Steen  Friis,  Afsluttende  Bemærkninger  om  Rosk.  Domkirkes  Stil  og  Alder,  Kirkehist. 
Saml.  3.  R.,  I.  Bd.  (1876)  S.  358  fl.  —  J.  Kornerup,  Rosk.  Domkirke  i  „Danske 
Mindesmærker"  II.  1877.  —  J.  Kornerup,  Ny  Haandbog  for  Besøgende  i  Rosk. 
Domk.,  Kbh.  1878.  —  J.  B.  Løffler,  Udsigt  over  Danmarks  Kirkebygninger,  Kbh. 
1883,  S.  262  fl.  —  Jul.  Lange,  Bemærkninger  om  Rosk.  Domkirkes  Alder  og  Stil,  i 
Aarb.  for  nord.  Oldk.  og  Hist.,  1890,  S.  105  fl.  —  J.  B.  Løffler,  Et  Par  Ord  i  An- 
ledn.  af  Jul.  Langes  „Bemærkninger  osv.",  i  Aarb.  for  nord.  Oldk.  og  Hist.  1890,  S. 
365  fl.  —  y.  Kornerup,  Nogle  Bemærkn.  vedr.  Rosk.  Domkirkes  Bygningshist.,  i 
Aarb.  for  nord.  Oldk.  og  Hist.  1891,  S.  73  fl.  —  P.  Købke,  Rosk.  Domkirke,  kortfattet 
Oversigt,  Kbh.  1895.  —  Magn.  Petersen,  Kalkmalerier,  Kbh.  1895,  S.  84.  —  Des- 
uden henvises  til  de  under  Beskrivelsen  nævnte  Afhandlinger  af  Kr.  Erslev,  Henry 
Petersen,  E.  C.  Werlauff,  Fr.  Schiern,  y.  B.  Løffler,  Jul.  Lange,  Løvenskjold,  C. 
Nyrop  og  N.  Høyen.  —  Mikkel  Hansen  yærnskæg  har  1685  udgivet  en  „Roskilde 
Domkirkes  Beskrivelse"  paa  Vers. 


<É)8Hsf« 


for  Kbh. 

(beregnet    for   Kirketaar- 

nets  vestlige  Gavl)  paa  et  fladt  og  sandet 

Terræn  ved  Udløbet  af  Kjøge  Aa  i  den 

Bugt,    som  har  Navn   efter    Byen.     Højeste 

.Naadens 
Port").  Naar  man  kommer  ad  Jærnbanen  eller  fra 
Søen,  er  dens  Beliggenhed  ikke  meget  tiltalende; 
mod  V.  ind  ad  Landet  til  er  der  derimod  ret  smukt 
paa  Grund  af  det  bakkede  Terræn  og  de  store 
Skove.  Kjøge  ligger  ad  Landevejen  fjernet  omtr. 
51/4  Mil  fra  Kjøbenhavn,  31/2  Mil  fra  Roskilde,  31/2 
Mil  fra  Ringsted,  5^2  M.  fra  Næstved  og  6  M. 
fra  Præstø ;  ad  Jærnbanen  er  Afstanden  fra  Kjø- 
benhavn 7,2  M.,  fra  Roskilde  3  M.,  fra  Næstved 
Kjøge  har  nu  efter  sin  Udvidelse  i  Nord- 
kanten af  Byen  i  de  allerseneste  Aar  omtr.  lige  lang  Udstrækning 
fra  N.  til  S.  og  fra  V.  til  0.,  omtr.  1400  Al.  Midtpunktet  dannes 
af  det  meget  anselige  og  regelmæssige  Torv;  Hovedgaden  fra  S.  til 
N.  er  Brogade,  der  udmunder  i  Torvet  og  fortsættes  i  Nørregade,  som  fører 
ud  til  Kjøbenhavns-Landevejen ;  i  modsat  Retning  gaar  fra  Torvet  den  anden 
Hovedaare,  Vestergade,  der  fører  til  Ringsted-Landevejen.  Af  større  anselige 
Privathuse  har  Byen  ikke  mange;  dog  er  der  i  de  allerseneste  Aar  vokset  flere 
saadanne  op.  Derimod  er  Kjøge  saa  meget  interesssantere  ved  sine  mange  gamle 
Bindingsværkshuse  fra  17.  og  18.  Aarh.  (især  i  Vestergade  og  Kirkestræde), 
som  give  Gaderne  og  derved  hele  Byen  et  gammeldags,  hyggeligt  Udseende ; 
i  denne  Henseende  kan  Kjøge  godt  og  vel  sammenlignes  med  Helsingør  og 
Næstved.  Dog  begynde  nu  disse  Bygninger  saa  smaat  at  fortrænges.  Ogsaa 
flere  gamle  Gadenavne,  saasom  Naadensport,  Nyportstræde  og  Fennediget, 
ere  bevarede.  Lystanlæg  eller  Spasereveje  mangler  Byen  endnu.  Men  dens 
Beliggenhed  ved  Søen  og  de  mange  smukke  Udflugtssteder  i  den  nære  Om- 
egn kunne  maaske  gøre  Byen  til  Sommeropholdssted  og  Badested  i  Fremtiden, 
og  da  komme  Anlæggene  nok.    Efter  at  Byen  nogen  Tid  efter  Jærnbanens 


Kjøge. 


223 


Aabning  1870,  der  berøvede  den  sin  Stilling  som  Ringsteds  Udførselshavn, 
havde  staaet  ligesom  i  Stampe  eller  sundet  sig  lidt,  er  den  nu  i  stærk  Op- 
komst, og  Havnens  Uddybning  og  flere  industrielle  Anlægs  Opstaaen  vidne  om 
Beboernes  Driftighed. 

Kjøge  Købstadgrund  udgjorde  1895  1,952,234  Q  Al.  (omtr.  139  V2  Tdr. 
Ld.),  og  Byen  havde  samme  Aar  16  Gader  og  Stræder  og  1  Torv. 
Husenes  Antal  var  ved  Folketællingen  1890  271  (Slutn.  af  1895  var 
der  318,  hvoraf  311  paa  Byens  egentlige  Grund).  Hele  det  ved  Matriku- 
leringen  opmaalte  Fladeindhold  af  Byen  med  tilhørende  Jorder  var  380 
Tdr.  Ld. ;  deraf  var  i  1888  besaaet  109,  Afgræsning,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.    132,  Haver  15,  Byggegrunde  70  og  Hegn  og  Veje   54  Tdr. 


St.  Nicolai  Kirke  med  Hjørnet  af  Skolen. 

Bygningernes  samlede  Brandforsikringssum  var  April  1895  5,063,192 
Kr.  (Antal  af  Forsikringer  321). 

Med  Kjøge  Købstads  Kommune  er  forenet  et  Landdistrikt,  nemlig  en 
mindre  Del  i  Ramsø  Herred:  Hovedgaarden  Gammel-Kjøgegaard  (se  S. 
232)  med  nogle  faa  (3)  Huse  (1888  :  456  Tdr.  Ld.,  hvoraf  130  vare  besaaede, 
medens  259  henlaa  til  Afgræsning,  Høslæt,  Eng  m.  m.,  10  vare  Haver,  42 
Skov,  9  Byggegrunde  og  6  Hegn  og  Veje),  og  en  større  Del  i  Bjeverskov 
Herred,  Præstø  Amt:  Byerne  Gammel-Kjøge  og  Sønder-Kjøge  samt  Vase- 
bækgaard (se  S.  232),  med  ialt  42  Huse,  lige  S.  for  Kjøge  Aa  (1888: 
511  Tdr.  Ld.,  hvoraf  192  vare  besaaede,  medens  205  henlaa  til  Afgræs- 
ning Høslæt,  Eng  m.  m.,  19  vare  Haver  og  93  Skov).  Dette  Landdistrikt, 
der  styres  af  et  af  3  Medlemmer  bestaaende  Distriktsraad,  som  vælges  paa 
6  Aar  af  Beboerne,  har  Skole-  og  Fattigvæsen  fælles  med  Købstaden  og  er 
repræsenteret  i  dennes  Skole-  og  Fattigudvalg  ved  et  af  Distriktets  Beboere 
valgt  Medlem. 


224  Kjøbenhavns  Amt, 

Af  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  fremhæves 
følgende : 

St.  Nicolai  Kirke  (St.  Nicolaus  var  Sømændenes  Værnehelgen)  skal  efter 
Danske  Atlas  (IL,  S.  361)  være  opført  1324,  altsaa  stamme  fra  den  Tid, 
da  Ny-Kjøge  blev  anlagt  (se  S.  232);  men  den  er  rimeligvis  noget  yngre. 
Det  er  en  84  Alen  lang  Bygning  af  røde  Mursten  i  Spidsbuestil,  bestaaende 
af  Hovedskib  med  lavere  Sideskibe,  flad  Altervæg,  et  højt  smukt  Taarn,  et 
stort  Vaabenhus  mod  Syd  (hvor  der  tidligere  var  Gravkapel  for  Familierne 
Liixdorph  ogSchøller;  men  dette  blev  nedlagt  1867,  og  Kisterne  sænkedes 
under  Gulvet)  og  et  mindre  Kapel  mod  Nord  (Gravkapel  for  Familien  Carlsen 
til  Gammel-Kjøgegaard).  Denne  anselige  Kirkebygning  er  dog  ikke  af  een  Støb- 
ning, men  synes  væsentlig  at  være  opført  i  2  Afdelinger,  saaledes  at  Koret 
eller  de  4  østlige  Hvælvingsfag  danner  den  ene  Afdeling,  der  tydeligt  ses 
at  være  føjet  til  den  anden  vestlige  Del.  Denne  vestlige  Del  saavel  som 
Taarnets  3  nederste  Stokværk  maa  ifølge  de  enkelte  Bygningsformer  antages 
at  være  samtidige  og  udgøre  den  oprindelige  Del  af  Kirken.  Maaske  har 
der  staaet  et  andet  smallere  Kor,  som  da  snart  har  maattet  vige  Pladsen 
for  den  nuv.  østlige  Forlængelse;  Taarnet  blev  samtidig  forhøjet  med  et 
Stokværk,  og  Sideskibene  forlængedes  mod  V.  paa  begge  Sider  af*Taarnet.  — 
Hovedskibets  Sidemure  hvile  paa  14  korte  ottekantede  Piller,  fra  hvilke 
smalle  Vægpiller  hæve  sig  som  Bærere  af  spidse  Hovedbuer  og  syv  24  Al. 
høje  Krydshvælvinger  med  skarpkantede  Ribber.  Brede,  smukt  profilerede 
Spidsbuer  aabne  sig  ind  mod  de  smalle  Sideskibe.  Over  disse  Buer  er  der 
spidsbuede  Felter,  som  i  den  ældre  vestlige  Del  ere  rigere  profilerede  end  i 
den  østlige.  Indtrykket  af  Skibet  er  noget  mørkt,  da  intet  Lys  bringes  ind 
fra  Vinduer  i  Højkirken  men  kun  fra  Sideskibene  og  et  stort  Vindue  over 
Alteret.  Men  det  prægtige  Inventarium,  de  smukke  Malerier  paa  Minde- 
tavlerne, Lysekronerne  og  de  gamle  Ligstene  frembringe  et  stemningsfuldt 
Indtryk.  —  Det  69  Al.  høje  Taarn,  i  sin  nederste  Del  afstribet  med 
Kridtstensskifter,  bestaar  af  4  Stokværk,  hvoraf  de  to  nederste  ere  hvælvede. 
Det  har  takkede  Gavle  og  Lydhuller  i  to  Stokværk,  af  hvilke  det  øverste 
maa  antages  at  være  en  senere  Forhøjelse.  Paa  Taarnets  øverste  Gavl  for- 
oven findes  en  mærkelig  karnapagtig  Udbygning,  „Lygten"  kaldet,  hvori  der 
tidligere  skal  have  hængt  en  Lygte  til  Vejledning  for  Sømændene.  Nederste 
Afdeling,  Forhallen,  er  et  meget  højt,  hvælvet  Rum,  til  hvilket  støde 
4  høje  nicheagtige  Fordybninger  i  de  mægtige,  tykke  Mure.  Nicherne  ere 
dækkede  med  smaa  Krydshvælvinger  med  fine  Ribber,  der  bæres  af  Kon- 
soler i  Form  af  Dyrehoveder  og  Kapitæler.  Buen  ind  mod  Kirken,  som  dækkes 
af  det  1850  for  det  Tøxenske  Legat  bekostede  Orgel,  har  samme  Kon- 
struktion og  viser,  at  Taarnhallen  er  samtidig  med  Skibets  vestre  Del. 
Derimod  fremgaar  det  af  de  tilmurede  Vinduer  i  Taarnhallens  nordre  og 
søndre  Væg,  at  de  her  udenfor  liggende  Forlængelser  af  Sideskibene  ere 
yngre  Tilsætninger.  Midt  paa  Taget  har  tidligere  staaet  et  Spir,  som  blev 
nedtaget  1794.  —  Et  Gravkapel  N.  for  Indgangen  i  Taarnet,  indrettet  fra 
1738  for  Familien  v.  der  Osten,  blev  1653  nedlagt  og  indrettet  1853  til 
Ligkapel,  og  Kisterne  nedsænkedes  paa  Kirkegaarden. 

Altertavlen,  fra  1652  med  Fred.  III's  Navnetræk  i  Toppen,  er  delt  i 
4  Felter  med  Reliefs  (med  Sujetter  fra  Lidelseshistorien)  og  fritstaaende  Fi- 
gurer (1653  fik  „Kontrafejer"  Bartholomæus  250  Dl.  for  Staffering  af  Alter- 
tavlen).    Prædikestolen   er   et   rigt  Snitværksarbejde    fra   1624;  den  har 


Kjøge.  .  225 

ved  Opgangen  en  smukt  udskaaren  Dør  og  en  meget  sjælden  høj  Lyd- 
himmel i  Tabernakelform  i  tre  Etager;  i  den  nederste  ses  Jesu  Daab  med 
Johannes  i  fritstaaende  Figurer.  Døbefonten,  i  Skibets  vestre  Ende,  er 
af  sort  poleret  Marmor  med  en  forgyldt  Indskrift,  der  melder,  at  Borgmester 
Claus  Bagger  har  skænket  den  1613  til  Minde  om  Kalmarkrigens  Afslut- 
ning. Koret  er  skilt  fra  Skibet  ved  smukke  Malm-Balustersøjler,  skænkede 
af  Kjøge  Borgere  1682.  Paa  Korets  søndre  Væg  Mindetavle  over  Rasmus 
Brochmand  med  4  Portrætter;  over  dem  Christi  Nedtagelse  af  Korset.  Paa 
samme  Væg  et  i  Sandstensramme  indfattet  fortrinligt  Oliemaleri  (antages  at 
være  at  Henr.  Ditmer),  forestillende  Borgmester  Chr.  Caspersen  Schøller, 
t  1677,  med  Hustru  og  øvrige  Familie  i  Datidens  Dragter.  Paa  Korets 
søndre  Væg  Mindetavle  over  Borgmester  Rasmus  Sørensen  Brochmand, 
t  1559,  Maleri  med  Christi  Opstandelse  og  forneden  Borgmesteren  og  hans 
2  Hustruer  og  Børn.  Paa  Skibets  søndre  Væg  et  stort  Maleri  med  Por- 
trætter af  ProVvSt  Christen  Glob,  f  1633,  og  hans  4  Hustruer  og  mange 
Børn.  Endvidere  en  Mindetavle  over  den  i  Kirken  begravne  Schoutbynacht 
Laur.  Christoffer  Ulfeldt,  f  1762,  og  Frue  Catherine  Due,  f  1768.  Paa 
Skibets  nordre  Væg  et  smukt,  stort  Maleri  (skal  være  udført  af  Reinhold 
Timm  i  Sorø)  med  Christi  Gravlæggelse,  skænket  af  Borgmester  Hans  Chri- 
stensen, t  1657,  og  Hustru,  hvis  Portrætter  ses  forneden.  I  søndre  Side- 
skib en  Mindetavle  over  Borgmester  Peder  Pedersøn,  f  1595,  og  hans  to 
Hustruer  med  deres  Portrætter.  I  søndre  Forhal,  tidligere  Gravkapel  og 
senere  Daabskapel,  hænge  to  Mindetavler  med  fortrinlige  Portrætter  af  Rasmus 
Christensen  Schøller,  f  1690,  og  Anna  Rasmusdatter,  f  1672,  samt  over 
Præst  ved  Kirken  og  Provst  i  Ramsø  Herred  Oluf  Chr.  Llixdorph,  f  1676, 
og  Hustru.  (Disse  4  sidste  Portrætter  ere  maaske  malede  af  Abraham 
Wuchters).  Gravkapellet  —  det  nuv.  søndre  Vaabenhus  —  er  skilt  fra 
Kirken  ved  en  pragtfuld  Skranke  med  korinthiske  Sidesøjler  og  Malm-Baluster- 
søjler, skænket  af  Raadmand  Jens  Hansen  Riber  og  Hustru.  Af  andre  Mærk- 
værdigheder maa  nævnes  en  Række  Stolestader  fra  Slutn.  af  Middelalderen 
i  nordre  Sideskib,  paa  hvilke  ere  udskaarne  Skjolde  med  Øvrighedspersoners 
og  Haandværksmesteres  Bomærker  og  Attributter.  De  andre  Stolestader  ere 
fra  Christian  IV's  Tid.  Næserne  paa  de  paa  Stolestaderne  udskaarne  Engle- 
hoveder  ere  afhuggede;  efter  Sigende  skyldes  det  nogle  her  1807  inde- 
spærrede Krigsfanger.  I  søndre  Sideskib  paa  en  af  Pillerne  et  gammelt  Kalk- 
maleri af  Christus  med  Indskriften :  „Hæc  altitudo  est  Salvatoris"  (Figurener 
3^2  Al.  høj !),  der  velsigner  Menigheden  og  holder  Jordkloden  i  venstre  Haand. 
Endvidere  over  søndre  Indgang  et  smukt  Pulpitur,  opsat  1642  af  Christen 
Skeel  til  Fusingø  og  Beritte  Rud  til  Vallø,  nu  tilhørende  Gammel-Kjøgegaard.  — 
Kirken  indeholder  desuden  en  stor  Mængde  Ligsten  (jvfr.  /.  B.  Løfflers 
Indberetn.  til  Nationalmus.  1887)  fra  16.,  17.  og  18.  Aarh.,  hvoraf  en  Dei 
dog  ere  afslidte  og  i  Stykker.  Nogle  enkelte  navnlig  i  nordre  Sideskib,  ere 
dog  fra  Middelalderen,  saaledes  en  smal  trapezformet  Sten  fra  omtr.  1325 
over  „Cecilia  Karoli"  (i  16.  Aarh.'s  2.  Halvdel  er  Stenen  benyttet  af  en 
Mand  ved  Navn  Chasten  Skredere  og  hans  Kone,  1557);  endvidere  en  lig- 
nende trapezformet  Sten  fra  omtr.  1450  over  en  „Johannes  Petri"  og  Hustru 
Botilda.  I  Hovedskibet  en  Ligsten  over  Schoutbynacht  Ulfeldt  og  Hustru  (en 
ældre  Sten  fra  omtr.  1560,  hvorpaa  den  gamle  Indskrift  er  udsleben,  men  de 
oprindelige  Figurer,  en  Mand  og  Kone  i  hel  Figur,  staa  der  endnu);  i 
søndre  Sideskibs  østl.  Ende  en  smuk  Ligsten  (restaureret)  over  Rasmus  Peder- 
Trap:  Danmark,  3.  Udg.  E.  15 


226  Kjøbenhavns  Amt. 

søn,  Borger  i  Kjøge,  f  1630,  og  Hustru;  i  Skibet  en  Ligsten  over  Borgmester 
Peder  Mogensen,  f  1583,  og  Hustru.  —  Af  Kirkens  4  Klokker,  i  Taarnets 
øverste  Stokværk,  er  den  ældste  fra  1470,  den  næste  fra  1533,  de  to  andre 
fra  1571.  —  Ved  en  Restauration  1851  fjernedes  en  Del  Epitafier;  1871 
og  7  5  blev  Taarnet  restaureret ;  endelig  bliver  Kirken  i  de  allerseneste  Aar, 
fra  1893,  istandsat  baade  ind-  og  udvendig  (under  Ledelse  af  Professor  Storck 
og  Arkitekt  Mart.  Borch),  ved  hvilken  Lejlighed  en  Del  Ligsten  ere  blevne 
optagne  i  Vaabenhuset  og  Kirkens  vestlige  Ende  for  senere  at  blive  indmurede 
i  Vaabenhusets  og  Sideskibets  Væg.  (Om  Kirken  se  —  foruden  de  neden- 
nævnte Bøger  af  A.  Petersen  og  Fr.  Carlsen  —  A.  Petersen^  Gravskrifter 
og  Inskriptioner  i  Kjøge  Kirke,  i  Personalh.  Tidsskr.,  1881  S.  305  fl. ; 
Fr.  Barfod,  Et  lille  Efterslæt  fra  Kjøge  Kirke,  i  Personalh.  Tidsskr.,  1893 
S.  241  fl.;  Fr.  Uldall,  De  4  Kirkeklokker  i  Kjøge  Kirke,  i  Nationaltid., 
22/^  1893). 

Ved  Kirken  er  ansat  en  Sognepræst,  der  tillige  er  Præst  ved  Annekset 
Ølsemagle  Sogn  i  Ramsø  Herred,  samt  en  ordineret  Kateket,  der  tillige  er 
Førstelærer  ved  Borgerskolen.  Kirken  ejer  i  Kapitaler  omtr.  32,200  Kr., 
desuden  i  Tiende  af  Landsognet  omtr.  30^/2  Tdr.  Byg,  og  af  Kjøge  Lyng 
omtr.    73/4  Tdr.  Byg;  Kirkens  Gæld  er  43,740  Kr. 

Raad-  og  Tinghuset,  ved  den  nordøstl.  Side  af  Torvet,  er  en  2  Stok- 
værk høj  Grundmursbygning,  prydet  med  en  Frontespice  med  Relieffigurer, 
opført  1803  paa  det  tidligere  Raadhus's  Plads*).  Det  indeholder  Byens 
offentlige  Kontorer,  Retslokaler,  en  stor  Byraadssal,  Arkivlokaler  og  desuden 
en  Lejlighed,  der  oprindelig  benyttedes  af  Borgerskolen,  men  nu  udlejes  til 
en  Klub.  I  umiddelbar  Forbindelse  med  Raadhuset  (hvor  en  Port  fører  ind 
til  Bygaardsstræde)  staar  Arresthuset  med  Plads  for   19  Arrestanter. 

Af  Byens  Skoler  mærkes:  Borgerskolen,  Friskole  (oprettet  1808),  som 
ved  Slutn.  af  1895  havde  393  Elever;  Skolen  har  1893  faaet  en  ny  efter 
Tegn.  af  Martin  Borch  opført  Bygning  paa  den  gamles  Plads,  ved  Kirken 
paa  Nørregade.  Den  Tøxenske  Realskole,  udenfor  Nørreport,  er  oprettet 
for  det  af  Købmand  Tøxen  og  Hustru  til  Byen  skænkede  Skolelegat;  Byg- 
ningen indviedes  ^/g  1859;  Skolen  havde  ved  Slutningen  af  1896  139 
Elever.  Ved  Borgerskolen  og  den  Tøxenske  Skole  er  tilsammen  ansat  7 
Lærere  og  9  Lærerinder.  Kjøge  Borger-  og  Haandværkerforenings  tekniske 
Skole,  i  Rebslagergade,  er  opført   1884. 

Fremdeles  nævnes :  Banegaarden.  Gasværket,  0.  for  Jærnbanen,  opført 
1867.  Vandværket  med  Pumpe-  og  Filtreranstalt,  beliggende  i  Landsognet 
ved  Broport,  er  anlagt  1892;  det  afhjalp  en  stor  Mangel  for  Byen.  Vandet 
ledes  fra  Borekilder  paa  Klemmenstrup  Mark  i  Herfølge  Sogn  S.  for  Byen; 
Vandtaarnet  er  rejst  i  den  modsatte  Ende  af  Byen,  i  Nørregade,  ved 
det  i  lange  Tider  bekendte,  nu  nedlagte  Gæstgiversted  „Norske  Løve". 
Fattighuset  og  Arbejdsanstalten,  i  Nørregade  tæt  ved  Raadhuset  (med 
20  Senge),  er  fra  1824  indrettet  i  et  af  Byens  ældste  Huse  (paa  Fa9aden 
staar  Aarstallet  1619),  maaske  det  eneste,  der  foruden  Kirken  er  skaanet 
fra  Tiden  før  Branden  1633.  Receptionslokalet  for  smitsomme  syge 
(5  Senge)  ligger  paa  Fennediget.  Andre  Velgørenhedsanstalter  ere: 
Steens  Boder,  oprettede  1523  af  Raadmand  Mogens  Steen  til  Bolig  for 
fattige.    Til  de  fattiges  Underhold  skænkede  Frederik  II   1579  Kongetienden 


*)  Det  gamle  Raadhus,  der  blev  opført  i  Midten  af  16.  Aarh.,  kaldes  i  Danske  Atlas  (II,  S. 
361)  „en  ret  herlig  Bygning  af  gothisk  Architechtur".  Maaske  har  det  haft  Trappegavl  og  Taarn. 


Kjøge. 


227 


af  Magleby  Sogn  i  Stevns  Herred,  nu  i  alt  252^/8  Tdr.  Byg.  Boderne,  der 
laa  ved  Vestergade,  hvor  nu  Klosterkirkegaardens  nordre  Mur  findes,  bleve 
nedbrudte  1857,  og  den  ny  Bygning  blev  samtidig  opført  paa  Fennediget. 
Stiftelsen  har  Bolig  til  12  Par  gamle,  værdige  trængende  og  bestyres  af 
Byraadet.  —  Børneasylet  er  oprettet  1856.  —  Det  borgerlige  Vel- 
gørenhedsselskabs  Stiftelse,  opr.    1839  af  Kjøge  Borgere,  yder  Fribolig 


Kirkestræde  i  Kjøge. 

for  12  smaa  Familier  af  Selskabets  Medlemmer.  —  Alexandrastiftelsen, 
i  Vestergade,  opført  1876  af  en  særlig  Afdeling  af  Kjøge  Borger-  og 
Haandværkerforening  („Alexandraforeningen")  til  Friboliger  eller  billige  Leje- 
boliger for  værdige  eller  trængende  Medlemmer  af  Borger-  og  Haandværker- 
foreningen  eller  deres  Enker.  2den  Aprils  Foreningen  med  Stiftelse; 
foreløbig  billige  Lejeboliger,  som  med  Tiden  skulle  blive  Friboliger. 

Foruden  de   3  Kirkegaarde  inde  i  Byen,  nemlig  Gamle  St.  Nicolai 


228  Kjøbenhavns  Amt. 

Kirkegaard  ved  Kirken,  som  er  nedlagt  fra  1864,  Assistentskirke- 
gaarden,  lidt  fra  Kirken,  og  Klosterkirkegaarden  („de  fattiges  Kirke- 
gaard" ;  se  S.  233),  paa  hvilken  der  findes  en  Gravsten  over  Stiftamtmand, 
Overpræsident  i  Kjøbenhavn,  W.  J.  A.  Moltke  (f  1835),  er  der  1890  an- 
lagt, en  ny  St.  Nicolai  Kirkegaard  ved  Landevejen  N.  for  Byen. 

Midt  paa  Torvet  (hvor  i  gamle  Dage  Tingstokkene  og  Byens  Kag  med 
Gabestok  stod)  blev  ^/g  1869  afsløret  en  af  H.  V.  Bissen  modelleret  Statue 
af  Frederik  VII. 

Ved  Havnen   ligger   et  i   1884  opført  Forsamlingshus  med  Teater. 

Gamle  Huse.  De  alt  S.  222  omtalte  Bindingsværkshuse  fra  17.  Aarh. 
have  sædvanlig  høje  Tage,  hvis  Skæg  rage  et  godt  Stykke  ud  over  Muren, 
og  et  fremspringende  øverste  Stokværk.  Knægtene  under  de  fremspringende 
Bjælkehoveder  saavel  som  undertiden  Overgangsfødderne  ere  prydede  med 
Snitværk,  ofte  rigtignok  af  lidet  kunstnerisk  Værd,  og  paa  Port-  og  Dør- 
hamre (Overtræer)  eller  paa  smaa  Tavler,  en  enkelt  Gang  paa  et  Løsholt,  er 
der  anbragt  Inskriptioner,  i  Regelen  dog  kun  angivende  Aaret  for  Husets 
Opførelse  med  Bygherrens  og  hans  Hustrus  Forbogstaver  eller  fulde  Navn 
(f.  Eks.  M.  M.  K.  I.  D.  1634.  ■ —  Ollif  Sandersson. Margareta  Jørgensdaater 
1638);  gudelige  Tankesprog  ere  derimod  sjældnere  (Herren  bevare  din  ind- 
gang och  vdgang  fra  nw  til  evig  thid  T.  A.  S.  1631).  Af  de  gamle 
Svalegange  ind  til  Gaardene  findes  nu  kun  7  Fag  tilbage  ved  Nr.  194  i 
Nørregade.  —  Til  de  smukkeste  Bindingsværkshuse  høre  Stederne  Nr.  23 
og  50  i  Vestergade;  Nr.  55  i  samme  har  ejendommelige,  søjlelignende 
knægte.  Uden  for  et  Bindingsværkshus  i  Kirkestræde  fra  1690  (Nr.  112) 
findes  to  Bænke  med  de  oprindelige  Sandstensstøtter  for  Enderne  (fredlyste 
1895  af  Nationalmuseet,  som  har  købt  dem  paa  den  Betingelse,  at  de 
skulle  blive  staaende  paa  deres  Plads,  saalænge  Bygningens  Ydre  bevares 
.uforandret)  og  et  Par  gamle  Lindetræer,  Minder  fra  den  Tid  da  Borgerne 
øm  Sommeraftenerne  samledes  uden  for  Husenes  Bislag.  Af  de  saakaldte 
Stenhuse  har  der  i  Kjøge  inden  Aar  1600  sikkert  kun  været  faa;  foruden 
de  1523  opførte  Steens  Boder  nævnes  1504  St.  Thomas'  Stenhusgaard  og 
1507  St.  Birgittes  Stenhusgaard  i  Kirkestræde.  I  Hans  Lundes  Stenhus 
paa  Torvet  (Nr.  17)  har  det  almindelig  været  antaget,  at  de  af  Chr:  V  ind- 
kaldte Tapetvævere  (se  S.  233)  havde  deres  Fabrik*). 


Indbyggernes  Antal  var  efter  Folketællingen  1.  Feb.  1890:  3282; 
1801    havde  Byen    1527,    1840:    2086,    1860:  2734,   1880:   3122  Indb. 

Landdistriktet  (se  S.  223)  havde  i  den  mindre  Del  60  (1880:  56) 
og  i  den  større  Del   196  (1880:   212)  Indb. 

Efter  Erhverv  fordeltes  Folkemængden  i  følgende  Grupper,  omfattende 
baade  Forsørgere  og  forsørgede:  313  levede  af  immateriel  Virksomhed, 
1272  af  Industri,  871  af  Handel  og  Omsætning,  59  af  Søfart,  17  af  Fiskeri, 
14  af  Jordbrug,  20  af  Gartneri,  medens  500  fordeltes  paa  andre  Erhverv, 
(hvoraf  460  Arbejdsmænd  og  Daglejere),  141  levede  af  deres  Midler,  67 
nød  Almisse  og  8  hensade  i  Fængsel.  Man  vil  heraf  se,  at  Industri  og 
Handel  og  Omsætning  indtage  en  meget  betydelig  Plads  i  Forhold  til  Byens 
Folketal;  især  med  Hensyn  til  Omsætningen  med  Kul,  Trælast  og  Foderstoffer 
har  Kjøge  en  fremskudt  Plads  blandt  Sjællands  Byer. 


*)  Se  dog  A.  Petersen,  Kjege  Bys  Historie  S.  49  fl.,  hvor  det  antages,  at  Tapetvæveriet  har  været 
i  Stedet  Matr.  Nr   227,  ved  Siden  af  Apoteket. 


Kjøge.  229 

Af  fremmede  Varer,  der  fortoldedes  i  1894,  vare  de  vigtigste: 
Bomulds-  og  Linnedgarn  2498  Pd.,  Bomulds-  og  Linnedmanufakturvarer 
2121  Pd.,  uldne  Manufakturv.  5332  Pd.,  Vin  3793  Pd.,  andre  Spirituosa  å 
8^  208  Vrtrl.,  Humle  343rPd.,  Olie  1,306,151  Pd.,  Salt  375,994  Pd., 
Sukker,  Mellasse  og  Sirup  3838  Pd.,  Tobaksblade  og  Stilke  114,169  Pd., 
Stenkul  71  Clstr.  og  120,000  Tdr.,  toldpligtige  Metaller  og  Metalvarer  af 
alle  Slags  205,087  Pd.,  Tømmer  og  Træ  4384  Clstr.  finsk  Trælast  og 
31,448  Kbfd.  Desuden  tilførtes  der  fra  andre  indenlandske  Steder  en  Del 
fortoldede  Varer. 

Ved  Udgangen  af  1894  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  13  Far- 
tøjer og  maalte  Baade  med  en  samlet  Størrelse  af  552  Tons,  deribl.  en 
Dampmuddermaskine  paa  23  Tons  og  6  Hestes  Kr.  I  udenrigsk  Fart  klare- 
redes for  Indgaaende  224  Skibe  (af  hvilke  73  Dampsk.)  med  33,038  T.  Gods, 
for  Udgaaende  205  Skibe  (af  hvilke  72  Dampsk.)  med  971  T.  Gods;  i  inden- 
rigsk Fart  indkom  149  og  udgik  173  med  henholdsvis  1465  og  1544T.  Gods. 

De  ordinære  Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde  1894,  efter  Fradrag  af 
Godtgørelser,  115,610  Kr.  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  5133  Kr.,  i 
alt  120,743  Kr.  (omtr.  8806  Kr.  mindre  end  1893).  Brændevinsbrændings- 
afgiften  indbragte,  efter  Fradrag  af  Godtgørelser,  7809  Kr.  (omtr.  1213  Kr. 
mere  end   1894). 

Kjøge  har  aarlig  6  Markeder  for  Heste,  Kvæg  og  Landprodukter. 
Første  Onsdag  i  hver  Maaned  Torvedag  med  levende  Kreaturer. 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  nævnes:  1  Tobaksfabrik, 
1  Klædefabrik  og  Uldspinderi,  4  Garverier,  1  Jærnstøberi,  1  Limfabrik,  1  Lyse- 
støberi, 1  Skibsbyggeri,  1  Brændevinsbrænderi,  1  Sodavandsfabrik,  1  bayersk 
Ølbryggeri  (Aktieselskab,  stiftet  1882,  Aktiekapital  122,500  Kr.),  2  Damp- 
træskærerier, 1  Andelssvineslagteri,  samt  1  Imprægneringsanstalt  for  Jærn- 
banesveller.  I  Kjøge  udgives  2  Aviser,  nemlig  „Kjøge  og  Omegns  Dagblad" 
og  „Østsjællands  Folkeblad".  Saa  godt  som  alle  Fabriksanlæggene  ere 
opstaaede  efter  Midten  af  19.  Aarh. 

Kreaturholdet  var  1^/7  1893:  164  Heste,  185  Stkr.  Hornkv.  (deraf  131 
Køer),   13  Faar,    100  Svin  og  22  Geder. 

I  den  mindre  Del  af  Landdistriktet  var  der  s.  Aar  40  Heste,  136 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  106  Køer)  og  47  Svin,  i  den  større  Del:  14  Heste. 
5  5  Stkr.  Hornkv.   (deraf  37  Køer),   39  Faar,   31  Svin  og   14  Geder. 


Byens  Civiløvrighed  bestaar  af  en  Borgmester,  der  tillige  er  Byfoged 
samt  By-  og  Raadstueskriver,  ligesom  han  ogsaa  er  Herredsfoged  og  Skriver 
i  Bjeverskov  Herred  samt  Birkedommer  og  Skriver  i  Vallø  Birk.  Som  alt 
nævnt  danner  Byen  een  Kommune  med  Landdistriktet. 

Byraadet  bestaar,  foruden  af  Formanden  (Borgmesteren),  af  11  valgte 
Medlemmer  samt  i  Fattig-  og  Skolevæsenet  tillige  af  det  for  Landdistriktet 
valgte  Medlem.  Følgende  staaende  Udvalg  ere  nedsatte:  a)  for  Havne- 
væsenet, b)  for  Kasse-  og  Regnskabsvæsenet,  c)  for  Fattigvæsenet,  d)  for 
Alderdomsunderstøttelse,  e)  for  Skolevæsenet,  f)  for  Brolægnings-  og  Vej- 
væsenet, g)  for  Gas-  og  Vandvæsenet,  h)  for  Byens  Jorder. 

Med  Hensyn  til  de  finansielle  Forhold  nævnes  af  Indtægterne  i 
1894:  Skatter  44,367  (deraf  Grundskat  "1015,  Husskat  1872,  Formue-  og 
Lejlighedsskat    39,106    samt  Bidrag  fra  Landdistriktet  til  Fattig-  og  Skole- 


-30  Kjøbenhavns  Amt. 

væsen  2374  Kr.),  Afgifter  efter  Næringsloven  2205,  Tilskud  fra  Staten  til 
Alderdomsunderstøttelse  237  7,  Indtægt  af  Aktiver  19,714  Kr.;  af  Udgif- 
terne: Bidrag  til  Staten  1310,  Bidrag  til  Amtsskolefonden  1518,  Byens 
Bestyrelse  3120,  Fattigvæsen  20,051,  Alderdomsunderstøttelse  5847,  Skole- 
væsen 20,371,  Rets-  og  Politivæsen  4973,  Medicinalvæsen  1380,  Gader  og 
Veje  2743,  Gadebelysning  50,  Vandforsyning  2688,  Renlighed  502,  Brand- 
væsen 798,  Renter  og  Afdrag  paa  Gæld  13,393  Kr.  Kommunen  ejede 
^Vi2  1894:  476,025,  deraf  i  faste  Ejendomme  413,908,  i  Panteobligationer 
osv.  62,117  Kr.  Kommunens  Gæld  var  199,630  Kr.  For  Aaaret  1896  er 
Skatteprocenten  for  Afgiften  paa  Formue  og  Lejlighed  6  pCt.  Den  anslaaede 
Indtægt  er  omtr.    1,046,700  Kr.  deraf  er  skattepligtig  Indtægt  814,600  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme  ere  192  Tdr.  Ld.  af  Byens  Jorder, 
Kirken,  Raadhuset,  en  saakaldet  Magasingaard,  hvoraf  en  Del  benyttes  som 
Arbejdsanstalt  for  Fattigvæsenet  og  en  Del  bortlejes,  '^/^  af  Arresthuset, 
Raadhustjenerens  Bolig,  Politibetjentens  Bolig,  Receptionslokalet  for  syge. 
Gasværket,  Vandværket,  Borgerskolens  Bygning,  Tøxens  Skolebygning,  Steens 
Boder,  Enkehusene  samt  Havnen. 

Kjøge  har  et  Brandkorps,  der  tæller  296  Menige,  3  Officerer  og  22 
Underofficerer;  et  nyt  Politikorps  er  under  Organisation. 

I  Landbobanken  i  Kjøge  (oprettet  ^^/^  1874)  var  Aktiekapitalen 
100,000  Kr.,  Folio  og  Indlaanskonto  var  1894  927,682,  Vekselkontoen 
288,126  Kr.  —  I  Diskonto-  og  Laanebanken  for  Kjøge  og  Omegn 
(oprettet  ^i  1875)  var  Aktiekapitalen  96,386  Kr.,  Folio  og  Indlaanskonto 
var  1894  213,186,  Vekselkontoen  23,609  Kr.  —  I  Sparekassen  for 
Kjøge  og  Omegn  (oprettet  ^^/g  1836)  var  ^^1^  1894  Sparernes  samlede 
Tilgodehavende  2,789,500  Kr.,  Rentefoden  var  3^/5  pCt.,  Reservefonden  ud- 
gjorde 345,645  Kr.,  Antal  af  Konti  3676.  —  I  Arbejdersparekassen 
for  Kjøge  og  Omegn  (oprettet  ^/g  1878)  var  ^^3  1894  Sparernes  samlede 
Tilgodehavende  39,179  Kr.,  Rentefoden  var  3^/5  pCt.,  Reservefonden  udgjorde 
2849  Kr.,  Antal  af  Konti  var  560. 

Havnen  skal  efter  Danske  Atlas  (IL,  S.  357)  være  anlagt  („indpælet") 
under  Dronning  Margrethe  1411.  Den  har  efter  de  Tiders  Forhold  vistnok 
haft  en  ret  anselig  Dybde  i  16.  og  17.  Aarh. ;  men  i  Beg.  af  18.  Aarh. 
blev  den  ødelagt  ved  Storm  og  tilsandet ;  1731  fortælles,  at  kun  Baade  paa 
2 — 3  F.  kunde  ligge  der,  hvor  før  de  største  Lastdragere  kunde  indflyde, 
og  1771  angives  Dybden  til  4 — 5  F.  Først  i  Slutn.  af  18.  og  i  Begyndelsen 
af  19.  Aarh.  blev  der  foretaget  Udbedringer  ved  Regeringens  Hjælp.  Havnen 
fik  Stenmoler  baade  paa  Syd-  og  Nordsiden,  og  1838  var  Dybden  9 — 10  F. 
Ved  de  Udvidelser,  der  foretoges  dette  Aar,  blev  Dybden  1 1  F. ;  men  for 
at  vedligeholde  den  have  stadige  og  kostbare  Opmudringer  været  nødvendige. 
Senere,  i  70'erne  og  80'erne,  er  Dybden  udvidet  til  14  F.,  og  i  de  aller- 
seneste Aar,  fra  1894,  er  der  paabegyndt  nye  Arbejder,  hvorved  Havnen 
skal  uddybes  til  16  F.  og  have  en  større  Svejeplads  i  Yderhavnen,  idet 
Kommunen  1894  ved  Mageskifte  med  et  Havnen  tilhørende  Vænge  i  Land- 
sognet har  erhvervet  7  Tdr.  Ld.  af  Gammel-Kjøgegaards  Jorder  S.  for 
Havnen,  ligesom  ogsaa  Havnepladsen  mod  N.  skal  udvides  ved  Inddragning 
fra  Stranden*).     Havnebassinet   er   omtr.    4^/5  Tdr.  Ld.  (Inderhavn  o.   3^/7, 


*)  I  1895  fandtes  paa  den  fordums  Sandbund  Rester  af  et  i  sin  Tid  forlist  Købmandsskib,  hvori 
Levninger  af  Isen  kram  var  er,  Metalskaale,  Læderbælter  med  Spænder,  Perler,  Bjælder  m.  m. 
Fundet,  der  antages  at  være  fra  omtr,  1500,  udgravedes  paa  Nationalmuseets  Foranstaltning. 


Kjege.  231 

Yderhavn  ^g  Td.  Ld.),  Havnepladsen  omtrent  8  Tdr.  Ld.,  hvoraf  3^2  N. 
for  Bassinet.  Der  er  omtr.  650  løbende  Al.  Træbolværk  og  1050  Al. 
Stenmole.  Havnevæsenet  bestyres  af  et  af  5  Medlemmer  bestaaende  Udvalg. 
Havnekassen  ejede  ved  Slutn.  af  1895  i  fast  Ejendom  omtr.  7200,  Ude- 
staaende  og  desl.  omtr.  20,000,  Kontant  204  Kr.  og  skyldte:  Rest  af  ældre 
Laan  27,041  Kr.,  midlertidigt  Laan  til  nye  Arbejder  31,000  Kr.;  der  er 
dernæst  af  opsparede  Midler  anvendt  omtr.  40,000  Kr.  til  den  store  Udvi- 
delse, der  er  under  Fuldførelse.  Indtægten  af  Bro-  og  Havnepenge  samt  Leje 
af  Oplagspladser  var  1895  27,780  Kr.  Paa  den  nordre  Mole  er  der  et 
Havne  fyr,  der  har  rødt,  grønt  og  hvidt  Lys  i  de  forskellige  Vindretninger; 
det  er  forsynet  med  Linseapparat  af  7.  Orden;  Lysvidden  fra  det  hvide 
Lys  er  2^/4  Mil,  fra  det  røde  1^/4  og  fra  det  grønne  l^/g  Mil.  —  Ved 
Havnen  er  der  ansat  en  fast  Lods. 


Kjøge  hører  til  2.  Landstingskreds  og  Kjøbenhavns  Amts  6.  Folke- 
tingskreds, for  hvilken  den  er  Valgsted.  Den  hører  under  Roskilde 
Amtstuedistrikt  og  Kjøge  Lægedistrikt  (Distriktslægen  bor  her)  og 
har  et  Apotek.  Byen  hører  til  1.  Udskrivningskreds'  79.  Lægd  (Land- 
sognet hører  til  80.  Lægd)  og  er  Sessionssted  for  Lægderne  78 — 82  af  1. 
Udskrivningskreds  og  78 — 91   af  2.  Udskrivningskreds. 

Ved  Kjøge  Toldsted  er  ansat  en  Toldforvalter  og  2  Assistenter.  Ved 
Postvæsenet  er  ansat  en  Postmester  (og  en  Ekspedient),  der  tillige  er 
Bestyrer  ved  Telegrafstationen.  Der  er  Telefonforbindelse  med  Kjøben- 
havn  og  flere  Byer  paa  Sjælland  (Kjøbenhavns  Telefonselskab). 

Jærnbaner.  Paa  den  sydsjællandske  Jærnbane,  der  aabnedes  1870, 
og  hvorved  Kjøge  fik  Jærnbane  (se  nærmere  om  Banen  under  Vordingborg), 
befordredes  der  i  Driftsaaret  1894-95  (Finansaaret)  til  Kjøge  57,528  og 
fra  Kjøge  57,596  Personer.  Totalvægten  af  Gods,  Kreaturer  osv.  ankommet 
til  Kjøge  var  196,547,  afgaaet  fra  Kjøge  527,061  Cntr.,  samt  s.  Aar  som 
Transit  til  og  fra  den  østsjællandske  Banes  Stationer  befordredes  til  Kjøge 
15,201  og  fra  Kjøge  15,361  Personer,  og  Totalvægten  af  Gods,  Krea- 
turer osv.  ankommet  til  Kjøge  var  289,352,  afgaaet  fra  Kjøge  323,258 
Cntr.  Der  er  nu  Forbindelse  mellem  Kjøbenhavn  og  Kjøge  6  Gange  daglig 
til  Kjøge  og  6  Gange  omvendt,  hvoraf  4  Tog  ere  Iltog.  —  Ved  Lov  af 
^/g  1875  blev  der  (^^/r,  s.  Aar)  givet  et  privat  Selskab  („det  østsjællandske 
Jærnbaneselskab")  Koncession  paa  en  østsjællandsk  Jærnbane  fra  Kjøge 
til  Faxe  (hvor  den  kunde  sættes  i  Forb.  med  den  if.  Lov  ^^/g  56  i  1866 
aabnede  Bane  til  Faxe  Strand)  med  Sidebane  fra  Haarlev  over  Store- 
hedinge  til  Rødvig.  Vanskeligheden  ved  at  skaffe  Kapital  forsinkede  dog 
Banens  Anlæg,  saa  at  den  først  aabnedes  V?  1879.  Den  er  6,20  Mil 
lang;  den  til  Anlægget  medgaaede  Sum  udgør  3,7  Mill.  Kr.;  Staten  yder 
en  Rentegaranti  paa  4  pCt.  for  de  3,^  Mill.  Kr.;  1894  befordredes  paa  den 
østsjællandske  Bane  134,296  rejsende  og  1,075,307  Cntr.  Gods.  Der  gaar 
3  Tog  dagl.  hver  Vej  paa  Banen,  hvoraf  1  Persontog  hver  Vej.  —  Jf. 
Lov  af  ^/g  1891  paatænkes  der  en  Sidebane  fra  Kjøge  til  en  Station  paa 
Vestbanen  (Borup),  som  atter  formentlig  vil  bringe  Trafikken  fra  Ringsted 
over  Kjøge. 


232  Kjøbenhavns  Amt. 

Historie:  Kjøge  er  utvivlsomt  en  meget  gammel  By.  Den  nævnes  allerede  i 
12.  Aarh.  og  har  i  Middelalderen  vistnok  haft  stor  Betydning  for  Sildefiskeriet  og 
Handelen  med  Liibeckerne,  ligesom  den  ogsaa  har  været  et  vigtigt  Udskibningssted 
for  Kornvarer.  Men  hvornaar  den  er  bleven  Købstad,  vides  ikke,  rimeligvis  dog  i 
Slutn.  af  13.  Aarh.  Det  ældste  kendte  Privilegium  for  Byen  er  udstedt  ^/^  1288  af 
Erik  Menved,  hvorved  han  tilsiger  Kjøge  de  samme  Rettigheder  som  Roskilde,  og 
dette  fornyes  ofte  i  den  nærmest  følgende  Tid,  nemlig  1293  (2  Breve),  1302,  1314 
(se  Joh.  Steenstrup,  Studier  over  Kong  Valdemars  Jordebog,  S.  451)  og  1321.  Det 
sidste  galdt  dog  det  nye  Kjøge;  thi  omtr.  paa  den  Tid,  ved  man,  flyttedes  Byen, 
der  tidligeie  laa  længere  inde  i  Landet  paa  begge  Sider  af  Aaen,  hvor  nu  Lands- 
byen Gammel-Kjøge  og  Hovedgaarden  Gammel-Kjøgegaard  ligge,  ud  til  sin  nuværende 
Plads.  Efter  Sagnet  skal  Ny-Kjøges  Grundlægger  være  Prins  Erik  (f  1332),  Chri- 
stoffer II's  Søn.  Flytningen  har  maaske  været  begrundet  i  Havnens  og  Aaens  Til- 
sanding; thi  den  gamle  By  har  ogsaa  ligget  ved  Søen,  idet  der  vistnok  tidligere 
har  skaaret  en  Fjord  ind  i  Landet  (Parken  ved  Opkørselen  til  Gammel-Kjøgegaard 
skal  være  en  Levning  af  denne  Fjord).  Den  gamle  Bys  Kirke  laa  paa  „Kirkebakken", 
hvor  nu  Herregaardens  P>ugthave  findes.  Det  sidstnævnte  Brev  af  1321  har  da 
overført  alle  den  gamle  Bys  Rettigheder  paa  den  nye  By,  der  vist  hurtig  har  vokset 
sig  stærk,  hvorom  St.  Nicolai  Kirkes  Opførelse  er  et  Vidnesbyrd.  Hertug  Valdemar, 
der  under  Christoffer  II's  Fordrivelse  var  sat  til  Danmarks  Konge,  udstedte  et  nyt 
Beskærmelsesbrev  for  Kjøge  ^^/g  1329.  Holstenerne  skulle  1342  have  afbrændt  Byen; 
i  alt  Fald  er  den  snart  kommen  over  det,  og  efter  at  den  i  Begyndelsen  af  15.  Aarh. 
havde  faaet  sin  Havn  (se  S.  230)  og  et  nyt  Beskærmelsesbrev  ^^/^  1414  af  Erik  af 
Pommern,  som  jo  særlig  beskyttede  Købstæderne,  samt  1441  en  egen  Stadsret,  blev 
den  efterhaanden  en  ret  anselig  Handelsby,  der  stadig  blev  begunstiget  ved  nye 
Privilegier,  saaledes  under  Christian  I,  da  Borgerne  fik  Toldfrihed  i  Danmark,  1477 
og  1486,  og  navnlig  drev  den  en  indbringende  Handel  med  Hollænderne.  Byen  var 
ogsaa  befæstet,  og  rimeligvis  har  den  været  det  lige  fra  den  nye  Bys  Anlæggelse, 
i  alle  Tilfælde  fra  Midten  af  15.  Aarh. ;  da  Grev  Christoffer  under  Grevens  Fejde 
besatte  Byen,  fortælles  det,  at  han  istandsatte  de  just  i  den  Tid  ødelagte  Volde  og 
Befæstningsværker.  Byen  har  dengang  været  ikke  saa  lidt  større  end  nu,  ligesom 
den  ogsaa  har  haft  flere  Gaarde  og  Huse,  der  tilhørte  Adelen  og  Gejstligheden. 
Ogsaa  af  Kirker  havde  den  flere,  i  alle  Tilfælde  foruden  St.  Nicolai  Kirke  (se  S.  224) 
Gammel-Kjøge  Kirke,  som  tidligere  var  Hovedkirken,  men  fra  1555  var  Annekskirke 
til  St.  Nicolai  Kirke  og  efter  Reformationen  stod  forladt,  indtil  Kjøge  Borgere  1571 
fik  kgl.  Tilladelse  til  at  nedrive  den  og  bruge  Materialet  til  St.  Nicolai  Kirkes  Istand- 
sættelse (dog  har  den  vist  staaet  en  Række  Aar  endnu  som  Ruin);  desuden  var  der 
Klosterkirken  og  et  St.  Gertruds  Kapel,  om  hvilke  se  nedenfor. 

Kjøge  havde  derimod  kun  eet  Kloster  i  Middelalderen,  nemlig  et  Graabrødre- 
kloster.  Kong  Hans  skænkede  29.  Juli  1484  til  Anders  Glob,  Laurentius  Brandere  og 
alle  Observantsbrødre  af  Franciskanerordenen  i  Odense  Stift  Kronens  Gaard  i  Kjøge 
for  deraf  at  indrette  et  Kloster  for  Munke,  som  fulgte  den  strengere  Ordensregel, 
Observantsen.  Om  denne  Gaard,  som  kaldes  Kongsgaarden,  hedder  det  i  Gavebrevet, 
at  den  laa  „ved  Porten,  hvor  man  udganger  til  den  gamle  Kjøge  Kirke"  (o:  i  Vester- 
gade, hvor  nu  Klosterkirkegaarden  er).  Vistnok  samme  Aar  indviede  Roskildebispen 
Oluf  Mortensen  (Baden)  Kirkegaarden ;  men  selve  Kirken  og  Omgangen  synes  da 
endnu  ikke  færdige;  de  indviedes  først  1509  af  Bispen  i  Oslo  til  Vor  Frues  Ære. 
Allerede  1493  kaldtes  Klosteret  dog  Vor  Frue  Kloster*).  I  Kong  Hans'  Moder, 
Enkedronning  Dorothea,  synes  det  at  have  haft  en  virksom  Beskytterinde ;  det  hedder 
saaledes,  at  hun  for  en  stor  Del  bekostede  dets  Opførelse  og  Udstyrelse.  Francis- 
kanerne holdt  Kapitel  her  1487,  1492,  1501  og  1520.  I  Sommeren  1531  forlode 
Munkene  Klosteret,  og  Bygningerne  overlodes  Borgerne  i  Kjoge  til  et  Hospital  for 
fattige,  syge  og  vanføre,  medens  Kongen  betingede  sig  at  faa  alle  Klosterets  Kleno- 
dier, Kalke,  Diske,  Monstranser  osv.  Allerede  1532  synes  Hospitalet  at  være  ind- 
rettet, men  senere  høres  intet  om  det;  maaske  er  det  blevet  forenet  med  Steens 
Boder.  Klosterbygningerne  forsvandt  tilmed  snart.  1552  skænkede  Chr.  III  Borgerne 
i  Kjøge  2  Huse  i  Graabrodreklosteret  og  St.  Gertruds  Kapel,  saaledes  at  Stenene 
og  Tømmeret  skulde  anvendes  til  Raadhuset,  Havnen  og  andet  Byens  Behov,  medens 


')  Dette  har  givet  Anledning  til  den  fejlagtige  Antagelse,  at  der  ogsaa  skulde  have  været 
Karmehtermunke  i  Kjøge,  da  disses  Huse  altid  kaldes  Vor  Frue  Klostre.  Det  er  kun  und- 
tagelsesvis, at  et  Graabrødrekloster  førte  dette  Navn  (se  bl.  a.  Kirkeh.  Saml.  1.  R,  I.  Bd.,  S.  411). 


Kjage.  233 

Grundene  skulde  tilfalde  St.  Nicolai  Kirke*).  Klosterkirken  blev  først  ødelagt  af 
Svenskerne  1659.  Et  Kongebrev  af  1669  paabød  vel,  at  alle  Kirker  i  Landet  skulde 
yde  Hjælp  til  Genopførelsen  af  Klosterkirken,  og  der  rejstes  ogsaa  en  tarvelig  Bindings- 
værksbygning;  men  allerede  ved  Midten  af  18.  Aarh.  var  den  saa  forfalden,  at  den 
maatte  nedrives.  Klosterets  Kirkegaard  er  derimod  endnu  i  Brug  (se  S.  228).  —  I 
den  nordre  Udkant  af  Byen  laa  et  St.  Gertruds  Kapel,  første  Gang  nævnt  i  et 
Dokument  fra  1394.  Da  det  i  Beg.  af  15.  Aarh.  var  meget  forfaldent,  gav  Roskilde- 
bispen Peder  Jensen  (Lodehat)  sin  Tilladelse  til,  at  der  til  dets  Istandsættelse  maatte 
indsamles  Almisser  i  Stevns,  Bjeverskov,  Ramsø  og  Tune  Herreder  samt  i  Dragør. 
1440  omtales  et  St.  Katharine  Alter  i  St.  Gertruds  Kapel,  og  1491  nævnes  som  For- 
standere for  Kapellet  Henr.  Mogensen  og  Oluf  Esbernsen.  Aar  1552  anmodede  Bor- 
gerne Kongen  om  at  maatte  nedrive  det  forfaldne  Kapel  og  bruge  det  til  at  forbedre 
Byens  Skole  og  Kirkegaard  med,  hvad  der  ogsaa  blev  tilladt  dem  samme  Aar.  Men 
endnu  i  18.  Aarh.  stod  der  Ruiner  tilbage  af  Kapellet. 

Ogsaa  Grev  Christoffer  stadfæstede  Byens  Privilegier  ^^/g  1534  under  Grevens 
Fejde,  som  for  øvrigt  var  en  haard  Tid  for  Byen,  da  den  snart  var  besat  af  det 
ene,  snart  af  det  andet  Parti;  disse  Privilegier  fornyedes  ofte  senere,  saaledes  1562, 
1608,  1648,  1670,  1700  og  1731.  Endnu  i  17.  Aarh.  var  den  en  anselig  By  med 
Bebyggelse,  Lyststeder  og  Haver  rundt  udenom  Voldene  og  i  Ry  for  sin  Handel  og 
sit  Haandværk.  Et  Vidnesbyrd  om  dette  haves  i  de  bekendte  Ord:  „komme  i  Orde 
som  Kjøge  Handsker"  og  „det  varer  længere  end  Kjøge  Marked",  ligesom  ogsaa 
„Kjøge  Ol"  havde  et  godt  Lov.  I  Slutn.  af  17.  Aarh.  (1684)  var  det,  at  Chr.  V 
indkaldte  Tapetvæverne  Brødrene  van  der  Eicken  til  Kjøge  (se  S.  228),  og  fra  dette 
Væveri  udgik  bl.  a.  de  berømte  Tapeter  paa  Rosenborg  (Arbejderne  skulle  have  haft 
et  katolsk  Kapel  i  Kjøge).  Men  Byens  egentlige  Glansperiode  var  dog  forbi.  Flere 
Ulykker  have  vel  ogsaa  bidraget  til  dens  begyndende  Tilbagegang.  Under  Landets 
Deltagelse  i  Trediveaarskrigen  led  den  meget  af  Indkvartering  og  trykkende  Skatter, 
og  1633  overgik  der  Byen  en  voldsom  Ildebrand,  hvorfor  Kongen  gav  den  Skatte- 
frihed for  3  Aar.  Ogsaa  1644-45  tyngede  Krigens  Haand  haardt  paa  Kjøge;  men 
mest  led  den  dog  under  Krigen  1658 — 60.  Allerede  i  Aug.  1658  besatte  de  Svenske 
den,  da  den  paa  Grund  af  sin  Beliggenhed  ved  Indgangen  til  Sundet  var  af  stor 
Vigtighed  for  dem,  og  under  deres  Ophold  her  lode  de  Befæstningerne  udbedre  og 
nye  anlægge  for  at  have  et  fast  Punkt  at  trække  sig  tilbage  til.  Efter  Krigens  Slut- 
ning ere  vist  disse  Befæstninger  i  nogen  Tid  holdte  vedlige  af  de  Danske;  men 
senere  bleve  de  nedbrudte;  dog  sløjfedes  de  sidste  Rester  først  over  Midten  af  18. 
Aarh.    (endnu   findes   der    svage  Spor   af  dem).     Aar    1672  havde  Kjøge  1643  Indb. 

Med  18.  Aarh.  begyndte  Tilbagegangen  for  Alvor,  da  Hollændernes  Handel  paa 
Danmark  aftog  (et  Vidnesbyrd  om  det  fremmede  Elements  Betydning  i  Kjøge  er,  at 
Byen  en  kort  Tid  i  17.  Aarh.,  1639 — 45,  havde  en  tysk  Menighed;  se  Ny  kirkeh. 
Saml.  III  S.  174  fl.),  og  da  Havnen  tilsandede  (se  S.  230).  Byen  sank  mere  og  mere 
ned  i  Armod;  1769  var  der  1340  Indb.;  den  latinske  Skole,  som  vistnok  stammer  fra 
1.  Halvdel  af  16.  Aarh.,  og  hvorfra  mange  ansete  Mænd  ere  udgaaede  (Bisperne  Peder 
Krag  i  Trondhjem  og  Laur.  Thurah  i  Ribe  have  været  Rektorer  ved  den),  blev  nedlagt 
1776  til  stort  Tab  for  Byen;  1820  skildres  dens  fleste  Huse  som  1  Etages  Bindingsværks- 
huse. Først  efter  Midten  af  19.  Aarh.  kom  den  ud  af  sin  sygnende  Tilværelse,  og  nu 
maa  den  siges  at  være  i  god  Opkomst.  —  Ved  Stormfloden  '^/n  1827  led  B3'-en  en  Del. 

Kjøge,  der  som  mange  af  Landets  Byer  i  16.  og  17.  Aarh.  var  i  Ry  for  sine 
Hekseprocesser,  er  særlig  bleven  berygtet  ved  „Kjøge  Huskors",  en  Spøgelses-  og 
Besættelseshistorie,  der  foregik  (i  det  nuv.  Hotel  „Prinsen"?)  i  Beg.  af  17.  Aarh.,  og 
som  særlig  kom  i  Folkemunde  ved  det  1674  af  Joh.  Brunsmand  udgivne  Skrift  „Kiøge 
Huus-Kaars".  —  Kjøge  Bugt  er  bekendt  af  Søslaget  ^/^  1677,  i  hvilket  Niels  Juel  sejrede 
over  den  svenske  Flaade,  og  af  Søtræfningen  4.  Okt.  1710,  der  gjorde  Ivar  Huitfelds 
Navn  udødeligt.  —  Bekendt  er  ogsaa  Træfningen  N.  for  Kjøge  ved  Skillingskroen 
(nu  ligger  her  i  Stedet  for  den  nedlagte  Kro  Gaarden  Driftsbrohus)  29/g  1807,  da  det 
sydsjællandske  Landeværnsregiment,  under  Anførsel  af  General  J.  M.  Holten  v.  Casten- 
schiold,  løb  fra  hinanden  for  Englændernes  Angreb.  —  I  Kjøge  er  Biskop  Jesper 
Brochmand  født  ^/g  1585. 


*)  Til  Gengæld  skulde  Raadhuset  opbygges  med  gode  Lofter,  for  at  Kongens  Korn  kunde  hen- 
lægges der.  Da  Borgerne  besværede  sig  over  Udgifterne  ved  Opforeisen  af  Raadhuset,  eftergav 
Kongen  dem  den  aarlige  Byskat  for  Aaret  1553,  ligesom  han  tilstod  dem  andre  Lettelser.  En 
Del  af  den  Grund,  hvorpaa  Raadhuset  opfertes,  tilhørte  Sorø  Kloster. 


234  Kjøbenhavns  Amt. 

I  Kjøge  Landdistrikt  (se  S.  223)  ligger  Hovedgaarden  Gammel- 
Kjøgegaard  tæt  N.  V.  udenfor  Byen  og  N.  for  Kjøge  Aa  med  omtr. 
40  Tdr.  Hrtk.,  omtr.  395  Tdr.  Ld.  Ager  og  Eng,  og  Vasebækgaard,  lidt 
V.  for  Byen  og  S.  for  Kjøge  Aa  med  27^/8  Tdr.  Hrtk.,  omtr.  305  Tdr. 
Ld.  Ager  og  Eng.    Begge  Gaardene  høre  til  Stamhuset  Gammel-Kjøgegaard*). 

„Krumpen  af  Gamle-Kjege"  nævnes  1428  og  1437;  1490  boede  den  tidligere 
Rigskansler  Evert  Grubbe  „i  Kjøge".  I  Slutn.  af  16.  Aarh.  nævnes  Jomfru  Lisbeth 
Bille,  Datter  af  Jens  Bille  (f  1575),  til  Nørre-Gammel-Kjøgegaard,  hvor  hun  1603 
opførte  en  Hovedbygning  af  Ege-Bindingsværk  paa  samme  Sted,  hvor  den  nuv.  Bygning 
staar.  Efter  hendes  Død  (1633)  ejede  Søsteren,  Jomfru  Birgitte  Bille  Gaarden  (f  1635). 
Af  hendes  Arvinger  udkøbte  Falk  Gøye  sine  Medarvinger ;  men  han  solgte  Gaarden  1641 
til  Rigsraad  Christen  Skeel,  der  betydeligt  forøgede  dens  Tilliggende  og  i  det  hele 
gjorde  meget  for  Ejendommen  (f  1659).  Derefter  gik  Gaarden  over  til  hans  Datter  Birgitte 
Skeel,  g.  m.  Chr.  Barnekow  til  Vidskøfle  og  senere  med  Christoffer  Parsberg  til  Fryden- 
dal; vel  solgte  hun  Gaarden  lige  efter  den  sidstes  Død  1671  til  Otto  Krabbe  til  Holme- 
gaard, men  fortrød  straks  Salget  og  købte  den  igen  1672.  Efter  hendes  Død  1699 
gik  Ejendommen  over  til  Sønnen  Kjeld  Christoffer  Barnekow,  som  dog  allerede  døde 
Aaret  efter  og  efterlod  den  til  Enken  Margrethe  Ascheberg  (under  Krigen  med  Sverige 
var  den  dog  sekvestreret  1710 — 20  som  ejet  af  svenske  Undersaatter),  som  1724 
solgte  den  til  Svigersønnen,  Greve  og  Generalguvernør  Joh.  Aug.  Meyerfelt,  efter 
hvem  den  1760  arvedes  af  Sønnen  C.  F.  Meyerfelt  og  derefter  af  denne  overlodes 
til  Broderen  J.  A.  Meyerfelt,  der  ^9/^  1775  solgte  den  til  Rasmus  Carlsen  Lange  (f  1789) 
for  54,000  Rd.  d.  Cour.  Han  udvidede  Ejendommen,  som  er  forbleven  i  denne  Famihes 
Eje.  ?Ians  Enke  opførte  1791  den  ny  grundmurede  Hovedbygning  af  røde  Mursten 
i  to  Etager,  ganske  efter  den  gamles  Form,  dog  noget  større,  men  de  gamle  Bin- 
dingsværks Sidefløje  fra  Lisbeth  Billes  Tid  bleve  dog  først  nedrevne  1854 — 55  og 
erstattede  af  lignende,  men  grundmurede  Bygninger.  Bygningen  er  omgiven  af  en 
stor,  smuk  Have.  Sønnen  Christen  Rasmussen  Carlsen  (f  1818)  adledes  1817  med 
Langernes  Vaaben.  Hans  Søn  igen,  Hans  Rasmussen  Carlsen,  oprettede  Gammel- 
Kjøgegaard  1845  til  et  Stamhus  (dengang  omtr.  514  Tdr.  Hrtk.).  Efter  hans  Død 
(1887)  besiddes  Stamhuset  af  Datteren  E.  Carlsen.  Nærved  Gaarden  paa  Aasen  er 
indrettet  en  Familiebegravelse  for  Familien  Carlsen,  indviet  1853  af  N.  F.  S.  Grundtvig, 
der  selv  er  jordet  her  ^^/g  1873  ved  Siden  af  sin  anden  Hustru,  Anna  Marie  Carlsen 
(f  1854).  —  I  Nærheden  af  Gaarden  rejstes  1876  en  Mindestøtte  for  de  tre  Carlsen'er 
(Bedstefader,  Fader  og  Søn)  af  „Gaardmænd,  Husmænd,  Forpagtere,  Arbejdere  og 
Betjente". 

Litt. :  Franciska  Carlsen^  Efterretn.  om  Gammel-Kjøgegaard  og  Omegn,  2  Bd., 
Kbh.  1876 — 78.  —  A.  Petersen,  Kjøge  Bys  Hist.,  saml.  efter  trykte  og  utrykte  Kilder, 
Kbh.  1888.  —  Se  ogsaa  Werlauff,  Hist.  Antegnelser  til  L.  Holbergs  18  første  Skue- 
spil, S.  370  fl.  og  445  fl. 


*)  Til  Stamhuset  here  2428/4  Tdr.  Hrtk.  af  alle  Slags,  hvoraf  fri  Jord  omtr.  851/2  Tdr.,  Skov 
41  Tdr.,  Bøndergods  825/8  Tdr.,  Mølle  og  Kro  71/4  Tdr ,  og  Kagstrup  Kirketiende  26  Tdr.  Hrtk. 
Til  Hovedgaarden  høre  omtr,  950  Tdr.  Ld.  og  til  Skovene  omtr.  1000  Tdr.  Ld.  Fideikommis- 
kapitalen er  789,586  Kr.  og  desuden  i  aarlig  Arvefæsteafgift  af  de  solgte  Bøndergaarde  599^/3 
Tdr.  Byg. 


Sokkelunds  Herred. 


Sogne: 

Sundby,  S.  237.  —  Taarnby,  S.  238.  —  St.  Magleby,  S.  241,  —  {Frederiksberg,  S.24S.) 
Hvidovre,  S.24S.  —  Brønshøj,  S.  2S2.  —  Rødovre,  S.  2^6.  —  Gladsakse,  S.  2^7.  — 
Herlev,  S.  2jS,   —    Gjentofte,  S.  2Sg.    —    Ordrup,  S.  263,    —    Lyngby,  S.  270.  — 

Søllerøds  S.  278. 


okkelunds  Herred,  det  østligste  og  største 
i  Kjøbenhavns  Amt,  bestaar,  foruden  af 
den  Del  af  Sjælland,  der  ligger  nærmest 
omkring  Hovedstaden,  af  Øerne  Amager 
og  Saltholm  samt  nogle  smaa  Holme.  Det 
grænser  mod  N.  til  Frederiksborg  Amt,  hvor- 
fra det  for  en  Del  adskilles  ved  Fure  Sø, 
og  omgives  for  øvrigt  af  Sundet,  Kalvebod- 
strand (Kallebodstr.),  Kjøge  Bugt  og  Smørum 
Herred.  Den  største  Udstrækning  er  fra  N.  til 
S.,  omtr.  3V2J  fr^  V-  'til  ^-  omtr.  1^2  Mil.  Den  sydlige  Del  af  Herredet,  deri 
Øerne  indbefattede,  er  i  det  hele  taget  flad  med  lerede  Jorder  og  næsten  aldeles 
skovløs ;  den  nordlige  Del  er  derimod  mere  bakket  og  sandblandet  samt  tem- 
melig rig  paa  Skov ;  omtr.  en  Niendedel  af  Herredet  er  dækket  med  Skov.  I 
Gennemsnit  gaar  der  9^/4  Tdr.  Ld.  paa  1  Td.  Hrt.,  saaledes  at  det  med 
Hensyn  til  Frugtbarheden  vel  staar  højere  end  Herrederne  i  Frederiksborg 
Amt,  men  dog  lavere  end  de  andre  Herreder  i  Kjøbenhavns  Amt  (Vold- 
borg Herred  undtagen).  Ved  Matrikuleringen  var  Herredets  Fladeindhold 
ansat  til  48,703  Tdr.  Ld.  (4,33  D  Mil,  268,69  □  ^m.).  Desuden  er  der 
omtr.  900  Tdr.  Ld.  Søareal.  Ager  og  Engs  Hartkorn  samt  det  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  Vi  1885:  4430  Tdr.  Folketallet  var  V2  1^90: 
95,152  (1801:  15,970,  1840:  22,194,  1860:  35,174,  1880:  65,774). 
Denne  usædvanlige  Befolkningstæthed  har  dog  sin  let  forklarlige  Grund  i 
den  allerede  under  Amtsbeskrivelsen  omtalte  Omstændighed,  at  Frederiks- 
berg og  de  andre  af  Kjøbenhavns  Nabokommuner,  som  have  en  helt  købstad- 
mæssig  Bebyggelse,  dog  i  administrativ  Henseende  høre  til  Landdistrikterne. 
Særlig  værd  at  lægge  Mærke  til  er  Herredets  betydelige  Tilvækst  i  Ti- 
aaret  1880 — 90,  som  intet  andet  Herred  i  Landet  tilnærmelsesvis  naar  op 
til,  nemlig  3,7g  pCt.  i  aarligt  Gennemsnit,  medens  de  andre  Herreder  i 
Amtet  fremvise  enten  stillestaaende  eller  endog  aftagende  Befolkning.  Dette 
skyldes  i  første  Linie  Frederiksberg  (5,9  pCt.),  hvis  Befolkningstilvækst  endog 


236 


Kjøbenhavns  Amt. 


var  større  end  selve  Kjøbenhavns  (2,^  pCt.);  men  ogsaa  i  Sundbyerne  (3  pCt.) 
og  i  andre  Dele  af  Herredet,  saaledes  i  Gjentofte,  Rødovre,  Brønshøj,  Hvid- 
ovre og  Lyngby,  har  Tilvæksten  været  særlig  stor  som  Følge  af  Hoved- 
stadens Nærhed.  Tilvæksten  skyldes  selvfølgelig  i  væsentlig  Grad  Tilflytning 
fra  andre  Dele  af  Landet.  —  I  gejstlig  Henseende  danner  Skokelunds  Herred 
eet  Provsti  med  Smørum  Herred. 

Sokkelunds  Herred  havde  i  Middelalderen  et  andet  Navn,  idet  det  hos  Saxo  kaldes 
Stefnica  provincia  og  i  Valdemar  II's  Jordebog  Støfnæs  eller  Stufnis  Herred.  Senest 
fra  Midten  af  16.  Aah.  er  det  nuv.  Navn  kommet  i  almindelig  Brug,  om  det  end 
forekommer  tidligere,  i  2.  Halvdel  af  15.  Aarh.  I  den  senere  Tid  er  det  ogsaa  blevet 
benævnt  Stokkelunds  H. 


Amager. 


Denne  0,  der  skilles  fra  Sjælland  ved  Kalvebod- 
strand og  mod  0.  begrænses  af  Øresunds  sydlige 
Udløb  Drogden,  er  en  flad  og  lavtliggende  0, 
hvis  højeste  Punkt  er  19  Fod  (6  M.),  og  som  med 
^b  sine  lerede  eller  lermuldede  Jorder  er  meget  frugtbar, 
naar  undtages  de  faa  ubetydelige  Overdrev.  Øen  er 
omtr.  2  Mile  lang  fra  N.  til  S.,  medens  den  paa 
det  bredeste  Sted  i  den  Linie,  hvori  Dragør  ligger, 
er  omtr.  1  Mil.  Øens  Fladeindhold  er  omtr,  1,^5 
Q  Mil  (63,52  Q  Km.);  men  paa  dens  nordhge  Ende 
ligger  Byen  Christianshavn  og  Forstaden  Amager- 
bro, henhørende  under  Kjøbenhavn.  Det  øvrige 
af  Amager  med  vedliggende  Øer  udgør  efter  Matrikuleringen  13,700  Tdr. 
Ld.  og  talte  V2  1890  19,729  Indb.  (1801:  5351,  1840:  6228,  1860: 
9191,  1880:  15,818).  Til  Amager  hører  den  mod  0.  beliggende  0  Salt- 
holm^ der  er  0,27  □  Mil  (14,87  d  Km.),  og  som  har  en  Længde  af  omtr. 
^/g  Mil  fra  N.  til  S.,  medens  dens  største  Bredde  er  omtr.  ^/g  Mil.  Den  er 
ligeledes  flad  og  lavtliggende,  saa  at  den  endogsaa  ved  Højvande  helt  kan 
overskylles;  dens  frugtbare  Muldjord,  der  hviler  paa  et  Lag  af  Kalkstens- 
grus  og  Kalksten,  j^der  fortrinlig  Græsning.  Desuden  høre  til  Amager 
de  i  Kalvebodstrand  beliggende  smaa  Holme  Koklapperne,  Jf.  Lov  af 
^^/4  1894  (Koncession  ^^/7  95)  paatænkes  der  en  privat  Jærnbane,  der 
skal  gaa  fra  Christianshavn  over  Kastrup  til  Dragør  og  derfra  eventuelt  rundt 
paa  Øen  tilbage  til  Udgangspunktet. 

Hvoraf  Navnet  Amager  kommer,  vides  ikke.  Ved  Midten  af  1 2.  Aarh.  kaldes  den 
„Insula  Amaca"  eller  „Insula  Amacum";  i  Valdemars  Jordebog  (1231)  forekommer 
Formen  „Amakæ",  1294  „Amakar",  1313  „Amaghæ" ;  først  ved  Slutningen  af 
Middelalderen  bliver  den  nuv.  Form  almindelig.  Efcer  at  Valdemar  den  Store  havde 
skænket  Fiskerbyen  Hafn  (Kjøbenhavn)  tillige  med  Amager  til  Biskop  Absalon,  hørte 
den  i  en  lang  Tid  af  Middelalderen  til  Roskilde  Bispestol,  indtil  den  atter  1416  kom 
ind  under  Kronen.  1368  skal  Øen  have  lidt  meget  ved  Hansestædernes  Plyndringer, 
og  Kronen  maatte  ved  Freden  indrømme  dem  visse  Rettigheder,  særlig  paa  Dragør 


Sokkelunds  Herred.  —  Amager,  Sundby  Sogn.  237 

•(se  S.  244).  Hvad  der  har  givet  Øen  dens  særlige  Præg  i  den  nyere  Tid,  er  Christian  II's 
Indkaldelse  af  en  Del  hollandske  Familier  fra  Provinsen  Nordholland  (nærmest  den 
lille  O  Marken,  der  endnu  udmærker  sig  ved  sine  særegne  Skikke  og  Beboeres  Dragter) 
i  Beg.  af  16.  Aarh.  Kongen  overdrog  disse  Familier  Søndre  Magleby,  hvis  hidtil- 
værende Beboere  maatte  flytte  derfra  (se  Torup  Sogn  Side  114),  samt  Øen  Saltholm 
for  at  fremme  Havedyrkningen  eller,  som  det  hed,  for  at  „forsyne  Kjøbenhavns  Slot 
med  de  fornødne  Rødder  og  Løg".  Saltholmen  forlode  de  dog  snart,  da  Øen  helt 
overskylledes  ved  Højvande  (nogle  af  dens  Beboere  flyttede  ved  Midten  af  16.  Aarh. 
til  Bøtø  Nor  paa  Falster,  hvorfra  de  senere  nedsatte  sig  paa  Hasselø  i  Guldborg- 
sund; se  under  Falster).  Men  i  Magleby,  der  dengang  var  delt  i  24  Gaarde  (derfra 
skal  det  stamme,  at  der  endnu  gerne  deltager  24  Ryttere  i  Fastelavnsløjerne),  tiltog 
Befolkningen  saa  stærkt,  at  Beboerne  ansøgte  Frederik  II  om  ogsaa  at  maatte  nedsætte 
sig  i  de  andre  Byer  paa  Amager,  hvilket  tilstodes  dem  ^^/g  1574.  Øens  øvrige  Be- 
folkning antog  efterhaanden  Hollændernes  Skikke  og  Klædedragt,  der  har  holdt  sig 
næsten  helt  op  til  vore  Dage  og  endnu  kan  ses  hos  Kvinderne,  især  i  Dragør,  ved 
højtidelige  Lejligheder  som  Daab  og  Bryllup,  og  andre  Ting  minde  ligeledes  om,  at 
Amagerne  have  en  særegen  Herkomst,  saaledes  enkelte  Møbler  og  Udstyr  af  Husene, 
ligesom  de  særegne  Ord  i  Sproget  og  Familienavnene  tyde  paa  deres  hollandske  Ind- 
vandring. Amager  indtog  allerede  tidlig  en  ikke  ganske  ubetydelig  Stilling  som  For- 
raadskammer  for  Hovedstaden.  Under  Grevens  Fejde  maatte  Chr.  III  først  tage  Øen, 
før  han  kunde  faa  Kjøbenhavn  til  at  overgive  sig  (Juni  1536),  og  under  Krigen 
med  Karl  Gustav  var  den  stærkt  omstridt  af  de  kæmpende  Parter,  idet  de  Svenske 
satte  sig  fast  der  i  Okt.  1658,  og  de  Danske  atter  fordreve  dem  3  Dage  derpaa  efter 
en  Træfning  ved  Magleby.  Ved  denne  Lejlighed  skulle  de  Svenske  have  afbrændt 
Skovene,  som.  have  bedækket  en  stor  Del  af  Øens  Østside.  Nu  findes  kun  een  større 
Skov  der.  Kongelunden,  og  nogle  smaa  (for  det  meste  under  1  Td.  Ld.)  Trægrupper 
(de  saakaldte  „Remiser"),  der  i  sin  Tid  ere  anlagte  som  Tilflugtssted  for  Harer,  da 
Øen  var  et  bekendt  Jagtdistrikt.  —  Indtil  1850  (Lov  af  ^o^^  1850)  havde  Amager  en 
noget  højere  Hartkornsbeskatning  end  det  øvrige  Land.    " 

Amager,  der  udgør  og  altid  har  udgjort  et  særligt  Birk,  hører  under 
Kjøbenhavns  Amtstuedistrikt  og  Amager  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds 
og ,  Kjøbenhavns  Amts  3.  Folketingskreds,  dog  med  Undtagelse  af  Sundby 
Sogn,  der  hører  til  Byen  Kjøbenhavns  9.  Valgkreds.  Øen  udgør  3  Sogne: 
Sundby,  Taarnby  og  Store  Magleby.  Da  de  to  første  imidlertid  først  ere 
blevne  adskilte  1.  Jan.  1896,  kunne  de  statistiske  Oplysninger  for  deres  Ved- 
kommende endnu  ikke  helt  udskilles. 

Sundby  Sogn,  det  nordligste  af  Sognene,  omgives  af  Kjøbenhavns  Grund 
mod  N.  og  Taarnby  Sogn  mod  S.,  Øresund  mod  Øst  og  Kalvebodstrand  mod 
V.  Kirken  ligger  omtr.  midt  i  Sognet  ved  Hovedvejen  fra  Kjøbenhavn,  der 
gennemskærer  Sognet  fra  N.  til  S.  og  skiller  de  to  Byer  Sundby  vester  og 
Sundbyøster. 

Fladeindholdet  var  1896  2538  Tdr.  Ld.  (dertil  Christianshavns  Fælled,  264  Tdr. 
Ld.),  Hartkornet  2211/8  Tdr.*).  Kreaturh.  ^^/^  1893:  487  Heste,  319  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  224  Køer),  63  Faar,  562  Svin  og  36  Geder.  Befolkningen,  \  1890:  13,310 
(1801:1576,  1840:2145,  1860:  4610,  1880:  9923;  Va  1895  :  15,499),  boede  i  831  Gaarde 
og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  587  levede  af  immat.  Virksomhed,  526 
af  Jordbrug,  61  af  Gartneri,  48  af  Fiskeri,  6226  af  Industri,  1315  af  Handel,  246  af 
Skibsfart,  4004  af  andre  Erhv.  (deraf  3505  Daglejere  og  Arbejdsm.),  224  af  deres 
Midler,  og  73  vare  under  Fattigv.  Som  heraf  ses,  hører  Befolkningen  mest  til  Industri- 
og  Arbejderklassen;  en  større  Del  af  den  sidste  Klasse  har  dog  Beskæftigelse  i 
Hovedstaden,  ligesom  mange  Folk,  hvis  Virksomhed  findes  i  Kjøbenhavn,  bo  her. 


*)  Fladeindholdet  af  Sundby  og  Taarnby  Sogtie  var  16/7  1888:  10,609  Tdr. Ld.,  hvoraf  4667 
besaaedc  (deraf  med  Hvede  176,  Rug  701,  Byg  1336,  Havre  514,  Ærter  og  Vikker  16,  Blandsæd 
til  Modenh.  29,  til  Grentf.  74,  Kartofler  728,  andre  Rodfr.  873,  andre  Handelsplanter  219),  medens 
der  henlaa  til  Afgræsning  213,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  4484,  Have  85,  Skov  4,  Moser  og  Kær 
1,  Byggegr.  380,  Hegn  og  Veje  241  Tdr.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var 
1/1  85:  866  Tdr.  Der  var  2  Solvej ergaarde  med  137|8,  165  Arvefæstegd.  med  5721/4,  1038  Huse 
med  132  Tdr.  Hrtk.  og  64  jordløse  Huse.  l  Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  267/8  Tdr.). 


238  Kjøbenhavns  Amt. 

I  Sognet  de  sammenvoksede  Byer  Sundbyvesier  og  Sundby  øster  med 
Kirke,  Præstebolig,  4  Kommuneskoler  (^/j  1896:  1730  Elever  og  13  Lærere 
og  12  Lærerinder)  —  i  Centralskolen  paa  Østergade  findes  Sogneraadets 
Forsamlingssal  — ,  flere  private  Skoler,  en  privat  Realskole,  Apotek,  Di- 
striktslæge (for  Amager),  Asyl,  Arbejdsanstalt  og  Sygehus  for  Sundby  Sogn, 
opført  1894  ved  Kastrupvejen  (efter  Tegn.  af  Arkitekterne  Momme  og 
Olesen)  ved  Midler,  der  ere  skænkede  af  Etatsraad  L.  P.  Holmblad;  den 
bestaar  af  4  Bygninger  med  Maskinhus,  Varmeapparat,  Kapel,  Detentions- 
lokaler, Boliger  for  Funktionærerne  osv. ;  Arbejdsanstalten  har  Plads  for 
omtr.  180,  Sygehuset  for  24  Personer.  Desuden  Postekspedition,  Telegraf- 
og  Telefonstation,  Politistation,  Sporvognsforbindelse  med  Kjøbenhavn,  og 
flere  betydelige  Fabrikanlæg  samt  de  af  Arbejdernes  Byggeforening  opførte 
Arbejderboliger.  Disse  Fabrikker  og  Arbejderboliger  have  efterhaanden  ganske 
betaget  Sundbyerne  Præget  af  Landsbyer  og  givet  dem  et  helt  købstads- 
mæssigt  Udseende  med  høje  Huse,  Butikker  og  talrige  handlende  og  Haand- 
værkere,  og  i  Virkeligheden  maa  Sundbyerne  betragtes  som  en  kjøbenhavnsk 
Forstad,  skønt  der  ogsaa  findes  en  Del  mindre  Landbrug  og  flere  større 
Gartnerier,  der  have  Afsætning  af  Grøntsager  til  Hovedstaden.  —  Af  Fabrik- 
ker n  e  nævnes :  Fredens  Møllers  Fabrikker  (den  første  Svovlsyrefabrik 
i  Norden,  anlagt  1833;  Aktieselskab  fra  1846,  Aktiekapital  600,000  Kr.), 
der  beskæftige  omtr.  60  Arbejdere  og  aarlig  producere  omtr.  8  Mill.  Pd. 
Svovlsyre,  1,100,000  Pd.  blød  Sæbe,  900,000  Pd.  Olie,  1,800,000  Pd. 
Oliekager  og  9,500,000  Pd.  kunstig  Gødning  (desuden  Filial  ved  Mundelstrup 
i  Jylland).  De  Holmbladske  Fabrikker  (grl.  i  Begyndelsen  af  19.  Aarh.), 
der  beskæftige  omtr.  130  Arbejdere  og  bestaa  af  en  Oliemølle,  der  aarlig 
producerer  omt.  1,200,000  Pd.  Olie  og  2,300,000  Pd.  Oliekager,  et  Sæbe- 
sy  deri  (aarlig  Produktion  omtr.  5000  Tdr.)  og  et  mindre  Lakstøberi.  Jak. 
Holm  &  Sønners  Dampreberbane  „Oliegren"  (grl.  1805),  beskæftiger 
120—150  Arbejdere  og  producerer  omtr.  1  Mill.  Pd.  Reb  og  Tovværk  aarlig; 
ved  Siden  heraf  drives  en  mindre  Limfabrik.  Tændstik  fa  brikken  „God  t- 
haab"  (Aktieselskab,  oprettet  1883,  Aktiekapital:  200,000  Kr.)  med  omtr. 
180  Arbejdere.  Fabrikken  „Randers"  med  omtr.  20  Arbejdere  produ- 
cerer Artikler  til  teknisk  Brug.  Endvidere  findes  der  Kaffesurrogatfabrikkerne 
„Kjøbenhavn"  og  „Atlas",  en  Konservesfabrik,  et  Garveri  m.  m.  —  I  Sund- 
byernes Spareforening  (opr.  ^\c^  1889)  var  Sparernes  Tilgodeh.  '^^\^  1894: 
7550  Kr.,  Rentefoden  3  pCt.,  Reservefonden  350  Kr.,  Antal  af  Konti  251. 

I  Sognet  ligge  desuden  Hærens  Exercerplads,  Militærbygningerne 
og  Skydebane  paa  Amager  Fælled;  flere  Krudttaarne  ved  Østkysten, 
Rødekro  og  Stjernekro.  I  1894  er  der  ved  Sundbyerne  paabegyndt 
Anlægget  af  et  Villakvarter,  der  skal  omfatte  omtr.    17  Tdr.  Ld. 

Sognet,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  i  administrativ  Hense- 
ende til  de  under  S.  237  nævnte  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr'. 
samt  til   1.  Udskrivningskr'.   15.  Lgd.     Kirken  ejer  sig  selv. 

Sundby  Kirke  er  efter  Tegn.  af  Hans  J.  Holm  opfort  1869—70  (indviet  "/12  1^70) 
i  Rundbuestil  med  et  Klokketaarn  over  Korset,  dels  ved  et  Tilskud  fra  Universitetet, 
dels  ved  frivillige  Bidrag.  Altertavle  med  Maleri  af  A.  Ender  (Kopi  af  hans  Alter- 
tavle i  Molde),  Rammen  af  Hans  J.  Holm. 

Taarnby  Sogn,  det  midterste  og  største  Sogn  paa  Øen,  begrænses 
mod  N.  af  Sundby,  mod  S.  af  Store  Magleby  Sogn  og  er  i  øvrigt  omgivet 


Sokkelunds  Herred.  —  Amager,  Taarnby  Sogn.  239 

af  Drogden,  Kalvebodstrand  og  Kjøge  Bugt.  Kirken,  mod  N.  V.  i  Sognet 
og  Vest  for  Hovedvejen,  der  gennemskærer  Sognet  fra  N.  til  S.,  ligger 
omtr.  ^1^  Mil  S.  for  Christianshavn.  De  mod  N.  og  i  Midten  stærkt  lerede, 
ved  Yderkanterne  meget  lette  Jorder  ere  meget  frugtbare  og  for  en  stor 
Del  benyttede  til  Dyrkning  af  Grøntsager.  Til  Sognet  hører  Saltholm^  2731 
Tdr.  Ld.  (se  S.  236),  og  Koklapperne  (44  Tdr.  Ld.). 

Fladeindholdet  var  (Febr.  1896  omtr.  7835  Tdr.  Ld.,  Hartkornet  595V2  Tdr.  (se 
nærmere  Anm.  S.  237).  Kreaturhold  %  1893:  951  Heste,  852  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
560  Keer),  341  Faar,  1088  Svin  og  52  Geder.  Befolkningen,  1/2  1890:  3615  (1801 : 
1550,  1840:  1782,  1860:  2168,  1880:  3175),  boede  i  397  Gaarde  og  Huse  og  for- 
deltes efter  Erhverv  saaledes:  159  levede  af  immat.  Virksomhed,  1166  af  Jordbrug. 
25  af  Gartneri,  266  af  Fiskeri,  1204  af  Industri,  197  af  Handel,  72  af  Skibsfart,  347 
af  andre  Erhv.  (deraf  318  Daglejere  og  Arbejdsmænd),  98  af  deres  Midler,  og  81 
vare  under  Fattigv.  Som  man  ser,  har  ogsaa  i  dette  Sogn  Industrien  (Fabrikkerne 
i  Kastrup)  stor  Betydning ;  dog  indtager  her  Jordbruget  en  jævnsidig  Stilling,  ligesom 
Fiskeriet  maa  nævnes. 

I  Sognet  Byerne:  Taarnby^  V.  for  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  Fattiggaard  for  48  Lemmer  og  14  Syge  og  „Amager  Højskole" 
(opr.  1884);  Magleby  lille  ^  0.  for  Landevejen,  med  Skole  og  Mølle  (med 
Dampbageri);  sydligere,  V.  for  Landevejen,  Tømmerup  med  Skole;  Vibe- 
rup\  Ullerup  \  de  to  sidste  have  fælles  Skole.  Ved  Østkysten  Kastrup  (1830: 
468,  1894:  2038  Indb.)  med  Kirke  (Anneks  til  Taarnby),  Skole,  flere 
private  Skoler,  Børnesanatoriet  af  26.  Maj  1892,  Gæstgiveri  (i  „Kastruplund"), 
Strandkontrolstation,  Telegrafstation  med  Telefonforbindelse,  en  god  lille 
Havn  (8  F.  dyb).  Understøttelses-  og  Spareforening  (opr.  7io  1877;  Spa- 
rernes Tilgodeh.  var  ^^/g  95:  41,746  Kr.,  Rentefoden  3^2  pCt.,  Reservefonden 
4410  Kr.,  Antal  af  Konti  557)  og  flere  store  Fabrikker,  hvorved  største 
Delen  af  Befolkningen  har  sit  Erhverv,  dog  har  Fiskeriet  ogsaa  særlig  Be- 
tydning (1893  fiskedes  af  72  Fiskere,  med  30  Dæksbaade  og  44  mindre 
Fartøjer,  for  24,400  Kr.).  Desuden  er  der  et,  hovedsagelig  af  Fiskere  dannet 
Bjærgelav  til  Assistance  for  grundstødte  Skibe,  som  ofte  giver  en  ret  god 
Bifortj eneste.  Af  Fabrikkerne  nævnes:  Kastrup  Glasværk  (Aktieselskab, 
oprettet  1873,  der  ogsaa  ejer  „Godthaab"  ved  Helsingør  og  „Hellerup" 
paa  Strandvejen;  Aktiekapital  700,000  Kr.),  der  beskæftiger  omtr.  240 
Arbejdere  og  1894  producerede  af  Hvidtglas  3,422,500  Hyttestykker; 
Fabrikken  har  sine  egne  Arbejderboliger  med  Skole,  Spareforening  (opr.  ^/g 
1870;  Sparernes  Tilgodehavende  var  ^^3  1895:  51,914  Kr.,  Rentefoden 
3  pCt„  Reservefonden  4235  Kr. ,  Antal  af  Konti  75)  osv.  Kalkværket 
Kastrupværk,  hvortil  hører  Kastrup  Havn  og  et  stort  Bygningskompleks; 
Produktionen  paa  Værket,  der  beskæftiger  omtr.  20  Arbejdere,  har-  i  de 
senere  Aar  været  i  Aftagen.  Dansk  Svovlsyre-  og  Superfosfatfabrik 
(Aktieselskab,  oprettet  1892,  Aktiekapital:  700,000  Kr.)  beskæftiger  omtr. 
100  Arbejdere  og  producerer  aarligt  i  Gennemsnit  ca.  270,000  Cntr.  Damp- 
væveriet „Carstensminde"  (det  første  Dampjaquetværeri  i  Danmark, 
anlagt  1870  i  Kbh.  og  flyttet  til  Kastrup  1882)  beskæftiger  omtr.  70  Ar- 
bejdere. Kjøbenhavns  Margarinefabrik  (anlagt  1890)  beskæftiger  16 
faste  Arbejdere  og  lige  saa  mange  Bødkere  og  producerer  aarligt  omtr. 
2  Mill.  Pd.  Margarine.  Kastrup  Bryggeri  (hører  til  „de  forenede  Brygge- 
rier").   Desuden  et  mindre  Kridtslemmeri. 

Gaarde    paa    over    12   Tdr.    Hrtk. :    Løitegaard,   hørende    til    Taarnby 
(313/^  Tdr.  Hrtk.,  220  Tdr.  Ld.,  paa  Saltholm  4^/^  Tdr.  Hrtk.),  og  Kastrup 


240  Kjøbenhavns  Amt. 

gaard,  hørende  til  Kastrup  (12  Tdr.  Hrtk.,  deraf  l^/g  Td.  paa  Saltholm, 
72  Tdr.  Ld.,  hvoraf  69  Ager  og  Eng,  3  Skov).  Af  andre  Gaarde  og 
Lokaliteter  mærkes:  Pe  ler  s  dal  (i  Maglebylille;  ejes  af  Hofjægermester  Vind  til 
Sanderumgaard),  Raagd.  (i  Ullerup),  Nykro  ved  Hovedlandevejen  og  flere 
Krudttaarne  ved  Østkysten.  Lidt  N.  for  Kastrup  ligger  et  Kystbatteri, 
der  er  anlagt  1886—87  og  danner  et  Led  i  Hovedstadens  Sobefæstning. 
Omtr.  ^/4  Mil  lige  udenfor  Kastrup  er  paa  en  Stengrund,  Nordre  Røse, 
187  7  bygget  et  Fyrtaarn  af  Granit  (Underbygningen  har  Form  af  en  om- 
vendt spidsgattet  Baad,  for  at  modstaa  Isdriften),  Blinkfyr  med  vekslende  hvidt 
og  rødt  Lys  hvert  ^\^  Minut,  af  3.  Orden,  Linseapparat,  Taarnets  Højde  54, 
Flammens  44  F.  over  dagl.  Vande. 

Sognet,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  i  administrativ  Hen- 
seende til  de  under  S.  237  nævnte  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskreds 
samt  til  1.  Udskrivningskr.'  16.  Lægd.  Taarnby  Kirke  ejes  af  Universitetet, 
Kastrup  Kirke  af  Beboerne. 

Taarnhy  Kirke  er  i  sin  ældste  Del,  Skibet,  bygget  af  Kamp  og  Kridtsten  og  har 
Spor  af  oprindelige  rundbuede  Vinduer  ved  Vaabenhuset  paa  Nordsiden.  Tidlig  har 
den  ældste  Del  faaet  indsat  4  Fag  Krydshvælvinger  fra  Overgangsperioden  med 
smaa  Hjørnesøjler,  og  samtidig  er  Vaabenhuset  paa  Sydsiden  tilføjet,  hvis  Kryds- 
hvælving har  profilerede  Ribber,  forneden  afsluttede  af  karakteristiske  Hoveder;  dets 
Mure  ere  forneden  af  Munkesten,  foroven  af  Kridtsten.  Det  andet  Vaabenhus  (af 
Munkesten)  paa  Nordsiden  er  utvivlsomt  ældre,  da  der  over  de  senere  indsatte  to 
Fag  meget  lave  Krydshvælvinger  findes  alle  de  gamle  Bjælkehuller  i  en  Kridtstens- 
frise.  Taarnet,  dels  af  Munkesten  og  dels  af  Kridtsten,  er  forneden  af  samme  Bredde 
som  Skibet,  men  springer  lidt  tilbage  foroven ;  over  Krydshvælvingen  findes  udvendig 
paa  hver  Side  to  meget  dybe  og  høje,  fladbuede  Blindinger  i  de  over  2  Al.  tykke  Mure, 
der  næsten  helt  ere  af  Kridtsten.  Paa  Taarnets  Nordside  et  oprindeligt  Trappehus,  der 
foruden  den  egentlige  Adgang  fra  Taarnet  har  en  udvendig  Dør.  Skibet  er  senere  udvidet 
mod  O.,  ved  at  det  oprindelige  Kor  er  nedrevet  og  3  Fag  Krydshvælvinger  ere  tilføjede; 
paa  Nordsiden  af  Skibets  senere  Del  er  tilføjet  et  Sakristi  (af  Munkesten),  der  har  fladt 
Loft,  og  som  nu  benyttes  som  Ligkapel.  Skibet,  som  har  ny  indsatte  Jærnvinduer,  er 
hvidkalket,  hvorimod  Taarn,  Vaabenhuse  og  Sakristi  ere  fugede  og  have  Gavle  med 
teglhængte  Kamme  og  spidsbuede  Blindinger.  Nyt  Alterbillede  (skal  være  af  Roed) ; 
Prædikestol  i  Renæssancestil  med  Lydhimmel  (hvorpaa  Aarstallet  1629  og  2  Vaabener, 
det  ene  med  Indskriften  Anna  Thomes  Daater,  det  andet  med:  D.  Caspare  Bartelins); 
romansk  Granitdøbefont ;  i  Midtergangen  hænge  et  Skib  og  4  Malmlysekroner  (en  fra 
1721).  Orgelet  (tarvelig  gotisk  Stil)  er  skænket  1725  af  Beboerne.  Ved  den  øverste  Stol 
paa  Sydsiden  en  Tavle  med  Vers  til  Minde  om  Fr.  V's  Nærværelse  ved  et  Amager- 
bryllup 1748*).  —  Paa  Kirkegaarden,  hvor  Biskop  J.  H.  Lautrup  (Præst  i  Taarnby 
1850 — 54,  f  1856)  og  Forfatteren  Hans  Egede  Schack  (f  1859)  ligge  begravede,  ere 
en  Del  gamle  Ligsten  („Bremersten")  oprejste  ved  Kirkens  Mure;  Inskriptionerne  ere 
paa  de  fleste  ulæselige;  men  mange  have  Blomsterornamenter  og  Bomærker;  des- 
uden flere  gamle  Ligsten  paa  Kirkegaarden.  —  Præstegaarden  er  efter  en  Sten 
med  Indskrift  over  Indgangsdøren  opført  1791  af  dav.  Sognepræst  Lambert  Daniel 
Bruun,  og  forskellige  gamle  Bygningsmaterialer,  saasom  Døre,  Indfatninger  og  Smeqle- 
jærnsgelænderet  ved  Stentrappen,  kunne  tyde  paa,  at  Traditionen  har  Ret,  naar  den 
siger,  at  Gaarden  er  opført  af  Materialer  fra  det  nedbrudte  Hørsholm  Slot. 

Taarw^^j/ (Thorneby)  hed  ogsaa  i  Middelderen  „Burgby"  eller  „Burby"  (endnu  1370 
forekommer  Navnet);  maaske  har  der  her  ligget  en  (af  Biskop  Absalon?)  opført  Borg, 
hvori  Taarnet  har  været  fremherskende.  —  Navnet  „Burgby"  skal  ogsaa  have  været 
knyttet  til  Løjtegaard,  der  er  en  Hovedparcel  af  Ladegaarden  til  Kjøbenhavns  Slot, 
hvilken  bortsolgtes  hen  imod  Slutn.  af  18.  Aarh. 

Kastrup  Kirke,  i   det   nordvestlige  Hjørne  af  Kastruplund.   er   opført    1883 — 84 


*)  Aar  1314  stadfæstede  Roskildebispen  Frue  Kirkes  Rettighed  til  Kirken:  den  skal  A^ærc  bleven 
Universitetets  Ejendom  i  sidste  Halvdel  af  16.  Aarh.  Efter  Sagnet  var  Kirken  en  af  de  faa 
Bygninger,  der  skaanedes  paa  Øen  af  de  Svenske  1658,  fordi  Karl  Gustav  selv  befalede,  at 
den  ikke  maatte  røres  til  Belønning  for  Præstens  Koldblodighed ;  han  blev  rolig  staaende  paa 
Prædikestolen,  medens  alle  andre  flygtede,  da  Kongen  traadte  ind  i  Kirken. 


Sokkelunds  Herred.  —  Amager,  Taarnby  og  St.  Magleby  Sogne. 


241 


efter  Tegn.   af  H.   Ph.  Schmidt  af  røde  Mursten   med  Granitsokkel,  Skifertag  og  et 
72  F.  højt  Taarn;  fladt  Loft  (se  H.  A.  Krøyer,  Kastrup  Kirke,  Kbh.  1884). 

Kastrup  („Castorp"),  hvor  der  har  ligget  en  Skanse,  er  et  gammelt  Fabrikssted. 
Stenhugger,  senere  Holbygningsinspektør  og  kgl.  Bygmester,  Jacob  Fortling  (f  1761) 
anlagde,  efter  1747  at  have  faaet  Bevilling  til  at  bryde  Sten  paa  Saltholm,  i  1749 
med  Statens  Understøttelse  et  Kalkbrænderi,  1752  et  Mur-  og  Teglstensbrænderi  og 
1755  en  Stentøjs-  og  Sukkerformsfabrik  i  Kastrup,  ligesom  han  gjorde  Begyndelsen 
til  Havnen,  byggede  Kastrupgaard  og  flyttede  hertil  to  andre  af  Staten  paabegyndte 
Virksomheder,  nemlig  1754  et  i  Jylland  oprettet  Okkerværk  og  1760  Porcellæns værket 
ved  Blaataarn  ved  Langebro.  1777  solgtes  „Fajance-,  Sukker-Form  og  Kalkfabrikken" 
for  35,000  Rd.  til  Nicolai  Chr.  Høpfner,  Direktør  i  Universitetets  Bogtrykkeri  (f  1784), 
og  Chr.  Ditlev  Westerholt;  1784  solgtes  „Kastrup  Hovedgaard"  (SQ^/g  Tdr.  Hrtk.) 
med  Fabrikken  for  41,000  Rd.  af  Skiftekommissionen  for  de  to  sidstes  Ejeres  Efter- 
ladte til  Major  Chr.  Jørgensen  og  Kancelliraad  P.  Jac.  Hygom,  hvorefter  Ejendommen 
med  Fabrikken  ved  Auktion  1792  for  41,800  Rd.  gik  over  til  Justitsraad,  senere 
Generalkrigskommissær  Ole  Tønder  Lange,  der  i  Beg.  af  19.  Aarh.  (1810?)  anlagde 
Kastruplund;   derefter   har  den  været  ejet  af  Kammeraad  M.  Petersen,  der  bl.  a.  ud- 


Hovedgaden  i  Store  Magleby. 


dybede  Havnen,  dennes  Søn  og  (fra  1894)  af  Brygger  C.  M.  Larsen.  —  Kastrup  Glas- 
værk anlagdes  1848  af  Grev  Chr.  Conr.  S.  Danneskjold-Samsøe,  Ejeren  af  Holmegaards 
Glasværk,  fra  hvilket  det  adskiltes  1873  for  at  gaa  over  til  et  Aktieselskab  (se  S.  239). 
Saltholm  ejes  nu  udelukkende  af  Amagers  Hartkornsejere  (fra  1870,  da  de  købte 
Ejendomsretten  af  Staten  for  60,000  Kr.),  og  der  græsser  hver  Sommer  omtr.  1300 
Stkr.  Hornkv.  og  6 — 800  Gæs;  16  Tdr.  Ld.  ere  dog  opdyrkede  og  ernære  en  Familie. 
Øen  er  bekendt  for  sin  gode  Jagt,  især  paa  Fugle.  De  tidligere  Kalkstensbrud  (ved 
1870  var  der  endnu  3  ),  som  paabegyndtes  ved  Midten  af  18.  Aarh.  (se  ovfr.),  ere  nu 
næsten  ophørte,  da  man  faar  Kalkstenen  billigere  fra  Limhamn  i  Sverige.  Paa  Nord- 
enden findes  Spor  af  en  Barakke,  der  under  Pesten  1711  skal  have  tjent  som  Syge- 
hus for  Amager,  ligesom  Stedet  ogsaa  dengang  skal  være  benyttet  som  Begravelsesplads. 

Store  Magleby  Sogn  udgør  den  sydøstlige  Del  af  Øen  og  begrænses 
af  Taarnby  Sogn,  Sundet  og  Kjøge  Bugt.  Magleby  Kirke,  beliggende  mod 
N.  0.  i  Sognet,  ligger  omtr.  1^/^  Mil  S.  for  Kjøbenhavn.  Den  lermuldede 
Jord  er  meget  frugtbar;  omtr.  200  Tdr.  Ld.  Engjord,  der  tilhører  Dragør 
Kommune  (købt  fra  Store  Magleby  1870),  benyttes  til  Græsning  og  Blege- 
pladser. Til  Sognet  hører  Øens  eneste  Skov,  Statsskoven  Kongelunden  (1. 
Kjøbenhavns  Skovdistrikt). 


Trap.    Danmark,  3.  Udg.    U^ 


16 


242  Kjøbenhavns  Amt. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  3625  Td.  Ld.,  hvoraf  2146  besaaede  (deraf  med 
Hvede  9,  Rug  471,  Byg  581,  Havre  296,  Blandsæd  til  Modenh.  23,  til  Grøntf.  30,  Kartofler 
349,  andre  Rodfr.  326,  andre  Handelsplanter  59),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  40, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  953,  Haver  18,  Skov  305,  Stenmarker  26,  Byggegr.  44,  Hegn 
og  Veje  93  Tdr.  Kreaturhold  1893:  1467  Heste,  511  Stkr.  Hornkv.  (deraf  341  Køer), 
74  Faar,  407  Svin  og  19  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
var  Vi  85:  2295/g  Tdr.  Der  var  59  Selvejergd.  med  181^/^,  480  Huse  med  25  Tdr. 
Hrtk.  og  67  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2  1890:  2804  (1801:  2225,  1840: 
2301,  1860:  2413,  1880:  2720),  boede  i  511  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  112  levede  af  immat.  Virksomh.,  699  af  Jordbrug,  61  at  Fiskeri, 
558  af  Industri,  168  af  Handel,  831  af  Skibsfart,  209  af  andre  Erhv.,  137  af  deres 
Midler,  29  vare  under  Fattigv.  Som  man  ser,  er  Skibsfarten  ligesom  Industrien  at 
særlig  Betydning  ved  Siden  af  Landbruget,  men  dette  skyldes  Dragør  (se  under  denne). 

I  Sognet  Byen  Store  Magleby  eller  Hollænderbyen,  beliggende,  hvor  Hoved- 
landevejen drejer  mod  0.  til  Dragør  (V2  1890:  979  Indb. ;  1801:  642, 
1840:  672,  1860:  685,  1880:  889)  med  155  Gaarde  og  Huse  samt 
Kirke,  Præstegd.,  2  Skoler,  Mølle  med  Bageri.  Den  særdeles  velhavende 
By  gør  et  meget  pynteligt  Indtryk,  især  i  den  brolagte  Hovedgade. 

Dragør,  købstadlignende  Landsby  paa  Østkysten,  med  Kirke  (Anneks 
til  Store  Magleby),  5  Kommuneskoler  (Jan.  1896:  312  Børn  med  5  Lærere 
og  Lærerinder),  flere  private  Smaaskoler  og  en  mindre  Realskole,  Fattiggaard 
(henved  20  Lemmer),  2  Gæstgivergaarde,  4  Bagerier  osv.,  en  forholdsvis 
stor,  6^/4  F.  dyb  Havn  med  Havnefyr,  Lodsstation,  Toldkontrol-  og  Karan- 
tænestation, Postekspedition  og  Telegrafstation  med  Telefon.  —  Nord  for 
Dragør  er  der  1877  opført  to  Fyrtaarne  (Ledefyr)  med  1200  F.  Afstand; 
det  er  røde  faste  Fyr  af  3.  Orden  med  Spejlapparat;  søndre  Taarn  er  69  F. 
højt  og  Flammens  Højde  er  38  F.  over  daglig  Vande,  Lysvidden  12  Kvartmil; 
nordre  Taarn  er  38  F.  høj,  Flammens  Højde  er  30  F.,  Lysvidden  10  Kvart- 
mil. I  søndre  Taarn  findes  Dragør  Bifyr  (oprettet  1890),  et  Vinkelfyr  af 
4.  Orden  med  Spejlapparat;  det  er  grønt,  hvidt  og  rødt  med  Formørkelser; 
Flammens  Højde  er  22  F.  over  dagl.  Vande. 

Dragør  Kommune  ejer  et  Jordareal  af  omtr.  230  Tdr.  Ld.  (som  mest  er  udlejet 
til  Græsning,  Høslæt  og  Blegning,  en  mindre  Del  til  Opdyrkning).  Kreaturholdet 
var  1893:  74  Heste,  51  Stk.  Hornkvæg  (deraf  42  Køer),  34  Faar,  26  Svin.  Befolk- 
ningen, 1/2  1890:  1825  (1801:  1583,  1840:  1629,  1860:  1728,  1880:  1831;  Slutn. 
af  1894:  omt.  1950),  boede  i  356  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  54  levede  af  immat.  Virksomhed,  47  af  Jordbrug,  61  af  Fiskeri,  438  af 
Industri,  151  af  Handel,  831  af  Skibsfart,  128  af  andre  Erhv.,  98  af  deres  Midler, 
og  1 7  vare  under  Fattigv. 

Befolkningens  vigtigste  Erhverv  er  Søfart,  Lodseri,  Bjærgning  og  lidt 
Fiskeri;  dertil  kommer  en  Del  Industri,  nemlig  Vævning,  der  væsentligt  drives 
af  Kvinderne.  Indtægterne  fra  Søen  ere  dog  betydeligt  aftagne  i  de  senere 
Aar.  1878  ejede  Beboerne  78  Skibe  og  Baade  med  12,242  Tons,  1893  : 
49  Skibe  (deraf  26  Lægtere)  med  3389  Tons,  hvoraf  en  Del  kun  bibeholdes 
for  Bjærgningens  Skyld.  Lodseriet  (Privilegiet  stammer  fra  1654),  som 
bestyres  af  en  Lodsinspektør,  der  tillige  er  Toldkontrollør,  havde  før  50, 
nu  30  faste  Lodser;  1877  lodsedes  5597,  1886:  2049  og  1895:  1250 
Skibe.  Bjærgningsvæsenet,  der  er  kommunalt,  indbragte  1888:  109,800, 
1889:   29,600  og   1895:    12,815  Kr.*).    Det  ret  betydelige  Sildefiskeri, 


')  Byens  Foged  faar  3  pCt.  og  2  Mandsparter,  de  4  Byforstandere  hver  1/4  pCt.  og  2  Mandsparter 
for  at  lede  Bjærgningsarbejderne,  Byens  Kasse  faar  l6pCt.,  Resten  deles  mellem  alle  de  Be- 
boere, der  „lade  sig  skrive",  naar  Bytjeneren  tuder  i  Hornet  og  kalder  „til  Skibs". 


Sokkelunds  Herred.  —  Amager,  Store  Magleby  Sogn. 


!4S 


der  om  Efteraaret  drives  i  Sundet  ud  for  Dragør,  udnyttes  mest  af  frem- 
mede Fiskere  (fra  Fiskerbyerne  ved  Øresund);  1893  fiskedes  af  20  Fiskere, 
med  18  mindre  Fartøjer,  for  13,670  Kr.  Et  Jaquetvæveri  (opr.  1889) 
har  50  Væve,  foruden  30  ude  i  Byen,  og  beskæftiger  omtr.  150  kvinde- 
lige Arbejdere,  hvoraf  80  faste;  desuden  findes  i  Byen  omtr.  80  Væve. 
Vævningen  indbringer  i  alt  over  100,000  Kr.  som  Kvindernes  Bidrag  til  Livs- 
opholdet (1890  havde  Byen  ikke  færre  end  147  Enker).  —  Disse  Erhvervs- 
forhold, Kvindernes  Dragt,  der  for  en  stor  Del  har  bevaret  et  særegent  Snit, 
de  tæt  sammenbyggede,  ensartede  Huse,  hvoraf  en  Del  har  2  Stokværk,  og 
mellem  hvilke  der  løber  en  Mængde  snævre,  brolagte  Gader,  give  Byen  et 
Præg,  der  meget  minder  om  Landets  smaa  Havnekøbstæder.  Dragør  har  i  de 
senere  Aar  faaet  et  lille  Anlæg  S.  for  Kirken;  ligeledes  har  den  en  mindre 
Badeanstalt,  og  det  er  ikke  umuligt,  at  en  Jærnbane  vil  aabne  Byen  nye 
Erhvervskilder  og  gøre  den  til  Landliggerby  og  Badested. 

Store  Magleby  Sogn,  der  hører  under  de  S.  237  nævnte  Distrikter,  Lands- 
tings-; og  Folketingskr.,  udgør  to  Kommuner:  St.  Magleby  og  Dragør.    Den 
sidste  indtager  i  kommunal  Henseende  en  mærkelig  Særstilling,    idet  den  staar 
uden  for  den  nugældende  Kommunallov,  men 
har    sine   egne   Vedtægter,    der  stadfæstes  af 
hver  ny  Konge.    Ifølge  disse  er  der  i  Stedet 
for  „Sogneraadets  Formand"   en  Foged,  som 
vælges   paa  Livstid  af  Befolkningen,  og  des- 
uden   4   andre    Medl.,    hvoraf  der  hvert  Aar 
vælges    et.      Dette    Byforstanderskabs    Møder 
ere    ikke    offentlige.    Store  Magleby  hører  til 
1.  Udskrivningskr.    17.  og    Dragør    til    18. 
Lægd.  Store  Magleby  Kirke  ejes  af  Hartkorns- 
ejerne, Dragør  Kirke  af  Kommunen. 

Store  Magleby  Kirke  (meget  bred  med  5 — 600 
Siddepladser)  har  nu  intet  tilbage  af  den  middel- 
alderlige Bygning,  da  den  helt  er  ombygget  1611 
(brændt  af  de  Svenske  1658?)  og  1731 ;  den  bestaar 
af  Skib  med  Spir  (paa  Fløjen  staar  1731)  paa 
Taget  ved  Vestgavlen  og  tresidet  Afslutning  mod  0.  med  afhvalmet  Tag;  paa 
Nordsiden  findes  et  lille  Sakristi  (nu  benyttet  til  Varmeapparat),  paa  hvis  udvendige 
Side  mod  V.  der  er  indmuret  en  Sten,  som  melder,  at  Beboerne  have  ladet  Kirken 
bygge  paa  egen  Bekostning  under  Chr.  IV.  Skibets  Vestgavl  er  indvendig  af  Kridt- 
sten, dets  Sidemure  have  blydækkede  Støttepiller;  over  Indgangsdøren  i  Østsiden 
staar:  „1731  Ist  dese  Kerck  omgebouwet  up  unse  egen  Bekostning.  Dit  selve  Jahr  als 
den  6.  Junii  is  Konig  Christian  de  6  gekroont.  Cornelis  Cornelissen  Skoudt".  Murene 
ere  hvidkalkede.  Taget  dækket  med  sortglaserede  Tagsten  og  har  5  Kviste.  Da  Kirken 
restaureredes  1855,  blev  der  indsat  nye  store  gotiske  Vinduer,  ligesom  en  forskallet 
Brædehvælving.  Altertavle  og  Døbefont  er  et  nyt  Billedskærerarbejde  i  gotisk  Stil; 
Alterbilledet,  uden  Signatur,  skal  være  af  Th.  Wegener;  Prædikestolen,  med  Lyd- 
himmel, og  Degnestolen  er  i  hollandsk  Renæssancestil,  paa  Døren  af  Prædikestolen 
staar:  „Pastore  he  masio  et  prætore  pip  Anno  1614".  Paa  Væggene  et  lille  Egetræs- 
krucifiks og  et  gammelt,  godt  Maleri  af  Christus  paa  Korset.  Endvidere  en  indmuret 
Marmortavle  over  Magister  Peter  Olrog,  f  1788.  I  Midtergangen  hænge  en  Malmlyse- 
krone fra  1617  og  et  fuldrigget  Orlogsskib.  I  et  lille  Værelse  til  højre  for  Indgangen 
findes  flere  Levninger  fra  den  ældre  Kirke,  nemlig  en  romansk  Granitdøbefont  samt 
en  Del  af  det  gamle  Alter  fra  1580,  deribl.  selve  Alterbilledet,  medens  en  anden  Del 
findes  i  Værelset  til  venstre.  —  Paa  Kirkegaarden  en  14  F.  høj  Sandstensstøtte 
sat  af  Admiral  J.  C.  Krieger  til  Minde  om  25  af  hans  Folk,  som  faldt  ^o^'^^  igQB  ved 
Kampen  under  Falsterbo  (nu  fredet  af  Marinemisteriet)  og  en  Mindesten  over  Salme- 
digteren   H.  A.  Timm,   der   var  Sognepræst  her   fra    1835  til  sin   Død   1866.    —  I 

16* 


Store  Maglebys  Vaaben. 


h 


244  Kjøbenhavns  Amt. 

Præstegaarden  (ejet  af  Sognets  Hartkornsejere),  efter  Sagnet  den  ældste  i  Danmark, 
findes  en  gammel  Doraabning  med  profilerede  Vederlagssten,  og  i  Forstuen  en  gammel 
Dør  med  smukke  Hængsler  og  et  blyindfattet  Vindue.  Lige  til  Chr.  VIII  benyttedes 
Gaarden  af  Kongerne  som  Opholdssted  under  Jagten;  i  nordre  Fløj  er  indmuret  en 
Sten  med  Fredr.  III's  Navnetræk. 

Store  Magleby  (en  Tid  Søndre  Magleby)  nævnes  allerede  i  Middelalderen  under 
Lunds  Ærkebispestol  og  i  Forliget  1370  mellem  Valdemar  Atterdag  og  Hanseaterne. 
Om  dens  Besættelse  af  hollandske  Familier  under  Chr.  II  er  allerede  talt  (S.  237). 
Som  Vidnesbyrd  om  dens  Betydning  kan  maaske  tjene,  at  den  i  den  nyere  Tid  fik 
sit  eget  Segl  og  i  lang  Tid  bevarede  sine  særlige  Institutioner.  Der  prædikedes  saaledes 
indtil  1731  kun  Hollandsk  eller  Plattysk  i  Kirken  (1735  viedes  det  første  Par  paa 
Dansk),  indtil  1811  prædikedes  der  baade  Tysk  og  Dansk*),  og  indtil  1816  havde 
Byen  sin  særegne  Rettergangsmaade  efter  hollandsk  Mønster.  Øvrigheden  bestod  at 
Schouten  (Fogden),  som  valgtes  af  Gaardmændene,  og  af  7  af  alle  Beboerne  hvert 
Aar  valgte  Schoppens;  disse  8  Mand  udgjorde  „det  lille  Raad" ;  men  var  der  vigtige 
Sager  til  Afgørelse,  tiltraadte  de  2  foregaaende  Aars  Schøppens,  og  disse  22  Mand 
udgjorde  „det  store  Raad".  Byen  har  ogsaa  til  den  senere  Tid  haft  sin  egen  For- 
ligskommission. 

I  Nærheden  af  Store  Magleby  stod  10.  Okt.  1658  den  bekendte  „Turnering" 
mellem  de  Danske  under  Ulr.  Chr.  Gyldenløve  og  Hans  Ahlefeldt  og  de  Svenske 
under  Wrangel,  hvilken  overværedes  af  begge  Kongerne  og  endte  med  de  Svenskes 
Nederlag,  som  nær  havde  kostet  Karl  Gustav  Livet. 

Dragør  Kirke  er  opført  1882  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Wessel,  i  Spidsbuestil  at 
røde  Mursten  med  Granitsokkel  og  bestaar  af  tresidet  Kor,  Skib  med  Vaabenhus 
paa  Nordsiden  og  Taarn  paa  Sydsiden  nærmest  Koret.  Taget  er  dækket  med  Skifer, 
Tagværket  er  indvendigt  i  Skibet  synligt  og  dekoreret.  Alterbillede  af  F.  C.  Lund 
(1884).  I  Midtergangen  hænger  et  Skib  og  to  smukke  Messingkroner.  —  Paa  Kirke- 
gaarden  et  Ligkapel. 

Dragør  havde  ikke  ringe  Betydning  i  Middelalderen  paa  Grund  af  det  store 
Sildefiskeri  i  Sundet  og  var  en  vigtig  Plads  for  Hansestæderne,  navnlig  i  14.  og 
15.  Aarh.  I  det  Forlig,  som  Valdemar  Atterdag  maatte  indgaa  med  Hansestæderne 
1370,  maatte  han  indrømme  disse  de  tidligere  Rettigheder,  som  de  havde  haft  paa 
Amager  (Nedsaltning,  Handel  med  indførte  Varer  og  Udskibning);  1396  havde  Deven- 
terne  Tilhold  paa  Dragør,  1470  havde  Stettinerne  Leje  her.  I  Helsingørs  Købstadsret 
af  2/g  1426  tilsiges  der  Byens  Borgere  „saadanne  Privilegier,  Friheder  og  Fordele, 
som  andre  vore  Borgere  og  Købstadsmænd  paa  vore  Markeder  og  Sildelejer,  som  ere 
Skanør,  Falsterbo,  Malmø  og  Dragør"  (ligeledes  nævnes  Dragør  i  Helsingørs  Privi- 
legiers Stadfæstelse  af  ^/^  1456),  og  1475  forordnede  Christian  I,  at  de  af  Hanseaterne 
opkøbte  Stude  kun  maatte  udføres  over  Ribe,  Assens,  Falsterbo  og  Dragør.  Thurah 
omtaler  i  sin  Beskrivelse  af  Øen,  at  Hanseaterne  havde  haft  700  Boder  ved  Dragør ; 
men  ogsaa  flere  kjøbenhavnske  Kirker  og  Klostre  vides  at  have  haft  Boder  der, 
saaledes  Vor  Frue  Kirke,  flere  Altere  i  St.  Nicolai  Kirke,  endvidere  Graabrødreklosteret 
og  vistnok  ogsaa  Helligaandshuset.  Der  er  fundet  Spor  af  disse  Sildeboder  paa  Mar- 
kerne N.  for  Byen;  men  maaske  der  ogsaa  har  ligget  en  Del  mod  S.  I  Beg.  at  16.  Aarh, 
da  Byen  i  øvrigt  allerede  var  i  Tilbagegang  paa  Grund  af  det  aftagende  Sildefiskeri, 
fik  Kronen  selv  sit  Salteri  ved  Dragør;  1574  afstod  Kronen  en  Del  af  sine  Ejen- 
domme her  til  Hollænderne.  Dog  har  Byen  vist  endnu  en  Tidlang  hævdet  sig  som 
en  betydelig  Fiskerby.  Til  Store  Magleby,  til  hvilken  Dragør  i  længere  Tid  var  knyttet 
baade  i  kirkelig  og  retslig  Henseende,  var  Forholdet  ikke  godt;  og  Beboerne  søgte 
i  mange  Aar  hellere  Taarnby  Kirke.  I  Dragør  ligger  endnu  Byens  først  opførte  Skole 
fra  1727     (se  Chr.  Nicolaisen,  Dragørs  Fortid  og  Fremme,  Kbh.   1887). 

Kongelunden,  omtr.  300  Tdr.  Ld.,  der  tidligere  hørte  til  St.  Magleby  Overdrev,  blev 
1818  overladt  til  det  kgl.  Landhusholdningsselskab  ved  dets  Præsidents,  Gehejmeraad 
Jonas  Collins  Foranstaltning  paa  20  Aar  til  Skovkultur,  hvorefter  Arealet  med  de 
Træplantninger,  der  havde  fundet  Sted  indtil  den  Tid,  uden  Godtgørele  atter  skulde 
tilfalde  Store  Maglebys  Hartkornsbrugere ;  men  efter  de  20  Aar  blev  Overdragelsen 
fornyet  paa  lige  saa  langt  et  Tidsrum,  og  1845  købte  Statskassen  Skoven  for  20,000  Rd. 


*;  Paa  en  Vinkande,  som  en  af  de  sidste  hollandske  Præster,  Jacob  Hummer,  skænkede  Kirken 
1730,  læses: 

Komt  niet  hier  als  onbereyd 

Dat  kost  uwe  eige  Zaligheid. 

Maar  eet  en  drinkt  in  vast  Gelove 

Zo  neemt  y  God  in  zyn  Vertrouve.  , 


Sokkelunds  Herred.  —  Store  Magleby,  Frederiksberg,  Hvidovre  Sogne.     245 

Den  er  bevokset  med  Eg,  Naaletræer  og  andre  Træsorter,  for  det  meste  plantede 
mellem  hverandre.  Nu  benyttes  Skoven  udelukkende  til  kongeligt  Fasaneri  (8 — 900 
Fasaner),  som  blev  anlagt  1840  af  Hofjægermester  E.  C.  F.  Levenskiold  (f  1861), 
for  hvem  der  1862  rejstes  en  Granitstøtte  (med  Portrætmedaillon)  ved  Skærings- 
punktet af  de  to  Hovedveje,  de  eneste,  ad  hvilke  Skoven  maa  befares.  I  Skoven 
findes  Opsynsmands-  og  Fasanjægerbolig, 

1  Store  Magleby  Sogn  har  der  ligget  flere  Gravhøje,  der  alle  synes  at  stamme 
fra  Bronce-  eller  Jærnalderen. 

Litt.  Laur.  de  Thurah,  Beskrivelse  af  Amager  og  Saltholm,  Kbh.  1758.  —  Chr. 
Nicolaisen^  Optegnelser  om  Amager  fra  Øens  første  Kulturtid  indtil  nu,  i  „Amager- 
posten" Dec.  1889— Sept.  1891.  —  Mikkel  Hansen  Jernskæg  har  i  Kjøge  1693  ud- 
givet en  „Amagerlands  og  Indbyggeres  korte  Beskrivelse"  paa  Vers. 


S.  0.  for  Amager  ved  Drogdens  sydlige  Indløb  ligger  en  Stenflak,  Kvartus' 
Grund,  og  tæt  S.  V.  for  dennes  mindste  Dybde  ligger  Drogdens  Fyrskib 
(oprettet  1838)  med  hvidt  Blinkfyr  af  3.  Orden,  Spejlapparat;  Flammens 
Højde  over  Havet  er  30  F. ;  tillige  er  der  Taageeksplosionsapparat  (2  Knald 
hvert  10.  Minut).  Paa  Fyrskibet  er  der  Station  for  Dragør  Lodser,  der 
lodse  i  hele  Sundet. 


Frederiksberg  Sogn,  V.  for  Kjøbenhavn,  omgives  af  Hvidovre  og 
Brønshøj  Sogne,  fra  hvilket  sidste  det  skilles  ved  det  Vandløb,  som  fører 
fra  Damhus  Sø  til  Ladegaardsaaen,  og  Kjøbenhavns  Grund,  hvor  Grænsen 
omtr.  dannes  af  Ladegaardsaaen,  vSt.  Jørgens  Sø,  Gamle  Kongevej,  Værne- 
damsvejen,  Frederiksberg  Allé,  Rahbeks  Allé,  til  Søndermarkens  sydvestlige 
Hjørne.  Det  er  et  lille  Sogn  (1569  Tdr.  Ld.),  men  overordentlig  tæt  befolket 
(V2  1890:  46,954,  V2  1^95:  56,076  Indb.),  hvad  der  skyldes  de  allerede 
under  Amtsbeskrivelsen  berørte  særhge  Forhold.  Det  deles  i  et  By-  og  et 
Landdistrikt.  Da  Sognet  imidlertid  helt  er  sammenvokset  med  Hoved- 
staden, henlægges  dets  Beskrivelse  under  Kjøbenhavn. 

Hvidovre  Sogn,  indtil   1891  Anneks  til  Frederiksberg,  omgives  af  dette 

og    Rødovre  Sogn    samt   Smørum    Herred    (Brøndbyøster   og  Brøndbyvester 

S.),  Kalvebodstrand  og  Staden  Kjøbenhavns  Grund.    Den  gamle  Sognekirke 

mod    N.  V.    i  Sognet,    ligger    omtr.   ^/^  Mil    V.  S.  V.    for   Kjøbenhavn.      De 

jævne  Jorder  ere  lermuldede ;  langs  Stranden  findes  dog  sandede  Strækninger. 

Gennem  Sognet  mod  S.  løber  Harrestrup  Aa,  Damhus  Søens  Afløb. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  3763  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1935  besaaede  (deraf  med 
Hvede  40,  Rug  388,  Byg  701,  Havre  395,  Ærter  og  Vikker  20,  Blandsæd  til  Modenh. 
11,  til  Grøntf.  142,  Kartofler  41,  andre  Rodfr.  170,  andre  Handelsplanter  27),  medens 
der  henlaa  til  Afgræsn.  260,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1117,,  Haver  134,  Stenmarker 
53,  Byggegr.  69,  Hegn  og  Veje  195  Tdr.  Kreatur  hold  1893:  791  Heste,  953  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  834  Køer),  366  Faar,  732  Svin  og  42  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og 
halv.  Skovsk3^1dshrtk.  var  V^  85:  465  Tdr.  Der  var  65  Arvefæstegaarde  med  438^/8, 
283  Huse  med  25  Tdr.  Hrtk.'  og  18  jordløse  Huse.  10  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk. 
(med  1433/3  Tdr.).  Befolkningen,  1/2^0:  4351  (1801:  1148,  1840:  1525,  1860: 
2122,  1880:  3762,  Jan.  1896:  5142),  boede  i  402  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  243  levede  af  immat.  Virksomhed,  543  af  Jordbrug,  95  af  Gartneri, 
16  af  Fiskeri,  1561  af  Industri,  434  af  Handel,  16  af  Skibsfart,  1124  af  andre  Erhv., 
(deraf  1010  Daglejere  og  Arbejdsm.),  183  af  deres  Midler,  39  vare  under  Fattigv.,  og 
97  vare  i  Aandssvageanstalter.  Den  store  Plads,  som  Industrien  indtager,  skyldes  især 
de  store  Bryggerier,  Frederiksholms  Tegl-  og  Kalkværk  og  de  andre  Fabriksvirk- 
somheder.  Kjøbenhavn-Roskildebanen  gennemskærer  den  nordvestlige  Del  af  Sognet. 
Den  paatænkte  „Vallensbækbane"  (Lov  af  i3/^  1894)  vil  komme  til  at  gennemskære 


246  Kjebenhavns  Amt. 

Sognet  fra  N.  0.  til  S.  V.,  idet  den  skal  udgaa  fra  Kjebenhavn  S.  om  Vestre  Kirke- 
gaard over  Hvidovre  til  Avedøre  og  Vallensbæk  (s.  d.). 

I  Sognet  By e rn e :  Hvidovre  med  Kirke  og  Skole ;  Vigerslev  (Vierslev) ; 
Valby  (V2  1890:  3147  Indb.  med  248  Gaarde  og  Huse;  1896  4034 
Indb.),  sammenbygget  med  Frederiksberg  og  derved  med  Hovedstaden,  med 
Filialkirken  „Jesuskirken",  Præstebolig  (for  Sognepræsten  til  Hvidovre  og 
Valby),  Skole,  flere  Privatskoler,  Asyl  (stiftet  1842,  med  en  egen  1874-7  5 
opført  Bygning),  Vandværk  med  Taarn  ved  Søndermarken,  anlagt  1896 
af  Stadsingeniør  Jochimsen,  med  en  omtr.  5000  Al.  lang  Vandledning  og 
Pumpestation  ved  Damhus  Sø),  Kro,  Postkontor  med  Telegrafstation  og 
Telefonforbindelse  med  Kjøbenhavn,  hvormed  den  ogsaa  er  forbunden  ved 
Sporvej,  Valgsted  for  Kjøbenhavns  Amts  3.  Folketingskreds,  mange  Villaer, 
stort  Agerbrug  og  Handel  med  Hovedstaden,  især  Fjerkræ  og  Æg,  og  betyde- 
lige Fabrikker,  deribl.  5  Garverier,  Fabrikken  Dan  (Fabrikation  af  teknisk- 
kemiske Artikler),  KjøbenhavnsLervarefabrik  (Aktieselskab,  opr.  1885; 
Aktiekapital:  82,000  Kr.),  Nordisk  Kulsyrefabrik  (Aktieselsk.  opr.  1896, 
Aktiekapit.,  100,000  Kr.),  1  Mølle  („Store  Kongens  M."),  Bryggeriet  Alli- 
ancevej (et  1886  oprettet  Aktieselskab,  nu  hørende  til  „De  forenede  Brygge- 
rier"), Fabrikken  Alliance,  Mineralvandsfabrik  og  Øltappen,  og  først  og 
fremmest  de  to  Ølbryggerier  Gamle  Carlsberg  og  Ny  Carlsberg. 

Gamle  Carlsbergs  det  første  større  Bayerskøl-Bryggeri,  grundlagt  af  J. 
C.  Jacobsen  1847  ved  Køb  af  en  Del  af  Bjerregaardens  Jorder,  hvor  Banen 
gennemskærer  Valby  Bakke,  efter  hans  Død  (1887)  testamenteret  til  det  af 
ham  stiftede  Carlsbergfond,  der  ejer  det  fra  ^/jq  1888,  og  som  anvender 
Udbyttet  til  Carlsberg  Laboratoriet,  Fremme  af  Naturvidenskaberne  og  Ved- 
ligeholdelse af  Museet  paa  Frederiksborg.  Bryggeriet  var  ved  sit  Anlæg 
beregnet  til  at  producere  omtr.  5000  Tdr.  01  aarlig;  men  det  blev  snart  be- 
tydeligt udvidet,  især  1856 — 65  og  efter  en  Brand  1867;  1868  produceredes 
26,000,  1886  140,000,  1891  204,000  Tdr.;  efter  Ølskattens  Indførelse  Vj^ 
1891  aftog  Produktionen,  i  Driftsaaret  1894-95  var  den  188,000  Tdr.  Det  er 
Danmarks  største  Bryggeri.  I  Spidsen  for  Driften  staar  en  Direktør,  og  den 
beskæftiger  desuden  omtr.  30  Funktionærer,  185  faste  Bryggeriarbejdere  og  62 
faste  Daglejere.  I  1890  indrettedes  et  Central-Dampkedelanlæg  med  3  Rør- 
kedler, og  der  er  35  Dampmaskiner,  der  kunne  udvikle  1100  Hestes  Kraft;  de 
51  Lagerkældere  afgive  Rum  for  87,000  Tdr.  01.  Til  det  store  Bygningskom- 
pleks, som  Bryggeriet  danner,  høre  bl.  a.  en  1852-53  opført  Hovedbygning  i 
italiensk-pompejansk  Stil  med  Pergola  (under  Arkitekt  Nebelongs  Ledelse; 
men  Jacobsen  gav  her,  som  for  det  meste  ved  sine  Bygninger,  selv  Teg- 
ningen), en  50  Al.  høj  Dampskorsten  og  det  187  5  oprettede  kemiske  og 
fysiologiske  Carlsberg  Laboratorium,  for  hvilket  der  1894 — 96  efter 
Tegn.  af  Arkitekt  C.  Thomsen  er  opført  en  ny  Bygning  ved  Carlsbergvej  af 
Granit,  Sandsten  og  røde  Mursten;  paa  begge  Sider  af  Laboratoriets  Hoved- 
bygning ligge  Villaer  for  de  to  Forstandere.  — ■  Ny  Carlsbergs  først  Bryggeri 
for  engelske  Ølsorter,  men  snart  (med  Undt.  af  Porter)  udelukkende  for 
bayersk  01,  er  grundlagt  af  J.  C.  Jacobsens  Søn,  Carl  Jacobsen,  1871,  i 
Beg.  opført  paa  GI.  Carlsbergs  Grund,  men  senere  anlagt  som  et  selvstændigt 
Bryggeri  1880 — 83  N.  for  GL  Carlsberg  paa  Bakkegaardens  Jorder,  som 
C.  Jacobsen  havde  købt,  medens  Bygningerne  fra  1871  bleve  indlemmede 
i  Faderens  Bryggeri  (der  fra  den  Tid  antog  Navnet  GI.  Carlsberg).  Ny 
Carlsberg  er  vel  et  af  de  største  private  Bygningsforetagender  i  Landet  og 


Sokkelunds  Herred.  —  Hvidovre  Sogn.  247 

som  Bryggeri  det  betydeligste  næst  GL  Carlsberg.  Alt  1876  produceredes 
der  38,000,  1879  65,000  Tdr.  01,  og  efter  de  nye  Bygningers  Opførelse 
steg  Produktionen  yderligere;  1881  var  den  95,000  Tdr;  der  kom  stadig 
nye  Bygninger  til,  og  1890 — 91  naaede  Produktionen  over  131,600  Tdr., 
hvorefter  den  sank  ved  Ølskattens  Indførelse;  1894 — 95  var  den  omtr. 
116,700  Tdr.  Bryggeriet  beskæftiger  20  Funktionærer  og  150  faste  Arbej- 
dere; 6  Dampkedler  udvikle  360  Hestes  Kraft  og  drive  22  Dampmaskiner; 
de  60  Lagerkældere  rumme  54,000  Tdr.  01.  Til  det  imponerende  Bygnings- 
kompleks høre  en  Række  Arbejderboliger,  opførte  1888  for  det  af  C.  Jacobsen 
og  Hustru  1883  oprettede  „Arbejderlegat"  (for  Arbejderne  er  der  desuden 
1881  oprettet  en  Pensionskasse,  hvori  der  ^^/g  95  indestod  190,983  Kr. 
for  92  Personer,  og  en  Fællesforsikring  i  Ulykkestilfælde),  Forsamlingslokale  for 
Arbejderne,  Laboratorium,  Boliger  for  Funktionærerne  m.  m.  Men  hvad  der 
særlig  har  Krav  paa  almen  Opmærksomhed,  er  den  smukke,  stilfulde  Arkitektur 
og  de  mange  Kunstværker,  der  smykke  hele  Anlægget  og  vidne  om  Fabrik- 
herrens ideelle  Interesser  og  Kunstsans  (hvad  der  for  øvrigt  har  givet  sig  Udslag 
langt  uden  for  Bryggeriets  Territorium,  særlig  i  Kjøbenhavn),  som  han  har 
arvet  efter  Faderen.  Fremfor  alt  maa  i  denne  Henseende  nævnes  det  1882 
oprettede  Glyptotek,  en  i  Europa  enestaaende  privat  Skulptursamling.  Se 
i  øvrigt  den  nærmere  Beskrivelse  S.   252. 

Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk. :  Søholmgd.  (14^/^  Tdr.  Hrtk.,  99  Tdr. 
Ld.,  hvoraf  93  Ager  og  6  Eng;  omtr.  9^/2  Tdr.  Ld.  ligge  i  Frederiksberg 
Sogn;  Sognet  har  af  Gaardens  Jorder  1895  købt  omtr.  1  Td.  Ld.  til  Vand- 
værket), Holmegd.  (I4V2  Tdr.  Hrtk.,  104  Tdr.  Ld.),  Bredegd.  (bestaar  af 
Bredegd.,  Vrangstrupgd.  og  Gammelgd.,  tilsammen  15^/4  Tdr.  Hrtk.,  126  Tdr. 
Ld.,  hvoraf  V-]^  Td.  Strandeng,  Resten  Ager;  paa  Gammelgd.  Mælkefor- 
pagteri),  Beringgd.  og  Strandegd.  (tiis.  15^/^  Tdr.  Hrt.,  150  Tdr.  Ld.,  hvoraf 
108  Ager,  Resten  Eng  og  Græsning;  til  Ejendommen  hører  Flaskekroen^ 
ved  den  gamle  Kjøge  Landevej,  og  1  Hus) ;  1  Gaard  i  Valby,  St.  Hans 
Minde  (M^/g  Tdr.  Hrtk.,  95  Tdr.  Ld.,  alt  Ager  og  Eng;  herskabelig  Hoved- 
bygning), 1  Gaard  i  Hvidovre  (I3V4  Tdr.  Hrtk.,  94  Tdr.  Ld.,  alt 
Ager  og  Eng ;  af  Arealet  er  omtr.  9  Tdr.  Ld.  Strandlod  ved  Kalvebodstrand) 
og  3  Gaarde  i  Vigerslev  (hvoraf  den  ene  med  15^/8  Tdr.  Hrtk.,  100  Tdr. 
Ld.,  alt  Ager  og  Eng,  den  anden  med  12^/3  Tdr.  Hrtk.,  89  Tdr.  Ld.,  hvoraf 
83  Ager,   6  Eng,  og  den  tredje  med  omtr.   12^2  Tdr.  Hrtk.). 

Af  andre  Lokaliteter  i  Sognet  nævnes:  Kjøbenhavns  vestre  Kirke- 
gaard, til  Dels  beliggende  paa  den  tidligere  Bjerregaards  Jorder,  omtr. 
100  Tdr.  Ld.,  med  et  efter  Tegn.  af  Prof.  Hans  J.  Holm  1893  opført 
smukt  og  karakteristisk  Kapel ;  en  Del  af  Kirkegaarden  er  Begravelsesplads 
for  den  mosaiske  Menighed  og  har  ligeledes  et  efter  Tegn.  af  F.  L.  Levy 
1886 — 88  opført  Kapel  (om  Kirkegaardene  se  nærmere  under  Kjøbenhavn). 
Ved  V.  Kirkegaard  skal  Kbh's  nye  Godsbanegd.  ligge.  Ved  Kalvebodstrand  i 
„Kongens  Enghave"  Frederiksholms  Tegl-  og  Kalkværker  med  Havne- 
anlæg (Aktieselskab,  stiftet  1873,  Aktiekapital  1^2  Mill.  Kr.);  fra  Begyndelsen 
var  det  kun  Teglværk,  men  1884  opdagedes  paa  Ejendommen  rige  Kalklejer; 
Værkerne  beskæftige  omtr.  500  Arbejdere  om  Sommeren.  Her  ligger  ogsaa 
det  187  7  opf.  Asyl  Karensminde  for  uhelbredelige  voksne  aandssvage, 
der  ligesom  Asylet  Villa  Popina^  0.  for  Vestre  Kirkegaard,  hører  til  de 
Kellerske  Aandssvageanstalter. 

Hvidovre  Sogn,  der  udgør  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Kjøben- 


248 


Kjøbenhavns  Amt. 


havns  Amts  søndre  Birks  Jurisdiktion,  Kjøbenhavns  Amtstue-  og  Kjøben- 
havns Amts  søndre  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Kjøbenhavns  Amts 
3.  Folketingskr.  samt  1.  Udskrivningskr. '  3.  Lægd.  Hvidovre  Kirke  ejes  af 
Frue  Kirke  i  Kbh.,  Jesuskirken  ejer  sig  selv. 

Hvidovre  Kirke  er  en   uanselig,    gulkalket   Bygning,  fra  17.  Aarh.,  efter   at  den 
gamle  Kirke   var   nedbrudt  af  de  Svenske  og  Materialet   anvendt    til   deres  Lejr   (se 


Jesuskirken  i  Valby. 


S.  256).  Den  bestaar  af  Skib,  med  fladt  Loft,  og  uden  Kor,  Vaabenhus  paa  Sydsiden 
med  Bjælkeloft,  Korsfløj  paa  Nordsiden  og  Taarn ;  Skibet  er  opført  af  Kridtsten,  Vaaben- 
hus og  Taarn  af  smaa  Mursten,  Korsfløjen  er  af  udmuret  Bindingsværk.  De  store 
rundbuede  Trævinduer  i  Skibet  ere  senere  indsatte.  Paa  Taarn  og  Vaabenhus  findes 
en  i  Sten  udhugget  Krone,  paa  Vestsiden  af  Taarnet  staar:  1790;  paa  Korsfløjens 
nordre  Væg  er  indmuret  en  Sten,  der  melder,  at  „Erik  Lauritsen  ^^/g  1675  har  skænket 
Kirken  sit  Hus  i  Farvergaden,  hvilket  efter  hans  Død  solgtes  for  de  Tusinde  Sletdaler, 
for  hvilke  denne  Udbygning  med  Taarn  og  3  Klokker  blev  bekostet."    Nyere  tarveligt 


Jesuskirkens  Indre. 


250  Kjøbenhavns  Amt. 

Alter  med  Billede;  Prædikestol  i  sen  Renæssancestil  (den  gamle  Døbefont  er  nu  i 
Nationalmuseet).  Paa  Skibets  østre  Væg  12  udskaarne  og  forgyldte  Figurer  (Apostlene, 
Levninger  af  den  gamle  Altertavle);  paa  nordre  Væg  et  Maleri  fra  17.  Aarh.,  et 
Christushoved,  hvorunder  staar:  „Dises  Bild  Christi  Gestalt  wie  es  Lentules  hat 
abgemalt  und  geschict  gen  Rom  den  Senat  von  Jherusalem  aus  der  Stat",  og  (under 
en  7  T.  lige  Linie):  „Seinne  Lengde  est  dise  Lini  10  Mal".  Paa  søndre  Væg  en 
Mindetavle  over  faldne  Krigere  i  de  slesvigske  Krige.  —  Paa  Kirkegaarden,  fælles 
for  hele  Sognet,  et  1875  opfort  Lighus.  {H.  F.  Rørdam,  Om  Hvidovre  Præstekald,  i 
Kirkeh.  Saml.  3.  R.  I  Bd.,  S.  805  fl.). 

jfesuskirken,  ved  Valby  Langgade  lige  over  for  Søndermarken  for  Enden  at 
Jerusalems  vej,  er  opført  for  det  af  Carl  Jacobsen  og  Hustru  1883  stiftede  „Kirkelegat", 
i  Forening  med  store  Gaver  fra  C.  J.,  i  Aarene  1884 — 91  og  indviet  ^^/^j  1891  (Klokke- 
taarnet  er  dog  først  opført  1894 — 95)  efter  Tegning,  af  C.  V.  Dahlerup  (Murmester: 
Beckmann).  Kirken  er  opført  af  røde  Mursten  i  oldkristelig  eller  bysantinsk  Stil  efter 
Motiver  fra  Murstenskirker  i  Spanien  og  Italien  (i  det  Ydre  har  dog  Katedralen  i 
Poitiers  mest  tjent  til  Mønster)  og  beslaar  af  Midterskib,  noget  lavere  Sideskibe  med 
lave  trekantede  Gavle  over  Vinduespartierne,  femsidet  Kor  med  en  tolvkantet  Over- 
bygning over  den  indre  Kuppel,  Krypt  samt  Klokketaarn  ved  Siden  af  Kirken  og  i  Flugt 
med  Fa9aden.  Kirken  er  udvendig  omtr.  80  Al.  lang  og  28  Al.  bred;  indvendig  er 
Hvælvingshøjden  i  Midterskibet  25  og  i  Koret  30  Al.  Ved  Kirkens  Ydre  lægger 
man  særlig  Mærke  til  Hovedfa9aden  (der  tvært  imod  almindelige  Forhold  vender 
mod  N.,  medens  Koret  vender  mod  S.)  med  3  store  Buer,  der  føre  ind  til  den 
prægtig  dekorerede  Forhal;  paa  Gavlen  findes  en  mægtig,  forskelligfarvet  Glasroset 
med  Urskiven  i  Midten,  og  paa  dens  Top  hæver  sig  en  Christusfigur  (udført  af  Axel 
Hansen)  og  paa  Siderne  de  4  Evangelisters  Symboler;  desuden  Klokketaarnet  („Alf- 
taarnet"),  opført  i  8  Stokværk  og  endende  i  et  Spir  med  en  Engel  (det  er  10  Alen 
i  Kvadrat,  til  Spiret  52,  til  Spirets  Top  83  Al.  højt,  Englen  er  6  AL).  Det  smukkeste 
er  dog  det  Indre,  som  virker  overraskende  paa  Beskueren  ved  den  Pragt  i  Farver, 
Ornamenter,  Skriftsprog  osv.,  hvormed  det  er  udstyret,  og  ved  den  vældige  Lys- 
virkning, der  frembringes  ved  Vinduesrosen  i  Hovedfa9aden  og  Vinduerne  i  Kor- 
kuppelen, medens  Overgangen  mellem  disse  to  stærkt  belyste  Dele,  Skibet  og  Koret, 
dannes  af  en  halvmørk  Hvælving.  Vinduerne  i  Sideskibene,  der  virke  mindre,  ere 
forsynede  med  Glasmalerier.  Den  indre  Forhal  skilles  fra  Kirken  ved  en  Væg,  midt 
i  hvilken  findes  den  mægtige,  rigt  udskaarne  Indgangsdør  af  Egetræ,  omgivet  at 
DekoraHoner,  deriblandt  12  aflange  Felter,  hvori  de  12  Apostle  ere  malede  (af  A. 
Jerndorff);  over  Indgangen  et  Galleri.  Skibet  har  tre  Krydshvælvinger,  der  hvile 
paa  afvekslende  sorte,  graa  og  rødlige  Granitsøjler,  5  blanke  paa  hver  Side  i  det 
øverste  Stokværk,  og  ligesaa  mange  i  det  nederste ;  men  her  ere  deres  blanke  Flader 
dekorerede  med  mat  indhugne  Ornamenter.  I  Overgangen  mellem  Skibet  og  Koret 
findes  to  Nicher  med  Døbefonten  „Daabens  Engle"  (af  Jerichau)  og  Opstandelsen  og 
Døden  (efter  Thorvaldsen  af  Tenerani).  Fra  Skibet  skilles  dette  Parti  ved  et  Smede- 
jærnsgitter,  fra  det  cirkelrunde  Kor  ved  en  høj  rundbuet,  med  rige  Dekorationer 
prydet  Aabning.  I  Koromgangen,  hvor  det  kostbare  Orgel  er  anbragt,  ere  Granit- 
søjlerne samlede  i  Knipper,  tre  og  tre.  Mellem  Koromgangens  øverste  Stokværk  og 
det  nederste  e;*  der  en  (af  Steph.  Sinding)  modelleret  Frise,  hvori  magre  og  udpinte 
Martyrer  samle  sig  om  Christus,  der  med  udbredte  Arme  staar  i  Midten;  mellem  de 
svære  Granitsøjler  i  nederste  Stokværk  hænge  karakteristiske  Messinglamper.  Over 
øverste  Stokværks  Søjler  findes  der  paa  de  lyse  Korvægge  hvide  (af  Hammeleff) 
modellerede  Engle,  mellem  hvilke  og  Kuppelvinduerne  der  hæver  sig  slanke  Hjørne- 
stave,  som  ende  i  Palmeblade,  der  brede  sig  hen  under  Kuppelen.  Ad  Trappen  i 
Korets  Baggrund  kommer  man  ned  i  den  lave,  runde,  svagt  oplyste  af  8  Søjler 
baarne  Krypt,  hvorfra  en  Gitterdør  fører  ind  til  den  Jacobsenske  Familiebegravelse, 
et  langagtigt,  ligeledes  sparsomt  belyst  Rum,  der  dækkes  af  en  i  pompejansk  Stil 
smykket  Tøndehvælving,  og  som  ligger  paa  tværs  af  Kirken  med  to  smalle  Vinduer 
i  hver  Ende.  Saavel  over  Krypten  som  over  dette  Gravkapel  hviler  der  en  ganske 
ejendommelig  Stemning.  Over  Alterbordet,  som  er  af  Cedertræ  fra  Libanon,  hæver 
sig  et  mægtigt  rigt  dekoreret  Kors,  og  paa  hver  Side  bærer  en  Engel  (af  Sinding)  de 
to  Alterstager.  Prædikestolen  er  forneden  af  Sandsten,  foroven  af  Egetræ.  I  den 
øvre  Koromgang  findes  Epitafier  for  Carl  Jacobsen  og  Hustru  (Marmorbuster  af 
Brandstrup),  for  J.  C.  Jacobsen  og  Hustru,  for  Kirkens  Bygmester,  V.  Dahlerup, 
og  dens  Murmester,  Beckmann.  Foran  Kirken  skal  rejses  et  omtr.  12  Al.  højt  Kruci- 
fiks, udført  efter  Jerichaus  Model.    Kirken  indtager  et  Fladeindhold  af  22,000  D  Al. 


Sokkelunds  Herred.  —  Hvidovre  Sogn. 


251 


har  kostet  henimod  800,000  Kr.  og  har  470  Siddepladser  (se  E.  Schiødte,  Jesuskirken 
i  Valby,  i  Tidsskr.  for  Kunstindustri  1892,  S.  1  fl.,  og  den  nedennævnte  Bog  af  C. 

Nyrop). 

Bryggeriet  Ny  Carlsberg-  er  som  alt  nævnt  (S.  246)  opført  1880—83  paa  Jorder, 
der  før  herte  til  Bakkegaard,  som  i  Beg.  af  19.  Aarh.  tilhørte  Generalkrigskommissær 
Ulr.  Chr.  v.  Schmidten  og  senere  Raadmand  Biilow,  som  udstykkede  Ejendommen, 
indtil  C.  Jacobsen  1879  købte  selve  Bakkegaarden  og  1881  samlede  de  fleste  af  dens 
Jorder  paa  sine  Hænder.  Bygningerne  paa  Ny  Carlsberg,  der  indtager  et  Fladeindhold 
af  170,000  D  AL,  ere  opførte  paa  begge  Sider  af  Ny  Carlsbergvej,  for  største 
Delen  af  røde  Mursten,  og  efter  Tegning  af  V.  Dahlerup  (Murmester:  Beckmann). 
De  første,  1871  opførte 
Bygninger,  der  nu  høre  til 
GI.  Carlsberg,  ere  opførte 
efter  Tegn.  af  Nebelong 
med  Raadhuset  i  Piacenza 
som  Forbillede.  Bryggeriet 
var  fra  Begyndelsen  stor- 
artet anlagt,  men  dog  er 
der  senere  stadig  kommet 
nye  Bygninger  til,  ligesom 
de  ogsaa  mere  og  mere  ere 
blevne  smykkede  med 
Kunstværker;  særlig  maa 
fremhæves  følgende:  Ho- 
vedindgangen til  Brygge- 
riet;  det  høje  Taarn(„Vand- 
taarnet")  paa  Hjørnet  af 
Ny  Carlsberg-  og  Pasteur- 
vej,  det  bærer  Indskriften : 
„Jorden  er  Herrens  og 
dens  Fylde",  og  paa  dets 
Top  hæver  sig  en  Bronce- 
figur  med  opløftede  Arme 
(antik) ;  den  smukke  Damp- 
skorsten; endelig  den  1892 
efter  V.  Dahlerups  Tegn. 
opførte  Dobbeltport 
(„Dipylon"),  der  forbin- 
der Bryggeriets  forskellige 
Dele  paa  begge  Sider  at 
Ny  Carlsbergvej.  Paa  den 
vestlige  mod  Valby  ven- 
dende Side  af  Dobbelt- 
porten er  der  paa  gul 
Grund  i  brændt  glaseret 
Ler  anbragt  9  legemsstore 
Portrætfigurer ,  deribl.  at 
Carl  Jacobsen,  Hustru  og 
Søn,  V.  Dahlerup,  Beck- 
mann og  flere  til  Anstalten 
knyttede  Mænd.  Paa  den 
anden  Side  af  Porten  er  anbragt  et  Ur,  over  hvilket  findes  to  Giganter  (drevne  i 
Kobber  af  Billedhugger  V.  Hansen  efter  Skitser  af  Steph.  Sinding).  Paa  Bryggeriets  Mure 
ere  anbragte  Buster  af  den  tyske  Brygger  Sedlmayr,  den  franske  Kemiker  L.  Pasteur  (de 
to,  som  Ejeren  kalder  sine  vigtigste  Læremestre  sammen  med  Faderen),  Carl  Jacobsen 
og  .L  C.  Jacobsen  samt  en  Mindetavle  over  Christen  Jacobsen  (f  1835),  J.  C.  Jacobsnes 
Fader  og  Slægtens  Grundlægger.  Overalt,  hvor  man  vender  sig,  ser  man  Vidnesbyrd 
om  Fabrikherrens  Kunstsans  og  Kærlighed  til  Kunstens  Udøvere.  Saaledes  ere 
Gaderne  i  det  lille  Bykvarter,  som  de  (S.  247)  nævnte  Arbejderboliger  danne,  op- 
kaldte efter  Kunstnere,  og  paa  de  to  smaa  Hjørnetaarne  i  disse  Boliger  findes  Buster 
af  Arkitekten  Theophilus  Hansen  og  Maleren  A.  Kiichler.  Men  sit  skønneste  Ud- 
tryk har  denne  Kærlighed  til  Kunsten  faaet  i  Glyptoteket. 


Ny  Carlsbergs  Dobbeltport. 


252 


Kjøbenhavns  Amt. 


Ny  Carlsberg  Glyptoteket  var  fra  Begyndelsen  en  rent  privat  Samling  af  Skulpturer 
og  Malerier,  der  oprindelig  i  Hovedsagen  syntes  at  skulle  blive  et  Hjem  for  dansk 
Billedhuggerkunst  efter  Thorvaldsen.  Men  da  Samlingen  1882  betydelig  forøgedes 
ved  Erhvervelsen  af  H.  V.  Bissens  og  J.  A.  Jerichaus  originale  Gibsmodeller,  kom 
Ejeren  paa  den  Tanke  at  skabe  en  Samling,  der  kunde  faa  mere  vidtrækkende  Be- 
tydning, og  da  han  samtidig  havde  fattet  stor  Interesse  for  den  nye  franske  Billed- 
huggerkunst ligesom  for  den  antike  Kunst  (allerede  1882  fandtes  der  i  Samlingen 
et  Par  Antikker  og  nogle  franske  Skulpturer),  fik  Museet  snart  en  anden,  mere  stor- 
slaaet  Karakter  i  de  følgende  Aar,  da  dets  Kunstskatte  voksede  i  en  ganske  for- 
bavsende Grad  og  snart  vandt  evropæisk  Ry,  idet  der  nemlig  anskaffedes  Prøver 
paa  fransk  Billedhuggerkunst  af  vor  Tids  ypperste  Kunstnere,  som  Paul  Dubois, 
Gautherin,  der  har  udført  Marmorstatuen  af  Kejserinde  Maria  Feodorovna  af  Rusland, 
Chapu,   der  har  udført  Marmorstatuen   af  Prinsesse   Alexandra  af  Wales   (begge  i 


Kampmanns  Loggia  ved  Glyptoteket  paa  Ny  Carlsberg. 

Kejserindesalen«),  Delaplanche,  Mercier  osv.,  samt  antike  Portrætbuster,  Sarkofager, 
Skulpturer  fra  Palmyra  og  ægyptiske  Kunstsager.  Endelig  1888  kunde  Jacobsen  virkelig- 
gøre sin  Tanke  at  gøre  Samlingen  til  et  selvstændigt  Museum,  idet  han  tilhge  med 
store  Pengegaver  til  dens  Vedligeholdelse  skænkede  den  til  Landet  paa  den  Betin- 
gelse, at  Stat  og  Kommune  i  Kjøbenhavn  lod  opføre  en  monumental  Bygning,  hvor 
den  kunde  faa  Plads,  og  denne  Bygning  (ved  Vestre  Boulevard)  nærmer  sig  nu  sin 
Fuldendelse  og  skal  efter  Bestemmelsen  aabnes  1897.  Da  vil  det  rige  Indhold,  som 
indtil  1888  fyldte  Glyptotekets  Sale,  forsvinde;  men  derfor  ville  de  ikke  komme  til 
at  staa  tomme,  de  ville  blot  faa  et  væsentligt  andet  Indhold,  nemlig  en  Antiksamling, 
som  vist  vil  blive  enestaaende  i  sit  Slags  og  afgive  et  vigtigt  Hjælpemiddel  til  Studiet 
af  Oldtidens  Kunst.  Thi  efter  1888  er  der  erhvervet  for  Glyptoteket  en  Mængde 
Antiker  fra  Grækenland,  Italien,  Ægypten  osv.,  der  helt  ville  fylde  de  gamle  Rum 
og  mere  til;  1895  udvidedes  Museet  med  5  Sale,  og  nu  indtager  det  et  Areal  at 
omtr.  7700  Q  Al.  Særlig  kan  nu  allerede  fremhæves  Galleriet  med  omtr.  140  romerske 
Portrætbuster,  deribl.  de  fleste  romerske  Kejsere,  og  den  etruriske  Sal,  det  saakaldte 
„Helbig-Museum«  (efter   den  tyske   Arkæolog  Wolfgang  Helbig,   der  har  været  be- 


Sokkelunds  Herred.  —  Brønshøj  Sogn. 


253 


hjælpelig  ved  Tilvejebringelsen  af  Kunstværkerne),  af  hvilket  sidste  der  her  bringes 
en  Afbildning  for  at  vise,  hvad  det  gamle  Glyptotek  vil  blive  i  sin  nye  Skikkelse.  — 
Indgangen  til  Glyptoteket  er  fra  Ny  Carlsbergvej,  hvor  der  (1894)  er  opført  en 
stilfuld  Loggia  efter  Tegn.  af  H.  Kampmann.  Vest  for  Glyptoteket  mellem  dette  og 
Jacobsens  Have  (med  flere  sjældne  Træer)  ligger  den  saakaldte  „Broncegaard",  hvori 
der  findes  flere  antike  Skulpturer  samt  en  Buste  at  Digteren  C.  Hauch  (af  H.  V.  Bissen, 
Fodstykket  af  Dahlerup),  og  hvis  sydlige  Baggrund  dannes  af  Jacobsens  smukke  Privat- 
bolig, opført  1891 — 93  (efter  Tegn.  af  H.  Kampmann)  paa  det  Sted,  hvor  Bakke- 
gaardens  gamle  Hovedbygning,  som  nedbrødes  1890,  laa  (se  C.  Nyrop,  Ny  Carlsberg. 
Et  Jubilæumsskrift.  Kbh.   1896). 

Hvidovre,  hvilket  Navn  vist  forst  kommer  i  Brug  midt  i  17.  Aarh.,  hed  tidligere 
Aworthæ  ydræ,  senere  Ovre  (Offre,  Oured)  ydre  eller  Nedre-Ovre  eller  Ovre  ved 
Stranden  i  Modsætning  til  Aworthæ  øfræ  eller  Ovre-Ovre,  o :  Rødovre.  Hvidovre 
blev  1736  Anneks  til  Frederiksberg. 


Helbig-Museet  i  Glyptoteket  paa  Ny  Carlsberg. 


Brønshøj  Sogn  omgives  af  Annekset  Rødovre,  Herlev,  Gladsakse  og 
Gjentofte  Sogne,  Staden  Kjøbenhavns  Grund  samt  Frederiksberg  og  Hvidovre 
Sogne.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  ^/g  Mil  N.  V.-  for  Kjøben- 
havn.  Jorderne,  der  for  det  meste  ere  lavtliggende,  dog  med  et  højere 
Parti  i  Midten,  ere  i  det  hele  gode  og  lermuldede.  I  det  nordlige  af  Sognet 
ligger  Utterslev-  eller  Søborg  Mose,  paa  Østgrænsen  den  udtørrede  Rør- 
eller Lersø  (Grænsen  mellem  Brønshøj  og  Kjøbenhavns  Grund  gaar  midt 
gennem  den)  og  mod  S.  V.  den  omtr.  130  Tdr.  Ld.  store  Damhus  Sø  (eller 
Langvaddam),  der  er  Hovedreservoir  for  Kjøbenhavns  Vandforsyning. 

Fladeindholdet  var  ^^\^  88:  3688  Tdr  Ld.,  hvoraf  2163  besaaede  (deraf  med 
Hvede  38,  Rug  368,  Byg  741,  Havre  454,  Ærter  og  Vikker  16,  Blandsæd  til  Modenh. 
11,  til  Grøntf.  226,  Kartofler  14,  andre  Rodfr.  289),  medens  der  henlaa  til  Afgræsning 
247,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  727,  Have  179,  Skov  4,  Moser  og  Kær  253,  Stenmarker 
2,  Byggegr.  71,  HegnogVeje42Tdr.  Kreaturh.  1893:  660 Heste,  1219  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  1175  Køer),  216  Faar,   1099  Svin  og  48  Geder.    Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 


254  Kjøbenhavns  Amt. 

Skovskyldshrtk.  var  i/j  85:  4667/g  Tdr.  Der  var  2  Selvejergaarde  med  11^ j^,  65 
Arvefæstegd.  med  4167/g,  352  Huse  med  221/2  Tdr.  Hrtk.  og  34  jordløse  Huse.  5 
Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  751/2  Tdr.).  Befolkningen,  1/2  1890:  4812 
(1801:  834,  1840:  1393,  1860:  2085,  1880:  3825),  boede  i  500  Gaarde  og  Huse  og 
fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  218  levede  af  immat.  Virksomh.,  678  af  Jordbr., 
95  af  Gartneri,  1548  af  Industri,  810  af  Handel,  7  af  Skibsfart,  1284  af  andre  Erhv. 
(deraf  1151  Daglejere  og  Arbejdsmænd),  108  af  deres  Midler,  54  vare  under  Fattigv. 
og  10  i  Aandss vageanstalter*).  Industrien  indtager  en  meget  betydelig  Plads,  hvad 
der  skyldes  de  store  Fabrikker  i  den  østl.  Del  af  Sognet  (Utterslev,  St.  Stefans  Sogne- 
fogeddistrikt), ligesom  ogsaa  en  Del  af  Arbejderbefolkningen  har  sit  Erhverv  i  Hoved- 
staden. Ogsaa  Tørveproduktionen  har  Betydning.  Den  vestlige  Del  af  Sognet  gennem- 
skæres af  Frederikssundbanen.  If.  Lov  af  i^/^  1894  vil  den  paatænkte  Værløsebane, 
der  skal  udgaa  fra  Nørrebro,  gennemskære  Sognet  i  nordvestlig  Retning  og  berøre 
Utterslev. 

I  Sognet  Byerne:  Brønshøjs  ved  Landevejen  til  Frederikssund,  med 
Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Asyl)  opr.  1870)  og  Kro;  Vanløse  (Vandløse: 
gi.  Form,  Huannløse,  Kvanløse),  med  Mølle  og  Handelsgartnerier ;  Husum 
med  Mølle  og  Jærnbaneholdeplads  paa  Frederikssundbanen;  Emdrup  med 
Dampvaskeri  og  Folkehøjskolen  „Emdrupborg"  (flyttet  1872  hertil  fra  Blaa- 
gaards  Seminarium) ;  Utterslev  (gi.  Form :  Othæslef)  og  Utterslevmark  (St. 
Stefans  Sognefogeddistrikt)  med  Kirke,  „Kapernaumskirken"  (Filialkirke  til  St. 
Stefans  Kirke  i  Kjøbenhavn),  2  Skoler,  flere  priv.  Skoler,  Asyl  („Opdragelsen"); 
Gas  og  Vandværk  (anlagt  1896),  mange  handlende  og  Haandværkere  samt 
store  Fabrikker,  der  mere  og  mere  betage  Utterslev  Præget  af  en  Landsby  og 
faar  den  til  at  ligne  en  Forstad  til  Hovedstaden  med  dens  høje  Dampskor- 
stene og  kaserneagtige  Bygninger,  der  huse  en  stor  Arbejderbefolkning;  dog 
har  den  ogsaa  Kvarterer  med  en  Del  Villaer,  der  snarere  lede  Tanken  hen 
paa  en  By  som  Valby.  Af  Fabrikkerne  nævnes:  1  Tændstikfabrik,  1 
Terrakottafabrik,  1  Limfabrik,  1  Glasværk,  1  Ferniskogeri  (tilhørende  Aktie- 
selskabet „De  forenede  Malermesteres  Farvemølle"),  1  Klædefabrik  („Bispe- 
bjærg  Klædefabrik"),  1  Soda-  og  Vandglasfabrik  samt  Glud  og  Mar- 
strands  Metalvarefabrik  (Aktieselskab,  opr.  1895,  Aktiekapital  800,000 
Kr.),  der  bestaar  af  en  med  2  Dampskorstene  forsynet  150  Al.  lang  Fabriks- 
bygning, hvor  flere  hundrede  Arbejdere  ere  beskæftigede,  og  Brødfabrikkerne 
„Bispebjærg  Mølle"  (Aktieselskab,  opr.  1893,  Aktiekapital  250,000  Kr.). 
Desuden  har  Kjøbenhavns  Renovationskompagni  sine  Pladser  her. 

Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.:  Bellehøj  (14^8  Tdr.  Hrtk.,  100  Tdr. 
Ld.,  hvoraf  5  Have,  Lund  og  Gaardsplads,  Resten  Ager  og  Eng),  Præste- 
gaarden  (13^2  Tdr.  Hrtk.,  omtr.  100  Tdr.  Ld.,  hvoraf  90  Ager),  1  Gaard 
i  Husum  (13^8  Tdr.  Hrtk.,  101  Tdr.  Ld.,  hvoraf  4  Eng,  Resten  Ager). — 
Af  andre  Gaarde  og  Lokahteter  mærkes :  Vanløsehøj ^  tidligere  en  Gaard 
paa  omtr.  IV^/g  Tdr.  Hrtk.,  som  nu  bliver  udstykket;  Frederiks  gaard  (tidli- 
gere ejet  af  Groserer  F.  Beyer,  Fader  til  Forfatterinden  Sille  Beyer,  som  op- 
holdt sig  her  det  meste  af  sit  Liv,  f  1861),  Fordr  es gd.^  Bogholder gd. 
Brønshøjholm,  Søgd.  (1895  købt  af  Kjøbenhavns  Kommune,  der  ejer  en 
stor  Del  af  disse  Jorder  ved  Lersøen),  Emdrupgad. ^  Store  Bøllegd.  m.  fl. 
Ved  Frederiksborgvejen  ligger  Lundehus  Kro,  ved  den  ældre  Landevej  til  Fre- 


•)  Af  Brønshej  Sogn  havde  St.  Stefans  Sognefogeddistrikt,  der  ved  kgl.  Res.  af  7/^2  1874 
i  kirkel.  Henseende  blev  henlagt  til  St.  Stefans  Sogn  i  Kjebenhavn,  1/2  90:  2596  Indb.  (1/2  95 :  2902, 
1880:  2039),  der  boede  i  202  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  84  levede  af 
immat.  Virksomh.,  46  af  Jordbrug,  34  af  Gartneri,  1042  af  Industri,  442  af  Handel,  7  af  Søfart, 
859  af  andre  Erhverv  (deraf  736  Dagl.  og  Arbejdsm.),  41  af  deres  Midler,  og  41  vare  under 
Fattigv. 


Sokkelunds  Herred.  —  Brønshøj  Sogn.  255 

deriksborg  Søborghus  Kro.  Ved  Godthaabsvejen  et  villalignende  Kvarter.  —  I 
det  nordvestlige  Hjørne  af  Sognet  begynder  ved  Utterslev  Mose  og  N.  for  Husum 
den  Del  af  Hovedstadens  ydre  Befæstningslinie,  der  kaldes  Vestenceinten. 

Brønshøj  S.,  der  udgør  een  Sbgnekommune  med  Annekset  Rødovre,  hører 
under  Kjøbenhavns  Amts  nordre  Birks  Jurisdiktion,  Kbh's.  Amtstue-  og  Kbh's 
Amts  nordre  Lægedistrikt,  2.  Landstingskr.  og  Kbh's  Amts  2.  Folketingskr. 
samt  til  1.  Udskrivningskr'.  27.  Lægd.  Sognet  deles  i  3  Sognefogeddistrikter: 
St.  Stefans  (Utterslevmark),  østre  og  vestre  Sognefogeddistrikt.  Brønshøj 
Kirke  ejes  af  Sjællands  Bispestol,  Kapernaumskirken  af  Udvalget  til  Kirke- 
sagens Fremme  i  Kjøbenhavn. 

Brønshøj  Kirke  stammer  i  sin  ældste  Del,  Kor  og  Skib,  fra  12.  Aarh,  (da  Kirken 
nævnes  i  det  Absalonske  Gavebrev,  har  man  gættet  paa,  at  den  er  bygget  af 
Absalon)  og  er  opført  af  Kridtsten;  det  omtr.  40  Al.  høje,  med  teglhængte  Kamme 
forsynede  Taarn  er  opført  senere  (1452)  af  Munkesten;  Vaabenhuset  paa  Sydsiden 
er  nyt  og  opført  af  Kridtsten.  Baade  Kor  og  Skib  have  den  oprindelige  rundbuede 
Frise ;  men  de  oprindelige  rundbuede  Vinduer  og  Døre  ere  tilmurede ;  de  nuv.  spids- 
buede Vinduer  ere  indsatte  i  den  nyeste  Tid  (ved  en  af  Prof.  Vilh.  Petersen  1889 — 92 
foretagen  Restauration  af  Kirken);  Taarnet  har  spidsbuede  Vinduer  og  Lydhuller. 
Vaabenhuset  har  Bjælkeloft  og  en  større  Dør  paa  den  oprindelige  Dørs  Plads  samt 
smaa  rundbuede  Vinduer.  Skibet  har  3,  Kor  og  Taarn  hver  1,  høje,  smukke  og  deko- 
rerede Krydshvælvinger.  Alterbord  med  3  gamle  udskaarne  Fyldinger,  Alterbilledet 
et  Maleri  (fra  1871)  af  N.  Simonsen;  Prædikestolen  med  Lydhimmel  er  et  nyere 
Billedskærerarbejde  fra  1678  (Kirkens  gi.  Altertavle  fra  samme  Tid,  et  Billedskærer- 
arbejde,  har  sin  Plads  nedenfor  Orgelet) ;  romansk  Granitdøbefont.  I  den  rundbuede 
og  dekorerede  Korbue  er  indmuret  et  lille  Relief  af  Alabast  (forestillende  en  Apostels 
Henrettelse).  Paa  østre  Væg  to  sorte  Marmortavler  fra  1523,  begge  omgivne  af  en 
senere  iRenæssanceramme  af  Sandsten.  Paa  Korets  nordre  Væg  en  Tavle  af  sort  Mar- 
mor over  sjællandske  Bisper  (se  Marm.  Dan.  I,  207),  omgivet  af  en  senere  Sandstens- 
ramme  fra  1624;  paa  østre  Væg  to  mindre  Tavler  i  Sandstensramme  fra  1623;  paa 
søndre  Væg  er  indmuret  Biskop  Jesper  Brochmands  to  sorte  Marmortavler.  —  I  Kirke- 
gaardsmuren  mod  N.  er  indmuret  7  gamle  Ligstene,  hvoraf  2  over  Sognepræster  i 
Brønshøj,  nemlig  Oluf  Schanche  (f  1687)  og  Poul  Egeberg  (f  1789).  Paa  Kirke- 
gaarden,  hvor  Historikeren  J.  Kragh  Høst  (f  1844)  ligger  begravet,  et  nyt  Lighus 
(Afbildning  af  Kirken  se  J.  B.  Løffler,  Udsigt  over  Danmarks  Kirkebygninger,  S.  100). 

Kapernaumskirken,  ved  Frederikssundsvejen  paa  Utterslevmark,  er  opført  1894— 
95  (indviet  ^^/g  1895)  af  Udvalget  for  Kirkesagens  Fremme  i  Kjøbenhavn  efter  Tegn. 
af  V.  Koch  i  romansk  Stil  af  Kridtsten  og  røde  Mursten  med  Granitsokkel.  Den  be- 
staar  af  et  38  Al.  langt  og  18  Al.  bredt  Skib  med  anselig  Granitportal,  Tøndehvælving, 
dekoreret  Korniche,  Sakristi  (bag  Kornichen),  Ligstue  og  en  lille  Tagrytter;  Taget 
er  dækket  med  grønlige,  franske  Skifersten.  Over  det  af  Majolikaplader  opførte 
Alter  et  Maleri  (af  P.  Steffensen).    Kirken  har  kostet  36,500  Kr. 

I  Husum  laa  fordum  en  Hovedgaard.  der  tilhørte  Roskilde  Bispestol.  Den  var 
1395  forlenet  til  Jacob  Jensen,  1417  til  Peder  Truelsen,  og  1486  beboet  af  Karine 
Krumpensdatter,  Jon  lis'  Efterleverske;  1507 — 9  var  Erik  Madsen  (Gøye)  Bispens 
Lensmand  i  Husum;  1577  blev  Lenet  forenet  med  Kjøbenhavn.  Fredr.  III  pantsatte 
Husum  Gaard  og  By  samt  Mørkhøj  By  til  Hans  Pedersen  Klein  og  Arent  Berntsen, 
Indbyggere  i  Kjøbenhavn,  for  Pengeforstrækninger  under  Belejringen.  De  afhæn- 
dede Pantet  til  Feltherre  Hans  Schack,  som  atter  overdrog  det  til  Oberstlieutenant 
Ditlev  Rumohr,  og  denne  overdrog  atter  Husumgaard  med  meget  andet  Gods  til 
Kongen  som  Vederlag  for  Gisselfeld  Hovedgaard.  1672  udlagdes  Gaarden  til  General- 
krigskommissær  Nicolaus  Bennich,  der  s.  Aar  solgte  den  til  Cai  Lorentz  Greve 
Brockdorff,  som  atter  1676  afhændede  den  til  Storkansler  Grev  Fr.  Ahlefeldt.  Den 
beboedes  1681  af  en  Joh.  Heidemann,  som  da  fik  Kroprivilegium;  dennes  Enke 
„Fru"  Veronica  Elisabeth  Heidemann  opholdt  sig  1684  paa  Gaarden  sammen  med 
Jomfruerne  Anne  Sophie  Ulfeldt  og  Sophie  Friis,  af  hvilken  den  sidste  havde  Gaarden 
i  Forpagtning;  det  var  hos  disse,  henholdsvis  Broder-  og  Søsterdatter  af  Corf. 
Ulfeldt,  at  Leonora  Christine  i  nogen  Tid  tog  Ophold  efter  sin  Løsladelse  1695  og 
her  skrev  Slutningen  af  „Jammersmindet".  Enkegrevinde  Ahlefeldt  solgte  1686 
Husumgd.  til  Rebecca  Elisabeth  Poppe,  Enke  efter  Oberst  Steen  Andersen  Bille,  som 


256  Kjøbenhavns  Amt. 

atter  testamenterede  den  til  sin  Datter  Anna  Cathrine  Bille,  hvis  Ægtefælle  Richard 
Bolton  1699  solgte  den  til  Oberst  Georg  Christoffer  v.  Puttkammer,  der  atter  1702 
athændede  den  til  Peder  Svendi  Jensen  Fersløv.  Følgende  Ejere  vare  Johanne 
Cathrine  Tilles,  Enke  efter  Peter  Svendi  til  Hjortespring,  der  1709  solgte  den  (for 
4900  Rd.)  til  Thomas  Kahn;  senere  ejedes  den  af  Anna  Marie  Ehrenschildt,  Enke  efter 
Etatsraad  Bøfke,  der  1715  solgte  den  til  Jak.  Einsberg,  Forpagter  paa  Knabstrup,  som 
straks  ainændede  den  til  Hofapoteker  Gotfr.  Becker  (for  2000  Rd.).  Denne  solgte  den 
1720  til  Ritmester  Bolle  Luxdorph  Rose  (for  6063  Rd.),  hvis  Bo  1732  solgte  den 
ved  Auktion  (651/2  Tdr.  Hrtk.,  for  4305  Rd.)  til  Hans  Henr.  Ermandinger  til  Hjorte- 
spring, som  endelig  1738  overdrog  Gaarden  til  Kronen,  hvorefter  den  blev  nedlagt. 

Ved  Aar  1360  nævnes  Peder  Jensen  de  Ymmere,  o:  Emdrup,  og  1422  boede 
her  en  Væbner  Johannes  Petri  de  Ymmethorp  (maaske  en  Søn  af  den  foregaaende), 
der  førte  Slægten  Væbners  Skjoldemærke.  —  Emdrupgaard  skal  (efter  D.  Atl.,  II, 
231)  være  opbygget  1712  af  Oversekretær  Chr.  Mønnichen  og  har  siden  været  ejet 
bl.  a.  af  Biskop  Hersleb.  —  I  Emdrupborgs  Have  en  ringformet  Gruppe  af  12  Popler, 
hvoraf  den  højeste  er  98  Fod  høj  og  10  F.  8  T.  i  Stammens  Omf. 

Boo  Jensen  af  Watnløsæ  (Vandløse)  nævnes  1355. 

I  Utterslev  har  ogsaa  ligget  en  Hovedgaard,  vistnok  den  samme,  hvorpaa 
1642  den  bekendte  Admiral  Jørgen  Vind  fik  Brev,  og  som  1652  overdroges  Tøj- 
mester Hr.  Christian  Friis. 

Ved  det  højtliggende  Brønshøj  (højeste  Punkt  119  F.),  hvorfra  man  har  en  vid 
Udsigt,  særlig  fra  Landevejen  uden  for  Bellehøjs  Have  (97  F.)  over  Kjøbenhavn  og 
dens  flade  Omegn,  havde  de  Svenske  under  Karl  Gustav  1658 — 60  anlagt  en  befæstet 
Lejr  („Karlstad")  med  ganske  anselige  Huse,  til  hvilke  Omegnens  Kirker  og  andre 
Bygninger  maatte  afgive  Materiale  (se  „Museum"  1896  I,  S.  131).  Den  svenske 
Konge  havde  en  Tid  sit  Hovedkvarter  i  Utterslev,  og  Sognet  led  meget  under  Fjen- 
dens Ophold;  Brønshøj  Kirke  benyttedes  som  Tøjhus,  og  Præstegaarden  blev  nedbrudt. 

Ved  Bispebjærg  Mølle  have  ligget  to  „Galgehøje",  hvoraf  den  ene  indesluttede 
Grave  fra  Sten-  og  Broncealderen.    (Fundene  i  Nationalmuseet). 

Rødovre  Sogn,  Anneks  til  Brønshøj,  omgives  af  dette,  Hvidovre  og 
Herlev  Sogne  samt  af  Smørum  Herred  (Brøndbyøster  og  Glostrup  Sogne). 
Kirken,  paa  Sognets  Østside,  ligger  omtr.    1  Mil  V.   for  Kjøbenhavn. 

Fladeindholdet  var  1%  88:  2042  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1309  besaaede  (deraf  med 
Hvede  13,  Rug  253,  Byg  487,  Havre  250,  Blandsæd  til  Modenh.  4,  til  Grontf.  126,  Kar- 
tofler 18,  andre  Rodfr.  154),  medens. der  henlaa  til  Afgræsn.  191,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  426,  Have  33,  Moser  og  Kær  9,  Stenmarker  6,  Byggegr.  29,  Hegn  og  Veje  39 
Tdr.  Kreaturhold  1893:  263  Heste,  678  Stkr.  Hornkv.  (deraf  533  Køer),  226  Faar, 
488  Svin  og  7  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  i/j  85: 
251 1/2  Tdr.  Der  var  46  Arvefæstegaarde  med  228 ^/g,  68  Huse  med  21 1/2  Tdr.  Hrtk., 
og  3  jordløse  Huse.  3  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  49^/^  Tdr.).  Befolkningen, 
1/2  1890:  860  (1801:  338,  1840:  503,  1860:  661,  1880:  619),  boede  i  104  Gaarde 
og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  26  levede  af  immat.  Virksomh.,  329 
af  Jordbrug,  9  af  Gartneri,  70  af  Industri,  85  af  Handel,  239  af  andre  Erhverv,  7  af 
deres  Midler,  og  95  vare  under  Fattigv.  Den  sydlige  Del  af  Sognet  gennemskæres 
af  Landevejen  fra  Kjøbenhavn  til  Roskilde. 

I  Sognet  Byerne:  Rødovre  ved  Vestsiden  af  Damhus  Søen  med  Kirke 
og  Skole ;  Islemark  (med  meget  spredt  hggende  Huse)  med  Fattiggaard  for 
Brønshøj -Rødovre  Sogne,  Plads  for  90 — 100  Lemmer.  —  Gaarde  paa  over 
12  Tdr.  Hartk.:  Islegaard  (20V2  Tdr.  Hrtk.,  210  Tdr.  Ld.,  hvoraf  20  Eng, 
Resten  Ager;  56  Tdr.  Ld.  ligger  i  Herlev  Sogn)  og  en  Gaard  i  Rødovre 
(IS^/g  Tdr.  Hrtk.,  120  Tdr.  Ld.,  hvoraf  4  Eng,  Resten  Ager;  paa  Lodden 
er  bygget  et  Krudtmagasin).  I  Nærheden  af  Islegaard  Gaarden  Islehus. 
Ved  Landevejen  mellem  Kjøbenhavn  og  Roskilde  ligger  Damhus  Kro  og 
Gaarden  Hendriksholm.  Det  nordvestlige  Hjørne  af  Sognet  gennemskæres 
af  Vestenceinten,    et   Led    i   Kjøbenhavns  Befæstning. 

Rødovre  S.,  der  udgør  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører 
til  Kjøbenhavns  Amts  søndre  Birks  Jurisdiktion,  men  i  øvrigt  til  de  samme 


Sokkelunds  Herred.  —  Rødovre  og  Gladsakse  Sogne.  257 

Distrikter  (dog  til  Kbh's  Amts  søndre  Lægedistr.),  Landstings-  og  Folke- 
tingskr.  som  Hovedsognet  samt  til  1.  Udskrivningskr.'  4.  Lægd.  Kirken 
er  overtagen  af  Staten  sammen  med  de  til  Sjæll.  Bispestol  henlagte  Tiender. 

Rødovre  Kirke  er  en  lille,  rødkalket  Kirke,  der  er  opført  af  Flensborgersten  og 
enkelte  ældre  Mursten  i  Grunden  og  bestaar  af  Skib,  Vaabenhus  og  Taarn  (det  sidste 
først  opført  1837);  Trævinduer.  Skibet  har  en  fladbuet  Bræddehvælving.  Kirken  øde- 
lagdes i  Svenskekrigen  1658—59;  men  opbyggedes  atter  1671  (paa  Vestsiden  er  ind- 
muret en  Sten  med  Fredr.  IIFs  og  Sophie  Amalies  Navnetræk).  Men  den  nuv.  Kirke 
synes  ikke  at  være  saa  gammel.  Alteret  er  fra  1594  med  3  ny  indsatte  Felter  af 
Metalplader;  paa  den  midterste  et  af  A.  Dorph  (1886)  malet  Alterbillede:  Christus 
paa  Korset;  paa  de  andre  Felter  Indskrifter;  nyere  tarvelig  Prædikestol.  Paa  søndre 
Væg   to   tarvelige    Malerier.  —  Paa  Kirkegaarden  et  nyt  Lighus. 

Til  Islehus  knytte  sig  Minder  om  Torben  Oxe;  en  Bro  nærved  kaldes  „Slotsherrens 
Bro". 

Rødovre,  i  Middelalderen  kaldet  „Aworthæ  ofræ"  (se  S.  253),  senere  Ovre  (Offre) 
øvre  og  O.  nørre  eller  Ovre  ved  Dammen,  hørte  oprindelig  ligesom  Hvidovre  til 
Smørum  Herred  og  var  i  sin  Tid  et  eget  Pastorat.  Efter  at  Kirken  var  bleven  øde- 
lagt af  de  Svenske,  beordredes  det  Beboerne  '^^\^  1660  at  søge  Brønshøj  Kirke,  og 
1671  blev  det  endelig  lagt  som  Anneks  til  dette  Sogn  (se  H.  F.  Rørdam,  R.  Præste- 
kald indtil  1671,  Kirkeh.  Saml.,  3.  R.,  II.  Bd.,  S.  334  fl.). 

Gladsakse  Sogn  omgives  af  Annekset  Herlev,  Brønshøj,  Gjentofte  og 
Lyngby  Sogne  samt  Smørum  Herred  (Værløse  Sogn).  Kirken,  omtr.  midt 
i  Sognet,  ligger  omtr.  1^/^  Mil  N.  V.  for  Kjøbenhavn.  I  den  sydl.  Del  ere 
Jorderne  flade  og  lermuldede,  nordligere  ere  de  bakkede  og  sandede  (Ting- 
høj, S.  0.  for  Gladsakse  By,  er  162  F.,  51  M.).  Paa  Nordgrænsen  af 
Sognet  hgger  Bagsværd  Sø  (omtr.  250  Tdr.  Ld.).  Mod  N.  V.  Vig^,^  Fed 
Mose  og  Smør  Mose,  fra  hvilke  Kagsaa  løber  mod  S.  og  danner  Sognets 
Vestgrænse.  I  Sognet  ligge  Statsskovene  Aldershvile  Skov  og  en  Del  af 
Store  Hareskov  (2.  Kjøbenhavns  Skovdistr.). 

Fladeindholdet  var  %  1888:  4364  Tdr.  Ld.,  hvoraf  2429  besaaede  (deraf  med 
Hvede  31,  Rug  573,  Byg  604,  Havre  562,  Ærter  og  Vikker  8,  Blandsæd  til  Modenh. 
37,  til  Grøntf.  200,  Kartofler  173,  andre  Rodfr.  226,  Raps  13),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsn.  302,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  970,  Have  76,  Skov  279,  Moser  og  Kær  233, 
Byggegr.  34,  Hegn  og  Veje  41  Tdr.  Kreatur  hold  1893:  551  Heste,  944Stkr.  Hornkv. 
(deraf  832  Køer),  188  Faar  og  559  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskylds- 
hrtk.  var  Vi  85:  446  Tdr.  Der  var  1  Selvejergaard  med  123/j,,  65  Arvefæstegd. 
med  41  P/g,  178  Huse  med  18^/^  Tdr.  Hrtk.  og  17  jordløse  Huse.  7  Gaarde  paa  over 
12  Tdr.  Hartk.  (med  134  Tdr.).  Befolkningen,  1/2  1890:  1695  (1801:  1102,  1840: 
1486,  1860:  1619,  1880:  1562),  boede  i  256  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  97  levede  af  immat.  Virksomh.,  687  af  Jordbrug,  23  af  Gartneri, 
259  af  Industri,  212  af  Handel,  252  af  andre  Erhv.,  50  af  deres  Midler,  21  vare  under 
Fattigv.,  og  94  vare  i  Aandss vageanstalter.  Ved  Siden  af  Landbruget  har  Tørvepro- 
duktion og  Skovarbejde  nogen  Betydning.  Den  paatænkte  „Værløsebane"  (se  S.  254) 
kommer  til  at  gennemskære  Sognet  fra  S.  til  N.  V.,  N.  om  Gladsakse  over  Bagsværd. 

I  Sognet  Byerne:  Gladsakse  med  Kirke,  Præstegd.  og  Skole;  Mørkhøj; 
Buddinge  med  Skole  og  Mølle;  Bagsværd  (gi.  Form  Bagsuerge  og  Bacswerthe) 
med  Skole,  Asyl  (opr.    1862)  og  Kro. 

Gaarde  paa  over  12Tdr.  Hrtk. :  Mørkhøjgd.  med  Pilegd.  (Sl^/g  Tdr. 
Hrtk.,  231  Tdr.  Ld.,  hvoraf  6  Eng,  3  Skov,  4  Gaardsplads  og  Have,  Resten 
Ager;  3  Huse;  Mørkhøjgd.  ejedes  en  Tid  af  Legatstifteren  C.  A.  Ancker, 
t  1857),  Kirkegd.  med  Grønnegd.  (23V2  Tdr.  Hrtk.,  197  Tdr.  Ld.,  hvoraf 
7  Eng,  Resten  Ager ;  1  Hus ;  omtr.  7  Tdr.  Ld.  er  frasolgt  til  Gladsakse- 
fortet, der  ligger  midt  paa  Grønnegaards  Marker),  Maglegd.  (16^2  Tdr. 
Hrtk.,  omtr.  126  Tdr.  Ld.),  Søborggd.  (12  Tdr.  Hrtk.,  81  Tdr.  Ld.,  alt 
Ager),   Marielyst  (141/4  Tdr.  Hrtk.,   88V4  Tdr.  Ld.,  aU  Ager),  Gladsaksegd. 

Trap:    Danmark,  3  Udg.    IL  17 


258  Kjøbenhavns  Amt. 

(I4V2  Tdr.  Hrtk.,  106  Tdr.  Ld.,  alt  Ager;  1  Hus),  Vadgd.  (IS^/^Tdr.  Hrtk., 
120  Tdr.  Ld.,  hvoraf  5  Eng,  Resten  Ager)  og  Enghavegd.  (I7V2  Tdr.  Hrtk., 
150  Tdr.  Ld.,  hvoraf  130  Ager,  20  Eng).  —  af  andre  Gaarde  mærkes 
Lundegd.,  Stengd.,  Kongsvillie  (Kongshvile),  Alder shvile  og  Højgd.  Af 
andre  Lokaliteter  nævnes  Abnormanstalten  Lillemosegd.  (opført  efter  Tegn. 
af  V.  Klein)  for  arbejdsløse  voksne  aandssvage  Mænd  til  Uddannelse  i 
Haandværk  og  Landbrug,  oprettet  af  de  Kellerske  Aandssvageanstalter  1886. 
I  Sognet  ligge  vigtige  Led  af  Kjøbenhavns  nye  Landbefæstning,  nemlig, 
Gladsakse-  og  Bagsvær  d/or  te  t^  Tinghøj  Batteri  og  Buddinge  Batteri  langs 
Rygningen  af  Tinghøjplateauet. 

Gladsakse  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Herlev,  hører 
under  Kjøbenhavns  Amts  nordre  Birks  Jurisdiktion,  Kbh's  Amtstue-  og  Kbh's 
Amts  nordre  Lægedistrikt,  2.  Landstingskr.  og  Kbh's  Amts  4.  Folketingskr. 
Sognets  nordl.  Del  (Bagsværd)  hører  til  1.  Udskrivningkr'.  24.,  den  søndre 
(Buddinge,  Gladsakse,  Mørkhøj)  til  25.  Lægd.    Kirken  tilhører  Universitetet. 

Gladsakse  Kirke  bestaar  af  et  Skib,  hvis  Midte  er  den  ældste  af  Kamp  og  Kridtsten 
opførte  Kirke,  hvortil  senere  er  føjet  Taarn  og  Kor  med  flad  Altervæg  af  Mursten 
med  Skifter  af  Kridtsten.  Paa  Nordsiden  et  Vaabenhus,  hvori  Indgangen  til  Kirken 
med  en  smuk  Portal  i  Rundbuestil.  Altertavlen  er  et  Maleri  (fra  184Q)  af  Roed: 
Den  hellige  Familie;  paa  Fløjdørene  Brystbilleder  af  David  og  Døberen  Johannes; 
paa  Alteret  et  Krucifiks  af  J.  A.  Jerichau;  smuk  Prædikestol  fra  1677  med  Univer- 
sitetets Vaaben ;  Granitdøbefont.  I  Kirken  hænge  3  Lysekroner,  den  ældste  er  skænket 
1723  af  Sognedegn  Søren  Nielsen  Lemvig  og  Hustru,  hvis  Grav  er  nedenunder 
i  Gulvet,  de  to  andre  af  Universitetet.  Paa  Korets  søndre  Væg  Mindetavle  over 
Præsten  Mag.  Samuel  Thomsen,  f  1619,  og  Hustru;  øverst  et  Maleri  af  Præstefami- 
lien. Paa  nordre  Væg  en  Mindetavle  over  Præsten  Hans  Nielsen,  f  1653,  og  Hustru. 
I  Korets  nordre  Væg  er  indsat  en  Ligsten  over  Præsten  Michel  Sørensen  Lemvig, 
f  1690,  og  Hustru,  med  deres  Billeder  i  Relief  i  hel  Figur;  paa  Skibets  nordre  Væg 
et  Maleri,  hvor  de  to  sidstnævnte  Præstefolk  knæle  ned  ved  hver  Side  af  den  Kors- 
fæstede. Paa  Væggen  ind  til  Taarnet  et  Krucifiks ;  et  andet,  meget  gammelt  Krucifiks  i 
Vaabenhuset.  —  Paa  Kirkegaarden  en  Granitmindesten  med  Broncebuste  og  Indskrift 
over  Dr.  theol.  og  phil.  Chr.  H.  Kaikar,  der  var  Sognepræst  her  1843 — 68,  og  i 
hvis  Embedstid  Præstegaarden  med  alle  hans  Samlinger  og  hans  store  Bibliotek 
brændte  1849. 

Bagsværd  har  tidligere  været  et  eget  Sogn  og  har  haft  en  Kirke,  som  nedlagdes 
efter  Reformationen.  —  Fredr.  III  skøder  1663  Gaard  og  Gods  i  Bagsværd  til  Raad 
og  Kansler  Theodor  Lente. 

Peder  Nielsen  af  Slægten  Rani  skrives  1349  „quondam  dictus  de  Buthynge."  — 
1347  levede  en  Petrus  Niklesson  de  Bacswerthe,  som  førte  samme  Vaaben  som 
Slægten  Lunov. 

Herlev  Sogn,  Anneks  til  Gladsakse,  omgives  af  dette,  Brønshøj  og 
Rødovre  Sogne  samt  Smørum  Herred  (Ballerup  Sogn).  Kirken,  i  den  sydl. 
Del  af  Sognet,  ligger  omtr.  1^/4  N.  V.  for  Kjøbenhavn.  Jorderne  ere  mod  S. 
jævne  og  muldede,  mod  N.  bakkede  og  en  Del  sandede.  Sognet  er  rigt 
paa  Mosestrækninger. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  2123  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1 209  besaaede  (deraf  med 
Hvede  33,  Rug  258,  Byg  388,  Havre  253,  Blandsæd  til  Grøntf.  120,  Kartofler  22,  andre 
Rodfr.  134),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  214,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  555,  Haver 
32,  Moser  og  Kær  50,  Byggegr.  25,  Hegn  og  Veje  38  Tdr.  Kreaturhold  1893: 
223  Heste,  527  Stkr.  Hornkv.  (deraf  434  Køer),  45  Faar,  252  Svin  og  8  Geder.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskjddshrtk.  var  ^i  85:  1 941/2  Tdr.  Der  var  34  Arve- 
fæstegd.  med  172,  114  Huse  med  221/4  Tdr.  Hrtk.  og  9  jordløse  Huse.  2  Gaarde 
paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  391/2  Tdr.).  Befolkningen,  1/2^0:  764  (1801:  461, 
1840:  718,  1860:  820,  1880:  727),  boede  i  142  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  50  levede  af  immat.  Virksomh.,  454  af  Jordbrug,  5  af  Gartneri,  94 
af  Industri,  74  af  Handel,  50  af  andre  Erhv.,    26  af  deres  Midler,  og  11  vare  under 


Sokkelunds  Herred.  —  Gladsakse,  Herlev  og  Gjentofte  Sogne.  259 

Fattigv.  Ved  Siden  af  Hovederhvervet,  Landbruget,  har  Torveproduktionen  Betyd- 
ning. Den  sydl.  Del  af  Sognet  gennemskæres  af  Kbh. — Frederikssundbanen  og  af 
Landevejen  mellem  disse  Byer. 

I  Sognet  Byerne:  Herlev^  ved,  Frederikssundvejen,  med  Kirke,  Skole,  Kro 
og  Jærnbanestation ;  Hjortespring  (meget  spredt  liggende)  med  Skole.  — 
Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.:  Lille  Birkholm  {20^ j^  Tdr.  Hrtk.,  175  Tdr. 
Ld.,  hvoraf  3  Eng,  Resten  Ager;  2  Arvefæstehuse  og  IHus;  Bygningerne 
ere  opførte  1860  af  Baron  Løvenskjold,  som  1878  solgte  Gaarden  til  Landbrugs- 
kandidat E.  Lorenzen)  og  Herlevgd,  (UVsTdr.  Hrtk.,  135  V2  Tdr.Ld.,  hvoraf  6 
Eng,  Resten  Ager,  1  Hus ;  Ejendommen  er  sammenlagt  af  3  Bøndergaarde). 
Af  andre  Gaarde  mærkes  Højergd.  (Højerupgd.)  og  Bakkegd, 

Herlev  Sogn,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  til  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  til  1.  Udskrivningskr'.  26.  Lægd.    Kirken  tilhører  Universitetet. 

Herlev  Kirke  bestaar  af  Skib  med  flad  Altervæg,  Taarn,  et  Kapel  paa  Sydsiden 
(nu  Sakristi)  og  et  Vaabenhus  paa  Nordsiden,  alt  opfort  af  rode  Mursten  i  Spids- 
buestil og  dækket  af  lave  Hvælvinger.  Den  østl.  Del  af  Kirken  er  yngre,  idet  denne 
Del  i  Beg.  af  18.  Aarh.  maatte  fornyes  paa  Grund  af  Brøstfældighed,  hvorom  en  Tavle 
med  Worms  og  Bartholins  Vaaben  vidner.  Ny  Altertavle  malet  af  Roed.  I  Vaaben- 
huset  er  indmuret  en  mærkelig  Ligsten,  der  tidligere  har  ligget  i  Skibets  østl.  Ende 
over  Mathis  Jensen,  f  1480,  og  hans  to  Hustruer,  Gyde  og  Christine.  Han  kaldes 
paa  Ligstenen  „tutor  et  fundator  hujus  ecclesiæ"  og  maa  saaledes  antages  at  være 
Kirkens  Bygherre.  Aar  1887  opdagedes  det,  at  Kirken  har  været  helt  bemalet  med 
Kalkmalerier  fra  Chr.  Fs  Tid;  men  de  vare  saa  ødelagte,  at  kun  to  af  dem  ere  blevne 
bevarede  (restaurerede  af  J.  Kornerup).  Paa  en  af  Hvælvingskapperne  ses  Legenden 
om  St.  Jørgens  Kamp  med  Dragen.  Af  særlig  Interesse  er  dog  Maleriet  paa  en  anden 
Kappe  lige  over  det  Sted,  hvor  den  ovennævnte  Ligsten  har  ligget.  I  Midten  ses  den 
hellige  Treenighed,  Jomfru  Maria  og  Evangelisten  Johannes ;  men  til  venstre  knæler 
ifølge  et  over  Figuren  malet  Navn  den  ovenomtalte  Mathis  Jensen,  en  ældre  skaldet 
Mand,  og  lige  over  for  ham  to  Kvinder  med  hvide  Koneslør  over  Hovedet  og  Taske 
ved  Bæltet;  oven  over  dem  staa:  „Gydha  et  Kristina".  Man  har  saaledes  et  fuld- 
gyldigt Bevis  for,  at  det  er  de  samme  Personer,  som  nævnes  paa  Ligstenen,  og  at 
Kalkmalerierne  ere  udførte  i  Chr.  Fs  Tid.  Kirken  har  i  sin  Tid  indeholdt  en  Del 
Relikvier,  og  der  gemtes  her  en  historisk  Mærkværdighed,  der  under  de  Svenskes 
Ophold  1659  skal  være  forsvunden,  nemlig  en  Pil,  hvormed  Kong  Hans  (eller  Chr.  I?) 
i  et  af  sine  Felttog  var  bleven  saaret  i  Munden,  og  som  havde  udstødt  to  af  hans 
Tænder.  Kongen  skal  flere  Gange  paa  bare  Fødder  have  valfartet  til  denne 
Kirke.  Den  gamle  Kalk  fra  1499,  skænket  af  Præsten  Hr.  Jep  Persen  (kun  Foden 
er  oprindelig),  er  nu  i  Nationalmuseet.  Klokken,  der  er  fra  1518  og  støbt  af  Faste- 
nove, bærer  Indskriften  „Laurentius  insignis  Martyr".  Maaske  har  Kirken  været 
helliget  denne,  hvis  Martyrium  ogsaa  fandtes  skildret  mellem  de  fornævnte  Kalk- 
malerier (se  Burman- Becker,  Herlev  Kirke,  i  Ny  kirkeh.  Saml.  III,  S.  448 ;  Magn. 
Petersen,  Kalkmalerier,  S.  91). 

Hjortespring  var  oprindelig  en  Bondeby  Tuhherup  (eller  Tøbberup),  hvor  der 
vistnok  fordum  har  ligget  en  større  Gaard;  thi  1365  nævnes  Clemens  Skyttæ  til  Tubba- 
thorp,  der  forte  adeligt  Vaaben,  og  allerede  1163  nævnes  en  Helm  af  Tubbethorp 
blandt  Vidnerne,  da  Kong  Valdemar  d.  Store  udfærdigede  de  ældste  Privilegier  for 
Tvis  Kloster.  Byen  Tøbberup  indrettedes  1672  til  en  adelig  Sædegaard  under  Navnet 
Hjortespring  af  Gehejmeraad  Vincens  Joachim  Hahn  (Kongens  „Gavebrev"  er  af  ^/^ 
1673),  hvis  Søn  Alexander  Hahn  solgte  den  (for  16000  Rdl.)  1702  til  Kammerjunker 
Peter  Svendi  til  Husumgd.  (se  S.  256);  dennes  Enke  solgte  den  1715  til  Jac.  Einsperg, 
Forpagter  paa  Knabstrup,  hvis  Enke  (Kirstine  Stæhr)  atter  1726  solgte  den  til  Regiments- 
kvartermester  og  Højesteretsadvokat  Hans  Heinr.  Ermandinger.  Fra  ham  kom  den 
i  Kronens  Eje  1738  (for  22,000  Rd.),  og  1771  udparcelleredes  den  i  11  Gaarde. 

I  Herlev  har  ligget  en  adelig  Sædegaard;  thi  1395  nævnes  dominus  Nicolaus 
Awonis  de  Hærløue  af  Slægten  Jærnskæg ;  men  baade  han  og  hans  Son,  Hr.  Anders 
Nielsen,  der  1424  boede  i  Herlev,  skrev  sig  oftest  til  Dronningholm. 

Herløv  har  oprindelig  hørt  til  Smorum  Herred. 

Gjentofte  Sogn   omgives   af  Brønshøj,    Gladsakse,    Lyngby  og  Ordrup 

17^ 


260  Kjøbenhavns  Amt. 

Sogne  (fra  hvilket  sidste  Sogn  det  skilles  ved  Sydranden  af  Charlottenlund 
Skov,  Vandløbet  mellem  Gjentofte  og  Ordrup  Bys  Marker,  Bernstorfvejen, 
Vejen  til  Ordrup  Krat  samt  Vestgrænsen  af  Krattet)  samt  Sundet  og  Staden 
Kjøbenhavns  Grund.  Kirken  mod  N.  0.  i  Sognet  ligger  omtr.  1  ^/^  Mil  N. 
for  Kjøbenhavn.  De  i  den  sydl.  Del  flade,  men  i  øvrigt  for  det  meste 
bakkede,  dog  ikke  meget  højtliggende  Jorder  ere  for  største  Delen  muldede 
og  frugtbare.  I  Sognet  ligger  Statsskoven  Ermelund  (Lystskovdistriktet) 
og  Gjentofte  Sø  (omtr.  52  Tdr.  Ld.),  der  tilhører  Staden  Kjøbenhavn.  Ogsaa 
en  Del  Mose-  og  Engstrækninger. 

Gjentofte  Sogns  Fladeindhold  var  1896  omtr.  3320  Tdr.  Ld.,  Hartkornet  omtr. 
363  Tdr.  Men  da  Adskillelsen  af  Gjentofte  og  Ordrup  Sogne  forst  har  fundet  Sted 
ved  kgl.  Resol.  af  ^o^^  1891,  kunne  de  statistiske  Oplysninger  kun  gives  for  G j en- 
tofte-Ordrup  Kommune  under  eet. 

Fladeindholdet  for  Gjentofte- Ordrup  Kommune  var  ^^^^  1888:  4553  Tdr.  Ld. , 
hvoraf  2021  besaaede  (deral  med  Hvede  25,  Rug  451,  Byg  613,  Havre  456,  Ærter  og 
Vikker  11,  Blandsæd  til  Modenh.  20,  til  Grontf.  148,  Kartofler  70,  andre  Rodfrugter  196, 
andre  Handelsplanter  30),  medens  der  henlaa  til  Afgræsning  340,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  827,  Haver  300,  Skov  515,  Moser  og  Kær  180,  Byggegr.  120,  Hegn  og  Veje 
250  Tdr.  Kreaturhold  1893:  1054  Heste,  678  Stkr.  Hornkv.  (deraf  543  Køer), 
242  Faar,  585  Svin  og  18  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  det  halv.  Skovskyldshrtk. 
var  l/l  1885:  4613/^  Tdr.  Der  var  13  Selvejergaarde  med  70^2,  69  Arvefæstegrd.  med 
324,  952  Huse  med  641/4  Tdr.  Hrtk.  og  97  jordløse  Huse.  3  Gaarde  paa  over  12  Tdr. 
Hrtk.  (med  54%  Tdr.).  Befolkningen,  V2  1890:  7449  (1801:  1962,  1840:  2780, 
1860:  3660,  1880:  5106,  1896:  omtr.  10,000),  boede  i  904  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes;  1163  levede  af  immat.  Virksomh.,  651  af  Jordbr.,  546  af 
Gartneri,  515  af  Fiskeri,  1664  af  Industri,  1033  af  Handel,  38  af  Skibsfart,  1140  af 
andre  Erhv.  (deraf  1051  Daglejere  og  Arbejdsm.),  501  af  deres  Midler,  og  198  vare 
under  Fattigv. 

Landbruget  er  vel  stadig  Hovederhvervet  i  Gjentofte  Sogn;  men  de  senere  Aar 
have  dog  bragt  en  ikke  ringe  Forandring  deri,  idet  en  stor  Mængde  Villaer,  som 
bebos  af  Folk,  der  have  deres  Forretning  i  Hovedstaden,  ere  blevne  byggede, 
især  i  og  omkring  Gjentofte,  Jægersborg  og  Hellerup,  saaledes  at  disse  Byer  helt 
eller  delvis  have  mistet  Præget  af  Landsbyer,  og  mange  af  Jordbrugene  ere  blevne 
udstykkede.  Det  er  derfor,  at  Gruppen  „immateriel  Virksomhed"  er  saa  stor,  ligesom 
ogsaa  Grupperne  „Gartnere",  „industridrivende"  (Haandværkere)  og  „handlende" 
som  en  Følge  af  den  Kundekreds,  Udvandringen  fra  Hovedstaden  afgiver,  ere  betydelige. 
Mange  ere  dog  kun  „Landliggere",  hvorfor  Sognet  om  Sommeren  har  mange  flere 
Indb.  end  om  Vinteren.  Gjentofte  Sogns  faste  Beboere  var  1892  4029.  Gennem  Sognet 
gaa  Nordbanen  og  Klampenborgbanen  samt  Hovedlandevejen  fra  Kbh.  til  Frederiksborg. 

I  Sognet  Byerne:  Gjentofte  (gi.  Form:  Gefnetofte),  smukt  beliggende 
ved  Gjentofte  Sø,  med  Kirke,  Præstegd.  (hvorfra  al  Jorden  er  bortsolgt), 
kirkeligt  Forsamlingshus  „Bethania",  opf.  1888  under  Ledelse  af  Arkitekt 
L.  H.  Knudsen,  Skole,  flere  Privatskoler,  Fortsættelsesskoler  (for  Haandværks- 
lærhnge  o.  a.).  Asyl  („Provst  Boisens  og  Hustrus  Børneasyl",  opr.  1862), 
Gjentofte-Lyngby  Hospital  (se  nærmere  S.  263),  Børnehospital  for  Børn 
under  8  Aar,  grundl.  ved  Gavebrev  af  Livlæge  Th.  Petersen,  (Bygningen 
er  paabegyndt  Aug.  1895),  et  Alderdomshjem,  opr.  1890  af  Foreningen 
„Alderdomshjem",  der  ejer  to  Boliger  med  tilsammen  8  LejHgheder  til  Fri- 
boliger for  gamle,  hæderlige  trængende  i  Gjentofte-Ordrup  Kommune,  Schmedes' 
og  Hustrus  Stiftelse  (opr.  187  5)  med  FriboHger  for  trængende  Enker,  for- 
ladte Hustruer  eller  ugifte  Fruentimmer,  Vældegaard  Kvindeskole,  opr.  1884. 
Jærnbanestation  paa  Nordbanen,  Hotel,  Postekspedition  og  Telegrafstation, 
Telefonforbindelse  med  Kjøbenhavn  og  mange  Villaer.  Ved  Baunegaard  skal 
der  anlægges  et  Vandværk.  Jægersborg  med  Skole,  Hotel,  mange  Villaer 
og  Exercerskole  for  Gardehusarregimentet  (i  Sidebygningen  er  der  Lokale  for 


Sokkelunds  Herred.  —  Gjentofte  Sogn.  261 

Gjentofte-  Ordrups  Kommunalbestyrelse).  Vangede,  V.  for  Gjentofte  Sø  og 
Hovedlandevejen,  med  Skole,  Asyl  (opr.  1882),  Aandssvageanstalten  for 
Kvinder  „Gammelmosehus",  opr.  1892  af  de  Kellerske  Aandssvageanstalter, 
og  Fattiggaarden  „Stolpegaard"  for  Gjentofte-Ordrup,  Gladsakse,  Herlev, 
Lyngby  og  Søllerød  Kommuner,  opr.  187  5,  Plads  for  200  Lemmer;  flere 
Teglværker  (Ørnegaard  og  Tjørnegaard,  det  sidste  tilhørende  Aktieselskabet 
„Ny  Kalkbrænderi",  opr.  1889).  I  den  sydøstlige  Udkant  af  Sognet  paa 
den  tidligere  Hellerupgaards,  Tuborgs  og  Gamle- Vartovs  Jorder  samt  nogle 
Arealer  af  Gjentofte  Jorder  er  der  siden  Klampenborgbanens  Anlæggelse  op- 
staaet  Byen  Hellerup,  af  hvilken  en  Del  dog  ligger  paa  Staden  Kjøben- 
havns Grund.  I  Hellerup  ligger  bl.  a.  en  Skole,  flere  Privatskoler,  et  kirkeligt 
Forsamlingshus  „Emaus"  (en  Komite  er  dannet  1895  for  Opførelsen  af  en 
Kirke  i  Hellerup),  Børnehjemmene  „Talitha  Kumi",  opr.  1878,  og  „Christians- 
hvile"  (det  sidste  stiftet  af  Foreningen  af  23.  Apr.  1882),  et  Gasværk  („Strand- 
vejs Gasværk"),  anl.  1892  (der  forsyner  Gjentofte-Ordrup  Kommune  og 
en  Del  af  Lyngby  Sogn) ,  Station  paa  Klampenborg-  og  Nordbanen  (til 
Dels  beliggende  paa  Kbh's  Grund)  med  Postekspedition  og  Telegrafstation, 
mange  Villaer,  Sporvognsforbindelse  med  Hovedstaden  og  flere  Fabrikker, 
deribl.  1  Læste-  og  Træsko  fabrik,  Hellerup  Glasværk  ved  Tuborg  (til- 
hørende Aktieselskabet  „Kastrup  Glasværk"),  der  beskæftiger  noget  over 
100  Arbejdere  (i  Hellerup  Glasværks  Spareforening  til  Alderdomsforsørgelse, 
opr.  2^/2  83,  var  Sparernes  Tilgodehavende  ^^3  ^^''  8603  Kr.,  Rentefoden 
3  pCt.,  Reservefonden  363  Kr.,  Antal  af  Konti  24),  og  Tuborg  Fabrikker 
(stiftet  1873  som  Aktieselskab,  fra  1894  optaget  i  Aktieselskabet  „De 
forenede  Bryggerier")  med  Mineralvandsfabrik,  der  aarligt  producerer  flere 
Millioner  Flasker  Mineralvande  samt  flydende  Kulsyre,  og  Ølbryggeri,  der 
aarligt  producerer  omtr.  70,000  Tdr.  01,  og  hvis  10  Lagerkældere  kunne 
rumme  omtr.  30,000  Tdr. ;  Fabrikken  beskæftiger  omtr.  20  Funktionærer  og 
330  Arbejdere  og  har  særlige  Arbejderboliger  (de  sidste  paa  Kbh's  Grund). 
Fabrikkerne  ligge  ved  Tuborg  Havn,  anl.  if.  Lov  af  ^/g  187  5  (Kjøbenhavns 
Petroleumshavn),  der  søges  aarligt  af  omtr.  700  Skibe  og  kan  optage 
Fartøjer  af  indtil  20  F.s  Dybtgaaende. 

Endvidere  ligger  i  Sognet  Slottet  Berns iorf,  Statsejendom  og  Kongefamiliens 
Sommerresidens,  opf.  1762 — 64  i  italiensk  Stil  af  Franskmanden  Jardin, 
(„Marmorkirken "s  Bygmester)  for  J.  H.  E.  Bernstorff;  Slottet  ligger  midt  i  en 
Park  og  har  en  prægtig  Udsigt  over  Egnen  ind  til  Hovedstaden  (se  S.  264). 

Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk. :  Bernstorf  Hovmarksgd.  (20^/4  Tdr.  Hrtk., 
200  Tdr.  Ld.,  hvoraf  15  Eng,  25  Tørvemose,  5  Bygninger,  Gaardspl.,  Have 
m.  m..  Resten  Ager),  Kildegd.  og  Havsgd.  (16^/4  Tdr.  Hrtk.,  120  Tdr. 
Ld.,  alt  Ager),  Rygaard  ill^^^åx.YirX'^.,  omtr.  120  Tdr.  Ld.).  —  At 
andre  Gaarde  nævnes:  Hesselgd.  og  Hesselhøj  ved  Bernstorfvejen,  Øregd, 
med  stort  Parkanlæg  (en  Tid  ejet  af  Etatsraad  Andr.  Nic.  Hansen,  f  1873). 
I  den  nordvestl.  Del  af  Sognet  ligge  flere  Led  af  Kjøbenhavns  Landbefæstn. : 
det  kasematterede  Garderhøjfort  med  Pansertaarn  og  Vangede-,  Gjento/te- 
og  Bernstorfbatieriet. 

Gjentofte  S.,  der  udgør  een  Sognekommune  med  Ordrup  Sogn,  hører 
under  Kjøbenhavns  Amts  nordre  Birks  Jurisdiktion,  Kjøbenhavns  Amtstue- 
og  Kbh.'s  Amts  nordre  Lægedistrikt,  2.  Landstingskr.  og  Kbh.'s  Amts  5. 
Folketingskr.  samt  1.  Udskrivningskr.'  22.  Lægd.  Gjentofte  Kirke  tilhører 
siden   1878  Kommunen. 


262 


Kjøbenhavns  Amt. 


Gjentofte  Kirke  er  opført  af  Kamp  og  rede  Mursten  og  er  en  58  Al.  lang  og 
14  Al.  bred,  rummelig  og  ret  smuk  Korskirke  (Korsarmen  er  paa  Nordsiden)  med  et 
højt  trappegavlet  Taarn  og  et  Vaabenhus  paa  Sydsiden,  gennem  hvilket  Hoved- 
indgangen er;  i  Taarnrummet  (fra  1892  Skriftestol)  og  Vaabenhuset  findes  Hvæl- 
vinger, men  Skibet  har  fladt  Gibsloft,  Kirken  har  spidsbuede  Vinduer;  den  er  restau- 
reret 1825  af  Hof  bygmester  Koch  og  1884  af  Arkitekt  Hans  J.  Holm.  1895—96  er 
nordre  Gavlfa9ade  opf.  af  nyt  med  takkede  Gavle  ved  Arkitekt  J.  Schrøder.  Altertavlen 
(Christus  med  Disciplene  paa  Søen)  er  malet  og  skænket  af  Dronning  Louise,  Chr.  IX's 
Gemalinde;  oven  over  dette  Billede  et  mindre,  ældre  Maleri:  Christus  paa  Korset 
(det  gamle  Alterbillede  hænger  i  Skriftestolen);  udskaaren  Prædikestol  fra  17,  Aarh. ; 
Sandstensdøbefont  fra  1854  (den  ældre,  skænket  1693  af  Præsten  Fredr.  Plum,  f  1728, 
staar  i  Vaabenhuset).  Under  Loftet  hænger  et  Skib,  skænket  af  Fiskere  i  Skovs- 
hoved. Sølvalterstager,  skænkede  1871  af  Medlemmer  af  Kongehuset;  paa  søndre 
Kirkevæg  et  Krucifiks,  modell.  og  skænket  af  Prof.  Th.  Stein;  i  Vaabenhuset  et  Bas- 


Jægersborg.    Efter  Resen  og  Thurah. 

relief  (af  Frk.  N.  Petersen),  skænket  af  Dronning  Louise.  To  Mindetavler  over  Mænd 
fra  Sognet,  der  ere  faldne  i  de  slesvigske  Krige.  Orgelet,  der  oprindelig  er  bekostet 
af  Menigheden  1790,  fornyedes  1863.  —  Paa  Kirkegaarden  ligge  bl.  a.  begravede 
Landøkonomen  H.  J.  Chr.  Høegh,  Præst  her  fra  1783  (f  1805),  Gehejmestatsminister 
Ove  Malling  (f  1829),  over  hvem  et  Mindesmærke,  bestaaende  af  en  firkantet  Mar- 
morstøtte med  Portrætmedaillon  (af  N.  C.  Freund)  og  Indskriften:  „Ove  M.  rejstes 
dette  Minde  af  erkendtlige  Medborgere",  Statistikeren,  Professor  F.  Thaarup  (f  1845), 
Blomstermaler  L.  J.  Jensen  (f  1856),  født  i  Gjentofte,  Legatstifteren,  Etatsraad  J.  Th. 
Suhr  (t  1858;  Granitsarkofag  med  Broncebasrelief)  og  Landskabsmaler  og  Legatstifter 
F.  H.  Sødring  (f  1862). 

Fredr.  II  gjorde  ^o/^  1570  et  Mageskifte,  hvorved  Kronen  fik  Uggeløse  med  Rente 
og  Rettighed,  som  Chr.  III  havde  skænket  til  Helliggesthus  i  Kjobenhavn,  hvorimod 
Helliggesthus  fik  Gjentofte  Kirke  og  Kongetiende,  saa  at  Forstanderen  skulde  have 
jus  patronatus  til  Kirken;  1577  og  1590  fik  han  kgl.  Tilhold  om  at  istandsætte  den 
meget  forfaldne  Kirke.  Kbh's  Magistrat  udøvede  Kaldsretten  til  G.  indtil  1805  —  En 
Del  af  Sognets  Gaarde  brændte  1843,  deribl.  Præstegaarden. 


Sokkelunds  Herred.  —  Gjentofte  Sogn. 


263 


Gjentofte- Ly nghy  Hospital  er  grundlagt  1712  for  de  Penge,  der  samledes  i  en  Blok 
ved  Kilden,  der  1 709  fremsprang  paa  Vangede  Mark,  og  som  i  sin  Tid  stod  i  Ry  for 
sine  Underkure.  Begyndelsen  til  Hospitalet  var  dog  kun  ringe ;  men  Pengene  indkom 
snart  rigeligt,  og  1735  indberettede.  Præsten  Mangor  i  Gjentofte,  at  der  for  Ind- 
samlingerne var  opbygget  et  Hospital,  der  kunde  rumme  24  fattige.  Sin  egentlige 
Fundats  fik  Hospitalet  dog  forst  2/^^  1823  (fornyet  ^o/^^  1851).  At  det  ogsaa  kom 
til  at  gælde  for  Lyngby  Sogn,  har  sin  Grund  i,  at  Lyngby  dengang  (1682 — 1758) 
var  Anneks  til  Gjentofte.  1851  f\k  Hospitalet  to  Afdelinger  af  samme  Størrelse,  en 
i  Gjentofte  og  en  i  Lyngby.  I  Gjentofteafdelingen  have  8  Enker  fri  Bolig,  Brændsel  og 
3  Kr.  ugentlig.  Hospitalets  Indtægter  bestaa  i  de  Penge,  der  nedlægges  i  Blokken,  som 
blev  flyttet  til  Kirsten  Pils  Kilde  i  Jægersborg  Dyrehave,  da  denne  vandt  større  Ry 


Bernstorf  Slot. 

end  Vangede  Kilde,  og  i  Blokken  ved  „Bellevue",  samt  af  Telte-  og  Stadepengene 
af  Boderne  paa  Dyrehavsbakken.  Desuden  eier  Hospitalet  en  opsparet  Kapital  paa 
170,000  Kr. 

Jægersborg  hed  fordum  Ibstrup.  Det  har  uden  Tvivl  i  gamle  Dage  været  en 
Landsby,  hvad  Navnet  tyder  paa,  og  her  laa  (efter  D.  Atl.  II,  S.  226)  en  Herregaard, 
der  har  tilhørt  Familien  Ulfeldt,  men  som  if.  D.  Atl.  købtes  af  Christian  IV.  Dette 
er  dog  vist  ikke  rigtigt,  thi  Ibstrup  har  efter  flere  historiske  Dokumenter  allerede  til- 
hørt Frederik  II,  og  vi  vide,  at  han  ofte  opholdt  sig  her,  dog  maaske  mest  for 
Jagtens  Skyld  (saaledes  1576,  da  han  kaldte  Tyge  Brahe  til  sig  og  tilbød  ham  Hveen 
i  Forlening,  1583  og  1587).  I  Stedet  for  den  gamle  Bygning,  som  man  intet  ved 
om,  lod  Christian  IV  ved  Bygmesteren  David  Nyborg  1609  og  de  nærmeste  Aar 
opføre   en  ny  Hovedbygning,   der  vist   paa  alle   Sider  har  været  omgivet  af  Volde 


264  Kjøbenhavns  Amt. 

og  Grave,   og  som  har   ligget  paa  den  Plads,  der  nu  benyttes  som  Ridebane.    Den 
enflejede,   74  Al.   lange    og  4  Stokværk   høje  Hovedbygning  var  bygget  i  hollandsk 
Renæssancestil   omtr.    som   Badstuen   i   Frederiksborg,   men   meget   større   og  havde 
paa  Fa9aden   tre   Fremspring    eller  Karnapper,   paa  hvis  Forsider   der  atter  var   en 
mindre  Karnap ;  mellem  de  store  Karnapper  var  der  to  Stokværk  høje,  aabne  Galle- 
rier,   der  bares   af  Granitpiller;    midt  paa  den  modsatte  Side  af  Bygningen  var  der 
et   sekskantet  Trappetaarn  med  Spir  (Afbildningen,    der  gengives  her,  er  taget  efter 
F.  R.  Friis'   nedennævnte  Bog,  Dansk  Bygnings  og  Kunsthist.).    Chr.  IV  opholdt  sig 
vist    ofte    paa    Ibstrup   og    har  holdt   Fester   med  Turneringer  der    (1620  opførtes 
et  „Judiceerhus"),    og   hans   Søn   med   Vibeke  Kruse,  Ulr.  Chr.  Gyldenløve,   er  født 
der  '/^  1630;    1641 — 43    var    den    svenske   Enkedronning   Marie   Eleonora,   Gustav 
Adolfs  Enke,    Gæst  paa  Ibstrup,  da  hun  var  flygtet  fra  Sverige.    Under  Frederik  IH 
var  Hoffet  ofte    her,    hvor   der   bl.    a.    1655   holdtes   en   glimrende   Hoffest;   under 
Krigen    1658   var   Karl    Gustav   her   en   kort  Tid.      Det   var   Christian  V    (der  som 
ivrig   Jæger   ofte   gæstede   Egnen   og   anlagde  Dyrehaven  til  Parforcejagt),  som   for- 
andrede Navnet  til  „Jægersborg".    Ogsaa  Frederik  IV  har  gæstet  det,  om  end  mindre 
hyppigt;    men   Christian  VI,  der  for  øvrigt  lod  Slottet  istandsætte  og  forandre,  idet 
han   lod   øverste  Etage   nedbryde   („da   Murene   begyndte   at  revne";  en  Afbildning 
af  Slottet,  som  det  da  kom  til  at  se  ud,  findes  i  Thurahs'  Vitruvius),  tog  aldrig  Ophold 
paa  Jægersborg.     Under  Frederik  V  blev  Slottet  nedbrudt  1761,   som  D.  Atl.    siger, 
paa   Grund    af  Brøstfældighed;    men    et   Sagn   vil   vide,   at  Kongen   lod   det   sløjfe, 
fordi  han  ^^/jj  1760  havde  brækket  Benet  derude.    Nogle  Granitsøjler  fra  Jægersborg 
i  Nationalmuseet  hidrøre  uden  Tvivl  fra  en  ældre  Bygning  (Æbelholt  Kloster),  hvorfra 
Materialer   i   sin   Tid  hentedes  til  Jægersborg.    En  Del  af  Udbygningerne  bleve  dog 
staaende,    og   de   benyttes  nu  til  Husarkaserne.  —  Ved  Jægersborg  Kaserne  findes 
et   usædvanligt  stort  Eksemplar  af  en  storbladet  Elm  (Alnus  montana),   107.  F.  højt 
og  over  17  F.  i  Stammens  Omfang.  (Se  om  Jægersborg  F.  R.  Friis,  Saml.  til  dansk 
Bygnings-  og  Kunsthist.,  S.  135). 

Den   Fasangaard    med   Have,    som    1681    var    bleven   indrettet  ved   Jægersborg, 
skænkede   Fredr.  V   '^/jj  1752    til   sin    Udenrigsminister,  Joh.  Hartv.  Ernst  Bernstorff, 
og  denne   Besiddelse   lorøgedes   senere   ved    nye   Dotations-   og  Skødebreve   af  ^^Z^. 
1761    og  2^^  1764  med   andre   omliggende,   mest   til  Jægersborg  hørende  Jorder,  og 
paa   dette   saaledes    opstaaede  Gods,  Bernstor f  kaldet,  lod  Bernstorff  1762 — 64  op- 
føre  Slottet    (se   S.  261),    som    dog   i  Begyndelsen  kaldtes    „Sommerhus";    om    det 
ogsaa  er  undergaaet  nogle  Forandringer  i  Tidens  Løb,  staar  det  dog  i  det  væsentlige 
i  samme  Skikkelse,  som  da  det  opførtes.    Over  Indgangen  satte  Bernstorff  Indskriften 
„Honesto   inter  labores  otio  sacrum".     Slottet  blev  i  den  Bernstorffske  Families  Eje 
indtil  1812,  da  det  blev  solgt  (for  225,000  Rd.)  til  Justitsraad,  senere  Etatsraad  Ole 
Chr.  Borch,  som  Aaret  efter  skødede  det  (for  280,000  Rd.  D.  C.)  til  Kancelli- Præsident, 
senere    Gehejmestats-    og  Justitsminister  Fr.  Jul.  Kaas,    der   atter    1817   afhændede 
det  til  den  rige  engelsk-vestindiske  Plantageejer  Christoffer  Mac  Evoy,  hvilken  sidste 
anlagde  Parken   i   engelsk   Stil   omtrent,   som   den  er  nu  (de  smukke  Lindealleer  og 
Grupper   af  Lindetræer   stamme   dog  fra  Bernstorffs  Tid),   men   ved  sin  Død  (1838) 
efterlod   Slottet   i   meget   forfalden   Tilstand.     Derimod   vedblev   det  meste   af  Jorde- 
godset at  tilhøre  den  Bernstorffske  Familie  indtil   1839,  da  det  solgtes  til  cand.  jur., 
Krigsassessor   P.  Hilarius   Kalko,    som   samme   Aar   ved  Auktion   købte   Slottet   (for 
25,850  Rd.)   og   saaledes   atter   samlede   hele   Ejendommen.      Kalko   havde   dog  kun 
købt  Slottet  for  at  sælge  det  til  Nedbrydelse,  hvilken  imidlertid  ikke  blev  iværksat, 
og  1842  købte  Christian  VIII  Gaard  og  Gods  for  100,000  Rd.    Han  lod  Slottet  istand- 
sætte (af  Bygningsinspektør  J.  H.  Koch)    og  benyttede  det  som  Sommeropholdssted. 
Efter    1848    blev    det   Statsejendom  og  udlejedes;    1853  anvistes  det  Prins  Christian 
til  Sommerresidens,   og   det  bebos  nu  til  Stadighed  af  Kongefamilien  om  Sommeren. 
Til   Minde  om  Joh.  Hartv.  E.  Bernstorffs  velsignelsesrige  Virksomhed  paa  Godset 
ved  at  indføre  Arvefæste,  afskaffe  Hoveriet  og  lade  Jorderne  udskifte  rejste  Bønderne 
her    28/g    1783     en   Ærestøtte    for    ham  paa   Gjentofte   Bakke  ved  Hovedlandevejen 
mellem    Kjobenhavn    og   Frederiksborg.     Støtten    bestaar   af  en  omtr.   IOV2  Al.   høj 
Obelisk  af  norsk  Marmor  med  Emblemer  og  Indskrift  paa  Latin  og  Dansk  (forfattet 
af  Gehejmeraad  A.  G.  Carstens),  udfort  af  J.  Wiedewelt  (se  Hammeleff,   Kort  Beskr. 
over  Forfatningen    paa    Godset    Bernstorf   med    Forklaring    over    den   af  Bønderne 
oprejste  Obelisk.  Kbh.  1783;  F.  J.  Meier,  Joh.  Wiedewelt,  S.  142). 

Ved  Sognets  sydøstlige  Grænse,  hvor  den  lille  Rosbæk  (eller  Rasbæk)  løber,  laa 
i  16.  Aarh.  en  Mølle,  Rosbæk  Mølle,  der  senere  omdannedes  til  en  kgl.  Lystgaard, 
hvor  der  1585  indrettedes  et  Gæstgiveri,  som  ved  1590  fik  Navnet  Far^oz' (Warthoe, 


Sokkelunds  Herred.  —  Gjentofte  og  Ordrup  Sogne. 


!65 


Vaartho,  maaske:  giv  Agt,  se  O.  Nielsen,  Kjøbenhavn  i  Middelalderen);  1607  for- 
lagdes Helligaandshospitalet  i  Kjøbenhavn  hertil  (Gavebrevet  er  af  ^o/^^  1607);  da 
det  atter  flyttedes  tilbage  til  Hovedstaden,  tog  det  Navnet  med  sig,  medens  Gaarden 
i  Gjentofte  Sogn  for  Eftertiden  kaldtes  Gamle  Vartov.  Den  ejedes  senere  af  Eskadre- 
chef  C.  Fr,  le  Sage  de  Fontenay  (f  1799),  der  solgte  den  til  Staten,  som  oprettede 
et  Krudttørringsmagasin  der.    Nu  er  Gaarden  udstykket. 

Hellerupgaards  Hovedbygning  opførtes  1780  efter  Tegning  af  Harsdorff  og  ejedes 
af  Etatsraad  Erich  Erichsen  (f  1837).  Kapitulationen  1807  skal  være  undertegnet  her 
af  General  Peymann.    Nu 
er  Gaarden  udstykket. 

Hvor  Garderhøjfortet 
nu  ligger,  knejsede  tidligere 
den  mægtige  Garderhøj 
eller  Løfthøj  (omtr.  130 
F.).  paa  hvis  Bund  man 
ved  dens  Udgravning  1886 
fandt  en  af  en  udhulet  Ege- 
stamme  dannet  Kiste,  der 
var  stillet  indenfor  en 
Ramme  af  Sten  og  dæk- 
ket med  en  Stendynge. 
Den  næsten  opløste  Kiste 
indesluttede  Levningerne 
af  et  Skelet  med  en  Guld- 
armring, et  Broncesværd 
og  Levninger  af  et  Læder- 
etui, der  indeholdt  flere 
Genstande,  som  tyde  paa, 
at  den  afdøde  ikke  blot  har 
været  Kriger,  men  ogsaa 
har  haft  andet  Hverv  som 
Læge  eller  lign.  (se  V. 
Boye.  Fundaf  Egekisterfra 
Broncealderen  i  Danmark, 
Kbh.   1895,  S.  134). 

Nær  ved  Gjentofte  Jærn- 
banestation  ligger  den  an- 
selige Gravhøj  Brødhøj 
eller,  som  den  forvansket 
er  bleven  kaldt,  Brødrehøj 
(106  Fod),  beliggende  paa 
„Brødhøjsmarken" ;  den 
blev  i  sin  Tid  skænket 
til  Kirken,  hvorfor  Præ- 
sten i  Gjentofte  skulde  give 
Brød  og  Vin  til  Altergan- 
gen. Nær  ved  Bernstorffs- 
støtten  ligger  en  anden 
Gravhøj,  Elhøj  (105  F.), 
hvorfra  der  ligesom  fra 
Brødhøj  er  vid  Udsigt 
over    Omegnen.     Ewalds 

Digt  „Philet"  til  J.  H.  E.  Bernstorff  er  skrevet  paa  Elhøj.  —  (Litt. :  F.  R.  Friis, 
Optegnelser  om  Gjentofte  Sogn,  Kbh.  1877.  —  Ed.  Erslev,  Fra  Bernstorfs  Omegn 
før  og  nu,  Kbh.  1885.  —  A.  Jantzen,  Fundatser  og  Gavebreve  vedk.  Gjentofte- 
Ordrup  Kommune.  3.   Udg.,  Kbh.   1893). 

Ordrup  Sogn  omgives  af  Gjentofte  og  Lyngby  Sogne  (en  Del  af  Grænsen 
mod  det  sidste  dannes  af  Ordrup  Mose)  samt  Sundet.  Kirken,  i  den  sydlige 
Del  af  Sognet,  ligger  omtr.  I  Mil  N.  for  Kjøbenhavn.  De  for  det  meste 
bakkede  Jorder  ere  muldblandede.  Til  Sognet  høre  Statsskovene  Charlottenlund 
og  Ordrup  Krat  (Lystskovdistriktet). 


Bernstorff  Støtten. 


266 


Kjøbenhavns  Amt. 


Sognets  Fladeindhold  var  1896  1225  Tdr.  Ld.,  Hartkornet  omtr.  104  Tdr. :  de 
faste  Beboeres  Antal  var  1892  4645.    Se  i  øvrigt  om  de  statistiske  Oplysninger  S.  26C». 

Hvad  der  er  sagt  om  Gjentofte  Sogn,  gælder  i  endnu  højere  Grad  om  dette. 
Agerbruget  er  her  ikke  længere  den  væsentlige  Erhvervskilde.  Store  Dele  af  Sognet 
ere  forvandlede  til  fuldstændige  Villakvarterer,  navnlig  Ordrup  med  Charlottenlund 
og  hele  Strækningen  langs  Strandvejen,  og  Haandværkernes,  de  handlendes  og  Dag- 
lejernes Klasse  samt  Erhvervsgruppen  „immateriel  Virksomhed"  er  langt  i  Overtal. 
Forøvrigt  maa  mærkes  de  mange  Gartnerier  ligesom  ogsaa  Fiskeriet  i  Skovshoved. 
Sognet  gennemskæres  fra  N.  til  S.  af  Klampenborgbanen. 

I  Sognet  Byerne:  Ordrup  med  Kirke,  Præstebolig,  Kommuneskole, 
Latin-  og  Realskole  (opr.  187  3  som  Internat,  senere  udvidet),  privat  Real- 
skole, Asyl  for  Smaabørn  (opr.  1860),  Kronprins  Frederiks  og  Kronprinsesse 


Kirken  i  Ordrup. 


Louises  Asyl  (opr.  1894),  katolsk  Kirke,  „St.  Andreas  Kirke",  med  en 
Skole,  „St.  Andreas  Kollegiet",  der  omfatter  Almueskole  og  Latin-  og  Real- 
skole, Internat  for  Drenge  og  flere  Samlinger,  deribl.  et  Bibliotek  paa  11,000 
Bind,  St.  Josephs  Rekonvalescenthjem  (opr.  1890),  Apotek,  Hotel,  Traver- 
bane og  Cyclebane  og  en  stor  Mængde  Landsteder.  Til  Ordrup  slutter  sig 
Charlottenlund  m.^&  Slot,  midt  i  Skoven  af  samme  Navn,  opført  1733,  Kron- 
prinsens Sommerresidens  (se  nærmere  nedenfor),  forst-botanisk  Have,  Station 
paa  Klampenborgbanen,  egen  Post-  og  Telegrafstation,  Telefonforbindelse  med 
Kjøbenhavn,  Traktørsteder  og  mange  Landsteder.  Skovshoved^  Fiskerby  (1894: 
111  Fiskere,  der  i  alt  ejede  1  Kutter,  45  Dæksbaade  og  15  mindre  Far- 
tøjer, og  hvis  Fangst  havde  en  Værdi  af  68,000  Kr.)  og  Villaby  med 
Baadehavn  (7  a  8  F.   dyb  i  den  østl.  Del),  med  Havnefyr  og  Dampbaadsfor- 


Sokkelunds  Herred,  —  Ordrup  Sogn. 


267 


bindelse    med   Hovedstaden,    Skole,    Asyl    (opr.    1878),    2    Baadebyggerier, 
Købmandsforretninger  m.  m.  og  Hotel. 

Af  andre  Lokaliteter  mærkes :  Havebrugsskolen  Vilvorde  ved  Ordrup 
Krat,  oprettet  1875;  Haven  er  omtr.  20  Tdr.  Ld.  (der  var  1895  5  faste 
Lærere  og  17  Elever),  Lyststederne  Hvidøre^  Sølyst^  Søholm^  Christians- 
holm^ Ordrupshøj\  Ordrupsdal  og  Skovgaard  (Folkehøjskole  1874 — 78) 
og  Traktørstederne  Constantia  og  Bellevue  med  Hotel  og  Anløbsbro  for 
Sunddamperne.  I  Sognet  findes  flere  vigtige  Led  i  Hovedstadens  Befæstning 
saaledes  Charlottenlunds  Kysthatteri^  Christiansholms  fortet  og  Oversvøm- 
melseslinien  mellem  Ordrup  Krat  og  Dyrehaven. 


t'i   *t 


u.hi 


Den  katolske  Kirke  i  Ordrup. 


Ordrup  Sogn,  der  danner  een  Sognekommune  med  Gjentofte  Sogn,  hører 
i  administr.  Henseende  til  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskreds 
som  dette  samt  til  1.  Udskrivningskr.'  23  Lægd.    Kirken  ejes  af  Kommunen. 

Ordrup  Kirke  er  opført  for  frivillige  Gaver  paa  den  tidligere  Vasehøj  eller  Egehøj 
1875—76  (indviet  '^%  76)  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Hans  J.  Holm  i  Rundbuestil  af 
store  Mursten  (udvendig  røde)  med  Granitsokkel  og  bestaar  af  Skib  med  tre  (deko- 
rerede) Hvælvinger,  Kor  med  Tøndehvælving  og  halvrund  Korrunding  med  tre  Vinduer 
og  Halvkuppel;  mod  V,  hæve  sig  to  Taarne  med  Spir;  mellem  dem  findes  Vaaben- 
huset,  hvori  Hovedindgangen,  med  Granitstolper,  flad  Overligger  og  halvrund  Afslut- 
ning. Fra  Skibet  fører  en  bred  Bue  og  en  Trappe  ind  til  Koret.  Alterbordet  er  af 
Faksesten  ligesom  det  derpaa  staaende  Krucifiks :  Christus  paa  Korset.  Alterbordet 
og  Korets  Udsmykning  er  skænket  af  Christian  IX,  Orgelet  af  Dronning  Louise,  Alter- 
stagerne af  Prinsesserne  Alexandra,  Dagmar  og  Thyra.;  ved  Døbefonten  et  Maleri: 
Christus  prædiker  fra  Skibet.    Kirken  har  i  alt  kostet  95,000  Kr. 

Den    katolske  St.  Andreaskirke  paa  Ordrupshøj    er  opført  1871 — 72  (indviet  ^5^^ 


268  Kjøbenhavns  Amt. 

1873)  efter  Tegn.  af  Arkitekt  L.  Knudsen  i  gammel  gotisk  Stil  af  rede  Mursten  i 
Form  af  et  græsk  Kors.  Til  den  vestlige  Korsarm  slutter  sig  et  noget  lavere,  fem- 
kantet Kor ;  foran  den  østlige  Korsarm  hæver  sig  et  Taarn  med  ottekantet  Over- 
bygning og  Spir  (ialt  47  Al.)  over  Vaabenhuset,  hvori  Hovedindgangen.  Kirken  er 
48  Al.  lang;  den  er  hvælvet,  Koret  ligger  noget  højere  end  den  øvrige  Kirke,  der 
er  belagt  med  sorte  og  hvide  Marmorfliser  og  i  det  hele  meget  rigt  prydet,  bl.  a. 
med  tre  Altere,  flere  Glasmalerier,  et  Marmorkrucifiks,  tre  Marmorstatuer  af  Frelseren, 
Jomfru  Maria  og  St.  Mikael  og  en  Prædikestol  med  4  i  Egetræ  udskaarne  Basrelieffer 
(forestillende  4  Episoder  af  Ansgars  Liv).  Ved  Kirken  det  Berlingske  Gravkapel. 
Til  Kirken  slutter  sig  en  Præstebolig,  St.  Andreas  Kollegiet  og  St.  Josephs  Rekon- 
valescenthjem, alt  ligesom  Kirken  stiftet  af  Kammerherreinde  Berling. 

Charlottenlund  Skov  hed  tidligere  „den  lille  Dyrehave  ved  Ibstrup",  som  Frederik  III 
1663  overdrog  til  sin  Kammertjener  Jakob  Pedersen,  der  stod  i  høj  Gunst  baade 
hos  Kongen  og  Dronningen,  „for  sig  og  Arvinger"  med  Bevilling  til  der  at  indrette  et 
„Wirtzhus",  hvor  der  maatte  holdes  Bryllup,  Barsel  eller  anden  „Samkvem  og  Con- 
vent",  ligesom  der  maatte  indrettes  „allehaande  Spil  til  Tidsfordriv,  saasom  Pirken- 
tafel.  Klodsbane,  Pailemaile,  Skydebane  og  andet  deslige,  Hyrecarosser  til  at  leje  udy 
Spiljagter,  Baade  og  allehaande  Slags  smaa  Fartøjer  til  at  spasere  med  paa  Vandet",, 
altsaa  en  Slags  Begyndelse  til  de  senere  Skovforlystelser  i  Kjøbenhavns  Omegn. 
Om  Bevillingen  blev  benyttet,  er  imidlertid  et  Spørgsmaal,  da  Jak.  Pedersen  forlod 
Landet  et  Aar  eller  tojefter.  Kongen  overlod  derefter  Skoven  til  sin  Søn,  Ulr.  Fr. 
Gyldenløve,  der  byggede  et  Lystslot  her  og  kaldte  det  og  Skoven  Gyldenlund  og  1683 
mageskiftede  det  med  Chr.  V  for  Skjoldnæsholm.  I  de  følgende  Aar  besøgtes  Gylden- 
lund meget  af  Kongefamilien,  og  det  var  her,  at  den  engelske  Fribytter  John  Norcross, 
der  var  gaaet  i  svensk  Tjeneste,  1718  forsøgte  at  bortføre  Kronprinsen,  den  senere 
Chr.  VI. ;  men  Forsøget  mislykkedes,  og  Norcross  blev  sat  i  Kastellet,  hvor  han 
var  til  sin  Død.  Christian  VI  forærede  senere  Slottet  til  sin  Søster  Charlotte  Amalie, 
efter  hvem  det  og  Skoven  fik  sit  nuv.  Navn*),  og  som  1733  lod  Slottet  ombygge 
(eller  opføre  fra  nyt)  under  Ledelse  af  GeneraUieutenant  Scheel,  „en  liden  men 
ordentlig  og  zirlig"  to  Stokværk  høj  Bygning  (en  Udvidelse,  der  senere  paatænktes 
af  Eigtved,  blev  opgivet),  hvis  bedste  Pryd  var  den  med  Orangerier  og  Alleer  for- 
synede Have,  der  i  18.  Aarh.  var  et  yndet  Udflugtssted  for  Kjøbenhavns  Indbyg- 
gere. Da  Prinsesse  Charlotte  Amalie  døde  1782,  faldt  Slottet  tilbage  til  Kronen. 
Senere  har  det  været  Sommerophold  for  Landgreve  Vilhelm  af  Hessen  og  Gemalinde 
(ved  hans  Død  blev  en  Del  gammelt  Inventar  flyttet  til  Badstuen  ved  Frederiksborg) ; 
siden  1869  er  den  Sommerbolig  for  Kronprinsen;  Parken  i  sin  nuv.  Skikkelse  er 
anlagt  af  Gartner  H.  A.  Flindt.  Slottet  er  flere  Gange  blevet  udvidet,  sidste  Gang 
under  Ledelse  af  Meldahl;  der  blev  da  tilbygget  to  Sidefløje  med  Pavilloner  og  paa 
Midten  af  Hovedfa9aden  en  Kuppel  (Platformen  er  35  Al.  over  Jorden)  med  Spir. 

Charlottenlund  Skov  (146  Tdr.  Ld.)  har  fra  gammel  Tid  været  bekendt  for  sin 
Planterigdom,  idet  den  kgl.  Botaniker  P.  Kylling  for  over  200  Aar  siden  udgav  en 
Beskrivelse  af  den  („Gyldenlund,  seu  Catalogus  plantarum  osv.",  Kbh.  1684),  og  er 
allerede  tidligere  bleven  benyttet  som  Forsthave  („Arboret",  plantet  ifl.  kgl.  Resol.  af 
^/g  1799);  i  den  østlige  Del  findes  endnu  adskillige  fremmede  Træer,  hvoribl.  flere 
smukke  Eksemplarer,  saaledes  en  Quercus  Cerris  (Frynse-Eg),  71  F.  høj,  Stammens 
Omf.  7  F.,  en  Pinus  Cembra  (Cirbelfyr),  62  F..  6  F.  3  T.  i  Omf.,  en  Cerasus  virgi- 
niana  (amerikansk  Hæg),  70  F.  høj,  3  F.  6  T.  i  Omf.,  en  Robinia  pseudacacia,  70  F. 
høj,  6  F.  2  T.  i  Omf.,  og  en  Tsuga  canadensis,  43  F.  høj,  6  F.  9  T.  i  Omf.  Særlig 
bestaar  Skoven  af  Bøg  og  Eg,  blandet  med  andre  Træer,  som  Asp,  Ælm  og  Hassel, 
og  i  højere  Grad  end  i  nogen  af  vore  andre  Skove  har  Egen  holdt  sig  her,  ledsaget 
af  sin  sædvanlige  Følgesvend,  det  vilde  Æbletræ;  mange  af  Egene  ere  vist  over 
400  Aar  gamle;  den  største  (Quercus  pedunculata)  er  76  F.  høj,  og  Stammens  Omf. 
17  F.  6  T.  I  det  sydvestlige  Hjørne  af  Skoven  er  der  1838  af  Forstvæsenet  anlagt 
en  Forst-botanisk  Have,  nærmest  Arboret  for  Naaletræer  og  et  Supplement  til 
Landbohøjskolens  botaniske  Have.  Af  dens  mærkelige  Træer  nævnes  nogle  Ædel- 
graner (en  36  F.  høj  Abies  concolor  og  en  57  F.  høj  Abies  grandis),  en  46  F.  høj 
Picea  orientalis,  en  28  F.  høj  Pseudo-Tsuga  Douglasii,  en  57  F.  høj  Pinus  Laricio 
(østr.   Fyr),   en  44  F.   høj  Pinus  Strobus  (Weymouthfyr),   en  63  F.  høj  Alnus  cordi- 


*)  En  Rude,  hvorpaa  Kongen  havde  skrevet; 

Guldenlund  muss  fort 
Charlottenlund  heist  dieser  Ort, 
lod  Prinsessen  sætte  i  Ramme  og  ophænge  i  et  af  Værelserne. 


Sokkelunds  Herred.  —  Ordrup  Sogn. 


269 


folia,  en  70  F.  hej  Alnus  glutinosa  (Rod  Æl),  8  F.  10  T.  i  Omf.,  en  51  F.  hoj  Alnus 
orientalis,  en  54  F.  høi  Quercus  rubra,  en  42  Fod  hej  Carja  alba  (Hickory)  og  en 
45  F.  hej  Carja  amara  (Bitterned-Hickory),  en  28^/2  F.  hej  Laburnum  alpinum  (Alpe- 
Guldregn),  en  38  F.  høj  Gleditscha  triacanthus  og  m.  fl. 

Den  lange  smukke  Jægershorg  Atle,  der  ferer  gennem  Skoven  og  forbi  Bernstorf 
Slot  til  Jægersborg,  er  anlagt  ved  Aar  1720 — 30;  ferst  1829  blev  den  tilgængelig 
for  Publikum;  men  Skoven  var  som  alt  nævnt  allerede  fra  17.  Aarh.  et  yndet  Ud- 
flugtssted for  Kjøbenhavnerne  og  tabte  først  noget  af  sit  Ry  i  denne  Henseende,  da 
Dyrehaven  med  dens  Forlystelser  begyndte  at  trække  Besøget  til  sig. 

Neden  for  det  Sted,  hvor  nu  Landstedet  Hvidøre  (opf.  1871 — 73  i  engl.-ital.  Stil 
efter  Tegn.  af  Arkitekt  Schrøder)  ligger,  laa  i  Middelalderen  en  Kongsgaard  af  samme 
Navn,  hvor  Dyveke  og  Moderen  Sigbrit  boede  under  Christian  U ;  det  var  ogsaa  her, 
at  Elisabeth,   Kejser  Karl  V's   Søster,  steg  i  Land    1515,   da  hun  efter  en  besværlig 


Charlottenlund  Slot. 


Sørejse  kom  til  Danmark  for  at  ægte  Chr.  II  (se  C.  F.  Allen,  De  tre  nordiske  Rigers 
Historie  osv.,  II,  S.  200) ;  ligeledes  landede  Christoffer  af  Oldenburg,  den  liibeckske 
Hærs  Anfører,  her  1534.  Senere  var  Gaarden  forlenet  bort,  bl.  a.  til  Franciscus 
Hispanier,  Chr.  III's  Herold,  Rentemesteren  Anders  Glob,  den  som  Spaamand  bekendte 
Lyder  Reventlow  og  Lægen  og  Matematikeren  Peter  Capeteyn;  1561  blev  Lenet 
forenet  med  Kjøbenhavn,  og  Gaarden  synes  at  være  nedbrudt  i  17.  Aarh.  —  Ved 
Hvidøre,  som  vistnok  ogsaa  har  været  en  Landsby,  laa  ligeledes  en  Kro  (nu  Skovs- 
hoved Kro),  der  flere  Gange  nævnes  i  16.  Aarh.,  og  en  Mølle,  hvor  Frederik  II  1576 
lod  indrette  en  Papirmølle  (tidligere  „Harniskmølle"  og  Feldberedermølle),  som  dog 
allerede  1583  nedlagdes;  1661  var  den  en  Stampemølle  {H.  F.  Rørdam,  Nogle  Efterr. 
om  Kongsgaarden  Hvidøre  i   16.  Aarh.,  i  Danske  Mag.  4  R.  IV.  Bd.  S.  247—56). 

Landstedet  Sølyst  eller,  som  det  dengang  kaldtes,  „Seelust"  blev  1753  solgt  til 
Etatsraad  Just  Fabricius,  der  skal  have  opbygget  det,  og  hvis  Enke  1771  afhændede 
det  til  Generalmajor  Peter  Claesen,  som  atter  1776  solgte  det  til  Baron,  senere 
Greve  E.  H.  Schimmelmann,  den  bekendte  Statsmand  og  Mæcen,  der  uden  for  Haven 


270 


Kjøbenhavns  Amt. 


ved  Emilie  Kilde  rejste  det  Mindesmærke  for  sin  første  Hustru  Emilie  (født  Rantzau), 
som  endnu  staar  der.  I  Sølysts  smukke  Have  med  dejlig  Udsigt  over  Sundet  staa 
.3  Birketræer,  plantede  i  Hjørnerne  af  en  ligesidet  Trekant  tæt  ved  en  lille  Dam  af 
Schimmelmann,  A.  P.  Bernstorff  og  Christian  Ditlev  Reventlow  til  Minde  om  deres 
Samvirken  for  humane  Reformer  (se  J.  Møller,  Mnemosyne  I,  S.  74).  Efter  Schimmel- 
manns  Død  1831  ejedes  Sølyst  af  Baron  v.  Løwenstern,  kgl.  dansk  Minister  i 
Wien,  og  hans  Hustru,  f.  Schimmelmann,  hvilke  dog  solgte  det  1840  til  Etatsraad 
J.  Th.  Suhr  (f  1858),  i  hvis  Families  Eje  det  senere  har  været.  (J.  L.  Heiberg,  som 
var  en  hyppig  Gæst  hos  Etatsraad  Suhr,  har  forherliget  Stedet  i  sit  Digt  „Sølyst", 
trykt  i  „Ugentlige  Blade",  udg.  af  H.  Hertz  1858.  Se  ogsaa  Joh.  Luise  Heiberg, 
Et  Liv  genoplevet  i  Erindringen,  II,  S.  71  fl.). 

Christiansholm  tilhørte  i  17.  Aarh.  Assessor  i  Højesteret  Vitus  Bering;  han  solgte 
det  1671  til  Christian  V,  som  Aaret  efter  forærede  det  til  sin  Dronning  Charlotte 
Amalie,  der  straks  efter  solgte  det  for  5000  Rd.  til  Ulr.  Fr.  Gyldenløve.  Senere  er 
det   atter  kommet  til   Kronen;   thi    1746  skødede  Fredr,  V  Christiansholm  til  Agent, 


Strandvejen  ved  Emilie  Kilde. 

senere  Etatsraad  Just  Fabricius.  Senere  kom  det  i  Hænderne  paa  Christoffer  Mac 
Evoy,  der  1783  solgte  det  til  E.  H.  Schimmelmann,  efter  hvis  Død  1831  det  solgtes 
ved  Auktion.    Nu  ejes  det  af  Greve  C.  C.  Danneskjold-Samsøe. 

Ved  Skovshoved  laa  i  15.  Aarh.  et  St.  Annekapel  (se  H.  F.  Rørdam,  Kjøbenhavns 
Kirker  og  Klostre  i  Middelalderen,  S.  346). 

(Litt:  se  under  Gjentofte  Sogn). 


Lyngby  Sogn  (Anneks  til  Gjentofte  1682 — 1758)  omgives  af  Sundet, 
Ordrup,  Gjentofte  og  Gladsakse  Sogne,  Bagsværd  Sø,  Smørum  Herred 
(Kirke-Værløse  Sogn)  og  Furesø  samt  Søllerød  Sogn,  fra  hvilket  det  paa 
en  længere  Strækning  skilles  ved  Mølleaa.  Sognekirken,  i  den  sydl.  Del  af 
Sognet,  ligger  omtr.  1  ^/g  Mil  N.  N.  V.  for  Kjøbenhavn.  Jorderne,  der  ere 
temmelig  bakkede  og  i  den  nordl.  Del  mest  højtliggende  (Lyngby  Bavnehøj 
er  167  F.,  52,4  ^-^  Jægerbakken  S.  for  Frederiksdal  er  ligesaa  høj),  ere 
mod     S.     lermuldede    og^    sandmuldede,     mod    N.    mere    sandede.      Langs 


Sokkelunds  Herred.  —  Lyngby  Sogn.  271 

Mølleaa  findes  Eng-  og  Mosestrækninger.  I  Sognet  den  sydl.  Del  af  Stats- 
skoven Jægersborg  Dyrehave  med  Raadvad  Hegn  (Lystskovdistriktet),  en  Del 
af  Hareskov  og  de  Frederiksdalske  Skove  (2.  Kjøbenhavns  Skovdistr.)  samt 
Sorgenfri  Skov  (1.  Kjøbenhavns  Skovdistr.). 

Fladeindhold  v^r  '^/^  88:  6243  Tdr.  Ld.,  hvoraf  2 1 80  besaaede  (deraf  med  Hvede 
6,  Rug  573,  Byg  621,  Havre  528,  Blandsæd  til  Modenh.  34,  til  Grøntf.  108,  Kartofler 
158,  andre  Rodfr.  137,  andre  Handelsplanter  8,  Spergel  og  Lupiner  4),  medens  der 
henlaa  til  Afgræsn.  274,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  922,  Have  277,  Skov  2322, 
Moser  og  Kær  130,  Byggegr.  88,  Hegn  og  Veje  50  Tdr.  Kreatur  hold  1893:  543 
Heste,  472  Stk.  Hornkv.  (deraf  351  Køer),  90  Faar,  490  Svin  og  18  Geder.  Ager  og 
Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  85:  469^/g  Tdr.  Der  var  6  Selvejer- 
gaarde med  125,  47  Arvefæstcgd.  med  295^/4,  1  Fæstegd.  med  3'^/2,  549  Huse  med 
43  V4  Tdr.  Hrtk.  og  98  jordløse  Huse.  8  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk  (med  22 1 1/4 
Tdr.).  Befolkningen,  1/2^0:  5416  (1801:  1984,  1840:  3035,  1860:  3977,  1880: 
4823),  boede  i  644  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  672  levede 
af  immat.  Virksomh.,  539  af  Jordbrug,  173  af  Gartneri,  284  af  Fiskeri,  1796  af  Industri, 
573  af  Handel,  1028  af  andre  Erhv.,  312  af  deres  Midler,  og  39  vare  under  Fattigv. 
Hvad  der  er  sagt  om  Gjentofte-Ordrup  Sogne,  gælder  ogsaa  her:  at  store  Dele  ere 
forvandlede  til  Villabyer,  navnlig  hele  Kyststrækningen  med  Taarbæk  og  Lyngby, 
saaledes  at  de  handlendes  og  industridrivendes  Klasse  har  en  stor  Plads  ved  Siden 
af  Landbrugerne;  særlig  maa  fremhæves  de  store  industrielle  Anlæg  i  Lyngby  og 
langs  MøUeaaen.  Ogsaa  Fiskeriet  har  nogen  Betydning.  Sognet  gennemskæres  i  den 
vestlige  Del  af  den  nordsjællandske  Jærnbane  og  Hovedlandevejen  til  Frederiksborg. 
Kystbanen  fra  Klampenborg  til  Helsingør  er  under  Anlæg  (se  S.  27). 

I  Sognet  Byerne:  Lyngby  (kaldet  „Kongens  Lyngby",  fordi  det  var 
Krongods  fra  gammel  Tid),  ved  den  østl.  Ende  af  Lyngby  Sø,  ved  Lande- 
vejen til  Frederiksborg  og  paa  begge  Sider  af  Mølleaa,  en  købstadlig- 
nende  Landsby  med  til  Dels  brolagte  Gader,  flere  ret  anselige,  2  Stokværk 
høje  Huse  med  Tegl-  eller  Skifertag,  mange  Butiker,  smukke  Landsteder 
osv.  IByen,  der  V2  1890  havde  2556  Indb.  (1801  :  890,  1840 :  1 175,  1860  : 
1751,  1880:  222V)  med  274  Huse,  er  der  Kirke,  Præstegd.,  Menigheds- 
og  Missionshus  (opf.  1887),  Skole,  privat  Realskole  og  3  private  Pigeskoler, 
Amtssygehus  (med  27  Senge  og  4  i  Epidemisygehuset),  Hospital  (se  Gjentofte- 
Lyngby  Hospital  S.  263,  Lyngby- Afdelingen  har  samme  Størrelse  som  den 
i  Gjentofte),  Apotek,  Asyl  (opr.  1860),  Børnehjemmet  „Børnely"  (opr.  1853), 
Brede  Plejehus  (opr.  1863),  „Aldersly"  for  trængende  ældre  Ægtepar  (opr. 
af  Lyngby  S.  velgørende  Forening)  og  Lyngby  Arbejderforenings  Stiftelse, 
Lyngby  Landboskole  og  Grundtvigs  Højskole  (se  S.  274),  Gasværk  (anl.  1895), 
flere  Hoteller  og  større  Traktørsteder,  Bogtrykkeri,  der  udgiver  „Kjøbenhavns 
Amts  Avis",  Station  paa  den  nordsjællandske  Jærnbane  (ny  udvidet  Station, 
opf.  1891  efter  Tegn.  af  Holsøe),  Postkontor  (1  Postmester  og  1  Ekspe- 
dient) og  Telegrafstation,  Telefonforbindelse  med  Hovedstaden  og  flere  større 
Fabrikker.  Lyngby  er  Valgsted  for  Kbh's  Amts  4.  Folketingskreds  og  Bolig 
for  Distriktslægen  i  Kjøbenhavns  Amts  nordre  Distrikt.  Af  Fabrikkerne  frem- 
hæves 1  Maskinfabrik,  1  Messingvarefabr.  og  1  Jærnstøberi,  3  Klæde-,  Uld- 
og  Tøj  fabrikker,  1  Gardinfabrik,  1  Sukkerraffinaderi  (Aktieselskab,  opr.  ^/g 
1895,  Aktiekapital  300,000  Kr.).  Virum^  mellem  Hovedlandevejen  og  Fure  Sø, 
med  Skole.  Lundtofte  (Luntofte)  mod  N.  i  Sognet.  Taarbæk  (Gammel-  og  Ny 
T.)  Fiskerleje  med  Kapel,  Skole,  Asyl  (opr.  1880),  Apotek,  Hotel,  Baade- 
havn  med  Havnefyr  og  Anløbssted  for  Sunddamperne  (1894:  48  Fiskere, 
der  ejede  29  Dæksbaade  og  36  mindre  Fartøjer  og  fiskede  for  en  Værdi  af 
26,351  Kr.,  for  alier  største  Delen  Sild)  og  mange  Landsteder. 

I  Sognet  ligger  endvidere:  Sorgenfri  Slot  ved  Lyngby,  omgivet  af  Have 
og  Lystskov,    opført   i  Beg.    af    18.  Aarh.    i  eet  Stokværk  og  et  lille  Spir 


272  Kjøbenhavns  Amt. 

midt  paa  Bygningen,  med  flere  Udenomsbygninger,  Statsejendom  fra    1855 
(se  nærmere  S.  274). 

Den  sydlige  Del  dS.  Jægersborg  Dyrehave^  1575  Tdr.  Ld.,  hvoraf  dog 
kun  omtr.  1 1 00  Tdr.  skovbevoksede,  er  den  egentlige  Dyrehave,  der  drives 
som  Lystskov,  medens  den  nordlige  Del,  Jægersborg  Hegn,  i  Søllerød  Sogn, 
N.  for  Mølleaaen  (884  Tdr.  Ld.,  hvoraf  585  ere  bevoksede)  drives  helt  forst- 
mæssig. Skoven  er  indhegnet  af  Christian  V  for  at  øve  Parforcejagt,  og  der 
findes  i  den  en  stor  Del  Kron-  og  Daavildt  (omtr.  150  Stkr.  Kronvildt  og 
1000  Stkr.  Daavildt).  Midt  i  Skoven  paa  den  store  Dyrehavsplæne,  hvor 
„Foreningen  til  den  ædle  Hesteavls  Fremme"  afholder  aarlige  Væddeløb, 
ligger  det  kongelige  Jagtslot  Eremitagen^  opført  1736  efter  Tegn.  af 
Thurah  i  Rococcostil,  hvorfra  der  er  vid  Udsigt  over  Skoven  og  Sundet. 
I  det  sydøstlige  Hjørne  af  Skoven  ligger  Klampenborg  med  Endestation  for 
Klampenborgbanen  (anl.  if.  Lov  af  ^^/g  1861,  hvorved  der  ^/^g  s.  Aar 
gaves  det  sjællandske  Jærnbaneselskab  Koncession  paa  Anlægget  af  Jærn- 
banen  til  Helsingør  med  Sidebane  fra  Hellerup  til  Jægersborg  Dyrehave; 
den  aabnedes  ^^/^  1863  og  blev  sammen  med  de  andre  sjæll.  Baner  Stats- 
bane 1880;  i  Driftsaaret  1894 — 95  befordredes  paa  Banens  Stationer 
indbyrdes  1,730,806  Personer  frem  og  tilbage,  Totalvægten  af  Gods,  Krea- 
turer osv.  var  ankommet  til  Klampenborg  133,811,  afgaaet  derfra  18,960 
Cntr.),  Postekspedition  og  Telegrafstation,  Skovfogedbolig,  mange  Landsteder, 
Restaurationer  osv.  og  Klampenborg  Vandkur-,  Brønd-  og  Bade- 
anstalt (Aktieselskab,  opr.  1844,  Aktiekapital  200,000  Kr.),  beliggende  i 
Udkanten  af  Skoven  langs  Strandvejen,  med  en  1866  opført  Hovedbygning, 
Kurhus,  Koncertsal,  flere  Kottager  og  Badeanstalter*).  Den  paabegyndte 
Kystbane  (se  S.  27),  der  skal  udgaa  fra  Klampenborgstationen  og  gennem 
en  Viadukt  føres  under  Vejen,  som  gennemskærer  Skoven  fra  0.  til  V., 
har  berøvet  Anstalten  en  Del  af  dens  Terræn,  idet  Banen  afskærer  dens 
nordvestl.  Hjørne  for  derpaa  at  gaa  langs  Dyrehavens  Hegn  (med  Holde- 
plads ved  Springforbi).  Ved  Hovedvejen,  der  fører  mod  V.  gennem  Skoven, 
ligger  Kirsten  Pils  Kilde  og  Dyrehavsbakken,  et  af  Kjøbenhavnerne 
stærkt  besøgt  Forlystelsessted  i  Maanederne  Juni  og  Juli,  samt  ved  Enden 
af  Vejen,  ved  Skovens  sydvestlige  Udkant  det  højtliggende  Traktørsted 
Fortunen  (156  F.,  49  M.)  med  en  prægtig  Udsigt  over  Omegnen  med 
Sundet,  Ermelunden,  Bernstorf  og  Kjøbenhavn.  Mod  N.  ved  MøUeaa  ligge 
flere  Fabriksanlæg,  om  hvilke  nærmere  nedenfor. 

Hovedgaarden  Frederiksdal^  ogsaa  kaldet  Frederiksdal  Slot,  tæt  ved 
Sydøstsiden  af  Fure  Sø,  omgivet  af  Skov  med  smuk  Udsigt  over  Mølleaaens 
Dal.  Gaarden  hører  til  det  Schulinske  Fideikommis,  i  alt  13  Tdr.  Hrtk., 
deraf  under  Hovedgaarden  10^/2  Tdr.,  Bøndergods  2^2  Tdr.  samt  Skov- 
skyld 2  Tdr.,  omtr.  350  Tdr.  Skov  og  150  Tdr.  Ld.  Ager  og  Eng;  til 
Fideikommisgodset  høre  Fæste-  og  Arvefæstehuse,  Frederiksdals  Kro  samt 
Lyngby  og  Bagsværd  Søer;  over  Lyngby  Sø  til  Fure  Sø,  der  ligger  ved 
Ejendommen,  er  der  ad  en  Kanal  (se  S.  161)  Dampbaadsforbindelse**).    Ved 


*)  Det  var  Islænderen,  Dr.  med.  Hjaltelin,  der  fattede  Ideen  til  Anstaltens  Anlæg  og  fik  kgl  Be- 
villing derpaa  1843,  hvorved  Staten  overdrog  ham  omtr.  23  Tdr.  Ld.  af  Skoven;  Bevillingen 
overforte  han  Aaret  efter  til  Aktieselskabet;  15.  Juni  1845  aabnedes  Anstalten;  i  Aarenes  Løb 
er  den  blevet  meget  udvidet,  ogsaa  ved  Keb  af  Arealer  langs  Stranden ;  Anstaltens  første 
Arkitekt  var  Bygningsinspektør  Bindesbøll  (se  J.  S.  Berthelseti,  Blade  af  Klampenborg  Bade- 
anstalts Historie.  Kbh.  1895). 

*)  Til  Fideikommisset  er  knyttet  det  Sophie  Zeuthen  Frederiksdalske  Fideikommis,  omtr.  190,000 
Kr.,  og  det  Frederiksdalske  Fideikommis,  omtr.  100,000  Kr, 


Sokkelunds  Herred.   —  Lyngby  Sogn.  273 

Frederiksdal  ligge  flere  Landsteder.  —  Andre  Gaarde  paa  over  12  Tdr. 
Hrtk. :  Dyrehavegd.^  tæt  ved  Fortunen  (bestaaende  af  de  sammenlagte  Gaarde 
Fortungd.  og  Trongd.,  15^/^  Tdr.  Hrtk.,  152  Tdr.  Ld.,  alt  Ager),  Hummeltofte 
(iS'^l^  Tdr.  Hrtk.,  165  Tdr.  Ld.,  alt  Ager  og  Eng;  3  Huse;  Gaarden  er 
flyttet  og  nyt  opbygget  1884;  paa  Gaardens  Grund  er  opført  en  Magdalene- 
stiftelse), Brede  Ladegd.  {\2^\^  Tdr.  Hrtk.,  132  Tdr.  Ld.,  hvoraf  4  Skov, 
Resten  Ager  og  Eng),  Virumgd.  (12^/^  Tdr.  Hrtk.,  100  Tdr.  Ld.,  alt  Ager; 
Gaarden  er  nyt  opbygget  efter  en  Brand  1882),  Kaningd.  (se  S.  279), 
Car Ishøj  (12  Tdr.  Hrtk.,  107  Tdr.  Ld.,  alt  Ager;  1  Hus)  samt  tre  Gaarde 
i  Lyngby  (af  hvilke  den  ene.  Lyngbygd.,  er  H^/g  Tdr.  Hrtk.,  138  Tdr.  Ld., 
hvoraf  14  Eng,  Resten  Ager;  den  anden  er  13^/4  Tdr.  Hrtk.,  118  Td.  Ld., 
hvoraf  104  Ager  og  Eng,  10  Skov  og  4  Tørvemose,  1  Hus;  og  den  tredje 
er  12^/4  Tdr.  Hrtk.)  og  1  i  Virum  (12  V4  Tdr.  Hrtk.).  Af  andre  Gaarde 
nævnes  Stenrød  (Stenderød),  Hvidegd.,  Holmegd.,  Rømmer ødgd.,  af  Land- 
steder Søbakken,  Havslunde  (i  hvis  Have  flere  mærkelige  Træer,  bl.  a.  en 
32  F.  høj  Cryptomeria  japonica,  japansk  Ceder,  en  55  F.  høj  Pseudotsuga  Dou- 
glasii  og  en  30  F.  høj  Picea  Y^Mixow),  Stokker  up  (en  Tid  ejet  af  Politikeren 
Alfr.  Ant.  Hage,  f  1872,  der  udfoldede  en  stor  Gæstfrihed  her),  Springforbi 
ved  Strandvejen,  Ny  Frederiksdal  og  Sophienholm  ved  Bagsværd  Søs  nordl. 
Side.  —  I  det  sydvestlige  Hjørne  af  Sognet  ligge  Lyngby-  og  Fortunfortet 
samt  noget  af  den  til  Befæstningen  hørende  Kanal. 

Langs  Mølleaa,  hvis  Vandkraft  fra  gammel  Tid  har  været  benyttet  til 
industrielle  Anlæg,  ligger  en  hel  Række  Møller  og  Fabrikker,  for  hvilke 
Vandkraften  dog  nu  for  en  stor  Del  er  af  underordnet  Betydning,  nemlig 
Frederiksdals  Mølle;,  Møllerne  ved  Lyngby  \  Fuglevad  (gi.  Form  Folevad) 
Mølle  \  Brede  Klædefabrik,  et  Aktieselskab  (opr.  1^/4  1895,  Aktiekapital 
1^2  Mil.  Kr.),  der  beskæftiger  omtr.  500  Arbejdere  og  aarligt  producerer 
omtr.  400,000  Al.  Klæde  og  15,000  Ds.  Hatte;  til  Fabrikken,  der  drives  af 
Maskiner  med  450  Hestes  Kr.,  er  knyttet  Arbejderbohger,  Forsamlingshus 
osv. ;  Papirfabrikkerne  Ør  holm  (gi.  Form  Ørevad),  Nymølle  (i  Søllerød  S. ; 
den  indviklede  Sognegrænse  ved  Mølleaa  blev  reguleret  ved  kgl.  Res.  af  ^^lo 
1765)  og  Strandmøllen  (hvoraf  en  Del  i  Søllerød  Sogn),  den  sidste  ved  Mølle- 
aaens  Udløb  i  Sundet,  alle  tilhørende  Aktieselskabet  „De  forenede  Papirfabrik- 
ker" (opr.  22/'2  1889,  Aktiekapital  2^2  Mill.  Kr.).  De  to  første,  der  drives 
under  eet,  har  200  Hestes  Dampkr.  og  56  H.  Vandkr.,  et  Tilliggende  af 
7  5  Tdr.  Ld.,  Hovedbygn.,  Kro,  Arbejderboliger  osv.  og  beskæftiger  80 — 90 
Personer;  Strandmøllen  har  180  Hestes  Dampkr.  og  40  H.  Vandkr.,  et 
Till.  af  12  Tdr.  Ld.,  1  Kro,  3  Villaer,  Arbejderboliger  osv.  og  beskæftiger 
omtr.  110  Personer.  Ved  Strandmøllen  føres  den  nye  Kystbane  over  Aaen 
ad  en  Jærnbro.  Mellem  Nymølle  og  Strandmøllen  ligge  desuden  Stampen  (i 
Søllerød  Sogn)  og  Raadvaddams  Fabrikker  (Raavad,  „Fileværket"),  et  Aktie- 
selskab (opr.  7i2  1894;  Aktiekapital  180,000  Kr.),  der  tilvirker  Isenkram; 
det  beskæftiger  5  Funktionærer  og  85 — 90  Arbejdere,  og  producerer  aarligt 
for  omtr.  150,000  Kr.;  Fabrikkerne  drives  af  2  Vandhjul,  repræsenterende 
30  Hestes  Kraft,  og  1  Dampmaskine  paa  15  Hestes  K..  Til  Etablissementet, 
der  har  et  Fladeindhold  af  2 1  Tdr.  Ld.,  hører,  foruden  Fabriksbygningerne 
med  Funktionær-  og  Arbejderboliger  osv.,  ogsaa  Traktørstedet  Raadvad. 

Lyngby  S.,  der  udgør  en  egen  Sognekommune,  som  er  delt  i  3  Sogne- 
fogeddistrikter, nemlig  vestre  (Frederiksdal  og  Virum),  mellemste  (Brede, 
Lundtofte,    Lyngby^  og    Ørholm) ,'  og    østre    (Raadvad    og   Taarbæk),  hører 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    II.  18 


274  Kjøbenhavns  Amt. 

under  Kjøbenhavns  Amts  nordre  Birks  Jurisdiktion,  Kbhs.  Amtstue-  og 
Kbhs.  Amts  nordre  Lægedistr.,  2.  Landstingskr.  og  Kbhs.  Amts  4.  Folke- 
tingskr.  samt  1.  Udskrivningskr'.  20.  og  21.  Lægd.  Lyngby  Kirke  ejes 
af  en  Privatmand,  Taarbæk  Kirke  (fra  1896)  af  Beboerne.  Foruden  Sogne- 
præsten er  der  ansat  to  Kapellaner  pro  loco. 

Lyngdy  Kirke,  smukt  beliggende  paa  en  Bakke  ved  Landevejen,  er  en  Korskirke; 
Korsfløjene  af  røde  Mursten  og  Taarnet  ere  dog  senere  Tilføjelser  til  en  ældre 
Kampestensbygning.  Kirken  har  5  Hvælvinger  i  Skibet  og  2  i  Korset  (1  i  hver  Kors- 
gren)  ;  et  Gravkapel  paa  Nordsiden  bruges  nu  til  Ligkapel ;  under  Kapellets  Gulv  flere 
Kister.  Paa  Korets  udvendige  Mur  ses  et  Relief  fra  Middelalderen :  en  Dyreskikkelse, 
der  holder  et  Barn  i  Munden.  Altertavle  af  C.  V.  Eckersberg;  Prædikestol  med 
Aaret  1598;  gammel  Granitdøbefont.  I  Kirken  en  Mindetavle  over  Sognepræsten,  Prof. 
Jørgen  Borch,  f  1803,  og  over  faldne  i  de  slesvigske  Krige.  Aar  1876  fandtes  nogle 
gi.  Kalkmalerier  omtr.  fra  Midten  af  15.  Aarh.  paa  Hvælvingerne  i  Skibets  vestre 
Del.  Hvælvingskapperne  vare  fyldte  med  Løvværk,  Figurer  og  Indskrifter.  Paa  en 
af  dem  saas  Christus  bærende  Korset,  paa  en  anden  Jomfru  Maria  med  Christi  Lig 
over  sit  Skød,  Apostlene,  den  opstandne  Christus  med  Sejrsfanen,  den  vantro  Thomas, 
der  stikker  sin  Finger  i  Saaret  i  Herrens  Side  osv.  (se  Magn.  Petersen,  Danske  Kalk- 
malerier, S.  88).  —  Paa  Kirkegaarden  ligge  bl.  a.  begravede  Skuespillerinden  Ellen 
Marie  Heger  (f  1842)  og  Digteren  Thomas  Lange  (f  1887),  over  hvilken  sidste  der 
er  rejst  et  Monument  efter  Tegn.  af  Lor.  Frølich. 

Taarbæk  Kapel,  beliggende  i  Dyrehaven  („Skovkapellet"),  er  opført  1864,  for- 
nemmelig ved  private  Gaver,  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Wessel  efter  Forbillede  af  en 
gammel  angelsachsisk  Kirke  i  Limerick,  af  røde  Mursten  med  Granitsokkel;  Hoved- 
indgangen er  gennem  Vaabenhuset  paa  den  nordre  Side;  mod  0.  afsluttes  det  34  Al. 
lange  Skib  med  en  fremspringende  Korafslutning;  Klokketaarnet  er  med  Fløjen 
34  Al.  højt.    Altertavlen  af  Raadsig  (Christus  i  Gethsemane). 

Sorgenfri  Slot  („Sorgenfrey")  er  opført  i  Beg.  af  18.  Aarh.  af  Grev  Carl  Ahlefeldt 
og  tilhørte  senere  Storkansler  Grev  U.  A.  Holstein,  Frederik  IV,  Prinsesse  Sophie 
Hedevig,  Enkefyrstinde  Sophie  Caroline  af  Ostfriesland  (fra  1756),  Gehejmekonferens- 
raad  Desmerciéres,  der  købte  det  1769  for  8000  Rd.,  og  hvis  Enke,  Komtesse  Friis 
solgte  den  1783  for  14,500  Rd.  til  Grosserer  Henr.  Bolte  (senere  Baron) ;  dennes  Bo 
solgte  det  1789  for  13,000  Rd.  til  Arveprins  Frederik,  hvem  Anlægget  af  Haven  og 
den  smukke  Lystskov  med  det  bakkede  Terræn  langs  Aaen  skyldes,  og  derpaa  ejedes 
det  af  Christian  VIII,  der  ofte  opholdt  sig  her  baade  som  Prins  og  Konge,  og  som 
her  modtog  Nordslesvigernes  Adresse  ^7^^  1846.  Efter  at  det  i  1855  var  blevet  Stats- 
ejendom, var  det  Sommeropholdssted  for  Enkedronning  Caroline  Amalie  lige  til  hendes 
Død  1881.  I  Slotsparken  ved  Slottets  nordre  Side  rejste  Kvinder  i  Lyngby  1882 
en  Mindestøtte  for  hende  (en  6  Al.  høj  Granitstøtte  med  Portrætmedaillon,  efter 
Tegn.  af  Evens).  Tæt  ved  Slottet  staar  en  Mindestøtte  med  Buste  af  Fredr.  V  (udf. 
af  Saly  1764);  i  Nærhedenen  hvid  Marmorstøtte  med  sort  Marmorsilhouet  og  Arve- 
prins Frederiks  Gemalinde,  Sophie  Frederikkes  Fødsels-  og  Dødsaar.  Paa  Slottet 
Malerier  af  Chr.  VI,  Fr.  V  og  Juliane  Marie.  I  og  ved  Sorgenfri  findes  flere  anselige 
og  mærkelige  Træer,  saaledes '  S.  0.  for  Slottet  en  96  F.  høj  Ædelgran,  Stammens 
Omf.  8  F.,  N.  for  Slottet  et  61  F.  højt  Tulipantræ,  og  ved  Rustenborg  i  Lyngby  to 
mægtige  kanadiske  Popler,  hvoraf  den  højeste  er  120  F.,  Stammens  Omf.   12  F. 

Lyngby  Landboskole  blev  oprindelig  anlagt  1867  i  Nærum  af  Landbrugskandidat, 
nuv.  Kaptejn  J.  C.  la  Cour,  men  flyttedes  Aaret  efter  til  Lyngby,  da  et  Aktieselskab 
havde  opført  B3^gningerne,  som  Forstanderen,  la  Cour,  købte  1880.  Han  udvidede 
Skolen  betydeligt,  idet  han  opførte  et  Landbrugsmuseum  og  købte  Brede  Ladegaard, 
af  hvis  Jorder  han  henlagde  8  Tdr.  Ld.  til  Støtte  for  Undervisningen.  1890  over- 
drog han  Skolen  til  „Grundtvigs  Højskole"  (opr.  1856  af  Grundtvig  paa  Marielyst 
ved  Kjøbenhavn),  hvis  Bestyrelse  lod  Bygningerne  betydeligt  udvide  (opførte  efter 
Tegn.  af  C.  V.  Dahlerup  og  F.  C.  Bøttger).  Skolen  har  7  faste  Lærere  og  under- 
viser aarlig  70 — 100  Elever.  {K.  Rørdam,  Geol. -agronomiske  Undersøgelser  ved 
Lyngby  Landboskole  og  Brede  Ladegaard,  Kbh.  1894).  —  I  Lyngby  barder  1871 — 74 
ogsaa  været  en  Pigehøjskole. 

Jægersborg  Dyrehave  hed  tidligere  „Boveskov"  og  nævnes  allerede  i  Valdemar 
II's  Jordebog  1231  („Bouæscogh")  som  hørende  til  Lyngby  (se  O.  Nielseti,  Hist. 
Tidsskr.,  5.  R.,  IV  Bd.,  S.  728),  og  den  har  vistnok  været  langt  mere  bevokset  end 
nu ;  kun  i  Midten  var  der,  ligesom  nu,  en  aaben  Slette,  hvorpaa  tæt  0.  for  det  Sted, 


Sokkelunds  Herred.  —  Lyngby  Sogn. 


275 


hvor  nu  Eremitagen  staar,  Landsbyen  Stokkerup  laa.  Sit  nuv.  Navn  fik  Skoven,  da 
Christian  V  som  alt  nævnt  (S.  272)  1670  lod  den  indhegne  med  Enebærstager  for 
Parforcejagtens  Skyld  (allerede  Frederik  III  havde  dog  begyndt  at  indrette  den  til 
Dyrehave)  og  foretage  store  Udhugninger  i  den,  „Gader",  for  at  Jægeren  kunde 
holde  Øje  med  det  flygtende  Vildt,  ligesom  han  ved  samme  Lejlighed  lod  Stokkerup 
By  nedlægge.  Ligeledes  indrettede  Kongen  sig  paa  Sletten  et  Jagtslot,  Eremitagen^ 
der  laa  paa  en  opkastet  Højde,  omtrent  hvor  det  nuv.  Slot  ligger,  for  at  han  der 
„kunde  spise  i  Enrum".  Det  var  her,  han  opholdt  sig  ^^/^q  1698,  da  han  blev 
slaaet  til  Jorden   af  en   Hjort,    han   skulde   give   Dødsstødet,   hvad   der   maaske  har 


^^r- 


Sorgenfri  Slot. 

bidraget  til  hans  Død  Aaret  efter.  Ogsaa  Christian  VI  var  en  ivrig  Jæger;  han 
indførte  en  Del  Vildt  (hvide  Hjorte)  fra  Wiirttemberg  (D.  Atl,  I,  S.  605)  og  lod  den 
gamle  Eremitage,  der  var  en  lille  uanselig  Bygning  og  desuden  brøstfældig,  nedrive 
og  et  nyt  Slot  opføre  1736  (se  S.  272)  til  Dels  af  Materiale  fra  et  nyhg  nedrevet 
„Lysthus"  ved  Rosenborg  ved  Kjobenhavn.  Det  2  Stokværk  høje  Slot,  der  ligger 
paa  det  højeste  Punkt  paa  Sletten,  og  fra  hvis  Altan  ud  mod  Sundet  der  er  en 
prægtig  Udsigt,  er  kun  lille  (30  Al.  langt,  20  Al.  bredt),  men  i  en  elegant  Rococco- 
stil  og  udstyret  med  Statuer,  Søjler  og  Jagtemblemer;  det  store  Trappeparti  med 
Ramper  paa  Fa9aden  ind  mod  Landet  er  i  de  senere  Aar  blevet  restaureret  og 
bragt   tilbage    til   dets    oprindelige   Skikkelse.     Ogsaa   det   indre   blev  udstyret   med 

18* 


276 


Kjøbenhavns  Amt. 


Pragt  (et  prægtigt  Maleri  af  Coffre,  der  sad  i  Spiseværelsets  Loft  i  den  gamle  Ere- 
mitage, blev  anbragt  under  Loftet  i  det  øverste  Stokværks  Sal);  men  det  meste  af 
Udsmykningen  er  nu  forsvundet.  Slottet  staar  tomt,  som  det  næsten  altid  har  gjort ; 
kun  i  Kælderen,  hvor  det  store  Slotskøkken  findes,  er  der  Traktørsted  for  besøgende. 
I  18.  Aarh.,  da  hele  Livsanskuelsen  bidrog  til  at  oplade  Øjet  for  Naturens  Skøn- 
heder, begyndte  Skoven  at  blive  besøgt  af  Hovedstadens  Beboere,  og  navnlig  var 
det  Egnen  om  Kirsten  Pils  Kilde,  der  blev  Maalet  for  Valfarterne,  især  i  Mid- 
sommertiden (St.  Hans  Aften).  Kilden  var  forst  bleven  opdaget  ved  Beg.  af  18.  Aarh. 
Vel  staar  der  i  Indskriften  over  Kilden: 

Det  Kilde  Veld,  som  her  sit  Udløb  haver  taget, 

Er  af  Kirstine  Piil  først  fundet  og  opdaget,     Ao.   1583, 

Men  nu  til  Manges  Lyst  og  Nøtte  sat  istand 

Ved  Grev  af  Reventlau  som  Stiftsbefalingsmand.     Ao.  1750. 


Eremitagen. 


Men  det  første  Aarstal  maa  være  Digt;  thi  E.  Pontoppidan  kalder  den  ogsaa 
„Brinkmanns  Kilde"  og  fortæller  (i  Kurzgefasste  Nachrichten  die  Naturhistorie  in 
Danemark  betreffend,  Hamburg  1765),  at  Kilden  var  bleven  opdaget  af  en  forhen- 
værende kgl.  Danser  Brinkmann,  der  satte  Sten  om  den  og  forsynede  den  med 
Græsbænke,  „og  dette  er  allerede  sket  for  over  40  Aar  siden"  (altsaa  i  Beg.  af 
1720'erne);  senere,  da  den  var  forfalden,  blev  den  atter  istandsat  1750.  Hvem 
Kirsten  Pil  har  været,  ved  man  ikke  (se  dog  Geogr.  Tidsskr.,  IV,  S.  83).  Den  har 
heller  næppe  været  nogen  Sundheds-  eller  hellig  Kilde,  i  hvis  Vand  man  vilde 
finde  Lægedom,  men  et  Sted,  hvor  man  søgte  hen  som  alt  nævnt  for  at  nyde  den 
frie,  smukke  Natur,  og  det  var  først  ved  18.  Aarh. s  Midte,  at  det  blev  et  almindeligt 
Udflugtssted,  efter  at  Christian  VI's  pietistiske  Regimente  havde  gjort  det  af  med 
de  i  Slutningen  ogsaa  temmelig  vilde  Forlystelser  ved  Vartovkilden  (se  P,  N. 
Stolpe,    Vartov-Kilde    og    Holbergs    „Kilderejse",    i    Danske    Saml.,    2.   R.,   VI  Bd., 


Sokkelunds  Herred.  —  Lyngby  Sogn.  277 

S.  269 — 78)*),  Livet  i  Midsommertiden  ved  Kirsten  Pils  Kilde  bevarede  længe  sin 
mere  stilfærdige,  idylliske  Karakter.  Først  ved  1780  begyndte  ^^Dyrehavsbakken"' 
at  komme  i  Ry  for  sine  Forlystelser,  med  Dans,  Telte,  Optræden  af  Jonglører,  Be- 
ridere, Linedansere  osv.  og  blev  ét  almindeligt  Samlingssted  i  Sommermaanederne 
for  alle  Samfundsstænder,  særlig  i  Frederik  VFs  og  Christian  VIIFs  Tid,  da  disse 
Konger  gave  Bakken  et  fashionabelt,  næsten  nationalt  Præg  ved  deres  officielle 
Besøg  en  Gang  hver  Sommer,  og  da  Digterne  forherligede  det  (Oehlenschlågers 
„St.  Hans  Aftens  Spil"  og  J.  L.  Heibergs  „Rescencenten  og  Dyret").  Den  Gang  gik 
Turen  endnu  iklce  ad  Strandvejen,  der  var  meget  daarlig  at  befare,  men  ad  Konge- 
vejen, Bernstorfsvejen  og  Ordrupvejen;  først  ved  Emilie  Kilde  drejede  man  ud  til 
Stranden.    Men   da  Tivoli   blev   aabnet    1843,   gik  det  tilbage  med  Dyrehavsbakken. 

Dyrehaven  er  en  parklignende  Bøgeskov  med  store  friske  Græssletter  mellem 
Træerne,  skyggefulde  Spasereveje  og  flere  stærkt  bakkede  Partier,  som  Egnen  om- 
kring Fuglesangsdammen  og  Ulvedalene.  Den  er  en  af  Danmarks  smukkeste  og 
ejendommeligste  Skove,  navnlig  ved  sin  Mangel  paa  Underskov  (en  Følge  af  Vild- 
tets Færden  i  den;  om  Sommeren  gaar  ogsaa  en  Del  Heste  og  Hornkvæg  paa 
Græs  i  Skoven),  og  den  har  ogsaa  vakt  fremmedes  Opmærksomhed,  bl.  a.  have 
Niebuhr  og  senere  Carl  Vogt  (ved  den  arkæologiske  Kongres  1869)  prist  den  med 
varme  Ord.  Den  er  som  sagt  fortrinsvis  en  Bøgeskov,  og  Bøgene  udmærke  sig  ved 
deres  Størrelse  og  Skønhed  (ved  Kildehuset  findes  en,  der  er  112  F.  høj.  Stammens 
Omf.  11  F.  6  T.,  ved  søndre  Eremitagevej  staar  en,  der  er  91  F.  høj.  Stammens  Omf. 
18  F.  7  T.);  men  der  findes  ogsaa  prægtige  gamle  Ege  (Ulvedalsegens  Stamme  er 
23  F.  i  Omf. ;  Egen  ved  Klampenborg  Skovfogedbolig,  Quercus  peduncalata,  er  næsten 
uden  Krone  og  derfor  kun  en  Ruin,  30  F.  høj,  Stammens  Omf.  25  F.  2  T.)  og  andre 
Træer.  Særlig  maa  mærkes  Naaletræbevoksningen  i  Nærheden  af  Klampenborg, 
plantet  1764  af  J.  G.  v.  Langen,  den  ældste  i  Danmark;  her  findes  talrige  Ædelgraner, 
hvoraf  de  to  største  ere  henholdsvis  132  F.  høj,  Stammens  Omf.  9  F.  6  T.,  og  110  F. 
høj.  Stammens  Omf.  12  F.  Af  andre  Træer  kunne  nævnes  en  82  F.  høj  smaabladet 
Ælm,  Stammens  Omf.  13  F.  8  T.  (tæt  ved  Kongeporten),  en  107  F.  høj  Ask,  Stam- 
mens Omf.  9  F.  6  T.  (i  Kildehusets  Have),  en  67  F.  høj  Avnbøg  (ved  Klampenborg) 
og  en  67  F.  høj  Rød  Æl,  Stammens  Omf.  8  F.  10  T.  (ved  Fuglesangskilden).  Lige- 
ledes maa  mærkes  de  2 — 300  Aar  gamle  Hvidtjørne  paa  Eremitagesletten.  —  I  Nær- 
heden af  Eremitagen,  hvor  der  ofte  er  afholdt  Folkefester  („Grundlovsfesterne"), 
findes  flere  Mindestene,  saaledes  en  til  Minde  om  det  første  nordiske  Studentertog 
1843,  og  en  til  Minde  om  Sønderjydernes  Besøg  1861  og  1863. 

Paa  et  i  Fure  Søen  udskydende  Næs  findes  Ruiner  og  Voldplads  af  den  gamle 
Kongeborg  og  senere  Roskildebispernes  faste  Slot  Hjortholm.,  hvis  Opførelse  efter 
fundne  Bygningsfragmenter  gaar  tilbage  til  13.  Aarh.  Her  nævnes  som  Høvedsmand 
Jep  Mikkelsen  (af  Hågerup)  1472,  Herman  Rolfsen  (von  Leneren)  1485 — 86,  Claus 
Neb  1489  og  Oluf  Daa  1507.  I  Grevens  Fejde  værgede  den  daværende  Høvedsmand 
Peder  Godske  Slottet  tappert  og  overgav  det  først  til  Grev  Christoffer,  da  Taarnet, 
Vægtergangen  og  den  ene  Side  af  Slotsmuren  vare  nedskudte,  hvorfor  Biskoppen 
Joachim  Rønnov  og  Domkapitlet  takkede  ham  i  et  aabent  Brev  og  gav  ham  fuld  Atkald 
for  Slottet  og  dets  Inventarium.  Tomten  er  i  19.  Aarh.  meget  forstyrret  ved  Kanal- og 
Vejanlæg.  ( Vedel- Simonsen,  Hist.  Efterr.  om  Hjortholm  og  Gurre,  i  Annal,  for  nord. 
Old.  1838—39,  S.  261  fl.)  —  Efter  Reformationen  kom  det  til  Slottet  horende  Gods 
til  Kronen,  og  nogle  hundrede  Favne  S.  0.  for  den  gamle  Slotstomt  byggede  Frederik  III 
et  Jagtslot,  som  han  kaldte  Frederiksdal.  Senere  overlod  Christian  V  det  til  sin 
Dronning  Charlotte  Amalie,  allerede  da  hun  var  Kronprinsesse  (tillige  med  Gjentofte- 
gaard  og  Bagsværd),  og  hun  indrettede  flere  industrielle  Virksomheder  her  i  Egnen 
(se  nedenfor).  Efter  dennes  Død  1714  tilfaldt  Frederiksdal  hendes  Datter  Sophie 
Hedevig  og  efter  hendes  Død  Christian  VI,  som  1739  skænkede  det  til  sin  højt 
betroede  Mand,  Grev  Joh.  Sigismund  Schulin,  i  hvis  Families  Besiddelse  det  er  for- 
blevet. Grev  Schulin  lod  den  nuv.,  et  Stokværk  høje  Hovedbygning,  der  tager  sig 
anselig  ud  ved  sin  høje  Beliggenhed,  opføre  efter  Tegn.  af  Jardin.  I  Nærheden  af 
Slottet  findes  Louisekilde,  opkaldt  efter  Grev  Schulins  Svigerinde,  Christiane  Louise 
Warnstedt.  (Naturforskeren  Otto  F.  Miiller,  der  havde  været  Huslærer  paa  Frede- 
riksdal hos  Grev  Schulin,  har  skrevet:  „Fauna  insectorum  Friderichsdalina",  1764, 
og  „Flora  Friderichsdalina",  1767). 


*)  Det  er  slet  ikke  Kirsten  Pils  Kilde,  men  Lægcdomskilden  Vartovkilden,  der  laa  ved  Strandvejen 
nogle  hundrede  Skridt  fra  Gamle  Vartov  (paa  det  Sted,  hvor  der  i  en  Del  af  18.  Aarh.  laa 
Trakter-  og  Forlystelsesstedet  Kilde/idal),  som  Holberg  sigter  til  i  sin  „Kilderejse",  og 
Werlatiff  (Antegnelser  til  Holbergs  ferste  18  Skuespil,  S.  308  fl.)  har  Uret.  Hvad  Holberg 
skildrer  i   sit  Stykke,  passer  netop  paa  Folkeforlystelserne  ved  Vartovkilden. 


278  Kjøbenhavns  Amt. 

Virumgaard  har  været  i  Christian  VIII's  og  Frederik  VIFs  Besiddelse.  Hummel- 
tofte har  været  ejet  af  Biskop  Monrad,  som  1865  solgte  den  til  Prof.  N.  Chr.  Frede- 
riksen. Landstedet  Sophienhohn  opnaaede  i  sin  Tid  et  stort  Ry,  da  det  fra  1790 
ejedes  af  Gehejmekonferensraad  Joh.  Chr.  Constantin  Brun  (f  1836),  som  var  gift 
med  Digterinden  Frederikke  Brun  (f  1835),  der  her  om  Sommeren  samlede  om  sig 
en  Kreds  af  Skønaander,  Digtere  og  Kunstnere,  hvem  baade  den  aandrige  Værtinde 
og  hendes  yndefulde  Datter  Ida  eller  Adelaide  (Bombelles)  begejstrede.  Den  nuv. 
Hovedbygning  er  opf.   1803  af  Brun;  smuk  Have  og  Park  med  sjældne  Træer. 

Hvor  langt  tilbage  i  Tiden  Mølleaaen  har  været  anvendt  til  Møllebrug,  kan  ikke 
siges.  Den  første  af  Møllerne,  som  kendes,  er  vistnok  Nymølle;  dens  Navn  træffes 
allerede  i  Beg.  af  13.  Aarh.;  men  Navnet  tyder  ikke  paa,  at  det  er  den  ældste. 
Her  kan  kun  fremdrages  enkelte  Momenter  af  Anlæggenes  Historie.  I  14.  Aarh. 
nævnes  andre  af  Møllerne,  saaledes  Fugievadsmølle  (Folevad)  Brede  (Brydæ)  og  Ør- 
holm  (Orewaz,  Ørevad),  1417  athændede  Vor  Frue  Kirke  Nymølle  til  Roskildebispen 
Jens  Andersen;  i  Chr.  III's  Tid  var  der  en  Krudtmølle  ved  Fugievadsmølle;  1628 
gav  Chr.  IV  Brede  Mølle  til  Joh.  v.  Dehlen  og  Laurentz  Møllengracht  til  Krudtmølle ; 
men  disse  Krudtmøller  nedlagdes  snart  og  kom  i  andres  Hænder,  saaledes  1668  til 
den  bekendte  Kobbersmed  Henr.  Ehm,  som  indrettede  et  Hammer-  eller  Kobberværk 
paa  Brede.  I  17.  Aarh.  var  der  ligeledes  Krudtmølle  ved  Lyngby  (en  Tid  indrettet  til 
Valkemølle  af  Guldsmed  og  Alkymist  Casper  Herbach,  f  1664)  og  Ørholm,  ligesom 
der  ogsaa  ved  Aaen  laa  flere  „Slibe-  og  Poleremøller",  saaledes  ved  Raadvad  („Rode- 
valds Værk"),  hvilken  Mølle  Fredr.  III  overlod  til  Overtøjmester  Peter  Kalthoff,  som 
der  indrettede  en  Slibe-  og  Krudtmølle.  Efter  hans  Død  (1672)  kom  Raadvad  atter 
til  Staten;  senere  overlod  Fredr.  V  Krudtmøllen  her  til  sin  Kammertjener,  senere 
Justitsraad  Nicolai  Jac.  Jessen  for  at  indrette  et  Filehuggeri  der,  og  da  han  gik 
fallit  1765,  gik  det  over  til  Isenkræmmerlavet  i  Kbh.,  hvilket  besad  det  i  henved 
et  Aarh.,  saaledes  at  alle,  der  vilde  optages  i  Lavet,  maatte  have  Andel  i  Fabrikken ;  da 
Lavsvæsenet  ophævedes,  overtoges  den  af  et  Interessentskab,  som  1894  omdannede 
den  til  Aktieselskab.  Størst  Betydning  havde  dog  en  Tid  Anlæggene  ved  Frederiks- 
dals eller,  som  den  tidligere  hed  Hjortholm  Mølle,  der  1649  købtes  af  den  bekendte 
Rentemester  Henrik  Miiller  (se  F.  Meidell,  i  „Museum"  1894,  II  S.  73  fl.),  som  1668  solgte 
den  til  Fredr.  III,  hvorefter  Navnet  Frederiksdals  Mølle  blev  det  almindelige.  Faa  Aar 
efter  begyndte  her  og  i  Omegnen  ved  Dronning  Charlotte  Amalies  Paavirkning  en 
Række  Fabriksanlæg,  saaledes  Kobbermøllen  ved  Nymølle  og  Frederiksdals  Papirmølle. 
Nymølle  bortforpagtedes  1672  til  Henr.  Ehm,  senere  til  Lor.  Badstuber,  hvis  Søn  (?) 
Poul  Badstuber  1738  erhvervede  den  som  Ejendom  og  der,  ligesom  paa  Brede  og 
Ørholm,  drev  en  stor  Virksomhed  i  Messing,  Kobber,  Knive  og  Staaltraad,  indtil  han 
gik  fallit  1746  og  Fabrikkerne  atter  splittedes;  Brede  kom  saaledes  senere  i  Grev 
Schimmelmanns  Besiddelse,  og  i  19.  Aarh.  har  det  været  Centrum  for  en  stor  Klæde- 
fabrikation  (anl.  1809. af  Modeweg  i  Kbh.,  flyttet  1831  til  Brede),  der  en  Tid  ogsaa 
omfattede  Nymølle,  Ørholm  og  Stampen.  Frederiksdals  Papirmølle  anlagdes  af  Charlotte 
Amalie  1673  og  dreves  en  Tid  af  Hans  Heuser,  der  ogsaa  en  halv  Snes  Aar  efter  fik 
Strandmøllen  (anlagt  først  som  Valkemølle,  1645  indrettet  som  Papirmølle  af  Joh. 
Ettersen)  og  senere  Bestyrelsen  af  den,  da  Charlotte  Amalie  købte  den  1690;  1693 
indkaldtes  fra  Hannover  Joh.  Drewsen  (Drewez?),  som  forpagtede  og  1718  erhvervede 
Strandmøllen  som  Ejendom,  og  den  forblev  i  denne  Families  Besiddelse,  indtil 
den  1889  overgik  til  Aktieselskabet  „De  forenede  Papirfabrikker",  sammen  med 
Ørholm  og  Nymølle,  som  den  Drewsenske  Slægt  havde  tilkøbt  1854.  Strandmøllen 
er  nu  Danmarks  ældste  eksisterende  Papirfabrik  (Frederiksdals  Mølle  forfaldt  allerede 
paa  Heusers  Tid).  Ved  Fabrikken  er  der  1893  rejst  et  Mindesmærke  (Granitstøtte 
med  Buste,  udf.  af  Alfr.  Thielemann)  for  Chr.  Drewsen  (f.  1799),  der  1865  blev  Ene- 
ejer  af  Strandmøllen,  Ørholm   og  Nymølle  (se  C.  Nyrop.  Strandmøllen,  Kbh.  1878). 

Paa  Bunden  af  en  Høj  fra  Broncealderen  ved  Hvidegaard  blottedes  1845  en 
stensat  Kiste,  hvori  der  laa  brændte  Menneskeben,  Uldtøj,  Levninger  af  en  Spaan- 
æske,  et  Broncesværd  i  en  vel  bevaret  Skede  samt  et  Læderetui,  i  hvilket  sidste 
forskellige  Genstande  af  en  saa  mærkelig  Art,  at  man  mente,  at  den  afdøde  havde 
øvet  „Sejd",  om  end  maaske  i  Videnskabens  Tjeneste. 

I  et  Dokument  fra  1464  forekommer  en  Fritze  Pariis  „awapn  (Væbner)  i  Konnings- 
Lyngby". 

Søllerød  Sogn  omgives  af  Sundet,  Lyngby  Sogn,  hvorfra  det  skilles 
ved  Mølleaa,  Fure  Sø  og  Frederiksborg  Amt  (Lynge-Kronborg  Herred).   Sogne- 


Sokkelunds  Herred.  —  Lyngby  og  Søllerød  Sogne.  279 

kirken,  i  den  sydvestl.  Del  af  Sognet,  ligger  omtr.  2^/^  Mil  N.  N.  V.  for 
Kbh.  Jorderne  ere  gennemgaaende  sandmuldede,  højtliggende  og  bakkede, 
navnlig  i  den  nordl.  og  vestl.  Del  (højeste  Punkt  er  Sandbjærg,  271  F., 
85,1  M-j  ^^^  Sognets  Nordgrænse),  samt  skovrige;  henved  en  Fjerdedel  af 
Fladeindholdet  er  dækket  med  Skov.  I  Sognet  ligge  Statsskovene  :  Jægersborg 
Hegn  (se  S.  272),  Trørød  Hegn,  Ravneholmene,  Søllerød  Kirkeskov  og 
Geelsskov  (1.  Kjøbenhavns  Skovdistrikt)  samt  Dronninggaard  Skov.  I  den 
østl.  Del  af  Sognet,  der  skraaner  jævnt  ned  mod  Sundet,  findes  betydelige 
Mosedrag  (som  Maglemose,  hvoraf  en  Del  i  Hørsholm  Sogn).  Sognet  er  et 
af  de  skønneste  paa  Sjælland  og  har  ogsaa  en  Mængde  Landsteder  baade 
langs  Kysten  og  inde  i  Landet. 

Fladeindhold  var  i^j^  88:  6658  Tdr.  Ld. ,  hvoraf  2418  besaaede  (deraf  med 
Hvede  19,  Ru_g  518,  Byg  582,  Havre  595,  Boghvede  8,  Ærter  og  Vikker  20,  Blandsæd 
til  Modenh.  158,  til  Grøntf.  160,  Kartofler  135,  andre  Rodfr.  220),  medens  der  henlaa 
til  Afgræsn.  545,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1191,  Have  244,  Skov  1747,  Moser  og 
Kær  127,  Hede  4,  Byggegr.  72,  Hegn,  Veje  og  Vandareal  310  Tdr.  Kreaturhold 
1893:  546  Heste,  1333  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1036  Køer),  232  Faar,  761  Svin  og  20 
Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  -^/i  85:  364^/^  Tdr.  Der  var 
7  Selvejergaarde  med  bO^j^,  46  Arvefæstegd.  med  273^/^  og  282  Huse  med  30'''/3  Tdr. 
Hrtk.,  samt  38  jordløse  Huse.  Der  var  4  Gaarde  paa  over  12  Tdr  Hrtk.  (med  84^/2  Tdr.). 
Befolkningen,  1/2  90:  3122  (1801:1618,  1840:2222,  1860:  2875,  1880:  3022), 
boede  1  409  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  215  levede  af 
immat.  Virksomh.,  835  af  Jordbrug,  71  af  Gartneri,  40  af  Fiskeri,  1002  af  Industri,  273 
af  Handel,  7  af  Skibsfart,  547  af  andre  Erhv.,  61  af  deres  Midler,  og  71  vare  under 
Fattigv.  Ved  Siden  af  Jordbruget  har  Industrien  (Fabrikkerne  ved  Mølleaa)  stor 
Betydning  som  Erhverv.  Skovarbejdet  er  et  ikke  ringe  Bierhverv.  Gennem  den 
vestl.  Del  af  Sognet  gaar  Nordbanen  og  Hovedlandevejen  til  Helsingør.  Langs 
Kysten  er  Kystbanen  under  Anlæg. 

I  Sognet  Byerne:  Søllerød,  smukt  behggende  paa  en  Bakke  ved  Søllerød 
Sø  (28  Tdr.  Ld.),  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Hospital  (opr.  1804  af  M. 
F.  Drev^sen,  Enke  efter  Jørgen  Christopher  D.,  for  1  Mand  og  4  Kvinder) 
og  Kro;  Øverød]  Nærum  (gi.  Form:  Niartherum)  med  Skole;  Holte  med 
privat  Skole;  Trørød  (Tryggerød)  med  Skole;  Skodsborg  med  Skole  og 
Badehotel  (opL  1876,  ombygget  1886  —  87,  med  Koncertsal,  mange  Kottager, 
smuk  Have  osv.).  Hotel,  Klædefabrik  med  Arbejderbohger,  Toldoppebørsels- 
kontrolsted.  Anløbsbro  for  Sunddamperne,  Telegrafstation  og  mange  Land- 
steder, deribl.  Skodsborg  Slot  (en  Tid  Sommerbohg  for  Frederik  VII).  Vedbæk, 
Fiskerleje  (1894  fiskedes  af  15  Fiskere,  med  4  Dæksfartøjer  og  10  mindre 
Fartøjer,  for  en  Værdi  af  5000  Kr.)  med  Kapel,  privat  Skole,  Hotel, 
Baadehavn  med  Fyr,  Landgangsbro  og  Anløbssted  for  Sunddamperne,  Tele- 
grafstation, Toldkontrolsted  og  mange  Landsteder. 

Hovedgaarden  Dronninggaard,  der  ejes  af  et  ^^/^  1895  oprettet 
Aktieselskab,  er  i  det  hele  48  Tdr.  Hartk.,  omtr.  900  Tdr.  Ld.  (deri  ind- 
befattet Vejle  Sø,  34  Tdr.  Ld.),  og  bestaar  af:  Næsset  med  „Næsse- 
slottet",  Lystpark  og  Haveanlæg  samt  Øen  Lucknam  (fordrejet  „Lokkedam", 
tidhgere  „Kaninholm"),  ialt  122  Tdr.  Ld. ;  Avlsgaarden  Dronninggaard 
{m&&  Kanin  gaar  den,  bortsolgt),  31  Tdr.  Hrtk.,  561  Tdr.  Ld.,  hvoraf  67  Eng, 
30  Skov,  34  Vejle  Sø,  Resten  Ager ;  og  Frederikslund  (bortsolgt  af  Aktiesel- 
skabet),   13  Tdr.  Hrtk.,  210  Tdr.  Ld.,  hvoraf  30  Eng,  49  Skov,  Resten  Ager. 

Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.:  Nærumgaard  {ZO  Tdr.  Hrtk.,  370  Tdr. 
Ld.,  hvoraf  50  Skov,  Have,  Mose  osv..  Resten  Ager),  Holtegaard  med 
Hovedbygning  og  en  1883 — 84  opført  Avlsgaard  (23^4  Tdr.  Hrtk.,  331  Tdr. 
Ld.,.  hvoraf  omtr.  28  Tdr.  Gaardsplads,  Have  og  Skov,  4  å  5  Tdr.  Tørve- 


280  Kjøbenhavns  Amt. 

mose,  Resten  Ager;  paa  Ejendommens  Grund  er  1886 — 87  anlagt  et 
Hvidtølsbryggeri,  der  aarligt  producerer  omtr.  5000  Tdr.)  og  Agger shvile 
med  en  1893  opført  Hovedbygning  (M^/s  Tdr.  Hrtk,  171  Tdr.  Ld.,  hvoraf 
6  Eng,  Resten  Ager ;  Kystbanen  vil  borttage  omtr.  3  Tdr.  Ld.  af  Ejendom- 
men; i  Haven  en  lille  Villa,  der  sammen  med  en  ældre  Bygning  ved  Ejer- 
indernes Velvilje  er  overladt  til  Sommeropholdssted  for  svagelige  Syersker).  — 
Af  andre  GSidiYåe  og  hokdXiiQitr  n?&vr\ts,:  Rudegd.,  Havarihigd.,  Vess eisminde ^ 
Søller ødgd.^  HendriksholiTi,  Enrum^  Mothsgaard  (opkaldt  efter  dets  tidligere 
Ejer  Gehejmeraad  Matthias  Moth,  f  1719,  Sophie  Amahe  M.s  Broder),  ^,Høj 
og  DaV'  ved  Nymølle,  Suhmsminde  i  Øverød  (opkaldt  efter  den  tidligere 
Ejer,  Historieskriveren  P.  Fr.  Suhm),  Frydenlund^  Rolighed  og  Miramara 
(opf.  1887 — 88  efter  Tegn.  af  H.  Kampmann)  ved  Strandvejen,  m.  fl.  Ved 
Vejle  Sø  ligger  Holte  Station  paa  Nordbanen;  i  Nærheden,  ved  Hovedlande- 
vejen, Ny  holte  Hotel  med  et  Villakvarter,  og  nordligere  ved  Vejen  Ruders- 
dals  Kro.  —  I  Geelsskov  ligger  Geelshus,  Skovriderbolig  for  1.  Kjøben- 
havns Skovdistrikt.  Ved  Mølleaaen  Papirfabrikken  Nymølle,  Klædefabrikken 
Stampen  (Aktieselskab  opr.  1896)  og  Papirfabr.  Strandmøllen  (se  nærmere 
S.   273). 

Søllerød  Sogn,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Kjøben- 
havns Amts  nordre  Birks  Jurisdiktion,  Kbh.'s  Amtstue-  og  Kbh.'s  Amts 
nordre  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Kbh.'s  Amts  4.  Folketingskr. 
samt  1.  Udskrivningskr'.  19.  Lægd.  Rudersdals  Distrikt  hørte  indtil  1891 
i  gejstl.  Henseende  til  Birkerød  Sogn.  Søllerød  Kirke  og  Vedbæk  Kapel 
ejes   af  Kommunen. 

Søllerød  Kirke  er  opført  af  Kamp  og  Mursten,  har  Hvælvinger,  Taarn  med  takkede 
Gavle  og  Vaabenhus  paa  Nordsiden.  Altertavlen  er  et  Billedskærerarbejde  fra  Chr.  IV's 
Tid,  Alterbillede  af  J.  L.  Lund.  Orgel  skænket  1893  af  Generalkonsul  Jul.  Holm- 
blad. Rester  af  en  mærkelig  gammel  Ligsten  over  „Johannes  Nicolai  de  Oberuth" 
(Jens  Nielsen  af  Overød),  f  1402,  er  indmuret  i  Vaabenhusets  vestre  Væg  (indtil 
1893  laa  den  ved  Taarnets  nordre  Ende).  I  Taarnets  søndre  Væg  opdagedes  1893  et 
hult  Rum,  hvori  henstod  en  Ligkiste  med  et  Barnelig,  som  syntes  at  være  begravet  i 
18.  Aarh.  —  Paa  Kirkegaarden  ligge  bl.  a.  begravede  Kobberstikker  J.  F.  Kleve  (f  1797), 
Fabrikant  Joh.  Chr.  Drewsen  (f  1857;  Monument  med  Inskription  og  Broncebuste, 
udf  af  Th.  Stein),  Etatsraad  Joh.  Christoffer  Nyholm  til  Baggesvogn  (f  1867)  og  Baron 
J.  Holger  Rosenkrantz  (f  1875);  Mindesmærke  over  nogle  i  Krigen  1864  faldne. 

Vedbæk  Kapel,  beliggende  i  Skoven  tæt  ved  Frydenlund  paa  Enrums  Grund 
(skænket  af  Assuranceforretningsfører  Edv.  J.  Hvidt,  Grunden  skænket  af  Grev  C. 
Danneskjold-Samsøe  til  Enrum),  er  opført  efter  Tegn.  af  Arkitekt  V.  Tvede  af  røde 
Mursten  i  Rundbuestil  med  et  højt  Taarn  med  Spir  (37  AL);  det  er  indviet  ^/g  1871, 

Dronninggaard  stammer  fra  Fredr.  IIFs  Tid,  idet  han,  samtidig  med  at  han  op- 
førte Frederiksdal  ved  den  anden  Side  af  Søen,  skænkede  det  i  Fure  Sø  udskydende 
Næs  til  sin  Dronning  Sophie  Amalie,  som  her  lod  opføre  en  „Lystgaard"  (D.  Atl. 
II,  232)  og  anlægge  et  „Hollænder!",  hvor  hun  holdt  muntre  Fester  og  drev  ivrigt 
Landbrug  med  oldenburgske  Køer  og  Høns  og  Gæs  af  fremmed  Race.  Efter  hendes 
Død  1685  tilfaldt  Ejendommen  Kronen;  noget  over  Midten  af  18.  Aarh.  (1764)  ejedes 
den  af  Gehejmeraad  Hans  v.  Ahlefeldt,  som  genopførte  Hovedbygningen,  da  den 
gamle  var  brændt.  Hvor  denne  gamle  Bygning  har  ligget,  og  hvorledes  den  saa 
ud,  ved  man  intet  om ;  en  Tavle  med  Fredr.  III's  og  Sophie  Amalies  Navnetræk,  der 
er  indsat  i  den  nuværende  Gartnerbolig,  er  den  eneste  Levning  af  den.  Gaarden 
maa  dog  snart  atter  være  kommen  til  Kronen;  thi  1772  skænkede  Chr.  VII  den  til 
Kammerherre  W.  D.  W.  v.  Staffeldt,  som  dog  allerede  1776  solgte  den  (for  17,000 
Rd.  D.  C.)  til  Forpagteren  paa  Brede,  Ole  Svendsen,  der  atter  1781  solgte  den  til  den 
rige  Grosserer,  Agent,  senere  Etatsraad  Fr.  de  Coninck  (f  1811),  og  med  ham  be- 
gynder Dronninggaards  Storhedstid*).    Han  lod  opføre  i  de  nærmeste  Aar,  efter  at 


*)  Ole  Svendsen   ejede  samtidig  den  nærliggende  Rzidegaard,  som  han   1781  solgte   til  Agent 
Thalbitzer  for  8361  Rd.  D.  C. 


Sokkelunds  Herred.  —  Søllerød  Sogn. 


281 


han  var  kommen  i  Besiddelse  af  Ejendommen,  en  ny  tre  Stokværk  høj,  enfløjet 
Hovedbygning  ude  paa  Næsset,  bygget  i  den  Tids  engelske  Stil  med  et  stort  med 
sort  glaserede  Tagsten  dækket,  og  med  smaa  Kviste  forsynet  Tag.  Denne  Byg- 
ning kaldte  de  Coninck  „Ny  Dronninggaard"  (i  Modsætning  til  Avlsgaarden  „Gammel 
Dr."),  men  den  kom  snart  til  at  bære  Navnet  Næsseslottet  (Afbildningen  af  Slottet, 
som  findes  her,  er  taget  af  et  af  Erik  Poulsen  samtidigt  malet  Billede,  der  findes  i 
Spisesalen  i  det  Moltkeske  Palais  i  Kbh.,  som  de  Coninck  ogsaa  ejede  i  sin  Tid. 
Nu  er  Bygningen  noget  forandret;  navnlig  har  den  faaet  et  svejet  Tag  og  Kvistene 
ere  forsvundne).  Tillige  byggede  han  paa  Ejendommens  Grund  den  mindre  Gaard 
Frederikslund  til  sin  ældste  Søn  Frederik,  ligesom  han  ogsaa  med  stor  Kærlighed 
anlagde  den  omtr.  100  Tdr.  Land  store  Park  i  „engelsk-kinesisk"  Havestil  med  Lyst- 
huse, Støtter,  Vaser,  Grotter,  Tempelruiner  med  omst5Ttede  Søjler  osv.  og  plantede 
en  stor  Del  sjældne  Træer  og  indrettede  en  Dyrehave,  hvori  der  en  Tid  endog 
var  Antiloper.  Flere  af  Støtterne  staa  der  endnu,  som  et  Minde  om  svunden  Pragt, 
men   vidne  tillige   i   deres   forfaldne   Tilstand   om   senere  Tiders  Vanrøgt;  saaledes 


TV,.h\. 


Parti  af  Dronninggaards  Park  med  Næsseslottet  fra  de  Conincks  Tid. 


en  7  Al.  høj  Obelisk  af  norsk  Marmor  paa  et  Fodstykke  af  tilhugne  Kampesten, 
sat  til  Ære  for  de  Conincks  Ven,  General  de  Drevon,  Staldmester  hos  Prinsen  af 
Oranien,  og  udført  1781  af  Joh.  Wiedewelt;  en  høj,  kaneleret  Søjle  med  en  Kugle 
paa  Toppen  og  staaende  paa  et  firkantet  Fodstykke  af  norsk  Marmor  med  hvide 
Marmorrelieffer,  ligeledes  rejst  1784  „til  Ære  for  Handelen  og  Søfarten,  som  under 
en  viis  Regerings  Indflydelse  og  Beskyttelse  gav  mig  Ævne  til  at  forskønne  dette 
Sted  og  forbedre  dets  Agres  Dyrkning",  „mine  Børn  og  Efterkommere  tilegnet"  (se 
Billedet);  og  en  firkantet,  flad  Sandstensblok,  paa  hvis  Fodstykke  ses  en  Pilgrims- 
stav,  Hat  og  Rosenkrans,  og  som  er  prydet  med  Emblemer  og  et  langt  fransk  Vers, 
forfattet  af  de  Drevon  (det  er  denne  Støtte,  som  Traditionen  urigtig  har  sat  i  For- 
bindelse med  Louis  Philippe,  der  som  Emigrant  skulde  have  gæstet  Dronninggaard; 
han  har  aldrig  været  der) ;  foran  Slottet  paa  den  skraanende  Græsplæne  staar  et 
stort,  smukt  Solur.  Af  de  sjældne  Træer  nævnes  en  46  F.  høj  Tsuga  canadensis 
(Stammens  Omfang  7  F.  1 1  T.,  Kronens  Diameter  50  F.),  en  55  F.  høj  ægte  Kasta- 
nie (Stammens  Omf.  7  F.  9  T.),  en  55  F.  høj  gul  Hestekastanie  (Æsculus  flava),  en 
71  F.  høj   Liriodendron   Tulipifera  (Stammens   Omf.   8  F.,  Kronens  Diameter  61  F.), 


282  Kjøbenhavns  Amt. 

en  55  F.  høj  Acer  rubrum ,  en  60  F.  høj  Magnolia  acuminata  (Stammens  Omf. 
4  F.  7  T.)  og  en  40  F.  høj  Chamacyparis  thujoides.  Efter  at  det  var  gaaet  tilbage 
for  Familien  de  Coninck  i  Beg.  af  19.  Aarh.,  maatte  Fr.  de  Conincks  Søn  sælge 
Ejendommen  1822  (for  50,000  Rd.)  til  en  rig  hamburgsk  Patricier  Jånisch,  og  under 
ham  og  de  følgende  Ejere,  Kammerherre  R.  Fønss,  H.  Hansen,  Etatsraad  Nyholm 
og  Etatsraad  Westenholz,  forfaldt  Ejendommen  mere  og  mere,  og  Slottet  stod  for 
det  meste  ubeboet.  Efter  den  sidste  Ejers  Død  solgtes  Ejendommen  1895  til  oven- 
nævnte Aktieselskab,  der  agter  at  udstykke  Ejendommen  til  Villagrunde  og  bevare 
Hovedbygningen  og  Parken,  formentlig  i  den  oprindelige  Skikkelse,  som  Sommer- 
og  Badehotel  (se  Ch.  A.  Been,  Dronninggd.  i  Fr.  de  Conincks  Tid,  i  Tidsskr.  for 
Kunstindustri,   1895,  S.  141  fl.). 

Ved  Skodsborg  hoNåe  Grev  Plélo,  fransk  Gesandt  i  Kbh.'"(1728 — 34),  nogle  Somre  et 
Landsted.  Gehejmeraad  Carl  v.  Holstein  (f  1763)  ejede  Landstedet  „Retraite",  det  nuv. 
Skodsborg,  indtil  1760;  senere  ejedes  det  af  Overkammerjunker  v.  der  Liihe,  Mægler 
Holten,  Broder  til  Gehejmekonferensraad  N.  A.  Holten,  og  Prins  Ernst  af  Hessen- 
Philipsthal.  I  Aarene  1853 — 63  havde  Frederik  VII  Sommerbolig  paa  Skodsborg, 
hvor  han  lod  opføre  en  større  Bygning  til  Spisesal.  Paa  Højden  ovenfor  Skods- 
borg har  ligget  en  Befæstning. 

Søllerødgaard  er  kun  en  Levning  af  det  Slot,  som  Generaladmirallieutenant  Grev 
Fr.  Danneskjold-Samsøe  opførte  noget  før  Midten  af  18.  Aarh.;  Slottet,  der  var  be- 
kendt for  sin  vide  Udsigt  fra  Altanen  og  sin  store  Have,  udvidedes  1756  af  den 
senere  Ejer  Gehejmeraad,  senere  Grev  Fr.  L.  Dehn ;  derpaa  beboedes  det  i  nogle  Aar 
af  General  St.-Germain,  hvorefter  det  en  Tid  ejedes  af  Arveprins  Frederik;  vist  i  Slutn. 
af  18.  Aarh.  nedreves  Hovedbygningen,  af  hvilken  et  Dørstykke  paa  Bernstorf  endnu 
har  en  Afbildning.  Til  Slottet  hørte  et  Kapel,  som  Struensee  indrettede  til  et  Hospital 
for  veneriske   syge,   og   som  nu  benyttes  som  Lade.     Ny  Hovedbygning  opf,   1888. 

Frydenlund  er  opført  af  Dronning  Anna  Sophies  Fader,  Grev  Reventlow  og 
ejedes  senere  af  hende  og  derefter  af  Kronen ;  en  Tid  beboedes  det  af  Carl  Chr. 
Erdmann,  Hertug  af  Wiirttemberg-Oels,  efter  at  han  1741  havde  ægtet  Marie  Sophie 
Wilhelmine  Grevinde  af  Solms-Laubach,  og  han  modtog  ofte  her  Besøg  af  Christian  VI 
og  hans  Dronning.  Under  Christian  VII  benyttede  Struensee  det  som  Sommerbolig. 
Hen  imod  Slutn.  af  18.  Aarh.  købtes  Fr.  af  den  svenske  Mystiker,  Frimurer  K.  A. 
Boheman  (f  1831),  som  førte  et  stort  Hus  her,  men  maatte  sælge  det,  da  han  1805 
forvistes  fra  Danmark.  Ogsaa  Gehejmestatsminister  Grev  Carl  Moltke  beboede  Land- 
stedet en  Tid  om  Sommeren  i   1860'erne.    Det  ejes  nu  af  Kammerherre  Castenskjold. 

Ved  Vedhæk  (gi.  Form  Withebek,  maaske  af  Vid,  Havet)  gjorde  den  engelske 
Hær  Landgang  1807.  Eitru??i  ejedes  i  18.  Aarh.  bl.  a.  af  Chr.  Colbjørnsen,  fra 
hvis  Tid  der  er  flere  Minder  i  Haven,  saaledes  „Carls  Kilde"  med  en  Indskrift,  der 
siger,  at  Carl  XII  hentede  selv  daglig  Vand  fra  denne  Kilde,  medens  han  28.  Aug. — 
4.  Sept.  1700  indskibede  sin  Krigshær  i  Vedbæk,  og  to  Vers,  det  ene  af  Chr.  Col- 
bjørnsen, det  andet  af  Fr.  Leop.  Greve  af  Stolberg.  Det  nuv.  Enrums  Hovedbygning  er 
opført  af  Ejeren  Grev  Danneskjold-Samsøe  i  Aarene  1862 — 64  efter  Tegn.  af  Etats- 
raad Herholdt    i    gotisk-engelsk   Renæssancestil   af  røde   Sten   med   graa   Stenpuds. 

Ved  Nærum  (1186:  Niartherum,  af  Niord)  findes  i  en  Have  et  83  F.  højt  Æretræ 
(Acer  Pseudoplatanus),  Stammens  Omf.  9  F.  6  T.,  og  et  Valnødtræ,  Stammens  Omf. 
9.  F.  6  T.  —  Nærumgaard  ejedes  i  18.  Aarh.  en  Tid  af  Gehejmeraad  B.  V.  Lux- 
dorph;  for  omtr.  30  Aar  siden  udflyttedes  den  fra  Nærum  By.  —  Holtegaard  er 
oprindelig  bygget  af  Generalmajor,  Bygmester  Laur.  Thurah. 

Den  mest  afNaale-  og  Bøgetræer  bestaaende  Geelsskov  (Gjelteskov)  har  et  stærkt 
bakket  Terræn  og  en  interessant  Vegetation,  navnlig  store  Plantninger  af  Ædelgraner. 
I  hvert  af  de  4  Hjørner  af  Planteskolen  ved  Geelshus  er  der  plantet  4  mægtige 
Ædelgraner  (Abies  pectinata),  hvoraf  den  højeste  er  107  F.,  Stammens  Omfang  9  F. 
3  T.  —  I  Ravneholmene,  særlig  i  Omegnen  af  Orholm,  ligesom  ogsaa  i  andre  af 
Nordsjællands  Skove,  foraarsagede  en  voldsom  Storm  ^^^^   1394  stor  Skade. 


Smørum  Herred. 

Sogne: 

Brøndbyvester^  S.  284.  —  Brøndbyøster,  S.  28 S-  —  Glostrup,  S.  28 S-  —  Hersted 
^ster,  S.  28'/.  —  Herstedvester,  S.  288.  —  Vallensbæk,  S.  2go.  —  Thorsliinde, 
S.  2gi.  —  Ishøj,  S.  2g2.  —  Høje-Taastrup,  S.  2gj.  —  Sengeløse,  S.  2^4.  — ■  Led- 
øje ^   S.  2g6.   — ■    Smørum,    S.  2gg.    —    Ballerup,   S.  joo.    —    Maaløv,    S.  joi.  — 

Værløse,  S.  S02. 


erredet  er  det  næststørste  i  Kjøbenhavns 
Amt  og  omgives  af  Frederiksborg  Amt 
(Ølstykke  Herred),  fra  hvilket  det  ad- 
skilles ved  Fure-  og  Farum  Sø  samt 
Bunds  Aa  og  Værebro  Aa,  Sokkelunds  Herred, 
Kjøge  Bugt,  Tune  Herred,  mod  hvilket  Grænsen 
paa  en  Strækning  dannes  af  Lille  Vejle  Aa,  og 
Sømme  Herred,  mod  hvilket  Hove  Aa  paa  et  Stykke 
udgør  Grænsen.  Dets  største  Udstrækning  fra  N. 
til  S.  er  omtr.  3  Mil,  medens  det  fra  0.  til  V. 
har  en  Bredde  af  omtr.  mellem  l^/g  og  2^/2  Mil.  I  den  nordl.  Del  af 
Herredet  findes  nogen  Skov ;  i  øvrigt  er  det  skovfattigt,  og  heller  ikke  af  Søer 
har  det  mange.  Den  sydlige  Del,  der  nærmest  Stranden  har  flere  flade  og 
sandede  Strandenge,  bestaar  i  det  hele  af  jævne  og  lerede  Jorder ;  den  nord- 
lige og  vesthge  Del  ere  mere  højtliggende  med  muldblandede  Jorder  (Kong 
Svends  Høj  mod  N.  V.  er  140  F.,  44  M,).  Herredet  er  det  frugtbareste  i 
Kjøbenhavns  Amt,  idet  der  i  Gennemsnit  gaar  omtr.  8^/4  Tdr.  Ld.  paa  1  Td. 
Hrtk.  Ved  Matrikuleringen  var  Herredets  Fladeindhold  ansat  til  44,235 
Tdr.  Ld.  (4,44  □  Mil,  244,5  D  Km.).  Ager  og  Engs  Hartkorn  samt  det 
halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vj  1885  4814V2Td.^).  Folketallet  var  V2 
1890:  14,761  (1801:  8017,  1840:  11,461,  1860:  13,296,  1880:  13,711). 
I  gejstlig  Henseende  danner  Smørum  Herred  eet  Provsti  med  Sokkelunds 
Herred  (undt.  Kirke- Værløse  S.,  der  som  Anneks  til  Farum  hører  ind  under 
Horns,  Ølstykke  og  Lynge-Frederiksborg  Herreders  Provsti). 

Smerum  Herred  (i  Valdemar  II's  Jordebog  Smørems-  eller  Smærhemshæreth, 
1307:  Smør  em,  1497:  Smørumme)  var  i  ældre  Tid  mindre  end  nu,  idet  de  4  Sogne, 
der  laa  V.  og  S.  for  Store  Vejle  Aa,  nemlig  Sengeløse,  Høje-Taastrup,  Thorslunde 
og  Ishøj,  udgjorde  til  langt  op  i  den  nyere  Tid  (Slutn.  af  16.  Aarh.)  et  eget  Herred, 
Lille  (i  Vald.  Jordebog  Lillæ  eller  Lidlæ)  Herred.  Paa  den  anden  Side  har  Hvidovre, 
Rødovre  og  Herlev  Sogne  i  Sokkelunds  H.  i  sin  Tid  hørt  til  Smørum  H. 


*)  Den  mindre  Del  af  Thorslunde  Sogn,  der  ligger  S.  for  Lille  Vejle  Aa  i  Tune  Herred,  er  ikke 
medregnet  heri. 


284  Kjøbenhavns  Amt. 

Brøndbyvester  Sogn  omgives  af  Annekset  Brøndbyøster,  Kjøge  Bugt, 
Vallensbæk,  Herstedvester  og  Glostrup  Sogne.  Kirken,  i  den  nordøstlige  Del 
af  Sognet,  ligger  omtr.  1^2  Mil  V.  S.  V.  for  Kjøbenhavn.  Jorderne  ere 
gode,  ganske  flade  og  for  det  meste  lermuldede. 

Fladeindholdet  var  %  88:  2427  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1538  besaaede  (deraf  med 
Hvede  39,  Rug  267,  Byg  561,  Havre  304,  Ærter  og  Vikker  42,  Blandsæd  til  Modenh. 
2,  til  Grøntf  176,  Kartofler  11,  andre  Rodfr.  117,  andre  Handelsplanter  19),  medens 
der  henlaa  til  Afgræsn.  303,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  477,  Have  33,  Skov  3,  Byggegr. 
31,  Hegn  og  Veje  42  Tdr.  Kreatur  hold  1893:  293  Heste,  684  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
546  Køer),  78  Faar,  392  Svin  og  14  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov-" 
skyldshrtk.var  ^/j  85:  334  Tdr.  Der  var  2  Selvejergaarde  med  13^/g,  50  Arvefæstegd. 
med  3091/4,  og  83  Huse  med  lO^/^  Tdr.  Hrtk.  7  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med 
1143/4  Tdr.).  Befolkningen,  V2  1^90:  942,  hvoraf  dog  omtr.  150  Arbejdere  ved 
Fæstningsværkerne  (1801:  424,  1840:  675,  1860:  776,  1880:  763),  boede  i  132  Gaarde 
og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  23  levede  af  immat.  Virksomhed,  470  af 
Jordbrug,  24  af  Fiskeri,  91  af  Industri,  93  af  Handel  (deraf  46  Mælkehandlere),  212 
af  andre  Erhv.,  23  af  deres  Midler,  og  6  vare  under  Fattigv.  Hovederhvervet  er  Jord- 
brug; langs  Brøndbyvester  Strand  er  der  noget  Fiskeri  og  en  Del  Dyrkning  at 
Køkkenurter.  Jærnbanen  mellem  Kjøbenhavn  og  Roskilde  berører  Nordgrænsen. 
Vallensbækbanen  (se  S.  245)  vil  komme  til  at  gennemskære  Sognet  fra  0.  til  V. 

I  Sognet  Byen  Brøndbyvester  med  Kirke,  Præstegd . ,  Missionshus  (  „  Sarepta'' ), 
opf.  1895,  Skole,  Mølle  og  Asyl  (opr.  1870).  Ved  Stranden  en  ny  Skole,. 
„Strandskolen",  opf.  1870.  —  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.:  Ragnes- 
minde  (32  Tdr.  Hrtk.,  248  Tdr.  Ld.,  hvoraf  5  Park  og  Have,  Resten  Ager; 
1  Hus)  og  5  Gaarde  i  Brøndbyvester  \^)  151/2  Tdr.  Hrtk.,  omtr.  108  Tdr. 
Ld.,  hvoraf  10  Eng,  '\^  Skov,  Resten  Ager;  en  Mejeribygning;  ^)  H^/^  Tdr. 
Hrtk.,  omtr.  100  Tdr.  Ld.,  hvoraf  6  Eng,  Resten  Ager;  1  Hus;  ^)  Sand- 
bjærggd.^  14^/8  Tdr.  Hrtk.,  omtr.  100  Tdr.  Ld.,  alt  Ager;  ^)  Tranemosegd.^ 
14V8  Tdr.  Hrtk.,  101  Tdr.  Ld.,  hvoraf  10  Eng,  Resten  Ager;  ^)  12  Tdr. 
Hrtk.,  78  Tdr.  Ld.,  hvoraf  ^/g  Eng,  Resten  Ager]  samt  Præstegaarden 
(I2V2  Tdr.  Hrtk.,  871/2  Tdr.  Ld.,  hvoraf  3  Have,  Resten  Ager).  Vesten- 
ceinten  af  Kjøbenhavns  Landbefæstning  følger  paa  et  Stykke  Grænsen  mellem 
Sognet  og  dets  Anneks  Brøndbyøster. 

Brøndbyvester  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører 
under  Kjøbenhavns  Amts  søndre  Birks  Jurisdiktion,  Kbh's  Amtstue-  og 
Kbh's  Amts  søndre  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Kbh's  Amts  3.  Folke- 
tingskr.  samt  til   1.  Udskrivningskr.'   8.  Lægd.     Kirken  ejes  af  Staten. 

Brøndbyvester  Kirke  er  til  Dels  bygget  af  Kridtsten,  oprindelig  i  Rundbuestil;. 
Taarn  og  Hvælvinger  ere  af  Mursten ;  den  har  halvrund  Korbue,  som  paa  hver 
Side  ind  imod  Skibet  har  en  stor  rundbuet  Niche  til  Sidealtere.  Kirken  er  restau- 
reret 1888.  Altertavle  (1870)  af  Storck:  Christus  i  Gethsemane ;  ny  Granitdøbefont.  To* 
Ligsten,  den  ene  over  Christoffer  Bentsøn,  som  1558  blev  kaldet  til  Embedet  som 
en  af  de  første  Sognepræster  her  efter  Reformationen  og  tillige  var  Forstander  for 
Helliggesthuset  i  Kjøbenhavn,  den  anden  over  Jacob  Hansen  Falsluse,  f  1622,  over 
hvem  der  ogsaa  hænger  et  lille  Epitafium  i  Kirken.  Ifl.  Embedsbogen  ligger  der 
under  Kirkens  Gulv  og  Alteret  flere  Præster  begravede.  Kirken  ejede  tidligere  en 
sjælden  smuk  Kirkeklokke  med  Navnet  „Georg",  støbt  1529  af  Peter  van  den  Ghein 
fra  Mecheln  (nu  omstøbt);  maaske  har  St.  Georg  eller  Jørgen  været  Kirkens  Værne- 
helgen. Paa  Kirkegaarden  er  begr.  Grundtvigs  Ven  Gunni  Busck  (f  1869),  Sognepræst 
her  fra  1844.  —  Biskop  D.  G.  Monrad  var  Sognepræst  her  1869 — 71,  da  han  var 
vendt  hjem  fra  Ny  Zeeland. 

1  den  svenske  Krig  1658 — 60  led  Kirken  saa  meget,  at  Sognepræsten  Peder  Skou 
4  Aar  efter  klager  over,  at  Tag  og  Hvælvinger  vare  ved  at  falde  ned,  saa  at  han 
kun  med  Livsfare  kunde  forrette  sit  Embede.  —  1  Aaret  1802  oprettedes  af  Regeringen 
ved  Præstegaarden  et,  nu  nedlagt  Skolelærerseminarium,  for  hvilket  Sognepræsten 
Eiler  Hammond,  Domprovst  i  Roskilde  fra  1820  (f  1822),  længe  var  Forstander. 


Smørum  Herred.  —  Brøndbyvester,  Brøndbyøster  og  Glostrup  Sogne.      285 

Brøndbyøster  Sogn,  Anneks  til  Brøndbyvester,  ved  kgl.  Resol.  af  ^/g 
1892  udvidet  med  Avedøre  By,  der  tidligere  i  gejstlig  Henseende  hørte 
til  Glostrup  Sogn  (i  kommunal  Henseende  hører  det  endnu  dertil),  omgives 
af  Hovedsognet  og  Glostrup  Sogn  samt  Sokkelunds  Herred  (Rødovre  og 
Hvidovre  S.),  Kirken,  i  den  nordl.  af  Sognet,  ligger  omtr.  1^/4  V.  for  Kjøben- 
havn.  De  gode  Jorder  ere  lavtliggende,  jævne  øg  muldlerede;  kun  mod  S. 
ved  Stranden,  udenfor  hvilken  de  af  5  større  og  10  mindre  Holme  bestaaende 
Avedøre  Holme  ligge,  findes  der  Engstrækninger. 

Fladeindholdet  af  Brøndbyøster  Sogn  er  efter  1892  1556  Tdr.  Ld. ,  Hart- 
kornet omtr.  324  Tdr. ;  Befolkningen  udgjorde  1896:  omtr.  920.  I  øvrigt  gives 
de  statistiske  Oplysninger  for  Sognet,  som  det  var  før  1892. 

Fladeindholdet  var  ^%  88:  1231  Tdr.  Ld.,  hvoraf  779  besaaede  (deraf  med 
Hvede  16,  Rug  127,  Byg  309,  Havre  160,  Ærter  og  Vikker  19,  Blandsæd  til  Modenh. 
9,  til  Grøntf.  81,  Kartofler  4,  andre  Rodfr.  53),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  125, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  202,  Have  26,  Stenmarker  52,  Byggegr.  15,  Hegn  og  Veje 
32  Tdr.  Kreatur  hold  1893:  164  Heste,  310  Stk.  Hornkv.  (deraf  232  Køer),  106  Faar, 
331  Svin  og  4  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  85: 
1721/4  Tdr.  Der  var  35  Arvefæstegaarde  med  167^/8,  68  Huse  med  41/2  Tdr.  Hrtk. 
og  3  jordløse  Huse.  2  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  14  Tdr.  i  dette  Sogn). 
Befolkningen,  1/2  90:  771,  hvoraf  dog  omtr.  150  Fæstningsarbejdere  (1801:  331, 
1840:  453,  1860:  488,  1880:  489),  boede  i  113  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  52  levede  af  immat.  Virksomh.,  219  af  Jordbrug,  114  af  Industri, 
78  af  Handel  (deraf  33  Mælkehandlere),  271  af  andre  Erhv.,  23  af  deres  Midler,  og  14 
vare  under  Fattigv.  Gennem  den  nordligste  Del  af  Sognet  gaa  Jærnbanen  og  Hovedlande- 
vejen mellem  Kbh.  og  Roskilde.  Vallensbækbanen  (se  S.  245)  kommer  til  at  gennem- 
skære det  fra  O.  til  V. 

I  Sognet  Byerne:  Brøndbyøster  med  Kirke  og  Skole  og  Avedøre  (maaske 
af  Personnavnet  Aute)  med  Skole.  —  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.: 
Nygaard  (H^/g  Tdr.  Hrtk.,  134  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1  Td.  Have  og  Park, 
Resten  Ager;  1  Hus;  79  Tdr.  Ld.,  9^/2  Td.  Hrtk.,  ligger  i  Rødovre  Sogn; 
Gaarden  er  nyopbygget  1883)  og  3  Gaarde  i  Avedøre  (den  ene,  Stevnsbogd, 
12^Iq  Tdr.  Hrtk.,  96  Tdr.  Ld.,  hvoraf  omtr.  87  Ager,  Resten  Eng  og  Græs- 
ning ved  Stranden,  „Fladningen"  ;  den  anden  12^/g  Td.  Hrtk.,  99^2  Tdr. 
Ld.,  hvoraf  9^/2  Eng,  Resten  Ager;  den  tredje,  Kastanienhorg^  12  Td.  Hrtk., 
96  Tdr.  Ld.).  —  Mod  N.  i  Sognet  Ludvigshaabs  Mølle.  Brøndbyernes 
Fattiggaard  i  Brøndbyøster  (opf.  1870)  er  nedlagt  1895.  Den  tidligere, 
af  Landhusholdningsselskabet  anlagte  Avedøre  Plantage  er  nu  privat  Frugt- 
have, efter  at  de  ældre  Træer  ere  ryddede.  Vestenceinten ,  en  Del  af 
Kjøbenhavns  Landbefæstning,  ender  S.  for  Avedøre  By  ved  Stranden  med 
Avedørefortet. 

Brøndbyøster  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører 
i  administrativ  Henseende  til  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketings- 
kreds som  dette  samt  til  1.  Udskrivningskr.'  9.  Lægd.    Kirken  ejes  af  Staten. 

Brøndbyøster  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  flad  Altervæg  i  Øst,  senere  tilføjet 
Taarn  imod  Vest  og  Vaabenhus  mod  Syd.  Den  er  bygget  af  Kamp  blandet  med 
Kridtsten,  har  senere  udvidede  spidsbuede  Vinduer  og  er  dækket  med  fladt,  gibset 
Loft,  et  Misforhold,  der  vidner  om  den  senere  Ombygning,  idet  den,  som  flere  af 
Kirkerne  i  Omegnen,  i  Svenskekrigen  1658 — 60  ødelagdes  og  dens  Materiale  benyt- 
tedes til  Lejren  ved  Brønshøj  (se  S.  256).  Korbuen  er  nedbrudt.  Taarnet  er  opført  af 
Munkesten  og  udmærker  sig  ved  en  pyntelig  Gavldekoration,  bestaaende  af  smaa  op- 
stigende Spidsbuer.  Altertavle  (fra  1889)  af  Dorph:  Christus  paa  Korset;  ny  Granit- 
døbefont. 

Glostrup  Sogn,  fra  hvilket  den  sydlige  mindre  Del,  Avedøre  By,  blev 
adskilt   1892  (se  ovenfor)  og  lagt  til  Brøndbyøster  Sogn,  omgives  af  Ballerup, 


286  Kjøbenhavns  Amt. 

Herstedøster,    Herstedvester,    Brøndbyøster  og   Brøndbyvester   Sogne   samt 

Sokkelunds  Herred  (Rødovre  Sogn).    Kirken,  i  den  sydvestlige  Del  af  Sognet, 

ligger   omtr.    1^/2  Mil   V.    for   Kjøbenhavn.  De  lermuldede  Jorder  ere  lavt- 
liggende og  jævne. 

Fladeindholdet  af  Glostrup  Sogn  er  efter  1892  2471  Tdr.  Ld.,  Hartkornet 
omtr.  316  Tdr.  Befolkningen  udgjorde  1890  1306.  I  øvrigt  gives  de  statistiske 
Oplysninger  for  Sognet,  som  det  var  før  1892. 

Fladeindholdet  var  i^/^  88:  3796  Tdr.  Ld.,  hvoraf  2361  besaaede  (deraf  med 
Hvede  54,  Rug  415,  Byg  904,  Havre  457,  Ærter  og  Vikker  39,  Blandsæd  til  Modenh.  13,  til 
Grøntf.  246,  Kartofler  18,  andre  Rodfr.  195,  Raps  6,  andre  Handelsplanter  14),  medens 
der  henlaa  til  Afgræsn.  200,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1026,  Have  62,  Moser  og  Kær  52, 
Byggegr.  62,  Hegn  og  Veje  33  Tdr.  Kreaturhold  1893:  489  Heste,  1116  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  831  Køer),  398  Faar,  801  Svin  og  19  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  85:  476'^/g  Tdr.  Der  var  5  Selvejergaarde  med 
373/g,  68  Arvefæstegd.  med  421^1^,  130  Huse  med  12^8  Tdr.  Hrtk.  og  4  jordløse  Huse. 
7  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  102i/8  Tdr.).  Befolkningen,  V2  90:  1709 
(1801:  659,  1840:  962,  1860:  1112,  1880:  1246),  boede  i  240  Gaarde  og  Huse  og 
fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  83  levede  af  immat.  Virksomh.,  565  af  Jordbrug,  25 
af  Gartneri,  8  af  Fiskeri,  291  af  Industri  (deraf  48  Bryggeri),  199  af  Handel  (deraf 
91  Mælkehandlere),  451  af  andre  Erhv.,  66  af  deres  Midler,  og  21  vare  under  Fattigv. 
Gennem  den  sydlige  Del  af  Sognet  gaa  Jærnbanen  og  Hovedlandevejen  mellem  Kbh. 
og  Roskilde. 

I  Sognet  Byerne:  Glostrup  ved  Landevejen  og  Jærnbanen  mellem  Kjøben- 
havn og  Roskilde,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Distriktslægebolig,  Apotek^ 
Jærnbanestation,  Telegrafstation,  Postekspedition,  Kro,  Bryggeri,  Bageri,  Køb- 
mandshandel m.  m. ;  Hvessinge  (Hvissinge)  med  Skole ;  Ejby  (Egby)  med  Skole. 

Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.:  Kroghslyst  (I3V2  Tdr.  Hrtk.,  102  Td. 
Ld.,  hvoraf  2  å  3  Have,  Resten  Ager;  2  Huse;  10  Tdr.  Ld.  ligge  i  Brøndby- 
øster Sogn)  og  2  Gaarde  i  Eiby  (den  ene  13  Tdr.  Hrtk.,  108  Tdr.  Ld.^ 
hvoraf  4  Mose,  Resten  Ager,  og  den  anden  12^/g  Tdr.  Hrtk.,  10  Tdr.  Ld. 
Eng,  Resten  Ager).  Gennem  Sognet  gaar  fra  S.  til  N.  Vestenceinten,  en 
Del  af  Kjøbenhavns  Landbefæstning. 

Glostrup  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hvorunder  Avedøre 
i  kommunal  Hens.  ligger,  hører  under  Kjøbenhavns  Amts  søndre  Birks 
Jurisdiktion,  Kbh's  Amtstue-  og  Kbh's  Amts  søndre  Lægedistrikt,  2. 
Landstingskreds  og  Kbh's  Amts  3.  Folketingskr.  samt  1.  Udsrivningskr.' 
7.  Lægd.  Kirken  tilhører  den  Nissenske  Stiftelse  til  fattige  Børns  Under- 
hold og  Understøttelse  af  fattige  Enker  (se  under  Vallensbæk  Sogn,  S. 
290,  og  under  Kjøbenhavn). 

Glostrup  Kirke  er  en  meget  anselig  Bygning,  opført  af  Munkesten  og  Kridtsten 
i  Spidsbuestil,  og  bestaar  af  Skib,  et  stort  Taarn  og  et  Vaabenhus.  Alle  disse  Dele 
synes  at  være  opførte  samtidigt  i  1 5.  Aarh. ;  men  oven  over  Hvælvingerne  bemærkes 
det  dog,  at  der  i  Skibets  vestlige  Del  findes  en  Rest  af  en  ældre  af  Kamp  og  Kridtsten 
opført  Kirke,  som  er  bleven  helt  ombygget.  Kirken  har  5  Hvælvinger  med  spidse 
Buer;  det  40  Al.  hoje  Taarn  (i  Kvadrat  \'^\  Al.)  med  sine  med  brede  runde  Blin- 
dinger  og  Nicher  smukt  prydede  Gavle  ligner  St.  Laurentiitaarnet  i  Roskilde.  Alter- 
tavle (fra  1864)  af  Raadsig  (Christus  i  Emaus),  Indfatningen  af  Nebelong;  Prædike- 
stol omtr.  fra  Chr.  IV's  Tid  med  Baldakin;  gammel  overmalet  Granitdøbefont.  Paa. 
Nordsiden  er  der  tilføjet  et  Gravkapel  for  Legatstifteren,  Etatsraad  og  Raadmand 
i  Kjøbenhavn,  Hans  Nic.  Nissen  (f  1771)  og  Hustru  Eva  Pechiile;  i  Kapellet  en 
Mindetavle  over  dem.  Kjøbenhavns  Magistrat  lod  1860  Kirken  restaurere  efter 
Tegn.,  af  Arkitekt  Sørensen;  den  er  dekoreret.  I  Kirken  er  begravet  Mag.  Søren 
Kornerup  (f  1674  i  Glostrup  Præstegaard),  den  første  Generalfiskal  efter  Enevældens 
Indførelse,  bekendt  for  den  Hensynsløshed,  hvormed  han  førte  Processer  for  Kongen, 
navnlig  Processen  mod  Kaj  Lykke,  hvilken  affødte  en  anden  Sag  mod  den  tidligere 
Foged  paa  Rantzausholm,  Hans  Lauridsen,  som  han  lod  dømme  for  Tyveri  og  hænge,. 


Smørum  Herred.  —  Glostrup  og  Herstedøster  Sogne. 


287 


skønt  denne  var  uskyldig,  hvorfor  han  selv  senere  blev  dømt  fra  Livet,  men  benaa- 
dedes  af  Kongen  og  slap  med  at  miste  sit  Embede.  I  det  nederste  Trin  ind  til  det 
Nissenske  Kapel  ligger  hans  Ligsten,  paa  hvilken  staar:  „Fiat  justitia,  pereat  mundus"  ; 
tillige  findes  der  en  Mindetavle  over  ham  i  Kirken,  ligesom  over  Præsten  Aagaard 
(f  1779).  I  Kirken  findes  to  gamle  Malerier,  det  ene  skænket  1587  af  Otte  Rosen- 
krantz  til  Vollerslev;  desuden  et  Epitafium  over  Familien  Aagaard,  opsat  af  Etats- 
raad  Suhr,  Borgmester  i  Kbh. 

Kroghslyst  er  sammenlagt  af  3   Bøndergaarde   og   opført  i    Slutn.   af   18.  Aarh. 
af  Kammerjunker,  senere  Kammerherre  A.  G.  v.  Krogh  (f  1839). 

Herstedøster   Sogn  omgives   af  Annekset  Herstedvester,   Ballerup   og 
Glostrup    Sogne.      Kirken,    midt   i    Sognet,   ligger    omtr.    1^/4  Mil    V.    for 


■■jC:      i'' 


^^^' 


jjH.  ytf  ^^-z^^^m 


UM. 


Glostrup  Kirke. 


Kjøbenhavn.    Jorderne  ere  lavtliggende,  jævne,  stærkt  lermuldede  og  meget 
frugtbare  med  nogle  ubetydelige  Engstrækninger  hist  og  .  her. 

Fladeindholdet  var  ^^/^  1888:  1747  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1105  besaaede  (deraf  med 
Hvede  5,  Rug  207,  Byg  420,  Havre  226,  Ærter  og  Vikker  37,  Blandsæd  til  Grøntf. 
117,  Kartofler  5,  andre  Rodfr.  88),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  179,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  408,  Have  22,  Moser  og  Kær  13,  Byggegr.  16,  Hegn  og  Veje  4  Tdr. 
Kreaturhold  1893:  206  Heste,  622  Stkr.  Hornkv.  (deraf  450  Køer),  180  Faar,  227 
Svin  og  17  Geder.  Ager  og  Engs  Hart k.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  85: 
227  Tdr.  Der  var  1  Selvejergaard  med  8^/3,  37  Arvefæstegd.  med  215^/g,  56  Huse  med 
8  Tdr.  Hrtk.  og  2  jordløse  Huse.  1  Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  15^/4  Tdr.). 
Befolkningen,    1/2  90:    501   (1801:  306,  1840:  484,  1860:  506,   1880:  496),  boede 


288  Kjøbenhavns  Amt. 

i  94  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  20  levede  af  immat. 
Virksomh.,  312  af  Jordbrug,  57  af  Industri,  34  af  Handel,  71  af  andre  Erhv.,  6  af 
deres  Midler,  og  1  var  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Herstedøster  med  Kirke,  Præstegd.  og  Skole,  og  Hatre- 
strup.  —  1  Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  i  Harrestrup  (14  Tdr.  Hrtk.).  — 
Ved  Harrestrup  har  Kbh's  Kommune  et  Pumpeværk. 

Herstedøster  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Hersted- 
vester, hører  under  Kjøbenhavns  Amts  søndre  Birks  Jurisdiktion,  Kbh's 
Amtsstue-  og  Kbh's  Amts  søndre  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Kbh's 
Amts  5.  Folketingskr.  samt  1.  Udskrivningskr.'  6.  Lægd.  Kirken  ejes  af 
Staten. 

Herstedøster  Kirke  er  lille;  den  ældste  Del,  Skibet,  er  opført  af  Kamp,  vistnok 
allerede  i  12.  Aarh.  I  den  senere  Middelalder  er  der  tilbygget  et  Taarn  af  røde 
Munkesten  med  takkede  Gavle  samt  et  Vaabenhus  paa  Nordsiden.  I  den  nyeste  Tid 
(ved  Midten  af  19.  Aarh.)  er  det  firkantede  Kor  helt  ombygget  og  alle  Vinduerne 
gjorte  spidsbuede.  Baade  Skib  og  Kor  ere  dækkede  med  fladt,  gibset  Loft;  kun  under 
Taarnet  findes  en  Hvælving;  den  lille,  lave  Korbue  er  halvrund  og  oprindelig.  Alter- 
billedet (fra  1838)  i  en  tarvelig  Ramme  er  et  Maleri  af  J.  L.  Lund:  Hyrdernes  Tilbe- 
delse; den  gamle  Prædikestol  er  prydet  med  gotisk  Snitværk,  Rester  af  en  gammel 
Altertavle ;  den  gamle  i  Bægerform  udhuggede  Granitdøbefont  er  uden  Tvivl  oprindelig. 
Over  Korbuen  et  gammelt  Krucifiks;  i  Kirken  flere  Mindepladerover  Præster,  saaledes 
Mag.  Johannes  Dauw,  f  1723,  og  Jacob  Schrøder,  f  1732;  paa  Vaabenhusets  ydre  Væg 
Mindetavle  over  Sognepræsten  Tage  Schack,  (f  1862).  —  Paa  Kirkegaarden  findes 
flere  gamle  Ligsten,  hvoraf  2  staa  oprejste  mod  Taarnmuren.  —  Peder  Tidemand, 
som  bl.  a.  oversatte  Luthers  Postil,  var  den  første  Præst  her  efter  Reformationen. 

Herstedvester  Sogn,  Anneks  til  Herstedøster,  omgives  af  dette,  Glostrup, 

Brøndbyvester,  Vallensbæk,  Høje-Taastrup,  Sengeløse,  Ledøje,  fra  hvilke  3 

sidste  Sogne   det   skilles  ved  Store  Vejle  Aa,  og  Ballerup  Sogne.     Kirken, 

omtr.    midt   i   Sognet,    ligger    omtr.    2  Mil   V.   for  Kjøbenhavn.     De  meget 

frugtbare  Jorder  ere  for  det  meste  lavtliggende,  jævne  og  stærkt  muldlerede. 

Langs  Store  Vejle  Aa  fiindes  nogle  Engstrækninger. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  2746  Td.  Ld.,  hvoraf  1596  vare  besaaede  (deraf 
med  Hvede  63,  Rug  271,  Byg  572,  Havre  339,  Ærter  og  Vikker  23,  Blandsæd  til 
Modenh.  11,  til  Grøntf.  165,  Kartofler  12,  andre  Rodfrugter  140),  medens  der  henlaa 
til  Afgræsn.  276,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  712,  Have  43,  Skov  8,  Moser  og  Kær  34, 
Byggegr.  30,  Hegn  og  Veje  47  Tdr.  Kreaturhold  1893:  282  Heste,  770  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  533  Køer),  139  Faar,  427  Svin  og  9  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  85:  341^/8Tdr.  Der  var  1  Selvejergaard  med  6^/8,  48 
Arvefæstegaarde  med  309'^/g,  145  Huse  med  25 '/g  Tdr.  Hrtk.  og  10  jordløse  Huse.  3 
Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  43^/8  Tdr.).  Befolkningen,  V2  90:  1431 
(1801:  606,  1840:  877,  1860:  1043,  1880:  1324),  boede  i  179  Gaarde  og  Huse  og 
fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  207  levede  af  immat.  Virksomh.,  336  af  Jordbrug, 
163  af  Industri,  117  af  Handel,  207  af  andre  Erhv.,  45  af  deres  Midler,  11  vare 
under  Fattigv  og  335  i  Fængsel. 

I  Sognet  Byerne:  Herstedvester  med  Kirke  og  Skole;  Risby  med  Tegl- 
brænderi;   Vridsløselille^  mellem  Landevejen  og  Jærnbanen,  med  Skole. 

Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk,:  Rødevejrmøllegaard  (16  Tdr.  Hrtk., 
118  Tdr.  Ld.,  hvoraf  115  Ager;  1  Hus),  Albertslund  (IS^g  Tdr.  Hrtk., 
109  Tdr.  Ld.,  alt  Ager  og  Eng;  en  lille  Plantning  Skov,  1  Hus;  Gaarden 
har  længe  været  dreven  som  Mejerigaard;  der  holdes  50  Køer)  og  en  Gaard 
i  Risby,  Risbygd,  (IS^/g  Td.  Hrtk.,  101  Tdr.  Ld.,  hvoraf  5  Eng,  Resten 
Ager).  Af  andre  Gaarde  og  Lokaliteter  mærkes  Gaarden  Godthaab  og 
Roskilde  Kro^  ved  Landevejen,  med  Brændevinsbrænderi,  samt 

Vridsløselille  Forbedringshus^  paa  Vridsløselille  Mark  N.  for  Jærnbanen, 
beregnet   for    400    Mandsfanger,  der  arbejde  i  Enkelt-Celler  (^Vs  ^^^^  ^^^' 


Smørum  Herred.  —  Herstedøster  og  Herstedvester  Sogne, 


289 


der  301  Fanger,  Foraaret  1896:  378).  Det  anselige  Bygningskompleks,  hvis 
Opførelse  paabegyndtes  1856  under  Prof.  F.  Friis'  Ledelse  og  fuldendtes 
1859  (taget  i  Brug  ^o/^^  1859)  af  Stadsbygmester,  Justitsraad  N.  S.  Nebelong 
med  en  Bekostning  af  noget  over  l^/g  Mill.  Kr.,  er  omgivet  af  en  Ringmur 
og  bestaar  bl.  a.  af  en  stor  Centralhal,  hvorfra  der  i  Straaleform  udgaar  4, 
tre  Stokværk  høje  Bygninger,  hvori  Cellerne  findes;  en  femte  Bygning  med 
Taarn  og  Spir  indeholder,  foruden  Hovedindgangen  og  Kontorer,  foroven 
Kirken;  desuden  Fængselsskole,  flere  Embedsboliger  for  Inspektøren,  Præsten 
og  de  andre  Funktionærer;  ved  Skolen  er  ansat  1  Overlærer  (Digteren 
Kaalund  var  Overlærer  1859 — 81)  og  1  Andenlærer.  Desuden  er  der  ansat 
en  Læge,  en  Bogholder,  en  Økonomiskriver  og  en  Assistent  m.  m.*). 

Herstedvester  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører 
i  administrativ  Henseende  til  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 


Vridsløselille  Forbedringshus. 

som   dette   samt    til    1.  Udskrivningskr.'    5  Lægd.     Kirken  er  overtagen  af 
Staten  sammen  med  de  til  Sjællands  Bispestol  henlagte  Tiender. 

Herstedvester  Kirke  er  bygget  af  Kridtsen  oprindelig  i  Rundbuestil  og  hører  til  de 
mærkeligste  paa  Egnen.  Ogsaa  Kirkens  Taarn  er  af  Kridtsten  lige  op  til  Lydhullerne, 
derfra  af  Munkesten  med  Skifter  af  Kridtsten.  Skibet  er  smukt  bygget  med  4  meget 
gamle  Hvælvinger  i  Rundbuestil  paa  dobbelte  Halvsøjler  med  Kapitæler,  og  under 
Hvælvingernes  Hjørner  ses  Dværgsøjler.  Det  firkantede  Kor  har  en  yngre  Hvælving 
i  Spidsbuestil.  Ny  Altertavle  (af  Dorph) :  Christus  i  Emaus ;  Prædikestolen  er  af  Egetræ 
med  Billedskærerarbejde;  gammel  Granitdøbefont.  I  Kirken  et  Epitafium  over  Sogne- 
præsten Joh.  Dauw,  f  1723.  Under  en  af  Herholdt  ledet  Restauration  af  Kirken  fandtes 
1883  paa  Hvælvingen  i  Koret  nogle  gamle  Kalkmalerier  fra  Midten  af  \h.  Aarh., 
forestillende  Christi  Lidelseshistorie,   men  Ribberne  og  Kalkpudset  vare  saa  brøstfæl- 


*)  Til  Fængslet  er  knyttet  Vridslesclille  Fængselsselskab,  stiftet  24|jj  i860,  som  under- 
stetter de  fra  Fængslet  lesladte  Personer,  og  som  til  sit  Formaals  Fremme  modtager  Tilskud 
fra  mange  Amts-,  Kebstad-  og  Landkommuner.  Selskabet  har  fra  sin  Oprettelse  til  si/g  1895 
understøttet  5,090  af  de  10,218  i  dette  Tidsrum  løsladte  Fanger. 


Trap:  Danmark,  3. Udg.    II. 


19 


290  Kjøbenhavns  Amt. 

dige,  at  Malerierne  ikke  kunde  bevares  (undersøgte  af  J.  Kornerup ;  se  Magn.  Petersen, 
Kalkmalerier,  S.  89).  En  af  Mich.  Borchardt  støbt  Klokke  fra  1605  blev  omstøbt  1890. 
Ved  nordre  Side  er  tilføjet  et  Ligkapel.  —  Paa  Kirkegaarden  flere  gamle  Ligsten. 

Vallensbæk  Sogn  omgives  af  Kjøge  Bugt,  Brøndbyvester,  Hersted- 
vester, Høje-Taastrup  og  Ishøj  Sogne,  fra  hvilke  to  sidste  det  adskilles  ved 
Store  Vejle  Aa.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2  Mil  V.  S.  V. 
for  Kjøbenhavn  og  henved  2^\^  Mil  0.  for  Roskilde.  De  lavtliggende,  jævne 
og  muldlerede  Jorder  ere  frugtbare ;  langs  Store  Vejle  Aa  ligge  Eng-  og  Mose- 
strækninger (Vallensbæk  Mose). 

Fladeindholdet  var  ^^/^  88:  1580  Tdr.  Ld.,  hvoraf  751  vare  besaaede  (deraf 
med  Hvede  38,  Rug  105,  Byg  272,  Havre  156,  Ærter  og  Vikker  18,  Blandsæd  til 
Modenh.  12,  til  Grøntf.  46,  Kartofler  7,  andre  Rodfr.  95),  medens  der  henlaa  til  Af- 
græsn.  126,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  552,  Have  15,  Moser  og  Kær  110,  Sten- 
marker 4,  Byggegr.  10,  Hegn  og  Veje  12  Tdr.  Kreaturhold  1893:  147  Heste,  485 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  349  Køer),  86  Faar,  184  Svin  og  4  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  85:  ISP/g  Tdr.  Der  var  1  Selvejergaard  med  12^/^, 
25  Arvefæstegd.  med  165^/2,  46  Huse  med  3^/g  Tdr,  Hrtk.,  og  7  jordløse  Huse.  5 
Gaarde  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  731/2  Tdr.).  Befolkningen,  %^^\  430  (1801: 
311,  1840:393,  1860:  406,  1880:  394),  boede  i  78  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  22  levede  af  immat.  Virksomh.,  229  af  Jordbrug,  40  af 
Industri,  37  af  Handel,  85  af  andre  Erhv.,  9  af  deres  Midler,  og  8  vare  under  Fatligv. 
Ved  Stranden  og  Store  Vejle  Aa  er  der  lidt  Fiskeri;  ellers  er  Landbrug  udelukkende 
Erhvervet.  Den  paatænkte  „Vallensbækbane"  (se  S.  245)  skal  have  Endestation  ved 
Vallensbæk ;  maaske  skal  den  dog  fortsættes  mod  S.  V.  til  Greve  ved  Kjøge  Landevej. 

I  Sognet  Byen  Vallensbæk  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  et  Hus 
med  to  Friboliger  for  trængende  Enker,  som  tilhører  den  Nissenske  Stiftelse 
for  fattige  Børns  Underhold  og  Understøttelse  af  trængende  Enker,  oprettet 
''^^/i  1764  af  Etatsraad  C.  N.  Nissen  (f  1771);  Stiftelsen,  der  desuden  ejer 
Glostrup  og  Vallensbæk  Kirker,  et  Hus  paa  Nørregade  i  Kjøbenhavn,  Jordegods 
i  Høje  Taastrup,  bestyres  af  Kjøbenhavns  Magistrat. 

Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.:  Højrupgd  (IS^/g  Td.  Hrtk.,  159  Tdr. 
Ld.,  alt  Ager  og  Eng;  9  Tdr.  Ld.  Arvefæstejord  uden  Hus  hører  til  Brøndby- 
vester Præstegaardsjorder),  Gammelgd.  (IS^/g  Tdr.  Hrtk.,  omtr.  140  Tdr. 
Ld.,  hvoraf  40  Eng,  Resten  Ager;  1  Hus;  ved  Gaarden  drives  et  større 
Mejeri),  Store  Vejlegd.  (14  Tdr.  Hrtk.,  145  Tdr.  Ld.,  hvoraf  110  Ager, 
25  Eng  og  10  Grus  og  Ler  i  en  Strandkløft,  hvoraf  dog  nu  omtr.  1^2  Td. 
er  beplantet  med  Gran),  Korsagergd  {lA^ j ^  Td.  Hrtk.,  126  Tdr.  Ld.,  alt  Ager 
og  Eng)  og  Præstegaarden  (12^/3  Tdr.  Hrtk.,  82  Tdr.  Ld.,  hvoraf  7  Mose, 
Resten  Ager).    Af  andre  Gaarde  mærkes   loftemosegd. 

Vallensbæk  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Kjøben- 
havns Amts  søndre  Birks  Jurisdiktion,  Kbh's  Amtstue-  og  Kbh's  Amts 
søndre  Lægedistrikt,  2.  Landstingskr.  og  Kbh's  Amts  5.  Folketingskr.  samt 
1.  Udskrivningskr. '    10.  Lægd.     Kirken  tilhører  den  Nissenske  Stiftelse. 

Vallensbæk  Kirke  er  bygget  af  tilhugne  Kridtsten  og  Kamp.  Den  oprindelige 
Bygning  bestaar  af  Skib  og  firkantet  Kor  og  har  senere  tilføjet  Taarn  af  Kridtsten 
og  Munkesten;  Kirken  har  Hvælvinger.  Der  findes  Spor  af  gamle,  tilmurede,  rund- 
buede Vinduer.  Altertavle  af  F.  L.  Storch ;  Prædikestolen  er  et  Snitværksarbejde,  vist 
fra  Chr.  IV's  Tid;  Granitdøbefont.  Under  Restauration  af  Kirken  1864  opdagedes 
gamle  Kalkmalerier  paa  alle  Hvælvingerne,  hidrørende  fra  Slutn.  af  16.  Aarh.  Med 
naiv  Kunst  var  her  fremstillet  Skabelsen  med  Adam  og  Eva,  Syndefaldet,  Uddrivelsen 
af  Paradiset,  Dommedagen,  St.  Laurentii  Legende,  St.  Jørgens  Kamp  med  Dragen, 
Mariæ  Bebudelse,  de  hellige  tre  Konger  m.  m.  Paa  Skibets  østre  Hvælving  fandtes 
en  mærkelig  Fremstilling:  St.  Olaf  sidder  til  Rors  i  et  Skib,  som  er  fuldt  af  Krigere; 
en  Havfrue  og  en  Havmand  søge  at  standse  Skibet  (se  Henry  Petersen,  Hellig 
Olafmaleriet,  i  Folkekalender  for  Danm.  1871,  S.  122).  Alle  disse  gamle  Billeder  bleve 
imidlertid  atter"  overhvidtede   1867   (efter  at  være  undersøgte  af  Prof.  J.  Kornerup), 


Smørum  Herred.  —  Vallensbæk  og  Thorslunde  Sogne.  291 

med  Undtagelse  af  nogle  paa  Korets  Hvælving,  der  restaureredes  af  Zeuthen,  og  en  ny 
Dekoration  anbragtes  paa  Hvælvingerne  (se  Magn.  Petersen,  Kalkmalerier,  S.  89).  I 
Kirken  ligger  begravet  (Epitafium  i  Kirken)  Sognepræst  Mads  Rasmussen,  (f  1647), 
1623 — 26  Skibspræst  paa  „Perlen",  som  gik  til  Østindien  (se  Danske  Magasin  I,  S.  104), 

Thorslunde  Sogn  omgives  af  Annekset  Ishøj  og  Høje-Taastrup  Sogne 

samt    Tune    Herred  (Kildebrønde   og  Reerslev   S.),    hvorfra   det   for   en    Del 

adskilles   ved    Lille   Vejle  Aa.    Kirken,    omtr.   midt   i  Sognet,    ligger   noget 

over    2V2  Mil   V.  S.  V.    for    Kjøbenhavn    og   henved    172^11   0.  S.  0.    for 

Roskilde.    De  lavtliggende  Jorder  ere  jævne,  muldlerede  og  frugtbare. 

Fladeindholdet  var  ^^/^  88:  1505  Tdr.  Ld.,  hvoraf  830  vare  besaaede  (deraf  med 
Hvede  52,  Rug  123,  Byg  264,  Havre  186,  Ærter  og  Vikker  40,  Blandsæd  til  Modenh. 
4,  til  Grøntf.  71,  Kartofler  6,  andre  Rodfr.  84),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  176, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  402,  Have  48,  Moser  og  Kær  13,  Byggegr.  18,  Hegn  og  Veje 
18  Tdr.  Kreaturhold  1893:  154  Heste,  623  Stk.  Hornkv.  (deraf  438  Køer),  143 
Faar,  357  Svin  og  4  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var 
Vi  85:  1883/4Td.*)  Der  var  23  Selvejergaarde  med  1463/^,  5  Arvefæstegd.med  27, 
58  Huse  med  H^/^  Tdr.  Hrtk,  og  5  jordløse  Huse.  2  Gaarde  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med 
511/4  Tdr).  Befolkningen,  1/2  90:  487  (1801:  289,  1840:  423,  1860:  475,  1880: 
470),  boede  i  93  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  18  levede 
af  immat.  Virksomh.,  286  af  Jordbrug,  3  af  Gartneri,  80  af  Industri,  11  af  Handel, 
25  af  andre  Erhv.,  34  af  deres  Midler,  og  30  vare  under  Fattigv.  Gennem  den 
sydøstl.  Del  af  Sognet  gaar  Landevejen  til  Kjøge. 

I  Sognet  Byen  Thorslunde**)  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Mølle. 
Paa  Thorslunde  Mark  Fattiggaarden  Pedersborg  for  Thorslunde-Ishøj  Kom- 
mune, opr.  1882.  —  Hovedgaarden  Benzonsdal,  52^/g  Tdr.  Hrtk.,  hvortil 
kommer  to  Gaarde  i  Samdrift  med  Hovedgaarden  14^/3  Td.  Hrtk.,  tilsammen 
500  Tdr.  Ld.,  (hvoraf  400  paa  Hovedgaarden),  alt  Ager;  til  Ejendommen 
hører  1  Arvefæstegaard  og  17  Huse,  tilsammen  5^8  1'^^- Hrtk. ;  af  Hoved- 
gaardens  Jordtilliggende  ligge  11^/4  Tdr.  Ld.  i  Kildebrønde,  P/^  Tdr.  Ld.  i 
Reerslev  Sogn,  Tune  Herred,  Resten  i  Thorslunde  Sogn.  —  Ved  Lille  Vejle 
Aa  ligger  Nederste  Mølle. 

Thorslunde  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Ishøj,  hører 
under  Kjøbenhavns  Amts  søndre  Birks  Jurisdiktion,  Kbh's  Amtstue-  (und- 
tagen den  sydlige  Del,  der  hører  under  Roskilde' Amtstuedistrikt)  og  Kbh's 
Amts  søndre  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Kbh's  Amts  6.  Folketingskr. 
samt  1.  Udskrivningskr.'  13.  Lægd.  Kirken  er  Stifts-Landsbykirke  (se  under 
Roskilde  Domkirke  S.  221). 

Thorslunde  Kirke  er  oprindelig  opført  af  Fraadsten  i  romansk  Stil,  vistnok  i  12. 
Aarh's  1.  Halvdel.  Den  ældste  Del  har  bestaaet  af  Skib  og  Kor.  I  Skibets  vestre 
Gavl  ses  endnu  fra  den  ældste  Bygnings  Tid  et  lille  Vindue,  der  er  delt  i  Midten 
med  en  Søjle,  og  som  har  bragt  Lys  ind  til  Loftet  (se  J.  Kornerup,  Aarb.  f. 
nord.  Oldk.  og  Hist.,  1870,  S.  158).  I  15.  Aarh.  er  Kirken  vmdergaaet  en  betydelig 
Forandring.  Koret  blev  nedbrudt  tillige  med  Muren,  der  skilte  det  fra  Skibet,  hvis 
Mur  forlængedes  betydeligt  mod  0.  og  afsluttedes  med  en  flad  Gavl;  inden  for  den 
anbragtes  et  smalt  Rum  med  en  Tøndehvælving  for  at  tjene  til  Sakristi.  Kirken 
dækkedes  samtidigt  med  spidsbuede  Hvælvinger,  og  store  Vinduer  aabnedes;  imod 
V.  tilføjedes  et  Taarn  og  imod  S.  et  Vaabenhus.  I  Aarene  1861—64,  1871  og  1873 
undergik  Kirken  en  betydelig  Reparation,  hvorved  Taarnet  befriedes  for  Overkalkningen. 
Altertavlen  er  et  Maleri  af  Th.  Wegener  (fra  1846):  Christus  og  den  blodsottige 
Kvinde;  Forsiden  af  det  gi.  Alterbord  (længe  benyttet  som  Altertavle),  der  siden  1874 


*)  Den  mindre  sydl.  Del  af  Sognet,  hvori  Hovedgaarden  Benzonsdal  ligger,  319  Tdr.  Ld.,  393/3  Td. 

Hrtk.,  regnes  dog  i  Matriklen  til  Tune  Herred. 
•*)  Tidligere  Thors hmdetnag le  for  at  skelne  den  fra  Thorslundelille  i  Reerslev  Sogn,  Tune  Herred, 

der  blev  nedlagt   1715,  og  hvis   Jorder  inddroges  under  Benzonsdals  og  Gjeddcsdals  Hoved- 

gaarde.  Navnet  kommer  maaske  af,  at  der  i  Hedenskabets  Tid  har  ligget  en  til  Thor  helliget 
»fferlund  og  et  Gudehov. 

19* 


292  Kjøbenhavns  Amt. 

er  i  Nationalmuseet,  er  et  interessant  Maleri  fra  1561,  som  forestiller  Daab,  Altergang 
og  Prædiken,  saaledes  som  disse  Handlinger  foregik  i  den  første  Lutherske  Tid  (se 
Hofman  Fundatssaml.,  VII  S.  35).  Prædikestolen  er  et  tarveligt  Snitværk;  mærkelig 
gammel  Døbefont  af  Sandsten  (solgt  1805;  kom  tilbage  til  Kirken  1856).  Paa  sondre 
Væg  hænger  et  Trækrucifiks  fra  Middelalderen  med  et  nedenunder  tilføjet  mærkeligt, 
lille  Relief,  forestillende  Christi  Gravlæggelse.  I  Taarnet  hænge  2  Malmklokker,  af 
hvilke  den  ældste  er  fra  Beg.  af  14.  Aarh.  og  har  Indskriften:  „Andreas  fecit  hane 
companam"og  Monogram  for  Jesu  Navn.  Paa  Kirkegaarden  0.  for  Koret  ligger  en 
ældgammel  Ligsten,  formet  som  en  Kiste,  med  et  Ankerkors.  Kirkegaardsmuren  med 
Indgang  for  største  Delen  fra  15.  Aarh.  {Steen  Friis,  Thorslundemagle  Kirke,  i  Kirke- 
hist.  Saml.  3.  R.  I.  Bd.  S.  677  ff.  —  J.  B.  Løffler,  Sjællands  Stifts-Landsbykirker,  S.  25). 
Benzonsdal  blev  oprettet  omtr.  1730  af  Konferensraad  Peder  Benzon  til  Gjeddesdal 
af  en  Del  af  denne  Gaards  Tilliggende  (Thors) undelille  By)  og  en  Bondegaard.  Der- 
efter tilhørte  den  Lars  Benzon  til  Gjeddesdal,  Sæby  og  Kornerup,  som  1740  solgte 
Gaarden  (dengang  675  Tdr.  Hrtk.)  til  Broderen  Jakob  Benzon,  Stiftamtmand  i  Aarhus 
og  senere  Vicestatholder  i  Norge,  der  atter  1744  solgte  den  til  Kancelliraad,  senere 
Etatsraad  Jens  Andresen.  Han  afhændede  den  (dengang  668  Tdr.  Hrtk.)  1757  til 
Fr.  Barfred,  Vinhandler  i  Kjøbenhavn,  der  1765  ophøjede  B.  til  et  Stamhus,  hvilket 
dog  atter  ophævedes  1784,  hvorpaa  det  1786  overlodes  til  Sønnen  Jens  Laurits  Barfred. 
Han  solgte  Gaarden  1800  (for  168,200  Rd.)  til  Legationsraad  Eggers  og  Niels  de  Bang 
(senere  Ejer  af  Sparresholm),  der  atter  1806  solgte  den  til  Justitsraad  og  Viceborg- 
mester Bech,  som  atter  1807  skødede  den  til  Jens  L.  Barfreds  Søn  Fr.  Matthias  Bar- 
fred. Han  afhændede  den  1853  (med  140  Tdr.  Hrtk.  Fæstegods  og  30  Tdr.  Hrtk. 
Arvefæstegods)  til  Baron  C.  Lerche.  Nuv.  Besidder  er  Hofjægermester,  Baron  C.  C. 
Lerche.  Den  gamle,  af  P.  Benzon  opførte  Hovedbygning  af  Bindingsværk  erstattedes 
1855  af  en  ny  grundmuret  Hovedbygning  i  to  Stokværk. 

Ishøj  Sogn.  Anneks  til  Thorslunde,  omgives  af  dette,  Høje-Taastrup 
og  Vallensbæk  Sogne,  fra  hvilket  sidste  det  skilles  ved  Store  Vejle  Aa, 
samt  Kjøge  Bugt  og  Tune  Herred  (Kildebrønde  S.),  fra  hvilket  det  adskilles 
ved  Lille  Vejle  Aa.  Kirken,  i  den  vestlige  Del  af  Sognet,  ligger  omtr.  2^\^ 
Mil  V.  S.  V.  for  Kjøbenhavn  og  2  Mil  0.  for  Roskilde.  De  lavtliggende 
Jorder  ere  jævne  og  muldlerede ;  langs  Stranden  findes  salte  Enge  og  langs 

Aaerne  Mosestrækninger. 

Fladeindholdet  var  le^^  88 :  2832  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1554  besaaede  (deraf  med 
Hvede  21,  Rug  309,  Byg  606,  Havre  300,  Ærter  og  Vikker  76,  Blandsæd  til  Modenh. 
13,  til  Grøntf.  147,  Kartofler  10,  andre  Rodfr.  72),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
287,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.«873,  Have  40,  Moser  og  Kær  34,  Byggegr.  25,  Hegn 
og  Veje  19  Tdr.  Kreaturhold  1893:  323  Heste,  1054  Stkr.  Hornkv.  (deraf  653 
Køer),  348  Faar,  352  Svin  og  8  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskylds- 
hrtk.  var  Vi  85:  362^4  Td.  Der  var  44  Selvejergaarde  med  191i/8,  20  Arvefæstegd. 
med  147,  1  Fæstegd.  med  1,  118  Huse  med  23  Tdr.  Hrtk.  og  4  jordløse  Huse.  3  Gaarde 
paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  445/g  Tdr.).  Befolkningen,  V2  90:  783  (1801:  371, 
1840:  697,  1860:  826,  1880:  780),  boede  i  165  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  22  levede  af  immat.  Virksomh.,  487  af  Jordbrug,  7  af  Fiskeri, 
134  af  Industri,  48  af  Handel,  33  af  andre  Erhv.,  42  af  deres  Midler  og  10  vare  under 
Fattigv.    Jordbruget  er  næsten  udelukkende  Erhvervet. 

I  Sognet  Byerne:  Ishøj  (gi.  Form  Isøffue)  med  Kirke  og  Skole;  Trane- 
gilde (Tranekilde)  med  Skole.  —  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.:  2  Gaarde 
i  Ishøj,  (den  ene  1 5 ^/^  Tdr.  Hrtk.,  104  Tdr.  Ld.,  deraf  3  Eng,  Resten  Ager, 
1  Hus;  den  anden  14  Tdr.  Hrtk.,  103  Tdr.  Ld.,  hvoraf  8  Eng,  Resten 
Ager)  og  en  i  Tranegilde  {Bredekjær ^  13  Tdr.  Hrtk.,  136  Tdr.  Ld.;  hvoraf 
20  Eng,  80 — 90  Indmark,  Resten  Strandmark,  hvoraf  en  Del  dog  Pløjemark). 

Ishøj  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i  ad- 
ministr.  Henseende  til  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr.  som 
dette  samt  til  1.  Udskrivningskr.'  14.  Lægd.  Kirken  er  Stifts-Landsbykirke, 
(se  under  Roskilde  Domkirke,  S.  221). 

Ishøj  Kirke  er  meget  smukt  bygget  af  Kridtstenskvadre  i  Rundbuestil  og  stammer 


Smørum  Herred.  — •  Ishøj  og  Høje-Taastrup  Sogne.  293 

vist  i  sit  ældste  Parti,  Skib  og  firkantet  Kor,  fra  Midten  af  12.  Aarh.  Omtr.  ved  Slutn. 
af  15.  Aarh.  er  den  omdannet,  idet  der  er  tilføjet  Taarn  af  Kridtsten  og  Munkesten, 
Vaabenhus  og  Hvælvinger  i  Spidsbuestil;  Korbuen  er  udvidet,  men  paa  hver  Side  af 
den  er  der  en  lille  halvrund  Niche.  Kirken  er  restaureret  1862  og  atter  1873  (da 
Taarnet  delvis  blev  ombygget)  og  1878  efter  Herholdts  Tegning.  Altertavlen  er  et 
Maleri  fra  1846  af  Eddelien:  Christus;  Prædikestolen  fra  Christian  IV's  Tid  er  et 
middelmaadigt  Snitværk;  Granitdøbefonten  er  v.y,  huggen  efter  Tegn.  af  Etatsraad 
Chr.  Hansen;  Stolestaderne  ere  fra  1631.  Den  ene  af  Klokkerne  er  if.  sin  Indskrift 
støbt  1642  af  Claus  van  Dam,  da  Niels  Vind  til  Grundet  var  Slotsherre  paa  Kjøben- 
havns Slot  (y.  B.  Løffler,  Sjællands  Stifts-Landsbykirker,  S.  28). 

S.  0.  for  Ishøj  har  der  ligget  et  nu  helt  forsvundet  Voldsted,  hvor  man  ved  Pløj- 
ning har  fundet  gamle  Mursten  (se  Orion,  II  S.  121).  Efter  Sagnet  har  der  ligget  en 
gammel  Kongsgaard,  hvor  Kong  Hunding  har  boet,  og  Sagnet  sætter  den  nærliggende 
By  Hundige  i  Kildebrønde  Sogn  i  Forbindelse  dermed.  Nicolaus  Mathesson  de  Ishøgh, 
der  nævnes  1279,  1283  og  1284,  staar  muligvis  i  Forbindelse  med  denne  Borg. 

Heje-Taastrup  Sogn  omgives  af  Thorslunde,  Ishøj,  Vallensbæk,  Hersted- 
vester (adskilt  fra  de  to  sidste  Sogne  ved  Store  Vejle  Aa)  og  Sengeløse 
Sogne  samt  Sømme  (Fløng  S.)  og  Tune  Herreder  (Reerslev  S.).  Kirken, 
omtr.  midt  i  det  langstrakte  Sogn,  ligger  omtr.  2^/4  Mil  V.  for  Kjøbenhavn 
og  1^/2  Mil  0.  for  Roskilde.  De  i  den  østl.  Del  lavtliggende  og  jævne, 
mod  V.  mere  højtliggende  Jorder  ere  stærkt  muldlerede;  enkelte  Mosestræk- 
ninger, især  ved  Store  Vejle  Aa. 

Fladeindholdet  var  %  88:  4724  Tdr.  Ld.,  hvoraf  2712  besaaede  (deraf  med 
Hvede  37,  Rug  537,  Byg  978,  Havre  542,  Ærter  og  Vikker  82,  Blandsæd  til  Modenh. 
67,  til  Grøntf.  306,  Kartofler  25,  andre  Rodfr.  138),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
459,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1318,  Have  57,  Skov  9,  Moser  og  Kær  35,  Byggegr. 
53,  Veje  Vandareal  m.  m.  82  Tdr.  Kreaturhold  1893:  465  Heste,  1553  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  1038  Køer),  332  Faar,  683  Svin  og  57  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  det 
halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  85 :  560^/8  Tdr.  Der  var  86  Selvejergaarde  med  446^/2, 
9  Arvefæstegd.  med  80,  189  Huse  med  333/4  Tdr.  Hrtk.  og  25  jordløse  Huse.  9  Gaarde 
paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  132  Tdr.).  Befolkningen,  1/2^0:  1729  (1801:  714, 
1840:  1102,  1860:  1521,  1880:  1557),  boede  i  330  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  161  levede  af  immat.  Virksomh.,  631  af  Jordbrug,  16  af 
Gartneri,  344  af  Industri,  165  af  Handel,  317  af  andre  Erhv.,  71  af  deres  Midler,  og 
24  vare  under  Fattigv.  Jærnbanen  og  Landevejen  fra  Kbh.  til  Roskilde  gennemskære 
Sognet  paa  langs  fra  O.  til  V. 

I  Sognet  Byerne:  Høje-Taastrup  (Thorstrup,  Thors tensthorp),  med  Krag- 
have^  mellem  Jærnbanen  og  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd.  og  Skole*); 
Baldersbrønde  (gi.  Form  Balthorpsbrunnæ)  med  Skole  og  Mølle ;  Kallerup ; 
Taastrup-  Valby  med  Skole  og  Mølle ;  Klovtofte  med  Teglværk  og  Fajance- 
fabrik (omtr.  4  Mill.  Sten  aarlig).  Desuden  Taastrup  Jærnbanestation  med 
Kro,  Andelsmejeri,  Postkontor,  Telegrafstat.  og  Telefonforb.  med  Kbh.,  og 
Hedehuse  Jærnbanestation  med  Telegrafstat.  Fællesmejeri  og  Kro.  —  Gaarde 
paa  over  12  Tdr.  Hrtk.:  Lykkensgave  {Ki^l^  Td.  Hrtk.,  140  Tdr.  Ld.,  hvoraf 
4  Eng,  Resten  Ager;  1  Hus;  paa  Gaardens  Jorder,  umiddelbart  ved  Taastrup 
Station,  er  anlagt  et  Mejeri,  Havelykke),  2  Gaade  i  Høje-Taastrup  (den  ene 
13  Tdr.  Hrtk.,  105  Tdr.  Ld.,  alt  Ager;  den  anden  I2V2  Td.  Hrtk.),  2  Gaarde 
i  Klovtofte  (den  ene  14^2  Td.  Hrtk.,  111  Tdr.  Ld.,  alt  Ager,  den  anden, 
Højbakkegd,,  \2^j^  Tdr.  Hrtk.,  105  Tdr.  Ld.,  hvoraf  10  Eng,  Resten  Ager), 
2   Gaarde  i  Kallerup    (den  ene,  Kallerupgd.    16  Tdr.  Hrtk.,    147  Tdr.  Ld., 

*)  Heje-Taastrups  Hospital,  stiftet  1747  af  Jens  Andresen  til  Benzonsdal,  ejer  et  Hus  ved 
Kirken,  bestemt  til  Fribolig  for  8  fattige  Mænd  og  Kvinder  fra  Høje-Taastrup,  Tliorslunde,  Ishej 
og  Kildebrende  Sogne;  men  Huset  har  været  udlejet  siden  1845;  det  blev  1867  ombygget,  og 
Indtægten  af  Stiftelsen  fordeles  til  2  fattige  fra  hvert  Sogn.  „Etatsraad  Jens  Andresens 
Fattighus",  opført  1825  i  Thorslunde  for  fattige  paa  Benzonsdals  Gods,  solgtes  1884. 


294  Kjøbenhavns  Amt. 

hvoraf  4  Eng,  Resten  Ager;  den  anden  H^/g  Td.  Hrtk.,  135  Tdr.  Ld.,  hvoraf 
omtr.  15  Eng  og  Mose,  Resten  Ager)  og  2  Gaarde  i  Taastrup-Valby  (den 
ene  17,  den  anden  14^/4  Td.  Hrtk.).  —  Desuden  mærkes  Caihrinehaah 
Mølle  og  en  lille  Del  af  Hakkemose  (se  S.   295). 

Høje-Taastrup  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Kjøben- 
havns Amts  søndre  Birks  Jurisdiktion,  Kbh's  Amtstue-  og  Kbh's  Amts 
søndre  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Kbh's  Amts  5.  Folketingskr. 
samt    1.  Udskrivningskr'.    12.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Benzonsdal. 

Høje-Taastrup  Kirke  er  oprindl.  bygget  af  Kridtsten  i  Rundbuestil  (vist  i  1.  Halv- 
del af  13.  Aarh.);  men  henimod  Middelalderens  Slutn.  har  en  Ombygning  fundet  Sted, 
hvorved  det  gamle  Kor  er  blevet  nedrevet  og  et  nyt  opført  i  Flugt  med  Skibet  til  Dels 
af  røde  Mursten.  Hvælvingerne  indbyggedes  ved  samme  Lejlighed,  et  Taarn  tilføje- 
des mod  V.  saavel  som  2  Kapeller  paa  Nordsiden  og  et  Vaabenhus  paa  Sydsiden, 
hvilket  sidstes  Gavl  dog  ifølge  sin  Stil  maa  være  ombygget  i  Chr.  IV's  Tid.  Det 
ene  af  Kapellerne  har  været  anvendt  til  Gravkapel  for  Benzonsdal,  men  Kisterne  ere 
nu  nedsænkede  paa  Kirkegaarden,  og  Rummet  tjener  til  Sakristi;  det  andet  Kapel  er 
nu  Ligkapel.  Alterbordets  Forside  er  af  Træ  med  Fyldinger,  hvorpaa  Christus  og  de 
12  Apostle  ere  malede  med  Aarstallet  1584;  den  anselige  i  Egetræ  udskaarne  Altertavle 
dækker  over  hele  den  østlige  Mur;  en  Indskrift  forneden  melder,  at  den  blev  færdig 
og  stafferet  1614,  da  Christian  Friis  til  Kragerup  var  Slotsherre  paa  Kjøbenhavns 
Slot,  og  da  Erland  Truidsen  var  Sognepræst.  Den  ligeledes  i  Egetræ  udskaarne 
Prædikestol  er  samtidig  med  Altertavlen.  Granitdøbefonten  er  vistnok  fra  Kirkens 
ældste  Tid.  Paa  Korets  Vægge  2  Tavler,  hvis  Indskrifter  oplyse,  at  Kirken  hedder 
St.  Bartholomei  Kirke.  Under  Hvælvingen  længst  mod  V.  hænger  et  Sværd,  der  skal 
have  tilhørt  en  svensk  Officer,  som  faldt  under  Kjøbenhavns  Belejring  1659. 

Ved  Taastrup  slog  Svend  Eriksen  Knud  Magnussen,  hvorefter  denne  maatte  flygte 
til  Jylland,  1148.  Høje-Taastrup  er  ogsaa  bekendt  ved  de  Underhandlinger,  der 
fandt  Sted  i  den  svenske  Lejr  her  18.  Febr.  1658,  forinden  Freden  blev  underskrevet 
i  Roskilde;  i  den  gamle,  1855  ombyggede,  Præstegaard  viste  man  to  Værelser,  hvor 
disse  Underhandlinger  skulle  have  fundet  Sted. 

Tæt  ved  Hedehusene,  ved  Landevejen  staar  en  Runesten  {j^Kallerup-"-  eller  nHøje- 
Taastrupstenen^^),  der  fandtes  ved  Kallerup  1826,  og  som  opstilledes  paa  sin  nuv. 
Plads  1851  som  fredet  Mindesmærke.  Dens  Indskrift  lyder  paa  Nutids  Dansk  saaledes : 
„Hornbores  Svides  Sons,  Sten"  (Aarb.  for  nord.  Oldk.  og  Hist.  1874  S.. 226)  —  Ved  Høje 
Taastrup  ligger  en  af  Hensyn  til  Generalstabens  Opmaalinger  fredet  Høj,  „Helgeshøj". 

Baldersbrøndes  gamle  Form  Balthorpsbrunnæ  viser,  at  Navnet  intet  har  at  gøre 
med  Balder,  hvad  flere  endnu  levende  Sagn  ville  vide  (se  dog  O.  Nielsen,  Blandinger 
til  Oplysning  af  dansk  Sprog   osv.,  L  S.  267). 

Sengeløse  Sogn  omgives  af  Høje-Taastrup,  Herstedvester,  hvorfra  det 
adskilles  ved  Store  Vejle  Aa,  Ledøje  og  Smørum  S.,  hvorfra  det  adskilles 
ved  et  lille  Aaløb,  samt  Sømme  Herred  (Hvedstrup  og  Fløng  S.),  hvorfra 
det  til  Dels  adskilles  ved  Hove  Aa.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr. 
2^4  Mil  V.  for  Kjøbenhavn  og  IV2  M.  0.  N.  0.  for  Roskilde.  Jorderne 
ere  for  det  meste  jævne  og  lermuldede,  kun  med  nogle  ubetydelige  Højde- 
strækninger og  Bakker,  særlig  mod  0.  omkring  Vridsløsemagle ;  langs 
Aaerne  er  der  lave  Engstrækninger  og  Moser  (Porsemose  mod  N.). 

Fladeindholdet  var  16/7  1888:  4659  Tdr.  Ld.,  hvoraf  2362  besaaede  (deraf  med 
Hvede  9,  Rug  501,  Byg  821,  Havre  535,  Ærter  og  Vikker  73,  Blandsæd  til  Modenh. 
10,  til  Grøntfoder  250,  Kartofler  29,  andre  Rodfrugter  133),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsn.  391,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1364,  Haver  43,  Skov  18,  Moser  og  Kær  350, 
Stenmarker  3,  Byggegrunde  57,  Veje  og  Vandareal  71  Tdr.  Kreaturhold  1893:  384 
Heste,  1416  Stkr.  Hornkv.  (deraf  915  Køer),  433  Faar,  784  Svin  og  17  Geder.  Ager  og 
EngsHartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  85:  477  Tdr.  Der  var  70  Selvejergaarde 
med  3415/8,  9  Arvefæstegd.  med  1053/^,  4  Fæstegd.  med  81/0,  152  Huse  med  21  Tdr. 
Hrtk.  og  35  jordløse  Huse.  7  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  Ibb^U  Tdr.).  Be- 
folkningen, 1/2  1890:  1246  (1801:  774,  1840:  1079,  1860:  1425,  1880:1284), 
boede  i  250  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  25  levede  af  immat. 


Smørum  Herred.  —  Hoje-Taastrup  og  Sengeløse  Sogne.  295 

Virksomh.,  675  af  Jordbrug,  241  af  Industri,  46  af  Handel,  202  af  andre  Erhv.,  28  af 
deres  Midler  og  29  vare  under  Fattigv.  Ved  Siden  af  Hovederhvervet,  Jordbrug, 
har  Tørvetilvirkningen  en  Del  Betydning. 

I  Sognet  Byerne:  Sengeløse  (gi.  Form  Siængeløsæ,  maaske  af  Sø), 
anselig  Landsby  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Andelsmejeri  (Vasekilde)  og 
Mølle ;  Vridsløsemagle  med  Skole ;  Vadshy  med  Skole.  Desuden  Samlinger 
af  Huse:    Torstholmen   (Tosth.),  paa  et  af  Engstrækninger  omgivet  Terræn. 

I  Sognet  Hoved  ga  ar  den  Cathrinehjærg  med  Frederiksholm,  67  Tdr. 
Hrtk.,  omtr.  634  Tdr.  Ld.  under  Hovedgaarden,  forskellige  Arvefæstegaarde 
og  Lejehuse  paa  omtr.  6  Tdr.  Hrtk.,  105  Tdr.  Ld. ;  til  Ejendommen  hører 
Cathrinebjærg  Vand-  og  Vejrmølle  med  Bageri,  23  Tdr.  Ld.  —  Gaarde 
paa  over  12Tdr.  Hrtk. :  Aagesholm  (omtr.  25  Tdr.  Hrtk.,  255  Tdr.  Ld., 
alt  Ager  og  Eng;  1  Gaard  og  3  Huse),  Stenagergd.  (19  Tdr.  Hrtk.,  183  Tdr. 
Ld.,  hvoraf  48  Eng  og  Mose,  Resten  Ager),  Snubbekorsgd.  (12^1^  Tdr. 
Hrtk.,  120  Tdr.  Ld.,  alt  Ager  og  Eng),  2  Gaarde  i  Vridsløsemagle  (den 
ene,  KroppedaU  IS^/g  Tdr.  Hrtk.,  190  Tdr.  Ld.,  hvoraf  omtr.  60  Eng,  Resten 
Ager,  den  anden,  Rørendegd.,  12^/^  Tdr.  Hrtk.,  90  Tdr.  Ld.,  hvoraf  22  Eng, 
Resten  Ager)  og  1  Gaard  i  Vadsby  (U^/g  Tdr.  Hrtk.,  109  Tdr.  Ld.,  hvoraf 
6  Eng  og  Mose,  Resten  Ager).  —  Desuden  mærkes  Hakkemose  Fajancefabrik, 
solgt  1895  af  Etatsraad  Langgaards  Arvinger  til  et  engelsk  Konsortium  for 
30,000  Pd.  St.,  omdannet  til  et  engelsk-dansk  Aktieselskab,  opr.  1895;  det 
producerer  Fajanceovne,  Mursten,  glaserede  Sten  og  Drainrør. 

Sengeløse  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Kjøben- 
havns Amts  søndre  Birks  Jurisdiktion,  Kbh's  Amtstue-  og  Kbh's  Amts 
søndre  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Kbh's  Amts  5.  Folketingskr. 
samt   1.  Udskrivningskr.'    11.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Cathrinebjærg. 

Sengeløse  Kirke  er  bygget  af  Kamp  og  Mursten  skiftende  med  Kridtsten;  Taarn 
og  Hvælvinger  (6  med  Korets  og  Taarnrummets)  ere  senere  tilføjede,  ligesom  der  er 
tilføjet  et  Vaabenhus  paa  Sydsiden.  I  den  nyere  Tid  ere  alle  Vinduerne  udvidede. 
Kirken  er  restaureret  1869.  Altertavlen  er  et  gammelt  Billedskærerarbejde  med  et  Maleri 
paa  Træ:  Nadveren;  Granitdøbefont.  Endnu  bevares  i  Kirken  (indmuret  i  Vestenden) 
Levningerne  af  en  mærkelig,  gammel  Ligsten  over  Margrethe,  f  1311,  en  Datter  af 
Hr.  Hemming  Pedersen,  som  var  en  Sønnesøn  af  den  nedennævnte  Hr.  Eskil  Snubbe; 
Billedet  paa  Stenen  er  nu  saa  godt  som  udvisket  (se  Aarb.  for  nord.  Oldk.  og  Hist.  1887 
S.  1 14,  og  Thisets  nedennævnte  Artikel).  Paa  Vaabenhusets  østre  udvendige  Mur  er 
befæstet  Resterne  af  en  gammel  Ligsten,  der  tidligere  ogsaa  har  haft  sin  Plads  inde  i 
Kirken,  og  paa  hvilken  staar:  „Petrus  Presbyter".  I  Koret  Mindetavle  over  Præsten 
Gregers  Heerfordt,  f  1784;  paa  Vaabenhusets  ydre  Mur  Mindetavle  over  Præsten 
H.  M.  Gjertsen,  f  1806.  —  Paa  Kirkegaarden  en  Sandstensstøtte  over  Justitsraad 
Laur.  Lassen,  f  1823,  Ejer  af  Cathrinebjærg,  rejst  af  Godsets  Bønder  (den  fik  først 
sin  Plads  ved  Roskilde  Landevej   1797,  men  flyttedes  til  Graven  1827). 

If.  Anne  Krabbes  „Sjæll.  Antikviteter"  har  der  mellem  Cathrinebjærg  og  Senge- 
løse ligget  en  gammel  Borg,  kaldet  Bytteborg,  med  Vindebroer  og  Grave.  Den  har 
sandsynligvis  været  Bolig  for  den  med  Hvideætten  besvogrede  Slægt  Snubbe.  Efter 
at  Borgen  i  14.  Aarh.  var  gaaet  til  Grunde,  kom  Godset  til  Roskilde  Bispestol,  som 
heraf  oprettede  Raarup  Len.  Af  Lensmændene  kendes  Jep  Halvegge  1457  og  Mads 
Rolfsen  (van  Leneren)  1493—1504.  Efter  Reformationen  kom  Raarup  til  Kronen, 
som  1542  afhændede  Gaarden  til  Axel  Urne,  i  hvis  Slægt  den  forblev  i  over  100 
Aar.  Rigsraad  Sivert  Urnes  Enke  Cathrine  Sehested  (f  1670)  bragte  ved  sit  Ægteskab 
med  Hans  v.  Ahlefeldt  (f  1694)  Gaarden  til  denne,  og  den  fik  da  sit  nuv.  Navn  Cathrine- 
bjærg {CoXhvinob^vg).  Ahlefeldt  lagde  Raarups  Jorder  ind  under  Gaarden,  og  efter  hans 
Død  solgte  hans  anden  Hustru  Anna  Rumohr  1702  Gaarden  (166  Tdr.  Hrtk.)  for 
28,000  Rd.  til  Kaptejn  Chr.  Fr.  v.  Holstein;  1749  solgtes  den  (dengang  693  Tdr. 
Hrtk.)  for  36,500  Rd.  af  den  sidstes  Søn,  Kammerjunker  Niels  Rosenkrantz  v.  Holstein, 
til  Jacob  Benzon  til  Rugaard,  Gehejmeraad  og  Overpræsident  i  Kjøbenhavn  (se  S.  292), 


196 


Kjøbenhavns  Amt. 


der  ved  Testamente  af  ^^/jg  1766  oprettede  den  og  Rugaard  til  et  Stamhus  for  Bro- 
dersønnen, Kammerherre  Chr.  Benzon;  men  dette  forandredes  senere  ved  kgl.  Til- 
ladelse, og  ved  Auktion  1789  solgtes  Gaarden  af  Chr.  Benzon  for  100,000  Rd.  (156 
Tdr.  Hrtk.  Hovedgaardstakst  og  465  Tdr.  Bøndergods)  til  Forpagter,  Justitsraad  Laur. 
Lassen,  der  efterhaanden  bortsolgte  Godset  og  en  Del  af  Gaardens  Jorder.  Frederiks- 
holm frasolgtes  1812  for  35,000  Rd,  til  Frants  Hørring,  men  blev  1845  atter  forenet 
med  Gaarden  af  Etatsraad  Thalbitzer  (f  1867),  der  1826  havde  købt  Cathrinebjærg 
af  cand.  jur.  E.  Lassen,  og  hvis  Enke  solgte  den  1874  til  Grosserer  E.  Holm.  Han 
solgte  den  1894  til  den  nuv.  Besidder,  Købmand  Axel  Nielsen.  Den  et  Stokværk  høje 
Hovedbygning  er  opført  1806  (restaur.  1875). 

Paa  Vridsløsemagle  Mark  stod  fordum  Snubbe   Kors,  kaldt  saaledes  efter  Eskil 

Hemmingsen  Snubbe,som 
ved  1230  havde  rejst  det 
til  Minde  om  sin  Hustrus 
lykkelige  Nedkomst  paa 
dette  Sted.  Da  han  havde 
henlagt  2  Gaarde  i  Vrids- 
løsemagle til  dets  Vedlige- 
holdelse, blev  det  bevaret 
og  fornyet  i  omtr.6(K)Aar, 
indtil  det  nedfaldt  1817. 
Da  de  nævnte  2  Gaarde 
dengang  ikke  kunde  paa- 
vises,  og  der  ingen  Midler 
var  til  dets  Genopførelse, 
blev  det  efter  Kancelliets 
Resol.  borttaget,  og  Ste- 
nene anvendtes  senere  til 
Sokkel  under  Stuehuset 
paa  Snubbekorsgaard. 
Mindesmærket  bestod  af 
en  anselig  muret,  aftrap- 
,  pet  Fod  og  derpaa  et  stort 
Krucifiks  (paa  Foden  stod, 
da  det  borttoges,  Aarstal- 
let  1715).  Nu  er  Højen 
fredlyst  (se  A.  Thiset, 
Snubbeslægtens  Mindes- 
mærker i  Sengeløse  Sogn, 
i  Aarb.  for  nord.  Oldk.  og 
Hist.,   1895  S.  139). 

I  Vridsløsemagle  nær 
ved  Roskilde    Kro   (som 
indtil  1772  laa i  Sengeløse 
Sogn,    men   ved  Lande- 
vejens  Omlægning    blev 
flyttet  til  Herstedvester  S.) 
laa  Bartholinernes  Land- 
sted Pilenhorg\  i  Nærhe- 
den   havde    Ole    Rømer 
(Rasmus  BarthoHns   Svi- 
gersøn og  selv  Ejer  af  Pilenborg)  sit  „Observatorium  Tusculanum",  hvor  han  bl.  a. 
foretog  sine  „3  Dages  Observationer",  „Triduum«  (21—23.  Sept.  1706).    Kæmpehøjen, 
hvor  Observatoriet  har  staaet,  kaldes  endnu  „Rømershoj"  (ogsaa  „Kongehøjen"). 

Ledøje  Sogn  omgives  af  Annekset  Smørum,  Ballerup,  Herstedvester  og 
Sengeløse  Sogne.  Kirken  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  henved  2  V2  Mil  V.  N.  V. 
for  Kjøbenhavn  og  2  Mil  N.  0.  for  Roskilde.  Jorderne  ere  for  det  meste  jævne 
og  sand-  og  lermuldede,  med  Enge  og  Tørveskær  paa  Sydsiden,  hvor  ogsaa 
Ledøje  Plantage  (14  Td.  Ld.)  ligger. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:   1882  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1028  besaaede  (deraf  med 


Ledøje  Kirke. 


Smørum  Herred.  —  Sengeløse  og  Ledøje  Sogne. 


197 


Hvede  24,  Rug  201,  Byg  340,  Havre  233,  Ærter  og  Vikker  13,  Blandsæd  til  Modenh.  7, 
til  Grøntf.  110,  Kartofler  18,  andre  Rodfrugter  82),  medens  der  henlaa  til  Afgræsning 
152,  Høslæt,  Brak,  Eng,  m.  m.  511,  Have  7,  Skov  23,  Moser  og  Kær  117,  Byggegr. 
13,  Hegn  og  Veje  31  Tdr.  Kreatur  hold  1893:  189  Heste,  551  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
373  Køer),  145  Faar  og  287  Svin.  Ager  ogEngsHartk.  og  det  halv.  Skovskyldshrtk. 
var  l/l  85:  199^/4  Tdr.  Der  var  1  Selvejergaard,  med  12^/8,  32  Arvefæstegaarde  med 
165'^/8,  86  Huse  med  16^2  Tdr.  Hrtk.  og  9  jordløse  Huse.  2  Gaarde  paa  over  12  Tdr. 
Hrtk.  (med  337/3  Tdr.).  Befolkningen,  1/2  1890:  481  (1801:  395,  1840:  530,  1860: 
525,  1880:  518),  boede  i  101  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes: 
16  levede  af  immat.  Virksomhed,  232  af  Jordbrug,  96  af  Industri,  20  af  Handel,  89  af 
andre  Erhv.,   18  af  deres  Midler,  og  10  vare  under  Fattigv. 

I   Sognet    Byen  Ledøje  (Ledøv,    forvansket  Udtale   af  Ledhøv,  Ledhøj; 
1560:  Ledøge,  1561,  1570  og  1622:  Ledøfve)  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole 


Underkirken  i  Ledøje. 

og  Mølle.  —  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.:  Øbakkegd.  (2l^U  Td.  Hrtk., 
206  Tdr.  Ld.,  alt  Ager  og  Eng),  og  Præstegaarden  (21V4  Tdr.  Hrtk.,  102 
Tdr.  Ld.,  hvoraf  omtr.  12  Mose  og  Kær,  Resten  Ager  og  Eng).  Af  andre 
Gaarde  mærkes  Brydegaard. 

Ledøje  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Smørum,  hører 
under  Kjøbenhavns  Amts  søndre  Birks  Jurisdiktion,  Kbh's  Amtstue-  og 
Kbh's  Amts  søndre  Lægedistrikt,  2.  Landstingskr.  og  Kbh's  Amts  5.  Folke- 
tingskr.    samt    1.  Udskrivningskr.'    28.  Lægd.    Kirken  tilhører  Universitetet. 

Ledøje  Kirke  er,  skønt  lille,  en  af  Danmarks  mærkeligste  Kirkebygninger  og  i  sit 
Slags  enestaaende,  især  efter  at  den  1887—92  har  gennemgaaet  en  grundig  og  sag- 
kyndig Restauration  under   Prof.   H.   Storcks   Ledelse   og   paa  Universitetets  Foran- 


298 


Kjøbenhavns  Amt. 


stakning.  Den  er  nemlig  bygget  i  2  Stokværk  som  en  Dobbeltkirke  og  er  vistnok 
opført  i  Beg.  af  13.  Aarh.  af  en  Herremand,  der  har  haft  sin  Borg  tæt  Vest  for  den. 
Overkirken  er  da  nærmest  bestemt  for  Herremanden  og  hans  Familie,  Underkirken 
for  hans  Husfolk*).  Kirken  er  opført  i  ren  Rundbuestil  (den  ydre  Arkitektur  hid- 
rører fra  den  sidste  Restauration)  af  røde  Mursten  med  en  indvendig  Beklædning  af 
Kridtstenskvådre.  Taarnet  er  en  Tilsætning  fra  den  senere  Middelalder  og  blev  ved 
Restaurationen  gjort  omtr.  10  Al.  højere,  end  det  tidligere  var.  I  Stedet  for  det  da 
nedbrudte  Vaabenhus  blev  Taarnets  nederste  Rum  indrettet  til  Forhal.  Kirken  bestaar 
af  et  Skib  med  en  kvadratisk  Grundplan,  hvortil  slutter  sig  et  mindre,  ligeledes 
kvadratisk  Kor,  der  staar  i  Forb.  med  Skibet  ved  en  smal  halvrund  Korbue.  I  Midten 
af  Skibet  bære  4  smukt  polerede  Granitsøjler  med  rigt  udhuggede  Kapitæler  8 
Hvælvinger  i  Rundbuestil,  medens  Firkanten  midt  mellem  Søjlerne  ingen  Hvæl- 
ving har,  men  aabner  sig  op  imod  Overkirken,  omgiven  af  et  lille  Rækværk.  Alle 
Væggene  staa  ligesom  fra  først  af  med  ubedækkede  Kridtstenskvådre.  Vinduerne  ere 
førte  tilbage  til  deres  oprindelige  smalle,  rundbuede  Form,  med  Ruder  af  matfarvet  Glas, 


Overkirken  i  Ledøje. 


indfattet  i  Bly.  Koret  har  atter  faaet  en  rundbuet  Hvælving,  og  et  smagfuldt  Alter- 
bord med  Krucifiks  i  romansk  Stil,  malet  og  forgyldt,  er  opstillet  i  Stedet  for  det 
gamle.  Den  smukke  Prædikestol,  der  før  har  haft  Plads  i  Skjørringe  Kirke  i  Jylland, 
er  fra  1581.  Ad  en  Vindeltrappe  i  Skibets  sydvesl.  Hjørne  stiger  man  op  til  Over- 
kirken, hvor  atter  4  smukke  Søjler  bære  et  System  af  9  rundbuede  Hvælvinger,  der 
ere  rigt  malede  al  Dekorationsmaler  Svendsen.  Atter  her  aabner  en  halvrund,  her  dog 
baade  bredere  og  højere  Bue  sig  ind  til  et  Kor  med  Alter  og  Krucifiks.  I  Korets  østre 
Mur  er  der  et  stort  cirkelrundt  Vindue,  hvis  Lysning  har  Firkløverform.  En  af  Klokkerne 
er  fra  Middelalderens  Slutn.,  men  uden  Aarstal  (se  J.  L.  Ussing,  Ledøje  Kirke  og  de 


")  Maaske  har  Overkirken  (den  saakaldte  Gaardkirke  eller  Magskirke)  staaet  i  direkte  Forbin- 
delse med  Borgen.  Det  er  sandsynligt,  at  den  er  opført  af  et  Medlem  af  Skjalm  Hvides  Slægt. 
Otto,  comes  de  Ravensberg,  Sen  af  Jacob  Sunesens  Datter  Ingerd  og  Conradus,  comes  de 
Ravensberg,  har  ejet  Gods  i  Lethoffue  (maaske  det  samme  som  Lethewæ);  1382  sælger  han 
dette  Gods  til  sin  Frænde  Olauus  Tagesen.  Denne  ferte  det  samme  Vaaben  (2  Hjortetakker) 
som  en  af  de  sidste  Ejere,  der  skrev  sig  til  Ledeje,  Ridderen  Henrik  Jensen,  der  endte  sine 
Dage  som  Kannik  i  Roskilde. 


Smerum  Herred.  —  Ledøje  og  Smerum  Sogne.  299 

tyske  Dobbeltkapeller,  Universitetets  Festskrift  1879.  —  J.  B.  Løffler,  Udsigt  over 
Danmarks  Kirkebygninger,  S.  242  fl.  —  J.  P.  Jørgensen,  Ledøje  Kirke  før  og  nu  samt 
personalhist.  Optegn,  om  Gejstligheden  og  Lærerstanden  i  Ledøje-Smør,  Pastorat,  Kbh. 
1892.  —  H.  F.  Rørdam,  Bidr.  til  Ledøje  og  Smørum  Sognekalds  Hist.,  i  Kirkeh.  Saml.  4. 
R.  III.  Bd.  S.  325  fl.).  —  I  Taarnets  søndre  Mur  er  der  indmuret  en  Mindesten  over  Jens 
Bindesbøll,  der  var  Præst  her  fra  1797  til  sin  Død  1830,  og  hvis  to  Sønner,  Arkitekten, 
Professor  M.  G,  Bindesbøll  og  Biskoppen  S.  Cl.  Bindesbøll,  ere  fødte  i  Ledøje. 

Ifølge  det  under  Kirkens  Beskrivelse  nævnte  er  det  sandsynligt,  at  der  i  Sognet 
har  ligget  en  større  Gaard,  „Ledøjegaard".  Aar  1402  døde  Ridderen  Hr.  Henrik 
Jensen  (Saltensee)  af  „Lethøwe",  den  Gang  Kannik  i  Roskilde,  som  1391  havde 
givet  sit  Gods  i  Lethøwe  til  et  Præbende  i  Domkirken.  En  Væbner  Jes  Olsen  nævnes 
i  Lethow^e  1399—1410,  og  1433  og  1435  Peder  Neb  i  Lethew^e;  de  sidste  have  dog 
vistnok  kun  været  biskoppelige  Lensmænd  her. 

Smørum  Sogn,  Anneks  til  Ledøje,  omgives  af  dette,  Ballerup,  Maalev 
og  Sengeløse  Sogne,  fra  hvilket  sidste  det  adskilles  ved  et  Aaløb,  Sømme 
Herred  (Hvedstrup  og  Gundsømagle  S.),  fra  hvilket  det  adskilles  ved  Hove 
Aa,  og  Frederiksborg  Amt  (Ølstykke  H.),  fra  hvilket  det  adskilles  ved 
Værebro  Aa.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2^/^  Mil  V.  N.  V. 
for  Kjøbenhavn  og  2  M.  N.  0.  for  Roskilde.  De  for  det  meste  jævne  og 
ler-  og  sandmuldede  Jorder  have  Affald  mod  N.  0. ;  mod  N.  hæver  den  af 
Hensyn  til  Generalstabens  Opmaalinger  fredede  Kong  Svends  Høj  sig  til  140  F. 
(44  M.) ;  langs  Aaerne  mod  Nordvest  og  Sydvest  er  der  Enge  med  Tørveskær. 

Fladeindholdet  var  ^%%%\  3740  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1852  besaaede  (deraf  med 
Hvede  58,  Rug  379,  Byg  608,  Havre  448,  Ærter  og  Vikker  65,  Blandsæd  til  Modenh. 
25,  til  Grøntf.  115,  Kartofler  57,  andre  Rodfr.  96),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  464, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1134,  Haver  33,  Skov  6,  Moser  og  Kær  192,  Stenmarker  5, 
Byggegr.  28,  Hegft  og  Veje  26  Tdr.  K r  e  a  t  u  r  h  o  1  d  1 893 :  306  Heste,  1 148  Stkr.  Hornkv.  , 
(deraf  760  Køer),  900  Faar,  726  Svin  og  8  Geder,  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  ^/^  85:  389^/2  Tdr.  Der  var  51  Selvejergaarde  med  306^/g,  7  Arve- 
fæstegd.  med  43^/8,  2  Fæstegd.  med  \A\,  135  Huse  med  241/2  Tdr.  Hrtk.  og  13  jord- 
løse Huse.  1  Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  37  Tdr.).  Befolkningen  ,  1/2  90:  819 
(1801:  672,  1840:  917,  1860:  910,  1880:  930),  boede  i  174  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  19  levede  af  immat.  Virksomh.,  485  af  Jordbrug,  122  af 
Industri,  17  af  Handel,  121  af  andre  Erhv.,  41  af  deres  Midler,  og  14  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne;  Smørumøvre  med  Kirke,  Skole  og  Kro;  Smørum- 
nedre ;  Hove  med  Mølle  og  Hove  Overdrevshuse  med  Skole ;  Nybølle.  —  End- 
videre Hovedgaarden  Edelgave  af  37  Tdr.  Hrtk.,  358^2  Tdr.  Ld.,  hvoraf 
7^/2  Skov,  Resten  Ager  og  Eng;  sideordnet  Hovedgaarden  drives  dens  to 
Ladegaarde,  Schæfer gaar den  og  Nyhøllegd.\  til  Gaarden  hører  IV^/g  Tdr. 
Hrtk.  Fæstegods.  —  Af  andre  Gaarde  mærkes  Stor  gaar  den  eller  Nonne- 
gaarden,   Nonnemosegd.   og   Skebjærggd. 

Smørum  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  til  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketings- 
kreds som  dette  samt  til  1.  Udskrivningskr.'  29.  Lægd.  Kirken  tilhører 
Universitetet. 

Smørum  Kirke,  en  gammel  Herredskirke,  er  oprindelig  opført  af  Kamp  i  Rundbuestil ; 
senere  er  den  udvidet  til  et  Skib  med  Hvælvinger;  et  Vaabenhus  af  Kridtsten  er  til- 
føjet mod  N.  og  et  uanseligt  Taarn  mod  V. ;  senere  er  tilføjet  et  Vaabenhus  mod 
S.  Alter  og  Altertavle  er  et  rigt  Billedskærerarbejde  fra  1614;  ved  Restaurationen 
fremdroges  de  oprindelige  Malerier  (Chr.  paa  Korset  og  Opstandelsen),  medens  to 
Malerier  af  Eddelien,  der  tidligere  vare  anbragte  paa  Alteret,  nu  hænge  i  Koret  og 
under  Taarnet.  Prædikestolen  fra  samme  Tid  er  ligeledes  udskaaren  og  prydet  med 
Evangelisterne.  Under  Koret  er  der  en  muret,  nu  lukket  Begravelse,  hvori  hviler 
Fredr.  III's  Kunstdrejer  og  Rustmester  Jakob  Jensen  Normand ;  neden  for  Koret  ligger 
Præsten  Jørgen  Ottesen  Grundtvig,  f  1787.    En  af  Kirkens  Klokker  er  fra  1396. 


300  Kjøbenhavns  Amt. 

Edelgave  er  oprettet  under  Fredr.  III,  idet  Kongen  ved  aabent  Brev  skænkede  2 
Bøndergaarde,  hvoraf  den  nu  nedlagte  Landsby  Rumpe  bestod,  til  Admiral  Henr. 
Bjelkes  Kone  Edele  Ulfeldt  med  Tilladelse  til  at  indrette  dem  til  Sædegaard,  saa 
snart  Hovedgd.  og  Bøndergods  bestod  af  200  Tdr.  Hrtk.  (opr.  1682),  og  hun  gav 
Herregaarden  det  ny  Navn.  Efter  Henr.  Bjelkes  Død  1683  gik  Gaarden  over  til  hans 
Svigersøn  Admiral  Christian  Bjelke  (f  1694),  hvis  Enke  Vibeke  Juel  solgte  den  1699 
til  Henrik  Weldingh  (Hovedgaarden  var  dengang  31  Tdr.  Hrtk.).  Ved  Auktion  efter 
afdøde  Chr.  Weldingh  solgtes  den  (for  22,800  Rd.)  1759  til  Etatsraadinde  Bornemann, 
Enke  efter  Finansdeputeret  Ph.  J.  Bornemann.  Deres  Sen,  Kammerraad  Jacob  Borne- 
mann (t  1789)  solgte  den  1786  (for  60,000  Rd.)  til  Justitsraad  H.  G.  Faith,  der  atter 
1791  solgte  den  for  69,000  Rd.  til  Amtsforvalter  Jacob  Rosted.  Justitsraad  C.  Lange 
købte  den  1798  for  88,100  Rd.,  J.  Bartholin-Eichel  1806  for  110,000  Rd.  og  F.  Tutein 
1809  for  134,000  Rd.,  i  hvis  Families  Besiddelse  den  senere  er  forbleven;  nuv.  Ejer 
er  E.  Tutein.  Den  2  Stokværk  høje  Hovedbygning  er  opført  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  af 
Justitsraad  Faith. 

Tæt  ved  Edelgave  ligger  et  gammelt  Voldsted  paa  en  tidligere  af  Engdrag  om- 
given Holm,  „Smørholmen",  hvor  der  endnu  findes  Murrester.  Det  er  en  Levning 
af  den  Gaard  i  Smørum,  som  Tyge  Jurisens  Hustru  Cecilie,  Jon  Litles  Datter,  ved 
Testamente  skænkede  Esrom  Kloster  1307. 

Smørum  var  i  ældre  Tider  Hovedsognet  og  Ledøje  Annekset. 

I  Smørumøvre  gjordes  1851  i  sid  Tørvejord  det  største  Fund  af  Genstande  fra 
Broncealderen,  som  hidtil  er  fremkommet  i  Norden.  Det  bestod  af  163  Broncesager, 
hvoraf  de  fleste  Paalstave  og  Landsespidser.  Fundet  afgaves  til  Fredr.  VII's  private 
Samling;  ved  Frederiksborg  Slots  Brand  gik  en  stor  Del  af  Samlingen  tabt;  men  det, 
der  reddedes  (omtr.  70  Numre),  til  Dels  i  gennemglødet  Tilstand,  bevares  i  National- 
museet. 

I  Smørumøvre  ligger  en  nu  stærkt  ødelagt  Gravhøj,  Nonnehøj,  om  hvilken  det 
paa  Egnen  hedder,  at  den  har  været  Udsigtshøj  for  et  nærliggende  Nonnekloster,  og 
at  den  ved  en  underjordisk  Gang  har  staaet  i  Forb.  med  dette.  Kernen  i  Sagnet  er,  at 
St.  Agnete  Kloster  i  Roskilde  har  haft  en  Gaard  i  Smørumøvre;  i  Skolelærerens  Have 
er  der  opgravet  Murrester  (se  C.  Neergaard,  i  Kirkehist.  Saml.  4.  R.  I.  Bd.,  S.  764). 

Ballerup  Sogn  omgives  af  Værløse  Sogn,  Annekset  Maalev,  Smørum, 

Ledøje,    Herstedvester,    Herstedøster   og    Glostrup    Sogne    samt    Sokkelunds 

Herred  (Herlev  S.).    Kirken,    omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.   2  Mil  V.  N. 

V.  for  Kjøbenhavn,   3  M.  S.  0.  for  Frederikssund  og  lige  saa  langt  N.  0.  for 

Roskilde.    Jorderne  ere  for  det  meste  jævne  og  ler-  og  sandmuldede;    nogle 

faa  Tørvemoser   (bl.  a.    Sømose) ;    i    den   nordligste  Del   af  Sognet   en    Del 

Fredskov. 

Fladeindholdet  var  ^%  88:  4550  Tdr.  Ld.,  hvoraf  2611  besaaede  (deraf  med 
Hvede  20,  Rug  497,  Byg  891,  Havre  554,  Ærter  og  Vikker  25,  Blandsæd  til  Modenh. 
44,  til  Grøntf.  273,  Kartofler  45,  andre  Rodfr.  262),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  446, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1106,  Have  61,  Skov  97,  Moser  og  Kær  92,  Byggegr.  56, 
Hegn,  Veje  og  Vandareal  81  Tdr.  Kreaturhold  1893:  456  Heste,  1339  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  1000  Køer),  282  Faar,  710  Svin  og  16  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  det  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  ^/^  85:  463  Tdr.  Der  var  5  Selvejergaarde  med  H^/g,  85  Arve- 
fæstegd.  med  422^/2,  197  Huse  med  26  Tdr.  Hrtk.  og  9  jordløse  Huse.  3  Gaarde  paa  over 
12  Tdr.  Hrtk.  (med  5OV4  Tdr.).  Befolkningen,  %  90:  1659  (1801:  874,  1840:  1204, 
1860:  1449,  1880:  1538),  boede  i  275  Gaarde  og  "Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  107  levede  af  immat.  Virksomh.,  697  af  Jordbrug,  5  af  Gartneri,  384  af  Industri, 
129  af  Handel,  263  af  andre  Erhv.,  51  af  deres  Midler,  og  23  vare  under  Fattigv.  Ved 
Siden  af  Hovederhvervet,  Landbrug,  har  Tørvetilvirkningen  og  Arbejdet  i  de  tilstø- 
dende Statsskove  nogen  Betydning  for  Husmandsklassen.  Gennem  Sognet  gaa  Lande- 
vejen og  Jærnbanen  mellem  Kjøbenhavn  og  Frederikssund. 

I  Sognet  Byerne:  Ballerups  ved  Landevejen  og  Jærnbanen  til  Frederiks- 
sund, med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Asyl  (Ballerup-Maalev  Asyl,  opr.  1880 
af  Menigheden),  Mølle,  stor  Kro  og  Hotel  (med  Forsamlingssal,  Teater  osv.), 
Jærnbane-,  Telegraf-  og  Telefonstation  og  Postekspedition  (ved  Stationen 
Losseplads  for  Kbh's  Renovationskompagni) ;  Skovlunde  med  Skole;  Aagerup\ 


Smerum  Herred.  —  Ballerup  og  Maalev  Sogne.  301 

Peder  sirup.  —  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk. :  Lautrupgd,  (2  5^/2  Tdr. 
Hrtk.,  314  Tdr.  Ld.,  hvoraf  4  Eng,  Resten  Ager;  12  Tdr.  Ld.  ligge  i  Herlev 
Sogn),  Kirstinelund  (I2V4  Tdr.  Hrtk.,  100  Tdr.  Ld.,  alt  Ager;  1  Arbejds- 
bolig ;  ^/g  af  Arealet  dyrkes  med  Sukkerroer,  ^/^  med  Foderroer)  og  1  Gaard 
i  Skovlunde  (12-78  Tdr.  Hrtk.,  101  Tdr.  Ld.,  hvoraf  2  Eng,  Resten  Ager).  — 
Af  andre  Gaarde  mærkes  Hedegd.  og  Dominer gd..,  Knudsminde  (med  nogen 
Fredskov),  Maglegaard  Tapetfabrik  og  Petersminde  Teglværk  og  Lervare- 
fabrik. 

Ballerup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Maalev,  hører 
under  Kjøbenhavns  Amts  søndre  Birks  Jurisdiktion,  Kbh's  Amtstue-  og 
Kbh's  Amts  søndre  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds,  og  Khh's  Amts  4. 
Folketingskr.    samt    1.  Udskrivningskr.'    30.  Lægd.     Kirken  tilhører  Staten. 

Ballerup  Kirke  bestaar  af  Skib  med  firkantet  Kor,  opført  af  utilhuggen  Kamp 
med  Kvadre  paa  Hjørnerne,  halvrund  Korbue,  Spor  af  smaa  runde  Vinduer.  Taarnet, 
Hvælvingerne  og  et  Sideskib  mod  N.  ere  senere  Tilføjelser,  det  sidste  opført  1885-86 
efter  Tegn.  af  Herholdt.  Alterbord  med  Krucifiks ;  selve  Altervæggen  med  et  imiteret 
Glasmaleri  i  det  runde  Vindue  tjener  som  Altertavle;  en  Altertavle  (Christi  Opstan- 
delse), der  er  malet  af  A.  Kiichler  1848,  er  anbragt  i  Sideskibet;  den  af  li^getræ  ud- 
skaarne,  malede  og  forgyldte  Prædikestol  er  fra  Chr.  IV's  Tid.  Hvad  der  giver  Kirken 
særlig  Betydning,  ere  de  ved  dens  Restauration  1885  fundne  smukke  Kalkmalerier 
(restaurerede  af  V.  Sørensen  1886  paa  Nationalmuseets  Foranstaltning).  Paa  Korets 
Hvælving  ses  Dommedag,  Jomfr.  Maria,  Gud  Fader  med  Verdenskuglen  og  Peder  med 
Nøglen ;  paa  Skibets  Hvælving  i  Kappen  over  Korbuen  Apostlen  Jacob  (maaske  har  han 
været  Kirkens  Værnehelgen) ;  paa  Kappen  lige  overfor  en  Pave,  maaske  St.  Lucius ;  paa 
de  to  andre  Kapper  St.  Mikkels  Kamp  med  Dragen,  Maria  Magdalene ;  endvidere  paa 
den  næste  Hvælving  Christi  Korsfæstelse,  hans  Daab,  St.  Mikkel,  der  vejer  en  Sjæl 
paa  Dommens  Dag,  og  St.  Jørgens  Kamp  med  Dragen.  Efter  Rustning  og  Hjælm  at 
dømme  synes  disse  Billeder  ikke  at  være  meget  yngre  end  Aar  1400.  Men  endnu 
ældre  Kalkmalerier  (fra  omtr.  1200)  findes  paa  Altervæggen  og  i  Korbuen,  paa  den 
første  en  Bisp  og  det  Guds  Lam,  af  hvis  Bryst  Blodet  strømmer  ud  i  et  Alterbæger, 
paa  den  anden  atter  Lammet,  medens  Kain  og  Abel  staa  paa  hver  Side  og  ofre ;  om 
Kanten  et  romansk  Ornament  (se  Magn.  Petersen,  Kalkmalerier,  S.  83). 

N.  for  Ballerup  By  laa  tidligere  et  Tinghus  (paa  den  nuv.  Dommergaards  Plads), 
hvor  Kjøbenhavns  Amts  Rytterdistrikts  Birketing  holdtes  fra  dets  Oprettelse  1683, 
indtil  det  henlagdes  til  Kbh.   1803. 

Johannes  Nielsen  kaldet  Smech  de  Balderup  nævnes  1388.  —  Bo  Jensen  af  Watn- 
løsæ  og  Poul  Ebbesen  af  Pætherstorp  solgte  1355  Gods  i  Pætherstorp  og  Holthæ 
m.  m.  til  Kong  Valdemar. 

Maalev  Sogn,  det  mindste  Sogn  i  Herredet  og  Anneks  til  Ballerup, 
omgives  af  dette ,  Smørum  og  Værløse  Sogne  samt  Frederiksborg  Amt 
(Ølstykke  H.),  fra  hvilket  det  adskilles  ved  Værebro  Aa.  Kirken,  omtr. 
midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2^/3  Mil  N.  V.  for  Kjøbenhavn  og  lige  saa 
langt  S.  0.  for  Frederikssund  og  N.  0.  for  Roskilde.  De  for  det  meste 
bakkede  Jorder  ere  mod  S.  ler-,  mod  N.  sandmuldede. 

Fladeindholdet  var  1^/7  88:  1293  Tdr.  Ld.,  hvoraf  692  vare  besaaede  (deraf  med 
Rug  164,  Byg  199,  Havre  147,  Ærter  og  Vikker  19,  Blandsæd  til  Modenh.  10,  til  Grøntf. 
53,  Kartofler  29,  andre  Rodfr.  71),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  107,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  403,  Have  14,  Moser  og  Kær  7,  Byggegr.  19,  Hegn  og  Veje  51  Tdr. 
Kreaturhold  1893:  118  Heste,  414  Stkr.  Hornkv.  (deraf  314  Køer),  104  Faar,  142 
Svin  og  24  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  85: 
128  Tdr.  Der  var  21  Arvefæstegd.  med  II91/2,  54  Huse  med  83/g  Tdr.  Hrtk.  og  2  jord- 
løse Huse.  Befolkningen,  1/2  90:  345(1801:  313,  1840:376,  1860:323,  1880:371), 
boede  i  72  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  30  levede  af  immat. 
Virksomh.,  217  af  Jordbrug,  47  af  Industri,  13  af  Handel,  18  af  andre  Erhverv,  10  af 
deres  Midler,  og  10  vare  under  Fattigv.  Ved  Sydgrænsen  af  Sognet  gaa  Landevejen 
og  Jærnbanen  mellem  Kjøbenhavn  og  Frederikssund. 


302  Kjøbenhavns  Amt. 

I  Sognet  Byerne:  Maalev  med  Kirke,  Skole,  Jærnbane-  og  Telegraf- 
station, og  Sørup.  —  Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk:  Maalevgd.  (16^4  Td. 
Hrtk.,  230  Tdr.  Ld.,  hvoraf  190  Ager,  Resten  Eng,  Mose  og  en  mindre 
Skovstrækning  langs  Søndersø,  vistnok  tidligere  Sobund;  150  Tdr.  Ld.  ligge 
i  Værløse  Sogn;  Ejendommen  sammenkøbtes  for  omtr.  20  Aar  siden  af  et 
Aktieselskab  til  Produktion  og  Tørring  af  Cikorierødder,  men-  den  solgtes 
snart  efter  og  er  senere  udelukkende  benyttet  til  Agerbrug). 

Maalev  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administrativ  Henseende  til  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 
som    dette    samt   til   1.  Udskrivningskr.'   31.  Lægd.     Kirken  tilhører  Staten. 

Maalev  Kirke,  der  oprindelig  hed  St.  Ibs  Kirke,  er  opført  af  Kamp  blandet  med 
enkelte  Fraadsten  og  har  Hvælvinger  •  i  Skibet,  men  fladt,  tavlet  Bjælkeloft  i  Koret. 
Taarn  og  Vaabenhus  ere  senere  tilføjede.  Altertavlen  (Christus  i  Gethsemane)  er 
malet  af  Schleisner  1869;  Prædikestolen  er  af  Egetræ  med  udsnittede  Figurer  af  de 
4  Evangelister;  gammel  Granitdøbefont.  En  Klokke  fra  1633,  støbt  af  Felix  Fuchs, 
er  bleven  omstøbt  1885  med  den  gamle  Indskrift. 

St.  Ibs  Kilde  ved  Maalev  nævnes  ved  Midten  af  18.  Aarh.  blandt  de  Kilder,  der 
da  søgtes  for  Lægedoms  Skyld. 

Værløse  Sogn,  Anneks  til  Farum  S.  i  Ølstykke  Herred,  Frederiksborg 
Amt,  omgives  af  dette,  Farum-  og  Fure  Sø,  samt  Sokkelunds  Herred  (Lyngby, 
Gladsakse  og  Herlev  S.),  Ballerup  og  Maalev  Sogne.  Kirken,  vestl.  i  Sognet, 
ligger  omtr.  2^/2  Mil  N.  V.  for  Kjøbenhavn  og  omtr.  lige  saa  langt  0.  S.  0. 
for  Frederikssund.  De  dels  ler-,  dels  sandmuldede  Jorder  ere  mod  S.  lavt- 
liggende og  til  Dels  side,  mod  N.  mere  højtliggende  og  bakkede.  Midt  i 
Sognet  ligge  Sønder  Sø,  mod  N.,  0.  og  S.  0.  Statsskovene  Ryget,  Nørre- 
skov,  en  Del  af  Hareskov  (i  Lille  Hareskov  det  smukke  Udsigtspunkt 
„Hejrebakken"),  Egebjærgene  og  Jonstrup  Vang  (2.  Kjøbenhavns  Skov- 
distrikt), til  Dels  med  stærkt  kuperet  Terræn.  » 

Fladeindholdet  var  i^/^  88:  5523  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1869  besaaede  (deraf  med 
Rug  427,  Byg  516,  Havre  461,  Ærter  og  Vikker  22,  Blandsæd  til  Modenh.  54,  til 
Grøntf.  136,  Kartofler  114,  andre  Rodfr.  137),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  391, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1013,  Have  46,  Skov  1631,  Moser  og  Kær  108,  Stenmarker  9, 
Byggegr.  35,  Hegn,  Veje  og  Vandareal  421  Tdr.  Kreaturhold  1893  :  357  Heste,  977 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  649  Køer),  262  Faar,  577  Svin  og  27  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  85:  351^/2  Tdr.  Der  var  67  Arvefæstegd.  med  28^/8, 
193  Huse  med  323/^  Tdr.  Hrtk.  og  26  jordløse  Huse.  2  Gaardn  paa  over  12  Tdr. 
Hrtk.  (med  28^«  Tdr.).  Befolkningen,  1/2  90:  1428  (1801:  978,  1840:  1289,  1860: 
1511,  1880:  1551),  boede  i  245  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saa- 
ledes:  205  levede  af  immat.  Virksomh.,  561  af  Jordbrug,  190  af  Industri,  58  af  Handel, 
339  af  andre  Erhv.,  30  af  deres  Midler,  og  45  vare  under  Fattigv.  Ved  Siden  af 
Hovederhvervet,  Landbrug,  har  Skovarbejdet  stor  Betydning  for  den  store  Husmands- 
klasse.  Lille- Værløse  er  bestemt  som  Endepunkt  for  den  paatænkte  „Værløsebane" 
(se  S.  254) ;  maaske  vil  den  dog  blive  forlænget  mod  N.  V.  til  et  Punkt  ved  Badstrup  Sø. 

I  Sognet  Byerne:  Kirke- Værløse  (Værløsemagle,  gi.  Form  Withærløsæ) 
med  Kirke,  Skole,  Kro,  Mølle  og  Bageri ;  Lille-  Værløse  med  Skole  og  Kro ; 
Bringe\  Kollekolle  (gi.  Form  Kaldecote).  Endvidere  Jonstrup.,  egentlig  ikke 
nogen  By,  men  et  Distrikt  med  mange  Udflyttersteder  (tilsammen  kaldet 
Jonstrup  Vang,  der  ogsaa  er  Benævnelse  for  den  herved  liggende  Skov), 
med  Mølle  og  Jonstrup  Statsseminarium,  hvormed  er  forbunden  en 
Almueskole.  -—  Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.;  Kollekollegd.  (19  Tdr.  Hrtk., 
212  Tdr.  Ld.,  hvoraf  12  Skov  og  Have,  Resten  Ager;  4  Huse)  —  I  Lille 
Hareskov  Ravnehus ^  Skovriderbolig  for  2.  Kjøbenhavns  Skovdistrikt  (den  tid- 


Smørum  Herred.  —  Værløse  Sogn.  303 

ligere  Overførster-,  dernæst  Skovriderbolig  Kulhus  ligger  mellem  Store  Hareskov 
og  Nørreskov).  Den  noget  over  300  Tdr.  Ld.,  store  Søndersø  blev  1873  købt 
af  Kjøbenhavns  Kommune  til  Vandforsyningsbassin  for  Hovedstaden.  Det  S. 
for  Søen  liggende  Vandværk  er  opført  1874  og  udvidet  1881;  Søen  og 
Anlægget  har  kostet  530,000  Kr.,  og  der  kan  fra  Søen  oppumpes  over 
90,000  Tdr.  Vand  i  Døgnet;  fra  Søen  fører  en  17,000  F.  lang  Ledning 
ind  til  Ledningen  paa  Herlev  Mark,  hvorfra  Vandet  gaar  videre  til  Dam- 
hus- og  St.  Jørgens  Sø.  Ejeren  af  Maalevgaard,  paa  hvis  Jorder  Søen 
ligger,  har  den  i  Forpagtning  med  Rørskær,  Fiskeri  og  Engstrækninger. 

Værløse  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Kjøbenhavns 
Amts  søndre  Birks  Jurisdiktion,  Kbh's  Amtstue-  og  Kbh's  Amts  søndre 
Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Kbh's  Amts  4.  Folketingskr.  samt  1. 
Udskrivningskr.'   32.  Lægd.     Kirken  tilhører  Universitetet. 

Værløse  Kirke  er  i  sin  oprindelige  Del,  Koret  med  Korrunding  og  Skibet,  opført 
i  Rundbuestil  af  huggen  Kamp  og  Fraadsten.  Taarnet  og  Vaabenhuset  saavel  som 
Hvælvingerne  ere  senere  tilbyggede  af  røde  Mursten.  Altertavlen:  Marie  Bebudelse, 
en  Kopi  efter  Carl  van  Mandern  (Originalen  findes  i  den  kgl.  Malerisaml.),  er  malet 
af  Adam  Muller  og  1869  indsat  i  en  udskaaren  Egetræsramme;  paa  Alterbordet  et 
nyt  Krucifiks ;  Prædikestolen  af  Egetræ  er  fra  Chr.  IV's  Tid.  Granitdøbefont  med  et 
rigt  forsiret  Fad  af  galvaniseret  Kobber. 

Jonstrup  Statsseminarium,  beliggende  lidt  S.  for  Søndersø,  er  Danmarks  ældste 
Seminarium,  idet  det  oprettedes  ved  kgl.  Resol.  af  ^^/g  1790.  Det  begyndte  sin  Virksomhed 
^^/g  1791  paa  Blaagaard  ved  Kjøbenhavn;  men  efter  at  Blaagaard  til  Dels  var  bleven 
ødelagt  ved  Bombardementet  1807  og  Aaret  efter  var  taget  i  Brug  som  Lasaret  for 
de  fransk-spanske  Tropper,  flyttedes  Seminariet  til  Jonstrup,  hvor  Staten  købte  en 
tidligere  Klædefabrik,  i  hvis  Hovedbygning  (den  er  endnu  den  ældre  Seminarie- 
bygning) Skolen  indrettedes.  Ejendommen,  hvortil  der  først  hørte  20  Tdr.  Ld.,  er 
senere  bleven  udvidet,  ligesom  der  ogsaa  er  kommen  nye  Bygninger  til,  navnlig  en 
1858  N.  for  den  gamle  Hovedbygning  opf.  Bygning,  som  brændte  1889  og  paa  ny 
opførtes  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Gnudtzmann.  Seminariet,  hvis  Direktion  bestaar  af 
Stiftamtmanden  og  Biskoppen  over  Sjællands  Stift  samt  Provsten  over  Sokkelunds  og 
Smørum  Herreder,  har  en  Forstander  og  5  Lærere.  Elevernes  Antal  er  for  Tiden  omtr. 
55,  der  næsten  alle  bo  paa  Seminariet;  omtr.  ^/g  afgaar  hvert  Aar  ved  Dimissions- 
eksamen.  Undervisningen  gives  frit,  kun  maa  de  Elever,  der  ikke  ere  Sønner  af 
Skolelærere,  aarlig  give  40  Kr.  til  Seminariefonden.  Kosten  besørges  af  en  dertil 
ansat  Okonom  for  300  Kr.  aarlig  for  hver  Elev.  Anstalten  er  i  det  hele  indrettet 
som  en  Kaserne  med  Sovesale,  stor  Spisesal,  Gymnastiksal,  en  Del  smaa  Læseværelser 
m.  m.  Indtil  1891  havde  Seminariet  dimitteret  1427  Lærere.  Den  til  Seminariet  knyttede 
Almueskole  (der  nu  har  faaet  en  særskilt  Lærer)  er  nærmest  at  betragte  som  en 
Øvelsesskole  og  søges  af  Omegnens  Børn,  især  fra  Bringe  og  Jonstrup  Vang;  Semi- 
nariet afholder  selv  alle  Udgifterne,  (se  A.  Petersen,  Den  jonstrupske  Stat,  Kbh. 
1884;  O.  W.  Tidemand,  Det  kgl.  Blaagaard- Jonstrupske  Skoleseminarium  i  hundrede 
Aar,  Kbh.   1890). 

I  Skovene  findes  flere  Dysser  og  nu  til  Dels  ødelagte  Gravhøje.  —  I  Nørreskov 
er  der  to  mægtige  Ædelgraner  (Abies  pectinata),  af  hvilke  den  ene  er  121  F.  høj  og 
13  F.  8  T.  i  Stammens  Omfang,  den  anden  130  F.  høj  og  12  F.  2  T.  i  St.  Omf  — 
Egehjærgene,  egentlig  en  Del  af  Jonstrup  Vang,  er  bekendt  for  sine  mange  gamle 
krogede  Træer,  en  Rest  af  Fortidens  Egeskove. 

Værløse  udgjorde  indtil  1698  et  eget  Sognekald.  Endnu  1584  hørte  det  til  Sokke- 
lunds Herred;   1610  hørte  det  til  Smørum  Herred. 


Sømme  Herred. 

Sogne: 

Roskilde  Domkirke  Sogns  Landdis  tr.,  S.  jo  S-  —  Roskilde  Frue,  S.  jos.  —  Himmelev 

samt   Roskilde   adelige    Jomfrukloster,   S.   joy.    —    St   Jørgenshjærg,    S.   jio.  

Her  slev,  S.  314.  —  Kornerup,  S.  jjj.  —  Svogerslev,  S.  316.  —   Glim,  S.  jiy.  — 

Hvedstrup,  S.  jjy.  —  Fløng,  S.  318.  —  Aagerup,  S.  3ig.  —  Kirkerup,  S.  3ig.  — 

Jyllinge,  S.  321.  —   Gundsømagle,  S.  321. 


ømme  Herred  er  det  midterste  og 
tredjemindste  i  Kjøbenhavns  Amt. 
Det  ligger  V.  og  S.  for  det  inderste 
af  Roskilde  Fjord  og  omgives  i 
øvrigt  af  Frederiksborg  Amt  (Øl- 
stykke Herred)  ,  fra  hvilket  det  adskilles 
ved  Værebro  Aa,  Smørum  Herred,  hvorfra 
det  paa  en  Strækning  adskilles  ved  Hove 
Aa,  og  Tune,  Ramsø  og  Voldborg  Herreder, 
fra  hvilket  sidste  det  adskilles  ved  Lejre 
Aa.  Det  er  meget  uregelmæssigt  af  Form, 
idet  det  egentlig  falder  i  to  Dele  0.  og 
og  S.  for  Roskilde  Fjord;  fra  Nord-  til  Sydgrænsen  er  der  omtr.  3  Mil, 
medens  Bredden  skifter  mellem  1  og  1^/2  Mil.  Det  har  kun  meget  lidt 
Skov  (omtr.  4  pCt.);  heller  ikke  af  Søer  har  det  mange;  derimod  søge  en 
Del  smaa  Aaer  ud  til  Roskilde  Fjord.  Jorderne  ere  i  det  hele  højtliggende, 
især  i  den  sydlige  Del,  og  bakkede,  samt  lerm.uldede;  derimod  ere  de  i 
den  nordlige  Del  ved  Frederiksborg  Amt  og  nærmest  Fjorden  mest  sand- 
muldede og  sandede.  Kysten,  der  hyppig  ender  i  stejle  Brinker  mod  Fjorden, 
danner  en  Mængde  Odder  og  Næs,  saaledes  det  rigt  udtungede  og  skov- 
klædte Bognæs  mod  S.  og  Væddelevsland,  Risø  og  Bolund  paa  Østkysten; 
i  Fjorden  ligge  flere  større  og  mindre  Holme.  Herredet  er  et  af  de  mindre 
frugtbare  i  Kjøbenhavns  Amt,  idet  der  i  Gennemsnit  gaar  9  Tdr.  Ld.  paa 
1  Td.  Hrtk.  Ved  Matrikuleringen  var  Herredets  Fladeindhold  ansat  til 
32,287  Tdr.  Ld.  (3,23  D  Mil,  177,8  0  Km.).  Ager  og  Engs  Hartkorn 
samt  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  V^  1885  3043^2  Td.  Folketallet  var 
V2  1890  i  Landdistrikterne  '9466  (1801:  5295,  1840:  7367,  1860:  8273 
1880:  9220).  I  Herredet  ligger  Købstaden  Roskilde.  I  gejstlig  Henseende 
danner  Sømme  Herred  eet  Provsti  med  Voldborg  Herred  (Roskilde  Domprovsti) 


Sømme  Herred.  —  Roskilde  Domkirke  S.  Landdistr.  og  Roskilde  Frue  S.    305 

med  Undtagelse  af  Glim  Sogn,  der  hører  til  Tune  og  Ramsø  Herreders 
Provsti  (Anneks  til  Rorup).  I  verdslig  Henseende  danner  største  Delen  af 
Sømme  og  Voldborg  Herreder  den  saakaldte  Lejre  Herreds  Jurisdiktion. 

Sømme  Herred  kaldes  i  Valdemars  Jordebog  Semæhæreth.    Se  i  øvrigt  S.  188. 


Roskilde  Domkirke   Sogns  Landdistrikt  (se  S.  190),   bestaaende 

af  de  mer  eller  mindre  bebyggede  Dele  af  de  Roskilde  By  omgivende  Marker 

mod  0.    og  S.,    begrænses  af  Byen,    St.  Jørgensbjærg,  Himmelev  og  Fløng 

Sogne,    Smørum   Herred   (Høje-Taastrup   S.)   og   Tune   Herred  (Reerslev  og 

Vindinge  S.)  samt  Vor  Frue,  Glim  og  Svogerslev  Sogne. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  646  Tdr.  Ld.,  hvoraf  334  besaaede  (deraf  med 
Rug  110,  Byg  102,  Havre  99,  Blandsæd  til  Modenhed  10,  til  Grontf.  4,  Kartofler  6), 
medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  78,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  218,  Stenmarker  6, 
Hegn  og  Veje  9.  Kreaturhold  1893:  16  Heste,  56  Stkr.  Hornkv.  (deraf  34  Køer), 
17  Faar  og  12  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1885: 
791/2  Td.  Der  var  1  Fæstegd.  med  31/2  Td.  Hrtk.  I  øvrigt  hørte  Hartk.  mest  til 
Jordbrug,  hvis  Ejere  ikke  boede  i  Distriktet,  men  i  Roskilde.  Befolkningen,  1/2  1890: 
23,  boede  i  4  Gaarde  og  Huse;  18  levede  af  Landbrug,  4  af  Industri  og  1  var  under 
Fattigv.    Gennem  Distriktet  gaa  Landevejen  og  Jærnbanen  mellem  Kbh.  og  Roskilde. 

I  Distriktet:  1  Gaard  paa  over  12  Td.  Hrtk.,  Maglegd.  (23  Tdr.  Hrtk., 
148  Tdr.  Ld.,  alt  Ager;  1  Arvefæstegd.  paa  10  Tdr.  Ld. ;  til  Gaarden  er 
forpagtet  af  Finansministeriet  40  Tdr.  Ld.  Ager  med  6  Tdr.  Hrtk.).  Desuden 
mærkes  Spritfabrikken  Møllehuse. 

Distriktet  hører  i  gejsthg  og  kommunal  Henseende  til  Roskilde  Købstad; 

dog  er  en  Del  af  det,  langs  Kongevejen  ud  til  Hedehusene,  udsondret  som 

et  særegent  Skoledistrikt  med  en  Skole  („Roskilde  Markskole"),  opr.  1882. 

O.  for  Roskilde  laa  fordum  Hovedgaarden  Falkendal,  oftere  nævnt  i  14.  Aarh.; 
1329 — 56  forekommer  Gynzikæ  de  Falkedalæ,  1377 — 95  Gynzelin  Gynzekesen,  1380 
Nicolai  Gynzekesen,  1386  Gynzikinus  de  Falkendale  og  1396  Jacob  Gynzekesen; 
1397  skødede  Bisp  Peder  af  Roskilde  Gaarden  til  Dronning  Margrethe. 

Roskilde  Frue  Sogn  omgives  af  Roskilde  Domkirke  Sogns  Landdistrikt, 

Glim  S.  samt  Ramsø  (Gadstrup  S.)  og  Tune  Herreder  (Snoldelev,  Tune  og 

Vindinge  S.).     Kirken,  i  Udkanten    af  Roskilde  By   mod  S.,  er  adskilt  fra 

Sognet   ved  Roskilde  Domkirke  Sogns  Landdistrikt.     De    i   det  hele  jævne, 

men  noget  højtliggende  Jorder  ere  afvekslende  ler-  og  sandmuldede. 

Fladeindholdet  var  %  88:  2918  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1549  besaaede  (deraf  med 
Hvede  5,  Rug  363,  Byg  472,  Havre  355,  Ærter  og  Vikker  39,  Blandsæd  til  Modenh.  157, 
til  Grøntf.  79,  Kartofler  19,  andre  Rodfr.  60),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  421, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  796,  Have  30,  Moser  og  Kær  28,  Byggegr.  21,  Veje,  Vandareal 
m.  m.  73  Tdr.  Kreaturhold  1893:  257  Heste,  956  Stkr.  Hornkv.  (deraf  616  Køer), 
325  Faar,  736  Svin  og  16  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
var  1/1  85:  321  Tdr.  Der  var  39  Selvejergaarde  med  2853/4,  1  Arvefæstegd.  med  53/4, 
2  Fæstegd.  med  11,  69  Huse  med  173/^  Tdr.  Hrtk.,  og  10  jordløse  Huse.  7  Gaarde 
paa  over  12  Tdr.  Hartk.  (med  93  Tdr.).  Befolkningen,  1/2  1890:  660  (1801:  592, 
1840:  522,  1860:  654,  1880:  631),  boede  i  132  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  16  levede  af  immat.  Virksomh.,  432  af  Jordbrug,  82  af  Industri, 
107  af  andre  Erhverv,  18  af  deres  Midler,  og  5  vare  under  Fattigv.  Gennem  Sognet 
gaar  fra  N.  til  S.  den  sydsjællandske  Jærnbane. 

I  Sognet  Vor  Frue  Kirke  og  Byerne:  Darup\  Kamstrup  med  Skole, 
Mølle  og  Andelsmejeri ;   Skalsirup ;  Tjæreby ;   Ødehaslrup. 

Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.:  3  Gaarde  i  Darup  (den  ene  13^4  Td. 
Hrtk.,    120    Td.  Ld. ,    hvoraf    10  Eng,    Resten    Ager,    1   Hus;    den  anden, 

Trap:  Danmark,  3.  Udg.    U.  20 


306  Kjobenhavns  Amt. 

Vinthergd.,  U^U  Td.  Hrtk.,  132  Tdr.  Ld.,  hvoraf  22  Mose  og  Eng,  Resten 
Ager;  den  tredje  12^/^  Td.  Hrtk.,  120  Tdr.  Ld.,  hvoraf  12  Eng  og  Mose, 
Resten  Ager),  2  Gaarde  i  Skalstrup  (den  ene.  Kirkeager gd.,  14^2  ^d. 
Hrtk.,  132  Tdr.  Ld.,  hvoraf  4  Eng,  Resten  Ager;  den  anden  12^2  Td. 
Hrtk;,  114  Tdr.  Ld.,  hvoraf  6  Eng,  Resten  Ager)  og  3  Gaarde  i  Tjæreby 
(den  ene  13^2  Td.  Hrtk.,  129  Tdr.  Ld.,  hvoraf  ^2  Eng,  Resten  Ager;  den 
anden  13^/8  Td.  Hrtk.,  106  Tdr.  Ld.,  hvoraf  2  Eng,  Resten  Ager;  den  tredje, 
Grydebjærggd.,    13  Tdr.  Hrtk.,    119  Tdr.  Ld.,  hvoraf  2  Eng,  Resten  Ager). 

Roskilde  Frue  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Ramsø 
og  Tune  Herreders  Jurisdiktion,  Roskilde  Amtstue-  og  Lægedistrikt,  2.  Lands- 
tingskreds og  Kjøbenhavns  Amts  5.  Folketingskr.  samt  1.  Udskrivningskr.' 
58.  Lægd.    Kirken  er  Stifts-Landsbykirke  (se  under  Roskilde  Domkirke  S.  221). 

Vor  Frue  Kirke  var  en  af  de  ældste  Sognekirker  i  Roskilde.  If.  Saxos  Beretning 
er  den  opført  af  Roskildebispen  Svend  Norbagge  1076 — 88.  Efter  samme  Kilde 
stiftede  Provst  Isak  omtr.  1158  som  Sonoffer,  fordi  han  havde  forstyrret  Biskop  Vil- 
helms Grav  i  Roskilde,  Vor  Frue  eller  St.  Marie  Nonnekloster  og  knyttede  det  til 
Vor  Frue  Kirke.  Oprindelig  var  Ordensregelen  utvivlsomt  Benediktinernes,  men  henved 
20  Aar  senere  omdannede  Biskop  Absalon  Klosteret  til  en  Bolig  for  Cistercienser- 
nonner.  Denne  Reform  stod  maaske  i  Forbindelse  med,  at  Absalon  1176  overførte  sin 
Frænkes,  den  hellige  Margrethes*)  Ben  fra  Siranden  ved  Kj øge,  hvor  hun  var  bleven 
jordet,  til  Roskilde  og  skrinlagde  dem  i  Vor  Frue  Kirke.  Margrethes  Gravmæle  (af 
hvilket  der  intet  Spor  er  tilbage)  og  det  Helgenry,  hun  vandt,  blev  en  rig  Indtægts- 
kilde for  Klosteret.  Fra  tidligere  Tid  ejede  det  bl.  a.  St,  Peders  og  St.  Povls  Kirker 
i  Roskilde  og  Kirkerne  i  Sengeløse,  Glim  og  Gadstrup.  Nu  skænkede  Absalon  det  den 
saakaldte  Margrethekollekt,  en  Pengeindsamling  fra  12  østsjællandske  Herreder,  samt 
Tredjedelen  af,  hvad  der  ofredes  i  det  Kapel,  som  var  opført  ved  Helgenindens  Grav 
ved  Kjøge  Strand.  Flere  af  de  danske  Konger  viste  sig  ligeledes  gavmilde  mod 
Klosteret,  saaledes  Abel  og  Erik  Glipping ;  Dronning  Margrethe  skænkede  det  Gaarden 
Kjeldstrup  i  Odsherred  (1393),  og  1411  bestemte  hun,  at  3000  Mark  lybsk  straks 
efter  hendes  Død  skulde  overgives  det.  Ogsaa  Dronning  Dorothea  betænkte  Klosteret 
med  en  Pengesum  til  Hjælp  ved  nogle  Bygningsreparationer.  Klosteret,  der  1242 
var  afbrændt,  men  atter  opført,  blev  saaledes  snart  en  rig  Stiftelse;  dertil  kom,  at 
Nonnerne  for  en  stor  Del  vare  adelige  Jomfruer;  i  Slutn.  af  12.  Aarh.  havde  endog 
to  Kongedøtre,  vistnok  Valdemar  I's  Døtre  Margrethe  og  Marie  (eller  Magdalene),  ind- 
givet sig  i  Klosteret;  ogsaa  Skjalm  Hvides  Datter  skal  efter  sin  Mands  Død  have 
været  Nonne  der.  Endelig  var  der  fra  Vor  Frue  Kloster  indkaldt  Nonner  til  Bergen 
Kloster  paa  Riigen,  hvilken  0  i  lang  Tid  hørte  under  Roskilde  Bispestol.  Klosteret 
styredes  af  en  Priorisse  med  en  Adelsmand  ved  sin  Side.  Længe  efter  Reformationen 
bestod  Klosteret,  thi  endnu  1563  omtales  Nonner;  1570 — 71  tilbyttede  Frants  Banner 
sig  det,  men  kort  efter  er  det  sikkert,  med  Undt.  af  Kirken,  blevet  nedbrudt ;  paa  Resens 
Tid  var  det  saa  godt  som  forsvundet.  Det  har  dog  utvivlsomt  været  et  firfløjet 
Bygningskompleks,  af  hvilket  Vor  Frue  Kirke  udgjorde  den  nordre  Fløj.  Ved  nogle 
i  1856  ved  Prof.  Kornerup  foretagne  Udgravninger  fremdroges  Murlevninger  af  den 
vestre  Fløj  og  af  den  Korsgang,  der  paa  vanlig  Vis  strakte  sig  langs  Indersiden  af 
Bygningerne.  Ligeledes  afdækkedes  da  og  senere  flere  i  Tegl  murede  Grave  af  den 
for  den  ældre  Middelalder  karakteristiske  Form,  ligesom  man  ogsaa  ved  disse  Under- 
søgelser har  faaet  vigtige  Oplysninger  om  Kirkens  tidligere  Skikkelse. 

Kirken  har  i  sin  oprindelige  Skikkelse  fra  11.  Aarh.  været  bygget  i  romansk  Stil 
af  Fraadstenskvadre  i  Form  af  en  treskibet  Basilika  med  Bjælkeloft  baade  over  Hoved- 
skibet og  over  de  noget  lavere  med  Halvtag  dækkede  Sideskibe.  Alle  tre  Skibe  have 
i  0.  været  afsluttede  med  halvrunde  Alternicher.  Bygningen  har  haft  en  Længde  af 
godt  50AI. ;  Hovedskibets  Bredde  var  indvendig  121/2  Al,  Højden  1 31/2  Al.  Dets 
Sidemure  hvilede  paa  to  Rækker  simple,  firkantede  Piller,  der  havde  temmelig  smaa 
Rundbuer.  Ovenover  disse  Buer  vare  18  Tommer  lange  Kvadre  stillede  paa  skraa 
mod   hverandre   i   en  Netmuring  ligesom   nogle   af  de  antike  romerske  Mure.    Skønt 


*)  Hun  blev  myrdet  af  sin  Ægtefælle  (Herlog)  og  hængt  op  under  Loftet,  for  at  det  skulde  se 
ud,  som  om  hun  selv  havde  taget  sig  af  Dage.  Hun  blev  virkelig  ogsaa  begravet  som  Selv- 
morderske i  uindviet  Jord ;  men  da  der  skete  Jærtegn  ved  Graven,  fik  Absalon  Sagen  opklaret 
(se  Kirkeh.  Saml.  3.  R.,  I.  Bd.,  S.  217.  —  H.  Olrik,  Danske  Helgeners  Levned,  S.  389  fl.). 


Sømme  Herred.  —  Roskilde  Frue  og  Himmelev  Sogne. 


307 


man  intet  nærmere  ved  om  det,  maa  Kirken  antages  til  Dels  at  være  bleven  ødelagt 
ved  Klosterets  Brand  1242,  hvad  der  har  nødvendiggjort  nye  store  Byggeforetagender; 
saaledes  ere  tilkomne  Skibets  vestre  Del  og  Taarnet  med  Undtagelse  af  det  .øverste 
Stokværk,  der  senere  er  tilbygget.  Taarnet  har  forneden  en  meget  smuk  Hvælving, 
der  hviler  paa  smaa  Hjørnesøjler.  En  tredje  Forandring  foregik  endnu  senere,  idet 
Hovedskibet  forhøjedes  omtr.  6  Al.  og  dækkedes  med  Krydshvælvinger,  ligesom 
Arkadebuernes  Bredde  udvidedes  til  det  dobbelte.  Efter  Reformationens  Indførelse, 
da  Kirken  blev  Sognekirke  for  et  Landsogn,  nedbrødes  Tid  efter  anden  store  Dele 
af  Kirken,  saa  at  den  mistede  over  20  Al.  i  Længden  og  tabte  sit  søndre  Side- 
skib. Paa  hvilken  Tid  disse  forskellige  Forandringer  ere  foretagne,  vides  ikke;  kun 
synes  Kirken  i  Slutn.  af  17.  Aarh.  i  det  væsentlige  at  have  set  ud,  som  den  var  ved 
Midten  af  19.  Aarh.  Ved  Reskr.  af  ^^/^^  1753  henlagdes  Kirken  under  Stiftsskriveren 
for  Sjællands  Stift;  men  først  1853  paabegyndtes  en  Restauration  af  den  i  høj  Grad 
brøstfældige  Kirke,  et  Arbejde,  der  varede  til  1878.  Blandt  Forandringerne  kunne 
nævnes,  at  det  gamle  Vaabenhus  1857  blev  erstattet  af  en  hel  ny  Bygning  efter 
Tegn.  af  Arkitekt  Sibbern,  og  at  Hvælvingerne  under  Etatsraad  Chr.  Hansens  Ledelse 
1863  nedtoges  og  erstattedes  med  et  Bjælkeloft,  som  kom  til  at  ligge  omtr.  6  Al. 
højere  end  i  den  oprindelige  Kirke.  Ved  Justitsraad  Steen  Friis'  Omsorg  blev  Loftet  og 
hele  Kirken  dekoreret  med  Farver  i  Middelalderens 
Stil  under  Prof.  J.  Kornerups  Ledelse.  I  Taarnet 
og  Sideskibet  fandtes  mærkelige  Levninger  af  den 
ældre  Dekoration  fra  13.  Aarh.,  og  paa  disse  Antyd- 
ninger grundedes  den  nye  Dekoration.  Endelig  op- 
førtes 1887  efter  Etatsraad  Herholdts  Tegn.  et  nyt 
søndre  Skib  paa  Grundvolden  af  det  gamle  ned- 
brudte og  ganske  i  Lighed  med  det  nordre  beva- 
rede, vist  noget  forlænget  mod  V.  Hvælvingerne 
dekoreredes  af  Kornerup.  Kirken  har  ved  denne 
Forandring  vundet  meget.  —  Altertavlen,  et  dygtigt 
Arbejde,  bestaar  af  en  Egetræs  Ramme  med  Søjler, 
Snitværk  og  Farver  fra  Christian  IV's  Tid;  i  Rammen 
indsattes  1866  nyere  Malerier  af  Const.  Hansen 
(Nadverens  Indstiftelse  og  Christus  i  Emaus),  i 
Sidefelterne  de  4  Evangelister  af  F.  Lund  (1872). 
Prædikestolen  er  ligeledes  et  farvesmykket  Billed- 
skærerarbejde  fra  Chr.  IV's  Tid  (restaur.  1866);  Døbe- 
fonten er  et  raat  udskaaret  Arbejde  i  Egetræ.  Over 
Buen  ind  til  Hvælvingen  i  Taarnet  hænger  et 
gammelt  Krucifiks  af  Egetræ,  vist  det  ældste  af 
Kirkens  Inventarium,  dog  kun  fra  15.  Aarh's  Slutn. 
To  mærkelige  Ligstene  ere  bevarede  i  Kirken,  ind- 
murede i  Væggen.  Paa  den  ene,  omtr.  fra  Slutn.  af 
13.  Aarh.,   læses    paa  Latin:    „Her   ligger  Ditmar 

Veksellerer  med  sin  Søn  Præsten  Ditmar,  hvis  Sjæle  hvile  i  Fred".  Den  anden 
Sten,  indmuret  i  vestre  Ende  af  Sideskibet,  er  over  Rigskansler  Evert  Grubbe,  f  1492. 
En  tredje  Sten  fandtes  ved  Nedbrydelsen  af  det  gamle  Vaabenhus  og  er  nu  ind- 
muret i  den  nye  Bygnings  østr^e  Væg.  I  Kirkens  søndre  Mur  er  anbragt  et  Epitafium 
af  hvidt  Marmor  med  Medaillonportræt  af  Peder  Hersleb  Abildgaard,  Sognepræst 
ved  Kirken,  f  1799.  Længere  mod  V.  hænger  en  Mindetavle  over  de  i  Krigen 
1848—50  faldne  Krigere  fra  Sognet  (se  Steen  Friis,  Vor  Frue  Kirke  i  Rosk.,  Kirkeh. 
Saml.  3.  R.,  I.  Bd.,  S.  213  fl.,  J.  B.  Løffler,  Sjællands  Stifts-Landsbykirker,  S.  1  fl.,  og 
Udsigt  over  Danm.  Kirkebygn.,  S.  35  fl.). 

Ved  Skalstrup  staar  et  1889  fredlyst  Gravkammer   med  en  stor  Overligger. 

Vor  Frue  Sogn  var  indtil  1752  annekteret  til  nederste  Kapellani  ved  Roskilde 
Domkirke,  til  hvilket  ogsaa  1808  annekteredes  St.  Jørgensbjærg  (og  det  i  1809  ned- 
lagte St.  Ibs)  Sogn. 


E 


■X 


<r 

? 

1— 1 

11- 

i 

fl 

1 1— — 1 1 1 \ 

re 


iSAlco. 


Vor  Frue  Kirkes  oprindelige  Stil. 


Himmelev  Soga  samt  Roskilde  adelige  Jomfrukloster  omgives 
af  Roskilde  By,  St.  Jørgensbjærg  S.,  Roskilde  Fjord,  Aagerup  og  Fløng 
Sogne  samt  Roskilde  Domkirke  Sogns  Landdistrikt.  Kirken,  i  den  sydlige 
Del   af  Sognet,    ligger    omtr.    ^4  Mil    N.    for   Roskilde.     De   for   det  meste 

20* 


308  Kjøbenhavns  Amt. 

lavtliggende  Jorder  ere  gennemgaaende  lermuldede  med  Undtagelse  af  Strand- 
kanten, hvor  de  ere  sandede.  Fra  Sognet  udgaar  i  Fjorden  Halvøerne 
Væddelevsland  og  Risø;  flere  smaa  Holme  i  Fjorden  høre  ogsaa  til  Sognet. 

Fladeindholdet  var  ^^j^  88:  2709  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1284  besaaede  (deraf  med 
Hvede  55,  Rug  228,  Byg  468,  Havre  257,  Ærter  og  Vikker  47,  Blandsæd  til  Modenh. 
58,  til  Grøntf.  93,  Kartofler  27,  andre  Rodfr.  49),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
623,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  702,  Haver  24,  Skov  7,  Moser  og  Kær  23,  Flyvesand 
6,  Stenmarker  3,  Byggegr.  27,  Hegn  og  Veje  10  Tdr.  Kreatur  hold  1893:  214  Heste, 
832  Stkr.  Hornkv.  (deraf  579  Køer),  359  Faar,  387  Svin  og  3  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  85-  307^8  Td.  Der  var  24  Selvejergaarde 
med  173^8,  14  Arvefæstegd.  med  S8%  5  Fæstegd.  med  38 1/2,  80  Huse  med  7  Tdr. 
Hrtk.  og  8  jordløse  Huse.  3  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  45  Tdr.).  Befolk- 
ningen, 1/2  90:  639  (1801:  453,  1840:  570,  1860:  616,  1880:  684),  boede  i  122 
Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  27  levede  af  immat.  Virk- 
somh.,  363  af  Jordbrug,  5  af  Gartneri,  47  af  Fiskeri,  60  af  Industri,  17  af  Handel,  72 
af  andre  Erhv.,  40  af  deres  Midler,  og  8  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Himmelev  med  Kirke,  Præstegd.  og  Skole;  Væddelev 
rned  Skole,  Ahdelsmejeri  og  Teglværk.  —  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.: 
Ydinggd,  (2IV4  Td.  Hrtk.,  170  Tdr.  Ld.,  alt  Ager  og  Eng)  og  1  Gaard 
i  Væddelev  (ISV^  Td.  Hrtk.,  108  Tdr.  Ld. ,  hvoraf  omtr.  6  Strandeng, 
Resten  Ager). 

Endvidere  i  Sognet:  Roskilde  adelige  Jomfrukloster  (indtil  ^/g  1871  et  eget 
Sogn),  oprettet  ved  Fund.  af  ^^\^  1699  (konfirm.  ^^/^  s.  A.)  af  Margrethe 
Ulfeld  Knudsdatter,  Enke  efter  Generaladmiral  Niels  Juel  til  Taasinge,  og 
Birthe  Skeel,  Enke  efter  Generallieutenant  Niels  Rosenkrantz  til  Stovgaard 
og  Alsted,  hvilke  skænkede  Stiftelsen  Sortebrødre  gaard  i  Roskilde  med 
231  Tdr.  Hrtk.  Jordegods.  Hertil  føjede  Chr.  V  og  Fredr.  IV  flere  Gaver 
(den  første  1699  Kirketienden  af  Lister  Len  i  Norge,  afløst  1813  med  en 
Kapital  af  13,000  Rd.,  den  anden  1711  Svogerslev  Sogns  Kirketiende). 
Klosteret,  der  er  Danmarks  ældste  Jomfrukloster,  er  udvidet  senere  ved 
Resol.  af  ^/i  1798,  Reskript  af  ^Vs  18.S3,  Resol.  af  27/^^  1875  og  Re- 
skript af  2^/g  1885  og  ^^/5  1893.  Klosteret  ejer  Jordegods  paa  omtr.  217 
Tdr.  Hrtk.,  hvoraf  Hovedgaarden  med  Huslodder  23V2  Td.  Hrtk.,  (150  Tdr. 
Ld.),  en  Gaard  i  Væddelev  8^/4,  Fæstegods  10,  Arvefæstegods  173^/8  Td. 
Hrtk.  Desuden  ejer  Klosteret  Svogerslev  Kirke  med  Tiendehrtk.  28^/2  Td.Dets 
Kapitalformue  er  1,038,940  Kr.  med  en  Byggefond  af  25,000  Kr.  Klosteret 
bestaar  af  en  2  Stokværk  høj  Hovedbygning  med  2  Sidefløje,  flere  Sidebyg- 
ninger, Have,  Park  („Klostermarken")  m.  m.  samt  en  Avlsgaard.  I  Klosteret, 
der  bestyres  af  en  Forvalter  under  Patroner,  en  af  den  Skeelske  og  en  af 
den  Juelske  Familie,  kunne  indskrives  Frøkener  af  dansk  Adel  og  Døtre 
af  Mænd  i  de  tre  første  Rangklasser.  Oprindelig  var  Klosteret  bestemt  for 
1  Priorinde  og  18  Jomfruer,  der  havde  Bopæl,  fri  Kost  og  40  Rd.  om 
Aaret  (Priorinden  det  dobbelte);  men  senere  er  baade  Hævningen  og  Kon- 
ventualindernes  Antal  steget.  Nu  hæve  Konventualinderne  af  1.  Klasse 
460  Kr.  aarlig  og  have  Bopæl  og  Underhold  i  Klosteret,  for  saa  vidt  de 
bo  der;  2.  Klasse  hæver  aarlig  320,  3.  Klasse  220,  4.  Klasse  120  og  5. 
Klasse  80  Kr.  For  Tiden  bor  der  paa  Klosteret  6  Konventualinder  og 
Priorinden.  Ved  Indskrivningen  betales  for  een  600,  for  to  1000,  for  tre 
1200  og  for  fire   1600  Kr.,  uden  at  de  behøve  at  være  Søstre. 

Himmelev  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Lejre 
Herreds   Jurisdiktion,    Roskilde   Amtstue-   og   Lægedistrikt,  2.  Landstingskr. 


Sømme  Herred.  —  Himmelev  Sogn. 


309 


og  Kjøbenhavns  Amts   5.  Folketingskr.  samt   1.  Udskrivningskr'.   52  Lægd. 

Kirken  er  Stifts-Landsbykirke  (se  under  Roskilde  Domkirke  S.  221). 

Himmelev  Kirke,  HOF.,  34,g  M.,  over  Fjorden  paa  det  højeste  Punkt  af  et  stærkt 
skraanende  Bakkedrag,  bestaar  af  Skib  med  flad  Altervæg  i  Øst,  Taarn  i  Vest  og 
Vaabenhus  i  Syd.  Den  oprindelige  Del,  Skib  og  Kor,  er  opført  i  12.  Aarh's  1.  Halvdel 
af  Kamp  og  Kridtstenskvadre  i  Ydermuren,  medens  det  indre  udelukkende  er  af  Kridt- 
sten ;  Kirken  har  haft  fladt  Bjælkeloft  og  smaa  rundbuede  Vinduer.  Allerede  i  13.  Aarh's 
1.  Halvdel  tilføjedes  Taarnet  (ved  vore  Landsbykirker  en  Sjældenhed  fra  en  saa  tidlig 
Periode),  bygget  i  Rundbuestil  af  Kridtstenskvadre  og  med  en  aflang  firkantet  Grund- 
plan; imod  V.  har  det  et  lille  smukt  Vindue  med  en  Søjle  i  Midten  og  en  rundbuet 
Dør.  I  Beg.  af  15.  Aarhundrede  blev  Kirken  overhvælvet,  og  ved  Aar  1500  blev 
det  oprindelige  Kor  nedbrudt  og  Skibet  forlænget  mod  0.,  ligesom  ogsaa  Taarnet 
og  Kirkens  Tag  forhøjedes.  Kirken  er  undergaaet  en  gennemgaaende  Restauration 
1867 — 79.  Den  anselige,  rigt  udskaarne  og  farvesmykkede  Altertavle  fra  omtr.  1600 
har  et  Maleri  fra  1876  af  Th.  Wegener :  Christus.    Prædikestolen  er  et  rigt,  dygtigt 


<^.^^s^,.#y  C 


'■:cK£:^mmmMm': 


TH.M. 


Roskilde  adelige  Jomfrukloster. 


udført  Snitværksarbejde  fra  Renæssancetiden ;  den  sekskantede  Døbefont  er  udskaaren 
i  Egetræ.  Paa  en  af  Stolestaderne  staar  Aaret  1590  (se  %  B.  Løffler,  Sjællands 
Stifts -Landsbykirker,  S.  20). 

Omtr.  paa  den  Plads,  hvor  Dominikanerklosteret  i  Roskilde  havde  staaet  (se  S.  201), 
rejstes  senere  en  Hovedgaard,  Sortebrødregaard,  som  ved  1660  synes  at  have  tilhørt 
Kansleren  Peder  Reedtz  og  hans  Svoger  Jakob  Arenfeldt  i  Fællesskab.  Den  sidste 
maatte  efter  sin  Hustru  Helvig  Reedtz'  Død  1681  udlægge  Gaarden  til  sine  Kre- 
ditorer. Peder  Reedtz  efterlod  Sortebrødregd.  til  sin  Datter  Mette,  g.  m.  Christian 
Lindenov,  som  1679  afhændede  Gaarden  til  Holger  Thott  til  Marsvinsholm.  Af  dennes 
Kreditorer  overtog  Assessor  i  KommercekoUegiet  Chr.  Simonsen  1683  Gaarden  for 
5067  Rd.;  men  ogsaa  han  maatte  gaa  fra  den  1695  (dengang  omtr,  18  Tdr.  Hrtk.), 
og  den  udlagdes  da  til  Vinhandler  E.  Weinmann  af  Kjobenhavn  for  8045  Rd.,  der  s.  A. 
fik  Sædegaardsfrihed  for  den  (241/2  Tdr.  Hrtk.).  Han  solgte  den  1698  for  9200  Rd. 
til  de  to  ovennævnte  Fruer,  som  oprettede  Roskilde  Jomfrukloster. 

Roskilde  Jomfr  ukloster  s  nuv.  Hovedbygning  er  opført  af  den  ovennævnte  Peder 
Reedtz  henved  Aar  1670.  Den  er  bygget  uden  Benyttelse  af  de  gamle  Klostermure, 
efter  hvad  der  er  sagt  Side  201;  men  de  store  forhakkede  Sten,  som  ere  anvendte, 
kunne  nok  tyde  paa,  at  Bygningen  er  opført  af  ældre  Materiale.  I  Hovedfløjen  findes 
den  nu  restaurerede  Riddersal  med  Paneler,  Gyldenlæders  Tapeter,  Malerier  i  Loftet  og 


310  Kjøbenhavns  Amt. 

flere  Portrætbilleder;  over  Kaminen  (restaureret  af  M.  Nyrop)  staa  de  i  Hofmans 
„Danske  Adelsmænd"  (I.  S.  49)  citerede  Vers*).  I  en  af  Sidefløjene  er  senere  ind- 
rettet et  Kapel,  hvori  der  prædikes  hver  Søndag,  og  som  indeholder  flere  Malerier 
og  et  i  Elfenben  og  Buksbom  af  Kansler  Johan  Friis  til  Borreby  udskaaret  Krucifiks, 
efter  hvad  der  staar  paa  Bagsiden,  skænket  1711  af  Margrethe  Krabbe,  Enke  efter 
Gehejmeraad  Erik  Rosenkrantz  (se  V.  Skeel,  Optegnelser  over  Rosk.  adelige  Jomfru- 
kloster, Kbh.   1867). 

Ved  Himmelev  ligger  den  1889  fredlyste  „Mastehøj",  der  omgiver  2  Gangbyg- 
ninger med  sammenbyggede  Kamre  og  en  lille  stensat  Kiste.  —  Paa  Væddelev  Mark 
staar  et  (1889)  fredlyst  Gravkammer. 

Himmelev  Kirke  henlagdes  1686  til  Rektorembedet  i  Roskilde.  —  Det  tidligere  Ros- 
kilde Jomfrukloster  Sogn  var  Anneks  til  Himmelev  fra  omtr.  1737. 

St.  Jørgensbjærg  Sogn,    Anneks   til  Frue  S.,  omgives  af  Svogerslev 

og  Herslev  Sogne,    Roskilde  Fjord,   Himmelev  S.    og   Roskilde  By.    Kirken 

ligger  i  den  østl.  Udkant  af  Sognet,  lige  uden  for  Roskilde.    De  for  største 

Delen   lermuldede  Jorder  ere  temmelig  bakkede.    Paa  den  nordvestlige  Side 

af  Sognet  ligger  Store  og  Lille  Kattinge  Sø,  henholdsvis  155  og  13  Td.  Ld., 

og  Skoven  Boserup  Skov,  som  hører  under  Bistrup  Gods. 

Fladeindholdet  var  '^%  88:  2237  Tdr  Ld.,  hvoraf  959  besaaede  (deraf  med 
Hvede  82,  Rug  122,  Byg  343,  Havre  208,  Blandsæd  til  Modenh.  48,  til  Grøntf.  69, 
Kartofler  25,  andre  Rodfr.  59),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  191,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  560,  Have  79,  Skov  327,  Moser  og  Kær  69,  Byggegr.  38,  Hegn  og  Veje 
14  Tdr.  Kreaturhold  1893:  185  Heste,  628  Stkr.  Hornkv.  (deraf  415  Køer),  101 
Faar,  528  Svin  og  17  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  Vi  85: 
22OV2  Td.  Der  var  34  Selvejergaarde  med  I76V2,  1  Arvefæstegd.  med  P/a,  180  Huse 
med  247/3  Td.  Hrtk.  og  22  jordløse  Huse.  1  Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med 
421/8  Td.).  Befolkningen,  1/2  1890:  3135  (1801:  599,  1840:  1491,  1860:  1875, 
1880:  2689),  boede  i  264  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes :  169 
levede  af  immat.  Virksomh.,  352  af  Jordbrug,  27  af  Gartneri,  30  af  Fiskeri,  736  af 
Industri,  117  af  Handel,  16  af  Skibsfart,  629  af  andre  Erhv.,  59  af  deres  Midler, 
35  vare  under  Fattigv.  og  965  levede  i  Sindssygeanstalten.  Landbrug  er  vel 
Hovederhvervet;  men  det  maa  dog  erindres,  at  den  talrige  Husmandsklasse  har  sit 
Erhverv  i  Roskilde  og  ved  dennes  Havn,  der  ligger  paa  Sognets  Grund ;  i  øvrigt 
skyldes  de  særlige  Befolkningsforhold  St.  Hans'  Hospital;  Fiskeriet  har  nogen  Be- 
tydning. 

I  Sognet  Byerne:  St,  Jørgensbjærg  (ogsaa  kaldet  „St.  Jørgen"  eller 
„Bjærget")  med  Kirke,  2  Skoler,  Fattiggaard  for  Sognet  (opr.  1890),  Asyl 
(opr.  1883),  Dampbageri  og  Mølle;  Margrethehaabshuse\  Søn  der  lundhuse 
(Skyttemark ,  Studemark ,  Kongemark ,  Klostermark  og  Hedegaardene  ere 
særskilte  Navne  paa  Dele  af  Sognets  Marker  med  de  derpaa  opførte  Ud- 
flyttergaarde og  Huse). 

I  Sognet  St.  Hans  Hospital  for  sindssyge  paa  Bistrupgaard,  Dan- 
marks største  Sindssygeanstalt  og  Kjøbenhavns  ældste  Hospital,  en  hel  lille 
By  for  sig.  Af  Bygningerne  nævnes  Kurhuset  med  Kapel  (opf.  1854 — 59), 
Mandsplejestiftelsen,  Kvindeplejestiftelsen  (opførte  1869 — 71), 
Centralkøkkenbygningen,  2  Pavillonbygninger  samt  Epidemi- 
og  Badebygning  (opførte  1894),  Gasværk,  Dampvaskeri,  Bageri, 
Materialgaard,  Funktionærboliger  m.  m.  Hospitalet  selv  med  Bygninger, 


*)  Tvende  danske  Heltes  Enker 

Margret  Ulfeld,  Birte  Skeel, 
Danske  Møers  Nød  betænker. 
Tager  deri  hjælpsom  Del. 

Roskild  Jomfru  Kloster  stiftes, 
Sorte  Brødre  var  det  før. 
Nu  med  hvide  Søstre  skiftes 
Og  indrettes  som  sig  bør. 


Semme  Herred.  —  St.  Jørgensbjærg  Sogn.  311 

Haver  osv.  indtager  omtr.  70  Tdr.  Ld.  Hele  Godset  er  af  Hrtk.  58^/4  Td., 
665  Tdr.  Ld.;  deraf  ere  de  to  (bortforpagtede)  Avisgaarde  Bistrup  Parcel- 
gaard,  34  Tdr.  Hrtk.,  noget  over  400  Tdr.  Ld.,  og  Hørgaarden  omtr.  30 
Tdr.  Ld. ;  desuden  hører  til  Godset  omtr.  20  Husmandshuse  og  den  saa- 
kaldte  Skolelod;  den  øvrige  Del  af  Hospitalet  og  Godset  tilhører  Kjøbenhavns 
Kommune  og  bestyres  af  Magistratens  2.  Afdeling.  Godsets  Overskud  var 
i  1896  75,876  Kr. ;  Udgifterne  til  Hospitalet,  der  nu  er  indrettet  til  omtr. 
1100  Patienter  i^^\^^  1895:  1006,  hvoraf  432  Mænd  og  574  Kvinder), 
vare  s.  Aar  221,987  Kr.  Hospitalets  Kapitalformue  er  866,923  Kr.  Ved 
Hospitalet  er  ansat  en  Overlæge,  2  Afdelingslæger,  1  Reservelæge,  en  In- 
spektør, en  Bogholder,  en  Forvalter  og  en  Præst;  der  er  over  250  Funk- 
tionærer og  andre  Personer,  der  ere  knyttede  til  Hospitalet. 

Desuden  mærkes  Cellulosefabrikken  Kattingeværk  (med  Udsigtstaarn),  der 
beskæftiger  1  Bestyrer,  45  Mænd  og  3  Kvinder  og  aarlig  producerer  omtr. 
3,300,000  Pd.;  Haraldshorg  Mølle  (om  Haraldsborg  Voldsted  se  S.  199), 
og  Ladegaards  Mølle. 

St.  Jørgensbjærg  S.,  der  darmer  en  egen  Sognekommune,  hører  under 
de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr.,  ligesom  under  samme 
Udskrivningskr.'  Lægd  som  Hovedsognet,  Roskilde  Frue  Sogn.  Kirken  er 
Stifts-Landsbykirke  (se  under  Roskilde  Domkirke,  S.  221). 

St.  Jørgensbjærg  Kirke,  (tidligere  St.  Clemens,  se  nedenfor),  smukt  beliggende 
paa  en  Bakke  uden  for  Roskilde  ved  Fjorden,  stammer  i  sine  ældste  Dele,  Skib  og 
firkantet  Kor,  fra  12.  Aarh.s  1.  Halvdel  og  er  opført  af  store  tilhugne  Fraadsten. 
De  oprindelige  Vinduer  ere  rundbuede,  meget  smaa  og  sidde  højt;  Fodstykket  er  en 
simpel  skraa  Kant;  paa  de  ydre  Hjørner  ses  svære  Halvsøjler,  noget  enestaaende  i 
vore  Kirker,  hvilket  leder  Tanken  hen  paa  Træbygningskunstens  Hjørnesøjler  i  de 
norske  Stavkirker.  Buen,  der  forener  Skibet  med  Koret,  er  spids,  men  maa  antages  at 
være  bleven  udvidet  og  forandret  i  senere  Tid.  Kirken  har  fra  først  af  været  dækket 
med  fladt  Bjælkeloft,  men  vistnok  ved  Midten  af  13.  Aarh.  har  den  faaet  Hvælvinger 
af  Mursten,  og  et  Par  Aarhundreder  senere  er  der  tilføjet  et  Taarn  mod  Vest  og  et 
Vaabenhus  mod  Syd.  Kirken  blev  1868  omhyggelig  restaureret  og  dekoreret  i  gammel 
Stil  (der  fandtes  ved  denne  Lejlighed  nogle  Kalkmalerier);  1880  restaureredes  det 
Ydre.  Den  i  en  smuk  Ramme  med  Søjler  indfattede  Altertavle  er  malet  1862  af  A. 
Dorph :  Christus  i  Gethsemane.  Den  dygtigt,  i  Egetræ  udskaarne  Prædikestol  er  fra 
Chr.  IV's  Tid  (restaur.  1869).  I  Skibet  hænger  et  stort  gammelt  Krucifiks,  der  tidligere 
har  haft  sin  Plads  over  Korbuen.  I  Kirken  en  Gravsten  over  Fru  Hildeborg,  f  1535, 
Datter  af  Peder  Bille  til  S  vanholm.  En  Klokke  fra  1435  bærer  Navnet  Jacob  (se  J. 
B.  Løffler,  Sjællands  Stifts-Landsbykirker,  S.  18). 

St.  Jørgensbjærg  eller,  som  det  i  ældre  Tider  kaldtes,  „Spitalsbjærg"  eller  „Spei- 
delberg"  har  Navn  efter  den  St.  Jørgensgaard  for  spedalske,  som  opførtes  derpaa 
1253,  og  som  knyttedes  til  den  henved  100  Aar  ældre  St.  Clemens  Kirke,  hvorfor 
den  længe  førte  Navn  efter  denne.  Aar  1320  skødede  saaledes  „communitas  hospi- 
talis  leprosorum  apud  beatum  Clementem"  til  St.  Klare  Kloster  i  Roskilde  en  Mølle- 
grund,  og  i  et  Brev  af  1348  kaldes  Hospitalet  ved  samme  Navn.  Senere  fik  imidlertid 
Kirken  Navn  efter  St.  Jørgensgaard.  Hospitalets  Historie  er  saa  godt  som  ukendt. 
Det  styredes  af  en  Forstander  med  en  Hospitalsværge  ved  Siden  (1310  nævnes 
saaledes  Sacerus  provisor  tune  hospitalis  tutor,  og  dominus  Olauus  Byornsson  decanus 
Roskildensis),  og  det  betænktes  flere  Gange  med  Gaver,  saaledes  1261,  1263,  1299, 
1307,  1490,  1501  og  1505.  Franciscus  Hispanier,  senere  Chr.  IIFs  Herold,  fik  1530  Løfte 
paa  St.  Jørgens  Gaard  og  Kirke  efter  sin  Hustrus  Død;  men  hun  overlevede  ham 
i  mange  Aar.  1570  henlagdes  Hospitalet  til  Duebrødrekloster  (se  S.  192).  Kort  efter  ere 
Bygningerne  sikkert  nedrevne;  de  findes  i  alt  Fald  ikke  afsatte  i  Resens  Atlas. 

I  Middelalderen  var  Bistrup  (o :  Biskopstorp)  en  Roskilde  Bisper  tilhørende  Gaard, 
ved  hvilken  der  laa  en  By  med  Kirke  af  samme  Navn*).    Paa  Grund  af  Stedets  heldige 

*)  I  Middelalderen  har  Bistrup  været  et  eget  Sogn  (i  et  Brev  1421  nævnes  „Sierstrup  i  Bidstrup 
Sogn")i  Kirken  var  i  Ry  for  Hellighed  (1402,  fortaltes  der,  fled  der  Blod  af  et  Krucifiks)  og 
besøgtes  endnu  en  Tid  etter  Reformationen  af  mange  Pilgrimme,  „galne  og  syge  Mennesker". 


312  Kjobenhavns  Amt. 

Beliggenhed  (et  Mosedrag  ved  Bistrup  har  i  gammel  Tid  været  en  Vig,  der  gik  ind 
fra  Fjorden  og  i  Forbindelse  med  Kattinge  Sø  og  Kornerup  Aa  skal  have  dannet 
Indsejlingen  til  det  gamle  Lejre)  skal  Biskop  Absalon  have  anlagt  en  med  Volde  og 
Grave  befæstet  Borg  her.  Langt  ind  i  19.  Aarh.  fandtes  der  endnu  Spor  af  disse; 
men  ved  Opførelsen  af  nye  Bygninger  paa  St.  Hans'  Hospital  1869 — 71  bleve  Gra- 
vene tilkastede.  Gaarden  var  et  yndet  Opholdssted  for  Roskildebisperne;  Biskop 
Lage  Urne  døde  her  1529.  I  Grevens  Fejde  blev  Gaarden  tillige  med  Haraldsborg 
Slot  afbrændt  1534  af  Grev  Christoffers  Tropper.  Efter  Reformationen  inddroges 
Gaarden  og  Godset  under  Kronen  og  omdannedes  med  mere  Gods  til  Roskilde  Len. 
Men  Stedet  laa  øde,  indtil  Fredr.  II  1583  lod  opføre  en  Bindingsværksbygning  paa 
den  gamle  Grundvold.  Denne  Bygning  blev  dog  allerede  nedbrudt  1595,  da  Chr.  IV 
brugte  Materialet  til  Udbedringeri  af  Roskildegaard,  og  derefter  laa  Tomten  hen,  indtil 
Fredr.  III  ^'^jg  1661  „gav  og  forærede"  Staden  Kjøbenhavn  Bistrup  Gods  som  Beta- 
ling for  nogle  Penge,  han  skyldte  Byen.  Bistrup  Hovedgaard  havde  dengang  et  Til- 
liggende af  omtr.  1 100  Tdr.  Ld.,  og  Godset  indbefatttede  296  Bøndergaarde  i  Amterne 
Kjøbenhavn,  Holbæk,  Sorø  og  Præstø ;  Gaarden  blev  i  den  næste  Tid  for  det  meste 
bortforpagtet  af  Magistraten,  som  dog  havde  sine  Herskabsværelser  paa  Gaarden. 
For  at  skaffe  Midler  til  en  Regulering  og  Udvidelse  af  Kjøbenhavns  Gader  efter  Ilde- 
branden 1795  blev  der  nedsat  en  Kommission  til  at  realisere  Godset,  og  efter  at  de 
længst  bortliggende  Dele  vare  fraskilte,  blev  Hovedgaarden  solgt  ved  Auktion  1801  for 
35,350  Rd.  og  en  aarlig  Canon  af  1048  Rd.  til  Kaptejnlieutenant  Brockdorff,  der  atter 
1803  afhændede  den  til  Dr.  James  Ferrall  for  45,500  Rd.;  denne  solgte  den  1806  for 
95,000  Rd.  til  Niels  Hofman  (Bang)  til  Hofmansgave,  som  indførte  forbedret  Agerbrugs- 
metode paa  Godset,  ligesom  han  ogsaa  plantede  flere  sjældne  Træer,  hvoraf  der  endnu 
findes  nogle.  Der  kom  ogsaa  en  ny  Hovedbygning,  opført  paa  det  gamle  Voldsted, 
„Absalonsbakken".  Af  denne  Ejer  var  det,  at  Kjøbenhavns  Fattig  væsen  med  kgl. 
Approbation  af  1^/5  1808  købte  Bistrup  Gaard  og  Gods  tilbage  til  Kjøbenhavns  Kommune 
for  99,800  Rd.,  da  der  blev  Tale  om  at  bygge  et  nyt  Hospital  for  sindssyge  i  Stedet 
for  det  gamle  „St.  Hans  Hospital  og  Claudi  Rossets  Stiftelse",  der  fra  1769  havde 
været  indrettet  i  en  ny  Bygning  mellem  Vester-  og  Nørreport,  hvor  „Krigshospitals- 
Ladegaarden"  havde  staaet*). 

St.  Hans  Hospital,  der  dog  først  kunde  tages  i  Brug  1816  efter  Byggeforetagen- 
dernes Tilendebringelse,  var  fra  Beg.  baade  Sindssygehospital  og  Lemmestiftelse. 
Men  denne  Ordning  kunde  selvfølgelig  ikke  være  tilfredsstillende  i  Længden,  og 
desuden  var  der  stærke  Klager  over  de  syges  Behandling,  hvilke  Klager  dog  for- 
stummede, da  den  dygtige  Overlæge  A.  Gericke  1831  kom  i  Spidsen  for  Anstalten. 
Men  en  Omordning  af  Forholdene  var  nødvendig,  og  efter  mange  Aars  Forhand- 
linger enedes  Kjøbenhavns  Borgerrepræsentation  1851  om,  at  Anstalten  for  Frem- 
tiden kun  skulde  være  Sindssygehospital  og  udsondres  fra  Fattigvæsenet.  Det  tid- 
ligere Kurhus  („Slottet"  paa  Absalonsbakken)  og  Lemmeafdelingen  omdannedes  til 
Brug  for  omtr.  300  uhelbredelige  sindssyge,  Plejestiftelsen  og  et  nyt  Kurhus  efter 
Plan  af  Bindesbøll  indrettedes  til  omtr.  1 20  Patienter ;  det  toges  i  Brug  1 860.  Senere 
have  nye  Udvidelser  gentagne  Gange  vist  sig  nødvendige,  saaledes  1869 — 71,  da 
Plejestiftelsen  deltes  i  en  Mands-  og  en  Kvindeafdeling,  og  den  seneste  Udvidelse 
1894  (se  S.  310)  kostede  alene  omtr.  469,500  Kr.  (C.  A.  Gad,  St.  Hans  Hospital  og 
Claudi  Rossets  Stiftelse,  Kbh.   1866.  —  N.  Dalhof,  Bistrup,  Kbh.   1881). 

Den  øvrige  Del  af  Bistrup  Gods,  der  blev  fraskilt  fra  Hovedgaarden,  da  denne 
blev  solgt  1801,  tilhører  endnu  Staden  Kjøbenhavn,  men  bestyres  særskilt.    Det  be- 


Ligeledes  omtales  en  „Christi  Blods  Kilde"  (o.  Kilden  ved  Christi  Blods  Kirke)  ved  Byen.  Vel 
mest  paa  Grund  af  dette  „Afguderi"  blev  der  ved  kgl.  Ordre  af  1574  givet  Befaling  til,  at 
Bistrup  (og  St.  Ibs)  Kirke  skulde  nedrives  til  Istandsættelsen  af  „Kirken  paa  Spedalsbjærget". 
Om  Befalingen  straks  er  bleven  udfort,  vides  ikke  (St.  Ibs  blev  i  alt  Fald  ikke  nedbrudt,  se 
S,  200);  men  rimeligvis  er  Bistrup  dengang  ophævet  som  eget  Sogn  og  lagt  til  St  Jorgensbjærg. 
*)  Allerede  i  Beg.  af  17.  Aarh.  havde  Staden  Kjøbenhavn  et  Sindssygehospital  eller  et  „Pesthus" 
„med  Fængsel  til  afsindige  Mennesker".  Det  omtales  første  Gang  i  et  Gavebrev  af  1607,  ud- 
stedt af  Vendele  v.  Delden,  hed  dengang  „Lille  Helliggesthus"  og  laa  ved  Helligaandskirken. 
Senere  blev  det  flyttet  uden  for  Byen,  idet  Kjøbenhavns  Slots  Ladegaard  blev  nedlagt  1651,  og 
dens  Bygninger  indrettedes  til  et  „St.  Hans  Hospital  for  Afsindige,  Pestsyge  samt  Folk,  der 
lide  af  andre  smitsomme  Sygdomme" ;  men  da  det  ødelagdes  under  Svenskekrigen  1658,  blev 
der  opført  et  nyt  (taget  i  Brug  1665)  paa  Vesterfælled  ved  Kallebodstrand  (hvor  Belvedere 
laa  for  nogle  Aar  siden).  Et  Aarh.  efter  fandt  dette  „Pesthus",  der  var  i  en  yderst  slet  Forfat- 
ning, en  Velgører  i  Silke-Klædekræmmer  Claudi  Rosset,  en  fransk  KatoHk,  der  af  Vrede  over, 
at  hans  Datter  havde  giftet  sig  mod  hans  Vilje,  efterhaanden  skænkede  hele  sin  Formue,  ialt 
43,396  Rd.,  til  Hospitalet  og  fik  det  1766  omdøbt  til  „St.  Hans  Hospital  og  Cl.  Rossets  Stiftelse" 
(Fundats  af  i/g  1766,  kgl.  konf.  is/j^  s.  A.],  og  ved  denne  Gave  saa  Kbh's  Fattigvæsen  sig  i 
Stand  til  at  købe  den  ovennævnte  Bygning  1769. 


jflitsatoisf^TKfviniemi  :y,tiisis$  m  m 


■^'-'"■"irfriyTrr'-r-'ii  r~yi''''iiniii--ri ..nm  , 


■m^-1 


; -i.,     'i,  '\       \ 

■ft    W'^  fe '   w^ 


iW.","!.iaa-a   iMill  II  HllUtl..JU!U.l«y>.g3BiBWi!WlC»6».M» 


'o, 

en 
O 

CO 

c; 
X 


m 


314  Kjøbenhavns  Amt. 

stod  tidligere  af  et  betydeligt  Fæstegods  (de  fleste  Fæstere  havde  dog  Rettigheder, 
der  nærmede  sig  Arvefæsternes)  paa  2297  Tdr.  Hrtk.,  21,287  Tdr.  Ld.;  men  if.  Salgs- 
plan  af  '/lo  1861  er  nu  den  største  Del  afhændet  til  Fæsterne,  og  nu  staa  kun 
usolgte  18  Gaarde  og  3  Huse  af  i  alt  omtr.  146  Tdr.  Hrtk.  Foruden  det  tilbageværende 
Fæstegods  høre  til  Bistrup  Gods  store  Skovstrækninger  i  St.  Jørgensbjærg  Sogn, 
nemlig  Boserup  Skov,  og  i  Hvalsø  og  Særlose  Sogne  (Voldborg  Herred)  samt  i  Sorø 
Amt  (Jydstrup  S.,  Ringsted  H.).  Den  ved  Salget  af  Fæstegodset  fremkomne  „Bistrup 
Gods'  Realisationsfond"  beløber  sig  til  over  2^1^  Mill.  Kr. ;  Overskudet  af  Godset  og 
Skovene  var.  1894  75,876  Kr. 

I  Boserup  Skov,  der  er  bekendt  for  sin  smukke  Skovbund  i  Foraarstiden,  har 
Kjøbenhavns  Magistrat  ladet  opføre  en  Pavillon,  der  udlejes  til  Beværtning,  og 
hvorfra  der  er  en  smuk  Udsigt  over  Fjorden. 

Herslev  Sogn  omgives  af  Kornerup,  Svogerslev  og  St.  Jørgensbjærg 
Sogne,  Roskilde  Fjord  og  Annekset  Gjevninge  i  Voldborg  Herred.  Kirken, 
mod  N.  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  N.  V.  for  Roskilde.  De  for  det  meste 
lermuldede  Jorder  ere  bakkede  og  paa  den  i  Roskilde  Fjord  udløbende, 
stærkt  udtungede  Halvø  Bognæs  (endende  mod  N.  i  Nørrehoved,  mod  S.  0. 
i  Askehoved,  højeste  Punkt  Dronninghøj,  SS^/g  F.,  19  M.)  stærkt  skov- 
bevokset;  det  er  Store-  og  Vesterskov,  der  hører  til  Bognæsgaard.  Øst- 
grænsen dannes  at  Store  og  Lille  Kattinge  Sø  (se  S.  310)  samt  Kornerup 
Aa,  Vestgrænsen  mod  Voldborg  Herred  af  Lejre  Aa.  Til  Sognet  høre 
flere  større  og  mindre  Holme  i  Fjorden. 

Fladeindholdet  var  le/^  88:  2974  Tdr.  Ld.,  hvoraf  954  besaaede  (deraf  med 
Rug  221,  Byg  363,  Havre  227,  Ærter  14,  Blandsæd  til  Modenh.  67,  til  Grøntf.  40, 
Kartofler  16),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  414,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  573, 
Have  19,  Skov  863,  Moser  og  Kær  44,  Byggegr.  52,  Hegn,  Veje,  Vandareal  m.  m.  28  Tdr. 
Kreaturhold  1893:  180  Heste,  651  Stkr.  Hornkv.  (deraf  431  Køer),  367  Faar  og  456 
Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv,  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  85:  255^/4  Tdr.  Der 
var  15  Selvejergaarde  med  88^/4,  3  Arvefæstegd.  med  H^/^,  17  Fæstegd.  med  122^/8,  57 
Huse  med  93/^  Tdr.  Hrtk.  og  33  jordløse  Huse.  Befolkningen,  ^2^0:  586(1801:  462, 
1840:  558,  1860:  616,  1880:  636),  boede  i  117  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  9  levede  af  immat.  Virksomh.,  364  af  Jordbrug,  2  af  Fiskeri,  87 
af  Industri ,  5  af  Handel,  63  af  andre  Erhv.,  33  af  deres  Midler,  og  23  vare  under 
Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Her  slev  med  Kirke,  Præstegd.  og  Skole;  Kattinge 
med  Mølle ;  Trellerup.  —  Desuden  Hovedgaarden  Bogfiæs,  som  hører  under 
Fideikommisset  Lindholm  og  er  forbunden  med  Stamhuset  Selsø  (se  S.  172),, 
4^/4  Td.  Hrtk.  Ager  og  Eng,  17^/^  Td.  Skovsk.  (her  beregnet  efter  Ager  og- 
Engs  Hrtk.),   87  5  Tdr.  Ld.,  hvoraf  125  Ager,    107  Eng  og  643  Skov. 

Herslev  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Gjevninge,. 
hører  under  Lejre  Herreds  Jurisdiktion,  Roskilde  Amtstue-  og  Lægedistrikt^ 
2.  Landstingskreds  og  Kjøbenhavns  Amts  7.  Folketingskr.  samt  1.  Udskriv- 
ningskr.'   53  Lægd.     Kirken  tilhører  Lindholm  Fideikommis. 

Herslev  Kirke  bestod  oprindelig  af  Skib  og  Kor  med  flad  Altervæg  i  Øst,  hvortil 
senere  er  føjet  et  Taarn  og  et  Vaabenhus  samt  mod  N.  en  Udbygning,  som  optager 
hele  Skibets  Længde.  Den  ældste  Del,  fra  12.  Aarh.'s  Slutn.,  er  opført  af  Fraadsten 
og  har  haft  fladt  Bjælkeloft  og  smaa  runde  Vinduer.  Korbuen  er  halvrund,  og  ind- 
vendig i  Korets  østre  Mur  findes  en  flad  halvrund  Alterniche.  Senere  i  Middelalderen 
er  der  indbygget  smukke  Krydshvælvinger,  2  i  Skibet  og  1  i  Koret.  Hvælvingens 
Hovedbuer  i  Skibet  bæres  af  udhuggede  Mandehoveder.  Nu  har  Kirken  store  rund- 
buede Vinduer.    Paa  Vaabenhusets  Dør  staar  1657. 

I  Herslev  har  ligget  en  Hovedgaard,  der  1415  tilhørte  Væbneren  Anders  Andersen 
Skjold,  hvis  Enke  Gyde  Ingvarsdatter  1428  gav  den  til  St.  Agnete  Kloster  i  Roskilde  for 
Sjælemesser.  Peder  Jensen  (Jærnskæg),  som  1436  skrev  sig  „i  Hersløff",  har  maaske 
kun  haft  Gaarden  i  Forlening  af  Klosteret. 

Tæt   ved  Store  Kattinge  Søs   nordvestlige  Bred  og   ved  Roskilde  Fjord  ligger   en 


1 


Sømme  Herred.  —  Herslev  og  Kornerup  Sogne.  315 

Bakke,  der  betegner  Voldstedet  for  det  gamle  Nebbe  Slot.  I  Sorø  Kirke  ligger  be- 
graven  dominus  Andreas  Thagesun  de  Nebby,  domina  Ingefrit  uxor  Andreæ.  En 
Slægtning  af  disse  var  aabenbart  den  Fru  Ingefred  Tagesdatter,  som  1324  skrev 
sig  til  Nebbe  og  da  var  Enke  efter  Hr.  Peder  Nielsen  (Galen)  af  Taasinge.  Nebbe 
solgtes  1355  af  Brødrene  Peder  og  Jacob  Jacobsen  til  Peder  Lauridsen  Panter,  hvis 
Sønner  Peder  og  Laurids  Pedersen  1364  pantsatte  Nebbe  til  Hr.  Johannes  Æuær, 
som  straks  afhændede  sin  Panteret  til  Kongen,  hvorimod  Anders  Pedersen  1380 
solgte  sin  Ejendomsret  til  Bispen  i  Roskilde.  Af  kongelige  Lensmænd  paa  Slottet 
nævnes  Hr.  Kikke  MoUke  1369—70  og  Hr.  Joh.  Tyborg  eller  Tyrebag  1371.  Efter 
1400  nævnes  Slottet  ikke  mere. 

Herslev  Sogn  og  en  Del  af  Kornerup  Sogn  skal  tidligere  have  dannet  en  0,  der 
adskiltes  fra  det  øvrige  Land  ved  to  Fjordvige,  nu  Lejre  og  Kornerup  Aa. 

Kornerup  Sogn,  Herredets  mindste  Sogn,  omgives  af  Herslev  S.,  An- 
nekset Svogerslev  og  Glim  Sogn  samt  Voldborg  Herred  (Allerslev  og  Gjev- 
ninge  S.),  hvorfra  det  adskilles  ved  Lejre  Aa.  De  middelgode,  mest  ler- 
muldede Jorder  ere  bakkede.  I  Sognet  Svogerslev,  Bue  og  Kornerup  Søer 
(omtr.   67,    14  og   16  Tdr.  Ld.),  gennem  hvilke  Kornerup  Aa  løber. 

Fladeindholdet  var  ^^/^  88:  932  Tdr.  Ld.,  hvoraf  419  besaaede  (deraf  med  Hvede 
11,  Rug  85,  Byg  145,  Havre  104,  Ærter  og  Vikker  7,  Blandsæd  til  Modenh.  38,  til 
Grøntf.  14,  Kartofler  8,  andre  Rodfr.  7),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  122,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  306,  Have  8,  Skov  2,  Moser  og  Kær  58,  Byggegr.  9,  Hegn  og  Veje  8 
Tdr.  Kreaturhold  1893:  75  Heste,  298  Stkr.  Hornkv.  (deraf  175  Køer),  97  Faar, 
249  Svin  og  3  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  85: 
83^/g  Td.  Der  var  2  Selvejergaarde  med  20^/^,  1  Arvefæstegd.  med  4^/^,  9  Fæstegd. 
med  571/4,  19  Huse  med  1/2  Td.  Hrtk.  og  2  jordløse  Huse.  1  Gaard  paa  over  12  Tdr. 
Hrtk.  (med  I6V4  Tdr.).  Befolkningen,  1/2  90;  226  (1801:  175,  1840:  258,  1860: 
246,  1880:  241),  boede  i  37  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes: 
16  levede  af  immat.  Virksomh.,  144  af  Jordbrug,  7  af  Fiskeri,  41  af  Industri,  5  af 
andre  Erhv. ,  8  af  deres  Midler,  og  5  vare  under  Fattigv.  Gennem  Sognet  gaar 
Landevejen  fra  Roskilde  til  Holbæk. 

I  Sognet  Byen:  Kornerup  (gi.  Form  Kornæthorp),  ved  Landevejen  mellem 
Roskilde  og  Holbæk,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  (fælles  for  Kornerup  og 
Svogerslev,  beliggende  paa  den  sidstes  Grund),  Mølle  og  Dampbageri  {Lille- 
mølle)-^  Kornerup  By  har  efter  en  stor  Brand  1865  faaet  en  Del  teglhængte 
Huse.  — ■  Nær  ved  Byen  ligger  Kornerup  gaard.,  der  hører  til  Grevskabet 
Ledreborg,  16  Tdr.  Hrtk.,  142  Tdr.  Ld.,  hvoraf  30  Eng,  Resten  Ager;  om 
Skov  se  under  Ledreborg;  i  Søerne  en  Del  Fiskeri  og  Rørskær. 

Kornerup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Svogerslev, 
hører  under  Lejre  Herreds  Jurisdiktion,  Roskilde  Amtstue-  og  Lægedistrikt, 
2.  Landstingskreds  og  Kjøbenhavns  Amts  7.  Folketingskr.  samt  1.  Udskriv- 
ningskr.'   55.  Lægd.     Kirken  tilhører  Grevskabet  Ledreborg. 

Kornerup  Kirke ^  forhen  kaldet  St.  Andreas  Kirke,  er  en  af  de  mindste  i  Landet 
og  bestaar  af  Skib  og  firkantet  Kor,  Vaabenhus  paa  Sydsiden  og  Sakristi  paa  Korets 
Nordside.  Kirken  har  intet  Taarn,  men  et  lille  Træspir,  hvori  Klokkerne  hænge, 
over  Skibets  vestre  Ende.  Kirkens  Mure  bestaa  indtil  en  Højde  af  omtr,  3  Al.  af 
Kamp,  derover  af  røde  Munkesten;  men  den  uregelmæssige  Anvendelse  af  disse 
Materialer  tyder  paa,  at  Kirken  fra  først  af  helt  har  været  af  Kamp,  men  senere  er 
undergaaet  en  delvis  Ombygning.  Skibet  har  fladt  Loft,  Koret  er  hvælvet.  Vinduerne 
ere  spidsbuede;  1862  lod  Besidderen  af  Ledreborg  Kirken  restaurere.  Altertavleneret 
mærkeligt  gammelt  Skab  med  Fløje,  hvori  ses  i  Midten  St.  Andreas  med  sit  skraa 
Kors  og  paa  Fløjene  de  12  Apostle.  I  Alterbordet  fandtes  1867  en  Malmlysestage 
med  Indskriften :  „Thenne  staga  gaf  Jens  Nielsen  af  Kornerop  millæ  til  altare  Sti 
Andreæ".  Skriften  synes  at  vise  hen  til  Beg.  af  16.  Aarh.  Udskaaren  Prædikestol  fra 
Fr.  II's  Tid  med  Lensmanden  paa  Lindholm,  Adam  Normans 'Navn  og  Vaaben ;  Døbe- 
font med  kunstigt  Smedearbejde  og  Indskriften :  „Heinrich  Muller.  Sophie  Hansdatter. 
1665.«  Sidestykker  af  gi.  Kirkestole  fra  1585. 


316  Kjøbenhavns  Amt. 

Kornerupgaard  var  tidligere  en  Herregaard.  1369  levede  Johannes  Læghæ  Petri 
filius,  og  1383  nævnes  Ingeborg,  relicta  Johannis  Læghæ  de  Cornæthorp;  Laurentius 
Jensen,  som  1398  skrev  sig  „de  Kornerop",  var  formodentlig  hendes  Søn.  Derefter 
nævnes  1452  en  Saxo  Petri  in  Kornerop;  men  da  tilhørte  Gaarden  vistnok  allerede  Vor 
Frue  Kloster  i  Roskilde,  der  atter  1477  overlod  den  til  sin  Forstander  Erik  Jensen 
Godov,  hvis  Søn  Hans  Eriksen  afstod  den  af  hans  Broders  Hustru  beboede  Kornerup- 
gaard til  Klosteret.  Man  har  ogsaa  Chr.  II's  Stadfæstelse  paa  et  venligt  Forlig  af  1522 
mellem  Niels  Lycke  og  Hans  Eriksen  om  Kornerupgaard  med  tilliggende  Gods.  Ved 
Reformationen  kom  Gaarden  til  Kronen,  der  benyttede  den  som  Pantelen  (Johan 
Friis  havde  det  1566 — 70)  og  endnu  besad  den  langt  ind  i  17.  Aarh.;  senere  ejedes 
den  af  Etaisraad  og  Rentemester  Henrich  Miiller,  fra  hvem  den  ved  Datteren  Anna 
Catharine  gik  over  til  dennes  Mand  Dr.  jur.  Caspar  Bartholin.  Enken  solgte  Gaarden 
1690  til  Borgmester  og  Højesteretsassessor  Chr.  Andersen,  hvis  Arvinger  afhændede 
den  1697  til  Kaptajn  Jens  Leegaard.  Hans  Enke,  Sophie  Werdelmann,  solgte  den 
1720  til  Etatsraad  Lars  Benzon,  fra  hvis  Familie  den  1746  blev  solgt  (for  50  Rd.  pr. 
Td.  Hrtk.,  ialt  373  Tdr.)  til  Joh.  Ludv.  v.  Holstein  til  Lejregaard  og  saaledes  fore- 
nedes med  Grevskabet  Ledreborg.  Fra  den  Tid  blev  hele  Kornerup  Sogn  og  en  Del 
af  Svogerslev  Fæstegods  under  Ledreborg. 

Kornerup  Aa  skal  i  Oldtiden  have  været  en  Fjord,  der  strakte  sig  langt  ind  i  Landet 
og  forenede  sig  med  en  anden  Fjord,  hvoraf  Lejre  Aa  nu  er  en  Rest,  saaledes  at  det 
nordlige  af  Sognet  dannede  en  O  tillige  med  Herslev  Sogn. 

I  Kornerup  Sogn  er  der  flere  (1889)  fredlyste  Mindesmærker,  nemlig  en  Høj,  der 
indeslutter  en  Gangbygning  med  et  lille  Sidekammer,  en  Bautasten,  „Dronning  Mar- 
grethes Sten"  kaldet,  de  to  „Ravnehøje"  og  „Hyllehøj". 

(Litt.  H.  F.  Rørdam,  Fra  Kornerup  og  Svogerslev,  Kirkeh.  Saml.,  3.  R.,  V.  Bd., 
S.  393  fl.  og  529  fl.,  og  VI.  Bd.,  S.  805  fl.). 

Svogerslev  Sogn,  Anneks  til  Kornerup  S.,  omgives  af  dette  og  St. 
Jørgensbjærg  S.,  Roskilde  Domkirke  Sogns  Landdistrikt  og  Glim  S.  Kirken, 
omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  ^/g  Mil  V.  for  Roskilde.  De  for  det  meste 
jævne  Jorder  ere  gennemgaaende  lermuldede,  dog  mod  S.  noget  sandmul- 
dede. Mod  Nordvest  ligger  paa  Grænsen  af  Kornerup  Sogn  Svogerslev  Sø 
(se  S.  315). 

Fladeindholdet  var  ^%  88:  1252  Tdr.  Ld.,  hvoraf  630  besaaede  (deraf  med 
Hvede  17,  Rug  127,  Byg  239,  Havre  164,  Ærter  og  Vikker  18,  Blandsæd  til  Modenh. 
12,  til  Grøntf.  31,  Kartofler  8,  andre  Rodfr.  14),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  211, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  370,  Have  13,  Byggegr.  14,  Hegn  og  Veje  13  Tdr.  Kreatur- 
hold 1893:  131  Heste,  491  Stkr.  Hornkv.  (deraf  306  Køer),  186  Faar,  381  Svin  og 
7  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  85:  150^/g  Td. 
Der  var  4  Selvejergaarde  med  25,  7  Arvefæstegd.  med  55^/o,  8  Fæstegd.  med  62^/2, 
51  Huse  med  7  Tdr.  Hrtk.  og  5  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2  ^0:  429  (1801: 
301,  1840:  411,  1860:  432,  1880:  433),  boede  i  86  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  7  levede  af  immat.  Virksomh. ,  192  af  Jordbrug,  85  af 
Industri,  21  af  Handel,  94  af  andre  Erhverv,  12  af  deres  Midler,  og  18  vare  under 
Fattigv.     Landevejen  mellem  Roskilde  og  Holbæk  gaar  gennem  Sognet. 

I  Sognet  Byen:  Svogerslev  (gi.  Form  Suauersleff),  ved  Landevejen  mellem 
Roskilde  og  Holbæk,  med  Kirke  og  Skole  (fælles  med  Kornerup,  se  S.  315) 
og  Kro.    Ved  Svogerslev  Sø  ligger  Svogerslev  Mølle. 

Svogerslev  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører 
i  administrativ  Henseende  til  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folke- 
tingskr.  som  dette  samt  til  1.  Udskrivningskr.'  56.  Lægd.  Kirken  tilhører 
Roskilde  Jomfrukloster. 

Svogerslev  Kirke  er  lille  og  bestaar  af  Skib  med  firkantet  Kor,  hvortil  er  føjet  et 
Taarn  i  Vest  og  et  Vaabenhus  mod  Syd.  Skibet,  som  er  den  oprindelige  Kirke,  er 
bygget  af  Kridtsten  med  Gavle  af  Kamp.  Den  har  fra  først  af  været  meget  lav,  men 
blev  forhøjet,  da  Hvælvingerne  indsattes.  Koret  er  ombygget  med  Munkesten,  Kor- 
buen er  oprindelig  og  halvrund.  Ved  en  Reparation  af  Kirken  1890  fandtes  nogle 
Kalkmalerier  i  en  Hvælvingskappe  over  den  søndre  Indgangsdør.    Udskaaren  Prædistol 


Sømme  Herred.  —  Svogerslev,  Glim  og  Hvedstrup  Sogne.  317 

med  Evangelisterne  og  Indskriten:  „Anno  (15)98  da  var  M.  Frantz  Nielssøn  Sogne- 
præst'^ ;  Granitdøbefont;  Sidestykker  af  gi.  Kirkestole,  med  Aaret  1581.  Paa  den  gamle 
Klokke  fra  1503  i  Taarnet  staar:  „Hjelp  Jhesus  Maria  Anne  og  Susanne.  Sanctus 
Andreas  ora  pro  nobis".  Maaske  har  saaledes  Andreas  været  Kirkens  Værnehelgen.  I 
Kirken  findes  en  Ligsten  over  Godschalk  Dedzel,  Kannik  i  Lund  og  Roskilde,  f  1554. 

Strange  Jensen  de  Suauersløf  nævnes  1328.  Bille  af  Hallelev  undte  1420  sine 
Frænder  Ærkebispen  i  Lund  Peder  Lykke  og  hans  Broder  Niels  Bille,  Ærkedegn  i 
Roskilde,  sin  Gaard  i  Swagersløff  med  Mølle,  hvilket  Gods  han  havde  købt  af  Biskop 
Peder  Jensen  Lodehat. 

Svogerslev  By  afbrændte  1402  ved  Lynnedslag. 

(Litt.  se  under  Kornerup). 

Glim  Sogn,  Anneks  til  Rorup  Sogn  i  Ramsø  Herred,  omgives  af  Kornerup 
og  Svogerslev  S.,  Roskilde  Domkirke  Sogns  Landdistrikt,  Frue  Sogn  samt 
Ramsø  (Gadstrup,  Syv  og  Rorup  S.)  og  Voldborg  (Allerslev  S.)  Herreder. 
Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  ^j^  Mil  S.  V.  for  Roskilde.  De 
gennemgaaende  gode,  ler-  og  sandmuldede  Jorder  ere  for  det  meste  jævne, 
men  højtliggende,  dog  med  Affald  til  et  Vandløb,  der  omgiver  Sognet  mod 
Vest  og  Syd,  og  som  optages  af  Lejre  Aa.  Langs  Vandløbet  findes  Eng- 
strækninger. 

Fladeindholdet  var  ^^j^  88:  2445  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1139  besaaede  (deraf  med 
Hvede  43,  Rug  238,  Byg  386,  Havre  291,  Ærter  og  Vikker  38,  Blandsæd  til  Modenh. 
34,  til  Grøntf.  67,  Kartofler  10,  andre  Rodfrugter  29),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn, 
485,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  676,  Have  21,  Moser  og  Kær  39,  Byggegr.  20,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  65  Tdr.  Kreaturhold  1893:  209  Heste,  741  Stkr.  Hornkv.  (deraf  477 
Køer),  272  Faar,  559  Svin  og  11  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
var  Vi  ^^-  260  Tdr.  Der  var  18  Selvejergaarde  med  134^/g,  5  Arvefæstegd .  med 
28,  15  Fæstegd.  med  90,  41  Huse  med  7^2  Td.  Hrtk.  og  4  jordløse  Huse.  1  Gaard 
paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  131/4  Td.).  Belolkningen,  1/2  90:  531  (1801:  363, 
1840:  439,  1860:  494,  1880:  516),  boede  i  87  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  31  levede  af  immat.  Virksomh.,  359  af  Jordbrug,  69  af  Industri, 
20  af  Handel,  20  af  andre  Erhv.,  21  af  deres  Midler,  og  11  vare  under  Fattigv. 
Baade  Landevejen  mellem  Roskilde  og  Ringsted  og  den  vestsjællandske  Jærnbane  gaa 
gennem  Sognet. 

I  Sognet  Byerne:  Gk'm  med  Kirke  og  Skole;  Helvigmagle,  bygget  i 
een  Linie,  med  Gaardene  lige  langt  fra  hverandre,  langs  med  Vejen  fra 
Roskilde  til  Ledreborg:  Gjøderup  med  Skole.  —  1  Gaard  paa  over  12  Tdr. 
Hrtk.  i  Gjøderup  (IS^/g  Td.  Hrtk.,  112  Tdr.  Ld.).  Desuden  mærkes  Lang- 
vad Mølle  og'  Assers  Mølle  med  Bageri. 

Glim  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet  Rorup,  hører 
ligesom  dette  under  Lejre  Herreds  Jurisdiktion,  Roskilde  Amtstue  og  Læge- 
distrikt, 2.  Landstingskreds  og  Kjøbenhavns  Amts  7.  Folketingskr.  samt 
1.  Udskrivningskr.'  45.  Lægd.     Kirken  tilhører  Grevskabet  Ledreborg. 

Glim  Kirke,  beliggende  paa  det  højeste  Punkt  i  Sognet,  bestaar  af  Skib,  Kor,  Taarn 
og  Vaabenhus.  Skibet  er  opført  af  Kamp,  Kridtsten  og  Mursten,  Taarnet  af  Mursten; 
Kirken  har  smukke  Hvælvinger.  Taarn,  Kor  og  Vaabenhus  ere  vistnok  yngre  end 
Skibet.  Altertavlen  er  et  i  Egetræ  rigt  udskaaret  Arbejde  med  et  Maleri  i  Midten; 
gammel  Granitdøbefont.    I  Kirken  er  et  Pulpitur  med  de  12  Apostle. 

Hvedstrup  Sogn  omgives  af  Annekset  Fløng,  Aagerup  og  Kirkerup 
Sogne  samt  Smørum  Herred  (Smørum  og  Sengeløse  Sogne),  hvorfra  det  ad- 
skilles ved  Hove  Aa  og  et  Tilløb  til  denne.  Kirken,  mod  S.  V.  i  Sognet, 
ligger  henved  1^/2  Mil  N.  0.  for  Roskilde.  De  lavthggende,  lermuldede  Jorder 
have  flere  Engstrækninger,  navnlig  ved  Hove  Aa  og  dens  Tilløb. 

Fladeindholdet  var  '^%  1888:  1955  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1041  Tdr.  besaaede  (deraf 
med   Hvede  15,   Rug  227,    Byg  351,   Havre  246,   Ærter   og  Vikker  30,   Blandsæd   til 


318  Kjøbenhavns  Amt. 

Modenh.  17,  til  Grontf.  108,  Kartofler  16,  andre  Rodfrugter  30),  medens  der  henlaa 
til  Afgræsn.  250,  Heslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  550,  Have  20,  Skov  1,  Moser  og  Kær  54, 
Byggegr.  11,  Veje,  Vandareal  m.  m.  28  Tdr.  Kreaturhold  1893:  165  Heste,  599  Stk. 
Hornkv,  (deraf  416  Kaer),  278  Faar,  365  Svin  og  5  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^i  1885:  202^2  Tdr.  Der  var  21  Selvejergaarde  med 
94,  12  Arvefæstegd.  med  62,  4  Fæstegd.  med  3"'7,  77  Huse  med  8V2  Td.  Hrtk.  og  6 
jordlese  Huse.  Befolkningen,  1/2  1890:  537(1801:  384,  1840:  540,  1860:  545, 
1880:  559),  boede  i  116  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  12 
levede  af  immat.  Virksomhed,  320  af  Jordbrug,  109  af  Industri,  13  af  Handel,  38  af  andre 
Erhv.,  28  af  deres  Midler,  og  17  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Hvedstrup  med  Kirke  og  Præstegd. ;  Herringløse 
med  Skole  og  Fællesmejeri. 

Hvedstrup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Fløng,  hører 
under  Lejre  Herreds  Jurisdiktion,  Roskilde  Amtstue-  og  Lægedistrikt,  2. 
Landstingskreds  og  Kjøbenhavns  Amts  5.  Folketingskr.  samt  1.  Udskriv- 
ningskr'.   50.  Lægd.     Kirken  tilhører  Ejeren  af  Edelgave. 

Hvedstrup  Kirke  bestaar  af  Skib  med  Taarn  og  er  bygget  af  Kamp  og  Mursten ; 
den  har  et  Vaabenhus  mod  Syd  og  en  Udbygning  mod  Nord,  der  har  tjent  til  Grav- 
kapel for  Ejeren  af  Edelgave,  Etatsraad  Fr.  Tutein,  f  1853,  og  Hustru.  Altertavlen 
er  et  Billedskærerarbejde,  fra  den  Tid  Peder  Basse  var  Høvedsmand  paa  Roskildegaard. 
Prædikestolen  har  Reliefs  af  Opstandelsen,  Gravlæggelsen,  Himmelfarten  og  Domme- 
dagen. Præstestol  fra  1655  med  indlagt  Arbejde.  Smuk  Klokke  med  et  lille  Relief 
af  Maria  med  Barnet,  støbt  af  Fastenove   1521. 

Paa  Præstegaardens  Mark  ligge  2  fredlyste  Langdysser,  hvoraf  den  ene  med  to 
Kamre. 

Endnu  1610  vare  Hvedstrup  og  Fløng  Sogne  ikke  sammenlagte;  1625  henlægges 
Fløng  Sogn  med  Præsterente  efter  Knud  Sørensens  Død  til  Lector  theol,  i  Roskilde, 
som  skal  give  Præsten  i  Hvedstrup  noget  for  at  bestyre  Fløng. 

Fløng   Sogn,    Anneks   til   Hvedstrup ,    omgives    af   dette ,    Aagerup    og 

Himmelev    Sogne,    Roskilde   Domkirke   Sogns    Landdistrikt    samt    Smørum 

Herred    (Høje-Taastrup    og   Sengeløse    S.).      Kirken,    i    Sognets   sydøstlige 

Hjørne,  ligger  henved  1  Mil  0.  N.  0.  for  Roskilde.    Jorderne  ere  lavtliggende 

og  lermuldede  med  flere  Engstrækninger. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  2058  Tdr.  Ld..  hvoraf  1115  besaaede  (deraf  med 
Hvede  27,  Rug  215,  Byg  389,  Havre  249,  Ærter  og  Vikker  27,  Blandsæd  til  Modenh. 
28,  til  Grøntf.  136,  Kartofler  5,  andre  Rodfrugter  36),  medens  der  henlaa  til  Afgræs- 
ning 297,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  564,  Have  22,  Moser  og  Kær  32,  Byggegr.  19, 
Hegn  og  Veje  9  Tdr.  Kreaturhold  1893:  188  Heste,  638  Stk.  Hornkv.  (deraf  437 
Køer),  220  Faar,  382  Svin  og  17  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  det  halv.  Skov- 
skyldshrtk. var  Vi  1885:  237V8  Td.  Der  var  19  Selvejergaarde  med  1351/4,  9  Arve- 
fæstegd. med  66V2,  2  Fæstegd.  med  25,  63  Huse  med  IOV4  Td.  Hrtk.  og  4  jordløse 
Huse.  4  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  55  Tdr.).  Befolkningen,  1/2  1^90: 
469  (1801:  359,  1840:  475,  1860:  525,  1880:  511),  boede  i  104  Gaarde  og  Huse 
og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  11  levede  af  immat.  Virksomhed,  267  af  Jord- 
brug, 98  af  Industri,  3  af  Handel,  54  af  andre  Erhv.,  23  af  deres  Midler,  og  13  vare 
under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne;  Fløng  (gi.  Form  Flyngæ)  med  Kirke  og  Skole;  Mar- 
hjærg  med  Fællesmejeri;  Soderup.  —  4  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk. 
i  Marbjærg  (den  ene  MVs  Tdr.  Hrtk.,  113  Tdr.  Ld.,  hvoraf  6  Mose  og 
Eng,  Resten  Ager,  den  anden  HVs  Tdr.  Hrtk.,  103  Tdr.  Ld.,  hvoraf  4  Mose 
og  Eng,  Resten  Ager,  den  tredje  I3V4  Tdr.  Hrtk.,  124  Tdr.  Ld..  hvoraf  4 
Eng,  Resten  Ager,  den  fjerde  I3V2  Tdr.  Hrtk.,  124  Tdr.  Ld.,  hvoraf  2 
Mose  og  Eng,  Resten  Ager). 

Fløng  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 


Sømme  Herred.  —  Hvedstrup,  Fløng,  Aagerup  og  Kirkerup  Sogne.         319 

som  dette  samt  under   1.  Udskrivningskr.'   51.  Lægd.    Kirken  ejes  af  Hveds- 
trup-Fløng Præsteembede,  der  er  beneficeret  med  Tienden. 

Fløng  Kirke  er  opført  af  Kridtsten  og  Mursten.  Taa.rnet  er,  om  end  ikke  op- 
rindeligt, saa  dog  meget  gammelt,  bygget  af  Kridtstenskvadre  med  en  smuk  Hvæl- 
ving, hvis  Ribber  ere  afrundede  og  bæres  af  4  smaa  Hjørnesøjler  med  Kapitæler. 
Udskaaren  Altertavle  og  Prædikestol  fra  Chr.  IV's  Tid ;  Granitdøbefont.  Ved  Kirken 
er  et  Begravelseskapel  for  Mag.  Albert  Kjeldsen  Schytte,  Sognepræst  for  Hvedstrup 
og  Fløng  fra  1704  til  sin  Død  1744.  I  Taarnet  to  gamle  Klokker,  den  mindste  fra 
1445,  den  anden  støbt  1516  af  Fastenove, 

Aagerup  Sogn  omgives  af  Annekset  Kirkerup,  Hvedstrup,  Fløng  og 
Himmelev  Sogne  samt  Roskilde  Fjord.  Kirken,  mod  0.  i  Sognet,  ligger 
omtr.  1  Mil  N.  0.  for  Roskilde.  De  noget  højtliggende  og  bakkede  Jorder 
ere  lermuldede  med  enkelte  sandede  Strækninger  og  ubetydelig  Eng.  Fra 
Kysten  gaar  den  høje  Banke  Bolunds  Odde  (om  Vinteren  en  0)  ud  i  Fjorden. 

Fladeindholdet  var  i^/^  88:  2252  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1199  besaaede  (deraf  med 
Hvede  28,  Rug  218,  Byg  435,  Havre  257,  Ærter  og  Vikker  38,  Blandsæd  til  Modenh. 
42,  til  Grøntf.  125,  Kartofler  20,  andre  Rodfr.  35),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
321,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  629,  Haver  19,  Moser  og  Kær  43,  Byggegr.  20,  Hegn 
og  Veje  20  Tdr.  Kreaturhold  1893:  200  Heste,  686  Stkr.  Hornkv.  (deraf  421  Køer), 
264  Faar,  412  Svin  og  9  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var 
^/i  85:  255  Tdr.  Der  var  25  Selvejergaarde  med  160^/3,  6  Arvefæstegd.  med  49^/^  og 
3  Fæstegd.  med  36V8>  47  Huse  med  8^/^  Td,  Hrtk.,  samt  6  jordløse  Huse.  5  Gaarde 
paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  68V4  Td.).  Befolkningen,  V"  90:  457  (1801:  314, 
1840:  391,  1860:  456,  1880:  454),  boede  i  85  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  15  levede  af  immat.  Virksomh.,  270  af  Jordbrug,  127  af  Industri, 
11  af  Handel,  16  af  andre  Erhv.,  15  af  deres  Midler,  og  3  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Aagerup  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Hvidtølsbryggeri, 
Mølle,  Bageri  og  Mejeri;  Store  og  Lille  Valby  vciQå  A.nd.QXsmQ]Qn  {Brokilde); 
Slæggerup.  —  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.:  3  Gaarde  i  Lille  Valby 
(den  ene.  Lille  Valbygd.,  I4V2  Td.  Hrtk.,  145  Tdr.  Ld.,  hvoraf  10  Eng, 
Resten  Ager;  de  to  andre  paa  omtr.  13  Tdr.  Hrtk.  hver),  og  1  Gaard  i 
Slæggerup  (14  Tdr.  Hrtk.,  120  Tdr.  Ld.,'  hvoraf  omtr.  4  Eng,  Resten  Ager; 
2  Huse). 

Aagerup  S. ,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Kirkerup, 
hører  under  Lejre  Herreds  Jurisdiktion,  Roskilde  Amtstue-  og  Lægedistrikt, 
2.  Landstingskreds  og  Kjøbenhavns  Amts  5.  Folketingskr.  samt  1.  Udskriv- 
ningskr.' 48.  Lægd.     Kirken  tilhører  Ejeren  af  Edelgave. 

Aagerup  Kirke  bestaar  af  et  Langhus  med  Skib  og  Kor  ud  i  eet  og  er  bygget  af 
Kamp  og  Munkesten;  Taarnet  er  bygget  af  Kamp  og  Munkesten  og  har  takkede 
Gavle.  Korbuen  er  spids  og  Rummet  er  dækket  med  4  spidsbuede  Hvælvinger.  Den 
i  Egetræ  udskaarne  Altertavle  er  fra  Chr.  IV's  Tid  og  er  skænket  af  Gabriel  Kruse  og 
Agnete  Thott  1629.  Den  ligeledes  i  Egetræ  udskaarne  Prædikestol  har  Reliefs  af  Grav- 
læggelsen.  Opstandelsen,  Himmelfarten  og  Dommedagen.  Gammel  Granitdøbefont.  I  det 
til  Kirken  stødende  Vaabenhus  er  der  opstillet  2  Ligstene,  hvoraf  den  ene  over  Johannes 
Faxe,  Sognepræst  til  Aagerup  og  Kirkerup,  f  1626.  Paa  Skibets  nordre  Væg  en 
Marmormindetavle  over  Sognepræst  Fr.  Monrad,  f  1758;  den  er  opsat  af  hans  Enke, 
Anne  Cathrine  Petri. 

Ved  Aagerup  MoUe  staar  en  fredet  Sten,  „Slavestenen",  fra  en  nu  jævnet  Høj, 
„Slavehøjen". 

Kirkerup  Sogn,  Anneks  til  Aagerup,  omgives  af  dette,  Hvedstrup  S., 
Smørum  Herred  (Smørum  S.)  og  Gundsømagle  Sogn  samt  Roskilde  Fjord. 
Kirken,  mod  Nord  i  Sognet  ved  den  langagtige  Gundsømagle  eller  Østrup 
Sø  (tidligere    188  Tdr.  Ld.,    nu    er  den  vestlige  Del  udtørret),  ligger  omtr. 


320  Kjebenhavns  Amt. 

1^/4  Mil  N.  0.  for  Roskilde.  De  bakkede  Jorder  ere  for  det  meste  gode,  til 
Dels  lermuldede;  en  Del  lavere  Jorder  ere  dog  moseagtige.  Mod  Nord  er 
der  nogen  Eng  ved  Gundsømagle  Sø. 

Fladeindholdet  var  i^/^  88:  2856  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1419  besaaede  (deraf  med 
Hvede  46,  Rug  272,  Byg  486,  Havre  329,  Ærter  og  Vikker  28,  Blandsæd  til  Modenh. 
49,  til  Grøntf.  101,  Kartofler  33,  andre  Rodfr.  65),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
345,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  810,  Have  24,  Skov  2,  Moser  og  Kær  37,  Byggegr.  22, 
.  Veje,  Vandareal  m.  m.  196  Tdr.  Kreaturhold  1893:  240  Heste,  931  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  578  Køer),  279  Faar,  584  Svin  og  12  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  Vi  85:  284^8  Td.  Der  var  26  Selvejergaarde  med  191^4,  14  Arve- 
fæstegd.  med  79,  80  Huse  med  14  Tdr.  Hrtk.,  og  8  jordløse  Huse.  3  Gaarde  paa 
over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  IVl^Td.).  Befolkningen,  1/2  90:  618  (1801:  430,  1840: 
574,  1860:  638,  1880:  608),  boede  i  120  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  18  levede  af  immat.  Virksomh.,  396  af  Jordbrug,  82  af  Industri,  16  af  Handel 
61  af  andre  Erhv.,  24  af  deres  Midler,  og  21  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Kirkerup  med  Kirke  (det  tidligere  Hospital,  opr. 
1754  ved  Kirstine  Jensdatters  Legat,  benyttes  siden  1802  som  almindeligt 
Fattighus);  Gundsølille  med  Mølle,  Bageri  og  Forsamlingshus;  Taagerup 
med  Skole ;    Gjerdrup ;   Østrup  med  Skole. 

Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.:  Østrupgd.  (36^/4  Td.  Hrtk.,  omtr. 
461  Tdr.  Ld.,  hvoraf  3  Skov,  86  Sø  [Gundsømagle  Sø],  Resten  Ager  og 
Eng;  til  Gaarden  høre  23  Fæste-  og  Lejehuse  og  1  Arvefæstehus;  2  Tdr. 
Ld.  ligger  i  Smørum  Sogn),  Søgaard  (I8V2  Td.  Hrtk.,  167  Tdr.  Ld.  — 
foruden  omtr.  50  Tdr.  Ld.  af  Gundsømagle  Sø  — ,  hvoraf  4  Have  og  Gaards- 
plads,  43  Eng,  Resten  Ager;  6  Huse;  Søparten  afgiver  betydeligt  Rørskær; 
af  Rørene  maskinvæves  der  Gibsrør,  som  sælges  til  Kjøbenhavn)  og  en  Gaard 
i  Gundsølille,  Gundsølille gd.  (16  Tdr.  Hrtk.,  omtr  147  Tdr.  Ld.,  hvoraf 
1^/2  Tdr.  Gaardspl.  og  Have,  Resten  Ager.).  Af  andre  Gaarde  mærkes 
Vejlegaard. 

Kirkerup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  1.  Udskrivningskr.'  49.  Lægd.  Kirken  tilhører  4 
Gaardejere  i  Sognet. 

Kirkerup  Kirke,  vist  den  ældste  paa  Egnen,  hvad  ogsaa  Navnet  tyder  paa  (fra 
omkr.  1100),  er  oprindelig  opført  i  Rundbuestil  af  Kamp,  blandet  med  enkelte  Kridt- 
og  Fraadsten,  og  bestod  af  et  Skib  og  et  firkantet  Kor,  til  hvilket  en  Korrunding 
synes  at  have  sluttet  sig;  paa  Korets  østre  Væg  ses  endnu  Spor  deraf.  Kirken  har 
tidligt  faaet  en  Forlængelse  mod  Vest,  hvor  Murene  i  de  to  Hvælvingsfag  ere  tykkere 
end  det  oprindelige  Skibs  Mure.  I  Slutn.  af  Middelalderen  er  der  indbygget  Hvæl- 
vinger i  Spidsbuestil,  4  i  Skibet  og  1  i  Koret.  Fra  samme  Tid  stammer  det  af  Munkesten 
opførte  Taarn  med  takkede  Gavle.  Senere  er  tilbygget  et  Vaabenhus  paa  Nordsiden 
og  et  paa  Sydsiden.  Korets  og  Skibets  østre  Væg  har,  endnu  medens  Kirken  havde 
Bjælkeloft,  været  udsmykket  med  Malerier,  malede  paa  vaad  glat  Puds.  Under  Loftet 
har  der  været  en  å  la  grecque  Bort  med  Fugle,  og  paa  den  halvrunde  Korbues  Under- 
flade 3  Medailloner  med  Brystbilleder  af  Helgener  og  Helgeninder;  uden  om  den 
midterste  læses :  S.  P  E  . . .  (maaske  har  St.  Peder  været  Kirkens  Værnehelgen ;  se  ogsaa 
Magn.  Petersen,  Kalkmalerier,  S.  82).  Kirken  blev  restaureret  1868.  Altertavlen  er 
et  Maleri  (fra  1870)  af  Carl  Thomsen:  Den  barmhjertige  Samaritan,  i  en  efter  Tegn. 
af  Arkitekt  Gjellerup  udført  Egetræsramme.  Prædikestolen  er  et  middelmaadigt  Snit- 
værksarbejde  fra  Chr,  IV's  Tid;  Døbefonten  fra  samme  Tid  er  af  Træ,  prydet  med 
et  smukt  sekskantet  Messingbækken  fra  1624.  Taarnets  to  Klokker  ere  støbte  1631 
og  1637  af  Felix  Fuchs.  En  Ligsten  over  Bjærg værksforvalter  Michel  Karmark  (f  1685), 
hvilken  tidligere  laa  i  Kirken,  tjener  nu  som  Trappetrin  ved  Indgangsdøren. 

„Lystgaarden"  Østrupgaard  har  bl.  a.  været  ejet  af  Falle  Pedersen,  f  1702,  og 
hans  Søn,  Enevold  Fallesen,  f  1761,  der  var  Borgmester  i  Kjøbenhavn  og  adledes  1758. 
Senere  ejedes  den  af  Anders  Dinesen  til  Gyldenholm  og  Trudsholm,  som  1776  solgte 


Sømme  Herred.  —  Kirkerup,  Jyllinge  og  Gundsømagle  Sogne.  321 

den  til  Byfoged,  senere  Kancelliraad  Fr.  Gram  for  13,300  Rd. ,  hvis  Enke  bragte 
Gaarden  til  sin  anden  Mand,  Kancellisekretær  Langbech. 

Herlogus  Nicholai  Opplendensis  filius  de  Guthænsy ©lille  pantsatte  1308  sin  Gaard 
i  Gundsølille  til  Hr.  Jakob  Mortensen,  Kannik  i  Roskilde. 

I  Sognot  er  der  flere  fredlyste  interessante  Mindesmærker,  deribl.  ved  Gundsølille 
en  rund  Høj,  „Lindebjærget",  med  to  sammenbyggede  Gangbygninger,  hvilken  ud- 
gravedes 1876  (fredlyst  1881);  Gangbygningerne  ere  17  og  15  F.  lange,  begge 
Kamrene  ere  brolagte,  det  ene  er  12  F.  langt  og  over  8  F.  bredt,  det  andet  13  F.  og 
7  F. ;  ligeledes  findes  i  Sognet  en  Langdysse  (fredlyst  1887)  med  3  Gravkamre. 

Jyllinge  Sogn  omgives  af  Annekset  Gundsømagle,  Roskilde  Fjord  og 
Frederiksborg  Amt  (Ølstykke  Herred),  fra  hvilket  det  adskilles  ved  Værebro 
Aa.  Kirken,  i  den  vestlige  Del  af  Sognet,  ligger  omtr.  2  Mil  N.  for 
Roskilde.  Jorderne  ere  lavtliggende,  ler-  og  sandmuldede  med  Engstræk- 
ninger langs  Værebro  Aa.  Til  Sognet  høre  17  større  og  mindre  Holme  i 
Roskilde  Fjord,  af  hvilke  Lilleø  er  den  største. 

Fladeindholdet  ^%  88:  1517  Tdr.  Ld.,  hvoraf  785  besaaede  (deraf  med  Hvede 
2,  Rug  179,  Byg  288,  Havre  159,  Ærter  og  Vikker  15,  Blandsæd  til  Modenh.  18, 
til  Grøntf.  43,  Kartofler  43,  andre  Rodfr.  38),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  206, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  442,  Have  28,  Skov  1,  Moser  og  Kær  2,  Byggegr.  15, 
Veje,  Vandareal  m.  m.  38  Tdr.  Kre  at  ur  hold  1893:  135  Heste,  510  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
302  Køer),  239  Faar  og  447  Svin,  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
var  l/l  85:  1533/^  Td.  Der  var  6  Selvejergaarde  med  345/g,  18  Arvefæstegd.  med  l063/g, 
81  Huse  med  12^/8  Td.  Hrtk.,  og  11  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2  90:  509  (1801 : 
423,  1840:  488,  1860:  527,  1880:  520),  boede  i  110  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  13  levede  af  immat.  Virksomh.,  230  af  Jordbrug,  111  af 
Fiskeri,  75  af  Industri,  35  af  Handel,  20  af  andre  Erhv.,  25  af  deres  Midler.  Foruden 
Landbruget  har  Fiskeriet  i  Roskilde  Fjord,  især  af  Aal  og  Sild,  ikke  ringe  Betydning. 

I  Sognet  Byen  Jyllinge  (gml.  Form:  Julaghe,  Julighe,  Julækæ,  Jølhghe), 
ved  Roskilde  Fjord,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Bageri.  Ved  Aaen 
Nedre    Værebro  Mølle. 

Jyllinge  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Gundsømagle, 
hører  under  Lejre  Herreds  Jurisdiktion,  Roskilde  Amtstue-  og  Lægedistrikt,  2. 
Landstingskreds  og  Kjøbenhavns  Amts  5.  Folketingskr.  samt  1.  Udskriv- 
ningskr.'  46.  Lægd.     Kirken  tilhører  en  Privatmand. 

Jyllinge  Kirke  er  en  lille  gammel  Bygning  fra  12.  Aarh.,  opført  af  Kamp  og  Fraad- 
sten  og  af  den  sædvanlige  Grundform:  Skib,  firkantet  Kor  og  Korrunding,  med 
Spor  af  oprindelige  Vinduer  og  Døre.  I  den  senere  Middelalder  er  Kirken  bleven 
forsynet  med  Hvælvinger  og  et  uanseligt  Taarn.  I  den  i  Egetræ  udskaarne  Alter- 
ramme  er  der  nu  i  Stedet  for  de  gamle  Malerier  stillet  en  Christusfigur  i  en  blaamalet 
Træniche;  under  Alterbordet  findes  det  oprindelige  Alter  af  Fraadsten,  indeholdende 
et  Helgengravkammer  med  et  Relikviegemme;  den  ligeledes  i  Egetræ  udskaarne 
Prædikestol  med  Billeder  af  den  hellige  Historie  bærer  Aarstallet  1668;  Granitdøbefont. 
Den  ældste  af  Klokkerne  er  støbt  1588  af  Bartolo  Koler.  I  Skibets  Gulv  Ligsten 
over  Sognepræst  Enoch  Jacobsen,  f  1640. 

I  Jyllinge  har  Æbelholt  Kloster  ejet  en  Gaard  (se  C.  Neergaard,  i  Kirkeh.  Saml. 
4.  R.,  II  Bd.,  350  fl.). 

Fra  den  fredlyste  „Spraglehoj",  højeste  Punkt  i  Sognet,  er  der  vid  Udsigt.  — 
Mod  S.  i  Sognet  ligger  den  store  „Oddesten",  4  Al.  over  Jorden,  8  Al.  lang.  —  Ved 
Jyllinge  findes  en  Del .  righoldige  Kilder,  hvoraf  ^Korsekilden"'  har  været  anset  for 
en  hellig  Kilde. 

Litt. :  H.  F.  Rørdam,  Bidr.  til  Jyllinge  og  Gundsømagle  Præstekalds  ældste  Hist., 
i  Kirkeh.  Saml.  4.  R.,  I  Bd.,  S.  784  fl.). 

Gundsemagle  Sogn,  Anneks  (siden  1572)  til  Jyllinge,  omgives  af 
dette,  Roskilde  Fjord,  Kirkerup  Sogn,  hvor  Grænsen  for  en  Del  dannes  af 
Gundsømagle  Sø  (se  S.  320),  Smørum  Herred  (Smørum  S.)  og  Frederiksborg 
Amt   (Ølstykke   Herred),  fra   hvilket    det   adskilles   ved   Værebro   Aa,   som 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    II.  .21 


322  Kjøbenhavns  Amt. 

ved  Sognets  Østgrænse  løber  gennem  Hove-  eller  Løje  Sø  (se  S.  157). 
Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  ^/g  Mil  N.  N.  0.  for  Roskilde.  De 
lavtliggende  Jorder  ere  ler-  og  sandmuldede  med  Eng  og  Mose  ved  Søerne 
og  Aaløbene,  der  næsten  overalt  omgive  Sognet. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  2716Tdr.  Ld.,  hvoraf  1208  besaaede  (deraf  med 
Hvede  50,  Rug  246,  Byg  328,  Havre  272,  Ærter  og  Vikker  17,  Blandsæd  til  Modenh. 
77,  til  Grøntf.  99,  Kartofler  66,  andre  Rodfr.  51),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
139,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  846,  Have  15,  Skov  3,  Moser  og  Kær  144,  Flyvesand  3, 
Byggegr.  11,  Veje,  Vandareal  m.  m.  346  Tdr.  Kreatur  hold  1893:  239  Heste,  870 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  510  Køer),  252  Faar,  576  Svin  og  11  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovsk3ddshrtk.  var  Vi  85:  233^8  Td.  Der  var  28  Selvejergaarde  med 
1761/8,  5  Arvefæstegd.,  med  331/2,  2  Fæstegd.  med  7  og  97  Huse  med  12  Tdr.  Hrtk.  2 
Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  38^4  Td.).  Befolkningen  1/2  1890:  647  (1801 : 
440,  1840:  6v50,  1860:  649,  1880:  721),  boede  i  149  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  25  levede  af  immat.  Virksomh.,  364  af  Jordbrug,  1  af 
Fiskeri,  91  af  Industri,  12  af  Handel,  124  af  andre  Erhverv,  20  af  deres  Midler,  og 
10  vare  under  Fattigv.     Betydelig  Tørvetilvirkning. 

I  Sognet  Byen  Gundsømagle  (gml.  Form  Guthensø ;  Guthen  er  maaske  et 
almindeligt  Navn  for  rindende  Vand)  med  Kirke,  Skole  og  Andelsmejeri 
{Vigen).  —  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.:  Avlsgaardene  Hejnsirupgaard 
(25  Tdr.  Hrtk.,  omtr.  230  Tdr.  Ld.,  hvoraf  30  Eng  og  Mose,  Resten  Ager; 
en  Del  af  Ejendommens  Jorder  ligger  i  Kirkerup  Sogn)  og  Gundsøgaard 
(17  Tdr.  Hrtk.,  omtr.  202  Tdr.  Ld.  —  foruden  I4V2  Td.  Ld.  Søenge  af 
Gundsømagle  Sø  og  3  Tdr.  Ld.  Rørskær  i  Løje  Sø  —  hvoraf  22  Eng  og 
Tørvemose,  3^/2  Have  og  Skov,  Resten  Ager;  1  Arvefæstehus,  3  Lejehuse 
og   1   Fæstehus). 

Gundsømagle  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører 
i  administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folke- 
tingskr.  som  dette  samt  under  1.  Udskrivningskr.'  47.  Lægd.  Kirken  tilhører 
en  Privatmand. 

Gundsømagle  Kirke  er  oprindelig  (Skib  og  Kor,  12.  Aarh.)  opført  af  Fraadsten 
i  Rundbuestil,  og  den  smukke  Korbue  er  endnu  bevaret;  men  Korrundingen  er  ned- 
reven. Senere  ere  spidsbuede  Hvælvinger  indbyggede,  ligesom  der  er  tilføjet  et 
Taarn  mod  Vest.  Fra  nederste  Rum  i  dette  Taarn  fører  en  smuk,  rigt  profileret 
spidsbuet  Portal  ind  til  Kirken.  Altertavlen  er  et  nyt  Maleri  (Kopi:  Kvinderne  ved 
Korset).  Prædikestol  saavel  som  Alterramme  ere  udskaarne  Arbejder  fra  Fred.  IFs 
Tid;  Granitdøbefont,    Paa  Præstestolen  staar  1657. 

Hejnsirupgaard  ejedes  i  18.  Aarh.  af  Prof,  Hofapoteker  Joh.  Gotfried  Becker, 
der  1782  solgte  den  med  Jyllinge  og  Gundsømagle  Kirker  for  12,500  Rd.  til  Math. 
Brønstorph,  der  atter  1788  afhændede  den  for  15,000  Rd.  til  Skibskaptejn  Svend 
Jensen;  denne  solgte  den  1795  for  20,500  Rd.  til  Forpagter  Henning  Henningsen. 
Jyllinge  og  Gundsømagle  Kirker  bortsolgtes  for  et  Par  Aar  siden.  —  Gundsøgaard 
har  tilhørt  Tyge  Brahe. 

Morten  Ebbesen  udi  Gwdhensiømagle,  som  nævnes  1495,  førte  adeligt  Vaaben. 
Hans  Datter  Lucie  var  gift  med  Christiern  Pors  til  Jonstrup. 

Sognet  har  været  meget  rigt  paa  Dysser  fra  Stenalderen;  fredlyste  ere  bl.  a. 
en  tokamret  Langdysse,  „Thoradysse"  (1889)  og  den  smukke  Langdysse  „Hødys" 
(1890). 

Paa  en  Sten  ved  Vejen  lige  overfor  Kirken  staar:  „1572.  G.  A.  D.  E.  Jens  Pax".  — 
Ved  Landevejen  ved  Sognets  Nordgrænse  ligger  en  Sten,  der  kaldes  „Dronning 
Margrethes  Sten". 

(Litt:  se  under  Jyllinge  Sogn). 


Voldborg  Herred. 

Sogne: 

Ovsted,  S.  324.  —  Allerslev,  S.  324.  —  Hvalsø,  S.  328.  —  Særløse^  S.  32g. 
Saaby,  S.  330.  —  Kidserup,  S.  332.  —  Gjevninge,  S.  333.  —  Rye,  S.  33S' 
Sonnerup,    S.  337.    —  Hyllinge,  S.  33g.  —  Lyngby,  S.  340.  —  Sæby,  S.  340. 

Gjershøj,  S.  342. 


oldborg  Herred  er  det  vestligste  i  Kjøben- 
havns Amt  og  omgives  af  Roskilde  Fjord, 
Sømme  Herred,  fra  hvilket  det  adskilles  ved 
Lejre  Aa,  Ramsø  Herred,  Sorø  Amt  (Ringsted 
Herred),  Holbæk  Amt  (Merløse  Herred),  mod 
hvilket  Elverdams-  eller  Aastrup  Aa  paa  en 
Strækning  danner  Grænsen,  Isefjord  og  Frederiks- 
borg Amt  (Horns  Herred),  fra  hvilket  det  for 
en  Del  adskilles  ved  Vejle  Aa.  Dets  største 
Udstrækning  er  fra  N.  til  S.  lidt  over  3  Mil,  dets  største  Bredde  er  noget 
over  1^2  Mil.  Omtr.  en  Syvendedel  er  bedækket  med  Skov;  paa  Søer 
er  det  fattigt.  Jorderne  ere  højtliggende  og  bakkede,  især  i  den  sydlige 
Del,  hvor  Skovbakke  og  Egestallebjærg  ligge  (se  S.  183);  i  den  nordlige 
Del,  som  i  Forbindelse  med  Horns  Herred  danner  Landtangen  mellem  Roskilde 
og  Isefjord,  ere  Jorderne  mere  jævne,  ligesom  de  ogsaa  ere  de  frugtbareste, 
idet  de  her  ere  gennemgaaende  sandmuldede,  medens  Herredet  ellers  mest 
bestaar  af  sandet  Agerland  med  flere  ler-  og  sandmuldede  Pletter.  Med 
Hensyn  til  Frugtbarheden  er  Herredet  det  daarligste  i  Kjøbenhavns  Amt, 
idet  der  i  Gennemsnit  gaar  10^4  Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.  Ved  Matriku- 
leringen  var  Herredets  Fladeindhold  ansat  til  34,800  Tdr.,  Ld.  (3,^8  Q 
Mil,  191, g  [J  Km.).  Ager  og  Engs  Hartkorn  samt  det  halv.  Skovskylds- 
hrtk.  var  Vi  1885:  3O64V2  Td.  Folketallet  var  V2  1890:  8835  (1801: 
6001,  1840:  8069,  1860:  8851,  1880:  8953).  I  gejstlig  Henseende 
danner  Voldborg  Herred  eet  Provsti  med  Sømme  Herred  (Roskilde  Dom- 
provsti), og  Gjevninge  Sogn  hører  som  Anneks  til  Herslev  Sogn  i  gejstl. 
Henseende  til  Sømme  Herred.  I  verdslig  Henseende  danner  Voldborg  Herred 
sammen  med  Sømme  Herred  den  saakaldte  Lejre  Herreds  Jurisdiktion. 

I  Valdemar  II's  Jordebog  kaldes  Herredet  Walbys-  eller  Valbushæret;  senere 
forvanskedes  det  til    Valborg  og  derpaa  til    Voldborg  Herred. 

Litt. :  Indberetninger  til  Nationalmuseet  om  antikvariske  Undersøgelser  i  Voldborg 
Herred,  af  Kr.  Balmson  og  E.  Rondahl,   1883. 


2V 


324  Kjøbenhavns  Amt. 

Ovsted  Sogn  omgives  af  Annekset  Allerslev  og  Særløse  Sogn  samt 
Ramsø  Herred  (Rorup,  Baastrup  og  Borup  Sogne).  Kirken,  mod  N.  0.  i 
Sognet,  ligger  omtr.  l^/g  Mil  S.  V.  for  Roskilde.  De  temmelig  højtliggende 
og  for  det  meste  jævne  Jorder  ere  gennemgaaende  lermuldede.  Paa  Øst- 
grænsen løber  Lejre  Aa,  i  den  vestlige  Del  af  Sognet  Tokkerup  Aa,  som 
senere  forener  sig  med  den  førstnævnte.  I  Sognet  en  Del  Skov  (Borup-  og 
Bonde  Skov),  hørende  til  Vibygaard. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  2841  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1267  besaaede  (deraf  med 
Hvede  4,  Rug  314,  Byg  416,  Havre  320,  Ærter  og  Vikker  5,  Blandsæd  til  Modenh. 
59,  til  Grøntf  87,  Kartofler  25,  andre  Rodfr,  36),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  347, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  685,  Have  29,  Skov  239,  Moser  og  Kær  40,  Stenmarker  4, 
Byggegr.  18,  Hegn,  Veje  og  Vandareal  212  Tdr.  Kreaturhold  1893:  255  Heste, 
936  Stkr.  Hornkv.  (deraf  586  Køer),  267  Faar,  804  Svin  og  26  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  85:  242  Tdr.  Der  var  30  Selvejergaarde 
med  1233/4,  20  Arvefæstegd.  med  851/2,  92  Huse  med  245/g  Td.  Hrtk.  og  12  jord- 
løse Huse.  Befolkningen,  1/2  1890:  875  (1801:  451,  1840:  715,  1860:  841, 
1880:  835),  boede  i  163  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes :  37 
levede  af  immat.  Virksomh.,  551  af  Jordbrug,  144  af  Industri,  21  af  Handel,  58  af 
andre  Erhverv,  38  af  deres  Midler,  og  26  vare  under  Fattigv.  Skovarbejdet  har  Be- 
tydning for  den  talrige  Husmandsklasse.  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  mellem 
Roskilde  og  Ringsted. 

I  Sognet  Byerne:  Ovsted  (Osted),  ved  Landevejen  mellem  Roskilde  og 
Ringsted,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Kro  (noget  fra  Byen  ved  Lande- 
vejen) og  Andelsmejeri  iLandmandslysi)\  Bregentved \  Mannerup  med  Mølle; 
Kastholm \  Ovsager  (Osager);  Kirkebjærg  Huse  med  Skole.  —  Af  Gaarde 
mærkes  Borupgd,  og  Jonstrupgd. 

Ovsted  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Allerslev,  hører 
under  Lejre  Herreds  Jurisdiktion,  Roskilde  Amtstue-  og  Lægedistrikt,  2. 
Landstingskreds  og  Kjøbenhavns  Amts  7.  Folketingskr.  samt  1.  Udskriv- 
ningskr.'  42.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevskabet  Ledreborg. 

Ovsted  Kirke  er  i  sine  ældste  Dele,  Koret  og  den  østlige  Del  af  Skibet,  opført 
af  Kamp  i  den  romanske  Tid;  et  lille  rundbuet  Vindue,  nu  tilmuret,  ses  paa  den 
indvendige  Side  af  Korets  nordlige  Væg,  senere  er  Skibet  blevet  forlænget,  og  enduu 
senere  er  det  ret  anselige  Taarn  af  Munkesten  blevet  tilføjet.  Kirken  har  Krydshvæl- 
vinger, 3  i  Skibet,  1  i  Koret.  Vaabenhuset  er  nyt.  Altertavle  og  Prædikestol  ere 
Snitværksarbejder  fra  Renæssancetiden ;  smuk  Malmdøbefont  med  dansk  Indskrift  fra 
1520.  I  Gulvet  findes  flere  Ligstene,  bl.  a.  over  Sognepræsten  Matz  Hanssøn,  f  1622. 
Et  Ligkapel  er  opført  1890  paa  Kirkegaarden.  —  Aar  1589  gaves  der  Bevilling  om 
Hjælp  af  Landsbykirkerne  til  Kirkens  Bygning. 

Byen  Jonsfrup  blev  1399  solgt  af  Jens  P'alk  til  Henneke  Mule.  1477  undte  Niels 
Esbernsen  Bille  i  Hallelev  en  hæderlig  Kvinde,  Christine  Nielsdatter,  Henneke  Mules 
Efterleverske,  i  6  Aar  at  nyde  Jonstrup,  som  herefter  skal  komme  til  St.  Karine  Alter 
i  Roskilde  Domkirke.    Niels  Esbernsen  havde  arvet  Jonstrup  efter  Henneke  Mule. 

I  Sognet  har  ligget  en  Landsby  Provstrup  (Proghønsthorp,  1391  Provestorp), 
der  alt  nævnes  1243,  og  i  hvilken  baade  St.  Agnete-  og  St.  Klare  Kloster  i  Ros- 
kilde ejede  Jordegods;  endnu  1774  fandtes  der  4  Huse  under  Navnet  Provstrup. 

Allerslev  Sogn,  Anneks  til  Ovsted^  omgives  af  dette,  Særløse,  Kidserup 
og  Gjevninge  Sogne  samt  Sømme  Herred  (Kornerup  og  Glim  S.),  fra  hvilket 
det  adskilles  ved  Lejre  Aa,  og  Ramsø  Herred  (Borup  S.).  Kirken,  østlig 
i  Sognet,  ligger  omtr.  1  ^/^  Mil  S.  V.  for  Roskilde.  De  for  det  meste  muld- 
lerede Jorder  ere  højtliggende  og  bakkede,  især  mod  Nord.  I  Sognet  ligger 
Ledreborg  Skov. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  3114  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1305  besaaede  (deraf  med 
Hvede  57,  Rug  275,  Byg  461,  Havre  329,  Ærter  og  Vikker  16,  Blandsæd  til  Modenh. 


Voldborg  Herred.  —  Ovsted  og  Allerslev  Sogne.  325 

101,  til  Grøntf.  15,  Kartofler  21,  andre  Rodfr.  30),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
459,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  854,  Have  47,  Skov  324,  Moser  og  Kær  44,  Stenmarker 
3,  Byggegr.  19,  Hegn,  Veje  og  Vandareal  59  Tdr.  Kreaturhold  1893:  219  Heste, 
881  Stk.  Hornkv.  (deraf  591  Køer),  213  Faar,  770  Svin  og  16  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  85:  293^/8  Td.  Der  var  1  Selvejergaard 
med  771/2,  32  Fæstegd.  med  1933/8,  76  Huse  med  21^2  Td.  Hrtk.  og  12  jordløse 
Huse.  De  allerfleste  Huse  ere  Fæstehuse.  1  Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med 
77V2Td.).  Befolkningen,  1/2  1890:  735  (1801:509,  1840:665,  1860:701,  1880: 
717),  boede  i  127  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  69  levede 
af  immat.  Virksomh.,  416  af  Jordbr.,  17  af  Gartneri,  125  af  Industri,  29  af  Handel, 
25  af  andre  Erhverv,  34  af  deres  Midler,  og  20  vare  under  Fattigv.  Skovarbejdet 
har  Betydning   for  Husmandsklassen.     Gennem  Sognet  gaar  Jærnbanen  til  Holbæk. 

I  Sognet  Byerne:  Allerslev  (Alleslev),  lidt  Syd  for  Jærnbanen  til  Hol- 
bæk, med  Kirke,  Skole  og  Andelsmejeri ;  Lejre,  noget  N.  for  Jærnbanen, 
med  Mølle;  mellem  begge  Byerne  Lejre  Station  med  Telegrafstation,  Post- 
ekspedition og  Kro,  som  er  Valgsted  for  Kjøbenhavns  Amts  7.  Folketings- 
kreds;  Tokkerup. 

I  Sognet  Herregaarden  Ledreborg  (Lethraborg),  efter  hvilken  Grev- 
skabet Ledreborg  benævnes,  med  smuk  og  anselig  Hovedbygning,  opført  i 
fransk  Stil  i  Midten  af  18.  Aarh.  Slottet  ligger  temmelig  højt  for  Enden  af  en 
Dal,  hvis  bratte  Sider  ere  skovbevoksede,  og  gennem  hvilken  der  flyder  en 
lille  Aa.  Det  bestaar  af  en  enfløjet  Hovedbygning  (2  Stokværk  med  Kælder 
og  Altaner  til  hver  Side),  2  Sidepavilloner  og  en  stor  Portbygning  med 
Taarn  og  Spir.  I  Slottet  lindes  en  værdifuld  Haandskriftsamling  og  en 
smuk  lille  Kirke  (indviet  ^^/g  1747)  med  en  Samling  til  Dels  gode,  ældre 
Malerier  og  et  meget  smukt  gammelt  Altertæppe.  I  Dalen  foran  Hoved- 
bygningen og  det  omgivende  stærkt  kuperede  Terræn  findes  et  stort  Park- 
anlæg. Selve  Avlsgaarden  er  563^2  Tdr.  Ld.  Ager  og  47^2  Tdr.  Ld. 
Eng.  —  Grevskabet  Ledreborg  har  af  Hartk.  af  alle  Slags  1540  Tdr., 
hvoraf  under  Hovedgaardene  Ledreborg ,  Skullerupholm  (se  S.  333)  og 
Kornerupgaard  (se  S.  315)  155,  bortfæstet  og  paa  anden  Maade  anvendt 
Hovedgaardsjord  28,  indtaget  til  Skov  25V2>  Bøndergods  747,  Tiender 
350V2,  Skovskyld  34  Tdr.;  i  Bankaktier  14,600,  i  Fideikommiskapitaler 
omtr.  237,000  Kr.    Skovarealet  er  omtr.   1416  Tdr.  Ld. 

Desuden  mærkes  Gaardene  Bispegaard,  Hulegaard  og  Blæsenborg  (den 
tidligere  Kro  ved  den  store  Allé,  der  i  en  Mils  Længde  fører  fra  Ledreborg 
og  næsten  til  Roskilde,  er  nedlagt).  Hule  Mølle  og  Dellinge  Mølle  samt 
Skovridergaarden  Linalyst  (hørende  til  Ledreborg). 

Allerslev  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administrativ  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folke- 
tingskr.  som  dette  samt  under  1.  Udskrivningskr'.  43.  Lægd.  Kirken  til- 
hører Grevskabet  Ledreborg. 

Allerslev  Kirke  bestaar  af  Skib,  Kor  med  Tilbygning  mod  N.,  Taarn  og  Vaaben- 
hus  paa  Sydsiden.  Skib  og  Kor,  der  oprindelig  have  været  meget  uanselige,  ere 
byggede  af  Mursten  i  romansk  Stil;  paa  Nordsiden  af  Skibet  ses  en  nu  tilmuret  Ind- 
gangsdør. Det  meget  anselige  Taarn  er  opfort  af  Munkesten  med  Baand  af  Fraad- 
sten,  takkede  Gavle  og  Blindinger;  Tilbygningen  er  ligeledes  af  Munkesten;  Vaaben- 
huset  er  helt  nyt.  I  Kirken  er  der  senere  indbygget  Krydshvælvinger.  Mellem  Skib 
og  Taarn  er  Muren  gennembrudt  med  en  Spidsbue,  og  Taarnrummet  er  dækket  med 
en  Krydshvælving.  Muret  Alterbord,  simpelt  udskaaren  Altertavle  fra  17.  Aarh.;  ud- 
skaaren  Prædikestol  fra  Renæssancetiden ;  smuk  Granitdøbefont.  I  Gulvet  flere  Ligsten. 
En  mærkelig  Ligsten  fra  omtr.  1300,  hvorpaa  staar  „f  Hic  jacet  Wermundus",  er 
nu  flyttet  til  St.  Birgittes  Kapel  i  Roskilde  Domkirke.    Et  Ligkapel,  opf.   1889. 

Begyndelsen  til  Ledreborg  skyldes   den  bekendte  Rentemester  Henrik  Miiller,  der 


326 


Kjøbenhavns  Amt. 


1674  ophøjedes  i  den  danske  Adelstand  (se  Fr,  Meidell,  To  Pengematadorer  i  Danm. 
i  17.  Aarh.,  i  „Museum«  1894,  II  S.  73  fl.),  idet  han,  der  allerede  dengang  ejede  store 
Jordejendomme,  1663  fik  udlagt  for  Penge,  Regeringen  var  kommen  til  at  skylde  ham 
under  Svenskekrigen  1658—60,  over  2000  Tdr.  Hrtk.  i  Roskilde  Len,  hvilke  foreløbig 
lagdes  ind  under  hans  Gaard  Sæbygaard,  men  hvoraf  han  snart  oprettede  Herre- 
gaardene  „Lejregaard'' ,  paa  den  tidligere  By  Udlejres  Jorder,  SkuUerupholm,  Korne- 
rupgaard  m.  m.  Lejregaard  skænkede  han,  tillige  med  to  af  sine  andre  Gaarde,  Drøs- 
selholm  og  Aagaard,  til  sin  Datter  Drude,  der  1660  var  bleven  gift  med  Professor  Jak. 
Finckes  Søn,  Thomas  Fincke  (adlet  1674),  senere  Kancelliraad  og  Amtmand  paa 
Bornholm  og  bekendt  som  en  af  Griffenfeldts  Dommere  (f  1677).  Selv  døde  Henr. 
Muller  hos  Datteren  Drude  paa  Lejregaard  som  en  fattig  Mand  1692,  og  Drude  boede 
ogsaa  der  til  sin  Død  1704,  hvorefter  Sønnen  Henrik  Fincke,  Kaptejn  i  Søetaten, 
arvede  hendes  Godser;  men  han  døde  snart  efter,  og  efter  at  Enken,  Karen  Gylden- 
sparre,  en  Broderdatter   af  Griffenfeldt,   var   død  1711,  solgtes  Lejregaard  (dengang 


U.hl 


Ledreborg. 

3385/8  Td.  Hrtk.)  ved  Auktion  1712  for  13,010  Rd.  til  Fru  Mette  Reedtz  (f  1733), 
Priorinde  i  Roskilde  Jomfrukloster  og  Enke  efter  Kommerceraad  Chr.  Lindenow.  Hendes 
Datter  Sophies  Mand,  Hans  Henr.  Mandix,  arvede  Gaarden  og  ejede  den  til  1740, 
da  han  solgte  den  (dengang  383  Tdr.  Hrtk.)  for  28,325  Rd.  til  Joh.  Ludv.  v.  Holstein 
(f  1763),  dengang  Gehejmekonferensraad ,  senere  Greve  og  Statsminister,  som  af 
Lejregaard,  SkuUerupholm  og  Kornerupgaard  samt  af  Næsbyholm  og  Bavelse  ^/^ 
1747  fik  oprettet  Grevskabet  Ledreborg,  i  alt  med  2459  Tdr.  Hrtk.  To  Aar  før  havde 
han  nedrevet  den  gamle  Lejregaard,  hvorefter  han  i  de  følgende  Aar  lod  opføre  den 
nuv.  Hovedbygning  og  anlægge  den  prægtige  Park  med  Alléer,  Springvand,  Billed- 
støtter og  alt,  hvad  der  hørte  til  Tidens  Smag,  ligesom  han  ogsaa  samlede  et  omtr. 
20,000  Bd.  stort  Bibliotek  (der  findes  et  trykt  Katalog  fra  1848)  med  mange  sjældne- 
Haandskrifter,  hvilke  dog  nu  for  en  Del  ere  gaaede  tabte,  til  Dels  ved  Ildebrand.  I 
Parken  indrettede  han  et  „historisk  og  genealogisk  peripatetisk  Akademi",  hvor  der 
ved  Alleer  var  dannet  et  Slags  genealogiske  Tabeller  over  danske,  svenske  og  engelske 
Konger  med  hver  enkelt  Konges  Fødsels-  og  Dødsaar  samt  vigtigste  Bedrifter  ind- 
huggede paa  Stenstøtter.  Paa  Slottet  et  rigt  Portrætgalleri  fra  17.  og  18.  Aarh. 
Medens   Ejendommene  Næsb3'holm  og  Bavelse  ere  afhændede  if.   kgl.   Tilladelse   af 


Voldborg  Herred.  —  Allerslev  Sogn. 


327 


1809  mod,  at  der  blev  etableret  en  Fideikommiskapital,  er  den  øvrige  Del  af  Godset 
forblevet  i  Familiens  Eje;  den  nuv.  Besidder  er  den  som  Politiker  bekendte  Joh. 
Ludv.  Carl  Chr.  Tido  Greve  Holstein  (f.  1839).  —  I  Parken  nær  ved  Slottet  flere 
Marmorstatuer,  bl.  a.  Jerichaus  Adam  og  Eva,  og  paa  den  høje  Skrænt  lige  over  for 
Slottet  er  1886  af  Godsets  Beboere  rejst  en  Støtte  med  Buste  (udf.  af  Billedhugger 
Carl  Smith)  af  den  nuv.  Besidders  Fader,  Chr.  Edzard  Morits.  Af  sjældne  Træer  i 
Haven  og  Parken  nævnes  en  50  F.  høj,  rank  og  pyramideformet  Hvidgran,  en  72  F. 
høj,  frugtbærende  sort  Valnød,  5  F.  og  6  T.  i  Stammens  Omf.,  en  53  F.  høj  Cerasus 
avicum,  over  6  F.  i  St.  Omf.,  og  en  Negundo  æceroides,  5  F,  4.  T.  i  Stammens 
Omfang.  Ved  Enden  af  den  lange  Allé,  som  fører  fra  Roskilde  Landevej  forbi  Slottet, 
ligger  den  Holstein-Ledreborgske  Famihebegravelse  som  en  mægtig  Gravhøj. 

Allerede  i  Middelalderen  udpegede  man  Landsbyen  Lejre  som  det  Sted,  hvor  det 
gamle  Kongesæde  Hledre  har  haft  sin  Plads.  Svend  Aagesøn  siger  saaledes:  „Lethra, 
qvæ  tune  famosissima  Regis  extitit  curia,  nunc  autem  Roskildensis  vicina  civitati,  inter 
abjectissima  ferme  vix  colitur  oppida".  Og  senere  Tider  have  holdt  fast  ved  denne 
Antagelse ;  da  den  hi- 
storiske Sans  og  In- 
teressen for  Oldtids- 
minderne begyndte  at 
vaagne,  konstruerede 
man  hele  Egnens  To- 
pografi, saaledes  som 
Stephanius  i  hans  Ud- 
gave al  Saxo  (II,  S. 
74—75,  se  Billedet). 
En  Bondegaard  midt  i 
Lejre  By,  der  havde  be- 
varet Navnet  Kongs- 
gaarden,  vistes  som 
det  Sted,  hvor  den 
gamle  Kongsgaard 
havde  ligget;  den 
langagtige  Banke  S. 
for  Byen,  „Heste- 
høj",  var  Dan  Myki- 
latis  Grav,  og  i  „Friis- 
høj" N.  V.  for  Byen 
var  Harald  Hildetand 
jordet;  i  Skoven  mod 
V.  paaviste  man  Her- 
thas Offerlund,  og  i 
Ertedalen  ( „  Hertha- 
^a/^w")  rejstes  et  .Sten- 
alter paa  det  Sted, 
hvor  Herthadyrkelsen 
mentes  at  have  fun- 
det Sted*).  Vore  berømte  historiske  Navne  sloge  disse  Fantasier  fast  som  Kends- 
gerninger {Worm,  i  „Monumenta  danica",  Langebek  i  sine  haandskrevne  Samlinger 
paa  det  kgl.  Bibliotek,  Suhm  i  Critisk  Historie  at  Danmark,  osv.),  og  der  blev 
skrevet  store  Værker  om  Egnen  {J.  P.  Anchersen,  Herthedal  ved  Leyre  i  Sjæland 
og  det  gamle  Dannemark  150  Aar  for  og  efter  Christi  Fødsel,  Kbh.  1745.  —  Fr. 
Munter,  Lejre  i  Sjæll.  i  Beg.  af  19.  Aarh.  i  Skand.  Literatur-Selskabs  Skrifter,  IL 
1805).  Ogsaa  i  den  nyere  Tid  har  man  søgt  at  paavise  det  sandsynlige  i,  at  det 
gamle  Kongesæde  har  haft  sit  Midtpunkt  her,  idet  Lejre  og  Kornerup  Aa  skulle 
have  dannet  Fjorde,  der  i  Oldtiden  forenedes  ved  Lejre  By,  saaledes  at  Stedet  inderst 
inde  i  Vigen  med  Indsejlinger  fra  Roskilde  Fjord  var  bekvemt  for  den  Tids  Befæst- 
ninger (se  y.  G.  Forchharmner  og  Jap.  Steenstrup,  Beretn.  om  Lejre-Egnens  geognost. 
Forhold,  i  Oversigt  over  det  kgl.  danske  Videnskabernes  Selskabs  Forhandlinger, 
1848,  S.  62  fl.,  ogsaa  trykt  i  Forchhammer,  Steenstrup  og  /^i^rj-aai?.  Undersøgelser 

*)  Allerede  Thietmar  af  Merseburg  (f  1028)  omtaler  Ofringerne  „ved  Kongerigets  Hovedstad, 
Lederon  kaldet,  i  den  Landsdel,  der  nævnes  Selon",  og  til  hvilke  „alle  kom  sammen"  med  9 
Aars  Mellemrum  (se  Henry  Petersen,  Om  Nordboernes  Gudsdyrkelse  og  Gudetro,  Kbh.  1876,  S.  8). 


A.  Sepulchrum  Haraldi  Hyldetan.  —  B.  Sella  Regina,  Dronningstenen 
vulgo.  —  C.  Locus,  ubi  Kegia  ohm  erat.  —  D.  Hyldehøj;  forfan  ibi 
homagia  Regibus  prostita.  —  E.  Vallis  Hertha  Deæ,  vulgo  Ertedall.  — 
F.  Amnis  Lethræ,  ohm  fluvius  vastus.  —  G.  Steenhøj ;  coUis  lapidibus 
cinctus.  —  H.  Olufshøj;  Regis  Olai  sepulchrum.  —  I.  Pons  major. 
Maglebro  vulgo.  —  K.  Equite  olim  regium  Hestebjerg.  —  L.  Stabu- 
lum  pulhs  deputatum  ohm,  Folehøj.  —  M.  Kirkehøj.  —  N.  Frijshøj,  — 
P.  Amnis  Kornerupio  defluens,  Kornerup  Aa  dictus. 

Lejre  efter  Stephanii  Udgave  af  Saxo. 


328  Kjøbenhavns  Amt. 

i  geolog. -antik V.  Retning,  Kbh.  1851).  Men  paa  den  anden  Side  er  det  blevet  paavist, 
at  mange  af  disse  Høje  tilhore  en  langt  tidligere  Tid  end  den,  hvori  de  Konger,  hvis 
Navne  knyttes  til  dem,  have  levet  (se  bl.  a.  Worsaae,  Danmarks  Oldtid,  oplyst  ved 
Oldsager  og  Gravhøje,  S.  89),  og  i  det  hele  kan  Spørgsmaalet,  hvor  det  gamle  Lejre 
har  ligget,  langt  fra  siges  at  være  lost.  Noget  bestemt  Bevis  som  ved  Jælling  er 
der  ikke,  og  andre  Videnskabsmænd  have  søgt  at  godtgøre  det  sandsynlige  i,  at 
Lejre  skal  søges  andre  Steder,  som  ved  Søborg  (se  S.  85).  Navnet  Udlejre  kunde 
vel  tyde  paa,  at  der  har  ligget  en  større  By  (jvfr.  Udesundby  —  Sundby);  men 
netop  det,  at  Navnet  Udlejre  forekommer  andetsteds,  forøger  Usikkerheden. 

Vist  er  det  i  alle  Tilfælde,  at  Stedet  har  været  en  ældgammel  Beboelsesplads. 
Derom  har  man  et  Vidnesbyrd  i  de  talrige  Dysser  og  Gravhøje  fra  Sten-  og  Bronce- 
alderen,  som  findes  spredte  rundt  om  i  Egnen,  ligesom  i  de  Fund,  der  ere  gjorte 
der.  „Hestehøj"  ved  Lejre  By  er  saaledes  paavist  at  være  en  Langdysse  fra  Sten- 
alderen; paa  Hovedgaarden  Ledreborgs  Jorder  ligge  5  (1884)  fredlyste  runde  Høje, 
i  den  sydlige  Del  af  Oren  Fredskov  findes  der  en  Gruppe  af  8  lave,  ligeledes  (1884) 
fredlyste  Høje,  ved  Allerslev  ligger  en  Høj  med  et  Gravkammer  fra  Stenalderen; 
1850  gjordes  ved  Havremarkshuse  (N.  V.  for  Lejre)  et  Fund  af  en  i  Vikingetiden  nedlagt 
Skat,  bestaaende  af  et  Bæger  og  en  Skaal,  Brudstykker  af  flere  Kar  samt  en  Barre, 
alt  af  Sølv,  to  smaa  Guldplader,  44  Perler  af  Glas  og  Glasmosaik,  Bjærgkrystal  og  Rav, 
et  Vægtlod  af  Jærn  samt  en  Probersten;  1867  fandtes  ved  Allerslev  i  et  Lerkar,  der 
var  nedsat  i  en  Gravhøj,  en  Skat  fra  Kong  Niels'  Tid,  bestaaende  af  513  danske 
Sølvmønter,  —  Midt  mellem  4,  nu  sløjfede  Høje  mellem  Byen  Lejre  og  Lejre  Aa 
staar  en  bred,  paa  Enden  rejst  Sten,  vistnok  en  Bautasten,  som  1869  kaldtes  ,,St. 
O  Is  s  tenen"' ',   inde   i   Lejre   By   ligger   en  stor  Kampesten,  kaldet  y,Margrethestenen^ . 

I  15. — 16,  Aarh.  var  Lejre  og  Udlejre  et  kglt.  Len,  der  1464  og  1467  indehavdes 
af  en  Væbner  Lasse  Jonsen,  som  endnu  levede  1505;  men  da  var  Lejre  og  Udlejre 
forenet  med  Hagested  Len,  hvorfra  de  atter  adskiltes  1540.  Den  sidste  Lensmand 
Mogens  Godske  døde  1571. 

I  Herthadalen  have  sjællandske  Bønder  1888  rejst  en  høj  Granitsten  til  Minde  om 
Stavnsbaandets  Løsning. 

Hvalsø  Sogn  omgives  af  Annekset  Særløse,  Kidserup  og  Saaby  Sogne 
samt  Holbæk  Amt  (Merløse  Herred),  hvorfra  det  for  største  Delen  adskilles 
ved  Elverdams  Aa,  og  Sorø  Amt  (Ringsted  Herred).  Kirken,  omtr.  midt  i 
Sognet,  ligger  omtr.  2  Mil  S.  V.  for  Roskilde.  De  for  det  meste  muld- 
sandede  og  flere  Steder  temmelig  lette  Jorder  ere  meget  højtliggende  og 
bakkede,  især  mod  S.,  hvor  Skovbakke  hæver  sig  til  362  F.,  113,7  M., 
■og  stærkt  skovbevoksede,  omtr.  35  pCt.  (Sonnerup  Sk.,  under  Tølløse, 
Lerbjærg  Sk. ,  under  Ledreborg ,  Valborup  Sk. ,  under  Kbh's.  Magistrat, 
•Storsk.,  dels  under  Kbh's  Magistr.,  dels  under  Tølløse). 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  3564  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1233  besaaede  (deraf  med 
Hvede  6,  Rug  260,  Byg  438,  Havre  311,  Ærter  og  Vikker  27,  Blandsæd  til  Modenh. 
102,  til  Grøntf.  57,  Kartofler  10,  andre  Rodfrugter  20),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
417,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  604,  Have  27,  Skov  1217,  Moser  og  Kær  18,  Byggegr. 
22,  Hegn,  Veje  og  Vandareal  26.  Kreaturhold  1893:  205  Heste,  772  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  570  Køer),  224  Faar,  551  Svin  og  30  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  ^/^  85:  253  Tdr.  Der  var  7  Selvejergaarde  med  77,  12  Arve- 
fæstegd.  med  843/^,  10  Fæstegd.  med  51^/8,  93  Huse  med  191/2  Td.  Hrtk.  og  14 
jordløse  Huse.  En  stor  Del  af  Husene  ere  Fæstehuse.  2  Gaarde  paa  over  12  Tdr. 
Hrtk.  (med  593/3  Td.).  Befolkningen,  1/2  1890:  966  (1801:  508,  1840:658,  1860: 
791,  1880:  820),  boede  i  193  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes: 
139  levede  af  immat.  Virksomh.,  420  af  Jordbrug,  3  af  Gartneri,  186  af  Industri,  47 
af  Handel,  113  af  Daglejerarbejde,  39  af  deres  Midler,  og  19  vare  under  Fattigv. 
Skovarbejdet  er  et  godt  Bierhverv  for  den  talrige  Husmands-  og  Indsidderklasse.  Gen- 
nem Sognet  gaar  Kalundborgbanen. 

I  Sognet  Byerne:  Kirke-Hvalsø  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Apotek, 
Lægebolig,  Hospital  (opr.  1788  af  Fr.  Brabrand  til  Sonnerupgd.),  Andels- 
mejeri {Sølyst),  Jærnbanestation,  Postekspedition,  Gæstgivergaard,   Markeds- 


Voldborg  Herred.  —  Hvalso  og  Særlese  Sogne.  329 

plads,  flere  Handelsforretninger  og  mange  Haandværkere ;  Nørre- Hvalsø '•, 
Ler  bjærg  Huse,  en  Samling  spredt  liggende  Huse. 

Hovedgaarden  Sonnerup,  (hørende  under  Baroniet  Zeuthen;  se  under 
Tølløse),  38  Tdr.  Hrtk.  Ager  og  Eng,  13 V2  Td.  Skovsk.,  315  Tdr.  Ld. 
Ager,  368  Tdr.  Ld.  Skov,  54  Tdr.  Hrtk.  Fæstegods  og  78  Tdr.  Hrtk.  Arve- 
fæstegods. —  Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.:  Buske,  ved  den  gamle  Lande- 
vej fra  Roskilde  direkte  til  Slagelse  (tidligere  Kro),  med  stort  Hvidtølsbryggeri, 
(15^/4  Tdr.  Hrtk.,  omtr.  200  Tdr.  Ld.).  —  Desuden  mærkes  Dyrlundsgd. 
og    Valborup  Skovridergd.,  hørende  under  Kjøbenhavns  Magistrat. 

Hvalsø  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Særløse,  hører 
under  Lejre  Herreds  Jurisdiktion,  Roskilde  Amtstue-  og  Lægedistrikt,  2. 
Landstingskreds  og  Kjøbenhavns  Amts  7.  Folketingskr.  samt  1.  Udskriv- 
ningskr'.  40.  Lægd.    Kirken  tilhører  Baroniet  Zeuthen. 

Hvalsø  Kirke  bestaar  af  et  stort  Skib,  oprindelig  opført  af  Kamp  og  i  Rundbue- 
stil, der  senere  er  udvidet  og  nu  har  fladbuede  Vinduer  og  Hvælvinger  i  Spidsbue- 
stil; senere  endnu  er  der  tilføjet  Taarn  og  Vaabenhus  paa  Skibets  Nordside.  Alter- 
tavlen er  udskaaret  i  Renæssancestil  og  prydet  med  Chr.  IV's  og  Anna  Cathrines 
Vaabener;  i  Midten  et  tarveligt  Maleri;  paa  Alterbordets  Forside  var  tidligere  et 
Maleri  fra  omtr.  1500:  Kongernes  Tilbedelse;  det  blev  restaur.  af  Magn.  Petersen 
og  ophængt  paa  Væggen  i  Koret;  Prædikestolen  er  ligeledes  et  Renæssancearbejde ; 
Granitdøbefont  i  Bægerform.  I  Kirken  Epitafier  bl.  a.  over  Provst  Peder  Laurssøn 
Wolleire,  f  1659,  og  Hustru,  Ellen  Tagesdatter  Gjerløf,  med  Portrætter  af  dem  og 
deres  Børn;  over  Sognepræsterne  Anders  Pedersen  Hald,  f  1725,  Søren  Jacobsen, 
f  1744,  og  Villads  Gamborg,  f  1774.  Desuden  Mindetavle  over  7  faldne  i  de  sles- 
vigske Krige.  Lukket  Begravelse  over  Landsdommer,  Konferensraai  Fr.  Brabrand 
til  Sonnerup  med  Familie.  Taarnet  er  aflukket  fra  Kirken  og  bruges  nu  som  Lig- 
kapel. —  I  Præstegaarden  fødtes  Professor  Anders  Gamborg  (f  1833). 

Sonnerup  er  en  meget  gammel  Gaard.  Alt  1341  nævnes  Nicolaus  Pæterson  de 
Sonæthorp;  1374  ejedes  Gaarden  af  Anders  Andersen  til  Svanholm,  hvis  Datter  Fru 
Mette  Andersdatter,  Peder  Tuesens  Efterleverske,  skrev  sig  dertil  1455.  Den  har 
dog  været  delt;  thi  Otte  Serlin  skrev  sig  1446  til  Sonnerup.  Af  senere  Ejere  kendes 
Preben  Bild,  f  1566,  dennes  Søn  Christoffer  Bild,  Jak.  Trolle,  Fru  Anne  Brahe,  Mande- 
rup  Parsbergs  Enke,  f  1633,  hvis  Broder  Otte  Brahe  solgte  Gaarden  1633  til  Hr. 
Jørgen  Urne,  efter  hvem  den  tilfaldt  Sønnen  Major  Knud  Urne,  f  1674.  Aar  1661 
solgte  sidstnævnte  Sonnerup  med  andet  Gods  til  Professor  Bertel  Bartholin  (f  1690), 
som  1675  skøder  den  til  Johannes  Fincke  til  SkuUerupholm ,  Kommerceraad ,  gift 
med  Henrik  Mullers  Datter  Sophie.  Han  maatte  for  Gæld  udlægge  den  til  den 
bekendte  Professor,  Etatsraad  Rasmus  Vinding,  hvis  Arvinger  solgte  den  (383/^  Td. 
Hrtk.,  for  40  Rd.  pr.  Td.)  1695  til  Fru  Bodil  Hjort,  Enke  efter  Krigsraad  Em.  Junge 
(f  1692),  hvis  Søn  Severin  Junge  (adlet  1731;  f  1757)  solgte  Godset  1745  (dengang 
omtr.  427  Tdr.  Hrtk.)  for  27,000  Rd.  til  Kammerherre  og  Amtmand  over  Roskilde  Amt, 
Adolf  Andreas  v.  der  Liihe,  som  atter  1749  athændede  det  for  samme  Pris  til  Lands- 
dommer Fr.  Brabrand.  Denne  skødede  Godset  1788  for  74,000  Rd.  til  Kancelliraad 
Joh.  Th.  Neergaard,  som  1793  solgte  den  tillige  med  Søgaard  og  Tollose  for  190,000 
Rd.  til  Assessor  P.  Chr.  Zeuthen  (se  videre  under  Tølløse).  —  Da  den  gamle  Gaard 
var  afbrændt  1731,  opførte  den  ovennævnte  Sev.  Junge  Hovedbygningen  paa  dens 
nuv.  Sted;  efter  en  senere  Ildebrand  er  Hovedbygningen  opbygget  paa  ny,  men 
meget  daarligt;  i  1860'erne  bleve  efterhaanden  alle  Bygningerne  ombyggede ;  Hoved- 
bygningen er  eet  Stokværk  med  Kvist  og  Kælder. 

Ogsaa  Dyrlundsgaard  er  en  gammel  Adelsgaard;  1421  nævnes  Beynt  Neeg  af 
Dyurlunde. 

Aar  1389  solgte  Ove  Steeg  til  Clement  Hakæ  Gods  i  Lillæsonæthorp,  Hvalsæ  Sogn, 
Walbursheret,  som  han  1387  havde  købt  af  sin  Moster  Fru  Margrethe  Pedersdatter, 
Hr.  Conrad  Mylows. 

I  Lerbjærg  ligger  en  (1883)  fredlyst,  tokamret  Langdysse. 

Særløse  Sogn,  Anneks  til  Hvalsø,  omgives  af  dette.  Kidserup,  Allerslev 
og  Ovsted  Sogne   samt  Ramsø  Herred  (Borup  S.)    og  Sorø  Amt  (Ringsted 


330  Kjøbenhavns  Amt. 

Herred).  Kirken,  mod  N.  0.  i  Sognet,  ligger  omtr.  1^/^  Mil  S.  V.  for  Ros- 
kilde. Jorderne  ere  meget  højtliggende  og  bakkede,  især  paa  Avnstrup  og 
Hej  de  Overdrev,  samt  sandmuldede  og  stærkt  skovbevoksede,  idet  henved 
Halvdelen  er  bedækket  med  Skov  (Ravnsholte  Sk.  og  Linde  Sk.,  under 
Kbh's  Magistrat,  Ebberup  Sk.,  under  Ledreborg). 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  2850  Tdr.  Ld.,  hvoraf  789  besaaede  (deraf  med 
Hvede  25,  Rug  173,  Byg  249,  Havre  189,  Blandsæd  til  Modenh.  70,  til  Grentf.  40, 
Kartofler  10,  andre  Rodfr.  28),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  220,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  481,  Have  16,  Skov  1276,  Moser  og  Kær  18.  Byggegr.  15,  Veje,  Vandareal 
m.  m.  35  Tdr.  Kreatur  hold  1893:  153  Heste,  597  Stkr.  Hornkv.  (deraf  378  Køer), 
116Faar,  400  Svin  og  26  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
var  ^/i  85:  144^/2  Td.  Der  var  6  Selvejergaarde  med  35^/8,  6  Arvefæstegd.  med 
41^/8,  7  Fæstegd.  med  36^8,  74  Huse  med  H^/g  Td.  Hrtk.  og  11  jordløse  Huse. 
Befolkningen,  1/2  1890:  518  (1801:343,  1840:441,  1860:495,  1880:  520),  boede 
i  108  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  36  levede  af  immat, 
Virksomh.,  276  af  Jordbrug,  96  af  Industri,  10  af  Handel,  68  af  andre  Erhv.,  18  af 
deres  Midler,  og  14  vare  under  Fattigv.  Skovarbejdet  er  et  vigtigt  Bierhverv  for 
Husmandsklassen.     Gennem  Sognet  gaar  Kalundborgbanen. 

I  Sognet  Byerne:  Sær  løse  (gi.  Form:  Serckeløsze,  Særkæløsæ)  med 
Kirke;  Skovhastrup  med  Skole;  Ebberup  Huse  (meget  spredt  liggende  Huse); 
Tolsfrup  med  Skole  (liggende  paa  begge  Sider  af  Landevejen  mellem  Ros- 
kilde og  Ringsted).  —  Desuden  mærkes  Gaardene  Verner sminde  (tidligere 
Skovriderbolig),  Avnstrup  og   Orup  samt  Skovfogedboligen  Ravnsholte. 

Særløse  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketings- 
kreds som  dette  samt  under  1.  Udskrivningskr'.  41.  Lægd.  Kirken  tilhører 
Grevskabet  Ledreborg. 

Særløse  Kirke,  beliggende  paa  en  Bakke,  bestaar  af  Skib  og  Kor,  opført  af  Kamp 
og  Munkesten;  senere  er  vist  Skibet  blevet  forlænget,  og  endnu  senere  er  der  ind- 
bygget Hvælvinger  og  tilføjet  Taarn  mod  Vest  og  et  Vaabenhus.  Indvendig  ses 
endnu  de  gamle  Kampestensmure.  Den  tarvelige  Altertavle  bærer  Aarstallet  1647; 
den  forestiller  Nadveren.  Prædikestolen  er  fra  samme  Tid.  Gammel  Granitdøbefont. 
Paa  den  ene  Side  af  Degnestolen  staar  med  Romertal  1478,  paa  den  anden  Side  en 
Nøgle  med  Navnet  Oluf  Jenssøn.  Indgangsdøren  paa  Nordsiden  har  Aarstallet  1528. 
En  af  Klokkerne  (uden  Aarstal)  er  fra  Slutn.  af  Middelalderen. 

Jens  Falk  solgte  sin  Hovedgaard  Særkløse  med  hele  Byen  Jonstor  p  i  Voldborgs- 
herret  til  Henneke  Mule,  der  1434  gav  sin  Husfrue  Christine  Livsbrev  paa  Gaarden, 
som  efter  hendes  Død  skulde  tilfalde  St.  Karine  Alter  i  Roskilde  Domkirke. 

Saaby  Sogn,  Herredets  største  Sogn,  omgives  af  Hvalsø  S.,  Annekset 
Kidserup,  Allerslev,  Gjevninge,  Lyngby,  Rye  og  Sonnerup  Sogne  samt  Holbæk 
Amt  (Merløse  Herred),  hvorfra  det  adskilles  ved  Elverdams-  eller  Aastrup 
Aa.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1^/^  Mil  V.  for  Roskilde.  De 
for  det  meste  gode,  lermuldede  Jorder  ere  højtliggende  og  bakkede,  især  mod 
S.  (Egestallebjærg,  300  F.,  94  M.).  I  den  sydlige  Del  af  Sognet  findes  en 
Del  Skov,  Aastrup  og  Balle  Sk.  m.  fl.,  der  hører  til  Aastrup;  langs  Aastrup 
Aa  er  der  Eng-  og  Mosestrækninger. 

Fladeindholdet  var  16/7  1888:  4701  Tdr.  Ld.,  hvoraf  2184  besaaede  (deraf  med 
Hvede  65,  Rug  518,  Byg  786,  Havre  585,  Ærter  og  Vikker  8,  Blandsæd  til  Modenh. 
128,  til  Grøntf.  47,  Kartofler  31,  andre  Rodfr.  15),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
670,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1284,  Have  42,  Skov  350,  Moser  og  Kær  52,  Sten- 
marker 2,  Byggegr.  46,  Veje,  Vandareal  m.  m.  71  Tdr.  Kreaturholdet  1893:  354 
Heste,  1323  Stkr.  Hornkv.  (deraf  904  Køer),  502  Faar,  807  Svin  og  27  Geder.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  1/1  '^''^'-  420^/8  Td.  Der  var  5  Selv- 
ejergaarde med  493/3,  27  Arvefæstegd.  med  159^/8,  27  Fæstegd.  med  157^/2,  154 
Huse   med   42^2  Td.  Hrtk.   og  52  jordløse  Huse.    Mange  af  Husene  ere  Fæstehuse 


Voldborg  Herred.  —  Særløse  og  Saaby  Sogne.  331 

3  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  55^2  Td.).  Befolkningen,  1/2  1890:  1293 
(1801:  870,  1840:  1257,  1860:  1412,  1880:  1373),  boede  i  263  Gaarde  og  Huse 
og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  78  levede  af  immat.  Virksomh.,  710  af  Jordbrug, 
211  af  Industri,  42  af  Handel,  167  af  andre  Erhverv,  32  af  deres  Midler,  og  53  vare 
under  Fattigv.     Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Roskilde  til  Holbæk. 

I  Sognet  Byerne:  Kirke- Saaby  med  Kirke,  Præstegd.  og  Skole;  Vester- 
»S«a<^  med  Skole ;  Torkildstrup\  ^(5 /^^//z'^^/;  Samlinger  af  Huse:  Bjærgeskov- 
huse  og  Kirke  skovhuse. 

I  Sognet:  Det  grevelige  Dannemandske  Stift  {Aastrup  Kloster'), 
opr.  ved  Testamente  af  ^o/^  i85  7  (konf.  ^V^  1858)  af  Lensgreve  Fr.  Vilh. 
Dannemand  (f  1888)  og  Hustru  Louise  Christine  Comtesse  Schulin  (f  1884) 
med  Hovedgaarden  Aastrup  og  Avlsgaarden  Nyrup  gaar  d  (den  sidste  i 
Sonnerup  S.),  af  saml.  Hrtk.353^/2  Td.  og,  for  bortsolgt  Arvefæstegods,  stort 
340  Tdr.  Hrtk.,  en  aarlig  Indtægt  af  143  Tdr.  Rug,  IIO5V2  Td.  Byg, 
153  Tdr.  Havre  og  omtr.  6000  Kr.  Klosteret  er  bestemt  for  1  Priorinde 
og    5    Frøkener,    som    faa    frit  Ophold    og  Hævning,  samt  for  4  Enker  og 

4  Frøkener,  der  uden  at  bo  i  Klosteret  faa  Hævning  (Adgang  for  ufor- 
muende Slægtninge  af  Stifteren  og  hans  tre  Hustruer  samt  for  uformuende 
Døtre  af  danske  Officerer).  Da  der  hviler  en  ret  betydehg  Gæld  paa  Stiftet, 
har  Justitsministeriet  indsat  en  midlertidig  Administration  (siden  1891),  saa 
at  Stiftet  ikke  skal  træde  i  Kraft,  før  Gælden  er  afbetalt  og  den  fornødne 
Kapital  opsparet.  Af  det  saml.  Hrtk.  er  82^2  Td.  under  Hovedgaarden, 
Avlsgaarden  Nyrupgd.  samt  henlagt  under  Funktionærboliger  (deraf  under 
Aastrup  alene  57  Td.,  hvoraf  32  i  Soderup  Sogn,  Holbæk  Amt),  under  Skovene 
13^/2  Td.,  samt  Kirke-  og  Kongetiende  208^/2  Td.  Aastrup  og  Nyrupgd. s 
saml.  Areal  er  omtr.  600  Tdr.  Ld.,  (519  under  Aastrup  alene,  hvoraf  omtr. 
53  Have,  Park,  m.  m.),  Skovenes  omtr.  500  Tdr.  Ld. 

Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.:  1  Gaard  i  Abbeltved  (1278  Td.  Hrtk., 
160  Tdr.  Ld.,  hvoraf  10  Eng,  10  Skov,  Resten  Ager).  —  Desuden  mærkes 
Gaardene  Vennelyst ,  Fredenslyst,  Eghøjgd,  og  Skovridergaarden  Svend- 
stedlille,  Gaarden  Franciskasminde,  Gaarden  Damshøj  (den  tidligere  Skomager- 
kro), ved  Landevejen  mellem  Roskilde  og  Holbæk,  og  Øverste  og  Nederste 
Taderød  Mølle  ved  Aastrup  Aa. 

Saaby  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Kidserup,  hører 
under  Lejre  Herreds  Jurisdiktion,  Roskilde  Amtstue-  og  Lægedistrikt,  2. 
Landstingskreds  og  Kjøbenhavns  Amts  7.  Folketingskr.  samt  1.  Udskriv- 
ningskr'.  37.  (vestre  Sognefogeddistrikt:  Kirke-  og  Vester  Saaby  samt  Hoved- 
gaarden Aastrup)  og  38.  Lægd  (østre  Sognefogeddistr. :  Torkildstrup  og 
Abbeltved).    Kirken  tilhører  det  grevelige  Dannemandske  Stift. 

Saahy  Kirke  bestaar  af  Skib,  firkantet  Kor,  Taarn,  Vaabenhus  og  to  Tilbygninger 
mod  Nord,  hvoraf  den  ene  har  været  brugt  til  Begravelseskapel.  Den  er  oprindelig 
bygget  af  Fraadsten  i  Rundbuestil,  men  har  i  den  senere  Middelalder  faaet  Hvælvinger, 
Taarn  og  andre  Udvidelser.  Taarnet,  der  dels  er  af  Fraadsten,  dels  af  smaa  Mur- 
sten, har  Spidstag*);  Vaabenhusets  nederste  Del  er  af  Fraadsten,  den  øverste  Del 
af  Mursten  (i  Gavlen  staar:  1772);  Triumfbuen  er  spidsbuet  og  vist  samtidig  med 
Koret;  Væggen  mellem  Skib  og  Taarn  er  gennembrudt  med  en  lav  rund  Bue.  I  det 
af  Fraadsten  murede  Alterbord  fandtes  ved  en  Restauration  i  den  nyeste  Tid  i  et 
lille  Rum  en  Blyæske  med  Rester  af  Ben.  Den  udskaarne  Altertavle  fra  Renæssance- 
tiden har  et  nyere  Maleri :  Korsfæstelsen ;  ny  Prædikestol,  støbt  af  Zink ;  Granitdøbe- 
font.   Spor  af  Kalkmalerier.     I   Taarnet  hænger   en   mærkelig  Klokke  fra  1519,  hvis 


*)  Ved  kgl.  Resol.  af  n/g  1744  tillodes  det  at  nedtage   11/2  Al.  af  Taarnet  og  opsætte  et  nyt 
Sparreværk  med  4  Skraagavle. 


332  Kjøbenhavns  Amt. 

Indskrift,  læst  bagfra  lyder:  „Anno  Domini  MDXVIII  Herren  Oluf  Anderssen,  Oluf 
Hemmingsen.  Laudate  Deum  in  cymbalis  bene  sonantibus.''  Ved  en  Reparation  1858 
fandtes  under  Koret  en  muret  Begravelse  med  Rester  af  Egetræskister. 

Aastrup  Hoyedgaard  tilhørte  i  16.  og  17.  Aarh.  de  to  Adelsslægter  Krabbe  og 
Kruse,  d^ribl.  Rigsraad  Erik  Krabbe  til  Bustrup  (f  1564  paa  Aastrup),  som  bl.  a.  er 
bekendt  for  sine  litterære  Sysler,  og  som  gav  Stødet  til  Baselerudgaven  1534  af  Saxo, 
Ved  Sønnens,  Glob  Krabbes,  barnløse  Død  tilfaldt  Aastrup  dennes  Broder  Christian, 
men  synes  kort  efter  at  være  bleven  afhændet  til  Rigsraad  Enevold  Kruse,  der  byggede 
Gaardens  Hovedfløj  (den  østre),  hvor  hans  Navn  og  Aaret  1613  staar  over  Porten. 
Hans  Søn  Tyge  Kruses  Enke,  Karen  Sehested,  ægtede  Jørgen  Seefeld,  der  1651 
ejede  Aastrup,  som  han  vistnok  har  arvet  ved  sin  Stifsøn,  den  yngre  Tyge  Kruses 
tidlige  Død.  Seefeld  skødede  Gaarden  ^^\^  1664  til  Rentemester  Mogens  Friis  til 
Faurskov,  som  dog  alt  ^5  s.  A.  solgte  den  til  Etatsraad  Peder  Lauritzen  Scavenius. 
Derefter  ejedes  den  af  Generalprokurør  Niels  Benzon,  hvis  Søn  Konferensraad  Peder 
Benzon  ^^/g  1714  solgte  den  til  Generallieutenant  Gregers  Juel  (f  1733),  hvis  Søn, 
Kammerherre  Peder  Juel  solgte  den  1736  for  42,000  Rd.  til  Joh.  Eichel,  Etatsraad 
og  Borgmester  i  Kbh.  (Godset  var  dengang  i  alt  845^/2  Td.  Hrtk.),  der  ^^/^  s.  A. 
oprettede  Gaard  og  Gods  til  et  Stamhus,  som  siden  ved  Giftermaal  kom  i  Familien 
Bartholins  Besiddelse,  idet  Justitiarius  Caspar  Christoffer  Bartholin  ægtede  Elisabeth 
Hedevig,  Datter  af  Etatsraad  Just  Valentin  Eichel  (som  havde  faaet  den  1737),  indtil 
Etatsraad  J.  Bartholin-Eichel  efter  kgl.  Resol.  af  i*/^  1803  solgte  Gaarden  1805  for 
312,000  Rd.  D.  C.  og  200  hollandske  Dukater  til  Generalkrigskommissær  v.  Schmidten. 
Denne  solgte  1810  Aastrup  for  400,000  Rd.  D.  C.  til  Kaptejn  og  Grosserer  Hans 
Peter  Kofoed,  en  bornholmsk  Skibsfører,  der  ved  sine  mange  oversøiske  Rejser  havde 
erhvervet  sig  en  Formue,  f  1812,  hvorefter  hans  Enke,  Marie,  beholdt  begge  hans 
efterladte  Godser,  Aastrup  og  Holbæk  Ladegaard,  som  hun  selv  bestyrede  med  saa 
stor  Sparsommelighed,  at  Formuen  betydelig  forøgedes,  og  hun  kunde  udfolde  en 
stor  Godgørenhed ;  hun  døde  1 838  som  Etatsraadinde  efter  at  have  stiftet  store  Legater. 
Ved  Auktionen  1838  købtes  Aastrup  for  161,200  Rd.  af  Grev  Siegfred  Råben,  der 
1842  afhændede  den  for  195,000  Rd.  til  Kammerherre,  Lensgreve  Fr.  Vilh.  Danne- 
mand (se  videre  S.  331).  1884  solgte  Grev  Dannemand  Aastrup  til  Godsejer  Fr. 
Brockdorff,  men  paa  Grund  af  det  tidligere  Testamente  blev  Salget  ved  Højesterets- 
dom af  1890  kendt  ugyldigt.  —  Hovedbygningen,  der  endnu  til  Dels  er  omgiven 
med  Grave,  og  som  Grev  Dannemand  har  ladet  restaurere,  er  opført  af  røde  Sten  og 
bestaar  af  to  Fløje  med  høje  Gavle;  Kælderne  ere  hvælvede.  Gennem  den  store 
smukke  Have  løber  Elverdams  Aa.  —  Aastrup  hører  if.  kgl.  Bevilling  i  kirkelig  Hen- 
seende til  Soderup  Sogn,  Merløse  H.,  Holbæk  Amt. 

Ved  Landevejen  til  Holbæk  staar  en  af  Etatsraad  J.  Bartholin-Eichel  1794  rejst 
Mindesten  for  Stavnsbaandets  Løsning. 

I  Dronning  Margrethes  Tid  nævnes  Sivende  Nielssen  af  Torckelstorp. 

I  Sognet  ligge  flere  fredlyste  Gravhøje  ved  Kirke-  og  Vester-Saaby.  —  Ved  Sko- 
magerkroen har  ligget  et  af  Vejvæsenet  forstyrret  Gravkammer  fra  Stenalderen,  paa 
hvis  Dækstens  Underflade  der  var  indridset  7  af  de  for  Stene  med  Helleristninger 
ejendommelige  Hjulkors. 

Kidserup  Sogn,  Anneks  til  Saaby,  omgives  af  dette,  Allerslev,  Hvalsø 
og  Særløse  Sogne.  Kirken,  i  den  sydl.  Del  af  Sognet,  ligger  omtr.  1^/4 
Mil  S.  V.  for  Roskilde.  De  middelgode,  mod  V.  noget  stenede  og  grusede 
Jorder  ere  gennemgaaende  højtliggende  og  ujævne  med  mellemliggende 
Mosestrækninger.  Omtr.  en  Femtedel  er  bedækket  med  Skov  (Bæsted  Skov 
under  Grevskabet  Ledreborg). 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  1815  Tdr.  Ld.,  hvoraf  771  besaaede  (deraf  med 
Hvede  45,  Rug  147,  Byg  263,  Havre  2æ,  Boghvede  8,  Ærter  og  Vikker  11,  Blandsæd 
til  Modenh.  62,  til  Grøntf.  14,  Kartofler  5,  andre  Rodfr.  16),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsn.  271,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  408,  Have  14,  Skov  313,  Moser  og  Kær  16, 
Byggegr.  9,  Hegn  og  Veje  13  Tdr.  Kreaturhold  1893:  107  Heste,  438  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  320  Køer),  115  Faar,  252  Svin  og  4  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  i/^  85:  1457/9  Td.  Der  var  1  Selvejergaard  med  68  ^/g,  2  Arve- 
fæstegd.  med  I2V4,  8  Fæstegd.  med  51 V2.  37  Huse  med  11  Tdr.  Hrtk.  og  4  jord- 
løse Huse  (næsten  alle  Fæstehuse).  1  Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (Grevskabet 
Ledreborg   har   i   alt  66  Tdr.  i  dette  Sogn).     Befolkningen,    1/2  1^90:   324   (1801: 


Voldborg  Herred.  —  Saaby,  Kidserup  og  Gjevninge  Sogne.  333 

254,  1840:  299,  1860:  322,  1880:  323),  boede  i  55  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  17  levede  af  immat.  Virksomh.,  212  af  Jordbrug,  51  af 
Industri,  8  af  Handel,  20  af  andre  Erhverv,  15  af  deres  Midler,  og  1  var  under 
Fat.tigv.     Den  sydlige  Del  af  Sognet  berøres  af  Kalundborgbanen. 

I  Sognet  Byen  Kidserup  med  Kirke.    Desuden  Krathuse  og  Akkerup  Huse. 

Hovedgaarden  Skullerupholm,  der  hører  under  Grevskabet  Ledreborg, 
har  54  Tdr.  Hrtk.,  513  Tdr.  Ld.,  hvoraf  61  Eng,  Resten  Ager;  desuden 
omtr.  263  Tdr.  Ld.  Skov,  der  ere  indbefattede  under  det  ved  Grevskabet 
opgivne  Areal  (se  S.  325);  ligeledes  ere  Fæste-  og  Arvefæstegods  samt 
Huse  indbefattede  under  det  ved  Grevskabet  angivne  Fæstegods.  Et  Tegl- 
værk med  dobbelt  Ovn  og  gode  Sten  er  særligt  bortforpagtet. 

Kidserup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  1.  Udskrivningskr.'  39.  Lægd.  Kirken  tilhører  Grev- 
skabet Ledreborg. 

Kidserup  Kirke  bestaar  af  Skib  (senere  forlænget  mod  V.),  opført  af  Kamp, 
blandet  med  røde  Mursten,  Kor,  et  senere  tilbygget  Taarn  samt  Vaabenhus  paa 
Nordsiden.  Kirken  har  fladbuede  Vinduer  og  lave  Hvælvinger,  Koret  er  i  nyere  Tid 
blevet  nedbrudt  og  opført  af  Kamp  og  Mursten.  Altertavlen  har  malede  Prydelser 
i  Renæssancestil ;  Alterbordets  Forside  er  et  Snitværksarbejde,  ligeledes  i  Renæssancestil^ 
ligesom  Prædikestolen,  der  har  Reliefs  af  Gravlæggelsen,  Opstandelsen  og  Himmelfarten. 
Granitdøbefonten  fra  1582  er  udhuggen  i  Bægerform  med  en  Rebsnoning.  Smukt 
udskaaren  Degnestol  fra  1582.  Paa  nordl.  Væg  et  lille  gammelt  Krucifiks  fra  omtr. 
1400.  I  Gulvet  ligger  en  Ligplade  af  Træ  over  Kirkeværge  Rasmus  Jensen,  f  1645, 
og  Hustru. 

Skullerupholm  er  en  gammel  Hovedgaard,  der  1326  tilhørte  Brødrene  Hr.  Anders 
og  Hr.  Saxe  Pedersen,  som  i  Vaabenet  førte  en  Uldsaks ;  den  sidstes  Datter  var  Fru 
Ingeborg,  Hr.  Peder  Grubbes  Hustru,  der  1377  skrev  sig  til  SkuUerup.  Efter  dem 
tilfaldt  Gaarden  deres  Datter  Ingeborg,  g.  m.  den  rige  Hr.  Johan  Olsen  til  Søholm  af 
Slægten  Bjørn.  Atter  gik  den  i  Arv  til  en  Datter  Helene,  g.  m.  Hr.  Steen  Basse,  som 
1416  paa  Skiftet  efter  Hr.  Johan  Olsen  fik  udlagt  Søholm,  Skullerupholm  og  paa 
Fyn  Lykkesholm.  Ved  St.  Basses  og  hans  Hustrus  barnløse  Død  tilfaldt  Skullerup- 
holm Fru  Helenes  Farbrodersøn.  Hr.  Joh.  Bjørnsen.  Gaarden  var  imidlertid  1451  af 
Fru  Helene  bleven  pantsat  til  Hr.  Oluf  Axelsen  Thott.  Foruden  denne  gjorde  den 
gamle  Fru  Gerver  Andersdatter  (Lunge),  hvis  Moder  ligeledes  var  Datter  af  Peder 
Grubbe  og  Fru  Ingeborg  Saxesdatter,  Krav  paa  Gaarden,  og  1454  sluttede  da  Hr. 
Oluf  et  Forlig  med  Gervers  Sønner,  Hr.  Niels  Eriksen  Gyldenstjerne  og  hans  Broder 
Hr.  Peder,  samt  Hr.  Joh.  Bjørnsen  om  Lykkesholm  og  SkuUerup  i  saa  Maade,  at 
han  skulde  beholde  ^/g  af  samme  Gods.,  men  Fru  Gerver  og  Hr.  Johan  de  to 
Tredjedele.  Hr.  Johan  mageskiftede  alt  1457  sin  Del  til  Biskop  Oluf  Daa,  og  4  Aar 
efter  bortbyttede  Hr.  Oluf  Axelsen  sin  Tredjedel  til  Eftermanden,  Bisp  Oluf  Mortensen. 
Hr.  Torbern  Bille,  der  efter  Hr.  Steen  Basse  havde  arvet  Part  i  Skullerupholm,  havde 
tidligere  bortbyttet  sin  Part  til  Hr.  Oluf  Axelsen.  Formodentlig  samledes  Gaarden 
under  Bispestolen  og  kom  ved  Reformationen  under  Kronen,  som  bortforlenede  Gaarden 
til  forskellige  Adelsmænd.  Ved  1663  kom  den  til  Rentemester  Henrik  Muller  (se  S. 
326),  som  overdrog  den  til  Datteren  Sophie,  der  blev  gift  med  Kommerceraad  Johannes 
Fincke  (f  1677)  og  1711  solgte  den  (dengang  Hovedgaardstakst  40^/^  Td.  Hrtk., 
Bøndergods  244  Tdr.  Hrtk.)  til  Severin  Junge  til  Sonnerupgd.,  hvis  Arvinger  1746 
solgte  den  (311  Tdr.  Hrtk.)  til  Ejeren  af  Ledreborg  (se  S.  326).  Gaarden  er  ny 
opbygget  efter  en  Ildebrand. 

Adelsmanden  Ove  Paris  i  SkuUerup  1405  har  vel  været  Bruger,  men  ikke  Ejer  af 
Skullerupholm. 

Gjevninge  Sogn,  Anneks  til  Herslev  S.  i  Sømme  Herred,  omgives  af 
dette  Herred  (Herslev  og  Kornerup  Sogne),  fra  hvilket  det  adskilles  ved 
Lejre  Aa,  Allerslev,  Saaby  og  Lyngby  Sogne  samt  Roskilde  Fjord.  Kirken, 
paa  Østgrænsen  af  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  V.  for  Roskilde.  De  ler- 
muldede Jorder  ere  mod  N.  temmelig  jævne,  men  hæve  sig  mod  S.  og  V. 


334  Kjøbenhavns  Amt. 

I  Sognet   ligge  Borrevejle  Sk.,    Iskældersk.  og  Rødskov,  der  høre  til  Lind- 
holm.   Flere  Holme  i  Fjorden  høre  til  Sognet. 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  1631  Tdr.  Ld.,  hvoraf  648  besaaede  (deraf  med 
Hvede  22,  Rug  138,  Byg  210,  Havre  160,  Ærter  og  Vikker  20,  Blandsæd  til  Modenh. 
57,  til  Grøntf.  6,  Kartofler  10,  andre  Rodfrugter  25),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
260,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  362,  Have  16,  Skov  292,  Moser  og  Kær  1,  Byggegr. 
13,  Veje,  Vandareal  m.  m.  39  Tdr.  Kreaturhold  1893:  101  Heste,  436  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  329  Køer),  119Faar,  303  Svin  og  4  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  ^i  85:  1617/g  Tdr.  Der  var  15  Selvejergaarde  med  1383/^,  3 
Arvefæstegd.  med  lO^/g,  5  Fæstegd.  med  71/2.  49  Huse  med  4''/8  Td.  Hrtk.  og  14 
jordløse  Huse.  1  Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  78  Tdr).  Befolkningen,  1/0 
1890:  467  (1801:  312,  1840:  410,  1860:  458,  1880:  451),  boede  i  112  Gaarde  og 
Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  35  levede  af  immat.  Virksomh.,  257  af 
Jordbrug,  5  af  Gartneri,  9  af  Fiskeri,  58  af  Industri,  14  af  Handel,  62  af  andre 
Erhverv,  10  af  deres  Midler,  og  17  vare  under  Fattigv.  Ved  Siden  af  Landbruget 
give  Skovarbejde  og  Fiskeriet  (Aal,  Sild  og  lidt  Ørred)  noget  Erhverv.  Gennem  Sognet 
gaar  Landevejen  mellem  Roskilde  og  Holbæk. 

I  Sognet  Byen:  Gjevninge  med  Kirke,  Skole  og  Andelsmejeri  {Land- 
mandslyst)^  og   Slorup  Huse  (Gjevninge  Overdrev). 

Hovedgaarden  Lindholm,  der  sammen  med  Bognæs  udgør  Fideikommis- 
godset Lindholm  og  er  i  Personalunion  med  Selsø  (se  S.  172),  59  Tdr. 
Hrtk.  Ager  og  Eng,  4OV2  Td.  Skovsk.,  433  Tdr.  Ld.  Ager,  40  Tdr.  Ld. 
Eng  og  292  Tdr.  Ld.  Skov.  —  Desuden  mærkes  Lindenborg  Kro  ved 
Landevejen  mellem  Roskilde  og  Holbæk. 

Gjevninge  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet  Herslev 
i  Sømme  Herred ,  hører  i  administr.  Henseende  under  samme  Distrikter, 
Landstings-  og  Folketingskr.  som  dette  (se  S.  314)  samt  under  1.  Udskriv- 
ningskr..   54.  Lægd.     Kirken  tilhører  Lindholm  Fideikommis. 

Gjevninge  Kirke  er  lille  og  bestaar  af  Skib  og  firkantet  Kor,  hvortil  senere  er 
tilføjet  et  Taarn  mod  Vest  og  et  Vaabenhus  mod  S.  samt  ved  Skibets  Nordside  en 
Udbygning,  der  tidligere  har  været  et  Gravkapel  for  Besidderne  af  Lindholm,  men 
nu  benyttes  som  Sakristi.  Den  oprindelige  Del,  Skib  og  Kor,  er  opført  i  Overgangs- 
stil  af  røde  Munkesten,  blandede  med  enkelte  Fraadsten.  To  oprindelige  smaa  Vin- 
duer, et  paa  Skibets  Sydside  og  et  paa  Korets  Nordside,  skimtes  endnu.  Triumfbuen 
er  halvrund,  og  Koret  har  i  sin  østre  Mur  en  indvendig  hvælvet,  flad  Alterniche. 
Det  uanselige  Taarn  har  Baand  af  Fraadsten  (i  en  af  Fraadstenskvadrene  paa  Nord- 
siden staar:  „ano  domini  m  d  XIIII",  uden  Tvivl  Aaret  for  Taarnets  Tilføjelse).  Over 
de  senere  indbyggede  Hvælvinger  findes  Spor  af  Kalkmalerier.  Vaabenhuset  har 
fladt  Loft.  Altertavle,  Prædikestol  og  Døbefont  ere  fra  19.  Aarh.s  Beg.  i  Empirestil. 
I  Loftet  hænge  to  smukke  Lysekroner  fra  18.  Aarh.  af  slebet  Glas.  I  Skibets  Gulv 
en  Ligsten  over  Dorte  Bredal,  f  1734. 

Lindholm  var  oprindelig  2  Gaarde,  der  tilhørte  Vor  Frue  Kloster  i  Roskilde,  som 
vistnok  havde  bortforlenet  dem  ligesom  Kornerupgaard  til  Væbneren  Erik  Jensen 
(Godov),  hvis  Søn  Hans  Eriksen  1522  afstod  dem  til  Klosteret ;  hans  Broders  Hustru 
Fru  Mette  Mortensdatter  beholdt  imidlertid  Lindholm  i  Stedet  for  den  af  hende  be- 
boede Kornerupgaard,  og  der  boede  hun  endnu  1568.  Hendes  Søn  Erik  Mortensen 
fik  1568  Lensbrev  paa  Lindholm  og  Kronens  Gods  i  Gjevninge,  som  han  beholdt 
til  sin  Død,  hvorefter  Lindholm,  paa  ny  forenet  med  Kornerupgaard,  bortforlenedes 
til  Adam  Norman,  f  1595  paa  denne  sin  Forlening.  Kronen  mageskiftede  Lindholm 
1616  til  Breide  Rantzau,  hvis  Svigersøn  Hans  Johansen  Lindenov  1633  solgte  Gaarden 
til  Kansleren  Chr.  Friis  til  Kragerup.  Dennes  Søn  Jørgen  Friis  skødede  Lindholm 
1664  til  Dr.,  Prof.  Rasmus  Bartholin,  f  1698,  som  sammen  med  Svigersønnen,  Ole 
Rømer,  solgte  den  1690  til  Justitsraad,  Overkrigskommissær  Gothardt  Braem,  f  1702, 
hvis  Enke  Anna  Cathrine  Werdelmann  beholdt  den  og  bragte  den  til  sin  anden  Mand, 
Etatsraad  Wildschiitz,  og  deres  Arvinger  solgte  den  ved  Auktion  1728  for  28,600  Rd. 
(Hovedgaardstakst  omtr.  44  Tdr.  Hrtk.)  til  Chr.  Ludv.  v.  Plessen  til  Selsø,  den  senere 
bekendte  Statsminister,  der  først  1737  oprettede  Lindholm  Gaard  og  Gods  „til  4  ade- 
lige forarmede  Drenges  Education",   men   senere  ved  Testamente   af  ^^/jo   1749  op- 


Voldbbrg  Herred.  —  Gjevninge  og  Rye  Sogne.  335 

rettede  det  sammen  med  Bognæs  til  et  Fideikommis,  som  altid  skulde  følge  Stam- 
huset Selse.  Han  lod  opføre  den  nuv.  Hovedbygning,  bestaaende  af  eet  Stokværk 
med  Kælder  og  Mansardtag  samt  to. Sidefløje.  —  V.  for  Lindholm  ligger  et  anseligt 
Voldsted,  hvor  man  har  stødt  paa  Fundamenter  af  Bygninger,  Brolægning  osv. 
Borrevejle  (gml.  Form:  Borthewætle)  Skov  omtales  i  Thieles  Folkesagn,   1.  Del. 

Rye  Sogn  omgives  af  Annekset  Sonnerup,  Saaby,  Lyngby  og  Hyllinge 
Sogne  samt  Bramsnæs  Vig.  Kirken,  østlig  i  Sognet,  ligger  omtr.  2  Mil 
V.  N.  V.  for  Roskilde.  De  for  største  Delen  sandmuldede  Jorder  højne  sig 
fra  Øst  til  Vest  og  hæve  sig  tæt  ved  Fjorden  til  stejle  og  høje  Bakker, 
som  løbe  ud  mod  Nord  og  danne  Halvøen  Bramsnæs.  Enkelte  Steder, 
især  ved  Rye,  findes  Flyvesandsstrækninger.  Omtr.  en  Sjettedel  af  Arealet  er 
bedækket  med  Skove,  deribl.  285  Tdr.  Ld.  Fredskov  og  den  omtr.  100  Tdr. 
Dyrehave,  alle  hørende  under  Ryegaard. 

Fladeindholdet  var  i^/^  i888:  3488  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1553  besaaede  (deraf  med 
Hvede  6,  Rug  396,  Byg  457,  Havre  375,  Ærter  og  Vikker  16,  Blandsæd  til  Modenh. 
171,  til  Grøntf.  72,  Kartofler  18,  andre  Rodfr.  40),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
351,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  896,  Have  70,  Skov  533,  Moser  og  Kær  20,  Flyvesand 
6,  Stenmarker  2,  Byggegr.  13,  Veje,  Vandareal  m.  m.  44  Tdr.  Kreaturhold  1893:  241 
Heste,  851  Stkr.  Hornkv.  (deraf  615  Køer),  407  Faar,  694  Svin  og  36  Geder.  Ager  og 
Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  i/i  85:  3063/^  Td.  Der  var  14  Selvejer- 
gaarde med  151^/3,  6  Arvefæstegd.  med  271/2,  26  Fæstegd.  med  IO71/2,  103  Huse  med 
20  Tdr.  Hrtk.  og  18  jordløse  Huse  (over  de  halve  Fæstehuse).  1  Gaard  paa  over 
12Tdr.  Hrtk.  (med  81  Tdr.).  Befolkningen,  %  1890:  913  (1801:  654,  1840:  862, 
1860:  914,  1880:  962),  boede  i  166  Gaarde  og"  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes :  55  levede  af  immat.  Virksomh.  528  af  Jordbrug,  2  af  Gartneri,  57  af 
Fiskeri,  129  af  Industri,  25  af  Handel,  46  af  andre  Erhverv,  32  af  deres  Midler, 
og  39  vare  under  Fattigv.  Ved  Siden  af  Landbruget  har  Fiskeriet  ikke  ringe  Be- 
tydning (Torsk,  Flynder,  Makrel,  Sild,  Hornfisk,  Rejer  samt  nogen  Marsvinsfangst) ; 
et  vigtigt  Bierhverv  er  Skovarbejdet.  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  gennem  Horns 
Herred  til  Frederikssund. 

I  Sognet  Byerne:  Rye  (Ry,  gml.  Form  Rydhe)  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole  og  Mølle;  Jenslev,  Ejby  (Egby)  med  Skole;  Langtved  med  Kro. 

Hovedgaarden  Ryegaard^  der  hører  under  Stamhuset  Rosenkrajiiz*), 
har  omtr.  81  Tdr.  Hrtk.,  1257  Tdr.  Ld.,  hvoraf  740  Ager  og  Eng,  435 
Skov,  47  Have  og  Park  og  35  under  Betjentboliger  og  Huse.  —  Desuden 
mærkes  Boelsstedet  Krabbeslund  eller  Dejligheden  (hvor  Chr.  Winther  skal 
have  digtet  „Hjortens  Flugt")  og  Skovridergaarden /Æ^^rj*/««^,  begge  smukt 
beliggende  med  vid  Udsigt  over  Bramsnæs  Vig. 

Rye  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Sonnerup,  hører 
under  Lejre  Herreds  Jurisdiktion,  Roskilde  Amtsue-  og  Lægedistrikt,  2. 
Landstingskreds  og  Kjøbenhavns  Amts  7.  Folketingskr.  samt  1.  Udskriv- 
ningskr'.   35.  Lægd.  Kirken  tilhører  Stamhuset  Rosenkrantz. 

Rye  Kirke  bestaar  af  Skib,  Kor  med  Korrunding,  Taarn  og  Vaabenhus  mod  Syd 
samt  en  Tilbygning  mod  Nord.  Den  oprindelige  Bygning  er  opfort  af  Fraadsten  i 
12.  Aarh.,  men  i  nyere  Tid  er  der  indsat  Sokler  af  huggen  Kamp,  og  Skibets  sondre 
Mur  saavel  som  Korets  have  faaet  ny  Beklædning  af  Mursten.  Taarnet  og  Udbyg- 
ningen mod  N.  ere  af  Munkesten.  Kirken  har  overalt  fladt  Loft  og  store,  udvidede 
spidsbuede  Vinduer.  Vaabenhuset  er  opført  1886  ved  en  Restauration  af  Kirken.  Koret, 
der  nu  bruges  som  Sakristi,  er  skilt  fra  Skibet  ved  en  Mur,  hvori  en  firkantet  Dør. 
Aar  1658  brændte  Kirken,  men  Ryegaards  Ejer,  Niels  Trolle,  lod  den  istandsætte  og 


Kr„  i  Fideikommiskapitaler  omtr.   1,1  Mill.  Kr,  og  aarlig  Indtægt  af  frasolgt  Gods  5111,2  Td. 
liyg.   Gaardene  ere  tilsammen  omtr.  1720,  Skovarealet  omtr.  1450  Tdr.  Ld. 


336 


Kjøbenhavns  Amt. 


opførte  den  nordre  Udbygning  som  Gravkapel  for  sin  Slægt.  Ogsaa  Taarnet  fra  Lofts- 
bjælkerne af  synes  at  skrive  sig  fra  samme  Tid ;  den  nederste  Del  af  Taarnet  er  dog 
ældre,  opført-  af  Fraadsten.  Fra  Taarnet  aabner  sig  en  Rundbue  ind  imod  Skibet. 
Da  Ryegaard  1771  gik  over  i  Rosenkrantzernes  Eje,  blev  Gravkapellet  inddraget  i 
Kirken,  og  Kisterne  med  Oberst  Holger  Trolle,  f  1680,  og  Søn  Niels  Trolle,  f  1690, 
og  hans  Hustru  Ingeborg  Krabbe  nedsattes  under  Gulvet  i  Kapellet;  1886  bleve  de 
foreløbig  nedgravede  paa  et  Hjørne  af  Kirkegaarden ;  men  1889  bleve  de  atter  op- 
tagne og  nedsatte  i  en  hvælvet  Grav  under  den  nordre  Udbygning  lige  under  en 
Mindetavle  over  Familien.  Altertavlen  har  et  godt  Maleri  fra  18.  Aarh. :  Opstandel- 
sen; Prædikestolen  bærer  Niels  Trolles  og  Fru  Helle  Rosenkrantz'  Navne  og  Aaret 
1661 ;  Døbefonten  er  fra  18.  Aarh.  (den  gamle  Granitdøbefont  staar  i  Ryegaards  Have). 
I  Korrundingen  et  Kalkmaleri :  Christus  i  Højsædet  (se  Magn.  Petersen,  Kalkmalerier 
S.  82).  I  Kirken  et  Maleri  af  J.  H.  Cabott.  Den  ene  af  Klokkerne  er  fra  1516.  —  Paa 
Kirkegaarden  Gravsten  over  Gehejmeraad  og  Statsminister  Niels  Rosenkrantz,  f  1 824, 
og  Hustru,  t  1849. 

Ryegaard  tilhørte  fordum  Slægten  Lunge,  idet  Hr.  Folmer  Folmersen  1350  erhvervede 


Ryegaard. 

alt  Kongens  Gods  i  Grewensrydhæ  i  Walbursherret  for  sit  Gods  i  Hammer  og  Borse 
Herreder.  Paa  Skiftet  1387  efter  den  rige  Hr.  Jak.  Olufsen  Lunge  udlagdes  Hoved- 
gaarden  i  Ryde  til  Sønnen  Oluf  Jakobsen  Lunge,  og  1403  ejedes  den  af  dennes 
Broder  Hr.  Folmer  Jepsen  Lunge,  der  da  udkøbte  sine  Søskende,  og  ved  hvis  Død 
omtr.  1412  den  tilfaldt  Datteren  Sophie,  som  ægtede  Claus  Serlin.  Dennes  Brodersøn 
Otte  Alertsen  Serlin  skrives  1445  „udi  Ryde";  men  han  har  formodentlig  kun  bestyret 
Gaarden  for  Claus'  Børn,  af  hvilke  Datteren  Sophie  ved  sit  Ægteskab  bragte  Gaarden 
til  Hr.  David  Arildsen  (Qvitzov),  som  1467  skrev  sig  til  „Ryde".  Efter  deres  barn- 
løse Død  tilfaldt  Ryegaard  Biskop  Niels  Clausen  (Skade)  af  Aarhus,  hvis  Farmoder 
var  en  Qvitzov.  Bispen  synes  først  at  have  overladt  Gaarden  til  sin  Morbrodersøn 
Jens  Nielsen  (Present);  men  efter  dennes  tidlige  Død  udstedte  han  1520  en  Forskriv- 
ning til  sin  Frænke  Birgitte  Olufsdatter  Thott,  Enke  efter  Hr.  Niels  Eriksen  Rosen- 
krantz til  Vallø,  paa  Rye  Gaard,  By  og  Mølle,  som  skulde  tilfalde  hende  efter  hans 
Død  (f  1533).  Deres  Datter  Mette  Rosenkrantz  ægtede  den  bekendte  Rigsraad  Erik 
Eriksen  Banner  (f  1554),  hvis  Søn  Frants  Banner  afstod  Godset  til  Kronen  1573  ved 
et  Mageskifte  mod  Økloster.  Alt  s.  A.  afhændede  Kronen  Gaarden  til  Peder  Oxes 
Søster  Johanne  Oxe,   og   efter  hende  gik  den   over  til   Søsteren  Mette,   g.  m.  Hans 


Voldborg  Herred.  —  Rye  og  Sonnerup  Sogne.  337 

Barnekov ;  deres  Sønnedatter,  Fru  Sophie  Barnekov,  var  gift  med  den  næste  bekendte 
Ejer,  Ejler  Gyldenstjerne,  som  1622  solgte  Gaarden  for  16,630  Rd.  Species  til  Svogeren 
Axel  Urne,  og  dennes  Enke,  Birgitte  Gyldenstjerne,  solgte  den  atter  1640  til  Niels 
Trolle,  den  senere  Admiral  (f  1667).  Ryegaard  blev  nu  i  denne  Families  Eje,  indtil 
Jagtjunker  Knud  Trolle  paa  egne  og  to  Søstres  Vegne  solgte  den  ved  Auktion  1732 
for  28,000  Rd.  (i  alt  389  Tdr.  Hrtk.)  til  Gehejmeraad  Iver  Rosenkrantz  til  Rosenholm 
(f  1745),  hvis  Enke  Fru  Charlotte  Amalie  Scheel  derpaa  ejede  Gaarden  til  sin  Død 
1763,  hvorefter  den  arvedes  af  Sønnen,  Gehejmeraad  Fr.  Chr.  Rosenkrantz  til  Rosen- 
holm (f  1802),  der  ved  Testamente  havde  indsat  sin  Slægtning,  Gehejmestatsminister 
Niels  Rosenkrantz  (f  1824),  til  Universalarving,  hvorhos  han  havde  paalagt  ham  at 
oprette  et  Stamhus  af  Godserne,  af  hvilke  han  fik  Lov  til  at  udelukke  to.  Niels 
Rosenkrantz  oprettede  da  ^^/g  1804  Stamhuset  Rosenkrantz,  indbefattende  Godserne 
Ryegaard  og  Trudsholm  paa  Sjælland  samt  Barritskov  i  Jylland,  hvorimod  han  solgte 
Egholm  og  Krabbesholm  paa  Sjælland.  Ved  hans  Død  tilfaldt  Stamhuset  efter  Erek- 
tionspatentet  Kaptejn  i  Marinen,  Grev  Henrik  Scheel.  Nuv.  Besidder  er  dennes  Søn, 
Kammerherre,  Hofjægermester  F.  C.  R.  Scheel.  Han  har  i  Stedet  for  den  interessante 
Bindingsværksbygning  (i  to  Stokværk  med  fremspringende  øvre  Stokværk  og  Bjælke- 
hoveder) 1880  ladet  opføre  (efter  Tegn.  af  Arkit.  Tvede)  en  ny  trefløjet  Hoved- 
bygning i  moderne  Stil  med  Taarn  og  takkede  Gavle.  Paa  Ryegaard  findes  en  fortrinlig 
Samling  af  gamle  malede  Adelsportrætter  (hvoraf  nogle  ere  hidførte  fra  Barritskov). 
I  den  smukke  Have  findes  en  Broncebuste  af  den  forrige  Besidder. 

I  Sognet  findes  mange  Mindesmærker  fra  Oldtiden.  Under  Ryegaard  er  der  (1883) 
fredlyst  3  Høje  i  „Kalvehaven",  3  „Saxehøje"  paa  „Saxemarken",  3  Høje  i  „Doven- 
krogmarken",  en  Høj,  der  indeslutter  en  Gangbygning,  m.  m. ;  ved  Ejby  ligger  et 
(1883)  fredlyst  Gravkammer  (Levning  af  en  Langdysse) ;  ved  Løvehuset  ved  Ryegaard 
fandtes  1 832  paa  flad  Mark  et  Lerkar,  som  indeholdt  flere  Genstande  af  Bronce,  saa 
som  to  Hængekar,  ituhuggede  Vaaben,  Redskaber  og  Smykker,  samt  Affald  fra  Metal- 
støbning, øjensynlig  en  Metalstøbers  hengemte  Forraad,  et  lignende  Fund  gjordes  1887 
paa  Ejby  Mark,  og  her  er  der  ogsaa  gjort  nogle  store  Gangbygningsfund  fra  Stenal- 
deren (i  Nationalmuseet).  —  Paa  en  Bakkeskraaning  til  et  lille  Vandløb  ved  Skellet 
mellem  Ejby  og  Kyndeløse  Marker  staar  en  21/2  Al.  høj,  1^/2—2^2  Al.  bred  Sten,  maaske 
en  Bavtasten,  ^Tr oldehy stenen'^ ,  hvor  der  skal  have  ligget  en  By,  Troldeby  (Stenen 
„vender  sig,  naar  den  lugter  nybagt  Brød"). 

Sonnerup  Sogn,  Anneks  til  Rye,  omgives  af  dette,  Saaby  Sogn,  Holbæk 
Amt  (Merløse  Herred),  hvorfra  det  adskilles  ved  Elverdams  Aa,  og  Bramsnæs 
Vig.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2  Mil  V.  for  Roskilde.  De  for 
det  meste  lermuldede  Jorder  ere  temmelig  ujævne  og  højtliggende.  En  Del 
Skov  hører  til  Stamhuset  Rosenkrantz.  Til  Fjorden  løber  den  korte,  men 
vandrige  Vintermølle  Aa,  hvor  der  findes  store  Lag  af  det  i  Middelalderen 
stærkt  benyttede  Bygningsæmne,  Fraadsten. 

Fladeindholdet  var  ^^\^  1888:  2178  Tdr.  Ld.,  hvoraf  944  besaaede  (deraf  med 
Hvede  60,  Rug  210,  Byg  310,  Havre  253,  Ærter  og  Vikker  8,  Blandsæd  til  Modenh. 
77,  til  Grøntf.  7,  Kartofler  14,  andre  Rodfr.  5),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  263, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  714,  Have  12,  Skov  146,  Moser  og  Kær  40,  Byggegr.  25, 
Hegn  og  Veje  34  Tdr.  Kreatur  hold  1893:  196  Heste,  766  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
509  Køer),  227  Faar,  688  Svin  og  19  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  i/i  85:  204  Tdr.  Der  var  14  Selvejergaarde  med  1231/2,  18  Fæstegd. 
med  6l^/g,  91  Huse  med  19^/3  Td.  Hrtk.  og  17  jordløse  Huse  (de  fleste  Huse  ere 
Fæstehuse).  2  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  63^/8  Td.).  Befolkningen, 
1/2  1890:  655  (1801:  424,  1840:  690,  1860:  683,  1880:  735),  boede  i  128  Gaarde 
og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  18  levede  af  immat.  Virksomhed,  363 
af  Jordbrug,  4  af  Fiskeri,  140  af  Industri,  34  af  Handel,  42  af  andre  Erhverv,  33 
af  deres  Midler,  og  21  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Sonnerup  (gml.  Form:  Sonæthorp,  o:  Sunes  By)  med 
Kirke,  Skole  og  Andelsmejeri  {Dyvelslysi)\    Ordrup \  Englerup. 

Hovedgaarden  Trudsholm^  der  hører  under  Stamhuset  Rosenkrantz 
(se   S.  335),    har    omtr.    36  Tdr,  Hrtk.,  med  300  Tdr.  Ld.  —  Nyrupgaard, 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.  II.  22 


338 


Kjøbenhavns  Amt. 


der  hører  under  Aastrup  (se  S.  331),  har  omtr.  19  Tdr.  Hrtk.  —  Desuden 
mærkes  de  5  Møller  ved  Vintermølle  Aa  (Vintremølle ;  i  et  Brev  fra  15. 
Aarh.  kaldte  Hwinede  Møller):  Øverste  Vinter  M.,  under  Trudsholm,  Øvre 
Vinter  ' M.,  Vinter  Stampe  (Stampen  er  nedlagt),  Mellemste  Vinter  M., 
med  Bryggeri,  og  Nederste    Vinter  M.,  under  Trudsholm. 

Sonnerup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  1.  Udskrivningskr.'  36.  Lægd.  Kirken  tilhører  Stam- 
huset Rosenkrantz. 

Sonnerup  Kirke  er  en  af  de  ældste  og  mærkeligste  Fraadstenskirker  (fra  omtr. 
1150)  paa  Sjælland.  Bygningsæmnet  er  utvivlsomt  hentet  fra  det  nærliggende,  nu 
nedlagte  Fraadstensbrud  ved  Vintermølle.  Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor  med  Korrun- 
ding, et  Taarn  i  Vest  og  et 
Vaabenhus  i  Syd,  alt  af  Fraad- 
sten  undtagen  Taarnet,  der  er 
af  Mursten,  og  som  har  smukke, 
med  Blindinger  forsynede  Kam- 
gavle ,  ligesom  Vaabenhuset. 
Kirken  har  et  meget  interessant 
Udseende,  idet  de  gamle  Kvadre 
staa  ubedækkede.  Den  har  rund- 
buede Vinduer,  af  hvilke  dog 
kun  eet,  paa  Korets  Nordside, 
er  oprindeligt,  og  har  fra  først 
af  haft  Bjælkeloft  og  Kalkmale- 
rier paa  de  glittede  Vægge ;  men 
i  den  senere  Middelalder  er  der 
indbygget  Hvælvinger  af  Mur- 
sten. Kirken  er  undergaaet 
mange  Forandringer;  men  dog 
træder  den  oprindelige  Stil  frem 
i  den  halvrunde  Korbue,  der 
bæres  af  smaa  Sidesøjler  med 
Tærningkapitæler.  I  1875  lod 
Grev  Scheel  til  Ryegaard  den 
restaurere  under  Ledelse  af 
Arkit.  Georg  E.  W.  Møller  og 
føre  tilbage  til  den  gamle  Stil. 
Fra  denne  Restauration  stammer 
Koret  med  Korrunding  og  Tønde- 
hvælving og  det  søndre  Vaaben- 
hus. Hvælvingerne  ere  bevarede. 
Kalkmalerierne  ere  overhvidtede, 
og  Kirken  er  stærkt  dekoreret 
med  romanske  Motiver  (se  Magn.  Petersen,  Kalkmalerier,  S  87).  Alter  og  Prædikestol 
ere  smukt  udskaarne  Billedskærerarbejder  i  Renæssancestil;  i  Altertavlens  Ramme, 
der  bærer  Aarstallet  1626,  er  indsat  et  nyt  Maleri  af  C.  F.  Andersen :  Christus  i 
Gethsemane.  Granitdøbefont  med  udhugne  Kors.  Nogle  gamle  Stolestader  ere  fra 
1610.    I  Vaabenhuset  er  der  indmuret  to  gamle  Ligstene,  den  ene  fra  1616. 

I  Ordrup  laa  fordum  en  Hovedgaard,  der  efter  sine  Ejere  bar  Navnet  Grubbe- 
Ordrup.  Alt  i  Erik  Menveds  Tid  nævnes  dominus  Johannes  Sywndæsson  „de  oræ- 
thorp",  men  1330  tilhørte  Gaarden  Peder  Grubbe,  en  under  Valdemar  Atterdag 
højt  anset  Mand,  der  ogsaa  ejede  Skullerupholm.  Hans  Søn  Jens  Grubbe  ejede 
Ordrup  1387,  men  døde  barnløs.  Enken,  Elne  Palnesdatter ,  ægtede  Jep  Jensen 
Godov,  der  1413  pantsatte  og  solgte  Ordrup  m.  m.  til  Hr.  Axel  Pedersen  Thott, 
hvis  Moder  var  en  Søster  til  Jens  Grubbe.  Han  udkøbte  nu  nogle  Parthavere  i 
Gaarden,  Broder-  og  Søsterbørn  af  Kanniken  Jens  Knudsen  i  Aarhus,  men  førte 
derefter  en  langvarig  Retstrætte  om  Ordrup  med  Hr.  Anders  Jepsen  Lunge  og  Hr. 
Jørgen  Rud,  hvis  Hustru  var  Datter  af  Fru  Elne  Palnesdatters  1.  Ægteskab  med 
Hr.  Ove  Hase.    Efter  Anders  Jepsens  Død   kom  hans  Krav  paa  Gaarden  til  dennes 


Enkeltheder  fra  Sonnerup  Kirke. 
Fundne  ved  Restaurationen  af  Arkit.  G.  Møller. 


Voldborg  Herred.  —  Sonnerup  og  Hyllinge  Sogne.  339 

Broder  Hr.  Ove  Lunge,  som  1447  solgte  den  til  Hr.  Torbern  Bille.  Imidlertid  havde 
Axelsønnerne  samlet  deres  Rettighed  til  Ordrup  paa  Hr.  Philip  Axelsens  Haand,  og  da 
dennes  Enke,  Ermegaard  Frille,  ægtede  Torbern  Billes  Son,  Bent  Bille,  samledes 
Grubbe-Ordrup  omsider  i  denne  Slægt,  men  ophørte  vistnok  snart  efter  at  være 
selvstændig  Hovedgaard. 

Trudsholm  skal  være  oprettet  som  Herregaard  i  Midten  af  16.  Aarh.,  fra  hvilken 
Tid  ogsaa  dens  grundmurede,  2  Stokværk  høje  Bygning  med  en  taarnagtig  Udbygning 
med  teglhængte  Spidstag  stammer.  Ved  Midten  af  17.  Aarh.  ejedes  den  af  Hr.  Steen 
Bille  til  Kjærsgaard,  som  1663  skødede  den  (dengang  54  Tdr.  Hrtk.)  til  Jomfru  Anne 
Trolle,  der  senere  blev  g.  m.  Erik  Bille.  Denne  skødede  atter  Trudsholm  1664  til 
Hr.  Steen  Bille,  mod  at  denne  gav  ham  Vederlag  i  Kjærsgaard,  og  s.  Aar  solgte 
Steen  Bille  den  til  Fredr.  Ahlefeldt.  Derefter  ejedes  den  af  Gehejmeraad  Jørgen  Bjelke, 
der  1669  solgte  den  til  Magdalene  Schønbach,  Theodor  Lentes  Enke,  hvis  Datter, 
Anna  Cathrine,  blev  g.  m.  Kancellisekretær  Conr.  Hesse  (f  1705),  der  fik  Gaarden 
1675.  Efter  hendes  Død  1715  solgtes  Gaarden  ved  Auktion  for  15,020  Rd.  til  Major 
Fr.  Hugo  Hesse,  efter  hvis  Død  den  atter  solgtes  ved  Auktion  1726  for  18,101  Rd. 
til  Generalmajor,  senere  Generallieutenant  Gregers  Juel  (f  1731).  Hans  Søn,  Peder 
Juel,  solgte  den  1745  til  Andr.  Ottesen  Schou,  der  atter  1749  aihændede  Gaard 
og  Gods  (dengang  295  Tdr.  Hrtk.)  for  18,500  Rd.  til  Justitiarius  Christoffer  Bartholin 
(f  1745),  hvis  Bo  to  Aar  efter  solgte  den  til  Kancelliassessor  Anders  Dinesen,  og 
denne  solgte  den  1776  for  34,000  Rd.  til  Gehejmeraad  Fr.  Chr.  Rosenkrantz  (se  videre 
under  Ryegaard,  S.  337). 

I  Sognet  ligge  flere  (1883)  fredlyste  Gravhøje. 

Hyllinge  Sogn  omgives  af  Annekset  Lyngby,  Rye  og  Sæby  Sogne  samt 

Isefjord.    Kirken,  i  den  østlige  Del  af  Sognet,  ligger  omtr.   2  Mil  N.  V.   for 

Roskilde.    De   for  det  meste  sandmuldede  Jorder  ere  gennemgaaende  jævne, 

men  dog  temmelig  højtliggende. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  3125  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1621  besaaede  (deraf  med 
Rug  409,  Byg  435,  Havre  396,  Ærter  og  Vikker  39,  Blandsæd  til  Modenh.  203,  til 
Grøntf.  68,  Kartofler  19,  andre  Rodfr.  51),  medens  der  henlaa  til  Afgræsning  540, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  798,  Have  36,  Skov  5,  Moser  og  Kær  30,  Stenmarker  8, 
Byggegr.  35,  Hegn  og  Veje  52  Tdr.  Kreaturhold  1893:  219  Heste,  861  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  587  Køer),  426  Faar,  783  Svin  og  7  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.   var  ^/^  85:  332  Tdr.     Der  var  31  Selvejergaarde  med  145, 

17  Arvefæstegd.  med  99^/8,  13  Fæstegd.  med  59^/8,  105  Huse  med  251/4  Tdr.  Hrtk. 
og  19  jordløse  Huse.  Befolkningen,  V2  1890:  796  (1801:  590,  1840:  728,  1860: 
784,  1880:  827),  boede  i  173  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes : 

18  levede  af  immat.  Virksomhed.,  445  af  Jordbrug,  15  af  Gartneri,  2  af  Fiskeri,  182  af 
Industri,  40  af  Handel,  54  af  andre  Erhverv,  28  af  deres  Midler,  og  12  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Kirke-Hyllinge  (gml.  Form:  Hiwlwinge)  med  Kirke,  der 
dog  ligger  omtr.  ^\^  Fjerdingvej  fra  Byen,  Præstegd.,  Skole,  Forskole,  Mølle 
og  Andelsmejeri;   Nørre- Hyllinge \   Kyndeløse  med  Skole;   Stor e- Kar lehy. 

Hyllinge  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Lyngby,  hører 

under   Lejre   Herreds    Jurisdiktion,    Roskilde   Amtstuedistrikt    og    Jægerspris 

Gods    og  Horns  Herreds  Lægedistrikt,    2.  Landstingskreds    og    Kjøbenhavns 

Amts   7.  Folketingskr.    samt    1.  Udskrivningskr.'   83  Lægd.    Kirken  tilhører 

Stamhuset  Rosenkrantz. 

Hyllinge  Kirke  bestaar  af  et  anseligt  Skib,  Kor  med  Korrunding,  Taarn  og  et 
Sakristi  paa  Korets  Nordside.  De  oprindelige  Dele  (vist  fra  Midten  af  12.  Aarh.) 
ere  af  Fraadsten,  de  senere  af  Mursten.  Skibet  har  fladt  Loft;  det  lave  Kor  og 
Sakristiet  ere  hvælvede  og  ere  fra  Middelalderens  Slutn.  Den  lave  og  temmelig  flade 
Korrunding  er  udvendig  smykket  med  en  Frise  af  Rundbuer,  baarne  af  smaa  Kon- 
soler. Hvad  der  giver  Hyllinge  Kirke  særlig  Interesse,  er  den  Omstændighed,  at 
den  tidligere  har  haft  et  Tvillingtaarn ;  men,  som  det  hedder  i  Kaldets  Liber  daticus, 
„Anno  1761  3.  Marts  overgik  Hyllinge  Kirke  den  ulykkelige  Hændelse,  at,  da  der 
blev  ringet  med  Klokkerne  over  en  Mand  af  Kirke-Hyllinge,  som  med  flere  druk- 
nede ved  Sundby  Færge  (o :  Frederikssund),  faldt  begge  Kirketaarnene,  som  den 
forhen   var  ziret  med,   lige  over  Kirkens  Hvælvinger,   hvorved  5  Mennesker  bleve 

22* 


340  Kjebenhavns  Amt. 

ihjelslagne".  Efter  Trinitatis  1763  blev  Kirken  igen  aabnet  til  Gudstjeneste.  Det 
nuv.  Taarn  har  3  Stokværk;  indtil  Underkanten  af  mellemste  Stokværks  Glugger 
bestaar  det  af  Fraadsten,  og  dets  nederste  Del  har  været  Forhal  og  er  samtidig  med 
Kirken.  De  to  Taarne  maa  have  været  meget  smalle,  og  der  savnes  enhver  Antyd- 
ning af,  hvad  der  har  baaret  Taarnenes  indre  Sidemure  (se  J.  Kornerup,  Gamle  danske 
Landsbykirker  med  Tvillingetaarne,  i  Aarb.  for  n.  Oldk.,  1869,  S.  19).  Udskaaren 
Altertavle  fra  Ch.  IV's  Tid ;  Granitdøbefont.  I  Gulvet  Ligsten  over  Præsten  Hans 
Hansen  Fieraas,  f  1661;  i  Sakristiet  Epitafier  over  Præsterne  Morten  Pedersen  Hove^ 
t  1630,  Johannes  Aubertin,  f  1769,  og  H.  P.  Pohlmann,  f  1795. 

Ved  Kyndeløse  er  fredlyst  en  rund  Hej  med  et  Gravkammer  fra  Stenalderen,  og 
ved  Hyllinge  ligger  en  fredlyst  etkamret  Langdysse  (1883). 

Lyngby  Sogn,  Anneks  til  Hyllinge,  omgives  af  dette,  Rye,  Saaby  og 
Gjevninge  Sogne,  Roskilde  Fjord  og  Sæby  S.  Kirken,  paa  Sognets  Østside 
ved  Fjorden,  ligger  omtr.  l^/g  Mil  N.  V.  for  Roskilde.  De  gennemgaaende 
lavtliggende  og  gode  Jorder  ere  for  en  Del  lette. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  1900  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1004  besaaede  (deraf 
med  Hvede  14,  Rug  239,  Byg  309,  Havre  255,  Ærter  og  Vikker  43,  Blandsæd  til 
Modenh.  70,  til  Grøntf.  28,  Kartofler  10,  andre  Rodfrugter  29,  Spergel  og  Lupiner 
3),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  254,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  547,  Have 
17,  Skov  1,  Moser  og  Kær  41,  Byggegr.  15,  Veje  m.  m.  21  Tdr.  Kreaturhold 
1893:  167  Heste,  545  Stkr.  Hornkv.  (deraf  363  Køer),  321  Faar,  543  Svin  og  8 
Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  ^^-  194  Tdr. 
Der  var  6  Selvejergaarde  med  40^8)  H  Arvefæstegd.  med  81^8?  10  Fæstegd.  med 
657/8,  55  Huse  med  6  Tdr.  Hrtk.  og  8  jordløse  Huse.  Befolkningen,  Vg  1890: 
475  (1801:  444,  1840:  493,  1860:  496,  1880:  454),  boede  i  95  Gaarde  og  Huse 
og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  25  levede  af  immat.  Virksomhed,  314  af  Jordbrug, 
12  af  Fiskeri,  65  af  Industri,  11  af  Handel,  23  af  andre  Erhverv,  22  af  deres  Midler, 
og  3  vare  under  Fattigv.  Noget  Aalefiskeri  ved  Lyngbystrand.  Gennem  Sognet 
gaar  Landevejen  til  Frederikssund. 

I  Sognet  Byerne:  Lyngby  (Lyndby)  med  Kirke,  Skole  og  Mølle  (paa 
Lyngby  Mark) ;  Lille- Kar  lehy  med  Fællesmejeri ;    U gels  ir  up. 

Lyngby  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet  Hyllinge, 
hører  under  Lejre  Herreds  Jurisdiktion,  Roskilde  Amtstue-  og  Lægedistrikt, 
2.  Landstingskreds  og  Kjøbenhavns  Amts  7.  Folketingskr.  samt  under  1. 
Udskrivningskr.'  34.  Lægd.     Kirken  tilhører  Grevskabet  Ledreborg. 

Lyngby  Kirke  bestaar  af  Skib,  Kor  med  flad  Altervæg  samt  et  mod  V.  tilbygget 
Taarn.  De  oprindelige  Dele  bestaa  af  Fraadsten,  blandet  med  nogen  Kamp.  Kirken 
har  oprindelig  haft  smaa  rundbuede  Vinduer  og  Døre  paa  begge  Sider  af  Skibet. 
Taarnet  er  lavt,  og  kun  de  nederste  Skifter  ere  af  Munkesten,  Resten  af  smaa,  røde 
Mursten,  opført  efter  at  Taarnet  og  Spiret  var  nedtaget  1803  ;  1854  blev  et  Vaabenhus 
paa  Sydsiden  nedrevet.  Baade  Skib  og  Kor  ere  dækkede  af  Spidsbuehvælvinger. 
Korbuen  er  oprindelig  og  halvrund,  prydet  med  et  simpelt  Kragbaand  (Kaldets  Liber 
daticus  siger,  at  Kirken  „er  næsten  ny  opbygget  1747  og  ziret  med  et  Spir",  hvilket 
sidste  opførtes  1760  af  Grev  Holstein  Ledreborg;  dette  Spir  blev  senere  nedtaget 
som  faldefærdigt.  Men  efter  det  ovenanførte  maa  „ny  opbygget  1747"  dog  ikke  forstaas 
bogstaveligt).  Altertavle  fra  18.  Aarh.  med  et  Maleri;  Prædikestol  og  Stolestader 
fra  17.  Aarh.;  Granitdøbefont.  Et  Krucifiks  fra  Renæssancetiden.  En  Series  pasto- 
rum fra  1542,  vist  det  Aar,  da  Hyllinge  og  Lyngby  Sogne  forenedes  til  eet  Pastorat. 

Ved  Lyngby  er  der  fredlyst  en  etkamret  Langdysse,  ved  Ugelstrup  ligeledes 
en  Langdysse  (1883). 

Sæby  Sogn  omgives  af  Annekset  Gjershøj,  Roskilde  Fjord,  Lyngby  og 
Hyllinge  Sogne  samt  Frederiksborg  Amt  (Horns  Herred),  hvorfra  det  ad- 
skilles ved  Vejle  Aa.  Kirken,  i  den  sydlige  Del  af  Sognet,  ligger  omtr. 
1^/2  Mil  N.  V.  for  Roskilde.  Jorderne  ere  jævne  og  afvekslende  ler-  og 
sandmuldede. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  2835  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1433  besaaede  (deraf  med 


Voldborg  Herred.  —  Lyngby  og  Sæby  Sogne.  341 

Hvede  6,  Rug  332,  Byg  450,  Havre  355,  Ærter  og  Vikker  47,  Blandsæd  til  Modenh. 
114,  til  Grøntf.  60,  Kartofler  16,  andre  Rodfr.  51),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
330,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  681,  Have  63,  Skov  209,  Moser  og  Kær  45,  Byggegr. 
33,  Veje,  Vandareal  m.  m.  41  Tdr.  Kreatur  hold  1893:  246  Heste,  863  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  598  Keer),  605  Faar  og  724  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  i/i  85:  28I3/4  Td.  Der  var  30  Selvejergaarde  med  2123/g,  14  Arve- 
fæstegd.  med  183/^,  4  Fæstegd.  med  16^/8,  85  Huse  med  213/^  Td.  Hrtk.  og  14  jord- 
løse Huse.  2  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  851/4  Td.).  Befolkningen,  1/2 
1890:  641  (1801:  514,  1840:  651,  1860:  735,  1880:  719),  boede  i  131  Gaarde  og 
Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  46  levede  af  immat.  Virksomh.,  350  af 
Jordbrug,  3  af  Gartneri,  27  af  Fiskeri,  96  af  Industri,  19  af  Handel,  74  af  andre 
Erhv.,  14  af  deres  Midler,  og  12  vare  under  Fattigv.  Fiskeriet  har  nogen  Betyd- 
ning ved  Siden  af  Hovederhvervet,  Landbruget.  Gennem  Sognet  gaar  Hovedlande- 
vejen gennem  Horns  Herred  til  Frederikssund. 

I  Sognet  Byerne:  Sæby  med  Kirke,  Præstegd.  og  Skole  (med  Taarn), 
fælles  for  Byen  Sæby  og  Gjershøj  Sogn ;  Bil  tris  med  Skole. 

Hovedgaarden  Egholm,  der  hører  til  Stamhuset  Egholm*),  har  104^/2 
Td.  Hrtk.,  1010  Tdr.  Ld.,  hvoraf  122  Eng,  71  Skov  og  33  Mose,  samt 
Egholm  Plantage  paa  omtr.  9  Tdr.  Hrtk.  Ager  og  Eng,  135  Tdr.  Ld.  paa 
nedlagt  Bøndergods  (desuden  til  Gaarden  omtr.  56  Tdr.  Hrtk.  Fæstegods, 
Vellerup,  Ferslev  og  Skibby  Kirker  i  Horns  Herred,  Egholm  hollandske 
Vejrmølle,  Egholm  Møllegaard,  16  Tdr.  Hrtk.,  152  Tdr.  Ld.,  Afbygger- 
gaarden  Fagerhult  (den  sidste  i  Ferslev  S.,  Horns  H.),  15^/4  Td.  Hrtk.,  139 
Tdr.  Ld. 

Sæby  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Gjershøj,  hører 
under  Lejre  Herreds  Jurisdiktion,  Roskilde  Amtstuedistrikt  og  Jægerspris 
Gods  og  Horns  Herreds  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Kjøbenhavns 
Amts  7.  Folketingskr.  samt  1.  Udskrivningskr.'  84.  Lægd.  Kirken  tilhører 
Ejeren  af  Krabbesholm. 

Sæby  Kirke  er  i  sin  nuværende  Skikkelse  helt  ny.  Men  en  nøjere  Undersøgelse  af 
Murene  oven  over  Hvælvingerne  viser,  at  den  oprindelig,  i  alt  Fald  til  Dels,  har 
været  opført  af  Fraadsten.  En  Del  af  Kirken  siges  at  være  nedstyrtet  Juleaften 
1824,  og  den  er  derefter  (af  dav.  Kirkeejer  Gehejmekonferensraad  Holten)  ombygget 
eller  skalmuret  med  smaa  gule  Mursten  i  gotisk  Stil.  Den  har  nu  Skib,  Kor  med 
Korrunding  og  to  Korsarme  foruden  Taarnet,  hvis  Mures  indre  Del  endnu  bestaar 
af  store  røde  Mursten  i  Munkeskifte.  Hele  Kirken  er  hvælvet.  Altertavle  af  Eckers- 
berg (fra  1823):  De  to  Kvinder,  der  komme  til  Christus  efter  Opstandelsen.  I  Skibet 
to  Gibsbasreliefs:  Christus  velsigner  de  smaa  Børn  og  Opvækkelsen  af  Enkens  Søn 
af  Nain.  I  nordre  Korsarm  Marmortavler  over  Oluf  Rosenkrantz,  f  1687,  og  Hustru 
Birgitte  Krabbe,  f  1685.  Deres  Billeder,  som  for  hængte  i  Kirken,  flyttedes  med 
ministeriel  Tilladelse  1891  til  Krabbesholm  paa  den  Betingelse,  at  de  vedblivende  var 
Kirkens  Ejendom.  Endvidere  findes  et  Maleri  af  Sognepræsten  Jens  Hassing,  malet 
1773.    Under  nordre  Fløj  findes  nogle,  nu  tilmurede  Begravelser. 

Aar  1383  pantsatte  Priorisse  og  Konvent  i  Vor  Frue  Kloster  i  Roskilde  til  Clement 
dictus  Haghæ  armiger  alt  det  Gods  i  Sæby,  Voldburgs  Herred,  som  afg.  Erik  Nielsen 
af  Hyrningsholm  havde  givet  for  sin  Sjæls  Salighed  til  Klosteret,  og  Erik  Nielsen 
havde  i  Pant  af  Tyge  Grubbe  af  Tersløse.    Glem.  Hage  skrev  sig  endnu  1388  af  Sæby. 

Alt  1405  nævnes  Predbjørn  Podebusk  som  Ejer  af  Egholm.  Hans  Datter  Gissel 
synes  først  at  have  været  gift  med  Hans  Grubendal,  som  1436  skrev  sig  til  Egholm, 
men  ægtede  siden  Hr.  Jens  Due  (Thott).  Efter  deres  barnløse  Død  kom  Egholm  til 
Eiler  Hak,  hvis  Datter  Lene  bragte  Gaarden  til  Hr.  Hans  Krafse,  og  i  denne  Familie 
var  den  til  1633,  da  Otte  Krafse  solgte  den  til  Grev  Henr.  Holk,  hvis  Enke  Hilleborg 
Krafsesdatter  1639  overlod  Gaarden  til  Otte  Krafse,  som  1640  solgte  den  til  Holger 
Rosenkrantz  den  rige  til  Glimminge  (f  1647).    Derefter  ejedes  den  af  hans  Søn,  den 


')  Stamhuset  Egholm  har  Hrtk.  af  alle  Slags  203  Tdr.,  hvoraf  under  Hovedgaarden  m.  v.  138 
Tdr.,  Bøndergx)ds   65  Tdr.,  Kirke-  og  Kongetiende  90  Tdr.,  Fideikommiskapital  964,574,  Bank- 


aktier 11,400  Kr 


342  •  Kjøbenhavns  Amt. 

bekendte  Oluf  Rosenkrantz,  som  besad  den  til  1685,  da  han  kort  før  sin  Død  maatte 
sælge  den  (med  Krabbesholm  og  Enggaard)  for  at  kunne  udrede  den  høje  Bøde, 
han  var  bleven  idømt  for  sit  Forsvarsskrift  for  den  danske  Adel.  Hans  Svigersøn, 
Mogens  Skeel  til  Fusingø  og  Odden  overtog  Egholm  tillige  med  de  andre  2  Godser 
med  det  rige  Bibliotek  for  i  alt  30,546  Rd.  Mogens  Skeel  skødede  dog  alt  1686 
Egholm  tillige  med  Krabbesholm  til  sin  Broder  Otte  Skeel,  efter  hvem  Egholm  kom 
til  hans  Datter  Birthe,  g.  m.  Otte  Krabbe  til  Holmegaard  (der  ejede  Gaarden  fra 
1691,  t  1719  paa  Egholm).  Ved  Testamente  havde  Fru  Birthe  (f  1737)  bestemt 
Egholm  til  Gehejmeraad,  Statsminister  Iver  Rosenkrantz  og  hans  Hustru,  Charlotte 
Amalie  Skeel.  Efter  hendes  Død  1763  gik  Gaarden  over  til  hendes  Søn,  Fr.  Chr. 
Rosenkrantz  til  Rosenholm  (f  1802),  som  ved  Testam.  overlod  sine  5  Godser  til 
sin  Slægtning,  Gehejmeraad,  Statsminister  Niels  Rosenkrantz  (se  under  Rygaard,  S. 
337),  som  1804  solgte  Egholm  og  Krabbesholm  til  Broderen,  Kammerherre  Marcus 
Giøe  Rosenkrantz  for  282,025  Rd.  Denne  overdrog  da  nogle  Maaneder  efter  Godserne 
for  284,000  Rd.  til  Grev  Danneskjold-Samsøe  og  Kammeraad  Lars  Larsen.  Den  sidste, 
der  købte  Egholm  alene  1806  for  189,333  Rd.,  solgte  den  1809  for  330,000  Rd,  til 
Artillerikaptejn  Harald  Rothe  og  Kammeraad  Chr.  Rothe,  som  atter  for  300,00C>  Rd. 
afhændede  den  1812  til  Generalkvartermester  J.  W.  v.  Haffner,  f  1829,  og  under 
dennes  Søn,  den  senere  Krigsminister  og  General  Wolfgang  v.  Haffner,  f  1887,  op- 
rettedes Gaarden  1831  til  et  Stamhus.  Nuv.  Besidder  er  sidstnævntes  Datter,  Amalie 
V.  Haffner,  Enke  efter  østerrigsk  General  Baron  v.  Langenau  (bor  i  Wien).  —  Den 
gamle,  tofløjede  Hovedbygning  med  4  Taarne  og  Spir  blev  nedrevet  af  Fr.  Chr. 
Rosenkrantz  1765.  Den  nuv.  Hovedbygning  er  opført  1842 — 43  af  Wolfgang  v. 
Haffner,  der  i  det  hele  tog  sig  med  stor  Iver  af  Godsets  Bestyrelse,  og  for  hvem 
Godsets  Beboere  1883  rejste  en  Mindestøtte,  bestaaende  af  en  Granitstøtte  med 
Buste  (udf.  af  Bissen). 

Ved  Sæhy  ligger  den  store  (1883)  fredlyste  „Bavnehøj". 

Gjershøj  Sogn,  Anneks  til  Sæby  og  det  mindste  Sogn  i  Herredet,  om- 
gives af  Hovedsognet,  Roskilde  Fjord  og  Frederiksborg  Amt  (Horns  Herred). 
Kirken,  paa  Sognets  Østside  ved  Fjorden,  ligger  omtr.  l^/g  Mil  N.  N.  V. 
for  Roskilde.    Jorderne  ere  Jævne  og  lermuldede. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  758  Tdr.  Ld.,  hvoraf  391  besaaede  (deraf  med 
Rug  101,  Byg  114,  Havre  97,  Blandsæd  til  Modenh.  44,  til  Grøntf.  15,  Kartofler  4, 
andre  Rodfr.  16),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  136,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  156, 
Have  18,  Skov  48,  Byggegr.  4,  Hegn  og  Veje  5  Tdr.  Kreaturhold  1893:  50  Heste, 
250  Stkr.  Hornkv.  (deraf  180  Køer),  60  Faar  og  137  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  85:  83^/3  Td.  Der  var  2  Selvejergaarde  med  48, 
2  Arvefæstegd.  med  21,  1  Fæstegd.  med  8^/2,  19  Huse  med  6  Tdr.  Hrtk.  og  11  jord- 
løse Huse.  2  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  583/g  Td.).  Befolkningen,  ^/g 
1890:  177  (1801:  128,  1840:  200,  1860:  219,  1880:  217),  boede  i  35  Gaarde  og 
Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  1  levede  af  immat.  Virksomh.,  56  af 
Jordbrug,  5  af  Fiskeri,  21  af  Industri,  14  af  Handel  og  80  af  andre  Erhverv.  Gennem 
den  vestl.   Del  af  Sognet  gaar  Landevejen  gennem  Horns  Herred  til  Frederikssund. 

I  Sognet  Byen:  Gjershøj^  ved  Roskilde  Fjord,  med  Kirke  og  Pogeskole 
(de  større  Børn  gaa  til  Sæby,  se  S.  341),  Kro  og  Anløbsbro  for  Dampbaade, 
der  gaa  mellem  Roskilde  og  Selsø.  —  Desuden  Hovedgaarden  Krabbes- 
holm, 48V2  Td.  Hrtk.  Ager  og  Eng,  5^/2  Td.  Skovsk.,  484  Tdr.  Ld.,  hvoraf 
400  Ager  og  Eng  og  84  Skov  (hvoraf  57  i  Sæby  Sogn),  51V2  Tdr.  Hrtk. 
Fæstegods  og  47  Tdr.  Hrtk.  Arvefæstegods  samt  Sæby  og  Gjershøj  Kirker. 

Gjershøj  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Hens.  til  de  samme  Distrikter,  Landstings-,  og  Folketingskr.  samt 
Udskrivningskr.'  Lægd  som  dette.     Kirken  tilhører  Ejeren  af  Krabbesholm. 

Gjershøj  Kirke  (St.  Laurentii  Kirke)  bestaar  af  Skib  med  firkantet  Kor,  Taarn 
i  Vest  og  Vaabenhus  paa  Sydsiden.  Den  er  oprindelig  bygget  af  Fraadsten,  men 
tidlig  forlænget  mod  Vest  med  Munkesten.  Fra  først  af  har  den  været  en  lille 
Kirke  med  Bjælkeloft,  sparsomt  belyst  af  smaa  Vinduer.  Da  Hvælvingerne  indbyg- 
gedes, bleve  Murene  forhøjede.    Korbuen  er  halvrund.    Paa  Skibets  og  Korets  nordre 


Voldborg  Herred.  —  Gjershøj  Sogn. 


343 


Væg  er  der  to  tilmurede,  rundbuede  Døre,  og  der  ses  Spor  af  en  Udbygning,  der 
formodentlig  lor  længst  er  nedbrudt.  Altertavle  af  A.  Thomsen  (fra  1846):  Christus 
velsignende  de  smaa  Børn.  Udskaaren  Prædikestol  fra  1625  med  Fremstillinger  af 
Gravlæggelsen,  Opstandelsen,  Himmelfarten  og  Dommedag.  Granitdøbefont.  Sølv- 
forgyldt  Kalk  med  Aarstallet  1377.  —  V.  for  Kirken  findes  St.  Laurentii  Kilde,  hvortil 
op  i  19.  Aarh.  gjordes  Valfarter  St.  Hansaften. 

Krahhesholm  er  oprettet  1673  af  Baron  Oluf  Rosenkrantz  til  Egholm  af  Lands- 
byen Vinderup,  der  var  bleven  lagt  øde  i  den  svenske  Krig  1658 — 60,  og  han  gav 
Gaarden  Navn  efter  sin  Hustru  Fru  Birgitte  Krabbe.  Gaarden  havde  nu  samme 
Ejere  som  Egholm  (se  S.  341)  lige  til  1806,  da  den  blev  solgt  for  94,666^/3  Rd.  til 
Grev  Danneskjold-Samsøe,  som  s.  Aar  solgte  den  for  126,200  Rd.  til  Birkedommer 
Nørgaard  og  Inspektør  Poulsen.  Allerede  1810  skiftede  den  dog  atter  Ejer,  da  den 
solgtes  til  Mægler  N.  A.  Holten,  senere  Direktør  for  Øresunds  Toldkammer  og 
Gehejmekonferensraad  (f  1850),  der  gjorde  meget  for  Godset  og  bl.  a.  opførte  Skolen 
i  Sæby  (1830—31).  Efter  hans  Død  solgtes  Krabbesholm  ved  Auktion  1852  til 
Justitsraad  L.  Trolle,  som  opførte  den  nuv.  Hovedbygning  1853  i  gotisk  Stil  (to 
Stokværk  med  Kælder).  Trolle  solgte  Gaarden  1871  for  omtr.  350,000  Rd.  til  cand. 
jur.  F.  Treschow,  senere  Hofjægermester,  hvis  Datter,  Clara  Anna  Sophie,  er  g,  m. 
den  nuv.  Ejer,  Hofjægermester  N.  Juel  til  Mejlgaard. 

En  Væbner  Saxo  af  „Gæshøwgh"  (Gjershøj)  nævnes  1421  i  et  Vidne  af  Sjællands 
Landsting. 


Tune  Herred. 


Sogne: 

Greve,  S.  J44.  —  Kildehrønde,  S,  S4S'  —  Reerslev,  S.  J46.  —  Vindinge,  S.  ^4^.  — 

Snoldelev,  S.  348,  —  Tune,  S.  S4g.  —  Karlslunde,  S,  JSo.  —  Karlstrup,  S.  JS^'  — 

Havdrup,  S.  SS2.  —  Solrød,  S.  JSS-  —   Jersie,  S.  SSS-  —  Sk  jensved,  S.  JS4. 


erredet,  der  er  det  mindste  i 
Kjøbenhavns  Amt,  omgives  af 
Kjøge  Bugt,  Smørum  Herred, 
fra  hvilket  det  adskilles  ved 
Lille  Vejle  Aa,  Sømme  og  Ram- 
sø Herreder,  mod  hvilket  sidste 
Jersie  eller  Skjensved  Aa  dan- 
ner Grænsen.  Dets  største  Udstræk- 
ning fra  N.  til  S.  er  noget  over  2 
Mil,  og  dets  største  Bredde  fra  V.  til 
0.  er  omtrent  lige  saa  stor.  Paa  Skov 
er  det  ganske  overordentlig  fattigt,  lige- 
ledes paa  Søer.  De  fortrinlige,  lerede  og  lermuldede  Jorder  ere  ganske  jævne 
mod  Øst,  idet  de  udgøre  en  Del  af  den  frugtbare  Slette  „Heden" ;  de  nærmest 
ved  Stranden  liggende  Strækninger,  kaldede  „Jernen",  ere  lave  og  sandede. 
Ind  imod  Landet  mod  Vest  og  især  mod  Nordvest,  hvor  Stærkinge  Maglehøj 


344  Kjøbenhavns  Amt. 

ligger  (se  S.  183),  hæve  de  sig  dog  ret  betydeligt,  om  end  jævnt.  Det  er 
sammen  med  ■  Smørum  H.  det  frugtbareste  Herred  i  Kjøbenhavns  Amt,  idet 
der  i  Gennemsnit  kun  gaar  omtr.  8^/4  Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.  Ved  Matri- 
kuleringen  var  Herredets  Fladeindhold  ansat  til  25,088  Tdr.  Ld.  (2,5^ 
□  Mil,  139,2  □  Km.).  Ager  og  Engs  Hartkorn  samt  det  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  Vi  ^885:  2853  Tdr.  Folketallet  var  V2  1890  6899 
(1801:  3743,  1840:  5421,  1860:  6057,  1880:  7011).  I  gejstlig  Hen- 
seende danner  Tune  Herred  eet  Provsti  med  Rarnsø  Herred ;  tillige  høre 
Glim  S.  i  Sømme  Herred  og  Lellinge  S.  i  Bjeverskov  Herred,  Præstø  Amt, 
Annekser  henholdsvis  til  Rorup  og  Højelse  Sogne  i  Ramsø  Herred,  til  dette 
Provsti.     I  verdslig  Henseende  hører  det  til  Tune  Herreds  Jurisdiktion. 

Om  Tune  Herred,  i  Valdemar  II's  Jordebog  kaldet  Tunæ-  og  Tunahæreth,  se  S.  188. 
Litt. :   Indberetninger   til  Nationalmuseet  om   antikvariske  Undersøgelser  i  Tune 
Herred,  af  J.  Kornerup,   1876. 


Greve  Sogn  omgives  af  Annekset  Kildebrønde,  Reerslev,  Tune  og  Karls- 
lunde Sogne  samt  Kjøge  Bugt.  Kirken,  i  den  vestlige  Del  af  Sognet,  ligger 
omtr.  3^/4  Mil  S.  V.  for  Kjøbenhavn,  lidt  over  2  Mil  N.  N.  V.  for  Kjøge  og 
omtr.  1^2  Mil  0.  S.  0.  for  Roskilde.  De  lermuldede  Jorder  ere  jævne  og 
lavtliggende,  især  ved  Stranden,  hvor  der  findes  Engstrækninger.  En  Del 
Fredskov  hører  til  Gjeddesdal. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  2842  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1378  besaaede  (deraf 
med  Hvede  15,  Rug  259,  Byg  535,  Havre  253,  Ærter  og  Vikker  133,  Blandsæd  til 
Modenh.  50,  til  Grøntf.  102,  Kartofler  12,  andre  Rodir.  17),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsn.  386,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  800,  Have  44,  Skov  27,  Moser  og  Kær  35, 
udyrkede  Strækn.  60,  Byggegr.  30,  Veje,  Vandareal  m.  m.  82  Tdr.  Kreaturhold 
1893:  300  Heste,  988  Stkr.  Hornkv.  (deraf  654  Køer),  492  Faar,  641  Svin  og  11  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  85:  317  Tdr.  Der  var  36 
Selvejergaarde  med  227,  5  Arvefæstegd.  med  45^2?  2  Fæstegd.  med  14^4,  113  Huse 
med  3OV4  Td.  Hrtk.  og  13  jordløse  Huse.  4  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med 
78i/4Td.).  Befolkningen,  1/2  1890:  691  (1801:  404,  1840:  598,  1860:  700,  1880: 
712),  boede  i  140  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  23  levede 
a.f  immat.  Virksomh.,  442  af  Jordbrug,  101  af  Industri,  27  af  Handel,  19  af  Skibs- 
fart, 43  af  andre  Erhv.,  31  af  deres  Midler,  og  5  vare  under  Fattigv.  Gennem  Sognet 
gaar  fra  N.  til  S.  Kjøge  Landevej.  Den  paatænkte  Vallensbækbane  skal  maaske 
fortsættes  til  Greve  (se  S.  290). 

I  Sognet  Byerne:  Greve  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Hospital  („Greve 
og  Kildebrønde  Hosp.",  stiftet  1710  efter  Testam.  af  Gehejmeraad  Holger 
Vind  til  Harrested  og  Gjeddesdal;  det  benyttes  nu  til  Dels  som  Fattighus; 
Kapital  3113  Kr.)  og  Andelsmejeri  {Korskilde)\  Mosede  med  Skole  (en  Del 
af  Byen  hører  til  Karlslunde  S.). 

Hovedgaarden  Gjeddesdal  med  68  Tdr.  Hrtk.,  641  Tdr.  Ld.,  hvoraf 
omtr.  41  Skov,  Resten  Ager  og  Eng.  Til  Gaarden  hører  13  Tdr.  Hrtk.  Arve- 
fæstegods, og  desuden  Greve,  Karlslunde  og  Tune  Kirketiender.  Det  halve 
af  Jordtilliggendet  ligger  i  Reerslev  Sogn.  —  Andre  Gaarde  paa  over 
12  Tdr.  Hrtk. :  Avlsgaarden  Ventrupgd.  (I5V2  Tdr.  Hrtk.,  omtr.  100  Tdr.Ld., 
hvoraf  50  Eng  og  Sandjord  ved  Stranden)  og  2  Gaarde  i  Greve  (den  ene. 


Tune  Herred.  —  Greve  og  Kildebrønde  Sogne.  345 

Grevegd,,  I4V2  Tdr.  Hrtk.,  100  Tdr.  Ld.,  hvoraf  omtr.  25  Eng  og  Sand- 
jord, Resten  Ager,  den  anden  I2V4  Td.  Hrtk.,  QOVg  Td.  Ld.,  hvoraf  V2  Td. 
Eng,  Resten  Ager). 

Greve  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Kildebrønde,  hører 
under  Tune  Herreds  Jurisdiktion,  Roskilde  Amtstue-  og  Kjøge  Lægedistrikt, 
2.  Landstingskreds  og  Kjøbenhavns  Amts  6.  Folketingskr.  samt  1.  Udskriv- 
ningskr.'    71.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Gjeddesdal. 

Greve  Kirke  er  bygget  af  tilhugne  Kridtsten  og  Fraadsten,  vistnok  i  12.  Aarh. 
Den  lille  Kirke  bestaar  af  Skib  og  firkantet  Kor  med  Korrunding,  hvilken  sidste 
indvendig  er  prydet  med  to  i  Nicher  staaende,  3  Al.  lange  Søjler  med  Tærninge- 
kapitæler  (se  J.  Kornerup,  Aarb.  1870,  S.  159).  Korbuen  er  udvidet  og  forhugget; 
Hvælvingerne  ere  indbyggede  i  den  senere  Middelalder,  og  i  Vest  er  tilføjet  et 
Murstenstaarn,  hvis  nederste  Del  med  de  indblandede  Kridtsten  synes  ældre  end  det 
øverste.  Paa  Alteret  et  Krucifiks  (af  Fjeldskov),  opsat  1875  i  Stedet  for  den  gamle 
Altertavle  fra  Chr.  IV's  Tid.  Udskaaren  Prædikestol  i  Barokstil ;  Granitdøbefont.  Paa 
den  ydre  søndre  Mur  et  Sandstensepitafium  over  Justitsraad  Michael  Wulf  Gjøe  til 
Gjeddesdal  (f  1795).    Under  Koret  en  tilmuret  Gravhvælving. 

Hovedgaarden  Gjeddesdal  er  oprettet  1672  af  Gehejmeraad,  Vicekansler  Holger 
Vind  (t  1683)  af  største  Delen  af  to  Bøndergaarde,  „Paarupgaarde^ ,  som  han  1669 
havde  købt  af  Erik  Krag  til  Bramminge.  Holger  Vind  opkaldte  Gaarden  efter  sin 
Frue,  Margrethe  Gjedde,  efter  hvis  Død  1706  Gaarden  solgtes  for  21,800  Rd.  C. 
til  Gehejmeraad  Niels  Benzon  (f  1708),  hvis  Søn  Lars  Benzon  til  Hagestedgaard 
m.  m.  (f  1742)  solgte  den  1714  (Hovedgaardstakst  74  Tdr.  Hrtk.)  til  Broderen, 
Højesteretsassessor  Peder  Benzon.  Efter  dennes  Dod  solgtes  den  ved  Auktion  1738 
for  47,070  Rd.  (Gaard  og  Gods  tiis.  1421 1/2  Td.  Hrtk.)  til  Broderen  Konferensraad 
Lars  Benzon,  efter  at  Peder  Benzon  dog  alt  1730  havde  udskilt  omtr.  54  Tdr.  Hrtk. 
Hovedgaardstakst  og  deraf  oprettet  Benzonsdal  (se  S.  292).  Aar  1741  solgtes  Gjeddes- 
dal for  71,CKX)  Rd.  til  Højesteretsassessor,  senere  Etatsraad  og  Viceborgmester  i 
Kbh.,  Herman  Lengerken  Kløcker,  som  oprettede  Gaarden  til  et  Stamhus.  Men  Enken 
Caroline  Hoppe  solgte  den  1774  for  68,0C)0  Rd.  til  Kammeraad  Michael  Wulf  Gjøe, 
etter  hvis  Død  den  1798  solgtes  for  160,aX)  Rd.  til  J.  L.  Barfred,  dog  paa  den  Be- 
tingelse, at  den  nye  Ejer  skulde  overlade  Bøndergaardene  til  Fæsterne  for  170  Rd. 
D.  C.  for  hver  Td.  Hrtk.  inden  Aar  1800.  Paa  denne  Maade  blev  største  Delen  af 
Godset  Selvejendom.  Efter  Barfreds  Fallit  blev  Gaarden  1822  solgt  med  59  Tdr. 
Hrtk.  Hovedgaardstakst,  119  Tdr.  Hrtk.  Bøndergods  og  151  Tdr.  matr.  Tiende-Hrtk. 
for  92,000  Rd.  til  H.  C.  Valentiner,  i  hvis  Familie  den  senere  er  forbleven.  Nuv. 
Ejer  er  Etatsraad  H.  N.  Valentiner.  —  I  Haven  findes  en  65  F.  høj  hvid  Birk, 
Stammens  Omf  8  F.  6  T. 

Ventrupgaar d  iWhøviQ  1569  Kongen,  som  da  forlenede  Otte  Brockenhuus  med  den. 

Ved  Stranden  findes  et  Voldsted,  som  kaldes  Hovgaarden. 

Kildebrønde  Sogn,  Anneks  til  Greve,  omgives  af  dette  Sogn,  Kjøge 
Bugt  og  Smørum  Herred  (Ishøj  og  Thorslunde  S.),  fra  hvilket  det  adskilles 
ved  Lille  Vejle  Aa.  Kirken,  i  den  nordvestlige  Del  af  Sognet,  ligger  omtr. 
3  M.  S.  V.  for  Kjøbenhavn,  henved  2V2  Mil  N.  N.  0.  for  Kjøge  og  1^/4  M. 
0.  S.  0.  for  Roskilde.  Jorderne  ere  jævne,  lermuldede  og  meget  frugtbare; 
paa  Nordgrænsen  findes  side  Strækninger  langs  Lille  Vejle  Aa,  ved  Stranden 
er  der  lave  Enge. 

Fladeindholdet  var  le^^  1888:  2613  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1504  besaaede  (deraf 
med  Hvede  25,  Rug  276,  Byg  514,  Havre  295,  Ærter  og  Vikker  66,  Blandsæd  til 
Modenh.  113,  til  Grøntf  145,  Kartofler  16,  andre  Rodfr.  41,  andre  Handelspl.  9), 
medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  253,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  745,  Have  31,  Moser 
og  Kær  9,  Flyvesand  4,  Byggegr.  14,  Veje,  Vandareal  m.  m.  53  Tdr.  Kreatur- 
hold 1893:  248  Heste,  870  Stkr.  Hornkv.  (deraf  577  Køer),  259  Faar,  677  Svin  og 
9  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  i/i  85:  312^2  Td. 
Der  var  43  Selvejergaarde  med  2541/4,  5  Fæstegd.  med  283/^,  120  Huse  med  291/4  Td. 
Hrtk.  og  7  jordløse  Huse.  3  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  68  Tdr.).  Be- 
folkningen,   1/2  1890:  788  (1801:  378,   1840:  650,   1860:  701,   1880:  811),  boede 


346  Kjøbenhavns  Amt. 

i  168  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes :  15  levede  af  immat. 
Virksomh.,  450  af  Jordbrug,  165  af  Industri,  68  af  Handel,  15  af  Skibsfart,  42  af 
andre  Erhverv,  32  af  deres  Midler,  og  1  var  under  Fattigv.  Den  vestlige  Del  af 
Sognet  gennemskæres  af  Landevejen  til  Kjøge. 

I  Sognet  Byerne:  Kildebrønde  (Gildebrønde,  gi.  Form  Gyllæbrunnæ) 
med  Kirke,  Skole,  Kro,  Mølle  og  Bagerier;  Hundige  med  Skole;  Strøby- 
huse. —  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrk. :  De  to  Kappelgaarde  (fordrejet: 
Kappellevgaarde,  den  ene  2P/4  Td.  Hrtk.,  178  Td.  Ld.,  hvoraf  12  Eng, 
2  Elleskov,  Resten  Ager,  den  anden  2V^\^  Td.  Hrtk.,  170  Tdr.  Ld.,  hvoraf 
14  Eng,  1  Skov,  Resten  Ager,  2  Lejehuse;  til  Gaarden  hører  et  Teglværk, 
der  bruger  12  Hestes  Dampkraft  og  tilvirker  omtr.  1  Mill.  Mursten  aarl.) 
og  1  Gaard  i  Hundige  (IS^/g  Td.  Hrtk.,  116  Tdr.  Ld.,  hvoraf  8  Eng, 
1   Have,  Resten  Ager). 

Kildebrønde  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører 
i  administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folke- 
tingskr.  som  dette  samt  under  1.  Udskrivningskr.'  72.  Lægd.  Kirken  tilhører 
Ejeren  af  Benzonsdal. 

Kildebrønde  Kirke,  paa  en  Høj,  er  en  af  de  ældste  Kirker  i  Kbh's  Omegn,  bygget 
i  12.  Aarh.  af  Fraadsten  og  Kridtsten  i  Rundbuestil,  og  bestaar  af  et  anseligt  Skib 
og  et  forholdsvis  stort  firkantet  Kor  og  har  oprindelig  haft  Bjælkeloft;  dens  glat 
pudsede  Vægge  have  været  prydede  med  Kalkmalerier.  Koret,  der  er  forbundet 
med  Skibet  ved  en  smal,  halvrund  Triumfbue,  er  blevet  smukt  restaureret  1884 — 86 
under  Herholdts  Ledelse.  Det  er  indvendig  dækket  med  Bjælkeloft  og  er  udvendig 
prydet  med  Lissener,  som  bære  smaa  Rundbuer.  Murværket  staar  her  ligesom  i 
gamle  Dage  med  sine  store  Fraadstenskvadre.  Skibets  Hvælvinger  saavel  som  Taarnet 
ere  senere  Tilsætninger.  Altertavle  og  Prædikestol  ere  i  Barokstil ;  men  ved  Opgangen 
til  den  sidste  bemærkes  et  smukt  udsnittet  Ornament  i  gotisk  Stil  fra  omtr.  1500. 
Granitdøbefont.  Paa  Skibets  nordre  Væg  hænger  en  Mindetavle  over  Holger  Vind 
og  Fru  Margrethe  Gjedde  med  deres  Vaabener  og  en  Meddelelse  om,  at  den  sidste 
har  ladet  Kirken  male  1686.  Epitafium  over  Sognepræsten  Mag.  Knud  Gamborg, 
f  1749.  Af  Kirkens  to  Klokker  er  den  ældste  støbt  1515  af  Fastenove,  den  anden 
af  Johannes  Meyer  1668. 

Kappelgaardene  have  Navn  efter  en  Bispegaard,  „Capellæ",  eller  et  Kapel,  der  laa 
i  Sognet. 

En  Forordning  af  1572  paabød,  at  Greve  og  Kildebrønde  Sogne  skulle  sammen- 
lægges; men  Menigheden  protesterede  i  mange  Aar  herimod  (se  Ny  Kirkeh.  Saml. 
V.,  S.  188). 

Reerslev  Sogn   omgives  af  Annekset  Vindinge,  Tune  og  Greve  Sogne 

samt  Smørum  Herred  (Thorslunde  og  Høje-Taastrup  S.)  og  Sømme  Herred 

(Roskilde  Domkirke  Sogns  Landdistrikt).    Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger 

omtr.   31/4  Mil   V.  S.  V.    for  Kjøbenhavn  og  ^/^  Mil  0.  S.  0.  for  Roskilde. 

De   ler-    og   sandmuldede   Jorder   ere  overalt  jævne ;  N.  V.  Ibr  Reerslev  By 

er  der  grusede  Strækninger. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  2843  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1535  besaaede  (deraf 
med  Hvede  110,  Rug  260,  Byg  514,  Havre  373,  Ærter  og  Vikker  31,  Blandsæd  til 
Modenh.  79,  til  Grontf.  98,  Kartofler  4,  andre  Rodfr.  64),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsn.  443,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  723,  Have  29,  Skov  9,  Moser  og  Kær  21, 
udyrkede  Strækn.  2,  Byggegr.  26,  Veje,  Vandareal  m.  m.  55  Tdr.  Kreaturhold 
1893:  201  Heste,  767  Stkr.  Hornkv.  (deraf  515  Køer),  167  Faar,  505  Svin  og  26 
Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  85:  296^/8  Td.  Der  var 
21  Selvejergaarde  med  192^/8,  12  Arvefæstegd.  med  783/^,  75  Huse  med  251/4  Td.  Hrtk. 
og  4  jordløse  Huse.  3  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk  (med  1073/g  Tdr.).  Befolk- 
ningen, 1/2  1890:  585  (1801:  332,  1840:  558,  1860:  584,  1880:  601),  boede  i  114 
Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  8  levede  af  immat.  Virksomh., 
415  af  Jordbrug,  95  af  Industri,  11  af  Handel,  36  af  andre  Erhverv,  16  af  deres 
Midler,  og  4  vare  under  Fattigv. 


Tune  Herred.  —  Reerslev  og  Vindinge  Sogne.  347 

I  Sognet  Byerne:  Reerslev  (gml.  Form  Retherslef)  med  Kirke,  Præstegd. 
og  Skole;  Stærkinge  (Stærkende).  —  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.: 
Barfredshøj  (42 V4  Td.  Hrtk,  37  5  Tdr.  Ld.,  alt  Ager;  et  jordløst  Hus; 
Barfredshøj  Gods  er  nu  bortsolgt  paa  omtr.  4  Tdr.  Hrtk.  nær),  1  Gaard 
i  Reerslev  {Reerslevgd,,  16  Tdr.  Hrtk.,  152  Tdr.  Ld.,  alt  Ager)  og  2  Gaarde 
i  Stærkinge  (den  ene  12^/3  Tdr.  Hrtk.,  omtr.  130  Tdr.  Ld.,  den  anden 
12  Tdr.  Hrtk.,   93  Tdr.  Ld.'  i  en  samlet  Lod,  hvoraf  2  Eng,  Resten  Ager). 

Reerslev  S. ,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Vindinge, 
hører  under  Tune  Herreds  Jurisdiktion,  Roskilde  Amtstue-  og  Lægedistrikt, 
2.  Landstingskreds  og  Kjøbenhavns  Amts  6.  Folketingskr.  samt  1.  Udskriv- 
ningskr.'  69.  Lægd.  Kirken  er  Stifts-Landsbykirke  (se  under  Roskilde  Dom- 
kirke, S.  221). 

Reerslev  Kirke  bestaar  af  Skib  og  firkantet  Kor,  et  i  Vest  tilføjet  Taarn  og  Sakristi 
samt  Vaabenhus,  begge  paa  Nordsiden.  Den  oprindelige  Del,  vist  fra  12.  Aarh's  1. 
Halvdel,  er  opført  af  Kamp  og  Kridtsten  og  har  haft  Bjælkeloft;  men  Kirken  er 
undergaaet  mange  Forandringer  og  er  i  den  nyeste  Tid  udvendig  bleven  beklædt 
med  røde  Mursten  og  forsynet  med  brede,  rundbuede  Vinduer  (Restaurationer  1865 
— 69,  1870 — 72,  da  Skibet  forlængedes  med  en  ny  Hvælving  mod  V.  og  et  nyt 
Taarn  m.  m.  opførtes,  og  1874).  Hvælvingerne  stamme  fra  den  senere  Middelalder, 
ligeledes  en  Række  Kalkmalerier,  som  findes  paa  Skibets  to  østlige  Hvælvinger, 
forestillende  den  hellige  Historie  lige  fra  Marie  Bebudelse  til  Indtoget  i  Jerusalem 
(se  Magn.  Petersen  Kalkmalerier,  S.  90).  Altertavlen  er  et  Maleri  af  F.  C.  Lund 
(fra  1866):  Christus,  der  opvækker  Enkens  Søn  af  Nain  (den  gamle  udskaarne 
Altertavle  var  fra  1638);  Prædikestol  (med  Indskrift)  og  Døbefont  ere  begge  tarve- 
lige. I  Korets  Gulv  en  Ligsten  over  Sognepræst  Johan  Vestel,  f  1630,  og  Hustru 
Karen  Madsdaatter,  med  deres  udhuggede  Brystbilleder  (se  J.  B,  Løffler,  Sjæll. 
Stifts-Landsbykirker,  S.  23.  —   J.  Kornerup,  Aarb.  f  n.  Oldk.,   1870,  S.  335). 

Barfredshøj  er  en  Parcel  af  Hovedgaarden  Gjeddesdal,  oprettet  i  Beg.  af  18. 
Aarh.  af  den  forrige  By  Thorslundelilles  under  Hovedgaarden  henlagte  Jorder  (se 
S.  291).    Den  blev  1820  solgt  fra  Hovedgaarden  som  en  særskilt  Ejendom. 

Sognet  har  været  temmeligt  rigt  paa  Oldtidsminder;  men  de  mange  Stendysser 
og  Gravhøje  (som  „Præstehøj"  og  „Maglehøj")  ere  for  det  meste  ødelagte. 

Vindinge  Sogn,  Anneks  til  Reerslev,  omgives  af  dette  og  Tune  S. 
samt  Sømme  Herred  (Frue  S.  og  Roskilde  Domkirke  Sogns  Landdistr.). 
Kirken,  i  den  nordl.  Del  af  Sognet,  hgger  omtr.  ^2  ^^i^  S.  0.  for  Roskilde 
og  3^/2  Mil  V.  S.  V.  for  Kbh.  De  temmelig  lette  Jorder  ere  jævne,  men 
noget  højtliggende. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  2138  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1151  besaaede  (deraf  med 
Hvede  6,  Rug  290,  Byg  370,  Havre  272,  Ærter  og  Vikker  28,  Blandsæd  til  Modenh. 
56,  til  Grøntf  92,  Kartofler  13,  andre  Rodfr.  24),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
323,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  591,  Have  21,  Moser  og  Kær  8,  Byggegr.  16,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  27  Tdr.  Kreaturhold  1893:  203  Heste,  737  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
479  Køer),  167  Faar,  556  Svin  og  18  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  1/1  85:  2367/g  Td.  Der  var  8  Selvejergaarde  med  47,  41  Arvefæstegd. 
med  1775/g,  51  Huse  med  I21/4  Td.  Hrtk.  og  7  jordløse  Huse.  2  Gaarde  paa  over 
12  Tdr.  Hrtk.  (med  283/g  Tdr.).  Befolkningen,  1/2  1890:  531  (1801:  349,  1840: 
437,  1860:  527,  1880:  518),  boede  i  111  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  5  levede  af  immat.  Virksomh.,  367  af  Jordbrug,  76  af  Industri,  4  af  Handel, 
58  af  andre  Erhverv,   13  af  deres  Midler,  og  8  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen:  Vindinge  med  Kirke,  Skole  og  Fællesmejeri ;  Saml.  af  Huse: 

Vindinge,  Lillevang  og  Herredsfogedhuse.   —   Gaarde   paa  over    12  Tdr. 

Hrtk.:     Vindingegd.  (I6V2  Td.  Hrtk.,    154  Tdr.  Ld.,  alt  Ager),  og   1  Gaard 

i  Vindinge  {Mindstrupgd.,   13^/8  Td.  Hrtk.,    lOP/^  Td.  Ld.,  alt  Ager). 

Vindinge  S.,    der   danner   een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 


348  Kjøbenhavns  Amt. 

administr.  Henseende  til  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  til  1.  Udskrivningskr.'  70.  Lægd.  Kirken  hører  (siden  1869) 
til    Sjællands   Stifts-Landsbykirker    (se   under   Roskilde   Domkirke,    S.  221). 

Vindinge  Kirke,  der  var  bygget  af  Kridtsten  i  den  sædvanlige  Grundform  og 
med  flad  Altervæg  i  Øst,  blev  paa  Grund  af  Brøstfældighed  nedbrudt  1874  og 
erstattet  med  en  ny  smuk  Kirke  (Grundstenen  nedlagt  ^/^  1874,  indviet  ^^/^  1875, 
den  har  kostet  40,000  Kr.)  efter  Tegn.  af  Etatsraad  Herholdt.  Den  er  bygget  i  Rund- 
buestil af  røde  Mursten,  bestaar  af  Skib,  Kor  med  Korrunding,  Taarn  med  Spids- 
gavle og  et  Vaabenhus  paa  Sydsiden.  Korrundingen  er  prydet  med  4  Halvsøjler,  der 
bære  smaa  Rundbuer.  Kirken  har  Hvælvinger  (Vaaberihuset  Bjælkeloft)  og  er  paa 
disse  prydet  med  Dekorationer,  udførte  af  Maler  V.  Sørensen.  Den  gamle  udskaarne 
Altertavle  fra  1672  er  bleven  afløst  af  et  Alterbord  med  et  anseligt  zinkstøbt  Krucifiks ; 
Prædikestolen  er  et  smukt  udført,  restaur.  Snitværksarbejde  fra  Reformationstiden; 
den  bærer  Aarstallet  1589  og  er  skænket  af  Kirkens  Patron  og  Forfatteren  til  Bogen 
om  Absalons  og  Esbern  Snares  Herkomst,  Morten  Pedersen,  hvis  Navn  den  bærer. 
Stendøbefont.  Den  ældste  af  de  to  Klokker  bærer  Roskildebispen  Lage  Urnes  Navn 
og  Aarstallet  1526  (se  Steen  Friis,  Om  den  nedbrudte  Kirke  i  Vindinge,  Kirkeh. 
Saml.   3.  R.   I.  Bd.   S.  237.   —    J.  B.  Løffler,  Sjæll.  Stifts-Landsbykirker,  S.  22). 

I  Sognet  har  ligget  Byen  Vedshy,  der  afbrændtes  i  Svenskekrigen  1658 — 60;  Stedet, 
hvor  den  har  ligget,  vises  endnu. 

Præstekaldet  i  Vindinge  var  oprindelig  annekteret  til  Sognepræsteembedet  i  Roskilde. 

Snoldelev  Sogn  omgives  af  Annekset  Tune ,  Karlslunde ,  Karlstrup, 
Solrød  og  Havdrup  Sogne  samt  Ramsø  (Gadstrup  S.)  og  Sømme  Herreder 
(Frue  S.).  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1^/^  Mil  S.  S.  0.  for 
Roskilde,  1^/^  Mil  N.  N.  V.  for  Kjøge  og  4V2  Mil  V.  S.  V.  for  Kbh.  De 
gennemgaaende  stærkt  lermuldede,  dog  mod  N.  noget  lettere  Jorder  ere  for 
det  meste  jævne  og  noget  højtliggende. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  2584  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1408  besaaede  (deraf 
med  Hvede  10,  Rug  265,  Byg  533,  Havre  270,  Ærter  og  Vikker  99,  Blandsæd  til 
Modenh.  60,  til  Grontf  102,  Kartofler  13,  andre  Rodfr.  56),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsn.  342,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  717,  Have  32,  Moser  og  Kær  24,  Byggegr. 
26,  Veje,  Vandareal  m.  m.  35  Tdr.  Kreaturhold  1893:  264  Heste,  883  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  568  Køer),  327  Faar,  694  Svin  og  15  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  1/1  85:  307^/2  Td.  Der  var  36  Selvejergaarde  med  1823/^,  15 
Arvefæstegd.  med  106,  81  Huse  med  18^2  Td.  Hrtk.  og  10  jordløse  Huse.  5  Gaarde 
paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  73  Tdr.)  Befolkningen,  1/2  1890:  693  (1801:  427, 
1840:  567,  1860:  639,  1880:  679),  boede  i  131  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  45  levede  af  immat.  Virksomh.,  428  af  Jordbrug,  108  af  Industri, 
33  af  Handel,  39  af  andre  Erhverv,  34  af  deres  Midler,  og  6  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Snoldelev  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Andels- 
mejeri {Aller shøj)\   SnoldeleV'Hastrup\   *SVz//^z^(-Hastrup). 

Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.:  Avlsgaarden  Nygaard  {\\^\^  Td.  Hrtk., 
120  Tdr.  Ld.,  alt  Ager;  5  Lejehuse),  2  Gaarde  i  Snoldelev  (den  ene  I7V2 
Td.  Hrtk.,  156  Tdr.  Ld.,  alt  Ager,  den  anden  123/8  Td.  Hrtk.,  93  Tdr. 
Ld.,  alt  Ager),  og  3  Gaarde  i  Snoldelev-Hastrup  (den  ene,  Gøjestensgd., 
I3V4  Td.  Hrtk.,  96  Tdr.  Ld.,  alt  Ager,  den  anden,  Hastrupgd.,  13  Tdr. 
Hrtk.,  109  Tdr.  Ld.,  hvoraf  3  Eng,  Resten  Ager,  den  tredje,  Allehøjgd.,  12 
Tdr.  Hrtk.,   105  Tdr.  Ld.,  alt  Ager). 

Snoldelev  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Tune,  hører 
under  Tune  Herreds  Jurisdiktion,  Roskilde  Amtstue-  og  Lægedistrikt,  2. 
Landstingskreds  og  Kjøbenhavns  Amts  6.  Folketingskr.  samt  1.  Udskriv- 
ningskr.'  67.  Lægd.     Kirken  ejes  af  en  Privatmand. 

Snoldelev  Kirke  er  temmelig  lang.  Skib  og  Kor  ere  ud  i  eet  og  dækket  med 
5  senere  indbyggede  Hvælvinger,   Taarnet  er  senere  tilføjet  og  opført  af  Kridtsten 


Tune  Herred.  —  Snoldelev  og  Tune  Sogne.  349 

og  røde  Mursten.  Skibets  vestre  Del  viser,  at  den  oprindelige  Kirke  har  været  bygget 
af  Fraadsten  i  smuk  Rundbuestil  med  Lissener  og  Rundbuefriser,  som  ere  bevarede 
over  Vaabenhusloftet.  Ovenover  HvSelvingerne  ses  Spor  af  gamle  Kalkmalerier  og 
Glorier  i  Stuk.  Prædikestolen  har  Reliefs  med  Christi  Himmelfart  og  er  efter  Ind- 
skriften skænket  1594  af  Morten  Pedersen  (se  S.  348),  og  neden  under  Indskriften 
ses  hans  Vaaben  (se  H.  F.  Rørdam,  Kirkeh.  Saml.,  4.  R.  II.  Bd.  S.  535).  Af  Klokkerne 
er  den  ældste  støbt  1687  af  Asverus  Koster  v.  d.  Hart  og  skænket  af  Vilh.  Mule, 
Justits-  og  Kancelliraad  samt  Assessor  i  Højesteret;  den  anden  fra  1389  blev  om- 
støbt 1839  (se  Kirkeh.  Saml.  II.,  S.  86).  Levninger  af  en  Ligsten  fra  1311,  der  tid- 
ligere laa  i  Kirkegaardsdiget,  er  siden  1887  indmuret  i  Vaabenhusets  nordvestlige 
Hjørne.     Der  har  tidligere  været  et  Observatorium  i  Kirketaarnet. 

I  Præstegaardens  Have  findes  en  gammel  Hængelind,  hvis  nedfaldende  Krone  er 
210  F.  i  Omkreds. 

Sognet  har  været  meget  rigt  paa  Oldtidsminder,  baade  Dysser  og  Gravhøje;  men 
de  ere  nu  for  det  meste  beskadigede  eller  ødelagte.  Af  Højene  nævnes,  „Blothøj" 
og  „Allegaardshøj"  eller  „Allehøj",  den  største  og  smukkeste  i  Herredet,  med  vid 
Udsigt  over  Roskilde  og  Kjøge  Bugt.  —  Aar  1768  fandtes  i  Sognet  „Snoldelev- Rune- 
stenen^'', som  1812  førtes  til  Kbh.  og  nu  er  opstillet  i  Nationalmuseet.  Paa  Stenen 
staar :  Gunvalds  Sten,  Søn  af  Roald,  „Taler"  paa  (eller  i)  Salhaugar,  o :  Salhøj,  nu  Sallev 
(se  Aarb,  f.  nord.  Oldk.,  1874,  S.  227).  I  „Slæbeshoj",  paa  hvilken  Stenen  fandtes, 
bragtes  1850  for  Dagen  en  Ambolt,  en  Spærhage  og  flere  Broncesegle.  Paa  Højen 
staar  en  af  de  største  Hvidtjørne  i  Danmark  („Simons  Tjørn"),  24  F.  høj,  over  4  F. 
i  Stammens  Omfang.  —  0.  for  Slæbeshøj  fandtes  ved  „Slottet"  endnu  i  Slutnin.  af 
18.  Aarh.  Levninger  af  en  Mur,  dels  af  Tegl,  dels  af  Fraadsten. 

Tune  Sogn,  Anneks  til  Snoldelev,  omgives  af  dette,  Karlslunde,  Greve, 
Reerslev  og  Vindinge  S.,  samt  Sømme  Herred  (Frue  S.).  Kirken,  omtr. 
midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  S.  0.  for  Roskilde,  2^2  Mil  N.  N.  0.  for 
Kjøge  og  3^/4  Mil  S.  V.  for  Kbh.  De  noget  højtliggende  Jorder  ere  i  det 
hele  lermuldede,  dog  mod  N.  sandede. 

Fladeindholdet  var  i«/^  1888:  2547  Td.  Ld.,  hvoraf  1430  besaaede  (deraf  med 
Hvede  34,  Rug  277,  Byg  510,  Havre  283,  Ærter  og  Vikker  83,  Blandsæd  til  Modenh. 
62,  til  Grøntf.  103,  Kartofler  10,  andre  Rodfr.  66),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
328,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  709,  Have  16,  Moser  og  Kær  11,  Byggegr.  26,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  27  Tdr.  Kreaturhold  1893:  228  Heste,  903  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
587  Køer),  290  Faar,  644  Svin  og  16  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  det  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  Vi  1885:  278  Tdr.  Der  var  33  Selvejergaarde  med  1445/g,  13 
Arvefæstegd.  med  lOl^/^,  119  Huse  med  31^/4  Td.  Hrtk.  og  2  jordløse  Huse.  1  Gaard 
paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  15  Td.).  Befolkningen,  V2  1890:  838  (1801:  401, 
1840:  507,  1860:  597,  1880:  836),  boede  i  149  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  135  levede  af  immat.  Virksomhed  (deraf  97  Elever  paa  Landbrugs- 
skolen), 427  af  Jordbrug,  151  af  Industri,  25  af  Handel,  54  af  andre  Erhv.,  42  af  deres 
Midler,  og  4  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Tune  med  Kirke,  Skole,  Spare-  og  Laanekasse  (opr.  ^\^ 
1880;  Sparernes  Tilgodehavende  var  ^i/^  1894:  11,297  Kr.,  Rentefoden 
4  pet..  Reservefonden  388  Kr.,  Antal  af  Konti  87),  Lægebolig  og  Fælles- 
mejeri;  Tidselhuse.  —  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk:  Tunegd.  (12  Tdr, 
Hrtk.,  112  Tdr.  Ld.,  alt  Ager;  3  Tdr.  Ld.  i  Reerslev  S.)  og  1  Gaard  i 
Tune  (15  Tdr.  Hrtk.,  157  Tdr.  Ld.,  alt  Ager).  —  Desuden  Tune  Landbo- 
skole, opr.  1871,  i  Beg.  sammen  med  den  i  1867  stiftede  „Michael  Gjøes 
Folkehøjskole",  fra  1891  udelukkende  Landbrugsskole  (Elevantal  1893 — 94: 
8 1 ;  se  nærmere  nedenfor). 

Tune   S. ,   der   danner    een   Sognekommune  med   Hovedsognet   Snoldelev, 

hører   i   administr.    Henseende   under   de   samme   Distrikter,    Landstings-  og 

Folketingskr.  som  dette  samt  under   1.  Udskrivningskr.'   68.  Lægd.     Kirken 

tilhører  Ejeren  af  Gjeddesdal. 

Tune  Kirke,  vistnok  den  ældste  i  Herredet,  er  bygget  af  store  Kridtstenskvadre 
i   den   sædvanlige  Grundform  med  firkantet  lille  Kor,   som  har  et  oprindeligt  smalt 


350  Kjøbenhavns  Amt. 

Vindue  mod  Nord.  Den  smalle  og  halvrunde  Korbue  har  efter  gammel  Skik  haft 
smaa  halvrunde  Nicher  paa  hver  Side.  Skibet  har  i  den  senere  Middelalder  faaet 
Hvælvinger  og  en  Udvidelse  mod  Vest;  endnu  senere  er  tilføjet  et  Taarn,  hvis 
første  Stokværk  er  meget  smukt  med  sine  røde  Murstensvægge,  i  hvilke  der  rundt 
om  ses  Nicher  og  mod  0.  Gavlen  af  det  udvidede  Skib.  Baade  Altertavle  og  Prædike- 
stol ■  ere  Træskærerarbejder  i  Barokstil,  den  sidste  med  ret  smukke  Reliefs  af  den 
hellige  Historie ;  i  Stedet  for  det  gamle  Maleri  paa  Alteret  er  der  i  den  nyeste  Tid 
opstillet  Thorvaldsens  Christusfigur  af  Biscuit;  Granitdøbefont.  I  Vaabenhusdøren 
ligger  der  en  Ligsten  fra  Beg.  af  14.  Aarh.  med  Omskriften:  Sacerdos.  Paa  Kirke- 
gaarden  en  Ligsten  fra  1778,  efter  Sigende  over  en  Skarpretter  fra  Roskilde. 

Michael  Gjøes  Folkehøjskole  blev  oprettet  1866  (indviet  ^^/^  1867)  af  Bestyrelsen 
for  det  „Gjøeske  Legat",  der  blev  stiftet  if.  Testament  1795af  Mich.  Gjøe  til  Gjeddesdal 
(se  S.  345),  stort  68,100  Rd.,  nu  200,000  Kr.,  hvis  Renter  skulle  anvendes  dels  til 
Understøttelse  for  Godsets  Beboere  og  Legatstifterens  Slægt,  dels  til  Befolkningens 
Oplysning  og  Belæring.  Aar  1871  gik  Skolen  over  til  at  virke  som  Landbrugsskole, 
men  dog  med  Folkehøjskolen  og  en  Pigeskole  ved  Siden,  indtil  de  to  sidste  ophævedes 
1891;  1867 — 71  var  Digteren  Chr.  Richardt  Skolens  Forstander  {A,  Svendsen  Tune 
Landboskole,  1871—90,  Kbh.  1890). 

Sognet  har  haft  en  Del  Oltidsminder;  men  de  ere  nu  for  det  meste  ødelagte. 
Af  Gravhøjene  nævnes  Vildshøj,  Grønshøj  og  navnlig  Baldershøj. 

Karlslunde  Sogn  omgives  af  Annekset  Karlstrup,  Snoldelev,  Tune  og 
Greve  Sogne  samt  Kjøge  Bugt.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr. 
1^/^  Mil  S.  0.  for  Roskilde,  l^^  Mil  S.  V.  for  Kbh.  og  2  Mil  N.  N.  0.  for 
Kjøge.  De  stærkt  lermuldede  Jorder  ere  gennemgaaende  jævne,  især  mod 
0.,    hvor   de   ere    meget   lavtliggende    og    fortrinlig   egnede  til  Engvanding. 

Fladeindholdet  var  ^%  88:  2387  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1310  besaaede  (deraf  med 
Hvede  33,  Rug  245,  Byg  438,  Havre  265,  Ærter  og  Vikker  201,  Blandsæd  til  Modenh. 
10,  til  Grøntf.  72,  Kartofler  11,  andre  Rodfr.  33),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  236, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  747,  Have  30,  Moser  og  Kær  31,  Byggegr.  25,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  8  Tdr.  Kreaturhold  1893:  251  Heste,  770  Stk.  Hornkv.  (deraf 
489  Køer),  511  Faar,  596  Svin  og  16  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  ^/^  85:  29 1^/^  Td.  Der  var  47  Selvejergaarde  med  246  ^Z^,  2  Arve- 
fæstegd.  med  181/^,  1  Fæstegd.  med  5,  91  Huse  med  16^/2  Td.  Hrtk.  og  11  jordløse 
Huse.  2  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk  (med  36  Tdr.).  Befolkningen,  V2  *^C): 
740  (1801:  396,  1840:  583,  1860:  651,  1880:  759),  boede  i  163  Gaarde  og  Huse 
og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  25  levede  af  immat.  Virksomh.,  394  af  Jordbrug, 
9  af  Fiskeri,  122  af  Industri,  41  af  Handel,  116  af  andre  Erhv.,  30  af  deres  Midler, 
og  3  vare  under  Fattigv.     Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  mellem  Kbh.  og  Kjøge. 

I  Sognet  Byerne:  Karlslunde  (tidligere  Kalvslundé)^  tæt  ved  Landevejen 
mellem  Kbh.  og  Kjøge,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Forskole;  en  Del 
af  Mosede  (se  S.  344).  —  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.:  Karlslundegd. 
(29^/8  Td.  Hrtk.,  260  Tdr.  Ld.,  hvoraf  39  Eng,  5  Have,  Resten  Ager;  5 
Huse;  2^/4  Td.  Hrtk.  ligger  i  Greve  Sogn)  og  1  Gaard  i  Karlslunde 
(I43/4  Td.  Hrtk.,    105  Tdr.  Ld.,  hvoraf  8  Eng,   V2  Have,  Resten  Ager). 

Karlslunde  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Karlstrup, 
hører  under  Tune  Herreds  Jurisdiktion,  Roskilde  Amtstue-  og  Kjøge  Læge- 
distrikt, 2.  Landstingskreds  og  Kjøbenhavns  Amts  6.  Folketingskr.  samt  1. 
Udskrivningskr.'   73.  Lægd.     Kirken  tilhører  Ejeren  af  Gjeddesdal. 

Karlslunde  Kirke  er  bygget  af  Kridtsten,  Skib  og  Kor  ud  i  eet  med  flad  Altervæg 
mod  0.;  Gavlen  over  denne  er  af  røde  Mursten  og  takket.  De  4  Hvælvinger,  malede 
graat  i  graat  med  Snirkler  og  Zigzag,  og  Taarnet  med  takkede  Gavle  ere  senere 
tilføjede.  Altertavlen  fra  1663  er  et  stort  tarveligt  Snitværk  i  Barokstil  (efter  Kirkens 
Liber  daticus  skal  Alteret  tidligere  have  staaet  længere  mod  Vest);  den  ligeledes 
udskaarne  Prædikestol  er  fra  Chr.  IV's  Tid,  og  rimehgvis  sigter  Aarstallet  1634  paa 
Hvælvingen  til  den.  Granitdøbefont  i  Bægerform  med  Rebsnoning;  smukt  Døbefad 
af  Messing   med  Marie  Bebudelse   og  Hjorte   rundt  om  Randen.    Koret  er  skilt  fra 


Tune  Herred.  —  Karslunde  og  Karlstrup  Sogne.  351 

Kirken  ved  en  Tværbjælke,  hvorpaa  Christus  paa  Korset,  Maria  og  Johannes.  I 
Kirkens  Gang  ere  Præsterne  Math.  Johansen  Vessel,  f  1657,  Peder  Corfitsen,  f  1661, 
og  E.  Villumsen  Dichmann,  f  1666,  begravne.  Paa  Taarnets  vestre  Gavl  er  indmuret 
et  mærkeligt  Relief  i  Kridtsten:  et  stort  „Kirkelam",  Agnus  Dei.  Paa  Kirkens  Mur 
ere  adskillige  Sten  prydede  med  meget  gamle  indridsede  Bomærker. 

Paa  Karlslunde  Mark  fandtes,  ved  en  Forsamling  af  8  Landinspektører  i  Anled- 
ning af  den  nye  Matrikulering  af  1844,  et  Stykke  Jord,  der  blev  antaget  som  Normal- 
jord, o:  Jord  af  den  bedste  Beskaffenhed,  som  findes  her  i  Landet  (til  Takst  24). 
Denne  Jords  Bestanddele  blev  antaget  at  være  ^j^^  Sand,  ^j^^  Ler  og  */j2  Muld,  for- 
uden Kalken,  som  ikke  optog  noget  mærkeligt  Volumen.  Denne  Blanding  fandtes  i 
en  Dybde  af  18  Tommer,  og  Jordens  Beliggenhed  var  mod  Syd  med  et  godt  Fald. 
Sammesteds  udsøgtes  3  andre  Jordstykker,  til  Takst  20,   16  og  10. 

Ved  „Kalfslunde"  stod  der  1153  et  Slag  med  Venderne. 

Nu  er  der  i  Sognet  kun  faa  bevarede  af  de  mange  Gravhøje. 

Karlstrup  Sogn,  Anneks  til  Karlslunde,  omgives  af  dette,  Snoldelev 
og  Solrød  Sogne  samt  Kjøge  Bugt.  Kirken  i  den  vestl.  Del  af  Sognet,  ligger 
omtr.  2  Mil  S.  0.  for  Roskilde,  IV2  Mil  N.  for  Kiøge  og  3V2  Mil  S.  V. 
for  Kbh.  De  lermuldede  Jorder  ere  gennemgaaende  jævne  og  til  Dels  lavt- 
liggende med  Mose-  og  Engstrækninger  mod  0. 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  1237  Tdr.  Ld.,  hvoraf  537  besaaede  (deraf  med 
Hvede  10,  Rug  106,  Byg  183,  Havre  124,  Ærter  og  Vikker  57, Blandsæd  til  Modenh.  19, 
til  Grøntf.  22,  Kartofler  8,  andre  Rodfr.  7),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  104,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  438,  Have  8,  Moser  og  Kær  62,  Hede  68,  Stenmarker  2,  Byggegr. 
12,  Veje  m.  m.  6  Tdr.  Kreaturhold  1893:  102  Heste,  353  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
212  Køer),  295  Faar,  191  Svin  og  9  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  Vi  85:  1333/^  Td.  Der  var  11  Arvefæstegd.  med  78 V2,  7  Fæstegd. 
med  44^/3,  29  Huse  med  3  Tdr.  Hrtk.  og  2  jordløse  Huse.  1  Gaard  paa  over  12  Tdr. 
Hrtk.  (med  IS'/s  Td.).  Befolkningen,  V2  90:  262  (1801:  213,  1840:  270,  1860: 
274,  1880:  290),  boede  i  49  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes: 
3  levede  af  immat.  Virksomh.,  176  af  Jordbrug,  53  af  Industri,  18  af  Handel,  10  af 
andre  Erhverv  og  2  vare  under  Fattigv.  Sognet  er  daarligt  befolket.  Gennem  Sognet 
gaar  Landevejen  mellem  Kbh.  og  Kjøge. 

I  Sognet  Byen:  Karlstrup  {Kagstrup^  gml.  Form  Kaxtorp)  med  Kirke, 
Skole,  Mølle  og  1  Kalkværk.  —  Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.:  Karlstrupgd. 
(IS'^Iq  Td.  Hrtk.,  omtr.  114Tdr.  Ld.).  Desuden  mærkes  Gaarden  Korporals- 
kroen^  ved  Landevejen  til  Kjøge. 

Karlstrup  S.,    der  danner  een  Sognékommune  med  Hovedsognet,  hører  i 

administr.    Henseende   under    de   samme    Distrikter,    Landstings-    og   Folke- 

tingskr.  som   dette  samt  under  1.  Udskrivningskr.'   74.  Lægd.      Kirken  ejes 

af  Stamhuset  Gammel-Kjøgegaard. 

Karlstrup  Kirke  ^  beliggende  paa  en  Bakke,  er  lille,  men  smukt  bygget.  Den 
bestaar  af  Skib  og  firkantet  Kor  (Slutn.  af  12.  Aarh.),  senere  tilføjet  Taarn  i  Vest 
og  Vaabenhus  mod  Syd.  Den  er  opfort  af  Kridtstenskvadre  og  Munkesten  med 
Lissener  paa  Hjørnerne,  og  Skibet  er  under  Tagskægget  prydet  med  en  Rundbuefrise. 
Paa  Nordsiden  ses  de  oprindelige  smaa,  nu  tilmurede  Vinduer  og  en  rundbuet,  ligeledes 
tilmuret  Portal.  Skibet  har  endnu  fladt  Loft  og  en  oprindelig  halvrund  Korbue. 
Koret  er  i  den  senere  Middelalder  blevet  overhvælvet  og  er  mærkeligt  derved,  at 
det  er  forsynet  med  en  stor  hvælvet  Niche,  en  Slags  indvendig  Korrunding  mod 
O.,  hvori  et  lille  cirkelrundt  nu  lukket  Vindue.  I  Korets  nordre  Indermur  indenfor 
Korbuen  har  der  været  en  smal  og  lav  Aabning,  omtr.  1^2  Al.  fra  Gulvet,  der  forte 
nd  til  et  lille  Rum  med  Tøndehvælving,  og  herfra  gik  en  Vindeltrappe  op  til  Loftet, 
der  vistnok  har  været  benyttet  som  Tilflugtsted  under  Kamp ;  senere,  da  man  ikke 
havde  Brug  for  Trappen,  murede  man  paa  Dørens  Sted  en  omtr.  3^3  Al.  høj  Niche 
for  at  skaffe  mere  Plads  i  det  lille  Kor,  og  for  Symmetriens  Skyld  indrettedes  en 
lignende  i  det  tilsvarende  søndre  Hjørne.  Ribberne  i  Korets  Hvælving  hvile  paa 
Konsoler  i  Form  af  fantastiske  Hoveder.  I  Kridtstenskvadrene  er  der  i  senere 
Tid  indridset  Jesu  Monogram  og  gamle  Bomærker  som  paa  Plankeværkerne  af 
Nutidens  Gadedrenge.    Kirken  er  i  de  senere  Aar  restaureret  indvendig.     Altertavle 


352  Kjøbenhavns  Amt. 

og  Prædikestol  ere  Træskærerarbejder  fra  Chr.  IV's  Tid  (den  sidste  med  Aarstallet 
1628  ved  Opgangen);  Granitdobefont  i  Bægerform.  Den  ene  Klokke  fra  1563  er 
skænket  af  Mogens  Krabbe  til  Vegholm. 

Paa  Kirkebakken  har  fordum  staaet  en  Gaard,  omgiven  af  Volde  og  Grave,  hvor 
mulig  boede  den  Herlogus  i  Kaxtorppæ,    som  nævnes  i  et  Dokument  fra  1391. 

Paa  et  Sted  i  Sognet  skal  der  ved  Gravning  være  truffet  paa  Murværk,  efter 
Sagnet  Rester  af  en  gammel  Kirke.  „Det  var  Nisserne,  der  ved  at  bortføre  Stenene 
fra  den  nuv.  Kirkes  Plads  tvang  Folkene  til  at  flytte  Kirken  derhen." 

Havdrup  Sogn  omgives  af  Snoldelev  S.,  Annekset  Solrød,  Jersie  og 
Skjensved  S.  samt  Ramsø  Herred  (Ørsted  S.).  Kirken,  mod  Nordøst  i  Sognet, 
ligger  omtr.  iVg  Mil  S.  0.  for  Roskilde,  IV2  Mil  N.  N.  V.  for  Kjøge  og 
4  Mil  S.  V.  for  Kbh.  De  gennemgaaende  jævne  og  mod  S.  og  V.  lavtliggende 
Jorder  ere  stærkt  lerede  og  af  fortrinlig  Beskaffenhed,  naar  undtages  den  nu 
udtørrede  Ulvemoses  Jorder,    der  som  opdreven  Mosejord  ere  mindre  gode. 

Fladeindholdet  var  ^^/^  1888:  1290  Tdr.  Ld.,  hvoraf  682  besaaede  (deral  med 
Hvede  39,  Rug  141,  Byg  194,  Havre  162,  Ærter  og  Vikker  8,  Blandsæd  til  Modenh.  66, 
til  Grøntf.  49,  Kartofler  4,  andre  Rodfrugter  20),  medens  der  henlaa  til  Afgræsning  181, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  349,  Have  24,  Moser  og  Kær  24,  Byggegr.  13,  Veje  m.  m. 
17  Tdr.  Kreaturhold  1893:  128  Heste,  445  Stkr.  Hornkv.  (deraf  304  Køer),  120 
Faar,  316  Svin  og  17  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var 
Vi  1885:  1227/8  Td.  Der  var  16  Selvejergaarde  med  94V2,  92  Huse  med  22^8  Td. 
Hrtk.  og  8  jordløse  Huse.  2  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  25^/3  Td.).  Befolk- 
ningen, 1/2  1890:  569  (1801:  152,  1840:  277,  1860:  382,  1880:  555),  boede  i  137 
Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  38  levede  af  immat.  Virksomh., 
256  af  Jordbrug,  161  af  Industri,  40  af  Handel,  35  af  andre  Erhverv,  26  af  deres 
Midler,  og  13  vare  under  Fattigv.  Gennem  den  vestl.  Del  af  Sognet  gaar  Jærnbanen 
fra  Roskilde   til  Kjøge,  gennem  den  nordøstl.  Del  Landevejen  mellem  disse  to  Byer. 

I  Sognet  Byen:  Havdrups  ved  Landevejen  mellem  Roskilde  og  Kjøge, 
med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Mølle.  Ulvemosen  med  Havdrup  Jærn- 
bane'siation  samt  Telegrafstation  og  Postekspedition,  Missionshus  (opf.  1894), 
Privatskole  i  Forb.  med  et  Forsamlingshus,  Lægebolig,  Kro,  Mølle,  Bageri, 
Savværk,  Købmandshandeler  m.  m. 

Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.:  2  Gaarde  i  Havdrup  (den  ene  13^2 
Td.  Hrtk.,  119  Tdr.  Ld.,  alt  Ager,  den  anden,  Havdrupgd.,  12^^  Td.  Hrtk., 
138  Tdr.  Ld.,  hvoraf  6  Eng,  Resten  Ager;  1  Hus;  Udlodden  er  en  Del 
af  Ulvemose;  under  Gaarden  drives  desuden  i  Forpagtning  38  Tdr.  Ld.  i 
Solrød  S.,  Arvefæste  til  Sognekaldet  af  Vallø  Stift;  ved  Gaarden  er  der  op- 
rettet Avlscentrer  for  Opdræt  af  Svin). 

Havdrup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Solrød,  hører 
under  Tune  Herreds  Jurisdiktion,  Roskilde  Amtstue-  og  Kjøge  Lægedistrikt, 
2.  Landstingskreds  og  Kjøbenhavns  Amts  6.  Folketingskr.  samt  1.  Udskriv- 
ningskr.'   63.  Lægd.    Kirken  tilhører  Vallø  Stift. 

Havdrup  Kirke  er  meget  lille  og  bygget  af  Kridtsten  i  den  sædvanlige  Grund- 
form. Koret  har  flad  Altervæg  mod  Øst.  Korbuen  er  spids  (senere  udvidet),  de  ligeledes 
spidsbuede  Hvælvinger  ere  senere  indbyggede.  Paa  Korets  nordre  Side  ses  et  lille, 
nu  lukket,  rundbuet  Vindue.  Taarnet  er  senere  tilbygget  af  rode  Mursten  i  Rundbue- 
stil; Vinduerne  udvidede.  Altertavlen  er  et  Maleri  af  F.  C.  Lund:  Christus  velsigner 
de  smaa  Børn;   Prædikestol  og  Døbefont  ere  fra  den  nyere  Tid, 

I  Middelalderen  udgjorde  Havdrup,  Solrød,  Jersie  og  Skjensved  Sogne  hver  et 
eget  Kirkesogn.  Ved  Klemmebrevet  af  1555  bestemtes  det,  at  Havdrup  og  Skjensved 
Kirker  skulde  nedbrydes  og  Folkene  søge  Jersie  Kirke,  hvortil  Solrød  henlagdes  som 
Anneks.  Men  denne  Ordning  kom  dog  ikke  i  Stand  paa  den  Maade,  idet  Jersie  og  Solrød 
vel  sammenlagdes,  men  Havdrup  og  Skjensved  Kirker  bleve  staaende  og  gjordes  til 
eet  Pastorat.  Først  1812  blev  Skjensved  Anneks  til  Jersie,  og  omtr.  4  Aar  efter 
blev  Solrød  Anneks  til  Havdrup. 


Tune  Herred.  —  Havdrup,  Solrød  og  Jersie  Sogne.  353 

Solrød  Sogn,  Anneks  til  Havdrup,  omgives  af  dette,  Karlstrup  og 
Jersie  Sogne  samt  Kjøge  Bugt.  Kirken,  sydlig  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  ^1^  Mil 
S.  0.  for  Roskilde,  IV4  Mil  N.  for  Kjøge  og  3V2  Mil  S.  V.  for  Kbh.  De 
lerede  Jorder  ere  jævne  og  lavtliggende  med  store  Mose-  og  Engstrækninger 
langs  Stranden  („Jernen"). 

Fladeindholdet  var  ^^j^  1888:  1780Td.  Ld.,  hvoraf  797  vare  besaaede  (deraf 
med  Hvede  23,  Rug  168,  Byg  258,  Havre  186,  Ærter  og  Vikker  76,  Blandsæd  til 
Modenh.  23,  til  Grontf.  35,  Kartofler  5,  andre  Rodfrugter  23),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsn.  167,  Heslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  535,  Have  14,  Moser  og  Kær  44,  Hede  23, 
udyrkede  Strækn.  158,  Byggegr.  14,  Veje,  Vandareal  m.  m.  28  Tdr.  Kreaturhold 
1893:  175  Heste,  592  Stkr.  Hornkv.  (deraf  397  Koer),  269  Faar,  621  Svin  og  23  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  85:  2043/^  Td.  Der  var  27 
Selvejergaarde  med  174^/8,  2  Arvefæstegaarde  med  2^8  og  58  Huse  med  18^/8  Td. 
Hrtk.  1  Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  omtr.  15  Tdr.).  Befolkningen,  1/2  90: 
420  (1801:  217,  1840:  301,  1860:  322,  1880:  438),  boede  i  86  Gaarde  og  Huse 
og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  10  levede  af  immat.  Virksomh.,  260  af  Jordbrug, 
68  af  Industri,  11  af  Handel,  52  af  andre  Erhverv,  17  af  deres  Midler  og  2  vare 
under  Fattigv.  Gennem  den  vestl.  Del  af  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Roskilde  til 
Kjøge,  og  gennem  den  østl.  Del  Landevejen  fra  Kbh.  til  Kjøge. 

I  Sognet  Byen:  Solrød,  ved  Landevejen  mellem  Roskilde  og  Kjøge, 
med  Kirke,  Skole  og  Andelsmejeri.  —  1  Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk. 
i  Solrød  {Havbogd.,  1 4 ^/^  Tdr.  Hrtk.,  120  Tdr  Ld.,  hvoraf  12  Strandeng  i 
„Jernen",  Resten  Ager  og  Eng). 

Solrød  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administrativ  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folke- 
tingskr.  som  dette  samt  under  1.  Udskrivningskr.'  64.  Lægd.  Kirken  til- 
hører Vallø  Stift. 

Solrød  Kirke  er  bygget  af  Kridtsten,  men  senere  udvidet  mod  0.,  saa  at  Skib 
og  Kor  ere  ud  i  eet;  det  sidste  har  tresidet  Afslutning.  Saavel  Hvælvingerne  som 
Taarnet  ere  senere  Tilføjelser  (af  Munkesten).  Alterrammen  er  fra  Chr.  IV's  Tid 
med  et  moderne  Maleri  af  Storck:  Christus  med  Magdalene;  Prædikestolen  er  i 
Renæssancestil;  Granitdøbefont  i  Bægerform  med  Rebsnoning.  Mærkelige  ere  12 
Endestykker  til  Stolestader  fra  Midten  af  14.  Aarh.  med  Ornamenter  og  Ansigter. 
Klokkerne  ere  støbte  1614  og  1640  (den  sidste  af  Heinr.  Meyer  fra  Helsingør). 

Sognet  er  temmelig  rigt  paa  Gravhøje,  fra  hvilke  der  er  en  vid  Udsigt  over  det 
flade  Jordsmon;  nu  ere  de  dog  til  Dels  sløjfede  eller  beskadigede. 

Om  Sognets  Historie  se  under  Havdrup  S.  352. 

Jersie  Sogn  omgives  af  Annekset  Skjensved,  Havdrup  og  Solrød  S., 
Kjøge  Bugt  og  Ramsø  Herred  (Ølsemagle  S.),  hvorfra  det  adskilles  ved 
Skjensved  Aa.  Kirken,  i  den  vestl.  Del  af  Sognet,  ligger  omtr.  2  Mil  S.  0. 
for  Roskilde,  1 V4  Mil  N.  for  Kjøge  og  over  4  Mil  S.  V.  for  Kbh.  Jorderne 
ere  jævne  og  for  den  større  Del  meget  gode.  I  den  østlige  Del  af  Sognet 
findes  store  Eng-  og  Mosestrækninger  (Gammelmose). 

Fladeindholdet  var  %  1888:  1693  Tdr.  Ld.,  hvoraf  757  besaaede  (deraf  med 
Hvede  18,  Rug  159,  Byg  254,  Havre  159,  Ærter  og  Vikker  93,  Blandsæd  til  Modenh. 
12,  til  Grøntf.  49,  Kartofler  8,  andre  Rodfr.  5),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  176, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  539,  Have  26,  Moser  og  Kær  141,  Byggegr.  27,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  27  Tdr.  Kreatur  hold  1893:  156  Heste,  520  Stk.  Hornkv.  (deraf  338 
Køer),  382  Faar,  364  Svin  og  40  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk. var  1/1  85:  180  Tdr.  Der  var  16  Selvejergaarde  med  1073/^,  9  Arvefæste- 
gaarde med  59,  1  Fæstegd.  med  71/2,  47  Huse  med  S^/g  Td.  Hrtk.  og  5  jordløse  Huse. 
1  Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  15  Tdr.).,  Befolkningen,  1/2  90:  445  (1801: 
313,  1840:  423,  1860:  406,  1880:  456),  boede  i  80  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  14  levede  af  immat.  Virksomh.,  262  af  Jordbrug,  4  af  Gartneri, 
84  af  Industri,  23  af  Handel,  34  af  andre  Erhv.,  14  af  deres  Midler,  og  10  vare  under 
Fattigv.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  fra  Kbh.  til  Kjøge  og  fra  Kbh.  til  Ringsted. 
Trap:    Danmark,  3.  Udg.    II.  23 


354  Kjøbenhavns  Amt. 

I  Sognet  Byen:  Jersie,  ved  Landevejen  mellem  Kbh.  og  Ringsted,  med 
Kirke,  Præstegd.  og  Skole.  —  1  Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  i  Jersie 
(1478  Tdr.  Hrtk.,    omtr.  118  Tdr.  Ld.,    hvoraf  28  Eng;    1    Arvefæstegd.). 

Jersie  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Skjensved,  hører 
under  Tune  Herreds  Jurisdiktion,  Roskilde  Amtstue-  og  Kjøge  Lægedistrikt, 
2.  Landstingskreds  og  Kjøbenhavns  Amts  6.  Folketingskr.  samt  1.  Udskriv- 
ningskr.'   65.  Lægd.     Kirken  tilhører  Vallø  Stift. 

Jersie  Kirke  er  bygget  af  Kridtsten  med  senere  indbyggede  spidsbuede  Hvæl- 
vinger og  bestaar  af  Skib,  et  Taarn  i  Vest  og  et  Vaabenhus  mod  Syd.  Skibets  østre 
Gavl  er  af  Mursten  med  Takker  og  Nicher.  Altertavlen  er  et  Maleri  af  Roed:  Hyr- 
dernes Tilbedelse;  Prædikestolen  er  et  Snitværksarbejde  fra  Chr.  IV's  Tid;  Granit- 
døbefont. I  Taarnet  hænger  en  mærkelig  Klokke  fra  1412  med  Indskriften:  „Maria 
es  mine  name  si  gode  beqvame.  Mester  Daniel  machte  mi  Anno  Dmi  MCCCCXII." 
(se  Kirkeh.  Saml.,  II  S.  85). 

I  Sognet   har  ligget  „Kærlingstenen"    („kastet  af  Djævelen  efter  Højelse  Kirke"). 

Om  Sognets  Historie  se  under  Havdrup  S.  352. 

Skjensved  Sogn,  Herredets  mindste  Sogn  og  Anneks  til  Jersie,  omgives 
af  dette,  Havdrup  Sogn  og  Ramsø  Herred  (Ørsted,  Ejby  og  Højelse  S.). 
hvorfra  det  adskilles  ved  Skjensved  Aa.  Kirken,  ved  Sognets  Sydgrænse, 
ligger  omtr.  2  Mil  S.  for  Roskilde,  1^/^  Mil  N.  for  Kjøge  og  over  4  Mil 
S.  V.   for  Kbh.    De  stærkt  lerede  Jorder  ere  jævne  og  meget  gode. 

Fladeindholdet  var  %  88:  1134  Tdr.  Ld.,  hvoraf  642  besaaede  (deraf  med 
Hvede  28,  Rug  1()9,  Byg  223,  Havre  137,  Ærter  og  Vikker  36,  Blandsæd  til  Modenh. 
16,  til  Grøntf.  60,  Kartofler  5,  andre  Rodfr.  27),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  150, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  305,  Have  10,  Skov  1,  Moser  og  Kær  1,  Byggegr.  12, 
Veje,  Vandareal  m.  m.  13  Tdr.  Kreaturhold  1893:  111  Heste,  521  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  362  Køer),  120  Faar,  409  Svin  og  16  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  det 
halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  85:  13P/8  Td,  Der  var  13  Selvejergaarde  med  46^/3, 
10  Arvefæstegd.  med  725/'g,  40  Huse  med  \2\  Td.  Hrtk.  og  4  jordløse  Huse.  Befolk- 
ningen, 1/2  *^C):  337  (1801:  161,  1840:  250,  1860:  274,  1880:  356),  boede  i  68 
Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  14  levede  af  immat.  Virk- 
somh.,  223  af  Jordbrug,  44  af  Industri,  35  af  andre  Erhv.,  12  af  deres  Midler,  og  9 
vare  under  Fattigv.     Gennem  Sognet  gaar  Jærnbanen  mellem  Roskilde  øg  Kjøge. 

I  Sognet  Byen:  Kirke- Skjensved  (i  Middelalderen  kaldet  „Skj  ens  vedmagle" 
for  at  skelne  den  fra  „Skjensvedlille"  i  Højelse  Sogn)  med  Kirke,  Skole 
og  Andelsmejeri  {Navrhjærg). 

Skjensved  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i  admi- 
nistr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr.  som 
dette  samt  under   1.  Udskrivningskr.'   66.  Lægd.    Kirken  tilhører  Vallø  Stift. 

Skjensved  Kirke  er  bygget  af  Mursten  med  5  Hvælvinger  i  Spidsbuestil  og  har 
firkantet  Kor  og  spidse  Vinduer.  Taarnet,  hvis  nederste  Rum  tjener  til  Vaabenhus, 
staar  mærkeligt  nok  paa  Kirkens  Sydside.  Altertavlen  er  et  Maleri:  Christus,  der 
velsigner  de  smaa  Børn;  Prædikestolen  er  et  Snitværksarbejde  i  Egetræ  fra  Slutn. 
af  den  katolske  Tid  og  saaledes  en  stor  Sjældenhed.  Døbefont  af  Sandsten.  —  Paa 
Kirkegaarden  staar  en  mægtig  Ask. 

Om  Sognets  Historie  se  under  Havdrup  S.  352. 


Ramsø  Herred. 

Sogne: 

(Kjøge  Landdistrikt,  S.  jså).  —  Rorup,  S.  ss6.  —  Gadstrup,  S.  SS6.  —  S^v,  S.  SST- 

Ørsted,  S.  SS9-  —  Baastrup,  S.  360.  —  Borup,  S.  361.   —  Kimmerslev,  S.  362.  — 

Ejhy,  S.  363.  —  Dalby,  S.  364.   —   Højelse,  S.  363.  —  Ølsemagle,  S.  366. 


amsø  Herred,  der  er  det  næstmindste 
og  sydligste  Herred  i  Kjøbenhavns 
Amt,  omgives  af  Kjøge  Bugt,  Tune 
Herred,  fra  hvilket  det  paa  en 
Strækning  adskilles  ved  Skjensved  Aa, 
Sømme  Herred,  Voldborg  Herred,  Sorø  Amt 
(Ringsted  Herred)  og  Præstø  Amt  (Bjever- 
9 o.  skov  Herred),  mod  hvilket  Kjøge  Aa  danner 
Grænsen.  Dets  største  Udstrækning  fra  0. 
til  V.  er  omt.  2^2  Mil,  medens  det  fra  N. 
til  S.  er  omtr.  2  Mil.  Den  sydl.  Del  af  Herredet  er  skovrigt;  lidt  over 
^/i],  er  bedækket  med  Skov;  paa  Søer  er  det  fattigt.  En  stor  Del  af 
Herredet  hører  til  den  frugtbare  Slette  „Heden",  og  her  ere  Jorderne  gode, 
lermuldede,  jævne  og  lavtliggende,  medens  de  mod  V.  blive  mere  bakkede 
og  sandede;  Strækningen  langs  Strandkanten  („Lyngen"  eller  „Jernen" 
kaldet)  bestaar  mest  af  flade  og  sandede  Strandenge.  Med  Hensyn  til  Frugt- 
barheden er  Herredet  det  tredjedaarligste  i  Amtet,  idet  der  i  Gennemsnit 
gaar  9^/2  Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.  Ved  Matrikuleringen  var  Herredets 
Fladeindhold  ansat  til  30,561  Tdr.  Ld.  (3,o6  D  Mil,  168,5  Q  Km.).  Ager 
og  Engs  Hartkorn  samt  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  1885  2942  Tdr. 
Folketallet  var  V2  1890  i  Landdistrikterne  7337  (1801:  4573,  1840: 
6043,  1860:  6999,  1880:  7592).  I  Herredet  ligger  Købstaden  Kjøge. 
I  gejstlig  Henseende  danner  Herredet  eet  Provsti  med  Tune  Herred  (se  S. 
342).  I  verdslig  Henseende  er  det  væsenthgt  fordelt  mellem  Ramsø  Herreds, 
Svenstrup  Birks  og  Vallø  Birks  Jurisdiktioner. 

En  Del  af  Ramsø  Herred,  i  Valdemar  II's  Jordebog  „Ramsyohæreth"-  (maaske  af 
„ram"  eller  „rame",  en  fugtig  Eng,  navnlig  ved  en  Sø),  hørte  1660—66  til  Svenstrup 
Amt,  hvorefter  det  kom  ind  under  Roskilde  Amt;  se  i  øvrigt  S.  188. 


23^ 


356  Kjøbenhavns  Amt. 

Kjøge  Landdistrikt,  mindre  Del,  se  S.  223,  228  og  229. 

Rorup  Sogn,  det  mindste  Sogn  i  Herredet,  omgives  af  Annekset  Glim  i 

Sømme    Herred,    Syv    og  Baastrup  Sogne  samt  Voldborg  Herred  (Allerslev 

og   Ovsted    S.).     Kirken,    mod    Syd   i    Sognet,    ligger    omtr.    1^4  Mil  S.  V. 

for  Roskilde  og  2^/^  Mil  N.  0.  for  Ringsted.    De  jævne,  noget  højtliggende 

Jorder  ere  gennem.gaaende  lermuldede.    Sognet  er  mod  0.,  N.  og  V.  omgivet 

af  Aaer  og  Bække. 

Fladeindholdet  var  ^^/^  1888:  iæ8  Tdr.  Ld.,  hvoraf  465  besaaede  (deraf  med 
Hvede  2,  Rug  128,  Byg  169,  Havre  136,  Blandsæd  til  Modenh.  6,  til  Grontf.  11, 
Kartofler  7,  andre  Rodfr.  3),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  154,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  320,  Have  10,  Moser  og  Kær  28,  udyrkede  Strækn.  9,  Byggegr.  9,  Veje,  Vand- 
areal m.  m.  13  Tdr.  Kreaturhold  1893:  90  Heste,  344  Stkr.  Hornkv.  (deraf  201 
Køer),  177  Faar,  287  Svin  og  3  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
var  Vi  85:  1123/^  Td.  Der  var  1  Selvejergaard  med  4^8,  16  Fæstegd.  med  985/8,  28 
Huse  med  9^8  Td.  Hrtk.  og  4  jordløse  Huse  (de  fleste  Huse  ere  Fæstehuse).  Befolk- 
ningen, 1/2  1890:  227  (1801:  182,  1840:243,  1860:256,  1880:230),  boede  i  47 
Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  25  levede  af  immat.  Virksomhed, 
127  af  Jordbrug,  3  af  Gartneri,  42  af  Industri,  11  af  Handel,  2  af  andre  Erhv.,  11  af 
deres  Midler,  og  6  vare  under  Fattigv.  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  mellem 
Roskilde  og  Ringsted. 

I  Sognet  Byerne:  Rorup ^  ved  Landevejen  mellem  Roskilde  og  Ringsted, 
med  Kirke  og  Præstegd. ;  Højby  med  Skole. 

Rorup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Glim,  hører 
under  Lejre  Herreds  Jurisdiktion,  Roskilde  Amtstue-  og  Lægedistrikt,  2. 
Landstingskreds  og  Kjøbenhavns  Amts  7.  Folketingskr.  samt  1.  Udskriv- 
ningskr.'  45.  Lægd.     Kirken  tilhører  Grevskabet  Ledreborg. 

Rorup  Kirke  er  lille  og  smal.  Den  oprindelige  Kirke  er  opfort  af  Kamp  i  Rund- 
buestil, men  er  senere  bleven  udvidet  med  Mursten,  ligesom  den  ogsaa  har  faaet 
Hvælvinger  og  Taarn.  Alterbordet  er  fra  den  katolske  Tid  med  et  malet  Antemensale. 
Epitafier  over  Præsterne  Fersløv,  f  1710,  og  Monrad,  f  1672. 

Om  Byen  Høgekjøhing^  som  man  har  ment  har  ligget  i  Sognet,  se  S.  199. 

I  Sognet  findes  et  Par  (1884)  fredlyste  Gravhøje. 

Gadstrup  Sogn  omgives  af  Annekset  Syv  og  Ørsted  Sogn  samt  Tune 
(Snoldelev  S.)  og  Sømme  Herreder  (Frue  og  Glim  S.).  Kirken,  paa  Øst- 
siden af  Sognet,  ligger  omtr.  1.  Mil  S.  for  Roskilde  og  2  Mil  N.  V.  for 
Kjøge.  De  lermuldede  Jorder  ere  gennemgaaende  jævne  og  højtliggende; 
i  den  udtørrede  Ramsømagle  Sø  findes  Engbund. 

Fladeindholdet  var  i«/,  1888:  2465  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1249  besaaede  (deraf  med 
Hvede  21,  Rug  256,  Byg  425,  Havre  282,  Ærter  og  Vikker  47,  Blandsæd  til  Modenh.  58.  til 
Grøntf.  112,  Kartofler  6,  andre  Rodfr.  42),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  279,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  759,  Have  29,  Moser  og  Kær  69,  Byggegr.  22,  Veje,  Vandareal  m.  m. 
58  Tdr.  Kreaturhold  1893:  211  Heste,  907  Stkr.  Hornkv.  (deraf  627  Køer),  257 
Faar,  826  Svin  og  19  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var 
1/1  85:  274  Tdr.  Der  var  37  Selvejergaarde  med  189^/8,  14  Arvefæstegd.  med  65^/3, 
1  Fæstegd.  med  6^/2,  65  Huse  med  12  Tdr.  Hrtk.  og  5  jordløse  Huse.  Befolkningen, 
1/2  90:  578  (1801:  389,  1840:  488,  1860:550,  1880:  565),  boede  i  112  Gaarde  og 
Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  14  levede  af  immat.  Virksomh.,  437  af 
Jordbrug,  88  af  Industri,  10  af  Handel,  13  af  andre  Erhv.,  15  af  deres  Midler,  og  1  var 
under  Fattigv.     Sognets  østgrænse  berøres  af  Jærnbanen  mellem  Roskilde  og  Kjøge. 

I  Sognet  Byerne:  Gadsirup  med  Kirke.  Præstegd.  og  Skole;  Ram- 
sømagle (med  de  dertil  h.øvQx\6.Q Ramsøgaarde)  med  Forsamlingshus  (opf.  1892): 
Br Ordrup  \   Ramsølille. 

Gadstrup  S.,    der    danner    een  Sognekommune  med  Annekset  Syv,  hører 


Ramsø  Herred.  —  Rorup,  Gadstrup  og  Syv  Sogne.  357 

under  Ramsø  Herreds  Jurisdiktion,  Roskilde  Amtstue-  og  Lægedistrikt,  2. 
Landstingskreds  og  Kjøbenhavns  Amts  7.  Folketingskr.  samt  L  Udskriv- 
ningskr.'  59.  Lægd.  Kirken  er  Stifts-Landsbykirke  (se  under  Roskilde  Dom- 
kirke, S.   221). 

Gadstrup  Kirke  er  vist  fra  12.  Aarh.'s  1.  Halvdel  og  nævnes  allerede  1176,  da 
Absalon  skænkede  den  til  Vor  Frue  Kloster  i  Roskilde.  Af  den  gamle  Kirke  er  der 
nu  ikke  meget  tilbage.  Dog  ses  endnu  paa  Nordsiden  et  Stykke  Kridtstensmur  med 
en  oprindelig  rundbuet  Dør.  I  Slutn.  af  Middelalderen  blev  Kirken  udvidet  og  bestaar 
nu  af  et  Skib  med  et  lavt  Taarn  og  et  Vaabenhus  mod  Syd,  alt  opført  af  Munke- 
sten og  Kridtsten.  Endnu  yngre  (vist  fra  15.  Aarh.'s  2.  Halvdel)  var  Sakristiet  mod 
Nord,  nedrevet  1874.  Kirken  er  restaureret  1863,  1869  (det  Indre)  og  1874  (Trappe- 
huset og  Taarnet).  Alterramme  og  Prædikestol  ere  udsnittede  i  Barokstil  (vist  fra  17. 
Aarh.'s  1.  Halvdel);  i  Alterrammen  et  Maleri  af  F.  C.  Lund  (fra  1858):  den  kananæiske 
Kvinde.  Granitdøbefonten,  vist  fra  Kirkens  ældste  Dage,  er  prydet  med  Palmetter 
i  romansk  Stil.  I  Kirkens  vestre  Ende  hænger  en  raat  udskaaren  Gruppe,  Gud  Fader 
og  den  korsfæstede  Søn.  I  Koret  en  Ligsten  over  Præsten  Fr.  Ludvigsen  Munthe, 
f  1676;  i  Skibet  Epitafium  over  Præsten  Jørgen  Larsen  Wisbye,  f  1742.  En  Klokke 
har  en  mærkelig  Indskrift:  „Dominus  Reinarus  Dostnichon  abbas  XXV  VII  Ihrlm 
me  fecit  fieri.  Arnoldus  de  Ivon  ma  fecit  Anno  Dmi  MCCCCIIII  (se  J.  B.  Løffler, 
Sjæll.  Stifts-Landsbykirker,  S.  29). 

Det  skal  være  hos  en  Bonde  i  Ramsø,  at  Absalon  og  siden  Valdemar,  efter  Over- 
faldet i  Roskilde  1157,  fandt  Tilflugt  og  undkom  til  Fjenneslev. 

En  Væbner  Johannes  Olavi  nævnes  „de  Ramsø"  1379.  —  Ramsøgaard  skødes  1662 
af  Fr.  V.  Arenstorff  til  Morten  Espensen,  Borgmester  i  Kjøge. 

Syv  Sogn,  Anneks  til  Gadstrup,  omgives  af  dette,  Ørsted,  Baastrup  og 
Rorup  Sogne  samt  Sømme  Herred  (Glim  S.).  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet, 
ligger  omtr.  1^/^  Mil  S.  for  Roskilde  og  2^/^  N.  V.  for  Kjøge.  De  lermuldede, 
dog  paa  nogle  Steder  ogsaa  grusblandede  Jorder  ere  mod  N.  højtliggende, 
mod  S.  mere  lave. 

Fladeindholdet  var  i^/^  88:  2820  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1413  besaaede  (deraf  med 
Hvede  63,  Rug  254,  Byg  467,  Havre  344,  Ærter  og  Vikker  19,  Blandsæd  til  Modenh. 
99,  til  Grøntf.  105,  Kartofler  15,  andre  Rodfr.  43),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
422,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  791,  Have  37,  Skov  19,  Moser  og  Kær  88,  Byggegr. 
24,  Veje,  Vandareal  m.  m.  26  Tdr.  Kreaturhold  1893:  211  Heste,  858  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  606  Køer),  204  Faar,  709  Svin  og  24  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  i/i85:  3II1/4  Td.  Der  var  33  Selvejergaarde  med  2381/^, 
6  Arvefæstegd.  med  431/4,  2  Fæstegd.  med  121/9,  94  Huse  med  I71/2  Td.  Hrtk.  og 
9  jordløse  Huse.  3  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  IO21/2  Td.).  Befolkningen, 
1/2  90:  718  (1801:444,  1840:681,  1860:  788,  1880:  743),  boede  1  137  Gaarde  og 
Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  54  levede  af  immat.  Virksomh.,  354  af 
Jordbrug,  102  af  Industri,  16  af  Handel,  148  af  andre  Erhv.  (alle  Daglejere),  26  af 
deres  Midler,  og  18  vare  under  Fattigv.  Gennem  Sognet  gaar  Jærnbanen  mellem 
Roskilde  og  Ringsted. 

I  Sognet  Byerne:  Kirke-Syv  med  Kirke  og  Øster- Syv,  hver  paa  sin 
Side  af  Jærnbanen;  Viby  med  Skole,  Andelsmejeri,  Teglværk,  Jærnbane- 
station  og  Telegrafstation;   Øm. 

Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk. :  Hovedgaarden  Vibygaard,  97  Tdr. 
(kun  61  i  Syv  S.)  Hrtk.  Ager  og  Eng,  9  Tdr.  Skovsk.,  hvoraf  omtr. 
89  Tdr.  Hrtk.  drives  under  Gaarden,  955  Tdr.  Ld.,  hvoraf  70  Eng,  245 
Skov  (Borup  Skovene  i  Ovsted  Sogn),  Resten  Ager;  under  Gaarden  Huse 
med  omtr.  76  Tdr.  Ld.  og  et  Arvefæstehus  i  Ovsted  Sogn,  omtr.  18  Tdr.  Ld.; 
endvidere  Vibjy  Mølle  med  Bageri.  Desuden  Skovsbogaard  (18  Tdr.  Hartk., 
omtr.  230  Tdr.  Ld.,  hvoraf  80  Skov,  Resten  Ager  og  Eng;  12  Huse;  omtr. 
130  Tdr.  Ld.  i  Syv,  Resten  i  Daastrup  S.)  og  1  Gaard  i  Øm  (I3V4  Td. 
Hrtk.,   130  Tdr.  Ld.,  hvoraf  14  Eng,  2  Skov,  Resten  Ager;   1   Hus). 


358 


Kjøbenhavns  Amt. 


Syv  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i  ad- 
ministr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  1.  Udskrivningskr.'  60.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren 
af  Vibygaard. 

Syv  Kirke  bestaar  af  Skib  med  Taarn  og  Vaabenhus  paa  Sydsiden.  Den  er 
bygget  af  Kamp,  Kridtsten  og  Munkesten,  har  brede,  fladbuede  Vinduer  og  Hvæl- 
vinger i  Spidsbuestil.  Altertavlens  Ramme,  i  hvilken  et  Maleri  (fra  1661):  Christus, 
er  i  Renæssancestil  med  fritstaaende  Søjler,  der  hære  en  Frontespice;  et  Ante- 
mensale  er  i  samme  Stil;  smukke  Malmstager  fra  1636,  Prædikestol  i  Renæssancestil ; 
Granitdøbefont.  Af  de  to  smukke  Klokker  er  den  ældste  støbt  1515  af  Fastenove. 
Paa  et  af  Stolestaderne  er  indskaaret  „Emmeke  Sparre  1586"  og  hans  Vaaben.  I 
Kirkens  Gulv  ligger  en  Ligsten  over  Kirkeværge  Peder  Olufsen,  f  1685,  der  efter  en 


Jættestuen  ved  Om, 


tvivlsom  Gætning   er  Peder  Syvs  Fader.  —  Paa  Kirkegaarden  Gravstene  over  Peder 
Qvistgaard  f  1831,  og  J.  D.  Chr.  Schmidt,  f  1883,  Ejere  af  Vibygaard. 

Vibygaard  er  en  meget  gammel  Hovedgaard,  der  i  over  300  Aar  tilhørte  den 
gamle  sjællandske  Slægt  Sparre.  Aar  1315  solgte  nemlig  Martinus  Thrwelsson  ae 
filius  suus  Petrus  de  Wigby  Gods  til  St.  Klare  Kloster  i  Roskilde,  og  denne  Morten 
Truelsen  førte  Sparrernes  Vaaben.  En  Sønnesøn  af  Petrus  de  Wigby  er  den  Peder 
Mortensen,  som  1397 — 1429  skrev  sig  til  Vibygaard  og  vel  er  den  samme  som  den 
Peder  Byssere  i  Viby,  der  1391  afkøbte  Christiern  Kaas  af  Hessel  hans  Gods  i  Viby. 
Peder  Mortensen  efterlod  sig  kun  en  Datter  Sophie,  der  ægtede  den  senere  Rigs- 
kansler Hr.  Jens  Torbernsen  til  Bringstrup,  som  imidlertid  ogsaa  var  en  Sparre, 
saa  at  Gaarden  blev  hos  Slægten.  Deres  Søn  Hr.  Jep  Jensen,  der  blev  Rigskansler 
efter  Faderen,  skrev  sig  1453 — 58  til  Vibygaard,  men  senere  altid  til  Sandbygaard, 
som  han  havde  tilgiftet  sig.  De  følgende  Ejere,  Fader  og  Søn,  vare  Torben  Jepsen, 
1508,  Jep  Torbernsen,  Emmike  Jepsen  Sparre  1577,  Emmike  Emmiksen  Sparre; 
dennes  Søn  Claus  Sparre  synes  at  have  solgt  Vibygaard  til  Rentemester  Steen  Bech 
(f  1648),  som  ejede  den  1641.  Hans  Enke  Ida  Lindenov  solgte  den  1650  til  Rigs- 
admiral  Ove  Gjedde,  som  atter  1655  afhændede  den  til  Rigsraad  Otte  Krag  (f  1666). 


Ramsø  Herred.  —  Syv  og  ørsted  Sogne.  359 

Aar  1681  skedes  den  af  Grev  Otto  Rantzau  til  Bollerup  til  Prof.,  Dr.  theol.  Chr. 
Nold  (f  1683),  som  testamenterede  Vibygaard  til  sin  Stifsøn,  Mag.  og  Præst  Chr. 
Nold  (t  1748):  denne  solgte  den  1704  for  12,000  Rd.  C.  (dengang  omtr.  21  Tdr. 
Hrtk.,  underliggende  Bøndergods  222  Tdr.  Hrtk.)  til  Oberst  Ditlev  Reusch,  som  atter 
1707  solgte  den  for  18,000  Rd.  C.  til  Etatsraad  Hans  Bøtke.  Derefter  ejedes  den 
en  Tid  af  Fred.  IV,  der  1718  ved  Mageskifte  overlod  den  til  Konferensraad  Peder 
Benzon  fil  Aggersvold,  Gjeddesdal  m.  m.,  hvis  Dødsbo  solgte  den  1737  for  12,005 
Rd.  (Gaard  og  Gods  i  alt  275^/4  Tdr.  Hrtk,)  til  Kancelliraad  Thomas  Neergaard 
(f  1742).  Derefter  ejedes  den  af  Kammerherre  Adam  Chr.  v.  Holsten  til  Holstenshus, 
som  1758  solgte  den  for  31,000  Rd.  til  Kancelliraad  Jørgen  Qvistgaard  i  hvis  Familie  den 
blev  indtil  1827,  da  den  ved  Auktion  solgtes  for  85,400  Rd.  til  Kaptejnlieutenant  Sand- 
holt, som  1846  for  232,000  Rd.  solgte  Gaard  og  Gods  til  Jac.  Jacobsen,  Forpagter  paa 
Førslevgaard ;  denne  afhændede  den  1852  for  255,000  Rd.  til  Silke-  og  Klædekræmmer 
J.D.Schmidt  (f  1872),  hvis  Søn,  J.  D.  Chr.  Schmidt,  solgte  den  1883  for  735,000  Kr. 
til  den  nuv.  Besidder,  Ernst  Voss.  —  Paa  Otte  Krags  Tid  var  der  en  grundmuret 
Hovedbygning  paa  to  Stokværk  med  Taarn ;  men  Peder  Benzon  siges  at  have  ladet 
den  nedrive  og  i  Stedet  opføre  en  ny  Hovedbygning  af  Mur  og  Bindingsværk, 
bestaaende  af  to,  et  Stokværk  høje  Fløje.  Det  hele  har  dog  maaske  kun  været  en 
Ombygning  af  det  gamle.  Den  nuv.  Hovedbygning  paa  2  Stokværk  er  opført  1857. 
Som  et  Minde  om  den  ældre  Gaard  findes  endnu  en  smuk  Sandstenskamin  med 
Kragernes  Vaaben. 

Sognets  Navn  (gml.  Form:  Syøhøgh)  skal  komme  af  7  Høje.  Forfatteren  Peder 
Syv,  der  er  født  1631  i  Sognet,  har  taget  Navn  efter  det. 

Paa  Ørns  Mark  har  der  staaet  4  Gangbygninger,  hvoraf  den  ene  i  en  Høj,  er 
fredlyst  (1833).  Gangen  ind  til  den  godt  vedligeholdte  „Jættestue"  er  22^/2  F. 
lang;  selve  Kammeret  er  22  F.  langt,  8^/2  F.  bredt  paa  Midten  og  henved  6  F.  højt. 
Ved  Højens  Udgravning  fandtes  flere  Skeletter  og  Urner. 

Ørsted  Sogn  omgives  af  Gadstrup  og  Syv  Sogne,  Annekset  Baastrup, 

Ejby    S.    og  Tune  Herred  (Skjensved  og  Havdrup  S.).    Kirken,  omtr.  midt 

i  Sognet,  ligger  omtr.  l^/g  Mil  S.  for  Roskilde  og  1^4  Mil  N.  N.  V.  for  Kjøge. 

De  lermuldede  Jorder  ere  jævne  og  paa  sine  Steder  højtliggende. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  2038  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1044  besaaede  (deraf  med 
Hvede  81,  Rug  209,  Byg  320,  Havre  281,  Blandsæd  til  Modenh.  76,  til  Grøntf.  44, 
Kartofler  4,  andre  Rodfr.  23),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  265,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  621,  Have  35,  Skov  14,  Byggegr.  22,  Veje,  Vandareal  m.  m.  37  Tdr.  Kreatur- 
hold 1893:  150  Heste,  742  Stkr.  Hornkv.  (deraf  536  Køer),  145  Faar,  771  Svin  og  33 
Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  85:  225  Tdr.  Der 
var  27  Selvejergaarde  med  177,  5  Arvefæstegd.  med  21i/g,  92  Huse  med  263/^  Td. 
Hrtk.  og  8  jordløse  Huse.  1  Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hartk.  (med  65^/3  Td.).  Befolk- 
ningen, 1/2  1890:  658  (1801:  343,  1840:  538,  1860:  569,  1880:  734),  boede  i  131 
Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  20  levede  af  immat.  Virk- 
somh.,  418  af  Jordbrug,  12  af  Gartneri,  97  af  Industri,  16  af  Handel,  21  af  andre 
Erhv.,  22  af  deres  Midler,  52  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Ørsted  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Fattiggaard 
(opr.  1867,  for  omtr.  100  Lemmer;  fælles  for  Ørsted-  Baastrup,  Gadstrup- 
Syv  og  Ejby-Balby  Kommuner) ;  Hønske  (meget  spredt  liggende)  med  Skole. 
Samlinger  af  Huse :  Ørsted-Holme^  Ørsted-  Hestehave^  Ulvemose.  —  Besuden 
Hovedgaarden  Benzonseje,   64^8  Td.  Hrtk.,  omtr.   500  Tdr.  Ld. 

Ørsted  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Baastrup,  hører 
under  Ramsø  Herreds  Jurisdiktion,  Roskilde  Amtstue-  og  Kjøge  Lægedistrikt, 
2.  Landstingskreds  og  Kjøbenhavns  Amts  6.  Folketingskr.  samt  1.  Udskriv- 
ningskr.'   61.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Benzonseje. 

ørsted  Kirke  bestaar  af  Skib  og  firkantet  Kor.  Denne  ældre  Del  af  Bygningen  er 
opført  af  Kridtsten,  blandede  med  Kamp  og  Mursten.  Senere  er  der  indbygget  Hvæl- 
vinger og  tilføjet  et  Taarn,  det  sidste  af  Munkesten  med  Skifter  af  Kridtsten.  Alter- 
rammen er  fra  1582;  det  gamle  udskaarne  Alterbillede  er  erstattet  med  et  Maleri  af 
A.  Dorph ;  Prædikestolen  er  et  malet  og  forgyldt  Snitværksarbejde,  vistnok  fra  Chr.  IV's 


360  Kjøbenhavns  Amt. 

Tid;  gammel  Granitdøbefont  i  Bægerform.  I  Kirken  Ligstene  over  Præsterne  Hans 
Olsen,  t  1614,  Hagen  Lang,  f  1619,  og  Ole  Levyn,  f  1796.  Under  Taarnet  har  der 
været  Begravelse  for  Oberst  C.  Chr.  Fr.  Schumacher,  f  1736,  og  Hustru  Kirstine 
Calfharine,  f.  Leegaard,  f  1754,  med  Familie;  men  ved  en  Reparation  af  Kirken  1859 
bleve  Kisterne  flyttede  ud  paa  Kirkegaarden  tæt  ved  Vaabenhuset,  hvor  der  findes 
en  Mindetavle. 

Benzonsej'e  er  en  nyere  Herregaard,  som  if.  kgl.  Bevilling  oprettedes  1722  af 
Peder  Benzon  til  Aggersvold  m.  m.  af  Gaarde  i  Risby  og  Hønske  (Hovedgaardstakst 
56  Tdr.  Hrtk.).  Benzons  Dødsbo  solgte  den  (dengang  Hovedgaardstakst  29  Tdr., 
Bøndergods  321  Tdr.  Hrtk.)  ved  Auktion  1737  for  10,020  Rd.  til  ovennævnte  Fru 
Schumacher,  f.  Leegaard,  hvis  Børn  atter  solgte  den  (Gaard  og  Gods  482  Tdr.  Hrtk.) 
1755  til  Lieutenant,  senere  Major  C.  Chr.  Schumacher,  efter  hvem  den  ved  Auktion 
solgtes  1775  til  Krigsraad  Nicolai  Fr.  Schumacher  for  41,000  Rd.,  og  han  skødede 
den  1784  for  60,000  Rd.  til  Generalkrigskommissær  John  Brown.  Efter  ham  gik  den 
ved  Auktion  1788  for  53,800  Rd.  over  til  Guvernør  i  Trankebar,  D.  Brown,  som 
s.  A.  bortsolgte  en  stor  Del  af  Godset,  deribl.  Jersie  og  Solrød  Kirker,  til  Amtsfor- 
valter Jak.  Rosted  for  9000  Rd.,  og  en  anden  Del,  deribl.  Daastrup  Kirke,  til  Jørgen 
Qvistgaard  til  Vibygaard  og  Karlstrup  Kirke  til  Rasm.  Carlsen  til  Gammel-Kjøgegaard. 
Benzonseje  selv  solgte  han  1789  til  Forvalteren  paa  Godset,  L.  Larsen,  for  38,000 
Rd.,  hvorpaa  den  1804  blev  solgt  for  73,600  Rd.  til  Købmand  L.  Olsen,  der  s.  A. 
solgte  den  til  Dr.  theol.  Edv.  Sneedorph  Hammer  (f  1829)  for  90,000  Rd.  Senere  har 
den  været  ejet  af  Hagen,  Raffen,  A.  Busck  (f  1869)  og  P.  A.  Hebert  (fra  1861).  Nuv. 
Besidder  er  Holme.    Hovedbygningen  er  i  et  Stokværk. 

Matheus  Niclæssen  de  Ørstæthæ  1347  førte  i  sit  Skjold  en  Rose;  1452  skrev 
Væbneren  Jep  Bosen  sig  til  Ørsted. 

I  over  100  Aar  (fra  1792)  har  her  kun  været  3  Sognepræster,  nemlig  C.  J.  Orsleff, 
t  1846,  J.  H.  Rosenkilde  til  1867  (f  1868),  og  G.  H.  Lutzhøft. 

Daastrup  Sogn,  Anneks  til  Ørsted,  omgives  af  dette,  Korup,  Syv, 
Ejby  og  Borup  Sogne  samt  Voldborg  Herred  (Ovsted  S.),  fra  hvilket  det 
adskilles  ved  Lejre  Aa.  Kirken,  paa  Østsiden  af  Sognet,  ligger  omtr.  l^/g 
Mil  S.  S.  V.  for  Roskilde  og  2  V4  Mil  N.  V.  for  Kjøge.  De  temmelig  bakkede 
og  i  det  hele  højtliggende  Jorder  ere  ler-  og  sandmuldede.  I  den  sydl.  Del 
af  Sognet  er  der  en  Del  Skov  (en  Del  af  Klosterskov  eller  Birkede  Skov). 

Fladeindholdet  var  %  1888:  2606  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1209  besaaede  (deraf  med 
Hvede  8,  Rug  308,  Byg  356,  Havre  315,  Blandsæd  til  Modenhed  112,  til  Grontf.  64, 
Kartofler  9,  andre  Rodfrugter  32),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  339,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  699,  Have  18,  Skov  170,  Moser  og  Kær  53,  Byggegr.  17,  Veje,  Vand- 
areal m.  m.  52  Tdr.  Kreaturhold  1893:  224  Heste,  791  Stkr.  Hornkv.  (deraf  535 
Køer),  265  Faar  749  Svin  og  50  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskylds- 
hrtk.  var  1/1  85:  222^/4  Td.  Der  var  3  Selvejergaarde  med  22,  36  Arvefæstegd. 
med  1651/4,  110  Huse  med  347/g  Td.  Hrtk.  og  10  jordløse  Huse.  Befolkningen, 
1/2  1890:  781  (1801:  404,  1840:  510,  1860:  728,  1880:  832),  boede  i  174  Gaarde 
og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  14  levede  af  immat.  Virksomhed, 
485  af  Jordbrug,  111  af  Industri,  40  af  Handel,  103  som  Daglejere,  21  af  deres 
Midler,  og  7  vare  under  Fattigv.  Gjennem  den  sydøstl.  Del  af  Sognet  gaar  Jærn- 
banen  mellem  Roskilde  og  Ringsted. 

I  Sognet  Byerne:  Daastrup  med  Kirke,  Skole,  Forskole  og  Missions- 
hus; Assenløse  (gml.  Form  Assendeløse,  Asløse);  Sø  s  ter- Svens  trup  \  Birkede 
med  Dampmølle;   Truelstrup. 

Daastrup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter  (dog  under  Roskilde  Læge- 
distr.).  Landstings-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  under  1.  Udskrivningskr.' 
62.  Lægd.     Kirken  tilhører  Ejeren  af  Skovsbogaard. 

Daastrup  Kirke  bestaar  af  et  Skib  med  Kor  og  Taarn  af  Kamp,  Kridtsten,  Fraad- 
sten  og  Munkesten,  der  vise,  at  den  ældre  Kirke  er  bleven  ombygget  i  Middelalderen 
med  lave  Hvælvinger  i  Spidsbuestil.  Altertavlen  er  et  Maleri  af  Aug.  Thomsen: 
Marie  Bebudelse ;  paa  Alteret  en  Christusfigur  af  Gibs ;  Prædikestolen  er  et  Snitværks- 


Ramsø  Herred.  —  Daastrup  og  Borup  Sogne.  361 

arbejde  fra  Chr.  IV's  Tid  med  Reliefs  af  den  hellige  Historie  samt  Karyatider  med 
Tro,  Haab,  Kærlighed  og  Retfærdighed.  Granitdøbefont  i  Bægerform.  Den  ældste 
af  Klokkerne  er  fra  1467. 

St.  Klare  Kloster  i  Roskilde   havde  i  „Birke  By"  en  Gaard,    „Birke  Hovedgaard". 

I  Sognet  findes  flere  Oldtidsminder,  deribl.  i  Birkede  Skov  en  Langdysse  med  et 
kisteformet  Kammer  (fredlyst  1887);  men  en  smuk  Langdysse  i  samme  Skov  er 
bleven  sløjfet  af  Jærnbanevæsenet  1887.  Herved  gaves  Stødet  til  vigtige  Frednings- 
bestemmelser af  Fortidens  Mindesmærker   for  Jærnbane-   og  Vejvæsenets  Omraade. 

Borup  Sogn,  det  største  i  Herredet,  omgives  af  Annekset  Kimmerslev, 
Dalby,  Ejby  og  Daastrup  Sogne,  Voldborg  Herred  (Ovsted  S.)  og  Sorø 
Amt  (Ringsted  Herred).  Kirken,  mod  0.  i  Sognet,  ligger  omtr.  2^/^  Mil 
S.  S.  V.  for  Roskilde,  2  Mil  N.  0.  for  Ringsted  og  2  Mil  V.  N.  V.  for  Kjøge. 
De  bakkede  og  gennemgaaende  højtliggende  Jorder  ere  ler-  og  sandmuldede. 
Sognet  er  rigt  paa  Moser  og  Enge,  men  især  paa  Skov  (omtr.  ^3  ^.f  Are- 
alet); af  Skovene  nævnes  en  Del  af  Klostersk.  (Hegnede  Sk.),  Maglesk. 
(Gammerød  Sk.),  Storsk.  (Stubberup  Sk.),  Bastebjærgsk.,  Grønholt  Lund  og 
Svenstrup  Sk.,  alle  hørende  til  Svenstrup. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  5335  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1657  Tdr.  besaaede  (deraf 
med  Hvede  53,  Rug  320,  Byg  544,  Havre  354,  Ærter  og  Vikker  23,  Blandsæd  til 
Modenh.  176,  til  Grøntf.  135,  Kartofler  13,  andre  Rodfrugter  34),  medens  der  henlaa 
til  Afgræsn.  455,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  917,  Have  53,  Skov  1963,  Moser  og  Kær 
42,  Byggegr.  33,  Veje,  Vandareal  m.  m.  214  Td.  Kreatur  hold  1893:  254  Heste,  928 
Stk.  Hornkv.  (deraf  611  Køer),  432  Faar,  588  Svin  og  71  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  1885:  387^/2  Tdr.  Der  var  5  Selvejergaarde 
med  2141/2,  5  Arvefæstegd.  med  33^/3,  20  Fæstegd.  med  115,  75  Huse  med  241/2 
Td.  Hrtk.  og  7  jordløse  Huse  (Husene  overvejende  i  Fæste).  2  Gaarde  paa  over 
12Tdr.  Hrtk.  (med  203 ^/g  Td.).  Befolkningen,  1/0  1890:  944  (1801:  635,  1840: 
726,  1860:  970,  1880:  931),  boede  i  144  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  129  levede  af  immat.  Virksomhed,  512  af  Jordbrug,  13  af  Gartneri,  140  af 
Industri,  36  af  Handel,  72  af  andre  Erhv.,  18  af  deres  Midler,  og  24  vare  under 
Fattigv.  Skovarbejdet  er  et  vigtigt  Erhverv  for  Husmandsklassen.  Gennem  Sognet 
gaar  Jærnbanen  mellem  Roskilde  og  Ringsted. 

I  Sognet  Byerne:  Borup  (gml.  Form  Buetorp  og  Bothorp)  med  Kirke, 
Præstegd. ,  Skole  ,  Andelsmejeri ,  Gæstgiveri ,  Savværk ,  Købmandshandel, 
Lægebolig,  Fattighus,  Jærnbane-  og  Telegrafstation  samt  Postekspedition ;  Grøn- 
holt'^ Stubberup \  Lammestrup\  Gammerød  med  Skole;  Ørninge \  Hegnede 
(gml.  Form  Heignet);    Urup  (Ugerup).    Saml.  "af  Huse :  Dyndet  og  Udløbet. 

Endvidere  Hovedgaarden  Svenstrups  hørende  til  Svenstrup  Fidei- 
kommisgods*), med  Forpagter-  og  Skovriderbolig,  omtr.  106  Tdr.  Hrtk. 
Ager  og  Eng  (i  Kbh's  og  Sorø  Amter,  omtr.  900  Tdr.  Ld.,  hvoraf,  200 
Eng,  samt  60  Tdr.  Skovsk.,  2900  Tdr.  Skov;  desuden  omtr.  800  Tdr.  Hrtk. 
Fæstegods. 

Borup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Kimmerslev, 
hører  under  Svenstrup  Birks  Jurisdiktion,  Roskilde  Amtstue-  og  Kjøge  Læge- 
distrikt, 2.  Landstingskreds  og  Kjøbenhavns  Amts  6.  Folketingskr.  samt  1. 
Udskrivningskr.'     7  5.   Lægd.     Kirken   tilhører    Svenstrup   Fideikommisgods. 

Borup  Kirke  er  bygget  af  røde  Munkesten,  blandede  med  Skifter  af  Kridtsten. 
Taarnet,  hvis  Gavle  vende  mod  S.  og  N.,  er  forst  opført  1590  af  Jørgen  Rosenkrantz, 
da  han  var   Lensmand  paa  Svenstrup**).    Skibet,  der  er  usædvanlig  bredt,  bestaar 


*)  Fideikommisgod  s  et  bestaar  af  Hrtk.  af  alle  Slags  10271/4  Td.,  hvoraf  fri  Jord  200  Tdr., 
Skov  95  Tdr.,  Bøndergods  353  Tdr.,  Kirketiende  451/4  Td.,  bortarvefæstet  3331/2  Td.,  Fideikommis- 
kapital omtr.  964,000  Kr.  Skovarealet  udgør  omtr.  3000  Tdr.  Ld. 
**)  Et  Kongebrev  af  1589  siger,  at,  da  Klokketaarnet  var  nedfaldet  og  Kirken  i  øvrigt  var  brøst- 
fældig, maatte  den  oppebære  en  vis  Hjælp  til  sin  Bygning  af  alle  Kronens  Kirker  i  Sjælland 
og  af  Universitetets  Kirker. 


362  Kjøbenhavns  Amt. 

af  en  ældre  og  en  lidt  yngre  Del,  der  ligge  jævnsides.  Den  sendre  Del  er  den  op- 
rindelige, meget  smalle  Kirke.  Paa  Korets  østre  Mur  ses  de  to  sammenbyggede 
Gavle.  Skibet  havde  tidligere  to  Rækker  Hvælvinger,  der  hvilede  paa  3  svære  Mur- 
piller; men  ved  en  Restauration  1880 — 81  bleve  disse  borttagne,  og  Kirken  har  nu 
fladt  Loft  og  et  noget  moderniseret  Indre.  Alteret  er  et  Maleri :  Jesus  i  Gethsemane, 
indfattet  i  en  smuk  Renæssanceramme  fra  1598;  Prædikestolen  er  et  Snitværksarbejde 
fra  1633  med  tilhørende  Trappe  og  Dør;  Granitdøbefont  i  Bægerform.  Ved  Siden  af 
Alteret  hænger  en  Mindetavle  over  Præsten  Hans  Højer,  f  1657,  med  et  Maleri  af 
ham,  hans  tre  Sønner  og  hans  Hustru  med  tre  Døtre,  alle  sortklædte  med  hvide 
Kraver;  i  Forgrunden  ligger  et  lille  dødt  Barn.  I  Vaabenhuset  er  der  indmuret  flere 
Ligstene,  af  hvilke  den  ældste  over  Præsten  Hans  Nielsen  Grofsed,  Provst  i  Ramsø 
Herred,  f  1573.  —  Paa  Kirkegaarden  findes  den  Neergaardske  Familiebegravelse. 

Svenstrup  tilhørte  oprindelig  Antvorskov  Kloster,  styredes  af  en  derfra  udsendt 
Munk  (1339  nævnes  „frater  Jacobus  previsor  curie  Svenstorp  ordinis  cruciferorum 
Sti  Johannis")  og  kaldtes  derfor  undertiden  Brødre- Svenstrup.  Klosteret  mageskif- 
tede 1454  Gaarden,  som  Væbneren  Bo  Jensen  da  havde  i  Forlening,  til  Bisp  Oluf 
Daa  i  Roskilde.  Af  bispelige  Lensmænd  nævnes  Matis  Rolof  1480,  Hr.  David  Arildsen 
(Qvitzov)  1481—90,  Hans  Iversen  (Juel)  1495—1502,  Niels  Vincentsen  Lunge  1517. 
Aar  1523  afbrændte  Niels  Pedersen  Halvegge  Svenstrup  og  Bistrup.  Ved  Refor- 
mationen kom  Svenstrup  under  Kronen,  indtil  den  med  en  Del  Gods  1622  bort- 
byttedes til  Roskilde  Domkapitel;  men  straks  efter  Enevældens  Indførelse  inddroges 
den  under  Kronen.  Blandt  dem,  der  havde  den  i  Forlening,  nævnes  den  fra  Chr.  IV's 
Mindreaarighed  bekendte  Rigsraad  Jwrgen  Rosenkrantz  (se  ovfr.  under  Kirken),  og 
Eustachius  v.  Thiimen,  der  skænkede  Altertavlerne  til  Borup  og  Kimmerslev  Kirker. 
Aar  1666  blev  Svenstrup  afhændet  til  Ærkebiskop  Hans  Svane  (f  1668).  Den  blev 
nu  i  denne  Families  Eje  til  1751,  da  Grev  F.  Ørtzen,  g.  m.  Marie  Svane,  Datter  af 
Jægermester  Fr.  Svane  (f  1730),  solgte  den  (Hovedgaardstakst,  Kirke-  og  Bøndergods 
i  alt  1 100  Tdr.  Hrtk.)  til  Krigsraad  P.  Johansen  Neergaard,  i  hvis  Families  Besiddelse 
den  siden  er  bleven.  Sønnesønnen,  Kammerherre,  Major  J.  A.  Bruun  Neergaard  (f  1846), 
der  havde  købt  Svenstrup  1803  for  410,000  Rd.  af  sine  Brødre,  oprettede  1844  Gaard 
og  Gods  (ligesom  ogsaa  Skjoldnæsholm)  til  et  Fideikommis  eller  en  Familieejendom. 
Nuv.  Besidder  er  hans  Dattersøn,  Joachim  Baron  Wedell  Neergaard.  —  Den  nuv. 
Hovedbygning  er  opført  1782  af  J.  Bruun  Neergaard  (adlet  1780);  den  bestaar  af 
to  Stokværk  og  har  to  Sidefløje,  dels  1,  dels  2  Stokværk.  Sønnen,  den  ovennævnte 
J.  A.  Brunn  Neergaard,  lod  opføre  anselige  grundmurede  Udbygninger;  Aar  1895  er 
Hovedbygningen  bleven  restaureret,  ligesom  der  ogsaa  er  foretaget  nye  Parkanlæg  i 
den  store  Have. 

I  Byen  Hegnede  laa  fordum  Herregaarden  Heignet,  af  hvilken  der  nu  ikke  findes 
Spor.  Den  tilhørte  i  Beg.  af  14.  Aarh,  Ridderen  Hr.  Jacob  Nielsen,  der  pantsatte 
Gaarden  til  Væbneren  Anders  Aagesen,  som  overlod  Pantet  til  Johan  Svinekule,  fra 
hvem  det  kom  til  Hr.  Johannes  Pikhard  dictus  Smeker.  Denne  solgte  1360  sin  Rettighed 
til  Hr.  Evert  Moltke,  hvis  Enke  Fru  Helene  1370  tilkjøbte  sig  Ejendomsretten  af  Hr. 
Niels  Clementsen,  hvis  Datter  Ingeborg  havde  arvet  den  gennem  sin  Moder  efter 
Hr.  Jacob  Nielsen.  Hun  afkøbte  endvidere  1382  Folmer  Jepsen  Lunge  Gods  i  Heignet, 
Dalby  og  Assethorp,  som  hans  Fader  havde  købt  af  Fru  Ingeborg,  Albert  Albertsens 
Enke.  Hr.  Evert  Moltkes  Søn  af  samme  Navn  skrev  sig  1391  —  1400  til  H.,  men 
flyttede  senere  til  Vigsø,  som  han  havde  giftet  sig  til,  og  dermed  synes  Heignet  at 
være  nedlagt. 

Kimmerslev  Sogn,  det  næstmindste  i  Herredet,  Anneks  til  Borup,  om- 
gives af  dette,  Dalby  Sogn,  Præstø  Amt  (Bjeverskov  Herred),  fra  hvilket  det 
adskilles  ved  Kjøge  Aa,  og  Sorø  Amt  (Ringsted  Herred).  Kirken,  mod  N.  0. 
i  Sognet,  ligger  omtr.  2  Mil  V.  N.  V.  for  Kjøge  og  omtr.  lige  saa  langt 
0.  N.  0.  for  Ringsted.  De  jævne,  noget  højtliggende  Jorder  ere  ler-  og 
sandmuldede.  I  Sognet  ligger  en  Del  Skov  (Hestehave  m.  m.),  hørende  til 
Svenstrup;  paa  Nordøstgrænsen  ligger  den  omtr.  70  Tdr.  Ld.  store  Kim- 
merslev Sø. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  1015  Tdr.  Ld.,  hvoraf  308  besaaede  (deraf  med 
Hvede  8,  Rug  64,  Byg  110,  Havre  64,  Ærter  og  Vikker  5,  Blandsæd  til  Modenh.  24, 
til   Grøntf.  20,    Kartofler  2,    andre   Rodfr.  11),   medens   der   henlaa  til   Afgræsn.    84, 


Ramsø  Herred.  —  Kimmerslev  og  Ejby  Sogne.  363 

Høslæt,  Brak,  Eng  m,  m.  266,  Have  13,  Skov  176,  Moser  og  Kær  46,  Stenmarker  m.  m. 
4,  Byggegr.  5,  Veje,  Vandareal  m.  m.  113  Tdr.  Kreaturhold  1893:  58  Heste,  247 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  156  Køer),  105  Faar,  142  Svin  og  12  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  i/j  85:  89^4  Td.  Der  var  5  Selvejergaarde 
med  191/2.  8  Fæstegd.  med  513/^,  45  Huse  med  IOV4  Td.  Hrtk.  ^S  1  jordløst  Hus 
(de  fleste  Huse  ere  Fæstehuse).  Befolkningen,  1/2  90:  291  (1801:  282,  1840:  378, 
1860:  248,  1880:  278),  boede  i  57  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  12  levede  af  immat.  Virksomh.,  108  af  Jordbrug,  12  af  Gartneri,  3  af 
Fiskeri,  80  af  Industri,  9  af  Handel,  56  af  andre  Erhv.,  5  af  deres  Midler,  og  6 
vare  under  Fattigv.  Skovarbejdet  er  et  vigtigt  Erhverv  for  Husmandsklassen.  Gen- 
nem Sognet  gaar  Jærnbanen  mellem  Roskilde  og  Ringsted. 

I  Sognet  Byerne:  Kimmerslev  med  Kirke,  Skole  og  Mølle;  Regnemark 
(en  Del  af  Byen  hører  til  Dalby  S.)  med  Jærnstøberi. 

Kimmerslev  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører 
i  administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folke- 
tingskr.  som  dette  samt  under  1.  Udskrivningskr.'  76.  Lægd.  Kirken  til- 
hører Svenstrup  Fideikommisgods. 

Kimmerslev  Kirke,  beliggende  paa  en  Bakke  ved  Kimmerslev  Sø,  er  en  lille  gammel 
Kampestensbygning,  paa  hvis  nordre  Side  der  er  et  rundbuet  Vindue  og  en  dito 
Dør.  Østre  Ende  er  ombygget  i  Middelalderen  og  bestaar  af  Kamp  og  Kridtsten, 
blandet  med  Munkesten.  Et  Taarn  i  Vest  (ombygget  1890)  og  et  Vaabenhus  i  Syd 
ere  senere  Tilføjelser.  Kirken  har  Hvælvinger.  Altertavlen,  Christi  Gravlæggelse,  er 
indfattet  i  en  udsnittet  Ramme  fra  Chr.  IV's  Tid. 

Paa  Regnemarks  Jorder  fandtes  1893  Levninger  af  et  gammelt  Murværk. 

Ejby  Sogn  omgives  af  Annekset  Dalby,  Borup,  Daastrup,  Ørsted  og 
Højelse  Sogne  samt  Præstø  Amt  (Bjeverskov  Herred),  fra  hvilket  det  ad- 
skilles ved  Kjøge  Aa.  Kirken,  mod  S.  i  Sognet,  hgger  omtr.  1  Mil  N.  V. 
for  Kjøge,  2V4  Mil  S.  for  Roskilde  og  2V2  Mil  0.  N.  0.  for  Ringsted. 
De  mod  N.  noget  bakkede,  ellers  jævne  Jorder  ere  ler-  og  sandmuldede; 
ved  Stranden  findes  Engstrækninger. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  3763  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1829  besaaede  (deraf  med 
Hvede  76,  Rug  351,  Byg  592,  Havre  391,  Ærter  og  Vikker  71,  Blandsæd  til  Modenh. 
126,  til  Grøntf.  134,  Kartofler  48,  andre  Rodfr.  40),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
471,  Høslæt,  Brak,  Eng  m,  m.  1035,  Have  36,  Skov  140,  Moser  og  Kær  175,  Byggegr. 
30,  Veje,  Vandareal  m.  m.  47  Tdr.  Kreaturhold  1893:  294  Heste,  1383  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  926  Køer),  362  Faar,  1098  Svin  og  63  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  85:  3533/^  Td.  Der  var  18  Selvejergaarde  med  IHVg, 
35  Arvefæstegd.  med  1951/2,  1  Fæstegd.  med  1,  115  Huse  med  371/4  Td.  Hrtk.  og 
27  jordløse  Huse.  2  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  4IV2  Td.).  Befolkningen, 
1/2  1890:  1019  (1801:  531,  1840:  754.  1860:  887,  1880:  1061),  boede  i  201  Gaarde 
og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  18  levede  af  immat.  Virksomh.,  683  af 
Jordbrug,  146  af  Industri,  33  af  Handel,  75  af  andre  Erhv.,  37  af  deres  Midler,  og  27 
vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Ejhy  (Egby)  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Andels- 
mejeri; Stor  e-Ladager  med  Mølle;  Lille- Ladager  \  Valore  med  Skole  og 
Teglværk.  Samlinger  af  Huse :  Valore  Hestehave,  Ejby  Hestehave  og  Ladager 
Hestehave. 

Endvidere  i  Sognet  Hovedgaarden  Spanager,  hørende  under  Stam- 
huset Giesegaard  (se  dette)  med  7  5  Tdr.  Hrtk.  og  V2  Td.  Skovsk,  omtr. 
16  Tdr.  Hrtk.  Fæstegods  og  279  Tdr.  Hrtk.  Arvefæstegods,  beliggende  i 
Ejby,  Dalby,  Højelse  og  Bjeverskov  Sogne,  613  Tdr.  Ld.,  hvoraf  40  Eng, 
61  Skov,  Resten  Ager.  Desuden  Avlsgaarden  Stenkelstrup,  (IS^/g  Tdr. 
Hrtk.,  219  Tdr.  Ld.,  hvoraf  148  Ager,  Resten  Eng,  Mose,  Skov  osv.),  der 
hører  under  Svenstrup  Fideikommisgods.  —  I  øvrigt  mærkes  Holme  Mølle. 


364  Kjøbenhavns  Ami. 

Ejby  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Dalby,  hører 
under  Vallø-  Birks  Jurisdiktion,  Roskilde  Amtstue-  og  Kjøge  Lægedistrikt, 
2.  Landstingskr.  og  Kjøbenhavns  Amts  6.  Folketingskr.  samt  1.  Udskriv- 
ningskr.'   82.  Lægd.    Kirken  tilhører  Vallø  Stift. 

Eiby  Kirke  er  oprindelig  opført  af  Kridtstenskvadre  i  12.  Aarh.  Fra  dens  ældste 
Tid  ses  endnu  paa  Taarnets  Nordside  en  tilmuret  Dør,  i  hvis  halvrunde  Dørfelt  der 
er  udhugget  et  Relief  af  en  Lindorm,  hvis  i  en  Knude  sammenslyngede  Hale  ender 
i  flere  Slangehoveder;  dens  Kløer  have  skarpe  Hager  .ligesom  det  paa  Runestenen  i 
Jælling  udhuggede  Dyr.  Til  Billedet  knytter  sig  et  Sagn  om  en  Lindorm,  der  havde 
lagt  sig  for  Kirkedøren  til  stor  Plage  for  Menigheden,  indtil  en  dertil  opdrættet 
Tyr  havde  dræbt  den.  2  store  Uroksehorn,  der  galdt  for  Tyrens  Horn,  opbevaredes 
i  Kirken  indtil  1843,  da  de  kom  til  oldnord.  Museum  (se  Kornerup,  i  Aarb.  f.  nord. 
Oldk.,  1870,  S.  218  fl.).  Paa  et  andet  tilsvarende  Dørfelt,  som  nu  er  indmuret  inde 
i  Kirken,  ses  Christus  i  Højsædet  med  Evangeliebogen  i  Skødet,  velsignende  Menig- 
heden; paa  hver  Side  af  ham  er  der  en  snoet  Søjle;  Indskriften  paa  Rammen  er 
utydelig  og  uforstaaelig.  Kirken  er  i  den  senere  Middelalder  bleven  udvidet  med 
Kor  og  overhvælvet,  ligesom  den  ogsaa  har  faaet  tilføjet  et  anseligt  Taarn,  alt  af 
Munkesten;  tillige  har  den  faaet  Sakristi  og  Vaabenhus.  Smukt  udsnittet  Alterramme 
fra  1596;  udsnittet  Prædikestol  fra  1625  med  indlagte  Snirkler  i  sort  og  hvidt  Træ 
mellem  de  4  Evangelister;  gammel  Granitdøbefont  med  de  12  Apostle  indridsede. 
Kirkens  hellige  Kar  have  fordum  tilhørt  Domkirken  i  Åbo  i  Finland,  hvorfra  de  Danske 
bortførte  dem  som  Krigsbytte  1509  (se  Kirkeh.  Saml.,  II  S.  416).  Kirken  blev  restau- 
reret 1863.  En  Del  Ligstene  over  Præster  i  Kirkegulvet  bleve  ved  en  Restauration 
1843  brudte  op  og  henkastede  paa  Kirkegaarden,  hvor  de  snart  bleve  ødelagte.  —  For 
nogle  Aar  siden  laa  paa  Kirkegaarden  S.  for  Kirken  en  anselig  Kirkelade;  men  den 
blev  nedbrudt,  da  Kirkegaarden  skulde  udvides. 

Hovedgaarden  Spanager  var  oprindelig  en  Landsby,  hvori  der  fordum  laa  en 
Sædegaard.  Aar  1384  levede  Fru  Edele  Andersdatter  af  „Spongagræ";  1414  afstod 
Sorø  Kloster  Spanager  til  Roskilde  Domkirke;  1417 — 19  ejedes  den  af  Erik  Jakobsen 
(Due)  og  gik  saa  i  Arv  til  Oluf  Grubbe,  hvis  Datter  Fru  Kirsten,  Hr.  Jep  Jensen 
Sparres,  skal  have  skænket  Spanager  og  Sandby  til  Roskilde  Domkapitel,  som  vistnok 
har  nedbrudt  Hovedgaarden.  I  den  svenske  Krig  1658  blev  ogsaa  Byen  ødelagt, 
hvorpaa  der  oprettedes  af  Jorderne  en  Herregaard,  der  gaves  til  Kongens  Køkken- 
skriver, Derefter  ejedes  den  af  Gehejmeraad  Kaspar  Schøller  (f  1719),  hvis  Enke, 
Johanne  Thune,  solgte  den  1720  (Hovedgaardstakst  72  Tdr.  Hrtk.)  for  26,600  Rd.  til 
Chr.  C.  Gabel  (f  1748),  der  s.  Aar  købte  Giesegaard  (s.  d.)  og  1736  solgte  Godserne 
til  Anna  Sophie  Rantzau,  Enke  efter  Grev  H.  Schack  til  Schackenborg,  og  if.  hendes 
Testamente  blev  Stamhuset  Giesegaard  oprettet  1776  (se  videre  under  Giesegaard).  — 
Efter  den  gamle  Hovedgaards  Brand  1870  er  der  1871  opført  en  ny  i  to  Stokværk 
(Arkit.  Tvede). 

Paa  Valøre  Marker  findes  der  Spor  af  en  forsvunden  Gaard,  Farebæksholm,  hvortil 
Cort  Moltke  skrev  sig  ved  Aar  1400. 

Dalby  Sogn,  Anneks  (siden  1690)  til  Ejby,  omgives  af  dette,  Borup 
og  Kimmerslev  Sogne  samt  Præstø  Amt  (Bjeverskov  Herred),  hvorfra  det 
adskilles  ved  Kjøge  Aa..  De  i  det  hele  jævne  og  lavtliggende  Jorder  ere 
for  det  meste  lermuldede  med  Eng  og  Mosestrækninger  langs  Kjøge  Aa. 
Skovene  (Kløvested  og  Dalby  Sk.)  høre  til  Svenstrup  Gods.  Mod  V.  i 
Sognet  ligger  den  omtr.   32  Tdr.  Ld.  store  Dalby  Sø. 

Fladeindholdet  var  i«/^  88:  2372  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1037  besaaede  (deraf  med 
Hvede  20,  Rug  197,  Byg  369,  Havre  221,  Ærter  og  Vikker  54,  Blandsæd  til  Modenh. 
66,  til  Grøntf.  62,  Kartofler  18,  andre  Rodfr.  27),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
350,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  613,  Have  16,  Skov  216,  Moser  og  Kær  67,  Byggegr. 
9,  Veje,  Vandareal  m.  m.  64  Tdr.  Kreaturhold  1893:  180  Heste,  710  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  477  Køer),  191  Faar,  490  Svin  og  20  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  Vi  85:  2191/2  Td.  Der  var  8  Selvejergaarde  med  2>9^\^.  17  Arve- 
fæstegd.  med  106^2,  9  Fæstegd.  med  63^3,  36  Huse  med  8  Td.  Hrtk.  og  5  jordløse 
Huse.  Befolkningen,  1/2^0:  469  (1801:  370,  1840:  408,  1860:436,  1880:526), 
boede   i   85   Gaarde   og   Huse   og   fordeltes   efter  Erhverv   saaledes:    18  levede   af 


Ramsø  Herred.  —  Ejby,  Dalby  og  Højelse  Sogne.  365 

immat.  Virksomh.,  326   af  Jordbrug,  62  af  Industri,  3  af  Handel,  39  af  andre  Erhv., 
13  af  deres  Midler,  og  8  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Nørre- Dalby  med  Kirke  og  Skole;  Kløvested \  Regne- 
mark (en  Del  af  Byen  hører  til  Kimmerslev  S.). 

Dalby  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under 
Svenstrup  Birks  Jurisdiktion,  Roskilde  Amtstue-  og  Kjøge  Lægedistrikt,  2. 
Landstingskr-  samt  1.  Udskrivningskr.'  82.  Lægd.  Kirken  tilhører  Stamhuset 
Giesegaard. 

Dalby  Kirke  bestaar  af  Skib  med  Taarn  og  Vaabenhus  mod  S.  og  er  opført  ai 
Kamp,  Kridtsten  og  Mursten.  Den  har  faaet  sin  nuv.  Form  i  den  senere  Middelalder. 
Dens  østre  Gavl  er  prydet  med  en  stor  rund  Blinding,  hvori  et  Kors;  men  endnu 
mærkeligere  er  Skibets  gamle  vestre  Gavlspids  med  sine  opstigende  Rundbuer,  som 
ses  oppe  i  Taarnet.  Skibet  er  overhvælvet  i  Spidsbuestil.  Altertavle  og  Prædikestol 
ere  Snilværksarbejder  fra  Chr.  IV's  Tid;  gammel  Granitdøbefont.  Den  ældste  Klokke 
er  fra  1501  og  bærer  Indskriften:  „Ave  Maria  gracia  plena  Dominus  tecum. . . ." 

Erik  Evertsen  (Rosenspar),  Kannik  i  Roskilde,  solgte  1510  Gods  i  Dalby  til  Mads 
Lauridsen  (Vasspyd).  Dette  Gods  synes  at  være  gaaet  i  Arv  til  Mads'  Svigersøn, 
Jørgen  Daa,  der  skrev  sig  „til  Dalby".  1537  førtes  Proces  om  samme  Gods  mellem 
Erik  Madsen  (Vasspyd)  og  Erik  Evertsens  Søstersøn,  Erik  Hansen  (Juel). 

Bo  Jensen  af  Kløuæstathæ  nævnes  1347. 

Højelse  Sogn,  det  næststørste  i  Herredet,  omgives  af  Kjøge  Bys  Jorder, 
Kjøge  Bugt,  Ølsemagle  S.,  Tune  Herred  (Skjensved  S.),  hvorfra  det  ad- 
skilles ved  Skjensved  Aa,  Ejby  S.  samt  Præstø  Amt  (Bjeverskov  Herred), 
mod  hvilket  Kjøge  Aa  danner  Grænsen.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger 
omtr.  ^/^  Mil  N.  V.  for  Kjøge  og  noget  over  2  Mil  S.  for  Roskilde.  De 
gennemgaaende  jævne  og  for  en  Del  noget  højtliggende  Jorder  ere  overvejende 
lermuldede ,  med  Enge  og  Mosestrækninger  langs  Aaerne  paa  Nord-  og 
Sydgrænsen. 

Fladeindholdet  var  %  88:  4769  Tdr  Ld.,  hvoraf  2592  besaaede  (deraf  med 
Hvede  63,  Rug  463,  Byg  883,  Havre  552,  Ærter  og  Vikker  150,  Blandsæd  til  Modenh. 
92,  til  Grøntf.  255,  Kartofler  22,  andre  Rodfr.  102,  andre  Handelsplanter  10),  medens 
der  henlaa  til  Afgræsn.  530,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1307,  Have  55,  Skov  127, 
Moser  og  Kær  25,  Byggegr.  47,  Veje,  Vandareal  m.  m.  86  Tdr.  Kreaturhold  1893: 
415  Heste,  1780  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1200  Køer),  673  Faar,  1656  Svin  og  76  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  85:  537^/2  Td.  Der  var  6 
Selvejergaarde  med  731/4,  81  Arvefæstegd.  med  394^/^,  6  Fæstegd.  med  31'/g  og 
152  Huse  med  353/^  Td.  Hrtk.  1  Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (med  331/2  Td.).  Be- 
folkningen, V2  1890:  1163  (1801:  709,  1840:  905,  1860:  1116,  1880:  1185), 
boede  i  224  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  29  levede  af 
immat.  Virksomh.,  812  af  Jordbrug,  145  af  Industri,  8  af  Handel,  95  af  andre  Erhv., 
52  af  deres  Midler,  og  22  vare  under  Fattigv.  Gennem  den  nordøstl.  Del  af  Sognet 
gaar  Jærnbanen  mellem  Roskilde  og  Kjøge. 

I  Sognet  Byerne:  Højelse  (gml.  Form:  Ølshøghæ  litlæ  og  Ølsyæ  litlæ, 
Høyeølsie)  med  Kirke,  Præstegd.  og  Skole;  Vilkestrup\  Lille- Skjensv ed \ 
Assendrup\   Store- Salby  med  Forsamlingshus;  Lille- Salby\  Ølby  med  Skole. 

Hovedgaarden  Gammel-Lellingegaard,  der  hører  under  Vallø,  43^8  Td. 
Hrtk.,  348  Tdr.  Ld.,  alt  Ager;  10 V2  Td.  Hrtk.,  71  Tdr.  Ld.,  hører  under 
LeUinge  S.  (se  nærmere  under  Lellinge  S.  og  Vallø). 

Højelse  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Vallø  Birks 
Jurisdiktion,  Roskilde-  og  Kjøge  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Kjøben- 
havns Amts  6.  Folketingskr.  samt  1.  Udskrivningskr.'  81.  Lægd.  Med  Høj- 
else Sogn  er  i  gejstl.  Henseende  forenet  (siden  1738)  Lellinge  S.  i  Bjever- 
skov Herred,  Præstø  Amt.     Kirken  tilhører  Vallø  Stift. 


366  Kjøbenhavns  Amt. 

Højelse  Kirke,  paa  en  høj  Banke  med  vid  Udsigt,  er  en  ret  anselig  Bygning,  der 
bestaar  af  Skib,  Taarn,  Sakristi  paa  Nord-  og  Vaabenhus  paa  Sydsiden.  Kirken  er 
bygget  i  Spidsbuestil  af  Mursten  paa  en  Fod  af  Kamp  og  har  5  Hvælvinger,  der  ere 
bedækkede  med  Kalkmalerier  og  Ornamenter  fra  15.  Aarh.  (restaurerede  1879  af  J. 
Kornerup).  Figurmalerierne  indskrænke  sig  dog  til  de  3  østl.  Hvælvinger  og  frem- 
stille Treenigheden,  Samson,  der  vrider  Løvens  Gab  op,  St.  Antonius,  Kongerne  David 
og  den  vise  Salomon,  Dommedag  med  Himmerig  og  Helvede,  St.  Jørgen  med  Dragen, 
og  Skabelsen  med  Adam  og  Eva ;  alt  er  stærkt  stiliseret  og  noget  mangelfuldt  i 
Tegning,en  m^en  et  velbevaret  Stykke  Middelalder  (se .  Magn.  Petersen,  Kalkmalerier, 
S.  92).  Altertavle  af  Storck:  Chr.  velsigner  de  smaa  Børn.  I  Kirken  ligge  begravne 
Elisabeth  og  Birgitte  Bille  til  Gl.-Kjøgegaard;  Sognepræst  Claus  Hansen  (f  1695)  og 
Hustru  Dorthea  Pedersdatter  Gad;  en  Mindetavle  over  Sognepræst  Mathias  Birche- 
rod, f  1750.  Den  ene  Klokke,  fra  1517,  har  en  Indskrift,  der  viser,  at  Kirken  i  den 
katolske  Tid  har  været  viet  til  St.  Mikkel.  —  Paa  Kirkegaarden  Gravsten  over  Kon- 
sistorialraad  Mandrup  Peder  Kruuse,  f  1846,  der  var  Præst  her  i  59  Aar  og  Provst 
i  Ramsø  Herred,  bekendt  som  noget  af  en  Videnskabsmand  og  Digter. 

Johannes  Andersen  af  Aszindrup  solgte  1395  en  Gaard  i  Kjøge  til  Peder  Lykke. 

Det  er  snarere  til  Højelse  end  til  Ølsemagle  Sogn,  at  Sagnet  om  den  hellige 
Margrethe  (se  S.  306)  knytter  sig. 

Ved  Ølby  har  der  været  en  hellig  Kilde,  som  laa  paa  Skraaningen  af  en  Banke, 
og  som  endnu  ved  Midten  af  19.  Aarh.  besøgtes  St.  Hansnat. 

I  en  stor  Høj  ved  Ølby  blev  der  1880  fundet  en  Kiste,  der  var  dannet  af  en 
flakt  og  udhulet  Egestamme,  hvori  der  var  Levninger  af  et  ubrændt  Kvindelig  med 
en  Dolk  og  flere  Broncesmykker. 

Ølsemagle  Sogn,    Anneks   til  Kjøge,    omgives  af  Kjøge  Bugt,  Højelse 

S.    og  Tune  Herred    (Jersie   S.),    hvorfra    det   adskilles    ved    Skjensved  Aa. 

Kirken,    omtr.    midt   i  Sognet,    ligger  omtr.   ^/^  Mil  N.   for  Kjøge  og  noget 

over    2  Mil   S.  S.  0.    for  Roskilde.    De  lermuldede  Jorder  ere  lave  og  side. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  1534  Tdr.  Ld.,  hvoraf  786  besaaede  (deraf  med 
Hvede  18,  Rug  159,  Byg  250,  Havre  174,  Ærter  og  Vikker  46,  Blandsæd  til  Modenh.  17, 
til  Grøntf.  102,  Kartofler  9,  andre  Rodfr.  10),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  224,  Hø- 
slæt, Brak,  Eng  m.  m.  464,  Have  21,  udyrkede  Strækn.  3,  Byggegr.  11,  Veje  m.  m.  25  Tdr. 
Kreaturhold  1893:  178  Heste,  580  Stkr.  Hornkv.  (deraf  392  Køer),  275  Faar,  559 
Svin  og  17  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  85: 
168^/2  Tdr.  Der  var  29  Selvejergaarde  med  122,  9  Arvefæstegd.  med  32^/4,  1  Fæstegd. 
med  41/4,  41  Huse  med  9^/^  Td.  Hrtk.  og  3  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2 
1890:  429  (1801:  251,  1840:  362,  1860:  407,  1880:  451),  boede  i  87  Gaarde  og 
Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  27  levede  af  immat.  Virksomh.,  294  af 
Jordbrug,  3  af  Gartneri,  49  af  Industri,  3  af  Handel,  19  af  andre  Erhv.,  24  af  deres  Midler, 
10  vare  under  Fattigv.    Gennem  Sognet  gaar  Jærnbanen  mellem  Roskilde  og  Kjøge. 

I  Sognet  Byen  Ølsemagle^  ved  den  sydsjæll.  Jærnbane,  med  Kirke  og 
Skole.  —  Ved  den  gamle  Landevej  mellem  Kbh.  og  Kjøge,  hvor  Gaarden 
Driftsbrohus  ligger,  laa  den  nu  nedlagte   Skillingskro  (se  S.  233). 

Ølsemagle  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Ramsø 
Herreds  Jurisdiktion,  Roskilde  Amtstue-  og  Kjøge  Lægedistrikt,  2.  Lands- 
tingskreds og  Kbh's  Amts  6.  Folketingskr.  samt  1.  Udskrivningskr.'  78. 
Lægd.     Kirken  tilhører  Vallø  Stift. 

Ølsemagle  Kirke  er  opført  af  Mursten  med  Taarn  og  Hvælvinger.  Altertavlen  er 
udskaaren  med  flere  paamalede  Skriftsteder;  paa  Alteret  staar  en  efter  Thorvaldsen 
udskaaren  Christusfigur;  Granitdøbefont.  I  et  Siderum  en  Ligsten  over  Peder  Hansen, 
Præst  til  Ølsemagle-Lellinge,  f  1654.    En  af  Klokkerne  er  fra  Middelalderen. 

Væbneren  Ove  Steeg  skrev  sig  1398 — 1401  af  ølsemagle. 

Ved  Ølsemagle  har  der  været  en  hellig  Kilde  ved  Foden  af  „Dysagerbakken". 

Ølsemagle  dannede  tidligere  med  Lellinge  Sogn  i  Bjeverskov  Herred  et  eget  Sogne- 
kald; men  det  nedlagdes  efter  Ølsemagle  Præstegaards  Brand  1732,  hvorefter  Ølse- 
magle blev  Anneks  til  Kjøge,  og  Lellinge  til  Højelse. 


Holbæk  Amt. 


olbæk  Amt  bestaar  af  den  nordvestlige  Del  af  Sjælland,  Øen 
Samsø  med  Kyholm  og  flere  ubeboede  Holme,  Øerne  Sejerø, 
Nekselø  og  Hesselø  i  Kattegat  samt  nogle  ubeboede  Holme 
i  Store  Bælt  og  Isefjord.  Amtet  grænser  mod  0.  til  Kjøben- 
havns Amt,  mod  hvilket  Elverdams  Aa  danner  Grænsen 
paa  omtr.  1  Mil,  og  mod  S.  til  Sorø  Amt,  mod  hvilket  Aamose  Aa  og 
Tude  Aa  paa  et  Stykke  danne  Grænsen,  og  er  i  øvrigt  omgivet  af  Store 
Bælt,  Kattegat  og  Isefjord  med  dens  Indskæringer,  Lammefjorden,  hvis 
indre  Del  nu  for  en  stor  Del  er  udtørret,  Holbæk  Fjord  og  Bramsnæs  Vig. 
Kysterne  ere  stærkt  indskaarne  og  danne  flere  fremspringende  Odder,  saaledes 
mod  V.  Asnæs  og  Refsnæs^  der  indeslutte  Kalundborg  Fjord,  og  mod  N. 
Halvøen  Ods  Herred  mellem  Sejerø  Bugt  og  Isefjord,  hvilken  Halvø  atter 
udsender  to  mindre  Halvøer,  nemlig  Sjællands  Odde  mod  V.  og  den,  der 
skiller  Nyrup  Bugt  fra  Isefjord  og  mod  N.  0.  ender  i  Korshage.  Endelig 
udgaar  mod  0.  Halvøen  Tudsenæs  mellem  Lammefjorden  og  Holbæk  Fjord. 
Amtet  har  en  meget  ujævn  Overflade  og  er  gennemfuret  af  Bakkestrøg  i 
alle  Retninger,  nogle  skovklædte,  men  de  fleste  nøgne,  nogle  dukkende  op 
som  korte  Strækninger  af  Banker ,  andre  dannende  længere  Højderygge, 
navnlig  i  Midten  af  Amtet  mellem  Midtsjællands  Højdeparti  og  Kalundborg, 
hvor  Sjællands  nordvestlige  Vandskelslinie  løber  med  Højder  paa  2  å  300  F. 
og  ofte  bratte  Skraaninger  (Rævebakke  N.  for  Tissø  er  256  F.,  VOj^M.; 
N.  for  Vandskelslinien  hæver  Knolden  sig  til  304  F.,  95,^5  M.;  S.  for  den, 
0.  for  Tis  Sø,  ligger  Kløveshøj,  317  F.,  99,5  M.).  Egnen  langs  Kattegat 
er  derimod  lavere,  og  S.  for  Lammefjord  er  der  flere  Steder  helt  lavt  med 


368  Holbæk  Amt. 

Moser  og  Engdrag;  men  paa  Halvøerne  Tudsenæs  og  Ods  Herred  er  der 
atter  bakk-et,  og  ved  Indgangen  til  den  sidste  hæver  Amtets  højeste  Punkt 
sig,  Vejrhøj,  385  F.,  120,9  ^-  ^^"^  Helhed  betragtet  kunne  Jorderne  i 
Amtet  ikke  siges  at  være  meget  frugtbare,  idet  det  efter  Hartkornsansæt- 
telsen  staar  som  det  lavest  ansatte  af  Øernes  Amter  næst  Bornholms  og 
Frederiksborg  Amter  (IIV4  Td.  Ld.  pr.  Td.  Hrtk.,  888  Tdr.  Hrtk.  pr.  Q 
Mil,  svarende  omtr.  til  Takst  11, o)-  Amtet  er  ikke  videre  godt  forsynet 
med  Skove  (dog  noget  i  Midten,  og  ogsaa  paa  Tudsenæs  og  i  Ods  Herred) 
og  staar  i  denne  Henseende  langt  tilbage  for  Frederiksborg  Amt;  det  har 
en  Del  Søer,  hvoraf  de  største  ere  Tissø  (omtr.  2460  Tdr.  Ld.)  og  Skarrid 
Sø  (omtr.  380  Tdr.  Ld.);  Klinte  Sø  (i  sin  Tid  omtr.  460  Tdr  Ld.)  i  Ods 
Herred  ved  Kattegat  er  nu  udtørret.  En  Del  Vandløb  søge  ud  dels  S.  for 
Vandskellet,  hvoraf  det  største,  Aamose  eller  Halleby  Aa  (Sjællands  næst- 
største Aa,  8^/3  Mil),  løber  gennem  Tis  Sø  ud  i  Store  Bælt,  og  Tude  Aa, 
der  søger  mod  S.  0.  ned  i  Sorø  Amt,  dels  søge  de  ud  N.  for  Vandskellet, 
saaledes  Tudse  Aa,  til  Holbæk  Fjord. 

Amtets  Størrelse  er  30,52  Q  Mil  (1680,^  □  Km.),  det  største  af  Sjællands 
Amter;  af  det  samlede  Fladeindhold  udgjorde  Købstæderne  0,45  □  Mil 
(24,g  □  Km.).  If.  Matrikuleringen  udgør  det  hele  opmaalte  Fladeindhold 
300,660  Tdr.  Ld.  (omtr.  165,363  Hekt.);  Søplanen,  som  ikke  er  medregnet 
i  det  opmaalte  Fladeindhold,  er  4194  Tdr.  Ld.  Besaaet  Fladeindhold 
var  16/7  1888:  137,173  Tdr.  Ld.  (deraf  Hvede  7172,  Rug  24,909,  Byg 
47,253,  Havre  30,632,  Boghvede  177,  Ærter  og  Vikker  1782,  Blandsæd 
til  Modenhed  77  70,  til  Grøntfoder  4949,  Kartofler  4088,  andre  Rodfrugter 
7909,  Raps  129,  andre  Handelsplanter  93,  Spergel  og  Lupiner  301);  af 
Agermarken  henlaa  til  Afgræsning,  Brak,  Eng,  Fælleder  m.  m.  123,046  Tdr. 
Ld.,  hvoraf  Afgræsnings-  og  Høslætsarealet  udgjorde  over  67,000  Tdr.  Ld. 
Fladeindholdet  af  Haver  var  2825,  af  Skov  17,012,  af  Moser  og  Kær 
6777,  af  Heder  2547,  af  Flyvesand  828,  af  udyrkede  Strækninger  3676,  af 
Byggegrunde  og  Gaardspladser  2568,  af  Hegn,  Veje,  Vandareal  m.  m. 
4621  Tdr.  Ld.  Det  ses  heraf,  at  Hvededyrkning  er  meget  udbredt  i  dette 
Amt,  langt  mere  end  i  Frdb.  og  Kbhvn.  Amter;  til  Bygavl  anvendes  et 
større  Areal  end  i  noget  andet  af  Øernes  Amter,  det  samme  er  Tilfældet 
med  Engarealet.  For  øvrigt  har  dette  Amt  endnu  store  Strækninger  af  Flyve- 
sand, Stenmarker  og  andre  udyrkede  Strækninger,  langt  mere  end  noget 
andet  Amt  paa  Øerne. 

Af  Husdyr  fandtes  1^/7  1892:  23,916  Heste,  96,288  Stkr.  Hornkvæg 
(deraf  62,202  Malkekøer),  39,247  Faar,  80,295  Svin  og  2631  Geder.  An- 
tallet af  Kreaturer  er  forholdsvis  stort  i  dette  Amt,  og  det  staar  blandt 
Landets  første  m.  H.  t.  Hornkv.  og  højst  m.  H.  t.  Antallet  af  Svin,  naar 
Amtets  Udstrækning  bruges  som  Sammenligningsmaalestok.  Gedeholdet  er 
ogsaa   temmelig   udbredt.     Fjerkræ  avlen    er   ligeledes   ret  betydelig;  der 


Holbæk  Amt.  369 

fandtes  1893  :  197,929  Høns  og  154,215  Kyllinger,  desuden  2038  Kalkuner, 
45,313  Ænder  og   7141   Gæs.    Af  Bistader  fandtes   5259. 

Det  hele  Ager  og  Engs  Hartkorn  sammenlagt  med  det  halverede  Skov- 
skyldshrtk.  (320,82)  udgjorde  V^  1895  :  24,810  Tdr.;  deraf  var  Købstædernes 
ansat  til  305.  Hartkornet  i  Landdistrikterne  fordelte  sig  saaledes,  at  der 
fandtes  138  større  Landbrug  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  med  ialt  4965, 
4089  Bøndergaarde  (1—12  Tdr.  Hrtk.)  med  16,914,  8859  Huse  (under 
1  Td.  Hrtk.)  med  2402,  samt  forskellige  „ubebyggede"  Jordlodder  med  i 
alt  224  Tdr.  Hrtk.  Endvidere  var  der  297  3  jordløse  Huse  i  Amtet.  Af 
samtlige  Gaarde  vare  2003  med  11,742  Tdr.  Hrtk.  Selvejergaarde,  1795 
med  8148  Tdr.  Hrtk.  vare  Arvefæstegaarde  med  Ret  til  at  sælge  og 
pantsætte.  Desuden  fandtes  422  alm.  Fæstegaarde  paa  Livstid  med  1971 
Tdr.  Hrtk.  og  7  Arvefæstegaarde  uden  Ret  til  at  sælge  og  pantsætte  med 
18  Tdr.  Hrtk.  Af  Husene  vare  7409  med  1 7 1 7  Tdr.  Hrtk.  Selvejer- 
og  Arvefæstehuse,  hvoraf  942  vare  jordløse.  Af  Fæste-  og  Lejehuse 
fandtes  der  4423  med  685  Tdr.  Hrtk.  (af  disse  vare  2031  jordløse).  Inden 
for  Gaardbruget  er  Selveje  noget  almindeligere  udbredt  end  i  de  tidligere 
behandlede  Amter,  og  paa  den  anden  Side  er  Arvefæstet  noget  sjældnere; 
derimod  var  der  forholdsvis  set  ikke  lidt  af  Hartkornet,  der  hørte  til  alm. 
Fæste  paa  Livstid ;  ogsaa  indenfor  Husbruget  var  Fæste,  Leje  m.  m.  temmelig 
almindeligt. 

Folketallet  var  1/2  1890  i  hele  Amtet  94,235  (1801:  48,171,  1840: 
68,754,  1860:  84,073,  1880:  93,340);  deraf  havde  Købstæderne  9184 
og  Landdistrikterne  85,051.  Amtet  er  det  svagest  befolkede  af  Øernes 
Amter,  idet  der  kun  kommer  3088  pr.  □  Mil  (56,q7  pr.  □  Km.).  Inddeler 
man  Befolkningen  i  Næringsklasser,  saaledes  at  til  hver  Klasse  regnes 
ikke  alene  deres  Forsørgere,  men  ogsaa  hele  deres  Husstand,  viser  det  sig, 
at  5095  levede  af  immateriel  Virksomhed  (Embeds-  og  Bestillingsmænd, 
Læger,  Lærere,  Sagførere,  Videnskabsmænd  osv.),  50,710  hørte  til  Jord- 
brugernes Klasse,  243  til  Gartnernes,  1109  til  Fiskernes,  17,423  til  de 
industridrivendes,  4570  til  de  handlendes,  584  til  de  søfarendes;  endelig 
var  der  8882,  som  henhørte  til  Erhvervsgruppen  „andre  Erhverv",  3117 
levede  af  deres  Midler,  og  2502  vare  under  Fattigvæsenet. 

Amtskommunens  finansielle  Forhold  i  Aaret  V4  1894 — ^Vs  18^5  : 
Udskrivningen  paa  Amtsraadskredsens  Hartkorn  udgjorde  318,526,  Bidrag 
fra  Købstæderne  1048  Kr. ;  af  Udgiftsposterne  vare  de  væsentligste:  Vej- 
væsenet 111,858,  Medicinalvæsenet  80,852,  Justits-,  Politi-  og  Fattigvæsen 
60,614,  og  Amtsskolefonden  25,729  Kr.  Udskrivningsbeløbet  var  13  Kr.  pr. 
Td.  Hrtk.  Amtsrepartitionsfonden  ejede  ^Vs  1^94  563,305  Kr.,  alt  i  faste 
Ejendomme,  og  skyldte  bort  473,329  Kr.  Amtsfattigkassen  udredede  s.  Aar 
til  sindssyges  og  Idioters  Bevogtning  og  Underhold  37  59  og  til  døvstummes 
Oplæring  4985  Kr.  og  fik  sine  væsentligste  Indtægter  fra:  Renter  af  Aktiver 
Trap:  Danmark,  3.  Udg.    II.  24 


370  Holbæk  Amt. 

912  Kn,  Bidr.  efter  Plakat  af  ^/^  1845:  1357  Kr.,  V4  pCt.  Afgift  1142  Kr. 
samt  Forstrækning  fra  Amtsfonden  6000  Kr.  Amtsfattigkassen  ejede  27,285 
Kr.  —  Med  Hensyn  til  Købstædernes  finansielle  Forhold  henvises  til  Af- 
snittene om  hver  enkelt  By.  —  For  Sognekommunerne  anføres  følgende: 
de  paalignede  Skatter  udgjorde  i  1894  paa  Hartkornet  488,694,  paa  Formue 
og  Lejlighed  238,257  Kr.  Af  Sognekommunernes  Indtægter  nævnes: 
Indtægt  af  Aktiver  38,109,  Afgifter  efter  Næringsloven  28,348  Kr.  Desuden 
udrededes  Naturalarbejde  uden  for  Paaligningen  til  et  Beløb  af  89,164  Kr. 
De  væsentligste  Udgifter  vare:  Fattigvæsen  286,678,  Skolevæsen  229,110, 
Alderdomsunderstøttelse  138,455  (deraf  Tilskud  fra  Staten  58,389),  Vejvæsen 
68,967  Kr.  Sognekommunerne  ejede  i  Slutn.  af  1894:  i  Kapitaler  41,813, 
i  faste  Ejendomme  2,630,000  Kr.  og  skyldte  2,401,891  Kr.  bort.  Under 
Sogneraadenes    Bestyrelse   stode  Legater    til  et  samlet  Beløb  af  38,572  Kr. 

Amtet  bestaar  af  Købstæderne:  Holbæk^  Kalundborg  og  Nykjøbing  og 
af  Herrederne :  Merløse^  Tudse ^  Løve,  Arts,  Skippinge  og  Ods  samt  Øen 
Samsø.  Amtets  samtlige  Landkommuner  danne  eet  Amtsraadsdistrikt, 
der  har  9  valgte  Medlemmer.    Amtet  har  i  alt  5  7   Sognekommuner. 

Amtet  udgør  en  Del  af  2.  Landstingskred  s  og  har  5  Folketings- 
kredse. 

I  gejstlig  Henseende  hører  Amtet  —  med  Undtagelse  af  Samsø,  der 
sammen  med  Øen  Tunø  af  Aarhus  Stift  danner  et  eget  Provsti  (Samsø  og 
Tunø  Provsti),  under  Aarhus  Stift  —  under  Sjællands  Stift  og  indbefatter 
3  Provstier:  1)  Merløse  og  Tudse  Herreders  Provsti,  der  indbefatter  samtlige 
Sogne  i  disse  Herreder  —  undtagen  Nidløse  og  Tersløse,  der  høre  til  Arts  og 
Løve  Herreders  Provsti,  og  Stenlille,  der  hører  til  Ringsted  og  Alsted  Herre- 
ders Provsti  i  Sorø  Amt  —  samt  Holmstrup  i  Skippinge  Herred,  2)  Arts  og 
Løve  Herreders  Provsti,  der  indbefatter  samtlige  Sogne  i  disse  Herreder 
samt  Nidløse  og  Tersløse  i  Merløse  Herred  og  Gudum  Sogn  i  Sorø  Amt, 
og  3)  Skippinge  og  Ods  Herreders  Provsti,  der  indbefatter  samtlige  Sogne  i 
disse  Herreder  undt.  Holmstrup. 

I  jurisdiktionel  Henseende  omfatter  Amtet,  foruden  de  3  Købstads- 
jurisdiktioner,  7  Landjurisdiktioner:  ^)  Merløse  Herreds,  ^)  Tudse 
Herreds,  ^)  Løve  Herreds,  *)  Arts  Herreds,  ^)  Skippinge  Herreds,  ^)  Drags- 
holms Birks  (Ods  Herred),  ^)  Samsø  Birks  (hvortil  ogsaa  henhører  Tunø  af 
Aarhus  Stift);    desuden  hører  en  Del  af  Sorø  Birks  Jurisdiktion  til  Amtet. 

Amtet  hører  til  2.  Udskrivningskreds  (med  Undtagelse  af  Samsø  og 
hosliggende  Øer,  der  høre  til  4.  Kreds)  og  til  Nordre  sjællandske  Fysikat; 
der  er  4  Lægedistrikter:  ^)  Holbæk,  ^)  Kalundborg,  ^)  Nykjøbing  og 
^)  Samsø.  Med  Hensyn  til  Oppebørselen  af  Skatter  danner  Amtet  eet  Amt- 
stuedistrikt  m.ed  to  Filialer  (i  Kalundborg  og  Nykjøbing).  Amtet  har  for 
Tiden  8  Branddirektorater,    3   for   Købstæderne   og    5   for  Landsognene 


Holbæk. 


371 


(østre  i  Holbæk,  søndre  i  Ruds-Vedby,  nordre  i  Egebjærg,  vestre  i  Kalund- 
borg, og  Samsø  Distrikt  i  Tranebjærg). 

Af  Amtets  Skove  ere  en  Del  Statsskove,  som  danne  eet  Skovdistrikt, 
Ods  Herreds  (3191  Tdr.  Ld.),  under   1.  Overførsterinspektion. 

Holbæk  Amt  bestod  fra  1660  af  4  Amter,  nemlig  Kalwidhorg  Amt,  der  omfattede 
Arts  og  Skippinge  Herreder  samt  Samsø,  Sæbygaards  Amt,  der  bestod  af  Løve  Herred, 
Dragsholms  Amt,  der  omfattede  Ods  Herred  med  Oen  Sejrø,  og  Holbæk  Amt,  som 
indbefattede  Merløse  og  Tudse  Herreder.  De  4  Amter  styredes  fra  1707  under  eet, 
og  ^/g  1793  oprettedes  det  nuv.  Holbæk  Amt.  Ved  Resol.  af  ^/^  1800  henlagdes 
Købstæderne  Holbæk,  Kalundborg  og  Nykjøbing  under  Amtmandens  Bestyrelse. 

Litt.:  y.  H.  Larsen,  Holbeks  Amt  topographisk  beskrevet,  I  Bd.  og  IIBd'.s  1.  Hefte, 
Kbh.  1832—42.  —  J.  H.  Th.  Hasle,  Holbeks  Amt,  Kbh.  1844.  —  C,  St.  A.  Bille, 
Fra  Holbæk  Amt,  i  M.  Galschiøt,  Danmark  i  Skildringer  og  Billeder,  II.  Bd.,  Kbh. 
1893,  S.  547  fl. 


Holbæk 


øbstaden  Holbæk  ligger  i  Merløse  Her- 
red under  55^  42'  59, ig"  n.  Br.  og 
0^  5  1'  45,65"  V.  L.  for  Kbh.  (beregnet 
for  Kirketaarnets  Spids)  langs  den 
sydlige  Bred  af  Holbæk  Fjord.  Byen 
ligger  paa  et  ned  til  Fjorden  skraanende 
Bakkedrag  (højeste  Punkt  i  Algade  er  42^/2 
F.,  13,7  M.,  ^^^"^  Havet),  og  mod  Landsiden 
er  den  omgiven  af  et  ret  kuperet  Terræn,  fra  hvis 
Højder  (som  Maglebjærg,  0.  for  Byen,  og  Signal- 
bankerne, mod  V.)  der  er  en  god  Udsigt  over 
Fjorden  og  Byen;  men  Omegnen  mangler  Skov. 
Byen  tager  sig  bedst  ud  set  fra  Fjorden,  hvor 
der  findes  flere  bratte  Skrænter.  Holbæk  ligger  ad 
Landevejen  fjernet  omtrent  8  Mil  fra  Kjøbenhavn, 
4  M.  fra  Roskilde,  6  M.  fra  Kalundborg,  6^2  M. 
fra  Nykjøbing  og  4^2  M.  fra  Ringsted;  ad  Jærn- 
banen  er  Afstanden  fra  Kbh.  8,9,  fra  Roskilde  4,^ 
Og  fra  Kalundborg  5,8  M.  Byens  største  Udstrækning  er  1825  Al.  fra  V. 
til  0.,  medens  den  fra  N.  til  S.  strækker  sig  1200  Al.  Den  fra  V.  til  0. 
gaaende  Hovedgade  er  den  meget  brede  Algade,  der  paa  sit  bredeste  Sted 
(50  Al.)  kaldes  „Torvet".  Mod  V.  udmunder  Gaden  i  Landevejen  til  Kalund- 
borg, medens  den  mod  0.  fortsættes  i  den  snævrere  Gade  Labæk  (tidligere 
Navn  for  en  særskilt  Bydel).     Fra  det  Sted,  hvor  Algade  og  Labæk  støde 

24* 


372  Holbæk  Amt. 

sammen,  udgaar  mod  S.  Smedelundsgade,  der  løber  ud  til  Landevejen  til 
Roskilde  og  Ringsted.  Hovedfærdselen  gaar  gennem  Algade,  Smedelundsgade 
og  Nygade,  der  fra  Algade  fører  op  til  Jærnbanestationen.  Byen  har  et  net 
Udseende  og  gør  et  ret  velhavende  Indtryk;  saavel  Hovedgaden  som  de 
vigtigste  Sidegader  ere  paa  ny  brolagte  i  de  sidste  20  Aar,  og  hele  Byen 
er  forsynet  med  fuldstændigt  Kloaksystem.  Trods  sin  ret  ærværdige  Alder 
har  den  dog  som  de  fleste  af  vore  Købstæder  et  helt  nymodens  Præg,  og 
den  har  kun  bevaret  meget  faa  gamle  Huse,  ligesom  kun  faa  Gadenavne 
tale  om  Fortiden.  Ved  Midten  af  19.  Aarh.  bestod  Hovedvirksomheden  i 
Omsætning  af  Korn,  der  tilførtes  Byen  fra  et  meget  udstrakt  Opland  og 
udførtes  til  Udlandet  til  Søs.  Efter  at  Landets  Kornudførsel  er  ophørt, 
benyttes  Søvejen  navnlig  til  Indførsel  af  forskellige  Varer,  især  Kul,  Trælast, 
Foderstoffer  og  Hvede,  og  Søfarten  er  taget  en  Del  til,  efter  at  Indløbet  til 
Isefj orden  er  uddybet.  Uagtet  Byens  Opland  er  væsentlig  formindsket  ved 
Jærnbanen  og  Opkomsten  af  mange  Handelspladser,  er  Søgningen  til  Byen 
ikke  aftagen,  og  Byen  har  været  i  en  stadig  jævn  Fremgang.  Byens  Befolk- 
ning er  driftig  og  foretagsom,  og  de  mange  Nybygninger  og  kommunale 
Arbejder,  der  ere  foretagne  i  de  sidste  30  Aar,  som  Kirken,  Skolerne,  Gas- 
og  Vandværket,  Udvidelser  af  Havnen  m.  m.,  vidne  om,  at  Byen  er  taget 
til  i  Velstand. 

Holbæks  Købstadsgrund  udgjorde  1895  1,009,630  Q  Al.  (omtr.  72Td.Ld.), 
og  Byen  havde  samme  Aar  26  Gader  og  Stræder.  I  1896  vil  217,870 
Q  Al.  af  Markjorderne  blive  inddragne  under  Bygrunden.  Husenes 
Antal  var  ved  Folketællingen  1890:  304  (i  Beg.  af  1895  var  der  370, 
hvoraf  264  paa  den  egentlige  Bygrund).  Hele  det  ved  Matrikuleringen  op- 
maalte  Fladeindhold  af  Byen  med  tilhørende  Markjorder  var  1417  Tdr. 
Ld.  (1895:  1481);  deraf  var  i  1888  besaaet  810,  Afgræsning,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  517,  Haver  22,  Skov  1,  Moser  og  Kær  3,  Byggegrunde 
30  og  Hegn,  Vandareal  m.  m.  34.  Det  samlede  Hartkorn  for  Markjorderne 
var  ^/i  1895  ansat  til  156,g7  Tdr.  En  stor  Del  af  Markjorderne,  der  alle 
ere  udskiftede,  drives  under  Ejendomme  i  Byen,  men  der  findes  ikke  faa  større 
eller  mindre  Avlsbrug  med  selvstændige  Bygninger  paa  Markjorderne ;  over 
12  Tdr.  Hrtk.  ere  Avlsgaardene  Nyvangs  gaar  den  (med  3  8^/4  Td.  Hrtk., 
355  Tdr.  Ld.  Ager;  2  Lejehuse;  omtr.  35  Tdr.  Ld.  i  Grandløse  Sogn.)  og 
Wegenersminde  (16^2  Td.  Hrtk.,  205  Tdr.  Ld.,  hvoraf  147  i  Grandløse 
Sogn)  samt  Gaarden  Vilhelmslyst  (19  Tdr.  Hrtk.,  173  Tdr.  Ld. ;  under 
Gaarden  drives  6^/2  Td.  Hrtk.,  51  Tdr.  Ld.,  Lejejord;  af  det  samlede  Areal, 
224  Tdr.  Ld.,  er  5  Eng,  Resten  Ager).  Henved  100  Tdr.  Ld.  af  Markjorderne, 
der  tidligere  vare  henlagte  til  Byfoged-  og  Borgmesterembedet,  ere  if.  Lov 
af  ^\^  1889  overtagne  af  Holbæk  Kommune  til  en  Taksationssum  af  59,022 
Kr.,  hvoraf  indtil  videre  svares  4  pCt.  til  Staten.  Jorderne  ere  delte  i  9 
Lodder  og  bortforpagtede. 

Bygningernes  samlede  Brand  forsikringssum  udgjorde  April  1895 
5,324,122  Kr.  (Antal  af  Forsikringer  37  5). 

Med  Holbæk  er  ikke  forenet  noget  som  særskilt  Kommune  bestaaende 
Landdistrikt.  Tidligere  (ligesom  endnu  efter  Matriklen)  regnedes  til  Holbæk 
Sogn  Holbæk  Slots  Ladegaard  og  en  Del  af  det  til  denne  liggende  Bønder- 
gods (i  alt  omtr.  100  Tdr.  Ld.),  som  nu  er  henlagt  til  Merløse  Sogn  if. 
kgl.  Resol.  af  ^6/^^  1824.  Dette  har  haft  den  uheldige  Følge,  at  en  fremmed 
Kommune  og  Jurisdiktion  støder  umiddelbart  op  til  den  egentlige  Bygrund 


ccfc 


Holbæk. 


373 


mod  V.  og  S.,  saa  at  Byens  Udvidelse  maa  foregaa  i  den  fremmede  Kommune. 
Her  bo  saaledes  mange,  der  have  deres  Virksomhed  i  Byen,  og  her  er 
•flere  Etablissementer,  der  ere  knyttede  til  den.  Ved  kgl.  Resol.  af  ^^/g  1878 
og  ^^/s    1893   ere  nogle  Arealer  af  Merløse  Sogn  indlemmede  i  Holbæk. 


Af  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  fremhæves 
følgende : 

Kirken  (St.  Nicolai).  Indtil  1869  stod  paa  omtr.  samme  Plads  (lidt 
vestligere)  som  den  nuv.  Kirke  den  gamle  St.  Lucii  Kirke,  der  tilhørte 


Holbæk  Kirke. 


Sortebrødreklosteret,  hvis  nordre  Fløj  den  udgjorde  (se  nærmere  S.  381). 
Det  var  en  Murstensbygning  i  Spidsbuestil  med  et  Midtskib  og  to  smalle 
Sideskibe ;  Koret  havde  mangesidet  Afslutning,  og  Rummet  var  dækket  med 
Hvælvinger.  Imod  V.  var  der  et  (senere  tilføjet)  højt  Taarn  med  takkede 
Gavle  og  et  smalt  Spir  (midt  paa  Taget  opsattes  1729  et  Spir),  samt  paa 
Nordsiden  et  Vaabenhus,  vistnok  fra  Frederik  II's  Tid,  og  paa  Sydsiden  et 
Sakristi  og  „Hellegaards  Kapel".  Den  indre  Længde  var  51^/4  Al.,  Taarnet 
med  Spir  var  78  Al.  højt.  Altertavlen  var  udstyret  med  Billedskærerarbejde 
(om  det  øvrige  Inventarium  i  den  gamle  Kirke  se  nærmere  nedenfor ;  se  om  den 
gamle  Kirke  Friis  Bog  om  Holbæk).  Paa  Grund  af  Brøstfældighed  maatte 
imidlertid  denne  Kirke  nedbrydes   1869,    og  en  ny  opførtes  efter  Tegn.  af 


374  Holbæk  Amt. 

Etatsraad  Chr.   Hansen.      Grundstenen  blev  nedlagt  ^^/^q  1869,  Kirken  ind- 
viedes 20/^  1872. 

Den  nye  Kirke  blev  i  Modsætning  til  den  gamle  lagt  i  Retning  fra 
Nord  til  Syd.  Den  er  opført  af  røde  Mursten  i  Rundbuestil  og  i  Korsform  med 
en  kantet  Korrunding  i  S.  og  et  Taarn  i  N. ;  dette  er  forneden  aflang  firkantet, 
men  gaar  foroven  over  til  en  ligesidet  Firkant  og  øverst  til  en  Ottekant  med 
smaa  Spidsgavle,  hvorfra  et  Spir  hæver  sig.  Taarnets  Højde  er  71^/2,  Skibets 
indre  Længde  49^/4,  dets  Bredde  17^/4  og  Højden  20  Al.  Kirkens  Indre 
er  dækket  af  et  Træloft  med  Kasetter  (kun  Korrundingen  har  hvælvet  Loft), 
Væggene  ere  malede  som  Kvadre,  og  Korrundingen  er  smukt  dekoreret  (da 
Malingen  paa  Grund  af  Fugtighed  ikke  havde  holdt  sig,  blev  den  1878 
paa  ny  malet  indvendig  efter  Udkast  af  Prof.  Aagaard).  Kirkens  største 
Smykke  er  Altertavlen,  malet  187  3  af  Carl  Bloch:  Christus  med  Barnet. 
Rammen  om  Altertavlen,  Prædikestol  og  Døbefont  ere  nye  og  udførte  i  Træ 
efter  Tegn.  af  Kirkens  Bygmester;  men  i  øvrigt  er  der  bevaret  meget  af 
det  gamle  Inventarium.  Deribl.  nævnes  det  gamle  Orgel,  fra  omtr.  1557, 
udvidet  1723  (ved  Gave  af  Købmand  Peder  Pedersen),  6  Lysekroner*), 
2  Alterstager,  Kirkeuret,  3  Kirkeklokker,  hvoraf  den  ældste  er  fra  den  senere 
Middelalder,  m.  m.  Tilhge  er  der  bevaret  en  Del  Epitafier  og  Minde- 
stene: I  østre  Korsarm  findes  et  nylig  restaureret  Epitafium  af  Træ  over 
Raadmand  Peder  Jensen,  f  1649,  og  Hustru  Margrethe  Nielsdatter  med 
deres  Portrætter ;  ligeledes  er  der  et  Brystbillede  af  Borgmester  Anders  Schult, 
f.  1629,  med  Hustru  og  4  Børn.  Et  større  karakteristisk  Epitafium  af  Træ 
over  Kancelliraad  Schougaard,  Vinhandler,  Borgmester  og  Amtsforvalter  i 
Holbæk,  t  1739,  paatænkes  restaureret  og  opsat  i  Kirken.  I  Vaabenhuset 
er  der  indmuret  Mindestene  over  Befalingsmand  paa  Holbæk  Slot,  Mogens 
Pax  til  Torup,  f  1642,  og  Hustru  Beritte  Mundt,  f  1652;  Borgmester 
Anders  Larsøn  Grubbe,  f  1726  (med  en  karakteristisk  Indskrift);  Legat- 
stifteren,  „Negotiant  og  Handelsmand"  Peder  Pedersen,  f  1723;  Legatstifteren, 
Købmand  Anders  Andersen  Borch,  f  1837,  og  Hustru  Inger  Eleonora,  f.Korne- 
rup,  t  1826  (paa  Kirkegaarden  findes  et  Gravmæle  over  dem);  Legatstifteren, 
Tømrermester  J.  Chr.  Fugl,  f  1884.  Endelig  er  der  sammesteds  anbragt  en 
Del  af  et  Epitafium  over  Borgmester  Mogens  Christensen,  f  1645,  med 
Billeder  af  7  voksne  Personer  og  2  Børn,  og  en  Del  af  et  Epitafium,  hvor- 
paa  en  Familie  paa  i  alt  14  Personer  er  afmalet,  uden  Navn  eller  Aarstal. 
Ved  Opgangen  til  Taarnet  fra  Vaabenhuset  er  der  en  Fortegnelse  over 
Kirkens  Præster  og  en  Mindetavle  over  Else  Rasmusdatter,  Raadmand  Søren 
Nielsens  Enke,  fra   1643. 

Tæt  op  til  Kirken  ligger  Ligkapellet,  en  af  røde  Mursten  opført  Byg- 
ning med  kamtakkede,  blindingsprydede  Gavle,  Tandsnitsskifte  under  Tag- 
skægget og  store  spidsbuede  Vinduer.  Oprindelig  udgjorde  Kapellet  den 
søndre  Fløj  af  Sortebrødreklosteret  (se  S.  381);  men  efter  at  Munkene  vare 
dragne  bort  og  Bygningerne  af  Chr.  III  skænkede  Byen,  tillod  Fred.  II  ^V? 
157  5,  at  den  søndre  Fløj  maatte  indrettes  til  Raadhus,  og  som  saådant 
benyttedes  den  til  1844.  Bygningen  indeholdt  to  Stokværk  foruden  Kælder ; 
i    nederste  Stokværk    var    der  Lokaler    for   By-    og  Herredstinget,  Arkivrum 


*)  Den  ene  meget  smukke  Lysekrone  er  skænket  af  Familien  Sandee,  der  har  levet  i  Holbæk  1 
en  Række  af  Aar  og  indtaget  en  anset  Stilling.  Et  Medlem  af  den,  Marie  Hansdatter  Sandee, 
blev  1752  gift  med  Købmand  Hans  Rasmussen  og  blev  saaledes  Bedstemoder  til  de  to  be- 
remte  Bredre  Hans  Chr.  og  Anders  Sandee  Ørsted. 


Holbæk.  37  5 

samt,  i  en  mod  0.  fremspringende  lille,  lav  Halvtagsbygning,  Borgerarrest; 
i  øverste  Stokværk  fandtes  Arresterne  og  Arrestforvarerens  Bolig.  Da  Byen 
i  1844  fik  et  nyt  Raadhus,  blev  det  gamle  en  Tid  benyttet  som  Fattighus, 
indtil  det  1863,  efter  Etatsraad  Chr.  Hansens  Plan,  blev  indrettet  til  Lig- 
kapel (for  5500  Kr.),  ved  hvilken  Lejlighed  Murene,  der  for  største  Delen 
hidrørte  fra  Munketiden,  bleve  underkastede  en  grundig  Restauration,  Gav- 
lene prydedes  med  Blindinger  og  Kamme,  de  to  Stokværk  gjordes  til  eet,  og 
den  lille  Halvtagsbygning  fjernedes.  Medens  Opførelsen  af  den  nye  Kirke 
stod  paa,  benyttedes  Kapellet  som  Kirke.  I  Kapellet  er  der  indmuret  nogle 
af  de  ældre  Ligstene  fra  den  gamle  Kirke,  nemlig  over  Lensmanden  Verner 
Parsberg,  f  1487;  Fru  Lene  Tønnesdatter  (Rønnov),  f  1490;  Fru  Kirstine 
Tidemand,  f  1527,  Lensmanden  Markor  Tidemand  til  Søbo,  f  1549,  og 
hans  Hustru  Fru  Karen  Bølle  til  Hellerup,  f  1582,  (disse  4  Ligsten  ere  af- 
tegnede af  S.  Abildgaard) ;  en  Sten  med  to  Præster  i  Ornat  og  med  en  lat. 
Omskrift,  der  melder,  at  her  hviler  Esbern  Lauritsen,  f  1633,  og  Johan 
Petersen,  Medtjener,  f  1611;  en  rigt  udhugget  Sten  over  Lensmanden  Chri- 
stoffer V.  Festenberg,  kaldet  Pax,  til  Torupgd.,  f  1608,  og  Hustru  Sofie 
Galt,  t  1603,  til  Kindholm;  i  Stenen  er  der  udhugget  Billeder  af  dem  og 
3  Børn,  langs  Randene  Vaabener. 

Paa  den  gamle,  nu  nedlagte  Kirkegaard  findes  i  det  sydøstlige  Hjørne 
en  muret  Grav,  hvori  der  ved  den  gamle  Kirkes  Nedbrydelse  nedsattes  en 
Del  Lig,  bl.  a.  af  ovennævnte  Borgmester  Grubbe  og  Familie,  Købmand 
Peder  Pedersen  med  Hustru,  og  Mogens  Pax  og  Familie  (3  drevne  Messing- 
plader, der  fandtes  paa  Kisterne  i  det  Paxske  Gravsted  i  Kirkens  søndre 
Sidegang ,  og  som  nu  ere  anbragte  i  Ligkapellet ,  bære  Indskrifter  over 
Holger  Pax  til  Sæbygaard,  f  1698,  og  hans  Hustru  Elisabeth  Bille,  f 
1723,  samt  deres  Datter  Hilleborrig  Pax,  f  1681).  —  Byens  nye  Kirke- 
gaard, der  blev  anlagt  1853,  ligger  S.  for  Byen  i  kort  Afstand  fra 
Kirken.  I  Nærheden  af  Kirkegaarden  har  Købmand  V.  R.  Tidemand  1881 
ladet  opføre  en  ny  Graverbolig  og  skænket  den  til  Kirken. 

Ved  Kirken  er  ansat  en  Sognepræst,  der  tillige  er  Præst  ved  Annekset 
Merløse,  og  en  Kapellan  pro  loco.  —  Kirken  ejer  bl.  a.  en  Tiende  af 
Holbæks  Jorder,  der  udgør  181'^/8  Td.  Byg  aarlig  efter  Kapiteltakst,  en 
Landgilde  af  8^/8  Td.  Rug  og  14  Tdr.  Byg  aarlig  efter  Kirkekøb  samt  en 
Kirketiende  af  Oldjorderne  af  omtr.  41  Kr.  aarl. ;  desuden  har  den  Legat- 
kapitaler til  et  samlet  Beløb  af  1 1 ,000  Kr.  For  at  dække  Udgifterne  ved 
Opførelsen  af  den  nye  Kirke  blev  der  optaget  Laan  paa  i  alt  42,000  Kr., 
som  nu  er  tilbagebetalt  (Kirken  har  med  Varmeapparat,  Gasindlæg,  Alter 
m.  m.  i  alt  kostet  115,000  Kr.,  hvoraf  henved  50,000  vare  indkomne  ved 
private  Bidrag).  Da  Kirkens  ordinære  Indtægter  vare  utilstrækkelige  til 
Forrentning  og  Afbetaling  af  Laanet,  er  der  midlertidigt  ydet  et  gennemsnitligt 
Tilskud  af  omtr.  2000  Kr.  aarl.  til  Kirken  fra  Kæmnerkassen. 

Raad-,  Ting-  og  Arresthuset,  beliggende  lige  over  for  Kirken  omtr. 
paa  det  Sted,  hvor  den  gamle  Præstegaard  har  ligget  if.  Resens  Kort,  er 
en  to  Stokværk  høj  Grundmursbygning,  opført  1844  (efter  Tegn.  af  Byg- 
ningsinspektør F.  F.  Friis)  for  en  Udgift  af  27,800  Kr.  for  Byen  Holbæk 
og  Merløse-Tudse  Herreders  Jurisdiktioner.  Det  indeholder,  foruden  Rets- 
lokaler og  Politistation,  en  Sal  til  Byraadets  og  Amtsraadets  Møder  og 
Arrestlokaler  for   17   Personer,  samt  Bolig  for   1   Arrestforvarer. 

Byens    offentlige  Skoler    ere    den    kommunale  Realskole  og  Friskolen. 


376  Holbæk  Amt. 

Realskolen  bestaar  af  en  Drenge-  og  en  Pigeafdeling.  For  Drengeafdelingen 
opførtes  1884-85  en  ny  Bygning  i  Kirkestræde  efter  Tegn.  af  Arkitekt  A.  Klein 
i  gotisk  Stil  for  35,000  Kr.  Afdelingen  er  delt  i  6  Klasser,  og  der  afholdes 
Præliminæreksamen.  Pigeafdelingen  er  i  den  gamle  Klosterbygnings  vestlige 
Fløj^  hvor  der  tillige  er  Bolig  for  Kordegn  og  Pedel*).  Ved  Realskolen  er 
ansat  1  Overlærer  (der  1876  traadte  i  Stedet  for  Kateketen,  som  afløstes 
af  en  Kapellan  pro  loco),  5  Lærere,  2  Timelærerinder  og  1  Gymnastiklærer. 
Elevantallet  var  1896:  77  Drenge  og  34  Piger.  —  Friskolen  findesien 
1844  købt  Ejendom  i  Kirkestræde,  hvoraf  en  Del  anvendes  til  Fattiggaard; 
1868  opførtes  en  ny  Skolebygning,  og  1888  forhøjedes  den  med  et  Stok- 
værk. Der  er  i  alt  5  Drenge-  og  5  Pigeklasser.  Ved  Skolen  er  ansat 
1  Overlærer,  2  faste  Lærere  og  2  faste  Lærerinder,  1  Lærerinde  i  Haand- 
gerning  og  1  Gymnastiklærer.  Elevantallet  var  1896  355.  —  I  1889  er 
opf.  en  teknisk  Skole  (i  Bygningen  har  ogsaa  en  Handelsskole  Lokaler).  — 
Af  Byens  2  større  private  Skoler  har  den  ene  Ret  til  at  afholde  Præhminær- 
eksamen. 

Fattiggaarden  ligger  i  Kirkestræde  i  samme  Ejendom  som  Friskolen 
(se  S.  37  7);    1865   opførtes  en  ny  Bygning  til  Arbejdsværelser. 

Holbæks  Sygehus  i  Blegstræde  nær  ved  Fjorden  er  nu  kun  benyttet 
som  Ep  id  em  i  hu  s  og  for  syge,  der  komme  ad  Søvejen  (5  Senge).  Amts- 
sygehuset og  Holbæk  Amts  Tvangs-,  Arbejds-  og  Daareanstalt 
ligge  mod  S.,  tæt  uden  for  Byen  ved  Landevejene  til  Roskilde  og  Ringsted 
(se  Merløse  Sogn). 

Stationsbygningen  for  den  nordvestsjællandske  Jærnbane  er  opført 
1875  tæt  S.  for  Byen  og  umiddelbart  op  til  samme.  Den  paatænkte  Ods- 
herredsbane (se  S.  380)  vil  rimeligvis  komme  til  at  udgaa  fra  den,  saa  at 
den  vil  blive  fælles  for  begge  Baner.  Ligeledes  paatænkes  der  en  Forbin- 
4elsesbane  mellem  Stationen  og  Havnen.  Med  Stationen  er  forbunden  Post- 
hus og  Telegraf  station. 

Gasværket,  i  Nærheden  af  Havnen,  er  anlagt  efter  Gasværksbestyrer 
Howitz'  Plan  1865  (for  omtr.  60,000  Kr.),  men  er  i  Aarenes  Løb  flere 
Gange  udvidet  og  helt  omdannet,  hvortil  der  er  medgaaet  mere  end  Anlægs- 
summen. —  Vandværket,  i  Merløse  Sogn,  V.  for  Byen,  er  anlagt  1890 
af  Stadsingeniør  Jochimsen  (for  omtr.  117 ,000  Kr.)  og  forsyner  foruden 
Byen  ogsaa  en  Del  Ejendomme  i  Merløse  Sogn,  deribl.  Amtssygehuset  og 
Tvangsarbejdsanstalten.    Vandforbruget  er  omtr.    1600  Tdr.  i  Døgnet. 

Toldkammerbygningen  ved  Havnen,  to  Stokværk,  er  opført  1847  efter 
Tegn.  af  Bygningsinspektør  F.  F.  Friis. 

Borgerstiftelsen,  i  den  sydl.  Del  af  Byen  ved  Markedspladsen,  er  op- 
ført 1863  for  17,200  Kr.,  som  tilvejebragtes  ved  frivillige  Bidrag,  der  ind- 
samledes af  en  1852  stiftet  Forening.  Den  2  Stokværk  høje  Bygning 
indeholder  8  Beboelseslejligheder,  hver  bestaaende  af  2  Værelser  med  Køkken 
m.  m.,  og  giver  Plads  til  16  Beboere.  Ved  de  rige  Pengegaver,  som  Byens 
Indbyggere  have  betænkt  Stiftelsen  med,  har  den  opsparet  en  Kapital  paa 
38,000  Kr.,  hvoraf  Renten  uddeles  til  Stiftelsens  Beboere. 

Berneasylet  er  stiftet  1837  og  har  alene  bestaaet  ved  privat  Godgørenhed. 


*)  Fra  1740  var  Borgerskolen  indrettet  i  øverste  Stokværk  af  denne  Bygning,  hvis  tykke,  over- 
kalkede Ydermure  endnu  i  det  væsentligste  staa  bevarede  fra  Klostertiden  (den  nordre  Gavl 
er  dog  helt  ommuret) ;  de  gamle  spids-  og  fladbuede  Blindinger  om  Vinduesaabningerne  kunne 
endnu  spores  hist  og  her.  Indvendig  er  Huset  derimod  ganske  omdannet,  og  Hvælvingerne, 
som  endnu  ved  19.  Aarh's  Beg.  dækkede  hele  nederste  Stokværk,  ere  forsvundne. 


Holbæk.  37  7 

Det  har  (fra  187  7)  sin  egen  Ejendom  (i  Gaden  Rolighed)  og  ejede  desuden 
en  Kapital  paa  9000  Kr.  samt  en  aarlig  Indtægt  paa  400  Kr.  af  J.  C.  Fugls 
og  Søskendes  Legat. 

Købmand  Chr.  Hansens  og  Hustrus  Friboliger  for  Arbejdere 
i  Holbæk  Købstad  ere  stiftede  1884.  Bygningerne,  beliggende  mod  N. 
0.  i  Byen,  ere  skænkede  Byen  af  fhv.  Købmand  Hansen,  der  tillige  har 
givet  3000  Kr.  til  deres  Vedligeholdelse.  I  Bygningerne  er  der  indrettet 
Fribolig  til  8  Familier  og  4  enkelte  Personer. 

Endvidere  bestaar  der  forskellige  Velgørenheds  foreninger,  saasom  de 
Fattiges  Kasse,  den  kvindelige  Understøttelsesforening,  Sygeplejeforeningen, 
Folkebiblioteket,  Foreningen  til  Understøttelse  af  trængende  Købmænd,  For- 
eningen til  Fremme  af  Arbejdernes  Alderdomsforsørgelse  samt  forskellige 
Syge-  og  Begravelseskasser. 

Paa  Pladsen  foran  Banegaarden  er  der  i  et  lille  Anlæg  1876  rejst  en 
Søjle  med  Frederik  VII's  Buste. 

I  Holbæk  er  der  et  Baptistkapel,  opf.  1892,  og  et  Frelsens  Hærs 
Kapel,  opf.    1894. 

Gamle  Huse.  Byen  har  kun  bevaret  faa  af  de  gamle  Bindingsværkshuse 
fra  17.  og  18.  Aarh.  De  mest  karakteristiske  ere  Nr.  16  i  Kirkestræde,  hvor 
Fattiggaarden  er,  Nr.  22  i  Smedelundsgade  og  en  gammel  Købmandsgaard 
fra  omtr.  1660  paa  Hjørnet  af  Algade  og  Havnegade.  Endelig  har  Hjørnestedet 
af  Algade  og  Nygade  en  Renæssancegavl,  der  dog  ikke  som  antaget  kan 
stamme  fra  Byens  gamle  Sognekirke;  thi  denne  forsvandt  allerede  1573 
(se  S.  381),  og  Gavlen  er  i  Følge  sin  Stil  først  bygget  efter   1600. 


Indbyggernes  Antal  var  efter  Folketællingen  1.  Feb.  1890:  3915 
(1895:  4159);  1801  havde  Byen  1332,  1840:2105,  1860:2971,  1880: 
3265  Indb.  Som  anført  S.  372  regnedes  før  1824  et  større  Areal  af 
Merløse  Sogn  med  til  Byen. 

Efter  Erhverv  fordeltes  Folkemængden  1890  i  følgende  Grupper,  omfat- 
tende baade  Forsørgere  og  forsørgede :  408  levede  af  immateriel  Virksomhed, 
1571  af  Industri,  8 1 3  af  Handel  og  Omsætning,  50  af  Søfart,  87  af  Fiskeri, 
178  af  Jordbrug,  34  af  Gartneri,  medens  624  fordeltes  paa  andre  Erhverv, 
82  levede  af  deres  Midler,  54  nød  Almisse,  og  14  hensade  i  Fængsel. 
Medens  Industri,  Handel  og  Omsætning  indtage  en  Plads,  som  svarer  til 
andre  Købstæders,  vil  man  lægge  Mærke  til,  at  Jordbrugernes  Klasse  er 
uforholdsmæssig  stor;  men  det  kommer  af  de  S.  372  berørte  særlige  For- 
hold. For  øvrigt  henvises  til,  hvad  der  er  sagt  i  Indledningen  til  Holbæks 
Beskrivelse. 

Af  fremmede  Varer,  der  fortoldedes  i  1895,  vare  de  vigtigste; 
Bomulds  og  Linnedgarn  6254  Pd.,  Bomulds-  og  Linnedmanufakturer  27,667 
Pd.,  uldne  Manufaktur  varer  9371  Pd.,  Vin  16,016  Pd.,  andre  Spirituosa 
å  8^  373  Vrtlr.,  Humle  5777  Pd.,  Olier  211,496  Pd.,  Salt  76,258  Pd., 
Sukker  43,3  56  Pd.,  Tobaksblade  og  Stilke  31,596  Pd.,  Stenkul  2329  Clstr. 
og  19,525  Tdr.,  toldpligtige  Metaller  og  Metalvarer  af  alle  Slags  324,404 
Pd.,  Tømmer  og  Træ  1031  Clstr.  og  44,399  Kbfd.  Desuden  tilførtes  der 
fra   andre    indenlandske  Steder,  navnlig  fra  Kbh.,  en  Del  fortoldede  Varer. 

Ved  Udgangen  af  1895  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  34 
Fartøjer   og    maalte   Baade   med   en   samlet   Størrelse   af   1182  Tons, 


3  78  Holbæk  Amt. 

deraf  1  Dampskib  paa  17  T.  og  10  Hestes  Kr.  I  udenrigsk  Fart  klareredes^ 
for  Indgaaende  139  Skibe  med  11,843  T.,  for  Udgaaende  141  Skibe  med 
155  T.  Gods.  I  indenrigsk  Fart  indkom  29  og  udgik  42  Skibe  med  hen- 
holdsvis 669  og   128  T.  Gods. 

De  ordinære  Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde  1895,  efter  Fradrag 
af  Godtgørelser,  62,098  Kr.  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  4403  Kr.^ 
i  alt  66,501  Kr.  (omtr.  21,325  Kr.  mindre  end  1894).  Brændevinsbrænde- 
derier  drives  ikke,  hvorimod  der  til  Udlandet  er  udført  1129  Potter  Brændevin. 

Holbæk  har  aarlig  6  Markeder,  2  i  Marts  og  1  i  April  (Heste  og 
Kvæg),  1  i  Juni  (Heste,  Kvæg  og  Skovbovarer),  1  i  Okt.  (Kvæg)  og  1  i 
Nov.   (Kreaturer). 

Af  Fabrikker   og  industrielle  Anlæg  mærkes:   3  Tobaksfabrikker,. 

1  Uldspinderi,  2  Jærn-  og  Metalstøberier,  2  Ølbryggerier,  hvoraf  det  ene 
tillige  brygger  bayersk  01,  2  Bomuldsvæverier,   3  Farverier,   5  Bogtrykkerier,, 

2  Vejrmøller,  1  Dampmølle  (Aktieselskab,  opr.  1865,  Aktiekapital  250,000 
Kr.),  1  Andelssvineslagteri,  der  dog  er  anlagt  i  det  tilgrænsende  Landsogn, 
1  Frugtvarefabrik  (Aktieselskab,  Aktiekapital  23,000  Kr.)  m.  m.  ^ —  I  Holbæk 
udgives  3  Aviser:  „Holbæk  Amts  Avis",  „Holbækposten"  og  „Holbæk 
Amts  Dagblad",  samt  Ugebladet   „Skyttetidende". 

Kreturholdet  var  ^^/^  1893:  253  Heste,  490  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
385  Køer),  29  Faar,  298  Svin  og  24  Geder. 


Byens  Civiløvrighed  bestaar  af  en  Borgmester,  der  tillige  er  Byfoged 
samt  By-  og  Raadstueskriver.  Byraadet  bestaar,  foruden  af  Formanden, 
af  1 1  valgte  Medlemmer.  Følgende  staaende  Udvalg  ere  nedsatte:  a)  for 
Havnevæsenet,  b)  for  Kasse-  og  Regnskabsvæsenet,  c)  for  Fattigvæsenet, 
d)  for  Skolevæsenet,  e)  for  Brolægnings-  og  Vejvæsenet,  f)  for  Gasværket, 
g)  for  Vandværket  og  h)  for  de  Byen  tilhørende  Jorder. 

Med  Hensyn  til  de  finansielle  Forhold  nævnes  af  Indtægterne  i  1895: 
Skatter  61,440  (deraf  Grundskat  1684,  Husskat  4452,  Formue-  og  Lejlig- 
hedsskat 55,304  Kr.),  Afgifter  efter  Næringsloven  5326,  Tilskud  fra  Staten 
til  Alderdomsunderstøttelse  3866,  Indtægt  af  Aktiver  7052  Kr. ;  af  Ud- 
gifterne: Bidrag  til  Staten  1165,  Bidr.  til  Amtet  942,  Bidr.  til  Amts- 
skolefonden  1712,  Byens  Bestyrelse  3195,  Fattigvæsen  13,792,  Alderdoms- 
understøttelse  8616,  Skolevæsen  21,678,  Rets-  og  Politivæsen  6916, 
Medicinalvæsen  2638,  Gader  og  Veje  12,476,  Gadebelysning  2787,  Ren- 
lighed 2304,  Brandvæsen  1987,  til  Kirken  2000  Kr.  Kommunen  ejede 
^^/i2  1895  i  Kapitaler  62,928,  i  faste  Ejendomme,  som  give  Udbytte, 
327,184,  og  i  Ejendomme,  som  ikke  give  Udbytte,  104,080  Kr.  Kom- 
munens Gæld  var  281,126  Kr.  For  Aaret  1896  er  Skatteprocenten  for 
Afgiften  paa  Formue  og  Lejlighed  6  pCt.  Den  anslaaede  Indtægt  er  omtr. 
1,132,600  Kr.;  deraf  er  skattepligtig  Indtægt  927,350  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme  ere:  Raad-,  Ting-  og  Arresthuset, 
hvoraf  Kommunen  ejer  ^/g  og  Landjurisdiktionen  ^/g,  Vagt-  og  Sprøjtehuset, 
Friskolen,  Realskolen,  Fattiggaarden,  Epidemihuset,  Gasværket,  Vandværket, 
Markedspladsen,  Oplagspladserne  ved  Havnen  samt  Jorder  (omtr.  100  Tdr.  Ld.). 

Holbæk  har  et  Brandkorps  (Vedtægt  af  ^^/^q  1873)  og  et  dermed  i 
Forbindelse  staaende  Politikorps  paa  27   Mand. 

I   Holbæk   Amts   økonomiske   Selskabs   Sparekasse   (opr.  ^^/i2 


Holbæk.  379 

1825)  var  ^i/^  1894  Sparernes  samlede  Tilgodehavende  5,745,384  Kr., 
Rentefoden  var  3^/^  pCt.,  Reservefonden  udgjorde  496,818  Kr.,  Antal  af 
Konti  8264.  —  I  Spare-  og  Laanekassen  for  Holbæk  Købstad 
og  Omegn  (opr.  ^^/^^  1854)  var  ^^/g  1894  Sparernes  samlede  Tilgode- 
havende 2,417,094  Kr.,  Rentefoden  var  4  pCt.,  Reservefonden  udgjorde 
128,223  Kr.,  Antal  af  Konti  1946.  —  I  den  danske  Landmandbanks 
Kontor  i  Holbæk  (opr.  ^^/j^  1872)  var  ^^j^  1894  Sparernes  samlede  Tilgode- 
havende 3,110,110  Kr.,  Rentefoden  var  3V2  pCt.,  Antal  at  Konti   5829. 

Havnen.  Byen  har  fra  gammel  Tid  haft  en  Skibsbro,  og  en  saadan 
omtales  allerede  1328,  men  den  har  vist  været  temmelig  uanselig,  og  saa 
vidt  vides,  blev  den  først  i  18.  Aarh.  forlænget  saa  langt  ud  i  Fjorden, 
at  Skibe,  der  stak  7 — 8  F.,  kunde  lægge  til.  Til  ind  i  19.  Aarh.  har 
dog  Skibsfarten  været  meget  ubetydelig.  Aar  1831  forlængedes  Broen  fra 
det  gamle  Brohoved  ud  til  det  dybe  Farvand,  og  1844 — 47  blev  der  anlagt 
en  lukket  Havn,  hvori  Skibe  med  9  F.  Dybgaaende  kunde  gaa  ind,  og 
senere  er  den  bleven  udvidet;  saaledes  blev  1885  den  vestlige  Havnemole 
forlænget,  og  der  opførtes  nye  Brohoveder;  1881  var  der  bleven  anlagt 
en  særlig  Baadehavn  ved  Siden  af  den  egentlige  Havn;  1890  deltog  Hol- 
bæk tillige  med  de  øvrige  til  Isefjorden  hørende  Havne  i  en  Uddybning  til 
12  F.  af  det  vestlige  Indløb  til  Isefjorden,  idet  Halvdelen  af  Udgifterne 
afholdtes  af  Statskassen.  Samme  Dybde  er  senere  tilvejebragt  i  Havnen 
og  Farvandet  uden  for  den,  saa  at  nu  Skibe  med  12  Fod  Dybgaaende  kunne 
gaa  ind  i  Havnen  (Baadehavnen  har  6  F.).  Det  store  Havnebassin  er 
12,370.  Baadehavnen  7  500  Q  AL,  Havnepladsen  (hvoraf  et  større  Areal 
er  tilvejebragt  ved  Opfyldning  med  det  opmudrede)  omtr.  4^2  Td.  Ld.  Der 
er  omtr.  500  løbende  Al.  Bolværk.  Havnevæsenet  bestyres  af  et  af  By- 
raadet  nedsat  Udvalg  (Borgmesteren  og  4  valgte  Medlemmer),  under  hvilket 
sorterer  en  Havnekasserer  og  en  Havnefoged.  Havnekassens  Beholdning  var 
ved  Udg.  af  1895  25,000  Kr.  Efter  Gennemsnitsindtægten  i  de  sidste  Aar 
udgøre  Havne-  og  Bropenge  omtr.  7000  Kr.  aarlig.  En  Del  af  Havnepladsens 
Areal  er  delt  i  mindre  Lodder,  som  ved  Bortlejning  indbringe  aarl.  200  Kr. 
Der  er  Havne  fyr.  —  Der  er  i  Byen  Lodser,  som  lodse  til  Rørvig, 
Bramsnæs  Vig  og  andre  Steder  i  Isefjord. 


Holbæk  hører  til  2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  1.  Folke- 
tingskreds, for  hvilken  den  er  Valgsted,  Holbæk  Amtstuedistrikt 
(Amtstuen  i  Holbæk)  og  Holbæk  Lægedistrikt  (Distriktslægen  bor  her) 
og  har  et  Apotek.  Den  hører  til  2.  Udskrivningskreds'  42.  Lægd  og  er 
Sessionssted  for  Lægderne   14 — 34  og  42  af  2.  Udskrivningskr. 

Ved  Holbæk  Toldsted  er  ansat  en  Told  forvalter ,  en  Kontrollør  og 
to  Assistenter.  Ved  Postvæsenet  er  ansat  en  Postmester  (og  to  Ekspe- 
dienter); Telegrafstationen  har  en  egen  Bestyrer.  Holbæk  er  i  direkte 
Telefonforbindelse    med   Kjøbenhavn,    Roskilde,    Kalundborg  og  Nykjøbing. 

Jærnbaner.  Paa  den  nordvestsjællandske  Jærnbane,  der  aab- 
nedes  1874  (se  nærmere  om  Banen  under  Kalundborg),  befordredes  der  i 
Driftsaaret  1894—95  (Finansaaret)  til  Holbæk  79,466  og  fra  Holbæk  80,122 
Personer.  Totalvægten  af  Gods,  Kreaturer  osv.,  ankommet  til  Holbæk  var 
374,819,  afgaaet  fra  Holbæk  341,121  Cntr.  Der  er  nu  Forbindelse  mellem 
Kjøbenhavn    og   Holbæk    5  Gange    daglig    og    5   Gange  omvendt,  hvoraf  1 


380  Holbæk  Amt. 

Iltog  i  begge  Retninger.  —  If.  Lov  af  ^/g  1894  er  der  ^/g  1895  givet 
Holbæk  Amtsraad  Eneretsbevilling  til  Anlæg  og  Drift  af  en  Jærnbane 
mellem  Holbæk  og  Nykjøbing,  Odsherredsbanen,  paa  den  Betin- 
gelse, at  den  skal  være  færdig  senest  4  Aar  efter  Bevillingens  Dato.  Staten 
udreder  Halvdelen  af  Anlægskapitalen.  Banen,  der  skal  være  normalsporet, 
tænkes  at  gaa  over  Allerup,  Kundby,  Svinninge,  Hørve,  Asnæs  Vig  og 
Asminderup. 

Et  af  det  forenede  Dampskibsselskabs  Skibe  farer  hvei  anden  Dag  frem 
og  tilbage  mellem  Nykjøbing  og  Holbæk.  Et  i  Holbæk  hjemmehørende 
Dampskib  besørger  Farten  mellem  Holbæk,  Ovrø  og  Vellerup  i  Horns  Herred. 


Historie.  Holbæk  menes  at  være  opstaaet  af  2  smaa  Byer,  der  laa  ved  og 
havde  Navn  efter  de  to  Bække  Holhæk  og  Labæk,  den  første  V.,  den  anden  Q.  for 
det  Bakkedrag,  hvorpaa  den  nuv.  By  ligger.  Labæk  skal  oprindelig  have  været  den 
betydeligste;  men  efterhaanden  forsvandt  den  (Navnet  er  dog  endnu  bevaret  som 
Gadenavn,  se  S.  371)  og  gik  helt  op  i  den  anden,  Holbæk,  da  der  her  var  opstaaet 
en  større  Gaard  og  senere  et  befæstet  Slot,  hvorom  nærmere  nedenfor.  Holbæk 
nævnes,  saa  vidt  vides,  første  Gang  1199  i  et  Gavebrev  af  Biskop  Absalon,  hvor- 
ved han  giver  Sorø  Kloster  Gaarden  (curiam)  Holbæk  med  de  til  den  hørende  4 
smaa  Byer  Metheløse  (Merløse),  Grubethorp  (Krøjerup  i  Sønder- Jærnløse  S.),  Thoste- 
thorp  (Tostrup  i  Merløse  S.)  og  Ulfsthorp  (en  nu  længst  forsvunden  Landsby,  der 
laa  i  Aagerup  eller  Tølløse  S.,  og  som  endnu  nævnes  1370).  Sorø  Kloster  har  dog 
vist  snart  afhændet  Gaarden  til  Ringsted  Kloster;  thi  1231  solgte  Abbeden  i  dette 
Kloster  et  stort  Stykke  Jord  her  til  Valdemar  II  (Sejr),  der  skal  have  anlagt  og 
befæstet  Holbæk  Slot  V.  for  den  nuv.  By  (ved  Strandporten),  hvor  Stranden  vist- 
nok oprindelig  har  gaaet  helt  ind  til  dens  Volde.  Fra  den  Tid  begynder  vel  egent- 
lig Holbæks  Betydning  som  By.  I  Processen  mellem  Christoffer  I  og  Ærkebiskop 
Jak.  Erlandsen  klager  denne  over,  at  Borgerne  i  Holbæk  have  dræbt  Asser  Præst, 
slæbt  ham  igennem  Byen  til  Raadhuset  og  begravet  ham  i  hedensk  Jord,  uden  at 
Grunden  til  denne  Fremfærd  nævnes.  I  2.  Halvdel  af  13.  Aarh.  fik  Byen  et  Sorte- 
brødrekloster  (se  nedenfor),  og  1286  skal  Erik  Menved  have  givet  Holbæk  en  Stads- 
ret,  som  blev  fornyet  og  udvidet  1549  og  mange  Gange  er  bleven  stadfæstet,  saa- 
ledes  1443,  da  Byen  tillige  fik  Toldfrihed  overalt  i  Danmark  undtagen  paa  Skanør, 
Falsterbo  og  andre  Sildelejer  i  Høsten,  1454,  1502  og  1506,  1534  af  Grev  Christoffer 
i  Grevens  Fejde,  1562,   1598,  1648,   1672,  1714,   1737  og  1746. 

Skønt  Holbæk  Slot  vistnok  aldrig  har  haft  stor  Bet3^dning  som  Fæstning  (først 
1320  nævnes  det  udtrykkelig  som  saadan),  da  det  laa  omgivet  af  høje  Bakker,  har 
det  dog  haft  en  Del  at  sige  for  Byens  Opkomst.  Arild  Huitfeldt  fortæller,  at  den 
fordrevne  svenske  Konge  Birger  Magnussen  og  hans  Dronning  Margrethe,  Erik 
Menveds  Søster,  fik  Holbæk  Len  til  Underhold,  da  de  vare  flygtede  til  Danmark, 
og  Suhm  (XII,  63)  siger,  at  Kongen  døde  her ;  men  efter  en  anden  Beretning  (Hams- 
fort)  er  det  sandsynligt,  at  han  er  død  paa  Spikaborg  (eller  Spegerborg)  ved  Skj el- 
skør"*).  I  Svenskekrigen  1658 — 60  blev  Slottet  ødelagt,  og  Jorderne  bleve  efter- 
haanden udstykkede  og  bortsolgte.  Voldstedet,  hvorpaa  der  nu  ligger  en  Gaard, 
ses  endnu  tydeligt,  omgivet  af  Grave  („i  Mands  Minde  have  de  været  fyldte  med 
Vand"),  og  i  Gaardens  Kælder  vises  der  Rester  af  de  gamle  Mure  (i  Maaneds- 
skriftet  „Minerva",  Okt.  1787,  findes  der  en  Beskrivelse  af  de  dengang  forefundne 
Murrester  med  en  Tegning).  Bygningerne  have  dækket  den  nuv.  Gaards  Bygninger 
og  desuden  strakt  sig  ind  over  Gaardspladsen  (undersøgt  af  Nationalmuseet  1896). 


')  Af  Lensmændene  paa  Slottet  kendes  Hr.  Johannes  Ever  1364,  Hr.  Bent  Biug  1370,  Hr. 
Henning  Podebusk  1375,  der  vistnok  havde  pantsat  Slot  og  By  til  Brødrene  Nicolaus  og  Ericus 
Skepies,  som  i  Dec.  s.  Aar  oplod  castrum  Holæbek,  provinciam  Meerlese  herret,  insulam 
Vaarderø  et  villam  Holbæk  til  Dronning  Margrethe.  To  Aar  efter  fik  Hr.  Jep  Olsen  Lunge 
Holbæk  Slot  og  Len  i  Forlening,  efter  at  Dronningen  havde  indfriet  hans  Pant  i  samme.  En 
tysk  Adelsmand  Goes  van  Hitzacker  var  Høvedsmand  der  1413;  derefter  nævnes  Mogens 
Barsebek  1439;  Hr.  Mogens  Glob,  Hr.  Verner  Parsberg  1457—79,  dennes  Sønner,  Hr.  Tønne 
Vernersen  og  Hr.  Jørgen  Vernersen,  Jørgen  Rud  1490—99,  Hr.  Henr.  Krummedige  1503—6, 
Peder  Nielsen  Fiskere  1511—13  osv. 


Holbæk.  381 

SortehrødreMosteret  —  Byens  eneste  Munkebolig  —  er  stiftet  1269  eller  vel 
snarere  1275;  1276  indviede  Roskildebispen  Peder  Bang  Klosterets  Kirkegaard.  Aar 
1287  brændte  Klosteret  sammen  med  Byen,  og  da  Kongemorderne  hærgede  Holbæk 
1229,  er  Klosteret  sikkert  heller  ikke  gaaet  fri.  Om  dets  senere  Skæbne  ved  man  kun 
lidt.  Aar  1323  lod  Christoffer  II  Klosterkirken  opføre,  vistnok  efter  en  Brand,  og 
s.  Aar  indviedes  den  af  Børglumbispen.  Dronning  Dorothea  skænkede  1456  Mun- 
kene en  større  Pengesum,  for  at  de  skulde  læse  Messer  over  hende,  og  i  Testa- 
menter betænktes  de  af  og  til  med  Gaver.  Ikke  desto  mindre  vare  de  ved  Refor- 
mationen saa  fattige,  at  de  1535  maatte  forlade  Klosteret  og  overlade  det  med 
Grev  Christoffers  Samtykke  til  Byen.  Kort  efter  tog  Chr.  III  det  vel  i  Besiddelse 
i  den  Hensigt  at  bruge  det  til  Forbedring  af  Holbæk  Slot;  men  1536  kom  det  atter 
i  Borgernes  Eje.  Det  var  et  Kompleks  af  tre  (maaske  4),  under  rette  Vinkler  sam- 
menstødende Fløje,  af  hvilke  endnu  den  søndre  og  vestre  staa  tilbage,  om  end  i 
stærkt  ændret  Skikkelse,  som  Kapel,  Skole  osv.  (se  S.  374  og  376).  I  den  vestre 
Fløj  havde  efter  Reformationen  Byens  Latinskole  Lokale  indtil  sin  Ophævelse  1740, 
og  her  boede  ogsaa  Rektoren  (den  næstsidste  Rektor  var  Torkil  Baden,  f  1732); 
derefter  fik  den  danske  Skole  Plads  her.  Kirken,  der  udgjorde  den  nordre  Fløj, 
blev,  som  omtalt  S.  373,  nedbrudt  1869.  Har  Klostergaarden  oprindelig  ogsaa 
været  lukket  mod  0.,  maa  Fløjen  her  tidlig  være  forsvunden,  da  den  ikke  findes 
paa  Byplanen  i  Resens  Atlas  1670.  —  Til  Holbæk  har  vistnok  hørt  en  St.  Jørgens- 
gaard  for  spedalske. 

Holbæk  havde  foruden  Klosterkirken  sin  egen  Sognekirke,  helliget  St.  Nicolaus. 
Den  skal  have  staaet  paa  Algadens  søndre  Side  (Hjørnet  af  Nygade,  se  S.  377) 
paa  det  Sted,  hvor  den  gamle  Amtstuegaard  ved  Beg.  af  19.  Aarh.  laa  (den  blev 
udparcelleret  1846,  og  dens  store,  smukke  Have  gav  for  en  Del  Plads  til  et  stort 
Dampbrænderi),  og  ved  Gravning  i  det  omkringliggende  Terræn,  navnlig  N.  for  Ga- 
den, har  man  fundet  en  Mængde  Menneskeben,  et  Bevis  paa,  at  Kirkegaarden  har 
været  temmelig  stor.  Efter  Reformationen  stod  Kirken  øde  og  forfaldt  efterhaanden 
mere  og  mere,  hvorfor  Fred.  II  1573  skænkede  saavel  den  som  Pladsen,  hvorpaa  den 
stod,  til  Lensmanden  paa  Holbæk  Slot,  Christoffer  v.  Festenberg  (Pax)  med  Til- 
ladelse til,  at  han  maatte  nedbryde  den  og  anvende  Materialet,  som  han  selv  vilde. 
I  dens  Sted  blev  Klosterkirken  Byens  Sognekirke  (se  S.  373). 

Holbæk  havde  flere  Gange  været  hjemsøgt  af  Ildebrand,  bl.  a.  1513  (og  vist  og- 
saa 1560,  da  det  bliver  befalet  Borgerne  at  ombytte  Straatagene  med  teglhængte 
Tage).  Tilbagegangen  for  Byen  begyndte  med  Svenskekrigen  1658 — 60,  da  Slottet 
blev  ødelagt,  og  da  Byen  led  under  Fjendens  Hærgninger,  og  den  sank  snart  ned 
til  at  være  en  ubetydelig  By.  Aar  1672  havde  den  879  Indb.  (1682  takseredes 
alle  Bygningerne  til  10,339  Rd.),  1769  1211  (Aaret  efter  var  samtlige  Bygningers 
Assurancesum  140,470  Rd.)  og  1787  1159  Indb.  Aarene  1719—88  opførtes  der 
ikke  en  eneste  ny  Bygning,  og  i  Pontoppidans  Danske  Atlas  (VI  S.  193)  hedder 
det  1774:  „Byens  Handel  og  Næring  er  paa  40  Aar  utroelig  aftaget,  saa  at  Byens 
Indvaanere  til  største  Delen  ere  meget  forarmede  og  ringe".  Først  ved  Slutn.  af 
18.  Aarh.  begyndte  Byen  at  komme  til  Kræfter  under  det  almindelige  Opsving  i 
'Landets  Handelsforhold,  og  ved  større  Foranstaltninger  i  19.  Aarh.,  navnlig  An- 
læggelsen af  Havnen,  har  den  været  i  jævn  Fremgang. 

I  17.  og  18.  Aarh.  har  Holbæk  fra  Tid  til  anden  haft  Garnison,  for  det  meste 
af  Ryttereskadroner.     Ogsaa  i  19.  Aarh.  har  den  været  Garnisonsby. 

Litt.:    F.  R.  Friis,  Bidrag  til  Holbæks  Historie,  Holbæk  1875. 


Kalundborg 


øbstaden  Kalundborg  ligger 
i  Arts  Herred  under  5  5  °  40' 
50"n.Br.  og  !»  29' 43"  v. 
L.,  for  Kbh.  (beregnet  for 
Kirken)  i  det  indre  af  den 
dybe  Kalundborg  Fjord,  paa  dens 
Nordside  og  inden  for  den  flade,  san- 
dede Halvø  Gisseløre,  der  som  en 
Mole  skyder  sig  omtr.  1500  Al.  mod 
Sydøst  ud  i  Fjorden  og  derved  danner 
en  naturlig  Havn.  Byen  selv  ligger  dels 
lavt  ved  Fjorden  (Nedrebyen),  dels  byg- 
get terrasseformig  op  ad  en  Høj  og  oppe  paa 
denne  (Øvrebyen).  Højeste  Punkt  i  Byen  er 
ved  Kirken,  omtr.  44  F.,  14  M.,  ved  Torvet 
er  der  20—26  F.,  6  —  8  M.,  det  laveste  Punkt 
i  Cordilgaden  er  omtr.  10  F.,  3  M.  Set  fra 
Fjorden  er  Kalundborgs  Beliggenhed  ganske 
smuk  og  malerisk  med  dens  ad  Bakkeskraa- 
ningen  opstigende  Gader  og  Huse  med  deres 
„hængende"  Haver,  den  ejendommelige  Kirke, 
der  mægtig  rager  op  over  hele  Husmassen,  og 
i  Baggrunden  den  høje  Møllebakke  (111  F., 
34,8  ^O  "^^^  s^^  smukke  Bevoksning  og  sit 
Lystanlæg.  Dertil  kommer  mod  0.  det  frodige  Landskab  med  de  mange 
Kirker  og  Gaarde  og  mod  V.  Refsnæs'  Banker.  Kalundborg  ligger  ad  Lande- 
vejen fjernet  omtr.  14  Mil  fra  Kjøbenhavn,  6  fra  Holbæk  og  lige  saa  langt 
fra  Korsør,  4^/4  Mil  fra  Slagelse  og  6  fra  Nykjøbing;  ad  Jærnbanen  er 
Afstanden  fra  Kbh.  14,7  ^S  ^^  Holbæk  5,8  Mil.  Overfarten  til  Aarhus  er 
omtr.  12,  til  Samsø  mellem  4  og  5  Mil.  Byen  strækker  sig  fra  V.  til  0. 
omtr.  1800  AL,  medens  den  paa  det  bredeste  Sted  fra  N.  til  S.  er  omtr. 
900  Al.  Hovedgaden  er  den  ret  brede  og  anselige  Cordilgade  (Kordelgade, 
tidligere  Navnet  paa  en  selvstændig  By  eller  Bydel,  som  helt  er  gaaet  op 
i  Kalundborg),  der  gaar  fra  V.  til  0.,  fortsættes  ud  gennem  Forstaden  S/ . 
Jørgenshjærg  og  udmunder  i  Hovedlandevejen  til  Holbæk.  Fra  dens  vestlige 
Ende  gaar  Skibbrogade  ned  til  Havnen,  medens  Byens  Hovedaare  fortsættes 
mod  V.  gennem  Lindegade  og  „Volden"  til  Torvet  (Akseltorvet),  hvorfra 
Adelgade  (eller  Algade),  vistnok  tidligere  Øvrebyens  Hovedgade,  fører  N.  for 
Kirken  ud  til  Byens  Vestgrænse.  Kalundborg  har  i  tiere  Partier  et  ganske 
interessant  Præg;  flere  Huse  baade  fra  Middelalderen  og  fra  16.  — 17.  Aarh. 
ere  endnu  bevarede,    og    Gadenavne,    som    „Volden",    „Bag    Slotsgraven", 


Kalundborg.  383 

St.  Olai  Kirkestræde  og  Pavestræde,  minde  ogsaa  om  Byens  Fortid.  Dens 
Storhedstid  som  Handels-  og  Skibsfartsby  er  forbi;  ved  Udgangen  af  18.  og 
Beg.  af  19.  Aarh.  drev  den  endnu  betydelig  Handel  paa  Norge,  England  og 
Holland,  store  Handelshuse  i  Hovedstaden  anlagde  Filialer  her,  og  den  var  i 
lange  Tider  Overfartssted  til  Aarhus  („Smakkefarten").  Men  Konkurrenterne 
voksede  op  i  de  omliggende  Byer,  og  Forbindelsen  mellem  Sjælland  og  Jyl- 
land flyttedes  til  Korsør.  Skønt  den  nu  har  faaet  Jærnbane  og  daglig  Damp- 
skibsforbindelse med  Aarhus,  har  den  endnu  ikke  forvundet  Tabet;  dog 
er  der  i  de  sidste  20  Aar  en  stadig  Fremgang. 

Kalundborg  Købstadsgrund  udgjorde  1896  1,134,000  Q  Al.  (81  Tdr.  Ld.), 
og  Byen  havde  samme  Aar  22  Gader  og  Stræder,  desuden  1  Torv  og 
Havnepladsen.  Husenes  Antal  var  ved  Folketællingen  1890  407  (Jan. 
1896  var  der  492,  hvoraf  413  paa  Byens  egentlige  Grund).  Hele  det 
ved  Matrikuleringen  opmaalte  Fladeindhold  af  Byen  med  tilhørende  Jorder 
var  928  Tdr.  Ld.  (Byraadet  medregner  desuden  200  Tdr.  Ld.  for  det  ind- 
dæmmede Areal  af  Saltbæk  Vig ;  men  dette  Areal  er  ikke  optaget  i  Matriklen) ; 
deraf  var  besaaet  421,  Afgræsning,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  412,  Have  9, 
Skov  5,  Flyvesand  2,  udyrkede  Strækninger  190,  Byggegrunde  74,  Veje, 
Vandareal  m.  m.   15.    Det  samlede  Hrtk.  var  ^/^  1895:   55,2  ^^' 

Bygningernes  samlede  Brandforsikringssum  var  April  1895  4,321,944 
Kr.  (Antal  af  Forsikringer  472).,   V?  1896:  4,620,815  Kr. 

Med  Kalundborg  Købstads  Kommune  er  forenet  et  Landdistrikt,  be- 
liggende V.,  N.  og  S.  0.  for  Byen  (1888:  777  Tdr.  Ld.,  hvoraf  508  vare 
besaaede,  medens  243  henlaa  til  Afgræsning,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m., 
13  vare  Haver,  1  Mose  og  Kær,  8  Byggegrunde  og  4  Veje,  Vandareal 
m.  m.;  det  samlede  Hartkorn  var  Vi  1895  86  Tdr.).  I  Landdistriktet  ligger 
Hovedgaardene  Kalundborg  Ladegaard^  beliggende  N.  for  Byen  umiddel- 
bart op  til  dens  Gader,  (48^/8  Tdr.  Hrtk.,  468  Tdr.  Ld.,  hvoraf  26  Eng, 
5  Have,  Resten  Ager;  2  Huse),  og  Lerchen/eldt  {omivQni  7  5^2  Tdr.  Hrtk.), 
de  saakaldte  Rynkevangshuse  og  nogle  Huse  paa  St.  Jørgensbjærg  0.  for 
Byen.  If.  Reskr.  af  ^^/g  1804  er  St.  Jørgensbjærgs  jordløse  Huse  og  Be- 
boere henlagte  under  Kalundborg  Bys  Justits-  og  Politivæsen;  men  med 
Hensyn  til  den  ordinære  Retspleje,  Foged-,  Skifte-  og  Auktionsvæsen  hen- 
høre de  under  Arts-  og  Skippinge  Herreder  (se  Kancelliskr.  af  ^^5  1815). 
Landdistriktet,  hvis  Beboere  søge  Købstadens  Kirke,  har  Fattig-  og  Skole- 
væsen fælles  med  denne  og  bærer  ^/ao  af  de  til  Kirke-,  Skole-  og  Fattigvæsen 
medgaaende  Udgifter. 


Af  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  fremhæves 
følgende : 

Vor  Frue  Kirke.  Efter  Traditionen  lod  Esbern  Snare  omtr.  ved  Aaret 
1170  (Pontoppidan,  Danske  Atlas,  siger  1171)  opføre  Kirken  tæt  ved  sin 
Borg  i  Øvrebyen  paa  en  med  Ringmure  omgivet  Banke.  Ved  denne  arki- 
tektonisk mærkelige  Bygning,  der  er  den  ejendommeligste  i  Norden  og  maaske 
næppe  har  sit  Sidestykke  nogetsteds,  kommer  man  mere  til  at  tænke  paa 
en  Borg  end  en  Kirke,  og  dens  Beliggenhed,  lige  i  Nærheden  af  Kysten 
af  den  som  Havn  vigtige  Kalundborg  Fjord,  tyder  ogsaa  i  den  Retning; 
i  alle  Tilfælde  er  den  vist  ikke  alene  opført  i  kirkeligt  Øjemed;  mærkeligt 


384 


Holbæk  Amt. 


er  det  jo,  at  den,  og  ikke  den  nærliggende  Borg,  ligger  paa  Bankens  højeste 
Del.  Bygningens  Grundform  er  det  græske  Kors.  Fra  et  firkantet  Midt- 
parti, over  hvilket  et  større  firkantet  Taarn  hæver  sig  til  en  Højde  af  omtr. 
70  Al.,  træde  de  4  korte  og  smalle  Korsarme  frem,  hver  begrænset  af  et 
ottekantet  Taarn.  De  4  Taarne  havde  Navn  efter  Helgeninderne  St.  Anna, 
St.  Catharina,  St.  Maria  Magdalena  og  St.  Gertrud,  medens  Midttaarnet 
var  helliget  til  Jomfru  Maria.  I  Midtpartiet  stod  der  fire,  over  10  Al.  høje 
Granitsøjler,  der  bare  Midttaarnet.  Det  Indre  var  hvælvet;  Midtpartiet 
havde  Krydshvælvinger,  Korsarmene  Tøndehvælvinger  og  Hjørnetaarnenes 
nederste  Del  en  Slags  mangesidige  Kuppelhvælvinger.    I  Tidernes  Løb  ramtes 


f ##>>/„  ■<■■ 


Kalundborg  Kirke  og  Ligkapel. 

denne  sjældne  Bygning  af  forskellige  Uheld,  ligesom  den  ogsaa  undergik 
Forandringer  og  fik  Tilbygninger,  der  skadede  Helhedsindtrykket.  Aar  1314 
brændte  den,  det  vil  sige  Tagværket  og  Spirene,  og  efter  Murværkets  For- 
skellighed synes  ved  Genopførelsen  Taarnenes  Spidsgavle,  mellem  hvilke  de 
pyramideformede  Spir  skære  ned,  at  være  satte  til  og  Spirene  at  være 
gjorte  noget  højere.  I  den  senere  Middelalder  blev  der  tilbygget  i  det  nord- 
østre Hjørne  et  hvælvet  Sakristi  med  en  Midtsøjle  og  i  det  sydvestre  et 
lille  Kapel.  Senere  føjedes  der  smagløse  Portaler  i  Rococcostil  til  Ind- 
gangene, og  flere  af  Spidsgavlene  bleve  nedtagne  paa  Grund  af  Brøstfældig- 
hed. Omtr.  17  76  var  der  atter  Ild  i  Kirken,  hvis  Taarntrapper  kun  vare 
af  Træ.  Men  det  største  Uheld  ramte  Kirken  1827,  da  Midttaarnet  styr- 
tede ned.  Grunden  til  denne  Katastrofe  skal  være,  at  man  paa  Chr.  IV's 
Tid  havde  gravet  en  Kælder  midt  i  Kirken,  og  man  havde  forudset  Ulykken 


Kalundborg. 


385 


Kalundborg  Kirkes  Indre. 

i  de  nærmeste  Dage,  før  den  skete;  men  det  var  for  sent*).    Om  Morgenen 
7.  Sept.    sank  Muren    lige    ned    i  Kirken,  skød  de  4  Granitsøjler,  hvorpaa 

*)  Man  havde  allerede  længe  haft  Opmærksomhed  for  Brostfældigheden ;  1812  blev  det  endog 
foreslaaet  at  nedrive  alle  5  Taarne  og  give  Kirken  fladt  Loft;  da  den  ene  Søjle  1814  viste  sig 
at  være  kommen  ud  af  sit  Leje,  anbragte  man  to  Jærnstivere  fra  Sojlen  mod  Sidevæggene; 
saa  vidt  vides,  bleve  disse  Stivere  senere  borttagne,  hvad  der  fremskyndede  Ulykken. 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    II.  25 


386  Holbæk  Amt. 

Taarnet  hvilede,  til  forskellige  Sider,  knuste  Prædikestolen,  fyldte  Skibet  og 
en  Del  af  Koret  med  Sten  og  Grus  og  sønderslog  Jærngitteret  om  Alteret. 
Spiret,  der  var  belagt  med  tykke  Blyplader,  faldt  derimod  udvendig  midt 
mellem  søndre  og  østre  Taarn  uden  at  gøre  de  4  Hjørnetaarne  den  mindste 
Skade.  Det  blev  vel  straks  besluttet,  at  man  vilde  rejse  Søjlerne  og  op- 
mure de  ødelagte  Hvælvinger,  men  Pengene  manglede,  og  Søjlerne  bleve 
foreløbig  henlagte  paa  Kirkegaarden  (2  af  dem  bleve  opsatte  ved  Kirke- 
gaardsporten), medens  det  firkantede  Midtparti  blev  tækket  med  røde  Tegl 
og  fik  fladt  gibset  Loft.  Saaledes  henstod  Kirken  som  et  Misfoster  i  mange 
Aar,  indtil  der  1866  til  Restaurationen  bevilgedes  af  Staten  omtr.  87,000 
og  af  Kalundborg  Kommune  20,000  Kr.,  dog  saaledes  at  Restaurationen  (paa- 
begyndt Okt.  1867)  skulde  foretages  med  det  stadige  Hensyn,  at  Midt- 
taarnet  ogsaa  engang  i  Tiden  kunde  bhve  rejst.  Dette  opnaaedes  ogsaa 
1870  ved  nye  Tilskud  (8800  Kr.,  der  vare  opsparede  af  den  af  Staten  be- 
vilgede Sum,  andre  8000  Kr.,  som  Kirken  havde  opsparet,  og  et  Laan  paa 
6000  Kr.).  Ai'bejdet  lededes  af  Arkitekt  Tvede  under  Medvirkning  af  det 
særlige  Kirketilsyn:  Etatsraad  Worsaae  og  Professorerne  Herholdt  og  Heinr. 
Hansen  (en  Tegning  af  Kirken  før  1827,  af  Hof  bygmester,  Justitsraad  Horn- 
bech, var  en  udmærket  Vejledning;  ogsaa  den  dav.  Sognepræst  Hoskiær 
bør  nævnes  som  en  af  dem,  der  har  Fortjeneste  af  Restaurationens  Gennem- 
førelse). De  4  Søjler  maatte  delvis  fornyes  (de  3  Søjlebaser,  der  ikke  kunde 
benyttes,  findes  nu  ved  Ligkapellet),  Hvælvingerne  indsattes,  Midttaarnet 
rejstes,  og  dets  Spir  dækkedes  ligesom  de  andre  med  Kobber ;  Arbejdet 
afsluttedes  med,  at  Kirken  udsmykkedes  med  en  Dekoration  (udført  af  Dekora- 
tionsmaler V.  Sørensen,  ledet  af  Prof.  Kornerup),  og  ^"^/g  1871  indviedes 
den  genrejste  Kirke  (saa  længe  Restaurationen  stod  paa ,  var  der  holdt 
Gudstjeneste  i  Raadhussalen). 

Kirkens  Indre  virker  smukt  og  tiltalende.  Navnhg  gælder  det  Midt- 
partiet, hvor  de  4  Søjler  med  Trapezkapitæler  bære  de  brede  Hovedbuer 
og  de  rundbuede  Hvælvinger,  som  ere  uden  Ribber,  men  med  Sømme.  Den 
malede  Dekoration  er  holdt  i  Murstensfarver  og  Zigzag,  og  under  det  store 
Taarn  ses  en  Roset  af  Drageslyngninger,  over  Tøndehvælvingerne  er  der 
Borter  med  Drager,  og  paa  Hvælvingerne  under  Taarnene  findes  Esbern 
Snares,  Valdemar  den  Stores  og  Absalons  Vaabener,  saaledes  at  det  først- 
nævnte er  i  det  østre  Taarn,  der  tjener  til  Kor.  Her  staar  en  i  Renæs- 
sancestil rigt  udskaaret  og  forgyldt  Altertavle  (Christi  Fødsel,  Nadveren 
og  Himmelfarten,  ved  Siderne  Korsfæstelsen  og  Opstandelsen,  desuden  de 
4  Evangelister  m.  m.),  skænket  1650  af  Hans  Lindenov,  Lensmand  paa 
Kalundborg  Slot,  og  hans  Frue,  Ehsabeth  Augusta,  Chr.  IV's  og  Kirstine 
Munks  Datter,  hvis  Vaabener  ere  anbragte  paa  den;  øverst  ses  Fred.  IIFs 
Navneciffer  (1870  fandtes  i  Alteret  et  Relikviegemme  af  Bly,  der  atter  ind- 
muredes i  det).  Den  nye  Prædikestol  af  Egetræ  har  udskaarne  EvangeHst- 
figurer  af  Thelemann  og  5  Malerier  (Evangelisterne  og  Paulus)  af  A.  Dorph, 
de  sidste  skænkede  af  Lensgreve  Lerche.  Den  smukke  Granitdøbefont 
fra  Kirkens  ældste  Tid  har  Palmetprydelser,  der  meget  ligne,  hvad  der 
findes  paa  Fodstykkerne  af  Søjlerne  i  Fjenneslevlille  og  paa  Døbefonten  i 
Vordingborg  Kirke.  I  Koret  er  ophængt  en  Broncelysekrone,  skænket  1713 
af  Raadmand  Chr.  Vorndran  og  Hustru  Karen  Jensdatter  Voller.  Af  Epi- 
tafier, der  ere  bevarede  fra  den  gamle  Kirke,  nævnes:  i  nordre  Korsarm 
et  Epitafium    fra    1661    over  Præsten  Laur.  Nielsen  Gram   med  Hustru  og 


Kalundborg. 


387 


3  Børn,  staaende  inde  i  den  gamle  Kirke;  i  Sakristiet  et  Epitafium  fra  1695 
over  Niels  Nielsen  Siersted,  Borgmester  i  Kalundborg,  og  Hustru.  Rigsraad 
Knud  Pedersen  Gyldenstjerne  til  Tim,  der  var  Lensmand  paa  Kalundborg, 
medens  Chr.  II  sad  fangen  der,  blev  begravet  midt  for  Alteret,  men  Ligstenen 
med  hans  udhuggede  Billede  er  for  længe  siden  forsvunden.  Den  mindste  af 
Kirkens  4  Klokker  („den  blaa  Klokke")  er  fra  1502*).  (Om  Kirken  se 
J.  J.  A.  Worsaae,  i  „Danske  Mindesmærker"  I,  med  Tegninger  af  Heinr. 
Hansen;  /.  B.  Løff/er,  Udsigt  over  Danmarks  Kirkebygninger,  S.  238  fl. ; 
Blom,  Befæstede  Kirker  i  Danm.  fra  den  ældre  Middelalder,  i  Aarb.  f.  nord. 
Oldk.,   1895  S.  71). 

I  det  nordvestlige  Hjørne  af  Vor  Frue  Kirkegaard  og  indføjet  i  Kirke- 
gaardsmuren  ligger  Ligkapellet.  Det  er  en  lille,  men  temmelig  høj  Bygning 
af  røde  Munkesten  i  Munkeforbandt,  vistnok  opført  i  15.  Aarh.  De  kam- 
takkede Gavle  ere  smykkede  med  rektangulære  Blindinger,  af  hvilke  de  tre 
midterste   paa  østre  Gavl  have  Møn- 


stermurværk med  zigzagstillede  Sten ; 
om  alle  fire  Ydermure  løbe  Tand- 
snitskifter. Oprindelig  var  Huset  ved 
et  Bjælkeloft  delt  i  2  Stokværk,  der 
fik  Lyset  ind  gennem  en  Række 
smaa,  fladbuede  Vinduer,  omrammede 
af  spidsbuede  Blindinger ;  paa  Væggen 
i  øverste  Stokværk  fandtes  Kalkmale- 
rier og  en  Indskrift  med  gotiske 
Bogstaver:  „laus  in  deo  in  perpe- 
tuum". Indgangen  til  det  nederste 
Stokværk  var  fra  Kirkegaarden  gen- 
nem en  smukt  profileret  Dør.  I  denne 
Skikkelse  tjente  Huset,  i  alt  Fald  efter 
Reformationen,  til  Bolig  for  Rektoren 
ved  Byens  Latinskole,  og  da  denne 
1739  blev  nedlagt,  til  Fattigskole 
og  senere  Fattighus.  Aar  1877  under- 
kastedes det  en  grundig  Restauration 

for  at  omdannes  til  Ligkapel;  Bjælkeloftet  mellem  de  to  Stokværk  fjernedes, 
og  Indgangsdøren  gjordes  lidt  bredere ;  derimod  bibeholdtes  de  gamle  Vindues- 
aabninger. 

I  det  modsatte,  sydøstl.  Hjørne  af  Kirkegaarden  ligger,  ligeledes  indføjet 
i  Muren,  en  anden  gammel  Teglstensbygning,  som  dog  i  Tidens  Løb 
har  lidt  ved  Ommuringer.  Bygningen,  der  i  sine  oprindelige,  af  røde  Munke- 
sten opførte  Partier  hidrører  fra  den  senere  Middelalder,  har  kun  indeholdt 
eet  Stokværk;  Gavlene  have  været  prydede  med  Blindinger,  og  om  Yder- 
muren har  der  strakt  sig  et  Tandsnitskifte.  Efter  hele  sin  Karakter  skulde 
den  snarest  antages  at  have  været  Kirkelade;  men  senere  vides  den  (ind- 
til 1739)  at  have  afgivet  Lokale  for  Latinskolen  og  blev  derefter  indrettet  til 
Vognhus ;  nu  bruges  den  af  Privatfolk  til  Materialhus.  Den  benævnes  almin- 
delig  „Dronning  Margrethes  Vognport". 


JTh">: 


Debefonten  i  Kalundborg  Kirke. 


*)  Da  man  1870  vilde  nedtage  denne  Klokke  fra  det  ostre  Taarn,  fordi  den  ikke  stemte  i  Tonen 
med  de  andie,  opdagede  man  først  Aarstallet  1502  paa  den,  hvorfor  den  blev  bevaret,  og  den 
bruges  nu  som  Aftenklokke,  Den  har  vist  oprindelig  hængt  i  Midttaarnet. 

25* 


388  Holbæk  Amt. 

Paa  Vor  Frue  Kirkegaard,  der  nu  er  nedlagt  som  Kirkegaard  (1886 
jordedes  det  sidste  Lig),  findes  der  flere  interessante  gamle  Ligsten  (se 
Algreen-Ussings  nedennævnte  Bog,  S.  119  fl.) ;  ved  den  sidste  Restauration 
af  Kirken  blev  det  lille  Kapel,  der  var  tilbygget  paa  Kirkens  sydøstlige 
Side  nedrevet,  og  12  Kister  derfra  bleve  nedgravede  paa  Kirkegaarden.  — 
Byens  eneste  Kirkegaard  er  nu  St.  01  ai  Kirkegaard,  der  ligger  ved 
Byens  nordlige  Udkant  og  er  anlagt  1831;  her  ligger  bl.  a.  begraven  For- 
fatteren, Læge  H.  A.  Hertz,  f  1863. 

Ved  Kirken  er  ansat  en  Sognepræst.  —  Kirken  ejer  i  Kapitaler  omtr. 
4,400,  Kr.,  dens  Jorder  yde  en  aarl.  Afgift  af  omtr.  91  Tdr.  Byg;  dens 
Gæld  er  omtr.   3125  Kr. 

Raad-,  Ting-  og  Arresthuset,  beliggende  ved  den  østl.  Side  af  Torvet 
paa  den  gamle  Slotsplads,  er  en  to  Stokværk  høj  Bygning,  opført  1854  (for 
omtr.  60,000  Kr.).  Den  er  fælles  for  Byen  og  for  Arts  og  Skippinge  Herreder 
og  indeholder,  foruden  Kontorer,  Retslokaler  osv..  Arrester  for  16  Arrestanter. 

Byens  offentlige  Skoler  ere:  Kommune -Realskolen,  mod  Nord  i 
Byen  ved  Munkestræde,  opført  1886  af  Murmester  J.  P.  Nielsen;  den  har 
7  Klasser.  Elevantallet  var  1896:  130.  Friskolen,  beliggende  ved  Sø- 
gade, er  opført  1873  og  har  5  Drenge-  og  5  Pigeklasser.  Elevantallet  var 
1896:  400.  Ved  Skolerne  er  der  ansat  2  Lærere  og  2  Lærerinder  fælles 
for  begge,  5  Lærere  alene  ved  Real-,  og  3  Lærere  og  1  Lærerinde  alene 
ved  Friskolen;  desuden  1  Gymnastiklærer.  Der  skal  indføres  Fællesunder- 
visning for  Drenge  og  Piger  ved  Realskolen.  ■ —  Teknisk  Skole,  nær  ved 
Raadhuset,  er  opført  1887  efter  Tegn.  af  Murmester  J.  P.  Nielsen,  udvidet 
1895.   —  Desuden  er  der  4  Privatskoler. 

Amtssygehuset  i  Kalundborg,  behggende  nær  ved  Raadhuset,  er  opført 
1872;  det  er  bestemt  for  Byen  og  Amtets  Landkommuner  og  har  ialt  37 
Senge,  hvoraf  14  for  epidemiske  Sygdomme  og  2  for  sindssyge.  Et  Epi- 
demihus, efter  Tegn.  af  Arkit.  Fr.  Levy,  er  opført  1891.  —  Fattig- 
gaarden  i  Adelgade  ved  Kirken,  er  i  de  senere  Aar  bleven  ombygget  og 
tidssvarende  indrettet;  den  har  Plads  til  36  Lemmer.  Til  Fattigvæsenets  Byg- 
ninger høre  ogsaa  de  saakaldte  Nyboder,  beliggende  ved  Kirken;  de  afgive 
dels  Fribolig,  dels  Boliger  mod  en  moderat  Leje  for  trængende  og  ubemid- 
lede Familier. 

Stationsbygningen,  Endepunkt  for  den  nordvestsjællandske  Jærnbane,  er 
opført  187  5  mod  Syd  ved  Havnen.  Med  Stationen  er  forbunden  Posthus 
og  Telegrafstation. 

Gas-  og  Vandværket,  i  Munkestræde  mod  N.  i  Byen,  er  anlagt  1894-95. 
Det  har  kostet  omtr.  216,500  Kr.    Vandforbrug  pr.  Døgn  omtr.  1800  Tdr. 

Kalundborg  Asyl  er  stiftet  1840  og  har  sin  egen  Bygning  ved  „Volden"  ; 
det  ejer  omtr.    7062  Kr. 

Haandværksmestrenes  Fond  og  Fribolig,  ved  Torvet,  er  stiftet 
1850  af  Haandværkerforeningen ;  Bygningen  er  opført  1856  (for  10,900 
Kr.)  og  afgiver  Fribolig  for  9  trængende  Haandværksmestre  og  deres  Enker. 
Fonden  ejer  en  Kapital  af  4649  Kr. 

Kalundborg  Haandværkssvendes  Sygekasse-Forenings  Stiftelse, 
i  Slotsgade,  er  oprettet  1882  paa  en  Grund,  der  er  skænket  af  Kommunen; 
der  er  i  Bygningen  8  Lejligheder,  som  dels  afgive  Fribolig,  dels  udlejes  til 
nedsat  Pris  til  Foreningens  Medlemmer  og  deres  Enker.  Stiftelsen  ejer  omtr. 
2150  Kr.  og  bestyres  af  Foreningen  under  Magistratens  Tilsyn. 


Kalundborg. 


389 


W.  Coldings  og  Hustrus  Fribolig,  i  „Bag  Slotsgraven",  er  oprettet 
af  Grosserer  Colding,  f  1893,  og  yder  livsvarig  Fribolig  til  6  Familier. 
Stiftelsen  bestyres  af  Borgmesteren,  2  af  Byraadet  valgte  Medlemmer  og 
den  ældste  af  Legatstifterens  Sønner. 

Endvidere  bestaar  der  forskellige  Velgørenheds  foreninger,  som 
Brødrenes  Hjælpeforening,  Arbejdernes  Sygekasseforening  m.  m. 

I  Pavestrædets  Forlængelse  nær  ved  Havnen  ligger  Metodistkirken 
Bethesda  (indviet  ^*/g  1891),  en  lille  Bygning  med  Taarn.  —  Ved  Indgangen 
til  St.  Olai  Kirkegaard  er  der   1892  opf.  et  Missionshus,   „Bethania". 

Paa  Møllebakken  er  der  i  de  senere  Aar  kommet  et  smukt  Anlæg,  der 


'"■'■i'/'Z-M,  I. 


[T.HJot. 


Gamle  Huse  i  Kalundborg  (Kirkestræde). 


oprindelig  skyldes  en  Privatmand  (Købmand  Thrane),  men  nu  ejes  af  Kom- 
munen; 1892  er  der  af  et  Aktieselskab  opført  en  Pavillon  med  et  maurisk 
Taarn,  180  F.,  56,5  ^-j  ^"^^^  Havet,  hvorfra  der  er  en  meget  vid  Udsigt. 
Gamle  Huse.  Foruden  de  to  paa  Vor  Frue  Kirkegaard  staaende  gamle 
Huse  (se  S.  387)  har  Byen  endnu  bevaret  andre  middelalderlige  Stenhuse 
og  enkelte  noget  yngre  Bindingsværksbygninger.  I  Præstegade  paa  Hjørnet  af 
Skibslaagestræde  ligger  saaledes  en  lille,  to  Stokværk  høj  Bygning  med  flad 
overhvælvet  Kælder,  opført,  vistnok  i  15.  Aarh.,  af  røde  Munkesten  i  Munke- 
forbandt og  med  tydelige  Spor  af  de  spids-  og  fladbuede  Blindinger  om 
de  oprindelige  Vinduesaabninger.  Gavlene  ere  kamtakkede  (paa  Vestgavlen 
ere  Kammene  i  ny  Tid  ommurede),  og  Vestgavlen  er  smykket  med  smalle, 
spidsbuede  Blindinger.  Tagdækket  er  det  oprindelige;  under  Tagskægget  og 
hen    over  Gavlene    løbe  Tandsnitskifter.     Hvad    dette   Hus   i  Middelalderen 


390  Holbæk  Amt. 

Og  senere  er  blevet  benyttet  til,  vides  ikke  (at  det,  som  formodet,  har  været 
Fæstningstaarn,  er  ganske  ugrundet);  i  19.  Aarh.  har  det  tjent  som  Sygehus; 
nu  bebos  det  af  Privatfolk  (se  Tegn.  af  ældre  nord.  Arkitektur,  III  Saml., 
3.  R.,  PI.  11  — 15).  Bedre  kendes  derimod  Anvendelsen  af  en  anden  middel- 
alderlig Bygning,  der  ligger  i  Adelgade  skraas  over  for  Fattiggaarden.  Den 
bestaar  af  to,  under  en  ret  Vinkel  sammenstødende  Fløje,  der  i  de  oprinde- 
lige Partier  ere  opførte  af  nu  overkalkede  Munkesten.  Bygningen  er  ikke  af 
een  Støbning.  Den  lave  søndre  Fløj  har  fra  først  af  sikkert  kun  været  eet 
Værelse  dyb  og  er  i  nyere  Tid  gjort  bredere.  Saavel  under  denne,  hvis 
Fa9ade  ud  mod  Adelgade  til  Dels  er  blindingsprydet,  som  under  den  vestre 
Fløj  strække  sig  gamle  Kældere.  Flere  Omstændigheder,  som  Fund  af  gammel 
Grundmur  i  den  bagved  liggende  Have  og  Tilstedeværelsen  af  gammel  Mur 
i  Munkeforbandt  i  det  bagved  liggende  Huses  nordre  Ydermur,  kunde  tyde 
paa,  at  Bygningen  fra  først  af  har  været  et  tre-  eller  firefløjet  Kompleks 
med  en  smal  Gaard  i  Midten.  I  Middelalderen  tilhørte  dette  Hus  Roskilde- 
bisperne; men  den  Tradition,  at  Esbern  Snare  skulde  have  opført  det  til  Brug 
for  sin  Broder  Absalon,  kan  ikke  være  rigtig,  da  det  først  hidrører  fra  den 
senere  Middelalder.  Aar  1538  tilskødedes  Dele  af  Bispegaarden  til  Privatfolk, 
og  det  følgende  Aar  blev  den  vestre  Fløj  overladt  Byen  til  Raadhus,  i  hvilken 
Anledn.  den  udvidedes  baade  mod  N.  og  S.  med  Tilbygninger,  til  Dels  af 
Bindingsværk  (nu  atter  fjernede);  i  den  søndre  Udbygning  boede  Arrest- 
forvareren, i  den  nordre  var  Tingstuen ;  Arresterne  vare  dels  i  Kælderen,  dels 
i  den  med  Bjælkeloft  dækkede  Stueetage,  hvor  Raadhussalen  ogsaa  var.  Efter 
at  Byen  1854  havde  faaet  sit  nye  Raadhus,  blev  det  gamle  en  Tid  udlejet 
til  Beboelse,  og  nu  bruges  det  til  Materialhus  for  Fattiggaarden.  Søndre 
Fløj  er  i  privat  Eje.  • —  Af  gamle  Bindingsværkshuse  med  smukke  arkitek- 
toniske Enkeltheder  maa  særlig  nævnes  et  Par  to  Stokværk  høje  Huse  i 
Kirkestræde  (det  ene,  Nr.  310,  har  tidligere  været  Friskole;  se  Afbild.  S.  389) 
samt  en  Gaard  paa  Hjørnet  af  Skibbrogade  og  Lindegade  (tidligere  Borger- 
skole) med  fremspringende  Bjælkehoveder  og  Indskriften :  J.  N.  B.  H.  1681. 
Ejendommeligt  er  det  at  se,  hvor  hyppigt  ikke  alene  til  ældre  Bindingsværks- 
bygninger, men  ogsaa  til  nyere  Smaahuse  der  er  anvendt  Munkesten;  de  ere 
tagne  dels  fra  det  ødelagte  Kalundborg  Slot,  hvorfra  Sten  endog  udførtes  til 
Aarhus,  dels  fra  det  nedstyrtede  Midttaarn  paa  Kirken.  —  Endehg  findes  i  Køb- 
mand Raaes  Gaard,  „Lindegaarden"  Vest  for  Kirken  en  interessant  Sal  i 
Roccocostil  omtr.   fra  Fr.  III's  Tid  (nu  benyttet  til  Pakrum). 


Indbyggernes  Antal  var  efter  Folketællingen  1.  Feb.  1890:  3566; 
1801  havde  Byen    1322,    1840:   2211,    1860:   2587,    1880:   3167   Indb. 

Landdistriktet  (se  S.  383)  havde  s.  Aar  239  Indb.  (1801:  121, 
1840:    168,    1860:  208,   1880:   238). 

Efter  Erhverv  fordeltes  Folkemængden  1890  i  følgende  Grupper,  omfattende 
baade  Forsørgere  og  forsørgede:  443  levede  af  immateriel  Virksomhed, 
1311  af  Industri,  815  af  Handel  og  Omsætning,  69  af  Søfart,  212  af 
Fiskeri,  178  af  Jordbrug,  medens  440  fordeltes  paa  andre  Erhverv,  73 
levede  af  deres  Midler,  17  nød  Almisse,  4  hensade  i  Fængsel,  og  4  vare 
sindssyge.  —  Fiskeriet  har  ved  Siden  af  Haandværk  og  Handel  en  stor 
Betydning  (Sild,  Aal,  Torsk  og  Rødspætter;  for  Finansaaret  1894 — 95 
angives  dog  i  Fiskeriberetningen  Fiskernes  Antal  for  Mullerup,  Rersø,  Kalund- 


Kalundborg.  391 

borg  og  Refsnæs  tilsammen  kun  til  166;  Værdien  af  Fiskeriet  var  148,7 10  Kr., 
og  Fiskerne  havde  tilsammen  8  opkøbte  Kvaser,  34  Dæksbaade,  43  Dam- 
joller og  85   mindre  Fartøjer). 

Af  fremmede  Varer,  der  fortoldedes  i  1895,  vare  de  vigtigste: 
Bomulds-  og  Linnedgarn  2533  Pd.,  Bomulds-  og  Linnedmanufakturer  5884  Pd., 
uldne  Manufakturvarer  5859  Pd.,  Vin  3836  Pd.,  andre  Spirituosa  a  8^ 
170  Vrtlr.,  Humle  5779  Pd.,  Kaffe  7222  Pd.,  Olier  1133  Pd.,  Risengryn  og 
Rismel  4955  Pd.,  Salt  135,849  Pd.,  Sukker  48,320  Pd.,  Stenkul  719  Clstr. 
og  134,929  Tdr.,  toldpligtige  Metaller  og  Metalvarer  af  alle  Slags  173,879 
Pd.,  Tømmer  og  Træ  548  Clstr.  (hvoraf  162  finsk  Trælast)  og  29,623  Kbfd. 
Desuden  tilførtes  der  fra  andre  indenlandske  Steder  en  Del  fortoldede  Varer. 

Ved  Udgangen  af  1895  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  31  Far- 
tøjer og  maalte  Baade  med  en  samlet  Størrelse  af  17,146  Tons,  deribl. 
1  Dampskib  paa  130  T.  I  udenrigsk  Fart  klareredes  for  Indgaaende  104 
Skibe  (af  hvilke  38  Dampskibe)  med  17,031  T.  Gods,  for  Udgaaende  118 
Skibe  (hvoraf  40  Dampskibe)  med  1161  T.  Gods ;  i  indenrigsk  Fart  ind- 
kom 427   og  udgik  415  Skibe  med  henholdsvis  2541   og  895  T.  Gods. 

De  ordinære  Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde  1895,  efter  Fradrag 
af  Godtgørelser,  50,5  71  Kr.  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  740  Kr., 
i  alt  51,311  Kr.  (omtr.  5565  Kr.  mindre  end  1894).  Brændevinsbrænderier 
drives  ikke,  hvorimod  der  til  Udlandet  udførtes  2306  Potter. 

Kalundborg  har  Markeder  den  anden  Tirsdag  i  hver  Maaned  med  Krea- 
turer  og    15 — 17.    Juni   med   Uld.     Torvedag   hver   Tirsdag  og  Lørdag. 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  nævnes:  1  Bayersk-  og  Hvidt- 
ølsbryggeri  (Aktieselsk.,  opr.  ^7/^  1881,  Aktiekapital  200,000  Kr.),  2  Maskin- 
fabrikker, 1  Andelssvineslagteri  (under  Opførelse),  1  Tøjfabrik  og  Uldspinderi, 

1  Kalkbrænderi,  1  Skibs-  og  Baadebyggeri,  2  Bogtrykkerier,  2  Tobaksfabrikker, 

2  Vindmøller,  1  Dampmølle,  1  Sav-  og  Høvleværk.  —  I  Kalundborg  ud- 
gives 2  Aviser,  nemlig  „Kalundborg  Avis"  (samme  Blad  udgaar  paa 
Samsø  som   „Samsø  Dagblad")  og   „Kalundborg  Dagblad". 

Kreaturholdet  var  1^/7  1893:  197  Heste,  318  Stkr.  Hornkvæg  (deraf 
190  Køer),   599  Faar,   165   Svin  og  28  Geder. 

I  Landdistriktet  (se  S.  383)  var  der  s.  Aar  77  Heste,  412  Stkr. 
Hornkv.   (deraf  243  Køer),  24  Faar,    143  Svin  og  4  Geder. 


Byens  Øvrighed  bestaar  af  en  Borgmester,  der  tillige  er  Byfoged  samt 
By-  og  Raadstueskriver.  Byraadet  bestaar,  foruden  af  Formanden,  af 
11  valgte  Medlemmer.  Følgende  staaende  Udvalg  ere  nedsatte:  a)  for 
Havnevæsenet,  b)  for  Kasse-  og  Regnskabsvæsenet,  c)  for  Fattigvæsenet, 
d)  for  Skolevæsenet,  e)  for  Brolægnings-  og  Vejvæsenet  samt  for  Købstadens 
Jorder,  f)  for  Gas-  og  Vandvæsenet. 

Med  Hensyn  til  de  finansielle  Forhold  nævnes  af  Indtægterne  i 
1895:  Skatter  50,707  (deraf  Grundskat  1200,  Husskat  4634,  Formue- og 
Lejlighedsskat  40,087,  Bidr.  fra  Landdistrikterne  4786  Kr.),  Afgifter  efter 
Næringsloven  4086,  Tilskud  fra  Staten  til  Alderdomsunderstøttelse  2645, 
Indtægt  af  Aktiver  16,996  Kr.;  af  Udgifterne:  Bidrag  til  Staten  1197, 
Bidr.  til  Amtet  198,  Bidr.  til  Amtsskolefonden  1081,  Byen  Bestyrelse  1594, 
Fattigvæsen  17,671,  Alderdomsunderstøttelse  5922,  Skolevæsen  20,7  10,  Rets- 


392  Holbæk  Amt. 

og  Politivæsen  5352,  Medicinalvæsen  3299,  Gader  og  Veje  1893,  Gade- 
belysning 1346,  Renlighed  425,  Brandvæsen  582,  Renter  og  Afdrag  paa 
Gæld  25,870,  Vederlag  for  Højtidsoffer  2700,  til  Kirken  2170,  til  Anlæg 
af  Gas-  og  Vandværk  29,030  Kr.  Kommunen  ejede  ^^/jg  1895:  i  Kapitaler 
osv.  62,019,  i  faste  Ejendomme,  444,436  Kr.  (deraf  124,500  for  Ejendomme, 
som  ikke  give  Udbytte).  Kommunens  Gæld  var  312,644  Kr.  For  Aaret 
1896  er  Skatteprocenten  for  Afgiften  paa  Formue  og  Lejlighed  6  pCt.  Den 
anslaaede  Indtægt  er  omtr.  1,157,800  Kr.,  deraf  er  skattepligtig  Indtægt 
689,380  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme  ere:  Raad-,  Ting-  og  Arresthuset, 
Sygehuset  og  Epidemihuset  (disse  tre  ejes  af  Kommunen  i  Forbindelse  med 
Amtskommunen),  endvidere  de  to  Kommuneskoler,  Gas-  og  Vandværket, 
Fattiggaarden,  1  Sprøjtehus,  forskellige  mindre  Ejendomme  og  Jordlodder, 
1  Tørvemose  samt  de  tidligere  Øer  Store  og  Lille  Vrøj,  der  ere  inddæm- 
mede fra  Saltbæk  Vig,  og  som  nu  ere  landfaste. 

Byens  Politikorps  bestaar  af  2  Dag-  og  3  Natbetjente.  Et  fast  Brand- 
korps er  oprettet  i  1896  og  bestaar  af  en  Brandinspektør,  2  Assistenter 
og   10  Brandmænd. 

Den  danske  Landmandsbanki  Kjøbenhavn  har  Filial  i  Kalundborg.  — 
I  Laane-  og  Sparekassen  i  Kalundborg  (oprettet  ^Ys  1869)  var  ^^/g 
1894  Sparernes  samlede  Tilgodehavende  145,363  Kr,,  Rentefoden  var  3^/5 
pet.,  Reservefonden  udgjorde   15,930  Kr.,  Antal  af  Konti  721. 

Havnen  (Sommerhavn  af  4.  Klasse)  har  gode  Betingelser,  beliggende 
ved  den  dybe  og  let  tilgængelige  Kalundborg  Fjord  og  beskyttet  af  Halv- 
øen Gisseløre,  og  den  har  ogsaa  i  ældre  Tid  været  regnet  som  Sjællands 
bedste  Havn  næst  Kjøbenhavns.  Dog  er  det  først  i  19.  Aarh.,  at  der  er 
gjort  noget  alvorligt  for  den.  Den  gamle  Skibsbro,  der  deltes  i  en  vestlig 
Arm,  som  benyttedes  af  Færgesmakkerne,  og  en  østlig,  til  Handelsskibenes 
Brug,  er  bleven  betydelig  udvidet,  saaledes  Færgebroen  1836,  for  at  der 
kunde  blive  Plads  til  Dampskibsfarten,  og  den  østlige  Arm  1846;  1853 — 54 
opførtes  der  en  Stenmole  m.  m.,  og  senere  er  der  foretaget  nye  Udvidelser. 
Havnens  Størrelse  er  nu  omtr.  98,000  □  AL,  Dybden  13 — 16  F.  (den  vest- 
lige Del  dog  kun  8  F.),  Havnepladsens  Størrelse  omtr.  25,000  □  Al.,  Bol- 
værkernes Længde  omtr.  1204  Al.  Havnevæsenet  bestyres  af  et  af  Byraadet 
nedsat  Udvalg  (4  valgte  Medlemmer  og  Borgmesteren  som  Formand),  under 
hvilket  sorterer  en  Havnefoged.  Havnens  finansielle  Status  var  ^^12  1895: 
Overskud,  faste  Ejendomme  osv.  omtr.  75,000  Kr.,  dens  Gæld  omtr.  136,000 
Kr.  Havnens  Indtægter  have  1892 — 94  gennemsnitlig  været  21,000  Kr. 
aarlig.  —  Foruden  Havne  fy  ret  er  der  et  Fyr  paa  den  yderste  Sydspids 
af  Gisseløre,  af  6.  Orden  (29  F.  over  Havet).  —  Ved  Havnen  er  der  Lodser, 
som  lodse  mod  S.  til  Korsør  og  Nyborg,  mod  V.  til  Fredericia  og  mod 
N.  til  Frederikshavn. 


Kalundborg  hører  til  2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  4.  Folke- 
tingskreds, for  hvilken  den  er  Valgsted,  Holbæk  Amtstuedistrikt 
(Filial  i  Kalundborg),  Kalundborg  Lægedistrikt  (Distriktslægen  bor 
her)  og  har  et  Apotek.  Den  hører  til  2.  Udskrivningskr.'  370.  Lægd  og 
er  Sessionssted  for  Lægderne  352 — 62,   364,   369  og  370. 

Ved  Kalundborg  Toldsted  er  ansat  en  Toldforvalter  og  en  Assistent. 


Kalundborg. 


393 


Ved  Postvæsenet  er  ansat  en  Postmester  (og  en  Ekspedient) ;  Telegraf- 
stationen har  en  egen  Bestyrer.  Kalundborg  er  i  direkte  Telefonforbin- 
delse med  Kjøbenhavn,  Roskilde,  Holbæk  og  Nykjøbing. 

Anlægget  af  den  nordvestsjællandske  Jærnbane  blev  (efter  lange 
Forhandlinger  og  efter  Fremkomsten  af  forskellige  Projekter,  bl.  a.  det  at 
føre  Banen  over  Frederikssund  og  paa  en  fast  Bro  over  Roskilde  Fjord)  if.  Lov 
af  ^^/a  1869  overdraget  til  det  sjællandske  Jærnbaneselskab  ved  Koncession 
af  2/10  1871.  Den  IOV2  Mil  (79  Km.)  lange  Bane  fra  Roskilde  over  Holbæk 
til  Kalundborg,  der  byggedes  af  Privatbanken,  antages  i  det  hele  at  have 
kostet  omtr.  9, g  Mill.  Kr.,  men  stod  kun  Selsk.  i  7V3  Mill;  den  aabnedes  for 
Driften  ^%2  1874,  foreløbig  dog  kun  for  en. indskrænket  Drift  indtil  ^/g  187  5 
(se  S.  199).  Ved  de  sjællandske  Jærnbaners  Køb  if.  Lov  af  ^/^  1880  overgik 
den  sammen  med  Selskabets  øvrige  Baner  til  vStaten.  Paa  Banen  befordredes  der 
i  Driftsaaret  1894 — 95  (Finansaaret) 
til  Kalundborg  32,896  og  fra  Kalund- 
borg 33,1 13  Personer.  Totalvægten  af 
Gods,  Kreaturer  osv.,  ankommet  til 
Kalundborg  var  248,37  5,  afgaaet  fra 
Kalundborg  340,35  5  Cntr.  Samme  Aar 
var  Transit  til  og  fra  Aarhus,  Vejle  og 
Koldby,  ankomne  6959,  afgaaede7  763 
Personer.  Der  er  nu  Forbindelse  mellem 
Kjøbenhavn  og  Kalundborg  5  Gange 
dagl.  begge  Veje,  hvoraf  2  ere  Person- 
og   1   Eksprestog  ad  hver  Vej. 

Kalundborg  staar  i  daglig  Damp- 
skibsforbindelse med  Aarhus  over 
Samsø.  Desuden  har  den  2  Gange 
ugentlig    direkte    Damskibsforbindelse 

med    Kjøbenhavn    over  Sejrø    og  een         .  ,^Kalundborg  Slot  i  sin  Velmacht«. 
Gang  ugentlig  med  Vejle.  Efter  Resen. 

a)  Farshat  brugiis  til  fengsel.    b)  Kaitis  foelen 
— fordi  at  Dronning  Margrete  lofvit  Kong  Albret 

at  ride  den  høyeste  foele  i  Danmark  og  meenis 

Hi«sfnrip      Navnpt  T-Tfllnnrlhnrø-  {\  Vnlrlp        hånd  i  den  at  hafve  sidet  fangen,    c)  Malttaarnet 
Historie,    mvnet  Kalundborg  (1  Valde-      ^^^^.  ^^^     .^^^.^  ^^^^^    d)  Hvorudi  har  været 

mar  II  s  Jordebog  Kalundæburgh  og  Ka-  Bagerofven.  e)  Kirchen.  f)  et  fangetaarn  hvor- 
lændæburgh,  i  16.  Aarh.  Kallingborg;  man  udi  Kong  Christian  2.  sad  fangen, 

har  ment,  at  Navnet  skal  komme  af  Kaa, 

o:  Allike)  opstaar  forst,  da  Esbern  Snare  omtr.  1170  havde  anlagt  den  faste  Borg 
og  Kirken  her.  Man  ved  dog,  at  der  tidligere  har  ligget  Beboelsespladser  ved  den 
rolige  og  dybe  Kalundborg  Fjord  eller,  som  den  i  gamle  Dage  kaldtes,  Hærvig.  Et 
Fiskerleje  af  dette  Navn  skal  have  ligget  paa  den  nuv.  Bys  Plads,  og  inderst  inde  i 
Fjorden  skal  der  have  været  en  By,  Rynkj'øb,  om  hvis  Navn  endnu  Rynkevangshuse 
minde. 

Kalundborg  var  dog  i  den  første  Tid  af  underordnet  Betydning  ved  Siden  af  Borgen, 
som  efter  Esbern  Snares  Død  gik  over  til  hans  Datter  „Fru  Ingeborg  af  Kalundborg", 
der  var  gift  med  den  ansete  Drost  Peder  Strangesøn  (f  1241),  og  som  senere  be- 
skyldtes for  at  have  sluttet  sig  til  Kong  Valdemars  Fjender,  hvorfor  Kalundborg 
blev  inddraget  under  Kronen  1262.  I  de  næste  Aar  forfaldt  Borgen  saaledes,  at  den 
norske  Fribytter,  Jarlen  Mindre  Alf,  1285  let  fik  den  i  sin  Magt  og  plyndrede  hele 
Egnen.  Erik  Menved  lod  den  paa  ny  befæste  og  gav  sin  Broder  Christoffer  den  i 
Forlening.  Senere  fik  den  hallandske  Herremand  Knud  Porse  den  i  Forlening  af 
Christoffer,  da  han  var  bleven  Konge,  som  „Grevskabet  Kalundborg"  sammen  med 
Samsø  m.  m.  Efter  dennes  Død  1330  beholdt  hans  Enke  Ingeborg  Lenet.  Men  da 
Valdemar  Atterdag  var  kommen  til  Regeringen ,   gjorde   han   hende  Besiddelsen   af 


394 


Holbæk  Amt. 


Slottet  stridig  og  begyndte  at  belejre  det  1341;  men  hun  blev  understøttet  af  Grev 
Gerts  Senner,  Henrik  og  Claus,  saa  at  Kongen  maatte  hæve  Belejringen  med  et  Tab 
af  2000  Mand.  Ved  et  Forlig  af  1/9  1341  afstod  dog  Fru  Ingeborg  Slottet  med  det 
gode  mod  at  beholde  Halland  paa  Livstid.  Pinsedag  24^^  1350  holdt  Kong  Valdemar 
det  bekendte  Danehof  i  Kalundborg,  hvor  det  kom  til  Forlig  med  Hertug  Valdemar 
af  Sønderjylland  og  den  jydske  Adel*).  Aar  1482  fik  Enkedronning  Dorothea  Kalund- 
borg til  Enkesæde,  og  her  opholdt  hun  sig  for  det  meste,  ligesom  hun  døde  her  ^^/u 
1495.  I  øvrigt  horer  man  mest  Slottet  omtalt  i  den  senere  Middelalder  som  Samlings- 
sted for  Møder  og  som  Statsfængsel.  Af  Fangerne  nævnes  Biskop  Rudolf  af  Skara 
og  Grev  Otto  af  Rupin,  der  førtes  hertil  efter  Slaget  ved  Falkøping  1389;  1520  lod 
Chr.  II  Sten  Stures  Enke,  Fru  Kirstine  Gyllenstjerna,  føre  hertil  tillige  med  hendes 
Moder,  Fru  Sigrid  Baner,  hendes  Børn  Gustav  og  Magdalena  og  nogle  svenske 
Adelsmænds  Fruer.  Da  Chr.  II  var  flygtet  fra  Danmark,  holdt  Borgens  daværende 
Høvedsmand,  Claus  Eriksen  (Ravensberg)  den  nogen  Tid  for  Chr.  II,  indtil  Rigets 
Hofmester  Mogens  Gøye  aabnede  Underhandlinger  med  ham  og  lovede  ham  at  blive 
Kong  Fred.  Fs  Mand,  hvis  han  vilde  overgive  Slottet.  Claus  Eriksen  befalede  da 
sine  Svende   at   holde   Vagt   paa    den    anden  Side  af  Borgen,  medens  han  selv  med 


Kalundborg  Slot.    Efter  en  gammel  Tegning  i  Nationalmuseet. 


sine  udvalgte  vilde  forsvare  det  vigtige  Taarn  „Folen"  ;  50  af  Kong  Frederiks  Folk 
bleve  da  om  Natten  hejsede  op  i  Taarnet,  overfaldt  Besætningen  og  toge  Borgen. 
Claus  Eriksen  siges  ikke  længe  efter  at  være  bleven  slagen  til  Ridder,  men  overalt 
i  Landet  fik  han  Tilnavnet  „Slippeslot".  I  Grevens  Fejde  blev  Slottet  erobret  og  givet 
af  Grev  Christoffer  ^/^  1535  i  Forlening  til  den  oldenburgske  Adelsmand  „lange" 
Hermann;  men  allerede  i  Jan.  1536  maatte  han  overgive  det  til  Mogens  Gøye. 
Samme  Aar  fik  Knud  Pedersen  Gyldenstjerne  det  i  Forlening,  og  han  blev  saaledes 
Bevogter  af  sin  gamle  Fjende,  Chr.  II,  da  denne  1549  førtes  til  Kalundborg,  hvor  han 
for  øvrigt  havde  temmelig  stor  Frihed  under  sit  Ophold  her  til  sin  Død  1559**).  Af 
senere  Statsfanger  nævnes  den  svenske  Gesandt  Steen  Eriksen  1565  og  den  svenske 
Feltherre  og  lærde  Carl  Mornay,  der  toges  til  Fange  i  den  nordiske  Syvaarskrig  og 
sad  her  1566 — 73,  og  endelig  Matematikeren  Chr.  Dybvad,  der  for  sine  skarpe  Ud- 
fald  mod  Adelen  sad  her  (i  Folen)  henved  to  Aar  til  sin  Død  1622.    Efter  Grevens 


*)  Af  kgl.  Høvedsmænd  paa  Slottet  kendes:  Hr.  Jens  Ever  1364,  Hr.  Herman  Flemming  1397,  Hr. 
Anders  Jepsen  Lunge  1419,  Torbern  Jensen  (Sparre)  1424—30,  Hr.  Jens  Torbernsen  (Sparre)  1439, 
Hr.  Joachim  Flemming  1444—45,  Anders  Jensen  (Passov)  1454,  Didrik  Jensen  (Qvitzov)  1465, 
Hans  Navl  1470  og  1477,  Jep  Lang  1490—1504,  Lasse  Navl  1504,  Peder  Lauridsen  (Baden)  1511—17. 

'*)  En  Sten  med  Indskrift  „Fredsstenen",  paa  St.  Jørgensbjærg,  i  Nærheden  af  det  Sted,  hvor 
Helligkors  Kapel  (se  S.  396)  laa,  skal  efter  et  Sagn  betegne  det  Sted,  hvortil  han  maatte  ud- 
strække sine  Vandringer. 


Kalundborg. 


395 


Fejde  stod  for  øvrigt  Slottet  hen  og  forfaldt  som  Fæstning.  Endelig  blev  det  indtaget 
af  de  svenske  1658,  der  lod  Byens  Borgere  betale  400  Lod  Sølv  og  50  Rd.  i  rede 
Penge,  for  at  Fjenden  ikke  skulde  stikke  det  i  Brand,  men  desuagtet  blev  det  nedbrudt 
til  Grunden. 

Der  er  nu  ikke  Spor  af  Ruiner  tilbage ;  men  Stedet,  hvor  Borgen  har  ligget  0.  for 
Kirken,  kan  tydelig  ses;  Gaderne  „Volden"  og  „Bag  Slotsgraven"  angive  Nord-  og 
Sydgrænsen  for  den.  Af  ældre  bevarede  Afbildninger  kan  man  nogenlunde  gøre  sig 
et  Begreb  om,  hvor- 
ledes den  har  set 
ud.  Fæstnings- 
værkerne have  ud- 
gjort omtrent  en 
Cirkel  og  bestode 
af  Volde,  Mure  og 
Taarne  med  Grave 
om ;  de  stode  til- 
lige i  Forbindelse 
med  Byens  egne 
Mure(se  nedenfor), 
og  indenfor  den 
indre  Ringmur  laa 
Slottet  selv  eller 
Hovedbygningen , 
der  var  i  flere  Stok- 
værk, udgjorde  5 
Længer  og  inde- 
sluttede en  Slots- 
gaard  med  en 
Brønd  i  Midten ; 
den  ene  Længe 
skal  paa  hver  Ende 
have  haft  et  Taarn, 
hvoraf  det  ene 
brugtes  til  Kapel, 
det  andet  tilFange- 
taarn.  I  den  ydre 
Ringmur  var  der 
4,  vistnok  fritstaa- 
ende  Taarne,  nem- 
lig Farshat,  Folen, 
der  var  del  højeste, 
og  hvori  Rigets 
Dressel,  o:  Arkiv, 
gemtes,  Malttaar- 
net  og  Bagertaar- 
net. 

Kalundborg  havde 
i  Middelalderen  kun 
eet  Kloster,  et 
Gradbrødrekloster, 
stiftet  1239  af  den 
for  Munkevæsenet 
saa  ivrige  Grevinde 

Ingerd  af  Regenstein;  dets  Kirke  blev  dog  først  indviet  1279.  Kløsteret  laa  paa  den 
nuv.  Kalundborg  Ladegaards  Plads,  umiddelbart  N.  for  Slotspladsen.  \^Q,n  Tilladelse, 
Valdemar  Atterdag  1361  indhentede  hos  Paven  til  at  maatte  flytte  det,  fordi  det  laa 
for  nær  ved  Slottet,  kan  saaledes  ikke  være  bleven  benyttet.  I  Klosteret  fandt  flere 
Gange  Ordenskapitler  Sted,  og  dels  her,  dels  under  et  Lindetræ  paa  Klosterets 
Kirkegaard  holdt  Kongerne  af  og  til  Retterting.  Aar  1517  indførtes  den  strengere 
Ordensregel,  Observantsen.  Den  sidste  Guardian,  Melchior  Jensen,  fremskyndede 
selv  Klosterets  Ophævelse;  paavirket  af  Luthers  Lære  tillod  han  Lensmanden  paa 
Kalundborg  Slot   efter  Mogens  Gøyes  Ordre   at  udjage  Munkene,  1532,   og  blev  til 


4= 


Grundtegning  af  Kalundborg  Slot. 
Efter  en  gammel  Tegning  i  Nationalmuseet. 

1.  Ridder  Salen.  2.  Fruer  Stuen.  3.  Fade-bur.  4.  Cancelied.  5.  Kierken. 
6.  Rust  Kamred.  7.  Borgerstuen.  8.  Kiøckenet.  9.  Spis-kamred.  10.  Spies- 
kielderen.  11.  Porten.  12.  Junkers  gemach.  13.  Brønden.  14.  Ring  Muren. 
15.  Korn-hused.  16.  Faders  Hat,  17.  Foelen.  18.  Slots  Porten.  19.  Malt- 
Torned.  20.  Bryger-Torned.  21.  Smede-Torned.  22.  Graven  om  slotted  og 
Byen.   23.  Logen  til  Skib.  br. 


396  Holbæk  Amt. 

Tak  herfor  den  første  evangeliske  Præst  ved  Kalundborg  Vor  Frue  Kirke  (fra  1540 
ved  Raklev  Sogn,  se  dette).  Kort  efter  omdannedes  Klosteret  til  Ladegaard  for  Slottet, 
og  efter  at  dette  var  nedbrudt,  blev  Gaarden  1664  tilskodet  den  rige  Hollænder 
Gabriel  Marselis  (se  nedenfor). 

Foruden  Vor  Frue  Kirke  havde  B\'en  i  Middelalderen  endnu  en  Kirke,  St.  Olai  Kirke, 
der  laa  i  Bj'ens  nordvestlige  Udkant,  hvor  nu  Kirkegaarden  af  samme  Navn  ligger. 
Den  har  vistnok  været  Byens  egentlige  Sognekirke,  medens  Vor  Frue  var  Slotskirke. 
Det  nuv.  Raklev  Sogn  horte  til  den;  men  da  dette  fik  sin  egen  Kirke,  tabte  St.  Olai 
sin  Betydning,  og  cfterhaanden  som  Øvre-  og  Nedrebyen  smeltede  sammen,  hørte 
man  op  at  bruge  den.  Den  blev  dog  staaende  til  ind  i  Beg.  af  19.  Aarh.,  men  be- 
nyttedes kun  som  Sømærke  og  som  Gravkapel.  Kirkens  rigt  forgyldte  Altertavle 
skal  tidligere  have  staaet  i  Slotskapellet. 

Mod  0.,  lige  uden  for  Kalundborg,  paa  det  nuv.  St.  Jørgensbjærg,  laa  et  St.  Jørgens 
Hospital  for  spedalske,  som  allerede  nævnes  i  den  lidlige  Middelalder,  og  hvortil 
sikkert  det  Helligkors  Kapel  var  kn5'ttet,  som  i  et  Brev  af  1495  (det  Aar  da  det 
blev  annekteret  til  Vor  Frue  Kirke)  omtales  som  staaende  mellem  St.  Jorgensgaard  og 
Slottets  Tegllade.  Aar  1631  bleve  Hospitalets  Godser  og  Indtægter  henlagte  til 
\'artov  i  Kjøbenhavn,  imod  at  Kalundborg  By  stedse  skulde  have  6  Senge  deri. 

Alt  dette  sammen  med,  at  der  nævnes  to  Gilder,  St.  Knuds  og  St.  Gertruds, 
vidner  om,  at  Kalundborg  har  været  en  ret  betydelig  Bj''  i  Middelalderen.  Af  en 
Fortegnelse  af  Købstædernes  Afgifter  fra  1270  nævnes  Kalundborg  som  den  fjerde 
i ,  Rækken  (næst  Roskilde,  Kjøbenhavn  og  Næstved)  efter  Afgiftens  Størrelse.  De 
første  Privilegier,  vi  kende,  bleve  givne  B5'en  af  Kong  Hans  1485  (da  den  fik  samme 
Privilegier  som  Roskilde  og  Kjøbenhavn),  og  disse  Privilegier  stadfæstedes  senere 
flere  Gange,  saaledes  af  Chr.  III,  Chr.  IV  og  Fred.  III.  Øvrebyen  var  i  Middelalderen 
den  egentlige  By  og  som  saadan  befæstet,  idet  den  var  omgiven  med  en  Vold  eller 
snarere  Mur,  der  hist  og  her  var  forstærket  med  Taarne*).  Ogsaa  længe  efter  at 
der  var  sket  Bebyggelser  baade  mod  S.  ned  til  Fjorden  og  mod  0.,  beholdt  Øvre- 
byen Ry  som  den  vigtigste  Del;  men  svære  Ildebrande,  saaledes  en  under  Kong 
Hans  og  en  1617,  samt  Krige  hærgede  den;  Grevens  Fejde  tog  paa  den,  men  endnu 
værre  var  Svenskekrigen  1658—60,  og  da  Borgen  var  sunken  i  Grus,  var  Øvrebyens 
Rolle  udspillet,  og  Nedrebyen  blev  den  egentlige  By,  skønt  ogsaa  den  havde  lidt 
voldsomt  ved  Fjendens  Brandskatninger  (1645  havde  Kalundborg  1139,  1672  1058 
Indb.).  Men  hvad  der  hjalp  Nedrebyen  op,  var  Handelen ;  thi  det  var  Byens  Hoved- 
erhverv. I  sidste  Halvdel  af  17.  Aarh.  tjentes  der  Penge  ved  den  udenlandske  Handel, 
især  paa  Vest-  og  Sydeuropa,  og  dette  varede  ved  til  Midten  af  18.  Aarh.,  da  den 
afløstes  af  en  betydelig  Handel  paa  Norge  (Byen  havde  1732:  1232,  1769:  1267  og 
1787:  1375  Indb.).  Efter  Tabet  af  Norge  tog  Kornhandelen  Vej  til  England  og  Holland, 
store  Handelshuse  i  Kjøbenhavn  grundede  som  alt  nævnt  Forretninger  i  Kalundborg, 
og  Byen  havde  sin  Glansperiode,  der  dog  kun  var  kortvarig;  thi  Kornhandelen  tog 
af,  Udførselen  til  England  ophørte,  og  Konkurrenterne  i  Slagelse  og  Holbæk  fremstode 
(se  videre  S.  383). 


Om  Hovedgaardene  i  Landdistriktet  (se  S.  383)  nævnes  følgende: 
Kalundborg  Ladegaard  blev,  efter  at  den  var  bleven  købt  af  Marselis  (se  ovfr.). 
under  dennes  Søn  Frants  Marselis  ophøjet  til  fri  Sædegaard  1687.  Han  solgte  den 
1/0.^  til  Grev  Carl  Ahlefeldt  til  Langeland,  der  desuden  havde  købt  det  senere 
Lerchenborg,  og  efter  hvis  Død  (1723)  den  udlagdes  til  Gehejmeraadinde  Walter, 
og  efter  at  hun  var  dod,  solgtes  den  1724  for  122,000  Rd.  til  Chr.  Watkinson,  engelsk 
Købmand  i  Hamburg,  f  l"29,  hvis  Arving  John  Thornton  afhændede  den  1742  til 
General  og  Gehejmeraad  Chr.  Grev  Lerche,  der  1755  oprettede  Stamhuset  Lerchen- 
borg, hvortil  ogsaa  Kalundborg  Ladegaard  kom  til  at  høre  (se  Lerchenborg)  Hans 
Enke  solgte  dog  efter  kgl.  Bevilling  Kalundborg  Ladegaard  1792  til  Kammerraad  P. 
Bech  for  70,000  Rd.;  han  afhændede  den  1796  for  lOO.fXX)  Rd.  til  Kommandør  Otto 
l<r.  btub,  som  180/  solgte  den  til  sin  Svigersøn,  Normanden  Jak.  Schnell  for  196,000 

*^  W^'Ær^'-ff'^t  X'i!f,M 't  ^^'^"T""  af  Befæstningen.  I  Lindegaardens  Have  stod  saa- 
æt  Lde^for  Pri.f/i^H„  Taarn  (Sotaarnet)  og  ved  den  sondre  Del  af  Bymuren,  der  leb 
aT  denne  RlfU.nTni^i^f;  p^m'^h',''^''"'!',^''/^.'''''^  '"*"<^'"'=  <="<!  ^  Taarne.  Det  lader  dog  til. 
liLi  H  ,fi;  '"'"^'  '  *"  '^^''^  delvis,  allerede  har  været  forfalden  sent  i  Ift  Aarh  •  158''  Coe 
ligeledes  1609)  nævnes  en  Gaard,  Taarngaardcn ,  hvori  der  „i  fordiims  Tid  har  '  s  aait  cl 
Taarn",  men  af  hvilket  da  kun  et  lille  Stfkke  Mur  stod  tilba<^e         '^""'^    ^'^   "'^'    '^^^^^   " 


Nykjøbing. 


397 


Rd.  Efter  hans  Fallit  og  Dod  solgtes  den  1826  for  61,000  Rd.  til  Chr.  Barner, 
(f  1866),  hvis  Søn  Leopold  Barner  solgte  den  1887  for  330,0(X)  Kr.  til  den  nuv. 
Besidder,  O.  Fr.  Chr.  A.  Lawaetz.  Den  to  Stokværk  hoje,  132  Al.  lange  Hovedbyg- 
ning er  opfort  1752  af  Chr.  Lerche  (hans  Vaaben  staar  over  Porten),  da  de  gamle 
Klosterbygninger  vare  nedbrudte. 

Lerchenfeldt  blev  ogsaa  bortsolgt  fra  Stamhuset  Lerchenborg  1792,  i  hvilket  Aar 
den  købtes  for  30,000  Rd.  af  Kammerraad  Ad.  Chr.  Windersleff,  som  1802  solgte 
den  for  68,000  Rd.  til  Agerup  og  Rasmussen,  hvilke  atter  1806  afhændede  den  for 
89,000  Rd.  til  H.  H.  Freiesleben.  1809  solgtes  den  for  126,000  Rd.  til  Gjersing  og 
Maribo,  1811  til  Konferensraad  Rothe  for  150,000  Rd.,  i  hvis  Familie  den  var  til 
1846,  da  den  for  115,0(X)  Rd.  solgtes  til  Godsejer  Barner,  derefter  1847  til  Forpagter 
S,  Lassen,  som  1854  solgte  den  for  187,0()0  Rd.  til  den  nuv.  Ejer,  Etatsraad  E.  Holm, 

Litt. :  P.  Paludan,  Beskrivelse  over  Staden  Kalundborg,  Kbh.  1788.  —  M.  M.  Lund, 
Optegnelser  om  K.  Købstad,  Kbh.  1854.  —  Fr.  Algreen-Ussing,  Efterretninger  om 
K.,  Kbh.  1869. 


Nykjøbing 


xnp(=^ir  — 


under  SS^SS'SO.a/'  n.Br.og00  54'  18,53" 
V.  L.  for  Kbh.  (beregnet  for  Kirketaarnets 
vestl.  Gavl)  ved  den  nordvestlige  Bred 
af  en  af  Isefj  orden  afsat  Bugt  {Nykjøbing 
Bugt),  der  mod  0.  skærmes  af  den  lille 
Halvø  Nakkeland.  Byens  Beliggenhed 
er  ret  smuk,  idet  den  er  lejret  paa  Ryg- 
ningen og  Skraaningen  af  et  Bakkedrag 
(højeste  Punkt  er  ved  Kirken,  omtr.  45 
F.,  15  M.;  den  vestlige  Del  af  Byen 
ligger  omtr.  lige  saa  højt);  fra  Højderne  tæt  N.  og  S.  V.  for  Byen,  navnlig 
Troldebjærg  (17  5  F.,  54,9  M.),  ^'"  '^^''  ^'^'^  Udsigt  over  Ods  Herred,  Isefjord 
og  Kattegat,  og  lige  S.  for  Byen  ligge  de  smukke  Grønnehave  og  Anne- 
berg Skove.  Nykjøbing  ligger  omtrent  3  Mil  N.  for  Holbæk;  ad  Landevejen 
er  der  omtrent  4^/2  Mil.  Selve  Byen  er  næsten  kun  een  meget  lang  og 
bred  Gade,  Algade,  der  gaar  fra  0.  til  V.,  fortsættes  i  Vesterbro  og 
løber  ud  til  Landevejen  til  Holbæk.  Byens  største  Udstrækning  fra  0.  til 
V.  er  omtr.  1600  Al.,  medens  den  største  Bredde  i  den  østlige  Del  er 
omtr.  900  Al.,  i  den  vestlige  Del  langt  mindre.  Af  Sidegaderne  nævnes  som 
de  vigtigste  Valentinstræde,  der  fører  mod  S.  til  Havnen,  og  Svanestræde, 
der  gaar  mod  N.  forbi  Holtens  Plads  og  fortsættes  i  Nørrefjerding.  Byen 
har  nette  og  vel  vedligeholdte  Huse,  mest  paa  1  Stokværk,  men  af  et  helt 
nyt  Udseende,  da  store  Ildebrande  i  19.  Aarh.  have  udslettet  alt  Særpræg 
i  den  gamle  By.  Nykjøbing  har  en  Del  Handel  med  Kreaturer  og  Land- 
væsensprodukter,  men  betydelig  er  den  ikke,  dertil  er  Oplandet  for  ringe. 
Dog  kan  maaske  den  ret  gode  Havn  i  Forbindelse  med  Odsherredsbanen 
skabe  den  en  noget  bedre  Fremtid.  Maaske  ogsaa  Bestræbelserne  for  at  gore 
den  til  Badested  ville  lykkes. 


398  Holbæk  Amt. 

Nykjøbings  Købstadsgrund  udgjorde  1895  658,000  □  Al.  (47  Tdr.  Ld.), 
og  Byen  havde  s.  Aar  7  Gader  og  Stræder.  Husenes  Antal  var  ved 
Folketællingen  1890:  271  (Maj  189'5  var  der  303,  hvoraf  177  paa  den 
egentlige  Bygrund).  Hele  det  ved  Matrikuleringen  opmaalte  Fladeindhold 
af  Byen  med  tilhørende  Markjorder  var  2117  Tdr.  Ld.  (1895:  2285;  des- 
uden medregner  Byraadet  omtr.  250  Tdr.  Ld.,  som  er  inddæmmet  af  Ise- 
fjorden,  nemlig  en  lille  Bugt  0.  for  Byen,  hvor  Dæmningen  er  ført  over 
Store  og  Lille  Ringholm  til  Egenæs,  men  dette  Areal  er  ikke  optaget  i  Ma- 
triklen); af  det  for  1888  opgivne  Areal  (2330  Tdr.)  var  besaaet  719, 
Græsning,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1135,  Have  36,  Skov  180,  Moser  og 
Kær  8,  Heder  107,  Flyvesand  89,  Byggegrunde  25,  Veje,  Vandareal  m.  m. 
31.  Det  samlede  Hrtk.  var  V^  1895:  93,^5  Td.  Byen  har  saaledes  et 
betydeligt  Jordtilliggende,  der  mod  N.  ud  mod  Kattegat  er  bakket  og  lyng- 
begroet, hvoraf  en  Del  ved  Byens  Foranstaltning  er  beplantet.  (De  saakaldte 
Torsjorder,  Torupsjorder,  ere  if.  Reskr.  af^^s  1873  henlagte  fra  Dragsholms 
Birk  til  Nykjøbing  Købstads  Jurisdiktion.  Lyngjorderne  ere  ansatte  til  omtr. 
39  Tdr.  Hrtk.).  Til  Byen  hører  ogsaa  den  S.  for  samme  Hggende,  Staten 
tilhørende  Grønnehave  Skov,  omtr.   80  Tdr.  Ld. 

Bygningernes  samlede  Brandforsikringssum  var  April  1895  :  2,058,622 
Kr.  (Antal  af  Forsikringer  303). 


Af  offentlige   og   andre  Bygninger   samt   Institutioner    fremhæves 
følgende : 

Nykjøbing  Kirke,  der  hører  til  en  egen  Slags  Murstensbygninger, 
som  mest  have  hjemme  paa  Laaland,  har  oprindelig  været  en  smuk  Bygning, 
opført  i  sen  Rundbuestil  af  røde  Mursten  i  1.  Halvdel  af  13.  Aarh.,  men 
har  senere  ved  uheldige  Forandringer  mistet  sin  tidhgere  Skønhed.  Den 
bestaar  af  et  26  Al.  langt  og  16  Al.  bredt  Skib  samt  et  firkantet,  16  Al. 
langt  og  22  Al.  bredt  Kor  med  flad  Altervæg,  i  hvis  Gavl  der  er  en 
Gruppe  af  tre  smalle,  1880  atter  aabnede  rundbuede  Vinduer.  Skibet  og  Koret 
stod  i  Forbindelse  med  hinanden  ved  en  høj  halvrund  Korbue  og  vare  op- 
rindelig dækkede  med  Bjælkelofter  og  belyste  af  smaa  højtsiddende  Rund- 
buevinduer. Skibet  havde  fra  først  af  2  rundbuede  Portaler  i  vestre  Ende 
mod  N.  og  S.,  men  kun  den  nordre  (nu  tilmuret)  er  tilbage.  Koret  har 
paa  Sydsiden  en  tilmuret,  lidt  fremspringende  rundbuet  Portal,  prydet  med 
en  takket  Gavl  og  et  Tandskifte  omkring  Buen.  Begge  Skibets  Gavle  ere 
prydede  med  Lissener,  opstigende  Rundbuer  og  Zigzagmuring.  I  15.  Aarh. 
blev  Skibet  dækket  med  2  Rader  Hvælvinger,  der  hvile  paa  3  Piller,  alt  i 
Spidsbuestil ;  Koret  blev  dækket  med  een  Hvælving,  og  et  Taarn  med  takkede 
Gavle  tilføjedes  i  Vest;  paa  Skibets  Sydside  tilbyggedes  der  en  Korsfløj, 
til  hvilken  der  blev  aabnet  to  flade  Buer.  I  16.  Aarh.  blev  der  føjet  et 
Sakristi  til  Korets  nordre  Side.  Endelig  er  der  i  den  nyeste  Tid  (1868) 
føjet  et  Vaabenhus  til  Korsfløjens  vestre  Side.  Ved  omfattende  Restaura- 
tioner 1880  (det  Indre;  og  Indrettelse  af  et  Ligkapel  i  Taarnet)  og  1892  (Ydre), 
henholdsvis  under  Ledelse  af  Arkitekt.  Herholdt  og  Clemmensen,  er  Kirken 
saa  vidt  muligt  ført  tilbage  til  den  oprindel.  Skikkelse ;  den  før  overhvidtede 
Kirke  fremtræder  nu  med  de  røde  Mursten,  og  der  er  indsat  store  spids- 
buede Vinduer.  Alteret  er  fra  1590  og  er  1872  blevet  prydet  med  et 
Krucifiks  (det  tidligere  Alterbillede  fra  1838  af  Fru  Ingemann  er  flyttet  ned 


400  Holbæk  Amt. 

1892  opf.  en  Bygning  med  Gymnastiksal  og  Bolig  for  en  Skolebetjent), 
dels  i  den  gamle  Friskolebygning,  Pogeskolen,  ved  Kirkegaarden  (hvor  den 
1740  nedlagte  Latinskole  havde  Plads),  hvor  der  ogsaa  findes  Lærerboliger; 
ved  Skolen  er  ansat  1  Inspektør,  2  Lærere  og  1  Lærerinde,  1  Gymnastik- 
lærer og  1  Lærerinde  i  Haandgerning;  Elevantallet  var  Sommer  1896:  192. 
—  I  Algade  ligger  Teknisk  Skole,  opført  1894  efter  Tegn.  af  Arkit. 
Jul.  Schmidt  af  Byens  Haandværkerforening  paa  en  af  Kommunen  skænket 
Grund,  hvor  den  tidligere,  i  1.  Tredjedel  af  19.  Aarh.  byggede  Raadhus- 
bygning  laa  (den  blev  først  nedreven  for  faa  Aar  siden;  det  endnu  ældre 
Raadhus  var  bygget  1684).  —  I  Algade,  skraas  for  teknisk  Skole,  ligger 
Realskolen,  opført  1894  af  en  Forening  af  Borgere  (efter  Tegn.  af  Byg- 
mester Bentzen,  Vallekilde). 

Amtssygehuset  i  Nykjøbing,  beliggende  mod  V.  uden  for  Byen,  er 
opført  187  7  for  Byen  og  Amtets  Landkommuner  og  har  i  alt  23  Senge, 
hvoraf  10  i  den  nyere  opførte  Epidemibygning.  —  Fattighuset,  i 
Kildestræde,  er  opført   1853  og  har  Plads  for   12  Lemmer. 

Postkontoret  og  Telegrafstationen  ligger  ved  Holtens  Plads,  Tele- 
fonstationen  paa  Algade. 

Borgerstiftelsen,  ved  Nørrefjerding,  er  grundlagt  1853;  Bygningen  er 
opført  1867  og  har  6  Lejligheder,  der  bortgives  som  Fribolig  eller  udlejes 
til  moderat  Leje  til  trængende  uden  for  Fattigvæsenet.  Stiftelsen,  der  ejer  en 
Kapital  af  5063  Kr.,  bestyres  under  Byraadets  Tilsyn  af  Borgmesteren, 
Sognepræsten  og  et  Udvalg. 

Skipper  P.  Christensen  og  Hustrus  Fribolig  er  opr.  1895  for 
trængende  af  Haandværker-  eller  Sømandsstanden. 

Asylet,  „Børnely",  ved  Byens  nordlige  Udkant,  er  opr.  1869  af  Køb- 
mand C.  G.  Fr.  Petersen. 

I  et  lille  Anlæg  paa  Holtens  Plads  („Holtet")  er  der  1872  rejst  en 
Buste  af  Fred.  VII  paa  en  Granitsøjle. 

I  Nærheden  af  Grønnehave  ligger  det  lille  nette  Schepelerns  Anlæg, 
grundlagt  af  afdøde  Toldforvalter,  Justitsraad  Schepelern. 


Indbyggernes  Antal  var  efter  Folketællingen  1.  Feb.  1890:  1703 
(1895:  1781);  1801  havde  Byen  615,  1840:  1060,  1860:  1384,  1880: 
1737   Indb. 

Efter  Erhverv  fordeltes  Folkemængden  1890  i  følgende  Grupper,  om- 
fattende baade  Forsørgere  og  forsørgede :  177  levede  af  immateriel  Virk- 
somhed, 498  af  Industri,  280  af  Handel  og  Omsætning,  68  af  Søfart,  38 
af  Fiskeri,  142  af  Jordbrug,  2  af  Gartneri,  medens  374  fordeltes  paa 
andre  Erhverv  (254  Daglejere  og  Arbejdsm.),  75  levede  af  deres  Midler, 
45   nød  Almisse,  og  4  hensade  i  Fængsel. 

Af  fremmede  Varer,  der  fortoldedes  1895,  vare  de  vigtigste: 
Bomulds-  og  Linnedgarn  13,102  Pd. ,  Bomulds-  og  Linnedmanufakturer 
649  Pd.,  uldne  Manufaktur  var  er  1317  Pd.,  Vin  3512  Pd.,  andre  Spirituosa 
å  8^  24  Vrtlr.,  Kaffe  14,612  Pd.,  Salt  167,957  Pd.,  Sukker  5179  Pd., 
Stenkul  451  Clstr.  og  20,724  Tdr.,  toldpligtige  Metaller  og  Metalvarer  af 
alle  Slags  1660  Pd.,  Tømmer  og  Træ  655  Clstr.  og  30,421  Kbfd.  Des- 
uden tilførtes  der  fra  andre  indenlandske  Steder  en  betydelig  Mængde 
fortoldede  Varer. 


Nykjøbing.  401 

Ved  Udgangen  af  1895  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  27  Far- 
tøjer og  maalte  Baade  med  en  samlet  Størrelse  af  97  5  Tons,  deribl. 
2  større  Skibe  paa  mellem  200  og  400  T.  hvert  samt  1  Dampskib  med 
25  Hestes  Kr.  og  36,54  ^-  ^  udenrigsk  Fart  klareredes  for  Indgaaende  115 
Skibe  med  6747  T.,  for  Udgaaende  85  Skibe  med  33  T.  Gods.  I  inden- 
rigsk Fart  indkom  201  (deraf  72  Dampskibe)  og  udgik  198  (deraf  74 
Dampskibe)  Skibe  med  henholdsvis   7871   og  7298  T.   Gods. 

De  ordinære  Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde  1895,  efter  Fradrag  af 
Godtgørelser,  18,061  Kr.  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  762  Kr.,  i  alt 
18,823  Kr.  (omtr.  2017  Kr.  mere  end  i  1894).  Brændevinsafgiften  ind- 
bragte, efter  Fradrag  af  Godtgørelser,  13,7  54  Kr.  (omtr.  147  Kr.  mindre 
end    1894). 

I  Byen  afholdes  aarlig  14  Markeder,  nemlig  den  anden  Onsdag  i 
hver  Maaned  (Kreaturer)  og  1   i  Maanederne  Juni  og  Okt.  (Krammarkeder). 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  nævnes:  2  Brændevinsbrænde- 
rier, 1  Jærnstøberi,  1  Ølbryggeri,  1  Tobaksfabrik,  2  Bogtrykkerier,  1  Garveri. 
1  Vejrmølle,  1  Dampmølle  og  2  Uldspinderier.  —  I  Nykjøbing  udgives  4 
Aviser:  „Nykjøbing  Avis",  „Nykjøbing  Posten",  „Nykjøbing  Dagblad" 
og   „Nykjøbing  Venstreblad". 

Kreaturholdet  var  ^^/y  1893:  189  Heste,  637  Stkr.  Hornkvæg  (deraf 
395  Køer),   95   Faar,   364  Svin  og  40  Geder. 


Byens  Øvrighed  er  en  Borgmester,  der  tillige  er  Byfoged  og  Byskriver 
samt  Birkedommer  og  Skriver  i  Dragsholm  Birk  (Ods  Herred).  Byraadet 
bestaar,  foruden  af  Formanden,  af  7  valgte  Medlemmer.  Følgende  staaende 
Udvalg  ere  nedsatte:  a)  for  Kasse  og  Regnskabsvæsenet,  b)  for  Havne- 
væsenet, c)  for  Fattigvæsenet,  d)  for  Skolevæsenet,  e)  for  Brolægnings-  og 
Vejvæsenet  samt  Gadebelysningen,  f)  for  Tilsynet  med  Kommunens  offent- 
lige Bygninger  og  Vandvæsenet. 

Med  Hensyn  til  de  finansielle  Forhold  nævnes  af  Indtægterne  i 
1895:  Skatter  31,092  (deraf  Grundskat  3269,  Husskat  3055,  Formue-  og 
Lejlighedsskat  24,768  Kr.),  Afgifter  efter  Næringsloven  1609,  Tilskud  fra 
Staten  til  Alderdomsunderstøttelse  1984,  Indtægt  af  Aktiver  645  Kr. ;  af 
Udgifterne:  Bidrag  til  Staten  432,  Bidr.  til  Amtet  550,  Bidr.  til  Amts- 
skolefonden  7  56,  Byens  Bestyrelse  891,  Fattigvæsen  5565,  Alderdomsunder- 
støttelse 4146,  Skolevæsen  6624,  Rets-  og  Politivæsen  3579,  Medicinal- 
væsen 2278,  Gader  og  Veje  1897,  Gadebelysning  349,  Renlighed  189, 
Brandvæsen  114,  Renter  og  Afdr.  paa  Gæld  3869,  afløst  Højtidsoffer  1666 
Kr.  Kommunen  ejede  ^7i2  1895:  i  Obligationer  og  Kontanter  7416,  i  faste 
Ejendomme  i  alt  62,517  Kr.  (deraf  47,750  Kr.  for  Ejendomme,  som  ikke 
give  Udbytte).  Kommunens  Gæld  var  17,587  Kr.  For  Aaret  1896  er  Skatte- 
procenten for  Formue  og  Lejlighed  5^/5  pCt.  Den  anslaaede  Indtægt  var  omtr. 
436,300  Kr.;  deraf  er  skattepligtig  Indtægt  418,000  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme  ere:  Jordemoderhuset,  Fattighuset, 
Betalingsskolen,  Friskolen,  et  Sprøjtehus  (opf.  ligesom  teknisk  Skole  paa 
den  gamle  Raadhusbygnings  Plads),  et  Hus  i  Strandstræde,  Schepelerns 
Anlæg,  samt  Jordlodderne  Matr.  10,  36,  126,  142  af  Vangjorderne,  448 
af  Lyngjorderne,  1^  og  1^  til  P  af  Flyvesandet,  af  samlet  Hrtk.  lidt  over 
1  Td. ;  endvidere  i  Forening  med  Dragsholms  Birk  Ting-  og  Arresthuset. 
Trap:    Danmark,  3.  Udg.    II.  26 


402  Holbæk  Amt, 

Nykjøbing  har  intet  Politikorps;  et  Brandkorps,  bestaaende  af  Byens 
Borgere,  har  en  varierende  Styrke. 

I  den  danske  Landmandsbanks  Kontor  i  Nykjøbing  (opr.  ^/^^ 
1872)  var  ^Vs  1^94  Sparernes  samlede  Tilgodehavende  1,017,547  Kr., 
Rentefoden  3^2  pCt,  Antal  af  Konti  2370.  Af  Detailhandlerbanken 
i  Kbh.  er  der  ^o/^   i896  oprettet  en  Filial. 

Havnen  er  en  god  naturlig  Havn;  men  først  ved  Midten  af  19.  Aarh. 
er  der  blevet  gjort  noget  for  den,  ja  der  var  tidligere  egentlig  ikke  nogen; 
ved  1830  var  der  ikke  engang  en  Skibsbro  (der  fandtes  dog  Levninger 
af  en  Bro  fra  tidligere  Tid) ;  Tømmeret  maatte  flaades  og  Varerne  bragtes 
i  Land  i  Baade.  Havnebassinet  er  nu  omtr.  28,600  □  AL,  Havnepladsen 
omtr.  34,600  n  AL;  tæt  uden  for  Havnen  er  Dybden  12  F.,  i  Indløbet  13 
F.,  selve  Havnen  har  12  — 14  F.  Dybde;  der  er  omtr.  835  Al.  Bolværk. 
Havnevæsenet  bestyres  af  et  af  Byraadet  nedsat  Udvalg  (Borgmesteren  og 
4  valgte  Medlemmer),  under  hvilket  sorterer  en  Havnefoged.  Havnen  ejede 
Januar  1895  omtr.  25,000  Kr.  foruden  faste  Ejendomme  og  Inventar. 
Havne-    og  Bropenge    kunne    anslaas    til  omtr.    10,000  Kr.  ■ —  Havne  fyr. 

Nykjøbing  hører  til  2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  5.  Folke- 
tingskreds, for  hvilken  den  er  Valgsted,  Holbæk  Amtstuedistrikt 
(Filial  i  Nykjøbing)  og  Nykjøbing  Lægedistrikt  (Distriktslægen  bor  her) 
og  har  et  Apothek.  Den  hører  til  2.  Udskrivningskr.'  13.  Lægd  og  er 
Sessionssted  for  Lægderne  4 — 13. 

Ved  Nykjøbing  Toldsted  er  ansat  1  Toldforvalter  og  2  Assistenter, 
ved  Postvæsenet  1  Postmester  (og  1  Ekspedient),  der  tilhge  er  Bestyrer 
af  Telegrafstationen.  Nykjøbing  er  i  Telefonforbindelse  med  Kalundborg 
og  Holbæk. 

Nykjøbing  staar  i  Dampskibsforbindelse  1  Gang  ugentlig  med  Kjøbenhavn 
og  3  Gange  ugentlig  med  Holbæk,  Frederiksværk  og  Frederikssund.  — 
Om  Odsherredsbanen  se  S.   380. 


Historie.  Navnet  Nykjøbing  tyder  paa,  at  der  tidligere  har  ligget  en  anden  By, 
og  det  er  ogsaa  meget  sandsynligt,  da  Egnen  i  ældgammel  Tid  var  et  af  Rigets  Midt- 
punkter, hvor  Kongevalget  ved  Isøre  foregik,  hvad  enten  nu  dette  har  ligget  ved 
Indløbet  til  Isefjorden  eller  længere  inde  i  Fjorden.  Nykjøbing  nævnes  i  alt  Fald 
tidlig  blandt  Sjællands  Kjøbstæder  (det  tidligere  Navn  Højkjøbing,  som  Stephanius 
og  efter  ham  Pontoppidans  D.  Atl.  omtaler,  har  vist  intet  paa  sig ;  maaske  det  staar 
i  Forbindelse  med  det  nærliggends  Højby).  Byen  har  vistnok  fra  først  af  ligget 
nordligere  i  den  Del,  som  nu  kaldes  Nørrefjerding,  og  som  er  lejret  omkring  Kirken. 
Senere  udvidede  den  sig  ned  mod  Bugten,  og  den  østlige  Del  omkring  Strandstræde, 
der  vistnok  i  sin  Tid  har  ført  ned  til  Udskibningsstedet,  har  været  den  egentlige 
By.  I  Middelalderen  har  Fiskeriet  utvivlsomt  været  Byens  Hovederhverv;  især  har 
Sildefiskeriet  været  betydeligt,  hvad  der  bl.  a.  kan  ses  af,  at  der  af  hvert  Fartøj, 
som  fiskede,  skulde  gives  i  Afgift  1  Td.  Sild.  Senere,  da  Fiskeriet  aftog  og  Land- 
handelen blev  Byens  Hovednæring,  har  Bebyggelsen  mod  Vest  gaaet  for  sig. 
Aar  1290  blev  den  med  andre  Stæder  ved  Isefjorden  plyndret  og  af  brændt  af  Konge- 
mordernes Parti;  ved  1370  var  Byen  med  Jordegods  i  Ods  Herred  pantsat  til  Ros- 
kilde Bispestol,  hvorfra  dog  Dronning  Margrethe  indløste  den.  Hvornaar  den  har 
faaet  Købstadsrettigheder,  vides  ikke;  men  dens  Privilegier  bleve  bekræftede  af 
Christoffer  af  Bayern  1443  og  senere  af  andre,  bl.  a.  Fredr.  II  1570;  '^/g  1553  fik 
Borgmester  og  Raadmænd  i  Nykjøbing  Kongens  Tilladelse  til  at  bruge  den  øde  By 
Torups  Jorder  („Thorsjorderne")  mod  at  yde  paa  Kalundborg  Slot  hvert  andet  Aar 
1  Læst  Byg,  hvert  andet  Aar  ^/g  Læst  Korn  (senere  lagdes  disse  Jorder  ind  under 
Herregaarden  Drosselholm).  Aar  1591  fik  Byen  en  Latinskole,  som  en  Tid  havde 
sit   Lokale  i   en   Bygning  ved  Kirken  (se   S.  400),  indtil  den   ophævedes    1740  og 


/ 


Nykjøbing  —  Merløse  Herred. 


403 


afløstes  af  en  dansk  Skole.  Nogen  større  By  blev  den  aldrig  i  den  nyere  Tid. 
Under  den  nordiske  Syvaarskrig  stod  den  ved  en  Udskrivning  1565  blandt  de  mindste 
Byer  paa  Sjælland;  1672  havde  den  463  Indb,  men  1740  var  Tallet  sunket  til  350, 
og  1774  ejede  Byen  ikke  eet  Fartøj.  I  Slutn.  af  18.  Aarh.  hævede  Byen  sig  noget, 
dels  ved  Handel  paa  Norge,  dels  ved  det  Odsherredske  Godses  Udskiftning;  1787 
havde  den  532  Indb.  Men  snart  gik  det  atter  tilbage  for  den,  og  1832  havde  den 
igen  ingen  Skibe.  Folketallet  er'  dog  steget  ret  betydeligt  i  de  senere  Aar  indtil  det 
sidste  Aarti,  da  det  er  i  Tilbagegang. 

Litt. :  jf.  H.  Larsen,  Nykjøbing,  i  „Holbæks  Amt,  topogr.  beskrevet",  I.  Bd.,  S.  45. 


Merløse  Herred. 

Sogne: 
Merløse,  S.  404.  —  Butterups  S.  40'/.  — ■  Nørre- yærnløse,  S.  40 g.  —  Kvandløse, 
S.  410.  —  Sønder- yærnløse,  S.  411.  —  Søstrup,  S.  413.  —  Asrninderup,  S.  414.  — 
Grandløse,  S.  41  S-  —  Tølløse,  S.  416.  —  Aagerup,  S.  41  g.  —  Soderup,  S.  420.  — 
Eskilstrup,  S.  421.  —  Tostrup^  S.  421.  —  Uggerløse,  S.  42 j.  —  Ondløse,  S.  424.  — 
Søndersted,    S.  426.  —    Nidløse,    S.  42^.   —    Tersløse,  S.  428.    —    Stenlille,  S.  430. 


erløse  Herred,  der  er  det  største 
og  det  sydøstligste  Herred  i  Hol- 
bæk Amt,  omgives  af  Holbæk 
Fjord,  Bramsnæs  Vig,  Kjøben- 
havns Amt  (Voldborg  Herred), 
mod  hvilket  Elverdams  Aa 
danner  Grænsen,  Sorø  Amt 
(Ringsted  og  Alsted  Herreder), 
Løve  Herred  og  Tudse  Herred. 
Dets  største  Udstrækning  er 
omtr.  3  Mil  fra  N.  til  S.; 
fra  V.  til  0.  er  dets  største 
Bredde  over  3^2  Mil.  Store 
Skovstrækninger  ere  jævnt 
fordelte  over  hele  Herredet, 
(4318  Tdr.  Ld.,  omtr.  V15  af 
Arealet);  paa  Søer  er  det 
fattigt.  Jorderne  ere  for  det 
meste  højtliggende  og  bakkede,  især  i  Midten ;  kun  mod  Nord  er  der  langs 
Holbæk  Fjord  og  Bramsnæs  Vig  helt  lave  Strækninger;  mod  S.  V.  er  der 
side  Strækninger  langs  Aamose.  Med  Hensyn  til  Frugtbarheden  nærmer  Her- 
redet sig  til  Gennemsnittet  for  Amtet,  idet  der  i  Gennemsnit  gaar  omtr.  1 1  ^4 
Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.   Ved  Matrikuleringen  var  Herredets  Fladeindhold 

26* 


404  Holbæk  Amt. 

ansat  til  64,7  78  Tdr.  Ld.  (6,49  Q  Mil,  35  7,i  D  Km.).  Ager  og  Engs  Hart- 
korn samt  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  7i  1895  5363,2  Tdr.  Folketallet 
var  V2  1^90  i  Landdistrikterne  18,102  (1801:  9569,  1840:  13,640,  1860: 
16,751,  1880:  17,891).  I  Herredet  ligger  Købstaden  Holbæk.  I  gejstlig 
Henseende  danner  største  Delen  af  Merløse  Herred,  hvortil  Tudse  Sogn  i 
Tudse  Herred  (som  Anneks  til  Butterup  S.)  henregnes,  eet  Provsti  i  For- 
bindelse med  Tudse  Herred  og  Holmstrup  Sogn  i  Skippinge  Herred.  Deri- 
mod høre  Sognene  Nidløse  og  Tersløse,  der  ligge  i  det  sydvestlige  Hjørne 
af  Merløse  Herred,  til  Arts  og  Løve  Herreders  Provsti,  og  Stenlille  Sogn 
til  Ringsted  og  Alsted  Herreders  Provsti  i  Sorø  Amt.  I  verdslig  Henseende 
hører  det  til  Merløse  Herreds  Jurisdiktion,  med  Undt.  af  Nidløse,  Tersløse 
og  Stenlille  Sogne,  der  høre  til  Sorø  Birks  Jurisdiktion. 

Merløse   Herred,   i   Valdemar  II's    Jordebog   kaldet   Myærløs-   og    Miarlosæhæret, 
hørte  lige  fra  1660  til  det  gamle  Holbæk  Amt  (se  S.  371). 


Merløse  Sogn,  Anneks  til  Holbæk,  omgives  af  Holbæk  og  dens  Jorder, 
Grandløse,  Asminderup  og  Søstrup  Sogne  samt  Tudse  Herred  (Tudse  S.). 
Kirken,  mod  S.  i  Sognet,  ligger  omtr.  ^/g  Mil  S.  for  Holbæk.  De  for  største 
Delen  lermuldede  Jorder  ere  gennemgaaende  ujævne  og  bakkede;  men  mod 
S.  falde  de  af  til  Kalvemose  Aa,  hvor  der  findes  Engstrækninger  (Kalve- 
mose).    Se  for  øvrigt  S.  372. 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  2170  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1224  besaaede  (deraf 
med  Hvede  83,  Rug  156,  Byg  504,  Havre  267,  Blandsæd  til  Modenh,  52,  til  Grontf. 
82,  Kartofler  12,  andre  Rodfr.  65),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  235,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  592,  Have  39,  Skov  3,  Moser  og  Kær  14,  Byggegr.  26,  Veje,  Vand- 
areal m.  m.  37  Tdr.  Kreatur  hold  1893:  174  Heste,  650  Stkr.  Hornkv.  (deraf  499 
Køer),  123  Faar,  660  Svin  og  42  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
var  Vi  95:  224  Td.  Der  var  21  Selvejergaarde  med  127,  9  Arvefæstegd.  med  25,^, 
105  Huse  med  21, 7  Tdr.  Hrtk.  og  44  jordløse  Huse.  Til  1  Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk. 
hørte  59,g  Tdr.  Befolkningen,  1/2  ^890:  1304  (1801:  297,  1840:  511,  1860: 
899,  1880:  1010),  boede  i  162  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  E r h v e r  v  saaledes : 
103  levede  af  immat.  Virksomh.,  406  af  Jordbrug,  8  af  Gartneri,  17  af  Fiskeri,  441 
af  Industri,  41  af  Handel,  5  af  Skibsfart,  183  af  andre  Erhverv,  32  af  deres  Midler, 
22  vare  sindssyge,  30  vare  under  Fattigv.,  og  16  hensade  i  Fængsel.  Gennem 
Sognet  gaa  Landevejene  fra  Roskilde  og  Ringsted  til  Holbæk  samt  den  nordvest- , 
sjællandske  Jærnbane. 

I  Sognet  Byerne:  {Tveje-)Merløse,  ved  Landevejen  mellem  Holbæk  og 
Ringsted,  med  Kirke,  Skole  og  Hospital  (opr.  af  Etatsraadinde  M.  Kofoed; 
8  Pladser);  Taastrup,  ved  Jærnbanen,  med  Mølle  og  Teglværk;  Langerød 
med  Andelsmejeri;  og  en  lille  Del  af  Helles  trup  (i  Asminderup  Sogn). 
Saml.   af  Huse:  Ladegaards  huse  med  Kalkbrænderi. 

Tæt  uden  for  Holbæk  By  ved  Landevejene  til  Roskilde  og  Ringsted  hgge 
Holbæk  Amts  Tvangs-,  Arbejds-  og  Daareanstalt,  opf.  1888 — 89 
efter  Tegn.  af  Arkitekt  Fr.  Levy  for  omtr.  250,000  Kr.  (den  har  Plads 
for  100  Arbejdslemmer,  20  mandlige  Tvangsarrestanter  og  80  uhelbredelige 
sindssyge),  og  Amtssygehuset,  opf.  1844  (med  80  Senge,  hvoraf  30 
for  epidemiske  Sygdomme).  De  høre  begge  til  Taastrup  By.  —  Ligeledes 
tæt  ved  Holbæk  hgger  et  1881  opf.  Missionshus. 


Merløse  Herred.  —  Merløse  Sogn. 


405 


Hovedgaarden  Holbæk  Ladegaard  har  omtr.  112  Tdr.  Hrtk. ,  hvoraf 
52  under  Fæste,  Arvefæste  og  Lejehuse.  Under  Hovedgaarden  er  omtr. 
633  Tdr.  Ld.,  hvoraf  48  Skov,  18  Mose,  Resten  Ager. 

Merløse  Sogn,  der  danner  en  Q%Q.n  Sognekommune,  hører  under  Merløse 
Herreds  Jurisdiktion,  Holbæk  Amtstue-  og  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds 
og  Holbæk  Amts  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  14.  Lægd. 
Kirken  blev  Stifts-Landsbykirke  (se  under  Roskilde  Domkirke  S.  221)  ved 
kgl.  Resol.  af  ^^/g  1892,  da  den  solgtes  af  Holbæk  Slots  Ladegaards  Ejer 
for  20,000  Kr. 

Tveje  Merløse  Kirke  (i  18.  Aarh.  Klofte-Merlese,  se  D.  Atl.  VI  S.  170)  er  en  af 
Sjællands  mærkeligste  Bygninger  og   en  af  de  faa  Kirker  med  Tvillingtaarne.     Den 


Tveje  Merløse  Kirke. 

er  opf.  i  1.  Halvdel  af  12.  Aarh.  Koret  med  Korrunding  og  den  nederste  Del  af 
Skibet  synes  at  tilhore  en  oprindelig  Granitkirke,  der  ifølge  fundne  Spor  maa  for- 
modes at  være  brændt  kort  efter  Opførelsen,  hvorpaa  Kirken  atter  er  bleven  rejst 
og  prydet  med  Tvillingtaarnet ,  alt  af  Fraadsten.  I  den  senere  Middelalder  bleve 
Hvælvinger  i  Spidsbuestil  indbyggede  og  bemalede  med  Scener  af  den  hellige  Historie 
og  Legenden  om  St.  Laurentius,  der  maaske  har  været  Kirkens  Værnehelgen.  Men 
Bygningens  Stil  led  meget  ved  denne  Forandring;  nye  Vinduer  aabnedes  i  Muren, 
de  gamle  bleve  tilmurede,  og  det  under  Taarnet  værende  Galleri  skjultes.  Aar  1892 
købtes  imidlertid  Kirken  af  Stiftet,  og  i  de  næste  Aar  undergik  den  en  grundig  Restau- 
ration under  Ledelse  af  Prof.  H.  Storck;  paa  Murmesteren,  C.  Lichts  Foranstaltning  hente- 
des Materialet  fra  de  ved  Vintermølle,  S.  337  omtalte  Fraadstensbrud,  der  atter  i  denne 
Anledning  aabnedes,  og  Kirken  genvandt  saaledes  sin  oprindelige  Form  og  Stil.  Indviel- 
sen fandt  Sted  ^^/g  1895.  —  Kirken  bestaar  af  et  Skib,  et  firkantet  Kor  med  Korrunding, 
et  Tvillingtaarn  i  Vest  og  et  nyt  Vaabenhus  mod  Nord.  Taarnet,  der  forneden  er 
aflang  firkantet,  deler  sig  foroven  i  to  firkantede  Taarne,  som  med  Skraaflader  gaa 
over  til  mindre  Taarne,  hvilke  ende  i  murede,  omtr.  bikubeformede  Kupler  med  knap- 
lignende  Prydelser;  Taarnet  er  saaledes  helt  igennem  af  Sten  uden  Tag,  hvad  der 
er  enestaaende  i  Landet.    Kirkens  Tag  er  belagt  med  de  saakaldte  Munketagsten,    I 


406 


Holbæk  Amt. 


Taarnets  vestre  Gavl  findes  en  rundbuet  Dør,  der  fører  ind  til  en  hvælvet  Forhal, 
som  staar  i  Forbindelse  med  Skibet  ved  tre  Rundbuer,  der  bæres  af  to  Piller.  Oven 
over  denne  Forhal  ligger  et  smukt  Galleri  med  tre  tredelte  Bueaabninger,  som  bæres 
af  Søjler  med  Tærningkapitæler.  Skibet  dækkes  af  et  dekoreret  Bjælkeloft  og  har 
smaa,  højtsiddende  Rundbuevinduer.  Gulvet  er,  som  oprindelig,  blevet  belagt  med 
uregelmæssigt  formede,  men  vel  tilpassede  Fraadsten.  Korbuen  er  høj,  halvrund  og 
prydet  med  gamle  Freskomalerier,  forestillende  Jomfru  Maria  og  to  Patriarker  med 
Pallium.  Paa  flere  Steder  af  Væggen  findes  byzantinske  Borter  og  Rester  af  Male- 
rier, alt  fra  Kirkens  ældste  Tid.  Saaledes  ogsaa  i  Korrundingens  Hvælving,  hvor 
Prof.  Kornerup  har  fremdraget  et  stort  Freskomaleri:  Christus  i  Regnbueglorien,  om- 
given af  de  4  Evangelister  (Kalkmalerierne  paa  Hvælvingerne,  som  forsvandt  ved 
Bjælkeloftets  Indsættelse,  ere  tegnede  af  Kornerup  til  Nationalmuseet).  Alteret  er 
nyt,  malet  i  romansk  Stil  af  Joachim  Skovgaard  efter  Tegn.  af  Storck;  det  har 
paa    Forsiden    af  Alterbordet    det    Guds   Lam,    staaende    i    en    gylden    Glorie,    der 


Tveje  Merløse  Kirkes  Indre. 

holdes  af  to  Engle,  paa  Alterbordet  staar  et  Kors.  Den  gamle  udskaarne,  nu 
istandsatte  Altertavle  i  Renæssancestil  (se  Vignetten  S.  403)  hænger  paa  Skibets 
søndre  Væg.  Prædikestolen,  der  havde  Billedskærerarbejde  omtr.  fra  samme  Tid  som 
Alteret,  er  bleven  ført  tilbage  til  sin  oprindelige  simple  Stil  (fra  16.  Aarh.).  Den  gamle 
brøstfældige  Granitdøbefont  er  bleven  ombyttet  med  en  anden,  ligeledes  af  Granit, 
der  henstod  i  Stiftsbiblioteket  i  Roskilde  og  vist  stammer  fra  en  af  denne  Bys  for- 
svundne Kirker.  I  Skibet,  til  venstre  for  Korbuen,  hænger  et  gammelt  Krucifiks.  Klok- 
kerne, der  tidligere  hang  i  Taarnet,  ere  nu  anbragte  i  en  smuk,  30  F.  høj  Klokkestabel 
af  Træ  i  gammel  nordisk  Stil,  der  staar  tæt  N.  for  Kirken.  —  Paa  Kirkegaarden  er 
der  et  1887  opf.  Ligkapel.  —  Ved  Klemmebrevet  af  1555  bestemtes  det,  at  Merløse 
Kirke  skulde  nedrives  og  Sognebeboerne  søge  til  Holbæk  Kirke,  men  Bestemmelsen 
kom  af  ukendte  Grunde  aldrig  til  Udførelse  (Se  y.  J.  A.  Worsaae,  Danske  Mindes- 
mærker I,  1880.  —  A.  Knudsen,  Tveje  Merløse  Kirke,  Holbæk  1896.  —  Magn, 
Petersen,  Kalkmalerier,  S.  105). 

Holbæk  Ladegaard  (dengang  1036  Tdr.  Hrtk.)  blev  1661  af  Kongen  tilskødet 
Henr.  Thott  til  Boltinggaard  (for  50  Rd.  pr.  Tdr  Hrtk.)  mod  de  skaanske  Godser 
Gladsaxe  og  Svavesholm;  men  han  kom  saaledes  i  Gæld  ved  denne  Handel,  at 
Gaarden   blev  transporteret  til  Kreditorerne  og  1668  kom  i  Hænderne  paa  Magister, 


Merløse  Herred.  —  Merløse  og  Butterup  Sogne.  407 

Prof.  Bertel  Bartholin  (f  1690),  som  1676  solgte  den  til  Hille  Rosenkrantz  til  Gavnø, 
Enke  efter  Niels  Trolle;  men  Handelen  gik  tilbage,  og  s.  Aar  skøder  Bartholin  den 
til  Maurits  Putbus,  Friherre  til  Einsiedelsborg.  Derefter  ejedes  den  af  Fr.  Baron  Vittinghof 
(f  1691)  og  senere  af  dennes  Svigersøn,  Baron  Schack  Brockdorff  til  Schelenborg,  (fl730), 
som  1706  solgte  den  til  Gregers  Juel  til  Eriksholm  (f  1731).  Dennes  Søn,  Kammer- 
herre Peder  Juel,  solgte  den  (for  70,000  Rd.  grov  Cr.)  1752  til  Konferensraad  Hans 
Seidelin  (f  1752),  hvis  Søstersøn,  Justitsraad  H.  D.  Brinck-Seidelin,  Aaret  efter  op- 
rettede den  tillige  med  Hagestedgaard  og  Eriksholm  til  Stamhus  for  Familien.  Men 
1809  solgtes  Stamhuset,  og  Holbæk  Ladegaard  kom  i  Hænderne  paa  H.  P.  Kofoed. 
Dennes  Enke,  Etatsraadinde  M.  Kofoed,  ejede  den  til  sin  Død  (se  S.  332),  hvorefter 
den  1839  købtes  af  cand.  jur.  F.  Rottbøll  for  168,000  Rd.  Han  frasolgte  Gods  for 
365,000  Rd,,  og  Gaarden  med  det  tiloversblevne  Fæstegods  (20  Gaarde),  Kirker,  Skov 
og  Mose  blev  efter  hans  Død  1866  vurderet  til  305,000  Rd.  Bønderne  købte  deres 
Gaarde  til  en  Pris  af  1300  Rd.  pr.  Td.  Hrtk.  eller  ^/g  af  Vurderingssummen,  overens- 
stemmende med  afdødes  sidste  Vilje.  Hovedgaarden  med  Tilliggende  købtes  af  Kammer- 
herre Herm.  Fr.  Baron  Løvenskiold,  som  1877  solgte  den  til  J.  Sønnichsen,  der 
atter  1882  solgte  den  for  740,000  Kr.  til  den  nuv.  Ejer,  G.  Ree. 

Paa  Holbæk  Ladegaards  Mark  og  ved  Ladegaardshusene  har  der  ligget  mange, 
nu  til  Dels  ødelagte  Høje,  i  hvilke  der  er  gjort  flere  Fund  fra  Bronce-  og  Stenal- 
deren (nu  i  Nationalmuseet). 

Butterup  Sogn,    et   lille  Sogn,   omgives    af  Søstrup  og  Nørre-Jærnløse 

Sogne   samt   Tudse   Herred   (Tudse,   Kundby   og  Mørke  S.).      Kirken,   ved 

Sognets  Nordøstgrænse,  ligger  omtr.  ^/^  Mil  V.  S.  V.  for  Holbæk.    De  til  Dels 

sandmuldede  og  sandede  samt  lavtliggende  Jorder  omgives  mod  N.,  V.   og 

S.    af  Kalvemose-,    Tudse  og  Rejstrup  Aaer,    der   løbe    gennem    betydelige 

Mose-    og   Engstrækninger,    af  hvilke   mærkes   Løvenborg   Enge   i    Sognets 

sydvestlige  Hjørne.    I  Sognet  en  Del  af  Løvenborg  Skov. 

Fladeindholdet  var  i®/^  88:  1510  Tdr.  Ld.,  hvoraf  658  besaaede  (deraf  med 
Hvede  64,  Rug  93,  Byg  215,  Havre  197,  Blandsæd  til  Modenh.  38,  til  Grøntf.  9,  Kar- 
tofler 22,  andre  Rodfrugter  20),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  154,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  544,  Have  29,  Skov  42,  Moser  og  Kær  29,  Byggegr.  24,  Veje,  Vandareal  m.  m. 
30 Tdr.  Kreaturhold  1893:  113  Heste,  666  Stkr.  Hornkv.  (deraf  416  Køer),  71  Faar, 
267  Svin  og  8  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  95: 
153,4  Tdr.  Der  var  3  Selvejergaarde  med  110,9,  3  Arvefæstegd.  med  12,g,  6  Fæstegd. 
med  21,15,  29  Huse  med  8,3  Tdr.  Hrtk.  og  17  jordløse  Huse  (de  fleste  Fæstehuse).  Til  2 
Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  hørte  108  Tdr.  Befolkningen,  1/2  90:  379  (1801:  281, 
1840:  317,  1860:  365,  1880:  375),  boede  i  61  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  25  levede  af  immat.  Virksomh.,  201  af  Jordbrug,  69  af  Industri,  4 
af  Handel,  60  af  andre  Erhv.,  4  af  deres  Midler,  og  16  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Butterup  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Mølle. 

Hovedgaarden  Løvenborg,  ved  Rejstrup  og  Tudse  Aas  Sammenløb, 
i  Baroniet  af  samme  Navn,  har  omtr.  98  Tdr.  Hrtk.  (hvoraf  3  i  Nørre- 
Jærnløse  S.),  omtr.  832  Tdr.  Ld.;  heraf  drives  der  dog  under  Forpagter- 
gaarden  kun  omtr.  661  Tdr.,  hvoraf  209  Eng;  af  det  øvrige  Areal  er 
omtr.  44  Tdr.  Ld.  Eng  henlagt  til  Severinsminde,  og  Resten  er  dels  bort- 
lejet og  dels  henlagt  til  Bebyggelse,  Parkanlæg,  Grave  m.  m.  Paa  Engene 
er  der  1883 — 84  foretaget  et  kostbart  Vandingsanlæg  under  Ledelse  af 
Hedeselskabet,  hvortil  er  benyttet  Vand  fra  Rejstrup  Aa.  —  Endvidere 
den  under  Baroniet  hørende  Avlsgaard  Severinsminde  i2Z^\^  Td.  Hrtk.,  omtr. 
276  Tdr.  Ld.,  hvoraf  57  Eng,  10  Mose,  Resten  Ager;  3  Huse;  en  Del  af 
Jordtilliggendet  i  Tudse  S.).  —  Baroniet  Løvenborg  har  (foruden  Tiender, 
der  ere  skyldsatte  for  Tiendehrtk.  81  Tdr.)  af  Hrtk.  af  alle  Slags  omtr. 
1174  Tdr.,  hvoraf  under  Hovedgaardene  Løvenborg  og  Vognstrup  i  Kundby 
S.  (se  denne)  samt  Avlsgaardene  Severinsminde  og  Minnislyst  299^/^  Td., 
Fæste-   og  Lejegods    ISl^s  Td.,    Arvefæstegods  676  Tdr.,  Skovskyldshrtk. 


408 


Holbæk  Amt. 


38^/8  Td. ;  Baroniet  ejer  i  Bankaktier  13,400  Kr.,  i  Fideikommiskapitaler 
1,571,127  Kr.  De  4  Gaardes  Jordtilliggende  er  omtr.  2090  Tdr.  Ld.  foruden 
Skovarealet,  omtr.  937  Tdr.  Ld..  (Baroniets  Gods  ligger  i  Sognene :  Butterup, 
Søstrup,  Kvandløse,  Nørre-Jærnløse,  Merløse,  Asminderup,  Uggerløse,  Ond- 
løse.  Søndersted,  Tudse,  Kundby,  Hagested  og  Gislinge). 

Butterup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Tudse  i  Tudse 
Herred,  hører  under  Merløse  Herreds  Jurisdiktion  ,  Holbæk  Amtstue-  og 
Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Holbæks  Amts  1.  Folketingskr.  samt 
2.  Udskrivningskr.'   29.  Lægd.    Kirken  tilhører  Baroniet  Løvenborg. 

Butterup  Kirke  er  en  gammel  kullet  Kirke  af  Kamp,  hvilende  paa  et  smukt  til- 
hugget Fodstykke,  og  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  Korrunding.  I  vestre  Ende  er 
der  en  yngre  Forlængelse  af  Mursten,  maaske  Underdelen  af  et  afbrudt  Taarn.    Alle 


Løvenborg  (Efteraar  1894). 


Vinduerne  ere  1883  gjorte  spidsbuede,  men  der  findes  dog  Spor  af  de  gamle  rundbuede 
Vinduer;  Korbuen  er  halvrund  og  oprindelig.  Kirken  har  haft  Bjælkeloft,  men  der 
er  senere  indbygget  Hvælvinger,  over  hvilke  der  er  fundet  Levninger  af  Kalkmale- 
rier. Alter  (fra  1625)  og  Prædikestol  ere  i  Renæssancestil;  Marmordøbefont  i  gotisk 
Stil  med  et  smukt  Messingfad,  Stolestader  fra  1563  med  Oxernes  Vaaben;  over 
Korbuen  et  Krucifiks  fra  1670.  Ligsten  i  Koret  over  Præsten  Niels  Lauridsen  (Hol- 
bech),  f  1665,  og  Epitafium  over  Præsten  Mads  Jacobsen  Pradt,  f  1693,  og  Hustru. 
En  af  Klokkerne  er  fra  1425. 

Løvenborgs  ældste  Navn  var  Eliinge,  og  dens  Historie  under  dette  Navn  er  vanskelig 
at  følge,  da  den  let  forveksles  med  Ellinge  i  Vendsyssel,  Ellinge  i  Skaane,  for  ikke 
at  tale  om  EUingegaard  i  Ods  Herred.  Oprindelig  var  den  en  Landsby,  som  tilhørte 
Absalon,  af  ham  skænkedes  til  Sorø  Kloster  og  ved  Mageskifte  kom  til  Roskilde 
Bispestol.  Bisperne  havde  da  deres  Lensmænd  paa  denne  Gaard.  I  Aarene  1331 — 84 
nævnes  en  Jac.  Mogensen  de  Ællinghæ,  der  kan  være  Ellinge  i  Ods  Herred  eller  dette 
Ellinge,  men  det  er  formodentlig  sidstnævnte  Gaard,  hvortil  Peder  Ebbesen  skrives 
1372  og  Ulrik  Serlin  (Zarnin)  ved  1430,  og  i  alt  Fald  den,  hvortil  Væbneren  Anders 
Pedersen  (Jernskæg)  skrev  sig  1441;  han  havde  den  i  Forlening  af  sin  Broder,  Biskop 


Merløse  Herred.  —  Butterup  og  Nørre- Jærnløse  Sogne.  409 

Jens  i  Roskilde  og  besad  den  endnu  1 468. .  Senere  havde  hans  Søn  Mikkel  Andersen, 
den  bekendte  Edele  Jernskægs  Fader,  den  1489  og  1502.  Derefter  fik  Hr.  Albret 
Jepsen  Ravensberg  og  hans  Frue  Sophie  Podebusk  af  hans  Broder  Biskop  Johan 
Jepsen  Lensbrev  paa  Ellinge.  Fru  Sophie  døde  som  Enke  1540,  hvorpaa  Fru  Dorte 
Sehested  1541  fik  Brev  paa  Ellinge,  som  nu  var  bleven  Kronlen,  og  1544  indløste 
Peder  Godske  Lenet  af  Fru  Dortes  Ægtefælle  Mikkel  Grop.  Tre  Aar  efter  solgte  Chr.  III 
Gaarden  til  Hans  Barnekow  (f  1559),  der  kaldte  den  Birkholm  og  opførte  en  Hoved- 
bygning, den  nuv.  vestre  Fløj  eller  Portfløjen.  Derefter  ejedes  den  af  Sønnen  Chr. 
Barnekov  (f  1612)  og  dennes  Søn  Hans  Barnekov,  der  solgte  den  1630  til  Rigsraad 
Malte  Juul,  som  opførte  en  Del  af  Hovedbygningen  og  den  grundmurede  Lade.  Efter 
1660  tilhørte  Birkholm  Malte  Juuls  Svigersøn,  Baron  Maurits  Putbus  til  Einsiedelsborg, 
der  1687  solgte  den  til  Fr.  Baron  Vittinghof  til  Schelenborg,  hvis  Svigersøn,  Baron 
Schack  Brockdorff,  besad  den  efter  ham;  dennes  Søn  Frederik  pantsatte  Godset  1735 
til  Hofmester  A.  F.  Møsting,  hvis  Arvinger  solgte  det  1739  ved  Auktion  for  45,000  Rd. 
til  den  rige  norske  Bjærgværksejer  Herman  Leopoldus,  adlet  s.  Aar  under  Navnet 
Løvenskiold.  Dennes  Søn  Gehejmeraad  Severin  Løvenskiold  (f  1776)  tilkøbte  sig 
Vognstrup  og  oprettede  af  denne  i  Forening  med  Birkholm  ^^/^  1766  et  Stamhus  » 
under  Navn  2I  Løvenhor  g,  hvilket  ^^/j^  1773  blev  ophøjet  til  Baroni.  Sønnen,  Kammer- 
herre og  Amtmand  Mich.  Herman  Baron  Løvenskiold  (f  1807)  indlagde  sig  For- 
tjeneste af  Godset  ved  Skovenes  Fredning,  Bøndergodsets  Udskiftning  m.  m.  Nuv. 
Besidder  er  dennes  Sønnesøn,  C.  Herm.  Fr.  Baron  Løvenskiold  (Godset  er  under 
Administration). 

Løvenborg  hører  til  de  anseligste  og  smukkeste  Gaarde  i  Landet.  Hovedbygningen, 
hvis  ældste  Del  er  over  300  Aar  gammel,  er  opført  af  røde  Mursten  og  bestaar  af 
3  Fløje  paa  to  Stokværk  med  3  ottekantede  Taarne  med  Kuppelspir;  den  ligger  paa 
en  Holm,  omgiven  af  Mose-  og  Engstrækninger  (Levninger  af  den  Bugt,  der  har  strakt 
sig  ind  fra  Holbæk  Fjord)  og  af  brede  Kanaler  (5  Tdr.  Ld.),  over  hvilke  en  gammel 
Stenbro  fører  til  den  ganske  lave  Port  i  Bygningens  ældste  Del.  1853  er  der  opført  en 
Tilbygning  med  Taarn ;  i  øvrigt  er  der  i  de  senere  Aar  foretaget  en  Del  for  at  ved- 
ligeholde Bygningerne;  der  er  saaledes  i  Gaarden  opført  Granittrapper  i  Stedet  for 
de  gamle  Sandstenstrapper,  et  nyt  Taarn  i  Stil  med  de  tidligere  er  opført  i  Gaardens 
sydvestre  Hjørne  m.  m.  Den  9  Tdr.  Ld.  store,  smukke  Have  er  til  Dels  anlagt  i 
gammel  fransk  Stil  med  store  Alleer  og  staar  i  Forbindelse  med  Lystskoven,  hvori 
en  Bakke  med  vid  Udsigt. 

I  Sognet  har  der  fordum  ligget  en  anden  Hovedgaard,  Æbeltved  (maaske  hvor 
det  nav.  Severinsminde  ligger),  som  1380  tilhørte  Niels  Jacobsen  Bille  og  1413 
ejedes  af  dennes  Søn  Oluf  Bille.    Gaarden  nævnes  endnu  1465. 

Nørre- Jærnløse  Sogn  omgives  af  Butterup,  Søstrup,  Kvandløse  og 
Sønder- Jærnløse  Sogne  samt  Tudse  Herred  (Mørke  S.).  Kirken  mod  S.  0. 
i  Sognet,  ligger  omtr.  1^/4  Mil  S.  V.  for  Holbæk.  Den  lerblandede,  noget 
stenede  Jord  er  bakket,  især  mod  N.  0.,  men  falder  af  mod  V.,  hvor  der 
findes  lave  Mose-  og  Engstrækninger  om  Rejstrup  og  Tudse  Aaer.  I  Sognet 
en  Del  af  Løvenborg  Skov. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  2633  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1231  besaaede  (deraf  med 
Hvede  73,  Rug  220,  Byg  469,  Havre  263,  Ærter  og  Vikker  8,  Blandsæd  til  Modenh.  100, 
til  Grøntf.  27,  Kartofler  28,  andre  Rodfr.  40,  andre  Handelspl.  3),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsn.  355,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  822,  Have  32,  Skov  63,  Moser  og  Kær  18, 
Byggegr.  25,  Veje,  Vandareal  m.  m.  87  Tdr.  Kreatur  hold  1893:  262  Heste,  942  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  641  Køer),  235  Faar,  850  Svin  og  36  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og 
halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^^  95:  207  Tdr.  Der  var  15  Selvejergaarde  med  51,^,  35  Arve- 
fæstegd.  med  158,6,  ^  Fæstegd.  med  21,  128  Huse  med  36,^  Tdr.  Hrtk.  og  24  jordløse 
Huse.  (Til  1  Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  hørte  14,8  Td.).  Befolkningen,  1/2  90: 
1040  (1801:  555,  1840:  756,  1860:  906,  1880:  940),  boede  i  185  Gaarde  og  Huse  og 
fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  68  levede  af  immat.  Virksomh.,  576  af  Jordbrug, 
145  af  Industri,  37  af  Handel,  136  af  andre  Erhverv,  31  af  deres  Midler,  og  47  vare 
under  Fattigv.  Gennem  Sognet  gaa  den  nordvestsjællandske  Jærnbane  og  Lande- 
vejen mellem  Roskilde  og  Kalundborg. 

I  Sognet  Byerne:  Nørre-Jærnløse  (gi.  Form.  Jærløs,  Yarnløzæ)  med 
Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Andelsmejeri;  Nørup\  Rejstrup  (Regstrup)  med 


410  Holbæk  Amt. 

Fattiggaard  for  Sognet  og  dets  Anneks  (opf.  1869,  Plads  for  60  Lemmer), 
Jærnbanestation  og  Telegrafstation  samt  Missionshuset  Bethania  (opf.  1893); 
Hanerup\  Dr avistrup  med  Skole,  Mølle  og  Lervarefabrik. 

Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk. :  Dortheaslyst  (omtr.  24  Tdr.  Hrtk., 
239  Tdr.  Ld.,  hvoraf  63  Eng,  19  Skov,  10  Gaardsplads  og  Have,  Resten 
Ager;  8  Huse;  14  Tdr.  Ld.  ligger  i  S.-Jærnløse,  55  i  Mørke  Sogn;  her- 
skabelig Hovedbygning  med  stor  Have).  —  Endvidere  mærkes   Vented  Mølle. 

N.-Jærnløse  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Kvandløse, 
hører  under  Merløse  Herreds  Jurisdiktion,  Holbæk  Amtstue-  og  Lægedistrikt, 
2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.' 
27.  Lægd.    Kirken  tilhører  Baroniet  Løvenborg. 

Nørre- jfærnløse  Kirke,  i  sin  oprindelige  Del  en  meget  gammel  Bygning,  bestaar 
af  et  Skib  af  Kamp,  et  firkantet  Kor  med  Korrunding  af  Fraadsten  og  et  senere  til- 
*  føjet  Taarn  af  Kamp  og  Mursten  samt  et  Vaabenhus  paa  Sydsiden.  Korbygningen, 
der  ligesom  hele  Kirken  blev  restaureret  1895  af  Bestyrelsen  for  Baroniet  Løvenborg 
(Arkitekt  Slotsforvalter  Zeltner),  fortjener  Opmærksomhed  som  en  sjælden  Prøve 
paa  Rundbuestilen  i  12.  Aarh.  Koret  og  Korrundingen  ere  prydede  med  fine  Lissener, 
der  bære  smaa  Rundbuer.  I  Koret  findes  to  smukke  oprindelige  Vinduer,  og  Rummet 
er  dækket  med  en  ligeledes  oprindelig  Tøndehvælving  af  Fraadsten.  Korrundingen  er 
rigt  udstyret  med  2  smaa  runde  Vinduer  og  et  kløverdannet  i  Midten.  Oven  over  dette 
ses  en  i  Fraadsten  udhugget  Orm,  der  kryber  ned  ad  Bygningen;  nederst  en  lille 
Søjle  i  en  Niche.  Indvendig  er  Skibet  dækket  af  Hvælvinger  i  Spidsbuestil.  Paa 
Korrundingens  Hvælving  findes  et  stort  Kalkmaleri  (fremdraget  og  restaur.  1895 
af  Prof.  Kornerup),  som  dog  er  en  Del  yngre  end  Kirken  (vist  fra  Chr.  I's  Tid). 
Det  forestiller  Dommedag:  Christus  sidder  i  overnaturlig  Størrelse,  Maria  og  Johannes 
Døberen  knæle  ved  Siderne,  Engle  blæse  paa  Basun,  og  de  døde  stige  op  af  Gra- 
ven. Paa  Alteret  staar  et  ret  godt  udskaaret  gammelt  Krucifiks  fra  Middelalderen  (det 
hang  før  paa  Buen,  der  fører  ind  til  Taarnhvælvingen ;  den  gamle  Altertavle  fra 
Chr.  IV's  Tid  med  daarligt  Maleri  fra  1826  blev  fjernet  1895;  Maleriet,  af  Pastor 
Fyhne,  er  anbragt  i  Taarnhvælvingen;  et  Antemensale  med  Oliemaleri,  forestillende 
Johannes  Døberen  og  det  Guds  Lam,  er  skænket  til  Nationalmuseet) ;  smuk  Prædike- 
stol, udskaaren  i  Renæssancestil;  gammel  Granitdøbefont  (en  lang  Tid  benyttet  paa 
Løvenborg  som  Drikketrug  for  Hestene).  I  Korbuen  er  indmuret  til  venstre  en 
Ligsten  over  Jomfru  Mette  Barnekov,  f  1559,  med  hendes  Billede  i  hel  Figur  (indtil 
1895  laa  den  foran  Alteret,  overkalket),  og  til  højre  en  Ligsten  over  Præsten  Johannes 
Christianus  Hafniensis,  f  1615.  Endestykker  af  Kirkestole  med  Barnekovernes  og 
Oxernes  Vaabener.  Udvendig  paa  Vaabenhuset  er  indmuret  en  gammel  Ligsten 
over  „Søren  Degn".  En  af  Klokkerne  er  fra  1455.  —  Paa  Kirkegaarden  et  Grav- 
kapel for  Familien  Løvenskiold,  opf  1832.  Et  Kapel,  der  stødte  op  til  Kirkens  nordre 
Side,  og  som  indeholdt  Kister  med  Ejere  af  Løvenborg,  er  nedrevet  for  flere  Aar 
siden,   og  Kisterne  ere  dels  anbragte  under  Gulvet  i  Kapellet,  dels  hensatte  i  det. 

Aar  1347  pantsatte  Hr.  Peder  Jensen  Pilegrim  af  Hagested  til  Hr.  Saxe  Pedersen 
Hovedgaarden  i  Nørre  Jerløse,  hvilket  Pant  Hr.  Saxe  1356  oplod  til  Kong  Valdemar. 

I  en  Mose  ved  Dramstrup  fandtes   1850  Brudstykker  af  en  Broncelur  med  Kæde. 

Ved  Dortheaslyst,  ved  Landevejen  er  der  af  Knabstrups  Godsbeboere  1862  rejst 
en  Mindestøtte  for  Villars  Knudsen  Lunn  (se  S.  413)  paa  hans  Diamantbryllupsdag. 

Kvandløse  Sogn,  Anneks  til  Nørre- Jærnløse,  omgives  af  dette,  Søstrup, 

Asminderup,    Tølløse,    Uggerløse,    Søndersted    og   Sønder- Jærnløse   Sogne. 

Kirken,    omtr.    midt  i  Sognet,  ligger  omtr.    1  Mil  S.  S.  V  for  Holbæk.     De 

stærkt  lerblandede  Jorder  ere  mod  S.  meget  højtliggende;  her  hæver  Mørke- 

mosebjærg   sig   til  335  F.,    105  M.,    og  udbreder  sine  Forgreninger  til  alle 

Sider   med    bratte   Affald    og  Kløfter;  i  Midten  og  mod  N.  er  Egnen  mere 

flad.    I  den  sydl.  Del  af  Sognet  en  Del  Skov  (deribl.  Dele  af  Brofelde  Sk., 

Nyrup   Sk.    og    Gallø   Oredrev,    under   Baronierne  Zeuthen   og   Løvenborg). 

Fladeindholdet  var  ^%  88:  2554  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1225  besaaede  (deraf  med 
Hvede  47,   Rug  249,  Byg  482,  Havre  281,  Ærter  og  Vikker  8,  Blandsæd  til  Modenh. 


I 


Merløse  Herred.  —  N.-Jærnløse,  Kvandløse  og  S.-Jærnløse  Sogne.        411 

38,  til  Grøntf.  37,  Kartofler  24,  andre  Rodfr.  56),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  342, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  558,  Have  14,  Skov  293,  Moser  og  Kær  62,  Flyvesand 
2,  udyrkede  Strækninger  2,  Byggegr.  17,  Veje,  Vandareal  m.  m.  39  Tdr.  Kreatur- 
hold 1893:  237  Heste,  730  Stk.  Hornkv.  (deraf  481  Køer),  276  Faar,  826  Svin  og 
29  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  i/i  95:  233,^  Td. 
Der  var  17  Selvejergaarde  med  88,3,  15  Arvefæstegd.  med  69,g,  9  Fæstegd.  med 
50,  72  Huse  (de  fleste  i  Fæste)  med  25,8  '^^^-  Hrtk.  og  12  jordløse  Huse  (de 
fleste  Huse  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  1890:  648  (1801:  383,  1840:  579,  1860: 
668,  1880:  659),  boede  i  131  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes: 
26  levede  af  immat.  Virksomh.,  455  af  Jordbrug,  81  af  Industri,  20  af  Handel,  36 
af  andre  Erhv.,  18  af  deres  Midler,  og  12  vare  under  Fattigv.  Gennem  Sognet  gaa 
Landevejene  mellem  Holbæk  og  Ringsted  og  mellem  Roskilde  og  Kalundborg. 

I  Sognet  Byerne:  Kvandløse,  ved  Landevejen  mellem  Holbæk  og  Ringsted, 
med  Kirke,  Skole  og  Andelsmejeri;  Holløse  med  Fællesmejeri;  lgelsø\  Bro- 
felde.  —  Desuden  Nykro  ved  ovennævnte  Landevej.  Ved  Sognets  Øst- 
grænse ind  mod  Kvandløse  Sogn  ligger  den  lille  St.  Stephans  Kirke  (med 
et  lille  Spir),  opf.,    1870'erne  af  Frimenighedspræst  Grunnet. 

Kvandløse  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører 
i  administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  28.  Lægd.  Kirken  tilhører  Baroniet 
Løvenborg. 

Kvandløse  Kirke  bestaar  af  et  Skib,  et  Taarn  og  stort  Vaabenhus  paa  Sydsiden. 
Den  vestlige  Del  af  Skibet  er  en  Rest  af  en  oprindelig  Kampestensbygning  fra  12. 
Aarh.  Det  anselige  Skib  er  dækket  med  Hvælvinger  i  Spidsbuestil.  Paa  Nordsiden 
af  den  gamle  Del  af  Kirken  er  der  Spor  af  smaa  rundbuede  Vinduer,  og  paa  samme 
Side  oven  over  Hvælvingerne  er  der  Levning  af  en  meget  smuk  Bort,  malet  i  Fresko 
i  romansk  Stil ;  Spor  af  Kalkmalerier.  Alter  i  Renæssancestil ;  paa  Bagsiden  læses, 
at  den  er  udført  af  Johannes  Albertus  1624;  paa  Alterbordet  et  gammelt  Antemensale 
med  Oliemaleri  paa  Træ :  Maria  og  Elisabeth  med  Jesusbarnet  mellem  sig.  Prædike- 
stol udskaaren  i  Egetræ  ;  Granitdøbefont.  I  Skibet  et  smukt  stort  Krucifiks  fra  Middel- 
alderen; Engle  omsvæve  Herren  og  opfange  Blodet  fra  hans  Saar  i  Kalke.  I  Vaaben- 
huset  en  smuk  Egetræsdør  fra  1591.  —  Paa  Kirkegaarden  findes  et  Stykke  af  en 
Kirkelade  med  en  smuk  takket  Gavl.  I  Kirkens  østre  Gavl  og  i  Kirkegaardsmuren 
findes  to  Kampesten  med  mærkelige  Figurer. 

I  Kvandløse  har  der  ligget  en  Hovedgaard,  som  i  Beg,  af  14.  Aarh.  ejedes  af 
den  rige  Hr.  Johannes  Offesen  Neb.  Hans  to  Døtre  fik  hver  Halvdelen  af  hans  efter- 
ladte Gods.  Den  ene  ægtede  Hr.  Niels  Hak,  hvis  anden  Hustru  Fru  Marine  Jens- 
datter 1390  solgte  Vemmetofte,  Græse  og  Kvandløse  til  Jens  Absalonsen  (Ulfeld). 
Den  anden  Datter  ægtede  Hr.  Jens  Laurentsen  (Panter),  og  deres  Datter  blev  gift 
med  Hr.  Jens  Andersen  (Brok),  som  1379  indløste  Græse  og  Kvandløse  af  Erik  Pile- 
mand, til  hvem  de  vare  pantsatte.  1448  tilhørte  Kvandløse  Hr.  Jens  Andersens 
Sønnesøn,  Hr.  Axel  Lagesen  (Brok).  —  En  Jens  Mogensen  af  Qwandløsze  nævnes 
ved  1375. 

I  Brofelde  Skov  findes  4  ødelagte  Dysser. 

Sender- Jærnløse  Sogn  omgives  af  Nørre- Jærnløse ,  Kvandløse  og 
Søndersted  Sogne  samt  Tudse  Herred  (Mørke  og  Frydendal  S.).  Kirken, 
mod  N.  0.  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  S.  S.  V.  for  Holbæk.  De  lerede, 
noget  stenede  Jorder  ere  mod  S.  højtliggende  og  bakkede,  mod  N.  lavere, 
men  dog  bølgeformede.  Omtr.  ^/^g  er  dækket  med  Skov  (deriblandt  Heilede 
Skov). 

Fladeindholdet  var  ^^\^  1888:  3114  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1477  besaaede  (deral  med 
Hvede  93,  Rug  256,  Byg  567,  Havre  323,  Ærter  og  Vikker  14,  Blandsæd  til  Modenh.  85, 
til  Grøntf.  23,  Kartofler  25,  andre  Rodfrugter  90),  medens  der  henlaa  til  Afgræsning  364, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  819,  Have  25,  Skov  245,  Moser  og  Kær  106,  udyrkede 
Strækninger  7,   Byggegr.  31,   Veje,   Vandareal  m.  m.  40  Tdr.    Kreaturhold    1893: 


412  Holbæk  Amt. 

267  Heste,  1130  Stkr.  Hornkv.  (deraf  702  Køer),  276  Faar,  978  Svin  og  27  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  307,5  Td.  Der  var 
33  Selvejergaarde  med  239,  9  Arvefæstegd.  med  42,  2  Fæstegaarde  med  12,3,  50 
Huse  med  12,2  Tdr.  Hrtk.  og  40  jordløse  Huse.  (Til  1  Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk. 
hørte  71,4  Td.).  Befolkningen,  1/2  1890:  741  (1801:  434,  1840:  587,  1860:  720, 
1880:  761),  boede  i  128  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  23 
levede  af  immat.  Virksomh.,  422  af  Jordbrug,  4  af  Gartneri,  177  af  Industri,  (deraf 
58  af  Teglbrænderi),  13  af  Handel,  56  af  andre  Erhverv,  17  af  deres  Midler,  og  29 
vare  under  Fattigv.  Gennem  den  nordøstl.  Del  af  Sognet  gaar  Landevejen  mellem 
Roskilde  og  Kalundborg, 

I  Sognet  Byerne:  Sønder-Jærnløse  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  og  For- 
samlingshus ved  Vommevad  Bro;  Snevre\  Krøjerup  (gml.  Form  Grube- 
thorp,  se  S.  380)  med  Biskole;  Lille-Knahstrup  \  Mogenstrup.  Saml.  af 
Huse:   Kræmmer  s  tedshuse  og   St.  Thomashuse. 

Endvidere  Hovedgaarden  Knabstrups  69^/^  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk., 
4^8  Td.  Skovsk.,  946  Tdr.  Ld.,  hvoraf  234  Skov,  Resten  Ager  og  Eng; 
nogle  Huse;  Teglværk,  der  aarl.  leverer  omtr.  7  Mill.  Stk.  Varer  (Mur- 
sten, Tagsten  og  Drænrør),  og  paa  hvilket  der  er  fast  Bolig  for  over  20 
Familier,  Funktionærer  og  Arbejdere.  Af  Ejendommen  ligger  omtr.  6  Tdr. 
Ld.  i  N.-Jærnløse  S.  og  et  lille  Stykke  Skov  i  Søndersted  S.,  alt  det  øvrige 
i  S.-Jærnløse  S. 

Sønder- Jærnløse  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Søstrup, 
hører  under  Merløse  Herreds  Jurisdiktion,  Holbæk  Amtstue-  og  Lægedistrikt, 
2.  Landstingskr.  og  Holbæk  Amts  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.' 
23.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Knabstrup. 

Sønder -Jærnløse  Kirke  bestaar  i  sin  ældste  Del  af  Skib  og  Kor  med  Korrunding 
og  er  opført  af  Kamp,  blandet  med  Fraadsten.  Den  er  oprindelig  opført  i  Rundbue- 
stil, men  der  er  senere  indbygget  Hvælvinger  samt  tilføjet  et  Taarn  og  et  Vaaben- 
hus  paa  Sydsiden.  Alterrammen  er  i  Renæssancestil  med  et  Maleri  af  Const.  Hansen  : 
den  opstandne  Christus.  Prædikestolen  er  ligeledes  i  Renæssancestil;  gammel  Granit- 
døbefont. Nogle  af  Stolestaderne  bære  Laxmands,  andre  Gert  Ulfstands  og  hans 
Frues  Giørrild  Gyldenstjernes  Vaaben.  Paa  Skibets  nordre  Væg  et  gammelt  Krucifiks.  — 
Paa  Kirkegaarden  Gravsted  for  Familien  Lunn  til  Knabstrup  med  Mindesmærker  for 
Major  Villars  Knudsen  Lunn,  f  1865,  og  Etatsraad  Lunn,  f  1886. 

Knabstrup  er  en  af  Landets  ældste  Herregaarde.  Omtr.  1000  Al.  V.  for  den  nuv. 
Hovedbygning  findes  den  gamle  Borgplads  med  Spor  af  en  firfløjet  Bygning.  Den 
først  kendte  Ejer  er  Hr.  Niels  Absalonsen,  Skjalm  Hvides  Sønnesønssøn,  der  1289 
pantsatte  Knabstrup  til  Biskop  Ingvar  i  Roskilde.  En  senere  Ejer  var  Niels  Henriksen 
(Hallandsfar?),  der  paa  Grund  af  Deltagelsen  i  Mordet  i  Finderup  Lade  blev  fradømt  sin 
Ejendom.  Men  i  15.  Aarh.  ved  1416  overdrog  Kronen  Knabstrup  til  Poul  Laxmand  den 
ældre;  senere  ejedes  den  af  sidstnævntes  Svigersøn,  Iver  Axelsen  Thott  (1465  nævnes 
en  Jens  Ottesen  „i  Knapstorp",  som  vel  har  haft  Gaarden  i  Forlening  af  Hr.  Iver), 
dennes  Svigersøn  igen,  Admiral  Arvid  Trolle  (Hr.  Bent  Bille  havde  den  1489  i  Leje 
af  Hr.  Arvid),  dennes  Søn  Admiral  Jac.  Trolle  og  Sønnesøn  Børge  Trolle,  Fru 
Gjørrild  Gyldenstjerne,  ogsaa  af  Trollernes  Æt,  Enke  efter  Gert  og  Lave  Ulfstand, 
Børge  Trolles  Søster  Lisbeth,  Gabriel  Sparres  til  Svanholm  i  Skaane,  Johan  Sparre 
(i  hvis  Tid,  i  Beg.  af  17.  Aarh.,  det  gamle  Knabstrup  er  afbrændt  og  det  nye  op- 
ført). Han  solgte  1622  Gaarden  til  Fr.  Parsberg  (f  1653),  hvis  Sønner  Niels  og 
Jørgen  arvede  den.  Den  sidste  solgte  den  1685  til  Assessor  Sidenborg,  hvis  Enke 
s.  Aar  afhændede  den  for  6400  Rd.  til  Fr.  Baron  Vittinghof  til  Schelenborg.  Dennes 
eneste  Barn  ægtede  Baron  Schack  Brockdorff,  hvis  Datter  bragte  Gaarden  til  Oberst 
Maximilian  Vilh.  v.  Dombroick,  der  1745  solgte  den  (dengang  478  Tdr.  Hartk.)  til 
Johan  Lorentz  Carstens,  s.  Aar  adlet  under  Navnet  Castenschiold.  Derefter  ejedes 
den  af  Svigersønnen,  Justitsraad  og  Landsdommer  Daniel  v.  Bergen,  og  Sønnen,  C. 
Ad.  Castenschiold,  hvilken  sidste  skødede  den  for  50,000  Rd.  1764  til  Krigsraad 
Jørgen  Jørgensen  (f  1770),  en  Broder  til  Niels  J.  til  Svanholm  (se  S.  179).  Jørgensens 
Enke   giftede   sig   1772   med  en  svensk  Mand,  J.  v,  Hjelmcrone,  der  gik  fallit  1776, 


Merløse  Herred.  —  Sender- Jærnløse  og  Søstrup  Sogne. 


413 


hvorefter  Gaarden  for  14,300  Rd.  blev  solgt  til  Inspektør,  senere  Justitsraad  Chr. 
Ditl.  Lunn  (f  1814),  i  hvis  Familie  den  senere  er  forbleven.  Lunn  gjorde  meget  for 
Ejendommen  og  oprettede  Avlsgaarden  Dortheaslyst.  Sønnen  Major  Villars  Knudsen 
Lunn  (f  1865)  uddannede  den  nu  forsvundne  fortrinlige  Hesterace,  der  havde  Navn 
efter  Knabstrup,  og  lod  1861  opføre  den  nuv.  Hovedbygning  efter  Tegn.  af  Etats- 
raad  J.  V.  Dahlerup.  Nuv.  Ejer  er  hans  Sønnesøn  Sigismund  Lunn,  Søn  af  den  1886 
afdøde  Etatsraad  F.  L.    (Se  F.  Lunn,  Knabstrup  i  ældre  og  nyere  Tid,  Kbh.   1876). 

Hans  Fos  af  Krukorp,  Væbner,  nævnes  1421  i  et  Vidne  af  Sjællands  Landsting. 
1518  solgte  Anders  Olsen  ^udi  Krweropp,  som  af  Vaaben  er,  sin  Gaard  i  Krwerop 
til  St.  Catharine  Alter  i  Roskilde  Domkirke. 

En  Gaard  i  Jærnløse  blev  1303  ai  Christine,  Hr.  Jacob  Blaafods,  skænket  til  St. 
Klare  Kloster  i  Roskilde  i  Medgift  med  hendes  Datter  Margrethe,  hvis  Søsterdatter 
Fru  Elline  Nielsdatter  (Rani)  1337  gav  Gods  i  Jærnløse  syndre  til  St.  Agnete  Kloster 
i  Roskilde.    Frd.  II  skødede  1572  J ærnlø  se  gaard  \A  sin  Sekretær  Seb.  Schwendi,  hvis 


Knabstrup. 

Sønnedatter,  Margrethe,  blev  g.  m.  Dr.  Otto  Sperling,  som  har  opholdt  sig  en  Del 
paa  Gaarden.  Ved  hans  Domfældelse  kom  Ejendommen  ind  under  Kronen;  og  1669 
skænkede  Fred.  III  den  til  Generaladjutant  Christoffer  Hagedorn  som  Løn  for  at 
have  skaffet  Sperling  i  Regeringens  Magt;  men  han  solgte  Dele  af  Godset  bort,  en 
Del  kom  til  Knabstrup,  og  Jærnløsegaard  udstykkedes  efterhaanden  i  Bøndergaarde. 

Søstrup  Sogn,  Anneks  til  S.-Jærnløse  S.  og  det  mindste  Sogn  i  Herredet, 
omgives  af  Kvandløse  Sogn.,  der  adskiller  det  fra  Hovedsognet,  Nørre- Jærn- 
løse, Butterup  Sogne,  Tudse  Herred  (Tudse  S.),  Merløse  og  Asminderup 
Sogne.  Kirken,  mod  S.  i  Sognet,  ligger  omtr.  ^\^  Mil  S.  V.  for  Holbæk. 
De  lermuldede,  noget  bakkede  Jorder  have  rigelig  Tørv  og  Eng,  især  langs 
Kalvemose  Aa,  der  gennemskærer  Sognet  fra  0.  til  V. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  1439  Tdr.  Ld.,  hvoraf  789  besaaede  (deraf  med 
Hvede  14,  Rug  183,  Byg  283,  Havre  174,  Ærter  og  Vikker  6,  Blandsæd  til  Modenh. 
58,  til  Grøntf.  23,  Kartofler  15,  andre  Rodfr.  33),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
211,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  367,  Have  16,  Moser  og  Kær  15,  udyrkede  Strækn.  1, 


414  Holbæk  Amt. 

Byggegr.  14,  Veje,  Vandareal  m.  m.  26  Tdr.  Kreaturhold  1893:  122  Heste,  493 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  323  Køer),  155  Faar,  509  Svin  og  37  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  95:  157,5  Tdr.  Der  var  12  Selvejergaarde 
med  48,  17  Arvefæstegd.  med  63,  4  Fæstegd.  med  26,^,  67  Huse  med  20  Tdr.  Hrtk. 
(de  halve  i  Fæste)  og  17  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2  1^90:  545  (1801 :  283, 
1840:  376,  1860:  459,  1880:  495),  boede  i  111  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes :  24  levede  af  immat.  Virksomh.,  280  af  Jordbr.,  99  af  Industri, 
15  af  Handel,  72  af  andre  Erhv.,  19  af  deres  Midler,  og  36  var  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Søstrup  med  Kirke,  Skole  og  Andelsmejeri;  Sasserup\ 
Ting  tv  ed;   Borup ;    Springstrup. 

Søstrup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  24.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren 
af  Knabstrup. 

Søstrup  Kirke,  beliggende  0.  for  Søstrup  By  paa  en  høj  Bakke,  er  en  lille  uanselig 
Bygning,  der  bestaar  af  Skib,  Kor,  Taarn  og  2  Vaabenhuse  paa  Syd-  og  Nordsiden 
(det  sidste  Materialhus),  opført  af  Kamp  og  Mursten.  Taarn,  Hvælvinger  og  Vaaben- 
huse ere  senere  Tilføjelser.  Altertavle  og  Prædikestol  fra  Chr.  IV's  Tid:  Granit- 
døbefont. I  Taarnhvælvingen  et  Krucifiks  og  en  Mindetavle  over  en  vis  Lorens,  der 
1689  blev  stukket  ihjel  af  sin  Stiffader. 

I  Sognet  har  ligget  Hovedgaarden  „Siøthorp",   der  1307  ejedes  af  Sorø  Kloster. 

Aar  1380  nævnes  Bille  Jacobi  de  Sasserp;  1413  solgtes  hele  Sassærp  By  af  Fru 
Edle  Jepsdatter,  Hr.  Barnums  Efterleverske,  til  Bispen  i  Roskilde. 

Sognet  har  været  rigt  paa  Oldtidsminder.  Der  har  saaledes  ved  Sasserup  ligget 
17  Dysser,  som  dog  nu  ere  forsvundne  eller  mere  eller  mindre  ødelagte;  ved  Søstrup 
er  der  en  Rundhøj  og  et  Kammer  med  kort  Indgang  (begge  fredlyste  1894),  i  Skolens 
Have  staar  et  sekssidet  Gravkammer  med  to  Indgangsstene  i  Vest,  og  paa  Søstrup 
Bjærg  ligger  en  stor  Rundhøj. 

Asminderup  Sogn  omgives  af  Kvandløse,    Søstrup  og  Merløse  Sogne, 

Holbæk  Købstads    Markjorder,    Annekset   Grandløse,    Aagerup    og   Tølløse 

Sogne.     Kirken,    omtr.  midt   i  Sognet,    ligger    omtr.    1.  Mil  S.  for  Holbæk. 

De    afvekslende    ler-    og    sandmuldede   Jorder   danne  det  nordlige  Affald  af 

den   fra  Mørkemosebjærg   udgaaende   høje  Bakkeryg   med    bølgeformige,  til 

Dels  stejle  Ujævnheder,  især  mod  S.  i  det  højtliggende  Bakkeparti  Grøntved 

Oredrev  (tidligere  kaldet  „Snegerup  Rum" ;  kun  Halvdelen  hører  til  Sognet), 

ved  hvilket  ligger  Maglesø  (omtr.  20  Tdr.  Ld.).    Midt  i  Sognet  en  Del  Skov 

(Holme  Sk.,  Fruer  Sk.  og  Grøntved  Oredrev,  hørende  til  Baroniet  Zeuthen). 

Fladeindholdet  var  le^^  1888:  2807  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1332  besaaede  (deraf 
med  Hvede  33,  Rug  287,  Byg  571,  Havre  288,  Blandsæd  til  Modenh.  55,  til  Grøntf. 
29,  Kartofler  19,  andre  Rodfr.  48),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  517,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  629,  Have  30,  Skov  174,  Moser  og  Kær  41,  Byggegr.  27,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  51  Tdr.  Kreaturhold  1893:  231  Heste,  849  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
577  Køer),  154  Faar,  749  Svin  og  40  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk. var  Vi  95:  249,3  Td.  Der  var  12  Selvejergaarde  med  94,  22  Arve- 
fæstegd. med  103,4,  10  Fæstegd.  med  36,  49  Huse  med  15,^  Td.  Hrtk.  og  22  jordløse 
Huse.  Mange  af  Husene  ere  i  Fæste.  Befolkningen,  1/2  1890:  558  (1801:  425, 
1840:  586,  1860:  599,  1880:  595),  boede  i  111  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  18  levede  af  immat.  Virksomh.,  326  af  Jordbrug,  3  af  Gartneri, 
81  af  Industri,  12  af  Handel,  68  af  andre  Erhverv,  27  af  deres  Midler,  og  23  vare 
under  Fattigv.  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  mellem  Roskilde  og  Kalundborg, 
og  dets  Nordvestgrænse  berøres  af  Landevejen  mellem  Holbæk  og  Ringsted. 

I  Sognet  Byerne:  Asminderup  med  Kirke,  Præstegd.  og  Skole;  Alke- 
strup ;  Vinstrup  med  Mølle ;  Ejlestrup ;  Vallestrup ;  Hellestrup  (se  Merløse 
S.).    Saml.  af  Huse;   Sigersholm  med  Skovfogedbolig  og  Havreholm. 

Endvidere  Hovedgaarden  Søgaard,  hørende  under  Baroniet  Zeuthen  (se 
S.  417),    24V2  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.,  omtr.  220  Tdr.  Ld.;  af  Grøntved 


Merløse  Herred.  —  Søstrup,  Asminderup  og  Grandløse  Sogne.  415 

Oredrev  er  noget  over  100  Tdr.  Ld.  indtaget  til  Skov,  saa  at  Sognets 
Skovareal  nu  kan  ansættes  til  omtr.  250  Tdr.  Ld.  Omtr.  Halvdelen  af  Sophie- 
holm^  ligeledes  under  Baroniet  Zeuthen  (se  S.  417),  ligger  i  dette  Sogn. 
Asminderup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Grand- 
løse, hører  under  Merløse  Herreds  Jurisdiktion,  Holbæk  Amtstue-  og  Læge- 
distrikt, 2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskriv- 
ningskr.'    16.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Hørbygaard. 

Asminderup  Kirke  er  en  lille  højtliggende  Bygning  med  Skib,  firkantet  Kor  og 
senere  tilføjet  Taarn  i  Vest  og  Vaabenhus  i  Syd.  Korbuen  er  smal  og  halvrund, 
og  der  er  meget  smaa  rundbuede  Vinduer  paa  Nordsiden.  Hvælvingerne  ere  senere 
indbyggede,  og  i  Skibets  vestre  Ende  ses  nogle  mærkelige  afbrudte  Buer  af  Fraadsten, 
som  om  et  tidligere  Taarn  eller  en  Forhal  havde  staaet  i  Forbindelse  med  det  ved 
3  smaa  Rundbuer  ligesom  i  Tveje-Merløse  Kirke.  Alter  i  Renæssancestil  med  et 
Maleri  af  Fru  Ingemann;  udskaaren  Prædikestol  fra  1607,  vistnok  skænket  af  Just 
Vasspyd;  gammel  Granitdøbefont;  gammelt  raat  udskaaret  Krucifiks.  I  Vaabenhusets 
Væg  er  der  indmuret  en  smuk  Ligsten  over  Fru  Kirstine  Juel,  Just  Vasspyds  Enke, 
f  1629,  samt  en  over  Erik  Vasspyd  til  Søgaard,  f  1557,  og  Ermegaard  Brockenhuus, 
f  1564.    Paa  Kirkedøren  en  Indskrift,  der  siger,  at  Just  Vasspyd  lod  den  gøre  1604. 

I  Vinstrup  skal  alt  i  15.  Aarh.  Slægten  Vasspyd  have  været  bosat;  men  den 
Gaard  sammesteds,  som  bar  Navnet  Søgaard  og  senere  oprettedes  til  en  Hoved- 
gaard,  erhvervede  Erik  Madsen  Vasspyd  først  1551  ved  et  Mageskifte  med  Kronen. 
Derefter  ejedes  den  af  hans  Enke,  Ermegaard  Brockenhuus,  Sønnen  Mads  Eriksen 
1583  og  dennes  Søn  Just  Vasspyd  (f  1611).  Senere  ejedes  den  af  Tønne  Juul  til 
Taarupgd.  (f  1684),  der  1670  skødede  den  til  Christen  Skeel  til  Tølløse  (f  1687). 
Derefter  havde  den  samme  Ejere  som  Tølløse,  indtil  Claus  de  Caspergaards  Enke 
1768  solgte  den  til  Peter  Hjort,  der  1775  skødede  den  til  Kancelliraad  Joh.  Thom. 
Neergaard  til  Tølløse,  (se  videre  S.  418).  —  Den  gamle  Hovedbygning  af  Grundmur 
i  to  Stokværk  med  Spir  og  to  Fløje  samt  Gaardens  andre  Bygninger  bleve  nedbrudte 
i  Slutn.  af  18.  Aarh.,  og  Jorderne  udlejedes  til  Græsning;  men  Chr.  Fr.  Baron  Zeuthen 
lod  atter  opføre  Udhuse  paa  Gaarden,  og  den  drives  nu  igen  som  Hovedgaard. 
—  Ved  Vinstrup  er  der  et  Voldsted,  som  menes  at  være  det  gamle  Søgaard. 

Sidsel  Olufsdatter,  Niels  T3''gesens  Efterleverske  af  Windstorp,  nævnes  1382. 

I  Sognet  har  ogsaa  ligget  en  anden  Herregaard,  „Sigersholm"  eller  „Sigurdsholm", 
hvis  Voldsted,  omgivet  af  en  dobbelt  Række  Grave,  endnu  ses  i  Holme  Skov.  —  Ved 
Vallestrup  en  fredlyst  Langdysse. 

Grandløse  Sogn,  Anneks  til  Asminderup,  bestaar  af  to  adskilte  Dele, 
en  større  sydhg,  der  omgives  af  Holbæk  Markjorder,  Merløse,  Asminderup 
og  Aagerup  Sogne,  og  en  mindre  nordlig,  Hjørnet  mellem  Holbæk  Fjord  og 
Bramsnæs  Vig,  omgivet  ind  til  Land  af  Holbæk  Markjorder  og  Aagerup  Sogn. 
Kirken,  omtr.  midt  i  den  sy  dl.  Del,  ligger  omtr.  ^2  Mil  S.  for  Holbæk. 
De  for  det  meste  gode,  lerede  Jorder  ere  i  den  sydl.  Del  gennemgaaende 
jævne  med  mindre  Mose-  og  Engstrækninger;  den  nordl.  Del,  der  mod  N. 
udsender  en  lille,  i  Kirsebærholm  og  Kirsebærhage  endende  Halvø,  er  mere 
bakket.  I  den  nordl.  Del  ligger  den  230  Tdr.  Ld.  store  Dragerup  Skov, 
hørende  til  Eriksholm. 

Fladeindholdet  var  le/^  i888:  1858  Tdr.  Ld.,  hvoraf  901  besaaede  (deraf  med 
Hvede  16,  Rug  215,  Byg  301,  Havre  198,  Ærter  og  Vikker  9,  Blandsæd  til  Modenh. 
45,  til  Grøntf  32,  Kartofler  17,  andre  Rodfr.  64,  andre  Handelspl.  4),  medens  der 
henlaa  til  Afgræsn.  200,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  438,  Have  21,  Skov  202,  Moser 
og  Kær  44,  udyrkede  Strækn.  3,  Byggegr.  19,  Veje,  Vandareal  m.  m.  30  Tdr.  Kreatur- 
hold 1893:  104  Heste,  377  Stkr.  Hornkv.  (deraf  277  Køer),  79  Faar,  303  Svin  og 
17  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  i/i  95:  153,8  Tdr. 
Der  var  24  Selvejergaarde  med  127,2,  6  Arvefæstegd.  med  14,3,  55  Huse  med  12,3 
Tdr.  Hrtk.  og  36  jordløse  Huse.  (Til  1  Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  hørte  14,3 
Tdr.).  Befolkningen,  1/2  1890:  609  (1801:  371,  1840:  530,  1860:  600,  1880:  544), 
boede   i    121  Gaarde   og  Huse   og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes :  38  levede  af 


416  Holbæk  Amt. 

immat.  Virksomh.,  218  af  Jordbrug,  21  af  Fiskeri,  59  af  Industri,  6  af  Handel,  217 
af  andre  Erhv.,  21  af  deres  Midler,  og  29  vare  under  Fattigv.  I  Sognets  nordl. 
Del  har  Fiskeri  nogen  Betydning.  Den  sydl.  Del  gennemskæres  af  den  nordvestsjæll. 
Jærnbane  og  af  Roskilde-Holbæk  Landevej. 

I  Sognet  Byerne:  i  den  sydl.  Del  Lille  Grandløse,  ved  Landevejen 
mellem  Roskilde  og  Holbæk,  med  Kirke  og  Skole;  Store  Grandløse,  mellem 
Landevejen  og  Jærnbanen,  med  Andelsrnejeri;  Vipperød;  i  den  nordl.  Del 
Dragerup  med  Skovfogedbolig;   Jepperup. 

Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk. :  Vipperødgd,  (13^2  Td.  Hrtk.,  142  Tdr. 
Ld.,  hvoraf  2  Mose,  ^/g  Skov,  Resten  Ager;  44  Tdr.  Ld.  ligger  i  Asminderup 
S.).  —  Desuden  mærkes  ved  Kysten  ved  Dragerup  Skov  Marinens  Sømine- 
siation   „Bramsnæsvig"   til  Indskydning  af  Torpedoer. 

Grandløse  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  15.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren 
af  Holbæk  Ladegaard. 

Grandløse  Kirke,  en  gammel  romansk  Bygning,  bestaar  af  Skib,  Kor  med  halv- 
rund Korrunding,  alt  opfort  af  utilhuggen  Kamp  med  enkelte  indmurede  Fraadsten. 
Taarnet  mod  V.  og  Vaabenhuset  mod  N.  ere  af  Kamp  og  Munkesten;  mod  S.  er 
der  en  Udmuring,  formodentlig  en  Forstærkning  af  Murene;  Spor  af  de  oprinde- 
lige, højtsiddende  Vinduer  og  af  en  søndre  Dør.  Kirken  er  senere  overhvælvet. 
Altertavle  og  Prædikestol  ere  udskaarne  i  Renæssancestil;  Granitdøbefont.  Spor  af 
Kalkmalerier  over  Hvælvingerne;  henover  Korbuen  paa  Østvæggen  mod  Skibet  et  Bue- 
galleri med  Figurer  i  hvert  Felt  med  Glorier  af  Stuk.  Den  ene  af  Klokkerne  er  fra 
1501.  —  Paa  Kirkegaarden  et  stort  gammelt  Asketræ. 

I  vSognet  laa  fordum  Herregaarden  Torupgaard,  der  1588  tilhørte  Christoffer  v. 
Festenberg,  kaldet  Pax,  f  1608,  Sønnen  Mogens  Pax,  f  1642;  dennes  Søn  Christoffer 
Pax  ejede  baade  Torupgd.  og  Eriksholm ;  men  hans  Søn  Holger  Pax  afhændede  begge 
Gaardene  1682  til  Admiral  Niels  Juel,  af  hvem  han  i  Stedet  købte  Sæbygd.  Niels 
Juel  lod  Torupgd.  nedbryde  og  lagde  dens  Jorder  under  Eriksholm  i  Aagerup  Sogn. 

Niels  Jensen  af  Grandløse  levede  1378. 

Ved  Kysten  findes  flere  Rester  af  Bopladser  fra  Stenalderen  og  i  Dragerup  Skov 
mange  Gravhøje. 

Tølløse  Sogn,  det  næststørste  i  Herredet,  omgives  af  Annekset  Aage- 
rup, Kvandløse,  Asminderup,  Uggerløse,  Tostrup,  Eskilstrup  og  Soderup 
Sogne  samt  Kjøbenhavns  Amt  (Voldborg  Herred).  Kirken,  omtr.  midt  i 
Sognet,  ligger  omtr.  l^/g  Mil  S.  S.  0.  for  Holbæk.  De  lerede,  mod  V.  ogsaa 
noget  sandede  Jorder  ere  en  Del  højtliggende  og  bakkede;  Grøntved  Ore- 
drev har  Højder  paa  328  og  326  F.  (102,3  ^S  10^  M.);  men  Jorderne  falde 
af  mod  S.  0.  til  Tysinge  Mose  (med  Afløbet  Tysinge  Aa,  der  søger  til 
Aamose  Aa)  og  mod  0.  til  Elverdams  Aa,  der  danner  Grænsen  mod  Kbh's 
Amt.    En   Del   Skov,    deribl.    Neder  Sk.  og  Dyrehave,  hørende  til  Tølløse. 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  6347  Tdr.  Ld.,  hvoraf  3349  besaaede  (deraf 
med  Hvede  120,  Rug  669,  Byg  1119,  Havre  734,  Ærter  og  Vikker  9,  Blandsæd  til 
Modenh.  240,  til  Grontf.  138,  Kartofler  68,  andre  Rodfr.  250),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsn.  975,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1442,  Have  59,  Skov  176,  Moser  og  Kær 
162,  Flyvesand  6,  udyrkede  Strækn.  5,  Byggegr.  60,  Veje,  Vandareal  m.  m.  113  Tdr. 
Kreaturhold  1893:  591  Heste,  1940  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1309  Køer),  633  Faar,  1687 
Svin  og  19  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  95: 
585,5  Tdr.  Der  var  4  Selvejergaarde  med  120,i,  37  Arvefæstegd.  med  198,2,  41 
Fæstegd.  med  249,9,  108  Huse  med  17,3  Td.  Hrtk.  og  40  jordløse  Huse  (^/g  af  Husene 
ere  Fæstehuse).  (Til  3  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  hørte  126,^  Td.).  Befolk- 
ningen, 1/2  1890:  1703(1801:  952,  1840:  1099,  1860:  1344,  1880:  1580),  boede 
i  279  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  93  levede  af  immat. 
Virksomh.,   1013   af  Jordbrug,    11    af  Gartneri,  4  af  Fiskeri,  218  af  Industri,  111   af 


1 


Merlese  Herred.  —  Grandløse  og  Tølløse  Sogne.  417 

Handel,  191  af  andre  Erhv.,  44  af  deres  Midler,  og  18  vare  under  Fattigv.  Sognet 
gennemskæres  af  den  nordvestsjæll.  Jærnbane  og  Roskilde-Kalundborg  Landevej,  der 
krydse  hinanden,  og  mod  N.  ø.  af  Roskilde-Holbæk  Landevej. 

I  Sognet  Byerne:  Tølløse  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Mølle;  mod 
0.  Jølløse  Jærnbanestation  med  Telegrafstation  og  Postekspedition,  Tølløse 
Børnehjem  (opr.  1887  af  Gaardmandsdatter  Karen  Mortensen,  Plads  for  15 
Børn),  Menighedssal,  privat  Realskole,  mange  næringsdrivende  m.  m.  (den 
paatænkte  Ruds- Vedbybane  skal  begynde  ved  Tølløse) ;  Skov-  Vallingerød\ 
Nørre-  Vallingerød  med  Skole  og  Andelsmejeri ;  Tjørnede ;  Lunderød  med 
Skole;  Skinnede  med  Forsamlingshus;  Nyby\  Mårup \  Dele  af  Kvarmløse 
og  Nørre- Eskilstrup  (se  Soderup  S.). 

Hovedgaarden  Tølløse^  beliggende  ved  Tølløse  By,  Hovedsædet  i 
Baroniet  Zeuthen,  har  90  Tdr.  Ager  og  Engs  Hrtk.,  9-/2  Td.  Skovsk.,  565  Tdr. 
Ld.  Ager,  91  Tdr.  Eng,  227  Tdr.  Skov.  Hovedgaarden  Sophieholm,  ligeledes 
hørende  til  Baroniet  Zeuthen,  har  32^/2  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  (hvoraf 
I4V2  i  Asminderup  S.),  omtr.  420  Tdr.  Ld.,  alt  Ager.  —  Til  Baroniet 
Zeuthen  hører  805^4  Td.  Hrtk.  af  alle  Slags,  hvoraf  under  Hovedgaardene  — ■ 
Tølløse^  Søgaard,  Sophieholm  og  Sonnerup  —  og  anden  fri  Jord  208  Tdr., 
indtaget  til  Skov  460,  Kirke-  og  Kongetiende  113^2  Td.,  Bøndergods  437 ^/^ 
Td.,  i  Bankaktier  12,600  Kr.  og  i  Fideikommiskapitaler  1,266,600  Kr., 
herunder  Hjælpekapitalen  40,600  Kr.  og  et  Legat  paa  40,000  Kr.  Skov- 
arealet   er   omtr.    1100  Tdr.  Ld.    Bortsolgt  til  Arvefæste  er  468  Tdr.  Hrtk. 

Desuden  i  Sognet  Missionshuset   „Mamre  Lund"   (opf.    1884). 

Tølløse  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Aagerup,  hører 
under  Merløse  Herreds  Jurisdiktion,  Holbæk  Amtstue-  og  Lægedistrikt,  2. 
Landstingskreds  og  Holbæks  Amts  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.' 
19.  Lægd.     Kirken  tilhører  Baroniet  Zeuthen. 

Tølløse  Kirke  er  oprindelig  en  meget  gammel  Fraadstenskirke,  bestaaende  af 
Skib  og  firkantet  Kor  og  med  fladt  Loft  samt  med  Freskomalerier,  af  hvilke  endnu 
mærkelige  Levninger  ses  oven  over  de  senere  indbyggede  Hvælvinger.  Paa  søndre 
Side  er  et  1647  af  Fru  Lene  Barnekov  opf.  Kapel,  der  er  aabent  ind  mod  Kirken, 
og  hvori  der  ses  et  prægtigt,  af  Thomas  Quillinus  udført  Monument  af  sort  og 
hvidt  Marmor,  sat  af  Etatsraad  Fr.  Gersdorff  til  Tølløse,  for  hans  Hustru  Elisabeth 
Skeel,  f  1690;  paa  begge  Sider  af  Mindetavlen  ses  Tiden  og  Døden  og  foroven  en 
Basunengel.  Marmortavle  over  Chr.  Barnekov  til  Tølløse,  der  faldt  i  Halland  1612, 
(bekendt  fra  det  upaalidelige  Sagn,  hvorledes  han  frelste  Kongen) ;  hans  Grav  findes 
(siden  1851)  under  Kapellet;  over  Tavlen  hænger  hans  Sværd,  der  tidligere  laa  paa 
Kisten;  Mindetavlen,  der  er  opsat  af  Baronesse  Zeuthen,  f.  Komtesse  Schulin,  bærer 
ogsaa  Navnet  paa  hans  Datter,  Lene  Barnekov,  g.  m.  Tønne  Friis.  Altertavlen  er 
en  Kopi  efter  A.  Kiichler;  Lazari  Opvækkelse;  smuk  Prædikestol  i  Renæssancestil; 
gml.  Granitdøbefont  (fra  1851  i  Tølløses  Have).  Kirken  undergik  1851  en  Restau- 
ration, hvorved  den  beklædtes  med  Cement,  maledes  blegrød  m.  m.,  men  tabte 
meget  af  sit  oprindelige  Præg;  1889  byggedes  der  ved  Kirken  en  Gravhvælving; 
1896  er  Kirken  bleven  restaureret  indvendig  (rigt  bemalet  med  Dekorationer  af  Joh. 
Schrøder).  —  Paa  Kirkegaarden  et  (1884  opf.)  Ligkapel. 

Den  som  Digter  bekendte  Normand  P.  Christoffer  Stenersen  var  Præst  i  Tølløse 
fra  1764  til  sin  Død  1776;  ligeledes  var  Etatsraad  Christoffer  Flor,  Grundlægger  af 
Rødding  Højskole,  Præst  her  1822—26. 

Hovedgaarden  Tølløse  tilhørte  i  den  katolske  Tid  Roskilde  Bispestol  og  var  i  al 
den  Tid  bortforlenet.  Blandt  Lensmændene  kan  nævnes  Henrik  af  Tølløse  1465, 
Mikkel  Andersen  (Jernskæg)  1473 — 75,  Godske  Mogensen  1503,  Mads  Lauridsen  Vas- 
spyd  1505 — 12.  Efter  Reformationen  overdrog  Kongen  Gaarden  med  en  Del  af  Godset 
til  den  sidste  katolske  Biskop  i  Aarhus,  O  ve.  Bil  de,  (f  1555),  hvorefter  Gaarden  ved 
Mageskifte  1558  kom  i  Peder  Oxes  Eje  (Herluf  Trolle  og  efter  hans  Død  Birgitte 
Gøye  havde  den  i  Forlening  til  1566,  i  de  Aar,  Peder  Oxes  Godser  vare  ham  fratagne), 
der  i  sit  Dødsaar  1575  fuldførte  den  anselige  Hovedbygning,  som  bestod  af  to  paa 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    II.  27 


418 


Holbæk  Amt. 


langs  sammenbyggede  Huse  med  Taarn  og  Spir.  En  Sten  med  Indskrift  minder  endnu 
derom.  Fra  Peder  Oxe  kom  Gaarden  til  hans  Søster  Sidsel,  Enke  elter  Erik  Pode- 
busk. Ved  hendes  Død  1592  arvede  Chr.  Barnekov  Tølløse  og  efter  ham  hans  Datter 
Lene,  g.  m.  Tønne  Friis  til  Hesselager  (f  1658).  Disses  Datter  Margrethe  Friis  bort- 
byttede  1665  Gaarden  (for  Kjærstrup)  til  Christen  Skeel  den  rige,  efter  hvem  den 
ejedes  af  Svigersønnen,  Overceremonimester,  Etatsraad  Fr.  Gersdorff  (f  1691),  hvis 
Datter  ØUegaard  1706  skødede  den  og  Søgaard  (se  S.  415)  til  Gehejmeraad  Otto 
Krabbe  til  Holmegaard  og  Egholm  (f  1719).  Krabbe  solgte  Søgaard  og  Tølløse  1709 
(dengang  73^/^  Td.  Hrtk.)  til  Højesteretsadvokat  Brostrup  Albertin,  hvis  Enke  solgte 
dem  1728  til  Chr.  Ditlev  Reventlov  (f  1738,  Broder  til  Fred.  IV's  Dronning),  som  1737 
solgte  dem  til  sin  Søn,  Gehejmekonferensraad  Conr.  Ditl.  (f  1750).  Dennes  Datter  Doro- 
thea Benedikte  Frederikke  ægtede  den  regerende  Greve  af  Isenburg-Biidingen,  Gustav 
Fred.,  som  derved  kom  i  Besiddelse  af  Tølløse  og  Søgaard,  men  kun  sjælden  besøgte  Tøl- 
løse, især  efter  at  en  af  hans  Døtre  var  død  der  af  Gift  ved  et  Ulykkestilfælde.  Paa 
Grund   af  Gæld    solgte   han   Godserne    1763   til   Hofjunker   Claus  Caspergaard,   hvis 


yn  S' 


Tølløse. 


Enke  1768  solgte  Tølløse  til  Kancelliraad  Joh.  Thom.  Neergaard  til  Ringstedkloster. 
Han  foretog  en  uheldig  Ombygning  af  Hovedbygningen  (bl.  a.  nedrev  han  Taarnet), 
men  solgte  1793  Gaarden  tillige  med  Søgaard  og  Sonnerupgd.  til  Etatsraad  P.  Chr. 
Zeuthen  (f  1823),  hvis  Son,  Chr.  Fred.  Zeuthen  (f  1850)  if.  kgl.  Bevilling  af  2«/^  1843 
oprettede  Godserne  til  Baroniet  Zeuthen.  Efter  hans  Død  tiltraadte  hans  Enke,  f. 
Komtesse  Schulin,  Baroniet.  Hun  lod  Hovedbygningen  restaurere  1856  og  1859;  efter 
hendes  Død  1866  gik  Baroniet  over  til  hendes  Broder,  Hofjægermester  C.  F.  Greve 
Schulin-Zeuthen  (f  1873),  hvis  Son,  Hofjægermester  C.  F.  W.  Greve  Schulin-Zeuthen, 
er  nuv.  Besidder.  —  Hovedbygningen  er  stor  og  anselig,  3  Stokværk  høj  foruden 
de  hvælvede  Kældere,  og  har  to  Sidefløje,  alt  opført  af  rode  Munkesten,  Den  nuv. 
Besidder  har  foretaget  betydelige  Arbejder  ved  Gaarden,  Hovedbygningen  er  saa- 
ledes  1883—84  grundig  istandsat  ved  Arkitekt  A.  Klein  med  de  to  oprindelige  Tage 
ved  Siden  af  hinanden,  med  et  større  Spir  og  et  mindre  Trappetaarn.  Haven  er  ud- 
videt 1889  og  sat  i  Forbindelse  med  den  1878  indhegnede  Dyrehave. 

Mårup  var  et  Len  under  Roskilde  Bispestol,  som  1457—80  indehavdes  af  Væbneren 
Hans  Navl.  Det  kom  siden  under  Kronen,  der  1587  mageskiftede  Mårup  til  Fru  Ide, 
Falk  Gøyes. 


Merløse  Herred.  —  Tølløse  og  Aagerup  Sogne.  419 

Til  Kvarmløse  skrev  sig  1421  Væbneren  Jep  Andersen  (Basse)  og  1447  dennes 
Søn  Anders  Jepsen,  hvis  Enke  Inger  Jonsdatter  lis  endnu  boede  her  1459. 

I  en  Grusgrav  ved  Kvarmløse  fandtes  ved  et  Skelet  nogle  Genstande  fra  den 
ældre  Jærnalder,  nemlig  et  Lerkar,  en  Træspand  med  Broncebeslag,  to  Sølvspænder, 
et  Hængesmykke  af  Guld  og  en  Mængde  Perler  af  Rav  og  brændt  Ler.  Ved  Nyby 
er  1 ,  ved  Nørre  Vallingerød  1  Dobbeltdysse  fredlyste,  begge  med  sekssidet  Kammer. 

.  Aagerup  Sogn,  Anneks  til  Tølløse,  omgives  af  dette,  Asminderup  og 
Grandløse  Sogne,  Holbæk  Markjorder  og  Bramsnæs  Vig.  Kirken,  mod  S.  i 
Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  S.  S.  0.  for  Holbæk.  De  dels  ler-,  dels  sand- 
muldede Jorder  skraane  jævnt  ned  til  Bramsnæs  Vigs  lave  Bredder.  Munk- 
holm og  Marsvinsholme  i  Fjorden  høre  til  Sognet.  En  Del  Skov,  hørende 
til  Eriksholm. 

Fladeindholdet  var  ^^\^  1888:  2897  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1452  besaaede  (deraf  med 
Hvede  103,  Rug  244,  Byg  491,  Havre  323,  Ærter  og  Vikker  20,  Blandsæd  til  Modenh. 
109,  til  Grøntf.  78,  Kartofler  23,  andre  Rodfr.  60),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
348,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  795,  Have  37,  Skov  172,  Moser  og  Kær  32,  Byggegr. 
21,  Veje,  Vandareal  m.  m.  40Tdr.  Kreaturhold  1893:  227  Heste,  975  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  673  Køer),  217  Faar,  828  Svin  og  32  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  i/i  95:  274,3  Td.  Der  var  29  Selvejergaarde  med  213,9,  6  Arve- 
fæstegd.  med  33,  74  Huse  med  27,3  Td.  ^^^k-  ^g  ^^  jordløse  Huse.  (Til  1  Gaard 
paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  hørte  94,^  Td.).  Befolkningen,  1/2  1890:  907  (1801:  450, 
1840:  640,  1860:  823,  1880:  972),  boede  i  186  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  22  levede  af  immat.  Virksomh.,  491  af  Jordbrug,  22  af  Fiskeri, 
139  af  Industri,  12  af  Handel,  161  af  andre  Erhverv,  26  af  deres  Midler,  og  34 
vare  under  Fattigv.  Fiskeri  (særlig  Aal)  har  nogen  Betydning.  Sognet  gennem- 
skæres af  den  nordvestsjæll.  Jærnbane  og  Roskilde-Holbæk  Landevej. 

I  Sognet  Byerne:  Aagerup,  ved  Roskilde-Landevej,  med  Kirke,  Andels- 
mejeri (Truelsdal)  og  Mølle,  Arnakke  med  Skole;  Kongstrup  med  Forsam- 
lingshus; Bretved  med  Andelsmejeri. 

Hovedgaarden  Eriksholm,  smukt  beliggende  paa  en  Halvø  i  Fjorden, 
og  omgiven  af  Skov,  har  89  Tdr.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  16  Tdr.  Skovsk., 
.omtr.  1203  Tdr.  Ld.,  hvoraf  420  Skov,  Resten  Ager  og  Eng,  Arvefæste- 
gods omtr.  43^2  Td.  Hrtk.,  Fæste-  og  Lejehuse  omtr.  5^4  Td.  Hrtk.;  hele 
Ejendommen  ligger  i  Sognet  undt.  Dragerup  Sk.  —  Desuden  mærkes  de 
mindre  Gaarde   Oldgd.,  Torupgd.  og  Maltesminde. 

Aagerup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  17.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren 
af  Eriksholm. 

Aagerup  Kirke  er  en  lavtliggende,  temmelig  smal  Bygning,  hvis  ældste  Del  er 
opført  af  Kamp,  Taarnet  og  de  ligeledes  indbyggede  Hvælvinger,  over  hvilke  der 
ses  Spor  af  Kalkmalerier  (se  D.  Atl.  VI,  S.  171),  af  Mursten.  Altertavlen:  Christi 
Himmelfart,  er  af  Hunæus.  Det  af  Magn.  Petersen  1891  restaurerede,  smukt  forgyldte 
og  udskaarne  Alterskab  af  den  gamle  Altertavle,  fra  1509,  hænger  paa  Skibets  nordre 
Væg  (se  Fr.  Beckett,  Katolske  Altertavler,  S.  79);  Prædikestol  udskaaren  i  Egetræ. 
Den  ene  Klokke  fra  1468.  —  Paa  Kirkegaarden  Monument  (riflet  Marmorsøjle)  over 
H.  Brinck-Seidelin  til  Eriksholm,  f  1830. 

Eriksholm  er  opstaaet  af  en  Landsby  Erikslev  og  2  ældre  Gaarde,  Torupgaard 
(oprindl.  i  Grandløse  S.)  og  Vinderupgaard.  Vinderupgaard  købte  Joh.  Friis  1556 
af  Kronen,  og  1562  erhvervede  han,  ligeledes  fra  samme,  Torupgaard  i  Mageskifte 
for  Vesterbygaard.  Bjørn  Andersen  (f  1583),  som  var  gift  med  Joh.  Friis'  Broder- 
datter, mageskiftede  Vinderup  Hovedgaard  og  3  Gaarde  i  Torup  tilbage  til  Kronen, 
som  1585  bortbyttede  dette  og  mere  Gods  til  Mads  Eriksen  Vasspyd  for  hans  Hustrus 
Hovedgaard  Vorgaard  i  Sønderjylland.  Under  Navnet  Eriksholm  tilhørte  saa  Gaarden 
Erik  Vasspyd,  der  døde  1615  som  Slægtens  sidste  Mand,  hans  Enke  Karen  Pax  og 
derefter  dennes  Brodersøn  Christoffer  Pax,  f  1647.    Hans  Søn  Holger  Pax  solgte  Torup 

27* 


420  Holbæk  Amt. 

og  Eriksholm  1682  til  Admiral  Niels  Juel  (mod  vSæbygaard  og  Stenshede),  hvis  Datter, 
Vibeke,  ved  Giftermaal  bragte  den  til  Generallieutenant  Gregers  Juel.  Dennes  Sen, 
Kammerherre  Peder  Juel,  solgte  den  og  Holbæk  Ladegaard  1752  (omtr.  800  Tdr.  Hrtk.) 
for  70,000  Rd.  grov.  Cr.  til  Justitsraad ,  senere  Konferensraad  Hans  Diderik  Brinck- 
Seidelin  til  Hagestedgaard,  der  ^/^  1 753  oprettede  den  og  Hagestedgd.  til  et  Stamhus. 
Men  allerede  1769  bortsolgtes  Hagestedgd.  if.  kgl.  Bevilling  af  1760,  og  Sønnen 
Konferensraad  H.  Brinck-Seidelin  afhændede  med  kgl.  Bevilling  1809  Stamhuset,  der 
substitueredes  med  en  Fideikommiskapital.  Efter  Seidelins  Død  1824  købtes  Gaarden 
af  Statsminister  Kaas,  som  Aaret  efter  solgte  den  til  Landsoverretsassessor,  Etatsraad 
H.  C.  Jacobsen.  Derefter  overtoges  den  af  dennes  Svigersøn,  Kammerherre  C.  v. 
Holstein,  efter  hvis  Død  den  købtes  ved  Auktion  1878  for  934,000  Kr.  af  Legations- 
sekretær C.  W.  Greve  Ahlefeldt-Laurvigen,  der  besidder  den  nu.  —  Hovedbygningen 
er  opført  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  i  to  Stokværk  med  Frontespice;  den  store  smukke 
Have  er  til  Dels  holdt  i  fransk  Stil;  der  er  særlig  smuk  Udsigt  over  Fjorden  fra 
det  murede  Lysthus  Belvedere. 

Ud  for  Eriksholm  Skov  ligger  den  højtliggende  Munkholm^  der  kun  ved  en  smal 
ganske  lav,  tidt  overskyllet  Landtange  er  forbundet  med  Landet,  og  hvor  der  er 
fundet  Murlevninger.  Ved  det  inderste  af  Bramsnæs  Vig,  ved  Asholm,  er  der  en 
Borgplads,  hvor  der  ogsaa  er  fundet  Murrester.  —  Flere  Gravhøje  og  (langs  Kysten) 
Køkkenmøddinger  vise,  at  der  i  Oldtiden  har  været  Bopladser. 

Soderup   Sogn    omgives     af    Annekset    Eskilstrup    og   Tølløse  Sogn , 

Kjøbenhavns  Amt  (Voldborg  Herred)  og  Sorø  Amt  (Ringsted  H.).    Kirken, 

mod  N.    i  Sognet,  ligger  omtr.   2^2  Mil  V.  S.  V.  for  Roskilde  og   l^/^  Mil 

S.  S.  0.    for   Holbæk.    Jorderne   ere   mod   S.   bakkede,  sandede  og  grusede, 

mod   N.  jævne  og  lermuldede,  med  Enge  langs  Elverdams  Aa,  der  danner 

Østgrænsen,  og  med  Moser  mod  N.  V.  (en  Del  af  Tysinge  Mose). 

Fladeindholdet  var  %  1888:  4322  Tdr.  Ld.,  hvoraf  2080  besaaede  (deraf  med 
Hvede  25,  Rug  520,  Byg  639,  Havre  576,  Blandsæd  til  Modenh.  220,  til  Grøntf.  58, 
Kartofler  16,  andre  Rodfr.  21),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  650,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  1202,  Have  54,  Skov  66,  Moser  og  Kær  65,  Byggegr.  68,  Veje,  Vandareal 
m.  m.  137  Tdr.  Kreaturhold  1893:  374  Heste,  1227  Stkr.  Hornkv.  (deraf  879 
Køer),  443  Faar,  1176  Svin  og  84  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  ^/j  95:  42 1,^  Td.  Der  var  4  Selvejergaarde  med  81,2,  ^^  Arve- 
fæstegd.  med  276,2,  5  Fæstegd.  med  36,8  ^^^  ^use  med  26,8  Td.  Hrtk.  og  82  jord- 
løse Huse.  Befolkningen,  V2  1890:  1331  (1801:  729,  1840:  1078,  1860:  1243, 
1880:  1411),  boede  i  257  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes: 
43  levede  af  immat.  Virksomh,  803  af  Jordbrug,  4  af  Gartneri,  261  af  Industri,  46  af 
Handel,  86  af  andre  Erhverv.,  34  af  deres  Midler,  og  54  vare  under  Fattigv.  Nogen  Tørv, 
særlig  ved  Ebberup  og  i  Maglemose.    Gennem  Sognet  gaar  den  nordvestsjæll.  Jærnbane. 

I  Sognet  Byerne:  Soderup,  ved  den  nordvestsjæll.  Jærnbane,  med  Kirke, 
Præstegd.,  Skole,  Hospital  (ved  Kirken,  opr.  1737  af  Etatsraad  J.  V.  Eichel 
til  Aastrup ;  Plads  for  4  Lemmer)  og  Andelsmejeri  (Langholm) ;  Bukkerup  med 
Forsamlingshus  (opf.  1891),  Andelsmejeri  og  Andelsbageri;  en  til  Bukkerup 
hørende  Mose,  Maglemose,  med  Maglemosehuse ;  Tingerup  med  Skole ;  Smids- 
trup ;  Ebberup ;  Dele  af  Kvarmløse  og  Nørre- Eskilstrup  mied  Baptistkapellet 
„Klim"   (opf.  1888)  (se  S.  417). 

Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.:  Avlsgaarden  Grønnebjærggd.  (24  Tdr. 
Hrtk.,  29OV2  Td.  Ld.,  hvoraf  30  Skov,  6^/2  Eng,  Resten  Ager;  stor  Have).  — 
Desuden  mærkes  Grønnebjærg  Kro  og  Mølle^  Elverdams,  Fristrup  og 
Hesle  Møller.    (En  Del  af  Aastrups  Jorder  ligger  i  Sognet,  se  S.  331). 

Soderup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Eskilstrup, 
hører  under  Merløse  Herreds  Jurisdiktion,  Holbæk  Amtstue-  og  Lægedistrikt, 
2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.' 
19.  Lægd.    Kirken  tilhører  det  Dannemandske  Stift  (Aastrup). 

Soderup  Kirke  bestaar   af  et  Skib,  hvis  ældste  vestlige  Del  er  opf.  af  Fraadsten 


Merløse  Herred.  —  Soderup,  Eskilstrup  og  Tostrup  Sogne.  421 

og  har  haft  smalle  rundbuede  Vinduer,  af  hvilke  endnu  et  er  tilbage  paa  Sydsiden. 
Det  oprindelige  Kor  er  nedrevet  i  den  senere  Middelalder,  og  Skibet  er  forlænget 
mod  O.  og  overhvælvet.  Desuden  et  Taarn  i  V.  (opf.  1725  af  Gregers  Juel;  hans 
og  Frues  Forbogstaver  samt  Aarstallet  1725  findes  paa  Taarnet),  et  Vaabenhus  mod 
S.  og  et  Kapel  mod  N.,  paa  hvis  Ydermur  en  Sten  med  en  mærkelig  Indskrift  til 
Minde  om  Sognepræsten  Ole  Boesen,  f  1570.  Altertavlen  er  et  Basrelief  i  Marmor 
af  Thorvaldsen:  Christus  i  Emaus  (skænket  1870  af  Grev  og  Grevinde  Dannemand 
til  Aastrup).  Prædikestol  i  Renæssancestil ;  ny  Marmordøbefont.  Paa  Korets  nordre 
Væg  en  Ligsten  over  Erik  Krabbe  til  Aastrup,  f  1 564  (Begravelsen  er  under  Koret) ; 
han  ses  i  fuld  Rustning  med  begge  sine  Hustruer  ved  Siderne.  Søndre  Indgang 
har  en  smuk  gammel  Dør,  hvorover  der  hænger  et  stort  Trækrucifiks  fra  Middelal- 
deren. —  Paa  Kirkegaarden  er  begravet  Generalmajor  du  Plat,  falden  1^/^.1864. 

I  Sognet  har  ligget  Fristrupgaard,  af  hvilken  oprettedes  Hesle-,  Sø-,  og  Fristrup 
Mølle.  —  Ved  Smidstrup  er  der  en  fredlyst  Dysse  med  sekssidet  Kammer. 

Eskilstrup  Sogn,  Anneks  til  Soderup,  omgives  af  dette,  Tølløse  og 
Tostrup  Sogne  samt  Sorø  Amt  (Ringsted  Herred).  Kirken,  mod  N.  V.  i 
Sognet,  ligger  omtr.  2^/4  Mil  S.  S.  0.  for  Holbæk.  Jorderne  ere  bakkede 
(højeste  Punkt  Stedstrup  Bjærg,  326  F.,  102  M.,  et  af  Generalstabens  Triangu- 
lationsmærker)    mod   S.  og  0.,  men  falde  af  mod  N.  V.  til  Tysinge  Mose. 

Fladeindholdet  var  le/^  I888:  2889  Td.  Ld.,  hvoraf  1355  besaaede  (deraf  med 
Hvede  4,  Rug  351,  Byg  408,  Havre  362,  Blandsæd  til  Modenh.  145,  til  Grøntf.  47, 
Kartofler  14,  andre  Rodfr.  20),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  377,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  940,  Have  31,  Skov  9,  Moser  og  Kær  49,  Byggegr.  28,  Veje,  Vandarea/ 
m.  m.  100  Tdr.  Kreaturhold  1893:  242  Heste,  819  Stkr.  Hornkv.  (deraf  569  Køer), 
259  Faar,  607  Svin  og  29  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  det  halv.  Skovskylds- 
hrtk.  var  1/1  1895:  223,8  Td.  Der  var  28  Arvefæstegaarde,  med  175,2,  5  Fæstegd. 
med  29,9,  53  Huse  med  18,^  Td.  Hrtk.  og  26  jordløse  Huse.  (Til  2  Gaarde  paa  over  12 
Tdr.  Hrtk.  hørte  26,g  Td.).  Befolkningen,  V2  1890:  586  (1801:  350,  1840:  476, 
1860:  579,  1880:  590),  boede  i  106  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes :  7  levede  af  immat.  Virksomh.,  446  af  Jordbrug,  66  af  Industri,  24  af  Handel,  2  af 
andre  Erhverv,  21  af  deres  Midler,  og  20  vare  under  Fattigv.    Megen  Tørveskæring. 

I  Sognet  Byerne:  Kirke- Eskilstrup  med  Kirke;  Sønderstrup\  Stedstrup 
med  Skole;  Baarup. 

To  Gaarde  i  Baarup  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  (den  ene  Vennekrogsgd., 
14  Tdr.  Hrtk.,  150  Tdr.  Ld.,  hvoraf  5  Eng,  Resten  Ager;  den  anden  123/^ 
Td.  Hrtk.,   142  Tdr.  Ld.,    1  Skov,  Resten  Ager  og  Eng).   —  Hegnemosegd. 

Eskilstrup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr. '  20.  Lægd.  Kirken  tilhører  det 
Dannemandske  Stift  (Aastrup). 

Eskilstrup  Kirke  er  en  uanselig  Bygning,  der  bestaar  af  et  Skib,  et  lavt  Taarn 
med  Spidstag  (øverste  Stokværk  opført  1819)  og  et  Vaabenhus  paa  Sydsiden.  Den 
vestl.  Del  af  Skibet  er  den  oprindelige  Kirke,  der  er  bygget  af  Kamp  og  Fraadsten ; 
paa  Nordsiden  et  lille  rundbuet  Vindue.  Skibet  er  senere  udvidet  mod  0.  med  Kamp 
og  Mursten  og  overhvælvet.  Altertavle  i  Barokstil  (indtil  1874  i  Soderup  Kirke); 
Prædikestol  i  Renæssancestil;  Granitdøbefont. 

I  Sognet  flere  Oldtidsminder,  deribl.  2  halvt  ødelagte  Jættestuer  og  en  fredlyst 
Høj  med  femsidet  Kammer. 

Tostrup  Sogn,  et  meget  stort  Sogn,  omgives  af  Uggerløse,  Tølløse  og 
Eskilstrup  Sogne  samt  Sorø  Amt  (Ringsted  og  Alsted  Herred).  Kirken, 
omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2  Mil  N.  N.  V.  for  Ringsted  og  2^2  Mil 
S.  for  Holbæk.  De  gennemgaaende  gode,  lerede  Jorder  ere  mod  S.  bakkede, 
i  den  nordl.  Del  jævne.  Den  her  endnu  ubetydelige  Aamose  Aa  løber, 
til  Dels  omgivet  af  Enge,  gennem  Sognet  fra  S.  0.  til  N.  V.  Gyrstinge 
Sø   berører   Sognets   Sydvestgrænse.     Henved   ^/^q    af  Arealet   er  bedækket 


422  Holbæk  Amt. 

med  Skov  (Bonderup  og  Merløse  Sk.,  hørende  til  Bonderup  og  Merløsegaard, 
samt  Mølle  Sk.,  hørende  til  Ringstedkloster). 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  5541  Tdr.  Ld.,  hvoraf  2485  besaaede  (deraf  med 
Hvede  174,  Rug  472,  Byg  767,  Havre  649,  Ærter  og  Vikker  60,  Blandsæd  til  Modenh. 
150,  til  Grøntf.  115,  Kartofler  33,  andre  Rodfr.  64),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
843,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1380,  Have  56,  Skov  504,  Moser  og  Kær  66,  Byggegr. 
59,  Veje,  Vandareal  m.  m.  148  Tdr.  Kreaturhold  1893:  406  Heste,  1610  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  1128  Køer),  459  Faar,  1335  Svin  og  74  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  1/1  95:  482,5  Td.  Der  var  13  Selvejergaarde  med  184,i, 
47  Arvefæstegd.  med  240,3,  -  Fæstegd  med  13,6,  ^9  Huse  med  44,5  Td.  Hrtk.  og 
81  jordløse  Huse.  (Til  3  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  hørte  148,8  Tdr.).  Befolk- 
ningen, 1/2  1890:  1439  (1801:  890,  1840:  1387,  1860:  1720,  1880:  1578),  boede  i 
264  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  97  levede  af  immat.  Virk- 
somh.,  742  af  Jordbrug,  274  af  Industri,  48  af  Handel,  168  af  andre  Erhverv,  33  af 
deres  Midler,  og  77  vare  under  Fattigv.  Gennem  Sognet  gaar  Holbæk-Ringsted 
Landevej. 

I  Sognet  Byerne:  Tos  trup  (Taastrup),  ved  Holbæk-Ringsted  Landevej, 
med  Kirke ,  Præstegd.  og  Skole ;  ved  samme  Landevej  Merløse  med  Kro, 
Mølle,  Ølbryggeri,  Andelsmejeri  og  Fattiggaard  (for  Tostrup  og  Uggerløse 
Sogne,  52  Pladser),  og  Ordrup  med  Skole;  Mølleborup;  Havborup  med 
Skole ;  Udstrup ;  Sø  tofte  ved  Gyrstinge  Sø ;  en  Del  af  Kyringe  (Resten  i  Sten- 
magle S.,  Alsted  Herred,  Sorø  Amt). 

Hovedgaarden  Bonderup  har  71^2  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.,  4  Tdr. 
Skovsk.,  786  Tdr.  Ld.,  hvoraf  62  Eng,  50  Skov,  Resten  Ager  (heraf  drives 
under  Gaarden  68  Tdr.  Hartk.,  616  Tdr.  Ld.  Ager,  72  Tdr.  Ld.  Eng); 
desuden  af  Arvefæstegods  97^/2,  Fæstegods  7  Tdr.  Hartk.,  beliggende  i  Tostrup, 
Uggerløse,  Stenlille,  Stenmagle  og  Munkebjærgby  Sogne  (til  Gaarden  hører 
Uggerløse  Kirke  og,  udenfor  Sognet,  Sandlyng  Skov  i  Stenmagle  Sogn, 
omtr.  1  Td.  A.  og  E.  Hrtk.,  1 2 V2  Td.  Skovsk.,  omtr.  260  Tdr.  Ld.,  hvoraf 
90  Eng).  Hovedgaarden  Merløsegaard  har  omtr.  55  Tdr.  Ager  og  Engs 
Hrtk.,  133/4  Td.  Skovsk.,  831  Tdr.  Ld.,  hvoraf  8  Eng,  267  Skov,  Resten 
Ager  (heraf  drives  under  Gaarden  49  Tdr.  Hrtk.,  514  Tdr.  Ld.  Ager,  8  Tdr. 
Ld.  Eng);  desuden  af  Arvefæstegods  omtr.  160,  Fæstegods  5^4  Tdr.  Hrtk. 
Begge  Hovedgaardene  høre  til  den  Suhrske  Stiftelse.  —  Endvidere  Avlsgaarden 
Mallingsviinde  (13^/4  Td,  Hrtk.,  156  Tdr.  Ld.,  hvoraf  6  Eng,  Resten  Ager; 
1  Hus;  stor  gammel  Have)  og  den  mindre  Gaard  Hammershus  (hvor  Maleren 
Chr.  Skougaard,  hvis  Fader  dengang  ejede  Gaarden,  er  født  ^\^  1817). 

Tostrup  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Merløse 
Herreds  Jurisdiktion,  Holbæk  Amtstue-  og  Lægedistrikt,  2.  Landstingskr. 
og  Holbæk  Amts  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  21.  Lægd. 
Kirken  tilhører  den  Suhrske  Stiftelse. 

Tostrup  Kirke  bestaar  af  et  anseligt  Skib,  hvis  vestre  Del  er  den  oprindelige 
Kampestensbygning,  højt  Taarn,  paa  hvis  nordre  Side  der  er  indhugget:  Anno  1578, 
Vaabenhus  med  en  smuk  Dør  fra  1587  og  Sakristi,  begge  paa  Nordsiden.  Indgangen 
til  Kirken  er  nu  i  vestre  Ende  under  Taarnet.  Det  indre  Rum  er  dækket  af  4  Hvæl- 
vinger med  røde  Murstensribber.  Altertavlen  er  et  Maleri  af  Olrik  fra  1867:  Christus 
i  Gethsemane ;  rigt  udskaaren  Prædikestol ;  Døbefont  udskaaren  i  Egetræ  i  Barokstil. 
I  Sakristiet  to  gamle  Ligstene,  den  ene  over  Præsten  Johannes  Stag,  f  1572.  —  Paa 
Kirkegaarden  blev  der  ved  Kirkens  Reparation  for  omtr.  25  Aar  siden  nedgravet 
en  Del  Ligkister,  der  vare  blevne  optagne  i  Kirken. 

Bonderup,  ved  Holbæk-Ringsted  Landevej,  har  bl.  a.  tilhørt  Otte  Norby,  f  1592  (begr. 
i  Tostrup  Kirke).  Aar  1625  ejedes  den  af  Fru  Else  Thott,  Hans  Lindenovs,  gift  anden 
Gang  med  Corfits  Ulfeld  til  Tvis,  som  1631  solgte  Bonderup  til  Kansler  Chr.  Friis. 
Senere  tilhørte  den  Brødrene  Chr.  og  Jørgen  Bille,  som  1680  solgte  den  (32  Tdr.  Hrtk.) 


Merløse  Herred.  —  Tostrup  og  Uggerlese  Sogne.  423 

til  Assessor  Peder  Hjort,  der  1698  solgte  den  til  Holger  Pax,  som  imidlertid  døde  som 
sidste  Mand  af  Slægten,  forinden  Skødet  udfærdigedes,  saa  at  det  kom  til  at  lyde  paa 
hans  Enke  Elisabeth  Bille.  Aaret  efter  solgte  hun  den  til  Assessor  Eiler  Jacobsen  Eilert, 
der  1711  afhændede  den  til  Handelsmændene  i  Roskilde,  Hans  og  Anders  Rasmussen, 
hvilke  s.  Aar  solgte  den  til  Kancelliraad  Jac.  Hjort.  Denne  solgte  den  1717  for  7889  Rd. 
til  Landsdommer  Johannes  Christensen,  der  1727  afhændede  den  (238  Tdr.  Hrtk)  for 
16,000  Rd.  til  Kommerceraad  Hans  Hartmann,  som  1730  skødede  den  til  Kancellisekretær 
P.  Fr.  Kling,  hvorefter  den  ved  Auktion  1744  kom  til  Johannes  Mørch;  derpaa  ejedes 
den  af  Jens  Bremer  til  Løvegaard,  der  1747  solgte  den  til  Søren  Hansen  Seidelin  i  Kjøge. 
Denne  solgte  den  1749  til  Etatsraad  Kn.  Gregorius  Kloumann,  efter  hvis  Død  den  ved 
Auktion  1754  solgtes  til  Chr.  Grev  Holstein-Ledreborg.  Denne  solgte  den  1766  for 
36,000  Rd.  til  Herredsskriver,  senere  Overauditør  P.  Larsen  Wiimb,  som  1796  solgte 
den  for  104,000  Rd.  til  Thom.  Chr.  Bruun  de  Neergaard.  Fra  denne  kom  den  1803 
for  100,000  Rd.  til  Kaptejn  Lund  og  derefter  1806  for  160,000  Rd.  til  Kammerherre, 
Fr.  Grev  Knuth  (f  1818),  hvis  Søn  Fr.  Chr.  J.  Grev  Knuth  (f  1852)  ogsaa  ejede  den; 
hans  Arvinger  solgte  den  til  Etatsraad  J.  Th.  Suhr.  Nu  hører  den  til  den  Suhrske 
Stiftelse  (se  under  Kjøbenhavn).    Joh.  Ludvig  Heiberg  døde  paa  Bonderup  ^^j^  1860. 

Merløsegaard  blev  oprettet  som  Hovedgaard  1678  (omtr,  34  Tdr.  Hrtk.)  af  to 
sammenlagte  Bøndergaarde;  Ejeren  var  Oberst  Laur.  Munck;  1719  solgte  Assessor 
Eiler  Jacobsen  Eilert  den  til  Poul  Sadolin,  og  1723  solgtes  den  ved  Auktion  for 
3300  Rd.  til  Landsdommer  Johannes  Christensen  til  Bonderup,  der  dog  straks  afstod 
den  til  Johannes  Winckler,  Forpagter  paa  Skjoldnæsholm,  som  1728  solgte  den  til 
Ferd.  Anton  Greve  af  Danneskiold-Laurvigen  (f  1754),  efter  hvem  Sønnen  Fr.  Ludv. 
arvede  den.  Efter  hans  Død  solgtes  den  ved  Auktion  1763  til  Krigsraad  P.  Neergaard 
til  Ringstedkloster,  i  hvis  Familie  den  var  til  1806,  da  den  for  150,000  Rd.  solgtes  til 
Kammerherre,  Fr.  Grev  Knuth.  Derefter  solgtes  den  til  A.  W.  Greve  Moltke-Bregentved 
og  senere  til  Etatsraad  Suhr,  efter  hvilken  Tid  den  var  forenet  med  Bonderup  (se  ovfr.). 

Møllehorup  var  i  18.  Aarh.  en  ufri  Avlsgaard,  som  ejedes  bl.  a.  af  Jens  Bruun 
Neergaard  til  Svenstrup  og  ovennævnte  Overauditør  Wiimb. 

Claus  Skepies  af  Søtofte  nævnes  1340.  Tre  Aar  senere  boede  her  en  Væbner  Per 
Henriksen,  og  1400  skrev  Væbneren  Per  Clementsen  sig  til  Søtofte. 

Siunde  Bentsen  af  Kyghringe  levede    1421 — 40;  han  førte  Slægten  Nebs  Vaaben. 

Paa  Merløsegaards  Mark  er  der  ved  Skeletter  fundet  en  Træspand  med  Bronce- 
beslag.  Spillebrikker  af  Glas,  3  Spiralfingerringe  af  Guld  og  et  Glasbæger,  alt  fra 
den  ældre  Jærnalder.  —  Flere  forstyrrede  Stenaldermindesmærker  og  fredlyste  Dysser.  — 
Ved  Søtofte  har  der  været  en  hellig  Kilde. 

Uggerløse  Sogn  omgives  af  Tostrup,  Tølløse,  Kvandløse,  Søndersted 
og  Ondløse  Sogne  samt  Sorø  Amt  (Alsted  Herred).  Kirken,  omtr.  midt  i 
Sognet,  ligger  omtr.  2  Mil  S.  S.  V.  for  Holbæk  og  2^2  Mil  N.  V.  for  Ringsted. 
De  for  det  meste  lerede  Jorder  ere  i  den  nordl.  Del  bakkede,  sydligere 
mest  jævne;  ved  Aamose  Aa  paa  Sydgrænsen  er  der  Moser  og  Kær.  I 
den  nordl.  Del  nogen  Skov  (Fled  Sk.  og  Nyrup  Sk.,  hørende  til  Løvenborg). 

Fladeindholdet  var  le/^  gS:  3431  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1625  besaaede  (deraf  med 
Hvede  46,  Rug  333,  Byg  566,  Havre  365,  Ærter  og  Vikker  15,  Blandsæd  til  Modenh. 
154,  til  Grøntf.  60,  Kartofler  29,  andre  Rodfr.  54),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
424,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  896,  Have  33,  Skov  246,  Moser  og  Kær  73,  Byggegr. 
39,  Veje,  Vandareal  m.  m.  95  Tdr.  Kreaturhold  1893:  317  Heste,  1008  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  695  Køer),  276  Faar,  898  Svin  og  36  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  Vi  95:  293,,  Td.  Der  var  44  Selvejergaarde  med  185,  28  Arve- 
fæstegd.  med  78,  1  Fæstegd.  n^ed  1,^,  89  Huse  med  29,^  Td.  Hrtk.  og  56  jordløse 
Huse  (omtr.  Halvdelen  Fæstehuse).  (Til  1  Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  hørte  31,5  Tdr.). 
Befolkningen,  1/2^0:  1068  (1801:  544,  1840:  763,  1860:  871,  1880:  1090),  boede 
i  207  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  43  levede  af  immat. 
Virksomh.,  665  af  Jordbrug,  208  af  Industri,  36  af  Handel,  47  af  andre  Erhv.,  36  af 
deres  Midler,  og  33  vare  under  Fattigv.  I  Sognet  krydses  Landevejene  mellem  Hol- 
bæk og  Ringsted,  mellem  Holbæk  og  Slagelse  og  mellem  Ringsted  og  Nykjøbing. 

I  Sognet  Byerne:  Uggerløse  (gml.  Form  Vgerløse,  Ygherløsæ)  med 
Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Missionshus  og  Forsamlingshus  med  Friskolelokale 


424  Holbæk  Ami. 

(begge  opf.  1891),  Kro,  Andelsmejeri  (Birkholm)  og  Markedsplads ;  Brænd- 
holt\   Nyrups    Ubberup  med  Mølle;  Jonstrup. 

Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk. :  Avlsgaarden  Minnislyst^  der  hører  til 
Baroniet  Løvenborg  (23^/4^  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.,  2^4  Td.  Skovsk.,  omtr. 
?57  Tdr.  Ld.,  hvoraf  omtr.   20  Eng,  til  Dels  Overrislingseng). 

Uggerløse  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune  (før  var  det  forenet  med 
Tostrup;  1883  blev  det  adskilt  i  gejstl.,  1896  i  kommunal  Henseende),  hører 
under  Merløse  Herreds  Jurisdiktion,  Holbæk  Amtstue-  og  Lægedistrikt,  2. 
Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.' 
22.  Lægd.     Kirken  tilhører  den  Suhrske  Stiftelse  (Bonderup). 

Uggerløse  Kirke  er  en  hel  ny,  meget  anselig  Bygning.  Den  er  opført  omtr. 
paa  den  gamle  Kirkes  Plads  (der  blev  nedrevet  1875;  den  stammede  vistnok  fra  13. 
Aarh.,  havde  Kor  med  Korrunding  og  ved  Siden  af  Korbuen  to  Søjler,  var  bygget 
af  Kamp  og  Kalksten  med  senere  Tilbygninger  af  Mursten  og  havde  et  lavt  Taarn) 
af  den  Suhrske  Stiftelse  (indviet  26/^^  i876)  efter  Tegn.  af  Arkit.  N.  P.  Chr.  Holsøe 
af  røde  Mursten  paa  en  Granitfod  i  Rundbuestil.  Den  bestaar  af  Skib,  firkantet  Kor 
og  smuk  Korrunding,  der  er  prydet  med  Halvsøjler,  Rundbuefriser  og  ganske  smalle 
Rundbuevinduer.  I  Vest  er  der  et  højt  firkantet  Taarn  med  kegledannet  Spir,  omgivet 
af  4  smaa  lignende  Spir.  Taarnets  Lydhuller  dannes  af  Søjlegallerier.  Hovedind- 
gangen i  vestre  Ende  prydes  af  en  rigt  udstyret  Portal  med  fritstaaende  Søjler,  der 
bære  en  Frontespice.  Det  indre,  høje  Rum  dækkes  i  Skibet  af  3  Hvælvinger,  der 
bæres  af  kraftige  Halvsøjler  med  Tærningkapitæler  og  runde  Hovedbuer.  Prægtig 
Altertavle  af  C.  Bloch:  Christus  og  Thomas,  indfattet  i  en  i  Egetræ  udarbejdet  Ramme 
i  romansk  Stil.  Fra  den  gamle  Kirke  stamme  Prædikestolen,  udskaaren  i  Barokstil, 
og  Granitdøbefonten,  ligeledes  Klokkerne,  af  hvilke  den  ene  er  fra  1489.  —  Paa 
Kirkegaarden   ere   begravne  Godsadministrator  Fr.  Suhr,  f  1891,  og  Hustru,  f  1893. 

I  Jonstrup  laa  vistnok  den  Jonstrupgaard,  som  Niels  Jensen  af  Kværkeby  1340 
pantsatte  til  Jep  Halvegge,  der  1346  solgte  den  til  Hr.  Jens  Begere,  som  atter  1360 
solgte  den  til  Jep  Nielsen  Halvegge,  der  Aaret  efter  pantsatte  den  til  Hr.  Christoffer 
Eriksen. 

I  Sognet  er  der  en  Del  fredlyste  Oldtidsminder,  saaledes  i  Fled  Skov  en  Rund- 
dysse (1894),  i  Nyrup  Sk.  et  Gravkammer  (1894),  ved  Minnislyst  en  etkamret  Lang- 
dysse (1894),  i  Uggerløse  to  Kamre  i  en  Langdysse  (1894)  og  ved  Ubberup  et 
firsidet  Kammer  i  en  lav  Høj  (1893). 

Ondløse  Sogn,  det  største  i  Herredet,  omgives  af  Annekset  Sønder- 
sted, Uggerløse  S.,  Sorø  Amt  (Alsted  Herred),  Stenlille  og  Nidløse  Sogne 
samt  Tudse  Herred  (Skamstrup  og  Frydendal  Sogne).  Kirken,  noget  mod 
N.  0.  i  Sognet,  ligger  omtr.  2  Mil  S.  V.  for  Holbæk  og  3  Mil  N.  V.  for 
Ringsted.  Jorderne  ere  for  det  meste  stærkt  lerede,  dog  med  Undtagelse  af 
en  Del  af  Bakkerne,  der  ere  sandede ;  mod  N.  er  Jordsmonnet  højtliggende 
og  bakket;  men  det  falder  af  mod  S.  til  den  omtr.  1400  Tdr.  Ld.  store 
Aamose ,  der  ligger  ved  Sognets  Sydgrænse.  Henved  ^6  ^^  Arealet  er 
dækket  med  Skov  (Østrup  Sk.  og  en  Del  af  Syvende  Sk.,  under  Baroniet 
Løvenborg,  Vedebjærg  Sk.  m.  m.  under  Kongsdal). 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  6781  Tdr.  Ld.,  hvoraf  2146  besaaede  (deraf  med 
Hvede  88,  Rug  413,  Byg  643,  Havre  542,  Ærter  og  Vikker  13,  Blandsæd  til  Modenh.  277, 
til  Grøntf.  25,  Kartofler  51,  andre  Rodfr.  89),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  597,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  2478.  Have  53,  Skov  1098,  Moser  og  Kær  279,  udyrkede  Strækn. 
5,  Byggegr.  48,  Veje,  Vandareal  m.  m.  76  Tdr.  Kreaturhold  1893:  426  Heste,  1520 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  984  Køer),  480  Faar,  1194  Svin  og  56  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  95:  397  Tdr.  Der  var  14  Selvejergaarde  med 
168,4,  22  Arvefæstegd.  med  112,3,  21  Fæstegd.  med  86,  131  Huse  med  30,3  Td.  Hrtk. 
og  86  jordløse  Huse.  (Fleste  Huse  i  Fæste).  (Til  2  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk. 
hørte  122,8  Tdr.).  Befolkningen,  1/2^0:  1323  (1801:  812,  1840:  1105,  1860: 
1333,  1880:  1340),  boede  i  265  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saa- 
ledes :  56  levede  af  immat.  Virksomh.,  854  af  Jordbrug,  226  af  Industri,  45  af  Handel, 


Merløse  Herred.  —  Uggerløse  og  Ondløse  Sogne. 


425 


84  af  andre  Erhv.,  26  af  deres  Midler,  og  32  vare  under  Fattigv.     Betydelig  Tørve- 
tilvirkning.   Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  til  Nykjøbing. 

I  Sognet  Byerne:  Ondløse  (gml.  Form  Undløsæ),  ved  Nykjøbing-Ring- 
sted  Landevej,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Folkehøjskole  (opr.  1873), 
„Ondløse  Enkesæde"  (opr.  1846  af  F.  H.  J.  Estrup  for  Enker  efter  Præster 
og  Skolelærere  i  Ondløse  og  til  en  kvindelig  Haandgerningsskole),  x\ndels- 
mejeri,  Fællesmejeri,  Bageri,  Teglværk  og  Kro ;  ved  samme  Landevej  Østrup 
med  Skole;  Ulvig\  Ulkestrup  med  Forsamlingssal;  Tømmerup  med  Skole. 
Desuden  Gaardene   Ulvig  og   Tømmerupgd.  under  Frydendal  (se  S.  449). 

Hovedgaarden  Kongsdal  har  70  Tdr.  Ager  og  Engs  Hrtk.,  5  Tdr. 
Skovsk.,  omtr.  1220  Tdr.  Ld.,  hvoraf  157  Eng,  55  Mose,  415  Skov,  12 
Gaardspl.,  Have  og  Veje,   12  henhørende  til  Funktionær-  og  Arbejderboliger, 


4>?r,  ^ 


Kongsdal. 

Resten  Ager;  til  Fæste-  og  Lejegodset  hører  omtr.  75,  til  Arvefæstegodset 
13^/2  Td.  Hrtk.;  desuden  høre  til  Gaarden  Ondløse  og  Søndersted  Kirker; 
hele  Godset  ligger  i  Ondløse  S. 

Ondløse  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Søndersted, 
hører  under  Merløse  Herreds  Jurisdiktion,  Holbæk  Amtstue-  og  Lægedistrikt, 
2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr. ' 
26.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Kongsdal. 

Ondløse  Kirke,  en  i  Middelalderen  berømt  Valfartskirke,  St.  Laurentii  Kirke  (se 
Pontoppidan,  Ann.  eccl.  II,  530),  bestaar  af  et  anseligt  Skib,  Kor,  Taarn  og  Vaabenhus 
paa  Sydsiden.  Den  ældste  Del,  det  vestl.  af  Skibet,  er  opført  af  Kamp;  senere  er 
Skibet  udvidet  mod  0.  og  overhvælvet,  ligesom  Taarnet  og  de  andre  Tilbygninger 
ere  komne  til,  af  Mursten.  Paa  Nordsiden  er  et  Kapel,  indviet  1441  af  Broder  Søren, 
Biskop  af  Færøerne,  til  Ære  for  hellig  Olaf;  nu  er  det  Gravkapel  for  Familien  Hauch 
(her  hvile  Kammerherre  Staffeldt,  f  1759,  med  Hustru  og  dennes  anden  Mand,  General- 
lieutenant  A.  Hauch,  f  1782,  begge  Ejere  af  Kongsdal;  af  Staffeldt  hænger  der  i 
Kapellet  et  Maleri  paa  Kobber).    Altertavle  og  Prædikestol  fra  Chr.  VI's  Tid  i  Barok- 


426  Holbæk  Amt. 

stil,  den  sidste  skænket  af  Fr.  Reedtz  og  Hustru.  Døbefont  med  et  interessant  gmlt. 
Messingfad  med  Adam  og  Eva.  Præstestol  fra  1603,  Degnestol  fra  1587.  Paa  Stole- 
staderne Peder  Reedtz'  og  Fru  Karine  Rostrups  fædrene  og  modrene  Vaaben  fra 
1591.  Alterbæger  fra  den  katolske  Tid  (omtr.  1400)  med  en  smuk  Fod.  Paa  Vaaben- 
husloftet  et  stilfuldt  Krucifiks  og  et  Madonnabillede  fra  Middelalderen.  Den  ene 
Klokke  er  skænket  af  Peder  Reedtz  1616.  —  Paa  Kirkegaarden  et  Marmormonument 
over  Historikeren,  Etatsraad  H.  F.  J.  Estrup,  f  1846;  her  hviler  ogsaa  forhenv,  Konseil- 
præsident  J.  B.  S.  Estrups  Hustru,  Baronesse  Holsten-Charisius,  f  1896. 

Kongsdal.  Absalon  skænkede  1180  største  Delen  af  Ondløse  By  til  Sorø  Kloster, 
der  tilkøbte  sig  Resten  af  Byen  og  deraf  oprettede  en  større  Gaard  eller  Ladegaard ; 
men  allerede  1205  kom  Gaard  og  Gods  ved  Mageskifte  tilbage  til  Skjalm  Hvides 
Slægt.  Saaledes  tilhørte  Gaarden,  som  i  13.  Aarh.  fik  Navnet  Ty  gestrup,  Marsken 
Stig  Andersen  (Hvide),  der  boede  paa  Gaarden,  indtil  han  blev  fredløs,  og  hans  Sværd 
skal  være  bleven  opbevaret  her  lige  til  1657,  da  de  Svenske  toge  det.  Marsk  Stigs 
Sønnesøn,  Marsken  Stig  Andersen,  gjorde  atter  Tygestrup  til  Klostergods,  da  han 
1361  skænkede  det  til  Antvorskov  Kloster*),  hvorunder  Gaarden  hørte  lige  til  1580, 
da  Klosteret  inddroges  under  Kronen,  og  en  af  Fred.  II's  Yndlinge,  den  ældre  Peder 
Reedtz,  fik  Tygestrup,  hvis  Hovedbygning  han  opførte  (over  Porten  har  der  tidligere 
siddet  en  Sten  med  Indskriften:  „Gud  Naade  Konning  Frederik.  Gud  og  hannem 
tacker  jeg").  Hans  Sønnesøn,  Gehejmeraad  P.  Reedtz,  bortbyttede  Gaarden  til  Fred.  III, 
som  gav  den  Navnet  Kongsdal.  En  kort  Tid  var  den  overladt  til  Fred.  III's  Søn, 
Prins  Jørgen,  derefter  til  Christoffer  Parsberg.  Aar  1672  mageskiftede  Kronen  den 
mod  en  Del  Gods  i  Fyn  til  Otto  Powisch  til  Saltø.  Derefter  ejedes  den  af  Vald. 
Gabel  (f  1725),  der  1698  solgte  den  til  Caspar  Bartholin  til  Hagestedgaard  (f  1738). 
Han  solgte  den  1703  til  Etatsraad  Lars  Andersen,  efter  hvis  Død  den  1714  ved 
Auktion  købtes  for  6600  Rd.  af  Generallieutenant  Gregers  Juel,  som  1725  afhæn- 
dede den  til  Justitsraad  Jacob  Hjort;  men  s.  Aar  blev  den  ved  Auktion  solgt  for 
22,000  Rd.  til  Assessor  Conr.  Bøfke,  der  straks  efter  overdrog  den  til  sin  Sviger- 
fader Justitsraad  Lorents  Krøyer.  Denne  solgte  den  1731  for  28,000  Rd.  til  Kap- 
tejn, senere  Oberst  Joh.  Schack  (f  1748),  hvis  Enke  1756  afhændede  den  til  Kammer- 
herre Ad.  Henr.  Staffeldt  (f  1759).  Dennes  Enke  ægtede  1761  Generallieutenant  Andr. 
Hauch,  som  1770  solgte  den  til  Kammerherre  Chr.  A.  Massov  v.  d.  Osten,  fra 
hvem  den  1773  for  40,000  Rd.  gik  over  til  Kancelliraad  Lorents  Lassen;  fra  1794 
ejedes  den  af  Sønnen  Kammerraad  Niels  Lassen,  derefter  bl.  a.  af  Jacob  Bentzen 
Resch  indtil  1835,  da  den  for  130,000  Rd.  købtes  af  Historikeren,  Etatsraad  Dr.  H. 
F.  J.  Estrup  (f  1846),  hvis  Søn,  den  bekendte  Statsmand  J.  B.  S.  Estrup  ejer  den 
nu.  —  Hovedbygningen  (der  i  1880'erne  er  bleven  restaureret  og  nu  er  rød)  er 
omgiven  af  Grave  og  bestaar  af  3  anselige,  grundmurede  Fløje  i  to  Stokværk;  ind 
til  Gaarden  staar  et  ottekantet  Trappetaarn  med  spaantækket  Kuppelspir.  Haven  er 
.  til  Dels  i  fransk  Stil  {H.  F.  J.  Estrup,  Tygestrup,  som  det  var,  og  som  det  er,  en 
hist.-statist.  Beskr.,  Kbh.   1838). 

Ved  Kongsdal,  i  Enghaven,  ligger  „Hellig  Kors  Kilde"  (indhegnet  som  en  almindelig 
Brønd;  i  Nærheden  ligger  „Kildegaarden"),  hvortil  der  langt  op  i  19.  Aarh.  valfartedes 
St.  Hans  Aften;  de  valfartende  ofrede  i  en  derværende  Blok. 

Sognet  er  rigt  paa  Oldtidsminder;  saaledes  findes  der  i  Østrup  Skov  en  Lang- 
dysse, „Kyllingehøj",  to  kisteformede  Gravkamre  (fredlyste  1894)  og  flere  ødelagte 
Dysser ;  ved  Østrup  en  tokamret  Langdysse,  „By dysse" ;  en  dobbelt  Gangbygning 
med  to  stensatte  Gange  i  en  Jordhøj,  „Bavndysse",  et  femsidet  Gravkammer  med 
en  kort  Indgang  (alle  fredlyste  1894)  m.  m. 

Søndersted  Sogn,  Anneks  til  Ondløse,  omgives  af  dette,  Uggerløse, 
Kvandløse  og  Sønder- Jærnløse  Sogne  samt  Tudse  Herred  (Frydendal  S.). 
Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  l^/g  Mil  S.  V.  for  Holbæk.  I 
den  sydl.  Del  ere  Jorderne  meget  bakkede  og  sandede,  i  de  øvrige  Dele 
jævne  og  lermuldede;  mod  N.  findes  der  Moser.  En  Del  Skov  hører  til 
Baroniet  Løvenborg  (Gallø  Oredrev  og  Syvende  Sk.). 

Fladeindholdet  var  i«/^  88:  2076  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1018  besaaede  (deraf  med 
Hvede  43,  Rug  178,  Byg  286,  Havre  277,  Ærter  og  Vikker  19,  Blandsæd  til  Modenh. 


I 


")  Johannes  Nielsen  de  Thyggæstorp  1344  og  Peder  Jenssen  de  Tyggætstorp  1384  have  vel  været 
forlenede  med  Gaarden;  1384  nævnes  ogsaa  en  Adelsmand  Nicolaus  Diekn  de  Thydhgisthorp, 


I 

Merløse  Herred.  —  Ondløse,  Søndersted  og  Nidløse  Sogne.  427 

103,  til  Grøntf.  17,  Kartofler  19,  andre  Rodfr.  73),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
233,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  508,  Have  17,  Skov  184,  Moser  og  Kær  59,  udyrkede 
Strækn.  3,  Byggegr.  21,  Veje,  Vandareal  m.  m.  33  Tdr.  Kreaturhold  1893:  174 
Heste,  572  Stkr.  Hornkv.  (deraf  352  Køer),  188  Faar,  462  Svin  og  23  Geder.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  95:  160,^  Td.  Der  var  21  Selv- 
ejergaarde med  104,7,  ^^  Arvefæstegd.  med  31,5,  2  Fæstegd.  med  2,9  og  49 Huse 
med  21  Tdr.  Hrtk.  og  39  jordløse  Huse  (Halvdelen  i  Fæste).  (Til  2  Gaarde  paa  over 
12  Tdr.  Hrtk.  hørte  36,3  Td.).  Befolkningen,  1/2  1890:  667  (1801:  298,  1840: 
623,  1860:  720,  1880:  739),  boede  i  148  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  9  levede  af  immat.  Virksomh.,  373  af  Jordbrug,  86  af  Industri,  6  af 
Handel,  138  af  andre  Erhv.,  20  af  deres  Midler,  og  35  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Søndersted  m^tå  Kirke,  Skole  og  Andelsmejeri;  Borup \ 
Sipperup  med  Fattiggaard  (for  Ondløse-Søndersted  S,,  42  Pladser);  Kagerup. 
fukkeruphuse.  —  Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.:  Avlsgaarden  Frederikshøj 
(23  Tdr.  Hrtk.,  273  Tdr.  Ld.,  hvoraf  20  Have,  Skov  og  Mose,  Resten  Ager; 
nogle  Huse;   5 — 6  Tdr.  Ld.  ligger  i  Ondløse  S.). 

Søndersted  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører 
i  administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folke- 
tingskr.  som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  25.  Lægd.  Kirken  til- 
hører Ejeren  af  Kongsdal. 

Søndersted  Kirke  er  en  uanselig  lille  Bygning  med  Skib  af  Kamp,  udvidet  mod 
0.  og  senere  overhvælvet,  lavt  Taarn  i  Vest  og  Vaabenhus  paa  Sydsiden.  Paa 
søndre  Væg  ses  et  oprindeligt  rundbuet  Vindue.  Alter  og  Prædikestol  i  Barokstil, 
den  sidste  fra  1642  med  Chr.  IV's  Navnetræk  og  smukt  udskaaren;  Granitdøbefont. 
Stolestader  fra  1590  med  Indskrift:  „Hr.  Rasmus  Olsen,  Sogneherre".  Paa  Vaaben- 
husloftet  to  Træbilleder,  forestillende  Maria  med  Barnet,  det  ene  meget  gammelt. 

Ved  Søndersted  er  der  en  90  F.  lang  Langdysse  med  firsidet  Gravkammer. 

Nidløse  Sogn  omgives  af  Ondløse,  hvorfra  det  adskilles  ved  Aamose 
Aa,  Stenlille  og  Tersløse  Sogne  samt  Løve  Herred  (Skjellebjærg  og  Rerslev  S.) 
og  Tudse  Herred  (Skamstrup  S.).  Kirken,  mod  S.  0.  i  Sognet,  ligger  omtr. 
3  Mil  S.  V.  for  Holbæk  og  2  Mil  N.  N.  0.  for  Sorø.  De  sandede  og  lerede 
Jorder  ere  bakkede,  undt.  den  nordl.  Del,  der  hører  til  Aamose  Aa,  over 
hvilken  der  nu  fører  en  fast  Vej  og  Bro  fra  Kongsted  til  Skj ellingsted. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  3379  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1523  Tdr.  besaaede  (deraf 
med  Hvede  57,  Rug  257,  Byg  560,  Havre  302,  Ærter  og  Vikker  7,  Blandsæd  til 
Modenh.  189,  til  Grøntf.  23,  Kartofler  62,  andre  Rodfrugter  58,  Spergel  og  Lupiner 
5),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  408,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1070,  Have  34, 
Skov  8,  Moser  og  Kær  268,  Byggegr.  32,  Veje,  Vandareal  m.  m.  36  Tdr.  Kreatur- 
hold 1893:  300  Heste,  1037  Stkr.  Hornkv.  (deraf  617  Køer),  487  Faar,  764  Svin  og 
24  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  1895:  230  Tdr. 
Der  var  35  Selvejergaarde  med  177,3,  1  Arvefæstegd.  med  26,5,  1  Fæstegd.  med  7, 
74  Huse  med  19  Td.  Hrtk.  og  87  jordløse  Huse.  (Til  2  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk. 
hørte  39,8  Td.).  Befolkningen,  1/2  1890:  1018  (1801:  393,  1840:  658,  1860: 
845,  1880:  976),  boede  i  195  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes: 
33  levede  af  immat.  Virksomhed,  500  af  Jordbrug,  245  af  Industri,  59  af  Handel, 
119  af  andre  Erhv.,  27  af  deres  Midler,  og  35  vare  under  Fattigv.  Tørvetilvirk- 
ningen i  Aamose  har  Betydning  som  Bierhverv.  Lyngen,  der  vokser  paa  en  Del  af 
Mosen,  bruges  til  Kostebinding;  for  øvrigt  er  det  lyngbevoksede  Areal  blevet  meget 
formindsket  i  de  senere  Aar. 

1  Sognet  Byerne:  Nidløse  (gml.  Form  Niløs,  Nilosæ;  Nylosæ)  med 
Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Pogeskole  og  Missionshus  („Siloam",  opf.  1885); 
Kongsted  med  Skole;    Ver  up. 

2  Gaarde  paa  over  1 2  Tdr.  Hrtk. :  Avlsgaarden  Nidløsegd.  med  Tegl- 
værk, arvefæstet  fra  Sorø  Akademi  (29V4  Td.  Hrtk.,  394  Tdr.  Ld.,  hvoraf 


428  Holbæk  Amt. 

omtr.  100  Eng,  Resten  Ager;  til  Ejendommen  hører  1  Gaard  i  Verup  og 
20  Fæste-  og  Lejehuse;  stor  Hovedbygning  med  3  Tdr.  Ld.  Have)  og 
1  Gaard  i  Nidløse  {Kirkebakke gd.,  13^4  Td.  Hrtk.,  140  Tdr.  Ld.,  alt  Ager 
og  Eng;   6  Huse). 

Nidløse  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Sorø  Birks 
Jurisdiktion,  Holbæk  Amtstue-  og  Sorø  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og 
Holbæk  Amts  3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  44.  Lægd.  Sognet 
hører  i  gejstl.  Henseende  under  Arts  og  Løve  Herreders  Provsti.  Kirken 
tilhører  Sorø  Akademi. 

Nidløse  Kirke  bestaar  af  Skib  med  et  i  O.  lige  afsluttet  Kor,  Taarn  i  V.  og 
Vaabenhus  paa  Sydsiden.  Det  ældste  Parti,  den  vestl.  Del  af  Skibet,  stammer  fra 
den  ældre  romanske  Periode  og  er  væsentlig  opført  af  Kamp ;  senere  er  der  indbygget 
Hvælvinger.  Taarnet  er  fra  den  yngre  Middelalder  og  er  opfort  af  Munkesten,  blandet 
med  enkelte  Kampesten.  Vaabenhuset  er  væsentlig  fra  nyere  Tid.  Paa  Grund  af 
Brøstfældighed  var  ved  Midten  af  19.  Aarh.  en  Ombygning  nødvendig,  og  1847  ned- 
brødes Koret  og  Hvælvingerne  i  Skibet;  dette  forlængedes  og  dækkedes  med  tre  Kryds- 
hvælvinger.  Koret  med  en.  Ved  en  Restauration  1865 — 66  ommuredes  en  Del  af  Taarnet, 
og  Vaabenhuset  opførtes  saa  godt  som  fra  nyt.  Alterramme  med  Billede,  af  C. 
Schleisner:  Christus  i  Gethsemane,  er  fra  1865;  Prædikestol  fra  19.  Aarh. ;  Granit- 
døbefont, vist  fra  Kirkens  ældste  Tid.  Ligsten  i  Skibets  Gulv,  vistnok  over  Præsten 
Hans  Albertsen  Meyer,  f  1 709  (se  y.  B.  Løffler,  Sorø  Akademis  Landsbykirker,  Kbh. 
1896,  S.  54).  —  Paa  Kirkegaarden  et  1892  opf.  Ligkapel. 

Nidløsegaard  er  oprettet  af  Oberst  Råbe  v.  Kalckreuth  (f  1743)  af  4  nedlagte 
Bøndergaarde.  Ved  Testamente  af  ^/jj  1743  henlagde  han  Nidløsegaard  med  sin  anden 
Ejendom  Hellestrup  (Flinterup  S.,  Alsted  Herred)  til  en  Pensionsanstalt  for  10  ald- 
rende og  trængende,  vel  fortjente  Officerer  „eller  andre  skikkelige  Mennesker"  og  10 
fattige  paa  Godserne,  ligesom  han  traf  andre  Bestemmelser  til  Fordel  for  Fæsterne. 
Men  da  Stiftelsen  paa  Grund  af  den  paa  Godserne  hvilende  Gæld  ikke  kunde  sættes 
i  Virksomhed,  bleve  disse  ved  Fund.  af  ^^/g  1751  henlagte  under  Sorø  Akademi  med 
de  dem  efter  Testamentet  paahvilende  Forpligtelser. 

Niels  Aagesen  „de  Kungstwed"  nævnes  1300;  1398  gav  Niels  Grubbe  og  hans 
Hustru  Helene  Svendsdatter  deres  fædrene  Gaard  i  Kongsted  til  Sorø  Kloster,  hvor 
de  selv  toge  Broderskab.  Fru  Helene  havde  for  øvrigt  alt  1389  givet  en  Fjerdedel 
af  denne  sin  Hovedgaard  til  Nidløse  Kirke. 

En  nu  forsvunden  By  (?)  Ebberup  nævnes  1454. 

Ved  Nidløse  Hgge  flere  (1890  fredlyste)  Oldtidsminder,  nemlig  en  Gangbygning  i 
en  Høj,  et  fritstaaende  sekssidet  Gravkammer  og  en  etkamret  Langdysse.  —  I  Kong- 
sted er  (1896)  fredlyst  en  etkamret  Langdysse.  —  Paa  Bakken  „Lilleø"  i  Aamosen  er  der 
fundet  flere  Oldsager,   som  tyde  paa,  at  der  her  i  Stenalderen  har  været  Boi)ladser. 

Tersløse    Sogn   omgives    af  Stenlille   og   Nidløse   Sogne,  Løve  Herred 

(Skjellebjærg  Sogn,  Anneks  til  Tersløse)  og  Sorø  Amt  (Slagelse  og  Alsted 

Herred).    Kirken,   i   den   sydl.    Del   af  Sognet,    ligger  omtr.  3^/4  Mil  S.  V. 

for  Holbæk  og   1  ^2  Mil  N.  V.  for  Sorø.    De  dels  sand-  og  dels  lermuldede 

Jorder  ere  noget  højtliggende  med  Engstrækninger  langs  Hareholms  Aa  mod 

S.  og  Bjørnevads   Aa   mod  V.,  der  ved  Sognets  Sydvestgrænse  forene  sig 

til  Tude  Aa.    I  Sognet  en  Del  Skov  (Bøge  Sk.,  under  Sorø  Akademi). 

Fladeindholdet  var  %  88:  3594  Tdr.  Ld. ,  hvoraf  1833  besaaede  (deraf  med 
Hvede  98,  Rug  351,  Byg  696,  Havre  389,  Boghvede  6,  Ærter  og  Vikker  17,  Blandsæd 
til  Modenh.  91,  til  Grøntf.  74,  Kartofler  46,  andre  Rodfr.  63),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsn.  561,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  795,  Have  27,  Skov  302,  Moser  og  Kær  6, 
Byggegr.  31,  Veje,  Vandareal  m.  m.  39  Tdr.  Kreaturhold  1893:  287  Heste,  1008 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  689  Køer),  298  Faar,  948  Svin  og  33  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  ^U^b'.  304,^  Td.  Der  var  36  Selvejergaarde  med 
162,3,  12  Arvefæstegd.  med  86,3,  121  Huse  med  38,3  Td.  Hrtk.  og  60  jordløse  Huse. 
Befolkningen,  1/2  90:  1127  (1801:  657,  1840:  900,  1860:  1120,  1880:  1197), 
boede  1  232  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  55  levede  af 
immat.  Virksomh.,  717  af  Jordbrug,   176  af  Industri,  37  af  Handel,  84  af  andre  Erhv., 


Merløse  Herred.  —  Nidløse  og  Tersløse  Sogne.  429 

25  af  deres  Midler,  og  33  vare  under  Fattigv.  I  den  sydlige  Del  Landevejen  til 
Kalundborg  og  Slagelse.  Den  paatænkte  Bane  fra  Høng  over  Ruds- Vedby  til  Tøl- 
løse vil  komme  til  at  gaa  gennem  Sognet. 

I  Sognet  Byerne:  7 er  sløse  ^  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole, 
Fattiggaard  for  Kommunen  (40  PI.).  Missionshus  (opf.  1895),  Kro,  Mølle 
og  Andelsmejeri  (Storgaard);  Bt andstrup  med  Skole;  Karsholte  med  Andels- 
mejeri; Atter  up. 

Hovedgaarden  lersløsegaard,  Arvefæste  under  Sorø  Akademi,  til  hvilken 
nu  slet  ingen  Jorder  høre,  da  Resten,  34  Tdr.  Ld.,  er  bortsolgt  1896  med 
Forpligtelse  til  at  flytte  Forpagtergaarden  og  Udhusene  ud  paa  Lodden  inden 
20  Aar.  —  Desuden  Avlsgaarden  Brandstrupgd.  (12^1  ^  Td.  Hrtk.,  130  Tdr. 
Ld.,  alt  Ager;  4  Huse)  og  den  mindre  Gd.  Dianeliind^  Skovfogedbolig. 

Tersløse  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Skjellebjærg 
i  Løve  Herred,  hører  under  Sorø  Birks  Jurisdiktion,  Holbæk  Amtstue-  og 
Sorø  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  3.  Folketingskr. 
samt  2.  Udskrivningskr.'  45.  Lægd.  Sognet  hører  i  gejstl.  Henseende  under 
Arts  og  Løve  Herreders  Provsti.    Kirken  tilhører  Sorø  Akademi. 

Tersløse  Kirke  bestaar  af  et  Skib,  hvis  østl.  Del  tjener  til  Kor,  Taarn  i  Vest, 
Vaabenhus  ved  søndre  og  et  ret  anseligt  Kapel  ved  nordre  Side  af  Skibet.  Det  ældste 
Parti,  Skibets  vestre  Del,  er  fra  12.  Aarh's  Midte  og  er  væsentlig  opført  af  Kamp; 
kun  eet  lille  rundbuet  Vindue  paa  Sydsiden  er  bevaret.  Senere  er  Bjælkeloftet  blevet 
ombyttet  med  Krydshvælvinger,  omkring  Aar  1500  er  der  foretaget  store  Tilbyg- 
ninger af  Munkesten,  dog  ogsaa  med  Anvendelse  af  Kamp,  Taarn  med  en  anselig 
Murbue  ind  til  Skibet  og  med  en  Krydshvælving  over  den  nederste  Del  opførtes. 
Koret  nedbrødes,  og  Skibet  forlængedes  mod  O.,  over  det  nye  Kor  spændtes  en 
Krydshvælving,  og  den  oprindelige  Korbue  udvidedes.  Det  i  Tiden  stærkt  ommurede 
Vaabenhus  samt  Kapellet  ere  ligeledes  dækkede  med  Hvælvinger.  Kirken  er  restaureret 
1864 — 65.  Alterramme  og  Alterbillede  (af  C.  Schleisner:  Christus)  ere  ligesom  Prædike- 
stolen fra  1875;  Døbefonten  af  rødbrun  Granit  er  vistnok  den  oprindelige.  I  Kapellet 
findes  to  Gravstene  (tidligere  i  Koret),  den  ene  over  Erik  Madsen  Bølle  til  Tersløse- 
gaard  (f  1562)  og  hans  Hustru  Fru  Sophie  Rud  (f  1555)  med  deres  Billeder  i  hel 
Figur;  den  anden,  den  næststørste  og  en  af  de  rigeste,  Danmark  ejer,  er  over  Erik 
Bølles  Datter,  Kirsten,  Jesper  Krafses  Enke  (f  1604)  med  hendes  Billede  i  hel  Figur. 
Familien  Klingenberg  til  Tersløse  havde  tidligere  en  aaben  Begravelse  i  Taarnet  (se 
J.  B.  Løffler,  Sorø  Akademis  Landsbykirker,  S.  59). 

Tersløsegaard,  opstaaet  af  nedlagte  Bøndergaarde  i  Tersløse  By,  skal  have  tilhørt 
Anders  Graa,  som  var  gift  med  Esbern  Snares  Datter  Cecilie;  1344 — 60  ejedes  den 
af  Jon  Grubbe.  1364  af  Niels  Grubbe,  dennes  Søn  Ingemar  Grubbe  1406,  Tyge 
Grubbe  1383—1412,  Saxe  Grubbe  1400,  Niels  eller  Jens  Grubbe  1411—21,  hvis 
Datter  Anne  ægtede  Anders  Jensen  (Passov),  der  1451—65  skrev  sig  til  Tersløse; 
deres  Son  Christoffer  Andersen  besad  Gaarden  1483.  Til  Tider  synes  den  dog  at 
have  haft  flere  Ejere;  thi  1382  nævnes  Væbneren  Jens  Tuesen  (Due)  til  Tersløse 
og  1408  Ridderen  Hr.  Hartvig  Bryske.  Den  kom  senere  til  Roskilde  Bispestol  og  var 
1518  beboet  af  Just  Urne;  efter  Reformationen  tilhørte  den  Erik  Madsen  Bolle  og 
Sønnen  Mads  Eriksen  Bolle,  f  1539,  og  derefter  den  ovennævnte  Erik  Bolle  og  hans 
Datter  Kirsten,  derpaa  Rigsraad  Steen  Brahe  (f  1604)  og  hans  Søn  Otte  Brahe,  samt 
Henr.  Lindenov,  som  1668  solgte  den  til  Rigsadmiral  Henr.  Bjelke  (f  1683).  Hans 
Datter  Edele  Elisabeth  bragte  Tersløse  ved  Giftermaal  til  Konferensraad,  Generalpost- 
direktør  Poul  Klingenberg  til  Højris  osv.  (f  1723),  hvis  Datter  Frederikke,  Enke 
efter  Konferensraad  A.  T.  Heespen  (f  1738),  solgte  den  1743  for  16,000  Rd.  til  Etats- 
raad  og  Landsdommer  Johannes  Christensen,  der  atter  1745  solgte  den  til  Ludv. 
Holberg.  Han  oprettede  af  Tersløse  og  Brorup  (Slagelse  Landsogn,  Sorø  Amt)  med 
underliggende  Bøndergods  ^\^  1747  det  Baroni,  som  han  ved  Test.  af  ^o/^  1748  skænkede 
til  Sorø  Akademi.  Ved  en  Efterskrift  paa  Testamentet  indrettede  han  tillige  paa  Ters- 
løsegaard  et  Enkesæde  (i  den  søndre  Sidefløj)  med  fri  Bolig  for  en  „skikkelig  Enke". 

Hovedbygningen,  der  staar  endnu  omtr.  som  paa  Holbergs  Tid,  i  alt  Fald  i  det 
ydre,  er  en  1  Stokværk  høj  Bygning  af  Mur-  og  Bindingsværk  med  to  mod  Gaards- 
pladsen  udløbende  Sidefløje.    Det  er  en  uanselig  Bygning,   men  af  stor  historisk  In- 


430  Holbæk  Amt. 

teresse,  da  den  var  Holbergs  kæreste  Sommerbolig  i  flere  Aar.  At  den  er  bleven 
bevaret,  er  det  af  Holberg  oprettede  Enkesædes  Skyld.  Thi  medens  Akademiet  senere 
hen  lod  Tersløsegaards  Jorder  udstykke  og  bortsælge  og  endelig  1817  afhændede 
Hovedgaardens  Jorder  (dengang  noget  over  227  Tdr.  Ld.)  som  Arvefæste*),  maatte 
det  beholde  Bygningen,  for  hvis  Vedligeholdelse  der  rigtignok  intet  blev  gjort,  og 
hvis  enkelte  Dele,  med  Undt.  af  den  til  Enkesædet  bestemte  Fløj,  udlejedes  til  Smaafolk. 
Endnu  i  1830'erne  stod  dog  Holbergs  Bolig  temmelig  uforandret,  saaledes  Havestuen, 
hvor  han  skal  have  taget  sig  Motion  ved  at  save  og  hugge,  og  Arbejdsværelset  i  den 
nordre  Fløj ;  midt  i  Gaarden  laa  den  Sten,  hvorfra  han  plejede  at  stige  til  Hest,  i 
Haven  stod  et  Lysthus  med  et  ottekantet  Stenbord,  hvor  han  ofte  arbejdede,  osv. 
Men  Bygningen  forfaldt  mere  og  mere,  og  da  man  ikke  vilde  bekoste  den  Hoved- 
reparation, som  var  nødvendig,  hvis  den  ikke  skulde  styrte  helt  sammen,  blev  det 
ved  Lov  af  ^^j^  1861  bestemt,  at  Enkesædet  skulde  nedlægges,  og  at  Bygningen 
skulde  sælges.  Da  købtes  den  for  10,000  Rd.  ved  Auktionen  af  Hofjægermester  G. 
J.  R.  Griiner  til  Ravnstrup  sammen  med  3  andre,  nemlig  Grev  E.  Frijs  til  Frijsenborg, 
Grev  Frijs  til  Juellinge  og  Baron  Rosenørn-Lehn  til  Guldborgland,  for  at  bevare 
den  efter  Holbergs  Bestemmelse,  og  ved  kgl.  Konfirm.  af  ^^j^^  1861  oprettedes 
„Det  af  4  Soranske  Akademister  opretholdte  Holbergske  Enkesæde  paa  Tersløsegaard". 
Dets  Kapital  er  15,000  Kr.,  hvis  Renter  uddeles  til  en  Enke  eller  ældre  Pige  af 
hæderlig  Stand,  der  faar  fri  Bolig  for  Livstid  paa  Gaarden,  som  nu  er  istandsat  (se 
Soransk  Tidsskr.  I,  S.  160  fl.). 

Paa  Atterup  Marker  er  der  en  (1896  fredlyst)  etkamret  Langdysse. 

Stenlille  Sogn,  Anneks  til  Stenmagle  i  Alsted  Herred,  Sorø  Amt,  om- 
gives af  Tersløse,  Nidløse  og  Ondløse  Sogne,  fra  hvilket  sidste  det  ad- 
skilles ved  Aamose  Aa,  samt  Sorø  Amt  (Alsted  Herred).  Kirken,  mod 
S.  0.  i  Sognet,  ligger  omtr.  3  Mil  S.  S.  V.  for  Holbæk  og  IV2  Mil  N.  N.  0. 
for  Sorø.  Jorderne  ere  ujævne,  dels  bakkede  og  stenede,  dels  sumpede, 
især  mod  N.  og  N.  0.,  i  Aamosen;  dog  findes  der  ogsaa  enkelte  lerede 
Strækninger.  Omtr.  ^/g  er  dækket  med  Skov  (Orebo  Skov,  Sandlyng  Sk. 
og  Laarup  Plantage,  den  sidste  bestaaende  af  Naaletræer). 

Fladeindholdet  var  le/^  1888:  4019  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1716  besaaede  (deraf  med 
Hvede  59,  Rug  337,  Byg  551,  Havre  419,  Ærter  og  Vikker  15,  Blandsæd  til  Modenh. 
99,  til  Grøntf.  101,  Kartofler  43,  andre  Rodfr.  90),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
412,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1073,  Have  26,  Skov  530,  Moser  og  Kær  180,  Byggegr. 
22,  Veje,  Vandareal  m.  m.  60  Tdr.  Kreaturhold  1893:  241  Heste,  1084  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  714  Køer),  268  Faar,  770  Svin  og  30  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og 
halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  95:  243,^  Td.  Der  var  37  Selvejergaarde  med  170,2,  ^ 
Arvefæstegd.  med  29,^,  97  Huse  med  24  Tdr.  Hrtk.  og  63  jordløse  Huse  (over  Halv- 
delen i  Fæste).  (Til  5  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  hørte  68,9  Td.).  Befolkningen, 
1/2  1890:  1109(1801:456,  1840:  669,  1860:  937,  1880:  1039),  boede  i  212  Gaarde 
og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  29  levede  af  immat.  Virksomhed,  680 
af  Jordbrug,  233  af  Industri,  25  af  Handel,  89  af  andre  Erhv.,  21  af  deres  Midler, 
og  32  vare  under  Fattigv.  Tørvetilvirkningen  er  ret  betydelig.  Gennem  Sognet  gaar 
Landevejen  fra  Holbæk  til  Sorø  og  Slagelse. 

I  Sognet  Byerne:  Stenlille  ved  Landevejen  fra  Holbæk  til  Sorø  og 
Slagelse,  med  Kirke,  Skole,  Kro,  Mølle  og  Andelsmejeri  (Raabjærg;  det 
tilvirker  aarl.  omtr.  70,000  Pd.  Smør  og  60,000  Pd.  Ost);  Saltofte;  Tjørnt- 
ved;  Skuerup  med  Missionshus;   Sandlyng;  Laarup;  desuden  Orebo  Skole. 

Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.:  Bodal,  19^2  Td.  Hrtk.,  omtr.  550 
Tdr.  Ld.,  hvoraf  omtr.  100  Granplantage,  110  Eng,  30  uopdyrket  Tørve- 
mose, Resten  Ager;  6  Fæstehuse  og  6  Lejehuse;  stor  herskabelig  Hoved- 
bygn.,  opf.  1880 — 83  (tidligere  dreves  Bodal  nærmest  som  Fabrik,  Parafin- 
fabrik.  Teglværk  osv.;    men  efter  at  hele  Mosearealet,  omtr.  240  Tdr.  Ld., 


*)  De  solgtes  til  J.  K.  Kvistgaard,  men  købtes  Aaret  efter  af  Oberstlieutenant  Tillisch,  Arve- 
fæsteren paa  Kammergave  (s.  d.),  med  hvilken  de  senere  have  haft  Ejer  fælles. 


Merløse  Herred.  —  Stenlille  Sogn.  431 

som  tidligere  laa  med  Lyng,  er  blevet  opdyrket,  drives  den  som  Avlsgaard 
og  er  en  udpræget  Mejerigaard) ;  Sandlynggaard,  17  Tdr.  Hrtk.,  343  Tdr. 
Ld.,  hvoraf  70  Mose,  der  afgiver  fortrinlige  Tørv,  17  Skov,  Resten  Ager 
og  Eng;  1  Gaard  i  Stenlille  {Petersminde,  12^/^  Td.  Hrtk.,  159  Tdr.  Ld., 
hvoraf  6  Eng,  1  Tørvemose,  Resten  Ager;  1  Hus;  13^/2  Td.  Ld.  ligger  i 
Stenmagle  S.),  og  1  Gaard  i  Laarup  {Kvellinghøj,  12^2  Td.  Hrtk.,  244 
Tdr.  Ld.,  hvoraf  24  Tørvemose,  10  Eng,  Resten  Ager;  3  Fæstehuse,  3 
Lejehuse  og   1  Smedie).  —  Desuden  mærkes   Orebogd. 

Stenlille  Sogn,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Sorø 
Birks  Jurisdiktion,  Holbæk  Amtstue-  og  Sorø  Lægedistrikt,  2.  Landstings- 
kreds og  Holbæk  Amts  3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  46.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Sorø  Akademi. 

Stenlille  Kirke  bestaar  af  Skib  med  et  i  0.  lige  afsluttet  Kor,  Taarn  i  Vest  og 
et  Vaabenhus  paa  Nordsiden.  Det  ældste  Parti,  Skib  og  Kor,  stammer  fra  den  tid- 
ligere Middelalder  og  er  væsentlig  opført  af  Kamp.  I  den  senere  Middelalder  ere 
Taarnet  og  Vaabenhuset  tilføjede  samt  Hvælvingerne  indsatte,  alt  af  Munkesten,  dog 
ogsaa  med  Anvendelse  af  Kamp,  saaledes  i  Taarnets  nederste  Del.  Den  oprindelige 
halvrunde  Korbue  er  bevaret ;  paa  Nordsiden  er  der  endnu  et  lille  rundbuet  Vindue. 
I  18.  Aarh.s  anden  Halvdel  (1759?)  og  1859 — 60  er  Kirken  bleven  restaureret.  Nogle 
Kalkmalerier  (en  Palmettebort  omkring  Korbuen,  og  paa  Væggen  ved  Buen  en  Engel 
med  Glorie)  ere  fremdragne  af  Prof  J.  Kornerup  1883.  Alterramme  med  Billede  af 
J.  Roed  (Christus  med  Barnet)  er  fra  1861.  Prædikestolen,  hvis  enkelte  Dele  ere  fra 
16.  Aarh.  (1586),  er  et  af  gammelt  og  nyt  sammenflikket  Arbejde;  af  den  vistnok 
oprindel.  Granitdøbefont  er  kun  Kummen  bevaret.  I  Taarnet  et  gammelt  Krucifiks 
og  en  Laurentiusfigur.  Den  ene  Klokke  er  meget  gammel,  vist  fra  14.  Aarh.  (se  J. 
B.  Løffler,  Sorø  Akad.  Landsbykirker,  S.  56). 

Ved  Sandlynggaard  er  der  fundet  en  Gravplads  fra  den  ældre  Jærnalder,  hvori 
der  var  Skeletter,  Lerkar,  en  Benkam  og  en  Broncefibula.  —  Ved  Stenlille  er  der 
en  (1891  fredlyst)  Gangbygning,  omgiven  af  en  Jordhøj.  Ved  Saltofte  er  der  to 
(1891  fredlyste)  etkamrede  Langdysser.  — ■  Paa  „Magleø",  en  Bakke  i  Aamosen,  er 
der  fundet  mange  Oldsager,  der  vise,  at  der  har  været  Bopladser  i  Stenalderen.  — 
Ved  Saltofte  findes  „St.  Laurentii  Kilde",  hvortil  der  er  valfartet  af  syge,  og  hvor 
der  holdtes  Kildemarked. 


\ 

/ 
/ 


Tudse    Herred. 

Sogne: 

Udhy,  S.4SS'  —  Hørby,  S.  434.  —  Hagested,  8.436.  —  Gislinge,  S.  438.;  — 
Tudse,  S.  43g.  —  Kundby,  S.  43^.  —  Hjembæk,  S.  441.  —  Svinninge,  S.  442. 
Jyderup,    S.  443.    —    Stifts -Bj ær ghy,    S.  444    —    Mørke,   S.  446.    —    Skamstrup, 

S.  44'j.  —  Frydendal,  S.  448. 


erredet,  der  er  det  fjerdestørste  og 
midterste  i  Amtet,  omgives  af  Mer- 
løse Herred,  fra  hvilket  det  for 
en  Del  adskilles-  ved  Tudse  Aa, 
Holbæk  Fjord,  Ovrø  Sund  (Vester- 
løb),  den  østlige,  ikke  udtørrede 
Del  af  Lammefjord,  Ods  Herred, 
(mellem  hvilket  og  Tudse  Herred 
den  østlige,  nu  udtørrede  Del  at 
Lammefjorden  er  delt),  Skippinge 
Herred  og  paa  en  kort  Strækning 
mod  Syd  Løve  Herred,  mod  hvilket 
Aamose  Aa  danner  Grænsen.  Dets  største  Udstrækning  fra  N.  til  S.  er  omtr. 
3.  Mil;  mod  S.  løber  det  spidst  til,  paa  Midten  har  det  en  Bredde  af  omtr. 
1^/4  Mil,  men  den  nordlige  Del  er  over  3  Mil  bredt,  da  det  mod  N.  0. 
udsender  Halvøen  Tudsenæs  mellem  Holbæk  Fjord,  Ovrø  Sund  og  Lamme- 
fjord. Herredet  har  i  de  sidste  20  Aar  vundet  en  Forøgelse  af  3410 
Tdr.    Ld.    ved   Lammefjordens    Tørlægning*)     Der  er  en  Del  Skove,  især  i 


rn.  iffc" 


*)  Efter  at  Planen  om  Lammefjordens  Terlægning  flere  Gange  havde  været  fremme,  fik  den  først 
fast  Form,  da  F.  Lensbaron  Zytphen-Adeler,  W.  Greve  Ahlefeldt-Laurvigen,  Prokurator  K.  E. 
Jergensen  og  Kaptejn  Rovsing  21/^^  1872  fik  Koncession  paa  Arbejdet,  hvorpaa  den  nødvendige 
Kapital  skaffedes  til  Veje  i  Hamborg,  og  Aktieselskabet  til  Lammefjordens  Tørlæg- 
ning dannedes  23/^  1373  (ny  Konces.  18/3  s.  Aar)  med  en  Aktiekapital  paa  1,382,000  Kr,  (senere 
reduceret  til  668,000  Kr.).  Arbejderne  begyndte  med  Anlægget  af  den  7200  F.  lange  Dæmning,  der 
blev  lagt  fra  S.  0.  til  N.  V.  paa  det  smalle  Sted  ud  mod  Isefjorden  mellem  Avdebo  og  Langholms 
Nebbe  ved  Gundestrup.  Dæmningen,  der  fordrede  80,000  Kubikfavne  Fyld,  blev  lukket  23jg  1374, 
forhøjedes  til  101/2  F.  over  dagl.  Vande  og  forsynedes  med  to  Sluser,  en  ved  Syd-  og  en  ved 
Nordenden.  Det  Vandareal,  der  aflukkedes  ved  den,  var  over  iQMil  med  en  Landgrænse  paa 
omtr.  51/3  Mils  Længde,  og  omkring  dette  Areal  maatte  der  anlægges  Kanaler  (med  Diger  ind 
mod  det  inddæmmede  Areal)  til  Afløb,  dels  mod  Isefjorden,  dels  mod  Nekselø  Bugten,  for  den 
betydelige  Vandmængde,  der  tilførtes,  især  fra  Fjordens  Sydside  gennem  Aaerne,  som  Svin- 
ninge og  Gislingø  Aa.  Disse  Kanaler,  der  sammer.  med  Afløbet  til  Nekseløbugten,  „Drags- 
kanalen",  fik  en  Længde  af  henved  6  Mil,  ere  senere  blevne  udvidede.  Dernæst  anlagdes 
Pumpestationen  ved  Avdebo  (med  Maskiner  raa  omtr.  450  Hestes  Kr.) ;  Pumpningen  be- 
gyndte 1%  1875,  og  1877  var  der  indvundet  et  /.real  af  omtr.  6500  Tdr.  Ld.  for  uden  Veje  osv. 
Det  tørlagte  Areal  inddeltes  i  Lodder  paa  omtr.  20  Tdr.  Ld.  Salget  af  Jorden  gik  imidlertid  til 
en  Begyndelse  meget  smaat,  og  der  manglede  Penge.  For  at  sikre  Foretagendet  i  Frem- 
tiden blev  der  1880  dannet  det  saakaldte  „Lodsejerlag",  der  bestaar  af  dem,  der  efterhaanden 
blive  Ejere  af  Jordlodderne,  og  af  Aktieselskabet,  hvilke  i  Forening  eje  Dæmning,  Pumpe- 


Tudse  Herred.  —  Udby  Sogn.  433 

den  sydl.  Del.  Jorderne  ere  i  det  hele  gode  og  lermuldede,  men  gennem- 
gaaende  bakkede  og  især  i  den  sydl.  Del  højtliggende;  den  nordl.  Del  er 
meget  lavere;  mod  N.  V.  paa  Grænsen  af  Skippinge  Herred  hæver  dog 
Hjembæk  Kildebakke  sig  til  253  F.  (79,5  M«)  ^S  P^a  Tudsenæs  er  Bavnehøj 
198  F.  (over  62  M.).  Langs  Aaerne,  Aamose  Aa,  Tudse  Aa,  Mørke  Aa  og 
Kundby  eller  Gislinge  Aa,  er  der  gode  Eng-  og  Mosestrækninger.  Med  Hensyn 
til  Frugtbarheden  er  Herredet  det  frugtbareste  i  Amtet,  idet  der  i  Gennemsnit 
gaar  omtr.  9^/4  Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.  Ved  Matrikuleringen  var  Herredets 
Fladeindhold  ansat  til  42,488  Tdr.  Ld.  (4,25  TJ  Mil,  223  \J  Km.). 
Ager  og  Engs  Hartkorn  samt  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895 
4013,2  Td.  Folketallet  var  V2  ^890  11,539  (1801:  6596,  1840: 
8787,  1860:  10,433.  1880:  11,239).  I  gejstl.  Henseende  danner  Tudse 
Herred  eet  Provsti  med  Merløse  Herred;  tillige  hører  Holmstrup  Sogn  i 
Skippinge  Herred  til  det  som  Anneks  til  Jyderup  (Tudse  S.  hører,  som 
Anneks  til  Butterup,  til  Merløse  Herred).  I  verdslig  Henseende  hører  det 
til  Tudse  Herreds  Jurisdiktion. 

Tudse  Herred,  i  Valdemar  IFs  Jordebog  kaldet  TuzcB'  og  Tucehæreth,  hørte  lige 
fra  1660  til  det  gamle  Holbæk  Amt  (se  S.  371);  maaske  kommer  Ordet  af  Mands- 
navnet  Tuve,  den  sidste  Stavelse  af  Sø. 

Litt.:  y.  H,  Larsen,  Tusse  H.  i  „Holbæk  Amt«,  Kbh.  1842.  —  Indberetninger 
til  Nationalmuseet  om  antikvariske  Undersøgelser  i  Tudse  Herred,  af  P.  Hauherg  og 
A.  Mathiesen  1894. 


Udby  Sogn,  det  yderste  paa  Halvøen  Tudsenæs,  omgives  mod  S,,  0. 
og  N.  af  Holbæk  Fjord,  Ovrø  Sund  (Vesterløb)  og  Lammefjord,  mod  V.  og 
S.  V.  af  Hørby  Sogn.  Kirken,  mod  V.  i  Sognet,  ligger  omtr.  '^\^  Mil  N.  for 
Holbæk.  De  gennemgaaende  temmelig  bakkede  Jorder  (mod  0.  nær  ved  Kysten 
hæver  Kidhøj  sig  til  156  F.,  49  M.)  ere  i  det  hele  sandmuldede.  Mod  0. 
udsender  Tudsenæs  en  sandet  og  stenet  Halvø,  der  er  beplantet  med  Naale-, 
Birke-  og  Elletræer,  og  som  er  forbunden  med  Sognet  ved  en  smal  Land- 
tange, „Hønsehalsen"  kaldet.  Ogsaa  paa  den  sydøstlige  Udløber  af  Tudse- 
næs er  der  Beplantning,  Bognæs  Sk.  (begge  Skovene  høre  til  Hørbygaard). 


station,  Kanaler  osv.,  og  som  ere  forpligtede  til  at  vedligeholde  Anlægget.  Tillige  blev  Penge- 
nøden nogenlunde  afhjulpen ,  da  det  nystiftede  Interessentskab  „Stubberup  Enge"  1882  afkøbte 
Aktieselskabet  1320  Tdr.  Ld.  paa  den  Betingelse,  at  Vandstanden  sænkedes  til  12  F,  Interes- 
sentskabet har  efterhaanden  afhændet  sin  Jord,  og  Aktieselskabet,  som  endnu  ('1896)  er  Deltager  i 
Lodsejerlaget  med  omtr.  3720  Tdr.  Ld.,  staar  nu  adskilligt  bedre  (en  særlig  og  uventet  Indtægt 
har  Selskabet  haft  af  den  af  det  tørlagte  Areal  begrænsede,  omtr.  3000  Tdr.  Ld.  store  Sø,  som  viste 
sig  at  være  meget  rig  paa  Fisk,  især  Aal,  og  som  det  efter  lang  Strid  med  Omegnens  Fiskere 
fik  Eneret  til;  det  har  bortforpagtet  den  og  senere  solgt  den  med  tilstødende  Areal  af  55o Tdr. 
Ld.  for  360,000  Kr.).  Den  tidligere  paatænkte  Plan  at  føre  Holbæk-Nykjøbingbanen  over  Dæm- 
ningen, hvilket  vel  i  høj  Grad  vilde  have  nyttet  denne,  er  opgiven;  men  som  Banen  bliver, 
maa  den  dog  siges  at  gennemskære  Arealet  paa  en  gunstig  Maade  (se  S.  380).  Det  indvundne 
Areal,  der  udgør  9663  Tdr.  Ld. ,  hører  til  Hagested,  Gislinge,  Kundby  og  Svinninge  Sogne  i 
Tudse  Herred  og  Grevinge,  Asnæs,  Faarevejle  og  Hørve  Sogne  i  Ods  Herred  (se  K.  E.  Jørgensen, 
Lammefjordens  Tørlægning  1872—92;  hist.  Fremstilling,  Kbh.  1893). 
Trap:  Danmark,  3.  Udg.    H.  28 


434  Holbæk  Amt. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  3119  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1428  besaaede  (deraf  med 
Hvede  19,  Rug  343,  Byg  457,  Havre  319,  Ærter  og  Vikker  14,  Blandsæd  til  Modenh. 
110,  til  Grentf.  64,  Kartofler  28,  andre  Rodfr.  74),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  366, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1009,  Have  22,  Skov  149,  Moser  og  Kær  27,  udyrkede 
Slrækn.  22,  Byggegr.  31,  Veje,  Vandareal  m.  m.  65  Tdr.  Kreaturhold  1893: 
293  Heste,  1107  Stkr.  Hornkv.  (deraf  710  Køer),  393  Faar,  1255  Svin  og  40  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  95:  289  Tdr.  Der  var  26 
Selvejergaarde  med  67,^,  4  Arvefæstegd.  med  16,^,  37  Fæstegd.  med  170,^,  69  Huse 
med  29,1  Td.  Hrtk.  og  35  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2  1890:  892  (1801: 
483,  1840:  662,  1860:  915,  1880:  913),  boede  i  175  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  29  levede  af  immat.  Virksomh.,  609  af  Jordbrug,  17  af 
Fiskeri,  135  af  Industri,  24  af  Handel,  45  af  andre  Erhverv,  13  af  deres  Midler,  og 
20  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Uddy  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  2  Forsamlings- 
huse (opf.  1892  og  93)  og  Andelsmejeri  („Tudsenæs");  Kisserup  med 
Skole,  Mølle  og  i  Nærheden  (ved  Kisserup  Hage)  Overfart  til  Kongsøre 
Færgested  i  Ods  Herred ;  Løserup  (gml.  Form  Lysthorp) ;  Mosemark ; 
Minkemark\   Stadslunde  (Starslunde) ;  ^5^^««.? . 

1  Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  i  Bognæs  {Bognæsgd.,  15  Tdr.  Hrtk., 
140  Tdr.  Ld.,  hvoraf  15   Eng,  Resten  Ager). 

Udby  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Tudse  Herreds 
Jurisdiktion,  Holbæk  Amtstue-  og  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og 
Holbæk  Amts  2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  31.  Lægd.  Kirken 
tilhører  Ejeren  af  Hørbygaard. 

Udby  Kirke  bestaar  af  Skib,  Taarn,  to  Vaabenhuse  og  Kor,  hvilket  sidste  er 
bygget  1868,  efter  at  det  gamle  var  blevet  nedbrudt.  Den  ældste  Del,  Skibet,  er 
bygget  af  Kamp  og  Fraadsten,  Taarn  og  Vaabenhuse  af  Munkesten,  det  nye  Kor  af 
raat  tilhuggen  Kamp.  Skib  og  Kor  have  Stjernehvælvinger;  den  oprindelige  rund- 
buede Dør  er  endnu  Kirkens  Indgang.  Altertavle  og  Prædikestol  ere  udskaarne  i 
Renæssancestil,  den  sidste  har  Aarstallet  1613.  Gammel  Granitdøbefont  med  Reb- 
snoning og  smukt  ornamenteret  Fodstykke.  Ligsten  i  Skibets  Gulv  over  Præsten  Jens 
Olufsen  Thrane,  f  1654;  Træplade  over  Præsten  Christen  Jacobsen,  f  1591. 

I  Sognet  er  der  fredlyst  flere  Oldtidsminder,  deribl.  de  betydelige  „Trehøje"  ved 
Løserup  (1891),  ved  Præstegaarden  2  Høje,  „Lysthøj"  og  „Korshøj"  (1881),  hvoraf 
den  sidste  indeslutter  et  stort  Gravkammer,  hvis  Indgang  nu  er  tildækket.  —  En 
Køkkenmødding  fra  Stenalderen  er  funden  paa  Hønsehalsen.  Ved  Stranden  ved 
Bognæs  ligger  „Kongekransen",  3  Kredse  af  Sten  tæt  op  til  hverandre.  Sammesteds 
er  der  Levning  af  en  Skanse.  Ved  Mosemark  er  der  en  Plads,  der  tidligere  har 
været  omgivet  af  Grave,  og  hvor  der  er  opgravet  Munkesten. 

Hørby  Sogn,  den  midterste  Del  af  Tudsenæs,  omgives  af  Udby  og 
Hagested  Sogne  samt  af  Holbæk  Fjord  mod  S.  og  Lammefjorden  mod  N. 
Kirken,  paa  Sydsiden  ved  Holbæk  Fjord,  hgger  omtr.  ^2  ^^^  N-  ^ -  ^^^ 
Holbæk.  De  for  det  meste  sandmuldede  Jorder  ere  meget  bakkede  med 
udprægede  Dale  mellem  Bakkerne;  højeste  Punkter  ere  Kulbjærg,  169  F., 
53  M.,  og  Bavnehøj,  198  F.,  over  62  M. ,  fra  hvilken  sidste  der  er  vid 
Udsigt  over  Isefjorden  med  dens  Omgivelser.    Ved  Vestgrænsen  Hørby  Skov. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  3228  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1631  besaaede  (deraf  med 
Hvede  98,  Rug  289,  Byg  644,  Havre  337,  Ærter  og  Vikker  14,  Blandsæd  til  Modenh. 
26,  til  Grøntf.  98,  Kartofler  22,  andre  Rodfr.  102),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
527,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  822,  Have  40,  Skov  49,  Moser  og  Kær  35,  Byggegr.  28, 
Veje,  Vandareal  m.  m.  96  Tdr.  Kreaturhold  1893:  288  Heste,  1220  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  790  Køer),  384  Faar,  1334  Svin  og  38  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og 
halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  95:  378  Td.  Der  var  2  Selvejergaarde  med  82,3,  7 
Arvefæstegd.  med  20,9,  39  Fæstegd.  med  246,3,  66  Huse  med  28,6  Td.  Hrtk.  og  10 
jordløse  Huse  (næsten  alle  i  Fæste).  Befolkningen,  \  90:  796  (1801:  606, 
1840:    718,    1860:   789,   1880:  818),  boede  i  119  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 


Tudse  Herred.  —  Udby  og  Herby  Sogne.  435 

Erhverv  saaledes:  33  levede  af  immat.  Virksomh.,  546  af  Jordbrug,  88  af  Indu- 
stri, 19  af  Handel,  6  af  Skibsfart,  84  af  andre  Erhv.,  6  af  deres  Midler,  og  14  vare 
under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Hørby  —  Rycn  eksisterer  egentlig  ikke  mere,  da 
alle  Gaarde  og  Huse  ere  udflyttede  paa  Jorderne  —  med  Kirke,  Præstegd. 
(der  i  de  senere  Aar  er  flyttet  mod  S.  0.  tæt  ved  Fjorden)  og  Skole; 
Markeslev \  Lindebjærg\  Uglerup\  Kastrup.  Saml.  af  Huse:  Favrebjærg. 
Desuden  mærkes  Hørby  Færgegaard  med  Købmandshandel,  Kro  og  Over- 
fart til  Holbæk,  og  Billerup  Mølle.  Ved  Færgestedet  har  Ejeren  af  Hørbygd. 
1895 — 96  anlagt  en  Anløbsbro,  hvor  Skibe  med  10  F.  Dybtgaaende  kunne 
gaa  ind.    Der  paatænkes  Dampbaadsforbindelse  med  Holbæk. 

Hovedgaarden  Hørbygaard,  ved  Holbæk  Fjord  tæt  ved  Kirken,  har 
84V2  Td.  Hrtk.;  7  Tdr.  Skovsk.,  890  Tdr.  Ld.,  hvoraf  40  Eng,  299  Skov 
(Hørby  Sk.,  Fruersk.,  Hønsehals  og  Bognæs  Sk.,  se  Udby  S.),  Resten 
Ager;  til  Godset  høre  desuden  481^/8  Td.  Hrtk.  Fæstegods  og  24^/8  Td. 
Hrtk.  Arvefæstegods.  Godset  ligger,  foruden  i  Hørby  Sogn,  i  Udby,  Gislinge 
og  Asminderup  Sogne.  —  Ved  Hørbygd.  det  Holst- Grevenkop- Casten- 
schioldske  Fattighus^  oprindl.  stiftet  1830  af  Fru  S.  A.  Holst,  f.  Casten- 
schiold,    1851   udvidet  af  Kammerherre  Melchior  Grevenkop-Castenskiold. 

Hørby  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Tudse  Herreds 
Jurisdiktion,  Holbæk  Amtstue-  og  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Holbæk 
Amts  2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  32.  Lægd.  Kirken  tilhører 
Ejeren  af  Hørbygaard. 

Hørby  Kirke  bestaar  af  Skib,  Kor,  Taarn,  Sakristi,  2  Vaabenhuse  og  Begravelses- 
kapel. Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opført  af  Kamp  og  Fraadsten  (dog  senere 
forhejede  med  Munkesten);  de  øvrige  senere  tilføjede  Dele  ere  opførte  af  Munkesten 
(i  Taarnet  findes  dog  Skifter  af  Kamp,  ligeledes  er  der  Kamp  i  det  nordre  Vaaben- 
hus,  der  bruges  som  Materialhus).  Kirken  er  overhvælvet.  Altertavlen  er  et  nyere 
Arbejde  med  Søjler  og  Frontespice ;  i  Midtfeltet  ses  den  Korsfæstede  i  støbt  og  forgyldt 
Metal;  paa  Bagsiden  af  Alteret  staar  Aarstallet  1675;  Prædikestol  i  Renæssancestil; 
Granitdøbefont.  I  Koret  Marmorepitafium  over  Præsten  Laur.  Gotfr.  Weile,  f  1772. 
I  Sakristiet  et  stort  smukt  Epitafium  af  sort  Marmor  med  Figurer  i  Legemsstørrelse 
over  Peder  Reedtz  til  Horbygd.,  f  1607,  og  Hustru  Karine  Rostrup.  Under  Sakristiet 
staa  flere  Kister,  deribl.  Admiral  Henrik  Span's  og  Frues.  I  Korets  Gulv  Ligsten  over 
Mogens  Godske,  f  1571,  og  Hustru  Karine  Blome.  —  Paa  Kirke gaarden  er  1896 
opført  et  Kapel  til  Familiebegravelse  for  den  Castenschioldske  Familie. 

Hørbygaard.  Hr.  Niels  Tuesen  af  Hørby  nævnes  1316—39,  Peder  Nielsen  af  Hørby 
1333,  Karl  Nielsen  af  Hørby  1344.  Hr.  Thure  Knudsen  (Dyre)  solgte  1382  sin  Hoved- 
gaard  i  Hørby  med  4  Gaarde  i  Markeslev  og  1  i  „Musighe"  til  sin  Frænde  Hartvig 
Bryske,  der  1402  pantsatte  Hørby  til  Chr.  Holck,  fra  hvem  den  1407  synes  at  være 
kommen  til  Erik  Holck.  Hørby  havde  imidlertid  flere  Ejere ;  thi  alt  Karl  Nielsen  havde 
1358  pantsat  sit  Gods  i  Hørby  til  Jakob  Basse,  hvis  Datter  Fru  Edle,  Barnum  Eriksens 
Efterleverske,  endnu  1420  købte  en  Gaard  i  Hørby  af  Hartvig  Bryskes  Søn,  Hr.  Iver 
Bryske.  En  vis  Vilhelm,  Væbner,  havde  desuden  været  Medejer  af  Hovedgaarden, 
som  han  afhændede  til  Conr.  Moltke ;  denne  sidste  og  Henning  Moltke  af  Torben- 
feld  pantsatte  1390  deres  Gods  i  Hørby  til  Sabel  Kerkendorp,  der  1392  af  sin  Sviger- 
fader  Lage  Nielsen  Urne  fik  Skøde  paa  Hørby  og  Hørbyfang,  som  den  gamle  Conr. 
Moltke  havde  faaet  af  Vilhelm,  Væbner.  Aar  1412  skødede  Dorothea,  Tyge  Grubbes 
Efterleverske,  til  Bisp  Peder  i  Roskilde  Hørby  og  Hørbygaard,  som  var  testamenteret 
hende  af  Fru  Marine,  Bosse  Paris'  Husfrue.  Bispen  havde  Aaret  i  Forvejen  afkøbt 
Hr.  Sabel  Kerkendorps  Svoger,  Hr.  Tage  Henriksen  (Reventlow)  al  den  Andel  i  Hørby, 
som  hans  Hustru  Fru  Else  havde  arvet  efter  Hr.  Sabel.  1455  havde  Niels  Bille 
Hørby  i  Forlening  af  Bispestolen,  1473—77  Johan  Serlin,  1490—1502  Godske 
Mogensen  (Bielke),  hvis  Son  Mogens  Godske  fik  Livsbrev  derpaa  1526  i  sin  og  sin 
Hustrus  Levetid  og  beholdt  Gaarden,  efter  at  den  efter  Reformationen  var  kommen 
til  Kronen.  Fred.  II  overlod  Gaarden  1586  til  Peder  Reedtz  til  Kongsdal,  hvis  Søn 
Frederik   og  Sønnesøn  Steen    ejede  Gaarden.    Efter  den   sidstes  Død  1682  kom  den 

28* 


436  Holbæk  Amt. 

tilbage  under  Kronen,  der  1693,  overdrog  den  til  Admiral  Henr.  Spån.  Derefter  kom 
den  atter  under  Kronen  (idet  Spåns  sidstlevende  Datter  Henriette  afstod  sin  Ret  til 
den  mod  en  aarl.  Pension  paa  400  Rd.),  der  1744  overdrog  den  til  Kammerjunker, 
senere  Gehejmeraad  W.  A.  v.  der  Liihe.  Denne  solgte  1748  Gaard  og  Gods  for  18,250 
Rd.  D.  C.  og  100  Dukater  til  Fru  Jacoba  v.  Holten,  Enke  efter  J.  L.  Carstens,  adlet 
som  Castenschiold,  til  Knabstrup  (se  S.  412),  efter  hvem  den  ejedes  af  Sønnen 
Generalmajor  Jørgen  Fr.  Castenschiold,  senere  ogsaa  Ejer  af  Frederikslund  og  en  Tid 
Valby  gaard.  Efter  hans  Ded  (1819)  kom  Gaarden  til  Sønnen  Casp.  Holten  Castenschiold 
(t  1854),  der  ved  Patent  af  ^/^  1826  fik  Navnet  Grevenkop-Castenschiold  (Faderen 
var  g.  m  Johanne  Vilhelmine  Grevenkop).  Nuv.  Besidder  er  den  sidstes  Sønnesøn, 
Hofjægermester  C.  Holten  Grevenkop-Castenskiold.  —  Den  nuv.  Hovedfløj  er  opført  af 
Generalmajor  J.  Fr.  Castenschiold;  en  Sidefløj,  der  var  opfort  1627  af  P.  Reedtz,  blev  ned- 
brudt og  atter  opf.  1861—62  af  Kammerherre  Melchior  Grevenkop-Castenskiold  (f  1876). 

I  Uglerup  har  ligget  en  Hovedgaard.  Saaledes  nævnes  1302  Hr.  Joh.  Petersen 
af  „Wglethorp" ;  1355  boede  Jep  Basse  i  Wglætorp  (1352  Medlem  af  det  af  Valdemar 
Atterdag  indsatte  Rigsforstanderskab).  Hans  Datter  Fru  Edle,  Hr.  Barnum  Eriksens 
Efterleverske,  pantsatte  Gaarden  1408  til  Hr.  Steen  Basse. 

I  Sognet  findes  flere  Oldtidsminder.  Ved  Hørby  er  en  sekssidet  Dysse,  „Egehus- 
stenen",  med  et  Gravkammer  med  5  Sidestene,  1  Dæksten  og  2  Indgangsstene,  fred- 
lyst (1891),  og  ved  Uglerup  er  der  ligeledes  fredlyst  (1891)  en  stor  Dysse,  hvori 
Kammeret  er  dannet  af  4  Sidestene  med  1  Overligger.  —  I  en  Høj  med  en  stensat 
Grav.  S.  for  Markeslev  fandtes  der  et  Skelet,  paa  hvis  Bryst  der  laa  et  Jærnsværd 
og  Dele  af  et  Ridetøj. 

Hagested  Sogn,  det  vestligste  Sogn  paa  Tudsenæs  og  det  tredjestørste 
i  Herredet,  omgives  mod  V.  af  Annekset  Gislinge,  fra  hvilket  det  adskilles 
ved  Gislinge  Aa,  mod  S.  af  Tudse  Sogn,  mod  hvilket  Tudse  Aa  paa  et 
lille  Stykke  danner  Grænsen,  og  et  Stykke  af  Holbæk  Fjord,  mod  0.  af 
Hørby  Sogn  og  mod  N.  af  Lammefjorden,  ved  hvis  Udtørring  Sognet  har 
vundet  1351  Tdr.  Ld.  Kirken  mod  N.  0.  i  Sognet,  ligger  over  ^/^  Mil 
V,  N.  V.  for  Holbæk.  Mod  N.  0.  ere  Jorderne  bakkede  og  sandede,  vest- 
ligere er  der  god  lerblandet  Agerjord,  mod  V.  og  N.  ere  de  lave  Engstræk- 
ninger, der  ere  indvundne  ved  Lammefjordens  Udtørring,  for  det  meste  op- 
drevne. I  Sognet  Hagested  Skov  og  flere  ny  tilplantede  Arealer,  tilhørende 
Hagestedgaard,  Langs  Vestsiden  af  den  store  Dæmning,  der  fører  fra 
Avdebo  til  Gundestrup  i  Grevinge  Sogn,  Ods  Herred  (se  S.  432),  gaar  nu 
Landeveien  fra  Holbæk  til  Nykjøbing. 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  4331  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1412  besaaede  (deraf 
med  Hvede  54,  Rug  285,  Byg  482,  Havre  327,  Ærter  og  Vikker  9,  Blandsæd  til 
Modenh.  81,  til  Grøntf.  68,  Kartofler  18,  andre  Rodfrugter  85),  medens  der  henlaa 
til  Afgræsn.  433,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  2237,  Have  27,  Skov  126,  Moser  og  Kær 
4,  Byggegr.  27,  Veje,  Vandareal  m.  m.  65  Tdr.  Kreaturhold  1893:  271  Heste,  981 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  674  Køer),  491  Faar,  885  Svin  og  15  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  95:  312,9  Td.  Der  var  4  Selvejer- 
gaarde med  93,3,  22  Arvefæstegd.  med  108,  15  Fæstegd.  med  85,  68  Huse  med 
24  Tdr.  Hrtk.  og  29  jordløse  Huse  (overvejende  Fæstehuse).  Befolkningen,  ^/g 
1890:  774  (1801:  589,  1840:  630,  1860:  694,  1880:  762),  boede  i  125  Gaarde  og 
Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  25  levede  af  immat.  Virksomhed,  540  af 
Jordbrug,  12  af  Fiskeri,  87  af  Industri,  17  af  Handel,  52  af  andre  Erhverv,  13  af 
deres  Midler,  og  28  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Hages/ed  (Gammel-Hagested)  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  Pogeskole,  Mølle  og  Bageri;  Gurede\  Avdebo  med  Pumpestation  til 
Udtørringen  af  Lammefjorden  (se  S.  432);  Ny-Hagested\  Maarsø. 

Hovedgaarden  Hagestedgaard  har  under  Hovedgaarden  73^4  Td.  Hrtk., 
omtr.  5  Tdr.  Skovsk.,  692  Tdr.  Ld.,  hvoraf  omtr.  132  Skov,  60  Eng, 
Resten  Ager;  til  Godset  høre  desuden  108^4  Td.  Hrtk.  Fæstegods  og  61^4 
Td.  Hrtk.    Arvefæstegods,    Hagested    Konge-    og    Kirketiende   og   Hagested 


Tudse  Herred.  —  Hørby  og  Hagested  Sogne.  437 

Mølle  og  Bageri.  Godset  ligger  i  Hagested  S.  med  Undt.  af  3  Gaarde  og 
2  Huse  i  Kisserup,  Udby  Sogn.  —  Desuden  Avlsgaarden  Ny- Hages tedgd., 
bortsolgt  fra  Hagestedgd.  (omtr.  12  Tdr.  Hrtk.,    100  Tdr.  Ld.). 

Hagested  S. ,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Gislinge, 
hører  under  Tudse  Herreds  Jurisdiktion,  Holbæk  Amtstue-  og  Lægedistrikt, 
2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.' 
33.  Lægd.     Kirken  tilhører  Ejeren  af  Hagestedgd. 

Hagested  Kirke  bestaar  af  Skib,  Kor  med  Korrunding,  Sakristi  (fra  1882  Lig- 
kapel) paa  Korets  og  Vaabenhus  paa  Skibets  Nordside.  Den  ældste  Del,  Skib  og 
Kor,  stammer  fra  13.  Aarh's  1.  Halvdel  og  er  opført  af  Fraadsten  i  Rundbuestil;  senere 
er  der  indbygget  Hvælvinger,  ligesom  Taarn,  Vaabenhus  og  Sakristi  ere  tilføjede, 
alt  af  Munkesten.  Et  Kapel  paa  Korets  Sydside,  hvori  Admiral  Peder  Galt  var  be- 
gravet, er  blevet  nedbrudt  i  19.  Aarh's  1.  Halvdel,  og  Kisten  er  nedgravet  paa  Kirke- 
gaarden.  Korbuen  er  halvrund.  I  Hvælvingen  over  Korrundingen  findes  et  smukt 
Kalkmaleri  (vist  fra  Beg.  af  13.  Aarh.) :  Christus  som  Himlens  Herre  siddende  paa 
en  Trone  omgiven  af  Evangelistemblemerne,  Maria,  Johannes  m.  m. ;  ligeledes  Kalkmale- 
rier paa  Korbuens  Underflade  og  til  venstre  for  Triumfbuen  (restaur.  1862  af  Prof. 
Kornerup;  se  Kornerup,  Aarb.  f  n.  Oldk.  og  Hist.,  1868  og  1875,  og  Magn.  Petersen, 
Kalkmalerier,  S.  106),  Udskaaren  Altertavle  i  gotisk  Stil;  Prædikestol  udskaaren  i 
Renæssancestil  med  Putbusernes  Vaaben;  Granitdøbefont.  Paa  nogle  af  Kirkestolene 
Putbusernes  og  det  Bornemannske  Vaaben.  I  Koret  er  ophængt  en  Kisteplade  over 
Fr.  Friis  til  Hagestedgd.,  f  1586,  og  en  anden  over  Fru  Johanne  Werchmester, 
g.  m.  O.  Bornemann  til  Hagestedgd.  og  Nørager;  desuden  Epitafium  over  Hans 
Seidelin  til  Hagestedgd.,  f  1740,  og  flere  andre  Kisteplader  over  Familien  Seidelin; 
Kisterne,  der  stode  i  Sakristiet,  ble  ve  i  1882  nedgravede  paa  Kirkegaarden.  Klokke 
med  Majuskelindskrift  fra  Middelalderen. 

Hagestedgaard,  allerede  nævnt  i  Valdemar  II's  Jordebog,  var  1481  og  1502  for- 
lenet til  Markvard  Tinhuus  og  1521  og  1540  til  Otte  Tinhuus  eller  Skinkel ;  den  blev 
1540  mageskiftet  til  Kansler  Johan  Friis  til  Hesselager,  der  opførte  Bygning  paa 
Gaarden;  derefter  ejedes  den  af  hans  Brodersøn,  Fr.  Friis,  f  1586  paa  Hagestedgd., 
og  hans  Broderdatters  Søn,  Henr.  Huitfeldt  til  Lillo  (f  1652),  hvis  Datter  Lisbeth 
(f  1638)  tilførte  Henrik  Thott  Gaarden.  Han  solgte  den  1663  til  Dr.  Thomas  Bartholin 
(f  1680),  under  hvem  Gafarden  med  hans  kostbare  Bibliotek  brændte  1670,  og  som 
1680  solgte  den  til  Præsident  i  Christiania,  Laur.  Jacobsen,  efter  hvis  Død  den  med 
paahvilende  Gæld  til  Bartholins  Sønner  1695  gik  over  til  Konferensraad  Caspar 
Bartholin  (f  1738).  Han  solgte  den  1704  til  Ursula,  Friherreinde  af  Putbus  (Enke 
efter  Gehejmeraad  Thott),  efter  hvis  Død  den  ved  Auktion  1709  solgtes  for  25,400 
Rd.  til  KanceUiraad  O.  Bornemann  til  Nørager,  fra  hvem  den  atter  ved  Auktion  1712 
gik  over  til  Peder  Benzon  til  Aastrup  og  derefter  1715  til  dennes  Broder,  Kammer- 
junker Lars  Benzon  til  Sæbygaard,  som  1725  for  22,000  Rd.  solgte  den  til  Assessor 
Vilh.  Worm.  Denne  skødede  den  atter  til  Rachel  Sophie  Marschalck  Baronesse  Fletscher, 
der  1730  solgte  den  til  Justitsraad,  senere  Konferensraad  og  Direktør  i  General- 
postamtet,  Hans  Seidelin  (f  1746),  hvorefter  den  ejedes  af  dennes  Son,  Konferens- 
raad Hans  Seidelin  (f  1752),  der  1748  skødede  den  for  20,000  Rd.  til  sin  Søstersøn 
Hans  Diderik  Brinck-Seidelin,  senere  Konferensraad,  som  \  1753  oprettede  Hagestedgd. 
samt  Eriksholm  og  Holbæk  Ladegaard  til  et  Stamhus,  hvorfra  Hagestedgd.  dog  ved 
kgl.  Bevilling  af  »o/^  1759  solgtes  s.  Aar  for  48,000  Dd.  til  C.  Ad.  v.  Castenschiold. 
Efter  ham  ejedes  den  af  Sønnen  Generalmajor  C.  L.  Castenschiold,  derefter  af  Kammer- 
herre Casp.  Holten  Grevenkop-Castenschiold,  der  ligeledes  ejede  Frederikslund  og 
Hørbygd.  Nuv.  Besidder  er  Kammerherreinde  F.  M.  Grevenkop-Castenskiold,  Enke 
efter  hans  3.  Søn.  —  Af  den  af  Joh.  Friis  opførte  Hovedbygning  er  der  kun  tilbage 
en  Kant  af  Fløjen  (af  Granit)  og  to  Stokværk  af  et  af  Munkesten  opf.  Taarn  med 
Granitsokkel  og  overhvælvet  Kælder;  i  Taarnet  er  indsat  en  Sten  med  Friisernes 
Vaaben  og  Aarstallet  1555  samt  en  Sten  til  Minde  om  dets  Genopbyggelse  1672 
(„Veteris  Vestigia  Troiæ  Thomas  Bartholin  renovavit  an.  1672");  1862  blev  Taarnet 
forhøjet  med  et  Stokværk.  Ved  Gravning  er  der  fundet  andre  Bygningsrester. 
Hovedbygningen  bestaar  nu  af  3  Fløje  paa  1  Stokværk  og  er  til  Dels  opført 
1748.  Avlsbygningerne  ere  efter  en  Brand  1879  genopførte  1879—80  efter  Tegn. 
af  Arkit.  Tvede. 

Ved   Ny-Hagested   er   der   (1891)   fredlyst   en   rund  Høj.   —   Tæt   ved  Hagested 


438  Holbæk  Amt. 

opdagedes  1860  en  Kekkenmedding  paa  Kanten  af  en  gammel  Havstok  ved 
Lammefjorden;  nu  er  den  forsvunden,  da  den  som  Fyld  førtes  ud  i  Fjorden  ved 
Tørlægningen. 

Gislinge  Sogn,  Anneks  til  Hagested  S.,  omgives  af  dette,  Tudse  og 
Kundby  Sogne  samt  mod  N.  af  Lammefjorden,  ved  hvis  Udtørring  Sognet 
har  vundet  647  Tdr.  Ld.  De  for  det  meste  lermuldede,  enkelte  Steder 
sandede  Jorder  ere  jævne  og  gennemgaaende  lavtliggende.  Mod  N.  og  langs 
Gislinge  Aa,  der  danner  Østgrænsen,  er  der  Enge.  Gennem  Sognet  gaar 
Holbæk-Kalundborg  Landevej, 

Fladeindholdet  var  le/^  1888:  2558  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1052  besaaede  (deraf 
med  Hvede  105,  Rug  137,  Byg  341,  Havre  236,  Ærter  og  Vikker  15,  Blandsæd  til 
Modenh.  70,  til  Grøntf.  70,  Kartofler  12,  andre  Rodfr.  63),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsn.  201,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1190,  Have  16,  Moser  og  Kær  49,  udyrkede 
Strækninger  7,  Byggegr.  16,  Veje,  Vandareal  m.  m.  27  Tdr.  Kreaturhold  1893: 
183  Heste,  811  Stkr.  Hornkv.  (deraf  566  Køer),  401  Faar,  841  Svin  og  8  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  95:  230,^  Td.  Der  var  26 
Selvejergaarde  med  160,2,  ^  Arvefæstegd.  med  39,g,  2  Fæstegd.  med  15,^,  37  Huse 
med  14,4  Td.  Hrtk.  og  31  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2  1^90:  600  (1801: 
317,  1840:  500,  1860:  576,  1880:  586),  boede  i  110  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  8  levede  af  immat.  Virksomh.,  420  af  Jordbrug,  75  af 
Industri,  14  af  Handel,  24  af  andre  Erhverv,  36  af  deres  Midler,  og  23  vare  under 
Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Gislinge^  hdt  N.  for  Holbæk-Kalundborg  Landevej,  med 
Kirke,  Skole,  Fattighus  (opr.  1828  af  Simon  Groth  Clausen  til  Gislingegd. ; 
8  Pladser),  Forsamlingshus  (opf.  1890)  og  Andelsmejeri  (Birkely).  S.  for 
Gislinge  By  skal  der  være  Station  paa  Odsherredsbanen.  —  S.  for  Lande- 
vejen Hovedgaarden  Gislinge  gaar  d^  60  Tdr.  Hrtk.,  480  Tdr.  Ld.,  hvoraf 
470  Ager  og  Eng;  4  Fæste-  og  2  Lejehuse  uden  særskilt  Hrtk. 

GisHnge  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  34.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren 
af  Hørbygaard. 

Gislinge  Kirke  bestaar  af  Skib,  lige  afsluttet  Kor,  Taarn  og  Vaabenhus  paa 
Skibets  Sydside.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor  (Skibet  er  dog  senere  forhøjet),  er 
opført  af  Munkesten  paa  Granitsokkel  i  Rundbuestil  (i  Skibet  og  Koret  ses  endnu 
nogle  oprindelige  rundbuede  Vinduer) ;  senere  er  Kirken  bleven  overhvælvet  og  Taarn 
og  Vaabenhus  tilføjede;  i  de  nederste  Dele  af  de  to  sidste  er  Kamp  ogsaa  benyttet 
som  Materiale. '  Ny  Altertavle  med  fritstaaende  Søjler  og  Frontespice  samt  støbt  og 
forgyldt  Krucifiks;  Alterbordet  er  Renæssancearbejde  med  Fremstilling  af  Christus 
og  en  kvindelig  og  mandlig  Engel;  Prædikestol  udskaaren  i  Renæssancestil;  Granit- 
døbefont med  Rebsnoning.    Over  Korbuen  et  gammelt  Krucifiks.    Klokke  fra  1469. 

Gislinge  gaar  d  blev  opr.  if.  kgl.  Bevilling  af  ^\^  1730  for  Konferensraad  Peder  Benzon 
af  nogle  Gaarde  i  Gislinge  By.  Efter  hans  Død  solgtes  den  ved  Auktion  1737  for 
3700  Rd.  (Hovedgaardstakst  20  Tdr.  Hrtk.,  Bøndergods  254  Tdr.)  til  Amtsforvalter 
Jacob  Jørgensen,  og  efter  dennes  Død  atter  ved  Auktion  1740  til  Kancelliraad  H.  J. 
Jacobsen  Hvalsøe,  der  1747  afhændede  den  til  Claus  Buch.  Dennes  Søn  Alb.  Phil. 
Buch  solgte  den  1759  til  Brygger  i  Kjøbenhavn  O.  Mandix,  efter  hvis  Død  den  1769 
købtes  af  F.  Carl  Chr.  v.  Støcken,  der  1771  solgte  den  for  18,700  Rd.  til  Justitsraad 
E.  Svitzer,  som  1794  afhændede  den  for  57,000  Rd.  til  Joh.  Frisenborg.  Derpaa 
solgtes  den  for  96,500  Rd.  1805  til  Dr.  Lund  og  Forvalter  Klein,  hvilke  atter  1806 
solgte  den  for  120,000  Rd.  til  Kaptejn  H.  C.  Astrup,  og  1809  købtes  den  for  150,000 
Rd.  af  S.  Groth  Clausen.  Men  derefter  sank  dens  Værdi;  1828  købte  den  sidstes 
Søn  den  for  49,000  Rd.  1843  købte  Kammerherre  Baron  Lovenskiold  den  for  155,000 
Rd.,  1873  V.  T.  Plenge  den  for  280,000  Kr.;  dennes  Søn  S.  Plenge,  den  nuv.  Ejer, 
overtog  den  1884  for  430,000  Kr.  —  Hovedbygningen  er  opfort  1879  i  gotisk  Stil 
med  takkede  Gavle  og  Frontespice. 


Tudse  Herred.  —  Gislinge,  Tudse  og  Kundby  Sogne.  439 

Tudse  Sogn,  Anneks  til  Butterup  S.  i  Merløse  Herred,  omgives  af 
Hagested,  Gislinge  og  Kundby  Sogne,  Merløse  Herred  (Butterup,  Søstrup 
og  Merløse  S.)  samt  Holbæk  Fjord.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger 
omtr.  ^/^  Mil  V.  for  Holbæk.  De  for  det  meste  gode,  lermuldede  Jorder 
ere  jævne  og  lavtliggende,  gennemskaarne  af  Tudse  Aa,  der  løber  mod 
N.  0.  ud  i  Holbæk  Fjord.    Gennem  Sognet  gaar  Holbæk-Kalundborg  Landevej. 

Fladeindholdet  var  le/^  88:  1900  Tdr.  Ld.,  hvoraf  911  besaaede  (deraf  med  Hvede 
33,  Rug  168,  Byg  319,  Havre  201,  Blandsæd  til  Modenh.  72,  til  Grontf.  45,  Kartofler 
12,  andre  Rodfr.  55),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  283,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
650,  Have  13,  Skov  6,  Moser  og  Kær  4,  Byggegr,  13,  Veje,  Vandareal  m.  m.  20  Tdr. 
Kreaturhold  1893:  183  Heste,  703  Stkr.  Hornkv.  (deraf  467  Keer),  178  Faar,  704 
Svin  og  16  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk,  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  95: 
203,3  Td.  Der  var  1  Selvejergaard  med  2,^,  29  Arvefæstegd.  med  161,3,  5  Fæstegd. 
med  25,5,  ^^  Huse  med  14,3  '^*^-  Hrtk.  og  19  jordløse  Huse  (over  Halvdelen  af  Husene 
i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  90;  550  (1801:  428,  1840:  468,  1860:  489,  1880: 
527),  boede  i  94  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  29  levede 
af  immat.  Virksomhed,  313  af  Jordbrug,  80  af  Industri,  12  af  Handel,  81  af  andre 
Erhverv,  29  af  deres  Midler,  og  6  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Tudse^  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Skole,  Forsamlings- 
hus (opf.  1889),  Missionshus  (opf.  1896),  Kro,  hvor  der  i  Sept.  holdes 
Gaasemarked  (det  eneste  paa  Sjælland,  som  dog  nu  er  stærkt  i  Aftagende, 
da  det  tidligere  stærke  Tillæg  af  Gæs  paa  Egnen  er  ophørt),  og  Andels- 
mejeri; Allerup  (ligeledes  ved  Landevejen).  Gaardene  i  de  to  Byer  ere  ved 
Udskiftningen  for  største  Delen  lagte  langs  Landevejen.  —  Desuden  mærkes 
Lille- Frydendal^  Gd. 

Tudse  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Tudse  Herreds 
Jurisdiktion,  Holbæk  Amtstue-  og  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Holbæk 
Amts  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  30.  Lægd.  Kirken  tilhører 
en  Privatmand. 

Tudse  Kirke  —  tidligere  Herredskirke  og  en  meget  gammel  Bygning  —  bestaar  af 
Skib,  lige  afsluttet  Kor,  Taarn  i  V.,  og  Vaabenhus  paa  Skibets  Sydside.  Den  ældste 
Del,  den  ©sti.  Del  af  Skibet  og  Koret,  er  af  utilhuggen  Kamp  med  Fraadstensind- 
falninger  om  Døre  og  Vinduer.  Senere  er  Skibet  forlænget  mod  V.  og  overhvælvet, 
ligesom  ogsaa  det  ret  anselige  Taarn  og  Vaabenhuset  ere  tilføjede,  alt  af  Munkesten. 
I  Skibet  er  der  flere  oprindelige  rundbuede  Vinduer.  Korbuen  er  halvrund.  Ved 
Overgangen  mellem  den  ældre  og  yngre  Del  af  Skibet  er  der  en  stor  Støttepille  af 
Kamp  og  Munkesten.  Fra  det  nederste  Taarnrum,  der  er  overhvælvet,  er  der  Spidsbue 
ind  til  Skibet.  Vaabenhuset  har  Bjælkeloft.  Paa  Skibets  og  Korets  Hvælvinger  findes 
der  rige  og  interessante,  af  Prof  Kornerup  1890  restaurerede  Kalkmalerier  (bl.  a.  Christi 
Fødsel,  Marie  Bebudelse,  Barnemordet,  Flugten  til  Ægypten,  Christus  som  Himlens 
Herre),  ligesom  der  ogsaa  fandtes  Dekorationer  paa  Skibets  Vægge  (se  Magn,  Petersen, 
Kalkmalerier,  S.  113).  Altertavlen  er  et  rigt  udskaaret  Renæssancearbejde  fra  1625 
med  A.  Råbe  v.  Pappenheims  og  Regitze  Grubbes  Vaabener ;  det  nederste  Parti  indtages 
af  et  nyere  Maleri:  Nadveren;  Prædikestol  fra  1584,  ligeledes  rigt  udskaaren;  gammel 
Granitdøbefont,  udhugget  i  Felter.  Et  gammelt  Krucifiks  i  Taarnrummet.  —  Ved 
Klemmebrevet  af  1555  bestemtes  det,  at  Tudse  Kirke  skulde  være  Anneks  til  Holbæk 
Kirke. 

Aar  1319  levede  Tyge  Impe  af  Tudtze.  Johannes  Nicholai  de  Tuzæ  nævnes 
1337;   1356  skrev  Oluf  Pedersen  Godov  sig  af  Tuzæ. 

Sognet  har  været  meget  rigt  paa  Oldtidsminder;  men  de  fleste  Høje  ere  nu  sløj- 
fede; ved  Allerup  er  dog  en  tjørnebevokset  Høj  (1873)  og  ved  Tudse  to  Høje  (1887 
og  1891)  fredlyste. 

Kundby  Sogn,  det  største  Sogn  i  Herredet,  omgives  af  Tudse  og  Gis- 
linge Sogne,  Lammefjorden  (ved  hvis  Udtørring  Sognet  har  vundet  1308 
Tdr.  Ld.),    Svinninge,    Hjembæk,    Jyderup,    Stifts-Bjærgby   og  Mørke  Sogne 


440  Holbæk  Amt. 

samt  Merløse  Herred  (Butterup  S.).  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger 
omtr.  1^/4  Mil  V.  for  Holbæk.  De  lermuldede,  meget  frugtbare  Jorder 
(Amtets  „Smørhul")  ere  i  Midten  bakkede  med  flere  høje  Punkter  (Druse- 
bjærg,  151  F.,  47,^  M.,  Lundebjærg,  146  F.,  45,8  M.,  Gedebjærg,  145  F., 
45,5  M.);  mod  N.  er  der  lave  Engstrækninger,  mod  S.  0.  ligger  den  store 
Kundby  Mose,  hvorigennem  Gislinge  Aa  løber  fra  S.  til  N.  Gennem  den 
nordlige  Del  af  Sognet  gaar  Holbæk- Kalundborg  Landevej.  En  Del  Skov 
(Lod  Sk.,  hørende  til  Vognstrup). 

Fladeindholdet  var  ^^/^  1888:  7225  Tdr.  Ld..  hvoraf  2979  besaaede  (deraf  med 
Hvede  245,  Rug  391,  Byg  1154,  Havre  750,  Ærter  og  Vikker  19,  Blandsæd  til  Modenh. 
180,  til  Grøntf.  62,  Kartofler  26,  andre  Rodfrugter  150),  medens  der  henlaa  til  Afgræs- 
ning 660,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  3177,  Have  64,  Skov  38,  Moser  og  Kær  131, 
udyrkede  Strækn.  4,  Byggegr.  48,  Veje,  Vandareal  124  Tdr.  Kreaturhold  1893: 
480  Heste,  2096  Stk.  Hornkv.  (deraf  1462  Keer),  547  Faar,  1967  Svin  og  69  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  734,2  Td.  Der 
var  59  Selvejergaarde  med  415,2,  39  Arvefæstegd.  med  234,j,  9  Fæstegd.  med  37,g, 
142  Huse  med  47,2  Td.  Hrtk.  og  62  jordløse  Huse  (Halvdelen  af  Husene  i  Fæste). 
Befolkningen,  1/2  1890:  1830,  (1801:  1038,  1840:  1478,  1860:  1796,  1880:  1876), 
boede  i  333  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  49  levede  af 
immat.  Virksomhed,  1114  af  Jordbrug,  3  af  Gartneri,  287  af  Industri,  51  af  Handel, 
169  af  andre  Erhv.,  123  af  deres  Midler,  og  34  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Kundby  med  Kirke,  der  ses  vidt  omkring,  Præstegd., 
Skole,  Haandgerningsskole,  Kommunens  Fattiggaard  (40  Pladser),  Hospital 
(opr.  1760  af  Sognepræst  E.  Chr.  Benzon;  8  Pladser,  Kapital  4000  Kr.), 
Forsamhngshus  (opf.  1890)  og  Andelsmejeri;  Sandby  med  Skole  og  Missions- 
hus; Jhorslunde  med  Skole;  Marke  med  Andelsmejeri;  Trønninge  med 
Skole.  Saml.  af  Huse :  Maglebjærg. 

Hovedgaarden  Vognstrup  eller  Vognserup ^  der  hører  under  Baroniet 
Løvenborg,  har  95^/8  Td.  Hrtk.,  omtr.  820  Tdr.  Ld.,  hvoraf  omtr.  7  50 
ere  bortforpagtede  (heraf  omtr.  300  Eng,  Recten  Ager),  Resten  er  dels  bort- 
lejet, dels  indtaget  til  Have,  Gaardsplads  osv.  —  Desuden  2  Gaarde  paa 
over  12  Tdr.  Hrtk.:  Avlsgaarden  Cathrinedal  med  Mølle,  37^/4  Td.  Ager 
og  Engs  Hrtk.,  11  Tdr.  Skovsk.,  443  Tdr.  Ld.  (deraf  under  14  Huse  6  Tdr. 
A.  og  E.  Hrtk.,  54  Tdr.  Ld.),  hvoraf  7  5  Skov,  Resten  Ager  og  Eng; 
Engarealet  ligger  i  Svinninge,  Skovarealet  i  Jyderup,  Resten  i  Kundby  Sogn. 
Stor  gaar  den  i  Trønninge  (13  Tdr.  Hrtk.,  omtr.  100  Tdr.  Ld.,  hvoraf  15 
Eng,  Resten  Ager). 

Kundby  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Tudse 
Herreds  Jurisdiktion,  Holbæk  Amtstue-  og  L^gedistrikt,  2.  Landstingskreds 
og  Holbæk  Amts  2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  35.  Lægd.  Kirken 
tilhører  Sognets  Beboere. 

Kundby  Kirke  er  en  temmelig  stor  Bygning  (med  Taarnet  64  Al.  lang),  der 
bestaar  af  Skib,  Taarn  i  Vest,  Vaabenhus  paa  Sydsiden  og  to  Begravelseskapeller 
paa  Nordsiden,  hvoraf  det  vestl.  nu  benyttes  som  Ligkapel.  Det  ældste-  Parti,  den 
vestl.  Del  af  Skibet,  er  opført  af  Kamp  og  har  flere  oprindelige  rundbuede  Vinduer. 
Senere  er  der  indbygget  Hvælvinger  (2  Krydshvælvinger  i  Midten,  2  Tøndehvæl- 
vinger ved  hver  Ende),  ligesom  ogsaa  de  andre  Dele  ere  tilføjede,  alt  af  Munkesten, 
dog  ogsaa  med  Anvendelse  af  Kamp  (saaledes  i  det  østl.  Kapel;  det  vestl.  Kapel 
og  Taarnet  have  Sokkel  af  Kamp).  Spor  af  Kalkmalerier,  der  tyde  paa,  at  den  ældre 
Del  af  Kirken  helt  har  været  bemalet;  ogsaa  Hvælvingen  i  det  vestl.  Kapel  er  deko- 
reret (se  Magn.  Petersen,  Kalkmalerier,  S.  1 10).  Smukt  udskaaren  Altertavle  i  Renæs- 
sancestil fra  1612  med  Anders  Dresselbergs  og  Karen  Sldnkels  Vaabener;  Prædike- 
stol fra  1636,  ligeledes  i  Renæssancestil;  Døbefont  udskaaren  i  Egetræ.  I  Koret  er 
indsat  to  Ligstene,  den  ene  over  Peder  Rud  til  Vognstrup,  f  1559,  og  Hustru  Grete, 


Tudse  Herred.  —  Kundby  og  Hjembæk  Sogne.  441 

Karl  Bryskes  Datter,  f  1575,  og  den  anden  over  Fru  Tale  Baad  (f  1511),  Enke  efter 
Laur.  Knob.  I  Skibet  Træepitafier,  det  ene  over  Anders  Dresselberg  til  Vognstrup, 
f  1613,  og  hans  to  Hustruer  Mette  Grubbe,  f  1587,  og  Karen  Skinkel,  f  1624,  det 
andet  over  Præsten  Sv.  Hansen,  f  1599,  over  hvem  der  ogsaa  ligger  en  Ligsten  i 
det  østl.  Kapel;  Mindetavle  over  de  i  1848 — 49  faldne  fra  Sognef.  I  det  østl.  Kapel 
henstaa  flere  Kister  med  Lig  af  Frydendals  Ejere,  deribl.  General  A.  Ph.  v.  Eynden, 
f  1731,  til  Frydendal  og  Bjærgbygaard,  og  hans  Hustru  Vibeke  Krag,  f  1768. 
Under  det  vestl.  Kapel  er  der  ogsaa  Begravelser.  —  Paa  Kirkegaarden  er  der  rejst 
et  Monument  over  Provst  O.  Westengaard,  f  1835,  med  en  Medaillon  af  Freund. 

Vognstrup  {Vognserup)  er  oprettet  af  en  nedlagt  Landsby  Vognstorp.  Aar  1382 
nævnes  Jacob  Niælsson  af  Wagnsorp,  derefter  1418  Fru  Anne  Pedersdatter  af  Vans- 
rop;  1429  tilhørte  den  Vilh.  Rud,  senere  Søn  efter  Fader,  Peder  Rud,  Hans  Rud  og 
Peder  Rud,  hvorefter  den  tilfaldt  sidstnævntes  Søstersøn  Anders  Dresselberg;  dennes 
Broderdatter  Mette  Dresselberg  bragte  Gaarden  til  sin  Ægtefælle  Fr.  Parsberg,  efter 
hvem  Sønnen  Jørgen  Parsberg  arvede  den.  Til  Tider  har  Gaarden  dog  haft  flere  Ejere; 
saaledes  skrev  1447  Erik  Jensen  Dyre  sig  til  Vognstrup.  J.  Parsberg  solgte  1672 
Gaarden  til  Statholder  Niels  Trolles  Enke  Fru  Hille  Rozenkrantz,  der  1680  afhændede 
den  til  Etatsraad  Tage  Thott  (mod  Eriksholm  i  Skaane),  som  atter  1686  solgte  den 
for  18,000  Rd.  til  Assessor  i  Kommercekollegiet  Chr.  Simonsen.  Denne  solgte  den 
1688  til  Proviantskriver  Jens  Hellegaard,  hvis  Arvinger  afhændede  den  1721  for 
43,000  Rd.  til  dennes  Søn  Adam  Levin  Hellegaard,  og  hans  Enke  solgte  den  til 
sin  Søstersøn  Søren  West  Lindberg.  Denne  skødede  den  1 747  til  Kancelliraad  Jørgen 
Thomsen,  der  1750  solgte  den  for  40,000  Rd.  til  Gehejmeraad  Severin  Løvenskiold, 
hvorved  den  indlemmedes  i  Baroniet  Løvenborg  (se  S.  409).  —  Gaarden  ligger  lavt; 
Hovedbygningen  er  i  to  Stokværk  med  hvælvet  Port  og  Kælder. 

Paa  Lundehjærg  er  der  (1891)  fredlyst  to  Høje. 

Hjembæk  Sogn  omgives  af  Annekset  Svinninge,  Kundby  og  Jyderup 
Sogne  samt  Skippinge  Herred  (Bjærgsted  og  Særslev  S.).  Kirken,  omtr. 
midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2^2  Mil  V.  S.  V.  for  Holbæk  og  2^/4  Mil  0. 
for  Kalundborg.  De  for  det  meste  lerblandede,  men  dog  paa  Bankerne 
sandede  Jorder  ere  temmelig  bakkede  og  højthggende,  især  mod  V.  og  S. 
(Lysebjærg  med  vid  Udsigt,  250  F.,  78,5  M.,  Hjembæk  Kildebakke,  253  F., 
79,4  M.).  Henved  en  Fjerdedel  er  bedækket  med  Skov  (Stokkebjærg  Sk.). 
Nordspidsen  af  Sognet  berøres  af  Holbæk-Kalundborg  Landevej,  i  den  vestl. 
Del  gaar  Landevejen  til  Ods  Herred. 

Fladeindholdet  var  ^%  88:  3179  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1259  besaaede  (deraf  med 
Hvede  84,  Rug  236,  Byg  409,  Havre  300,  Ærter  og  Vikker  25,  Blandsæd  til  Modenh. 
66,  til  Grøntf.  65,  Kartofler  18,  andre  Rodfr.  56),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  330, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  701,  Have  37,  Skov  749,  Moser  og  Kær  25,  Byggegr.  23, 
Veje,  Vandareal  m.  m.  55  Tdr.  Kreaturhold  1893:  179  Heste,  920  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  654  Køer),  213  Faar,  777  Svin  og  21  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  Vi  95:  244,8  Td.  Der  var  35  Selvejergaarde  med  185,  10  Fæstegd. 
med  33,7  og  110  Huse  med  24,^  Td.  Hrtk.  Befolkningen,  1/2  90:  917  (1801: 
435,  1840:  679,  1860:  809,  1880:  909),  boede  i  195  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  57  levede  af  immat.  Virksomh. ,  554  af  Jordbrug,  4  af 
Gartneri,  105  af  Industri,  26  af  Handel,  72  af  andre  Erhverv,  59  af  deres  Midler, 
og  40  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Hjembæk  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Andelsmejeri 
og  Købmandshandel;  Stokkebjærg  med  Biskole  og  Fattiggaard  for  Hjembæk- 
Svinninge  Kommune  (36  Pladser),  hvori  der  tillige  er  indrettet  et  Alder- 
domshjem. 

Hovedgaarden  Agger svold  har  90  Tdr.  Ager  Og  Engs  Hrtk.  og  26 
Tdr.  Skovsk. ;  til  selve  Hovedgaarden  hører  omtr.  796  Tdr.  Ld.,  hvoraf.  81 
Skov,  Resten  Ager  og  Eng;  desuden  omtr.  59  Tdr.  Hrtk.  Fæstegods  samt 
Hjembæk  og  Jyderup  Kirker ;  en  Del  af  Jordtilliggendet  ligger  i  Jyderup  Sogn. 

Hjembæk   S.,    der   danner    een  Sognekommune  med  Annekset  Svinninge, 


442  Holbæk  Amt. 

hører  under  Tudse  Herreds  Jurisdiktion,  Holbæk  Amtstue-  og  Lægedistrikt, 
2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.' 
3  7.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Aggersvold. 

Hjembæk  Kirke  bestaar  af  Skib,  Kor,  Taarn,  Vaabenhus  paa  Sydsiden  og  Sakristi 
paa  Nordsiden.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opfort  af  Kamp;  senere  er  Kirken 
bleven  overhvælvet,  ligesom  de  andre  Dele  ere  tilføjede,  væsentlig  af  Munkesten, 
dog  ogsaa  med  Anvendelse  af  Kamp  i  Taarnet.  Korets  Østgavl  har  Murstenskamme 
paa  den  oprindelige  Kampestensmur.  I  Skibet  to  oprindelige  rundbuede  Vinduer  og 
en  rundbuet  Dør;  Korbuen  er  halvrund.  Rigt  udskaaren  Altertavle  i  sildig  Renæs- 
sancestil med  Fred.  III's  Navnetræk  og  Jørgen  Seefeldts  og  Karen  Sehesteds  Navne  samt 
Aarstallet  1655;  udskaaren  Prædikestol  i  samme  Stil  med  Aaret  1651;  Granitdøbefont. 
Paa  Skibets  nordre  Væg  et  godt  skaaret  Krucifiks.  I  Gulvet  Ligstene  over  Præsterne 
Niels  Troelsen,  f  1617,  og  Hans  Svendsen,  f  1670.  Klokke  fra  Middelalderen  uden 
Indskrift.  I  Sakristiet  er  der  Nedgang  til  den  tidligere  Gravhvælving.  Ved  Kirkens 
Reparation  1861  blev  en  Mængde  Ligkister  nedsænkede  paa  Kirkegaarden.  —  Ved 
Kirken  ligger  endnu  den  gamle  Kirkelade,  der  er  beboet. 

Aggersvold  laa  først  ved  Marke  By  i  Kundby  Sogn  og  kaldtes  Markegaard.  Den 
tilhørte  1587  Fr.  Lange,  hvis  Søn  Gunde  Lange  1630  solgte  Gaar den,  der  i  Chr.  IV's 
Tid  blev  flyttei.  til  sin  nuv.  Plads  (efter  at  Landsbyen  Aggersvold  var  nedlagt),  til 
Henr.  Vind,  hvis  Enke  Margrethe  Laxmand  ægtede  Generalmajor  Achim  v.  Bredow, 
t  1660,  og  ligesom  den  forrige  Ejer  begr.  i  Hjembæk  Kirke.  Margrethe  Laxmand  døde 
1681,  hvorefter  Datteren  Marie  Margrethe  v.  Bredov  ejede  den,  indtil  hun  1691  solgte 
den  til  Gehejmeraad  Niels  Benzon,  hvis  Sønner  Jacob,  Peder  og  Lars  Benzon  ejede 
den,  den  ene  efter  den  anden;  den  sidste  solgte  den  1737  (dengang  Hovedgaards- 
takst  med  Skov  sk.,  Kirke  og  Bøndergods  416  Tdr.  Hrtk.)  til  Herman  Leopoldus  senere 
Løvenskiold  (se  S.  409),  hvis  Søn  Severin  Løvenskiold  solgte  den  1751  til  Lieutenant 
Chr.  Lautrup,  der  atter  1753  solgte  den  for  23,000  Rd.  til  Kammerherre  Peder  Juel 
til  Hverringe,  og  denne  afhændede  den  1760  til  Laur.  Svitzer.  Han  solgte  den  1777 
for  45,000  Rd.  til  C.  A.  Frost,  Forpagter  paa  Gavnø,  som  1791  solgte  den  for  58,500  Rd. 
til  J.  Fr.  van  Deurs;  denne  afhændede  den  1805  for  158,000  Rd.  til  Otto  Joach.  Greve 
Moltke,  som  Aaret  efter  solgte  den  for  163,000  Rd.  til  Kammerjunker  Carl  Lerche. 
Kort  efter  fik  den  en  ny  Ejer  i  Harald  Rothe  (f  1848),  efter  hvem  Sønnen  Kammer- 
herre C.  P.  Rothe  arvede  den.,  og  1865  købtes  den  af  C.  A.  Greve  Lerche  til  Lerchen- 
borg (f  1885)  for  500,OCK3  Rd.  Nuv.  Ejer  er  Enkegrevinde  Lerche,  f.  Tillisch.  — 
Gaarden  aibrændte  1832  paa  Hovedbygningen  nær;  dog  blev  den  straks  efter  op- 
fort paa  ny.    Den  er  smuk  og  ret  anselig  i  2  Stokværk  og  med  Frontespice. 

I  Sognet  har  der  været  en  Kilde  (ved  Kildebjærgsbakken),  som  i  den  katolske 
Tid  var  Valfartssted,  og  hvor  der  indtil  for  faa  Aar  siden  aarlig  holdtes  Kildemarked. 

Svinninge  Sogn,  Anneks  til  Hjembæk,  omgives  af  dette  og  Kundby 
Sogne,  Ods  Herred  (Hørve  og  Vallekilde  S.)  og  Skippinge  Herred  (Særslev 
S.).  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  hgger  omtr.  2^/^  Mil  V.  for  Holbæk  og 
3^/4  Mil  0.  N.  0.  for  Kalundborg.  De  i  det  hele  gode,  lerede,  dog  hen  imod 
Hjembæk  noget  lettere  Jorder  ere  gennemgaaende  lavtliggende  og  jævne. 
Ved  Udtørringen  af  Lammefjorden  har  Sognet  vundet  104  Tdr.  Ld.;  lige- 
ledes har  det  vundet  noget  ved  Udtørringen  af  Lammefjordens  mindre  Arm, 
Svinninge  Vejle*).  Fra  S.  til  N.  løber  Svinninge  Aa.  Gennem  Sognet  gaar 
fra  0.  til  V.  Holbæk-Kalundborg  Landevej. 

Fladeindholdet  var  ^e/^  1888:  2553  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1286  besaaede  (deraf  med 
Hvede  196,  Rug  115,  Byg  465,  Havre  319,  Ærter  og  Vikker  7,  Blandsæd  til  Modenh. 
67,  til  Grøntf.  23,  Kartofler  8,  andre  Rodfr.  86),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  236, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  912,  Have  25,  Skov  20,  Moser  og  Kær  1,  Byggegr.  24, 
Veje,  Vandareal  m.  m.   49  Tdr.  Kreaturhold  1893:  252  Heste,  1004  Stkr.  Hornkv. 


*)  Svinninge  Vejles  Tørlægning  begyndte  1850.  Efter  at  Landkanalerne,  der  omgive  den,  og  som 
ere  under  offentligt  Tilsyn,  og  Midtkanalen  rationelt  ere  opgravede,  og  efter  at  der  er  bygget 
en  Vejrmolle,  som  driver  en  Vandskrue,  bliver  Arealet  nu  forvandlet  til  Agerjord,  der  giver 
en  ganske  god  Afgrode.  Arealet  (omtr.  300  Tdr.  Ld.)  ejes  af  et  Interessentskab,  der  bestaar  af 
Omegnens  større  Gaarde,  og  er  fordelt  mellem  Svinninge  og  Hørve  samt  Vallekilde  (Ods  H.)  og 
Særslev  Sogne  (Skippinge  H.). 


Tudse  Herred.  —  Hjembæk,  Svinninge  og  Jyderup  Sogne.  443 

(deraf  714  Koer),  193  Faar,  930  Svin  og  10  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og 
halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  ^5:  303,^  Td.  Der  var  18  Selvejergaarde  med  129,^, 
28  Arvefæstegd.  med  151, 4,  1  Fæstegd.  med  2,9  og  91  Huse  med  29,i  Td.  Hrtk. 
Befolkningen,  1/2  90:  876  (1801:  421,  1840:  574,  1860:  694,  1880:  784),  boede 
i  148  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  72  levede  af  immat. 
Virksomh.,  429  af  Jordbrug,  1 1  af  Gartneri,  207  af  Industri,  65  af  Handel,  59  af 
andre  Erhv.,   18  af  deres  Midler,  og  15  var  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Svinninge  (gi.  Form  Svæthninge),  ved  Landevejen, 
med  Kirke,  Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1890),  Postkontor,  Telegraf-  og 
Telefonstation,  Andelsmejeri  (Brokilde),  2  større  og  flere  mindre  Købmands- 
handeler, 2  Bagerier,  Bryggeri  og  næringsdrivende  af  alle  Slags,  Valgsted 
for  Holbæk  Amts  2.  Folketingskr. ;  i  Byen  er  rejst  en  Mindesten  med  Bas- 
relief for  Fr.  VII  (1870)  og  en  af  Jerichau  modeli.  Buste  af  Kredsens 
mangeaarige  Folketingsmand,  Oberst  A.  F.  Tscherning  (1887).  Ved  Lande- 
vejen bliver  Station  paa  Odsherredsbanen.    Gudmands  trup. 

Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk. :  Avlsgaardene  Svinningegd.,  57  Tdr.  Hrtk., 
omtr.  348  Tdr.  Ld.,  hvoraf  111  Eng,  15  Skov,  Resten  Ager;  af  Arealet 
ligger  omtr.  115  Tdr.  Ld.  Ager  i  Kundby,  66  Tdr.  Ld.  i  Særslev,  Hørve 
og  Vallekilde  Sogne,  Resten  i  Svinninge  Sogn.  Arnakkegd.,  3^V2  Td.  Hrtk., 
284  Tdr.  Ld.,  hvoraf  741/2  Eng,  12  Skov,  Resten  Ager;  9  Fæstehuse  i 
Hjembæk  S.;  10  Tdr.  Ld.  i  Hjembæk  S.;  Gaarden  er  ombygget  1872 — 76. 
Svinninge  Hovgd. ,  12^/^  Td.  Hrtk.,  105  Tdr.  Ld.,  hvoraf  5  Eng;  til 
Gaarden  hører  20  Tdr.  Ld.  i  Kundby  S.  paa  Lammefjorden,  hvilke  dog 
endnu  ikke  ere  skyldsatte. 

Svinninge  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  36.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren 
af  Svinningegaard. 

Svinninge  Kirke  bestaar  af  Skib,  Taarn  og  Vaabenhus  paa  Sydsiden.  Det  ældste 
Parti,  den  vestl.  Del  af  Skibet,  er  opført  af  Kamp ;  senere  er  den  ostl.  Del  tilbygget 
af  Munkesten  og  gammelt  Kampestensmateriale ,  ligesom  ogsaa  Kirken  er  bleven 
overhvælvet  med  4  Krydshvælvinger,  hvoraf  de  to  nærmest  Taarnet  ere  meget  høje, 
og  Taarn  og  Vaabenhus  ere  tilføjede  (begge  med  Kamgavle),  alt  af  Munkesten. 
Altertavlen  er  et  nyere  Arbejde  med  en  fritstaaende  Søjle  paa  hver  Side  og  to 
gamle  Alterfløje  med  Billedskærerarbejde;  udskaaren  Prædikestol  i  Renæssancestil; 
Granitdøbefont. 

Det  er  vist  tvivlsomt,  om  Suhms  Fortælling  (VI,  S.  332)  om  Arnakke,  hvor  Erik 
Emune  blev  overfaldet  af  Broderen  Harald  Kesia,  ved  hvilken  Lejlighed  Gaarden 
blev  afbrændt,  gælder  dette  Sted ;  det  er  snarere  Arnakke  ved  Nyborg.  —  Arnakkegd. 
er  i  sin  Tid  afhændet  fra  Donnerup  (Benzonslund),  Holmstrup  S.,  Skippinge  Herred 
(s.  d.)  og  har  en  Tid  havt  Ejere  tilfælles  med  denne  og  Baroniet  Adelersborg,  hvor- 
under Dønnerup  nu  hører. 

Erik  Aagesen  „aff  Swedhninge  af  wapn"  nævnes  1416. 

I  Sognet  har  der  været  flere  Hoje,  der  dog  nu  ere  sløjfede. 

Jyderup  Sogn  omgives  af  Hjembæk,  Kundby,  Stifts-Bjærgby  og  Skamstrup 
Sogne  samt  Annekset  Holmstrup  i  Skippinge  Herred.  Kirken,  i  den  nordl. 
Del  af  Sognet,  ligger  henved  3  Mil  V.  S.  V.  for  Holbæk  og  3  Mil  0.  S.  0. 
for  Kalundborg.  De  sand-  og  lerblandede  Jorder  ere  mod  N.  jævne,  mod 
S.  bakkede  med  smukke  Skovpartier  (Jyderup  og  Lindebjærg.  Sk.);  højeste 
Punkt  er  Højbjærg,  245  F.,  7  7  M.  Gennem  Sognet  gaar  den  nordvest- 
sjællandske Jærnbane. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  2858  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1334  besaaede  (deraf  med 
Hvede  51,   Rug  254,   Byg  447,   Havre  301,    Blandsæd  til  Modenh.  171,  til  Grontf.  38, 


444  Holbæk  Amt. 

Kartofler  19,  andre  Rodfr.  49),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  348,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  690,  Have  34,  Skov  298,  Moser  og  Kær  27,  udyrkede  Strækn.  7,  Byggegr. 
27,  Veje,  Vandareal  m.  m.  93  Tdr.  Kreaturhold  1893:  289  Heste,  868  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  578  Køer),  245  Faar,  710  Svin  og  56  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og 
halv.  Skovskyldshrtk.  var  i/i  95:  259,8  Td.  Der  var  20  Selvejergaarde  med  118,3, 
25  Arvefæstegd.  med  103,^,  119  Huse  med  37,5  Td.  Hrtk.  og  33  jordløse  Huse. 
Befolkningen,  1/2  1890:  1189  (1801:  535,  1840:  821,  1860:  983,  1880:  1040), 
boede  i  213  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  134  levede  af 
immat.  Virksomh.,  443  af  Jordbrug,  2  af  Gartneri,  313  af  Industri,  135  af  Handel,  77  af 
andre  Erhv.,  72  af  deres  Midler,  og  13  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Jyderup  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Rekonvale- 
scenthjem (opr.  1888  af  A.  H.  E.  Komtesse  Lerche  med  100,000  Kr. ;  25 
Pladser),  Jærnbanestation,  Postkontor  og  Telegrafstation,  Hotel  („Skarritsø"), 
Andelsmejeri,  Mølle,  Sessionssted  for  2.  Udskrivningskr.'  1  —  3.,  35 — 41., 
363.  og  365 — 68.  Lægd,  Markeder  i  April  og  Okt.  (Heste  og  Kvæg),  stor 
Købmandshandel  og  mange  næringsdrivende ;  Høed\  Tornved  med  Andels- 
mejeri. —  Desuden  Gaardene  Sasmosegd.  og  Sophie sminde. 

Jyderup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Holmstrup, 
hører  under  Tudse  Herreds  Jurisdiktion,  Holbæk  Amtstue-  og  Lægedistrikt, 
2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningkr.' 
40.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Aggersvold. 

Jyderup  Kirke  bestaar  af  Skib,  Kor,  Taarn,  Vaabenhus  paa  Skibets  Syd-  og 
Sakristi  paa  Korets  Nordside.  Det  ældste  Parti,  Skib  og  Kor,  er  opført  af  Kamp 
med  rundbuede  Vinduer  og  Døre;  senere  er  Kirken  bleven  overhvælvet,  Korets  Ost- 
gavl er  forhøjet  med  smaa  Sten  paa  den  oprindelige  Kampestensmur,  Taarnet  er 
opf.  af  Munkesten,  Vaabenhuset  af  Kamp  og  Munkesten,  Sakristiet  af  Kamp;  Kor- 
buen er  spidsbuet.  Altertavlen  er  et  umalet  Træskærerarbejde  i  Renæssancestil;  paa 
Alterbordet  et  nyt  Krucifiks;  udskaaren  Prædikestol  i  Renæssancestil ;  Granitdøbefont. 
En  ottearmet  Messinglysekrone  fra  1714.  I  Korbuen  og  i  Korets  Hvælving  er  der 
nogle,  af  Prof.  Kornerup  restaur.  Kalkmalerier,  der  synes  at  være  fra  1.  Halvdel  af 
15.  Aarh.  (se  Magn.  Petersen,  Kalkmalerier  S.  109).  I  Kirken  Ligsten  over  Peter 
Severin  Mørch,  f  1665,  „fordum  Kommandant  paa  Varberg  Slot  i  Skaane".  —  Paa 
Kirkegaarden  Mindesmærke   for  Provst  til  Jyderup-Holmstrup,   B.  Lindhardt,  f  1894. 

Oluf  Jonsen  af  „Høduedh,  der  af  vapn  er",  levede  1472. 

Ved  Tornved  er  der  1891  fredlyst  en  Runddysse,  omsat  med  19  Randstene; 
Kammeret  er  sekssidet. 

Stifts-Bjærgby  Sogn  omgives  af  Annekset  Mørke,  hvorfra  det  adskilles 

ved    Gislinge   Aa,    Skamstrup,    Jyderup   og   Kundby    Sogne.    Kirken,  omtr. 

midt  i  Sognet,  ligger  omtr.   2^4  Mil  S.  V.  for  Holbæk  og  3V2  Mil  0.  for 

Kalundborg.    De  for  det  meste  lerblandede,  dog  nogle  Steder  ogsaa  sandede 

Jorder  højne  sig  i  Midten,  men  falde  af  ned  mod  Gislinge  Aa.    I  den  sydl. 

Del  Skoven  Friheden.    Mod  S.  gennemskærer  den  nordvestsjællandske  Jærn- 

bane  Sognet;    Fra  S.  til  N.  gaar  Ringsted-Ny kjøbing  Landevej. 

Fladeindholdet  var  '^%  1888:  2607  Td.  Ld.,  hvoraf  1142  vare  besaaede  (deraf 
med  Hvede  89,  Rug  167,  Byg  349,  Havre  264,  Ærter  og  Vikker  11,  Blandsæd  til 
Modenh.  164,  til  Grøntf.  27,  Kartofler  13,  andre  Rodfrugter  57),  medens  der  henlaa 
til  Afgræsn.  300,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  885,  Have  34,  Skov  90,  Moser  og  Kær 
98,  Byggegr.  20,  Veje,  Vandareal  m.  m.  38  Tdr.  Kreaturhold  1893:  205  Heste, 
886  Stkr.  Hornkv.  (deraf  575  Køer),  169  Faar,  657  Svin  og  14  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  95:  293,^  Td.  Der  var  8  Selvejergaarde 
med  117,g,  21  Arvefæstegaarde  med  158,8,  59  Huse- med  15,g  Td.  Hrtk.  og  32  jord- 
løse Huse  (Halvdelen  af  Husene  i  Fæste).  Befolkningen,  V2  90:  598  (1801: 
408,  1840:  503,  1860:  598,  1880:  657),  boede  i  112  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  36  levede  af  immat.  Virksomh.,  340  af  Jordbrug,  82  af 
Industri,  10  af  Handel,  75  af  andre  Erhverv,  26  af  deres  Midler,  og  29  vare  under 
Fattigv. 


Tudse  Herred.  —   Jyderup  og  Stifts -Bjærgby  Sogne.  445 

I  Sognet  Byerne:  Stifts- Bj ær ghy  (eller  Gammel-Bjærghy)  med  Kirke, 
Præstegd.,  Skole,  Hospital  (opr.  1783  af  Student  N.  P.  Teilmann,  6  Pladser), 
Købmandshandel;  paa  Bjærgby  Mark  ved  Gamboholt  Skov  et  Andelsmejeri; 
Ny-Bjærghy.  .^-^-^ 

Hovedgaarden  Bjærghygaard  med  tilhørende  Afbyggergaard  Køllegaard 
har  omtr.  350^/^  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  14  Tdr.  Skovsk.,  omtr.  767 
Tdr.  Ld.  (deraf  under  Hovedgaarden  og  KøUegaarden  omtr.  73^/8  Td.  Hrtk., 
1^8  Td.  Skovsk.;  under  Hovedgaarden  28  Tdr.  Ld.  Eng  og  430  Td.  Ld. 
Ager,  under  Køllegaard  72  Tdr.  Ld.  Ager  og  Eng),  hvoraf  309  Skov,  Resten 
Ager  og  Eng;  desuden  høre  til  Godset  Stifts-Bjærgby  Kirke  og  27  5  Tdr. 
Hrtk.  Fæste-  og  Arvefæstegods  (Hovedgaarden  og  dennes  Skov,  Friheden, 
samt  den  største  Del  af  Godset  ligger  i  Stifts-Bjærgby  S.,  den  anden  Skov, 
Tornved  Sk.,  og  en  Del  af  Godset  ligger  i  Jyderup  S.,  mindre  Dele  i  andre 
Sogne).  Til  Bjærgbygaards  Arvefæstegods  hører  Avlsgaarden  Vilhelmsdal 
(123/4  Td.  Hrtk.,  190  Tdr.  Ld.,  hvoraf  90  Eng,  Resten  Ager;  3  Huse). 
Til  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.  hører  endelig  ogsaa  Præstegaarden^  omtr. 
13.  Tdr.  Hrtk. 

Stifts-Bjærgby  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Mørke, 
hører  under  Tudse  Herreds  Jurisdiktion,  Holbæk  Amtstue-  og  Lægedistrikt, 
2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.' 
38.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Bjærghygaard. 

Stifts-Bjærgby  Kirke  bestaar  af  Skib,  Kor  med  Korrunding,  Taarn,  Vaabenhus 
paa  Syd-  og  Begravelseskapel  (ogsaa  tidligere  Vaabenhus)  paa  Nordsiden.  Den 
ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opført  af  Kamp ;  senere  er  Kirken  bleven  overhvælvet 
og  Taarn  og  Vaabenhuse  tilfejede,  alt  væsentligt  af  Munkesten;  den  femkantede 
Korrunding  med  Støttepiller  paa  Hjørnerne  er  opført  1865,  da  Kirken  blev  moderni- 
seret. Altertavlen,  i  en  spidsbuet  Ramme,  er  et  Maleri  (Christus)  af  Ed.  Lehmann 
fra  1865;  Prædikestol  og  Granitdøbefont  ligeledes  fra  1865.  Som  Trin  til  Koret  ligger 
en  Ligsten  med  Aaret  1637,  i  Vaabenhuset  er  indsat  en  Ligsten  over  Anna  Margrethe 
Lassen,  f  1800.  I  Kapellet  hvile  Joh.  Ad.  de  Clerque  til  Bjærgbygd.  og  Hustru 
Karen  Werchmester,  begge  f  1729,  —  Paa  Kirkegaarden,  hvor  der  er  opført  et  Lig- 
kapel 1865,  er  den  Bornemannske  Familiebegravelse. 

Bjærghygaard  nævnes  1231  i  Vald.  IFs  Jordebog  som  Krongods  („Stigsburgh" 
og  „Stigsburh" ,  sidste  Sted  regnes  den  til  Købstæderne).  Sognet  kaldes  endnu 
langt  op  i  16.  Aarh.  Stigsbjerreby.  Bjærghygaard  ejedes  1326  af  Hr.  Peder  Carlsen, 
der  førte  en  med  to  Sparrer  belagt  Skraabjælke.  Hans  Datter  Christine,  Mogens 
Johansens  Enke,  gav  1382  Henneke  Moltke  Fuldmagt  til  at  indløse  Bjærgbygd.  fra 
Hr.  Bent  Biug,  der  1371  havde  faaet  den  i  Pant  af  hendes  Datter  Ingerd;  selv  ud- 
stedte hun  1398  et  Pantebrev  paa  Gaarden  til  Henneke  Moltke.  Til  Bjærgbygd. 
skrev  sig  imidlertid  alt  1392  Hr.  Jacob  Bille,  der  vistnok  var  en  Søn  af  Fru  Chri- 
stine i  et  tidligere  Ægteskab.  Ved  hans  Død  omtr.  1425  tilfaldt  Gaarden  hans  Sønner 
Torbern  Jepsen  Bille  og  Erik  Jepsen  Bille,  hvilken  sidste  endnu  1468  skrev  sig 
dertil.  En  af  hans  Arvinger,  Holger  Henriksen  Ulfstand,  mageskiftede  1484  sin 
Hustrus  Part  i  Bjærgbygd,  til  Hr.  Joh.  Oxe.  Torbern  Billes  Part  tilfaldt  vistnok 
hans  Datter  Ingefred,  g.  m.  Henr.  Jensen  (Dresselberg);  thi  dennes  Sønnesøn  Niels 
Andersen,  der  1562  tilbyttede  sig  22  Gaarde  i  Stigsbjerreby  af  Kronen,  ejede  Gaarden, 
hvortil  senere  hans  Sønner  Anders  og  Hans  Dresselberg  skrev  sig.  Den  sidste  døde 
barnløs  1616,  og  Gaarden  kom  nu  ved  hans  Broderdatter  Mette  til  Fr.  Parsberg; 
deres  Søn  Vilh.  Parsberg  til  Bjærgbygd.  angives  at  have  maattet  rømme  Landet  for 
Drab  efter  at  have  afhændet  Gaarden  til  sin  Faders  Enke  Fru  Sophie  Kaas,  fra 
hvem  den  kom  til  Hr.  Iver  Krabbe,  hvis  Enke  1682  solgte  den  til  Claus  Maltesen 
Sehested.  Denne  solgte  den  for  Gæld  1691  til  Joh.  Ad.  de  Clerque,  efter  hvis  Død 
1729  den  solgtes  ved  Auktion  for  17,010  Rd.  (Hovedgaardstakst  og  Skovskyld  37, 
Bøndergods  240,  Bjærgby  Kirke  22  Tdr.  Hrtk.)  til  Generallieutenant  Alb.  Ph.  v.  Eynden, 
hvis  Enke  solgte  den  1745  til  Chr.  Teilman,  Forpagter  paa  Vognstrup,  og  dennes 
Enke  afhændede  den  atter  1764  til  Jacob  Damkjær,  der  1766  skødede  den  til  Kan- 
celliraad  Joh.  Neergaard  til  Ringstedkloster.    Derefter  kom  den  til  Krigsraad  Manasse 


446  Holbæk  Amt. 

Monrad,  der  1783  solgte  den  for  42,000  Rd.  til  Gehejmeraad  Chr.  Fr.  Numsen,  som 
1787  afhændede  den  for  56,400  Rd.  til  Michael  Lassen.  Derefter  købtes  den  ved 
Auktion  1803  af  Major  Cosmus  Bornemann  for  115,300  Rd.  (Major  Jac.  Neergaard 
til  Tybjærggaard  bød  den  samme  Sum,  hvorefter  de  afgjorde  ved  Tærninger,  som 
endnu  opbevares  paa  Gaarden,  hvem  der  skulde  have  den).  Efter  ham  gik  Gaarden 
over  til  Sønnen  Kammerherre  Ph.  J.  Bornemann,  f  1883  (uden  for  Gaarden  er  der 
rejst  en  Mindestøtte  for  denne),  hvorefter  den  ejedes  af  hans  Dattersøn  Baron  Walleen, 
som  1888  solgte  den  for  744,000  Kr.  til  den  nuv.  Ejer,  A.  Greve  Brockenhuus- 
Schack.  —  Hovedbygningen  er  en  hvid  enfløjet  Bygning,  opf.  1805;  1889 — 90  er 
Taget  blevet  hævet. 

I  Banken  Kirkebjærg  er  der  fundet  Lerkar  med  brændte  Ben  samt  Munkesten  og 
Levninger  af  Ligkister;  efter  Sagnet  skal  der  her  have  staaet  en  Kirke,  som  Troldene 
rev  ned,  hver  Gang  et  Stykke  var  blevet  færdigt.  —  I  Banken  Toftebjærg  er  der 
fundet  mange  Lerkar  med  brændte  Ben  fra  den  ældste  Jærnalder. 

Merke  (eller  Mørkjøb)  Sogn,  Anneks  til  Stifts-Bjærg  by,  omgives  af 
dette,  Kundby,  Skamstrup  og  Frydendal  Sogne  samt  Merløse  Herred  (Nørre- 
Jærnløse  S.).  Kirken,  mod  V.  i  Sognet,  ligger  omtr.  2  Mil  S.  V.  for  Hol- 
bæk. De  mod  N.  mere  jævne,  sydligere  bakkede  Jorder  ere  lerblandede, 
dog  mod  S.  temmelig  sandede;  ved  Gislinge  og  Tudse  Aaer,  der  danne 
Vest-  og  Østgrænsen,  er  der  Engstrækninger.  En  Del  Skov  (Mørke  Sk. 
og  Vented  Sk.).  Gennem  den  sydl.  Del  af  Sognet  gaar  den  nordvestsjæl- 
landske Jærnbane;    Sydvesthjørnet  berøres  af  Ringsted-Nykjøbing  Landevej. 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  2409  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1122  besaaede  (deraf  med 
Hvede  48,  Rug  181,  Byg  332,  Havre  236,  Bønner  8,  Blandsæd  til  Modenh.  180,  til 
Grøntf.  33,  Kartofler  36,  andre  Rodfr.  |62),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  244, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  779,  Have  30,  Skov  145,  Moser  og  Kær  33,  udyrkede 
Strækn.  2,  Byggegr.  28,  Veje,  Vandareal  m.  m.  26  Tdr.  Kreaturhold  1893:  218 
Heste,  847  Stk.  Hornkv.  (deraf  598  Køer),  161  Faar,  744  Svin  og  15  Geder.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  i/^  95:  242,6  Td.  Der  var  31 
Selvejergaarde  med  190,5,  ^  Arvefæstegaarde  med  18,2,  2  Fæstegd.  med  5,g,  101  Huse 
med  28,3  Td.  Hrtk.  og  48  jordløse  Huse  (en  stor  Del  i  Fæste).  Befolkningen,  ^^ 
90:  1074  (1801:  436,  1840:  737,  1860:  875,  1880:  1012),  boede  i  185  Gaarde  og 
Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  77  levede  af  immat.  Virksomh.,  556  af 
Jordbrug,  5  af  Gartneri,  200  af  Industri,  76  af  Handel,  88  af  andre  Erhv.,  21  af  deres 
Midler,  og  51  vare  under  Fattig v. 

I  Sognet  Byerne:  Mørke  (gml.  Form  Myrækow)  med  Kirke,  Skole  og 
Mølle;  S.  V.  for  Byen  ved  Ringsted  Landevej  Mørkøv  Jærnbanestation 
med  Telegrafstation  og  Postekspedition ,  Kro ,  flere  Købmænd  og  mange 
næringsdrivende;  Tvede  med  Enghavehuse \  Bakkerup  med  Skole;  Vented 
med  Mølle;  Nøkkentved.  —  I  Sognet  ligge  to  Missionshuse,  „Kapernaum" 
(opf.    1880)  og   „Evangelisk  Alliances  Missionshus"   (opf.    1886). 

Hovedgaarden  loftholm  (tidligere  Mørkegaard)  har  37  Tdr.  Ager 
og  Engs  Hrtk.,  4  Tdr.  Skovsk.,  359V2  Tdr.  Ld.,  hvoraf  56  Skov,  Resten 
Ager  og  Eng;  desuden  32^/8  Td.  Hrtk.  Arvefæstegods  og  12  Tdr.  Hrtk. 
Fæstegods  samt  Mørke  Kirke  (64  Tdr.  Ld.  af  Hovedgaardens  Jorder  i  Bjærgby 
Sogn).  —  Desuden  Dyrehavegaard  (21^/^  Td.  Hrtk.,  omtr.  300  Tdr.  Ld., 
hvoraf  120  Eng,   60  Skov,  Resten  Ager;   5   Huse). 

Mørke  S. ,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  39.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren 
af  Toftholm. 

Mørke  Kirke  bestaar  af  Skib,  Taarn  og  2  Vaabenhuse  paa  Nord-  og  Sydsiden. 
Kirken  er  væsentlig  opført  af  Munkesten;  senere  er  Skibet  udvidet  mod  0.,  ved  at 
Koret   er  nedrevet  og  Skibet   forlænget   med  omtr.  ^/g  af  dets  Længde,  ligesom  der 


Tudse  Herred.  —  Merke  og  Skamstrup  Sogne.  447 

ogsaa  er  indbygget  Hvælvinger,  og  Taarn  og  Vaabenhuse  ere  tilføjede.  Det  nordl. 
Vaabenhus,  opf.  af  Kamp,  benyttes  nu  til  Materialhus,  det  sydl.  til  Ligkapel.  Paa 
Skibets  Hvælvinger  saavel  som  paa  det  sydl,  Vaabenhus'  Hvælving  fandtes  1872 
Kalkmalerier  (se  Magn.  Petersen,  S.  115).  Ny  Altertavle  i  gotisk  Stil  med  et  Maleri 
af  A.  Jerndorff  (1872):  Christus  velsigner  Børnene,  skænket  af  Fru  L.  Hoppe;  lige- 
ledes ny  Prædikestol ;  Sandstensdøbefont.  En  malet  Forside  af  et  gammelt  Alterbord 
i  gotisk  Stil  af  betydelig  Kunstværdi  er  opstillet  i  Rummet  bag  Alteret.  I  Koret  ere 
indmurede  to  Ligstene,  hvoraf  den  ene  over  Fru  Kirstine  Ulfstand,  f  1570,  Karl 
Bryskes  Enke ;  i  Skibets  Gulv  ligeledes  flere  Ligstene.  Ved  en  Restauration  af  Kirken 
1872  nedgravedes  paa  Kirkegaarden  en  Kiste,  der  havde  staaet  bag  Alteret,  og 
som  indeholdt  Liget  af  Fru  Anna  Brahe,  Enke  efter  Manderup  Parsberg.  Under 
Taarnet  staa  flere  Kister  med  tidligere  Ejere  af  Toftholm. 

Toftholm,  ogsaa  kaldet  Mørkegaard  eller  Store  Mørkegaard,  tilhørte  i  sin  Tid 
Gregers  Jepsen  Ulfstand,  hvis  Datter  Kirstine,  Enke  efter  Karl  Bryske,  døde  paa 
Toftholm  1570;  hendes  Søn  Jørgen  Bryske  skrev  sig  1553  til  Mørke,  men  1559  til 
Toftholm;  1568  overdrog  Fru  Kirstine  Gaarden  til  sin  Datter  Grete  Bryske,  Peder 
Ruds  Enke.  Senere  havde  den  Ejere  tilfælles  med  Torbenfeld  (Frydendal),  deribl. 
Otte  Brahe,  f  1642,  Sønnen  Manderup  Brahe,  Fred.  III  osv.  (se  S.  449).  Efter  General- 
krigskommissær  Otto  Pogvischs  Død  1681  udlagdes  den  for  Gæld  til  Niels  Benzon, 
senere  Gehejmeraad,  f  1708,  hvis  Søn,  Statholder  Jac.  Benzon  solgte  den  1737  (Gaard 
og  Gods  i  alt  268  Tdr.  Hrtk.)  til  Assessor  Andreas  Ladorph,  hvorefter  den  købtes  af 
Chr.  Henr.  Hvidt,  der  1793  solgte  den  for  46,000  Rd.  til  Amtsforvalter  J.  With,  der 
atter  1795  afhændede  den  for  50,000  Rd.  til  Ole  Høyer;  derefter  ejedes  den  fra  1801 
af  L.  P.  eibye  og  fra  1802  af  A.  Dall,  der  ved  Auktion  købte  den  for  21,200  Rd. 
Den  ejedes  derefter  af  dennes  Søn  og  Adoptivsøn,  hvilken  sidste  1861  solgte  den 
for  152,000  Rd.  til  Jægermester  J.  Dinesen,  som  atter  1870  solgte  den  for  185,000  Rd. 
til  den  nuv.  Ejer,  Hofjægermester  C.  H.  Hoppe.  —  Hovedbygningen  er  opført  i 
18.  Aarh.  af  ovennævnte  Ladorph  og  bestaar  af  Mur-  og  Bindingsværk  i  et  Stokværk 
med  takkede  Gavle. 

Skamstrup  Sogn,  det  næststørste  Sogn  i  Herredet,  omgives  af  Jyderup, 
Stifts-Bjærgby,  Mørke  Sogne  og  Annekset  Frydendal  samt  Merløse  Herred 
(Ondløse  og  Nidløse  S.)  og  Skippinge  Herred  (Holmstrup  S.).  Kirken, 
omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2^/,  Mil  S.  V.  for  Holbæk.  De  for  det 
meste  lerede  Jorder  ere  højtliggende  med  flere  betydelige  Bakker,  hvoribl. 
Knøsen,  med  et  af  Generalstabens  Triangulationsmærker  og  meget  vid  Ud- 
sigt, er  den  højeste,  316  F.  (99,2  M.).  I  den  sydl.  Del  af  Sognet  en  Del  af 
Aamosen  med  omliggende  Mose  og  Engstrækninger:  fra  Skj ellingsted  til 
Kongsted  i  Nidløse  S.  er  der  anlagt  en  Vej  og  Bro  over  Aamosen  og 
Aaen.  Mod  Syd  betydelige  Skove  (Vin  Sk.,  Skamstrup  Sk.,  Skjellingsteds 
Eje).  Gennem  den  nordl.  Del  af  Sognet  gaar  Roskilde-Kalundborg  Lande- 
vejen, der  mod  N.  V.  krydses  af  Landevejen  mellem  Ringsted  og  Ny- 
kjøbing. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  5035  Tdr.  Ld.,  hvoraf  2098  besaaede  (deraf  med 
Hvede  41,  Rug  414,  Byg  616,  Havre  481,  Ærter  og  Vikker  5,  Blandsæd  til  Modenhed 
403,  til  Grøntf.  35,  Kartofler  41,  andre  Rodfrugter  51,  andre  Handelsplanter  3,  Spergel 
og  Lupiner  6),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  793,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1169, 
Have  38,  Skov  329,  Moser  og  Kær  473,  Byggegr.  37,  Veje,  Vandareal  m.  m.  98  Tdr. 
Kreatur  hold  1893:  403  Heste,  1515  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1105  Køer),  589  Faar, 
1256  Svin  og  67  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  i/^  95: 
414,2  Td.  Der  var  38  Selvejergaarde  med  173,3,  26  Arvefæstegd.  med  119,  16 
Fæstegd.  med  65,^,  115  Huse  med  40,^  Td.  Hrtk.  og  51  jordløse  Huse  (over  Halv- 
delen af  Husene  i  Fæste).  Befolkningen,  \  1890:  1200  (1801:  740,  1840:  856, 
1860:  1031,  1880:  1169),  boede  i  207  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  58  levede  af  immat.  Virksomhed,  776  af  Jordbrug,  158  af  Industri,  46  af 
Handel,  117  af  andre  Erhverv,  30  af  deres  Midler,  og  15  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Skamstrup  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole, Forskole, Hospital 
(opr.   1834  af  Kammerherre  J.  Fr.  v.  Deurs),  Forsamlingshuset    „Hejmdal" 


448  Holbæk  Amt. 

Og  Mølle;  Syvendekjøb  ved  Roskilde-Kalundborg  Landevej;  Benneho  med 
Pogeskole;  Sørninge  med  Mølle;  Skjelltngsted  vueå  Andelsmejeri.  —  Desuden 
Gaardene  Lindholts gd.^  Orelund  (tidligere  Lille-Mørkegd.)  og  Antoinettes- 
minde ,  de  to  sidste  under  Frydendal  (se  S.  449)  og  Skovridergaarden 
Vinhus.  —  De  store  Engstrækninger,  som  tidligere  hørte  til  Gaardene  i  Skjel- 
lingsted,  ere  nu  næsten  alle  ved  Salget  af  Fæstegodserne  lagte  ind  under 
Frydendal  og  opdrevne. 

Skamstrup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Frydendal, 
hører  under  Tudse  Herreds  Jurisdiktion,  Holbæk  Amtstue-  og  Lægedistrikt, 
2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr. ' 
4L  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Frydendal. 

Skamstrup  Kirke  bestaar  af  Skib,  Kor,  Taarn  og  Vaabenhus  paa  Sydsiden.  Del 
ældste  Parti,  den  vestl.  Halvdel  af  Skibet,  er  opført  af  Kamp  med  Munkestensgesims ; 
Spor  af  rundbuede  Vinduer  og  Døre.  Senere  er  Kirken  bleven  overhvælvet  med  4 
Krydshvælvinger,  hvoraf  de  to  østlige  ere  højere,  ligesom  Skibet  er  blevet  forlænget 
mod  0.,  og  Taarn  og  Vaabenhus  ere  tilføjede,  dels  af  Kamp,  dels  af  Munkesten; 
1862  er  Kirken  bleven  moderniseret  af  Konferensraad,  Arkitekt  Hansen.  Altertavlen 
er  et  nyere  Arbejde  med  Thorvaldsens  Christus  af  hvidmalet  Zink  i  et  nicheformet 
Rum  (det  gamle  Alterbillede  af  Høyer:  Opstandelsen  hænger  paa  Korets  nordre 
Mur);  udskaaren  Prædikestol  i  Renæssancestil  fra  1591;  gammel  Granitdøbefont  med 
Slangefigurer  paa  Foden.  Den  øverste  Stol  er  fra  1584.  I  Koret  er  en  Ligsten  og 
i  Muren  en  Stentavle  over  Præsten  Niels  Wandstad,  f  1677.  Under  Alteret  en  lukket 
Gravhvælving  med  flere  Kister.  —  Paa  Kirkegaarden  er  begravet  Forfatteren,  Grundt- 
vigs Ungdomsven  Povel  Dons,  f  1843. 

Knud,  Valdemar  Sejrs  Søn,  skænkede  1250  alt  sit  Gods  i  Sørninge  til  Sorø  Kloster. 

Ved  Skamstrup  By  (paa  Banken  Girrebjerg)  er  der  Levninger  af  en  Skanse,  der 
formodentlig  stammer  fra  Svenskekrigen  1658 — 60  (se  J.  H.  Larsen,  Tudse  Herred, 
S.  41  ;  ogsaa  D.  Atl.  VI  S.  188  og  Estrup,  Ty  gestrup  som  det  var,  og  som  det  er, 
S.  55,  der  gætter  paa,  at  denne  Borgplads  har  været  et  af  Marsk  Stigs  faste  Steder). 

Sognet  er  rigt  paa  Oldtidsminder,  men  mange  af  Højene  ere  nu  sløjfede.  I  Vin 
Skov  er  der  en  meget  stor,  1891  fredlyst  Langdysse,  der  er  omsat  med  65  fritstaaende 
Randsten  i  en  aflang  Firkant,  og  som  indeslutter  et  stort  Gravkammer  med  Overligger; 
ved  Sørninge  er  en  Langdysse,  „Kragedys",  fredlyst  1888;  den  indeslutter  to  firsi- 
dede  Kamre  med  Overligger ;  ved  Vinhus  findes  et  fritstaaende,  noget  sammenstyrtet 
Dyssekammer.  Ved  Bennebo  fandtes  i  en  Bakkeskraaning  et  Skelet,  dækket  med 
Stene,  et  Kar,  en  Si  og  en  Kasserolle  af  Bronce,  to  Sølvspænder,  en  Sølvmønt  (fra 
Antoninus  Pius'  Tid)  og  en  Spiralfingerring  af  Guld.  —  I  Vin  Skov  ligger  en  mægtig 
Rullesten,  „Firetønderstenen",  ved  hvilken  Bønderne  i  gamle  Dage  holdt  Møder. 

Frydendal  Sogn,  Anneks  til  Skamstrup  og  det  mindste  Sogn  i  Herredet, 
omgives  af  dette  og  Mørke  Sogn  samt  Merløse  Herred  (S.-Jærnløse  og 
Ondløse  S.).  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2  Mil  S.  V.  for 
Holbæk.  De  for  det  meste  gode,  lerblandede  Jorder  ere  gennemgaaende 
bakkede  og  stærkt  skovbevoksede,  idet  over  ^/g  er  Skov  (Orekrog,  Gamle 
Ore,  Dyrehave  og  Ny  vænge,  alle  hørende  til  Frydendal).  I  Sognet  nogle 
smaa  Søer,  hvoraf  den  største  kaldes  Frydendal  Sø.  Gennem  Sognet  gaar 
Ringsted-Nykjøbing  Landevej. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  1486  Tdr.  Ld.,  hvoraf  511  besaaede  (deraf  med 
Hvede  80,  Rug  5,  Byg  166,  Havre  131,  Blandsæd  til  Modenh.  125,  til  Grøntf.  2, 
Kartofler  2),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  76,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  247,  Have 
62,  Skov  541,  Byggegr.  9,  Veje,  Vandareal  m.  m.  40  Tdr.  Kreaturhold  1893: 
53  Heste,  522  Stkr.  Hornkv,  (deraf  234  Køer),  8  Faar,  246  Svin  og  9  Geder.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^^  95:  107,^  Td.  Der  var  1  Selvejer- 
gaard  med  105,^,  5  Huse  med  l,g  Td.  Hrtk.  og  23  jordløse  Huse  (alle  Huse  i  Fæste 
og  Leje).  Befolkningen,  1/2  1^90:  243  (1801:  160,  1840:  161.  1860:  184,  1880: 
186),  boede  i  27  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  41  levede  af 
immat.  Virksomh.,  88  af  Jordbrug,  4  af  Gartneri,  25  af  Industri,  og  85  af  andre  Erhv. 


Tudse  Herred.  —  Frydendal  og  Skamstrup  Sogne. 


449 


I  Sognet,  der  ikke  har  nogen  Landsby,  ligger,  foruden  Kirken,  Hoved- 
gaarden  Frydendal.  Til  Frydendal  Gods  hører  i  alt  omtr.  441^2  Td.  Ager 
og  Engs  Hrtk.  og  39  Tdr.  wSkovskyld.  Deraf  paahviler  der  Hovedgaarden 
og  Avlsgaardene  Orelund  (Skamstrup  S.),  Ulvig  og  Tømmerup gaard 
(Ondløse  S.)  og  Gaarden  Antoinettesminde  (Frydendal  S.)  samt  Skovene  omtr. 
181^/2  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  39  Tdr.  Skovsk.,  under  Fæste-  og 
Lejesteder  omtr.  112^/2  Td.  og  under  Arvefæstegodset  omtr.  HT^/g  Td. 
Ager  og  Engs  Hrtk.  Under  Hovedgaarden  hører  omtr.  790  Tdr.  Ld.,  hvoraf 
31  Eng,  68  Park,  Dyre-  og  Lysthave,  Gaardsplads  osv.  og  29  Sø,  Resten 
Ager;  under  Orelund  332  Tdr.  Ld.,  hvoraf  5  Eng,  Resten  Ager;  under 
Ulvig  200  Tdr.  Ld.,  hvoraf  50  Eng,  Resten  Ager;  under  Tømmerupgd.  95 
Tdr.  Ld.,  hvoraf  25  Eng,  Resten  Ager;  under  Antoinettesminde  43  Tdr. 
Ld.  Ager.    Til  alle  disse  Gaarde  høre  desuden  Tømmerup  Enge,  omtr.  230 


Frydendal. 

Tdr.  Ld.  Under  Skovene  høre  omtr.  1384  Tdr.  Ld.  (deraf  420  i  Skamstrup, 
325  i  Ondløse,  115  i  Særslev  og  Resten  i  Frydendals.).  Med  Undtagelse 
af  70  Tdr.  Ld.,  der  ligger  i  Søndersted  S.,  ligger  Hovedgaarden  i  Frydendal 
S.  Til  Gaarden  høre  Skamstrup  og  Frydendal  Kirker,  en  Mølle  og  en 
Skole  med  Pogeskole. 

Frydendal  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 
samt  Udskrivningskr.'  Lægd  som  dette.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Frydendal. 

Frydendal  Kirke,  ved  Frydendal  Hovedgaard,  er  en  meget  lille  Bygning,  der 
bestaar  af  Skib,  Kor,  Taarn,  Vaabenhus  (senere  tilføjet)  paa  Sydsiden  og  Begravelses- 
kapel (opf.  1819  for  Familien  v.  Deurs)  paa  Nordsiden,  alt  af  Mursten.  Kirken,  der 
er  overhvælvet,  horer  til  de  yngre  Landsbykirker,  idet  den  er  opført  omtr.  1459  af 
Hr.  Engelbrecht  Albrechtsen  Bydelsbak  til  Torbenfeld,  „for  hans  Svageligheds  Skyld 
samt  for  hans  og  hans  Frues  Saligheds  Skyld«.  Altertavlen  er  et  Maleri  fra  19.  Aarh's 
Beg.  (Opstandelsen);  Prædikestolen  er  et  fortrinligt  udskaaret  Renæssancearbejde  med 
Christus  og  Evangelisterne  i  5  Hovedfelter  foroven;  Døbefont  af  Messing  med  sojleformet 

Trap:     Danmark,  3.  Udg.    II.  29 


450  Holbæk  Amt. 

Marmorfod.    Kalkmalet  Vaabendekoration  med  Aarstallet  1629.    Den  ene  Klokke  er  fra 
1469.    Under  Koret  en  tom  Gravhvælving.    Kirken  er  bleven  restaureret  1865. 

Frydendal.  Marsk  Stigs  Søster  Sophie  var  gift  med  Timme  Timmesen;  deres 
Datter  Christine  ægtede  Marsken  Evert  Moltke,  som  1377  nævnes  til  Torhenfeld 
(Estrup  mener  i  „Tygestrup",  at  Gaarden  kan  have  faaet  Navn  efter  Torbern  Jensen, 
som  var  gift  med  en  Søster  af  den  ældre  Marsk  Stigs  Hustru  Ossa).  Derefter  ejedes 
den  af  hans  Søn  Henneke,  senere  kaldet  Hr.  Joh.  Moltke,  hvis  Enke,  Fru  Grete 
Pedersdatter  (Eberstein)  1405  pantsatte  Torbenfeld  til  sin  Datter  Gertrud  Clausdatter 
Grubendal  og  hendes  Ægtefælle  Hr.  Albrecht  Engelbrechtsen  (Bydelsbak) ;  Fru  Gertrud, 
der  anden  Gang  var  gift  med  Herman  v.  Oertzen,  efterlod  Gaarden  til  sin  Søn 
Hr.  Engelbrecht  Albrechtsen,  en  meget  betydelig  Mand,  død  i  en  høj  Alder  ved 
1492.  Efter  ham  kom  den  til  hans  Sønnesøn  Hr.  Laur.  Albrechtsen,  der  faldt  i  Dit- 
marsken og  var  sin  Slægts  sidste  Mand,  hvorfor  Gaarden  med  Slægtens  øvrige 
Ejendomme  samledes  hos  hans  eneste  Søster  Fru  Mette  Albrechtsdatter,  gift  med 
Rigshofmester  Mogens  Gøye,  den  Tids  rigeste  Jordegodsejer,  f  1544.  Derefter  besad 
hans  Søn  Albrecht  Gøye,  dennes  Enke  Fru  Anne  Rosenkrantz  og  Datter  Jomfru 
Dorte  Gøye,  f  1616,  Gaarden,  hvorefter  den  kom  til  den  sidstes  Søstersøn  Otte  Brahe 
og  dennes  Søn  Manderup  Brahe,  f  1666.  Hans  Enke  Fru  Birgitte  Trolle  mageskiftede 
Torbenfeld  til  Fred.  III  1668,  som  først  kaldte  den  Frydenborg,  men  kort  efter 
befalede  og  lod  tinglyse,  at  den  skulde  hedde  JPry dendal.  Efter  Kongens  Død  1670 
bleve  de  Godser,  som  han  havde  samlet  under  det  af  ham  oprettede  Frydendal  Birk 
(Frydendal,  Kongsdal,  Mørkegaard  og  Bjærgbygaard),  efterladte  til  hans  yngste  Søn 
Prins  Jørgen;  men  da  denne  samme  Aar  havde  faaet  Vordingborg  Amt  som  Liv- 
geding,  vilde  han  hellere  samle  Gods  i  det  sydl.  Sjælland  og  mageskiftede  derfor 
1671  med  Gehejmeraad  Christoffer  Parsberg,  hvorved  denne  fik  Frydendal  Birk  og 
afstod  Jungshoved  Gods  til  Prinsen.  Da  Chrf.  Parsberg  døde  1671,  gik  hans  Godser 
for  største  Delen  over  til  hans  eneste  Arving,  hans  Søster,  gift  med  Generalkrigskom- 
missær  Otte  Povisch,  f  1681,  hvis  Kreditorer  kastede  sig  over  hans  Dødsbo.  Frydendal 
(tillige  med  Frue  Kirke  i  Kbh.)  blev  udlagt  (for  9900  Rd.)  til  Justitsraad  Rasm.  Vinding. 
Derefter  ejedes  den  af  Sønnen  Prof.  Poul  Vinding,  som  1687  solgte  den  til  Oberst, 
senere  Generallieutenant  Joh.  Rantzau  til  Bistrup,  Bramminge  og  Ørslevkloster, 
f  1709.  Sønnen,  Oberst  Chr.  Rantzau  (hvem  Chr.  V  som  Faddergave  havde  givet 
Kundby  Kirke,  der  1873  er  solgt  fra  Godset)  solgte  Frydendal  1710  til  sin  Sviger- 
fader, Oberstlieutenant  Erik  Steensen  (Hovedgaardstakst  85  Tdr.  Hrtk. ;  Gaard  og 
Gods  sælges  for  40  Rd.  pr.  Td.  Hrtk.),  hvis  Enke  Vibeke  Urne  afhændede  den  1714 
(63  Rd.  pr.  Td.  Hrtk.)  til  Vincents  Lerche  til  Lerchenfeld,  der  1717  solgte  den  til 
Generallieutenant  A.  Ph.  v.  Eynden  (f  1731),  hvis  Enke  Vibeke  Krag  1762  skødede 
den  til  Etatsraad,  Amtmand  B.  de  Cederfeld.  Denne  solgte  den  1765  til  Generalkrigs- 
kommissær  Stephen  Hansen  (f  1770),  fra  hvis  Dødsbo  den  1774  solgtes  for  85,000 
Rd.  til  Sønnen  Justitsraad,  senere  Konferensraad  A.  V.Hansen  (f  1796).  Dennes 
Enke  solgte  den  1801  for  182,000  Rd.  til  Kommerceraad  J.  Fr.  v.  Deurs  (f  1851), 
efter  hvem  den  ved  Skøde  af  1855  for  400,000  Rd.  gik  over  til  Sønnen,  senere 
Kammerherre  C.  van  Deurs  (f  1889),  som  1873  solgte  den  og  Lille  Mørkegaard  (nu 
Orelund)  for  1,025,000  Rd.  til  den  nuv.  Ejer,  Kammerherre  C.  R.  Treschow. 

Frydendal  er  et  af  de  anseligste  Herresæder  i  Holbæk  Amt.  Den  store,  hvide 
Hovedbygning  ligger  paa  en  O  i  Søen  og  bestaar  af  tre  Fløje  i  to  Stokværk  og  med 
to  Taarne  paa  Enderne  af  Midtfløjen;  over  Søen  føre  en  muret  Bro  og  en  Hængebro. 
Den  ene  af  Sidefløjene  er  meget  gammel,  man  mener  endog,  at  den  skriver  sig  fra 
Evert  Moltkes  Tid;  Midtfløjen,  der  vistnok  oprindelig  er  fra  16.  Aarh.,  og  som  blev 
restaureret  af  Manderup  Brahe,  blev  ombygget  1750;  den  tredje  Fløj,  som  oprindelig 
var  af  Bindingsværk,  blev  erstattet  1767  med  en  Bygning  af  Grundmur;  et  firkantet 
Taarn  paa  den  sydl.  Fløj  er  opført  af  Manderup  Brahe  som  et  Slags  Stræbepille. 
Den  nuv.  Ejer  har  restaureret  Hovedbygningen,  forsynet  den  med  takkede  Gavle  og 
en  hvælvet  Port  og  i  flere  Henseender  ført  den  tilbage  til  den  gamle  Skikkelse.  I 
Kældrene  i  Hovedfløjen  findes  en  Kælder  med  3  Vandbassiner  for  Belejringstilfælde, 
hvortil  Vandet  førtes  fra  en  Kilde  i  Haven  i  Ledninger  under  Søen.  En  smuk,  bakkefuld 
Have  med  en  Udsigtsforhøjning  („Skafottet"). 

Torbenfeld  Kirke,  hvortil  ved  dens  Oprettelse  henlagdes  Hovedgaarden  Torbenfeld 
samt  de  to  senere  under  Gaarden  inddragne  Landsbyer  Torbenfeld  og  Simmendefeld,  var 
oprindelig  et  Kapel  under  Skamstrup  Sogn ;  Frydendal  blev  først  et  selvstændigt  Sogn  i 
Slutn.  af  17.  Aarh.,  da  Torbenfeld  fik  sit  nuv.  Navn,  og  blev  da  et  Anneks  til  Skamstrup. 


Løve  Herred. 


s  ogne: 

Sæby,  S.  432.  —  Hallenslev,  S.  436.  —  Rer  slev,  S.  4S7.  —  Ruds-  Vedby,  S.  438.  — 

Skjellebjærg,  S.  461.  —  Ørslev,  S.  462.  —  Solbjærg,  S.  46^.  —  Havrebjærg,  S.  464,  — " 

G  jer  slev,   S.  46S.   —    Finderup,    S.  46  j.    —    Gjørlev,    S.  467.    —    Bakkendrup,    S. 

46g.  —  Helsinge^  S.  4'jo.  —  Drøsselbjærg,  S.  471, 


øve  Herred,  det  sydligste  og 
tredjestørste  i  Amtet,  omgives 
mod  Vest  af  Store  Bælt,  mod 
Nord  af  Arts  Herred ,  mod 
hvilket  Grænsen  dannes  af 
Tissø  (som  er  delt  mellem 
de  to  Herreder)  og  Halleby  Aa, 
mod  0.  af  Skippinge  og  Mer- 
løse Herred,  ligeledes  begge 
med  Aaen  til  Grænse,  og 
mod  S.  af  Sorø  Amt  (Slagelse 
Herred),  fra  hvilket  det  for 
en  Del  adskilles  ved  Tude  Aa.  Herredets  Udstrækning  fra  N.  til  S.  og  fra  0.  til 
V.  er  omtr.  lige  lang,  noget  over  3  Mil,  men  mod  N.  er  Herredet  meget 
smalt  og  gaar  op  i  en  Spids  i  Skippinge  Herred.  Mod  V.  udsender  det 
Halvøen  Rersø  i  Store  Bælt.  De  til  Dels  bakkede,  men  ikke  meget  højt- 
liggende Jorder  ere  i  det  hele  lermuldede,  mod  V.  dog  mere  sandede;  mod 
N.  langs  Aaerne  er  der  gode  Engstrækninger,  mod  N.  og  0.  nogen  Skov 
(1661  Tdr.  Ld.).  Med  Hensyn  til  Frugtbarheden  er  Herredet  det  tredje- 
bedste i  Amtet,  idet  der  i  Gennemsnit  gaar  omtr.  1 1  Tdr.  Ld.  paa  1  Td. 
Hrtk.  Ved  Matrikuleringen  var  Herredets  Fladeindhold  ansat  til  43,760 
Tdr.  Ld.  (4,33  D  Mil,  241,2  Q  Km.).  Ager  og  Engs  Hartkorn  samt  det 
halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  1895  3925  Tdr.  Folketallet  var  \  1890 
13,567  (1801:  6828,  1840:  9857,  1860:  12,722,  1880:  13,865).  I 
gejstl.  Henseende  danner  Løve  Herred  eet  Provsti  med  Arts  Herred;  tillige 
høre  Nidløse  og  Tersløse  Sogne  i  Merløse  Herred  til  dette  Provsti.  I  verdsl. 
Henseende  hører  det  til  Løve  Herreds  Jurisdiktion  og   5.  Forligskreds. 

Løve  Herred,  i  Valdemar  II's  Jordebog  kaldet  Løghæ-  eller  Logahæreth,  udgjorde 
1660 — 71  Sæbygaards  Amt,  blev  da  forenet  med  Kalundborg  og  Dragsholms  Amter 
og  styredes  fra  1707  under  eet  med  Holbæk  Amt  (se  S.  371). 

29* 


452  Holbæk  Amt. 

Af  Oldtidsmonumenter  indeholder  Herredet  især  Stenaldersgrave.  Der  haves  Oplys- 
ninger otn  omtr.  60  Langdysser,  40  Runddysser,  50  fritstaaende  Dyssekamre  og 
10  Jættestuer  foruden  henved  100  Gravhøje.  Et  meget  stort  Antal  er  imidlertid  for- 
styrret eller  kun  kendt  gennem  ældre  Beretninger.  Stengravene  strække  sig  som  et 
smalt  Bælte  fra  Rersa  mod  O.  midt  gennem  Herredet,  desuden  ned  i  Drøsselbjærg 
S.  samt  op  i  den  østl.  Del  af  Ruds-Vedby  S.  og  Rerslev  og  Sæby  S.  Gravhøjene 
findes  mest  i  Havrebjærg,  Helsinge  og  Gjørlev  S.     29  fredlyste  Mindesmærker. 


Sæby  Sogn,  det  nordligste  i  Herredet,  omgives  af  Tissø,  Annekset  Hal- 
lenslev, Finderup,  Ruds- Vedby  og  Rerslev  Sogne  samt  Skippinge  Herred  (Holms- 
trup, Agnsø  og  Jordløse  S.),  hvorfra  det  adskilles  ved  Aamose  Aa,  der 
efter  Forbindelsen  med  Afløbet  fra  Skarrid  Sø  kaldes  Halleby  Aa,  og  som 
i  en  stor  Bue  danner  Sognets  Nordgrænse,  før  den  udmunder  i  Tissø. 
Kirken,  i  det  sydvestl.  Hjørne  af  Sognet,  ligger  omtr.  2^/2  Mil  S.  0.  for 
Kalundborg  og  2^/^  Mil  N.  for  Slagelse.  Som  Følge  af  Sognets  store  Ud- 
strækning ere  de  for  det  meste  bakkede  og  højtliggende  Jorder  af  meget  for- 
skellig Beskaffenhed;  højeste  Punkt  er  Kløveshøj,  317  F.,  99,5  M.,  ^^^ 
et  af  Generalstabens  Triangulationsmærker ;  store  Mose-  og  Engstrækninger 
findes  især  langs  Aamose  Aa;  en  Engstrækning  paa  den  modsatte  Side  af  Tissø 
(„Lunden"  eller  „Lunen")  hører  til  Sognet.  Over  ^/^  er  dækket  med  Skov 
(Møllevang,  Hejrebjærg,  Stenhusvænge,  Kattrup  Sk.,  Askvad,  Enghave,  Skim- 
mel Sk.,  Frendvedvænge,  Storsk.  med  Klintesk.,  Marielund  m.  fl.).  Gennem 
Sognets  sydvestl.  Del  og  langs  Tissøs  Østside  gaar  Sorø-Kalundborg  Landevej. 

Fladeindholdet  var  ^^j^  1888:  7099  Tdr.  Ld.,  hvoraf  3026  besaaede  (deraf  med 
Hvede  280,  Rug  351,  Byg  1050,  Havre  689,  Ærter  og  Vikker  65,  Blandsæd  til  Modenh. 
216,  til  Grøntf.  96,  Kartofler  55,  andre  Rodfr.  221),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
833,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1899,  Have  79,  Skov  1066,  Moser  og  Kær  90,  udyrkede 
Strækn.  1,  Byggegr.  53,  Veje,  Vandareal  m.  m.  52  Tdr.  Kreaturhold  1893:  453 
Heste,  2115  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1397  Køer),  321  Faar,  1544  Svin  og  32  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  95:  571,9  Td.  Der  var  25 
Selvejergaarde  med  390,  27  Arvefæstegd.  med  93,  18  Fæstegd.  med  43,3,  135  Huse 
med  45,5  Td.  Hrtk.  og  82  jordløse  Huse  (^/^  af  Husene  i  Fæste).  Befolkningen, 
1/2  1890:  1764  (1801:  892,  1840:  1462,  1860:  1895,  1880:  1826),  boede  i  317 
Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  83  levede  af  immat.  Virksomh., 
1194  af  Jordbrug,  16  af  Gartneri,  2  af  Fiskeri,  293  af  Industri,  49  af  Handel,  83 
af  andre  Erhverv,  24  af  deres  Midler,  og  20  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Sædjy  (o:  Søby),  ved  Landevejen,  med  Præstegd.  — 
Kirken  ligger  enlig  ved  Tissø  — ,  Skole,  Apotek,  Amtssygehus  (opf.  1893 
efter  Tegn.  af  Arkit.  Fr.  Levy;  30  Senge,  hvoraf  14  i  Epidemi-  og  1  i  Daare- 
afdelingen).  Klubbygning  og  Mølle;  Oug/ved;  Uglerup\  Z^^/z^^</ med  Skole ; 
Buerup  med  Filialkirke  og  Bolig  for  en  Kapellan  pro  loco;  Frendved\ 
Halleby \  Hallebyore  med  Forsamlingshus  (opf.  1893).  Saml.  af  Huse: 
Askvad  med  Skole.    Ved  Aamose  Strids  Mølle  (en  af  „Kongens  Møller"). 

I  Sognet  6  Hovedgaarde:  Sæby  gaar  d  har  72  Tdr.  Ager  og  Engs  Hrtk. 
og  8  Tdr.  Skovsk.,  704  Tdr.  Ld.,  hvoraf  136  Eng,  96  Skov  (Marielund), 
Resten  Ager;  Hovedgaardens  Jorder  ligge  næsten  helt  i  Sæby  Sogn;  til 
Godset,  der  er  spredt  i  4  Sogne,  høre  desuden  af  Fæstegods  24^/2  og  af 
Arvefæstegods  133  Tdr.  Hrtk.  og  Hallenslev  Sogns  Kongetiende.  —  Falken- 
høj  har  21  Tdr.  Hrtk.,  230  Tdr.  Ld.,  hvoraf  10  Mose,  Resten  Ager;  des- 
uden  høre    til    Ejendommen    8    Tdr.  Hrtk.    Fæstegods    (1    Arvefæstegd.,    1 


Leve  Herred.  —  Sæby  Sogn. 


453 


Fæstegd.,  3  Fæstehuse  og  2  Huse).  — ■  Frihedslund  har  36  Tdr.  Hrtk.,  400 
Tdr.  Ld.,  hvoraf  54  Eng,  32  Skov,  Resten  Ager;  til  Godset  høre  desuden 
68  Tdr.  Hrtk.  Arvefæstegods  og  Hallenslev  og  Solbjærg  Kirker.  —  Selchausdal 
har  72  Tdr.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  28  Tdr.  Skovsk.,  1338  Tdr.  Ld., 
hvoraf  omtr.  700  Skov,  166  Eng,  Resten  Ager;  til  Godset,  der  er  spredt 
i  6  Sogne,  høre  desuden  af  Fæstegods  44  og  af  Arvefæstegods  266  Tdr. 
Hrtk.  Paa  Selchausdals  Mark  er  der  en  Stiftelse  for  12  ældre  Kvinder, 
der  her  have  Fribolig  og  forskeUige  Ydelser  fra  Gaarden  (opf.  1896  af  Gods- 
ejerinden).  - —  Nørager  har  med  det  tidligere  Aagaards  Gods  og  Parcel- 
gaarden  Konradineslyst^  den  sidste  i  Ruds- Vedby  Sogn,  i  alt  90  Tdr.  Ager 
og  Engs  Hrtk.  og  24  Tdr.  Skovsk.,  omtr.  876  Tdr.  Ld.,  hvoraf  56  Eng 
og  47  Skov,  Resten  Ager  (deraf  har  Nørager  Hovedgaard  med  Aagaards 
Gods  67  Tdr.  Ager  og  Engs  Hrtk.,  511  Tdr.  Ld.  Ager  og  50  Tdr.  Ld.  Eng); 


Sæbygaard. 

desuden  høre  til  Godset,  der  ligger  meget  spredt  i  11  Sogne,  af  Fæstegods 
160  og  af  Arvefæstegods  580  Tdr.  Hrtk.  —  Kattrup  {Raschenberg)  har 
66  Tdr.  Hrtk.,  omtr.  1000  Tdr.  Ld.,  hvoraf  200  Skov,  160  Eng,  Resten 
Ager;  desuden  høre  til  Godset,  der  ligger  i  Sæby  og  Rerslev  Sogne,  af 
Fæstegods  31  og  af  Arvefæstegods  29  Tdr.  Hrtk.  samt  Holmstrup  Sogns 
Kongetiende.  —  Andre  Gaarde  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.:  Ougtvedgaard,  13 
Tdr.  Hrtk.    163  Tdr.  Ld.,  alt  Ager.    Desuden  Hallebygd. 

Sæby  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Hallenslev,  hører 
under  Løve  Herreds  Jurisdiktion  (Høng),  Holbæk  Amtstue-  (Filial  i  Kalund- 
borg) og  Slagelse  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  3. 
Folketingskr.'  samt  2.  Udskrivningskr.'  349.  Lægd  (nordre  Del,  N.  for  en 
Linie  fra  Fiskerhuset  ved  Tissø  til  Sønderød  i  Rerslev  S.,  samt  Nørager 
Hovedgaard)  og  350.  Lægd  (søndre  Del).  Sæby  Kirketiende  ejes  af  Uni- 
versitetet, Buerup  Kirke  ejes  af  Kommunen. 

Sæby  Kirke  bestaar  af  Skib,  Kor  med  Korrunding,  Taarn,  to  Kapeller  paa  Nord- 


454  Holbæk  Amt. 

og  Sydsiden  samt  Vaabenhus  og  Sakristi,  begge  paa  Nordsiden.  Det  ældste  Parti, 
Skib  og  Kor,  er  vist  fra  12.  Aarh.  og  er  opført  af  utilhuggen  Kamp  og  Fraadsten, 
blandet  sammen,  og  med  Fraadsten  til  Indfatning  af  Døre  og  Vinduer ;  i  Korrundingen 
er  der  et,  nu  tilmuret  rundbuet  Vindue,  og  et  lignende  ses  paa  Skibets  Nordside.* 
Senere  er  Kirken  bleven  overhvælvet,  og  Taarn  og  de  andre  Dele  ere  tilføjede  til 
forskellige  Tider,  alt  af  Munkesten,  dog  med  Iblanding  af  Kamp.  Ved  Kirkens  Restau- 
ration 1864  fandtes  Kalkmalerier  (i  Korrundingens  Hvælving  Christus  i  Højsædet, 
paa  den  halvrunde  Korbues  Underflade  Medailloner  med  Fremstilling  af  de  christe- 
lige  Dyder,  osv.),  som  ere  blevne  restaur.  1893  af  Prof.  Kornerup  (se  Kornerup,  i 
Aarb.  f.  n.  Oldk.  1868,  S.  43,  og  M.  Petersen,  Kalkmalerier,  S.  107).  Ny  udskaaren 
Alterramme  med  Billede  af  J.  L.  Lund  (fra  1853):  Christus  i  Gethsemane;  udskaaren 
Prædikestol  i  Renæssancestil;  Granitdøbefont.  I  Kapellet  paa  Nordsiden  den  gamle 
Altertavle  og  en  Ligsten  i  Væggen  over  Laurids  Jørgensen  (Oxe),  fra  1460.  I  Koret 
er  indmuret  en  Ligsten  over  Præsten  Jens  Pedersen  Todberg,  f  1667.  Den  ene 
Klokke  er  fra  1368.  —  Paa  Kirkegaarden  er  Forfatteren  Emanuel  Henningsen  (f  1886) 
begraven;  i  Ligkapellet  findes  et  gammelt  Krucifiks. 

Buerup  Kirke  er  opført  1887  efter  Tegn.  af  Arkitekt  V.  Klein  af  røde  Mursten 
med  Taarn  og  Spir.  Altertavlen  (Christus)  er  en  Kopi  efter  Giovanni  Bellini.  Kirken 
er  bekostet  af  Selchausdals  dav.  Ejer,  Ch.  Selchau  og  skænket  til  Sognet,  hvis  nordl. 
Del  er  henlagt  til  den,  indtil  en  Deling  af  Sognet  finder  Sted.    Et  Ligkapel  er  opf.  1895. 

Sæhygaard  skal  have  tilhørt  Esbern  Snare,  som  siges  at  være  død  der  (1204)  ved  at 
falde  ned  af  en  Trappe.  Gaarden  var  siden  et  kglt.  Len,  hvorefter  senere  Sæbygaards 
Amt  benævnedes.  Fru  Elne,  Per  Broks  Datter,  mageskiftede  1376  sin  Tredjedel  i  Seby 
og  Sebi  Fang  til  Dronning  Margrethe,  som  1379  indløste  Sæby  og  Sæby  Fang  fra 
Erik  Pilemand,  der  havde  haft  Godset  i  Pant  for  115  Mark  Sølv.  1494  var  Hr.  Jørgen 
Lauridsen  (Oxe)  vistnok  Lensmand  paa  Sæbygaard.  Aar  1664  fik  Rentemester  Henr. 
Muller  den  af  Kronen  for  184,038  Rd.,  hvorefter  den  ejedes  af  dennes  Enke  og  Datter 
Sophie,  der  var  gift  med  senere  Kommerceraad  Johannes  Fincke,  hvis  Arvinger  solgte 
den  1719  ved  Auktion  for  37,250  Rd.  til  Gehejmeraad  Fr.  Chr.  Adeler  til  Dragsholm  osv. 
(f  1726),  der  atter  1720  skødede  Gaarden  til  sin  Svigersøn  Lars  Benzon  til  Hage- 
stedgaard  osv.  (f  1742).  Derefter  ejedes  den  af  Sønnen  Niels  Benzon,  hvorpaa  den 
ved  Auktion  1761  købtes  af  Hedevig  Sophie,  Grevinde  Levetzau,  f.  Komtesse  Rantzau 
(f  1775),  Enke  efter  Gehejmeraad  Fr.  Chr.  Greve  Levetzau,  og  efter  hende  gik  den  i 
Arv  til  Oberst  Fr.  Siegfr.  Rantzau,  der  1779  solgte  den  for  72,000  Rd.  til  Major, 
senere  Oberst  Arnoldus  Falkenskiold  (f  1819).  Denne,  der  udlagde  Halvdelen  af 
Hovedgaardens  Jorder  til  Bøndergaarde  og  gav  Bønderne  Hoverifrihed  mod  en  Penge- 
afgift, udlagde  Parcelgaardene  Frihedslund  og  Falkenhøj,  der  senere  bleve  solgte 
fra  Sæbygaard  (se  ndfr.).  Falkenskiold  solgte  Sæbygaard  1797  for  175,000  Rd. 
til  Kancelliraad  Paasche,  der  1799  afhændede  den  for  206,000  Rd.  til  Grev  Rantzau- 
Ascheberg.  Denne  solgte  den  1801  for  240,000  Rd.  til  Kammeraad  Astrup,  der  1803 
ogsaa  købte  Løvegaard  og  1806  solgte  dem  begge  til  Kammerjunker  Hoppe  for  500,000 
Rd.  Gaarden  købtes  derpaa  1829  af  Grev  Lerche  til  Lerchenborg  for  112,448  Rd., 
og  han  alhændede  den  1837  for  132,588  Rd.  til  cand.  phil.  J.  Busch,  hvorefter  den  1881 
for  980,000  Kr.  erhvervedes  af  den  nuv.  Ejer,  Etatsraad  A.  Nygaard.  —  Hovedbyg- 
ningen, der  skal  være  opført  1741,  er  af  Grundmur  i  to  Stokværk  og  er  restaureret  1881. 
Gaarden  ligger  meget  smukt,  har  en  stor  Have  og  er  besunget  af  Th.  Kingo  i  hans 
Digt  „Carsten  Atkes  Afsked  fra  Løve  Herred"  (mærk  ogsaa  „Sæbygaards  Koklage"). 
Efter  en  Brand  1880  ere  næsten  alle  Udbygninger  opførte  paa  ny  eller  ombyggede. 

Frihedslund  h\e\r  i  Falkenskiolds  Besiddelse,  da  denne  solgte  Sæbygaard  1797,  men 
1800  blev  den  atter  forenet  med  Sæbygd. ;  1809  solgte  Kammerjunker  Hoppe  den 
til  Bachmann;  1823  solgtes  den  til  Grevinde  Rosencrone  f.  Hjelmstjerne,  1824  til 
Major  Rothe,  hvis  Søn  1850  afhændede  den  til  Lieutenant  Saxtorph,  og  denne  solgte 
den  1860  til  Vald.  Hvidt,  hvis  Søn,  cand.  phil.  D.  Hvidt  ejer  den  nu  (fra  1895).  — 
Falkenhøj  blev   solgt   fra  Sæbygaard  i  Beg.    af   19.  Aarh.     Nuv.  Ejer   er  Simonsen. 

Selchausdal  hed  tidligere  Gundetved  og  tilhørte  1339  Matheus  Jonesson;  1489 
ejedes  den  af  Margrethe  Ottesdatter  Limbek,  Jon  Billes  Enke,  hvis  Datter  Margrethe 
ægtede  Niels  Henriksen,  Stamfader  for  Slægten  Arenfeldt,  der  begyndte  som  Lands- 
tingsskriver,  senere  var  Landsdommer  i  Sjælland  og  endte  som  Rigsraad  og  Rigs- 
kansler. Han  lod  1528  paa  Kongens  Retterting  i  Nyborg  tage  Vidisser  af  to  gamle 
„uforfalskede"  Pergamentsbreve,  hvoraf  det  ene  var  et  af  11  Mænd  udstedt  Ridebrev 
med  12  (!)  hængende  Indsegl  om  Markeskel  mellem  Gundetved  og  Orebodhe,  udstedt 
1354  paa  Dansk  (!),  det  andet  et  af  Landsdommer  Johannes  Gørsting  1368  (!)  udstedt 


Løve  Herred.  —  Sæby  Sogn. 


455 


Vidne,  at  vir  nobilis  Petrus  Kope  verus  possessor  boni  Gundtwedt  gjorde  Lovhævd 
paa  Gundetved  efter  foranstaaende  Markeskel,  meget  vigtige  Breve  for  Gundetveds 
Hist.,  hvis  de  ikke  havde  været  et  meget  groft  Falskneri,  forsætligt  eller  uforsætligt 
fra  Rigskanslerens  Side.  Efter  hans  Død  (omtr.  1533)  ejedes  Gaarden  af  hans  Søn 
Henr.  Nielsen,  der  ligeledes  var  Landsdommer,  og  dennes  Søn  Niels  Henriksen  Aren- 
feldt. Ved  dennes  barnløse  Død  1628  solgtes  Gundetved  til  Ernst  Normand,  der  var 
gift  med  Ingeborg  Arenfeldt  Hansdatter.  Han  solgte  1636  Gaarden  til  Jochum  Nor- 
mand, som  1645  afhændede  den  til  Axel  Juul  til  Volstrup  (f  1671).  Denne  skø- 
dede Gundetved  (og  Kattrup)  1664  til  Rentemester  Henr.  Muller,  hvis  Søn  Frants 
Muller  arvede  den.  Derefter  ejedes  den  af  Assessor  i  Kommercekollegiet  Bertel 
Jensen,  senere  af  kgl.  Tøjhusskriver  Jacob  Nielsen,  der  1696  solgte  den  til  Højesterets- 
advokat  Brostorp  Albertin  til  Tølløse  og  Søgaard,  som  1710  afhændede  den  for  24,000 
Rd.  til  Henr.  Wigant  Michelbecher,  hvis  Enke  solgte  den  1723  til  Kammerjunker,  senere 


Selchausdal. 

Stiftamtmand  Jacob  Benzon  for  13,300  Rd.,  og  denne  afhændede  den  atter  1729  for 
27,000  Rd.  til  Stiftamtmand  Fr.  Adeler  (f  1766).  Han  skødede  den  1755  for  30,000 
Rd.  til  Lars  Bjørn,  hvorefter  den  ejedes  af  Krigsraad  Nicolai  Fr.  Schumacher,  der  1775 
solgte  den  for  40,000  Rd.  til  Grevinde  Levetzau  til  Sæbygaard,  hvorpaa  den  ved 
Auktion  1778  for  34,700  Rd.  tiisloges  Mathias  Brønstorph,  som  1782  solgte  den  til 
Niels  Munch  Krag,  der  1791  solgte  den  for  43,000  Rd.  til  Generalkrigskommissær 
Chr.  A.  Selchau.  Han  gav  1799  Gaarden  dens  nuværende  Navn.  Efter  hans  Død 
1817  tilfaldt  den  Sønnen  J.  C.  Selchau  og  siden  atter  dennes  Søn  C.  Selchau,  f  1894, 
hvis  Søster .  Frk.  M.  Selchau  nu  ejer  den.  —  Brostorp  Albertin  skal  have  opført 
en  Hovedbygning  af  Bindingsværk.  Den  nuv.  Hovedbygning  er  opført  af  C.  Selchau 
1856  efter  Tegn.  af  Herholdt  i  Renæssancestil  i  to  Stokværk  med  Taarn.  Den  er 
omgiven  af  Grave  og  et  stort  Parkanlæg. 

Kattrup  erhvervedes  1561  af  Laur.  Iversen  Serlin  ved  Mageskifte  med  Kronen. 
Hans  Sønnedatters  Søn  Christoffer  Skade  ejede  den  1625  og  1655,  derefter  Axel 
Juul  til  Volstrup,  der  1664  solgte  den  til  Rentemester  Henr.  Muller.  Denne  overlod 
den  til  sin  Søn  Chr.  Muller,   Amtmand  paa  Island  (f  1720),  der  1689  solgte  den  til 


456  Holbæk  Amt. 

sin  Broder  Frants  Muller,  efter  hvis  Død  den  solgtes  ved  Auktion  1705  til  Chr. 
Paludan  i  Kalundborg.  Derefter  ejedes  den  af  Ritmester  Bolle  Luxdorph  Rose,  der 
1718  solgte  den  (412  Tdr.  Hrtk.,  60  Rd.  pr.  Td.)  til  Hans  Philip  Bockenhoffer.  Gaarden 
gik  ved  Gæld  over  til  Mette  Marie  Juul  til  Kragerup  (f  1742  paa  Kattrup),  hvis 
Arvinger  solgte  den  1743  ved  Auktion  for  11,000  Rd.  til  hendes  Svigersøn  Major 
Ant.  Giinther  v.  Ellbrecht  (f  1760).  Denne  solgte  den  1751  til  Landsdommer  Peder 
Kraft  (f  1764),  hvis  Enke  afhændede  Kattrup  1765  til  Jørgen  v.  Hjelmcrone  (se  S. 
412),  der  1775  solgte  den  til  Major  H.  Focken,  hvorpaa  den  ved  Auktion  1781 
solgtes  for  35,000  Rd.  til  Kancelliraad  P.  Gommesen  Errebo,  der  atter  1793  afhæn- 
dede den  for  66,000  Rd.  til  Landvæsenskommissær  P.  O.  Borch  Møller,  og  denne 
solgte  den  1800  for  94,000  Rd.  til  Joh.  Caspar  Mylius,  senere  Kammerherre,  der 
1804  overlod  den  til  sin  Moder  (se  Rønningesøgaard),  men  fik  den  igen  1831  efter 
hendes  Død  (1835  solgte  han  den  vel  til  Oberstlieutenant  J.  F.  Adeler,  men  maatte 
Aaret  efter  atter  overtage  den  ved  Adelers  Fallit).  Kammerherre  Mylius  (f  1852) 
fik  kgl.  Bevilling  til  efter  hans  Moders  Familienavn  at  kalde  Kattrup  Raschenherg 
(et  Navn,  som  dog  aldrig  har  faaet  Hævd)  og  skødede  den  samme  Aar  til  sin 
Svigersøn  Fr.  E.  H.  Greve  Bernstorff  (f  1894),  hvis  Søn  U.  Greve  Bernstorff-Mylius 
nu  ejer  den.  —  Hovedbygningen,  i  et  Stokværk,  ligger  paa  et  højt  Bakkedrag. 

Nørager  er  en  gammel  Hovedgaard,  men  dens  ældre  Historie  er  meget  lidt  kendt. 
Den  synes  i  17.  Aarh.  at  have  været  i  Familien  Grubbes  Besiddelse,  thi  22^'^^  1674 
skødede  Rentemester  Steen  Hohendorf  (f  1687),  der  var  gift  med  Margrethe  Jørgens- 
datter  Grubbe,  og  Fru  Mette  Grubbe,  Enke  efter  Ebbe  Ulfeldt  til  Rask,  Nørager  til 
Carsten  Hansen  Atke  (den  Atke,  som  var  Godsinspektør  paa  Nørager,  og  som  Th. 
Kingo  omtaler  i  sit  Digt  „Carsten  Atkes  Afsked  med  Løve  Herred").  Atkes  Arvinger 
(Enken  Johanne  Munchgaard  og  hendes  Børn)  solgte  Gaarden  1694  til  Forpagter 
paa  Søgaard,  Chr.  Hansen  Paludan,  der  1699  afhændede  den  (259  Tdr.  Hrtk.)  til 
Kaptejn  Caspar  Bartholin  til  Bøstrup,  som  1703  solgte  den  (235  Tdr.  Hrtk.;  45  Rd. 
pr.  Td.  Hrtk.)  til  Kancelliraad,  Landsdommer  O.  Bornemann  (se  Hagestedgd.  S.  437). 
Han  pantsatte  den  1709  til  Helle  Helene  Trolle,  hvorpaa  den  blev  solgt  ved  Auktion 
17 LI  for  5090  Rd.  til  Rasm.  Melvin  i  Sorø  (senere  Ejer  af  Aagaard).  Denne  solgte 
den  1720  til  Jacob  Hjort  (se  Kongsdal,  S.  426),  der  atter  solgte  den  1723  til  oven- 
nævnte H.  Ph.  Bockenhoffer  paa  Kattrup;  han  maatte  dog  for  Gæld  ogsaa  gaa  fra 
denne  Gaard,  og  Panthaveren  Joh.  Lehn  til  Hvidkilde  solgte  den  1743  til  P.  West  til 
Tybjærggaard,  der  1748  afhændede  den  til  Peter  Ferslev,  efter  hvis  Død  den  ved 
Auktion  1751  solgtes  til  ovennævnte  P.  Kraft.  Han  solgte  den  1761  til  sin  Svoger 
Generalauditør  O.  Borthuus,  der  1766  skødede  den  til  Krigsraad  Cl.  Plum;  denne 
solgte  den  1785  for  40,000  Rd.  til  Peder  S.  Qvistgaard  og  denne  igen  1796  for  56,544 
Rd.  til  Madame  A.  C.  Qvistgaard,  f.  Plum,  efter  hvem  den  1799  solgtes  for  83,000  Rd. 
til  Kancelliraad  Paasche.  Derpaa  købte  A.  Fr.  Greve  Trampe  den  1804  for  98,500  Rd., 
men  solgte  den  atter  1806  for  125,500  Rd.  til  Kammerraad  P.  J.  Gjersing,  efter  hvem 
Sønnen  Landøkonom  N.  Gjersing  overtog  den  s.  Aar.  Ved  Auktion  1823  solgtes 
den  for  46,800  Rd.  Sølv  til  Kammerraad  C.  C.  Bang,  som  1837  afhændede  den  for 
107,500  Rd.  til  Gehejmeraad  C.  Greve  Moltke,  efter  hvem  den  tilfaldt  Sønnen  Ernst 
Greve  Moltke  (f  1896),  hvis  Enke  nu  ejer  den.  Aagaard  Hovedgaard  (se  S.  469), 
som  tidligere  var  forenet  med  Nørager,  solgtes  1865,  men  det  betydelige  Bønder- 
gods, som  hørte  til  Aagaard,  er  endnu  forenet  med  Nørager,  ligesom  Konradineslyst 
(se  S.  459).  —  Den  trefløjede  Hovedbygning  i  to  Stokværk  med  Taarn  er  opført 
1868  i  nyere  italiensk  Renæssancestil.  Haven  har  en  rig  Bregnesamling;  i  Heste- 
haven findes  „den  hule  Eg"  (Quercus  pedunculata),  19  F.  og  6  T.  i  Stammens  Omfang. 

Spredt  i  Sognet  findes  en  Del  Stenaldersgrave,  hvoraf  5  ere  fredlyste :  ved  Buerup 
et  Dyssekammer  og  en  Langdysse,  ved  Kattrup  en  Langdysse,  ved  Sæbygaard  en 
Runddysse  og  ved  Uglerup  et  Dyssekammer. 

Hallenslev  Sogn,  et  lille  Sogn  og  Anneks  til  Sæby,  omgives  af  dette, 
Finderup,  Gjørlev  og  Bakkendrup  Sogne,  den  til  Sæby  Sogn  hørende  Eng- 
strækning „Lunden"  samt  Tissø.  Kirken,  mod  N.  i  Sognet,  ligger  omtr. 
2V2  Mil  S.  0.  for  Kalundborg  og  2V4  Mil  N.  for  Slagelse.  De  lavtliggende, 
jævne  Jorder  ere  dels  sand-,  dels  lermuldede,  paa  flere  Steder  side,  med 
Enge  og  Tørvemoser  (Ravnsmose). 

Fladeindholdet  var  i^/^  88:  1303Td.  Ld,,  hvoraf  630  besaaede  (deraf  med  Hvede 
59,   Rug  83,   Byg   245,   Havre   118,  Ærter   og  Vikker   9,  Blandsæd  til  Modenh.  10, 


Løve  Herred.  —  Sæby,  Hallenslev  og  Rerslev  Sogne.  457 

til  Grøntf.  36,  Kartofler  37,  andre  Rodfr.  33),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  134, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  308,  Have  11,  Moser  og  Kær  203,  Byggegr.  7,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  10  Tdr.  Kre  at  ur  hold  1893:  118  Heste,  500  Stkr.  Hornkv.  (deraf  297 
Køer),  189  Faar  og  343  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var 
l/l  95:  124,3  Td.  Der  var  13  Selvejergaarde  med  33,^,  13  Arvefæstegd.  med  71,  57 
Huse  med  19,^  Td.  Hrtk.,  og  12  jordløse  Huse  (^/g  af  Husene  i  Fæste).  Befolk- 
ningen, 1/2^0:  500  (1801:  226,  1840:  358,  1860:  467,  1880:  523),  boede  i  97 
Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  17  levede  af  immat.  Virk- 
somh.,  298  af  Jordbrug,  80  af  Industri,  12  af  Handel,  43  af  andre  Erhv.,  12  af 
deres  Midler,  og  38  vare  under  Fattigv.    Stor  Tørvetilvirkning. 

I  Sognet  Byerne:  Hallenslev  med  Kirke,  Skole,  Fattiggaard  for  Sæby- 
Hallenslev  Kommune  (opf.  1873,  35  Pladser),  Mølle  og  Bageri;  Torpe. 
Samling  af  Huse :  Hallenslev gaar de  og   Jorpegavn. 

Hallenslev  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører 
i  administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folke- 
tingskr.  som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  35  L  Lægd.  Kirken  til- 
hører Ejeren  af  Frihedslund. 

Hallenslev  Kirke  bestaar  af  Skib,  Kor,  Taarn,  Vaabenhus  paa  Syd-  og  Sakristi 
og  Materialhus  paa  Nordsiden.  Skib  og  Kor,  med  Undt.  af  den  østl.  Gavl,  er  opført 
af  utilhuggen  Kamp,  ligeledes  Taarnets  nederste  Tredjedel,  det  øvrige  af  Mursten. 
Kirken  er  overhvælvet;  Korbuen  er  halvrund;  mellem  Taarn  og  Skib  er  der  Spids- 
bue. Nyere  Altertavle  af  Egetræ  med  Alterbillede  (den  Korsfæstede) ;  rigt  udskaaren 
Prædikestol  i  Renæssancestil  fra  1648;  Cementdøbefont.  Uden  paa  Taarnet  staar 
H.  C.  A.   1802. 

Rerslev  Sogn  omgives  af  Sæby  S.,  Annekset  Ruds- Vedby,  Skjellebjærg 
S.  samt  Merløse  Herred  (Nidløse  S.),  et  lille  Stykke  af  Tudse  Herred  (Skams- 
trup S.)  samt  Skippinge  Herred  (Holmstrup  S.),  fra  hvilke  to  sidste  Herreder 
det  adskilles  ved  Aamose  Aa.  Kirken,  mod  S.  V.  i  Sognet,  ligger  omtr. 
3  Mil  S.  0.  for  Kalundborg  og  2^\^  Mil  N.  for  Slagelse.  De  gennemgaaende 
højtliggende  og  bakkede  Jorder  ere  for  det  meste  lette  og  sandede,  kun  i 
Dalene  noget  lerede ;  mod  N.  0.  ligger  en  Del  af  Aamosen.  Af  Skove 
mærkes  Frihave,  Taagerup  Sk.  og  Løjemølle  Sk.,  alle  under  Nørager,  og 
Hesselbjærg  Sk.,  under  Hesselbjærggaard.  Gennem  Sognet  gaar  Slagelse- 
Nykjøbing  Landevej. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  3490  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1634  besaaede  (deraf  med 
Hvede  62,  Rug  272,  Byg  578,  Havre  378,  Ærter  og  Vikker  12,  Blandsæd  til  Modenh. 
164,  til  Grøntf.  60,  Kartofler  51,  andre  Rodfr.  54),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
411,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1003,  Have  29,  Skov  258,  Moser  og  Kær  60,  udyrkede 
Strækn.  1,  Byggegr.  30,  Veje,  Vandareal  m.  m.  64  Tdr.  Kreaturhold  1893:  299 
Heste,  1113  Stkr.  Hornkv.  (deraf  716  Køer),  421  Faar,  900  Svin  og  25  Geder.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi95:  231,8  Td.  ^^^^  ^ar  14  Selv- 
ejergaarde med  84,5,  ^^  Arvefæstegd.  med  47,g,  15  Fæstegd.  med  59,3,  119  Huse 
med  40,4  ^d.  Hrtk.  og  14  jordløse  Huse  (^/^  af  Husene  i  Fæste).  Befolkningen, 
1/2  1890:  1059  (1801:  517,  1840:  787,  1860:  1049,  1880:  1142),  boede  i  218  Gaarde 
og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes[:  52  levede  af  immat.  Virksomh.,  636 
af  Jordbrug,  152  af  Industri,  25  af  Handel,  105  af  andre  Erhv.,  37  af  deres  Midler, 
og  52  vare  under  Fattigv.    Tørvetilvirkning. 

I  Sognet  Byerne:  Rer  slev.,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole 
(paa  Rerslev  Mark  en  Privatskole),  Fattiggaard  (31  Pladser),  Missionshus 
(opf.  1886),  Andelsmejeri,  flere  Købmandshandeler  og  Sparekasse  (opr.  ^^8 
1873;  Sparernes  Tilgodehavende  ^ar  ^1/3  1895  33,255  Kr.,  Rentefoden  3^/^ 
pCt,  Reservefonden  1800  Kr.,  Antal  af  Konti  139);  »S>«^(?r>ø'^  med  Biskole ; 
Taagerup  med  Skole ;  Hesselbjærg.  Samling  af  Huse :  Risbjærg  og  Orevad. 

Avlsgaarden   Hesselbjærggaard  har    25^2  Td.    Ager    og  Engs  Hrtk.  og 


458  Holbæk  Amt. 

33/4  Td.  Skovsk.,  omtr.  462  V2  Td.  Ld.,  hvoraf  61  Skov,  Resten  Ager  og  Eng 
(deraf  7  Tdr.  Hrtk.,  omtr.  100  Tdr.  Ld.,  under  2  Boelssteder  og  en  Snes 
Fæste-  og  Lejehuse).  —  Desuden  Løjemølle  Gd.  (en  nu  nedlagt  Vandmølle). 
Rerslev  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Ruds-Vedby, 
hører  under  Løve  Herreds  Jurisdiktion  (Høng),  Holbæk  Amtstue-  (Filial  i 
Kalundborg)  og  Slagelse  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts 
3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  347.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren 
af  Vedbygaard. 

Rerslev  Kirke  bestaar  af  Skib,  Kor,  Taarn,  Vaabenhus  mod  S.  og  Sakristi  og 
en  Tilbygning  mod  Nord.  Skib  og  Kor,  den  oprindelige  Del,  ere  opførte  af  raat 
tilhuggen  Kamp  med  tilhugne  Kvadre  i  Hjernerne;  det  øverste  Parti  af  Korgavlen  er 
opført  af  Munkesten,  ligesom  Taarnet,  der  dog  nederst  har  enkelte  Skifter  af  Kamp ; 
Vaabenhus,  Sakristi  og  Tilbygning  ere  af  Munkesten.  Skib  og  Kor  have  hver  to 
Krydshvælvinger,  Taarnet  (med  Spidsbue  ind  til  Skibet)  har  en;  der  er  overalt  indsat 
spidsbuede  Vinduer;  1860  blev  Kirken  restaureret.  Altertavlen  er  i  Renæssancestil 
med  Billede  (Christus  i  Gethsemane)  af  Kølle ;  udskaaren  Prædikestol  i  Renæssancestil 
med  Aarstallet  1627  og  et  senere  indskaaret  Aarstal  1688;  gammel  Granitdøbefont  med 
Felter.  I  Sakristiet  et  gammelt  Billede  (Christus  paa  Korset,  maaske  det  gamle  Alter- 
billede); i  Skibet  og  Vaabenhuset  to  gamle  Ligstene.  —  Paa  Kirkegaarden  er  1866 
opført  et  Gravkapel  for  Familien  Moltke  paa  Nørager  (paa  Graven  en  Engel,  der 
støtter  sig  til  Korset).  Sognet  har  to  Kirkegaarde.  —  En  gammel  Ligsten  („Anders 
Jensen  barnefod  i  Randers  og  Hustru"  fra  1656)  er  indsat  i  Kirkegaardsmuren. 

Claus  Serlin  skrives  1390  til  Rethersløf. 

Der  vides  ikke  at  have  været  Gravhøje  i  Sognet,  derimod  har  man  Oplysning 
om  omtr.  35  Stengrave,  af  hvilke  flere  ere  fredlyste;  ved  Rerslev  saaledes  4  Dysse- 
kamre, 1  Runddysse  og  2  Langdysser,  af  hvilke  den  ene,  312  F.  lang,  hører  til 
Landets  anseligste.  Den  indeslutter  2  smaa  Kamre  og  er  omsat  med  140  Randstene. 
Paa  Toppen  af  „Bøgebjærg"  findes,  som  meget  sjældent  paa  Sjælland,  5  Bavtastene 
(„Skræderens  falske  Vidner").  Ved  Risbjærg  er  der  fredlyst  en  Langdysse  og  ved 
Sønderød  1  Dyssekammer  og  1  Runddysse. 

Ruds-Vedby  Sogn,  Anneks  til  Rerslev,  omgives  af  dette,  Skjellebjærg, 
Ørslev,  Finderup  og  Sæby  Sogne.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr. 
2  Mil  N.  for  Slagelse.  De  noget  højthggende  og  temmelig  bakkede  Jorder 
ere  i  det  hele  lette,  mod  V.  meget  stenrige,  dog  findes  i  Dalene  paa  flere 
Steder  god  Jord,  med  Enge  og  Tørvemoser  og  flere  Kildevæld.  Bakken 
Store  Kuglebjærg  (58  M.)  er  nu  beplantet  med  Gran.  Omtr.  ^/g  (nu  523  Tdr.) 
er  bevokset  med  Skov  (Enemærke  og  Skjellebjærg  Vænger,  i  alt  330  Tdr. 
Ld.,  under  Vedbygaard,  Dyrehaven,  Væversk.,  Præstesk.  og  Kuglebjærg- 
skovene,  i  alt  193  Tdr.  Ld.,  under  Konradineslyst).  Omtr.  midt  i  Sognet 
krydse  Slagelse-Nykjøbing  og  Sorø-Kalundborg  Landeveje  hinanden.  Ruds- 
Vedbybanen  (Tølløse-Høng)  skal  gaa  gennem  Sognet. 

Fladeindholdet  var  i«/^  88:  3007  Tdr.  Ld.,  hvoraf  1383  besaaede  (deraf  med 
Hvede  32,  Rug  239,  Byg  459,  Havre  309,  Boghvede  6,  Ærter  og  Vikker  12,  Blandsæd 
til  Modenh.  111,  til  Grøntf.  49,  Kartofler  51,  andre  Rodfr.  114),  medens  der  henlaa 
til  Afgræsn.  365,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  620,  Have  31,  Skov  484,  Moser  og  Kær 
42,  Byggegr.  23,  Veje,  Vandareal  m.  m.  59  Tdr.  Kreaturhold  1893:  211  Heste, 
865  Stkr.  Hornkv.  (deraf  529  Køer),  148  Faar,  706  Svin  og  18  Geder.  Ager  og 
Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  95:  208,2  Td.  Der  var  11  Selvejer- 
gaarde med  108,5,  ^^  Arvefæstegd.  med  62,^,  4  Fæstegd.  med  12,9,  86  Huse  med 
24,g  Td.  Hrtk.  og  51  jordløse  Huse  (over  1/2  af  Husene  i  Fæste)..  Befolkningen, 
1/2  90:  1020  (1801:  423,  1840:  587,  1860:  900,  1880:  992),  boede  i  190  Gaarde 
og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  79  levede  af  immat.  Virksomh.,  480 
af  Jordbrug,  2  af  Gartneri,  222  af  Industri,  47  af  Handel,  145  af  andre  Erhv.,  32 
af  deres  Midler,  og  13  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen:  Vedby  (eller  Ruds- Vedby) ^  beliggende  omtr.  hvor  Lande- 
vejene skære  hinanden,  med  Kirke,  Skole,  Forskole,  Privatskole,  Missionshus 


Løve  Herred.  —  Rerslev  og  Ruds-Vedby  Sogne. 


459 


(opr.  1891),  Hospital  (oprettet  fra  Vedbygaard,  i  sidste  Halvdel  af  18.  Aarh., 
ombygget  og  udvidet  1863  af  Godsejer  Lund;  med  Fribolig  for  4  fattige 
af  Vedbygaards  Gods),  Sparekasse  (opr.  ^^/g  1868;  Sparernes  saml.  Tilgode- 
havende var  ^Vs  1895  12,518  Kr.,  Rentefoden  4  pCt.,  Reservefonden  1176 
Kr.,  Antal  af  Konti  70)  og  Filial  af  Holb.  Amts  økon.  Selskabs  Sparekasse, 
Valgsted  for  Holbæk  Amts  3.  Folketingskr. ,  Sessionssted  for  2.  Udskriv- 
ningskr.'  43.  og  338  —  51.  Lægd,  Sæde  for  Branddirektoratet  for  Løve 
Herred,  Lægebolig,  Markedsplads  (Markeder  1.  Tirsdag  i  Apr.  og  Okt.),  Post- 
kontor (nyt  Posthus  opf.  1896),  Telegrafstation  og  Telefoncentralstation  for 
Løve  Herred,  3  Købmandshandeler,  Bageri,  Kro,  Mølle  og  mange  nærings- 
drivende;   Mindestøtte   for   Fred.  VII  (rejst   1870),  modelleret  af  Th.  Stein. 


Vedbygaard  (se  ogsaa  Vignetten  S.  451). 

Hovedgaarden  Vedbygaard  har  54  Tdr.  Ager  og  Engs  Hrtk.,  lO^/g 
Td.  Skovsk.,  omtr.  890  Tdr.  Ld.,  hvoraf  50  Eng,  340  Skov,  Resten  Ager; 
desuden  høre  til  Godset  af  Fæstegods  21  og  af  Arvefæstegods  105  Tdr. 
Hrtk.  samt  Kirketienderne  for  Rerslev  og  Vedby  Kirker  og  Vedby  Sogns 
Kongetiende.  —  I  Sognet  ligger  ogsaa  Parcelgaarden  Konradineslyst^  der 
hører  under  Nørager  (se  S.  453),  23  Tdr.  Ager  og  Engs  Hrtk.,  262  Tdr. 
Ld.  Ager  og  6  Eng,  med  Godsforvalterbolig  og  Stiftelsen  „Moltkes  Syge- 
hjem" med  en  Haandgerningsskole  (opr.  1859  af  Komtesserne  Thecla  og 
Marie  Moltke),  og  Arvefæstegaarden  Buskysminde  (I5V2  Td.  Hrtk.,  220 
Tdr.  Ld.,  alt  Ager  og  Eng;   6  Fæstehuse). 

Ruds-Vedby  S.  hører  under  de  samme  Distrikter  osv.  som  Hovedsognet 
samt  under  2.  Udskrivningskr.'  346.  Lægd. 

Vedby  Kirke,  nu  helt  hvid  udvendig,  er  oprindelig  opført  af  Kamp,  hvoraf  endnu 
er  tilbage   den  Del  af  Skibet,   der  indesluttes   af  de  to  vestligste  Hvælvinger.    Det 


460  Holbæk  Amt.j 

oprindelige  Kor  er  nedrevet  og  Kirken  forlænget  i  Skibets  Bredde  med  Mur  af 
Munkesten  og  med  spidsbuede  Vinduer;  ligeledes  er  der  tilbygget  Taarn,  Vaabenhus 
paa  Sydsiden  og  en  mindre  Udbygning  paa  Nordsiden.  Midt  i  18.  Aarh.  er  der  paa 
Nordsiden  tilbygget  et  Begravelseskapel  for  den  Barnerske  Familie,  hvori  Kister  med 
flere  af  dens  Medlemmer  (deribl.  Stiftamtmand  J.  H.  J.  Barner,  f  1768,  og  Hustru 
Mette  Amalie,  f.  Rosenkrantz,  f  1755).  Kirken  blev  restaureret  1859  (over  Indgangs- 
døren staar:  Restaureret  1696 — 1859).  Altertavlen  er  et  godt  gammelt  Billedskærer- 
arbejde,  der  fremstiller  Johannes  den  Døbers  Liv;  udskaaren  Prædikestol  fra  1677; 
Granitdøbefont,  vist  fra  Kirkens  ældste  Tid.  I  Taarnet  er  der  indmuret  to  Ligstene 
(der  tidligere  have  ligget  foran  Alteret),  den  ene  over  Knud  Rud,  f  1554,  og  Hustru 
Dorte  Bølle,  f  1544,  den  anden  over  deres  Søn  Jørgen  Rud  og  Hustru  Karen  Krafse, 
fra  1557.  I  Koret  omtaler  en  Tavle  Fru  Hille  Biilow,  f  1718,  og  hendes  to  Mænd, 
Sivert  Grubbe,  f  1672,  og  M.  Fr.  Liitzow,  f  1696,  samt  den  førstes  Søn  Jørgen 
Rud  Grubbe,  f  1700.  I  Skibet  en  Tavle  med  lat.,  dansk,  hebraisk  og  syrisk  Indskrift 
til  Minde  om  Præsten  Villum  Sørensen,  f  1652,  og  en  Marmortavle  med  Portræt- 
medaillon  over  H.  Gamst  til  Vedbygd.,  f  1861,  samt  en  Portrætmedaillon  over  Th. 
Kingo,  der  var  Huslærer  paa  Vedbygaard  1659 — 61: 

Vedbygaard,  tidligere  kaldet  Withby  eller  Stigs  Withby,  er  en  af  Landets  ældste 
Gaarde.  Peder  Tygesen  udi  Stigs  Withby  nævnes  1312  og  1319,  i  hvilket  sidste 
Aar  han  skænkede  Gods  i  Sorterup  til  Sorø  Kloster.  Derefter  nævnes  Jacob  Begere, 
„Kongens  Famulus",  der  1346  fik  tildømt  en  Del  Gods  i  Withby  og  andre  Byer, 
som  han  havde  i  Pant  af  Niels  Pedersen  Grubbe,  og  han  skrev  sig  endnu  1364  til 
Vedby.  I  Valdemar  Atterdags  eller  Dronning  Margrethes  Dage  kom  Gaarden  ind 
under  Kronen,  indtil  Erik  af  Pommern  1429  bortbyttede  den  for  Skjoldnæsholm  til 
Familien  Rud,  som  i  henved  250  Aar  ejede  den.  Søn  efter  Fader,  men  hvis  Medlemmer 
for  det  meste  levede  andetsteds,  da  de  nød  stor  Anseelse  og  vare  Lensmænd,  Hof- 
embedsmænd og  lign.  Den  første  var  Jørgen  Rud,  derefter  Mikkel  Jørgensen  Rud, 
Jørgen  Mikkelsen  Rud  (f  1504),  Knud  Jørgensen  Rud  (f  1554),  bekendt  af  Deltagelsen  i 
Forsvaret  af  Dragsholm  under  Grevefejden,  medens  Slagelse  Borgere  plyndrede  hans 
egen  Gaard,  Jørgen  Rud  (f  1571),  Knud  Rud  (sidste  Gang  omtalt  1617),  hvorefter 
Gaarden  gik  over  til  Datteren  Lene  Rud,  g.  m.  Jørgen  Grubbe  til  Thostrup  paa  Laa- 
land,  f  1643,  efter  hvem  Lene  Rud  havde  Gaarden  til  sin  Død  1673,  hvorpaa  Enken 
efter  Sønnen  Sivert  Grubbe,  Hille  Biilow,  blev  Ejerinde  af  den,  idet  hun  købte  sin 
Mands  Søskendes  Arveparter.  Ved  hendes  andet  Ægteskab  1679  med  Kammerjunker, 
Staldmester  hos  Prins  Jørgen,  Mathias  Frederik  Liitzow,  f  1696,  kom  Gaarden  til 
denne.  Hille  Biilow  besad  den  derefter  kun  faa  Aar,  skønt  hun  først  døde  1718, 
idet  hendes  Datter  af  1.  Ægteskab,  Lene  Kirstine  Grubbe,  ægtede  Oberstlieutenant 
Fr.  Aug.  Barner,  der  ejede  Gaarden  fra  1700  og  faldt  ved  Gadebusch  1712,  hvor- 
efter Enken  1715  ægtede  Jægermester  C.  F.  Barnewitz  (f  1736).  Hun  maatte  sælge 
Vedbygaard  ved  Auktion  1738  for  14,000  Rd.  (Gaard  og  Gods  361  Td.  Hrtk.)  til 
Kaptejn  Joach.  Hartv.  Joh.  Barner,  senere  Stiftamtmand  og  Gehejmeraad  (f  1768),  der 
udvidede  Hovedbygningen,  opførte  Kapellet  ved  Vedby  Kirke  og  1767  oprettede 
Gaarden  til  et  Stamhus  under  Navn  af  „Barnersborg".  Ved  hans  Død  gik  Vedbygd. 
over  til  hans  Fætters  Søn  Generalmajor  H.  G.  Barner  (f  1775)  og  derefter  til  dennes 
anden  Søn,  Kammerjunker  H.  Barner,  som  if.  kgl.  Bevilling  af  ^^/g  1794  fik  Tilladelse 
til  at  sælge  Stamhuset  mod  at  substituere  for  Familien  en  Fideikommiskapital  paa 
60,000  Rd.  Han  solgte  da  Afbyggergaarden  Konradineslyst  1795  til  Lieutenant  M. 
C.  Leth,  og  efter  Barners  Død  (1811)  solgte  Enken  1818  Vedbygd.  for  60,000  Specier 
til  Assessor  P.  S.  Neergaard,  der  af  4  sammenlagte  Bøndergaarde  oprettede  Arve- 
fæstegaarden  Buskysminde  og  1844  solgte  Vedbygd.  for  246,000  Rd.  til  O.  O.  Mel- 
dahl fra  Løvegaard,  der  1853  solgte  den  for  299,000  Rd.  til  Oliemøller  F.  V.  Schytte, 
som  atter  solgte  den  1854  for  325,000  Rd.,  til  Jærnstober  i  Kbh.,  Agent  H.  Gamst, 
ved  hvis  Død  1861  den  gik  over  til  hans  Søstersøn  H.  Chr.  Lund  (f  1871),  hvis  Enke, 
Pauline  Lund,  ejede  den  til  sin  Død  1892;  da  gik  den  if.  Testamente  over  til  nuv. 
Ejerinde  Fru  Ch.  Madsen,  f.  Storck,  gift  med  Universitetsprof.,  Dr.  theol.  P.  Madsen. 

Den  med  Grave  omgivne  Hovedbygning  bestaar  af  3  sammenbyggede  Fløje  i  to 
Stokværk.  Den  nordre  og  søndre  Fløj  stamme  fra  Middelalderen,  den  nordre  endog 
vistnok  fra  14.  Aarh.  De  have  oprindeligt  haft  3  Stokværk,  men  ere  blevne  betyde- 
ligt omdannede  i  Tidens  Løb ;  dog  er  meget  blevet  bevaret.  De  have  smukke  Kam- 
gavle og  øverst  i  Muren  Skydehuller  (ved  den  nordre  Fløjs  vestl.  Gavl  findes  en 
hvælvet  Kælder,  maaske  et  gammelt  Fængsel,  og  derover  et  andet  hvælvet  Rum; 
i  de    derover    liggende  Rum  har  der  været  Riddersal  og  Drabantværelse).    De  to 


Løve  Herred.  —  Ruds- Vedby  og  Skjellebjærg  Sogne.  461 

Fløje  ere  omhyggeligt  restaurerede  i  2.  Halvdel  af  19.  Aarh.  Midtfløjen  er  i  sin  nuv. 
Skikkelse  (undt.  den  søndre  Del,  der  blev  opf.  omtr.  1760)  bygget  af  Gamst  1855. 
Haven  (12  Td.  Ld.)  er  omlagt  i  de  sidste  Aar  under  Ledelse  af  Landskabsgartner 
Glæsel.  I  det  hele  have  Ejerne  siden  1854  gjort  meget  for  Gaarden  og  Gosdet;  saa- 
ledes  ere  Udenomsbygningerne  opførte  fra  nyt  af;  ligeledes  er  en  stor  Del  af 
Bøndergodset  bortsolgt,  dels  til  Selvejendom,  dels  til  Arvefæste.  (Se  om  Vedbygd. 
Vedel  Simonsen^  Familie-Efterretninger  om  de  danske  Ruder,  2  Bd.,  Odense  1845.  — 
Ogsaa  Tegn.  af  ældre  nord.  Arkitektur,  2.  Sml.,  3.  Række,  Nr.  17). 

Der  vides  at  have  været  i  Sognet  12  Langdysser  og  ligesaa  mange  Runddysser 
og  fritstaaende  Dyssekamre ;  men  de  fleste  ere  sløjfede.  Ved  Konradineslyst  ere  dog 
fredlyste  3  Langdysser,  1  Runddysse  og  1  Dyssekammer  og  ved  Ruds-Vedby  1 
Langdysse.  0.  for  Byen  ved  Landevejen  til  Sorø  staar  et  5  F.  højt  Egekors,  der 
5kal  være  til  Minde  om  et  Drab  (se  D.  Atl.  II,  423,  og  Hofm.  Fund.  VIII,  265). 

Skjellebjærg  Sogn,  Anneks  til  Tersløse  (der  i  gejstl.  Henseende  hører 
iil  Løve  Herred,  men  i  øvrigt  hører  under  Merløse  Herred),  omgives  af 
Merløse  Herred  (Tersløse  og  Nidløse  S.),  Rerslev,  Ruds- Vedby  og  Ørslev 
;Sogne  samt  Sorø  Amt  (Slagelse  Herred),  hvorfra  det  adskilles  ved  Tude 
Aa.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1^/4  Mil  N.  N.  V.  for  Sorø 
og  2  Mil  N.  N.  0.  for  Slagelse.  De  for  en  stor  Del  lerede  Jorder  ere  højt- 
liggende og  meget  bakkede  (Sobjærg,  209  F.,  65,4  ^O;  kun  mod  S.  ved 
Tude  Aa  er  der  lavere  Engstrækninger.  Mod  N.  ligger  Vase  Skov.  Gen- 
nem Sognet  gaar  Kalundborg-Sorø  Landevej.  Ruds- Vedbybanen  kommer  til 
at  gennemskære  Sognet. 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  2147  Td.  Ld.,  hvoraf  1024  besaaede  (deraf  med 
Hvede  10,  Rug  213,  Byg  383,  Havre  207,  Ærter  og  Vikker  25,  Blandsæd  til  Modenh. 
64,  til  Grøntf.  32,  Kartofler  42,  andre  Rodfrugter  47),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
•278,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  371,  Have  15,  Skov  400,  Moser  og  Kær  20,  Byggegr. 
15,  Veje,  Vandareal  m.  m.  24.  Kreaturhold  1893:  176  Heste,  589  Stkr.  Hornkv. 
'(deraf  394  Køer),  291  Faar,  612  Svin  og  13  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
rSkovskyldshrtk.  var  ^/^  95:  159,5  Td.  Der  var  10  Selvejergaarde  med  45,^,  9  Arve- 
fæstegd.  med  23,6,  21  Fæstegd.  med  56,9,  57  Huse  med  22,^  Td.  Hrtk.  og  15  jord- 
løse Huse  (over  1/2  af  Husene  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  1^90:  586  (1801:  289, 
1840:  406,  1860:  486,  1880:  611),  boede  i  116  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  26  levede  af  immat.  Virksomh.,  365  af  Jordbrug,  5  af  Gartneri, 
84  af  Industri,  14  af  Handel,  68  af  andre  Erhverv,  18  af  deres  Midler,  og  6  vare 
under  Fattigv. 

I  Sognet  ligger  Byerne:  Skjellebjærg,  ved  Landevejen,  med  Kirke  og 
Skole;  Herrestrup  med  Andelsmejeri;  Sobjærg  med  Mølle  og  Bageri; 
Jaaderup.    Desuden  Knapshobii,  Hebberge  og  Præsieskov  Huse. 

Skjellebjærg  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører 
under  Løve  Herreds  Jurisdiktion  (Høng),  Holbæk  Amtstue-  (Filial  i  Kalund- 
borg) og  Slagelse  Lægedistrikt,  2.  Landstingskr.  og  Holbæk  Amts  3.  Folke 
tingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  346.  Lægd.    Kirken  tilhører  Sorø  Akademi. 

Skjellebjærg  Kirke  er  i  sin  ældste  Del,  Skib  og  Kor  med  Korrunding,  opført  i 
Rundbuestil  af  raat  tilhuggen  Kamp  med  tilhugne  Kvadre  paa  Hjørnerne  og  med 
Anvendelse  af  Fraad-  og  Limsten  i  Vinduesindfatningerne ;  flere  af  de  rundbuede 
Vinduers  Konturer  ses  endnu.  I  den  yngre  Middelalder  fik  Kirken  spidsbuede  Kryds- 
hvælvinger, mod  V.  tilføjedes  et  ret  anseligt  Taarn,  der  ogsaa  fik  Krydshvælving  og 
sattes  i  Forbindelse  med  Skibet  ved  en  Spidsbue,  og  Skibets  østre  Gavl  og  Kor- 
gavlen fik  Kamtakker,  alt  væsentlig  af  Munkesten,  dog  ogsaa  med  Anvendelse  af 
Kamp,  især  i  Taarnets  nederste  Del.  Senere  tilføjedes  et  Vaabenhus  paa  Skibets 
Sydside.  Ved  Kirkens  Restauration  1862—63  indsattes  overalt  spidsbuede  Vinduer. 
I  de  sidste  Aar  er  der  fundet  Kalkmalerier  i  Korrundingen  og  Korbuens  Underflade, 
som  ere  restaur.  af  Kornerup  1894,  og  som  synes  at  stamme  fra  Slutn.  af  13.  Aarh. 
Alterramme  og  Alterbillede  (Christus),  det  sidste  malet  af  N.  Simonsen,  ere  fra  1865 
(den   gamle  Altertavle  fra    1605  ligesom  nogle  i  Træ  udskaarne  Figurer  fra  Kirken 


462  Holbæk  Amt. 

findes  nu  i  Samlingen  i  Klosterporten  i  Soro);  Prædikestolen  er  til  Dels  fra  17. 
Aarh's  1.  Halvdel;  Granitdøbefont  med  Rebsnoning,  vistnok  fra  Kirkens  ældste  Tid. 
I  Skibet  er  et  i  Træ  skaaret  Gravminde  over  Maren  Jonsdatter,  f  1663  (se  y.  B. 
Løffler,  Sorø  Akad.  Landsbykirker,  S.  51.  —  Magn,  Petersen,  Kalkmalerier,  S.  108). 

Ørslev  Sogn  omgives  af  Annekset  Solbjærg,  Finderup,  Ruds- Vedby  og 
Skjellebjærg  Sogne  samt  Sorø  Amt  (Slagelse  Herred),  hvorfra  det  paa  en 
lang  Strækning  adskilles  ved  Tude  Aa.  Kirken,  mod  S.  i  Sognet  ved  Tude 
Aa,  ligger  omtr.  1  Mil  N.  for  Slagelse.  De  for  det  meste  gode,  sand-  og 
lermuldede  Jorder  ere  gennemgaaende  lavtliggende  med  fortrinlige  Tørve- 
moser (Stenmose  og  Rørmose)  langs  Tude  Aa.  Lidt  Skov  mod  N.  0.  Gen- 
nem Sognet  gaar  Slagelse-Ny kjøbing  Landevej. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  2987  Td.  Ld.,  hvoraf  1518  besaaede  (deraf  med 
Hvede  100,  Rug  240,  Byg  557,  Havre  305,  Ærter  og  Vikker  10,  Blandsæd  til  Modenh. 
59,  til  Grøntf.  70,  Kartofler  30,  andre  Rodfr.  147),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
425,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  710,  Have  39,  Skov  130,  Moser  og  Kær  115,  Byggegr. 
23,  Veje,  Vandareal  m.  m.  27  Td.  Kreaturhold  1893:  231  Heste,  976  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  610  Køer),  296  Faar,  636  Svin  og  24  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  ^/^  95:  262,^  Td.  Der  var  4  Selvejergaarde  med  123,8,  ^^  Arve- 
fæstegd-.  med  66.g,  13  Fæstegd.  med  55,^,  53  Huse  med  16,3  Td.  Hrtk.  og  37  jord- 
løse Huse  (3/4  af  Husene  i  Fæste).  Befolkningen,  V2  1890:  670  (1801 :  449,  1840: 
518,  1860:  588,  1880:  644),  boede  i  126  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes :  25  levede  af  immat.  Virksomh.,  476  af  Jordbrug,  4  af  Gartneri,  98  af  Indu- 
stri, 21   af  Handel,   13  af  andre  Erhv.,   19  af  deres  Midler,  og  14  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Ørslev^  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole, 
Missionshus  („Emaus",  opf.  1887),  Sparekasse  (opr.  ^1/9  ^-871;  ^Va  1^95 
var  Sparernes  saml.  Tilgodehavende  40,374  Kr. ,  Rentefoden  3^/5  pCt., 
Reservefonden  1610  Kr.,  Antal  af  Konti  168)  og  Andelsmejeri;  Kragerup 
med  Biskole.    Desuden  Kragevig  Huse. 

Hovedgaarden  Kragerupgaard  med  Afbyggergaarden  Rugskov  har 
943/4  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  3^8  Td.  Skovsk.,  omtr.  1000  Tdr.  Ld. 
Ager,  Eng  og  Mose  (hvoraf  50  Tdr.  Ager  i  SkjeUebjærg  S.)  og  160  Tdr. 
Ld.  Skov  (hvoraf  40  Tdr.  i  Skjellebjærg  S.);  desuden  høre  til  Ejendommen 
af  Fæstegods  163^/^,  af  Arvefæstegods  lOS^/g  Td.  Hrtk.,  Ørslev  Kirke- 
og  Kongetiende  og  Finderup  Kirke  med  Kirketiende.  Paa  Kragerupgd.  er 
der  stor  Ostefabrikation.  —  Gaard  paa  over  12  Tdr.  Hrtk.:  Præstegaarden 
(I6V2  Tdr.  Hrtk.,    140  Tdr.  Ld.,  hvoraf  20  Mose,  Resten  Ager). 

Ørslev  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Løve  Herreds  Jurisdiktion  (Høng),  Holbæk  Amtstue-  (Filial  i  Kalundborg) 
og  Slagelse  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  3.  Folketingskr. 
samt  2.  Udskrivningskr.'  343.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Kragerupgaard. 

Ørslev  Kirke  bestaar  af  Skib,  Kor,  Taarn,  Vaabenhus  paa  Syd-  og  Tilbygning 
paa  Nordsiden  (det  sidste  nu  Materialhus  og  Ligkapel).  Den  ældste  Del,  Skib  og  en 
Del  af  Koret,  er  opført  af  Kamp  og  Munkesten,  Koret  er  vistnok  senere  forlænget, 
udelukkende  af  Munkesten,  ligesom  Taarnet,  der  har  Kampestenssokkel,  samt  Vaaben- 
huset  og  Tilbygningen  ere  tilføjede,  og  Kirken  er  bleven  overhvælvet.  Korbuen  er 
halvrund,  mellem  Taarn  og  Skib  er  der  Spidsbue.  Altertavlen  er  et  Maleri  af  A. 
Dorph  (Christus  hos  Martha  og  Maria)  fra  1877  (den  gml.  restaurerede  Altertavle, 
Korsfæstelsen  i  Alabast,  omsluttet  af  forgyldte  Søjler,  er  anbragt  i  Skibet);  Prædike- 
stol i  Renæssancestil  fra  1679;  Granitdøbefont.  I  Korvæggen  ere  indmurede  to  Lig- 
stene, over  Claus  Ulfeld,  f  1566,  og  Eggert  Ulfeld,  f  1583;  for  over  50  Aar  siden 
blev  Gravkælderen,  hvori  de  hvile,  tilmuret.  Bag  Alteret  hænger  en  Series  pastorum 
fra  1517.  —  I  Orslev  har  Joh.  Vilh.  Beck,  bekendt  fra  den  indre  Mission,  været 
Præst  siden  1874. 

Kragerupgaard.     Matheus   Taa   de  Krakæthorp   nævnes    1327  og   levede   endnu 


Løve  Herred,  —  Ørslev  og  Solbjærg  Sogne.  463 

1341.  Den  næste  Ejer  var  Hr.  Jens  Nielsen  af  Slægten  Neb,  der  1356 — 76  skrev 
sig  til  Gaarden.  Hans  Son  Hr.  Henr.  Jensen  ejede  den  1399,  men  hans  Søster  Chri- 
stine, gift  1°  med  Jens  Geenvædder,  2^  med  Hr.  Hartvig  Bryske,  var  Medejer,  og 
siden  havde  Kragerup  i  lang  Tid  flere  Ejere.  Blandt  disse  vare  dog  næppe  Hans 
Fos  og  Rigskansleren  Sven  Fos,  der  1421  og  1423  angives  at  have  ejet  Kragerup; 
thi  i  alt  Fald  i  Originalbrevet  af  1421  staar  Hanness  Foss  af  Krukorp  (se  Krøjerup). 
Derimod  ejedes  den  af  Hartvig  Bryskes  Døtre  Birgitte,  Abel  og  Kirstine.  Den  sidste 
var  gift  P  med  Herman  von  Hafn  og  2^  med  Christiern  Rud,  der  1453  pantsatte 
Fru  Kirstines  Part  i  Kragerup  til  Bent  Krabbe,  men  1470  solgte  til  Claus  Bryske 
den  Part  i  Gaarden,  som  denne  havde  i  Pant  af  ovennævnte  Fru  Abel,  Ulf  Limbeks. 
Cl.  Bryske  afkøbte  desuden  s.  A.  Eskild  Gøye  og  Jens  Poulsen  Grib  deres  Part  i 
Gaarden,  som  de  havde  arvet  efter  deres  Morbroder  og  Moder  Fru  Birgitte.  En  Del 
af  Gaarden  tilhørte  desuden  Slægten  Gyrstinge,  nemlig  Hr.  Morten  Jensen  1445, 
Hr.  Folmer  Mortensen  1460,  Oluf  Mortensen  1468 — 96.  Sidstnævntes  Datter  Anne 
Olufsdatter  bragte  Gaarden  til  sin  Ægtefælle  Per  Skram  (Fasti),  som  2.  Gang  ægtede 
Christence  Lunge  og  1533  solgte  Kragerup  til  sin  Svigerfader  Ove  Lunge.  Hans 
Datter  Dorte  bragte  Gaarden  til  sin  Ægtefælle  Claus  Eggertsen  Ulfeld  og  deres  Søn 
Eggert  Ulfeld,  hvis  Enke,  Fru  Elisabeth  Galde,  1596  giftede  sig  med  Jørgen  Friis 
til  Krastrup.  Denne  overdrog  1610  Kragerup  til  sin  Søn  af  første  Ægteskab  med 
Else  Bjørn,  Chr.  Friis,  senere  kgl.  Kansler,  der  paa  Kragerup  opførte  en  grundmuret 
Bygning  med  3  Fløje  i  to  Stokværk.  Efter  hans  Død  1639  kom  Gaarden  til  hans 
Søn,  Oberst  Hans  Friis  til  Clausholm,  der  solgte  den  til  Fr.  Urne.  Dennes  Enke 
solgte  1660  Gaarden  til  Svigersønnen  Gehejmeraad  Ove  Juul,  f  1686,  hvis  Søn  Chr. 
Juul  til  Ryssensten  skødede  den  1687  til  Søsteren  Mette  Marie  Juul,  der  blev  gift 
med  Fogden  paa  Gaarden,  Poul  Pedersen  Lerskov  (for  øvrigt  ejede  ogsaa  Fr.  Gabel 
en  Part  i  Gaarden,  som  han  dels  havde  arvet  efter  sin  Svigermoder  Fru  Kirstine 
Urne,  dels  havde  købt  af  Chr.  Juul,  og  som  han  tilskødede  Mette  Marie  Juul  1691),  og 
hun  solgte  som  Enke  1705  K.  for  22,0()0  Rd.  til  Jacob  Lerche,  Postforvalter  i  Kbh.  Efter 
ham  blev  den  ved  Auktion  1722  solgt  for  25,500  Rd.  til  Regimentskvartermester,  senere 
Justitsraad  Fogh,  i  hvis  Families  Besiddelse  den  var  indtil  1799,  da  Jomfru  Christine 
Fogh  solgte  den  for  1 10,000  Rd.  til  Kammerraad,  senere  Etatsraad  og  Borgmester  i 
Kbh.  P.  Bech  (f  1818),  der  1802  solgte  den  for  165,000  Rd.  til  Landvæsenskom- 
missær,  Kammerraad  J.  Kraft  Dinesen  (f  1840),  efter  hvem  den  gik  over  til  Sønnen; 
den  nuv.  Ejer  er  Jægermester  J.  K.  J.  S.  Dinesen.  —  Den  af  Grave  omgivne  Hoved- 
bygning i  to  Stokværk  er  opført  1801—2;  Fløjene  ere  ombyggede  1838—43.  Lade- 
bygningerne, der  brændte  1894,  ere  ny  opførte  noget  længere  borte  fra  Hovedbyg- 
ningen.   Halvdelen  at   Gaardens  Jorder   ere  henlagte  til  Afbyggergaarden  Rugskov. 

Solbjærg  Sogn,  Anneks  til  Ørslev,  omgives  af  dette,  Finderup,  Gjerslev 
og  Havrebjærg  Sogne  samt  Sorø  Amt  (Slagelse  Herred),  fra  hvilket  det 
til  Dels  adskilles  ved  Tude  Aa.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr. 
1^/4  Mil  N.  for  Slagelse.  De  for  det  meste  gode,  lermuldede  Jorder  have 
en    temmelig  jævn  Overflade;  paa  Nordgrænsen  ligger  en  Del  af  Raamose. 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  1321  Td.  Ld.,  hvoraf  753  besaaede  (deraf  med 
Hvede  54,  Rug  111,  Byg  281,  Havre  134,  Ærter  og  Vikker  5.  Blandsæd  til  Modenh. 
39,  til  Grøntf.  41,  Kartofler  20,  andre  Rodfr.  68),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
215,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  278,  Have  17,  Moser  og  Kær  16,  Byggegr.  14,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  28  Td.  Kreatur  hold  1893:  129  Heste,  580  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
373  Køer),  105  Faar,  510  Svin  og  18  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  Vi  95:  143^  Td.  Der  var  28  Selvejergaarde  med  124,6,  -  Fæstegd. 
med  9,9,  26  Huse  med  9,3  Td.  Hrtk.  og  43  jordløse  Huse  (3/4  af  Husene  i  Fæste). 
Befolkningen,  1/2  1890:  434(1801:200,  1840:  378,  1860:  476,  1880:  451),  boede 
i  99  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  9  levede  af  immat. 
Virksomh.,  281  af  Jordbrug,  2  af  Gartneri,  67  af  Industri,  11  af  Handel,  28  af 
andre  Erhverv,  24  af  deres  Midler,  og  12  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen:  Solbjærg  med  Kirke,  Skole  (Friskole  paa  Solbjærg  Mark) 
og  Andelsmejeri.    Desuden  Hedebo  Gaarde. 

Hovedgaarden  Solbjærggaard  har  40  Td.  Hrtk.,  330  Td.  Ld.,  og 
Ager ;    desuden   høre  til  Ejendommen    1   Arvefæstegd.    paa    60  Td.  Ld.  alt 


464  Holbæk  Amt. 

15  Fæstehuse  (A-^j^  Td.  Hrtk.,  30  Td.  Ld.);  60  Td.  Ld.  ligger  i  Blæsinge, 
Havrebjærg  Sogn.  —  Desuden  Hammeldrupgd.  (13  Td.  Hrtk.,  lOS^/g  Td. 
Ld.,  alt  Ager). 

Solbjærg  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  344.  Lægd.  Kirken  tilhører 
Ejeren  af  Frihedslund. 

Solbjærg  Kirke  bestaar  af  Skib,  Kor,  Taarn  og  to  Vaabenhuse  mod  S.  og  N., 
det  sidste  nu  Materialhus.  Skib  og  Kor  ere  opførte  af  utilhuggen  Kamp ;  Gavlene  ere 
til  Dels  af  Munkesten  ligesom  Taarn  og  Vaabenhuse,  der  have  Granitsokkel;  Kor- 
buen og  Buen  mellem  Taarn  og  Skib  ere  spidsbuede.  Alteret  er  et  Billedskærer- 
arbejde  med  tre  Sejler  paa  Siderne  og  et  Maleri:  „Christusji  Gethsemane"  som 
Midtbillede;  ny,  egemalet  Prædikestol;  Døbefont  af  støbt  Cement  (skænket  af  Vald. 
Hvidt  og  Hustru  1871).  I  Korrundingen  og  dens  Hvælving  (saavel  som  i  det 
nordre  Vaabenhus)  fandtes  1864  Kalkmalerier;  Maleriet  i  Korrundingens  Hvælving 
ligner  det,  der  findes  i  Hagested  Kirke  og  er  vistnok  fra  samme  Tid  (se  Magn. 
Petersen,  Kalkmalerier,  S.  107). 

Solbjærggaard  synes  at  være  en  ældgammel  Hovedgaard.  Aar  1269  gav  Trugils 
Arnketilsen  Gods  i  Solbjærg  til  Sorø  Kloster,  i  hvilket  han  da  tog  Broderskab. 
Hans  Svigersøn  Othbern  Tolfsøn  og  Søn  Ingeniar  Trugilsøn  generhvervede  1310  ved 
Mageskifte  med  Klosteret  samme  Gods.  Paa  Skiftet  efter  Ingemars  Søn  Johannes 
Kalf,  1339,  erholdt  dennes  Svoger  Johannes  Jensen  Gods  i  Solbjærg,  medens  Broderen 
Trugils  Ingemarsen  fik  selve  Hovedgaarden  i  Solbjærg.  Denne  Trugils  førte  Slægten 
Drefelds  Vaaben.  Aar  1356  boede  i  Solbjærg  en  Væbner  Jens  Andersen  samt  to 
Brødre  af  Slægten  Bille,  Jon  og  Esbern  Nielsen,  og  i  omtr.  100  Aar  forblev  Gaarden 
i  denne  Slægts  Eje  nemlig  Jens  eller  Niels  Jonsen  Bille  1398,  Bent  Jonsen  Bille  1401, 
Hr.  Erik  Bille  1433—55,  Peder  Bille  1460,  Jørgen  og  Jens  Bille,  hvilken  sidste  1483 
solgte  sin  Part  i  Gaarden  til  sin  Svoger  Per  Lang,  hvis  Datter  Fru  Anne  Niels  Brahes 
endnu  1537  ejede  Gods  her.  Senere  synes  Gaarden  en  Tid  at  have  været  underlagt 
Hovedgaarden  Skaftelevgaard  i  Slagelse  Herred,  Sorø  Amt.  Aar  1784  skødede  Chr. 
Fr.  Baron  Knuth,  der  1766—76  havde  ejet  Skaftelevgd.,  16  Gaarde  og  15  Huse  (i  alt 
173  Td.  Hrtk.,  hvoraf  3OV2  Hovedgaardstakst)  for  12,900  Rd.  D.  C.  til  Landmaaler  H.  H. 
Bidstrup,  der  vist  snart  efter  atter  har  faaet  Solbjærggd.  oprettet  til  Hovedgaard ; 
1852  blev  den,  efter  at  være  gaaet  gennem  flere  Hænder,  solgt  for  42,000  Rd.  til 
L.  Janssen,  der  1874  solgte  den  for  105,000  Rd;  to  Aar  efter  blev  den  atter  solgt 
for  228,000  Kr.  og  1881  for  249,000  Kr.,  hvorefter  den  nuv.  Ejer,  V.  Plenge,  købte 
den  1890  for  192,000  Kr.  —  Hovedbygningen  er  opført  1875. 

Havrebjærg  Sogn  omgives  af  Solbjærg  og  Gjerslev  Sogne  samt  Sorø 
Amt  (Slagelse  Herred),  hvorfra  det  paa  en  Strækning  adskilles  ved  Tude 
Aa.  Kirken,  mod  S.  i  Sognet,  ligger  omtr.  ^\^  Mil  N.  N.  V.  for  Slagelse. 
Jorderne  ere  mod  N.  0.  højtliggende  og  bakkede;  Blæsinge  Banke,  hvis 
højeste  Punkt  er  199  F.,  62,5  M.,  hvorfra  der  er  en  vid  Udsigt,  bestaar 
mest  af  groft,  ufrugtbart  Grus ;  den  vestl.  og  sydvestl.  Del  af  Sognet  have 
jævne,  lerblandede  og  frugtbare  Jorder ;  langs  Tude  Aa  findes  Engstrækninger. 
Gennem  Sognet  gaar  Slagelse-Kalundborg  Landevej;  ogsaa  Slagelse- Værslev 
Jærnbanen  skal  gaa  gennem  Sognet  (med  Station  i  Havrebjærg). 

Fladeindholdet  var  %  1888:  2051  Td.  Ld.,  hvoraf  1131  besaaede  (deraf  med 
Hvede  70,  Rug  186,  Byg  379,  Havre  209,  Ærter  og  Vikker  30,  Blandsæd  til  Modenh. 
65,  til  Grøntf.  62,  Kartofler  52,  andre  Rodfr.  77),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  281, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  514,  Have  20,  Skov  3,  Moser  og  Kær  5,  Flyvesand  3, 
udyrkede  Strækn.  12,  Byggegr.  22,  Veje,  Vandareal  m.  m.  60  Td.  Kreaturhold 
1893:  195  Heste,  851  Stkr.  Hornkv.  (deraf  527  Køer),  303  Faar,  860  Svin  og  6  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  i/^  95:  230,^  Td.  Der  var  19 
Selvejergaarde  med  103,2,  1^  Arvefæstegd.  med  110,g,  66  Huse  med  1 6,9  Td.  Hrtk. 
og  12  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2  1890:  579  (1801:445,  1840:568,  1860: 
634,  1880:  582),  boede  i  112  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes: 


Løve  Herred.  —  Solbjærg,  Havrebjærg  og  Gjerslev  Sogne.  465 

20  levede  af  irtimat.  Virksomh.,   388  af  Jordbrug,    101    af  Industri,  22  af  Handel,  9 
af  andre  Erhv.,  20  af  deres  Midler,  og  19  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Havrebjærg^  tæt  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1893),  Sparekasse  (opr.  ^6/^  1874;  ^i/g  1895 
var  Sparernes  samlede  Tilgodehavende  12,972  Kr.,  Rentefoden  3^/5  pCt., 
Reservefonden  435  Kr.,  Antal  af  Konti  85).  Andelsmejeri  og  Mølle  ;  Blæsinge, 
der  er  udflyttet;  Krænkerup,  hvori  en  Gaard  paa  over  12  Td.  Hrtk.  (Arve- 
fæste under  Kommunitetet,  19^/8  Td.  Hrtk.,  15  5  Td.  Ld.,  hvoraf  2  Skov, 
Resten  Ager). 

Havrebjærg  S.,  hvortil  Gudum  S.  i  Slagelse  Herred,  Sorø  Amt,  er  Anneks, 
men  som  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Løve  Herreds  Juris- 
diktion (Høng),  Holbæk  Amtstue-  (Filial  i  Kalundborg)  og  Slagelse  Læge- 
distrikt, 2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  3.  Folketingskr.  samt  2.  Ud- 
skrivningskr.'  43.  Lægd.    Kirken  tilhører  Sorø  Akademi. 

Havrebjærg  Kirke  bestaar  af  el  anseligt  Skib  og  lige  afsluttet  Kor,  Taarn  i  Vest, 
stort  Vaabenhus  paa  Skibets  Syd-  og  Sakristi  paa  Korets  Nordside.  Skibet,  der 
stammer  fra  den  ældre  Middelalder,  er  opført  af  utilhuggen  Kamp  med  tilhugne 
Hjørnekvadre;  Spor  af  Vindue  og  Dør  i  Rundbuestil.  I  den  yngre  Middelalder  har 
Kirken  faaet  spidsbuede  Krydshvælvinger,  ligesom  Taarnet  og  Vaabenhuset  med 
Kamgavle  ere  opførte  af  Munkesten  med  Granitsokkel.  Hen  imod  Reformationen  (vist- 
nok 1529)  er  Koret  blevet  nedbrudt  og  Skibet  forlænget  mod  O.;  det  nye  Korparti 
fik  Gavl  med  rig  Blindingsdekoration,  alt  af  Munkesten,  dog  med  Anvendelse  af 
Kamp.  Kirken  er  bleven  restaureret  1863 — 64.  Alterrammen  er  udskaaren  i  Renæs- 
sancestil med  Friisernes  Vaaben  og  Aaret  1594  og  Hardenbergernes  Vaaben;  i  Midt- 
felterne findes  Billedgrupper  (med  Fremstillinger  af  Lidelseshistorien),  der  skrive  sig 
fra  den  tidligere  Altertavle;  Prædikestolen  fra  1630  er  rigt  udskaaren  og  malet;  Granit- 
døbefont med  Rebsnoning,  vistnok  fra  Kirkens  ældste  Tid.  Karakteristisk  Degnestol 
fra  1.  Halvdel  af  16.  Aarh.  I  Koret  et  anseligt  Krucifiks  og  nogle  udskaarne  Figurer 
fra  den  senere  Middelalder.  De  i  D.  Atl.  (VI,  S.  248)  omtalte  Ligstene,  hvoraf  den  ene 
var  prydet  med  en  Nonne  og  Indskriften  „Virgo  diva",  og  den  anden  laa  over  Præsten 
J.  Giinther,  f  1770,  ere  forsvundne  (se  J.  B.  Løffler,  Sorø  Akad.  Landsbykirker,  S.  49). 

Johannes  Niclisson  dictus  Blæsinge  pantsatte  1328  Gods  i  Haleby  til  Esbern  Ing- 
versen.  Aar  1486  mageskiftede  Markvard  Tinhuus  til  Antvorskov  Kloster  sin  Hoved- 
gaard  i  Blæsinge. 

Trods  sin  Lidenhed  er  det  dog  det  Sogn  i  Herredet,  der  vides  at  have  indeholdt 
de  fleste  Gravhøje  (omtr.  30);  største  Delen  er  dog  nu  forstyrret.  Ved  Blæsinge 
ligger  en  fredlyst  Runddysse. 

Gjerslev  Sogn  omgives  af  Havrebjærg,  Solbjærg,  Finderup,  Helsinge 
og  Drøsselbjærg  Sogne  samt  Sorø  Amt  (Slagelse  Herred).  Kirken,  mod  0. 
i  Sognet,  ligger  henved  l^/g  Mil  N.  for  Slagelse.  De  for  det  meste  lerblan- 
dede Jorder  ere  mod  N.  temmelig  jævne  med  store  Mosestrækninger  (en 
Del  af  Maglemose;  ved  Reguleringen  af  Bøstrup  Aa  have  de  lave  Mose- 
strækninger vundet  meget  i  Værdi),  mod  S.  mere  bakkede  og  sandede. 
Gennem  Sognet  gaar  Slagelse-Kalundborg  Landevej.  Slagelse- Værslevbanen 
vil  komme  til  at  gennemskære  Sognet. 

Fladeindholdet  var  i^j^  1888:  3769  Td.  Ld.,  hvoraf  2004  besaaede  (deraf  med 
Hvede  142,  Rug  274,  Byg  746,  Havre  396,  Ærter  og  Vikker  29,  Blandsæd  til  Modenh. 
72,  til  Grøntf.  146,  Kartofler  81,  andre  Rodfr.  117),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
481,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  860,  Have  43,  Moser  og  Kær  276,  Byggegr.  30,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  75  Td.  Kreaturhold  1893:  337  Heste,  1345  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  878  Køer),  589  Faar,  1078  Svin  og  30  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  i/^  95:  374,9  Td.  Der  var  67  Selvejergaarde  med  298,3  '^  Arve- 
fæstegd.  med  19^,  2  Fæstegd.  med  8,3,  124  Huse  med  48,9  Td.  Hrtk.  og  70  jord- 
løse Huse.  Befolkningen,  1/2  1890:  1474  (1801:  647,  1840:  1145,  1860:  1514, 
1880:    1553),   boede  i   302   Gaarde   og   Huse   og  fordeltes    efter  Erhverv  saaledes: 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.  II.  30 


466  Holbæk  Amt. 

53  levede  af  immat.  Virksomh.,  845  af  Jordbrug,  307  af  Industri  (46  Teglbr.),  45  af 
Handel,  119  af  andre  Erhverv,  36  af  deres  Midler,  og  69  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Gjerslev  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Sparekasse  (opr. 
^4  1866;  ^Vs  1^95  var  Sparernes  saml.  Tilgodehavende  29,362  Kr.,  Rente- 
foden 4  pCt.,  Reservefonden  1191  Kr.,  Antal  af  Konti  188),  Kommunens 
Fattiggaard  (30  Pladser),  Teglværk  og  Andelsmejeri  (Stensbjærg) ;  Løve^ 
ved  Landevejen,  med  Kro  og  Andelsmejeri;  Knudstrup  med  Skole  (opf.  1886 
i  Stedet  for  den  nedlagte  Skole  i  Løve)  og  Teglværk.  Desuden  Bredelænge^ 
Toelsianghuse  og  Kjeldsomgaarde  Huse.     Paa  Løve  Mark  Roneshøj  Skole. 

Hovedgaarden  Løvegaard  har  omtr.  46  Td.  Hrtk.,  465  Td.  Ld.,  alt 
Ager ;  desuden  hører  til  Ejendommen  en  Del  Bøndergods  med  omtr  5  Td. 
Hrtk.   og  Gjerslev  Kirke. 

Gjerslev  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Løve  Herreds 
Jurisdiktion  (Høng),  Holbæk  Amtstue-  (Filial  i  Kalundborg)  og  Slagelse 
Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  3.  Folketingskr.  samt  2. 
Udskrivningskr.'   342.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Løvegaard. 

Gjerslev  Kirke  bestaar  af  Skib,  lige  afsluttet  Kor,  Taarn  og  et  tidligere  Begravelses- 
kapel (inddraget  i  Kirken)  paa  Nordsiden,  samt  et  Sakristi  og  et  gammelt  Vaabenhus 
paa  Sydsiden,  der  nu  er  inddraget  i  Kirken,  og  til  hvilket  der  er  tilbygget  et  nyere 
Vaabenhus.  Skib  og  Kor,  ligesom  Vaabenhusene,  ere  væsentlig  opførte  af  utilhuggen 
Kamp ,  det  evrige  mest  af  Munkesten.  Kirken  er  overhvælvet ;  paa  Skibets  nordre 
Side  findes  Spor  af  de  gamle  Vinduer;  mellem  Taarn  og  Skib  er  der  Spidsbue.  Alter- 
tavle med  to  drejede  Søjler  og  med  et  malet  Kors  i  Midten  og  ovenover  et  gammelt 
Krucifiks;  Granitdøbefont.  I  Kapellets  Hvælving  findes  der  Kalkmalerier  (Lidelses- 
historien).   I  Skibet  Tavle  over  de  i  de  slesvigske  Krige  faldne  fra  Sognet. 

Aar  1164  og  1181  omtales  (S.  R.  D.  IV  470,  567)  Gesleue  Sogn  med  et  dertil 
hørende  Kapel. 

I  Knudstrup  har  fordum  ligget  en  Hovedgaard.  Sølve  eller  Sylvester  Nielsen 
af  Knudstrup  nævnes  1395;  han  førte  i  sit  Vaaben  en  Spore.  Kort  efter  kom  Gaarden 
til  Slægten  Flemming,  nemlig  Hr.  Herman  Flemming,  hans  Søn  Hr.  Joachim  Flem- 
ming, den  yngre  Herman  Flemming,  dennes  Enke  Fru  Anne  Eriksdatter  (Thott), 
hvis  Søn  Jacob  Flemming  døde  1544  som  sidste  Mand  af  Slægten  i  Danmark.  Aar 
1607  mageskiftede  Jørgen  Skovgaard  sin  Part  i  Gaarden  til  Kronen;  men  Hoved- 
lodden synes  at  have  tilhørt  Fru  Karen  Pax,  Erik  Vasspyds,  der  1616  solgte  den 
til  Chr.  Friis  til  Kragerup,  som  atter  mageskiftede  den  til  Kronen.  Endnu  1620 
erhvervede  Kronen  en  Part  i  Gaarden  af  Fr.  Reedtz.  Snart  efter  er  den  vel  bleven 
nedlagt.  Ved  Opførelsen  af  den  nye  Skole  i  Knudstrup  1886  fandtes  Murrester  og 
Fundamenter  af  en  Bygning,  der  syntes  at  stamme  fra  16. — 17.  Aarh.,  og  som  mentes 
at  hidrøre  fra  Knudstrup. 

I  Løve  har  der  ogsaa  ligget  en  Hovedgaard.  Fra  1413  skrev  den  ovennævnte 
Sølve  Nielsen  sig  til  Løve;  men  en  enkelt  Gang,  1421,  kaldes  han  Foged  i  Løve, 
saa  at  han  muligvis  ikke  har  ejet  Hovedgaarden.  —  Den  nuv.  Løvegaard  er  først 
oprettet  1722  af  Wigant  til  Gundetved  (S.  455),  efter  hvem  den  ejedes  af  Major 
Caspar  Bartholin  til  Bøstrup,  Major  Ventin  og  derefter  (fra  1733)  af  Søstrene  Frøknerne 
Sophie,  Margareta  og  Catharine  Fincke,  som  1742  solgte  den  (dengang  Hovedgaards- 
takst  50  Td.  og  Bøndergods  237  Td.  Hrtk.)  til  Jens  Rasmussen  Fischer  eller  Fisker, 
der  atter  1745  solgte  den  til  Jens  Bremer  og  Hans  Lauridsen.  Bremer  skødede  den 
1763  til  Prokurator  Niels  Hansen,  der  1766  solgte  den  til  Gehejmeraad  Fr.  Råben, 
som  Aaret  efter  afhændede  den  til  Lieutenant  Niels  Oschatz,  hvorefter  den  ved 
Auktion  1773  købtes  for  4120  Rd.  af  den  dygtige  Landmand,  Bonden  Hans  Jensen 
Bjerregaard  (f  1781),  som  1778  skødede  den  for  9000  Rd.  til  Kammerherre,  Oberst 
Chr.  Fr.  Holstein.  Denne  solgte  den  1788  for  16,500  Rd.  til  Regimentskvartermester 
Fr.  Chr.  Plum,  som  1793  afhændede  den  for  29,000  Rd.  til  Forvalter  H.  Tolderlund, 
hvorefter  den  1803  for  60,000  Rd.  købtes  af  Kaptejn  Astrup  til  Sæbygaard,  der  1806 
solgte  begge  Gaardene  til  Kammerjunker  Hoppe  (Løvegd.  for  120,000  Rd.).  Senere 
er  den  gaaet  gennem  mange  Hænder;  senest  har  den  været  ejet  af  Borchorst  og 
Etatsraad  Appeldorn.    Nuv.  Ejer  er  fra  1895  Hr.  Trock. 

I  Gjerslev  synes  1349  at  have  boet  Jakob  Pedersen  Spink;  1407  skrev  Poul 
Jakobsen  sig  af  Gjerslev. 


Lave  Herred.  —  Gjerslev,  Finderup  og  Gjerlev  Sogne.  467 

Finderup  Sogn  omgives  af  Gjørlev,  Hallenslev,  Sæby,  Ruds-Vedby, 
Ørslev,  Solbjærg  og  Gjerslev  Sogne.  Kirken,  mod  S.  i  Sognet,  ligger 
omtr.  1^/2  Mil  N.  for  Slagelse.  De  gode,  for  det  meste  lerede  Jorder  ere 
i  den  østl.  Del  noget  højtliggende  og  bakkede,  mod  V.  mere  jævne  og 
lavtliggende  med  Mosestrækninger  mod  N.  V.  (Ravnsmose).  Ruds- Vedby- 
banen skal  have  Endestation  ved  Høng. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  4279  Td.  Ld.,  hvoraf  2428  besaaede  (deraf  med 
Hvede  106,  Rug  392,  Byg  874,  Havre  455,  Ærter  og  Vikker  62,  Blandsæd  til  Modenh. 
104,  til  Grøntf  141,  Kartofler  108,  andre  Rodfr.  186),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
512,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1077,  Have  39,  Moser  og  Kær  155,  Byggegr.  43,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  25  Td.  Kreaturhold  1893:  438  Heste,  1664  Stk.  Hornkv.  (deraf 
1020  Køer),  558  Faar,  1434  Svin  og  77  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  Vi  95:  457,e  Td.  Der  var  22  Selvejergaarde  med  133,5,  60 
Arvefæstegd.  med  279,^,  125  Huse  med  44,5  Td.  Hrtk.  og  45  jordløse  Huse  (over  ^/^ 
i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  1890:  1708  (1801:  753,  1840:  1197,  1860:  1532, 
1880:  1693),  boede  i  317  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes: 
168  levede  af  immat.  Virksomh.,  931  af  Jordbr.,  372  af  Industri,  55  af  Handel,  46  af 
andre  Erhverv,  53  af  deres  Midler,'  81  vare  under  Fattigv.,  og  2  vare  i  Fængsel. 

I  Sognet  Byerne:  Finderup  med  Kirke  (behggende  paa  en  Banke) 
og  Præstegd.;  Høng  med  Skole,  Folkehøjskole  (opr.  1864  i  Sæby,  flyttet 
1866  til  Høng),  Børnehjem  (opr.  1891),  Ting-  og  Arresthus  for  Løve 
Herred  (opf.  1838;  Plads  for  8  Arrestanter),  Kro,  Mølle,  Andelsmejeri 
(„Kildebrønd",  hdt  uden  for  Byen)  og  mange  næringsdrivende;  den  vil 
blive  et  Knudepunkt  for  Slagelse-Værslevbanen  og  Ruds- Vedbybanen,  hvis 
ene  Endepunkt  den  er;  Herredsfogden  bor  paa  Odinsgaard\  Herslev  med 
Skole;  Kulby\  Tjørnelunde  med  Skole,  Sparekasse  (opr.  ^^/g  1879;  ^^3 
1895  var  Sparernes  saml.  Tilgodehavende  33,937  Kr.,  Rentefoden  3^/5  pCt., 
Reservefonden  3111  Kr.,  Antal  af  Konti   157)  og  Mølle. 

To  Gaarde  paa  over  12  Td.  Hrtk.:  en  i  Tjørnelunde  {Vejbjærggd.  Arve-, 
fæstegaard  under  Kommunitetet,  13  Td.  Hrtk.,  121  Td.  Ld.,  hvoraf  6  Mose 
og  1^/2  Gaardsplads  og  Have,  Resten  Ager;  1  Hus)  og  en  i  Herslev 
(I2V4  Td.  Hrtk.,   107  Td.  Ld.,  alt  Ager). 

Finderup  S. ,  der  danner  en  egen  Sognekommune ,  hører  under  Løve 
Herreds  Jurisdiktion  (Høng),  Holbæk  Amtstue-  (Filial  i  Kalundborg)  og 
Slagelse  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  5.  Folketingskr. 
samt  2.  Udskrivningskr.'  345.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Kragerupgaard. 

Finderup  Kirke,  der  ligger  højt  (128  F.,  40  M.),  bestaar  af  Skib,  Kor  med  Kor- 
runding (afskildret  fra  Koret  ved  Mur  med  Dør  og  nu  benyttet  som  Sakristi),  Taarn, 
stor  Tilbygning  mod  N.  i  hele  Skibets  Længde,  hvilken  staar  i  Forbindelse  med 
Skibet  ved  to  store  Buer,  og  paa  hvis  Nordside  der  er  tilføjet  et  Vaabenhus,  samt 
paa  Sydsiden  af  Kirken  en  mindre  Tilbygning  (vistnok  tidligere  Vaabenhus,  nu  Mate- 
rialhus).  Skib,  Kor  og  Korrunding  ere  opførte  af  utilhuggen  Kamp  (dog  er  der 
Munkesten  i  Gavlene,  ligesom  ogsaa  Koret  er  forhøjet  med  Munkesten);  Taarnet  og 
den  store  Tilbygning  ere  opf  af  Munkesten,  den  mindre  af  Kamp.  Skibet,  Koret  og 
Tilbygningen  mod  S.  have  Krydshvælvinger,  den  store  Tilbygning  fladt  Loft.  Den 
store  Korbue  er  halvrund;  Taarnet  og  Skibet  staa  i  Forbindelse  ved  en  lav  og  smal 
Rundbue.  Alteret  med  4  Søjler  har  et  nyt  Billede  fra  1889:  Christus  og  de  to  Disciple 
paa  Vejen  til  Emaus;  ovenover  de  4  Evangelister,  fra  den  gamle  Altertavle;  Granit- 
døbefont. Interessant  Klokke  med  Minuskelskrift  Ira  den  senere  Middelalder.  — 
I  Præstegaardens  Have  staa  to  mægtige,  gamle  Lindetræer  og  et  Granatæbletræ,  der 
skal  være  henved  150  Aar  gammelt. 

Matheus  Ta  de  Thyrnelunde,  armiger  nævnes  1382  og  Niels  Portmand  i  Thyørnlundh 
1460. 

Gjørlev  Sogn   omgives   af  Helsinge,    Gjerslev,   Finderup   og  Hallenslev 

30* 


468  Holbæk  Amt. 

Sogne,  Annekset  Bakkendrup  og  Arts  Herred  (St.  Fuglede  og  Svallerup 
S.),  hvorfra  det  adskilles  ved  Halleby  Aa.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet, 
ligger  omtr.  27^  Mil  N.  N.  V.  for  Slagelse  og  2^1^  Mil  S.  0.  for  Kalundborg. 
De  middelgode  Jorder  ere  lavtliggende  og  temmelig  jævne  med  betydelig 
Eng  og  Tørveskær,  mod  0.  Ravnsmose,  mod  V.  den  tidligere  Gjørlev  Sø 
(ligesom  den  mindre  Helsinge  Sø,  der  have  staaet  i  Forbindelse),  ved  Hel- 
singe Aas  Regulering  forvandlet  til  Mose  og  Eng.  Gennem  Sognet  gaar 
Slagelse-Kalundborg  Landevej ;  ogsaa  Slagelse- Værslevbanen  kommer  til  at 
gaa  gennem  Sognet. 

Fladeindholdet  var  ^^j^  88:  3871  Td.  Ld.,  hvoraf  1914  besaaede  (deraf  med 
Hvede  204,  Rug  255,  Byg  707,  Havre  395,  Ærter  og  Vikker  36,  Blandsæd  til  Modenh. 
26,  til  Grøntf.  94,  Kartofler  85,  andre  Rodfr.  1 10),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  544, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1035,  Have  42,  Skov  18,  Moser  og  Kær  238,  Byggegr. 
28,  Veje,  Vandareal  m.  m.  52  Td.  Kreatur  hold  1893:  358  Heste,  1369  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  879  Køer),  405  Faar,  979  Svin  og  35  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  det  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  ^/^  95:  388,^  Td.  Der  var  12  Selvejergaarde  med  154,3,  40 
Arvefæstegd.  med  185,4,  ^  Fæstegd.  med  12,^,  105  Huse  med  36,^  Td.  Hrtk.  og  57 
jordløse  Huse  (omtr.  ^j^  af  Husene  i  Fæste).  Befolkningen,  ^j^  90:  1117  f  1801 : 
630,  1840:  749,  1860:  997,  1880:  1127),  boede  i  226  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  44  levede  af  immat.  Virksomh.,  645  af  Jordbrug,  168  af  Industri, 
67  af  Handel,   141  af  andre  Erhv.,  39  af  deres  Midler,  og  13  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Gjørlev^  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole  og  Pogeskole,  Mølle,  Farveri,  Bageri,  Købmandshandel,  Maskinfabrik 
og  Andelsmejeri  (ved  Byen  skal  være  Station  paa  Slagelse- Værslevbanen) ; 
Rye^  ligeledes  ved  Landevejen,  med  Skole,  Missionshus  (opf.  1889)  og 
Forsamlingshus  (opf.  1893);  Del  af  Ulstrups  som  næsten  helt  er  udflyttet. 
Af  Saml.   af  Huse  mærkes    Ornum  og  Jødeland  Huse. 

Hovedgaarden  Aagaard  har  Sl^g  Td.  Hrtk.,  720  Td.  Ld.,  hvoraf 
5  70  Ager,  130  Eng  og  20  Lystskov;  desuden  høre  til  Ejendommen  9 
Fæstehuse  med  4  Td.  Hrtk.  og  Gjørlev  og  Helsinge  Kirker.  Jorderne  ligge 
baade  i  Gjørlev  og  Bakkendrup  Sogne.  —  Andre  Gaarde  paa  over  12 
Td.  Hrtk.:  Avlsgaarden  Søgaard,  I6V4  Td.  Hrtk.,  152^2  Td.  Ld.,  alt  Ager 
og  Eng,  1  Gaard  i  Gjørlev  {Solbjærggd.,  IS^/g  Td.  Hrtk.  135  Td.  Ld., 
hvoraf  21  Eng,  Resten  Ager;  2  Huse;  Gjørlev  Station  bliver  bygget  paa 
Gaardens  Jorder),  1  Gaard  i  Rye  {Stjodshøjgd.)  og  1  Gaard  i  Ulstrup 
{Aalekærgd.),  de  to  sidste  tilsammen  omtr.  17  Td.  Hrtk.,  156  Td.  Ld.,  hvoraf 
27  Eng,  Resten  Ager. 

Gjørlev  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Løve  Herreds  Jurisdiktion  (Høng),  Holbæk  Amtstue-  (Filial  i  Kalundborg)  og 
Slagelse  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  3.  Folketingskr. 
samt    2.  Udskrivningskr.'    339.  Lægd.     Kirken  tilhører  Ejeren  af  Aagaard. 

Gjørlev  Kirke  bestaar  af  Skib,  Kor  med  lige  Afslutning,  Taarn,  Vaabenhus  i 
Syd  samt  et  tidligere  Vaabenhus  (nu  Materialhus),  Sakristi  og  en  Tilbygning  mod 
Nord.  Skib,  Kor  og  Taarn  ere  opførte  af  utilhuggen  Kamp,  det  sidste  dog  med 
Munkesten  imellem,  de  senere  Tilbygninger  af  Mursten.  Skib,  Kor,  Taarn  og  Vaaben- 
hus have  Krydshvælvinger;  Korbuen  er  spidsbuet.  Altertavle  og  Prædikestol  ere 
udskaarne  i  Renæssancestil,  det  første  med  Alterbillede :  Christus  paa  Korset ;  Granit- 
døbefont. —  Paa  Kirkegaarden  et  1890  opf  Ligkapel. 

Aagaard,  ved  Halleby  Aa,  blev  i  1660'erne  udlagt  til  Rentemester  Henr.  Miiller,  der 
vistnok  har  oprettet  den  til  Hovedgaard,  og  som  efterlod  Gaarden  til  sin  Datter 
Drude,  gift  med  Th.  Fincke,  senere  Amtmand  (f  1677).  Senere  ejedes  den  af  deres 
Søn  Kaptejn  Henr.  Fincke  og  fra  1719  af  Kancelliraad  R.  Melvin  og  Jacobine  Cathrine 
Fincke,  hvilke  1721  skødede  den  (Hovedgaardstakst  60,  Bøndergods  47 P/2  Td.  Hrtk.) 
til  Konferensraad  Lars  Benzon,  der  1725  solgte  den  til  Broderen,  Statholder  P.  Benzon 


Løve  Herred.  —  Gjerlev  og  Bakkendrup  Sogne.  469 

til  Sæbygaard,  som  atter  1731  afhændede  den  til  Konferensraad  P.  Benzon.  Efter 
dennes  Dod  solgtes  den  ved  Auktion  1737  til  Generalmajor  P.  Scavenius  for  18,000 
Rd.,  me.n  da  han  døde  kort  efter,  blev  Skødet  udstedt  til  hans  Enke  Helene  Benzon, 
der  1753  solgte  den  for  40,000  Rd.  til  Kommerceraad  William  Hammond.  Denne 
solgte  den  1763  for  52,000  Rd.  til  Kommerceraad  H.  Lindholm,  som  1781  solgte  den 
for  59,750  Rd.  til  Chr.  Lindam,  der  atter  1787  afhændede  den  for  70,000  Rd.  til 
Kaptejn  P.  P.  F.  Mourier.  Denne  solgte  den  1796  for  112,500  Rd.  til  Kancellisekretær 
Iver  Qvistgaard,  der  1803  afhændede  den  for  165,000  Rd.  til  Kammerherre  Bielke 
og  Joach.  Greve  Moltke,  hvorefter  den  1804  købtes  for  195,000  Rd.  af  C.  Greve 
Moltke  (f  1868).  Efter  hans  Død  blev  Bøndergodset  ved  Nørager  (se  S.  456),  medens 
Aagaard  Hovedgaard  med  de  to  Kirker  og  Avlsgaarden  Søgaard  allerede  1865  var 
solgt  for  275,000  Rd.  til  den  nuv.  Ejer,  J.  Hellemann,  der  1881  solgte  Søgaard  for 
90,000  Kr.  —  Hovedbygningen,  opf.  1675,  er  1  Stokværk  høj  med  Kælder.  Stor 
og  smuk  Have  i  engelsk  Stil. 

Peder  Jakobsen  af  Slægten  Sparre  skrev  sig  1318  til  Gerlæuæ;  1366  nævnes 
Mogens  Pedersen  af  Gerløffuæ. 

Sydligst  i  Sognet  har  der  tidligere  været  en  Del  Gravhøje  og  Stenaldersmonumenter, 
saaledes  et  Par  Jættestuer.  Den  nordl.  Del  er  saa  godt  som  blottet  for  Oldtidsminder ; 
ved  Aagaard  er  der  dog  en  meget  anselig,  fredlyst  Høj. 

Litt:  M.  jf.  Mathiesen,  Fra  Gjørlev  og  Bakkendrup,  Kirkeh.  Saml.  3.  R.,  IV.  Bd. 
S.  147—53. 

Bakkendrup  Sogn,  det  mindste  i  Herredet  og  i  det  hele  taget  et 
meget  lille  Sogn,  Anneks  til  Gjørlev,  omgives  af  dette,  Hallenslev  og  Sæby 
(„Lunden")  Sogne  samt  Arts  Herred  (St.  Fuglede  S.),  hvorfra  det  adskilles 
ved  Halleby  Aa ;  desuden  høre  til  Sognet  4  afsondrede  Enklaver  i  Gjørlev 
Sogn.  Kirken ,  mod  N.  i  Sognet,  ligger  omtr.  2  Mil  S.  0.  for  Kalund- 
borg og  2^/2  Mil  N.  N.  V.  for  Slagelse.  De  for  det  meste  lerede  Jorder 
ere  lave,  kun  lidet  hævede  over  Tissøs  Overflade,  med  Mose-  og  Eng- 
strækninger. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  872  Td.  Ld.,  hvoraf  360  besaaede  (deraf  med 
Hvede  26,  Rug  50,  Byg  135,  Havre  64,  Ærter  og  Vikker  11,  Blandsæd  til  Modenh. 
17,  til  Grøntf.  15,  Kartofler  18,  andre  Rodfr.  24),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
82,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  321,  Have  5,  Moser  og  Kær  83,  Byggegr.  10,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  11  Td.  Kreatur  hold  1893:  61  Heste,  349  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
165  Køer),  96  Faar,  124  Svin  og  6  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
var  ^/i  95:  92,9  Td.  Der  var  5  Selvejergaarde  med  37, j,  7  Arvefæstegd.  med  50,2, 
23  Huse  med  5,6  Td.  Hrtk.  og  7  jordløse  Huse  (Halvdelen  i  Fæste).  Befolk- 
ningen, 1/2  1890:  223  (1801:  93,  1840:  210,  1860:  235,  1880:  261),  boede  i  45 
Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  149  levede  af  Jordbrug,  2 
af  Gartneri,  2  af  Fiskeri,  51  af  Industri,  8  af  andre  Erhverv,  9  af  deres  Midler,  og 
2  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen:  Bakkendrup  med  Kirke;  en  Del  af  Ulstrup  (se  Gjørlev 
S.).  —  1  Gaard  paa  over  12  Td.  Hrtk.  i  Ulstrup  {Ulstrupgd.,  14  Td. 
Hrtk.,    135  Td.  Ld.,  hvoraf  25   Eng,  Resten  Ager). 

Bakkendrup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører 
i  administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folke- 
tingskr.  som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  338.  Lægd.  Kirken  til- 
hører Ejeren  af  Bøstrup. 

Bakkendrup  Kirke  er  meget  lille  og  bestaar  af  Skib,  Kor  med  Korrunding,  Taarn, 
som  mod  Sædvane  staar  mod  O.  ovenpaa  Koret,  og  Vaabenhus  paa  Sydsiden.  Den 
ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opført  af  utilhuggen  Kamp  i  Rundbuestil,  hvorom  de 
smaa  tilmurede  Vinduer  paa  Nordsiden  vidne.  Senere  er  Skibet  blevet  forlænget  mod 
Vest  (det  har  været  bestemt  til  at  bære  et  Taarn,  idet  en  bred  Spidsbue  forer  ind 
til  denne  Afdeling),  ligesom  ogsaa  Taarnet,  af  Munkesten,  er  tilføjet,  og  der  er  ind- 
bygget Hvælvinger;  Vaabenhuset  er  fra  den  nyere  Tid.  Udskaaren  Altertavle  i 
Renæssancestil  uden  Alterbillede,  bygget   som   et  Tempel;  bag  paa  den  ses  en  paa 


470  Holbæk  Amt. 

et  Brædt  malet  Skikkelse,  forestillende  St.  Laurentius  paa  Risten.  —  Paa  Kirkegaarden 
ligger  begr.  Præsten  J.  P.  Østrup,  (f  1833).  —  Et  Sagn  fortæller,  at  to  Jomfruer, 
som  boede  i  Bakkendrup,  fik  deres  Hund  dræbt,  da  de  gik  til  Kirke  i  Gjerlev,  hvor- 
for de  lovede  ikke  mere  at  komme  der,  men  byggede  en  egen  Kirke  i  Bakkendrup. 
Man  viser  endnu  Stedet,  hvor  de  have  boet,  og  der  er  fundet  Murrester  i  Grunden. 

Jens  Pedersen  af  Bakkendrup  nævnes  1404  og  1408.  —  1355  solgte  Hr.  Jep 
Begere  af  Vedby  sin  Hovedgaard  i   Ulstrup  i  Løve  Herred  til  Kong  Valdemar. 

(Litt.,  se  under  Gjorlev  S.). 

Helsinge  Sogn,  det  næststørste  i  Herredet,  omgives  af  Annekset  Drøssel- 
bjærg,  Gjerslev  og  Gjørlev  Sogne,  i\rts  Herred  (Svallerup  S.),  hvorfra  det 
adskilles  ved  Halleby  Aa,  og  Store  Bælt  (Jammerlands  Bugt).  Kirken,  mod 
S.  0.  i  Sognet,  ligger  omtr.  2V2  Mil  S.  S.  0.  for  Kalundborg  og  2  Mil 
N.  V.  for  Slagelse.  Jorderne,  der  ere  af  temmelig  forskellig  Beskaffenhed, 
ere  lavthggende,  mod  S.  en  Del  bakkede  med  enkelte  højere  Punkter,  hvor- 
fra der  er  vid  Udsigt  over  Store  Bælt,  mod  N.  mere  jævne;  mod  0.  ligger 
Helsinge  Mose.  Til  Sognet  hører  Halvøen  Rersø,  der  ved  en  Landtange  er 
forbunden  med  Sognet,  og  som  har  bratte  Skrænter  ud  mod  Store  Bælt 
(paa  Vestkysten  ved  Foden  af  Generalstabens  Triangulationsmærke  er  der 
indtil  54  F.,    17  M.),  og  Øen  Musholm  i  Store  Bælt. 

Fladeindholdet  var  ^^/^  88:  5144  Td.  Ld.,  hvoraf  2519  vare  besaaede  (deraf  med 
Hvede  224,  Rug  381,  Byg  897,  Havre  461,  Ærter  og  Vikker  31,  Blandsæd  til  Modenh. 
20,  til  Grøntf.  115,  Kartofler  214,  andre  Rodfr.  172),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
810,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1616,  Have  12,  Moser  og  Kær  138,  Byggegr.  29, 
Veje,  Vandareal  m.  m.  20  Td.  Kreatur  hold  1893:  480  Heste,  1923  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  989  Køer),  981  Faar,  1291  Svin  og  32  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  det 
halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  95:  435,^  Td.  Der  var  24  Selvejergaarde  med  99,9,  62 
Arvefæstegd.  med  271,3,  6  Fæstegd.  med  24,^,  156  Huse  med  39,^  Td.  Hrtk.  og  43  jord- 
løse Huse.  Befolkningen,  1/2  90:  1550  (1801:  808,  1840:  1076,  1860:  1277,  1880: 
1581),  boede  i  313  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  47  levede 
af  immat.  Virksomh.,  898  af  Jordbrug,  149  af  Fiskeri,  232  af  Industri,  52  af  Handel, 
16  af  Skibsfart,  51  af  andre  Erhverv,  54  af  deres  Midler,  og  51  vare  under  Fattigv. 
Beboerne  paa  Rersø  drive  nogen  Skibsfart  og  ret  betydeligt  Fiskeri  (Sild,  Torsk, 
Flynder,  Hornfisk;  se  under  Kalundborg,  S.  390). 

I  Sogne.t  Byerne:  Kirke-Helsinge  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Spare- 
kasse (opr.  ^/i  1873;  ^^3  1895  var  Sparernes  saml.  Tilgodehavende  215,549 
Kr.,  Rentefoden  3^5  pCt.,  Reservefonden  12,899  Kr.,  Antal  af  Konti  685), 
Kro, Andelsmejeri,  Købmandshandeler  osv. ;  Dalby  med  Biskole  og  Mølle; 
Vinde- Helsinge  med  Skole,  Fattiggaard  for  Helsinge-Drøsselbjærg  Kommune 
(opr.  1875;  39  Pladser),  Forsamlingshus,  Friskole,  Mølle,  Bagerier,  Købmæd 
osv. ;  Rersø,  paa  Halvøen  af  samme  Navn,  med  Skole,  Missionshus  (opf. 
1893),  Kro,  Fiskerleje.  Engvang  Huse.  —  Den  af  en  Familie  beboede  0 
Musholm,  der  hører  til  Mullerupgaard  i  Drøsselbjærg  S.,  har  paa  Østsiden 
en  for  Smaaskibe  god,  naturlig  Havn. 

Gaarde  paa  over  12  Td.  Hrtk.:  Avlsgaarden  Helsingegd.,  17^8  Td.  Hrtk. 
160  Td.  Ld.,  hvoraf  30  Eng,  Resten  Ager,  og  Birkemosegd.,  14  Td.  Hrtk., 
122  Td.  Ld.,  hvoraf  16  Eng,  Resten  Ager;  af  Arealet  høre  61  Td.  Ld. 
til  to  Arvefæstehuse;  Hartkornet  er  omtr.  lige  fordelt  mellem  Helsinge  og 
Gjørlev  Sogne;  til  Gaarden  hører  et  Teglværk. 

Helsinge  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Løve  Herreds  Jurisdiktion  (Høng),  Holbæk  Amtstue-  (Filial  i  Kalundborg) 
og  Slagelse  Lægedistrikt,  2.  Landstingskr.  og  Holbæk  Amts  3.  Folketingskr. 
samt    2.  Udskrivningskr.'   340.  Lægd.     Kirken  tilhører  Ejeren  af  Aagaard. 


Løve  Herred.  —  Helsinge  og  Drøsselbjærg  Sogne.  471 

Helsinge  Kirke  er  en  usædvanlig  stor  Landsbykirke  med  en  smuk  Kamgavl  mod 
O.,  et  i  Forhold  til  Kirken  temmelig  lavt  Taarn  mod  V.  og  et  højt  smukt  Vaaben- 
hus  med  Kamgavl  mod  S.  Kirken  er  opført  af  Munkesten,  Skib  og  Vaabenhus  paa 
Granitsokkel.  Skibet  er  ved  to  Rækker  Murpiller,  3  i  hver  Række,  delt  i  et  Midtskib 
og  2  Sideskibe,  hver  med  4  Fag  Krydshvælvinger;  ligeledes  have  Taarnrummet,  der 
ved  en  Mur  er  skilt  fra  Skibet  og  bruges  til  Sakristi,  og  Vaabenhuset  Krydshvæl- 
vinger. Kirken,  der  er  stærkt  dekoreret,  blev  1868  restaureret  under  Ledelse  af 
Arkitekt  Hans  J.  Holm.  Ved  samme  Lejlighed  restaureredes  ogsaa  Altertavlen,  der 
«r  et  Billedskærerarbejde,  som  forestiller  Nadveren.  Prædikestolen  er  ligeledes  et 
Billedskærerarbejde  i  Renæssancestil  fra  1588.  Til  venstre  for  Alteret  staar  Kirkens 
:gamle  mærkelige  Granitdøbefont  med  udhugne  Billeder  af  St.  Paulus,  St.  Peter,  St. 
Knud  og  St.  Olaf.  Lukkede  Stole  fra  1868  i  gammel  Stil.  I  søndre  Skib  hænger  et 
gammelt  Krucifiks,  i  Vaabenhuset  et  Maleri  med  Portrætter  af  Sognepræsten  Frands 
Pedersen  Kønig,  f  1694,  og  Hustru.  Den  ene  Klokke  er  fra  1370.  —  Paa  Kirkegaarden, 
hvor  der  (1889)  er  opført  et  Ligkapel,  ligger  begravet  Provst  P.  Herschend  Bøgh, 
-}•  1872.  Fra  en  Gravkælder  i  Kirken,  hvor  der  endnu  staar  nogle  Kister  uden  Navn, 
nedgravedes  1884  paa  Kirkegaarden  6  Kister,  hvoraf  der  paa  de  tre  stode  Navnene 
Ulr.  Fr.  Briiggemann  til  Elvedgaard  (f  1735),  Oberstlieutenant  Vald.  Briiggemann 
{f  1793)  og  Oberst  Chr.  Wilcken  (f  1759).  —  I  Helsinge  var  Th.  Kingo  personel 
Kapellan  1661 — 68.  —  Aar  1596  udgik  Kongebrev  til  bedste  for  Præst  og  Kapellan 
i  Helsinge,  da  Præstegaarden  var  brændt. 

I  Helsinge  har  der  fra  gammel  Tid  boet  adelige  Slægter.  Johannes  Pedersen  de 
Helsinge,  som  1356  oplod  Kong  Valdemar  Gods  i  Mynge  og  Helsinge,  maa  rigtignok 
antages  at  have  boet  i  Helsinge  i  Holbo  Herred,  men  han  havde  samme  Gods  i 
Pant  af  Torbern  Tuesen,  som  mærkelig  nok  synes  at  høre  hjemme  i  Kirke-Helsinge; 
thi  blandt  Sorø  Klosters  Velgørere  nævnes  Two  Thorbernssøn  de  Kirkehelsinge,  " 
provincie  Løwehæret.  Aar  1335  nævnes  Hans  Ingvarsen  i  Helsinge.  Snart  efter  kom 
Gaarden  til  Slægten  Moltke.  Den  tilhørte  1383  Fru  Eline,  Arnold  Moltkes  Efter- 
leverske, Evert  Moltke  1392—1424,  Valdemar  Evertsen  Moltke  1438—47.  Aar  1463 
nævnes  en  Væbner  Grubbe  af  Helsinge,  som  kunde  være  den  med  Moltkerne  be- 
slægtede senere  Rigskansler  Evert  Grubbe,  hvorefter  Gaarden  skal  være  kommen  til 
Hr.  Albrecht  Engelbrechtsen  (Bydelsbak).  —  Den  nuv.  Helsingegaard  qv  oprettet  1720 af 
sammenlagte  Bønderjorder,  bl.  a.  Rersø,  og  ejedes  af  en  vis  Niels  Wulf,  hvorefter 
den  solgtes  til  Raadmand  Høberg  i  Kalundborg,  der  afhændede  den  til  Fru  Briigge- 
mann (Enke  efter  Ulr.  Fr.  Briiggemann  til  Elvedgd.,  f  1735),  hvis  Arvinger  solgte 
den  1754  for  11,000  Rd.  (i  Skødet  kaldes  den  Hovedgaard,  Takst  I41/2  Td.  Hrtk.) 
til  Mag.  David  Schmidt  og  Chr.  Bonsach.  Ved  Auktion  1780  solgtes  den  for  13,200 
Rd.  til  Justitsraad,  senere  Etatsraad  Knud  Holtermann,  der  1791  skødede  den  for 
22,000  Rd.  til  Mich.  Rasmussen,  Forpagter  paa  Egemarke,  som  1803  frasolgte  Rersø 
til  Beboerne  og  1806  solgte  Helsingegd.  (med  Helsinge  Kirke)  for  34,000  Rd.  til  C. 
Greve  Moltke  til  Aagaard,  med  hvilken  den  derefter  var  forenet,  indtil  den  frasolgtes 
til  Selveje  1868. 

Rersø,  der  allerede  nævnes  i  Vald.  II's  Jordebog  {Rethær sø,  Rethæsø),  har  tidligere 
været  en  0,  men  er  nu  ved  en  Dæmning  over  det  flakke  Sund  forbunden  med 
Landet.  Gens  Beboere  fik  af  Dronning  Margrethe  Frihed  for  Kornlandgilde  og  Penge- 
tiende, „fordi  Landet  var  da  for  Skovs  og  Krats  Skyld  ikke  tjenligt  til  andet  end 
Fægang  og  Fiskefang".  Senere  bleve  disse  Privilegier  fornyede,  først  af  Chr.  I  1454, 
sidst  af  Fr.  V  1747,  og  det  gælder  endnu,  at  Beboerne  ere  fri  for  at  betale  Konge- 
tiende og  Kornafgifter.  Nu  er  Halvøen  aldeles  skovløs.  Endnu  minder  en  Del  i 
Beboernes  Levemaade,  Dialekt,  Bohave  osv.  om,  at  den  har  været  en  Q. 

Paa  Rersø  findes  som  Vidnesbyrd  om  dens  Bebyggelse  alt  i  Stenalderen  et  Par 
fritstaaende  Dyssekamre.  Af  de  mange  Oldtidsminder  i  den  øvrige  Del  af  Sognet 
er  der  ved  Dalby  fredlyst  en  anselig  Høj  med  en  uudgravet  Jættestue,  ved  Kirke- 
Helsinge  et  Dyssekammer  og  ved  Vinde-Helsinge  en  Gravhøj,  „Lindehoj". 

Drøsselbjærg  Sogn,  Anneks  til  Helsinge,  omgives  af  dette,  Gjerslev 
Sogn,  Sorø  Amt  (Slagelse  Herred)  og  Store  Bælt.  Kirken,  mod  S.  i  Sognet, 
ligger  omtr.  IV2  Mil  N.  V.  for  Slagelse  og  2V4  Mil  N.  N.  0.  for  Korsør. 
Den  sydvestl.  Del  af  Sognet  er  bakket  og  leret  med  stejle  Skrænter  ud 
mod  Bæltet  (Mullerup  Klint),  den  øvrige  Del  er  temmelig  flad  med  lerede 
Jorder.    I  den  østl.  Del  af  Sognet  ligger  Maglemose. 


472  Holbæk  Amt. 

Fladeindholdet  var  i«/,  88:  2420  Td.  Ld.,  hvoraf  1200  vare  besaaede  (deraf 
med  Hvede  127,  Rug  130,  Byg  476,  Havre  234,  Ærter  og  Vikker  11,  Blandsæd  til 
Modenh.  31,  til  Grøntf.  50,  Kartofler  46,  andre  Rodfr.  94),  medens  der  henlaa  til  Af- 
græsn.  393,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  540,  Have  18,  Skov  22,  Moser  og  Kær  220, 
Byggegr.  21,  Veje,  Vandareal  m.  m.  6  Td.  Kreaturhold  1893:  190  Heste,  881 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  566  Køer),  305  Faar,  623  Svin  og  9  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  95:  243,5  Td.  Der  var  21  Selvejergaarde  med  181,7, 
13  Arvefæstegd.  med  42,8,  ^^  Huse  med  19,i  Td.  Hrtk.,  og  45  jordløse  Huse 
(Halvdelen  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  90:  883  (1801:  456,  1840:  416,  1860: 
672,  1880:  879),  boede  i  175  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saa- 
ledes:  23  levede  af  immat.  Virksomh.,  509  af  Jordbrug,  8  af  Gartneri,  15  af  Fiskeri, 
171  af  Industri  (25  af  Teglbr.),  31  af  Handel,  14  af  Skibsfart,  54  af  andre  Erhv., 
25  af  deres  Midler,  og  33  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Drøsselbjærg  med  Kirke,  og  Skole;  Mullerup  med 
Biskole,  Kro,  Mølle,  Bageri,  2  Købmænd,  Teglværk  og  Bryggeri;  V.  for 
Byen  Mullerup  Havn  (omtr.  10  F.  dyb)  med  Toldkontrolsted,  Lods  (der 
lodser  i  Farvandet  mellem  Rersø  og  Halskov,  „Musholmbugt"),  Telegraf- 
station og  Statstelefon  til  Helsinge  og  Rersø,  Kalkovne,  Kornmagasiner 
og  Købmandshandel. 

Hovedgaarden  Bøstrup  har  86^/4  Td.  Hrtk.,  877^/2  Td.  Ld.,  hvoraf 
80  Eng,  100  Mose  og  Kær,  27^/2  Gaardsplads  og  Have,  Resten  Ager; 
desuden  høre  til  Godset  af  Fæstegods  4  og  af  Arvefæstegods  68^/4  Td. 
Hrtk.,  Drøsselbjærg  og  Bakkendrup  Kirker;  Ejendommens  Jorder  ligge  i 
Drøsselbjærg,  Gjerslev,  Gjørlev  og  Bakkendrup  Sogne  samt  (8^/4  Td.  Hrtk.) 
i  Kirkestillinge  S.,  Sorø  Amt.  —  Desuden  Avlsgaarden  Mullerupgd.,  35 
Td.  Hrtk.,  omtr.  368  Td.  Ld.,  hvoraf  50  Mose  og  Eng,  Resten  Ager;  til 
Gaarden  høre  et  Bryggeri  og  Øen  Musholm  (81  Td.  Ld.)  i  Helsinge  Sogn 
(se  S.  470). 

Drøsselbjærg  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører 
i  administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folke- 
tingskr.  som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  341.  Lægd.  Kirken  til- 
hører Ejeren  af  Bøstrup. 

Drøsselbjærg-  Kirke  bestaar  af  Skib,  der  ved  2  firkantede  murede  Piller  er  delt 
i  2  Afdelinger,  hver  med  3  Fag  Krydshvælvinger,  Taarn,  der  er  bygget  i  Flugt  med 
den  søndre  Afdeling,  og  paa  Nordsiden  et  gammelt  Vaabenhus,  der  nu  er  inddraget  i 
Kirken,  samt  Gravkapel.  Det  hvælvede  Taarnrum  er  i  den  nyere  Tid  gjort  til  Vaaben- 
hus. Kirken  skal  oprindelig  have  været  et  Bedekapel  for  Munkene  i  Antvorskov 
Kloster  og  var  da  etskibet  og  opført  af  utilhuggen  Kamp  i  Rundbuestil;  senere  er 
den  bleven  udvidet  med  Munkesten,  ligesom  Taarnet  er  blevet  tilføjet;  Taarn  og 
Vaabenhus  have  Kamgavle.  Altertavlen  er  i  Renæssancestil  fra  1625,  Prædikestolen 
ligeledes,  fra  1588;  Sandstensdøbefont.  Paa  Altervæggen  i  det  sy  dl.  Skib  et  gam- 
melt Krucifiks ;  i  en  Niche  ved  Alteret  et  Skab  med  en  udskaaren  Figur  af  den  hellige 
Andreas  paa  Korset.  I  Kapellet  hvile  Medlemmer  af  Familierne  Paasche  og  Svitzer 
til  Bøstrup ;  i  Væggen  et  Marmorepitafium  med  allegoriske  Figurer  over  Justitsraad 
H.  G.  Faith   (f  1795)  og  Hustru.  —  Paa  Kirkegaarden  et  1894  opf  Ligkapel. 

Bøstrup  Hovedgaard  er  oprettet  omtr.  1660  af  Rentemester  Henr.  Miiller  og  fik 
1689  Privilegier  som  adelig  Sædegaard.  Miiller  efterlod  Gaarden  til  sin  Datter  Anna 
Catharine  (gift  med  Caspar  Bartholin  til  Kornerupgd.,  f  1663),  der  sad  i  trykkende 
Omstændigheder  (Godset  var  endog  en  Tid  sekvestreret  paa  Grund  af  resterende 
Skatter  og  pantsat  til  N.  Chr.  Paludan)  og  1702  skødede  den  til  Sønnen  Major  Casp. 
Bartholin,  efter  hvis  Død  1730  Søkvæsthuset  maatte  overtage  Gaarden,  som  det 
1741  solgte  for  14,500  Rd.  C.  (Godset  var  437  Td.  Hrtk.)  til  Generalauditør  Joachim 
Barner  Paasche,  som  byggede  en  ny  Hovedbygning,  og  hvis  Enke  1778  solgte  den 
til  Kammerraad  Laur.  Svitzer,  der  atter  1791  solgte  den  for  55,500  Rd.  til  Justits- 
raad H.  G.  Faith.  Dennes  Arvinger  solgte  den  1796  for  89,000  Rd.  til  Kaptejn  Jan 
Christoffer  v.  Deurs,  i  hvis  Familie  den  forblev,  indtil  den  1880  købtes  for  750,000 
Kr.  af  den  nuv.  Ejer,   Apotheker,   Etatsraad  Chr.  D.  A.  Hansen,  der  har  gjort  meget 


Løve  Herred.  —  Drøsselbjærg  Sogn. 


473 


for  at  forbedre  Ejendommen.  —  Den  nuv.  Hovedbygning  er  opf.  1800  i  italiensk 
Stil,  men  ombygget  1881 — 82  med  Taarn  og  Frontespice. 

I  Drøsselbjærg  boede  længe  en  Gren  af  Slægten  Basse  med  to  Vædderhorn  i 
Vaabenet,  nemlig  Anders  Nielsen  1377,  Oluf  Pedersen  1406,  Anders  Pedersen  1435 — 71, 
Niels  eller  Jens  Andersen  1480 — 1515,  hvis  Datter  Christine  ægtede  Christen  Nielsen 
(Dyre)  af  Hjelmso,  som  endnu  1508  skrev  sig  til  Drøsselbjærg,  men  1517  mageskiftede 
Gaarden  til  sin  Svoger  Oluf  Skinkel.  —  Ogsaa  i  Mullerup  laa  i  14.  Aarh,  en  større 
Gaard.  Johannes  Nicolai  de  Muldorp  nævnes  1376  i  en  Dom,  afsagt  paa  Sjællands 
Landsting;  5  Aar  senere  boede  der  en  Væbner  Esbern  Gjordsen. 

Ved  Mullerup  er  der  fredlyst  en  smuk  Langdysse  med  49  Randstene. 


Arts  Herred. 

Sog  ne: 

(Kalundborg  Købstads  Landdistrikt).   —  Refsnæs,    S.  473.    —   Raklev^  S.  476.    — 

Tømmerup,   S.   478.    —    Aarby,    S.   4jg.    —  Rørby,   S.  481.    —     Ubby,    S.  482.   — 

Svallerup,  S.  486.  —  Store  Fuglede,  S.  487.  —  Lille  Fuglede,  S.  488. 


rts  Herred,  det  vestligste  og  tredje- 
mindste i  Holbæk  Amt,  omgives 
mod  V.  af  Store  Bælt  (Samsø 
Bælt),  modN.  af  Kattegat  (Sejrø 
Bugt),  mod  0.  af  Skippinge 
Herred  og  mod  S.  0.  og  S. 
af  Løve  Herred,  fra  hvilket 
det  adskilles  ved  Tissø  (der 
er  delt  mellem  de  to  Herreder) 
og  Halleby  Aa,  som  danner 
Søens  Afløb  til  Store  Bælt*). 
Herredet  har  en  meget  uregel- 
mæssig Form ;  dets  største  Ud- 
strækning fra  N.  til  S.  er  noget 
over  3  Mil;  fra  N.  V.,  Halvøen  Refsnæs'  yderste  Spids,  til  S.  0.  er  der 
over  4  Mil.  Mod  N.  V.  .løber  det  ud  i  to  Halvøer  Asnæs  og  Refsnæs,  der 
indeslutte  Kalundborgfjord;  fra  N.  afsætter  Sejrø  Bugt  den  nu  inddæmmede 
og  til  Dels  tørlagte  Saltbæk  Vig  paa  Østgrænsen**).    De  med  Ler  og  Sand 


*)  For  at  forhindre  et  for  stort  Afleb  om  Sommeren  fra  Tzss^  (der  ligger  omtr.  6  F.  over  Havet), 
hvorved  der  kan  befrygtes  at  opstaa  Sandflugt,  særlig  ved  Soens  østl.  Side,  er  det  ved  Land- 
væsenskommissionens  Kendelse  tilladt  Lodsejerne  at  opfare  et  Stemmeværk  i  Halleby  Aa  nær 
ved  Soen,  og  et  saadant  er  ogsaa  bygget  1891.   Det  maa  holdes  lukket  l.  Juni- 15.  Okt. 

••)  Saltbæk  Vig  er  inddæmmet  if.  kgl.  Bevilling  af  11/12  1866  til  Premierlieutenant  H.  C.  Bagge, 
der  dannede  et,  mest  af  kjebenhavnske  Rigmænd  bestaaende  Interessentskab.  Ved  3  Dæm- 
ninger —  fra  Alleshave  i  Bregninge  Sogn  til  Store  Vrej,  fra  denne  til  Lille  Vrej,  og  atter  fra 


474  Holbæk  Amt. 

blandede,  ret  gode  Jorder  ere  i  den  sydlige  Del  jævne  og  temmelig  lavt- 
liggende,- især  V.  for  Tissø  og  paa  Asnæs ;  nordligere  ere  de  mindre  frugt- 
bare og  langt  mere  højtliggende  og  bakkede,  især  i  Midten  og  paa  Refsnæs 
(Sjællands  nordvestre  Hoved  vandskel) ;  her  hæve  sig  ved  Herredets  Øst- 
grænse Saltofte  Bakker  (omtr.  195  F.,  61  M.,  ved  Foden  af  Generalstabens 
Triangulationsmærke) ,  paa  Refsnæs  naa  flere  Højder  over  190  F.'(Listrup 
Bakke),  og  yderst  ude  paa  Halvøen  ligger  Helvedes  Klint  (85  F.,  27  M.) 
og  Bavnebjærg  (70  F.,  25  M.).  Mod  N.,  omkring  Saltbæk  Vig,  ere  Jor- 
derne atter  lavtliggende  og  jævne.  Paa  Skov  er  Herredet  fattigt  (1023  Td. 
Ld.),  kun  paa  Asnæs  er  der  nogen  af  Betydning.  Med  Hensyn  til  Frugt- 
barheden er  Herredet  det  næstfrugtbareste  i  Amtet,  idet  der  i  Gennemsnit 
gaar  omtr.  lO^/g  Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.  Ved  Matrikuleringen  var  Herre- 
dets Fladeindhold  ansat  til  35,346  Td.  Ld.  (3,54  □  Mil,  194,9  D  Km.). 
Ager  og  Engs  Hartkorn  samt  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895 
3176,5  Td.  Folketallet  var  V2  1890  i  Landdistrikterne  10,278  (1801: 
5418,  1840:  7779,  1860:  9337,  1880:  10,263).  I  Herredet  ligger  Køb- 
staden Kalundborg.  I  gejstl.  Henseende  danner  Herredet  eet  Provsti  sammen 
med  Løve  Herred,  Nidløse  og  Tersløse  Sogne  i  Merløse  Herred  samt  Gudum 
Sogn  i  Slagelse  Herred,  Sorø  Amt.  I  verdslig  Henseende  hører  det  til 
Arts  Herreds  Jurisdiktion  og  Amtets  3.  Forligskreds. 

Arts  Herred,  i  Vald.  II's  Jordebog  kaldet  Arfshæreth,  hørte  1860  til  Kalundborg 
Amt,  som  fra  1671  forenedes  med  Sæbygaards  og  Dragsholms  Amter  og  fra  1707 
styredes  under  eet  med  Holbæk  Amt  (se  S.  371).  Navnet  kommer  maaske  af  „Ørn" 
(Are,  Ari  =  Orn),  eller  Vaabenet  med  en  flakt  Ørn  er  snarere  lavet  efter  dette  Ord. 

Ved  sine  mange  Oldtidsminder,  særlig  Stengrave,  hører  Herredet  til   de  ejendom- 


denne til  Halveen  Mulen  i  Raklev  Sogn  — ,  der  bleve  fuldendte  i  1868  efter  store  Genvordig- 
heder, inddæmmedes  et  Areal  paa  4864  Td.  Ld.,  hvorpaa  man  begyndte  paa  Anlæg  af  Land- 
kanaler, Sluser  og  Maskinhuset  (ved  Lille  Vrej)  med  to  Maskiner,  hver  med  25  Hestes  Kraft, 
til  at  bortfere  Vandet.  Efter  to  Aars  Forleb  var  Vandet  kun  bragt  ned  til  9  F.  under  dagligt 
Vande,  hvorfor  man  1873  opferte  tre  Vejrmeller,  der  skulde  hjælpe  til,  ogEfteraaret  1875  var 
man  naaet  til  13  F.  9  T.,  da  Udpumpningen  maatte  standse  af  Mangel  paa  Kapital,  og  Vigen, 
som  da  var  terlagt  paa  70  Td.  Ld.  nær,  fyldtes  atter  for  en  stor  Del  med  Vand.  Foretagendet 
stilledes  til  Auktion  og  udlagdes  for  sterste  Delen  til  de  to  Panthavere  Etatsraad  Heyman  og 
Grosserer  D.  B.  Adler  med  Undtagelse  af  et  mindre  Areal,  der  udlagdes  til  en  tredje  Interes- 
sent, og  „Arnakkebugten"  (Bregninge  S.),  hvor  man  med  store  Bekostninger  anlagde  en  Fabrik 
til  Fremstilling  af  Ammoniak  af  Tervejord,  hvilken  nu  er  opgiven.  Terholdelsen  sker  siden 
1875  kun  ved  de  3  Meller,  og  af  det  inddæmmede  Areal  er  nu  kun  henved  Halvdelen,  2262 
Td.  Ld.,  terlagt;  men  dette  terlagte  Land  er  af  ringe  Beskaffenhed;  kun  henved  300Td.  Ld.  er 
under  Plov,  alt  det  evrige,  mest  Sand  og  lerblandet  Grus,  henligger  (undt.  nogle  smaa  Plan- 
tager, der  se  ud  til  at  ville  lykkes)  til  Græsning  og  giver  et  meget  tarveligt  Udbytte. 
Foretagendet  har  nominelt  kostet  1  Mill  Kr.,  men  i  Virkeligheden  er  der  vel  gaaet  omtr.  det 
dobbelte  med.  Ved  Indenrigsm.  Skr.  af  20J6  i893  er  det  terlagte  Areal  (af  hvilket  de  to  oven- 
nævnte Interessenter  ejede  1683  Td.  Ld.)  fordelt  mellem  Kalundborg  Sogn  (Store  og  Lille  Vrej, 
se  S.  383  og  392),  Raklev  og  Temmerup  Sogne  i  Arts  Herred  og  Værslev  og  Bregninge  Sogne 
i  Skippinge  Herred.  Ved  den  kgl.  Bevilling  er  det  paalagt  Ejerne  at  anlægge  og  vedligeholde 
en  lille  Havn  (4  F.  dyb)  paa  Nordsiden  af  Lille  Vr&J  til  Brug  for  Sejre  Postbaaden.  Af 
Landkanalerne  optager  den  estl.  Vandet  fra  Bregninge  Aa  og  herer  under  Amtets  sterre 
offentlige  Vandleb,  medens  Kanalen  ud  for  Temmerup  og  Raklev  Sogne  er  optagen  bl.  de 
mindre  offentlige  Vandleb.  Tidligere  var  der  et  betydeligt  Aalefiskeri  i  den  inddæmmede  Se, 
men  det  er  nu  helt  ophert 


Arts  Herred.  —  Refsnæs  Sogn.'  47  5 

meligste  Egne  paa  Sjælland.  Der  kendes  henved  200  Stengrave  og  375  Gravhøje; 
mange  ere  dog  nu  ødelagte  eller  sløjfede.  Stengravene  findes  især  paa  Refsnæs  og 
i  den  midterste,  østre  Del  af  Herredet,  hvorfra  de  fortsættes  i  et  Bælte  mod  0.  ind  i  Skip- 
pinge Herred.    I  alt  i  Herredet  19  fredlyste  Mindesmærker. 

Litt:  Fr.  Algreen-Ussing,  Hist.-topogr.  Efterretninger  om  Arts  Herred,  Kalund- 
borg 1861.  —  Ny  kirkeh.  Saml.  o.  Bd,,  S.  152  fl.  —  Indberetninger  til  Nationalmuseet 
om  antikvariske  Undersøgelser  i  Arts  H.,  af  J.  B.  Løffler  og  Henry  Petersen,  1881. 


Kalundborg  Købstads  Landdistrikt,  se  S.  383. 

Refsnæs  Sogn  bestaar  af  Landtungen  Refsnæs  og  er  paa  de  tre  Sider 
omgiven  af  Sejrø  Bugt,  Samsø  Bælt  og  Kalundborg  Fjord,  mod  0.  af  Raklev 
Sogn.  Kirken,  i  Byen  Ulstrup,  beliggende  nær  ved  Sydkysten,  ligger  omtr. 
1^/4  Mil  N.  V.  for  Kalundborg.  De  for  en  stor  Del  lerede,  i  den  sydl.  Del 
noget  lettere  Jorder  ere  højtliggende  og  bakkede  med  stenet  Overflade, 
Flyvesandsstrækninger  og  bratte  Skrænter  paa  Sydkysten,  bl.  hvilke  Bavne- 
bjærg  og  Helvedes  Klint  (se  S.  474);  især  den  sidste  er  mærkelig  ved  den 
store  Afveksling  i  i  Jordlagene.    En  Del  Tørvemoser. 

Fladeindholdet  var  ^^/^  88:  3173  Td.  Ld.,  hvoraf  1560  besaaede  (deraf  med 
Hvede  92,  Rug  238,  Byg  632,  Havre  311,  Ærter  og  Vikker  5,  Blandsæd  til  Modenh. 
59,  til  Grøntf.  13,  Kartofler  45,  andre  Rodfr.  153,  Raps  10),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsn.  464,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  823,  Have  23,  Skov  18,  Moser  og  Kær  69, 
Flyvesand  138,  udyrkede  Strækn.  33,  Byggegr.  27,  Veje,  Vandareal  m.  m,  18  Td. 
Kreaturhold  1893:  268  Heste,  1163  Stkr.  Hornkv.  (deraf  721  Køer),  598  Faar, 
835  Svin  og  20  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  95: 
188,g  Td.  Der  var  46  Selvejergaarde  med  165,g,  91  Huse  med  23  Td.  Hrtk.  og  37  jord- 
løse Huse.  Befolkningen,  1/2  90:  905  (1801:  445,  1840:  634,  1860:  789,  1880: 
919),  boede  i  167  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  43  levede 
af  immat.  Virksomh.,  671  af  Jordbrug,  52  af  Fiskeri,  74  af  Industri,  4  af  Handel,  8 
af  andre  Erhv.,  46  af  deres  Midler  og  7  vare  under  Fattigv.  Fiskeriet  (særlig  Aal,  men 
ogsaa  Hornfisk  og  Sild)  er  af  stor  Betydning  for  Sognet. 

I  Sognet  Byerne:  Ulstrup  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  (uden  for  Byen 
en  Friskole),  Forsamlingshus  (opf.  1883),  Sparekasse  (opr.  ^\^  187  7;  ^^3 
1895  var  Sparernes  saml.  Tilgodehavende  102,655  Kr.,  Rentefoden  4 
pCt.,  Reservefonden  3119  Kr.  og  Antal  af  Konti  273),  Andelsmejeri;  Mølle 
og  Bageri;  Kongs  trup  \  Aagerup\  Bjørns  trup.  Over  bjærg  Huse.  —  Af 
Gaarde  mærkes  Avlsgaardene  Langedams gd.  og  den  for  sit  Mønsterlandbrug 
bekendte  Refsnæsgd.  (tidhgere  Hestehavegd.),  6^/^  Td.  Hrtk.,  332  Td.  Ld., 
hvoraf  300  Ager,  12  Fyr-  og  Granplantager,  2  Eng,  Resten  Overdrev  og 
Klinter  (da  Hartkornsansættelsen  fandt  Sted,  var  det  meste  af  Jorden  uop- 
dyrket) ;  Gaarden,  hvortil  høre  2  Huse  og  et  Aalefiskeri,  ejes  af  Hr.  Lawaetz 
til  Kalundborg  Ladegaard.  —  Yderst  ude  paa  den  30  F.  høje  Pynt  af  Refs- 
næs er  Refsnæs  Fyr,  hvidt  firkantet  Fyrtaarn;  hvidt  Blinkfyr  af  4.  Orden, 
Lysvidde  3  Mil,  Flammens  Højde  over  Havet  7  7  F.  (se  Vignetten  S.  473). 

Refsnæs  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Arts  Herreds 
Jurisdiktion,  Holbæk  Amtstue-  (Filial  i  Kalundborg)  og  Kalundborg  Læge- 
distrikt, 2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  4.  Folketingskr.  samt  2.  Ud- 
skrivningskr.'  352.  Lægd.  Kirken  er  solgt  fra  Birkendegaard  1896  til  C.  G. 
Baron  Lerche. 

Ulstrup  Kirke  bestaar  af  Skib,  Kor  med  tresidet  Afslutning,  Taarn,  Vaabenhus 
paa  Skibets  Sydside,  Kapel  paa  Skibets  og  Sakristi  paa  Korets  Nordside.    Den  ældste 


476  Holbæk  Amt. 

Del  (fra  omtr.  1300),  Skib  og  Kor,  er  væsentlig  opført  af  Kamp ;  i  den  senere  Middel- 
alder blev  Koret  overhvælvet,  ligesom  Taarnet,  (af  Kamp)  og  de  andre  Bygninger  (af 
Munkesten  blandet  med  Kamp)  tilføjedes;  Skibets  Krydshvælvinger  ere  vist  ikke 
ældre  end  omtr.  1600,  Korbuen  er  udvidet  og  afsluttet  med  en  noget  trykket  Halv- 
cirkel; det  hvælvede  Taarnrum  er  forbundet  med  Kirken  ved  en  Spidsbue.  Altertavlen 
er  et  Maleri  (Christus)  fra  1844  af  Cl.  Tilly;  Prædikestol  i  Renæssancestil  fra  1600; 
Granitdøbefont,  vist  fra  Kirkens  ældste  Tid.  I  Skibet  Ligsten  over  Elisabeth  Jørgens- 
datter,  f  1613,  Enke  efter  Borgmester  Poul  Christensen  i  Kalundborg;  i  Koret  Lig- 
sten over  Præsten  og  Digteren  Laurids  Olufsen  Kock  (Præst  her  fra  1673,  Provst  i 
Arts  Herred   fra   1684,   f  1691),    Forfatter   til  „Danmark,    dejligst  Vang  og  Vænge". 

Aar  1374  pantsatte  Petrus  Nicholai  de  Biørnstorp  Gods  i  Torslundemagle  til 
Gyncike  Clausen  i  Roskilde. 

Omkring  Aagerup  og  Kongstrup  har  der  været  over  20  Stenaldersmindesmærker ; 
men  kun  faa  af  dem  ere  tilbage,  saaledes  et  lille  sekssidet  Dyssekammer  ved  Kongstrup 
(fredlyst).  Den  vestre  Del  af  Sognet  synes  blottet  for  Oldtidsminder.  —  I  gamle  Dage 
var  Halvøen  bedækket  med  store  Skove.  Det  var  i  en  af  disse,  at  Valdemar  Sejrs 
Søn,  Valdemar  den  unge,  blev  skudt  paa  Jagten  ^^/^^  1231  (Refsnæs  eller  Bjørnstrup 
Skov,  N.  V.  for  Byen  Bjørnstrup ;  efter  andre  i  Nyrup  Skov  i  Raklev  Sogn ;  i  „Sjæl- 
landske Antiquiteter"  i  Rigsarkivet  for  1607  staar,  at  „des  til  Amindelse  er  oprejst 
i  Nyrup  Lund,  som  han  blev  skudt,  4  store  Stene,  een  Mand  høj,  paa  en  slet  grøn 
Plads,  noget  aflang;  en  af  Stenene  er  stakket  siden  bleven  Steden  forrykt").  Nu 
er  Egnen  som  sagt  ganske  skovløs  —  med  Undt.  af  en  lille  Plantage  paa  den  yderste 
Pynt  af  Landtungen,  og  Ulstrup  Præstegaards  Have  — ,  og  det  var  den  alt  i  17. 
Aarh.,  da  Præsten  L.  Olufsen  Kock  digtede  sin  Vise  „Jagten  paa  Refsnæs".  —  Paa 
Grund  af  den  afsondrede  Beliggenhed  have  Refsnæs  Beboere,  der  til  Dels  stamme  tra 
nogle  fra  Saltholm  indvandrede  hollandske  Nybyggere,  lige  til  de  sidste  Aar  bevaret  et 
Særpræg  i  Levemaade,  Bohave  og  Klædedragt,  men  nu  er  det  saa  godt  som  forsvundet. 

Raklev  Sogn,  det  største  i  Herredet,  omfattende  den  østl.  Del  af  Refs- 
næs, omgives  mod  V.  af  Refsnæs  og  mod  0.  af  Tømmerup  Sogn  og 
Kalundborg  Købstads  Landdistrikt,  mod  S.  af  Kalundborg  Fjord  og  mod 
N.  af  Sejrø  Bugt  og  Saltbæk  Vig,  ved  hvis  Tørlægning  (se  S.  473)  det  har 
vundet  462^/2  Td.  Ld.  Kirken,  mod  S.  i  Sognet,  ligger  omtr.  ^/^  Mil  N.  V. 
for  Kalundborg.  De  dels  sandmuldede,  dels  lerede  Jorder  ere  i  den  sydl. 
Del  højtliggende  og  bakkede,  medens  de  mod  N.  falde  af  til  Kattegat  og 
Saltbæk  Vig  med  enkelte  Mose-  og  Engstrækninger. 

Fladeindholdet  var  ^^j^  88:  6126  Td.  Ld.,  hvoraf  3027  besaaede  (deraf  med 
Hvede  171,  Rug  574,  Byg  1117,  Havre  568,  Boghvede  7,  Ærter  og  Vikker  26,  Bland- 
sæd til  Modenh.  112,  til  Grontf.  68,  Kartofler  162,  andre  Rodfr.  217,  Spergel  og  Lupiner 
4),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  1023,  Høslæt,  Brak,  Eng  m,  m.  1355,  Have  39, 
Skov  87,  Moser  og  Kær  245,  Flyvesand  250,  udyrkede  Strækn.  17,  Byggegr.  52,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  31  Td.  Kreaturhold  1893:  443  Heste,  2032  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
1273  Køer),  948  Faar,  1200  Svin  og  19  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  ^/^  95 :  495  Td.  Der  var  87  Selvejergaarde  med  334,  28  Arvefæstegd. 
med  86,55,  2  Fæstegd.  med  3,  231  Huse  med  71,2  Td.  Hrtk.  og  96  jordløse  Huse. 
Befolkningen,  1/2  90:2123  (1801:  931,  1840:  1426,  1860:  1824,  1880:  2092),  boede 
i  464  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  200  levede  af  immat. 
Virksomh.  (herunder  Kysthospitalet),  1263  af  Jordbrug,  8  af  Gartneri,  25  af  Fiskeri, 
253  af  Industri,  29  af  Handel,  206  af  andre  Erhv.,  104  af  deres  Midler,  og  35  vare  under 
Fattigv.  Fiskeri  drives  ved  Bundgarn  fra  Kysten  ved  Kattegat,  men  ikke  fra  Fjorden 
(mest  Hornfisk  og  Sild)  og  giver  til  Tider  god  Indtægt. 

I  Sognet  Byerne:  Raklev  med  Kirke  (noget  uden  for  Byen),  Præstegd., 
Skole  og  Mølle;  Eliede  med  Privatskole,  Forsamlingshus  (opf.  1884),  Andels- 
mejeri (Karlsbjærg)  og  Mølle;  Nyrup  \  iV<9.f/r«/)  med  Skole  og  Mølle;  Kalle- 
rup\-  Vollerup  med  Skole;  Svendstrup  med  Fattiggaard  (opr.  1879;  48 
Pladser);  Salthæk\  lllerup  (gml.  Form  Ylvedorp,  Ælvedorp)  med  Skole; 
Gaasetofte.  Desuden  Tranemose  Huse.  —  Kysthospitalet  paa  Refsnæs  for 
kirtelsvage   Børn,    beliggende   ved    Nyrup   Strand,  er  opf.    1874 — 7  5   efter 


Arts  Herred.  —  Raklev  Sogn. 


477 


Tegn.  af  Etatsraad  Herholdt  og  ved  Prof.,  Dr.  med.  Engelsteds  Initiativ 
(aabnet  Okt.  187  5).  Foretagendet  er  gennemført  dels  ved  frivillige  Bidrag, 
dels  ved  Tilskud  fra  Staten,  Kjøbenhavns  Kommune  og  andre  Institutioner. 
Holspitalet  bestod  oprindelig  af  en  Hovedbygning  og  3  andre  isoleret  belig- 
gende Bygninger,  men  er  senere  blevet  udvidet  (en  ny  Bygning  toges  i 
Brug  1895).  Hospitalet,  der  kan  optage  omtr.  130  Børn,  ejede  ^7i2  1895 
en  Formue  paa  596,832  Kr.,  deraf  23  Legater  til  et  Beløb  af  278,653 
Kr.  Ved  Hospitalet  er  der  anlagt  en  8  Tdr.  Ld.  stor  Plantage  og  en  4  Td. 
stor  Legeplads,  bekostede  af  Gehejmeraad  Liebe.  —  Gaard  paa  over  12 
Td.  Hrtk.:  Nostrupgd.  (12  Tdr.  Hrtk.,    96  Tdr.  Ld.,  alt  Ager). 

Raklev  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Arts  Herreds 
Jurisdiktion  (Kalundborg),  Holbæk  Amtstue-  (Filial  i  Kalundborg)  og  Kalund- 
borg  Lægedistrikt,    2.  Landstingskreds   og   Holbæk    Amts    4.  Folketingskr. 


Kysthospitalet  paa  Refsnæs. 

samt  2.  Udskrivningskr.'  353.  Lægd.    Sognet  er  delt  i  to  Sognefogeddistrikter, 

det  vestl.  (Raklev,  Ellede,  Nyrup,  Nostrup  og  Kallerup)  og  det  østl.    Kirken, 

ved   hvilken   der  foruden  en  Sognepræst  er  ansat  en  Kapellan  pro  loco,  er 

solgt  fra  Birkendegaard   1896  til  Komtesserne  R.  og  E.  Lerche. 

Raklev  Kirke  bestaar  af  Skib  med  lige  afsluttet  Kor,  Taarn,  der  er  synligt  vidt 
omkring,  Sakristi  mod  S.  og  Vaabenhus  mod  N.  Bygningens  ældste  Del,  Skibet, 
er  if.  Gravstenen  over  Melchior  Jensen  (se  ndfr.)  opført  1547  fra  Grunden,  af  Munke- 
sten med  Dobbeltsokkel  af  Kamp;  ostre  Gavl  har  Kamtakker  og  Blindinger;  Skibet 
har  fladt  gibset  Loft  (tidligere  Bjælkeloft);  Sakristiet  er  opført  af  Munkesten  med 
takkede  Gavle  og  Blindinger  samt  Tøndehvælvinger;  i  Sakristiet  findes  en,  som  det 
synes,  oprindelig  Kamin;  Vaabenhuset  er  den  yngste  Del.  Godt  udskaaren  Alter- 
tavle fra  1668;  tarvelig  udskaaren  Prædikestol  fra  en  noget  tidligere  Tid;  Kalkstens- 
døbefont,  vist  fra  15.  Aarh.  Stolestaderne  fra  1606.  Foruden  den  ovennævnte  Grav- 
sten over  Melchior  Jensen,  der  ligger  i  Korgulvet,  findes  der  flere  Gravstene,  fra 
16.  Aarh.  og  2  over  Præsterne  Christen  Herløv,  f  1654,  og  Morten  Wedel,  f  1688. 
I  Sakristiet  et  Epitafium  over  Præsten  Peder  Moller,  f  1758.  Der  er  fundet  Spor  af 
Kalkmalerier,  men  de  ere  ikke  undersøgte.  Udvendig  paa  Koret  findes  et  raat  ud- 
hugget Billede  af  en  Mand  (formentlig  ovennævnte  Melchior  Jensen  eller  Kirkens 
Bygmester).    —  Før  1547  hørte  Raklev  Sogn  til  St.  Olai  Kirke  i  Kalundborg  (se  S. 


478  Holbæk  Amt. 

396).  Melchior  Jensen  (f  1555),  der  blev  Præst  i  Raklev  1540,  fik  if.  Kongebrev  af 
1546  Lov  til  at  bede  om  Hjælp  overalt  i  Kalundborg,  Korsør  og  Holbæk  Len  til  at 
lade  opbygge  „Borre''  Sognekirke  (et  Navn,  der  undertiden  brugtes  om  Raklev  S.), 
Under  hans  Søn  og  Eftermand  Jesper  Melchiorsen  (f  1611)  er  vist  Raklev  Sogn 
blevet  skilt  fra  St.  Olai  Sogn  (se  Rørdam,  Raklev  Præstekald  i  det  første  Aarh.  efter 
Reformationen,  Kirkeh.  Saml.  3.  R.  IL  Bd.). 

Gaasetofte  skødedes  1320  til  Ove  Hase,  hvis  formentlige  Dattersøn  af  samme 
Navn  fra  1385  skrev  sig  hertil.  Senere  tilhørte  Gaarden  Hr.  Erik  Nielsen  Gylden- 
stjerne og  blev  paa  Skiftet  efter  ham  udlagt  til  hans  Datter  Beates  Ægtefælle  Joachim 
Johansen  Bjørn.  —  Niels  Brok  solgte  1356  Nyrup  til  Kong  Valdemar;  1376  fik 
Fru  Elne  Per  Broks  Datter  af  Dronning  Margrethe  Gods  i  Nyrup  og  Kulstrup  for 
en  Tredjedel  af  Sæby  i  Love  Herred.  I  Nyrup  boede  Fru  Elne  endnu  1400,  da 
hun  solgte  alt  sit  Gods  i  Danmark  til  Dronning  Margrethe  undt.  Nyrup,  som  hun 
testamenterede  til  Vor  Frue  Kirke  i  Kalundborg. 

Til  Sognet  har  tidligere  hørt  en  By,  Karlsworæ,  senere  kaldet  Urrøe  eller  Ourø, 
som  i  17.  Aarh,  blev  nedbrudt  og  lagt  ind  under  Kalundborg  Ladegaard. 

Kun  faa  Steder  paa  Sjælland  have  været  saa  rige  paa  Oldtidsminder  som  den  syd- 
vestl.  Del  af  Raklev  Sogn,  hvor  der  kendes  henved  45  Stenaldersgrave  og  125  Grav- 
høje. Skønt  mange  af  dem  nu  ere  ødelagte,  give  de  tilbagestaaende  dog  Egnen  et 
ejendommeligt  Præg  og  vise  den  som  en  meget  vigtig  Beboelsesplads  i  Oldtiden.  5 
Monumenter  ere  fredlyste :  ved  Kallerup  et  femsidet  Dyssekammer  (Svannæsdyssen), 
ved  Nyrup  og  Nostrup  to  andre  Gravkamre  og  ved  Raklev  en  trekamret  Langdysse 
og  en  Høj  med  Kammer.    Mange  Fund  fra  Sten-  og  Broncealderen. 

Tømmerup    Sogn     omgives    af  Raklev    Sogn,    Kalundborg   Købstads 

Landdistrikt,    Aarby   og   Rørby  Sogne,    Skippinge  Herred    (Værslev    S.)    og 

Saltbæk  Vig,  ved  hvis  Tørlægning  Sognet  har  vundet  427V2  Td.  Ld.    Kirken, 

mod  S.    i  Sognet,    ligger   omtr.    ^/g  Mil   0.    for    Kalundborg.     De    for   det 

meste   lerede  Jorder    ere    højtliggende    og   bakkede   med  Affald    mod  N.  til 

Saltbæk  Vig.    Gennem    den    sydl.    Del   af  Sognet   gaar  Holbæk-Kalundborg 

Landevej  og  den  nordvestsjællandske  Jærnbane. 

Fladeindholdet  var  i^/^  i888:  3290  Td.  Ld.,  hvoraf  1898  besaaede  (deraf  med 
Hvede  150,  Rug  265,  Byg  710,  Havre  342,  Ærter  og  Vikker  23,  Blandsæd  til  Modenh. 
43,  til  Grøntf  74,  Kartofler  61,  andre  Rodfrugter  228),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
481,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  697,  Have  33,  Skov  2,  Moser  og  Kær  10,  Flyvesand 
27,  udyrkede  Strækn.  11,  Byggegr.  37,  Veje,  Vandareal  m.  m.  94  Td.  Kreaturhold 
1893:  303  Heste,  1349  Stkr.  Hornkv.  (deraf  818  Køer),  389  Faar,  1117  Svin  og  17 
Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  */i  95:  284,2  Td.  Der 
var  47  Selvejergaarde  med  165,4,  ^^  Arvefæstegd.  med  96,4,  ^^^  Huse  med  22,4 
Td.  Hrtk.  og  24  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2  1890:  1059  (1801:  601,  1840: 
869,  1860:  970,  1880:  1073),  boede  i  216  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  49  levede  af  immat.  Virksomh.,  752  af  Jordbrug,  133  af  Industri,  7  af 
Handel,  63  af  andre  Erhverv,  34  af  deres  Midler,  og  21  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Tømmerups  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd.,  Hus- 
flidsskole  (opr.  1893),  Forsamlingshus  (opf.  1887),  Andelsmejeri  (Spangsbro) 
og  Mølle;  Kaas  trup  \  Andaks  \  Istehjærg  med  Fattiggaard  (opf.  1879,  39 
Pladser) ;  Ubberup  med  Bethlehemskirken  og  Præstebolig  for  Valgmenig- 
heden i  Tømmerup  m.  fl.  Sogne,  Friskole  og  Teglværk.  —  Af  mindre 
Gaarde  mærkes  Kaastrupgd.^  Ubberupgd.  (der  en  Tid,  til  1855,  ejedes  af 
den  bekendte  Landøkonom    N.  J.  G.  A.  Lacoppidan),  og  Istebjærggd. 

Tømmerup  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Arts 
Herreds  Jurisdiktion  (Kalundborg),  Holbæk  Amtstue-  (Filial  i  Kalundborg) 
og  Kalundborg  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  4.  Folke- 
tingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  354.  Lægd.  Tømmerup  Kirke  tilhører 
Grevskabet  Lerchenborg,  Valgmenighedskirken,  hvorved  der  er  ansat  en 
Præst,  tilhører  Valgmenigheden. 

Tømmerup  Kirke  bestaar  af  Skib,  Kor,  Taarn,  Sakristi  og  Vaabenhus  (nu  Material- 


Arts  Herred.  —  Temmerup  og  Aarby  Sogne.  479 

hus)  paa  Nord-  og  Vaabenhus  paa  Sydsiden.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  op- 
fort af  utilhuggen  Kamp  med  tilhugne  Kvadre  paa  Hjernerne.  Korbuen  er  uforandret 
fra  Kirkens  tidligste  Tid.  Af  det  oprindelige  Taarn,  opført  af  det  samme  Materiale 
som  Skibet,  findes  endnu  Rester  i  det  senere  tilføjede  større,  af  Munkesten  opførte 
Taarn.  I  den  senere  Middelalder  er  der  indbygget  Hvælvinger  (3  i  Skib,  2  i  Kor), 
ligesom  Murene  ere  blevne  forhøjede.  Det  hvælvede  Taarnrum  er  forbundet  med 
Skibet  ved  en  Spidsbue.  Ved  Kirkens  Restauration  1864  blev  Vaabenhuset  opført. 
Udskaaren  Altertavle  og  Prædikestol  fra  Chr.  IV's  Tid;  Granitdøbefont  fra  Kirkens 
ældste  Tid.    Paa  Kirkegaarden  er  1896  opført  et  Ligkapel. 

Bethlehemskirhen  er  opført  1872 — 73  (efter  Tegn.  af  Bygmester  A.  P.  Bentsen  i 
Vallekilde)  i  Rundbuestil  af  røde  Mursten  med  Spir.  —  Præstegaarden  ligger  ved 
Foden  af  Bakken  „Bøgebjærg". 

Ved  Kaastrup  er  der  en  højt  beliggende,  fredlyst,  smuk  Runddysse  paa  Rungeløse- 
bjærget,  omsat  med  25  Stene  og  indesluttende  et  sekssidet  Kammer  med  Gang. 

Aarby  Sogn,  det  næststørste  i  Herredet  og  omfattende  Halvøen  Asnæs, 
omgives  af  Kalundborg  Købstads  Grund  og  Landdistrikt,  Tømmerup  og 
Rørby  Sogne,  Store  Bælt  (Jammerlands  Bugt)  og  Kalundborg  Fjord.  Kirken, 
mod  0.  i  Sognet,  ligger  omtr.  '^\^  Mil  S.  0.  for  Kalundborg.  De  for  det 
meste  lermuldede  Jorder  ere  højtliggende  og  bakkede  mod  0.  og  sænke  sig 
efterhaanden  mod  V.  til  den  yderste  lave  Pynt  af  Asnæs,  hvilken  dog 
falder  af  til  Havet  med  stejle  Skrænter.  Paa  Sydsiden  af  Asnæs  ligger 
Bastrup  Klint.  Omtr.  ^/y  af  Arealet  er  bedækket  med  Skov  (de  til  Lerchen- 
borg hørende  Skove  paa  Asnæs :  Forskoven  og  Vesterskoven).  Gennem 
den  nordøstl.  Del  af  Sognet  gaar  Kalundborg-Sorø-Slagelse  Landevej. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  5755  Td.  Ld.,  hvoraf  2601  Td.  besaaede  (deraf 
med  Hvede  269,  Rug  210,  Byg  947,  Havre  465,  Ærter  og  Vikker  92,  Blandsæd  til 
Modenh.  75,  til  Grøntf.  181,  Kartofler  62,  andre  Rodfrugter  299),  medens  der  henlaa 
til  Afgræsn.  676,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1434,  Have  97,  Skov  841,  Moser  og  Kær 
38,  Byggegr.  28,  Veje,  Vandareal  m.  m.  40  Td.  Kreaturhold  1893:  379  Heste, 
1829  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1137  Køer),  1202  Faar,  1060  Svin  og  16  Geder.  Ager  og 
Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  462,2  Td.  Der  var  9  Selvejer- 
gaarde med  272,1,  42  Arvefæstegd.  med  159,g,  2  Fæstegd.  med  6,4,  124  Huse  med 
24,1  Td.  Hrtk.  og  102  jordløse  Huse  (de  fleste  Huse  i  Fæste).  Befolkningen, 
1/2  1890:  1380  (1801:  658,  1840:  1085,  1860:  1402,  1880:  1424),  boede  i  254 
Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  48  levede  af  immat.  Virk- 
somhed, 895  af  Jordbrug,  11  af  Gartneri,  17  af  Fiskeri,  95  af  Industri,  8  af  Han- 
del, 207  af  andre  Erhv.,  75  af  deres  Midler,  og  24  vare  under  Fattigv.  Noget 
Aalefiskeri,    Skovarbejde  og  (for  Rynkevang)  noget  Dagarbejde  i  Kalundborg. 

1  Sognet  Byerne:  Aarby  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Friskole,  For- 
samlingshus (opf.  1881),  Andelsmejeri  og  Mølle;  Bastrup-,  Melby  (gml. 
Form  Methelby)  med  Skole  og  Husflidsskole  (opr.  1892).  Saml.  af  Huse: 
Rynkevangs  gaar  de,  Asnæs  Skovhuse,  Havnemark  og  Strøby  Huse.  Mellem 
Asnæs  Skovridergaard  og  Mineslund  er  der  en  Skole  (opr.    1896). 

Hovedgaarden  Lerchenborg,  Hovedsæde  i  Grevskabet  af  samme  Navn, 
har  en  smuk  og  anselig,  i  den  saakaldte  Palais-Stil  1742  opført  Hoved- 
bygning, der  bestaar  af  en  to  Stokværk  høj,  skifertækt,  hvid  Hovedfløj  med 
Kælder,  høje  Frontespicer  og  bred  Stentrappe,  desuden  to  et  Stokværk  høje 
Sidefløje  og  flere,  til  Dels  senere  opførte  Udbygninger  og  Boliger  for  Funk- 
tionærer, Betjente  osv. ;  af  den  omtr.  40  Td.  Ld.  store  Have  er  den  nær- 
mest Slottet  liggende  Del  holdt  i  fransk  Stil  og  adskilt  fra  det  øvrige,  i 
engelsk  Stil  anlagte  Parti  ved  høje,  stive  Hækker.  —  Grevskabet  Ler- 
chenborg har  af  Hrtk.  af  alle  Slags  omtr.  980^2  Td.,  hvoraf  fri  Jord 
330V4,  Skovareal  32V4,  Skovskyld  2OV2,  Bøndergods  1253/g,  matr.  Tiende- 
hrtk.  472  (Tømmerup,  Aarby,  Rørby,  Ubby,  Svallerup,  Bjærgsted  og  Agnsø 


480 


Holbæk  Amt. 


Kirketiende,  Tømmerup,  Aarby,  Ubby,  Bjærgsted,  Agnsø  og  til  Dels  Svallerup 
og  Bjærgsted  Kongetiende),  gammelt  Arvefæste  27  5^/2  Td. ;  i  Bankaktier 
24,800,  i  Fideikommiskapitaler  omtr.  2,864,000  Kr.  Til  Grevskabet  høre 
Hovedgaardene  Lerchenborgs  132  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.,  omtr.  1046 
Td.  Ld.,  og  Agnsøgaard  (Agnsø  Sogn,  Skippinge  Herred,  se  S.  499)  samt 
Avlsgaardene  Hedevigslyst  —  42  Td.  Hrtk.,  490  Td.  Ld.,  —  Mineslund  — 
23  Td.  Hrtk.,  416  Td.  Ld. ;  under  Mineslund  er  henlagt  Asnæs  Dyrehave, 
omtr.  389  Td.  Ld.,  der  agtes  opdyrket,  og  hvoraf  alt  en  Del  er  opdyrket  — , 
Melby gaard  —  26  Td.  Hrtk.,  230  Td.  Ld.  — "og  Svebøllegavn  (den  sidste 
i  Agnsø  Sogn,  se  S.  499),  foruden  en  Del  if.  Lov  af  ^^/g  1861  frigjort 
Jord,  der  er  bortlejet.  Grevskabets  samlede  Jordtilliggende  er  4002  Td.  Ld., 
foruden   1757  Td.  Ld.  Skov. 

Desuden    i  Sognet  Rynkevanggaard ^  oprettet  af  nedlagte  Bøndergaarde  i 


Lerchenborg. 


19.  Aarh's  Beg.,  20  Td.  Hrtk.,  200  Td.  Ld.,  alt  Ager;  til  Ejendommen,  hvis 
JordtilHggende  ligger  fordelt  i  Aarby  og  Tømmerup  Sogne,  høre  3  Huse 
(Hovedbygningen  er  opf.    1874  efter  Tegn.  af  Arkitekt,  Prof.  Fenger). 

Aarby  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Arts  Her- 
reds Jurisdiktion  (Kalundborg),  Holbæk  Amtstue-  (Filial  i  Kalundborg)  og 
Kalundborg  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  4.  Folke- 
tingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  355.  Lægd.  Kirken  tilhører  Grevskabet 
Lerchenborg. 

Aarby  Kirke  bestaar  af  Skib,  Kor,  Taarn,  Vaabenhus  paa  Sydsiden,  der  nu  bruges 
som  Materialhus,  og  Kapel  paa  Nordsiden,  nu  benyttet  som  Vaabenhus.  Kirken  var 
oprindelig  en  lille  Bygning  (fra  den  tidligere  Middelalder),  opført  af  utilhuggen  Kamp 
med  tilhugne  Hjørnekvadre;  i  den  senere  Middelalder  blev  Skibet  forlænget  mod  V. 
og  overhvælvet,  ligesom  Vaabenhuset  og  Kapellet  tilføjedes;  ved  Slutn.  af  den  katolske 
Tid  nedbrødes  Koret,  Skibet  forlængedes  mod  O.,  den  østligste  Del  indrettedes  til 
Sakristi,  og  der  tilføjedes  et  Taarn,  hvis  nederste  overhvælvede  Del  forbandtes  med 
Kirken  ved  en  Spidsbue;  alt  af  Munkesten.  Ved  en  Restauration  1857 — 58  ombyggedes 
Taarngavlene   og  Vaabenhuset   (med  Gavle  som  Oluf  Mortensens  Vaabenhus   i  Ros- 


Arts  Herred.  —  Aarby  og  Rerby  Sogne.  481 

kilde),  der  indsattes  nye  Vinduer,  og  paa  Nordsiden  0.  for  Vaabenhuset  tilføjedes  en 
lille  Bygning  med  Pulpitur  for  den  Lercheske  Familie.  Udskaaren,  anselig  Altertavle 
fra  den  katolske  Tid  (omtr.  1500)  med  Fløje ;  rigt  udskaaren  Prædikestol  i  Renæssancestil 
fra  1634;  Granitdøbefonten  er  den  oprindelige.  I  Vaabenhuset  (før  bag  Alteret)  en  Lig- 
sten fra  1304  over  Præsten  Eskilds  to  Døtre  (se  Aarb.  f.  nord.  Oldk.,  1887,  S.  112); 
foran  Kortrinnet  Ligsten  over  Catharina  Hedevig  Ipssen,  Jagt-  og  Skovinspektør  Joh. 
Voltens  Hustru,  f  1798.  —  Paa  Kirkegaarden  Begravelser  for  den  Lercheske  Familie, 
deribl.  et  Monument  over  Chr.  Alb.  Greve  Lerche,  f  1885. 

Lerchenborg.  Alt  Krongodset  i  Kalundborg  Amt  skødedes  1^/5  1664  til  Holsteneren 
Gabriel  Marselis,  der  ved  at  skaffe  Fr.  III  store  Laan  selv  var  bleven  en  af  Kronens 
betydeligste  Kreditorer.  Det  store  Jordegods,  over  5000  Td.  Hrtk.,  deltes  efter  Gabr. 
Marselis'  Død  mellem  hans  Sønner  Frants  og  Joh.  Marselis,  af  hvilke  den  første 
ejede  den  vestl.  Del,  nemlig  Kalundborg  Ladegaard  med  Gods,  og  Johan  den  ostl. 
Del.  Begge  afhændede  dog  snart  deres  Gods  i  Sjælland.  Frants  Marselis  solgte  sin 
Del  1703  (se  S.  396)  til  Carl  Ahlefeldt  til  Langeland,  der  nedlagde  Byen  Østrup 
og  af  dens  Jorder  oprettede  Hovedgaarden  Østrupgaard,  det  senere  Lerchenborg. 
Efter  Ahlefeldts  Død  1723  udlagdes  Kalundborg  Ladegaard,  Østrupgd.  og  Astrup 
til  Gehejmeraadinde  Walter,  efter  hvis  Død  Godserne  solgtes  til  den  engelske  Køb- 
mand Chr.  Watkinson  (se  videre  S.  396),  hvis  Arving  John  Thornton  afhændede  dem 
1 742  til  General,  Gehejmeraad  C.  Lerche,  der  som  nævnt  opførte  Lerchenborg  Hoved- 
bygning og  i  de  nærmeste  Aar  købte  største  Delen  af  det  øvrige  Marseliske  Gods 
(saa  at  sige  hele  Kalundborg  Amt),  saa  at  han  ejede  7  Herregaarde  —  Kalundborg 
Ladegaard,  Østrup,  Astrup,  Birkendegaard  (som  han  erhvervede  1743),  Vesterbygd. 
(1750),  Agnsøgd.  (1751)  og  Dauerupgd.  (1752)  —  13  Kirker  m.  m.,  ialt  henved  4400 
Td.  Hrtk.  Han  blev  1751  optagen  i  Grevestanden,  men  oprettede  ikke  noget  Lens- 
grevskab,  som  i  saa  Fald  efter  hans  Død  vilde  være  faldet  til  Kronen,  da  han  ikke 
havde  Børn,  derimod  ^^/^  1755  Stamhuset  Lerchenborg,  til  hvilket  andre  Linier  af 
Slægten  fik  Successionsret.  Han  gjorde  Østrupgd.  til  Hovedsædet  i  Stamhuset  og  gav 
dsn  1751  det  nuv.  Navn.  Han  døde  1757,  hans  Enke,  f.  Grevinde  Leiningen-Westerburg, 
først  1800.  Godset  arvedes  af  Chr.  Lerches  Næstsøskendebarns  Søn,  Gehejmeraad 
Georg  Flemming  Lerche,  hvis  Søn  Amtmand  Chr.  Cornelius  Lerche  (f  1850)  allerede 
fra  1793  havde  bestyret  Stamhuset,  og  som  1804  ved  Faderens  Død  arvede  det, 
efter  at  det  var  tilladt  for  samme  at  substituere  en  Fideikommiskapital  paa  934,400 
Rd.  D.  C.  Han  oprettede  ^s^g  1818  af  Gaardene  Lerchenborg  og  Agnsøgaard  det  nuv. 
Grevskab  og  besad  foruden  dette  ogsaa  i  længere  Tid  de  andre  til  det  forrige  Stam- 
hus hørende  Godser,  som  han  dog  efterhaanden  afhændede  (se  under  disse).  Efter 
hans  Død  gik  Grevskabet  over  til  Sønnesønnen  Chr.  Albrecht  Lerche  (f  1885),  hvis 
Søn,  Hofjægermester  C.  C.  L.  Greve  Lerche  er  den  nuv.  Besidder.  —  Den  særdeles 
vel  vedligeholdte  Have  er  for  største  Delen,  som  den  nu  er,  anlagt  i  det  19.  Aarh. 
og  for  det  meste  i  engelsk  Stil;  men  oprindelig  har  den  været  i  fransk  Stil,  og  en 
Del  er  endnu  bevaret  (se  S.  480);  ved  en  Undersøgelse  1896  har  man  søgt  at  klare 
sig  Planen  for  dette,  i  sit  Slags  storartede  Haveanlæg  (se  Gartnertidende  1896  Nr. 
17,  hvor  der  findes  en  Grundplan  af  Haven,  som  den  formentlig  har  set  ud,  tegnet 
af  Landskabsgartner  Edv.  Glæsel).  Fra  den  saakaldte  „Iskælderbakke",  som  ogsaa 
har  været  inddraget  i  det  tidligere  Anlæg,  er  der  en  vid  Udsigt.  Ved  Svanedammen 
er  der  1877  af  Godsets  Beboere  rejst  en  Æresstøtte  af  Granit  med  Portrætmedailloner 
af  den  forrige  Besidder,  C.  A.  Greve  Lerche  og  Hustru. 

Sognet  har  været  meget  rigt  paa  Oldtidsminder  (omtr.  150),  men  nu  er  en  stor 
Del  forsvunden.  Gravhøjenes  Plads  er  særlig  paa  Asnæs,  i  For-  og  Vesterskov, 
medens  Stenmonumenterne  mest  gruppere  sig  om  Aarby  og  Melb3^  Ved  Aarby  er 
der  fredlyst  en  Høj  med  to  sammenstødende  Jættestuer,  „Ormshøj",  hvorfra  et  af 
Nationalmuseets  største  og  vigtigste  Jættestuefund. 

Rørby  Sogn  omgives  af  Aarby  og  Tømmerup  Sogne,  Skippinge  Herred 
(Værslev  S.),  Ubby  og  Svallerup  Sogne  samt  Store  Bælt.  Kirken,  omtr. 
midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  S.  0.  for  Kalundborg.  De  i  Midten 
noget  højtliggende  og  bakkede  (højeste  Punkt  Mogensbanke,  omtr.  130  F., 
41  M.),  mod  N.  og  S.  mere  jævne  Jorder  ere  for  det  meste  lerede,  dog 
ved  Store  Bælt  noget  sandede  og  stenede;  flere  Mosestrækninger  (Bavne- 
mose,  Tranemose,  Rørmose).  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Kalund- 
borg, som  ved  Rørby  deler  sig  i  Vejene  til  Sorø  og  Slagelse. 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    IL  31 


482  Holbæk  Amt. 

Fladeindholdet  var  le/,  88:  2842  Td.  Ld.,  hvoraf  1666  besaaede  (deraf  med 
Hvede  133,  Rug  239,  Byg  637,  Havre  323,  Ærter  og  Vikker  52,  Blandsæd  til  Modenh. 
55,  til  Grentf.  64,  Kartofler  48,  andre  Rodfr.  115),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
352,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  643,  Have  58,  Moser  og  Kær  50,  udyrkede  Strækn.  8, 
Byggegr.  46,  Veje,  Vandareal  m.  m.  19  Td.  Kreaturhold  1893:  303  Heste,  1183 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  770  Køer),  374  Faar,  1052  Svin  og  17  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  95:  286,2  Td.  Der  var  3  Selvejergaarde 
med  20,1 '  ^^  Arvefæstegd.  med  201,3,  ^  Fæstegd.  med  12,2  og  162  Huse  med 
52,6  Td.  Hrtk.  og  18  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2  1^90:  1080  (1801:  623, 
1840:  925,  1860:  1075,  1880:  1074),  boede  i  240  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  28  levede  af  immat.  Virksomh.,  787  af  Jordbrug,  134  af  Industri, 
6  af  Handel,  79  af  andre  Erhv.,  35  af  deres  Midler,  og  11  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Rørby ^  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole, 
Forsamlingshus  (opf.  1887),  Husflidsskole,  Sparekasse  (opr.  ^/g  1879;  ^^3 
1895  var  Sparernes  saml.  Tilgodehavende  173,860  Kr.,  Rentefoden  4  pCt., 
Reservefonden  2761  Kr.,  Antal  af  Konti  369);  Kjærby  med  Friskole  og 
Fortsættelsesskole  (opr.  1889);  Uggerløse  med  Skole.  Desuden  Råbens 
Huse.  —  Gaard  paa  over  12  Td.  Hrtk.:  Præstegaarden  (12  Td.  Hrtk., 
86  Td.  Ld.,  hvoraf  2  Tørvemose,  Resten  Ager). 

Rørby  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Arts  Herreds 
Jurisdiktion  (Kalundborg),  Holbæk  Amtstue-  (Filial  i  Kalundborg)  og  Kalund- 
borg Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  4.  Folketingskr.  samt 
2.  Udskrivningskr.'   356.  Lægd.  Kirken  tilhører  Grevskabet  Lerchenborg. 

Rørby  Kirke  bestaar  af  Kor,  Taarn,  Sakristi  og  gammelt  Vaabenhus,  nu  Materialhus, 
paa  Nord-  og  Vaabenhus  paa  Sydsiden.  Den  ældste  Del,  det  midterste  Parti  af  Skibet, 
har  været  opført  af  utilhuggen  Kamp ;  senere  ere  Murene  blevne  forhøjede,  og  Kirken 
overhvælvedes;  endnu  noget  senere  er  Taarnet  blevet  tilføjet.  Koret  og  Korbuen 
nedrevet  og  Skibet  forlænget  mod  0.,  ligesom  de  andre  Tilbygninger  ere  tilkomne, 
alt  af  Munkesten.  Det  hvælvede  Taarnrum  er  forbundet  med  Skibet  ved  en  Spids- 
bue. Paa  Nordsiden  mellem  Sakristiet  og  det  gamle  Vaabenhus  har  der,  vistnok  sam- 
tidig med  den  ældste  Del  af  Kirken,  været  opført  et  Kapel,  der  aabnede  sig  ind  til 
Kirken  med  en  stor  halvrund  Bueaabning,  som  endnu  skimtes.  Kirken  blev  restau- 
reret 1860.  Altertavlen  er  et  Billedskærerarbeide  i  sen  gotisk  Stil  (omtr.  1500),  hvis 
Midtfelt  fremstiller  Korsfæstelsen ;  Prædikestolen  er  et  tarveligt  Billedskærerarbejde 
i  Renæssancestil;  Granitdøbefont,  vist  fra  Kirkens  ældste  Tid.  I  Sakristiet  en  Ligsten 
over  Præsten  Niels  Holgersen  Bruun,  f  1707;  paa  Skibets  søndre  Væg  Mindetavle 
over  Sognedegn  Rasmus  Bæck,  f  1759;  smstds.  et  Brystharnisk  med  Fr.  IV's  Navnetræk, 
et  Par  Sporer  og  et  Brudstykke  af  en  Kaarde;  paa  den  modsatte  Væg,  hvor  der 
hænger  to  gamle  Malerier:  Korsbyrden  og  Korsfæstelsen  (fra  omtr.  1700),  har  der  været 
en  nu  udslettet  Indskrift  til  Oplysning  om  dette  Harnisk. 

Af  de  faa  endnu  bevarede  Oltidsminder  i  Sognet  er  der  fredlyst  en  Høj  ved  Kjærby, 
„Olshøj"  med  to  anselige  Jættestuer.  —  Tæt  S.  O.  for  Uggerløse  ses  Resterne  af  en 
paa  en  naturlig  Banke,  „Børren",  anlagt  firsidet  Voldbakke,  der  oprindelig  har  været 
omflydt  af  Vand  paa  de  tre  Sider.  I  Voldbakken  er  opbrudt  to  i  Vinkel  sammen- 
stødende Rækker  af  Kampesten.    Anlægget  gaar  sikkert  tilbage  til  en  tidlig  Middelalder. 

Ubby  (Uby,  Udby)  Sogn  omgives  af  Rørby,  Svallerup,  Store-  og  Lille 
Fuglede  Sogne  samt  Skippinge  Herred  (Jordløse,  Agnsø,  Viskinge  og  Værslev 
S.).  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr,  1  ^/g  Mil  S.  0.  for  Kalund- 
borg. De  gennemgaaende  lerede  og  lermuldede  Jorder  ere  for  en  stor  Del 
jævne,  dog  noget  højthggende ;  mod  N.  0.  hæve  sig  de  ret  anselige  Saltofte 
Bakker  (Generalstabens  trigonometriske  Station  er  256  F.,  80  M.),  og  her 
er  Jorden  noget  mere  sandet;  mod  0.  ved  Kjelleklinte  er  der  en  Del  Tørve- 
skær. Gennem  Sognet  gaar  Kalundborg-Sorø  Landevej ;  Slagelse- Værslevbanen 
kommer  ogsaa  til  at  gennemskære  det. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  4753  Td.  Ld.,  hvoraf  2667  besaaede  (deraf  med 
Hvede  201,  Rug  350,  Byg  1054,  Havre  474,  Boghvede  25,  Ærter  og  Vikker  67,  Blandsæd 


Arts  Herred.  —  Rerby  og  Ubby  Sogne. 


483 


til  Modenh.  132,  til  Grontf.  85,  Kartofler  48,  andre  Rodfr.  231),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsn.  761,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1023,  Have  39,  Skov  70,  Moser  og  Kær  78, 
udyrkede  Strækn.  1,  Byggegr.  47,  Veje,  Vandareal  m.  m.  67  Td.  Kreaturhold  1893: 
505  Heste,  1818  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1172  Køer),  394  Faar,  1686  Svin  og  40  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovsky Idshrtk.  var  Vi  95:  545,8  Td.  Der  var  12 
Selvejergaarde  med  96,9,  ^8  Arvefæstegd.  med  346,9,  ^^  Fæstegd.  med  52,8,  184  Huse 
med  49,1  Td.  Hrtk.  og  22  jordløse  Huse  (en  Del  i  Fæste).  Befolkningen,  ^2 
1890:  1431  (1801:  797,  1840:  1046,  1860:  1240,  1880:  1445),  boede  i  280  Gaarde 
og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  58  levede  af  immat.  Virksomh.,  988 
af  Jordbrug,  2S2  af  Industri,  18  af  Handel,  93  af  andre  Erhverv,  23  af  deres  Midler 
og  19  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:    Ubhy^  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole, 


Ubby  Kirke. 

Pogeskole,  Forsamlingshus  (opf.  1886),  Missionshus  (opf.  1894),  Andels- 
mejeri (Esbern  Snare),  Mølle  og  mange  næringsdrivende;  Frankerup\  For- 
singe, hvor  der  skal  være  Holdeplads  paa  Slagelse- Værslevbanen ;  Klovby 
med  Mølle  og  Skole;   KjellekUnte.    Saml.   af  Huse:   Ippenbjærg  Huse. 

Gaarde  paa  over  12Td.  Hrtk. :  Avlsgaarden  Saltoftegaard,  der  hører 
til  Hovedgaarden  Vesterbygaard  (Jordløse  S.,  Skippinge  Herred),  omtr.  40  Td. 
Ld.  Ager  og  Engs  Hrtk.  (hvoraf  omtr.  19  ere  arvefæstede  med  Ret  til  at 
sælge  og  pantsætte  fra  Grevskabet  Lerchenborg,  medens  omvendt  Grev- 
skabet er  Arvefæster  uden  Ret  til  at  sælge  og  pantsætte  for  noget  over 
1  Td.  Hrtk.)  og  4  Td.  Skovskyld,  490  Td.  Ld.,  hvoraf  70  Skov,  Resten 
Ager;  Avlsgaarden  KjellekUnte gd.,  arvefæstet  under  Lerchenborg  og  Birkende- 
gaard,  32  Td.  Hrtk.,  omtr.  300  Td.  Ld.  (hvoraf  270  drives  under  Gaarden), 
hvoraf   8  Eng,    Resten  Ager;  til  Gaarden  hører   15  Td.  Ld.,  som  er  fæstet 

31* 


484  Holbæk  Amt. 

bort,  12  Td.  Ld.,  som  er  lejet  bort,  og  5  jordløse  Huse;  ^s  af  Arealet 
ligger  i  Viskinge  Sogn.  Desuden  Præstegaarden  (20'/2  Td.  Hrtk.,  149  Td. 
Ld.,  hvoraf  2  Have,  Resten  Ager). 

Ubby  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Arts  Herreds 
Jurisdiktion  (Kalundborg),  Holbæk  Amtstue-  (Filial  i  Kalundborg)  og  Kalund- 
borg Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  4.  Folketingskr.  samt 
2.  Udskrivningskr.'   360.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevskabet  Lerchenborg. 

Ubhy  Kirke,  en  anselig,  smuk  og  i  flere  Henseender  mærkelig  Bygning,  bestaar 
af  Skib,  Kor  med  femsidet  Afslutning,  Taarn,  Vaabenhus  paa  Syd-  og  Sakristi  og 
Kapel  (der  nu  bruges  til  Materialhus  og  Varmeapparat)  paa  Nordsiden.  Den  oprinde- 
lige Del  af  Kirken,  der  er  meget  gammel  (vistnok  fra  1.  Halvdel  af  12.  Aarh.),  be- 
stod af  et  anseligt  Skib  og  meget  kort  Kor  med  halvrund  Afslutning  og  var  opført 
af  utilhuggen  Kamp  med  tilhugne  Hjørnekvadre.  Af  de  rundbuede  Vinduer  ses  endnu 
Spor.  Vist  alt  i  Slutn.  af  12.  Aarh.  afskildredes  Skibets  vestl.  Del  ved  en  Tværmur, 
saa  at  dette  Rum  kom  til  at  danne  en  Slags  Forhal ;  Rummet  dækkedes  af  4  kvadra- 
tiske Krydshvælvinger,  som  hvile  paa  en  i  Hallens  Midte  muret  Søjle  med  trapez- 
formet  Kapitæl  (maaske  har  den  været  opført  for  at  danne  Støtte  for  et  Taarn,  men 
dette  blev  i  alt  Fald  ikke  opført  dengang),  og  staar  i  Forbindelse  med  Skibet  ved 
to  Spidsbuer.  Samtidig  rejstes  i  den  anden  Del  af  Skibet,  hvis  Mure  forhøjedes,  4 
fritstaaende  svære  murede  Søjler  (ligeledes  med  trapezformede  Kapitæler),  der  bære 
to  Rækker  Krydshvælvinger,  saa  at  der  altsaa  fremkommer  et  Dobbeltskib.  Ligeledes 
blev  Koret,  der  ogsaa  er  lavere  end  Skibet,  men  dog  højere  end  Forhallen,  over- 
hvælvet, og  den  halvrunde  Korrunding  erstattedes  med  en  femsidet  Afslutning,  der 
udvendig  var  delt  i  to  Afsnit,  hvoraf  det  nederste  smykkedes  med  rundbuede  Blin- 
dinger,  medens  det  øverste  afsluttedes  med  en  Rundbuefrise.  Alle  disse  Forandringer 
udførtes  af  Munkesten.  I  den  senere  Middelalder  (2.  Halvdel  af  15.  Aarh.)  tilføjedes 
over  Forhallen  et  anseligt  Taarn  med  takkede,  blindingssmykkede  Gavle  og  vistnok 
samtidig  Vaabenhuset,  Sakristiet  og  Kapellet.  Efter  at  Kirken  ved  ukyndig  Behand- 
ling havde  lidt  meget  i  Tidens  Løb,  er  den  ved  en  Restauration,  der  afsluttedes  1871 
og  lededes  af  Arkitekt  Tvede,  saa  vidt  muligt  bragt  tilbage  til  dens  gamle  Skikkelse ; 
Taarnet  og  Vaabenhuset  bleve  istandsatte,  og  det  sidste  fik  en  ny  Gavl,  der  svarede 
til  Taarngavlene ;  endelig  nedbrødes  Korafslutningen  paa  Grund  af  Brøstfældighed 
og  genopførtes  uden  de  tidligere  ydre  Udsm^'^kninger,  men  med  tre  rundbuede  Vin- 
duer; tillige  fik  Kirken  en  Dekoration  i  Kalkfarve  i  Smag  med  Dekorationen  i  Kalund- 
borg Kirke.  Udskaaren  Altertavle  i  Renæssancestil  fra  1677  (i  Midtfeltet  Nadveren) ; 
Prædikestolen  i  Renæssancestil  er  fra  Chr.  IV's  Tid ;  Døbefont  udhuggen  i  Kalksten, 
vist  fra  Kirkens  ældste  Tid.  Stolestaderne  ere  fra  samme  Tid  som  Prædikestolen. 
Paa  Pillen  ved  Korbuen  et  gammelt  Krucifiks.  Den  ene  af  Klokkerne  er  fra  1403. 
I  Sakristiet  hænger  et  Portræt  fra  1714  af  Edel  Sophie  Bille,  gift  med  Amtmand 
Joh.  Christoffer  Schønbach  til  Birkendegaard.  I  Korgulvet  Ligsten  over  Justitsraad 
Terkild  Terkildsen  til  Birkendegaard,  f  1745,  og  Hustru.  Kisterne,  hvori  Amtmand 
J.  C.  Schønbach,  f  1746,  hans  første  Hustru  Edel  Sophie  Bille,  f  1706,  og  hans  anden 
Hustru,  Anna  Elisabeth  v.  Korff,  f  1732,  hvile,  og  som  tidligere  stode  i  Sakristiet, 
ere  nu  nedgravede  under  dette.  Paa  Vaabenhusets  ydre  Væg  er  indmuret  en  Sten 
med  Indskriften:  „Aar  1179  er  denne  Kirke  bygt  af  Esbern  Snare";  men  Stenen  er 
langt  yngre,  og  efter  det  ovenanførte  er  Kirken  ogsaa  ældre ;  Aarstallet  kan  maaske 
gælde  de  noget  senere  Ombygninger  (Esbern  Snare  skal  have  haft  en  Gaard  her, 
og  i  en  Gaard,  der  ligger  nær  ved  Kirken  og  er  højtbeliggende  ligesom  denne,  har 
man  virkelig  fundet  Fundamenter  af  en  større,  sikkert  middelalderlig  Bygning).  Neden  for 
Stenen  ved  Vaabenhuset  ligger  en  Ligsten  med  Aaret  1403,  hvorpaa  der  har  været 
udhugget  Figurer;  foran  Vaabenhusdøren  ligger  Brudstykker  af  en  Ligsten  fra  1307 
over  Jacobus  Præst  (endnu  1859  var  den  hel;  tegnet  af  Kornerup,  se  Aarb.  f  n. 
Oldk.  1887,  S.  114).  (Om  Kirken  se  N.  Høy  en,  Dansk  Maanedsskr,  IV.  Bd.,  S.  170, 
og  J.  B.  Løffler,  Udsigt  over  d.   Kirkeby gn.,  S.  2i2). 

1  Forsinge  laa  fordum  en  Ho  vedgå  ard.  Niels  Jacobsen  af  Forsinge  nævnes 
1336  —  40;  1388  var  Peder  Madsen  af  Forsinge  Medudsteder  af  et  Vidne  af  Arts 
Herredsting;  10  Aar  efter  solgte  Jens  Simensen  (Lunge)  sin  Hovedgaard  i  Forsinge 
til  Anders  Jensen  (Lodehat).  Denne,  hvis  Broder  og  Søn  efter  hinanden  vare  Bisper 
i  Roskilde,  boede  her  endnu  1406.  Aar  1547  boede  paa  Forsinge  Peder  Gregersen 
Juel  af  langelandsk  Slægt;  han  menes  at  have  faaet  Gaarden  med  sin  Hustru  Dorte 


Arts  Herred.  —  Ubby  Sogn. 


485 


Pedersdatter  Pøiske.  —  Markvard  Vestenie  de  Klaby  fik  1391  to  Gaarde  i  Tygges- 
torp  i  Arts  Herred  i  Pant  af  Hr.  Barnum  Eriksen.  —  Paa  Kj elle  klinte gaard  boede 
1454  Peder  Bille  kaldet  Lykke. 

Paa  Ubby  Mark,  V.  for  Byen,  findes  en  af  en  Jordhøj  omsluttet,  fredlyst  Jætte- 


Ubby  Kirkes  Indre. 

stue,  som  horer  til  Landets  smukkeste  og  anseligste.  Det  13  F.  lange,  8  F.  brede 
og  7  F.  høje  Kammer  er  sat  af  9  Stene  og  dækket  med  to  svære  Overliggerstene, 
der  oprindelig  have  hort  sammen  til  een  Blok.  Af  Gangen  er  den  yderste  Del  fjernet, 
saa  at  Længden  nu  kun  er  1 1  F. ;  to  smalle  Stene,  der  springe  lidt  frem  foran  de  øvrige 
Gangstene,  tæt  ved  Kamret,  danne  en  Slags  Karm.    Ved  Udgravningen  er  der  baade 


486  Holbæk  Ami. 

i  Gang  og  Kammer  fundet  Menneskeskeletter  og  forskellige  Flinteredskaber  og  Lerkar. 
Endnu  5  andre  Jættestuer,  de  to  omsluttede  af  en  fælles  Jordhøj,  ere  fredlyste  ved 
Ubby.    lait  haves  Oplysning  om  omtr.  30  Stenaldermonumenter  i  Sognet. 

Svallerup  Sogn  omgives  af  Rørby,  Ubby  og  Store  Fuglede  Sogne, 
Løve  Herred  (Gjørlev  og  Helsinge  S.),  hvorfra  det  adskilles  ved  Halleby 
Aa,  samt  Store  Bælt.  Kirken,  mod  N.  0.  i  Sognet,  ligger  omtr.  l^/g  Mil  S. 
0.  for  Kalundborg.  De  gennemgaaende  højtliggende  Jorder  med  udstrakte, 
jævnt  affaldende  Bakker,  ere  for  det  meste  lerede  og  noget  stenede,  dog  mere 
sandede  paa  det  Bakkestrøg,  der  strækker  sig  fra  Bjerre  By  mod  V.  til 
Stranden,  og  som  ender  i  temmelig  høje  Bakker;  her  ligger  det  højeste 
Punkt,  Urhøj,  168  F.,  53  M.  Langs  Halleby  Aa  er  der  store  Engstræk- 
ninger,   Gennem  den  østl.  Del  af  Sognet  gaar  Kalundborg-Slagelse  Landevej. 

Fladeindholdet  var  %  88:  4051  Td.  Ld. ,  hvoraf  1889  besaaede  (deraf  med 
Hvede  119,  Rug  262,  Byg  774,  Havre  353,  Ærter  og  Vikker  39,  Blandsæd  til  Modenh. 
39,  til  Grøntf.  86,  Kartofler  76,  andre  Rodfr.  140),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
454,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1575,  Have  24,  Moser  og  Kær  57,  Stenmarker  2, 
Byggegr.  32,  Veje,  Vandareal  m.  m.  18  Td.  Kreaturhold  1893:  358  Heste,  1333 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  761  Køer),  523  Faar,  948  Svin  og  24  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  95:  388,^  Td.  Der  var  5  Selvejergaarde 
med  45,1,  ^2  Arvefæstegd.  med  255,g,  9  Fæstegd.  med  51,4,  110  Huse  med  35,9  Td- 
Hrtk.  og  23  jordløse  Huse.  Befolkningen,  V'>  90:  1030  (1801:  610,  1840:  798, 
1860:  897,  1880:  1016),  boede  i  201  Gaarde  og"  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  34  levede  af  immat.  Virksomh.,  694  af  Jordbrug,  179  af  Industri,  27  af 
Handel,  68  af  andre  Erhv.,  22  af  deres  Midler,  og  6  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Svallerup  (gml.  Form  Svalethorp,  Swalerhop,  Svalderup) 
med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Mølle;  Bjerre  med  Skole,  Missionshus 
(opf.  1890),  Købmandshandel  og  Andelsmejeri  (paa  Byens  Mark);  begge 
disse  Byer  ved  Landevejen ;  ved  Sydgrænsen ,  ligeledes  ved  Landevejen, 
Aagerup  Kro  og  Mølle  (tidligere  laa  der  en  By  Aagerup)  og  Postekspe- 
ditionen Philipsdal. 

Gaarde  paa  over  12  Td.  Hrtk.;  Avlsgaarden  Philipsdal^  17  Td.  Hrtk., 
160  Td.  Ld.,  hvoraf  25  Eng,  Resten  Ager,  og  omtr.  50  Td.  Ld.  Overdrev 
ved  Stranden  (benyttes  som  Fællesgræsning  sammen  med  Gaardene  i  Bjerre 
By) ;  til  Ejendommen  høre  4  Huse. 

Svallerup  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Arts  Herreds 
Jurisdiktion  (Kalundborg),  Holbæk  Amtstue-  (Filial  i  Kalundborg)  og  Kalund- 
borg Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  3.  Folketingskr. 
samt  2.  Udskrivningskr.'  357.  Lægd.  Kirken  tilhører  Grevskabet  Lerchen- 
borg. 

Svallerup  Kirke  bestaar  af  Skib  med  lige  afsluttet  Kor,  Taarn  og  paa  Skibets 
Nordside  Vaabenhus  og  en  større  Tilbygning,  der  nu  er  inddraget  i  Kirken.  Den 
oprindelige  Bygning,  hvoraf  Skibet  kun  er  bevaret,  og  som  stammer  fra  den  tidligere 
Middelalder,  var  opført  af  utilhuggen  Kamp.  Noget  senere  tilføjedes  Tilbygningen 
(af  Munkesten),  der  er  forbunden  med  Kirken  ved  to  fladtrykte  Bueaabninger;  endnu 
senere  fik  Skibet  spidsbuede  Krydshvælvinger,  Koret  nedbrødes,  og  Skibet  forlængedes 
mod  0.  og  afsluttedes  med  en  takket  Gavl ;  i  det  nye  St3'-kke  indrettedes  et  Sakristi 
med  Krydshvælvinger  i  Retning  fra  O.  til  V.;  omtr.  samtidig  opførtes  Taarnet,  hvis 
hvælvede  Rum  er  forbundet  med  Kirken  ved  en  Spidsbue,  og  det  overhvælvede 
Vaabenhus.  Ved  en  Restauration  i  1870'erne  ommuredes  bl.  a.  Taarnets  og  Tilbyg- 
ningens Gavle,  og  der  indsattes  store  spidsbuede  Vinduer.  Udskaaren  Altertavle  og 
Prædikestol  i  Renæssancestil  fra  Chr.  IV's  Tid;  Granitdøbefont  med  to  raat  udhugne 
Hoveder,  vist  fra  Kirken  ældste  Tid.  I  Vaabenhuset  et  Krucifiks  fra  den  seneste 
katolske  Tid.  Paa  Skibets  nordre  Væg  et  Epitafium  over  Præsten  Hans  Amundin, 
t  1802,  og  en  sort  Marmortavle  over  tidligere  Kirkeejere  Anders  Andersen  Hjort, 
t    1698,   og   Sønnen    Hans   Andersen   Hjort,    f  1739.    —   Paa  Kirkegaarden ,    hvor 


Arts  Herred.  —  Svallerup  og  Store  Fuglede  Sogne.  487 

Pr.æsten  H.  J.  Eger,  f  1827,  ligger  begraven,  findes  en  velbevaret  Kirkelade  fra 
Middelalderen. 

Philipsdal  er  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  dannet  af  2  Bøndergaarde  fra  Bjerre  og  hørte 
indtil  1860  til  Aagaards  Gods,  da  den  solgtes  til  Selvejendom. 

Aar  1404  nævnes  Esbern  Nielsen  af  Svallerup  og  1406  Niels  Esbernsen. 

Store  Fuglede  Sogn  omgives  af  Svallerup,  Ubby  og  Annekset  Lille 
Fuglede  Sogne,  Tissø  og  Løve  Herred  (Bakkendrup  og  Gjørlev  S.),  fra 
hvilket  det  adskilles  ved  Halleby  Aa.  Kirken,  mod  0.  i  Sognet,  ligger 
omtr.  2  Mil  S.  0.  for  Kalundborg.  De  lerede  Jorder  falde  jævnt  af  til  de 
helt  lavtliggende  Engstrækninger  langs  Aaen.  Slagelse-Værslevbanen  vil 
komme  til  at  gennemskære  Sognet  fra  N.  til  S. 

Fladeindholdet  var  1%  88:  2212  Td.  Ld.,  hvoraf  1266  besaaede  (deraf  med 
Hvede  122,  Rug  138,  Byg  505,  Havre  245,  Ærter  og  Vikker  36,  Blandsæd  til  Modenh. 
7,  til  Grøntf.  55,  Kartofler  29,  andre  Rodfr.  129),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
286,  Høslæt,  Brak,  Eng  m,  m.  608,  Have  16,  Moser  og  Kær  2,  Byggegr.  17,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  17  Td.  Kreaturhold  1893:  221  Heste,  793  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
439  Køer),  236  Faar,  574  Svin  og  27  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  ^/^  95:  265,g  Td.  Der  var  2  Selvejergaarde  med  42,2,  ^^  Arvefæstegd. 
med  172,2,  ^  Fæstegd.  med  37,g  og  35  Huse  (hvoraf  ^/^  i  Fæste)  med  13,^  Td.  Hrtk. 
Befolkningen,  1/2  90:  631  (1801:  362,  1840:  496,  1860:  534,  1880:  560),  boede 
i  108  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  27  levede  af.  immat. 
Virksomh.,  419  af  Jordbrug,  95  af  Industri,  9  af  Handel,  47  af  andre  Erhv.,  14  af 
deres  Midler,  og  20  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Store  Fuglede  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Forskole, 
Forsamlingshus  (opf.  1884),  Andelsmejeri,  Mølle  og  Købmand  (paa  St. 
Fuglede  Mark  skal  der  være  Station  paa  Slagelse- Værslevbanen);  Tystrup 
ved  Aaen;  Flinterup  med  Fattiggaard  for  St. -Lille  Fuglede  Kommune  (opr. 
1884;  45  Pladser).  —  Avlsgaarden  Flinterup gaard  har  36^/2  Td.  Hrtk., 
294  Td.  Ld.,  alt  Ager,  desuden  af  Fæstegods  en  Gaard  og  33  Huse,  i 
alt  19  Td.  Hrtk.,  161  Td.  Ld.;  16  Huse,  31/2  Td.  Ld.,  ligge  i  Jordløse 
Sogn,  alt  det  øvrige  i  St.  Fuglede. 

Store  Fuglede  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  horer 
under  Arts  Herreds  Jurisdiktion  (Kalundborg),  Holbæk  Amtstue-  (Filial  i 
Kalundborg)  og  Kalundborg  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Holbæk 
Amts  3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  358.  Lægd.  Kirken  tilhører 
Ejeren  af  Astrup. 

Store  Fuglede  Kirke  bestaar  af  Skib  med  flad  Altervæg,  indenfor  hvilken  der  er 
Sakristi  med  Tøndehvælving,  Taarn,  Vaabenhus  paa  Syd-  og  Kapel  paa  Nordsiden. 
Af  den  oprindelige,  af  utilhuggen  Kamp  opførte  anselige  Kirke  fra  den  tidligere 
Middelalder  (kaldet  St.  Peders  Kirke)  er  kun  en  Del  af  Skibet  bevaret.  Senere  ind- 
sattes spidsbuede  Krydshvælvinger,  og  omtr.  samtidig  nedbrødes  Koret,  og  Skibet 
forlængedes  mod  O.,  ligesom  det  ovennævnte  Sakristi  indrettedes,  og  Taarnet  og 
Vaabenhuset  tilføjedes.  Endnu  i  den  katolske  Tid  tilføjedes  Kapellet  (Vor  Frue  Kapel), 
der  var  aabent  ind  til  Kirken  med  to,  nu  tilmurede  Spidsbuer.  Alle  Tilbygninger  ere 
opførte  af  Munkesten.  Ved  en  Restauration  1889  er  der  overalt  indsat  store  Vin- 
duer. Udskaaren  Altertavle  i  sen  Renæssancestil ;  paa  Alterbordet  et  beskadiget  Ante- 
mensale,  malet  paa  Træ  omtr.  1500,  forestillende  Marias  Kroning;  udskaaren  Prædikestol 
fra  Midten  af  17.  Aarh.;  Døbefontens  Kumme  af  Granit  er  vist  fra  Kirkens  ældste  Tid. 
Døren  ind  til  Sakristiet  og  et  lille  Alterskab  hidrøre  fra  den  senere  Middelalder. 
I  Kapellet  et  gammelt  Træskærerarbejde  (Christus  paa  Korset).  I  Koret  Ligsten  over 
Præsten  Niels  Nielsen  Halleby,  f  1676,  og  i  Sakristiet  to  Series  pastorum  over  Præster 
før  og  efter  Reformationen  fra  1290  (naar  det  angives,  at  Kirken  er  bygget  1290  af 
Olaus,  Prior  i  Antvorskov  Kloster,  er  det  vel  grundet  paa  denne  Series,  og  Aarstallet 
gælder  maaske  den  senere  Ombygning). 

Flinterupgaard  er  dannet  af  4,  i  1790  fra  Lerchenborg  bortsolgte  Bøndergaarde. 


488  Holbæk  Amt. 

Et  Vidne  af  Arts  Herredsting  1430  er  bl.  a.  udstedt  af  to  Væbnere  Jes  Nielsen  i 
Tygesorp  og  Jes  Rus  i  Flinthorp;   1454  skrev  Hans  Moltke  sig  af  Tystrup. 

Ved  Tystrup  ligger  en  fredlyst  Langdysse;  om  end  noget  forstyrret,  hører  den 
dog  med  sin  omtr.  300  F.  lange  Jordhøjning  og  sine  70  meget  høje  Randstene  til  de 
anseligste  i  Landet. 

Lille  Fuglede  Sogn,  det  mindste  Sogn  i  Herredet  og  Anneks  til  St. 
Fuglede,  omgives  af  dette  og  Ubby  Sogn  samt  Skippinge  Herred  (Jordløse 
S.)  og  Tissø.  Kirken,  mod  S.  0.  i  Sognet  ved  Tissø,  ligger  omtr.  2  Mil 
S.  0.  for  Kalundborg.  De  lerede  og  stenede,  ved  Søen  noget  sandede  Jorder 
ere  for  en  Del  højtliggende  og  bakkede.  Slagelse-Værslevbanen  kommer  til 
at  gennemskære  Sognet. 

Fladeindholdet  var  ^^j^  1888:  1439  Td.  Ld.,  hvoraf  801  besaaede  (deraf  med 
Hvede  27,  Rug  122,  Byg  330,  Havre  156,  Ærter  og  Vikker  34,  Blandsæd  til  Modenh. 
38,  til  Grøntfoder  18,  Kartofler  21,  andre  Rodfrugter  55),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsn.  234,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  331,  Have  3,  Moser  og  Kær  49,  Byggegr. 
8,  Veje,  Vandareal  m.  m.  13  Td,  Kreaturhold  1893:  153  Heste,  481  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  307  Køer),  170Faar,  485  Svin  og  13  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  ^/^  95:  173,8  Td.  Der  var  29  Arvefæstegd.  med  139,8,  3  Fæstegd.  med 
17,8,  ■^^  Huse  (næsten  alle  i  Fæste)  med  16,3  Td.  Hrtk.  Befolkningen,  ^/g  1890: 
400  (1801:  270,  1840:  332,  1860:  398,  1880:  422),  boede  i  76  Gaarde  og  Huse  og 
fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  7  levede  af  immat.  Virksomh.,  287  af  Jordbrug,  63 
af  Industri,  12  af  Handel,   19  af  andre  Erhv.,   12  af  deres  Midler. 

I  Sognet  Byerne:  Lt'He  Fuglede  med  Kirke;  Jerslev  med  Skole  og 
Købmand  (lige  N.  for  Byen  skal  der  være  Station  paa  Slagelse- Værslev- 
banen).   Nordkrogs  Huse. 

Lille  Fuglede  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører 
i  administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folke- 
tingskr.  som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  359.  Lægd.  Kirken  til- 
hører Ejeren  af  Vesterby gaard. 

Lille  Fuglede  Rirke  bestaar  af  Skib  med  Kor,  Taarn,  Vaabenhus  paa  Syd-  og 
Kapel  paa  Nordsiden.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opført  af  utilhuggen  Kamp. 
I  den  senere  Middelalder  overhvælvedes  Kirken,  og  Taarnet,  Vaabenhuset  og  Kapellet 
tilføjedes,  alt  af  Munkesten.  Korbuen  er  halvrund.  Ved  en  Restauration  1855—56 
nedbrødes  Koret,  og  Skibet  forlængedes  mod  ø.  og  afsluttedes  med  lige  Gavl.  Alter- 
tavlen: Christus  i  Gethsemane,  er  fra  1855  (den  gamle  Tavle  fra  Fr.  Il's  Tid  hænger 
paa  nordre  Væg);  Prædikestol  i  Renæssancestil  fra  Midten  af  17.  Aarh. ;  Granitdøbe- 
font fra  Kirkens  ældste  Tid.  —  Kirkegaardsmuren  er  mod  S.  og  V.  til  Dels  fra 
Middelalderen. 

I  Sognet  har  fordum  ligget  en  Hovedgaard  Jerslevgaard,  som  Fr.  II  skænkede 
sammen  med  15  andre  mindre  Gaarde  i  Jerslev  By  1570  til  sin  tyske  Sekretær  Caspar 
Paslick  (se  under  Rønnebæksholm), 


Skippinge  Herred. 

Sogne: 

Følleslev,  S.  4go.  —  Særslev,  S.  4g2.  —  Bregninge,  S.  4Q2.  —  Bjærgsted,  S.  4^4. 
Holmstrup,  S.  4gS'   —    Viskinge,  S.  4gy.   —  Agnsø,  S.  4g8.  —  Værslev,   S.  ^99. 

jordløse,  S.  Soi.   —   Sej'rø,  S.  S02. 


ette  Herred,  det  mindste  i  Amtet 
næst  Samsø,  omgives  mod  V.  af 
Arts  Herred,  mod  N.  af  Kattegat 
(Nekselø  Bugt)  og  Ods  Herred, 
mod  0.  af  Tudse  og  mod  S.  af 
Løve  Herred  (fra  hvilket  det  ad- 
skilles ved  Aamose  Aa)  og  af 
Tissø.  Desuden  høre  Øerne  Sejrø 
og  Nekselø  i  Kattegat  til  Herre- 
det.     Om    den    nu    til   Dels    ud- 


ii^^''- ^^''v^^^^^^'^wJ^f?^^^  tørrede     Saltbæk    Vig,     hvorved 

Herredet  har  vundet  omtr.    1194 


Td.  Ld.,  se  S.  473.  Dets  største  Udstrækning  fra  N.  til  S.  er  henved  3 
Mil;  mod  N.  er  det  over  2  Mil  bredt,  mod  S.  løber  det  ud  i  to  Spidser, 
en  til  Tissø,  en  anden  ned  mellem  Tudse  og  Løve  Herreder.  Herredet  har 
en  Del  Skov  i  den  østl.  Del  (22  7  5  Td.  Ld.).  Jorderne  ere  i  det  hele  gode 
og  lerede,  mod  N.  og  V.  noget  sandede,  og  højtliggende  og  bakkede  i  den 
sydlige  og  midterste  Del,  mod  N.  lave.  Omkring  Aaerne  paa  Sydgrænsen 
og  mod  N.  V.  langs  Bregninge  Aa  er  der  store  Eng-  og  Mosestræk- 
ninger. Til  Herredet  hører  den  omtr.  380  Td.  Ld.  store  Skarrid  Sø.  Med 
Hensyn  til  Frugtbarheden  er  det  næst  Ods  H.  det  mindst  frugtbare  i  Amtet, 
idet  der  i  Gennemsnit  gaar  omtr.  12^/4  Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.  Ved  Matri- 
kuleringen  var  Herredets  Fladeindhold  ansat  til  32,139  Td.  Ld.  (3,22  D 
Mil,  17  7,3  □  Km.).  Ager  og  Engs  Hartkorn  samt  det  halv.  Skovskylds- 
hrtk.  var  Vi  1895  2426,5  Td.  Folketallet  var  Vg  ^890:  8948  (1801: 
4598,  1840:  7074,  1860:  8362,  1880:  9414).  I  gejstl.  Henseende 
danner  Skippinge  Herred  eet  Provsti  med  Ods  Herred  med  Undt.  af  Holm- 
strup Sogn,  der  er  Anneks  til  Jyderup  i  Tudse  Herred ;  Vallekilde  og  Hørve 
Sogne  i  Ods  Herred  henregnes  til  Skippinge  Herred.  1  verdsl.  Henseende 
hører  Herredet  til  Skippinge  Herreds  Jurisdiktion  og  til  3.  (Viskinge,  Agnsø, 
Værslev  og  Jordløse  Sogne),  4.  (Følleslev,  Særslev,  Bregninge  og  Bjærgsted 
Sogne)  og   7.  Forligskreds  (Sejrø). 


490  Holbæk  Amt. 

Skippinge  Herred  (i  Valdemar  II' s  Jordebog  Skyppings-  og  Skippingshæreth)  bestod 
før  Reformationen  kun  af  FøUeslev,  Særslev,  Vallekilde  og  Hørve  Sogne;  1660—71 
hørte  det"  til  Kalundborg  Amt  (se  S.  371). 

Sammenlignet  med  Arts  og  Løve  Herred  spille  blandt  Oldtidsminderne  i  dette  Herred 
Stengravene  en  forholdsvis  ringere  Rolle  end  Gravhøjene.  I  alt  foreligger  der  Oplys- 
ninger om  over  350  Høje  i  Herredet,  men  kun  om  ca.  100  Stengrave  (deraf  11 
Jættestuer).  Stengravene  ligge  væsentlig  i  den  sydl.  Del  af  Herredet,  Værslev,  den 
sydl.  Del  af  Viskinge,  Agnsø  samt  den  nordl.  Del  af  Holmstrup  Sogn.  Fredlj'^ste  ere 
i  alt  20  Oldtidsminder. 

Litt:  J.H.Larsen,  Skippinge  H.,  i  „Holbæk  Amt".  Kbh,  1832.  —  Indberetn.  til 
Nationalmuseet  om  antikvariske  Undersøgelser  i  Skippinge  H.,  af  A.  Mathiesen  og 
P,  Hauberg,   1896. 


FøUeslev  Sogn  omgives  af  Annekset  Særslev,  Bregninge  Sogn,  Kattegat 
og  Ods  Herred  (Vallekilde  S.).  Kirken,  mod  S.  0.  i  Sognet,  ligger  omtr. 
3  Mil  V.  for  Holbæk  og  2^2  Mil  0.  N.  0.  for  Kalundborg.  De  mod  0. 
og  S.  lerede,  noget  stenede,  mod  V.  og  N.  sandede  og  ud  mod  Stranden 
til  Dels  lyngbevoksede  Jorder  ere  i  den  østl.  og  sydl.  Del  noget  højtliggende 
og  bakkede,  medens  de  mod  N.  ere  lavtliggende  og  jævne.  Til  Sognet 
hører  den  omtr.  350  Td.  Ld.  store  Nekselø,  der  strækker  sig  omtr.  ^/g 
Mil  fra  N.  til  S.  og  er  høj  (højeste  Punkt  Elmebjærg,  132  F.,  41,5M.). 
Gennem  den  østl.  Del  af  Sognet  gaar  Nykjøbing-Slagelse  Landevej. 

Fladeindholdet  var  ^^\^  1888:  3375  Td.  Ld.,  hvoraf  1951  besaaede  (deraf  med 
Hvede  159,  Rug  288,  Byg  768,  Havre  401,  Ærter  og  Vikker  22,  Blandsæd  til 
Modenh.  Q8,  til  Grontf.  59,  Kartofler  36,  andre  Rodfrugter  113),  medens  der  henlaa 
til  Afgræsn.  477,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  887,  Have  35,  Skov  10,  Moser  og  Kær 
58,  Flyvesand  2,  udyrkede  Strækn.  23,  Byggegr.  20,  Veje,  Vandareal  m.  m.  74  Td. 
Kreaturhold  1893:  277  Heste,  1326  Stkr.  Hornkv.  (deraf  844  Køer),  428  Faar,  899 
Svin  og  19  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^^  95: 
320,4  Td.  Der  var  34  Selvejergaarde  med  263,^ ,  1  Arvefæstegaard  med  6,3 ,  4 
Fæstegd.  med  26,^,  82  Huse  med  24,^  Td.  Hrtk.  og  25  jordløse  Huse  (Halvdelen 
i  Fæste).  Befolkningen,  V2  90:  858  (1801:  465,  1840:  733,  1860:  815,  1880: 
850),  boede  i  157  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  19  levede 
af  immat.  Virksomh.,  541  af  Jordbrug,  17  af  Gartneri,  6  af  Fiskeri,  144  af  Industri, 
46  af  Handel,  40  af  andre  Erhverv,  19  af  deres  Midler,  og  26  vare  under  Fattigv. 
Ved  Havnsø  og  paa  Nekselø  drives  der  noget  Fiskeri. 

I  Sognet  Byerne:  FøUeslev  (gml.  Form  Fyølenz-  og  Fiælenzløf)  med 
Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Sparekasse  (opr.  ^/^i  1871;  ^Vs  1^95  var  Sparernes 
samlede  Tilgodehavende  18,800  Kr.,  Rentefoden  4  pCt.,  Reservefonden  762 
og  Antal  af  Konti  102)  og  Andelsmejeri;  Havnsø  med  Skole,  Kro  og  Mølle, 
de  sidste  to  ved  Kysten^  hvor  der  er  Overfart  til  Nekselø ;  Saml.  af  Huse : 
Græsmark  og  Tjørnemark.  Paa  Nekselø  Gaarde  og  Huse  med  Skole  og 
Mølle. 

Hovedgaarden  Egemarke  har  91^4  Td.  Hrtk.,  809  Td.  Ld.,  hvoraf 
66  Eng,  10  Plantage,  Resten  Ager;  desuden  høre  til  Ejendommen  af  Fæste- 
gods 433/4,  af  Arvefæstegods  20^/3  Td.  Hrtk.,  24  jordløse  Huse,  35  Td. 
Ld.  Mose,  et  Teglværk  samt  FøUeslev  og  Særslev  Kirker.  Gaarden  har 
Strandret  paa  de  3000  Al.  af  Kysten,  hvortil  den  grænser.  Hovedgaarden 
Algistrup  har  44 Vs  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  2V2  Td.  Skovsk.,  omtr. 
496  Td.  Ld.,    hvoraf    12  Eng,    100  Skov,    Resten  Ager;    desuden  høre  til 


Skippinge  Herred.  —  FøUeslev  Sogn.  491 

Ejendommen  af  Gods,  der  dels  er  bortlejet,  dels  bortforpagtet,  S^/g  Td. 
Hrtk.,  omtr.  140  Td.  Ld. ;  det  bestaar  af  15  Huse,  2  Ejendomme  med  1 
Vandmølle  hver  (Kongens  Mølle  i  Agnsø  S.  og  Gryde  Mølle  i  Bjærgsted 
S.,  den  sidste  med  Bageri).  Af  Hovedgaardens  Jorder  ligge  omtr.  40  Td. 
Hrtk.  i  Følleslev,  Resten  i  Bregninge,  Skoven  i  Holmstrup  Sogn ;  Husene  ere 
fordelte  i  Bregninge,  Bjærgsted  og  Holmstrup  Sogne. 

Følleslev  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Skippinge  Herreds  Jurisdiktion  (Kalundborg),  Holbæk  Amtstue-  (Filial  i 
Kalundborg)  og  Kalundborg  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Holbæk 
Amts  2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  1.  Lægd.  Kirken,  hvorved 
der  foruden  en  Sognepræst  er  ansat  en  Kapellan  pro  loco,  tilhører  Ejeren 
af  Egemarke. 

Følleslev  Kirke  bestaar  af  Skib  med  Kor,  Taarn  og  Sakristi  og  Vaabenhus  paa 
Nordsiden.  Den  ældste  Del,  det  vestl.  Parti  af  Skibet,  er  opført  af  Kamp ;  senere  er 
det  oprindelige  Kor  nedrevet  og  Skibet  forlænget  mod  O.,  ligesom  ogsaa  Kirken  er 
bleven  overhvælvet,  og  de  andre  Dele  ere  tilføjede  (af  Munkesten,  dog  ogsaa  med 
Anvendelse  af  Kamp).  Taarnrummet  har  Spidsbue  ind  til  Skibet.  Smukt  udskaaren 
Altertavle  i  Renæssancestil  med  et  nyere  Maleri  i  Midten:  Christus  og  Disciplene; 
Prædikestol  fra  1595.  ligeledes  smukt  udskaaret  Renæssancearbejde ;  Granitdøbefont. 
Paa  Tværbjælken  i  Korbuen  et  gammelt  malet  Krucifiks.  Foran  Alteret  en  Ligsten 
over  Præsten  Israel  Hansen  (Assonius),  f  1682;  i  Sakristiet  Ligsten  over  Præsten 
Anders  Mortensen,  f  1650. 

Egemarke  er  oprettet  ved  Aar  1700  af  nedlagte  Bøndergaarde  og  ejedes  af  Højeste- 
retsassessor Brostrup  Albertin,  som  1710  solgte  den  (den  kaldtes  den  Gang  Lade- 
gaard og  havde  85,  Bøndergodset  272  Td.  Hrtk.)  for  16,000  Rd.  til  Assessor  Jens 
Hellegaard  til  Vognstrup,  hvis  Arvinger  solgte  den  ved  Auktion  1720  for  10,660  Rd. 
C.  til  Gehejmeraad  Fr.  Chr.  Adeler  (f  1726),  efter  hvem  den  1729,  ved  Skøde  fra  de 
andre  Arvinger,  tilfaldt  Sønnen,  Stiftamtmand  Fr.  Adeler  (f  1766),  der  skødede  den 
tillige  med  Algistrup  (se  ndfr.)  1759  til  Svigersønnen,  Oberstlieutenant,  senere  General- 
major Helmuth  Gotthardt  Barner,  Stamfader  til  Slægten  Barner  i  Danmark  (f  1775). 
Hans  Enke  skødede  begge  Gaardene  1785  for  57,000  Rd.  til  Sønnen  Kammerjunker  Leop. 
Th.  Barner,  efter  hvis  Død  1809  de  solgtes  til  en  Grosserer  Schartau  („for  3  Tdr. 
Guld  i  Bankosedler")  og  senere  til  en  Kammeraad  Klein,  som  i  PengekriSen  maatte 
afstaa  dem  til  Staten  for  176,500  Rd.  Staten  solgte  Egemarke  1841  for  207,500  Rd. 
til  L.  Griiner,  senere  Hofjægermester,  hvis  Enke  nu  ejer  den.  —  Da  Egemarke  brændte 
1826,  opførtes  der  en  1  Stokværk  høj  Hovedb3^gning,  som  i  1880'erne  til  Dels 
nedreves  og  erstattedes  med  en  3  Stokværk  høj  Bygning  af  gule  Mursten  og  med 
takkede  Gavle. 

Algistrup  {Alkestrup)  er  oprettet  som  Hovedgaard  1756  og  delte  Skæbne  med 
Egemarke  indtil  1841,  da  den  solgtes  til  en  Hr.  Hansen,  der  1852  solgte  den  for  100,000 
Rd.  til  en  Hr.  Maag,  som  atter  1866  afhændede  den  for  138,500  Rd.  til  den  nuv. 
Ejer,  Læge,  Etatsraad  J.  Lemvigh.  Han  har  senere  tilkøbt  det  meste  af  det  nu  til- 
hørende Gods.  —  Hovedbygningen  (med  en  Borggaard,  der  adskilles  fra  Haven  ved 
6  mægtige  gamle  Lindetræer)  er  opført  efter  en  Brand  1834,  men  er  ombygget  1867 
og  har  1876  og  1884  faaet  2  Tilbygninger;  den  er  I  Stokværk  høj  med  to  Fløje 
og  Frontespice  til  Have  og  Gaard.  —  Den  ovennævnte  L.  Th.  Barner  ligger,  med  en 
Datter  Frederikke,  begraven  i  en  Høj  (Granitsøjle  med  Indskrift)  paa  Algistrup  Mark. 

I  Følleslev  har  ligget  en  Hovedgaard,  der  1402  og  1416  beboedes  af  Peder 
Lauridsen,  som  førte  Slægten  Bilds  Vaaben,  1481  og  1488  af  Christiern  Madsen. 
Herman -Navl  ejede  FoUeslevgaard  1570,  men  solgte  den  til  Fru  Mette  Oxe,  Hans 
Barnekows,  hvis  Sønner  1582  afhændede  Gaarden  til  Kongen. 

Nekselø  ejedes  i  sin  Tid  af  Amtsforvalter  Jens  Rostgaard  (f  1715),  hvis  Enke, 
Else  Iversdatter,  efter  sin  afdøde  Mands  ønske  solgte  den  1718  til  Fr.  Rostgaard, 
„paa  det  at  bemældte  Jordegods  igen  kunde  vorde  samlet  med  den  Insul  Seyeroe"  ; 
Ejendommen  skulde  dog  først  tiltrædes  efter  hendes  Død.  Fra  1741  hørte  øen  til 
Stamhuset  Kraagerup  (se  S.  66).  Efter  dettes  Ophævelse  1800  solgte  Kammerjunker 
V.  d.  Maase  øen  1805  for  6500  Rd.  —  øen,  der  forbindes  med  Sjælland  ved  en 
Stenrevle,  der  dog  staar  under  Vand,  er  bekendt  for  sin  Skønhed  med  sine  høje 
Kyster  (Guldbjærg  Klint)  og  den  beplantede  Sænkning  Trolddalen. 


492  Holbæk  Amt. 

Af  de  faa  anseligere  Stengrave,  som  vides  at  have  været  i  Sognet,  er  endnu  be- 
varet 2  Langdysser  og  en  Høj  med  Jættestue,  alle  ved  Følleslev.  —  I  Havnsø  Strand 
er  der  v-ed  Resterne  af  et  Skibsvrag  opfisket  en  svær  Halsring  af  Guld  (Værdi  omtr. 
1800  Kr.)  fra  den  senere  Jærnalder. 

Særslev  Sogn,  Anneks  til  Følleslev,  omgives  af  dette,  Bregninge  og 
Bjærgsted  Sogne  samt  Tudse  Herred  (Hjembæk  S.)  og  Ods  Hered  (Valle- 
kilde S.).  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2^/2  Mil  N.  0  for 
Kalundborg  og  3  Mil  V.  for  Holbæk.  De  for  det  meste  lerede  mergel- 
blandede Jorder  ere  noget  højtliggende  og  bakkede  (højeste  Punkt  Knolden, 
295  F.,  89  M.),  men  falde  af  mod  N.  til  den  nu  udtørrede  Svinninge  Vejle 
(se  S.  442).  Nykjøbing-Slagelse  og  Holbæk-Kalundborg  Landeveje  krydse 
hinanden  i  Sognet. 

Fladeindholdet  var  ^^j^  1888:  2524  Td.  Ld.,  hvoraf  1229  besaaede  (deraf  med 
Hvede  83,  Rug  195,  Byg  462,  Havre  276,  Ærter  og  Vikker  27,  Blandsæd  til  Modenh. 
41,  til  Grøntf.  32,  Kartofler  19,  andre  Rodfr.  93),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
372,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  660,  Have  21,  Moser  og  Kær  37,  Byggegr.  14,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  29  Td.  Kreatur  hold  1893:  245  Heste,  918  Stkr.  Hornkv.  (deraf  684 
Køer),  226  Faar,  985  Svin  og  24  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  ^/^  95:  249,5  Td.  Der  var  35  Selvejergaarde  med  176,4,  ^  Arve- 
fæstegd.  med  29,3,  3  Fæstegd.  med  9,^,  131  Huse  med  34,5  Td.  Hrtk.  og  44  jordløse 
Huse  (omtr.  1/3  i  Fæste)  Befolkningen,  1/2  ^890:  965  (1801:  449,  1840:  774, 
1860:  931,  1880:  1106),  boede  i  211  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  52  levede  af  immat.  Virksomh.,  514  af  Jordbrug,  207  af  Industri,  49  af  Handel, 
77  af  andre  Erhv.,  23  af  deres  Midler,  og  43  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Særslev^  ved  Nykjøbing-Slagelse  Landevej,  med  Kirke, 
Skole,  Fattiggaard  for  FøUeslev-Særslev  Kommune  (50  Pladser)  og  Andels- 
mejeri (Ballebjærg);  Snertinge^  ved  Landevej  enes  Krydsningspunkt,  med  Apotek, 
Lægebolig,  Kro,  stor  Ostefabrik,  Købmandshandel  osv.  samt  Postekspedition 
og  Telegrafstation ;  Favrbo  med  Skole,  Mølle  og  Teglværk.  Ravnholt  Huse.  — 
Særslevgaard  har  30  Td.  Hrtk.,  220  Td.  Ld. ,  hvoraf  50  Eng,  Resten 
Ager;    1   Hus.    Desuden  mærkes  Favrhogaard  (tidligere  Kro). 

Særslev  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  368.  Lægd.  Kirken  tilhører 
Ejeren  af  Egemarke. 

Særslev  Kirke  bestaar  af  Skib,  Taarn  og  to  Vaabenhuse  paa  Nord-  og  Sydsiden. 
Skibets  midterste,  ældste  Del  er  opført  af  utilhuggen  Kamp  (den  vestl.  Dels  tykkere 
Mure  tyde  paa,  at  der  har  været  et  tidligere  Taarn).  Senere  er  Kirken  bleven  ud- 
videt og  overhvælvet,  ligesom  Taarn  og  Vaabenhuse  ere  tilføjede,  alt  af  Munke- 
sten, dog  ogsaa  med  Anvendelse  af  Kamp;  det  nordl.  Vaabenhus  har  Bjælkeloft; 
paa  Taarnets  Sydside  staar  Aarstallet  1860;  paa  søndre  Sidemur  i  Skibet  er  der 
oven  over  Hvælvingen  Levninger  af  et  Kalkmaleri.  Udskaaren,  malet  og  forgyldt 
Altertavle  fra  1626  med  et  daarligt  malet  Billede  fra  1859  (Christus  og  Maria)  i 
Midtpartiet;  smukt  udskaaren  Prædikestol;  Granitdøbefont.  Foran  Alteret  en  Ligsten 
med  næsten  ulæselig  Indskrift  over  Ritmester  Gotfr.  Below,  f  1703. 

En  forsvunden  Hovedgaard  i  Særslev  ejedes  1381  og  1410  af  Anders  Jensen, 
som  førte  et  gaaende  Vildsvin  i  sit  Vaaben.  Hans  Søn  Jakob  Andersen  og  Sønnesøn 
Anders  Jepsen  skrev  sig  derefter  til  Særslev.  Sidstnævntes  Søn  Jep  Andersen  af- 
hændede 1483  sin  Gaard  i  Særslev  til  Jørgen  Rud,  men  Sønnen  Jep  Jepsen,  Slægtens 
sidste  Mand,  skrives  dog  endnu  i  Særslev. 

Jep  Eriksen  i  Snerting,  Væbner,  nævnes   1454. 

Paa  Toppen  af  en  Bakke,  „Lindebjærg"  (85,5  M.)  ligger  en  særdeles  smuk  Lang- 
dysse med  2  Gravkamre  og  omtr.  80  Randstene.  Ved  Favrbo  er  fredlyst  et  lille 
Dyssekammer  med  Gang. 

Bregninge  Sogn,  det  største  i  Herredet,  omgives  af  Følleslev,  Særslev, 


Skippinge  Herred.  —  Særslev  og  Bregninge  Sogne.  493 

Bjærgsted  (Anneks)  ,  Viskinge  og  Værslev  Sogne  —  fra  hvilket  sidste  det 
adskilles  ved  Bregninge  Aa  —  samt  Arts  Herred  (Tømmerup  og  Raklev 
S.)  —  fra  hvilket  det  tidligere  adskiltes  ved  den  nu  udtørrede  Saltbæk 
Vig  —  og  Kattegat.  Ved  Udtørringen  af  Saltbæk  Vig  (se  S.  473)  har 
Sognet  vundet  855  Td.  Ld.  Kirken,  mod  S.  i  Sognet,  ligger  omtr.  2  Mil 
0.  for  Kalundborg.  De  dels  lerede,  dels  sandede  Jorder  ere  højtliggende 
(Stagehøj,  74  M.)  og  bakkede  mod  0.,  men  falde  af  mod  V.  og  N.,  hvor 
de  ere  side  og  sandede.    Gennem  Sognet  gaar  Kalundborg-Holbæk  Landevej. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  7479  Td.  Ld.,  hvoraf  3258  besaaede  (deraf  med 
Hvede  115,  Rug  673,  Byg  1143,  Havre  703,  Boghvede  20,  Ærter  og  Vikker  44,  Bland- 
sæd til  Modenh.  148,  til  Grontf  59,  Kartofler  182,  andre  Rodfr.  153,  Spergel  og  Lupiner 
14),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  989,  Hoslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  2656,  Have  59, 
Skov  16,  Moser  og  Kær  245,  Flyvesand  10,  udyrkede  Strækn.  3,  Byggegr.  54,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  109  Td.  Kreaturhold  1893: -541  Heste,  2169  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
1391  Køer),  730  Faar,  2012  Svin  og  71  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.' 
Skovskyldshrtk.  var  ^/j  95:  479,8  ^'^-  ^^^  ^^^  78  Selvejergaarde  med  343,g,  5  Arve- 
fæstegd.  med  58,8,  ^  Fæstegd.  med  10,2  ^S  237  Huse  med  60,2  Td.  Hrtk.  og  58 
jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2  90:  1903  (1801:  950,  1840:  1531,  1860:  1811, 
1880:  2152),  boede  i  396  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes: 
46  levede  af  immat.  Virksomh.,  1200  af  Jordbrug,  5  af  Gartneri,  11  af  Fiskeri,  294 
af  Industri,  63  af  Handel,  195  af  andre  Erhv.,  40  af  deres  Midler,  og  49  var  under 
Fattigv.    Fra  Alleshave  drives  noget  Fiskeri. 

I  Sognet  Byerne:  Bregninge  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd. 
og  Skole ;  Kaifred  (gml.  Form  Kaldruthæ)  med  Pogeskole ;  Torpe ;  Hagendrup 
med  Mølle;  Rumperup  med  vSkole  og  Fattiggaard  (opr.  1867;  60  Pladser) ; 
Eskehjærg  med  Skole,  Missionshus  (opf.  1885),  Forsamlingshus  (opf.  1889) 
og  Andelsmejeri ;  Alleshave  (gml.  Form  Aluærshaghæ)  med  Skole  (før  Salt- 
bæk Vigs  Udtørring  laa  Byen  paa  den  Halvø,  der  skilte  Vigen  fra  Kattegat, 
og  Vandet  inden  før  kaldtes  Alleshave  Vejle).  Desuden  mærkes  Nylykke 
Huse^  Kulhjærg  Huse,    Galgehjærg  Huse  m.  m. 

Gaarde:  paa  over  12  Td.  Hrtk.:  Av\sga.8ivdQne  Kaliredgaard,  H^/^Td. 
Hrtk.,  324  Td.  Ld.,  hvoraf  90  Eng,  Resten  Ager;  1  Hus  (4  Td.  Ld.)  og 
2  jordløse  Huse;  af  Arealet  ligger  19^2  Td.  Ld.  Eng  i  Viskinge  Sogn. 
Torpegaard,  13  Td.  Hrtk.,  194  Td.  Ld.,  hvoraf  50  Eng,  Resten  Ager.  Breg- 
ningegaard,  22^\^  Td.  Hrtk.,  309  Td.  Ld.,  hvoraf  39  Eng,  Resten  Ager; 
9    Lejehuse.     Olstrupgaard,    14  Tdr.  Hrtk.,    omtr.    182  Td.  Ld.,  alt  Ager. 

Bregninge  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Skippinge  Herreds  Jurisdiktion  (Kalundborg),  Holbæk  Amtstue-  (Filial  i  Kalund- 
borg) og  Kalundborg  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  2. 
Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  367.  Lægd.  Kirken  tilhører  en  Pri- 
vatmand. 

Bregninge  Kirke  bestaar  al  Skib  med  Kor,  Taarn,  Vaabenhus,  og  Sakristi  paa 
Nord-  og  Kapel  (der  nu  er  inddraget  i  Kirken)  paa  Sydsiden.  Den  ældste  Del  af 
Skibet  er  opfort  af  utilhuggen  Kamp,  og  den  lille  halvrunde  Korbue  peger  hen  til 
en  meget  gammel  Tid,  Senere  er  Kirken  bleven  udvidet  og  overhvælvet,  ligesom 
Taarnet  og  de  andre  Bygninger  ere  tilføjede,  alt  i  Spidsbuestil  af  Munkesten,  Taarnet 
dog  med  Kamp  forneden;  Taarnrummet  og  Tilbygningerne  ere  ogsaa  overhvælvede 
undt.  det  nordre  Vaabenhus,  der  har  Bjælkeloft.  Hvælvingerne  ere  prydede  med 
enkelte  afdækkede  Kalkmalerier  (bl.  a.  St. Jørgen  med  Dragen)  fra  omtr.  1400,  ligesom 
der  ogsaa  paa  Sakristiets  Hvælvinger  findes  Malinger  fra  omtr.  1450  (Jesu  Lidelses- 
hist,  St.  Morten,  St.  Barbara  m.  m.).  Udskaaren  Altertavle  fra  1654;  Midtbilledet  er 
et  Hautrelief :  Nadveren ;  Antemensalet  er  bemalet  med  Billeder  i  Temperafarver.  Prædike- 
stolen er  ny;  stor  Døbefont  udhuggen  i  gotlandsk  Kalksten  fra  omtr.  1300.  Et  gam- 
melt Krucifiks  paa  nordre  Væg;  i  Vaabenhuset  og  Sakristiet  prægtige  gamle  Egetræs- 


494  Holbæk  Amt. 

dere  med  Jærnbeslag.  I  Kapellet,  der  er  blevet  kaldt  „Ran  Kirke"  og  ^Gammelgaards 
Kapel",  henstod  der  til  langt  op  i  19.  Aarh.  en  Del  forfaldne  Kister  (med  ukendte 
Lig;  i  Pontoppidans  D.  Atl.  VI,  222  siges,  at  det  var  Lig  af  Præster),  som  nu  ere 
nedgravede  paa  Kirkegaarden.    Smstds.  Mindesten  over  Præsten  O.  Wilsbech,  f  1777. 

Jorpegaard  er  maaske  den  samme  som  det  Toodrup,  hvortil  en  Peder  Nielsen 
skrev  sig,  der  1410  beseglede  et  Brev,  hvorved  Jon  Jonsen  Billes  Hustru  af  Solbjærg 
bortlejede  sit  Gods  i  Egemarke. 

Ikke  mindre  end  150  Gravhøje  have  kunnet  paavises  rundt  om  i  Sognet  undt. 
paa  de  lave  Jorder  ved  Kaltred  og  Torpe.  Af  de  3^derst  faa  Stengrave  er  et  mindre 
Dyssekammer  med  Gang  fredlyst  ved  Hagendrup.  Paa  flad  Mark  ved  Rumperup  er 
der  gjort  et  sjældent  Votivfund  fra  den  ældre  Broncealder,  bestaaende  af  9  massive, 
til  Dels  rigt  ornamenterede  Bronceøkser. 

Bjærgsted  Sogn,  Anneks  til  Bregninge,  omgives  af  dette,  Særslev, 
Agnsø  og  Holmstrup  Sogne  samt  Tudse  Herred  (Hjembæk  S.),  fra  hvilket 
det  for  en  Del  adskilles  ved  Skarrid  Sø.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet, 
ligger  omtr.  2^2  Mil  0.  for  Kalundborg.  De  dels  lerede,  dels  sandede, 
meget  stenede  Jorder  ere  højtliggende  (højeste  Punkt  87  M.)  og  bakkede. 
En  Del  Skov  (Bjærgsted  Skov,  under  Lerchenborg,  Dauerup  Sk.,  under 
Dauerup). 

Fladeindholdet  var  ^»/^  1888:  2109  Td.  Ld. ,  hvoraf  806  besaaede  (deral 
med  Hvede  12,  Rug  158,  Byg  314,  Havre  196,  Ærter  og  Vikker  8,  Blandsæd  til 
Modenh.  56,  til  Grøntf.  12,  Kartofler  24,  andre  Rodfr.  26),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsn.  247,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  420,  Have  16,  Skov  593,  Moser  og  Kær  27, 
udyrkede  Strækn.  16,  Byggegr.  12,  Veje,  Vandareal  m.  rt».  52  Td.  Kreaturhold 
1893:  129  Heste,  493  Stkr.  Hornkv.  (deraf  324  Køer),  390  Faar,  293  Svin  og  28 
Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  95:  96,g  Td.  Der 
var  4  Selvejergaarde  med  43,3,  ^^  Arvefæstegd.  med  35, j,  3  Fæstegd.  med  4,g,  62 
Huse  med  13. ^  Td.  Hrtk.  og  16  jordløse  Huse.  Befolkningen,  ^/g  1890:  585 
(1801:  307,  1840:  409,  1860:  548,  1880:  617),  boede  i  103  Gaarde  og  Huse  og 
fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  24  levede  af  immat.  Virksomh.,  259  af  Jordbrug, 
7  af  Gartneri,  105  af  Industri,  36  af  Handel,  117  af  andre  Erhverv,  21  af  deres 
Midler,  og   16  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen:  Bjærgsted  med  Kirke,  Skole,  Pogeskole,  Missionshus 
(opf.  1895)  og  Kro.  Snuderup  Huse.  —  Desuden  mærkes  Gryde  Mølle 
(se  under  Algistrup,  S.  491),  en  af  de  ved  Aamose  Aa  behggende  5  „Kongens 
Møller",  der  ere  bekendte  for  deres  Skønhed. 

Hovedgaarden  Dauerup  har  under  Gaarden  24  Td.  Ager  og  Engs 
Hrtk.  og  2  Td.  Skovsk.,  437  Td.  Ld.,  hvoraf  90  Skov,  Resten  Ager;  des- 
desuden  høre  til  Ejendommen  1  Fæstegaard  og  13  Huse  med  tilsammen 
4  Td.  Hrtk.,  76^2  Td.  Ld. ;  Ejendommen  ligger  dels  i  Bjærgsted,  dels  i 
Bregninge  Sogn.  Hovedgaarden  Astrup,  ved  Skarrid  Sø,  har  llVs 
Td.  Hrtk.,  242  Td.  Ld.,  hvoraf  72  Skov,  Resten  Ager  og  Eng;  4  Huse. 
Desuden  mærkes  Dauerupgaard  Gods.,  omtr.    19  Td.  Hrtk. 

Bjærgsted  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  366.  Lægd.  Kirken  tilhører 
Grevskabet  Lerchenborg. 

Bjærgsted  Kirke  bestaar  af  Skib,  Kor,  Taarn  og  to  Vaabenhuse,  et  paa  Nord- 
og  et  paa  Sydsiden.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opført  af  utilhuggen  Kamp, 
Taarnet  af  Kamp  og  Munkesten,  Vaabenhusene  af  Kamp;  Kirken  ligesom  Taarn- 
rummet  og  nordre  Vaabenhus  er  overhvælvet,  det  søndre  Vaabenhus  har  Bjælkeloft ; 
Forbindelsen  mellem  Taarnrummet  og  Skibet  er  spidsbuet.  Der  er  ingen  Altertavle 
(den  gamle  var  fra  1 623),  men  kun  en  lille  Gibsafstøbning  af  Thorvaldsens  Christus ; 
tarvelig  Prædikestol  i  Renæssancestil;  Granitdøbefont. 


Skippinge  Herred.  —  Bregninge,  Bjærgsted  og  Holmstrup  Sogne.  495 

Hovedgaarde n  Daicerup  er  oprettet  af  en  Del  af  det  Kalundborgske  Gods  og 
ejedes  i  Beg.  af  18.  Aarh.  af  en  Jens  Jørgen  Fust,  der  1719  solgte  den  (den  kaldes 
i  Skødet  Ejendomsgaard  og  var  noget  over  1 1  Td.  Hrtk.)  for  900  Rd.  til  Kancelli- 
raad,  senere  Justitsraad,  Generalfiskal  Troels  Schmidt;  1743  solgtes  den  af  P.  Fr. 
Spleth  til  „Oberjæger"  Th.  Masman,  som  atter  1752  solgte  den  (4OV2  Td.  Hrtk.)  til 
Chr.  Greve  Lerche  (se  S.  481),  hvorefter  den  var  forenet  med  Lerchenborg  indtil 
1804,  da  den  solgtes  fra  Godset,  rimeligvis  da  med  Hovedgaardsrettigheder.  Nuv. 
Ejer  er  Hr.  J.  C.  Hauberg'.  —  Astrup  er  ligeledes  oprettet  af  en  Del  af  det  Kalund- 
borgske Gods  og  kom  som  saadan  ogsaa  til  at  høre  til  Lerchenborg;  1852  blev  den 
skilt  ud  fra  det,  men  blev  i  Familien.    Nuv.  Ejer  er  V.  Baron  Lerche. 

I  Bjærgsted  Skov,  ved  Skarrid  Søs  nordre  Bred,  har  ligget  Gaarden  Skarsholm 
(Skarridsholm),  hvis  betydelige  Voldsted  endnu  ses.  Det  bestaar  af  to  firsidede  Vold- 
banker, indbyrdes  adskilte  ved  en  smal  Grav;  den  nordligste  er  95  F.  bred  foroven 
og  15  F.  høj,  den  sydligste  noget  mindre;  paa  den  sidste  ses  endnu  Rester  af  Funda- 
menter til  en  Bygning ;  paa  den  første  er  i  Mands  Minde  opbrudt  et  Gulv  af  Munke- 
sten ;  begge  Banker  ere  omgivne  af  Vold  og  Grav.  Hertug  Knud,  en  Søn  af  Vald.  II 
og  Esbern  Snares  Enke  Helene,  skal  have  ejet  Skarsholm ,  og  det  var  herfra,  at 
Vald.  Atterdag  1341  udstedte  de  for  St.  Klare  Kloster  i  Roskilde  givne  Privilegier. 
Gaarden  blev  rimeligvis  i  Knuds  Slægt,  thi  Sønnesønnen  Barnum  Eriksen  skrev  sig 
til  Skarsholm,  hvorefter  den  ejedes  af  Erik  Barnumsen  og  af  Barnum  Eriksen,  der 
døde  ved  1400  som  Slægtens  sidste  Mand.  Hans  Enke  Edel  Jakobsdatter  og  øvrige 
Arvinger  solgte  1408  Gaarden  til  Dronning  Margrethe,  og  hun  har  vistnok  nedlagt  den. 

Ved  Gryde  Mølle  er  der  2  smukke  Langdysser,  og  der  har  smstds.  ligget  en  tredje. 
Et  stort  Dyssekammer,  sat  af  4  Sidestene  og  en  Dæksten  og  indvendigt  af  Mands- 
højde, er  fredlyst  ved  Bjærgsted. 

Holmstrup  Sogn,  Anneks  til  Jyderup  Sogn  i  Tudse  Herred,  omgives 
af  Bjærgsted  og  Agnsø  Sogne  samt  Løve  Herred  (Sæby  og  Rerslev  S.)  og 
Tudse  Herred  (Skamstrup  og  Jyderup  S.).  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet, 
ligger  omtr.  3  Mil  S.  V.  for  Holbæk  og  2^/^  Mil  S.  0.  for  Kalundborg. 
De  sandede  og  stenede,  til  Dels  dog  lerblandede  Jorder  ere  gennemgaaende 
højtliggende  (Stegersbanke  og  Bavnehøj)  og  bakkede  (naar  undtages  de  lave 
Strækninger  langs  Aamose  Aa)  og  bekendte  for  deres  Naturskønhed,  især 
mod  N.  nærmest  ved  Skarrid  Sø,  hvor  der  ogsaa  ligger  store  Skove  (Mosten, 
Regstrup  og  Delhoved  Sk.).  Den  sy  dl.  og  østl.  Del  af  Skarrid  Sø  hører 
til  Sognet.     Gennem  Sognet  gaar  Nykjøbing-Slagelse  Landevej. 

Fladeindholdet  var  %  88:  4068  Td.  Ld.,  hvoraf  1337  besaaede  (deraf  med 
Hvede  11,  Rug  292,  Byg  389,  Havre  306,  Ærter  og  Vikker  19,  Blandsæd  til  Modenh. 
225,  til  Grøntf.  17,  Kartofler  30,  andre  Rodfr.  43),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  547, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  941,  Have  30,  Skov  1027,  Moser  og  Kær  65,  udyrkede 
Strkn.  1,  Byggegr.  33,  Veje,  Vandareal  m.  m.  87  Td.  Kreaturhold  1893:  245 
Heste,  822  Stkr.  Hornkv.  (deraf  553  Køer),  483  Faar,  518  Svin  og  46  Geder.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  1/1  95:  224,6  Td.  Der  var  2  Selvejergaarde 
med  42,4,  16  Arvefæstegd.  med  81,  20  Fæstegd.  med  68  og  66  Huse  med  296,  Td. 
Hrtk.  og  52  jordløse  Huse  (næsten  alle  i  Fæste).  Befolkningen,  ^\^  90:  756 
(1801:  546,  1840:  650,  1860:  814,  1880:  887),  boede  i  163  Gaarde  og  Huse  og 
fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  42  levede  af  immat.  Virksomh.,  417  af  Jordbrug, 
4  af  Gartneri,  133  af  Industri,  16  af  Handel,  98  af  andre  Erhverv,  18  af  deres 
Midler,  og  28  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Holmsirup,  ved  Landevejen,  med  Kirke  og  Skole; 
Akselholm,  ligeledes  ved  Landevejen;  Kajemose  med  Skole;  Brokjøb  med 
Fattiggaard  for  Jyderup-Holmstrup  Kommune  (opr.  1869;  38  Pladser). 
Desuden  flere  Samlinger  af  Huse,  deribl.  Kaihrinebjærg  og  Regstrup  Huse. 

I  Sognet  ligger  af  Gods,  der  tilhører  Baroniet  Adelersborg  {s.  d.):  Hoved- 
gaarden  Bønnerup,  35  Td.  Hrtk.,  omtr.  420  Td.  Ld. ;  Skove:  Q^/g  Td. 
Hrtk.,  838Td.  Ld. ;  Bøndergods  17=7^  Td.  Hrtk.,  Fæste- og  Lejehuse  30^8 
Td.  Hrtk.,  fri  Jord  30^8  Td.  Hrtk.;  Rangle  Mølle  (en  af  de  5  „Kongens 
Møller"),    13^8  Td.  Hrtk.,    194  Td.  Ld.,  med  Vandmølle,  som  drives  ved 


496 


Holbæk  Amt. 


Turbine,  Stampeværk  og  Bageri;  Af  Gaardene  mærkes  Grundmosegaard 
(Arvefæste  fra  Adelersborg),  omtr  13^/2  Td.  Hrtk.,  omtr.  330  Td.  Ld.,  hvoraf 
en  stor  Del  uopdyrket  Mosejord.  Desuden  nævnes  Skovriderboligen  Birkenæs- 
gaard  \  Delhoved  Skov  med  prægtig  Udsigt  over  Egnen.  Bromølle  Kro  ^\\mox- 
ved  en  Bro  over  Aamose  Aa  paa  Nykjøbing-Slagelse  Landevej. 

Holmstrup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet  Jyderup, 
hører  under  Skippinge  Herreds  Jurisdiktion  (Kalundborg),  Holbæk  Amtstue- 
(Filial  i  Kalundborg)  og  Kalundborg  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og 
Holbæk  Amts  2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  365.  Lægd.    Kirken 

tilhører    Baroniet    Ade- 
lersborg. 


Holmstrup  Kirke ,  en 
meget  stor  og  smuk  Lands- 
bykirke, bestaar  at  Skib  og 
et  anseligt  Kor  med  tre- 
sidet Afslutning ,  Taarn 
samt  Vaabenhus  og  Sakri- 
sti paa  Nordsiden.  Kirken 
er  helt  opført  af  Munke- 
sten, den  ældste  Del,  Skib 
og  Kor,  1492  af  Biskop 
Niels  Skave  i  Roskilde  og 
helliget  til  St.  Seren*),  Vaa- 
benhus og  Sakristi  nogle 
Aar  senere.  Kirken  er  ved 
to  Rækker  Piller,  6  i  hver 
Række ,  delt  i  3  Skibe ; 
Hovedskibet  har  7,  hvert 
af  Sideskibene  6^/2  Fag 
Krydshvælvinger  (hvorved 
altsaa  den  tresidede  Af- 
slutning fremkommer) ;  det 
Indre  er  hvidkalket  med 
sorte  Ribbedekorationer 
(udførte  1849);  Vinduer- 
ne ere  spidsbuede;  Skib, 
Vaabenhus  og  Sakristi 
have  Kamgavle,  men  det 
tidligere  hoje  Taarns  Kam- 
gavle ere  sløjfede.  Kirken 
er  restaureret  i  1840'erne. 
Altertavlen  er  et  stort  og 
godt  udført  Billedskærer- 
arbejde  i  gotisk  Stil,  fore- 
stillende i  Midtfeldtet  Kors- 
fæstelsen, paa  Siderne  6  Helgenfigurer  og  Fremstillinger  af  Lidelseshistorien;  i  det 
af  Munkesten  opf.  Alterbord  findes  under  en  løs  Dækplade  St.  Sørens  Taa;  fortrinlig  ud- 
skaaren  Prædikestol  fra  1647  i  Renæssancestil  med  gammel  Maling  og  Forgyldning 
og  Urnes  og  Lin  denovs  Vaabener;  Granitdøbefont  med  Rebsnoning.  I  Koret  staar 
paa  hver  Side  af  Alteret  en  femsædet  Korstol  i  gotisk  Stil  med  en  Del  indskrevne 
Navne  og  Aarstal,  det  ældste  1607.  Paa  en  Bjælke  i  Kirken  et  gammelt  Krucifiks; 
i  det  nordl.  Sideskib  et  udsk.  Billede  af  St.  Søren  med  Johannes  den  Døber,  i  det 
sydl.  en  lignende  af  Maria  med  Barnet  (restaur.  paa  Pastor  Kali-Rasmussens  Bekost- 
ning); i  Gulvet  en  Ligsten  over  Mads  Nielsen,  Skovfoged  i  Holmstrup,  f  1652.  I 
Nationalmuseet  opbevares  nogle  meget   sjældne  fra  Kirkens  Opførelsestid  stammende 


m-]^ 


Holmstrup  Kirkes  Indre. 


")  Paa  en  Bjælke  i  Koret  staar  en  i  gotiske  Bogstaver  udskaaren  lat.  Indskrift  (restaureret  1894 
paa  Nationalmuseets  Foranstaltning),  der  i  Oversættelse  lyder:  „Til  Ære  for  Bekenderen  St. 
Seren,  som  paa  dette  Sted  efter  Guds  Befaling  ilede  de  Dødelige  til  Hjælp  med  guddomme- 
lige Mirakler,  er  Koret  bygget". 


Skippinge  Herred.  —  Holmstrup  og  Viskinge  Sogne.  497 

Kirkeruder  (St.  Søren,  Maria  med  Jesusbarnet,  og  Bygherrens  Niels  Skaves  fædrene  og 
mødrene  Vaaben.  —  I  den  vestl.  Del  af  den  af  Munkesten  opførte  Kirkegaardsmur 
er  der  anbragt  store  flade  Blindinger  med  Skydeskaar.  (Se  Tegn.  af  ældre  nord. 
Arkitektur.   1.  Saml.,  4.  R.). 

Paa  Holmstrup  Mark  ligger  St.  Sorens  Kilde  (en  nu  af  temmelig  store  Sten  sat 
Brønd),  der  har  været  meget  besøgt  paa  Grund  af  dens  formentlige  Lægekraft.  Der 
holdtes  i  sin  Tid  4  Markeder  aarlig,  men  under  Fr.  II  forlagdes  de  til  Kalundborg, 
da  der  paa  Markederne  forsamlede  sig  saa  meget  „Skarns  Folk",  som  bedrev  „stor 
Synd  med  overflødig  Drik,  Mandslet  og  anden  Uskikkelighed".  Alt  tidligere  havde 
Chr.  III  tilskrevet  Stiftslensmanden  Hans  Barnekov,  at  han  skulde  sætte  en  Stopper 
for  det  meget  Afguderi,  der  dreves  i  Holmstrup  Kirke  (se  Kirkeh.  Saml.  II.  —  Danske 
Mag.  3.  R.,  III  Bd.). 

Dønnerup  blev  oprettet  1730  af  Konferensraad  Peder  Benzon  af  en  nedlagt  By 
Dønnerup  og  blev  af  ham  kaldt  Benzonslund,  et  Navn,  den  beholdt  til  ind  i  19. 
Aarh.  Efter  Benzons  Død  solgtes  den  1737  for  10,370  Rd.  C.  (Hovedgaardstakst  24, 
Bøndergods  370  Td.  Hrtk.)  til  Hans  Henr.  v.  Eickstedt,  senere  Generalmajor  (f  1801), 
der  1739  afhændede  den  til  Oberstlieutenant  Reimer  Henr.  Barner,  som  atter  1745 
solgte  den  for  12,300  Rd.  til  Peder  Willumsen.  Efter  ham  kom  den  1757  til  Chr. 
H.  Selchau,  (f  1788),  hvis  Søn  Chr.  Andreas  Selchau  solgte  den  1791  for  33,196  Rd. 
(foruden  de  saakaldte  Dønnerup  Løkker  for  1800  Rd.)  til  Højesteretsassessor  P.  Chr. 
Stemann;  1800  købtes  den  for  30,000  Rd.  af  Johannes  Meldal  og  1806  for  67,000 
Rd.  af  Rosenørn.  Enken  efter  Fr.  Baron  Adeler  (f  1816)  købte  Gaarden,  fra  hvilken 
Tid  den  har  hørt  under  Baroniet. 

Holmstrup  og-  Agnsø  Sogne  have  i  Middelalderen  udgjort  eet  Sogn  under  Navnet 
Læsyøholm. 

Af  de  henved  15  Stengrave  i  Sognet  fortjene  særlig  at  nævnes  en  smukt  bevaret 
Langdysse  med  tre  Kamre  ved  Akselholm  og  3,  til  Dels  dog  forstyrrede  Jættestuer 
ved  Dønnerup. 

Ved  Bromølle  Kro  findes  et  af  de  største  Takstræer  i  Danmark  (Taxus  baccata), 
33  F.  høj.  Kronens  Diameter  33  F.,  6  F.  i  Stammens  Omfang. 

Viskinge  Sogn  omgives  af  Annekset  Agnsø,  Bregninge  og  Værslev 
Sogne  samt  Arts  Herred  (Ubby  S.).  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger 
omtr.  1^/2  Mil  0.  S.  0.  for  Kalundborg.  De  imod  S.  noget  lerede,  men  i 
øvrigt  sandede,  grusede  og  stenede  Jorder  ere  gennemgaaende  lavtliggende 
og  jævne,  dog  noget  højere  mod  S.  Langs  Bregninge  Aa,  der  danner  Nord- 
øst- og  Nordgrænsen ,  findes  Enge  og  Moser  (Viskinge  Mose).  Gennem 
Sognet   gaa  Holbæk-Kalundborg  Landevej    og    den  nordvestsjæll.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  3715  Td.  Ld.,  hvoraf  1710  besaaede  (deraf  med 
Hvede  154,  Rug  306,  Byg  593,  Havre  372,  Ærter  og  Vikker  12,  Blandsæd  til  Modenh. 
40,  til  Grøntf.  21,  Kartofler  109,  andre  Rodfr.  98),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
633,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1041,  LIave  27,  Skov  63,  Moser  og  Kær  160,  Byggegr. 
42,  Veje,  Vandareal  m.  m.  39  Td.  Kreaturhold  1893:  210  Heste,  988  Stk.  Hornkv. 
(deraf  689  Køer),  313  Faar,  565  Svin  og  39  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  '/^  95:  299,8  Td.  Der  var  21  Selvejergaarde  med  126,6,  ^  Arve- 
fæstegd.  med  125,2,  3  Fæstegd.  med  13,g,  111  Huse  med  34,2  Td.  Hrtk.  og  16  jord- 
løse Huse  (Halvdelen  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  90:  976  (1801:  527,  1840:771, 
1860:  820,  1880:  943),  boede  i  195  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  59  levede  af  immat.  Virksomh.,  473  af  Jordbrug,  4  af  Gartneri,  145  af 
Industri,  37  af  Handel,  211  af  andre  Erhv.  (201  Daglejere),  24  af  deres  Midler,  og 
23  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Viskinge  (gml.  Form  Wiskyngi)  ved  Landevejen, 
med  Kirke  (beliggende  uden  for  Byen  paa  en  Banke),  Skole,  Pogeskole  og 
Fattiggaard  for  Viskinge-Agnsø  Kommune  (40  Pladser);  Rugtved;  Løgtved. 
Af  Saml.  af  Huse  mærkes  Smakkerup  Huse  med  Skole,  Ertebjærg-,  Skov- 
bakke- og  Espevad  Huse.     Desuden    Viskinge  Kro  ved  Landevejen. 

Gaarde  paa  over  12  Td.  Hrtk.:  Avlsgaardene  Lerchesminde ,  44^8  Td. 
Hrtk.,    458  Td.  Ld.,    hvoraf  32  Eng,  Resten  Ager;  desuden  høre  til  Ejen- 

Trap:     Danmark,  3.  Udg.  II.  32 


498  Holbæk  Amt. 

dommen  et  Teglværk  (4^/3  Td.  Hrtk.,  100  Td.  Ld.)  og  7  jordløse  Huse: 
39  Td.  Ld.  af  Ejendommen  ligger  i  Værslev  Sogn.  Viskingegaard  i^\^  Arve- 
fæste fra  Birkendegd.),  34  Td.  Hrtk.,  330  Td.  Ld.,  hvoraf  30  Eng,  Resten 
Ager.  Løgtvedgaard  (Arvefæste  fra  Lerchenborg  og  Birkendegd.),  22^/4 
Td.  Hrtk.,  330  Td.  Ld.,  hvoraf  115  Eng,  5  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden 
høre  1  Fæstehus,  3  Huse  og  1  Bygning  i  Viskinge  med  en  halv  Snes 
Lejligheder.  Fæltergaard,  2IV4  Td.  Hrtk.,  215  Td.  Ld.,  hvoraf  45  Eng 
og  Mose,  Resten  Ager;  4  Lejehuse.  En  Gaard  i  Viskinge  {Stensgd.), 
17  Td.  Hrtk.,    160  Td.  Ld.,  hvoraf  4  Eng,  Resten  Ager;   2  Huse. 

Viskinge  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Skippinge  Herreds  Jurisdiktion  (Kalundborg),  Holbæk  Amtstue-  (Filial  i 
Kalundborg)  og  Kalundborg  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Holbæk 
Amts  2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  362.  Lægd.  Kirken  tilhører 
Ejeren  af  Birkendegaard. 

Viskinge  Kirke  bestaar  af  Skib  med  Kor,  Taarn,  to  Vaabenhuse,  et  paa  Nord- 
og  et  paa  Sydsiden,  og  paa  Nordsiden  Sakristi  og  et  tidligere  Ligkapel  (nu  benyttet 
som  Materialhus).  Den  oprindelige  Del  er  opført  af  utilhuggen  Kamp  med  Spor  af 
smaa  rundbuede  Vinduer;  senere  er  Skibet  udvidet  mod  0.  med  Munkesten  og  Skifter 
af  Kamp,  den  sidste  taget  fra  det  nedbrudte  ældre  Kor.  Senere  er  Taarnet  (af  Munke- 
sten) og  de  andre  Bygninger  tilføjede  (dels  af  Munkesten,  dels  af  Kamp),  ligesom 
Kirken  er  bleven  overhvælvet  (Hvælvingerne  i  Skibet  ere  ældre  end  Korets) ;  Vaaben- 
huset  mod  S.  har  Bjælkeloft,  det  andet  Vaabenhus  og  Sakristiet  ere  overhvælvede. 
Kirken  er  restaureret  1871,  hvorved  bl.  a.  dens  Overkalkning  er  forsvunden,  og  der 
indsattes  rundbuede  Vinduer.  Paa  Skibets  Hvælvinger  er  der  afdækket  Kalkmalerier 
fra  Slutn.  af  15.  Aarh.  (Lidelseshistorien,  Himmelfarten,  Pinsedagen,  Marias  Kroning 
og  Dommedag).  Altertavlen  er  et  Maleri  af  Gertner :  Christus  med  Maria  og  Martha 
(det  gamle  Alterbillede,  et  Kobberstik,  der  forestiller  Korsfæstelsen,  hænger  i  Skibet; 
den  ældste  Tavle  brændte  1744);  Prædikestol  i  Renæssancestil;  Granitdøbefont. 
Ved  Siden  af  Alteret  en  Træligplade  over  Præsten  Niels  Hansen,  f  1559,  og  foran 
Alteret  en  Ligsten  over  Præsten  Peder  Olsen  Schytte,  f  1729;  paa  Korvæggen  en 
Mindetavle  over  Ole  Madsen  Jyderup,  Provst  i  Skippinge  Herred  (f  1668)  og  Hustru, 
opsat  af  ham  selv  1666,  med  Maleri  af  Præsten,  Hustruen  og  Børnene.  —  Kisterne 
med  Ligene  af  Generalbygmester  J.  C.  Ernst  til  Agnsøgaard  (f  1750)  og  hans  to 
Hustruer,  hvilke  før  stode  i  Ligkapellet,  ere  nu  nedgravede  ved  Kirkens  nordre  Mur 
(om  Louise  Frederikke  Ernsts  Mindevers   over  Faderen   se  Hofm.  Fund.  VIII,   225). 

Lerchesminde  med  en  smuk,  to  Stokværk  høj  Hovedbygning,  hed  tidligere  Smakke - 
rupgaard,  men  fik  sit  nuv.  Navn  af  C.  C.  Greve  Lerche  til  Lerchenborg,  der  betydeligt 
havde  forøget  dens  Tilliggende;  1853  overlodes  den  til  hans  Søn  V.  Greve  Lerche; 
nuv.  Ejer  er  Sønnen  Ferd.  Baron  Lerche. 

Jes  Storm  i  Viskinge  var  1445  Medudsteder  af  et  Vidne  af  Arts  Herredsting; 
han  fører  et  Skjold,  hvori  en  Lilje;  men  efter  den  Plads,  hvorpaa  han  nævnes  i 
Brevet,  var  han  kun  en  Bonde.  —  Løgtvedgaard  synes  derimod  at  have  været  en 
Hovedgaard,  der  1501  beboedes  af  Laurids  Bosendal.  Baade  i  Fyn  og  i  Skaane 
fandtes  for  øvrigt  en  Gaard  af  samme  Navn. 

Paa  Rugtved  Mark  ligger  en  fredlyst,  ved  Foden  stenomsat  Høj,  indesluttende  en 
smuk  Jættestue;  det  15  F.  lange  Kammer  er  bygget  af  13  Sidestene  med  3  Dæk- 
stene og  har  næsten  Mandshøjde;  Gangen  er  25  F.  lang.  Sognets  eneste  nu  bevarede 
Dyssekammer,  ved  Løgtved,  er  ligeledes  fredlyst. 

Agnsø  Sogn,  Anneks  til  Viskinge  og  det  mindste  i  Herredet,  omgives 
af  dette,  Bjærgsted,  Holmstrup  og  Jordløse  Sogne  samt  Arts  Herred  (Ubby 
S.).  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2  Mil  0.  S.  0.  for  Kalund- 
borg. De  for  det  meste  lerede  og  stenede  Jorder  ere  noget  højtliggende 
og  bakkede  med  bratte  Affald;  kun  langs  Bregninge  Aa,  der  udspringer  i 
Sognet  og  kommer  fra  den  lille  Søndersø,  er  der  lave  Strækninger  med 
Enge  og  Moser  (Svebølle  og  Dejgvad  Mose).  En  Del  Skov  i  den  østlige 
Del.    Gennem  Sognet  gaar  den  nordvestsjæll.  Jærnbane. 


Skippinge  Herred.  —  Viskinge,  Agnse  og  Værslev  Sogne.  499 

Fladeindholdet  var  16/7  1888:  1930  Td.  Ld.,  hvoraf  772  besaaede  (deral  med 
Hvede  25,  Rug  171,  Byg  265,  Havre  174,  Blandsæd  til  Modenh.  36,  til  Grentf.  23,  Kar- 
tofler 26,  andre  Rodfrugter  49),*  medens  der  henlaa  til  Afgræsning  289,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  467,  Have  24,  Skov  276,  Moser  og  Kær  40,  udyrkede  Strækninger  25, 
Byggegr.  13,  Veje,  Vandareal  m.  m.  24  Td.  Kreaturhold  1893:  125  Heste,  614 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  426  Koer),  144  Faar,  371  Svin  og  36  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  1895:  149,6  Td.  Der  var  16  Selvejer- 
gaarde med  126,  1  Fæstegd.  med  8,  66  Huse  med  15,6  Td.  Hrtk.  og  7  jordløse 
Huse  (Halvdelen  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  1890:  658  (1801:  287,  1840:  460, 
1860:  569,  1880:  592),  boede  i  113  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  82  levede  af  immat.  Virksomh.,  250  af  Jordbrug,  125  af  Industri,  15  af  Handel, 
167  af  andre  Erhverv  (156  Daglejere),  14  af  deres  Midler,  og  5  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet :  Agnsø  Kirke  (gml.  Form  Affuensyø,  Avindsø.  Auffuindse)  ved 
Søndersø  og  Byen  Svebølle  med  Skole,  Pogeskole  og  Andelsmejeri  (Høj- 
bjærg).  Ved  Sognets  Vestgrænse  Svebølle  Jærnbanestation  med  Telegraf- 
station og  Postekspedition.  Desuden  mærkes  Højbjærg  Huse  og  Kongens 
Mølle  (en  af  de  5  „Kongens  Møller"),  den  sidste  ved  det  Vandløb,  der 
forener  Skarrid  Sø  med  Halleby  Aa.    Møllen  tilhører  Algistrup  (se  S.  491). 

Hovedgaarden  Agnsøgaard ^  der  hører  til  Grevskabet  Lerchenborg, 
har  49  Td.  Hrtk.,  omtr,  700  Td.  Ld.  Avlsgaarden  Svebøllegavn  ligeledes 
under  Lerchenborg,  har  28  Td.  Hrtk.,  omtr.  555  Td.  Ld.  (Se  S.  480).  Des- 
uden  Stenrandgaard. 

Agnsø  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  363.  Lægd.  Kirken  tilhører  Grev- 
skabet Lerchenborg. 

Agnsø  Kirke  bestaar  af  Skib  med  Kor,  Taarn,  Sakristi  paa  Nord-  og  Vaabenhus 
paa  Sydsiden.  Den  ældste,  midterste  Del  af  Skibet  er  af  utilhuggen  Kamp;  senere 
er  det  udvidet  mod  0.  ved,  at  Koret  er  nedrevet,  ligesom  Kirken  er  bleven  over- 
hvælvet og  de  andre  Dele  ere  tilføjede,  dels  af  Kamp,  dels  af  Munkesten ;  Vaaben- 
huset  har  fladt  Loft;  Taarnrummet  er  ved  en  Spidsbue  forenet  med  Skibet,  Restau- 
ration 1871.  Altertavlen  er  et  nyt  Billede :  Christus  bøjende  sig  for  Kalken  og  Korset; 
Prædikestolen  er  ogsaa  ny;  Granitdøbefont  med  Rebsnoning.  I  Vaabenhuset  3  Lig- 
stene, den  ene  over  Abraham  Grønberg,  død  paa  Agnsøgaard  1787,  den  anden  over 
Ane  Kathrine  Karen  Selmer,  død  paa  Agnsøgd.  1807,  den  tredje  over  hendes  Mand 
Joh.  Bernh.  Selmer,  f  1816. 

Den  smukt  beliggende  Agnsøgaard  har  (if.  D.  Atl.  II  415,  VI  242)  i  sin  Tid  til- 
hørt Roskilde  Bispestol.  Efter  Reformationen  blev  den  en  kgl.  Jagtgaard,  hvor  Kongerne 
ofte  opholdt  sig.  Bregninge  Aa  skal  endnu  den  Gang  have  været  saa  vandrig,  at 
man  ad  den  sejlede  til  Kalundborg  (se  Estrup,  Tygestrup,  S.  8).  Aar  1667  skødede 
Kongen  den  til  Oberstlieutenant  Georg  Muller;  derefter  ejedes  den  af  Statholder  Bielke 
og  senere  af  Landsdommer  Vilh.  Deichman,  der  1703  solgte  den  (den  var  med  til- 
liggende Bøndergods  109  Td.  Hrtk.)  for  7000  Rd.  C.  til  Niels  Caspersen  Valerius, 
som  dog  s.  Aar  transporterede  den  til  Hans  Tvede,  efter  hvis  Død  den  (1 231/2  Td. 
Hrtk.)  ved  Auktion  1724  solgtes  for  7400  Rd.  C.  til  Generalbygmester  J.  C.  Ernst. 
Han  fik  den  oprettet  til  Hovedgaard  1725;  efter  hans  Død  solgte  Enken  den  (i  alt 
477  Td.  Hrtk.,  hvoraf  48  Hovedgaardstakst)  til  C.  Lerche  til  Lerchenborg  (se  S.  481). 

I  Sognet  findes  en  Del  Stenaldermindesmærker,  af  hvilke  7  ere  fredlyste:  ved 
Svebølle  et  Dyssekammer  og  en  Høj,  der  omslutter  et  firsidet  Gravkammer,  og  paa 
Svebøllegavns  Mark  to  Langdysser,  et  Dyssekammer  og  to  Høje  med  Jættestuer.  — 
I  en  Grusgrav  ved  Agnsøgaard  er  der  fundet  en  Teglovn  fra  Middelalderen. 

Værslev  Sogn  omgives  af  Viskinge  Sogn  og  i  øvrigt  af  Arts  Herred 
(Ubby,  Rørby  og  Tømmerup  S.).  Kirken,  mod  S.  0.  i  Sognet,  Hgger  omtr. 
1^4  Mil  0.  S.  0.  for  Kalundborg.  De  for  det  meste  gode,  mod  S.  lermul- 
dede, mod  N.  mere  sandede  Jorder  ere  mod  S.  og  især  i  Midten  højt- 
liggende og  bakkede;  mod  N.    falde   de   af  til    den    tidhgere  Saltbæk  Vig, 

32* 


500  Holbæk  Amt. 

ved  hvis  Udtørring  Sognet  har  vundet  339  Td.  Ld.    Mod  N.  ligger  Sne  vris 

Skov.    Gennem  Sognet  gaa  Holbæk-Kalundborg  Landevej  og  den  nordvestsjæll. 

Jærnbane ;  Slagelse-Værslevbanen  skal  have  sit  Udgangspunkt  ved  Værslev. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  2558  Td.  Ld.,  hvoraf  1320  besaaede  (deraf  med 
Hvede  188,  Rug  101,  Byg  511,  Havre  242,  Ærter  og  Vikker  11,  Blandsæd  til  Modenh. 
71,  til  Grøntf.  16,  Kartofler  29,  andre  Rodfr.  151),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  312, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  641,  Have  38,  Skov  150,  Moser  og  Kær  55,  Byggegr.  22, 
Veje,  Vandareal  m.  m.  20  Td.  Kreaturhold  1893:  185  Heste,  1018  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  694  Køer),  168  Faar,  713  Svin  og  26  Geder.  Ager  og  Engs  Hart k.  og  halv. 
Skovsk3'-ldshrtk.  var  ^/j  95:  256  Td.  Der  var  18  Selvejergaarde  med  163,9,  ^  Arve- 
fæstegd.  med  64,  2  Fæstegd.  med  9,g,  71  Huse  med  18,g  Td.  Hrtk.  og  41  jordløse 
Huse.  Befolkningen,  V2  1^90:  789  (1801:  402,  1840:  689,  1860:  767,  1880:  835), 
boede  i  156  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  63  levede  af 
immat.  Virksomh.,  486  af  Jordbrug,  125  af  Industri,  4  af  Handel,  62  af  andre  Erhverv, 
16  af  deres  Midler,  og  33  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Værslev  med  Kirke,  Præstegd. ,  Skole,  Friskole, 
Mølle  og,  noget  N.  for  Byen,  Jærnbanestation  med  Telegrafstation; 
Asminderup  med  Skole,  Fattiggaard  for  Værslev  Sogn  (opr.  1882;  39 
Pladser)  og  Andelsmejeri  (Vindebrink).    Desuden  Skovbakke  Huse. 

Hovedgaarden  Birkende gaard^  ved  Landevejen,  har  232^1^  Td.  Ager 
og  Engs  Hrtk.  og  5  Td.  Skovsk.,  deraf  under  Gaarden  95  Td.  Hrtk.,  omtr. 
1020  Td.  Ld.,  hvoraf  229  Eng  og  Sø,  116  Skov,  Resten  Ager;  til  Godset 
høre  af  Fæstegods  17,  af  Arvefæstegods  120^/g  Td.  Hrtk.,  7  Lejehuse  samt 
Viskinge  og  Værslev  Kirker;  Gaarden  ligger  i  Værslev,  en  Del  af  Godset 
i  Viskinge  og  Hjembæk  Sogne.  Avlsgaarden  Værskvgaard  har  42  Td.  Hrtk., 
367  Td.  Ld.,  alt  Ager  undt.  7  Td.  til  Gaardsplads  og  Have;  11  Fæste- 
og  Lejehuse;  en  Del  af  Arealet  ligger  i  Ubby  Sogn.  Avlsgaarden  Aldersro, 
21^1^  Td.  Hrtk.  250  Td.  Ld.,  hvoraf  5  Eng,  Resten  Ager;  8  Huse  med  20 
Td.  Ld.  Desuden  mærkes  Asminderup gaard. 

Værslev  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  men  i  gejstl.  Henseende 
er  forenet  med  Annekset  Jordløse  (foruden  Sognepræsten  er  der  ansat  en 
Kapellan  pro  loco),  hører  under  Skippinge  Herreds  Jurisdiktion  (Kalundborg), 
Holbæk  Amtstue-  (Filial  i  Kalundborg)  og  Kalundborg  Lægedistrikt,  2. 
Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.' 
361.  Lægd.    Kirketienden  tilhører  Ejeren  af  Birkendegaard. 

Værslev  Kirke  bestaar  af  Skib  med  Kor,  Taarn,  to  Vaabenhuse  (hvoraf  det  paa 
Nordsiden  nu  er  inddraget  i  Kirken)  og  Sakristi.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  op- 
ført af  utilhuggen  Kamp;  der  er  Spor  af  det  oprindelige,  ligeledes  af  Kamp  opførte 
Taarn  ;  senere  er  Koret  forhøjet  med  Munkesten,  Kirken  er  bleven  overhvælvet,  og 
Taarn  og  de  andre  Bygninger  ere  tilføjede,  af  Munkesten,  dog  ogsaa  med  Anven- 
delse af  Kamp.  Korbuen  og  Aabningen  fra  Taarnrummet  ere  spidse;  Sakristiet  har 
spidsbuet  Tøndehvælving,  Vaabenhuset  paa  Sydsiden  Bjælkeloft.  Altertavle  og 
Prædikestol  ere  i  sen  Renæssancestil,  den  første  med  den  velsignende  Christus  som 
Midtparti;  Granitdøbefont  med  rundbuede  Felter  paa  Kummen.  Paa  Skibets  Østgavl 
er  der  fundet  Spor  af  Kalkdekorationer.  Udskaaret  Krucifiks  paa  den  nordre  Mur.  I 
Vaabenhuset  3  Ligstene,  hvoraf  den  ene  har  Indskriften  Antonie  Møller  Maren 
Anckers  Datter  1651,  den  anden  er  over  Ole  Hemmingsen,  Forpagter  paa  Birkende- 
gaard, f  1781,  og  den  tredje  over  Præsten  Dan.  Riemann,  f  1781  (de  skulle  tidligere 
have  ligget  paa  Kirkegaarden).  I  Korgulvet  en  Egetræsplanke  med  Gravskrift  over 
Præsten  Anders  Jensen  Calundborgs  Hustru,  f  1619. 

Birkende  var  oprindelig  et  Len  under  Roskilde  Bispestol.  Aar  1435  udstedte  Jens 
Torbernsen  (Sparre)  til  Biskop  Jens  sit  Genbrev  paa  Byrkynghe  Gaard  og  By,  som 
han  havde  i  Leje  i  sin  Livstid.  I  Beg.  af  16.  Aarh.  havde  Jens  Daa  dette  Len,  som 
Erik  Madsen  Vasspyd  fik  efter  ham;  derefter  havde  Jørgen  Navl  1558 — 65,  og  1565 
Kongens  Enspænder  Christen  Elkjær  Gaarden,  som  siden  blev  underlagt  Kalundborg. 

Den  nuv.  Birkendegaard  oprettedes   1684  af  Gehejmeraad  Jørgen  Bielke  (f  1696) 


Skippinge  Herred,  —  Værslev  og  Jordløse  Sogne.  501 

af  en  nedlagt  Landsby,  som  blev  givet  ham  i  Erstatning  for  tabt  Gods  i  Skaane. 
Men  han  maatte  snart  sælge  den  af  Pengetrang;  allerede  1686  nævnes  som  Ejer 
Jørgen  Hansen.  Amtsforvalter  i  Kalundborg  (under  hvem  Gaarden  1688  fik  adelige 
Rettigheder).  Efter  Hansens  Enkes  Død  ejedes  den  af  Kongen,  som  1693  mod  Efter- 
givelse af  alle  Fordringer,  Bielke  kunde  have  paa  Kronen,  skødede  den  til  Bielkes 
Datter  Sophie  Amalie,  der  giftede  sig  med  Sognepræsten  i  Værslev,  Hans  Hvalsøe. 
Denne  solgte  Gaarden  1700  for  9100  Rd.  til  Amtmand  Joh.  Chrf.  Schønbach,  hvis 
Søn,  J.  C.  Schønbach,  overtog  den  (115  Td.  Hrtk.  Hovedgaardstakst)  1733  og  1735 
solgte  den  (Hovedgaardstakst,  Kirke-  og  Bøndergods  ialt  546  Td.  Hrtk.)  til  Justits- 
raad  Terkild  Terkildsen  (se  S.  484).  Han  solgte  den  1743  til  Gehejmeraad  C.  Lerche, 
under  hvem  den  indlemmedes  i  Stamhuset  Lerchenborg  (se  S.  481).  Ved  Midten  af 
19.  Aarh.  udskiltes  den  fra  Lerchenborg;  men  den  vedblev  dog  at  være  i  Familien 
Lerches  Besiddelse.  Nuv.  Ejer  er  Premierlieutenant  G.  Baron  Lerche.  —  Hovedbyg- 
ningen, i  to  Stokværk  med  Kælder,  er  opført  1854. 

Sognet  har  været  rigt  paa  Stenaldermindesmærker  (omtr.  20),  men  mange  ere  nu 
forsvundne.  Fredlyste  ere:  ved  Asminderup  et  Dyssekammer  og  ved  Aldersro  en 
Gruppe  af  4  Monumenter,  nemlig  en  Høj  med  Jættestue,  en  nu  til  Dels  fritstaaende 
Jættestue,  en  Høj  med  Stenkammer  og  en  Høj,  der  omslutter  to  sammenstødende 
Jættestuer   foruden   et   mindre  Stenkammer  med  Gang. 

Jordløse  Sogn,  Anneks  til  Værslev,  hvorfra  det  helt  adskilles  ved  Ubby 
S.  i  Arts  Herred,  omgives  af  Agnsø  Sogn,  Løve  Herred  (Sæby  S.),  Tissø 
og  Arts  Herred.  Kirken,  mod  S.  i  Sognet,  ligger  omtr.  2  Mil  S.  0.  for 
Kalundborg.  De  for  det  meste  lerede  Jorder  ere  noget  højtliggende  mod 
V.,  men  falde  af  mod  0.  og  S.  til  Halleby  Aa,  hvor  der  er  lave  og  sum- 
pede Strækninger,  og  til  Tissø,  hvor  Jorderne  ere  sandede  („Jordløse  Sand"). 
Mod  0.  den  HUe  Ma  Sø.  En  Del  Skov  (Trustrup  og  Stumpe  Sk.).  Langs 
Nordkysten    af   Tissø   gaar  Kalundborg-Sorø  Landevej. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  2192  Td.  Ld.,  hvoraf  971  besaaede  (deraf  med 
Hvede  87,  Rug  134,  Byg  355,  Havre  137,  Ærter  og  Vikker  12,  Blandsæd  til  Modenh. 
97,  til  Grøntf.  35,  Kartofler  36,  andre  Rodfr.  76),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  255, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  701,  Have  23,  Skov  137,  Moser  og  Kær  75,  Byggegr. 
15,  Veje,  Vandareal  m.  m.  15  Td.  Kreaturhold  1893:  172  Heste,  738  Stk.  Hornkv. 
(deraf  456  Køer),  203  Faar,  589  Svin  og  29  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  ^/^  95:  206,9  Td.  Der  var  3  Selvejergaarde  med  84,^,  25  Arve- 
fæstcgd.  med  106,3,  ^  Fæstegd.  med  l,^,  64  Huse  med  15  Td.  Hrtk.  og  26  jord- 
løse Huse  (næsten  alle  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  1890:  691  (1801:  318,  1840: 
525,  1860:  596,  1880:  671),  boede  i  118  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  28  levede  af  immat.  Virksomh.,  454  af  Jordbrug,  4  af  Gartneri,  103  af 
Industri,  29  af  Handel,  18  af  andre  Erhv.,  19  af  deres  Midler,  og  36  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Jordløse  (gml.  Form  Jurløsæ,  Jørræløsæ)  med  Kirke, 
Skole,  Pogeskole,  Forsamhngshus  og  Mølle.     Søhankehuse. 

Hovedgaarden  Vesterby  gaar  d  (udgør  eet  Gods  med  Saltoftegaaard, 
se  S.  483)  har  omtr.  71  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  5  Td.  Skovsk.,  560 
Td.  Ld.,  hvoraf  20  Eng,  30  Skov,  Resten  Ager;  desuden  høre  til  Ejen- 
dommen af  Fæstegods  19,  af  Arvefæstegods  129  Td.  Hrtk.;  af  Gaardens 
Jorder  ligge  20  Td.  Ld.  i  Lille  Fuglede  og  20  Td.  i  Sæby  S.,  Resten  i  Jordløse 
S.,  medens  det  meste  af  Godset  hgger  i  Lille  Fuglede  Sogn.  Desuden  Bæks 
Kro  (Arvefæste  under  Vesterbygd.),  ved  Tissø  og  Landevejen,  og  Øresø 
Mølle,  mod  N.  ved  Halleby  Aa  (en  af  de   5    „Kongens  Møller"). 

Jordløse  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  i  administr.  Hen- 
seende under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr.  som  Hoved- 
sognet samt  under  2.  Udskrivningskr.'  364.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren 
af  Vesterbygaard. 

Jordløse  Kirke  (St.  Jørgens  Kirke)  bestaar  af  Skib  med  Kor,  Taarn,  2  Vaaben- 
huse,   hvoraf  det   ene   paa  Nordsiden   nu  benyttes  som  Materialhus,  og  Sakristi  paa 


502  Holbæk  Amt. 

Nordsiden.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opført  af  utilhuggen  Kamp ;  senere  er 
Koret  paa  Sydsiden  forhøjet  med  Munkesten,  Kirken  er  bleven  overhvælvet,  og 
Taarnet  er  opført  af  Munkesten ;  de  andre  Tilbygninger  ere  ogsaa  af  Munkesten  med 
Kamp  forneden,  Vaabenhuset  paa  Nordsiden  mest  af  Kamp ;  Korbuen  er  spids,  lige- 
ledes Aabningen  fra  Taarnrummet  ind  til  Kirken;  det  sydlige  Vaabenhus  har  fladt 
Loft.  Udskaaren  Altertavle  i  Renæssancestil  fra  1626,  senere  restaureret;  i  Midt- 
partiet nyt  Maleri:  Opstandelsen;  tarvelig  Prædikestol  i  Renæssancestil;  Granitdøbe- 
font. Den  ene  af  Klokkerne  er  fra  1467.  Foran  Alteret  en  Ligsten  over  Jørgen  Navl, 
f  1506.  Gammelt  Krucifiks  over  Indgangsdøren.  Marmortavle  over  de  i  de  slesvigske 
Krige  faldne.  Kirken  har  været  helliget  til  St.  Jørgen,  af  hvem  et  Billede  har  staaet 
ved  Siden  af  Alteret  (Resterne  af  det  og  af  den  gamle  Altertavle  findes  paa  det  sydl. 
Vaabenhus'  Loft).  Paa  Vaabenhusets  udvendige  Side  er  indmuret  en  gammel  Ligsten 
med  et  Kors,  —  Paa  Kirkegaarden  et  Monument  over  Gehejmeraad  C.  A.  Fonnesbech. 

Af  de  to  nu  forenede  Ejendomme  Vesterbygaard  og  Saltoftegaard  (se  S.  483) 
nævnes  den  sidste  alt  1316.  Det  var  dengang  en  Helgaard  og  en  Halvgaard,  der 
ejedes  af  to  Adelsmænd  Anders  Niclason  og  Svend  Truelsen.  Vesterby  nævnes  først 
1354  og  var  dengang  den  vestl.  Del  af  Byen  Jordløse  og  tilhørte  Familien  Munk. 
Senere  kom  Vesterby  eller  en  Del  deraf  til  Vor  Frue  Kloster  i  Roskilde ;  Karl  Nielsen, 
som  1430  skrev  sig  i  Vesterby,  har  vel  haft  Gaarden  i  Forlening,  thi  først  1480 
mageskiftede  Klosteret  sin  „Hovedgaard"  i  Vesterby  til  Hans  Navl  i  Mårup,  f  1489 
(begr.  i  Sorø  Kirke,  hvor  der  er  en  Ligsten  over  ham).  Hans  Sønner  Jørgen  og 
Laurids  Navl  ejede  derefter  Gaarden,  som  Jørgens  Søn  Jørgen  1562  solgte  til  Kansler 
Joh.  Friis.  Denne  solgte  Godset  til  Kronen,  hvorunder  det  blev  indtil  1664,  da  Kronen 
solgte  Kalundborg  Amt  til  Gabr.  Marselis.  Vesterbygd.  og  Saltoftegd.  forbleve  nu 
under  dette  store  Gods  (fra  1690  nævnes  Vesterbygd.  som  en  ukomplet  Hovedgaard, 
Saltoftegaard  var  en  Avlsgaard)  i  Marselis'  Familie  indtil  ved  Aar  1700  (se  Lerchen- 
borg), da  de  bortsolgtes.  Som  den  første  Ejer  nævnes  P.  Thøgersen  Lasson;  derefter 
ejedes  de  af  Kancelliraad  Niels  Fuglede,  der  1729  skødede  dem  (omtr  557  Td.  Hrtk.) 
til  Raadmand  i  Kbh.,  senere  Justitsraad  og  Viceborgmester  Niels  Henrichsen  (f  1745), 
hvis  Søn  Henrik,  adlet  1747  under  Navn  af  Hielmstierne  (f  1780),  overtog  dem  efter 
hans  Død.  Denne  solgte  1750  Gaardene  til  C.  Lerche  til  Lerchenborg,  under  hvilket 
Stamhus  og  senere  Grevskab  de  hørte  som  AUodialgods,  indtil  C.  C.  Greve  Lerche 
1843  solgte  Vesterbygd.  med  Saltofte  til  cand.  jur.,  senere  Minister  og  Gehejmeraad 
C.  A.  Fonnesbech  (f  1880)  for  omtr.  160,000  Rd.  Han  købte  2  Bøndergaarde  med 
Ret  til  at  nedlægge  dem,  og  af  dem  og  Saltofte  Vænger  dannede  han  den  nuv. 
Saltoftegd.  Nu  ejes  Godset  af  hans  Enke,  Gehejmeraadinde  Fonnesbech.  —  Hoved- 
bygningen opførtes  1844 — 46;  stor  og  smuk  Have. 

Mikkel  Sehested  skrev  sig  1580  til  Truidstrup,  som  vel  maa  være  Trustrupgaard. 

Paa  Vesterbygaards  Mark  er  der  under  en  større  Sten  gjort  et  samlet  Fund  af 
henved  200  Ravperler  fra  den  yngre  Stenalder. 

Sejrø,  der  danner  et  eget  Sogn,  er  en  langagtig  0,22  D  Mil  (12  □  Km.) 
stor  0,  der  ligger  i  Kattegat  (Sejrø  Bugt),  2  Mil  N.  for  Alleshave,  1^2 
Mil  V.  for  Ordrups  Næs,  og  strækker  sig  omtr.  1^2  Mil  fra  N.  V.,  Gniben, 
til  S.  0.,  Knoben;  dens  største  Bredde  er  omtr.  ^/^  Mil.  De  lerede  og 
stenede  Jorder  ere  for  det  meste  højtliggende  med  ejendommelige,  stejle 
Høje  med  mellemliggende  dybe  Lavninger,  især  paa  den  nordlige  Del  af  Øen 
(Skagelsehøj  92  F.,  29  M.),  der  utvivlsomt  i  gamle  Dage  har  bestaaet  af 
mange  Holme,  inden  den  helt  har  hævet  sig.  Paa  Sydspidsen  ligger  Øens 
højste  Punkt  Kongshøj,   95  F.,  30  M.    Øen  er  nu  næsten  helt  blottet  for  Skov. 

Fladeindholdet  var  i6/^i888:  2189Td.  Ld.,  hvoraf  1103  besaaede  (deraf  med 
Hvede  29,  Rug  229,  Byg  467,  Havre  181,  Ærter  og  Vikker  23,  Blandsæd  til  Modenh. 
10,  til  Grøntf.  12,  Kartofler  128,  andre  Rodfr.  24),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
304,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  686,  Have  20,  Skov  3,  Moser  og  Kær  13,  udyrkede 
Strækn.  10,  Byggegr.  20,  Veje,  Vandareal  m.  m.  30  Td.  Kreaturhold  1893:  187 
Heste,  635  Stkr.  Hornkv.  (deraf  414  Køer),  945  Faar,  321  Svin.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  1/1  95:  143,i  Td.  Der  var  47  Selvejergaarde 
med  112,2,  105  Huse  med  30,8  Td.  Hrtk.  og  16  jordløse  Huse.  Befolkningen,  V2 
1890:  767  (1801:  347,  1840:  532,  1860:  688,  1880:  761),  boede  i  170  Gaarde  og 
Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  34  levede  af  immat.  Virksomh.,  558  at 


Skippinge  Herred.  —  Jordlose  og  Sejr©  Sogne.  503 

Jordbr.,  80  af  Industri,  23  af  Handel,  18  af  Skibsfart,  40  af  deres  Midler,  og  14  vare 
under  Fattigv.    Stor  Gaaseavl. 

I  Sognet  Byerne:  Sejrby  omtr.  midt  paa  Øen,  nær  ved  Vestkysten, 
med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Missionshus  (opf.  1890),  Lægebolig,  Kro,  2 
Andelsmejerier  (hvoraf  det  ene  Tadebæk),  2  Møller,  Købmænd  og  Havn 
(7  F.  ved  den  vestl.  Mole,  men  i  selve  Havnen  kun  3^ — 4  F.);  Kongstrup 
med  Mølle;  Mastrup.  Paa  Øens  Nordvestpynt  ligger  Sejrø  Fyr,  hvidt 
Blinkfyr,  Lysvidde  omtr.  4  Mil,  Flammens  Højde  o.  H.  100  F.,  ved  Fyret 
er  ansat  en  Fyrmester  og  1  Assistent;  Telegraf  station.  Mellem  Sejrø  og 
Fyret  ligger  en  Skole  (Vesterskole).    Om  Overfarten  til  Sjælland  se  S.  474. 

Sejrø,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Skippinge  Herreds 
Jurisdiktion,  Holbæk  Amtstue-  (Filial  i  Kalundborg)  og  Kalundborg  Læge- 
distrikt, 2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  4.  Folketin gskr.  samt  2.  Ud- 
skrivningskr.'  369.  Lægd.    Kirken  tilhører  Øens  Gaardejere. 

Sejrø  Kirke  bestaar  af  Skib  med  Kor,  Taarn,  to  Vaabenhuse,  et  paa  Nord-  og  et 
paa  Sydsiden,  og  Sakristi  paa  Sydsiden.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opført 
af  Munkesten  med  spidsbuede  Vinduer,  Døre  og  Korbue;  Kirken  er  overhvælvet; 
Taarnet  og  de  andre  Bygninger  ere  opførte  af  Munkesten  og  Kamp;  Skib  og  Kor 
ere  næsten  helt  dækkede  med  Munketegl.  Paa  det  sydl.  Vaabenhus,  der  nu  benyttes 
til  Materialhus,  er  Gavlen  opført  1872  af  gule  Mursten;  midt  paa  Gavlen  et  Solur  fra 
1743.  Udskaaren  Altertavle  i  Renæssancestil;  Midtpartiet  er  et  Oliemaleri:  Nadveren; 
Prædikestolen  er  ligeledes  udskaaret  Renæssancearbejde ;  Granitdøbefont  med  rundbuede 
Felter.  Paa  Muren  bag  Alteret  og  paa  Hvælvingerne  findes  nogle  overkalkede  Kalk- 
malerier. I  Koret  en  Mindetavle  for  den  af  Jens  Rostgaard  foretagne  Restauration  af  Kirken 
1696.  Den  ene  Klokke  er  skænket  af  Fred.  Rostgaard  1713*).  I  Sakristiet  ere  Præsterne 
Søren  Marcussen,  f  1663,  Oluf  Rasmussen  Pochstein,  f  1682,  og  Erik  Christophersen, 
f  1704,   begravne.  —  Kirkegaardsmuren  er  af  Munkesten  og  tækket  med  Munketegl. 

Sejrø  (i  Vald.  II's  Jordebog  kaldet  Syrø,  hos  Saxo  Syra\  Folkene  kaldes  „Sire- 
boerne") har  efter  de  mange  Oldtidslevninger  været  beboet  lige  fra  Stenalderens 
Begyndelse.  N.  V.  for  Sejrby  findes  Rester  af  en  Køkkenmødding  fra  den  ældre 
Stenalder;  ved  Mastrup  ligger  en  fredlyst  Langdysse  —  den  eneste  Stengrav  paa 
Øen  — ,  kun  31  F.  lang.  Fra  Broncealderen  hidrøre  de  fleste  af  de  heaved  60  Grav- 
høje (2,  „Eskebjærg"  og  „Bukkebjærg",  ere  fredlyste),  og  som  Minde  fra  den  senere 
Jærnalder  haves  et  stort  Sølvfund  (Ringe,  Spænder,  Kæder,  Mønter  og  et  Thorshammer- 
smykke)  fra  en  Banke  ved  Strandkanten  nær  ved  Sejrby.  Den  saakaldte  „Skanse" 
paa  øens  Sydøstspids,  en  lav  Jordvold  i  Form  af  en  Trekant  (hvor  man  har  fundet 
Spor  af  en  Mur)  og  med  Aabning  ind  til  Oen,  stammer  fra  en  senere  Tid.  —  Be- 
boerne have  tidligere  haft  Ry  for  deres  Overtro ;  nu  findes  der  vel  ikke  mere  her  end 
andetsteds ;  de  have  en  særegen  Dialekt  (se  P.  R.  Thorsen,  Sprogarten  paa  S.,  Kbh. 
1887—89).  —  Ved  Sejrø  slog  Kong  Erik  Emune  Kong  Niels'  Søn  Magnus  i  et  Søslag 
1131.  Saxo  fortæller,  at  Erik  Emune  modtog  Efterretningen  om  Kong  Niels'  Drab 
1134,  da  han  laa  under  Sejrø;  det  er  ligeledes  Saxo,  der  beretter  om  det  æven- 
tyrlige  Sammenstød  mellem  Esbern  Snare  og  en  vendisk  Flaade  1170  under  Sejrø.  — 
Fred.  VII  besøgte  øen  1859. 

Sejrø  skødedes  1667  af  Kongen  til  islandsk  Købmand  i  Kjøbenhavn,  Poul  Chri- 
stensen, der  havde  haft  den  i  Pant;  dennes  Arvinger  solgte  den  1692  til  Amtsfor- 
valter Jens  Rostgaard,  der  1710  afhændede  den  til  Fætteren  Fred.  Rostgaard,  som 
gjorde  en  Del  for  øen  (se  Chr.  Bruun,  Rostgaards  Levned,  S.  407)  og  indlemmede 
den  i  Stamhuset  Kraagerup  (se  S.  66).  Da  Stamhuset  ophævedes  1800,  blev  øen 
solgt  til  Kammerraad  Rommedahl,  der  1805  afhændede  Gaardene  til  Beboerne. 

Paa  Øen  findes  en  Samling  af  Kristtjørn  (omtr.  50  Træer,  Ilex  Aquifolium),  der 
ikke  andre  Steder  paa  Sjælland  vokse  vildt,  og  som  er  den  største  Samling  saa  langt 
mod  Øst  i  Europa  (se  Naturen  og  Mennesket,  XI  S.  420  fl.).  Paa  Sejrø,  ligesom  paa 
Nekselø,  findes  Klokkefrøer,  men  ingen  Ræve,  Rotter  eller  Muldvarpe. 


*)  Paa  Klokken  staar:  „Mig  Friederich  Rostgaard  har  til  Scierøe  Kirke  givet,  For  han  i  Pesten 
blev  ved  Helbred  og  ved  Livet".  Vedrerende  Sagnet  om  den  anden  Klokke  (fra  1621)  seHofm. 
Fund.  Vm  227. 


Ods  Herred. 

Sogne: 

Rørvig,  S.  SOS-  —    Oddens,   S.  S07.  —   Højby,  S.  Sog.   —    Vig^  S.  S^^- 
drup,  S.  S^S-  —  Egebjærg,  S.  S-^4-  —  Grevinge,  S.  s^6.  —  Asnæs,  S.  S-^7- 
vejle,  S.  S^S.  —    Vallekilde,  S.  S22.  — ■  Hørve,  S.  S^4' 


Asmin- 
Faare- 


ds  Herred,  det  nordligste  og  næststørste 
Herred  i  Holbæk  Amt,  grænser  mod 
S.  til  Skippinge  og  Tudse  Herred  og 
er  ellers  omgivet  af  Isefjord  og  Katte- 
gat. Før  Lammefjordens  Tørlægning, 
hvorved  Herredet  har  vundet  6253 
Tdr.  Ld.,  var  det  kun  forbundet  med 
det  øvrige  Sjælland  ved  en  noget  over 
^/^  Mil  bred  Landtange.  Herredet,  der 
er  Sjællands  nordvestligste  Halvø,  har 
en  meget  uregelmæssig  Form,  idet  det 
udsender  mindre  Arme  omtr.  i  alle 
Retninger :  en  Halvø  mellem  Lammefjord  og  Nykjøbing  Fjord  (tidligere 
endnu  mere  markeret  ved  den  fra  Lammefjord  mod  N.  V.  indtrængende 
Sidinge  Fjord,  der  nu  er  udtørret,  og  hvorved  der  er  indvundet  omtr. 
1250  Td.  Ld.),  Halvøen  Nakkeland  mellem  Nykjøbing  Fjord  og  Isefjord, 
Halvøen  mellem  Isefjord  og  Nyrup  Bugt  (Rørvig  Halvø),  Sjællands  Odde 
med  Gniben,  der  afgrænser  Sejrø  Bugt  mod  N.,  og  endelig  Ordrups  Næs, 
der  gaar  ud  i  Sejrø  Bugt  og  lukker  for  Nekselø  Bugt  mod  N.  Udstræk- 
ningen fra  S.  mod  N.  til  Kattegat  ved  Klintebjærg  er  omtr.  3  Mil;  Bredden 
er  meget  forskellig,  idet  der  mellem  Ordrups  Næs  og  Isefjord  er  omtr.  3^/^ 
Mil,  nordligere  indsnævres  Bredden  til  1^/4  Mil,  og  mellem  Gniben  og  Kors- 
hage ved  Indløbet  til  Isefjord  er  der  i  lige  Linie  omtr.  4^/^  Mil.  Herredet 
har  en  Del  Skov,  især  paa  Østkysten  (37  96  Td.  Ld.),  hvoraf  største  Delen 
er  Statskove,  det  saakaldte  „Ods  Herreds  Skovdistrikt"  (3191  Td.  Ld.). 
Der  er  kun  faa  og  ubetydelige  Søer.  Jorderne  ere  som  Regel  ud  mod 
Havet  sandede,  ind  mod  Fjorden  lerede  og  gennemgaaende  bakkede,  idet 
et  Bakkeparti  forgrener  sig  fra  Sjællands  nordvestlige  Hovedvandskel  og 
gaar  gennem  Herredet;  ved  Dragsholm  er  det  rigtignok  kun  8  F.,  men  straks 
efter  hæver  det  sig  til  en  betydelig  Højde  i  Vejrhøj  (se  S.  368).  Mellem 
Bakkerne  er  der  flere  Steder  Moser  og  Kærstrækninger  samt  Lavninger,  der 
tidligere   have    staaet   under  Vand    og    saaledes    adskilt  Landet  i  flere  Øer. 


Ods  Herred.  —  Rørvig  Sogn.  505 

Med  Hensyn  til  Frugtbarheden  er  Herredet  det  mindst  frugtbare  i  Amtet, 
idet  der  i  Gennemsnit  gaar  omtr.  13^/^  Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.  Ved  Matri- 
kuleringen  var  Herredets  Fladeindhold  ansat  til  63,047  Td.  Ld.  (6,21  D 
Mil,  341,9  CH  Km.).  Ager  og  Engs  Hartkorn  samt  det  halv.  Skovskylds- 
hrtk.  var  Vi  1895  3984  Td.  Folketallet  var  Vg  1^90  i  Landdistrikterne 
•16,142  (1801:  7844,  1840:  10,995,  1860:  13,651,  1880:  15,900).  I 
Herredet  ligger  Købstaden  Nykjøbing.  I  gejstl.  Henseende  danner  Ods  Herred 
eet  Provsti  med  Skippinge  Herred  (Vallekilde  og  Hørve  Sogne  henregnes  til 
Skippinge  Herred).  I  verdsl.  Henseende  hører  det  til  Dragsholms  Birks  Juris- 
diktion og  til  Amtets  2.  Forligskreds  med  Undtagelse  af  Vallekilde  og 
Hørve  Sogne,  der  høre  til  4.  Forligskr. 

Ods  Herred  (i  Vald.  Il's  Jordebog  kaldes  det  Odzhæreth,  saa  at  Navnets  Oprin- 
delse vel  ikke  er  tvivlsom)  udgjorde  1660-71  Dragsholms  Amt  (se  videre  S.  371), 
der  ogsaa  omfattede  Holmstrup  Sogn  og  Sejra  i  Skippinge  Herred.  —  Skovene  ere 
nu  kun  Rester  af  de  store  Skovstrækninger  (især  Eg  og  Hassel),  der  have  opfyldt 
en  stor  Del  af  Herredet.  Jordegodset  i  Herredet  (undtagen  i  Faarevejle,  Vallekilde 
og  Hørve  Sogne)  har  fra  ældre  Tid  været  Krongods  {,yOds  Herreds  Gods^^)  og  ud- 
gjorde endnu  ved  1850  henved  3000  Td.  Hrtk.  og  over  30,000  Td.  Ld.  med  Hoved- 
gaarde, Bøndergods,  Skove,  Kirker  osv. ;  men  nu  er  det  efter  Midten  af  19.  Aarh. 
altsammen  bortsolgt  paa  Skovene  nær  (se  ovfr.).  —  If  kgl.  Resol.  af  ^/g  1848  blev 
det  kgl.  Godskontor  i  Nykjøbing  oprettet  til  Amtstuekontor  (nu  Skovkassererkontoret) 
for  de  8  førstnævnte  Sogne  i  Ods  H.,  der  før  hørte  til  Domænegodset. 

Herredet  synes  i  Oldtiden  at  have  været  en  vigtig  Beboelsesplads.  Af  Stenalders- 
grave  kendes  vel  kun  omtr,  80,  men  hertil  kommer  et  stort  Antal  Enkelt-  og  sam- 
lede Fund  af  Stensager.  Det  er  Gravhøjene,  som  især  give  Egnen  Karakter;  af 
oprindelig  600  er  dog  mere  end  ^/g  i  Tidens  Løb  sløjfet.  De  fleste  Høje  have  if. 
Fundene  tilhørt  Broncealderen.  I  størst  Antal  optræde  de  i  Højby,  Vig,  Asnæs, 
F'aarevejle  og  Grevinge  Sogne.    33  fredlyste  Mindesmærker. 

Litt:  J.  H.  Larsen,  Ods  H.  i  „Holbæk  Amt",  Kbh.  1832.  —  Indberetn.  til  National- 
museet om  antikvariske  Undersøgelser  i  Ods  H.,  af  J.  B.  Løffler  og  Henry  Petersen, 
1874. 


Rørvig  Sogn,  Anneks  til  Nykjøbing  (se  S.  399),  danner  en  Halvø,  der 
støder  op  til  Nykjøbing  Købstads  Jorder,  men  for  øvrigt  er  omgivet  af 
Kattegat  og  Isefjord  (Hov  Vig,  der  tidligere  skar  ind  V.  for  Nakkeland, 
er  nu  tørlagt).  Kirken,  ^/g  Mil  N.  V.  for  Rørvig  By,  ligger  omtr.  ^/^  Mil 
N.  0.  for  Nykjøbing.  De  for  en  Del  bakkede,  men  ikke  meget  højthggende 
Jorder  ere  overvejende  sandmuldede  og  ikke  meget  frugtbare,  idet  de  ind- 
befatte større  udyrkede  Strækninger,  især  langs  Kattegat,  hvor  der  lindes 
Hede  og  dæmpet  Flyvesand,  hgesom  der  ogsaa  er  en  Del  Lyng,  især  paa 
den  sydl.  Del  af  Nakkeland.  For  at  dæmpe  Flyvesandet  er  der  yderst  ude 
miod  N.  0.,  kun  skilt  fra  Kattegat  ved  en  Klitrække,  af  Staten  anlagt  en 
omtr.  250  Td.  Ld.  stor  Plantage  (nu  ejet  af  Amtet),  der  lykkes  godt.  N.  for 
Rørvig  By  Flyvesands  volden  Høj  sandet.  Ved  Kattegat  ligge  de  smaa  Søer 
Dybe-  og  Flynder  Sø.  Til  Sognet  hører  den  omtr.  100  Td.  Ld.  store  Hesselø 
ude  i  Kattegat,  omtr.  3  Mil  N.  for  Korshage,  Rørvig  Halvøs  nordligste  Punkt. 


506  Holbæk  Amt. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  4112  Td.  Ld.,  hvoraf  1094  besaaede  (deraf 
med  Hvede  1,  Rug  409,  Byg  300,  Havre  268,  Ærter  og  Vikker  6,  Blandsæd  til  Modenh. 
27,  til  Grøntf.  27,  Kartofler  34,  andre  Rodfr.  10,  Spergel  og  Lupiner  10),  medens 
der  henlaa  til  Afgræsn.  670,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1081,  Have  18,  Skov  246, 
Moser  og  Kær  77,  Hede  788,  Flyvesand  51,  Byggegr.  19,  Veje,  Vandareal  m.  m.  68 
Td.  Kreaturhold  1893:  228  Heste,  982  Stkr.  Hornkv.  (deraf  579  Køer),  615  Faar 
og  955  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk  var  ^/^  95:  132,^  Td. 
Der  var  45  Selvejergaarde  med  115,3,  1  Arvefæstegd.  med  4,3,  106  Huse  med  12,3 
Td.  Hrtk.  og  12  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2  1890:  804  (1801:  488,  1840: 
637,  1860:  780,  1880:  817),  boede  i  170  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes :  41  levede  af  immat.  Virksomh.,  409  af  Jordbrug,  21  af  Fiskeri,  71  af 
Industri,  20  af  Handel,  155  af  Skibsfart,  29  af  andre  Erhverv  (alle  Daglejere),  48 
af  deres  Midler,  og  10  vare  under  Fattigv.  En  stor  Del  af  Rørvigs  Beboere  ernære 
sig  ved  Skibsfart;  der  er  ogsaa  en  Del  Fiskeri  (Sild,  Rødspætter  og  Torsk). 

I  Sognet:  Rørvig  Kirke ^  beliggende  højt  og  ene  i  øde  Omgivelser,  og 
Byerne:  Rørvig,  omtr.  ^/g  Mil  S.  0.  for  Kirken,  havde  ^2  1890  104  Gaarde 
og  Huse  og  496  Indb.  (1801:  303,  1880:  520),  Skole,  Kro,  Andelsmejeri, 
Mølle,  Toldoppebørselskontrol,  Baadehavn  (4  F.)  og  Bro,  Lodseri  (til  de  for- 
skeUige  Punkter  i  Isefjord)  med  Lodsoldermand,  under  hvem  ogsaa  Spods- 
bjærg  Lodseri  henhører,  Telegrafstation  og  Badested*);  Nakke  med  Skole.  — 
Paa  Hesselø  med  1  Gaard  ligger  paa  Øens  højeste  Punkt  (65  F.,  20,^  M.) 
et  Fyrtaarn,  72  F.  højt,  hvidt  fast  Fyr,  Lysvidden  4  Mil,  Flammens 
Højde  o.  H.    115  F.  **). 

Rørvig  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Dragsholms 

Birks   Jurisdiktion   (Nykjøbing),    Holbæk   Amtstue-    (Filial   i  Nykjøbing)    og 

Nykjøbing  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  5.  Folketingskr. 

samt  2.  Udskrivningskr.'  12.  Lægd.    Kirken  ejes  (fra  1870)  af  Sognets  Beboere. 

Rørvig  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Afslutning,  Taarn,  Vaabenhus  paa 
Syd-  og  Sakristi  paa  Nordsiden.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  var  opført  (vist  ved 
1200)  af  Munkesten  i  Rundbuestil;  i  Slutn.  af  den  katolske  Tid  forlængedes  Skibet 
mod  V.,  Kirken  overhvælvedes,  og  Taarnet  blev  tilføjet;  Vaabenhuset  med  fladt 
Loft  er  fra  en  lidt  senere.  Sakristiet  er  fra  den  nyeste  Tid;  det  nuv.  Taarn  er  opf. 
1852,  da  det  gamle  maatte  nedbrydes  paa  Grund  af  Brostfældighed.  Kirken  er  restau- 
reret ved  Aar  1870.  iVltertavlen  er  (fra  1868)  af  Roed:  Christus  paa  Korset  med 
Maria  og  Johannes  ved  Siderne ;  den  gamle,  godt  udskaarne  Altertavle  fra  Slutn.  af 
den  katolske  Tid  er  restaureret  af  Magn.  Petersen  og  ophængt  1894  i  Skibet; 
Prædikestol  i  Renæssancestil  med  Aarstallet  1584;  Sandstensdøbefont.  I  Skibet  et 
gammelt  Egetræskrucifiks.  Paa  den  største  Klokke  fra  1642  staa  Navnene  Jørgen 
Vind  og  Ingeborg  Ulfstand  samt  deres  Vaaben.  —  Et  vistnok  helt  ugrundet  Sagn 
lader  Marsk  Stig  blive  begravet  i  Kirken  1293  (naar  Holger  Parsberg  ved  Aar  1677 
siger,  at  han  har  set  paa  Altertavlen  afbildet  Marskens  Lig  i  fuld  Legemsstørrelse 
med  hans  to  Døtre  ved  Siden,  er  det  vist  en  Misforstaaelse  af  den  gamle  Altertavle,  der 
forestiller  Gudfader  med  den  afsjælede  Frelser  paa  Skødet.  Forøvrigt  nævnes  ogsaa 
i  en  Embedsbog  fra  1756  et  Billede,  som  før  har  hængt  i  Kirken  og  forestillet  hans 
Ligfærd).  Og  ikke  mere  paalideligt  er  det  andet  Sagn,  der  vel  mest  har  bidraget  til  at 
gøre  Rørvigs  Navn  bekendt,  nemlig  „Bruden  fra  Rørvig"  (se  Henr.  Steffens,  Gesch. 
Breslau  1824,  S.  291,  og  Thiele,  P'olkesagn,  I  S.  194),  der  beretter  om,  hvorledes 
formummede  Personer  fra  et  uden  for  Kysten  opankret  Skib  tvinger  Præsten  (der  var 
ingen  Præst  i  Rørvig!)  til  om  Natten  at  forrette  en  Vielse  i  Kirken,  hvorefter  Bruden 
bliver  skudt,  og  de  fremmede  drage  bort  med  Liget  (paa  Stedet  hedder  det  endog, 
at   „den   russiske  Prinsesse"  blev  begravet  i  Kirken). 


*)  Ved  R&rvig  Toldsted,  der  selvfølgelig  kun  har  Betydning  med  Hensyn  til  Tilsyn  og  Forsy- 
ning af  forbisejlende  Skibe  til  og  fra  de  andre  Toldsteder  ved  Isefjord,  vare  Told-  og  Skibs- 
afgifterne 1895  372  Kr. ;  der  indkom  43  og  udgik  34  Skibe,  henholdsvis  med  140  og  139  Tons 
Gods  fra  Udlandet,  medens  der  indkom  115  og  udgik  84  Skibe  i  indenrigsk  Fart;  Rørvigs 
Handelsflaade  var  ved  Udg.  af  1895  5  Fartøjer  og  maalte  Baade  paa  i  alt  343  Tons. 

)  Omtr.  ii|2  Mil  N.  N.  0.  for  Hesselø  ligger  den  farlige  Lysegrund  med  kun  3  F.  Vand  over 
laveste  Sted;  1892  er  der  paa  et  Granitfundament  rejst  et  Fyr  —  hvidt  Blinkfyr,  Synsvidde 
over  2  Mil,  Flammens  Højde  o.  H.  45  F.  —  som  ved  et  Urværk  passer  sig  selv,  saa  at  det 
slukkes  om  Dagen  (se  Vignetten  S.  504). 


Ods|Herred.  —  Rørvig  og  Oddens  Sogne.  507 

Hvovf^I^ørvi^  Kirke  (i  Bispens  Jordebog  fra  omtr.  1370  kaldet  Ysøørn)  nu  ligger, 
skal  der  have  ligget  en  By  Isdy  eller  Issehy  (den  yderste  By?),  og  man  har  gættet 
paa,  at  Isøre,  hvor  Kongevalget  foregik  i  de  ældste  Tider,  har  ligget  her  i  Nærheden 
ved  Indløbet  til  Isefjord  (s.  S.  402).  Vist  er  det  i  alt  Fald,  at  Sognet  har  været 
beboet  i  Oldtiden.  Af  Stenaldersgrave  findes  der  ingen;  derimod  kendes  der  omtr. 
20  Gravhøje,  for  største  Delen  beliggende  paa  Nakkeland  (i  adskillige  er  der  fundet 
mandslange  Stenkister  og  Urnegrave  fra  Broncealderen).  —  I  Nærheden  af  Nakke- 
hoved ligger  der  en  større  Banke,  „Borrebanken" ,  hvorpaa  der  efter  Sagnet  har 
staaet  en  Borg,  og  der  er  truffet  Murlevninger  i  Grunden. 

Paa  Skansehage  ved  Indløbet  til  Isefjord  er  der  paa  Bekostning  af  de  tre  Isefjords- 
Amter  og  Byerne  anlagt  et  Lasaret  for  Kolerapatienter,  der  komme  fra  Søen;  i  en 
Skanse,  der  stammer  fra  Krigen  1807 — 14,  er  der  anlagt  en  Kirkegaard. 

At  Hesselø  (i  Vald.  II's  Jordebog  Esæl)  ogsaa  har  været  beboet  i  Oldtiden,  viser 
bl.  a.  et  større  Bopladsfund  fra  Stenalderen.  Sagerne  ere  blevne  opsamlede  paa  de 
høje,  stejle  Skrænter  paa  Øens  sydøstl.  Pynt  og  ved  Foden  af  Skrænterne  langs 
hele  Kysten;  de  ligge  pletvis  i  temmelig  tykke  Lag  og  ere  dels  raat  forarbejdede 
Økser,  Flækker,  Blokke,  Bor  og  svære  Landseblade  af  Flint,  dels  omhyggeligt  tilhugne 
Redskaber  og  Potteskaar.  Hist  og  her  er  der  fundet  Arnesteder.  —  Der  har  i  den 
nyere  Tid  været  et  Jagthus  paa  Øen ;  under  Fredr.  II  var  der  et  Stutteri  (dengang 
kaldtes  den  Hasselø).  —  Hr.  Jørgen  Urne  fik  1641  Brev  paa  Hesselø. 

Oddens  Sogn  bestaar  af  største  Delen  af  den  omtr.  3  Mil  lange  Land- 
tange Sjællands  Odde^  der  strækker  sig  i  N.  V.  mellem  Kattegat  og  Sejrø 
Bugt  og  kun  er  ^/^  Mil  bred;  mod  0.  grænser  Sognet  til  Højby  S.  Kirken, 
i  Overby,  ligger  omtr.  ^2  ^^^  ^^^  Østgrænsen  og  2^/2  Mil  V.  N.  V.  for 
Nykjøbing.  De  for  det  meste  bakkede  Jorder  ere  af  højst  ulige  Beskaffenhed, 
idet  sandede  Strækninger  (ved  Nordvestkysten)  og  Lyngheder  (paa  Grænsen 
ved  Højby  S.)  veksle  med  særdeles  frugtbare  Egne,  især  paa  Sydsiden 
(sort  Glimmerler).  Fra  Oddens  yderste  Pynt,  den  35  F.,  11  M.  høje  Klint 
Gniben,  strækker  sig  det  for  Sejladsen  farlige  Sjællands  Rev.  der  gaar 
over   1   Mil  mod  N.  N.  V.,  til  Dels  under  Vandet. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  2935  Td.  Ld.,  hvoraf  1259  besaaede  (deraf  med 
Hvede  87,  Rug  275,  Byg  426,  Havre  251,  Boghvede  6,  Ærter  og  Vikker  43,  Blandsæd 
til  Modenh.  39,  til  Grøntf.  46,  Kartofler  36,  andre  Rodfrugter  28,  Spergel  og  Lupiner 
22),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  477,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  615,  Have  15,  Skov 
34,  Moser  og  Kær  28,  Hede  326,  Flyvesand  13,  udyrkede  Strækn.  103,  Byggegr.  28, 
Veje,  Vandareal  m.  m.  37  Td.  Kreaturhold  1893:  226  Heste,  960  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
616  Køer),  893  Faar,  1050  Svin  og  14  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  ^/^  95:  175,8  Td.  Der  var  33  Selvejergaarde  med  121,^,  7  Arvefæstegd. 
med  23,5,  107  Huse  med  3O.5  Td.  Hrtk.  og  15  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2  90: 
831  (1801:  360,  1840:  487,  1860:  632,  1880:  816),  boede  i  159  Gaarde  og  Huse 
og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  21  levede  af  immat.  Virksomh.,  514  af  Jordbrug, 
64  af  Fiskeri,  116  af  Industri,  20  af  Handel,  34  af  andre  Erhv.  (alle  Daglejere),  51 
af  deres  Midler,  og  1 1  vare  under  Fattigv.  Ved  Siden  af  Landbruget  har  Fiskeriet 
(særlig  Sild)  en  Del  Betydning. 

I  Sognet  Byerne:  Overby  med  Kirke,  Præstegd. ,  Skole  og  Mølle; 
Yderby  med  Skole  (paa  Yderby  Mark  V.  for  Byen),  Mølle  og  Andelsmejeri 
(paa  dens  Jorder  mellem  Yder-  og  Overby).  —  Ude  paa  Gniben  ligger  det 
saakaldte  „Lodshus"  fra  den  Tid,  da  der  var  Lodsstation,  men  denne  er 
nedlagt,  efter  at  der  er  kommet  Fyrskib  paa  Schultz  Grund,  omtr.  2  Mil 
N.  for  Gniben  (hvidt  Blinkfyr,  Lysvidden  2^4  Mil,  Flammens  Højde  o.  H. 
30  F.).  Paa  Sjællands  Revs  Yderrev  er  der  opført  (1896)  et  50  F.  højt 
Fyrtaarn,  der  brænder  Dag  og  Nat  og  omtr.  ^l^  Mil  fra  Land  er  der  paa 
Revet  en  Banke  med  et  Redningstaarn,  omtr..  20  F.  højt,  i  hvilket  der 
er  et  Kammer  for  skibbrudne  med  Levnedsmidler  og  lign. 

Odden  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Dragsholms 
Birks  Jurisdiktion   (Nykjøbing),    Holbæk   Amtstue-   (Filial    i   Nykjøbing)    og 


508 


Holbæk  Amt. 


Nykjøbing  Lægedistrikt,  2  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  5.  Folketingskr. 
samt  2.  .Udskrivningskr.'  IL  Lægd.  Kirken  tilhører  (fra  1872)  et  Aktie- 
selskab af  Sognets  Beboere. 

Oddens  {Odby)  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Afslutning,  Taarn,  et 
Vaabenhus  paa  Syd-  samt  Sakristi  og  et  Kapel  paa  Nordsiden.  Den  oprindelige  Del, 
Skib  og  Kor,  er  opfort  (vistnok  i  Slutningen  af  13.  Aarh.)  i  tidlig  gotisk  Stil  af 
Munkesten;  den  halvrunde  Korbue  er  meget  smal.  I  15.  Aarh.  er  Kirken  bleven 
overhvælvet,  og  de  andre  Bygninger  ere  tilføjede;  omtr.  100  Aar  senere  er  Taarnet 
blevet  opført  af  Kamp  og  Munkesten.  Taarnrummet  er  forbundet  med  Skibet  ved 
en  halvrund  Bueaabning.  I  1.  Halvdel  af  19.  Aarh.  nedbrødes  Koret  og  genopførtes 
noget  længere  end  tidligere,  ligesom  det  ogsaa  fik  fladt  Gibsloft;  endnu  senere  er 
der  indsat  store  spidsbuede  Vinduer,  og  Korbuen  er  udvidet  betydeligt.  Udskaaren 
Altertavle  i  Renæssancestil  fra  1638  med  Daaernes  og  Parsbergernes  Vaaben;  tarvelig 


Mindesmærke  paa  Oddens  Kirkegaard. 

Prædikestol  fra  1821;  Granitdøbefont  med  Rebsnoning,  vist  fra  Kirkens  ældste  Tid. 
I  Skibet  et  udskaaret  Krucifiks  fra  den  katolske  Tid.  Til  venstre  for  Korbuen  en 
Mindetavle  over  Anna  Helene  Trochmann,  f  1759,  gift  med  Præsten  Thoneby  i  Højby, 
opsat  af  hendes  Fader,  Sognepræst  Trochmann  i  Nykjøbing.  Den  mindste  af  Klokkerne 
synes  at  være  fra  14.  Aarh.  —  N.  F.  S.  Grundtvigs  Fader,  Joh.  Grundtvig,  var  Præst 
paa  Odden  1766—76. 

Paa  Kirkegaarden  staar  et  af  Kaptejn  L.  Fribert  til  Anneberggaard  bekostet  Min  des- 
mærke (en  Sandstenssøjle  kronet  med  en  Marmorhjælm  og  omgivet  af  et  Jærngitter) 
for  de  danske,  der  faldt  paa  Orlogsskibet  Prins  Christian  22/^  I8O8.  Marineministeriet 
lod  det  forfaldne  Mindesmærke  istandsætte  1879;  ^Vs  1^83  lod  Sølieutenantselskabet 
paa  Willemoes'  hundredaarige  Fødselsdag  opstille  mellem  to  Kuglestabler  en  Bavtasten 
med  Indskrift  for  den  unge  Helt  og  hans  Kammerater*). 


*)  Paa  Støtten  staar  paa  en  Marmortavle  følgende  af  N.  F.  S.  Grundtvig  forfattede  Indskrift: 

„De  Snekker  mødtes  i  Kvæld  paa  Hav, 
Og  Luften  begyndte  at  gløde. 
De  leged  alt  over  den  aabne  Grav, 
Og  Bølgerne  gjordes  saa  røde. 


Ods  Herred.  —  Oddens  og  Højby  Sogne.  509 

Paa  ,, Kapelbakken"'  ^  S.  O.  for  Yderby,  har  man  fundet  Tomten  til  en  af  røde  Munke- 
sten opført  mindre  Bygning  samt  Menneskeskeletter  og  Hjerneskaller.  Efter  Sagnet 
skal  Oddens  Kirke  have  ligget  der,  før  den  flyttedes  til  Overby. 

Paa  Yderby  Lyng  er  der  gjort  et  større  Bopladsfund,  væsentlig  hidrørende  fra 
den  ældre  Stenalder.    For  øvrigt  er  Sognet  fattigt  paa  Oldtidsminder. 

Sjællands  Odde,  hvis  Natur  hører  til  noget  af  det  ejendommeligste  i  Landet,  har 
næsten  altid  isfrie  Kyster,  hvorfor  der  flere  Gange  er  talt  om  at  anlægge  en  Havn 
der,  hvorfra  der  skulde  være  Overfart  til  den  ligeledes  isfrie  Kyst  ved  Grenaa. 

Litt. :  C.  F.  Nielsen,  Biogr.  Efterretn.  om  Gejstligheden  og  Lærerstanden  i  Oddens 
Pastorat  osv.  tillige  med  en  statislisk-topogr.  Beskr.  af  O.  Sogn,  Kbh.  1879  (se  ogsaa 
Anmeldelsen  i  Hist.  Tidsskr.  5.  R.  II  Bd.,  S.  396). 

Højby  Sogn,  det  største  i  Herredet  og  i  det  hele  et  af  de  største  Sogne 
i  Landet,  omgives  af  Oddens  Sogn,  Sejrø  Bugt,  Vig  og  Asmindrup  Sogne, 
Isefjord,  Nykjøbing  Købstads  Jorder  og  Kattegat  („Nordstranden").  Kirken, 
i  den  østl.  Del  af  Sognet,  ligger  omtr.  ^/g  Mil  V.  S.  V.  for  Nykjøbing. 
Jorderne  ere  gennemgaaende  bakkede  og  højthggende,  især  den  østl.  Del 
(højeste  Punkt  Troldebjærg,  17  5  F.,  54,9  ^Oj  n^od  0.  mest  lerede,  mod 
V.  mere  sandede;  Mosestrækninger  findes  omkring  det  nu  regulerede  Vand- 
løb Fuglebæks  Aa;  de  store  Lyngstrækninger  ere  nu  for  største  Delen  op- 
dyrkede eller  beplantede.  Den  tidligere  omtr.  460  Td.  Ld.  store  KHnte  Sø, 
ligesom  den  mindre  Højby  Sø,  er  nu  udtørret.  N.  for  Klinte  Sø  ligger  den 
smukke,  bratte  Kalkklint  Klintebjærg  (115  F. ,  36  M.),  der  tidligere  har 
været  en  0.  I  Sognet  findes  betydelige  Skove  (Sonnerup ,  Anneberg  og 
ElHnge  Sk.,  der  høre  til  Ods  Herreds  Skovdistr.).  Gennem  Sognet  gaar 
Slagelse-Nykjøbing  Landevej;  Odsherredsbanen  kommer  ogsaa  til  at  gaa 
gennem  Sognet. 

Fladeindholdet  var  ^%  88:  11,846  Td.  Ld.,  hvoraf  4357  besaaede  (deraf  med 
Hvede  89,  Rug  1235,  Byg  1170,  Havre  999,  Boghvede  32,  Ærter  og  Vikker  29,  Bland- 
sæd til  Modenh.  188,  til  Grøntf.  132,  Kartofler  158,  andre  Rodfr.  194,  Raps  7,  Spergel 
og  Lupiner  123),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  2022,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
2830,  Have  69,  Skov  1025,  Moser  og  Kær  551,  Hede  396,  Flyvesand  75,  udyrkede 
Strækn.  180,  Byggegr.  73,  Veje,  Vandareal  m.  m.  268  Td.  Kreaturhold  1893:  764 
Heste,  3708  Stkr.  Hornkv.  (deraf  2357  Køer),  2076  Faar,  3507  Svin  og  97  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  95:  688,^  Td.  Der  var  109 
Selvejergaarde  med  504,5,  24  Arvefæstegd.  med  73,  363  Huse  med  78,^  Td.  Hrtk. 
og  91  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2  1890:  2929  (1801:  1498,  1840:  2147, 
1860:  2743,  1880:  2987),  boede  i  580  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  84  levede  af  immat.  Virksomh.,  1841  af  Jordbrug,  41  af  Fiskeri,  418  af 
Industri,  47  af  Handel,  11  af  Skibsfart,  194  af  andre  Erhv.  (næsten  alle  Daglejere), 
98  af  deres  Midler,  og  195  vare  under  Fattigv.  Skibsfart  og  Fiskeri  (især  Sild) 
har  Betydning  ved  Siden  af  Landbruget,  ligesom  ogsaa  Skovarbejdet  er  vigtigt  for 
Husmandsklassen.    I  mange  Gaarde  væves  der  endnu  en  Del. 

I  Sognet  Byerne:  Højby  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Pogeskole,  For- 
samlingshus (opf.  1890),  Sparekasse  (opr.  ^7/^^  1884;  ^i/g  1895  var  Spa- 
rernes samlede  Tilgodehavende   132,732  Kr.,  Rentefoden  3^/5  pCt.,  Reserve- 


Her  er  jeg  sat  til  en  Bautasten, 

At  vidne  for  Slægter  i  Norden.- 

Danske  de  vare,  hvis  møre  Been 

Under  mig  smuldre  i  Jorden, 

Danske  af  Tunge,  af  Æt  og  af  Id ; 

Thi  skal  de  nævnes  i  løbende  Tid 

Fædrenes  værdige  Sønner. 
Orlogsskibet  Prins  Christian,  fort  af  den  kjække  Jessen,  kjæmpede  ved  Oddens  Kyst  den 
22de  Marts  1808  i  3  Timer  med  2  engelske  Linieskibe  (og  3  Fregatter).  Willemoes,  Kongedybets 
Helt,  Dahlerup  og  Soland  med  69  "[61]  af  menige  Mand  faldt;  Rothe,  Top,  Ferry,  Rostrup  og 
132  [126]  menige  Mænd  saaredes.  Vraget  blev  erobret,  men  Danmarks  Sohæder  stadfæstedes".  — 
N,  V.  for  Kirken,  noget  fra  Stranden,  vises  endnu  Stedet,  hvor  Vraget  ligger. 


510  Holbæk  Amt. 

fonden  7892  Kr.,  Antal  af  Konti  712),  Andelsmejeri,  Mølle  og  Teglværk 
(ved  Højby  skal  der  være  Station  paa  Odsherredsbanen);  Gudmandrup 
med  Mølle ;  Stenstrup  med  Skole  og  Andelsmejeri ;  Holmstrup  ;  Lumhsaas 
med  Kirke,  Kapellanbolig,  Andelsmejeri  og  Mølle;  Ebhelykke;  Sonnerup 
med  Skole  og  Skovopsynsmandsbolig ;  Klint  med  Kalkbrænderi  (Cement- 
fabrikken ved  Klintebjærg  er  nedlagt);  Nyrup \  Tengslemark  med  Andels- 
mejeri (Søbjærg)  ;  Nygaard m^å  Fattiggaard  (opf.  1878;  50  Pladser);  Staarup, 
ved  Landevejen,  med  Skole.  Af  Samlinger  af  Huse  mærkes  Engmosegaarde^ 
Ellinge  Huse,  Kohave  Huse  og  Ellingelyng  med  Skole.  Desuden  Anneherg- 
Skovfogedbolig.    Ved  „Nordstranden"  skal  der  anlægges  en  større  Badeanstalt. 

Hovedgaarden  Anneberggaard,  ved  Isefjord,  har  63  Tdr.  Hrtk.,  600 
Td.  Ld.,  hvoraf  100  Eng,  8  Skov,  Resten  Ager,  foruden  nogle  Husmands- 
lodder (under  selve  Gaarden  61  Td.  Hrtk.,  440  Td.  Ld.);  Ejendommen  ligger 
dels  i  Højby,  dels  i  Asmindrup  Sogn.  HovedgSiSird  en  Ellingegaard  har 
i  alt  47-/4  Td.  Hrtk.,  omtr.  740  Td.  Ld.;  under  selve  Gaarden  er  der  42 
Td.  Hrtk.,  omtr.  619  Td.  Ld.,  hvoraf  I7V2  Eng,  I4V2  Plantage,  Have  og 
Gaardsplads,  Resten  Ager;  under  5  Fæstehuse  og  24  Lejehuse  er  der  5^/4 
Td.  Hrtk.,  131  Td.  Ld.;  til  Ejendommen  hører  den  udtørrede  Klinte  Sø, 
der  tilkøbtes  1868,  og  som  ikke  har  noget  Hrtk.,  458  Td.  Ld.,  hvoraf 
det  allermeste  afgiver  en  udmærket  Græsning.  —  Af  større  Gaarde  er  der 
desuden  kun  1:  Borrevang  Ladegaard,  18  Td.  Hrtk.,  285  Td.  Ld.,  hvoraf 
78  udtørret  Sø  (Højby  Sø),  Resten  Ager. 

Højby  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Dragsholms 
Birks  Jurisdiktion  (Nykjøbing),  Holbæk  Amtstue-  (Filial  i  Nykjøbing)  og 
Nykjøbing  Lægedistrikt,  2.  Landstingskr.  og  Holbæk  Amts  5.  Folketingskr. 
samt  2.  Udskrivningskr. '  10.  Lægd.  Kirken,  hvorved  der  foruden  Sogne- 
præsten er  ansat  en  Kapellan  pro  loco,  tilhører  (fra  1872)  et  Aktieselskab 
af  Sognets  Beboere. 

Højby  Kirke,  en  anselig  Bygning,  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Afslutning, 
Taarn,  Sakristi  og  stor  Tilbygning,  hvilken  sidste  staar  i  Forbindelse  med  Kirken, 
paa  Nord-  og  Vaabenhus  paa  Sydsiden.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor  (vist  fra  1. 
Halvdel  af  12.  Aarh.),  er  opført  i  Rundbuestil  af  utilhuggen  Kamp,  medens  der  er 
brugt  Ahl  til  Indfatninger  af  Vinduer  og  Døre ;  halvrund,  slankformet  Korbue.  I  den 
senere  Middelalder  blev  Kirken  overhvælvet,  og  omtr.  samtidig  tilføjedes  Taarnet  og 
de  andre  Bygninger,  alt  af  Munkesten;  takkede  Gavle  med  Blindinger;  Tilbygningen 
og  Vaabenhuset  have  fladt  Loft.  Kirken  blev  i  Beg.  af  1870'erne  restaureret  under 
Ledelse  af  Etatsraad,  Bygningsinspektør  Kornerup,  saa  at  den  nu  staar  med  de  naturlige 
Bygningsæmner  afdækkede,  de  fleste  Gavle  opførtes  fra  nyt,  der  indsattes  spidsbuede 
Vinduer  osv.  Kirken  har  oprindelig  været  smykket  med  Farver,  hvoraf  der  er  fundet 
Spor,  ligesom  der  ogsaa  ved  Restaurationen  paa  Hvælvingerne  fandtes  nogle  Kalk- 
malerier, som  tilintetgjordes  uden  nærmere  Undersøgelse.  Raat  udskaaren  Altertavle 
fra  den  seneste  katolske  Tid ;  i  Midten  Korsfæstelsen ;  smukt  og  rigt  udskaaren  Præ- 
dikestol i  Renæssancestil  fra  1656;  Granitdøbefont,  vist  Kirkens  oprindelige.  Over 
Indgangen  til  Tilbygningen  et  gotisk  Krucifiks ;  Kirkestolenes  Endestykker  ere  smukt 
udskaarne  med  Aarstallet  1555  og  flere  adelige  Vaaben.  Den  ældste  af  Klokkerne  er 
fra  1518.  Ved  Vaabenhusdøren  en  Ligsten  omtr.  fra  Midten  af  13.  Aarh.  (uden  Ind- 
skrift); i  Vaabenhusets  Gulv  Ligsten  over  Præsten  Hans  Nyegaard,  f  1748,  over  hvem 
der  ogsaa  hænger  en  Mindetavle  i  Skibet;  smstds.  en  Mindetavle  over  Præsten  Eske 
Bertelsen  med  oliemalet  Portræt  og  Aarstallet  1628. 

Højby  Kirke  er  bleven  bekendt  ved  det  Dobbeltmord,  som  skal  være  begaaet  her 
Julenat  1366,  og  om  hvilket  Herredsbogen  beretter  (gengivet  af  J.  H.  Larsen,  Ods 
Herred,  S.  81).  Ved  Højby  levede  i  14.  Aarh.  en  Adelsmand  Ebbe,  der  havde  2  Døtre, 
Trunde  og  Signild,  og  sammesteds  boede  en  adelig  Frue  med  2  Sønner,  Bondo  og 
Skammel.  Medens  Hr.  Ebbe  var  borte  paa  Krigsfærd  eller  Pilegrimsfærd,  besvang- 
rede de  to  unge  Mænd  Hr.  Ebbes  Døtre,  og  den  adelige  Frue  vilde  ikke  tillade  sine 


Ods  Herred.  —  Højby  Sogn.  511 

Sønner  at  ægte  Pigerne,  ja  hun  haanede  dem  endog  engang,  da  de  indfandt  sig  i 
Kirken.  Saa  besluttede  Jomfruerne  selv  at  hævne  deres  Skam,  og  da  de  Julenat  kom 
til  Messe  i  Kirken,  havde  de  hver  sin  Dolk  med  sig;  da  nu  Fruen  med  sine  Sønner 
ogsaa  kom  ind  i  Kirken,  anfaldt  de  hver  sin  Elsker  og  dræbte  dem.  Til  Straf  for 
denne  Helligbrøde  blev  Kirken  lyst  i  Ban  af  Pave  Urban  V.  1367,  og  først  1373 
lykkedes  det  Hr.  Ebbe  at  faa  Bansættelsen  hævet  og  sine  Døtre  absolverede  ved 
Roskildebispen  Niels  Jacobsens  Mellemkomst.  Til  Minde  om  dette  skal  der  i  Kirken 
have  været  nogle  Malerier,  hvorpaa  Hr.  Ebbe  saas  knælende  for  Paven  og  Jomfru- 
erne med  Afladsbrevene  (de  fandtes  efter  Sigende  endnu  i  Slutn.  af  18.  Aarh.).  Saa 
længe  Bansættelsen  stod  paa,  skal  der  være  holdt  Gudstjeneste  i  et  lille  Kapel,  der 
efter  Sagnet  laa  Øst  for  Højby  paa  Helene-  eller  Ellingebjærg,  medens  det  efter  en 
anden  Beretning  har  ligget  mod  V.;  i  Virkeligheden  har  man  ved  Lumbsaas'  østre 
Byskel  fundet  Spor  af  en  Bygning  ved  oppløjede  Murbrokker,  ligesom  der  i  Byhegnet 
sidde  flere  Munkesten.  Sagnet  om  Hr.  Ebbes  Døtre  er  bevaret  i  to  Folkeviser  (se 
Arahamson,  Nyerup,  og  Rahbek,  II  S.  273). 

Paa  Borgevangs  Marker,  ikke  langt  fra  den  fordums  nordre  Bred  af  den  nu  udtør- 
rede Højby  Sø,  ligger  Voldstedet  af  en  Borg  „Borrebakken^  eller  ,,Storeborg"' ,  der 
nu  er  helt  overgroet,  og  tæt  N.  V.  derfor  findes  den  saakaldte  „Jomfruborg-^^,  en 
lille  rund  Banke,  hvorpaa  der  skal  have  staaet  et  Taarn.  Det  er  efter  Sagnet  Hr. 
Ebbes  Borg  og  Døtrenes  Jomfrubur. 

Vist  er  det  i  alt  Fald,  at  der  i  Højby  fordum  har  ligget  en  Hovedgaard.  Aar  1349 
pantsatte  Jakob  Karlsen  (Rani)  de  Høghby  alt  sit  Gods  i  Højby  til  Jakob  Mus,  og 
1354  pantsatte  ligeledes  Ingerd,  Peder  Haraidsens  Efterleverske,  alt  sit  Gods  her  til 
sin  Søster  Fru  Thyre  Josephsdatter ;  1362  gav  Jak.  Karlsens  Sønner  Karl  og  Ludvig 
en  Fuldmagt  til  Gotskalk  Hemmingsen  om  at  indløse  alt  deres  fædrene  og  mødrene 
Gods  i  Ods  Herred,  deribl.  Hovedgaarden  i  Høwby,  som  deres  Fader  havde  pantsat 
til  Johannes  Madsen,  hvilket  Gods  de  alt  tilskødede  samme  Gotskalk,  der  atter  1365 
afstod  sin  Rettighed  til  Kong  Valdemar,  som  ogsaa  udkøbte  Jakob  Mus'  Arvinger. 
Maaske  er  Gotskalk  dog  atter  efter  Kongens  Død  kommen  i  Besiddelse  af  Højby. 
Han  gav  i  alt  Fald  1377  sin  Datter  Christine  i  Medgift  alt  sit  Gods  i  Højby. 

Lumbsaas  Kirke  er  opført  1895 — 96  (indviet  i^j^  1896)  i  romansk  Stil  af  røde 
Sten  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Clemmensen  og  bestaar  af  Skib  og  et  52  F.  højt  Taarn. 
Omkring  Kirken  er  der  anlagt  en  Kirkegaard,  og  umiddelbart  op  til  denne  er  Kapellan- 
bohgen  opført. 

Anneberggaard  er  opr.  paa  Fred.  IH's  Tid  paa  den  nedbrudte  Landsby  Mosbys 
Grund  af  Rentemester  Henr.  Muller,  der  opkaldte  den  efter  sin  Datter  Anna  Catha- 
rina, gift  med  Dr.  Caspar  Bartholin  (se  S.  472)  og  skænkede  hende  den.  Senere 
ejedes  den  af  Emanuel  Texeira  til  Dragsholm,  hvis  Søn  Samuel  Texeira  solgte  den 
1692  til  Materialforvalter,  senere  Assessor  i  Admiralitetskollegiet,  Gunde  Vossbeen, 
som  fik  den  oprettet  til  Hovedgaard  1694  og  atter  1697  afhændede  den  tillige  med 
EUingegaard  (se  nedfr.)  til  Assessor  Hans  Leegaard.  Han  solgte  Gaardene  1705  (med 
Hovedgaardstakst  493/^  Td.  Hrtk.)  til  Assessor  Chr,  Wildenradt,  hvorefter  de  fra  1724 
ejedes  af  Kommerceraad  Peder  Svane  og  senere  af  Kammerraad  og  kgl.  Forvalter 
Jakob  Hansen,  der  1770  solgte  dem  med  tilliggende  Gods,  Vig  og  Rørvig  Kirker  for 
46,000  Rd.  til  Forvalter  Henr.  Rosted,  hvorefter  de  ved  Auktion  solgtes  1776  til 
Chr.  VII.  Kronen  solgte  1801  Anneberggd.  for  2l,2\2^j^  Rd.  til  Inspektør  F.  V.  Trojel 
(L.  Fribert  har  dog  haft  Del  i  Gaarden),  hvis  Enke  solgte  den  1814  til  Kaptejn  Fr. 
Buchwald  (f  1874);  dennes  Datter  Charlotte  Buchwald  ejer  den  nu.  — Hovedbygningen 
er  opført  1856  i  italiensk  Stil  i  to  Stokværk  med  Kælder. 

EUingegaard  pantsattes  1390  af  Fru  Gertrud  Grubbe  til  hendes  Svigersøn  Hr. 
Gevert  Bydelsbak,  hvis  Enke  1408  afstod  Eliinge  og  Eliinge  Mølle  til  Dronning 
Margrethe.  Senere  tilhørte  Gaarden  Roskilde  Bispestol;  1492—1501  var  Jens  Lauridsen 
Baden  bispelig  Lensmand,  og  1541  havde  hans  Broder  Peder  Lauridsens  Enke  Fru 
Kirstine  Holck  Ellinge,  som  efter  Reformationen  inddroges  under  Kronen.  I  1  7.  Aarh. 
ejedes  den  af  Rentemester  Henr.  Muller,  efter  ham  af  Dr.  Thom.  Bartholin,  (f  1680), 
hvis  Enke  Magdalene  Rohde  solgte  den  til  Mogensen  Rasch,  som  1694  afhændede 
den  til  ovennævnte  G.  Vossbeen,  der  1695  fik  den  oprettet  til  Hovedgaard,  og  fra  nu 
af  var  den  forenet  med  Anneberggd.  indtil  1801,  da  Kronen  solgte  den  for  26,920 
Rd.  til  Forpagter  paa  Gaarden  H.  J.  Egtved.  Denne  overdrog  Gaarden  1830  til  sin 
Svigersøn  Proprietær  H.  Jensen,  der  1843  solgte  den  til  cand.  jur.  Jacob  Holm,  som 
ombyggede  Hovedbygningen  1846  og  1868  tilkøbte  Klinte  Sø  (se  S.  510).  Efter 
Holms  Død  solgte  Dødsboet  Ejendommen  1894  til  den  nuv.  Ejer,  afdødes  Søn  Land- 


512  Holbæk  Amt. 

brugskandidat  V.  H.  Holm  for  450,000  Kr.  foruden  et  aarl.  Bidrag  af  1200  Kr.  til  hver 
af  hans  3  Søstre. 

Ogsaa  ved  Nygaard  har  der  ligget  en  Hovedgaard.  Nygaard  nævnes  1355; 
den  blev  1419  af  Kronen  pantsat  til  Roskilde  Bispestol,  der  1440  forlenede  Gaarden 
lil  Saxe  Pedersen  og  1461  til  Fru  Hebele  Lydikesdatter  og  hendes  Son  Oluf  Pedersen 
Gyldenstjerne,  som  endnu  havde  den  1480.  De  følgende  Lensmænd  vare  Hans  Griis 
1499  og  Laur.  Jensen  (Baden)  1513.  Kongen  indløste  Nygaard  1518  fra  Bisp  Lage 
Urne.  Senere  blev  Lenet  knyttet  til  Kalundborg.  —  Ved  Nygaard  paavises  endnu 
Voldstedet  Drøsselholm,  af  hvilken  Borg  der  dog  nu  kun  findes  ubet3''delige  Spor, 
bl.  a.  et  lille  Stykke  Mur,  tilbage,  men  hvis  Omfang  vist  ikke  har  været  ringe;  endnu 
ved  1830  stod  et  stort  Stykke  af  Muren  (se  jf.  H.  Larsen,  S.  75).  —  Af  en  anden 
Borg  er  der  derimod  større  Rester  tilbage  paa  det  fredlyste  Voldsted  ^Næsseholmen'-' 
eller  ,,Nisseholmen^\  beliggende  i  den  nu  udtørrede  Nygaard  Sø.  Det  er  en  til  Dels 
udpløjet,  193  F.  lang  og  157  F.  bred  Banke,  i  hvis  Midte  der  findes  Rester  af  et 
regelmæssig  firkantet,  af  Kamp  og  Munkesten  opført  Taarn,  16  F.  bredt  og  indtil  et 
Par  F.  højt.  Vestl.  i  Banken  er  der  Levninger  af  en  taarnlignende  Bygning,  ligeledes 
af  Kamp  og  Munkesten,  og  i  den  nordre  Side  ses  der  ogsaa  Bygningsrester. 

I  Stenstrup  boede  1495—1518  Oluf  Daa  og  1527  Jens  Daa. 

Aar  1400  nævnes  Anders  Hansen  af  Ellinge,  og  1412  skrev  Herman  von  Ørtz 
sig  til  EUinge. 

De  tidligere  Hundestrup  Huse  formenes  at  have  Navn  efter  en  forsvunden  Landsby.  — 
Ved  Kildehusene  ligger  den  lidet  bekendte  St.  Karens  Kilde. 

I  Sognet  har  der  oprindelig  været  c.  150  Gravhøje  og  20  Stengrave.  De  fleste  ere 
dog  nu  sløjfede,  hvorved  der  er  gjort  Fund,  især  fra  Broncealderen.  Fredlyste  ere: 
ved  Stenstrup  paa  „Troldstueagre"  en  anselig  Gravhøj  med  en  dobbelt  Jættestue, 
ved  Højby  to  Langdysser,  hvoraf  den  ene  (paa  Toftebjærg)  indeslutter  et  lille  Grav- 
kammer med  Gang;  endvidere  en  Høj,  „Brynshøj",  og  en  Høj  med  Jættestue.  Paa 
Troldebjærg  ligge  5  Gravhøje,  de  4  i  Række,  den  femte  lidt  i  Syd;  til  denne  Gruppe 
(„Syvhøjene")  slutte  2  andre  Gravhøje  sig  (ved  Nygaard  og  Staarup) ;  disse  saavel 
som  en  Høj  med  Stenkammer  ved  Staarup  ere  ligeledes  fredlyste.  —  Ved  Lumbsaas 
er  der  i  en  Bakkeskraaning  fundet  to  Skeletgrave  fra  Folkevandringstiden ,  med 
Benkam,  Glas-  og  Ravperler,  Fibulaer  og  andre  Smaasager.  Paa  den  sydl.  Skrænt 
mod  den  udtørrede  Klinte  Sø  er  der  en  lille  Boplads  fra  Stenalderen  (se  Antikv. 
Ann.  II,  S.  267  fl.). 

Vig  Sogn  omgives  af  Sejrø  Bugt,  Højby,  Annekset  Asmindrup,  Ege- 
bjærg,  Grevinge  og  Asnæs  Sogn.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr. 
1^/4  Mil  S.  S.  V.  for  Nykjøbing.  De  i  Midten  noget  bakkede  Jorder  ere 
mod  0.  gennemgaaende  lerede,  mod  V.  sandede,  overalt  stenede.  Vig  Lyng 
ved  Sejrø  Bugt  er  nu  til  Dels  opdyrket.  Ved  Udtørringen  af  Sidinge  Fjord 
(se  S.  513)  har  Sognet  vundet  en  Del.  En  Del  Skov  (særlig  Jyderup  Skov 
mod  V.,  under  Ods  Herreds  Skovdistr.,  plantet  ved  Midten  af  19.  Aarh.). 
Gennem  Sognet  gaar  Nykjøbing-Kalundborg  Landevej ;   Odsherredsbanen  vil 

komme  til  at  gennemskære  Sognet. 

Fladeindholdet  var  1^/7  1888:  7261  Td.  Ld.,  hvoraf  3168  besaaede  (deraf 
med  Hvede  60,  Rug  760,  Byg  970,  Havre  845,  Boghvede  9,  Ærter  og  Vikker  38, 
Blandsæd  til  Modenh.  181,  til  Grontf.  112,  Kartofler  82,  andre  Rodlr.  82,  Spergel  og 
Lupiner  27),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  1116,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  2221, 
Have  63,  Skov  351,  Moser  og  Kær  89,  Hede  74,  Flyvesand  12,  udyrkede  Strækn.  5, 
Byggegr.  55,  Veje,  Vandareal  m.  m.  107  Td.  Kreaturhold  1893:  583  Heste,  2427 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  1576  Køer),  1151  Faar,  3071  Svin  og  94  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  568,3  Td.  Der  var  111  Selvejer- 
gaarde med  417,9,  14  Arvefæstegd.  med  54,6,  272  Huse  med  79  Td.  Hrtk.  og  9 
jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2  1890:  1957  (1801:  992,  1840:  1330,  1860: 
1697,  1880:  2001),  boede  i  397  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saa- 
ledes:  55  levede  af  immat.  Virksomh.,  1307  af  Jordbrug,  17  af  Fiskeri,  273  af  In- 
dustri, 58  af  Handel,  107  af  andre  Erhv.  (næsten  alle  Daglejere),  84  af  deres  Midler, 
og  56  vare  under  Fattigv.     Noget  Fiskeri  i  Sejrø  Bugt. 

I   Sognet    Byerne:     Vig   med    Kirke,    Præstegd.,    Skole,  Forsamlingshus 

(opf.    1881),    Sparekasse    (opr.   1/5  1872;   ^Vs  1895   var  Sparernes  samlede 


Ods  Herred.  —  Vig  og  Asmindrup  Sogne.  513 

Tilgodehavende  147,332  Kr.,  Rentefoden  4  pCt,  Reservefonden  7871  Kr., 
Antal  af  Konti  830),  Kro  og  Teglværk  (ved  Vig  skal  der  være  Station  paa 
Odsherredsbanen);  Rode\  Ulstrup;  Eskildstrup  med  Skole;  Sejstrup;  Bog- 
næs; Sidinge  \  Kollekolle;  Lille  Ege  bjærg;  Hønsinge,  ved  Landevejen,  med 
Pogeskole  og  Mølle ;  Jyderup  med  Skole  og  Skovopsynsmandsbolig ;  Kjelds- 
trup  med  Andelsmejeri  og  Mølle.  Flere  Saml.  af  Huse,  deribl.  Hønsinge 
Huse  og  Jyderup  Lyng. 

Ejendommen  Sidinge  Vig,  bestaaende  af  den  udtørrede  Sidinge  Fjord, 
Gaardene  Sidinge  Fjordgaard  og  Birket  (se  S.  516),  har  22'^ \^  Td.  Hrtk., 
1250  Td.  Ld.,  hvoraf  40  En^,  10  Skov,  Resten  Ager;  4  Huse;  Ejendommen 
ligger  mest  i  Vig  og  Grevinge  Sogne ;  mindre  Dele  i  Egebjærg  og  Asmin- 
drup S. 

Vig  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører' under  Drags- 
holms Birks  Jurisdiktion  (Nykjøbing),  Holbæk  Amtstue-  (Filial  i  Nykjøbing) 
og  Nykjøbing  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  5.  Folke- 
tingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  8.  Lægd.  Kirken,  hvorved  der  foruden 
en  Sognepræst  er  ansat  en  Kapellan  pro  loco,  ejes  (fra  1872)  af  et  Aktiesel- 
skab af  Sognets  Beboere. 

Vig  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Afslutning,  Taarn,  Sakristi  og  Kapel 
(tidligere  aabent  ind  til  Kirken)  paa  Nord-  og  Vaabenhus  paa  Sydsiden.  Den  ældste 
Del,  Skib  og  Kor  (vist  fra  12.  Aarh.'s  1.  Halvdel),  er  opfort  af  utilhuggen  Kamp 
.i  Rundbuestil,  Vinduesindfatningerne  af  Al.  Ved  Middelalderens  Slutn.  forhøjedes 
Skibets  Mure,  Kirken  overhvælvedes,  og  Koret  forlængedes,  dels  af  Kamp  og  dels 
af  Munkesten,  og  vistnok  samtidig  tilføjedes  Taarnet,  ligesom  de  andre  Bygninger 
opførtes,  alle  af  Munkesten.  Kapellet  og  Vaabenhuset  have  fladt  Loft.  Ved  en  Restau- 
ration 1787  ommuredes  Taarnets  øverste  Del;  i  den  nyeste  Tid  (ved  1870)  er  der 
indsat  spidsbuede  Vinduer,  og  Korbuen  er  gjort  spids.  Altertavlen,  hvis  Midtbillede 
forestiller  Nadveren,  er  et  sjældent  fortrinligt  Renæssancearbejde  fra  1650;  Prædike- 
stolen er  ligeledes  et  godt  Billedskærerarbejde,  omtr.  fra  samme  Tid  som  Altertavlen; 
Granitdøbefont,  vist  fra  Kirkens  ældste  Tid.  Paa  Korets  nordre  Væg  en  Christus- 
figur.  —  Paa  Kirkegaarden  en  Gravsten  over  Jette  Blechingberg,  f  1795,  Datter  af 
Præsten  i  Egebjærg. 

Det  var  Staten,  der  som  Ejer  af  det  Odsherredske  Gods  efter  lange  Overvejelser 
paabegyndte  Udtørringen  af  Sidinge  Fjord  1842.  Bekostningerne  oversteg  dog  langt 
den  beregnede  Sum,  hvorfor  Staten  besluttede  at  afhænde  hele  Anlægget,  hvilket 
først  lykkedes  1864,  da  Forpagter  Hastrup  købte  det  for  35,500  Rd.  Efter  at  denne 
havde  gjort  meget  for  at  forbedre  Anlægget,  men  ogsaa  havde  sat  mange  Penge  til 
paa  det,  maatte  han  sælge  det  1884  til  Justitsraad  Abrahams  for  366,000  Kr.  Fra 
1842  til  1884  skal  Foretagendet  have  kostet  omtr.  800,000  Kr.  Abrahams  solgte  Gaar- 
den  1895  til  et  Interessentskab. 

Ved  Kjeldstrup  har  der  fordum  ligget  en  Hovedgaard.  Aar  1396  afstod  Fru  Gese 
Olufsdatter,  Engelbrechts,  til  Dronning  Margrethe  al  sin  Rettighed  i  den  Gaard  i 
Kæthælsthorp  i  Ods  Herred,  hvorpaa  hun  og  hendes  Husbond  havde  haft  Livsbrev. 
Paa  forholdsvis  fladt  Terræn  ligger  den  fredlyste  Ruin  af  Gaarden:  et  32  F.  langt 
og  20^/4  F.  bredt,  firkantet  Rum,  hvis  Mure  (der  staa  indtil  en  Højde  af  omtr.  6  F.) 
ere  af  Munkesten  med  Kamp  i  Grunden. 

Aar  1333  pantsatte  Petrus  dictus  Huid  de  Eskilsthorp  in  Odzhæret  til  Peder  Nielsen 
af  Hørby  sit  Gods  i  Vglathorp,  beseglet  af  Nicolaus  Sacerdos  de  Græwingæ  og 
Petrus  Gødæssen  de  Wiik. 

I  Jyderup  Skov  ses  paa  den  saakaldte  Kirkegaardsbakke  Grunden  til  en  aflang 
Bygning,   opført   af  røde  Munkesten.  —  Ved  Sejstrup    er  der  et  firkantet  Voldsted. 

I  Sognet  har  der  været  henved  75  Gravhøje,  især  beliggende  i  den  vestl.  Del. 
Ved  Vig  staar  den  fredlyste,  7  F.  høje  „Kræmmersten",  utvivlsomt  en  Bavtasten. 

Asmindrup  Sogn,  det  mindste  Sogn  i  Herredet,  Anneks  til  Vig,  om- 
gives af  Højby,  Vig  og  Egebjærg  Sogne  samt  Nykjøbing  Fjord.  Kirken, 
mod    N.    i  Sognet,   ligger    omtr.   '^\^  Mil    S.  S.  V.    for    Nykjøbing.    De  dels 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    II.  33 


514  Holbæk  Amt. 

lerede,  dels  sandede,  noget  stenede  Jorder  ere  gennemgaaende  højtliggende 
og  bakkede.  Mod  N.  0.  hører  en  Del  af  Anneberg  Skov  (Ods  Herreds 
Skovdistr.)  til  Sognet.  Gennem  Sognet  gaar  Nykjøbing-Holbæk  Landevej; 
ogsaa  Odsherredsbanen  kommer  til  at  gaa  gennem  det. 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  2181  Td.  Ld.,  hvoraf  979  besaaede  (deraf  med 
Hvede  14,  Rug  250,  Byg  290,  Havre  258,  Ærter  og  Vikker  20,  Blandsæd  til  Modenh. 
63,  til  Grøntf.  36,  Kartofler  26,  andre  Rodfr.  21,  Spergel  og  Lupiner  11),  medens 
der  henlaa  til  Afgræsn.  262,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  648,  Have  28,  Skov  209, 
Moser  og  Kær  18,  udyrkede  Strækn.  2,  Byggegr.  20,  Veje,  Vandareal  m.  m.  15  Td. 
Kreaturhold  1893:  189  Heste,  900  Stkr.  Hornkv.  (deraf  601  Koer),  247  Faar,  1056 
Svin  og  46  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^ 
1895:  179,9  Td.  Der  var  35  Selvejergaarde  med  118,3,  ^  Arvefæstegaarde  med  18, 
122  Huse  med  32,3  Td.  Hrtk.  og  7  jordløse  Huse.  Befolkningen,  V2  1890:  882 
(1801:  387,  1840:  614,  1860:  752,  1880:  933),  boede  i  186  Gaarde  og  Huse  og 
fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  30  levede  af  immat.  Virksomh.,  523  af  Jordbrug,  3 
af  Gartneri,  16  af  Fiskeri,  173  af  Industri,  11  af  Handel,  73  af  andre  Erhverv  (alle  Dag- 
lejere), 40  af  deres  Midler,  og  13  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Asmindrup  med  Kirke,  Skole  og  Pogeskole;  Svin- 
ninge (Svininge),  ved  Landevejen,  med  Andelsmejeri  og  Mølle  (ved  Byen 
skal  være  Station  paa  Odsherredsbanen) ;  Brente.  Saml.  af  Huse :  Skaverup 
og  Svends  trup  Hestehave  med  Mølle.  —  Ved  Landevejen  mod  N.  ligger 
Dfykro. 

Asmindrup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  9.  Lægd.  Kirken  tilhører  (fra 
1872)  et  Aktieselskab  af  Sognets  Beboere. 

Asmindrup  Kirke,  en  lille  Bygning,  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Afslutning, 
Taarn  og  Vaabenhus  paa  Sydsiden.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opf  i  12. 
Aarh.  af  utilhuggen  Kamp  i  Rundbuestil;  halvrund  Korbue;  de  smaa  rundbuede 
Vinduer  have  siddet  usædvanligt  lavt.  I  Slutningen  af  Middelalderen  er  Kirken  bleven 
overhvælvet,  og  Vaabenhuset  (maaske  ogsaa  Taarnet)  er  tilbygget  af  Kamp  og 
Munkesten.  Det  gamle  Taarn  blev  nedbrudt  1817,  det  nye  opførtes  1827.  Paa  Hvæl- 
vingerne er  der  Kalkmalerier  fra  Midten  af  15.  Aarh.  (Skabelsen,  Adam  og  Eva, 
Billeder  fra  Christi  Hist.  osv.,  se  Magn.  Petersen,  Kalkmalerier,  S.  111).  Altertavlen 
er  malet  af  Wegener  („Han  er  ikke  her,  han  er  opstanden").  Smukt  udskaaren 
Prædikestol  i  Renæssancestil  fra  1584;  Granitdøbefonten  er  den  oprindelige.  I  Taarn- 
rummet  hænger  den  gamle  Altertavle  fra  Midten  af  1 5.  Aarh. ;  paa  Skibets  Nordside 
et  Krucifiks  fra  samme  Tid. 

Ved  Svinninge  har  der  ligget  en  større  Gaard,  „Jagtgaarden"  ;  paa  Tomten  op- 
pløjes der  Murbrokker  og  Kampesten.  —  Paa  „Sivholm"  ved  Svinninge  skal  der 
efter  Sagnet  have  staaet  en  Borg.  —  I  Svendstrup  Hestehave  skal  Svendstrup  By 
have  ligget;  den  blev  efter  Sigende  afbrændt  af  de  Svenske,  hvorefter  Stedet  toges 
i  Brug  til  kgl.  Hestehave;  paa  Pladsen  er  der  truffet  mange  Grundstene  og  Tegl. 

Egebjærg  Sogn  omgives  af  Grevinge,  Vig  og  Asmindrup  Sogne  samt 
Isefjord  og  Sidinge  Fjord.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1^/4  Mil 
S.  for  Nykjøbing  paa  Sognets  højeste  Punkt  Kirkebjærget,  175  F.,  55  M. 
De  dels  lerede,  dels  sandede  Jorder  ere  højtliggende  og  bakkede  med  af- 
vekslende, smukke  Partier,  hvortil  de  store  Skove  bidrage  (Ulkerup,  Stokke- 
bjærg  og  Kongsøre  Sk.,  under  Ods  Herreds  Skovdistr.).  Ved  Udtørringen 
af  Sidinge  Fjord,  der  løb  op  mellem  Egebjærg  og  Grevinge  Sogne  til  Vig 
S.,  har  Sognet  vundet  et  hlle  Areal. 

Fladeindholdet  var  ^^l^  1888:  5138  Td.  Ld.,  hvoraf  2206  besaaede  (deraf 
med  Hvede  60,  Rug  496,  Byg  724,  Havre  510,  Ærter  og  Vikker  26,  Blandsæd  til 
Modenh.  165,  til  Grøntf.  58,  Kartofler  42,  andre  Rodfrugter  123),  medens  der  henlaa 


Ods  Herred.  —  Asmindrup  og  Egebjærg  Sogne.  515 

til  Afgræsn.  502,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1253,  Have  60,  Skov  985,  Moser  og  Kær 
31,  udyrkede  Strækn.  1,  Byggegr.  44,  Veje,  Vandareal  m.  m.  56  Td.  Kreaturhold 
1893:  403  Heste,  1675  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1118  Køer),  564  Faar,  2081  Svin  og 
72  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  95:  446,g 
Td.  Der  vare  65  Selvejergaarde  med  269,3,  ^^  Arvefæstegd.  med  68,^,  181  Huse 
med  64,3  Td.  Hrtk.  og  29  jordløse  Huse  Befolkningen,  V2  1890:  1613  (1801: 
773,  1840:  1095,  1860:  1382,  1880:  1572),  boede  i  316  Gaarde  og  Huse  og  for- 
deltes efter  Erhverv  saaledes:  51  levede  af  immat.  Virksomhed,  905  af  Jordbrug, 
6  af  Gartneri,  49  af  Fiskeri,  283  af  Industri,  43  af  Handel,  3  af  Skibsfart,  166  af 
andre  Erhverv  (næsten  alle  Daglejere),  80  af  deres  Midler,  og  27  vare  under  Fattigv. 
Fiskeri  og  Skovarbejde  ere  vigtige  Bierhverv. 

I  Sognet  Byerne:  Egebjærg  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Mølle; 
Hølkerup  (gml.  Form  Hylkethorp)  med  Mølle;  Braade  med  Skole,  Spare- 
kasse (opr.  ^^/ii  1878;  ^^3  1895  var  Sparernes  saml.  Tilgodehavende  84,646 
Kr.,  Rentefoden  4  pCt. ,  Reservefonden  5542  Kr.,  Antal  af  Konti  47  5) 
og  Købmand ;  Frosirup ;  Abildøre  med  2  Købmænd ;  Glostrups  ved  Lande- 
vejen, med  Bageri  og  Mølle;  Gjelstrup  med  Andelsmejeri;  Under  ød  \  Læs- 
trup (Ledstrup)  med  Bageri;  Bøsserup  med  Skole.  —  Avlsgaarden  Ege- 
hjærggaard  har  17  Td.  Hrtk.,  160  Tdr.  Ld.,  alt  Ager.  Desuden  mærkes 
Braadegaard  ved  Kongsøre  Skov  (hvorfra  tidligere  Færgefarten  til  Tudsenæs 
besørgedes)  og  Skovridergaarden  Mantzhøj  (opkaldt  efter  en  Skovrider 
Mantzius). 

Egebjærg  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Drags- 
holms Birks  Jurisdiktion  (Nykjøbing),  Holbæk  Amtstue-  (Filial  i  Nykjøbing) 
og  Nykjøbing  Lægedistrikt,  2.  Landtingskreds  og  Holbæk  Amts  5.  Folke- 
tingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  7.  Lægd.  Kirken  tilhører  et  Aktieselskab 
af  Sognets  Beboere. 

Egebjærg  Kirke,  meget  smukt  og  højt  beliggende  (bekendt  Sømærke  paa  Isefjord), 
bestaar  af  Skib,  Taarn,  Sakristi  og  Vaabenhus  (der  oprindeligt  har  været  aabent  ind  til 
Kirken)  paa  Nord-  samt  Vaabenhus  paa  Sydsiden.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er 
opført  i  1.  Halvdel  af  12.  Aarh.  i  Rundbuestil  af  utilhuggen  Kamp.  I  Slutn.  af  Middel- 
alderen blev  Koret  nedrevet  og  Skibet  forlænget  mqd  0.,  saa  at  Kirken  kom  til  at 
danne  eet  Rum,  Kirken  overhvælvedes,  og  Taarn  og  de  andre  Bygninger  tilføjedes, 
alt  af  Munkesten.  I  den  nyeste  Tid  er  Kirken  bleven  restaureret  under  Ledelse  af 
Etatsraad,  Bygningsinspektør  Kornerup.  Smukt  udskaaren  Altertavle  i  Renæssance- 
stil fra  1648  med  Navnene  Christoffer  Urne  og  Sophie  Lindenov  og  deres  Vaaben; 
rigt  udskaaren  Prædikestol  i  samme  Stil  fra  1694;  Granitdøbefonten  er  den  oprindelige. 
Degnestolen  er  fra  omkring  1500.  I  Skibet  Mindetavle  over  Amtsforvalter  og  Ride- 
foged Morten  Boesen,  f  1695;  i  Sakristiets  Gulv  Ligsten  over  Præsten  Andreas  Nielsen 
Crystalsin,  f  1728.  Kirken  har  været  indviet  til  St.  Laurentius,  af  hvem  der  endnu 
ved  1750  fandtes  et  Billede  i  Sakristiet. 

Sigvard  Sigvardsen  af  Oreby  pantsatte  1336  sit  Gods  i  y^Eghehiærgh'-'-  og  y^Læs- 
thorp^  til  Jacob  Absalonsen  Ulfeld  de  Wethinghe,  hvis  Sønnesøn  Jens  Axelsen  1395 
solgte  sin  Ret  til  Egebjærg  og  Læstrup  til  Jens  Falk  til  Vallø.  Denne  sidste  oplod 
atter  1400  sin  Ret  til  Dronning  Margrethe,  som  samtidig  købte  Ejendomsretten  til 
samme  Gods  af  Hr.  Niels  Sigvardsen.  Dronning  Margrethe  skænkede  saa  1400  Ege- 
bjærg og  Læstrup  til  Esrom  Kloster  for  en  Sjælemesse  for  sin  Moder  (Ann.  for  nord. 
Old.  1851,  S.  311).  Aar  1445  boede  Claus  Meinstrup  i  Egebjærg,  som  han  vist  havde 
i  Leje  af  Klosteret. 

Paa  Egehjærggaard,  som  dengang  var  kgl.  P^orvalterbolig,  er  Lægen  Fr.  Ludv. 
Bang  født  ^/^  1747. 

Ved  Gjelstrup  ses  i  en  nu  tilgroet  Sø  Voldstedet  af  Hovedgaarden  Gjelstrupgaard\ 
Fundamenterne,  deribl.  Grunden  af  et  større,  firkantet  Taarn,  ere  for  længe  siden 
opbrudte.  Fred.  ll's  Stadfæstelse  af  Nykjøbing  Købstadsprivilegier  af  1570  antages 
at  være  udstedt  herfra.  Den  var  tidligere  et  Len,  som  1439 — 82  indehavdes  af  Henr. 
Daa,  en  Dattersøn  af  Fru  Gese,  som  havde  haft  Kjeldstrup  i  Vig  Sogn.  Aar  1496 
boede  en  Fru  Cecilie  paa  Gjelstrup.  I  det  følgende  Aarh.  var  Gjelstrup  snart  et 
selvstændigt  Len,  snart  underlagt  Kalundborg. 

33* 


516  Holbæk  Amt. 

Der  har  været  mange  Oldtidsmindesmærker  i  Sognet,  men  med  Undtagelse  af 
nogle  Stenaldersgrave  og  henved  30  Gravhøje  i  Kongsøre  Skov  ere  de  fleste  nu 
forsvundne.  Stengravene  have  især  ligget  ved  Kysten,  Højene  derimod  spredte  i 
Sognet.  —  I  Stokkerup  Skov  en  muret  Kælder,  Levning  af  en  større  Bygning. 

Grevinge  Sogn  omgives  af  Asnæs,  Vig  og  Egebjærg  Sogne  samt 
Lammefjord  og  Tudse  Herred  (Hagested,  Gislinge  og  Kundby  S.).  Kirken, 
mod  V.  i  Sognet,  ligger  omtr.  2^2  Mil  S.  S.  V.  for  Nykjøbing  og  lige  saa 
langt  N.  0.  for  Holbæk.  De  dels  lerede,  dels  sandede  Jorder  ere  til  Dels 
højtliggende  og  meget  bakkede  (højeste  Punkt  er  Luntebjærg,  N.  0.  for  Gre- 
vinge By,  268  F.,  84  M.,  hvorfra  der  er  en  meget  vid  Udsigt)  med  Und- 
tagelse af  nogle  Strækninger  langs  de  inddæmmede  Fjorde,  Lammefjord  og 
Sidinge  Fjord.  Ved  Lammefjords  Udtørring  har  Sognet  vundet  781,  ved 
Sidinge  Fjords  Udtørring  omtr.  350  Td.  Ld.  Mod  N.  0.  ligger  Grevinge 
Skov  (Ods  Herreds  Skovdistr.).  Gennem  Sognet  gaar  Nykjøbing-Holbæk  Vejen, 
der  fra  Gundestrup  Færgegaard  føres  over  den  vestl.  Side  af  den  Dæmning, 
der  lukker  for  den  inddæmmede  Del  af  Lammefjord  (se  S.  432).  Odsherreds- 
banen skal  have  Station  ved  Grevinge. 

Fladeindholdet  var  ^^j^  1888:  6679  Td.  Ld.,  hvoraf  2911  besaaede  (deraf  med 
Hvede  40,  Rug  611,  Byg  974,  Havre  661,  Boghvede  5,  Ærter  og  Vikker  67,  Blandsæd 
til  Modenh.  129,  til  Grøntf.  162,  Kartofler  84,  andre  Rodfr.  176),  medens  der  henlaa 
til  Afgræsn.  635,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  2037,  Have  55,  Skov  405,  Moser  og  Kær 
95,  Flyvesand  11,  udyrkede  Strækn.  320,  Byggegr.  53,  Veje,  Vandareal  m.  m.  157 
Td.  Kreaturhold  1893:  555  Heste,  2247  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1357  Køer),  1116 
Faar,  2300  Svin  og  70  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var 
Vi  95:  496,1  Td.  Der  var  98  Selvejergaarde  med  342,^,  1 6  Arvefæstegd.  med  69,  282 
Huse  med  58,6  Td.  Hrtk.  og  44  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2  1890:  2094 
(1801:  939,  1840:  1173,  1860:  1424,  1880:  1950),  boede  i  407  Gaarde  og  Huse  og 
fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  69  levede  af  immat.  Virksomh.,  1314  af  Jordbrug, 
3  af  Gartneri,  61  af  Fiskeri,  366  af  Industri,  73  af  Handel,  7  af  Skibsfart,  76  af  andre 
Erhverv  (alle  Daglejere),  81  af  deres  Midler,  og  44  vare  under  Fattigv.  Ved  de 
to  Inddæmninger  drives  der  noget  Fiskeri  (Sild,  Aal  og  Hornfisk). 

I  wSognet  Byerne:  Grevinge  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Pogeskole; 
Engelsirup  (Ingelstrup)  med  Forsamhngshus  (opf.  1882)  og  Mølle;  Tor- 
rendrup  (gml.  Form  Torrildstrup) ;  Sneglerup  med  Pogeskole,  Sparekasse 
(opr.  ^/g  1875;  ^/g  1895  var  Sparernes  saml.  Tilgodehavende  72,378  Kr., 
Rentefoden  3^/5  pCt.,  Reservefonden  4166  Kr.,  Antal  af  Konti  543)  og 
Mølle;  Prejlerup  (gml.  Form  Prigeldorp);  Holte \  Ostrup  (Oustrup);  Frenderup 
-med  Skole ,  Pogeskole  og  Mølle ;  Herrestrup  med  Skole  og  Andelsmejeri 
(Søllebjærg) ;  Atterup\  Piejerup  (gml.  Form  Pleghedorp);  Gundestrup  med 
Pogeskole,  Mølle  og  Kroen  Gundestrup  Færgegaard.  Saml.  af  Huse: 
.Grevinge-^  Lynghuse.,  Atterup-  og  Piejerup  Huse  m.  m.  —  Avlsgaardene 
Frenderup  gaar  d^  14  Td.  Hrtk.,  hvoraf  5  i  Vig  Sogn,  og  Birket  paa  den 
udtørrede  Sidinge  Fjords  Jorder,  hørende  til  Sidinge  Vig  (se  S.  513),  hen- 
ved 20  Td.  Hrtk.  (omtr.    18  i  dette  Sogn). 

Grevinge  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Dragsholms 
Birks  Jurisdiktion  (Nykjøbing),  Holbæk  Amtstue-  (Filial  i  Nykjøbing)  og  Ny- 
kjøbing Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  5.  Folketingskr. 
samt  2.  Udskrivningskr.'   6.  Lægd.    Kirken  ejes  af  Universitetet. 

Grevinge  Kirke,  stor  Bygning,  bestaar  af  Skib  med  Kor,  Taarn,  Sakristi  og  Kapel 
■mod  Nord  og  Vaabenhus  mod  Syd.  Den  oprindelige  Del,  Skib  og  Kor  (fra  1.  Halv- 
del af  12.  Aarh.),  har  været  opført  i  Rundbuestil  af  utilhuggen  Kamp,  Vindues-  og 
^ørindfatningerne  .af  Fraadsten.    Senere  er  Koret  blevet  nedrevet  og  Skibet  forlænget 


Ods  Herred.  —  Grevinge  og  Asnæs  Sogne.  517 

mod  0.,  saa  at  Kirken  kom  til  at  udgøre  eet  Rum;  omtr.  1400  blev  Kirken  over- 
hvælvet, det  anselige  Taarn  (hvis  hvælvede  Underrum  er  forbundet  med  Kirken 
ved  en  Spidsbue)  og  de  andre  Bygninger  tilføjedes,  alt  af  Munkesten.  Hvælvingerne 
have  været  smykkede  med  Kalkmalerier.  Kirken  er  1865  bleven  restaureret  under 
Ledelse  af  Etatsraad  Chr.  Hansen.  Altertavlen  er  et  Maleri  (fra  1838)  af  Adam 
Muller  (Christus  og  de  2  Disciple  i  Emaus)  i  en  ny  gotisk  Ramme;  udskaaren 
Prædikestol  Ira  17.  Aarh. ;  Granitdøbefonten  er  den  oprindelige.  Paa  Skibets  nordre 
Væg  et  Krucifiks  i  sildig  gotisk  Stil;  paa  samme  Væg  en  Mindetavle  over  Præsten 
Poul  Poulsen  Bhie,  Provst  i  Ods  Herred,  f  1712  (se  om  ham  H.  Nutzhorn,  i  Dansk 
Maanedsskr.  for  folkl.  og  kirkl.  Oplysn.  VI,  1886).  Paa  den  ældste  af  Klokkerne,  der 
er  viet  St.  Botolf,  staar:  „Oprunden  er  Botolfus,  Englands  straalende  Stjerne,  som  i 
sin  Tid  vil  bære  Frugt,  1518".  Udvendig  paa  Kirkens  Nordside  er  der  en  Minde- 
tavle over  Forfatteren,  Præst  Th.  Rasmussen,  f  1800,  som  ligger  begraven  paa 
Kirkegaarden;  paa  Taarnets  Sydside  lige  ved  Jorden  er  indmuret  en  Sten  med  Palmet- 
ornament,  vist  fra  Kirkens  ældste  Tid. 

I  Atter  up  var  der  1446  en  Hovedgaard,  der  tilhørte  Peder  Flemming,  hvis  Datter 
Fru  Birgitte,  Christiern  van  Hafns  Efterleverske,  siden  boede  her  i  mange  Aar.  Otte 
Rosenkrantz'  Børn  mageskiftede  1566  Atterupgaard  til  Kronen.  —  Ogsaa  i  Gundes- 
trup har  der  ligget  en  Hovedgaard,  der  1397  og  1413  beboedes  af  Hr.  Jens  Olufsen 
Lunge;  1560  ejedes  Gundestrup  af  Mourids  Pedersen  (Baden),  hvis  Datter  bragte 
Gaarden  til  Jens  Giintelberg,  som  1583  skal  have  mageskiftet  den  da  nylig  brændte 
Gaard  til  Kronen. 

I  den  nordøstre  Del  af  Sognet,  til  Dels  langs  den  udtørrede  Sidinge  Fjord,  er 
der  talt  over  20  Stenaldersmonumenter,  hvoraf  nogle  endnu  ere  tilbage  i  Grevinge 
Skov  (en  Langdysse  her  kaldes  „Hamlets  Grav")  og  ved  Frenderup.  Her  ligger 
en  fredlyst,  anselig  Runddysse  med  sekssidet  Kammer  og  lang  Gang,  og  ved  Herres- 
trup er  der  fredlyst  et  lignende  Dyssekammer,  paa  hvis  Dæksten  findes  svagt  ind- 
hugne  Skibsfigurer  og  et  Hjul.  De  samme  Helleristningsbilleder  ses  paa  en  RuUe- 
stensblok,  funden  i  en  Mergelgrav  ved  Herrestrup,  og  fra  Engelstrup  hidrører  den 
mærkeligste  Helleristningssten  fra  den  danske  Broncealder,  med  Fremstillinger  af 
to  Skibe  og  4  staaende  Menneskefigurer;  „Herrestrupstenen"  og  „Engelstrupstenen" 
opbevares  nu  i  Nationalmuseet. 

Litt. :  Efter  et  af  Forfatteren  Lyder  Sørensen  Høyer  (Degn  i  Grevinge,  f  1757) 
efterladt  Manuskript,  der  findes  i  Thott.  Saml.,  kgl.  Bibi,  „Genealog.  og  hist.  Beskr. 
af  Grevinge  Sogn",  har  F.  Petersen  udgivet  „Grevinge  Sogn,  en  hist.-topogr.  Skildring 
paa  Grundlag  af  et  gmlt.  Manuskript  fra  1750",  Kbh.   1887. 

Asnæs  Sogn  omgives  af  Grevinge  og  Vig  Sogne,  Sejrø  Bugt  og  Faare- 
vejle  og  Hørve  Sogne.  Ved  Lammefjords  Udtørring  (se  S.  432)  har  Sognet 
vundet  1001  Td.  Ld.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2^/4  Mil 
»S.  V.  for  Nykjøbing.  Den  nordl.  og  midterste  Del  er  højtliggende  og  meget 
stærkt  bakket;  Byen  Høve  ligger  paa  en  Højde  af  175  P\,  55  M. ;  V.  herfor 
ligger  Esterhøj,  285  F.,  89,5  M.;  herfra  aftager  Højden  mod  0.  (Magle- 
høj er  dog  293  F.,  92  M.)  og  mod  S.  Det  sydl.  Affald  af  Bakkeryggen 
har  gennemgaaende  lerede  og  stenede  Jorder,  medens  den  nordhge  Side  er 
mere  sandet  og  gruset.  Ved  Sejrø  Bugt  Høve  Skov.  Gennem  Sognet  gaar 
Nykjøbing-Kalundborg  Landevej.  Odsherredsbanen  kommer  ogsaa  til  at 
gaa  gennem  det  (med  Station  paa  Præstegaardens  Mark). 

Fladeindholdet  var  %  88:  4543  Td.  Ld. ,  hvoraf  1884  besaaede  (deraf  med 
Hvede  62,  Rug  356,  Byg  712,  Havre  426,  Boghvede  6,  Ærter  og  Vikker  33,  Blandsæd 
til  Modenh.  67,  til  Grøntf.  87,  Kartofler  35,  andre  Rodfr.  96),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsn.  431,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1960,  Have  39,  Skov  77,  Moser  og  Kær  56, 
Flyvesand  4,  udyrkede  Strækn.  16,  Byggegr.  51,  Veje,  Vandareal  m.  m.  25  Td. 
Kreatur  hold  1893:  407  Heste,  1543  Stkr.  Hornkv.  (deraf  985  Køer),  635  Faar, 
1814  Svin  og  23  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  95: 
335,2  Td.  Der  var  68  Selvejergaarde  med  264,^,  7  Arvefæstegd.  med  32,5,  165  Huse 
med  38  Td.  Hrtk.  og  54  jordløse  Huse.  Befolkningen,  V2  1890:  1350  (1801: 
646,  1840:  925,  1860:  1115,  1880:  1251),  boede  i  272  Gaarde  og  Huse  og  for- 
deltes efter   Erhverv   saaledes:   50  levede   af  immat.   Virksomh.,   836   af  Jordbrug, 


518  Holbæk  Amt. 

7  af  Gartneri,  2  af  Fiskeri,  231  af  Industri,  67  af  Handel,   1   af  Skibsfart,  70  af  andre 
Erhv.  (næsten  alle  Daglejere),  67  af  deres  Midler,  og  19  vare  under  Fattig v. 

I  Sognet  Byerne:  Asnæs  (gml.  Form  Aasnæs),  tidligere  ved  den  inderste 
Vig  af  Lammefjord,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Pogeskole,  Forsamlingshus 
(opf.  1883),  Lægebolig,  Sparekasse  (opr.  ^^/a  1867  ;  ^^3  1^95  var  Sparernes 
saml.  Tilgodehavende  64,473  Kr.,  Rentefoden  3^/4  pCt.,  Reservefonden  4765 
Kr.,  Antal  af  Konti  442),  Andelsmejeri,  Mølle,  Købmænd  og  to  Markeder  aarl. 
i  Apr.  og  Okt.  med  Kreaturer  og  Avisredskaber;  To/sager;  Aastofte;  Høve 
med  Friskole,  Mølle  og  Købmand.  —  Ved  Landevejen  ligge  Pindals  og 
Vejle  Kro,  begge  med  Købmænd,  den  første  Kro  paa  Grænsen  af  Vig, 
den  anden  paa  Grænsen  af  Faarevejle  S. 

Asnæs  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Dragsholms 
Birks  Jurisdiktion  (Nykjøbing),  Holbæk  Amtstue-  (Filial  i  Nykjøbing)  og  Ny- 
kjøbing  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  5.  Folketingskr. 
samt  2.  Udskrivningskr.'   5.  Lægd.  Kirken  tilhører  Baroniet  Adelersborg. 

Asnæs  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Afslutning,  Taarn,  Kapel  (forhen 
Vaabenhus,  nu  Materialhus)  mod  N.  og  Vaabenhus  mod  Syd.  Den  ældste  Del, 
Skib  og  Kor,  er  opfort  (vist  i  1.  Halvdel  af  12.  Aarh.)  af  utilhuggen  Kamp  i  Rund- 
buestil. I  den  senere  Middelalder  er  vistnok  Kirken  forlænget  mod  V.,  og  samtidig 
er  den  bleven  overhvælvet ;  noget  senere,  men  endnu  i  den  katolske  Tid,  ere  Taarnet 
og  de  andre  Bygninger  tilføjede,  alle  af  Munkesten.  Taarnrummet  er  forbundet  med 
Skibet  ved  en  Spidsbue.  Et  tidligere  Sakristi  blev  nedbrudt  1815.  Smukt  udskaaren 
Altertavle  i  Renæssancestil  fra  1635;  i  Midtpartiet  et  Maleri:  Christus  med  Disciplene 
paa  Vejen  til  Emaus;  to  af  Sejlerne  bære  Daaernes  og  Parsbergernes  Vaaben;  meget 
anselige  Alterstager  fra  1699  med  Adelernes  og  Lenternes  Vaaben ;  tarvelig  Prædike- 
stol i  sen  Renæssancestil;  Døbefontens  Kumme  er  af  Kamp  med  spidsbuede  Blindinger. 
Degnestolen  er  fra  1515.  Den  gamle  Altertavle  (vist  fra  1.  Halvdel  af  15.  Aarh.) 
er  nu  ført  til  Dragsholm.  Over  Korbuen  en  udskaaren  Christusfigur,  fra  omkring 
1200.  I  Skibets  Gulv  en  Ligsten  over  Præsten  Chr.  Dahl,  f  1765;  i  Vaabenhuset 
Rester   af  en  Ligsten,  vist  fra  14.  Aarh.    Kirkebogen  gaar  tilbage  til  1645. 

En  i  Aastofte  liggende  Hovedgaard  tilhørte  1580  Teus  og  Christoffer  Rosen- 
gaard. —  I  Asnæs,  V.  for  Kirkegaardsmuren,  har  der  ligget  Ruinerne  af  en  grund- 
muret Bygning,  som  i  19.  Aarh.  sprængtes  med  Krudt,  og  som  efter  Sagnet  skal  have 
været  Levningerne  af  et  Kloster;  rimeligvis  har  det  dog  været  en  større  Gaard. 

Saa  godt  som  alle  de  henved  100  Oldtidsmonumenter,  der  kendes  i  Sognet,  ere  paa 
følgende  fredlyste  nær  forsvundne:  ved  Tolsager  „Rishøj",  ved  Asnæs  en  anselig  Grav- 
høj, „Maglehøj",  en  200  F.  lang,  til  Dels  noget  forstyrret  Langdysse,  „Kæmpegraven", 
og  3  Gravhøje,  samt  ved  Aastofte  5  Gravhøje,  af  hvilke  de  4,  „Dutterhøjene",  ere 
smukt  beliggende  i  Række  paa  en  Bakkekam.  Yderst  paa  Næsset  ved  Lammefjord 
er  der  fundet  Spor  af  Køkkenmøddinger  fra  Stenalderen,  og  ved  Vejle  Kro,  lige  ved 
Bredden  af  den  udtørrede  Lammefjord;  en  lignende,  henved  200  F.  lang. 

Litt. :  L.Andersen,  Asnæs  S.,  en  hist.  Skildring.  Kolding  1893. 

Faarevejle  Sogn  omgives  af  Asnæs,  Vallekilde  og  Hørve  Sogne  samt 
Sejrø  Bugt.  Kirken,  mod  Øst  i  Sognets  Midte,  ligger  omtrent  2^/4  Mil 
S.  V.  for  Nykjøbing  og  omtr.  hge  saa  langt  N.  V.  for  Holbæk.  Naar 
undtages  den  sydøstl.  Del,  der  udgøres  af  det  ved  Lammefjords  Tørlæg- 
ning indvundne  Areal,  1790  Td.  Ld.  (se  S.  432),  opfyldes  næsten  hele 
Sognet  af  den  Bakkeryg,  som  udgaar  fra  Sjællands  nordvestl.  Hovedvand- 
skel, og  som  pludsehg  hæver  sig  paa  „Draget" ,  den  smalle  Landtange 
mellem  den  udtørrede  Lammefjord  og  Sejrø  Bugt,  og  naar  sin  største  Højde 
her  i  Vejrhøj,  385  F.,  120,9  M.  (se  S.  368),  fra  hvis  Top,  den  runde  Bakke 
„Hatten",  der  er  en  storartet  Udsigt  over  en  stor  Del  af  Sjælland,  Farvan- 
dene mod  N.  og  V.,  Fyns  og  Jyllands  Kyst.  Paa  Vestkysten  hæver  Knarbos 
Khnt  sig  til  65  F.,  20,4  M.,  og  mod  N.  V.   udskyder  Sognet  en  smal  Land- 


Ods  Herred.  —  Asnæs  og  Faarevejle  Sogne. 


519 


tange,  Ordrups  Næs,  der  begrænser  Nekselø  Bugt,  paa  hvilket  Svaleklint 
og  yderst  ude  Brændeklint  Næbbe  danne  stejle  Brinker.  Paa  den  nordl.  og 
vestl.  Side  af  Bakkeryggen  ere  Jorderne  sandede,  paa  den  sydl.  og  østl.  for 
det  meste  lerede.  I  Sognet  ligge  Skovene  Vejrhøj  Sk.,  Kolaas  og  Fruerlund 
(under  Adelersborg).    Gennem  Sognet  gaar  Nykjøbing-Kalundborg  Landevej. 


Fladeindholdet  var  ^^L  1 


8163  Td.  Ld.,  hvoraf  3455  besaaede  (deraf  med 


Hvede  63,  Rug  763,  Byg  1010,  Havre  1082,  Boghvede  18,  Ærter  og  Vikker  73,  Bland- 
sæd til  Modenh.  108,  til  Grontf.  61,  Kartofler  87,  andre  Rodfr.  158,  Spergel  og  Lupiner 
30),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  1006,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  2976,  Have  60, 
Skov  282,  Moser  og  Kær  69,  Flyvesand  63,  udyrkede  Strækn.  37,  Byggegr.  84,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  131  Td.  Kreatur  hold  1893:  567  Heste,  2055  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  1313  Keer),  1411  Faar,  2188  Svin  og  72  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  Vi  95:  452,6  Td.    Der  var  4  Selvejergaarde  med  128,5,  ^^  ^rve- 


Dragsholm  1896. 

fæstegd.  med  238,g,  5  Fæstegd.  med  31, 7,  150  Huse  med  53,8  Td.  Hrtk.  °S  80  jord- 
løse Huse  (2/3  i  Fæste).  Befolkningen,  V2  1890:  1638  (1801:  763,  1840:  1286, 
1860:  1556,  1880:  1660),  boede  i  311  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  52  levede  af  immat.  Virksomhed,  1111  af  Jordbrug,  6  af  Gartneri,  195  af 
Industri,  45  af  Handel,  141  af  andre  Erhv,  (næsten  alle  Daglejere),  58  af  deres 
Midler,  og  30  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Faarevejle  (gml.  Form  Faræwæthlæ,  maaske  af  Vejlen 
eller  Vadestedet  over  Far,  en  Vig  i  Havet  eller  et  Vandløb),  ved  Lande- 
vejen, tidligere  smukt  beliggende  ved  Lammefjord,  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  Sparekasse  (oprettet  ^/^  1871;  ^'^\^  1895  var  Sparernes  samlede 
Tilgodehavende  78,973  Kr.,  Rentefoden  3^/5  pCt.,  Reservefonden  5130  Kr., 
Antal  af  Konti  542),  Andelsmejeri  og  Mølle;  Stuhberup^  ved  Landevejen, 
med  Baptistkapel  (opf.  1895);  Vindekilde,  ved  Landevejen,  med  Skole; 
Kaarup\  Ordrup  med  Skole  og  Mølle;  Veddinge\  Ris  med  Fattiggaard  (36 
Pladser).    Flere  Samlinger  af  Huse. 


520  Holbæk  Amt.         . 

Hovedgaarden  Dragsholm,  Hovedsædet  i  Baroniet  Adeler shor g, 
er  en  gammel  anselig  Bygning,  der  for  det  meste  er  opført  af  Munkesten, 
men  hvidkalket;  den  bestaar  af  3  Fløje,  hvoraf  den  østlige,  Hovedfløjen, 
er  tre  Stokværk  og  Kælder  og  har  paa  den  Side,  der  vender  ud  til  den 
meget  store  Have,  et  lavt  med  en  Murkrone  prydet  Taarn;  de  noget 
lavere  Sidefløje  have  et  nyere  Udseende,  takkede  Gavle  og  ere  forbundne 
med  en  tindeprydet  høj  Mur,  der  aflukker  Borggaarden.  —  Baroniet 
Adelershorg  har  af  Hrtk.  af  alle  Slags  omtr.  45  1  Td.,  hvoraf  fri  Jord  231^/2, 
Skovareal  6V8,  Skovskyld  51/2,  Bøndergods  70^2,  Tiendehrtk.  294  (nemlig 
Konge-  og  Kirketiende  af  Faarevejle,  Vallekilde  og  Asnæs  Sogne,  Kirke- 
tiende alene  af  Hørve  og  Holmstrup  Sogne)  og  i  aarl.  Arvefæsteafgift  2162^1^ 
Td.;  i  Bankaktier  12,000  Kr.,  i  Fideikommiskapitaler  for  Tiden  1,597,663 
Kr.  Til  Baroniet  høre  Hovedgaardene  Dragsholm^  114  Td.  Hrtk.,  omtr. 
1331  Td.  Ld.,  hvoraf  184  Eng,  og  Næsgaard,  I8V2  Td.  Hrtk.,  omtr.  406 
Td.  Ld.,  begge  beliggende  i  dettte  Sogn,  Teglværksgaard,  i  Vallekilde  Sogn 
(se  S.  523),  og  Dønnerup^  i  Holmstrup  Sogn  (se  S.  495).  Baroniets  Gods 
hgger  i  Faarevejle,  Vallekilde  og  Hørve  Sogne  samt  i  Holmstrup  S. 
(Skippinge  Herred)  og  Svinninge  S.  (Tudse  Herred),  i  det  sidste  dog  kun  1 
Td.  Hrtk.  Baroniets  samlede  JordtiUiggende  er  2564  Td.  Ld. ,  foruden 
1116  Td.  Ld.  Skov  og  beplantet  Areal. 

Faarevejle  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Dragsholms 
Birks  Jurisdiktion  (Nykjøbing),  Holbæk  Amstue-  (Filial  i  Nykjøbing)  og 
Nykjøbing  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  5.  Folketingskr. 
samt  2.  Udskrivningskr.'  4.  Lægd.  Kirken,  hvis  Sognepræst  tillige  er  Præst 
ved  Dragsholms  Kapel,  tilhører  Baroniet  Adelersborg. 

Faarevejle  Kirke  bestaar  af  Kor  med  lige  Afslutning,  Taarn,  Begravelseskapel 
(„Ris'  Kapel")  og  Vaabenhus  paa  Skibets  og  Sakristi  paa  Korets  Nordside.  Den 
ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opført  (vist  i  1.  Halvdel  af  12.  Aarh.)  i  ren  Rundbuestil 
af  utilhuggen  Kamp,  Vindues-  og  Dørindfatninger  af  Fraadsten.  Sikkert  alt  i  Slutn.  af 
13.  Aarh.  overhvælvedes  Kirken,  og  i  den  seneste  katolske  Tid  nedbrødes  Koret, 
Skibets  Længde  gjordes  næsten  dobbelt,  og  et  nyt  Kor  opførtes ;  omtr.  samtidig  op- 
førtes Taarnet,  hvis  takkede  Gavle  vende  mod  N.  og  S.;  det  hvælvede  Taarnrum 
har  en  Spidsbue  ind  til  Kirken;  noget  senere  tilføjedes  de  andre  Bygninger,  der  alle 
have  fladt  Loft.  Smuk  Altertavle  i  Renæssancestil  fra  1641,  med  Nadveren  i  Midt- 
partiet og  Venstermands  og  Grubbernes  Vaaben;  Prædikestol  i  tarvelig  Renæssancestil 
med  Aarstallene  1596  og  1654;  Granitdøbefonten  er  vist  den  oprindelige.  Degnestolen 
er  fra  1556,  flere  af  Stolestaderne  er  fra  16.  og  17.  Aarh.  Paa  Skibets  nordre  Væg 
en  1709  opsat  Mindetavle  over  Ridefoged  og  Birkedommer  i  Dragsholms  søndre 
Birk  Chr.  Pedersen  Poder;  smstds.  Mindetavle  over  en  Peder  Nielsen,  f  1728;  i 
Taarnet  Mindetavle  over  Præsten  Niels  Heining,  f  1766.  En  ejendommelig  Egetræs- 
dør fra  omtr.  1500,  prydet  med  smedede  Ornamenter,  deribl.  to  fantastiske  Drage- 
skikkelser, fører  fra  Kirken  ind  til  Vaabenhuset*).  I  Kapellet,  der  ved  1850  blev 
omdannet  til  Begravelseskapel  for  den  Adelerske  Familie  og  adskilt  fra  Kirken,  staar 
en  Del  Kister  (Fr.  Baron  Adeler,  f  1816,  Kammerherre  Herm.  Løvenskiold,   f  1825   i 


*)  Til  Deren  knytter  sig  Sagnet  om  Fru  Inger  til  Ris  Cse  S.  522).  Hun  vilde  bygge  en  Kirke  ved 
sin  Gaard  N.  for  Faarevejle;  men  efter  gentagne  Forsag  maatte  hun  opgive  det,  da  Troldene 
reve  ned  om  Natten,  hvad  der  var  bygget  om  Dagen.  Da  spændte  hun  to  Øksne  for  den  alt 
færdige  Kirkedor  og  lod  dem  trække  afsted  med  den,  indtil  do  lagde  sig  til  Hvile  paa  Brinken 
ved  Faarevejle,  hvor  Troldfolket  ingen  Magt  havde,  og  her  blev  Kirken  opfort.  Mea  for  at 
hævne  sig  fik  Troldene  en  Lindorm  til  at  lægge  sig  foran  Kirkedøren,  saa  at  Folkene,  der 
vare  derinde,  ikke  kunde  komme  ud,  men  maatte  bryde  sig  en  ny  Udgang  paa  Nordsiden 
[i  Virkeligheden  har  der  aldrig  været  Indgang  paa  Sydsiden].  Da  Ormen  imidlertid  blev  lig- 
gende, opdrættede  man  en  ung  Tyr  med  Mælk  og  Hvedebrod,  og  denne  gjorde  det  af  med 
Uhyret.  Men  den  søndre  Indgang  tilmuredes,  og  Døren,  paa  hvilken  man  til  Min  "le  satte  Bil- 
leder af  Lindormen,  flyttedes  til  den  nordre  Indgang.  Fru  Inger,  fortæller  Sagnet  videre,  blev 
begravet  paa  en  af  de  nu  ved  Lammefjords  Tørlægning  forsvundne  Smaaholme,  hvis  egentlige 
Navn,  Inderø,  Sagnet  omdøbte  til  „Ingera"  (se  J.  B.  L&ffler,  „Et  Sagn  fra  Faarevejle  Kirke" , 
111.  Tid.  I0|i2  1876). 


Ods  Herred.  —  Faarevejle  Sogn. 


521 


Montpellier,  Sophie  Hedevig  Lovenskiold,  f.  Adeler,  f  1859,  Bertha  Henriette  Frede- 
rikke Zytphen-Adeler,  f.  Løvenskiold,  f  1875,  hendes  Mand,  G.  F.  O.  Baron  Zytphen- 
Adeler,  f  1878,  m.  fl.).  I  en  Gravkælder  under  Skibets  Gulv  ved  Koret  staa  flere 
til  Dels  sammenfaldne  Kister,  deribl.  med  Herredsfoged  Claus  Biising,  f  omtr.  1695, 
og  Præsten  Jacob  Christensen  Dahl,  f  1718;  men  af  særlig  Interesse  er  dog  en  stor 
Egetræskiste  med  et  særdeles  godt  bevaret,  mumificeret  Lig,  der  menes  at  være  Liget 
af  den  fra  Maria  Stuarts  Historie  bekendte  James  Hepburn,  Jarl  af  Bothwell,  der 
døde  1578  som  Statsfange  paa  Dragsholm.  At  han  er  bleven  begravet  i  Kirken  er 
i  alt  Fald  vist  (if.  Eiler  Brockenhuus'  Kalendarium) ;  men  om  dette  virkelig  er  hans 
Lig,  har  dog  i  den  senere  Tid  været  meget  omtvistet  *^).  Den  oprindelige  Kiste,  der 
fer  stod  i  det  nuv.  Adelerske  Kapel,  var  saa  brøstfældig,  at  Besidderen  af  Baroniet 
1889  lod  den  indsætte  i  den  nuv.  Egetræskiste,  der  er  forsynet  med  en  Glasrude 
ved  Ligets  Ansigt.  —  Paa  Kirkegaarden  er  der  et  Ligkapel. 

Dragsholm,  hvis  Navn  utvivlsomt  kommer  af,  at  det  ligger  paa  „Draget",  tilhørte 
i  Middelalderen  Roskilde  Bispestol  og  nævnes  1370  som  et  af  dens  bet3^deligste  Len, 
hvorunder  hørte,   foruden   det  faste  Slot  Dragsholm,  13  Hovedgaarde  og  45  Sognes 


Dragsholm  i  gamle  Dage.    Efter  Resen. 


Bispetiende.  Af  de  bispelige  Lensmænd  nævnes  Frende  Jacobsen  1370,  Bent  Bille 
1395,  Peder  Fæling  1418,  Is  Lydikesen  1468,  Henrik  Jensen  Dresselberg  1470,  Hr. 
Axel  Lagesen  Brok  1480,  Henrik  Jensen  paany  1481,  Herluf  Skave  1488—96,  Anders 
Jakobsen  Reventlow  1527 — 30,  og  endelig  Eiler  Hardenberg,  som  i  Grevens  Fejde 
forsvarede  Slottet  baade  mod  Greven  af  Hoya,  Albrecht  af  Mecklenburgs  Feltherre, 
og  mod  lange  Hermann,  Grev  Christoffers  Befalingsmand  paa  Kalundborg  Slot,  saa- 
ledes  at  Dragsholm  var  det  eneste  faste  Punkt,  der  ikke  var  i  Fjendens  Hænder,  da 
Chr.  III  landede  paa  Sjælland.  Efter  Reformationen  blev  Dragsholm  et  kglt.  Len. 
Blandt  Lensmændene  nævnes  Hr,  Mogens  Gyldenstierne,  Søhelten  Otte  Rud,  atter 
Eiler  Hardenberg  1551  —  54,  Rigsraad  og  Kansler  Arild  Huitfeld  1597—1609,  som 
vel   her  har  skrevet  en  stor  Del  af  sin  Danmarkshistorie,  Oluf  Rosensparre,  Claus 


*)  En  Undersøgelse  af  Liget  1858  gav  intet  Resultat.  Men  Troen  paa,  at  det  var  Bothwells  Lig, 
bestyrkedes,  da  Anatomen  Prof.  I.  Ibsen  erklærede,  at  „Hovedet  umiskendelig  havde  et  skotsk 
Præg",  og  ved  den  engelske  Turist  H.  Marr3'ats  Ytring,  at  ingen  Engelskmand  kunde  se  Liget 
uden  at  erkende,  at  det  var  af  „an  ugly  Scotchman"  (B.  var  bekendt  for  sin  Grimhed;  forov- 
rigt  blev  ogsaa  en  anden  Skotte,  Kaptejn  J.  Clark,  begravet  i  Faarevejle).  J.i  J.  A.  Worsaae 
heldede  til  den  Mening,  at  det  var  B.,  men  andre,  som  Fr.  Schiern  og  Henry  Petersen,  have 
udtalt  sig  imod  den  (se  Worsaae ,  „B.'s  Grav  i  F.  Kirke",  111.  Tid.  2|.^  1862.  —  Fr.  Schiern, 
Nyere  hist.  Studier,  I,  S.  476). 


522  Holbæk  Amt. 

Daa,  Jørgen  Vind,  Christoffer  Urne  m.  fl.  Dragsholm  var  en  af  Rigets  anseligste 
Fæstninger,  hvorfor  det  ogsaa  ofte  benyttedes  som  Statsfængsel.  Af  Fangerne  kunne 
nævnes  den  sidste  Roskilde  Bisp,  Joachim  Rønnow,  der  sad  her  til  sin  Død  1544, 
Aarhusbispen  Ove  Bille,  der  dog  kun  var  fængslet  en  kort  Tid,  Bothwell  (se  S.  521), 
1573 — 78  (Sagnet  påaviser  endnu  den  Kælder  med  Jærnbøjler  i  Muren,  hvor  han 
sad  fangen),  hans  Fjende,  den  skotske  Kaptejn  John  Clark,  1571 — 75,  Eiler  Brocken- 
huus til  Søndergaarde  (f  omtr,  1607),  den  berygtede  Friherre  til  Herningholm  Sig- 
fred Reinschatt,  fra  1610  til  sin  Død,  Teologen  Niels  Svendsen  Chronich,  der  blev 
dømt  for  sine  separatistiske  Anskuelser,  1655 — 58,  med  flere.  Den  sidste  slap  ud, 
da  de  svenske  indtoge  Slottet  i  Krigen  1658 — 60  og  afbrændte  det  1659,  saa  at 
kun  Murene,  der  til  Dels  ere  bevarede  endnu,  bleve  staaende. 

Aar  1664  fik  Rentemester  Henr.  Muller  Dragsholm  for  tilgodehavende  Penge  (312,259 
Rd. ;  Hovedgaardstakst  64  Td.  Hrtk.).  Men  han  maatte  gaa  fra  den  paa  Grund  af 
Gæld,  hvorefter  den  blev  udlagt  til  Hovedkreditoren,  den  portugisiske  Jøde,  Købmand 
i  Hamburg,  Manuel  Texieira,  hvis  Søn  Samuel  Texieira  paa  Faderens  Vegne  skødede 
den  (Gaard  og  Gods  1445  Td.  Hrtk.)  1694  for  20,000  Rd.  (!)  til  Admiral  Cort  Adelers 
yngste  Søn,  Kammerjunker,  senere  Gehejmeraad,  Stiftamtmand  Fr.  Chr.  Adeler  (f  1726), 
som  istandsatte  Hovedbygningen.  Dennes  Søn  Kammerjunker,  senere  Konferensraad 
Chr.  Lente-Adeler  (f  1757)  købte  den  1727  af  sine  Medarvinger  for  76,000  Rd.  D.  C. 
Han  fornyede  det  gamle  Slotskapel  og  oprettede  ^^/^  1755  Gaard  og  Gods  til  Stam- 
hus for  sin  Brodersøn,  Lieutenant,  senere  Kammerherre  Conr.  Vilh.  Adeler.  Denne  blev 
udnævnt  til  Friherre  kort  før  sin  Død  1785,  og  Stamhuset  blev  da  ^/g  s.  Aar  ophøjet 
til  Baroni  for  Sønnen  Fr.  Baron  Adeler,  senere  Gehejmeraad  og  Overpræsident  i 
Kbh.  (f  1826),  der  foretog  mange  Forbedringer  paa  Godset  og  ved  kgl.  Bevilling  af 
31/jQ  1810  substituerede  Baroniet  med  en  Fideikommiskapital  paa  300,000  Rd.  (efter 
Pengekrisen  120,000  Rd.).  Hans  Enke  beholdt  Godset,  købte  Donnerup  (se  S,  497) 
og  oprettede  Godserne  ^^j^^  1843  til  et  Baroni  for  sin  Datterdatter  Bertha  Henriette 
Frederikke  Løvenskiold  og  hendes  Mand,  Kammerherre,  G.  F.  O.  Baron  Zytphen-Adeler 
(f  1878).    Nuv.  Besidder  er  dennes  Søn  F.  H.  C.  de  Falsen  Baron  Zytphen-Adeler. 

Som  det  ses  af  de  to  Billeder,  der  begge  gengive  den  samme  Fa9ade,  er  der  sket 
betydelige  Forandringer  ved  Hovedbygningen,  især  i  17.  og  18.  Aarh. ;  men  som  alt 
nævnt  ere  de  gamle  Mure  til  Dels  bevarede,  og  den  store  Bygning  virker  endnu 
ret  imponerende,  skønt  den  har  mistet  en  Del  af  sit  gammeldags,  borgagtige  Præg. 
Ladebygninger,  Stalde  og  Udhuse  ere  af  den  forrige  Besidder  opførte  i  en  gammeldags 
Stil.  I  det  lille  Dragsholms  Kapel  (indviet  1732),  der  ligger  i  den  nordre  Fløj,  og 
som  er  forsynet  med  Bjælkeloft,  hænger  der  et  Portræt  af  Cort  Adeler,  der  skal 
være  malet  af  Carl  v.  Mandern.  —  Den  i  engelsk  Stil  holdte  Have,  hvori  der  er  et 
stort  Vandspring,  staar  i  Forbindelse  med  en  Skov,  der  har  bevaret  sit  gamle  Navn 
Fruerlund.  I  Udkanten  af  Vejrhøjs  Skoveng  paa  Toppen  af  en  Høj,  Brydebjærg, 
er  der  1873  rejst  en  Mindestøtte  for  den  forrige  Besidder  og  Hustru  (en  Sandstens- 
obelisk  med  Portrætmedailloner).  —  Endnu  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  var  der  paa  Drags- 
holm et  Stutteri  af  den  „Hesseløske  vilde  Art". 

Ved  Ris  har  der  fordum  ligget  en  Hovedgaard  (se  om  Fru  Inger  S.  520),  af 
hvilken  der  endnu  i  18.  Aarh.  fandtes  Ruiner,  og  man  kan  endnu  paa  Stedet  finde 
Mursten.  Den  tilhørte  1324 — 41  Stig  Pedersen  af  Riis,  der  førte  Slægten  Haks  Vaaben ; 
derefter  Sønnen  Hr.  Niels  Stigsen  1355—74,  hvis  Arvinger  Johannes  Genvædder  og 
Hr.  Ludv.  Andersen  afhændede  Riis  til  Biskop  Niels  i  Roskilde,  som  1384  skænkede 
den  til  Bispestolen. 

Hr.  Jakob  Absalonsen  (Ulfeld)  de  Wethinge  nævnes  1323—36.  Hans  Søn  Peder 
Jepsen  af  Wethinghæ  nævnes  1 354,  men  dennes  Broder  Biskop  Niels  i  Roskilde  gav 
1384  Wæthingæ  til  Bispestolen. 

Byerne  Stubberup,  Ordrup  og  Kaarup  hørte  i  ældre  Tider  til  Vallekilde  Sogn, 
men  bleve  ved  kgl.  Bevilling  af  ^^/iq  1580  henlagte  til  Faarevejle  Sogn,  hvis  Kirke 
laa  nærmere ;  dog  saaledes  at  Præstetienden  af  de  tre  Byer  vedblev  at  tilhøre  Valle- 
kilde Sognekald.    Nu  er  den  henlagt  til  Nykjøbing  Kapellan  pro  loco  in  spe. 

Vejrhøj  ligesom  flere  af  de  andre  nærliggende  Bakketoppe  ere  Gravhøje.  Disse 
Graves  Pladser  ere  endnu  delvis  kendelige. 

I  Kolaas  Skov  findes  en   116  F.  høj  Bøg,   10  F.  2  T.  i  Stammens  Omfang. 

Vallekilde  Sogn  omgives  af  Faarevejle  (tidligere  berørte  det  paa  en 
lille  Strækning  Lammefjord,  ved  hvis  Udtørring  det  har  vundet  1  Td.  Ld.) 
og  Annekset  Hørve,    Tudse  Herred  (Svinninge  S.,    fra    hvilket  det  tidligere 


Ods  Herred.  —  Faarevejle  og  Vallekilde  Sogne.  523 

adskiltes  ved  Svinninge  Vejle,  ved  hvis  Udtørring  det  har  vundet  omtr. 
100  Td.  Ld.)  og  Skippinge  Herred  (Særslev  og  Følleslev  S.)  samt  Nekselø 
Bugt.  De  for  det  meste  lei-  og  mergelblandede  Jorder  ere  gennemgaaende 
højtliggende  og  meget  bakkede  (højeste  Punkt  Tingbjærg,  173  F.,  54,3  ^-y 
hvorfra  der  er  vid  Udsigt;  andre  Højdepunkter  ere  Tudebjærg,  140  F., 
44  M.,  og  Vallebjærg,  129  F.,  40  M.).  Gennem  Sognet  gaar  Nykjøbing- 
Kalundborg  Landevej. 

Fladeindholdet  var  ^^j^  1888:  2602  Td.  Ld.,  hvoraf  1515  besaaede  (deraf  med 
Hvede  91,  Rug  172,  Byg  670,  Havre  307,  Ærter  og  Vikker  36,  Blandsæd  til  Modenh.  12,  til 
Grøntf.  92,  Kartofler  20,  andre  Rodfr.  114),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  302,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  553,  Have  33,  Skov  1,  Moser  og  Kær  71,  udyrkede  Strækninger  7, 
Byggegr.  28,  Veje,  Vandareal  m:  m.  92  Td.  Kreaturhold  1893:  231  Heste,  967  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  626  Køer),  216  Faar,  1104  Svin  og  26  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^i  95:  304,^  Td.  Der  var  12  Selvejergaarde  med  102,3, 
36  Arvefæstegd.  med  170,2,  4  Fæstegd.  med  18,3,  101  Huse  med  13,9  Td.  Hrtk.  og 
19  jordløse  Huse  (over  1/2  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  1890:  1304  (1801:  612, 
1840:  829,  1860:  986,  1880:  1313),  boede  i  209  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  280  levede  af  immat.  Virksomh.  (NB.  Højskolen),  498  af  Jord- 
brug, 8  af  Gartneri,  15  af  Fiskeri,  217  af  Industri,  24  af  Handel,  195  af  andre  Er- 
hverv (næsten  alle  Daglejere),  30  af  deres  Midler,  og  37  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Vallekilde  (gml.  Form  Walekeldæ,  Walekyældæ)  med 
Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Folkehøjskole  (se  nærmere  ndfr.)  og  Valgmenighedskir- 
ken „Korskirken",  beliggende  paa  Folkehøjskolens  Grund;  Bjerresø  med  For- 
skole, Fattiggaard  for  Vallekilde-Hørve  Kommune  (opf.  1867  ;  46  Pladser), 
Sparekasse  (opr.  -^^/^  1869;  ^^/g  1885  var  Sparernes  saml.  Tilgodehavende 
24,976  Kr.,  Rentefoden  3^/5  pCt.,  Reservefonden  1197  Kr.,  Antal  af  Konti 
328)  og  Andelsmejeri;  Skippinge  med  Børneasyl  (opr.  1867)  og  Mølle; 
Starreklint  (nu  indlagt  under  Teglværksgaarden)  med  Skole,  Arbejderboliger 
og  Købmandsgaard. 

Hovedgaarden  Te  giv  ær  ks gaar  d^  under  Adelersborg,  (se  S.  520),  har  43  ^/^ 
Td.  Hrtk.,  omtr.  397  Td.  Ld.  —  Skippinge  gaar  d  har  \2^\^  Td.  Hrtk., 
98^/4  Td.  Ld.,  hvoraf  1^2  Eng,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  2  Arve- 
fæstehuse og  3  Huse;  Gaarden  er  Arvefæste  fra  Universitetet  og  bestod  til 
1865   af  2  Gaarde,  Petershvile  og  Olsminde. 

Vallekilde  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Dragsholms  Birks  Jurisdiktion  (Nykjøbing),  Holbæk  Amtstue-  (Filial  i  Kalund- 
borg) og  Kalundborg  Lægedistrikt,  2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts 
5.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  2.  Lægd.  Vallekilde  saavel  som 
Annekset  høre  i  gejstl.  Henseende  til  Skippinge  Herred.  Kirken  tilhører 
Bæ-oniet  Adelersborg;  Valgmenighedskirken,  hvorved  der  er  ansat  en  Præst, 
tilhører  Valgmenigheden. 

Vallekilde  Kirke  bestaar  af  Skib,  Kor  med  tresidet  Afslutning,  Taarn,  Sakristi 
mod  Nord  og  to  Vaabenhuse,  et  mod  S.  og  et  mod  N.  (det  sidste  Ligkapel).  Skib 
og  Kor  ere  opførte  af  Fraadsten  med  Kamp  foroven.  Senere  er  Kirken  bleven  over- 
hvælvet, og  Taarnet  og  de  andre  Bygninger  ere  tilføjede,  dels  af  Kamp,  dels  af 
Munkesten.  Skibet  og  Koret  have  meget  høje  Krydshvælvinger  (over  Hvælvingerne 
en  stor  rundbuet  Aabning  af  Fraadsten),  Korafslutningen  har  Tøndehvælving ;  Taarn- 
rummet  har  ligeledes  Krydshvælving,  Sakristiet  og  Vaabenhusene  Bjælkelofter.  Alter- 
tavlen er  i  Renæssancestil  fra  Slutn.  af  16.  Aarh.,  men  overmalet;  i  Midtpartiet  et 
nyt  Maleri:  Korsfæstelsen;  Prædikestolen  er  et  tarveligt  Arbejde  omtr.  fra  samme 
Tid  som  Altertavlen;  Granitdøbefont.  Et  nyt,  godt  malet  Christusbillede  hænger 
under  Korbuen.  I  søndre  Vaabenhus  er  der  en  jærnbeslaaet  Dør  med  Dyrefigurer, 
udmærket  Arbejde  (nu  naglet  til  Væggen).  I  Korbuen  en  Mindetavle  af  sort  Marmor 
over   Præsten   Mikkel   Madsen,   f  1692;    i   Sakristiet  en  Ligsten  over  Præsten  Mads 


524  Holbæk  Amt. 

Mikkelsen,  f  1650;  i  Taarnrummet  er  indmuret  en  Ligsten  af  sort  Marmor  over  Præsten 
Ole  Pedersen  Schytte,  f  1759;  i  Koret  Ligsten  med  Aaret  1638.  Den  ældste  Klokke 
er  fra  1508.  —  Den  vestl.  Del  af  Kirkegaardsmuren  er  af  Munkesten.  —  Ved  Be- 
gravelser bruges  endnu  den  Skik  at  bære  Liget  omkring  Kirken,  før  det  sænkes  i 
Graven. 

Korskirken  er  opført  1882  efter  Tegn.  af  Bygmester  A.  Bentsen  i  nyere  Stil  af 
røde  Sten  med  et  lille  Spir.  Indvendig  er  den  udstyret  omtr.  som  Kirken  i  Al- 
mindelig Hospital  i  Kbh.,  men  noget  tarveligere  (Søjlerne  ere  af  Træ);  det  store 
Alterbillede  (den  fortabte  Søns  Hjemkomst)  er  malet  af  Prof.  Roed  efter  Tegn.  af 
hans  Søn  Holger  Roed  og  skænket  Kirken  af  Grosserer  Jens  Lund,  Kbh. 

Vallekilde  Folkehøjskole  er  stiftet  af  cand.  theol.  Ernst  Trier  1865  (f  1893)  og 
er  en  af  de  betydeligste  i  Landet  (1865—66  havde  den  31,  1893—94  203  Elever). 
Med  Skolen,  der  med  sine  Bygninger  (deriblandt  flere  Villaer  for  Folk,  der  ere  knyt- 
tede til  Skolen,  et  Gymnastiklokale,  der  hører  til  de  største  og  bedst  indrettede,  den 
ovennævnte  Kirke  osv.)  udgør  en  lille  By  for  sig,  er  forbunden  en  stor  Haandværker- 
skole  og  en  Sømands-  og  Fiskeriafdeling  (Jfr.  E.  Trier^  25  Aars  Skolevirksomhed  i 
Vallekilde,  Kbh.   1890). 

I  Vallekilde  har  ligget  en  Hovedgaard,  hvortil  skrev  sig  Henr.  Skytte  1376 — 85, 
Ingemar  Grubbe  1381 — 90,  dennes  Sønnesøn  Ingemar  Grubbe  1449,  hvis  Datter 
Anne  ægtede  Peder  Jensen  Halvegge,  der  1471  skrev  sig  til  Vallekilde.  Gaarden 
synes  dog  samtidig  at  have  haft  flere  Ejere,  thi  1464  nævnes  en  Væbner  Jep  Mor- 
tensen af  Vallekilde.  —  Petrus  Martinsson  de  Skippinge  nævnes  1346. 

Ved  Bjerres©  er  der  fredlyst  to  Langdysser;  den  ene,  der  kun  delvis  er  bevaret, 
har  et  smukt,  sekssidet  Gravkammer,  i  hvis  Dæksten  der  ses  et  Par  skaalformede 
Fordybninger.  Ved  Vallekilde  ligger  den  fredlyste  Gravhøj  „Tinghøj",  der  efter 
Sagnet  har  været  Tingsted  for  Sjællands  nordvestre  Syssel. 

Hørve  Sogn,  Anneks  til  Vallekilde,  omgives  af  dette,  Faarevejle,  Asnæs 
og  Grevinge  Sogne  samt  Tudse  Herred  (Kundby  og  Svinninge  S.).  Sognet, 
der  tidligere  udgjorde  den  af  Lammefjord  og  Svinninge  Vejle  omgivne  Halvø, 
har  ved  den  førstes  Udtørring  vundet  3680  Td.  Ld.  (det  meste,  noget  Sogn 
har  vundet);  ogsaa  ved  Svinninge  Vejles  Udtørring  har  det  vundet  noget, 
omtr.  66  Td.  Ld.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2^\^  Mil  V. 
N.  V.  for  Holbæk  og  3  74  Mil,  S.  V.  for  Nykjøbing.  De  dels  sandede,  dels 
mergelblandede  Jorder  ere  mod  V.  og  i  Midten  højtliggende  og  meget  bak- 
kede (Svendsbjærg ,  131  F. ,  41  M.).  Gennem  Sognet  gaar  Nykjøbing- 
Slagelse  Landevej.  Odsherredsbanen  (med  Station  ved  Hørve)  kommer  til 
at  gennemskære  Sognet. 

Fladeindholdet  var  i%  1888:  4470  Td.  Ld.,  hvoraf  1205  besaaede  (deraf  med 
Hvede  72,  Rug  147,  Byg  457,  Havre  272,  Ærter  og  Vikker  24,  Blandsæd  til  Modenh. 
41,  til  Grøntf.  70,  Kartofler  29,  andre  Rodfr.  91),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
267,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  580,  Have  18,  Skov  1,  Moser  og  Kær  16,  udyrkede 
Strækn.  2343,  Byggegr.  18,  Veje,  Vandareal  m.  m.  22  Td.  Kreatur  hold  1893:  215 
Heste,  998  Stkr.  Hornkv.  (deraf  621  Køer),  545  Faar,  913  Svin  og  29  Geder.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  95:  204  Td.  Der  var  1  Selv- 
ejergaard  med  1,^,  43  Arvefæstegd.  med  171,5,  3  Fæstegd.  med  13,  80  Huse  med 
18,4  Td.  Hrtk.  og  30  jordløse  Huse  (over  V2  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2^0:  740 
(1801:  386,  1840:  472,  1860:  584,  1880:  600),  boede  i  149  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  15  levede  af  immat.  Virksomh.,  533  af  Jordbrug,  11  af 
Fiskeri,  82  af  Industri,  22  af  Handel,  11  af  andre  Erhv.,  16  af  deres  Midler,  og  50 
vare  under  Fattigv.  De  store  udyrkede  Strækninger  hore  til  den  udtørrede  Lammefjord. 

I  Sognet  Byerne:  Hørve  (gml.  Form  Hwyrf,  Hworf,  vistnok  af  et  Ord, 
der  betyder:  der,  hvor  Landet  vender),  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Skole 
og  Forsamlingshus;  Vejleby,  ligeledes  ved  Landevejen,  med  Forsamlings- 
hus (opf.  1896)  og  Andelsmejeri.  —  Gaarden  Drags  Mølle,  omtr.  20 
Td.  Hrtk.,    180  Td.  Ld.,  hvoraf   10  Eng,  Resten  Ager;  4  Lejehuse. 

Hørve  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i  ad- 


Ods  Herred.  —  Hørve  Sogn. 


525 


ministr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 
som  dette,  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  3.  Lægd.  Kirken  tilhører  Baro- 
niet Adelersborg. 

Hørve  Kirke  er  lille  og  bestaar  af  Skib  med  Kor,  Taarn  og  Vaabenhus  paa 
Sydsiden.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opført  af  utilhuggen  Kamp;  senere  er 
Kirken  bleven  udvidet  med  Munkesten ;  Taarnet  og  Vaabenhuset  ere  af  Kamp  med 
Gavle  af  Munkesten.  Korbuen  er  spids,  ligeledes  Buen  fra  Taarnrummet  ind  til 
Skibet;  Skibet  har  Krydshvælvinger,  Koret  Tøndehvælving,  Vaabenhuset  Bjælkeloft. 
Paa  Korets  nordre  Væg  fandtes  1885  en  Indskrift,  ifølge  hvilken  Koret  er  opført 
1575;  ligeledes  fandtes  paa  Hvælvingerne  nogle  Kalkmalerier  omtr.  fra  samme  Tid; 
under  et  af  dem  stod  1564  (restaui.  af  Kornerup;  se  Magn.  Petersen,  Kalkmalerier, 
S.  116).  Altertavle  og  Prædikestol  i  Renæssancestil  fra  1630  og  1620;  Granitdøbe- 
font med  Rebsnoning.  I  Taarnrummet  er  ophængt  Rester  af  et  St.  Laurentius  Alter 
(restaur.  1895).    Paa  Skibets  nordre  Mur  et  Trækrucifiks.    Den  store  Klokke  er  fra  1531. 

I  Sognet   er  der  fredlyst  3  Gravhøje,  af  hvilke  den  ene  er  ualmindelig  høj,   16  F. 


Tranebjærg,  S.  j2g. 


Samsø. 

Sogne: 
Kolby,  S.  SSI-  —   Onsbj'ærg,  S.  ^J2.  —  Besser,  S.  SSS- 
Nordby,  S.  SS4- 


amsø  ligger  i  den  sydvestHge 
Del  af  Kattegat  mellem  Sjæl- 
land, Fyn  og  Jylland  (omtr. 
2V8  Mil  fra  Refsnæs,  2^l\ 
Mil  fra  Fynshoved,  2^/4  Mil 
fra  Kais  Nakke  ved  Indløbet 
til  Horsens  Fjord  og  l^/g  Mil 
fra  Helgenæs  ;  til  Kalundborg 
er  der  omtr.  4^/4,  til  Aarhus 
33/4  Mil),  mellem  55^  46'  og 
56^  n.  Br.  og  mellem  1^  54' 
og  2^  3'  V.  L.  for  Kbh.  Øen 
har  en  fra  S.  til  N.  langstrakt  og  i  sin  nordl.  Del  meget  uregelmæssig 
Form.  Fra  Sydspidsen,  Ljushage  (Lyshage),  til  Issehoved  mod  Nord  er  der 
omtr.  3^2  Mil;  den  største  Bredde  er  næppe  1^4  Mil.  Den  bestaar  af  en 
større  sydlig  Del  Sønderlandet,  og  en  mindre  nordlig,  Nordlandet,  der 
forbindes  ved  en  for  det  meste  kun  ^8  Mil  bred  med  Naaletræer  beplantet 
Landtange  (Nordby-Hede).    Mellem  den  sydl.   og  nordl.  Del  skære  to  Bugter 


526  Holbæk  Amt, 

ind:  paa  Østkysten  Stavns/jord  (eller  Østerfjord),  der  mod  N.  afsluttes  af 
Halvøen  Langøre  og  mod  0.  (her  kaldet  Besser  Fjord)  skilles  fra  Havet 
ved  det  mod  N.  udskydende,  omtr.  1  Mil  lange,  men  ganske  smalle  Besser 
Rev,  og  som  er  opfyldt  af  mange  Smaaøer,  som  Hjortholm,  Mejlsholm, 
Yderste  Holm,  Hundsholm,  Egholm,  Sværm  og  Eskholm;  paa  Vestkysten  den 
store  halvmaaneformede  Bugt,  hvis  sydl.  Del  kaldes  Sælvig,  medens  den 
mod  Nord  gaar  under  Navnet  Maarup  Vig.  Henved  ^/g  Mil  N.  for  Besser 
Revs  Nordspids,  Havnehage,  ligger  den  lille  0  Kyholm  og  0.  for  den  Øerne 
Lindholm,  Vejrø  og  Bosserne,  alle  benyttede  til  Græsning.  Øen  er  ikke 
særlig  høj,  men  dens  Kyster  have  til  Dels  bratte  Skrænter,  og  Landet  er 
for  det  meste  bakket.  Sydlandet  har  særlig  i  Midten  og  mod  S.  0.  en  Del 
spredte  Bakkepartier  med  Højdepunkter  paa  100  F.  og  derover;  højeste  Punkt 
er  Dyret  ved  Onsbjærg  (med  en  af  Generalstabens  trigonometriske  Stationer), 
157  F.,  49  M.;  men  særlig  Nordlandet  er  opfyldt  af  Bakkekæder,  der  med 
bratte  Sider  og  dybe  Længdedale  strække  sig  fra  S.  til  N.;  ogsaa  enkelte 
Tværdale  med  meget  smukke  Partier  løbe  ned  til  Havet.  Fra  Højdepunk- 
terne, som  Ballebjærg,  204  F.,  64  M.,  og  Annebjærg,  165  F.,  52  M.,  er 
der  vid  Udsigt  over  de  omliggende  Farvande  og  til  Sjællands,  Fyns  og  Jyl- 
lands Kyster.  I  det  hele  minder  Naturen  mere  om  et  jydsk  end  om  et 
sjællandsk  Landskab.  Øen  har  ingen  Søer  og  Aaløb ;  paa  Sønderlandet  er  der 
nogle  Render  („Sørender"),  der  føre  Vandet  ud  til  Havet  og  sikkert  ere 
Rester  af  tidligere  Vandløb.  Den  sydl.  og  østl.  Del  have  de  bedste  Jorder, 
idet  Leret  her  er  det  overvejende,  medens  den  vestl.  Del  og  især  Nordlandet 
have  mere  sandede  Jorder.  Med  Hensyn  til  Frugtbarheden  staar  Øen  noget  under 
Gennemsnittet  i  Holbæk  Amt,  idet  der  i  Gennemsnit  gaar  henved  12^2  Td. 
Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.  Naar  undtages  Brattingsborg  Skov  paa  Sydkysten,  er 
Øen  næsten  helt  blottet  for  Skov.  Ved  Matrikuleringen  var  Øens  Flade- 
indhold ansat  til  20,102  Td.  Ld.  (2,oi  D  Mil,  110,7  0  Km.).  Ager  og 
Engs  Hartkorn  samt  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^i  1895:  1616  Td. 
Folketallet  var  V2  1890:  6475(1801:4049,  1840:5246,  1860:5875, 
1880:  6599).  I  gejstlig  Henseende  danner  Samsø  tillige  med  Øen  Tunø 
(under  Aarhus  Amt)  eet  Provsti  under  Aarhus  Stift.  I  verdslig-admini- 
strativ  Henseende  hører  det  under  Holbæk  Amt,  Samsø  Birks  Jurisdiktion 
(sammen  med  Tunø),  Holbæk  Amtstue-  og  Samsø  Lægedistrikt  (Tranebjærg), 
2.  Landstingskreds  og  Holbæk  Amts  4.  Folketingskr.,  med  særlig  Valgsted  i 
Onsbjærg,  samt  Amtets  6.  Forligskreds.  Øen  udgør  et  eget  Branddirektorat 
(med  Tunø)  og  et  eget  Toldforvalterdistrikt. 

Om  Samsøs  økonomiske  Forhold  gives  her  følgende  nærmere  Oplysninger: 
Af  det  1^/7  1888  ansatte  Fladeindhold:  20,102  Td.  Ld.,  vare  9742  Td. 
besaaede  (deraf  med  Hvede  352,  Rug  2036,  Havre  2708,  Byg  2650,  Ærter 
og  Vikker  129,  Blandsæd  til  Modenhed  332,  til  Grøntfoder  388,  Kartofler 
470,    andre  Rodfrugter   545,    Raps   103,    andre  Handelsplanter   12,   Spergel 


Samsø.  527 

Og  Lupiner  13),  medens  der  henlaa  til  Afgræsning  3028,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  4787,  Have  187,  Skov  679,  Moser  og  Kær  149,  Heder  855, 
Flyvesand  70,  udyrkede  Strækninger  240,  Byggegr.  128,  Veje,  Vandareal 
m.  m.  237  Td.  Kreaturholdet  var  ^^/^  1893:  1515  Heste,  7030  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  4375  Køer),  5810  Faar,  3306  Svin  og  22  Geder.  Jord- 
brug er  selvfølgelig  Øens  vigtigste  Erhverv;  af  Befolkningen  1890  levede 
3453  af  Jordbrug,  og  dens  vigtigste  Udførselsartikler  ere  Byg  og  Kartofler, 
hvilke  sidste  have  Ry  for  deres  Godhed,  samt  Kvæg  og  Kvægavisprodukter. 
Handel  og  Skibsfart  (1890  levede  230  af  Handel,  160  af  Skibsfart) 
fremmes  ved  4  gode  Havne :  Langøre  ved  Stavnsfjord,  Maarup,  ved  Vest- 
kysten af  Nordlandet,  Ballen,  paa  Øst-  og  Kolby  Kaas  paa  Vestkysten  af 
Sønderlandet  (desuden  Sælvigbroen,  se  S.  532).  De  3  første  have  fælles 
Indtægter  og  Udgifter  og  bestyres  under  eet  af  en  Havnekommission,  som 
bestaar  af  Birkedommeren  (Formand),  Toldforvalteren,  Grevskabets  Godsfor- 
valter samt  4  af  Sogneraadene  paa  4  Aar  valgte  Mænd;  Kolby  Kaas  ejes 
af  et  Aktieselskab  (se  for  øvrigt  under  de  enkelte  Havne).  Øen  har  desuden 
Telegraf  (Stationer  i  Tranebjærg  og  Nordby),  Telefonselskab  (med  Forbin- 
delse til  næsten  alle  Byerne),  1  Bank  og  2  Sparekasser.  Større  handlende 
findes  næsten  i  alle  Byerne,  dog  særlig  i  Tranebjærg.  Industrien  er  ikke 
meget  stor;  af  større  Anlæg  findes  3  Ølbryggerier,  1  Jærnstøberi  og  Maskin- 
værksted, 1  Teglværk,  1  Dampfarveri  og  2  Uldspinderier  (1890  levede  1306 
af  Industri  og  Haandværk).  Husfliden,  som  før  har  været  betydelig  (Vadmel, 
Hvergarn,  Lærred),  er  aftaget  meget;  dog  synes  den  atter  i  de  senere  Aar 
at  være  i  Opkomst.  Ogsaa  Fiskeriet,  som  tidligere  har  afgivet  en  Del 
Fortjeneste  (især  Sild),  er  svundet  meget  ind  (1890  levede  104  af  Fiskeri). 
Af  vigtigere  fremmede  Varer,  der  fortoldedes  ved  Toldstedet  1895, 
nævnes:  Bomulds-  og  Linnedgarn  468  Pd.,  Vin  451  Pd.,  Humle  608  Td., 
Stenkul  940  Clstr.,  Tømmer  og  Træ  424  Clstr.  Fra  indenlandske  Steder 
tilførtes  desuden  en  Del  fortoldede  Varer.  Af  indenlandske  Frem- 
bringelser udførtes  til  Udlandet  1050  Td.  Byg  og  4393  Td.  Kartofler; 
til  indenlandske  Steder  uden  for  Øen  udskibedes  552  Td.  Hvede,  518  Td. 
Rug,  6014  Td.  Byg,  71  Td.  Havre,  4  Td.  Malt,  296  Td.  Raps,  6839  Td. 
Kartofler,  11,765  Pd.  Græsfrø,  150  Pd.  Flæsk,  47,173  Pd.  Ost,  2208  Td. 
Smør,  24,029  Snese  Æg,  166  Heste,  1083  Stkr.  Hornkv.,  6435  Svin, 
1607  Faar  og  13,721  Pd.  Huder  og  Skind.  —  Ved  Udg.  af  1895  var 
der  hjemmehørende  27  Fartøjer  og  maalte  Baade  med  i  alt  344 
Tons;  desuden  2  ikke  maalte  Baade.  I  udenrigsk  Fart  klareredes  for  Ind- 
gaaende  36  Skibe  med  2558,  for  Udgaaende  44  Skibe  med  352  T.  Gods. 
I  indenrigsk  Fart  indkom  768  og  udgik  369  Skibe  med  henholdsvis  5811 
og  2264  T.  Gods.  De  ordinære  Told- og  Skibsafgifter  udgjorde  1895, 
efter  Fradrag  af  Godtgørelser,  6357  Kr.  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen 
20  Kr.  (omtr.  466  Kr.  mere  end  i    1894). 

Samsø  har  ifølge  ældgamle  Sagn  været  Skuepladsen  for  Kampen  mellem  Angantyr 
og  hans  1 1  Brødre  imod  Hjalmar  og  Orvarodd,  og  senere  Sagn  have  haft  travlt  med 
at  paavise  Stedet  for  denne  Heltekamp,  saaledes  ved  Blafferholm  (Barfredsholm)  paa 
Oens  Sydside ;  Angantyrs  Høj  vises  endog  tre  Steder,  ved  Bisgaard,  ved  Nordb}^  og  i 
Brattingsborg  Fredskov;  en  „Ørvarodds  Høj"  er  i  nyere  Tid  forsvunden.  At  Øen  i 
alt  Fald  har  været  beboet  allerede  ved  Oldtidens  Begyndelse,  er  der  mange  Vidnesbyrd 
om.  Der  er  to  Steder  paa  Øen  fundet  Køkkenmøddinger,  og  af  Stenaldersgrave  kendes 
henved  25,  deraf  omtr.  Halvdelen  Jættestuer.  Spredt  over  hele  Sønderlandet,  mest 
dog  langs  Kysten,   er  der  endvidere  talt  omtr.    125  Gravhøje,  af  hvilke  flere  nu  ere 


528  Holbæk  Amt. 

forstyrrede.  Mange  ere  ved  Foden  omsatte  med  Stenkredse  og  hidrøre  fra  Bronce- 
alderen.  Paa  Nordlandet  kendes  derimod  næppe  nogen  Gravhøj.  At  Øen  ogsaa  for 
en  stor  Del  i  Oldtiden  —  og  langt  op  i  vor  Tid  —  har  været  bedækket  med  Skov, 
ses  af  Moserne  og  af  mange  Stednavne,  ligesom  ogsaa  Sagaerne  berette  derom; 
ogsaa  ved  man,  at  Samsø  var  udlagt  til  Vildtbane  for  Kongerne.  —  I  Middelalderen 
hørte  Samsø  til  Kronen.  Aar  1253  overdrog  Christoffer  1  Samsø  (med  Endelave)  til 
Albrecht  af  Braunschweig  som  Pant  for  Kongens  Løfte  paa  Als;  men  da  dette  Løfte 
vistnok  aldrig  blev  indfriet,  har  vel  Albrecht  beholdt  Oen;  i  alt  Fald  ved  man,  at 
Samsø  blev  lovet  som  Livgéding  til  Albrechts  Datter  Mechtild,  da  der  1278  aftaltes 
et  Ægteskab  mellem  hende  og  en  af  Erik  Glippings  Sønner,  et  Ægteskab,  som  dog 
aldrig  kom  i  Stand.  Af  Albrechts  Efterkommere  skal  Øen  være  solgt  til  den  hol- 
stenske Greve  Gert.  I  Beg.  af  14.  Aarh.  varøen  dog  atter  under  Kronen;  thi  1307 
gav  Erik  Menved  den  tillige  med  Kalundborg,  som  fra  den  Tid  vi'st  for  det  meste 
var  forenet  med  Samsø,  til  sin  Broder  Christoffer  (se  S.  393),  der  senere  som  Konge 
overdrog  den  til  Knud  Porse.  Under  Valdemar  Atterdag  kom  den  atter  ind  under 
Kronen,  men  maa  igen  være  bleven  skilt  fra  den,  thi  1407  indløste  Dronning  Mar- 
grethe den  fra  Biskop  Bo  i  Aarhus,  og  fra  den  Tid,  i  alt  Fald  før  1424,  er  den  lagt 
ind  under  Kalundborg  Len.  Efter  Roskildefreden  1658  fik  Rigshofmester  Joachim 
Gersdorff  (f  1661)  Kalundborg  Len  som  Erstatning  for  sit  tabte  Len  Bornholm,  og 
elter  at  han  under  den  nye  Tingenes  Orden  var  bleven  Rigens  Drost,  tilskødede 
Kongen  ^^/j  1661  ham  Samsø  (dengang  anslaaet  til  1051  Td.  Hrtk.  foruden  Kongs- 
gaarden  SøUemarksgaard,  det  nuv.  Brattingsborg).  Hans  Arvinger,  deribl.  Jørgen 
Bielke,  skødede  Samsø  ^^j^  1674  til  Griffenfeld  for  23,000  Rd.  og  Aakjær  i  Jylland, 
(ved  den  kgl.  Stadf.  paa  Skødet  fik  Griffenfeld  Bevilling  til  at  oprette  Hoved-  og  Lade- 
gaarde paa  Øen).  Efter  Griffenfelds  Fald  blev  atter  Samsø  inddraget  hvorpaa  Chr. 
V  skænkede  den  til  Sophie  Amalie  Moth  og  ^^/^g  1677  oprettede  den  til  Grevskab,  som 
gik  over  til  hendes  Efterkommere,  Familien  Danneskjold-Samsøe  (oprettet  ved  Pat.  af 
4/5  1695),  der  nedstammer  fra  hendes  Søn  Chr.  Gyldenløve  i  hans  andet  Ægteskab  med 
Dorothea  Krag.  —  Grevskabet  Samsøe,  der  indtil  Midten  af  19.  Aarh.  indbefattede 
næsten  hele  Øen,  men  hvoraf  nu  en  stor  Del  er  overgaaet  til  Arvefæste,  har  af  Hrtk. 
af  alle  Slags  omtr.  868  Td.,  hvoraf  fri  Jord  under  Hovedgaardene  Brattingsborg  og 
Bisgaard  samt  Avlsgaardene  Hjalmarsgaard,  Vestborggaard,  Vadstrup  og  Sannholm 
omtr.  265  Td.,  Skovskyld  omtr.  1  Td.,  Bøndergods  omtr.  92  Td.  (væsentligst  Hus- 
lodder),  Kirke-  og  Kongetiende  510  Td.;  i  Fideikommiskapitaler  omtr.  1,100,000  Kr. 
foruden  Bankaktier  til  Beløb  af  10,800  Kr.  Nuv.  Besidder  er  Hofjægermester  C.  F. 
Greve  Danneskjold-Samsøe. 

Det  er  ikke  alene  i  fysisk,  men  ogsaa  i  etnografisk  Henseende,  at  Samso  mere 
bringer  Tanken  hen  paa  Jylland  end  paa  Sjælland.  Sproget  er  en  Blanding  af  sjællandsk, 
fynsk  og  jydsk  med  det  sidste  som  Hovedbestanddel.  Og  ligesom  der  inden  for 
Øens  Grænser  er  Forskel  paa  Nord-  og  Sønderlandet  (de  have  vist  oprindelig  endog 
været  to  Øer,  idet  der  paa  Tangens  smalleste  Sted,  ved  Kanhave,  er  Spor  af  en 
Kanal,  som  fordum  skal  have  været  sejlbar),  er  der  ogsaa  Forskel  paa  Samsingerne 
i,  de  to  Dele  baade  i  Dialekt  og  Udseende,  og  Slægterne  paa  begge  Sider  af  Tangen 
indgaa  for  det  meste  kun  Giftermaal  inden  for  deres  ^eget  Omraade.  En  Særegenhed 
ved  Samsøs  Landsbyer  ere  deres  sammentrængte  Bebyggelse,  der  dog,  efter  at  Jor- 
derne ere  solgte  til  Arvefæste,  taber  sig  for  en  Del. 

I  gejstl.  Henseende  har  Samsø  altid  hørt  til  Aarhus  Stift.  I  verdsl.  Henseende 
hørte  det  i  Middelalderen  til  det  jydske  Aabosyssel;  senere  kom  det  som  alt  nævnt 
ind  under  Kalundborg  Len;  1660 — 71  dannede  det  sammen  med  Arts  og  Skippinge 
Herreder  Kalundborg  Amt  (se  videre  S.  371). 

Litt. :  Tk.  Kingo,  Samsøes  korte  Beskr.  (paa  Vers),  Kbh.  1675.  —  J.  P.  Resen, 
Descriptio  et  lUustratio  Samsoæ,  Hafn.  1675  (Prøve  af  hans  „Danske  Atl.").  —  L. 
Thvra,  Omstændelig  og  tilforladelig  Beskr.  af  Øen  S.,  Kbh.  1758  (Prøve  af  hans 
paatænkte  „Danske  Atl.").  —  E.  6*.  Werlauff  og  R.  Nyerup,  Hist.-antiqv.  Beskr.  over 
øen  S.  indtil  Aaret  1675,  i  Antiqv.  Ann.  I,  Kbh.  1812.  —  P.  Michelsen,  Beskr.  over 
Øen  S.,  Kbh.  1851,  med  et  Anhang  af  Sønnen  Th.  Michelsen,  Aarhus  1882.  —  G. 
N.  L.  Hansteen,   Om   den  Samsøiske  Øgruppes   geognost.   Forhold,    i  Forhandlinger 

ved  de  skandin.  Naturforskeres  5.  Møde,  Kbh.  1849. m..  Samsø,  i  D.  Maanedsskr. 

1864  II,  S.  466.  —  C.  Engelhardt,  Arkæolog.  Undersøgelse  af  S.  1874,  i  „Fædre- 
landet" 7/4  1875.  —  G.  Schleisner,  S.  og  dens  Befolkning,  Kbh.  1891.  —  I  National- 
museet findes  i  Manuskr.  en  Beskr.  ov,er  S.  af  jf.  H.  Larsen.  —  Indberetn.  til  National- 
museet om  antikvar.  Undersøgelser  paa  S.,  af  C.  Engelhardt  og  Magn.  Petersen,  1874. 


Samsø.  —  Tranebjærg  Sogn.  529 

Tranebjærg  Sogn,  Øens  største  og  frugtbareste  Sogn,  beliggende  paa 
Sydøstsiden  og  omgivet  af  Kolby,  Onsbjærg  og  Besser  Sogne.  Til  Sognet 
høre  Brattingsborg  Skov,  Kyholm,  Vejrø  og  flere  andre  smaa  Øer  0.  for 
Samsø.    Gennem  Sognet  gaar  Øens  Hovedlandevej. 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  5890  Td.  Ld.,  hvoraf  2877  besaaede  (deraf  med 
Hvede  144,  Rug  518,  Byg  823,  Havre  783,  Ærter  og  Vikker  38,  Blandsæd  til  Modenh. 
142,  til  Grøntf.  119,  Kartofler  78,  andre  Rodfr.  195,  Raps  28,  Spergel  og  Lupiner  5), 
medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  697,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1678,  Have  63,  Skov 
434,  Moser  og  Kær  35,  udyrkede  Strækn.  1,  Byggegr.  35,  Veje,  Vandareal  m.  m.  70  Td. 
Kreaturhold  1893:  441  Heste,  2246  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1341  Koer),  1375  Faar, 
938  Svin  og  4  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  95: 
486,1  Td.  Der  var  2  Selvejergaarde  med  126,2,  ^^  Arvefæstegd.  med  282,g,  4  Fæstegd. 
med  16,3,  ^^^  Huse  med  60,5  Td.  Hrtk.  og  60  jordløse  Huse  (Halvdelen  i  Fæste). 
Befolkningen,  1/2  1890:  2124  (1801:  1146,  1840:  1460,  1860:  1809,  1880:  2055), 
boede  i  476  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  95  levede  af 
immat.  Virksomh.,  1206  af  Jordbrug,  6  af  Gartneri,  23  af  Fiskeri,  457  af  Industri,  86 
af  Handel,  34  af  Skibsfart,  129  af  andre  Erhverv,  71  af  deres  Midler  og  17  vare 
under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Tranebjærg,  ved  Landevejen,  en  købstadshgnende, 
tæt  bebygget  Landsby  omtr.  midt  paa  Sønderlandet  (med  mange  teglhængte 
Huse,  af  hvilke  flere  paa  2  Stokværk),  med  Kirke,  Præstegd.,  Ting-  og 
Arresthus  (opf.  1860;  Plads  for  8  Arrestanter),  Amtssygehus  (opf.  1890; 
8  Senge,  2  Reservesenge),  ForsamHngshus  (opf.  1883),  Posthus  med  Tele- 
grafstation ,  Hovedstation  for  Samsø  Telefonselskab ,  Apotek ,  Sparekasse 
(opr.  ^^/g  1871;  ^^3  ^^^^  ^^^  Sparernes  samlede  Tilgodehavende  679,096 
Kr.,  Rentefoden  4  pCt.,  Reservefonden  31,892  Kr.,  Antal  af  Konti  2064), 
Boliger  for  Birkedommeren,  Distriktslægen,  Toldforvalteren  og  Grevskabets 
Godsforvalter ,  to  private  Skoler ,  hvoraf  den  ene  Realskole ,  Gæstgiveri , 
Jærnstøberi  og  Maskinværksted,  Dampfarveri,  2  Uldspinderier,  Bryggeri  og 
Boghandel  foruden  flere  handlende  og  Haandværkere ;  den  midterste,  største 
Del  af  Pillemark  (Pilemark;  den  sydl.  Del  hører  til  Kolby,  den  nordl.  Del 
til  Onsbjærg  S.)  med  Skole,  Mølle  og  Købmandshandel;  Brundby,  ved 
Landevejen,  med  Skole,  Bryggeri,  2  Møller,  Andelsmejeri  og  Garveri; 
Ørby  med  Skole,  Mølle  og  Bryggeri;  Ballen  (eller  Binindbyballe) ,  ved 
Østkysten,  hvor  Landevejen  begynder,  med  Havn  (5 — 6  F.  dyb ;  Havnefyr), 
der  anløbes  2  Gange  ugentl.  af  Dampskibene  mellem  Kbh.  og  Odense, 
Strandkontrol,  Kontor  for  „Samsø  Bank"  (opr.  ^5  1894,  Aktiekapital 
10,000  Kr.;  ^Vs  1^95  var  Folio  og  Indlaanskonto  22,539,  Vekselkonto 
20,184  Kr.),  Gæstgiveri  og  3  Købmandshandeler.  —  Paa  en  Høj  (Konge- 
højen) ved  Landevejen  mellem  Tranebjærg  og  Onsbjærg  er  der  1866  rejst 
et  Mindesmærke  for  Fr.  VII,  bestaaende  af  en  Granitblok,  hvori  er  indfattet 
en  Portrætmedaillon  af  Bronce  (af  Peters);  den  er  omgiven  af  nogle  store 
Stene  og  en  Beplantning. 

Hovedgaarden  Brattingsborg  —  Hovedsædet  i  Grevskabet  Samsøe, 
se  S.  528  — ,  hvorunder  er  indtaget  nogen  frigjort  Bønderjord,  har  omtr. 
94 V2  Td.  Hrtk.,  omtr.  740  Td.  Ld.  Ager  og  Eng;  Avlsgaarden  Hjalmar s- 
gaard,  ligeledes  under  Grevskabet,  har  omtr.  43  Td.  Hrtk.,  omtr.  600  Td. 
Ld.  Ørnslund  og  Parislund  ere  Huse,  der  benyttes  til  Funktionærboliger 
paa  Godset.    Skovriderboligen  Jættehøj. 

Tranebjærg  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  de  S. 
526  nævnte  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  samt  4.  Udskrivningskr.' 
259.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevskabet. 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    II.  34 


530 


Holbæk  Amt. 


Tranehjærg  Kirke  er  opført  i  Spidsbuestil  af  røde  Mursten,  men  overkalket,  med 
uregelmæssige  Skifter  og  med  Kamp  som  Underlag  og  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn, 
Vaabenhus  mod  Syd  og  en  Tilbygning  mod  Nord  samt  et  Sakristi  paa  Korets  Nord- 
side. Kirken  er  overhvælvet  (Skibet  3,  Koret  og  Taarnrummet  hver  1  Hvælving). 
Paa  Skibets  Sydside,  lige  over  for  den  nordl.  Tilbygning,  er  der  Spor  af  en  Bue,  der 
kan  tyde  paa,  at  der  ogsaa  der  har  været  en  Sidefløj,  saa  at  Kirken  har  haft  Kors- 
form.  Af  særlig  Interesse  ved  Kirken  er  Taarnet,  der  er  en  meget  stor  firkantet 
Bygning,  særlig  lang  fra  0.  til  V.,  og  som  synes  at  stamme  fra  omtr.  1500;  det  er 
foroven  forsynet  med  to  Rækker  Skydehuller,  hvoraf  den  øverste  er  indrettet  til  at 
skyde  paa  Afstand,  medens  de  nederste  Skydehuller  have  meget  stejle  Skraaninger  til 
at  skyde  ned  ved  Taarnets  Fod,  og  det  er  vist  utvivlsomt,  at  Taarnet  har  dannet 
en  Del  af  Befæstningen  af  det  gamle  Brattingsborg,  hvis  Voldsted  ligger  tæt  ved 
(Sagnet  paa  Stedet  taler  ogsaa  om  en  underjordisk  Gang  fra  Taarnet  til  Voldstedet  ; 
se   i  øvrigt  Blom,  i  Aarb.  f.  n.  Oldk.  1895).    Altertavle  og  Prædikestol  ere  rigt  ud- 


Brattingsborg  1896. 


skaarne  i  Renæssancestil,  den  første  fra  1615  (en  Tavle  paa  Væggen  melder,  at  den 
er  opsat  paa  Befaling  af  Lensmanden  Sten  Brahe  til  Knudstrup),  den  anden  fra  1593  ; 
Døbefontens  Kumme  er  af  Kamp  med  indridsede  Ornamenter.  Degnestol  fra  1654. 
Den  ene  Klokke  (med  Minuskelskrift)  er  fra  Middelalderens  Slutn.  I  Kirken  findes 
flere  Mindetavler,  deribl.  over  Præsten  Mads  Veile,  f  1719,  og  en  fra  1711  over  For- 
valter Fr.  Mouritsen;  i  Koret  en  Ligsten  over  Præsten  Søren  Nielsen  Pind,  f  1611  ; 
udvendig  paa  Skibets  Nordside  er  der  midt  i  en  tilmuret,  spidsbuet  Portal  en  Minde- 
tavle over  Degnen  Simon  Kokansky,  f  1796.  Udvendig  paa  Koret  er  der  Rester  af 
en  gammel  Ligsten  af  Kamp.  —  Ved  Kirkegaardens  Indgang  er  der  en  gammel  Kirke- 
lade af  samme  Materiale  som  Kirken. 

Tæt  ved  Kirken  ligger  det  i  Udstrækning  ret  betydelige  Voldsted  af  „Gammel 
Brattingsborg-'''' ,  hvis  Mure,  af  raa  Kamp  og  Kalk,  endnu  paa  sine  Steder  ere  syn- 
lige.   Efter  Sagnet  har  Marsk  Stig  boet  her. 

Mod  S.,  tæt  ved  Skoven,  ligger  det  nuv.  Brattingsborg,  tidligere  kaldet  Sølle- 
marksgaard.  Hovedbygningen  er  opført  1870 — 71  efter  Tegn.  af  Arkitekt  K.  Borring 
i  Renæssancestil   af  røde  Mursten   med   Betonsokkel;    det  lille    Taarn   har   et   slankt 


Samsø.  —  Tranebjærg  og  Kolby  Sogne.  531 

Spir;  Hovedindgangsdøren  har  tilhørt  den  danske  Søhelt  Peder  Skram.  Bygningen 
tænkes  udvidet  1897.  Til  Herresædet  hører  en  stor,  smuk  Have  med  bakket  Terræn. 
Til  Haven  støder  den  smukke  Brattingsborg  Skov,  hvori  der  er  Fasaneri  og  Skov- 
riderboligen Jættehøj . 

I  Haven,  hvoraf  en  Del  i  ældre  Tid  har  været  en  Sø,  ligger  en  lille  Holm  Blaffer- 
holm  eller  Barfredsholm  (Barfred  o :  Fristed),  60  F.  i  Firkant,  omgiven  med  Volde 
og  Grave;  midt  paa  Holmen  en  lille  stensat  Grav  fra  Middelalderen. 

Paa  Kyholm  oprettedes  1801  et  Karantæneetablissement,  som  ophævedes  1859; 
den  lille  Kirkegaard,  som  anlagdes  der,  er  nu  forsømt,  ligesom  den  der  værende 
Baadehavn.    Baade  paa  Kyholm  og    Vejrø  er  der  gjort  Stenaldersfund. 

Alle  Øens  Jættestuer  findes  i  dette  Sogn.  Ved  Brattingsborg  ligge  saaledes  3, 
de  to  kaldte  „Hyldehøj"  og  „Aasemarkshøj" ;  paa  Ørby  Mark  er  der  4,  deribl.  „Inge- 
borgs Høj"  og  den  smukke  dobbelte  Jættestue  „Rævebakken" ;  smstds.  tillige  et 
Dyssekammer  med  Gang,  „Knøsen".  I  en  Høj  ved  Pillemark  er  der  truffet  ikke 
mindre  end  3  Jættestuer  eller  store  stensatte  Kamre,  og  en  fjerde  Grav  ligger  ikke 
langt  fra  dette  Sted.  Gennemgaaende  ere  Jættestuerne  paa  Samsø  smaa,  men  Grav- 
godset har  været  meget  rigt;  i  „Rævebakken"  fandtes  over  50  Oldsager  af  Flint  og 
Ben  foruden  mange  Lerkarskaar.  —  I  en  Bakkeskrænt  ved  Brattingsborg  Skov  er 
der  fundet  en  lille  Køkkenmødding. 

I  Brundby  er  Krigminister  Chr.  C.  Lundbye  f.  ^^/^  1812. 

Kolby  Sogn,  Øens  mindste  Sogn,  ligger  paa  dens  sydvestlige  Side  og  er 
i  øvrigt  omgivet  af  Tranebjærg  og  Onsbjærg  Sogne.  I  Sognet  løbe  nogle  af 
Øens   „Sørender",  Vestbæk  og  Dallebæk. 

Fladeindholdet  var  %  88:  2928  Td.  Ld. ,  hvoraf  1501  besaaede  (deraf  med 
Hvede  38,  Rug  371,  Byg  457,  Havre  411,  Ærter  og  Vikker  15,  Blandsæd  til  Modenh. 
25,  til  Grøntf.  48,  Kartofler  59,  andre  Rodfr.  57,  Raps  17),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsn.  530,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  806,  Have  27,  Skov  2,  Moser  og  Kær  24, 
Byggegr.  27,  Veje,  Vandareal  m.  m.  11  Td.  Kreaturhold  1893:  253  Heste,  1028 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  671  Køer),  753  Faar  og  479  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og 
halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  95:  240,8  'Td.  Der  var  2  Selvejergaarde  med  32,  50 
Arvefæstegd.  med  181,9,  134  Huse  med  26,g  Td.  Hrtk.  og  27  jordløse  Huse  (omtr. 
Tredjedelen  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  90:  903  (1801:  695,  1840:  812,  1860: 
929,  1880:  953),  boede  i  201  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes: 
34  levede  af  immat.  Virksomh.,  522  af  Jordbrug,  3  af  Gartneri,  15  af  Fiskeri,  169 
af  Industri,  23  af  Handel,  19  af  Skibsfart,  66  af  andre  Erhv.,  44  af  deres  Midler,  og 
8  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne  Kolby  (af  Kol  eller  Kolle,  o:  en  Bakke;  en  stor  Del 
af  Byen  brændte  ^^5  1848)  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Posthus  (i  en 
ældre  Bondegaard,  siden  1861),  Telefonstation,  Mølle  og  Købmandshandel; 
V.  for  Byen  Havnen  Kolby  Kaas,  der  daglig  anløbes  af  Postdampskibene 
mellem  Kalundborg  og  Aarhus  og  1  Gang  ugentlig  af  et  Dampskib  fra 
Horsens  til  Kbh. ,  med  Gæstgiveri;  Havnen,  der  er  12  F.  dyb  og  har 
Havnefyr  (Flammens  Højde  13  F.),  er  uddybet  i  1896,  Hgesom  Anlægs- 
molen  er  bleven  forlænget ;  Haarmark  med  Skole  og  Mølle ;  Permelille  med 
Andelsmejeri  (Trolleborg) ;  den  sydlige  Del  af  Pillemark.  De  tidligere  Krogs- 
gaarde  ere  nu  indlagte  under  Brattingsborg  Hovedgaard. 

Avlsgaarden  Vesiborggaard,  der  nu  tilhører  Grevskabet,  har  omtr.  13 
Td.  Hrtk.,  omtr.  270  Td.  Ld.  Desuden  mærkes  Høtofte  Mølle.  —  Paa 
Vestborg  Borgplads,  60  F.,  18,9  M.,  er  anlagt  Vestborg  Fyr,  hvidt  fast 
Fyr;  Taarnets  Højde  er  61  F.,  Lysvidden  er  4  Mil,  Flammens  Højde  over 
Havet   115  F.  (se  Vignetten  S.  525). 

Kolby  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  de  S.  526 
nævnte  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  samt  4.  Udskrivningskr.'  260. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Grevskabet. 

34* 


532  Holbæk  Amt. 

Kolby  Kirke  er  opført  af  røde  Mursten,  men  overkalket,  med  Underlag  af  Kamp  i 
Spidsbuestil  og  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn,  Vaabenhus  paa  Syd-  og  Sakristi  paa  Nord- 
siden. Kirken  har  (senere  indbyggede)  Hvælvinger;  paa  en  af  dem  har  været  malet  et 
Skjold  med  tre  røde  Roser,  vistnok  Aarhusbispen  Jens  Iversen  Langes  Vaaben.  Alter- 
tavle og  Prædikestol  ere  udskaarne  i  Renæssancestil;  paa  Døren  ved  Opgangen  til 
den  sidste  staar  Aarstallet  1597;  Granitdøbefont  i  Bægerform  med  Ornamenter  paa 
Fod  og  Kumme.  Smuk  Degnestol  udskaaren  i  gotisk  Stil  med  Aarhusbispen  Niels 
Clausens  fædr-ene  og  mødrene,  Skadernes  og  Presenternes  Vaaben.  Paa  Korets  nordl. 
Væg  et  Krucifiks  og  en  Mindetavle  over  Præsten  Niels  Jensen  Bryde,  f  1675.  Klokken 
er  skænket  af  Sophie  Amalie  Moth. 

Yderst  paa  en  Banke  ved  Havet  ligger  Vestborg  Voldsted  med  en  henved  300 
F.  lang  Borgplads  og  to  dybt  indskaarne  Grave  i  den  hoje  Banke.  Det  hører  til 
en  egen  Gruppe  Voldsteder,  der  menes  at  gaa  tilbage  til  Oldtidens  Slutn,,  og  hvis 
Særkende  er,  at  de  ere  anlagte  paa  højt  Terræn  med  Benyttelse  af  en  naturlig  Bakke- 
top, i  hvilken  Borgpladsen  blev  udskaaren;  Volde  og  Grave  spillede  kun  ringe 
Rolle  ved  Forsvaret  (se  S.  Muller,  Vor  Oldtid,  S.  446  fl.).  I  Middelalderen  har  paa 
Borgpladsen  ligget  Vestborg  Slot,  hvis  Ruiner  nu  helt  ere  forsvundne  (Julenat  1875 
styrtede  den  sidste  Rest,  en  20  F.  lang,  9  F,  tyk  og  13  F.  høj  Mur,  ned),  men 
Voldene  og  Gravene  ere  endnu  vel  vedligeholdte.  Borgen  har,  efter  hvad  det  synes, 
ikke   haft   stor   Betydning;    1370  nævnes  Henrik  v.  der  Osten  som  dens  Lensmand. 

Onsbjærg  Sogn,  den  nordvestlige  Del  af  Sønderlandet,  omgives  paa 
Landsiden  af  Kolby,  Tranebjærg,  Besser  og  Nordby  Sogne.  Til  Sognet 
høre  nogle  af  de  smaa  Holme  i  Stavnsfjord  (se  S.  526).  Gennem  Sognet 
gaar  Hovedlandevejen  til  Langøre  Havn.  Syd  for  Onsbjærg  By  ligger  Højde- 
punktet  „Dyret"   (se  S.  526). 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  3674  Td.  Ld. ,  hvoraf  1753  besaaede  (deral 
med  Hvede  89,  Rug  343,  Byg  453,  Havre  426,  Ærter  og  Vikker  36,  Blandsæd  til 
Modenh.  66,  til  Grøntf.  97,  Kartofler  68,  andre  Rodfr.  137,  Raps  28,  andre  Handelspl. 
4,  Spergel  og  Lupiner  6),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  585,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  858,  Have  41,  Skov  9,  Moser  og  Kær  29,  Flyvesand  69,  udyrkede  Strækn.  213, 
Byggegr.  35,  Veje,  Vandareal  m.  m.  82  Td.  Kreaturhold  1893:  269  Heste,  1370 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  829  Køer),  1018  Faar,  628  Svin  og  4  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  i/j  95:  304,2  Td.  Der  var  7  Selvejergaarde 
med  91,3,  42  Arvefæstegd.  med  170,^,  1  Fæstegd.  med  12,^,  189  Huse  med  30,6 
Td.  Hrtk.  og  10  jordløse  Huse  (Halvdelen  i  Fæste).  Befolkningen,  V2  ^890: 
1187  (1801:  798,  1840:  1012,  1860:  1075,  1880:  1230),  boede  i  249  Gaarde  og 
Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  46  levede  af  immat.  Virksomh.,  556  af 
Jordbrug,  14  af  Fiskeri,  210  af  Industri,  54  af  Handel,  8  af  Skibsfart,  217  af  andre 
Erhverv,  48  af  deres  Midler,  og  34  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Onsbjærg^  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd. 
(noget  uden  for  Byen),  Skole,  Gæstgiveri,  Mølle  m.  m. ;  Byen  er  Valgsted 
for  Holkæk  Amts  4.  Folketingskr.  b. ;  Tanderup  (gml.  Form  Thandorp) 
med  Mølle  og  Købmandshandel;  Sælsinggaarde  med  Skole  og  Andelsmejeri 
(Vesterholm) ;  den  nordl.  Delaf  Pillemark;  7(2/7^(^y(^r^  (tidligere  To  ftbjærg, 
Toftebjærg)  med  Skole  og  Mølle ;  Stavns.  Ved  Vestkysten  er  der  ved  Sæl- 
vigstrand  af  et  Aktieselskab  anlagt  en  Bro,  der  anløbes  af  mindre  Damp- 
skibe paa  Farten  Aarhus-Samsø.  —  For  omtr.  20  Aar  siden  er  der  af 
de  tilgrænsende  Lodsejere  inddæmmet  omtr.  120  Td.  Ld.  af  Stavnsfjord 
med  Dæmninger  fra  Gammelholm  (som  saaledes  er  ophørt  at  være  en  0) 
ud  for  Stavns  og  Taftebjærg  samt  Alstrup  By  (den  sidste  i  Besser  S.) ;  det 
inddæmmede  Areal  er  temmehg  værdiløst,  men  Inddæmningen  har  dog  Be- 
tydning for  de  tilstødende  Jorder. 

Gaarde  paa  over  12  Td.  Hrtk.:  Hovedgaarden  Bisgaard,  under 
Grevskabet,  har  45  Vg  Td.  Hrtk.,  omtr.  270  Td.  Ld.  Ager,  et  stort  Over- 
drev samt  nogen  Ertg.    Avlsgaarden    Vadstriip.  der  hører  under  Grevskabet 


Samsø.  —  Onsbjærg  og  Besser  Sogne.  5  33 

(sammenlagt  af  de  tidligere  Vadstrupgaarde  samt  en  Del  af  en  Gaard  i 
Torup  i  Besser  S.),  har  omtr.  30  Td.  Hrtk.,  omtr.  250  Td.  Ld.  Tafie- 
bjærggaard  har  15^/4  Td.  Hrtk.,  omtr.  150  Td.  Ld.,  hvoraf  30  Eng  og 
Mose,  Resten  Ager. 

Onsbjærg  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  de  S,  526 
nævnte  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  samt  4.  Udskrivningskr.'  262. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Grevskabet. 

Onsbjærg  Kirke  er  opført  i  Spidsbuestil  af  røde  Mursten,  men  overkalket,  og  bestaar 
at  Skib  og  Kor,  ret  anseligt  Taarn,  Vaabenhus  mod  Syd  og  tidligere  Gravkapel,  nu 
Materialhus,  mod  Nord.  Hvælvinger,  Taarn  (der  har  Skydehuller  i  øverste  Stokværk,  se 
Tranebjærg  Kirke)  og  de  andre  Bygninger  ere  senere  tilføjede.  Korbuen  og  Buen  ind  til 
Taarnrummet  ere  spidse.  Altertavle  og  Prædikestol  ere  udskaarne  i  Renæssancestil; 
den  første  har  Statuetter  af  Evangelisterne,  et  samtidigt  Krucifiks  i  Midten  og  bærer 
Aarstallet  1596,  den  anden  har  Chr.  IV's  Navnetræk;  Granitdøbefont.  I  Kirken  findes 
flere  store  Mindetavler,  bl.  a.  over  Birkedommer  Knud  Rud,  f  1755,  og  Kirurg  Zakarias 
Danielsen  Hop,  f  1729.  Paa  en  af  Hvælvingsbuerne  er  der  for  faa  Aar  siden  afdækket 
en  Indskrift,  der  melder,  at  1462  i  Biskop  salig  Jenses  Tid  bleve  Hvælvingerne  fuld- 
førte, og  paa  en  anden  staar,  at  Jacob  Paulsen  var  Præst  paa  Samsø  samme  Aar. 
Ovenover  ses  Bispen  Jens  Iversen  Langes  Vaaben.  Paa  en  Trætavle  i  Koret  er 
fæstet  et  lille  forgyldt  Krucifiks  af  Kobber  fra  omtr.  1200.  Paa  Tavlen  staar  en  Ind- 
skrift fra  1596,  der  fortæller,  at  Krucifikset  var  bundet  til  et  dødt  Menneske,  der 
kom  flydende  til  Land  i  Tranebjærg  Sogn  ved  Ilsema  (hvor  der  vides  at  have  været  en 
hellig  Kilde),  men  4  Heste  kunde  ikke  faa  Liget  hverken  til  Tranebjærg  eller  Kolby, 
derimod  kunde  2  Heste  mageligt  trække  det  til  Onsbjærg,  hvor  det  blev  begravet 
paa  Kirkegaarden,  og  Kirken  hed  fra  den  Tid  „Hellig  Kors  Kirke"  (se  Pontoppidan, 
Marm.  Dan.  II  189).  I  Taarnet  findes  et  1748  opsat  Maleri:  et  Skib  i  Havsnød,  til 
Minde  om  nogle  Samsinger,  der  tilsatte  Livet  paa  en  Rejse  til  Norge. 

Bisgaard  hørte  i  sin  Tid  til  Aarhus  Bispestol,  men  blev  efter  Reformationen 
Præstegaard.  Den  sidste,  der  beboede  den,  var  Peder  Krog,  Sognepræst  i  Besser- 
Onsbjærg  Sogne  og  Provst  paa  Samsø  1681 — 88,  senere  Biskop  i  Trondhjem.  Han 
bortbyttede  den  mod  nogle  Bøndergaarde  i  Besser,  som  bleve  sammenlagte  til  Præste- 
gaard, 2  Gaarde  i  Agerup,  2  Gaarde  i  Onsbjærg  m.  m.  Bisgaards  Bygninger  ere 
meget  gamle. 

Paa  Hjortholm  ses  paa  en  høj  Bakke  tydelige  Spor  af  en  Borgplads,  „Hjortholm 
Slot",  til  hvilket  Sagnet  har  knyttet  Marsk  Stigs  Navn. 

Ved  Taftebjærg  ligger  Samsøs  anseligste  Langdysse,  henved  100  F.  lang  og  omsat 
med  44  Randsterfe;  midt  paa  ses  Overliggeren  til  et  Kammer.  Ved  Bisgaard  er  der 
en  lille  tokamret  Langdysse.  —  Paa  Eskholm  er  der  som  Minde  om  dens  Beboelse 
i  Stenalderen  opsamlet  adskillige  Flintoldsager;  mest  fandtes  de  paa  den  sydøstlige 
Side  af  Oen,  hvor  Terrænet  skraaner  mindre  brat. 

Besser  Sogn,  den  nordøstligste  Del  af  Sønderlandet,  beliggende  S.  for 
Stavnsfjord,  omgives  paa  Landsiden  af  Tranebjærg  og  Onsbjærg  Sogne.  I 
Sognet  løber  Øens  største  Vandløb,  „Sørenden" ,  omtr.  1  Mil  lang,  tør 
en  Del  af  Sommeren.  Flere  af  Holmene  i  den  sydl.  Del  af  Stavnsfjord  høre 
til  Sognet. 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  3321  Td.  Ld.,  hvoraf  1962  besaaede  (deraf  med 
Hvede  73,  Rug  347,  Byg  533,  Havre  587,  Ærter  og  Vikker  38,  Blandsæd  til  Modenh. 
87,  til  Grøntf.  87,  Kartofler  59,  andre  Rodfr.  129,  Raps  15,  andre  Handelspl.  4), 
medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  480,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  782,  Have  29,  Skov 
14,  Moser  og  Kær  22,  Flyvesand  1,  udyrkede  Strækn.  4,  Byggegr.  16,  Veje,  Vand- 
areal m.  m.  11  Td.  Kreaturhold  1893:  278  Heste,  1299  Stkr.  Hornkv.  (deraf  819 
Køer),  1038  Faar,  670  Svin  og  9  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  1/1  95:  337,^  Td.  Der  var  18  Selvejergaarde  med  128,5,  35  Arve- 
fæstegd.  med  178,g,  188  Huse  med  30,g  Td.  Hrtk.  og  33  jordløse  Huse  (omtr.  1/3  i 
Fæste).  Befolkningen,  1/2  1890:  1189  (1801:  855,  1840:  1071,  1860:  1149, 
1880:  1221),  boede  i  262  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes: 
38  levede  af  immat.  Virksomh.,  708  af  Jordbrug,  2  af  Gartneri,  32  af  Fiskeri,  242  af 


534  Holbæk  Amt, 

Industri,  39  af  Handel,  30  af  Skibsfart,  24  af  andre  Erhv.,  66  af  deres  Midler,  og  8 
vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Besser  Kirke,  enligt  beliggende  mellem  Besser  og  Langemark 
Byer,  og  Byerne:  Besser  med  Præstegd.  og  en  Plantage,  anl.  af  Pastor 
Wagtmann  (Præst  her  1870—82),  Skole,  Sparekasse  (opr.  ^/j^  1869; 
^Vs  1895  var  Sparernes  saml.  Tilgodehavende  40,702  Kr. ,  Rentefoden 
4  pCt.,  Reservefonden  2833  Kr.,  Antal  af  Konti  215)  og  2  Møller  (hvoraf 
den  ene  et  Aktieselskab  „Todhøjsminde");  Langemark  med  Pogeskole, 
Mølle  og  Holmsborg  Teglværk;  Torup  (tidligere  Tingsted)  med  Skole  og 
Mølle;  Østerby  med  Skole;  Alstrup.    Agerup  Gaarde. 

Gaarde  paa  over  12  Td.  Hrtk. :  Avlsgaarden  Sannholm  (opkaldt  efter 
en  Mand  Sann,  der  samlede  Gaarden),  under  Grevskabet,  har  26^/2  Td. 
Hrtk.,  omtr.  260  Td.  Ld.;  Præstegaarden  har  omtr.  14  Td.  Hrtk.,  omtr. 
l50Td.  Ld.,  hvoraf  5  Plantage  og  Have,  5  Eng,  Resten  Ager;  en  Gaard 
i  Østerby,  Østerholm,  har  15^8  Td.  Hrtk.,  122  Td.  Ld.,  deraf  113  Ager, 
8  Eng  og  1  Skov,  paa  Bakken  „Bøgebjærg",  hvori  der  er  Pavillon,  og  hvor 
en  Del  af  Øens  Fester  og  Møder  holdes. 

Besser  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  de  S.  526 
nævnte  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  samt  4.  Udskrivningskr.'  261. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Grevskabet. 

Besser  Kirke  er  opført  af  røde  Mursten,  men  overkalket,  omtr.  som  Øens  andre 
Kirker  og  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  (i  øverste  Stokværk  er  der  Skydehuller) 
og  Vaabenhus  paa  Sydsiden.  Kirken  har  Hvælvinger;  Korbuen  er  spids;  Koret  er 
restaureret  for  omtr.  25  Aar  siden.  Paa  en  af  Hvælvingerne  et  malet  Skjold  med 
tre  røde  Roser  (se  under  Kolby  Kirke  S.  532).  Altertavle  og  Prædikestol  ere  ud- 
skaarne  i  Renæssancestil;  den  første  har  i  Hovedfeltet  et  udskaaret  Krucifiks  og 
Aarstallet  1589,  den  anden  1602;  Granitdøbefont  med  mærkelig  Fod  med  Mandeho- 
veder. I  Vaabenhuset  en  Ligsten  (tidligere  i  Korgulvet)  over  Præsten  Morten  Jørgensen, 
f  1681.    Paa  Taarnets   ydre   Mur  en  Mindetavle   over  en  Chr.   Overgaard,   f  1810. 

,,Sørenden^^  har  i  gamle  Dage  været  langt  betydeligere;  Sagnet  vil  endog  vide, 
at  man  har  kunnet  sejle  op  ad  den  til  det  gamle  Brattingsborg  (ved  Tranebjærg), 
der  paa  flere  Sider  var  omgiven  af  dens  Vande. 

Besser  Sogn  var  indtil  ^QJ^  1867  Anneks  til  Onsbjærg. 

Nordby  Sogn,  indbefattende  hele  Nordlandet,  grænser  mod  S.  til  Ons- 
bjærg Sogn,  fra  hvilket  det  adskilles  ved  „Kanhave  Kanal".  Den  nordl. 
Del  af  Sognet  er  højtliggende  og  stærkt  bakket  (om  Højdepunkterne  se  S. 
526);  den  sydl.  Del  mellem  Kanhave  og  Maarup  (mellem  de  to  Punkter 
er  der  over  1  Mil)  er  lav,  og  af  det  omtr.  1000  Td.  Ld.  store  Areal,  den 
saakaldte  Nordby  Hede,  er  omtr.  Halvdelen  beplantet  med  Fyr  (Pinus  mon- 
tana) ;  Beplantningen,  der  foretages  af  Grevskabet  og  lykkes  godt,  begyndte 
1866.    Gennem  den  sydl.  Del  af  Sognet  gaar  Landevejen  til  Langøre  Havn. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  4289  Td.  Ld.,  hvoraf  1649  besaaede  (deraf  med 
Hvede  8,  Rug  457,  Byg  442,  Havre  443,  Blandsæd  til  Modenh.  12,  til  Grøntfoder  37, 
Kartofler  206,  andre  Rodfrugter  27,  Raps  15),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  736, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  663,  Have  27,  Skov  220,  Moser  og  Kær  39,  Hede  855, 
udyrkede  Strækn.  22,  Byggegr.  15,  Veje,  Vandareal  m.  m.  63  Td,  Kreaturhold 
1 893:  274  Heste,  1087  Stkr.  Hornkv.  (deraf  715  Køer),  1626  Faar,  591  Svin  og  5  Geder. 
Ager  og  EngsHartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  i/j  95:  247,2  Td.  Der  var  4  Selv- 
ejergaarde med  7,2,  63  Arvefæstegd.  med  214,^,  169  Huse  med  22,^  Td.  Hrtk.  og 
21  jordløse  Huse  (henved  Tredjedelen  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  1890:  1072  (1801 : 
555,  1840:  891,  1860:  913,  1880:  1140),  boede  i  241  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  35  levede  af  immat.  Virksomh.,  461  af  Jordbrug,  20  af  Fiskeri, 


Samsø.  —  Besser  og  Nordby  Sogne.  535 

228  af  Industri,  28  af  Handel,  69  af  Skibsfart,  155  af  andre  Erhv.,  69  af  deres  Midler, 
og  7  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Nordby  Kirke,  enligt  beliggende  mellem  Byerne  Nordby  og 
Maarup,  og  Byerne:  Nordby,  en  meget  stor  Landsby,  den  største  og  tæt- 
test bebyggede  paa  Samsø,  med  mange  teglhængte  Huse  og  store  Haver, 
Præstegd.,  2  Skoler,  Telegrafstation,  Telefonforbindelse  med  Tunø,  2  Møller, 
Andelsmejeri  (Søgaard),  Afholdshjem  (opført  1896),  Gæstgiveri,  mange 
handlende  og  en  Del  Smaaskippere ,  der  væsentlig  udføre  Sognets  Pro- 
dukter (mest  Kartofler),  især  til  Aarhus,  men  ogsaa  give  sig  af  med 
anden  Fragtfart  og  Stenfiskeri  (stor  Ildebrand  ^^/g  1894).  Maarup  med 
Skole.  Ved  Vestkysten  Maarup  Havn  (5  F.  dyb,  Havnefyr),  der  anløbes 
af  Skibe  mellem  Aarhus  og  Sælvig.  Paa  den  langt  fremspringende  Odde 
Langøre  (tidligere  Ormhoved)  ved  Nordkysten  af  Stavnsfjord  Langøre 
Havn,  ved  den  vestl.  Bro  10^11,  ved  den  østl.  Bro  12 — 14  F.  dyb,  med 
Lodsstation,  Toldassistent,  Skole,  et  Kornmagasin  for  Grevskabet  og  flere 
Pakhuse  samt  en  tidligere  Købmandsgaard  (under  Grevskabet),  der  bebos 
af  Grevskabets  Magasinbestyrer,  som  tillige  er  Fiskerifoged  for  Stavnsfjord. 
Havnen,  der  før  var  den  eneste  Havn,  hvor  større  Skibe  kunde  gaa  ind, 
har  tabt  en  Del  af  sin  Betydning,  efter  at  Kolby  Kaas  er  bleven  anlagt. 
Mod  S.  Kanhave  Huse. 

Nordby  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  de  S.  526 
nævnte  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  samt  4.  Udskrivningskr.'  263. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Grevskabet. 

Nordby  Kirke  er  en  højtliggende,  anselig  Murstensbygning  i  Spidsbuestil  med  et 
100  F.  langt  hvælvet  Skib,  der  afsluttes  med  flad  Altervæg,  slankt  Taarn  i  Vest, 
Vaabenhus  mod  S.,  Kapel  (nu  Materialhus)  og  Sakristi  mod  Nord.  Den  ældste, 
mellemste  Del  (vistnok  fra  14.  Aarh.)  har  haft  Bjælkeloft,  smalle  højtsiddende  Vin- 
duer og  Spidsportaler,  af  hvilke  den  sydl.  endnu  ses  i  Vaabenhuset.  I  Middelalderens 
Slutn.  blev  det  oprindelige  Kor  nedbrudt  og  Skibet  forlænget  til  begge  Sider;  1494 
ere  Hvælvingerne  indbyggede,  og  1531  er  Koret  paa  ny  forlænget  og  overhvælvet 
med  stjernedannede  Hvælvinger.  Aar  1893 — 94  afdækkedes  under  Prof.  Kornerups 
Ledelse  og  istandsattes  paa  Nationalmuseets  Foranstaltning  en  gammel  malerisk  Ud- 
smykning, der  gaar  gennem  hele  Kirken,  og  ved  denne  Lejlighed  fandtes  to  mærke- 
lige Indskrifter  med  store  gotiske  Bogstaver,  der  give  Oplysning  om  Hvælvin- 
gernes Indbygning.  Paa  en  af  Skibets  Buer  læses,  at  dette  Værk  blev  udført  1494 
paa  Foranstaltning  af  Hr.  Peder  Kjeldsen,  Oens  Præst,  medens  Niels  Clausen  var 
Biskop  i  Aarhus;  ovenover  ses  Bispens  Vaaben.  Paa  den  næstsidste  Hvælving 
mod  0.  ses  Aarhusbispens  Ove  Billes  fædrene  og  mødrene  Vaaben,  og  nedenunder 
staar:  „Anno  domini  mdxxxi  her  Jens  ib's  sogneprest,  vigilia  Johannis  baptistæ". 
Aar  1894  lod  ogsaa  Grevskabets  Besidder  Kirkens  Indre  istandsætte;  bl.  a.  blev 
Vaabenhusets  Loft  hævet  og  prydet  med  Maling,  og  den  gamle  Portal  restaureredes, 
ligesom  ogsaa  Altertavle  og  Prædikestol,  rigt  udskaarne  Billedskærerarbejder,  den 
sidste  fra  1631,  bleve  smukt  restaurerede  i  Guld  og  Farver.  Granitdøbefont,  —  Paa 
Kirkegaarden  en  Ligsten  over  Rasmus  Peder  Sorø,  f  1776,  og  Hustru. 

Paa  en  aaben  Plads  midt  i  Nordby  findes  Byens  Gadeklokke,  ophængt  i  et  Taarn, 
og  et  pyntet  Majtræ  med  et  som  Fløj  tjenende  Skib  paa  Toppen. 

Ved  Sognets  Sydgrænse  ligger  den  saakaldte  „Kanhave-Kanal",  maaske  Rester  af 
et  tidligere  Vandløb,  maaske  ogsaa  en  Levning  af  en  ved  Kunst  gravet  Kanal,  der 
har  forbundet  de  to  Kyster.  Et  Sagn  vil  vide,  at  Harald  Blaaland  engang  har  trukket 
sine  Skibe  gennem  dette  Vandløb;  et  andet  Sagn  kalder  den  „Svenske-Kanal"  og 
fortæller,  at  den  er  gravet  af  de  Svenske  under  Krigen  1658 — 60.  —  Ved  Kragmose 
paa  Østkysten  har  der  i  tidligere  Tid  været  Landingssted  og  Toldsted.  —  Ved  Nordby 
har  der  været  en  hellig  Kilde,  „Korskilde". 

Sognet  skal  tidligere  have  haft  endnu  3  Byer,  Søby,  mellem  Nordby  og  Maarup, 
Glistrup  V.  for  og  Kongs  bølle  N.  V.  for  Nordby,  efter  Sigende  alle  ødelagte  af  Lii- 
beckerne  ved  Slutn.  af  14.  Aarh.  —  Paa  Langøre  har  der  været  en  Køkkenmødding 
fra  Stenalderen. 


ette  Amt  bestaar  af  den  sydvestlige  Del  af  Sjælland, 
Øerne  Sprogø,  Agersø  og  Omø  med  Egholm  i  Store  Bælt 
samt  nogle  mindre  Øer  og  Holme  i  Vordingborg  Bugt, 
deribl.  Glænø.  Amtet  grænser  mod  N.  til  Holbæk  Amt 
(hvorfra  det  for  en  Del  adskilles  ved  Aamose  og  Tude 
Aaer),  mod  V.  til  Store  Bælt,  mod  S.  til  Vordingborg  Bugt  eller  Smaalands- 
bugt,  mod  S.  0.  og  0.  til  Præstø  Amt  (der  mod  S.  0.  danner  en  dyb  Ind- 
skæring i  Sorø  Amt  og  her  for  det  meste  har  Susaa  til  Grænse)  og  til 
Kjøbenhavns  Amt.  Mod  V.  udsender  Amtet  Halvøen  Halskovs  Odde,  der 
mod  S.  begrænses  af  Korsør  Nor;  længere  mod  S.  paa  Vestkysten  er 
Indskæringen  Skjelskør  Nor,  der  afgrænser  Sjællands  sydvesthgste  Halvø 
Stigsnæs.  Ogsaa  Sydkysten  har  flere  betydeligere  Indskæringer,  saaledes 
Basnæs  Nor  og  Holsteinborg  Nor,  inden  for  Glænø,  og  endelig  skærer 
Karrebæk  Fjord  ind  paa  Amtets  Sydøstgrænse.  Den  største  Del  af  Amtet 
har  en  ujævn  og  meget  bakket  Overflade,  kun  de  vestlige  og  sydlige  Dele 
ere  mere  jævne  og  lavtliggende.  De  højeste  Partier  ligge  i  Amtets  nord- 
østhge  Hjørne,  hvor  Sjællands  højeste  Punkt,  Gyldenløves  Høj,  402  F., 
126,2  M-j  firides.  Fra  dette  Højdeparti  udgaar  Sjællands  sydvestlige  Hoved- 
vandskel, der  i  store  Bugtninger  og  med  meget  vekslende  Højder  (dets 
højeste  Parti  ligger  mellem  Sorø  og  Slagelse,  med  Punkter  paa  indtil  270 
F.,  85  M.)  kan  forfølges  gennem  Amtet,  indtil  det  taber  sig  ude  paa  Stigs- 
næs.  Skraaningen  fra  dette  Vandskel  ned  mod  Store  Bælt  er  som  nævnt  ikke 
meget  bakket,  naar  undtages  et  Højdeparti,  der  udgaar  fra  Vandskellet  mod 
V.  henad  til  Slagelse,  og  hvor  Æterbjærg  hæver  sig  til  310  F.,  97,3  M. 
Ogsaa  den  Egn,  der  skraaner  fra  Vandskellet  mod  S.  og  S.  0.,  er  lidet 
bakket.  Hvad  Frugtbarheden  angaar,  svarer  Amtet  til  Øernes  Gennemsnit, 
idet  der  gaar   10  Td.  Ld.    paa    1  Td.  Hrtk.   (1000  Td.  Hrtk.  paa   1  Q  Mil, 


Sorø  Amt.  537 

svarende  omtr.  til  Takst  12,4);  Maribo,  Kjøbenhavns,  Præstø  og  Odense 
Amter  staa  over.  Øernes  øvrige  4  Amter  under  Sorø  Amt  i  denne  Hen- 
seende. Af  Skove  har  Amtet  en  Del,  især  i  Midten,  mod  0.  og  mod  N. 
0.,  og  staar  i  denne  Henseende  langt  over  Holbæk  Amt,  hgesom  ogsaa 
over  Kjøbenhavns  Amt.  Af  Søerne,  hvoraf  der  er  en  Del,  særlig  i  Ringsted 
og  Alsted  Herreder,  nævnes  Valsølille,  Lange,  Gyrstinge,  Tuel  og  Sorø  Søer; 
de  største  ere  Tjustrup  og  Bavelse  Søer,  omtr.  2000  Tdr.  Ld.,  der  ligge 
paa  Grænsen  af  Præstø  Amt  (Tybjærg  Herred).  Af  Aaerne,  der  paa  den 
vestlige  Skraaning  søge  ud  til  Store  Bælt,  nævnes  Næsby  Aa,  •  som  dannes 
af  den  fra  Holbæk  Amt  kommende  Tude  Aa,  og  Vorby  Aa,  der  kommer  fra 
S.  0.  og  helt  hører  til  Sorø  Amt.  Paa  den  sydlige  Skraaning  løber  Saltø 
Aa,  efter  at  have  optaget  Harrested  Aa,  ud  i  Karrebæk  Fjord,  hvortil 
ogsaa  Sjællands  største  Vandløb,  Susaa,  som  løber  paa  Amtets  Grænse, 
søger. 

Amtets  Størrelse  er  26,^4  0^11  (1472,^  □  Km.),  det  tredjestørste  af 
Sjællands  Amter  (efter  Holbæk  og  Præstø  Amter);  af  det  samlede  Flade- 
indhold udgør  Købstæderne  0,gj^  □  Mil  (33,4  O  Km.).  If.  Matrikuleringen 
udgør  det  hele  opmaalte  Fladeindhold  261,706  Td.  Ld.  (omtr.  145,400 
Hekt.);  Søplanen,  som  ikke  er  medregnet  i  det  opmaalte  Fladeindhold,  er 
5356  Td.  Ld.  Besaaet  Fladeindhold  var  ^^/^  1888:  120,333  Td.  Ld. 
(deraf  Hvede  7873,  Rug  19,505,  Byg  38,359,  Havre  25,989,  Boghvede 
91,  Ærter  og  Vikker  1908,  Blandsæd  til  Modenhed  12,156,  til  Grøntfoder 
6783,  Kartofler  2621,  andre  Rodfrugter  4870,  andre  Handelsplanter  122, 
Spergel  og  Lupiner  44);  af  Agermarken  henlaa  til  Afgræsning,  Høslæt, 
Brak,  Eng,  Fælleder  m.  m.  98,418  Td.  Ld.,  hvoraf  Afgræsnings-  og  Høslæt- 
arealet udgjorde  60,000  Td.  Ld. ;  Fladeindholdet  af  Haver  var  2974,  af 
Skov  28,067,  af  Moser  og  Kær  3513,  af  Heder  36,  af  Flyvesand  55,  af 
Stenmarker  255,  af  Byggegrunde  og  Gaardspladser  2413,  af  Hegn,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  5672  Td.  Ld.  Det  ses  heraf,  at  Hvededyrkning  er  temmelig 
udbredt  i  dette  Amt  i  Sammenligning  med  flere  af  Øernes  andre  Amter; 
det  samme  kan  siges  at  gælde  Bygavlen.  Blandsædsarealet  er  meget  bety- 
deligt, hvorimod  Dyrkningen  af  Kartofler  og  andre  Rodfrugter  er  mindre 
end  i  de  fleste  andre  Amter  paa  Øerne.  For  øvrigt  vise  Tallene  for  Arealets 
Benyttelse,  at  Sorø  Amt  ogsaa  med  Hensyn  hertil  svarer  til  Gennemsnittet 
af  Øernes  Amter. 

Af  Husdyr  fandtes  ^^/^  1893:  20,757  Heste,  83,702  Stkr.  Hornkvæg 
(deraf  55,009  Malkekøer),  22,843  Faar,  66,499  Svin  og  2126  Geder. 
Antal  af  Kreaturer  er  forholdsvis  stort  i  Sorø  Amt,  og  med  Hensyn  til 
Kreaturstyrken  staar  det  blandt  Øernes  Amter  kun  tilbage  for  Holbæk  Amt, 
baade  naar  Hensyn  tages  til  Befolkningen  og  Arealet.  Særlig  er  Antallet 
af  Svin  og  Hornkvæg  stort ;  derimod  staar  Amtet  tilbage  for  flere  af  Øernes 
Amter   hvad   Hesteantallet    angaar,    og   Faareavlen    er   i    dette  Amt  mindre 


538  Sorø  Amt.  . 

end  i  alle  de  andre  af  Øernes  Amter.  Gedeholdet  er  temmelig  udbredt.  Af 
Hingstene  ere  forholdsvis  mange  af  Frederiksborg-Racen,  medens  der  kun 
findes  faa  af  „jydsk"  Race;  af  Tyrene  findes  forholdsvis  mange  af  Kort- 
hornsracen,  men  selvfølgelig  hører  den  allerstørste  Del  til  den  røde,  danske 
Malkerace.  Fjerkræavlen  er  ret  udbredt;  der  fandtes  17  7,918  Høns  og 
133,699  Kyllinger,  desuden  2734  Kalkuner,  31,687  Ænder  og  2889  Gæs 
(m.  H.  t.  Ænder  og  Gæs  staar  dog  dette  Amt  langt  under  Øernes  andre 
Amter).    Af  Bistader  fandtes  4347. 

Det  hele  Ager  og  Engs  Hartkorn  sammenlagt  med  det  halverede 
Skovskyldshrtk.  (554V2  Td.)  udgjorde  Vi  1895  24,000  Td.;  deraf  var 
Købstædernes  ansat  til  566.  Hartkornet  i  Landdistrikterne  fordelte  sig  saa- 
ledes,  at  der  fandtes  131  større  Landbrug  paa  12  Td.  Hartk.  og  derover 
med  i  alt  4683 Td.,  3523  Bøndergaarde  (1—12  Td.  Hrtk.)  med  16,249  Td., 
6486  Huse  (under  1  Td.  Hrtk.)  med  2042  Td.,  samt  forskellige  andre  Jord- 
lodder med  i  alt  460  Td.  Hrtk.  Endvidere  var  der  i  alt  2321  jordløse  Huse  i 
Amtet.  Af  samtlige  Gaarde  vare  2099  med  12,807  Td.  Hrtk.  Selvejer- 
gaarde, 997  med  5273  Td.  Hrtk.  Arvefæstegaarde  med  Ret  til  at  sælge 
og  pantsætte.  Desuden  fandtes  538  alm.  Fæstegaarde  paa  Livstid  med  2795 
Td.  Hrtk.  og  20  Arvefæstegaarde  uden  Ret  til  at  sælge  og  pantsætte  med 
57  Td.  Hrtk.  Af  Husene  vare  4988  med  1255  Td.  Hrtk.  Selvejer-  og 
Arvefæstehuse,  hvoraf  725  jordløse.  Af  Fæste-  og  Lejehuse  fandtes 
der  3819  med  787  Td.  Hrtk.  (af  disse  vare  1596  jordløse).  Inden  for 
Gaardbruget  er  Selveje  meget  udbredt,  medens  Arvefæste  er  langt  mindre 
almindeligt  end  i  Sjællands  andre  Amter;  til  Gengæld  findes  der  et  for- 
holdsvis større  Antal  Fæstegaarde  paa  Livstid,  og  deres  Hartkornstillig- 
gende  er  endog  absolut  set  det  største  bl.  Amterne.  Selv  om  Antallet  af 
Fæstegaarde  uden  Ret  til  at  sælge  og  pantsætte  kun  er  ringe  (20),  er  det 
dog  det  Amt  i  Landet,  hvor  der  findes  flest  saadanne;  ogsaa  inden  for 
Husbruget  er  Fæste  og  Leje  temmelig  almindeligt,  særlig  blandt  de  større 
og  blandt  de  jordløse  Huse. 

Folketallet  var  V2  1890  i  hele  Amtet  88,990(1801:  43,584,  1840: 
62,357,  1860:  79,945,  1880:  87,509);  deraf  havde  Købstæderne  18,131 
og  Landdistrikterne  70,859.  Amtet  er  noget  svagere  befolket  end  for 
Øerne  i  Gennemsnit,  idet  der  kommer  3328  paa  1  □  Mil  (60,44  paa  1  Q 
Km.).  Inddeler  man  Befolkningen  i  Næringsklasser,  saaledes  at  til  hver 
Klasse  ikke  alene  regnes  Forsørgere,  men  ogsaa  hele  deres  Husstand,  viser 
det  sig,  at  6543  levede  af  immateriel  Virksomhed  (Embeds-  og  Bestillings- 
mænd, Læger,  Lærere,  Sagførere,  Videnskabsmænd  osv.),  45,330  hørte  til 
Jordbrugernes  Klasse,  522  til  Gartnernes,  787  til  Fiskernes,  18,699  til 
de  industridrivendes,  5522  til  de  handlendes,  815  til  de  søfarendes;  endelig 
var  der  5910,  som  henhørte  til  Erhvervsgruppen  „andre  Erhverv",  2443 
levede  af  deres  Midler,  og  2219  vare  under  Fattigvæsenet. 


Sorø  Amt.  539 

Amtskommunens  finansielle  Forhold  i  Aaret  ^/4  1895 — ^^3  1896: 
Udskrivningen  paa  Amtsraadskredsens  Hartkorn  udgjorde  256,932  (11  Kr. 
pr.  Td.  Hrtk.),  Bidrag  fra  Købstæderne  10,526,  ekstraord.  Statsbidrag  (Lov 
^^/^  1895)  30,063  Kr. ;  af  Udgiftsposterne  vare  de  væsentligste:  Vejvæsenet 
142,908,  Medicinalvæsenet  54,410,  Justits-,  Politi-  og  Fattigvæsen  69,366, 
Amtsskolefonden  22,7  51  og  Dyrlæge  væsen  samt  smitsomme  Sygdomme  hos 
Husdyrene  14,445  Kr.  Amtsrepartitionsfonden  ejede  ^^/g  1896  i  Kapitaler 
40,323,  i  faste  Ejendomme,  som  ikke  give  Udbytte,  244,139,  og  skyldte 
37,000  Kr.  bort.  Amtsfattigkassen  udredede  s.  Aar  til  døvstummes  Oplæring 
3873,  til  sindssyges  og  Idioters  Bevogtning  og  Underhold  7615  Kr.  og 
fik  sine  væsentligste  Indtægter  fra:  Renter  af  Aktiver  7226,  Bidrag  efter 
Plakat  af  9/j  1845:  986,  V4  pCt.  Afgift  1 7 1 7  samt  Forstrækning  fra  Amts- 
fonden  4000  Kr.  Amtsfattigkassen  ejede  182,041  Kr.  i  Panteobligationer, 
3334  i  andre  Kapitaler  og  139,850  i  faste  Ejendomme  (Sorø  Amts  Syge- 
og  Arbejdshus).  —  Med  Hensyn  til  Købstædernes  finansielle  Forhold 
henvises  til  Afsnittene  om  hver  enkelt  By.  —  For  Sognekommunerne 
anføres  af  Indtægterne  følgende:  De  paalignede  Skatter  udgjorde  1894  paa 
Hartkornet  471,973,  paa  Formue  og  Lejlighed  215,696  Kr. ;  Indtægt  af 
Aktiver  var  26,561,  Afgifter  efter  Næringsloven  15,009  Kr.  Desuden  ud- 
rededes Naturalarbejde  uden  for  Paaligningen  til  et  Beløb  af  37,530  Kr. 
De  væsenthgste  Udgifter  vare:  Fattigvæsen  264,010,  Skolevæsen  176,621, 
Alderdomsunderstøttelse  148,212  (deraf  Tilskud  fra  Staten  65,303),  Vej- 
væsen 92,551  Kr.  Sognekommunerne  ejede  i  Slutn.  af  1894:  i  Kapitaler 
21,923,  i  faste  Ejendomme  2,027,236  Kr.  og  skyldte  607,415  Kr.  bort. 
Under  Sogneraadenes  Bestyrelse  stode  Legater  til  et  samlet  Beløb  af  57,943  Kr. 

Amtet  bestaar  af  Købstæderne:  Sorø^  Ringsted^  Slagelse,  Korsør  og 
Skjelskør  og  Herrederne:  Alsted,  Ringsted,  Slagelse,  Vester-Flakkebjærg  og 
Øster-Flakkebjærg.  Amtets  samtlige  Landkommuner  danne  eet  Amtsraads- 
distrikt,  der  har  9  valgte  Medlemmer.  Amtet  har  i  alt  59  Sognekom- 
muner. 

Amtet  udgør  en  Del  af  3.  Landstingskreds  og  har  5  Folketings- 
kredse. 

I  gejstlig  Henseende  hører  Amtet  under  Sjællands  Stift  og  ind- 
befatter 3  Provstier:  ^)  Ringsted  og  Alsted  Herreders  Provsti,  der  ind- 
befatter samtlige  Sogne  i  disse  Herreder  —  undtagen  Broby  og  Testrup, 
der  høre  til  Hammer  og  Tybjærg  Herreders  Provsti  i  Præstø  Amt  —  samt 
Kindertofte  i  Slagelse  Herred  og  Stenlille  i  Holbæk  Amt,  ^)  Slagelse  Herreds 
Provsti,  der  indbefatter  samtlige  Sogne  i  dette  Herred,  undtagen  Kinder- 
tofte  (se  ovfr.)  og  Gudum,  der  hører  til  Arts  og  Løve  Herreders  Provsti  i 
Holbæk  Amt,  og  ^)  Vester-  og  Øster-Flakkebjærg  Herreders  Provsti,  der 
indbefatter  samtlige  Sogne  i  disse  Herreder  undtagen  Gunderslev,  der  hører 
til  Hammer  og  Tybjærg  Herreders  Provsti  i  Præstø  Amt. 


540  Sorø  Aoit. 

I  jurisdiktionel  Henseende  omfatter  Amtet,  foruden  de  5  Købstads- 
jurisdiktioner,  8  Landjurisdiktioner:  ^)  Sorø  og  Baroniet  Holbergs 
Birk  (Alsted  Herred),  hvortil  ogsaa  høre  3  Sogne  i  Merløse  Herred,  Holbæk 
Amt,  ^)  Antvorskov  Birk  (det  meste  af  Slagelse  Herred  og  noget  af  Vester- 
Flakkebjærg  Herred),  ^)  Korsør  Landjurisdiktion  (3  Sogne  af  Slagelse  Herred), 
^)  Vester-Flakkebjærg  Herred,  ^)  Holsteinborg  Birk  (en  Del  Sogne  af  Vester- 
og  Øster-Flakkebjærg  Herreder),  ^)  Øster-Flakkebjærg  Herred,  '')  Ringsted 
Herred  samt  Skjoldnæsholm  og  lidt  af  Svenstrup  Birker,  ^)  en  mindre 
Del  at  Bregentved-Gisselfeld  Birk  (noget  af  Ringsted  Herred) ;  endvidere 
hører  en  ringe  Del  af  Tybjærg  Herreds  Jurisdiktion  under  Sorø  Amt. 

Amtet  hører  til  2.  Udskrivningskreds  og  til  søndre  sjællandske 
Fysikat;  der  er  5  Lægedistrikter:  ^)  Sorø  (hvortil  ogsaa  høre  3 
Sogne  af  Merløse  Herred,  Holbæk  Amt),  ^)  Slagelse  (hvortil  ogsaa  hører 
Løve  Herred  i  Holbæk  Amt),  ^)  Korsør  (forenet  med  Korsør  Stadslæge- 
embede), *)  Skjelskør  og  ^)  Ringsted  (hvortil  høre  nogle  Sogne  af  Tybjærg 
Herred  i  Præstø  Amt).  Med  Hensyn  til  Oppebørselen  af  Skatter  danner 
Amtet  eet  Amtstuedistrikt  med  Undtagelse  af  Ringsted  Herred,  der 
hører  under  Roskilde  Amtstuedistrikt.  Amtet  har  for  Tiden  7  Brand- 
direktorater, 5  for  Købstæderne  og  2  for  Landsognene,  1  i  Ringsted 
og   1   i  Slagelse. 

Sorø  Amt  bestod  fra  1660  af  Ringsted  Amt,  indbefattende  Ringsted  Herred,  Sorø 
Amt,  omfattende  Alsted  Herred,  Antvorskov  Amt,  der  bestod  af  Slagelse  Herred,  og 
Korsør  Amt,  der  indbefattede  Vester-  og  Øster-Flakkebjærg  Herreder  (1664 — 70 
dannede  dog  Dele  af  de  to  sidstnævnte  Herreder  et  eget  Amt,  Saltø  Amt);  1748 
bleve  Ringsted  og  Sorø  Amter  sammenlagte,  og  ved  Resol.  af  ^/g  1798  bleve  ogsaa 
de  to  andre  Amter  forenede  med  det,  saa  at  det  nuv.  Sorø  Amt  opstod.  Ved  Resol. 
af  ^^/i2  1799  henlagdes  Købstæderne  Ringsted,  Slagelse,  Skjelskør  og  Korsør  under 
Amtet,  hvorimod  Sorø  indtog  en  Særstilling  indtil  1848. 

Litt. :  P.  Duus,  Sorøe  Amt,  beskrevet  efter  Opfordr,  af  Landhusholdningsselskabet, 
Kbh.   1840. 


Sorø 


øbstaden  Sorø  ligger  i  Alsted  Herred  under 
55^  25' 48"  n.  Br.  og  under  0^  1' 9"  v.  L. 
for  Kbh.  (beregnet  for  Kirken).  Byen  har 
en  smuk  Beliggenhed,  helt  omgiven  af  Søer 
og  Skove.  Den  er  lejret  ved  Nordkysten  af 
den  omtr.  440  Td.  Ld.  store  Sorø  Sø  (112  F., 
35  M.,  o.  H.),  der  begrænser  Byen  mod  S.  og 
V.  og  før  har  staaet  i  Forbindelse  med  den 
nordligere  beliggende  Pedersborg  Sø  (32  Td. 
Ld.,  109  F.,  34  M.),  som  atter  mod  0.  var 
forbunden  med  den  430  Td.  Ld.  store  Tuel 
Sø  (106  F.,  33  M.),  og  denne  havde  atter 
mod  S.  Forbindelse  med  Sorø  Sø,  saa  at 
Byen  fordum  har  ligget  paa  en  0  (Soer-0). 
Langs  dens  østl.  Side  fører  den  1854 — 55 
anlagte  Vej  til  Jærnbanestationen  (omtr.  en 
Fjerdingvej  fra  Byen),  der  ligger  ved  Søens  sydøstlige  Hjørne.  Særlig  fra 
denne  Vej  er  der  en  fortrinlig  Udsigt  over  Byen  og  Akademibygningen  og  dens 
Omgivelser.  Byen  er  ikke  meget  højt  beliggende;  paa  Torvet  er  Højden  143  F., 
45  M. ;  N.  for  Byen,  hvor  Landevejen  gennem  Sjælland  skærer  Vejen  fra 
Holbæk  til  Sydsjælland,  er  den  135  F.,  42,4  M.,  ^^^^  Havet.  Afstanden 
fra  Kjøbenhavn  er  omtr.  10,  fra  Ringsted  og  Slagelse  2  Mil  (ad  Jærnbanen  er 
der  til  Kbh.  10,^  Mil,  78,7  Km.,  fra  Ringsted  1,9  Mil,  13,5  Km.,  fra  Slagelse 
2  Mil,  14, g  Km.).  Byens  største  Udstrækning  er  fra  S.  til  N.,  omtr.  1200 
AL,  fra  V.  til  0.  er  den  meget  smallere,  i  den  sydlige  Del  dog  henved 
1000  A\.  Hovedgaden  er  den  fra  Torvet  mod  N.  udgaaende  Realgade, 
der  fortsættes  i  Sorøstræde,  som  løber  ud  til  Landevejen  og  Vejen  til 
Holbæk.  Sorø  By  gør  et  net  og  venligt,  men  meget  stilfærdigt  Indtryk. 
Af  ældre  Huse  har  den  meget  faa;  forholdsvis  mange  Huse  ere  paa  to 
Stokværk,  hvoraf  en  stor  Del  i  sin  Tid  ere  opførte  af  Akademiet,  som  har 
ejet  mange  af  Grundene,  for  Lærere  og  Funktionærer.  En  betydehg  By 
har  Sorø  aldrig  været,  og  meget  har  den  vel  heller  ikke  at  vente  af  Frem- 
tiden; i  gamle  Dage  trivedes  den  i  Ly  af  Klosteret,  nu  er  det  Akademiet, 
der  behersker  den  og  giver  den  Betydning. 

Sorø  Købstadsgrund  udgjorde  1896  784,000  □  Al.  (omtr.  56  Td.  Ld.), 
og  Byen  havde  s.  Aar  12  Gader  og  Stræder  og  1  Torv.  Husenes 
Antal  var  ved  Folketællingen  1890  140  (Okt.  1896  var  der  172).  Hele 
det  ved  Matrikuleringen  opmaalte  Fladeindhold  var  48  Td.  Ld.,  deraf 
var  i  1888  besaaet  3,  til  Afgræsning  1,  Haver  23,  Byggegrunde  17  og  Hegn, 
Veje,  Vandareal  m.  m.  4.  - — ■  Bygningernes  samlede  Brand  forsikrings- 
sum var  Okt.    1896   2,661,394  Kr.  (Antal  af  Forsikringer   172). 

Med  Sorø  Købstads  Kommune  er  forenet  et  Landdistrikt,  der  bestaar 
af  Sorø  Skole  og  Opdragelsesanstalt  (Akademiet),  Sorø  Amts  Syge-,  Daare- 


542 


Sorø  Amt. 


Og  Arbejdsanstalt  samt  Hovedgaarden  Sorø  Lille  Ladegaard  (under  12  Td. 
Hrtk.)  og  Mølle  (Damp-  og  Vejrmølle).  Landdistriktets  Fladeindhold 
udgjorde.  1888  688  Td.  Ld.,  hvoraf  241  vare  besaaede,  medens  176  henlaa 
til  Afgræsning,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.,  41  vare  Haver,  221  Skov,  4 
Byggegrunde  og  5  Hegn,  Veje,  Vandareal  m.  m.  Det  saml.  Hrtk.  var  47,3 
Td.  —  Landdistriktet  har  et  særligt  Distriktsraad,  der  bestaar  af  5  Med- 
lemmer; tillige  har  det  1  Medlem  i  Byraadet,  som  tiltræder  dette  i  Skole- 
Fattig-  og  Brandvæsenssager,  som  det  har  fælles  med  Byen*). 


Af  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  fremhæves 
følgende : 

Kirken  og  Sorø  Skole  og  Opdragelsesanstalt  (Akademiet),  begge 
beliggende  i  Landdistriktet;   de  ville  blive  beskrevne  særskilt. 


-^^M' 


^M^#.^i^ 


Torvet  i  Sorø  med  Raadhuset  og  Regensen. 


Raad-  Ting-  og  Arresthuset,  paa  Torvet,  hvor  det  1845  opførte, 
Dec.  1879  afbrændte  Raadhus  laa.  Det  er  en  Grundmursbygning  i  to 
Stokværk  med  takkede  Gavle  og  Skifertag,  opført  1881  i  nyere  Stil  af 
røde  Sten  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Tvede.  Arresthuset,  som  skaanedes 
ved  Branden  1879,  er  opført  1871.  Raadhuset,  som  er  forsikret  for  7  5,780 
Kr.,  ejes  af  Sorø  Amt  (^/^g),  Sorø  By  (^/jg)  og  Holbæk  Amt  (^/jg).  Raad- 
huset indeholder  Retslokaler  og  Politistation,  en  Byraadssal  m.  m.  Der  er 
Plads  til   16  Arrestanter. 

Byens  Skole,  Borgerskolen,  i  Sorøstræde,  er  opført  1877  af  røde  Sten 
i  to  Stokværk  med  Skifertag  efter  Tegn.  af  Bygningsinspektør  Nissen ;  den  har 
5  Klasser  og  havde  Okt.    1896    194  Elever;  ved  Skolen  er  ansat  2  Lærere 


*)  I  Stedet  for  den  Købstaden  tillagte,  i  Reskr.  af  21/4  og  24/,t  1778,  Sfe  1780  og  %  178I  omhand- 
lede Græsningsret  er  der  til  Byen  if.  kgl.  Resol,  af  is/^  1842  for  bestandig  overdraget  Brugen 
af  75  Td.  Ld.  i  Slaglille  Sogn  (se  S.  544)  mod  en  aarlig  Arvefæsteafgift  af  100  Kr.  (de  ere  vur- 
derede til  29,600  Kr.).  —  Ved  kgl.  Resol.  af  24/^3  i883  og  is/g  1888  er  der  henlagt  flere  Arealer 
af  Landdistriktet  til  Købstaden. 


'i€. 


Tvap.Besk-ririel.se  tit'Iioiii/ci-iqri  Danmat'k.UIUdgcivc . 


Effcr-tryh  fi.>i-bi)rlc.%-. 


"^ 


i   AA-ncfernief  D  6 

2  ^rn/nia  ndjtboliq  B  G 

3  JpoteTc-  '  C  4 
4-  Ar7>e/fIefhoIlffef  D  4 
5  BibliofpJc  oq  liiicesfur  C  6 
G   Faéfifflius'  B5 

7  Botel  mahben  D5 

8  "      Postgaarde.Ti,  B4 

9  Æ^n/'Z  C  6 
10   EirA.e  D6 

8     11    Frrkegaoj-d  D6 

12  lUosl'pTjjorf  C  6 

13  IjirrerboliffeT'  D6.D7 

14  Ministerresiclrns   C  5 

15  Posthus              B  6 

16  Helens      .  C  5 


"^ 


A 


I) 


UJfoiH-  a  f '  V'J:'j4  B/j  rtj^rr  f 


II  m- 


Toi-lacfi  af  H'/tiuers Hcf.i  hnr/ /i cLu {/ le )■    ('J^.(-'.(!ad 
1890.' 


J.x-elZ.Act7nodi?lUh  £iabl. 


Sorø.  543 

og  3  Lærerinder.  —  Skraas  for  Borgerskolen  ligger  paa  Hjørnet  af  Frederiksvej 
den  af  Sorø  Haandværkerforening  1888  efter  Tegn.  af  Arkitekt  F.  C.  C.  Hansen 
opførte  Teknisk  Skole  (Okt.  1896  5  Lærere,  68  Elever)  —  Paa  Frederiksvej 
ligger  en  Pigeskole.  —  N.  for  Byen,  i  Landdistriktet,  ligger  Sorø  Høj- 
skole,   „Bojsensminde"   (opr.    1888). 

Sorø  Amts  Syge-,  Daare-  og  Arbejdsanstalt,  beliggende  i  Land- 
distriktet tæt  N.  for  Bygrænsen,  er  opført  1841  (senere  flere  Gange  udvidet) 
og  er  bestemt  for  Byen  og  Amtets  Landkommuner;  den  er  delt  i  4  Af- 
delinger, en  for  16  Patienter  med  smitsomme  Sygdomme,  en  for  20  med 
ikke  smitsomme  Sygdomme,  en  for  50  sindssyge  og  en  for  18  Arbejdslemmer 
(Forsørgelsesanstalt) ;  Bygningerne  ere  forsikrede  for  125,550  Kr.  —  Sorø 
Bys  Fattighus  (Plads  for  22  Lemmer)  ligger  i  Baggade. 

Posthuset  og  Telegrafstationen  ligge  begge  i  Søgade.  Ved  Søgade 
ligger  ogsaa  Amtmandsboligen. 

Skeels  Enkesæde,  i  Realgade,  er  oprettet  1833  af  Ch.  Amalie  Skeel  (f 
1855)  til  Fribolig  for  en  Embedsmands  Enke;  Huset  er  brandforsikret  for 
5260  Kr.  —  Scavenius'  Stiftelse,  paa  Torvet,  er  oprettet  1833  af  Direktør 
ved  Akademiet,  Dr.  H.  F.  J.  Estrup  (f  1846)  og  Hustru  A.  Chr.  Scavenius 
(t  1882)  til  Fribolig  for  2  Enker  efter  Lærere  ved  Akademiet;  foruden 
Huset  ejer  Stiftelsen  5200  Kr.  —  Stiftelsen  Aldersly,  i  Sorøstræde,  er 
oprettet  af  Alderdomsforsørgelsesforeningen  for  Sorø  By  og  Landdistrikt  og 
yder  Fribolig  for  trængende  Mænd  og  Kvinder  uden  for  Fattigvæsenet,  som 
ere  Medlemmer  af  Foreningen;  foruden  Bygningen  ejer  den  en  Grund  i 
Byen  og  en  Kapital  af  97  76  Kr. 

Paa  Torvet  staar  en  af  Beboere  i  Sorø  Amts  2.  Valgkreds  187  7  rejst 
Statue  af  Frederik  VII  (af  Evens).  —  I  Landdistriktet,  hvor  Ringsted- 
og  Holbækvejene  støde  sammen,  er  af  samme  1891  rejst  en  Mindestøtte 
med  Relief  for  Folketingsmand   C.  C.  Alberti. 

Den  eneste  ældre  Bindingsværksbygning,  der  er  bevaret  i  sin  gamle  Skik- 
kelse, bebos  nu  af  Akademiets  Musiklærer  og  Gymnastiklærer.  1  Realgade 
ligge  to  ældre  Bygninger,  „Domus  principum"  og  „Ministerresidensen",  hvoraf 
den  første  skal  være  opført  af  Chr.  IV  til  Brug  for  hans  Sønner,  da  de 
studerede  i  Sorø,  og  i  hvis  øverste  Stokværk  Skolen  foreløbigt  havde  Lokale 
1822 — 26.  Paa  Torvet  ligger  den  saakaldte  R egens,  som  nu  er  Privatbyg- 
ning, men  tidligere  brugtes  til  Bolig  for  Studenter  i  den  Tid,  da  saadanne 
kunde  tage  anden  Eksamen  ved  Akademiet. 

Indbyggernes  Antal  i  Byen  var  efter  Folketællingen  1.  Feb.  1890: 
1894;    1801   havde  den   592,    1840:   842,    1860:    1237,    1880:    1464. 

Landdistriktet  (se  S.  541)  havde  s.  Aar  432  Indb.  (1801:  172, 
1840:   275,   1860:   372,    1880:  481). 

Efter  Erhverv  fordeltes  Folkemængden  i  Byen  i  1890  i  følgende  Grupper, 
omfattende  baade  Forsørgere  og  forsørgede :  311  levede  af  immateriel  Virk- 
somhed, 720  af  Industri,  507  af  Handel  og  Omsætning,  18  af  Jordbrug, 
13  af  Gartneri,  medens  151  fordeltes  paa  andre  Erhverv,  150  levede  af 
deres  Midler,  16  nøde  Almisse,  og  8  vare  i  Fængsel.  —  I  Landdistriktet 
var  Fordelingen  s.  Aar  følgende:  200  levede  af  immateriel  Virksomhed, 
69  af  Jordbrug,  7  af  Gartneri,  7  af  Fiskeri,  72  af  Industri,  27  af  Handel, 
7  af  deres  Midler,  og  43  vare  under  Fattigvæsenet  (Amtets  Arbejdsanstalt).  — 
Ved    disse  Tal    maa   erindres,   at  Sorø  Skole  og  Opdragelsesanstalt  er  hen- 


544  Sorø  Amt. 

regnet  til  Landdistriktet,  men  at  en  Del  af  dets  Lærere,  Embedsmænd  og 
Elever  dog  bo  i  Byen  og  saaledes  begge  Steder  forøge  Antallet  af  dem,  der 
leve  af  immat.  Virksomhed.  —  I  Forhold  til  Byens  Størrelse  er  Han- 
delen ikke  ubetydelig;  1894  var  der  34  Detailhandlere.  Industri  og 
Haandværk  indtage  en  omtr.  til  andre  Købstæder  svarende  Plads.  I  Sorø- 
og  Tuel  Søer  drives  der  en  Del  Fiskeri*). 

Da  Sorø  (og  Ringsted)  er  forenet  med  Slagelse  Toldsted,  er  der  ingen 
særlig  Beretning  om  Ind-  og  Udførsel. 

I  Sorø  afholdes  aarlig  11  Markeder,  2  i  Marts,  1  i  April,  1  i  Maj, 
1   i  Juni,  2  i  Sept.,    1   i  Okt.,  2  i  Nov.  og   1   i  Dec. 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  mærkes:  En  Imprægnerings- 
anstalt  til  Præparation  af  Telegrafstænger  og  Jærnbanesveller,  der  tilhører 
Staten,  Lunges  Jærnstøberi  og  Maskmværksted  (aarl.  Produktion  for  omtr. 
70,000  Kr.,  beskæftiger  39  Arbejdere),  et  Ølbryggeri,  der  forbruger  omtr. 
1000  Td.  Malt  aarl.,  en  Vognfabrik,  et  Dampfarveri,  et  Dampgarveri,  et 
Dampsnedkeri  og  et  Bogtrykkeri.  Der  er  10  Gæstgiverier.  —  I  Sorø  ud- 
komme „Sorø  Avis"  ;  „Sorø  Folketidende"  og  „Venstres  Folkeblad",  der 
alle  trykkes  i  Ringsted. 

Kreaturholdet  var  ^^j^  1893  i  Byen:  92  Heste,  54  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  45  Køer),  17  Faar,  7  Svin  og  2  Geder;  i  Landdistriktet:  38 
Heste,   121   Stkr.  Hornkv.  (deraf  85   Køer),  21  Faar,   61  Svin  og  4  Geder. 

Byens  Øvrighed  bestaar  af  en  Byfoged,  der  tillige  er  Byskriver  og 
Borgmester  samt  Birkedommer  og  Skriver  i  Sorø  og  Baroniet  Holbergs 
Birker.  Byraadet  bestaar,  foruden  af  Formanden  (Borgmesteren),  at  8 
valgte  Medlemmer  (det  ene  for  Landdistriktet,  se  S.  542).  Følgende  staaende 
Udvalg  ere  nedsatte:  a)  for  Kasse-  og  Regnskabsvæsenet,  b)  for  Fattig- 
væsenet, c)  for  Skolevæsenet,  d)  for  Mark-,  Brolægnings-,  Kloak-  og  Vej- 
væsenet, e)  for  den  offentl.  Belysning,  f)  for  Alderdomsforsørgelse. 

Med  Hensyn   til    de    finansielle  Forhold  nævnes  af  Indtægterne  i 
1895:  Skatter    28,649   (deraf  Grundskat  822,  Husskat  2155,  Formue-  og 
Lejlighedsskat  24,041,  Bidr.  fra  Landdistr.  1631  Kr.),  Afgifter  efter  Nærings- 
loven   1863,    Tilskud  fra  Staten  til  Alderdomsunderstøttelse   1280,  Indtægt 
af  Aktiver    2497,    ekstraord.    Statsbidr.    715  Kr. ;    Udgifterne:  Bidr.  til 
Staten  724,  Bidr.  til  Amtskolefonden  523,  Byens  Bestyrelse  967,  Fattigvæsen 
5870,    Alderdomsunderstøttelse    2670,   Skolevæsen    5717,    Rets-    og   Politi- 
væsen   37  78  ,    Medicinalvæsen    831,    Gader   og  Veje    1326,    Gadebelysning 
1189,    Renlighed    956,    Brandvæsen    736,    Vederlag   for    Højtidsoffer  2000 
Kr.    Kommunen    ejede  ^^1^2   1895:  i  Kapitaler  26,267,  i  Ejendomme,  som 
give  Udbytte,    41,400,    i   Ejendomme,    som  ikke  give  Udbytte,   91,725  Kr. 
Kommunens  Gæld  var  89,200  Kr.    For  Aaret   1897   er  Skatteprocenten  for 
Afgiften  paa  Formue  og  Lejlighed  4  pCt.     Den  anslaaede  Indtægt  er  omtr. 
769,600  Kr.,  deraf  er  skattepligtig  Indtægt  65  1,850  Kr. 

Kommunens    faste  Ejendomme    ere:     Skolebygningen,  Fattighuset,   en 


*)  Tidligere  fandtes  i  Sore  (og  Tuel)  Sø  en  af  de  største  Ferskvandsfisk,  Mallen  (Silurus 
glanis);  men  nu  er  den  for  længe  siden  uddød  her  (den  sidste  fangedes  1799),  og  et  Forsøg, 
der  gjordes  1880  (ved  at  udsætte  50  Stkr.  i  Søen),  paa  atter  at  indføre  den  i  Sorø  Sø  mis- 
lykkedes, hvad  der  for  øvrigt  ikke  er  til  at  beklage,  da  Mallen  er  et  meget  graadigt  Dyr  og 
derfor  hæmmer  andet  Dyreliv.  Det  er  et  gammelt  Sagn,  at  Munkene  i  Sorø  skulle  have  indført 
den  fra  Tyskland.  Den  findes  endnu  i  Skaane.  I  øvrigt  er  den  i  19.  Aarh.  ogsaa  fanget  andre 
Steder  her  i  Landet,  saaledes  i  en  Aa  ved  Kjøge  og  sidst  i  Marrebæk  paa  Falster,  hvorhen  den 
menes  at  være  kommen  fra  Østersøen. 


Sorø.  545 

Fjerdepart  af  Raadhuset  (se  S.  542),  et  Sprøjtehus,  omtr.  7  5  Td.  Ld.  af 
Store  Ladegaards  Jorder  i  Slaglille  Sogn  (se  Noten  S.  542),  en  Markeds- 
plads paa  omtr.  l^/g  Td.  og  omtr.  3^2  Td.  Ld.  (Lillemarken)  i  Slaglille 
Sogn. 

Byens  Politikorps  bestaar  af  3  Politibetjente,  Brandkorpset  af  1 
Brandinspektør,  12  Assistenter,  27  Straalemestre  og  fast  Mandskab  (5 
Sprøjter);  mødepligtige  ere  200  Mand. 

I  Banken  for  Sorø  og  Omegn  (oprettet  ^^/^^  1895)  var  Aktiekapi- 
talen 50,000  Kr.,  og  ^o/^  1896:  Folio  og  Indlaandskonto  184,066,  Veksel- 
kontoen 112,292  Kr.  —  I  Sorø  Spare-  og  Laanekasse  (opr.  ^^/^q 
1867)  var  ^^/g  1896  Sparernes  samlede  Tilgodehavende  1,541,246  Kr. , 
Rentefoden  3^/5  pCt.,  Reservefonden   108,176  Kr.,  Antal  af  Konti  3902. 

I  gejstlig  Henseende  udgør  Sorø  By  et  eget  Pastorat  med  Landdistriktet. 
Sorø  Kirke  tilhører  Akademiet,  der  bidrager  600  Kr.  og  nogle  Favne  Brænde 
aarl.  til  Kommunens  Skolevæsen. 

Sorø  By  hører  til  2.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  2.  Folketings- 
kreds, for  hvilken  den  er  Valgsted.  Den  hører  under  Slagelse  Amt- 
stuedistrikt  og  Sorø  Lægedistrikt  (Distriktslægen  bor  her)  og  har 
et  Apotek.  Den  hører  tillige  med  Landdistriktet  til  2.  Udskrivning s- 
kreds'  59.  Lægd  og  er  Sessionssted  for  Kredsens  44. — 59.  og  286. — 289. 
Lægder. 

Sorø  danner  tillige  med  Ringsted  og  Slagelse  eet  Toldsted;  Told- 
forvalteren bor  i  Slagelse,  men  paa  Sorø  Banegaard  er  der  en  Toldeks- 
pedition. Ved  Postvæsenet  er  ansat  en  Postmester  (og  2  Ekspedienter), 
Telegrafstationen  har  en  egen  Bestyrer.  Sorø  er  i  Telefonforbindelse 
med  Kjøbenhavn  og  Byerne  paa  Sjælland. 

Paa  den  vestsjællandske  Jærnbane  (se  nærmere  under  Roskilde  og 
Korsør)  befordredes  der  i  Driftsaaret  1895 — 96  (Finansaaret)  til  Sorø  53,673 
og  fra  Sorø  53,442  Personer;  Totalvægten  af  Gods,  Kreaturer  osv.  var  s. 
Aar  ankommet  til  Sorø  424,441,  afgaaet  fra  Sorø  231,142  Cntr. 

Historie.  Sorø  (Soer)  By  skylder  sin  Oprindelse  til  Klosteret,  hvis  store  Rigdom, 
mange  Beboere  og  udstrakte  Bygninger  alt  tidligt  gave  Udkomme  for  handlende  og 
Haandværkere ;  men  den  blev  aldrig  nogen  stor  By,  da  intet  kunde  bidrage  til  at 
give  den  selvstændigt  Præg;  den  voksede  op  i  Klosterets  og  senere  Akademiets 
Skygge  og  naaede  ikke  uden  for  denne.  Først  fra  17.  Aarh.  regnes  den  som  Købstad, 
men  hvornaar  den  har  faaet  sine  Privilegier,  vides  ikke.  I  den  nyere  Tid  har  den 
saa  at  sige  delt  Skæbne  med  Akademiet;  som  det  gik  op  og  ned  med  det,  gik  det  op 
og  ned  med  Byen;  1672  havde  Sorø  528,  1769,  529  Indb.  I  19.  Aarh.  har  den  dog 
udvidet  sig  en  Del,  særlig  mod  N.  langs  Sorøstræde  og  efter  Jærnbanens  Anlæg  i 
Retning  af  Stationen.    Det  er  dog  et  Spørgsmaal,  om  Jærnbanen  har  gavnet  Byen*). 

I  Sorø  ere  bl.  a.  fødte:  Jens  Schelderup  Snedorff,  1724,  Sønnen  Fr.  Snedorff, 
1761,  og  Chr.  Molbech,   1783. 

Litt.,  se  S.  564. 


•)  Sorø  vides  ikke  at  have  noget  Vaaben  fra  ældre  Tid.  Det  her  benyttede  (se  S.  541),  der 
stammer  fra  Klosteret  (Abbedens  Kontrasignet)  ,  har  allerede  for  en  Menneskealder  siden 
været  anvendt  som  Byens  Vaaben,  og  det  med  god  Grund,  da  Byen  skylder  Klosteret  sin  Op- 
rindelse. Der  var  derfor  ingen  Nødvendighed  for,  at  Byen,  saaledes  som  sket  er,  1888  lod 
forfærdige  et  helt  nyt  Mærke,  forestillende  Klosterporten  og  et  Træ,  et  Mærke,  der  heller  ikke. 
saa  vidt  vides,  har  nogen  officiel  Hjemmel. 

Trap.    Danmark,  3.  Udg.    n.  35 


546  Sorø  Amt. 


Sorø  Kloster,  Kirke  og  Akademi. 


de  urolige  Aar  ved  Midten  af  12.  Aarh.  lagdes  Grunden  til 
F  Sorø  Kloster.  Det  var  Ærkebiskop  Absalons  Fader,  Asser 
L  Rig  (Ryg),  som  med  sine  Brødre,  Toke  og  Ebbe,  fattede  Planen 
g  til  denne  Stiftelse ,  og  Stedet"  til  den  blev  udset  paa  Assers 
Ejendom,  den  af  skovkransede  Indsøer  omgivne  Soer  0  (se  S. 
541).  Gunstigere  Plads  for  et  Kloster  lod  sig  næppe  tænke,  og  dog  fik 
den  unge  Stiftelse  i  Begyndelsen  megen  Modgang  at  bestaa.  Asser,  der  med 
sin  Hustru  Inges  Samtykke  havde  indgivet  sig  i  Klosteret,  overlevede  kun 
13  Dage  Indvielsen  af  den  lille  Stenkirke  (omtr.  1151),  og  i  ham  mistede 
Klosteret  sin  bedste  Støtte.  Den  første  Forstander,  en  fra  Odense  indkaldt 
Prior  Thomas,  tænkte  mest  paa  egen  Fordel,  og  ved  de  to  følgende  Priorers 
lige  saa  slette  Bestyrelse  var  Klosteret  bragt  sin  Undergang  nær,  hvis  det 
ikke  havde  fundet  en  ny  Velynder  i  Absalon.  I  Stedet  for  Benediktiner- 
munkene, der  først  havde  befolket  Klosteret,  indførte  Absalon  Cistercienser- 
munke, som  han  omtr.  1161  hentede  fra  Esrom,  og  samtidig  indviedes  Sorø 
Kloster  til  Jomfru  Maria  og  omdannedes  til  et  Abbedi;  1182  fik  Klosteret 
paveligt  Stadfæstelsesbrev.  Sorø  blev  saaledes  en  Datter  af  Esrom,  men 
det  overfløj  snart  Moderstiftelsen  i  Rigdom  og  Anseelse;  det  blev  over- 
hovedet Landets  fornemste  Cistercienserkloster  og  Moder  til  Aas  Kloster 
i  Halland  og  Knardrup  (se  S.  159).  Grunden  til  dets  store  Besiddelser 
lagde  Absalon  ved  at  skænke  det  Bispetienden  af  flere  nærliggende  Sogne, 
Tredjedelen  af  det  Offer,  der  bragtes  ved  den  hellige  Margrethes  Grav  i 
Vor  Frue  Kirke  i  Roskilde  (se  S.  306),  Landsbyen  Toaker  i  Halland  med 
Agre,  Enge  og  Skove,  hvorfra  der  kunde  hentes  Tømmer  til  Klosterets  Byg- 
ninger, Slagelse,  Gaarden  Holbæk  med  nogle  vedliggende  Smaabyer,  Lynge 
m.  m. ;  desuden  gav  han  i  sit  Testamente  Klosteret  største  Delen  af  sin 
Fædrenearv.  I  Absalons  Fodspor  traadte  mange  andre;  Roskildebisperne 
overlode  Klosteret  bl.  a.  flere  af  Omegnens  Kirker  (f.  Eks.  Lynge  og  Alsted 
Kirker),  og  adelige  og  uadelige  gav  det  Penge  og  Jordegods.  Saaledes  gav 
Esbern  Snare,  der  sammen  med  Absalon  af  Munkene  blev  nævnt  som  „Kloste- 
rets Grundlægger",  Klosteret  1170  Landsbyerne  Bjærgby  og  Bromme  m.  m. ; 
tillige  testamenterede  han  det  sin  halve  Boeslod,  det  meste,  man  efter  sin 
Død  maatte  bortgive.  Fru  Ingeborg  af  Kalundborg  skænkede  det  1250 
Halvdelen  af  Ørslev  og  sin  Gaard  i  Bringstrup ;  to  andre  Gaarde  i  Bringstrup 
fik  Klosteret  1233  og  1284.  Til  flere  Gaver  knyttede  der  sig  en  Forplig- 
telse til,  at  Giverne  skulde  begraves  i  Klosterkirken,  erindres  i  Vigilier  og 
Messer,  eller  at  Munkene  visse  Dage  skulde  beværtes  med  rundelige  Maaltider 
(1315  fastsætter  Christoffer  af  Halland,  senere  Christoffer  II ,  som  en  af 
Betingelserne  for  Ydelsen  af  Sundby  til  Klosteret,  at  dets  Medlemmer  4 
Dage  aarl.  skulde  trakteres  med  adskillige  Retter).  Hvad  Klosteret  saaledes 
fik  af  Jordegods,  laa  ganske  vist  spredt  og  undertiden  langt  borte,  men  ved 
fordelagtige  Mageskifter  blev  det  efterhaanden  mere  samlet.  Et  af  de  største 
Mageskifter  afsluttede  Abbed  Niels  Clemensen  1414  med  Roskilde  Dom- 
kapitel, hvorved  han  bl.  a.  skaffede  Klosteret  Bjernede  Gaard  med  Tillig- 
gende,   forskelligt  Gods  i  Pedersborg  o.  a.  St.,  samt  de  4  Kirker  i  Broby, 


vSorø  Kloster. 


547 


Slaglille,  Bjernede  og  Pedersborg.  I  Landets  Regenter  fandt  Klosteret  en 
stor  Støtte;  særlig  Vald.  Sejr,  Christoffer  II,  Vald.  Atterdag  og  Dronning 
Margrethe  begavede  det  med  Jordegods,  Pengemidler  eller  Privilegier,  saa- 
ledes  Fritagelse  af  Klosterets  Ejendomme  for  al  kgl.  Tjeneste  og  Tilladelse 
til,  at  dets  Bryder  og  Bønder  i  verdslige  Sager  ikke  skulde  bøde  til  andre 
end  Klosteret.  Christoffer  II  og  Dronning  Eufemia ,  ligesom  ogsaa  Vald. 
Atterdag  og  Kong  Oluf  fandt  deres  Hvilested  i  Kirken,  og  det  var  meget 
mod  Munkenes  Vilje,  at  Dronning  Margrethes  Lig  Aaret  efter  hendes  Død 
flyttedes  fra  deres  Kirke  til  Roskilde  Domkirke.  Endelig  udvidede  ogsaa 
flere  Pavebuller  Klosterets  Magtomraade.  Dets  Abbeder  fik  tidligt  en  høj 
Rang    blandt  Rigets  Prælater,    vel   den   første    paa    Sjælland    næst  Roskilde- 


Sorø  Klosterbygninger  efter  Resen. 

1.  Kokken.  2.  Hofmesterens  Residens.  3.  Kornhuset.  4.  Den  gml.  Latin- og  Fægteskole.  5.  Kloster- 
omgangen.  6.  Fratergaarden  og  Branden.  7.  Skolegaarden  med  Børnenes  Logement.  8.  Ridebanen. 
9.  Ridehuset.  10.  Kirkegaarden.  11.  Det  øde  Ridehus.  12.  Kongens  Stald.  13.  Boldhuset  14.  Port- 
huset. 15.  Oksestalden.  16.  Klosterstalden,  17.  Klosterets  Have.  18.  Porthuset  mellem  Ladegaarden 
og  Borggaarden.    19.  Vejerhuset.  20.  Konsistorium.   21.  Klostermølle  og  Diget.   22.  Køkken,  Bagers 

og  Bryggers.    23.  Porthuset  til  Søen. 


bispen  (se  Gjellerups  nedennævnte  Artikel  i  Hist.  Tidsskr.,  S.  456).  De 
bestyrede  Indsamlingen  af  den  Skat ,  som  aarlig  svaredes  til  Paven  af 
Cistercienserklostrene  i  Norden  samt  af  Dargun  og  Colbatz  i  Venderlandet. 
Flere  af  dem  vare  Medlemmer  af  Rigets  Raad  og  have  saaledes  grebet  ind 
i  Landets  Styrelse ;  som  en  af  de  betydeligste  maa  nævnes  Henrik  Christensen 
Tornekrans,  der  efter  at  have  været  Abbed  i  Vitskøl  og  i  Esrom  1508 
blev  Abbed  i  Sorø,  som  han  styrede  til  sin  Død  1538.  Ogsaa  ved  bog- 
lige Sysler  stod  Klosteret  højt;  den  danske  Rimkrønikes  Forfatter,  Broder 
Niels,  var  saaledes  Munk  i  Sorø,  og  til  Klosterets  Historie  have  Munkene 
efterladt  et  Par  værdifulde  Samlinger.  Denne  fremragende  Stilling  skyldte 
Klosteret,  at  det  længe  efter  Reformationen  forblev  ved  Magt,  om  det  end 
da  blev  Kronens  Ejendom.  Aar  1538  betroede  Kongen  Abbed  Henrik 
Tornekrans    Overopsynet    med   Landets    andre    Cistercienserklostre ,     og    til 

35* 


548 


Sorø  Amt. 


Sorø  flyttedes  efterhaanden  flere  udtjente  Klostermænd  fra  andre  Klostre 
(saaledes  den  sidste  Abbed  i  Esrom  og  Konfessor  Mads  i  Maribo),  ligesom 
det  af  og  til  benyttedes  som  Fængsel  for  gejstlige  Personer  (f.  Eks.  Iver 
Bertelsen,  senere  Forstander  for  Sorø  og  Ringsted  KL,  Jak.  Andersen,  Præst 
i  Hjørlunde  og  Hans  Sadolin,  Præst  i  Thoreby).  Aar  1551  lod  Kongen 
her  som  i  andre  Herreklostre  ansætte  en  Læsemester  til  at  undervise  de 
unge   Brødre   og   andre   unge  Mennesker.    Fra   1580,    da  Kongen  forlenede 

Peder  Reedtz  med 
Sorø,  kan  man  regne 
Klosterets  Ophæ- 
velse. Seks  Aar 
efter  blev  det  om- 
dannet til  en  adelig 
Skole  (se  videre  S. 
559). 

Alle  Klosterbyg- 
ningerne ere  nu  paa 
Kirken  og  Kloster- 
porten nær  saa  godt 
somfors  vundne. Paa 
Asser  Rigs  Tid  har 
Stiftelsen  kun  været 
mindre ,  men  Ny  - 
skabelsen  under  Ab- 
salon har  nødven- 
diggjort betydelige 
Udvidelser.  I  An- 
ledning af  en  Ilde- 
brand, som  ^^/5 
1247  hærgede  Klo- 
steret, faar  man  et 
Indblik  i,  hvor  om- 
fattende det  hele  An- 
læg var ;  forudenKir- 
ken  brændte  Kloste- 
rets Omgang,  Mun- 
kenes og  Konver- 
sernes  Sovesale  og 
Sygestue,  Klæde- 
kamret.  Kælder-  og 
Underkældermeste- 


m.M. 


J.T.  H.^  96 


Klosterporten  (set  fra  Byen). 


rens  Kamre,  Biskoppens  Kapel*),  Bagerset  og  Bryggerset,  Smedie-  og  Have- 
husene, Væverens  Hus,  Hestestalden,  Porten,  Ladegaarden,  Hestemøllen  og 
Vandmøllen  m.  m.  I  genopført  Skikkelse  stod  nu  indtil  Chr.  VI's  Tid  Sorø 
Kloster,  saaledes  som  det  findes  aftegnet  i  Fugleperspektiv  i  Resens  Atlas**). 
Til  3  anselige  Fløje  i  to  Stokværk  sluttede  sig  mod  Nord  Klosterkirken, 
og  langs  Indersiden  af  Klosterfløjene  og  Kirken  løb  den  sædvanlige  hvælvede 


*)  „Sacellum  Episcopi".   Om  dette  se  dog  Gjellerups  Artikel.  S.  461. 

'*)  I  Nationalmuseet  findes  dog  en  Gengivelse  af  et  endnu  ældre,  ikke  mere  eksisterende  Billede 
af  Klosteret,  vist  fra  Midten  af  16.  Aarh.  (gengivet  i  Th.  Hansen,  Sorø  osv,  S.  20). 


Sorø  Kloster  og  Kirke.  549 

Omgang.  Midt  i  den  mellemliggende  Gaard,  Fratergaarden,  som  var  fuldt  45 
Al.  i  Firkant,  stod  Fraterbrønden.  Desuden  hørte  til  Klosteret  et  stort  Antal 
mindre,  fritliggende  Huse,  alle  omsluttede  af  Ringmuren  med  dens  Porthuse, 
deriblandt  „Porthuset  til  Søen",  hvorigennem  en  stor  Del  af  Tilførselen  til 
Klosteret  er  foregaaet,  og  det  nordre  Porthus,  „Klosterporten",  der  staar  endnu. 
Den  22  F.  brede  og  ca.  54  F.  lange  Klosterport,  der  fører  fra  Aka- 
demiet ind  til  Byens  Torv,  er  opført  i  to  Stokværk  af  Munkesten  med  Granit- 
sokkel. Det  nederste  Stokværk,  selve  Porten,  har  4  Krydshvælvinger,  og  de 
brede  Portaabninger  i  de  takkede  Gavlpartier  ere  rundbuede,  dog  af  en  noget 
fladtrykt  Form.  Midt  paa  Bygningens  Vestside  er  der  af  samme  Materiale 
som  denne  opført  en  Fløj,  den  saakaldte  „Saxos  Celle"  (et  Navn,  der  vist 
først  er  opstaaet  langt  ind  i  19.  Aarh.),  hvis  nederste  Rum  dækkes  af  4 
Krydshvælvinger,  der  bæres  af  en  muret  Søjle  i  Rummets  Midte.  Hele  Byg- 
ningen, hvis  ældste  Dele  sandsynligvis  stamme  fra  omkring  Aar  1200,  men 
som  har  undergaaet  en  Del  Forandringer  i  Tidens  Løb*),  har  indtil  den 
sidste  Tid  staaet  forsømt  og  vanrøgtet;  Murene  vare  overkalkede,  og  baade 
til  Nord-  og  Sydsiden  var  der  tilsat  misprydende  Bygninger  (Vaskerihus, 
Gartnerbolig  og  den  saakaldte  Bogtrykkergaard,  den  sidste  paa  den  Side, 
der  vender  ind  til  Byen).  Men  fra  1883  blev  der  foretaget  en  Istandsæt- 
telse under  Ledelse  af  Etatsraad  Herholdt,  en  Restauration,  der  først  helt 
er  fuldendt  i  1894,  og  hvorved  de  smukke  Bygninger  ere  førte  tilbage  til 
en  Skikkelse,  som  antages  at  svare  til  Stilen  fra  omtr.  13.  Aarh.  Den 
vestre  Fløj,  der  var  værst  medtaget  (det  nederste  Rum  blev  indtil  1845 
brugt  til  Arrester),  maatte  helt  opføres  fra  ny.  Nu  benyttes  det  hvæl- 
vede Rum  til  et  Slags  Museum,  en  Samling  dels  af  Inventariegenstande 
fra  det  gamle  Akademi,  dels  af  Ting,  der  ere  fundne  ved  de  sidste  Aars 
Udgravninger;  Samhngen  er  ordnet  af  Arkitekt  F.  C.  C.  Hansen  (se  /.  B, 
Løffler,  Sorø  Akad.  Landsbykirker,  S.  63). 

Kirken.  De  af  Absalon  til  'Klosteret  indkaldte  Cisterciensermunke  have 
vistnok  i  den  første  Tid  benyttet  den  lille,  af  Asser  opførte  Stenkirke, 
der  har  ligget  lidt  nordligere  end  den  nuværende  og  efter  Sigende  ved 
den  østlige  Side  af  den  endnu  staaende  Klosterport**).  Men  det  har  dog 
ikke  varet  længe,  inden  Absalon  har  taget  fat  paa  Opførelsen  af  den  store 
Klosterkirke  (vistnok  kort  efter,  at  han  er  bleven  Biskop),  der  i  det  væsent- 
ligste staar  endnu.  Om  dens  Opførelsestid  ved  man  intet  bestemt,  men  da 
Pavens  Stadfæstelse  af  Klosteret  og  dets  Privilegier  indtraf  1182,  kan  man 
antage,  at  dens  Fuldendelse  falder  noget  før. 

Kirken,  der  er  en  af  Danmarks  ejendommeligste  Bygninger  og  Landets 
største  bevarede  Klosterkirke,  110  Al.  lang  indvendig,  34  Al.  bred  og  26 
Al.  høj  til  Hovedskibets  Hvælving,  er  helt  opført  af  røde  Teglsten,  et  den- 
gang   nyt  Bygningsæmne,    som  man  havde  lært  at  kende  fra  Nordtyskland 


*)  Ved  de  Udgravninger,  der  for  faa  Aar  siden  foretoges  i  Anledning  af  Portens  Restauration, 
viste  det  sig,  at  Bygningen  ikke  alene  har  haft  en  tilsvarende  Flej  mod  0.,  men  ogsaa  4  Byg- 
ninger i  Hjernerne  mellem  de  to  Fløje  og  Porthuset;  de  have  som  en  Slags  Sideskibe  med 
Halvtag  sluttet  sig  til  Fløjene  og  have  haft  Døre  ud  til  Porten.  Disse  4  Bygninger  ere  dog 
tidligt  blevne  nedrevne,  hvorimod  den  østre  Fløj,  som  det  vil  ses,  endnu  findes  paa  Resens 
Tegning. 

*)  Det  er  Klosterets  Forstander,  senere  Sognepræst  i  Roskilde,  Morten  Pedersen  (f  1595),  der  fortæller, 
at  den  gamle  Stenkirke  laa  i  Nærheden  af  Klosterporten  (ved  dens  nordøstlige  Hjørne?).  De 
sidste  Aars  Udgravninger  have  intet  Resultat  givet  om  denne  Kirkes  Beliggenhed.  Noget 
mod  0.  for  Porten  fandt  man  dog  Fundamenter  af  nogle  Bygninger,  opførte  af  røde  Munke- 
sten (se  L&ffler,  Sorø  Akad.  Landsbykirker,  S.  67).  Den  lille  Stenkirke  har  dog  rimeligvis 
været  opfort  af  huggen  Sten. 


550 


Sorø  Amt. 


(Klosterets  første  Abbed,  Egbertus,  1161 — 64,  var  en  Tysker;  i  sit  Testa- 
mente betænker  Absalon  i  øvrigt  sin  Teglmester  Aage,  „magister  laterum", 
vistnok  en  dansk  Mand),  og  er  en  treskibet  hvælvet  Korskirke  med  lige  af- 
sluttet Kor,  saaledes  som  Cistercienserordenens  strenge  Regler  foreskrev,  ligesom 
den  af  samme  Grund  aldrig  har  haft  noget  muret  Taarn,  men  kun  et  lille 
Klokkespir  over  Korsskæringen.  Til  Tværskibets  østlige  Sider  slutte  sig  4 
Kapeller,  oprindelig  med  Altere  i  søndre  Fløj  for  St.  Benedikt  og  St.  Bernhard 
af  Clairvaux,  de  to  Stiftere  af  Ordenen,  samt  for  Evangelisten  Johannes  og 
i  nordre  for  Johannes  Døberen,  St.  Peder  og  St.  Paul.  Hovedskibet  er 
som  ved  alle  Cistercienserkirker  meget  langstrakt  og  støttes  af  to  smalle 
Sideskibe.    Grundplanen   ligner    paafaldende   den  i  Fontenay  i  Burgund,  en 


Sorø  Kirke. 

af  de  ældste  Cistercienserkirker  i  Frankrig;  Stilen  derimod,  der  er  betinget 
af  de  brændte  Mursten,  nærmer  sig  i  det  hele  til  de  ældste  nordtyske  Tegl- 
stenskirker,  f.  Eks.  Klosterkirken  i  Jerichow  i  Brandenburg,  med  hvilken 
Sorø  er  omtr.  samtidig,  medens  den  dog  har  visse  Ejendommeligheder  i 
enkelte  Former,  der  kunne  betegnes  som  danske.  I  Sorø  var  fra  først  af 
kun  Tværskibet,  Koret  og  Sideskibene  overhvælvede  (Tværskibet  har  3, 
Koret  1  og  Sideskibene  10,  noget  lavere  Hvælvinger,  der  støtte  sig  til  10 
Piller,  forbundne  ved  8  rundbuede  Arkader  ind  til  Hovedskibet),  medens 
det  store  Hovedskib  var  dækket  af  et  fladt  Bjælkeloft.  Væggene  stode  i 
røde  Mursten.  Kirken  er  bleven  opført  i  to  Afdelinger,  saaledes  at  Koret, 
Tværskibet  og  Hovedskibets  østligste  Fag  ere  blevne  byggede  først,  hvorom 
en  Øgning  i  Muren  vidner. 

I  Aaret   1201   stededes  Klosterets  Stifter  og  Velgører,  Ærkebiskop  Absalon 
til  Hvile   paa    den    fornemste  Plads  i  Koret,  lige  foran  Jomfru  Marias  Høj- 


Sorø  Kirke. 


551 


alter.  Selv  havde  han  ladet  sin  Farfaders,  Skjalm  Hvides,  og  sin  Far- 
broders, Tokes,  Ben  føre  did  fra  Fjenneslevlille  og  indmure  i  Pillen  mellem 
de  to  Kapeller  ved  søndre  Korsfløj,  thi  det  var  hans  Bestemmelse,  at 
denne  Kirke  skulde  være  Gravsted  for  Hvidernes  Slægt.  I  Aaret 
1204  blev  Esbern  Snare  begravet  paa  det  Sted,  hvor  det  nuv.  Alter 
staar,  og  senere  jordfæstedes  ved  Siden  af  ham  hans  Sønner  og  Sønne- 
sønner. Igennem  13.  Aarh.  fik  mange  af  Hvideslægten  deres  Gravsted  i 
Tværskibet,  og  Mun- 
kene forfattede  en 
Liste  over  alle  de 
her  begravne  berøm- 
te Personer  (trykt 
af  Langebek  i  Script, 
rer.   Dan.). 

I  Foraaret  1247 
hærgede  en  voldsom 
Ildebrand  Klosteret 
saåvel  som  Kirken, 
hvorved  Bjælkeloftet 
over  Hovedskibet 
blev  ødelagt.  Men 
Esbern  SnaresDatter, 
Fru  Ingeborg  af  Ka- 
lundborg, skænkede 
Klosteret  betydeligt 
Jordegods  (se S.  546) 
til  Opførelse  af  Hvæl- 
vinger. Denne  Ind- 
bygning af  Hvæl- 
vinger i  Spidsbuestil 
(5  Krydshvælvinger, 
hvoraf  hver  med 
Undtagelse  af  den 
vestligste  spændte 
over  to  Arkadefag) 
forandrede  i  en  be- 
tydelig Grad  Hoved- 
skibets Udseende, 
idet  en  Række  af 
afvekslende  sværere 
og  lettere  Vægpiller 
muredes  op  mod  de 

flade  Sidemure  som  Bærere  for  Hovedbuer  og  Korsbuer.  Under  Vinduerne 
blev  der  gennem  hele  Kirken  malet  en  Frise  med  Skjoldmærker  for  Hvide- 
slægten og  andre  Velgørere,  der  laa  begravede  her.  Det  maa  antages,  at 
Kirken  var  sat  i  færdig  Stand  1285,  thi  i  det  Aar,  berettes  der,  lod  Abbed 
Niels  Hvideslægtens  Ben  højtidelig  flytte  fra  den  gamle,  S.  549  omtalte 
Kirke  til  „den  store  Kirke"  og  nedlægge  der.  Abbediets  Anseelse  var 
imidlertid  saa  stor,  at  Kirken,  som  vi  have  set  S.  547,  ogsaa  valgtes  til 
Hvilested  for  Kongehuset. 


Stentrappe     fra  Munkenes  Sovesal. 


552 


Sorø  Amt. 


Hovedindgangen  for  Menigheden  var  tidligere  i  vestre  Gavl  for  Enden 
af  nordre  Sideskib,  foran  hvilket  der  indtil  17  72  laa  et  lille  Vaabenhus, 
om  hvis  Opførelsestid  man  intet  ved.  Døren  blev  tilmuret  og  den  nuværende 
vestlige  Hovedindgang  aabnet.  Endvidere  fandtes  der  en  Dør  i  nordre  Kors- 
gavl,  Vejen  ad  hvilken  de  afdøde  Munke  førtes  til  Hvile.  I  søndre  Sideskib 
var  der  to  Døre  ind  til  Klostergaardens  Omgang,  og  op  til  søndre  Korsgavl 
en  Stentrappe,  der  endnu  er  bevaret,  og  som  gik  op  til  Munkenes  Sovesal  i 
den  tilstødende  Klosterbygning  (Trinene  ere  stærkt  slidte  ved  Munkenes  idelige 
Vandringer  til  Ottesang,  Messer  og  Vigilier  i  Munkekoret  med  dets  Stolerækker 

midt  under  Korset).  I  den  nor- 
dre Korsarm  fandtes  Konverser- 
nes  Kor,  og  i  det  lille  nordre 
Kapel,  som  alt  i  13.  Aarh.  føje- 
des til  Kirken,  og  hvor  nu  Chr. 
Friis'  Begravelse  er,  var  ifølge 
en  gammel  Indskrift  paa  Hvæl- 
vingen „Leviternes"  Kor.  Me- 
dens Oluf  Jyde  var  Abbed  i 
Klosteret  (1476—90),  blev  der 
foretaget  store  Forandringer  i 
Højkoret,  især  ved  en  Udvidelse 
af  Vinduerne,  og  i  Slutningen  af 
den  katolske  Tid  ( 1 5 1 5)  lod  den 
S.  547  nævnte  Abbed  Henrik 
Tornekrans  Kirken  istandsætte 
og  male  og  Skjoldmærkerne  for- 
andre og  forøge,  ligesom  han  lod 
Absalons  gamle  Trægravplade, 
der  vist  var  prydet  med  hans 
Billede,  ombytte  med  en  ny  af 
Sten  (se  S.  556).  Nogle  Aar 
før,  1527,  var  der  over  Kordøren 
blevet  ophængt  et  stort  smukt 
Krucifiks,  prydet  med  Biskop 
Lage  Urnes  og  Henr.  Torne- 
krans' Vaaben. 

Selvfølgelig  maatte  Reforma- 
tionen medføre  store  Foran- 
dringer i  Sorø  Kirke,  men  endnu  da  Oluf  Karsemose  (f  1565)  var  Abbed, 
stod  Munkenes  Kor  urørt,  og  Kirkens  Indre  havde  bevaret  en  stor  Del 
af  sit  katolske  Præg,  sit  Højalter,  og  sine  Sidealtere.  Først  ved  Slutn. 
af  Fred.  II's  Tid,  da  Klosteret  helt  blev  ophævet,  forandredes  alt.  Altrene, 
Helgenbillederne  og  Munkestolene  fjernedes,  og  der  indrettedes  Gravkamre 
og  Gravkældere  for  Hofmestrene  paa  Akademiet  og  andre  Adelsmænd. 
Saaledes  fik  Chr.  Friis  til  Kragerup,  f  1639,  Leviternes  Kor  til  Gravsted. 
I  de  næste  Aarhundreder  have  Forandringerne  kun  været  faa.  Aar  1626 
blev  det  lille  Spir  udbedret;  under  Fredr.  III  blev  der  foretaget  en  større 
Forandring,  idet  Højkorets  Hvælving  og  største  Delen  af  den  østre  Gavl 
maatte  ombygges;  i  Slutn.  af  18.  eller  Beg.  af  19.  Aarh.  nedtoges  det  brøst- 
fældige Spir.    Ved  Akademiets  Brand  1813  skaanedes  Kirken,  men  1822 — 24 


Kirkens  Portal, 


Sorø  Kirkes  Indre. 


554  Sorø  Amt. 

nedreves  Klosteromgangens  østre,  vestre  og  søndre  Fløj,  og  1827  nedbrødes 
ogsaa  den  nordre  Omgang,  der  støttede  sig  til  det  søndre  Sideskib  og  af- 
stivede dette,  hvoraf  Følgen  var,  at  Skibets  Mure  gave  sig  udad,  og  Hvæl- 
vingerne revnede.  Der  aabnedes  nu  her  en  Række  Vinduer,  som  aldrig  før 
havde  været  der,  og  de  to  rundbuede  Døre  tilmuredes. 

Efter  Midten  af  19.  Aarh.  er  der  foretaget  meget  gennemgribende  For- 
andringer ved  Kirken.  Efter  at  bl.  a.  alle  Murene  vare  blevne  rensede  og 
udbedrede,  undergik  Kirken  1861  —  71  en  Hovedrestauration  under  Ledelse 
af  Etatsraad  Chr.  Hansen,  hvorved  man  ikke  alene  søgte  at  bøde  paa  dens 
Brøstfældighed,  men  ogsaa  at  føre  den  tilbage  til  dens  oprindelige  Skikkelse. 
Saaledes  blev  Højkoret  ombygget  og  forsynet  med  en  ny  Hvælving  og  romanske 
Vinduer;  der  opførtes  en  ny  Taggavl  paa  søndre  Korsfløj  i  Stedet  for  det 
stygge  Valmtag,  der  var  paasat  ved  en  tidligere  Reparation;  hele  Kirken 
tækkedes  med  Skifer,  og  et  nyt  (kobbertækt)  Spir,  65  F.,  rejstes  over  Korset 
1870,  ligesom  der  samme  Aar  rejstes  en  ny  Portal  (se  S.  552)  i  Skibets 
vestre  Gavl  i  Stedet  for  den,  der  var  opført  der  17  72,  da  Indgangen  var 
anbragt  der.  Ligeledes  opførtes  der  paa  Kirkegaarden  et  Ligkapel  med 
Klokkehus.  Arbejdet  blev  fortsat  efter  Hansens  Død  under  Ledelse  af  Etats- 
raad Herholdt.  1873  sænkedes  Gulvet,  omtr.  18  Tommer,  til  den  oprindelige 
Dybde,  og  1870 — 74  blev  den  gamle  malede  Dekoration  fremdragen  og 
saavidt  muligt  efter  de  fundne  Rester  ført  tilbage  til  sit  oprindelige  Udse- 
ende fra  13.  Aarh.  under  Ledelse  af  Prof.  Kornerup  (assisteret  af  Dekora 
tionsmaler,  Lieutn.  V.  Sørensen).  Vaabenfrisen,  der  indeholder  150  Skjold- 
mærker med  Indskrifter,  frembød  store  Vanskeligheder,  da  den  i  Tidens 
Løb  var  bleven  overmalet  mindst  3 — 4  Gange,  hvorved  der  var  sket  Om- 
flytninger og  indløbet  en  Del  Fejl;  i  Koret,  hvor  den  havde  haft  sit  Ud- 
gangspunkt, og  hvor  nu  Absalons,  Esbern  Snares  og  deres  nærmeste  Frænders 
Vaaben  ses,  var  den  helt  forsvunden  (se  J.  Kornerups  Skjalm  Hvides  Slægts 
Grave  og  Skjoldmærker  i  Sorø  Kirke,  i  Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  H.  187  7, 
S.  195  fl. ;  jvfr.  dog  Henry  Petersen^  Skjoldefrisen  i  Sorø  Kirke.  Et  krit. 
Bidr.  til  dansk  Heraldik,  i  Aarb.  1883,  S.  1  fl.).  I  de  sidste  20  Aar  er 
der  yderligere  foretaget  en  Del  mindre  Restaurationer;  saaledes  er  den  paa 
Højkirkens  Nordside  fremdragne  Hovedgesims  med  Rundbuefrise  og  Søjle- 
stave  fornyet  og  overført  til  Sydsiden  samt  til  søndre  Korsfløjs  Vestside, 
og  ligeledes  ere  Vinduerne  paa  Højkirkens  nordre  og  søndre  Side  samt  i 
det  nordre  Sideskib  gengivne  deres  oprindelige  Størrelse,  ligesom  det  nordre 
Sideskib  har  faaet  sin  oprindelige  Sokkel. 

Kirkens  Ydre,  der  aldrig  har  været  rigt  paa  arkitektoniske  Enkeltheder, 
gør  ved  sin  simple,  alvorlige  Stil  et  tiltalende  Indtryk;  men  det  impone- 
rende Præg,  som  Taarnene  give  andre  af  Landets  Kirker  fra  omtr.  samme 
Tid,  mangler  den  rigtignok. 

Vende  vi  os  nu  til  det  Indre,  da  virker  Hovedskibet  smukt  og  stem- 
ningsfuldt med  sit  dybe  Perspektiv,  sin  afdæmpede  Belysning  fra  de  smaa 
højtsiddende  Vinduer  og  sin  maleriske  Dekoration  med  den  lange  Række  Vaaben- 
skjolde.  Blikket  fæster  sig  ved  det  store,  fra  Hvælvingen  nedhængende 
Krucifiks  fra  1527,  der  tilskrives  Claus  Berg  eller  hans  Værksted  (paa 
Korsenes  Ender  ere  de  4  Evangelisters  Symboler  udskaarne,  og  i  4,  sidst 
1847  undersøgte  Glaskapsler  ved  Christi  Hoved,  Hænder  og  Fødder  findes 
der  Relikvier),  og  paa  det  rigt  udskaarne  Korgitter  og  Prædikestolen,  begge 
fra   Fred.  III's    Tid.    Paa   Skibets   Væg   hænger    over    Meursius,    Prof.    ved 


Sorø  Kirke. 


555 


Akademiet,  f  1639,  en  Mindetavle,  hvorpaa  han  er  malet  med  Hustru  og 
Børn.  Paa  begge  Sider  af  Hovedskibet  aabne  sig  de  gamle  rundbuede  Ar- 
kader med  Halvsøjler,  hvis  Kapitæler  have  skraa  Hjørner.  Det  nye,  store 
Orgel  i  Kirkens  vestre  Ende  bidrager  til  at  mørkne  Kirken.  Ved  Korgitret 
staar    Døbefonten  af  Sandsten  fra  Fred.  IH's  Tid. 

Koret  er  paa  begge  Sider  begrænset  af  Korstole  i  Renæssancestil  fra 
Fr.  II's  Tid  med  Endestykker,  udskaarne  med  Maria  og  en  Apostel,  fra 
den  senere  Middelalder.  Den  store  prægtige  Altertavle,  der  bærer  Hof- 
mester ved  Akademiet 
Jørgen  Rosenkrantz' Vaa- 
ben  og  Aarstallet  1656, 
og  som  maaske  er  skæn- 
ket af  ham,  bestaar  af 
to  Malerier,  indfattede  i 
en  i  rig  Renæssancestil 
udskaaren  Ramme.  Det 
nederste  og  største  Maleri 
forestiller  Nadverens  Ind- 
stiftelse ,  det  øverste 
Christus  i  Vinpersen 
udgydende  sit  Blod 
(Jesaias  63,3).  Disse 
især  fra  Koloritens  Side 
udmærkede  Malerier  ere 
udførte  af  Abraham 
Wuchters,  der  1639 
blev  ansat  som  Kontra- 
feyer  ved  Akademiet 
(om  Altertavlen  se  Chr. 
Molbech^  Ungdomsvan- 
dringer,  Kbh.  1811,  S. 
1 1  fl.  Thiele^  Folkesagn 
I  S.  64.  F.  R.  Friis, 
Saml.  til  D.  Bygnings- og 
Kunsthist.,    S.  160   fl.). 

I  nordre  Korsfløj, 
der  som  alt  nævnt  bruges 
som  Sakristi,  hænger  et 
Trækrucifiks  vist  fra  14. 

Aarhs  Midte,  om  hvilket  et  Sagn  melder,  at  en  Munk  skal  have  baaret 
det  paa  sine  Skuldre  fra  Rom  (maaske  Munken  skal  være  Jonas,  hvis  Ligsten 
har  ligget  i  Hovedgangen,  og  hvis  Gravskrift  fortæller,  at  han  havde  besøgt 
Jerusalem  to  Gange,  Rom  tre  Gange  og  St.  Jakobs  Grav  i  Santiago  een 
Gang*)).  Paa  vestre  Væg  hænger  en  Sandstens  Mindetavle  over  Jørgen  Rosen- 
krantz til  Kieldgaard,  Hofmester  ved  Akademiet,  f  167  5,  og  Hustru  Christence 
Juel,  t  1680.  Begge  ligge  begravne  i  en  Hvælving  under  Højkoret.  De 
to   hvælvede  Sidekapeller,  hvor  før  Johannes  Døberens,  St.  Peders  og 


Holbergs  Grav. 


")  I  nordre  Sidegang  har  hængt  et  gammelt  paa  Lærred  med  Vandfarver  malet  Christusbillede, 
som  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  nedtoges  og  indlemmedes  i  Akademiets  Inventarium,  med  hvilket  det 
brændte  1813.    Sagnet  fortæller  ligeledes  om  det,  at  det  er  bragt  fra  Rom  af  en  bodfærdig  Munk. 


556  Sorø  Amt. 

St.  Pauls  Altere  stode,  ere  nu  Gravkapeller,  det  ene  for  Grev  Otto  Thoit  til 
Gavnø,  t  1785,  og  Frue  Birgitte  Charlotte  Kruse,  f  1771  (han  var  den 
sidste  Mand  af  Familien  Thott  her  i  Danmark  og  hun  den  sidste  Kruse),  hvis 
Marmorsarkofager  og  den  mellem  Sarkofagerne  staaende  Marmorstatue  ere 
forfærdigede  af  C.  F.  Stanley,  det  andet  for  Ludvig  Holbergs  der  hviler  i  en 
med  Portrætmedaillon  og  Relieffer  af  Klio  og  Kalliope  prydet  Marmorsarkofag, 
der  er  forfærdiget  af  Wiedewelt  og  bekostet  af  Akademiet  1780  (se  F.  J. 
Meier ^  Wiedewelt,  S.  131,  og  y.  Bidstrup^  Holberg  og  Sorø  Akad.,  i  „Mu- 
seum",  1893,  II). 

IHøjkoret  op  imod  østre  Væg  staar  nu  Christoffer  IT  s  og  Dronning 
Eufemias  Sandstenssarkofag ;  Ligene  findes  ikke  i  den,  men  i  Gravrummene 
under  Koret.  Den  bestaar  af  et  omtr.  10  F.  langt,  6  F.  bredt  og  3  F.  højt, 
i  177  7  udført  Fodstykke,  ovenpaa  hvilket  der  ligger  Broncestatuer  af  Kon- 
gen, Dronningen  og  deres  lille  Datter;  paa  Siderne  af  Monumentet  er  der 
Relieffer  med  bibelske  Æmner  (som  først  iagttaget  af  Prof.  Løffler,  Gravmon. 
28,  har  Monumentet  oprindl.  været  meget  højere  og  inddelt  i  to  Stokværk 
ligesom  Dronning  Margrethes).  Skønt  Figurerne  ere  en  Del  beskadigede, 
have  de  som  et  Kunstværk,  der  rimeligvis  er  fra  Slutn.  af  14.  Aarh. , 
stor  Interesse.  —  Til  højre  for  dette  staar  Valdemar  Atterdags  Sarkofag 
af  sort  Marmor,  der  tidligere  stod  midt  i  Munkenes  Kor,  men  177  7  flyt- 
tedes til  sin  nuv.  Plads.  Man  ser  endnu  paa  Laaget  Spor  af  Monumentets 
tidligere  Prydelser,  Kongens  Billede  af  Alabast  i  fuld  Rustning  med  en  Løve 
ved  Fødderne  (af  et  Kobberstik,  der  vistnok  er  fra  17.  Aarh.,  ved  man 
nogenlunde,  hvorledes  det  har  set  ud);  men  disse  Prydelser  ere  nu  helt  for- 
svundne, maaske  først  i  den  svenske  Krig,  1658 — 60.  Da  Graven  blev 
aabnet  17  56  (for  anden  Gang),  fandtes  nogle  af  hans  Ben,  indsvøbte  i  et 
Stykke  Silketøj,  og  hans  Sværd.  Af  Laarbenets  Længde,  20^/4  Tomme, 
kan  man  slutte,  at  han  har  været  meget  høj  (se  Jul.  Lange.,  Iagttagelser 
over  den  plastiske  Udsmykning  af  Chrf.  II's,  Vald.  Atterdags  og  Dronning 
Margrethes  Gravmæler,  i  Aarb.  f.  n.  Old.  1893).  —  I  Højkorets  østre  Væg 
er  indmuret  Brudstykket  af  Kong  Olufs  gamle  Ligsten  (fra  omtr.  1525), 
hvorpaa  ses  Norges  Vaaben,  en  Løve  med  krum  Hellebard  (over  hans  for- 
mentlige Grav  paa  den  nordre  Side  af  Alteret,  hvilken  aabnedes  af  Fr.  VII 
1857,  ligger  der  en  ny  Granitsten).  Over  denne  Sten  er  der  17  77  i  Muren 
indsat  en  Marmorsten  med  Fortegnelse  over  alle  de  fyrstelige  Personer,  i  alt 
13,  der  hvile  i  Kirken.  —  Lige  bag  ved  Alteret  er  Ærkebiskop  Absalons 
Grav  (den  var,  som  nævnt,  fra  først  foran  Alteret,  men  fik  sin  nuv.  Plads, 
da  det  ny  Alter  1656  flyttedes  frem  til  Højkorets  vestligste  Del).  Paa  den 
store  smukke,  i  Renæssancestil  udførte  Ligsten,  som  Abbed  Henrik  Torne- 
krans lod  forfærdige  1536  af  Kalksten,  ses  Absalon  i  fuldt  Ornat  med 
venstre  Haand  omfattende  Patriarkstaven  og  med  den  højre  Haand  opløftet 
til  Velsignelse ;  ved  hans  Fødder  sidde  Aarhusbisperne  Peder  og  Skjalm 
Vagnsen,  nederst  er  anbragt  Absalons  formentlige  Vaaben,  en  springende 
Hjort,  og  ved  Siderne  Henrik  Tornekrans'  fædrene  og  mødrene  Vaaben. 
Hans  Grav  er  to  Gange  bleven  aabnet,  første  Gang  15361  Chr.  III's,  Bisp 
Peder  Plades  og  Henr.  Tornekrans'  Nærværelse,  og  anden  Gang  1827, 
ved  hvilken  sidste  Lejlighed  man  fandt  hans  Benrad  af  en  anselig  Størrelse, 
en  Guldring  med  en  Safir,  en  Sølvkalk,  Stykker  af  hans  Bispestav  og  af  en 
Blyplade  med  lat.  Indskrift:  „Her  ligger  Ærkebisp  Absalon,  Assers  Søn, 
den  gode  og  fromme  Mand,  som  grundlagde  dette  Kloster"  (se  Nye  danske 


Absalons  Ligsten.    Tegnet  af  J.  B.  Leffler. 


5  58  Sorø  Amt. 

Mag.  VI  Bd.,  S.  84  fl.,  og  C.  Molbech,  Om  Aabningen  af  Absalons  Grav, 
i  Nord.  Tidsskr.  for  Hist.,  Litt.  og  Kunst  1827,  S.  452  fl.).  Disse  Relikvier 
opbevares  nu  i  et  Skab  i  Højkorets  nordre  Væg*).  —  Ved  søndre  Side  af 
Alteret  ligger  den  ligeledes  i  Renæssancestil  udførte  Ligsten  over  Henrik 
Tornekrans  \  paa  Stenen,  der  er  to  Aar  yngre  end  Absalons,  ses  Abbeden 
med  Staven  i  højre  Haand  og  en  Bog  under  venstre  Arm;  ved  Foden 
staar  hans  fædrene  og  mødrene  Vaaben.  —  I  Højkoret  er  der  ogsaa  en 
Mindetavle  over  Rigskansler  Mogens  Høg,  f  1661,  der  tillige  med  flere 
andre  hviler  i  Gravhvælvingen  under  Gulvet. 

I  søndre  Korsfløj  ligger  Roskildebispen  Johannes  Krag,  f  1300, 
under  en  stærkt  afslidt  Ligsten  med  hans  Billede  og  Indskrift  (hans  Grav 
blev  aabnet  187  3).  De  to  gamle  Sidekapeller  ere  nu  Gravkamre  for  Gehejme- 
konferensraad  og  Amtmand,  Overhofmester  ved  Akademiet  W.  V.  Kr. 
Reiizenstein,  f  1781  (prægtigt  Monument  af  Wiedewelt  bestaaende  af  en 
Pyramide  af  norsk  Marmor  med  Vaser,  Vaabenskjolde  og  Indskrift),  og  for 
Familien  Foss.  Ved  søndre  Gavl  af  Korsfløjen  er  der  en  Udbygning,  der 
forhen  var  en  Del  af  Klosterets  østre  Fløj  og  maa  have  tjent  til  Sakristi,  men 
nu  danner  det  Rammel- Sehestedske  og  Høgske  Gravkapel.  Særlig  Sehesteds 
Kapel  (se  Vignetten  S.  541)  fortjener  Opmærksomhed  for  sin  skønne  Arki- 
tektur; en  smukt  hugget  Midtsøjle  af  Kamp  med  Trapezkapitæl  bærer  de  4 
Krydshvælvinger.  I  Kapellet  hvile  bl.  a.  Ove  Rammel  til  Bekkeskov,  f  1685, 
hans  Hustru  Mette  Rosenkrantz,  f  1730,  og  deres  Datter  Else  Rammel 
(disse  Kister  og  Kapellet  ere  restaurerede  1886 — 87),  samt  Gehejmestatsmi- 
nister  Ove  Rammel-Sehested,  f  1838.  I  åei Høgske  Kapel  (restaur.  1881 — 82) 
hviler  Just  Høg  til  Gjorslev,  den  første  Hofmester  ved  Akademiet,  f  1646, 
med  Hustru  og  Datter.  —  I  det  S.  5  52  omtalte  Friis'  Kapel  i  nordre 
Sidegang  findes  et  Epitafium  over  Kansler  Chr.  Friis  til  Kragerup,  f  1639, 
og  Hustru  Barbara  Wittrup,  f  1653,  hvorpaa  de  ere  afbildede  i  knælende 
Stilling;  hans,  Hustruens  og  Datterens  Kister  ere  blevne  restaurerede  1896 
og  flyttede  op  i  Kapellet,  medens  tre  andre  Kister  med  Kanslerens  to  Sønner 
og  en  Datterdatter  endnu  staa  nede  i  Gravkælderen.  I  nordre  Sidegang  et 
Sandstensepitafium  med  Maleri  over  Brødrene  Bent  og  Niels  Andersen, 
Disciple  i  Sorø,  f  1654  (restaur.    1881—82). 

Af  mærkelige  Ligsten  foruden  de  allerede  nævnte  anføres  en  lang,  smal 
Sten  af  Kamp  i  nordre  Sidegang;  den  bærer  intet  Navn,  men  den  i  Relief 
udhugne  Hyrdestav  vidner  om,  at  den  har  dækket  over  en  Abbed  fra  omtr. 
1200.  I  Forhallen  ligger  en  smal  Sten  fra  omtr.  1300  over  Nicolaus  Fren- 
desun  og  Hustru.  I  søndre  Sideskib  er  opstillet  en  Ligsten  fra  1387  med 
Minuskelskrift  og  Skjold  over  Væbner  Matthias  Avesen  Taa.  Kirken  har 
7   Gravstene  over  Abbeder. 

Ved  den  nordre  Side  af  Kirken  ligger  den  smukke  Kirkegaard, 
i  hvis  nordre  Del  findes  det  S.  554  omtalte  Ligkapel  med  Klokkehus.  En 
Del  af  Kamp  udhugne  Søjler,  hvoraf  de  fleste  vistnok  have  haft  deres  Plads 
i  Klosteret    og    her    have   tjent   til  Bærere   for  de  hvælvede  Lofter,  ere  op- 


^)  I  Højkorets  nordostre  Mur  er  der  et  Helgenskrin,  lukket  med  4  rigt  udskaarne  Fløjdøre  af 
Egetræ,  inden  for  hvilke  der  findes  4  Jærngitterdøre  i  gotisk  Stil;  over  disse  en  Indskrift, 
der  fortæller,  at  Skrinet  indeholder  St.  Viktors  og  St.  Albinas  Ben.  Det  bruges  nu  til  Op- 
bevaring af  Messeklæderne  og  de  hellige  Kar  (se  J.  F.  Fenger,  i  Kirkeh.  Saml.  I,  655  fl.).  Et 
Træskrin  med  forgyldt  Læderovertræk  og  smukke  Jærnbeslag  i  gotisk  Stil,  fra  Sorø  Kloster, 
opbevares  nu  i  Nationalmuseet.  I  Skrinet  laa  en  Abbedhue  og  et  Par  Sko  samt  et  Pergament- 
haandskrift,  der  bærer  en  samtidig  Paaskrift  om,  at  det  var  skænket  Klosteret  af  Ærkebiskop 
Absalon. 


Sorø  Kirke. 


559 


stillede  langs  Kirkens  Nordside.  Paa  Kirkegaarden  hvile  mange  bekendte 
Mænd,  deribl.  Filosoffen,  Prof.  J.  Kraft,  f  1765,  Statsøkonomen ,  Prof. 
Andr.  Schytte,  f  1774,  Gehejmekonferensraad  Chr.  Urne,  f  1821,  Digteren 
Chr.  Wilster,  f  1840,  Lektor  J.  H.  Bredsdorf,  f  1841,  Lektor  Chr.  Liitken, 
t  1856,  Historikeren,  Prof.  Chr.  Molbech,  f  185  7,  og  Sønnen  Digteren,  Prof. 
Chr.  K.  F.  Molbech,  f  1888  —  over  Fader  og  Søn  afsløredes  der  1890  et 
Mindesmærke,  bestaaende  af  en  Granitblok  med  en  af  en  Karyatide  baaren 
Broncemedaillon  med  deres  Portrætter,  tegn.  af  L.  Frølich,  udf.  af  Billedhugger 
Sode  — ,  Zoologen  Lektor  H.  H.  Beck,  f  1863,  Forfatteren,  Lektor  P.  Hjort, 
t  1871,  Amtmand  T.  A.  Hoppe,  f  1871,  Overførster  Eide,  f  1882  (Monum. 
efter  Tegn.  af  Axel 
Hansen),    Rektor   P.   H.      I  v    xp-u 

Tregder,  f  1887,  og 
Digteren  B.  S.  Inge- 
mann ,  t  1862 ,  hvis 
Grav  er  tæt  ved  Kirkens 
søndre  Korsfløj  lige  over 
for  det  Sted,  hvor  han 
i  mange  Aar  boede  som 
Direktør  for  Akademiet ; 
over  Graven  rejstes  der 
kort  efter  hans  Død  en 
Granitstøtte  med  hans 
Portrætmedaillon  i  Bron- 
ce  (udf.  af  V.  Bissen). 
Momument  over  Gehej- 
meraad  Chr.  L.  Stemann 
(begr.  paa  Herlufsholms 
Kirkegrd.).  Kirkegaarden 
er  overskygget  af  mæg- 
tige Egetræer ,  hvoraf 
nogle  ere  saa  gamle,  at 
de  antages  at  stamme 
fra  Klostertiden. 


Ingemanns  Grav  med  hans  Bolig  i  Baggrunden. 


Akademiet.  Sorø  Klo- 
ster blev  dog  ikke  længe 
bestyret  som  Krongods 
efter  1580  (se  S.  548).  Allerede  1584  indrettede  Fr.  II,  som  holdt  meget  af 
Sorø,  her  en  Slags  Skole  for  sine  to  Sønner  Christian  og  Ulrik  samt  nogle 
unge  Adelsmænd,  der  bleve  opdragne  sammen  med  dem;  men  den  gik  alt 
Aaret  efter  ind  paa  Grund  af  Elevernes  Sygdom.  Forsøget  var  dog  ikke  dermed 
opgivet,  og  ved  Fundats  af  ^^\^  1586  (midlertidig  Fund.  af  ^^^  1585) 
bestemte  Fred.  II,  at  Klosteret  med  Tilliggende  skulde  oprettes  til  en  almindelig 
„Trivial-Skole"  for  30  adelige  og  30  uadelige  Disciple,  og  samtidig 
blev  vistnok  Skolen  i  Frederiksborg  opløst  (se  S.  46).  Ved  Siden  af  denne 
Opdragelsesanstalt  og  Skole,  til  hvilken  blev  lagt  hele  Klosterets 
gamle  Gods,  og  som  beholdt  sin  egen  Forstander,  oprettede  Chr.  IV  for  at 
modarbejde  de  unge  Adelsmænds  kostbare  Rejser  til  Udlandet,  „forinden 
de  ret  kunde  fatte,  hvad  de  hos  de  fremmede  saa  og  forfarede",  ved  Fun- 


560  Sorø  Amt. 

dats  af  ^7ii  1623  et   „ridderligt"   eller  adeligt  Akademi,  der  vel  blev 
sat  i  Forbindelse  med  Skolen  ved  en  fælles  Overhofmester  (den  under  Kirken 
nævnte    Gehejmeraad   Just   Høg),    men   i   økonomisk   Henseende   blev  stillet 
uafhængigt  af  den,  idet  Maribo  og  Børglum  Klostres  anselige  Godser  bleve 
tillagte  Akademiet,  der  kun  skulde  nyde  godt  af  Skolens  mulige  Overskud. 
Chr.  IV    viste  Akademiet   stor  Yndest;    hans  Sønner,    Frederik  (Fr.  III)  og 
Ulrik,  og  andre  fyrstelige  Personer  studerede  her  (deribl.  Prinser  af  de  hol- 
stenske  og    hessiske  Huse    og  Karl  Gustav,    senere  svensk  Konge,  der  paa 
Grund    af  sit    Ophold   der   fritog    Sorø    for   fjendtlig   Behandling   i     1659); 
Kongen    gav   det   nye   Statuter   1643,  og  mange  berømte  Lærde  bleve  ind- 
kaldte fra  Udlandet.     Men  efter  Chr.  IV's  Tid  gik  Akademiet  efterhaanden 
tilbage   (vel    for  en  Del  paa  Grund  af  Krigen  med  Sverige),  ligesom  ogsaa 
Tonen   blandt    de   unge  Adelsmænd    indvirkede  uheldigt  paa  Skolen,  og  de 
vare    snart    begge   i  Forfald.     En    i    1660    nedsat  Kommission,    der   skulde 
gøre  Forslag   til  Anstaltens  Restitution,    kom  atter  tilbage  til  Fred.  II's  op- 
rindelige  Plan    om    en   Opdragelsesanstalt   og    lærd   Skole   alene,   hvorefter 
Akademiet  nedlagdes   1665,  ved  hvilken  Lejlighed  Maribo  og  Børglum  Klo- 
stres Godser  ogsaa  gik  bort,  medens  Skolen  fortsatte  sin  Virksomhed,  dog 
med  stedse    aftagende  Elevantal,  saa  at  der  i   17  36  ikke  en  Gang  var   10 
uadelige  Elever,    og    adelige  saa  godt  som  slet  ikke  søgte  den.    Til  Erstat- 
ning for  Akademiet  oprettedes  der  1691  (^^/g)  et  saakaldet  Ridderakademi 
i  Kjøbenhavn;  men  heller  ikke  dette  kunde  holde  sig,  og  Vs  1710  blev  det 
lukket.     I    Aaret    1736    blev    der   atter   nedsat   en  Kommisson    for  at  gøre 
Forslag  til  at  ophjælpe  den  forfaldne  Skole  i  Sorø,  og  ogsaa  denne  fastholdt 
Fred.  II's    Plan.     Men   dens  Forslag    blev    ikke  antaget,    uden    for  saa  vidt 
det  gik  ud  paa,  at  Skolen  foreløbig  skulde  nedlægges,  hvilket  skete   1737. 
Derimod    bestemtes    det   ved  Fundats    af   "^/^   1747,    at    der  atter  paa  Sorø 
Kloster  Gods   skulde   oprettes  et  ridderligt  Akademi  alene  uden  Skole. 
I  Fundatsen   stod:    „Naar   disse  Midler  (o:  Klostergodset)    i  Fremtiden  ved 
Dotation   eller  Testament   blive    formerede,  skal  samme  Gave,    efter   den  le- 
gerendes udtrykkelige  Ord  og  Mening,  henlægges  til  denne  Stiftelse"  ;  thi  i 
Erektionspatentet  af  ^/g  1747,  hvorved  Holberg  ophøjedes  til  Baron  og  hans 
Godser  Tersløse  og  Brørup  med  underliggende  Bøndergods  til  Baroni,  havde 
han    testamenteret    disse  Ejendomme   til  Akademiet    (Gavebrevet   blev    først 
offentlig  fremlagt  og  konfirmeret  efter  Holbergs  Død   1754).    Denne  betyde- 
lige Formue,  som  Akademiet  saaledes  kom  i  Besiddelse  af,  og  som  yderligere 
forøgedes  ved  et  sene/e  Testamente  af  Holberg  af  ^^/^  1748  (bekr.  ^3  1754), 
hvorved  han  ogsaa  skænkede  det  sit  øvrige  Gods,  der  ikke  var  indbefattet 
under  Baroniet,  samt  ved  Fundats  af  ^^/g  1751,  hvorved  de  Kalckreutzske 
Godser,    Hellestrup    og  Nidløse  Gaarde  med  Tilliggende,  henlagdes  til  Aka- 
demiet   (se  S.  428),    skulde  synes  at  give  Akademiet  de  bedste  Betingelser 
for   at    trives.     Det    gik   i  Virkeligheden  ogsaa  frem  i  de  første  20  Aar,  i 
hvilken    Tid    det   havde    fortrinlige   Lærere,   som   Kraft,    Cold  og   Snedorff, 
senere  Erichsen,  Guldberg  og  Schytte;  men  efter  at  disse  enten  vare  døde 
eller   forflyttede,     sygnede   det   hen,    og   den   nye   Fundats   af    ^^/^    1782, 
hvorved    nogle   Mangler    i    den   tidligere    Organisation   søgtes   afhjulpne   og 
ogsaa  uadelige  fik  Adgang  til  det,  fik  ingen  Betydning.    Det  var  klart,  at  en 
lærd  akademisk  Anstalt  i  Sorø  ikke  kunde  trives.     Akademiet  hendøde  1793, 
da  de  to  sidste  Elever  afgik.    Samtidig  vare  dets  økonomiske  Forhold  i  høj 
Grad   mislige   trods    de    betydelige  Pengemidler,  en  Omstændighed,  der  dog 


Sorø  Akademi.  561 

for  en  Del  beroede  paa  de] gennemgribende  Forandringer  i  Landboforholdene 
i  Slutn.  af  18.  Aarh. ;  1801  udgjorde  Gælden  186,000  Rd.  Da  fik  Amt- 
manden over  Sorø  Amt,  P.  Chr.  Stemann ,  Godset  under  sin  Bestyrelse 
(ogsaa  Overhofmester  fra  1803),  og  Akademiets  Finanser  kom  saaledes 
paa  Fode  igen,  at  man  atter  begyndte  at  tænke  paa  dets  Genoprettelse, 
som  vel  forsinkedes  noget  ved  Akademibygningernes  Brand  1813  (se  S. 
563),  men  1821  var  ikke  alene  Gælden  afbetalt*),  men  ogsaa  den  for- 
nødne Kapital  til  Genopførelsen  af  Bygningerne  tilvejebragt,  og  ved  kgl. 
Resol.  af  ^/g  1821  og  ^^/4  1822  bestemtes  det,  at  Stiftelsen  atter  skulde 
træde  i  Kraft  baade  som  Skole  og  som  Akademi.  Skolen  aabnedes  allerede 
i  Efteraaret  1822  i  et  foreløbigt  Lokale,  medens  Akademiet,  der  fik  sine 
nye  Statuter  ^^/^  1827,  maatte  vente  indtil  Efteraaret  1826,  da  de  nye 
Akademibygninger  vare  færdige  (se  S.  543).  Erfaringen  viste  imidlertid  snart, 
at  den  akademiske  Læreanstalt  heller  ikke  under  sin  nye  Form  svarede  til 
Forventningen  eller  til  de  Udgifter,  som  den  krævede.  Hertil  kom,  at  der 
nogle  Aar  efter  over  hele  Landet  gaves  de  lærde  Skoler  en  Udvidelse,  som 
ogsaa  omfattede  en  Del  af  den  saakaldte  anden  Eksamen.  Ved  kgl.  Resol. 
af  ^/g  1843  hævedes  den  nøje  Forbindelse  mellem  Akademiet  og  Skolen, 
og  ^^3  1847  bestemtes  det,  at  den  udvidede  Undervisning  ogsaa  skulde 
bringes  til  Anvendelse  paa  Sorø  Skole,  hvorefter  Akademiet  som  saadant 
skulde  inddrages,  samt  at  der  skulde  oprettes  en  højere  Læreanstalt  for 
Realvidenskaberne  under  Navn  af  Realhøjskole  (kgl.  Reskr.  af  ^^^g  1847). 
Den  sidste  Bestemmelse  kom  dog  aldrig  til  Udførelse  (jfr.  Resol.  af  '^/g 
1848  og  12/^  1849),  hvorimod  Akademiet  helt  nedlagdes   V4  1849. 

Sorø  Skole  er  nu  i  det  væsentlige  indrettet  som  de  andre  lærde  Skoler 
i  Landet,  dog  saaledes,  at  der  med  den  er  forenet  en  Opdragelsesanstalt; 
1.  Jan.  1897  var  der  86  Elever  paa  Anstalten  og  82  skolesøgende  Disciple 
foruden  25  i  Forberedelsesklassen,  i  alt  193  (Betalingen  for  en  Elev  paa 
Opdragelsesanstalten  og  Skolen  er  400  Kr.,  paa  Skolen  alene  96  [120]  Kr.). 
Ved  Opdragelsesanstalten  og  Skolen  er  ansat  en  Rektor,  4  Overlærere,  10 
Adjunkter,  en  Musiklærer,  en  Lærer  i  Gymnastik  og  Dans  og  en  Lærer  i 
Tegning.  Biblioteket  tæller  henved  50,000  Bind;  desuden  er  der  en  stor 
fysisk  Samling  (grundlagt  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  af  Overhofmarskalk  Hauch, 
købt  til  Akademiet  1827  af  Fred.  VI)  og  en  naturhistorisk  Samling  (zoologisk 
og  mineralogisk  Afdeling)  samt  en  Oldsagssamling. 

Sorø  Akademi  er  en  af  Landets  rigeste  Stiftelser,  og  dets  aarl.  Indtægter 
have  i  de  sidste  20  Aar  været  omkring  500,000  Kr.  I  Finansaaret  1895 
— 96  udgjorde  Indtægterne  495,670  Kr.,  deraf  Jordebogs-  og  Tiendeind- 
tægternes Overskud  81,222,  Renteindtægt  346,587,  Lejeindtægt  af  Køb- 
stadsej endomme  2127,  Skovindtægternes  Overskud  32,717,  Kontingenter 
for  Elever  og  skolesøgende  32,929  Kr.  Udgifterne  udgjorde  483,916 
Kr. ;  men  deraf  gik  alene  283,347  Kr.  til  saakaldte  fremmede  Øjemed  (Til- 
skud til  kommunale  og  private  Skoler  107,800,  til  saadanne  Skolers  For- 
syning med  fysiske  Apparater  og  andre  Læremidler  18,747,  til  Videnskab 
og  Kunst  156,800  Kr.),  en  Konto,  der  er  vokset  betydeligt  i  de  senere 
Aar,  og  som  tidligere  ogsaa  har  omfattet  Tilskud  til  vSeminarier,  Folkehøj - 


*)  Deri  var  indbefattet  de  to  Kirker  Stenmagle  og  Stenlille,  som  Akademiet  havde  købt  i  Slutn. 
af  18.  Aarh.  ved  at  laane  16,500  Rd.  af  Staten.  I  Aaret  1825  kunde  Akad.  endog  af  den  opspa- 
rede Kapital  købe  de  to  Hovedgaarde  Mørup  (for  42,200  Rd.)  og  Nordmplnnd  (for  12,000  Kd, 
Solv  og  78,763  Rd.  i  Sedler). 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.     II.  36 


562 


Sorø  Amt- 


skoler,  Landbohøjskolen,  det  kgl.  Teater  m.  m.  Akademiets  Kapitalformue 
var  ^^/3  1896  8,999,581  Kr.  Akademiets  Ejendomme  vare,  foruden  selve 
Skolebygningerne  m.  m. :  A.  Hovedgaardene  Mørup  (Fjenneslev  Sogn),  3 8^/4 
Td.  Hrtk.,  og  Nordruplund  (Nordrup  Sogn),  66^4  Td.  Hrtk.  *)•  ^.  Fæste-, 
Leje-  og  Tjenestejorder,  44^/3  Td.  Hrtk.  C.  Arvefæstegods,  i  alt  1204  Td. 
Hrtk.  (deribl.  føjgende  Gaarde  paa  over  12  Td.  Hrtk.:  Bjernedegd.,  Bjer- 
nede Sogn,  73  Td.  Hrtk.;  Oldengd. ,  Fjenneslev  Sogn,  12^/4  Td.  Hrtk.; 
Ruhedal,  Gyrstinge  Sogn,  12^/^  Td.  Hrtk.;  følgende  5  Gaarde  i  Alsted 
Sogn,  Alstedgd.,  19  Td.  Hrtk.,  Simonsborg,  I3V2  Td.  Hrtk.,  Fuglagergd., 
I5V2  Td.  Hrtk.,  Engelsborggd.,  14  Td.  Hrtk.,  og  Knudstrupgd.,  22^/4  Td. 
Hrtk.;  Kammergave,  16  Td.  Hrtk.,  og  Tersløsegaards  Jorder,  34^/2  Td. 
Hrtk.  [se  for  øvrigt  om  den  sidste  S.  429],  i  Munkebjærgby  Sogn;  Julie- 
dal, 16^/4  Td.  Hrtk.,  og  Brorup,  44  Td.  Hrtk.,  i  Flinterup  Sogn;  en  Gaard 
i  Brandstrup,  Tersløse  Sogn,  12^/4  Td.  Hrtk.;  Kvellingehøj,  13  Td.  Hrtk.  og 
Marielund,    15  Td.  Hrtk.  [hvoraf  dog  Halvdelen  Selvejendom],  i  Stenmagle 


Sorø  Akademi  i  18.  Aarh.    Efter  Thura. 


Sogn).  D.  De  til  fuldkommen  Ejendom  solgte  Ejendomme,  paa  hvilke  hviler 
Kanon  af  Hrtk.  80^/4  Td.  £.  Foruden  Sorø  Kirke,  til  hvilken  der  ikke 
ydes  Tiende,  15  Landsbykirker  (nemlig  i  Alsted  Herred  Bjernede,  Fjennes- 
levlille, Flinterup,  Gyrstinge,  Munkebjærgby,  Slaglille  og  Stenmagle,  i  Slagelse 
Herred  Nordrup,  Stillinge  og  Sønderup,  i  Løve  Herred  Havrebjærg  og  Skjelle- 
bjærg,  i  Merløse  Herred  Tersløse,  Nidløse  og  Stenlille)  med  tiendeydende 
Hrtk.  3811^/4  Td.  og  matrikul.  Tiendehrtk.  494V4  Td.  samt  Præstetiende 
af  I26V2  Td.  F.  Skovene,  af  Areal  6379  Td.  Ld.,  med  Hrtk.  Ager  og  Eng 
16^/4  Td.  og  Skovskyld  491^4  Td.  Desuden  ejer  Akademiet  6  Gaarde  og  en 
Frugthave  i  Byen,  Vaskerigaarden,  Klosterporten  og  en  Tørvemose  i  Bjernede. 
Ved  Gods-,  Kasse-  og  Regnskabsvæsenet  er  ansat  en  Bogholder,  der  til- 
lige er  Forvalter,  en  Kasserer,  en  Arkitekt,  en  Assistent  og  en  Gartner. 
Ved  Forstvæsenet  er  ansat  en  Overinspektør  og  2  Skovridere. 


*)  Foruden  disse  to  Hovedgaarde  har  Akademiet  ejet  7,  nemlig  Hellestrupgd.,  solgt  f.  Lov  af 
10/3  1852,  Sorø  store  Ladegaard,  solgt  if.  Lov  af  ^^2  1861,  Sore  lille  Ladegaard,  udparcelleret 
1794  og  dels  bortarvefæstet,  dels  bortforpagtet,  dels  udlagt  til  Skov,  og  de  4  bortarvefæstede 
Gaarde  Brorup  (1805),  Bjernedegd.  (1809),  Tersløsegd.  (1817)  og  Nidlesegd.  (1841).  Ogsaa  Merup 
er  bestemt  til  at  sælges  if.  Lov  af  23,'j  i862,  men  det  er  endnu  ikke  sket.  Af  disse  hørte  Sorø 
store  og  lille  Ladegaard  samt  Bjernedegaard  til  Sorø  Klosters  gamle  Gods. 


Sorø  Akademi. 


563 


Fred.  II's  Skole  og  Akademiet  havde  indtil  Chr.  Vl's  Tid  Lokaler  i  de 
gamle  Klosterbygninger,  og  hvorledes  de  forskellige  Bygninger  omtrent 
bleve  benyttede,  kan  ses  af  den  S.  547  gengivne  Tegning  efter  Resen. 
Saaledes  ere  Bygningerne  omtr.  blevne  staaende,  dog  med  nogle  Tilbyg- 
ninger under  Chr.  IV  og  Fred.  III,  indtil  de  nedreves  1734;  dog  bevaredes 
Klosteromgangen,  saa  at  de  nye,  i  Tidens  Mansardstil  opførte  Bygninger 
(indviede  ^^/7  1747)  ligeledes  kom  til  at  bestaa  af  3  Fløje  og  umiddelbart 
stødte  op  til  Kirken,  der  altsaa  dannede  den  fjerde  Fløj.  Hovedbyg- 
ningen, der  er  beskrevet  og  afbildet  i  Thura,  Danske  Vitruvius  II,  af- 
brændte ^Ve  1^1^  tillige  med  den  kostbare  Bogsamling,  hvoriblandt  alle 
Holbergs  Bøger  og  hans  Originalportræt,  Sorø  og  Maribo  Klostres  Arkiver 
samt    en  Del  Oldsager    og  Relikvier  fra  Klostertiden.    Derimod  bleve  de  to 


Sorø  Akademi. 


Sidepavilloner,  Lektorboligerne  (hvoraf  den  ene  i  omtr.  40  Aar  beboedes 
af  Ingemann),  staaende  som  et  Minde  om,  hvorledes  det  gamle  Akademi  har 
set  ud.  Derpaa  opførtes  1822 — 27  efter  Tegning  af  Statsbygmester  P. 
Malling  det  nuv.  Akademi,  der  kostede  214,432  Rd.  og  indviedes  ^^/g 
1827.  Det  er  bygget  i  moderne  Stil  (som  Frederiksberg  Slot)  i  3  Stok- 
værk foruden  Kælder,  med  Fa9ade  og  Hovedportal  med  stor  Stentrappe 
ud  mod  Søen  og  med  fremspringende  Fløje  mod  0.  og  V.,  saa  at  Planen 
ligner  et  latinsk  H.  Modsætningen  mellem  Akademiet  og  den  ærværdige 
Kirke  er  paafaldende,  men  dog  maaske  mindre  grel  end  ved  den  ældre 
Bygning,  der  stod  i  umiddelbar  Forbindelse  med  Kirken,  hvorimod  denne 
er  helt  adskilt  fra  den  (Klosteromgangen  blev  ved  den  nye  Bygnings  Op- 
førelse som  omtalt  nedrevet,  se  S.  554).  Akademibygningen,  der  helt  igennem 
er    dekoreret    af  Hilker   1859 — 71,  indeholder  foruden  Klasseværelser  bl.  a. 

36* 


564  Sorø  Amt. 

i  Stuen:  Vestibulen,  med  Inskriptioner,  Gibsfigurer  m.  m.,  den  omtr.  140  F. 
lange  Stengang,  Rektors  Værelse,  med  Portrætter  af  Fred.  VI  og  Gemalinde 
Marie  Frederikke  (efter  Sigende  malede  af  Juel)  og  Spisesal;  i  første  Stok- 
værk: Læsesalen  med  flere  Portrætter,  bl.  a.  af  Holberg,  Forfatteren  Ove 
Malling,  Ingemann  (malet  af  Marstrand),  Gehejmestatsminister  J.  Biilow, 
t  1828  (malet  af  Juel),  og  Reitzenstein,  Akademiets  Samlinger,  Lovsangs- 
salen  og  Solennitetssalen,  over  50  F.  lang  og  32  F.  bred.  med  en  Gibs- 
statue  af  Holberg  (Kopi  af  Steins  Statue  uden  for  det  kgl.  Teater)  og  Por- 
trætter af  Fred.  II,  Chr.  IV  (af  Rørby),  Chr.  VI,  Fred.  V  og  Fred.  VI  (af 
Eckersberg);  i  øverste  Stokværk:  to  Sovesale.  Vest  for  Akademiet  og  Kirken 
ligge  Rektorboligen  (med  Værelser  for  Eleverne  i  de  øverste  Klasser) 
og  Sygehuset  (det  gamle  Sygehus  laa  lige  op  til  Kirkegaarden,  hvor  nu 
Ingemanns  Grav  er).  Vest  for  Klosterporten  ligger  det  store  Gymna- 
stikhus, ombygget  i  den  nyere  Tid  (tidligere  Ridehus),  og  0.  for  Kloster- 
porten Kvæsturbygningen,  der  1859 — 60  forhøjedes  med  et  Stokværk, 
hvor  Biblioteket,  der  tidligere  havde  sin  Plads  i  Akademibygningen,  nu 
befinder  sig  (det  brændte  Bibliotek  blev  erstattet  ved  frivillige  Gaver,  særlig 
fra  Gehejmestatsminister  Biilow^).  Desuden  maa  nævnes  Sløjd  skolen, 
Gartnerboligen,  Økonomibygningen  med  Badeanstalt  og  den  nye 
Vaskeribygning,  den  sidste  ved  Klosterporten  paa  Byens  Side.  Vest  for 
Akademiet,  ud  mod  Søen,  ligger  den  10  Td.  Ld.  store  Have  med  mange 
sjældne  Træer  og  Planter,  bl.  a.  en  66  F.  høj  Platanus  occidentalis,  7 
F.  6  T.  i  Stammens  Omf.,  og  en  Gymnocladus  canadensis,  43  F.  høj,  5  F. 
i  Stammens  Omf.  Paa  Ridebanen  staar  der  en  87  F.  høj  Fraxinus  excelsior 
(Ask),  7  F.  og  6  T.  i  Stammens  Omf.,  og  en  Ulmus  montana  (Ælm),  86  F. 
i  Kronens  og  13  F.  og  9  T.  i  Stammens  Omf.  —  Ud  for  Akademiet 
ligger  i  Sorø  Sø  den  lille  Fru  Borchs  0,  senere  kaldt  Ingemanns  0. 
Paa  den  modsatte  Side  af  Søen  ligge  Højdepunkterne  det  skovbevoksede 
Parnas  (eller  Tjørnehøj)  og,  noget  længere  inde,  Helikon  (eller  Kongshøj), 
197  F.,  62  M.,  hvorfra  der  er  en  vid  Udsigt.  Ud  for  Parnas  ligger  Øen 
Bøgholm  (l^U  Td.  Ld.). 

Litt.  til  Soro,  Klosteret,  Kirken  og  Akademiet:  y.  Daugaard,  Om  de  danske 
Klostre  i  Middelalderen,  S.  257  fl.  —  N.  Dur  op,  Sorø  Humili  spiritu  descriptp,  Hafnia 
1635.  —  F.  Wendelhoe  og  H.  F.  jf.  Estrup,  Beskr.  af  Mindesmærker  i  Sorø  Akad.  Kirke 
med  en  hist.  Indledn.  om  den  gamle  Klosterkirke,  Kbh.  1836.  —  N.  Høy  en,  Nogle 
Bemærkn.  om  Sorø  Kirkes  Alder  og  Bygningsstil,  i  Nyt  hist.  Tidsskr.  I,  S.  251  fl. 
(ogsaa  i  hans  „Saml.  Skrifter",  I),  og  sammes:  Kirken  og  Klosteret  i  Sorø,  i  „Danske 
Mindesmærker"  I,  S.  59  fl.  —  J.  B.  Løffler,  Udsigt  over  Danmarks  Kirkebygninger, 
S.  184  fl.,  og  sammes:  Gravmonumenterne  i  Sorø  Kirke,  Kbh.  1888.  —  O.  Malling, 
Om  Sorø  Acad.,  i  Collins  Tidsskr.  „For  Hist.  og  Statistik«,  I,  S.  1  fl.  —  G.  Tauher, 
Udsigt  over  Sorø  Acad.  Forfatning,  Kbh.  1827.  —  A.  F.  Asmussen,  Medd.  ang. 
Sorø  Akad.  for  Aarene  1857—78,  Kbh.  1880,  fortsatte  af  S.  Sporsén  for  Aarene 
1879—88,  Kbh.  1890.  —  S.  M.  Gjellerup,  Studier  til  de  Soranske  Stiftelsers  Hist., 
i  Hist.  Tidsskr.  4.  R.  VI  Bd.,  S.  449  fl.  —  J.  Chr.  Ltitken  (og  J.  H.  Bredsdorff). 
Blandinger  fra  Sorø,  et  Tidsskr.,  Slagelse  1831 — 33,  og  samme:  Fire  Smaaskrifter  om 
Sorø  Akad.,  Kbh.  1847—48.  —  Soransk  lidsskr.  1.-2.  Hefte,  Kbh.  1870.  —  Th. 
Hansen,  Sorø.  En  Beskr.  af  Klosteret,  Akad.,  Kirken,  Læreanstalten  og  Sorø  nær- 
meste Omegn,  Kbh.    1883.   —   Desuden   de  i  Teksten  nævnte  enkelte  Afhandlinger. 


Ringsted 


øbstaden  Ringsted  ligger 
i  Ringsted  Herred  under  55^26' 
34"  n.  Br.  og. under  OHV  I" 
V.  L.  for  Kbh.  (beregnet  for  Vand- 
taarnet).  Byen  ligger  temmeligt 
højt  (det  højeste  Punkt  er  ud  for 
Teknisk  Skole,  182  F.,  57  M.), 
men  paa  et  noget  fladt  og  næsten 
skovløst  Terræn;  lige  Vest  for 
Byen  er  der  en  Sænkning,  hvori 
den  fra  Langesø  kommende  Ring- 
sted Aa  løber  mod  Syd  til  Sus- 
aa;  Byen  selv  mangler  rindende 
Vand.  Gennem  Byen  gaar  Hoved- 
landevejen fra  Kjøbenhavn  til 
Korsør,  og  tæt  S.  for  Bygræn- 
sen gaar  den  vestsjællandske 
Jærnbane.  Afstanden  fra  Kjøbenhavn  er  omtr.  8,  fra  Roskilde  4  og  fra  Sorø 
2  Mil  (ad  Jærnbanen  er  der  til  Kbh.  8,5  Mil,  64,2  Km.,  til  Roskilde  4,3  Mil, 
32,6  Km.,  og  til  Sorø  1,^  Mil,  14,5  Km.).  Byens  største  Udstrækning  er  fra 
S.  til  N.,  omtr.  2000  Al.,  idet  Husene  gruppere  sig  langs  med  Vejen  fra  Bane- 
gaarden,  den  buede  Hovedgade  St.  Hansgade,  der  udmunder  i  det  store,  lang- 
strakte Torv,  og  den  anden  Hovedgade,  den  brede  Nørregade,  der  fra  Torvet 
fører  mod  N.  ud  til  Landevejen  til  Kjøbenhavn.  Byen  har  sin  største  Bredde 
ved  Torvet,  noget  over  1000  AL;  her  fører  St.  Bendtsgade  mod  V.  ud  til 
Landevejen  til  Sorø,  medens  St.  Knudsgade  fører  ud  til  Byens  Østgrænse; 
men  baade  mod  S.  og  N.  løber  Ringsted  ud  i  en  smal  Stribe.  Ringsted 
har  trods  sin  Ælde  intet  gammeldags  Udseende  og  slet  ingen  Bygninger  fra 
ældre  Tid,  hvad  der  skyldes  de  hyppige  Ildebrande.  Byen  har  vel  været 
i  Opkomst  i  19.  Aarh.,  men  nogen  betydelig  By  er  den  ikke.  Den  driver 
en  Del  Landhandel,  og  Haandværkere  og  industridrivende  indtage  en  i  For- 
hold til  Indbyggerantallet  ret  anselig  Plads;  men  særlig  maa  mærkes  det 
betydelige  Landbrug  paa  Markjorderne. 

Ringsted  Købstadsgrund  udgjorde  Nov.  1896  868,000  □  Al.  (62 
Td.  Ld.X  Markjorderne  16,954,000  Q  Al.  (1211  Td.  Ld.),  og  Byen 
havde   s.  Aar    10    Gader    og    Stræder   og    1   Torv.     Husenes  Antal  i 


566  Sorø  Amt. 

Byen  var  ved  Folketællingen  1890  211  (Nov.  1896  var  der  267,  hvoraf 
250  paa  Byens  egentlige  Grund).  Hele  det  ved  Matrikuleringen  opmaalte 
Fladeindhold  af  Byen  med  tilhørende  Markjorder  var  1888  1266  Td. 
Ld.*)  (1896:  1273);  deraf  vare  besaaede  693,  Afgræsning,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  474,  Haver  30,  Skov  1,  Byggegrunde  25  og  Hegn,  Vandareal 
m.  m.  43  Td.  Det  samlede  Hartkorn  for  Byen  og  Markjorderne  var  ^/j 
1895  162,25  '^^'  Antallet  af  Gaarde  paa  Markjorderne  var  33  med  155 
Td.  Hrtk.,  deraf  en  paa  over  12  Td.  Hrtk.,  Sf.  Jørgens  Gaard  (14,6  Td. 
Hrtk.),  3  mellem  8  og  12,  7  mellem  4  og  8  og  22  mellem  1  og  4  Td. 
Af  Gaardene  dreves    18  fra  Ejendomme  i  Byen. 

Bygningernes  samlede  Brand  forsikringssum  udgjorde   1.  Okt.    1896: 
4,250,689  Kr.  (Antal  af  Forsikringer  261). 

Da    Ringsted    Landsogn   danner   en   egen  Sognekommune,    behandles   det 
særskilt  under  Herredet. 


Af  offentlige   og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  fremhæves: 

Kirken,  der  vil  blive  beskreven  særskilt. 

Raad-  Ting-  og  Arresthuset,  beliggende  i  St.  Bendtsgade  ved  Kirken. 
Ejendommen,  hvoraf  Raadhuset  er  erhvervet  1826  (jvfr.  Kane.  Skr.  af  ^^/g 
1827)  og  Arresthuset  er  opført  187  5  (efter  Tegn.  af  Arkitekt  Tvede), 
ejes  af  Sorø  Amt  (^V32))  ^^  Roskilde  Amt  (^^2)  og  af  Ringsted  By  (^/32). 
Samlet  Forsikringssum  er  48,545  Kr.  Raadhuset  indeholder  foruden  Byens 
offentlige  Kontorer,  Retslokaler  og  Politistation,  bl.  a.  en  Byraadssal;  i  Rets- 
salen en  Marmorbuste  af  afd.  Konferensraad  Harhoff.  udf.  af  V.  Bissen. 
Der  er  Plads  for   16  Arrestanter. 

Byens  Skole,  Real-  og  Friskolen,  i  St.  Knudsgade,  er  opført  1874-76 
af  Grundmur  med  Skifertag  i  to  Stokværk;  Realskolen  har  4  Klasser  og 
havde  Vi  1897  49  Elever,  Friskolen  har  8  Kl.  og  havde  222  Elever:  ved 
Skolen  er  ansat  en  Førstelærer,  6  Lærere  og  2  Lærerinder.  Med  Skolen 
■er  forbunden  en  Haandgerningsskole  (1  Lærerinde  og  84  Elever).  —  I  St. 
Hansgade,  paa  den  gamle  Kirkegaards  Plads,  ligger  Teknisk  Skole  (til- 
hører Ringsted  Industriforening),  opf.  1891  efter  Tegn.  af  F.  C.  C.  Hansen 
af  Grundmur  med  Skifertag  i  to  Stokværk  (6  Lærere,  90  Elever).  —  Des- 
uden er  der  3  private  Pigeskoler. 

Fattighuset  (Plads  for  60  Lemmer)  ligger  ved  Enden  af  Søgade,  Syge- 
huset (30  Senge)  er  opført  1856  og  ligger  i  Nørregade.  I  St.  Knuds- 
gade  ligge  Posthuset  og  Telegrafstationen,  som  dog  1897  skal  flyttes 
til  St.  Bendtsgade,  og  den  1870  opførte  Præstegaard  (tilhører  Præstekal- 
det), hver  paa  sin  vSide  af  Skolen. 

Gasværket,  mod  S.  ved  Kirkegaarden,  er  anlagt  1867  og  har  kostet 
24,000  Rd.  Vandværket  med  Vandtaarn  (der  pumper  Vandet  op  fra 
Ringsted  Aa),  ved  St.  Hansgade,  er  anlagt  1885  med  en  Bekostning  af 
107,000  Kr.  (dagligt  Forbrug  omtr.  2250  Td.);  i  Nærheden  ligger  det 
1876—77   opførte  Sprøjtehus. 

Friboligen  for  gamle  værdige  trængende  i  Ringsted,  beliggende 
mod   S.  mellem  Næstved-   og  Rønnedevejen,    er  opført   1860 — 61   og  inde- 


')  Fer  1810  udgjorde  Byens  Jorder  kun  4  Td.  Ld.;  men  da  fik  den  de  Jorder,  der  forhen  vare 
tillagte  den  1739  ophævede  Latinskole,  i  Arvefæste  (Afgift  l  Td.  Byg  efter  Kapitelstakst  pr.  Td. 
Ld.);  de  udskiftedes  1812. 


Trap .\Be,yAy/oeAsp  a/'Ho/ir/r/'f^et  Datifiii'i'A'   /J2  (Wijemr 


J^'f'hr>try7c  fbrhjfc/^s 


B 


D 


E 


1  JffwIdsJi/ctn. C  4  11  Ærlx.SLBenrJiT-                  B3 

2  Jpofek' C  3  12     Punilloic  Soci/se?--^    . C  5 

3  ^'isifl D3  13  Mdhonfop  og  Te(eq)'afsf :      D3 

4  BarielcrficH C.8  l4    B'æstchoUy ' C  3 

5  BaiiTiejifni'Riiif/xtedoc/  15    RaaJhus     B3 

Ome<m/S>^i  16    Skole.TSninnvuie- D3 

6  TaUiggnard' "T B5  17    SpuivJcasse. C  4 

7  E-ibohff  D6  18    Sjirof^^lm^  C5 

8  GasacerA'   D6  19    Shendehfem' D  5 

9  JToiel  Posfya/jråeri      C  3  20    Sviiieslaqferi  E5 

10  TnJioftriforeni/u/  med  2  1     Sjwehus Cl 

Tehiisks/cole:  .  C  5  22     pS,tiÆaam C  5 


m  I  I  I  I  I  xnzn. 


ForTofff  o/"  f7hit3ersU<>tsl>or/7uaidler^  G.E.C.Ga.d. 
1396. 


AxfT £.Aan,ndt-^  !ify> .Efnhl , 


[TTi  I  III  rry  - 


aoo&rcpi-        100     so 


Ringsted. 


567 


holder  Friboliger  for  12  Personer;  Stiftelsen  er  oprettet  af  en  ^/g  1857 
dannet  Damekomité  og  bestyres  under  Indenrigsministeriets  Tilsyn.  — 
Dagmar-Asylet,  i  Dagmarsgade,  er  opført  1885  af  en  Forening  (Plads  for 
omtr.  50  Børn;  Huset,  hvortil  Kommunen  har  givet  Grunden,  er  forsikret 
for  8000  Kr.).  —  I  Dagmarsgade  ligger  ogsaa  Svendehjemmet,  opført 
1890  af  Haandværkssvendenes  Forening. 

Paa  Torvet  ligge  tre  store,  flade  Sten,  der  efter  Sagnet  ere  de  gamle 
Tingsten  (se  S.  5  59).  — ■  Ved  Torvet,  paa  Hjørnet  af  Nørre-  og  St.  Knudsgade 
ligger  Hotel  Postgaarde n,  der  med  sin  store  Fa9ade  (Stentrappe,  to  Porte 
og  Midtgavl)  tager  sig  ganske  imponerende  ud  og  leder  Tanken  hen  paa  en 
gammel  Herremandsgaard.  —  Den  gamle  Kirkegaard  (om  den  nye  Kirke- 


Torvet  i  Ringsted. 

gaard  se  under  Kirken)  ved  St.  Hansgade  er  nedlagt  1840  og  omdannet  til  et 
lille  Anlæg  med  Pavillon.  —  Et  9070  □  Al.  stort  Jordstykke  N.  0.  for 
Dagmarsgade  udlejes  til  Kolonihaver. 


Indbyggernes  Antal  var  efter  Folketællingen  1.  Feb.  1890:  2464 
(Nov.  1896:  2892);  1801  havde  Byen  817,  1840:  1171,  1860:  1653, 
1880:   2127   Indb. 

Efter  Erhverv  fordeltes  Folkemængden  i  1890  i  følgende  Grupper,  om- 
fattende baade  Forsørgere  og  forsørgede;  320  levede  af  immateriel  Virk- 
somhed, 1012  af  Industri,  641  af  Handel  og  Omsætning,  100  af  Land- 
brug, 13  af  Gartneri,  medens  246  fordeltes  paa  andre  Erhverv,  115  levede 
af  deres  Midler,  14  nød  Almisse  og  3  vare  i  Fængsel.  Om  Erhvervet 
henvises  til,  hvad  der  er  sagt  i  Indledningen  S.  564.    Det  uforholdsmæssige 


568  Sorø  Amt. 

store  Antal  af  Skomagere,  som  er  omtalt  i  dette  Værks  forrige  Udgave 
(1871:   25),  er  nu  i  Aftagen  (1896:    15). 

Da  Ringsted  (og  Sorø)  er  forenet  med  Slagelse  Toldsted,  er  der  ingen 
særlig  Beretning  om  Ind-  og  Udførsel. 

Ringsted  har  aarl.  8  Markeder,  2  i  Marts,  1  i  April,  1  i  Maj,  1  i 
Juni,  1  i  Sept.,  1  i  Okt.  og  1  i  Nov.,  alle  med  Heste  og  Kvæg  undt.  i 
Sept.  og  Nov. :  kun  med  Kvæg. 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  mærkes:  et  Ølbryggeri  (bayersk 
og  Hvidtøl)  med  Brændevinsbrænderi  (i  alt  30  Arbejdere),  et  Hvidtølsbrj^ggeri 
(aarl.  Produktion  omtr.  2000  Tdr.),  en  Dampmølle  (aarl.  Formaling  af 
37,500  Td.  Korn,  15  Arbejdere),  et  Jærnstøberi  og  Maskinfabrik  (20 
Arbejdere),  et  Andelssvineslagteri  (aarl.  slagtes  25,000  Svin,  20  Arbejdere),, 
et  Damp-  Sav-  og  Høvleværk  (15  Arbejdere),  et  Dampuldspinderi,  et  Potte- 
mageri,  et  Farveri,  et  Garveri  og  3  Bogtrykkerier.  —  I  Ringsted  udgives 
3  Aviser:    Sjællandsposten,   Ringsted  Folketidende  og  Venstres  Folkeblad. 

Kreaturholdet  var  ^^/^  1893:  234  Heste,  319  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
189  Køer),   50  Faar,    166  Svin  og  8  Geder. 

Byens  Øvrighed  bestaar  af  en  Borgmester,  der  tillige  er  Byfoged  samt 
Byskriver  i  Ringsted,  Herredsfoged  og  Skriver  i  Ringsted  Herred  og  Birke- 
dommer og  Skriver  ved  Skjoldnæsholm  og  Svenstrupgaard  Birker.  Byraadet 
bestaar,  foruden  af  Formanden  (Borgmesteren) ,  af  9  valgte  Medlemmer. 
Følgende  staaende  Udvalg  ere  nedsatte :  a)  for  Kasse-  og  Regnskabsvæsenet, 
b)  for  Fattigvæsenet,  c)  for  Skolevæsenet,  d)  for  Jorderne  og  Veje  samt 
Vandløb,  e)  for  Gasværket,  f)  for  Vandværket,  g)  for  Sygehuset,  h)  for 
Gader  og  Stier,  i)  for  Alderdomsunderstøttelse. 

Med  Hensyn  til  de  finansielle  Forhold  nævnes  af  Indtægterne  i 
1895:  45,746  (deraf  Grundskat  1178,  Husskat  366,  Formue- og  Lejligheds- 
skat 44,202  Kr.),  Afgifter  efter  Næringsloven  2699,  Tilskud  fra  Staten  til 
Alderdomsunderstøttelse  2168,  Indtægt  af  Aktiver  34,600  (deraf  Gasværk 
8508  og  Vandværk  5366  Kr.),  ekstraord.  Statsbidrag  930  Kr.;  af  Udgif- 
terne: Bidr.  til  Staten  700,  Bidr.  til  Amtet  487,  Bidr.  til  Amtsskolefonden 
806,  Byens  Bestyrelse  3362,  Fattigvæsen  10,162,  Alderdomsunderstøttelse 
4299,  Skolevæsen  13,336,  Rets-  og  Politivæsen  6151,  Medicinalvæsen  3423, 
Gader  og  Veje  5994,  Renlighed  170,  Brandvæsen  7  57,  Højtidsoffer  1413 
Kr.  Kommunen  ejede  ^^/^g  1895  i  Kapitaler  135,450,  i  faste  Ejendomme, 
som  give  Udbytte,  377,000  og  i  Ejendomme,  som  ikke  give  Udbytte, 
136,800  Kr.  Kommunens  Gæld  var  319,910  Kr.  For  Aaret  1897  er  Skatte- 
procenten for  Afgiften  paa  Formue-  og  Lejlighed  3^/^  pCt.  Den  anslaaede 
Indtægt  er  omtr.    1,064,000  Kr.,  deraf  er  skattepligtig  Indtægt  900,700  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme  ere:  Skolebygningen,  Fattighuset,  Syge- 
huset, Gasværket,  Vandværket,  Sprøjtehuset,  en  Fjerdepart  af  Raad-,  Ting- 
og  Arresthuset  (se  S.  566)  samt  omtr.    1150  Td.  Ld. 

Ringsted  har  et  Brandkorps,  der  bestaar  af  1  Brandinspektør,  29 
Underbefalingsmænd  og  2 1 1  Mand  samt  et  Brandpolitikorps.  Politistyrken 
bestaar  af  2  Politibetjente  og  4  Vægtere. 

I  Banken  for  Ringsted  og  Omegn  (oprettet  ^^/g  1890)  var  Aktie- 
kapitalen 100,000  Kr. ;  Folio  og  Indlaanskonto  var  ^712  1894  661,109  og 
Vekselkontoen  164,599  Kr.  —  I  Sparekassen  for  Ringsted  og  Omegn 
(opr.    2/5   1832)   var  ^i/^  1895  Sparernes  saml.  Tilgodehavende  4,640,198 


Ringsted.  569 

Kr.,  Rentefoden  var  3^2 — ^  pCt. ,  Reservefonden  udgjorde  575,509  Kr., 
Antal  af  Konti  4709.  —  I  Spareforeningen  i  Ringsted  (opr.  ^^/^ 
1873)  var  ^Vs  ^^^95  Sparernes  saml.  Tilgodehavende  24,610  Kr.,  Rentefoden 
3  pCt.,  Reservefonden  802  Kr.,  Antal  af  Konti   188. 

I  gejstlig  Henseende  er  Benløse  Sogn  (siden  1687)  annekteret  til  Ringsted 
Sogn,  der  bestaar  dels  af  Købstaden,  dels  af  et  Landsogn.  Ved  Kirken 
er  foruden  Sognepræsten    ansat  en  Kapellan  pro  loco. 

Ringsted  hører  til  3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  1.  Folketings- 
kreds, for  hvilken  den  er  Valgsted.  Den  hører  under  Roskilde  Amt- 
stuedistrikt  og  Ringsted  Lægedistrikt  (Distriktslægen  bor  her)  og 
har  et  Apotek.  Den  hører  under  2.  Udskrivningskreds'  7  7.  Lægd  og 
er  Sessionssted  for  Kredsens  60.  —  77.,    117.  og   119. — 120.  Lægder. 

Ringsted  danner  tillige  med  Sorø  og  Slagelse  eet  Toldsted;  Toldfor- 
valteren bor  i  Slagelse,  men  der  er  en  Toldassistent  i  Ringsted.  Ved  Post- 
væsenet er  ansat  en  Postmester  (og  3  Ekspedienter),  der  tillige  bestyrer 
Telegrafvæsenet.  Ringsted  er  i  Telefonforbindelse  med  Kjøbenhavn  og  Byerne 
paa  Sjælland. 

Paa  den  vestsjællandske  Jærnbane  (se  nærmere  under  Roskilde  og 
Korsør)  befordredes  der  i  Driftsaaret  1895- — 96  (Finansaaret)  til  Ringsted 
51,117  og  fra  Ringsted  51,426  Personer;  Totalvægten  af  Gods,  Kreaturer 
osv.  var  s.  Aar  ankommet  til  Ringsted  618,725,  afgaaet  fra  Ringsted 
193,414  Cntr. 


Historie.  Ringsted  er  en  ældgammel  By.  Ved  sin  Beliggenhed  midt  i  Sjælland 
blev  den  et  naturligt  Samlingssted  for  Befolkningen,  og  den  var  tillige  saa  at  sige 
Midtpunktet  i  hele  Riget.  Allerede  i  Hedenskabets  Tid  var  Byen  Hovedtingstedet  for 
Sjælland  (rigtignok  er  det  forst  1131,  at  den  nævnes  som  Landstingssted ;  men  den 
har  sikkert  været  det  fra  den  ældste  Tid),  ligesom  Lund  for  Skaane,  Viborg  for  Nørre- 
og  Urnehoved  for  Sønderjylland  osv.,  og  det  fælles  Offersted,  hvor  der  hvert  tredje 
Aar  fejredes  et  Hovedblot  for  Øens  Befolkning  og  hvert  niende  Aar  et  Blot,  der  var 
fælles  for  hele  Riget,  Ofringer,  som  gave  Anledning  til  Afholdelsen  af  store  Markeder. 
Byen  var  tillige  i  Hedenold  ofte  Dankongens  Sæde,  og  de  gamle  Sagn  omtale  den 
flere  Gange;  saaledes  nævnes  Kong  Frode  IV  som  residerende  snart  i  Lejre  og  snart 
i  Ringsted,  og  i  det  første  Kvad  om  Helge  Hundingsbane  i  den  ældre  Edda  fortælles, 
at  Kong  Sigmund,  Volsungs  Søn,  skænkede  denne  By  („Hringsta5ir")  til  sin  Søn 
Helge  Hundingsbane,  og  Byen  fremhæves  som  det  Sted,  der  skal  være  hans  Kongesæde : 

„Hognes  Datter  skal  du  eje, 
og  i  Ringsted  skal  du  trone, 
have  Sejr  og  mange  Lande, 
da  er  Kampens  Tid  forbi". 

Ved  Middelalderens  Begyndelse  omtales  Ringsted  som  den  anseligste  By  paa 
Sjælland;  forst  senere  maatte  den  i  Betydning  vige  Pladsen  for  sin  Medbejler,  Ros- 
kilde. Meget  vidner  om  Ringsteds  høje  Rang  i  disse  Tider.  Som  Møntsted  hører 
den  til  de  ældste  i  Landet,  idet  der  alt  under  Knud  den  Store  prægedes  Mønt  her 
(paa  en  Mønt  fra  den  Tid  kaldes  den  „Ricsta"),  og  under  Knud  den  Hellige  nævnes 
her  en  Møntmester  Alfword  (paa  Mønterne  er  Byens  Navn  forkortet  til  „Ri"  eller 
„Reg").  Her  havde  Landstinget,  Provinsens  øverste  Domstol,  sit  Sæde  (som  Minde  ligge 
de  store  fredlyste  Tingstene  endnu  paa  Torvet,  den  eneste  By  i  Landet,  hvor  disse  ere 
bevarede).  Kongerne  opholdt  sig  ofte  her  (af  Valdemar  IFs  Jordebog  ses,  at  R.ngsted 
har  været  kglt.  Krongods,  indtil  den  i  12.  Aarh.  blev  mageskiftet  for  Søborg,  se  S. 
85  og  O.  Nielsens  Udg.  af  Vald.  Jordb.  S.  127),  og  vigtige  Regeringshandlinger 
have  fundet  Sted  her.  Saaledes  blev  i  en  glimrende  Forsamling  af  Rigets  Stormænd 
og  Prælater  den  første  Kongekroning  foretaget  her  ^s^g  l^'^^'  idet  Knud  Valdemarsen 


570  Sorø  Amt. 

blev  kronet  og  salvet  samtidig  med,  at  hans  Stamfader  Knud  Lavard  blev  skrinlagt 
i  Kirken;,  ^i/^  ll7l  gav  Biskop  Absalon  den  sjællandske  Kirkeret  i  Ringsted;  ^^/u 
1329  sluttede  Christoffer  II,  efter  at  være  vendt  hjem  fra  sin  Landflygtighed,  et  Forlig 
med  Johan  den  Milde;  paa  et  Møde  i  Ringsted  St.  Knudsdag  ^/^  1349  gjorde  Vald. 
Atterdag  Regnskab  for  Anvendelsen  af  de  oppebaarne  Skatter;  og  endelig  bleve 
Kongerne  i  Middelalderen  sædvanlig  hyldede  her  paa  Sjællandsfarernes  Landsting 
for  denne  Provins  (den  sidste,  der  modtog  Hylding  i  Ringsted  som  Tronfølger,  var 
Chr.  IV  i^/y  1584).  Hvad  der  ogsaa  bidrog  betydeligt  til  Byens  Anseelse,  var  Benedik- 
tinerklosteret, der  anlagdes  under  Svend  Estridsen  (se  S.  571),  og  i  hvis  Kirke,  der 
senere  blev  Byens  Sognekirke,  efter  at  dens  egen  Kirke  var  bleven  nedlagt  efter 
Reformationen,  en  af  Danmarks  mest  afholdte  Helgener,  Knud  Lavard,  blev  skrinlagt. 

Ringsteds  ovenfor  nævnte  Sognekirke  hed  St.  Hans  Kirke  og  laa  mod  S.  O.  i 
Byen,  hvor  nu  Anlægget  paa  den  gamle  Kirkegaards  Plads  findes  (ved  Teknisk  Skoles 
Opførelse  for  nogle  Aar  siden  søgte  man  forgæves  efter  Fundamenterne).  Den  nævnes 
tidligst  i  et  af  Roskildebispen  Peder  Sunesen  (f  1214)  udstedt  Dokument,  ved  hvilket  han 
lægger  St.  Hans  Kirke  til  Ringsted  Kloster.  Ved  kgl.  Brev  af  ^/g  1571  blev  Sognefolket 
henvist  til  Klosterkirken,  og  det  befaledes,  at  St.  Hans  Kirkes  Tiende  og  Rettigheder 
skulde  henlægges  til  Klosterkirken,  ligesom  dens  Inventar  skulde  henflyttes  dertil. 
Kort  efter  er  vel  St.  Hans  Kirke  bleven  nedbrudt*).  If.  Resens  Atl.  skal  der  desuden 
ved  den  nordre  Ende  af  Nørregade  have  ligget  et  St.  Gertruds  Kapel  eller  Hospital. 
Endvidere  hørte  til  Ringsted  i  Middelalderen  et  St.  Jørgens  Hospital  for  spedalske, 
der  allerede  nævnes  1261  og  efter  Reformationen  vedblev  at  bestaa  som  Fattighus.  Paa 
middelalderlig  Vis  skaffede  dette  sig  en  Del  af  sine  Indtægter  ved  at  sende  en  Termins- 
broder  ud  i  Omegnen  for  at  sammentigge  Almisser,  ligesom  dets  Forstander  eller 
Terminsbroderen  mødte  op  med  en  Pengebøsse,  hver  Gang  en  fremmed  Adelsmand 
gæstede  Byen.  Ved  Slutn.  af  16.  Aarh.  klages  der  over  Hospitalets  slette  Forfatning; 
Kapellet,  hvori  Lemmerne  havde  deres  Bolig,  var  nedfaldet,  Kirkegaardsmuren  afbrudt 
osv.  Paa  Ringsted  Klosters  Befalingsmand  Lave  Becks  Foranstaltning  blev  det  udbedret 
og  algav  nu  indtil  sin  Ophævelse  i  1631  Bolig  for  4  fattige,  vanføre  Kvinder.  Der- 
efter blev  Godset  lagt  til  Vartov  i  Kjøbenhavn,  mod  at  Ringsted  fik  Lov  til  at  be- 
lægge 4  Senge  heri.  Gaard  og  Kapel  vare  nedbrudte  paa  Resens  Tid;  men  en 
Ejendom,  der  rejstes  paa  Grunden,  bærer  endnu  Hospitalets  Navn  (se  H.  F.  Rørdam, 
i  Kirkeh.  Saml.  3.  R.  111  Bd.,  S.  474).  —  Ringsted  har  ogsaa  haft  en  Latinskole, 
der  blev  ophævet  1739  (se  S.  566). 

I  den  nyere  Tid  gik  det  tilbage  for  Ringsted.  Klosterets  Ophævelse  bidrog  meget 
dertil;  og  de  hyppige  og  voldsomme  Ildebrande,  der  have  hærget  den  ligesom  de 
andre  danske  Byer,  have  gjort  deres.  Saaledes  berettes  om  en  stor  Ildebrand  1534; 
1551  udgik  der  Kongebrev  til  Abbederne  i  Ringsted  og  Sorø,  at  Borgerne  skulde 
have  Hjælp  fra  Klostrenes  Skove,  da  Ringsted  for  en  stor  Del  var  brændt,  og  Bor- 
gerne havde  beklaget  sig  over  ikke  at  kunne  faa  Bygningstømmer;  ^^/g  1693  brændte 
største  Delen  af  den  „fattige"  By  (Bircherods  Dagbøger,  S.  271);  ^^\^  1747  brændte 
en  stor  Del  af  Byen,  og  endelig  ^^/g  1806  lagdes  den  halve  By  tillige  med  en  Del 
af  Kirken  i  Aske  (om  de  to  sidste  Brande  se  Kirkeh.  Saml.  4,  R.  II  Bd.,  S.  751). 
Aar  1672  havde  Byen  700,  1769  703  Indb. 

Litt. :  Laur.  Olufsen  Kock,  der  var  Rektor  ved  Latinskolen  fra  1666  og  senere 
Provst  i  Arts  Herred  (f  1691;  se  S.  476),  har  udgivet  „Ringsteds  Beskrivelse",  en 
Topografi  paa  Vers  (i  Rahbek  og  Nyerup,  Bidr.  til  den  d.  Digtekunsts  Hist.,  III,  S. 
106).  —  Fremmede  Tropper  i  Sjæll.  1807  og  1808,  i  „Museum«,  1893.  I,  S.  234  fl. 
—  Se  i  øvrigt  om  Litt.  S.  580. 


*)  Reyersen  (Beskr.  over  St.  Bendts  Kirke,  S.  9)  siger,  at  den  ferst  blev  nedreven  1766,  og  for- 
tæller, at  det  var  en  Bindingsværksbygning  uden  Taarn;  i  Resens  Atlas  findes  ingen  Kirke; 
den  af  Reyersen  omtalte  Bygning  har  vel  kun  været  et  alm.  Ligkapel,  da  han  selv  siger,  at 
det  kun  benyttedes  til  at  holde  Ligprædikener  i  (se  L^ffler,  Udsigt  osv.  S.  182).  Beretningen 
om  Branden  1747  i  Kirkeh.  Saml.  4  R,  II  Bd.  tyder  heller  ikke  paa,  at  der  har  været  nogen 
Kirke. 


Ringsted.  5  71 


Ringsted  Kloster  og  Kirke. 


[il  Danmarks  ældste  Munkeboliger  hører  Benediktinerklosteret 
i  Ringsted,  indviet  til  Jomfru  Maria.    Dets  Grundlæggelse  falder 
allerede   under  Svend  Estridsen,    om  det  end  først   1081   eller 
1082    blev    fuldført  af  Roskildebispen  Svend  Norbagge,  hvem 
Æren  for  dets  Stiftelse  rettest  tilkommer.    Om  Klosterets  Skæbne 
\i    den   ældste    Tid  haves  saa  godt  som  ingen  Efterretninger;  det  var  først, 
da  den  myrdede  Knud  Lavard  var  bleven  bisat  i  Klosterkirken,  at  det  ret 
fik   Plads    i    Historien,    og    til   Minde    om  ham  kaldtes    det   undertiden   St. 
Knuds  Kloster.    Saa  snart  det  rygtedes,  at  der  skete  Jertegn  ved  Knud 
Lavards  Grav,  lod  hans  unge  Søn  Valdemar  sammen  med  Svend  Eriksen  1146 
Liget  optage  og  trods  Ærkebisp  Eskils  Indsigelse  henlægge  i  et  Skrin  til  Be- 
skuelse for  Folket  og  til  Helgentilbedelse.    Samtidig  indsattes  en  ny  Forstander 
for  Klosteret,  og  dette  omdannedes  til  et  Abbedi,  medens  det  tidligere  kun 
havde   været    styret  af  Priorer.    Valdemar  I  staar  i  det  hele  som  en  anden 
Grundlægger  af  Ringsted  Kloster,  hvis  Rigdom  og  Magt  han  betydeligt  for- 
øgede.   Fra  tidligere  Tid  havde  Klosteret  dog  ikke  faa  Besiddelser.    Erik  Emune 
havde  saaledes    1135   givet  Munkene   10  Mark  af  Byens  Midsommergæld  at 
oppebære  aarlig  til  deres  Klæder,  endvidere  6  Bol  paa  Sjælland  og  Halvdelen 
af  Ringsted  Lund,  og  Svend  Eriksen  (Grathe)  havde   1 148  hertil  føjet  This- 
lund,  hele  Midsommergælden  af  Ringsted  og  Ret  til  i  Høsten  at  kræve  Dag- 
værk   af   Borgerne.     Nu   berigede  Valdemar  I  Klosteret    med    Hov    Kirke    i 
Halland  og  senere  (11 64)  med  en  Del  af  Ringsted  Mark,  en  Gaard  i  Lynge  og 
en  i  Bjerre,  et  Bol  i  Benløse  og  et  Par  paa  Møen;  omtr.    1170  kundgjorde 
han,    at  enhver,    der  gav  noget  af  sin  Hovedlod  til  Ringsted  Kirke,  skulde 
være  fri  for  al  kgl.  Tynge,  og   117  7   lagde  han  til  Klosteret  Halsted  Kirke 
paa  Laaland.    Det  var  ligeledes  Valdemar,  hvem  Ringstedmunkene  især  havde 
at  takke  for,  at  deres  Kirke  kom  til  at  gemme  en  kirkelig  anerkendt  Helgen, 
idet  han  hos  Paven  opnaaede  Knud  Lavards  Kanonisation.     Efter  den  høj- 
tidelige  Skrinlæggelse  St.  Hansdag   1170  (se  S.  573)  havde  Ringsted  Kloster 
mere    end    før  Fordel    af  Pilegrimsrejserne    til  Helgenens  Grav.     Ogsaa  den 
stærke  Tilstrømning  til  et  til  St.  Knuds  Ære  opført  Kapel  i  Haraldsted  (s. 
d.),  ved  hvilket  en  Munk  fra  Ringsted  stedse  opholdt  sig  for  Afladshandelens 
Skyld,  bidrog  til  at  forøge  Klosterets  Velstand. 

Hvad  Valdemar  havde  begyndt,  fortsatte  andre.  Saaledes  tillagde  Absalon 
Klosteret  to  store  Pengeindsamlinger,  det  saakaldte  Knuds-Skud  fra  hele 
Sjælland  og  Marie-Skuddet  fra  Sjællands  Vester-  og  Middelsyssel.  Bisp 
Peder  Sunesen  skænkede  det  St.  Hans  Kirke  i  Ringsted  og  Benløse  Kirke, 
og  Bisp  Oluf  Kværkeby  Kirke  (1309).  En  betydeligt  medvirkende  Grund 
til  Klosterets  Magt  var,  at  dets  Kirke  blev  Hvilested  for  de  danske  Konger 
og  Dronninger  lige  fra  Valdemar  I,  der  havde  bestemt  at  gøre  den  til  et 
Monument  for  sig  og  sin  Slægt,  og  Dronning  Sophie  og  med  enkelte  Und- 
tagelser til  Erik  Menved  og  Dronning  Ingeborg.  Derefter  bleve  vel  Sorø 
Klosterkirke  og  senere  Roskilde  Domkirke  foretrukne,  og  Ringsted  Klosters 
egentlige  Storhedstid  var  forbi;  men  det  vedblev  stedse  at  nyde  megen 
Anseelse.    Efter  Valdemar  Atterdag  modtog  det   50  Mark  i  hvid  Mønt  mod 


5  72  Sorø  Amt. 

at  holde  en  daglig  Messe  og  en  Aartid  for  ham,  og  Dronning  Margrethe 
skænkede  det  1411  2000  Mark  lybsk,  hvoraf  de  1500  skulde  anvendes 
til  dets  Bygning,  medens  det  for  Resten  skulde  give  9  trængende  Mennesker 
Underhold.  Til  Klosterets  øvrige  Historie  haves  kun  færre  Oplysninger.  Pave 
Innocens  II  tog  1139  Klosteret  i  sin  Beskyttelse,  og  Pave  Cølestin  III  stad- 
fæstede 1193  Klosterets  Besiddelser  og  gav  det  fri  Ret  til  at  indrømme 
Klosterets  Velgørere  Gravsted  i  Kirken  samt  Ret  til  under  Interdikt  at  holde 
Gudstjeneste  for  lukkede  Døre  og  uden  Klokkeringning.  Aar  1241  og  1300 
hærgedes  Klosteret  af  Ildebrand,  og  i  Beg.  af  15.  Aarh.  maa  der  være  fore- 
gaaet  store  Bygningsarbejder  ved  det,  siden  Abbed  Peter  (f  1425)  paa  sin 
Ligsten  hædredes  med  Tilnavnet  „restaurator  hujus  loci".  Klosterbrødrenes 
Antal  har  sikkert  været  stort,  og  Abbederne  stode  i  Rang  ikke  meget  tilbage 
for  Sorøabbederne.  Efter  Reformationen  gik  det  Klosteret  som  flere  andre  Herre- 
klostre: det  fik  en  Tid  lang  Lov  til  at  bestaa  under  gejstlig  Styrelse,  men 
gled  efterhaanden  over  til  rent  at  blive  et  kglt.  Regnskabsien.  Aar  1560 
udgik  der  Befaling  om,  at  det  tillige  med  Sorø  Kloster  skulde  sammen- 
skyde 400  uforfalskede  Dalere  til  4  fattige  Studenter,  og  fra  1580  maatte 
det  nogen  Tid  underholde  12  Skoledisciple.  Forstanderne  eller,  som  de  endnu 
kaldtes.  Abbederne  vare  „lærde"  Mænd  (1554 — 61  var  Hans  Lauridsen  For- 
stander, 1580 — 83  Iver  Bertelsen,  tidligere  Forstander  for  Sorø  Kloster,  og 
1584 — 86  Chr.  Machabæus,  der  blev  Sorø  Skoles  første  Forstander).  Aar 
1592  fik  Klosteret  en  adelig  Forstander  i  Lave  Beck,  men  da  vare  Mun- 
kene for  længe  siden  uddøde.  Ringsted  Kloster  var  fra  den  Tid  et  Len, 
hvormed  senere  Landsdommerne  lønnedes  (se  videre  under  Ringsted  Landsogn). 
De  gamle  Klosterbygninger  ere  for  længe  siden  forsvundne;  allerede  paa 
Resens  Tid  vare  de  næppe  mere  til. 

Det  er  dette  Klosters  Kirke,  som  nu  er  Ringsted  Sognekirke,  og  som 
staar  som  et  værdigt  Minde  om  Byens  Stortid.  Men  den  nuv.  Bygning 
stammer  ikke  fra  Klosterets  første  Tid,  da  Svend  Norbagge  opførte  dets 
Bygninger  i  Slutn.  af  11.  Aarh.  og  dermed  ogsaa  den  første  lille  Sten- 
kirke af  enten  Kamp,  Kalk-  eller  Fraadsten.  Den  viste  sig  snart  for  ringe. 
Da  nemlig  Knud  Lavard  var  bleven  myrdet  i  Haraldsted  Skov  7.  Jan.  1131, 
besluttede  Skjalm  Hvides  Sønner  at  hævne  denne  deres  Fosterbroder.  De  droge 
om  paa  Tingmøder  i  Sjælland  og  foreviste  Knuds  blodige  Kappe  for  Folket 
for  at  ophidse  det,  og  samtidig  bestemte  de  at  føre  Liget  fra  Haraldsted  Kirke 
til  Roskilde  Domkirke,  hvor  alt  saa  mange  af  hans  berømmelige  Forfædre 
hvilede.  Men  Kong  Niels  frygtede,  at  Folkets  Forbitrelse  over  Drabet  skulde 
bevirke  Voldsomheder,  hvis  Bisættelsen  fandt  Sted  her,  og  modsatte  sig 
det  derfor,  og  Liget  blev  da  ført  til  Ringsted  og  begravet  foran  Højalteret 
i  den  lille  Klosterkirke.  Knud  blev  straks  af  Folket  kaaret  til  Sjællands 
Skytshelgen,  og  da  den  stedse  voksende  Tilstrømning  til  hans  Grav  gjorde 
Klosterkirken  for  ringe  og  uanselig,  besluttede  Valdemar  den  store,  efter  at 
han  var  bleven  Konge,  at  ombygge  Kirken  eller  rettere  sagt  bygge  en 
helt  ny  Kirke,  der  samtidig  kunde  være  Helgenen  og  hans  Æt  værdig. 
Hvornaar  Opførelsen  fandt  Sted,  ved  man  ikke.  Ifølge  en  gammel  Beretning 
skal  det  være  sket  ved  1161,  og  at  den  stammer  fra  omtrent  denne  Tid 
og  er  bleven  opført  samtidig  med  Sorø  Kirke,  have  vi  Vidnesbyrd  om 
dels  i  hele  Bygningsstilen,  dels  i  den  store  Lighed  i  begge  disse  Kirkers 
Hovedplan   og  Enkeltheder.     Det   var   ved    disse   to  Kirker   og  ved  Esbern 


Ringsted  Kirke. 


57 


Snares  borgmæssige  Kirkebygning  ved  Hærvig  (Kalundborg),  at  man  begyndte 
at  anvende  brændte  Sten  til  større  Arbejder  paa  Sjælland  (ligesom  Vald.  I 
anvendte  dem  i  Muren  ved  Dannevirke).  At  „Vor  Frue  Kirke"  har 
staaet  færdig  1161,  er  dog  ikke  sandsynligt ;  men  i  Sommeren  1170  maa 
i  alt  Fald  de  vigtigste  Arbejder  have  været  fuldendte;  thi  ^^/g  s.  Aar 
blev  St.  Knuds  Helgenskrin  under  stor  Højtidelighed  hensat  paa  Højalteret, 
efter  at  han  ved  Pave  Alexander  IH's  Bulle  af  ^/j^  1169  var  bleven  kano- 
niseret. Under  Højtideligheden  vare  til  Stede,  foruden  Kongen  og  Landets 
fornemste  Mænd  (deribl.  Absalon),  Ærkebisp  Stephan  af  Upsala,  der  paa 
Kongens  Vegne  havde  udvirket  Kanonisationen  paa  en  Rejse  til  Rom,  og 
Bisp  Helge  af  Oslo;  Ærkebisp  Eskil  løftede  selv  Helgenens  Legeme  op  af 
Graven,    indsvøbte    det   i   hvidt  Silketøj    og   nedlagde    det   i   Helgenskrinet. 


Ringsted  Kirke,  set  fra  Sydost. 


Efter  Højtideligheden  kronedes  Valdemars  Søn  Knud  (se  S.  569).  Kirken, 
der  maa  antages  at  have  været  helt  fuldendt  1182  (Prof.  Løffler  menei, 
at  dens  Fuldendelse  maa  sættes  til  1170),  da  Valdemar  I  blev  begravet 
der,  kaldtes  nu  ofte  „St.  Knuds  Kirke"  —  Navnet  „St.  Bendts 
Kirke"  tilhører  ikke  den  ældre  Middelalder  — ,  og  Knud  Hertug  eller 
Martyr  kaldtes  „Sanctus  Kanutus  de  Ringstath"  eller  „Ringstadiensis"  for 
at  skelne  ham  fra  den  i  Odense  skrinlagte  Knud  Konge,  „Sanctus  Kanutus 
Othoniensis". 

Kirken  er  helt  opført  af  røde  Teglsten  og  er  en  hvælvet,  treskibet  Kors- 
kirke; det  forholdsvis  korte,  90  Al.  lange 'og  12  Al.  brede  Hovedskib  har 
samme  Højde  som  Højkoret  og  Korsfløjene  (28  Al.  til  Hovedskibets  Hvæl- 
vinger), de  smalle,  5 — 6  Al.  brede  Sideskibe  ere  meget  lavere.  Til  den  østlige 
Side  af  det  anselige,  fra  N.  til  S.  62  Al.  lange  Tværskib  sluttede  sig  indtil 
Branden  1806  (se  S.  576)  ligesom  i  Sorø  Kirke  4  eller  rettere  2  tvedelte, 
uden  Tvivl  hvælvede  Kapeller,  der  dækkedes  med    Halvtage   og  havde  flad 


574  Sorø  Amt. 

Altervæg,  og  hvori  der  i  den  katolske  Tid  stode  Altere  for  St.  Benedikt 
og  3  andre  Helgener.  Mod  Øst  ligger  det  aflang-firkantede  Højkor  med 
halvrund  Korslutning,  hvis  Gesims  er  i  Flugt  med  Hovedskibets;  det  har  i 
det  ydre  to  maskerede,  med  rundbuede  Vinduer  forsynede  Stokværker 
og  er,  ligesom  en  Del  af  den  søndre  Korsfløj,  under  Tagskægget  prydet  med 
en  Række  smul^ke  Rundbuer,  der  bæres  af  smaa  Søjler.  Korslutningens 
nederste  Vinduer  ere  meget  større  og  rigere  profilerede  end  de  andre  i 
Kirken,'  og  den  har,  som  det  synes,  været  underkastet  nogle  Forandringer  i 
Tidens  Løb;  muligvis  er  Koret  efter  Branden  1241  (se  nedfr.)  blevet  for- 
højet oven  over  en  endnu  synlig  afrundet  Udkragning  og  har  da  i  For- 
bindelse med  de  nye  Hvælvinger  faaet  den  øverste  Vinduesrække.  Inden 
Branden  1806,  da  Kirken  mistede  sit  vestligste  Hvælvingsfag  og  dermed 
10  Al.  af  sin  Længde,  afsluttedes  den  her  med  en  Taggavl  med  Kamtakker 
(hvilke  sidste  dog  ikke  ere  oprindelige),  hvor  Murværket  var  inddelt  i  Blindings- 
felter  (som  endnu  paa  nordre  Korsgavl),  og  Højkirkens  Rundbuefrise  var 
trukken  tværs  over  den;  under  Frisen  var  der  en  Vinduesgruppe  —  3  an- 
selige rundbuede  Vinduer,  hvoraf  det  midterste  var  højere  og  bredere  end  de 
andre  — ,  der  dog  ligesom  Vinduesgruppen  paa  nordre  Korsgavl  maa  antages 
at  stamme  fra  Tiden  efter  Branden  1241,  og  under  Vinduerne  var  der  en 
Portal  med  gavlformet  Afslutning  (se  om  dette  oprindelige  Vestparti  J.  B. 
Løffler,  Gravmonum.  i  Ringsted  Kirke,  Indl.  S.  II  fl.).  Over  Korset  har 
der  antagelig  hævet  sig  et  lille  metaldækket  Træspir,  der  langt  senere  er 
blevet  afløst  af  det  nuv.  Taarn  (se  ndfr.).  I  det  hele  har  Rundbuestilen, 
saaledes  som  den  udviklede  sig  i  vore  ældste  Teglstenskirker,  givet  alle  de 
oprindelige  Dele  sit  Præg :  de  smalle  Vinduer,  Rundbuefrisen  osv.,  og  den 
med  dybe  Buer  og  Sidesøjler  smykkede  Portal  i  nordre  Korsfløj,  gennem 
hvilken  man  kommer  ind  i  Tværskibet,  og  som  vist  ogsaa  oprindelig  har 
haft  gavlformet  Afslutning. 

Ogsaa  i  Kirkens  Indre  træder  trods  alle  Forandringer  den  oprindelige  Stil 
kraftigt  og  fyldigt  frem,  bl.  a.  i  de  simple,  men  smukke  Halvsøjler  med 
Trapezkapitæler,  som  bære  den  hele  Række  runde  Sidebuer  i  Hovedskibet  og 
Tværbuer  i  Sideskibene.  De  temmelig  tætsiddende  rundbuede  Vinduer  bragte 
fra  først  af  Lys  ind  i  Højkirken  under  Bjælkeloftet,  der  dækkede  den  saavel 
som  sikkert  ogsaa  Korsfløjene;  derimod  have  Sideskibene  vist  lige  fra  Kirkens 
Opførelse  været  forsynede  med  Krydshvælvinger.  Noget  af  det  smukkeste  i 
Kirken  er  det  storslaaede  Tværskib,  hvis  Midtparti  begrænses  af  4  med 
halvrunde  Gjordbuer  forbundne  Hjørnepiller.  Dette  Midtparti  adskilles  (siden 
omtr.  1425)  fra  Korsfløjene  ved  de  to  Rækker  Munkestole  med  deres  Side- 
mure. De  runde,  nu  tilmurede  Bueaabninger,  der  fra  Korsfløjene  førte  ind 
til  Sidekapellerne,  have  sikkert  meget  forskønnet  Tværskibet.  Oven  over 
Buerne  ses  endnu  i  nordre  Fløj  et  Par  meget  smalle  Vinduer,  der  have  ført 
ind  under  Kapellernes  Tagværk,  og  som  ere  prydede  med  to  smukke  Midt- 
søjler med  Trapezkapitæler.  Ogsaa  i  Koret  har  der  oprindelig  aabnet  sig 
to  runde  Sidebuer  med  Halvsøjler  ind  mod  Kapellerne. 

De  første  betydelige  Forandringer  ved  Kirken  fandt  Sted  efter  den 
ofte  omtalte  Brand  1241.  Først  1268  kunde  Kirken  atter  indvies  efter 
Restaurationen,  ved  hvilken  der  langs  med  de  oprindelig  flade  \?QggQ  var 
opført  svære  Piller  som  Bærere  af  spidsbuede  Gjordbuer  og  Hvælvinger  med 
smaa  Hjørnesøjler  og  de  af  tre  Rundstave  dannede  Korsbuer  (dog  beholdt 
Korset  sine  runde  Gjordbuer).    Uheldigvis  passe  de  da  indbyggede  aflang  fir- 


Ringsted  Kirke. 


575 


Ringsted  Kirkes  Indre. 


kantede  Hvælvingsfag  ikke  til  Højkirkens  Vinduer,  af  hvilke  nogle  kom  til  at 
sidde  skævt  i  Fagene,  andre  bleve  lukkede  med  Mur.  —  Klosterbranden  1300 
synes  ikke  at  have  berørt  Kirken  i  større  Grad.    Efter  en  gammel  Beretning 


5  76  Sorø  Amt. 

blev  der  under  Klosterets  Abbed  Byrge  147  5  i  Stedet  for  det  gamle  Spir 
opført  et  „nyt  Taarn"  med  Spir,  udført  af  den  kunstforstandige  Mand  Mathias 
fra  Kjøge,  Borger  i  Roskilde,  og  i  Spirets  Knap  blev  der  indlagt  flere  Helgen- 
levninger, bl.  a.  Stykker  af  St.  Knud  Hertugs  Kappe  og  Svededug.  I  Slutn.  af 
16.  Aarh.,  efter  at  Kirken  var  bleven  Byens  Sognekirke,  blev  der  foretaget 
flere  Byggearbejder  *),  bl.  a.  er  sikkert  det  nuv.  svære  Taarn,  dækket  med  et 
i  Renæssancestil  udført  Spir,  kommet  til  i  denne  Tid.  Men  i  øvrigt  har  Kirken 
vistnok  ikke  undergaaet  større  Forandringer  før  efter  den  ødelæggende  Ilde- 
brand ^^6  1806,  der  begyndte  i  det  til  Kirken  umiddelbart  stødende  Ringsted 
Kloster.  Vel  udholdt  Hvælvingerne  for  største  Delen  Vægten  af  det  ned- 
styrtende brændende  Spir  og  de  halvsmeltede  Klokker  —  Hvælvingerne  i 
søndre  Sideskib,  der  vistnok  vare  nye  og  af  Bræddeværk,  faldt  dog  for  en  Del 
sammen  — ,  saaledes  at  Kirken  i  det  væsentlige  frelstes.  Men  Hovedskibets 
vestlige  Del  ødelagdes  helt,  idet  Hvælvingen  noget  efter  stjTtede  ned  og  sønder- 
slog  Orgelet,  og  ligeledes  Kapellerne  ved  Korsfløjenes  østre  Side,  hvoraf  det 
søndre  havde  tjent  til  Lokale  for  Latinskolen  fra  omtr.  1580  til  dens  Op- 
hævelse 1739,  og  det  nordre  havde  været  Domhus  for  Landstinget  fra  1584  til 
dets  Ophør  1805.  Det  trak  længe  ud  med  Istandsættelsen  (C.  Molbech  fortæller 
i  sine  Ungdomsvandringer,  at  Kirken  i  1813  brugtes  til  Hømagasin),  og  man 
omgikkes  endog  med  Tanken  om  helt  at  nedbryde  Kirken  og  opføre  en  ny,  men 
af  Mangel  paa  Midler  maatte  man  nøjes  med  en  Restauration  (fuldendt  10  Aar 
efter  Branden),  som  blev  foretagen  med  stor  Uforstand,  og  hvorved  den 
ærværdige  Kirke  blev  meget  mishandlet.  Kapellerne  fjernedes  helt,  der  lagdes 
eet  Tag  over  alle  3  Skibe,  det  søndre  Sideskib  fik  Hvælvinger  af  pudsede 
Brædder,  Taarnet  fik  et  næsten  fladt  Tag,  Høj  kirkens  Vinduer  tilmuredes, 
og  Vinduerne  i  Lavkirken  udvidedes,  Resterne  af  Langskibets  vestre  Del 
forsvandt  helt  og  bleve  erstattede  med  en  smagløs  Gavl,  og  hele  Kirkens 
Ydre  blev  overkalket,  ja  blev  til  Dels  malet  som  røde  vSten  med  hvide 
Fuger.  Kort  efter  19.  Aarh's  Midte  begyndte  man,  særlig  paa  Tilskyn- 
delse af  Provst  Stenberg  (f  1871),  saa  smaat  at  raade  Bod  paa  de  værste 
Misgreb.  Tagene  paa  Midtskibet  og  Sideskibene  fik  atter  deres  oprindelige 
Form,  Højkirkens  Vinduer  aabnedes  igen.  Cementpudsen  fjernedes,  saa  at 
de  røde  Tegl  atter  kom  til  Syne,  m.  m.  I  1868 — 69  blev  der  under  Ledelse 
af  Etatsraad  Chr.  Hansen  foretaget  en  større  Restauration,  idet  søndre  Korsgavl 
blev  ombygget,  Koret  fik  en  ny  Hvælving  m.  m. ;  ligeledes  blev  senere 
et  Stykke  Jord  ved  vestre  Gavl  købt,  og  der  er  opført  en  ny  Kirkegaards- 
mur  mellem  Kirkens  og  Klosterets  Grund.  Senere  blev  Korets  Indre  restau- 
reret (se  ndfr.).  Men  endnu  venter  Benediktinernes  mærkeligste  Kirkebyg- 
ning i  Danmark  paa  en  Restauration,  der  er  den  værdig. 

Er  selve  Bygningen  mærkelig,  har  dog  dens  Indre  med  sine  rige  historiske 
Minder  ikke  mindre  Interesse.  Som  allerede  omtalt  (S.  572)  blev  Knud 
Lavard  begravet  i  den  første  af  Svend  Norbagge  opførte  Stenkirke  foran 
Højalteret;  nu  betegner  en  Ligsten,  der  blev  lagt   1855  lige  ved  Opgangen 


*)  Et  Kongebrev  at  4/io  1582  til  Abbed  Iver  Bertelsen  i  Ringsted  Kloster  giver  ham  Tilladelse  til 
at  opkræve  i  alle  Landsbykirker  i  Sjællands  Stift  en  halv  Daler  af  hvert  Pund  Korns  Indtægt, 
de  havde  haft  i  samme  Aar,  til  Hjælp  ved  Kirkens  Restauration,  da  den  var  „meget  brest- 
fældig".  Næste  Aar  udgik  der  atter  Kongebrev  til  samme  Abbed,  at  Kirkeladen  ved  Benløse 
Kirke,  som  var  forfalden,  maatte  nedbrydes  og  Stenene  sælges  til  ham  for  en  rimelig  Pris,  da 
han  klagede  over  Mangel  paa  Sten  til  Bygningsarbejderne  ved  Ringsted  Klosterkirke.  Det 
er  sikkert  ogsaa  til  Klosterkirken,  der  sigtes,  naar  Kongen  ^^  1592  bevilger,  at  der  til  Hjælp 
ved  Istandsættelsen  af  „Sognekirken"  i  Ringsted,  som  Borgerne  havde  klaget  over  var  meget 
brestfældig,  maatte  udredes  et  Pd.  Korn  af  hver  Landsbykirke  i  Sjælland,  som  ikke  selv  var 
brestfældig. 


Ringsted  Kirke.  57  7 

til  Koret,  Pladsen  for  hans  oprindelige  Gravsted  og  er  tillige  et  Vidnes- 
byrd om,  hvormeget  mindre  den  gamle  Kirke  har  været.  Aar  1170,  da 
Knud  var  bleven  kanoniseret,  blev  hans  Helgenskrin  henstillet  paa  det  til 
Jomfru  Maria  og  St.  Knud  Hertug  indviede  Højalter,  der  stod  helt  mod  Øst 
i  Koret*).  Men  Valdemar  havde  ogsaa  bestemt  Kirken  til  Hvilested  for  sig 
og  sin  Slægt,  og  der  jordedes  21  fyrstelige  Personer,  deribl.  Valdemar  /, 
hans  Dronning  Sophie  og  Søn  Chrisfoffer,  Knud  VI  og  hans  Søster  Richizza^ 
Dronning  af  Sverige,  Valdemar  II og  hans  Dronninger  Dagmar  og  Berengaria^ 
den  unge  udvalgte  Konge  Valdemar  III  og  hans  Gemalinde  Eleonora^  Erik 
Plovpenning,  Erik  Glippings  Dronning  Agnes,  Erik  Menved  og  hans  Dron- 
ning Ingeborg,  den  svenske  Konge  Birger  Magnussen  og  hans  Dronning 
Margrethe.  I  et  Skab  i  Korvæggen  opbevares  den  saakaldte  „Ringstedske 
Tavle",  et  Pergamentsblad,  hvorpaa  Munkene  i  2.  Halvdel  af  15.  Aarh. 
(muligvis  er  det  en  Kopi  af  et  ældre  Blad)  have  givet  en  nøjagtig  Beskri- 
velse af  alle  de  i  Kirken  begravne  kgl.  Personer  med  Angivelse  af  Stedet, 
hvor  hver  enkelt  ligger.  Ringstedtavlen,  der  1808  indsendtes  til  Museet  for 
nord.  Oldsager,  men  atter  1851  kom  tilbage  til  Kirken,  indeholder  dog  kun 
Navnene  paa  20  Personer;  en  i  nordre  Korsfløjs  Forhal  i  dette  Aarh. 
ophængt  Trætavle  har  21,  idet  her  er  medtaget  den  sidst  jordede,  Chri- 
stoffer II's  Søn  Erik.  Denne  mærkelige  Række  af  Grave  blev  dog  ikke  ube- 
rørt i  Tidens  Løb.  Den  eneste  bevarede  oprindelige  Gravplade  er  den  over 
Erik  Menved  og  Dronning  Ingeborg,  der  nu  ligger  lige  bag  ved  Alteret, 
men  sikkert  ikke  nøjagtigt  betegner  det  oprindelige  Sted,  og  som  er  ene- 
staaende  i  sit  Slags  i  Danmark  (restaur.  1883).  Gravstedet  dækkes  af 
en  svær,  4^/2  Al.  lang  og  2^/4  Al.  bred  Messingplade,  der  ligger  over  en 
sort  Marmorsten,  og  paa  hvilken  er  indgraveret  i  brede  Omrids  de  afdødes 
Skikkelser  (Ansigterne  ere  af  Alabast).  Kongen  bærer  Krone,  Sværd  og 
Scepter;  han  er  iført  en  fodsid  Kjortel,  broderet  med  de  danske  Leoparder 
og  Hjerter,  og  under  hans  Fødder  ligge  to  Løver;  Dronningen  bærer  Krone 
og  Slør  og  holder  i  den  ene  Haand  en  Bønnebog,  i  den  anden  et  Scepter, 
og  under  hendes  Fødder  ligge  to  Hunde.  Omkring  Figurerne  er  der  en  Ramme 
med  gotiske  Spidsgavle,  hvori  Apostle,  Helgener  og  Konger  m.  m.  Om  Kanten 
løber  en  Indskrift.  Dette  stilfulde  og  i  Forhold  til  sin  Tid  med  stor  Dyg- 
tighed udførte  Kunstværk  stammer  uden  Tvivl  fra  Udlandet,  maaske  fra 
Flandern.  De  øvrige  Ligsten  ere  forsvundne.  I  16.  Aarh.  bleve  Gravene, 
der  vist  tidligere  betegnedes  ved  Egetræstavler,  dækkede  med  Ligsten  i 
Renæssancestil  (den  tidligere  Klosterforstander  Iver  Bertelsen,  f  1583,  har 
Fortjenesten  af  Kongegravenes  Restauration),  og  fra  Slutn.  af  17.  Aarh. 
begyndte  man  ved  Anlæg  af  private  Grave  i  Koret  at  trænge  forstyrrende 
ind  paa  de  kgl.  Begravelser,  hvorved  Dronningerne  Dagmars  og  Richizzas 
saavel  som  Vald.  IIFs  og  flere  ved  hans  Side  liggende  Hertugers  Grave 
bleve  ødelagte.  —  Da  Ligstenene  fra  16.  Aarhundrede  vare  blevne  ødelagte, 
bleve  de  1855  erstattede  med  nye  af  Kamp,  som  nu  ligge  i  Kirken  lige 
ved  Opgangen  til  Koret,  medens  Knud  Lavards  Sten  fra  17.  Aarh.  (anskaffet 
af  Jørgen  Seefeldt,  Landsdommer  i  Sjælland  1630 — 62)  blev  indmuret  i 
nordre  Korsfløjs  Mur.    Fred.  VII   lod    samtidig    (1855)    foretage  en  Under- 


*)  Munkene  i  Esrom  havde  givet  Vald.  I  Guld  til  dermed  at  forgylde  Faderens  Skrin.  Senere  synes 
Helgenskrinet  at  have  været  stillet  inde  i  Alterbordet.  Da  Biskop  Gotskalk  Ahlefeldt  af  Slesvig 
besøgte  Ringsted  Kirke  1513,  lod  han  St.  Knuds  Grav,  o:  Skrinet,  aabne  og  udtog  nogle  Ben, 
som  han  førte  med  til  sin  Domkirke  i  Slesvig.  St.  Knuds  Hoved  skal  efter  Reformationen 
være  bleven  overladt  Katolikkerne  og  være  kommet  til  St,  Denis  i  Frankrig. 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    II.  37 


578  Soro  Amt. 

søgelse  af  Gravene,  der  lededes  af  Kongen  selv  med  Bistand  af  Oldgranskerne 
Professor  Worsaae,  Herbst  og  Strunk,  Anatomen  Prof.  Ibsen,  Bygnings- 
inspektør Kornerup  og  Maleren  Heinr.  Hansen.  Uagtet  det  viste  sig,  at  Gra- 
vene til  Dels  vare  forstyrrede,  gav  Undersøgelsen  interessante  Resultater.  Det 
viste  sig,  at  Ligene  vare  nedlagte  i  smukt  murede  Kister  med  særskilt  Rum 
til  Hovederne,  brede  over  Skuldrene,  smalle  over  Fødderne  samt  omhyggeligt 
dækkede  enten  med  store  Fliser  eller  med  tagdannede  Laag.  Vald.  I's 
Lig  var  uberørt,  og  hele  den  3  Al.  lange  Benrad  var  indhyllet  i  et  Læder- 
hylster; bag  Hovedet  laa  en  Blyplade  med  latinsk  Indskrift,  hvori  Kongen 
berømmes  som  Slavernes  mægtige  Betvinger,  det  undertrykte  Fædrelands 
herlige  Befrier,  Fredens  Genopretter  og  Bevarer,  den  første,  der  omvendte 
Rugens  Beboere ,  efter  at  have  overvundet  dem,  Opbyggeren  af  den  af 
brændte  Sten  opførte  Mur  ved  Dannevirke  og  Anlæggeren  af  Fæstningen 
paa  Sprogø.  Denne  Indskrift,  hvoraf  der  paa  Bagsiden  af  Pladen  findes  en 
forkortet  Gengivelse,  har  man  gættet  at  være  forfattet  af  Svend  Aagesen, 
fordi  han  i  sit  Skrift  bruger  lignende  Udtryk  om  Valdemars  Bedrifter.  I 
Dagmars  Grav  fandtes  intet  (om  det  byzantinske,  emaillerede  Guldrelikvie- 
kors,  der  skal  være  optaget  tidligere  af  Graven  og  nu  lindes  i  National- 
museet, se  G.  Stephens^  Queen  Dagmars  cross,  Kbh.  1883),  men  dl  Beren- 
garia  fandtes  et  helt  Skelet  samt  Hovedskallen,  hvis  smukke  Form  vidnede 
om  hendes  Skønhed,  og  en  svær  Haarfletning*).  Ved  Undersøgelsen  af 
Knud  V/s  Grav  viste  det  sig,  at  han  har  været  ualmindelig  høj,  nemlig 
7  7^2  T. ;  Va/d.  II  har  været  70  T.  Ved  Eleonoras  Lig,  der  viste  Spor 
af  stærk  Benedder,  som  vel  har  forvoldt  hendes  Død,  stod  en  Blykiste  med 
Liget  af  et  lille  Barn.  Erik  Plovpennings  Lig,  der  først  var  blevet  jordet 
i  Sortebrødrenes  Kirke  i  Slesvig  og  derpaa  var  blevet  ført  til  St.  Hans 
Nonnekloster  sammesteds,  blev  1257  flyttet  til  Ringsted  og  begravet  i  Koret, 
men  1520  atter  taget  op  og  efter  Biskop  Lage  Urnes  Foranstaltning  ind- 
muret i  nordre  Væg.  En  Plade  med  en  latinsk  Indskrift  dækker  over  en 
Fordybning,  hvori  der  stod  en  lille  Egetræskiste  med  nogle  faa  Ben**).  I 
Erik  Menveds  og  hans  Dronnings  formentlige  Grav  fandtes  intet. 

I  Renæssancens  Tid  blev  Koret  prydet  med  en  Række  Billeder  af  de 
der  begravne  kgl.  Personer,  af  hvilke  der  under  Kalken  i  1868  fandtes 
Rester ;  men  under  disse  meget  haandværksmæssig  udførte  Billeder  var  der 
Levninger  af  en  endnu  ældre,  langt  bedre  malet  Udsmykning,  omtr.  fra 
Erik  Menveds  Tid.  Det  viste  sig,  at  der  paa  Sidevæggene  under  Vinduerne 
har  været  malet  brede  Friser  med  siddende  Konger  og  Dronninger,  der 
holde  det  danske  Kongevaaben,  af  hvilke  Friser  endnu  et  Stykke  er  bevaret 
paa  søndre  Væg,  og  denne  blev  tillige  med  de  øvrige  Kalkmalerier  frem- 
dragen 1879  af  Prof.  Kornerup.  Imellem  Vinduerne  i  Korrundingen  fandtes 
3  stilfulde  Figurer  i  overnaturlig  Størrelse:  en  ubekendt  Helgen  med  Bog 
og  Palmegren,  Jomfru  Maria  med  Barnet  og  Knud  Lavard  med  Krone 
og  Scepter  som  Obotriternes  Konge.  En  fjerde  Figur,  rimeligvis  St.  Bene- 
dikt, er  bleven  ødelagt  1582,  da  Fred.  II's  og  Dronning  Sophies  Vaaben 
blev  malet    paa    dens  Plads.    I  Felterne    fandtes  der  Spor  af  et  Fodstykke 


*)  Blypladen  tillige  med  en  Haarlok  af  Vald.  I,  Berengarias  Haarfletning  og  noget  Tej,  der  fandtes 
paa  Ligene,  opbevares  nu  i  et  Skab  i  Korets  nordre  Væg.  I  et  Skab  i  den  estre  Væg  staa 
Gibsafstøbninger  af  Dronningerne  Sophies  og  Berengarias  Kranier. 
**)  Et  i  Silketoj  indhyllet  Stykke  Ben,  der  1807  udtoges  af  Erik  Plovpennings  Grav,  da  Englæn- 
derne aabnede  den,  fordi  de  troede  at  skulle  finde  en  Skat  der,  kom  i  Pastor  Fyhns  Besid- 
delse (se  S.  410),  da  han  var  Kateket  i  Ringsted  1821—24,  og  gik  fra  ham  i  Arv  til  Familien, 
indtil  det  1890  afgaves  til  Nationalmuseet. 


Ringsted  Kirke.  579 

med  Mørkets  Aander,  der  nedtrædes  af  Hovedfigurerne  (se  Magn.  Petersen^ 
Kalkmalerier,  S.  121).  Desuden  er  Hovedskibet  i  Korset  ligesom  i  Sorø  Kirke 
prydet  med  en  lang  Frise  med  94  Vaabenskjolde  fra  16.  Aarh.,  inde- 
holdende Vaabner  af  følgende,  nu  for  største  Delen  uddøde  Slægter:  Skave, 
Krumpen,  Urne,  Bille,  Meinstrup,  Hardenberg,  Grubbe,  Dyre,  Oxe,  Rosen- 
gaard m.  fl.  Hvælvingerne  ere  i  de  senere  Aar  blevne  dekorerede  i  Lighed 
med  den  tidligere  Dekoration  i  Roskilde  Domkirke. 

Hvorledes  det  ældste,  S.  57  7  omtalte  Højalter  har  set  ud,  ved  man 
ikke.  Senere,  rimeligvis  i  15.  Aarh.,  opstilledes  der  paa  Alterbordet  et 
Alterskab  med  to  Fløjdøre  og  prydet  med  udskaarne  og  forgyldte  Figurer: 
Maria  med  Barnet,  de  hellige  tre  Konger,  Flugten  til  Ægypten,  Christus  i 
Templet  med  de  skriftkloge  og  Fremstillinger  af  Lidelseshistorien.  Men  ogsaa 
dette  Alter,  som  efter  Beretningerne  har  været  et  prægtigt  Arbejde,  er  nu 
forsvundet  (over  Indgangen  inde  i  Kirken  findes  dog  bevaret  en  enkelt  Figur- 
gruppe af  den)  for  den  nuv.,  i  Renæssancestil  udskaarne  Altertavle  med  et 
Maleri  i  Midten:  Nadverens  Indstiftelse;  den  opstilledes  1699  paa  Foran- 
staltning af  Sognepræsten  Mag.  Blichfeldt  (f  1717)  og  antages  at  være  en 
Gave  fra  ham  (restaureret  1893).  Samtidig  flyttedes  Alteret  frem  paa  sin 
nuv.  Plads,  saa  at  det  nu  staar  i  det  midt  i  Kirkens  Kors  værende  Munke- 
kor, som  paa  hver  Side  er  begrænset  af  de  to  Rækker  Munkestole  (i  alt 
22)  med  Paneler,  foroven  prydede  med  naive  Reliefs,  der  fremstille  Scener 
af  det  gml.  (paa  søndre)  og  det  nye  Testamente  (paa  nordre  Side).  Dette 
Billedskærerarbejde  synes  udført  af  den  samme  Mester,  som  1420  forfær- 
digede Korstolene  i  Roskilde  Domkirke,  eller  at  være  en  Kopi  af  dem.  Sand- 
stensdøbe fonten,  vistnok  fra  12.  Aarh.,  bestaar  af  et  med  Ornamenter 
prydet  firkantet  Fodstykke,  der  bærer  en  cylinderformet  Kumme,  i  hvis  rund- 
buede Felter  der  er  Reliefs  med  Æmner  fra  det  nye  Testamente.  Prædike- 
stolen, paa  Hovedskibets  søndre  Væg,  er  fra  Chr.  IV's  Tid,  rigt  udskaaren 
med  Billeder  af  Evangelisterne  og  allegoriske  Figurer.  Orgelet,  i  Kirkens 
vestre  Ende,  er  ligesom  Alteret  en  Gave  af  Mag.  Blichfeldt. 

Af  mærkelige  Ligsten  og  andre  Mindesmærker  i  Kirken  nævnes 
desuden  følgende:  I  Koret  ligger  en  Ligsten  over  Mourits  Olufsen  Krognos, 
t  1550,  samt  over  hans  Moder,  Anne  Mouritsdatter  Gyldenstjerne,  f  1545, 
og  hans  Hustru,  Elline  Gøye,  f  1563,  den  største  Ligsten  i  Danmark,  6  Al. 
1 1  T.  lang  og  3  Al.  4  T.  bred.  Ved  Siden  af  den  ligger  en  Ligsten  over 
Sønnen  Oluf  Mouritsen  Krognos,  f  1573,  og  hans  Hustru,  den  fra  Fred.  II's 
Historie  bekendte' Anne  Hardenberg,  f  1589.  Paa  Korets  nordre  Væg  hænger 
et  af  Marmor  og  Alabast  forfærdiget,  værdifuldt  Epitafium,  opsat  157  5  af 
Anne  Hardenberg  for  hendes  Mand.  Desuden  findes  i  Koret  Ligsten  over 
Johan  Beck  til  Førslev,  f  1600,  Torbern  Oxe  til  Nielstrup,  f  1547,  og 
Abbeden  Hans  Mortensen,  f  1537.  I  søndre  Korsfløj  er  der  opstillet  flere 
Ligsten,  deribl.  over  Jakob  Jensen  Skave,  f  1381,  og  Hustru  Kirsten,  over 
Johannes  Skave  og  Sønnen  Niels  Skave,  f  1452,  over  Herluf  Skave  Væbner 
til  Eskildstrup,  f  1500,  og  Hustru  Øllegaard  Henningsdatter;  i  nordre  Kors- 
fløj er  der  Ligsten  over  Abbederne  Niels  Hansen,  fra  1540,  der  er  frem- 
stillet som  et  af  Orme  og  Tudser  omgivet  Skelet  med  Krumstaven  i  Haanden, 
Peder  Nielsen,  f  1518,  og  Hans  Lauridsen,  f  1561,  samt  over  Borg- 
mester Mads  Lauridsen,  f  1683,  med  Hustru  og  Børn.  —  I  Hovedskibet 
hænge  3  Epitafier,  det  ene  over  Klosterforstanderen  Iver  Bertelsen,  f  1583, 
og  Hustru  Else  Mule  (hvis  Ligsten  i  Brudstykke  findes  i  nordre  Sideskib), 

37* 


580  Sorø  Amt. 

det  andet  over  Borgmester  Mads  Lauridsen,  fra  1683,  det  tiedje  over  Mag. 
Blichfeldt,  fra  1681.  I  en  Arkadebue  mellem  Hovedskibet  og  det  nordre 
Sideskib  er  indsat  et  Epitafium  over  Krigsraad  Peter  Johansen  Neergaard 
til  Ringsted  Kloster,  f  17  72,  og  Hustru  Kirstine  Tønnesdatter,  f  1751  (for- 
færdiget af  C.  F.  Stanley).  Den  sidste  Ligsten  har  oprindelig  ligget  over 
Abbed  Peters  Grav,  f  1425  (se  S.  572).  I  nordre  Sideskib  i  et  Kapel  op  til 
Korsfløjen  findes  Kirkens  største  og  mærkeligste  nyere  Monument,  et  af 
Wiedewelts  betydeligere  Arbejder,  bestaaende  af  en  omtr.  1 1  Al.  høj  Pyramide 
af  blaat  Marmor  og  to  brunlige  Marmorkister  med  hvide  Marmortavler,  Portræt- 
medailloner  og  andre  Prydelser,  rejst  1791*)  af  Anna  Marie  Neergaard,  f 
1802,  for  hendes  Mand  Etatsraad  Jens  Bruun  Neergaard  til  Sv^enstrup, 
t  1788.  —  I  Forhallen  ved  Indgangen  i  nordre  Korsfløj  hænger  et  af 
Etatsraad  Prof.  Jørgen  Roed  malet  og  af  ham  til  Kirken  skænket  Billede: 
Simeon  og  Anna  med  Jesusbarnet. 

En  i  1833  omstøbt  Klokke  fra  1336  havde  en  i  smukke  Majuskel- 
bogstaver affattet  Indskrift,  der  meldte,  at  den  var  støbt  til  Ære  for  den 
hellige  Erik  (uden  Tvivl  Erik  Plovpenning),  da  Johannes  Guytha  var  Borg- 
mester („Senator")  og  Nicolaus,  „kaldet  Kudich"  ,  var  Provisor  (Claus 
Limbek  Kudy.  Se  C.  Nyrop,  Danske  Kirkeklokker,  i  Kirkeh.  Saml.  3  R.  IV 
Bd.,  S.  169.    Af  Klokken  findes  Afbildning  i  Nationalmuseets  Arkiv). 

Paa  den  nye  Assistens  Kirkegaard  (se  S.  567)  ved  St.  Hansgade  ligge 
bl.  a.  begravne  Maleren  Holger  Roed,  f  1874,  over  hvem  et  Mindesmærke : 
en  Pyramide  med  Portrætmedaillon,  og  Faderen  Etatsraad  Jørgen  Roed,  f  1888 
(den  sidste  er  f.  i  Ringsted). 

Ringsted  Kirke  har  en  Kapital  af  omtr.  30,000  Kr.  og  aarl.  i  Tiende- 
og  Arvefæsteafgifter  omtr.   459  Td.  Byg;  dens  Gæld  er    11,466  Kr. 

Litt.  til  Klosteret  og  Kirken:  Danske  Magazin  I.  S.  67  ti.  —  Daugaard,  Om  de 
d.  Klostre  i  Middelalderen,  S.  201  fl.  —  H.  Olrik,  Knud  Lavards  Liv  og  Gerning. 
Kbh.  1888,  S.  270  fl.  —  A.  Reyersen,  Beskr.  over  St.  Bendts  Kirke  i  R.,  med  dens 
gamle  og  nye  Mærkværdigheder,  Kbh.  1779.  —  E.  C.  Werlauff,  Beskr.  over  Erik 
Menveds  og  Dronnings  Gravminde  i  R.  Kirke,  Kbh.  1815.  —  J.  J.  A.  Worsaae  og 
C.  F.  Herhst,  Kongegravene  i  R.  Kirke,  aabn.,  istandsatte  og  dækkede  med  nye 
Mindesten  ved  hs.  Majest.  Kong  Fred.  VII,  Kbh.  1858.  —  J.  B.  Lefler,  Udsigt  over 
danske  Kirkebygn.,  S.  169  fl.  og  177  fl.  —  J.  B.  Løffler  Gravmonumenterne  i  R. 
Kirke,  Kbh.   1891.  —    V.  Hjort,  "R.Kkke,  dens  Minder  og  Hist.,  Ringsted   1891. 


•)  Dr.  theol.  M.  Smith,  Sogncpr.  til  Ringsted  og  Benlose,  skadede  ^\^  1791  sin  Begravelsesplads  i 
Kirken  til  Anna  Maria  Neergaard  for  150  Rd. 


Slagelse 


øbstaden  Slagelse 
ligger  i  Slagelse 
Herred  under  SS^  24' 
13"  n.  Br.  og  under  1^ 
13'  18,3/'  V.  L.  for  Kbh. 
(beregnet  for  St.  Mikkels  Taarn) 
i  en  frugtbar  Egn  med  bølge- 
formig  Overflade,  der  mod  0. 
hæver  sig  til  det  S.  536  om- 
talte, skovrige  Højdeparti,  som 
udgaar  fra  Sjællands  sydvestlige 
Vandskel,  og  paa  hvilket  Æter- 
bjærg  naar  en  Højde  af  310 
F. ;  derimod  er  den  helt  skov- 
løse Egn  V.  for  Byen  langt 
lavere  og  sænker  sig  ned 
til  Store  Bælt.  Højeste  Punkt 
i  Byen  er  ved  Poulsbjærg,  176 
Omegnen  er  meget 
fattig  paa  Vand.  Afstanden  fra  Kjøbenhavn  er  omtr.  12, 
fra  Sorø  2,  fra  Korsør  2^4,  fra  Næstved  4^/^  og  fra  Skjel- 
skør  2^4  Mil  (ad  Jærnbanen  er  der  til  Kbh.  12,4  Mil,  ^^'3 
Km.,  til  Sorø  2  M.,  14,^  Km.,  til  Korsør  2,3  Mil,  17,^  Km.,  til  Næstved  5,3 
Mil,  40,1  Km.,  og  til  Skjelskør  3,5  Mil,  26,9  Km.).  Tidligere  laa  Banegaarden 
paa  den  vestsjællandske  Bane  1580  Al.  N.  for  Byen;  men  ved  Anlæggelsen 
af  Slagelse-Næstved  Banen  flyttedes  den  helt  ind  til  Byens  Nordgrænse.  Slagelse 
kan  nu,  især  naar  Banen  til  Værslev  bliver  aabnet,  kaldes  et  Jærnbaneknude- 
punkt  paa  Sjælland.  Byens  største  Udstrækning  er  fra  N.  0.  til  S.  V.  omtr. 
2000  Al.,  fra  V.  til  0.  og  fra  N.  til  S.  er  der  omtr.  1400  Al.  Hoved- 
aaren  fra  N.  til  S.  gaar  ad  Nyvej  over  Sveitzerpladsen,  gennem  Rosengade 
til  Gammeltorv,  hvorfra  den  fortsættes  mod  S.  gennem  Bjærgbygade,  der 
løber  ud  til  Skjelskørvejen,  og  Slotsgade  (Slottensgade),  der  fører  til  Ant- 
vorskov,   medens  Smedegade,  hvorigennem  man  fra  Sorøvejen  kommer  ind 


582  Sorø  Amt. 

i  Byen,  og  som  fører  til  Nytorv,  og  Bredegade,  der  fra  Gammeltorv  fører 
ud  til  Korsørvejen,  ere  Hovedlinierne  i  Retningen  fra  N.  0.  til  S.  V.  Medens 
Gadernes  uregelmæssige  Linier  fortælle  om  Byens  ærværdige  Alder,  sige 
Husene  intet  i  denne  Henseende;  thi  dels  have  tidligere  Tiders  hyppige 
Ildebrande  udryddet  de  gamle  Bygninger,  dels  ere  de  fleste,  i  alt  Fald  i 
Hovedgaderne,  blevne  ombyggede  i  de  sidste  20 — 30  Aar,  og  mange  ere 
efter  vore  Provinsbyers  Forhold  ret  anselige  med  2  å  3  Stokværk*).  Hoved- 
gaderne ere  forsynede  med  Kloaker  og  Fortove  af  Tjærebeton  og  ere  for 
det  meste  godt  brolagte ;  man  er  endog  begyndt  med  elektrisk  Belysning.  I 
det  hele  taget  er  Byen  i  stærk  Opkomst  fra  Slutn.  af  1880'erne  efter  en 
længere  Stilstandsperiode,  som  til  Dels  var  en  Følge  af  den  stærke  Bryd- 
ning mellem  By  og  Land.  Slagelse  er  en  af  Sjællands  raskest  fremad- 
skridende Landhandelsbyer;  den  har  ogsaa  et  ret  betydeligt  Opland. 

Slagelse  Købstadsgrund  udgjorde  1896  1,582,000  Al.  (omtr.  113  Td. 
Ld.),  Markjorderne  25,536,000  Al.  (1824  Td.  Ld.),  og  Byen  havde  s.  A. 
2  8  —  30  Gader  og  Stræder  og  3  Torve.  Husenes  Antal  var  ved  Folke- 
tællingen 1890  497  (^4  1896  var  der  paa  Byens  Grund  366,  paa  Mark- 
jorderne omtr.  270).  Hele  det  ved  Matrikuleringen  opmaalte  Fladeindhold 
af  Byen  med  tilhørende  Markjorder  var  1888  1963  Td.  Ld.  ;  deraf  vare  be- 
saaede  1005  (deraf  med  Hvede  100,  Rug  124,  Byg  267,  Havre  202, 
Blandsæd  123,  Kartofler  142),  medens  der  henlaa  til  Afgræsning,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  715,  Haver  80,  Skov  7,  Moser  og  Kær  4,  udyrkede  Stræk- 
ninger 1,  Byggegrunde  62  og  Hegn,  Vandareal  m.  m.  89.  Det  samlede 
Hartkorn  var  ^/^  1895  218,4  '^^-  Antallet  af  Gaarde  paa  Markjorderne 
var  40  med  17  7,2  '^^-  Hrtk. ;  deraf  hørte  76,5  '^^-  ^^^  ^  Gaarde  paa  over 
20,  11,5  til  1  Gaard  paa  over  8,  28,7  til  5  Gde.  paa  over  4  og  30  til  10 
Gde.  paa  over  2  Td.  Hrtk. ;    14  af  Gaardene  dreves  fra  Ejendomme  i  Byen**). 

Bygningernes  saml.  Brandforsikringssum  udgjorde  1.  Okt.  1896 
3,241,150  Kr.  (Antal  af  Forsikringer  645). 

De  to  Landsogne,  St.  Peders  og  St.  Mikkels,  høre  vel  til  Byens  Kirker, 
men  staa  ikke  i  nogen  kommunal  Forbindelse  med  den  og  beskrives  derfor 
under  Herredet. 


Af  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  fremhæves 
følgende : 

St.  Mikkels  Kirke,  beliggende  i  Hjertet  af  den  gamle  By.  Efter  Saxos 
Beretning  er  Kirken  opført  i  Slutn.  af  11.  Aarh.  (Arild  Huitfeldt  siger 
1082)  af  Roskildebispen  Svend  Norbagge.  Men  af  denne  Bygning,  der 
rimeligvis  har  været  opført  af  Fraadsten  eller  Kamp,  og  som  vist  har  været 
en  lille  Kirke,  da  Slagelse  paa  den  Tid  kun  var  en  Landsby,  som  tilhørte 
Sorø  Kloster,  er  der  nu  ikke  Spor  tilbage.  Om  den  nuv.  Bygnings  Op- 
førelsestid  og  Historie  vides  meget  lidt.  Den  første  Gang,  den  omtales,  er  vist 
1344,  da  Valdemar  Atterdag    ^^/g    befaler,   at  Provstiet   i  Roskilde,    hvortil 


*)  Ogsaa  mange  af  de  interessante  gamle  Gadenavne,  som  Ramsherred,  den  vestlige  Del  af  den 
nuv.  Bredegade,  Klingenberg,  Vinpibestræde,  Lache-lange  Gade  osv.,  ere  nu  forsvundne. 
**)  Bekendt  er  Sagnet  om  Hellig  Anders,  der  fik  det  Lefte  af  Vald.  II,  at  Slagelse  skulde  faa  al 
den  Jord,  som  Anders,  der  skal  have  været  Præst  til  St.  Peders  Sogn,  kunde  ride  i  Kreds  om 
paa  et  9  Nætter  gammelt  Fel,  medens  Kongen  var  i  Bad.  Og  den  hellige  Mand  red  saa  godt, 
at  Kongens  Tjenere  maatte  vare  Kongen  om,  at  han  skulde  skynde  sig  ud  af  Badet,  hvis  ikke 
han  skulde  fortryde  sit  Løfte,   (se  B.  Olrik,  Danske  Helg.  Levn.  Kbh.  1894.  S.  319  fl.). 


Slagelse. 


583 


den  var  Anneks,  aarl.  skal  lade  afholde  to  Aartider  for  Kongehuset  i  Kirken, 
og  efter  en  i  1874  paa  Hvælvingen  funden  Indskrift  (se  ndfr.)  er  den  nuv. 
Kirke  i  sine  væsentlige  Dele  bleven  fuldført  1333.  I  Tidens  Løb  har  Kirken 
undergaaet  mange  Forandringer,  der  forkvaklede  den ;  men  værst  blev  den 
vel  behandlet  ved  en  Hovedrestauration  1808  og  følgende  Aar.  Højkirken 
blev  gjort  lavere,  saa  at  den  og  Sideskibene  fik  eet  Tag,  Taarnet  gjordes 
lavere,  mistede  sit  Spir  og  fik  pikkelhueagtig  Top,  Vinduerne  tilmuredes  til 
deres  halve  Højde,  i  det  Indre  ødelagdes  Pillerne  m.  m.  Saaledes  stod  den 
som  en  særdeles  grim  Bygning,  indtil  den  1873 — 76  (indviet  ^^/g  1876) 
underkastedes  en  Restauration  under  Ledelse  af  Arkitekt  H.  Drewsen,  hvor- 


St.  Mikkels  Kirke. 


ved  den  saa  vidt  muligt  førtes  tilbage  til  sin  oprindelige  Stil.  Højkirken 
og  Sideskibene  fik  atter  deres  rette  Forhold,  Taarnet  forhøjedes  og  fik  Spir, 
den  tidligere  søndre  Sidefløj  genopførtes  osv. 

Kirken  er  opført  i  ren  Spidsbuestil  af  røde  Munkesten,  indvendig  55  Al. 
lang  og  32  Al.  bred.  Det  er  en  treskibet,  hvælvet  Kirke,  hvis  Hovedskib 
afsluttes  i  Øst  med  en  tresidet  Korslutning,  ligesom  ogsaa  de  lavere  Side- 
skibe have  smaa  kantede  Alternicher  i  østre  Ende,  saa  at  Kirken  altsaa 
paa  en  Maade  har  3  Apsider.  Koret  og  det  nærmeste  Fag  af  Skibet  synes 
at  være  bygget  først,  hvad  der  fremgaar  af  en  Øgning  i  Murværket.  Taar^ 
net  er  yngre  end  Skibet,  hvilket  bl.  a.  ses  af  en  gammel  Vindeltrappe,  som 
fra  søndre  Sideskibs  vestre  Gavl  leder  inde  fra  Kirken  op  til  Hvælvingerne, 
men  hvis  Dør  nu  er  tilmuret.  Ved  den  sidste  Restauration  blev  Taarnet 
prydet    med  kantet  Spir,    der   omgives   af  4    Gavle    og    4  Hjørnespir.    Paa 


584  Sorø  Amt. 

Kirkens  Nordside  ligger  et  Sakristi,  paa  Sydsiden  er  der  opført  et  nyt 
Vaabenbus.  —  I  det  Indre  træder  Spidsbuestilen  klart  og  smukt  frem. 
Høje,  slanke,  i  Koret  profilerede  Vægpiller  bære  spidse  Gjordbuer  og  rektangu- 
lære Hvælvinger,  af  hvilke  de  ældre  have  fint  profilerede  Korsbuer  og  smaa 
Hjørnesøjler.  Koret  er  rigt  belyst  ved  lange  og  smalle  gotiske  Vinduer. 
Hovedskibet  har  en  mere  dæmpet  Belysning  og  simplere  Former  i  Hvælvings- 
ribber,  Gjordbuer  og  Sidebuer.  De  6  østlige  Piller  ere  forneden  profilerede, 
men  de  4  gaa  foroven  over  i  korte,  tykke  Halvsøjler  med  Trapezkapitæler, 
Minder  om  en  ældre  Tid.  Vægfladerne  over  Sidebuerne  brydes  af  en  Række 
af  blindede  Triforier,  der  have  Præget  af  tilmurede  Vinduer,  men  som  ikke 
synes  at  have  bragt  Dagslyset  ind  i  Kirken,  men  kun  været  Aabninger  ind 
under  Tagværket.  Indfatningerne  om  disse  Triforier  ere  af  forskellig  Form  og 
fra  ældre  Tid,  hvorimod  Mønstermuringen  ovenover  samt  de  smaa  Halvsøjler 
skrive  sig  fra  den  sidste  Restauration,  ligeledes  den  røde  Murstensdekoration. 
Sideskibene  ere  særlig  interessante  med  rigt  udskaarne  Profiler  i  Vægpiller 
og  Buer,  og  Hvælvingernes  Ribber  bæres  forneden  af  smaa  Halvsøjler.  Paa 
en  Gjordbue  fandtes  dybt  under  Hvidtningen  den  omtalte  lat.  Indskrift  med 
Majuskelbogstaver,  som  fortæller,  at  denne  Hvælving  byggedes  1333.  I  de 
to  smaa  Alternicher  i  Sideskibenes  østre  Ende  har  der  i  den  katolske  Tid 
staaet  Altere  for  St.  Anna  i  søndre,  og  Jomfru  Maria  i  nordre.  Der  nævnes 
ogsaa  andre  Altere,  nemlig  for  St.  Jacob,  St.  Christoffer,  St.  Erasmus  og 
Guds  Legems  Alter.  Hovedalteret  i  Højkoret  maa  antages  at  have  været 
indviet  til  Ærkeengelen  Michael,  som  var  baade  Kirkens  og  Byens  Værne- 
helgen. Endnu  i  18.  Aarh.  fandtes  der  ved  Alteret  et  Relikvieskrin  med  Ind- 
skriften: „Archangeli  Michael  constituit  te  Dominus  Principem  s.  o.  a.  suscp." 
(o :  super  omnes  animas  suscipiendas).  Formodentlig  sigtes  der  her  til  St. 
Mikkels  Hværv  at  veje  alle  Sjæle  paa  Dommens  Dag.  Skrinet  er  nu  i 
Nationalmuseet,  ligesom  (fra  1858)  et  sjældent,  emailleret  og  forgyldt  Kobber- 
krucifiks med  Relikviegemme  fra  Beg.  af  14.  Aarh.  Efter  Indskriften  inde- 
holdt Gemmet  et  Stykke  af  Christi  Kors  og  andre  Relikvier.  Nu  staar  der 
paa  Alteret  et  forgyldt  Trækors.  Døbefonten  er  ny,  af  Sandsten  i  gotisk 
Stil  (den  gamle,  i  Træ  udskaarne,  malede  og  forgyldte  Døbefont  findes 
endnu).  Prædikestolen  er  fra  1614,  skænket  af  Ebbe  Munk  og  Sidsel  Høg. 
Ved  den  sidste  Restauration  blev  i  det  hele  meget  af  det  gamle  Inventarium 
fjærnet,  saa  at  Kirken  nu  er  tom  for  gamle  Sager,  naar  undtages  et  Par 
smukke  Messing-Lysekroner  (fra  1603  og  1709),  den  gamle  af  Fredr.  Holm 
malede  Altertavle  fra  1720  (i  Forhallen  under  Taarnet),  der  forestiller  Nad- 
verens Indstiftelse  (1505  skal  der  være  forfærdiget  en  Altertavle  til  Kirken, 
se  Dån.  Bibi.  III,  S.  14),  og  et  stort  Trækrucifiks  i  Vaabenhuset,  hvor  der 
ogsaa  hænger  en  Mindetavle  over  Erik  Knudsen,  Køkkenskriver  paa  Sorø, 
senere  Ridefoged  paa  Antvorskov,  f  1603,  og  Hustru  Anne  Torkildsen, 
med  deres  malede  Portrætter  i  Sandstensramme.  Af  andre  bevarede  Epi- 
tafier nævnes:  over  Mag.  Christen  Clementsen,  f  1707,  Provst  Didr.  Top, 
t  1796,  Kommerceraad  Will.  Hammond,  f  1787,  og  Rektor  P.  Wøldike, 
t  1811;  af  Ligstene:  over  Rektor  Knud  Tausen,  Ridefoged  Erik  Knudsen, 
t  1652,  Borgmestrene  Albr.  Matzøn,  f  1696,  og  Magnus  Jacobsen,  f  1698, 
Petrus  Magni  Olsen  (Sognepr.  Peder  Mogensen  Graa?,  f  1627)  samt  over 
Hr.  V.  Minden,  Berider  paa  Antvorskov  under  Fr.  II  og  Chr.  IV*).    I  Koret 


*)  Blandt  de  i  1874  bortsolgte  Epitafier  var  et  over  ovennævnte  v.  Minden,  med  Portrætter  af  ham  og 
hans  to  Hustruer,  og  et  andet  over  Karen  Høg,  Datter  af  Stygge  Høg  og  Anne  Ulfstand  til  Vang. 


Slaf^else. 


585 


ligger  begraven  en  russisk  Adelsmand  Fokas  Stafrovski  eller  Sofrovski, 
t  1592,  bekendt  fra  Fred.  IFs  Historie,  men  hans  Gravsten  er  forsvunden. 
Af  Kirkens  5  Klokker  menes  den  ene,  med  plattysk  Indskrift,  at  være  fra 
Reformationstiden  (se  F.  Fenger^  i  Kirkeh.  Saml.  I,  S.  532). 

Ved  Kirkens  Vestende  ligger  den  gamle  Kirkelade,  en  interessant, 
lavere  Bygning,  opført  af  røde  Munkesten  og  med  karakteristiske  Gavlpry- 
delser, efter  hvilke  dens  Opførelsestid  maa  sættes  til  Slutn.  af  15.  Aarh. 
Den  tjente  1616 — 1809  som  Lokale  for  Byens  Latinskole,  hvorefter  Byg- 
ningen overlodes  til  Kirken ;  1811  solgtes  den  til  Byen ,  der  indrettede 
den  til  Sygehus  for  den  Dragoneskadron,  som  indtil  1866  garnisonerede  i 
Slagelse.    Derefter  brugtes  den  til  Lokale  for  Haandværkerforeningens  Aften- 


UM. 


Politistationen  og  Indgangen  til  St.  Mikkels  Kirke. 


skole.  Nu  er  den  (fra  1879)  Politistation.  I  Muren  er  der  indsat  en 
Marmortavle,  der  bærer  Navnene  paa  de  berømte  Mænd,  der  have  gaaet 
i  Latinskolen:  N.  Edinger  Balle,  Jens  Baggesen,  Chr.  Bredahl,  Ingemann, 
Chr.  N.  Rosenkilde  og  H.  C.  Andersen  (de  to  Lindetræer,  som  Ingemann 
omtaler,  og  hvori  han  og  Rosenkilde  sad  og  tingede  med  Høreren  Hr. 
Høffding  om,  paa  hvilke  Betingelser  de  vilde  komme  ned,  staa  der  endnu). 

Paa  St.  Mikkels  Kirkegaard,  mod  Øst  uden  for  Byen,  er  1885  opført 
et  Kapel.  Her  ligge  begravne  bl.  a.  Sognepræst,  Dr.  phil.  Karsten  Friis 
Viborg,  t  1885,  og  forhv.  Kultusminister  J.  Chr.  H.  Fischer,  f  1885. 

Kirken  tilhører  Sjællands  Stift.  Kirken,  ved  hvilken  der  foruden  Sogne- 
præsten er  ansat  en  residerende  Kapellan,  der  tillige  er  Sognepræst  til  Hej- 
ninge,  er  Sognekirke  for  den  større  Del  af  Slagelse  By  samt  for  et  eget 
Landsogn. 

St.  Peders  Kirke,  højt  beliggende  i  Byens  vestre  Udkant,  er  en  Kors- 


586  Sorø  Amt. 

kirke  med  firkantet  Kor  (Skibet  er  26  Al.  langt  og  indvendig  11-^/2  Al. 
bredt),  Taarn  i  Vest,  Vaabenhus  i  Syd  og  et  Sakristi  paa  Korets  Nordside. 
Skibet  er  den  oprindelige  Kirke  fra  omtr.  Midten  af  12.  Aarh.,  opført  af 
utilhuggen  Kamp  og  med  ganske  smaa  rundbuede  Vinduer,  af  hvilke  endnu 
eet  ses  paa  Nordsiden.  Omtr.  ved  Slutn.  af  13.  Aarh.  blev  der  fore- 
taget en  betydelig  Udvidelse  af  Kirken ;  det  oprindelige  lille  Kor  blev  ned- 
revet og  erstattet  med  et  større  af  røde  Munkesten  med  flad  Altervæg,  i 
hvilken  endnu  ses  to  smalle  spidsbuede  Vinduer;  Hvælvinger  med  brede, 
spidsbuede  Gjordbuer  og  smaa  Hjørnesøjler,  som  bære  Ribberne,  bleve  ind- 
byggede (kun  Taarnrummet  har  ingen  Hvælving)  og  Korsarme  tilføjede. 
Senere  tilbyggedes  Taarnet,  af  hvilket  det  meste  styrtede  ned  1660,  idet 
det  tog  med  sig  Kirkens  vestlige  Del,  saaledes  at  Kirken  maatte  under- 
kastes en  Hovedreparation  1662 — 66*),  under  hvilken  det  nuv.  Taarn  op- 
førtes 1664  af  Bygmester  Hans  Spirhugger,  en  Tysker,  f  1683  paa  Ant- 
vorskov Slot  og  begraven  i  Kirken  under  Taarnet,  paa  hvis  vestlige  Væg 
der  hænger  en  Mindetavle  over  ham.  I  Beg.  af  19.  Aarh.  var  Kirken  saa 
brøstfældig,  at  man  endog  tænkte  paa  helt  at  nedbryde  den  og  lægge 
Sognet  ind  under  St.  Mikkels  Kirke;  men  en  (1820  fuldendt)  Restauration 
blev  dog  foretagen.  Senere  blev  der  udført  andre  Arbejder,  bl.  a.  blev  den 
søndre  Fløj  opført  af  ny,  og  1871  forhøjedes  Taarnet  betydeligt  og  pry- 
dedes med  4  trappede  Gavle  og  et  spidst  firsidet,  57  Al.  højt  skiferdækket 
Spir  (Arkitekt  H.  Chr.  Hansen).  Endelig  blev  Kirken  1879 — 80  underkastet 
sin  sidste  og  største  Restauration  under  Ledelse  af  Herholdt,  ved  hvilken 
Lejlighed  tillige  det  Indre  fik  en  malerisk  Udsmykning  i  middelalderlig  Stil 
paa  Buer  og  Hvælvinger  under  Ledelse  af  Hilker.  —  Den  gamle  Altertavle 
fra  Antvorskov  Kirke  (med  Nadveren)  blev  ved  sidste  Restauration  erstattet 
med  en  ny,  som  er  indrettet  paa  gammel  Vis  med  to  Sidefløje  og  med 
smukke  Malerier  i  Rembrandtsk  Stil  af  A.  Jerndorff:  i  Midten  Christus  for 
Farisæerne,  til  venstre  Peders  Fornægtelse,  til  højre  hans  Bekendelse.  Ogsaa 
Granitdøbefonten  ,  der  har  Form  af  en  ottekantet,  kapitællignende  Skaal, 
prydet  med  ejendommelige  Kors  og  Lilier,  er  fra  Antvorskov.  Den  gamle  i 
Renæssancestil  udskaarne  Prædikestol  er  ved  sidste  Restauration  afløst  af 
en  ny,  udskaaren  i  Egetræ.  Paa  Hvælvingen  bag  Alteret  er  der  1879  af- 
dækket et  lille  Kalkmaleri  omtr.  fra  Midten  af  14.  Aarh.,  forestillende  Christus 
paa  Korset,  Maria  og  Johannes.  Et  udskaaret  Træbillede,  forestillende  en 
katolsk  Gejstlig,  findes  i  Sakristiet  (før  i  søndre  Korsarm).  En  Relikvie- 
æske af  Bly,  der  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  fandtes  i  Alterbordet,  er  nu  i  National- 
museet. Endnu  i  Midten  af  18.  Aarh.  fandtes  der  i  Kirken  et  Træbillede  af 
Hellig  Anders,  t  1205,  der  skal  være  bleven  begravet  her,  og  en  Tavle, 
hvorpaa  Legenden  om  ham  stod  fortalt.  Flere  mærkelige  Ligsten  fra  Kirken 
ere  nu  indmurede  i  Vaabenhusets  Væg,  deribl.  en  over  „Mechtild,  uxor  Arnoldi 
Hamp",  t  1334,  og  en  over  Albertus  Skytta,  f  1347;  en  tredje  er  prydet 
med  Vaabenskjold  med  to  Drikkehorn  og  Omskriften:  „Hic  jacet  Nicholaus 
Brun  de  Hyllathorp,  requiescat  in  pace  amen"  ;  en  fjerde  har  Billedet  af  en 
Kvinde  i  Kaabe  med  en  Bog  i  Haanden.  Flere  af  Ligstenene  menes  at  være 
komne  fra  Antvorskov.  - —  Ved  St.  Mikkels  Kirkes  Restauration  i  1870'erne 
bleve  en  Del  Kister  fra  denne  Kirke  nedgravede  paa  St.  Peders  gamle  Kirke- 


•)  Ved  kglt.  Brev  af  i^U   1662  befaledes  det,  at  hver  Kirke  i  Sjællands  Stift  skulde  give  4  Rdl. 
til  St.  Peders  Kirkes  Restauration. 


Slagelse. 


587 


gaard.  —  Den  nye  Kirkegaard  (indviet  1886)  med  et  1888  opf.  Lig- 
kapel ligger  S.  V.  for  Byen  ved  Korsør  Landevej.  —  Kirkens  Formue  er 
i  Kapitaler  4145  Kr.  og  i  Tiende  fra  Landsognet  259^/8  Td.  Byg,  dens 
Gæld  er   14,264  Kr.  -- 

Kirken,  der  tilhører  Slagelse  Kommune,  er  Sognekirke  for  den  mindre 
Del  af  Slagelse  By  samt  for  et  eget  Landsogn.  Sognepræsten  er  tillige 
Præst  ved  Slagelse  Hospital  {Heilmanit,  St.  Peders  Kirke,  i  Kirkeh.  Saml. 
4.  R.  IV  Bd.  S.  379  fl.). 

Slagelse  Hospital    og  Kloster   har   sin   væsentlige  Oprindelse  fra  det 


St.  Peders  Kirke. 


Helliggeisthus,  der  fra  gammel  Tid  laa,  hvor  nu  Hospitalet  er,  paa 
Bredegades  søndre  Side.  Helliggeisthus  nævnes  tidligst  1372,  da  Knud 
Nielsen,  Borger  i  Slagelse,  skænkede  det  en  Gaard  paa  Bredegade,  men 
findes  for  øvrigt  omtalt  flere  Gange;  saaledes  tog  Erik  af  Pommern  og 
Christoffer  af  Bayern  det  i  deres  Beskærmelse,  og  Kong  Oluf  skænkede  det 
en  Gaard  i  Kirkerup  (V.  Flakkebjærg  Hrd.).  Andre  Ejendomme  erhvervede 
Helligaandshuset  i  Slagelse  By,  i  Slagstrup  og  Kjeldstrup  (Slagelse  Hrd.) 
og  i  Herslev  (Løve  Hrd.).  Det  var  et  Hospital  for  Egnens  fattige  og 
syge  og  bestyredes  af  en  Forstander,  der  oftere  tillige  var  Præst  ved  den  til 
Hospitalet  knyttede  Kirke  (1485  nævnes  som  Forstander  og  Præst  Peder 
Nielsen  og   1498  Hans  Severinsen).    I  den  senere  Del  af  16.  Aarh.  var  det 


588  Sorø  Amt. 

i  alt  Fald  til  Tider  forenet  med  den  St.  Jørgensgaard  for  spedalske,  der 
laa  uden  for  Slagelse,  og  som  var  grundlagt  i  den  tidligere  Middelalder 
(nævnt  første  Gang  1261).  Det  ældste  Vidnesbyrd  om  de  to  Hospitalers 
Sammenknytning  er  det  Forleningsbrev,  Mester  Peder  Bartskjær  i  Slagelse 
omtr.  1541  fik  paa  St.  Jørgensgaard  og  Helligaandshuset.  St.  Jørgensgaard 
forsvandt  imidlertid  snart  —  paa  Resens  Tid  var  der  intet  tilbage  af  den  — , 
men  dens  Besiddelser  ere  sikkert  overgaaede  til  Helliggeisthuset  eller,  som 
det  fra  Slutn,  af  16.  Aarh.  almindelig  benævnes,  Slagelse  Hospital.  I 
Tidens  Løb  modtog  dette  betydelige  Udvidelser,  som  have  gjort  det  til  en 
anset  Stiftelse.  Aar  1580  lod  Kongen  alle  de  fattige,  som  hidtil  havde 
været  forsørgede  paa  Antvorskov,  indlægge  i  Slagelse  Hospital,  og  1582 
skænkede  han  hertil  Kronens  Part  af  Bjærgby,  Sludstrup,  Havrebjærg  og 
Sørbymagle  Sognes  Tiende;  senere  i  s.  Aar  gav  han  det  yderligere  Konge- 
tienden af  2 1  andre  Sogne  i  Holbæk  og  Sorø  Amter.  Kort  efter  skete  der 
en  vigtig  Forandring  i  Hospitalets  Forhold,  idet  Fred.  II  ved  Fundats  af 
^^liQ  1585  forenede  det  med  Slagelse  Latinskole,  saaledes  at  den 
og  dens  Lærerstand  skulde  underholdes  af  Hospitalets  Midler  (i  Hospitalet 
skulde  40  Personer  og  10  Funktionærer,  ved  Skolen  24  Personer  forsørges). 
Denne  nøje  Forbindelse  vedvarede  indtil  1751,  da  det  ved  Fund.  af  ^^/^ 
bestemtes ,  at  Hospitalets  Indtægter  skulde  deles  i  3  lige  Dele ,  mellem 
Hospitalet,  Latinskolen  og  begge  Stiftelsers  Vedligeholdelse  samt  Embeds- 
mændenes og  Funktionærernes  Lønning.  Denne  Fordeling  af  Midlerne  blev 
ved  Reskr.  af  ^^/jg  1812  (og  Regulat.  af  ^/^  1814)  forandret  saaledes, 
at  Hospitalet  af  alle  Indtægter,  „Fællesfonden",  efter  Fradrag  af  Fælles- 
udgifterne til  Administration  m.  m.  oppebar  ^/g  og  Skolen  eller,  efter  at 
denne  var  bleven  ophævet  if.  Lov  af  ^^/^  1852,  den  almindelige  Skole- 
fond  ^/f),  ligesom  ogsaa  Udgifterne  vedrørende  Fællesfonden  udredes  efter 
samme  Forhold.  Hospitalslemmernes  Antal,  der  1743  var  forøget  til  5  5 
og  1751  til  57,  blev  1752  ansat  til  60,  1776  til  100,  1849  til  120 
og  ^/5  1883  til  126.  Stiftelsen  optager  Individer  fra  hele  Landet  (kun  und- 
tagelsesvis, naar  de  ere  meget  sygelige,  under  60  Aar) ;  de  fleste  høre  til 
Borger-  og  Haandværkerstanden ;  Fundatsen  indeholder  ingen  Bestemmelse 
om,  hvormange  der  skal  være  af  hvert  Køn,  men  i  Gennemsnit  ere  ^/g 
Kvinder.  Oprindeligt  fik  Lemmerne  Naturalforplejning ;  men  denne  Forsør- 
gelsesmaade  var  allerede  ophørt  17  51,  og  nu  faa  Lemmerne  foruden  fri 
Bolig,  Lys,  Varme,  Vask,  Medicin  og  Lægehjælp,  en  Ugepenge,  som  i  Tidens 
Løb  flere  Gange  er  bleven  forhøjet  og  nu  bestaar  af  3  Kr.';  desuden  faar 
hver  3  Pd.  Rugbrød  ugentlig,  og  50  af  de  mest  svagelige  faa  Middagsmad  2 
Gange  ugentlig.  Ved  Hospitalet  er  der  foruden  6  Stuekoner  ansat  en  Læge, 
en  Bønholder*),  en  Portner  og  en  Sygeplejerske. 

Da  Stiftelsens  Formue  stadig  forøgedes,  og  da  Hospitalets  Lokaler  kun 
kunde  udvides  ved  en  særegen  Bygning,  oprettedes  der  ved  kgl.  Reskr.  af 
^/iQ  1857  for  Hospitalets  Midler  en  ny  særegen  Stiftelse,  Slagelse  Klos  ler. 
Det  er  bestemt  til  Bolig  for  50  Kvinder  af  den  dannede  Middelstand,  hvoraf 
i  Reglen  3  5  ugifte  og  1 5  Enker  eller  Koner,  der  uden  egen  Skyld  ere  for- 
ladte af  deres  Mænd,  45  Aar  gamle  og  i  øvrigt  af  uplettet  Rygte.  Kon- 
ventualinderne,    som    de  kaldes,    faa  foruden  fri  Bolig  (et  Værelse  med  Al- 


*)  Aar  1802  fik  Chr.  N.  Rosenkilde,  Discipel  i  Latinskolen,  20  Rd.  af  Hospitalets  Kasse  for  at 
forestaa  Kirkesangen. 


Slagelse. 


589 


kove),  Brændsel  (for  Tiden  2  Favne  Bøgebrænde  aarl.),  Medicin,  Lægehjælp 
og  Begravelse,  og  i  Penge  henholdsvis  200  Kr.  aarligt  for  den  ene  Halv- 
del og  160  Kr.  for  den  anden,  saaledes  at  Oprykning  til  højere  Hævning 
sker  efter  Anciennitet  i  Klosteret.  Ved  Klosteret  er  ansat  en  Økonom,  en 
Portner,  en  Sygeplejerske  og  5  Stuepiger.  ■ —  Hospitalets  og  Klosterets  Direk- 
tion bestaar  af  Stiftamtmanden  og  Sjællands  Biskop,  der  have  Belæggelses- 
retten,  og  Inspektionen  af  Slagelse  Borgmester  og  dens  to  Sognepræster,  der 
have  Forslagsret.    Desuden  er  der  en  Forstander. 

Slagelse  Hospital  og  Klosters  Formue  bestaar  af:  A.  ^/g  af  Fællesfonden, 
hvis  Kapital  ^i/^  1896  udgjorde  i  alt  420,687  Kr.,  foruden  9000  Kr.  i 
Nationalbankaktier.  Den  ejer  derhos  Kongetienden  af  41  Sogne  (der  udgør 
omtr.  3924  Td.  Byg,  S^U  Td.  Rug,  2^1^  Td.  Havre  og  64V2  Kr.  i 
Penge)  samt  223  Td.  Ld.  af  Slagelse  Bys  Jorder.    B.    Den  særskilte  Fond, 


U.M 


Slagelse  Kloster. 


hvis  Kapital  ^i/^  1896  var  703,704  Kr.  Fonden  ejer  desuden  en  1876 
købt  Gaard,  der  støder  op  til  Kirkens  Østside  i  Bredegade,  og  paa  hvis 
Købesum  Fonden  endnu  skylder  1385  Kr.,  og  45  Td.  Ld.  paa  Slagelse  Mark. 
Hospitalets  Bygninger,  i  Bredegade,  bestaa  nu  af  4  sammenbyggede 
Fløje,  hvoraf  den  nordre  og  østre  have  2,  de  andre  1  Stokværk,  og  Kirken; 
men  det  meste  er  nye  Bygninger.  Aar  1768 — 69,  da  der  kun  var  to 
grundmurede  Fløje,  undergik  Hospitalet  en  Ombygning  og  Udvidelse  med 
en  Bekostning  af  23,000  Rd.  D.  C.  (en  Tavle,  nu  anbragt  i  Hovedfløjens 
Mur  ind  til  Gaarden,  minder  om  denne  Ombygning),  ved  hvilken  Lejlighed 
der  indrettedes  paa  begge  Sider  af  den  Gang,  der  gaar  gennem  de  kun  1 
vStokværk  høje  Bygninger,  23  Værelser,  hver  til  4,  og  1  til  8  Personer, 
foruden  Køkkener,  Forsamlings-  og  Arbejdsstuer;  1848  opførtes  den  1 
Stokværk  høje  og  62  Al.  lange  søndre  Fløj  (for  13,000  Rd.)  efter  Tegn.  af 
Hofbygmester,  Konferensraad  Koch,  i  hvilken  der  bl.  a.  indrettedes  8  Værelser 


590  Sorø  Amt. 

til  Ægtefolk,  som  tidligere  maatte  bo  adskilte;  1870  blev  den  østre  brøst- 
fældige Længe  nedrevet  og  (for  41,500  Rd.)  erstattet  med  en  ny,  2  Stokværk 
høj  og  60  Al.  lang  (med  36  Værelser),  efter  Tegning  af  Bygningsinspektør 
Etatsraad  Hansen;  endelig  blev  Hovedfløjen  ud  til  Gaden  efter  Tegn.  af 
Etatsraad  Herholdt  187  7  ombygget  og  forhøjet  med  1  Stokværk  i  gammel- 
gotisk  Stil,  hvorved  der  bl.  a.  vandtes  21  Værelser;  den  92  Al.  lange 
Fa9ade  er  brudt  ved  2  Spidsgavle  med  Forsiringer,  og  Arbejdet  kostede 
47,640  Rd.  —  I  lige  Linie  med  Fa9aden  ligger  Kirken,  der  er  opført 
1864—65  efter  Tegn.  af  Etatsraad  Hansen  (for  13,000  Rd.)  i  Stedet  for 
den  1862  nedbrudte  gamle  Kirke;  Altertavlen  (Christus)  er  malet  1847  af 
N.  Simonsen  til  den  tidligere  Kirke;  Orgelet  (fra  1853)  er  ligeledes 
derfra.  —  Til  Hospitalet  hører  en  Have. 

Klosterbygningen,  ved  Skjelskørvejen  Syd  for  Bjærgbygade,  er  op- 
ført 1857—59  (indviet  ^^/^q  1^59)  for  omtr.  190,000  Rd.  efter  Tegn.  af 
Stadsbygmester  N.  S.  Nebelong  af  røde  Mursten  i  gotisk  Renæssancestil 
med  takkede,  med  rundbuede  Blindinger  prydede  Gavle  og  bestaar  af  en 
60  Al.  lang  Midtfløj  og  to  36  Al.  lange  Sidefløje,  alle  med  2  Stokværk 
foruden  Kælder  og  Kvist.  Foruden  Konventualindernes  Værelser  indeholder 
Klosteret  bl.  a.  en  Forsamlingssal.  —  Til  Klosteret  hører  en  Have.  — 
Hospitalets  Bygninger  med  Kirke  ere  assurerede  for  237,203,  Klosteret  for 
166,188  Kr.  {C.  Kuhl,  Beretn.  om  Slagelse  Hosp.,  Kbh.    1886). 

Ting-  og  Arresthuset,  i  Løvegade  (det  ældste  Raadhus,  der  kendes, 
laa  ved  Nordsiden  af  St.  Mikkels  Kirke  og  brændte  1740,  hvorpaa  der 
Aaret  efter  opførtes  et  paa  Gammeltorv)  er  opført  1843  af  Slagelse  Kom- 
mune. Det  er  en  grundmuret  Bygning  i  2  Stokværk  og  indeholder  Rets- 
lokaler m.  m.  samt  Arrestlokaler;  Plads  for  16  Arrestanter.  Byen  har  intet 
Raadhus;  i  en  Bygning  (tilhørende  Korsør  Bank)  i  Bredegade  findes  de 
offentlige  Kontorer,  Byraadssal  og  en  stor  saakaldet  Raadhussal.  Om  Politi- 
stationen se  S.  585. 

Realskolen,  i  Skolegade,  er  opført  1856  af  Grundmur  i  2  Stokværk 
(paa  Bygningen  staar:  „Ave  og  Ast  —  gør  stærk  og  fast");  ved  Skolen, 
der  har  7  Klasser,  er  der  ansat  1  Rektor  og  7  Lærere;  ^^5  1896  var 
Elevantallet  121.  Borger-  og  Friskolen,  paa  Hjørnet  af  Skovsøgade 
og  Store  Fruegade,  er  opført  1855;  ved  Skolen  er  ansat  1  Overlærer,  1 1 
Lærere  og  8  Lærerinder;  Borgerskolen  har  7  Drenge-  og  5  Pigeklasser, 
Friskolen  7  Drenge-  og  7  Pigeklasser  foruden  2  Forberedelsesklasser;  ^^/jg 
1896  var  Elevantallet  i  den  første  288,  i  den  anden  508.  Teknisk 
Skole,  mod  Nordøst  i  Byen  udenfor  Smedegades  Port  („Kirkegaardsporten"), 
er  opført  1892 — 93  i  italiensk  Renæssancestil  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Kn. 
Larsen  for  en  Bekostning  af  omtr.  60,000  Kr.  (Byen  har  skænket  Grunden). 
Desuden  er  der  i  Byen  3  Pigeskoler  (med  fra  60  til  100  Elever)  og 
4  mindre    Skoler   for   Smaabørn    samt  en  Pogeskole  paa  Slagelse  Mark. 

Sygehuset,  ved  Byens  Østgrænse,  er  opført  1855-56,  men  flere  Gange 
udvidet,  og  har  45  Senge.  Arbejds-  og  Forsørgelsesanstalten  (Fattig- 
gaarden),  ved  Byens  Vestgrænse,  er  opført   1868  og  har   19  Senge. 

Stationsbygningen,  tæt  N.  for  Byen,  for  den  vestsjællandske  Bane  og 
Næstved-Skjelskør  Banerne  er  opført  1891-92  efter  Tegn.  af  N.  P.  Chr.  Holsøe. 
Den  skal  tillige  være  Station  for  Slagelse- Værslev  Banen. 

Gasværket,  N.  for  Byen  ved  Stationsvejen,  er  anlagt  1857.  I  Nær- 
heden Hgger  den  1893  anlagte  elektriske  Lysstation.  —  Vandværket, 


Slagelse.  591 

beliggende  N.  for  Byen,  er  anlagt  1889  (for  omtr.  200,000  Kr.);  Vand- 
forbruget er  omtr.  4500  Td.  i  Døgnet. 

Posthuset  og  Telegrafstationen  ligger  i  Bredegade. 

Slagelse  Børneasyl  er  stiftet  af  forhv.  Borgmester  og  Byfoged  J.  B. 
Lassens  Enke  Anna  Marie  Lassen,  f.  Øgaard,  ved  Fund.  af  ^^/^q  1867  (Konf. 
af  ^^/g  1868);  Bygningen  er  opf.  1869  i  Bredegade  og  kan  optage  indtil 
200  Børn.  Stiftelsen,  der  under  Amtmandens  Tilsyn  bestyres  af  Byens 
Sognepræster  og  en  af  dem  valgt  Mand,  ejer  foruden  Bygningen,  der  er 
vurderet  til  10,000  Kr.,  en  Kapital  af  15,300  Kr.  — Arbejderhjemmet, 
i  Herrestræde,  opført  1890  ved  frivillige  Bidrag,  er  indrettet  til  Fribolig 
for  4  Ægtepar  og  8  enkelte  Personer  af  Arbejder-  eller  Tyendestanden.  — 
Svendehjemmet,  i  Bredegade,  ejes  af  Svende  foreningen  (der  ogsaa 
ejer  et  Hus  i  Herrestræde)  og  indeholder  Boliger  for  gamle  Haandværkere 
og  deres  Enker,  dels  fri,  dels  for  moderat  Leje  ligesom  det  af  samme  For- 
ening opførte  Alderstrøst  i  Herrestræde. 

Desuden  nævnes  Forsamlingshuset  „Frem",  opført  1887  i  Store 
Fruegade;  Baptistkirken  „Bethania",  opf.  1895-96  i  Løvegades  For- 
længelse, Missionshuset  „Philadelphia",  opf.  1893  i  Herrestræde  efter 
Tegn.  af  Arkitekt  Thuren;  Arbejdernes  Forsamlingsbygning,  i 
Bjærgbygade. 

I  det  store  Bygningskompleks  „Casino"  ved  Sveitzerpladsen  er  der  et 
efter  Provinsforhold  meget  stort  Teater,  der  kan  rumme  1200 — 1300 
Tilskuere.  I  denne  Forbindelse  kan  ogsaa  nævnes  Haandværker-  og 
Industriforeningens  Bygning  i  Bredegade.  —  Slagelse  har  mange  For- 
eninger for  Velgørenhed  (Hjælpeforening,  Velgørenhedsselskab ,  Syge-  og 
Begravelsesselskaber  osv.)  og  Selskabelighed. 

I  de  sidste  25  Aar  er  der  gjort  meget  for  at  forskønne  Byen  og  dens 
Omgivelser.  Paa  Nytorv  er  der  1893  rejst  et  Springvand  med  stor 
Broncefigur.  Om  St.  Mikkels  Kirke  og  paa  Sveitzerpladsen  er  der  nette 
Haveanlæg,  og  ved  frivillige  Bidrag  og  en  større  af  Justitsraad,  Birke- 
dommer Bech  skænket  Sum  er  der  blevet  anlagt  smukke  Spaserestier  om- 
kring Byen  samt  i  den  østlige  Del  et  større  Haveanlæg,  der  ejes  af 
„P'orskønnelsesselskabet".  Ligeledes  er  der  et  Anlæg  ved  Teknisk  Skole. 
Endvidere  har  Forskønnelsesselskabet  anlagt  en  beplantet  Vej  ud  til  den  0. 
for  Byen  liggende  Slagelse  Lystskov,  hvor  der  paa  Æterbjærg  (se 
S.  581)  er  rejst  et  Udsigtstaarn,  hvorfra  der  er  en  vid  Udsigt  over  Vest- 
sjælland med  Store  Bælt  og  Fyn  i  Baggrunden. 


Indbyggernes  Antal  var  efter  Folketællingen  1.  Feb.  1890:  6816 
(1.  Nov.  1896:  7869);  1801  havde  Byen  1732,  1840:  3186,  1860: 
4931,    1880:   6076  Indb. 

Efter  Erhverv  fordeltes  Folkemængden  1890  i  følgende  Grupper,  om- 
fattende baade  Forsørgere  og  forsørgede:  629  levede  af  immateriel  Virk- 
somhed, 2936  af  Industri,  1449  af  Handel  og  Omsætning,  2  af  Søfart, 
251  af  Jordbrug,  63  af  Gartneri,  medens  1029  fordeltes  paa  andre  Erhverv, 
360  levede  af  deres  Midler,  90  nøde  Almisse,  og  7  hensade  i  Fængsel. 
Som  man  ser,  indtager  Jordbruget  en  ret  betydelig  Plads  ved  Siden  af 
Industri,    Haandværk    og  Handel.    Dog  fortrænges  det  mere  og  mere  og  er 


592  Sorø  Amt. 

intet  imod,  hvad  det  var  i  Middelalderen,  da  det  hed:  „Roskilde  Ringen 
og  Slagelse  Møgagen  faar  aldrig  Ende". 

Af  fremmede  Varer,  der  fortoldedes  i  1895,  vare  de  vigtigste: 
Bomulds-  og  Linnedgarn  2258  Pd.,  Bomulds-  og  Linnedmanufakturer  i  øv- 
rigt 17,526  Pd.,  Silke  og  Silkevarer  1420  Pd.,  Vin  26,845  Pd.,  andre  Spiri- 
tuosa å  8^  603  Vrtlr.,  Glas  og  Glasvarer  18,737  Pd.,  Humle  22,764  Pd., 
Stentøj,  Fajance  osv.  13,420  Pd.,  Kaffe  41,603  Pd.,  Olier  104,181  Pd., 
Risengryn  og  Rismel  22,690  Pd.,  Salt  87,830  Pd.,  Sukker,  Mallas  og  Sirup 
266,830  Pd.,  Tobaksblade  og  Stilke  88,284  Pd.,  Stenkul  3516  Td.,  told- 
pligtige Metaller  og  Metalvarer  af  alle  Slags  664,063  Pd.  samt  Tømmer 
og  Træ  94,399  Clstr.  Desuden  tilførtes  der  fra  andre  indenlandske  Steder 
en  Del  fortoldede  Varer. 

De  ordinære  Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde  1895,  efter  Fradrag 
af  Godtgørelser,  100,998  Kr.  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  7249  Kr  , 
ialt  108,247  Kr.  (omtr.  7200  Kr.  mere  end  i  1894).  Brændevinsaf- 
giften  indbragte,  efter  Fradrag  af  Godtgørelser,  146,761  Kr.  (omtr.  19,700 
Kr.  mere  end  i  1894).  Det  producerede  Udbytte  var  1,622,742  Potter 
(deraf  154,724  i  Ringsted). 

I  Slagelse  afholdes  aarlig  7  Markeder:  2  i  Marts,  1  i  April,  Tirsdag 
før  Christi  Himmelfartsdag,  1  i  Juli,  1  i  Okt.  og  1  i  Nov.  Torvedag 
med  levende  Kreaturer  afholdes    1.   Onsdag  i  hver  Maaned. 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  mærkes:  en  større  Træsko- 
fabrik i  Forbindelse  med  et  Savværk;  et  stort  Forgylderi  og  Savværk  (omtr. 
70  Arbejdere);  et  mindre  Forgylderi;  et  Cikorietørreri ;  et  Andelssvineslagteri 
(1896  slagtedes  51,237  Svin);  (det  1875  opr.  Andelsmejeri,  det  første  i 
Danmark,  er  ophævet) ;  et  betydeligt  Tarmskraberi,  der  udfører  Tarme  til  Pølse- 
fabrikker i  Hamburg,  hvor  Skraberiets  Ejere  bo,  et  stort  mekanisk  Hampgarn- 
spinderi;  et  Dampbrændevinsbrænderi  (1895  produceredes  1^/^  Mill.  Potter 
Sprit),  der  er  oprettet  17  75  og  endnu  er  i  samme  Famihes  Eje;  Ejeren  driver 
desuden  stort  Agerbrug,  deraf  over  60  Td.  Ld.  med  Havesager;  en  Gødnings- 
fabrik; 2  Damp-Ølbryggerier,  hvoraf  det  ene,  „Poulsbjærg",  er  blevet  Aktie- 
selskab 1896;  2  Garverier;  2  Jærnstøberier  og  Maskinværksteder;  en  Tobaks- 
fabrik; en  Sodavandsfabrik;  en  Naalefabrik;  3  Bogtrykkerier,  flere  Møller, 
Pottemagerier,  Uldspinderier  osv.  ■ —  I  Slagelse  udgives  3  Aviser:  „Sorø  Amts 
Folkeblad"   (trykkes  i  Ringsted),   „Slagelse-Posten"   og  „Slagelse  Folkeblad". 

Kreaturholdet  var  ^^t  1893:  347  Heste,  659  Stkr  Hornkvæg  (deraf 
286  Køer),  88  Faar,   503  Svin  og  39   Geder. 

Byens  Øvrighed  bestaar  af  en  Borgmester,  der  tillige  er  Byfoged  samt 
By-  og  Raadstueskriver.  Byraadet  bestaar,  foruden  af  Formanden,  af  13 
valgte  Medlemmer.  Følgende  staaende  Udvalg  ere  nedsatte:  a)  for  Kasse- 
og  Regnskabsvæsenet,  b)  for  Fattigvæsenet,  c)  for  Skolevæsenet,  d)  for 
Brolægnings  væsenet,  e)  for  Gasværket,  f)  for  Vandværket,  g)  for  Mark-  og 
Vejvæsenet,  h)  for  Byens  og  dens  Omegns  Forskønnelse,  i)  for  offentlige 
Bygninger,  k)  for  Sygevæsenet,  1)  for  Alderdomsunderstøttelse. 

Med  Hensyn  til  de  finansielle  Forhold  nævnes  af  Indtægterne  i  1895: 
Skatter  125,766  Kr.  (deraf  Grundskat  6966,  Husskat  4092,  Formue-  og 
Lejlighedsskat  114,708  Kr.),  Afgifter  efter  Næringsloven  10,531,  Tilskud 
fra  Staten  til  Alderdomsunderstøttelse  57  57,  Indtægt  af  Aktiver  33,749 
(deraf  Gasværk   19,186),  ekstraord.  Statsbidrag  2570  Kr. ;  af  Udgifterne: 


Slagelse.  593 

Bidrag  til  Staten  2147,  Bidrag  til  Amtet  637,  Bidr.  til  Amtsskolefonden 
2209,  Byens  Bestyrelse  8712,  Fattigvæsen  34,57  5,  Alderdomsunderstøttelse 
14,201,  Skolevæsen  29,005,  Rets-  og  Politivæsen  14,411,  Medicinalvæsen 
•8681,  Gader  og  Veje  7618,  Gadebelysning  7923,  Renlighed  7052,  Brand- 
væsen 1109  Kr.  Kommunen  ejede  ^Vi2  1^95  i  Kapitaler  109,387,  i 
faste  Ejendomme,  som  give  Udbytte,  580,851  og  i  Ejendomme,  som  ikke 
^ive  Udbjrtte,  288,200  Kr.  Kommunens  Gæld  var  467,651  Kr.  For  Aaret 
1897  er  Skatteprocenten  for  Afgiften  paa  Formue  og  Lejlighed  6^/iq  pCt. 
Den  anslaaede  Indtægt  er  omtr.  2,665,300  Kr.,  deraf  er  skattepligtig  Ind- 
tægt  1,704,800  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme  ere:  Ting-  og  Arresthuset,  Realskolen, 
Borger-  og  Friskolen,  Gasværket,  Vandværket,  Arbejds-  og  Forsørgelses- 
anstalten,  Sygehuset,  Politistationen  og  nogle  mindre  Ejendomme,  samt  omtr. 
448  Td.  Ld.  paa  Markjorderne  og  i  Landsognene. 

Slagelse  Politikorps  bestaar  af  1  Assistent  og  7  Betjente  og  er  ind- 
rettet efter  kjøbenhavnsk  Mønster.  —  Det  faste  Brandkorps  bestaar  af  1 
Brandinspektør,  1  Assistent,  2  Underassistenter,  12  Brandmænd  og  4 
Trommeslagere;  efter  disse  ere  alle  Byens  Borgere  indtil  50  Aar  pligtige  at 
møde  i  Ildebrandstilfælde. 

I  Banken  for  Slagelse  og  Omegn  (opr.  ^/^  1857)  er  iVktiekapitalen 
400,000  Kr.;  Folio-  og  Indlaanskontoen  var  ^o/^  1896  2,659,079  og  Veksel- 
kontoen 976,871  Kr.  —  I  Landbobanken  i  Slagelse  (opr.  ^^j^^  1884) 
er  Aktiekapitalen  50,000  Kr. ;  "^^/^g  1894  var  Folio-  og  Indlaanskontoen 
752,264  og  Vekselkontoen  264,097  Kr.  —  I  Sparekassen  for  Slagelse 
og  Omegn  (opr.  ^%  1855)  var  ^Ys  ^^^^  Sparernes  saml.  Tilgode- 
havende 1,738,317  Kr.,  Rentefoden  var  3^/5  pCt.,  Reservefonden  udgjorde 
160,711  Kr.,  Antal  af  Konti  3049.  —  I  Slagelse  Velgørenhedssel- 
skabs  Sparekasse  (opr.  ^^/^j  1865)  var  ^^3  1895  Sparernes  samlede 
Tilgodehavende  57,392  Kr.,  Rentefoden  var  3  pCt.,  Reservefonden  udgjorde 
4000  Kr.,  Antal  af  Konti   798. 

I  gejstlig  Henseende  er  Byen  som  alt  nævnt,  foruden  Hospitalet,  delt 
i  to  Sogne. 

Slagelse  hører  til  3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  3.  Folketings- 
kreds, for  hvilken  den  er  Valgsted.  Den  hører  til  Slagelse  Amtstue- 
distrikt  (Amtstuen  er  i  Slagelse)  og  Slagelse  Lægedistrikt  (Distrikts- 
lægen bor  her)  og  har  et  Apotek.  Den  hører  til  2.  Udskrivnings- 
kreds'  337.  Lægd  og  er  Sessionssted    for  Kredsens  318. — 337.   Lægder. 

Slagelse  tillige  med  Sorø  og  Ringsted  udgør  eet  Toldsted  (Lokale  paa 
Banegaarden),  hvorved  er  ansat  en  Toldforvalter,  der  bor  i  Slagelse,  og  3 
Assistenter.  Ved  Postvæsenet  er  ansat  en  Postmester  (og  4  Ekspedienter), 
der  tillige  bestyrer  Telegrafvæsenet  og  har  Opsyn  med  det  offentlige 
Befordringsvæsen.  Slagelse  staar  i  Telefonforbindelse  med  Kjøbenhavn  og 
de  andre  sjællandske  Byer. 

Jærnbaner.  Om  den  vestsjællandske  Jærnbane,  der  1856  aab- 
nedes  til  vSlagelse,  se  nærmere  under  Roskilde  og  Korsør.  Om  Slagelse- 
Næstved-Banen  bemærkes  følgende:  Allerede  i  Feb.  1882  forelagdes 
Forslag  til  Lov  om  en  Bane  fra  Slagelse  til  Næstved,  men  Uenighed  om 
Banens  Retning  og  om  Egnens  Del  i  Omkostningerne  samt  om  eventuelle 
Sidebaner   til  Skjelskør   og  Værslev   m.  v.    bevirkede,   at  først  Lov   af   ^^/^ 

Trap:  Danmark,  3.  Udg.  n.  38 


594  Sorø  Amt. 

1889  fastslog  som  Statsbaneanlæg  en  Bane  fra  Slagelse  til  Næstved  (5,5 
Mil,  40,1  Km.)  med  Sidebane  til  Skjelskør  fra  Dalmose  Station  (1,5  Mil, 
11,5  Km.)  samt  Flytning  af  Slagelse  Station  (se  S.  581).  Til  Anlægget 
bevilgedes  —  foruden  Ekspropriationsomkostninger  —  i  alt  3,570,000  Kr. ; 
men  deraf  skulde  Egnen  tilskyde  40,000  Kr.  pr.  Banemil  at  betale  med 
Vi5  i  15  Aar.  Banen  aabnedes  for  Driften  ^^/^  1892.  Den  forøgede 
Trafik,  som  disse  Baneanlæg  have  bragt  Byen,  vil  yderligere  stige,  naar 
den  under  Arbejde  værende  Slagelse-Værslev  Bane  kommer  i  Stand 
(Slutn.  af  1897).  Efter  at  Regeringen  alt  1888  havde  foreslaaet  en  Bane 
mellem  de  to  nævnte  Punkter,  uden  at  den  dog  dengang  blev  vedtaget, 
fastsloges  den  ved  Lov  af  ^5  1894;  den  anlægges  i  Lighed  med  Slagelse- 
Næstved  Banen  og  er  anslaaet  til  at  koste  omtr.  2  Mill.  Kr.  (inkl.  Drifts- 
materiel,  men  ekskl.  Ekspropriation),  saaledes  at  ogsaa  her  de  paagældende 
Egne  erstatte  Statskassen  40,000  Kr.  pr.  Banemil  med  7i5  aarl.  i  15  Aar. 
Banen  er  omtr.  4,3  Mil,  3 2, g  Km.,  lang  og  har  Stationer  ved  Forsinge,  Jerslev, 
Fuglede,  Gjerlev,  Høng,  Løve  og  Havrebjærg.  Der  er  nu  Forbindelse  mellem 
Kjøbenhavn  og  Slagelse  8  Gange  dagl.  (2  Iltog)  fra  Kbh.  til  Slagelse  og 
8  Gange  omvendt  (2  Iltog);  med  Næstved  er  der  Forbindelse  5  Gange  og 
med  Skjelskør  5  Gange  dagl.  i  hver  Retning.  I  Driftsaaret  1895 — 96  (Finans- 
aaret)  befordredes  pr.  Bane  til  Slagelse  111,070  og  fra  Slagelse  110,623 
Personer;  Totalvægten  af  Gods,  Kreaturer  osv.  ankommet  til  Slagelse  var 
1,030,523   og  afgaaet  fra  Slagelse  394,265  Cntr. 


Historie.  Slagelse  (i  Vald.  II's  Jordeb. :  Slauløsæ  og  Slaglcesæ,  1374:  Slawelsæ, 
1575:  Slaugelsé)  er  en  meget  gammel  By,  om  ogsaa  det  Sagn,  at  den  er  grundlagt 
af  Slag  eller  Aslag,  Skjalm  Hvides  Bedstefader,  har  Uret.  I  11.  Aarhundrede  nævnes 
den  som  Møntsted,  idet  man  har  Mønter,  der  ere  prægede  her  under  Kongerne 
Knud  den  store,  Hardeknud  og  Knud  den  hellige,  og  under  de  to  sidste  Kongers 
Tid  nævnes  Møntmestrene  Ulf  og  Fathir  i  Slagelse.  Byen  skal  have  faaet  sine  første 
Købstadsprivilegier  1280  af  Erik  Glipping,  og  1289  tilstodes  der  den  Toldfrihed 
overalt  undtagen  paa  Skanør  Marked;  ^/g  1321  stadfæstedes  dens  Privilegier.  Fra 
Valdemar  Atterdags  Tid  blive  Efterretningerne  om  Byen  mere  fyldige.  Denne  Konge 
gav  ^3/4  1348  Bekræftelse  paa  dens  Privilegier  og  føjede  nye  til,  bl.  a.  gav  han 
dens  Borgere  lige  Rettigheder  med  Roskilde  Borgere.  Vel  led  Byen  meget  under 
den  sorte  Død,  der  skal  have  bortrevet  omtr.  en  Fjerdedel  af  Befolkningen;  men  at 
den  paa  den  Tid  har  været  anset  som  en  ret  betydelig  By,  viser  det  der  afholdte 
Danehof  ^/g  1376,  hvor  Dronning  Margrethe  lod  sin  lille  Søn  Oluf  kaare  til  Konge. 
De  følgende  Regenter  viste  ogsaa  Byen  deres  Bevaagenhed.  Saaledes  bekræftede 
Erik  af  Pommern  1403  dens  Privilegier,  Chrf.  af  Bayern  tilføjede  nye  1441,  1460 
bekræftedes  de  atter,  1489  tilføjedes  nye,  1515  bekræftedes  de  af  Chr.  II,  1534  gav 
Grev  Chrf.  nye;  ligeledes  bekræftede  Chr.  III  dem  1552  og  Fred.  II  1561.  I  det  hele 
var  det  vel  til  Gavn  for  Byen,  at  den  sidstnævnte  Konge  saa  ofte  opholdt  sig  paa 
det  nærliggende  Antvorskov,  om  ogsaa  det  paa  den  anden  Side  har  medført  Byrder 
for  Borgerne,  naar  de  skulde  holde  Staldrum  til  500  Heste  beredt  under  Hoffets 
Ophold  der.    Chr.  IV  (1597)  og  Fred.  III  (1648)  bekræftede  ligeledes  dens  Privilegier. 

Ogsaa  Hospitalet  og  Kirkerne  maa  være  et  Vidnesbyrd  om  Byens  Betydning 
i  den  senere  Middelalder.  Foruden  de  to  nuv.  Sognekirker  og  Hospitalskirken  havde 
den  endnu  to,  nemlig  St  Clemens  Kirke  (nævnt  i  et  udat.  Brev  fra  senest  1223), 
om  hvilken  man  for  øvrigt  intet  ved,  ikke  engang  hvor  den  har  ligget,  og  Vor  Frue 
Kirke  (nævnt  tidligst  1382),  som  har  staaet  omtr.  paa  den  nuv.  Skoles  Plads,  paa 
Hjørnet  af  Skovsøgade  og  Store  Fruegade.  Den  er  vist  forsvunden  kort  efter  Refor- 
mationen, thi  1551  udgaar  kglt.  Brev  om,  at  den  „øde  Kirke,  som  kaldes  Vor  Frue 
Kirke",  maa  nedtages  til  Brug  for  Sognekirken,  Præstegaarden,  Skolen  og  Raadhuset ; 
vel  omtales  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  en  lille  Kirke  af  Bindingsværk,   der  stod  paa  Frue 


Slagelse.  595 

Kirkeplads,  men  den  har  vistnok  kun  været  et  Ligkapel.  Hvornaar  Latinskolen  er 
oprettet,  vides  ikke;  den  gaar  i  alt  Fald  tilbage  til  Begyndelsen  af  16.  Aarh.  (se 
videre  S.  585).  —  I  Slagelse  har  der  været  et  St.  Knuds  Gilde. 

Landbruget  maa  i  Middelalderen  og  langt  op  i  den  nyere  Tid  siges  at  have  været- 
Byens  vigtigste  Erhverv  (se  S.  591);  men  den  har  ogsaa  fra  gammel  Tid  været  en 
af  Sjællands  betydelige  Handelsstæder  paa  Grund  af  sit  rige  Opland.  Endnu  ved 
Midten  af  17.  Aarh.  kunde  Arent  Berntsen  („Danmarckis  oc  Norgis  Fructbar  Herlighed"} 
sige,  at,  skent  der  ikke  er  Indsejling  til  Slagelse,  „forsættis  der  alligevel  en  stor 
Handel,  eftersom  der  omkring  er  it  saare  got  oc  velbygget  Land".  Byen  havde  ogsaa 
tidligere  saa  at  sige  sin  egen  Havn,  omtr.  1  Mil  V.  for  Byen  ved  Store  Bælt,  nemlig 
Skibsholm  Havn,  der  vist  har  ligget  ved  Udløbet  af  Tude  Aa,  og  som  maaske 
allerede  har  været  benyttet  i  Middelalderen;  Aaen  skal  ogsaa  tidligere  have  været 
meget  bredere  og  dybere  end  nu.  Fred.  II  befalede  1574,  at  Havnen  skulde  ned- 
lægges som  Handelshavn  og  kun  maatte  bruges  som  Nødhavn;  men  da  Slagelse 
Borgere  klagede  over  den  Skade,  dette  Forbud  forvoldte  dem,  blev  den  atter  aabnet 
1580;  1648  klagede  Korsør  over  det  Afbræk,  Havnen  gjorde  den,  og  efter  at  denne 
By  var  bleven  Stabelstad  1661,  blev  Skibsholm  Havn  endelig  nedlagt  1664,  og 
Slagelse  maatte  da  søge  Korsør  Havn.  Fra  den  Tid  blev  den  overfløjet  af  Korsør; 
1672  havde  Slagelse  1832,  1769  kun  1289  Indb.  Selvfølgelig  har  den  ogsaa  som 
de  andre  Byer  lidt  meget  ved  hærgende  Ildebrande.  Aar  1515  blev  Byskatten  ned- 
sat, fordi  Byen  havde  lidt  stor  Skade  ved  Ild,  og  lignende  Bestemmelser  toges  1530, 
1540  og  1650;  en  voldsom  Brand  22^^  1552  fortærede  omtr.  100  Gaarde  og  Huse, 
hvorfor  Byen  fritoges  for  Skat  i  3  Aar,  og  senere  forlængedes  denne  Skattefrihed 
for  5  Aar;  om  nye  Ildebrande  berettes  1666  og  1669,  i  hvilket  Aar  der  brændte 
36  Huse,  1740  brændte  44  Gaarde  og  Huse  samt  Raadhuset,  1772  hele  Skovsøgade 
(22  Gaarde  og  Huse),  og  1801  afbrændte  atter  en  Del  af  Byen.  —  I  19.  Aarh.  har 
Slagelse  hævet  sig  betydeligt,  og  i  Modsætning  til  flere  sjællandske  Byer  har  den 
haft  megen  Gavn  af  Jærnbaneanlæggene. 

Flere  bekendte  Mænds  Navne  ere  knyttede  til  Slagelse.  Her  ere  Historieskriveren 
Niels  Slange  2%  1657  og  Skuespilleren  Chr.  N.  Rosenkilde  ^/^  1786  fødte.  Slanges  Fader 
Peder  Willadsen,  bekendt  fra  Rigsdagen  i  Kjøbenhavn  1660  og  senere  Bisp  i  Viborg 
(t  1673),  var  1636 — 61  Præst  ved  St.  Mikkels  Kirke.  Ogsaa  den  lærde  Teolog, 
Grundtvigs  Modstander,  Dr.  A.  G.  Rudelbach  (f  1862)  var  Præst  ved  Kirken  fra 
1848  til  sin  Død.  Af  St.  Peders  Kirkes  Præster  kan  nævnes  Hans  Bastholm  (Præst 
her  1800 — 1846,  f  1856),  der  gjorde  meget  for  Byens  Fattig-  og  Skolevæsen  og 
1815 — 36  udgav  „Vestsjællandske  Avis  eller  Slagelse  Ugeblad".  Af  Latinskolens. 
Rektorer  nævnes  i  Beg.  af  16.  Aarh.  Mads  Lang,  senere  Randers  Bys  Reformator,, 
dernæst  Jens  Jensen  Bircherod  1652 — 54  (f  1686),  senere  Prof.  ved  Kbh's  Universitet,. 
Prof.  P,  Wøldike,  fra  1777  til  sin  Død  1811,  og  den  for  sine  Oversættelser  af 
Klassikerne  bekendte  Dr.  S.  Meisling  1822—26.  Til  Navnene  paa  Skolens  bekendte 
Elever  (se  S.  585)  kunne  føjes  Biskopperne  Hans  Tausen  og  Niels  Hemmingsen  og 
Prof.  Jens  Møller  (f  1833).  (Om  Skolens  Lærere  og  Disciple  se  Hundrup,  i  Roskilde 
Skoleprogram  1861 — 63). 

Litt.:  O.  Rud  (Rhud,  Rektor  ved  Skolen),  De  urbe  Slaglosia,  Hafn.  1769.  —  „SI. 
og  dens  Omegn  i  antiqv.  Henseende",  i  Antiqv.  Ann.  II  (1815).  —  jf.  C.  Qvistgaard 
(Rekt.  ved  Skolen),  Efterretn.  om  SI.  By  og  Skole  i  ældre  Tider,  SI.  Skoleprogr. 
1831—32.  —  F.  R.  Friis,  Bidr.  til  SI.  Bys  Hist.,  Slagelse  1875.  —  J.  Heilmann, 
Bidr.  til  SI.  Bys  Hist.,  Slagelse  1885. 


38^ 


øbstaden  Korsør  ligger  i  Slagelse 
Herred  under  SS^  20'  l,^^*'  n. 
Br.  og  under  1«  17' 23,^/'  v. 
L.  for  Kbh.  (beregnet  for  Sø- 
batteriets  østl.  Gavl)  ved  Store 
Bælt  paa  begge  Sider  af  det 
smalle,  115  Al.  brede  Indløb  til 
Korsør  Havn,  saaledes  at  Byen  er 
delt  i  to  Dele,  der  ere  forbundne 
ved  en  135  Al.  lang  Bro;  den 
sydlige  gamle  Bydel  ligger  paa  en  mod 
N.  udskydende  Landtunge;  den  nyere  Del 
paa  Halvøen  Halskov,  N.  for  Banegaarden 
og  de  store  Havneanlæg.  Byen  ligger  meget 
lavt  paa  et  af  Rødler,  Sand,  Muld  og  Tang 
dannet  Terræn.  Det  laveste  Punkt  ved  Raad- 
huset  ligger  kun  5,5  F.,  1,7  M.,  over  Havet,  den 
nye  Kirkegaard  lige  S.  for  Byen  15  F.,  4,^  M., 
Taarnborg  Mølle  ved  dens  Nordende  2 0,5  F.,  6,4 
M.  Ved  Højvande  og  Storm  ere  de  lavere  Dele 
af  den  gamle  By  ogsaa  udsatte  for  Oversvømmelse, 
medens  den  i  de  senere  Aar  opførte  Bølgeskærm 
af  Sten  langs  Bæltet  skærmer  mod  dette.  Afstanden 
fra  Kjøbenhavn  er  omtr.  H^/g,  fra  Slagelse  2^/^,  fra  Skjelskør  1^/^  og 
fra  Kalundborg  5  Mil  (ad  Jærnbanen  er  der  til  Kbh.  14,^  Mil,  110,4  Km., 
til  Slagelse  2,3  Mil,  17,^  Km.).  Den  gamle  Bydel  strækker  sig  omtr.  1700  Al. 
fra  S.  til  N.;  dens  største  Bredde  er  omtr.  1200,  dens  mindste  300  Al. ; 
i  den  nordlige  Bydel  er  der  fra  Broen  til  Nordgrænsen  omtr.  1800  AL, 
og  N.  for  Banegaarden  har  den  en  Bredde  af  5  —  700  Al.  Gaderne  ere 
for  det  meste  smalle  og  krogede  og  enkelte  ubrolagte;  Hovedgaderne  i  den 
gamle  Bydel  ere  de  omtr.  parallelt  løbende  Gader  Algade,  der  fører  fra 
Kirkepladsen  og  Torvet  mod  S.  0.  og  udmunder  i  Slagelse  Landevej,  og 
Havnegade  og  Sandvejen,  der  gaa  fra  Havnepladsen;  i  den  nordlige  Del 
føre  Hovedvejene  til  Halskov  Rev  og  Kruusesminde.  Mange  af  Husene  ere 
lave  og  uanselige,  og  der  er  kun  bevaret  meget  faa  gamle  Bygninger.  Nogen 
betydelig  By  har  Korsør  aldrig  været;  dens  Betydning  nu  ligger  i,  at  den 
er  Endestation  for  den  vestsjællandske  Jærnbane,  betydelig  Ind-  og  Udførsels- 
havn  og  Knudepunkt  for  de  vigtigste  Postruter  i  Danmark. 

Korsør  Købstadsgrund  udgjorde  1897  1,806,000  U  Al.  (129  Td.  Ld.), 
Markjorderne  (Halskov  Overdrev)  23,618,000  D  Al.  (1687  Td.  Ld.)  og 


1 


I 


Korser.  597 

Øen  Sprogø  62  Td.  Ld.*),  og  den  gamle  By  havde  s.  Aar  19  Gader  og 
Stræder  (hvoraf  15  brolagte)  og  1  Torv,  den  nyere  Del  paa  Halskov 
8  ubrolagte,  til  Dels  bebyggede  Veje.  Husenes  Antal  i  Byen  og  paa 
Markjorderne  var  ved  Folketællingen  1890  391  (Dec.  1896  var  der  458, 
hvoraf  386  paa  Byens  Grund).  Hele  det  ved  Matrikuleringen  opmaalte 
Fladeindhold  af  Byen  med  tilhørende  Markjorder  samt  Sprogø  var  1888 
1898  Td.  Ld.  (1896:  1978);  deraf  vare  besaaede  720,  Afgræsning,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  659,  Haver  71,  Skov  272,  Moser  og  Kær  42,  udyrkede 
Strækninger  23,  Byggegr.  59  og  Hegn,  Vandareal  m.  m.  52  Td.  Det 
samlede  Hartkorn  var  ^^  1895  112,^  Td.  Antallet  af  Gaardene  paa 
Markjorderne  var  14  med  99,3  ^d.  Hrtk. ;  deraf  hørte  54  til  2  Gaarde  paa 
over  20  Tdr. ;  8  Gaarde  dreves  fra  Ejendomme  i  Byen.  Antallet  af  Huse 
var  59  med  8,g  Td.  Hrtk.  Paa  Markjorderne  ligger  Gaarden  Kriiusesmindc, 
291/2  Td.  Hrtk.,  683  Td.  Ld.,  hvoraf  391  Ager,  102  Eng,  53  Skov  og  137 
Overdrev  og  Sø**). 

Bygningernes  saml.  Brandforsikringssum  var  1.  Okt.  1896  5,685,086 
Kr.  (Antal  af  Forsikringer  460). 


Af  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  fremhæves 
følgende : 

St.  Pouls  Kirke  ligger  midt  i  den  gamle  By  N.  V.  for  Torvet.  Den 
gamle,  til  St.  Gertrud  indviede  Kirke,  om  hvis  Forhistorie  der  næsten 
intet  vides,  har  ganske  sikkert  været  lille  og  uanselig.  Den  var  allerede 
meget  tidlig  forfalden  og  trængte  ofte  til  Reparationer;  saaledes  blev  den 
i  1576 — 7  7  restaureret  ved  kgl.  Understøttelse  og  anden  Hjælp,  da  Bor- 
gerne ikke  selv  havde  Raad,  og  der  tales  om  nye  Restaurationer  under 
Chr.  IV,  som  endog  tænkte  paa  at  opbygge  en  helt  ny  Kirke.  Men  først 
1666 — 70  blev  der  foretaget  en  af  Borgmester  Caspar  Brandt  og  andre  be- 
kostet Ombygning,  hvorved  Kirken  gjordes  to  Tredjedele  bredere  og  en 
Tredjedel  længere  (Brandts  og  Hustrus  Billeder  bleve  ophængte  ved  Alteret  og 
findes  ogsaa  i  den  nye  Kirke) ;  men  smuk  blev  den  ikke :  den  lignede  en 
Kornlade,  havde  intet  Taarn  og  blev,  som  D.  Atl.  siger,  „udvortes  meget 
uordentlig  og  haver  faaet  en  særdeles  Skikkelse".  Hvælvingen  var  af  Brædder 
og  malet;  Altertavlen  var  et  Billedskærerarbejde ;  over  Døbefonten  hang  et 
Maleri :  Christus,  der  velsigner  de  smaa  Børn  (efter  Sigende  en  Kopi  efter 
Lucas  Cranach).  Kirken  restaureredes  atter  1826,  da  den  gamle  Ringmur 
om  Kirken  og  Kirkegaarden  nedreves.  Endehg  blev  Kirken  1863  erklæret 
for  saa  brøstfældig,  at  der  var  Fare  ved  at  benytte  den,  hvorefter  den  ned- 
brødes (fra  Nov.  1863),  og  Menigheden  maatte  bruge  et  lejet  Lokale,  indtil 
den  nye  Kirke  var  færdig. 

Den  nye  Kirke  er  opført  1869—71  (indviet  29/.  1871)  for  37,500  Rd. 
(dels  ved  Statstilskud,  dels  ved  frivillige  Bidrag  og  Byens  Hjælp)  efter  Tegn. 


*)  Spvog^  (se  nærmere  S.  605)  hørte  tidligere  under  Nyborg  Landsogn,  Vindinge  Herred,  Svend- 
borg Amt,  men  blev  ved  kgl.  Resol.  af  3i/g  1886  indlemmet  i  Korsør  Købstad.  Allerede  fra  1834 
har  den  dog  if.  kgl.  Reskr.  af  ZT'g  1322  og  29;^  i823  ved  Folketællingerne  været  medregnet 
under  Korsør. 

*)  Kruusesmindes  iave  Hartkorn  er  begrundet  i,  at  Matrikuleringen  skete,  medens  Arealet  endnu 
henlaa  som  Overdrev  og  ikke  var  opdyrket.  Gaarden  er  oprettet  faa  Aar  efter  Jordernes 
Udskiftning  1843  af  Skibsreder  J.  Kruuse  (f  1877),  der  senere  afhændede  den  til  daværende  Ejer 
af  Taarnborg,  Overkammcrherre,  General  Oxholm,  som  1866  solgte  den  (tillige  med  Taarnborg) 
for  330,000  Rd.  til  Etatsraad  J.  A.  Bech.  Nuv.  Ejer  (fra  1877)  er  sidstnævntes  Søn,  Godsejer  A. 
Bech,  der  har  udvidet  Ejendommen  betydeligt. 


598 


Sorø  Amt. 


Etatsraad  Herholdt  under  Ledelse  af  Hans  J.  Holm,  af  røde  Mursten  i  Rund- 
buestil og  bestaar  af  Skib,  Kor  med  Korrunding,  og  Taarn  paa  Kirkens 
Sydøstside,  hvor  der  findes  et  Tværskib.  Kirken  har  fladt  Kassetloft  und- 
tagen i  Koret,  der  er  hvælvet,  og  er  dekoreret  af  Hilker ;  paa  Alteret  staar 
et  Krucifiks ;  Prædikestolen  er  et  i  Renæssancestil  udskaaret  Billedskærerarbejde 
fra  den  gamle  Kirke  ;  Døbefonten,  af  Sandsten,  er  ny. 

Paa  Kirkepladsen,  der  tidligere  har  været  Kirkegaard,  staar  uden  for 
Kirken  en  Mindestøtte  (Søjle  med  Vase),  der  er  bevaret  fra  den  gamle 
Kirkegaards  Tid,  over  Trykkefrihedens  Forkæmper  M.  G.  Birckner,  der  var 
Kapellan  i  Korsør  fra  1792  til  sin  Død  („Sandheden  tro  døde  M.  G.  B. 
1.  Dec.  1798").  —  Paa  den  S.  for  Byen  liggende  Kirkegaard,  ved  hvis 
Indgang  der  staar  to  Granitsøjler,  der  menes  at  være  fra  Antvorskov, 
ligger  bl.  a.    begraven  Oberst  Magnus  Liitzow,   f  1844  (1863  nedgravedes 

sammesteds  en  Kiste,  der  stod 
i  den  gamle  Kirke,  med  Liget 
af  Oberst  H.  F.  Liitzow,  f 
1789). 

Ved  Kirken  er  ansat  en 
Sognepræst,  der  tillige  er  Præst 
ved  Annekset  TaarnborgSogn. 
—  Kirkens  Formue  er  5250, 
dens  Gæld  22,2()2  Kr.  (se  G. 
L.  Wad,  Om  Korsør  og  Taarn - 
borg  Præstekald ,  i  Kirkeh. 
Saml.  3.  R.  V.  Bd.,  S.  353  0. 
og  797  fl.,  hvor  der  findes  et 
her  gengivet  Billede  af  Kirken 
før  Nedbrydningen   1863). 

Korsør  Sebatteri,  paa  den 
nordligste  Spids  af  den  Land- 
tunge, hvorpaa  den  gamle  By 
ligger,  og  ved  den  søndre  Side  af  Indløbet  til  Havnen,  bestaar  af  1  mindre 
og  3  større  Bygninger  samt  et  Taarn,  alt  omgivet  af  Volde  og  Grave.  Medens 
de  mindre  Bygninger  stamme  fra  Beg.  af  19.  Aarh.,  antages  den  3  Stokværk 
høje,  95  Al.  lange  og  18  Al.  brede  Magasinbygning  at  hidrøre  fra  Midten 
af  17.  Aarh.  eller  maaske  tidligere  (den  benyttes  nu  som  Opbevaringssted  for 
gammelt  Materiel,  særligt  Ammunitionsvogne,  og  til  Krigsministeriets  Brevdue- 
station) og  har  dannet  en  Del  af  det  tidhgere  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  nedrevne 
Slot  *) ;  men  den  interessanteste  Bygning  er  det  af  store  røde  Munkesten  op- 
førte, omtr.  40  Al.  høje  Taarn,  der  vist  er  fra  Midten  af  14.  Aarh.,  og 
hvis  Mure  forneden  ere  4,  højere  oppe  3^/2  Al.  tykke.  Det  har  rimeligvis 
dannet  et  Led  i  en  større  Befæstning  og  har  oprindelig  været  i  7  Stokværk 
foruden  Kælder;  ved  Midten  af  18.  Aarh.,  da  Slottet  blev  restaureret,  fik 
det  Pyramidetag,  men  i  Beg.  af  19.  Aarh.  tilbyggedes  deret  8.  Stokværk,  og 
Taarnet  fik  sit  nuv.  Skraatag.  I  de  nedre  Stokværk  findes  Fangerum,  i  de 
øvre  Skydeskaar  og  Lyshuller.  —  Batteriet,  der  sikkert  aldrig  har  haft  nogen 
videre  Betydning,    er   nu    nedlagt   som    saadant,  men  har  en  Kommandant, 


Korsør  gamle  Kirke. 


Aar  1764  skødedes  Korser  Fæstning,  dens  Bygninger,  Grunde  og  Ejendomme  af  Generalkrigs- 
direktoriet  til  den  rige  Kebmand  Rasmus  Langeland  (f  1780),  hvis  Gravsten  endnu  skal  findes 
i  en  Have  ved  Byen. 


Korsør. 


599 


som  bor  der.  —  Paa  et  Sted  af  Bastionerne,  der  danne  smukke  Spasere- 
gange  med  vid  Udsigt  over  Byen  og  Bæltet,  staar  der  i  et  Jærnstativ  en 
Stenkugle  (116  Pd.),  der   1881   er  opfisket  ved  Indløbet  til  Havnen. 

Raad-,  Ting-  og  Arresthuset,  paa  Torvet,  er  opført  1850  (det  tid- 
ligere Raadhus  stammede  fra  Slutn.  af  16.  Aarh.)  i  to  Stokværk.  Det  til- 
hører Korsør  Kommune  og  indeholder  Retslokaler,  Retssal,  Byraadssal  m.  m. 
1  Retssalen  hænge  to  ganske  interessante  oliemalede  Kort  af  Peder  Lange- 
land over  „Korsør  Mark"  fra  1754  og  over  „Halskov".  Der  er  Plads  for 
10  Arrestanter.  —  Politistationen  med  Byfogedkontoret  i  den  Spare- 
kassen  tilhørende  Bygning   (opført    1884 — 85   i  to  Stokværk  af  røde  Mur- 


Korsør  Søbatteri. 


sten   efter  Tegning   af  Arkitekt   J.  E.  Gnudtzmann)  ligger  paa  Kirkepladsen 
N.  V.  for  Kirken. 

Kommuneskolen,  ved  Sandvejen,  er  opført  1883  efter  Tegn.  af  Arkitekt 
J.  E.  Gnudtzmann,  har  3  Stokværk  foruden  Kælder,  og  rummer,  foruden 
Bolig  for  Overlæreren  og  Skolebetjenten,  10  Klasseværelser  m.  m.  Eleverne, 
hvis  Antal  ^i  ^^^^  var  551,  ere  fordelte  i  17  Klasser;  al  Undervisning 
er  gratis  (Betalingsskolen  nedlagdes  1883).  Ved  Skolen  er  ansat  1  Over- 
lærer, 8  Lærere,  2  Lærerinder  og  3  Timelærerinder.  —  Den  private  Real- 
skole (opr.  1865),  i  Slottensgade,  har  siden  1883  Lokale  i  den  tidligere 
offentlige  Betalingskole,  der  overlodes  den  af  Kommunen,  som  tillige  giver 
et  aarhgt  Tilskud  af  1200  Kr.  til  Realskolen;  ^s/^g  1^87  fik  Skolen  Dimis- 
sionsret; den  havde  7i  1^97  82  Elever,  fordelte  i  6  Klasser,  og  havde 
foruden  Bestyreren  5  faste  Lærere  og  Lærerinder  samt  1  Timelærer.  — 
Teknisk  Skole,  ved  Strandvejen,  er  opført  1893  efter  Tegn.  af  Arkitekt 
Sylow  af  røde  Mursten  i  to  Stokværk;  den  tilhører  Korsør  Haandværker- 
og  Industriforening  og  havde  */j  1897  50  Elever.  —  Desuden  findes  5 
Privatskoler  (hvoraf  2   paa  Halskov)  for  mindre  Børn. 


600  Sorø  Amt. 

Fattig-  og  Tvangsarbejdsanstalten,  mod  S.  i  Byen  ved  Møllevejen,, 
har  Plads  for:  i  Fattiggaarden  25,  i  Arbejdsanstalten  70  og  i  Tvangs- 
arbejdsanstalten  28  Lemmer.  Det  ved  Arbejdsanstalten  liggende  Sygehus 
har  20  Pladser.  Ved  Havneindløbet  N.  for  Batteriet  ligger  et  Epidemi- 
hus. —  Paa  Halskov  ligge  Banegaarden  og  de  store  Baneanlæg  (se 
S.  603).  Postkontoret  ligger  ved  Banegaarden.  S.  for  denne  ved  Vejen 
til  Halskovrev  ligger  Telegrafstationen.  —  Paa  Hjørnet  af  Bro-  og  Havne- 
gade ligger  Toldkammerbygningen. 

Gasværket,  mod  S.  0.  i  Byen,  er  anlagt  af  en  Privatmand  i  1860'erne 
og  blev  i  Halvfjerdserne  købt  af  Kommunen,  men  er  senere  betydeligt  ud- 
videt, bl.  a.  ved  en  1893 — 94  anlagt  ny  Beholder  bag  ved  Banestationen.  ■ — - 
Vandværket  er  anlagt  1890—91  ved  Taarnborg  for  200,000  Kr.  med 
et  Vandtaarn  bag  ved  Banestationen  (dagligt  Forbrug  omtr.  1500  Td.).  — 
For  omtr.  20,000  Kr.  anlagdes  1895  et  Kloakværk,  idet  Kloakvandet 
ved  en  ved  Gasværket  liggende  Pumpestation  pumpes  ud  i  Noret.  —  Fedt- 
gasstationen ,  paa  Søbatteriets  Grund,  er  anlagt  i  1880'erne  af  Fyr- 
væsenet; af  urene  Olier  fremstilles  her  den  til  Lysbøjerne  fornødne  Gas, 
der  dels  indpumpes  i  Bøjerne  paa  selve  Værket,  dels  pr.  Bane  befordres 
til  Fyrstationerne. 

Sømandshvile,  ved  Vejen  langs  med  Bæltet,  stiftet  1874  ved  Testa- 
mente af  Enke  Demofilia  Cleotilde  Kruuse,  er  opført  1883  i  1  Stokværk 
for  omtr.  12,000  Kr.  og  har  6  Friboliger  for  gamle,  trængende  Søfolk; 
Stiftelsen  ejer  desuden  6000  Kr.,  af  hvis  Renter  en  Del  uddeles  til  Bebo- 
erne. —  Dyrhauges  og  Hustrus  Minde,  S.  0.  for  Byen,  ved  Lovsøerne, 
stiftet  ved  Testamente  af  1882  af  Krigsraad  J.  Th.  Larsen  Dyrhauge  og 
ved  Testamente  af  1889  af  Enken,  er  opført  1891  i  to  Stokværk  for 
31,457  Kr.  og  har  12  Lejligheder,  hver  med  Have,  til  Fribolig  for  6 
Familier  af  Borgerstanden  og  6  af  Sømandsstanden ;  desuden  ejer  Stif- 
telsen en  Kapital  paa  omtr.  146,280  Kr.,  hvis  Renter  skulle  uddeles  i 
Portioner  paa  150  og  100  Kr.  til  trængende,  dels  af  Borger-,  dels  af  Sø- 
mandsstanden i  Korsør  paa  Livstid.  —  Kronprinsesse  Louises  Asyl, 
i  den  gamle  By  nærved  Halskovbroen,  er  opført  i  1  Stokværk  1876  og 
kan  optage   120  Børn. 

Af  andre  Bygninger  nævnes  Missionshuset  „Bethania",  ved  Sand- 
vejen, opført  for  omtr.  12,000  Kr.  1889  af  røde  Mursten;  Good-Templar 
Ordenens  Loge  „Hjemmets  Fred",  er  opført  1894.  Hotel  Korsør 
med  Teaterbygning  (omtr.  320  Pladser),  paa  Hjørnet  af  Sandvejen 
og  Vejen  til  Halskovbroen,  en  1  Stokværk  høj  Bygning  med  et  to  Stok- 
værk højt  Midtparti,  er  opført  1882 — 83  efter  Tegn.  af  Arkitekt  J.  E. 
Gnudtzmann.  Det  i  gotisk  Stil  1855  opførte  Hotel  Storebælt  ligger 
ved  Banegaarden. 

Af  de  faa  ældre  Huse  nævnes  et  i  den  østlige  Del  af  Algade  og  et 
ganske  interessant  Hus  i  Slottensgade.  fra  omtr.  17.  Aarh.  Ved  Enden  af 
Slottensgade  lige  ved  Vejen  langs  Bæltet  og  lige  over  for  den  gamle  Post- 
gaard  ligger  en  lille  Rønne,  der  aabenbart  er  benyttet  som  Motiv  ved  det 
kgl.  Teaters  Dekoration  til   „Kong  Salomon  og  Jørgen  Hattemager". 

S.  V.  for  Byen  er  et  Stykke  Jord  udlagt  til  Kolonihaver.  Ved  Lov- 
søerne er  der  et  mindre  Lystanlæg.  Omtr.  3  Km.  S.  0.  for  Byen  ved  Vejen 
til  Skjelskør  paa  Markjordernes  Grænse  strækker  sig  fra  N.  til  S.  den 
omtr.  200  Td.  Ld.  store  Korsør  Lystskov,    hvor   der    er  vid  Udsigt  fra 


Korsør.  601 

„Rundehøj"  og  fra  de  høje  Klinter  langs  Bæltet.  I  den  søndre  Del  af 
Skoven  ligger  en  Langdysse,  et  Dyssekammer  og  et  af  en  Jordhøj  omsluttet 
Gravkammer  (alle  fredlyste). 


Indbyggernes  Antal  var  efter  Folketællingen  1.  Feb.  1890:  4685 
(1.  Nov.  1896:  5163);  1801  havde  Byen  1219,  1840:  1472,  1860: 
2957,   1880:   3954  Indb. 

Efter  Erhverv  fordeltes  Folkemængden  i  1890  i  følgende  Grupper,  om- 
fattende baade  Forsørgere  og  forsørgede:  898  levede  af  immateriel  Virk- 
somhed, 1229  af  Industri,  558  af  Handel  og  Omsætning,  191  af  Jordbrug, 
45  af  Gartneri,  608  af  Søfart,  184  af  Fiskeri,  medens  805  fordeltes  paa 
andre  Erhverv,  105  levede  af  deres  Midler,  59  nøde  Almisse,  og  3  hen- 
sade  i  Fængsel.  Med  Hensyn  til  Handelen  maa  bemærkes,  at  Korsør  vel 
er  en  særdeles  vigtig  Indførselshavn  for  det  vestlige  Sjælland,  ligesom  der 
foregaar  en  stor  Udførsel  af  Landbrugsprodukter  til  Tyskland  over  den, 
men  i  øvrigt  er  Handelen  ringe,  da  Byen  næsten  intet  Opland  har.  Industri 
og  Haandværk  ere  heller  ikke  betydelige.  Derimod  indtage  Søfart  og  Fiskeri 
en  fremskudt  Plads.  Fiskeriet  (særlig  Aal  og  Sild  samt  en  Del  Rødspætter) 
beskæftigede  if.  Fiskeriberetningen  for  Finansaaret  1894 — 95  48  Personer, 
der  tilsammen  fiskede  for  en  Værdi  af  28,953  Kr.  og  benyttede  10  Dæks- 
baade,    16  Damjoller  og  30  mindre  Fartøjer. 

Af  fremmede  Varer,  der  fortoldedes  i  1895,  vare  de  vigtigste: 
Bomulds-  og  Linnedgarn  5635  Pd.,  Bomulds-  og  Linnedmanufakturer  i  øvrigt 
3128  Pd.,  uldne  Manufakturvarer  1991  Pd.,  Vin  6181  Pd.,  andre  Spiri- 
tuosa a  8^  223  Vrtl.,  Humle  2205  Pd.,  Stentøj,  Fajance  osv.  3320  Pd., 
Kaffe  13,708  Pd. ,  Petroleum  3,480,312  Pd.,  andre  Olier  126,977  Pd., 
Sukker,  Mallas  og  Sirup  2985  Pd.,  Stenkul  11,461  Clstr.  og  175,186  Td., 
toldpligtige  Metaller  og  Metalvarer  af  alle  Slags  48,949  Pd.  samt  Tømmer 
og  Træ  2990  Clstr.,  hvoraf  489  Clstr.  finsk  Trælast,  og  5083  Kbfd.  Des- 
uden tilførtes  der  fra  andre  indenlandske  Steder  en  betydelig  Mængde  for- 
toldede Varer.  Af  indenlandske  Frembringelser  udførtes  til  Udlandet 
bl.  a.  765  Td.  Hvede,  2578  Td.  Byg,  4031  Td.  Kartofler,  12,000  Pd. 
Flæsk,  648,547  Pd.  Kød,  6506  Stkr.  Hornkvæg  og  Kalve,  17,474  Svin, 
4700  Pd.  Uld,  34,717  Pd.  Huder  og  Skind,  1,828,160  Pd.  fersk  Fisk, 
9570  Snese  Æg  og   1,305,996  Stkr.  Mursten. 

Ved  Udgangen  af  1895  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  49  Far- 
tøjer og  maalte  Baade  med  en  samlet  Størrelse  af  497  5  Tons,  deribl. 
8  større  Skibe  paa  mellem  200  og  400  T.  og  4  Skibe  paa  over  400  T. ; 
af  Skibene  vare  15  Dampskibe  paa  i  alt  3515  T.  (tiis.  2747  Hestes  Kr.) 
og  en  Dampmuddermaskine  paa  79,9  T.  (1^  Hestes  Kr.).  I  udenrigsk  Fart 
klareredes  for  Indgaaende  1005  Skibe,  af  hvilke  87  7  Dampskibe,  med 
55,687  Tons  Gods,  for  Udgaaende  1107  Skibe,  af  hvilke  874  Dampskibe, 
med  13,513  T.  Gods;  i  indenrigsk  Fart  indkom  688  og  udgik  633  (hvoraf 
henholdsvis  328  og  328  var  Dampskibe)  med  henholdsvis  1480  og  5305 
T.  Gods  (selvfølgelig  er  den  daglige  Færgefart  mellem  Korsør  og  Nyborg 
ikke  medregnet  heri). 

De  ordinære  Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde  1895,  efter  Fradrag 
af  Godtgørelser,  206,347  Kr.  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  1050  Kr., 


602  Sorø  Amt. 

i  alt  207,396  Kr.  (omtr.  21,17  7  Kr.  mere  end  i  1894).    Brændevinsbrænderier 
drives  ikke. 

•    Korsør  har    3  Markeder:    1   i  Marts,   1   i  Juni  og   1   i  Nov.  for  Heste 
og  Kvæg.    Torvedag  hver  Mandag  og  Torsdag. 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  nævnes:  2  mindre  Hvidtøls- 
bryggerier,  1  mindre  Dampsnedkeri,  1  Dampbødkeri,  1  mindre  Skibsbyggeri 
med  Savmølle,  1  Baadebyggeri  med  Savmølle,  2  Bogtrykkerier,  alle  i  den 
gamle  By;  paa  Halsko vsiden  en  højtliggende  Petroleumsbeholder  til  10,000 
Td.  Petroleum  (med  Plads  til  2  andre  af  samme  Størrelse)  med  Pumpe- 
ledning fra  Bolværket  og  med  Aftapningsanstalt,  1  Jærnstøberi  med  Maskin- 
værksted, og  1  Teglværk  med  Slemmeværk  (40 — 50  Mand)  samt  en  Vind- 
mølle; umiddelbart  S.  for  Byen  ligger  en  Planteskole  (38^/2  Td.  Ld.),  med 
stort  Rosendriveri,  samt  2  Vindmøller  og  en  Tagpapfabrik.  —  I  Korsør  er 
der  „Dampskibsselskabet  Korsør"  (Aktieselskab,  opr.  ^/g  1889,  Aktiekapital 
60,000  Kr.).  —  I  Korsør  udgives  2  Aviser:  „Korsør  Avis"  og  „Korsør 
Adresseavis". 

Kreaturholdet  var  1^/7  1893:    183  Heste,  493  Stkr.  Hornkvæg  (deraf 
359  Køer),   111   Faar,  286  Svin  og  9  Geder. 


Byens  Øvrighed  bestaar  af  en  Borgmester,  der  tillige  er  Byfoged  samt 
By-  og  Raadstueskriver.  Byraadet  bestaar,  foruden  af  Formanden  (Borg- 
mesteren), af  9  valgte  Medlemmer.  Følgende  staaende  Udvalg  ere  ned- 
satte: a)  for  Kassekontrollen,  b)  for  Havnevæsenet,  c)  for  Fattigvæsenet,  d) 
for  Skolevæsenet,  e)  for  Belysning  og  Vandforsyning,  f)  for  Brolægnings- 
og  Vejvæsen,  g)  for  Kommunens  Ejendomme  og  Skoven. 

Med  Hensyn  til  de  finansielle  Forhold  nævnes  af  Indtægterne  i 
1895:  Skatter  54,051  (deraf  Grundskat  1139,  Husskat  1576,  Formue-  og 
Lejlighedsskat  51,346  Kr.),  Afgifter  efter  Næringsloven  29,516,  Tilskud  fra 
Staten  til  Alderdomsunderstøttelse  2719,  Indtægt  af  Aktiver  29,516  (deraf 
Overskud  af  Gasværk  10,451,  af  Vandværk  3650),  ekstraord.  Statsbidrag 
1765  Kr. ;  af  Udgifterne:  Bidr.  til  Stat  1410,  Bidr.  til  Amt  326,  Bidr.  til 
Amtsskolefond  1503,  Byens  Bestyrelse  4481,  Fattigvæsen  19,278,  Alder- 
domsunderstøttelse 6331,  Skolevæsen  18,973,  Rets-  og  Politivæsen  4728, 
Medicinalvæsen  1171,  Gader  og  Veje  31,010  (Kloaker),  Renlighed  218, 
Brandvæsen  967,  Højtidsoffer  1700  Kr.  Kommunen  ejede  ^^/i2  1895:  i 
Kapitaler  61,082,  i  faste  Ejendomme,  der  give  Udbytte,  652,800  og  i  Ejen- 
domme, der  ikke  give  Udbytte,  220,736  Kr.  Kommunens  Gæld  var  491,372 
Kr.  For  Aaret  1897  er  Skatteprocenten  for  Afgiften  paa  Formue  og  Lej- 
lighed 4^/2  pCt.    Den  anslaaede  Indtægt  er  omtr.    1,321,900  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme  ere:  Raad-,  Ting-  og  Arresthuset,  Real- 
skolen, Kommuneskolen,  Fattig-  og  Arbejdsanstalten  med  Sygehuset,  Mark- 
vogterhuset,  Oplagshuset,  Lejehuset,  Gasværket,  Vandværket,  238  Td.  Ld. 
Bymark  og  213  Td.  Ld.  Skov  med  Skovfogedbolig  og  to  Traktørsteder. 

Byens  Politi  bestaar  af  1  Overbetjent,  4  Betjente  og  2  Reservebetjente. 
Politikorpset  er  ophævet.  Det  faste  Brandkorps  bestaar  af  1  Brand- 
inspektør og  28  Mand. 

I  Banken  for  Korsør  og  Omegn  (oprettet  ^^/jq  1895)  er  Aktiekapi- 
talen   100,000  Kr.;  Folio-  og  Indlaanskontoen  var  ^1/^2  1^96    163,996  og 


Korsør.  603 

Vekselkontoen  28,234  Kr.  —  I  Sparekassen  for  Korsør  og  Omegn 
(opr.  9/^  1859)  var  ^i/g  1895  Sparernes  samlede  Tilgodehavende  787,716  Kr., 
Rentefoden  var  3^/5 — 4  pCt.,  Reservefonden  udgjorde  5  7,407  Kr.,  Antal  af 
Konti  2043. 

Havnen,  der  altid  har  været  regnet  som  den  bedste  paa  Sjælland  ved 
Store  Bælt  næst  Kalundborgs,  har  dog  først  faaet  sin  nuv.  Betydning  og 
Størrelse  efter  Jærnbanens  Forlængelse  til  Korsør  1856;  1840  var  den  11 
F.  dyb  og  kunde  rumme  250  Skibe  af  20  Csltr.'s  Drægtighed,  og  dens 
Indtægter  vare  dengang  omtr.  3200  Rd.  aarl.  Havnens  saml.  Størrelse  er 
omtr.  25  Td.  Ld. ;  den  deles  i  Yderhavnen  fra  Halskovbroen  til  Havne- 
hovederne (19^/4  Td.  Ld.)  —  hvortil  ogsaa  regnes  den  lille  Kølhalehavn 
(^/g  Td.  Ld.)  og  Baadehavnen  (l^s  Td.  Ld.),  der  ligger  ved  det  sydlige 
Indløb,  V.  for  Søbatteriet  —  og  Inderhavnen  inden  for  Halskovbroen  i 
Noret  (lidt  over  3  Td.  Ld.).  Havnepladsernes  Størrelse  er  omtr.  4  Td.  Ld. 
paa  Jærnbanens  Side  og  S^/g  paa  Byens  Side.  Dybden  i  Havnen  og  Indløbs- 
renden  er  i  de  senere  Aar  uddybet  til  18  F.,  men  den  agtes  nu  efterhaanden 
forøget  til  20  F.,  hvilken  Dybde  allerede  omtr.  Halvdelen  af  den  egentlige 
Yderhavn  har.  Baadehavnen  er  7  å  9  F.  dyb.  Stenmolerne  have  en  Længde 
af  425  AL,  Træbolværkerne  af  i  alt  2748  AL,  (deraf  er  Bolværket  langs  Jærn- 
banen  til  Halskovbroen,  der  gerne  forbeholdes  Postdampskibene,  1016  AL: 
Baadehavnens  Bolværk  er  322,  Inderhavnens  27  7  AL).  Havnevæsenet  bestyres 
af  et  af  Byraadet  nedsat  Udvalg,  der  bestaar  af  2  Medlemmer  af  Byraadet, 
Borgmesteren  som  født  Formand,  en  Havneingeniør,  en  Havnemester  og  en 
Havneassistent.  Havnekassen  ejede  ved  Udg.  af  1895  i  Kontanter,  og 
Pengeeffekter  26,407  og  i  faste  Ejendomme  88,480  Kr.,  og  den  skyldte 
147,602  Kr.  Dens  Indtægter,  der  bestaa  af  Renter  og  forskellige  Bidrag 
samt  af  Bro-  og  Havnepenge,  Grundleje  og  Pladsleje,  vare  i  1895  76,247 
188  Af  senere  Aars  Arbejder  kan  nævnes,  at  Halskovbroen  ombyggedes 
Kr.2 — 83  til  en  fast  Tømmerbro  med  en  100  F.  lang  dobbeltfløjet  Jærn- 
svingbro  paa  Midten  med  35  F.  brede  Gennemsejlinger;  1890 — 91  om- 
byggedes de  gamle  Bolværker  paa  Byens  Side  fra  Halskovbroen  til  Køl- 
halehavnen  og  forsynedes  med  Banespor.  Baadehavnen  anlagdes  1880 — 81.  — 
Ved  Havnen  er  der  ansat  2  faste  Lodser,  der  lodse  mod  N.  til  Kalund- 
borg, mod  S.  til  Nakskov  Fjord,  mod  V.  til  Svendborg  Sund  og  mod  0. 
til  Masnedsund  (i  Havnen  er  der  Lodstvang  for  Skibe  paa  over  10  Tons).  — 
Til  at  losse  i  Havnen  er  der  et  Havnelav  paa  100  Mand  med  20  Mands 
Reserve. 

Damp  færgehavnen,  umiddelbart  uden  for  Havneindløbet  paa  Halskov- 
siden,  er  anlagt  af  Statsbanerne  if.  Lov  af  ^^/^  1881,  der  ogsaa  indbe- 
fattede en  Jærnbane  fra  Korsør  Station  til  Refshuset  yderst  ude  paa  Halskov, 
hvorfra  Overfarten  til  Fyn  foregaar  i  Isvintre.  Nov.  1883  vare  Anlæggene 
færdige.  Havnen  var  indrettet  til  Anløbsplads  for  2  Dampfærger,  men  er 
1887  udvidet  med  et  nyt  Leje  til  en  tredje,  Reservefærgen.  —  Statsbanernes 
3  Isbrydere  og  en  isbrydende  Skruefærge  ere  stationerede  ved  Bolværkerne 
paa  Byens  Side. 

Lige  for  Havneindløbet  findes  2  ældre  hvide,  runde  Fyrtaarne,  der  dog 
nu  kun  benyttes  som  Dagmærker,  medens  Fyrene  ere  anbragte  i  to  Gitter- 
jærns  Fyrmaster  i  en  Højde  af  24  og  48  F.,  Flammens  Højde  26  og  52 
F.,  Synsvidde  2^2  og  3  Mil;  de  tændtes  første  Gang  15.  Decbr.  1893. 
Paa    „Lygtebanken"    N.  V.    for    Byen    ligger  Halskov    Fyrbygning, 


604  Sorø  Amt. 

i  hvis  Gavl  der  er  et  hvidt,  fast  Fyr;  Flammens  Højde  er  51  F.,  Synsvidden 
omtr.  2  Mil. 

I  gejstlig  Henseende  er  Taarnborg  Sogn  forenet  med  Korsør  som 
Anneks. 

Korsør  hører  til  3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  3.  Folketings- 
kreds (Valgsted  i  Slagelse).  Den  hører  under  Slagelse  Amtstuedistrikt 
og  Korsør  Stadslægedistrikt  (med  hvilket  Sognene  Taarnborg,  Vemmelev 
og  Hemmershøj  af  Slagelse  Herred  ere  forenede)  og  har  et  Apotek.  Den 
hører  under  2.  Udskrivningskreds'  317.  Lægd  og  er  Sessionssted  for 
Kredsens  314.- — 317.  Lægder. 

Ved  Korsør  Toldsted  (Lokaler  paå  Banegaarden)  er  ansat  en  Toldfor- 
valter, 2  Kontrollører  og  3  Assistenter.  Ved  Postvæsenet  er  ansat  en  Post- 
mester, en  Kontrollør  og  3  Ekspedienter,  ved  Telegrafvæsenet  en  Bestyrer 
og  4  Telegrafister.  Korsør  er  foruden  ved  Statstelefonen  ogsaa  i  Telefon- 
forbindelse med  Kjøbenhavn  og  Købstæderne  paa  Sjælland  ved  Telefonsel- 
skabet for  Korsør  og  Omegn,  opr.    1894  med  en  Aktiekapital  paa  5000  Kr. 

Allerede  ved  Anlægget  af  Kjøbenhavn-Roskilde  Banen  (se  S.  198)  havde 
det  været  paa  Tale  at  forlænge  den  til  Korsør;  dog  fastsloges  det  først 
ved  Lov  af  ^'^/g  1852,  ved  hvilken  der  bl.  a.  tilsikredes  det  sjællandske 
Jærnbaneselskab  Statsgaranti  for  4  pCt.  af  den  fornødne  Kapital.  Den  vest- 
sjællandske Bane,  der  paabegyndtes  s.  Aar,  og  som  var  bestemt  at 
skulle  være  fuldendt  1854,  blev  aabnet  ^^/4  1856  og  havde  da  (inkl. 
Roskilde  Banen)  kostet  omtr.  6,5  Mill.  Rdl.  for  hele  Strækningen,  o:  omtr. 
887,000  Kr.  pr.  Banemil.  Ved  Købet  af  de  sjællandske  Jærnbaner  1880  overgik 
den  til  Staten.  Om  de  senere  Anlæg  af  Damp  færgelejerne  og  Banen  ud  paa 
Halskov  se  S.  603.  Der  er  nu  Forbindelse  mellem  Kjøbenhavn  og  Korsør  8 
Gange  daglig  (4  Iltog)  fra  Kbh.  til  Korsør  og  8  Gange  omvendt  (4  Iltog).  — - 
Der  gaar  4  Gange  daglig  danske  og  tyske  Postdampskibe  mellem  Korsør 
og  Kiel;  og  Damp  færgen  gaar  6  Gange  frem  og  tilbage  mellem  Korsør 
og  Nyborg.  Tillige  staar  Korsør  i  daglig  Dampskibsforbindelse  med  Rud- 
kjøbing  og  3  Gange  ugentlig  med  Flensborg  (paa  første  Rute  anløbes  Lohals. 
paa  anden  bl.  a.  Svendborg,  Faaborg  og  Sønderborg).  —  I  Driftsaaret 
1895 — 96  (Finansaaret)  befordredes  pr.  Bane  til  Korsør  33,654  og  fra 
Korsør  39,388  Personer  (her  er  selvfølgehg  ikke  Tale  om  rejsende  med 
gennemgaaende  Billetter);  Totalvægten  af  Gods,  Kreaturer  osv.  ankommet 
til  Korsør  var  208,205  Cntr.  og  afgaaet  fra  Korsør  1,068,421  Cntr.  Transit 
fra  det  sydlige  Udland  var  s.  Aar  ankommet  13,966  og  afgaaet  13,623 
Personer,  af  Gods  osv.  ankommet  44,915  og  afgaaet  66,025  Cntr.;  Transit 
paa  Rudkjøbing  og  Flensborg  Ruterne  var  ankommet  3608  og  afgaaet  3796 
Personer,  af  Gods  osv.  ankommet  3354  og  afgaaet  8397  Cntr. 


Historie.  Hvoraf  den  første  Del  af  Navnet  kommer,  vides  ikke  (Korset  i  Byens 
Vaaben  fra  1608  er  selvfølgelig  dannet  efter  Navnet;  i  det  ældste  Byvaaben,  fra  1519, 
staar  Bykirken).  Stedet  har  utvivlsomt  meget  tidligt  haft  Betydning  som  Overfarts- 
sted  til  Fyn.  Svend  Grathe  skal  have  anlagt  et  Slot  ved  Korsør;  men  det  er  ikke 
godt  at  afgøre,  om  der  med  dette  menes  Taarnborg  Slot  eller  et  Slot  lige  ved  Byen, 
og  i  senere  Beretninger  er  det  ogsaa  ofte  usikkert,  hvilket  der  menes,  naar  Korsør 
Slot  nævnes,  saaledes  da  det  berettes,  at  det  under  Grevens  Fejde  indtoges  af  nogle 
som  Hesteprangere  forklædte  Skjelskørborgere.    Maaske  er  det  egentlige  Korsør  Slot^ 


Korsør  —  Sprogø.  605 

der  har  ligget  paa  det  nuv.  Søbatteris  Plads  (se  S.  598),  først  opstaaet,  da  Taarn- 
borg  Slot  havde  tabt  sin  Betydning,  om  der  end  alt  tidligere  har  ligget  en  mindre 
Befæstning  ved  Indløbet  til  Havnen.  Af  Slottets  Høvedsmænd  kendes  Hr.  Erik  Bar- 
numsen 1364,  Jørgen  (Jens?)  Rud  1369—70,  Claus  Holste  1376,  Oluf  Pant  (f  1397), 
Hr.  Oluf  Nielsen  1409,  Anders  Skytte  1415,  Iver  Jensen  Dyre  1439,  Hr.  Oluf  Lunge 
1464,  Hr.  Henr.  Meinstrup  1471—96,  Stig  Griis  1497,  Erik  Hardenberg  1499,  Oluf 
Hansen  1505,  Mourids  Jepsen  Sparre  1512 — 16,  Hr.  Henr.  Gøye  1516—23  osv. 
Slottet  har  dog  vist  aldrig  spillet  nogen  større  Rolle  eller  været  videre  stærkt  be- 
fæstet. De  svenske  landede  uhindret  her  '^/g  1658,  og  de  holdt  Slottet  besat  under 
hele  Krigen  og  forstærkede  Befæstningerne  saaledes,  at  Fæstningen  endog  siges  at 
være  anlagt  af  Svenskerne ;  desuden  nedbrøde  de  en  Del  af  Byens  Huse  i  Nærheden 
af  Slottet  og  anlagde  en  n}'^  Befæstning  inde  i  Noret  paa  „Lilleø",  der  nu  er  ind- 
dæmmet. Bekendt  er  Sagnet  om,  at  Karl  Gustav  stod  paa  Korsør  Slot  og  saa  sine 
Troppers  Nederlag  ved  Nyborg,  og  de  „Velkomstord",  hvormed  han  modtog  Stenbock. 
Efter  1660  har  Fæstningen  staaet  forsømt,  og  1764  solgtes  den  med  Undtagelse  af 
Taarnet  og  nogle  Magasinhuse  (se  S.  598). 

Heller  ikke  Byen  har  trods  sin  gode  Beliggenhed  nogen  Sinde  haft  stor  Betydning. 
Aar  1288  blev  den  udplyndret  af  Marsk  Stig  og  hans  Parti.  Der  omtales  nogle  af 
Erik  Menved  paa  Taarnborg  Slot  givne  Privilegier,  men  Byens  ældste  Købstadsprivi- 
legier,  ved  hvilke  den  tillige  fik  „Fægang  paa  Sprogø,"  ere  vist  givne  1425  af  Erik  af 
Pommern;  de  ere  ofte  senere  bekræftede  og  udvidede,  bl.  a.  af  Christoffer  af  Bayern  1445 
(det  var  i  Korsør,  at  Danmarks  Riges  Raad  udstedte  Brevet  ^^/^q  1438,  hvorved  det  ind- 
kaldte Christoffer  som  Konge),  endvidere  1558,  da  der  blev  tilsagt  Byen  samme  Stadsret, 
Bylov  og  Privilegier  som  Roskilde  og  Kalundborg  samt  Ret  til  at  lade  Heste  og  Kvæg 
gaa  paa  „Halffskoug",  1648,  da  Borgerne  havde  klaget  over  den  Skade,  som  Skibs- 
holms  Havn  gjorde  dem  (se  S.  595),  1661,  da  Korsør  tillige  med  Kjøbenhavn  blev 
Stabelstad,  som  „alene  maa  bruge  den  udenlandske  Handel",  og  1664,  da  Havnene  ved 
Skibsholm,  Vaasen,  Gedehuset,  Bisserup  og  Basnæs  Fjord  nedlagdes  som  skadelige  for 
Korsør.  En  vigtig  Indtægtskilde  for  Byen  var  vel  Færgefarten  til  Nyborg,  men  den 
havde  ogsaa  sine  Ulemper  for  Borgerne,  da  de  uden  Godtgørelse  ofte  maatte  bære 
Udgifter,  naar  Hoffet  skulde  over  Bæltet;  saaledes  befaledes  det  dem  1578  at  ind- 
rette Staldrum  til  400  Heste  og  have  Fourage  til  dem  til  Brug  for  Kongen,  og  1644 
fik  Byen  en  alvorlig  Irettesættelse,  fordi  Færgefolkene  havde  sagt,  at  de  hellere  vilde 
opbrænde  deres  Baade  end  overføre  Kongens  Folk  og  Bude.  Mest  har  vel  Byen 
følt  Trykket  under  Krigsforhold,  naar  den  maatte  skaffe  Tropper  og  Materiel  over,  som 
f.  Eks.  under  Svenskekrigen  1658 — 60,  da  Korsør  ogsaa  særlig  led  under  Indkvarte- 
ring og  Beskatning.  Byen  havde  1672  kun  826  Indb.,  og  baade  paa  den  Tid  og  i 
hele  18.  Aarh.  klages  der  meget  over  dens  Fattigdom;  1769  havde  den  1280  Indb. 
Byen  har  vel  ogsaa  som  de  andre  Byer  lidt  under  Ildebrande,  skønt  der  kun  er 
Beretning  om  en  større  Brand  i  Juli  1557,  da  en  Svend  hos  Lensmanden  paa  Ny- 
borg Slot  skød  Ild  paa  Byen,  saa  at  den  brændte  paa  10—11  Gaarde  nær.  I  19. 
Aarh.  er  Byen  taget  betydeligt  til,  især  efter  at  Jærnbanen  er  kommen  i  Stand  og 
Havnens  Betydning  er  stegen.  —  Aug.— Okt.  1857  led  Korsør  meget  af  Koleraepi- 
demien, der  bortrev  over  200  Mennesker  (se  E.  Holst,  Medd.  om  Koleraepidemien  i 
K.  i  1857  samt  Bidr.  til  en  medicinsk  Topografi  af  K.,  Kbh.,   1859). 

Korsør  har  haft  en  Latinskole,  der  blev  nedlagt  ved  Forordn,  af  1^/4  1739  og 
ophørte  1.  Jan.  1740;  Rektor  ved  den  aldrig  betydelige,  Skole  var  tillige  Degn; 
den  1  Stokværk  høje  Bindingsværksbygning,  der  fra  1740  blev  Sæde  for  den  danske 
Skole,  laa  ved  Kirken  og  blev  først  nedreven  1883  for  at  give  Plads  for  Sparekasse- 
bygningen  (se  S.  599).  —  I  Korsør  er  Jens  Baggesen  født  ^%  1764. 

Litt.:  F.  R.  Friis,  Bidr.  til  K.  Bys  Hist.,  Slagelse  1875. 


Sprogø,  siden  ^i/^  I886  hørende  under  Korsør  (se  S.  597),  midt  i 
Store  Bælt,  omtr.  I  Mil  V.  S.  V.  for  Halskov  og  lige  saa  langt  0.  N.  0. 
for  Knudshoved  paa  Fyn,  er  62  Td.  Ld.  (hvoraf  omtr.  ^/g  Del  opdyrkede; 
omtr.  2V4  Td.  Hrtk.)  og  havde  V2  ^890  14  Indb.  (2  Familier).  Det  er  en 
fra  0.  til  V.  omtr.  ^/g  Mil  lang,  men  fra  N.  til  S.  meget  smal  0,  der 
deles  i   5   Banker,    hvoraf   den   østligste    er    76  F.,    24  M.,  høj;  rundt  om 


606  Sorø  Amt. 

Øen  ligge  Rev  og  Stenpuller ,  og  den  stærke  Strøm  formindsker  stadig 
dens  Størrelse.  Øen,  der  ejes  af  Postvæsenet,  er  i  Isvintre,  naar  Post- 
og  Færgefarten  foregaar  ved  Isbaade,  en  vigtig  Station.  Paa  Banken  mod 
0.  ligger  et  Fyrtaarn;  det  er  opført  1867 — 68  og  er  omtr.  60  F.  højt,. 
Fyret  er  et  hvidt  Blinkfyr,  hvis  Flamme  er  140  F.  over  Havet,  og  hvis. 
Synsvidde  er  omtr.  4^4  Mil.  Mod  V.  neden  for  Banken  ligge  Bygning- 
erne for  de  rejsende,  deribl.  Gæstgivergaarden  (i  det  hele  Plads  for  70- 
rejsende  og  100  Isbaadsfolk).  Yderst  paa  Vestenden  ligger  „Ishuset",  en 
Reservebygning  for  Istransporten.  Den  undersøiske  Telegrafledning  mellem 
Sjælland  og  Fyn  gaar  over  Øen,  der  har  Telegrafstation. 

Sprogø  (i  Vald.  II's  Jordeb.  Sprowæ^  senere  Sprouffve,  Sprove  eller  Sprou,  maaske- 
af  et  Ord,  der  betyder  spejde)  maa  allerede  i  Stenalderen  have  været  beboet,  siden 
der  et  Par  Steder  er  opsamlet  Oldsager  af  Flint.  Øen  har  vist  meget  tidligt  været 
benyttet  som  Udkigsstation  for  Sørovere,  men  omtales  først,  da  Valdemar  I  i  1160'erne 
anlagde  en  Befæstning  her  imod  Venderne  (se  om  denne  den  i  Kongens  Grav  i  Ringsted 
fundne  Blyplade,  S.  578).  Denne  Befæstning,  der  i  de  sidste  Aar  har  været  Genstand 
for  Nationalmuseets  Undersøgelser,  har  ligget  paa  Fyrbanken  og  har  bestaaet  af  et 
rundt  Taarn,  hvis  Fundamenter  man  dog  er  afskaaret  fra  at  undersøge,  da  Fyrtaarnet 
er  bygget  lige  ovenpaa  dem,  og  en  omtr.  180  Al.  lang,  4  Al.  høj  og  2^\^  Al.  bred 
Fæstningsmur,  der  har  omgivet  Taarnet  i  en  skæv  Firkant  og  har  været  opført  af 
Kamp  og  Kalk.  Den  bliver  nu  saa  vidt  muligt  restaureret.  Bekendt  er  Sagnet  om, 
at  Marsk  Stig  og  hans  Tilhængere  efter  Kongemordet  1286  havde  sat  sig  fast  paa. 
Øen,  udvidet  Befæstningerne  der  og  opført  et  Slot.  Valdemars  Befæstning  har  dog 
vist  aldrig  haft  nogen  stor  Betydning,  og  Øen  har  formodentlig  for  det  meste  været 
ubeboet  lil  op  i  den  nyere  Tid.  Christian  II  skal  have  overladt  den  til  nogle- 
Hollændere;  under  Chr.  III  var  der  en  Del  af  det  kgl.  Stutteri,  der  1569  overførtes 
til  Hindsholm.  I  alt  Fald  fra  Fred.  II's  Tid  ved  man,  at  den  blev  benyttet  som 
Tilflugtssted  for  rejsende  under  vanskelige  Forhold;  1569  forlenedes  den  til  Hollæn- 
deren Niels  Bosen,  1571 — 80  til  Lensmanden  paa  Nyborg  Slot  Axel  Viffert  og. 
1580  til  Hollænderen  Petter  Pettersson  med  Forpligtelse  til  at  huse  og  beværte 
de  rejsende.  Senere  benyttedes  den  til  Karantæne,  saaledes  under  Pesten  1710;. 
1755  blev  der  opført  en  ny  Bygning  for  Posten  og  de  rejsende.  1807  blev  der  op- 
rettet et  Lampefyr.  øen  blev  1721  købt  af  Gehejmeraad  Hans  Ad.  Ahlefeldt  til  Juels- 
berg  (Raskenberg),  under  hvilket  Stamhus  den  hørte  til  1814,  da  den  solgtes  til  Post- 
væsenet for  10,000  Rd.  —  At  de  rejsendes  ufrivillige  Ophold  paa  Sprogø  aldrig  har 
været  behageligt,  kan  ses  af  det  gamle  Ord:  „Gid  han  sad  paa  Sprogø",  som  Holberg 
omtaler  i  sine  Epistler  i  Anledning  af,  at  han  selv  sad  fast  der  paa  Hjemturen  fra 
sin  tredje  Rejse.  Ogsaa  Fred.  II  paa  en  Rejse  til  Kolding  1569,  Chr.  IV  paa  en  Rejse 
til  Skanderborg  1620  og  Fred.  VI,  da  han  tog  hjem  efter  Kielerfreden  1814,  have 
smagt  Opholdet.  —  Paa  Øen,  der  før  har  været  dækket  med  Skov,  af  hvilken  nu 
kun  et  Tjørnekrat  er  tilbage,  er  der  en  Del  Fugle  (Edderfugle,  Ænder  og  Maager) 
og  Harer,  hvilke  sidste  ere  indførte  i  de  senere  Aar.  (Bidr.  til  Sprogøs  Hist.  i  Danske 
Mag.  3.  R.  III  Bd.,  S.  75  fl.,  og  4  R.  V.  Bd.,  S.  154  fl.). 


Skjelskør 


øbstaden  Skjelskør  lig- 
ger i  Vester  Flakke- 
bjærg  H.  under  55^ 
15'  14,33"  n.  Br.  og 
under   m?'  23,ii" 
V.  L.    for  Kbh.  (be- 
regnet   for    Kirkens 
vestl.    Gavl).     Byen 
/  /Æ  ^t£\(!fi^J   ^^SS^^   meget   smukt 
^ l^\\S^Ji^    i  Nærheden  af  Store 
Bælt    ved   Skjelskør 
"^   '  '  Nor    og    Fjord    paa 

Skraaningen  af  to  Bakker  0.  og  V.  for 
Noret,  hvor  dette  ved  Bakkerne  ind- 
snævres til  et  smalt  Vandløb,  der  for- 
binder Noret  med  Fjorden,  saaledes  at 
Byen  er  delt  i  en  vestlig  Del,  den 
ældre,  og  en  østlig  Del,  hvilke  for- 
bindes ved  en  30F.  lang  Bro  (ombygget 
1869).  Torvet  i  den  østlige  Del  ligger 
34  F.,  10,7  M.,  Gaden  N.  for  Raadhuset 
i  den  vestlige  Del  29  F.,  9  M.,  over 
Havet;  lavest  er  der  ved  Broen,  5, 4  F., 
1,7  M.  Afstanden  fra  Kjøbenhavn  er 
omtr.  13,  fra  Næstved  4,  fra  Slagelse 
2  og  fra  Korsør  1^^  Mil  (ad  Jærn- 
banen  er  der  til  Slagelse  3,5  Mil,  26,9 
Km.,  og  til  Næstved  4,8  Mil,  36,2 
Km.).  Byens  Udstrækning  fra  Vest 
til  0.  er  omtr.  1700  AL;  fra  N.  til  S.  maaler  den  østl.  Del  paa  det 
bredeste  Sted  omtr.  400,  den  vestlige  600  Al.  Hovedgaden  Algade,  der 
fører  fra  V.  til  0.  gennem  begge  Bydele  og  mod  V.  ender  i  Gammeltorv  — 
hvorfra  en  Vej  fører  mod  N.  V.  ud  til  Slagelse  Landevej  — ,  medens  den 
mod  0.  udmunder  i  Nytorv  —  hvorfra  Landevejen  til  Næstved  og  Sorø 
gaar  — ,  er  temmelig  bred,  men  de  andre  Gader  ere  for  det  meste  snævre, 
og  Byen  har  kun  faa  anselige  Huse;  heller  ikke  er  der  bevaret  mange  Byg- 
ninger fra  gamle  Dage,  om  der  end  findes  en  Del  Bindingsværkshuse.  Byen 
gør  i  det  hele  et  gammeldags,  stilfærdigt  Indtryk,  og  ikke  meget  minder  om 
det  forholdsvis  store  Handelsrøre  i  tidligere  Dage.  I  de  senere  Aar  har 
Skjelskør  udvidet  sig  baade  mod  Vest  og  mod  Øst. 

Skjelskør   Købstadsgrund   udgjorde    1897    1,176,000  Q  Al.  (84  Td. 


608  Sorø  Amt. 

Ld.),  Markjorderne  11,046,000  \J  Al.  (789  Td.  Ld.),  og  Byen  havde 
s.  Aar  12  Gader  og  Stræder  og  2  Torve  samt  Havnepladsen. 
Husenes  Antal  var  ved  Folketællingen  1890  187  (Nov.  1896  var  def  i 
alt  248,  deraf  222  paa  Byens  Grund).  Hele  det  ved  Matrikuleringen  op- 
maalte  Fladeindhold  af  Byen  med  tilhørende  Markjorder  var  1888  873 
Td.  Ld.  *);  deraf  vare  besaaede  419,  Afgræsning,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
323,  Haver  8,  Skov  3,  Moser  og  Kær  5,  udyrkede  Strækninger  2,  Bygge- 
grunde 88  og  Hegn,  Veje,  Vandareal  m.  m.  25  Td.  Det  saml.  Hartkorn  for 
Byen  og  Markjorderne  var  Vi  1895  72,^  Td.  Antallet  af  Gaarde  paa  Markjor- 
derne var  18,  med  67,2  Td.  Hrtk.,  hvoraf  12  dreves  fra  Købstaden;  deraf 
hørte  12,2  Td.  til  en  Gaard  paa  over  12  Td.  (Gaarden  hgger  i  Byen);  18 
Huse  med   5,4  Td.  Hrtk. 

Bygningernes  saml.  Brandforsikringssum  var  1.  Okt.  1896  3,241,150 
Kr.    (Antal  af  Forsikringer  247). 

Med  Skjelskør  Købstads  Kommune  er  forenet  et  Landdistrikt,  de  saa- 
kaldte  „Raadmandshuse",  der  ligger  V.  for  Byen  og  N.  for  Fjorden.  Land- 
distriktets Fladeindhold  udgjorde  1888  39  Td.  Ld.,  hvoraf  23  vare  besaaede 
og  15  vare  Afgræsning  osv.;  4  Gaarde  med  5,4  Td.  Hrtk.  Distriktet  har 
Skole-  og  Fattigvæsen  fælles  med  Købstaden  og  er  med  Hensyn  til  det 
sidste  repræsenteret  i  Byraadet. 


Af  Byens  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  frem- 
hæves følgende: 

Kirken,  tidligere  indviet  til  St.  Nicolaus,  beliggende  i  den  vestlige 
Ende  af  Byen  paa  en  fri  Plads  paa  Hjørnet  af  Gammeltorv  og  Gammelgade, 
bestaar  af  et  indvendigt  40  Al.  langt  og  1 7  Al.  bredt  Hovedskib,  der  er 
dækket  med  to  Rækker  Krydshvælvinger,  et  ligeledes  overhvælvet  Kor,  der 
har  samme  Bredde  som  Skibet  og  er  19  Al.  langt,  og  som  er  forsynet  med 
Korrunding,  hvis  Diameter  er  1 3  Al.  og  9  Tommer ;  endvidere  et  42  Al. 
højt  Taarn  uden  Spir,  med  to  Sidepartier  —  to  overhvælvede,  sammenbyggede 
Kapeller,  der  nu  bruges  til  Skriftestol  og  Ligkapel  —  paa  Skibets  og  et  med 
to  Krydshvælvinger  forsynet  Sakristi  paa  Korets  Nordside  samt  et  hvælvet 
Vaabenhus  paa  Skibets  Sydside.  Hele  Kirkens  Længde  med  Taarnrummet 
er  74  Al.  Kirken  stammer  sandsynligvis  fra  1.  Halvdel  af  13.  Aarh.  og 
har  været  opført  hovedsagelig  af  røde  Munkesten  med  fladt  Bjælkeloft. 
Skibets  oprindelige  vestre  Gavl  med  Rundbuefrise,  Blindinger,  Tandskifte  og 
to,  nu  tilmurede  rundbuede  Vinduer  er  endnu  bevaret ;  ligeledes  findes  der  to, 
nu  tilmurede  rundbuede  Vinduer  paa  Skibets  Nordside.  I  den  senere  Middel- 
alder er  der  indbygget  Hvælvinger,  idet  der  i  Skibet  som  sagt  er  anbragt 
to  Rækker,  4  paa  hver  Side,  som  hvile  dels  paa  fritstaaende  murede  Piller 
i  Skibets  Midte,  dels  paa  Piller,  der  støtte  sig  til  Sidemurene.  Samtidig  er 
maaske  det  gamle  Kor  nedbrudt  og  det  nuv.  med  Korrunding  opført,  lige- 
som Kirken  sandsynligvis  er  bleven  forlænget  mod  Øst;  thi  det  østlige 
Stykke  Mur,  ligesom  Koret,  er  til  Dels  opført  af  kløvet  Kamp,  et  Materiale, 
der  ogsaa  findes  i  andre  Dele  af  Kirken.  Koret  er  forbundet  med  Kirken 
ved  to  spidsbuede  Arkader.    Fra  en  endnu  senere  Tid  stamme  Taarnet,  der 


*)  Ved  Folketællingen  1845  udsondredes  det  nedenfor  nævnte  Landdistrikt  fra  Skjelskør;  ved  kgl. 
Resol.  af  25|jj  igsi  og  i/g  1884  henlagdes  nogle  Arealer  fra  Egeslevmagle  Sogn  i  Vester  Flakke- 
bjærg  Herred  til  Byen. 


Skj  elsker. 


609 


tidligere  har  haft  et  lille  Spir,  Kapellerne,  Sakristiet  og  Vaabenhuset.  De 
to  Sidepartier  ved  Taarnet  staa  i  Forbindelse  med  Taarnrummet  ved  smaa 
Gjordbuer;  Taarnrummet  er  nu  afsondret  fra  Kirken,  men  har  tidligere 
staaet  i  Forbindelse  med  den  ved  en  halvrund  Bue.    Kapellerne,  der  have  været 


iiiiiiinniiiiiiiiiiiHiiii.i[uimiiiiii.iiiiiniiiiiiiuiiiiiiui||.iiii;iiiiiiiniir.iiiiiniiiMihg 


i;ji^i'^-!i;wiillllilllliilil'alilllllllililllllli!liH^^^^ 


lii'i. 


L_ 


j.TH.  n 


Skjelskør  Kirkes  Indre. 


benyttede  af  Menighederne  paa  Aggersø  og  Omø,  indtil  de  i  Slutn.  af  16.  Aarh. 
fik  deres  egen  Kirke,  have  fra  først  af  været  forbundne  med  Kirken  ved  to 
store,  spidsbuede  Aabninger;  i  det  ydre  ere  de  smykkede  med  Kamtakker  og 
Blindinger.  Ved  en  Restauration  ved  Midten  af  19.  Aarh.  blev  en  Del  af 
Ydermurene,  saaledes  hele  søndre  Mur  og  Korrundingen,  dækket  af  Cementpuds 
og  malet  som  Murværk,  saa  at  man  ikke  ser  det  oprindelige  Materiale. 

Trap:  Danmark,  3.  Udg.  H.  39 


610  Soro  Amt. 

Den  gamle  anselige  Altertavle  med  to  Fløje  og  en  Fremstilling  af  Kors- 
fæstelsen i  Midtpartiet  er  et  Billedskærerarbejde  fra  omtr.  1500,  der  er 
indfattet  i  en  nyere  i  gotisk  Stil  udført  Ramme;  paa  Alterbordet  staa  et 
lille  Sølvkrucinks,  vist  fra  den  ældre  Middelalder,  og  to  smaa  Malmalter- 
stager,  omtr.  fra  samme  Tid.  Den  ualmindelig  rigt  udskaarne  Prædike- 
stol, hvis  Fyldinger  have  Fremstillinger  af  Christi  Fødsel  og  Daab,  Gangen 
til  Golgatha,  Korsfæstelsen  og  Opstandelsen,  bærer  Chr.  IV's  Navnetræk  og  er 
fra  1631.  Døbefonten  er  af  gullig  Kalksten  og  formentlig  fra  den  senere 
Middelalder.  Stoleværket  i  Koret,  fra  den  senere  katolske  Tid,  har  fra  først 
af  strakt  sig  langs  Væggene,  men  er  nu  skaaret  i  enkelte  Bænke  (se  S. 
615).  Døren  ind  til  Sakristiet  synes  at  være  fra  Beg.  af  16.  Aarh.  I 
Ligkapellet  findes  to  udskaarne  Arbejder,  „Christus  paa  Korset"  og  „Jomfru 
Maria",  fra  den  senere  katolske  Tid.  Den  ældste,  smukke  Klokke  er  støbt 
1516  af  Joh.  Fastenove  og  bærer  St.  Nicolaus'  Navn.  Af  Kirkens  Ligsten 
og  Epitafier  ere  kun  faa  bevarede.  I  Taarndøren  ligger  som  Flise  en 
sønderslaaet  Gravsten  fra  omtr.  1350;  i  Sakristiet  er  henstillet  en  Gravsten 
over  Handelsmand  Lorentz  Petersen,  f  1748  (se  S.  611)  og  et  Brudstykke 
af  en  anden  over  Sognepræst  Hans  Jacobsen,  f  1593,  paa  hvilken  Præsten 
har  været  afbildet  i  hel  Skikkelse  (Afbildningen  lindes  i  Edvardsen  Friis' 
Bog).  I  Murbuen  mellem  Kor  og  Korrunding  er  indsat  en  Mindesten  for 
Provst  Edvardsen  Friis,  f  1765,  med  en  af  ham  selv  forfattet  Indskrift. 
Paa  en  af  Pillerne  er  indmuret  en  Mindetavle  over  Oberstlieutenant  J.  A. 
Warnstedt,  f  1797.  En  Gravsten  over  Raadmand  Poul  Hansen,  f  1617, 
og  hans  6  Hustruer,  alle  afbildede  paa  Stenen,  ligger  nu  i  Haven  ved 
Basnæs*).  Af  forsvundne  Epitafier  nævnes  et  over  Oberstlieutenant  og 
Kommandant  paa  Korsør  Fæstning  1676 — 88  Just  Ebel,  bekendt  fra  Møens 
Forsvar  1658,  f  i  Skjelskør  1700  (se/.  B.  Løffler,  Indberetn.  til  National- 
museet  1884). 

Kirken  ejer:  a)  Kirketienden  af  Aggersø  og  Omø  Sogne,  b)  Jorder  af 
Hrtk.  2  Td.  og  c)  i  Kapitaler  6,197  Kr. ;  dens  Gæld  er  4,917  Kr. 

Raad-,  Ting-  og  Arresthuset,  paa  Gammeltorv  ved  Kirkegaardens 
nordøstlige  Hjørne,  er  opført  1895 — 96  efter  Tegn.  af  Arkitekt  F.  C.  C. 
Hansen  i  gotisk  (nordtysk)  Stil  af  røde  Mursten  med  Skifertag  og  paa 
Granitsokkel;  ved  Vinduer  og  Døraabninger  er  der  anvendt  grønne  glaserede 
Sten.  Bygningen  er  i  2  Stokværk  og  har  blindingsprydede  Trappegavle  mod 
0.  og  V. ;  den  mod  S.  vendende  Hovedfa9ade  er  bl.  a.  prydet  med  Byens 
Vaaben,  af  Majolika,  og  en  legemsstor  Figur,  Justitia,  ligeledes  af  Majolika, 
udført  af  Billedhugger  Harboe  og  anbragt  i  et  lille  Gavlparti.  Bygningen 
indeholder,  foruden  Kontorer,  Retslokaler  og  Politistation,  en  med  Bjælkeloft 
forsynet  Byraadssal;  Vestibulen  og  Trappegangen  ere  holdte  i  middelalderlig 
Stil.  I  en  Sidefløj  findes  Arrestlokalerne,  hvor  der  er  Plads  for  10  Arre- 
stanter. Bygningen  er  opført  for  72,000  Kr.  af  Sorø  Amt,  der  ejer  ^\^^  og 
af  Skjelskør,  der  ejer  ^Z^.  (Det  ældste  Raadhus,  man  kender,  var  i  2  Stok- 
værk og  blev  nedrevet  1682;  det  laa  ogsaa  paa  Gammeltorv  ligesom  det 
1896  nedrevne,  1  Stokværk  høje  Raadhus,  der  var  opført  1829;  det  1736 
opførte  Raadhus  ligger  endnu  i  Gammelgade,  ud  mod  Gammeltorv,  og  er 
Privatbolig). 


*)  Den  skal  være  købt  af  Basnæs'  Ejer  i  Slut.  af  18.  Aarh.  ved  en  Auktion  i  Skjelskør  og  først 
være  brugt  som  Flisesten  ved  Havedøren.  Senere  blev  den  flyttet  ud  i  Haven  og  lagt  op  ad 
en  lille  Jordforhøjning;  men  den  er  nu  næsten  ødelagt:  mosbegroet  og  revnet  af  Væde. 


Skjelskør.  611 

Borgerskolen,  den  kommunale  Skole,  i  den  østlige  Bydel,  i  Algade, 
er  opført  1855  i  2  Stokværk;  den  har  4  Lærere,  7  Klasser  og  ^/j  1897 
200  Elever.  Realskolen,  der  faar  aarl.  Tilskud  fra  Kommunen,  har  5 
Klasser,  3  Lærere  og  1  Lærerinde  samt  ^/^  1897  54  Elever.  Den  saavel 
som  Teknisk  Skole  har  Lokale  i  den  1887  af  Haandværker-  og  Industri- 
foreningen opførte  Bygning  i  den  østlige  Bydel  mod  S.  ved  Maglebyvej. 
Syd  for  Bygningen  ligger  et  af  et  Aktieselskab  1890  opført  stort  Gymna- 
stikhus.   Desuden  er  der  nogle  Privatskoler. 

Fattiggaarden,  beliggende  mod  V.  uden  for  Byen,  er  opført  1885  og 
har  Plads  for  37  Lemmer;  de  to  gamle  Fattighuse,  beliggende  ved 
Gammelgade  lige  over  for  den  1841  opførte  Præstegaard,  have  Plads  for  10 
Familier-  Sygehuset,  der  er  bygget  sammen  med  Fattiggaarden  og  er 
udvidet  1893,  har  Plads  til  16  Patienter.  Sorø  Amts  Epidemihus,  mod 
N.  0.  ved  Sorøvejen,  er  opført  1894  efter  Tegn.  af  Arkit.  F.  C.  C.  Hansen  og 
forsikret  for  29,210  Kr. ;  det  kan  modtage  indtil  16  Patienter.  Mod  S.  i  den 
østlige  Bydel  ligge  de  af  Staten  efter  Tegn.  af  Arkitekt  N.  P.  Chr.  Holsøe 
1892  opførte  Bygninger:  Jærnbanestationen  og  Posthuset  med  Tele- 
grafstation; ved  Havnen  ligeledes  den  af  Staten   1886  opførte  Toldbod. 

Lorentz  Petersens  Fribolig,  i  Gammelgade  ved  Kirkegaardens  syd- 
vestlige HjørnC;  er  oprettet  ^^jn  1748  og  afgiver  Bolig  for  2  fattige  enlige 
Personer;  Kapitalen,  100  Rd.  til  Husets  Vedligeholdelse  og  til  Brændsel, 
er  indgaaet  blandt  Byens  offentlige  Midler.  Den  gamle  interessante  Bygning, 
der  efter  sin  Stil  og  Bygningsmaade  maa  antages  at  stamme  fra  Midten 
af  16.  Aarh.,  er  opført  af  røde  Munkesten,  lagte  i  uregelmæssige  Skifter, 
og  indeholder  kun  2  Rum;  Bygningen  er  kun  12^/2  Al.  lang  og  9^/2  Al. 
bred  og  har  paa  østre  Gavl  Blindingsdekorationer.  Den  har  i  sin  Tid  været 
benyttet  til  Byens  Latinskole  og  købtes  af  Lor.  Petersen,  efter  at  Skolen 
var  bleven  nedlagt  1740;  over  Døren  paa  Sydsiden  er  der  af  Stifteren  indsat 
en  Stentavle  med  et  langt  Vers,  der  beretter  om  alt  Stiftelsen  vedkommende. 
(Det  af  Borgmester  Jakob  Davidsen  1678  oprettede  Fattighus,  der  laa 
V.   for  denne  Fribolig,  er  for  længe  siden  nedrevet). 

Borger-  og  Haandværkerstiftelsen,  beliggende  0.  for  teknisk  Skole, 
er  opført  1881  ved  frivillige  Bidrag  af  et  Godgørenhedsselskab  og  afgiver 
Friboliger  for  10  trængende  Borgerfamilier;  Stiftelsen  er  forsikret  for  15,800 
Kr.  —  Asylet,  beliggende  N.  V.  for  Raadhuset,  er  opført  af  Kommunen 
1890  og  har  Plads  for   100  Børn. 

Et  yndet  Udflugtsted  for  Skjelskørs  Beboere  er  den  af  Kommunen  ejede 
Dyrehave,  beliggende  mod  N.  ved  Norets  vestl.  Bred  i  Boeslunde  Sogn, 
med  Pavillon. 


Indbyggernes  Antal  var  efter  Folketællingen  1.  Feb.  1890  i  Byen: 
2272;  1801  havde  den  567,  1840:  942,  1860:  1533,  1880:  1873  Indb.  — 
Landdistriktet  (se  S.  608)  havde  s.  Aar  40  Indb.  (1801  og  1840 
regnedes  det  med  til  Byen,    1860:   26,    1880:   21  Indb). 

Efter  Erhverv  fordeltes  Folkemængden  i  Byen  i  1890  i  følgende  Grupper, 
omfattende  baade  Forsørgere  og  forsørgede:  222  levede  af  immateriel  Virk- 
somhed, 820  af  Industri,  552  af  Handel  og  Omsætning,  67  af  Søfart,  105 
af  Fiskeri,  155  af  Jordbrug,  4  af  Gartneri,  medens  251  fordeltes  paa  andre 
Erhverv,    57    levede    af   deres    Midler,    og    39    nøde  Almisse.   —  I  Land- 

39* 


612  Sorø  Amt. 

distriktet  var  Fordelingen  s.  Aar:  19  levede  af  Jordbrug,  12  af  Søfart  og 
Fiskeri,  6  af  Industri,  1  af  sine  Midler  og  2  vare  under  Fattigv.  Som  man 
ser,  udgøre  Søfart  og  Fiskeri  vigtige  Erhverv.  Efter  Fiskeriberetningen 
vare  i  Finansaaret  1894-95  ved  Skjelskør  samt  paa  Aggersø  og  Omø  184 
beskæftigede  med  Fiskeri;  Fangsten  havde  en  Værdi  af  57,911  Kr.,  og 
der  benyttedes  1  Opkøber-Kvase,  1  Kutter,  10  Dæksbaade,  37  Damjoller  og 
62  mindre  Fartøjer. 

Af  fremmede  Varer,  der  fortoldedes  1895,  vare  de  vigtigste:  Bom- 
ulds- og  Linnedgarn  2245  Pd.,  Bomulds-  og  Linnedmanufakturer  i  øvrigt 
2330  Pd.,  uldne  Manufakturvarer  1496  Pd.,  Vin  2338  Pd.,  andre  Spiri- 
tuosa å  8^  58  Vrtlr.,  Humle  4053  Pd.,  Kaffe  32,916  Pd.,  Olier  155,935 
Pd.,  Risengryn  og  Rismel  1 1,500  Pd.,  Salt  108,830  Pd.,  Sukker,  Mallas 
og  Sirup  8424  Pd.,  Tobaksblade  og  Stilke  3596  Pd.,  Stenkul  117  Clstr. 
og  45,635  Td.,  toldpligtige  Metaller  og  Metalvarer  af  alle  Slags  47,693  Pd., 
samt  Tømmer  og  Træ  486  Clstr.  og  9072  Kbfd.  Desuden  tilførtes  fra  andre 
indenlandske  Steder  en  Del  fortoldede  Varer. 

Ved  Udgangen  af  1895  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  30  Far- 
tøjer og  maalte  Baade  med  en  samlet  Størrelse  af  3367  Tons,  deribl. 
3  større  Skibe  paa  over  400  T.  hvert;  af  Skibene  vare  4  Dampskibe,  til- 
sammen paa  174,5  T-  ^S  ^^^  ^^^  Hestes  Kr.  I  udenrigsk  Fart  klareredes 
for  Indgaaende  158  Skibe,  hvoraf  98  Dampskibe,  med  9430  Tons  Gods, 
for  Udgaaende  155  Skibe,  hvoraf  103  Dampskibe,  med  2764  T.  Gods.  I 
indenrigsk  Fart  indkom  126  og  udgik  127  Skibe  med  henholdsvis  1136 
og  415  T.   Gods. 

De  ordinære  Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde  1895,  efter  Fradrag 
af  Godtgørelser,  26,626  Kr.  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  1679  Kr., 
i  alt  28,305  Kr.  (287  mere  end  i  1894).  Brændevinsbrændings- 
afgiften  indbragte,  efter  Fradrag  af  Godtgørelser,  44, 140  Kr.  (2847  mere 
end  i  1894).  Det  producerede  Udbytte  var  514,313  Potter,  hvoraf  3496 
udførtes  til  Udlandet. 

Skjelskør  har  aarlig  10  Markeder:  1  i  Feb.,  2  i  Marts,  1  i  April,  1 
i  Maj,    1   i  Juni,    1   i  Sept.,    1   i  Okt.,    1   i  Nov.  og   1   i  Dec. 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  nævnes:  1  Brændevinsbrænderi 
og  Spritfabrik,  1  bayersk-  og  Hvidtølsbryggeri  med  Sodavandsfabrik,  1  Uld- 
spinderi og  Klædefabrik,  1  Cigar-  og  Tobaksfabrik,  1  Falstagstensfabrik, 
1  Bogtrykkeri,  1  Andelsmejeri  og  1  Andelssvineslagteri  (Aktieselskab,  opr. 
1897,  Aktiekapital  100,000  Kr.).  —  I  Byen  findes  2  Dampskibsselskaber, 
begge  Aktieselskaber:  „Selskabet  for  Skjelskør  og  Omegn"  (opr.  1873,  Aktie- 
kapital 145,000  Kr.)  og  „Skjelskør"  (opr.  1885,  Aktiekap.  25,000  Kr.).  — 
I  Skjelskør  udgives  1  Avis:  „Skjelskør  Avis"  („Syd Vestsjællands  Folke- 
blad for  Skjelskør  og  Omegn"   udgives  i  Næstved). 

Kreaturholdet  var  ^^/^  1893  i  Byen  og  paa  Markjorderne:  169 
Heste,  238  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  193  Køer),  76  Faar  og  136  Svin,  i  Land- 
distriktet: 5  Heste,  16  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  9  Køer),  11  Faar  og  7  Svin. 

Byens  Øvrighed  er  en  Borgmester,  der  tillige  er  Byfoged  og  Byskriver 
samt  Herredsfoged  og  Skriver  i  Vester  Flakkebjærg  Herred.  Byraadet 
bestaar,  foruden  af  Formanden  (Borgmesteren),  af  7  valgte  Medlemmer. 
Følgende  staaende  Udvalg  ere  nedsatte:  a)  for  Kasse-  og  Regnskabsvæsenet, 
b)  for  Havnevæsenet,  c)  for  Fattigvæsenet. 


Skjelskør.  613 

Med  Hensyn  til  de  finansielle  Forhold  nævnes  af  Indtægterne  i  1895  : 
Skatter  31,650  (deraf  Grundskat  1558,  Husskat  920,  Formue-  og  Lejlig- 
hedsskat 29,093,  Bidr.  fra  Landdistriktet  79  Kr.),  Afgifter  efter  Nærings- 
loven 2127,  Tilskud  fra  Staten  til  Alderdomsunderstøttelse  2341,  Indtægt 
af  Aktiver  5724,  ekstraord.  Statsbidr.  855  Kr. ;  af  Udgifterne:  Bidrag 
til  Stat  1641,  Bidr.  til  Amt  218,  Bidr.  til  Amtsskolefond  749,  Byens  Be- 
styrelse 1702,  Fattigvæsen  11,095,  Alderdomsunderstøttelse  5518,  Skole- 
væsen 7352,  Rets-  og  Politivæsen  27  53,  Medicinal  væsen  829,  Gader  og 
Veje  3029,  Gadebelysning  664,  Brandvæsen  328  Kr.  Kommunen  ejede  ^^/^g 
1895 'i  Kapitaler  64,061,  i  faste  Ejendomme,  som  give  Udbytte,  69,798 
og  i  Ejendomme,  som  ikke  give  Udbytte,  7  5,000  Kr.  Kommunens  Gæld 
var  87,026  Kr.  For  Aaret  1897  er  Skatteprocenten  for  Afgiften  paa  Formue 
og  Lejlighed  5^5  pCt.  Den  anslaaede  Indtægt  er  omtr.  737,400  Kr.,  deraf 
er  skattepligtig  Indtægt   506,650  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme  ere  :  Fattiggaarden,  2  Fattighuse,  Asylet, 
Borgerskolen,  et  Sprøjtehus  og  ^/^^  af  Raadhuset  samt  52  Td.  Ld.  Købstads- 
jorder. 

Politikorpset  bestaar  af  20  Mand,  der,  naar  de  gøre  Tjeneste,  særligt 
ved  Ildebrande,  ere  bevæbnede  med  Stave  og  bære  Skilt.  Brandkorpset 
bestaar  af  1  Brandinspektør,  4  Assistenter,  9  Underassistenter  og  3  Sprøjte- 
førere (Byen  ejer  3  Sprøjter)  samt  et  Korps  paa  219  Mand.  Forpligtelse 
til  at  gøre  Tjeneste  paahviler  enhver  i  Byen  bosiddende  Mand  i  Alderen 
mellem  20  og  30  Aar,  dog  kan  man  løskøbe  sig  for  5  Kr.  aarligt. 

I  Skjelskør  Spare-,  Laane-  og  Diskontobank  (opr.  ^^/jj  1876) 
var  ^Ys  1895  Sparernes  saml.  Tilgodehavende  554,191  Kr.,  Rentefoden  var 
3^/5—4  pCt.,  Reservefonden  31,586  Kr.,  Antal  af  Konti  1350.  —  I  Skjel- 
skør og  Omegns  Arbejderspareforening  (opr.  ^^/jq  1887)  var  ^Ys 
1895  Sparernes  saml.  Tilgodehavende  47  71  Kr.,  Rentefoden  O,  Reserve- 
fonden  140  Kr.,  Antal  af  Konti   188. 

Havnen,    der  er  dannet  ved  Uddybning  af  Løbet,    som  forbinder  Noret 
med  Fjorden,  bestaar  af  Inderhavnen  eller  den  gamle  Havn,  omtr.   7000  □ 
Al.  stor  og  med  en  Dybde  af  10 — 12  F.,  og  Yderhavnen,  som  er  forsynet 
med  Brohoved   og  Havnebane    (langs  Brohovedet    og  Bolværket),    der  staar 
i  Forbindelse   med  Jærnbanestationen ;    den  er  omtr.    15,000  □  Al.   stor  og 
12 — 14  F.  dyb;  paa  den  anden  Side  af  Brohovedet  ligger  den  omtr.  1000 
□  Al.    store  Baadehavn,   3 — 7  F.    dyb.     Havnepladsens  Størrelse    er   omtr. 
31,000  □  AL,    Bolværkernes    Længde    932  Al.     Først   ved  Midten  af  19. 
Aarh.    blev    der   gjort   noget    alvorligt    for   at   forbedre    Havnen;    1856-58 
blev  Havnepladsen   betydeligt    udvidet,    og   2   Moler    anlagdes   ved  Indløbet 
til  Fjorden,  der  ved  Stegehoved  deles  i  en  Yder-  og  Inderfjord,  og  gennem 
hvilken   det   smalle,    ^/^  Mil  lange  Indløb  til  Havnen  gaar;  samtidig  uddy- 
bedes  dette   Indløb    til    12  F.     I    de    sidste    20  Aar  er  Yderhavnen  bleven 
anlagt,    og  Indløbet   er  uddybet  til   13^2  a   14  F.;    Baadehavnen  er  anlagt 
1893.    Havnevæsenet  bestyres  af  Havneudvalget,  der  bestaar  af  Borgmesteren 
som  Formand    og   4  Medlemmer,    hvoraf  de   to    vælges   udenfor   Byraadets 
Midte.     Havnen  ejede  ved  Udgangen    af    1895   i  Aktiver  44,783  Kr.,  deri 
medregnede  de  faste  Ejendomme :  Havnefogedboligen,  Materialhuset  og  Lods- 
huset;  dens  Gæld  var  166,424  Kr.    Dens  Indtægter  vare  s.  A.  17,628  Kr., 
hvoraf  Havne-    og   Bropenge   udgjorde    13,156    Kr.    —    Ved    Havnen     er 
ansat  en  Fastlods  og  en  Reservelods,  der  have  deres  Stade  i  Lodshuset 


614  Sorø  Amt. 

paa  Nordsiden  af  Indløbet  til  Fjorden,  og  som  lodse  mod  N.  til  Korsør 
og  Nyborg,  mod  S.  til  Raage-Sund  og  mod  0.  til  Masnedsund.  Der  er 
Telefon  til  Lodshuset. 

I  gejstlig  Henseende  danner  Skjelskør  et  eget  Pastorat. 

Skjelskør  hører  til  3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  4.  Folketings- 
kreds, for  hvilken  den  er  Valgsted,  Slagelse  Amtstuedistrikt  og 
Skjelskør  Lægedistrikt  (Distriktslægen  bor  her)  og  har  et  Apotek. 
Den  hører  til  2.  Udskrivningskreds'  313.  Lægd  og  er  Sessionssted 
for  Kredsens  296.— 303.,  305.  og  307.— 313.  Lægder. 

Ved  Skjelskør  Toldsted  er  ansat  en  Toldforvalter,  en  Assistent  og 
en  Rorbetjent.  Ved  Postvæsenet  er  ansat  en  Postmester  (og  en  Ekspe- 
dient), der  tillige  er  Bestyrer  af  Telegrafstationen.  Skjelskør  staar  i 
Telefonforbindelse  med  Aggersø  og  Omø  og,  ved  et  privat  Selskab,  med  de 
sjællandske  Byer. 

Paa  Slagelse-Næstved  Banen  med  Sidebane  til  Skjelskør  (se 
nærmere  S.  593)  befordredes  der  i  Driftsaaret  1895 — 96  (Finansaaret)  til 
Skjelskør  22,595  og  fra  Skjelskør  22,972  Personer;  Totalvægten  af  Gods, 
Kreaturer  osv.  s.  Aar  var  ankommet  til  Skjelskør  87,632  og  afgaaet  fra 
Skjelskør  89,040  Cntr. 


Historie.    Skjelskør,   i  Vald.  IFs    Jordebog   kaldet  Skiælfiskør  og  Skelfiskør  (af 
Skjelfisk    o:   Musling;    se    Vaabnet    S.  607),    er    en   gammel  By   og  har  i   Middel- 
alderen  været   ret  anselig;   den  har  saaledes  strakt  sig  over  et  en  Del  større  Areal 
end  nu,  særlig  mod  Vest,  nemlig  til  den  saakaldte  „Helledegrøft",  som  skal  stamme 
fra    den  nedennævnte  Henrik  Æmeltorps  Befæstning.    Derimod   er  den  i  den  nyeste 
Tid  bleven  udvidet  mod  O.,  hvor  den  tidligere,  1806  afbrændte  Landsby  Smidstrup 
laa.     I  Købstadslisten  i   Valdemars  Jordebog  ansættes  Byen  til  en  Skat  af  13   Mark 
Sølv   og    maa    saaledes   antages   i  Størrelse   at   have   staaet  mellem  Vordingborg  og 
Ringsted.     Byen   hørte   til  Valdemar  Sejrs  Familieejendom,   og   ved  Skiftet  efter  ham 
blev   den  udlagt  til  Erik  Plovpenning.    Da  Christoffer  I   efter  Kong  Abels  Død  be- 
mægtigede sig  Tronen,   fandt   han  Modstand  fra  flere   Sider,  og  bl.  a.  bekæmpedes 
han  af  en  tysk  Ridder  Henrik  Æmeltorp,  som  besatte  Skjelskør  og  byggede  en  Borg 
her  1253  samt  befæstede  Byen.    Christoffer  angreb  ham  her,  men  blev  første  Gang 
grundig  slaaet  tilbage ;  senere  maatte  dog  den  fremmede  Æventyrer  opgive  baade  Borg 
og  By,  der  skal  have  lidt  meget  under  disse  Fjendtligheder.    I  Foraaret  1288,  da  der 
holdtes  Danehof  i  Skjelskør,  havde  Hertug  Valdemar  af  Sønderjylland  taget  Ophold 
i  Byen;   han   havde   mange  Fjender   i   den   unge   Kong  Erik  Menveds    Omgivelser, 
og  Drost  Peder  Hoseøl   gjorde   et  dristigt  Forsøg  paa  at  bemægtige  sig  Hertugens 
Person;  men  Angrebet  fik  et  meget  uheldigt  Udfald  for  ham:  Hertugens  Folk  ydede 
tapper  Modstand,  og  Drosten  blev  fangen  og  ført  til  Sønderborg;  ogsaa  Enkedronning 
Agnes  faldt  i  Fjendernes  Hænder,  men  undslap  ved  List.     Senere  hen  i  samme  Aar 
blev  Skjelskør,   vel  som   en  Hævn   for  Overfaldet,   plyndret  af  Nordmændene  og  de 
fredløse,   ved   hvilken  Lejlighed  Byen  næsten   blev  helt  ødelagt  og  den  derværende 
Kongsgaard,  „Hovgaarden",  der  skal  have  ligget  lige  V.  for  Kirkegaarden,  hvor  den 
nuv.  Præstegaard  er  (1841  ved  dennes  Opførelse  fandtes  Fundamenter  af  gamle  Byg- 
ninger), afbrændt.    Aar  1300  holdt  Erik  Menved  et  Fredsmøde  i  Skjelskør  med  den 
norske  Kong  Hakon.    Da  Erik  Menveds  Svoger,  den  svenske  Kong  Birger  Magnussen, 
maatte   flygte   til   Danmark,   forlenede  Christoffer  II  ham,   som   den  samtidige  Eriks- 
krønike  fortæller,    med  to  Herreder   og  en  Gaard  ved  Skjelskør,  og  „den  Gaard  hed 
Spikeborg*),  siges  der  (se  S.  380).    Nogle  Grunde  ved  Skjelskør  kaldes  endnu  Spiger- 
borg, og  Vejen,  der  fører  ud  til  Borreby,  hedder  Spigerborgvejen;  endnu  1674  fandtes 


*)  Det  Jordstykke,  som  nu  bærer  Navnet  Spigerborg,  bestaar  af  to  ved  Vejen  til  Borreby  adskilte 
Dele,  hvoraf  den  estlige  har  været  Mose  og  Sø,  som  i  sin  Tid  har  omgivet  den  vestlige 
Del,  et  omtr.  500  Al.  langt  og  lOO  Al.  bredt  Bakkestreg.  Maaske  har  „Spikedorg"'  ligget  paa 
den  nordvestligste  Pynt  af  denne  tidligere  0  nærved  Indlebet  til  Noret  og  Byens  Havneplads. 


Skjelskør.  615 

der  if.  Edvardsen  Friis  en  „Spegerborg  Gaard  med  Have  og  Park".  Kort  efter  at 
Kong  Birger  var  død  1321,  fremsatte  en  anden  svensk  Fyrste,  nemlig  Birgers  Fætter 
Erik  Valdemarsøn,  Krav  paa  Skjelskør,  idet  han  paastod,  at  baade  denne  By  og 
meget  andet  Gods  tilkom  ham  som  Søn  af  Sophie,  Erik  Plovpennings  Datter,  Valde- 
mar Birgersøns  Dronning.  Da  Hertug  Valdemar  var  Konge,  bleve  disse  Godser  ogsaa 
tilkendte  ham  1327;  men  om  han  virkelig  har  faaet  dem  og  dermed  Skjelskør  i  Eje, 
vides  ikke.  Senere  skal  Skjelskør  være  bleven  forlenet  bl.  a,  til  Axelsønnerne  eller 
Thotterne,  indtil  den  ved  Midten  af  15.  Aarh.  atter  kom  ind  under  Kronen.  Den 
sidste  Stadsret  fik  Byen  1441. 

Af  det  ovennævnte  kan  sluttes,  at  Skjelskør  i  Middelalderen  har  været  en  ret 
anset  By.  Den  besøgtes  ofte  af  Kongerne*),  om  ikke  af  anden  Grund,  saa  fordi 
den  i  de  Tider  var  Hovedoverfartsstedet  til  Fyn.  Ogsaa  den  Omstændighed,  at  den 
har  haft  to  Klostre,  vidner  om  dens  Betydning  i  de  katolske  Tider. 

Om  disse  Klostres  Beliggenhed  og  Historie  vides  kun  meget  lidt.  Karmeliternes 
eller  Vor  Frue  Kloster,  som  Erik  af  Pommern  stiftede  1418,  maa  have  Hgget  i  Byens 
østlige  Del  mod  S.,  hvor  endnu  Pladsen  „Marie  Kirkegaard"  minder  om  det.  Der 
vides  ikke  stort  andet  om  det,  end  at  det  1503,  1505,  1509  og  1514  i  Testamenter 
betænktes  med  Gaver,  at  en  Broder  Oluf  var  Prior  her  1464,  og  at  Priorværdig- 
heden sidst  beklædtes  af  en  af  Reformationstidens  mere  bekendte  Mænd,  Lektor 
Mourids  Samsing,  der  senere  blev  Sognepræst  i  Tjæreby.  Aar  1532  forlode  Munkene 
„formedelst  deres  store  Armod"  Klosteret  og  overdroge  det  til  Fred.  I,  som  skæn- 
kede Lensmanden  paa  Borreby,  Johan  Urne,  alle  Bygningerne  med  Undtagelse  af 
Kirken,  der  bestemtes  til  Sognekirke  for  Skjelskør.  Men  under  Grevens  Fejde  gav 
Grev  Christoffer  1534  Klosteret  til  Byens  Borgere,  i  hvis  Eje  det  synes  at  være  for- 
blevet til  dets  Nedriveise,  som  foregik  fra  Tid  til  anden  efter  1550.  Efter  en  dog 
noget  usikker  Beretning  har  Johan  Friis  faaet  Materialer  fra  Klosteret  til  Hovedbyg- 
ningen paa  Borreby.  Omtr.  samtidig  forsvandt  ogsaa  Klosterkirken,  idet  det  utvivl- 
somt er  til  den,  der  sigtes,  dels  i  Chr.  III's  Brev  af  1552,  hvorefter  Borgerne  i  Skjel- 
skør maatte  nedrive  den  ene  Halvdel  af  „Klosterkirken"  og  bruge  Materialerne  til 
Forbedring  af  deres  Sognekirke  og  Raadhus,  medens  den  anden  Halvdel  skulde  be- 
nyttes til  Byggearbejder  paa  Nyborg  Slot,  dels  i  samme  Konges  Brev  af  1557,  da 
det  tillades  Borgerne  i  Byen  at  bryde  Sten  af  „den  gamle  Kirke  til  Brug  ved  Skolens 
Forbedring",  og  Fred.  IFs  Brev  af  1562,  som  tillod  Borgerne  at  tage  Mursten  og 
Kalk  i  samme  Kirke  mod  at  rydde  Pladsen  og  anvende  Gruset  til  Forbedring  af 
de  slette  Veje  uden  for  Byen.  Kirkens  oprindelige  Altertavle  er  maaske  den  rigt 
udskaarne,  der  nu  findes  i  Boeslunde  Kirke.  —  Det  andet  Kloster,  et  Sortebrødrekloster, 
er  egentlig  kun  kendt  af  Fred.  II's  Brev  af  1570,  som  tillagde  Byen  den  Plads,  hvor- 
paa  Klosteret  havde  staaet.  Det  kan  næppe  være  stiftet  før  efter  1300  og  har  maaske 
haft  sin  Plads  paa  Algade.  Man  har  formodet,  at  Munkene  vare  henviste  til  Byens 
Kirke,  og  at  Korstolene  i  denne  ere  en  Erindring  derom  (se  H.  F.  Rørdam,  i  Ny 
kirkeh.  Saml.  IV  S.  473  fi.,  og  Fr.  Beckett,  Altertavler,  S.  25). 

Byen  havde  lidt  meget  ved  Middelalderens  Krige;  ogsaa  den  sorte  Død  havde 
hærget  den  (en  Mængde  Lig,  som  1843  fandtes  i  Byens  østlige  Del  i  Algade,  kunne 
maaske  henføres  til  denne  Epidemi),  og  den  var  gaaet  meget  tilbage.  Men  i  Slutn. 
af  Middelalderen  lader  den  til  igen  at  være  kommen  noget  op,  især  ved  betydelig 
Handel  med  Korn  og  tysk  01;  1488  fik  Byen  Toldfrihed  overalt  i  Danmark  undtagen 
Skanør;  samtidig  tiltog  Agerbruget  dels  ved  Opdyrkning  af  de  Grunde,  som  vare 
blevne  lagte  ode  under  Middelalderens  Krige,  dels  ved  Rydning  af  de  Skove,  hvormed 
Byen  dengang  var  omgiven.  De  betydelige  Ydelser  i  Syvaarskrigen  tyde  paa,  at 
den  har  været  ganske  velhavende  (1565  ydede  den,  ligesom  Korsør  og  Slagelse, 
400  Rd.,  skønt  Borgerne  havde  faaet  Nedsættelse  paa  Grund  af  en  Byen  overgaaet 
Ildebrand),  og  ved  Prinsesseskattens  Udskrivning  1596  i  Anledning  af  Chr.  IV's 
Søster,  Prinsesse  Augustas  Bilager  med  Hertug  Johan  Adolf  af  Gottorp  ansattes 
Skjelskør  til  100  Rd.,  medens  af  sjællandske  Byer  kun  Kjobenhavn,  Helsingør  og 
Næstved  vare  ansatte  højere.  Krigene  i  17.  Aarh.  have  dog  atter  bragt  Byen  i  Stampe; 
især  har  Svenskekrigen  1658—60  tynget  svært  med  dens  Krigskontributioner  (i  det 
hele  26,000  Rd.,  siger  P.  Edvardsen  Friis)  og  Indkvarteringer,  og  den  har  snart  maattet 
vige  for  Nabobyerne;  saaledes  blev  der  ved  Forordningen  om  Købstæderne  af  ^s/^ 
1682   tilstaaet  Korsør   og  Næstved   Ret  til  udenlandsk   Handel,   medens  samme  Ret 


*)  Siden  Erik  Menved  skal  ingen  Konge  have  gæstet  Skjelskor,  og  et  gammelt  Sagn  led,  at 
ingen  Konge  turde  fare  eller  kere  over  Skjelskor  Bro  „formedelst  Kong  Tolv,  Klintekongen, 
der  bor  i  Klinten  uden  for  Byen". 


616 


Sorø  Ami. 


nægtedes  Skjelskør,  der  ved  Forordningen  nævnes  blandt  de  Købstæder,  som  kun 
maatte  have  en  Byf^oged  og  ikke  nogen  Magistrat.  Aar  1672  havde  Byen  617,  1769 
589  og  1801  567  Indb.  Først  ved  Midten  af  19.  Aarh.  er  den  begyndt  at  vokse, 
vel  nærmest  paa  Grund  af  Forbedringerne  ved  Havnen.  Om  Jærnbanen  har  gavnet 
den,  er  maaske  et  Spørgsmaal. 

I  Skjelskør  fødtes  1598  Laurids  Pedersen  Thura,  Rektor  ved  Herlufsholms  Skole 
og  senere  Sognepræst  i  Nykjøbing  paa  Falster,  Stamfader  til  Slægten  Thura. 

Litt. :  Peter  Edvardsen  Friis,  En  ringe  Underretn.  om  Schielschiør  Kjøbstads 
gamle  og  nu  værende  Tilstand  osv.,  Sorøe  1759  (F.  var  Sognepræst  i  Skjelskør  fra 
1720  til  sin  Død  1765  og  Provst  fra  1753.  Af  hans  Bog,  der  ikke  vandt  Samtidens 
Bifald,  og  som  ofte  kaldtes  „S. s  Beskæmmelse",  er  givet  et  ikke  meget  værdifuldt 
Udtog  af  Antiqvarius,  Skjelskør  1890).  —  J.  A.  Brasen,  Hist.  Fremstilling  af 
Skjelskørs  Bymark,  i  Hist.  Tidsskr.  VI  S.  563  fl. 


Alsted  Herred. 

Sogne: 

{Sorø  Købstads  Landdistrikt).  —  Pedersborg;  S.  diy.  —  Lynge,   S.  6ig,  —   Broby^ 

S.  620.  —  Alsted,  S.  621.  —  Fjenneslev,  S.  622.    —  Slag-lille,  S.  626.  —  Bjernede, 

S.  62'j.  —  Munke- Bjærgby,  S.  bji.  —  Bromme,  S.  6j2.  —   Gyrstinge,  S.  634.  — 

\Flinterup,  S.  6jS.  —  Stenmagle,  S.  6jy. 


Isted  Herred,  det  midterste  og 
mindste  Herred  i  Sorø  Amt, 
grænser  mod  0.  til  Ringsted 
Herred,  mod  N.  til  Holbæk 
Amt  (Merløse  Herred),  hvor- 
fra det  for  en  Del  adskilles  ^ed 
Aamose  Aa,  mod  V.  til  Sla- 
gelse Herred,  mod  S.  V.  til 
Vester  og  Øster  Flakkebjærg 
Herreder  og  mod  S.  til  Præstø 
Amt  (Tybjærg  Herred),  hvorfra  det  adskilles  ved  Susaa.  Herredets  største 
Udstrækning  fra  S.  til  N.,  hvor  det  i  to  Tunger  løber  op  i  Merløse  Herred, 
er  omtr.  3  Mil;  fra  V.  til  0.  er  det  højest  2V4  Mil  bredt.  De  temmelig 
højtliggende,  men  gennemgaaende  jævne  Jorder  sænke  sig  mod  V.  til  Slagelse 
Herred  og  ere  dels  lerede,  dels  sandede.  Store  Skovstrækninger  findes  spredte 
over  hele  Herredet,  mest  dog  i  den  sydvestlige  Del  (5690  Td.  Ld.,  omtr.  V? 


Alsted  Herred.  —  Pedersborg  Sogn.  617 

af  Arealet).  Herredet  har  flere  Vandløb,  saaledes  Tude  Aa,  der  udspringer 
her,  og  en  Del  Søer,  af  hvilke  nævnes  Sorø,  Pedersborg,  Tuel,  Magle-, 
Lille-,  Munke-Bjærgby  og  Gyrstinge  Sø.  Med  Hensyn  til  Frugtbarheden 
staar  det  lavest  blandt  Amtets  Herreder,  idet  der  i  Gennemsnit  gaar  over 
13  Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.  Ved  Matrikuleringen  var  Herredets  Flade- 
indhold ansat  til  41,458  Td.  Ld.  (4,15  D  Mil,  228,6  D  Km.).  Ager  og 
Engs  Hartkorn  samt  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895  2930,^  Td. 
Folketallet  var  V2  1^90  i  Landdistrikterne  11,927  (1801:  6299,  1840: 
9322,  1860:  11,589,  1880:  12,392).  I  Herredet  ligger  Købstaden  Sorø. 
I  gejsthg  Henseende  danner  Alsted  Herred,  til  hvilket  Kindertofte  Sogn  af 
Slagelse  Herred  og  Stenlille  Sogn  i  Merløse  Herred  henhøre,  eet  Provsti  med 
Ringsted  Herred.  I  verdsl.  Henseende  hører  Herredet  til  Sorø  Birks  Juris- 
diktion og  til  Amtets  6.  Forligskreds. 

Alsted  Herred  (i  Vald.  Il's  Jordebog  Alextathshæret  og  AlæstathæretJi)  udgjorde 
fra  1660  det  gamle  Sorø  Amt,  indtil  det  sammenlagdes  med  de  andre  Amter  til  det 
nuv.  Sorø  Amt  (se  S.  540).    Herredet  har  intet  Vaaben. 

Herredet  har  engang  hørt  til  Sjællands  rigeste  Dysseegne,  idet  der  foreligger 
Oplysning  om  henved  175  Stengrave;  desuden  kendes  omtr.  25  Jordhøje.  Over 
Halvdelen  af  disse  Monumenter  er  imidlertid  i  Tidens  Løb  helt  sløjfet,  og  hvad 
der  endnu  findes  ud  over  de  30,  som  ere  fredlyste,  er  for  største  Delen  mere  eller 
mindre  forstyrret.  Dysserne  have  især  haft  deres  Plads  i  Broby,  Gyrstinge,  Bjernede 
og  Lynge  Sogne. 

Litt.:  Indberetn.  til  Nationalmuseet  om  antikvariske  Undersøgelser  i  Alsted  H., 
af  y.  B.  Løffler,   1883. 


Sorø  Købstads  Landdistrikt,  se  S.   541,  543  og  544. 

Pedersborg  Sogn  omgives  af  Bromme,  Munke-Bjærgby,  Bjernede,  Slag- 
lille Sogne,  Sorø  Landdistrikt,  Lynge  Sogn  samt  Slagelse  Herred  (Kindertofte 
S.).  Kirken,  mod  S.  i  Sognet,  ligger  ^/^  Mil  N.  for  Sorø.  De  højthggende 
og  gennemgaaende  bakkede  Jorder  ere  mod  N.  sandede,  sydligere  dels  ler- 
muldede, dels  sandmuldede;  højeste  Punkter  ere  Fagerbjærg,  235  F.,  74  M., 
Højbjærg,  206  F.,  64,g  M.,  Pedersborg  Kirkebakke,  der  vel  til  Dels  skyldes 
Menneskeværk,  169  F.,  53  M.,  og  Bavnebakke,  198  F.,  63  M.,  fra  hvilke 
Bakker  der  er  vid  Udsigt  over  Omegnen.  I  Sognet  WggQ  en  Del  af  Tuel 
Sø  og  den  lille  Pedersborg  Sø  (32  Td.  Ld.).  En  Del  Skov  (en  Del  af 
Bromme  Plantage,  Rye  Vang,  Grydebjærg  Skov  og  en  Del  af  Højbjærg  Skov). 
Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  mellem  Sorø  og  Slagelse,  Sorø-Kalund- 
borg og  Sorø-Holbæk. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  2924  Td.  Ld.,  hvoraf  1270  besaaede  (deraf  med 
Hvede  7,  Rug  318,  Byg  347,  Havre  305,  Blandsæd  til  Modenh.  103,  til  Grøntf.  71, 
Kartofler  66,  andre  Rodfr.  40),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  407,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  669,  Have  34,  Skov  377,  Moser  og  Kær  47,  Byggegr.  33,  Veje,  Vandareal 
m.  m.  85  Td.  Kreaturhold  1893:  231  Heste,  875  Stkr.  Hornkv.  (deraf  594  Køer), 
241  Faar,  709  Svin  og  43  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
var  ^/i  95:  216,^  Td.    Der  var  35  Selvejergaarde  med  107,7,  14  Arvefæstegd.  med  41, ^ 


618  Sorø  Amt. 

163  Huse  med  88,9  Td.  Hrtk.  og  2  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2  1890:  1308 
(1801:  589,  1840:  910,  1860:  1150,  1880:  1367),  boede  i  258  Gaarde  og  Huse  og 
fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  66  levede  af  immat.  Virksomh.,  750  af  Jordbrug, 
9  af  Gartneri,  298  af  Industri,  65  af  Handel,  2  af  Skibsfart,  16  af  andre  Erhv.,  28 
af  deres  Midler,  og  74  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Pedersborg  med  Kirke,  Præstegd.  og  Skole;  Bor  ød 
med  Skole;  Lyng\  Haverup  med  Andelsmejeri.  Flere  Samlinger  af  Huse, 
deribl.   Pedersborgmose  Huse. 

Pedersborg  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  men  i  gejstl.  Hen- 
seende er  forenet  med  Annekset  Kindertofte  i  Slagelse  Herred,  hører  .under 
Sorø  Birks  Jurisdiktion  (Sorø),  Slagelse  Amtstue-  (Slagelse)  og  Sorø  Læge- 
distrikt (Sorø),  3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  2.  Folketingskr.  samt  2. 
Udskrivningskr.'  52.  Lægd.  Kirken  er  Stifts-Landsbykirke  (se  under  Ros- 
kilde Domkirke  S.  221). 

Pedersborg-  Kirke  (se  Vignetten  S.  616),  beliggende  paa  Kirkebakken,  bestaar 
af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  lille  Taarn  mod  N.,  Sakristi  paa  Skibets  Nord-  og 
en  Tilbygning  paa  Skibets  Sydside.  Bygningens  Kerne  stammer  vistnok  fra  2. 
Halvdel  af  12.  Aarh.,  er  opført  af  tilhugne  Kampestenskvadre  og  bestod  oprindelig 
af  et  18  Al.  langt  Skib  med  Kor;  den  var  dækket  med  Bjælkeloft  og  havde  smaa 
højtsiddende  Vinduer,  af  hvilke  sidste  dog  intet  fuldstændig  er  bevaret.  Omtr.  ved 
Midten  af  15.  Aarh.  blev  Kirken  overhvælvet,  Korbuen  udvidedes,  og  Gavlene  bleve 
delvis  ombyggede.  Sandsynligvis  i  2.  Halvdel  af  16.  Aarh.  tilføjedes  de  to  Tilbyg- 
ninger, hvoraf  den  nordre  udgør  det  af  Kamp  og  Mursten  opførte  Taarn  (Aarstallet 
1773  paa  den  nordre  Gavl  maa  betegne  en  Restauration),  og  den  søndre  dels  er  et 
Slags  Vaabenhus,  dels  en  Korsfløj;  begge  ere  forbundne  med  Kirken  ved  en  Spids- 
bue ;  endelig  1 762  opførtes  paa  Korets  Nordside  et  lille  Sakristi  af  Bindingsværk,  der 
1861  afløstes  af  en  muret  femsidet  Bygning  (efter  Tegn.  af  Arkit.  Kornerup).  Altertavlen 
er  et  godt,  farvesmykket  Billedskærerarbejde  med  Fløje  (i  Midtpartiet  Christi  Ned- 
tagelse af  Korset)  fra  15.  Aarh. 's  Midte  (1862  blev  den  erstattet  med  en  af  Const. 
Hansen  malet  Altertavle,  Christus  og  Maria  Magdalena,  medens  den  gamle  Alter- 
tavle ophængtes  i  Taarnrummet,  men  1875  blev  den  restaureret  og  fik  sin  tidligere 
Plads,  hvorefter  den  nye  Altertavle  førtes  til  Benløse  Kirke).  Prædikestolen  er  et  tarve- 
ligt Billedskærerarbejde  fra  omkring  1600;  Døbefonten,  vist  fra  Fred.  lIFs  Tid,  er  ud- 
skaaren  i  Egetræ  med  Fremstilling  af  EvangeHsterne  paa  Foden.  I  Skibets  nordre 
Mur  er  indmuret  en  Kampesten  med  Basrelief  (et  Kors  med  Kløverblade);  den  stammer 
fra  Kirkens  første  Tid  og  har  oprindelig  siddet  over  Indgangen  (se  y.  B.  Løffler, 
Sjællands  Stifts-Landsbykirker,  S.  31). 

Paa  Kirkebakken  har  ligget  en  befæstet  Gaard,  „Borg"  kaldet,  der  midt  i  12. 
Aarh.  ejedes  af  den  under  Svend  Grathe  og  Vald.  I  bekendte  Peder  Thorstensøn, 
gift  med  Skjalm  Hvides  Datter  Cæcilie,  og  hvortil  ogsaa  den,  vistnok  af  Peder  Th. 
opførte,  lille  Gaard-  eller  Borgkirke  har  hørt.  Gaarden,  der  fik  Navnet  Pedersborg, 
er  forsvunden  for  længe  siden  og  dens  Plads  udlagt  til  Kirkegaard ;  den  har  bestaaet 
af  flere,  til  Dels  i  rette  Vinkler  sammenbyggede  Længer  (man  har  bl.  a.  fundet 
Fundamenter  af  en  40  Al.  lang  Fløj,  der  udgik  fra  Kirkens  vestre  Gavl,  hvor  den 
bøjede  mod  0.)  og  har  været  omgiven  af  Grave  og  Volde,  der  have  ligget  i  forholdsvis 
stor  Afstand  fra  Gaarden;  bedst  bevarede  ere  disse  Volde  mod  N.  og  V.,  hvor  de 
have  en  Længde  af  omtr.  400,  en  Bredde  af  30  og  en  Højde  af  10  Al.  Senere 
ejedes  Gaarden  af  Peder  Thorstensøns  Dattersøn  Johannes  Ulf,  der  ved  Mageskifte 
1205  skødede  den  til  Sorø  Kloster,  ved  hvilken  Lejlighed  maaske  allerede  Borgen 
er  bleven  nedbrudt.  Senere  kom  Ejendommen  fra  Klosteret,  der  atter  erhvervede  den 
1414  og  beholdt  den,  til  det  selv  nedlagdes  (Beretningen  om,  at  Pedersborg  paa 
Vald.  Atterdags  Tid  faldt  i  Holstenernes  Hænder  og  1346  tilbageerobredes  af  Kongen, 
beror  paa  en  Forveksling  med  Paddeborg,  det  nuv.  Sparresholm;  se  Hist.  Tidsskr. 
6.  R.  II  Bd.  S.  370). 

Aar  1574  bleve  Pedersborg  og  Kindertofte  Sogne  sammenlagte;  1668  udgik  et 
Kongebrev  om,  at  Pedersborg  Kirke,  der  var  meget  brøstfældig  og  ikke  selv  havde 
Midler  til  at  restaurere,  maatte  oppebære  2  Rd.  af  alle  Kirker  i  Sjælland  og  Fyn, 
som  havde  Raad  dertil,  i  3  Aar.  —  Af  Præster  i  P.  kunne  nævnes  Biskop  P.  C. 
Kierkegaard  (1842—56)  og  Forfatteren  Victor  Heise  (1869—79).  —  Paa  Kirkegaarden 
er  jordet  Digteren  Chr.  Hv.  Bredahl,  f  1860. 


Alsted  Herred.  —  Pedersborg  og  Lynge  Sogne.  619 

I  Borod  laa  formodentlig  den  Borødgaard,  som  1649  beboedes  af  en  indvandret 
tysk  Adelsmand  Carl  v.  Rohr,  der  havde  Gaarden  i  Forlening  af  Kronen. 

Paa  Toppen  af  Kirkebakken  ved  Pedersborg  findes  en  rund,  40  F.  vid  Kreds  af 
37  store  Sten,  vistnok  Indhegningen  om  en  forstyrret  Runddysse  (fredlyst).  I  en 
Banke  ved  Pedersborg  er  man  stedt  paa  en  Teglovn  fra  Middelalderen,  med  4  Ind- 
fyringshuUer;    den  var  til  Dels  fyldt  med  halvbrændte  Munkesten. 

Lynge  Sogn  omgives  af  Annekset  Broby,  Slaglille,  Sorø  Landdistr.  og 
Pedersborg  S.,  og  Slagelse  Herred  (Kindertofte,  Ottestrup  og  St.  Mikkels 
Lands.),  Vester-Flakkebjærg  (Sørbymagle  og  Kirkerup  S.)  og  (Øster-Flakke- 
bjærg  Herreder  (Tjustrup  S.)  samt  Præstø  Amt  (Tybjærg  H.),  fra  hvilket 
det  adskilles  ved  Tjustrup  Sø  og  Susaa.  Kirken,  mod  0.  i  Sognet,  ligger 
omtr.  ^/g  Mil  S.  for  Sorø.  De  højtliggende  og  mod  S.  bakkede  Jorder  (Øster- 
bjærg,  280  F.,  88  M.)  ere  sandede  og  stenede,  dog  i  Almindelighed  godt 
forsynede  med  Muld;  Underlaget  er  derimod  leret,  til  Dels  sandet  Ler- 
mergel. Sognet  er  meget  rigt  paa  Skov,  idet  omtr.  ^g  .er  skovbevokset 
(noget  af  Sorø  Sønderskov,  Feldsk.,  Horsebøg  Sk.,  Topshøj  Sk.,  noget  af 
Højbjærg,  Lorup  Sk.,  Arnehave  og  Eskildstrup  Oredrev  m.  m.).  Mod  N. 
hører  en  Del  af  Sorø  Sø,  mod  S.  lidt  af  Tjustrup  Sø  til  Sognet.  Gennem 
den  nordlige  Del  gaar  den  vestsjæll.  Jærnbane  for  det  meste  gennem  Skove, 
vel  det  smukkeste  Parti  paa  Banen.  Fra  N.  til  S.  gaar  Landevejen  fra  Sorø 
til  Skjelskør. 

Fladeindholdet  var  "^^  1888:  5559  Td.  Ld.,  hvoraf  1953  besaaede  (deraf  med 
Hvede  36,  Rug  450,  Byg  545,  Havre  502,  Ærter  og  Vikker  19,  Blandsæd  til 
Modenh.  222,  til  Grontf.  77,  Kartofler  46,  andre  Rodfrugter  45),  medens  der  henlaa 
til  Afgræsn.  579,  Heslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1146,  Have  47,  Skov  1686,  Moser  og  Kær 
32,  Byggegr.  4'6,  Veje,  Vandareal  m.  m.  68  Td.  Kreaturhold  1893:  363  Heste, 
1523  Stkr.  Hornkv.  (deraf  932  Keer),  434  Faar,  1172  Svin  og  58  Geder.  Ager  og 
Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  95:  352,^  Td.  Der  var  37  Selv- 
ejergaarde med  144,7,  ^7  Arvefæstegd.  med  IIB,^,  1  Fæstegd.  med  1,9,  149  Huse 
med  44,7  Td.  Hrtk.  og  75  jordløse  Huse  (over  ^3  i  Fæste).  Befolkningen,  V2  90: 
1725  (1801:  857,  1840:  1228,  1860:  1563,  1880:  1643),  boede  i  318  Gaarde  og 
Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  283  levede  af  immat.  Virksomh.,  899  af 
Jordbrug,  21  af  Gartneri,  332  af  Industri,  49  af  Handel,  35  af  andre  Erhverv,  47 
af  deres  Midler,  og  59  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Lynge,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole, 
Fattiggaard  for  Lynge-Broby  Kommune  (opf.  1890;  Plads  for  20  Lemmer; 
i  Bygningen  tillige  Alderdomshjem  for  20  alderdomsunderstøttede).  Damp- 
mølle, 2  Savmøller  og  Andelsmejeri;  Topshøj  med  Skole;  Suserup  med 
Mølle;  Bor  ød- Flinterup  (^4  Mil  derfra  Horsebøg  Skole);  Lindehjærg\  Stens- 
trup-, Eskildstrup,  ved  Landevejen.  Saml.  af  Huse:  Frederiksberg  Huse 
paa  Lynge  Mark.  —  Nær  ved  Tjustrup  Sø  Frederikskilde  Gaard  og  Kro  og 
Kongskilde  Mølle.  I  Feldskov  ved  Sorø  Sø  ligger  Louisestiftelsen,  opr.  1857 
af  nuv.  Dronning  Louise,  for  forældreløse  eller  hjælpeløse  Pigebørns  Ud- 
dannelse, særligt  til  Tjenestepiger;  Plejehjemmet  er  opført  1862  og  havde 
først  Plads  til  8,  nu  til  24  Børn;  fra  1873  er  Stiftelsen  henlagt  under 
Diakonissestiftelsen.  I  Sognet  Sorø  Banegaard  og  i  Nærheden  Sorø  Folke- 
højskole (opf.    1888)  og  Kro. 

Lynge  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Broby,  hører 
under  Sorø  Birks  Jurisdiktion  (Sorø),  Slagelse  Amtstue-  (Slagelse)  og  Sorø 
Lægedistrikt  (Sorø),  3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  2.  Folketingskr. 
samt  2.  Udskrivningskr.'  58.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren  af  Næsbyholm 
(Tybjærg  H.,  Præstø  Amt). 

Lynge  Kirke  bestaar   af  Skib   med  lige  afsluttet  Kor,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus 


620  Sorø  Amt. 

paa  Skibets  Syd-  og  en  Korsfløj  (kaldet  „Pallen")  paa  dets  Nordside.  Den  oprin- 
delige Del,  Skib  og  Kor,  er  opført  midt  i  12.  Aarh.  af  utilhuggen  Kamp;  senere  for- 
længedes Skibet  mod  V.;  endnu  senere  tilføjedes  Taarnet,  og  Skib  og  Kor  (ligesom 
Taarnrummet,  der  forbindes  med  Kirken  ved  en  spidsbuet  Arkade)  overhælvedes ;  i 
Slutn.  af  Middelalderen  tilføjedes  de  andre  Tilbygninger,  der  alle  ere  af  Munkesten. 
Gavlene  have  Kamtakker  og  Blindinger.  Altertavlen  er  et  tarveligt  Billedskærerarbejde 
fra  1681,  Prædikestolen  er  et  lign.  Arbejde  fra  samme  Tid.  Granitdøbefonten  med 
Rebsnoning  er  den  oprindelige.  Et  af  Degnestolens  Endestykker  er  fra  1578.  Over 
Buen  til  Taarnet  hænger  et  udskaaret  Krucifiks  fra  den  senere  Middelalder;  paa 
Bagsiden  af  den  dertil  hørende  Tværbjælke  staar,  at  Sognepræsten  Anders  Skytte 
har  ladet  Kirken  staffere  ved  Lauritzen,  Maler  i  Næstved  1681  (der  findes  nogle 
tarvelige  Ornamenter  paa  Skibets  østl.  Hvælving).  Over  Buen  ind  til  Korsfløjen  findes 
tre  udskaarne  Helgenbilleder:  St.  Anna,  Jomfru  Maria  og  St.  Barbara.  I  Koret  Minde- 
tavle med  malede  legemsstore  Knæstykker  af  ovennævnte  Anders  Skytte,  f  1716, 
og  Hustru.  Mindetavler  over  faldne  fra  1848—50  og  1864  (med  Vers  af  Ingemann 
og  M.  Rosing).  Den  ene  af  Klokkerne  er  gammel,  men  uden  Indskrift  (1570  fik 
Kirkeværgerne  Lov  til  det  Aar  at  oppebære  Kirkens  Part  af  Sognetienden  til  at  betale 
den  Klokke  med,  de  nylig  havde  ladet  støbe).  —  En  Hjælpekirkegaard  indviedes  1863. 

Til  Topshøj  Skov  (hos  Saxo  kaldet  „Nemus  topshøgicum")  knytter  sig  Sagnet 
om  Biskop  Vilhelms  Møde  med  Svend  Estridsens  Ligtog  og  hans  Død,  1176.  —  I 
Skoven  ligger  Højdepunktet  Jessenhjærg. 

Ved  Topshøj  ligger  et  fredlyst  Dyssekammer,  dannet  af  4  Sidesten,  1  Dæksten 
og  2  Gangsten  for  Kamrets  østre,  aabne  Ende.  Et  andet  Dyssekammer  og  en  Gravhøj 
paa  Toppen  af  Bakken  „Helikon"  ved  Lynge  ere  ligeledes  fredlyste.  Her  har  ogsaa 
ligget  „store  og  lille  Klokkerbanke",  i  hvilke  der  efter  Sagnet  skal  være  støbt  Klokker, 
og  som  ved  Udgravning  have  vist  sig  at  indeholde  Kul  og  Metalslagger. 

Broby  {Braahy)  Sogn,  Anneks  til  Lynge  (fra  1574),  omgives  af  Lynge, 
Slaglille  og  Alsted  S.  samt  Præstø  Amt  (Tybjærg  H.),  fra  hvilket  det  ad- 
skilles ved  Susaa.  Kirken,  mod  S.  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  S.  0.  for 
Sorø  og  2  Mil  S.  V.  for  Ringsted.  De  temmelig  jævne  og  noget  højtliggende 
Jorder  ere  af  samme  Beskaffenhed  som  Hovedsognets,  men  noget  mindre 
sandede.  Over  ^/g  af  Arealet  er  dækket  med  Skov  (en  stor  Del  af  Sorø 
Sønderskov  og  Broby  Vesterskov  og  en  Del  af  Alsted  Sk.).  I  den  nordl. 
Del  af  Sognet  gaar  Landevejen  til  Næstved. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  2257  Td.  Ld.,  hvoraf  736  besaaede  (deraf  med 
Hvede  17,  Rug  146,  Byg  219,  Havre  172,  Ærter  og  Vikker  22,  Blandsæd  til  Modenh. 
109,  til  Grøntf.  34,  Kartofler  12,  andre  Rodfr.  4),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  207, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  401,  Have  17,  Skov  843,  Moser  og  Kær  10,  Byggegr. 
13,  Veje,  Vandareal  m.  m.  29  Td.  Kreaturhold  1893:  141  Heste,  534  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  345  Køer),  158  Faar,  309  Svin  og  26  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  ^/j  95:  148, g  Td.  Der  var  7  Selvejergaarde  med  34,j,  13  Arvefæstegd. 
med  65,5,  ^^  Huse  med  13,g  Td.  Hrtk.  og  28  jordløse  Huse  (^g  i  Fæste).  Befolk- 
ningen, 1/2  1890:  579  (1801:  333,  1840:  469,  1860:  600,  1880:  580),  boede  i  117 
Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  57  levede  af  immat.  Virksomh., 
337  af  Jordbrug,  2  af  Gartneri,  126  af  Industri,  12  af  Plandel,  9  af  andre  Erhverv, 
14  af  deres  -Midler,  og  22  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Broby  med  Kirke,  Skole  og  Andelsmejeri.  —  Løvehave-, 
Broby   Overdrev  og  Kongs  gaar  d  Huse. 

Broby  S. ,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folke- 
tingskr.  som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  57.  Lægd.  Kirken  til- 
hører Ejeren  af  Næsby  holm. 

Broby  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  Korrunding,  Taarn  med  takkede  Gavle 
i  O.  og  V.,  Sakristi  paa  Korets  Nordside,  Kapel  paa  Skibets  Nordside  (nu  Kapel 
og  Materialhus),  der  aabner  sig  ind  til  Skibet  med  en  rund  og  en  spids  Bue,  og 
Vaabenhus  (nu  Ligkapel)  paa  dets  Sydside.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  vistnok  fra 
Midten  af  12.  Aarh.,  er  opført  af  utilhuggen  Kamp,  dog  tU  Dels  med  Anvendelse  af 


Alsted  Herred.  —  Lynge,  Broby  og  Alsted  Sogne.  62  1 

Faksekalk  i  Hjørnekvadrene  og  i  Korbuen,  der  har  sin  oprindelige  Skikkelse;  paa  Korets 
Nordside  et  lille  oprindeligt  Vindue.  I  den  senere  Middelalder  er  Kirken  bleven  for- 
længet mod  V.  og  overhvælvet,  ligesom  Taarnet  og  de  andre  Tilbygninger  vistnok 
samtidig  ere  tilføjede,  alt  af  røde  Mursten  undtagen  Forlængelsen  af  Skibet,  der  er 
af  Kamp.  Gavlene  have  Blindinger.  I  den  nyeste  Tid  er  Taarnrummet  blevet  ind- 
draget til  Forhal.  Altertavlen  er  fra  Fred.  ll's  Tid  (i  Midtfeltet  Christus  paa  Korset, 
i  Sidefelterne  Moses  og  Johannes  Døberen);  Prædikestolen  er  fra  vore  Dage  (den 
gamle,  fra  1582,  ligger  paa  Vaabenhusets  Loft);  Granitdøbefonten  med  Rebsnoning 
er  vist  den  oprindelige. 

Maaske  er  det  i  dette  Sogn,  at  den  for  længe  siden  nedlagte  Hovedgaard  Broby 
har  ligget  (i  en  Banke  lige  O.  for  Gaarden  „Kongsgaarden"  er  der  fundet  et  Gulv, 
lagt  af  de  sædvanlige  Munkesten).  Den  tilhørte  ved  Aar  1334  Hr.  Ingvar  Hjort  og 
tilfaldt  derefter  dennes  Sønner  Jacob  og  Aage  Ingvarsen,  der  pantsatte  deres  Gods 
i  Broby  til  Johannes  Hasenberg,  som  overdrog  Pantet  til  Ove  Pedersen  af  Paddeborg 
(Sparresholm),  og  af  ham  erhvervede  Gødike  Mogensen  Pantet,  som  han  1351  afstod 
til  Hr.  Jep  Olufsen  Lunge;  ogsaa  dennes  Søn  Anders  Jepsen  Lunge  skrev  sig  til  B., 
som  han  afhændede  til  Sorø  Kloster. 

Ved  Broby  ligger  den  fredlyste  Høj  „Mølsødyssen",  omsluttende  et  aflangt  firsidet 
Gravkammer,  der  er  bygget  af  5  Sidesten  og  1  Dæksten,  paa  hvilken  ses  flere  skaal- 
formede  Fordybninger.  —  Ved  en  Gaard  i  Broby  har  der  været  en  hellig  Kilde; 
de  omliggende  Marker  kaldes  „Kirkegaardsagre"  eller  „Kirkebostykker". 

I  Broby  Vesterskov,  en  Del  af  Sorø  Sønderskov,  findes  flere  ældgamle  Ege,  deribl. 
en  („Knudeegen"),  der  er  27  F.  og  8  T.  i  Stammens  Omfang  og  en  anden,  der  har 
et  Omf.  af  20  F.  og  5  T. ;  ligeledes  er  der  en  Naur  (Acer  campestre),  der  er  70  F. 
høj  og  7  F.  og  6  T.  i  St    Omfang. 

Alsted  Sogn  omgives  af  Broby  og  Slaglille  Sogne,  Annekset  Fjenneslev, 

Ringsted    Herred    (Sigersted   S.)    og  Præstø  Amt  (Tybjærg  H.),    fra  hvilket 

det   adskilles   ved  Susaa.    Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.    1   Mil 

S.  0.   for  Sorø  og   1  ^4  Mil  S.  V.   for  Ringsted.    De  bakkede  og  højtliggende 

Jorder  ere  muldrige  med  Kalkmergel  saavel  i  Underlaget  som  i  Jordsmonnet. 

Den  største  Del  af  Alsted  Skov  hører  til  Sognet. 

Fladeindholdet   var   %   88:    3081  Td.  Ld.,  hvoraf  1455  besaaede  (deraf  med 
Hvede  121,  Rug  208,  Byg  431,  Havre  339,  Ærter  og  Vikker  22,  Blandsæd  til  Modenh 
206,    til   Grøntf.  75,   Kartofler  26,   andre  Rodfr.  27),  medens  der  henlaa   til  Afgræsn 
374,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  712,  Have  38,  Skov  431,  Moser  og  Kær  14,  Byggegr 
26,  Veje,  Vandareal  m.  m.  31  Td.  Kreaturhold  1893:  222  Heste,  936  Stkr.  Hornkv 
(deraf  669  Køer),  198  Faar,  613  Svin  og  29  Geder.    Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv 
Skovskyldshrtk.  var  ^,^  95:  269,^  Td.    Der  var  15  Selvejergaarde  med  70,,,  30  Arve 
fæstegd.    med    I72.9,   og  94  Huse  med  25,5  Td.  Hrtk.  samt  55  jordløse   Huse   ('/g 
Fæste).    Befolkningen,  1/2    1890:  965  (1801:  552,   1840:  848,  1860:  1041,   1880 
985),   boede  i  185  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes :  26  levede 
af  immat.  Virksomh.,  659  af  Jordbrug,  4  af  Gartneri,   176  af  Industri,  40  af  Handel, 
2  af  andre  Erhv.,  25  af  deres  Midler,  og  33  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Alsted  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Forskole,  For- 
samlingshus (opf.  1888)  og  Mølle;  Alsted- Flinterup;  Hylstrup  med  Skole 
og  Møller  („Fjenneslev  Møller");  Knudstrup.  Flere  Saml.  af  Huse  og  Gaarde, 
deribl.   Brunemark  Huse. 

I  Sognet  5  Gaarde  paa  over  12  Td.  Hrtk.  (alle  Arvefæste  under  Sorø 
Akad.):  Knudstrupgd.,  25  Vg  Td.  Hrtk.,  omtr.  260  Td.  Ld.,  alt  Ager  (til 
Gaarden  høre  9  Huse),  Alsttdgd.,  19  Td.  Hrtk.,  200  Td.  Ld.,  hvoraf  160 
Ager,  30  Eng,  4  Skov  og  6  høre  til  7  Huse,  Fuglager gd.,  16  Td.  Hrtk., 
200  Td.  Ld.,  alt  Ager  (5  Huse),  Engelsborg,  14^/4  Td.  Hrtk.,  146  Td. 
Ld.,  alt  Ager  (2  Huse),  og  Simonshorg,  IS^/g  Td.  PIrtk.,  130  Td.  Ld.,  alt 
Ager  (16   Huslejligheder). 

Alsted  S. ,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Fjenneslev, 
hører  under  Sorø  Birks  Jurisdiktion  (Sorø),  Slagelse  Amtstue-  (Slagelse)  og 


622  Sorø  Amt. 

Sorø  Lægedistrikt  (Sorø),  3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  2.  Folketingskr. 
samt  2.  Udskrivningskr.'    56.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Næsbyholm. 

Alsted  Kirke,  beliggende  172  F.,  54  M.,  over  Havet,  bestaar  af  Skib,  Kor  med  Kor- 
runding, Taarn  mod  V.,  Vaabenhus  paa  Skibets  Syd-  og  Kapel  (nu  Materialhus) 
paa  dets  Nordside.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  omtr.  fra  Midten  af  12.  Aarh., 
er  opført  af  utilhuggen  Kamp  og  Faksekalk;  Korbuen  og  nogle  af  de  oprindelige 
Vinduer  ere  bevarede.  I  den  senere  Middelalder  overhvælvedes  Kirken,  og  der  til- 
føjedes et  Taarn  (hvis  nederste  overhvælvede  Rum  er  forbundet  med  Kirken  ved  en 
svagt  tilspidset  Murbue)  og  de  to  Tilbygninger,  med  takkede  blindingssmykkede 
Gavle,  alt  af  Munkesten.  Trappehuset  er  fra  nyere  Tid.  Den  tidligere  Altertavle, 
malet  1879  af  A.  Dorph  (Joh.  8,7),  er  nu  anbragt  paa  Kirkens  nordre  Væg;  Prædike- 
stolen er  fra  omtr.  1870,  Kalkstensdebefonten  fra  den  senere  Middelalder.  I  Kor- 
rundingens Halvkuppel  er  der  et  (af  Prof.  J.  Kornerup  1893  restaur.)  Kalkmaleri: 
Christus  i  Højsædet,  omgiven  af  en  mandelformet  Glorie  og  med  Evangelisternes 
Symboler  paa  Siderne;  paa  Billedet  ses  tillige  Jomfru  Maria,  Ærkeengelen  Raphael 
og  en  anden  Ærkeengel  (se  Magn.  Petersen,  Kalkmalerier,  S.  118).  I  Skibets  Gulv 
Ligsten  over  Anne  Persdotter,  f  1574,  Søster  til  Morten  Pedersen,  Abbed  i  Sorø  og 
senere  Sognepræst  i  Roskilde;  i  Koret  en  Mindetavle  over  Præsten  Jacob  Borchardsen, 
f  1695  (Indskriften  næsten  ulæselig),  oven  over  den  en  anden  over  Præsten  Andreas 
Zimmer,  f  1767,  og  ligeoverfor  en  tredje  over  Præsten  Joh.  Frank,  f  1739.  I  den 
vestre  Gavlmur  en  Runesten. 

Efter  Saxo  var  det  ved  Alsted  (Alexstadia),  at  Hagbarths  Broder  Hake  blev  slaaet 
af  de  danske  i  et  to  Dages  Slag,  da  han  fra  Irland  var  ilet  til  Danmark  for  at  hævne 
Broderens  Død  (se  Sigersted  S.  644) ;  ligeledes  er  det  if.  Saxo  her  i  Sognet,  at  Magnus 
den  gode  faldt  med  Hesten,  hvilket  kort  efter  foraarsagede  hans  Død. 

I  Alsted  har  ligget  en  Hovedgaard,  der  1429  tilhørte  Jens  Lale,  1483  Væbneren 
Karl  Jepsen  og  1517  Bent  Jensen  af  Alsted. 

Paa  en  Bakke  nær  ved  Sognets  Sydgrænse  ligger  den  anselige  fredlyste  Lang- 
dysse „Halkensten"  med  35  høje  Randsten,  som  staa  meget  smukt  for  Dyssens 
Langsider.  Den  omslutter  3  aflangt  firsidede  Gravkister,  der  mod  Sædvane  ligge 
ganske  tæt  sammen  ved  Dyssens  ene  Ende,  skævt  for  hverandre. 

Fjenneslev  Sogn,  Anneks  til  Alsted  (fra  1574),  omgives  af  dette,  Slag- 
lille, Bjernede  og  Gyrstinge  Sogne  samt  Ringsted  Herred  (Bringstrup  og 
Sigersted  S.).  Kirken,  mod  S.  0.  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  ^/^  Mil  0.  for 
Sorø  og  1  Mil  V.  for  Ringsted.  De  højtliggende  og  især  mod  S.  bakkede 
Jorder  ere  af  samme  Beskaffenhed  som  Hovedsognets.  Mod  N.  ligger  Mørup 
Skov.  Gennem  Sognet  gaar  fra  V.  til  0.  Landevejen  mellem  Sorø  og 
Ringsted,    ligeledes    den   vestsjællandske  Jærnbane,  der  krydser  Landevejen. 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  2383  Td.  Ld.,  hvoraf  1234  besaaede  (deraf  med 
Hvede  108,  Rug  188,  Byg  422,  Havre  205,  Ærter  og  Vikker  15,  Blandsæd  til  Modenh. 
169,  til  Grøntf.  95,  Kartofler  18,  andre  Rodfr.  13),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  356, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  658,  Have  24,  Skov  51,  Moser  og  Kær  3,  Byggegr.  19,  Hegn, 
Veje,  Vandareal  m.  m.  37  Tdr.  Kreaturhold  1893:  185  Heste,  820  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  577  Køer),  195  Faar,  660  Svin  og  26  Geder.  Ager  og  Engs  Hart  k.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  ^/^  95:  195,8  Td.  Der  var  17  Selvejergd.  med  105,^,  17  Arvefæstegd. 
med  73,4,  60  Huse  med  16,3  Td.  Hrtk.  og  25  jordløse  Huse  (over  ^/g  i  Fæste). 
Befolkningen,  1/2  1890:  608  (1801:  369,  1840:  542,  1860:  577,  1880:  616), 
boede  i  116  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  29  levede  af 
immat.  Virksomh.,  397  af  Jordbrug,  3  af  Gartneri,  88  af  Industri,  25  af  Handel,  1 
af  andet  Erhv.,   18  af  deres  Midler,  og  47  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Fjenneslevlille  {Kirke- Fjenneslev)  med  Kirke,  Skole,  og 
Pogeskole;  Fjenneslevmagle  med  Forsamlingshus  (opf.  1889),  Jærnbaneholde- 
plads  og  Andelsmejeri. 

Hovedgaarden  Mørup  har  omtr.  38^4  Td.  Hrtk.,  omtr.  445  Td.  Ld.,  hvoraf 
300  Ager,  100  Eng,  45  Skov.  —  Desuden  Gaarden  Oldengd.  (Arvefæste 
under  Sorø  Akad.),  12 Vg  Td.  Hrtk.,  155  Td.  Ld.,  hvoraf  4  Eng,  1  Have 
og  Skov,  Resten  Ager. 


Alsted  Herred.  —  Alsted  og  Fjenneslev  Sogne.  623 

Fjenneslev  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører 
i  administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folke- 
tingskr.  samt  Udskrivningskr.'  Lægd  som  dette.    Kirken  tilhører  Sorø  Akad. 

Fjenneslev  Kirke,  der  hører  til  vore  interessanteste  Landsbykirker,  bestaar  af  Skib 
og  Kor  med  Korrunding,  Tvillingtaarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Kirken  maa 
antages  at  være  opfort  hen  imod  Midten  af  12.  Aarh.  af  Asser  Rig  (maaske  har  den 
afløst  en  ældre  Trækirke),  hvis  Gaard  laa  her,  og  som  sandsynligvis  har  bestemt 
den  til  Andagtssted  for  Gaardens  Beboere.  Den  ældste  Del  af  Kirken,  Skib  og  Kor, 
var  en  i  Forhold  til  sin  Længde  meget  høj  Bygning  i  Rundbuestil  og  var  hoved- 
sagelig opført  af  utilhuggen  Kamp,  dog  med  Anvendelse  af  tilhuggen  Kamp,  Fakse- 
kalk og  Kridtsten,  hvilke  Æmner  benyttedes  til  Hjørnekvadrene  og  Dør-  og  Vindues- 
indfatningerne;  hele  Bygningen  hvilede  paa  en  10  T.  høj  Sokkel  af  Kamp,  Skib  og 
Kor  havde  Bjælkeloft,  Korrundingen  en  halvkuppelformet  Hvælving,  Vinduerne  vare 
smaa  og  højtsiddende.  I  denne  Kirke  jordedes  Assers  Fader  Skjalm  Hvide  og  Broder 
Toke  (vistnok  foran  Alteret),  hvis  Lig  dog  senere  førtes  til  Sorø  Kirke  (se  S.  551). 
Ikke  lang  Tid  efter  Kirkens  Fuldendelse,  vist  inden  Slutn.  af  12.  Aarh.,  foretoges 
der  en  vigtig  Forandring  ved  Bygningen,  der  betydeligt  forøgede  dens  Skønhed, 
idet  den  forsynedes  med  to  Taarne,  der  opførtes  af  Munkesten  paa  Kirkens  Vestgavl 
(som  kun  for  en  Del  blev  nedbrudt),  og  hvis  Mure  forhøjedes  omtrent  til  Skibets 
Rygning,  hvorfra  de  deltes  i  to  kvadratiske  Taarne,  som  dækkedes  med  smaa  lave 
firsidede  Spir  (se  nedfr.).  Til  Støtte  for  Taarnbygningen  rejstes  der  i  det  Indre  ved 
den  vestre  Væg  to,  omtr.  6^/2  Al.  høje  Granitsøjler  med  trapezformede  Kapitæler  og 
rigt  ornamenterede  Sokler;  Søjlerne  og  Sidemurene  bleve  forbundne  med  Rundbuer, 
saaledes  at  der  fremkom  3  Arkader,  henover  hvilke  der  anbragtes  en  Tandsnits- 
gesims  ;  mellem  Taarnets  og  Skibets  Væg,  der  forbandtes  ved  2  spidsbuede  Murbuer, 
spændtes  der  i  søndre  og  mellemste  Felt  ribbeløse  Krydshvælvinger,  og  over  hver 
af  de  3  Arkader  anbragtes  der  4  slanke,  ved  smaa  Søjler  forbundne  Bueaabninger. 
Taarnets  andet  Stokværk  kom  saaledes  til  at  danne  et  Galleri*).  Saaledes  stod  Byg- 
ningen indtil  Slutn.  af  Middelalderen,  da  Skibet  og  Koret  fik  Krydshvælvinger  (Skibet 
2,  Koret  1),  hvorved  en  af  vore  smukkeste  Prøver  paa  middelalderlig  Arkitektur 
ødelagdes,  idet  bl.  a.  Galleriets  Arkadebuer  for  største  Delen  tilintetgjordes.  Vist  omtr. 
paa  samme  Tid  tilføjedes  der  et  Vaabenhus  paa  Skibets  Sydside  (der  har  ligeledes  paa 
Sydsiden  været  en  Tilbygning,  et  Kapel,  der  maaske  har  hørt  til  Mørup,  men  som  er 
nedrevet  i  Beg.  af  19.  Aarh.).  Aar  1561  berettes  det,  at  der  styrtede  noget  af  det 
ene  Taarn  sammen,  og  at  Sorø  Klosters  Abbed  Oluf  Karsemose  lod  Resten  bygge 
sammen  til  eet  Taarn  (det  har  da  rimeligvis  faaet  et  alm.  Skraatag  med  Gavlene  i  N. 
og  S.).  Allerede  omtr.  et  Aarhundrede  efter  styrtede  atter  en  Del  af  Taarnbygningen 
sammen,  og  Sorø  Akademis  Hovmester,  Jørgen  Rosenkrantz,  lod  da  1657—59  Taarnet 
opføre  fra  ny  i  eet;  1687—88  maatte  atter  Taarnet  og  hele  Kirken  istandsættes  paa 
Grund  af  Brøstfældighed.  Taarnet,  som  maa  antages  efter  den  første  Sammenstyrt- 
ning at  have  været  opført  i  hele  Skibets  Bredde,  har  vist  ved  den  sidst  omtalte 
Restauration  faaet  den  Skikkelse,  som  det  havde  indtil  Restaurationen  i  den  nyeste 
Tid,  idet  det  nemlig  blev  gjort  en  Tredjedel  smallere.  I  det  Indre  rejste  man  inden 
for  de  to  Søjler  en  Skillemur,  og  det  derved  fremkomne  smalle  Rum,  hvor  Taarn- 
trappen  fandtes,    mellem  Skillemuren    og   den   vestre   Ydermur    fik    Tøndehvælving. 

Det  mere  og  mere  almindelige  Ønske  om  at  faa  den  mteressante  Kirkebygning 
ført  tilbage  til  dens  oprindelige  Skikkelse,  blev  endelig  realiseret  ved  en  under  Ledelse 
af  Etatsraad  Chr.  Hansen  foretagen  Hovedrestauration  1872 — 74.  Hvælvingerne  i 
Skib  og  Kor  nedbrødes  og  erstattedes  med  farvesmykkede  Bjælkelofter,  de  tilintet- 
gjorte Arkader  fornyedes,  saa  at  Galleriet  fremkom,  omtr.  som  det  maa  antages  at 
have  været.  Vinduerne  fik  deres  tidligere  Form,  et  nyt  Vaabenhus  opførtes  ved 
Kirkens  Sydside,  og  over  den  gamle  Underbygning  rejstes  atter  de  to  Smaataarne, 
som  dog  desværre  ikke  fik  smaa  firsidede  Spir,  men  Saddeltage**).  —  Ved  Nedbryd- 
ningen af  Hvælvingerne  fandt  man  Levninger  af  de  Kalkmalerier,  hvormed  Kirken 
var  bleven  smykket  i  12.  Aarh.,  og  af  hvilke  de  betydeligste  paa  Skibets  østre  Væg 
omkring  Korbuen  til  Dels  bleve  bevarede  (restaur.  af  J.  Kornerup),  navnlig  to  Billeder 

*)  Hvem  der  har  bygget  disse  Taarne  og  i  det  hele  foretaget  denne  vigtige  Forandring  ved  Kirken, 
ved  man  ikke;  maaske  det  er  Fru  Inge  i  hendes  sidste  Leveaar;  i  alt  Fald  var  Asser  for  længe 
siden  død.  Som  bekendt  er  Sagnet  om,  at  Fru  Inge  byggede  Taarnene  som  Tegn  paa,  at  hun 
havde  fedt  to  Sønner,  aldeles  uhjemlet,  alene  af  den  Grund,  at  Absalon  og  Esbern  Snare  ikke 
vare  Tvillinger. 
")  I  den  nærmeste  Tid  forestaar  der  dog  en  ny  Restauration,  hvorved  Taarnene  ville  faa  disse  Spir. 


624 


Sorø  Amt. 


paa  den  nordre  Side  af  Buen,  hvoraf  det  øverste  forestiller  de  hellige  tre  Konger, 
der  bringe  Gaver  til  Christusbarnet,  som  den  siddende  Jomfru  Maria  holder  paa 
Skødet,   og  det   andet  nedenunder  en  Mand  og  Kvinde,  af  hvilke  den  første  rækker 


Fjenneslev  Kirkes  Indre. 

Kirkemodellen  med  to  med  spidse  firsidede  Spir  prydede  Taarne  op  imod  Guds  til 
Velsignelse  udstrakte  Haand,  medens  Kvinden  byder  til  Gave  en  Armring;  Skikkel- 
serne ere  klædte  i  Tidens  Dragter  og  ere  sikkert  Kirkens  Bygherre,  Asser,  og  hans 
Hustru  Inge.  —  Paa  Alterbordet,  der  er  dækket  af  en  sort  Marmorplade,  er  der 
siden   sidste  Restauration   opstillet   et  fra  omkring  1500  stammende  Egetræskrucifiks, 


Alsted  Herred.  —  Fjenneslev  Sogn. 


625 


hvis  Figur  skal  være  fra  Holme  Kloster,  nu  Brahetrolleborg  (se  Aarb.  f.  n.  Oldk. 
1876  S.  305;  Kirkens  tidligere  Altertavle  var  udskaaren  i  Renæssancestil  og  fik  1731 
et  Alterbillede :  Nadveren).  Prædikestolen  er  et  stærkt  restaureret  Arbejde ,  hvis 
bedste  Partier  stamme  fra  16.  Aarh.'s  2.  Halvdel.  Granitdøbefonten  er  vist  Kirkens 
oprindelige.  I  Vaabenhuset  er  der  et  Trækrucifiks  fra  den  senere  Middelalder  samt 
2  Tavler  over  Oberst  Chr.  Luxdorph  til  Mørup,  f  1726,  og  Hustru  S.  M.  Worm, 
f  1735.  I  Koret  Gravsten  over  Christen  Mikkelsen,  „kgl.  M.  fordum  tro  Tjenere, 
aflagt  med  Mørup",  f  1609,  i  Skibet  en  anden  over  Niels  Christoffersen  til  Mørup, 
f  1691.  Af  andre  Personer,  der  have  været  begravne  i  Kirken,  nævnes  Hack  Nielsen  til 
Mørup  og  Vita  Bering,  Datter  af  Historieskriveren  Vitus  B.  og  død  paa  Mørup  1730.  — 
Paa  Kirkegaarden,  hvor  der  er  et  Ligkapel,  ligger  en  Runesten,  den  saakaldte  „Saserbro- 
sten",  4^/2  Al.  lang.  Paa  Stenen  staar:  Sasur  rejste  Sten  og  gjorde  Bro.  I  Slaglille 
Sogn  er  der  over  Tuel  Aa,  tæt  ved  Fjenneslev  Sognegrænse,  en  Bro  kaldet  Saserbro 
(se  Henry  Petersen,  111.  Tid.  ^^\^  1870).  (Om  Kirken  se  J,  J.  A.  JVorsaae,  Overs. 
over  det  kgl.    d.   Videnskabernes   Selsk.   Forh.,    1855,   S.  255   fl.,  og  samme.  Danske 


Fjenneslev  Kirke. 

Mindesmærker,  I  9,  1862.  N.  Høy  en,  Dansk  Maanedsskr.  1856,  S.  173  fl.  J,  Kornerup, 
F.  Kirke,  i  Aarb.  for  n.  Oldk.  1875,  S.  374  fl.  J.  B.  Løffler,  Udsigt  over  Danm.  Kirke- 
bygn.  S.  227  fl.,  og  samme,  Sorø  Akad.  Landsbykirker,  S.   14  fl.). 

If.  Morten  Pedersen  (Absalons  Genealogi)  har  Skjalm  Hvides  Gaard  ligget  N.  for 
Kirken,  og  paa  Stedet,  paa  hvilket  der  har  staaet  en  stor,  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  af- 
brændt Bondegaard,  har  der  været  foretaget  Udgravninger  baade  1826  og  1891—93 
(de  sidste  paa  Nationalmuseets  Foranstaltning),  hvorved  der  er  afdækket  Fundamenter 
af  en  Kælder,  opført  hovedsagelig  af  Kamp,  men  ogsaa  med  Anvendelse  af  Kridt- 
sten; Opførelsesmaaden  og  Behandlingen  af  Materialet  vidne  om,  at  denne  Bygning, 
som  man  kan  se  har  været  hjemsøgt  af  Ild,  stammer  fra  meget  gammel  Tid  (se 
Løffler,  Sorø  Akad.  Landsbyk.  S.  23). 

Mørup  Hovedgaards  Historie  kan  følges  tilbage  til  16.  Aarh.,  da  en  Hack  Nielsen 
eller  Hack  Hacksen  (se  D.  Atl.  III  S.  78  og  VI  S.  322)  nævnes  som  Ejer;  han  ligger 
begraven  i  Kirken,  ligesom  den  følgende  Ejer  Christen  Mikkelsen.  Den  næste  Ejer, 
der  kendes,  er  Livknægt  under  Chr.  IV,  Daniel  Denov  (Denhoff,  Denner  eller  Deno) , 
t  1669,  der  ^s/^  1644  fik  Livsbrev  paa  M.,  hvilket  1666  udvidedes  til  ogsaa  at  gælde 
hans  (anden)  Hustru  (denne  giftede  sig  senere  med  Peiter  Thommesen  Galde  og 
Trap:    Danmark,  3.  Udg.  II.  40 


626  Sorø  Amt. 

levede  endnu  Juni  1672).  Kongen  skødede  M.  1672  til  Ulr.  Fr.  Gyldenløve,  der  1678 
solgte  den  til  Fr.  Gabel,  senere  Vicestatholder  i  Norge.  Han  afhændede  den  1686 
til  den  under  Kirken  nævnte  Niels  Christoffersen,  „Kontrollør  over  det  stemplede 
Papir",  f  1691,  fra  hvis  Arvinger  (Sønnen  Chrf.  Nielsen  i  Kbh.  og  Svigersønnerne, 
Sognepræst  til  Svallerup  J.  Fribert  og  Forpagter  paa  Sorø  Ladegaard  Joh.  Lange) 
den  1695  solgtes  (for  50  Rd.  pr.  Td.  Hrtk.)  til  Ritmester,  senere  Major  Frants  Chr. 
Bouorden.  Efter  at  denne  havde  solgt  den  1698  til  Regimentsskriver  Joh.  Hacksen 
(f  1704),  giftede  hans  Enke  sig  med  Auditor  N.  Fogh,  hvis  Arvinger  solgte  den  til 
Otto  Korff,  „Junker  i  Slagelse",  for  2990  Rd.,  hvilken  atter  1716  afhændede  den  for 
4300  Rd,  til  Oberst  Chr.  Luxdorph,  f  1726.  Dennes  Søn,  senere  Gehejmeraad,  Bolle 
Willum  Luxdorph,  under  hvem  Gaarden  brændte  1743,  solgte  den  (Hovedgaardstakst, 
Bønder-  og  Kirkegods  257  Td.  Hrtk.)  1748  til  Lars  Bjørn  (se  S.  455),  der  1755  skø- 
dede den  til  Gehejmekonferensraad,  Stiftamtmand  Holger  Skeel.  Dennes  Enke  solgte 
M.  (Bøndergods  240  Td.  Hrtk.)  1772  for  38,000  Rd.  til  Gehejmekonferensraad  Eggert 
Chrf.  Knuth,  der  samme  Aar  fik  den  oprettet  til  Stamhus.  Dette  blev  dog  atter 
ophævet,  og  M.  solgtes  1803  for  72,000  Rd.  til  I.  Amnitzbøll,  f  1816,  hvis  Enke 
ægtede  Huslæreren  P.  D.  Ibsen  (senere  Præst  i  Kongens  Lyngby,  f  1855),  og  1825 
købte  Sorø  Akademi  Gaarden  (tillige  med  Fjenneslev  Kirke)  (se  Noterne  S.  561  og 
562).  —  Ved  kgl.  Resol.  af  ^o/^  1828  oprettedes  der  paa  M.  et  Interimsinstitut  for 
Agerdyrkning  og  Forstkultur,  der  aabnedes  ^/u  1830,  men  allerede  nedlagdes  3  Aar 
efter  (se  N.  Giersing,  Om  Agerdyrknings-  og  Forstinstitutet  paa  M.,   1831). 

Ved  Kirke-Fjenneslev  findes  den  eneste  nu  bevarede  Jættestue  i  Herredet  (fred- 
lyst).   Det  19  F.  lange  Kammer  er  bygget  af  11  Sidesten,  men  Overliggerne  mangle. 

Slaglille  Sogn  omgives  af  Annekset  Bjernede,  Fjenneslev,  Alsted,  Broby- 
og  Lynge  Sogne  samt  Sorø  Landdistrikt.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger 
omtr  ^/g  Mil  0.  for  Sorø  og  l^/g  Mil  V.  for  Ringsted.  De  gennemgaa- 
ende  jævne  Jorder  ere  for  det  meste  lermuldede,  enkelte  Steder  noget 
sandede.  Vestsiden  af  Sognet  er  dækket  af  Skov  (Bolborg  Sk.  og  en  stor 
Del  af  Sorø  Søndersk.),  og  særlig  mod  N.  V.  ved  Tuel  Sø  er  der  smukke 
Partier.  Af  Moser  mærkes  Troldholms  Mose.  Gennem  den  sydl.  Del  af 
Sognet  gaar  den  vestsjæll.  Jærnbane,  midt  gennem  det  Landevejen  mellem 
Sorø  og  Ringsted. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  2764  Td.  Ld.,  hvoraf  1126  besaaede  (deraf  med 
Hvede  74,  Rug  163,  Byg  361,  Havre  319,  Blandsæd  til  Modenh.  129,  til  Grøntf  41, 
Kartofler  19,  andre  Rodfr.  11),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  295,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  620,  Have  26,  Skov  545,  Moser  og  Kær  68,  Byggegr.  21,  Hegn,  Veje,  Vand- 
areal m.  m.  63  Td.  Kreatur  hold  1893:  153  Heste,  719  Stk.  Hornkv.  (deraf  503  Køer), 
169  Faar,  412  Svin  og  25  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
var  '/i  95:  220,8  '^^-  ^^"^  ^^^  ^^  Selvejergaarde  med  141, 7,  13  Arvefæstegd.  med 
36,1,  62  Huse  med  22.8  Td.  Hrtk.  og  32  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2  ^^90: 
618  (1801:  405,  1840:  605,  1860:  715,  1880:  677),  boede  i  118  Gaarde  og  Huse 
og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  48  levede  af  immat.  Virksomh.,  473  af  Jord- 
brug, 10  af  Gartneri,  58  af  Industri,  2  af  Handel,  8  af  andre  Erhv.,  11  af  deres 
Midler,  og  8  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Slaglille  (gml.  Form  Slaulosæ  lillæ ,  Sloulosæ  lille, 
Slawelse-  og  Slauelse  lille),  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd.  og 
Skole.  Brandsmark  med  Forsamlingshus  (opf.  1884).  Flere  Saml.  af  Huse, 
deribl.   Søbjærg  Huse.     Saserhro  Hus  (se  S.  625). 

Hovedgaarden  Sorø  Store  Ladegaard  har  56^/g  Td.  Hrtk.,  529  Td. 
Ld.,  hvoraf  29  Eng,  Resten  Ager;  2  Huse.  —  Gaarden  Krebsehuset,  ved 
Tuel  Sø  (tidligere  en  meget  bekendt  Kro,  der  nedlagdes  187  7),  har  14 
Td.  Hrtk.,    15  7  Td.  Ld.,  hvoraf  14  Td.  Eng,  Resten  Ager;  2  Huse. 

Slaglille  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Bjernede,  hører 
under  Sorø  Birks  Jurisdiktion  (Sorø),  Slagelse  Amtstue-  (Slagelse)  og  Sorø 
Lægedistrikt  (Sorø),  3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  2.  Folketingskr.  samt 
2.  Udskrivningskr.'   54.  Lægd.    Kirken  tilhører  Sorø  Akademi. 


Alsted  Herred.  —  Fjenneslev,  Slaglille  og  Bjernede  Sogne.  627 

Slaglille  Kirke  bestaar  af  Skib,  Kor  med  Korrunding,  der  er  prydet  med  Pilastre 
og  Rundbuer,  Taarn  mod  Vest  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  ældste  Del,  Skib  og 
Kor  (der  maaske  skyldes  den  i  Ser.  rer.  Dan.  IV  472  nævnte  Thruet  Litle),  er  vist 
opført  ved  Midten  af  12.  Aarh.,  hovedsagelig  af  utilhuggen  Kamp,  dog  ogsaa  med 
Anvendelse  af  Fraadsten  og  Kridtsten.  Den  slanke  Korbue  er  bevaret.  Apsis  havde 
en  halvkuppelformet  Hvælving,  ellers  var  der  Bjælkeloft.  Omtr.  1400  indbyggedes 
der  Hvælvinger  med  smukke  arkitektoniske  Enkeltheder;  noget  efter,  i  alt  Fald  endnu 
i  Middelalderen,  opfortes  Taarnet  (hvis  nederste  Rum  er  forbundet  med  Kirken  ved 
en  Spidsbue)  og  Vaabenhuset,  alt  af  røde  Munkesten.  Over  den  søndre  Indgang, 
der  nu  er  dækket  af  Vaabenhuset,  findes  fra  Kirkens  første  Tid  et  Basrelief  i  Kridt- 
sten, maaske  forestillende  Legenden  om  Johannes'  Død  i  sydende  Olie.  I  Aarene 
1865 — 66  blev  Kirken  restaureret.  I  de  sidste  Aar  er  der  fundet  Kalkmalerier  fra 
Kirkens  ældste  Tid  (til  Dels  restaur.  af  Magn.  Petersen  1894),  saaledes  i  Korrundingen 
(Christus  i  Højsædet)  og  paa  Skibets  østre  Væg  over  og  omkring  Korbuen,  hvor 
Billederne  ligne  dem  i  Fjenneslev  (se  S.  624),  nemlig  de  tre  Konger,  der  bringe 
Gaver  til  Christusbarnet,  og  en  Mand  og  en  Kvinde  i  Tidens  Dragter,  hvoraf  den  første 
rækker  Kirkemodellen  frem,  men  her  er  Guds  Haand  holdt  velsignende  over  Kvinden ; 
paa  Korbuens  Underflade  findes  en  Fremstilling  af  Lykkehjulet,  den  ældste,  man 
kender.  Alterbilledet  i  en  samtidig  Ramme,  er  malet  1866  af  Const.  Hansen:  Op- 
standelsen; bag  Alterbordet  et  Krucifiks  fra  Renæssancetiden.  Prædikestolen  bærer 
paa  Himlen  Aarstallet  1590;  i  Stolens  Fyldinger  ere  de  tidligere  Billeder  af  Evangelisterne 
overmalede  og  fornyede  af  Magn.  Petersen  1894.  Sandstensdøbefonten  er  et  nyere 
Arbejde.  Den  ældste  Klokke  er  fra  1439.  I  Kirken  findes  flere  Gravsten,  nemlig 
to  indmurede  i  Taarnets  indre  Væg,  den  ene  over  Jep  Jensen  Råer,  som  boede  i 
„Slagelsebo",  f  1627,  den  anden  over  Præsten  Morten  Lipper,  f  1731,  to  i  Korgulvet, 
den  ene  over  Matthias  Thim,  Amtsskriver  paa  Sorø  Kloster,  boende  paa  Sorø  Lade- 
gaard, f  1679,  og  den  anden  over  Præsten  Chr.  Laurenberg,  f  1695,  og  Hustru,  i 
Vaabenhusets  Væg  to,  den  ene  over  Præsten  Søren  Mathiesen  Munch,  f  1704,  og 
den  anden  over  Forpagter  Joh.  Lange,  f  1708  (se  S.  626).  Paa  Skibets  Væg  en  lille 
Mindeplade  over  Rektor  ved  Frederiksborg  Skole  Johannes  Schrøder,  f  1774  (se 
y.  B.  Løffler,  Sorø  Akad.  Landsbykirker,  S.  32.    Magn.  Petersen,  Kalkmalerier  S.  117), 

Paa  Valdemar  l's  Tid  laa  i  Sognet  en  Landsby  Slagelsebo,  hvoraf  Kongen  ejede 
Halvdelen.  Absalon  tilbyttede  sig  1181  Byen,  paa  hvis  Jorder  han  oprettede  en 
Avlsgaard  til  Sorø  Kloster.  Under  Chr.  IV  blev  Landsbyen  Slagelsebo  med  sine  10 
Gaarde  nedlagt  1636  og  omdannet  til  en  Sædegaard,  Sorø  Store  Ladegaard,  hvis 
Bygninger  opførtes  1643  af  Hovmesteren  paa  Sorø  Akademi,  Henr.  Ramel  til  Bække- 
skov.  Den  var  senere  en  Forpagtning  under  Akademiet,  indtil  den  solgtes  if.  Lov  af 
1861  til  C.  Amonsen  for  176,700  Kr.  og  en  Kanon  paa  156  Td.  Rug,  156  Td.  Byg 
og  156  Td,  Havre  efter  Kapitelstakst;  1871  købte  den  nuv.  Ejer,  Hr.  Jordy,  den  for 
274,000  Kr,  og  den  samme  Kanon.  —  Af  Gaardens  4  Længer  er  den  østre  en  gammel 
Bindingsværksbygning,  som  godt  kan  skrive  sig  fra  Midten  af  17,  Aarh. 

Bjernede  Sogn,  Anneks  til  Slaglille  (fra  15  74),  omgives  af  dette, 
Fjenneslev,  Gyrstinge,  Flinterup,  Munke-Bjærgby  og  Pedersborg  Sogne. 
Kirken,  mod  S.  i  Sognet,  ligger  omtr,  ^/^  Mil  N,  0,  for  Sorø,  De  gennem- 
gaaende  jævne  Jorder  ere  af  samme  Beskaffenhed  som  i  Hovedsognet,  Mod 
S.  0,  ligger  Bjernede  Storskov  og  lidt  af  Lille  Bøgeskov,  Flere  Moser,  deri- 
blandt Skovnæs-  og  Akademi-  eller  Bjernedemose, 

Fladeindholdet  var  ^^\r,  1888:  2878  Td.  Ld.,  hvoraf  1331  besaaede  (deraf 
med  Hvede  47,  Rug  223,  Byg  445,  Havre  269,  Ærter  og  Vikker  17,  Blandsæd  til 
Modenh.  213,  til  Grøntf.  40,  Kartofler  19,  andre  Rodlr.  57),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsn.  392,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  753,  Have  128,  Skov  128,  Moser  og  Kær 
129,  Byggegr.  27,  Hegn,  Veje,  Vandareal  m.  m.  90  Td.  Kreaturhold  1893:  197 
Heste,  873  Stkr.  Hornkv.  (deraf  589  Køer),  217  Faar,  747  Svin  og  16  Geder.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/i  1895:  225,^  Td.  Der  var  25  Selv- 
ejergaarde  med   107,9,   ^  Arvefæstegd.   med   76,^,    103   Huse   med   32  Td.  Hrtk.  og 

28  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2  1^90:  768  (1801:  387,  1840:  688,  1860: 
779,   1880:  845),  boede  i  163  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes: 

29  levede  af  immat.  Virksomh.,  521  af  Jordbrug,  3  af  Gartneri,  106  af  Industri,  24 
af  Handel,  7  af  andre  Erhv.,  20  af  deres  Midler,  og  58  vare  under  Fattigv.  (deraf 
40  i  oftentlige  Anstalter). 

40* 


628 


Sorø  Amt. 


I  Sognet  Bjernede  (gml.  Form  Bjærnøfthæ,  Byernwithæ,  Bernwethe) 
Kirke  og  Byerne:  Fuldhy  (Fulby)  med  Skole,  Fattiggaard  for  Slaglille- 
Bjernede  Kommune  (Plads  for  36  Lemmer;  i  Bygningen  tillige  Alderdoms- 
hjem for  8  alderdomsunderstøttede),  Andelsmejeri  (Klakkebro),  Fællesmejeri  og 
Mølle;  Store  Ebberup  med  Forskole.  Flere  Saml.  af  Huse:  Fugle-^  Stok- 
holts-,   Teglmose-  og  Birkehuse. 

Hovedgaarden  Bjernedegaard  (Arvefæste  under  Sorø  Akad.),  med  Lunds- 
gaard i  Slaglille  S.  (7  5  Td.  Ld.),  har  7 3  V2  Td.  Hrtk.,  6 1 7  Td.  Ld.,  hvoraf  5  5  op- 
dyrket Mose,  3  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden  13  Fæstehuse  med  54  Td.  Ld. 


Bjernede  Kirke  efter  Restaurationen  1890 — 92. 


Bjernede  S. ,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører 
administr.  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-,  og  Folketingskr.  som  dette 
samt   under    2.  Udskrivningskr.'   55.  Lægd.    Kirken   tilhører  Sorø  Akademi. 

Bjernede  Kirke^  beliggende  paa  et  jævnt  skraanende  Bakkedrag,  er  en  af  Dan- 
marks 7  Rundkirker  og  bestaar  af  Rundbygningen,  et  Kor  mod  Ost  og  et  Vaaben- 
hus  mod  S.  Ved  2  af  Fraadsten  hugne  Tavler,  der  ere  indmurede  over  Kirkens  sydl. 
Indgang,  faa  vi  fuld  Besked  om,  hvem  der  har  opført  den.  Paa  Stenene  staar:  „Ebbo 
filius  Scelmonis  et  uxor  eius  Rachanild  construxerunt  hic  ecclesiam,  qvam  postea 
filius  eius  Suno  erexit  lapideam  in  onore  Dei  et  sce  Marie  et  sci  Laurenci".  Kirken 
er  altsaa  først  rejst  af  Træ  af  Skjalm  Hvides  Søn,  Ebbe  Skjalmsen,  Svend  Grathes 
Høvedsmand  (f  omtr.  1150)  og  hans  Hustru  Ragnhild,  og  deres  Søn  Sune  Ebbesen 
til  Knardrup  (f  1186)  opførte  Stenkirken,  der  endnu  i  Hovedsagen  er  bevaret.  Det 
er  rimeligt,  at  den  har  været  Gaardkirke  for  Bygherrens  Gaard  (maaske  Bjernedegaard, 
se  ndfr.).  Foruden  de  ovenomtalte  Sten  findes  paa  Kirkemurens  nordre  indvendige 
Side  en  ligeledes   af  Fraadsten  huggen  Tavle,   hvorpaa   der  staar:    „Hic   requiescit 


Alsted  Herred.  —  Bjernede  Sogn. 


629 


Fin,  filius  Ebbonis,  in  Domino".    Om  denne  Fin,  Sune  Ebbesens  Broder,  vides  ellers 
intet*). 

Stenkirken  er  opført  vistnok  omkring  1170.  Rundbygningen,  udvendig  H^/g  Al. 
i  Diameter,  var  i  to  Stokværk  og  havde  kegledannet  Tag  og  et  lille  ottekantet  Taarn 
med  Spir  paa  Midten;^  paa  østsiden  tilføjedes  et  over  12  Al.  langt  Kor  med  Kor- 
runding. Inde  i  Rundbygningen  i  nederste  Stokværk,  der  fik  Lys  gennem  smaa,  højt- 
siddende  Vinduer,  var   der   i  Midten   opmuret  4,    12^/2  Al,   høje   med   trapezformede 


Bjernede  Kirkes  Indre. 


Kapitæler  prydede  Søjler,  der  stode  i  Kvadrat  S^/g  Al.  fra  hinanden,  og  vare  indbyrdes 
forbundne  ved  svagt  tilspidsede  Gjordbuer,  og  som  tjente  til  Støtte  saavel  for  Taarnet 
som  for  Hvælvingerne  mellem  Søjlerne  og  Væggene;  ogsaa  Midtpartiet,  som  fra 
Begyndelsen  har  været  bestemt  til  at  være  aabent  op  til  Bygningens  andet  Stokværk 


*)  Ved  Udgravninger,  der  foretoges  1890  langs  Rundbygningens  Ydermur,  fandtes  lidt  0.  for  Fins 
Mindesten  og  lige  ved  Muren  en  velbevaret,  af  Fraadsten  muret,  trapezformet  Grav  fra  den 
ældre  Middelalder;  i  Graven  hvilede  et  velbevaret  Skelet,  der  efter  Prof.  Chiewitz'  Underse- 
gelser  havde  tilhørt  en  Mand  paa  omtr.  40  Aar.  Der  kan  vel  ikke  være  Tvivl  om,  at  det  er 
Fin  Ebbesens  Grav.  —  Foruden  de  nævnte  Sten  bevares  der  i  Kirken  Brudstykker  af  to  andre 
Sten  med  Indskrifter,  som  dog  ere  saa  defekte,  at  de  ikke  kunne  tydes.  Brudstykkerne,  som 
cre  af  Kridtsten,  hidrøre  maaske  ogsaa  fra  Kirkens  ældste  Tid. 


630  Sorø  Amt. 

(som  i  Ledøje,  se  S.  298),  var  dækket  med  en  Krydshvælving;  en  slank  Rundbue, 
paa  hvis  Sider  der  var  muret  to  høje  Nicher  (maaske  til  Helgenbilleder),  førte  ind 
til  det  noget  højere  liggende  Kor,  der  vistnok  havde  Tøndehvælving,  medens  Kor- 
rundingen har  haft  Halvkuppel.  Ad  en  Vindeltrappe,  der  var  anbragt  inde  i  Kirken 
ved  Indgangen,  kom  man  op  til  det  lave  2.  Stokværk,  der  vistnok  har  haft  Bjælke- 
loft og  fik  Lys  gennem  store  Luger;  som  Fortsættelse  af  det  nederste  Stokværks 
Søjler  var  her  opmuret  4  lave  Piller,  der  udgjorde  Taarnets  nederste  Del.  Hvortil 
Rummet  har  været  benyttet,  kan  ikke  afgøres ;  fra  først  af  har  det  været  bestemt  til  Over- 
kirke, som  ovenfor  antydet;  men  Tanken  er  i  alt  Fald  snart  opgiven.  Højst  ejen- 
dommelig ere  Bygningsæmnerne  anvendte.  Rundbygningens,  til  en  Højde  af  næsten 
12  Al.,  og  Korets  Ydermure  ere  opførte  af  smaa,  raat  tilhugne  Kampestenskvadre, 
dog  med  Anvendelse  af  Fraadsten  til  Indfatningerne;  men  fra  en  bestemt  Grænse  er 
der  udelukkende  ben3^ttet  røde  og  gule  Munkesten,  med  Anvendelse  af  Kridtsten 
til  Indfatningerne  og  Sandsten  til  Pillerne  i  øvre  Stokværk,  og  det  samme  Forhold 
er  til  Stede  i  det  Indre  ved  Væggene  og  Søjlerne,  idet  der  dog  her  er  benyttet  Fraad- 
sten i  større  Udstrækning,  saaledes  ved  Gjordbuerne.  Maaske  har  Bygherren  under 
Kirkens  Opførelse  faaet  Kendskab  til  det  nye  Materiale,  Teglen,  fra  Sorø  og  Ringsted, 
hvor  de  første  Murstenskirker  opførtes  paa  den  Tid ;  Bjernede  er  sandsynligvis  den 
Landsbykirke,  hvor  Mursten  først  ere  benyttede. 

I  Slutn.  af  Middelalderen  undergik  Kirken,  vistnok  paa  Grund  af  Brøstfældighed, 
en  betydelig,  vansirende  Omdannelse,  idet  den  nordre  og  søndre  Del  af  Ydermurene 
i  øvre  Stokværk  nedbrødes.  Kamme  med  indsvajede  Gavle  opførtes  i  0.  og  V.,  og 
Bygningen  dækkedes  med  et  almindeligt  Skraatag,  saa  at  den  fik  en  fjern  Lighed 
med  en  Bispehue.  Vistnok  paa  samme  Tid  indsattes  der  mod  V.  et  stort  Vindue, 
der  naaede  op  i  Murstensværket,  Taarnet  gjordes  firkantet  og  fik  et  Skraatag  med 
Gavle  mod  0.  og  V.;  mod  S.  opførtes  et  Vaabenhus,  der  dækkede  Mindestenene.  I 
Slutn.  af  17.  Aarh.  blev  Kirken  paa  ny  mishandlet,  idet  Korrundingen  og  Korets 
Hvælving  nedbrødes.  Sidemurene  forlængedes  og  fik  en  lige  Gavl,  Koret  fik  et  fladt 
gibset  Loft,  der  var  meget  lavere  end  den  tidligere  Hvælving,  og  under  det  indrettedes 
en  Gravkælder  med  Krydshvælving.  Vistnok  samtidig  udvidedes  Korbuen  til  samme 
Bredde  som  Koret,  og  de  to  Nicher  omdannedes  til  Vinduer.  Efter  en  Restauration  eller 
Oppudsning  af  Kirken  1861 — 62  (ledet  afEtatsraad  Chr.  Hansen)  blev  Kravet  om  at 
føre  den  interessante  Kirke  tilbage  til  dens  oprindelige  Skikkelse  stærkere,  og  1890 — 92 
blev  Restaurationen  foretaget  under  Ledelse  af  Prof.  Storck  (indviet  ^^/u  1892).  Det 
øvre  Stokværk  genopførtes.  Bygningen  fik  Kegletag  og  det  ottekantede  Taarn  med 
Spir;  Korrundingen  genopførtes,  Vaabenhuset  fik  Tøndehvælving,  hvorved  Minde- 
tavlerne kom  til  Syne,  Kirkegulvet  sænkedes  til  sin  oprindelige  Højde,  saa  at  Søjlerne 
kom  til  deres  fulde  Ret,  og  Koret  kom  til  at  ligge  5  Trin  over  Kirken ;  nogle  Farve- 
dekorationer, der  fandtes  paa  Skjoldbuerne  i  Rundbygningen,  fremdroges.  Klokkerne 
fik  Plads  i  en  Stabel  paa  Kirkegaarden,  hvor  der  1892  opførtes  et  Ligkapel.  Kirken 
staar  nu  i  en  den  værdig  Skikkelse;  men  det  kan  vel  ikke  nægtes,  at  den  mærkelige 
Tagkonstruktion,  den  i  Tidens  Løb  havde  faaet,  virkede  mere  ejendommelig. 

Alteret,  der  er  nyt  i  middelalderlig  Stil,  bestaar  af  et  af  Kamp  hugget  Bord,  paa 
hvis  Forside  et  Relief:  Guds  Lam;  paa  Bordet  staar  den  korsfæstede,  Maria  og 
Johannes  af  Træ,  og  underneden  er  malet  med  stærke  Farver  og  Forgyldning  Korset 
med  Christi  Monogram  i  en  mandelformet  Glorie,  der  holdes  af  to  over  Bølger  svæ- 
vende Engle;  den  gamle  Altertavle,  udskaaren  i  Renæssancestil,  hænger  paa  den 
modsatte  Væg  i  Rundbygningen.  Prædikestolen  er  et  tarveligt  Billedskærerarbejde 
fra  1684;  Granitdøbefonten  af  firbladet  Form  er  vist  den  oprindelige.  Den  ene  Klokke 
er  fra  Middelalderen,  vistnok  fra  14.  Aarh.  I  Kirken  findes  et  Monstranshus,  et  Kruci- 
fiks og  en  udskaaren  Helgenfigur  (en  Biskop),  alle  fra  den  senere  Middelalder.  I 
Rundbygningen  hænger  et  Epitafium  fra  1691  med  en  i  rigt  udskaaren  Ramme  malet 
Portrætgruppe  af  Overførster  og  Birkefoged  Mads  Christensen,  hans  Hustru  og  5 
Børn.  (Efter  Traditionen  skal  Ombygningen  af  Koret  i  Slutn.  af  17.  Aarh.  være  fore- 
taget af  ham,  som  med  flere  af  Familien  og  andre  have  været  begravede  i  den  oven- 
nævnte Kælder  under  Koret,  hvor  nu  efter  den  sidste  Restauration  Varmeapparatet 
er,  medens  Kisterne  nedsænkedes  paa  Kirkegaarden).  Under  den  gamle  Altertavle  en 
Mindetavle  af  Træ  over  Forpagter  D.  S.  Jelling,  f  1753.  I  en  Niche  i  Rundbygningens 
Væg  en  Marmorurne  til  Minde  over  den  paa  Kirkegaarden  begravne  Forvalter  ved 
Sorø  Gods,  C.  P.  Miiller,  Bedstefader  til  Historikeren  C.  Paludan-Miiller  og  Digteren 
Fr.  Paludan-Miiller.  —  I  Kirkegaardsmuren  ere  indsatte  3  Gravstene,  der  tidligere 
have  været  i  Kirken,  og  hvoraf  de  to  ere  fra  Middelalderen,  men  uden  Indskrift  {jf. 


Alsted  Herred.  —  Bjernede  og  Munke-Bjærgby  Sogne.  631 

B.  Sorterup,  B.  Kirke  ved  Soro,  i  Ann.  f.  n.  Oldk.  1840—41,  S.  102  fl.  J.  B.  Løffler 
Udsigt  over  Danm.  Kirkebygn.  S.  249  fl.,  og  samme,  Sorø  Akad.  Landsbykirker  S.  1  fl.). 

Bjernedegaard  omtales  alt  i  13.  Aarh.,  da  den  ejedes  af  Familien  Lunge;  saaledes 
nævnes  1272  Fru  Edele  Lunge,  „relicta  Domini  Astrath",  og  1287  Oluf  Lunge;  i  2. 
Halvdel  af  14.  Aarh.  skal  den  ved  Giftermaal  være  kommen  i  Familien  Moltkes  Be- 
siddelse; 1382  skrev  Fru  Eline  (Lunge?),  Evert  Moltkes  Efterleverske,  sig  til  Gaarden, 
som  gik  i  Arv  til  Sennen  Kort  Moltke.  Det  er  maaske  dennes  Søn  Fikke  Moltke, 
der  ved  Slutn.  af  14.  Aarh,  har  afstaaet  Gaarden  til  Dronning  Margrethe,  som  kort 
efter  skænkede  den  til  Roskilde  Bispestol,  der  1414  mageskiftede  den  til  Sorø  Kloster 
(se  S.  546).  Under  Klosteret  forsvinder  den  som  særlig  Ejendom.  Hvor  den  har 
ligget,  ved  man  ikke.  N.  og  N.  V.  for  Kirkegaarden  har  man  fundet  Bygningsrester 
af  Kamp  og  store  røde  Munkesten.  Den  nuv.  Gaard  ligger  S.  V.  for  Kirken.  I  Beg. 
af  18.  Aarh.  kaldtes  den  almindeligt  „Birkefoged-"  eller  „Birkedommergaarden"  og 
har  vistnok  været  Bolig  for  denne;  fra  1735  gaves  den  i  Livfæste;  saaledes  bl.  a. 
til  den  under  Kirken  nævnte  C.  P.  Miiller,  under  hvem  den  1772  udflyttedes  fra  Bjer- 
nede By  til  Bjernede  Storskov  Mark  og  kaldtes  Stokholte gaard.  Fra  1779  blev  den 
bortforpagtet,  og  1782  blev  Bjernede  By  nedlagt  og  inddraget  under  Gaarden,  hvis 
Bygninger  nedreves  og  opførtes  1783  paa  den  tidligere  Birkefogedgaards  Plads.  Aar 
1809  blev  Gaarden  bortsolgt  som  Arvefæste  til  N.  P.  Neergaard,  der  1834  solgte 
den  til  Joh.  Kåhler;  denne  solgte  den  1876  for  396,000  Kr.  til  G.  S.  Vogt,  som  1886 
for  225,000  Kr.  solgte  den  til  den  nuv.  Ejer,  Chr.  Madsen.  —  De  nuv.  Bygninger 
(undt.  det  ældre  Stuehus)  ere  opførte  1847 — 55  af  Kåhler. 

Ved  Store  Ebberup  er  der  foruden  en  lille  Langdysse  fredlyst  to  af  Jordhøjninger 
omsluttede  Stenkamre  med  kort  Gang,  „Blankedys"  og  „Bregnebjærg" ;  en  Jordhøj  med 
aflangt  firsidet  Kammer  med  Gang  samt  en  Runddysse  ere  fredlyste  ved  Fuldby. 

-  Munke-Bjærgby  Sogn,  omgives  af  Annekset  Bromme,  hvorfra  det  ad- 
skilles ved  Tude  Aa,  Pedersborg,  Bjernede  og  Flinterup  Sogne  samt  Holbæk 
Amt  (Merløse  Herred).  Kirken,  mod  V.  i  Sognet,  ligger  omtr.  1^/4  Mil  N. 
N.  V.  for  Sorø  og  2  Mil  N.  0.  for  Slagelse.  De  højtliggende  (Elmebakke, 
179  F.,  56  M.)  og  for  det  meste  bakkede  Jorder  ere  dels  lermuldede,  dels 
sandmuldede.  I  Sognet  ligge  de  smaa  Søer  Munke-Bjærgby  (68  Td.  Ld.)  og 
Eskildstrup  Sø  (57  Td.  Ld.)  og  Nørremose  mellem  Søerne.  Gennem  Sognet 
^aa  Landevejene  fra  Holbæk  til  Slagelse  og  fra  Kalundborg  til  Sorø. 

Fladeindholdet  var  i«/^  1888:  4549  Td.  Ld.,  hvoraf  ll05  besaaede  (deraf  med 
Hvede  79,  Rug  478,  Byg  714,  Havre  572,  Ærter  og  Vikker  15,  Blandsæd  til  Modenh. 
180,  til  Grøntf.  103,  Kartofler  71,  andre  Rodfr.  86),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
643,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1241,  Have  37,  Skov  14,  Moser  og  Kær  194, 
Flyvesand  5,  Byggegr.  37,  Hegn,  Veje,  Vandareal  m.  m.  64  Td.  Kreaturhold 
1893:  329  Heste,  1531  Stk.  Hornkv.  (deraf  1003  Køer),  419  Faar,  1200  Svin  og  51 
•Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  i/^  95:  296,^  Td. 
Der  var  35  Selvejergaarde  med  157,g,  23  Arvefæstegaarde  med  84,i,  147  Huse  med 
54,6  Td.  Hrtk.  og  12  jordløse  Huse.  Befolkningen,  V2  1890:  1306  (1801:  621, 
1840:  929,  1860:  1311,  1880:  1456),  boede  i  275  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  eftei 
Erhverv  saaledes:  39  levede  af  immat.  Virksomh.,  903  af  Jordbrug,  284  af  Industri, 
13  af  Handel,  13  af  andre  Erhv.,  21  af  deres  Midler,  og  33  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Bj^erne:  Munke-Bjærgby^  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  Fattiggaard  for  Munke-Bjærgby  og  Bromme  Kommune  (opf.  1890; 
Plads  til  23  Lemmer;  i  Bygningen  tillige  Alderdomshjem  for  9  alderdomsunder- 
støttede),  Missionshus  (opf.  1896),  Sparekasse  (opr.  ^Vi  1870;  ^i/^  1895 
var  Sparernes  saml.  Tilgodehavende  20,492  Kr. ,  Rentefoden  3^/5  pCt., 
Reservefonden  1541  Kr.  og  Antal  af  Konti  297),  Mølle  og  Teglværk; 
Dødringe  (Døjringe)  med  Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1896)  og  Mølle; 
Rude- Eskilds  trup  med  Skole;  Vedde  med  Mølle  og  Andelsmejeri.  Flere 
Saml.  af  Huse,  deribl.  Lillevang^  Østermark^  Krogen  og  Buskehuse.  —  Avls- 
gaarden  Kammergave  (Arvef.  under  Sorø  Akad.)  har  16  Td.  Hrtk.,  146 
Td.  Ld.,    alt  Ager    (til  Gaarden  høre  9  Fæstehuse  med  omtr.   50  Td.  Ld.; 


632  Sorø  Amt. 

Gaardens  Jorder  ligge  baade  i  Munke-Bjærgby  og  Tersløse-Skjellebjærg  Sogne). 
Munke-Bjærgby  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører 
under  Sorø  Birks  Jurisdiktion  (Sorø),  Slagelse  Amtstue-  (Slagelse)  og  Sorø 
Lægedistrikt  (Sorø),  3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  2.  Folketingskr.  samt 
2.  Udskrivningskr.'   51.  Lægd.    Kirken  tilhører  Sorø  Akademi. 

Munke- Bj ær ghy- Kirke  (kaldet  saaledes,  da  den  var  kommen  til  Sorø  Kloster,  se  S. 
546,  til  Forskel  fra  Stifts-Bjærgby  i  Tudse  Herred  og  Slots-Bjærgby  i  Slagelse  Herred, 
som  fik  Navn  efter  Antvorskov  Slot)  bestaar  af  Skib,  Kor  med  Korrunding,  der  er 
prydet  med  Halvsøjler,  Pilastre  og  flade  af  Kamp  murede  Buer;  endvidere  Taarn, 
Vaabenhus  paa  Skibets  Syd-  og  en  stor  Tilbygning  paa  dets  Nordside  samt  et  Sakristi 
paa  Korets  Nordside.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opført  midt  i  12.  Aarh.,  hoved- 
sagelig af  Kamp.  I  den  senere  Middelalder  forlængedes  Murene,  Gavlene  fik  Kamme 
og  det  Indre  spidsbuede  Krydshvælvinger;  omtr.  samtidig  opførtes  Taarnet  paa 
Skibets  Vestgavl  og  Tilbygningen  (vist  fra  Beg.  Gravkapel),  der  ligesom  Taarnrummet 
fik  Krydshvælving  og  forbandtes  med  Kirken  ved  en  Spidsbue,  alt  af  Kamp  iblandet 
med  Kalk.  Endnu  i  Middelalderen  tilføjedes  Sakristiet  af  Kamp  og  Mursten.  Kirken 
restaureredes  1863 — 64.  Flere  Steder,  bl.  a.  i  Korrundingen  (Frise  med  Helgenbilleder), 
fandtes  Levninger  af  Farvedekorationer,  fremdragne  af  J.  Kornerup  1893.  Alterbilledet, 
Christus  paa  Oliebjærget,  er  malet  1862  af  N.  Simonsen  (den  gamle,  nu  tilintetgjorte 
Altertavle  var  anskaffet  1593  paa  Foranstaltning  af  Sorø  Skoles  første  Forstander 
Chr.  Machabæus  Alpinas);  udskaaren  Prædikestol  fra  1595;  Granitdøbefonten  med 
Felter  er  vist  fra  den  ældste  Tid.  I  Tilbygningen  er  der  et  Monstranshus  fra  den 
senere  Middelalder ;  sammesteds  en  sønderbrudt  Gravsten  over  Præsten  Hans  Pedersen 
Faxe,  f  1678  (se  Løffler,  Sorø  Akad.  Landsbyk.,  S.  29). 

I  Dødring-e  boede  1329 — 51  Adelsmanden  „Petrus  Niclæssen  de  Dythringæ". 
Omtr.  samtidig,  1333  og  1356,  nævnes  ogsaa  en  Niels  Pedersen  i  Dythringhe,  der 
sidstnævnte  Aar  var  Kong  Valdemars  Fodermarsk. 

Ved  Dødringe  ligge  6  fredlyste  Stengrave,  nemlig  et  lille  Dyssekammer  med  kort 
Gang,  en  Høj  omsluttende  en  stensat  Kiste  samt  4  Langdysser,  af  hvilke  en  er  ret 
anselig,  125  F.  lang  og  med  45  Randsten  ved  Foden.  —  Fra  en  Mose  ved  Rude- 
Eskildstrup  stammer  et  sjældent  Fund  af  en  henved  l^/g  F.  høj,  mandlig,  i  Træ  ud- 
skaaren Figur  (nu  i  Nationalmus.),  i  siddende  Stilling  med  Hænderne  sammenlagte 
over  Skødet  og  med  et  Smykke  om  Halsen;  forneden  er  den  fladt  tildannet  som  for 
at  anbringes  i  et  Fodstykke.  Ikke  usandsynligt  stammer  den  fra  Oldtidens  Slutning 
og  fremstiller  et  Gudebillede. 

Munke-Bjærgby  S.  hørte  i  ældre  Tid  til  Merløse  Herred  (Holbæk  Amt). 

Bromme  Sogn,  Anneks  til  Munke-Bjærgby  (fra  1574),  omgives  af 
dette  og  Pedersborg  Sogn  samt  Slagelse  Herred  (Kindertofte,  Sorterup  og 
Nordrup  S.).  Kirken,  mod  N.  i  Sognet,  ligger  omtr.  ^/^  Mil  N.  V.  for  Sorø 
og  1^/4  Mil  N.  0.  for  Slagelse.  De  højtliggende  (Væverbakke  162  F.,  51 
M.)  og  bakkede  Jorder  ere  for  det  meste  sandmuldede.  I  Sognet  en  be- 
tydelig Mængde  Skov  (det  meste  af  Bromme  Plantage,  og  Svinesk.)  og 
Søerne  Maglesø  og  Lillesø.  Gennem  Sognet  gaar  Landevejene  fra  Holbæk  til 
Sorø   og  Slagelse  og  fra  Kalundborg  til  Sorø. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  2626  Td.  Ld..  hvoraf  1105  besaaede  (deraf  med 
Hvede  61,  Rug  185,  Byg  326,  Havre  268,  Blandsæd  til  Modenh.  131,  til  Grøntf.  32, 
Kartofler  33,  andre  Rodfrugter  59),  medens  der  henlaa  til  Afgræsning  337,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  564,  Have  20,  Skov  506,  Moser  og  Kær  32,  Byggegr.  23,  Hegn,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  38  Td.  Kreaturhold  1893:  186  Heste,  791  Stk.  Hornkv.  (deraf 
526  Køer),  277  Faar,  600  Svin  og  18  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  det  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  155,2  '^^^  ^^^  ^^^  ^^^  Selvejergaarde  med  114,g,  59 
Huse  med  20,^  Td.  Hrtk.  og  13  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2  1^90:  579, 
(1801:  369,  1840:  513,  1860:  599,  1880:  601),  boede  i  105  Gaarde  og  Huse  og  for- 
deltes efter  Erhverv  saaledes:  20  levede  af  immat.  Virksomhed,  387  af  Jordbrug, 
14  af  Gartneri,  113  af  Industri,  14  af  Handel,  7  af  andre  Erhv.,  16  af  deres  Midler, 
og  8  vare  under  Fattigv. 

I    Sognet   Bromme    (i    18.  Aarh.    Bromaa)  Kirke,    enligt   beliggende,    og 


Alsted  Herred.  —  Munke-Bjærgby  og  Bromme  Sogne.  633 

Byerne:  Bromme  med  Skole,  Mølle  og  Andelsmejeri;  Lille-Ebherup\ 
Krøjerup  med  Skole.  —  Saml.   af  Huse:   Krøjerup  Oredrev  og   Østermark. 

Hovedgaarden  Ødemark  har  i  alt  74^/4  Td.  Hrtk.  og  906  Td.  Ld.; 
deraf  gaar  13^8  Td.  Hrtk.  med  180  Td.  Ld.  paa  1  Fæstegaard  og  16 
Fæste-  og  Lejehuse;  af  Hovedgaardens  Jorder  ere  516  Td.  Ld.  Ager,  90 
Eng  og  120  Skov.  Ejendommen  (til  hvilken  en  Del  af  Maglesø  hører) 
ligger  i  Bromme,  Nordrup  og  Tersløse  Sogne.  —  Bromme  Møllegaard  har 
127«  Td.  Hrtk.,  204  Td.  Ld.,  deraf  30  Mose  og  Eng,  10  Skov,  4  Over- 
drev, Resten  Ager;  til  Ejendommen  (under  hvilken  er  indlagt  Arvefæste- 
gaarden  Lindholm  i  Munke-Bjærgby  S.)  hører  6  Huse  og  1  Smedie;  med 
Møllen  er  forenet  et  Bageri  og  Savskæreri.  —  Ved  Ødemark  Gaard  ligger 
Ødemark  Hospital,  opr.  1744  af  Etatsraad  Urban  Bruuns  Enke  til  Bolig  for 
5  fattige  af  Ødemarks  Gods  og  af  Ottestrup  og  Sorterup  Sogne ;  Hospitalet, 
der  foruden  Huset  ejer  7000  Kr.,  bestyres  under  Amtets  Tilsyn  af  Øde- 
marks Ejer  og  Sognepræsterne  i  Munke-Bjærgby  og  Sorterup  Sogne. 

Bromme  Sogn,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører 
i  administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folke- 
tingskr.  som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  50.  Lægd.  Kirken  tilhører 
Ejeren  af  Ødemark. 

Bromme  Kirke  bestaar  af  Skib,  Kor  med  lidet  fremtrædende  Korrunding,  Taarn 
mod  V.,  Vaabenhus  mod  N.  og  Kapel  (nu  Daabskammer)  mod  S.  Den  ældste  Del, 
Skib  og  Kor,  er  opfort  midt  i  12.  Aarh.  af  utilhuggen  Kamp;  paa  Skibets  og  Korets 
Nordside  et  nu  tilmuret  lille,  oprindeligt  Vindue;  Korbuen  er  den  oprindelige.  I  den 
senere  Middelalder  overhvælvedes  Kirken;  Taarnet,  hvis  nederste  Rum  ligeledes 
overhvælvedes  og  aabner  sig  ind  til  Kirken  med  en  Spidsbue,  og  Vaabenhuset  med 
blindingssmykket  Gavl  opførtes,  alt  af  Munkesten.  Endnu  senere  i  Middelalderen  til- 
føjedes Kapellet.  Opgangen  til  Taarnet  er  i  en  lille  Halvtagsbygning  af  Bindingsværk. 
Altertavlen  er  malet  af  Fru  Ingemann  (Matth.  18,1),  Prædikestolen  et  udskaaret  Ar- 
bejde fra  1636;  Døbefontens  Fod  er  af  Granit,  Kummen  et  med  Kalkpuds  dækket 
Kobberkar.  I  Kapellets  Indervæg  er  indmuret  to  Ligsten,  den  ene  over  Hans  Jensen 
Riber,  Raadmand  i  Slagelse,  f  1656,  og  hans  to  Hustruer,  den  anden  over  Jørgen 
Michelson,  Ridefoged  paa  Antvorskov,  f  16..?,  og  Hustru,  f  1660;  de  to  sidste  ere 
udhugne  i  hel  Figur  paa  Stenen. 

Ødemark  nævnes,  saa  vidt  vides,  første  Gang,  i  2.  Halvdel  af  17.  Aarh.,  da  den 
ejedes  af  Jens  Bøjesen,  Raadmand  i  Kbh.,  hvis  Enke  skødede  den  1675  til  Jochum 
Fr.  Weffwerling;  denne  solgte  den  (17  Td.  Hrtk.)  1695  til  Regimentsskriver  Lorents 
Steenberg.  Han  blev  for  Uredelighed  afsat  fra  sin  Bestilling  1702,  og  hans  Gaard 
blev  sekvestreret,  hvorefter  Ødemark  ved  Auktion  1705  solgtes  for  2050  Rd.  til  Hans 
Pedersen  i  Kalundborg,  Forvalter  ved  C.  Ahlefeldts  Gods,  og  denne  solgte  den  1708 
til  Ritmester  Pros  Mund,  hvis  Enke  alTiændede  den  1711  til  Lorens  Lohmann,  Ur- 
mager i  Kbh.  Denne  solgte  den  1714  til  Frk.  Hilleborg  Kirstine  Barnekow.  Derefter 
er  den  kommen  til  Kongen,  thi  1731  skødede  Chr.  VI  den  (i  alt  48  Td.  Hrtk.)  for 
3470  Rd.  og  92  Sk.  C.  til  Urban  Bruun,  senere  Etatsraad,  f  1742.  Den  nævnes  indtil 
den  Tid  ikke  som  Hovedgaard.  Senere  ejedes  den  af  Kommerceraad  Kellinghusen, 
hvis  Enke,  Dorothea  Bechmann,  1764  solgte  den  for  17,000  Rd.  til  Kommerceraad 
Titken,  som  atter  1771  skødede  den  for  19,000  Rd.  til  Johannes  Borchsenius,  efter 
hvis  Død  den  ved  Auktion  1783  solgtes  til  Landsdommer,  Justitsraad  A.  G.  Kraft 
(f  1828)  for  24,555  Rd.  (med  Sorterup  og  Ottestrup  Kirker,  hvilke  han  dog  bortsolgte 
1785).  Kraft  solgte  den  1791  (tillige  med  Skaftelevgd.)  til  Landvæsenskommissær 
Bøeg  for  28,500  Rd.,  og  han  afhændede  den  1796  for  39,000  Rd.  til  Valentin  Hansen, 
som  1805  skødede  den  for  76,000  Rd.  til  Kammerjunker,  senere  Kammerherre  Hans 
Fr.  Rud.  Grabow  Juel,  efter  hvis  Død  Sønnens  Formynder  solgte  den  1827  til  For- 
pagteren, Petersen,  hvis  Sønnesøn,  den  nuv.  Ejer,  overtog  den  1871  for  160,000  Rd.; 
1878  overtog  han  som  Arv  Fæstegaarden  og  7  Huse  for  35,000  Kr.  —  Den  to 
Stokværk  høje  Hovedbygning  er  opført  1880. 

Af  de  5  Stengrave,  der  vides  at  have  været  i  Sognet,  staa  nu  kun  en  Runddysse 
og   en  Langdysse  tilbage   ved  Krøjerup   (begge    fredlyste).    En  anselig  Jættestue 


634  Sorø  Amt. 

ved  Bromme,  med  et  5  F.  højt  Kammer,  er  for  en  Del  Aar  siden  bleven  udgravet 
og  derefter  ødelagt.  Gravgodset  (nogle  Flintøkser,  Ravperler  og  Flintflækker  samt 
Lerkarskaar)  opbevares  i  Sorø  Akademis  Oldsagsamling. 

Gyrstinge  Sogn  omgives  af  Annekset  Flinterup,  Bjernede  og  Fjenneslev 
Sogne  samt  Ringsted  Herred  (Bringstrup  og  AUindemagle  S.)  og  Holbæk  Amt 
(Merløse  Hrd.).  Kirken,  omtr.  i  Sognets  Midte,  ligger  1^2  Mil  N.  0.  for 
Sorø  og  1  Mil  N.  V.  for  Ringsted.  De  lerede  Muldjorder  (højeste  Punkt  Græv- 
linge  Bakke,  165  F.,  52  M.)  ere  for  det  meste  jævne.  I  Sognet  er  der 
megen  Skov  mod  N.  V.  og  V.  (Store  og  Lille  Bøgesk.) ;  mod  N.  0.  ligger 
den  ^/g  Mil  lange  Gyrstinge  Sø,  ved  hvilken  der,  ligesom  i  Skovene,  er 
smukke  Partier. 

Fladeindholdet  var  le/^  88:  3368  Td.  Ld.,  hvoraf  1383  besaaede  (deraf  med 
Hvede  42,  Rug  273,  Byg  425,  Havre  323,  Ærter  og  Vikker  11,  Blandsæd  til  Modenh. 
214,  til  Grøntf.  50,  Kartofler  21,  andre  Rodfr.  24),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
369,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  645,  Have  27,  Skov  839,  Moser  og  Kær  52,  Byggegr. 
27,  Hegn,  Veje,  Vandareal  m.  m.  24  Td.  Kreaturhold  1893:  237  Heste,  869  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  574  Køer),  181  Faar,  707  Svin  og  30  Geder.  Ager  og  Engs  Har tk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  i/j  95:  270,2  T^-  ^^^  ^^^  ^9  Selvejergaarde  med  153,i, 
12  Arvefæstegd.  med  59,9,  97  Huse  med  33,g  Td.  Hrtk.  og  38  jordløse  Huse.  (omtrent 
Va  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  1890:  857  (1801:  518,  1840:  675,  1860:  791, 
1880:  892),  boede  i  167  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  59 
levede  af  immat.  Virksomhed.,  607  af  Jordbrug,  115  af  Industri,  21  af  Handel,  i  af 
andet  Erhverv,  32  af  deres  Midler,  og  22  vare  under  Fattigv.  (8  i  offentl.  Anstalter). 

I  Sognet  Byerne:  Gyrstinge  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  2  MøUer; 
Ør  slevves  ter  med  Skole.  Saml.  af  Huse :  Gyrstinge  Skovhuse^  Hedemose- 
og    Gaards toftehuse. 

Gaarden  Ruhedal  (Arvefæste  under  Sorø  Akad.)  har  13^8  Td.  Hrtk., 
148  Td.  Ld.,  alt  Ager;  13  Huse.  —  Ved  store  Bøgeskov  ligger  Fredskovs- 
minde, Bolig  for  Skovrideren  ved  Sorø  Akad.  2.  Skovdistrikt. 

Gyrstinge  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Sorø  Birks  Jurisdiktion  (Sorø),  Slagelse  Amtstue-  (Slagelse)  og  Sorø  Læge- 
distrikt (Sorø),  3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  2.  Folketingskr.  samt  2. 
Udskrivningskr.'  49.  Lægd.    Kirken  tilhører  Sorø  Akademi. 

Gyrstinge  Kirke,  før  indviet  til  Jomfru  Maria,  bestaar  af  Skib,  Kor  med  Tilbygning 
ved  Ostgavlen,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  N.  Den  ældste  Del,  der  stammer 
fra  den  ældre  Middelalder,  og  bestod  af  Skib  og  Kor  med  Korrunding,  var  opført 
hovedsagelig  af  Kamp,  havde  smaa,  rundbuede  Vinduer  og  Bjælkeloft;  Korrundingen 
havde  Halvkuppel.  Ved  Aar  1500  bleve  Murene  forhøjede,  der  indbyggedes  Kryds- 
hvælvinger, Taarnet  opførtes  paa  Skibets  Vestgavl,  og  det  overhvælvede  Taarnrum 
forbandtes  med  Kirken  ved  en  Spidsbue.  Omtr.  samtidig  opførtes  Vaabenhuset,  der 
har  Bjælkeloft,  og  Korrundingen  afsondredes  ved  en  Tværmur  fra  Koret  og  omdannedes 
til  Brug  for  et  Sakristi.  Nybygningerne  opførtes  af  Kamp  og  røde  Munkesten.  For 
at  skaffe  mere  Plads  i  Sakristiet  nedbrød  man  1848  Korrundingen  og  opførte  Tilbyg- 
ningen til  Korets  Ostgavl.  Kirken  er  bleven  restaureret  1867 — 68,  ved  hvilken  Lej- 
lighed der  bl.  a.  indsattes  store,  rundbuede  Vinduer.  Enkelte  Farvedekorationer,  vist 
fra  den  senere  Middelalder,  ere  fundne.  Alterbilledet,  Christus  i  Gethsemane,  er 
malet  1861  af  F.  C.  Lund  (den  gamle  Altertavle  var  ligesom  den  i  Munke-Bjærgby 
anskaffet  1593  paa  Chr.  Machabæus  Alpinas' Foranstaltning;  Forsiden  af  Alterbordet, 
med  en  malet  Fremstilling  af  Jomfru  Marias  ubesmittede  Undfangelse,  er  fra  1877 
i  Nationalmuseet).  Udskaaren  Prædikestol  fra  Chr.  IV's  Tid;  Granitdøbefonten  med 
Rebsnoning  er  vist  den  oprindelige.  I  Vaabenhuset  en  Gravsten  (indtil  1887  Trappe- 
sten i  Præstegaarden)  fra  2.  Halvdel  af  16.  Aarh.  over  en  Adelsmand;  men  Indskriften 
er  ødelagt,  da  Stenen  ved  1700  er  bleven  benyttet  til  en  anden  Grav;  heller  ikke 
denne  Indskrift  kan  nu  læses.  I  Vaabenhuset  Gravsten  over  Sognepræsten  Jens  Povel- 
sen,  der  1663  indebrændte  i  Præstegaarden  tillige  med  sin  Hustru  og  sin  hele  Hus- 
stand samt  Sognepræsten  i  Bringstrup,    H.  Thygesen  Kolding,    som  var  kommen  for 


Alsted  Herred.  —  Bromme,  Gyrstinge  og  Flinterup  Sogne.  63  5 

at  meddele  dem  Sakramentet.  Smstds.  Gravsten  over  Sognepræsten  Peder  Hansen 
(Lolch),  f  1710.  I  Skibet  Mindetavle  af  Sandsten  over  Sognepræsten,  Provst  over 
Alsted  Herred,  Peder  Ladorph,  f  1741  (se  Løffler,  Sorø  Akad.  Landsbykirker,  S.  27). 

Aar  1260  indgav  Peder  Thygesen  af  Gyrstinge  sig  i  Antvorskov  Kloster,  hvortil 
han  skænkede  alt  sit  Gods,  deribl.  sin  Hovedgaard  i  Gyrstinge.  Aar  1387  nævnes 
en  Væbner  Andreas  Olufsen  af  Gyrstinge.  Troligvis  har  den  ved  16.  Aarh.'s  Beg. 
uddøde  Adelsslægt  Gyrstinge  sit  Navn  fra  denne  Gaard. 

Ruhedal  har  været  ejet  af  C.  Fr.  Gyllembourg-Ehrensvård,  der  tog  Ophold  her, 
da  han  i  Dec.  1801  havde  ægtet  Thomasine  Heiberg.  Da  Gaarden  brændte  1806, 
flyttede  de  til  Kbh. 

I  Store  og  Lille  Bøgeskov  findes  Rester  af  flere  Stenaldersgrave,  af  hvilke  een  — 
en  Langdysse  i  St.  Bøgesk.  — ,  før  den  ødelagdes,  hørte  til  Landets  smukkeste  Oldtids- 
monumenter.  Den  henved  130  F.  lange  Jordhøjning  har  været  omsat  med  indtil  7 
F.  høje  Randsten,  af  hvilke  der  endnu  findes  59,  til  Dels  i  oprindelig  Stilling;  ved 
Dyssens  Vestende  have  de  dannet  en  dobbelt  Række. 

Flinterup  Sogn,  Anneks  til  Gyrstinge,  omgives  af  dette  ,  Bjernede, 
Munke-Bjærgby  og  Stenmagle  Sogne  samt  Holbæk  Amt  (Merløse  Hrd.). 
Kirken,  mod  S.  i  Sognet,  ligger  omtr.  1^3  Mil  N.  0.  for  Sorø  og  1^2  Mil 
N.  V.  for  Ringsted.  De  gennemgaaende  lavtliggende  og  jævne  Jorder  ere  ler- 
muldede.   Mod  N.  V.  en  Del  Skov  (Enemærke  og  største  Delen  af  Nordsk.). 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  2309  Td.  Ld.,  hvoraf  1004  besaaede  (deraf  med 
Hvede  51,  Rug  192,  Byg  312,  Havre  203,  Ærter  og  Vikker  10,  Blandsæd  til  Modenh. 
122,  til  Grøntf.  38,  Kartofler  27,  andre  Rodfr.  48),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
362,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  528,  Have  20,  Skov  300,  Moser  og  Kær  55,  Byggegr. 
15,  Hegn,  Veje,  Vandareal  m.  m.  25  Td.  Kreaturhold  1893:  177  Heste,  665  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  476  Køer),  193  Faar,  459  Svin  og  25  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/i  95:  188,4  Td.  Der  var  16  Selvejergaarde  med  117,3, 
6  Arvefæstegd.  med  41,p  38  Huse  med  11,3  Td.  Hrtk.  og  28  jordløse  Huse  (næsten 
1/2  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  1890:  574  (1801:  367,  1840:  415,  1860:  538, 
1880:  642),  boede  i  108  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  11 
levede  af  immat.  Virksomh.,  432  af  Jordbrug,  6  af  Gartneri,  87  af  Industri,  13  af 
Handel,  5  af  andre  Erhverv,  5  af  deres  Midler,  og  15  vare  under  Fattigv.  (deraf  9 
i  offentlige  Anstalter). 

1  Sognet  Byerne:  Kirke- Flinterup  med  Kirke  og  Skole;  Frenderup\ 
ly  ges  trup  \    Vilsted  med  Mølle  og  Bageri.  —  Ødemarkshuse. 

Hovedgaarden  Hellestrup  har  26V4  Td.  Hrtk.,  263  Td.  Ld.,  hvoraf 
37  Eng,  6  Skov,  6  Gaard  og  Huse,  Resten  Ager  (1  Hus).  —  Avlsgaarden 
Juliedal  (Arvef.  under  Sorø  Akad.)  har  16^/4  Td.  Hrtk.,  212  Td.  Ld.,  hvoraf 
10  Eng,  2  Skov,  Resten  Ager  (2  Fæste-  og  2  Lejehuse). 

Flinterup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  48.  Lægd.  Kirken  tilhører  Sorø 
Akademi. 

Flinterup  Kirke,  tidligere  indviet  til  Jomfru  Maria,  bestaar  af  Skib,  Kor  med  Kor- 
runding, Taarn,  Vaabenhus  mod  S.  og  Tilbygning  (tidligere  Gravkapel)  mod  N,  Den 
oprindelige  Del,  der  har  været  meget  lille,  bestod  af  Skib  og  Kor  og  er  opført  i 
den  ældre  Middelalder  hovedsagelig  af  Kamp;  af  de  smaa,  rundbuede  Vinduer  ses 
endnu  eet,  nu  tilmuret,  paa  Korets  Nordside.  I  den  senere  Middelalder  forhøjedes 
Murene,  Kirken  fik  Krydshvælvinger,  Taarnet  opførtes  paa  Kirkens  Vestgavl,  og  det 
overhvælvede  Taarnrum  fik  Spidsbue  ind  til  Kirken;  samtidig  tilføjedes  Vaabenhuset, 
alt  af  Munkesten.  Endnu  senere  tilføjedes  Tilbygningen  mod  N.,  af  Kamp  og  Munke- 
sten, med  en  Rundbue  ind  til  Kirken  (med  Bjælkeloft,  oprindelig  Tøndehvælving).  En 
større  Restauration,  hvorved  der  bl.  a.  indsattes  store,  rundbuede  Vinduer,  under- 
kastedes Kirken  1867—68*).    Alterbilledet,  Christus,  er  malet  1878  afF.  Storch  (den 


*)  Aar  1668  udgik  et  Kongebrev  om,  at  Kirken,  som  da  var  meget  brøstfældig  og  ikke  for  egne 
Midler  kunde  repareres,  maatte  oppebære  i  de  nærmeste  Aar  2  Kd.  af  alle  de  Kirker  i  Sjælland 
og  paa  Fyn,  som  havde  Raad  dertil. 


636 


Sorø  Amt. 


gamle  Altertavle  fra  1633,  skænket  af  Fru  Dorthe  Rud  til  Hellestrup,  f  1648,  hænger 
i  Taarnet) ;  Prædikestolen  er  et  rigt  udskaaret  Arbejde  fra  Chr.  IV's  Tid ;  Døbefonten, 
hvis  Kumme  har  Felter  og  Bladværk,  er  et  meget  anseligt  Arbejde  af  Kalksten.  I 
Korbuen  er  indmuret  en  Mindesten  over  Maren  Pedersdatter  Hegelund,  f  1726,  g.  m. 
Forpagter  Jens  Andersen  paa  Hellestrup.  I  Korgulvet  Gravsten  over  „velædle  og 
velfornemme  Mand"  Joh.  Olufsen  Saaby,  f  paa  Hellestrup  1762.  I  Kapellet  har  staaet 
Kister  med  Lig  af  flere  af  Hellestrups  Ejere:  Generalmajor  Massenbach  med  Hustru 
og  Datter,  Oberstlieutenant  Anders  Trolle,  Generalmajor  og  Amtmand  S.  H.  v.  Donop 
og  Oberst  Råbe  v.  Kalckreuth  (se  under  Hellestrup).  {Løffler,  Søro  Akad.  Landsby- 
kirker, S.  25). 

Hellestrup  er,  hvad  Navnet  antyder,  opstaaet  ved  Nedlæggelsen  af  en  Landsby. 
I  1.  Halvdel  af  17.  Aarh.  ejedes  den  af  Chr.  Gyldenstjerne  til  Stjernholm,  f  1617, 
hvis  Enke  Fru  Dorthe  Rud  1634  testamenterede  Gaarden  til  Jomfru  Anne  Grubbe, 
f  1658.  Aar  1662  skødede  Erik  Krabbe  til  Thjele  H.  til  Søren  Jensen,  P'orvalter  paa 
Tersløsegd.,  hvis  Arvinger  først  1679  skødede  den  til  Gehejmeraad  Diderik  Schult 
til  Finstrup,  men  atter  overtoge  den   1683,   hvorpaa  de  1686  solgte  den  til  General- 


Runddysse  ved  Vilsted,  set  fra  S.  V. 


major  Ph.  Adam  v.  Massenbach,  f  1687;  dennes  Svigersøn,  Generalmajor  Simon  Henr. 
V.  Donop  (11727),  skødede  Gaarden  1708  for  81  Rd.  4  Mk.  pr.  Td.  Hrtk.  til  Oberst- 
Heutenant  Anders  Trolle  (f  1715),  hvis  Dødsbo  1718  atter  solgte  den  (284  Td.  Hrtk.) 
for  17,016  Rd.  til  Donop,  som  1726  afhændede  den  (Hovedgaardstakst,  Bønder-  og 
Kirkegods  399  Td.  Hrtk.)  til  Schoutbynacht,  senere  Viceadmiral  Joh.  Anton  Poulsen. 
Denne  solgte  den  1731  til  Mogens  Hachsen,  der  Aaret  efter  skødede  den  til  Oberst  Råbe 
V.  Kalckreuth  (f  1743).  Om  den  af  ham  oprettede  Stiftelse  paa  Nidløsegd.  og  H. 
samt  Gaardens  Henlæggelse  under  Sorø  Akademi  1751  se  S.  428.  Akademiet  solgte 
Gaarden  (se  S.  562)  1854  for  85,100  Rd.,  hvorefter  den  1871  købtes  for  153,000  Kr. 
af  Forpagter  Zachariae,  der  1875  afhændede  den  for  208,000  Kr.  til  den  nuv.  Ejer, 
Hofjægermester  J.  P.  C.  B.  Neergaard  til  Skjoldnæsholm.  —  Paa  H.  fødtes  ^^/jq  1784 
Digteren  Chr.  Hv.  Bredahl,  hvis  Fader  var  Forpagter  der. 

Peder  Jensen  af  Flintorp  nævnes  1403  og  1417. 

Paa  Vilsted  Mark  ligger  en  1887  fredlyst  Runddysse,  utvivlsomt'  en  af  de 
smukkeste  og  bedst  bevarede,  der  nu  findes  i  Landet.  Den  40  F.  vide  og  5  F. 
høje  Jordhøj,  der  ved  Foden  er  omsat  med  en  sjælden  tæt  og  regelmæssig  Kreds  af 
19  Randsten,  omslutter  i  Midten  en  aflang  firsidet  Gravkiste,  der  er  sat  af  5  Sten 
og  dækket  med  en  anselig  Overligger;  af  Bærestenene  er  den  for  Kistens  Sydende 
lavere  end  de   andre,   og  foran  samme  staa  to  Sten,  der  antyde  en  Gang  til  Kisten. 


Alsted  Herred.  —  Flinterup  og  Stenmagle  Sogne.  637 

Tre  andre  Stenaldersmonumenter   (en   Langdysse   og  to   Høje    med   Gravkister)   ved 
Vilsted  ere  ligeledes  fredlyste,  og  ved  Hellestrup  er  der  en  fredlyst  Langdysse. 

Stenmagle  Sogn,  det  største  i  Herredet,  omgives  af  Flinterup  Sogn  og 
Holbæk  Amt  (Merløse  Hrd. :  Tostrup,  Uggerløse  og  Ondløse  S.  samt  Annekset 
Stenlille),  fra  hvilket  det  paa  Nordgrænsen  adskilles  ved  Halleby  Aa.  Kirken, 
omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  2  Mil  N.  N.  0.  for  Sorø  og  lige  saa  langt  N. 
V.  for  Ringsted.  De  mod  S.  og  i  Midten  højtliggende  Jorder  (Stenbjærg, 
198  F.,  62  M.),  ere  af  stenet  og  muldet  Beskaffenhed,  blandede  med  Grus 
og  Ler;  mod  N.  ere  de  langs  Aaen  lavere  liggende,  og  i  det  nordvestlige 
Hjørne  ligger  en  Del  af  Aamosen,  her  med  de  særlige  Navne  Eskemose  og 
Kongemose.    Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  mellem  Holbæk  og  Sorø. 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  6024  Td.  Ld.,  hvoraf  2479  besaaede  (deraf  med 
Hvede  22,  Rug  572,  Byg  820,  Havre  550,  Ærter  og  Vikker  12,  Blandsæd  til  Modenh. 
247,  til  Grøntf.  88,  Kartofler  84,  andre  Rodfr.  70),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
768,  Heslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  2051,  Have  46,  Skov  19,  Moser  og  Kær  466,  Fly  vesand 
25,  Byggegr.  66,  Hegn,  Veje,  Vandareal  m.  m.  99  Td.  Kreaturhold  1893:  561 
Heste,  1910  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1199  Køer),  882  Faar,  1560  Svin  og  71  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  95:  343,a  Td.  Der  var  60 
Selvejergaarde  med  250,8,  ^  Arvefæstegd.  med  37,9,  1 79  Huse  med  54,^  Td.  Hrtk.  og 
60  jordløse  Huse  (omtr.  V3  i  Fæste).  Befolkningen,  V2  1^90:  1608  (1801:  760, 
1840:  1225,  1860:  1553,  1880:  1607),  boede  i  324  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  36  levede  af  immat.  Virksomh.,  1142  af  Jordbrug,  283  af 
Industri,  33  af  Handel,  13  af  andre  Erhverv,  58  af  deres  Midler,  og  43  vare 
under  Fattigv.  (19  i  offtl.  Anstalter).  Der  er  en  Del  Tørveproduktion  og  Husflid, 
særlig  Træsko. 

I  Sognet  Byerne:  Stenmagle^  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  Missionshus  (Bethania,  opført  1894),  2  Vejrmøller,  1  Dampmølle  og 
Andelsmejeri ;  Assentorp  med  Skole  og  Forskole :  Vandløse  (Vanløse)  med 
Skole;  Nyrup \  Ovstrup  (Odstrup);  en  Del  af  Kyringe  (Resten  i  Tostrup 
S.,  Merløse  Hrd.).  —  Saml.  af  Huse,  deribl.    Garbølle  og  Kannikeskov. 

Gaarden  Marielund  (Arvef.  under  Sorø  Akad.,  se  dog  S.  562)  har  15^/4 
Td.  Hrtk.,  234  Td.  Ld.,  hvoraf  210  Ager,  6V2  Eng,  IV2  Skov,  Resten 
hører  til  12  Fæste-  og  Lejehuse.  Gaarden  er  opbygget  og  udflyttet  fra 
Nyrup  efter  en  Brand   1885. 

Stenmagle  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Sorø  Birks 
Jurisdiktion  (Sorø),  Slagelse  Amtstue-  (Slagelse)  og  Sorø  Lægedistrikt  (Sorø), 
3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  2.  Folketingskr,  samt  2.  Udskrivningskr.' 
47.  Lægd.    Kirken  tilhører  Sorø  Akademi. 

Stenmagle  Kirke  bestaar  af  Skib,  lige  afsluttet  Kor,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus 
paa  Skibets  Syd-  og  Tilbygning  paa  dets  Nordside  samt  Sakristi  paa  Korets  Nord- 
side. Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opført  i  den  ældre  Middelalder  hovedsagelig 
af  utilhuggen  Kamp;  der  er  Spor  af  flere  smaa,  rundbuede  Vinduer.  I  den  senere 
Middelalder  fik  Kirken  Krydshvælvinger,  og  Taarn  og  de  andre  Bygninger  tilføjedes, 
alle  af  Munkesten  iblandet  med  Kamp.  I  den  nyere  Tid  er  Tilbygningen  bleven  ud- 
videt mod  0.  En  Hovedrestauration  foretoges  1862 — 63,  og  1894  ombyggedes 
Vaabenhuset  efter  Tegn.  af  Arkitekt  F.  C.  C.  Hansen.  I  1883  fandtes  paa  Kor- 
buen Rester  af  interessante  Kalkmalerier  (St.  Jørgens  Kamp  med  Dragen,  St.  Erasmi 
Martyrdød  m.  m.).  Alterbilledet,  Maria  og  Elisabeth,  er  malet  1865  af  Chr.  Dals- 
gaard (den  gamle,  nu  forsvundne  Altertavle  var  anskaffet  1592  af  Chr.  Macha- 
bæus  Alpinas  og  bar  hans  og  Hustrus  Vaaben) ;  de  ældste  Dele  af  Prædikestolen 
ere  fra  1606;  Døbefonten,  med  Billeder  af  Evangelisterne  paa  Kummen,  er  udskaaren 
af  Egetræ  og  stammer  vist  fra  17.  Aarh.'s  2.  Halvdel.  Paa  Degnestolen  findes 
interessante  Dele  fra  den  katolske  Tid.  I  Sakristiet,  hvis  gamle  Egetræsdør  med 
rigt  Beslag   endnu   er   bevaret,   findes   et   Trækrucifiks  og   et  Bronce-Røgelsekar   fra 


638 


Sorø  Amt. 


Middelalderen.  I  Koret  er  opstillet  en  Gravsten  fra  1633,  der  oprindelig  har  ligget 
over  to  Præster  og  er  bekostet  af  deres  Enke,  Anne  Christensdatter;  men  hvem  de 
ere,  vides  ikke,  da  Stenen  senere  er  benyttet  til  Gravsten  over  Sognepræsten  Anders 
Hansen  Julius,  f  1728.  I  Skibets  Gulv  Gravsten  over  Degnen  Mads  Henriksen  Dorph, 
f  17..?,  og  Hustru  Maren  Pedersdatter,  f  1714.  Ved  Ombygningen  af  Vaabenhuset 
1894  fandtes  under  Gulvet  en  af  Kamp  bygget  Grav  med  et  mandligt  Skelet ;  Graven 
var  ældre  end  Bygningen  og  vist  fra  den  ældre  Middelalder.  {Løffler,  Sorø  Akad. 
Landsbykirker,  S.  37"). 

I  Vandløse  har  ligget  en  adelig  Hovedgaard,  thi  1320  nævnes  Johannes  Pedersen 
i  Vanløse,  1355  Boetius  Jønsson  de  Wanløse,  maaske  den  samme  som  1378  kaldes 
Boetius  Daresuen  [Dørsvend]  de  Wanløsæ,  1411  Niels  Jensen  i  Vanløse  og  1444 
Grib  Jensen  i  Watnløse. 

Ovstrup  (Odstrup)  er  maaske  det  Oddenstrup,  hvortil  forskellige  Medlemmer  af 
Slægten  Baden  skrives  i  15.  og  16.  Aarh. 

Ved  Ovstrup  ere  2  Langdysser  og  ved  Stenmagle  2  Langdysser  og  en  Gravhøj 
fredlyste. 

Sognet  har  i  ældre  Tid  hørt  til  Merløse  Herred  (Holbæk  Amt). 


Ringsted  Herred. 

Sogne: 

Ringsted  Landsogn,  S.  åjg.  —  Benløse,  S.  641.  —  Bringstrup,  S.  642.  —  Siger- 
stedy  S.  643.  —  Haraldsted,  S.  644.  —  Allindemagle ,  S.  646.  —  Jydstrup,  S.  64^.  — 
Valsølille,  S.  648.  —  Vigersted,  S.  åso.  —  K-værkehy,  S.  6^2.  —  Nordrup,  S. 
6ss-  —  Farringløse,  S.  6^4.  —  Vetterslev,  S.  åjj.  —  Høm,  S.  656.  —  Førslev^  S. 
djy.  —  Sneslev,  S.  djS.  —  Terslev,  S.  660.  —  Ørslev,  S.  661,  —  Haslev,  S.  662.  — 
Frerslev,  S.  666.  —  Broby,  S.  666.  —   Testrup,  S.  O70. 


ingsted  Herred,  det  østligste  og 
største  Herred  i  Sorø  Amt,  grænser 
mod  V.  til  Alsted  Herred,  mod 
N.  til  Holbæk  Amt  (Merløse  H.), 
mod  0.  til  Kjøbenhavns  Amt 
(Voldborg  og  Ramsø  Hrd.)  og 
Præstø  Amt  (Bjeverskov  og  Fakse 
Hrd.),  mod  S.  og  S.  V.  ligeledes 
til  Præstø  Amt  (Hammer  og  Ty- 
bjærg  Hrd.),  hvorfra  det  paa  denne 
Strækning,  henved  3  Mil,  adskilles 
ved  Susaa.  Herredets  største  Ud- 
strækning er  fra  N.  til  S.,  omtr. 
4V2  Mil,  fra  V.  til  0.  noget  over  3V4  Mil.  Den  største  Del  af  Herredet 
hører  til  Sjællands  mest  højtliggende  og  bakkede  Egne;  særlig  gælder  det 
det  nordlige  Hjørne,  hvor  Sjællands  højeste  Parti  med  Gyldenløves  Høj   (se 


Ringsted  Herred.  —  Ringsted  Landsogn.  639 

S.  536)  lindes;  Egnene  mod  V.  og  S.  ere  noget  lavere  og  gennemgaaende 
mere  jævne;  den  største,  højere  liggende  Del  af  Jorderne  have  stærkmuldet 
Sandmergel,  de  øvrige  Dele  stærkmuldet  Lermergel.  Store  Skovstrækninger 
findes  i  den  nordøstlige  og  sydøstlige  Del  (8210  Td.  Ld.,  over  ^/g  af  Arealet). 
I  Herredet  findes  en  Del  Vandløb,  der  søge  dels  til  Susaa,  dels  mod  N. 
til  Roskilde  Fjord  eller  mod  0.  til  Kjøge  Bugt  (Kjøge  Aa);  ligeledes  er 
der  en  Del  smaa  Søer  mod  S.  0.  og  særlig  mod  N.,  hvoraf  den  største 
er  Stor-  eller  Valsølille  Sø.  Med  Hensyn  til  Frugtbarheden  hører  det  til 
Amtets  middelgode  Herreder,  idet  der  i  Gennemsnit  gaar  10^/4  Td.  Ld.  paa 
1  Td.  Hrtk.  Ved  Matrikuleringen  var  Herredets  Fladeindhold  ansat  til 
72,295  Td.  Ld.  (7,34  D  Mil,  398,6  □  Km.).  Ager  og  Engs  Hartkorn 
samt  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  1895  6290,3  Td.  Folketallet  var 
V2  1890  i  Landdistrikterne  18,223  (1801:  10,080,  1840:  13,775,  1860: 
17,525,  1880:  18,659).  I  Herredet  ligger  Købstaden  Ringsted.  I  gejstlig 
Henseende  danner  Ringsted  Herred  eet  Provsti  med  Alsted  Herred.  I  verdslig 
Henseende  hører  Herredet  til  Ringsted  Herreds,  Skjoldnæsholm  Birks,  Svenstrup 
Birks,  Bregentved  Birks  og  Gisselfeld  Birks  Jurisdiktioner  samt  til  Amtets 
5 .  Forligskreds  med  Undtagelse  af  Førslev,  Terslev,  Haslev,  Frerslev,  Broby 
og  Testrup  Sogne,  der  høre  til  Præstø  Amts  3.  Forligskreds. 

Ringsted  Herred  (i  Vald.  Il's  Jordebog  kaldet  Ryngstathæreth  og  Ringstathahereth) 
udgjorde  fra  1660  et  eget  Amt,  indtil  det  1748  sammenlagdes  med  det  gamle  Sore 
Amt  (se  S.  540). 

Herredet  hører  i  antikvarisk  Henseende  til  de  mindre  interessante  Egne  paa  Sjæl- 
land. Af  jordfaste  Oldtidsmonumenter  findes  der  nu  næppe  70  tilbage  (8  ere  fred- 
lyste), og  der  haves  kun  Efterretninger  om  150  sløjfede.  Antallet  af  Oldsagfund  er 
heller  ikke  stort,  men  til  Gengæld  ere  nogle  af  dem  meget  rige  (se  Nordrup  S.). 

Litt. :  Indberetn.  til  Nationalmuseet  om  antikvariske  Undersøgelser  i  Ringsted  H., 
af  J.  B.  Løffler,  1883. 


Ringsted  Landsogn  bestaar  af  3  Dele,  der  ligge  omkring  Ringsted 
Købstad  og  dens  Jorder,  S.  0.,  V.  og  N.  for  Byen,  og  omgives  af 
Sognene  Benløse,  Kværkeby,  Nordrup,  Farringløse,  Sneslev,  Vetterslev,  Høm, 
Sigersted,  Bringstrup  og  Haraldsted ,  hvorfra  det  adskilles  ved  Langesø. 
De  højtliggende,  men  for  det  meste  jævne  Jorder  ere  rige  paa  Kalkmergel 
og  Muld.  Paa  Vestgrænsen  af  den  nordlige  Del  og  gennem  den  vestl.  Del 
løber  den  fra  Langesø  kommende  Ringsted  Aa,  der  søger  mod  S.  til  Susaa. 
I  Sognet  Skoven  Kjærhave.  Baade  den  vestsjæll.  Jærnbane  og  Landevejene 
fra  Ringsted  til  Sorø,  Holbæk  og  Kjøge  gaa  gennem  den  vestl.  Del  af  Sognet. 

Fladeindholdet  var  ^^\^  1888:  4714  Td.  Ld.,  hvoraf  2253  besaaede  (deraf  med 
Hvede  101,  Rug  399,  Byg  782,  Havre  501,  Ærter  og  Vikker21,  Blandsæd  til  Modenhed 
257,  til  Grøntf.  70,  Kartofler  27,  andre  Rodfrugter  65),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
752,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1519,  Have  42,  Skov  32,  Moser  og  Kær  33,  Byggegr. 
33,  Hegn,  Veje,  Vandareal  m.  m.  50  Td.  Kreaturhold  1893:  331  Heste,  1431  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  1041  Køer),  291  Faar,  1169  Svin  og  39  Geder.    Ager  og  Engs  Hartk. 


640  Sorø  Amt. 

og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  95:  550,g  Td.  Der  var  9  Selvejergaarde  med  262,e, 
6  Arvefæstegd.  med  28,6,  ^1  Fæstegd.  med  232,9,  ^^  Huse  med  25,2  Td.  Hrtk.  og 
44  jordløse  Huse  (overvejende  i  Fæste).  Befolkningen,  V2  1890:  1038  (1801: 
653,  1840:  932,  1860:  1133,  1880:  1155),  boede  i  166  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  110  levede  af  immat.  Virksomhed,  588  af  Jordbrug,  1  af 
Gartneri,  179  af  Industri,  6  af  Handel,  90  af  andre  Erhverv  (deraf  83  Arbejdsm.), 
33  af  deres  Midler,  og  31  vare  under  Fattigv.  (23  i  offtl.  Anstalter). 

I  Sognet  Byerne:  Havbyrd\  Tolsirup  med  Skole;  Balstrup^  alle  i  den 
sydøstl.  Del;  Torpet  med  Skole,  i  den  vestl.  Del;  —  Saml.  af  Gaarde  og 
Huse,  deribl  Allikegaarde,  Ejlstrup  og  Slangerup  Huse.  —  I  Sognet  Ring- 
sted Batiegaard  og  Ringsted  Bys    Vandværk. 

Hovedgaarden  Ringsted  Kloster^  lige  V.  for  Købstaden,  hører  under 
„Ringsted  Klosters  Fideikommis"  og  har  96^/3  Td.  Hrtk.,  omtr.  716  Td. 
Ld.,  hvoraf  omtr.  116  Eng,  Resten  Ager,  alt  beliggende  i  Sognet.  —  Til 
Fideikommisgodset  høre  foruden  Hovedgaarden  ^az/^  il/^//^,  i  Ringsted 
Landsogn,  Mølle  Skov  (Tostrup  S.,  Holbæk  Amt)  med  Skovskyld  12^/3 
Td.,  omtr.  180  Td.  Ld.,  og  Bøndergods  (derunder  Gilsagergaarde  i  Ringsted 
Landsogn,  og  Hagelbjærggaard  i  Benløse  Sogn)  med  Hrtk.  452'^/8  Td., 
omtr.  4150  Td.  Ld.,  beliggende  i  Ringsted  Landsogn,  Bringstrup,  Sigersted, 
Benløse,  Nordrup  og  Ørslev  Sogne.  I  Bøndergodset  er  indbefattet  omtr. 
100  Huse  i  Livsfæste  eller  Leje;  alle  Gaardene  ere  i  Livsfæste  eller  bort- 
forpagtede paa  50  Aar.  Fideikommisgodset  ejer  i  Bankaktier  5000  og  i 
Kapitaler  omtr.  62,800  Kr.  Med  Fideikommisgodset  er  forenet  det  „Biigelske 
Fideikommis",  der  ikke  ejer  nogen  Jord,  men  kun  er  et  Pengefideikommis, 
hvis  Kapital  Vi  1897   var  henimod    1   Mill.  Kr. 

Andre  Gaarde  paa  over  12  Td.  Hrtk.:  Slanger  up gd. .,  ved  Langcsø, 
omtr.  22  Td.  Hrtk.,  252  Td.  Ld.,  hvoraf  32  Eng,  4  Skov,  Resten  Ager 
(under  Gaarden  en  Gaard  paa  13  Td.  Ld.;  i  Søen  Fiskeri  og  Rørskær). 
Nordgaard,  20^/^  Td.  Hrtk.,  345  Td.  Ld.,  hvoraf  290  Ager  og  Eng,  17 
Skov  og  38  under  5  Fæste-  og  3  Lejehuse;  Ejendommen  ligger  i  Ringsted 
Landsogn  og  Kværkeby  S.  [Gilsagergde.  (under  Ringsted  Kloster),  19^/2 
Td.  Hrtk.,  298  Td.  Ld.,  hvoraf  3  Eng,  Resten  Ager].  Joftegaardii  Balstrup), 
17V4Td.  Hrtk.,  I39V2  Td.  Ld.,  alt  Ager;  3  Lejehuse.  Ejlstrupgaarde,  se 
S.  642.  Søgaard,  13%  Td.  Hrtk.,  142  Td.  Ld.,  hvoraf  10  Eng,  Resten 
Ager;    1   Lejehus. 

Ringsted  Landsogn  danner  en  egen  Sognekommune  og  er  delt  i  2  Sogne- 
fogeddistrikter: St.  Hans  Landsogn,  den  sydøstlige  Del,  og  St.  Bendts  Land- 
sogn, den  vestl.  og  nordl.  Del.  Sognet  hører  under  Ringsted  Herreds  Juris- 
diktion (Ringsted),  Roskilde  Amtstue-  (Roskilde)  og  Ringsted  Lægedistrikt 
(Ringsted),  3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  1.  Folketingskr.  samt  2.  Ud- 
skrivningskr.'  7  5.  (St.  Hans)  og  76.  (St.  Bendts)  Lægd.  Sognet  har  ikke 
nogen  Kirke,  men  søger  Ringsted  Kirke. 

Ringsted  Kloster  var  som  nævnt  S.  572  et  kglt.  Len  fra  Slutn.  af  16.  Aarh. 
Blandt  Lensmændene  nævnes  Landsdommer  i  Sjælland  Jørgen  Seefeldt,  f  1662,  der 
her  samlede  et  betydeligt  Bibliotek  paa  30,000  Bd.,  som  Karl  Gustav  under  Krigen 
1658—60  skænkede  Corfitz  Ulfeldt,  hvorefter  det  spredtes  (se  Nyt  Hist.  Tidsskr.  IV 
S.  204  fl.).  Efter  Krigen  1660  blev  Gaarden  udlagt  som  Betaling  til  kgl.  Hof- 
slagter Niels  Olufsen  og  kgl.  Vognmester  Joh.  Grimborg,  der  blev  udkøbt  af  Olufsen 
1664.  Fra  hans  Arvinger  kom  den  tilbage  til  Kronen,  hvorefter  Fred.  IV  1720  skø- 
dede den  (Hovedgaardstakst  74,  Bøndergods  928,  Skov  omtr.  24  Td.  Hrtk.)  for 
48,621  Rd.  til  Chr.  C.  Gabel  (f  1748),  som  1724  solgte  den  (tillige  med  Kjærup)  til 
Amtsforvalter  Jørgen  Langfeldt,  der  maatte  gaa  fra  den  paa  Grund  af  Gæld  til  Krigs- 
hospitalskassen,   som   overtog  den  ved   Auktion   1731    for   20,100  Rd.   og  1741  lod 


Ringsted  Herred.  —  Ringsted  Landsogn  og  Bsnløse  Sogn.  641 

den  sælge  ved  Auktion  for  33,560  Rd.  til  Krigsraad  Peter  Johansen  Neergaard,  efter 
hvis  Død  Arvingerne  skødede  den  (tillige  med  Kjærup  og  Merløsegd.)  til  Medarvingen, 
Kancelliraad  Joh.  Th.  Neergaard.  Denne  solgte  Ringsted  Kl.  1793  med  Kjærup  for 
100,000  Rd.  C.  til  Sønnen  Peter  Johansen  Neergaard,  som  afhændede  Gaardene  1804  for 
400,000  Rd.  C.  til  Kancelliraad  J.  Qvistgaard.  Grosserer,  senere  Etatsraad  C.  P.  Biigel 
(t  1817)  købte  1808  Ringsted  Kloster,  som  han  ^v/^^  1814  fik  oprettet  til  et  Fidei- 
kommis for  sin  Familie,  saaledes  at  det  skulde  tilfalde  ældste  Barn  i  de  fra  hans 
6  Børn  nedstammende  6  Linier.  —  Den  gamle  Hovedbygning,  der  dog  ikke  stam- 
mede   fra  Klostertiden   (se   S.  572),  afbrændte   1806;  nu  er  der  kun  Forpagterbohg. 

Benløse  Sogn,  Anneks  til  Ringsted  Købstad,  omgives  af  denne  Bys 
Jorder,  Ringsted  Landsogn,  Bringstrup,  Haraldsted,  Vigersted  og  Kværkeby 
Sogne.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  ^/g  Mil  N.  N.  0.  for 
Ringsted.  De  temmelig  højtliggende,  jævne  Jorder  ere  af  lermerglet  Beskaf- 
fenhed; flere  Moser.  Nordgrænsen  dannes  af  Langesø.  Gennem  Sognet  gaar 
Landevejene  fra  Ringsted  til  Roskilde  og  Holbæk. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  2362  Td.  Ld.,  hvoraf  1138  besaaede  (deraf  med 
Hvede  47,  Rug  214,  Byg  351,  Havre  237,  Ærter  og  Vikker  27,  Blandsæd  til  Modenh. 
183,  til  Grøntf.  49,  Kartofler  11,  andre  Rodfr.  15),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  388, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  681,  Have  25,  Skov  59,  Moser  og  Kær  34,  Byggegr.  19, 
Hegn,  Veje,  Vandareal  m.  m.  18  Td.  Kreatur  hold  1893:  161  Heste,  786  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  586  Køer),  84  Faar,  527  Svin  og  20  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  95:  235,j  Td.  Der  var  23  Selvejergaarde  med  169,^, 
1  Arvefæstegd.  med  1,^,  8  Fæstegd.  med  39,  102  Huse  med  25,3  Td.  Hrtk.,  og  6 
jordløse  Huse  (over  Vs  i  Fæste).  Befolkningen,  V2  1890:  808  (1801:  339,  1840: 
561,  1^60:  711,  1880:  851),  boede  i  149  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  43  levede  af  immat.  Virksomh.,  394  af  Jordbrug,  9  af  Garlneri,  3  af 
Fiskeri,  151  af  Industri,  35  af  Handel,  124  af  andre  Erhverv  (deraf  107  Arbejdsm.), 
20  af  deres  Midler,  og  29  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Benløse  (gi.  Form  Bylløse,  Bynløsse),  ved  Roskildevejen, 
med  Kirke,  Skole,  Teglværk,  Mølle  og  Andelsmejeri  (Kildevang).  Desuden 
Besskov,  Holbæk  og  Fluebæk  Huse.  —  Hovedgaarden  Kjærup  har  72^/4 
Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  IV2  Td.  Skovskyld,  708  Td.  Ld.  (deraf  331/2  Td. 
Hrtk.,  342  Td.  Ld.  i  Ringsted  Lands.);  under  Hovedgaarden  drives  596  Td. 
Ld.,  56  ere  bortfæstede  eller  bortlejede,  56  ere  Skov  (Kjærhave  i  Ringsted 
Lands.).  Desuden  hører  til  Godset  af  Fæstegods  31  Td.  Hrtk.,  282^2  Td. 
Ld.,  af  Arvefæstegods  39  Td.  Hrtk.  —  Andre  Gaarde  paa  over  12  Td. 
Hrtk.:  Viger  s  dal  gaar  d,  15^,1  ^  Td.  Hrtk.,  150Td.  Ld.,  hvoraf  11  Eng,  10 
Mose,  V2  Skov,  Resten  Ager  (2  Huse);  Hagelbjærggaard  (under  Ringsted 
Kloster),  I9V4  Td.  Hrtk.,  omtr.  173  Td.  Ld.,  hvoraf  13  Eng,  Resten  Ager 
(noget  af  Jorderne  i  Bringstrup  S.);   Østergaard,  omtr.    I6V2  Td.  Hrtk. 

Benløse  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Ringsted 
Herreds  Jurisdiktion  (Ringsted),  Roskilde  Amtstue-  (Roskilde)  og  Ringsted  Læge- 
distrikt (Ringsted),  3.  Landstings-  og  Sorø  Amts  1.  Folketingskr.  samt  2.  Ud- 
skrivningskr.'  74.  Lægd.    Kirken  er  fra  1754  Stifts-Landsbykirke  (se  S.  221). 

Benløse  Kirke  bestaar  af  Skib,  lige  afsluttet  Kor,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus  paa 
Skibets  og  Sakristi  paa  Korets  Sydside.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  vist  fra  Beg. 
af  13.  Aarh.,  er  opfort  hovedsagelig  af  rode  Munkesten,  havde  Bjælkeloft,  smaa, 
rundbuede  Vinduer,  slank  Korbue  og  paa  vestre  Gavl  en  sjælden  arkitektonisk  Ud- 
smykning, idet  Gavlen  ved  Pilastre  var  delt  i  to  med  spidse  Buer  afsluttede  Felter, 
(nu  til  Dels  ødelagt  ved  den  til  Taarnet  gennembrudte  Bue).  I  Slutningen  af  Middel- 
alderen fik  Kirken  Krydshvælvinger,  og  Taarnet  med  takkede  Gavle  tilføjedes;  endnu 
senere  tilføjedes  Vaabenhus  og  Sakristi  (maaske  i  Beg.  af  17.  Aarh.).  I  den  nyeste 
Tid  er  den  flere  Gange  bleven  delvis  restaureret,  bl.  a.  1877  det  Indre,  som  fik  en 
i  Kalkfarve  udfort  Dekoration,  og  1879  det  Ydre.  Alterbilledet,  Christus  og  Maria 
Magdalena,   er  malet    1862   af  Const.  Hansen   (se   S.  618);  Kalkens  Underdel  er  fra 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.  II.  41 


642  Sorø  Amt. 

den  senere  katolske  Tid  og  tyder  efter  sin  Indskrift  paa,  at  Kirken  har  været  indviet 
til  St.  Laurentius;  Prædikestolen  er  et  tarveligt  udskaaret  Arbejde  fra  1639;  Sandstens- 
døbefonten,  i  Firkløverform,  er  vistnok  den  oprindelige.  Om  Benløse  Kirkelade  se  S. 
576.  (y.  B.  Løffler,  Sjællands  Stifts-Landsbykirker.  S.  30). 

Bo  Jensen  (Grib)  af  Kjærup  nævnes  1481.  Senere  laa  Gaarden  under  Ringsted 
Kloster,  og  opstod  forst  i  Slutn.  af  17.  Aarh.  atter  som  selvstændig  Ejendom.  Da 
Chr.  C.  Gabel,  der  kaldte  K.  „Gabels  Eje",  solgte  den  og  Ringsted  Kloster  1724,  stod 
der  i  Skødet,  at  Gabels  Eje  herefter  skulde  kaldes  ved  sit  gamle  Navn  Kjærup.  Da 
havde  K.  Hovedgaardstakst  33  Td.  og  Bøndergods  207  Td.  Hrtk.  Gaarden  havde 
Ejere  sammen  med  Ringsted  Kloster  indtil  Beg.  af  19.  Aarh.,  da  Kjærup  1812  solgtes 
af  J.  Qvistgaard  til  Admiral  Lor.  Fisker  og  Konferensraad,  Prof.  Fr.  V.  Schlegel,  hvis 
saml.  Dødsbo  afhændede  den  1825  (?)  til  Kammerherre  M.  Joach.  Scheel  v.  Plessen,  som 
1827  solgte  den  til  Generalkrigskommissær  G,  Griiner  (f  1869).  Denne  opførte  1841-42 
den  to  Stokværk  høje  Hovedbygning.  Efter  Sønnens,  Kammerherre  G.  J.  R.  Griiners, 
Død  1890  ejes  den  (1897)  af  dennes  Dødsbo. 

Sognet  blev  sammenlagt  med  Kværkeby  Sogn  1574  og  hørte  sammen  med  det 
til  omtr.   1664;   1687  blev  det  Anneks  til  Ringsted. 

Bringstrup  Sogn  omgives  af  Annekset  Sigersted,  Ringsted  Landsogn, 
Benløse,  Haraldsted  og  Allindemagle  Sogne  samt  Alsted  Herred  (Gyrstinge 
og  Fjenneslev  S.).  Kirken,  mod  S.  i  Sognet,  ligger  omtr.  ■^/2  Mil  V.  for 
Ringsted  og  1^/4  Mil  0.  for  Sorø.  De  gennemgaaende  jævne  og  mod  N. 
mere  lavtliggende  Jorder  (Blyskov  Bakke  og  Storkereden,  50  og  56  M.) 
ere   lermuldede    og   til  Dels   side.     Paa  Nordøstgrænsen  løber  Ringsted  Aa. 

Fladeindholdet  var  "^^  1888:  2858  Td.  Ld.,  hvoraf  1471  besaaede  (deraf  med 
Hvede  39,  Rug  295,  Byg  472,  Havre  333,  Blandsæd  til  Modenh.  201,  til  Grontf.  90, 
Kartofler  8,  andre  Rodfr.  25),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  471,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  758,  Have  18,  Skov  1,  Moser  og  Kær  68,  Byggegr.  15,  Hegn,  Veje,  Vandareal 
m.  m.  56  Td.  Kreatur  hold  1893:  206  Heste,  858  Stkr.  Hornkv.  (deraf  573  Køer), 
249  Faar,  810  Svin  og  29  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskylds- 
hrtk.  var  ^/^  95:  283,,  Td.  Der  var  18  Selvejergaarde  med  140,^,  5  Arvefæstegd. 
med  9,  13  Fæstegd.  med  120,5,  ^1  Huse  med  12,g  Td.  Hrtk.  og  3  jordløse  Huse 
(over  1/3  i  Fæste).  Befolkningen,  \  90:  559  (1801:  384,  1840:  508,  1860: 
552,  1880:  598),  boede  i  105  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes : 
14  levede  af  immat.  Virksomh.,  421  af  Jordbrug,  4  af  Gartneri,  51  af  Industri,  6 
af  Handel,  1  af  Skibsfart,  18  af  andre  Erhv.,  23  af  deres  Midler,  og  21  vare  under 
Fattigv.  (13  i  offtl.  Anstalter). 

I  Sognet  Byerne:  Bringstrup  med  Kirke,  Præstegd.,  Forsamlingshus 
(opf.  187  5),  Mølle  og  Andelsmejeri;  Egerup\  Ørslev  (Ørslevunderskov) 
med  Skole  og  Fattighus.  —  Avlsgaarden  Lille- Sv ens ti'-up  med  de  3  ned- 
lagte Ejlstrupgaarde  i  Ringsted  Lands,  har  50 ^/g  Td.  Hrtk.,  499^/2  Td.  Ld., 
hvoraf  486  (heraf  416  Ager,    16  Eng)  drives  under  Gaarden. 

Bringstrup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Ringsted  Herreds  Jurisdiktion  (Ringsted),  Roskilde  Amtstue-  (Roskilde)  og 
Ringsted  Lægedistrikt  (Ringsted),  3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  2. 
Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  67.  Lægd.  I  gejstlig  Henseende  hører 
det  under  Alsted  Herred.    Kirken  tilhører  Universitetet. 

Bringstrup  Kirke  bestaar  af  Skib,  lige  afsluttet  Kor,  Taarn  mod  0.  og  Sakristi 
mod  N.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opført  i  1.  Halvdel  af  12.  Aarh.  af  Fraad- 
sten ;  flere  af  de  oprindelige  smaa,  rundbuede  Vinduer  ses  endnu.  I  den  senere  Middel- 
alder fik  Kirken  Krydshvælvinger,  og  omtr.  samtidig  opførtes  der  i  V.  et  Taarn, 
hvis  nederste  Rum  ligeledes  overhvælvedes  og  forbandtes  med  Kirken  ved  en  Spids- 
bue. Noget  senere  nedbrød  man  Koret  og  forlængede  Skibets  Mure  mod  0.  med 
de  ved  Nedbrydningen  vundne  Fraadsten;  endnu  senere  tilføjedes  Sakristiet;  alle 
Tilbygningerne  ere  af  røde  Munkesten.  Vistnok  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  nedbrødes 
Taarnet  i  Højde  med  Skibet,  og  det  nuv.  Taarn  opførtes  mod  0.  I  1860'erne  blev 
Kirken   restaureret   (Chr.  Hansen).    Alterbilledet,   den  fortabte   Søns  Hjemkomst,   er 


Ringsted  Herred.  —  Benløse,  Bringstrup  og  Sigersted  Sogne.  643 

malet  1852  af  J.  Roed  (den  gamle  Altertavle  fra  1685  er  paa  Vaabenhusloftet) ;  Prædike- 
stolen er  et  udskaaret  Arbejde  fra  Midten  af  17.  Aarh,;  Granitdøbefonten  er  den 
oprindelige.  I  Korgulvet  Ligsten  over  Sognepræsterne  Berthel  Peder  Bruun,  j  1605, 
Georg  Pedersen  Fanning,  f  1619  (i  Skibets  Gulv  Ligsten  over  hans  Børn),  Henr. 
Thygesen  Kolding,  indebrændt  1663  (se  S.  634),  og  Christen  Rømer  Aagaard,  f  1736.  — 
Paa  Kirkegaarden  et  Ligkapel. 

I  Bringstrup  har  ligget  en  Hovedgaard,  der  kan  forfølges  tilbage  til  14.  Aarh. 
(lige  0.  for  Bringstrup  er  der  oppløjet  en  Del  røde  Munkesten,  og  Sagnet  vil,  at 
„der  har  staaet  et  Slot  for  Kong  Sigers  Dronning  Berent").  Mogens  Nielsen  de 
Brengstorp  nævnes  1337 — 53;  1392  tilhørte  Gaarden  Væbneren  Peder  Krag,  hvis 
Datter  Cathrine  bragte  den  til  Torbern  Jensen  (Sparre),  der  1429  skrev  sig  til  B. 
Af  dennes  Sønner  blev  en,  Truels,  Præst  i  B.,  medens  en  anden,  den  senere  Ridder 
og  Rigskansler  Hr.  Jens  Torbernsen,  arvede  Hovedgaarden,  hvortil  han  nævnes 
1447 — 66.    Endnu  1484  nævnes  Jørgen  Aagesen  (Paris)  til  Bringstrup. 

I  Svenstrup  boede  1456 — 83  Væbneren  Jep  Mortensen,  der  førte  samme  Vaaben- 
mærke  som  ovennævnte  Peder  Krag,  en  Krage. 

Litt. :  Seyer  Mahling  Beyer,  En  geogr.-hist.  og  oekonomisk,  physisk,  antiqv.  Beskr. 
over  B.  og  Sigersted  Sogne  osv.,  Sorøe  1791. 

Sigersted  Sogn,  Anneks  til  Bringstrup,  omgives  af  dette,  Ringsted  Land- 
sogn og  Købstadens  Jorder,  Høm  Sogn,  Præstø  Amt  (Tybjærg  Hrd.),  hvor- 
fra det  adskilles  ved  Susaa,  og  Alsted  Herred  (Alsted  og  Fjenneslev  S.). 
Kirken,  mod  N.  i  Sognet,  ligger  omtr.  ^/g  Mil  S.  V.  for  Ringsted  og  1^/^ 
Mil  0.  for  Sorø.  De  højtliggende  Jorder  ere  muldrige  og  kalkholdige. 
Gennem  den  nordvestligste  Del  af  Sognet  gaa  den  vestsjæll.  Jærnbane  og 
Landevejen  mellem  Ringsted  og  Sorø. 

Fladeindholdet  var  i^/^  88  :  2305  Td.  Ld.,  hvoraf  1186  besaaede  (deraf  med  Hvede 
69,  Rug  222,  Byg  360,  Havre  283,  Ærter  og  Vikker  23,  Blandsæd  til  Modenh.  93, 
til  Grøntf.  94,  Kartofler  17,  andre  Rodfr.  22),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  314, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m  707,  Have  21,  Flyvesand  3,  Byggegr.  22,  Hegn,  Veje,  Vand- 
areal m.  m.  52  Td.  Kreaturhold  1893:  215  Heste,  860  Stkr.  Hornkv.  (deraf  562 
Køer),  206  Faar,  861  Svin  og  14  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv,  Skov- 
skyldshrtk.  var  \  95:  252,^  Td.  Der  var  22  Selvejergaarde  med  146,^,  3  Arvefæstegd. 
med  27,5,  12  Fæstegd.  med  61,  49  Huse  med  16,^  Td.  Hrtk.  og  8  jordløse  Huse.  Be- 
folkningen, V2  "^0-  554  (1801:  368,  1840:  510,  1860:  546,  1880:  618),  boede 
i  99  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  12  levede  af  immat. 
Virksomhed,  444  af  Jordbrug,  64  af  Industri,  4  af  Handel,  15  af  andre  Erhverv,  9 
af  deres  Midler,  og  6  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Sigersted  v[\Qå  Kirke  og  Skole;  Skjellerød.  Flere  Saml. 
af  Huse,   deribl.   Englerup,  Langemose-  og  Havrebjærghuse. 

Avlsgaarden  Englerupgaard,  med  Bageri  og  Mølle,  har  34*^/8  Tdr.  Hrtk., 
345  Td.  Ld.,  hvoraf  20  Eng,  Resten  Ager  (Ejendommen  ligger  i  Sigersted 
og  Høm  S.).  Skovagergaard  (i  Sigersted)  har  12^/2  Td.  Hrtk.,  115  Td. 
Ld.,    hvoraf    5    Eng,    Resten    Ager    (1    Hus  og    1   Mølle).    Herredsfogedgd. 

Sigersted  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  66.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren 
af  Englerupgaard. 

Sigersted  Kirke  bestaar  af  Skib,  lige  afsluttet  Kor,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus 
mod  S.  og  en  større  Korsfløj  (tidligere  maaske  Gravkapel)  mod  N.  Den  ældste  Del, 
Skib  og  Kor,  stammer  fra  Midten  af  1 2.  Aarh.  og  er  opført  af  utilhuggen  Kamp ;  af 
de  smaa,  oprindelige  Vinduer  ses  flere.  Paa  hver  Side  af  den  velbevarede  Korbue  er 
der  to  Alternicher.  I  den  senere  Middelalder  fik  Kirken  Krydshvælvinger  (Korets 
Hvælving,  der  er  rigere  udstyret,  er  maaske  ældre  end  Skibets  3),  og  paa  Vestgavlen 
opførtes  Taarnet,  hvis  hvælvede  Underrum  er  forbundet  med  Kirken  ved  en  Spids- 
bue, ligesom  vistnok  samtidig  de  andre  Tilbygninger  tilføjedes,  alle  af  røde  Munke- 
sten.   Korets  østlige  Gavl  er  senere  for  største  Delen  ommuret.    Som  Fundamentsten  paa, 

41* 


644  Sorø  Amt. 

Taarnets  Vestside  er  der  en  anselig  Helleristning  af  Kamp,  og  paa  Sydsiden  findes 
en  Kampesten  med  indhuggen  Cirkelform.  Paa  Skibets  østl.  Væg  er  der  over  Hvæl- 
vingerne fundet  svage  Rester  af  Farveudsmykninger;  ligeledes  er  der  paa  Buen  ind 
til  Korsfløjen  fundet  Rester  af  sene  Kalkmalerier.  Den  firfløjede  Altertavle  i  senere 
Renæssancestil  har  i  Midten  et  Maleri  af  Fru  Ingemann  (de  heil.  3  Konger);  Alter- 
bordet af  Kridtsten  er  vist  det  oprindelige;  udskaaren  Prædikestol  fra  1680;  Døbe- 
fontens Kumme  er  af  Kamp  med  Ornamenter  og  vist  den  oprindelige.  Paa  Stole- 
staderne interessante  Endestykker  fra  1546  (de  ældste,  man  kender  i  Landet)  med 
skjoldlignende  Prydelser.  I  Taarnet  et  Krucifiks  fra  omtr.  1500.  I  Korets  nordre 
Væg  Mindesten  over  Forvalter  paa  Jægersborg  Slot,  Niels  Thøgersen,  f  1722.  Flere 
Ligsten,  deribl.  en  smukt  forarbejdet  over  Degnen  Laurits  Nielsen,  f  1631.  I  Skibet 
en  Kaarde  omtr.  fra  Fred.  III's  Tid.  —  Paa  Kirkegaarden  et  Ligkapel. 

Det  er  til  Sigersted  („Sigari  oppidum"),  at  Saxo  knytter  det  især  fra  Folkevisen 
og  Oehlenschlågers  Tragedie  bekendte  Sagn  om  Kong  Sigers  Datter  Signe  og  den 
norske  Kong  Hammonds  Søn  Hagbarth  (Håber),  ligesom  Slaget  mellem  Siger  og 
Hagbarths  Broder  Hake  skal  have  staaet  ved  Alsted  (se  S.  622^ ;  senere  Tider  have 
fæstet  Hovedpersonernes  Navne  til  to  Oldtidsmonumenter  i  Sognet,  af  hvilke  „Signes 
Bur",  der  efter  Beskrivelsen  maa  have  været  en  almindelig  Langdysse,  for  længe 
siden  er  sløjfet,  medens  „Hagbarths  Høj"  (en  Rundhøj)  ved  Sigersted  er  fredlyst. 
Gravhøjen  „Elmehøj"  sammesteds  er  ligeledes  fredlyst. 

I  Sigersted  har  ligget  en  mindre  Hovedgaard,  der  1384  tilhørte  Johannes 
Kældersvend  og  1402  Bo  Jensen;  1408  og  1436  boede  her  Væbneren  Lasse  Fiand 
eller  Fiend.  —  Ogsaa  i  Englerup  har  der  ligget  en  Hovedgaard,  der  1384 — 1433 
tilhørte  Hr.  Herluf  Nielsen,  som  var  Landsdommer  i  Sjælland;  1443  tilhørte  den  Hr. 
Sten  Basse. 

Litt. :  se  under  Bringstrup. 

Haraldsted  Sogn  omgives  af  Valsølille,  Vigersted,  Benløse  Sogne,  Ring- 
sted Landsogn,  Bringstrup  S.  og  Annekset  AUindemagle  samt  Holbæk  Amt 
(Merløse  Hrd.).  Kirken,  mod  S.  i  Sognet,  ligger  omtr.  ^/^  Mil  N.  for  Ring- 
sted. De  højtliggende  (Brentebjærg,  242  F.,  76  M.)  og  bakkede  Jorder 
ere  af  kalk-  og  mergelholdig  Beskaffenhed.  Hen  ved  ^/g  af  Arealet  er  dækket 
med  Skov  (Kastrup  Sk.,  Myrdesk.,  AUindelille  Sk.,  Langebjærg  Sk.,  Egtved 
Fælled,  Vestersk.  m.  m.).  Paa  Sydgrænsen  ligger  den  næsten  1  Mil  lange, 
kun   lidet    brede  Langesø. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  5598  Tdr.  Ld.,  hvoraf  2207  besaaede  (deraf  med 
Hvede  22,  Rug  555,  Byg  657 ,  Havre  550,  Ærter  og  Vikker  20,  Blandsæd  til  Modenh. 
196,  til  Grøntf.  117,  Kartofler  28,  andre  Rodfr.  61),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
702,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1289,  Have  44,  Skov  1008,  Moser  og  Kær  96,  Byggegr. 
47,  Hegn,  Veje,  Vandareal  m.  m.  200  Td.  Kreaturhold  1893:  401- Heste,  1513 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  1051  Køer),  418  Faar,  1635  Svin  og  43  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  95:  442,8  ^d.  Der  var  1  Selvejergaard  med 
17,7,  ^*^  Arvefæstegd.  med  360,9,  2  Fæstegd.  med  13,9,  134  Huse  med  43,^  Td.  Hrtk., 
og  12  jordløse  Huse  (over  1/2  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  1890:  1407  (1801:  785, 
1840:  1094,  1860:  1382,  1880:  1445),  boede  i  267  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  43  levede  af  immat.  Virksomh.,  989  af  Jordbrug,  187  af  Industri,  39 
af  Handel,  80  af  andre  Erhv.  (deraf  77  Arbejdsm.),  42  af  deres  Midler,  og  27  vare 
under  Fattigv.  (13  i  offtl.  Anstalter).    Husflid  i  Træsko. 

I  Sognet  Byerne:  Haraldsted  (Harrested),  paa  en  Banke  ved  Nordsiden 
af  Søen,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Friskole  og  Andelsmejeri;  Valsø- 
magle med  Skole;  Ske  med  Mølle;  Ske- Tos  trup  \  AUindelille  med  Skole, 
Pogeskole  og  Marbjærg'  Mølle. 

Kallsgaard  har  IS^/g  Td.  Hrtk.,  I45V2  Td.  Ld.,  hvoraf  22  Eng,  Resten 
Ager  (4  Fæstehuse).  Af  andre  Gaarde  nævnes  Kastr up gd.^  Holte gd.^ Klarup gd.^ 
med  Fællesmejeri,  Egtvedgd.   og  Hellebjærggd. 

Haraldsted  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Skjoldenæsholms  Birks  Jurisdiktion  (Ringsted),  Roskilde  Amtstue-  (Roskilde) 


Ringsted  Herred.  —  Sigersted  og  Haraldsted  Sogne. 


645 


og  Ringsted  Lægedistrikt  (Ringsted)/  3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  L 
Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  69.  Lægd.  Kirken  tilhører  Skjoldenæs- 
holms Fideikommis. 

Haraldsted  Kirke  bestaar  af  Skib,  Kor  med  lige  afsluttet  Gavl,  Taarn  mod  V., 
et  meget  højt  Vaabenhus  mod  S.  og  et  Sakristi  paa  Korets  Nordside.  Den  ældste, 
i  Forhold  til  andre  Landsbykirker  temmelig  store  Del,  Skib  og  Kor  (maaske  med 
Korrunding)  er  opført  i  1.  Halvdel  af  12.  Aarh.  af  Fraadst'en  blandet  med  Kamp; 
flere  af  de  smaa,  rundbuede  Vinduer  ses  endnu.  Paa  Skibets  Vestgavl  opførtes  af 
Kridtsten  og  Kamp  Taarnet  1478  if.  en  Indskrift,  der  stod  paa  dets  Sydside  lidt  over 
Skibets  Tagskæg,  og  som  meldte,  at  det  var  opført  under  Kirkeejeren  Herluf  Skave 
(se  S.  649) ;  dets  nederste  Rum  fik  Krydshvælving  og  Spidsbue  ind  til  Kirken,  som 
vist  samtidig  overhvælvedes.  Ved  Midten  af  16.  Aarhundrede  ombyggedes  Taarnet 
omtr.  fra  Skibets  Tagskæg,  hvorved  den  ovennævnte  Indskrift  forstyrredes,  men  de 
fleste  af  Stenene  med  Bogstaverne  indsattes  dog  i  det  nye  Murværk,  rigtignok  uden 
Orden;  samtidig  opførtes  der  et  nyt  Trappehus  mod  N.  (tidligere  mod  S.),  paa  hvis 
Østside   der   er  en  Kridtstenskvader  med  et  Christushoved  med  Korsglorie,  ligesom 


Ruinerne  af  Knud  Lavards  Kapel. 

Kirken  forlængedes  16  Al.  mod  Vest,  idet  det  oprindelige  Kor  nedreves,  og  Vaaben- 
huset  og  Sakristiet  (overhvælvet)  tilføjedes,  alt  af  Mursten.  Ved  en  Restauration 
1806  ødelagdes  nogle  Kalkmalerier  med  Indskrifter  paa  Skibets  Vægge.  Udskaaren 
Altertavle  fra  1601  med  Oliemalerier  af  Lidelseshist.  og  Opstandelsen;  paa  Alter- 
bordets Forside  malede  Portrætter  af  en  Adelsmand  og  Hustru  fra  Chr.  III's  Tid  (i 
Kirken  har  der  været  et  St.  Jørgens  Alter,  hvori  der  1514  nedlagdes  nogle  Relikvier); 
udskaaren  Prædikestol  fra  Chr.  IV's  Tid;  Malmdøbefont  fra  omtr.  1400.  I  Kirken 
findes  flere  udskaarne  Sager  fra  den  katolske  Tid:  en  Bænk  fra  1520,  en  omtr. 
samtidig  Degnestol,  et  anseligt  Monstranshus  fra  1527,  et  Krucifiks  og  en  fortrinlig 
udskaaren  Egetræsdør  (ind  til  Vaabenhuset)  fra  1525  med  Roskilde  Domkirkes  og 
Urnernes  Vaaben.  I  Sakristiet  Kisteplader  over  S.  G.  v.  Koppelau,  f  1775,  Oberst- 
lieutn.  Chrf.  Tage,  f  1760,  Oberstlieutn.  Chr.  Jacobsen  Luther,  f  1774.  Paa  Vaaben- 
husets  Yderside  Gravsten  over  Sognepræst  og  Provst  Chrf.  Knudsvig,  f  1806,  og 
Hustru  Marie,  f.  Winther,  f  1798,  med  flere  af  Familien. 

Det  var  i  denne  Kirke,  at  Knud  Lavard  blev  jordet  (for  senere  at  blive  bisat  i 
Ringsted  Kirke,  se  S.  571 — 72),  efter  at  han  ^/^  1131  var  bleven  myrdet  i  Skoven 
ved  Haraldsted  (Harrested  Ore,  „Lavardskov"),  hvor  han  den  foregaaende  Nat  havde 
gæstet  sin  Frænke  Cæcilia,  Knud  den  helliges  Datter,  og  hendes  Mand  Erik,  Jarl 
og  Høvding  over  Falster.  Hvor  Knud  Lavard  blev  dræbt,  fortæller  Saxo,  fremvældede 
en   Kilde  til   Lægedom   for  Menneskene   (senere   i  Middelalderen   nævnes   ogsaa   en 


646  Sorø  Amt. 

anden  hellig  Kilde,  der  sprang  frem  der,  hvor  Bærerne  for  at  hvile  sig  satte  Baaren, 
da  de  bragte  Liget  ud  af  Haraldsted  Kirke  for  at  føre  det  til  Ringsted).  Traditionen 
knyttede  i  lang  Tid  Mindet  om  Knud  Lavard  og  den  hellige  Kilde  til  den  ^/^  Mil  N. 
for  Haraldsted  By  beliggende  „Sværtekilde",  der  nu  ligger  paa  aaben  Mark,  men  i 
sin  Tid  skal  have  været  omgiven  af  Skov.  Det  var  ogsaa  her,  at  man  tænkte  sig, 
at  det  til  Knuds  Ære  byggede  Kapel  havde  ligget.  Dette  Kapel  var  dog  allerede  for- 
svundet i  16.  Aarh.,  idet  et  Brev  af  1566  fra  Ringstedabbeden*)  Frants  Andersen 
til  Fred.  Il  omtaler,  at  der  har  ligget  et  saadant  ved  den  lille  „Kellegaard"  (Kilde- 
gaard), hvor  da  Præsten  boede,  og  som  tidligere  benyttedes  af  den  Klostermand, 
som  havde  Opsyn  ved  Kapellet  for  Afladshandelens  Skyld  (se  S.  571).  I  1855,  da 
Fred.  VII  lod  foretage  Undersøgelser  i  Ringsted,  søgte  man  ogsaa,  men  forgæves, 
efter  Rester  af  dette  Kapel  ved  Sværtekilden.  Ved  nye  Undersøgelser  i  1883  fandt 
Dr.  Henry  Petersen  i  Virkeligheden  Ruinen,  men  rigtignok  paa  et  helt  andet  Sted, 
nemlig  et  kort  Stykke  0.  N.  0.  for  Haraldsted  By  paa  et  Sted,  der  paa  Generalstabens 
Kort  betegnes  ved  „Kildemur",  nær  ved  Udkanten  af  Vesterskov  eller,  som  denne 
Del  af  Skoven  kaldes.  Vrangeskov  (paa  Grund  af  flere  Træers  besynderlige,  krogede 
Former).  Ruinen,  hvorfra  Bønderne  i  lang  Tid  havde  bortfort  Sten  til  eget  Brug, 
blev  udgravet  det  følgende  Aar  og  viste  sig  at  have  været  et  af  Fraadsten  opført, 
temmelig  stort  Kapel  med  Kor  og  Korrunding  (den  udvendige  Længde  88  F.,  hvoraf 
Koret  er  over  21  F.,  Bredden  i  Skibet  29,  i  Koret  22  F.,  Murenes  Tykkelse  3—4  F.); 
Bygningen  er  flere  Gange  bleven  ombygget  og  udvidet,  saaledes  ved  en  Tilbygning 
mod  V.,  ligeledes  af  Fraadsten,  senere  er  der  anvendt  Tegl;  under  Gulvet  fandtes 
to  Pilgrimsgrave  fra  den  senere  Middelalder  med  Skeletter  af  en  Mand  og  en  Kvinde. 
Murene   af  Ruinen   (fredlyst)   ere   nu   højst  3  F.,  af  Korrundingen  ses  kun  Sokkelen. 

Haraldsted  (i  Vald.  II's  Jrdb.  Haraldstæth)  var  vistnok  paa  den  Tid  Krongods, 
og  Erik  Jarl  har  vistnok  haft  den  der  liggende  Gaard  i  Forlening.  Senere  blev  den 
Kongens  Privatejendom,  og  Chrf.  I  pantsatte  den  1 253  til  Grev  Gunzelin  af  Schwerin 
som  Løn  for  den  Hjælp,  han  havde  ydet  ham  i  Kampen  mod  Abels  Sønner.  Langt 
senere  træffe  vi  endnu  omtalt  et  Kongshus  i  Haraldsted,  hvor  Kongerne  paa  deres 
Rejser  undertiden  overnattede,  saaledes  Chr.  IV.  En  Bondegaard  (tæt  S.  S.  V.  for 
Kirken)  kaldtes  „Kongsgaarden"  og  har  maaske  ligget  paa  den  gamle  Kongsgaards 
Plads;  men  den  er  nu  udflyttet,  og  „Kongens  Høj"  (D.  Atl.  VI  S.  314),  der  laa  lige 
V.  for  Kirken,  er  nu  sløjfet  paa  en  ubetydelig  Rest  nær.  Byen  kaldes  endnu  af 
Befolkningen  „Kongens  Haraldsted"  (se  J.  J.  A.  Worsaae,  Minder  fra  Vald.  den 
Stores  Tid,  i  Overs,  over  det  kgl.  d.  Videnskabernes  Selsk.  Forhandl.,  1855.  — 
Heyiry  Petersen,  Kn.  Lav.  Helgentilbedelse,  Kilden  og  Kapellet  ved  H. ,  i  Aarb. 
f.  n.  Oldk.  1885,  S.  15  fl.  —  J.  B.  Løffler,  Indskr.  paa  Kirkerne  i  Haraldsted  og 
AUindemagle,  sammesteds,  S.  72  fl.  —  H.  Olrik,  Knud  Lavards  Liv.  S.  229  fl.). 

Yderst  paa  en  lille  Tange  ved  Langesø  ligger  Voldstedet  ,,Gjørrildshorg^'- ,  der  er 
dannet  ved  med  brede  Grave  at  afskære  Tangens  Spids.  Et  andet  ældgammelt  Be- 
fæstningsanlæg findes  ved  samme  Sø,  paa  Valsømagle  Mark ;  det  er  en  ejendommelig, 
omtr.  9  F.  høj  Halvkredsvold,  der  vender  sin  buede  Side  ud  mod  Søen,  medens 
dens  to  Ender,  der  ere  fjernede  omtr.  160  F.  fra  hinanden,  støtte  sig  til  lavere  Bakke- 
skraaninger.  Volden  indeslutter  den  helt  jævne  saakaldte  „Ridebane".  Lidt  V.  der- 
for har  der  været  et  firsidet  Voldsted,  ^^Nygaard^'- .  —  Per  Bryske  i  Walsiømagle, 
1443,  var  vel  Adelsmand,  men  hørte  ikke  til  den  bekendte  Slægt  af  dette  Navn. 

I  den  tidligere  Landsby  Egtved  er  Bondesønnen  Nicolai  Eigtved,  den  senere  Arki- 
tekt og  Hofbygmester,  født  1701. 

Ved  Haraldsted  er  Gravhøjen  „Kjærnehøj",  omsat  med  Randsten,  fredlyst. 

AUindemagle  Sogn,  Anneks  (fra  15  74)  til  Haraldsted,  omgives  af 
dette  og  Bringstrup  Sogn,  Alsted  Herred  (Gyrstinge  S.J,  hvorfra  det  til 
Dels  adskilles  ved  Gyrstinge  Sø,  og  Holbæk  Amt  (Merløse  Hrd.).  Kirken, 
midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  N.  N.  V.  for  Ringsted.  De  bakkede  og  højt- 
liggende Jorder  have  samme  Beskaffenhed  som  Hovedsognets.  Henved  ^/^  af 
Sognet,  ved  Gyrstinge  Sø,  er  dækket  af  Skov  (AUindemagle  Sk. ;  Rigdom  paa 
Orchideer).     Gennem  Sognet   gaar  Landevejen  mellem  Ringsted  og  Holbæk. 


*)  Haraldsted  Kirke  har  fra  tidlig  Tid  hert  under  Ringsted  Kloster,  og  efter  Reformationen  har 
Klosteret  flere  Gange  faaet  Bekræftelsesbrev  paa  den.  I  Kongebrev  af  27/j  1574  blev  der  udlagt 
en  Gaard  i  Sognet  til  JBolig  for  Præsten,  medens  denne  fer  havde  boet  i  Ringsted  Kloster. 


Ringsted  Herred.  —  Haraldsted  og  AUindemagle  Sogne.  647 

f 
Fladeindholdet  var  ^^l^  1888:  1663  Td.  Ld.,  hvoraf  594  besaaede  (deraf  med 
Hvede  63,  Rug  87,  Byg  193,  Havre  131,  Blandsæd  til  Modenh.  51,  til  Grontf.  34, 
Kartofler  6,  andre  Rodfr.  29),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  125,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  566,  Have  12,  Skov  302,  Moser  og  Kær  36,  Byggegr.  12,  Hegn,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  16  Td.  Kreaturhold  1893:  71  Heste,  436  Stkr.  Hornkv.  (deraf  320 
Køer),  77  Faar,  225  Svin  og  24  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskylds- 
hrtk.  var  ^/^  95:  162,^  Td.  Der  var  1  Selvejergaard  med  103,2,  2  Arvefæstegd.  med 
16,6,  2  Fæstegd.  med  16,6,  ^3  Huse  med  25,^  Td.  Hrtk.  (alle  i  Fæste).  Befolk- 
ningen, 1/2  1890:  370  (1801:  271,  1840:  355,  1860:  424,  1880:  386),  boede  i  87 
Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  18  levede  af  immat.  Virksomh., 
255  af  Jordbrug,  3  af  Gartneri,  58  af  Industri,  3  af  Handel,  16  af  andre  Erhverv, 
13  af  deres  Midler,  og  4  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  AUindemagle  Kirke  —  i  Nærheden  Skolen  —  og  Byen  Estrup. 
AUindemagle  Huse.  ■ —  Hovedgaarden  AUindemagle gaard^  under  Fidei- 
kommisgodset Skjoldenæsholm,  har  97^2  Td.  Hrtk.,  omtr.  800  Td.  Ld., 
hvoraf  700  Ager,  Resten  Eng,  Mose,  Gaards-  og  Haveplads.  Foruden 
Hovedgaarden  er  der  kun  4  Gaarde  i  Sognet,  deraf  1   uden  for  Byen. 

AUindemagle  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører 
i  administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folke- 
tingskr.  som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  68.  Lægd.  Kirken  til- 
hører Skjoldenæsholms  Fideikommis. 

AUindemagle  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  afsluttet  Gavl,  Vaabenhus 
mod  N.  og  midt  paa  Kirken  et  lille  Bindingsværkstaarn  med  Spir.  Den  ældste  Del, 
fra  1.  Halvdel  af  12.  Aarh,  er  hovedsagelig  opført  af  utilhuggen  Kamp;  flere  af  de 
oprindelige  smaa,  rundbuede  Vinduer  ses.  I  den  senere  Middelalder  forlængedes 
Skibet  mod  V.,  Kirken  overhvælvedes,  og  Vaabenhuset  opførtes;  if.  en  Indskrift  paa 
den  søndre  Ydermur  nedbrødes  1514  Koret,  og  Skibet  forlængedes  mod  O.  Alle 
Tilbygninger  ere  af  Munkesten ;  Bindingsværkstaarnet  er  som  Afløser  for  et  tidligere, 
der  var  faldefærdigt,  opsat  1777  af  Enkegrevinde  A.  J.  Danneskjold-Laurvigen  f.  Ahle- 
feldt til  Skjoldenæsholm.  Alterbilledet,  den  kananæiske  Kvinde,  er  malet  1881  af  Raadsig; 
Prædikestol  af  Egetræ  fra  1777;  Granitdøbefonl.  I  Skibet  et  Monstranshus  og  et 
Krucifiks  fra  den  senere  Middelalder.    Vaabenhusdøren  er  i  Renæssancestil  fra  1601. 

I  Sognet  har  fordum  ligget  en  Hovedgaard  Allindegaard,  af  hvilken  der  nu  kun 
er  svage  Spor  tilbage  i  to  „Holme"  nær  det  Næs,  hvorpaa  Kirken  er  rejst;  ved  den 
ene  af  dem  er  Graven  endnu  kendelig.  Gaarden  tilhørte  længe  Familien  Bille*),  nemlig 
Bent  Bille  1436,  Hr.  Torbern  Bille,  f  1465,  Hr.  Steen  Bille,  f  1521,  Hr.  Claus  Bille, 
t  1558,  hvis  Søn  Jens  Bille  1575  byttede  Gaarden  til  Kongen  mod  Vrejlevkloster, 
hvorefter  den  blev  nedlagt  og  Jorderne  fordelte  til  Fæstegaarde,  der  henlagdes  til 
Skjoldenæsholm.  Grev  F.  A.  Danneskjold-Laurvigen  til  Skjoldenæsholm  fik  af  Fred.  IV 
tri  Hovedgaardstakst  (dog  ikke  Tiendefrihed)  for  disse  100  Td.  Hrtk.  af  Skjoldenæs- 
holms Fæstegods,  og  en  senere  Ejer,  Kammerherre  J.  A.  Bruun  Neergaard,  fik  igen 
Tilladelse  til  ,  naar  Fæsterne  vare  døde  eller  udakkorderede,  at  oprette  Hovedgaarden 
af  de  100  Td.  Hrtk.  fri  Hovedgaardstakst,  som  hidtil  vare  fordelte  mellem  Bønderne. 

Jydstrup  Sogn  omgives  af  Annekset  Valsølille,  hvorfra  det  for  en  Del 
adskilles  ved  Valsølille  Sø ,  og  Vigersted  Sogn  samt  Kjøbenhavns  Amt 
(Ramsø  og  Voldborg  Hrd.).  Kirken,  mod  V.  i  Sognet,  ligger  omtr.  V/^ 
Mil  N.  0.  for  Ringsted.  De  bakkede  og  højtliggende  Jorder  (Høbjærg, 
270  F.,  85  M.)  ere  overvejende  sandmuldede.  I  Sognet  en  Del  Skov  (Atterup 
og  Tostrup  Sk.).    Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Ringsted  til  Roskilde. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  2080  Td.  Ld.,  hvoraf  928  besaaede  (deraf  med 
Hvede  8,  Rug  210,  Byg  240,  Havre  217,  Ærter  og  Vikker  20,  Blandsæd  til  Modenh. 
119,  til  Grøntf.  67,  Kartofler  10,  andre  Rodfr.  37),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
241,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  518,  Have  25,  Skov  204,  Moser  og  Kær  40,  Byggegr. 


")  En  lille  Langdysse  S.  for  AUindemagle  er  vistnok  den  Høj,  hvori  efter  Sagnet  Billeættens 
Stamfader,  Therne  Bille  (t78l!)  er  begravet  {Mollerup,  Bille-Ætten,  S.  9). 


648  Sorø  Amt. 

22,  Hegn,  Veje,  Vandareal  m.  m.  102  Td.  Kreaturhold  1893:  150  Heste,  628 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  419  Køer),  175  Faar,  539  Svin  og  28  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  95:  230,g  Td.  Der  var  2  Selvejergaarde 
med  11,3,  21  Arvefæstegd.  med  102,^,  7  Fæstegd.  med  28,8,  "^0  Huse  med  17,2  Td. 
Hrtk.  og  6  jordløse  Huse  (overvejende  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  1890:  548 
(1801:  436,  1840:  469,  1860:  573,  1880:  557),  boede  i  98  Gaarde  og  Huse  og 
fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  15  levede  af  immat.  Virksomh.,  390  af  Jordbrug, 
2  af  Gartneri,  92  af  Industri,  7  af  Handel,  16  af  andre  Erhv.,  13  af  deres  Midler, 
og  13  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Jydstrup  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Forsamlingshus 
(opf.  1887),  Mølle  og  Andelsmejeri;  Tostrup\  Morienstrup.  —  vSaml.  af 
Huse:  Ny-Jydstrup.  —  Avlsgaarden  Atter tipgd.  har  13  Tdr.  Hrtk.,  170 
Td.  Ld.,  hvoraf  20  Eng,  Resten  Ager  (7  Fæste-  og  Lejehuse,  de  saakaldte 
Atterup  Huse),    Desuden   SJiovbygaard. 

Jydstrup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Skjoldenæsholms  Birks  Jurisdiktion  (Ringsted),  Roskilde  Amtstue-  (Roskilde) 
og  Ringsted  Lægedistrikt  (Ringsted),  3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amits  1. 
Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  7  1.  Lægd.  Kirken  tilhører  Skjoldenæs- 
holms Fideikommis. 

Jydstrup  Kirke  bestaar  af  Skib,  lige  afsluttet  Kor,  Taarn  mod  V.  og  lille  Vaabenhus 
mod  S.  Den  ældste  Del,  fra  Midten  af  12.  Aarh.,  er  opført  hovedsagelig  af  Kamp. 
I  den  senere  Middelalder  tilføjedes  Taarnet,  Taarnrummet  overhvælvedes  og  fik 
Spidsbue  ind  til  Kirken,  der  Hgeledes  fik  Hvælvinger  og  forlængedes  mod  0.,  idet 
det  oprindelige  Kor  nedbrødes;  alle  Tilbygninger,  ogsaa  det  omtr.  samtidig  opførte 
Vaabenhus,  ere  af  røde  Munkesten.  Taarnets  Vestside  er  istandsat  og  vistnok  for- 
kortet 1724.  Smukt  udskaaren  Altertavle  fra  Chr.  IV's  Tid;  den  ligeledes  godt  ud- 
skaarne  Prædikestol  fra  1628;  Granitdøbefonten  er  den  oprindelige.  Den  mindre 
Klokke  er  fra  1463  (se  Kii-keh.  Saml.  I  S.  527  fl.),  den  anden  fra  1505.  I  Koret  et 
Skab  fra  Middelalderen;  i  Vaabenhuset  Gravsten  over  Herredsfoged  i  Voldborg  Hrd., 
Jac.  Jensens  Børn  og  Hustru  Margrethe  Olufsdatter,  f  1731. 

Atterupgaard  er  formodentlig  det  „Attorp" ,  hvortil  Væbneren  Oluf  Thygesen 
Lunge  skrev  sig  1397.  I  Middelalderen  var  Atterup  (Attæthorp)  en  By,  der  hørte 
til  Roskildebispens  Len,  Jydstrup  (Jurstorp)  Len ;  den  nævnes  i  Roskildebispens  Jorde- 
bog fra  omtr.  1370.  Efter  at  Gaarden  efter  Reformationen  var  kommen  til  Kronen, 
blev  den  1579  skænket  til  Kongens  Enspænder  Christen  Elkjær. 

Valsølille  Sogn,  Anneks  til  Jydstrup,  omgives  af  dette,  Vigersted  og 
Haraldsted  Sogne  samt  Holbæk  (Merløse  Hrd.)  og  Kjøbenhavns  Amt  (Vold- 
borg Hrd.).  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  henved  1^2^11  N.  N  0. 
for  Ringsted.  De  bakkede  og  højtliggende  Jorder,  paa  hvilke  Sjællands 
højeste  Punkt,  Gyldenløves  Høj,  402  F. ,  126,2  M. ,  findes  (desuden  af 
andre  høje  Punkter  Højbjærg,  373  F.,  117  M.),  ere  overvejende  sandmul- 
dede. Hen  ved  ^/^  af  Arealet  er  dækket  med  Skov  (Højbjærg  Skove,  Avn- 
strup  Sk.,  Valsømagle  Sk.,  Kjeldesk.,  en  Del  af  Vestersk.,  Høed  Sk.);  der 
er  ogsaa  en  Del  smaa  Søer,  den  største  er  den  smukke  Valsølille  Sø 
(omtr.  242  Td.  Ld.),  som  ligger  paa  Østgrænsen  mod  Jydstrup  Sogn. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  4016  Td.  Ld.,  hvoraf  1097  besaaede  (deraf  med 
Hvede  55,  Rug  197,  Byg  302,  Havre  310,  Ærter  og  Vikker  18,  Blandsæd  til  Modenh. 
112,  til  Grøntf.  50,  Kartofler  17,  andre  Rodfrugter  35),  medens  der  henlaa  tilAfgræsn. 
435,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  972,  Have  47,  Skov  960,  Moser  og  Kær  34,  Byggegr. 
24,  Hegn,  Veje,  Vandareal  m.  m.  447.  Kreaturhold  1893:  211  Heste,  812  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  578  Køer),  139  Faar,  461  Svin  og  44  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  '^^'-  230,e  Td.  Der  var  5  Selvejergaarde  med  138,9, 
8  Arvefæstegd.  med  35,^,  8  Fæstegd.  med  25,^,  73  Huse  med  28,3  Td.  Hrtk.  og  3l> 
jordløse  Huse  (overvejende  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  1890:  725  (1801:  451, 
1840:   680,    1860:  723,    1880:  717),  boede  i  123  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 


Ringsted  Herred.  —  Jydstrup  og  Valsølille  Sogne.  649 

Erhverv  saaledes:  20  levede  af  immat.  Virksomh.,  535  af  Jordbrug,  7  af  Gartneri, 
8  af  Fiskeri,  68  af  Industri,  13  af  Handel,  40  af  andre  Erhverv,  22  af  deres  Midler, 
og  12  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Valsølillé  med  Kirke  og  Skole;  Hø  ed.  - —  Flere  Saml. 
af  Gaarde  og  Huse,   som  Hopold,  Svhteold,  Avnstriip-  og  Svalmstrup  Huse, 

Hovedgaarden  Skjoldenæsholm  har  63  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og 
11  Td.  Skovsk.,  omtr.  500  Td.  Ld.  og  170  Td.  Ld.  Skov.  Til  Skjolde- 
næsholm høre  Parcellen  Valsø  lille gaard,  SS^/g  Td.  Hrtk.,  omtr.  550  Td.  Ld., 
samt  Avlsgaardene  Laurentziuslund  og  Højbjærggaard,  alt  under  Fideikommis- 
godset Skjoldenæsholm*).  Fiskeriet  i  Søerne  er  forbeholdt  Ejeren  af  Skjolde- 
næsholm.   —    Desuden  mærkes  Nyoldsgaard  og  Nebs  Mølle. 

Valsølille  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folke- 
tingskr.  som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  70.  Lægd.  Kirken  til- 
hører Skjoldenæsholms  Fideikommis. 

Valsølille  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  Korrunding,  prydet  med  Lissener 
og  halvrunde  Buer,  Taarn  mod  Y.  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  ældste  Del,  vistnok 
fra  Midten  af  12.  Aarh.,  er  opført  af  Fraadsten,  iblandet  med  Kridtsten  og  Kamp. 
I  den  senere  Middelalder  tilføjedes  Taarnet  (det  er  ombygget  1762  og  har  sikkert 
været  højere,  end  det  nu  er),  hvis  Rum  ligesom  Koret  overhvælvedes,  medens  Kirken 
selv  har  fladt,  pudset  Loft;  samtidig  med  Taarnet  tilføjedes  Vaabenhuset.  Kirken  er 
bleven  restaureret  omkring  1880.  Alterbilledet,  Christi  Daab,  er  malet  1863  af  Raadsig; 
Rammen  er  fra  18.  Aarh.,  skænket  af  Ferd.  Ant.  Greve  Danneskjold-Laurvigen, 
t  1754,  og  hans  anden  Hustru  Ulrikke  Eleonore  Grevinde  Reventlow  og  bærer  deres 
Vaaben;  Prædikestol  fra  1579;  Granitdøbefont.  —  Paa  Kirkegaarden  er  der  Begra- 
velsesplads for  Familien  Neergaard  til  Skjoldenæsholm. 

Skjoldenæsholm,  der  ligger  meget  smukt,  omgiven  af  Skov  og  Sø,  er  et  ældgammelt 
Herresæde.  Man  viser  endnu  noget  S.  for  den  nuv.  Gaard  det  nu  med  Træer  helt 
overgroede  Voldsted  (egentlig  to  omtr.  0.  og  V.  for  hinanden  liggende  ovale  Vold- 
steder, der  ere  omgivne  af  fælles  Grav  og  Vold)  paa  en  Odde  („Slotsbanken")  i 
Valsølille  Sø.  Skjoldenæsholm  har  vistnok  i  den  ældste  Tid  tilhørt  Kronen.  I  en 
gammel  Krønike  (S.  R.  D.  VI  254,  jvfr.  Huitfeld  S.  498)  fortælles,  at  Borgen  1368 
blev  belejret,  sandsynligvis  af  Kongens  Tropper.  Aar  1364  og  1377  tilhørte  Skjolde- 
næs Væbneren  Peder  Nielsen  (Jernskjæg).  Hans  Datter  Anne  ægtede  først  Hr. 
Oluf  Lunge  og  siden  Hr.  Mikkel  Rud,  der  begge  ejede  Gaarden.  Den  sidstes  Søn, 
Hr.  Jørgen  Rud,  mageskiftede  den  1429  til  Erik  af  Pommern  imod  Vedby  gaard,  og 
nu  blev  S.  et  af  Kronens  særskilte  Len.  Det  indehavdes  1430  af  Jes  Madsen  (Ulfeld), 
1435 — 37  af  Landsdommeren  i  Sjælland,  Peder  Jensen,  der  førte  en  Enhjørning  i  sit 
Vaaben,  1471  af  Christoffer  Jensen  (Sparre),  1473  af  Jens  Pedersen  (Jernskjæg), 
1477  og  1481  af  Herluf  Skave,  1494  og  1496  af  Hr.  Predbjorn  Podebusk,  1504  og 
1522  af  Hr.  Hans  Bille.  En  Tid  hørte  det  til  Dronning  Dorotheas  Livgeding.  Lens- 
mændene boede  paa  Slottet  fra  1430  til  1567,  da  det  blev  nedbrudt  (Materialet  skal 
være  blevet  benyttet  til  Byggearbejderne  ved  Frederiksborg),  og  Lenet  blev  lagt  under 
Roskildegaard.  Aar  1662  blev  Ejendommen  solgt  til  Rentemester  Henr.  Miiller,  men 
ved  dennes  Opbud  kom  den  atter  tilbage  til  Kronen,  hvorefter  Chr.  V  1683  over- 
drog den  (91  Td.  Hrtk.,  hvortil  lagdes  3  Gaarde,  saa  at  den  blev  131  Td.  Hrtk.) 
som  Mageskifte  mod  Gods  i  Holsten  og  Gyldenlund  i  Kbh's  Amt  til  sin  Halvbroder 
Ulrik  Fred.  Gyldenløve,  og  fra  ham  gik  den  ved  Datterens  Giftermaal  over  til  Chr. 
August  af  Augustenborg,  der  ^o/^^  1720  skødede  den  (Hovedgaardstakst  70^/3,  Bønder- 
gods og  Kirketiende  690  Td.  Hrtk.)  for  52,000  Rd.  C.  til  Ferd.  Ant.  Greve  Danneskjold- 
Laurvigen.  Dennes  Enke  Anna  Joachimina,  f.  Ahlefeldt,  der  er  bekendt  for  sine 
Bestræbelser  for  at  forbedre  Bøndernes  Stilling,  solgte  Gaarden  1794  for  128,000  Rd.  C. 
til  Etatsraadinde  Anna  Marie  Neergaard,  som  1796  solgte  den  for  134,214  Rd.  C.  til 


*)  Til  Skjoldenæsholms  Familiegods  høre  Hoved^aardene  Skjoldenæsholm  0%  AUindemaglegaard 
samt  Valsølillegaard,  Laurentziuslund  og  Hejbjærggaard,  af  Hrtk.  af  alle  Slags  768  Td.,  hvoraf 
fri  Jord  251,  Fredskov  (baade  Ager  og  Eng  og  Skovsk.)  71,  Fæstegods  200  og  Arvefæstegods 
245  Td.,  i  Bankhæftelsesobligationer  14,944  og  Fideikommiskapital  omtr.  538,000  Kr.  Gaardenes 
saml.  Jordtilliggende  udger  2230  Td.  Ld.  foruden  Fredskovenes  Areal,  omtr.  1920  Td.  Ld. 


650  Sorø  Amt. 

Søkaptejn  J.  A.  Neergaard,  Senere  er  den  forbleven  i  Familien,  og  Kammerherre  J. 
A.  Bruun  de  Neergaard,  f  1846,  fik  den  oprettet  til  Familiegods;  nuv.  Besidder  er 
Hr.  Hofjægermester  P.  J.  C.  Bruun  de  Neergaard  (fra  1891).  —  Den  anselige,  to 
Stokværk  høje  Hovedbygning  er  opført  1766  af  ovennævnte  ^Grevinde  Danneskjold- 
Laurvigen  i  den  Tids  italienske  Stil. 

Laurids  Jensen  (Blaa)  af  Oreby  afhændede  1394  til  Henr.  Olsen  (Bjørn)  al  sin 
Del  i  Bregentved  og  Valsø,  som  hans  Hustrus  Fader  Hr.  Erik  Sjællandsfar  havde 
haft  i  Pant.  Aar  1417  boede  Jacob  Pedersen  (Skave)  i  Valsø,  og  endnu  1456  nævnes 
en  Væbner  Laurids  Eriksen  af  Valsølille. 

Vigersted  Sogn  omgives  af  Annekset  Kværkeby,  Benløse,  Haraldsted, 
Valsølille  og  Jydstrup  Sogne  samt  Kjøbenhavns  Amt  (Ramsø  Hrd.).  Kirken, 
mod  S.  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  N.  0.  for  Ringsted.  De  gennemgaaende 
bakkede  og  højtliggende  (Hasebjærg,  255  F.,  80  M.),  kun  mod  S.  0.  noget 
lavere  Jorder  ere  muldrige  og  af  sandet,  lermerglet  Beskaffenhed.  Sognet 
har  betydelig  Skov  (Humleore ,  Skovridervænge ,  Ortved  Sk. ,  Snekkerup 
Hestehave  m.  m.).  Landevejen  fra  Roskilde  til  Ringsted  gennemskærer  Sognet 
fra  N.  0.  til  S.  V. 

Fladeindholdet  var  le/^  1888:  3760  Td.  Ld.,  hvoraf  1508  besaaede  (deraf  med 
Hvede  9,  Rug  330,  Byg  455,  Havre  336,  Ærter  og  Vikker  55,  Blandsæd  til  Modenh. 
158,  til  Grøntf.  113,  Kartofler  20,  andre  Rodfr.  32),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
336,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  984,  Have  27,  Skov  728,  Moser  og  Kær  58,  Byggegr. 
33,  Hegn,  Veje,  Vandareal  m.  m.  84  Td.  Kreatur  hold  1893:  260  Heste,  1055 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  674  Køer),  369  Faar,  751  Svin  og  53  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  95:  321,^  Td.  Der  var  2  Selvejergaarde 
med  7,0,  23  Arvefæstegd.  med  170,^,  16  Fæstegd.  med  109,3,  73  Huse  med  33,5  Td. 
Hrtk.  og  22  jordløse  Huse  (næsten  alle  i  Fæste).  Befolkningen,  \  1890:  774  (1801: 
679,  1840:  811,  1860:  824,  1880:  867),  boede  i  139  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  19  levede  af  immat.  Virksomh.,  590  af  Jordbrug,  103 
af  Industri,  15  af  Handel,  26  af  andre  Erhverv,  6  af  deres  Midler,  og  15  vare 
under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Vigersted  med  Kirke,  Præstegd.  og  Skole;  Aagerup\ 
Ortved^  ved  Landevejen,  med  2   Møller;   Snekkerup. 

Avlsgaarden  Overdrevsgaarden^  hørende  til  Svenstrup  Fideikommisgods 
(Borup  S.,  Ramsø  Hrd.),  har  ISVs  Td.  Hrtk.  (hvoraf  2^8  i  Borup  S.), 
omtr.  370  Td.  Ld.,  hvoraf  30  Eng,  Resten  Ager.  —  Ved  Landevejen  Over- 
drevskroen  (ligeledes  under  vSvenstrup). 

Vigersted  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Svenstrup  Birks  Jurisdiktion  (Ringsted),  Roskilde  Amtstue-  (Roskilde)  og 
Ringsted  Lægedistrikt  (Ringsted),  3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  1.  Folke- 
tingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  72.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren  af  Nord- 
gaarden  i  Ringsted  Landsogn. 

Vigersted  Kirke  (se  Vignetten  S.  638)  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og 
Vaabenhus  mod  S.  Den  ældste  Del,  fra  12.  Aarh.'s  Midte,  er  opført  af  utilhuggen 
Kamp;  paa  Skibets  Sydside  er  den  oprindelige,  rundbuede  Dør  for  største  Delen 
bevaret;  Korpartiet  har  vist  haft  en  Rundbuefrise  af  .Kridtsten.  I  den  senere  Middel- 
alder fik  Kirken  Krydshvælvinger,  og  vestre  Gavl  blev  delvis  ombygget  med  Munke- 
sten; noget  senere  tilføjedes  Taarnet,  hvis  nederste  Rum  overhvælvedes  og  forbandtes 
med  Kirken  ved  en  Spidsbue,  Vaabenhuset  opførtes,  det  oprindelige  Kor  nedbrødes, 
og  Skibets  Mure  forlængedes  mod  Q.  og  afsluttedes  med  en  korssmykket  Gavl;  den 
østre  Del  af  Forlængelsen  afskildredes  til  Sakristi  og  fik  en  Slags  Krydshvælving; 
den  øvrige  Del  fik  spidsbuede  Krydshvælvinger,  der  ere  betydeligt  højere  end  Skibets. 
I  den  ældre,  vestre  Del  af  Kirken  og  i  Taarnet  fandtes  1889  interessante,  af  J.  Kornerup 
1894  restaur.  Kalkmalerier  fra  15.  Aarh.'s  Midte,  med  Fremstillinger  af  Skabelsen, 
Lidelseshistorien,  Legenden  om  Bisp  Nicolaus  (se  ndfr.),  Knud  Hertugs  Helgenkro- 
ning  m.  m.   (se   Magn.  Petersen,    Kalkmalerier,    S.  1 24).     Altertavlen  er  et  udskaaret 


Ringsted  Herred.  —  Valsølille  og  Vigersted  Sogne. 


651 


Arbejde  fra  17.  Aarh's  Midte;  i  Midtpartiet  en  Gibsafstobning  af  Thorvaldsens  Christus; 
Prædikestolen  er  et  Billedskærerarbejde  fra  noget  tidligere  Tid  end  Altertavlen;  Granit- 
døbefontens Kumme  i  Firkløverform  er  den  oprindelige.  Degnestolens  Endestykker 
ere   fra    1582,   Taarnets  Stolestader   fra    1550.    I  Kirken  findes  bevarede  fra  Middel- 


Vigersted  Kirke. 


alderen  et  Skab  og  et  Krucifiks.  I  Sakristiet  Mindetavle  over  Sognepræsten  Ove 
Guldberg,  f  1788.  If.  Indskriften  paa  den  ældste  Klokke,  støbt  1515  af  Fastenove, 
har  Kirken  været  indviet  til  Bisp  Nicolaus  af  Myra  (if.  Sagnet  stak  Støberen  Svenden 
ihjel,  fordi  han  havde  kommet  for  meget  Sølv  i  Metalblandingen;  se  Kirkeh.  Saml. 
II,  S.  95).  —  Paa  Kirkegaarden  et  Ligkapel. 

Væbneren  Jes  Jepse  n(Gøye)  skrev  sig  1417   „i  Aagerup". 


652  Sorø  Amt, 

Midt  i  Humleore  Skov  ligger  den  saakaldte  ^Humle  Oregaard^',  et  ældgammelt 
Fæstningsanlæg,  der  er  dannet  ved,  at  en  af  Sø  omgiven  Tange  er  afskaaren  ved 
en  Grav  fra  nærmeste  Land. 

Ved  Vigersted  har  der  været  en  hellig  Kilde,  St.  Vilhelms  Kilde  (se  S.  R.  D.  V,  460). 

Kværkeby  Sogn,  Anneks  til  Vigersted,  omgives  af  dette,  Benløse  S., 
Ringsted  Lands.,  Nordrup  S.  og  Præstø  Amt  (Bjeverskov  Hrd.)  og  Kjøben- 
havns Amt  (Ramsø  Hrd.).  Kirken,  i  den  nordl.  Del  af  Sognet,  ligger 
omtr.  1  Mil  0.  N.  0.  for  Ringsted.  De  for  største  Delen  jævne  Jorder  ere 
temmelig  lerede  og  rige  paa  Moser.  Over  ^5  ^f  Arealet  er  dækket  med 
Skov  (Høed  Sk.,  Adamshøj  Sk.,  Slimminge  Ore  m.  m.).  Gennem  Sognet 
gaa  den  vestsjæll.  Jærnbane   og  Landevejen  mellem  Ringsted  og  Kjøge. 

Fladeindholdet  var  i%  1888:  4586  Td.  Ld.,  hvoraf  1788  besaaede  (deraf  med 
Hvede  3,  Rug  401,  Byg  541,  Havre  342,  Ærter  og  Vikker  30,  Blandsæd  til  Modenh. 
210,  til  Grøntf.  135,  Kartofler  35,  andre  Rodfr.  91),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
521,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1018,  Have  60,  Skov  980,  Moser  og  Kær  123,  Byggegr. 
30,  Hegn,  Veje,  Vandareal  m.  m.  65  Td.  Kreaturhold  1893:  291  Heste,  1253  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  867  Køer),  198  Faar,  847  Svin  og  92  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  95:  314,^  Td.  Der  var  38  Selvejergaarde  med  254,^, 
3  Arvefæstegaarde  med  26,  6  Fæstegd.  med  14,  67  Huse  med  20  Td.  Hrtk.  og  10 
jordløse  Huse  (2/3  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  1890:  1184  (1801:  505,  1840:  968, 
1860:  1207,  1880:  1352),  boede  i  209  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  54  levede  af  immat.  Virksomh.,  657  af  Jordbrug,  6  af  Gartneri,  200  af 
Industri,  12  af  Handel,  176  af  andre  Erhverv,  26  af  deres  Midler,  og  53  vare  under 
Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Kværkeby  med  Kirke,  Skole,  Forsamlingshus  (opf. 
1895),  Teglværk,  Krydsningsstation  og  Holdeplads  (ved  Kaabæksgaard) ; 
Kongsted.  Flere  Saml.  af  Huse:  Bjærget  med  Fattiggaard  for  Vigersted- 
Kværkeby  Komm.  (Plads  for  38  Lemmer),  Bør  stof  te. ^  Slimminge  Oredrev  ^ 
Bedsted  Huse.,   Stenbæks   Tykke  m.  m. 

Hovedgaarden  Rose?tgaard  (med  Bedstedgaard)  har  42^/3  Td.  Ager 
og  Engs  Hrtk.  og  22^2  Skovskyld  samt  16  Td.  Bøndergods,  1203  Td. 
Ld.  (hvoraf  220  under  Bedstedgd.),  deraf  700  Skov,  70  Eng,  Resten  Ager; 
Ejendommen,  til  hvilken  2  Td.  Arvefæstehrtk.,  ligger  i  Kværkeby,  Viger- 
sted og  Nordrup  Sogne.  —  Andre  Gaarde  paa  over  12  Td.  Hrtk.: 
AdamsJiøj  (mindre  Dele  i  Ringsted  Lands,  og  Nordrup  S.),  3 1  Td.  Ager 
og  Engs  Hrtk.,  2^\^  Td.  Skovsk.,  og  Huslodder  S^/^  Td.,  747  Td.  Ld., 
hvoraf  490  Ager  og  Eng,  133  Skov  og  124  Huslodder;  18  Fæste-,  13 
Arvefæste-  og  3  Lejehuse.  Knudslund,  15^4  Td.  Hrtk.,  143  Td.  Ld.,  hvoraf 
1^2  Tørvemose,  Resten  Ager  (1  Hus).  Clausbor ggd.  med  Fællesmejeri,  13^/2 
Td.  Hrtk.,  176  Td.  Ld.,  hvoraf  9  Eng,  Resten  Ager;  6  Huse  (15  Td.  Ld. 
i  Gjørslev  S.).  Kværkebygd.,  \2^\^  Td.  Hrtk.,  105  Td.  Ld.,  hvoraf  25^/2 
for  største  Delen  Overrislingseng,  Resten  Ager;  4  Huse. 

Kværkeby  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører 
under  Ringsted  Herreds  Jurisdiktion  (Ringsted),  men  i  øvrigt  under  de  samme 
Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr.  som  Hovedsognet  samt  under  2. 
Udskrivningskr.'   73.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Rosengaard. 

Kværkeby  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  Korrunding,  prydet  med  Pilastre 
og  smaa  Rundbuer,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  ældste  Del,  fra  Midten 
af  12.  Aarh.,  er  opført  af  til  Dels  ualmindeligt  store  Fraadstenskvadre ;  flere  af  de 
smaa,  rundbuede  Vinduer  ses  endnu;  paa  hver  Side  af  Korbuen  er  der  en  Alterniche. 
I  den  senere  Middelalder  overhvælvedes  Kirken,  Korrundingen  afskildredes  og  Murene 
forhøjedes,  ligesom  Taarnet,  med  Hvælving  og  Spidsbue,  og  Vaabenhuset  tilføjedes, 
af  røde  Munkesten.    I  den  nyere  Tid  er  Kirken  bleven  restaureret,  Korbuen  er  bleven 


Ringsted  Herred.  —  Kværkeby  og  Nordrup  Sogne.  653 

udvidet  og  Korhvælvingen  ombyttet  med  fladt,  pudset  Loft.  Paa  Alteret,  der  stammer 
fra  1.  Halvdel  af  18.  Aarh.,  staar  en  Gibsafstobning  af  Thorvaldsens  Christus;  Prædike- 
stolen er  et  Billedskærerarbejde  fra  1635;  Granitdøbefonten  er  den  oprindelige.  Paa 
Skibets  nordre  Væg  et  anseligt  Krucifiks  med  Evangelisterne  i  Korsarmene  fra  omtr. 
1500.  Den  ældste  Klokke  er  fra  1485.  1  Korgulvet  Gravsten  over  Amtsskriver  i 
Ringsted  og  Sore  Amter  Sim.  Madsen,  f  paa  Rosengaard  1692.  I  Skibet  Mindetavle 
over  Johanne  Jensdatter  Tidemand,  f  l'^^O,  g.  m.  Forpagter  H.  Eriksen  Siersted.  — 
Paa  Kirkegaarden  et  Ligkapel. 

I  gammel  Tid  var  Rosengaard  en  selvstændig  Hovedgaard;  thi  1340  og  1346 
nævnes  Nicolaus  Jonsson  „de  Querkby",  og  1404 — 21  boede  her  Væbneren  Tetz 
Rosengaard  af  en  fra  Riigen  indvandret  Slægt,  der  havde  sit  Navn  efter  et  der  lig- 
gende Gods  Rosengarten.  I  den  nyere  Tid  kom  Gaarden,  der  ogsaa  kaldtes  „Kværkeby- 
gaard",  ind  under  Sorup,  idet  Bolle  Luxdorph  til  Sørup  købte  den  1685.  Da  det  til 
Baroniet  Conradsborg  omdannede  Sørup  ophævedes  1796,  solgtes  Rosengaard  for 
46,000  Rd.  til  Kammerraad  L.  Larsen,  der  1806  afhændede  den  for  49,000  Rd.  C.  til  P. 
O.  Andersen.  Denne  solgte  den  til  Lieutenant  Pingel,  som  1832  solgte  den  for  44,000 
Rd.  til  Hil.  Kalkau,  og  denne  afhændede  den  1866  for  220,000  Rd.  til  J.  Th.  Suhr 
(t  1888),  under  hvem  Humleore  Skovs  Sønderpart  tilkøbtes  1876  for  115,000  Kr. 
Nuv.  Ejer  er  Hr.  Landbrugskandidat  J.  Th.  Suhr.  —  Den  grundmurede  Hovedbygning 
med  to  Frontespicer  er  opført  1866. 

Ogsaa  Adamshøj  og  Knudslund  (Knuthslund)  have  hørt  under  Sørup. 

Kværkeby  S.  var  fra  1574  til  omtr.  1664  sammenlagt  med  Benløse  S.;  1687  blev 
det  Anneks  til  Vigersted  S. 

Nordrup  Sogn   omgives    af  Kværkeby   S.,    Ringsted  Lands.,  Annekset 

Farringløse,  Ørslev  Sogn  og  Præstø  Amt  (Bjeverskov  Hrd.).    Kirken,  mod  S. 

i  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  S.  0.  for  Ringsted.  De  for  det  meste  jævne  Jorder 

ere   overvejende   lermuldede.     Den    nordøstlige    Del   af   Sognet,    henved    ^/^ 

af  Arealet,  er  dækket  med  Skov,  hørende  under  Giesegaard  (Maglebjærg  Sk., 

Sandaas  Tykke,  Store  og  Lille  Vang  m.  m.). 

Fladeindholdet  var  %  1888:  3963  Td.  Ld.,  hvoraf  1499  besaaede  (deraf  med 
Hvede  42,  Rug  293,  Byg  446,  Havre  340,  Ærter  og  Vikker  22,  Blandsæd  til  Modenh. 
225,  til  Grøntf.  67,  Kartofler  27,  andre  Rodfr.  31),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
507,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  864,  Have  75,  Skov  915,  Moser  og  Kær  30,  Byggegr. 
30,  Hegn,  Veje,  Vandareal  m.  m.  39  Td.  Kreatur  hold  1893:  269  Heste,  1083  Stkr, 
Hornkv.  (deraf  733  Køer),  271  Faar,  897  Svin  og  41  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og 
halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  95:  285,g  Td.  Der  var  17  Selvejergaarde  med  137,  10 
Arvefæstegaarde  med  67,5,  7  Fæstegd.  med  48,9,  94  Huse  med  32,2  Td.  Hrtk.  og  26 
jordløse  Huse  (over  1/2  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  90:  882  (1801:  458,  1840: 
642,  1860:  860,  1880:  925),  boede  i  152  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Er- 
hverv saaledes:  37  levede  af  immat.  Virksomhed,  568  af  Jordbrug,  16  af  Gartneri, 
113  af  Industri,  34  af  Handel,  66  af  andre  Erhv.,  33  af  deres  Midler,  og  15  vare 
under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Nordrup  med  Kirke,  Præstegd.  og  Skole;  Klippede \ 
Mulstrup  med  Friskole  og  Mølle.  Saml.  af  Huse:  Lidehikket  og  Hæt- 
terne. —  Hovedgaarden  Giesegaard  mtå  Parcelgaarden  Egelund^  hørende 
under  Stamhuset  Giesegaard*),  har  61  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  21  Td. 
Skovskyld,  603  Td.  Ld.  Ager,  86  Td.  Ld.  Eng  og  1416  Td.  Ld.  Skov, 
omtr.  103  Td.  Hrtk.  Fæstegods  og  282  Td.  Hrtk.  Arvefæstegods;  Ejen- 
dommen ligger  i  Nordrup,  Kværkeby,  Gjørslev  og  Terslev  Sogne.  —  Af 
andre  Gaarde  mærkes  Vester  Skovgaard^  paa  hvis  Jorder  Andelsmejeriet 
Vestervang  ligger. 


*)  Til  Stamhtiset  Giesegaard  hare  Hovedgaardcne  Giesegaard,  Spanager,  Ottestrup  og  Juellund 
samt  Avlsgaarden  Prøvegaard,  alle  paa  Sjælland,  og  Godserne  Gram  og  Nybøl  i  det  nordlige 
Sønderjylland.  Til  Gaardene  paa  Sjælland  høre  af  Hrtk.  af  alle  Slags  20051/2  Td.,  hvoraf  under 
Gaardene  303  Td.,  Fæstegods  330,  Arvefæstegods  1102,  Skovskyld  521/2  og  Kirketiende  (Nordrup 
Farringløse,  Førslev,  Ørslev,  Terslev,  Vollerslev,  Gjørslev,  Bjeverskov  og  Dalby)  2l8Td.  Hrtk. ; 
i  Bankaktier  17,200  og  i  Fideikommiskapitalcr  omtr.  2,654,550  Kr.  De  sjællandske  Gaardes  saml. 
Tilliggende  er  3137  Td.  Ld.  foruden  2406  Td.  Ld.  Skov. 


654  Sorø  Amt. 

Nordrup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Ringsted  Herreds  Jurisdiktion  (Ringsted),  Roskilde  Amtstue-  (Roskilde)  og 
Ringsted  Lægedistrikt  (Ringsted),  3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  1.  Folke- 
tingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  63.  Lægd.  Kirken  tilhører  Stamhuset 
Giesegaard. 

Nordrup  Kirke  bestaar  af  Skib,  Kor  med  iige  afsluttet  Gavl,  Taarn  mod  V., 
Vaabenhus  mod  S.  og  Sakristi  mod  N.  Den  ældste  Del,  fra  Midten  af  12.  Aarh.,  er 
opført  af  Faksekalk.  I  den  senere  Middelalder  tilføjedes  Taarnet,  hvis  overhvælvede 
Rum  forbandtes  med  Kirken  ved  en  Spidsbue,  Koret  nedbrødes,  Skibet  forlængedes 
mod  0.  og  fik  Krydshvælvinger,  alt  af  Mursten.  Fra  langt  senere  Tid  stamme  de 
andre  Tilbygninger;  dog  har  der  vist  staaet  et  ældre  Vaabenhus  paa  det  nuværendes 
Plads.  Kirken  blev  restaur.  1840.  Den  rigt  udskaarne,  firfløjede  Altertavle  er  fra 
Chr.  IV's  Tid  og  har  i  Midtpartiet  et  Maleri  (Chr.  aabenbarer  sig  for  Saulus)  af  N. 
Simonsen;  ypperligt  og  rigt  udskaaren  Prædikestol  fra  Fr.  III's  Tid;  Døbefont  af 
graablaat  og  gulligt  Marmor  fra  18.  Aarh. 's  1.  Halvdel.  —  Paa  Kirkegaarden  er  1861 
opført  et  smukt  Begravelseskapel  for  Familien  Brockenhuus-Schack;  heri  hvile  bl.  a. 
Kammerherre  v.  Lowzow,  f  1868,  Greverne  H.  A.  Brockenhuus-Schack,  f  1847,  og 
Knud  B.  Brockenhuus-Schack,  f  1892. 

Paa  Giesegaards  Grund  laa  den  tidligere  til  Krongodset  herende  Gaard  Skivede, 
der  tillige  med  2  Gaarde  i  Nordrup  og  1  Gaard  i  Klippede,  i  alt  147^/2  Td.  Hrtk., 
1668  blev  udlagt  til  Statskammersekretær  Fr.  Giese  (og  Medinteressenter)  som  Afslag 
paa  Tilgodehavende  hos  Kronen  for  50  Rd.  pr.  Td.  Hrtk.  (paa  den  Tid  en  høj  Pris), 
og  som  efter  ham  fik  Navnet  Giesegaard.  Fra  ham  gik  den  over  til  Sønnen,  Chrf. 
Joach.  Giese,  Etatsraad  og  Amtmand  over  Vordingborg  Amt,  f  1719,  hvis  Arvinger 
s.  Aar  solgte  den  for  13,100  Rd.  til  Etatsraad  Chr.  Scavenius,  der  1720  afhændede 
den  (i  alt  300  Td.  Hrtk.)  til  Admiral  Chr.  C.  Gabel  til  Bramminge,  f  1748,  og  denne 
solgte  den  1736  (Hovedgaardstakst  med  Bøndergods  192  Td.,  Kirketienden  til  Ørslev 
og  Førslev  42  Td.  Hrtk.)  til  Anna  Sophie  Rantzau,  Enkegrevinde  Schack  til  Gram 
og  Nybøl,  f  2^/9  1760,  der  ved  Testam.  '■^^/g  1760  bestemte  Giesegaard,  Ottestrup, 
Spanager  og  Juellund,  i  alt  1750  Td.  Hrtk.,  samt  Gram  og  Nybøl  i  det  Slesvigske  til 
et  Stamhus  for  Kammerherre  Greve  Fr.  Chr.  Schack,  Søn  af  hendes  Mands  anden 
Søn  af  1.  Ægteskab;  i  Henhold  til  dette  Testam.  oprettedes  Stamhuset  '^/^g  1776 
(konf.  ^^/g  1777).  Efter  Grev  Schacks  Død  1790  fulgte  hans  Søn  Kammerherre  Knud 
Bille  Greve  Schack,  f  1820,  og  efter  ham  dennes  Søstersøn  Kammerjunker,  senere 
Hofjægermester  Henr.  Ad.  Brockenhuus,  ophøjet  i  Grevestanden  som  Brockenhuus- 
Schack,  f  1847.  Nuv.  Besidder  er  den  sidstes  Sønnesøn,  Hofjægermester  A.  L.  Greve 
Brockenhuus-Schack.  —  Den  i  nyere  Stil  opførte,  2  Stokværk  høje  Hovedbygning, 
til  hvilken  hører  et  anseligt  og  smukt  Haveanlæg,  er  1873  under  Ledelse  af  Arkitekt, 
Kammerraad  Zeltner  bleven  restaureret  og  har  faaet  3  Taarne  med  Spir  og  2  Kar- 
napper. I  Haven  er  der  en  Mindestøtte,  rejst  ^^/^  1872  af  Stamhusets  Beboere,  for 
den  forrige  Besidder,  A.  L.  K.  B.  Greve  Brockenhuus-Schack,  og  Hustru. 

Tæt  N.  for  Mulstrup  har  i  ældre  Tid  Tinghuset  for  Ringsted  Herred  staaet,  og 
det  er  utvivlsomt  ogsaa  her,  at  Herredstinget  og  Sjællands  Landsting  holdtes  (alt 
1259  nævnes  Mulstrup  som  Tingsted);  røde  Munkesten  ere  oppløjede  paa  Pladsen,  — 
Fra  en  Grusgrav  ved  Nordrup  hidrører  et  af  Nationalmuseets  største  og  vigtigste 
Fund  fra  Folkevandringstiden.  Der  afdækkedes  her  i  alt  10  Skeletgrave,  af  hvilke 
de  4  indeholdt  et  særdeles  kostbart  Gravudstyr,  nemlig  romerske  Mad-  og  Drikkekar, 
Broncespande,  Øsekar  og  Sier  af  Bronce  og  Drikkebægere  af  Glas  til  Dels  med 
paamalede  Figurer;  endvidere  forskellige  Smykkesager,  Fibulaer,  Guldringe  og  Glas- 
perler,  samt   Lerkar,  Kamme,  Spillebrikker  osv.  (Nord.  Fortidsminder  I,  S.  1). 

I  Nordrup  er  Digteren  Hans  Nordrup,  Sognepræst  her  til  1726,  født  1681  (f  1750). 

Farringløse  Sogn,  det  mindste  i  Herredet  og  xAnneks  til  Nordrup. 
omgives  af  dette,  Ørslev  og  Sneslev  Sogne  samt  Ringsted  Landsogn.  Kirken, 
mod  S.  0.  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  S.  0.  for  Ringsted.  De  for  det 
meste  jævne  Jorder  ere  mere  lerede  end  Hovedsognets. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  1280  Td.  Ld.,  hvoraf  709  besaaede  (deraf  med 
Hvede  13,  Rug  170,  Byg  211,  Havre  127,  Blandsæd  til  Modenh.  120,  til  Grøntf.  34. 
Kartofler  12,   andre  Rodfr.  19),   medens   der   henlaa   til  Afgræsn.  167,  Høslæt,  Brak, 


Ringsted  Herred.  —  Nordrup,  P'arringløse  og  Vetterslev  Sogne.  65  5 

Eng  m.  m.  333,  Have  17,  Skov  3,  Moser  og  Kær  12,  Flyvesand  3,  Byggegr.  16,  Hegn, 
Veje,  Vandareal  m.  m.  20  Td.  Kreatur  hold  1893:  125  Heste,  572  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  372  Keer),  116  Faar,  589  Svin  og  25  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og 
halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  95:  128,8  Td.  Der  var  12  Selvejergaarde  med  66,3,  lU 
Arvefæstegd.  med  50,,j,  40  Huse  med  12  Td.  Hrtk.  og  8  jordløse  Huse.  Befolk- 
ningen, 1/2  90:381  (1801:  181,  1840:269,  1860:  357,  1880:  410),  boede  i  77  Gaarde 
og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  15  levede  af  immat.  Virksomh.,  191 
af  Jordbrug,  2  af  Gartneri,  103  af  Industri,  2  af  Handel,  41  af  andre  Erhverv,  16  af 
deres  Midler,  og  11  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Farringløse  (gml.  Form  Farendeløse,  Farindløse  og 
Fardeløse)  med  Kirke,  Skole  og  Mølle;  Tvindelstrup  med  Forsamlingshus  og 
Bryggeri.  —  Gaarden  Prøvegaard,  under  Giesegaard,  har  24  Td.  Hrtk., 
260  Td.  Ld.,  hvoraf  3   Skov,  Resten  Ager. 

Farringløse  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører 
i  administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folke- 
tingskr.  som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  62.  Lægd.  Kirken  til- 
hører Stamhuset  Giesegaard. 

Farringløse  Kirke  er  meget  lille  og  bestaar  af  Skib  og  Kor  i  eet,  Taarn  mod  V.  og 
Vaabenhus  mod  S.  Den  ældste  Del  er  opført  i  den  tidligere  Middelalder  af  utilhuggen 
Kamp  og  Kridtsten;  i  den  senere  Middelalder  opførtes  Taarnet,  der  indbyggedes 
Hvælvinger,  det  oprindehge  Kor  nedbrødes,  og  Murene  forlængedes  mod  O. ;  Vaaben- 
huset,  af  gule  Mursten,  er  nyt.  Altertavlen  er  fra  17.  Aarh's  Midte  med  Billedskærerarb. 
efter  Thorvaldsen ;  Prædikestolen  er  ny ;  Døbefonten  af  rødspraglet  Marmor  fra  omtr. 
1750,  Stolestaderne   fra   17.  Aarh.'s  Midte.    I  Kirken   et  Krucifiks   fra  Middelalderen. 

I  Ringsted  Kirke  ligger  begravet  Fru  Bente  af  Farringløse.  Her  har  altsaa  fordum 
ligget  en  større  Gaard.  Paa  den  boede  i  15.  Aarh,  den  sjællandske  Adelsslægt 
Gammel,  nemlig  Henr.  Gammel  1407  og  1440  og  Per  Gammel  1451. 

Vetterslev  Sogn  omgives  af  Annekset  Høm,  Ringsted  Lands,  og  Sneslev 
Sogn  samt  Præstø  Amt  (Tybjærg  Hrd.),  hvorfra  det  adskilles  ved  Susaa. 
Kirken,  mod  S.  V.,  ligger  omtr.  1  Mil  S.  for  Ringsted.  De  noget  lavtlig- 
gende og  jævne  Jorder  langs  Susaa  ere  lermerglede  og  muldrige.  Mod  S.  0. 
Skoven  Raaen.    Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Ringsted  til  Næstved. 

Fladeindholdet  var  ""%  1888:  1524  Td.  Ld.,  hvoraf  711  vare  besaaede  (deraf 
med  Hvede  53,  Rug  138,  Byg  228,  Havre  155,  Ærter  og  Vikker  14,  Blandsæd  til 
Modenh.  41,  til  Grøntf.  55,  Kartofler  12,  andre  Rodfr.  15),  medens  der  henlaa  til  Af- 
græsn.  232,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  455,  Have  21,  Skov  60,  Moser  og  Kær  3, 
Byggegr.  23,  Hegn,  Veje,  Vandareal  m.  m.  19  Td.  Kreaturhold  1893:  119  Heste, 
612  Stkr.  Hornkv.  (deraf  441  Køer),  98  Faar,  471  Svin  og  8  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  95:  194,5  Td.  Der  var  27  Selvejergaarde 
med  171,7,  ^"^  Huse  med  22,^  Td.  Hrtk.,  og  15  jordløse  Huse  (1/2  i  Fæste).  Befolk- 
ningen, 1/2  90:  511  (1801:  264,  1840:  476,  1860:  496,  1880:  517),  boede  i  99 
Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  22  levede  af  immat.  Virk- 
somh., 366  af  Jordbrug,  59  af  Industri,  25  af  Handel,  13  af  andre  Erhv,,  11  af 
deres  Midler,  og  15  vare  under  Fattigv.  i  offtl.  Anst. 

I  Sognet  Byerne:  Vetterslev^  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  „Sørup  Hospital"  (opr.  1720  af  Kammerherre  Ad.  Chrf.  Knuth, 
Greve  til  Knuthenborg,  Ejer  af  Sørup;  det  har  Plads  til  6  Fattige  af  Sørup 
Gods,  som  i  Reglen  faa  hver  40  Øre  ugentlig  og  tilsammen  aarl.  24  Læs 
Tørv  af  Sørup  Gaard),  Forsamlingshus  (opf.  1896)  og  Missionshus  (opf. 
1897);   Ømark;   Skovmark.    Egehjærg  Huse. 

Hovedgaarden  Sørup  har  127^/4  Td.  Hrtk.,  hvoraf  under  Hovedgaarden 
71^/g,  Skov  6^/4  og  af  Arvefæste-,  Fæste-  og  Lejegods  48^/g  Td.  samt 
Vetterslev  og  Høm  Kirker;  til  Gaarden  høre  689  Td.  Ld.,  hvoraf  53  Eng, 


656  Sorø  Amt. 

84^4  Skov,  Resten  Ager;  Hovedgaarden  og  Skovene  ligge  i  Vetterslev  S., 
Godset  i  Vetterslev,  Sneslev  og  Høm  Sogne. 

Vetterslev  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Ringsted  Herreds  Jurisdiktion  (Ringsted),  Roskilde  Amtstue-  (Roskilde)  og 
Ringsted  Lægedistrikt  (Ringsted),  3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  2.  Folke- 
tingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  64.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Sørup. 

Vetterslev  Kirke  bestaar  af  Skib  med  lige  afsluttet  Kor,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus 
mod  S.  og  stor  Tilbygning  mod  N.  samt  Sakristi  paa  Korets  Nordside.  Kirken  er 
opfort  i  L  Halvdel  af  14.  Aarh.  af  røde  Munkesten  i  Spidsbuestil.  I  den  senere 
Middelalder  blev  Kirken  overhvælvet,  og  Taarnet  og  de  andre  Tilbygninger  tilføjedes, 
alt  af  røde  Munkesten.  Altertavlen  fra  1671,  med  den  korsfæstede  i  Midtfeltet,  er 
et  ualmindeligt  rigt  Billedskærerarbejde;  paa  Alterbordet  et  lille  Metalkrucifiks  fra 
omtr.  1600;  rigt  udskaaren  Prædikestol  fra  1625;  Døbefont  af  rød-  og  hvidspraglet 
Marmor  fra  omtr.  1700;  velbevarede  Stolestader  fra  Chr.  IV's  Tid;  Malml3^sekrone 
omtr.  fra  Midten  af  16.  Aarh.  I  Korets  Gavl  en  til  Dels  skjult  Gravsten  i  Renæs- 
sancestil med  Billedet  af  en  Ridder  i  fuld  Rustning  og  hans  Hustru.  I  Sakristiet  en 
Mindeplade  fra  en  Kiste  over  Kjøn  Jochum  Grabov^  til  Watke,  Befalingsmand  paa 
Borreb}'-,  f  1594,  g.  m.  Anne  Steensen  til  Sørup,  og  f  paa  Sørup  ^^/j^  1667.  I  Skibets 
>Gulv  3  Gravstene  over  Sognepræsterne  Søren  Olufsen,  f  1629,  og  Jacob  Adsersen  Arp, 
f  1702,  samt  over  Foged  paa  Sørup  og  Ottestrup,  Sejer  Christensen,  f  1649.  I  Kor- 
buen  er  indmuret  en   Gravsten    over  Herredsfoged   Jens  Clausen  Tidemand,  f  1755. 

Sørup  er  en  meget  gammel  Gaard,  som  det  synes  med  en  højst  indviklet  For- 
tidshistorie.  I  en  Række  Breve  fra  1376—88  nævnes  Jacob  Nielsen  af  Syøthorp, 
Væbner,  der  førte  3  Blade  i  sit  Vaaben;  Peder  Jensen  (Sparre)  skrev  sig  1348  af 
Syerop,  1398 — 1404  nævnes  Torbern  Pedersen  af  Siøthorp,  og  1419  skrev  Karl 
Nielsen  sig  i  Syødrup.  Derefter  kom  Gaarden  til  Jep  Jensen  af  den  paa  Kjeldstrup  i 
Slagelse  Herred  bosatte  Slægt.  Han  skrev  sig  1421 — 36  til  Gaarden,  der  1453  til- 
hørte hans  Sønner  Jens  og  Per  Ibsen;  Svoger  til  dem  var  maaske  Aage  Paris,  der 
1452  kaldes  af  Sørup  i  et  Vidne  af  Ringsted  Herreds  Ting.  Kort  efter  kom  Sørup 
til  Chrf,  Jensen  af  Vetterslev,  der  1456  skrev  sig  til  Sørup,  og  den  blev  nu  i  mange 
Tider  hans  Slægts  (Basse)  Hovedsæde.  Ejerne  af  denne  Slægt  vare  hans  Søn  Basse 
Christoffersen,  der  var  Landsdommer  i  Sjælland,  dennes  Sønner  Chrf.  Basse  1527 
og  Erik  Basse,  hvis  Søn  Peder  Basse  døde  1639  som  Slægtens  sidste  Mand.  Sørup 
tilfaldt  derefter  deres  Søstre  og  disses  Børn.  Chr.  IV  paatænkte  1642  at  købe  S. 
til  sin  uægte  Datter  Elisab.  Gyldenløve,  men  Købet  kom  ikke  i  Stand,  og  Gaarden 
samledes  først  for  en  stor  Del  atter  af  Kjøn  Jochum  Grabow  og  hans  Hustru  Anne 
Steensen;  de  boede  i  alt  Fald  paa  Gaarden,  hvor  Grabow  døde  1667;  Enken  solgte 
sin  Del  (70  Td.  Hrtk.)  1672  til  Ceremonimester  Bolle  Luxdorph  (f  1698),  der  1674 
ogsaa  købte  de  andre  Parter  (omtr.  53  Td.  Hrtk.),  som  vare  blevne  samlede  af  Søren 
Mathiesen,  Borger  i  Kbh.  Fra  Luxdorph  gik  Sørup  over  til  Svigersønnen  Kammer- 
herre Ad.  Chrf.  Greve  Knuth  til  Knuthenborg  (f  1736).  Knuths  anden  Hustru,  Ida 
Margrethe  Reventlov^,  fik  '^\^  1 743  Sørup  tillige  med  Rosengaard  og  Sandbygaard  og 
7  Kirker  (Vetterslev,  Høm,  Sigersted,  Vigei  sted,  Kværkeby,  Sandby  og  Bringstrup)  og 
over  800  Td.  Hrtk.  Bøndergods,  i  alt  1176  Td.  Hrtk.,  oprettet  til  et  Baroni  Conrads- 
hor  g  for  sin  tredje  Søn  Conr.  Ditl.  Friherre  Knuth  (f  1805),  senere  Ejer  af  Rud- 
bjærggaard,  Gottesgabe  og  Fredsholm.  Ved  Bevilling  af  ^^/jq  1796  substituerede 
denne  Baroniet  med  et  Fideikommis,  hvorpaa  Gaarden,  der  atter  fik  sit  gamle  Navn, 
1798  solgtes  for  69,000  Rd.  C.  til  Jens  Dahl,  som  afhændede  den  til  Justitsraad 
Callisen;  1828  blev  den  købt  af  Thor  Muus,  hvis  Son,  Ritmester  W.  Muus  (fra  1881) 
er  den  nuv.  Ejer.  Hovedbygningen,  tidligere  i  3  Fløje  med  2  Stokværk,  er  nu  i  1 
Stokværk  med  gammel  Kælder,  opført  efter  en  Brand. 

Der  har  ogsaa  i  Sognet  ligget  en  anden  gammel  Hovedgaard,  som  tilhørte 
den  Slægt  Basse,  der  i  sit  Vaaben  førte  to  Vædderhorn.  Af  denne  Slægt  var  Væb- 
neren Jens  Andersen  og  hans  Søn  Chrf  Jensen,  der  henholdsvis  1439  og  1443  skrev 
sig  af  Vetterslev.    Den  sidste  synes  at  have  lagt  Gaarden  under  Sørup. 

Høm  Sogn,  Anneks  til  Vetterslev  (fra  15  74),  omgives  af  dette,  Ringsted 
Landsogn  og  Sigersted  Sogn,  fra  hvilket  det  adskilles  ved  Ringsted  Aa, 
samt  Præstø  Amt  (Tybjærg  Hrd.).  Kirken,  mod  N.  0.  i  Sognet,  hgger  omtr. 
■^/2  Mil  S.  for  Ringsted.  Jorderne  ere  af  samme  Beskaffenhed  som  Hoved- 
sognets.   Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Ringsted  til  Næstved. 


Ringsted  Herred.  —  Vetterslev,  Hem  og  Førslev  Sogne.  657 

Fladeindholdet  var  %  1888:  1572  Td.  Ld.,  hvoraf  854  besaaede  (deraf  med 
Hvede  64,  Rug  143,  Byg  282,  Havre  207,  Blandsæd  til  Modenh.  53,  til  Grentf.  63, 
Kartofler  8,  andre  Rodfr.  30),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  159,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  493,  Have  13,  Moser  og  Kær  9,  Byggegr.  13,  Hegn,  Veje,  Vandareal 
m.  m.  31  Td.  Kreaturhold  1893:  127  Heste,  468  Stkr.  Hornkv.  (deraf  367  Køer), 
54  Faar  og  439  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895: 
168,5  Td.  Der  var  18  Selvejergaarde  med  129,^,  1  Arvefæstegd.  med  20,^,  7  Fæstegd. 
med  8,2,  39  Huse  med  11,2  Td.  Hrtk.  og  14  jordløse  Huse  (omtr.  i/giFæste).  Befolk- 
ningen, V2  1890:  382  (1801:  268,  1840:  319,  1860:  402,  1880:  394),  boede  i 
68  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  8  levede  af  immat.  Virk- 
somh.,  306  af  Jordbrug,  28  af  Industri,  17  af  andre  Erhverv,  14  af  deres  Midler,  og  9 
vare  under  Fattigv. 

I   Sognet    Byerne:  Høm  (Hømb)  med  Kirke,  Skole,  Andelsmejeri  (Ler- 
vang)   og    2  Møller;  Saml.    af  Gaarde  og  Huse:  Lille-Høm   og  Taagehøj. 
Gaarde   paa   over    12  Td.  Hrtk.:    Hømgaard ,    omtr.    35 ^/g  Td.  Hrtk., 

27  3  Td.  Ld.,  alt  Ager  undtagen  en  Tørvemose  (78  Td.  Ld.  i  Vetterslev  S.); 
Diilevshøj  (Arvef.  under  Sørup),  omtr.  20  Td.  Hrtk.,  218  Td.  Ld.,  alt  Ager; 
1   Gaard  i  Høm,  omtr.  13  Td.  Hrtk.,    105  Td.  Ld. 

Høm  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i  ad- 
ministr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som 
dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  65  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Sørup. 

Høm  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  Korrunding,  Taarn  mod  V.  og  Vaaben- 
hus  mod  S.  Den  ældste  Del,  formentlig  fra  1.  Halvdel  af  12.  Aarh.,  er  opført  hoved- 
sagelig af  Kamp;  flere  af  de  smaa,  rundbuede  Vinduer  ses  endnu;  Korbuen  er  vel- 
bevaret. I  den  senere  Middelalder  tilføjedes  Taarnet  og  Vaabenhuset,  og  Kirken 
overhvælvedes,  alt  af  røde  Munkesten.  Altertavlen,  med  et  Maleri  (Nadveren)  i  Midt- 
feltet og  med  Luxdorphernes  og  Adelernes  Vaaben,  er  i  Renæssancestil;  Prædikestol 
fra  den  nyeste  Tid ;  Døbefontens  Kumme  er  den  oprindelige,  af  Kamp  med  Rebsnoning 
og  Rundbuer.  Et  Krucifiks  og  andre  udskaarne  Sager  fra  den  senere  Middelalder. 
Døren  mellem  Skibet  og  Vaabenhuset  fra  omtr.  1550  er  et  ualmindelig  interessant 
Arbejde.  I  Korgulvet  en  Gravsten  over  en  Tingskriver  i  Ringsted  Hrd.  (Navnet  ulæse- 
ligt), f  1655;  ved  nordre  Væg  en  Gravsten  over  Christen  Tøgersen,  Herredsfoged  i  Ring- 
sted og  Tybjærg  Herreder,  f  1704. 

Johannes  Skytte  de  Høøm  levede  1368. 

Førslev  {Øde-Førslev)  Sogn  omgives  af  Annekset  Sneslev,  Ørslev,  Terslev, 
Haslev  og  Testrup  Sogne  samt  Præstø  Amt  (Tybjærg  Hrd.),  hvorfra  det 
adskilles  ved  Susaa.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1^/4  Mil 
S.  0.  for  Ringsted.  De  bakkede,  men  ikke  særlig  højtliggende  Jorder  ere 
for  det  meste  sandmerglede  og  muldrige,  dog  mod  N.  noget  stenede. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  2428  Td.  Ld.,  hvoraf  1334  besaaede  (deraf  med 
Hvede  47,  Rug  281,  Byg  339,  Havre  319,  Blandsæd  til  Modenh.  245,  til  Grøntf.  39, 
Kartofler  18,  andre  Rodfr.  38),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  382,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  618,  Have  25,  Moser  og  Kær  3,  Flyvesand  3,  Byggegr.  27,  Hegn,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  36  Td.  Kreaturhold  1893:  231  Heste,  932  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
672  Køer),  279  Faar,  987  Svin  og  39  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  Vi  1895:  275,5  Td.  Der  var  17  Selvejergaarde  med  73,3,  35 
Arvefæstegd.    med    168,g,    1    Fæstegd.   med   6,4,    77   Huse    med    19,^  Td.   Hrtk.   og 

28  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2  ^890:  859  (1801:  443,  1840:  551,  1860: 
680,  1880:  901),  boede  i  181  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes: 
27  levede  af  immat.  Virksomh.,  590  af  Jordbrug,  8  af  Gartneri,  144  af  Industri, 
24  af  Handel,  45  af  andre  Erhv.,  20  af  deres  Midler,  og  1  var  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Førslev  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Forskole, 
Missionshus  (opf.  1887),  Sparekasse  for  Førslev-Sneslev  (opr.  ^^5  1872; 
^^3  1895  var  Sparernes  saml.  Tilgodehavende  36,166  Kr.,  Rentefoden  3^/5 
pet.,  Reservefonden   1893  Kr.,  Antal  af  Konti  216;   ingen  Bygning,  Kontor 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    II.  42 


658  Sorø  Amt. 

afvekslende  i  de  to  Sogne)  og  Andelsmejeri  („Haabet");  Sim?nendrup\  Hessel- 
bjærg  \  Leveiofte\    Tuerum.  —  Saml.   af  Huse:  Hestehave  Huse. 

Førslev  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Bregentved- Gisselfeld  Birks  Jurisdiktion  (Vester-Egede) ,  Roskilde  Amtstue- 
(Roskilde)  og  Ringsted  Lægedistrikt  (Ringsted),  3.  Landstingskreds  og  Sorø 
Amts  L  Folketingskr.  samt  2,  Udskrivningskr.'  119.  Lægd.  Kirken  tilhører 
Stamhuset  Giesegaard. 

Førslev  Kirke  bestaar  af  Skib  og  lige  afsluttet  Kor,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus 
mod  S.  og  Sakristi  paa  Korets  Nordside.  Kirken,  hvis  ældste  Del  er  fra  den  ældre 
Middelalder  og  opført  af  Faksekalk,  er  i  Tidens  Løb  helt  ombygget.  Alt  tidligt  for- 
længedes Skibet  med  Munkesten  mod  V.,  hvor  det  fik  Spidsgavl;  i  den  senere  Middel- 
alder tilføjedes  Taarnet,  Skibet  fik  Hvælvinger,  og  dets  Mure  beklædtes  udvendig 
med  Mursten,  Koret,  væsentlig  af  Faksekalk,  forlængedes  mod  0.  og  fik  to  Hvæl- 
vinger; ligeledes  tilføjedes  de  andre  Tilbygninger.  Kirken  er  undergaaet  en  omfattende 
Istandsættelse  1876.  Udskaaren  Altertavle  fra  Chr.  IV's  Tid  med  et  Maleri  (den 
korsfæstede)  fra  1876,  af  Aug.  Thomsen  (det  gamle  Midtparti  hænger  i  Taarnet); 
udskaaren  Prædikestol  i  yngre  Renæssancestil;  Granitdøbefonten  er  den  oprindelige. 
I  Skibet  et  stort  Krucifiks  fra  den  senere  Middelalder.  Den  ene  Klokke  er  meget 
gammel,  men  uden  Indskrift.  I  Vaabenhuset  ere  indmurede  4  Ligsten  over  Sogne- 
præsterne Herman  Mikkelsen,  f  1555,  Mikkel  Hermansen,  f  1561,  Claus  Pederen 
Nelde,  f  1718,  og  Jens  Bruun,  f  1747,  i  Koret  2  over  Sognepræsterne  Niels  Her- 
mansen, f  1603  (denne  Sten  er  den  oprindelige  Alterbordsplade,  i  hvilken  Grav- 
skriften er  huggen  tværs  over  den  lille,  løstliggende  Plade,  som  dækkede  over 
Relikviegemmet),  og  Peder  Sørensen,  f  1659. 

Peder  Pedersen  i  Førslev  i  Ringsted  Hrd.  nævnes  1389. 

I  Simmendrup  har  ligget  enHovedgaard,  hvor  efter  Slægtebøgerne  de  Skavers 
Stamfader  Hr.  Hans  Skave  boede.  Aar  1374  ejedes  den  af  Rasmus  Botzendal  af 
„Sæmmyddrop*';  1584 — 86  beboedes  den  af  Fru  Maren  Fikkesen  og  hendes  Svigersøn 
Jens  Gyntelberg;  Fru  Maren  havde  1579  faaet  den  i  Forlening  af  Kronen. 

Ved  Førslev  er  der  fredlyst  en  133  F.  lang  Langdysse,  „Maglehøj",  og  en  Runddysse. 

Sneslev  Sogn,  Anneks  til  Førslev,  omgives  af  dette,  Ørslev  og  Farring- 
løse  Sogne,  Ringsted  Landsogn,  Vetterslev  S.  og  Præstø  Amt  (Tybjærg  Hrd.), 
fra  hvilket  det  adskilles  ved  Susaa.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger 
omtr.  1  Mil  S.  S.  0.  for  Ringsted.  De  højtliggende  og  bakkede  Jorder 
ere  noget  mere  sandede  end  i  Hovedsognet,  men  ret  muldrige. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  2916  Td.  Ld.,  hvoraf  1428  besaaede  (deraf  med 
Hvede  81,  Rug  287,  Byg  411,  Havre  312,  Ærter  og  Vikker  11,  Blandsæd  til  Modenh. 
167,  til  Grøntf.  72,  Kartofler  19,  andre  Rodfr.  57),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
418,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  902,  Have  31,  Skov  59,  Moser  og  Kær  10,  Byggegr. 
22,  Hegn,  Veje,  Vandareal  m.  m.  46  Td.  Kreaturhold  1893:  225  Heste,  997  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  686  Køer),  265  Faar,  1051  Svin  og  31  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  291,9  Td.  Der  var  24  Selvejergaarde  med  186,g, 
7  Arvefæstegd.  med  45,^,  1  Fæstegd.  med  7. g,  67  Huse  med  20  Td.  Hrtk.  og  29 
jordløse  Huse  (1/3  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  1890:  731  (1801:  417,  1840:  509, 
1860:  638,  1880:  754),  boede  i  129  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  14  levede  af  immat.  Virksomh.,  489  af  Jordbrug,  140  af  Industri,  8  af  Handel, 
36  af  andre  Erhverv,  16  af  deres  Midler,  og  28  vare  under  Fattigv.  i  oftl.  Anst. 

I  Sognet  Sneslev  Kirke.,  enhgt  beliggende,  og  Byerne:  Hjelmsømagle 
med  Fattiggaard  for  Førslev-Sneslev  Kommune  (opf.  1879,  Plads  for  28 
Lemmer)  og  Teglværk;  Almstofte\  Horsetofte\  Fredsgaarde  med  Skole  og 
Forskole.    —  Desuden  Barmose  Huse  og  Eskildstrup  Mølle. 

Hovedgaarden  Eskildstrup  har  68^/3  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  6^/2 
Td.  Skovskyld,  631  Td.  Ld.  Ager  og  92  Td.  Ld.  Skov;  til  Godset,  der 
ligger  i  Sneslev,  Førslev,  Farringløse  og  Ørslev  S.,  høre  desuden  i  Livs- 
fæste  eller  Leje  28^2  og  i  Arvefæste   112^2  Tdr.  Hrtk.  samt  Sneslev  Kirke. 


Ringsted  Herred.  —  Forslev  og  Sneslev  Sogne.  659 

Sneslev  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under 
Ringsted  Herreds  Jurisdiktion  (Ringsted),  men  i  øvrigt  under  de  samme 
Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr.  som  Hovedsognet  samt  under  2. 
Udskrivningskr.'   60.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Eskildstrup. 

Sneslev  KirTie  bestaar  af  Skib  og  lige  afsluttet  Kor,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus 
mod  N,  og  Sakristi  ud  for  Koret.  Den  ældste  Del,  vist  fra  Midten  af  12.  Aarh.,  er 
opført  af  Faksekalk;  paa  Skibet  ses  et  nu  tilmuret  lille,  rundbuet  Vindue.  I  den 
senere  Middelalder  er  Skibet  forlænget  baade  mod  V.,  hvor  Taarnet  opførtes,  og 
mod  0.,  idet  det  oprindelige  Kor  nedbrødes,  og  Kirken  blev  overhvælvet.  I  disse 
saavel  som  i  de  andre  Tilbygninger  anvendtes  Mursten  iblandet  med  Faksekalk. 
Under  Ledelse  af  Arkitekt  H.  Kampmann  er  Kirken  1890—91  underkastet  baade  ind- 
og  udvendig  en  grundig  Restauration,  hvorved  den  saa  vidt  muligt  er  bleven  ført 
tilbage  til  sit  oprindelige  Udseende.  Ved  Restaurationen  fandtes  Kalkmalerier  fra  15. 
Aarh.,  som  dog  vare  saa  medtagne,  at  de  ikke  kunde  bevares.  Altertavlen  og  Prædike- 
stolen ere  rigt  udskaarne  Arbejder  i  yngre  Renæssancestil,  Døbefonten  af  Faksekalk 
fra  omtr,  1500.  I  Koret  et  Krucifiks  fra  den  senere  Middelalder.  Ved  Korvæggen 
Gravsten  over  Mourids  Skave  til  Eskildstrup,  f  1532,  og  hans  Hustru  Eline,  f  1559, 
samt  deres  Datter  Anne,  f  1560  (prægtig  Sten  med  de  afdødes  Billeder  i  Legemsstør- 
relse), og  over  Herluf  Skave  til  Eskildstrup,  f  1583,  og  hans  Hustru  Anna  Brahe, 
f  1590;  1895  optoges  af  en  Kælder,  som  var  bleven  indrettet  under  Sakristiet  af 
Justitsraad  Astrup,  og  hvori  der  henstod  flere  Kister,  og  restaureredes  en  Gravsten 
(af  sort  Marmor)  fra  Chr.  IV's  Tid  over  Ditl.  Holck  f  1633,  og  hans  2  Hustruer;  den 
ligger  i  Gulvet  ved  Taarnet  med  Rækværk  om.  En  sjælden  Kirketavle  fra  den  senere 
Middelalder  er  nu  i  Nationalmuseet.  —  Paa  Kirkegaarden  er  1893  opført  et  Ligkapel.  — 
Kort  efter  Reformationen  blev  Kirken  bestemt  til  Nedbrydning,  uden  at  denne  Bestem- 
melse dog  kom  til  Udførelse  (1556  tales  om  Sneslev  øde  Kirke  ved  Eskildstrup), 

Eskildstrup  —  if  Navnet  opstaaet  af  en  nedlagt  Bondeby  —  er  en  gammel  Hoved- 
gaard,  som  1328  tilhørte  Oluf  Nielsen,  1334  Niels  Jensen  (Hvidding),  f  1381,  1363. 
Niels  Olsen,  1382  Oluf  Grubbe  og  senere  i  lange  Tider  Familien  Skave,  nemlig  Hr. 
Jens  Skave  1400,  Hr.  Niels  Jensen  Skave,  Landsdommer  i  Sjælland,  1446^51,  Herluf 
Skave  1463 — -1505,  Mourids  Skave,  f  1532,  Herluf  Skave,  Landsdommer  i  Sjælland, 
f  1583  som  Slægtens  sidste  Mand.  Dennes  Datter  Birgitte  (f  1636)  overlod  sin  Sviger- 
søn Ditlev  Holck  (f  1633)  Gaarden,  som  Enken  1647  solgte  til  Niels  Parsberg,  der  1664 
skødede  den  til  Otto  Rantzau  til  Bollerup.  Denne  solgte  den  1669  til  sin  Moder  Ide 
Skeel,  Enke  efter  Fr.  Rantzau  til  Asdal,  hvorefter  den  af  Margrethe  Rantzau  til  Skabersø 
i  Skaane  skødedes  1688  til  Fr.  Thott,  efter  hvis  Enkes,  Helvig  Sophie  Sehesteds 
Død  den  (Hovedgaardstakst  49  Td.  Hrtk.)  1728  gik  over  til  Sønnen  Ove  Thott.  Siden 
ejedes  den  af  V.  Berregaard,  senere  Kammerherre  og  Gehejmeraad  (f  1769),  der 
1747  solgte  den  til  Grev  A.  G.  Moltke,  som  atter  aihændede  den  (Hovedgaardstakst 
og  Bøndergods  287  Td.  Hrtk.)  1751  til  P.  Neergaard  til  Ringsted  Kloster.  Denne 
solgte  den  1755  til  sin  Svoger  Joh.  Saabye,  der  opbyggede  Hovedbygningen  af 
Bindingsværk  og  i  det  hele  gjorde  en  Del  for  Ejendommen,  men  senere  afhændede 
den  til  J.  Astrup,  Justitsraad,  der  1790  solgte  den  for  57,000  Rd.  til  Fr.  Plolger  Barner, 
i  hvis  Families  Besiddelse  den  senere  er  forbleven.  Nuv.  Ejer  er  Kammerherre  H. 
S.  V,  Barner.  —  Hovedbygningen  er  efter  en  Brand  1847  opført  i  1  Stokværk. 

Byen  Fredsgaarde  har  tidligere  været  en  samlet  Ejendom  (under  en  af  Gaardene 
i  Byen  er  der  en  af  røde  Munkesten  bygget  Kælder,  omtr.  30  F.  lang  og  17  F.  bred). 
Blandt  Indskrifierne  til  Skjoldefrisen  i  Ringsted  Kirke  staar  „Fru  Giise  af  Freds- 
gaarde". Senere  var  den  et  Len  under  Roskilde  Bispestol.  Af  Lensmændene  nævnes 
Lasse  Henriksen  (Fikkesen)  1430,  Saxe  Pedersen  1436  og  1457,  Peder  Falster  1459, 
Henr.  Meinstrup  1464,  Anders  Nielsen  1475,  Palle  Daa  1502.  Senere  var  Lenet  en 
Tid  lang  knyttet  til  Landsdommerembedet,  men  blev  1585  mageskiftet  fra  Kronen 
til  Niels  Parsberg;  1630  tilhørte  Ejendommen  Fru  Anne  Hansdatter  til  Sandby gaard, 
der  da  pantsatte  den  til  Knud  Gyldenstjerne,  men  3  Aar  efter  solgte  den  til  Peder 
Basse.  (Om  Fredsgaarde  se  D.  Mag.  3.  R.  III  Bd.  S.  233,  og  Repholtz,  Beskr.  over 
Baroniet  Stampenborg,  Kbh.   1820,  S.  40,  87,  91). 

Aar  1320  nævnes  Hastanus  af  Alins tofte.  —  I  Horsetofte  boede  1390  en  anset 
Frue  Gertrud  Grubbe,  Enke  efter  Hr.  Erik  Barnumsen  af  Skarsholm.  —  Ved  Hjelmsø- 
magle   skal   der   have  været  en  Ruin   fra  Middelalderen;   der   er  fundet  Munkesten. 

Paa  en  af  Fredsgaardes  Lodder  ligger  en  fredlyst  Gravhøj  ..Loddenhøj'-'- ,  med  en 
dobbelt  Jættestue,   hvorfra   et   af  Nationalmuseets   største   og  bedste  Fund  hidrører. 

42* 


660  Sorø  Amt. 

De  to  Kamre   have   tiis.  en  Længde  af  50  F.,  og  Gangene  ere  henved  27  F.  lange ; 
Dækstenene  mangle. 

Terslev  Sogn,  det  største  i  Herredet,  omgives  af  Annekset  Ørslev, 
Førslev,  Haslev  og  Frerslev  Sogne  samt  Præstø  Amt  (Fakse  og  Bjeverskov 
Herreder).  Kirken,  mod  V.  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  ^/^  Mil  S.  0.  for  Ring- 
sted og  2^/4  Mil  S.  V.  for  Kjøge.  De  jævne  og  noget  højtliggende  Jorder 
(Generalstabsmærke,  192  F.,  61  M.)  ere  for  det  meste  lermuldede.  Paa  Øst- 
siden af  Sognet  en  Del  Skov  (Munke  Sk.,  Boholt  Sk.,  169  Td.  Ld.,  Ore- 
drevs Sk.,  Hestehave  m.  m.).  Gennem  den  sydøstl.  Del  af  Sognet  gaar  den 
sydsjæll.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  var  ^^/^  1888:  6954  Td.  Ld.,  hvoraf  3275  besaaede  (deraf  med 
Hvede  168,  Rug  541,  Byg  958,  Havre  768,  Ærter  og  Vikker  42,  Blandsæd  til  Modenh. 
505,  til  Grøntfoder  129,  Kartofler  31,  andre  Rodfrugter  125),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsn.  1063,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1577,  Have  63,  Skov  783,  Moser  og  Kær 
28,  Byggegr.  46,  Hegn,  Veje,  Vandareal  m.  m.  119  Td.  Kreaturhold  1893:  473 
Heste,  2030  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1361  Køer),  526  Faar,  1386  Svin  og  60  Geder.  Ager  og 
Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  95:  561  Td.  Der  var  2  Selvejergaarde 
med  65,  63  Arvefæstegd.  med  373,5,  8  Fæstegd.  med  55,g,  160  Huse  med  49,2  Td. 
Hrtk.  og  5  jordløse  Huse  (2/3  i  Fæste).  Befolkningen,  V,  1890:  1577  (1801:  871, 
1840:  1143,  1860:  1360,  1880:  1779),  boede  i  290  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  57  levede  af  immat.  Virksomh.,  1108  af  Jordbrug,  3  af  Gartneri, 
203  af  Industri,  40  af  Handel,  61  af  andre  Erhv.  (50  Arbejdsm.),  49  af  deres  Midler, 
og  56  vare  under  Fattigv.  (29  i  offtl.  Anst.). 

I  Sognet  Byerne:  Terslev  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Forsamlingshus 
(opf.  1886),  Sparekasse  (opr.  ^/g  187  5;  ^^/g  1895  var  Sparernes  saml.  Til- 
godehavende 28,202  Kr. ,  Rentefoden  3^/2  pCt.,  Reservefonden  714  Kr., 
Antal  af  Konti  345),  Lægebolig,  Andelsmejeri  (Tøpkilde),  Kro,  Købmands- 
handel og  Mølle;  Aarløse  med  Skole;  Bjerrede  med  Købmandshandel  og 
Mølle ;  Ulstrup ;  Kværede ;  Tollerød  med  Skole ;  Hastrup ;  Tjæreby  med 
Fattiggaard  (opf.  1870,  Plads  for  30  Lemmer)  og  Fællesmejeri;  en  Del  af 
Høstentorp  (det  øvrige  i  Frerslev  S.).  - —  Saml.  af  Huse :  Terslev  Ore- 
drev^   Havemark  og  Malung. 

Hovedgaarden  Sophiendal,  under  Grevskabet  Bregentved,  har  67^/2 
Td.  Hrtk.  (hvoraf  9^/2  Td.  i  Frerslev  S.),  omtr.  705  Td.  Ld.  —  Andre 
Gaarde  paa  over  12  Td.  Hrtk.:  Stor  gaar  den  (Arvef.  under  Giesegaard), 
17^/4  Td.  Hrtk.,  228 V4  Td.  Ld.,  hvoraf  220  Ager,  5  Have  og  Park,  Resten 
Bygninger  og  Veje  (1  Hus);  Trondektldegaard  {\  Tjæreby),  13^/4  Td.  Hrtk., 
108  Td.  Ld.,  alt  Ager  (ved  Gaarden  Fællesmejeri,  Mølle  og  Smedie). 

Terslev  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Bregentved- 
Gisselfeld  Birks  Jurisdiktion  (Vester-Egede),  Roskilde  Amtstue-  og  Ringsted 
Lægedistrikt,  3.  Landstings-  og  Sorø  Amts  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskriv- 
ningskr.'  120.  Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Giesegaard. 

Terslev  Kirke  er  ret  anselig  og  bestaar  af  Skib  og  lige  afsluttet  Kor,  stort  Taarn 
mod  V.,  Vaabenhus  mod  S.  og  Sakristi  paa  Korets  Nordside.  Den  ældste  Del,  vist 
fra  Midten  af  12.  Aarh.,  er  hovedsagelig  opført  af  Faksekalk;  paa  Skibets  Nordside 
skimtes  endnu  den  oprindelige,  rundbuede  Dør  og  et  Vindue.  I  den  senere  Middel- 
alder er  den  vestre  Gavl  ommuret  med  Munkesten,  Taarnet  er  opført,  Kirken  har 
faaet  Hvælvinger,  andre  Dele  af  Murene  ere  ligeledes  ommurede  med  Mursten,  og 
Sakristiet  er  blevet  tilføjet,  hvorimod  Vaabenhuset  hidrører  fra  en  nyere  Tid.  I  den 
nyeste  Tid  er  det  Indre  blevet  oppudset.  Alterbilledet  (Christus  gør  de  blinde  seende) 
er  et  Maleri  fra  1866  af  C.  Schleisner  (i  en  samtidig  Ramme),  Prædikestolen  et  rigt 
og  godt  Billedskærerarbejde  i  senere  Renæssancestil,  Granitdøbefonten  vistnok  den 
oprindelige.  I  Sakristiet  (der  har  været  Gravkapel  for  Giesegaards  Ejere)  er  indsat 
en  Mindesten  over  Fr.  Chr.  Greve  Schack  til  Giesegaard  osv.,  f  1790,  hans  to  Hustruer 


Ringsted  Herred.  —  Terslev  og  Ørslev  Sogne.  661 

og  Børn  samt  over  Joh,  L,  Brockenhuus,  Overhofmester,  j  1830.  —  Paa  Kirke- 
gaarden  3  gamle  Ligsten,  hvoraf  en  over  Sognepræst  Joh.  AUesius  (Allesen),  f  1694. 

Sophiendal,  tidligere  kaldet  Stengel  s  trup,  er  opstaaet  af  de  to  Byer  Stengelstrup 
og  Øld,  som  Fred.  IV  lod  nedbryde,  og  hvis  Jorder  han  indrettede  til  Rytterkobler; 
senere  bleve  de  oprettede  til  Hovedgaard,  der  henlagdes  under  Bregentved  og  fik 
det  nuv.  Navn.  Det  var  her,  at  Grev  A.  G.  Moltke  i  1763  først  indførte  den  saa- 
kaldte  „Kobbeldrift"  eller  den  „holstenske  Drift". 

Nicholaus  Pauli  dictus  Fynkka  de  Therszløf  nævnes  1363.  —  Tæt  ved  Skellet  af 
Storgaard  Skov  ligger  et  næsten  helt  sløjfet  Voldsted;  Borgpladsen  har  været  rund- 
agtig  og  omgiven  af  dybe  Grave. 

Ørslev  Sogn,  Anneks  til  Terslev,  omgives  af  dette,  Førslev,  Sneslev, 
Farringløse  og  Nordrup  Sogne  samt  Præstø  Amt  (Bjeverskov  Hrd.).  Kirken, 
omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  l^/g  Mil  S.  0.  for  Ringsted  og  2^2  Mil 
S.  V.  for  Kjøge.  De  jævne  og  ikke  videre  højtliggende  Jorder  ere  omtr. 
af  samme  Beskaffenhed  som  Hovedsognets. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  2540  Td.  Ld.,  hvoraf  1269  besaaede  (deraf  med 
Hvede  25,  Rug  292,  Byg  326,  Havre  310,  Blandsæd  til  Modenh.  237,  til  Grøntf.  27, 
Kartofler  11,  andre  Rodfr.  31),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  361,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  746,  Have  31,  Moser  og  Kær  22,  Byggegr.  5,  Hegn,  Veje,  Vandareal 
m.  m.  25  Td.  K  reatur hold  1893:  191  Heste,  897  Stkr.  Hornkv.  (deraf  631  Køer), 
253  Faar,  802  Svin  og  37  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
var  i/j  1895:  239,^  Td.  Der  var  4  Selvejergaarde  med  69,g,  31  Arvefæstegd.  med  141,5, 
2  Fæstegd.  med  6,g,  71  Huse  med  21, g  Td.  Hrtk.  og  16  jordløse  Huse  (over  ^/g  i 
Fæste).  Befolkningen,  \  1890:  656  (1801:  414,  1840:  500,  1860:  658,  1880:  722), 
boede  i  1 34  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  19  levede  af  immat. 
Virksomh.,  474  af  Jordbrug,  7  af  Gartneri,  92  af  Industri,  11  af  Handel,  19  af  andre 
Erhv.,  13  af  deres  Midler,  og  21  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Ørslev  med  Kirke,  Skole,  2  Købmandshandeler, 
Andelsmejeri  (Espeskov)  og  Mølle;  Kagstrup.  —  Saml.  af  Huse:  Ørslev 
Oredrev,  Nyhuse  og  Kassebækhuse. 

Hovedgaarden  Ottestrups  under  Stamhuset  Giesegaard,  har  42 7?  Td. 
Hrtk.,  415  Td.  Ld.  Ager  og  66  Td.  Ld.  Skov;  til  Ejendommen,  som  ligger  i 
Ørslev,  Førslev  og  Farringløse  S.,  høre  af  Fæstegods  24  og  af  Arvefæste- 
gods  187  Tdr.  Hrtk. 

Ørslev  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Ringsted  Her- 
reds Jurisdiktion  (Ringsted),  men  i  øvrigt  under  de  samme  Distrikter,. 
Landstings-  og  Folketingskr.  som  Hovedsognet,  samt  under  2.  Udskriv- 
ningskr.'   61.  Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Giesegaard. 

Ørslev  Kirke  bestaar  af  Skib  og  lige  afsluttet  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus 
mod  S.  Den  ældste  Del,  vist  fra  Midten  af  12.  Aarh.,  er  opført  af  Faksekalk.  I  den 
senere  Middelalder  tilføjedes  Taarnet,  til  Dels  af  Faksekalk,  Skibet  fik  Hvælvinger, 
Vaabenhuset  opførtes,  Koret  nedbrødes.  Murene  forlængedes  mod  0.,  Koret  afslut- 
tedes med  lige  Gavl,  og  det  nye  Parti  fik  Hvælvinger.  Altertavlen  er  et  anseligt 
Billedskærerarbejde  fra  Midten  af  17.  Aarh.  og  bærer  Falsters  og  Badens  Vaaben;  i 
Midtpartiet  et  Maleri  (Christus  i  Gethsemane)  fra  1855  af  C.  Schleisner;  den  cirkel- 
runde Prædikestol  er  fra  18.  Aarh.,  Granitdøbefonten  vist  den  oprindelige. 

Ottestrup  er  if.  Navnet  opstaaet  af  en  Bondeby.  Alt  1421  nævnes  dog  Jacob  Nielsen 
„de  Ottestorp",  og  1439 — 72  skrev  Laurents  Saxesen  (Basse)  sig  dertil;  i  16.  Aarh. 
tilhørte  den  Hans  Lauridsen  (Baden),  f  1566,  hvis  Datter  Anne  ægtede  først  Jens 
Falster,  f  1600  paa  Ottestrup,  siden  Eustachius  v.  Th timen,  Fred.  II's  Staldmester,, 
f  1612.  Efter  Fru  Annes  Død  kom  Ottestrup  til  Kjøn  Joch.  Grabow,  som  ejede 
den  1638,  men  snart  efter  maa  have  afhændet  den  til  Verner  Parsberg,  som  1640 
solgte  den  til  Fru  Berte  Vind ,  Otte  Termoes  Enke.  Hun  skødede  den  til  Børge 
Rosenkrantz  til  Orup,  og  han  solgte  den  1657  til  Ove  Juul  til  Villestrup,  som  1668 
afhændede  den  til  Fru  Ide  Skeel,  Enke  efter  Fr.  Rantzau  til  Asdal.  Senere  ejedes 
den   af  Baron  Niels  Trolle,   hvis  Arvinger  lod   den  sælge  ved  Auktion  1715  til  Chr. 


662  Sorø  Amt. 

C.  Gabel  til  Giesegaard  for  8780  Rd.  D.  C.  (Hovedgaardstakst  23,  Bøndergods  112. 
Kirkejord  og  Kirketiende  63  Td.  Hrtk.,  altsaa  omtr.  44  Rd.  pr.  Td.  Hrtk.,  hvad  der 
var  meget  lidt;  men  Gaarden  var  dengang  ogsaa  meget  forfalden).  Senere  er  den 
bleven  under  Giesegaard  (se  S.  654).  Hovedbygningen  er  1  Stokværk  høj  og  opført 
omtr.  midt  i   18.  Aarh. 

I  Ørslev  har  fordum  ligget  en  Kronen  tilhørende  Hovedgaard,  der  med  Gods 
og  Mølle  var  pantsat  til  Hr.  Fikke  Moltke,  som  1387  oplod  Kong  Oluf  sit  Pant  mod 
Vederlag  i  Solte.    Aar  1392  skrev  Oluf  Friis  sig  „de  Odersløff". 

Haslev  Sogn  omgives  af  Annekset  Frerslev,  Terslev,  Førslev,  Testrup 
og  Broby  Sogne  samt  Præstø  Amt  (Fakse  Hrd.).  Kirken,  midt  i  Sognet, 
ligger  omtr.  2^\^  Mil  S.  0.  for  Ringsted  og  lige  saa  langt  N.  V.  for  Næst- 
ved. De  ret  højtliggende  (Troldhøj,  239  F.,  7  5  M.)  og  særlig  mod  0. 
meget  bakkede  Jorder  ere  overvejende  sandmuldede.  Omtr.  ^/g  af  Arealet 
er  dækket  af  Skove,  der  ligge  mod  N.  og  S.  0.  (Haslev  Ornede  Sk.,  469 
Td.  Ld.,  m.  m.).  Mod  S.  0.  nogle  Smaasøer,  deribl.  Ulsø  (91  Td.  Ld.)  og 
Ejlemade  Sø   (46  Td.  Ld.).     Gennem  Sognet    gaar    den  østsjæll.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  4402  Td.  Ld.,  hvoraf  1753  besaaede  (deraf  med 
Hvede  66,  Rug  337,  Byg  423,  Havre  441,  Ærter  og  Vikker  11,  Blandsæd  til  Modenh.  329, 
til  Grøntf.  66,  Kartofler  12,  andre  Rodfr.  68),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  432,  Hø- 
slæt, Brak,  Eng  m.  m.  893,  Have  88,  Skov  883,  Moser  og  Kær  7,  Byggegr.  50,  Hegn, 
Veje,  Vandareal  m.  m.  296 Td.  Kreaturhold  1893:  357  Heste,  1137  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  819  Køer),  112Faar,  1264  Svin  og  30  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  Vi  1895:  340,^  Td,  Der  var  2  Selvejergaarde  med  91, j,  50  Arve- 
fæstegd.  med  192,  4  Fæstegd.  med  27,  246  Huse  med  30,3  Td.  Hrtk.  og  5  jordløse 
Huse.  Befolkningen,  1/2  1^90:  1911  (1801:  593,  1840:  856,  1860:  1000,  1880: 
1397;  1  Sept.  1895:  2453),  boede  i  246  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  158  levede  af  immat.  Virksomh.,  716  af  Jordbrug,  51  af  Gartneri,  2  af  Fiskeri, 
523  af  Industri,  170  af  Handel,  188  af  andre  Erhverv  (deribl.  165  Arbejdsm.),  72 
af  deres  Midler,  og  31   vare  under  Fattigv.  (20  i  offtl.  Anst.). 

I  Sognet  Byerne:  Haslev  (Hasle;  gml.  Form  Haslef,  Haslewæ),  ved 
Jærnbanen,  en  købstadlignende  Landsby  med  mange  ret  anselige,  flere  Stok- 
værk høje,  teglhængte  Huse  og  makadamiserede  Gader,  saaledes  Gaden,  der 
fører  fra  Kirken  til  Stationen,  og  som  helt  har  Købstadspræg  med  store 
Butikker,  hvoraf  flere  med  elektrisk  Belysning,  Vestergade,  Østergade,  Nørre- 
gade og  Ulrichsgade.  Dens  Opkomst  skriver  sig  fra  Jærnbanens  Aabning 
Okt.  1870,  før  hvilken  Tid  den  kun  var  en  almindelig  Landsby.  Byen 
har  Kirke,  Præstegd..  stor  Kommuneskole  (opf.  1896),  flere  Privatskoler, 
deribl.  en  Indre  Missionshøjskole,  der  ejes  af  et  Aktieselskab  (opr.  1891), 
og  en  Realskole  (opr.  1895),  et  Missionshus  (opf.  1894;  det  tidligere 
Missionshus  er  nu  Højskolens  Gymnastikhus),  Fattiggaard  for  Haslev-Frerslev 
Kommune  (opf.  1869,  Plads  for  29  Lemmer),  Apotek,  2  LægeboHger,  Spare- 
kasse for  Grevskabet  Bregentved  og  Omegn  (opr.  ^^/^  1882 ;  ^^/g  1895  var  Spa- 
rernes saml.  Tilgodehavende  417,011  Kr.,  Rentefoden  3^/5 — 4  pCt.,  Reserve- 
fonden 6674  Kr. ,  Antal  af  Konti  1144),  Haslev  Bank  (opr.  Vg  1894, 
Akiekapital  40,000  Kr.),  Jærnbanestation  (i  Driftsaaret  1895 — 96  ankom 
32,984  og  afgik  33,201  rejsende;  Totalvægten  af  Gods  osv.  var  s.  Aar 
ankommet  337,077  og  afgaaet  112,016  Cntr.),  Postkontor  og  Telegrafstation 
(1  Postmester  og  1  Ekspedient),  Telefonforbindelse  med  Kbh.  og  Fakse 
Ladeplads,  er  Toldkontrolsted  (fra  ^/^  1897)  under  Kjøge  Toldsted,  har 
Markedsplads  med  4  Kreaturmarkeder  aarl.  og  ugentlig  Torvedag,  Gæst- 
givergaard,  flere  industrielle  Anlæg  og  mange  Forretninger,  deribl.  Andels- 
mejeri, Fællesmejeri,  Andelssvineslagteri,  Bryggeri,  Bagerier,  Mølle,  Maskin- 
fabrikker, Boghandel,    Bogtrykkeri,  Købmandshandeler    osv.    Troels  trup.   — 


Ringsted  Herred.  —  Haslev  Sogn. 


663 


Saml.    af  Huse :    Lysholm    (Øverste   og   Nederste   Række) ,    Badsted  Huse, 
Haslev   Snage,  Haslev  Johansgade. 

I  Sognet  Hovedgaarden  Bregentved,  Hovedsædet  i  Grevskabet  af 
samme  Navn,  med  85V4  Td.  Hrtk.  (hvoraf  2\^\^  i  Frerslev  S.),  630  Td. 
Ld.  foruden  Have.  Den  til  Dels  helt  nye  Hovedbygning  er  opført 
1887 — 91  under  Ledelse  af  Arkitekt  Axel  Berg  i  Roccocostil  af  Mursten, 
der  ere  afskurede  og  hvidtede,  med  Sandstensdekorationer  og  med  Mansard- 
tag, der  er  dækket  dels  med  blaa  glaserede  Tegl,  dels  med  Kobber.  Den 
bestaar  af  3  sammenbyggede,  2  Stokværk  høje  Fløje,  hvoraf  den  nordre,  den 
saakaldte  „Kirkefløj",  er  bevaret  fra  den  gamle  Bygning  paa  Grund  af  det 
prægtige,    i  rig  Barokstil  udstyrede  Kapel,  som  findes  i  2.  Stokværk.    Af 


Bregentved. 


de  to  andre  Fløje  danner  Østfløjen  Hovedfa9aden  ud  til  Haven;  over  Syd- 
fløjen, hvori  Indkørslen  og  Vestibulen  findes,  er  der  paa  Indersiden  opført 
et  Porttaarn  med  kobberdækket  Spir  (omtr.  70  Al.  højt).  Til  den  indre 
Udstyrelse  af  Slottet  er  der  anvendt  rigeligt  af  Stukdekorationer  (for  en  Del 
modellerede  af  Billedhugger  Hammeleff).  Til  Hovedbj^gningen  slutter  sig  et 
andet  Bygningskompleks,  bestaaende  af  Stalde,  Ladebygninger,  Økonomi- 
huse, Funktionærboliger  osv.  Hovedbygningen  ligger  paa  en  Terrasse  ud 
mod  den  smukke  Have,  der  sammen  med  Lystskoven  udgør  over  100  Td. 
Ld.  (Eksporthaven  4,  Køkken-  og  Frugthaven  12  Tdr.  Ld.).  Se  nærmere 
om  Bygningerne  og  Haven  S.  665.  —  Chris  lians  dal,  i  Frerslev  S.,  er 
Godsforvalterbolig  for  Grevskabet  (den  tidligere  Godsforvalterbolig  Stataf- 
gaard  er  nu  Forpagtergaard).  —  Grevskabet  Bregentved  indbefatter  Godserne 
Bregentved,  Sophiendal,  7hurebyholm,  /uellinge,  Tryggevælde  og  Alslev gaard. 


664  Sorø  Amt. 

beliggende  i  Sorø  (Terslev,  Førslev,  Haslev  og  Frerslev  S.)  og  Præstø  Amter 
(Frøslev,  Hellested,  Lyderslev,  Fakse,  Alslev,  Karise,  Thureby,  Dalby,  Ulsø, 
Enderslev,  Sædder,  Vraaby  og  Haarlev  S.)  og  har,  efter  at  den  største  Del  af 
Bøndergodset  if.  kgl.  Bev.  i  Aarene  1861  og  følgende  Aar  er  bortsolgt,  ^/^ 
1897  af  Hrtk.  af  alle  Slags  155878  Td.,  hvoraf  under  Hovedgaardene  omtr. 
610,  Bøndergods  67 7 ^s?  matrikul.  Tiendehrtk.  (Kirketienden  af  Haslev, 
Frerslev,  Dalby,  Thureby,  Karise,  Alslev,  Hellested  og  Frøslev  Sogne  og 
Kongetienden  af  Alslev  S.)  175V2  og  Skovskyldshrtk.  95V2  Td.;  af  bortsolgt 
Arvefæstegods  i  aarl.  Afgift  7064^2  Td.  Byg;  Fideikommiskapitalerne  udgøre 
omtr.  4,324,000  Kr.  foruden  38,400  Kr.  i  Nationalbankaktier.  Skovarealet 
er  4926  Td.  Ld. 

Haslev  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Bregentved-Gisselfeld  Birks  Jurisdiktion  (Vester-Egede) ,  Roskilde  Amtstue- 
(Roskilde)  og  Ringsted  Lægedistrikt  (Ringsted),  3.  Landstingskr.  og  Sorø 
Amts  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  122.  Lægd.  Kirken  til- 
hører Grevskabet  Bregentved. 

Haslev  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus 
mod  S.,  Korsfløj  mod  N.  (tidligere  Gravkapel  for  Bregentved)  og  Sakristi  ved  Korets 
Nordside.  Den  ældste  Del,  fra  den  tidligere  Middelalder,  er  opført  af  Kridtsten  og 
Faksekalk;  den  vestre  Spidsgavl  er  muret  i  Zigzagmønster  afvekslende  af  Kridt-  og 
Mursten  og  synes  at  være  oprindelig.  I  den  senere  Middelalder  er  Kirken  bleven 
udvidet  mod  S.  med  1/3  af  den  oprindelige  Bredde  og  har  faaet  Krydshvælvinger; 
omtr.  samtidig  tilføjedes  de  andre  Bygninger,  sidst  Taarnet.  I  de  sidste  Aar  er  Kirken 
bleven  istandsat  baade  ind-  og  udvendig,  bl.  a.  er  Vaabenhusets  Gavl  bleven  om- 
bygget, og  flere  spidsbuede  Vinduer  ere  blevne  gennembrudte.  Altertavlen  (Bjærg- 
prædikenen)  er  et  Maleri  fra  1855  (Kopi  efter  Eckersberg  af  Schønstrøm);  Prædike- 
stolen er  et  godt  Billedskærerarbejde  i  Renæssancestil  med  Hardenbergs  og  Krognos' 
Vaaben  (Arenfeldts,  Urnes,  Moltkes  og  Knuths  Vaabener  ere  senere  paamalede). 
Nogle  af  Stolestaderne  fra  1562  med  adelige  Vaabener.  Den  ene  Klokke  er  fra  Slutn. 
af  14.  Aarh.  —  Paa  Kirkegaarden  ved  Trappehuset  en  Gravsten  over  Hr.  Knud,  f  156? 
og  Hustru  Urzella,  f  1558. 

Bregentved  (c.  1250  nævnes  „Brægnethwedh")  nævnes  i  2.  Halvdel  af  14.  Aarh.,  da 
Oluf  Grubbe  „de  Brægnetuedh"  var  Ejer.  Enken  ægtede  Hr.  Erik  Bydelsbak,  der  endnu 
1410  skrev  sig  til  Br.,  og  efter  hvem  den  gik  over  til  Sønnen  Laurids  Eriksen.  Derefter 
ejedes  den  af  Hr.  Niels  Pedersen  (Gyldenstjerne)  til  Aagaard,  f  omtr.  1456,  og  Sønnen 
Mourits  Nielsen,  f  1464,  hvis  Datter  Anne  Mouritsdatter  ved  Giftermaal  bragte  Gaarden 
til  Oluf  Stigsen  Krognos,  f  omtr.  1505,  og  dernæst  til  sin  anden  Mand,  Rigsraad 
Predbjørn  Podebusk,  f  1541.  Efter  Anne  Mouritsdatters  Død  1545  ejedes  Br.  en 
Tid  af  hendes  Dattersøn  Bent  Bille  (f  1555)  og  Sønnen  Mourits  Olufsen  Krognos 
(t  1550),  efter  hvilken  sidste  den  arvedes  af  Sønnen  Oluf  Mouritsen  Krognos  (f  1573). 
Efter  hans  Død  ejedes  Br.  af  hans  Morbroder  Chrf.  Gøye  (f  1584),  der  1581  solgte 
den  til  Steen  Brahe  til  Knudstrup  (i  Skaane),  f  1620,  og  fra  dennes  Søn  Erik  Brahe 
gik  den  omtr.  1630  over  til  Eriks  Svoger  Falk  Gøye,  der  1630  solgte  den  til  Lens- 
manden paa  Frederiksborg  og  Kronborg,  Fr.  Urne,  f  1658,  hvis  Enke  Karen  Aren- 
feldt solgte  den  1668  til  Ove  Juel  til  Villestrup.  Denne  solgte  1682  Br.  med  Tillig- 
gende „Arenfeldtsborg"  eller  „Pederstrup",  som  ovennævnte  Karen  Arenfeldt  havde 
udskilt  fra  Br.,  72  Td.  Hrtk.,  til  sin  Svigersøn  Vicestatholder  Fr.  Gabel,  f  1708,  efter 
hvis  Død  Sønnen  Chr.  C.  Gabel  (f  1748)  købte  Br.  (Gaard  og  Gods  532  Td.  Hrtk.) 
1709  for  51,728  Rd.  af  Dødsboet,  men  1718  afhændede  den  til  Fr.  IV,  der  gjorde 
Ejendommen  til  Ryttergods  og  flere  Gange  opholdt  sig  paa  Gaarden,  hvor  der  vist 
i  Hovedbygningen  har  været  indrettet  en  Lejlighed  til  ham.  Da  Ryttergodserne  op- 
hævedes efter  Fred.  IV's  Død,  blev  Br.  af  Chr.-VI  1731  solgt  for  25,000  Rd.  til  Over- 
krigssekretær,  Gehejmeraad  Poul  Løvenørn,  f  1740,  hvis  Søn  Fr.  Løvenørn  skødede 
den  1740  (i  alt  751  Td.  Hrtk.)  for  65,000  Rd.  til  Chr.  VI,  der  bestemte  den  til  Bolig 
for  den  af  ham  meget  yndede  Sophie  Caroline,  Enkefyrstinde  af  Ostfriesland,  Dron- 
ning Sophie  Magdalenes  Søster,  som  dog  vist  aldrig  kom  til  Br.,  men  foretrak  Sorgenfri 
(se  S.  274).  Fr.  V  skænkede  1746  Br.  til  sin  Yndling  Overhofmarskal  Ad.  Gottlob 
Moltke  (f  1792),  som  tilkøbte  en  Del  omliggende  Godser,  nemlig  Thurebyholm  1747, 


Ringsted  Herred.  —  Haslev  Sogn. 


665 


Juellinge  1750,  Alslevgaard  og  Tryggevælde  1751.  Af  Godserne  Br.,  Sophiendal, 
Thurebyholm  og  Juellinge  (hvortil  senere  fejedes  Alslevgd.  og  Tryggevælde)  oprettede 
Kongen  »i/^  1750  Grevskabet  Br.  Efter  en  senere  foretagen  Forandring  i  Erektions- 
patentet,  hvorefter  Besidderen  selv  kunde  vælge  sin  Efterfølger  blandt  sine  mandlige 
Descendenter,  blev  den  næste  Besidder  hans  5.  Søn  Joach.  Godske  Moltke  til  Ein- 
siedelsborg  og  Kjørup  (f  1818).  Derefter  fulgte  dennes  ældste  Son,  den  som  Minister 
under  Fr.  VII  bekendte  Ad.  Vilh.  Moltke  (f  1864)  og  hans  ældste  Søn  Fr.  J.  Moltke 
(f  1875).  Nuv.  Besidder  er  den  sidstes  Søn,  Kammerherre,  Hofjægermester  F.  C. 
Greve  Moltke. 

Skønt  der  i  Nærheden  vises  et  Voldsted  i  en  Mose,  hvor  Gaarden  tidligere  skal 
have  ligget,  har  dog  Hovedbygningen  vistnok  altid  haft  sin  Plads,  hvor  den  nu 
findes.  Den  ældste  Del  af  den  nuv.  Bygning  er  Kirkefløjen,  der  vistnok  er  opført 
af  ovennævnte  Fr.  Urne,  og  hvori  han  lod  indrette  et  lille  Kapel  (over  den  gamle, 
nu  nedrevne  Portfloj  stod  endnu  efter  Midten  af  18.  Aarh.  Fr.  Urnes  og  Karen  Aren- 
feldts Navne  og  Vaabener,  hvorfor  den  ogsaa  maa  antages  at  være  opført  af  ham). 
Af  en  Beskrivelse  fra  Fr.  IV's  Tid  ses,  at  hele  Anlægget  har  bestaaet  af  to  firflojede 
Komplekser;  af  Hovedbygningens  Fløje  var  den  nordre  i  2  Stokværk;  i  nedre  Stok- 


Bregentved  med  Have  i  Fr.  V's  Tid. 

værk  fandtes  det  ovenomtalte  Kapel,  i  det  øvre  „Kirkesalen".  Omkring  Midten  af 
18.  Aarh.  blev  Hovedbygningen  ombygget  (som  Bygmestre  nævnes  Nic.  ILigtved  og 
G.  D.  Anthon);  saaledes  lod  Poul  Løvenørn  foretage  betydelige  Forandringer  ved  den 
nordre  Fløj,  hvorved  han  flyttede  Kapellet  op  til  „Kirkesalen",  hvor  det  nu  er,  og 
lod  det  prægtigt  udstyre  med  helt  nyt  Inventarium.  Som  Slottet  stod  indtil  Ombyg- 
ningen i  de  sidste  Aar,  bestod  den  af  den  ud  til  Haven  vendende  Hovedfløj  i  eet 
Stokværk  med  Frontespicer,  Kældere  og  Taarnspir,  samt  to  Sidefløje  i  to  Stokværk 
(se  S.  663). 

Den  anselige,  smukke  Have  er  anlagt  i  stor  Stil  med  betydelige  Ananas-  og  Vin- 
driverier; i  et  af  Drivhusene  er  der  et  Bassin  med  tropiske  Vandplanter  som  Victoria 
regia  og  Nelumbium  speciosum.  Der  findes  flere  skønne  Vandpartier,  et  nistraalet  Spring- 
vand, tre  store  Alleer,  der  minde  om  Alleerne  i  Fredensborg,  og  mange  sjældne  og 
gamle  Træer,  deribl.  en  61  F.  høj  Quercus  Cerris,  5  F.  og  3  T.  i  Stammens  Omfang.  I 
Haven  findes  flere  Stenprydelser  og  Statuer,  deribl.  en  Obelisk  af  Faksekalk,  rejst  1770 
paa  et  af  de  højeste  Punkter  i  Haven  til  Minde  om  Fr.  V,  en  af  Bissen  udført  Bronce- 
statue  af  Ad.  Vilh.  Moltke,  „rejst  af  Bondestanden  paa  Grevskabet  Br.  og  Egede  Gods 
1859",  og  et  af  Faksekalk  bestaaende  24  F.  højt  Mindesmærke  for  F.  J.  Greve  Moltke 
(t  1875)  —  et  Fodstykke  med  en  Obelisk  (efter  Tegn.  af  G.  Hetsch),  hvorpaa  en  Portræt- 
medaillon  i  Marmor  (af  Thielemann)  — ,  rejst  af  Beboere  paa  Br.  Godser  1877.  Ved 
Slottets  Ombygning  foretoges  i  dets  Nærhed  nogle  Ændringer  og  nye  Anlæg  i  engelsk 


666  Sorø  Amt. 

Stil.   Eksporthaven  er  en  Forsøgshave  med  det  Formaal  at  komme  til  Klarhed  over,  hvor- 
vidt rationel  Frugtavl  er  rentabel  (se  Chr.  H.  Brasch,  Gamle  Ejere  af  Br.,  Kbh.  1873). 
I  Haslev   har  ligget   en  Hovedgaard,    men   af  dens  Ejere  kendes  kun  Magnus 
Toddæ  1328  og  Peder  Dene  1398. 

Frerslev  Sogn,  et  lille  Sogn,  Anneks  til  Haslev  (fra  1775),  omgives 
af  dette  og  Terslev  Sogn  samt  Præstø  Amt  (Fakse  Hrd.).  Kirken,  mod  S. 
i  Sognet,  ligger  omtr.  2^/2  Mil  S.  0.  for  Ringsted  og  lige  saa  langt  N.  0. 
for  Næstved  og  S.  V.  for  Kjøge.  De  noget  højtliggende  (Kirkebakke,  191 
F.,  60  M.)  og  mod  S.  bakkede  Jorder  ere  af  samme  Beskaffenhed  som 
Hovedsognets.  I  Sognet  Skoven  Sophiendal  Hestehave,  215  Td.  Ld.  Gennem 
den  nordl.  Del  af  Sognet  gaar  den  sydsjæll.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  var  ^^l^  1888:  1293  Td.  Ld.,  hvoraf  562  besaaede  (deraf  med 
Hvede  35,  Rug  100,  Byg  143,  Havre  146,  Blandsæd  til  Modenh.  115,  til  Grentf.  3, 
Kartofler  4,  andre  Rodfr.  13),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  149,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  308,  Have  14,  Skov  212,  Moser  og  Kær  4,  Byggegr.  11,  Hegn,  Veje,  Vand- 
areal m.  m.  33  Td.  Kreatur  hold  1893:  85  Heste,  372  Stk.  Hornkv.  (deraf  266 
Køer),  146  Faar,  220  Svin  og  32  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  1/1  1895:  131  Td.  Der  var  53,6  Td.  Selvejerjord,  6  Arvefæstegd.  med 
34,7,  7  Fæstegd.  med  26,5,  46  Huse  med  11,9  Td.  Hrtk.  og  2  jordløse  Huse  (næsten 
alle  i  Leje).  Befolkningen,  1/0  1890:  423  (1801:  277,  1840:  316,  1860:  366, 
1880:  415,  1  Sept.  1895:  382),  boede  i  63  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  30  levede  af  immat.  Virksomh.,  288  af  Jordbrug,  72  af  Industri,  12  af 
Handel,   10  af  andre  Erhv.  og  11  af  deres  Midler. 

I  Sognet  Byerne:  Frerslev  (gml.  Form  Frethærsleff)  med  Kirke  og  Skole; 
en  Del  af  Høsfentorp  (det  øvrige  i  Terslev  S.,  se  S.  660).  ■ —  Holtegaard 
(under  Bregentved)  har  16  Td.  Hrtk.,  195  Td.  Ld.,  hvoraf  19  Eng,  Resten 
Ager.    Desuden  Langemosegaard. 

Frerslev  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  121.  Lægd.  Kirken  tilhører 
Grevskabet  Bregentved. 

Frerslev  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  tresidet  Afslutning  (nu  Sakristi), 
Korsfløje  mod  N.  og  S.  og  et  Vaabenhus  mod  S.  Den  ældste  Del,  fra  den  tidligere 
Middelalder,  er  opført  af  Faksekalk;  paa  Nordsiden  skimtes  den  oprindelige,  rund- 
buede Dør  og  to  smaa  Vinduer;  senere  er  Skibets  Vestgavl  ommuret  med  Munke- 
sten. I  den  senere  Middelalder  er  Taarnet  (af  Kridt-  og  Mursten)  tilføjet,  Kirken 
overhvælvedes,  og  Vaabenhuset  opførtes.  Ved  en  Restauration  1866 — 67  bleve  Kors- 
fløje, Kor  og  Korafslutning  nyopførte  uden  Hensyn  til  ældre  Forbilleder,  Korhvæl- 
vingen nedtoges  og  erstattedes  med  fladt,  gibset  Loft,  og  Vaabenhuset  blev  for  største 
Delen  ombygget.  Altertavlen  er  udskaaren  i  yngre  Renæssancestil,  Prædikestolen 
fra  Chr.  IV's  Tid,  Granitdøbefonten  vist  den  oprindelige.  Som  Trin  uden  for  Vaaben- 
husdøren  hgger  en  lille  Gravsten  af  Kamp  fra  1591.  Under  Korets  Væg  er  der  fundet 
en  Stengrav  med  Skelet  (en  Dør  fra  Vaabenhuset  og  en  Del  Endestykker  af  Stole- 
stader findes  nu  i  Nationalmuseet). 

I  Frerslev  (Fredersløf)  boede  1389  og  1395  Væbneren  Henneke  Pedersen  (Godov), 
hvis  Broder  Mogens  ogsaa  skrev  sig  dertil;  1435 — 68  skrev  Væbneren  Lydeke  Jensen, 
der  førte  i  sit  Skjold  en  Halvmaane  og  en  Stjerne,  sig  hertil;  1402  solgte  Hartvig 
Tralow  til  Bisp  Peder  i  Roskilde  sit  Gods,  kaldet  „Heyde  wenge",  i  Fredersløff 
Sogn.  —  Tæt  S.  V.  for  Frerslev  er  der  1873  udgravet  Grunden  til  en  aflang  firsidet 
Bygning  fra  Middelalderen,  indvendig  omtr.  23  F.  lang  og  15  F.  bred  og  med  en 
rundbuet  Døraabning.  De  henved  4  F.  tykke  Mure  ere  udelukkende  af  raa  og  kløvet 
Kamp;  Brudstykker  af  Munkesten  ere  derimod  fundne  omkring  paa  Pladsen. 

Broby  {Braaby)  Sogn,  Anneks  til  Vester-Egede  i  Præstø  Amt,  omgives 
af  dette  Amt  (Hammer,  Tybjærg  og  Fakse  Hrd.)  samt  Haslev  og  Testrup 
Sogne.  Kirken,  mod  N.  i  Sognet,  ligger  omtr.  2^2  Mil  S.  S.  0.  for  Ringsted 
og  2  Mil  N.  0.   for  Næstved.    De  noget  højtliggende  og  bakkede  Jorder  ere 


Ringsted  Herred.  —  Frerslev  og  Broby  Sogne.  667 

til  Dels  lerholdige.  Omtr.  ^1^  af  Arealet  er  dækket  med  Skov  (Nygaards- 
Vænge,  Gisselfeld  Dyrehave,  Hæsede  Sk.),  og  Skovene  sammen  med  Smaa- 
søerne,  af  hvilke  Søtorup  Sø  (137  Td.  Ld.)  er  den  største,  frembyde  mange 
smukke   Partier.    Paa  Sognets  Vestgrænse  gaar  den  sydsjæll.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  4211  Td.  Ld.,  hvoraf  1293  besaaede  (deraf  med 
Hvede  137,  Rug  168,  Byg  267,  Havre  338,  Blandsæd  til  Modenh.  244,  til  Grontf.  63, 
Kartofler  17,  andre  Rodfrugter  58),  medens  der  henlaa  til  Afgræsning  664,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  1124,  Have  15,  Skov  1020,  Moser  og  Kær  3,  Byggegr.  34,  Hegn, 
Veje,  Vandareal  m.  m.  58  Td.  Kreaturhold  1893:  200  Heste,  911  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  634  Køer),  262  Faar,  598  Svin  og  31  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  Vi  1895:  333,^  Td.  Der  var  4  Selvejergaarde  med  201,  19  Arve- 
fæstegd.  med  88.9.  2  Fæstegd.  med  8.3,  69  Huse  med  19,g  Td.  Hrtk.  og  17  jordløse 
Huse  (2/3  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  1^90:  805  (1801:  475,  1840:  633,  1860: 
784,  1880:  774),  boede  i  145  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes: 
45  levede  af  immat.  Virksomh.,  558  af  Jordbrug,  27  af  Gartneri,  7  af  Fiskeri,  78  af  Indu- 
stri, 16  af  Handel,  48  af  andre  Erhverv,   10  af  deres  Midler,  og  16  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Broby  med  Kirke  og  Skole;   Søiorup\    Duelund. 

I  Sognet  Hovedgaarden  Gisselfeld  med  Avlsgaarden  Loiiisenlund,  tiis. 
71^8  Td.  Hrtk.,  521  Td.  Ld.,  Hovedgaarden  Hæsede,  ^6^j^  Td.  Hrtk.,  518 
Td.  Ld.  og  Avlsgaarden  Edelesminde^  46^/^  Td.  Hrtk.,  350  Td.  Ld.,  alle 
hørende  under  Gisselfeld  Kloster.  —  Gisselfeld  adelige  Jomfrukloster  er 
oprettet  af  General-Feltmarskallieutenant  Chr.  Gyldenløve  til  Grevskabet  Samsøe, 
Baronierne  Lindenborg  og  Høgholm  og  til  Gisselfeld  og  Assendrup  (f  1703) 
ved  testam.  Bestemmelser  af  ^^/^  1701  og  '^/g  1702,  stadfæstede  ved 
Konvention  af  ^^/^^  og  ^^7  1^-5  mellem  Stifterens  3  Børn,  saaledes  at 
Overdirektionen  af  Klosteret  gaar  i  Arv  i  de  fra  dem  nedstammende  3 
Linier.  Klosteret,  som  først  traadte  i  Virksomhed  17  54,  er  senere  blevet 
udvidet,  bl.  a.  ved  Fund.  af  '^/g  1799,  Reglement  af  ^^/g  1851  og  sidst  ved 
Tillægsfund.  af  ^8/^  1873  (konf.  ^9/^  g.  Aar.).  Til  Stiftelsen,  hvis  Jorder 
ligge  i  Sorø  og  Præstø  i\mter,  høre  af  større  Gaarde,  foruden  de  ovennævnte, 
Hovedgaarden  Assendrup  (Aversi  S.),  Avlsgaarden  Christianshøj,  Rønnede 
Kro  og  Brødebæk  (Vester-Egede  S.).  Stiftelsens  saml.  Hrtk.  er  17  52^/4  Td. 
(hvoraf  dog  omtr.  1200  Td.  under  omtr.  200  Gaarde  og  Boelssteder,  og  omtr. 
210  Huse  ere  solgte  til  Arvefæste),  74^/4  Td.  Skovskyld  (under  Skov  er  desuden 
indtaget  af  Ager  og  Engs  Hrtk.  59^/4  Td.),  300 V2  Td.  matr.  Tiendehrtk.  og 
2830^/2  tiendeydende  Hrtk.  vSkovenes  og  Engenes  saml.  Areal  udgør  omtr. 
3220  Td.  Ld.  I  Klosteret,  der  som  nævnt  bestyres  af  en  Overdirektør  (nu 
Hofjægermester  C.  F.  Lensgreve  Danneskjold-Samsøe),  og  hvorved  der  er  ansat 
en  Godsforvalter  (Bolig:  Jettehøj),  Læge,  Forstinspektør  og  Gartner,  kan  kun 
optages  Døtre  af  danske  adelige  samt  af  uadelige  i  de  3  første  Rangklasser.  Fra 
først  af  var  Klosteret  bestemt  for  1  Abbedisse  (nu  kaldet  Priorinde)  og  16 
adelige  Konventuahnder,  som^  hver  betalte  2000  Rd.  i  Indskrivningspenge  og 
fik  200  Rd.  aarl. ;  men  senere  er  Konventualindernes  Antal  og  Hævingen  efter- 
haanden  blevne  forøgede,  medens  Indskrivningspengene  (fra  1799)  ere  nedsatte 
til  1000  Rd.  Fra  1873  er  der  50  Konventuahnder;  Priorinden  hæver  1600, 
de  10  ældste  Konventuahnder  1000,  de  10  næste  800,  de  efterfølgende 
10  600  og  de  20  yngste  400  Kr. ;  de  have  ikke  Bolig  paa  Klosteret,  som 
bebos  af  Overdirektøren.  Af  Klosterets  Formue  udredes  der  aarl.  1600  Kr. 
til  Brudeudstyr  for  uformuende  Piger  af  alle  Stænder,  og  desuden  paaligger 
det  Klosteret  at  understøtte  fattige  paa  Godset  (aarl.  2000  Kr.)  og  fremme 
Skolevæsenet  (aarl.  800  Kr.).  —  Med  Klosteret  er  forbunden  Gisselfeld 
Livrentefond    for    Piger   af   alle   Stænder,    stiftet    af  C.  C.  S.  Greve 


668  Sorø  Amt. 

Danneskjold-Samsøe  ved  Fund.  af  ^o/^^  1872  (konf.  22/^  187  3),  i  hvilken 
enhver  uberygtet  dansk  Pige  kan  indskrives  mod  et  Indskud  af  1000  Kr.,  med 
Ret  til  efter  Følgeorden  at  nyde  en  aarlig  Livrente,  saa  længe  hun  er  ugift.  — 
Klosterets  Hovedbygning,  der  stammer  fra  Midten  af  16.  Aarh.,  bestaar 
af  3  sammenbyggede  Fløje.  Til  Klosteret  hører  en  omtr.  100  Td.  Ld.  stor 
Have  og  Park  med  storartede  Driverier  og  Anlæg.  Om  Bygningen  og 
Haven  se  nærmere  S.  670.  —  Gaarden  Kom-adsfeldt  (Arvef.  under  Gissel- 
feld) har  18  Td.  Hrtk.  (hvoraf  11  i  Testrup  S.),  215  Td.  Ld.,  hvoraf  38 
Eng,   Resten  Ager  (2  Leje-  og  2  Fæstehuse,    1   Smedie). 

Broby  Sogn,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Gisselfeld 
Birks  Jurisdiktion  (Vester-Egede),  Roskilde  Amtstue-  (Roskilde)  og  Ringsted 
Lægedistrikt  (Ringsted),  3.  Landstingskr.  og  1 .  Folketingskr.  samt  2.  Ud- 
skrivningskr.'    116.  Lægd.    Kirken  tilhører  Gisselfeld  Kloster. 

Broby  Kirke  bestaar  af  aflang  firkantet  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  V..  Grav- 
kapel mod  N.  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  ældste  Del,  vist  fra  den  tidligere  Middel- 
alder, er  opført  af  Kridtsten.  I  den  senere  Middelalder  tilføjedes  Taarnet  (af  Kridt- 
og  Mursten),  og  Kirken  fik  Krydshvælvinger;  vist  omtr.  ved  Middelalderens  Slutn. 
forlængedes  Skibet  mod  O.,  og  Gravkapellet  og  Vaabenhuset  opførtes.  I  Slutn.  af 
1860'erne  blev  Korbuens  øvre  Parti  ommuret;  1877  ombyggedes  til  Dels  Taarnet  og 
dets  Hvælving;  1880  fik  Kirken  nye  Hvælvinger,  Vaabenhuset  ombyggedes,  og  dets 
Bjælkeloft  ombyttedes  med  en  Krydshvælving.  Alterbilledet  (Engelen  for  Kvinderne 
ved  Graven)  er  malet  1833  af  Const.  Hansen;  Prædikestolen  er  fra  1862;  Døbefonten, 
af  Faksekalk,  omtr.  fra  Midten  af  12.  Aarh.,  er  et  meget  interessant  Arbejde  med 
Reliefs  i  halvrunde  Blindinger  paa  Kummen.  Korpartiet  adskilles  fra  Kirken  ved  et 
Tralværk  med  Knuthernes  Vaaben  og  Aarstallet  1695,  hvilket  ligeledes  findes  paa 
Herskabsstolen  i  Kapellet,  tillige  med  en  af  Træ  udskaaren  kvindelig  Figur  og  en 
Tavle,  der  angiver,  at  den  og  Begravelsen  under  Kapellet  er  indrettet  af  Ad.  Levin 
Knuth  1695.  Kvindefigurens  Dragt  er  helt  besat  med  Øjne,  og  den  har  til  Omskrift: 
Vir  autem  prudens  tacebit  Prov.  CII  V.  12.  I  Gravhvælvingen  under  Kapellet  (tillige 
med  Kisterne  restaur.  1853)  slaa  3  Kister,  hvoraf  den  ene  er  af  Metal  og  rigt  prydet 
med  drevet  Arbejde  og  indeslutter  Liget  af  Ad.  Lev.  Knuth,  f  1699,  den  anden  hans 
mangeaarige  Forlovede  Comtesse  Hilleborg  Holck,  f  1724*),  og  den  tredje  hendes 
Moder,  Sophie  Ulfeld,  f  1698,  Enke  efter  Chr.  Chrf.  Holck  til  Orebygaard.  I  Korets 
Indervæg  er  indmuret  en  udmærket  huggen  Ligsten  over  Peder  Oxe  (i  en  med  Vaa- 
benskjolde  prydet  Ramme  ses  en  Sarkofag,  paa  hvilken  den  i  fuld  Rustning  klædte 
Statue  hviler;  Sarkofagen  er  tænkt  gennembrudt,  og  Legemet  som  Skelet  ses  inden- 
for; paa  Stenen  staar:  „Her  lygger  Peder  Oxe  til  Gisselfeldt  begrafven  som  af  nye 
lodt  bygge  thenne  Kircke  och  Gaardt  og  flitte  paa  thesse  Sthede  the  nu  staa.  Som 
døde  An  Do  1575  then  4  Dag  Nov."  Ligstenen  er  forfærdiget  længe  før  P.  Oxes  Død, 
da  Tierne  og  Enerne  og  Datoen  ere  tilføjede  senere,  og  Indskriften  passer  slet  ikke, 
da  han  hverken  ligger  begraven  i  Kirken  (men  i  Frue  Kirke  i  Kbh.,  se  Ryge,  Peder 
Oxes  Levnedsbeskr.  S.  336,  og  Hist.  Tidskr.  5.  R.  V  Bd.,  S.  415  fl.)  eller  har  bygget 
den.  Hvilken  den  af  ham  opførte  Kirke  skal  være,  vides  ikke.  Man  ved,  at  Peder 
Oxe  havde  tænkt  paa  at  bygge  en  ny  Kirke  for  Broby  og  Ulsø  forenede  Sogne,  og 
man  har  gættet  paa,  at  en  gammel  Bygning,  der  ligger  N.  V.  for  Hovedbygningen, 
og  som  nu  bruges  som  Lade,  er  Rester  af  denne  Kirke  (se  Rasmussens  nedenfor 
nævnte  Bog,  S.  315);  men  der  er  i  dens  Bygningsmaade  intet,  der  taler  derfor;  mere 
sandsynligt  er  det  vel,  at  der  menes  den  Kirke,  som  P.  Oxe  lod  opføre  i  Gisselfelds 
4.,  østre  Fløj,  som  nu  ikke  mere  er  til,  men  som  ved  Forandringer  i  Murværket  i 
de  andre  Fløje  kan  ses  at  have  stødt  til  dem.  I  Kapellet  et  lille  Marmorrelief  (fra 
1579),  der  forestiller  Dommedag,  og  som  sidder  i  Midtpartiet  af  et  lille  Alter  med  to 
Fløje ;  paa  Fløjene  ere  Peder  Oxe  og  Mette  Rosenkrantz  malede  i  knælende  Stilling. 

Gisselfeld  nævnes  alt  i  14.  Aarh.,  men  laa  dengang  ^/^  Mil  N.  for  sin  nuv.  Plads 
paa  Louisenlunds  Mark,  hvor  Voldpladsen  endnu  ses,  medens  den  med  Grave  om- 
givne  Voldplads  ,    der  laa  i   Gisselfelds  Have,   men  nu  er  sløjfet,  antages  at  have 


*)  Da  ir.an  for  omtr.  100  Aar  siden  aabnede  hendes  Kiste,  fandt  man  under  hendes  Hoved  en 
Pakke  Breve,  som  man  antog  indeholdt  Optegnelser  om  Grunden  til,  at  de  aldrig  bleve  gifte 
men  Kirkeejeren  forbød  af  Pietetshensyn,  at  de  maatte  undersøges. 


Ringsted  Herred.  —  Broby  Sogn. 


669 


tilhørt  en  ældre  Gaard,  Valgestrup,  som  nedlagdes  i  1.  Halvdel  af  16.  Aarh.  og 
forenedes  med  G.  Som  Gisselfelds  ældste  Besiddere  nævnes  Brødrene  Bo,  Peder  og 
Eskild  Falk  i  Kong  Olufs  Tid.  Den  sidstnævnte  Broders  Sønnedatter  Ide  Eskildsdatter 
bragte  Gaarden  til  sin  Ægtefælle  Hr.  Mogens  Gøye.  Deres  Søn,  Marsken  Hr.  Eskild 
Gøye  (f  1506)  efterlod  G.  til  sin  Søn  Hr.  Henr.  Gøye,  den  bekendte  Tilhænger  af  Chr.  II. 
Han  solgte  G.  1527  til  sin  Svoger  Joh.  Oxe  til  Nielstrup,  der  døde  1534  som  Følge 
af  et  ved  Belejringen  af  Nielstrup  under  ■  Grevens  Fejde  modtaget  Saar,  og  under 
hvem  (eller  omtr.  samtidig)  G.  ogsaa  blev  plyndret  i  Grevens  Fejde  (maaske  er  den 
ovennævnte  Gaard  Valgestrup  bleven  ødelagt  ved  samme  Lejlighed).  Fra  Joh.  Oxe 
gik  Gaarden  over  til  den  bekendte  Statsmand,  Rigshofmester  Peder  Oxe,  f  1575, 
der  nedbrød  det  gamle  Gisselfeld  og  opførte  den  nye  Hovedbygning  (se  ndfr.),  lagde 
en  Del  af  det  omliggende  Bøndergods  ind  under  Hovedgaarden  og  bl.  a.  anlagde  de 
store  Karpefiskerier,   der   endnu  ere   i  Drift.    Da  Peder  Oxe   ikke   havde  Børn,  kom 


Gisselfeld. 


Gaarden  efter  Enken  Mette  Rosenkrantz'  Dod  1588  til  hans  Søster  Ane  Oxe,  gift 
med  Frants  Banner,  og  dernæst  til  deres  Datter  Karen,  gift  med  Henr.  Lykke  til 
Overgaard  (f  1611),  efter  hvem  Sønnerne  Chr.  og  Frants  (f  1652)  arvede  den;  den 
sidstnævntes  Son  var  den  bekendte  Kaj  Lykke,  efter  hvis  Fald  Gaarden  kom  ind 
under  Kronen  1661.  Ved  Mageskifte  af  \  1671  overdrog  Chr.  V  den  til  Oberstlieutn. 
Ditl.  Rumohr,  der  s.  Aar  solgte  den  til  den  fra  Svenskekrigen  bekendte  General  Hans 
Schack  (t  1676),  og  Enken  efter  dennes  Søn  Otto  Didr.  Schack  (f  1683)  solgte  den 
1689  (dengang  omtr.  900  Td.  Hrtk.)  til  Overkammerjunker,  senere  Gehejmeraad  Ad. 
Levin  Knuth,  der  forenede  Hovedgaarden  Assendrup  med  Gisselfeld,  oprettede  Hæsede 
Gaard  af  den  1671  nedlagte  By  Hæsede  (gml.  Form  Hyrsæt,  Hirsædæ*))  og  forø- 
gede dens  Tilliggende  med  betvdeligt  Strøgods.  Knuths  Arvinger  solgte  G.  ved  Skøde 
af  31/^  1699  for  85,000  Rd.  til  General-Feltmarskal  Grev  Chr.  Gyldenløve,  Chr.  V's 
uægte  Søn  og  Stamfader  til  Greverne  Danneskjold-Samsøe,  ved  hvis  Testam.  G.  blev 
adeligt  Jomfrukloster  (se  videre  S.  667).    Dette  traadte  dog  forst  i  Virksomhed  1754 


•)  Aar  1345  vidnede  Kong  Valdemar,  at  paa  hans  Retterting  i  Roskilde  gav  Petrus  Nyelszon  og 
hans  Søn  Johannes  Petri  de  Hirsit  in  Ryngstad  Herrct  til  Roskilde  Domkirke  en  Gaard  i  Hirsit. 


670  Sorø  Amt. 

efter  Gyldenløves  Enkes,  Dorthea  Krags  Ded   (hun   havde   3.   Gang   giftet  sig  1715 
med  Kammerherre  Hans  Adolf  Ahlefeldt). 

Den  nuv.  Hoved  by  gning'er,  som  nævnt,  opført  1547  eller  rettere  da  paabegyndt 
(først  ved  P.  Oxes  Død  1575  skal  den  være  bleven  fuldendt).  Den  bestaar  af  3  sam- 
menbyggede Fløje  i  3  Stokværk,  opførte  af  røde  Mursten  med  meget  tykke,  til  Dels 
med  Skydeskaar  forsynede  Ydermure,  hvælvede  Kældere  i  den  vestre  Fløj  (i  en 
Del  af  Kælderen,  der  staar  i  Forbindelse  med  de  øvre  Stokværk  ved  en  hemmelig 
Trappe,  skal  Peder  Oxe  en  Tid  have  holdt  sig  skjult,  inden  hans  Afrejse  til  Udlandet, 
da  han  var  falden  i  Unaade),  store  takkede  Gavle  og  paa  venstre  Fløj  et  fremsprin- 
gende Porttaarn*).  Inde  i  Gaarden  har  der  ved  søndre  Side  været  et  ottekantet 
Trappehus.  Som  omtalt  under  Kirken  har  der  ogsaa  været  en  fjerde,  østre  Fløj,  som 
dog  senere  blev  nedreven  og  erstattet  med  en  Brandmur,  som  1665  atter  forsvandt, 
men  genopbyggedes,  vistnok  af  Chr.  Gyldenløve.  I  det  hele  ere  Bygningerne  under- 
gaaede  store  Forandringer  i  Tidens  Løb,  saaledes  har  der  i  søndre  Fløj  været  Kirke, 
som  nedlagdes  i  Slutn.  af  18.  Aarh. ;  1869  blev  Gaarden  restaureret  under  Ledelse 
af  Etatsraad  Herholdt,  ved  hvilken  Lejlighed  de  røde  Mure  befriedes  for  deres  Kalk- 
puds. Paa  de  3  Sider  er  Gaarden  omgiven  af  Grave,  paa  Nordsiden  ligger  den  saa- 
kaldte  Gaardsø.  Peder  Oxe  omgav  ogsaa  Gaarden  med  et  Udenværk,  bestaaende  af 
en  Mur,  der  har  støttet  sig  til  to  Taarnb^^gninger  ved  Borggraven,  og  som  til  vore 
Dage  dannede  Ydervæggene  for  Ladebygningernes  Udlænger;  men  nu  er  den  ned- 
reven. Ved  den  gamle  Bygning  ligger  desuden  en  af  Knuth  opført  2  Stokværk 
høj  Bygning. 

Gisselfeld  Have  (gamle,  øverste  og  nederste  Have),  der  omslutter  flere  smaa  Ind- 
søer, er  meget  smuk  og  indeholder  de  største  Driverier  i  Landet,  flere  sjældne  Træer  — 
saaledes  en  omtr.  70  Aar  gammel  Juniperus  Sabina  (Sevenbom),  17  F.  høj  og  1  F. 
5  T.  i  Stammens  Omfang,  en  16  F.  høj  hvid  Pil,  en  75  F.  høj  Vedbend,  der  klatrer 
op  ad  en  Ask,  en  Sorbus  domestica,  der  er  o  F.  8  T.  i  Stammens  Omfang  og  P/2  F. 
over  Jorden  deler  sig  i  3  Grene,  hvoraf  den  tykkeste  er  3  F.  6  T.  i  Omf.,  og 
en  Robinia  Pseudacacia,  der  er  50  F.  høj  og  9  F.  5  T.  i  St.  Omf.  — ,  Springvand  og 
Mindestøtter  over  Kammerherre  Chr.  Fr.  Kleist,  over  en  Kancelliraad  Jens  Bing, 
f  1798,  og  over  Admiralinde  Edele  Sophie  Kaas,  f  1800.  Herskabshaven  er  ny  an- 
lagt i  engl.  Stil,  Køkken-  og  Frugthaven  er  ogsaa  ny  anlagt  paa  Grundlag  af  et 
gammelt  fransk  Anlæg  med  Terrasser  og  Alleer;  S.  for  Hovedbygningen  er  der  en 
prægtig  Park  med  Bakker,  Smaasøer  og  Fiskedamme,  forbunden  med  den  øvre  Have 
ved  en  Tunnel  under  den  offentlige  Sognevej.  1  Nærheden  den  saakaldte  „Gravlund" 
eller  „Sophiehave",  hvori  Medlemmerne  af  den  Danneskjold-Samsøeske  FamiUe  i 
19.  Aarh.  ere  begravne.  —  Under  den  nuv.  Overdirektør  er  der  i  det  hele  gjort 
meget  for  Godset;  bl.  a.  har  han  ladet  opføre  en  ny  Hovedbygning  til  Hæsede  (Arki- 
tekt Borring),  Skovriderboligen  Sophiehoj  (Arkit.  M.  Nyrop)  og  flere  nye  Avls- 
bygninger, ladet  Skovene  indhegne,  paabegyndt  de  betydelige  Engstrækningers 
rationelle  Kultivering  og  erhvervet  Bevilling  til  Bortsalg  af  en  stor  Del  af  Hus- 
mandsgodset. 

I  Hæsede  Skov  (under  Gisselfeld)  ligger  Lystpavillonen  Villa  G  aliina  og  en  Plante- 
skole, der  blev  anlagt  1837  af  Hans  Jacobsen  og  bestyret  af  ham  (f  1891),  og 
hvori  der  findes  mange  store  og  sjældne  Træer,  deribl.  flere  Ædelgraner,  hvoraf  en 
over  75  Aar  gammel,  90  F.  høj,  9  F.  i  Stammens  og  50  F.  i  Kronens  Omfang,  en 
43  F.  høj  Betula  papyracea,  en  50  F.  høj  Alnus  cordifolia,  en  31  F.  hoj  Carpinus 
Betulus  (Avnbøg  med  forskellige  Blade),  en  46  E.  høj  Quercus  palustris,  en  43  F. 
høj   Acer  Lobelii   og    en   35  F.  høj  Pterocarya  fraxinifolia,  der  er  delt  i  to  Stammer. 

I  den  fiskerige  Søtorup  Sø,  ligesom  i  den  nærliggende  Ulsø  Sø,  fanges  der  en 
lille  Fisk,  som  ogsaa  er  funden  i  Silkeborg  Søerne  og  Fousing  Sø,den  saakaldte 
„Maræne"  (i  Sjæll.  kaldet  „Marine"). 

Litt. :    O.  F.  C.  Rasmussen,  Optegn,  om  Gisselfeld,  Nestved  1868. 

Testrup  Sogn  (indtil  1895  Anneks  til  Aversi  S.  i  Præstø  Amt)  om- 
gives   af  Broby,    Haslev  og  Førslev  Sogne  samt  Præstø  Amt  (Tybjærg  og 


')  Over  Porten  i  Taarnet  er  indmuret  en  Sten  med  P.  Oxes  fædrene  og  medrene  Vaaben  og 
Indskriften :  „M.  D.  X.  L.  paa  thedt  sivende  Aar  loed  Peder  Oxe  thendne  Gaard  flytte  och 
bygghe  af  ny  som  had  her  staar  segh  oc  sine  Arvinghe  thil  Nytthe  Gudt  undne  thennom  ath 
bygghe  oc  boe  och  saa  i  Verden  ath  vere  ath  thedt  bliffver  thennom  thil  Fredt  och  Roe  ofver 
aldt  Thing  thil  Gudtz  Ære". 


Ringsted  Herred.  —  Broby  og  Testrup  Sogne.  .     671 

Hammer  Hrd.),  hvorfra  det  adskilles  ved  Susaa.  Kirken,  mod  N.  i  Sognet, 
ligger  omtr.  2  Mil  S.  0.  for  Ringsted  og  lige  saa  langt  N.  0.  for  Næstved. 
De  ikke  videre  højtliggende  Jorder  ere  overvejende  jævne  og  sandmuldede 
med  en  Del  Moser  og  Enge  (Tesmose,  Humlemose,  Enghave,  Sømose  m.  m.). 
Sognets  sydøstl.  Hjørne  gennemskæres  af  den  sydsjæll.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  4004  Td.  Ld.,  hvoraf  1730  besaaede  (deraf  med 
Hvede  147,  Rug  271,  Byg  470,  Havre  409,  Ærter  og  Vikker  25,  Blandsæd  til  Modenh. 
284,  til  Grøntf.  53,  Kartofler  18,  andre  Rodfrugter  53),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
577,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1454,  Have  40,  Moser  og  Kær  89,  Stenmarker  15, 
Byggegr.  39,  Hegn,  Veje,  Vandareal  m.  m.  60  Td.  Kreatur  hold  1893:  314  Heste, 
1360  Stkr.  Hornkv.  (deraf  928  Koer),  242  Faar,  1142  Svin  og  64  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  1895:  377,^  Td,  Der  var  3  Selvejergaarde  med 
43,5,  ^^  Arvefæstegd.  med  296,2,  149  Huse  med  37,^  Td.  Hrtk.  og  10  jordløse  Huse. 
Befolkningen,  V2  90:  1138  (1801:  548,  1840:  673,  1860:  849,  1880:  1125),  boede 
i  224  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  16  levede  af  immat. 
Virksomh.,  802  af  Jordbrug,  208  af  Industri,  36  af  Handel,  30  af  andre  Erhv.,  24  af 
deres  Midler,  og  22  vare  under  Fattigv.  (13  i  offtl.  Anst.). 

I  Sognet  Byerne:  Testrup  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Forsamhngshus 
(opf.  1883)  og  Sparekasse  (opr.  '^/g  1878;  ^^/g  1895  var  Sparernes  saml. 
Tilgodehavende  24,519  Kr.,  Rentefoden  3^/5  pCt.,  Reservefonden  1291  Kr., 
Antal  af  Konti  214);  Skuderløse  (gml.  Form  Skuderlosæ,  Skuderløsæ)  med 
Skole,  Asyl  (opr.  1872  af  Hofjægermester  P.  F.  Post  til  Broksø),  Missions- 
hus (opf.  1891)  og  Andelsmejeri  (Svalebæk).  —  Saml.  af  Gaarde  og  Huse: 
Oredrevet,  Indelukket  og  JEjtghave  Huse.  - —  Avlsgaarden  Henriettelund 
(Arvef.  under  Gisselfeld)  har  22^\^  Td.  Hrtk.,  27  5  Td.  Ld.,  hvoraf  62  Eng, 
8  Skov,  Resten  Ager;  15  Lejehuse  (en  Del  af  Jorden  i  Aversi  Sogn).  En 
Del  af  Hovedgaarden  Broksøs  Jorder  (se  Herlufmagle  S.,  Præstø  Amt)  ligger 
i  Sognet. 

Testrup  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Bregentved- 
Gisselfeld  Birks  Jurisdiktion  (Vester-Egede),  Roskilde  Amtstue-  (Roskilde)  og 
Ringsted  Lægedistrikt  (Ringsted),  3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  1.  Folke- 
tingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  117.  Lægd.  Kirken  tilhører  Gisselfeld  Kloster. 

Testrup  Kirke  er  overkalket  og  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn 
mod  V.,  Vaabenhus  mod  S.  og  lille  Sakristi  paa  Korets  Nordside.  Kirken  er  opfort 
i  1.  Halvdel  af  13.  Aarh.  af  røde  Mursten  og  har  sikkert  været  overhvælvet  fra 
Begyndelsen.  I  den  senere  Middelalder  ere  Taarnet  (med  Hvælving  og  stor  Spids- 
bue ind  til  Skibet)  og  Vaabenhuset  opførte,  ligesom  Koret  er  blevet  helt  ombygget 
og  Sakristiet  tilføjet.  Kirken  restaureredes  1863,  og  1882  ommuredes  største  Delen 
af  Taarnet.  I  Midtpartiet  af  den  udskaarne  Altertavle  fra  Chr.  IV's  Tid  staar  en 
Gibsafstøbning  af  Thorvaldsens  Christus ;  udskaaren  Prædikestol,  vist  ogsaa  fra  Chr. 
IV's  Tid;  Granitdøbefont. 

Aar  1337  nævnes  Johannes  Nicholai  de  Teestorp  og  1399  Jacobus  Hemmingi  de 
Tetztorp. 


Slagelse  Herred. 


Sogne: 

St.  Peders  Landsogn,  S.  é'jj.  —  St.  Mikkels  Landsogn^  S.  6yg.  —  Hejninge,  S. 
68 1.  —  Sønderup,  S.  682.  —  Nordrup,  S,  68 S-  —  Gudum,  S.  684.  —  Sorterup,  S. 
684.  —  Ottestrup,  S  68^.  —  Kindertofte,  S.  686.  —  Slots -Bj ær ghy,  S.  68y.  — 
Sludstrup  ^  S.  688.  —  Lundforlund,  S.  68 g.  —  Gjerlev^  S.  6go.  —  Stillinge,  S. 
6gi.    —    Vemmelev^    S.  6g^.    —    Hemnier shøj ,   S.  6g4.    —    Boeslunde,    S,  6gS-    — • 

Taarnborg,  S.  6g8. 


erredet,  det  nordvestligste  og 
næststørste  i  Sorø  Amt,  græn- 
ser mod  0.  til  Alsted  Herred, 
mod  S.  0.  til  Vester  Flakke- 
bjærg  Herred,  mod  V.  til 
Store  Bælt  og  mod  N.  til 
Holbæk  Amt  (Løve  og  Mer- 
løse Hrd.),  hvorfra  det  for 
en  stor  Del  adskilles  ved  Tude 
Aa.  Herredets  største  Ud- 
strækning fra  N.  N.  0.  til  S.  S. 
V.  er  omtr.  4  Mil;  fra  V.  til 
0.  er  det  bredeste  Sted  omtr.  S^g  ^^U  "^^"^  "^^ts  Form  er  meget  uregel- 
mæssig; mod  S.  gaar  det  ned  i  en  Spids  til  Skjelskør  Fjord,  mod  V.  udsender  det 
Halvøen  Halskov,  o :  Odden  N.  for  Korsør  Nor.  De  mod  0.  noget  højtliggende 
(Hadshøj  296  F.,  93  M.)  og  temmelig  bakkede,  men  mod  V.  lave  og  jævne 
Jorder  ere  for  største  Delen  lermuldede.  Mod  0.  findes  en  Del  Skov  (4970 
Td.  Ld.,  omtr.  ^/^  af  Arealet).  Af  Vandløbene  er  Tude  Aa,  med  dens 
Biaa  Vorby  Aa,  det  vigtigste.  Herredet  har  ingen  Søer.  Med  Hensyn 
til  Frugtbarheden  er  det  Amtets  bedste  Herred,  idet  der  i  Gennemsnit  gaar 
omtrent  9  Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.  Ved  Matrikuleringen  var  Herredets 
Fladeindhold  ansat  til  56,115  Td.  Ld.  (5,62  D  Mil,  309,^  D  Km.).  Ager 
og  Engs  Hartkorn  samt  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  1895  5412,3 
Td.  Folketallet  var  V2  1890  i  Landdistrikterne  14,440  (1801:  8134, 
1840:  11,333,  1860:  14,151,  1880:  14,396).  I  Herredet  ligge  Købstæ- 
derne Slagelse  og  Korsør.  I  gejstlig  Henseende  danner  Slagelse  Herred  et 
eget  Provsti  med  Undtagelse  af  Gudum  Sogn,  som  er  Anneks  til  Havrebjærg 
S.    i  Løve  Hrd.,  og  Kindertofte  S.,  der  er   Anneks  til  Pedersborg  S.  i  Al- 


Slagelse  Herred.  —  St.  Peders  Landsogn.  673 

Sted  Hrd.  I  verdslig  Henseende  hører  Herredet  til  Korsør  Købstads  og  Ant- 
vorskov Birks  samt  Vester  Flakkebjærg  Herreds  (kun  Boeslunde  S.)  Juris- 
diktioner samt  til  Amtets  7.  Forligskreds  undt.  Vemmelev,  Hemmershøj  og 
Taarnborg  S.,  der  høre  til   1.,  og  Boeslunde  S.,  som  hører  til  2.  Forligskr. 

Slagelse  Herred  (i  Vald.  II's  Jordebog  kaldet  Slaglæs æhereth  og  Slaulæsæhæreth) 
hørte  fra  1660  til  Antvorskov  og  Korser  Amter,  indtil  disse  1798  bleve  forenede 
med  det  nuv.  Sorø  Amt  (se  S.  540). 

Herredets  forskellige  Dele  synes  ikke  at  have  været  bebyggede  ligeligt  i  Sten-  og 
Broncealderen.  Fra  de  6  nordøstligste  Sogne  kendes  næppe  25  Mindesmærker;  læn- 
gere mod  S.  er  der  flere,  og  i  størst  Antal  findes  de  i  de  3  Kystsogne,  hvor  der  er 
talt  omtr.  170.  I  alt  foreligger  der  Oplysning  om  henved  325  (deraf  1 30  Stengrave) ; 
53  ere  fredlyste.  I  Jærnalderen  synes  derimod  Bebyggelsen  mere  ligelig,  efter  Grav- 
fundene at  dømme. 


St.  Peders  Landsogn  bestaar  af  en  vestlig  og  en  østlig  Del,  der  ad- 
skilles ved  Slagelse  Købstads  Jorder.  Den  vestl.  Del  omgives  af  Købstadens 
Jorder,  Slots-Bjærgby,  Hemmershøj,  Hejninge  Sogne  og  St.  Mikkels  Lands. ; 
den  østl.  Del  af  Sludstrup  og  Slots-Bjærgby  S.,  Købstadens  Jorder,  St. 
Mikkels  Lands.,  Ottestrup  S.  og  Vester  Flakkebjærg  Herred  (Sørbymagle  S.). 
De  for  største  Delen  lermuldede  Jorder  ere  vel  højthggende,  men  overvejende 
jævne,  enkelte  Steder  bakkede.  Over  Halvdelen  af  den  østl.  Del,  mellem  ^/g 
og  ^/4  af  hele  Arealet,  er  dækket  af  Skov  (Antvorskov  Sk.).  Den  vestl.  Del 
gennemskæres  af  den  vestsjæll.  Jærnbane  og  Landevejen  fra  Slagelse  til 
Korsør,  den  østl.  Del  af  Landevejen  fra  Slagelse  til  Næstved;  gennem  begge 
Dele  gaar  Banen  Slagelse-Skjelskør-Næstved ;  i  den  nordvestl.  Del  er  Banen 
Slagelse- Værslev  under  Anlæg. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  5102  Td.  Ld.,  hvoraf  2114  besaaede  (deraf  med 
Hvede  179,  Rug  248,  Byg  629,  Havre  432,  Ærter  og  Vikker  19,  Blandsæd  til  Modenh. 
189,  til  Grøntf.  150,  Kartofler  54,  andre  Rodfr.  206,  andre  Handelspl.  8),  medens  der 
henlaa  til  Afgræsn.  478,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  799,  Haver  58,  Skov  1507,  Moser 
og  Kær  27,  Stenmarker  6,  Byggegr.  32,  Veje,  Vandareal  m.  m.  81  Td.  Kreatur- 
hold 1893:  334  Heste,  1431  Stkr.  Hornkv.  (deraf  942  Køer),  267  Faar,  1119  Svin 
og  26  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  433,8  Td. 
Der  var  48  Selvejergaarde  med  372, 7,  3  Arvefæstegd.  med  17,3,  1  Fæstegd.  med 
1,1,  83  Huse  med  21,3  Td.  Hrtk.  og  119  jordløse  Huse  {}\.^  i  P'æste).  Befolkningen, 
1/2  1890:  1569  (1801:  637,  1840:  1094,  1860:  1499,  1880:  1523),  boede  i  249  Gaarde 
og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  (man  mærker  Byens  Nærhed)  saaledes:  121 
levede  af  immat.  Virksomh.,  784  af  Jordbrug,  27  af  Gartneri,  337  af  Industri  (82  af 
Teglbr.),  51  af  Handel,  154  af  andre  Erhverv,  64  af  deres  Midler,  og  31  vare  under 
Fattigv.  (19  i  offtl.  Anst.). 

I  den  vestl.  Del  af  Sognet  Byerne:  Landsgrav^  ved  Korsør  Landevej, 
med  Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1876)  og  Fællesmejeri ;  Hyllerup ^  ved 
Korsørbanen,  med  Fattiggaard  (Plads  for  50  Lemmer;  i  Bygningen  Plads 
for  9  alderdomsunderstøttede) ;  Holmstrups  ved  de  anførte  Baners  Kryds- 
ningspunkt, med  Skole. 

I  den  østl.  Del:  Hovedgaarden  Char lottendal ^  66^/4  Td.  Hrtk.,  omtr. 
600  Td.  Ld.,  alt  Ager;  til  Godset,  der  helt  ligger  i  dette  Sogn,  medens 
Bøndergodset    og  Skovene   til  Dels   ogsaa  ligge  i  Sludstrup  og  Sørbymagle 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.  II.  43 


674  Sorø  Amt. 

Sogne,  høre  desuden  18^/4  Td.  Hrtk.  Fæstegods  og  1435  Td.  Ld.  Skov 
samt  Sludstrup  Kirke.  Yj\  Parcel  af  Antvorskov  Hovedgaard^  14  Td.  Hrtk., 
140  Td.  Ld.,  alt  Ager;  til  Ejendommen  høre  1  Smedie,  4  Lejehuse  og 
Slots-Bjærgby  Kirke.  Idagaard,  44^/g  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  l^/^  Td. 
Skovsk.,  432  Td.  Ld.,  hvoraf  320  Ager,  100  Skov  og  12  Gaardsplads 
Have ,  Veje  m.  m. ;  til  Ejendommen  høre  9  Huse.  Bræitderigaard  har 
I2V2  Td.  Hrtk.,  114  Td.  Ld. ,  hvoraf  5  Eng,  3  Have,  Resten  Ager; 
desuden  hører  til  Ejendommen  7  Td.  Ld.  Fæstegods.  Valdemar  skiide  har 
141/8  Td.  Hrtk.,  198  Td.  Ld.,  hvoraf  19  Eng,  24  Skov,  Have  og  Gaards- 
plads, Resten  Ager;  3  Huse.  Alle  disse  Gaarde  ere  Dele  af  det  tidligere 
Antvorskov  Gods  (se  ndfr.).  Paa  den  gamle  Slotsgrund  ligger  Villaen 
Gammel  Antvorskov.  Desuden  mærkes  Gml.  Antvorskov  Teglværk  og  et 
mindre  Teglværk  ved  Slotsporten.  —  I  den  vestl.  Del  ligger  Pilegaard, 
151/4  Td.  Hrtk.,  156  Td.  Ld. ,  alt  Ager;  3  Arbejderhuse  og  1  Hus  i 
Livsfæste. 

St.  Peders  Lands. ,  der  danner  en  egen  Sognekommune ,  hører  under 
Antvorskov  Birks  Jurisdiktion  (Slagelse),  Slagelse  Amtstue-  og  Lægedistrikt, 
3.  Landstingskr.  og  Sorø  Amts  3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  321. 
Lægd.    Sognet  har  ingen  Kirke,  men  søger  St.  Peders  Kirke  i  Slagelse. 

Antvorskov  (gml.  Form  Andwarthæskogh,  Andworthscogh,  Antuorskoug;  maaske 
af  „andvord",  o:  foran,  oprindelig,  o:  det  Sted,  der  ligger  ved  Skovens  Beg.;  se 
dog  Aarb.  f.  n.  Oldk.  og  Hist.  1885,  S.  297  fl.).  Under  sit  forste  Exil  i  Frankrig 
sendte  Ærkebiskop  Eskil  nogle  „Hospitalsbrødre  af  Jerusalem",  o:  Johannitermunke, 
til  Danmark  for  at  virke  for  Korstog,  og  dette  har  vel  givet  Anledning  til,  at  Ordenen 
snart  efter  fik  Fodfæste  i  Landet.  Kort  efter  1 1 64,  som  det  synes  (se  H.  Olriky 
Valdemarstiden ,  S.  201),  stiftede  Vald.  I  Antvorskov  Kloster,  der  vist  har  været 
det  først  grundlagte  Johanniterldoster  i  Danmark  og  i  alt  Fald  var  det  fornemste  i 
hele  Norden.  Som  alle  Ordenens  Huse  var  det  indrettet  med  Johannesklosteret  i 
Jerusalem  som  Forbillede  og  var  baade  Kloster  og  Hospital ;  men  af  de  3  Klasser, 
hvori  Ordensbrødrene  alm.  deltes,  Riddere,  Præster  og  tjenende  Brødre,  fandtes  i  A. 
kun  de  2  sidste.  Klosteret  var  indviet  til  Treenigheden,  Jomfru  Maria  og  Johannes 
Døberen;  dets  Segl  fremstillede  Johannes'  Hoved  mellem  to  Dobbeltkors,  Ordensbanneret 
var  en  røde  Dug  med  et  hvidt  Kors  (hvoraf  Dannebrog  menes  at  være  opstaaet),  og 
Ordensdragten  var  en  sort  Kappe  med  et  hvidt,  splitarmet  Kors,  hvorfor  Munkene  her 
i  Landet  alm.  kaldtes  Korsbrødre.  I  Rigdom  stod  A.  ikke  tilbage  for  Landets  største 
Munkeboliger,  men  det  fandt  ikke  altid  den  Støtte  hos  Regenterne  som  saa  mange 
andre  Klostre.  Kongerne  have  vel  bekræftet  dets  Privilegier  og  ogsaa  givet  det  en- 
kelte Begunstigelser  (bl.  a.  Ret  til  at  opkræve  Huspenning,  en  Denar  af  hver  Slægt 
i  Landet);  men  om  Pengegaver  høres  der  aldrig,  og  ingen  Konge  har  valgt  sit 
Hvilested  i  Klosterkirken,  ja  i  Beg.  af  14.  Aarh.  klagede  Brødrene  endog  til  Paven 
over  ilde  Medfart  fra  Erik  Menveds  Side.  Sin  bedste  Støtte  havde  Klosteret  i  Adelen. 
En  stor  Del  af  dets  over  næsten  hele  Landet  spredte  Jordegods  var  skænket  af 
Adelsmænd,  som  paa  deres  gamle  Dage  indgave  sig  i  Klosteret;  andre  Godser  vare 
ydede  af  Adelsmænd  som  Vederlag  for  at  faa  Gravsted  i  Klosterkirken,  og  over  flere 
af  de  Biller  og  af  Familierne  Rud,  Basse,  Rosenkrantz,  Lunge  o.  a.  vides  der  saa- 
ledes  at  have  været  Ligsten  {A.  Petersen  Mindesmærker  fra  A.  Klosterkirke,  Kbh. 
1859).  Ogsaa  paa  anden  Maade  fik  A.  Besiddelser.  Det  havde  Patronatsretten 
til  Stillinge  Kirke,  som  det  dog  senere  overlod  til  Roskilde  Bispestol  mod  at  faa 
Kimmerslev  og  Slots-Bjærgby  Kirker;  1408  fik  det  St.  Mortens  Kirke  i  Maskenholt 
paa  Riigen,  og  St.  Jørgens  Hospital  ved  Slagelse  har  sikkert  staaet  i  Afhængigheds- 
forhold til  det^).  Klosteret  styredes  af  en  Klosterprior,  under  hvilken  stod  en  Kirke- 
prior ;  hin  var  tillige  Overhoved  for  alle  Ordenens  Huse  i  Provinsen  Dacia  (Norden),  og 
som    saadan   indsamlede    han   til  Ordenens   fælles  Skatkammer   den    aarlige  Afgift  af 


*)  I  Holmstrup  eller  Holstrup  (i  St.  Peders  Lands.)  havde  Klosteret  Gods,  som  1400  var  forlenet 
til  Fogden  i  Slagelse,  Niels  Boesen,  hvis  Søn  Væbneren  Karl  Nielsen  1423  havde  samme  Gods 
for  Livstid  og  senere  skrev  sig  til  Holstrup.  Den  af  ham  beboede  Gaard  kom  atter  tilbage  til 
Klosteret  efter  hans  Død. 


Slagelse  Herred.  —  St.  Peders  Landsogn. 


675 


Klostrene  (140  gode  rhinske  Gylden).  Klosterpriorerne  indtoge  en  høj  Rang  blandt 
Rigets  Prælater,  og  flere  af  dem  have  spillet  en  politisk  Rolle.  Henr.  af  Hoenscheid, 
Prior  omtr.  1266—90,  benyttedes  meget  af  Erik  Glipping  og  under  Erik  Menveds 
Mindreaarighed ;  flere  havde  Sæde  i  Rigens  Raad,  saaledes  Bent  Pedersen  Present  (Prior 
omtr.  1428—51),  Jens  Brun  (omtr.  1453—67),  Jep  Mortensen  (1467  —  91),  under 
hvem  Klosteret  1472  blev  ombygget  og  Kirken  1490  forsynet  med  et  Kapel,  Peder 
Pedersen  (1492  -  1503)  og  Eskil  Thomsen  (1505—38),  til  hvis  Navn  en  af  Klosterets 
Munke,  Reformatoren  Hans  Tausens  Skæbne  nøje  er  knyttet.  Efter  Reformationen  fik 
Klosteret  en  rum  Tid  Lov  at  bestaa  som  gejstlig  Stiftelse  (1546  holdtes  her  en  vigtig 
liynode),  og  dets  Forstandere  kaldtes  vedblivende  Priorer.  I  Begyndelsen  var  dets  Stil- 
Sng  ret  selvstændig,  om  det  end  ofte  maatte  udrede  forskellige  høje  Afgifter  til  Kongen 
(1542   saaledes    1500  DL,   det  meste,   noget  Herrekloster  da  maatte  betale);  men  fra 


Antvorskov  Slot.    (Efter  Resen). 

1.  Indkersel  paa  Slottet  fra  Slagelse.  2.  Kancelliet.  3.  Riddersalen.  4.  Kongens  Gemakker.  5. 
Dronningens  Have.  6.  Dronningens  Kammer.  7.  Ridefogedens  Kammer.  8.  Nedgang  til  Staldene. 
9.  Ny  Stald.  10.  Fole  Stalden,  ll.  Berider  Stalden.  12.  Sparepenge.  13.  Kongens  Have.  14.  Ride- 
banen. 15.  Ridehuset,  16.  Laden.  17.  Nordre  Port.  18.  Ko  Stalden.  19.  Vanihuset.  20.  Vand- 
renderne. 21.  Tinghuset.  22.  HcstemøUen.  23.  Bryggerset.  24.  Kirken.  25.  Borgegaarden.  26.  De 
gule  Gemakker.  27.  Porten  til  Bryggerset.  28.  Præstehaven.  29.  Amtmandens  Residens.  30.  Spotter- 
bænken.    31.  Løngangen. 

Slutningen  af  Chr.  III's  Regering  gik  det  over  til  rent  at  blive  et  kglt.  Regnskabslen, 
hvis  Indtægter  tilfløde  Kongen.  Aar  1580  forlenede  Fr.  II  det  til  sin  Yndling  Peder 
Reedtz,   og   dermed  var    det  sekulariseret;  da  vare  kun  Prioren  og  3  Munke  i  Live. 

Antvorskovs  Beliggenhed  omtr.  midt  i  det  gamle  danske  Rige  nær  Overfartsstedet 
til  Fyn  og  i  smukke,  skovrige  Omgivelser  med  let  Adgang  til  Jagt  var  utvivlsomt 
Grunden  til,  at  Fr.  II  besluttede  sig  til  at  forvandle  Klosteret  til  en  Kongebolig. 
Alt  i  Aug.  1580  lod  han  de  fattige,  der  hidtil  havde  været  forsørgede  paa  Antvor- 
skov, indlægge  i  Slagelse  Hospital,  og  kort  efter  begyndte  under  Tilsyn  af  P.  Reedtz 
Ombygningen,  som  dog  først  i  det  væsentlige  var  tilendebragt  1584;  Juli  s.  Aar 
holdtes  Herredag  paa  A.,  og  Dec.  kom  Kongen  dertil  for  et  længere  Ophold;  April 
1585  kundgjorde  han,  at  enhver,  der  for  Fremtiden  kaldte  A.  for  Kloster  og  ikke 
Slot,  skulde  bøde  en  Okse. 

Af  en  Tegning  i  Fugleperspektiv  fra  omtr.   1670  i  Resens  Atl.  kan  man  gøre  sig 

43* 


676 


Sorø  Amt. 


en  Forestilling-  om,  hvorledes  Slottet  har  set  ud  paa  Fr.  Il's  Tid,  idet  det  nemlig  i 
den  forløbne  Tid  ikke  var  undergaaet  større  Forandringer.  Det  egentlige  Slot  var 
et  trefløjet,  2  Stokværk  højt  Bygningskompleks,  til  hvilket  mod  S.  Kirken  sluttede 
sig  som  fjerde  Fløj ;  inden  for  Firkanten  laa  Borgegaarden.  Kirken  —  den  gamle  Kloster- 
kirke —  var  omtr.  100  Al.  lang  og  bestod  af  Skib  med  Kapeller,  Kor  og  Taarn 
med  et  højt  (ICO  Al.),  1581  opsat  Spir.  De  tre  andre  omtr.  lige  saa  store  Fløje  hidrørte 
i  det  væsentlige  fra  Munketiden.  Ind  mod  Gaarden  var  der  under  Fr.  II  blevet 
rejst  ottekantede  Trappetaarne ,  af  hvilke  eet  med  en  af  sine  Sider  skjulte  en 
Indskrift  fra  1472,  der  meldte  om  Klosterets  Ombygning.  Til  Slottet  stødte  mod 
0.  Bryggerset,  mod  V.  Dronningens  Værelser,  og  S.  derfor  laa  Kirkegaarden.  Hele 
denne  Del  af  Slottet  laa  paa  en  Banke,  der  til  den  ene  af  Siderne,  mod  S.,  havde 
stærkt  Fald;  neden  for  Banken  laa  Stalde,  Ridehus,  Ridebane  og  „Sparepenge"  (til 
hvilken  Kongen  havde  en  „hemmelig  Gang",  og  som  ved  Midten  af  17.  Aarh.  blev 
omdannet  til  Poststald)  samt  Kongens  Have. 

Fr.  II  døde  som  bekendt  paa  A.  '^j^  1588.  Efter  hans  Tid  opstod  nye  og  større 
Slotte,  som  stillede  A.  i  Skygge.  Chr.  IV  opholdt  sig  vel  undertiden  her,  dog  mest  paa 
Gennemrejse  eller  under  særlige  Forhold  som  1592,   da  Pesten  hærgede  Landet,   og 


Nord 


:Cto^-qg^, 


'iiii  II  II  i  I 


=22= 


5o 


TO         8o        qo        joodLe/n 


Grundplan  af  Antvorskov  Ruin. 
Udarbejdet  efter  Arkitekt  Erik  Schiedtes  Opmaalinger  (i  Nationalmus.  Arkiv). 

1619,  da  Herredagen  holdtes  paa  A.  Men  de  senere  Konger  skøttede  ikke  om  Slottet. 
Det  beboedes  af  de  kgl.  Lensmænd,  1589—96  af  Chr.  Friis,  senere  af  Ebbe  Munk, 
Ernst  Normand,  Wentzel  Rothkirk  og  Hugo  Liitzow;  fra  1662  blev  det  Bolig  for  Amt- 
mændene over  Antvorskov  Amt.  Under  Svenskekrigen  1658 — 60  led  Slottet  meget 
(ifølge  en  Synsforretnng  fra  1660  var  Blytækket  paa  Taarnene  nedtaget,  Kirken 
brøstfældig,  Skovene  forhuggede  osv.).  Aar  1684  blev  Kirken  lukket  og  Menigheden 
henvist  til  St.  Peders  Kirke  i  Slagelse.  Da  Fr.  IV  1703  ophøjede  A.  til  Grevskab 
for  sin  Elskerinde  Elisabeth  Helena  v.  Vieregg,  syntes  der  at  skulle  oprinde  en 
ny  Tid  for  det;  men  allerede  Aaret  efter  døde  Grevinden  og  1705  Kongens  og  hendes 
lille  Søn  Frederik.  A.  blev  derefter  et  af  Landets  12  Rytterdistrikter  og  var  som 
saadant  forenet  med  Hovedgaardene  Pebringe,  Landbytorp  og  Lystager  samt  en 
Del  Bøndergods,  hvis  Fæstere  ikke  gjorde  Hoveri;  til  Brug  for  de  Rytterkompagnier, 
der  havde  Kvarter  ved  A.,  blev  Kirken  1722  atter  aabnet  til  Gudstjeneste.  Efter 
at  det  ved  kgl.  Resol.  af  ^^/g  1763  var  blevet  bestemt,  at  Ryttergodserne  skulde  sælges, 
blev  A.  tillige  med  Pebringe,  i  alt  1700  Td.  Hrtk.,  afhændet  1774  for  175,523  Rd. 
D.  C.  til  Finansraad  G.  D.  Fr.  Koes  (f  1804),  som  nedrev  Klosterkirken  og  benyt- 
tede Stenene  til  Opførelsen  af  Falkensten  i  Stedet  for  det  nedlagte  Pebringe.  Koes 
solgte  A.  og  Falkensten  1794  for  310,761  Rd.  D.  C.  til  Grev  Dernath,  som  atter  1799 
solgte    det    for    492,833  Rd.   til   Etatsraad,  senere  Gehejmekonferensraad  Constantin 


V) 
73 

CO 


c 
'5 

> 

o 
J^ 

Ul 

o 
> 


678  Sorø  Amt. 

Brun  (t  1836),  gift  med  den  bekendte  Forfatterinde  Frederikke  Brun.  Brun,  der  ind- 
lagde sig  stor  Fortjeneste  som  Landmand  (bl.  a.  indførte  han  paa  Godserne  Tilbe- 
redningen af  Schweitzerost),  anlagde  den  1200  Al.  lange  Allé  fra  Slagelse  Slotsport 
(med  een  Runddel  midtvejs  og  en  anden  Runddel  ved  Slottet)  og  delte  Ejendommen 
i  4  Parceller,  opkaldte  efter  hans  Born  Charlotte,  Ida  (den  senere  bekendte  Grev- 
inde Bombelles),  Augusta  og  Carl,  men  solgte  dem  alle  1806  til  Overhofmarskal 
Hauch  og  Slotsforvalter  Voigt  for  832,000  Rd.,  hvorefter  Parcellerne  fik  forskellige 
Ejere.  De  to  af  dem  danne  nu  Charlottendal  (med  den  nu  nedlagte  Augustendal) 
og  ejedes  en  Tid  af  Const.  Frisch  (f  1865),  der  1847  solgte  den  til  Etatsraad  C. 
Neergaard  til  Gunderslevholm;  nuv.  Ejer  er  Hofjægermester  Chr.  Neergaard,  der  har 
opført  alle  Gaardens  betydelige  Bygninger.  Den  tredje  Parcel,  Idagaard  (nu  ejet  af 
Hr.  Spandet),  er  endnu  i  sin  oprindelige  Skikkelse;  den  fjerde,  Carlsgaard,  er  senere 
atter  udparcelleret,  saaledes  at  en  Del  af  den  er  den  nuv.  Br ænder igaard,  en  anden 
Del  Antvorskov  Hovedparcel. 

Slottet  er  for  længe  siden  forsvundet.  Omtr.  1814 — 16  blev  den  nordre  og  vestre 
Fløj  og  i  1830'erne  den  østre  nedbrudt;  da  vare  ogsaa  alle  Udhusene  forsvundne.  — 
I  de  seneste  Aar  er  der  af  det  gamle  A.  fremgravet  flere  Bygningsrester,  der  give 
en  Forestilling  baade  om  Kloster  og  Slot.  Ved  Pløjning  paa  den  føromtalte  Bankes 
sydvestre  Skraaning  stødte  man  i  1887  paa  fast  Murværk,  og  i  de  næste  Aar  af- 
dækkedes den  Ruin,  der  her  er  vist  i  Plan  og  Situationsbillede.  I  Midten,  lige  under 
Banken,  hgger  et  aflangt  firkantet  Rum  (44  F.  langt,  28  F.  bredt),  der  nu  er  ud  i  eet, 
men  oprindeligt  ved  et  Bjælkeloft  har  været  delt  i  to  Stokværk:  et  højt  Kælderrum 
(A),  der  fra  først  af  ikke  har  haft  Vinduer,  og  et  øvre  Stokværk  (a),  der  har  haft 
Vinduesaabninger  mod  S.  og  V.  Murene  bestaa  af  Kampesten,  overgydte  med  Kalk- 
mørtel og  beklædte  med  røde  Munkesten  i  Munkeskifte.  Til  dette  Rums  nordvestre 
Hjørne  støder  en  lille,  karnapformet  Udbygning  (Bb),  og  mod  0.  kommer  man  fra 
Kælderen  ind  i  et  lille,  med  to  Tøndehvælvinger  overspændt  Rum  (C),  fra  øvre  Stok- 
værk gennem  en  karakteristisk,  rundbuet  Dør  ind  i  et  firkantet  Rum  (c).  Til  dettes 
Nordside  støder  igen  et  Værelse  (d)  med  nogle  smaa  Tilbygninger,  og  under  det 
er  der  et  lille,  med  to  tøndeformede  Hvælvinger  dækket  Rum  (D).  Murene  her  ere 
ligeledes  af  Munkesten,  dels  massive,  dels  med  en  Kerne  af  Kamp.  Fra  Nordsiden  af 
Kælderen  A  fører  en  stejl  Kampestenstrappe  (39  Trin)  op  til  Bankens  Overflade  (E), 
og  fra  søndre  Side  af  det  beskrevne  Bygningsparti  udgaa  to  parallelt  løbende,  nu 
knap  1  Fod  høje  Mure  (F),  hvis  Fundament  er  Kamp,  men  som  ere  opførte  af  smaa 
Mursten.  Umiddelbart  ved  Siden  af  ses  Rester  af  et  ottekantet,  ligeledes  af  smaa 
Mursten  opført  Taarn  (G).  Den  vestre  Del  af  Ruinen  bestaar  af  en  tyk  Kampestensmur 
(H),  og  mod  0.  er  der  Rester  af  en  Bygning  (I),  i  hvis  Gulv  der  er  en  rund  og  en 
aflang,  lav  Fordybning  samt  to  Pladser,  hvor  Stenene  ere  lagte  i  en  cirkelrund 
Figur.  Helt  oppe  paa  Bankens  Skraaning  ses  endelig  en  svær  Kampestensmur  (K).  — 
De  ældste  Dele  af  Ruinen  (Aa,  Bb  og  Cc)  maa  antages  at  være  fra  omkring  1200; 
lidt  senere  ere  Rummene  Dd  tilføjede,  og  Minder  om  de  store  Bj'^ggeforetagender  i  Fr. 
II's  Tid  ere  det  ottekantede  Taarn  G  og  Murene  F.  De  øvrige  Partiers  Alder  kan 
mindre  sikkert  angives;  Kampestenstrappen  E  og  Rum  I  synes  dog  at  være  fra  den 
senere  Klostertid.  Baade  i  den  gotiske  og  i  den  ældre  Renæssancetid  er  det  store, 
firkantede  Rum  Aa  undergaaet  forskellige  Forandringer,  idet  der  brødes  nye  Vinduer 
og  Døre.  —  Hvad  Bygningen  har  tjent  til  i  Klostertiden,  ved  man  ikke.  Saa  meget 
er  dog  sikkert,  at  den  kun  har  været  et  Udhus  for  Klosteret,  da  dettes  Plads,  som 
alt  nævnt,  har  været  ovenpaa  Banken  (Fundamenter  af  Kirken  og  den  nordre  Fløj 
ere  fundne  i  den  nyeste  Tid).  Maaske  har  Rummet  a  tjent  til  Spisesal  (Udbygningen 
Bb  kan  næppe  have  været  andet  end  en  „Hemmelighed").  Bygningen  I  lader  til  at 
have  været  benyttet  til  Bageri,  Br3^ggers  og  Vaskehus.  Om  Rummenes  Anvendelse 
i  Slotstiden  er  der  bedre  Oplysninger.  Ved  at  sammenholde  Tegningen  hos  Resen 
med  Resultaterne  af  Udgravningerne  ses  det,  at  de  to  Mure  F  maa  være  Rester 
af  Ny  Stald.  Paa  Resens  Tegn.  er  der  imidlertid  ikke  Huse  eller  Taarn  ved  Ny 
Stalds  Nordgavl,  og  tør  man  fæste  Lid  dertil,  maa  den  øvrige  Del  af  Ruinen  altsaa 
dengang  antages  at  have  været  dækket  med  Jord.  Der  foreligger  ogsaa  fra  1657  et 
Kongebrev  til  Hugo  Liitzow,  hvorved  det  tillades  ham  at  nedbryde  Taarnet  mellem 
Ny  Stald  og  Smedien.  Hvis  det  er  dette  Taarn,  der  ses  nu  —  og  det  er  vist  uden 
for  al  Tvivl  — ,  maa  Rummet  Aa  og  de  hosliggende  Rum  Cc  og  Dd  være  Smedien 
og  Smedens  Værelser;  Murværket  L  i  Rum  A  kan  i  øvrigt  næppe  være  andet  end 
Rester  af  en  i  sen  Tid  rejst  Dobbeltesse. 

Efter  Udgravningen  er  Murværket  restaureret  (af  Prof.  J.  B.  Løffler  og  Murmester 


Slagelse  Herred,  —  St.  Peders  og  St.  Mikkels  Landsogne. 


679 


Schledermann) ,  og  Ruinen  er  nu  fredlyst  af  Stedets  (Gml.  Antvorskovs)  Ejer, 
Oberstlieutn.  Th.  Schou,  der  for  offentlige  Midler  og  under  Nationalmuseets  Medvirk- 
ning har  foretaget  Udgravningen.  Øverst  paa  Banken  er  der  rejst  en  lille  Bygning, 
hvor  alt,  hvad  der  er  fundet  fra  Kloster-  og  Slotstiden  (Sporer,  Husgeraad,  osv.), 
opbevares;  ligeledes  findes  der  4  Ligsten,  af  hvilke  en  med  Indskriften  „Hic  jacet 
Eskil"  indtil  den  seneste  Tid  har  været  indmuret  i  St.  Peders  Kirke  i  Slagelse.;  de 
3  andre,  over  Priorer  i  A.,  findes  kun  i  Fragmenter;  Eskil  Thomsens  Sten  (f  1538) 
fandtes  paa  Valbygaard,  Jens  Povlsens  (f  1505)  i  en  Stendynge  ved  Slots-Bjærgby, 
og  Peder  Andersens  (f  1504)  opbevaredes  tidligere  i  Nationalmuseet  {R.  C.  Rasmussen, 
Fragm.  af  Prior  Petrus  Andreæ's  Ligsten,  s.  a.) ;  et  nyt  Brudstykke  af  denne  Ligsten 
er  for  et  Par  Aar  siden  fundet  i  Slots-Bjærgby.  —  Ved  Antvorskov  staar  en  Minde- 
sten for  Hans  Tausen,  rejst  1891.  (Litt.  om  Antvorskov:  Daugaard,  De  danske 
Klostre,  S.  273  fl.  —  F.  R.  Friis,  Bidrag  til  A.s  Historie,  Slagelse  1875.  —  C.  Neer- 
gaard, Ruinerne  af  A.  Kloster,  i  Nordstjernen  '^^\^^  1890). 

Paa  Valdemarkildes  Mark  „Kallen"  har  Gaarden  Rolleriip  ligget;  Voldstedet  er 
nu  udjævnet,  og  paa  Tomten  er  der  fundet  Munkesten,  Brudstykker  af  Lerkar, 
Kakler   og    Metalsager;   det   omgivende  Terræn   har  tidligere  staaet  under  Vand,  og 


Hellig  Anders  Høj. 

mod  V.  har  en  Dæmning  ført  over  Lavningen.  Rollerup  tilhørte  i  sin  Tid  Roskilde 
Bispestol,  der  1379  havde  forlenet  den  til  Niels  Pedersen,  1402  til  Poul  Bille,  hvis 
Søn  Herluf  Bille  arvede  Lenet,  som  han  havde  til  \A^(>\  1494  var  Joachim  Daa 
Lensmand  paa  R.;  i  det  efterfølgende  Aarh.  havde  Emmike  Ottesen  og  siden  hans 
Enke  Margrethe  Basse  i  mange  Aar  Rollerup  Len. 

Omtr.  700  Al.  fra  Landevejen  mellem  Slagelse  og  Korsør  staar  der  paa  den  fred- 
lyste „Hvilehøj^'-  eller  „Hellig  Anders  Høj"-,  hvor  Sagnet  lader  Hellig  Anders  (se 
S.  582  og  586)  opvaagne,  efter  at  han  var  bleven  forladt  af  sine  Stalbrødre  paa  Pilegrims- 
farten,  et  gammelt  Trækrucifiks  med  Indskriften:  J.  N.  R.  J.  og  Aarstallet  1762  (da  det 
fornyedes).  Hvornaar  Krucifikset  er  opstillet,  vides  ikke.  —  Foruden  denne  Høj  er 
der  i  Sognet  fredlyst  følgende  Oldtidsmonumenter:  i  Antvorskov  Skove  et  Dysse- 
kammer og  en  ansehg,  tokamret  Langdysse,  omsat  med  67  Randsten;  ved  Holmstrup 
en  Høj  med  Stenkammer  og  ved  Landsgrav  2  Gravhøje  samt  en  183  F.  lang  Langdysse. 


St.  Mikkels  Landsogn  bestaar  af  en  større  Del,  der  ligger  N.  og 
N.  V.  for  Slagelse,  og  begrænses  mod  S.  af  Hejninge  Sogn,  St.  Peders 
Lands,  og  Købstadens  Jorder,  medens  det  i  en  nordl.  Bue  omgives  af 
Gudum    og    Sønderup    Sogne,   Holbæk  Amt  (Løve  Hrd.)  og  Stillinge  Sogn, 


680  Soro  Amt. 

paa  hvilken  Strækning  det  begrænses  af  Gu  dum  Aa  og  Tude  Aa,  og  to 
mindre  Dele,  der  ligge  0.  for  Slagelse,  og  hvoraf  den  største  omgives  af 
Købstadens  Jorder,  Gudum  og  Ottestrup  Sogne  og  St.  Peders  Lands.,  medens 
den  mindste  omgives  af  St.  Peders  Lands.,  Ottestrup  S.  saml  Alsted  Hrd. 
(Lynge  S.)  og  V.  Flakkebjærg  Hrd.  (Sørbymagle  S.).  De  noget  højtliggende, 
for  det  meste  jævne,  enkelte  Steder  bakkede  Jorder  (Rævebakke,  239  F., 
7  5  M.)  ere  lermerglede,  blandede  med  storkornet  Sand.  Den  østligste  af 
Sognets  tre  Dele  er  helt  dækket  med  Skov  (Valbygaard  Skov).  Gennem  den 
vestl.  Del  gaar  Landevejen  fra  Slagelse  til  Kalundborg,  og  under  Anlæg 
er  Slagelse- Værslev  Banen,  i  den  mindre  østl.  Del  krydses  den  vestsjæll. 
Jærnbane  og  Landevejen  fra  Slagelse  til  Sorø. 

Fladeindholdet  var  i^/^  i888:  3451  Td.  Ld.,  hvoraf  1639  besaaede  (deraf  med 
Hvede  210,  Rug  198,  Byg  629,  Havre  299,  Ærter  og  Vikker  16,  Blandsæd  til  Modenh. 
86,  til  Grøntf.  38,  Kartofler  68,  andre  Rodfr.  95),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
371,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  875,  Haver  39,  Skov  463,  Moser  og  Kær  19,  Byggegr. 
19,  Veje,  Vandareal  m.  m.  26  Td.  Kreaturhold  1893:  239  Heste,  1156  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  773  Køer),  504  Faar,  775  Svin  og  22  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  362,3  Td.  Der  var  41  Selvejergaarde  med 
286,2,  1  Arvefæstegd.  med  44,  2  Fæstegd.  med  I3.7,  47  Huse  med  18,4  Td.  Hrtk. 
og  38  jordløse  Huse  (V2  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  1^90:  851  (1801:  365, 
1840:  611,  1860:  830,  1880:  892),  boede  i  129  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes :  30  levede  af  immat.  Virksomh.,  620  a!  Jordbr.,  10  af  Gartneri, 
134  af  Industri,  4  af  Handel,  23  af  andre  Erhv.,  10  af  deres  Midler,  og  20  vare 
under  Fattig v.  (12  i  offtl.  Anst.). 

I  den  vestl.  Del  Byerne:  Lille- Valby  med  Skole ;  »S7d:^j-/r«/>  med  Mølle. 
I  den  mindre  østl.  Del  Skovsø  (hvoraf  en  Del  i  Ottestrup  S.).  —  I  den 
vestl.  Del  Hovedgaarden  Valbygaard,  121^/8  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk. 
og  36V2  Td.  Skovskyld,  1642  Td.  Ld.,  hvoraf  134  Eng,  621  Skov  (af 
Skovene  ligge  11 V4  Td.  Hrtk.,  204  Td.  Ld.,  i  Sørbymagle  S.),  Resten 
Ager;  til  Gaarden  høre  28^8  Td.  Hrtk.  Bøndergods  og  Hejninge  Kirke; 
en  Del  af  Godset  ligger  i  Stillinge  S.  Hovedgaarden  Brorup  (Arvef. 
under  Sorø  Akad.),  ved  Landevejen  til  Kalundborg,  44  Td.  Hrtk.,  393  Td. 
Ld.,  hvoraf  15  Eng,  Resten  Ager.  Desuden  Jærnbjærggaard  og  Garveri- 
gaard,  tiis.  omtr.  72  Td.  Hrtk.,  omtr.  600  Td.  Ld.,  aU  Ager,  hvoraf  190 
benyttes  til  Sæddyrkning,  Resten  til  Havekultur,  Rodfrugtdyrkning  (Cikorie), 
Olieplanter,  Frø  m.  m. ;  ved  Gaardene  drives  Spritfabrik,  Gødningsfabrik, 
Cikorietørreri  og  Ølbryggeri. 

St.  Mikkels  Lands.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under 
Antvorskov  Birks  Jurisdiktion  (Slagelse),  Slagelse  Amtstue-  og  Lægedistrikt, 
3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.' 
320.  Lægd.    Kirken,  der  ejer  sig  selv,  ligger  i  Slagelse  (se  S.   585). 

Paa  Skiftet  efter  Hr.  Jep  Olsen  Lunge  1387  udlagdes  der  en  Hovedgaard  i  Skovsø 
og  en  anden  Hovedgaard  i  Valby  til  hans  Børnebørn,  Hr.  Oluf  Lunge  af  Skjoldnæs' 
Børn.  —  Den  nuv.  Valbygaard  (og  Øster- Stillinge)  er  først  oprettet  til  Hovedgaard 
ved  Antvorskov  Rytterdistrikts  Salg  1774,  da  11  Bøndergaarde  i  Store-  eller  Vester- 
Valby  bleve  nedlagte;  den  derved  oprettede  Hovedgaard  blev  1775  forøget  med  de 
øvrige  3  Gaarde  af  Store- Valby,  som  saaledes  helt  ophørte  at  eksistere.  Til  Gaarden 
lagdes  906  Td.  Bøndergods  samt  Hejninge  Sogns  Kirketiende,  hvilke  samlede  Ejen- 
domme, i  alt  1072  Td.  Hrtk.,  ved  Auktionen  1774  tilskødedes  Kmhr.,  Oberstlieutn., 
senere  Generallieutn.  J.  V.  H.  Castenschiold  for  65,000  Rd,  D.  C,  og  han  solgte  den 
1776  for  100,000  Rd.  D.  C.  til  sin  Broder,  senere  Generalmajor,  J.  F.  Castenschiold 
til  Hørbygaard.  Efter  at  have  bortsolgt  131  Td.  Hrtk.,  solgte  han  den  for  340,000 
Rd.  D.  C.  1 805  til  Kmhr.  og  Amtmand,  senere  Gehejme-Statsminister  P.  Chr.  Stemann, 
som  1846  aihændede  den  for  500,000  Rd.  (altsaa  mindre  end  i  1805)  til  senere  Hof- 


Slagelse  Herred.   —  St.  Mikkels  Landsogn  og  Hejninge  Sogn.  681 

jægermester  A.  V.  Bech  (f  1877),  der  gjorde  meget  for  Godset  og  1853 — 55  opførte 
den  nuv.  Hovedbygning  i  nederlandsk  Renæssancestil  efter  Tegn.  af  L.  A.  Winstrup, 
i  to  Stokværk  med  Kælder,  Halvtaarne  og  Portal  med  smaa  Spir  (1884  udvidet  med 
en  Tilbygning).    Nuv.  Besidder  er  (fra  1879)  Hofjægermester  J.  Bech. 

I  Brorup  har  der  vist  alt  i  14.  Aarh.  været  en  større  Gaard;  thi  1352  nævnes  Peder 
Nielsen  og  1366  Hr.  Niels  Pedersen  af  Brothorp.  Mulig  var  den  alt  dengang  under 
Roskilde  Bispestol;  i  alt  Fald  tilhørte  den  Bispestolen  1396,  da  Bent  Bille  havde  den  i 
Forlening,  og  1436  var  Clement  Griis  Lensmand.  Bispen  mageskiftede  1454  Brorup 
til  Antvorskov  Kloster  mod  Svenstrupgaard.  —  Den  nuv.  Brorupgaard  er  oprettet 
1674  af  7  Bøndergaarde  af  Justitsraad  Povl  Nielsen,  adlet  1679  under  Navn  af 
Rosenpalm  (f  1688),  hvis  Enke  Anne  Andersdatter  (f  1713)  skødede  den  1708  (Hoved- 
gaardstakst  88,  med  Bønder-  og  Kirkegods  i  alt  535  Td.  Hrtk.)  til  Sønnen  Kaptejn- 
lieutn.,  senere  Admiral  Anders  Rosenpalm  (f  1754).  Denne  maatte  udlægge  den  til 
Fru  Birthe  Skeel  paa  Roskilde  adelige  Jomfruklosters  Vegne,  hvorpaa  den  (407  Td. 
Hrtk.)  ved  Auktion  1714  solgtes  for  19,500  Rd.  D.  C.  til  Kancellisekretær  Joh.  Severin 
Bentzon  til  Estvadgaard  (f  1741).  Denne  solgte  Gaarden  1740  til  Ludv.  Holberg, 
som  gjorde  den  til  en  Del  af  det  af  ham  oprettede  og  til  Sorø  Akad.  skænkede  Baroni. 
Akademiet  solgte  den  1805  som  Arvefæste  til  Westergaard;  senere  ejedes  den  af  Worsøe, 
der  1855  solgte  den  til  A.  V.  Bech  til  Valbygaard;  nuv.  Besidder  er  (fra  1880)  Hof- 
jægermester J.  Bech.  —  Hovedbygningen  er  udvidet  i   1880'erne. 

Den  tidligere  By  Jærnhjærg  (gml.  Form  Hjerneburg,  Hjernæbjærghæ)  er  nu  nedlagt. 

Hejninge  Sogn,  omgives  af  St.  Peders  og  St.  Mikkels  Lands.,  Stillinge 
og  Vemmelev  Sogne ;  Tude-  og  Vorby  Aa  danner  Grænsen  mod  V.  og 
S.  V.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  ^/g  Mil  V.  for  Slagelse.  De 
lavtliggende  og  for  det  meste  jævne  Jorder  ere  overvejende  lermerglede  og 
muldrige.  Gennem  den  sydøstl.  Del  gaar  den  vestsjæll.  Jærnbane,  der  føres 
over  Aaen  og  Dalstrøget  paa  en  Bro  med  høje  Buer. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  1234  Td.  Ld.,  hvoraf  639  besaaede  (deraf  med 
Hvede  38,  Rug  98,  Byg  243,  Havre  126,  Ærter  og  Vikker  4,  Blandsæd  til  Modenh. 
14,  til  Grøntf.  46,  Kartofler  24,  andre  Rodfr.  45),  medens  der  henlaa  til  Afgræsning 
149,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  335,  Haver  13,  Moser  og  Kær  59,  Byggegr.  13, 
Veje,  Vandareal  m.  m.  26  Td.  Kreatur  hold  1893:  132  Heste,  470  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  267  Køer),  151  Faar,  334  Svin  og  10  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  ^/^  1895:  151,4Td.  Der  var  25  Selvejergaarde  med  144,^,  1  Arvefæstegd. 
med  2.g,  10  Huse  med  4,3  Td.  Hrtk.  og  12  jordløse  Huse.  Befolkningen,  ^/g 
1890:  261  (1801:  184,  1840:  199,  1860:  240,  1880:  286),  boede  i  50  Gaarde  og 
Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes :  14  levede  af  immat.  Virksomhed,  193 
af  Jordbrug,   30  af  Industri,  8  af  Handel,  7  af  andre  Erhverv  og  9  af  deres  Midler. 

I  Sognet  Byen  Hejninge  med  Kirke,  Skole,  Forsamlingshus,  Mølle 
og  Andelsmejeri  (Kobberdal),  det  sidste  uden  for  Byen.  —  Desuden  Trælle- 
borg  Gaarde. 

Hejninge  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Antvorskov 
Birks  Jurisdiktion  (Slagelse),  Slagelse  Amtstue-  og  Lægedistrikt,  3.  Lands- 
tingskreds og  Sorø  Amts  3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  318. 
Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren  af  Valbygaard.  Sognepræsten  er  tillige  resid. 
Kapellan  ved  St.  Mikkels  Kirke  i  Slagelse. 

Hejninge  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.,  Vaaben- 
hus  mod  S.  og  Tilbygning,  nu  Ligkapel,  mod  N.  Den  ældste  Del  er  opført  i  den  tid- 
ligere Middelalder  af  Kamp;  senere  i  Middelalderen  er  Taarnet  tilføjet,  Koret  udvidet 
mod  0.,  Vaabenhuset  opført  og  Kirken  overhvælvet,  alt  af  Mursten.  Udskaaren 
Altertavle  i  Renæssancestil;  i  Midtfeltet  Christus  paa  Korset  mellem  Maria  og  Johannes; 
Prædikestol  fra  1691  med  Sognepræsten  Oluf  Lauritzens  Navn;  Granitdøbefont.  I 
Koret  en  Munkestol  og  et  Skab  fra  Renæssancetiden ;  i  Korgulvet  Ligsten  over  Kap- 
tejn Fr.  Asmussen,  f  1727;  i  Korbuen  et  Epitafium  fra  1669  over  Oberst  Tamb- 
sens  Hustru,  f.  Råben,  og  hendes  Søn;  i  Skibet  et  Krucifiks  og  et  gammelt  Maleri 
(Nadveren).    Udenfor  Kirken  Begravelse  for  Familien  Bech  paa  Valbygaard. 


682  Sorø  Amt. 

Hvor  Tude-  og  Vorby  Aa  støde  sammen,  ligger  i  den  derved  dannede  spidse 
Vinkel  en  af  Danmarks  største  Voldpladser,  Trælleborg  (fredlyst  1873),  som  gaar 
tilbage  til  den  tidlige  Middelalder,  mulig  endog  til  Oldtiden.  Den  runde,  204 — 215  Al. 
vide  Plads  er  omgiven  af  en  Vold,  og  der  er  Spor  af  en  Grav,  som  har  været  draget 
mellem  de  to  Aaløb,  saaledes  at  Volden  paa  alle  Sider  har  været  omgivet  af  Vand. 
Ind  mod  Land  har  Volden  haft  sin  største  Højde,  15—20  Al.,  ud  mod  Vandet  er  den 
opført  af  store  Strandsten  med  et  Jordlag  over  og  flere  Steder  ganske  lav ;  i  Volden 
findes  flere  Aabninger  (Forte?),  i  hvis  Bund  der  er  fundet  en  klodset  Brolægning  af 
store,  flade  Kampesten.  Inden  for  Volden  er  der  ikke  fundet  Spor  af  Murværk. 
Fordum  vides  der  at  have  været  Indsejling  fra  Havet  til  T.  Flere  Træk  ved  Vold- 
pladsen minde  om  de  vendiske  Borge  paa  Riigen,  i  Holsten  osv.,  og  den  er  maaske 
bygget  som  Efterligning  af  disse.    I  Historien  nævnes  den  ikke. 

Henning  Offenhus  af  Heininge  nævnes   1396. 

Hejninge  var  1542—1862  Anneks  til  Slagelse  St.  Mikkels  Sogn. 

Sønderup  Sogn  omgives  af  Annekset  Nordrup,  Sorterup  og  Gudum 
Sogne,  St.  Mikkels  Lands.,  hvorfra  det  adskilles  ved  Gudum  Aa,  og  Holbæk 
Amt  (Løve  Hrd.),  fra  hvilket  det  adskilles  ved  Tude  Aa.  Kirken,  omtr. 
midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  N.  N.  0.  for  Slagelse.  De  temmelig  lavt- 
liggende og  jævne  Jorder  ere  sandmuldede  med  Blanding  af  Ler  og  Kalk. 
Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Slagelse  til  Nykjøbing. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  1932  Td.  Ld.,  hvoraf  1123  besaaede  (deraf  med 
Hvede  21,  Rug  212,  Byg  406,  Havre  216,  Ærter  og  Vikker  24,  Blandsæd  til  Modenh. 
48,  til  Grøntf.  62,  Kartofler  32,  andre  Rodfr.  102),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
290,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  459,  Haver  20,  Moser  og  Kær  13,  Byggegr.  13,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  14  Td.  Kreaturhold  1893:  190  Heste,  724  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  522  Køer),  201  Faar,  694  Svin  og  6  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  225.g  Td.  Der  var  29  Selvejergaarde  med  161,^,  12  Arve- 
fæstegd.  med  50,^,  45  Huse  med  14,i  Td.  Hrtk.  og  11  jordløse  Huse.  Befolk- 
ningen, 1/2  1890:  550  (1801:  342,  1840:  450,  1860:  536,  1880:  521),  boede  i 
99  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  16  levede  af  immat. 
Virksomhed,  410  af  Jordbr.,  70  af  Industri,  5  af  Handel,  20  af  andre  Erhv.,  18  af 
deres  Midler,  og  1 1  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Søndei'up  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Sparekasse 
(opr.  "^/g  1881;  ^^3  1-895  var  Sparernes  saml.  Tilgodehavende  29,551  Kr., 
Rentefoden  4  pCt.,  Reservefonden  87  7  Kr.,  Antal  af  Konti  267)  og  Mølle; 
Aarslev  med  Andelsmejeri;  Hallelev  med  Forsamlingshus  (opf.  1890)  og 
Andelsmejeri. 

Sønderup  S.,  der  danner   een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 

Antvorskov  Birks  Jurisdiktion  (Slagelse),  Slagelse  Amtstue-  og  Lægedistrikt, 

3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  3.  Folketingskr.   samt  2.  Udskrivningskr.' 

323.  Lægd.    Kirken  tilhører  Sorø  Akademi. 

Sønderup  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  N.  og  Vaaben- 
hus  mod  S.  Den  ældste  Del,  vist  fra  Midten  af  12.  Aarh.,  er  opført  hovedsagelig 
af  utilhuggen  Kamp;  flere  af  de  smaa,  rundbuede  Vinduer  ere  bevarede";  paa  Skibets 
Nordside  skimtes  den  oprindelige  Dør.  I  den  senere  Middelalder  er  Kirken  under- 
gaaet  store  Forandringer;  Murene  forlængedes  mod  V.,  ligesom  Koret  mod  0.,  Kirken 
overhvælvedes,  og  der  opførtes  mod  N.  et  Vaabenhus,  der  senere  benyttedes  som 
Underbygning  for  Taarnet;  alle  Tilbygningerne  ere  hovedsagelig  af  Munkesten, 
Korets  Forlængelse  dog  af  Kamp.  Taarnets  nederste  Rum  benyttes  nu  til  Material- 
hus;  langt  senere  tilføjedes  Vaabenhuset.  I  1860'erne  er  Kirken  bleven  restaureret, 
bl.  a.  er  Overkalkningen  fjernet,  der  er  indsat  store,  rundbuede  Vinduer,  Vaaben- 
huset er  til  Dels  opført  fra  nyt,  og  Koret  har  faaet  to  Krydshvælvinger  af  pudsede 
Brædder.  Altertavlen  er  et  Maleri  af  Storch  (Christus)  fra  1 870  i  en  samtidig  Ramme ; 
rigt  udskaaren  Prædikestol  fra  1616  med  Sognepræsten  Kn.  Nielsens  Navn;  Granit- 
døbefont med  Rebsnoning.  Det  af  Akademiet  1893  skænkede  Orgelharmonium  har 
tilhørt  N.  W.  Gade.  I  Kirken  har  før  hængt  to  Faner  til  Minde  om  Lieutn.  Vort- 
mand  og  Frue.  Dorthe  Susanne  Ulfeld.    {Løffler,  Sorø  Akad,  Landsbyk.  S.  46). 


Slagelse  Herred.  —  Sønderup  og  Nordrup  Sogne.  683 

En  Hovedgaard  i  Hallelev  tilhørte  1397  — 1438  Væbneren  Niels  Esbernsen 
Bille  og  arvedes  af  Bo  Madsen  Dyre,  som  1460  skænkede  Gaarden  til  Maribo  Kloster; 
herfra  maa  den  være  kommen  til  Hr.  Poul  Laxmand,  som  1496  mageskiftede  den 
til  Antvorskov  Kloster.  —  Aar  1464  nævnes  Iver  Jepsen  til  Høges gaard  i  Sønderup 
Sogn,  Slagelse  Hrd. 

Nordrup  Sogn,  Anneks  til  Sønderup,  omgives  af  dette  og  Sorterup 
S.,  Ringsted  Hrd.  (Bromme  og  Munke-Bjærgby  S.)  samt  Holbæk  Amt  (Mer- 
løse og  Løve  Hrd.),  fra  hvilket  det  for  største  Delen  adskilles  ved  Tude 
Aa-  Kirken,  mod  S.  V.  i  Sognet,  ligger  P/^  Mil  N.  N.  0.  for  Slagelse.  De  tem- 
melig jævne  Jorder  (Mistebjærg,  130  F.,  41  M.)  ere  sandmuldede.  I  Sognet 
Nordruplund  Skov. 

Fladeindholdet  var  i^/^  i888:  2604  Td.  Ld.,  hvoraf  1326  besaaede  (deraf  med 
Hvede  107,  Rug  202,  Byg  422,  Havre  286,  Ærter  og  Vikker  15,  Blandsæd  til  Modenh. 
64,  til  Grøntf.  88,  Kartofler  24,  andre  Rodfrugter  113,  andre  Handelspl.  5),  medens 
der  henlaa  til  Afgræsn.  323,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  528,  Haver  15,  Skov  367, 
Byggegr.  20,  Veje,  Vandareal  m.  m.  25  Td.  Kreatur  hold  1893:  172  Heste,  753 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  491  Køer),  174  Faar,  685  Svin  og  16  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  248,^  Td.  Der  var  32  Selvejergaarde 
med  216,  4  Fæstegd.  med  10,4,  46  Huse  med  17,9  Td.  Hrtk.  og  20  jordløse  Huse. 
Befolkningen,  1/2  1890:  583  (1801:  437,  1840:  479,  1860:  581,  1880:  624),  boede 
i  114  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  16  levede  af  immat. 
Virksomh.,  446  af  Jordbrug,  61  af  Industri,  8  af  Handel,  15  af  andre  Erhverv,  16 
af  deres  Midler,  og  21  vare  under  Fattigv.  (12  i  offtl.  Anst.). 

I  Sognet  Byerne:  Nordrup  med  Kirke,  Skole  og  Andelsmejeri;  Skaftelev 
med  Mølle.  —  Saml.  af  Huse:  Herrestrup ^  Nordskov  og  Skaftelev.  — 
Hovedgaarden  Nordruplund^  der  tilhører  Sorø  Akad.,  har  omtr.  66^/4 
Td.  Hrtk.,  omtr.   625  Td.  Ld. 

Nordrup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  324.  Lægd.  Kirken  tilhører  Sorø 
Akademi. 

Nordrup  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus 
mod  N.  Den  ældste  Del,  vist  fra  Midten  af  12.  Aarh.,  er  opført  af  Kamp;  flere  af 
de  smaa,  rundbuede  Vinduer  skimtes  endnu.  I  den  senere  Middelalder  overhvæl- 
vedes Kirken,  og  Taarnet  (Trappehuset  er  senere)  og  Vaabenhuset  tilføjedes,  alt  af 
Munkesten.  Kirken  er  restaureret  1860—61  og  1874 — 75;  bl.  a.  er  Overkalkningen 
bleven  fjernet,  Taarnet  til  Dels  ombygget;  ved  den  sidste  Restauration,  hvorved 
Kirken  meget  mishandledes,  nedreves  det  gamle  Kor  med  Korrundingen,  og  Koret, 
der  afsluttedes  med  lige  Gavl,  fik  en  Hvælving  af  pudsede  Brædder.  Alterbilledet 
(en  af  de  kloge  Jomfruer)  er  malet  1875  af  Chr.  Dalsgaard,  i  en  samtidig  Ramme; 
rigt  udskaaren,  overmalet  Prædikestol,  hvis  ældste  Del  vist  er  fra  Slutn.  af  16.  Aarh. 
Granitdøbefont  med  Felter  og  Rebsnoning.  I  Kirken,  hvor  der  har  hængt  to  Faner  over 
Major  Jørgen  Schrøder  til  Skaftelevgaard,  f  1 706,  er  der  et  gammelt  Krucifiks.  {Løffler, 
Sorø  Akad.   Landsbyk.  S.  41.). 

Alt  i  Middelalderen  laa  der  en  Hovedgaard  i  Nordrup.  Af  dens  Ejere  kendes 
Johannes  Basse  1355,  Anders  Pedersen  Griis,  som  1398  erhvervede  Gaarden  ved 
Mageskifte  med  Antvorskov  Kloster,  Peder  Griis  1438,  Niels  og  Alexander  Griis  1454, 
Marine  Nielsdatter  Griis,  g.  m.  Laurids  Fikkesen.  Desuden  nævnes  1416  en  Væbner 
Jens  Eriksen  af  Nordrup.  —  Det  nuv.  Nordruplund  er  først  opstaaet  1774  ved 
Salget  af  det  Antvorskovske  Gods,  idet  10  Bøndergaarde  sammenlagdes  og  Godset 
ved  Auktion  solgtes  for  24,000  Rd.  D.  C.  til  Kammerraad  Joh.  Duus,  der  1792  skødede 
det  for  52,000  Rd.  til  P.  Jensen  Gjersing;  denne  solgte  Gaarden  1796  for  90,000  Rd.  til 
Kaptejnlieutn.  M.  Braem,  som  1804  afhændede  den  for  131,000  Rd.  til  Kammerjunker, 
senere  Kmhr.  H.  R.  Grabow  Juel,  efter  hvis  Dod  den  1825  solgtes  for  12,000  Rd. 
Sølv  og  78,768  Rd.  i  Sedler  til  Sorø  Akademi. 

Ved  Skaftelev  ligger  det  nu  overpløjede  og  udjævnede  Voldsted  af  Skaftelevgaard, 
hvis   Voldbanke   har   været   aflang   firsidet   (indtil  100  Al.   lang   og    75  Al.  bred)  og 


684  Sorø  Amt. 

omgiven  af  en  bred  Grav  (1774  stod  endnu  Rester  af  en  Bygning  med  tre 
Længer).  Den  tilhørte  1320  Bo  Tuesen  og  pantsattes  ved  1400  af  Hr.  Christiern 
Holck  til  Hr.  Hartvig  Bryske.  Derefter  ejedes  den  af  Laur.  Henriksen  (Fikkesen)  1428 — 
68,  Sønnen  Per  Lauridsen  1468 — 1507,  dennes  Sønner  Laur.  og  Peder  Pedersen 
1497,  disses  Broder  Oluf  Pedersen  1512.  Senere  kom  den  til  Slægten  Bryske:  Jørgen 
Bryske  1549,  Gregers  Bryske  1555;  deres  Søster  Grethe  efterlod  Gaarden  til  Hak 
Ulfstand,  som  1577  afhændede  den  til  Kongen.  Kronen  skødede  den  1676  til  Major 
Henr.  Burchard  v.  Miinchhausen,  hvis  Enke  Elisabeth  solgte  den  (for  980  Rd.)  til 
Handelsmand  Evert  Weimand.  Derefter  kom  den  ved  Skøde  af  1685  til  Ritmester 
Frantz  Chr.  Bouerden  og  fra  ham  1695  til  Rasmus  Jørgensen,  Borger  i  Slagelse,  der 
1697  solgte  den  til  Ritmester  Joh.  Jørgen  Schrøder.  Derpaa  ejedes  den  af  Lieutn. 
V.  Eppingen,  der  1 730  solgte  den  til  Anne  Christine  Giinter,  Enke  efter  Kammerraad 
Briiggemann,  efter  hvem  Svigersønnen  Oberst  Fr.  Chrf.  Rampe  arvede  Gaarden. 
Han  solgte  den  1750  til  Mich.  Højelse,  senere  Kaptejn,  som  1766  afhændede  den  til 
Baron  Chr.  Fr.  Knuth,  der  atter  1776  solgte  den  for  5000  Rd.  til  Joh.  Adolph  Hatting, 
og  denne  skødede  den  1787  for  7000  Rd.  til  Landsdommer,  Justitsraad  A.  G.  Kraft, 
fra  hvilken  Tid  den  gik  op  i  Ødemark  (se  S.  633). 

Gudum  Sogn,  Anneks  (fra  1574)  til  Havrebjærg  S.  i  Holbæk  Amt 
og  det  mindste  Sogn  i  Herredet,  omgives  af  Sønderup,  Sorterup  og  Ottestrup 
Sogne,  St.  Mikkels  Lands,  (mellemste  Del),  Slagelse  Købstads  Jorder  og  St. 
Mikkels  Lands,  (vestl.  Del),  fra  hvilke  to  sidste  det  for  største  Delen  ad-: 
skilles  ved  Gudum  Aa.  Kirken,  ved  Sydgrænsen,  ligger  omtr.  ^/g  Mil  N.  0. 
for  Slagelse.  De  jævne  Jorder  ere  lermuldede.  Gennem  Sognet  gaa  Lande- 
vejene fra  Slagelse  til  Holbæk  og  Nykjøbing. 

Fladeindholdet  var  ^^/^  1888:  957  Td.  Ld.,  hvoraf  524  besaaede  (deraf  med 
Hvede  12,  Rug  108,  Byg  167,  Havre  120,  Ærter  og  Vikker  4,  Blandsæd  til  Modenhed 
28,  til  Grøntf.  30,  Kartofler  9,  andre  Rodfr.  45),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  137, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  258,  Haver  8,  Moser  og  Kær  4,  Byggegr.  10,  Veje,  Vand- 
areal m.  m.  16  Tdr.  Kreaturhold  1893:  90  Heste,  371  Stkr.  Hornkv.  (deraf  238 
Køer),  103  Faar  356  Svin  og  3  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  ^/^  1895:  109,3  Td.  Der  var  13  Selvejergaarde  med  100,^,  2  Fæstegd. 
med  5,3,  10  Huse  med  3,^  Td.  Hrtk.  og  9  jordløse  Huse  (^/g  i  Fæste).  Befolk- 
ningen, 1/2  90:  193  (1801:  134,  1840:  156,  1860:  199,  1880:  218),  boede  i  33 
Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  3  levede  af  immat.  Virk- 
somh.,  118  af  Jordbrug,  50  af  Industri,  19  af  andre  Erhv.,  1  af  sine  Midler,  og 
2  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  den  enligt  beliggende  Gudum  Kirke  og  Byen  Gudum  med 
Skole,  Mølle,  Andels-  og  Fællesmejeri.  —  Gudumgaard^  15^/^  Td.  Hrtk., 
142  Td.  Ld.,  hvoraf  4  Eng,  Resten  Ager;  til  Gaarden,  hvoraf  20  Td.  Ld.  ligge 
i  Ottestrup  og  4  i  St.  Mikkels  Lands.,  høre  1  Mølle,  2  Parceller  og  3  Huse. 
Frisbjærggd.,    12^1^  Td.  Hrtk.,    108  Td.  Ld.,    hvoraf  3  Tørvemose;    1  Hus. 

Gudum  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Antvorskov 
Birks  Jurisdiktion  (Slagelse),  Slagelse  Amtstue-  og  Lægedistrikt,  3.  Lands- 
tingskreds og  Sorø  Amts  3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  322. 
Lægd.      Kirken  tilhører  en  Privatmand. 

Gudu?n  Kirke,  en  af  Landets  mindste  Kirker  (med  Taarn  og  Kor  knap  20  Al.), 
bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Den 
ældste  Del,  fra  den  tidligere  Middelalder,  er  opført  af  Kamp ;  senere  er  Kirken  bleven 
overhvælvet,  og  Taarn  og  Vaabenhus  (det  sidste  med  Bjælkeloft)  opførte  af  Mursten 
blandet  med  Kamp.  Gammel  Altertavle  med  fritstaaende  Pilastre;  paa  Forsiden  af 
Alterbordet  et  gammelt  Maleri  (Christushoved  m.  m.) ;  nyere  Prædikestol;  overmalet 
Granitdøbefont.  Ved  Korbuen  et  Endestykke  af  en  Stol  med  Aarstallet  1568  og 
Brystbillede  af  en  Mand  i  Rustning.  Over  den  lave,  runde  Korbue  en  Bjælke,  hvor- 
paa  er  opstillet  Christus  paa  Korset  mellem  Maria  og  Johannes. 

Sorterup  Sogn   omgives  af  Annekset  Ottestrup,  Kindertofte  S.,   Alsted 


Slagelse  Herred.  —  Gudum,  Sorterup  og  Ottestrup  Sogne.  685 

Herred  (Bromme  S.),  Nordrup,  Sønderup  og  Gudum  Sogne.  Kirken,  mod  S. 
i  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  N.  0.  for  Slagelse  og  lige  saa  langt  V.  N.  V. 
for  Sorø.  De  ikke  videre  højtliggende,  men  noget  bakkede  Jorder  ere  sandede 
og   lermerglede.    Gennem  Sognet    gaar  Landevejen    fra  Slagelse  til  Holbæk. 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  2501  Td.  Ld.,  hvoraf  1263  besaaede  (deraf  med 
Hvede  29,  Rug  283,  Byg  394,  Havre  326,  Ærter  og  Vikker  22,  Blandsæd  til  Modenh. 
111,  til  Grøntf.  37,  Kartofler  22,  andre  Rodfr.  38),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
332,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  697,  Haver  20,  Skov  29,  Moser  og  Kær  59,  Byggegr. 
20,  Veje,  Vandareal  m.  m.  81  Tdr.  Kreatur  hold  1893:  211  Heste,  732  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  475  Køer),  269  Faar,  595  Svin  og  27  Geder.  Ager  o*g  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^j^  1895:  262,g  Td.  Der  var  16  Selvejergaarde  med  66, 
3  Arvefæstegd.  med  9,5,  33  Fæstegd.  med  160,3,  46  Huse  med  27  Td.  Hrtk.  og  9 
jordløse  Huse  (næsten  alle  i  Fæste).  Befolkningen,  1/,  1890:  559  (1801:  417, 
1840:  473,  1860:  597,  1880:  576),  boede  i  100  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  25  levede  af  immat.  Virksomh.,  436  af  Jordbrug,  6  af  Gartneri, 
50  af  Industri,  8  af  Handel,  7  af  andre  Erhv.,  15  af  deres  Midler,  og  12  vare  under 
Fattigv.  (9  i  offtl.  Anst.). 

I  Sognet  Byerne:  Sorterup  med  Kirke,  Præstegd.  og  Skole;  Næsby, 
ved  Landevejen ,  med  Andelsmejeri ;  Tyvelse  (gml.  Form  Thyffløsæ  og  Thyw- 
elshøw)  med  ForsamUngshus  (opf  1889);  Ollerup  (gml.  Form  Oldorp).  — 
Næsby  Huse  og  Næsby   Oredrev. 

Sorterup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Antvorskov  Birks  Jurisdiktion  (Slagelse),  Slagelse  Amtstue-  og  Lægedistrikt, 
3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.' 
326.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Frederikslund. 

Sorterup  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus 
mod  S.  og  Gravkapel  mod  N.  Den  ældste  Del,  fra  den  tidligere  Middelalder,  er  op- 
ført af  utilhuggen  Kamp ;  der  ses  Spor  af  de  oprindelige,  rundbuede  Vinduer ;  senere 
er  Kirken  bleven  overhvælvet,  Koret  forlænget  mod  0.  (2  Hvælvinger),  Taarnet  og 
de  andre  Tilbygninger  opførte,  hovedsagelig  af  Mursten.  Altertavlen  (Christus)  er 
malet  af  Fru  Ingemann ;  Prædikestol  med  Søjler  i  Renæssancestil ;  Granitdøbefont  med 
Rebsnoning.  I  det  overhvælvede  Gravkapel,  der  er  lukket  ind  til  Kirken,  hvile  bl.  a. 
Generalmajor  J.  Fr.  Castenschiold,  f  1819,  og  Hustru  Johanne  Vilhelmine  Grevenkop, 
t  1821,  Kammerherreinde  A.  Grevenkop-Castenskiold,  f  1872,  Kammerherre,  Major 
jf.  J.  Grevenkop-Castenskiold,  f  1874,  og  i  Kælderen  i  Marmorkister  Urban  Bruun  til 
Odemark,  f  1742,  og  hans  første  Hustru  Anna  Leth,  f  1736.  I  Koret  en  rød  Marmor- 
tavle over  ovennævnte  Castenschiold  og  et  udskaaret  og  malet  Træepitafium  over 
Præst  og  Provst  Hans  Jacobsen,  f  1618,  og  hans  Eftermand  Th.  Jørgensen  Morsing, 
f  1669,  samt  Maren  Christensdatter  (f  1668),  som  var  gift  med  dem  begge,  og  over 
hendes  og  Morsings  Søn,  Hans  Thomasen,  f  som  Hører  i  Slagelse  1644;  over  Kor- 
buen et  Maleri  af  den  korsfæstede ;  paa  Skibets  nordre  Væg  et  Marmorepitafiuni  over 
ovennævnte  U.  Bruun;  uden  for  Vaabenhusdøren  en  Ligsten  over  Sognepræsten 
Elias  Hansen  Svane,  f  1761  (?).  Paa  Kirkens  ydre  Sydside  en  Marmortavle:  Kmhr. 
L.  Castenschiolds  Familiebegravelse,  ■ —  Paa  Kirkegaarden  er  begr.  Salmedigteren  Th. 
V.  Oldenburg,  Sognepræst  her  fra  1830  til  sin  Død  1842. 

Ingvar  Nielsen  af  Næsby  nævnes  1392  og  hans  Søn  Niels  Ingvarsen  1408 — 21. 
Efter  ham  skrev  Oluf  Grubbe  og  1481  dennes  Søn  Ingemar  Grubbe  sig  til  Næsby, 
der  synes  at  maatte  være  Næsby  i  dette  Sogn. 

Ottestrup  Sogn,  Anneks  til  Sorterup,  omgives  af  dette,  Gudum  Sogn, 
St.  Mikkels  og  St.  Peders  Lands.,  Alsted  Herred  (Lynge  S.)  og  Kindertofte 
Sogn.  Kirken,  i  den  nordl.  Del  af  Sognet,  ligger  omtr.  ^/^  Mil  0.  N.  0. 
for  Slagelse.  Jorderne  ere  omtr,  af  samme  Beskaffenhed  som  i  Hovedsognet 
(Fuglebakke,  147  F.,  46  M.)  Mod  S.  0,  Treskjelskov,  Gennem  Sognet  gaa 
den  vestsjæll.  Jærnbane  og  Landevejen  fra  Slagelse  til  Sorø. 

Fladeindholdet  var   ^^[^  1888:  2173  Td.  Ld.,  hvoraf  972  besaaede  (deraf  med 


686  Sorø  Amt. 

Hvede  46,  Rug  171,  Byg  285,  Havre  238,  Ærter  og  Vikker  11,  Blandsæd  til  Modenh. 
133,  til  Grøntf.  13,  Kartofler  32,  andre  Rodfr.  42),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  354, 
Høslæt,   Brak,   Eng    m.  m.    524,   Haver   28,   Skov  176,    Moser  og   Kær  37,  Byggegr. 

15,  Veje,  Vandareal  m.  m.  67  Td.  Kreaturhold  1893:  182  Heste,  738  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  470  Køer),  232  Faar,  511  Svin  og  6  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  det  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  221,2  Td.  Der  var  7  Selvejergaarde  med  49,3,  ^  Arve- 
fæstegd.  med  20,4,  27  Fæstegd.  med  128.g,  33  Huse  med  17,^  Td.  Hrtk.  og  8  jord- 
løse Huse  (næsten  alle  i  Fæste).  Befolkningen,  ^j^lS90:  546  (1801:  380,  1840: 
406,  1860:  520,  1880:  535),  boede  i  97  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  46  levede  af  immat.  Virksomh.,  396  af  Jordbrug,  4  af  Gartneri,  63  af  Industri, 
13  af  andre  Erhv.,   15  af  deres  Midler,  og  9  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Ottesirup  med  Kirke ;  Vedbynørre ;  Vedby  sønder  med 
Skole,  Andelsmejeri  og  Mølle;  Skovsø,  hvoraf  en  Del  hører  til  St.  Mikkels 
Lands.,  med  Mølle.  Desuden  Lillevang  Huse  og  Dævidsrød  (gml.  Form 
Dævitsruth)  Gaarde  (hvoraf  1  i  Kindertofte  S.).  —  Avlsgaarden  Lille 
Frederikslund,   30^/4  Td.  Hrtk.,   omtr.   300  Td.  Ld. 

Ottestrup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  327.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren 
af  Frederikslund. 

Ottestrup  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.  og  Vaaben- 
hus  mod  N.  Den  ældste  Del,  fra  den  tidligere  Middelalder,  er  opført  af  utilhuggen 
Kamp;  paa  Nordsiden  Spor  af  et  oprindeligt,  rundbuet  Vindue;  Korbuen  er  fladtrykt 
og  meget  uregelmæssig.  I  den  senere  Middelalder  overhvælvedes  Kirken,  og  Taarnet 
og  Vaabenhuset  opførtes,  alt  af  Mursten,  dog  er  Skibets  Nordside  af  Kamp.  Udskaaren 
Altertavle  fra  1597  med  Fløje  og  i  Midtpartiet  de  hellige  tre  Kongers  Tilbedelse; 
Prædikestol  i  Renæssancestil  fra  1624;  Granitdøbefont  med  Rebsnoning.  Kalk  og 
Disk  ere  skænkede  1581  af  den  S.  679  nævnte  Margrethe  Basse  paa  Rollerup.  Uden 
for  Vaabenhusets  Dør  fester  af  en  Ligsten  med  Minuskier  og  Levning  af  en  senere 
indhugget  Indskrift. 

I  Ottestrup  Mensalgaard  fødtes  1662  Digteren,  Provst  i  Stevns  Hrd.,  Jørgen  Jør- 
gensen Sorterup  (f  1723),  Søn  af  Kapellan  hos  ovennævnte  Morsing  og  selv  Sogne- 
præst (1669 — 85)  her  i  Pastoratet. 

Da  Fred.  V  som  Kronprins  opholdt  sig  paa  en  Jagttur  under  et  Uvejr  i  et  Skovhus 
ved  Sønder-Oredrev ,  lod  Amtmand,  Gehejmeraad  Berregaard  Huset  ombygge  og 
kalde  Frederikslund. 

Kindertofte  Sogn,  Anneks  (fra  15  74)  til  Pedersborg  S.  i  Alsted  Herred, 
omgives  af  dette  Hrd.  (Bromme,  Pedersborg  og  Lynge  S.)  samt  Ottestrup  og 
Sorterup  Sogne.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  0.  N.  0. 
for  Slagelse  og  ^/^  Mil  V.  for  Sorø.  De  noget  højtliggende  (højeste  Punkt 
233  F.,  73  M.)  og  temmelig  bakkede  Jorder  ere  overvejende  sandmuldede 
og  for  henved  Halvdelens  Vedkommende  dækket  med  Skov  (Vedsø  Vang, 
Frederikslund  Dyrehave,  Oredrevsk.,  Eickstedtlund  og  Grøfte  Vang).  Gennem 
Sognet    gaa    den    vestsjæll.    Jærnbane   og   Landevejen   fra  Slagelse  til  Sorø. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  3334  Td.  Ld.,  hvoraf  953  besaaede  (deraf  med 
Hvede  111,  Rug  130,  Byg  282,  Havre  268,  Ærter  og  Vikker  3,  Blandsæd  til  Modenh. 
89,  til  Grøntf.  27,  Kartofler  14,  andre  Rodfr.  29),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
276,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  525,  Haver  34,  Skov  1480,  Moser  og  Kær  9,  Byggegr. 

16,  Veje,  Vandareal  m.  m.  41  Td.  Kreaturhold  1893:  137  Heste,  673  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  446  Køer),  137  Faar,  417  Svin  og  12  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  1895:  211,3  Td.  Der  var  2  Selvejergaarde 
med  138-4,  1^  Fæstegd.  med  48,6,  47  Huse  med  22,3  Td.  Hrtk.  og  15  jordløse  Huse 
(i  Fæste,' Leje).  Befolkningen,  V2  1890:  476  (1801:  343,  1840:  406,  1860:  444, 
1880:  483),  boede  i  77  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  66 
levede  af  immat.  Virksomh.,  354  af  Jordbrug,  5  af  Gartneri,  26  af  Industri,  4  af  andre 
Erhv.,  13  af  deres  Midler,  og  8  vare  under  Fattigv. 


Slagelse  Herred.   —  Ottestrup,  Kindertofte  og  Slots-Bjærgby  Sogne.         687 

I  Sognet  Byerne:  Khiderto/k,  ved  Landevejen,  med  Kirke  og  Skole; 
Grøfte,  nær  ved  Banen.  —  Saml.  af  Huse :  Madslunde  og  Rydemark. 
1   Gaard  af  Dævidsrød  (se  S.  686). 

Hovedgaarden  Store  Frederikslund  har  94^/2  Td.  Hrtk.,  omtr.  900 
Td.  Ld.,  hvoraf  omtr.  100  Gaardsplads,  Have  og  Smaaskove  ved  Gaarden. 
Til  Godset  høre  desuden  Lille  Frederikslund  (se  S.  686)  og  Kinder tofte- 
gaarden,  l'^j^  Td.  Hrtk.,  omtr.  90  Td.  Ld.,  samt  af  Skove  55V4  Td.  Ager 
og  Engs  samt  halv.  Skovskyldshrtk.,  omtr.  2000  Td.  Ld.  med  Vildtbestand  af 
omtr.  100  Daadj^r  foruden  Raavildt  osv.,  og  af  Fæstegods  470  Td.  Hrtk., 
bestaaende  af  84  Gaarde  og  140  Steder,  i  alt  224  Steder,  hvoraf  8  Steder 
ere  bortarvefæstede,  22  bortforpagtede  paa  50  Aar,  54  bortfæstede  paa 
Livstid  og  140  ere  Betjent-  eller  Lejesteder;  desuden  Kindertofte,  Sorterup 
og  Ottestrup  Kirker. 

Kindertofte  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Antvor- 
skov Birks  Jurisdiktion  (Slagelse),  Slagelse  Amtstue-  og  Sorø  Lægedistrikt, 
3.  Landstingskr.  og  Sorø  Amts  2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.' 
325.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Frederikslund. 

Kindertofte  Kirke  bestaar  af  et  Skib  og  et  i  Forhold  til  Skibet  meget  langt  Kor, 
hvis  vestlige  Fag  dog  maa  regnes  med  til  Skibet,  endvidere  Taarn  mod  V.,  Tilbyg- 
ning mod  N.  og  Vaabenhus  mod  S.  Kirken  er  opført  af  Mursten  og  overhvælvet 
(Skibet  2  og  Koret  2  Hvælvinger);  paa  Sydsiden  af  Skibet  Spor  af  et  rundbuet 
Vindue;  mellem  Korets  østl.  og  vestl.  Del  Spidsbue,  mellem  den  vestl.  Del  og  Skibet 
ogsaa  en  Bue,  mellem  Skib  og  Kor  Spidsbue;  Trappegavle;  Vaabenhuset  har  Bjælke- 
loft; Tilbygningen  er  opført  af  smaa  Mursten  og  har  fladt,  gibset  Loft.  Alter  og 
Prædikestol  fra  1741;  Alterbilledet,  Bjærgprædikenen,  er  malet  1853  af  Fru  Ingemann; 
Granitdøbefont.  Kirkestole  fra  1681  med  Vaaben  og  Navnene  Diterich  Roderigo  de 
Pieta  [Major]  og  „Christine  Elisabeth  de  Roderigo,  gebohren  v.  brandt".  I  Tilbygningen 
Marmortavle  over  H.  Larsen  Fogh  (se  ndfr.). 

Frederikslund  er  opstaaet  af  de  to  Hovedgaarde  Landbytorp  og  Dævidsrød, 
Landbytorp  fik  Povl  Nielsen,  senere  adlet  under  Navnet  Rosenpalm  (se  S.  681), 
kgl.  Skøde  paa  1673;  hans  Enke  solgte  den  1691  til  Skovrideren,  Bertel  Pedersen. 
Senere  hørte  den,  ligesom  Dævidsrød,  til  det  Antvorskovske  Rytterdistrikt  og  var 
Bolig  for  den  kgl.  Forvalter.  Ved  Auktionen  over  Distriktets  Godser  1774  (Skøde 
2-/12  1777)  solgtes  Landbytorp,  som  i  Skødet  kaldes  Liselund  (omtr.  394  Td.  Hrtk., 
hvoraf  Hovedgaardstakst  34  Td.)  til  den  kgl.  Forvalter  Hans  Larsen  Fogh  for  28,020 
Rd.  D.  C,  medens  Dævidsrød,  som  i  Skødet  (30/j2  1776)  kaldes  Frederikslund  (omtr. 
372  Td,  Hrtk.,  hvoraf  Hovedgaardstakst  23  Td.),  solgtes  for  24,000  Rd.  D.  C.  til 
Birkedommer  Christen  Sveistrup.  De  to  Godser  bleve  derpaa  af  de  første  Købere 
solgte  1783  for  henholdsvis  48,000  og  46,000  Rd.  C.  til  General  Hans  Henr.  Eickstedt 
(t  1801)  til  Boltinggaard,  der  udvidede  Godset  (med  omtr.  50  Td.  Hrtk.  Bøndergods 
og  Sorterup  og  Ottestrup  Kirker;  Gudum  og  Kindertofte  Kirker  vare  med  i  det  første 
Køb),  begyndte  at  opføre  den  nuv.  Hovedbygning  og  kaldte  Ejendommen  Store 
Frederikslund  (efter  Kronprinsen,  Fred.  VI),  medens  han  paa  Dævidsrød  byggede 
Lille  Frederikslund  (se  S.  686).  Eickstedt  solgte  Godset  1786  for  132,000  Rd.  D.  C.  til 
Oberst,  senere  Generalmajor  J.  Fr.  Castenschiold  (f  1819),  gift  med  Johanne  Vilhel- 
mine V.  Grevenkop;  han  overdrog  det  1813  for  104,000  Rd.  til  Sønnen,  Major,  senere 
Kmhr.  Casp.  Holten  Castenschiold  (f  1854),  hvis  ældste  Søn,  Major,  senere  Kmhr. 
J.  Fr.  J.  Grevenkop-Castenskiold  fik  Gaarden  udlagt  1856  for  574,615  Rd.  (922  Td. 
Hrtk.);  nuv.  Besidder  er  hans  Søn  Hofjægermester  H.  S.  H.  Grevenkop-Castenskiold.  — 
Den  af  Eickstedt  paabegyndte  og  af  hans  Eftermand  fuldendte  Hovedbygning  er  af 
Grundmur;  Ladebygningerne,  der  vare  af  Bindingsværk,  ere  i  19.  Aarh.  ombyggede 
af  Grundmur.  Lille  Frederikslunds  Hovedbygning  og  Ladebygninger  ere  opførte  af 
den  nuv.  Ejers  Fader. 

Sognets  eneste  nu  bevarede  Stenaldersgrave,  2  Langdysser  ved  Grøfte  (den  ene 
100  F.  lang  med  to  Kamre),  ere  fredlyste. 

Slots-Bjærgby  Sogn  omgives  af  St.  Peders  Lands.,  Slagelse  Købstads 


688  Sorø  Amt. 

Jorder,  Hemmershøj  Sogn,  hvorfra  det  adskilles  ved  Vorby  Aa,  Gjerlev  Sogn 
og  Annekset  Sludstrup.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  -/g  Mil 
S.  for  Slagelse.  De  højtliggende  og  bakkede  Jorder  (Hadshøj  med  trigono- 
metrisk Station,  296  F.,  93  M.,  er  det  højeste  Punkt)  ere  overvejende  ler- 
muldede.   Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Slagelse  til  Skjelskør. 

Fladeindholdet  var  ^^jr,  1888:  1552Td.  Ld.,  hvoraf  835  besaaede  (deraf 
med  Hvede  46,  Rug  139,  Byg  252,  Havre  202,  Ærter  og  Yikker  16,  Blandsæd  til 
Modenh.  58,  til  Grontf.  50,  Kartofler  30,  andre  Rodfr.  42),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsn.  224,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  416,  Have  24,  Byggegr.  18,  Veje,  Vandareal 
m.  m.  35  Td.  Kreatur  hold  1893:  154  Heste,  594  Stkr.  Hornkv.  (deraf  390  Keer), 
138  Faar,  545  Svin  og  6  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
var  l/l  1895:  183,2  Td.  Der  var  38  Selvejergaarde  med  160,^,  63  Huse  med  23,^ 
Td.  Hrtk.  og  12  jordlese  Huse.  Befolkningen,  1/2  1890:  495  (1801:  249,  1840: 
560,  1860:  542,  1880:  527),  boede  i  113  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  21  levede  af  immat.  Virksomh.,  372  af  Jordbrug,  2  af  Gartneri,  42  af 
Industri,  11  af  Handel,  16  af  andre  Erhverv,  18  af  deres  Midler,  og  13  vare  under 
Fattigv.  (7  i  offtl.  Anst.). 

I  Sognet  Byen  S/o/s-Bjærgdy,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole  og  Andelsmejeri.  Fattiggaard  for  Slots-Bjærgby-Sludstrup  Kommune 
(Plads  for  20  Lemmer)  paa  Grænsen  af  Sludstrup  Sogn.  Saml.  af  Gaarde 
og  Huse:    Bjærgbymai-k  og  Bj ær ghy overmark. 

Slots-Bjærgby  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører 
under  Antvorskov  Birks  Jurisdiktion  (Slagelse),  Slagelse  Amtstue-  og  Læge- 
distrikt, 3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  4.  Folketingskr.  samt  2.  Udskriv- 
ningskr.'   335.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Antvorskov  Hovedparcel. 

Slots- Bj  ær  ghy  Kirke,  vistnok  den  højst  beliggende  Kirke  i  Sjælland,  261  F.,  82 
M.,  over  Havet,  bestaar  af  Skib  og  Kor  i  eet  med  tresidet  Afslutning,  Taarn  mod 
V.,  Vaabenhus  mod  S.  (hvoraf  Halvdelen  Materialhus)  og  Sakristi  mod  N.  Den  ældste 
Del,  fra  den  ældre  Middelalder,  er  opført  af  utilhuggen  Kamp;  der  findes  et  lille, 
rundbuet  Vindue  og  to  andre  tilmurede.  I  den  senere  Middelalder  er  Taarnet  og 
de  andre  Tilbygninger  opførte,  dels  af  Kamp,  dels  af  Mursten,  ligesom  Koret  er 
blevet  udvidet  og  Kirken  overhvælvet;  Vaabenhuset  har  Bjælkeloft.  Altertavlen  er 
en  Kopi  efter  en  italiensk  Maler  (Christi  Fødsel),  skænket  af  Fr.  IV ;  paa  Alterbordets 
Forside  et  gammelt  Billede  (som  i  Boeslunde  Kirke),  i  hvis  Midtfelt  Gud  med  den 
korsfæstede  paa  Skødet;  Prædikestolen  er  samtidig  med  Altertavlen;  Granitdøbefont 
med  Felter.  I  Skibet  et  stort  Krucifiks.  Den  ene  Klokke  er  indviet  til  St.  Lauren- 
tius og  Vincentius  (med  to  Billeder  af  den  første)  og  støbt  af  Fastenove  1516  (se 
Kirkeh.  Saml.  I,  S.  464  fl.). 

Slots-Bjærgby  (tidligere  Brodre-Bjærgby)  har  faaet  sit  Navn  efter  Antvorskov  Slot. 

Paa  Slots-Bjærgby  Bakker  ligge  to  fredlyste  Gravhøje,  „Hadshøj"  og  „Galgebakken" 
(290  F.,  91  M.),  de  største  i  Herredet.  Den  sidste  har  tidligere  været  Herredets 
Rettersted.  —  Fra  en  Sandgrav  ved  Slots-Bjærgby  hidrører  et  samlet  Fund  fra  Bronce- 
alderen  med  tre  store,  massive  Armringe  af  Guld,  af  sjælden  Form. 

Sludstrup  Sogn,  Anneks  til  Slots-Bjærgby  (fra  1574),  omgives  af 
dette,  Gjerlev  Sogn,  Vester  Flakkebjærg  Herred  (Skjørpinge,  Gimlinge  og 
Sørbymagle  S.)  og  St.  Peders  Lands.  Kirken,  ved  Vestgrænsen,  ligger  omtr. 
^/4  Mil  S.  for  Slagelse.  De  for  det  meste  lavtliggende  Jorder  ere  side  og 
lerholdige.  Gennem  Sognet  gaar  Slagelse-Skjelskør  Banen;  det  nordøstl. 
Hjørne  berøres  af  Landevejen  fra  Slagelse  til  Næstved. 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  1295  Td.  Ld.,  hvoraf  701  besaaede  (deraf  med 
Hvede  28,  Rug  114,  Byg  216,  Havre  130,  Ærter  og  Vikker  31,  Blandsæd  til  Modenh. 
78,  til  Grøntf.  57,  Kartoller  20,  andre  Rodfr.  27),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
176,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  323,  Have  12,  Moser  og  Kær  27,  Byggegr.  12,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  43  Td.  Kreaturhold  1893:  136  Heste,  563  Stkr.  Hornkv.  (deraf  351 
Køer),    125  Faar,    510  Svin    og    5  Geder.      Ager   og   Engs  Hartk.   og  det   halv. 


Slagelse  Herred.  —  Slots-Bjærgby,  Sludstrup  og  Lundforlund  Sogne.      689 

Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  164,i  Td.  Der  var  29  Selvejergaarde  med  112,i,  6 
Arvefæstegaarde  med  25,4,  ^  Fæstegd.  med  6,3,  51  Huse  med  19,8  Td-  Hrtk.  og  12 
jordløse  Huse  (V3  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  1890:  479,  (1801:  240,  1840:480, 
1860:  501,  1880:  520),  boede  i  97  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  11  levede  af  immat.  Virksomh.,  376  af  Jordbrug,  46  af  Industri,  3  af  Handel, 
18  af  andre  Erhverv,   13  af  deres  Midler,  og  12  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Sludstrup  (gml.  Form  Sliistorp)  med  Kirke  og  Skole ; 
i  Nærheden  Sludsirup  Jærnhaneholdeplads  med  Telegrafstation ;  Sørbylille ; 
Harrested  med  Andelsmejeri. 

Sludstrup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  336.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren 
af  Gyldenholm. 

Sludstrup  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  Korrunding,  udvendig  prydet  med 
en  Rundbuefrise,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus  mod  S.,  (Hovedindgangen  nu  i  Taarnets 
vestre  Del),  og  to  Tilbygninger  (Sideskib  og  Sakristi)  mod  N.  Den  ældste  Del,  fra 
den  tidligere  Middelalder,  er  opført  af  Kamp;  senere  er  der  indbygget  Hvælvinger, 
og  Taarnet  og  de  andre  Bygninger  ere  tilføjede.  Altertavle  fra  Chr.  VI's  Tid;  med 
Thorvaldsens  Christus;  Granitdøbefont.  Interessant  Kalk  fra  1499,  af  hvis  6  Figurer 
en  menes  at  være  St.  Birgitte,  til  hvem  Kirken  maaske  har  været  indviet  (se  D.  Atl. 
VI  S.  262  og  Kirkeh.  Saml.  II  S.  1  fl).  Nogle  Kalkmalerier  fra  omtr.  1400  (i  Skibets  vestre 
Ende  en  Fremstilling  af  Dommedag,  paa  Korets  Hvælving  4  Engle,  der  holde  Perga- 
mentsruller  med  Evangelisternes  Navne,  m.  m.)  ere  fundne  1896  og  skulle  restaureres. 

I  Sørbylille  har  ligget  en  Hovedgaard,  hvortil  1403  skrev  sig  en  Væbner  Jens 
Nielsen;  maaske  er  Joseph  Jensen  i  Sørby,  som  nævnes  1411,  hans  Søn. 

I  Sognet  ligger  St.  Brixi  (Brosi)  Kilde,  som  før  søgtes  af  syge;  ved  en  Oprensning 
af  den  har  man  fundet  mange  Sølvmønter.  Ved  Kilden  staar  et  Trækors  (fornyet 
i  meget  sen  Tid),  til  hvilket  der  knytter  sig  et  Sagn  om  to  Munke  fra  Antvorskov, 
der  stredes  om  en  Pige  fra  Pebringe.  Den  ene  faldt  dødelig  saaret  om  ved  Sludstrup, 
hvor  Kilden  da  sprang  frem,  den  anden  paa  Skjørpinge  Mark  (i  V.  Flakkebj.  Hrd.). 
Paa  begge  Steder  rejstes  et  Trækors,  og  de  holdes  stadigt  vedlige,  da  der  rammer 
Kreaturerne  Ulykker,  naar  de  forfalde,  siger  Folketroen. 

Lundforlund  Sogn  omgives  af  Annekset  Gjerlev,  Hemmershøj  Sogn 
og  Vester  Flakkebjærg  Herred  (Faardrup  S.).  Kirken,  mod  N.  0.  i  Sognet, 
ligger  omtr.  1  Mil  S.  S.  V.  for  Slagelse  og  IV4  Mil  N.  for  Skjelskør.  Jor- 
derne, der  paa  de  3  Sider  mod  Vester  Flakkebjærg  Hrd.  og  Hemmershøj 
Sogn  omgives  af  Vorby  Aa,  ere  noget  højtliggende  og  sandmuldede.  Gennem 
Sognet  gaar  Landevejen  fra  Slagelse  til  Skjelskør. 

Fladeindholdet  var  "^^  1888:  1192  Td.  Ld.,  hvoraf  666  besaaede  (derat 
med  Hvede  38,  Rug  99,  Byg  198,  Havre  133,  Ærter  og  Vikker  10,  Blandsæd  til 
Modenh.  85,  til  Grøntf.  41,  Kartofler  24,  andre  Rodfrugter  37),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsn.  178,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  308,  Have  15,  Moser  og  Kær  6,  Byggegr.  7, 
Veje,  Vandareal  m.  m.  12  Td.  Kreaturhold  1893:  102  Heste,  454  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  300  Køer),  116  Faar,  373  Svin  og  6  Geder.  Ager  og  Engs  Hart k.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  i/^  1895:  153,^  Td.  Der  var  17  Selvejergaarde  med  137,g,  1 
Arvefæstegd.  med  8,7,  33  Huse  med  7,5  Td.  Hrtk.  og  24  jordløse  Huse  (^^  i  Fæste). 
Befolkningen,  1/2  1890:  360  (1801:  261,  1840:  302,  1860:  397,  1880:  372), 
boede  i  66  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  26  levede  af 
immat.  Virksomhed,  254  af  Jordbrug,  61  af  Industri,  1  af  Handel,  7  af  deres  Midler, 
og  11  vare  under  Fattigv.  (5  i  offtl.  Anst.). 

I  Sognet  Byen  Lundforlund^  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  Sparekasse  (opr.  "^/g  1872;  ^^\^  1895  var  Sparernes  saml.  Tilgode- 
havende 76,409  Kr.,  Rentefoden  3^/5  pCt.,  Reservefonden  2448  Kr.,  Antal 
af  Konti  311)  og  Mølle  med  Bageri. 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    II.  44 


690  Sorø  Amt. 

Gaarde  paa  over  12  Td.  Hrtk. :  Av\sgSidiX:åQr\Q  Lundforlundgaard,  ^S^/g 
Td.  Hrtk.,  183  Td.  Ld.,  hvoraf  15  Eng,  Resten  Ager;  4  Lejehuse.  Johannes- 
dal,  153/4  Td.  Hrtk.,  136  Td.  Ld.,  hvoraf  16  Eng,  Resten  Ager;  1  Lejehus. 
Croneshvile,  IS^/g  Td.  Hrtk.,  153  Td.  Ld.,  alt  Ager;  2  Lejehuse  (omtr.  60 
Td.  Ld.  i  Gjerlev  S.).  Hus  ager gaard,  12^1^  Td.  Hrtk.,  85  Td.  Ld.,  hvoraf 
2  Eng,  Resten  Ager;   2  Lejehuse. 

Lundforlund  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører 
under  Antvorskov  Birks  Jurisdiktion  (Slagelse),  Slagelse  Amtstue-  og  Læge- 
distrikt, 3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  4  Folketingskr.  samt  2.  Udskriv- 
ningskr.'   333.  Lægd.    Kirken  tilhører  Sognets  tiendeydende  Hartkornsejere. 

Lundforlund  Kirke  bestaar  af  Skib,  Kor  med  Korrunding,  alt  prydet  med  en 
Rundbuefrise,  Taarn  mod  V.  og  Kapel  og  Sakristi  paa  Nordsiden.  Den  ældste  Del, 
fra  12.  Aarh.,  er  opført  af  Kamp;  Korbuen  er  smal,  meget  høj  og  rundbuet.  Senere 
er  Kirken  bleven  overhvælvet  og  Taarnet  og  de  andre  Tilbygninger  opførte  af  Mur- 
sten. Altertavlen  er  et  Maleri  af  Anker  Lund  (Christus  og  de  smaa  Børn) ;  Prædike- 
stol i  Renæssancestil ;  Granitdøbefont  med  Rebsnoning  og  rundbuede  Felter.  I  Sakri- 
stiet en  smukt  udskaaren  Egetræsdør  fra  Reformationstiden ;  i  Skibet  et  lille  gammelt 
Krucifiks.  I  Kapellet  er  der  opstillet  en  Ligsten  over  Sognepræsten  Mads  Sørensen 
Lemvig,  f  1687,  og  Hustru  Susanne  Frederiksen,  f  1660,  med  Reliefsbilleder  af  dem 
i  fuld  Figur,  og  i  Vaabenhuset  en  Ligsten  (tidligere  paa  Kirkegaarden)  over  Sogne- 
præsten Ivar  Boeslund,  f  1758,  og  Hustru  Ch.  Amalie  Borthig,  f  1751. 

I  Lundforlund  skal  1488  have  boet  en  Adelsmand  Clement  Due. 

Gjerlev  Sogn,  Anneks  til  Lundforlund,  omgives  af  dette,  Hemmershøj, 

Slots-Bjærgby  og  Sludstrup  Sogne  samt  Vester  Flakkebjærg  Herred  (Skjørpinge 

og  Faardrup  S.).    Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,    ligger  omtr.   ^/^  Mil  S.   for 

Slagelse  og  l^/g  Mil  N.  N.  0.  for  Skjelskør.    De  noget  højtliggende  og  bakkede 

Jorder  (Vejrbanke   198  F.,   62  M.)  ere  dels  ler-,  dels  sandmuldede.    Gennem 

Sognet  gaar  Landevejen  fra  Slagelse  til  Skjelskør. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  1429  Td.  Ld.,  hvoraf  799  besaaede  (deraf  med 
Hvede  81,  Rug  102,  Byg  251,  Havre  160,  Ærter  og  Vikker  16,  Blandsæd  til  Modenh. 
92,  til  Grøntf.  40,  Kartofler  18,  andre  Rodfr.  39),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
200,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  372,  Have  19,  Byggegr.  11,  Veje,  Vandareal  m.  m.  28 
Td.  Kreaturhold  1893:  146  Heste,  564  Stkr.  Hornkv.  (deraf  378  Køer),  158  Faar, 
483  Svin  og  7  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  i/^  1895: 
183,5  Td.  Der  var  34  Selvejergaarde  med  169,^,  1  Arvefæstegd.  med  7,  27  Huse 
med  7,1  Td.  Hrtk.  og  30  jordløse  Huse.  Befolkningen,  V2  1890:  429  (1801:  261, 
1840:  354,  1860:  458,  1880:  379),  boede  i  92  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes :  6  levede  af  immat.  Virksomh.,  335  af  Jordbrug,  3  af  Gartneri, 
66  af  Industri,  6  af  andre  Erhv.,  7  af  deres  Midler,  og  6  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Gjerlev  med  Kirke,  Skole  og  Forsamlingshus  (opf. 
1890);  Sørdrup  med  Andelsmejeri.  —  Hovedgaarden  Falkenste7i  har 
6OV2  Td.  Hrtk.,  752  Td.  Ld.,  hvoraf  352  Skov  (i  Sørbymagle  S.),  Resten 
Ager;  til  Godset,  der  ligger  i  Gjerlev  og  Slots-Bjærgby  S.,  hører  34 V2  Td. 
Hrtk.  Arvefæstegods. 

Gjerlev  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketings- 
kreds som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  334.  Lægd.  Kirken  tilhører 
Sognets  tiendeydende  Hartkornsejere. 

Gjerlev  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus 
mod  S.  og  Kapel  og  Sakristi  mod  N.  Den  ældste  Del,  fra  den  tidligere  Middelalder, 
er  opført  af  Kamp;  i  Koret  ses  to  oprindelige  smaa,  rundbuede  Vinduer  og  paa 
Skibet  et  lignende;  de  to  oprindelige  Døre  i  Skibet  findes  endnu,  men  den  nordre  er 
tilmuret.  I  den  senere  Middelalder  er  Kirken  bleven  overhvælvet,  og  Taarnet  og  de 
andre  Tilbygninger  ere  opførte,  alt  af  Mursten.    Korets  Gavl  og  Taarnet  ere  restau- 


Slagelse  Herred.  —  Gjerlev  og  Stillinge  Sogne.  691 

rerede  1869.  Altertavlen  er  udskaaren  1667  (foroven  den  korsfæstede,  forneden  Nad- 
veren, Evangelisterne  m.  m.)  af  „Statuarius  Laurentius  Georgii,  da  Hr.  Mads  Severinsen 
Lemvig  var  Præst"  ;  Prædikestol  i  Renæssancestil;  Granitdøbefont. 

Aar  1362  nævnes  Peder  Tuesen  i  Gjerlev  og  hans  Hustru  Inge  Jonsdatter;  1383 
skrev  Johannes  Sosadel  sig  til  Gjerlev;  hans  Søn  Niels  eller  Jens  Jensen  og  Sønnesøn 
Erik  Jensen  afhændede  efterhaanden  deres  Besiddelser  her,  og  1438  skrev  Barvid 
Pedersen  sig  til  Gjerlev. 

I  Sognet  laa  ogsaa  tidligere  Hovedgaarden  Pebringe  (1460  nævnes  Jens  Hvass 
afPebringe);  1642  blev  Laurids  Nielsen,  Skibshøvedsmand,  forlenet  med  den,  der  da 
var  beboet  af  en  Bonde ;  1648  brændte  Gaarden,  hvorefter  L.  Nielsen  fik  Livsbrev 
paa  den  for  sig,  sin  Hustru  og  et  af  deres  Børn;  1698  skødedes  Gaarden,  som  dog 
dengang  ikke  kaldes  Hovedgaard,  af  Cathrine  Jørgensdatter,  Enke  efter  Borgmester 
Jens  Ebbesen,  til  Lieutn,  Fr.  v.  Korf,  som  1705  solgte  den  (noget  over  16  Td.  Hrtk.) 
til  Kongen,  hvorefter  den  senere  henlagdes  til  Antvorskov  Slots  Rytterdistrikt.  Ved 
Salget  1774  blev  den  (393  Td.  Hrtk.)  solgt  for  32,000  Rd.  D.  C.  til  Finansraad 
Koes,  der  nedlagde  Gaarden  og  af  dens  Jorder  nogle  Aar  efter  oprettede  en  ny 
Hovedgaard,  Falkensten  (se  under  Antvorskov  S.  676).  Efter  Adskillelsen  fra  Antvor- 
skov har  den  i  mange  Aar  været  ejet  af  Etatsraad  Manthey,  hvis  Bo  1842  solgte 
den  for  113,200  Rd.  til  Kammerraad  Trolle;  derefter  ejedes  den  af  Jægermester 
Stampe  og  senere  af  Etatsraad,  Landstingsmand  J.  Jacobsen;  fra  1893  ejes  den  af 
hans  Arvinger.  —  Hovedbygningen  er  opført  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  som  en  1  Stok- 
værk høj  Grundmursbygning  med  høj  Kælder.  Udbygningerne,  af  Bindingsværk,, 
ere  fra  1775. 

Stillinge  Sogn,  det  største  i  Herredet,  omgives  af  St.  Mikkels  Lands., 
Hejninge,  Vemmelev  og  Taarnborg  Sogne,  Store  Bælt  og  Holbæk  Amt  (Løve 
Hrd.).  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  N.  V.  for  Slagelse 
og  2  Mil  N.  N.  0.  for  Korsør.  De  lavtliggende  og  bølgeformige,  kun  paa 
enkelte  Steder  stærkt  bakkede  Jorder  ere  mod  0.  overvejende  lermuldede, 
ved  Kysten  noget  sandede.  Den  lille  Bild  Sø  er  nu  udtørret.  Mod  N.  ved 
Stranden  Plantagen   „Lyngen"   eller   „Bildsø  Skov". 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  7013  Td.  Ld.,  hvoraf  3593  besaaede  (deraf  med 
Hvede  278,  Rug  496,  Byg  1315,  Havre  632,  Boghvede  5,  Ærter  og  Vikker  58,  Bland- 
sæd til  Modenh.  210,  til  Grøntf.  204,  Kartofler  140,  andre  Rodfr.  237,  andre  HandelspL 
18),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  777,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1901,  Have  66, 
Skov  179,  Moser  og  Kær  286,  Heder  og  Flyvesand  15,  Stenmarker  47,  Byggegr.  53, 
Veje,  Vandareal  m.  m.  96  Td.  Kreatur  hold  1893:  620  Heste,  2675  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  1557  Køer),  979  Faar,  1782  Svin  og  21  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  det 
halv.  Skovskyldshrtk.  var  i/i  1895:  740,«  Td.  Der  var  126  Selvejergaarde  med  61 3,^, 
16  Arvefæstegd.  med  54,^,  2  Fæstegd.  med  18,8,  142  Huse  med  53,6  Td.  Hrtk.  og 
114  jordløse  Huse  (1/2  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  1890:  1865(1801:  1158,  1840: 
1450,  1860:  1792,  1880:  1924),  boede  i  365  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  64  levede  af  immat.  Virksomh.,  1320  af  Jordbrug,  9  af  Fiskeri,  236  af  Industri, 
43  af  Handel,  80  af  andre  Erhverv,  38  af  deres  Midler,  og  75  vare  under  Fattig v. 
(26  i  offtl.  Anst.). 

I  Sognet  Byerne:  Kirke- Stillinge  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Fattig- 
gaard  (opf.  1868;  Plads  for  28  Lemmer;  tillige  Hjem  for  8  alderdoms- 
understøttede).  Forsamlingshus  (opf.  1884),  Sparekasse  (opr.  ^^  1873;  ^Vs 
1895  var  Sparernes  saml.  Tilgodehavende  34,759  Kr.,  Rentefoden  3^/5  pCt., 
Reservefonden  929  Kr.,  Antal  af  Konti  213),  Andelsmejeri  og  Mølle  med 
Bageri;  Bildsø  (gml.  Form  Bilse,  Biltze)  med  Skole;  Øster- Stillinge  med 
Børnehjem  (opr.  1891  af  Sognets  Beboere)  og  Mølle  (Taarnhøjs  M.);  Store 
Ko7tgsmark\  Kjeldstrup  med  Skole;  Næsby  (ved  Stranden)  med  Skole.  — 
Saml.  af  Huse:  Lille  Kongsmark-,  Barkemose-,  Kildemarks-,  Hyllemarks-^ 
Næsby-   og    Gasekjær shuse. 

Gaarde  paa  over  12  Td.  Hrtk.:  Knudsrødgaard  (under  Valbygd.), 
193/^  Td.  Hrtk.,    280  Td.  Ld.,    hvoraf    12    Eng,    76  Skov,  Resten   Ager; 

44* 


692 


Sorø  Amt. 


Vestergaard,  med  en  Gaard  i  Øster-Stillinge,  16  Td.  Hrtk.,  129  Td.  Ld., 
hvoraf  20  Eng,  Resten  Ager;  en  Gaard  i  Øster-Stillinge,  Fløj  gaard,  IS^/g 
Td.  Hrtk.,  94  Td.  Ld.,  hvoraf  10  Eng,  Resten  Ager.  Desuden  Langebjærggd. 
(under  Valbygd.),  Disager gd.,  Gaaseagergd.  m.  m.  —  Paa  Næsby  Strand 
Badehotellet   Strandlyst. 

Stillinge  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Antvorskov 
Birks  Jurisdiktion  (Slagelse),  Slagelse  Amtstue-  og  Lægedistrikt,  3.  Lands- 
tingskreds og  Sorø  Amts  3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  319. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Sorø  Akademi. 

Stillinge  Kirke  er  stor  og  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  et  i  Forhold 
til  Kirken  lavt  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus  og  Sakristi  mod  N.  og  to  store  Udbyg- 
ninger, tidligere  Kapeller,  hvoraf  en  Del  af  det  estl.  anvendes  til  Daabskapel, 
mod  S.  Den  ældste  Del,  der  har  været  meget  anselig,  stammer  fra  12.  Aarh.'s  Midte 
og  er  opfort  af  Kamp;  paa  Skibets  nordl.  Side  er  der  Spor  af  et  lille,  rundbuet 
Vindue.  Maaske  har  Kirken  haft  Taarn  fra  Begyndelsen.  I  den  senere  Middelalder 
fik  Skibet  3  Krydshvælvinger,  hvoraf  den  midterste  er  langt  smallere  end  de  andre. 


Langdyssen  „Horsedysse"  ved  Bildsø. 

Koret  nedbrødes.  Murene  forlængedes  mod  0.,  og  det  nye  Rum  fik  2  Hvælvinger. 
Ligeledes  opførtes  de  andre  Tilbygninger,  alt  af  Munkesten,  dog  ogsaa  med  Anven- 
delse af  Kamp;  Vaabenhuset  har  Bjælkeloft,  Sakristiet  fladt,  pudset  Loft,  Kapellerne 
ere  hvælvede.  I  den  nyere  Tid  ere  Kapellernes  Taggavle  ombyggede,  ligeledes 
Taarnet  1807,  det  sidste  af  smaa,  lyserøde  Mursten  (1774  berettes  i  D.  Atl.  VI  S. 
251,  at  der  var  „et  lidet  Spir"),  men  7  Al.  lavere  end  det  tidligere;  1860  forhøjedes 
det  1  Al.;  1864 — 65  restaureredes  Kirken.  I  Daabskapellet  (som  vist  har  været 
indviet  til  Jomfru  Maria)  fandtes  1864  flere  Kalkmalerier  fra  Slutn.  af  15.  Aarh.,  der 
1867  restaureredes  af  J.  Kornerup.  Meget  rigt  udskaaren  Altertavle  fra  omtr.  1500 
med  Fremstillinger  særlig  af  Lidelseshistorien ;  Rammen  fra  1602  er  i  Renæssancestil; 
Prædikestolen  (ligesom  Alteret  restaur.  1865)  er  samtidig  med  Alterrammen;  den 
sekskantede  Døbefont  med  Himmel  er  et  rigt  udskaaret  Renæssancearbejde  fra  1612. 
I  Koret  et  jærnbeslaaet  Egetræsskab  fra  Middelalderen  (om  to  Malerier  af  Hellig  Olaf 
og  Hellig  Knud  Konge,  som  nu  ere  forsvundne,  se  Kirkeh.  Saml.  II  S.  482).  Den 
ældste  Klokke  er  et  meget  værdifuldt  Arbejde,  der  synes  at  være  kommet  fra 
Udlandet,  og  hvis  plattyske  Indskrift  kan  tydes  omtr.  saaledes:  „Da  jeg  Johannes 
blev  støbt  1525,  rev  Bourbon  med  sit  Kompagni  Liljen  i  Stykker,  Kongen  blev  fangen, 
saaret  og  sluttet  i  Lænker"  (Hentydning  til  Slaget  ved  Pavia).  I  Daabskapellet  findes 
en  Gravramme  over  Sognepræsten  Søren  Nielsen,  f  1593,  to  Ligsten,  den  ene  fra 
1599  over  Præsten  Peder  Arnoldsen  de  Fines  to  smaa  Sønner,  den  anden  over  Præsten 
Peder  Jacobsen  Slagelse,  f  1630,  og  et  Epitafium  fra  1679,  anskaffet  af  Præsten 
Oluf  Christensen  Winther,  f  1683,  over  hans  Hustru  og  lille  Søn,  med  malede  Knæ- 
stykker af  dem  alle  tre.    I  Koret  Ligsten  over  ovenn.  Arnoldsens  Hustru  Marie  Hans- 


Slagelse  Herred.  —  Stillinge  og  Vemmelev  Sogne.  693 

datter,  f  1603,  og  over  Præsten  Daniel  Jensen  Byberg,  f  1727.  I  det  vestl.  Kapel  har 
der  været  aaben  Begravelse  for  Admiral  Rosenpalm  (se  Brorup  S.  681)  og  hans  Bredre, 
men  disse  Kister  ere  for  længe  siden  nedsænkede  paa  Kirkegaarden.  Paa  Kirkegaarden, 
mellem  de  to  Kapeller,  ligge  begravede  Præsterne  Hans  Lange,  f  1821,  Gyntelberg 
Abel,  t  1825,  og  H.  Chr.  Klemmer,  f  1847  (se  Løffler,  Soro  Akad.  Landsbyk.  S.  43). 

I  Bildsø  har  ligget  en  større  Gaard,  der  alt  nævnes  1352,  og  som  ejedes  1413 — 37 
af  Væbneren  Jens  Andersen  (Basse),  men  ikke  forekommer  senere.  —  Paa  en  Hoved- 
gaard  i  Kjeldstrup  boede  en  navnlos  Adelsslægt,  der  i  sit  Vaaben  førte  to  liggende 
Murankre,  nemlig  Jens  Pedersen  1390 — 1429,  hans  Sønner  Jep  Jensen  1436  og 
Herluf  Jensen  1448  og  dennes  Søn  Iver  Herlufsen  1486 — 93.  Den  første  stiftede  en 
Guds  Tjeneste  ved  det  i  Stillinge  Kirke  værende  St.  Anne  Kapel  (altsaa  det  vestl., 
se  ovfr.),  hvilken  endnu  blev  holdt  1533. 

Faa  Sogne  indeholde  saa  mange  fredlyste  Stengrave  som  dette.  Ved  Kirke-Stil- 
linge ligge  to  Langdysser,  „Svinevaadsdysse"  og  „Rørdysse",  begge  med  to  Kamre; 
to  ansehge  Dyssekamre,  „Brededys",  der  vistnok  oprindelig  have  dannet  Gravene  i 
en  og  samme  Langdysse  (i  Dækstenen  over  et  af  Kamrene  findes  henved  100  skaal- 
formede  Fordybninger);  endvidere  en  Runddysse,  „Grimskjærdyssen";  et  Dyssekammer 
samt  en  Gravhøj,  „Jonshøj",  med  Rest  af  et  Stenkammer.  Ved  Kjeldstrup  er  der 
fredlyst  to  Langdysser,  et  Dyssekammer,  to  Høje  med  Rester  af  Jættestuer  samt  to 
Høje,  „Othøj"  og  „Glohøj";  ved  Bildsø  tre  Runddysser,  syv  Langdysser  og  tre 
andre  Stengrave  foruden  tre  Høje.  Langdysserne  ere  gennemgaaende  mindre;  en  af 
de  anseligste  er  ,,Horsedysse^' ^  85  F.  lang  med  54  Randsten  og  tre  Gravkister,  der 
hver  ere  byggede  af  4  Bæresten  og  1  Dæksten.  Endelig  er  der  ved  Øster-Stillinge 
fredlyst  to  Gravhøje  og  ved  Næsby  to  andre  samt  en  tredje  Høj  med  en  4^/2  Fod 
høj  Bautasten,  „Saltstenen".  I  alt  findes  nu  i  Sognet  37  Stengrave  og  14  Gravhøje, 
og  andre  14  Gravhøje  og  7  Stengrave  vides  at  være  sløjfede.  —  Ved  Kjeldstrup 
opgravedes  1859  et  Lerkar,  hvori  laa  1098  Sølvmønter,  vistnok  nedlagte  i  1. 
Halvdel  af  11.  Aarh. 

I  Sognet  har  der  været  to  Sundhedskilder,  „St.  Klemens  Kilde"  ved  Kirken,  og 
en  paa  Kjeldstrup  Mark. 

Indtil  1807  hørte  Sognet  i  gejstl.  Henseende  under  Løve  Herred. 

Vemmelev  Sogn  omgives  af  Annekset  Hemmershøj,  Hejninge  og  Stil- 
linge Sogne,  fra  hvilke  det  adskilles  ved  Vorby  Aa  og  Tude  Aa,  samt 
Taarnborg  og  Boeslunde  Sogne.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr. 
1  Mil  S.  V.  for  Slagelse  og  IV4  Mil  0.  N.  0.  for  Korsør.  De  lavtliggende, 
men  særlig  mod  0.  noget  ujævne  Jorder  ere  muldrige  med  en  heldig  Blan- 
ding af  Ler,  Kalk  og  storkornet  Sand.  Gennem  Sognet  gaa  den  vestsjæll. 
Jærnbane  og  Landevejen  fra  Korsør  til  Slagelse. 

Fladeindholdet  var  ^^/^  1888:  3706  Td.  Ld.,  hvoraf  1828  Td.  besaaede  (deraf 
med  Hvede  150,  Rug  263,  Byg  573,  Havre  385,  Boghvede  2,  Ærter  og  Vikker  15,  Blands. 
til  Modenh.  68,  til  Grøntf.  151,  Kartofler  77,  andre  Rodfrugter  141,  andre  Handelspl. 
3),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  482,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  839,  Have  46, 
Moser  og  Kær  19,  Byggegr.  32,  Veje,  Vandareal  m.  m.  52  Td.  Kreaturhold  1893: 
350  Heste,  1394  Stkr.  Hornkv.  (deraf  863  Køer),  406  Faar,  1067  Svin  og  21  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  434,g  Td.  Der  var 
84  Selvejergaarde  med  347,^,  8  Arvefæstegd.  med  34,8,  6  Fæstegd.  med  17,^,  99 
Huse  med  35,5  Td.  Hrtk.  og  40  jordløse  Huse.  Befolkningen,  V2  1^90:  1192 
(1801:  664,  1840:  839,  1860:  1206,  1880:  1182),  boede  i  236  Gaarde  og  Huse 
og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  58  levede  af  immat.  Virksomhed,  787  af  Jord- 
brug, 11  af  Gartneri,  222  af  Industri  (52  Teglbr.),  37  af  Handel,  27  af  andre  Erhv., 
27  af  deres  Midler,  og  23  vare  under  Fattigv.  (10  i  offtl.  Anst.). 

I  Sognet  Byerne:  Vemmelev  (gml.  Form  Wimmerleue,  Wimmerløffue, 
Wimærlef),  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Forsamlingshus 
(opf.  1874),  Sparekasse  (opr.  ^^\^  1875;  ^Vs  1^95  var  Sparernes  saml. 
Tilgodehavende  95,229  Kr.,  Rentefoden  3^/^  pCt.,  Reservefonden  2330  Kr., 
Antal  af  Konti  237),  Andelsmejeri  og  Mølle  med  Bageri;  Ormslev  (gml.  Form 
Ormesløff,  Ormislof),  ved  Landevejen,  med  Friskole  og  Kro ;  Forlev  med 
Jærnbanestation,  Forsamlingshus,  Friskole  og  Teglværk. 


694  Sorø  Amt. 

.  Vemmelev  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Korsør  Købstads  Jurisdiktion  (Korsør),  Slagelse  Amtstue-  og  Korsør  Læge- 
distrikt, 3.  Landstingskr.  og  Sorø  Amts  3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskriv- 
ningskr.'   315.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevskabet  Holsteinborg. 

Vemfnelev  Kirke  er  overkalket  og  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn 
mod  V.  og  Sakristi  mod  S.  Den  ældste  Del,  fra  den  tidligere  Middelalder,  er  opført 
af  Kamp  (Spor  af  smaa,  rundbuede  Vinduer);  i  den  senere  Middelalder  er  Kirken 
bleven  overhvælvet  og  Taarnet  med  de  andre  Tilbygninger  opførte.  Koret,  vist 
ombygget  i  den  nyeste  Tid,  er  af  gule  Mursten  med  røde  Murstensforsiringer.  Ved 
en  Restauration  1871 — 73  blev  et  Vaabenhus  mod  N.  nedrevet.  Altertavle  og  Prædike- 
stol i  Renæssancestil  fra  Chr.  IV's  Tid ;  Granitdøbefont  med  Rebsnoning  og  to  Figurer 
i  raat,  fladt  Relief.  I  Sakristiet  et  gammelt  Krucifiks,  en  Series  pastorum  og  et  Epitafium 
over  Sognepræsten  Søren  Tuxen,  f  1771  i  Skriftestolen.  Endnu  efter  Midten  af  19. 
Aarh.  fandtes  paa  et  Pulpitur  Christus  og  Apostlene  malede  i  gammel  tysk  Maner, 
og  i  Koret  fandtes  et  interessant  Epitafium  over  to  af  Kirkens  Præster,  Hans  Hansen, 
f  1596,  og  Jørgen  Jensen,  f  1606,  med  deres  Billeder. 

Lige  V.  for  Forlev  ligger  en  langstrakt  (vistnok  oprindelig  rektangulær),  stejlt 
affaldende  Banke,  „MøUebanken",  paa  hvilken  der  er  opgravet  mange  Munkesten. 
I  Engen  nedenfor  Banken  findes  et  dybt  Hul,  „Pinehullet",  og  det  fortælles,  at  der 
engang  har  staaet  en  stor  Gaard,  som  sank  i  Jorden  paa  Grund  af  Beboernes  Ugude- 
lighed („Da  Præsten  kom  for  at  berette  en  Kone,  fandt  han  et  Svin  i  Sengen;  han 
lyste  Forbandelse  over  Gaarden,  og  denne  sank  i  samme  Øjeblik"). 

Over  Indgangen  til  Ormslev  Krohave  findes  noget  af  en  Marmorkamin,  der  skal 
være  fra  Antvorskov  Slot. 

Hemmershøj  Sogn,  Anneks  til  Vemmelev,  omgives  af  dette,  St.  Peders 
Lands.,  Slots-Bjærgby,  Gjerlev  og  Lundforlund  Sogne,  Vester  Flakkebjærg 
Herred  (Faardrup  og  Egeslevmagle  S.)  samt  Boeslunde  Sogn.  Hele  Øst- 
grænsen dannes  af  Vorby  Aa.  Kirken,  ved  Østgrænsen,  ligger  omtr.  1  Mil 
S.  S.  V.  for  Slagelse  og  1^/4  Mil  0.  for  Korsør.  De  lavtliggende  og  temmelig 
jævne  Jorder  ere  omtr.  af  samme  Beskaffenhed  som  i  Hovedsognet.  Gennem 
Sognets  nordl.  Del  gaar  Landevejen  fra  Slagelse  til  Korsør,  gennem  den 
sydl.  Landevejen  fra  Slagelse  til  Skjelskør. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  2388  Td.  Ld.,  hvoraf  1412  besaaede  (deraf  med 
Hvede  137,  Rug  179,  Byg  443,  Havre  273,  Ærter  og  Vikker  11,  Blandsæd  til  Modenh. 
127,  til  Grøntf.  110,  Kartofler  50,  andre  Rodfr.  79,  andre  Handelspl.  3),  medens  der 
henlaa  til  Afgræsn.  390,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  667,  Have  28,  Moser  og  Kær  23, 
Byggegr.  22,  Veje,  Vandareal  m.  m.  18  Td.  Kreaturhold  1893:  258  Heste,  1042 
Stk.  Hornkv.  (deraf  618  Køer),  321  Faar,  763  Svin  og  11  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  275,^  Td.  Der  var  43  Selvejergaarde 
med  193,g,  2  Arvefæstegd.  med  12,g,  8  Fæstegd.  med  50,^,  47  Huse  med  18,g  Td. 
Hrtk.  og  39  jordløse  Huse  (1/3  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  1^90:  742  (1801: 
329,  1840:  592,  1860:  752,  1880:  717),  boede  i  145  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  12  levede  af  immat.  Virksomh.,  508  af  Jordbr.,  117  at 
hidustri,  19  af  Handel,  53  af  andre  Erhverv,  13  af  deres  Midler,  og  20  vare  under 
Fattigv.  (11  i  offtl.  Anst.). 

I  Sognet  Byerne:  Hemmershøj  (gml.  Form  Hymeshouæ,  Hymmesøv) 
med  Kirke  og  Skole;  Stude  \  Erdrup.  Desuden  F<?r<^;/;;zary^  med  Mølle.  — 
Gaarde  paa  over  12  Td.  Hrtk.:  Vorbygaard,  omtr.  15  Td.  Hrtk.,  omtr.  150 
Td.  Ld.,  hvoraf  30  Eng,  Resten  Ager.  En  Gaard  i  Stude,  Lindebor  g  gaard, 
16  Td.  Hrtk.,  142  Td.  Ld.,  hvoraf  7  Eng,  Resten  Ager;  5  Huse;  Mølle 
med  Bageri  (30  Td.  Ld.  i  Vemmelev  S.).  En  Gaard  i  Hemmershøj,  Gede- 
marksgaard,  UVg  Td.  Hrtk.,  123  Td.  Ld.,  hvoraf  7  Eng,  Resten  Ager;  4 
Huse  (21  Td.  Ld.  i  Vemmelev  S.). 

Hemmershøj  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører 
i    administr.  Henseende   under   de    samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folke- 


Slagelse  Herred.  —  Hemmershøj  og  Boeslunde  Sogn.  695 

tingskr.    som   dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  316.  Lægd.    Kirken  til- 
hører Ejeren  af  Taarnholm. 

Hemmershøj  Kirke,  bestaar  af  Skib,  lille  Kor  med  lige  Gavl,  temmelig  lavt  Taarn 
mod  V.,  Sakristi  og  Tilbygning  (tidligere  Gravkapel,  men  nu  forbunden  med  Kirken) 
mod  N.  og  Vaabenhus  paa  Taarnets  Sydside.  Den  ældste  Del,  fra  den  tidligere 
Middelalder,  er  opført  af  Kamp ;  senere  er  Kirken  udvidet  og  overhvælvet  (Koret  har 
Tøndehvælving)  samt  Taarn  og  de  andre  Tilbygninger  opførte,  alle  af  Mursten; 
Sakristiet  har  Tøndehvælving,  Vaabenhuset  Bjælkeloft.  Kirken  er  1872  restaureret 
under  Ledelse  af  Arkit.  Hans  J.  Holm.  Udskaaren  Altertavle  i  Renæssancestil,  med 
den  korsfæstede  i  Midtfeltet,  fra  Chr.  IV's  Tid;  paa  Alterbordets  Forside  meget  gammelt 
Maleri  med  Gudfader  og  Sønnen  tronende  i  Midten ;  udskaaren  Prædikestol  i  Renæs- 
sancestil; Granitdøbefont  med  Rebsnoning;  sjældent  Messingfad  med  Jesu  Daab  i 
graveret  Arbejde.  I  Koret  et  udslettet  Epitafium  mellem  to  fremspringende  Fane- 
stænger (if.  D.  Atl.  VI,  S.  263  har  der  hængt  en  Fane  over  en  Officer,  Albr.  Gørgs, 
f  1692);  i  Tilbygningen  et  gammelt  Krucifiks, 

I  Stude  (Storthæ)  var  oprindelig  en  Hovedgaard,  der  1320  tilhørte  Hr.  Peder 
Grubbe.    Hartvig  Tralow  tilskødede  1409  Bisp  Peder  i  Roskilde  Storte  og  Storte  Vang. 

Boeslunde  Sogn  omgives  af  Store  Bælt,  Taarnborg,  Vemmelev  og 
Hemmershøj  Sogne  samt  Vester  Flakkebjærg  Herred  (Egeslevmagle  S.,  Skjel- 
skør  Nor  og  Skjelskør  Købstads  Jorder).  Kirken,  mod  0.  i  Sognet,  ligger 
omtr.  3/4  Mil  N.  for  Skjelskør  og  IV4  Mil  0.  S.  0.  for  Korsør.  De  ikke 
videre  højtliggende  Jorder  ere  ler-  og  sandmuldede.  I  Sognet  ligge  spredt 
i  den  sydlige  Del  nogle  Smaaskove  (Troldhovedsk. ,  Hestehave ,  Simon 
Stubbe,  Skjelskør  Dyrehave  m.  m.).  Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  fra 
Korsør  til  Næstved  og  Skjelskør  samt  fra  Slagelse  til  Skjelskør. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  5377  Td.  Ld.,  hvoraf  2950  besaaede  (deraf  med 
Hvede  274,  Rug  333,  Byg  979,  Havre  535,  Ærter  og  Vikker  78,  Blandsæd  til  Modenh. 
222,  til  Grøntf  278,  Kartofler  91,  andre  Rodfr.  156,  andre  Handelspl.  4),  medens  der 
henlaa  til  Afgræsn.  668,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1241,  Have  65,  Skov  301,  Moser 
og  Kær  23,  Stenmarker  5,  Byggegr.  49,  Veje,  Vandareal  m.  m.  75  Td.  Kreaturhold 
1893:  496  Heste,  1994  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1243  Køer),  621  Faar,  1499  Svin  og  16 
Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  583,^  Td.  Der 
var  26  Selvejergaarde  med  160,9,  31  Arvefæstegd.  med  129,6,  32  Fæstegd.  med 
215,2,  1^5  Huse  med  57,g  Td.  Hrtk.  og  96  jordløse  Huse  (over  1/2  i  Fæste).  Befolk- 
ningen, 1/2  1890:  1662  (1801:967,  1840:  1305,  1860:  1641,  1880:  1612),  boede  i 
328  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  98  levede  af  immat.  Virk- 
somh.,  1022  af  Jordbrug,  4  af  Gartneri,  7  af  Fiskeri,  192  af  Industri,  53  af  Handel, 
1  af  Skibsfart,  196  af  andre  Erhv..  37  af  deres  Midler,  og  52  vare  under  Fattigv. 
(41  i  offtl.  Anst.). 

I  Sognet  Byerne:  Boeslunde  (gml.  Form  Borslude,  Boslunne,  Boslundæ), 
ved  Landevejen  til  Næstved,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Fattiggaard  (Plads 
for  37  Lemmer;  i  Bygningen  tillige  Hjem  for  12  alderdomsunderstøttede). 
Sparekasse  (opr.  ^^/g  1870;  ^^3  1^95  var  Sparernes  saml.  Tilgodehavende 
68,945  Kr.,  Rentefoden  4  pCt.,  Reservefonden  4469  Kr.,  Antal  af  Konti  284), 
Forsamhngshus,  Kro,  Andelsmejeri  og  Mølle;  Næble  med  Mølle;  Atterup 
ved  Landevejen  til  Skjelskør;  Gryderup  med  Skole;  Torpet;  Sønderup 
(Sønderupsøndre),  ved  Landevejen  fra  Slagelse  til  Skjelskør,  med  Skole; 
Vester-Bøgehjærg\  Øster-Bøgehjærg\  Eger  up  \  Tranderup,  ved  Landevejen 
til  Skjelskør;  Lindeskov.  Saml.  af  Huse:  Oredrevet,  Renttebjærg,  Tinget 
og  Liungen  (Lyngen)  paa  Næble  Mark,  m.  m.  Desuden  mærkes  Lyststedet 
lægerhus    i  Skoven  Simons  Stubbe,  og  en  Friskole  paa  Lille  Egede  Mark. 

Hovedgaard  en  JEspe  har  58  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.,  490  Td.  Ld.,  des- 
uden 110  Td.  Ld.  Skov;  til  Godset  høre  70  Td.  Hrtk,  Fæstegods  og  120 
Tdr.  Hrtk.    Arvefæstegods.     Desuden    Avlsgaardene    Liftdeskov ,    12^/2    Td. 


696  Sorø  Amt. 

Hrtk.,  215  Td.  Ld.,  hvoraf  100  Skov  og  Overdrev,  Resten  Ager,  Atierupgd. 
(under  Lyngbygd.),  IS^/g  Td.  Hrtk.,  omtr.  110  Td.  Ld.  og  Lille  Egede  (i 
Gryderup),  12^/3  Td.  Hrtk.,  98  Td.  Ld.,  alt  Ager,  med  Andelsmejeri  og 
to  jordløse  Huse. 

Boeslunde  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Vester 
Flakkebjærg  Herreds  Jurisdiktion  (Skjelskør),  Slagelse  Amtstue-  og  Skjelskør 
Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  4.  Folketingskr.  samt  2. 
Udskrivningskreds.'    309.  Lægd.      Kirken   tilhører   Ejeren   af  Lyngbygaard. 

Boeslunde  Kirke  er  en  meget  anselig,  48  Al.  lang,  16  Al.  bred  og  11  Al.  høj 
Kirke,  indvendigt  Maal,  og  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet  med  lige  afsluttet  Gavl, 
et  50  Al.  højt  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus  og  Sakristi  mod  N.  og  Kapel  (hvoraf 
Halvdelen  ind  mod  Kirken  bruges  som  Materialhus)  mod  S.  Den  ældste  Del,  fra  den 
tidligere  Middelalder,  har  været  opført  af  Kamp,  hvoraf  endnu  Rester  i  Skibets  Syd- 
mur; der  findes  Spor  af  smaa,  rundbuede  Vinduer.  Den  nederste  Tredjedel  af  Taarnet 
er  ogsaa  af  Kamp  med  Murstensskifter,  i  øvrigt  er  det  ligesom  de  andre  senere  Til- 
bygninger opført  af  Mursten.  Kirken  er  i  Tidens  Løb  undergaaet  store  Forandringer. 
Paa  Sydsiden  af  Skibet  er  der  to  svære  Stræbepiller  med  halvbuet  Gennemgang  og 
kronede  med  en  med  Blindinger  prydet  Kamgavl;  ogsaa  paa  Nordsiden  er  der  en 
Stræbepille,  men  uden  Kamgavl.  Kirken  har  4  Hvælvingsfag,  hvoraf  det  østligste 
udgør  Koret,  og  er  toskibet,  idet  Taarnrummet  er  forbundet  med  Skibet  ved  to 
Spidsbuer,  og  Hvælvingerne  i  Kirken  bæres  af  to  større,  runde  Piller  og  en  mindre 
og  slankere  nærmest  Alteret;  i  Ydermurene  lige  for  Pillerne  Halvpiller,  der  bære  de 
4  Krydshvælvinger  i  hvert  Skib.  Taarnrummet  og  Sakristiet  har  hver  een.  Kapellet  to 
Krydshvælvinger.  Kirken  er  restaureret  1867.  Prægtig,  stor,  femfløjet  gammel  Alter- 
tavle fra  den  katolske  Tid;  den  er  stærkt  forgyldt  og  forsynet  med  Billedskærer- 
arbejde  med  Jomfru  Maria  i  Midtfeltet  og  kan  ved  Aabning  eller  Tillukning  af  Fløjene 
danne  tre  Altertavler;  paa  Alterbordets  Forside  et  Maleri  med  Gudfader  med  den 
korsfæstede  paa  Skødet  m.  m.;  Altertavlen  antages  at  være  udført  i  Liibeck  og  har, 
som  nævnt  S.  615,  maaske  tidligere  haft  sin  Plads  i  Karmeliterklosteret  i  Skjelskør 
(se  Kirkeh.  Saml.  4.  R.  IV  Bd.  S.  47,  og  Fr.  Beckett,  Altertavler  i  Danm.,  S.  12). 
Prædikestolen,  paa  Pillen  ved  Alteret,  er  ny.  Granitdøbefonten  har  Rebsnoning  og 
rundbuede  Felter.  I  Koret  to  Rader  Munkestole,  mod  N.  4,  mod  S.  7  Sæder,  de 
sidste  med  udskaarne  Hoveder  paa  Armlænerne.  Mellem  Vaabenhus  og  ^kib  en 
jærnbeslaaet,  udskaaren  Dør  fra  den  katolske  Tid.  I  Taarnet  paa  Pillen  en  Marmor- 
mindetavle over  Sognepræsten  H.  D.  Beckmann,  f  1772  (paa  Tavlen  staar:  J.  G. 
Grund  fecit).  I  den  ydre  Del  af  Kapellet  er  der  en  1592  opsat  Marmormindetavle 
over  Dr.  med.  Chr.  Eskildsen,  f  1553.  Kapellet  har  tidligere  indeholdt  10  Kister  med 
Lig  af  Besiddere  af  Gjerdrup  m.  fl.,  men  de  bleve  1808  nedsænkede  paa  Kirkegaarden. 
Paa  Korets  østl.  Gavl  er  indmuret  et  Marmormonument  paa  Sandstenssokkel  (med 
en  siddende  Kvindefigur  og  Vase)  af  Wiedewelt  over  Justitsraad  M.  Qvistgaard, 
f  1798.  Foran  Monumentet  hvile  flere  af  Familien,  deribl.  P.  Chrf.  Qvistgaard  (indtil 
1859  i  Kapellet),  den  eneste  Officer,  der  faldt  ved  Kjøge  1807.  Paa  Kirkegaarden 
Familien  Moltkes  Begravelse,  deribl.  Gehejmekonferensraad  Otto  Greve  Moltkes  til 
Espe,  f  1853  (om  Kirken  se  Seehusen,  Optegn,  om  Lyngbygd,  Gjerdrup  m.  m.  S.  85  fl.). 

Særlig  kendt  blandt  Boeslundes  Præster  er  Iver  Hansen  Munk,  f  1684,  „den  lystige 
Præst",  der  spillede  Kort  med  Herrerne  paa  Borreby,  „saa  det  sved  baade  til  hans 
egen  Pung  og  hans  Eftermænds",  og  som  under  Svenskekrigen  1658 — 60  viste  sig 
som  en  forstandig  og  god  Patriot  og  som  de  fattiges  Ven;  han  var  ogsaa  en  flittig 
Samler  af  danske  Ordsprog,  og  hans  Manuskript,  der  endnu  findes  i  Universitets- 
biblioteket, har  været  benyttet  af  Peder  Syv  (se  O.  Malling,  Store  og  gode  Handl., 
7.  Udg.   S.    183   og   194,    Thiele,  Folkesagn,  I  S.  75,  og  Kirkeh.  Saml.,  I  S.  535  fl.). 

Espe  er  en  gammel  Hovedgaard,  hvis  Historie  dog  ikke  kan  forfølges  længere 
tilbage  end  til  2.  Halvdel  af  17.  Aarh.,  da  Dorthe  Daa,  Enke  efter  Gregers  Krabbe 
til  Torstedlund,  afstod  sin  Del  af  Gaarden  1667  til  Anders  Mogensen,  Borgmester 
i  Skjelskør.  Senere  ejedes  den  af  en  Anders  Hansen,  der  1703  solgte  den  til  Sviger- 
sønnen Gerlach  Thigillius,  som  atter  1719  skødede  den  til  Anders  Hansens  Enke, 
Anna  Maria  Andersdatter  (vistnok  Datter  af  ovennævnte  Anders  Mogensen).  Hun 
solgte  1723  Gaarden,  som  dog  dengang  ikke  kaldes  Hovedgaard,  for  5260  Rd.  D.  C. 
til  Fru  Mette  Rosenkrantz,  Enke  efter  Ove  Ramel  til  Borreby,  efter  hvis  Død  den 
solgtes   ved  Auktion    1730  til  Oberstlieutn.   Chr.  Fr.  de  Boysset  til  Basnæs  (Hoved- 


Slagelse  Herred.  —  Boeslunde  Sogn. 


697 


gaardstakst  med  Skovskyld  225/g,  Bøndergods  205  Td.  Hrtk.),  fra  hvem  den  ved 
Auktion  1736  solgtes  for  7810  Rd.  til  Poul  Schnabel,  Købmand  i  Sorø.  Denne  solgte 
den  1747  for  8200  Rd.  til  Major  Fr.  Lor.  Biilow  (f  1748),  hvis  Dødsbo  solgte  den  og 
Bonderup  1750  for  15,510  Rd.  til  Joh.  Ludv.  Schwerman,  der  atter  solgte  begge 
Gaardene  1758  til  Peder  Christensen.  Denne  afhændede  E.  1760  til  Folkmar  Danchel, 
efter  hvis  Død  (1773)  den  solgtes  til  Regimentskvartermester  Thibi  (skød  sig  paa 
Gaarden  s.  Aar)  og  1775  for  18,450  Rd.  til  Justitsraad  M.  Qvistgaard  til  Gjerdrup 
og  Lyngbygaard,  der  1788  overdrog  Gaarden  til  Sønnen  Joh.  Rehling  Qvistgaard 
for  36,000  Rd.  Han  solgte  E.  1798  for  62,000  Rd.  til  Cosmus  Bornemann;  derefter 
købtes  den  1804  for  88,000  Rd.  af  Sim.  Groth  Clausen,  1805  for  110,000  Rd.  at 
Kaptejn  H.  Fr.  Uldall,  1808  for  135,000  Rd.  af  en  vis  Hansen,  der  1810  solgte  den  for 
155,000  Rd.  til  Grev  O.  Moltke  (f  1853),  i  hvis  Familie  den  er  forbleven.  Nuv.  Be- 
sidder er  Hofjægermester  A.  G.  Greve  Moltke  til  Bonderup.  —  Hovedbygningen,  der 


Boeslunde  Kirkes  Indre. 


er  en,  to  Stokværk  høj  grundmuret  Bygning  med  to,  1  Stokværk  høje  Sidefløje,  er 
ombygget  og  restaureret  1848. 

I  Sognet  har  ogsaa  ligget  Hovedgaarden  Eskilds tricp,  som  har  været  ejet  af  den 
under  Kirken  nævnte  Dr.  Eskildsen,  men  til  hvis  Historie  man  i  øvrigt  intet  kender; 
den  afbrændte  1 744,  hvorefter  Jorderne  væsentlig  deltes  mellem  Espe  og  Bonderup.  — 
Ogsaa  i  Sønderup  har  der  ligget  en  Hovedgaard,  som  fordum  tilhørte  Roskilde 
Bispestol;  Palle  Jensen  fik  1360  af  Bisp  Henrik  Livsbrev  paa  Sønderup  Gods;  1382 
tilhørte  Gaarden  Peder  Lang,  der  1390  pantsatte  den  til  Peder  Dene;  1479 — 84  be- 
boede Fru  Christine,  Hr.  Jens  Torbernsen  (Sparres)  Datter,  Sønderupgaard,  som 
hendes  Søn  Jens  Pedersen  1489  solgte  til  Hr.  Henr.  Meinstrup.  —  Væbneren  Jep 
Barritsen  skrev  sig  1482  af  Boeslunde^  men  aihændede  sit  Gods  her  1491  til  Antvor- 
skov Kloster. 

Ved  Boeslunde  slog  Absalon  med  sine  Huskarle  (18  Mand)  Palmelørdag  ^^/^  1158 
Venderne,  der  kort  i  Forvejen  vare  gaaede  i  Land  paa  den  nærliggende  Kyst;  de 
færreste  af  Fjenderne  undkom,  men  Absalon  mistede  kun  een  Mand.  —  Mellem 
Kirken  og  Præstegaarden  er  der  en  Kilde,  „Hellig-  Kors  Kilde"' ,  der  i  sin  Tid  har 
været  meget  besøgt  af  syge. 


698  Sorø  Amt. 

Paa  Oster-Bøgebjærg  Mark  er  der  en  stor,  fredlyst  Langdysse  med  eet  Kammer 
og  51  Randsten.  Ved  Næble  er  der  fredlyst  et  meget  stort  Dyssekammer,  bestaaende 
af  7  Bæresten  og  en  kolossal,  12  F.  lang  Overligger.  —  Ved  Boeslunde  Kirke  blev 
der  1842  og  1874  i  en,  oprindelig  ved  Kunst  aftrappet  Banke,  Borgbjærg  kaldet, 
fundet  paa  to  forskellige  Steder  værdifulde  Kar  fra  den  yngre  Broncealder,  nemlig 
to  større  Skaale,  to  Osekar,  hvis  Hanke  ende  i  smukt  stiliserede  Dyrehoveder,  og  to 
Bægere,  alle  af  Guld,  Værdi  omtr.  2000  Kr. 

Boeslunde  var  indtil  1555  Anneks  til  Skjelskør. 

Taarnborg  Sogn,  Anneks  til  Korsør,  og  beliggende  V.,  N.  og  0. 
omkring  Korsør  Nor,  omgives  af  Købstadens  Jorder,  Store  Bælt,  Stillinge, 
Vemmelev  og  Boeslunde  Sogne.  Kirken,  ved  Norets  Nordøstside,  ligger 
omtr.  ^/2  Mil  N.  0.  for  Korsør.  De  lavtliggende  og  jævne,  kun  paa  Norets 
Nord-  og  Østside  noget  bakkede  Jorder  (Halskovs  højeste  Punkt  er  Høj- 
bjærg,  92  F.,  29  M.)  ere  overvejende  sandmuldede.  Ved  den  nu  udtørrede 
Halskov  Vejle,  der  danner  Grænsen  mod  Stillinge  Sogn,  og  som  optager 
Tude-  eller  Næsby  Aa,  ligger  den  lille  ubeboede,  nu  landfaste  0  Tjokholm. 
Det  inderste  af  Halskov  Vejle  og  flere  Stykker  paa  Norets  Vestside  (Nordre 
og  Søndre  Inddæmning)  ere  tørlagte.  Gennem  Sognet,  der  har  nogen  Skov 
(deribl.  Klarsk.  ved  Store  Bælt),  gaar  N.  for  Noret  den  vestsjæll.  Jærnbane, 
og  S.  0.  for  Noret  Landevejene  fra  Slagelse  og  Næstved  til  Korsør. 

Fladeindholdet  var  i^/^  \sm:  5280  Td.  Ld.,  hvoraf  2563  besaaede  (deraf  med 
Hvede  410,  Rug  226,  Byg  848,  Havre  548,  Ærter  og  Vikker  68,  Blandsæd  til  Modenh. 
131,  til  Grøntf.  139,  Kartofler  59,  andre  Rodfr.  129,  andre  Handelspl.  4),  medens 
der  henlaa  til  Afgræsn.  551,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1788,  Have  50,  Skov  189, 
Moser  og  Kær  15,  Flyvesand  3,  Byggegr.  42,  Hegn,  Veje,  Vandareal  m.  m.  79  Td, 
Kreaturhold  1893:  430  Heste,  1782  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1231  Køer),  419  Faar, 
1277  Svin  og  21  Geder.  Ager  ogEngsHartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895: 
465,g  Td.  Der  var  59  Selvejergaarde  med  403,g,  2  Arvefæstegd.  med  6,3,  1  Fæstegd. 
med  3,4,  100  Huse  med  51,,  Td.  Hrtk.  og  76  jordløse  Huse  (^/^  i  Fæste).  Befolk- 
ningen, 1/2  1890:  1628  (1801:  766,  1840:  1177,  1860:  1416,  1880:  1505),  boede 
i  257  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  75  levede  af  immat. 
Virksomh.,  758  af  Jordbrug,  9  af  Gartneri,  22  af  Fiskeri,  462  af  Industri  (af  Tegl- 
brænderi levede  225),  6  af  Handel,  17  af  Skibsfart,  211  af  andre  Erhverv  (deraf 
197  Arbm.),   30   af  deres  Midler,  og  38  vare  under  Fat.tigv.  (deraf  15  i  offtl.  Anst). 

I  Sognet  Taarnborg  Kirke  og  Byerne:  Svendstrup,  ved  Jærnbanen, 
med  Sparekasse  (opr.  ^/^g  1870;  ^^/g  1895  var  Sparernes  saml.  Tilgode- 
havende 65,001  Kr.,  Rentefoden  3^/5  pCt.,  Reservefonden  4043  Kr.,  Antal 
af  Konti  426),  Forsamlingshus  og  Teglværk  (Aktieselskabet  „Svendstrup 
Teglværker",  med  Skinnespor  til  Korsørbanen;  Frølunde  med  Skole  og 
Andelsmejer;  Tjæreby  med  Skole;  Halseby  med  Mølle;  Hulby  med  Skole 
og  Mølle  (Nissemølle).  Desuden  Stibjærg-,  Bonderup-^  Knivkær-  og  Klar- 
skov Huse. 

I  Sognet  Hovedgaardene:  Taarnhohi,  omtr.  55  Td.  Hrtk.,  480  Td. 
Ld.,  hvoraf  11  Strandeng,  24  Have  og  Gaardsplads,  Resten  Ager;  desuden 
8  Td.  Hrtk.  til  Gaarde  og  Huse,  som  ere  bortforpagtede  eller  bortlejede; 
af  Jorderne  ligge  omtr.  250  Td.  Ld.  i  Vemmelev  S.  (til  Godset  Hemmers- 
høj  og  Taarnborg  Kirker,  7  Td.  Hrtk.  Fæstegods  foruden  en  Del  Arvefæste- 
afgifter). Taarnborg,  75^8  Td.  Hrtk.,  900  Td.  Ld.,  hvoraf  160  Eng,  90 
Skov,  Resten  Ager;  til  Ejendommen,  hvoraf  en  Del  ligger  paa  Korsør 
Købstads  Jorder,  høre  omtr.  50  Arvefæsteejendomme  og  5  Fæste-  og  Leje- 
huse; det  paa  søndre  Inddæmning  i  1860'erne  anlagte  Dampteglværk  (aarl. 
Produktion  omtr.  5  Mill.  Sten)  er  Ejeren  af  Taarnborg  Medejer  af;  paa 
Gaardens  Jorder   er  Korsør  Vandværk    anlagt    (se    S.  600).    Bonderup,   60 


Slagelse  Herred.  —  Taarnborg  Sogn. 


699 


Td.  Hrkt.,  665  Td.  Ld.,  hvoraf  125  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden  hører 
35  Td.  Hrtk.  Fæstegods.  —  Desuden  Svends  trup gaard  12^/ g  Td.  Hrtk., 
100  Td.  Ld.,  alt  Ager;   2  Huse. 

Taarnborg  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Korsør 
Købstads  Jurisdiktion,  Slagelse  Amtstue-  og  Korsør  Lægedistrikt,  3.  Lands- 
tingskreds og  Sorø  Amts  3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  314. 
Lægd.    Kirken   tilhører  (fra   1866)  Ejeren  af  Taarnholm. 

Taarnborg  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet  med  lige  afsluttet  Gavl,  Taarn  — 
der  danner  Forhallen,  og  hvorigennem  Indgangen  er  —  mod  V.  og  en  lille  Udbyg- 
ning (nu  Materialrum)  paa  Korets  Nordside.  Kirken  er  opført  hovedsagelig  af  Mur- 
sten og  har  Krydshvælvinger,  i  Skibet  3,  i  Koret  2;  Korbuen  er  tilspidset;  Korets 
østlige  Del  er  ved  to  i  Kirkens  Længderetning  opførte  Mure  delt  i  to  Rum;  Midt- 
rummet mellem  Murene  danner  en  lille  Gang  fra  Døren  i  Ostgavlen  og  har  gibset 
Loft ;  paa  hver  Side  af  Gangen 


føre  Døre  ind  til  de  to  Rum, 
hvoraf  det  sydl.  bruges  til 
Sakristi,  medens  det  nordl. 
staar  i  Forbindelse  med  den 
lille  Udbygning.  Alterbilledet 
(Christus  som  Barn  i  Templet) 
er  malet  og  skænket  1882  af 
Frk.  G.  Oxholm;  Prædikestolen 
er  ny.  Døbefonten  af  Sten,  med 
Forsiringer,  men  overmalet.  I 
Sakristiet  en  lille,  gammel  Alter- 
tavle; i  Koret  et  Krucifiks;  i 
Skibets  vestlige  Ende  et  Pul- 
pitur. —  Paa  Kirkegaarden  et 
Ligkapel. 

Ved  Østsiden  af  Korsør  Nor, 
paa  en  høj  Banke  tæt  ved 
Kirken,  og  paa  Gaarden  Taarn- 
holms  Mark,  ligge  de  siden 
1893  fredlyste  Ruiner  af  det 
gamle  Taarnborg  Slot.  der  i  de 
sidste  Aar  ere  fremdragne  paa 
Nationalmuseets  Foranstalt- 
ning. Ruinen  bestaar  af  en  i 
uregelmæssig  Firkant  (omtr. 
45  Al.  paa  hver  Side)  anlagt 
Ringmur,  af  hvilken  nu  kun 
til  Dels   det    af  Kamp  opførte 

Fundament  (2^/2  Al.  bredt)  er  tilbage,  men  ovenpaa  hvilket  der  har  staaet  en  Mur  af 
Munkesten ;  midt  i  Rummet  indenfor  Ringmuren  har  staaet  et  stærkt  Taarn,  Donjonen 
(omtr.  8  Al.  i  Firkant),  af  hvilket  kun  Kampestensgrunden  er  tilbage.  Omkring 
Taarnet  er  der  flere  Steder  en  velbevaret  Brolægning,  og  udenom  denne  er  der  fundet 
Fundamenter  af  mindre  Bygninger.  Ved  Udgravningerne  fandtes  der  en  Del  Sager, 
deribl.  omtr.  70  Mønter  fra  Chrf.  II's  Tid,  en  Kande  af  glaseret  Ler,  Skaar  af  Ler- 
kar, Hængelaase  m.  m.  Borgen,  der  maaske  helt  har  været  omgivet  af  Vand,  idet 
Noret  tidligere  vistnok  har  strakt  sig  betydeligt  længere  ind,  antages  at  have  været 
et  Led  i  den  Række  Befæstningsanlæg,  som  udførtes  i  12.  Aarh.  for  at  beskytte 
Kysterne  mod  Venderne,  og  som  paabegyndtes  under  Svend  Grathe.  Da  Vald.  I  stiftede 
Antvorskov  Kloster,  henlagde  han  til  Gengæld  Taarnborg,  Halseby  og  „Bræcnnæs'- 
til  Krongodset.  Erik  Men  ved  skal  ofte  have  opholdt  sig  her;  1322  nævnes  Jacobus 
dictus  Scaal,  advocatus  dm.  regis  in  Thornburgh.  Da  de  danske  Stormænd  1326 
rejste  Oprør  mod  Chrf.  II,  sendte  han  Sønnen  Erik  med  Tropper  til  Sjælland;  men 
da  disse  ogsaa  forenede  sig  med  Oprørerne,  maatte  Erik  indeslutte  sig  i  Taarn- 
borg, hvor  han  blev  belejret  af  Oprørerne  under  Knud  Porse  og  Marsken  Ludv. 
Albertsen,  som  efter  16  Dages  Forløb  indtoge  Borgen  og  førte  Prinsen  som  Fange 
til  Haderslev.    I   øvrigt   ved   man  intet  om  Borgen,  hvis  Historie  vist  ofte  er  bleven 


Taarnborg  Ruiner. 
Efter  Kapt.  A.  P.  Madsens  Opmaalinger  (Nationalmus.  Arkiv). 


700  Sorø  Amt. 

sammenblandet  med  Korsør  Slots  (se  S.  604),  og  heller  ikke  ved  man,  hvornaar  den 
er  forsvunden;  maaske  er  den  ødelagt  ved  Ild,  hvilket  en  forkullet  Bjælke  indenfor 
Ringmuren  kan  tyde  paa. 

Det  nuv.  Taarnholm  var  i  den  nyere  Tid  en  Del  af  Antvorskov  R^'^tterdistrikt  og 
blev  ved  Salget  1774  indrettet  til  en  særlig  Ejendom,  der  under  Navn  af  „Taarn- 
borg  Gods"  solgtes  med  tillagte  Hovedgaards  Rettigheder,  men  uden  Bygninger  (i 
alt  497  Td.  Hrtk.,  herunder  Hemmershøj  Kirke  af  20  Td.  matr.  Hrtk.)  til  Proprietær 
Chr.  Eggers  til  Dyrehovedgaard  for  26,000  Rd.  D.  C.  (Skødet  er  af  10/3  1777).  Han 
afsondrede  Jorderne  fra  Fællesskabet  med  de  tilstødende  Bønderbyer  og  solgte  Ejen- 
dommen med  nogen  Forøgelse  1796  for  60,000  Rd.  D.  C.  til  Landvæsenskommissær, 
Kammerraad  Giersing,  der  1798  opførte  den  to  Stokværk  høje  Hovedbygning  af  Grund- 
mur og  1805  solgte  Godset  for  245,000  Rd.  D.  C.  til  Grev  Ahlefeldt-Laurvigen  og  Med- 
interessenter  (Kancelliraad  Lindegaard  og  Købmand  Møller),  hvorefter  den  senere 
overtoges  af  Statskassen  paa  Grund  af  Skatterestancer;  1836  blev  den  købt  af 
Kommandør,  senere  Kontre-Admiral  J.  C.  de  Falsen,  der  1 845  afhændede  den  til  Kammer- 
herre H.  P.  Oxholm  (f  1870).  Nuv.  Besidder  er  dennes  Søn,  Kammerherre,  Hofjæger- 
mester A.  G.  T.  Oxholm. 

Det  nuv.  Taarnborg  hed  tidligere  Korsør  eller  Taarnhorg  Slots  Ladegaard  (i  et 
af  Chr.  I  paa  Antvorskov  1459  udstedt  Gavebrev  siges,  „at  Korsør  maa  beholde, 
nyde  og  bruge  Kronens  gamle  Ladegaard,  liggende  ved  Taarnborg,  mod  en  aarlig 
Afgift  til  Embedsmanden  paa  Korsør,  nemlig  14  Pd.  Korn")  eller  Dyrehovedgaard, 
hvilket  sidste  Navn  blev  det  almindelige  i  den  nyere  Tid.  Den  skal  tidligere  have 
ligget  tæt  ved  Kysten  overfor  Korsør  Slot,  men  flyttedes  senere  til  sin  nuv.  Plads. 
Kongen  skødede  den  i  2.  Halvdel  af  17,  Aarh.  til  Amtmand  H.  Liitzow  (f  1693), 
efter  hvem  den  ejedes  af  Hans  Jørgensen,  Borgmester  i  Korsør,  der  1684  solgte 
den  (30  Td.  Hrtk.)  til  Joch.  Brorsen.  Derpaa  nævnes  som  Ejere  Assessor  E.  Jacobsen 
Ejlert,  der  1699  skødede  den  til  Chr.  Schnitler,  Handelsmand  i  Kbh.,  senere  Ulrich 
Mogensen,  hvis  Enke  1741  solgte  den  (med  Bøndergods  204Td.  Hrtk. ;  den  kaldes 
endnu  ikke  Hovedgaard)  til  Poul  Hein  af  Nyborg,  som  atter  afhændede  den  1766  til 
Chr.  Eggers,  Forvalter  paa  Dragsholm  (se  under  Taarnholm;  det  var  til  Eggers' 
Datter  Mariane,  Baggesen  skrev  sine  første  Digte).  Efter  ham  gik  den  over  til  Sønnen 
N.  Chr.  Eggers,  Landeværnskapt.,  som  i  Slutn.  af  18.  og  i  Beg.  af  19.  Aarh.  opførte 
den  to  Stokværk  høje  Hovedbygning  af  Grundmur.  Derefter  udlagdes  den  1824  til 
Købmand  Theil  i  Korsør,  i  hvis  Families  Eje  den  var  til  1838.  Derefter  besades  den 
af  Ferdinand  Rée,  der  paabegyndte  de  store  Inddæmninger  ved  Noret  og  1842 
solgte  Ejendommen  til  Kammerherre,  senere  Overhofmarskal  og  Overkammerherre  V. 
T.  Oxholm,  som  kort  efter  fik  Gaardens  Navn  forandret  til  Taarnborg.  Han  solgte 
den  1866  (tilligemed  „Krusesminde",  se  S.  597)  for  330,000  Rd.  til  Justitsraad,  senere 
Etatsraad  J.  A.  Bech,  f  1876.  Nuv.  Ejer  er  hans  Søn,  E.  Bech,  under  hvem  Driften  er 
bleven  udvidet.  Jorderne  drænede  og  Avlsbygningerne  til  Dels  fornyede.  —  I  den 
smukke,  paa  et  stærkt  kuperet  Terræn  anlagte  Have  ligger  under  en  Stendysse  den 
Hest,  som  General  Krogh,  Sejrherren  ved  Isted,  red  paa  Slagdagen. 

Bonderup  var  oprindelig  en  Bondeby,  som  tiUige  med  Hulby  solgtes  af  Kongen 
i  1.  Halvdel  af  18.  Aarh.  til  en  Hr.  Seidelin,  der  atter  solgte  den  til  Raadmand  Peder 
Jensen  i  Slagelse,  der  lod  Bonderup  By  aibryde  og  deraf  oprettede  en  Avlsgaard 
eller  ufri  Hovedgaard.  Han  solgte  den  (omtr.  202  Td.  Hrtk.)  til  Justitsraad  Bertel 
Hauch,  som  1739  afhændede  den  til  Ant.  Bartholomæus,  „Gastgeber  udi  Osted"  og 
Forpagter  paa  Antvorskov.  Han  solgte  den  Aaret  efter  til  Fru  Gisilla,  Baronesse 
Prøch,  der  1743  for  8500  Rd.  D.  C.  skødede  den  til  Peder  Pedersen  Bech,  hvorefter 
den  ved  Auktion  1747  gik  over  til  Major  Fr.  Lor.  Biilow,  som  s.  Aar  købte  Espe, 
med  hvilken  B.  havde  fælles  Ejere  (se  S.  697)  indtil  1760,  da  Peder  Christensen 
frasolgte  Espe,  men  beholdt  Bonderup,  som  senere  ejedes  af  hans  Enke.  Aar  1792 
blev  B.  for  43,200  Rd.  D.  C.  købt  af  daværende  Kammerjunker  Gasten schiold,  der  fra- 
skilte største  Delen  af  Bøndergodset  og  atter  solgte  Gaarden  1798  for  40,000  Rd. 
D.  C.  til  Ehrenreich  Sigv.  Phfuel.  Denne  solgte  den,  efter  atter  at  have  samlet  Bønder- 
godset, 1825  for  20,600  Rd.  til  Gehejmestatsminister  Grev  O.  Moltke  til  Espe,  i  hvis 
Families  Besiddelse  begge  Gaardene  ere  forblevne  siden  den  Tid  (se  S.  697).  — 
Hovedbygningen,  i  1  Stokværk  med  Kælder  og  Kvist,  er  opført  1862. 

Sognet  frembyder  ikke  liden  Interesse  i  antikv.  Henseende.  I  Korsør  Nor  er  der 
ved  de  3  smaa,  nu  landfaste  Oer  Egeø,  Magleø  og  Lilleø  og  paa  en  mindre  Højning 
i  det  inddæmmede  Land  mellem  dem  opsamlet  et  meget  stort  Antal  Flintsager  hoved- 
sagelig fra   den   ældre  Stenalder,   dels   færdige  Redskaber,  dels  Affald  fra  Flinthug- 


Slagelse  Herred. 


Taarnbors:  Sosrn. 


701 


ningen.  Et  lignende,  men  mindre,  ældre  Stenaldersfund  hidrører  fra  det  inddæmmede 
Tjæreby  Nor  eller  Halskov  Vejle.  Af  Stengrave  kendes  i  alt  20,  af  Gravhøje  14, 
men  Halvdelen  er  nu  sløjfet.  Ved  Svendstrup  ligger  en  fredlyst,  etkamret  Lang- 
dysse. —  Ved  Hulby,  yderst  paa  Klinten  ved  Noret,  findes  stadig  Munkesten,  og 
mange  skulle  i  ældre  Tid  være  opbrudte  her;  det  meste  af  denne  Ruin  er  dog 
vistnok  styrtet  ned  i  Stranden.  Fra  den  østl.  Bred  af  Korsør  Nor  strækker  sig  ud 
i  Vandet  en  delvis  bevaret  Række  af  store  Sten,  „Marsk  Stigs  Rev",  og  Sagnet  for- 
tæller,  at  Marsken  her  vilde  bygge  en  Bro  over  Noret  for  at  ødelægge  Korsør  Slot. 


Vester  Flakkebjærg  Herred. 

Sogne: 
(Skjelskør  Købstads  Landdistrikt).  —  Egeslevmagle ,  S.  ^02.  —  Høve,  S.  705.  — 
Flakkebjærg,  S.  yo6.  —  Skjørpinge,  S.  yoy.  —  Faardrup,  S.  70'j.  —  Sørbymagle , 
S.  'J08.  —  Kirkerup,  S.  709.  —  Gimlinge,  S.  yio.  —  Haarslev,  S.  yii.  —  Ting- 
jellinge^  S.  ^12.  —  Hyllested,  S.  yij-  —  Venslev,  S.  7/^.  —  Holsteinborg^  S.  714.  — 
Ørslev,    S.  ji'j.    —    Bjerre,   S.  779.    —    Tjæreby,  S.  jiq.    —    Magleby,  S.  ^22.    — 

Agger  sø,  S.  J26.  —   Omø,  S.  72^. 


ette  Herred,  det  sydvestligste  og  næst- 
mindste i  Sorø  Amt,  grænser  mod 
0.  til  Øster  Flakkebjærg  og  Alsted 
Herreder,  mod  N.  V.  til  Slagelse 
Herred  og  mod  V.  og  S.  til  Store 
Bælt  og  Vordingborg  Bugt.  Herredets 
største  Udstrækning  fra  N.  til  S. 
er  omtr.  3  Mil;  fra  V.  til  0.  er 
det  bredeste  Sted  omtr.  2^4  Mil, 
men  mod  N.  0.  løber  det  temmelig 
spidst  til  mellem  Alsted  og  Slagelse 
Herreder.  Mod  S.  V.  udsender  Her- 
redet Sjællands  sydvestligste  Halvø 
Stigsnæs;  Vordingborg  Bugt  afsætter  paa  Sydkysten  af  større  Indskæringer 
Basnæs  og  Holsteinborg  Nor.  Tre  Øer,  Aggersø,  Omø  og  Glænø,  høre  til 
Herredet.  Jorderne  ere  i  den  nordl.  Del  noget  højtliggende,  men  i  øvrigt  lave 
og  overvejende  jævne;  i  Underlaget  er  næsten  overalt  Lermergel,  i  det  muldede 
Overlag  Leret  fremherskende.  Der  findes  spredt  en  Del  Skov,  men  i  det  hele 
hører  Herredet  til  de  mindre  skovrige  sjællandske  Herreder  (3293  Td.  Ld.).  Det 
eneste  betydelige  Vandløb  er  Vorby  Aa;  Søer  er  der  ingen  af.  Med  Hensyn 
til  Frugtbarheden  hører  det  til  Amtets  bedre  Herreder,  idet  der  i  Gennemsnit 


- — "^t^^-^TS 


702  Sorø  Amt. 

gaar  omtr.  9^/4  Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.  Ved  Matrikuleringen  var  Herre- 
dets Fladeindhold  ansat  til  45,317  Td.  Ld.  (4,54  D  Mil,  250  Q  Km.). 
Ager  og  Engs  Hartkorn  samt  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895 
4330,2  Td.  Folketallet  var  Vg  1890  i  Landdistrikterne  12,803  (1801: 
6983,  1840:  10,656,  1860:  12,831,  1880:  13,199).  I  Herredet  ligger 
Købstaden  Skjelskør.  I  gejstlig  Henseende  danner  Herredet  eet  Provsti  med 
Øster  Flakkebjærg  Herred.  I  verdslig  Henseende  hører  Herredet  til  Vester 
Flakkebjærg  Herreds,  Antvorskov  Birks  og  Holsteinborg  Birks  Jurisdik- 
tioner samt  til  Amtets  2.  (Flakkebjærg,  Egeslevmagle,  Tjæreby,  Magleby, 
Aggersø  og  Omø),  3.  (Høve,  Tingjellinge,  Haarslev,  Hyllested,  Bjerre,  Ørslev, 
Holsteinborg  og  Venslev)  og   7.  Forligskreds  (de  øvrige  Sogne). 

Vester  Flakkebjærg  Herred  (i  Vald.  II's  Jordeb.  kaldet  Flackehyærghæreth  og 
Flaccahiarhæref)  hørte  fra  1660  til  Antvorskov  og  Korsør  Amter,  indtil  Sorø  Amt 
oprettedes  1798  (se  S.  540). 

Efter  Antallet  af  jordfaste  Fortidsmonumenter  maa  den  vestl.  Del  af  Herredet  i 
Oldtiden  have  været  tættere  befolket  end  den  østl.  I  Egeslevmagle,  Faardrup,  Tjæreby 
og  Magleby  Sogne  er  der  talt  henved  125,  i  alle  de  andre  Sogne  kun  80  Monu- 
menter. Næsten  ^\^  af  dem  er  nu  sløjfet.  Der  er  langt  færre  Gravhøje  end  Sten- 
grave,  af  hvilke  der  ikke  kendes  mindre  end  60  Langdysser.  Der  er  i  alt  11  fred- 
lyste Mindesmærker. 

Litt. :  Seyer  Mahling  Beyer,  En  antiqv.  og  stat.  Topogr.  af  Egitzlefmagle  Sogn 
og  Vester  Flakkeberg  Herreds  Pastorater  osv.,  Slagelse  1820.  —  Indberetn.  til  National- 
museet om  antikv.  Undersøgelser  i  Vester  Flakkebjærg  H.,  af  J.  B  Løffler  1884  og 
1886. 


Skjelskør  Købstads  Landdistrikt,  se  S.  608,  611   og  612. 

Egeslevmagle  Sogn  omgives  af  Skjelskør  Nor,  Skjelskør  Købstads 
Jorder,  Magleby,  Tjæreby,  Høve,  Flakkebjærg  og  Faardrup  Sogne  samt 
Slagelse  Herred  (Hemmershøj  og  Boeslunde  S.).  Kirken,  mod  0.  i  Sognet, 
ligger  omtr  ^/^  Mil  N.  0.  for  Skjelskør.  De  ikke  videre  højtliggende  Jorder 
ere  overvejende  jævne,  dog  med  enkelte  Banker  (Kanehøj  er  128  F.,  40 
M.),  og  dels  ler-,  dels  sandmuldede.  Gennem  Sognet,  der  har  lidt  Skov 
(Fuglehave,  Lyngen  m.  m.) ,  gaa  Landevejene  fra  Skjelskør  til  Sorø  og 
Næstved  og  fra  Korsør  til  Næstved. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  4580  Td.  Ld.,  hvoraf  2483  besaaede  (deraf  med 
Hvede  145,  Rug  439,  Byg  816,  Havre  474,  Boghvede  3,  Ærter  og  Vikker  43,  Bland- 
sæd til  Modenh.  126,  tifOrøntf.  234,  Kartofler  65,  andre  Rodfr.  135,  andre  Handelspl. 
3),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  669,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1021,  Have  44, 
Skov  152,  Moser  og  Kær  50,  Heder  6,  Byggegr.  44,  Hegn,  Veje,  Vandareal  m.  m. 
111  Td.  Kreaturhold  1893:  371  Heste,  1718  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1 124  Køer), 
501  Faar,  1420  Svin  og  28  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskylds- 
hrtk. var  Vi  1895:  473.3  Td.  Der  var  22  Selvejergaarde  med  230,6,  14  Arvefæstegd. 
med  79,9,  24  Fæstegd.  med  134,^,  85  Huse  med  34,3  Td.  Hrtk.  og  79  jordløse  Huse 
(3/4  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  1890:  1221  (1801:879,  1840:  1181,  1860:  1357, 
1880:    1364),   boede   i   209   Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter   Erhverv  saaledes: 


Vester  Flakkebjærg  Herred.  —  Egeslevmagle  Sogn.  703 

44  levede  af  immat.  Virksomh.,  868  af  Jordbrug,  14  af  Gartneri,  227  af  Industri,  6 
af  Handel,  6  af  andre  Erhverv,  10  af  deres  Midler,  og  46  vare  under  Fattigv. 
(35  i  offtl.  Anstalter). 

I  Sognet  Byerne:  Egeslevmagle  (gml.  Form  Eggerslef,  Ægisløf,  Ægæsløff, 
Egitsløvmagle),  omtr.  ved  Skjelskør-  og  Korsørvejens  Sammenstød ,  med 
Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Andelsmejeri;  Frankerup\  Baaslimde  (Boeslunde, 
gml.  Form  Booslunde),  ved  Skjelskør  vej  en,  med  Kanehøj  Mølle;  Hesselby 
med  Fattiggaard  (Plads  for  10  Lemmer;  i  Bygningen  tillige  Hjem  for  20 
alderdomsunderstøttede) ;  en  Del  af  Egeslevlille  (det  øvrige  i  Tjæreby  S.). 
Desuden  Smidsttup  Gaarde  og  Huse  (se  S.  614)  med  Skole,  Stenbjærg- 
7nagle-,  Rasbjærg-,  Hesselby-  og  Ravnemark- Huse. 

Hovedgaarden  Gjerdrup  har  3 7^8  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  1^/^ 
Td.  Skovsk.,  380  Td.  Ld.,  hvoraf  2  Eng,  90  Skov,  Resten  Ager;  desuden 
I32V2  Td.  Hrtk.  Fæstegods;  30  Td.  Ld.  af  Hovedgaarden  ligger  i  Boeslunde 
S.,  Fæstegodset  er  spredt  i  flere  Sogne.  Hov e dg aa. r den  Ly ngbvgaard  har 
70^/8  Td.  Hrtk.,  omtr.  720  Td.  Ld.  (alt  i  Egeslevmagle  S.),  og  af  Skov  6V2 
Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  22^1^  Td.  Skovsk.,  omtr.  302  Td.  Ld.  (i  Egeslev- 
magle, Boeslunde,  Sørbymagle  og  Kirkerup  S.) ;  desuden  høre  til  Lyngbygd. 
Boeslunde  Kirke  og  95^8  Td.  Hrtk.  Bøndergods,  omtr.  850  Td.  Ld.  (i 
Egeslevmagle,  Boeslunde  og  Hemmershøj  S.).  —  Af  Lyngbygaards  Gods 
udskiltes  187  7  33  Gaarde  af  Fæstegodset,  hvilket  deltes  i  3  Dele  (11  Gaarde 
i  hver) ,  nemlig  det  saakaldte  Egeslevmagle  Gods ,  nu  bestaaende  af  5 
Fæstegaarde  i  Egeslevmagle  og  Boeslunde  S.,  tiis.  33^/8  Td.  Hrtk.,  272 
Td.  Ld.,  Franker  up  Gods,  1 1  Fæstegaarde  i  Egeslevmagle  og  Boeslunde 
S.,  tiis.  78^4  Td.  Hrtk.,  696  Td.  Ld.,  og  Erdrup  .Gods,  11  Fæstegaarde  i 
Boeslunde  og  Hemmershøj  S.,  tiis.  75^/4  Td.  Hrtk.,  702  Td.  Ld.  —  Præsfe- 
gaarden  har  IS^/g  Td.  Hrtk.,  omtr.  115  Td.  Ld.,  omtr.  3  Mose,  Resten  Ager. 

Egeslevmagle  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Vester 
Flakkebjærg  Herreds  Jurisdiktion  (Skjelskør),  Slagelse  Amtstue-  og  Skjelskør 
Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  4.  Folketingskr.  samt  2. 
Udskrivningskr.'   308.  Lægd.    Kirken  tilhører  Universitetet. 

Egeslevmagle  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.,  Vaaben- 
hus  mod  S.  og  Sakristi  mod  N.  Den  ældste,  anselige  Del,  vist  fra  1.  Halvdel  af  12.  Aarh., 
er  opført  af  utilhuggen  Kamp  og  Fraadsten ;  paa  Skibets  Sydside  er  der  to  smaa,  rund- 
buede Vinduer,  ogsaa  den  sydlige  Dør  er  bevaret.  I  senere  Middelalder  indbyggedes 
der  i  Skibet  to  Rækker  spidsbuede  Hvælvinger,  tre  i  hver,  og  tre  Piller  midt  i  Skibet 
til  Støtte  for  disse;  Koret  fik  een  Krydshvælving.  Omtr.  samtidig  tilføjedes  Taarnet, 
hvis  nederste,  overhvælvede  Rum  ved  to  Spidsbuer  forbandtes  med  den  toskibede 
Kirke;  tillige  nedbrødes  Korgavlen,  Murene  forlængedes  mod  0.,  og  det  nye  Rum 
fik  een  Krydshvælving.  Tilbygningerne,  ogsaa  Vaabenhus  og  Sakristi,  ere  hoved- 
sagelig af  Munkesten.  Kirken  vides  at  være  restaureret  1801;  1866  underkastedes 
den  en  større  Restauration  (Chr.  Hansen),  hvorved  bl.  a.  store  Vinduer  indsattes, 
Kirken  befriedes  for  Overkalkningen,  og  Piller  og  Hvælvingsled  fik  den  naturlige 
Farve.  Paa  Korbuens  Pille  er  der  Rester  af  et  Kalkmaleri  (St.  Christoffer).  Udskaaren 
Altertavle  med  Fløje  fra  omtr.  1500  (i  Midtpartiet  Korsfæstelsen);  udskaaren  Prædike- 
stol fra  1604;  Døbefont  med  tolvkantet  Kalkstenskumme  fra  den  seneste  Middelalder. 
Den  ene  Klokke  er  fra  1507.  Ved  Korets  sydl.  Væg  Gravsten  over  Sognepræst  Jens 
Rasm.  Bang,  f  1602;  i  Vaabenhuset  Gravsten  over  hans  Hustru  f  s.  Aar.  —  I 
Ringmuren  om  Kirkegaarden  er  der  en  Runesten,  hvorpaa  staar  „Ulnoth". 

Gjerdrup  (gml.  Form  Gerdorp,  Gerderup,  Gerethorp)  er  en  ældgammel  Gaard, 
der  1170  skal  have  tilhørt  Tue  Karlsen.  Aar  1389  ejede  Peder  Pedersen  Grubbe 
G.  eller  i  alt  Fald  Part  i  den,  som  gik  i  Arv  til  hans  to  Døtre  Marine  Niels  Snubbes 
og  Christine  Jep  Bentsens;  begge  Svigersønnerne  skrev  sig  henholdsvis  1440  og 
1446  til  G.  Niels  Snubbes  Datter  Margrethe  ægtede  Væbneren  Bo  Jensen,  der  1459 
skrev   sig  til   Gaarden,   som   han  1486  gav  til  Antvorskov  Kloster.    Gjerdrup  havde 


704  Sorø  Amt. 

imidlertid  alt  fra  tidligere  Tid  været  delt  mellem  flere  Ejere.  Niels  Snubbe  synes 
saaledes  alt  før  sit  Giftermaal  at  have  haft  Part  i  G.,  thi  1388 — 1410  nævnes  en 
Peder  Nielsen  Snubbe  til  G.,  der  utvivlsomt  er  hans  Fader.  Endvidere  ejede  Jep 
Jensen  (Godov)  og  hans  Hustru  Eline  Palnesdatter,  Jens  Grubbes  Enke,  G.,  som  de 
1417  afhændede  til  Hr.  Anders  Jepsen  Lunge,  en  af  den  Tids  rigeste  Adelsmænd. 
Aar  1475  var  Gaarden  Genstand  for  en  Trætte  mellem  Jørgen  Rud  og  Erik  Jensen 
(Dyre),  hvilken  sidste  beviste,  at  Gaarden  havde  tilhørt  hans  Forældre.  Hans  Datter 
Anne  ægtede  Væbneren  Claus  Hansen,  som  skrev  sig  til  G.,  og  dennes  Søn  eller 
Svigersøn  er  maaske  den  bekendte  Søren  Stampe,  der  1529  nævnes  som  Ejer  til  G. 
Men  Gaarden  maa  endnu  dengang  have  været  delt  mellem  flere  Ejere,  thi  1483  skrev 
en  anden  Adelsmand  Knud  Barvitsen  og  1518  ligeledes  dennes  Søn  Peder  Knudsen 
sig  til  Gaarden ;  maaske  har  den  sidste  været  gift  med  Ellen,  Claus  Hansens  Datter, 
som  siden  ægtede  Peder  Hundermark,  der  1558  ejede  G.  Den  blev  nu  i  dennes  Slægt 
og  ejedes  af  Peder  Hundermarks  Søn  Claus  og  dennes  Sønner  Peder  og  Erik,  hvilken 
sidste  døde  1613  som  Slægtens  sidste  Mand.  Senere  tilhørte  den  Frands  Kaas  (f 
1638),  gift  med  Anne  Clausdatter  Hundermark,  John  Cunningham,  en  skotsk  Adels- 
mand, der  1625  blev  gift  med  Ellen  Hundermark  (Enke  efter  Anders  Skram)  og 
døde  1651,  og  en  anden  Skotte,  David  Welwood  (begr.  i  Egeslevmagle  Kirke).  Aar 
1654  skødede  Lorentz  Cunningham,  Friherre  til  Barons  i  Skotland,  og  David  Wel- 
woods  Søn,  Hans  Welwood,  G.  til  den  bekendte  Rentemester  Peder  Wibe,  f  1658. 
Hans  Enke  Anne  Cathrine  Budde  ægtede  Dec.  1662  Joachim  Fr.  Vind  til  Gundestrup, 
der  saaledes  ved  hende  skulde  antages  at  have  faaet  Gaarden ;  men  if.  Skøde  af  ^9/^ 
1662  solgte  Hans  Ribolt,  kgl.  Maj.  Herold,  G.  (64  Td.  Hrtk.)  til  J.  Fr.  Vind.  Efter 
at  Vind  var  dod  (1687),  overdroges  G.  for  en  Gældsfordring  paa  7650  Rd.  til 
Vicekansler  Holger  Vinds  Enke  Margrethe  Gjedde,  f  1706.  En  af  hendes  Døtre, 
Anne  Elisabeth,  blev  1690  gift  med  Mag.  Diderik  Larsen  Grubbe,  Sognepræst  til 
Kvislemark  og  Fuirendal,  til  hvem  Svigermoderen  1693  overdrog  G.  Grubbe,  der 
ikke  var  adelig,  blev  tillige  Skaberen  af  Lynghygaard,  idet  han  af  det  Krongods, 
som  if.  Forordn,  af  "/^g  1688  skulde  sælges,  købte  den  1658  afbrændte  og  ikke  senere 
opbyggede  By  Lyngby*),  nemlig  1696  „Lillevang",  371/2  Td.  Hrtk.,  for  UOORd.,  og 
1701  Byens  to  andre  Vænger,  „Grønhøjsvang"  og  „Søndervang",  tiis.  61^/3  Td. 
Hrtk.,  for  615  Rd.,  og  af  disse  sammenbragte  Jorder  oprettede  han  Lyngbygaard. 
Efter  Grubbes  Død  1702  ejedes  G.  af  Enken  (f  1727),  hvis  Dødsbo  solgte  den  1728 
til  Sønnen  Lieutn.  Holger  Grubbe  for  28,110  Rd.  D.  C;  men  han  afstod  Ejendommen 
1729  til  Søsteren  Diderikke  Elisab.  Grubbe  for  26,000  Rd.  (Hovedgaardstakst  omtr. 
61,  Lyngby  Ladegaard  57,  Bøndergods  445  og  Boeslunde  halve  Konge-  og  Kirke- 
tiende 22  Td.  Hrtk.).  Derefter  ejedes  Gaardene  kort  Tid  af  Gehejmeraadinde  Christine 
Harboe,  f.  Baronesse  Fuiren  (f  1735),  som  maatte  overtage  dem  for  Fordringer  paa 
afdøde  Elisab.  Vind,  og  efter  hvis  Død  den  ved  Auktion  solgtes  1737  for  20,1(X)  Rd. 
til  Assessor,  senere  Justitsraad  og  Byfoged  i  Kbh.  Oluf  Bruun  (f  1767;  gift  med 
Ritmester  v.  d.  Maases  Enke,  Conradine  Sophie  f.  Rostgaard)  og  Overførster  Jørgen 
Willumsen,  hvilken  sidste  dog  1739  overdrog  sin  Del  til  Bruun,  som  1750  solgte 
Gaardene  til  Kancelliraad  S.  Borthuus;  denne  skødede  dem  (i  alt  895  Td.  Hrtk.)  1755 
for  49,000  Rd.  til  Broderen,  Generalauditør  O.  Borthuus,  som  Aaret  efter  afhændede 
dem  til  Major  C.  F.  Biilow,  der  1760  solgte  dem  for  52,000  Rd.  til  Morten  Qvistgaard, 
senere  Justitsraad  og  en  af  de  16  Mænd  i  den  store  Landbokommission  af  1786 
(t  1798);  han  forøgede  betydelig  Ejendommene,  bl.  a.  med  Hovedgaarden  Espe  (se 
S.  697)  og  det  saakaldte  Gimlinge  Kirkegods  1782  for  5000  Rd.  Medens  den  ældste 
Søn,  som  omtalt,  alt  i  Faderens  Live  overtog  Espe,  fik  den  yngste,  P.  Chrf.  Qvist- 
gaard, senere  Kommerceraad  og  Landeværnskaptejn  (falden  1807**),  se  S.  696),  il. 
en  mellem  Brødrene  indgaaet  Arveforening  1799  Gjerdrup  og  Lyngbygaard  med 
Gimlinge  Kirkegods  for  127,000  Rd.  Efter  P.  C.  Qvistgaards  Død  overtog  Enken  Ejen- 
dommene. Hun  giftede  sig  1814  med  Justitsraad,  senere  Etatsraad  Peter  Johansen 
Neergaard  til  Gunderslevholm,  men  if.  Ægtepagt  blev  deres  Ejendomme  uden  for 
Formuefællesskab;  1831  overdroges  Godserne  til  Qvistgaards  Sønner,  saaledes  at 
M.  C.  Qvistgaard  (f  1842)  fik  Gjerdrup  og  C.  J.  R.  Qvistgaard  (f  1877)  Lyngbygaard, 
medens  Gimlinge  Kirkegods  overdroges  til  C.  S.  Qvistgaard,  Præst  i  Boeslunde,  senere 
i  Gimlinge.    Gjerdrup  ejes  nu  af  V.  E.  Qvistgaard,  den  sidstnævnte  Ejers  Sønnesøn. 


*)  Af  Lyngbys  12  Gaarde  synes  en  tidligere  at  have  været  Hovedgaard,  thi  1403  pantsatte  Nico- 
laus Petri  de  Lyungby,  armiger,  en  Gaard  i  Høve  til  Peder  Nielsen  af  Vollerup. 
**)  For  P.  Chrf.  Qvistgaard,  som  St.  St.  Blicher  har  besunget  I  „Bautastene",  er  der  i  Skoven 
ved  Gjerdrup  rejst  en  Mindestøtte  af  Marmor. 


Vester  Flakkebjærg  Herred.  —  Egeslevmagle  og  Heve  Sogne.  705 

Lyngbygaard  tilfaldt  efter  Qvistgaards  Død  1877  den  ene  af  hans  Døtre,  gift  med 
P.  Fabricius,  som  nu  ejer  den,  medens  hans  tre  andre  Dotre  tik  de  S.  703  nævnte 
Egeslevmagle,  Frankerup  og  Erdrup  Godser.  Gimlinge  Kirkegods  blev  solgt  af  Pastor 
Q.'  Søn,  Jægermester  H.  Qvistgaard,  1886  til  den  nuv.  Ejer,  Hofjægermester  Neer- 
gaard til  Gyldenholm  (se  S.  711).  —  Gjerdrups  tidligere  Hovedbygning  var,  i  alt 
Fald  for  en  Del,  opført  af  ovennævnte  J.  Fr.  Vind  1664  og  bestod  af  3  sammen- 
byggede, 1  Stokværk  høje  Bindingsværksfløje,  hvoraf  Midtfløjen  var  65  Al.  lang; 
den  nuv.  Hovedbygning  er  opført  1864 — 66  af  Grundmur  af  røde  Sten  i  2  Stokværk 
med  et  kobbertækket  Taarn.  —  Lynghygaards  Hovedbygning  er  ombygget  i  Beg.  af 
1870'erne  og  er  en  1  Stokværk  høj  Bygning  med  Kælder  og  Taarn;  Avlsbygningerne, 
der  brændte  1884,  ere  opførte  af  den  nuv.  Ejer  {Seehusen,  Optegn,  om  Lyngbygd. 
og  Gjerdrup  osv.,  1868). 

Den  anselige  Gravhøj  ^Kanehøj''  (127  F.,  40  M.)  har  tidligere  været  benyttet  til 
Rettersted.  I  Kanehøj  Mølle  holdtes  ofte  Flakkebjærg  Herredsting  (derfor  hyppig 
kaldt  ,,Kanehøj  Ting").  —  N.  for  Egeslevmagle  skal  der  have  ligget  en  By,  Høj- 
strup,  hvis  Navn  længe  bevaredes  i  et  (nu  nedrevet)  Hus,  Højstruphuset. 

Af  de  12  Langdysser,  der  vides  at  have  været  i  Sognet,  er  en  fredlyst  ved 
Boeslunde:  „Brændestensdyssen" ,  omsat  med  40  Randsten  og  indesluttende  et 
Kammer. 

Heve  Sogn  omgives  af  Annekset  Flakkebjærg,  Gimlinge,  Hyllested, 
Bjerre,  Tjæreby  og  Egeslevmagle  Sogne.  Kirken,  mod  N.  i  Sognet,  ligger 
omtr.  I  Mil  N.  0.  for  Skjelskør.  De  noget  højtliggende,  men  gennemgaaende 
jævne  Jorder  ere  for  største  Delen  lermuldede.  Gennem  Sognet  løber  Bjerre 
Aa.  Gennem  den  nordl.  Del  gaar  Landevejen  fra  Næstved  til  Korsør  og 
Skjelskør,  gennem  den  sydl.  Del  Skjelskør-Dalmose  Jærnbanen. 

Fladeindholdet  var  ^^/^   1888:  2065  Td.  Ld.,  hvoraf  1141  besaaede  (deraf  med 
Hvede  64,  Rug  212,  Byg  356,  Havre  231,  Ærter  og  Vikker  14,  Blandsæd  til  Modenh 
40,   til  Grøntf.  114,  Kartofler  37,  andre  Rodfr.  71),   medens   der  henlaa   til  Afgræsn 
247,   Høslæt,   Brak,  Eng  m.  m.  524,  Have  31,  Skov  5,  Moser  og  Kær  42,  Byggegr 
20,  Veje,  Vandareal  m.  m.  55  Td.    Kreaturhold  1893:  217  Heste,  899  Stkr.  Hornkv 
(deraf  586  Køer),  268  Faar,  823  Svin  og  9  Geder.     Ager   og  Engs  Hartk.  og  halv 
Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  221, g  Td.    Der  var  32  Selvejergaarde  med  176,2,   ^  Arve 
fæstegd.  med  6,  4  Fæstegd.  med  25,5,  ^^  Huse   med    13,g  Td.  Hrtk.  og  30  jordløse 
Huse.    Befolkningen,    1/2   1^90:   646  (1801:   260,    1840:   457,    1860:    548,   1880 
603),  boede  i  110  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  30  levede 
af  immat.  Virksomhed.,   459  af  Jordbrug,  106  af  Industri,  20  af  Handel,  2  af  andre 
Erhverv,  7  af  deres  Midler,  og  22  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Høve  (gml.  Form  Houæ,  Howæ,  Hoye)  med  Kirke, 
Præstegd.,  Skole,  Frimenighedskirke,  Forsamlingshus  med  Friskole  (opf.  1876) 
og  Mølle;    Oreby  med  Andelsmejeri  (Dambro). 

Høve  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Holsteinborg  Birks  Jurisdiktion  (Sterrede,  Tingsted  paa  Rude  Mark),  Slagelse 
Amtstue-  og  Skjelskør  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  4. 
Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  300.  Lægd.  Kirken  tilhører  Grev- 
skabet Holsteinborg. 

Høve  Kirke,  paa  en  mod  N.  og  V.  stejlt  affaldende  Bakke,  bestaar  af  Skib  og 
Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  og  Sakristi  (nu  Ligkapel)  mod  N.,  det 
sidste  ved  Koret.  Den  ældste  Del,  vist  fra  1.  Halvdel  af  12.  Aarh.,  er  opført  af  util- 
huggen  Kamp  med  Fraadsten  paa  Hjørnerne;  rundbuet,  meget  bred  Korbue;  Spor 
af  smaa,  rundbuede  Vinduer;  den  nordl.  Dør  er  oprindelig.  I  senere  Middelalder  til- 
føjedes Taarnet,  der  forneden  er  af  Kamp  og  har  en  indvendig,  af  Kamp  muret 
Trappe,  som  faar  Lys  fra  to  Aabninger,  der  ligne  Skydeskaar.  Omtr.  samtidig  over- 
hvælvedes Kirken;  Tilbygningerne  ere  af  Mursten.  Paa  Hvælvingerne  er  der  fundet 
Kalkmalerier  (Lidelseshist.),  antagelig  fra  Slutn.  al  15.  Aarh.  Ret  anselig  Altertavle 
fra    Fr.  III's   Tid   (fornyet    1700  af  Vibeke  Juel,  g.  m.  Adm.  Chr.  Bielke  til  Basnæs); 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    II.  45 


706  Sorø  Amt. 

paa  Alterbordets  Forside  mærkelige  Malerier  (Maria  med  Jesusbarnet,  Gudfader  m,  m.) 
fra  1538;  Prædikestol  fra  Fr.  II's  Tid;  Granitdøbefont.  Degnestol  og  Krucifiks  fra 
den  sildige  Middelalder. 

Frimenighedskirken  paa  Høve  Mark  blev  opført  som  en  Valgmenighedskirke 
1880 — 81.  Den  bestaar  af  Skib  og  Taarn  mod  V.  og  er  bygget  efter  Tegn.  af  A. 
Bentsen,  Vallekilde,  i  Rundbuestil  af  røde  Mursten.  Udenom  den  Hgger  en  Kirkegaard, 
og  ved  den  en  Præstebolig.  —  Det  var  som  en  Følge  af  den  grundtvigianske  Præst 
C.  C.  F.  Rønnes  Virksomhed  (Præst  her  1834 — 76),  at  Valgmenigheden  blev  stiftet. 

Ved  Oreby  laa  formodentlig  den  Oregaard^  hvortil  Rentemester  Jochum  Beck 
skrives  1566. 

Flakkebjærg  Sogn,  Anneks  til  Høve,  omgives  af  dette,  Egeslevmagle, 
Faardrup,  Skjørpinge  og  Gimlinge  Sogne.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet, 
ligger  omtr.  1^/4  Mil  N.  0.  for  Skjelskør.  De  noget  højthggende,  men  mest 
jævne  Jorder  ere  muldrige  med  leret  Sandmergel  til  Underlag.  Gennem 
Sognet  gaar  Slagelse-Næstved  Jærnbanen. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  1529  Td.  Ld.,  hvoraf  867  besaaede  (deraf  med 
Hvede  30,  Rug  167,  Byg  277,  Havre  185,  Ærter  og  Vikker  18,  Blandsæd  til  Modenh. 
49,  til  Grøntf.  64,  Kartofler  28,  andre  Rodfr.  48),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
195,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  381,  Haver  22,  Skov  1,  Moser  og  Kær  8,  Byggegr.  18, 
Veje,  Vandareal  m.  m.  37  Td.  Kreatur  hold  1893:  168  Heste,  680  Stk.  Hornkv.  (deraf 
429  Køer),  193  Faar,  558  Svin  og  15  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  ^/^  1895:  164  Td,  Der  var  32  Selvejergaarde  med  124,2,  ^  Arvefæstegd. 
med  13,8,  ^  Fæstegd.  med  l,g,  65  Huse  med  24,g  Td.  Hrtk.  og  28  jordløse  Huse.  Be- 
folkningen, 1/2  1890:  671  (1801:  225,  1840:  479,  1860:  667,  1880:  679),  boede 
i  128  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  84  levede  af  immat. 
Virksomh.  (heraf  78  paa  Opdragelsesanstalten),  384  af  Jordbrug,  147  af  Industri,  14 
af  Handel,  3  af  andre  Erhv.,  28  af  deres  Midler,  og  1 1  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Flakkebjærg^  med  Kirke,  Skole,  Andelsmejeri,  Mølle, 
Jærnbane-  og  Telegrafstation.  Lidt  N.  for  Byen  ligger  Flakkebjærg  Op- 
dragelsesanstalt for  forvildede  og  forsømte  Drenge.  —  Af  Gaarde  nævnes  Kors- 
toftegd.^   Kro  gager gd.   og  Høj  ager gd. 

Flakkebjærg  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører 
under  Vester  Flakkebjærg  Herreds  Jurisdiktion  (Skjelskør),  m.en  i  øvrigt 
under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  Hovedsognet  samt 
under  2.  Udskrivningskr.'  307.  Lægd.  Kirken  tilhører  Grevskabet  Holstein- 
borg. 

Flakkebjærg  Kirke  er  lille  og  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V., 
Vaabenhus  mod  S.  og  Sakristi  (nu  Ligkapel)  paa  Korets  Nordside.  Den  ældste  Del, 
fra  omtr.  12.  Aarh.'s  Midte,  er  opført  af  utilhuggen  Kamp;  den  oprindelige,  rundbuede 
Korbue  er  af  tilhuggen  Kamp ;  Spor  af  de  smaa,  rundbuede  Vinduer.  I  den  senere 
Middelalder  er  Taarnet  og  de  andre  Tilbygninger  tilføjede,  ligesom  Kirken  blev  over- 
hvælvet, alt  af  Mursten  med  indblandet  Kamp.  Udskaaren  Altertavle  omtr.  fra  Fr. 
IIl's  Tid;  i  Midtpartiet  et  Maleri:  Nadveren;  paa  Alterbordet  et  lille  Krucifiks  af 
Elfenben.  Prædikestol  omtr.  fra  16.  Aarh.'s  Slutn. ;  Granitdøbefont  med  Rebsnoning 
og  Felter.    Døren  til  Sakristiet  er  fra  1591.    Den  ene  Klokke  er  fra  1495. 

Flakkebjærg  Opdragelsesanstalt,  med  et  Jordtilliggende  af  66  Td.  Ld.,  er  oprettet 
1836  af  en  1830  dannet  Komité,  hvis  Formand  var  Fr.  Ad.  Greve  Holstein  til  Holstein- 
borg. Anstalten  har  Plads  for  omtr.  70  Drenge  (^1.  Jan.  1896:  57),  der  mod  en  Be- 
taling af  60  Kr.  straks  og  125  Kr.  aarl.  optages  i  Alderen  8 — 15  Aar,  og  som  be- 
skæftiges ved  Undervisning  og  Markarbejde.  Indtil  1.  Jan.  1896  havde  den  optaget 
over  1500  Drenge.  Anstalten,  der  sammen  med  den  sideordnede  Landerupgaard  ved 
Kolding  (anlagt  1867  som  Fihal  af  Flakkebjærg,  men  selvstændig  fra  1890)  staar 
under  en  Overbestyrelse,  ledes  af  en  Forstander  (fra  1836  til  sin  Død  1890  beklædte 
den  udmærkede  Pædagog  Chr.  Møller  denne  Plads). 

I  „Skrivergaarden"  har  der  i  tidligere  Dage  været  holdt  Ting,  og  Arresterne  have 
været  her. 


I 


V,  Flakkebjærg  Herred.  —  Flakkebjærg,  Skjørpinge  og  Faardrup  Sogne.    707 

Skjørpinge  Sogn  omgives  af  Annekset  Faardrup,  Flakkebjærg  og  Gim- 
linge Sogne  samt  Slagelse  Herred  (Sludstrup  og  Gjerlev  S.).  Kirken,  omtr. 
midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  ^/4  Mil  N.  0,  for  Skjelskør  og  ^/4  Mil  S.  for 
Slagelse.  De  noget  højtliggende  (højeste  Punkt  151  F.,  47,4  ^O  ?  ^^^ 
temmelig  jævne  Jorder  ere  overvejende  sandmuldede.  Gennem  Sognet  gaar 
Slagelse-Næstved  Jærnbanen. 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  1456  Td.  Ld.,  hvoraf  897  besaaede  (deraf  med 
Hvede  49,  Rug  137,  Byg  248,  Havre  160,  Ærter  og  Vikker  23,  Blandsæd  til  Modenh. 
89,  til  Grøntf.  34,  Kartofler  21,  andre  Rodfr.  24),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
180,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  408,  Haver  25,  Skov  1,  Moser  og  Kær  14,  Byggegr. 
12,  Veje,  Vandareal  m.  m.  30  Td.  Kreatur  hold  1893:  164  Heste,  559  Stk. 
Hornkv.  (deraf  376  Køer),  240  Faar,  475  Svin  og  2  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  163,i  Td.  Der  var  31  Selvejergaarde  med 
153,6,  31  Huse  med  9,5  Td.  Hrtk.  og  34  jordløse  Huse  (over  Vs  i  Fæste).  Befolk- 
ningen, V2  1890:  469  (1801:  280,  1840:  410,  1860:  459,  1880:  490),  boede  i  95 
Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  19  levede  af  immat.  Virksomh., 
346  af  Jordbrug,  73  af  Industri,  3  af  andre  Erhv.,  11  af  deres  Midler,  og  17  vare  under 
Fattigv.  (13  i  offentl.  Anstalter). 

I  Sognet  Byerne:  Skjørpinge  (gml.  Form  Scirpinghæ,  Skyrpinge)  med 
Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Fattighus  (opr.  af  Fr.  Ad.  Holstein  1815),  2  For- 
samlingshuse (opførte  1890),  Sparekasse  (opr.  ^^/g  1870;  ^^3  l^^^  var  Spa- 
rernes saml.  Tilgodehavende  154,124  Kr.,  Rentefoden  S^/g  pCt.,  Reservefonden 
2635  Kr.,  Antal  af  Konti  317)  og  Andelsmejeri;  Halkevad  med  Mølle.  — 
Avlsgaarden  Grønhøjgaard  har  18  Td.  Hrtk.,  152  Td.  Ld.,  alt  Ager  (52  Td. 
Ld.   i  Faardrup  S.).    Desuden  Koldekildegaard. 

Skjørpinge  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Antvorskov  Birks  Jurisdiktion  (Slagelse),  Slagelse  Amtstue-  og  Lægedistrikt, 
3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  4.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.' 
331.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevskabet  Holsteinborg. 

Skjørpinge  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.,  Vaaben- 
hus  mod  S.  og  Kapel  mod  N.  samt  lille  Sakristi  paa  Korets  Nordside.  Den  ældste 
Del,  Skib  og  Kor,  er  opført  i  Beg,  af  13.  Aarh.  af  røde  Munkesten;  Gavlene  have 
rundbuede  Blindinger;  paa  hver  Side  af  den  halvrunde  Korbue  en  rundbuet  Alter- 
niche; flere  af  de  oprindelige  smaa,  rundbuede  Vinduer  ses.  I  den  senere  Middel- 
alder er  Taarnet  opført,  Kirken  er  bleven  overhvælvet,  og  de  andre  Tilbygninger 
tilføjede;  Sakristiet  med  Halvtag  er  dog  fra  den  nyere  Tid.  Kapellet  aabner  sig  ind 
til  Kirken  med  en  Spidsbue.  Udskaaren,  overmalet  Altertavle  fi'a  1646:  Prædikestol 
fra  18.  Aarh.;  Granitdøbefont  i  Firkløverform  med  Rebsnoning  og  Rundstav.  I  Kor- 
gulvet Gravsten  over  Sognepræsterne  Laurits  Lauritsen,  f  1611,  og  Morten  Peder 
Ringsted,  f  1644,  og  deres  Hustru  Marie  Jensdatter,  f  1639. 

Koldekildegaard  har  Navn  efter  en  Kilde,  „Kaalde  Kilde",  om  hvilken  det  i  D. 
Atl.  (VI  266)  hedder,  at  den  har  „deyligt  Vand,  som  aldrig  fryser",  —  Om  et  Kors 
ved  Skjørpinge,  se  under  Sludstrup  S,  689, 

Aar  1419  boede  en  „god  Kvinde"  Cecilia  Galmans  Efterleverske  i  Skjørpinge, 
og  1437  nævnes  Wernerus  Bole  de  Schyrpinghæ. 

Efter  Klemmebrevet  af  1555  skulde  Skjørpinge  have  været  Anneks  til  Sludstrup; 
men  denne  Ordning  kom  ikke  i  Stand.  Sludstrup  blev  1574  sammenlagt  med  Slots- 
Bjærgby,  og  Skjørpinge  fik  1622  Faardrup  til  Anneks;  1672 — 1765  vare  de  to  sidst- 
nævnte Sogne  annekterede  til  Skjelskør. 

Faardrup  Sogn,  Anneks  til  Skjørpinge  (fra  1622),  omgives  af  dette, 
Flakkebjærg  og  Egeslevmagle  Sogne  samt  Slagelse  Herred  (Hemmershøj, 
Lundforlund  og  Gjerlev  S.).  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1 
Mil  N.  N.  0.  for  Skjelskør,  1 V4  Mil  S.  for  ^Slagelse  og  1^/4  Mil  0.  for  Korsør. 
De  noget  højtliggende,  men  temmehg  jævne  Jorder  ere  dels  ler-,  dels  sand- 
muldede. Gennem  Sognet  gaar  Lindesaa,  der  med  Bjerre  Aa  danner  noget 
af  Sognegrænsen, 

45* 


708  Sorø  Amt. 

■Fladeindholdet  var  %  1888:  1615  Td.  Ld.,  hvoraf  897  besaaede  (deraf  med 
Hvede  43,  Rug  149,  Byg  296,  Havre  202,  Ærter  og  Vikker  13,  Blandsæd  til  Modenh. 
80,  til  Grøntf.  51,  Kartofler  29,  andre  Rodfrugter  34),  medens  der  henlaa  til  Afgræsning 
249,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  401,  Haver  15,  Moser  og  Kær  21,  Byggegr.  15,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  17  Td.  Kreatur  hold  1893:  176  Heste,  652  Stk.  Hornkv.  (deraf 
399  Køer),  277  Faar,  493  Svin  og  8  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  det  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  Vi  1895:  190,^  Td.  Der  var  36  Selvejergaarde  med  158,2,  4 
Arvefæstegaarde  med  19,3,  45  Huse  med  13,2  Td.  Hrtk.  og  18  jordløse  Huse  (^2  i 
Fæste).  Befolkningen,  1/2  1^90:  503  (1801:  248  1840:  385,  1860:  516,  1880: 
493),  boede  i  112  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  11  levede 
af  immat.  Virksomhed,  374  af  Jordbrug,  81  af  Industri,  9  af  Handel,  1  af  andet 
Erhv.,  15  af  deres  Midler,  og  12  vare  under  Fattig v. 

I  Sognet  Byerne:  Faardriip  med  Kirke,  Skole,  Forsamlingshus  (opf. 
1889)  og  Mølle;    Snekkerup. 

Faardrup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  332.  Lægd.  Kirken  tilhører  Grev- 
skabet Holsteinborg. 

Faardrup  Kirke,  der  er  overkalket,  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet  med  lige 
Gavl,  Taarn  mod  V,,  Kapel  og  Sakristi  (med  Halvgavl)  mod  N.  og  Vaabenhus  mod 
S.  Den  ældste,  østl.  Del  af  Skibet  og  Koret,  fra  den  tidligere  Middelalder,  er  opført 
i  Rundbuestil  af  Kamp ;  senere  nedbrødes  det  gamle  Kor,  og  Skibet  forlængedes  mod 
V.,  af  Munkesten,  det  nye  Kor  fik  Krydshvælving,  og  Kapellet  og  Sakristiet  (sidste 
med  Tøndehvælving)  tilføjedes ;  noget  senere  opførtes  Taarnet,  og  Skibet  blev  over- 
hvælvet; Vaabenhuset  er  fra  den  nyeste  Tid.  Udskaaren  Altertavle  med  Fremstilling 
af  Korsfæstelsen,  Midtpartiet  fra  den  katolske  Tid;  Prædikestol  fra  Midten  af  17.  Aarh.; 
Granitdøbefont  med  Rebsnoning  og  Zigzaglinie. 

Hr.  Ingvar  Nielsen  (Neb)  af  Faretorp  nævnes  1355 — 67  og  Johannes  dictus 
Daareswen  de  Forderup  armiger  1388. 

Efter  Klemmebrevet  af  1555  skulde  Faardrup  være  Anneks  til  Skjelskør,  og  der 
skulde  holdes  en  Kapellan  til  Faardrup  Kirke. 

Sørbymagle  Sogn   omgives  af  Annekset  Kirkerup,    Gimlinge  Sogn   og 

Slagelse  Herred  (Sludstrup  S.,  St.  Peders  Lands.  østl.  -Del  og  den  østligste 

Del  af  St.  Mikkels  Lands.).     Kirken,  mod  S.  i  Sognet,  ligger  omtr.   2  Mil 

N.  0.   for    Skjelskør   og    1    Mil    S.  0.   for  Slagelse.    De  noget  højtliggende, 

men   temmelig   jævne    Jorder   (Hvilebjærg    175  F.,    55  M.)  ere   overvejende 

sandmuldede.      Over    ^/^   af  Arealet    er    dækket    med   Skov   (Sønderoredrev 

m.  m.).    Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Slagelse  til  Næstved. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  3408  Td.  Ld.,  hvoraf  1323  besaaede  (deraf  med 
Hvede  49,  Rug  215,  Byg  464,  Havre  277,  Ærter  og  Vikker  67,  Blandsæd  til  Modenhed 
106,  til  Grøntf.  58,  Kartofler  41,  andre  Rodfrugter  45),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
367,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  587,  Have  29,  Skov  956,  Moser  og  Kær  14,  Stenmarker 
7,  Byggegr.  23,  Veje,  Vandareal  m.  m.  38  Td.  Kreaturhold  1893:  248  Heste,  941 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  593  Køer),  293  Faar,  830  Svin  og  24  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  274,5  Td.  Der  var  56  Selvejergaarde 
med  228,7,  1  Fæstegd.  med  2,5,  100  Huse  med  30,i  Td.  Hrtk.  og  16  jordløse  Huse. 
Befolkningen,  1/2  1890:  961  (1801:  509,  1840:  852,  1860:  1101,  1880:  1004), 
boede  i  226  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  32  levede  af 
immat.  Virksomhed,  674  af  Jordbrug,  169  af  Industri,  17  af  Handel,  3  af  andre 
Erhverv,  26  af  deres  Midler,  og  40  vare  under  Fattigv.  (16  i  offtl.  Anstalter). 

I  Sognet  Byerne:  Sørbytnagle,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole  og  Andelsmejeri;  Rosted^  ved  Landevejen,  med  Fattiggaard  for  Sørby- 
magle-Kirkerup  Kommune  (Plads  til  17  Lemmer;  tillige  Hjem  for  7  alder- 
domsunderstøttede),  Friskole,  Forsamhngshus  (opf.  1887)  og  Mølle;  Bød- 
sirup  (gml.  Form  Borstorp).  —  Saml.  af  Huse:  Sørby  Oredrev  (se  S.  709) 
og   Søndermark. 


\^  Flakkebjærg  Herred.  —  Faardrup,  Sørbymagle  og  Kirkerup  Sogne.      709 

Sørbymagle  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører 
under  Antvorskov  Birks  Jurisdiktion  (Slagelse),  Slagelse  Amtstue-  og  Læge- 
distrikt, 3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  5.  Folketingskr.  samt  2.  Ud- 
skrivningskr.'   328.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Gyldenholm. 

Sørbymagle  Kirke  er  overkalket  og  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn 
mod  V,,  højt  Vaabenhus  mod  S.  og  Materialhus  mod  N.  samt  Sakristi  paa  Korets 
Nordside.  Den  ældste  Del,  fra  den  tidligere  Middelalder,  er  opført  af  utilhuggen  Kamp 
i  Rundbuestil.  I  Slutn.  af  Middelalderen  forlængedes  Skibet  mod  V.,  Kirken  over- 
hvælvedes og  Taarn,  Sakristi  og  Vaabenhus  tilføjedes,  alt  af  Munkesten;  Material- 
huset  er  fra  den  nyere  Tid.  Udskaaren,  defekt  Altertavle  fra  Slutn.  af  17.  Aarh. ; 
udskaaren  Prædikestol  fra  1630;  Granitdøbefont  med  Rebsnoning.  Krucifiks  og  Ege- 
træsdør mellem  Skib  og  Vaabenhus  fra  Slutn.  af  Middelalderen. 

Peder  Tordsen  af  Sørhy  nævnes   1338. 

Kirkerup  Sogn,  Anneks  til  Sørbymagle  (fra  1574),  omgives  af  dette 
og  Gimlinge  Sogn  samt  Øster  Flakkebjærg  Herred  (Krummerup,  Haldager- 
hlle  og  Tjustrup  S.)  og  Alsted  Herred  (Lynge  S.).  Kirken,  omtr.  midt  i 
Sognet,  ligger  omtr.  2V4  Mil  N.  V.  for  Skjelskør,  IV4  Mil  S.  V.  for  Sorø 
og  lige  saa  langt  S.  0.  for  Slagelse.  De  noget  højtliggende,  men  temmelig 
jævne  Jorder  (højeste  Punkt  Vættebjærg,  296  F.,  93  M.)  ere  dels  ler-  dels 
sandmuldede.  Henved  ^/g  af  Arealet  er  dækket  med  Skov  (Lorup,  Kirkerup 
eller  Gjerdrup  Sk.  m.  m.).  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Slagelse 
til  Næstved. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  2943  Td.  Ld.,  hvoraf  1269  besaaede  (deraf  med 
Hvede  79,  Rug  180,  Byg  384,  Havre  247,  Boghvede  5,  Ærter  og  Vikker  13,  Blandsæd 
til  Modenh.  170,  til  Grontf.  90,  Kartofler  24,  andre  Rodfr.  71,  andre  Handelspl.  6), 
medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  355,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  571,  Have  46,  Skov 
613,  Moser  og  Kær  15,  Heder  2,  Byggegr.  25,  Veje,  Vandareal  m.  m.  47  Td.  Krea- 
tur hold  1893:  203  Heste,  862  Stkr.  Hornkv.  (deraf  571  Køer),  146  Faar,  764  Svin 
og  12  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  1895:  163,9  Td. 
Der  var  28  Selvejergaarde  med  125,2,  2  Fæstegd.  med  2,9,  64  Huse  med  18,9  Td.  Hrtk. 
og  22  jordløse  Huse  (c.  2/3  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  1^90:  708  (1801:  271, 
1840:  551,  1860:  686,  1880:  741),  boede  i  132  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  25  levede  af  immat.  Virksomh.,  492  af  Jordbrug,  146  af  Industri, 
14  af  Handel,  4  af  andre  Erhverv,  11  af  deres  Midler,  og  16  vare  under  Fattigv.  (8 
i  offtl.  Anst.). 

I  Sognet  Byerne:  Kirkerup  med  Kirke,  Skole,  Hospital  (opr.  1731; 
det  har  Plads  for  8  fattige,  som  faar  hver  4  Kr.  maanedhg  og  fri  Brændsel, 
og  ejer  en  Kapital  paa  16,200  Kr.),  Forsamlingshus  (opf.  1892)  og  Mølle; 
Esholte\   Lorup.     Saml.   af  Huse:    en  Del  af  Sørby    Oredrev,  og  Fladholt. 

Hovedgaarden  Gyldenholm  har  62^8  Td.  Hrtk.,  680  Td.  Ld.,  alt 
Ager  (af  Jorderne  ligge  181  Td.  Ld.  i  Gimhnge,  44  i  Krummerup,  Resten 
i  Kirkerup  S.);  til  Ejendommen  høre  26^8  Td.  Hrtk.  Fæstegods  og  1098 
Td.  Ld.  Skov,  det  saakaldte  „Gyldenholmske  Skovgods"  (Fæstegods  og 
Skove  spredte  i  Kirkerup,  Sørbymagle,  Krummerup  og  Lynge  S.)  samt  Sørby- 
magle og  Kirkerup  Kirker.  —  Desuden  Skovsgaard  med  Mølle,  1 1  ^/g  Td. 
Hrtk.,  iVg  Td.  Mølleskyld,  180  Td.  Ld.,  hvoraf  53  Skov,  Resten  Ager,  og 
Pibeh  oh)i   Teglværk . 

Kirkerup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  329.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren 
af  Gyldenholm. 

Kirkerup  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl  —  den  ostl.  Del  af  Koret 
er  Sakristi  — ,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus  mod  S.  og  Kapel  (lige  saa  højt  som  Skibet; 
nu  Ligkapel)   mod   N.    Den   ældste  Del,   fra  den   tidligere  Middelalder,   er   opført  af 


7  10  Sorø  Amt. 

utilhuggen  Kamp ;  smaa,  oprindelige  Vinduer  skimtes.  I  den  senere  Middelalder  op- 
fortes et  nyt  Kor,  Kirkens  Mure  forhøjedes,  og  der  indbyggedes  Stjernehvælvinger, 
ligesom  Vaabenhus  (Krydshvælving)  og  Kapel  (Stjernehvælving)  tilføjedes,  alt  af 
Mursten.  Kapellet  forbandtes  tidligere  med  Kirken  ved  en  Spidsbue,  der  nu  er  til- 
muret. Taarnet  er  nyt  opført  1849  af  gule  Mursten.  Alterbilledet,  i  en  1740  ud- 
skaaren  Ramme  (fra  den  tidligere  Altertavle),  er  malet  1870  af  Const.  Hansen  (Hyr- 
dernes Tilbedelse);  udskaaren  Prædikestol  fra  1593;  Granitdøbefont.  Krucifiks  og 
interessant,  udskaaren  Dør  ind  til  Sakristiet,  fra  Middelalderens  Slutn.  Den  ene  Klokke 
er  fra  L^OO.  I  Kapellet  et  Oliemaleri  fra  1610  og  to  Mindetavler  over  Major  Peter 
V.  Steinberg  og  Hustru  Dorothea  Henriksdatter,  begge  døde  paa  Skovsgaard  1668.  — 
N.  for  Kirken,  til  Dels  indbygget  paa  Kirkegaarden,  staar  en  af  røde  Munkesten  op- 
ført, stærkt  omdannet  Kirkelade  fra  den  senere  Middelalder. 

Ved  det  Antvorskovske  Rytterdistrikts  Salg  bleve  af  de  9  Dele,  hvori  det  op- 
raabtes  til  Auktion,  de  to,  nemlig  Lystager  (se  S.  732)  og  Gimlinge,  tiis.  1168  Td. 
Hrtk.,  solgte  1775  for  75,040  Rd.  D.  C.  til  Kancelliassessor  A.Dinesen.  Til  Gimlinge 
hørte  ingen  Hovedgaard,  og  Lystager  var  afbrændt  1743  og  ikke  senere  opbygget. 
Af  den  købte  Ejendom  oprettede  Dinesen  en  ny  Hovedgaard,  som  han  kaldte  Gylden- 
holm (efter  nogle  Jorder  under  Gaarden,  der  for  deres  Frugtbarhed  benævntes  Guld- 
ager), og  hvor  han  opførte  flere  Bygninger  af  Grundmur.  Gaard  og  Gods  overgik 
1793  for  100,000  Rd.  til  Sønnen,  senere  Kammerraad  Jens  Kraft  Dinesen,  som  solgte 
den  1800  for  234,000  Rd.  til  Kammerherre,  Stiftamtmand  Chrf.  Scholler  Bulow  (f  1830) 
og  Etatsraad  P.  Johansen  Neergaard  til  Gunderslevholm,  hvilke  delte  Ejendommen, 
saaledes  at  Biilow  beholdt  Gyldenholm,  medens  Neergaard  fik  det  saakaldte  Gylden- 
holmske Skovgods.  Fra  det  oprindelige  Tilliggende  til  Gyldenholm  er  senere  fraskilt 
Skovsgaard  og  Cathrineholm,  og  Gaarden  skiftede  ved  Salg  flere  Gange  Ejer,  fra 
1810  C.  Sørensen,  fra  1812  Major  Jensen  og  dennes  Enke  indtil  1836,  da  den  købtes 
af  A.  Langheim,  som  1840  solgte  den  til  G.  Brøndsted;  denne  solgte  den  1863 
til  den  nuv.  Ejer,  Hofjægermester  C.  A.  D.  Neergaard.  —  Hovedbygningen  er  opført 
af  den  nuv.  Ejer  1863—64  efter  Tegn.  af  Etatsraad  Herholdt  i  to  Stokværk  med 
høj  Kælder,  højt  Taarn  til  Gaarden  og  et  mindre  til  Haven. 

Skovsgaard  har  maaske  tidligere  været  en  Hovedgaard.  Aar  1581  mageskiftede 
Chrf.  Lykke  Skovsgaard  i  Kirkerup  Sogn  til  Kronen  mod  Grinderslev  Kloster.  — 
Senere  var  S.  en  kongelig  Avlsgaard,  som  Kongen  1668  kort  efter  Major  P.  Stein- 
bergs Død  (se  under  Kirken),  der  havde  boet  paa  Gaarden,  skødede  til  dennes 
Arvinger;  men  1670  solgte  deres  Formynder,  Steinbergs  Svoger  Oberstlieutn.  Just 
Ebel  (se  om  ham  S.  610)  den.  Gaarden  hørte  til  det  Antvorskovske  Gods  og  kom 
derfra  til  Gyldenholm,  fra  hvilken  den  solgtes  1804. 

En  Væbner  Acho  Jacobi  in  Esholte  nævnes  1411. 

Kirkerup  Hospital  er  oprettet  for  de  Penge,  som  ofredes  i  Fattigblokken  i  Kirken, 
efter  at  Folk  havde  besøgt  den  tæt  ved  Kirken  behggende  hellige  Kilde.  Endnu 
langt  ind  i  19.  Aarh.  besøgtes  Kilden  St.  Hans  Nat  af  syge. 

Snogemølle  i  Kirkrup  Sogn  nævnes   1458. 

Gimlinge  Sogn  omgives  af  Kirkerup  og  Sørbymagle  Sogne,  Slagelse 
Herred  (Sliidstrup  S.),  Skjørpinge,  Flakkebjærg,  Høve,  Hyllested  og  Ting- 
jellinge  Sogne  samt  0.  Flakkebjærg  Hrd.  (Krummerup  S.).  Kirken,  midt  i 
Sognet,  ligger  omtr.  1^/^  Mil  N.  0.  for  Skjelskør,  l^/g  Mil  S.  0.  for  Slagelse 
og  2  Mil  S.  S.  V.  for  Sorø.  De  noget  højtliggende,  men  temmehg  jævne 
Jorder  ere  lermerglede,  blandede  med  Sand,  og  muldrige.  Mod  S.  0.  ligger 
en  stor  Mosestrækning  (Gimlinge  Tørvemose).  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen 
fra  Skjelskør  til  Sorø,  Slagelse-Næstvedbanen  samt  Dalmose-Skjelskørbanen ; 
i  d^et  nordøstl.  Hjørne  gaar  Landevejene  fra  Slagelse  til  Næstved. 

Fladeindholdet  var  i^/^  i888:  3439  Td.  Ld.,  hvoraf  1744  besaaede  (deraf  med 
Hvede  124,  Rug  251,  Byg  603,  Havre  317,  Ærter  og  Vikker  77,  Blandsæd  til  Modenh. 
184,  til  Grøntf.  108,  Kartofler  39,  andre  Rodfr.  40),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
459,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  823,  Have  25,  Moser  og  Kær  114,  Byggegr.  28,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  65  Td.  Kreaturhold  1893:  338  Heste,  1286  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
785  Køer),  541  Faar,  1078  Svin  og  25  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  ^[^  1895:  356,^  Td.  Der  var  39  Selvejergaarde  med  203,2,  ^  Arve- 
fæstegd.   med   31,8,    14   Fæstegd.    med    101, g,    74  Huse    med  19,8  Td.  Hrtk.,  og   39 


V.  Flakkebjærg  Herred.  —  Kirkerup,  Gimlinge  og  Haarslev  Sogne.         711 

jordløse  Huse  (V3  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  1890:  865  (1801:534,  1840:716, 
1860:  897,  1880:  901),  boede  i  162  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes :  37  levede  af  immat.  Virksomh.,  620  af  Jordbrug,  4  af  Gartneri,  131  af  Indu- 
stri, 18  af  Handel,  7  af  andre  Erhv.,  14  af  (jjeres  Midler,  og  34  vare  under  Fattigv. 
(21  i  offtl.  Anst.). 

I  Sognet  Byerne:  Gimlinge^  ved  Landevejen  til  Sorø,  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1892)  og  Andelsmejeri;  Vollerup  med  Mølle; 
Sparekasse  for  Høve,  Flakkebj.  og  Gimlinge  S.  (opr.  -^/g  1871;  ^^/g  95  var 
Sparernes  samlede  Tilgodeh.  800,972  Kr.,  Rentefoden  3^/4  pCt.,  Reservefonden 
49,781  Kr.,  Antal  af  Konti  1076);  Bjerup\  Vemmeløse  (gml.  Form  Vimb- 
løse,  Vemløse).  Enghave  Huse.  —  Ved  Slagelse-Næstved-  og  Dalmose-Skjelskør 
Banernes  Knudepunkt  Dalmose  (Dalemose)  Jærnbanestation  med  Kro. 

Gimlinge  Kirkegods  (se  S.  705)  bestaar  af  Gimlinge  Kirke  og  Kirke- 
tiende, med  32^/3  Td.  matrik.  Kirketiende,  samt  4  Fæstegaarde  og  4  Fæste- 
huse, tiis.   27^/4  Td.  Hrtk.,  og  desuden  4  Arvefæstehuse. 

Gimlinge  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Antvor- 
skov Birks  Jurisdiktion  (Slagelse),  Slagelse  Amtstue-  og  Skjelskør  Læge- 
distrikt, 3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  4.  Folketingskr.  samt  2.  Udskriv- 
ningskr.'   330.  Lægd.    Kirken  tilhører  Gimlinge  Kirkegods. 

Gmilinge  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus 
mod  S.  og  Materialhus  mod  N.  samt  Sakristi  paa  Korets  Nordside.  Den  ældste  Del, 
Skib  og  vestl.  Del  af  Koret,  stammer  fra  den  tidligere  Middelalder  og  er  opført  af 
utilhuggen  Kamp;  endnu  ere  delvis  bevarede  et  lille,  rundbuet  Vindue  og  en  rund- 
buet Dør  mod  S.  (nuv.  Indgang).  I  Løbet  af  Middelalderen  er  den  vestl.  Gavl  om- 
muret med  Munkesten  (senere  atter  ommuret  med  Kamp),  Kirken  er  bleven  over- 
hvælvet, Koret  udvidet  (2  Hvælvinger),  og  Taarnet  og  de  andre  Bygninger  ere  tilføjede, 
alt  af  Mursten.  Vaabenhuset  har  fladt  Loft;  en  Del  af  Taarnet  er  ombygget  1861, 
Materialhuset  1870.  Anselig  Altertavle  fra  1680  med  malede  Fremstillinger  af  Christi 
Hist.  i  Midtfeltet;  Dele  af  Altertavlen  ligesom  Malerier  paa  Alterbordets  Forside  ere 
ældre;  udskaaren  Prædikestol  fra  1594;  Granitdøbefont  med  Rebsnoning.  I  Sakristiet 
Krucifiks  fra  Middelalderen.  I  Skibet  anselig  Malmlysekrone  fra  1694,  skænket  af 
Oberstlieutn.  Fr.  Liitzow.  I  Sakristiet  Mindetavle  over  Amtmand  Hugo  Liitzow, 
t  1693,  og  hans  to  Hustruer;  paa  Tavlen  staar,  at  Liitzow  købte  Kirken  til  „sig  oc 
sine  tvende  Hustruers  Hvilested";  i  Sakristiets  Gulv  ligger  deres  Gravsten,  som  tid- 
ligere skal  have  haft  sin  Plads  i  Gulvet  foran  Koret.  Et  pyramideformet  Egetræsskab 
med  Indskrift  i  Munkebogstaver  er  nu  bragt  til  Nationalmuseet. 

Ovennævnte  H.  Liitzow  stiftede  ogsaa  et  til  8  fattige  indrettet  Hospital  i  Gim- 
linge, hvornaar  vides  ikke;  det  blev  nedlagt   1895. 

V.  for  Vollerup  ligge  ved  Lindesaa  to  af  et  Dalstrøg  omgivne  Bøndergaarde,  der  i 
sin  Tid  have  været  een  Ejendom  og  have  været  skærmede  af  Grave.  Den  kaldtes 
1354  Woldorp  og  ejedes  da  af  en  af  de  rigeste  Mænd  i  Landet,  Hr.  Niels  Esgesen 
eller  Eisen,  der  forte  3  Roser  i  sit  Vaaben  ligesom  Slægten  Lange.  Senere  var 
Vollerup  Stamsædet  for  den  gamle  sjællandske  Slægt  Present,  nemlig  Hr.  Peder  Nielsen 
1387—1414,  Jens  Pedersen  1432,  Hr.  Niels  Jensen  1464,  hvis  Son  Torbern  Nielsen 
var  Slægtens  sidste  Mand.  Dennes  Datter  Inger  bragte  V.  til  sin  Ægtefælle  Erik 
Daa.  Deres  Søn  Torbern  Daa  ejede  V.  i  Fællesskab  med  sin  Søster  Fru  Karen  Daa, 
der  var  gift  med  Jørgen  Nielsen  (Basse);  den  Niels  Jørgensen,  som  skal  have  ejet 
V.  1584  (se  D.  Atl.  VI,  S.  269;  endnu  i  1.  Halvdel  af  19.  Aarh.  fandtes  Mindetavlen 
over  ham  i  Kirken),  maa  være  sidstnævntes  Sen;  thi  1576  havde  en  anden  Søn  af 
Erik  Daa,  Jørgen  Daa  til  Snedinge,  mageskiftet  V.  til  Kronen  mod  Birkebjærg  i 
Skaane.     V.   var  endnu  til   1657,  da  Hugo  Liitzow  fik  Brev  paa  den. 

Bjerup  hed  1305  Biarnerop  (1327  Byernethorp),  og  her  boede  da  en  Adelsmand 
Peder  Nielsen.  —   Olavus  Raaris  in    Wimløse  nævnes   1387. 

Haarslev  Sogn  omgives  af  Annekset  Tingjellinge,  Hyllested  og  Venslev 
Sogne  samt  Øster  Flakkebjærg  Herred  (Fuirendal,  Kvislemark,  Førslev  og 
Krummerup  S.).    Kirken,    mod  V.    i  Sognet,    ligger   omtr.    1  ^2  Mil  0.  for 


712  Sorø  Amt. 

Skjelskør.  De  ikke  videre  højtliggende  og  jævne  Jorder  ere  lermuldede  og 
fortrinlige;  gennem  Sognet  løber  Saltø  Aa.  Gennem  Sognet  gaa  Sorø-Skjel- 
skør  Landevej  og  Slagelse-Næstved  Banen. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  1803  Td.  Ld.,  hvoraf  932  besaaede  (deraf  med 
Hvede  90,  Rug  124,  Byg  303,  Havre  209,  Ærter  og  Vikker  17,  Blandsæd  til  Modenh. 
97,  til  Grøntf.  53,  Kartofler  15,  andre  Rodfr.  23),  medens  der  henlaa  til  Afgræsning 
342,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  436,  Haver  21,  Moser  og  Kær  3,  Byggegr.  18,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  51  Tdr.  Kre  at  ur  hold  1893:  170  Heste,  655  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
416  Køer),  161  Faar,  554  Svin  og  19  Geder,  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskylds- 
hrtk.  var  ^/^  1895:  194,^  Td.  Der  var  37  Selvejergd.  med  171,3,  ^  Fæstegd.  med  4,^, 
49  Huse  med  19,3  Td.  Hrtk.  og  34  jordløse  Huse  (Vs  i  Fæste).  Befolkningen, 
V2  1890:  504  (1801:  276,  1840:  428,  1860:  464,  1880:  507),  boede  i  107  Gaarde 
og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  9  levede  af  immat.  Virksomh.,  415 
af  Jordbrug,  57  af  Industri,  10  af  Handel,  2  af  andet  Erhv.,  10  af  deres  Midler,  og 
1  var  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Haaislev,  (gml.  Form  Horsleuff,  Oslef,  Hosløff,  Haaslef) 
med  Kirke,  Præstegd.  og  Skole;  Sandved  med  Jærnbane-  og  Telegrafstation, 
flere  handlende  og  Haandværkere;  Dele  af  Bendslev  med  Mølle  (Resten  i 
Krummerup  S.)  og  af  Sønderjellinge  (Resten  i  Hyllested  S.). 

Haarslev  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Holsteinborg  Birks  Jurisdiktion  (Sterrede,  Tingsted  paa  Rude  Mark),  Slagelse 
Amtstue-  og  Skjelskør  Lægedistrikt,  3.  Landstingskr.  og  Sorø  Amts  5. 
Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  302.  Lægd.  Kirken  tilhører  Grev- 
skabet Holsteinborg. 

Haarslev  Kirke  er  overkalket  og  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl  og  lavt 
Taarn  —  hvis  nederste  Rum  tjener  som  Vaabenhus  —  ved  den  nordl.  Sides  vestl. 
Ende,  forbunden  med  Skibet  ved  et  1^/2  Al.  fremspringende  Murparti.  Skib  og  Kor, 
omtr.  fra  Midten  af  12.  Aarh.,  er  opført  af  utilhuggen  Kamp  med  Fraadstenskvadre 
i  Hjørnerne;  et  oprindeligt  Vindue  og  en  Dør  skimtes.  I  den  senere  Middelalder 
overhvælvedes  Kirken,  og  Taarnet  tilføjedes,  af  Munkesten.  Udskaaren  Altertavle 
fra  Beg.  af  16.  Aarh.  med  Fløje  og  den  korsfæstede  og  Nadveren  i  Midtfeltet; 
Prædikestol  fra  den  nyere  Tid  ;  Granitdøbefont  med  Rebsnoning. 

Aar  1359  nævnes  Peder  Ebbesen  i  Jellinge  og  1411  og  1427  en  yngre  Peder 
Ebbesen  i  Jellinge.  af  hvilke  i  alt  Fald  den  sidste  førte  Slægten  Blaas  Vaaben.  — 
Hartvig  Tralow  i  Sønder  Jellinge  nævnes  1417. 

Tingjellinge  Sogn,  det  mindste  i  Herredet,  Anneks  til  Haarslev,  om- 
gives af  dette,  Hyllested  og  Gimlinge  Sogne  samt  Øster  Flakkebjærg  Herred 
(Krummerup  S.),  fra  hvilket  det  adskilles  ved  Saltø  Aa.  Kirken,  midt  i 
Sognet,  ligger  omtr.  l^/^  Mil  0.  N.  0.  for  Skjelskør.  Jorderne  ere  af  samme 
Beskaffenhed  som  i  Hovedsognet.  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Skjelskør 
til  Sorø  og  Næstved. 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  761  Td.  Ld.,  hvoraf  410  besaaede  (deraf  med 
Hvede  13,  Rug  64,  Byg  164,  Havre  92,  Ærter  og  Vikker  7,  Blandsæd  til  Modenh. 
25,  til  Grøntf  20,  Kartofler  7,  andre  Rodfrugter  18),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
1I5,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  200,  Have  7,  Byggegr.  9,  Veje,  Vandareal  m.  m.  20 
Td.  Kreatur  hold  1893:  81  Heste,  300  Stkr.  Hornkv.  (deraf  200  Køer),  78  Faar 
og  291  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  1895:  75,2 
Td.  Der  var  21  Selvejergaarde  med  67 ,7,  19  Huse  med  7,5  Td.  Hrtk.  og  8  jordløse 
Huse.  Befolkningen,  V2  1890:  250  (1801:  107,  1840:  181,  1860:  254,  1880:  282), 
boede  i  54  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  5  levede  af  immat. 
Virksomh.,  198  af  Jordbrug,  32  af  Industri,  8  af  Handel.  1  af  andet  Erhverv,  5  af 
deres  Midler,  og   1  var  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen:  Tingjellinge,  ved  Landevejen,  med  Kirke  og  Skole.  — 
Af  Gaarde  mærkes    Vaadagergd. 

TingjeUinge  S.,  der  danner  een  Sognekommurie  med  Hoi^edsognet,  hører 


V.  Flakkebjærg  Herred.  —  Haarslev,  Tingjellinge  og  Hyllested  Sogne.      713 

i  administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  303.  Lægd.  Kirken  tilhører  en 
Privatmand. 

Tingjellinge  Kirke  er  ualmindelig  liile  og  bestaar  af  Skib  med  tresidet  Korafslut- 
ning og  et  lavt  Taarn  med  firsidet,  teglhængt  Spir  ved  den  sydl.  Sides  vestl.  Ende. 
Kirken,  der  er  opfort  af  røde  Munkesten  omtr.  ved  Midten  af  15.  Aarh.,  har  spids- 
buede Vinduer  og  er  overhvælvet.  Paa  det  langt  senere  tilbyggede  Taarn,  hvis 
nederste  Rum  tjener  til  Vaabenhus,  staar  i  Flejen  Aarstallet  1747.  Ved  en  Restau- 
ration 1872  fandtes  paa  Hvælvingerne  nogle  Kalkmalerier,  som  igen  bleve  over- 
hvidtede (i  en  Indskrift  skal  have  staaet  Aarstallet  1448).  Altertavlen,  med  et  malet 
Kors  i  Midtfeltet,  er  vist  fra  17.  Aarh.;  Prædikestolen  er  fra  1850,  Døbefontens 
Kumme  af  Granit.    Et  lille  Krucifiks  i  Kirken. 

I  Klemmebrevet  af  1555  bestemtes  det,  at  Kirken  skulde  nedbrydes,  og  at  Ma- 
terialet skulde  anvendes  til  Haarslev  Kirke ;  men  Bestemmelsen  kom  hverken  dengang 
eller  senere,  i  17.  Aarh.,  da  der  atter  var  Tale  om  at  nedbryde  den  paa  Grund  af 
dens  Lidenhed  og  Armod ,  til  Udførelse ;  sidste  Gang  var  det  ved  Biskop  Hans 
Baggers  Hjælp,  at  Sognefolket  fik  Lov  til  at  beholde  sin  gamle  Kirke. 

Aar  1259  var  her  Tingsted  for  Vester  Flakkebjærg  Herred  (S.  R.  D.  IV  498). 

Hyllested  Sogn  omgives  af  Annekset  Venslev,  Bjerre,  Høve,  Gimlinge, 
Tingjellinge  og  Haarslev  Sogne.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  1  ^/g 
Mil  0.  N.  0.  for  Skjelskør.  De  ikke  videre  højtliggende,  jævne  Jorder  ere 
muldrige.  Gennem  Sognet  gaar  Slagelse-Næstved-Skjelskør  Jærnbanen  og 
mod  N.  Landevejen  fra  Korsør  til  Næstved. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  1883  Td.  Ld.,  hvoraf  1083  besaaede  (deraf  med 
Hvede  70,  Rug  175,  Byg  359,  Havre  233,  Ærter  og  Vikker  32,  Blandsæd  til  Modenh. 
61,  til  Grøntf.  62,  Kartofler  23,  andre  Rodfr.  68),  medens  der  henlaa  til  Afgræsning 
275,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  476,  Have  20,  Moser  og  Kær  2,  Byggegr.  9,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  17.  Kreaturhold  1893:  196  Heste,  765  Stk.  Hornkvæg,  (deraf 
499  Køer),  188  Faar,  819  Svin  og  21  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshartk.  var  Vi  1895:  221,2  Td.  Der  var  50  Selvejergaarde  med  188,2  ^  Arve- 
fæstegd.  med  7,3,  1  Fæstegd.  med  6,g,  51  Huse  med  17,3  Td.  Hrtk.  og  40  jordløse 
Huse.  Befolkningen,  1/2  1890:  680  (1801:  343,  1840:  501,  1860:  680,  1880: 
726),  boede  i  135  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  19  levede 
af  immat.  Virksomhed,  484  af  Jordbr.,  4  af  Gartneri,  113  af  Industri,  10  af  Handel, 
2  af  andre  Erhv.,    11  af  deres  Midler,    og  37  vare  under  Fattigv.  (17  i  offtl.  Anst.) 

I  Sognet  Byerne:  Hyllested  {\?>1 0 :  Hildestadhe),  ved  Banen,  med  Kirke, 
Præstegd.,  Skole,  Friskole,  Missionshus,  „Arken"  (opf.  1893),  ForsamHngshus 
(opf.  1884;  et  andet  1887  opf.  Forsamlingshus  er  nu  nedlagt).  Sparekasse 
for  Hyllested,  Haarslev  og  Tingjellinge  Sogne  (opr.  ^/^  1867;  ^i/^  1895 
var  Sparernes  saml.  Tilgodehavende  261,659  Kr. ,  Rentefoden  3^/5  pCt. , 
Reservefonden  16,379  Kr.,  Antal  af  Konti  395)  og  Mølle;  største  Delen  af 
Sønderjellinge  (Resten  i  Haarslev  S.).  —  Avlsgaarden  Appelshjærg  har  16 
Td.  Hrtk.,    140  Td.  Ld.,  alt  Ager. 

Hyllested  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Holstein- 
borg Birks  Jurisdiktion  (Sterrede),  Slagelse  Amtstue-  og  Skjelskør  Læge- 
distrikt, 3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  4.  Folketingskr.  samt  2.  Udskriv- 
ningskr.'  301.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevskabet  Holsteinborg. 

Hyllested  Kirke  er  overkalket  og  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn 
mod  V.,  Vaabenhus  mod  S.  og  lille  Sakristi  paa  Korets  Nordside.  Den  ældste  Del, 
fra  12.  Aarh.'s  1.  Halvdel,  er  opført  af  Kamp;  flere  af  de  oprindelige  smaa,  rund- 
buede Vinduer  skimtes.  I  den  senere  Middelalder,  tilføjedes  Taarnet,  Kirken  over- 
hvælvedes, Koret  forlængedes  mod  0.,  og  de  andre  Tilbygninger  opførtes,  alt  af 
Munkesten.  I  den  n3'ere  Tid  er  Taarnet  til  Dels  ombygget.  Korbuen  er  udvidet,  og 
der  er  indsat  nye,  spidsbuede  Vinduer.  Udskaaren  Altertavle  fra  1594  (skænket  af 
Knud  Rud);  i  Midtpartiet  et  Maleri  (Christus  nedtages  af  Korset);  Rammen  er  fra 
1743;   Prædikestolen   er   fra    1605  (med  Corf.  Ulfeids  og  Else  Brockenhuus'  Navne), 


7  14  Soro  Amt. 

Døbefontens  Kumme  af  Kamp.  I  Kirken  et  Krucifiks  fra  omtr.  1500  og  en  Series 
pastorum  1500—1828.  —  Mod  N.  V.  er  omkring  Kirkegaarden  et  Stykke  Ringmur, 
med  Port  og  Laage,  bevaret  fra  den  sildige  Middelalder, 

Venslev  Sogn,  Anneks  til  Hyllested,  omgives  af  Haarslev,  Hyllested,  Bjerre 

og  Holsteinborg  Sogne  samt  Øster  Flakkebjærg  Herred  (Fuirendal  S.).    Kirken, 

mod  N.  i  Sognet,  ligger  omtr.    1  ^2  Mil  0.   for  Skjelskør.    De  noget,  særlig 

mod  S.,    højtliggende  (Møllebakke  er   115  F.,   36  M.),  men  temmelig  jævne 

og  mod  N.  side  Jorder  ere  mergelholdige  og  muldrige.    Mod  S.  0.  en  Del 

Skov  (Bøgesk.  og  Syllinge  Sk.). 

Fladeindholdet  var  %  1888:  1507  Td.  Ld.,  hvoraf  710  besaaede  (deraf  med 
Hvede  60,  Rug  98,  Byg  233,  Havre  161,  Ærter  og  Vikker  24,  Blandsæd  til  Modenh. 
29,  til  Grøntf.  52,  Kartofler  18,  andre  Rodfr.  35),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  162, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  305,  Have  15,  Skov  268,  Moser  og  Kær  10,  Byggegr,  13, 
Veje,  Vandareal  m.  m.  24  Td.  Kreaturhold  1893:  115  Heste,  464  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  297  Køer),  168  Faar,  426  Svin  og  8  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  i/i  1895:  148,5  Td.  Der  var  25  Selvejergaarde  med  103,^,  9  Fæstegd. 
med  22,9,  27  Huse  med  11,^  Td.  Hrtk.  og  10  jordløse  Huse  (over  ^j^  i  Fæste).  Be- 
folkningen, 1/2  1890:  341  (1801:  223,  1840:  339,  1860:  354,  1880:  328),  boede 
i  61  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  11  levede  af  immat. 
Virksomh.,  253  af  Jordbrug,  6  af  Gartneri,  45  af  Industri,  3  af  Handel,  1  af  andet 
Erhv.,   5  af  deres  Midler,  og   17  vare  under  Fattigv.  (i  offtl.  Anst.). 

I  Sognet  Byen  Veitshv  med  Kirke  og  Skole.  —  Venslev  enghave  Huse 
og  Gaarde. 

Venslev  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Holsteinborg  vS.,  hører 
i  administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  297.  Lægd.  Kirken  tilhører 
Grevskabet  Holsteinborg. 

Venslev  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus 
(nu  Materialhus)  mod  S.  og  Korsfløj  (tidligere  Gravkapel  for  Familien  Trolle)  mod 
N.  Den  ældste  Del,  omtr.  fra  Midten  af  12.  Aarh.,  er  opf.  at  Kamp;  flere  smaa, 
rundbuede  Vinduer.  I  den  senere  Middelalder  tilføjedes  Taarnet,  Kirken  overhvæl- 
vedes og  forlængedes  mod  O.,  og  Vaabenhuset  opførtes.  Paa  Korsfløjen  staar  Aars- 
tallet  1667  og  Niels  Trolles  og  Hille  Rosenkrantz'  Navne,  Taarnrummet  er  nu  Vaaben- 
hus. Kirken  er  i  den  nyere  Tid  flere  Gange  bleven  restaureret  (paa  Østgavlen  staar 
1809  og  H.  V.  H.).  Udskaaren  Altertavle  fra  17.  Aarh.;  i  det  ødelagte  Midtfelt  et 
malet  Kors;  Prædikestol  omtr.  fra  Fred.  III's  Tid;  anselig  Granitdøbefont  med  Reb- 
snoning. I  Taarnet  er  indmuret  en  Gravsten  over  Forvalter  Frants  Garb,  f  1773,  og 
Hustru.    En  lille  Altertavle,   der  hang  i  Skibet,  er  1864  indsendt  til  Nationalmuseet. 

Holsteinborg  Sogn,  Anneks  til  Hyhested  (fra  1729),  omgives  af  dette, 
Bjerre  og  Ørslev  Sogne,  Søen  mellem  Smaalandene  (Holsteinborg  Nor)  og 
Øster  Flakkebjærg  Herred  (Fuirendal  S.).  Kirken,  en  Fløj  af  Hovedgaarden 
Holsteinborg,  hgger  omtr.  l^/g  Mil  0.  S.  0.  for  Skjelskør  og  2^/2  Mil  V.  for 
Næstved.  De  ikke  videre  højthggende  og  temmelig  jævne  Jorder  ere  mergel- 
holdige og  muldrige.  Over  ^\j^  af  Arealet  er  dækket  med  Skov  (Rude  Sk.^ 
Holsteinborg   Dyrehave,  Strandsk.). 

Fladeindholdet  var  %  1888:  2019  Td.  Ld.,  hvoraf  727  besaaede  (deraf  med 
Hvede  70,  Rug  76,  Byg  276,  Havre  155,  Ærter  og  Vikker  12,  Blandsæd  til  Modenh. 
69,  til  Grøntf.  35,  Kartofler  11,  andre  Rodfr.  21),  medens  der  henlaa  til  Afgræsning 
175,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  458,  Have  50,  Skov  540,  Moser  og  Kær  31,  Byggegr. 
20,  Veje,  Vandareal  m.  m.  18.  Kreaturhold  1893:  153  Heste,  552  Stk.  Hornkvæg, 
(deraf  384  Køer),  152  Faar,  499  Svin  og  23  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  '/^  1895:  170,^  Td.  Der  var  9  Selvejergaarde  med  81,g,  13 
Fæstegd.  med  56,3,  77  Huse  med  15,2  T^-  Hrtk.  og  35  jordløse  Huse  (næsten  alle 
i  Fæste).    Befolkningen,  1/2  1890:  701   (1801:  207,   1840:  643,   1860:765,  1880: 


Vester  Flakkebjærg  Herred.  —  Venslev  og  Holsteinborg  Sogne. 


715 


6Q3),  boede  i  123  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  86  levede 
af  immat.  Virksomhed,  355  af  Jordbr.,  5  af  Gartneri,  46  af  Fiskeri,  97  af  Industri, 
52  af  Handel,  12  af  Skibsfart,  10  af  andre  Erhv.,  29  af  deres  Midler,  og  9  vare 
under  Fattigv.  (7  i  offtl.  Anst.).    Ved  Siden  af  Agerbruget  har  Fiskeri  Betydning. 

I  Sognet  Byerne:  Rude,  Tingsted,  med  Skole  (Ludvigsminde),  Læge- 
bolig, Købmandshandel,  Mølle,  Postekspedition  og  Statstelefon  til  Skjelskør; 
Sier  rede  Huse  (gml.  Form  Starwithæ,  Sterfuede)  med  Rude  Ting-  og  Arrest- 
hus, if.  ministr.  Skr.  af  ^/jg  185  5  overladt  det  offentlige  til  midlertidig  Brug, 
saalænge  Holsteinborg  udgør  en  egen  Jurisdiktion  (Forsikringssum  7889 
Kr. ;  Plads  for  6  Arrestanter)  og  Birkedommerbolig ;  Olstrup  (udflyttet) ; 
Ladepladsen  Bisserup  (1890:  330  Indb.)  med  Skole,  Kapellanbolig,  Baade- 
havn  med  Bro  (Bisserup  vestre  og  østre  Red,  Adgang  for  Baade  paa  4  Fods 


Holsteinborg,  set  fra  Haven, 

Dybgaaende),  Strandkontrolsted,   Lodseri,  Kro  og  Badehotel  (indrettet  i  et  tid- 
ligere Kornmagasin).    Saml.   af  Huse:   Rude  Huse. 

Hovedgaarden  Holsteinborg,  Hovedsædet  i  Grevskabet  af  samme 
Navn,  har  42  Td.  Hrtk.,  370  Td.  Ld.,  hvoraf  30  Eng,  20  Have,  Resten 
Ager;  desuden  omtr.  300  Td.  Ld.  Skov.  Den  anselige,  højtliggende,  til 
Dels  endnu  med  Grave  omgivne  Hovedbygning,  tæt  ved  vStranden,  med  vid 
Udsigt  over  Vordingborg  Bugt  og  dens  Øer,  er  opført  af  røde  Munkesten, 
men  nu  dækket  med  graat  Cementpuds,  og  bestaar  af  4  sammenbyggede, 
to  Stokværk  høje  og  med  flere  Trappegavle  forsynede  Fløje,  af  hvilke  den 
vestl.  mod  N.  og  S.  begrænses  af  ottekantede  Taarne  med  Spir.  I  den 
vestl.  Fløjs  nordl.  Halvdel  findes  Kirken,  der  gaar  gennem  begge  Stokværk. 
Under  Bygningens  sydl.  Halvdel  findes  store  Kældere  med  Tøndehvælvinger. 
Til  Hovedbygningen  slutter  sig  Ladegaarden ,  af  hvis  Bygninger  tre  ere 
meget  anselige  og  af  monumental  Karakter.  Se  om  Bygningerne  nærmere 
nedenfor.  —  Grevskabet  Holsteinborg  indbefatter  Godserne  Holsteinborg, 
Snedinge,  Fuirendal  og  Spjellerup  gaar  d  (den  sidste  er  Allodialgods),  alle  be- 


716  Sorø  Amt. 

liggende  i  Sorø  Amt,  og  har  189  7  :  af  Hrtk.  af  alle  Slags  694  Td.,  hvoraf 
fri  Jord  190,  Skovskyld  38,  Bøndergods  466  Td.,  14  Kirker  (Holsteinborg, 
Hyllested,  Venslev,  Ørslev,  Bjerre,  Høve,  Flakkebjærg,  Haarslev,  Skjørpinge, 
Faardrup,  Vemmelev,  Kvislemark,  Fuirendal  og  Marvede)  med  omtr.  2600 
Td.  Byg  i  Tiendevederlag;  i  Bankaktier  23,200  Kr.,  Fideikommiskapitaler 
3,661,600  Kr.,  Besætnings-  og  Inventariegenstande  til  Værdi  af  omtrent 
246,600  Kr.  Skovarealet  udgør  omtr.    1400  Td.  Ld. 

Holsteinborg  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Venslev,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'   296.  Lægd. 

Omtr.  hvor  nu  Holsteinborg  ligger,  skal  der  i  Valdemarernes  Tid  have  været  en  Borg 
til  Beskyttelse  for  den  nærliggende,  meget  besegte  „Hvirrilds"-  eller  „Hørishavn",  det 
nuv.  Bisserup.  H.  forekommer  først  i  14.  Aarh.  under  Navn  af  Braadegaard  som 
en  af  Roskilde  Bispestols  Hovedgaarde,  da  Bispestolen  indløste  „Brode"  1357  afHr. 
Jens  Nielsen  Lykke;  1437  havde  Bisp  Christiern  af  Ribe,  der  tidligere  havde  været 
Provst  i  Roskilde,  Braade  i  Forlening.  I  øvrigt  kendes  af  bispelige  Lensmænd :  Peder 
Jensen  (Halvegge)  1455,  Grib  Jensen,  Herman  Rolof  1488 — 1510  og  Niels  Mar- 
kvardsen  (Skjernov)  1522 — 60.  Ved  Reformationen  kom  Braade  til  Kronen.  Fr.  II 
bortbyttede  den  1562  til  Væbneren  Niels  Trolle  (f  1565),  Herluf  Trolles  Broder,  mod 
Torupgaard  (se  S.  115).  Den  forblev  nu  i  denne  Families  Besiddelse  (Borge  Tr., 
t  1610,  Niels  Tr.,  Statholder  i  Norge,  f  1667,  Børge  Tr.,  f  1676)  —  i  hvilken  Tid 
den  kaldtes  Trolholm  — ,  indtil  Oberstlieutn.  Anders  Trolle  1707  solgte  den  (omtr. 
72  Td.  Hovedgaardstakst)  til  Ulrik  Adolf  Holstein,  Stamfader  til  den  nuv.  grevelige 
Familie  Holstein  til  Holsteinborg,  som  Fr.  IV  1700  havde  ophøjet  til  Friherre  og 
overdraget  det  netop  dengang  til  Kronen  hjemfaldne  Len  Fuirendal.  Holstein,  der 
kom  til  at  staa  i  nært  Forhold  til  Kongen,  da  han  var  gift  med  Grev  C.  Reventlows 
Datter,  Christine  Sophie,  Enke  efter  Grev  N.  Frijs  til  Frijsenborg  og  Halvsøster 
til  Anna  Sophie  Reventlow,  den  senere  Dronning,  blev  ^/^  1708  ophøjet  til  Lens- 
greve og  fik  samtidig  Trolholm  tillige  med  Fuirendal  og  Snedinge  ophøjet  til  et 
Grevskab.  Grev  U.  A.  Holstein,  der  blev  Storkansler  (f  1737),  efterfulgtes  af  Sønnen 
Generallieutn.  Grev  Fr.  Conr.  H.  (f  1749);  derpaa  kom  dennes  Søn,  Kmhr.  Grev 
Heinr.  H.  (f  1796),  dennes  Søn  Grev  F.  Ad.  H.  (f  1836),  som,  efter  at  have  tiltraadt 
Bestyrelsen  af  Grevskabet  1808,  indlagde  sig  store  Fortjenester  ved  sine  filantropiske 
Bestræbelser;  han  gjorde  saaledes  meget  for  Skolevæsenet  ved  at  oprette  Haand- 
gerningsskoler  og  desl.,  han  afløste  Hoveriet  1809 — 11  paa  Holsteinborg  og  arbej- 
dede paa  at  indføre  en  forstandig  Drift  af  Bønderjorden;  ligeledes  oprettede  han  1831 
Holsteinborg  Hospital  for  syge  og  fattige  paa  Grevskabet;  men  det  nedlagdes  1833. 
da  det  Fuirendalske  Institut  oprettedes  (se  S.  736).  Hans  Søn  var  Grev  L.  H.  C.  H. 
Holstein,  en  Tid  Konseilpræsident  (f  1892),  hvis  Søn,  Grev  F.  C.  C.  C.  Holstein,  er 
nuv.  Besidder. 

Om  Hovedbygningens  Opførelsestid  yde  flere  Indskrifter  Oplysninger.  Paa 
Indersiden  af  den  nordl.  Fløj  staar  1598;  paa  Indersiden  af  den  østl.  Fløj  staar  en 
Sandstenstavle  med  Rudernes,  Trollernes  og  Rosenkrantzernes  Vaaben  og  Aarstallet 
1639;  det  sy  dl.  Taarn  har  Niels  Trolles  og  Hille  Rosenkrantz'  Begyndelsesbogstaver 
og  Aarstallet  1642,  det  nordl.  Taarn  samme  Bogstaver  og  1649.  Paa  den  ydre  Side 
af  Porten,  der  gennem  den  vestl.  Fløj  fører  ind  til  Borggaarden,  er  indmuret  en 
Sandstenstavle  med  Rudernes,  Trollernes  og  Rosenkrantzernes  Vaaben  og  følgende 
Indskrift:  „Efter  at  Børge  Trolle,  som  var  Niels  Trollis  Søn,  Her  Jacob  Trollis  Sønne- 
søn och  Arvid  Trollis  Sønnesønssøn,  med  sin  kiere  Hvsfrve  F.  Anna  Munck  til 
Pallisbierg  hafde  ladet  legge  de  første  Grvndwolde  til  denne  Gårds  Bygning,  och 
den  største  Del  forferdiget,  saa  hafver  hans  Søn  Niels  Trolle  med  sin  kiere  Hvsfrve 
F.  Hille  Rosenkrantz  Holgersdatter  til  Gliminge  dette  Hvs  och  andet  Mere  wfvld- 
ferdiget  med  sin  Tilbehør  siden  ladet  fvldferdige  Gvd  til  Ære,  Dem  self  Deris  Efter- 
kommere til  Gafn,  hvortil  Gvd  gifve  Lycke  och  Welsignelse  af  det  Høie.  Ædificant 
alii  nobis  nos  posteritati  sic  privs  acceptum  reddimus  officium  Anno  1648".  Endelig 
staar  over  samme  Ports  indre  Side  Ulr.  Ad.  Holsteins  og  Hustrus  Navne  og  Aars- 
tallet 1725.  Af  de  meget  lidt  oplyste  eller  helt  mørke  Kælderrum  skulle  de  i  den  vestl. 
Fløj,  hvorfra  to,  nu  tilmurede  Trapper  føre  op  til  1.  Stokværk,  være  blevne  benyttede 
til  Fangerum.  Den  sydl.  Del  af  2.  Stokværk  i  samme  Fløj  har  været  Riddersal,  men 
er  i  den  nyere  Tid  bleven  afdelt  til  Værelser. 


Vester  Flakkebjærg  Herred.  —  Holsteinborg  og  Ørslev  Sogne.  717 

Kapellet  eller  Kirken  findes  som  nævnt  i  den  nordl.  Del  af  vesll.  Fløj,  gaa- 
ende  gennem  begge  Stokværk.  Kirken,  som  blev  indviet  1728,  har  fladt,  gibset  Loft 
med  Holsteinernes  og  Reventlowernes  Vaaben  i  Stuk.  Allerbilledet  (Christus  i  Gethse- 
mane)  er  malet  1725  af  H.  Krock.  Prædikestol  og  Døbefont  hidrøre  fra  samme  Tid. 
Aar  1839  blev  Kirken  restaureret.  —  Paa  den  til  Kapellet  hørende  Kirkegaard,  der 
er  anlagt  1817,  findes  der  en  Mindesten  over  Fr.  Ad.  Holstein  (f  1836). 

Ved  en  Restauration  1848 — 50  af  hele  Bygningen  bleve  de  røde  Sten  dækkede 
med  Cementpuds,  tre  halvrunde  Gavle  paa  Vestsiden  erstattedes  af  Trappegavle,  og 
to  Gavle    mod  0,   fik    ligeledes  Kamtakker,  Porten   i  den  østl.  Fløj  fjernedes,  m.  m. 

De  tre  gamle,  af  store  røde  Sten  opførte  Ladebygninger  med  Kamgavle  ere  opførte  af 
Niels  Trolle  (paa  den  sy  dl.  staar  1647  og  en  lignende  Indskrift  som  paa  Hovedbyg- 
ningens vestl.  Fløj,  paa  de  to  andre  1651).  Fra  Ladegaarden  fører  en  Port  ud  til 
en  over  Graven  muret  Bro,  ved  hvis  Ende  staa  to  Sandstenstrolde  (uden  Hoveder) 
med  Skjolde,  hvorpaa  Rudernes,  Trollernes  og  Rosenkrantzernes  Vaaben;  to  ved  den 
anden  Ende  anbragte   Sandstensløver   ere   nu  forsvundne. 

I  den  smukke  Have  findes  der  en  Mindestøtte  (Granitsokkel  og  Marmorstøtte 
med  Portrætmedailloner)  over  Fr.  A.  Holstein  og  Hustru,  rejst  af  Grevskabets  og 
Omegnens  Bønder  1870,  og  flere  sjældne  Træer,  deribl.  en  25  F.  høj  Picea  Khu- 
trow,  en  35  F.  høj  Cedrus  atlantica,  en  35  F.  bøj  Sorbus  scandia,  en  33  F.  høj 
Chamæcyparis  Lawsoniana,  en  49  F.  høj  Quercus  Cerris  (St.  Omf.  6  F.  og  2.  T.)  og 
en  85  F.  høj  Populus  pyramidalis  (St.  Omf.  10  F.  og  9  T.). 

Ved  kgl.  Brev  af  ^^/g  1576  blev  det  atter  tilladt  at  benytte  „Hørishafn"  {Bisserup); 
ogsaa  kaldet  „Hvirrildshavn"  (se  D.  Atl.  III  S.  6.  og  VI  S.  268)  til  Ind-  og  Ud- 
førselshavn,  hvilket  for  nogen  Tid  siden  var  bleven  erklæret  for  ulovligt. 

Rude  og  Sterrede  have  været  et  Len  under  Roskilde  Bispestol.  Bisp  Niels  Skave 
forlenede  1498  sin  Halvbroder  Søren  Daa  dermed  i  hans  og  Sønnen  Erik  Daas 
Livstid.  Sidstnævntes  Enke  Inger  Present  havde  1539  Lenet,  der  da  var  kommet 
under  Kronen.    Det  blev   1562  mageskiftet  til  Niels  Trolle. 

I  Sognet  er  der  endnu  kun  3  Oldtidsmonumenter,  af  hvilke  to  fredlyste:  i  Rude 
Fredskov  en  Gravhøj  og  ved  Sterrede  et  sekssidet  Dyssekammer. 

Aar  1828—40  vare  Venslev  og  Holsteinborg  et  Pastorat  for  sig,  og  Hyllested  et  andet. 

Ørslev  Sogn  omgives  af  Holsteinborg  Sogn,  Annekset  Bjerre  og  Tjæreby 

Sogn  samt  Søen  mellem  Smaalandene.    Kirken,  mod  N.,  ligger  omtr.  1  Mil 

S.  0.  for  Skjelskør.    De  ikke  videre  højtliggende,  men  temmelig  bakkede  Jorder 

ere  overvejende  lermerglede  og  muldrige.    Derimod  er  den  til  Sognet  hørende 

Glænø,    der   tillige    med  de  med  den  forbundne  Vester-  og  Østerfed  lukker 

for  Holsteinborg  Nor,    mere  sandet.     Ogsaa    den   lille  skovbevoksede  Ormø, 

(samt   Flintholm   og    Sandholm)   hører   til    Sognet,    der    har   en    Del    Skov 

(Kirkesk.  og  Glænø  Fredsk.  m.  m.). 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  2479  Td.  Ld.,  hvoraf  1052  besaaede  (deraf  med 
Hvede  91,  Rug  119,  Byg  373,  Havre  190,  Ærter  og  Vikker  34,  Blandsæd  til  Modenh. 
87,  til  Grøntf.  70,  Kartofler  27,  andre  Rodfr.  60),  medens  der  henlaa  til  Afgræsning 
257,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  853,  Have  25,  Skov  190,  Moser  og  Kær  4(),  Flyvesand 
4,  Byggegr.  17,  Veje,  Vandareal  m.  m.  41.  Kreaturhold  1893:  175  Heste,  843 
Stk.  Hornkvæg  (deraf  529  Køer),  377  Faar,  575  Svin  og  25  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  218,2  Td.  Der  var  6  Selvejergaarde 
med  82,7,  "^  Arvefæstegd.  med  18,g,  22  Fæstegd.  med  93,^,  54  Huse  med  15,7  Td. 
Hrtk.  og  10  jordløse  Huse  (2/3  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  1890:  552  (1801: 
355,  1840:  559,  1860:  598,  1880:  586),  boede  i  96  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  27  levede  af  immat.  Virksomhed,  394  af  Jordbr.,  34  af 
Fiskeri,  63  af  Industri,  9  af  Handel,  1  af  andet  Erhv.,  16  af  deres  Midler,  og  8  vare 
under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:   Ørslev   (gml.  Form  Øtherslef)  med  Kirke,  Præstegd. 

og  Skole;   Stubberup\   Sibberup.     Glænø,  som  fra   1881   er  forbunden  med 

det   øvrige  Sogn  ved  en  af  Besidderen  af  Holsteinborg  anlagt  Vejdæmning 

over  det  smalle  Sund  fra  Øens  Nordvestspids  til  Stubberup  Mark,  har  ingen 

Byer,  men  kun  spredt  liggende  Beboelser  (11  Gaarde  og  22  Huse);  Skole; 

paa  Bavnebanke  (83  F.,  26  M.)  er  trigonometrisk  Station. 


718  Soro  Amt. 

Hovedgaarden  Snedinge,  under  Grevskabet  Holsteinborg,  har  50  Td. 
Hrtk.,   500  Td.  Ld.,  hvoraf  70  Eng,  Resten  Ager;  til  Gaarden  en  Mølle. 

Ørslev  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Holsteinborg  Birks  Jurisdiktion  (Sterrede  Tingsted),  Slagelse  Amtstue-  og 
Skjelskør  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  4.  Folketingskr. 
samt  2.  Udskrivningskr.'  298.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevskabet  Holsteinborg. 

Ørslev  Kirke  (se  Vignetten  S.  701)  er  lang  og  anselig  og  bestaar  af  Skib  og  Kor 
med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.  (benyttes  som  Sømærke)  og  to  Korsfløje  mod  N.  og  S., 
af  hvilke  den  nordre  er  Gravkapel  for  Holsteinborg.  Den  ældste  Del,  vist  fra  2. 
Halvdel  af  12.  Aarh.,  er  opført  af  Kamp;  Spor  af  to  smaa,  rundbuede  Vinduer;  den 
nordl.,  nu  tilmurede  Dør  er  bevaret.  I  den  senere  Middelalder  forhøjedes  Skibets 
og  Korets  Mure  af  Kamp  og  Mursten.  Kirken  fik  Krydshvælvinger  med  smukke 
arkitektoniske  Enkeltheder;  lidt  senere  forlængedes  Koret  og  fik  smuk  takket  og 
blindingssmykket  Gavl  og  Gesims  med  flade  Buer  paa  Sidemurene,  og  Taarnet  til- 
føjedes. Noget  senere  opførtes  de  to  Korsfløje,  saa  at  Kirken  blev  en  regelmæssig 
Korskirke,  hvori  det  gamle  Kor  dannede  Korsskæringen ;  Spidsbuer  forbandt  Tvær- 
skibets enkelte  Dele,  ligesom  en  Spidsbue  førte  ind  til  Skibet.  I  nyere  Tid  er  Hvæl- 
vingen i  søndre  Korsfløj  ommuret  og  dens  Tag  erstattet  med  et  Valmtag,  Taarnet 
er  restaureret  1791  og  1838,  og  i  1860'erne  er  Taarnrummet  omdannet  til  Vaaben- 
hus,  og  Spidsbuen  ind  til  Skibet  er  tilmuret  og  erstattet  med  en  Dør.  I  den  søndre 
Korsfløj,  „Johannes  Døberens  Kapel",  er.  der  paa  Hvælving  og  Vægge  fundet  interes- 
sante Kalkmalerier  (1886  til  Dels  restaur.  af  J.  Kornerup)  fra  omkring  1400,  saa- 
ledes  en  meget  stor  Figur  af  Johannes  Døberen,  til  hvem  Kirken  har  været  indviet*), 
og  foran  en  lille  Mand  (Bygherren?),  der  knælende  rækker  Kirkemodellen  op  imod 
ham.  Fremstillinger  af  Lidelseshist.,  Marias  Kroning,  Christi  Fødsel  osv.,  og  under 
nogle  af  dem  Friser  med  Fremstillinger  af  det  profane  Liv  (se  J.  Kornerup,  Johannes 
Døberens  Kapel  i  Ørslev,  i  Aarb.  f.  n.  Oldk.  1888,  S.  128  fl.  —  Magn,  Petersen, 
Kalkmalerier,  S.  122),  Anselig,  godt  udskaaren  Altertavle  fra  1625  (i  Midtfeltet  et 
Maleri :  Nadveren) ;  udskaaren  Prædikestol  fra  samme  Tid ;  Døbefonten  af  Kamp  er 
vist  den  oprindelige,  Messingdøbefadet  er  skænket  1613  af  Alex.  Råbe  v.  Papenheim 
og  Hustru  Regitze  Grubbe  (se  under  Snedinge),  over  hvem  der  i  Koret  hænger  et 
Sandstensepitafium,  bl.  a.  med  knælende  Portrætfigurer  af  de  afdøde  (se  Personalh. 
Tidsskr.  1890,  S.  256).  I  Korsskæringen  en  Malmlysekrone  i  Renæssancestil.  I  Kor- 
buen ere  indmurede  to  Mindestene  over  Sognepræst  Niels  Olivarius,  f  1711,  med 
Hustru  (ovenover  Miniaturbilleder  af  dem,  malede  paa  Kobber),  og  over  Sognepræst 
Holger  Nielsen  Olivarius,  f  1753  (Familien  Olivarius,  Fader,  Søn,  og  Sønnesøn,  var  i 
111  Aar,  1663 — 1774,  Præster  i  Sognet).  I  den  nordre  Korsfløj,  Gravkapellet,  hen- 
staa  14  Kister,  hvoraf  9  af  Marmor,  de  øvrige  betrukne  med  Læder  eller  Fløjl,  bl.  a. 
med  Ligene  af  Ulr.  Ad.  Holstein,  f  1737,  og  Hustru,  Heinr.  Holstein  til  Holsteinborg, 
t  1796,  med  Hustru,  og  Kmhr.  G.  G.  v.  Bliicher,  f  1808,  og  Hustru  Christine  Sophie, 
f.  Comtesse  Holstein  (forst  g.  m.  Rigsgreve  Castell-Remlingen).  —  Ligkapel. 

Snedinge  er  en  gammel  Hovedgaard,  som  1480  tilhørte  Fru  Mette  Lauridsdatter, 
1511  Fru  Karen  Grubbe,  senere  hendes  Søn  Erik  Daa,  dennes  Son  Jørgen  Daa, 
t  1598,  og  Sønnesøn  Herluf  Daa,  f  1630;  derefter  Alexander  Råbe  v.  Papenheim, 
t  1631,  dennes  Enke  Regitze  Grubbe,  f  1636,  og  hendes  Broder  Jørgen  Grubbe, 
hvis  Børn  Peder  Grubbe  til  Lystrup  og  Alexander  Grubbe  til  Thaastrup  1656  skø- 
dede den  til  Niels  Trolle ;  efter  dennes  Død  tilfaldt  Gaarden  hans  Søn  Herluf  Trolle, 
Etatsraad  og  Ejer  af  Eriksholm,  som  1707  solgte  den  (Hovedgaardstakst  71  Td. 
Hrtk.)  til  Friherre  Ulr.  Ad.  Holstein,  hvorefter  den  forenedes  med  Holsteinborg  (se 
S.  716).  —  Den  uanselige,  meget  gamle  Hovedbygning  er  for  faa  Aar  siden  nedrevet 
paa  Kælderen  nær,  oven  paa  hvilken  Forpagterboligen  er  opført.  Den  nordl.  Grav 
er  der  endnu. 

At  Glænø  alt  i  Stenalderen  har  været  beboet,  vise  to  Langdysser;  den  ene  er 
dog  nu  sløjfet,  og  af  den  anden  er  kun  en  Rest  tilbage.  —  Omtrent  midt  paa  Oen 
har  der  staaet  en  af  Munkesten  opført  Bygning. 


*)  Et  udskaaret,  2.  Al.  højt  Egetræsbillede  af  Johannes,  der  har  haft  Plads  ved  Alteret  (over 
Hovedet  siges  at  have  staaet:  1411),  og  et  Johanneshoved  paa  et  Fad  med  tre  Menneskeben, 
ligeledes  af  Træ,  der  har  staaet  i  Kapellet,  ere  indsendte  fra  Kirken  til  Nationalmuseet  1824. 
Endnu  ved  Midten  af  18.  Aarh.  levede  den  Tradition  i  Sognet,  at  Munkene  St.  Hans  Aften  og 
Mariæ  Besøgelses  Aften  have  baaret  Fadet  i  Procession  om  Ørslev  B}^  hen  til  en  hellig  Kilde 
(der  nævnes  i  18.  Aarh.  flere  Kilder  i  Sognet)  og  der  modtaget  Gaver. 


Vester  Flakkebjærg  Herred.  —  Ørslev,  Bjerre  og  Tjæreby  Sogne,  719 

Bjerre  (gml.  Form  Bierghe)  Sogn,  Anneks  til  Ørslev,  omgives  af 
dette,  Tjæreby,  Høve,  Hyllested,  Venslev  og  Holsteinborg  Sogne.  Kirken, 
mod  N.,  ligger  omtr.  1  Mil  0.  for  Skjelskør.  De  noget  højtliggende  og 
bakkede  Jorder  (Endebjærg,  134  F.,  42  M.)  ere  sandede,  blandede  med  Ler. 
Bjerre  Aa,  der  sammen  med  Lindesaa  danner  Vorby  Aa,  løber  gennem 
Sognet.  Gennem  den  nordvestlige  Del  gaar  Skjelskør-Dalmose  Banen,  gennem 
den  sydl.  Landevejen  fra  Skjelskør  til  Næstved. 

Fladeindholdet  var  i^/^  iggS:  1663  Td.  Ld.,  hvoraf  913  besaaede  (deraf  med 
Hvede  78,  Rug  120,  Byg  335.  Havre  190,  Ærter  og  Vikker  7,  Blandsæd  til  Modenh. 
30,  til  Grøntf  69,  Kartofler  26,  andre  Rodfr.  57),  medens  der  henlaa  til  Afgræsning 
193,  Heslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  396,  Have  18,  Skov  47,  Moser  og  Kær  30,  Stenmarker 
5,  Byggegr.  15,  Veje,  Vandareal  m.  m.  46.  Kreaturhold  1893:  179  Heste,  720 
Stk.  Hornkvæg  (deraf  441  Køer),  184  Faar,  609  Svin  og  20  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  1895:  173  Td.  Der  var  23  Selvejergaarde 
med  128,g,  1  Arvefæstegd.  med  5,3,  5  Fæstegd.  med  26,4,  61  Huse  med  ll,4Td. 
Hrtk.  og  17  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2  1890:  605  (1801:  281,  1840:  431, 
1860:  537,  1880:  547),  boede  i  115  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  38  levede  af  immat.  Virksomhed,  398  af  Jordbr.,  101  af  Industri,  15  af  Handel, 
3  af  andre  Erhv.,  22  af  deres  Midler,  og  28  vare  under  Fattigv.  (23  i  offtl.  Anst.). 

I  Sognet  Byerne:  Sønder- Bjerre^  ved  Jærnbanen,  med  Kirke,  Skole, 
Jærnbane-  og  Telegrafstation;  Bøgelunde  med  Fattiggaard  for  Ørslev-Bjerre 
Kommune  (opf.  1883;  Plads  for  14  Lemmer;  i  Bygningen  tillige  Hjem  for 
10  alderdomsunderstøttede),  Forsamhngshus  (opf.  1884)  og  Andelsmejeri. 
Fladmos e  Huse. 

Bjerre  S. ,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  299.  Lægd.  Kirken  tilhører  Grev- 
skabet Holsteinborg. 

Bjerre  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus 
mod  N.  Den  ældste  Del,  fra  omtr.  12.  Aarh.'s  Midte,  er  opført  af  utilhuggen  Kamp. 
Senere  tilføjedes  Taarnet,  Skibet  fik  to  Krydshvælvinger,  Koret  nedbrødes  og  Skibet 
forlængedes  betydeligt  mod  0.,  og  den  nye  Del  fik  ligeledes  to  Krydshvælvinger; 
i  den  nyere  Tid  er  det  ældre  Vaabenhus  nedbrudt  og  erstattet  af  et  nyt.  Udskaaren 
og  forgyldt  Altertavle  fra  den  katolske  Tid  (omtr.  1500),  indviet  til  St.  Katharina 
(Kirken  hed  fordum  „St.  Karens  Kirke"),  med  Helgeninden  i  Midtfeltet  og  Optrin  af 
hendes  Legende  i  de  4  Sidefelter  samt  Apostle  og  Helgener  i  de  12  Felter  i  Fløjene 
(se  Kirkeh.  Saml.  II  S.  13,  og  Fr.  Beckett,  Altertavler,  S.  74  fl.).  Rigt  udskaaren 
Prædikestol  fra  1643;  Granitdøbefont.  I  Kirken  findes  bl.  a.  et  Krucifiks  og  en 
Pengelade  med  Udskæringer  fra  den  katolske  Tid.    Ligkapel. 

Ved  Klemmebrevet  af  1555  bestemtes  det,  at  Bjerre,  som  før  havde  været  et  eget 
Pastorat,  skulde  være  Anneks  til  Ørslev  efter  den  dav.  Præsts  Død;  Sammenlæg- 
ningen skete  vistnok  først   1572  (se  Kirkeh.  Saml.  4.  R.  I  Bd.  S.  150). 

Rause  Evertsens  Efterleverske  af  Bøgelund,  Kirstine,  nævnes  1443. 

Tjæreby  Sogn,  det  største  i  Herredet,  omgives  af  Ørslev,  Bjerre,  Høve, 
Egeslevmagle  og  Magleby  Sogne  samt  Søen  mellem  Smaalandene  (Basnæs 
Nor).  Kirken,  mod  0.  i  Sognet,  ligger  ^/g  Mil  0.  for  Skjelskør.  De  lavt- 
liggende og  temmelig  jævne  Jorder  ere  dels  ler-,  dels  sandmuldede.  En 
Del  Skov  (Basnæs  vSk.,  Hestehave,  Æskesk.  m.  m.).  Gennem  den  nordl. 
Del  gaar  Skjelskør-Dalmose  Banen  og  Landevejen  fra  Skjelskør  til  Næstved. 

Fladeindholdet  var  ^^\^  1888:  5137  Td.  Ld.,  hvoraf  2694  besaaede  (deraf  med 
Hvede  304,  Rug  256,  Byg  1000,  Havre  459,  Ærter  og  Vikker  76,  Blandsæd  til  Modenh. 
134,  til  Grøntf  248,  Kartofler  47,  andre  Rodfr.  170),  medens  der  henlaa  til  Afgræs- 
ning 627,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1182,  Have  62,  Skov  360,  Moser  og  Kær  68, 
Byggegr.  45,  Veje,  Vandareal  m.  m.  99.  Kreatur  hold  1893:  428  Heste,  2082  Stk. 
Hornkvæg  (deraf  1311  Køer),  471  Faar,  1389  Svin  og  27  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  var  ^/^  1895:  524.9  Td.    Der  var  53  Selvejergaarde 


720  Sore  Amt. 

med  328,  12  Arvefæstegd.  med  38,2,  20  Fæstegd.  med  119,  123  Huse  med  37,2  Td. 
Hrtk.  og  46  jordløse  Huse  (over  ^/g  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  1890:  1420, 
(1801:  797,  1840:  1081,  1860:  1246,  1880:  1375),  boede  i  247  Gaarde  og  Huse 
og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  51  levede  af  immat.  Virksomhed,  1004  af 
Jordbr.,  13  af  Gartneri,  6  af  Fiskeri,  226  af  Industri,  17  af  Handel,  12  af  andre  Erhv., 
24  af  deres  Midler,  og  67  vare  under  Fattigv.  (37  i  offtl.  Anst.). 

I  Sognet  Byerne:  Tjæreby  (gml.  Form  Tyærby,  Thiæræby)  med  Kirke, 
Præstegd.,  Skole,  2  Forsamlingshuse  (opf.  1880  og  1888),  Andelsmejeri 
(paa  Lundby  Grund),  Jærnbaneholdeplads  og  Telegrafstation;  en  Del  af 
Egeslevlille  (det  øvrige  i  Egeslevmagle  S.);  Lundsiorp;  Lundby  med  Mølle; 
Tystofte  (gml.  Form  Thiufstofte,  Thyffstoffthe)  med  Forsøgsstation  for  Plante- 
kultur, opr.  1886  (Stationen,  der  er  den  her  i  Landet  først  anlagte  For- 
søgsstation, staar  under  det  kgl.  Landhusholdningsselskabs  Tilsyn)  og  Tegl- 
værk; Vidskølle  (Vitschowle,  Witskyle,  Withskyuæl)  med  Skole  og  Mølle.  — 
Saml.   af  Huse :   Rødkul- ^    Tystofte-  og   Studehiise. 

Hovedgaarden  Basnæs  har  67^/3  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.,  67  1  Td.  Ld., 
hvoraf  111  Eng,  27  Have  og  Gaardsplads,  Resten  Ager.  Til  Godset  høre 
4^2  Td.  Skovskyldshrtk.,  361  Td.  Ld. ,  og  Herregaarden  Transbygaard, 
SlVs  Td.  Hrtk.,  464  Td.  Ld.  (deraf  104  i  Magleby  S.),  hvoraf  20  Eng, 
Resten  Ager,  Forpagtergaarden  Toftebjærg  (før  kaldet  „Basnæsmøllegaard"), 
32^/8  Td.  Hrtk.,  258  Td.  Ld.  (deraf  53  i  Magleby  S.),  alt  Ager;  endvidere 
Tjæreby  Konge-  og  Kirketiende,  19  Fæstegaarde  (i  Tjæreby,  Magleby, 
Ørslev  og  Egeslevmagle  S.)  med  116^/3  Td.  Hrtk.,  53  Leje-  og  Fæstehuse 
med    131/4  Td.  Hrtk.   og  af  Arvefæstegods    lO^g  Td.  Hrtk. 

Tjæreby  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Vester 
Flakkebjærg  Herreds  Jurisdiktion  (Skjelskør),  Slagelse  Amtstue-  og  Skjelskør 
Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  4.  Folketingskr.  samt  2. 
Udskrivningskr.'   310.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Basnæs. 

Ijærehy  Kirke  (udv.  46  Al.)  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  svagt  buet  Runding, 
som  dog  ikke  ses  i  det  Ydre,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus  mod  S.,  Kapel  mod  N.  og 
Sakristi  ved  Korets  Nordside.  Den  ældste  Del,  vist  fra  Midten  af  12.  Aarh.,  er  op- 
ført af  utilhuggen  Kamp  blandet  med  Fraadsten;  flere  smaa,  rundbuede  Vinduer 
spores.  I  den  senere  Middelalder  fik  Skibet  to  høje,  spidsbuede  Krydshvælvinger, 
hvis  Ribber  løbe  ned  paa  smaa,  kapitælbærende  Søjlestave,  der  ende  i  Kridtstens- 
hoveder,  Koret  fik  1  Krydshvælving,  og  omtr.  samtidig  tilføjedes  Taarnet  og  de 
andre  Tilbygninger,  alle  af  Mursten.  Taarnrummet  saavel  som  Vaabenhuset  og  Sakri- 
stiet have  Krydshvælving,  Kapellet  har  Tøndehvælving.  Kirken  er  senest  restaureret 
1841 — 43.  Godt  bevaret,  udskaaren  og  malet  Altertavle  fra  omtr.  1500  med  Dommedag, 
Marie  mellem  Christus  og  Gudfader  samt  den  korsfæstede  i  Midtfelterne  og  Over- 
delen samt  Apostlene  og  Helgener  paa  Sidefelterne  og  Fløjene  (se  Fr.  Beckett,  Alter- 
tavler, S.  77);  godt  udskaaren  Prædikestol  fra  1629;  Granitdøbefont  med  Reb- 
snoning og  Felter.  Flere  gamle  Endestykker  af  Stolestader,  deraf  nogle  fra  Beg.  af 
16.  Aarh.;  Degnestol  fra  1615.  I  Koret  Egetræsepitafium  over  Hans  Krafse  til  Eg- 
holm og  Hustru  Kirstine  Holk,  bekostet  af  hans  Moder  Hildeborg  Bille  1600  (restaur. 
1844);  smstds.  i  Væggen  Gravsten  over  Hans  Krafse  til  Basnæs,  f  1530,  og  Hustru 
Lene  Hack  (aftegn,  af  Abildgaard).  I  Taarnrummet  ere  indmurede  Gravstene  over 
Sognepræsterne  Jens  Eggersen,  f  1607,  og  Jørgen  Hansen,  f  1648.  I  Koret  en  Kiste- 
plade over  Axel  Arenfeldt  til  Basnæs,  f  1647.  Under  Kapellet  er  der  Begravelse 
for  Familien  Boysset  til  Basnæs  (Kisterne  have  før  staaet  oppe  i  Kapellet);  i  Kapellet 
hviler  bl.  a.  J.  B.  Scavenius,  f  1850*).  —  Paa  Kirkegaarden  er  der  for  Familien 
Fiedler  en   Begravelse,    hvori  hviler   Justitsraad  H.  C.  F.  Fiedler  til  Basnæs,   f  1829, 


*)  Paa  den  ene  af  Kirkens  Klokker  staar  1727  og: 

Her  hænger  jeg  iglen  til  Herrens  ævig  Ære, 
Som  faldt  der  mine  Been  mig  ikke  kunde  bere, 
Jeg  klinger  ey  for  mig,  men  kun  for  Tjære  Bye, 
Tack  General  Boysset  (d)er  lod  mig  stebe  nye. 


Vester  Flakkebjærg  Herred.  —  Tjæreby  Sogn. 


721 


med  Hustru  og  Svigersøn  Geografen  J.  G.  Th.  Gliemann,  f  paa  Basnæs  1828;  ud- 
vendig i  den  østl.  Korvæg  er  der  indsat  et  Epitafium  (af  Freund)  over  dem,  prydet  med 
en  Merkurstav,  Agerbrugsredskaber  og  en  Globe  (se  Kirkeh.  Saml.  4.  R.  IV  Bd.,  S.  44). 
Basnæs ,  der  skal  være  opstaaet  af  to  Byer  Bastnæs  (af  Bast,  o :  en  Samling 
Træer)  og  Nybølle,  er  en  gammel  Herregaard.  Den  første  Ejer,  man  kender,  er  Ove 
Lunge,  der  nævnes  1446  til  Bastnæs;  derefter  ejedes  den  af  hans  Søn  Hr.  Thyge 
Lunge,  hvis  Datter  Karen  ved  Giftermaal  bragte  den  til  Jesper  Krafse,  hvis  Slægt 
beholdt  Gaarden  i  omtr.  150  Aar,  nemlig  Jespers  Søn  Hr.  Hans  Krafse,  Rigsraad, 
f  1530,  dennes  Søn  Jesper  Krafse,  der  druknede  1566  i  Stormen  under  Gotland,  og 
hans  Enke  Kirsten  Bølle,  f  1604,  fra  hvem  den  gik  over  til  Nevøen,  den  under  Kirken 
nævnte  Hans  Krafses  (til  Egholm)  Datter  Margrethe,  som  var  den  sidste  af  Slægten, 
der  ejede  Basnæs,  og  som  ved  Giftermaal  bragte  den  til  Otte  Brahe,  f  1614.  Gaarden 
ejedes  senere  (omtr.  1620)  af  Chr.  IV,  der  overdrog  den  til  Krigskommissær  Axel 
Arenfeldt  (f  1647),  som  gjorde  Ejendommen  til  en  af  de  anseligste  paa  Sjælland  og 


^T-'t  W. 


Basnæs. 


opførte  en  ny  Hovedbygnng  (se  ndfr.).  Basnæs  arvedes  af  hans  Sønner  Jakob 
Arenfeldt  til  Jensgaard  (f  1696)  og  Jørgen  Arenfeldt  til  Rugaard  m.  m.  (f  1717),  der 
hver  solgte  deres  Halvpart  (omtr.  80  Td.  Hrtk.)  1675 — 76  til  Fru  Anne  Ramel,  Enke 
efter  Kansler  Peder  Reedtz,  og  hun  solgte  den  (i  alt  159  Td.  Hrtk.  samt  Andel  i  Borreby, 
omtr.  23  Td.)  1681  til  sin  Broder,  Etatsraad  Ove  Ramel,  f  1685.  Dennes  Enke,  Fru 
Mette  Rosenkrantz,  solgte  Gaarden  til  Admiral  Chr.  Bielke,  f  1694,  hvis  Enke  Vibeke 
Juel,  den  bekendte  Niels  Juels  Datter,  ved  sit  andet  Giftermaal  med  Generallieutn. 
Gregers  Juel  til  Eriksholm  og  Aastrup  bragte  den  til  denne,  som  1705  solgte  den 
for  60  Rd.  pr.  Td.  Hrtk.  (i  alt  205  Td.)  til  Etatsraad,  Landsdommer  Poul  Eggers.  Fra 
denne  gik  den  ved  Auktion  1716  for  40,000  Rd.  over  til  Lars  Benzon  til  Hage- 
stedgd.,  der  straks  solgte  den  til  Generallieutn.  Laurence  de  Boysset  (f  1728),  hvis 
Søn  Kaptejn,  senere  Oberstlieutn.  Chr.  Fr.  de  Boysset  (f  1744)  lod  den  sælge  ved 
Auktion  1736  for  44,100  Rd.  til  Grev  Fr.  C.  Holstein  til  Holsteinborg,  og  dennes  Dødsbo 
solgte  den  1751  for  31,000  Rd.  D.  C.  til  Justitsraad,  Landsdommer  Høyserich.  Derefter 
ejedes  den  1755  af  Peder  Mikkelsen  Qvistgaard,  som  1757  solgte  den  til  General- 
lieutn. Grev  F.  C.  Wedel- Jarlsberg,  der  1764  skal  have  solgt  den  til  en  Oberst  Favin. 
Men  if.  Skøde  af  ^^/g  1765  solgte  Justitsraad,  Landsdommer  Niels  de  Hofman  Gaarden 

Trap  :  Danmark,  3.  Udg.  H.  46 


722  Sorø  Amt. 

til  Peter  Johansen  Neergaard  til  Ringstedkloster,  hvis  Søn  Kancelliraad  Joh.  Neer- 
gaard solgte  den  1768  til  Matthias  Brønstorph;  denne  afhændede  den  1778  for 
70,000  Rd.  D.  C.  til  den  „tilkommende  Stamherre"  Jens  Lowson,  idet  Faderen,  Etats- 
raad  Jens  Lowson  —  som  altsaa  tidligere  havde  aftalt  Købet  med  Brønstorph  — 
ved  Testam.  af  20/^  1777  havde  bestemt,  at  Godset,  i  alt  778  Td.  Hrtk.,  skulde  op- 
rettes til  et  Stamhus  for  ham.  Stamhuset  fik  kgl.  Konf.  21/^  1779^  men  ^^j^^  1783 
blev  der  givet  kgl.  Bevilling  til  at  sælge  det,  mod  at  det  substitueredes  med  en 
Fideikommiskapital  paa  75,000  Rd.  D.  C,  hvorefter  Jens  Lowson  skødede  det  s.  Aar 
for  78,000  Rd.  til  sin  Moder,  Enkeetatsraadinde  Charlotte  Amalie  Lowson,  og  sin  Svoger, 
Konferensraad  Chr.  L.  Schiitz,  til  hvem  Svigermoderen  helt  overdrog  Gaarden  1791. 
Schiitz  solgte  Basnæs  1805  for  275,000  Rd.  til  Kmhr.  Generaladjutant  Fr.  Bliicher, 
t  1806,  hvis  Enke  solgte  den  1809  for  388,000  Rd.  til  Sukkerraffinadør,  senere  Justits- 
raad  C.  F.  Fiedler,  f  1829  (det  var  hans  Datter  Thora,  der  var  Digteren  Carl  Baggers 
Hustru),  af  hvis  Bo  den  1838  solgtes  til  J.  B.  Scavenius,  senere  Hofjægermester, 
t  1851;  nuv.  Besidder  er  hans  Sønnesøn,  Kmhr.  O,  J.  B.  Scavenius,  —  Den  oven- 
nævnte Axel  Arenfeldt  lod  Basnæs'  gamle  Bygninger  nedrive  og  opførte  1629 — 33 
en  stor,  prægtig  Hovedbygning  af  Grundmur  i  3  Stokværk  og  med  et  højt 
Taarn,  med  kobberdækket  Spir,  og  i  øvrigt  rigt  prydet;  tillige  opførte  han  1638  et 
Porttaarn  med  Vægtergang  og  Kuppel  og  senere  et  Kapel  paa  Gaarden.  Over  Borg- 
gaardens  Port  stod:  „Ørnen  bygger  paa  højen  Hald  —  Avind  ligger  i  dyben  Dal", 
der  skal  sigte  til  en  Strid  med  Fru  Regitze  Grubbe  paa  Snedinge.  Arenfeldts  Bygning- 
afbrændte  1758  næsten  helt,  og  Ejeren  Grev  Wedel-Jarlsberg,  om  hvem  der  for- 
tælles, at  han  nær  var  bleven  indebrændt,  nedbrød  Resten  (dog  med  Undtagelse  af 
Porttaarnet  og  to  Kuppelbygninger ;  det  øvrige  Materiale  skal  være  benyttet  til  Rasmus 
Langelands  Hus  i  Korsør)  og  opførte  en  Bindingsværksbygning;  i  Slutn.  af  18. 
Aarh.  opførte  Familien  Lowson  en  ny  grundmuret  Hovedbygning.  Den  nuv.  Hoved- 
bygning er  opført  1851  af  den  nuv.  Ejers  Fader  efter  Tegn.  af  G.  Hetsch;  den 
er  i  2  Stokværk  med  høj  Kælder  og  takkede  Gavle  samt  et  mindre  og  et  større 
Taarn  ud  til  Haven.  I  den  smukke  Have  findes  bl.  a.  en  gammel  Ligsten,  der  før 
har  været  i  Skjelskør  Kirke  (se  S.  610). 

Ved  Tystofte  har  ligget  det  nu  helt  sløjfede  Voldsted  „Rovborg".  Den  runde 
Voldbanke  har  været  6—7  Al.  høj  og  50  Al.  i  Tværsnit  og  har  været  omgivet  med 
dobbelte  Volde  og  Grave;  i  Banken  er  der  fundet  mange  røde  Mursten,  og  S.  for 
Banken  er  der  paa  et  sidt  Sted  truffet  en  firsidet,  af  Kampesten  muret  Grund  og 
derved  mange  Kreaturben  (efter  Sagnet  fra  Kvægpestens  Tid).  Paa  Banken  har 
vistnok  den  Borg  ligget,  hvorefter  Glug-  eller  Saltensee-Slægten  med  de  to  Hjorte- 
vier i  Vaabenet  skrev  sig  af  Tystofte.  I  alt  Fald  laa  der  i  Tystofte  i  Middelalderen 
en  Hovedgaard,  der  tilhørte  den  gamle  Slægt  Saltensee,  nemlig  1282 — 1328  Brødrene 
Hr.  Peder  og  Hr.  Jens  Olufsen,  1348 — 60  sidstnævntes  Søn  Hr.  Oluf  Jensen  og 
1382—1401  dennes  Son  Hr.  Anders  Olufsen. 

Gert  Nielsen  (Present)  af  Tjæreby  nævnes  1395  og  1404.  —  Niels  Grubbe  af 
Vidskølle  gav  1360  Gods  til  Tjæreby  Kirkes  Bygning.  —  Johannes  Martini  de  Lvndby, 
armiger,  lejede  1406  af  St.  Klare  Kloster  i  Roskilde  en  Gaard  i  Lundby. 

Ved  Tjæreby  ligger  den  fredlyste  Langdysse  „Loddenhøj",  med  henved  45  Rand- 
sten og  en  firsidet  Gravkiste;  paa  3  af  Sidestenene  en  skaalformet  Fordybning. 

Magleby  Sogn  omgives  af  Skjelskør  Købstads  Landdistrikt,  Egeslev- 
magle  og  Tjæreby  Sogne  samt  Søen  mellem  Smaalandene,  Store  Bælt  og 
Skjelskør  Fjord  (Yder-  og  Inderfjord).  Kirken,  mod  0.  i  Sognet,  ligger  omtr. 
^/g  Mil  S.  0.  for  Skjelskør.  De  temmelig  lavtliggende ,  men  for  en  Del 
bakkede  Jorder  ere  overvejende  sandmerglede  og  muldrige.  Mod  V.  ved 
Kysten  Ørnehoved  eller  Stigsnæs  Skov.  Den  større,  vestl.  Del  af  Sognet 
dannes  af  Halvøen  Stigsnæs,  hvorpaa  der  mod  V.  og  S.  er  foretaget  Ind- 
dæmninger, saaledes  at  Øen  Sevedø,  der  med  Sevedø  Fed  lukker  for  Basnæs 
Nor,    er    bleven    landfast.     Af  Borreby   Nor   er   ogsaa   en    Del  inddæmmet. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  4277  Td.  Ld.,  hvoraf  2069  besaaede  (deraf  med 
Hvede  179,  Rug  229,  Byg  749,  Havre  381,  Ærter  og  Vikker  25,  Blandsæd  til  Modenh. 
155,  til  Grøntf.  146,  Kartofler  39,  andre  Rodfr.  163,  andre  Handelspl.  3),  medens  der 
henlaa  til  Afgræsning  496,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1274,  Have  37,  Skov  134,  Moser 
og  Kær  24,  Stenmarker  41,  Byggegr.  27,  Veje,  Vandareal  m.  m.  175.    Kreaturhold 


Vester  Flakkebjærg  Herred.  —  Tjæreby  og  Magleby  Sogne.  723 

1893:  285  Heste,  1500  Stk.  Hornkvæg  (deraf  899  Køer),  453  Faar,  879  Svin  og  5 
Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  var  ^/j  1895:  432,^  Td. 
Der  var  23  Selvejergaarde  med  242,g,  1  Arvefæstegd.  med  7,^,  32  Fæstegd.  med 
145,4,  92  Huse  med  37,5  Td.  Hrtk.  og  2  jordløse  Huse  (3/^  i  Fæste).  Befolkningen, 
1/2  1890:  953  (1801:  738,  1840:  911,  1860:  1015,  1880:  1064),  boede  i  166  Gaarde 
og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes :  46  levede  af  immat.  Virksomhed, 
711  af  Jordbr.,  6  af  Fiskeri,  115  af  Industri,  3  af  Handel,  2  af  Skibsfart,  24  af  deres 
Midler,  og  46  vare  under  Fattigv.  (41  i  offtl.  Anst.). 

I  Sognet  er  der  kun  een  samlet  By:  Magleby^  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole  med  Poge-  og  Pigeskole,  „Hospital"  eller  Fattighus  (opf.  17  58  af 
Kmhr.  V.  Berregaard  til  Borreby)  og  Forsamlingshus  (opf.  1885).  Desuden 
Saml.  af  Gaarde  og  Huse:  mod  N.  0.  Ravnemark\  paa  Halvøen  Stigsnæs : 
Øxnæs  med  Sevedø,  Østerhov  ed ^  Holten^  Nyvang  med  Søhuse^  Faaretofte 
med  Skole,  Askegaarde,   Norgaarde,  Minderhoved  og    Gedehave. 

Hovedgaarden  Borreby  har  et  Tilliggende  af  omtr.  900  Td.  Ld.  Ager 
og  135  Td.  Ld.  inddæmmet  Jord  med  Hrtk.  omtr.  120  Td.,  1 11  Td.  Ld. 
Skov  (Ørnehoved  Skov)  med  3  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.,  og  Skoven  „Græs- 
vænget" i  Boeslunde  Sogn,  23  Td.  Ld.  med  omtr.  7  Td.  Skovskyldshrtk. 
Til  Godset  høre  desuden  omtr.  256  Td.  Hrtk.  Fæstegods  og  14  Td.  Hrtk. 
Arvefæstegods  samt  Magleby  Sogns  Kirke-  og  ^/g  Kongetiende  og  Konge- 
tienden af  Trannerup  og  Skjelskør  Dyrehave. 

Magleby  S. ,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Vester 
Flakkebjærg  Herreds  Jurisdiktion  (Skjelskør),  Slagelse  Amtstue-  og  Skjelskør 
Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  4.  Folketingskr.  samt  2.  Ud- 
skrivningskr.'  311.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Borreby. 

Magleby  Kirke  er  helt  overkalket  og  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl, 
Taarn  mod  V.,  Vaabenhus  mod  S.,  to  Kapeller  mod  N.,  af  hvilke  det  vestl.  er  Grav- 
kapel, det  østl.  Materialhus,  og  Sakristi  paa  Korets  Nordside.  Den  ældste  Del,  Skibet 
og  den  vestl.  Del  af  Koret,  vist  fra  2.  Halvdel  af  13.  Aarh.,  er  opført  af  Munkesten; 
paa  Skibets  Nordside  en  rundbuet,  nu  tilmuret  Dør  og  et  lille,  ligeledes  tilmuret 
Vindue.  Senere  fik  Skibet  og  Koret,  der  forlængedes  mod  O.,  Hvælvinger  (3  i  Skib 
og  3  i  Kor),  og  i  den  yngre  Middelalder  tilføjedes  Taarnet,  hvis  nederste  overhvælvede 
Rum  er  forbundet  med  Skibet  ved  en  Spidsbue,  samt  Vaabenhuset,  Sakristiet  og  Grav- 
kapellet (sidste  Restaur.  1860);  Materialhuset  er  opf.  1863.  Større  Partier  af  Kirken 
ere  ommurede  i  nyere  og  nyeste  Tid.  Udskaaren  Altertavle  fra  den  seneste  katolske 
Tid  med  Fremstilling  af  Korsfæstelsen  (restaur.  1895  af  Magn.  Petersen)*).  Ud- 
skaaren Prædikestol,  vistnok  fra  2.  Halvdel  af  17.  Aarh.;  Kalkstensdøbefont  fra  den 
senere  Middelalder.  I  Korgulvet  ligger  en  Gravsten  over  Sognepræsten  Henr.  Hiren- 
klov,  f  1723  (i  Korvæggen  en  Mindetavle  over  ham),  i  Skibets  Gulv  to  Gravstene, 
den  ene  over  Brant,  Foged  paa  Borreby,  f  16(23?),  den  anden  over  Peter  Rosen- 
meyer, Administrator  paa  Borreby,  f  1721.  I  Gravkapellet  to  Marmorkister  med  Ligene 
af  V.  Berregaards  Søn  Henrik,  f  som  Barn  1757,  og  hans  Bedstemoder  Beate  Hen- 
rietta, f.  Baronesse  af  Søhlenthal,  Enke  efter  Henr.  XXIII  af  Reuss,  Greve  af  Plauen, 
senere  Dekanesse  for  Vallø  Stift,  f  1737.  —  Fattighuset  ved  Kirkegaardens  nord- 
østl.  Hjørne  indeholder  formentlig  Rester  af  en  gammel  Kirkelade. 

Borreby  har  vistnok  været  Navnet  paa  en  By,  der  laa  ved  en  Borg,  og  der  skal 
ogsaa  være  fundet  Spor  af  en  saadan  S.  for  den  nuv.  Gaard  (efter  Sagnet  skal  den 
være  anlagt  af  en  Høvding  Stig,  efter  hvem  Halvøen  fik  Navn).  Aar  1345  kaldes 
ogsaa  Gaarden  „Burgby",  da  den  ejedes  af  en  Adelsmand  Niels  Jensen.  I  Slutn.  af 
14.  Aarh.  tilhørte  den  Lave  Nielsen  Urne,  der  1392  gav  sin  Svigersøn  Zabel  Kerken- 
dorp  Skøde  paa  Borreby  og  Borreby  Vang.  Dennes  Brødre  Fikke  og  Radeke  Kerken- 
dorp  solgte  1410  alt  Hr.  Zabels  Gods  til  Bisp  Peder  af  Roskilde.  Borreby  blev  nu 
et  Bispelen,  som  1432 — 47  var  forlenet  til  Anders  Jensen  (Passow),  1456 — 60  til 
Morten  Skinkel,    1468—99  til  Jens   Poulsen   Grib,  ogsaa  kaldet  Grib  Poulsen  (Jern- 


*)  En  Alterkalk,  der  er  skænket  1540  af  Joh.  Friis,  og  som  nu  er  i  Nationalmuseet,  har  Indskriften 
„Hune  calicem  fieri  Johan  Friis  jusserat  avro  —  Mox  ne  sis  cupidis  preda  inqvit  cuperus  esto" 
(„J.  Fr.  havde  befalet,  at  denne  Kalk  skulde  laves  af  Guld,  men  straks  efter  sagde  han,  at  den 
skulde  være  af  Kobber  for  ikke  at  blive  et  Bytte  for  begærlige"). 

46* 


724  Sorø  Amt. 

skjæg),  efter  hvem  Fru  Anne  Neb  havde  Lenet.  Ved  Reformationen  faldt  Gaarden 
til  Kronen,  hvorpaa  Chr.  III  overdrog  den  til  sin  Kansler  Johan  Friis,  der  1556  op- 
førte Hovedbygningen  (se  ndfr.),  nedlagde  Byen  Borreby  og  henlagde  dens  Jorder 
under  Gaarden.  Da  Joh.  Friis  døde  ugift  1570,  tilfaldt  B.  hans  Brodersøn  Chr.  Friis, 
senere  Kansler,  f  1616,  fra  hvis  Søster  Dorte  Friis,  der  var  gift  med  Oluf  Daa,  den 
gik  over  til  hendes  Søn  Rigsadmiral  Claus  Daa,  f  1641,  og  derpaa  til  dennes  Sen 
Jørgen,  efter  hvem  Brødrene  Chr.  og  den  bekendte  Vald.  Daa  (f  1691)  arvede  Gaarden. 
Vald.  Daa,  der  tillige  ejede  Bonderup  (Lerchenfeldt)  og  Hessel  i  Jylland,  „fordistil- 
lerede"  sine  Gaarde  ved  sit  Guldmageri  (se  om  ham  bl.  a.  Danske  Saml.  2.  R.  IV. 
Bd.  S.  68  fl.);  efter  talrige  Indførsler  i  B.  maatte  han  gaa  fra  Gaarden,  der  1682 
skødedes  til  Etatsraad  Ove  Ramel  til  Basnæs,  f  1685,  hvis  Enke  Mette  Rosenkrantz 
beholdt  den  til  sin  Død  1730,  hvorefter  Dødsboet  solgte  den  (Hovedgaardstakst  111, 
Bøndergods  312  Td.  Hrtk.,  m.  m.)  til  hendes  Datter  Else  Ramel,  der  døde  1732, 
hvorpaa  den  solgtes  for  33,000  Rd.  C.  til  Konferensraad,  Amtmand  Chr.  Berregaard 
til  Kjølbygaard,  f  1750.  Fra  ham  gik  den  over  til  Sønnen  Gehejmeraad  Villum  Berre- 
gaard, t  1769,  hvis  Dødsbo  solgte  den  1774  for  74,000  Rd.  til  Justitsraad  H.  G. 
Faith.  Denne  afhændede  den  atter  1783  for  100,000  Rd.  til  Generallieutn.  J.  M.  H. 
Castenschiold  (f  1817,  bekendt  fra  Affæren  ved  Kjøge  1807),  i  hvis  Familie  den 
er  forbleven,  nemlig  Sønnen  General  H.  G.  Castenschiold  (f  1856),  dennes  Søn,  cand. 
jur.  A.  F.  H.  Castenschiold  (f  1865)  og  dennes  Søn,  den  nuv.  Ejer  cand.  polyt,  Premier- 
lieutn.,  Kmhr.  C.  V.  B.  Castenschiold  (bekendt  fra  Forsvaret  ved  Dybbøl  1864). 

Joh.  Friis  flyttede  Gaarden  fra  dens  gamle  Plads,  omtr.  500  Al,  S.  for,  hvor  den 
nu  ligger.  Endnu  vises  det  i  Forhold  til  Omgivelserne  højtliggende  Voldsted,  der 
er  omgivet  af  Mosedrag,  som  i  sin  Tid  have  været  Vige  fra  Skjelskør  Fjord;  ved 
Gravning  er  der  fundet  tydelige  Spor  af  den  gamle  Borg,  der  brændte  i  Beg.  af  16. 
Aarh.,  af  en  Ringmur  og  af  Bygninger,  som  have  ligget  langs  med  denne  og  omsluttet 
en  lille  Borgplads;  Marken  ved  Voldstedet  kaldes  endnu  „Borren",  og  her  have 
vist  Borgens  Ladebygninger  ligget.  Paa  den  nye  Plads,  der  er  omgiven  af  store 
Grave,  som  baade  omslutte  Borggaard,  Ladegaard  og  en  Del  af  Haven,  lod  Joh.  Friis 
1556  opføre  paa  en  af  en  særlig  stensat  Grav  begrænset  lille  Holm  Hovedbyg- 
ningen, det  saakaldte  „store  Hus",  der  i  det  væsentlige  staar  endnu,  og  som  er 
en  af  Danmarks  mærkeligste  Borge.  Den  er  opført  forneden  af  Kamp,  men  i  øvrigt 
af  store  røde  Munkesten*)  og  bestaar  af  høj  Kælder,  Stue,  „Højenloftet"  og  et  frem- 
springende øverste,  lavere  Stokværk;  ind  mod  Borggaarden  er  der  midt  paa  Byg- 
ningen et  Trappetaarn,  og  paa  den  modsatte  Side  ud  mod  den  ydre  Grav  er  der  tre 
Taarne,  hvoraf  de  to  Hjørnetaarne  springe  stærkt  frem.  Kældrene,  der  for  en  Del 
have  været  benyttede  til  Fængsel,  ere  hvælvede  og  staa  i  Forbindelse  med  de  øvre 
Stokværk  ved  en  Trappe;  det  øverste  Stokværk,  der  udelukkende  har  været  benyttet 
til  Forsvar,  er  rigeligt  forsynet  med  Skydeskaar  og  Skoldehuller,  ligesom  hele  Trappe- 
taarnet  er  besat  med  en  Mængde  smaa  Vinduer,  der  kunne  betragtes  som  Skyde- 
huller. Over  Døren  i  Taarnet  har  der  hængt  et  Faldgitter;  ved  Dørtærskelen  sidde 
endnu  de  to  Kampesten,  der  standsede  det  i  Faldet;  Egebommen,  der  stængede  for 
Døren,  sidder  endnu  i  sit  Leje.  Taarnrummene  i  Stuen  ere  overhvælvede,  i  øvrigt  have 
de  fleste  Rum  Bjælkelofter.  Paa  Muren  ud  til  Borggaarden  staar:  „Qvi  tenet  a  priscis 
majoribus  Hesselager  idem  —  Et  Borrebye  construxerat  iste  Johan  Friis.  1556". 
Lige  over  for  dette  „store  Hus"  opførte  Friis  i  Borggaarden  ved  den  modsatte  Side 
af  den  ydre  Grav  en  anselig  Bygning,  der  havde  et  med  kobberdækket  Spir  prydet 
Trappetaarn  og  to  Stokværk,  hvoraf  det  øvre  indeholdt  Riddersalen,  medens  det  af 
Friis  indrettede  Kapel  maaske  har  haft  Plads  i  nederste  Stokværk.  Denne  Bygning 
blev  imidlertid  nedbrudt  af  Ove  Ramel.  Derimod  staa  endnu  de  to  Fløje,  som  Chr. 
Friis  lod  opføre  1605 — 9,  og  som  begrænse  Borggaarden  mod  0.  og  V.  (paa  den 
sidste  staa  Friisernes  og  Hardenbergernes  Vaaben  og  Aarstallet  1605).  Fra  Ladegaarden 
fører  den  ydre  Borgport  ud  til  Broen,  som  tidligere  var  en  Vindebro,  men  under 
ovennævnte  Villum  Berregaard  blev  omdannet  til  en  fast  Stenbro.  Under  den  nuv. 
Ejer  er  der  opført  flere  store  Ladebygninger,  og  Hovedbygningen  er  1883  undergaaet 
en  kostbar  Restauration  baade  indvendig  og  udvendig,  da  det  øverste  Stokværks 
fremspringende  Mure  truede  med  at  styrte  ned.  Dekorationerne  i  det  Indre  ere  efter 
Tegn.   af  Kunstmaler  Overgaard,   udførte  af  Hofdekorationsmaler  Vilh.  Hansen   paa 


*)  Som  berert  S.  615  skal  Friis  have  faaet  en  Del  af  Materialet  fra  Vor  Frue  Kloster  i  Skjelsker. 
Det  kan  i  denne  Sammenhæng  bemærkes,  at  Trinene  i  Hovedbygningens  Vindeltrappe  og 
Kragstenene,  der  bære  det  everste  fremragende  Stokværk,  delvis  bestaa  af  ituhugne  Ligsten 
fra  den  katolske  Tid. 


o 

03 


Mk-'.'-    .?■■'•         ^ 


726  Sorø  Amt. 

Grundlag  af  Prof.  R.  Mejborgs  Rekonstruktioner  af  de  gamle  Vægmalerier.  I  Haven 
er  der  flere  store  Lindealleer,  der  stamme  fra  V.  Berregaards  Tid  (de  vævede  Tapeter 
i  Havesalen  og  Spisestuen  stamme  rimeligvis  ogsaa  fra  hans  Tid) ,  flere  Støtter 
(opsatte  under  Generallieutn.  Castenschiold)  og  en  Mindestøtte  for  A.  F.  H.  Casten- 
schiold,  rejst  1865  af  Godsets  Bønder. 

Magleby  er  det  Sogn  i  Herredet,  i  hvilket  de  fleste  Oldtidsmonumenter  ere  iagt- 
tagne. Der  kendes  omtr.  15  Stengrave  og  35  Gravhøje,  men  over  Halvdelen  er  nu 
sløjfet.  Der  er  7  fredlyste  Mindesmærker:  ved  Magleby  „Brakhøj",  ved  Holten  to 
mindre  Langdj'^sser  og  en  Gravhøj  med  Stenkreds  ved  Foden,  ved  Østerhoved  „Tude- 
høj" og  ved  Noret  en  Langdysse  og  en  Høj  med  Stenkammer.  I  Magleby  Nørrekjær 
er  der  gjort  et  stort  og  værdifuldt  Depotfund  fra  Broncealderens  Slutn.,  med  2  Hængekar, 
en  Smykkeplade,  en  Halsring,  nogle  Armringe  og  Mejsler  m.  m.,  af  Bronce. 

Aggersø  Sogn  bestaar  af  en  0  i  Store  Bælt,  der  adskilles  fra  Sjællands 
sydvestl.  Halvø  Stigsnæs  ved  det  ^/g — ^/g  Mil  brede  Aggersø  Sund  samt 
fra  Omø  ved  Omø  Sund.  Øen  er  omtr.  ^/^  Mil  lang  fra  N.  til  S.  og  indtil 
lidt  over  ^/^  Mil  bred  og  udgør  i  Forbindelse  med  den  til  Sognet  hørende 
mindre  0  Egholm  (omtr.  250  Td.  Ld.),  der  ligger  N.  for  Aggersø,  omtr. 
0,13  □  Mil  (7,16  □  Km.).  Over  det  omtr.  300  Al.  brede  Sund,  der  skiller 
Egholm  fra  Aggersø,  gaar  der  en  Vejle,  der  ofte  kan  befares.  Kirken  ligger 
paa  Østsiden  af  Aggersø,  omtr.  lige  langt  fra  Nordspidsen  og  fra  Syd- 
spidsen af  den  smalle  Landtange  Helholm.  De  lavtliggende  og  jævne  Jorder 
(højeste  Punkt,  Tværbjærg,  paa  den  midterste  Del,  er  37  F.,  11,8  M-)  ^^^ 
dels  sand-,  dels  lermuldede.    Lidt  Skov  (paa  Egholm :  Storskov). 

Fladeindholdet  var  ""^  1888:  1322  Td.  Ld.,  hvoraf  491  besaaede  (deraf  med 
Rug  107,  Byg  203,  Havre  98,  Ærter  og  Vikker  49,  Blandsæd  til  Modenhed  9,  til 
Grøntf.  11,  Kartofler  11,  andre  Rodfrugter  2),  medens  der  henlaa  til  Afgræsning  178, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  478,  Have  9,  Skov  22,  Moser  og  Kær  28,  Stenmarker  45, 
Byggegr.  6,  Veje,  Vandareal  m.  m.  65.  Kreaturhold  1893:  89  Heste,  410  Stkr. 
Hornkvæg  (deraf  259  Køer),  454  Faar,  og  210  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og 
halv.  Skovskyldshartk.  var  ^/^  1895:  99,j  Td.  Der  var  33  Selvejergaarde  med  91,  41 
Huse  med  8,^  Td.  Hrtk.  og  28  jordløse  Huse.  Befolkningen,  V2  1890:  463  (1801: 
294,  1840:  361,  1860:  430,  1880:  491),  boede  i  103  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  14  levede  af  immat.  Virksomhed,  232  af  Jordbr.,  84  af 
Fiskeri,  81  af  Industri,  11  af  Handel,  10  af  Skibsfart,  10  af  andre  Erhv.,  8  af  deres 
Midler,  og  13  vare  under  Fattigv.  (5  i  offtl.  Anst.).  Skibsfart  og  især  Fiskeri  (se 
under  Skjelskør  S.  612)  ere  vigtige  Erhverv  ved  Siden  af  Agerbruget. 

I  Sognet  Byen  Aggersø  By  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Andelsmejeri, 
Statstelefon  til  Skjelskør  og  daglig  Dampbaadsforbindelse  (undt.  Søndag) 
med  denne  By,  samt  Baadehavn  (6  Fod  dyb).  —  Aggersøgaard  har  12^/4  Td. 
Hrtk.,  136^/3  Td.  Ld.,  hvoraf  3^/2  Eng  og  Strandkyst,  5  Skov,  3^/3  Have 
og  Gaardsplads,  Resten  Ager;  til  Gaarden  hører  et  Hus  med  4^/2  Td.  Ld.  — 
Paa  Helholms  (Helleholm,  Helgeholm)  yderste  Spids  ligger  en  Mølle  og  et 
Fyr  (hvidt,  rundt  Fyrtaarn;  hvidt,  fast  Fyr,  FL  Højde  o.  H.  28  F.,  Lys- 
vidden 1^/2  Mil).  —  Paa  Sydøstsiden  af  Egholm  ligger  Bugten  Bøgevig,  der 
benyttes  som  Ankerplads. 

Aggersø    S.,    der   danner    en    egen   Sognekommune,    hører   under   Vester 

Flakkebjærg  Herreds  Jurisdiktion  (Skjelskør),  Slagelse  Amtstue-  og  Skjelskør 

Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  4.  Folketingskr.  samt  under 

2.  Udskrivningskr.'   312.  Lægd.    Kirken  tilhører  Skjelskør  Kirke. 

Aggersø  Kirke  var  fra  først  af  Bindingsværk;  1805  opførtes  en  Kirke  af  Mur- 
sten med  Taarn  og  fladt  Brædeloft,  men  den  var  saa  daarligt  bygget,  at  den  maatte 
restaureres  1848  og  endelig  helt  afløses  af  en  ny.  Den  nuv.  Kirke  er  opført  1872 
af  røde  Mursten  og  bestaar  af  Skib  og  Taarn,  der  tillige  tjener  som  Vaabenhus; 
Skibets  Østside  og  Taarnet  have  takkede  Gavle;  Kirken  har  fladt  Bjælkeloft.  Alter- 
tavlen, med  et  Kors  malet  i  Guld  paa  blaa  Grund,  sidder  i  en  Ramme,  hvoraf  Stykker 


Vester  Flakkebjærg  Herred.  —  Magleby,  Aggersø  og  Omø  Sogne.         727 

ere  fra  Midten  af  17.  Aarh. ;  Kalken  er  fra  1688  med  Borgmester  Christen  Dverrigs 
Navn;  Prædikestol  og  Døbefont  (støbt  af  Beton)  ere  nye. 

Aggersø  (i  Vald.  II's  Jrdb.  Akærøs,  vel  Skrivefejl  for  Akærsø,  af  Mandsnavnet 
Akær;  1290:  Aghersø)  har  som  Vidnesbyrd  om  dens  Bebyggelse  i  Stenalderen  endnu 
to  Langdysser;  en  Runddysse  er  tidligere  ødelagt  (paa  Egholm  er  der  sløjfet  to 
Gravhøje).  —  Øen  tillige  med  Egholm  (i  Vald.  II's  Jrdb.  Ekholm)  og  Omø  har  været 
ejet  af  Joh.  Friis  til  Borreby,  fra  hvis  Tid  Lindealleerne  ned  til  Stranden  og  i  Aggersø- 
gaards Have  skulle  stamme;  Aggersøgaard  var  dengang  et  Jagt-  og  Lyststed,  der 
endnu  nævnes  som  saadant  i  D.  Atl  (VI,  S.  275),  hvor  flere  af  dens  Ejere  nævnes. 
Porten  foran  Strandalleen  stod  endnu  1760.  Aggersø  udlagdes  i  2.  Halvdel  af  17.  Aarh. 
af  Kongen  til  Amtmand  Hugo  Liitzow  for  udlagte  Penge.  Aar  1770  skødedes  Øerne 
(tiis.  1651/2  Td.  Hrtk.)  af  Generalkrigskommissær  K.  D.  Wodroff  for  16,200  Rd.  til 
Kromand  Lars  Nielsen,  der  1774  solgte  dem  for  14,000  Rd.  til  Sognepræst  i  Skjelskør, 
Fr.  Liitken  Thanch  (f  1820)  og  Medinteressent,  som  1782  overlod  Præsten  hele  Ejen- 
dommen. Derefter  ejedes  Øerne  af  Kapt.,  Grosserer  D.  Guldberg  af  Kbh.,  der  1812  solgte 
dem  til  Assessor  Møller,  af  hvis  3  Børnebørn  en  Søn  arvede  Egholm,  en  anden  Aggersø- 
gaard og  en  Datter  Fæstegodset  paa  Aggersø  og  Omø,  men  dette  sidste  er  nu 
næsten  alt  overgaaet  til  Selveje.  Egholm  blev  1895  købt  af  Hr.  G.  Qvistgaard  for 
70,000  Kr.  —  Chr.  V  og  Dronning  opholdt  sig  1681  flere  Dage  hos  Præsten  paa 
Aggersø,  da  de  ved  Overfarten  over  Bæltet  havde  maattet  søge  derind  for  Uvejr.  — 
Paa  Sydsiden  ved  Omø  Sund  ses  en  Skanse,  der  stammer  fra  Krigen  1807 — 14,  da 
et  Jydsk  Jægerkorps  havde  Station  her.  Øen  har  ingen  Ræve,  Muldvarpe,  Rotter, 
Snoge  eller  Oldenborrer,  derimod  Vandrotten  (her  kaldet  „Mosegris"),  som  ofte  kan 
blive  en  hel  Landeplage.  —  Den  lave  Egholm,  der  næsten  helt  var  oversvømmet 
under  Stormfloden  1872,  er  kendt  af  sin  Rigdom  paa  Maager  og  andre  Strandfugle. 

Aggersø  og  Omø  vare  indtil  1574  Annekser  til  Skjelskør  (se  S.  609),  da  de  bleve 
et  eget  Pastorat.  Fra  Begyndelsen  boede  Præsten  paa  Omø;  omtr.  1600  flyttede  han 
til  Aggersø;  ^^/jq  1859  bleve  de  to  Øer  særskilte  Pastorater. 

Omø  Sogn  bestaar  af  en  0  i  Store  Bælt,  S.  V.  for  Aggersø  og  ad- 
skilt fra  denne  ved  det  omtr.  ^/^  Mil  brede  og  i  Midten  meget  dybe  Omø 
Sund  (16 — 25  Favne).  Øen  er  fra  N.  til  S.  0.  (Ørespids)  omtr.  ^/g  Mil  lang, 
indtil  ^/4  Mil  bred  og  omtr.  0,q8  D  Mil  (4,i8  □  Km.).  Kirken  ligger  omtr. 
midt  paa  Øen.  De  i  den  nordl.  Del  („Skoven"  kaldet,  skønt  her  ingen 
Skov  er)  noget  højtliggende  og  bakkede  (Skovbanke  7  5  F.,  23,5  M-?  "^^*^ 
trigonom.  Station),  i  den  sydl.  Del  lave  og  jævne  Jorder  ere  dels  sand-, 
dels  lermuldede.  Omtr.  ^\^  Mil  S.  for  Øen  ligger  et  Rev  med  en  Stengrund, 
„Omø  Tofte",  der  ved  Lavvande  er  tør. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  764  Td.  Ld.,  hvoraf  331  besaaede  (deraf  med 
Hvede  3,  Rug  82,  Byg  121,  Havre  58,  Ærter  og  Vikker  41,  Blandsæd  til  Modenhed 
14,  Kartofler  9),  medens  der  henlaa  til  Afgræsning  80,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  310, 
Have  9,  Byggegr.  9,  Veje,  Vandareal  m.  m.  25.  Kreatur  hold  1893:  57  Heste, 
273  Stk.  Hornkvæg  (deraf  163  Køer),  431  Faar  og  130  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshartk.  var  i/^  1895:  58,8  Td.  Der  var  21  Selvejergaarde  med 
47,7,  2  Fæstegd.  med  5,g,  24  Huse  med  5,^  Td.  Hrtk.  og  18  jordløse  Huse.  Befolk- 
ningen, 1/2  1890:  250  (1801:  156,  1840:  190,  1860:  231,  1880:  304),  boede  i  56 
Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  11  levede  af  immat.  Virk- 
somhed, 151  af  Jordbr.,  53  af  Fiskeri,  20  af  Industri,  3  af  Handel,  5  af  Skibsfart, 
1  af  andet  Erhv.,  3  af  deres  Midler,  og  3  vare  under  Fattigv.  Søfart  og  især  Fiskeri 
(se  under  Skjelskør  S.  612)  ere  vigtige  Erhverv  ved  Siden  af  Agerbruget. 

I  Sognet  Byen  Omø  By  med  Kirke,  Skole  (tillige  Præstegaard),  2  Møller 
(begge  uden  for  Byen)  og  Andelsmejeri.  Ved  Nordkysten  den  lille  Baade- 
havn  Kirkehavn,  7  Fod  dyb  med  en  1896  opf.  Stenmole  paa  Vestsiden.  Paa 
Øens  vestlige  Pynt,  Langelandsøre,  er  Omø  Fyr  (1  Fyrmester  og  1  Assi- 
stent), taget  i  Brug  1894;  det  er  et  Vinkelfyr,  som  viser  17  forskellige 
Lys;  det  røde,  runde  Fyrtaarn  med  hvidt  Tag  er  71  F.  høj.  Flammens 
Højde  o.  H.  67  F.,  Lysvidden  3^/4  Mil.  Granitstenene  i  Taarntrappen  ere 
kun  sammenføjede,  ikke  murede,  for  at  Taarnet   kan    fjedre.    Omø    staar    i 


728 


Sorø  Amt. 


Telefonforbindelse  med  Aggersø  og  derved  med  Skjelskør.  ligeledes  i 
Dampbaadsforbindelse  med  denne  By  over  Aggersø  (se  S.  726). 

Omø  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  V.  Flakkebjærg 
Herreds  Jurisdiktion  (Skjelskør),  Slagelse  Amtstue-  og  Skjelskør  Lægedistr., 
3.  Landstingskr.  og  Sorø  Amts  4.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.' 
312.  Lægd.     Kirken  tilhører  Skjelskør  Kirke.    Præsten  er  tillige  Skolelærer. 

Omø  Kirke  skal  være  opfert  1574  af  Træ;  1601  blev  den  opført  af  Bindings- 
værk med  Taarn  (se  D.  Atl.  VI  S.  275);  1828  blev  den  nuv.  Kirke  opført  af  Skjelskør 
Kirke.  Den  er  b3^gget  af  Mursten,  bestaar  af  Skib  og  Taarn  og  har  fladt  Bjælke- 
loft. Den  er  restaureret  1851.  Altertavlen  er  et  stort  hvidt  Kors  af  Træ  (om  den 
gamle  Altertavle  fra  1522,  som  nu  findes  i  Nationalmuseet,  og  som  menes  tidligere 
at  have  haft  sin  Plads  i  Omø  Kapel  i  Skjelskør  Kirke,  se  Fr.  Beckett,  Altertavler, 
S.  145).  Prædikestolen,  af  Egetræ,  er  ny,  ligesom  Døbefonten;  Messingfadet,  fra  1576, 
er  skænket  af  Eiler  Krafse.  Paa  en  Sten  i  Kormuren  staar  en  Indskrift,  der  melder, 
at  Fr.  II  befalede  1574  Eiler  Krafse,  Høvedsmand  i  Korsør,  at  indvie  Hr.  Christen 
Lauritsen  af  Taarnborg  som  den  første  Præst  til  Omø  og  Aggersø. 

Omø  har  endnu  i  en  Langdysse,  et  (nu  ødelagt.)  Dyssekammer  og  en  Gravhøj 
Vidnesbyrd  om  dens  Beboelse  i  Oldtiden.  Et  Stenaldersfund  med  raat  tilhugne  For- 
arbejder til  Okser,  nogle  Flintknuder  og  Flækkebokke  er  gjort  paa  begge  Sider  ai 
„Orespids".  —  Se  forøvrigt  om  Oens  Dyreliv  under  Aggersø. 


Øster  Flakkebjærg  Herred. 

Sogne: 

Tjustrup,  S.  y2g.  —  Haldager  lille,  S.  'Jji.  —  Krummerup,   S.  yji.  —  Fuglehjærg^ 
S.  732.  —  Førslev,  S.  734.  —  Gzmderslev,  S.  js6.  —  Vallensved,  S.  jsg.  —  Marvede, 
S.  740.  —  Hyllinge,  S.  741.  —  Kvislemark,  S.  742.  —  Fuirendal,  S.  743.  —  Karre- 
bæk, S.  74S.  —  Fodby,  S.  746.   —  Herlufsholm,  S.  748. 


erredet,  det  sydøstligste  og  tredje- 
mindste i  Sorø  Amt,  grænser  mod 
V.  til  Vester  Flakkebjærg  Herred, 
mod  N.  til  Alsted  Herred,  mod 
N.  0.  og  0.  til  Præstø  Amt  (Ty- 
bjærg  og  Hammer  Herreder),  hvor- 
fra det  adskilles  ved  Tjustrup-Bavelse 
Søer  og  Susaa  (den  østl.  Del  af 
Herlufsholm  Sogn  ligger  dog  0.  for 
Aaen)  og  mod  S.  til  Vordingborg 
Bugt  eller  Søen  mellem  Smaalandene. 
Herredets  største  Udstrækning  fra 
N.  til  S.  er  omtr.  3  Mil;  dets  bre- 
deste Sted  fra  V.  til  0.  er  omtr. 
2^/4  Mil,  men  mod  N.  bliver  det  smallere  og  og  smallere.  Mod  S.  0.  af- 
sætter Søen  mellem  Smaalandene  Karrebæk  Fjord  mellem  Herredet  og  Præstø 


øster  Flakkebjærg  Herred.  —  Tjustrup  Sogn.  729 

Amt.  Til  Herredet  hører  Enø,  der  lukker  for  Karrebæk  Fjord.  Jorderne 
ere  i  den  nordlige  Del  noget  højtliggende  og  bakkede,  men  i  øvrigt  lavt- 
liggende og  temmelig  jævne;  de  ere  overvejende  lerede,  især  mod  V.  Her- 
redet har  en  Del  Skov  (5634  Td.  Ld.),  især  mod  0.  og  N.  Af  de  smaa 
Aaer,  der  søge  mod  S.,  er  Saltø  Aa  med  Harrested  Aa,  der  løber  ud  i 
Karrebæk  Fjord,  den  betydeligste.  Af  Søer  findes  kun  Tjustrup  og  Bavelse 
Søer,  omtr.  2000  Td.  Ld.  Med  Hensyn  til  Frugtbarheden  hører  det  til 
Amtets  bedste  Herreder,  idet  der  i  Gennemsnit  gaar  omtr.  9^2  Td.  Ld. 
paa  1  Td.  Hrtk.  Ved  Matrikuleringen  var  Herredets  Fladeindhold  ansat 
til  46,521  Td.  Ld.  (4,6^  Q  Mil,  256,6  □  Km.).  Ager  og  Engs  Hartkorn 
samt  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  1895  4470,7  Td.  Folketallet  var 
V2  1890  13,466  (1801 :  7098,  1840:  9582,  1860:  12,450,  1880:  13,256). 
I  gejstlig  Henseende  danner  Herredet  eet  Provsti  med  Vester  Flakkebjærg 
Herred  undt.  Gunderslev  Sogn,  som  er  Anneks  til  Skjelby  i  Tybjærg  Hrd., 
Præstø  Amt.  I  verdslig  Henseende  hører  Herredet  til  Øster  Flakkebjærg 
Herreds  og  Holsteinborg  Birks  Jurisdiktioner  (den  østl.  Del  af  Herlufsholm 
Sogn  hører  i  jurisdiktionel  Henseende  til  Tybjærg  Herred)  samt  til  Amtets 
4.  Forligskreds  undt.  Sognene  Kvislemark,  Fuirendal  og  Marvede,  der  høre 
til  Amtets  3.,  og  Herlufsholm  og  Karrebæksminde,  som  høre  til  Præstø  Amts 
7.  Forligskr. 

Oster  Flakkebjærg  Herred  (se  S.  702)  hørte  fra  1660  til  Antvorskov  og  Korsør 
Amter,  indtil  Sorø  Amt  oprettedes  1798  (se  S.  640). 

Litt. :  y.  V.  Neergaard,  Statist.-oekon.  Beskr.  over  Østerflakkebjerg  Herred, 
Kbh.  1830.  —  Indberetn.  til  Nationalmuseet  om  antikv.  Undersøgelser  i  Oster  Flakke- 
bjærg H.,  af  y.  B.  Løffler,  1895. 


Tjustrup  {Tystrup)  Sogn  omgives  af  Annekset  Haldagerlille,  Krummerup 
og  Fuglebjærg  Sogne,  Tjustrup  Sø,  der  skiller  det  fra  Præstø  Amt  (Ty- 
bjærg Hrd.),  samt  Alsted  (Lynge  S.)  og  Vester  Flakkebjærg  (Kirkerup  S.) 
Herreder.  Kirken,  mod  N.  ved  Tjustrup  Sø,  ligger  omtr.  1  Mil  S.  for  Sorø, 
2  Mil  0.  S.  0.  for  Slagelse  og  2V2  Mil  N.  V.  for  Næstved.  De  noget  højthg- 
gende  og  bakkede  Jorder  (højeste  Punkt  er  Bavnen  176  F.,  5  5  M.;  i 
„Plessens  Oredrev"  er  et  Punkt  229  F.,  72  M.)  ere  overvejende  sandmul- 
dede og  lette.  Over  ^/g  af  Arealet  er  dækket  med  Skov,  saaledes  Kastrup 
Storskov,  Vindstrup  Hestehave  og  Skoven  i  det  for  en  stor  Del  bevoksede 
saakaldte  „Plessens  Oredrev",  en  Del  af  Sognet  (omtr.  300  Td.  Ld.),  der 
ligger  skilt  fra  det  øvrige  Sogn,  N.  for  dette  og  indesluttet  af  Alsted  og 
Vester  Flakkebjærg  Herreder.  Til  Sognet  hører  en  stor  Del  af  Tjustrup  Sø. 
Gennem  den  nordvestl.  Del  af  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Sorø  til  Skjelskør 
og  Næstved. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  2784  Td.  Ld.,  hvoraf  806  besaaede  (deraf  med 
Hvede  3,  Rug  188,  Byg  218,  Havre  177,  Blandsæd  til  Modenh.  131,  til  Grøntf  33, 
Kartofler  15,  andre  Rodfr.  37),  medens  der  henlaa  til  Afgræsning  314,  Høslæt,  Brak, 
Eng   m.  m.  541,   Have  23,   Skov  1007,   Moser  og  Kær  11,  Stenmarker  21,  Byggegr. 


730  Sorø  Amt. 

14,  Veje,  Vandareal  m.  m.  47  Td.  Kreaturhold  1893:  145  Heste,  752  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  441  Køer),  229  Faar,  517  Svin  og  14  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  162,g  Td.  Der  var  23  Selvejergaarde  med  86,^,  14 
Fæstegd.  med  51.i,  57  Huse  med  21,3Td.  Hrtk.  og  22  jordløse  Huse  (næsten  alle 
i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  1890:  622  (1801:  396,  1840:  471,  1860:  656,  1880: 
647),  boede  i  123  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  68  levede 
af  immat.  Virksomh.,  403  af  Jordbrug,  2  af  Fiskeri,  87  af  Industri,  5  af  Handel,  37  af 
andre  Erhv.,  15  af  deres  Midler,  og  5  vare  under  Fattigv.  Skovarbejde  er  et  væsent- 
ligt Bierhverv.  —  I  Sognet  drives  stor  Raceavl  af  Køer,  og  „Tjustrupracen",  en  Af- 
stamning af  den  fynske  røde  Malkeko,  er  vidt  bekendt  og  meget  søgt. 

I  Sognet  Byerne:  Tjustrup  (gml.  Form  Tyufsthorp,  Thiwstorp,  Tyffstorp), 
ved  Tjustrup  Sø,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Pogeskole;  Vinds ^rup  {^m\. 
Form  Vinstorp)  med  Forsamlingshus  (opf.  1883),  og  Mølle;  Kilderød (K.]Q\åQ- 
rød) ;  Brunemose,  de  to  sidste  med  spredt  Beliggenhed.  Flere  Saml.  af 
Huse,  deribl.  Langehjærg  med  Andelsmejeri  og  Lindekrog.  Den  Del  af 
Vindstrup,  der  ligger  S.  for  Kastrup  Storskov,  kaldes  Hammermølle  og 
bestaar  af  Huse  og  Gaarde,  bl.  hvilke  Havimermøllegaard.  —  Ved  Tjus- 
trup Sø  er  den  smukt  beliggende   Tadse  Mølle. 

Tjustrup  S.  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  0. 
Flakkebjærg  Herreds  Jurisdiktion  (Førslev),  Slagelse  Amtstue-  og  Næstved 
Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  5.  Folketingskr.  samt  2. 
Udskrivningskr.'   286.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Kastrup. 

Tjustrup  Kirke  er  overkalket  og  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn 
mod  V.,  Vaabenhus  mod  S.  og  Sakristi  ved  Korets  Nordside.  Den  ældste  Del,  fra 
den  tidligere  Middelalder,  er  opført  hovedsagelig  af  utilhuggen  Kamp;  der  er  flere 
rundbuede  Vinduer,  og  den  rundbuede  Dør  paa  Skibets  Sydside  skimtes.  I  den 
senere  Middelalder  blev  Kirken  overhvælvet,  og  Taarnet  og  de  andre  Bygninger  til- 
føjedes, alle  af  røde  Mursten  med  Fod  af  Kamp.  Paa  Skibets  Nordside  har  der  været 
et  Kapel  (eller  maaske  2  sammenbyggede  Kapeller),  der  har  aabnet  sig  ind  til  Kirken 
med  to  Spidsbuer,  og  som  vist  har  haft  to  Gavle;  men  det  er  for  længe  siden  ned- 
brudt. Sakristiet  er  if.  en  Indskrift  fornyet  af  Provst,  Mag.  Poul  Munkgaard  1689, 
da  hele  Kirken  blev  restaureret.  Udskaaren  Altertavle  fra  Chr.  IV's  Tid  med  en 
Kopi  af  Carlo  Dolcis  Maleri:  Christus  velsigner  Brødet  (Tavlen  hænger  nu  paa  Kor- 
væggen); rigt  udskaaren  Prædikestol  med  Chr.  IV's  Navnetræk  og  Aaret  1689  paa 
Himlen;  værdifuld  Granitdøbefont  med  Palmetter  og  Rebsnoning  samt  et  Baand  af 
Ringe  paa  Foden.  Den  ene  Klokke  er  fra  1487.  I  Korgulvet  Gravsten  over  Sogne- 
præsten Berthel  Mai,  f  1711;  i  Korvæggen  en  Porcellænsplade  over  Sognepræsten 
Søren  Wædelee,  f  1802;  Kummer  over  hans  Søn,  Sølieutn.  Hans  Holm  Wædelees 
Død  i  Slaget  paa  Reden  ^/^  18OI  nedbrød  hans  Helbred,  som  Indskriften  siger. 

Paa  et  Næs  ved  Tjustrup  Sø  har  ligget  Hovedgaarden  Vindstrupgaard,  hvis  Vold- 
sted ses  endnu.  Pladsen  har  været  adskilt  fra  det  øvrige  Land  ved  en  over  Næsset 
dragen,  omtr.  500  Al.  lang  Grav  med  en,  nu  næsten  helt  sløjfet  Vold.  Bygningen 
har  været  opført  af  røde  Munkesten  (en  Del  af  Materialet  er  benyttet  til  Opførelsen 
af  det  paa  Næsset  liggende  „Hovgaardshus",  under  Gyldenholm),  dens  Kældere  af 
Kamp ;  endnu  staa  Resterne  af  en  cirkelrund  Vindeltrappe.  Paa  en  lille  Holm  i  Søen 
S.  O.  for  Næsset  skal  der  have  staaet  et  rundt  Taarn,  hvorfra  der  har  været  Løn- 
gang til  Borgen  (se  ogsaa  Molbech,  Ungdomsvandringer,  S.  363).  —  Aar  1382  nævnes 
Fru  Sidsel  Olufsdatter,  Niels  Tygesen  (Impe)  af  Windstorps  Elterleverske.  Kort  efter 
kom  Gaarden  til  Slægten  Banner  og  ejedes  efterhaanden  af  Hr.  Erik  Thomsen 
1392 — 1410,  Hr.  Niels  Eriksen,  Hr.  Anders  Nielsen,  Erik  Andersen;  dennes  Datter 
Kirsten  bragte  Gaarden  til  sin  Ægtefælle  Gjord  Nielsen  (Drefeld),  hvis  Datter  Anne 
ægtede  Anders  Bjørnsen.  Deres  Søn,  den  bekendte  Rigsraad  Bjørn  Andersen,  mage- 
skiftede 1573  Vindstrup  til  Kronen. 

Til  Vindstrup  By  hører  den  med  gamle  Ege  bevoksede,  anselige,  meget  gamle 
Borgplads  Hammersvold,  der  bestaar  af  to  ved  en  Grav  adskilte,  væsentlig  kunstige 
Banker,  som  have  været  omgivne  af  en  fælles  Grav  og  Vold,  hvoraf  endnu  ses 
Rester;  paa  den  sy  dl.,  højeste  Banke,  hvor  der  er  fundet  Murrester,  har  vist  Borgen 
staaet.  Ogsaa  i  de  saakaldte  Kildehaver,  der  gaa  ned  til  Søen,  er  der  paa  et  Sted, 
der  har   været   et  Næs,  fundet  Rester  af  en  gammel  Bygning  af  røde  Munkesten. 


0.  Flakkebjærg  Herred.  —  Tjustrup,  Haldagerlille  og  Krummerup  Sogne.  731 

Haldagerlille  Sogn,  Anneks  til  Tjustrup,  omgives  af  dette  og  Krummerup 
Sogn  samt  Vester  Flakkebjærg  Herred  (Kirkerup  S.)-  Kirken,  mod  S.  i 
Sognet,  ligger  omtr.  l^/g  Mil  S.  S.  V.  for  Sorø  og  omtr.  lige  saa  langt 
0.  S.  0.  for  Slagelse.  De  noget  højtliggende,  men  temmelig  jævne  Jorder 
ere  mod  0.  sand-,  mod  V.  mere  lermuldede.  Gennem  Sognet  gaar  Lande- 
vejen fra  Sorø  til  Skjelskør  og  Næstved. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  1821  Td.  Ld.,  hvoraf  754  besaaede  (deraf  med 
Hvede  18,  Rug  156,  Byg  241,  Havre  145,  Ærter  og  Vikker  10,  Blandsæd  til  Modenh. 
126,  til  Grøntf  26,  Kartofler  14,  andre  Rodfr.  17),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
315,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  364,  Have  14,  Skov  303,  Moser  og  Kær  32,  Byggegr. 
11,  Hegn,  Veje,  Vandareal  m.  m.  28  Td.  Kreatur  hold  1893:  135  Heste,  504  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  324  Køer),  140  Faar,  411  Svin  og  7  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  131,5  ^*^-  ^^^  ^^^  ^^  Selvejergaarde  med  93,^, 
6  Fæstegd.  med  23,  28  Huse  med  14  Td.  Hrtk.  og  12  jordløse  Huse  (^U  i  Fæste). 
Befolkningen,  1/2  1890:  340  (1801:  180,  1840:  246,  1860:  330,  1880:  343),  boede  i 
52  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  20  levede  af  immat.  Virk- 
somh.,  211  af  Jordbrug,  58  af  Industri,  12  af  Handel,  23  af  andre  Erhv.,  7  af  deres 
Midler,  og  9  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Haldagerlille^  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Skole, 
Sparekasse  („Den  lille  Bikube";  opr.  ^/^  1859;  ^^\^  1895  var  Sparernes 
saml.  Tilgodehavende  61,649  Kr.,  Rentefoden  4  pCt.,  Reservefonden  1454 
Kr.,  Antal  af  Konti  228),  Teglværk  og  Mølle;  Ravnehjærg\  Næbler 0 d  m^å 
Forsamlingshus  (opf.  1889).  —  Skader  ede  gaar  d  (Fæstegd.  under  Kastrup) 
har   IS^/g  Td.  Hrtk.,  omtr.    175  Td.  Ld.,  hvoraf  5   Skov,  Resten  Ager. 

Haldagerlille  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Hens.  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette 
samt  under  2.  Udskrivningskr.'  287  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Kastrup. 

Haldagerlille  Kirke  er  lille  og  overkalket  og  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige 
Gavl,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  ældste  Del,  vist  fra  1.  Halvdel  af 
15.  Aarh.,  er  opført  af  røde  Munkesten  med  Kampestenssokkel ;  Korbuen  er  rund. 
Senere  i  Middelalderen  overhvælvedes  Kirken,  og  Taarnet  (forneden  af  Kamp,  ellers 
af  Mursten)  og  Vaabenhuset  tilføjedes.  I  Stedet  for  Altertavle  er  der  i  Korvæggen 
en  Niche  med  Thorvaldsens  Christus;  udskaaren  Prædikestol  fra  Chr.  V's  Tid;  Gra- 
nitdøbefont med  Rebsnoning. 

Ved  Klemmebrevet  af  1555  bestemtes,  at  Kirken  skulde  nedbrydes  og  Sognefolket 
søge  til  Tjustrup  Kirke,  der  skulde  benytte  Materialerne  fra  den  nedbrudte  Kirke; 
men  Bestemmelsen  blev  ikke  udført,  og  Haldagerlille  fik  Lov  til  at  bestaa  som  Anneks. 

Ved  Gaarden  Valdemarsminde  staar  der  en  Mindestøtte  for  Godsejer  Neergaard 
lil  Gunderslevholm. 

Krummerup  Sogn  omgives  af  Haldagerlille,  Tjustrup,  Annekset  Fugle- 
bjærg  og  Førslev  Sogne  samt  Vester  Flakkebjærg  Herred  (Haarslev,  Ting- 
jeUinge,  Gimlinge  og  Kirkerup  S.).  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger 
omtr.  2^4  Mil  V.  N.  V.  for  Næstved,  2  Mil  S.  for  Sorø  og  lige  saa  langt 
0.  N.  0.  for  Skjelskør.  De  noget  højtliggende  Jorder,  som  dog  mod  V.  ved 
det  lille  Aaløb,  der  skiller  Sognet  fra  Vester  Flakkebjærg  Hrd.,  ere  lavere  ere 
overvejende  sandmuldede.  Mod  N.  V.  Stubbe  Skov  og  Cathrineholms  Skov. 
Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Næstved  til  Skjelskør  og  Slagelse  samt 
fra  Næstved  og  Skjelskør  til  Sorø. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  3487  Td.  Ld.,  hvoraf  1721  besaaede  (deraf  med 
Hvede  108,  Rug  261,  Byg  609,  Havre  337,  Boghvede  4,  Ærter  og  Vikker  28,  Bland- 
sæd til  Modenh.  142,  til  Grøntf.  123,  Kartofler  41,  andre  Rodfr.  60,  andre  Handelspl. 
8),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  454,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  855,  Have  39, 
Skov  253,  Moser  og  Kær  52,  Byggegr.  41,  Veje,  Vandareal  m.  m.  72  Td.  Kreatur- 
hold 1893:    260  Heste,    1194  Stkr.  Hornkv.   (deraf  815  Køer),  200  Faar,  947  Svin 


732  Sorø  Amt. 

og  17  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  1895:  324 
Td.  Der  var  61  Selvejergaarde  med  282,^,  1  Fæstegd.  med  2,5,  114  Huse  med 
39  Td.  Hrtk.  og  32  jordløse  Huse  (V3  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  1890:  1110 
(1801:  511,  1840:. 816,  1860:  1079,  1880:  1 127),  boede  i  221  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  34  levede  af  immat.  Virksomh.,  678  af  Jordbrug,  4  af 
Gartneri,  169  af  Industri,  24  af  Handel,  136  af  andre  Erhv.  (130  Arbejdsmænd),  20 
af  deres  Midler,  og  45  var  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Krummerup  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Andels- 
mejeri og  Mølle;  Bendslev  (hvoraf  en  Del  i  Haarslev  Sogn,  V.  Flakkebjærg 
Hrd.)  med  Mølle;  Flenstofte\  Lystagertorp  (3  Gaarde);  Haldagerviagle  med 
Skole  og  Mølle.  Flere  Saml.  af  Gaarde  og  Huse,  deribl.  Haldager gaar de 
og  Haldagermark  samt  Enghave  Huse. 

Hovedgaarden  Cathrineholm  har  40^2  Td.  Hrtk.,  590  Td.  Ld.,  hvoraf 
140  Eng  og  Tørvemose,  der  afgiver  en  betydelig  Mængde  Tørv,  100  Skov, 
Resten  Ager;  til  Gaarden  hører  P/g  Td.  Hrtk.  Fæstegods;  af  Ejendommen 
ligger  1 1  Td.  Hrtk.,  98  Td.  Ld.,  alt  Ager,  i  Gimlinge  Sogn,  Resten  i  Krummerup 
S.).  Avlsgaarden  Krummerup  gaar  d  („Krummerup  Kirkegods")  har  15  Td. 
Hrtk.,    147  Td.  Ld.,  hvoraf  1   Mose,    10  Skov,  Resten  Ager;   2  Huse. 

Krummerup  S. ,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører 
under  Øster  Flakkebjærg  Herreds  Jurisdiktion  (Førslev),  Slagelse  Amtstue- 
og  Næstved  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  5.  Folketingskr. 
samt  2.  Udskrivningskr.'  288.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Krummerupgd. 

Krummerup  Kirke  er  overkalket  og  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn 
mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  ældste  Del,  fra  den  tidligere  Middelalder,  er  op- 
ført hovedsagelig  af  utilhuggen  Kamp ;  nogle  oprindelige,  rundbuede  Vinduer  og  en 
lignende  Dør  skimtes.  I  den  senere  Middelalder  blev  Kirken  for  en  stor  Del  om- 
bygget, idet  den  forlængedes  baade  mod  0.  og  V.  og  overhvælvedes,  ligesom  Taarnet 
tilføjedes;  endnu  senere,  men  dog  i  Middelalderen,  opførtes  Vaabenhuset.  Den  østl. 
Forlængelse  er  af  røde  Munkesten,  den  vestl.  ligesom  Taarnets  nederste  Del  og 
Vaabenhuset  væsentligt  af  Kamp.  Alterbilledet  er  malet  1853  af  Fru  Ingemann  (af 
den  gamle  Altertavle  findes  i  Nationalmuseet  et  Madonnabillede);  den  overmalede 
Prædikestol  er  sammensat  af  forskellige  Stykker;  paa  Himlen,  der  vist  er  det  ældste, 
staar  1626;  Granitdøbefonten,  med  Rebsnoning  og  rundbuede  Felter,  er  vist  den 
oprindelige.  Endestykker  af  Stolestader  fra  Chr.  IV's  Tid;  i  Koret  et  gammelt  Kru- 
cifiks.   I  Skibets  Gulv  Gravsten  over  Degn  Paul  Garb,  f  1771. 

Cathrineholm  er  først  opstaaet  i  Beg.  af  19.  Aarh.  som  en  Parcel  fra  Gyldenholm. 
Den  solgtes  1819  af  Grev  Holstein-Holsteinborg  til  en  Hansen,  som  1840  solgte  den 
til  Mackeprang,  der  1858  afhændede  den  til  den  nuv.  Ejer,  Hr.  C.  Eckardt. 

I  Sognet  har  ligget  Hovedgaarden  Lystager,  som  under  Chr.  IV  oprettedes  af 
Byen  Ormager  (derfor  ogsaa  kaldet  Ormager  gaar  d).  Aar  1647  fik  Wentzel  Rothkirch 
Gaarden  i  Forpagtning  af  Kronen;  1664  tilskødedes  den  Henr.  Willumsen  Rosenvinge 
for  tilgodehavende  Fordring  paa  Kronen,  dog  mod  Indløsningsret;  Rosenvinges  Enke, 
Fru  Bente  Urne  giftede  sig  senere  med  Ph.  Joach.  v.  Barstorff  og  afstod  Gaarden 
1690  til  Oberst  Erik  Steensen ;  1704  gjorde  Kronen  sin  Ret  gældende,  hvorfor  Steensen 
1706  overdrog  den  for  17,000  Rd.  til  Fr.  IV,  som  indlemmede  den  i  Antvorskov 
Grevskab.  Ved  Godsets  Salg  1774  kom  det  til  at  danne  en  Del  af  Gyldenholm  (se 
S.  710).    Lystagers  gamle  Hovedbygning  afbrændte   1743. 

I  Haldager  boede  under  Erik  Menved  Hr.  Tyge  Vind,  der  var  en  af  den  oprørske 
Hertug  Christoffers  Raader.  Aar  1476  nævnes  Jens  Clausen  i  Haldagerlille,  men  4  Aar 
efter  ejede  Hr.  Claus  Eriksen  (Bjørn)  Haldagergaard.  I  16.  Aarh.  skrev  Palle  Ulfeld 
og  hans  Søn  Frederik  sig  til  Haldager. 

Aar  1587  skrev  Rentemester  Niels  Grubbe  sig  til  Bendslev. 

Fuglebjærg  Sogn,  Anneks  til  Krummerup,  omgives  af  dette,  Førslev 
og  Gunderslev  Sogne,  Bavelse  Sø  og  Tjustrup  Sogn.  Kirken,  i  den  sydl. 
Del  af  Sognet,  ligger  omtr.  2^4  Mil  S.  0.  for  Slagelse  og  lige  saa  langt 
N.  V.   for  Næstved.    De  ikke  videre  højtliggende  og  temmelig  jævne  Jorder 


•øster  Flakkebjærg  Herred.  —  Krummerup  og  Fuglebjærg  Sogne.  733 

ere  afvekslende  ler-  og  sandmuldede.  Mod  0.  og  N.  0.  en  Del  Skov  (Palme- 
vænge og  Kastrup  Oredrev).  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Næstved 
til  Skjelskør,  Slagelse  og  Sorø. 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  1735  Td.  Ld.,  hvoraf  775  besaaede  (deraf  med 
Hvede  78,  Rug  78,  Byg  232,  Havre  161,  Ærter  og  Vikker  6,  Blandsæd  til  Modenh. 
74,  til  Grøntf.  88,  Kartofler  15,  andre  Rodfr.  42),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn, 
181,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  317,  Have  27,  Skov  343,  Moser  og  Kær  26,  Byggegr. 
19,  Veje,  Vandareal  m.  m.  47  Td.  Kreatur  hold  1893:  138  Heste,  542  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  366  Køer),  38  Faar,  453  Svin  og  8  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  ^/j  1895:  162,^  Td.  Der  var  10  Selvejergaarde  med  124,3,  ^  Arve- 
fæstegd.  med  5,g,  5  Fæstegd.  med  14,j,  84  Huse  med  18,i  Td.  Hrtk.  og  7  jordløse  Huse. 
Befolkningen,  V2  1890:  756  (1801:  272,  1840:  309,  1860:  409,  1880:  729), 
boede  i  108  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  97  levede  af 
immat.  Virksomh.,  257  af  Jordbrug,  4  af  Gartneri,  267  af  Industri,  105  af  Handel,  7 
af  andre  Erhverv,   10  af  deres  Midler,  og  9  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  den  store  By  Fuglebjærg  (gml.  Form  Withfyvlæbyerg,  Witfulle- 
berg;  endnu  1527  Vithfuglæbyerg),  ved  Landevejen,  hvor  denne  deler  sig, 
med  Kirke,  Skole,  Pogeskole,  Missionshus  (opf.  1883),  2  Forsamlingshuse 
(opførte  1889),  Apotek,  2  Læger,  FiHal  af  Sparekasse  for  Grevsk.  Holstein- 
borg og  Omegn,  Postkontor  med  Telegrafstation,  Telefonstation,  Markeds- 
plads (2  Markeder,  1  i  April  og  1  i  Okt.),  Kro,  Bageri,  Bryggeri,  Vogn- 
fabrik, Farveri,  flere  handlende  og  Haandværkere  osv.  Fuglebjærg  er  Valgsted 
for  Sorø  Amts  5.  Folketingskreds.  Paa  en  aaben  Plads  et  Monument  — 
en  Marmorbuste  paa  Sokkel  —  for  Fr.  VII,  rejst  1868.  Desuden  Ellebæks 
Gaarde  og  Fuglebjærglund  Huse  med  Mølle. 

Hovedgaarden /w^/^^/'^r^^Æ^rd/har  45^/4  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og 
2  Td.  Skovsk.,  omtr.  426^2  Td.  Ld.,  hvoraf  omtr.  53  Skov,  5  Eng,  15 
Tørvemose,  13  Gaardsplads  og  Have,  Resten  Ager;  til  Ejendommen  høre 
omtr.  60  Td.  Hrtk.  Fæstegods  og  Fuglebjærg  Kirke  med  Konge-  og  Kirke- 
tiende af  Fuglebjærg  Sogn  (Bøndergodset  ligger  spredt  i  flere  Sogne,  Hoved- 
gaardens  Tilliggende  alene  i  Fuglebjærg  S.).  —  Hovedgaarden  Kastrup  har 
I9V2  Td.  Hrtk.,  281  Td.  Ld.,  hvoraf  15  Skov,  Resten  Ager  og  Eng;  til 
Ejendommen  høre  105^/8  Td.  Hrtk.  Fæstegods  og  1434  Td.  Ld.  Skov  samt 
Tjustrup  og  Haldagerlille  Kirker  (alt  Hovedgaardens  Tilliggende  ligger  i 
Sognet,  Bøndergodset   i  Tjustrup   og  Haldagerlille,  Skovene  i  Tjustrup  S.). 

Fuglebjærg  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 

administr.    Henseende   under   de   samme  Distrikter,    Lands-  og  Folketingskr. 

som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr. '  289.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren 

af  Fuglebjærggaard. 

Fugleljærg  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus 
(nu  Materialhus)  mod  N.  og  Udbygning  mod  S.  Den  ældste  Del  (fra  den  tidligere 
Middelalder),  hvoraf  væsentlig  kun  Skibets  Sidemure  ere  bevarede,  er  opført  af  util- 
huggen  Kamp;  paa  Nordsiden  ses  den  oprindelige,  rundbuede  Portal,  og  to  smaa, 
rundbuede  Vinduer  skimtes.  I  den  senere  Middelalder  forhøjedes  Skibets  Mure  med 
Munkesten,  Kirken  overhvælvedes,  Vaabenhuset  opførtes  ud  for  den  nordl.  Portal, 
og  Taarnet  tilføjedes  (det  sidste  ombygget  1838).  Kirken  restaureredes  1888  under 
Ledelse  af  Bygningsinspektør  Vilh.  Petersen;  Koret  nedbrødes,  og  Skibet  forlængedes 
med  to  Fag  Krydshvælvinger,  hvoraf  det  østl.  tjener  som  Kor,  og  Udbygningen  mod 
S.  tilføjedes.  Altertavlen  er  fra  1725,  Prædikestolen  fra  1632  (skænket  af  Erik  Herlufsen), 
den  firkløverformede  Granitdøbefont  vist  den  oprindelige.  Degne-  og  Prædikestol  ere 
henholdsvis  fra  1564  og  1632;  Stolestader  i  tidlig  Renæssancestil.  I  Skibet  et  lille 
Krucifiks  og  en  Tavle  fra  18.  Aarh.,  hvis  Indskrift  melder,  at  en  unavngiven  Gods- 
ejer lover  at  holde  Kirken  ved  Magt  osv. ;  i  Materialhuset  en  trapezformet  Gravsten 
fra  den  ældre  Middelalder;  i  Taarnvæggen  en  anselig  Gravsten  over  Erik  Herlufsen 
til  Fuglebjærggaard  og  Hustru  med  deres  Vaaben. 


734  Sorø  Amt. 

Fuglehjærggaard  er  meget  gammel.  Alt  1395  nævnes  Jens  Knudsen  af  Witfugle- 
ber.g  af  Slægten  Dyre,  derefter  dennes  Broder  Hr.  Niels  Knudsen,  hans  Søn  Knud 
Nielsen  1452  og  Sønnesøn  Niels  Knudsen  1453.  Gennem  sidstnævntes  Moder,  Fru 
Inger  Bille,  der  endnu  levede  1472,  synes  Gaarden  ved  Køb  eller  Arv  at  være  kommen 
til  Anders  Jensen  Passow,  hvis  Datterdatter  Jomfru  Anne  Marsvin  1547  ejede  den. 
Efter  hendes  Død  tilfaldt  den  vistnok  hendes  Brodersøn  Erik  Walkendorff,  men  var 
da  muligvis  kun  en  Bondegaard.  Hans  uægte  Søn  Herluf  Eriksen  skrev  sig  1602  til 
Fuglebjærggd.,  som  han  genoprettede  til  Hovedgaard  ved  at  sammenlægge  den  med 
nogle  Bøndergaarde;  derefter  ejedes  den  af  hans  Søn  Erik  Herlufsen  og  Sønnesøn 
Herluf  Eriksen.  Derefter  nævnes  som  Ejer  Niels  Mund  til  Rønnebæksholm,  som 
1698  solgte  den  (for  7863  Rd.,  55  Rd.  pr.  Td.  Hrtk.)  til  Karsten  Jensen  Helmerskov 
af  Kbh.,  der  1701  afhændede  den  (35  Rd.  pr.  Td.  Hrtk.)  til  Brigader  Mathias  Numsen 
til  Saltø.  Denne  solgte  den  1705  til  Peder  Rodsten  til  Marselisborg,  der  1706  solgte 
den  til  H.  G.  Masius  (f  1709)  til  Gunderslevholm,  hvis  Søn  Chr,  v.  d.  Maase  solgte 
den  1721  (den  kaldes  ikke  Hovedgaard  i  Skødet)  til  Forpagter  paa  Førslevgd.,  Joh. 
Thomsen,  som  1724  solgte  den  (den  kaldes  Hovedgd.,  med  omtr.  106  Td.  Hrtk.  og 
12^/8  Td.  Hrtk.  Kirketiende)  til  Overkmhr.  C.  Ad.  Plessen,  i  hvis  Familie  den  blev  (se 
S.  736)  indtil  1803,  da  den  købtes  af  Etatsraad  P.  Johansen  Neergaard,  fra  hvem  den 
1835  gik  over  til  Sønnen  Etatsraad  P.  Neergaard  (f  1872).  Nuv.  Ejer  er  dennes  Søn, 
cand.  jur.  Edv.  Neergaard.  —  Hovedbygningen  i  eet  Stokværk  er  opført  1858. 

Kastrupgaard  tilhørte  ved  Aar  1500  Anders  Henriksen  Dresselberg,  arvedes  af 
Sønnen  Niels  Andersen,  f  1594,  dennes  Sønner  Folmer  og  Peder  Dresselberg,  begge 
t  1595  ugifte,  disses  Broder  Vilh.  Dresselberg,  hvis  Datter  Mette  ægtede  Frederik 
Parsberg,  der  1648  af  købte  sine  Sønner  deres  mødrene  Arv  i  Gaarden,  som  saa  til- 
faldt hans  Børn  af  et  senere  Ægteskab:  Jørgen  Parsberg  og  to  Døtre,  gifte  med 
Volfr.  V.  Buchwaldt  til  Lundgaard  og  Claus  Sehested  til  Boller.  Disse  tre  skødede  1667 
Gaarden  til  Oberstlieutn.  Fr.  Henr.  Holstein,  som  samtidig  solgte  den  til  Holger  Vind 
til  Harrested,  hvis  Son  Kmhr.  V.  C.  Vind  (f  1732)  vistnok  1723  solgte  den  til  Over- 
kmhr. C.  Ad.  Plessen,  der  1731  ved  kgl.  Bevilling  fik  Gaarden  tillagt  Sædegaards  Frihed 
og  tilkøbte  Bøndergodset.  Gaarden  blev  i  Plessens  Familie  (se  S.  736),  indtil  den 
1803  solgtes  til  P.  Johansen  Neergaard.  Han  ejede  den  til  1830,  da  han  afstod  den, 
med  andre  Ejendomme,  til  sin  Søn,  Etatsraad  C.  Neergaard,  efter  hvis  Død  1850 
den  tilfaldt  hans  Brodersøn,  den  nuv.  Ejer,  Hofjægermester  C.  A.  D.  Neergaard  til 
Gyldenholm.  —  Den  uanselige  Hovedbygning  er  af  Bindingsværk. 

Førslev  Sogn  omgives  af  Krummerup,  Fuglebjærg,  Gunderslev,  Hyl- 
linge og  Kvislemark  Sogne  og  Vester  Flakkebjærg  Herred  (Haarslev  S.). 
Kirken,  mod  0.  i  Sognet,  ligger  omtr.  2^/4  Mil  0.  for  Skjelskør  og  1^/4  Mil 
N.  V.  for  Næstved.  De  ikke  videre  højtliggende  og  temmelig  jævne  Jorder 
ere  mest  lermuldede.  Mod  0.  en  Del  Skov  (Storvænge,  Førslev  Hestehave, 
Kohave  og  Dyrehave).  Gennem  Sognet  gaa  Landevejen  fra  Næstved  til 
Skjelskør,   Slagelse  og  Sorø  og,    ved  Sydgrænsen,  Slagelse-Næstved  Banen. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  4142  Td.  Ld.,  hvoraf  1989  besaaede  (deraf  med 
Hvede  246,  Rug  206,  Byg  637,  Havre  411,  Ærter  og  Vikker48,  Blandsæd  til  Modenh. 
233,  til  Grentf.  106,  Kartofler  25,  andre  Rodfr.  76),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
521,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  895,  Have  73,  Skov  435,  Moser  og  Kær  31,  Byggegr. 
51,  Veje,  Vandareal  m.  m.  147  Td.  Kreaturhold  1893:  291  Heste,  1325  Stkr.  flornkv. 
(deraf  867  Kaer),  152  Faar,  1003  Svin  og  22  Geder.  Ager  og  Engs  Hart k.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  1/1  1895:  421,6  Td.  Der  var  27  Selvejergaarde  med  245,i,  22  Arve- 
fæstegd.  med  99,^,  8  Fæstegd.  med  41.2  og  ^06  Huse  med  35,9  Td.  Hrtk.  (1/3  i 
Fæste).  Befolkningen,  1/2  1^90:  1421  (1801:632,  1840:  879,  1860:  1380,  1880: 
1422),  boede  i  229  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  267 
levede  af  immat.  Virksomh.  (heraf  paa  Hindholm  Højskole  og  Holsteinsminde  217), 
735  af  Jordbrug,  8  af  Gartneri,  1  af  Fiskeri,  206  af  Industri,  44  af  Handel,  85  af  andre 
Erhverv,  28  af  deres  Midler,  og  47  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  />r.r/^z;  med  Kirke,  Præstegd.,  Ting- og  Arresthus 
for  Øster  Flakkebjærg  Hrd.,  opf.  1855  paa  en  af  Ejeren  af  Førslevgaard 
skænket  Grund  (Plads  for  6  Arrestanter,  Forsikringssum  14,334  Kr.),  og 
Bolig  for  Herredsfogden;  Arløse  med  Skole,  Pogeskole,  Forsamlingshus  (opf. 


øster  Flakkebjærg  Herred.  —  Fuglebjærg  og  Ferslev  Sogne.  735 

1889)  og  Mølle;  Arløsetorp\  Sneslev  med  Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1885), 
Andelsmejeri  og  Mølle;  Højbjærg  med  Andelsmejeri  (Lundshøj).  Flere  Saml. 
af  Huse,  deribl.  Sneslev  Oredrev  med  Mølle,  Højbjærg  Oredrev  og  Ar- 
løse  Skovhuse.  

Hovedgaarden  Før  slev gaard  med  Avlsgaarden  Petersminde  har  l04^/g 
Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  H^/g  Td.  Skovskyld,  1424  Td.  Ld.,  hvoraf 
544  Skov,  32  Eng,  55  Mose,  25  Gaardsplads  og  Have,  25  Veje  og  Vandinger, 
Resten  Ager;  til  Ejendommen  høre  15  7^/4  Td.  Hrtk.  Fæstegods  og  Førslev 
Kirke  med  Konge-  og  Kirketiende.  —  Stiftelsen  Holsteinsminde  til  fattige 
og  forsømte  Børns  Opdragelse  (baade  Drenge  og  Piger)  med  et  Tilliggende 
af  omtr.  160  Td.  Ld.,  18  Tdr.  Hrtk.,  hvori  er  medregnet  Skovgaarden 
(for  Pigerne).  —  Hindholm  Folkehøjskole^  med  et  Tilliggende  af  omtr.  80 
Td.  Ld.,  opr.  1852  af  Anders  Stephansen,  fra  1891  ejet  af  et  Konsortium, 
en  af  Landets  største  Folkehøjskoler. 

Førslev  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Øster  Flakke- 
bjærg  Herreds  Jurisdiktion  (Førslev),  Slagelse  Amtstue-  og  Næstved  Læge- 
distrikt, 3.  Landstingskr.  og  Sorø  Amts  5.  Folketingskr.  samt  2.  Udskriv- 
ningskr.'  290.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Førslevgaard. 

Førslev  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.  og  Tilbyg- 
ning mod  S.  Den  ældste  Del,  fra  den  tidligere  Middelalder,  er  opført  af  hovedsagelig 
utilhuggen  Kamp;  flere  oprindelige,  rundbuede  Vinduer  og  to  Døre,  hvoraf  den  ene 
er  rundbuet,  skelnes  i  Omrids.  I  den  senere  Middelalder  er  der  sket  store  Foran- 
dringer ved  Kirken;  to  Gange  forlængedes  den  mod  V.,  der  indbyggedes  Hvælvinger, 
Taarnet,  hvis  nederste  Rum  er  Vaabenhus,  tilføjedes,  det  gamle  Kor,  der  oprindelig 
havde  en  overhvælvet  Korrunding,  nedbrødes  og  forlængedes  mod  0.  med  en  lige 
Gavl;  alt  af  Kamp  og  Munkesten;  senest  er  Tilbygningen  mod  N.,  der  er  over- 
hvælvet og  har  Rundbue  ind  til  Kirken,  opført.  Paa  Bekostning  af  Førslevgaards 
Ejer  underkastedes  Kirken  under  Ledelse  af  Arkitekt  G.  Tvede  1892  en  omfattende 
Restauration,  ved  hvilken  der  i  Koret  opdagedes  interessante  Kalkmalerier  (Johannes 
Døberen,  St.  Laurentius,  Fremstillinger  af  Lidelseshist.  osv.)  fra  13.  og  14.  Aarh., 
restaur.  af  J.  Kornerup  (se  Magn.  Petersen,  Kalkmalerier,  S.  120).  Rigt  udskaaren 
Altertavle,  med  et  Maleri  (Jesus  med  Maria  og  Martha)  i  Midtfeltet,  rigt  udskaaren 
Prædikestol,  begge  fra  17.  Aarh.;  anselig  Kalkstensdøbefont  fra  14.  Aarh.  med  flere 
Prydelser,  bl.  a.  Brystbillede  af  Hellig  Olaf  (se  Kirkeh.  Saml.  II,  S.  483).  Interessante 
Endestykker  af  Stolestader  i  senere  Renæssancestil  med  Førslevgaards  Ejeres  Vaaben. 
I  Kirken  et  Krucifiks.  I  Taarnets  nordl.  Indervæg  ere  indmurede  to  Gravsten  (indtil 
1892  i  Korgulvet),  den  ene  over  Jochum  Beck,  f  1572,  og  Hustru  Anne  Ravensberg 
af  Beldringe,  f  1573,  med  begge  i  fuld  Figur,  den  anden  over  Lave  Beck,  f  1607, 
og  Hustru  Agathe  Grubbe,  ligeledes  med  begge  i  fuld  Figur.  I  Tilbygningen  mod 
N.  har  staaet  Førslevgaards  Herskabsstol;  i  det  hvælvede  Gravkapel  under  den  er 
der  nu  indrettet  Varmeapparat,  og  Kisterne,  der  stode  her  indtil  1892,  ere  nedsatte 
paa  Kirkegaarden,  medens  Vaabenskjoldene  og  Mindepladerne  fra  disse  Kister  ere 
ophængte  i  den  østl.  Del  af  Koret,  der  tjener  til  Sakristi  (deribl.  over  Rentemester 
Sivert  Beck,  Jochum  Beck  til  Vandaas,  f  1639,  Joh.  Beck  til  Næsbyholm,  f  1644,  Stift- 
amtmand Steen  Hohendorf  til  Rønneholm,  f  1687,  og  hans  Hustru  Margrethe  Grubbe, 
Enke  efter  Lave  Beck  til  Førslevgd.,  endvidere  Sognepræst  Claus  Kastan  (Carstens), 
t  1728,  og  Margr.  øllegaard  v.  Plessen,  f.  Rumohr,  f  1782).  I  Taarnets  Ydermur 
trapezformet  Gravsten  af  Kalksten,  vist  fra  14.  Aarh.  —  Paa  Kirkegaarden,  hvor  der 
1892  er  opført  et  Ligkapel,  er  der  en  Mindesten  over  den  der  begravede  Forstander 
paa  Holsteinsminde,  Anders  Stephansen,  f  1870,  og  Hustru. 

Førslevgaard  nævnes  alt  1382,  da  den  tilhørte  Johannes  Brun.  Dog  har  han 
muligvis  kun  været  Bruger  af  Gaarden,  thi  1374  havde  Hælenburg  Olufsdatter  Bille 
solgt  Gaarden  til  Jep  Halvegge,  der  endnu  1408  skrev  sig  til  F.  Jep  Halvegges 
Datter  ægtede  Per  Raris,  der  skrev  sig  til  F.,  men  1418  pantsatte  en  Gaard  i  Førslev 
til  sin  Hustrus  Broder  Evert  Halvegge,  hvilken  Gaard  dennes  Enke  Johanne  1442  af- 
stod til  Antvorskov  Kloster.  Denne  Gaard  maa  have  været  en  anden  end  den  egent- 
lige Førslevgd.  Denne  tilhørte  nemlig  1472  Evert  Halvegges  Svigersøn  Peder  Mogensen 
(Ravensberg),  og  hans  Datter   Margrethe   bragte  den  i   Arv  til  sin  Ægtefælle  Lasse 


736  Sorø  Amt. 

Beck,  hos  hvilken  Slægt  den  nu  blev  i  mange  Aar,  nemlig  Sønnen,  den  bekendte 
Rehtemester  Jochum  Beck,  dennes  Søn  Lave  Beck,  f  1607,  og  Sønnesøn  Sivert  Beck, 
f  1623;  den  sidstes  to  Sønner,  Steen  Beck,  f  1648,  og  Lave  Beck,  f  1659,  skrev  sig 
begge  til  F.  Lage  Becks  Enke  Margrethe  Grubbe  (f  1696)  ægtede  Rentemester  Steen 
Hohendorf,  som  senere  samlede  hele  Gaarden  paa  sin  Haand,  idet  Lave  Becks  Ar- 
vinger overdrog  deres  Andel  til  ham;  men  1685  skødede  han  den  til  Etatsraad  Hans 
Bøfke,  som  1705  solgte  den  (75^/2  Td.  Hrtk.)  til  Peder  Rodsten,  der  s.  Aar  købte 
Fuglebjærggaard  og  Aaret  efter  solgte  dem  begge  til  Dr.  G.  H.  Masius  (for  60  Rd.  C. 
pr.  Td.  Hrtk.).  Den  sidstes  Arvinger  skødede  F.  1721  (Hovedgaardstakst  75^4,  Bønder- 
gods 423,  Førslev  Kirketiende  24  Td.  Hrtk.)  til  Masius'  Søn  Fr.  v.  d.  Maase,  som 
1723  solgte  den  til  Overkmhr.  C.  Ad.  Plessen  (f  1758).  Ved  Test.  af  %  1757  op- 
rettede han  af  sine  store  Ejendomme  de  3  saakaldte  Plessenske  Fideikommisgodser 
for  sine  Brodersønssønner,  nemlig  1)  Saltø  og  Harrested,  2)  Førslev,  Fuglebjærg  og 
Fodbygaard  og  3)  Gunderslevholm  og  Kastrup.  If.  kgl.  Bev.  af  ^/^  1802  bleve 
Førslev,  Fuglebjærg  og  Fodbygaard  substituerede  med  en  Fideikommiskapital  paa 
160,000  Rd.  C.,  som  endnu  er  i  den  Plessenske  Families  Besiddelse  (nuværende 
Besiddere  ere  J.  Baron  Plessen  og  Kmhr.  H.  Baron  Plessen).  Aar  1803  købte 
Justitsraad,  senere  Etatsraad  P.  Johansen  Neergaard  Godset,  fra  hvem  det  tillige  med 
Fuglebjærg  1835  gik  over  til  Sønnen,  Etatsraad  P.  Neergaard  (f  1872),  efter  hvem 
Sønnen  P.  Neergaard  arvede  den  (f  1895).  Nuv.  Ejer  er  sidstnævntes  Broder  Edv. 
Neergaard  til  Fuglebjærg.  — Hovedbygningen  har  været  omgiven  af  Grave,  som 
nu  ere  tilkastede  undt.  paa  Nord-  og  til  Dels  paa  Vestsiden,  og  bestaar  af  3  sammen- 
byggede, 1  Stokværk  høje  Fløje,  hvoraf  Midtfløjen  mod  N.  vist  er  den  ældste  og 
har  hvælvede  Kældere.  Paa  Muren  af  denne  Fløj,  der  næppe  er  ældre  end  Renæs- 
sancens senere  Aar,  er  der  i  Muren  til  Gaarden  indmuret  en  i  Kælderen  funden 
Sandstensplade,  hvorpaa  staar  Beckernes  og  Ravensbergernes  Vaaben  og  Joch.  Becks 
og  Fru  Anne  Jacobsdatter  til  Beldringes  Navne  samt  Aaret  1566.  I  den  østl.  Fløj, 
der  vist  stammer  fra  Plessens  Tid,  er  der  to  smukke  Stuklofter  med  Indskr.  C.  A. 
v.  P.  —  Den  smukke,  over  20  Td.  Ld.  store  Have  staar  i  Forbindelse  med  Skoven 
og  Dyrehaven. 

Oprindelsen  til  Opdragelsesanstalten  Holsteinsminde  er  det  „Fuirendalske  histitut" 
for  forældreløse  og  fattige  Børn ;  det  oprettedes  paa  Fuirendal  af  Grev  Fr.  Ad.  Hol- 
stein-Holsteinborg og  Hustru  paa  deres  Sølvbryllupsdag  ^/g  1833  med  en  Kapital  at 
2000  Rd.  Da  Fuirendal  efter  Stifterens  Død  1836  skulde  være  Enkesæde,  blev  det 
ved  Enkegrevindens  Gave  af  4000  Rd.  og  Hjælp  af  den  unge  Greve  muligt  1839  at 
købe  Gaarden  Hjortholm,  der  fik  Navnet  Holsteinsminde  og  toges  i  Brug  ^l^  1840 
(kgl.  Fund.  af  ^8^^  1840).  Stiftelsen,  som  efterhaanden  er  bleven  udvidet  med  flere 
Tilbygninger,  og  som  ejer  en  Del  Legater,  foruden  at  den  faar  Understøttelse  af 
Staten  og  private  Stiftelser  osv.,  styres,  under  Besidderen  af  Grevskabet  Holstein- 
borgs Patronat,  af  en  Forstander;  den  første  var  den  udmærkede  Pædagog  Anders 
Stephansen,  der  medvirkede  ved  Oprettelsen;  efter  hans  Død  1870  have  Kapt.  Chr. 
Nielsen  og  Forfatteren  L.  Budde  (1879—96)  været  Forstandere.  Indtil  1^/9  1896  havde 
den  optaget  1424  Børn. 

I  Sneslev  har  der  fordum  ligget  en  Hovedgaard,  som  tilhørte  St.  Agnete  Kloster 
i  Roskilde.  Den  var  1472  forlenet  til  Jep  Halvegge  den  yngre;  1484  havde  Hr.  Didrik 
Friis  Gaarden,  men  s.  Aar  undte  Klosteret  Hr.  Henr.  Meinstrup  Lenet.  Aar  1494 — 
1502  havde  Willum  Sort  af  Slægten  Baden  Sneslev. 

Førslev  Sogn  (en  Tid  kaldet  „Lage  Becks  F.")  har  tidligere  været  mindre,  idet 
Arløse  har  udgjort  et  eget  Sogn  som  Anneks  til  F.  Men  i  Forordn,  af  ^^/g  1562 
hedder  det:  „.  .  .  efterdi  Arløse  Sogn,  som  er  Anneks  til  F.,  ikke  er  saa  formuende, 
at  det  kan  holde  en  Præst,  have  vi  det  saa  forordineret,  at  Arløse  Kirke  skal  øde- 
lægges og  Sognefolket  søge  til  F.  Kirke  ....  men  hvad  Ornamenter,  Klokker,  Kalk 
og  Tømmer,  som  er  udi  fornævnte  Kirke,  skal  bruges  til  F.  Kirkes  Bygning  og  For- 
bedring .  . . ."  —  Harrested  og  Hagenskov  i  Hyllinge  Sogn  have  tidligere  hørt  til 
Førslev  Sogn. 

I  Sneslev  er  Forfattteren  Anton  Nielsen  (f  1897)  født  1827. 

Gunderslev  Sogn,  Anneks  (fra  1649)  til  Skjelby  S.  i  Tybjærg  Hrd., 
Præstø  Amt,  omgives  af  Herlufsholm,  Vallensved,  Hyllinge,  Førslev  og 
Fuglebjærg  Sogne,  Bavelse  Sø  og  Præstø  Amt  (Tybjærg  Hrd.),  hvorfra 
det  adskilles  ved  Susaa.  Kirken,  paa  Østgrænsen  ved  Hovedgaarden  Gunderslev 


Oster  Flakkebjærg  Herred.  —  Førslev  og  Gunderslev  Sogne.  737 

holm  og  ved  Susaa,  kun  omtr.  1000  Al.  fra  den  paa  den  anden  Side 
af  Aaen  liggende  Skjelby  Kirke,  ligger  omtr.  2^2  Mil  S.  0.  for  Sorø  og  l^/g 
Mil  N.  V.  for  Næstved.  De  ikke  videre  højtliggende  og  temmelig  jævne 
Jorder  ere  overvejende  lermuldede,  dog  nogle  Steder  sandede  og  grusede. 
Omtr.  ^/^  af  Arealet  er  dækket  af  Skov  (Haveris,  Tokkerup  Oredrev,  Tvede- 
vænge, Tystemose  Sk.  m.  m.). 

Fladeindholdet  var  le/^  1888:  3767  Td.  Ld.,  hvoraf  1377  besaaede  (deraf  med 
Hvede  1 10,  Rug  203,  Byg  350,  Havre  327,  Ærter  og  Vikker  20,  Blandsæd  til  Modenh. 
250,  til  Grøntf.  53,  Kartofler  19,  andre  Rodfr.  42),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
457,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  812,  Have  36,  Skov  978,  Moser  og  Kær  7,  Stenmarker 
2,  Byggegr.  27,  Veje,  Vandareal  m.  m.  71  Td.  Kreaturhold  1893:  221  Heste,  972 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  633  Køer),  1 88  Faar,  863  Svin  og  29  Geder.  Ager  og  Engs  H  a r  t  k. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  \/j  1895:  320,^  Td.  Der  var  4  Selvejergaarde  med  128,2, 
16  Arvefæstegaarde  med  89,8,  ^^  Fæstegd.  med  63,3,  ^^  Huse  med  33,9  Td.  Hrtk. 
og  12  jordløse  Huse  (næsten  alle  i  Fæste).  Befolkningen,  ^j^  1890:  752  (1801: 
532,  1840:  732,  1860:  856,  1880:  827),  boede  i  151  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  60  levede  af  immat.  Virksomhed,  497  af  Jordbrug,  4  af 
Gartneri,  4  af  Fiskeri,  99  af  Industri,  6  af  Handel,  56  af  andre  Erhv.,  18  af  deres 
Midler,  og  8  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Gunderslev  Kirke  og  Byerne:  Gunderslevlille\  Rejnstrup  med 
Skole ;  Holløse  med  Skole.  —  Saml.  af  Huse :  Kirkeskov-,  Rejnstrup-,  Ore- 
drev- og   Øllemose  Huse. 

Hovedgaarden  Gunder slevholm  har  99^2  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og 
591/4  Td.  Skovskyld,  1909  Td.  Ld.,  hvoraf  20  Eng,  1134  Skov,  Resten 
Ager  (af  Skovene  ligge  234  Td.  Ld.  i  Fuglebjærg  S.,  af  Agerjorden  56 
Td.  Ld.  i  Skjelby  S.);  til  Godset  høre  af  Fæstegods  225V2  ^Z  ^^  Arve- 
fæstegods 1741/2  Td.  Hrtk.  (spredt  i  Gunderslev,  Vallensved,  Førslev,  Skjelby 
og  Herlufmiagle  S.),  deribl.  Holløse  Mølle  med  Kro  og  Bageri  og  Skjelby 
Teglværk,  samt  Gunderslev  og  Skjelby  Kirker  med  tilhørende  Tiender  og 
Gunderslev  Sogns  Kongetiende. 

Gunderslev  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Øster 
Flakkebjærg  Herreds  Jurisdiktion  (Førslev),  Slagelse  Amtstue-  og  Næstved 
Lægedistrikt,  3.  Landstingskr.  og  Sorø  Amts  5.  Folketingskr.  samt  2.  Ud- 
skrivningskr'.   295.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren  af  Gunderslevholm. 

Gunderslev  Kirke  er  overkalket  og  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet  med  lige 
Gavl,  Taarn  mod  V.,  to  Korsfløje  mod  N.  og  S.,  der  have  været  Kapeller,  og  et 
Sakristi  paa  Korets  Nordside.  Den  ældste  Del,  fra  den  tidligere  Middelalder,  er  opført 
af  hovedsagelig  utilhuggen  Kamp,  men  nu  ere  Skibets  Mure  udvendig  beklædte  med 
Mursten ;  et  lille,  rundbuet  Vindue  paa  Korets  Nordside  spores.  I  den  senere  Middel- 
alder tilføjedes  Taarnet,  Kirken  overhvælvedes,  Korsarmene  tilføjedes.  Koret  for- 
længedes mod  O.,  og  det  nye  Parti  blev  forbundet  med  det  gamle  Kor  ved  en  stor 
Spidsbue;  alle  Tilbygninger  ere  af  røde  Munkesten  med  Fod  af  Kamp.  Taarnrummet 
tjener  nu  som  Vaabenhus.  Kirken  er  helt  restaureret  i  ny  Tid.  Rigt  udskaaren,  men 
overmalet  Altertavle  fra  1640  med  Urnernes  og  Gyldenstjernernes  Vaaben,  i  Midt- 
partiet et  Maleri:  Christi  Nedtagelse  af  Korset;  værdifuld  Kalk  fra  1587  med  Chrf. 
Gøyes  og  Birgitte  Bølles  Navne  og  Vaaben;  godt  udskaaren,  men  overmalet  Prædike- 
stol fra  1635;  udskaaren  Døbefont  i  Egetræ,  ligeledes  overmalet.  Endestykker  af 
Stolestader  fra  16.  og  17.  Aarh.  Foran  Koret  Tralværk,  samtidigt  med  Altertavlen, 
med  udskaarne  Figurer  af  de  4  store  Profeter.  I  Koret  et  Krucifiks.  I  Kirken  er 
endnu  bevaret  mange  Ligsten.  Foran  Alteret  ligge  to,  den  ene  over  Anders  Ebbesen 
(Galt),  t  1529,  og  Hustru  Pernille  Gøye,  f  1551,  den  anden  over  Mogens  Gøyes 
Hustru  Mette  Bydelsbak,  f  1513  (paa  Stenen  staar  1512),  med  den  afdøde  i  fuld 
Figur.  I  den  nordl.  Korsfløj  en  anselig  og  rigt  udstyret  Gravsten  over  Chrf.  Gøye, 
f  1584,  og  Hustru  Birgitte  Bølle,  f  1595,  samt  deres  lille  Søn  Mogens,  f  1550,  med 
de  afdøde  i  fuld  Figur  og  Sønnen  i  sit  Svøb  mellem  dem  (af  det  kostbare  Alabast- 
Epitafium  over  dem,  med  knælende  Portrætfigurer,  findes  nu  kun  Rester  i  Kirken); 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.  II.  47 


738 


Sorø  Amt. 


smstds.  Gravsten  over  Amtmand  Engelke  Biilow,  f  1740,  og  to  Kister  med  Ligene 
af  P.  J.  Neergaard  til  Gunderslevholm,  f  1835,  og  Hustru.  I  Skibet  Gravstene  over 
Sognepræsterne  Christen  Pedersen  Riber,  f  1652,  Niels  Jakobsen,  f  1672,  Mikkel 
Pedersen  Faaborg,  f  1678  (i  Buen  ind  til  den  nordl.  Korsfløj  et  Epitafium  over  ham 
og  Hustru  med  legemsstore  Malerier  af  dem),  og  Oluf  Tønnesen  Tillemann,  f  1684; 
i  Sakristiet  en  slidt  Gravsten  over  Sognepræsten  Mikkel  Christensen  Thyboe,  f  1635? 
(Stenen  er  lagt  1617).  I  Gravkælderen  under  sydl.  Korsfløj,  som  nu  er  indtaget 
i  Kirken,  staa  7,  til  Dels  ødelagte  Kister,  hvoribl.  en  med  Brahe-Marsvins,  en  anden 
med  Krabbe-Friis'  Vaaben.  Ogsaa  under  Taarnet  har  der  været  Gravkælder,  hvor 
bl.  a.  H.  G.  Masius  var  begravet. 

Gunderslevholm  er  en  meget  gammel  Gaard.  Aar  1333  solgte  Brødrene  Peder 
Nielsen  af  Gunderslev  og  Jens  Nielsen  deres  Gaard  i  Gunderslevmagle,  som  de  havde 
arvet  efter  deres  Fader  Niels  Pedersen,  til  Jens  Mogensen  (Grubbe).  Denne  pantsatte 
Gaarden  til  Ulrik  Skaft,  men  boede  her  dog  1345,  da  han  som  Tilhænger  af  Hol- 
stenerne blev  belejret  af  de  danske,  som  indtog  Gunderslev  og  nedbrød  den  af  ham 
anlagte  Gaard.  Tre  Dage  efter  døde  han  selv.  Hans  Sønner  Mogens  Jensen,  Esbern 
Rage  og  Hr.  Bent  Biug  arvede  G.,  som  efter  den  sidstes  barnløse  Død  tilfaldt  hans 
Broderbørn  Jens  Grubbe  og  Cecilie  Grubbe,  Hr.  Tyge  Basses.  Fru  Cecilies  Datter 
Maren  ægtede  Hr.  Ove  Lunge,  hvis  Datter  bragte  Gaarden  til  Hr.  Axel  Lagesen 
Brok,  f  1498;  denne  havde  kun  en  Datter  Pernille,  gift  med  Albrecht  Engelbrechtsen 


Langdysse  i  Haveris  Skov. 

Bydelsbak,  og  disses  Datter  Mette  bragte  G.  til  Rigshofmesteren  Hr.  Mogens  Gøye,  som 
lod  den  opbygge  omtr.  1530.  Den  blev  nu  i  Gøyernes  Slægt  i  omtr.  100  Aar  og 
tilhørte  Eskild,  Chrf.  og  Mogens  Gøye,  f  1616;  sidstnævntes  Søn  Chrf.  Gøye  solgte 
1631  G.  til  Ejler  Urne,  hvis  Stifdatter  Anne  Lisbeth  v.  d.  Groeben  ægtede  Flemming 
Ulfeld,  som  1641  solgte  G.  til  Iver  Krabbe,  Statholder  i  Norge,  og  derefter  havde 
dennes  Enke  og  senere  Tage  Krabbe  den,  paa  hvis  umyndige  Arvingers  Vegne  den 
solgtes  ved  Auktion  1693  for  7420  Rd.  til  Fru  Birgitte  Reedtz,  Enke  efter  Admiral 
Marquard  Rodsten  til  Elkjær  (Sulsted  Sogn),  hvis  Søn  Brigader  Chr.  Rodsten  solgte 
den  (Hovedgaardstakst  108,  i  alt  med  Bøndergods  518  Td.  Hrtk.)  1707  for  35,000  Rd. 
til  Kammerfrøken  Elisabeth  Sophie  Holstein,  og  denne  solgte  den  (499  Td.  Hrtk.)  for 
s.  Sum  1709  til  Dr.  H.  G.  Masius'  Arvinger  („efter  den  mellem  bemeldte  Masius  og 
mig  gjorte  Forening  af  ^^/g  1709").  Disse  skødede  den  1719  til  Masius'  Søn  Kancelli- 
raad  Fr.  v.  d.  Maase,  som  1725  solgte  den  (i  alt  875  Td.  Hrtk.)  til  C.  Ad.  Plessen,  som 
1757  oprettede  den  og  Kastrup  til  Fideikommisgods  (se  under  Førslevgd.  S.  736). 
Ligesom  Førslevgodset  blev  dette  1802  substitueret  med  en  Fideikommiskapital  paa 
160,000  Rd.  C,  hvorefter  det  med  Førslev  solgtes  til  Peter  Johansen  Neergaard, 
fra  hvem  det  gik  over  til  den  som  Stænderdeputeret  og  Rigsdagsmand  bekendte  C. 
Neergaard,  f  1850;  nuv.  Ejer  er  hans  Brodersøn,  Kmhr.  J.  Th.  Neergaard  (Kastrup 
tilfaldt  en  anden  Brodersøn,  se  S.  734).  —  Den  nuv.  Hovedbygning  er  opført 
1729  (if.  en  Tavle  over  Hovedindgangen,  hvilken  ogsaa  melder,  at  den  er  restaur. 
1787)  af  C.  Ad.  Plessen  i  „italiensk  Stil";  den  er  aflang  firkantet  i  to  Stokværk  med 
Kælder,  Frontespicer,  Portaler  og  Stentrapper  til  Gaarden  og  Haven;  i  Bygningen 
flere  Stuklofter  og,  i  en  Sal  i  2.  Stokværk,  nogle  Gyldenlæderstapeter.    Gaarden,  hvis 


øster  Flakkebjærg  Herred.  —  Gunderslev  og  Vallensved  Sogne.  739 

Have  begrænses  mod  Q.  af  Susaa,  har  før  Plessens  Tid  ligget  paa  to  forskellige 
Steder,  hvor  Aaen  har  tjent  som  Værn;  N.  N.  O.  for  Hovedbygningen  ses  en  anselig, 
vistnok  tidligere  af  Vand  omflydt  Banke,  hvor  der  er  fundet  Murrester,  og  O.  for 
Bygningen  vides  der  at  have  været  en  af  Susaaen  omflydt  Holm,  paa  hvilken  der 
ogsaa  var  Murrester.  I  Haven  findes  af  sjældne  Træer  bl.  a.  en  35  F.  høj  Salix 
casj^lados  og  en  Benved  (Euonymus  europaea),  hvis  Krones  Omfang  er  56  F.  I 
Dyrehaven  er  der  en  100  F.  høj  Bøg,  „Søbøgen'S  hvis  Stamme  er  16  F.  og  7  T.  i 
Omf.,  en  Eg  („Borup  Kirke"),  hvis  Stamme  er  24  F.  og  8  T.  i  Omf.,  og  en  65  F. 
høj  Cerasus  avium. 

Ovennævnte  Hr.  Ove  Lunges  Broder  Hr.  Anders  Jepsen  Lunge  skrev  sig  1403 — 4 
af  Gunder slevlille.  —  I  Rejnstrup  boede  en  lille  sjællandsk  Adelsslægt,  der  førte  en 
Krage  i  sit  Vaaben;  af  Slægten  nævnes  Svend  Jakobsen  1402,  Anders  Svendsen  og 
Ostred  Svendsen  1402 — 27;  sidstnævntes  Søn  Henr.  Ostredsen  solgte  1446  sit  Gods 
i  Rejnstrup  til  Her  Jep  Lunge.  Aar  1402  boede  endvidere  i  Rejnstrup  en  Væbner 
Jakob  Nielsen  Rintaf,  hvis  Broder  Peder  Griis  og  dennes  Søn  Niels  Pedersen  ogsaa 
skrev  sig  af  Rejnstrup.  Jakob  Rintaf  gav  1422  sin  Gaard  i  Rejnstrup  til  Skovkloster.  — 
I  Holløse  har  ligeledes  boet  Adelsfolk,  nemlig  Claus  Pabbe  af  Holløse  1388,  Ingemar 
Nielsen  (Grubbe)  1411,  der  førte  Trætte  med  Skovkloster  om  sin  Gaard  i  Holløse, 
og  Jens  Madsen  (Qvitzow)  af  Holløse  1421—40. 

I  Sognet  findes  en  Del  fredlyste  Stengrave:  ved  Gunderslevlille  en  Langdysse  og 
en  Høj  med  Jættestue,  ved  Rejnstrup  to  Langdysser  og  et  Dyssekammer,  og  ved 
Holløse  to  Dyssekamre,  en  Runddysse  og  to  Langdysser;  en  af  disse  er  182  F.  lang 
og  er  omsat  med  91  Randsten.  Endnu  mere  imponerende  virker  dog  en  fredlyst 
Langdysse  i  Haveris  Skov,  175  F.  lang  og  24  F.  bred.  Jordhøjningen  mangler,  saaledes 
at  de  88  Randsten  staa  helt  frie;  det  firsidede  Gravkammer  i  Midten  er  dækket 
med  en  mægtig  Overligger. 

Vallensved  Sogn  omgives  af  Fodby,  Herlufsholm,  Gunderslev,  Hyllinge 
og  Karrebæk  Sogne.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2^/2  Mil 
S.  S.  0  for  Sorø  og  1  Mil  N.  V.  for  Næstved.  De  noget  højtliggende  Jorder 
(Kolsbjærg,  150  F.,  47  M.,  med  trigonom.  Signal)  ere  overvejende  lermul- 
dede. Gennem  Sognet,  der  gennemstrømmes  af  Harrested  Aa,  gaa  Landevejen 
fra  Næstved  til  Skjelskør,  Slagelse  og  Sorø  og  Slagelse-Næstved  Banen. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  3532  Td.  Ld.,  hvoraf  2010  besaaede  (deraf  med 
Hvede  171,  Rug  299,  Byg  621,  Havre  423,  Ærter  og  Vikker  67,  Blandsæd  til  Modenh. 
231,  til  Grøntf.  147,  Kartofler  20,  andre  Rodfr.  28),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
515,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  851,  Have  37,  Moser  og  Kær  13,  Byggegr.  40,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  66Td.  Kreaturhold  1893:  321  Heste,  1181  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
778  Køer),  409  Faar,  1240  Svin  og  47  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  ^/j  1895:  390,^  Td.  Der  var  2  Selvejergaarde  med  9,5,  50  Arve- 
fæstegd.  med  267,^,  15  Fæstegd.  med  80,3,  95  Huse  med  33,2  Td.  Hrtk.  og  37  jord- 
løse Huse  (1/2  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  1890:  972  (1801:  616,  1840:  743, 
1860:  949,  1880:  949),  boede  i  198  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  40  levede  af  immat.  Virksomh.,  621  af  Jordbrug,  172  af  Industri,  8  af 
Handel,   104  af  andre  Erhv.,  13  af  deres  Midler,  og  14  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Vallensved,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  Sparekasse  (opr.  ^/^  1888;  ^^3  ^^^^  var  Sparernes  saml.  Tilgode- 
havende 5697  Kr.,  Rentefoden  3^/5  pCt.,  Reservefonden  72  Kr.,  Antal  af 
Konti  81)  og  Mølle;  Kyse,  ved  Landevejen,  med  Skole  og  Andelsmejeri; 
Saltøhy  med  Skole  og  Mølle ;  Øllerup ;  Lund  med  Mølle ;  Stuhherup  ;  en  Del 
af  Jenstrup  (Resten  i  Hyllinge  S.).  —  Saml.  af  Huse:  Kyse  Oredrev y 
Maglehjærg  („Skurren"),  Jens  ir  up  Huse,   Æskemos  e. 

Vallensved  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Øster 
Flakkebjærg  Herreds  Jurisdiktion  (Førslev),  Slagelse  Amtstue-  og  Næstved 
Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  5.  Folketingskr.  samt  2. 
Udskrivningskr.'  291.  Lægd.    Kirken  tilhører  Harresteds  Fideikommis. 

Vallensved  Kirke,    der    er  overkalket,  er  en  interessant,  forholdsvis  anselig  Byg- 

47* 


740  Sorø  Amt. 

ning,  der  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet  med  lige  Gavl,  et  4  Stokværk  højt  Taarn 
mod  V.,  en  2  Stokværk  høj  Tilbygning  mod  S.  af  samme  Højde  som  Skibet  og  Vaabenhus 
mod  N.  Den  oprindelige  Del,  vist  fra  1.  Halvdel  af  12.  Aarh.,  nemlig  Skib,  Kor,  der 
vist  har  haft  Korrunding,  og  Taarn,  er  opført  af  tilhuggen  Kamp;  Skibet  har  haft 
3  rundbuede  Vinduer  paa  hver  Side;  den  nordl.  Dør  er  bevaret  og  er  nu  Indgang. 
Taarnets  nederste  Rum,  der  har  Tøndehvælving,  er  forbundet  med  Skibet  ved  en  op- 
rindelig Rundbue;  en  overhvælvet  Stentrappe  fører  op  til  2.  Stokværk,  i  hvis  østl. 
Mur  der  er  3  Blindinger,  som  have  dannet  et  aabent  Triforium  ind  til  Skibet ;  oven- 
over den  midterste,  største  Triforiebue  er  der  en  tilmuret  Dør,  der  naar  op  til  2.  Stok- 
værks Loft  og  tidligere  fra  Taarnets  3.  Stokværk  har  ført  ind  til  Kirkens  Bjælkeloft.  Den 
i  den  senere  Middelalder  opførte  Tilbygning  af  Munkesten  har  nu  Krydshvælving 
i  nederste  Stokværk,  der  vist  har  været  Kapel,  men  nu  benyttes  til  Materialhus;  paa 
Hvælvingen  er  der  fundet  Kalkmalerier.  Kirken  fik  ligeledes  Krydshvælvinger,  Vaaben- 
huset  opførtes  af  Munkesten,  Koret  nedbrødes,  og  Skibet  forlængedes  18  Al.  mod  0. 
og  fik  lige  Gavl;  det  nye  Parti  er  opført  af  Mursten  blandet  med  Kamp  fra  det 
gamle.  Smuk  Altertavle  fra  17.  Aarh. 's  Slutn.  med  Søjler  og  Gavlparti  samt  Holger 
Vinds  og  Margrethe  Gieddes  Navne  og  Vaaben  samt  Aarstallet  1687;  ny  Prædike- 
stol uden  Interesse ;  Granitdøbefont,  vist  den  oprindelige.  I  Koret  et  Krucifiks.  Ved 
Kirkens  nordl.  Væg  en  Marmorgravsten  (tidligere  paa  Kirkegaarden)  over  Sogne- 
præsten J.  G.  Korn,  f  1841,  og  Hustru.    Den  ene  Klokke  er  fra  1444. 

Kyse  eller  Kiuse  var  fordum  en  Herregaard,  hvis  anselige,  tidligere  af  Vand 
omflydte  Voldsted  endnu  ses ;  nu  findes  der  ingen  Murrester,  men  if.  Fund  i  Jorden 
maa  Bygningen  have  været  af  Munkesten;  uden  omkring  den  skal  der  have  været 
en  Ringmur  af  Kamp.  Gaarden  tilhørte  1351  Hr.  Peder  Begere  og  siden  hans  Enke 
Fru  Karine;  1352  var  den  pantsat  til  Hr.  Erik  Hagendorp.  Fru  Karines  Arvinger, 
Fru  Merete  Andersdatter,  Fru  Maren  Lyder  Rantzows,  Henr.  Prip  og  Jens  Eriksen 
solgte  1406  Gaarden  til  Dronning  Margrethe.    Den  var  endnu  til   1426. 

Johannes  Olavi  in  Jenstorp  armiger  nævnes  1458. 

Vallensved  Sogn  var  Anneks  til  Marvede  1632 — 39. 

Marvede  Sogn  omgives  af  Annekset  Hyllinge,  Fuirendal  og  Karrebæk 
Sogne.  Nordøstgrænsen  dannes  af  Saltø  Aa.  Kirken,  mod  N.  i  Sognet, 
ligger  omtr.  2^2  Mil  0.  for  Skjelskør  og  P/2  Mil  V.  for  Næstved.  De 
overvejende  lermuldede  Jorder  ere  noget  bakkede,  men  lavtliggende  med 
Undtagelse  af  Menstrup,    137  F.,  43  M.  (med  trigonom.  Signal). 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  2530  Td.  Ld.,  hvoraf  1390  besaaede  (deraf  med 
Hvede  174,  Rug  138,  Byg  526,  Havre  332,  Ærter  og  Vikker  21,  Blandsæd  til  Modenh. 
49.  til  Grøntf.  113,  Kartofler  11,  andre  Rodfr.  26),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
315,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  666,  Have  25,  Skov  4,  Moser  og  Kær  34,  Byggegr. 
28,  Veje,  Vandareal  m.  m.  68  Td.  Kreaturhold  1893:  226  Heste,  916  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  606  Køer),  146  Faar,  930  Svin  og  24  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  \  1895:  275  Td.  Der  var  25  Selvejergaarde  med  132,i,  14  Arve- 
fæstegd.  med  107,5,  3  Fæstegd.  med  14,^,  60  Huse  med  21  Td.  Hrtk.  og  50  jordløse 
Huse  (V2  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  1890:  733  (1801 :  423,  1840:  570,  1860:  754, 
1880:  777),  boede  i  138  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  25  levede 
af  immat.  Virksomh.,  439  af  Jordbrug,  151  af  Industri,  52  af  Handel,  51  af  andre 
Erhverv,  5  af  deres  Midler,  og  10  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Marvede  Kirke  og  Præstegd.  og  Byerne:  Menstrup  (gml. 
Form  Meyenstorp ,  Meenstorp)  med  Skole,  Kro,  Andelsmejeri  (Egmose) 
og  Mølle;  Spjellerup  med  Skole.  —  Spj eller  up gaard  (Allodialgods  under 
Holsteinborg,  se  S.  715)  har   11 V2  Td.  Hrtk.,    108  Td.  Ld.,  alt  Ager. 

Marvede  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Holsteinborg  Birks  Jurisdiktion  (Sterrede  Tingsted),  Slagelse  Amtstue-  og 
Næstved  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  5.  Folketingskr. 
samt  2.  Udskrivningskr.'  306.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevskabet  Holsteinborg. 

Marvede  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet  med  lige  Gavl  og  Taarn  mod 
V.  Kirken  har  oprindelig  været  opført  af  utilhuggen  Kamp  i  den  tidligere  Middel- 
alder ;  paa  Skibets  Nordside  spores  en  sandsynligvis  oprindelig,  særlig  bred  Indgang.    I 


0.  Flakkebjærg  Herred.  —  Vallensved,  Marvede  og  Hyllinge  Sogne.       741 

den  senere  Middelalder  opførtes  Taarnet,  vistnok  med  aftrappede  Gavle  ligesom  nu; 
uoget  senere  tilfejedes  et  Trappehus  paa  Taarnets  Sydside  og  endnu  senere  over- 
hvælvedes Kirken.  Paa  Grund  af,  at  en  Hvælving  styrtede  ned  1864,  blev  Kirken 
underkastet  en  omfattende  Restauration;  den  østl.  Del  ombyggedes,  og  Skibet  for- 
længedes mod  0.,  og  det  nye  Parti  fik  to  Stjernehvælvinger,  hvoraf  den  østl.  danner , 
Koret;  et  Vaabenhus  mod  S.  nedbrødes,  og  Taarnets  nederste,  overhvælvede  Rum 
omdannedes  til  Vaabenhus,  idet  der  brødes  en  Dør  paa  Nordsiden,  og  Spidsbuen 
ind  til  Kirken  afløstes  af  en  lille  Indgang;  der  indsattes  4  anselige,  spidsbuede  Vin- 
duer, og  der  opførtes  5  Støttepiller;  1866  fik  Kirken  en  Farvedekoration  (under 
Ledelse  af  Herholdt).  Taarnet  er  udvendig  pudset,  Resten  er  hvidtet.  Ny  Altertavle 
med  et  Basrelief  af  Zink  (Englene  forkynde  Julebudskabet  for  Hyrderne)  og  et  Ege- 
træskrucifiks med  zinkstøbte  Figurer  af  Christus,  Maria  og  Johannes,  udf.  af  Billed- 
hugger Peters;  udskaaren  Prædikestol  fra  Chr.  IV's  Tid;  meget  interessant  Granit- 
døbefont fra  Middelalderen,  formet  som  Tærningkapitæl  med  Rebsnoning  osv,  I 
Taarnet  et  Krucifiks.  —  Kirkegaardsmuren  er  vist  fra  den  senere  Middelalder. 

Tidike  Bæne  eller  Bænck  af  Meinstrup  nævnes  1408  og  Velatus  Kat  de  Meenstorp, 
armiger,  1416.  Aar  1472  forlenede  Abbeden  i  Ringsted  Kloster  Landsdommeren  Hr. 
Henr.  Meinstrup  med  Meinstrup  By. 

Hyllinge  Sogn,  Anneks  til  Marvede,  omgives  af  dette,  Karrebæk,  Vallens- 
ved, Gunderslev,  Førslev,  Kvislemark  og  Fuirendal  Sogne.  Sydgrænsen  dannes 
af  Saltø  Aa.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2^1^  Mil  0.  for 
Skjelskør  og  l^/g  Mil  V.  N.  V.  for  Næstved.  De  noget  højtliggende  Jorder 
(Langbjærg  166  F.,  52  M.)  ere  overvejende  lermuldede.  Mod  N.  Harrested 
Skov.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejen  fra  Næstved  til  Skjelskør,  Slagelse 
og  Sorø  og  Slagelse-Næstved  Banen. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  3434  Td.  Ld.,  hvoraf  1813  besaaede  (deraf  med 
Hvede  184,  Rug  202,  Byg  623,  Havre  359,  Ærter  og  Vikker  38,  Blandsæd  til  Modenh. 
159,  til  Grøntf.  151,  Kartofler  14,  andre  Rodfrugter  82),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
385,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  803,  Have  29,  Skov  296,  Moser  og  Kær  8,  Byggegr. 
28,  Veje,  Vandareal  m.  m.  72.  Kreaturhold  1893:  282  Heste,  1182  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  808  Køer),  213  Faar,  1071  Svin  og  25  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  i/i  1895:  359,i  Td.  Der  var  15  Selvejergaarde  med  110,^,  29 
Arvefæstegd.  med  168,3,  12  Fæstegd.  med  60,3,  og  58  Huse  med  15,8  Td.  Hrtk. 
Befolkningen,  1/2  1890:  808  (1801:  450,  1840:  597,  1860:  723,  1880:  760),  boede 
i  142  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  27  levede  af  immat, 
Virksomh.,  518  af  Jordbr.,  160  af  Industri,  11  af  Handel,  62  af  andre  Erhverv,  9  af 
deres  Midler,  og  21  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Hyllinge^  ved  Jærnbanen,  med  Kirke,  Skole,  For- 
samlingshus (opf.  1887),'  Sparekasse  (opr.  ^^^  1872;  ^'/g  1895  var  Spa- 
rernes saml.  Tilgodehavende  22,627  Kr.,  Rentefoden  3^/5  pCt.,  Reservefonden 
747  Kr.,  Antal  af  Konti  156),  Andelsmejeri,  Mølle  og  Jærnbanestation  med 
Telegrafstation ;  Agerup ;  Hagenskov  (Havnskov) ;  Tostrup ;  Brorup ;  en  Del 
af  Jenstrup  (Resten  i  Vallensved  S.). 

Hovedgaarden  Harrested,  et  Fideikommisgods,  har  omtr.  59  Td.  Ager 
og  Engs  Hrtk.  og  8  Td.  Skovskyld,  omtr.  780  Td.  Ld.,  hvoraf  300  Skov, 
Resten  Ager  og  Eng;  til  Godset  høre  omtr.  38^2  Td.  Hrtk.  Fæstegods  (saa 
vel  Gaarde  som  Huse  ere  i  det  væsentlige  bortarvefæstede)  og  Hyllinge  og 
Vallensved  Kirker.  —  Petersdal,  Arvefæste  fra  Harrested,  har  13^/^  Td. 
Hrtk.,   120  Td.  Ld.,  alt  Ager  (4  Fæste-  og  2  Lejehuse). 

Hyllinge  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører 
under  Øster  Flakkebjærg  Herreds  Jurisdiktion  (Førslev),  men  i  øvrigt  under 
de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  Hovedsognet  samt  under 
2.  Udskrivningskr.'  294.  Lægd.    Kirken  tilhører  Harrested  Fideikommis. 

Hyllinge  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus 


1 
742  Sorø  Amt. 

mod  S.  og  Kapel  ved  Korets  Nordside.  Den  ældste  Del,  fra  den  tidligere  Middelalder, 
er  opført  af  utilhuggen  Kamp ;  fiere  af  de  oprindelige,  rundbuede  Vinduer  og  Portalen 
mod  S.  kunne  ses.  1  den  senere  Middelalder  fik  Skibet  to  Stjernehvælvinger,  Skibet 
forlængedes  mod  Q.  med  yderligere  to  Fag,  og  Taarnet,  med  overhvælvet  Rum, 
samt  Vaabenhuset  tilføjedes  af  Munkesten,  det  sidste  med  Fod  af  Kamp;  Kapellet 
er  vist  fra  Slutn.  af  16.  Aarh.  I  ny  Tid  er  Kirken  til  Dels  bleven  ombygget  og  har 
faaet  store,  spidsbuede  Vinduer.  Altertavle  med  Midtparti  (den  korsfæstede)  og 
Fløje  er  fra  omtrent  1500  (Rammen  dog  fra  1688);  hele  Tavlen  er  overmalet  i  ny 
Tid;  rigt  udskaaren  Prædikestol,  hvis  ældste  Dele  ere  fra  17.  Aarh.;  paa  Himlen 
Parsbergs,  Dresselbergs,  Lykkes  og  Ulfstands  Vaaben  og  flere  Navne;  firkløverformet 
Granitdøbefont  fra  Kirkens  ældste  Tid.  I  Kapellet  et  lille  Krucifiks.  I  Taarnets  Inder- 
væg er  indmuret  en  Gravsten  af  gotlandsk  Kalksten  over  Verner  Parsberg  til  Harre- 
sted, f  1567,  og  Hustru  Anne  Holck  med  de  afdødes  Billeder.  I  Skibsgulvet  Sten  over 
C.  Valerius  Fedler,  Forpagter  paa  Harrested,  f  1697,  og  Hustru;  under  Kapellet  staa 
nogle  Kister  med  Indskriftsplader  over  nogle  af  Harresteds  Ejere. 

Harvested  tilhørte  i  Beg.  af  14.  Aarh.  Hr.  Karl  Pedersen,  hvis  Datter  Ingrid,  Peder 
Grubbes  Efterleverske,  1344  fik  et  Vidnesbyrd  om,  at  hun  havde  arvet  H.  efter  sin 
Fader  og  sine  Brødre;  1350  nævnes  Asser  Grubbe  i  Harrested,  men  Fru  Ingrid 
bragte  for  øvrigt  Gaarden  til  sin  anden  Ægtefælle  Iven  Markmand,  hos  hvis  Efter- 
kommere den  længe  blev.  Den  ejedes  1386  af  Henrik  Ivensen  Markmand,  1418 — 26 
af  Iven  Henriksen  Markmand,  1456  af  sidstnævntes  Søn  Karl  Markmand,  hvis  Søn 
Jørgen  Markmand  solgte  H.  15C)0  til  Brødrene  Hr.  Jørgen  og  Hr.  Tønne  Parsberg. 
Den  sidstes  Søn  Hr.  Verner  Parsberg,  f  1567,  og  Sønnesøn  Niels  P.,  f  1592,  vare 
Gaardens  følgende  Ejere.  Niels'  Søn  Fred.  P.  solgte  1634  Gaarden  til  Niels  Lykke, 
der  1638  sammen  med  sin  Hustrus  Slægt  solgte  den  til  Jørgen  Vind.  Senere  ejedes 
den  af  Sønnerne  Chr.,  Joach.  Fred.  og  Holger  Vind,  Vicekansler  og  Gehejmeraad 
(f  1683),  der  fik  Brødrenes  Andel  tilskødet  1674;  dennes  'Enke  Margrethe  Giedde 
overdrog  Gaarden  1702  til  Sønnen  Kmhr.  Vilh.  Carl  Vind  (f  1732),  som  1723  skø- 
dede den  til  C.  Ad.  Plessen.  Han  oprettede  1757  (se  under  Førslev  S.  736)  Harrested 
med  Saltø  til  Fideikommisgods.  Nu  besiddes  Harrested  Fideikommisgods  (Fideikommis- 
kapitaler omtr.  524,000  Kr.)  af  Gust.  Fr.  Hugo  Baron  v.  Plessen  (fra  1892).  —  Hoved- 
bygningen er  aflang  firkantet,  1  Stokværk  med  Kælder.  Den  nordl.  Del  er  opført 
af  store  røde  Mursten  i  Munkeskifte  med  Fod  af  Kamp  og  stammer  fra  den  senere 
Middelalder;  Murene  i  Kælderen  ere  nogle  Steder  over  2  Al.  tykke;  den  sy  dl.  Del 
er  opført  i  1840'erne,  ved  hvilken  Lejlighed  2^/2  Al.  af  de  gamle  Mures  Højde  blev 
nedbrudt,  saa  at  Bygningen  vist  oprindelig  har  haft  2  Stokværk;  ved  samme  Lejlighed 
nedbrødes  to  Sidefløje  af  Bindingsværk.  Gaarden  har  været  omgiven  af  Grave;  særlig 
V.  for  Gaarden  har  der  været  et  stort  Vanddrag. 

Hyllinge  var  1632—39  et  eget  Pastorat;  ved  Reskr.  af  10/2  1639  blev  det  lagt  til 
Marvede,  men  før  1632  har  det  vist  ogsaa  været  forenet  dermed.  —  Hagenskov  og 
Harrested  hørte  i  Middelalderen  til  Førslev  Sogn. 

Kvislemark  Sogn,  det  mindste  i  Herredet,  omgives  af  Annekset  Fuirendal, 
Hyllinge  og  Førslev  Sogne  samt  Vester  Flakkebjærg  Herred  (Haarslev  S.). 
Saltø  Aa  danner  Sydgrænsen,  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2^/4  Mil 
0.  for  Skjelskør  og  1^/4  Mil  V.  for  Næstved.  De  lavtliggende  og  jævne 
Jorder  ere  overvejende  lermuldede. 

Fladeindholdet  var  ^^\^  1888:  1015  Td.  Ld.,  hvoraf  551  besaaede  (deraf  med 
Hvede  66,  Rug  74,  Byg  187,  Havre  84,  Blandsæd  til  Modenh.  55,  til  Grontf.  52,  Kartofler 
9,  andre  Rodfr.  21),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  164,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
251,  Have  13,  Byggegr.  8,  Veje,  Vandareal  m.  m.  27  Td.  Kreaturhold  1893: 
81  Heste,  378  Stkr.  Hornkv.  (deraf  251  Køer),  113  Faar,  420  Svin  og  16  Geder. 
Ager  og  Engs  Hart k.  og  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  lll,2Td.  Der  var 
13  Selvejergaarde  med  91. g,  1  Arvefæstegd.  med  6,g,  1  Fæstegd.  med  1,5,  34  Huse 
med  11,5  Td.  Hrtk.  og  7  jordløse  Huse  (næsten  1/2  i  Fæste).  Befolkningen,  V2 
1890:  289  (1801:  166,  1840:  245,  1860:  285,  1880:  272),  boede  i  58  Gaarde  og  Huse 
og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  16  levede  af  immat.  Virksomh.,  183  af  Jordbrug, 
54  af  Industri,  9  af  Handel,  24  af  andre  Erhverv  og  3  af  deres  Midler. 

I  Sognet  Byen  Kvislemark  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Forsamlings- 
hus (opf.  189 1(.    Brandholdt,  Saml.   af  Huse.   —  Fuirendal  Teglværk.  — 


Oster  Flakkebjærg  Herred.  —  Hyllinge,  Kvislemark  og  Fuirendal  Sogne.  743 

Præstegaarden  har  1678  Td.  Hrtk.  153^2  Td.  Ld.,  hvoraf  7V2  Tørvemose, 
3^/3  Have  og  Gaardsplads,  Resten  Ager. 

Kvislemark  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Holsteinborg  Birks  Jurisdiktion  (Sterrede  Tingsted),  Slagelse  Amtstue-  og 
Næstved  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  5.  Folketingskr. 
samt  2.  Udskrivningskr.'  304.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevskabet  Holsteinborg. 

K-vislemark  Kirke  er  overkalket  og  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  lavt 
Taarn  mod  N.  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  ældste  Del,  fra  den  senere  Middelalder, 
er  opført  af  røde  Munkesten  med  Fod  af  Kamp ;  flere  af  de  oprindelige  Enkeltformer 
ses  endnu,  men  det  er  ikke  sikkert,  at  den  rundbuede  Korbue  er  oprindelig.  Senere 
i  Middelalderen  indbyggedes  der  Krydshvælvinger,  Taarnet  opførtes  ud  for  den  op- 
rindelige Dør  og  har  vist  tjent  til  Vaabenhus,  Skibet  forlængedes  mod  V.,  og  Vaaben- 
huset  opførtes,  alt  af  røde  Munkesten  med  Fod  af  Kamp.  I  ny  Tid  er  der  foretaget 
flere  Ombygninger,  bl.  a.  af  Korgavlen  og  Vaabenhuset.  Udskaaren,  men  overmalet 
Altertavle  fra  1642;  rigt,  men  plumpt  udskaaren  Prædikestol,  ligeledes  fra  Chr.  IV's 
Tid;  udskaaren,  sekssidet  Døbefont  fra  Slutn.  af  17.  Aarh.  Over  Korbuen  et  lille 
Krucifiks.    Den  ene  Klokke  er  vist  fra  14.  Aarh's  Midte. 

115.  Aarh.  nævnes  Mathias  Hemmingsen  og  hans  Søn  Is  Madsen  af  Kvislemark; 
1451  boede  Væbneren  Hans  Portmand  her. 

Fuirendal  Sogn,  Anneks  til  Kvislemark,  omgives  af  dette  (fra  hvilket 
det  adskilles  ved  Salto  Aa),  Hyllinge,  Marvede  og  Karrebæk  Sogne  samt 
Søen  mellem  Smaalandene  og  Vester  Flakkebjærg  Herred  (Holsteinborg, 
Venslev  og  Haarslev  S.).  Kirken,  mod  N.  V.  i  Sognet,  ligger  omtr.  2  Mil 
0.  for  Skjelskør  og  lige  saa  langt  V.  for  Næstved.  De  temmelig  lavtliggende 
Jorder  ere  overvejende  lermuldede.  Mod  N.  V.  en  Del  Skov  (Fuirendal 
Kohave  m.  m.). 

Fladeindholdet  var  ^^/^  1888:  3579  Td.  Ld.,  hvoraf  1737  Td.  besaaede  (deraf 
med  Hvede  193,  Rug  205,  Byg  575,  Havre  332,  Ærte-r  og  Vikker  8,  Blandsæd  til  Modenh. 
221,  til  Grøntf.  98,  Kartofler  39,  andre  Rodfrugter  61,  andre  Handelspl.  4),  medens  der 
henlaa  til  Afgræsn.  401,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  772,  Have  55,  Skov  364,  Moser 
og  Kær  128,  Heder  20,  Byggegr.  30,  Veje,  Vandareal  m.  m.  72  Td.  Kreatur  hold 
1893:  295  Heste,  1214  Stkr.  Hornkv.  (deraf  751  Køer),  275  Faar,  990  Svin  og  44 
Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  351,5  Td. 
Der  var  41  Selvejergaarde  med  278,^,  4  Arvefæstegd.  med  21,2,  ^  Fæstegd.  med 
28,1 '  1^^  Huse  med  23,8  Td.  Hrtk.  og  50  jordløse  Huse  (næsten  1/2  i  Fæste). 
Befolkningen,  ^2  1890:  1176  (1801:  668,  1840:  846,  1860:  1015,  1880:  1115), 
boede  i  204  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  65  levede  af 
immat.  Virksomhed,  543  af  Jordbrug,  384  af  Industri,  56  af  Handel,  89  af  andre  Erhv., 
15  af  deres  Midler,  og  24  vare  under  Fattigv.  (22  i  offtl.  Anst.). 

I  Sognet  Fuirendal  Kirke,  ved  Gaarden  af  s.  Navn,  og  Byerne:  Torne- 
mark med  Skole  {Frederiksminde  kaldet)  og  Pogeskole,  Fattiggaard  for 
Kvislemark-Fuirendal  (opf.  1868,  Plads  for  50  Lemmer),  Læge,  2  Købmænd, 
Bryggeri,  2  Bagerier,  2  Møller  og  2  Andelsmejerier  (det  ene  kaldes  Skum- 
tofte)-^   Ska/terup  med  Skole;  Nyrup  med  Skovriderbolig. 

Hovedgaarden  Fuirendal  med  den  nedlagte  Hovedgaard  Ludvigslyst 
og  Sandvedgaard  i  Haarslev  Sogn,  hvilken  drives  under  Hovedgaarden, 
der  hører  under  Grevskabet  Holsteinborg  (se  S.  715),  har  74  Td.  Hrtk., 
675  Td.  Ld.,  hvoraf  55  Eng,  Resten  Ager  (100  Td.  Ld.  i  Haarslev  S.); 
til  Gaarden  hører  et  Teglværk  (i  Kvislemark  S.). 

Fuirendal  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  305.  Lægd.  Kirken  tilhører  Grev- 
skabet Holsteinborg. 


744       ^  Sorø  Amt 

Fuirendal  Kirke  (se  Vignetten  S.  728),  overkalket,  er  en  Korskirke  og  bestaar  at 
Skib  og  Kor  ud  i  eet  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.,  de  to  Korsfleje  (tidligere  Kapeller) 
og  Sakristi  ved  Korets  Nordside.  Den  oprindelige  Del,  fra  den  tidligere  Middelalder, 
er  opført  af  væsentlig  utilhuggen  Kamp  med  Indfatninger  om  Vinduer  og  Døre  af 
Limsten,  Kamp  og  Faksekalk.  I  den  senere  Middelalder  forhøjedes  Skibets  Mure 
med  Munkesten,  der  indbyggedes  spidsbuede  Stjernehvælvinger,  og  Skibet  forlængedes 
med  to  Hvælvingsfag  mod  0.,  der  ere  meget  større  end  de  i  det  gamle  Skib, 
Noget  yngre  ere  Korsfløjene,  der  forbandtes  med  Kirken  ved  Buer,  Kirken  forlængedes 
mod  V.,  og  Taarnet  og  det  overhvælvede  Sakristi  opførtes.  Alle  Tilbygningerne  ere 
af  røde  Mursten,  dog  er  der  i  Korgavlen  anvendt  Kamp  fra  det  gamle  Kor.  Taarn- 
rummet  tjener  som  Vaabenhus.  Kirkens  Indre  blev  delvis  restaureret  1882.  Udskaaren 
Altertavle  fra  Slutn.  af  17.  Aarh.  med  et  Maleri  (Nadveren);  bag  det  murede  Alter- 
bord et  Rum  med  to  Smedejærnsdøre  med  Aaret  1685;  paa  Alteret  Chr.  IV's  Bibel 
med  Sølvbeslag,  skænket  af  Ulrik  Gyldenløve  til  Vindingegd. ;  rigt  udskaaren  Præ- 
dikestol fra  1616;  Granitdøbefont.  Smukt  udskaaren  Degnestol  fra  Chr.  IV's  Tid. 
I  Skibet  et  stort  Krucifiks.  Paa  begge  Sider  af  Opgangen  til  Koret  en  stor,  udskaaren 
Figur:  Gudfader  og  Moses,  fra  den  yngre  Renæssance.  Ind  til  den  sy  dl.  Korsfløj 
et  rigt  udskaaret  Tralværk  fra  Chr.  IV's  Tid  (tidligere  i  Buen  ind  til  Koret).  I  den 
sydl.  Korsfløj  et  lille  Orgel  fra  1683  og  to  Fanestænger,  en  Kommandostav,  en 
Kaarde  og  Sporer.  I  Midthvælvingen  en  smuk  Metallysekrone  fra  1685.  Døren  ind 
til  Sakristiet  har  Aaret  1529.  Den  ene  Klokke  er  fra  1489.  I  nordl.  Korsfløj  flere 
Gravsten,  deribl.  en  meget  værdifuld  (lig  Absalons  fra  1536),  med  Mand  i  fuld 
Rustning,  over  Erik  Christoffersen,  f  1554,  hans  to  Hustruer  og  Søn  Chrf.  Eriksen; 
en  anden  over  Forvalter  paa  Holsteinborg  og  Fuirendal  Chr.  Lindam,  f  1757.  I 
Taarnet  Sten  over  Fru  Hedevig  Offesen  (g.  m.  Ritmester  Hans  Kay),  f  1715,  og 
over  Sognepræsten  Fr.  Klyne,  f  1667,  over  hvem  der  ogsaa  hænger  et  Epitafium  i 
Koret,  med  Billeder  af  ham,  hans  to  Hustruer  og  Børn.  1  nordl.  Korsfløj  Sandstens- 
epitafium  over  Landsdommer  Vilh.  Dresselberg  til  Vindinge,  f  1620,  og  Hustru  Karen 
Grubbe,  f  1630;  de  hvile  i  Gravhvælvingen  underneden. 

Fuirendal  hed  tidligere  Vindingegaard  efter  en  nu  for  længe  siden  nedlagt  Bondeby 
Vindinge.  Thidericus  Skellæ  de  Winningæ  nævnes  1380.  Senere  var  den  Stamsæde 
for  en  Linie  af  Slægten  Dyre,  som  stundom  førte  Navnet  Sosadel;  1405  nævnes 
Niels  Jensen  Sosadel  til  Vindinge,  1446  dennes  Søn  Erik  Jensen,  hans  Søn  Chrf. 
Eriksen  1493 — 1508,  med  hvis  Søn  Erik  Christoffersen  denne  Linie  uddøde  1554. 
For  øvrigt  skrev  1472 — 94  Væbneren  Peder  Jensen  Halvegge  og  1504  Væbneren 
Jørgen  Aagesen  (Paris)  sig  til  V.;  formodentlig  have  de  været  besvogrede  med  Dy- 
rerne.  Erik  Christoffersens  Enke  Sidsel  Skave  døde  1592  paa  Vindinge,  som  der- 
efter tilfaldt  Erik  Christoffersens  Søskendebarn  Niels  Andersen  Dresselberg;  dennes 
Søn  Landsdommer  Vilh.  D.  opførte  1609 — 16 10  Hovedbygningen.  Sidstnævntes  Sviger- 
søn Fr.  Parsberg  solgte  1632  Vindinge  til  Chr.  IV,  der  overdrog  den  til  Sønnen 
Hans  Ulrik  Gyldenløve,  efter  hvem  Gaarden  ved  Indførsel  1645  kom  til  den  bekendte 
Gunde  Rosenkrantz,  som  1660  skødede  den  til  sin  Broder  Jørgen  R.  til  Kjeldgaard. 
Denne  solgte  den  1663  til  Dr.  J.  Fuirens  Enke  Margrethe  (f.  Fincke),  fra  hvem  den 
gik  over  til  Fuirens  Broder  Thomas  F.  (f  1673)  og  derefter  til  en  Brodersøn  Højeste- 
retsassessor Diderik  Fuiren  (f  1686),  der  ogsaa  ejede  Støvringgaard  og  Søndervang 
i  Jylland,  og  som  ^^^g  1677  fik  Vindinge  oprettet  til  et  Baroni  under  Navn  af  Fuiren- 
dal. Da  hans  Søn  Diderik  F.  døde  1700  uden  mandlige  Arvinger,  faldt  Baroniet  til 
Kongen,  som  overdrog  det  til  Ulrik  Ad.  Holstein  (se  videre  S.  716).  —  Hoved- 
bygningens to  af  røde  Munkesten  og  med  Kampsokkel  opførte  Fløje  begrænse 
de  to  Sider  af  Borggaardspladsen.  Den  nordl.,  Hovedfløjen,  er  en  anselig  Bygning  i 
to  Stokværk,  med  hvælvede  Kældere;  paa  den  vestl.  Gavl  staar:  1610;  paa  Syd- 
siden af  Fløjen  stod  endnu  i  2.  Halvdel  af  18.  Aarh.  et  ottekantet  Trappetaarn  med 
Portal  og  Indskrift,  der  meldte,  at  Bygningen  var  opført  af  ovennævnte  Vilh.  Dressel- 
berg og  Hustru  1609 — 10;  den  vestl.,  Portfløjen,  er  et  Stokværk  med  Kælder  og  to 
Krydshvælvinger  i  Porten;  i  1880'erne  er  den  tredje  Fløj  mod  S.  bleven  nedrevet,  og 
den  er  erstattet  med  en  Mur,  der  skiller  Borggaarden  fra  Kirkegaarden ;  paa  den 
østl.  Side  af  Borggaarden  stod  der  i  2.  Halvdel  af  18.  Aarh.  en  Mur,  med  en  anselig 
Port,  istandsat  af  Diderik  Fuiren  1678. 

I  Skafterup  laa  ogsaa  fordum  en  Hovedgaard,  som  i  14.  Aarh.  tilhørte  Anders 
Nielsen  de  Skafthorph;  1365  ejedes  den  af  Hr.  Fikke  Moltke;  1417  blev  den  af  Hr. 
Bonde  Due  pantsat  til  Hr.  Anders  Jepsen  Lunge,  der  for  øvrigt  maa  have  været 
Medejer  af  Skafterup,  hvortil  han  alt  1387—90  skrev  sig;  1424  skrev  Jesse  Lunge 
sig  i  Skafthorp,  men  han  har  vel  haft  Gaarden  i  Brug  af  Hr.  Anders. 


øster  Flakkebjærg  Herred.  —  Fuirendal  og  Karrebæk  Sogne.  745 

Ogsaa  Nyrup  var  fordum  et  storre  Herresæde,  der  1337 — 77  tilhørte  Hr.  Oluf 
Pedersen  (Godov)  af  Nytorp,  hvis  Sønnesøn  Jens  Olufsen  pantsatte  Nyrup  til  sin 
Hustru  Fru  Mette  Christiernsdatter.  Arvingerne  afhændede  Nyrup  til  Hr.  Oluf  Axelsen 
(Thott),  hvis  Fader  Axel  Pedersen  alt  1417  havde  erhvervet  Panteret  i  Gaarden  af 
Jens  Olufsens  Broder.  Hr.  Oluf  Axelsen  solgte  Nyrup  og  Nyrup  Mølle  til  Hr.  Stig 
Olsen  (Krognos),  med  hvis  Datter  Hr.  Bent  Bille  fik  Gaarden.  Han  førte  1493  Proces 
om  den  med  Fru  Mette  Christiernsdatters  Arvinger,  Biskop  Hartvig  Juel  i  Ribe  og 
Hr.  Johan  Fikkesen,  der  tabte  Sagen. 

Sognet  hed  tidligere  Vindinge  („de  Dresselbergers  Vindinge **)  efter  den  forsvundne 
By  og  var  dengang  Hovedsognet.  Her  var  Forfatteren  Poul  Jensen  Kolding  Præst 
1608 — 22,  og  hans  Søn,  den  bekendte  Retslærde  Rasmus  Vinding,  der  er  født  her 
'Wg  1615,  har  taget  sit  Navn  herefter. 

Karrebæk  Sogn    omgives  af  Fuirendal,  Marvede,  Hyllinge,  Vallensved 

og  Fodby  Sogne   samt    Søen  mellem  Smaalandene  (Karrebæk  Fjord,  Svinø 

Bugt).     Paa   Vestgrænsen    løber   Bjørnebæk    og    paa  Østgrænsen   Saltø  Aa. 

Den    sidste    falder   i  Karrebæk    Fjord,    som    skærer   ind  paa  Sydøstgrænsen 

af  Sognet.    Farvandet,  der  skiller  Øen  Enø  (med  Enø  Oredrev),  som  hører 

til  Sognet,    fra  Sjælland,    hedder  Karrebæksminde  eller  Gammelløb;  Øen  er 

ved  Kørebroer  forenet  med  Sognet.    Kirken,  mod  0.  i  Sognet,  ligger  omtr. 

3V4  Mil    0.  S.  0   for   Skjelskør   og    1   Mil   S.  V.    for   Næstved.     De   noget 

højtliggende  og  bakkede  Jorder  (Gumperup  Klint)  ere  overvejende  lermuldede, 

paa   Enø   mere   sandede.     I  Sognet  spredt  en    Del   Skov   (Rappenborg    Sk., 

Ølsk.,  Karrebæktorp  Sk.  m.  m.).    Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Næstved 

til  Karrebæksminde. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  452Q  Td.  Ld.,  hvoraf  2125  besaaede  (deraf  med 
Hvede  248,  Rug  237,  Byg  730,  Havre  476,  Ærter  og  Vikker  33,  Blandsæd  til  Modenh. 
212,  til  Grøntf.  112,  Kartofler  23,  andre  Rodfr.  40,  andre  Handelspl.  14),  medens  der 
henlaa  til  Afgræsn.  589,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1353,  Have  47,  Skov  203,  Moser 
og  Kær  59,  Stenmarker  5,  Byggegr.  48,  Veje,  Vandareal  m.  m.  100  Td.  Kreatur- 
hold 1893:  328  Heste,  1376  Stkr.  Hornkv.  (deraf  965  Køer),  217  Faar,  1195  Svin 
og  18  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  446,3 
Td.  Der  var  25  Selvejergaarde  med  228,g,  15  Arvefæstegd.  med  85,9,  15  Fæstegd. 
med  100,9,  108  Huse  med  31, g  Td.  Hrtk.  og  91  jordløse  Huse.  Befolkningen, 
1/2  1890:^1529  (1801:  624,  1840:  932,  1860:  1479,  1880:  1564),  boede  i  258 
Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  97  levede  af  immat.  Virksomh., 
607  af  Jordbrug,  4  af  Gartneri,  190  af  Fiskeri,  271  af  Industri,  77  af  Handel,  80 
af  Skibsfart,  148  af  andre  Erhv.,  23  af  deres  Midler,  og  32  vare  under  Fattigv.  (30 
i  offtl.  Anstalter).  Som  man  ser,  udgøre  Skibsfart  og  Fiskeri  betydelige  Erhvervs- 
grene ved  Siden  af  Agerbruget.    Om  Skibsfarten,  se  under  Næstved. 

I  Sognet  Byerne:  Karrebæk  (gml.  Form  Karæbek,  Karabek),  ved  Lande- 
vejen og  Karrebæk  Fjord,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Fattiggaard  (Plads 
for  42  Lemmer)  Asyl  (opr.  1880  som  en  Filial  af  Diakonissestiftelsen)  og 
Bageri;  Karrebæksminde  (1890:  320  Indb.),  Ladeplads  for  Næstved,  paa 
en  Landtunge,  der  strækker  sig  mod  S.  0.  til  Gammelløb,  med  Havn,  der 
dannes  af  en  gennem  Landtungen  gravet  Kanal  (anlagt  1801  —  7,  Dybde 
indtil  12  F.),  Lods,  Postekspedition  og  Telegraf-  og  Telefonstation,  Told- 
kontrol, Kro,  Pakhuse,  Bryggeri,  Mølle  og  Bageri  samt  flere  næringsdrivende, 
særlig  i  Skibsfornødenheder ;  Karrebækstorp  med  Skole  (mellem  denne  By 
og  Gumperup),  Forsamlingshus  (opf.  1893),  Teglværk  og  Andelsmejeri; 
Gumperup  med  Sanatorium  (hørende  til  Holsteinsminde  Opdragelsesanstalt). 
Flere  Saml.  af  Huse:  Gumperup  Frihed  og  Vesterhave.  Enø  (i  Vald.  II's 
Jdbg.  Ithænø)  har  i  alt  7  Gaarde  og  6  Huse;  Enø  By  med  Skole,  som 
dog  fra  1893  er  flyttet  til  Lungshave^  den  lille  0  mellem  Gammelløb  og 
Karrebækmindes  Havn. 


746  Sorø  Amt. 

Hovedgaarden  Saltø,  der  hører  til  Sal/ø  Fideikommisgods,  har  omtr. 
89  Td.  Hrtk.,  omtr.  822  Td.  Ld.,  hvoraf  99  Mose  og  beplantede  Arealer, 
Resten  Ager  og  Eng;  Skovene  udgøre  desuden  omtr.  4V2  Td.  Ager  og 
Engs  Hrtk.  og  8V2  Td.  Skovskyld,  omtr.  580  Td.  Ld.;  til  Godset  høre 
omtr.  119  Td.  Hrtk.  Fæstegods  (saavel  Gaarde  som  Huse  ere  i  alt  væsent- 
ligt bortarvefæstede)  og  Karrebæk  Kirke. 

Karrebæk  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Øster  Flakke- 
bjærg  Herreds  Jurisdiktion  (Førslev)  —  dog  hører  Karrebæksminde,  ogsaa 
med  Hensyn  til  Havneforhold,  til  Næstved  Købstad  — ,  Slagelse  Amtstue- 
og  Næstved  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  5.  Folketingskr. 
samt   2.  Udskrivningskr.'    293.  Lægd.     Kirken   tilhører  Saltø  Fideikommis. 

Karrebæk  Kirke,  højt  beliggende,  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn 
mod  V.,  Kapel  mod  N.  og  Tilbygning  („Den  nye  Kirke"),  der  spænder  over  hele 
Sydsiden.  Den  ældste  Del,  fra  den  senere  Middelalder,  er  opført  af  røde  Munkesten  med 
Fod  af  Kamp;  der  spores  et  oprindeligt,  spidsbuet  Vindue;  Korbuen  er  en  anselig 
Spidsbue.  Endnu  i  Middelalderen  tilføjedes  Taarnet  (ligeledes  af  rode  Mursten),  hvis 
overhvælvede  Rum  nu  tjener  som  Vaabenhus;  under  Taarnet  en  Gravkælder  med 
Tøndehvælving.  Samtidig  tilføjedes  det  overhvælvede  Kapel,  i  hvilket  der  1894  er 
fundet  nogle  Kalkmalerier  ,  og  Kirken  overhvælvedes.  Yngst  er  den  med  to  Kryds- 
hvælvinger forsynede  Tilbygning,  der  er  opført  1697  af  Generalmajor  M.  Numsen  til 
Saltø,  og  som  aabner  sig  ind  til  Kirken  med  to  Spidsbuer.  Senere  er  der  sket  flere 
Ombygninger.  Ved  Kapellets  Nordside  har  der  staaet  en  Halvtagsbygning ;  ligeledes 
synes  der  at  have  været  et  Vaabenhus  ved  Tilbygningens  Vestside.  Altertavlen 
(Tempelform)  er  fra  Slutn.  af  18.  eller  Beg.  af  19.  Aarh. ;  i  Midten  Thorvaldsens 
Christus;  Prædikestol  og  Døbefont,-  den  sidste  med  Himmel,  ere  udskaarne  Arbejder 
fra  Chr.  IV's  Tid.  I  Kapellets  Væg  en  Gravsten  over  Borkar  van  Boyneburg,  Høvids- 
mand  paa  Solt,  f  1551,  og  Hustru,  Margrethe  Axel  Brahes  Datter  til  Krogholm; 
i  Gulvet  Gravsten  over  Sognepræst  Morten  Budolphius,  f  1615;  i  Korgulvet  Grav- 
sten over  Sognepræst  Cornelius  Poulsen,  f  1711;  i  Koret  Epitafium  over  Chr.  Nold 
til  Vibygd.,  Præst  her,  f  1748,  og  hans  Hustruer. 

Saltø  var  alt  i  den  tidlige  Middelalder  en  befæstet  Borg  og  kaldtes  senere  Solte 
Slot.  I  Vald.  IFs  Jrdbg.  nævnes  Karæbæc  med  sit  Tilliggende  som  Krongods,  som 
Erik  Menved  pantsatte  1293.  Noget  efter  opkommer  Gaarden  Soltæ  eller  Solt  (maaske 
opstaaet  af  Byen  af  samme  Navn  i  Vallensved  Sogn).  Den  første  bekendte  Ejer  af 
Gaarden  er  Hr.  Jakob  Fleb,  ved  1330,  hvis  Børn  og  Hr.  Folmer  Folmersen  (Lunge) 
af  Stadager  1351  overdrog  den  til  Hr.  Nicolaus  af  Jura,  hvis  Søn  solgte  den  1353 
til  Herman  af  Jura,  der  1377  solgte  den  til  Grev  Ernst  af  Gleichen.  Greverne  af 
Gleichen  solgte  den  1386  til  Dronning  Margrethe,  som  1393  gav  den  og  1396  Karre- 
bæk til  Roskilde  Bispestol,  ved  hvilken  den  blev  til  Reformationen,  da  den  blev  et 
kglt.  Len.  Af  de  bispelige  og  kgl.  Lensmænd  paa  Soltæ  kunne  nævnes:  Hr.  Otte 
Jensen  1381,  Hr.  Fikke  Moltke  1387,  Hr.  Karl  Markmand  1456,  Peder  Jensen  Halv- 
QggQ  1468,  Jochum  Daa  1486—1501,  Godske  Mogensen  (Bielke)  1502,  Hr.  Tyge 
Brahe  1523,  Mikkel  Brockenhuus  1523—39,  o.  a.  Chr.  IV  mageskiftede  den  1646 
til  sin  Søn  Grev  Vald.  Christian,  som  solgte  den  til  Corfitz  Ulfeld ;  ved  dennes  Fald 
kom  den  1662  atter  til  Kronen.  Derefter  overdroges  den  til  Generallieutn.  Hans 
Ahlefeldt,  Amtmand  over  Saltø  Amt,  som  solgte  den  til  Otto  Pogwisch.  Siden  tilhørte 
den  Gehejmeraad  Knud  Thott  til  Knudstrup  og  Gaunø,  der  1693  solgte  den  til  Oberst, 
senere  Gehejmeraad  Math.  Numsen,  som  1725  afhændede  den  (Hovedgaardstakst  med 
Skov-  og  Mølleskyld  111,  Karrebæk  Sogns  Kirketiende  36^/8  og  Bøndergods  med 
Skov  337  Td.  Hrtk.)  til  Overkmhr.  C.  Ad.  Plessen,  som  1757  (se  S.  736)  oprettede 
den  tillige  med  Harrested  til  Fideikommis.  Nuv.  Besidder  er  preuss.  Korvetkapt.  Wulff 
Chr.  Aug.  Baron  v.  Plessen  (Fideikommiskapital  499,000  Kr.).  —  Hovedbygningen, 
der  ligger  lavt  ved  Saltø  Aa,  har  haft  Volde  og  Grave,  der  endnu  spores,  særlig  mod 
S.  Af  de  gamle  Bygninger  staa  endnu  i  Borggaarden  to  sammenbyggede  Fløje,  op- 
førte af  Munkesten  med  Fod  af  Kamp;  den  ældste,  31  Al.  lange  Del  har  hvælvede 
Kældere;  det  Marmorbillede  af  en  Kvinde,  som  har  været  paa  Muren  (se  Hofm. 
Fund.  VIII,  S.  68),  er  forsvundet.    En  stor  Brand  1896  ødelagde  Udbygningerne. 

Fodby  Sogn   omgives   af  Karrebæk   Sogn   (til   Dels    adskilt   ved  Saltø 


øster  Flakkebjærg  Herred.  —  Karrebæk  og  Fodby  Sogne.  747 

Aa),  Vallensved  (til  Dels  adskilt  ved  Harrested  Aa)  og  Herlufsholm  Sogne 
samt  Præstø  Amt  (Ty bjærg  og  Hammer  Hrd.),  hvorfra  det  adskilles  ved  et 
lille  Vandløb,  og  Karrebæk  Fjord.  Kirken,  mod  N.  i  Sognet,  ligger  omtr.  '^/^ 
Mil  N.  V.  for  Næstved.  De  lavtliggende  og  temmelig  jævne  Jorder  ere  af- 
vekslende ler-  og  sandmuldede.  En  Del  Skov  (Saltø  Sk.  og  Borrenakke  Sk., 
Bøssevænge).  Gennem  den  nordl.  Del  af  Sognet  gaa  Landevejen  fra  Næstved 
til  Skjelskør,  Slagelse  og  Sorø  samt  Slagelse-Næstvedbanen,  gennem  den  sydl. 
Del  gaar  Vejen  fra  Næstved  til  Karrebæksminde. 

Fladeindholdet  var  i^^^  1888:  3944  Td.  Ld.,  hvoraf  1740  vare  besaaede  (deraf 
med  Hvede  178,  Rug  231,  Byg  633,  Havre  381,  Ærter  og  Vikker  22,  Blandsæd 
til  Modenh.  142,  til  Grøntf.  89,  Kartofler  19,  andre  Rodfr.  45),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsn.  568,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  963,  Have  35,  Skov  523,  Moser  og  Kær 
16,  Byggegr.  26,  Veje,  Vandareal  m.  m.  73  Td.  Kreaturhold  1893:  297  Heste,  1157 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  776  Køer),  304  Faar,  778  Svin  og  32  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  405,2  Td.  Der  var  3  Selvejergaarde 
med  59,g,  35  Arvefæstegd.  med  280,5,  ^  Fæstegd.  med  29,9,  66  Huse  med  32,3  Td. 
Hrtk.,  og  31  jordløse  Huse  (^/^  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  1890:  855  (1801: 
536,  1840:  809,  1860:  869,  1880:  883),  boede  i  164  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  43  levede  af  immat.  Virksomh.,  562  af  Jordbrug,  2  af 
Gartneri,  98  af  Industri,  17  af  Handel,  97  af  andre  Erhv.,  21  af  deres  Midler,  og 
15  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Fodby  (Fogedby),  tæt  S.  for  Banen,  med  Kirke, 
Præstegd.,  Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1878)  Andelsmejeri  og  Jærnbane- 
holdeplads;  Bistrup  med  Skole;  Skraverup\  Sfeftbæksholm.  — -  Saml.  af 
Huse,   bl.  a.   Møllevænge^   Sandager  og    Olden. 

Hovedgaarden  Fodby  gaar  d  har  25^/3  Td.  Hrtk.,  3^/^  Td.  Skovskyld, 
270  Td.  Ld.,  hvoraf  36V2  Skov,  16  Eng,  Resten  Ager;  til  Godset  høre 
desuden  af  Arvefæstegods  164  og  af  Fæstegods  3  Td.  Hrtk.  samt  Fodby 
Kirke;  i  Skoven  er  der  Fasaneri. 

Avlsgaarden  Ydernæs  gaar  d.,  der  hører  under  Baroniet  Gaunø,  har  12^/3  Td. 
Hrtk.,    188  Td.  Ld.,  hvoraf  6V2  Skov,   52  Eng,  Resten  Ager;   3  Huse. 

Fodby  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Øster  Flakke- 
bjærg  Herreds  Jurisdiktion  (Førslev),  Slagelse  Amtstue-  og  Næstved  Læge- 
distrikt, 3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  5.  Folketingskr.  samt  2.  Udskriv- 
ningskr.'  292.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Fodbygaard. 

Fodby  Kirke  er  ret  anselig  og  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod 
V.,  anseligt  Vaabenhus  mod  S.  og  et  nyt  opført  lille  Halvtagsskur  mod  N.  mellem 
Skib  og  Taarn  (Materialhus).  Den  ældste  Del,  fra  2.  Halvdel  af  12.  Aarh.,  er  opført 
af  røde  Munkesten;  Koret  har  maaske  haft  Korrunding;  flere  af  de  rundbuede  Vin- 
duer ses  endnu;  den  halvrunde  Korbue  er  endnu  bevaret;  ligeledes  den  sydl.  Dør, 
der  er  afsluttet  med  et  Portalparti  med  smukke  Enkeltheder  (dog  til  Dels  skjult  af  det 
senere  tilbyggede  Vaabenhus).  I  den  senere  Middelalder  fik  Kirken  Stjernehvælvinger, 
Koret  forlængedes  mod  O.  med  en  Krydshvælving,  og  Taarnet,  hvis  overhvælvede 
Rum  forbindes  med  Kirken  ved  en  Spidsbue,  og  Vaabenhuset  tilføjedes;  alle  Til- 
bygningerne ere  af  Munkesten.  Ved  1870  foretoges"  en  Restauration.  Alterbilledet, 
i  en  ny  Egetræsramme,  er  et  Maleri:  den  korsfæstede,  sign.  L.  Sarauw  d'aprés  Rubens 
1888,  og  paa  Bagsiden:  til  Minde  for  Menigheden  om  Præstens  Hustru  Marie  Macke- 
prang,  f  1887  (en  ældre  Altertavle,  vist  fra  omtr.  180C),  staar  i  Taarnet);  udskaaren 
Prædikestol  fra  Chr.  IV's  Tid;  sekskantet  Egetræsdøbefont  fra  17.  Aarh.  I  Koret 
smukt  udskaarne  Præste-  og  Degnestole  fra  Chr.  IV's  Tid.  I  Vaabenhuset  er  indmuret 
en  Gravsten  over  Poul  Christensen,  skudt  af  de  svenske  paa  Fodbygaard  1660  (med 
Afbildning);  I  Kormuren  Gravsten  over  Sognepræsten  Morten  Nielsen  Brysting,  f  1708; 
uden  for  Vaabenhuset  en  defekt  Gravsten  (tidligere  foran  Alteret),  hvorpaa  staar: 
Lavridtz  Byd...,  død  paa  Fodbygd.  21/^  1562,  og  Hustru  Karen  Nielsdatter,  f  1592. 

Fodbygaard  (Fogedbygd.)  var  et  gammelt  Bispelen,  som  1297  var  forlenet  til  Oluf 
Lunge   og   i    14.  Aarh.  til  Jep  Olsen  Lunge.    Gaarden  nævnes  atter  1562   (se  under 


748  '  Sorø  Amt. 

Kirken);  1621  fik  Jomfru  Anna  Godske  den  i  Leje  af  Kronen.  Maaske  har  den  under 
Kirken  nævnte  Poul  Christensen  ejet  den;  i  Slutn.  af  17.  Aarh.  vides  den  tillige  med 
Sortebrødregaard  ved  Næstved  at  være  ejet  af  Jørgen  Arenfeldt  til  Rugaard  (f  1717), 
der  1695  solgte  dem  (tilsammen  247  Td.  Hrtk.)  for  6700  Rd.  C.  (og  lOODukater  til  hans 
Frue)  til  Kommerceraad  Hans  Dreyer;  men  Gaardene  bleve  frakendte  den  sidste  ved 
Højesteretsdom,  hvorefter  Arenfeldt  1701  solgte  dem  (244  Td.  Hrtk.)  for  7990  Rd.  C. 
til  Søkaptejnlieutn.  Erik  Lygaard.  Derefter  ejedes  den  af  en  Fr.  Schrøder,  der  købte 
den  ved  Auktion  1711  ved  Skiftet  efter  Madam  Christina  Suhr,  som  havde  været 
gift  med  Fr.  Schrøder.  Den  kaldes  dengang  (204  Td.  Hrtk.,  solgt  for  26  Rd.  pr.  Td.) 
ikke  Hovedgaard.  Senere  købtes  den  af  Købmand  i  Næstved  Wilken  Horneman,  der 
1723  solgte  den  til  C.  Ad.  Plessen,  hvorpaa  den  hørte  til  de  Plessenske  Fideikommis- 
godser (se  S.  736;  1795  solgtes  alt  Bøndergodset  til  Arvefæste),  indtil  den  med  de 
andre  Godser  købtes  1803  af  Peter  Johansen  Neergaard,  som  1805  frasolgte  Fodby- 
gaard  for  41,000  Rd.  til  Købmand  Lars  Olsen,  der  atter  solgte  den  1806  for  47,500  Rd. 
til  Forvalter  Møller;  1818  købtes  den  af  Forpagter  N.  Lund,  hvis  Søn  solgte  den 
1855  for  90,000  Rd.  til  Baroniet  Gauno,  der  1863  solgte  den  til  Hr.  E.  Lage,  efter 
hvis  Død  den  solgtes  til  Hr.  Reedtz,  af  hvem  den  nuv.  Ejer,  Hr.  H.  L.  Th.  Bencard, 
købte  den  1886.  —  Den  nuv.  Hovedbygning  er  opført  1865  af  Grundmur  i  et 
Stokværk  med  Kælder;  delvis  ombygget  1879.  De  gamle  Bygninger,  opførte  af  store 
røde  Mursten  med  Kældere  af  Kamp,  have  ligget  omtr.  300  Al.  N.  V.  for  den  nuv. 
Gaard  ved  Bøssevænge  og  have  været  omgivne  af  Volde  og  Grave,  der  omspændte 
et  meget  betydeligt  Areal;  1770  brændte  den,  og  Gaarden  blev  da  flyttet  til  sit  nuv. 
Sted.  Resterne  af  Bygningerne  ryddedes  helt  1867 — 68,  og  Materialet  benyttedes  til 
den  nuv.  Gaards  Udhuse. 

Ydernæs  var  fordum  et  kglt.  Len,  der  1572 — 74  indehavdes  af  Fru  Birgitte  Gøye, 
men  1576  overdroges  til  Fru  Birgitte  Bille,  Chrf.  Galdes  Enke,  efter  hvem  Sviger- 
sønnen Jørgen  Friis  fik  Gaarden.  Den  kom  senere  til  Bendix  Sehested ;  han  pant- 
satte 1629  Ydernæs  til  Falk  Gøye,  som  1632  overtog  Gaarden.  Aar  1666  skødedes 
den  (den  kaldes  dog  dengang  ikke  Hovedgaard)  af  Jomfru  Helvig  Reedtz  til  Jørgen 
Jørgensen  i  Holløse  Mølle.  Senere  ejedes  den  af  Hans  Jacobsen  Gyntelberg,  der 
solgte  den  til  Knud  Thott,  som  henlagde  den  under  Gaunø. 

I  Klemmebrevet  af  1555  bestemtes  det,  at  Fodby  skulde  annekteres  til  St.  Peders 
Kirke  i  Næstved  efter  den  dav.  Præsts  Død;  men  1584  havde  F.  endnu  sin  egen 
Præst;  Sognefolket  klagede  da  over,  at  deres  Præst  kun  havde  ringe  Indtægter,  da 
Præsten  i  Næstved  oppebar  Tienden  af  Fodby.  —  Fra  ^^/g  1741  til  ^e^g  1803  var  F. 
annekteret  til  St.  Peders  Kirke  i  Næstved,  men  bestyredes  af  Sognekapellaner. 

Herlufsholm  Sogn,  det  største  i  Herredet,  omgives  af  Fodby,  Vallensved 
og  Gunderslev  Sogne  samt  Præstø  Amt  (Tybjærg  og  Hammer  Hrd.),  hvorfra 
det  for  en  Del  adskilles  ved  Susaa,  som  i  øvrigt  løber  midt  gennem  Sognet 
fra  N.  til  S.  Kirken ,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  ^\^  Mil  N.  for 
Næstved.  De  mod  0.  og  N.  noget  højtliggende  (Gillesbjærg  210  F.,  66  M.) 
og  paa  flere  Steder  meget  bakkede  Jorder  ere  overvejende  sandmuldede. 
Omtr.  Yg  er  dækket  af  Skov  (Lammehave,  Kohave,  Raadmandshave,  Fri- 
heden, Grønbakke,  Kalby  Ris,  noget  af  Stensk.  osv.).  Gennem  Sognet  gaa 
Landevejene  fra  Næstved  til  Karrebæksminde,  Skjelskør,  Slagelse,  Sorø,  Ring- 
sted og  til  Stevns,    samt  den  østsjæll.  Jærnbane  og  Slagelse-Næstvedbanen. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  6265  Td.  Ld.  (deraf  43  i  den  lille  ostl.  Del), 
hvoraf  2659  besaaede  (deraf  med  Hvede  114,  Rug  505,  Byg  921,  Havre  650,  Ærter 
og  Vikker  38,  Blandsæd  til  Modenh.  239,  til  Grøntf.  101,  Kartofler  35,  andre  Rodfr. 
50,  andre  Handelspl.  6),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  789,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  1497,  Have  81,  Skov  925,  Moser  og  Kær  60,  Byggegr.  66,  Veje,  Vandareal  m.  m. 
188  Td.  Kreaturhold  1893:  492  Heste,  1732  Stk.  Hornkv.  (deraf  1090  Køer),  558 
Faar,  1106  Svin  og  45  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
var  i/j  1895:  613,2  Td.  (deraf  3,^  i  den  ostl.  Del).  Der  var  6  Selvejergaarde  med 
105,  67  Arvefæstegd.  med  441,,,  8  Fæstegd.  med  32,  182  Huse  med  34,^  Td.  Hrtk. 
og  60  jordløse  Huse  (omtr.  2/^  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  1^90:  2278  (deraf 
175  i  den  østl.  Del)  (1801:  1155,  1840:  1463,  1860:  1754,  1880:  1954),  boede  i 
315  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  308  levede  af  immat. 
Virksomh.   (heraf   161    paa   Opdragelsesanstalten),   956  af  Jordbrug,   4  af  Gartneri, 


øster  Flakkebjærg  Herred.  —  Fodby  og  Herlufsholm  Sogne.  749 

558  af  Industri  (Maglemelle  Papirfabrik),  45  af  Handel,  3  af  Skibsfart,  305  af  andre 
Erhv.  (276  Arbejdsm.),  49  af  deres  Midler  og  50  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Lille-Næstved^  lige  uden  for  Næstved,  med  Præstegd, 
Skole,  Asyl  (opr.  1897;  hørende  under  Herlufsholm  Stiftelse;  Plads  for 
60  Børn)  med  Forsamlingssal,  Andelsmejeri,  2  Møller  og  Bageri;  Ladby 
(gml.  Form  Lathbu,  Laadby,  Lætby)  med  Skole  og  2  Teglværker ;  Guder  up ; 
Vredsløse\  Ho  Is  led  med  Skole  og  Andelsmejeri;  Everup  (gml.  Form  Opetorp, 
Oberup,  Øpæthorp),  de  to  sidste  Byer  ved  Banen.  Overdrevshuse  m.  m.  — 
I  Sognet  desuden  ved  Susaa  Hovedgaarden  Herlufsholm  med  Opdra- 
gelsesanstalt og  Skole  (se  nedfr.)  og  Maglemølle  Papirfabrik  (en  Del 
i  Næstved  St.  Peders  Landdistr.),  opr.  ^^/^g  187  2  som  et  Aktieselskab  med 
en  Kapital  af  800,000  Kr.,  fra  1889  hørende  til  Aktieselskabet  „De  for- 
enede Papirfabrikker";  Fabrikken  har  500  Hestes  Dampkr.  og  160  Hestes 
Vandkr.,  et  Tilliggende  af  9  Td.  Ld.  og  beskæftiger  150  Arbejdere;  til 
Fabrikken  høre  flere  Funktionærboliger,  2  Arbejderboliger  og  et  Slusehus 
(stor  Brand    1894). 

Herlufsholm  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  i  kommunal 
Henseende  helt  til  Sorø  Amt,  men  i  retslig  Henseende  er  det  delt,  idet  det 
for  den  største  Dels  Vedkommende  hører  til  Sorø  Amt  (Slagelse  Amtstue- 
distr.),  medens  en  lille  østl.  Del  hører  til  Præstø  Amt  (Vordingborg  Amt- 
stuedistr.).  Begge  Dele  høre  under  Tybjærg  Herreds  Jurisdiktion  (Næstved) 
og  Næstved  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Sorø  Amts  5.  Folketingskr. 
samt  2.  Udskrivningskr.'  285.  Lægd  (delt  i  to  Lægder,  den  østl.  a.  og 
den  vestl.  b.).    Kirken  tilhører  Herlufsholms  Stiftelse. 

I  Sognet  har  der  ligget  to  Kirker,  ved  Ladby  og  ved  Vredsløse  (af  hvilke  der  endnu 
ses  Spor),  der  bleve  nedlagte  efter  Reformationen;  Kirkegaardene  benyttedes  endnu 
efter  Midten  af  19.  Aarh.  —  Herlufsholm  Sogn  var  1823—44  Anneks  til  St.  Peders 
Sogn  i  Næstved. 


Skovkloster  og  Herlufsholm. 

'i  ^ 

jdt  over  ^/^  Mil  N.  for  Næstved  ligger  ved  Susaaens  Bred  og 
omgivet  af  smukke  Skove  Herlufsholm,  det  gamle  Skovkloster. 
Ved  Aaret  1135  grundlagde  den  mægtige  sjællandske  Ridder 
Peder  Bodildsen,  med  sine  to  Brødre  Jørgen  og  Hemming  og 
sin  Moder  Fru  Bodild,  et  Kloster  i  Næstved  for  Benediktinermunke  og 
helligede  det  til  St.  Peder.  Som  det  Jordegods,  Stifterne  henlagde  til  Klo- 
steret, nævnes  Kirken  i  Næstved  (St.  Peders),  Maglemøllen  sammesteds,  en 
Gaard  i  Ladby,  samt  flere  Boel  Jord  i  og  ved  Næstved  og  paa  Møen  og 
Falster.  Til  disse  Besiddelser  føjede  Biskop  Eskil  Aar  1135  Fjerdeparten 
af  den  biskoppelige  Tiende  af  Tybjærg  Herred,  og  han  fritog  Munkene  for 
at  staa  under  anden  gejstlig  eller  verdslig  Øvrighed  end  Stiftets  Biskop; 
denne  Eskils  Gavmildhed  forskaffede  ham  blandt  Munkene  Navnet  af  „Peder 
Bodildsens  Medhjælper  og  Medarbejder  ved  Klosterets  Grundlæggelse". 
Ogsaa  Erik  Lam  begunstigede  Klosteret  ved    1140  at  give  det  flere  Rettig 


7  50  '  Sorø  Amt. 

heder  over  Næstved  By.  Disse  Gaver,  som  hurtig  efterfulgtes  af  andre, 
lagde  Grunden  til  Klosterets  Velstand;  under  en  dygtig  Styrelse  steg  det 
snart  til  en  af  Landets  betydeligste  Munkeboliger.  Man  har  hidtil  antaget, 
at  Klosteret  havde  sin  Plads  i  Næstved  indtil  1261,  da  Bygningerne  tredje 
Paaskenat  skulde  være  afbrændte  paa  Kirken  nær;  Munkene  skulde  derefter 
være  flyttede  ud  i  den  tæt  ved  Byen  værende  Skov,  hvor  de  opførte  en 
ny  Bolig,  efter  sin  Beliggenhed  kaldet  Skov  kloster.  Flere  arkitektoniske 
Forhold  ved  Herlufsholm  Kirke  (se  S.  7  56)  vise  imidlertid,  at  denne  i  sine 
oprindelige  Dele  gaar  tilbage  til  den  romanske  Periode,  vel  til  Slutn.  af  12. 
Aarh.,  og  at  den  straks  fra  først  af  har  været  bestemt  til  Klosterkirke. 
Henved  100  Aar  tidligere  end  forhen  troet  maa  Munkene  da  antages  at 
have  fæstet  Bo  i  Skoven,  som  ogsaa  bød  langt  gunstigere  Betingelser  for 
Klosterets  Trivsel  end  Byen.  Dette  staar  dog  ret  beset  næppe  i  Modstrid 
med  Efterretningerne  i  de  historiske  Kildeskrifter;  i  disse  er  der  overhovedet 
ikke  Tale  om  nogen  Udflytning  fra  Næstved  til  Skovkloster,  og  Branden 
1261  er  overgaaet  Skovkloster  og  ikke  St.  Peders  Kloster  i  Næstved.  „Clau- 
strum  Nestwæth",  som  Klosteret  kaldes  1261  i  Krønikerne,  er  ligesom 
„monasterium  beati  Petri  in  Nestvedt"  og  „con ventus  de  Nestvedt"  den 
gængse  Betegnelse  for  Skovkloster  indtil  Slutn.  af  14.  Aarh.  Først  da  dukker 
Navnet  Skovkloster  op,  men  endnu  senere  brugtes  Udtrykket  „St.  Peders 
Kloster  i  Næstved"   ikke  sjældent. 

Da  Munkene  forlode  Næstved,  mistede  de  dog  ikke  derved  Herredømmet 
over  Byen;  tværtimod  viser  et  Kongebrev  fra  1493,  at  Klosteret  hævede 
adskillige  Afgifter  i  Næstved,  saaledes  Toftegæld  (Grundskat),  Torvegæld 
(Told  af  Varer,  der  bragtes  til  Torvs),  Midsommergæld,  Fredkøb  (Bøde  for 
Mandsdrab),  3  og  40  Marks  Sagefald  osv.  Af  andre  Dokumenter  fremgaar, 
at  Borgerne  i  Næstved  ikke  maatte  sælge  Huse  eller  Grunde  uden  Klosterets 
Tilladelse,  og  at  de  skulde  betale  en  vis  Næringsskat  til  det,  dels  i  Penge, 
dels  i  Varer,  ligesom  Klosteret  havde  Ret  til  Ejendommen  efter  enhver, 
de>  blev  dømt  til  Døden  i  Næstved,  og  Del  i  Arv,  der  gik  til  udenbys,  m.  m. 
I  det  hele  foreligger  der  om  dets  økonomiske  Forhold  meget  nøjagtige  Op- 
lysninger gennem  den  Fortegnelse  (liber  donationum),  som  Abbed  Rasmus  Daw 
1528  lod  affatte  over  alle  de  Gave-,  Stadfæstelses-  og  Mageskiftebreve  fra 
Konger,  Bisper,  Riddere  og  andre,  der  hjemlede  Klosteret  nogen  Ret.  Det 
ses  heraf,  at  Klosteret  havde  Ejendomme  i  over  100  Byer  og  Landsbyer, 
mest  i  det  sydøstl.  Sjælland,  men  undertiden  fjernereliggende,  saaledes  i 
Kjøbenhavn,  paa  Falster  og  i  Skaane.  Antallet  af  Klosterets  Velgørere  har 
imidlertid  ogsaa  været  stort;  en  Liste  over  dem,  som  Munkene  have  op- 
skrevet (det  saakaldte  Calendarium),  indeholder  Navnene  paa  hen  ved  250 
Personer  (foruden  dette  Calendarium  have  Munkene  efterladt  et  „Obituarium", 
en  Liste  over  Klosterets  afdøde  Velgørere.  Desuden  har  man  villet  tillægge 
dem  Forfatterskabet  til  en  Aarbog  fra  1130  til  1228  og  til  en  anden  — - 
yngre  Næstved-Aarbog  —  fra  831  til  1300).  Stor  Yndest  nød  Skovkloster 
endvidere  hos  flere  Munkesamfund.  Sortebrødre-  og  Graabrødreklosteret  i 
Næstved,  Ringsted  Kloster,  Antvorskov,  Maribo  og  Voer  Kloster  i  Jylland 
havde  indgaaet  Broderskab  med  det  for  at  blive  delagtige  i  Munkenes  „gode 
Gerninger".  Hvormange  Munke  der  var  i  Skovkloster,  ved  man  ikke  bestemt; 
i  Calendariet  nævnes  1 1 ,  senere  har  der  sikkert  været  flere.  Desuden 
husede  Klosteret  adskillige  Converser  og  Lægbrødre  og  et  anseligt  tjenende 
Personale.     I    Spidsen    for    Klosteret   stod    en   Abbed,    valgt   af   Bispen    og 


Oster  Flakkebjærg  Herred.   —  Skovkloster  og  Herlufsholm. 


751 


Provsten  i  Roskilde;  under  ham  var  der  en  Prior").  Af  de  Abbeder,  der 
kendes,  nævnes:  Mathias,  f  1419,  hvis  Ligsten  siger,  at  han  sørgede  vel  for 
Klosteret  og  istandsatte  dets  Bygninger;  Jakob  Germundsen  (i  15.  Aarh.),  som 
if.  Ligstenen  har  bygget  Omgangen,  en  Kornlade  af  Kamp  og  et  Kapel  for 
den  hellige  Erasmus,  sat  Piller  og  Trappetrin  ved  Refektoriet  og  ladet  en 
Klokke  støbe.  Oluf  Persen,  f  1503,  byggede  til  Klosteret  en  hvælvet 
Gang  med  en  Munkegang  osv.  Tidikinus,  udvalgt  1508,  lod  1509  den 
vestl.  Kirkegaard  indvie.  Under  Rasmus  Daw,  Abbed  fra  1515  til  hans  Død 
1532,  begyndte  Reformxationsbevægelsen,  som  dog  ikke  synes  at  have  voldt 
ham  selv  nogen  Skade.  Først  hans  Eftermand,  Abbed  Chrf,  Hansen,  fik  ret 
de    forandrede  Forhold    at  føle.    Christoffer  af  Oldenborg  tvang  ham   1534 


Herlufsholm. 


til  at  fraskrive  sig  Ret  til  Maglemølle  og  flere  andre  af  Klosterets  Ejen- 
domme til  Fordel  for  Næstved  By.  Aaret  efter  fik  Abbeden  vel  det  fra- 
ranede Gods  tilbage,  men  ved  Reformationens  Indførelse  inddrog  Kronen 
Klosteret,  og  1537  blev  det  forlenet  til  den  forhenværende  Bisp  af  Aarhus, 
Ove  Bille.  Abbeden  og  Munkene  fik  dog  Lov  til  at  blive  i  Klosteret  og 
øvede  endog  fremdeles  Indflydelse  paa  den  rent  gejstlige  Administration. 
Efter  Over  Billes  Død  1555  fik  ovennævnte  Abbed  Chrf.  Hansen**)  Følgebrev 
paa  Klosteret  og  har  vist  haft  det  i  Forsvar  til  1559,  da  det  lagdes  ind 
under  Vordingborg.    Skovklosters  fuldkomne  Ophør  kan  dog  først  regnes  fra 


*)  Væbnerne  Grib  Jensen  (Jernskieg)  1468  og  Hans  Tidikesen  1497  (f  1500,  if.  hans  Ligsten  i  Hvæl- 
vingen under  nordl.  Korsfløj),  som  skreve  sig  til  Skovkloster,  have  vel  været  Forstandere  over 
Klosterets  Gods. 
**)  Det  har  hidtil  været  antaget,  at  denne  Chrf.  Hansen  skulde  være  en  anden  end  ham,  der  blev 
Abbed  1532,  idet  der  i  H.  Kirke  findes  en  Ligsten  med  MDL,  som  formentes  at  være  Deds- 
aaret.  Stenen  maa  imidlerlid  være  hugget  i  Abbedens  levende  Live,  da  der  tydelig  er  beregnet 
Plads  til  Tilføjelse  af  Tierne  og  Enerne,  det  virkelige  Dødsaar. 


752  '  Sorø  Amt. 

1560,  da  Fr.  II  mageskiftede  det  til  Rigsadmiral  Herluf  Trolle  mod  Hillerøds- 
holm  og  Græsegaard,  et  Mageskifte,  der  baade  er  nævnt  i  en  Indskrift  paa 
Frederiksborg  (se  S.  119)  og  paa  en  Hvælving  i  Herlufsholms  Kirkes  Kor. 
Dengang  udgjorde  Godset  126  beboede  og  5  øde  Gaarde  foruden  en  Del  Huse. 

Skovkloster  fik  nu  Navn  af  Herlufsholm,  og  da  Herluf  Trolles  og  Bir- 
gitte Gøyes  Ægteskab  (indgaaet  1544)  var  barnløst,  besluttede  de,  som 
altid  havde  vist  sig  godgørende  —  Manden  havde  ladet  mange  unge  Mænd 
studere  dels  i  Kjøbenhavn,  dels  hos  Reformatorerne  i  Tyskland,  hun  paatog 
sig  mange  unge  Pigers  Opdragelse  og  Forsørgelse  —  at  skænke  Gaard  og 
Gods  til  en  lærd  Skole  „for  Ædlinger  og  andre  ærlige  Mænds  Børn  i 
Danmarks  Rige".  Fundatsen  til  Stiftelsen  blev  underskrevet  '^^\^  1565  (kgl. 
Stadfæstelse  ^^Z^).  If.  denne  forbeholdt  de  sig  selv  at  forestaa  Skolen  og 
at  raade  over  Godsets  Indtægter;  men  tillige  bade  de  Rigsraadet  om  „att 
were  (epphter  beggis  Dødt)  Patron  och  Forsvar  for  samme  Schole  og  Stedt, 
oc  tillschicke  en  gudfrøctig  oc  welbeschiedenn  Adellsmandt,  at  were  For- 
stander". Det  overlodes  Forstanderen  at  styre  Stiftelsen  paa  Tro  og  Love, 
og  det  gjordes  ham  derhos  flere  Steder  i  Fundatsen  til  Pligt  at  tage  Godsets 
Bønder  i  Forsvar.  En  Uges  Tid  efter  Fundatsens  Udstedelse  gik  Herluf 
Trolle  til  Søs,  blev  saaret  i  Kampen  med  de  svenske  */g  og  døde  ^^/g. 
Omtrent  et  Aar  efter  hans  Død  traadte  Skolen  i  Virksomhed,  og  ^^/g  1567 
stadfæstede  Birgitte  Gøye,  for  yderligere  at  sikre  Stiftelsen,  Afstaaelsen  af 
sin  Del  af  det  Skolen  tillagte  Gods,  og  tillige  frasagde  hun  sig  Forstander- 
skabet paa  den  Betingelse,  at  Forstanderen  altid  skulde  tages  af  Mandens 
eller  hendes  egen  Slægt.  Rigsraadet  bestemte  dog,  at  hun  fremdeles  skulde 
vedblive  at  have  det  „øverste  Indseende"  med  Skolen.  Samtidig  forlod  hun 
Herlufsholm  og  levede  en  Tid  paa  Ring  Kloster  og,  da  dette  Len  fratoges 
hende  1571,  paa  det  nærliggende  Aakjær,  hvilket  hun  dog  ogsaa  maatte 
forlade  15  72,  hvorefter  hun  tog  Ophold  paa  Sortebrødreklosterets  Gaard  i 
Næstved,  hvor  hun  døde  ^^/^  1574.  De  Processer,  som  Slægtningene  paaførte 
hende  for  at  faa  Godset  tilbage,  endte  først  Aaret  efter  hendes  Død.  Skolens 
reglementerede  Elevantal  var  i  Begyndelsen  42,    1627   havde  den  82. 

De  tre  første  Forstanderes  Udnævnelse  oplevede  hun,  nemlig  Herlufs  Broder 
Børge  Trolle,  f  1571,  hendes  Søstersøn  Oluf  Mouritsen  Krognos,  f  1 5  7  3,  og  en 
anden  Søstersøn  af  hende,  Albert  Oxe,  Broder  til  Peder  Oxe,  f  157  7.  Derefter 
fulgte  Herluf  Trolles  Sødskendebarn,  Landsdommer  Herluf  Skave  til  Eskilds- 
trup,  t  1583;  Herluf  Trolles  Søstersøn,  Historieskriveren  Arild  Huitfeldt, 
fra  hvis  Tid  Navnet  „Skoleherre"  begyndte  at  fortrænge  „Forstander"  (som 
derefter  anvendtes  paa  den  Embedsmand,  der  under  Skoleherren  havde  den 
umiddelbare  Bestyrelse),  og  som  døde  paa  Herlufsholm  1609;  det  var 
Huitfeldt,  der  1608  kaldte  Jesper  Brochmand,  den  senere  Biskop,  som  alle- 
rede havde  været  Hører  her  1601 — 3,  til  Rektor,  hvilken  Stilling  han  dog 
kun  beklædte  til  1610.  Derefter  fulgte  som  Skoleherre  Birgittes  Brodersøn 
Mogens  Gøye  til  Bollerup  og  Gunderslevholm,  f  1615;  Chrf.  Ulfeld  til 
Svendstrup,  Dattersøn  af  Herluf  Trolles  Søster  ØUegaard  Trolle;  Palle  Rosen- 
krantz  til  Glimminge,  der  nedstammede  fra  Herluf  Trolles  Faster  Margrethe 
Trolle,  og  under  hvem  den  fortjente  Magister  Poul  Jensen  Kolding  (se  S. 
745)  bestyrede  Stiftelsen  som  Forstander  1622 — 31;  derpaa  atter  fornævnte 
Chrf.  Ulfeld;  Jørgen  Rosenkrantz  til  Kjeldgaard  (tillige  Hofmester  paa  Sorø 
adelige  Akad.),  der  paa  mødrene  Side  nedstammede  fra  Birgitte  Gøyes 
Broder   Falk    Gøye;     under    ham   var    den    af   Stiftelsen    fortjente   Christen 


Skovkloster  og  Herlufsholm.  753 

Bollesen  Liixdorph  (f  1669)  Forstander.  Jørgen  Rosenkrantz  var  Skoleherre 
til  sin  Død  167  5  og  vilde  vistnok  atter  have  hævet  Skolen,  der  var  gaaet 
stærkt  tilbage  under  hans  Formand,  hvis  ikke  den  ødelæggende  svenske 
Krig  havde  forværret  dens  Finanser.  Efter  Jørgen  Rosenkrantz'  Død  blev 
som  den  nærmeste  af  Stifterens  Familie  Gehejmeraad  Corfitz  Trolle  (Sønne- 
sønssøn  af  Herluf  Trolles  Broder  Niels  Trolle)  udnævnt  til  Skoleherre  (f  1684). 
Efter  ham  fulgte  fra  1685  Gehejmeraad  Marcus  Gøye  til  Brahesborg  og  Hvid- 
kilde (t  1698)  som  den  sidste  af  Gøyernes  Slægt;  dernæst  Baron  Fr.  Trolle 
til  Brahetrolleborg  (f  1700),  en  Søn  af  ovennævnte  Corfitz  Trolle;  Etatsraad 
Jørgen  Brahe  til  Gaunø  og  Hvedholm  (f  1716),  en  Søstersøn  af  Marcus 
Gøye;  Etatsraad  Børge  Trolle  til  Lykkesholm  (ovennævnte  Niels  Trolles 
Sønnesøns  Sønnesøn),  der  1727  blev  fradømt  sin  Bestilling  som  Skoleherre, 
fordi  han  ikke  vilde  aflægge  Regnskab.  Skolens  og  Godsets  Tilstand  var 
da  saa  elendig  (Disciplenes  Antal  havde  i  en  længere  Aarrække  kun  været 
omtr.  10),  at  den  helt  maatte  lukkes  1729.  Den  blev  dog  atter  aabnet 
Aaret  efter  (med  4  Elever),  og  som  den  nærmeste  Slægtning  af  Stifteren 
udnævntes  1731  til  Skoleherre  Generallieutn.  Gregers  Juel,  der  med  Iver  tog 
sig  af  Skolen  og  gav  nye  Bestemmelser  for  Undervisningen  og  Bestyrelsen. 
Men  han  døde  pludselig  i  Slutn.  af  samme  Aar,  og  da  ingen  fandtes  eller 
meldte  sig  af  Herluf  Trolles  og  Birgitte  Gøyes  Slægt,  udnævntes  Joh.  Ludv. 
Holstein,  den  senere  bekendte  Statsminister  (f  1763)  og  Biskop  Christen 
Worm  (t  1737)  til  Bestyrere  af  Skolen  og  Godset.  Holsteins  Bestyrelsestid 
regnes  for  en  af  de  bedste  Perioder  for  Stiftelsen,  som  han  ophjalp  paa  alle 
Maader;  i  sine  sidste  Aar  havde  han  ogsaa  en  fortrinlig  Hjælp  i  Rektoren  J. 
L.  Bernth  (Rektor  fra  1755  til  sin  Død  1804).  Efter  Holstein  var  Posten 
som  Skoleherre  i  henved  100  Aar  forenet  med  Præsidentposten  i  det  danske 
Kancelli,  nemlig  Grev  Otto  Thott  (f  1785),  J.  O.  Schack-Rathlau,  der  fra- 
traadte  1788,  Gehejmeraaderne  C.  Brandt  (f  1805),  F.  J.  Kaas  (f  1827)  og 
P.  C.  Stemann  (f  1855),  hvilken  sidste  vedblev  at  være  Forstander,  som 
det  nu  hed,  ogsaa  efter  at  han  var  fratraadt  Justitsministeriet  1848,  indtil 
1^/5  1851.  Derefter  valgtes  ved  kgl.  Reskr.  af  ^/^  1851  (if.  Reskriptet 
skal  Forstanderen  aarlig  aflægge  Ministeriet  Regnskab  for  Stiftelsens  Indtægt 
og  Udgift)  fhv.  Minister  og  Lensgreve  Fr.  Marcus  Knuth  til  Forstander 
(t  1856),  der  omfattede  Posten  med  stor  Interesse.  Efter  ham  fulgte 
Minister,  Gehejmeraad  C.  Chr.  Hall  (f  1888),  efter  hvis  Død  Posten  over- 
droges til  K.  T.  T.  O.  Lensbaron  Reedtz  Thott,  Gehejmekonferensraad,  fhv. 
Konseilspræsident. 

Herlufsholm  er  efter  de  nu  gældende  Bestemmelser  en  Opdragelses- 
anstalt og  Skole,  der  væsentlig  er  indrettet  som  de  øvrige  lærde  Skoler. 
Kontingentet  for  en  Discipel  er  600  Kr.  aarlig,  hvorunder  er  indbefattet 
Vederlag  for  Undervisning,  Bolig,  Brændsel,  Kost  og  Vask,  Belysning  og 
Medicin.  Skolen  havde  Vi  1897  102  Disciple;  i  1896  har  der  været  19 
hele  og  14  halve  Fripladser.  Ved  Opdragelsesanstalten  og  Skolen  er  ansat 
en  Rektor,  3  Overlærere,  8  Adjunkter,  1  Skrive-  og  Tegnelærer,  1  Musik- 
og  Sanglærer  og  1  Oldfrue.  Biblioteket,  hvoraf  Hovedstammen  er  skænket 
af  ovennævnte  Forstandere  Otto  Thott  og  Chr.  Brandt,  tæller  omtr.  27,000 
Bd.,  blandt  hvilke  omtr.  50,  som  have  tilhørt  Stifterne,  og  en  Manuskript- 
samling; desuden  er  der  en  fysisk  og  naturhistorisk  Samling,  en  Oldsags- 
samling,  en  Møntsamling  m.  m. 

Under  Herlufsholms  Stiftelse  høre   1032^2  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.    og 

Trap:    Danmark  3.  Udg.  II.  48 


754 


Sorø  Amt. 


omtr.  98  Td.  Skovskyld.  Af  Hartkornet  er  solgt  til  Arvefæste  omtr.  859 
Td.,  omtr.  100  Td.  ere  Fæste-  og  Lejegods,  medens  Resten,  omtr.  73^2 
Td.  Hrtk.,  hører  under  Hovedgaarden  og  Skovene.  Stiftelsen  ejer  endvidere 
Herlufsholms  Konge-  og  Kirketiende,  matrikuleret  til  omtr.  161  Td.  (det 
kongetiendeydende  Hrtk.  udgør  406  Td.  og  det  kirketiendeydende  omtr. 
500  Td.).  Af  Hovedgaardens  Areal  ere  omtr.  315  Td.  Ld.  bortforpagtede 
under  eet  til  Økonomen,  omtr.  50  Td.  Ld.  ere  Embedsjorder,  100  Td.  Ld. 
ere  bortlejede  til  forskellige,  medens  35  Td.  Ld.  henligge  som  Pladser,  Anlæg, 
Stier  og  under  Skovene.  Skovenes  Areal  udgør  noget  over  1300  Td.  Ld. 
Stiftelsen    ejer   desuden    en  Kapital  af  omtr.   2,433,000  Kr.  og  en  Del  Le- 


Herlufsholms  Kirkes  Midtgang. 


gater. 


-  Hovedgaarden  ligger  helt  i  Herlufsholms  Sogn,  der  i  sin  Helhed 
hører  under  Godset.  Bøndergodset  ligger  i  Rislev ,  Skjelby,  Gunderslev, 
Olstrup,  Vejlø,  St.  Peders  Landdistrikt  og  Mogenstrup  Sogne.  —  Ved 
Godset  er  ansat  en  Godsforvalter  og  Regnskabsfører  og  en  Skovrider. 


Hvorledes  de  ældste  Klosterbygninger  have  været,  ved  man  kun  meget 
lidt  om.  I  Resens  Atlas  findes  et  Fugleperspektiv  af  Herlufsholm,  der  nogen- 
lunde giver  et  Begreb  om,  hvorledes  Skolen  dengang  har  set  ud.  Til  langt 
op  i  19.  Aarh.  stode  Bygningerne,  om  end  forfaldne,  omtrent  i  deres  gamle 
Skikkelse  (se  Molbech^  Ungdomsvandringer,  S.  120,  og  Melchiors  og  Leths 
nedenfor  nævnte  Bog,  i  hvilken  der  findes  Grundplan  af  dem,  som  de  vare 
før    den   sidste  Restauration).     Hovedbygningen    bestaar   nu  som  da  af 


Skovkloster  og  Herlufsholm. 


755 


4  sammenbyggede  Fløje,  der  ere  opførte  af  røde  Mursten,  og  af  hvilke  Kirken 
danner  den  nordl.  Fløj.  Foruden  denne  sidste  er  der  af  Skovklosters 
gamle  Bygninger  dog  kun  bevaret  det  nederste  Stokværk  af  den  øs  ti. 
Fløj,  den  saakaldte  „Kirkegang",  der  vender  ud  til  Susaa;  det  øvrige  af 
den  blev  alt  nedrevet  1819,  hvorefter  den  i  de  følgende  Aar  genopbyggedes 
i  3  Stokværk  (tidligere  i  2).  Af  det  nederste  bevarede  Stokværk  ere  atter 
de  hvælvede  Celler  ud  mod  Aaen  de  ældste  og  hidrøre  formentlig  fra  det 
oprindelige  Klosteranlæg,  medens  den  overhvælvede  Gang  ud  mod  den  fir- 
kantede Klostergaard  if.  en  Indskriftstavle  af  Sten  paa  Muren  er  bygget  af 
Abbeden  Oluf  Persen  1502.  Ved  den  1868—69  under  Ledelse  af  Etats- 
raad  Herholdt  foretagne  omfattende  Restauration  nedbrødes  desværre  hele 
den   sy  dl.    og  ve  sti.  Fløj.    Disse,  der  sandsynligvis  stammede  fra  Tiden 


Rummet  bag  Alteret  med  Herluf  Trolles  og  Birgitte  Gøyes  Monument. 


omkring  1500,  vare  næsten  helt  overhvælvede  i  nederste  Stokværk.  I  den 
vestl.  Fløj  fandtes  et  stort  Rum  (der  op  i  Tiderne  havde  bevaret  Navn  af 
Refektoriet)  med  8  Krydshvælvinger,  der  bares  af  3  fritstaaende  Murpiller; 
2.  Stokværk  var  her  ligesom  i  den  sy  dl.  Fløj  uden  Hvælvinger.  Ved  Re- 
staurationen fik  de  2  Fløje  2  Stokværk  m.ed  Kviste  og  takkede  Gavle; 
midt  paa  den  sydl.  Fløj  er  der  en  Tagrytter ;  langs  den  sydl.  og  vestl. 
Fløj  er  der,  ligesom  ved  den  østl.,  ud  mod  Gaarden  en  overhvælvet  Gang 
med  tilhørende  lukket  Svale.  I  den  østl.  Fløj  findes  Forstanderens  Bolig 
og  Biblioteket  samt  i  de  nederste,  hvælvede  Rum  Oldsagssamlingen ;  de  to 
andre  Fløje  indeholde  bl.  a.  den  smukt  dekorerede  Solennitetssal,  Spisesalen 
og  Økonomens  Bolig. 

Kirken,    der  som  sædvanlig  danner  den  nordl.  Side  af  Klostergaarden, 
er  bygget  i  Korsform  uden  Sideskibe,    men  med  aflangt,  firkantet  Kor,  og 

48* 


756  Sora  Amt. 

har  ved  det  sydvestl.  Hjørne  et  smalt,  rektangulært  Taarn  med  takkede 
Gavle  i  S.  og  N.  Den  har  oprindelig  været  enskibet  uden  Taarn,  har  haft 
fladt  Bjælkeloft,  smaa  rundbuede  Vinduer  og  en  opadstigende  Rundbuefrise 
langs  den  vestl.  Taggavl  (der  har  sikkert  ogsaa  været  Rundbuefriser  i  N. 
og  S.);  den  har  saaledes  været  opført  i  ren  Rundbuestil  og  stammer  fra 
den  ældre  Middelalder,  vistnok  Slutn.  af  12.  Aarh.  Materialet  er  røde 
Munkesten  med  Kamp  forneden  (et  yderligere  Bevis  for,  at  den  ikke  kan 
være  opført  1261,  som  tidligere  antaget,  er,  at  de  ældste  riflede  Mursten 
forekommer  i  den).  I  2.  Halvdel  af  13.  Aarh.,  maaske  lige  efter  den  Klo- 
steret overgaaede  Brand  1261,  er  Kirken,  især  Koret,  bleven  forhøjet,  og 
derefter  har  den  faaet  spidsbuede  Hvælvinger,  hvorved  de  rundbuede  Vinduer 
lukkedes  (der  har  vist  været  4  paa  hver  Side),  Korsfløjene,  der  ligeledes 
overhvælvedes,  tilføjedes.  Koret  forlængedes  betydeligt  mod  0.  og  fik  to 
Fag  Hvælvinger;  endelig,  i  15.  Aarh.,  opførtes  Taarnet.  Saaledes  omtr.  er 
Hovedgangen  i  Kirkens  Bygningshistorie.  Der  har  tidhgere  været  dobbelte 
Kapeller  ved  Korsfløjenes  østl.  Sider  (ligesom  i  Sorø  og  Ringsted),  rimeligvis 
bestemte  til  Altere  for  St.  Benedikt  og  andre  Helgener.  Korsfløjene  have 
lange,  smalle,  spidsbuede  Vinduer  paa  Siderne  og  Grupper  af  tre  og  tre  spids- 
buede Vinduer  i  Gavlene;  men  nedenfor  findes  nu  til  Dels  tilmurede  Døre 
i  Rundbuestil.  I  Kirkens  Indre,  der  er  bredt  i  Forhold  til  Højden,  bære 
firkantede  Vægpiller  med  karnisformede  Dækplader  de  brede,  let  tilspidsede 
Hovedbuer  og  afrundede  Hvælvingsribber.  Kirken  blev  1861 — 63  restau- 
reret under  Ledelse  af  Etatsraad  Herholdt;  1885  bleve  Hvælvingerne  deko- 
rerede efter  Tegn.  af  Arkitekt  Ahlmann. 

Koret  har  tidligere  været  adskilt  fra  Skibet  ved  et  Pulpitur,  hvorpaa 
der  stod  20  i  Træ  udskaarne  Billeder  af  Apostle  og  Helgener,  og  som  var 
forsjmet  med  4  gotiske  Trætaarne.  Pulpituret  blev  nedtaget  ved  en  Restau- 
ration 1811 — 12;  to  af  Taarnene  (det  tredje  findes  i  den  sy  dl.  Korsfløj, 
det  fjerde  er  forsvundet  efter  Restavrationen)  og  Apostelbillederne  ere  ved 
Kirkens  sidste  Restauration  anvendte  ved  Altertavlen,  hvis  Hovedmaleri  er 
et  smukt,  gammelt  Antemensale  fra  15.  Aarh.:  Christi  Nedtagelse  af  Korset; 
oven  over  dette  hænger  et  i  Hvalrostand  fint  udskaaret  Krucifiks,  et  sjældent 
Kunstværk  fra  omtr.  1300.  Alterstagerne  ere  fra  Herluf  Trolles  Tid.  I 
Koret  staa  i  to  Rækker  22  gamle  Munkestole  med  ReHefs  af  St.  Andreas 
og  en  Abbed  paa  Endestykkerne.  —  I  Korets  østl.  Del  bag  Alteret  findes 
Herluf  Trolles  og  Birgitte  Gøyes  Gravmonument  (restaur.  1864- 
66).  Paa  en  Sarkofag  af  flammet  og  sort  Marmor  hvile  deres  alvorlige  og 
stive,  i  Alabast  udførte  Statuer  ved  hinandens  Side,  han  i  fuld  Rustning 
med  en  Løve  ved  Fødderne,  hun  i  Enkedragt  med  en  Bønnebog  i  Hæn- 
derne og  en  Hund  ved  Fødderne;  ved  Hjørnerne  af  Sarkofagen  sidde  paa 
Piedestaler  de  4  Evangelister.  Monumentet  er  nederlandsk  Arbejde  og  minder 
i  meget  om  Chr.  IH's  Monument  i  Roskilde  Domkirke;  det  er  vist  udgaaet 
fra  samme  Kunstners,  Cornelis  Floris',  Værksted.  En  Tavle  i  Væggen  i  en 
pragtfuld  Ramme  fortæller  om  Herluf  Trolles  Liv  og  Skolens  Stiftelse ;  neden- 
under læses  hans  og  Hustruens  Valgsprog.  Ved  Siden  af  Sarkofagen  ere 
opstillede  i  Glasmontrer  to  Rustninger,  af  hvilke  den  største  har  tilhørt 
Herluf,  den  mindste  (en  pragtfuld,  ciseleret  Rustning)  hans  Broder  Børge 
Trolle  (t  1571),  over  hvilken  sidste  der  ligesom  over  Historieskriveren 
Arild  Huitfeldt  findes  Ligsten  i  Gulvet  bag  Alteret.  De  to  sidstnævnte  saavel 
som  Herluf  Trolle    og  Birgitte  Gøye  hvile  i  Gravhvælvingen  under  Alteret. 


Skovkloster  02:  Herlufsholm. 


757 


Huitfeldts    Lig    blev    1780    nedlagt    i    en  Kiste,    der  fik  Plads  bag  Alteret, 
men   atter    1862  flyttedes  ned  i  Hvælvingen;  Ligene  af  Herluf  og  Birgitte, 


Den  nordre  Korsarm  med  Marcus  Gøyes  Monument. 


som  man  tidligere  antog  hvilede  i  Sarkofagen,  fandtes  ved  et  Tilfælde  i  Hvæl- 
vingen 1885  og  nedlagdes  da  i  nye  Kister.  Paa  Herlufs  Kiste  fandtes  hans 
Sværd,  som  nu  er  opstillet  i  Glasmontren  ved  Sarkofagen.  Paa  den  sydl. 
Væg   i  Rummet   er   der   opsat    et  mærkeligt  Brystbillede  af  Gibs,  sandsyn- 


7  58  Sora  Amt. 

ligvis  en  Ligmaske  og  forestillende  Pernille  Gøye,  Børge  Trolles  Hustru  (se 
Henry  Petersens  ndfr.  nævnte  Bog).  I  østl.  Væg  findes  to  Skabe  med  smukt 
gammelt  Smedearbejde. 

Den  udskaarne  Prædikestol,  der  er  skænket  1623  af  Palle  Rosen- 
krantz  til  Glimminge  og  Fru  Elisabeth  Rosensparre,  og  som  har  Form  af  en 
Kalk,  med  Moses  forneden  og  Evangelisterne  paa  Siderne,  har  Plads  paa 
Hjørnet  af  Skibet  og  den  nordl.  Korsar m.  I  denne  staar  Døbefonten, 
der  skal  være  skænket  af  Herluf  Trolle  1561,  men  er  langt  ældre,  vist 
fra  Kirkens  første  Tid;  den  er  af  Kalksten,  i  Firkløverform,  og  Kummen 
bæres  af  en  firkantet  Pille,  omgiven  af  4  Søjler  med  bladprydede  Kapitæler. 
Ved  Siden  staar  en  prægtig  Christusfigur  af  hvidt  Marmor,  udf.  af  Jerichau. 
I  Baggrunden  af  Korsarmen  staar  et  pragtfuldt  Gravmonument  (et  af  de  kost- 
bareste i  Danmark)  over  Gehejmeraad  Marcus  Gøye  (se  S.  7  53),  udført  i 
den  Tids  overlæssede  Stil  i  hvidt  og  sort  Marmor  af  Thomas  Quilinus; 
den  afdødes  Billede  er  udhugget  i  fuld  Figur,  hvilende  paa  den  ene  Arm, 
iklædt  Rustning  og  med  Allongeparyk;  ved  Siden  staa  Visdommens  og 
Retfærdighedens  Gudinder  m.  m.  De  5  Kister,  med  Ligene  af  Marcus  Gøye, 
hans  Hustru  Jytte  Dorothea  Thott,  hans  to  Døtre  og  Svigersønnen  Manderup 
Due  (falden  ved  Helsingborg  1710),  som  før  henstode  i  Gravkælderen 
nedenunder,    bleve   1891 — 92  restaurerede  og  opstillede  foran  Monumentet. 

I  Hvælvingen  hænge  tre  Sørgefaner  til  Minde  om  Manderup  Due.  —  I 
søndre  Korsarm  hænger  en  3  F.  høj  Altertavle  (benyttet  indtil  1812), 
der  er  smukt  udført  i  Alabast  og  skænket  af  Herluf  Trolle ;  han  og  Birgitte 
Gøye  ses  knælende  ved  en  Bedepult;  i  Baggrunden  Dommedag. 

I  Kirken  findes  desuden  flere  Mindetavler;  to  over  Stifterne,  opsatte 
af  Biskop  Resen,  to  over  Sognepræsterne  Poul  Jensen  Kolding  (f  1640)  og 
Poul  Munkgaard    (11717)    og   en    over  Biskop  Resen,   samt  i  Korsarmene 

II  Ligsten,  som  indtil  1863  laa  i  Gulvet,  der  da  blev  dækket  med  gule 
og  røde  Mursten.  Den  ældste  er  fra  1322  (ulæselig;  Henricus  Goldsmit?); 
de  andre  ere  over  Oluf  Bjørnsen,  Ridder,  f  1381,  med  Hustru  og  Søn, 
Abbederne  Jakob  Germundsen  (fra  omkring  1450),  Mathias,  f  1419,  og  Chrf. 
Hansen  (se  S.  7  51),  endvidere  over  Lambertus  Jacobi,  Scolaris,  f  1408, 
Munken  Johannes  Jacobi,  f  1409,  Jomfruerne  Else  og  Magdalene  Griis, 
Jomfruerne  Sophie  og  Anne,  Jens  Grubbes  Døtre,  samt  over  Rektor  Jørgen 
Michelsen,  f  1553  (se  Lis  tov  ^  i  Skoleprogr.  for  1866,  og  Løffler,  Danske 
Gravstene  fra  Middelalderen). 

I  Taarnet  hænge  4  Klokker,  hvoraf  den  største  er  fra  1440  og  bekostet 
af  ovennævnte  Abbed  Jak.  Germundsen.  To  af  de  mindre  ere  dog  mere 
mærkelige.  Den  ene  af  dem  er  fra  omtr.  1270  og  bærer  Abbed  Nicolaus  II's 
Sigil,  hvilken  efter  Indskriften  lod  Klokken  reparere  (omstøbe)  efter  Kloster- 
branden 1261  ;  i  et  fladt  Relief  ser  man  St.  Peder,  der  velsigner  Klokke- 
støberen, som  knælende  holder  Klokken.  Paa  den  næststørste  Klokke  staar: 
Catherine  vocor,  Martinus  me  fecit  (F.  Uldalls  Tydning). 

S.  for  Hovedbygningen  ligger  en  1806 — 9  opført  Skolebygning,  der 
oprindelig  var  i  eet  Stokværk,  men  1853  forhøjedes  med  et  Stokværk  og 
i  Stil  bragtes  mere  i  Overensstemmelse  med  Klosterbygningen  (Arkitekt  Kretz). 
Denne  Bygning  indeholder  Klasseværelser,  Sovesale,  Sygeværelser,  Lovsangssal 
osv.  I  Flugt  med  Skolebygningen  er  der  1876 — 7  7  opført  efter  Tegn.  af 
Etatsraad  Herholdt  en  Museumsbygning,  der  er  i  3  Fløje  og  indeholder, 


Skovloster  og  Herlufsholm.  7  59 

foruden  Samlingerne,  Gymnastiksal,  Sovesal,  Epidemilokaler  m.  m.  Desuden 
er  der  Rektorbolig  (opf.    1793),  flere  Lærerboliger,  Godsforvalterbolig  m.  m. 

Paa  Herlufsholm  findes  ved  Rektorboligen  den  saakaldte  „Store  Pil",  en 
115  F.  høj  Populus  nigra  (Stammens  Omfang  24  F.  og  7  T.),  der  vistnok 
er  henved  200  Aar  gammel,  og  ved  Avlsgaarden  en  80  F.  høj  Fraxinus 
excelsior  (Kronens  Omf.  er  85,  Stammens  Omf.   19  F.). 

Paa  Kirkegaarden,  i  hvis  ældste  Del,  „Gravlunden",  Prof.  Bernth  blev 
begravet  1804,  men  som  egentlig  først  blev  indrettet  til  Kirkegaard  1806 
(senere  udvidet  flere  Gange,  bl.  a.  1880),  ligge  begravede  bl.  a.  Rektorerne 
Brorsen,  f  1823,  Dichmann,  f  1853,  og  Chr.  A.  St.  Listov,  f  1893,  samt 
den  af  Stiftelsen  fortjente  Overlærer,  Prof.  H.  B.  Melchior,  f  1831,  og  For- 
standerne Gehejmeraad  Kaas,  Gehejmeraad  Stemann  og  Gehejmeraad  Hall.  — 
Et  Ligkapel  er  opført   1894. 

Litt. :  H,  B.  Melchior,  Hist.  Efterretning  om  den  frie  adelige  Skole  Herlufsholm, 
Kbh.  1822;  ny  Udg.,  Næstved  1865,  af  A.  Leth.  —  Chr.  A.  St.  Listov,  En  Udsigt 
over  Skolens  Hist.  fra  dens  Stiftelse  indtil  vore  Dage,  1865.  —  T.  A.  Becker,  Herluf 
Trolle  og  Birgitte  Gøje,  Kbh.  1865.  —  G.  L.  Wad,  Meddelelser  om  Rektorerne  paa 
H.,  Næstved  1878.  —  Henry  Petersen,  Minder  om  Herluf  Trolle  og  Birgitte  Gøye, 
væsentlig  i  H.  Kirke,  Kbh.  1897.  —  Se  desuden  de  aarlige  Skoleprogrammer. 


ræsto  Ainl 


lette  Amt  bestaar  af  den  sydøstl.  Del  af  Sjælland,  Øerne  Møen, 
Nyord  og  Bogø  samt  flere  mindre  Øer  og  Holme  i  Ulvsund 
og  Vordingborg  Bugt  eller  Søen  mellem  Smaalandene.  Amtet 
grænser  mod  N.  til  Kjøbenhavns  Amt,  fra  hvilket  det  adskilles  ved  Kjøge 
Aa,  mod  0.  til  Østersøen,  der  her  afsætter  Kjøge  Bugt  og  Fakse  Bugt 
med  Præstø  Fjord  samt  Ulvsund,  der  adskiller  Møen  fra  Sjælland,  mod  S. 
og  S.  V.  til  Vordingborg  Bugt,  og  mod  V.  til  Sorø  Amt,  i  hvilket  Tybjærg 
Herred  danner  en  dyb  Indskæring,  hvis  Grænser  udgøres  af  Susaa  med  Tjustrup 
og  Bavelse  Sø.  Mod  0.  udsender  Amtet  Halvøen  Stevns  mellem  Kjøge  og 
Fakse  Bugt,  mod  S.  Halvøen  mellem  Fakse  og  Vordingborg  Bugt,  hvilken 
Halvø  atter  udsender  de  mindre  Halvøer  Knudshoved  Odde,  der  afgrænser 
Agnø  Fjord,  og  Svinø  Land  mellem  Agnø  Fjord  og  Dybsø  Fjord ;  endelig 
skærer  Karrebæk  Fjord  sig  ind  paa  Grænsen  mellem  Præstø  og  Sorø  Amt. 
Amtets  Overfladeforhold  ere  meget  afvekslende.  Den  vestlige  og  sydlige 
Del  er  til  Dels  meget  højtliggende  og  bakket;  her  gaar  Sjællands  sydøstlige 
Hovedvandskel,  der  Øst  for  Næstved  hæver  sig  til  Sjællands  næsthøjeste 
Punkt  Kobanke,  391  F. ,  (123  M.),  medens  et  andet  Punkt  i  den  høje, 
bakkede  Egn,  Oredrevsbakken  eller  Globanke,  naar  en  Højde  af  371  F. 
(116,5  M-)-  Sydligere  aftager  Vandskellet  i  Højde,  men  hæver  sig  atter 
mod  Syd,  hvor  det  Øst  for  Vordingborg  i  Kulsbjærge  naar  til  341  F., 
(107  M.).  Langs  Kysterne  ere  Jorderne  temmelig  lave,  baade  ved  Vording- 
borg Bugt  og  ved  Østersøen;  i  Stevns  er  dog  Overfladen  igen  mere  højt- 
liggende, om  end  jævn;  højest  er  den  mod  0.  i  Nærheden  af  Stevns  Klint 
'(højeste  Punkt  41  M.,  130  F.).  Heri  er  dog  ikke  medtaget  Møen,  der 
beskrives  særligt  under  Herredet.  Hvad  Frugtbarheden  angaar,  svarer  Amtet 
"til  Øernes  Gennemsnit  —  snarere  lidt  bedre  — ,  idet  der  gaar  9^/2  Td.  Ld. 
paa   1  Td.  Hrtk.  (1052  Td.  Hrtk.  paa  1  Q  Mil,  svarende  omtr.  til  Takst  13); 


Præstø  Amt.  761 

kun  Maribo,  Kjøbenhavns  og  Odense  Amter  staa  over  Præstø  Amt  i  denne 
Henseende,  alle  andre  Amter  under.  Af  Skov  har  Amtet  en  Del,  nogenlunde 
hgelig  fordelt  over  det  hele,  og  det  staar  i  denne  Henseende  omtrent  lige 
med  Sorø  Amt.  Søer  findes  ikke.  Af  Aaerne,  der  søge  ud  til  Østersøen, 
er  den  største  Stevns-  eller  Tryggevælde  Aa;  Aaerne,  der  løbe  ud  til 
Vordingborg  Bugt,  ere  alle  smaa;  desuden  berøres  Grænserne  som  alt  nævnt 
af  Kjøge-  og  Susaa. 

Amtets  Størrelse  er  30,39  □  Mil  (1673,q  □  Km.),  og  det  er  det  største 
Amt  paa  Sjælland  efter  Holbæk  Am.t;  af  det  samlede  Fladeindhold  udgør 
Købstæderne  0,52  Q  Mil  (2 8,4  □  Km).  If.  Matrikuleringen  udgør  det  hele 
opmaalte  Fladeindhold  302,041  Td.  Ld.  (omtr.  166,425  Hekt.);  Søplanen, 
som  ikke  er  medregnet  i  det  opmaalte  Fladeindhold,  er  kun  1407  Td.  Ld. ; 
af  alle  Øernes  Amter  have  alene  Odense  og  Bornholms  Amter  en  mindre 
Søplan.  Besaaet  Fladeindhold  var  1^/7  1888:  135,350  Td.  Ld.  (deraf 
med  Hvede  11,425,  Rug  20,617,  Byg  40,327,  Havre  29,020,  Boghvede  76, 
Ærter  og  Vikker  5349,  Blandsæd  til  Modenhed  14,327,  til  Grøntfoder 
7252,  Kartofler  1361,  andre  Rodfrugter  5338,  andre  Handelsplanter  128 
og  Spergel  og  Lupiner  114);  af  Agermarken  henlaa  til  Afgræsning,  Høslæt, 
Brak,  Eng,  Fælleder  m.  m.  111,811  Td.  Ld.,  hvoraf  Afgræsnings-  og  Høslæt- 
arealet udgjorde  66,300  Td.  Ld.  Fladeindholdet  af  Have  var  4122,  af 
Skov  35,756,  af  Moser  og  Kær  4929,  af  Heder  460,  af  Flyvesand  161, 
af  Stenmarker  465,  af  Byggegrunde  og  Gaardspladser  2651,  af  Hegn, 
Veje,  Vandareal  m.  m.  6336  Td.  Ld.  I  øvrigt  skal  det  fremhæves,  at 
Hvededyrkningen  er  meget  udbredt  i  dette  Amt  og  er  langt  større  end  i 
Sjællands  andre  Amter,  ligesom  det  i  hele  Landet  kun  staar  tilbage  for  Maribo 
Amt  i  denne  Henseende;  ogsaa  Bygavlen  er  temmelig  udbredt,  medens  det  med 
Rug  besaaede  Areal  er  forholdsvis  mindre  end  i  Sjællands  andre  Amter.  Dyrk- 
ningen af  Ærter  og  Vikker  er  meget  almindehg;  ogsaa  paa  dette  Omraade 
staar  Præstø  Amt  sammen  med  Maribo  Amt  over  de  andre  Amter.  Bland- 
sædsarealet  er  meget  betydeligt,  medens  det  med  Kartofler  beplantede  Areal 
er  meget  ringe  —  mindre  end  i  ethvert  andet  Amt  i  Landet.  Dyrkningen 
af  „andre  Rodfrugter",  hvorunder  gaar  Sukkerroer,  var  allerede  ret  almin- 
delig i  1888,  men  dette  særlige  Forhold  skyldes  dog  hovedsagelig  Møenbo 
Herred.  Afgræsnings-  og  Engarealet  er  forholdsvis  betydeligt,  særlig  det  sidste, 
ligesom  dette  Amt  har  det  største  Haveareal  paa  Øerne  næst  efter  Odense  Amt. 

Af  Husdyr  fandtes  ^^/^  1893:  23,704  Heste,  93,946  Stkr.  Hornkvæg 
(deraf  62,508  Malkekøer),  30,010  Faar,  69,432  Svin  og  2454  Geder. 
Antallet  af  Kreaturer  er  forholdsvis  stort  i  Præstø  Amt ;  hvad  Kreaturstyrken 
angaar,  staar  dette  af  Øernes  Amter,  lige  med  Sorø  Amt  og  kun  tilbage  for 
Holbæk  Amt,  naar  Befolkningstætheden  bruges  som  Maalestok,  men  med  Are- 
alet som  Maalestok  tillige  for  Fyns  to  Amter.  Det  er  særlig  Antallet  af 
Svin  og  Hornkvæg,  som  er  stort ;  derimod  er  Hesteavlen  og  navnlig  Faare- 


762  Præstø  Amt. 

avlen  kun  ringe,  medens  Gedeholdet  er  ret  udbredt.  Af  Hingstene  høre 
ligesom  i  Sjællands  fleste  Amter  forholdsvis  mange  til  Frederiksborg-Racen, 
men  der  er  ogsaa  en  Del  af  jydsk  Race;  af  Tyrene  hører  den  aldeles  over- 
vejende Del  til  den  røde  danske  Malkerace;  dog  findes  der  ogsaa  en  Del  af 
jydsk  Race  og  af  Korthornsracen.  Blandt  Væderne  er  Dishleyracen  for- 
holdsvis stærkt  repræsenteret.  Fjerkræavlen  er  ret  udbredt  navnlig  for 
Høns  og  Kalkuners  Vedkommende.  Der  fandtes  217,275  Høns,  168,033 
Kyllinger,  desuden  7147  Kalkuner,  44,658  Ænder  og  5214  Gæs.  Antallet 
af  Bistader  er  ogsaa  betydeligt;  i  alt  fandtes   6231. 

Det  hele  Ager  og  Engs  Hartkorn  sammenlagt  med  det  halverede  Skov- 
skyldshrtk.  (630  Td.)  udgjorde  Vi  1895:  28,597  Td.;  deraf  var  Købstæ- 
dernes ansat  til  557  Td.  Hartkornet  i  Landdistrikterne  fordelte  sig  saaledes, 
at  der  fandtes  124  større  Landbrug  paa  12  Td.  Hrtk.  og  derover  med 
i  alt  5192  Td.,  4344  Bøndergaarde  (1  —  12  Td-  Hrtk.)  med  19,935  Td., 
9541  Huse  (under  1  Td.  Hrtk.)  med  2287  Td.,  samt  forskellige  andre 
Jordlodder  med  i  alt  626  Td.  Hrtk.  Endvidere  var  der  i  alt  2102  jord- 
løse Huse  i  Amtet.  Af  samtlige  Gaarde  vare  1947  med  12,527  Td.  Hrtk. 
Selvejergaarde,  1938  med  9859  Td.  Hrtk.  Arvefæstegaarde  med 
Ret  til  at  sælge  og  pantsætte.  Desuden  fandtes  581  alm.  Fæstegaarde  paa 
Livstid  med  2728  Td.  Hrtk.  og  2  Arvefæstegaarde  uden  Ret  til  at  sælge 
og  pantsætte  med  13  Td.  Hrtk.  Af  Husene  vare  6684  med  1334  Td.  Hrtk. 
Selvejer-  og  Arvefæstehuse,  hvoraf  733  jordløse.  Af  Fæste-  og 
Lejehuse  fandtes  4959  med  953  Td.  Hrtk.  (af  disse  vare  1369  jordløse). 
Inden  for  Gaardbruget  er  Selvejet  naturligvis  mest  udbredt,  men  Arvefæste 
er  dog  temmelig  almindeligt;  dette  Amt  er  saaledes  blandt  alle  Landets 
Amter  det,  som  tæller  flest  Arvefæstegaarde  efter  Frederiksborg  og  Kjøben- 
havns Amter.  Ligeledes  tæller  det  af  alle  Sjællands  Amter  flest  alm.  Fæste- 
gaarde paa  Livstid,  medens  Hartkornstilhggendet  staar  tilbage  for  Sorø  Amt; 
ogsaa  inden  for  Husbruget  er  Fæste  og  Leje  ret  almindeligt,  og  det  gælder 
baade  Huse  med  og  uden  Jord. 

Folketallet  var  V2  1890:  100,649  (1801:  54,421,  1840:  74,721, 
1860:  89,224,  1880:  101,169);  deraf  havde  Købstæderne  13,840  og 
Landdistrikterne  86,809.  Amtet  er  noget  svagere  befolket  end  for  Øerne 
i  Gennemsnit,  idet  der  kommer  3312  paa  1  □  Mil  (60, jg  paa  1  □  Km.). 
Inddeler  man  Befolkningen  i  Næringsklasser,  saaledes  at  til  hver  Klassse 
ikke  alene  regnes  Forsørgere,  men  ogsaa  hele  deres  Husstand,  viser  det  sig, 
at  6350  levede  af  immateriel  Virksomhed  (Embeds-  og  Bestillingsmænd, 
Læger,  Lærere,  Sagførere,  Videnskabsmænd  etc),  49,901  hørte  til  Jord- 
brugernes Klasse,  269  til  Gartnernes,  1370  til  Fiskernes,  21,414  til  de 
industridrivendes,  5316  til  de  handlendes,  1299  til  de  søfarendes;  endelig 
var  der  9418,  som  henhørte  til  Gruppen  „andre  Erhverv",  2720  levede  af 
deres  Midler,  og    2592  vare  under  Fattigvæsenet.    Forholdsvis  set  er  dette 


Præstø  Amt.  763 

Amt  det  blandt  Landets  Amter,  som  tæller  de  færreste  Personer,  der  leve 
af  deres  Midler.  Søfart  og  Fiskeri  spille  en  noget  større  Rolle  her  end  i 
Sjællands  andre  Amter  —  bortset  fra  Frederiksborg  Amt. 

Amtskommunens  finansielle  Forhold  i  Aaret  ^j^^  1895 — ^Vs  1896. 
Af  Indtægtsposterne:  Udskrivningen  paa  Amtsraadskredsens  Hartkorn  ud- 
gjorde 287,162  Kr.  (10,24Kr.  pr.  Td.  Hrtk.),  lignet  paa  Kommunerne  40,000 
Kr.,  Bidrag  fra  Købstæderne  2298  Kr.,  ekstraord.  Statsbidrag  (Lov  ^^/^  1895) 
34,830  Kr. ;  af  Udgiftsposterne  vare  de  væsentligste:  Vejvæsenet  147,804, 
Medicinalvæsenet  80,044,  Justits-,  Politi-  og  Fattigvæsen  51,85  7,  Amts- 
skolefonden  28,042,  Dyrlægevæsen  samt  smitsomme  Sygdomme  hos  Hus- 
dyrene 8822  Kr. ,  til  Jærnbaneanlæg  70,000  Kr.  Amtsrepartitionsfonden 
ejede  ^^/g  1896  i  Kapitaler  369,853,  i  faste  Ejendomme,  som  ikke  give 
Udbytte,  7  74,951  og  skyldte  452,337  Kr.  bort.  Amtsfattigkassen  udredede 
samme  Aar  til  døvstummes  Oplæring  2790,  til  sindssyges  og  Idioters  Be- 
vogtning og  Underhold  15,523  og  fik  sine  væsentligste  Indtægter  fra: 
Renter  af  Aktiver  1688,  Bidrag  efter  Plakat  ^/^  1845:  1263,  Vé  P^t. 
Afgift  1803  samt  Forstrækning  fra  Amtsfonden  17,000  Kr.  Amtsfattig- 
kassen ejede  56,367  Kr.  i  Panteobligationer,  og  skal  aarlig  fra  1868  i  31 
Aar  forrente  og  afdrage  et  Laan  paa  37,200  Kr.  til  Tvangsarbejdsanstalten 
med  1200  Kr.  —  Med  Hensyn  til  Købstædernes  finansielle  Forhold  hen- 
vises til  Afsnittene  for  hver  enkelt  By.  —  For  Sognekommunerne  an- 
føres af  Indtægterne  følgende:  de  paahgnede  Skatter  udgjorde  1894  paa 
Hartkornet  538,064  Kr.  (gennemsnitlig  19,^9  Kr.  pr.  Td.  Hrtk.),  paa  Formue 
og  Lejlighed  243,341  Kr. ;  Indtægt  af  Aktiver  var  52,861  Kr.,  Afgifter  efter 
Næringsloven  28,388  Kr. ;  desuden  udrededes  Naturalarbejde  uden  for  Paa- 
ligningen  til  Beløb  af  65,647  Kr.  De  væsentligste  Udgifter  vare:  Fattig- 
væsen 248,974,  Skolevæsen  248,940,  Alderdomsunderstøttelse  160,804 
(deraf  68,402  i  Tilskud  fra  Staten),  Vejvæsen  106,059  Kr.  Sognekommu- 
nerne ejede  i  Slutn.  af  1894:  i  Kapitaler  97,229,  i  faste  Ejendomme  2,943,445 
og  skyldte  1,015,865  Kr.  bort.  Under  Sogneraadets  Bestyrelse  stode  Legater 
til  et  samlet  Beløb  af  42,345  Kr.  —  Med  Hensyn  til  Beskatningen 
skal  anføres,  at  dette  Amts  Paaligning  pr.  Td.  Hrtk.  er  den  laveste  blandt 
Sjællands  Amter;  særlig  er  Paaligningen  til  Amtskommunen  betydelig  lavere 
end  i  de  andre  Amter. 

Amtet  bestaar  af  Købstæderne :  Præstø^  Storehedinge^  Næstved,  Vording- 
borg og  Stege  og  Herrederne :  Bjeverskov,  Stevns^  Fakse ^  Tybjærg^  Hammer, 
Baarse  og  Møenbo.  Amtets  samtlige  Landkommuner  danne  eet  Amts- 
raadsdistrikt,  der  har  9  valgte  Medlemmer.  Amtet  har  i  alt  70  Sogne- 
kommuner. 

Amtet  udgør  en  Del  af  3.  Landstingskreds  og  har  6  Folketings- 
kredse. 

I  gejstlig  Henseende  hører  Amtet  under  Sjællands  Stift  —  undtagen 


764  Præstø  Amt. 

Øen  Bogø,  der  hører  under  Falsters  Provsti  i  Laaland-Falsters  Stift  —  og 
indbefatter  3  Provstier:  ^)  Fakse,  Bjeverskov  og  Stevns  Herreders  Provsti 
(hvortil  høre  alle  disse  Herreders  Sogne  undt.  Lellinge,  der  hører  til  Tune 
og  Ramsø  Herreders  Provsti  i  Kbhvs  Amt);  ^)  Tybjærg  og  Hammer  Pierre- 
ders Provsti,  der  indbefatter  samtlige  Sogne  i  disse  Herreder  —  undt. 
Kastrup,  der  hører  til  Baarse  og  Møenbo  Herreders  Provsti  —  samt  Broby, 
Testrup  og  Gunderslev  Sogne  i  Sorø  Amt ;  ^)  Baarse  og  Møenbo  Herreders 
Provsti,  der  indbefatter  alle  disse  Herreders  Sogne  —  undtagen  Bogø,  der 
som  ovenfor  nævnt  hører  til  Falsters  Provsti  —  og  Kastrup  Sogn  i  Hammer 
Herred. 

I  jurisdiktionel  Henseende  omfatter  Amtet,  foruden  de  5  Købstads- 
jurisdiktioner,  8  Land  jurisdiktioner:  ^)  Bjeverskov  Herred,  der  kun 
omfatter  Sognene  Gjørslev  og  Vollerslev;  ^)  Vallø  Birk,  til  hvilket  høre 
alle  de  andre  Sogne  i  Bjeverskov  Herred  (ogsaa  Ejby  og  Højelse  S.  af 
Ramsø  Hrd.,  Kbh.  Amt);  ^)  Stevns  og  Fakse  Herreder,  der  omfatte  hele 
Stevns  Hrd.  og  5  Sogne  i  Fakse  Hrd. ;  ^)  Bregentved  og  Gisselfeld  Birk, 
hvortil  høre  Sogne  af  Fakse,  Tybjærg  og  Hammer  Herreder  (ogsaa  nogle 
Sogne  af  Ringsted  Hrd.,  Sorø  Amt);  ^)  Tybjærg  Hrd.,  hvortil  hører  største 
Delen  af  Tybjærg  Hrd.  (og  Herlufsholm  Sogn);  ^)  Vordingborg  nordre  Birk, 
hvortil  hører  største  Delen  af  Baarse  Hrd.;  ")  Vordingborg  søndre  Birk, 
hvortil  høre  Dele  af  Baarse  og  Hammer  Hrd. ;  ^)  Møenbo  Herred,  hvortil  høre 
alle  Sognene  i  dette  Hrd.  undtagen  Bogø,  som  hører  under  Stubbekjøbing 
Herreds  Jurisdiktion. 

Amtet  hører  til  2.  Udskrivningskreds  og  til  søndre  sjællandske 
Fysik  at;  der  er  5  Lægedistrikter:  ^)  Tryggevælde  eller  Storehedinge, 
^)  Næstved  (hvortil  hører  Øster  Flakkebjærg  Hrd.  i  Sorø  Amt),  ^)  Vording- 
borg, ^)  Præstø,  og  ^)  Møens.  Med  Hensyn  til  Oppebørselen  af  Skatter 
danner  Amtet  to  Amtstuedistrikter:  Præstø  Amts  sjællandske  Distrikt 
(Vordingborg,  med  Filial  i  Fakse)  og  Møens  Distrikt  (Stege).  Amtet  har 
for  Tiden  11  Branddirektorater:  6  for  Købstæderne  og  5  for  Land- 
distrikterne. 

Præstø  Amt  bestod  fra  1660  af  Tryggevælde  Amt,  der  indbefattede  Stevns,  Fakse 
og  Bjeverskov  Herreder,  Vordingborg  Amt,  hvortil  hørte  Tybjærg,  Hammer  og 
Baarse  Herreder  (1660 — 65  dannede  dog  Sognene  Jungshoved,  Allerslev  og  Skibbinge 
af  Baarse  Hrd.  og  Øen  Nyord  af  Møens  Hrd.  et  eget  Amt:  Jungshoved  Amt),  og 
Møens  Amt,  der  omfattede  Oen  Møen  (og  fra  1689  ogsaa  Bogø);  1750  sammen- 
lagdes Tryggevælde  og  Vordingborg  Amter,  og  1803  forenedes  ogsaa  Møens  Herred, 
tillige  med  de  5  Købstæder,  med  dem,  saa  at  det  nuv.  Præstø  Amt  var  dannet. 

Litt. :  O.  D.  Liitken,  Præstøe  Amt,  beskrevet  efter  Opfordr,  af  Landhusholdnings- 
selskabet, Kbh.  1839. 


Præstø 


øbstaden  Præstø  ligger  i 
Baarse  Herred  under  55^ 
V  24"  n.  Br.  og  under 
0031'41"  v.L.  forKbh. 
(beregnet  for  Kirketaar- 
nets  vestl.  Gavl).  Byen 
ligger  meget  smukt  paa 
en  Halvø,  der  tidligere 
har  været  en  0,  og  som 
i  nordøstlig  Retning  sky- 
der ud  i  den  inderste  Vig 
af  Præstø  Fjord  og  mod 
S.  begrænses  af  Tubæk 
Aa ;  i  øvrigt  er  den  om- 
given af  et  med  større 
og  mindre  Skove  be- 
vokset, til  Dels  stærkt 
kuperet  Terræn,  fra  hvis 
Højder  der  paa  flere 
Steder  er  vid  Udsigt  over  Fjorden  og  Fakse  Bugt  med  dens  Kyster.  Det 
højeste  Punkt  i  Byen,  ved  Raadhuset,  er  omtr.  25  F.,  8  M.,  over  Havet. 
Afstanden  fra  Kjøbenhavn  er  omtr.  10,  fra  Næstved  3,  fra  Vordingborg 
2^/4,  fra  Fakse  2^2  og  fra  Kjøge  S^/g  Mil.  Byens  Udstrækning  fra  V. 
til  0.  er  meget  stor  i  Forhold  til  dens  Størrelse,  omtr.  1500  AL,  medens 
den  fra  N.  til  S.  højst  er  4 — 500  Al.  Hovedgaden,  Algade,  til  hvilken  man 
kommer  ad  Landevejen  fra  Vordingborg,  er  alene  1320  AL;  ved  tre  Smaa- 
gader  forbindes  denne  Gade  med  Byens  anden  større  Gade,  Grønnegade,  fra 
hvilken  der  atter  gaar  to  Stræder  mod  N.  til  Havnevejen.  Det  rummelige 
Torv  dannes  ved  en  Udvidelse  af  Grønnegade.  Byens  Gader  ere  meget 
godt  brolagte,  og  den  har  i  de  senere  Aar  faaet  flere  ret  anselige  Byg- 
ninger; men  der  hviler  ikke  noget  Særpræg  over  den,  og  paa  Grund  af 
store  Ildebrande  er  der  ikke  bevaret  gamle  Bygninger,  i  alt  Fald  ingen  fra 
Tiden  før   17  50. 

Præstø  Købstadgrund  udgjorde  1897  619,826  □  Al.  (noget  over 
44  Td.  Ld.),  Markjorderne,  det  saakaldte  Oredrev,  omtr.  1,960,000  □ 
Al.  (140  Td.  Ld.).  Til  Byens  Markjorder  høre  to  Holme  i  Fjorden,  Store 
Holm  og  Lille  Holm.  Byen  havde  1897  2  Gader  og  8  Stræder,  1  Torv 
og  1  Havneplads.  Husenes  Antal  var  ved  Folketællingen  1890  175 
(Jan.  1897  var  der  i  alt  194,  deraf  paa  Byens  Grund  164).  Hele  det 
ved  Matrikuleringen  opmaalte  Fladeindhold  af  Byen  med  tilhørende  Mark- 
jorder var  1888  184  Td.  Ld.;  deraf  vare  besaaede  74,  Afgræsning,  Høslæt, 
Brak,   Eng    m.  m.    65,    Have  22,   Byggegrunde   12  og  Hegn,  Veje,  Vand- 


766  Præ  tø  Amt. 

areal  m.  m.  11  Td.  Det  saml.  Hartkorn  for  Byen  og  Markjorderne  var 
Vi  1895    14,8  Td.;  ^^^^^  ^^^^^   1:5  Td.  ^il   1    Gaard. 

Bygningernes  saml.  Brand  forsikringssum  var  1.  April.  1897  1,944,617 
Kr.  (Antal  af  Forsikringer   195). 

Med  Præstø  Købstads  Kommune  er  forenet  et  Landdistrikt,  som  be- 
staar  af  Hovedgaarden  Nysø  (se  S.  7  73)  foruden  en  nærliggende  Gaard, 
samt  en  Del  Fæste-  og  Lejehuse.  Landdistriktets  Fladeindhold  udgjorde 
1888  647  Td.  Ld.,  hvoraf  211  vare  besaaede  og  213  vare  Afgræsning 
osv.,  20  Have,  180  Skov,  6  Byggegrunde  og  17  Hegn,  Veje,  Vandareal 
m.  m. ;  det  saml.  Hrtk.  var  ^^  1895  48,^  Td.  Landdistriktet  har  Kommu- 
nalvæsen —  særlig  Skole-  og  Fattigvæsen  —  fælles  med  Købstaden  og  har 
intet  særskilt  Sogneraad,  men  er  repræsenteret  i  Købstadens  Byraad  (ved 
kgl.  Reskr.  af  ^^/^g  1874  indlemmedes  nogle  Ejendomme  af  Landdistriktet 
i  Købstaden). 


Af  Byens  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  mærkes 
følgende : 

Kirken,  ved  den  østl.  Ende  af  Algade,  paa  den  sydlige  Del  af  den 
saakaldte  Klosternakke,  bestaar  af  et  ældre  Parti,  Skib  med  Korafslutning, 
og  en  Tilbygning  mod  S.,  der  gaar  over  hele  det  ældre  Partis  Længde, 
samt  et  Taarn  ved  det  sidstes  Vestende.  Den  ældre  Del,  for  en  Tid  St. 
Antonii  Klosterkirke  (se  S.  7  72),  er  opført  væsentlig  af  røde  Mursten  (nu 
dækket  med  tyk,  rødmalet  Puds  med  Murstensinddehng) ;  Skibet,  der  har 
5  ulige  brede,  spidsbuede  Krydshvælvinger,  har  oprindelig  haft  4  store, 
spidsbuede  Vinduer  paa  hver  Langside;  men  Vinduerne  mod  S.  ere  nu  til 
Dels  nedbrudte  indtil  Gulvet,  saa  at  der  er  dannet  store,  spidsbuede  Aab- 
ninger  ind  til  Tilbygningen;  mod  N.  ere  to  af  Vinduerne  tilmurede;  paa  denne 
Side  ses  nær  ved  Vestenden  Spor  af  en  tilmuret  Dør.  I  den  nj^este  Tid  er 
det  gamle  Kor  blevet  indrettet  til  Sakristi,  idet  Korbuen  tilmuredes  og  Buen 
ind  til  Tilbygningen  lukkedes  med  en  Dør;  det  derved  opstaaede  firkantede 
Rum  dækkedes  med  et  fladt  Bræddeloft  (hvorover  der  er  Materialkammer). 
I  den  syvsidede  Korafslutning  er  der  under  Gulvet  Gravkælder,  hvis  Hvæl- 
vinger naa  op  over  Kirkens  Gulv.  Korets  5  østlige  Vinduer  ere  ligeledes  i 
den  nyeste  Tid  tilmurede.  Taarnets  nederste  Rum,  der  nu  er  indrettet  til 
Vaabenhus,  har  spidsbuet  Krydshvælving  og  har  oprindelig  aabnet  sig  ind 
til  Skibet  med  en  stor  Spidsbue;  men  den  er  nu  tilmuret  og  forsynet  med 
en  fladbuet  Dør.  Taarn  et  har  takkede  Gavle  mod  Øst  og  Vest;  det  har 
tidligere  haft  Trappehus  paa  Nordsiden  med  muret  Vindeltrappe,  nu  er  der 
et  nyt  Trappehus.  Tilbygningen  (maaske  opført,  da  Klosteret  blev  ned- 
brudt) er  ligeledes  opført  af  røde  Mursten  med  tre  spidsbuede  Krydshvælvinger, 
over  hver  af  hvilke  der  er  opført  et  særskilt  Tag  paa  tværs  af  det  ældre 
Partis  Tag,  saa  at  der  mod  S.  frertikommer  tre  Gavle,  der  ere  kamtakkede 
og  forsynede  med  Felter  og  Blindinger.  Af  Tilbygningens  6  oprindelige, 
store,  spidsbuede  Vinduer  mod  S.  er  det  ene  tilmuret;  ligeledes  har  den 
et  Vindue  i  V.  og  et  i  0.,  det  sidste  nu  tilmuret;  den  østlige  Del  af  Til- 
bygningen er  nu  Kor. 

Den  udskaarne,  malede  og  forgyldte  Altertavle  med  Figurer  og  Reliefs 
(i  Midtfeltet  Nadveren,  Christus    i  Gethsemane,  Korsfæstelsen,  Opstandelsen 


Præstø. 


767 


og  Himmelfarten)  er  fra  165  7,  skænket  af  Borgmester  Laurids  Nielsen  og 
Hustru  og  er  maaske  forfærdiget  af  Abel  Schrøder  i  Næstved.  Prædike- 
stolen, som  staar  i  en  af  Buerne  mellem  de  to  Dele  af  Kirken,  er  et  godt 
Renæssancearbejde,  skænket  1631  af  Chr.  Grubbe  til  Lystrup.  Døbefonten, 
der  staar  i  den  gamle  Kirkes  østl.  Ende,  er  af  Kamp;  Messingfadet  er 
skænket  1621  af  Karen  Sørensdatter  til  Minde  om  hendes  2.  Mand,  Borg- 
mester og  Tolder  Jacob  Christoffersen  Viborg  (f  1619);  den  Trædøbefont, 
hun  samtidig  skænkede,  blev  benyttet  indtil  de  sidste  Aars  Restauration, 
da  den  maatte  vige  Pladsen  for  den  gamle  Døbefont;  den  findes  endnu 
i  Kirken.  I  Taarnet  hænge  tre  Klokker,  hvoraf  de  to  smaa  med  Antonius- 
korset  ere  fra  Klostertiden ;  den  ene  af  dem  er  støbt  af  Fastenove  1519; 
den  tredje  Klokke  er  skænket   1654  af  ovennævnte  Laurids  Nielsen. 

Kirken    er    meget    rig    paa    Epitafier    og    Ligsten,    hvilke  sidste   desværre 


Præstø  Kirke. 


næsten  alle  ligge  i  Gulvene  og  derfor  slides  stærkt  (mange  Sten  ere  borttagne 
fra  Kirken  i  19.  Aarh.  og  benyttede  til  Trapper  i  Byen).  Af  Epitafier 
nævnes  :  Paa  Væggen  bag  Døbefonten  et  af  Træ  med  Maleri  over  oven- 
nævnte Laurids  Nielsen  (f  1636),  Fader  til  Jens  Lauridsen  til  Nysø,  og 
Hustru  Elisabeth  Jensdatter  (f  1653)  samt  Børn.  Paa  nordl.  Væg  smstds. 
Epitafium  over  Sognepræst  Peder  Winsløw  (f  1705).  Paa  en  af  Pillerne  i 
Tilbygningen  et  større  Epitafium  (Kirkens  bedste  Renæssancearbejde)  over 
Karen  Sørensdatter  og  hendes  3  Mænd,  Borgmester  og  Tolder  Niels  Jensen 
(t  1605),  Borgmester  og  Tolder  Jac.  Christoffersen  Viborg  (se  ovfr.)  og  en 
Borger  Jens  Eriksen,  samt  hendes  Datter.  Paa  den  sydl.  Væg  sammesteds 
Epitafium  over  Raadmand  Svend  Nielsen  og  hans  Hustru,  fra  1631.  I 
Koret  hænger  et  slet  Maleri  over  Sognepræst  Lars  Rasmussen  (f  1587;  se 
om    ham   Ny  Kirkeh.  Saml.  II  S.  615).  —  Af  Ligsten  nævnes:  i  Sakri- 


7  68  Præstø  Amt. 

stiet  en  karakteristisk  Ligsten  over  Sognepræst  Anders  Andersen,  en  af  de 
første  Præster  efter  Reformationen;  han  havde  været  Munk  i  Klosteret, 
hvorfor  han  paa  Stenen  er  fremstillet  med  Antoniuskorset  paa  Brystet;  han 
var  den  første  Præst,  der  havde  Skibbinge  til  Anneks  (se  om  ham  Kirkeh. 
Saml.  II  101,  Ny  Kirkeh.  Saml.  II  756,  Personalh.  Tidsskr.  II  S.  3,  76 
og  368).  Smstds.  to  Ligsten  over  Sognepræst  Lars  Rasmussens  Forældre, 
Rasmus  Mikkelsen  (Portrætfigur  med  Økse  og  Pung),  f  1554,  og  Anne 
Siorsdatter,  f  15  71.  I  en  af  Buerne  mellem  Kirken  og  Tilbygningen  ligger 
en  Ligsten  over  Corfits  Rønnov,  Ridder,  f  1490,  og  hans  Hustru  Birgitte, 
med  deres  adelige  Vaaben.  I  den  gamle  Kirke  ere  opstillede  Ligsten  over 
Sognepræsterne  Laur.  Klein,  f  155  7,  den  sidste  Præst  i  Skibbinge,  Mads 
Jacobsen,  f  1623,  og  Ole  Olsen  Borch,  f  1631;  i  Gulvet  ligge  et  Par  store 
Ligsten  over  ovennævnte  Laur.  Nielsen  og  Hustru  og  over  hans  Familie  (med 
Portrætfigurer).  Desuden  findes  en  Del  Ligsten  over  Borgmestre,  Toldere  og 
Borgere.  I  Kirken  er  der  3  Messinglysekroner;  paa  den  ene  staar,  at  der- 
under er  begravet  Hans  Erichsen  Maarup,  f  1740,  og  Hustru.  I  den 
vestl.  Ende  af  Tilbygningen  er  et  nyt  Pulpitur  med  Orgel.  —  I  Grav- 
kælderen, der  er  indrettet  1671  af  Jens  Lauridsen  til  Nysø,  staa  en  Del 
Kister,  hvori  hvile  bl.  a.  Jens  Lauridsen  selv,  f  1689,  og  hans  Hustru  Bar- 
bara Wilders,  flere  af  deres  Børn,  Kommerceraad  J.  N.  Voigt  til  Nysø,  f  1743, 
og  Hustru  og  Generallieutenant  Peter  Kaasbøll,  f  1 767.  (  V. Ingerslev,  Gravskr. 
og  Inskriptioner  i  P.  Kirke,  i  Personalh.  Tidsskr.  II,  S.  1   fl.). 

Paa  Kirkegaarde n,  der  omgiver  Kirken,  ligger  bl.  a.  begraven  Digteren 
Nicolai  Bierfreund  Søtoft,  Præst  i  Præstø  1823 — 35,  f  som  Præst  i  Øster 
Egesborg   1844. 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv,  er  ansat  en  Sognepræst,  der  tillige  er 
Præst  ved  Annekset  Skibbinge.  —  Kirken  ejer  i  Obligationer  og  rede  Penge 
omtr.  5500  Kr.;  dens  aarlige  Indtægter  ere  omtr.  1500  Kr.,  og  den  har  i 
Reglen  et  lille  Overskud ;  den  har  ingen  Gæld. 

Raad-,  Ting-  og  Arresthuset,  paa  Torvet,  er  opført  1823  af  Grund- 
mur i  to  Stokværk  (det  tidligere  Raadhus,  af  Bindingsværk,  laa  omtr.  paa 
samme  Sted);  Frontespicen  er  tilbygget  1868;  Arresthuset  med  9  enkelte 
Celler  og  en  fælles  Celle,  er  opført  i  1840'erne.  Bygningerne,  der  inde- 
holde, foruden  Retslokaler,  en  Sal  til  Byraadets  Møder,  Lokaler  for  Forligs- 
kommissionen,  Arrestlokaler  og  Bolig  for  Arrestforvareren  samt  Sprøjtehus, 
ejes  af  Præstø  Amtskommune  med  ^/^  og  Præstø  Købstad  med  '^\^  og  ere 
brandforsikrede   for  22,080  Kr. 

Byens  kommunale  Skolevæsen  har  (if.  Skoleplan,  approb.  af  Min, 
^^/s  1876)  tre  Afdelinger:  Forberedelsesskolen,  Borgerskolen  og  Realskolen 
(den  sidste  for  betalende  Elever).  Forberedelses-  og  Borgerskolen, 
i  den  østlige  Del  af  Grønnegade,  er  opført  1895 — 96  efter  Tegning  af 
Arkitekt  Wilsbech  i  eet  Stokværk  med  Kvist ;  den  indeholder  bl.  a.  6  Klasse- 
værelser og  en  Gymnastiksal.  Realskolen  benytter  den  gamle  Borgerskole- 
bygning i  en  Bagbygning  i  den  østl.  Ende  af  Algade;  den  indeholder  3 
Klasseværelser,  et  Værelse  til  Samlinger  og  et  Arkivværelse;  desuden  er 
der  til  Gaden  1896  opført  en  to  Stokværk  høj  Bygning  (Arkitekt  Wilsbech), 
der  indeholder  Lærerboliger  og  et  Klasseværelse.  Forberedelsesskolen  har  3 
Klasser  med  Fællesundervisning  for  Drenge  og  Piger;  Borgerskolen  har  1 
Klasse  for  Fællesundervisning,  1  Drenge-  og  1  Pigeklasse;  Realskolen  har 
4  Klasser,  alle  med  Fællesundervisning  og  med  Præliminæreksamen  til  Maal 


Præstø.  769 

(afholdes  første  Gang  1898).  Det  for  Skolerne  fælles  Lærerpersonale  bestaar 
af  1  Inspektør,  3  Lærere  (hvoraf  1  tillige  er  Kordegn,  1  Organist),  1  Time- 
lærer, der  tillige  er  ordineret  Medhjælper  for  Sognepræsten,  2  eksaminerede 
Lærerinder,  1  Timelærerinde,  1  Gymnastiklærer  og  1  Gymnastiklærerinde. 
Forberedelses-  og  Borgerskolen  havde  -^/g  1897  154,  Realskolen  48  Elever.  — 
Teknisk  Skole  (stiftet  1860  af  Haandværkerforeningen) ,  der  tidligere 
benyttede  Borgerskolens  Lokaler,  er  opført  1891  efter  Tegn.  af  Arkitekt 
Wilsbech  i  to  Stokværk  i  Jomfrustræde;  den  faar  Tilskud  fra  Stat  og  Kom- 
mune og  indeholder  bl.  a.  6  Klasseværelser.  —  Desuden  er  der  en  privat 
Pigeskole  (opf.   1884). 

Fattighuset  og  den  dermed  forbundne  Arbejdsanstalt,  i  den  østl. 
Ende  af  Algade,  er  opført  1881  og  har  Plads  for  38  Lemmer.  Sygehuset, 
i  Jomfrustræde,  er  opført  1864  i  et  Stokværk  og  aabnet  1866  (paa  en  af 
Grev  Raben-Levetzau  til  Beldringe  skænket  Grund,  hvorfor  Beboerne  af 
Beldringe  og  Lekkende  Godser  have  samme  Ret  til  Indlæggelse  som  Præstøs 
Indb.) ;  det  har  10  Senge  og  er  paa  3  Sider  omgivet  af  Have.  —  Post- 
huset og  Telegrafstationen,  i  Algade,  er  opført  1893.  Toldboden,  paa 
Havnepladsen,  er  opført   1855. 

Den  borgerlige  Velgørenheds  Stiftelse  i  Præstø,  i  Grønnegade, 
er  oprettet  af  Borgere  i  Præstø  ^5  1852.  I  Stiftelsen,  der  ejer  i  Kapitaler 
omtr.  12,500  Kr.,  og  hvis  Bygning  er  assureret  for  18,000  Kr.,  er  der 
Fribolig  for  8  trængende  Enker,  som  foruden  Brændsel  faa  50  Kr.  aarlig.  — 
Præstø  Asyl,  i  Grønnegade,  er  stiftet  ^7ii  ^^69  af  Borgere  i  Præstø;  i 
Asylet,  som  er  assureret  for  3140  Kr.,  og  som  ejer  i  Obligationer  omtr.  2500 
Kr.,  er  der  Plads  for  30  Børn. 

Lige  uden  for  den  vestl.  Indgang  til  Byen  er  1891  opført  Missions- 
huset „Emaus". 

I  den  østl.  Ende  af  Byen,  paa  Klosternakke  N.  for  Kirken,  ligger  Lyst- 
anlægget Frederiksminde^  der  ejes  af  Kommunen;  i  Anlægget  er  der 
en  Pavillon  og  en  Buste  af  Fr.  VII,  rejst  1868.  —  Paa  Lille  Holm, 
der  tilhører  Kommunen  (ligesom  en  Del  af  Store  Holm),  har  der  i  de  senere 
Aar  dannet  sig  en  stor  Maagekoloni,  som  fredes. 


Indbyggernes  Antal  var  efter  Folketællingen  1.  Febr.  1890  i  Byen: 
1500;  1801  havde  den  480,  1840:  784,  1860:  1298,  1880:  1460  Indb.  — 
Landdistriktet  (se  S.  766)  havde  s.  Aar  114  Indb.  (1801:  131,  1840: 
188,   1860:    182,   1880:    144). 

Efter  Erhverv  fordeltes  Folkemængden  i  Byen  i  1890  i  følgende  Grupper, 
omfattende  baade  Forsørgere  og  forsørgede:  189  levede  af  immateriel  Virk- 
somhed, 617  af  Industri,  358  af  Handel  og  Omsætning,  52  af  Søfart,  32 
af  Fiskeri,  54  af  Jordbrug,  4  af  Gartneri,  medens  125  fordeltes  paa  andre 
Erhverv,  51  levede  af  deres  Midler,  14  nøde  Almisse,  og  4  hensade  i 
Fængsel.  —  I  Landdistriktet  var  Fordelingen  s.  Aar:  13  levede  af 
immat.  Virksomh.,  51  af  Jordbrug,  2  af  Gartneri,  3  af  Søfart,  30  af  Industri, 
9  af  Handel,  4  af  andre  Erhv.,  og  2  nøde  Almisse.  —  Paa  Grund  af  sit 
frugtbare  Opland  har  Byen  altid  haft  en  i  Forhold  til  sin  Størrelse  god 
Handel.  Den  ret  betydelige  Handel  med  Flæsk,  der  indtil  Beg.  af  1830'erne 
dreves,    især   paa   England,    er    dog    nu    ophørt;  ligeledes  er  Kornhandelen, 

Trap.    Danmark,  3.  Udg.    II.  49 


7  70  Præstø  Amt. 

især  med  Byg,  paa  Udlandet  betydelig  aftaget,  og  Byggen  gaar  nu  for  største 
Delen  til  indenlandske  Bryggerier.  Søfart  og  Fiskeri  ere  ret  vigtige  Erhverv ; 
Fiskeriet  (Aal,   Gedder  m.  m.)  foregaar  næsten  udelukkende  indenfjords. 

Af  fremmede  Varer,  der  fortoldedes  1896,  vare  de  vigtigste: 
Bomulds-  og  Linnedgarn  280  Pd.,  Bomulds-  og  Linnedmanufakturer  i  øvrigt 
4179  Pd.,  uldne  Manufakturvarer  2596  Pd.,  Vin  5153  Pd.,  andre  Spirituosa 
å  8^  270  Vrtlr.,  Humle  2443  Pd.,  Kaffe  17,932  Pd.,  Olier  33,000  Pd.,  Salt 
8019  Pd.,  Risengryn  og  Rismel  2600  Pd.,  Stenkul  7000  Td.  og  3,100,000 
Pd.,  toldpligtige  Metaller  og  Metalvarer  af  alle  vSlags  86,976  Pd.  samt 
Tømmer  og  Træ  580  Clstr.  og  2454  Kbfd.  Desuden  tilførtes  fra  andre 
indenlandske  Steder  en  Del  fortoldede  Varer. 

Ved  Udgangen  af  1896  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  40  Far- 
tøjer og  maalte  Baade  med  en  samlet  Størrelse  af  544  Tons.  I  uden- 
rigsk Fart  klareredes  for  Indgaaende  82  Skibe  med  4502  Tons  Gods,  for 
Udgaaende  49  Skibe  med  163  Tons  Gods.  I  indenrigsk  Fart  indkom  189 
og  udgik  220  Skibe  (af  hvilke  76  og  16  vare  Dampsk.)  med  henholdsvis 
4508  og  4516  T.  Gods. 

De  ordinære  Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde  1896,  efter  Fradrag 
af  Godtgørelser,  17,126  Kr.  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  1162  Kr., 
i  alt  18,288  Kr.  (2230  Kr.  mere  end  i  1895).  Brændevinsbrændings- 
afgiften  indbragte,  efter  Fradrag  af  Godtgørelser,  14,767  Kr.  (3323  Kr. 
mere  end  i  1895).  Det  producerede  Udbytte  var  173,400  Potter,  hvoraf 
300  udførtes  til  Udlandet. 

I  Præstø  afholdes  Marked  2.  Tirsdag  i  hver  Maaned  (Heste,  Kvæg, 
Faar  og  Svin). 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  nævnes:  Antonii  Bayersk-  og 
Hvidtølsbryggeri  (aarl.  Produkt,  omtr.  7000  Td.),  et  Damp  Save-  og  Høvle- 
værk (aarl.  Produkt,  omtr.  20,000  Kbfd.  haardt  Træ  foruden  Snedkerarbejde), 
et  Dampbrænderi  (aarl.  Produkt,  omtr.  200,000  Potter  Brændevin),  et  Jærn- 
støberi  og  Maskinfabrik  (omtr.   35  Arbejdere). 

I  Præstø  udgives    1   Avis:    „Præstø  Folkeblad". 

Kreaturholdet  var  ^^/^  1893  i  Byen  og  paa  Markjorderne:  114 
Heste,  46  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  39  Køer),  18  Faar,  86  Svin  og  15 
Geder,  i  Landdistriktet:  37  Heste,  131  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  105 
Køer),   3  Faar  og  84  Svin. 

Byens  Øvrighed  bestaar  af  en  Borgmester,  der  tillige  er  Byfoged  og 
Byskriver  samt  Birkedommer  og  Skriver  i  Vordingborg  nordre  Birk.  By- 
raadet  bestaar,  foruden  af  Formanden  (Borgmesteren),  af  7  valgte  Med- 
lemmer samt  af  Repræsentanter  for  Landdistriktet.  Følgende  staaende  Ud  valg 
ere  nedsatte :  a)  for  Forvaltningen,  b)  for  Havnevæsenet,  c)  for  Skolevæsenet, 
d)  for  Brolægnings-  og  Vejvæsenet,  e)  for  Fattigvæsenet,  f)  for  Mark-,  Vand-, 
Renovations-  og  Belysningsvæsenet. 

Med  Hensyn  til  de  finansielle  Forhold  nævnes  af  Indtægterne  i 
1895:  Skatter  26,815  (deraf  Grundskat  482,  Husskat  2614,  Formue-  og 
Lejlighedsskat  22,399,  Bidrag  fra  Landdistriktet  1320),  Afgifter  efter  Nærings- 
loven 1926,  Tilskud  fra  Staten  til  Alderdomsunderstøttelse  1158,  Indtægt 
af  Aktiver  2125,  ekstraord.  Statstilskud.  565  Kr.;  af  Udgifterne:  Bidrag 
til  Stat  5  7  5,  Bidr.  til  Amt  59,  Bidr.  til  Amtsskolefond  484,  Byens  Bestyrelse 
5  72,  Fattigvæsen  9628,  Alderdomsunderstøttelse  2944,  Skolevæsen  46,804, 


Præstø.  771 

Rets-  og  Politivæsen  3171,  Medicinalvæsen  2124,  Gader  og  Veje  12,488, 
Renlighed  334,  Gadebelysning  969,  Brandvæsen  706,  kirkelige  Formaal 
1805  Kr.  Kommunen  ejede  ^7i2  1895:  i  Kapitaler  38,509,  i  Ejendomme, 
som  give  Udbytte,  88,7  7  5,  i  Ejendomme,  som  ikke  give  Udbytte,  26,500 
Kr.  Kommunens  Gæld  var  90,314  Kr.  For  1897  er  Skatteprocenten  for 
Afgiften  paa  Formue  og  Lejlighed  6  pCt.  Den  anslaaede  Indtægt  er  omtr. 
466,500  Kr.,  deraf  er  skattepligtig  Indtægt  464,900  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme  ere:  ^1^  af  Raad-,  Ting-,  og  Arrest- 
huset (se  S.  768),  Borgerskolen,  Realskolen,  Lærerboligen,  Fattiggaarden, 
Sygehuset,  de  saakaldte  Nysøhuse  og  nogle  Jorder. 

Præstø  har  et  Brandkorps  (Vedt.  af  ^/jg  1873)  og  et  dermed  i  For- 
bindelse staaendé  Politikorps   paa   15   Mand. 

I  Sparekassen  for  Præstø  By  og  Omegn  (oprettet  ^/^q  1845)  var 
^^3  1895  Sparernes  saml.  Tilgodehavende  556,830  Kr.,  Rentefoden  3^/5  pCt., 
Reservefonden  110,424  Kr.,  Antal  af  Konti  772.  —  I  Sydsjællands 
Laane-  og  Sparebank  i  Præstø  (opr.  ^^  1871)  var  ^^3  1895  Spa- 
rernes saml.  Tilgodehavende  781,206  Kr.,  Rentefoden  3^/5 — 4  pCt.,  Antal  af 
Konti    1900 

Havnen  er  først  anlagt  i  19.  Aarh. ;  tidligere  var  der  kun  nogle  smaa 
Skibsbroer,  men  Ladning  og  Losning  maatte  foregaa  ved  Baade  eller  ved 
Vogne,  som  kørte  ud  i  Vandet.  Saavel  i  Indløbet  gennem  Fjorden  —  der 
dannes  af  en  smal,  bugtet  Rende  S.  for  det  Fed,  som  adskiller  Fjorden  fra 
Fakse  Bugt  —  som  i  selve  Havnen  er  der  ved  dagl.  Vande  1 1  Fod  Vand; 
1897  er  der  paabegyndt  en  større  Opmudring,  hvorved  Løbet  vil  blive  for- 
bedret og  uddybet  til  13  Fod.  Havnebassinets  Størrelse  er  omtr.  11,500  □ 
Al. ;  Bolværkerne  ved  den  egentlige  Havn  ere  omtr.  400  Al. ;  V.  for  Havnen 
er  der  en  Baadehavn  med  omtr.  250  Al.  langt,  lavt  Bolværk  og  omtr. 
7  Fod  Vand  langs  dette.  Den  egentlige  Havneplads'  Størrelse  er  omtr.  1 
Td.  Ld.,  men  hertil  komme  tilgrænsende  opfyldte  Arealer  paa  omtr.  8000  Q 
Al.  Havnevæsenet  bestyres  af  et  Udvalg  bestaaende  af  Borgmesteren  og  4 
Medlemmer,  hvorunder  sortere  en  Havnekasserer  og  en  Havnefoged.  Havne- 
kassens Beholdning  var  ved  Udg.  af  1896  omtr.  17,000  Kr.  Havne-  og 
Bropengene  have  i  de  sidste  Aar  udgjort  omtr.  7000  Kr.  aarl.  —  Paa 
Fedet  findes  3  Lede  fyr;  ligeledes  er  der  3  Lede  fyr  ved  Roneklint.  — 
Ved  „Næbet"  paa  Sydsiden  af  Indløbet  ved  Præstø  Havn  findes  Lods, 
som  lodser  i  Præstø  Fjord.  Ved  Fakse  Ladeplads,  hvis  Lodseri  hører 
sammen  med  Præstø  Lodseri ,  er  der  derhos  ansat  2  Lodser.  —  Byen 
har  to  Gange  ugentlig  Forbindelse  med  Kbh.  ved  det  forenede  Dampskibs- 
selskabs Skibe. 

I  gejstlig  Henseende  er  Skibbinge  Sogn  forenet  med  Præstø  som  Anneks. 

Præstø  hører  til  3.  Landstingskreds  og  Præstø  Amts  4.  Folketings- 
kreds, for  hvilken  den  er  Valgsted,  Præstø  Amts  sjællandske  Amt- 
stuedistrikt  og  Præstø  Lægedistrikt  (Distriktslægen  bor  her)  og  har 
et  Apotek.  Den  hører  til  2.  Udskrivningskreds'  154.  Lægd  og  er 
Sessionssted  for  Lægderne    144 — 154. 

Ved  Præstø  Toldsted  er  ansat  en  Toldforvalter,  en  Toldoppebørsels- 
kontrollør  (ved  Fakse)  og  en  Toldassistent.  Ved  Postvæsenet  er  ansat 
en    Postmester   (og   en    Ekspedient),    der    tillige    er    Bestyrer   af  Telegraf- 

49* 


7  72  Præstø  Amt. 

stationen.    Præstø  staar  i  Telefonforbindelse  med  Kbh.  og  de  andre  sjæU, 
Byer. 

I  Loven  af  1894  om  private  Jærnbaner  findes  optaget  en  Bane  fra  Præsten 
til  et  Punkt  paa  den  sydsjællandske  Bane  mellem  Lundby  og  Haslev,  og 
det  er  nu  vedtaget  at  bygge  en  saadan  Præstø -Næstved  Bane  (kgl. 
Kone.  Ve  1897);  Overslagssummen  er  876,000  Kr.,  af  hvilket  Beløb  Staten 
skal  tilskyde  Halvdelen. 


Historie.  Præstø  hører  ikke  til  Landets  ældste  Byer.  Navnet  forekommer  første 
Gang  1353,  da  Skovkloster  bl.  a.  afstod  „Præstø  med  sit  Fang"  til  Vald.  Atterdag 
for  at  blive  fri  for  Gæsteri,  og  Byen  fik  1403  sine  første  Privilegier  af  Erik  af  Pommern, 
idet  han  tilstod  Bymændene  i  Pr.  alle  de  Friheder  og  Privilegier,  som  hans  For- 
gængere havde  indrømmet  Borgerne  i  Roskilde.  Byen  har  oprindelig  ligget  paa  en 
0,  som  først  i  Beg.  af  19.  Aarh.  er  bleven  landfast;  men  hvoraf  den  første  Del  at 
Navnet  kommer,  ved  man  ikke.  If.  en  vistnok  helt  uhjemlet  Tradition  skal  Øen  have 
faaet  sit  Navn,  fordi  den  benyttedes  af  Præsten  i  Skibbinge,  før  Byen  blev  til;  da 
det  ældste  Vaaben,  som  fremstiller  en  sortklædt  Præst  med  en  Guldkalk  i  Haanden, 
er  fra  1519,  skyldes  det  antagelig  et  senere  opstaaet  Sagn,  naar  Volf  ■ —  i  En- 
comioh  Regni  Daniæ,  1654,  S.  551  —  fortæller,  at  Vaabenet  forestiller  den  første 
lutherske  Præst  i  Byen,  tidligere  Munk  i  St.  Antonii  Kloster,  „Hellig  Anders"  (se 
Ligstenen  S.  768).  Byen  stod  vist  tidligst  i  Forbindelse  mod  V.  med  det  omliggende 
Land  ved  en  Træbro,  „Vesterbro",  som  holdt  sig  til  Beg.  af  19.  Aarh.,  da  den  afløstes 
af  en  fast  Dæmning  (den  vestl.  Del  af  Algade,  der  er  anlagt  i  den  nye  Tid,  bærer 
Navnet  „Vesterbro").  Mod  0.  over  Tubæk  Aa  blev  der  først  langt  senere  Forbin- 
delse; her  foregik  Overfarten  ved  Baade  eller  Vogne,  eller  man  passerede  ad  store 
Sten  ved  Lavvande;  senere  byggedes  der  en  Træbro  „Østerbro",  men  den  solgtes 
ved  Auktion  1784,  og  Overfarten  foregik  da  som  før,  indtil  den  nuv.  Dæmning,  der 
fører  til  Skibbinge,  opførtes   1819. 

Byens  Betydning  i  Middelalderen  var  kun  ringe  og  knyttede  sig  særlig  til  St. 
Antonii  Kloster,  der  laa  N.  V.  for  Kirken  paa  Klosternakke.  Dets  Grundlæggelse 
skyldes  Chr.  I,  som  1470  skænkede  Antoniterne  i  Morkjær  i  Angel  „Vor  Frue  Kirke 
i  Præstø"  med  tilhørende  Præstegaard  (senere  laa  Byens  Præstegaard  i  Grønnegade, 
indtil  den  1732  solgtes  ved  Auktion;  siden  den  Tid  har  Byen  ingen  haft),  for  at  de 
der  kunde  stifte  en  Filial.  Først  1474  blev  Kirkens  Forening  med  Morkjær  dog 
retslig  anerkendt.  Klosteret  stod  i  stærkt  Afhængighedsforhold  til  Morkjær;  Munkene 
maatte  aarlig  betale  dertil  en  større  Afgift  i  Korn  og  Penge,  og  for  at  bringe  denne 
til  Veje  saavel  som  for  selv  at  skaffe  sig  Underhold  gik  de  Tiggergang  i  Roskilde 
og  Lunde  Stifter.  Forskellige  Gaver  af  anden  Art  tilfløde  dog  ogsaa  Klosteret;  saa- 
ledes  betænkte  Jørgen  Gøye  det  1474  i  sit  Testamente  med  10  Mark,  Fru  Ingerd 
Bille  skænkede  det  en  Gaard  i  ØUerup  i  0.  Flakkebjærg  Hrd.,  og  Kong  Hans  hen- 
lagde 1504  Beldringe  Kirke  i  Baarse  Hrd.  til  det,  fra  hvilken  Tid  Munke  fra  Klosteret 
betjente  Præsteembedet  her  (det  er  urigtigt,  at  Klosteret  oprindelig  har  ligget  i 
Beldringe,  hvad  man  før  har  antaget).  Aar  1476  lod  Markvard  Nielsen  og  1511  Anders 
Billes  Hustru,  Fru  Pernille  Krognos,  sig  optage  i  Ordenens  Broderskab.  Paa  Refor- 
mationstiden  var  Klosteret  meget  fattigt;  1532  maatte  det  „af  Nød  og  Trang"  sælge 
en  Gaard  i  Kbh.  i  Lille  Pilestræde  (Antonistræde),  hvori  de  terminerende  Brødre 
havde  deres  Tilhold,  og  omtr.  samtidig  afhændede  det  Gods  i  Øllerup  o.  a.  St.  Omtr. 
1536  ophævedes  Klosteret;  et  Par  af  Munkene  bleve  evangeliske  Præster.  Kloster- 
kirken blev  Byens  Sognekirke;  1550  fik  Borgerne  7  af  Klosterets  Boder,  som  de 
skulde  bygge  og  forbedre,  og  Landgilden  deraf  skulde  bruges  til  Vin  og  Brød  for 
Sognepræsten.  Samtidig  tillodes  det  at  nedbryde  St.  Gertruds  Kapel,  der  laa  i 
Byens  vestl.  Udkant  og  vistnok  skrev  sig  fra  Klosterets  Oprettelse*),  og  anvende 
Materialet    til   Sognekirkens   Forbedring   (muligvis    stammer   den   nye  Del  af  Kirken 


*)  At  Kapellet  har  været  til  fer  Klosterets  Tid,  og  den  lille  By  saaledes  har  haft  to  Kirker,  er 
ikke  rimeligt.  Biskop  Oluf  Mortensen  knyttede  til  sit  Samtykke  til  Klosterets  Oprettelse  den 
Betingelse,  at  Menigheden  derved  ikke  maatte  lide  Skaar  i  sin  sædvanlige  Gudstjeneste  og 
Sjæleregt;  formodentlig  derfor  er  Kapellet  blevet  oprettet. 


Præstø. 


773 


fra  denne  Tid).  Aar  1563  fik  Lensmanden  paa  Jungshoved  Bjørn  Kaas  Befaling  til 
at  lade  „nedtage  det  øde  Kloster  udi  Præstø  saa  nær  som  paa  Kirken";  41,000 
Mursten  derfra  anvendtes  ved  Kjøbenhavns  Slot.  Man  er  ofte  N.  for  Kirken  stødt 
paa  gamle  Munkesten  og  Grundsten,  der  formentlig  ere  Levninger  af  Klosteret ;  lige- 
ledes skal  man  ved  Gravninger  være  stødt  paa  „en  underjordisk  Gang"  fra  Kirken 
ud  paa  Klosternakke.  (Se  J.  F.  Fenger^  i  Kirkeh.  Saml.  II  S.  96,  og  H.  F.  Rørdam,  i 
Kirkeh.  Saml.  4.  R.  II  S.  193). 

Byen  var  ikke  betydelig  ved  den  nye  Tids  Begyndelse  (1551  havde  den  slet  ingen 
Skole;  1557  fik  Borgerne  Fritagelse  for  at  betale  Byskat  i  de  næste  3  Aar,  „for  at  de 
desbedre  kunde  komme  til  Næring  og  forbedre  deres  By"),  og  dens  Fremgang 
hæmmedes  desuden  ved  hærgende  Ildebrande,  saaledes  1658,  1670,  1711,  da  der 
brændte  28  Gaarde  og  Huse,  1750,  da  den  østl.  Del,  og  1757,  da  den  vest.  Del 
brændte.  Ogsaa  i  Svenskekrigen  1658  —  60  led  den  en  Del;  1711  hjemsøgtes  den 
svært  af  Pesten  (bragt  hertil  med  en  Skipper  fra  Kjøbenhavn  ^'^/g),  idet  der  døde 
89  Mennesker.  Aar  1672  havde  den  435  Indb.,  1769  var  Tallet  sunket  til  379.  I 
19.  Aarh.  er  den  gaaet  betydelig  frem,  særlig  ved  sin  ret  anselige  Handel  med  Flæsk 
og  Korn  (se  S.  769).  —  Indtil  1740  havde  Præstø  en  Latinskole,  der  havde 
Lokale   i    et  Hus   paa  Kirkegaarden ;    den   var  dog  meget  ubetydelig  og  hørte  til  de 


Nysø,  set  fra  Gaarden. 

Skoler,  som  ikke  kunde  dimittere  til  Universitetet.  —  I  18.  Aarh.  var  den  Garnisons- 
sted  for  en  Eskadron  af  det  sydsjællandske  Dragonregiment,  der  havde  Station  i  de 
saakaldte  kgl.  Barakker  paa  Klosternakke. 


I  Præstø  Landdistrikt  ligger  Hovedgaarden  Nysø,  Hovedsædet  i 
Baroniet  Stampenborg.  Om  Hovedbygningen  se  ndfr.  Nysø  har  40  Td. 
Hrtk.,  379  Td.  Ld.,  hvoraf  42  Eng,  24  Have  og  Gaardsplads,  Resten  Ager 
(23  Td.  Ld.  Eng  ligger  i  Beldringe  Sogn).  —  Baroniet  Stampenborg 
indbefatter  Hovedgaardene  Nysø  og  Jungshoved  (tiis.  7  7  7  Td.  Ld.)  og  Enke- 
sædet Christinehnid  i  Skibbinge  Sogn,  alt  beliggende  i  Præstø  Amt,  og 
har  1897:  af  Hrtk.  af  alle  Slags  728  Td.,  hvoraf  fri  Jord  108,  Skovskyld 
48^/2,  Bøndergods  133,  Arvefæstegods  379^/2,  Kirketiende  (Skibbinge  og 
Jungshoved  Kirker)  59  Td.,  Bankaktier  7400  Kr.,  i  Fideikommiskapitaler 
omtr.   937,000  Kr.    Skovarealet  udgør  omtr.    1156Td.  Ld. 

Nysø  er  oprettet  af  Jens  Lauridsen,  der  som  „Pensionarius  over  Vordingborg 
Amt''  havde  Bestyrelsen  af  en  Del  Krongods  i  Sydsjælland,  og  som  1670  fik  udlagt 


7  74  Præstø  Amt. 

af  Kronen  noget  Gods  i  Omegnen  af  Præstø,  deribl.  det  øde  Jordstykke  Nysø,  for 
nogle  Fordringer,  som  Broderen,  Krigskommissær  Søren  Lauridsen,  havde  overdraget 
ham,  da  han  havde  forstrakt  Kronen  med  Penge  under  den  sidste  Krig.  Paa  dette 
Jordstykke  opførte  Jens  L.  Gaarden  Nysø,  som  han  ved  kgl.  Bevilling  af  1673  fik 
tillagt  Hovedgaards  Friheder  (dog  ikke  Tiendefrihed),  og  som  ved  hans  Død  1689 
gik  over  til  Sønnen  Laurids  Lauridsen,  der  tilkøbte  Skibbinge  Kirke  (1707  vur- 
deredes Gaarden  til  20,000  Rd.).  Fra  Laurids  Lauridsen  gik  Nysø  over  til  hans 
Svoger  Kommerceraad  J.  N.  Voigt  (f  1743),  som  1742  solgte  den  for  16,000  Rd. 
(Hovedgaardstakst  omtr.  23^/3,  med  Bøndergods  i  alt  187 1/2  Td,  Hrtk.)  til  Enkegrev- 
inde Danneskjold-Samsøe,  f.  Holstein.  Hun  skødede  den  1761  for  26,500  Rd.  til 
Kammerjunker,  Grev  Gustav  Holck,  der  1763  solgte  den  til  Kmhr.,  senere  Gehejme- 
raad  og  Stiftamtmand  H.  A.  Brockenhuus  (f  1793),  der  tillige  ejede  Jungshoved  og 
Oremandsgaard.  Han  erhvervede  1763  kgl.  Bevilling  for  Nysø  paa  komplette  Hoved- 
gaardsrettigheder  og  solgte  1785  alle  tre  Godser  for  136,200  Rd.  til  Etatsraad  N.  L. 
Reiersen  (Stifteren  af  det  Reiersenske  Fond).  Efter  hans  Død  1795  solgtes  ved  Auk- 
tion 1796  Nysø  for  96,100  og  Jungshoved  for  82,100  Rd.  til  Justitsraad  Peter  The- 
strup, og  1800  købte  Kapt.,  senere  Kmhr.  Holger  Stampe  for  207,000  Rd.  begge 
Godserne,  som  han  ved  kgl.  Resol.  af  ^^/2  1809  fik  oprettet  til  Baroniet  Stampenhorg. 
Erektionen  er  grundet  paa  Gehejmeraad  og  Statsminister  Henr.  Stampes  Testamente 
af  '^/g  1783,  hvorved  en  Kapital  af  200,000  Rd.  bestemtes  til  Indkøb  af  Jordegods,  der 
kunde  oprettes  til  et  Friherreskab  under  Navn  af  Stampenborg,  og  som  nærmeste 
Arving  havde  Henr.  Stampe  (f  1789  uden  at  efterlade  sig  Børn)  indsat  Sønnen  af 
sm  ældste  Broder  Frands  Thestrup  Stampe  (Præst  i  Slagelse,  f  1762),  ovennævnie 
Holger  Stampe  (f  1827).  Nuv.  Besidder  er  hans  Sønnesøn,  Kmhr.  H.  C.  F.  Baron 
Stampe-Charisius.  Da  Godserne  imidlertid  ikke  udgjorde  den  fastsatte  Størrelse  for 
et  Friherreskab,  1000  Td.  Hrtk.,  paalagdes  det  i  Erektionspatentet  Lensbesidderen 
at  oplægge  aarl.  500  Rd.  til  Friherreskabets  Supplering  med  Jordegods,  hvilken  For- 
pligtelse dog  nu  er  ophævet  if.  Lands-O verretsdom  af  ^^/g  1849. 

Hovedbygningen  er  opført  1673  af  Jens  Lauridsen,  men  er  betydelig  forskønnet 
af  Brockenhuus.  Den  er  af  Grundmur  i  to  Stokværk  med  Kælder  og  Frontespice  samt 
med  to  Fløje  ud  til  Gaarden.  Den  er  paa  de  tre  Sider  omgiven  af  Grave.  Tæt  ved 
Graven  paa  Pladsen  foran  Hovedbygningen  ligger  „Thorvaldsens  Atelier",  en  Pavillon, 
som  Baronesse  Stampe  lod  opføre  for  Kunstneren,  der  i  flere  Aar  opholdt  sig  paa 
Nysø  som  Gæst;  i  Pavillonen  findes  flere  af  hans  Arbejder,  som  han  udførte  her, 
bl.  a.  hans  egen  bekendte  Statue.  —  S.  for  Hovedbygningen  ligger  den  store,  i  fransk 
Stil  anlagte  Have  med  stive  Hækker  og  snorlige  Gange  samt  Bifledstøtter  (et  Sagn 
siger,  at  Havens  Anlæggelse  kostede  en  Skilling  mere  end  Bygningen).  Paa  Nysø 
findes  en  75  F.  høj  Hvidbirk.  —  Nord  for  Hovedbygningen  hgge  Godsforvalterboligen, 
Avlsbygningerne  m.  m.  (il/.  G.  P.  Repholtz,  Beskr.  over  Baroniet  Stampenborg,. 
Kbh.   1820). 


Storehedinge 


øbstaden  Storehedinge  ligger 
i  Stevns  Herred  under  55^ 
18' 46''  n.  Br.  og  under  0<^ 
11' 4''  V.  L.  for  Kbh.  (be- 
regnet for  Kirken).  Byen 
ligger  paa  et  fladt,  skovløst 
Terræn  omtr.  95  F.  (SOM.) 
over  Havet  (højeste  Punkt 
ved  Kirken,  101  F.,  31,^ 
M.),  omtr.  V?  Mil  fra  Stevns 
Klint  og  ^1^  Mil  fra  dens 
Udskibsningssteder  Rødvig 
mod  S.  og  Bøgeskov  mod 
N.  0.  Afstanden  fra  Kjø- 
benhavn  er  omtr.  6 ,  fra 
Kjøge  2^/4  og  fra  Præstø 
4  Mil  (ad  Jærnbanen  er  der 
til  Kjøge  3,4  Mil,  25,2  Km.). 
Byen  har  sin  største  Ud- 
strækning fra  N.  til  S.,  omtr. 
1300  Al.,  idet  den  væsent- 
lig grupperer  sig  om  een 
Hovedgade,  hvorfra  der  udgaar  enkelte  Sidegader  mod  0.  og  V. ;  fra  0. 
til  V.  veksler  Bredden  mellem  500  og  300  Al.  Hovedgaden  er  den  forbi 
Torvet  førende  Algade,  med  dens  Fortsættelser  mod  N.,  der  fører  ud  til 
Kjøge  Landevej,  og  mod  S.,  Rengegade,  der  udmunder  i  Vejen  til  Rødvig. 
Af  Husene  ere  flere  nette  og  paa  to  Stokværk,  men  uden  Særpræg;  af 
gamle  Bygninger  er  der  ingen.  I  de  senere  Aar  har  Byen  udviklet  sig 
noget  ud  mod  Jærnbanen  og  omkring  de  ny  anlagte  Gader  mod  0.,  Munke- 
gade og  Østergade. 

Storehedinge  Købstadsgrund  udgjorde  1897  597,951  □  Al.  (omtr.. 
43  Td.  Ld.),  Markjorderne  2318  Td.  Ld.,  og  Byen  havde  s.  Aar  7 
Gader,  1  Stræde  og  1  Torv.  Husenes  Antal  var  ved  Folketællingen 
1890  249  (Juni  1897  var  der  i  alt  283,  deraf  151  paa  Byens  Grund). 
Hele  det  ved  Matrikuleringen  opmaalte  Fladeindhold  var  1888  2361 
Td.  Ld.;  deraf  vare  besaaede  1259,  Afgræsning,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.. 
860,  Have  40,  Skov  143,  Byggegrunde  28  og  Hegn,  Veje,  Vandareal  m.  m. 
31  Td.  Det  saml.  Hartkorn  for  Byen  og  Markjorderne  var  ^/^  1895  278,9 
Td.  Antallet  af  Gaarde  paa  Markjorderne  var  40  med  250,5  Td.  Hrtk.,, 
hvoraf  11  dreves  fra  Ejendomme  i  Byen;  af  Hartkornet  hørte  148,^  Td. 
til  6   Gaarde   paa    over    12  Td.    Hrtk.     Paa  Markjorderne  ligge  2   Gaarde 


7  76  Præstø  Amt. 

paa  over  12  Td.  Hrtk. :  Godfhaab,  22^1^  Td.  Hrtk.,  omtr.  198  Td.  Ld.,  og 
S/ormarkgaard,  13  Td.  Hrtk.,  omtr.  118  Td.  Ld.,  alt  Ager;  fra  Byen  drives  to 
større  Gaarde,  en  paa  71  Td.  Hrtk.,  500  Td.  Ld.  (hvoraf  5  Skov,  Resten  Ager; 
to  Møller  og  2   Huse),  og  en  paa  21^8  Td.  Hrtk.,   156  Td.  Ld.,  alt  Ager. 

Bygningernes  saml.  Brand  forsikringssum  udgjorde  1.  April  1897 
2,603,880  Kr.    (Antal  af  Forsikringer  282). 

Da  Storehedinge  Landsogn  danner  en  egen  Sognekommune,  behandles 
det  særskilt  under  Herredet. 


Af  Byens  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  frem- 
hæves følgende: 

Kirken,  en  meget  interessant  Bygning,  vistnok  Danmarks  eneste  poly- 
gone Kirke  fra  Middelalderen.  Den  er  nu  en  Korskirke,  hvis  Midtparti  be- 
staar  af  et  stort  ottekantet  Skib,  medens  den  østl.  Arm  dannes  af  Koret, 
til  hvis  Østside  der  slutter  sig  et  Sakristi,  den  vestl.  Korsarm  af  Taarnet, 
den  sydlige  af  Vaabenhuset  og  den  nordlige  af  en  Tilbygning.  Den  ældste 
Del,  det  ikke  ganske  regelmæssigt  ottekantede  Skib  og  det  aflang  firkantede 
Kor,  er  opført  i  den  tidhgere  Middelalder,  maaske  i  12.  Aarh's  sidste 
Halvdel,  i  romansk  Stil  af  Kridtstenskvadre.  Det  ottekantede  Skib  deltes 
ved  8  Søjler,  der  stode  i  en  Kreds  og  vare  forbundne  ved  halvrunde  Buer, 
i  et  Midtparti  og  en  Omgang,  og  over  Midtpartiet  hævede  sig  vistnok  en 
Kuppel,  medens  Omgangen  maa  antages  at  have  haft  8  Krydshvælvinger; 
over  Kuplen  hævede  sig  atter  et  ottekantet,  med  Spir  forsynet  Taarn, 
hvortil  sluttede  sig  Omgangens  Halvtag.  Koret  har  Korrunding,  som  dog 
ikke  fremtræder  i  det  Ydre,  og  Kuppelhvælving.  Men  Korets  største  Mærke- 
lighed er  de  smalle  (noget  over  1  Al.  brede  og  henved  5  Al.  høje),  over- 
hvælvede Gange,  der  gaa  inde  i  Murene  langs  Korets  tre  Sider  oven  over 
Vinduerne,  og  til  hvilke  man  kommer  ad  to  i  Korbuens  nordl.  og  sydl. 
Partier  anbragte  Vindeltrapper  (den  sydl.  blev  tilmuret  1857,  men  atter 
aabnet  ved  Restaurationen  1894 — 95).  Disse  Gange  fik  oprindelig  deres 
Lys  fra  18,  i  Grupper  paa  tre  ordnede  Vinduer  (to  Grupper  paa  hver  Side) 
eller  Arkader,  der  senere  bleve  tilmurede  og  erstattede  med  ganske  smaa 
Aabninger,  men  nu  atter  ere  bragte  tilbage  til  deres  gamle  Skikkelse.  Fra 
Gangen  paa  Korets  østl.  Side  føre  to  krumme  Sidegange  ind  til  to  smaa 
overhvælvede  Rum.  En  Dør  i  Korets  østl.  Væg  fører  ind  til  et  lille  hvælvet 
Rum,  hvorfra  en  Vindeltrappe  fører  op  til  et  større  Rum  oven  over  Alteret, 
det  saakaldte  „Klintekongens  Kammer"  (se  bl.  a.  Moldeck,  Ungdomsvandr., 
S.  79  fl.).  Det  hele  Anlæg  synes  at  tyde  paa,  at  Kirken  er  bleven  benyttet 
til  Forsvar,  men  man  kan  dog  ikke  forklare  sig,  hvad  de  enkelte  „Munke- 
gange" eller  „Celler"  ere  blevne  anvendte  til  (se  dog  Aarb.  f.  n.  Oldk. 
1895,  S.  69)*).  —  I  Slutn.  af  Middelalderen  omdannedes  Kirken,  idet  der 


*)  Man  har  tidligere  anset  Koret  for  en  Del  af  et  K 1  o  s  t  e  r  (Graabrødrekloster),  der  skulde  have 
ligget  i  Storehedinge.  Daugaard,  Danske  Klostre  i  Middelalderen  S.  282,  grunder  dette  paa 
en  Ytring  i  Weinwich,  Hist.  Efterretn.  om  Stevns  Hrd.  (2  Udg.  1798  S.  95),  at  „Jacob  Thor- 
bjørnsen 1299  testamenterede  11  øre  til  denne  Kirkes  fratres  minores".  Men  Gavebrevet, 
hvoraf  de  citerede  Ord  ere  tagne  (Gavebrevet  er  aftrykt  i  Pontoppidan,  Ann.  eccl.  1  S.  783, 
hvor  Giveren  urigtig  er  kaldt  Thorbjørnsen  i  Stedet  for  Herbjørnsen,  se  Kirkeh.  Saml.  I  S. 
328),  nævner  slet  ikke  Storehedinge,  men  Byen  „Haffn".  Man  har  ogsaa  villet  finde  en  Støtte 
i  den  Omstændighed,  at  man  ved  Gravninger  paa  Kirkegaarden  er  stødt  paa  Murrester  og 
Grundsten.  Men  de  kunne  hidrøre  fra  andre  Bygninger;  saaledes  ser  man  af  Tegningerne  hos 
Resen,  at  der  har  ligget  en  Kirkelade.    Der  har  i  Virkeligheden  intet  Kloster  været  her. 


§!l@MlltEPjrø^l. 


Trctp :J3esTrrioels-e  af'JS>iujferifiet  DaiimarTi-  SITy^iue  ■ 


Sftertrifh  forbydes. 


A 


D 


Jlderrio?iisboltff  IfaoauhicerkaiirQi  3 

Jpatck C4 

AsT/lKToriprinsvsseLoaises-      D4: 
BcaieffuarJIhstfms  Cfg  lele^/xz^tSi  5 

By fbf/edboliff  off  Kontor' C2 

FaUf^qaard _ C  3 

Gravcriicfu/ D4 

HoM..,Bifmi,T" ...„  C5 

liapellanholiq D  2 

lErk^  .     D3 


12  J^cesfeboliff   .  D3 

13  Rcaxd- Ti'ru/  o^-Artyist/u2s   C  5 

14  Skole  Fri- B6 

15  •'       Borqe>' oq Beal- D4 

16  ••        Tekni.-:Tc- C  5 

1 7  Sparclc.  fSiijreJuxlinife  o(i Oine/fji.  C  5 

18  Spavc-otf  Lacatekcbssa  for  Store - 
IiedCnae  og  Orn<yri. C  4 

19  Stiffetse .  Sr>eiuleiies  -  C  6 

20  SjaeJms  C  3 

21  Telefimstatioiv   D5 


Tfd-fort  afVF.A.Bery^een 

rT  I  I  I  1  I  I  I  I  I 


Fovlarft  cif  ITin'-orrsifi'^xbory/iarKlleT'    GF.C tiad . 
1897'. 


Axpl E.AnmoaÆ?  Uth  FlaW . 


100  .rø 


mil  i  I  iiii_ 


aooMeloi'      loo      SS        o 


Storehedinge. 


777 


til  Vestsiden  af  Ottekanten  føjedes  et  anseligt  Taarn  af  Kridtsten,  Korets 
Sidemure  forhøjedes  omtr.  3  AL,  og  det  fik  takkede  Gavle  mod  V.  og  0. 
Saaledes  stod  Kirken  indtil  1677,  da  den  ramtes  af  Lynet.  Istandsættelsen 
efter  den  betydelige  Brand,  Lynnedslaget  afstedkom,  gjorde  Kirken  næsten 
helt  ukendelig,  idet  den  øvre  Del  af  Omgangens  Murværk  nedreves,  og 
Skibet  dækkedes  med  et  Bræddeloft,  der  bares  af  4  Træsøjler,  og  fik  et 
spidst  tilløbende  Tag;  maaske  samtidig  opførtes  Vaabenhuset  mod  S.  og  et 
Sakristi  paa  Korets  Nordside  (hvorledes  Kirken  har  været  efter  denne  „Restau- 
ration", ses  af  en  af  S.  Abildgaard  1757  udført  Tegning,  gengivet  i  Løffler, 
Uds.  over  Danm.  Kirkebygn.  S.  159).  Dette  forkvaklede  Udseende  beholdt 
Kirken    i   alt    væsentligt   (1836    foretoges    nogle    Forandringer   ved   Koret), 


Storehedinge  Kirke  før  1677.     (Efter  Resen). 


indtil  dens  brøstfældige  Tilstand  nødvendiggjorde  en  Restauration  1853 — 54, 
der  kostede  45,000  Rd.  Men  den  foretoges  desværre  uden  Kendskab  til 
Kirkens  oprindelige  Udseende.  Det  spidse  Tag  nedtoges,  og  paa  Ottekantens 
Sider  opførtes  takkede  Gavle,  til  hvilke  der  slutter  sig  Sadeltage;  det  Indre 
fik  en  Træhvælving,  der  er  sammensat  af  8  spidsbuede  Kapper,  og  hvis 
Sømme  bæres  af  svære,  udskaarne  Knægte.  Den  nordlige  Tilbygning  til- 
føjedes, Vaabenhuset  fik  Sadeltag  og  takket  Gavl  i  Stedet  for  det  flade 
Valmtag,  og  Taarnet  fik  Forstue  mod  V.  (det  gamle  Sakristi  var  allerede 
nedbrudt  og  det  nye  ved  Korets  Østside  opført  1846 — 47).  Aar  1867 
bleve  Koret  og  Sakristiet  restaurerede,  og  Korets  Hvælvinger  prydedes  med 
Malerier  af  F.  L.  Storch.  Endelig  er  under  Ledelse  af  Prof.  H.  B.  Storck 
Koret  blevet  restaureret  1894-95,  hvorved  det  saa  vidt  muligt  er  ført  til- 
bage   til    sin    oprindelige  Skikkelse;  navnlig  ere  Arkaderne  ind  til  Gangene 


778 


Præstø  Amt. 


blevne   fremdragne,    og  Murene    ere    blevne   befriede    for  deres  Kalkpuds.    I 
Koret  er  der   1897   fundet  Kalkmalerier. 

Altertavlen  er  et  Maleri  fra  1838  af  Prof.  L.  Lund:  Christus  og 
Kvinderne  ved  Graven  (den  gamle  Altertavle  fra  1617,  skænket  af  Christen 
Eriksen  til  Erikstrup  og  Fru  Sophie  Krabbe,  solgtes  1854).  Prædike- 
stolen er  ny.  Døbefonten,  ved  Opgangen  til  Koret,  er  fra  1868  af 
Prof.  Jerichau ;  den  er  af  Bronce,  forestillende  en  Klippe,  paa  hvis  Top  Duen 
sidder,  og  fra  hvilken  Vandet  strømmer  ned  i  en  Muslingeskal,  der  tjener 
som  Døbebækken;  ved  Siden  er  der  to  allegoriske  Figurer  i  Legemsstørrelse, 
Troen  med  Korset  og  Haabet  med  Palmegrenen  (en  gml.  Granitdøbefont  er 
nu  i  Nationalmuseet).    I  Sakristiet  staar  en  meget  smuk  i  Egetræ  udskaaren, 


Storehedinge  Kirke   1896,  set  fra  Koret. 


tresædet  Munkestol  med  Himmel  (Armlænerne  ere  nye).  I  Ottekanten  findes 
4  Medailloner,  4  Al.  i  Diameter,  udførte  af  Jerichau  i  Terrakotta,  forestil- 
lende Evangelisterne.  Der  er  ingen  Epitafier  eller  Ligsten  bevarede  i  Kirken ; 
foran  Vaabenhusdøren  ligger  en  Ligsten  over  Sognepræst  Søren  Kjeldsen, 
t  15  73.  Under  Koret  har  der  været  aaben  Begravelse  (ovennævnte  Chr. 
Eriksen  og  Frue  vare  begravede  her),  hvis  Kister  ere  blevne  nedsatte  paa 
Kirkegaarden  (en  Kisteplade  over  Karen  Grubbe,  g.  m.  Herluf  Daa  til  Sne- 
dinge  og  med  Vincens  Bille  til  Valbygaard,  f  1658,  findes  nu  i  National- 
museet). Kirken  har  4  Klokker,  af  hvilke  den  ene  er  støbt  1457.  - —  Ud- 
vendig paa  Korets  Sydmur  sidder  et  Mandshoved  af  Sten  (se  D.  Atl.  VI 
S.  416).  Ved  at  lægge  Rør  om  Kirken  fandt  man  1886  to  Grave,  byggede 
af  Kridtstensblokke,  tæt  op  til  Skibets  Mur  og  til  Dels  ind  under  dets 
Fundamenter ;   Gravene,  der   indeholdt  Skeletter,   men  ellers  intet,  menes  at 


Storehedinge.  7  79 

stamme  fra  Slutn.  af  12.  Aarh.  (Se  om  Kirken  N.  Høyen,  Skrifter  II  S, 
151.  —  /.  Kornerup,  i  Aarb.  f.  n.  Oldk.  og  Hist.  1867,  S.  262  fl.  — 
Løffler,  Uds.  over  Danm.  Kirkebygn.  S.  155   fl.). 

Til  Kirken  høre  to  Kirkegaarde,  den  gamle  (omkring  Kirken),  hvor- 
paa  der  1868  er  opført  et  Ligkapel  efter  Tegn.  af  Prof.  Hansen,  og  hvor 
bl.  a.  hvile  Sognepræsterne  Provst  D.  Seidelin  Birch,  f  1854  (Monument), 
og  C.  H.  Visby,  f  1871  (Basrelief  af  Stein),  og  den  nye  Kirkegaard 
(indviet  1891)  mod  N.  paa  Markjorderne,  hvor  der  1887  ligeledes  er 
opført    et    Ligkapel    efter  Tegn.    af  M.  Borch. 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv,  er  foruden  Sognepræsten  ansat  en  Kapellan 
pro  loco.  Den  ejer  i  Kapitalformue  omtr.  121,700  Kr.  og  205^8  Td.Ld. 
Jord,  der  er  bortforpagtet  eller  bortfæstet;  heraf  og  af  Tiender  har  den  en 
Kornindtægt  af  883  Td.  Byg,  25  Td.  Rug  og  25  Td.  Havre.  Kirkens  Gæld 
er  omtr.   66,500  Kr. 

Raad-,  Ting-  og  Arresthuset,  paa  Torvet,  er  opført  1838,  Hoved- 
bygningen efter  Tegn.  af  Hof  bygmester  Koch,  Udbygningerne  og  Ring- 
muren efter  Udkast  af  Arkitekt  Kretz  i  Næstved.  Hovedbygningen  er  en 
aflangfirkantet  grundmuret  Bygning  i  to  Stokværk  og  indeholder,  foruden 
Retslokaler,  en  Byraadssal,  Arkiv  og  Arrestforvarerbolig.  En  Tilbygning  til 
Arrester  er  opført  1871,  saa  at  der  nu  er  Plads  til  13  Arrestanter  (2 
Dobbelt-  og  9  Enkeltceller).  Bygningerne,  der  ejes  af  Præstø  Amtskommune 
og  Storehedinge  Købstad  med  henholdsvis  ^/^  og  ^Z^,  ere  brandforsikrede 
for  26,250  Kr.    (Det  tidligere  Raadhus  laa  ved  Kirken). 

Kommunen  har  to  Skoler,  en  Borger-  og  Realskole  og  en  Friskole. 
Borger-  og  Realskolen,  i  Egestræde,  er  opført  1896  (indviet  ^/^  1897) 
efter  Tegn.  af  Arkitekt  V.  Friedrichsen  og  bestaar  af  to  Bygninger  i  to  Stok- 
værk (en  for  Elever  og  1  for  Lærere)  samt  et  Gymnastikhus ;  Skolen  har 
1  Overlærer,  4  Lærere  og  2  Lærerinder  foruden  Timelærere,  er  delt  i  8 
Klasser  og  havde  ^g  1897  180  Elever.  Friskolen,  i  Vestergade,  er  op- 
ført 1851  —  52  i  et  Stokværk;  den  har  1  Lærer  og  1  Lærerinde  og  havde 
^/g  189  7  122  Elever.  Teknisk  Skole,  i  Jærnbanegade  tæt  ved  Stationen, 
er  opført  1896 — 97  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Wilsbech  i  to  Stokværk  af 
Haandværkerforeningen  med  Tilskud  af  Stat  og  private  (i  de  senere  Aar 
45 — 50  Elever  aarl.). 

Fattiggaarden,  i  Nørregade  (opf.  1858 — 59  som  Sygehus,  men  om- 
dannet 1896  til  Fattiggaard),  har  Plads  til  10  Lemmer.  Sygehuset  (opr. 
1871),  ved  Siden  af  Fattiggaarden  (opført  1886  til  Fattiggaard,  men  om- 
dannet 1896  til  Sygehus),  har  Plads  til  17  Patienter.  Jærnbanestationen, 
ved  den  vestl.  Ende  af  Jærnbanegade,  er  opført  1879  efter  Tegn.  af  Arki- 
tekt Wenck.  Posthuset  og  Telegrafstationen  er  i  Stationens  Hoved- 
bygning, Toldkontoret  i  et  til  Stationen  hørende  Varehus. 

Peder  Svendsens  Stiftelse,  i  Vestergade,  er  oprettet  1828  af  Køb- 
mand P.  Svendsen  og  afgiver  Bolig  for  8  Familier  til  billig  Husleje.  — 
Storehedinge  Haandværkerforenings  Alderdomsbolig,  i  Nørregade, 
er  opført  187  7  paa  en  af  Kommunen  skænket  Grund;  den  bestaar  af  en 
Hovedbygning  i  et  Stokværk  med  to  Lejligheder  samt  to  Baghuse  og  af- 
giver Friboliger  for  Foreningens  trængende  Medlemmer  og  deres  Enker.  — 
Kronprinsesse  Louises  Asyl,  i  Egestræde,  er  oprettet  187  8  ved  forskel- 
lige Bidrag  og  besøges  af  omtr.   20  Børn. 

I   de    seneste  Aar    er    der  0.    for  Byen  ved  Enden  af  Munkegade  af  en 


780  Præstø  Amt. 

Kreds  af  Borgere  anlagt  et  Lystanlæg,    ,,Munkevænge^^    (ejes  af  et  Aktie- 
selsk.);  i  Anlægget  en  Pavillon. 


Indbyggernes  Antal  var  efter  Folketællingen  1.  Feb.  1890:  1681; 
1801   havde  den   576,   1840:   979,   1860:    1291,    1880:    1549  Indb. 

Efter  Erhverv  fordeltes  Folkemængden  i  1890  i  følgende  Grupper,  omfat- 
tende baade  Forsørgere  og  forsørgede:  246  levede  af  immateriel  Virksomhed, 
584  af  Industri,  326  af  Handel  og  Omsætning,  356  af  Jordbrug,  medens  87 
fordeltes  paa  andre  Erhverv,  66  levede  af  deres  Midler,  13  nøde  Almisse,  og  3 
hensade  i  Fængsel.  Som  det  vil  ses,  udgør  Landbruget  (se  S.  7  7  5)  et  meget 
vigtigt  Erhverv  ved  Siden  af  Haandværk  og  Handel.  Især  den  sidste  Nærings- 
vej maa  siges  at  være  i  god  Stigen.  Efter  at  Byen  har  faaet  Jærnbane, 
spiller  Rødvig  ikke  den  Rolle  som  Udførselshavn  for  Byen  som  tidligere. 

Af  fremmede  Varer,  der  fortoldedes  i  189  6,  vare  de  vigtigste: 
Bomulds-  og  Linnedgarn  128  Pd.,  Bomulds-  og  Linnedmanufakturer  i  øvrigt 
4169  Pd.,  uldne  Manufakturvarer  4380  Pd.,  Vin  1300  Pd.,  andre  Spiri- 
tuosa å  8^  9  Vrtl.,  Humle  2810  Pd.,  Kaffe  8159  Pd.,  Risengryn  og  Rismel 
5659  Pd.,  Salt  3324  Pd.,  Sukker,  Mallas  og  Sirup  5445  Pd.,  Stenkul  5864 
Td.,  toldpligtige  Metaller  og  Metalvarer  af  alle  Slags  123,129  Pd.  samt 
Tømmer  og  Træ  493  Clstr.  og  12,887  Kbfd.  Desuden  tilførtes  der  fra  andre 
indenlandske  Steder  en  Del  fortoldede  Varer. 

Ved  Udgangen  af  1896  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  80  Far- 
tøjer og  maalte  Baade  med  en  saml.  Størrelse  af  868  Tons.  I  uden- 
rigsk Fart  klareredes  for  Indgaaende  94  Skibe  med  2741  Tons  Gods,  for 
Udgaaende  114  Skibe  med  9333  Tons  Gods.  I  indenrigsk  Fart  indkom  250 
og  udgik  349  Skibe  med  henholdsvis  2052   og  3785   Tons  Gods. 

De  ordinære  Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde  1896,  efter  Fradrag 
af  Godtgørelser,  15,386  Kr.  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  405  Kr.,  i 
alt  15,791  Kr.  (1252  Kr.  mere  end  1895).    Brændevinsbrænderier  findes  ikke. 

I  Storehedinge  holdes  aarlig  2  Markeder,  nemhg   1  i  April  og   1  i  Okt. 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  nævnes:  2  Hvidtølsbryggerier, 
1  Mineralvandsfabrik,  2  Jærnstøberier,  2  Garverier,  1  Kalkovn,  flere  Møller 
og   1   Bogtrykkeri.  —  I  Storehedinge  udgives   1   Avis,    „Stevns  Avis". 

Kreaturholdet  var  ^^/^  1893  i  Byen  og  paa  Markjorderne:  232  Heste, 
831   Stkr.  Hornkvæg  (deraf  639  Køer),   93  Faar,  287   Svin  og  28   Geden 

Byens  Øvrighed  bestaar  af  en  Borgmester,  der  tiUige  er  Byfoged  og 
Byskriver  samt  Herredsfoged  og  Skriver  i  Stevns  og  Fakse  Herreder.  By- 
raadet  bestaar  foruden  af  Formanden  (Borgmesteren)  af  9  valgte  Medlemmer. 
Følgende  staaende  Udvalg  ere  nedsatte:  a)  for  Kasse-  og  Regnskabsvæsenet, 
b)  for  Skolevæsenet,  c)  for  Fattigvæsenet,  d)  for  Vejvæsen  og  Brolægning, 
e)  for  Alderdomsunderstøttelse,  f)  for  Sygehuset. 

Med  Hensyn  til  de  finansielle  Forhold  nævnes  af  Indtægterne  i 
1895:  Skatter  26,360  (deraf  Grundskat  2912,  Husskat  1738,  Formue- og 
Lejlighedsskat  21,710),  Afgifter  efter  Næringsloven  1635,  Tilskud  fra  Staten 
til  Alderdomsunderstøttelse  1430,  Indtægt  af  Aktiver  2631,  ekstraord. 
Statstilskud  635  Kr.;  af  Udgifterne:  Bidrag  til  Stat  89,  Bidrag  til  Amt 
1122,  Bidr.  til  Amtsskolefond  563,  Byens  Bestyrelse  1690,  Fattigvæsen 
3866,  Alderdomsunderstøttelse  3902,    Skolevæsen    11,214,    Rets-  og  Politi- 


Storehedinge. '  781 

væsen  1816,  Medicinalvæsen  1075,  Gader  og  Veje  3417,  Gadebelysning 
726,  Renlighed  122,  Brandvæsen  1393,  kirkelige  Formaal  1020  Kr.  Kom- 
munen ejede  ^7i2  1895  i  Kapitaler  42,122,  i  Ejendomme,  som  give  Ud- 
bytte, 78,924  og  i  Ejendomme,  som  ikke  give  Udbytte,  74,65  5  Kr.  Kom- 
munens Gæld  var  65,060  Kr.  For  1897  er  Skatteprocenten  for  Afgiften 
paa  Formue  og  Lejlighed  4^/io  pCt.  Den  anslaaede  Indtægt  er  omtr.  618,600 
Kr.,  deraf  er  skattepligtig  Indtægt   589,700  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme  ere:  ^4  af  Raadhuset,  Borgerskolen, 
Friskolen,  Fattiggaarden,  Sygehuset,  Svendsens  Stiftelse  og  81  Td.  Ld.  Jord. 

Storehedinge  har  et  Politikorps,  der  bestaar  af  1  Overbefalings-  og  1 
Underbefalingsmand  samt  16  menige.  Det  rekruteres  navnlig  ved  frivillig 
Tilgang  af  Borgerne  under  50  Aar,  der  saaledes  fritages  for  Tjeneste  i 
Brandkorpset.  Det  sidste  bestaar  af  alle  tjenstdygtige  Borgere  under  50 
Aar;  det  kommanderes  af  en  Brandinspektør,  der  tillige  med  Korpset  er 
Brandkommissionen  undergiven. 

I  Sparekassen  for  Storehedinge  og  Omegn  (opr.  ^^/g  1839)  var 
^Vs  1895  Sparernes  saml.  Tilgodehavende  3,143,834  Kr.,  Rentefoden  2^/2 — 4 
pCt.,  Reservefonden  248,584  Kr.,  Antal  af  Konti  2912.  —  I  Storehedinge 
og  Omegns  Spare-  og  Laanekasse  (opr.  ^/g  1872)  var  Sparernes 
samlede  Tilgodehavende  1,248,422  Kr.,  Rentefoden  var  3^5  pCt.,  Reserve- 
fonden 43,387  Kr.,  Antal  af  Konti   1816. 

I  gejstlig  Henseende  udgør  Storehedinge  eet  Pastorat  med  Storehedinge 
Landsogn;  ved  Pastoratet  er  ansat  en  Sognepræst  og  en  Kapellan  pro  loco 
(1809 — 54  var  Højerup  annekteret  til  det). 

Storehedinge  hører  til  3.  Landstingskreds  og  Præstø  Amts  1.  Folke- 
tingskreds, for  hvilken  den  er  Valgsted,  Præstø  Amts  sjællandske 
Amtstuedistrikt  og  Tryggevælde  Lægedistrikt  (Distriktslægen  bor 
her)  og  har  et  Apotek.  Den  hører  til  2.  Udskrivningskreds'  109. 
Lægd  og  er  Sessionssted  for  Lægderne  92 — 104,    109   og   127. 

Ved  Storehedinge  Toldsted  er  ansat  en  Toldforvalter  og  en  Toldmed- 
hjælper samt  to  Assistenter,  der  ere  Strandkontrollører  henholdsvis  ved  Rødvig 
og  Bøgeskov.  Ved  Postvæsenet  er  ansat  en  Postmester  (og  en  Ekspedient), 
der  tilhge  er  Bestyrer  af  Telegraf  stat  ion  en.  Storehedinge  staar  i  Telefon- 
forbindelse med  Kjøbenhavn  og  de  andre  sjællandske  Byer. 

Paa  den  østsjællandske  Jærnbane  (se  nærmere  under  Kjøge  S.  231) 
befordredes  der  i  Driftsaaret  1895 — 96  (Finansaaret)  til  Storehedinge  26,726 
og  fra  Storehedinge  19,434  Personer.  Totalvægten  af  Gods,  Kreaturer  osv. 
ankommen  til  Storehedinge  var  27  5,075  og  afg.  fra  Storehedinge  90,209  Cntr. 


Historie.  Storehedinge  er  en  gammel  By,  som  tidligere  blot  kaldtes  Hedinge 
(i  Vald.  II's  Jrdb.  Hedding,  Hæddyng),  men  fra  1261,  da  Lillehedinge  udskiltes  fra  den, 
fik  Navnet  Hedingemagle  (Heddynge  maglæ  eller  maklæ,  endnu  1510:  Heddynge- 
magle)  Indgang;  endnu  langt  op  i  16.  Aarh.  brugtes  dog  „Hedinge".  Hvornaar 
den  er  bleven  Købstad,  vides  ikke;  1441  fornyede  Chrf.  af  Bayern  dens  Privilegier 
(Stadsretten  er  aftrykt  hos  Weinwich,  Beskr.  over  Stevns  Hrd.,  Kbh.  1798  S.  86), 
senere  bekræftede  bl.  a.  af  Fred.  II  1563  (dog  med  det  Forbehold,  at  Kongen  havde 
Ret  til  at  revidere  dem  i  Overensstemmelse  med  Rigets  Tarv)  og  af  Chr.  IV  1598. 
I  Middelalderen  havde  Byen  to  Gilder,  et  St.  Olai-  og  et  St.  Knudsgilde\  det  sidstes 
Skraa  er  affattet  1256.  Den  har  derimod  ikke  haft  noget  Kloster  (se  S.  776).  Efter 
Reformationen  havde  den  en  Latinskole,  hvis  Rektor  tillige  var  Degn,  og  som 
kun   havde   een  Klasse,   saa  at  den  ikke  kunde  dimittere  til  Universitetet;  den  ned- 


/«J 


Præsiø  Amt. 


lagdes  i  18.  Aarh.  Byen  har  aldrig  haft  større  Betydning  eller  spillet  nogen  Rolle 
i  dansk  Historie.  Aar  1672  havde  den  362,  1769  514  og  1787  569  Indb.;  i  det 
sidste  Aar  var  Borgernes  Antal  henved  90,  „hvilke  dog  snarere  ere  at  anse  for 
Agerdyrkere  end  Borgere",  da  Bymarkerne  vare  matrikulerede  for  300  Td.  Hrtk. 
Ved  Siden  af  Landbruget  var  Brændevinsbrændingen  det  vigtigste  Erhverv  (hvilket 
meget  gik  ud  over  Omegnens  Skove).  Handelen  har  aldrig  været  betydelig,  da  Byens 
to  Udskibningssteder  Rødvig  og  Bøgeskov  ligge  omtr.  ^j^  Mil  borte.  Molbech  siger 
(Ungdomsvandr.  1811),  at  man  ved  at  se  den  vel  omtrent  kan  gøre  sig  et  Begreb 
om  en  lille  Købstad,  som  den  var  for  3  til  400  Aar  siden.  „De  fleste  Huse  ere 
straatækte  og  ligne  udentil  Bønderhuse;  man  ved  en  Tid  ikke  ret,  om  man  er  i  en 
Landsb}^  eller  i  en  Købstad."  I  19.  Aarh.  er  Storehedinge  taget  en  Del  til;  særlig 
har  Handelen  taget  Opsving,  og  Jærnbanen  har  forøget  Trafikken  ikke  saa  lidt. 


Næstved 


øbstaden  Næstved  lig- 
ger i  Ty  bjærg  Her- 
red   under    55^  13' 
47,16"  "•  Bl'-  Oo  bin- 
der 0M8'  55,12"  V. 
L.   for  Kbh.    (bereg- 
net for  St.  Mortens  Kirketaarns 
vestl.  Gavl).    Byen  ligger  paa 
et    bai<:ket   og  til  Dels  skov- 
bevokset    Terræn    i    smukke 
Omgivelser  ved  venstre  Bred 
af  Susaa,  der  begrænser  Byen 
mod  S.  V.,    omtr.    2/4  Mil  fra 
Aaens  Udløb  i  Karrebæk  Fjord 
og    1^/4  Mil  fra  dens  Ladeplads 
Karrebæksminde.    Mod  S.  og  0. 
begrænses  Byen  af  en  Række  Sand- 
banker (højeste  Punkt  131  F.,  41 
M.),  der  nu  ere  gennembrudte  af 
Vejen  til  Banegaarden,  og  fra  hvilke 
er  en  smuk  Udsigt  over  Byen  og 
Omegnen.    Over  Susaa   fører   en  Bro 
til   Landsbyen   Lille   Næstved  (Herlufs- 
holm   Sogn) ,    der    ligesom    danner    en 
Forstad  til  Byen.    Ved  St.  Peders  Kirke 
er  der  33  F.,  10,^  M.,  over  Havet.    Afstan- 
den fra  Kjøbenhavn  er  i  lige  Linie  omtr.  9^/2, 
fra  Vordingborg  4,   fra  Præstø   3,   fra  Ring- 
sted   31/4,    fra  Slagelse    4^/2,    fra  Sorø   3^/2 
og    fra  Skjelskør   4  Mil  (ad  Jærnbanen  er  der  til  Kbh.    12,3  Mil,   93  Km., 
til  Vordingborg    3,7  Mil,    27,2  Km.,  til  Slagelse   5,3  Mil,  40,i  Km.).    Byens 


Trap:Beskrivelse  afEcmfleTigetDaiimarJcJEWn/cmr  . 


mmMTfWB,. 


^Fåej'ir^k  /orhude.'. 


1  AmimandshoUq D6 

2  A>oie7i ...^ B4 

Asifl - C4 

BanJc ,J}iskorvto  - C  4 

"      Industri- C  4 

Friboliger,  Sanders ^^ C  3 

Gasværk  - A6 

ffoi^l   ^Aa-eltw-sW .B4 

"       „Daiiixi".- B3 

"        dcej'nba-Tie  - E  5 

Jfnhu^." B4 

12  tndustrifbreiUnq D5 

13  KaserrK?  ,Sa7irkrs-  -C  3 


14  KfMeT'rie ,SorterupsT C] 

lo  "         Statens-. T> - 

16  Kirke ,  St.Marten,T^ C 

17  ..         StFeuers- B 

18  MmlestMt^  Fr.m B 

19  MissioTuihxis  ^Æui-n.". E 

20  Posthus B 

21  Raad.Tin^  og  Arresihas'St 

22  Skolo ,  Komriiu,ne.-.. B 

23  »        TUcul-... -B 

24  "        Teknisk- D 

25  Spareh^f.Nccstoedo.OmegnQj 

26  SIfiflelse ,Vcutl)enI)rodre,- .  D 


2  7  Séiflelse  /^værdige  Æqtef-.-  B  6 

28  SygeJ7iL.r,MilÆef^-. C  4 

29  "        lYc&std  AmJs-.  .  D  2 

30  Tplegrn/sf<ciioTi C  5 

31  2oMA'o?itor' _ --E  5 

32  Toldvagt A6 

33  Tvangs -ArheralsansteM  .Xi  2 

34  VmuiværÅ^ A5 

35  Phndf7ær/eeis  .ffe/ioI^ler.HQ 


^^fX-.  HERLUFSHOLMS  røVEDGAARDS/ 
J^Z^^         JORDER' 


Wtori  a/TFduBer^^?-een 


I   I  I  I  I  I  I   I  I  I  I 


Forlat^t  afUnioersitetsboqJiandler  G E.C.God. 
1897. 

1  3  [I  I  I  I  Ml  I  I  I 

2  300  Meter  100       r.o        o 


A  r,-l  FJaniofJl  ?  Ulii  Etfib  1 : 


4  .^00  AJen 


Næstved.  783 

Udstrækning  fra  N.  til  S.  er  16—1700  AL,  fra  V.  til  0.  omtr.  1000  AL 
Dens  Form  er  uregelmæssig,  og  langs  Landevejene,  der  straale  ud  fra  den, 
strække  Husrækkerne  sig  ud  i  det  omgivende  Land.  Gadenettet  er  i  For- 
hold til  Byens  Størrelse  meget  betydeligt,  og  det  er  uregelmæssigt  og  ind- 
viklet. Som  Hovedgader  kunne  nævnes  Ringstedgade,  der  mod  N.  fører  ud 
til  Landevejen  til  Ringsted,  og  dens  Fortsættelse  Kindhestegade,  ad  hvilken 
man  mod  V.  kommer  til  Broen  over  Susaa,  der  fører  til  Landevejene  til 
Slagelse  og  til  Karrebæksminde;  endvidere  fører  fra  Ringstedgade  Grønne- 
gade og  St.  Mortensgade  til  Pladsen  ved  St.  Mortens  Kirke,  hvorfra  Øster- 
gade fører  mod  S.  til  Landevejen  til  Præstø  og  Vordingborg.  Ligeledes 
gaar  fra  Ringstedgade  Hjultorv  til  Byens  største  Torv  Axeltorvet,  hvorfra 
Torvestræde  ogsaa  udmunder  i  Pladsen  ved  St.  Mortens  Kirke.  Give  alle- 
rede de  krogede  og  smaa  Gader  Byen  et  gammeldags  Udseende,  forøges 
dette  Indtryk  betydeligt  ved  de  mange  gamle  Stenhuse  og  Bindingsværkshuse, 
paa  hvilke  Næstved  er  rigere  end  de  fleste  danske  Købstæder.  Ogsaa  flere 
gamle  Gadenavne,  som  Ramsherred,  Riddergade,  Slagskilde  og  Krumport,  ere 
bevarede.  Næstved  er  i  stærk  Opkomst,  navnlig  i  de  sidste  Aartier,  da  den 
saa  at  sige  er  bleven  et  Jærnbaneknudepunkt  for  Sydsjælland. 

Næstved  Købstadsgrund  udgjorde  Jan.  1897  1,498,000  Q  Al.  (107 
Td.  Ld.),  Markjorderne  8,806,000  Q  AL  (729  Td.  Ld.).  Byen  havde 
s.  Aar  35  Gader  og  Stræder  samt  2  Torve.  Husenes  Antal  var  ved 
Folketællingen  1890  425  (Jan.  1897  var  der  i  alt  496,  deraf  paa  Byens 
Grund  340).  Hele  det  ved  Matrikuleringen  opmaalte  Fladeindhold  af 
Byen  med  tilhørende  Markjorder  var  1888  788  Td.  Ld.*);  deraf  vare  be- 
saaede  295,  Afgræsning,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  274,  Have  72,  Skov 
16,  Moser  og  Kær  3,  Byggegrunde  68  og  Hegn,  Veje,  Vandareal  m.  m. 
60  Td.  Det  saml.  Hartkorn  for  Byen  og  Markjorderne  var  ^/^  1895 
73,g  Td.;   deraf  hørte  47,3  Td.  til   17   Gaarde,  hvoraf  11   dreves  fra  Byen. 

Bygningernes  saml.  Brandforsikringssum  var  1.  April  1897  7,464,256 
Kr.  (Antal  af  Forsikringer   527). 

Med  Næstved  Kommune  ere  forenede  to  Landdistrikter  S.  for  Byen 
paa  begge  Sider  af  Susaa:  Næstved  St.  Mortens  Landdistrikt  0.  for 
Aaen  med  Landsbyen  Aaderup  (gml.  Form  Atherop),  ved  Landevejen  til 
Vordingborg;  dets  Fladeindhold  var  1888  866  Td.  Ld.,  hvoraf  485  vare 
besaaede,  328  Afgræsning  osv.,  11  Have,  2  Skov,  12  Moser  og  Kær,  7 
Byggegr.  og  21  Hegn,  Veje  osv.;  det  saml.  Hrtk.  var  Vi  1895  88,2  Td. 
Næstved  St.  Peders  Landdistrikt  V.  for  Aaen  med  Landsbyen  Grimstrup 
ved  Vejen  til  Karrebæksminde;  dets  Fladeindhold  var  367  Td.  Ld.,  hvoraf  163 
besaaede,  185  Afgræsning  osv.,  5  Have,  5  Moser  og  Kær,  4  Byggegr.  og  5 
Hegn  osv.;  det  saml.  Hrtk.  var  32,5  ^'^-  C^  Gaard  paa  omtr.  14  Td.). 
Landdistrikterne  have  Skole  og  Fattigvæsen  fælles  med  Købstaden  og  have 
intet  særligt  vSogneraad,  men  ere  repræsenterede  i  Købstadens  Byraad,  ligesom 
de  hvert  have  en  Repræsentant  til  at  styre  Særanliggenderne. 


Af  Byens  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  nævnes 
følgende: 

St.  Peders  Kirke,  der  er  en  af  de  anseligste  Bygninger  i  gotisk  Stil  i 


*)  Ved  Resol.  af  22|jp  igss  henlagdes  et  Areal  af  St.  Mortens  Landdistr.  til  Kebstaden.    Desuden 
ere  nogle  Jorder  Ira  Landsognet  (ved  Vordingborgvejen)  inddragne  under  Købstaden  siden  1888. 


784 


Præstø  Amt. 


banmark,  opført  i  Slutn.  af  13.  Aarh.  efter  en  Brand  1280.  Før  denne 
Tid  har  der  paa  samme  Sted  ligget  en  mindre  Kirke  i  romansk  Stil,  der 
vist  fra  først  har  været  opført  af  Kridt-  og  Kampesten,  men  senere  til  Dels 
er  bleven  ombygget  med  Munkesten;  ved  de  sidste  Aars  Restauration  op- 
dagede man  nemlig  ved  Kapellet  paa  Sydsiden  en  smuk  Murstensportal  med  to 
Vinduer  ovenover  (en  Rest,  der  desværre  af  rent  praktiske  Grunde  ikke  kunde 
bevares),  og  ligeledes  er  der  i  Kirkens  Indre  hist  og  her  indmuret  udhugne 
og  prolilerede  Kridtstenskvadre.  Efter  en  i  1883 — 85  foretagen,  gennem- 
gribende   Restauration,    der    lededes    af  Etatsraad    Herholdt   med    Arkitekt 


St.  Peders  Kirke,  set  fra  Købmagergade. 

Ahlmann  som  Konduktør,  og  hvorved  de  oprindelige  Former  saa  vidt  muligt 
atter  fremdroges,  staar  den  nuv.  Kirke  som  en  af  røde  Mursten  opført 
treskibet,  overhvælvet  Kirke  med  et  Kor,  der  har  en  mangesidet  Afslutning 
mod  0.,  nemlig  7  Sider  af  en  regelmæssig  Tikant,  samt  et  Taarn  mod 
V.  og  et  Kapel  mod  S.  Højkirken  har  ingen  Vinduer,  men  Sideskibene 
have  mellem  Murstiverne,  der  støtte  dem,  tredelte  Vinduer,  som  adskilles 
ved  fine,  murede  Poster  eller  Stave.  Koret,  som  ved  en  meget  kendelig 
Øgning  i  Sidevæggene  ses  ikke  at  være  i  een  Støbning  med  Skibet,  men 
ældre  end  dette,  er  bygget  i  en  langt  rigere  gotisk  Stil  end  den  øvrige 
Kirke;  det  er  rigt  belyst  af  5,  noget  over  16  Al.  lange,  smalle,  spidsbuede 
Vinduer.     Hvælvingerne    saavel   i  Koret   som   i    den   øvrige  Kirke  synes  at 


Næstved. 


785 


være  indbyggede  samtidig  i  en  senere  Tid,  efter  at  hele  Kirken  har  staaet 
færdig;  de  to  østlige,  rigere  udstyrede  Hvælvinger  i  det  sydl.  Sideskib  ere 
dog  maaske  noget  yngre.    Det  smukke,  anselige  Taarn  med  takkede  Gavle 


St.  Peders  Kirkes  Indre. 

i  0.  og  V.  er  ogsaa  tilbygget  senere  og  er  vistnok  i  Slutn.  af  Middel- 
alderen undergaaet  store  Forandringer.  Dets  nederste  Rum,  der  har  faaet 
nyt  kasseteret  Træloft,  tjener  som  Vaabenhus. 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    II.  50 


786  Præstø  Amt. 

"  Kirkens  Indre   med    det   stærkt    belyste  Kor  og  den  gennem  Vinduerne 
i  Sideskibene   mere    sparsomt    belyste  Højkirke   gør  et  højst  tiltalende  Ind- 
tryk.   Smukkest    udført   er  som  alt  nævnt  Koret.    Fint  udformede,  riflede 
Vægpiller  bære  Hvælvingerne,  og  ved  Siden  af  disse  Vægpiller  ses,  især  paa 
Nordsiden,  smaa  gotiske  Nicher  til  Helgenbilleder ;  i  to  af  dem  er  der  Kalk- 
malerier med  St.  Laurentius  og  St.  Matthæus.  Under  de  spidse  Skjoldbuer  brydes 
Vægfladerne    med   tre    og   tre   smalle  Nicher.    I  Præstestolen  til  venstre  for 
Alteret   er    der    en   mærkelig   Alterniche    med    Spidsgavl    og    trebladet  Bue, 
under  hvilken  der  fandtes  Rester  af  et  Mariabillede,  malet  paa  Kalken  (endnu 
1739  synes  dette  Maleri  at  have  været  i  Behold;  se  Marm.  Dan.  I.  S.  184). 
Højt   oppe   paa    Korets  Nordvæg    opdagedes   1883  et  i  historisk  Henseende 
mærkeligt  Kalkmaleri,  som  if.  den  med  Munkebogstaver  hosføjede  Indskrift 
forestiller    Valdemar   Atterdag   og    Dronning  Helvig.     Kongen,    der   er   iført 
fuld    Vaabendragt    med    Hjælm    og    en    med    Hjerter   broderet   Kjortel   over 
Rustningen,    og   Dronningen   ses   knælende    foran  Gudfader,  der  holder  den 
korsfæstede  Christus.    Maleriet,  der  antages  udført  kort  efter  Kongens  Død 
1375,  blev   1884  paa  Nationalmuseets  Foranstaltning  afdækket  og  istandsat 
af  Prof.   J.  Kornerup  (se  Kornerup,  i  Aarb.   f.  n.  Oldk.    og  Hist.     1893,  S. 
191   fl.,   og  Magn.  Petersen,  Kalkmalerier,  S.  132).   —  I  Skibet  er  Stilen 
tarveligere,    og    der    er    ikke    nogen  organisk  Sammenhæng  mellem  dets  og 
Korets  Sidevægge.    De  riflede  Vægpiller  forsvinde,  og  Sidemurene,  der  bæres 
af  simple  firkantede  Piller,  træde  kun   frem    med  tomme  Flader.    De  tre  og 
tre  blændede  Triforiumsbuer  ere  længere   end    de    i    Koret.  —  Særlig  have 
Sideskibene  vundet  ved  den  sidste  Restauration.    Bl.  a.  fik  Vinduerne  atter 
deres  oprindelige,  smukke  Form   (med    smaa,   blyindfattede  Ruder),    som  til 
Dels   var   bleven   ødelagt   ved    en  tidligere    foretagen   ukyndig   Restauration 
1853 — 55     (bl.    a.    blev    der   ved   denne   Restauration,    der   kostede   omtr. 
43,000  Kr.,    indsat   støbte  Jærnvinduer,  og    de   udvendige  Murflader   bleve 
berøvede  deres  arkitektoniske  Prydelser,  pudsede  og  malede  med  rød  Farve). 
De  oprindelige   mangesidede  Afslutninger   i  Sideskibenes   østlige   Ende,  som 
alt   i  Slutn.    af  Middelalderen   vare   uheldigt    ombyggede,    og   som   til    Dels 
skjulte   Korets   mangesidede  Afslutning,    saaledes    at    2    af  dets    5   Vinduer 
ikke   vare   synlige,    bleve    førte    tilbage    til  deres  oprindelige  Form,  efter  at 
man    ved    Udgravninger    havde    fundet   Fundamenter   og  Murlevninger,    der 
gave  nøjagtig  Oplysning  om,    hvorledes  de  havde   set   ud.     I   disse  Afslut- 
ninger  har    der  tidligere  staaet  Sidealtere,  af  hvilke    det  nordl.  var  helliget 
St.  Knud  Konge,    hvis  Alterskab  med  hans  udskaarne   og  forgyldte  Billede 
tillige   med    Malerier    af  hans    Drab   i   St.  Albani  Kirke  og  hans  Skrinlæg- 
gelse    som  Helgen    siden   1872  opbevares  i  Nationalmuseet  (se  Fr.  Beckett, 
Altertavler,    S.  61  fl.).     Paa  Sidevæggen  hænger  nu  et  Krucifiks  fra  omtr. 
1300,  som  er  bragt  dertil  fra  Fodby  Kirke.    De  ovennævnte  to  østl.  Hvæl- 
vinger i  det  sydl.  Sideskib  ere  bemalede  med  gamle,  under  Kalken  fundne 
Prydelser.     Til   højre    for  Hovedindgangen   er   der   indmuret   en   ved   sidste 
Restauration    funden   rød  Mursten    (i  Cementramme),  i  hvilken  er  ridset  en 
Fremstilling   af  den   hellige  Catharina,    der    martres.   —  Ligkapellet  paa 
Kirkens    Sydside   har   ligeledes    vundet    ved   Restaurationen;    det   har   faaet 
takkede  Gavle  i  0.  og  V.  og  to  Portaler  som  Indgang  til  Kirken  og  Lig- 
stuen. —  Kirkens  Ydermure  ere  rensede  for  Pudsen.    Taarnet  har  faaet  et 
nyt  Tagværk. 

Altertavlen    er    ny    og    bestaar  af  et  Maleri  af  Prof.  Olrik  fra   1883: 


Næstved.  787 

Christi  Bjærgprædiken  (Rester  af  den  gamle  Altertavle  fra  1683  ere  blevne 
bortsolgte  i  1890'erne).  Prædikestolen  er  et  udmærket  Billedskærerar- 
bejde,  udført  af  den  næstvedske  Billedskærer  Abel  Schrøder  i  Fr.  IIFs  Tid 
(bag  Prædikestolen  i  Sideskibet  er  der  indmuret  en  Mindetavle  over  ham). 
Døbefonten,  der  staar  midt  i  Koret,  er  af  Malm  i  Bægerform  med  de  4 
Evangelister  som  Støtte  og,  som  Indskriften  melder,  støbt  1502,  da  Oluf 
var  Abbed  (i  Skovkloster);  det  smukke  Døbebækken  er  fra  1649.  Paa 
begge  Sider  af  Koret  staar  en  Række  Munkestole  i  gotisk  Stil.  Tral- 
værket, der  skiller  Koret  fra  Sideskibene,  er  et  fortrinligt  Arbejde  i  Renæs- 
sancestil fra  1604;  Stolestaderne  ere  fra  1580,  de  to  øverste  paa  Nord- 
siden ere  prydede  med  Fr.  II's  og  Dronning  Sophies  Vaaben  i  indlagt  Træ. 
Af  de  3  Klokker  er  den  ældste  fra   1488. 

Kirken  har  en  Mængde  Epitafier,  som  bleve  bevarede  og  istandsatte 
ved  den  sidste  Restauration.  Af  Epitafierne  nævnes  i  Midtskibet :  et  i  Egetræ 
udskaaret  prægtigt  Epitafium  fra  1626,  med  Farver  og  Guld  samt  Malerier 
af  Korsfæstelsen  og  Opstandelsen;  forneden  ses  Mand  og  Hustru  knælende, 
men  Indskriften  mangler  helt.  Et  i  Egetræ  udskaaret  Epitafium  med  Maleri 
af  Christi  Nedtagelse  af  Korset  og  foroven  Gravlægningen ;  Indskrift  mangler. 
Et  Epitafium  fra  1621  med  Maleri  af  Dommedag  og  en  knælende  Familie. 
Et  stort  Maleri  fra  1660  med  Billeder  af  Raadmand  Rasmus  Christensen, 
hans  4  Hustruer  og  en  Børneflok  (forneden  to  døde  Børn).  Et  stort  Epi- 
tafium over  Raadmand  Hans  Horneman.  I  Forhallen  under  Taarnet:  et 
Epitafium  med  Portrætter  over  mag.  phil.  Christian  Clementin,  Økonom 
paa  Herlufsholm,  og  Hustru  Mette  Jacobsdatter ,  begge  døde  af  Pesten 
1654.  I  sydl.  Sideskib  findes  tre  Epitafier.  Det  ene  er  over  Organist  Jacob 
Leippe,  fra  1607;  Hovedbilledet  forestiller  Dommedag,  skaaret  i  Egetræ, 
forneden  ses  Gravlæggelsen ,  udført  i  Alabast.  Det  andet,  paa  Væggen 
ved  Ligkapellet,  er  over  Anders  Caspersen  Møller,  f  1632;  det  tredje  fra 
1625  er  over  Rasmus  Jørgensen;  i  Hovedbilledet  ses  den  korsfæstede,  ved 
Korsets  Fod  knæler  Manden  og  hans  Familie.  I  Koret  et  lille  udskaaret 
Epitafium  over  Rasmus  Corfitsen,  f  1620,  med  Billede  af  Dommedag.  Des- 
uden findes  flere  mindre  Tavler,  bl.  a.  over  Provst  Claus  Mule,  f  1720. 

Ligeledes  findes  der  mange,  omtr.  30  Ligsten,  som  før  laa  i  Gulvet  i  det 
nordl.  Sideskib  og  i  Taarnet,  men  ved  sidste  Restauration  indmuredes  i  Side- 
væggene, saa  vidt  muligt  i  kronologisk  Rækkefølge,  den  ældste  i  nordl.  Side- 
skibs vestl.  Ende.  Her  nævnes  nogle  af  de  mærkeligste:  en  godt  bevaret 
og  udhuggen  Sten  over  Nicolaus  Bruun,  Lektor  ved  Graabrødreklosteret  i 
Næstved,  f  1497,  og  Matthias  Olavi,  Provincialprior,  f  1522  (begge  ere 
afbildede  paa  Stenen);  en  Sten  over  Per  Jakobsen  Kremmer,  f  1569;  en 
Sten  over  Mikkel  Sehested  til  Gaunø,  f  1583,  og  Hustru  Regitse  Gylden- 
stjerne, t  1576  (begge  ses  knælende  i  fuld  Figur);  en  Sten  over  Jakob 
Walther  (Gevaltheri,  Gualterus),  Rektor  ved  Latinskolen  i  Næstved,  tidligere 
Præst  i  Sværdborg,  f  1591;  en  Sten  fra  Slutn.  af  16.  Aarh.  over  Villads 
Pedersen,  Raadmand  i  Næstved,  og  Hustru ;  en  Sten  over  Fred.  IV's  Sekre- 
tær ,  Lic.  jur.  Caspar  Paslick  til  Rønnebæksholm ;  en  Sten  over  Esbern 
Po velsen,  Skriver  i  Maribo  Kloster,  t  1614;  en  Sten,  der  er  lagt  1672  ai 
Clemens  Christensen  (Clementin),  Sognepræst  til  Sæby  og  Hallenslev,  over 
hans  Forældre  og  et  Par  af  hans  Søskende,  der  døde  af  Pesten  1654;  en 
Sten,  der  er  lagt  167  7  af  Borgmester  Zakarias  Hansen  over  hans  to  Hustruer; 
en  interessant  Sten  (foroven  Fremstilling  af  Opstandelsen,  i  Hjørnerne  Evan- 

50* 


788 


Præstø  Amt. 


gelisterne)  over  Sognepræst  Niels  Christoffersen  Blimester,  f  1694,  og  Hustru; 
en  Sten  fra  1697  over  Borgmester  Claus  Hansen,  f  1669,  og  Hustru, 
t  1679.  (Se  Ahlmann^  St.  Peders  Kirkes  Restauration,  Særtryk  af  „Næstved 
Avis",    1885). 

St.  Mortens  Kirke,  en  Del  mindre  end  St.  Peders,  er  en  smuk  gotisk 
Bygning,  hvis  ældste  Dele  antagelig  ere  fra  Slutn.  af  14.  Aarh.  Den  er 
opført  af  røde  Munkesten  og  bestaar  nu  efter  den  under  Ledelse  af  Arki- 
tekt Walther  1857 — 59  foretagne  grundige  Restauration  *)  af  Skib,  Kor  med 
tresidet  Afslutning,  slankt  Taarn  i  Vest  (der  dog  ikke  hører  til  den  oprin- 


St.  Mortens  Kirke. 


delige  Bygning,  men  er  opført  mindst  et  halvt  Hundrede  Aar  efter  Kirkens 
Fuldendelse)  og  to  nye,  smukke  Vaabenhuse  mod  N.  og  S.  Kirken  har 
høje,  slanke  Forhold  og  spidse  Tage.  Murene  støttes  af  Murstivere,  hvor- 
imellem der  er  høje,  spidsbuede  Vinduer  med  fine,  murede  Poster.  Paa 
Korets  Sydside  er  der  en  smuk,  nu  tilmuret  Portal.  Da  Hvælvingerne  ere 
indbyggede    fra  Begyndelsen,    er   der    noget  helstøbt  over  Bygningen.    Dog 


*)  Fer  Restaurationen  havde  Kirken  et  Sideskib  og  Sakristi  mod  N.  og  et  Vaabenhus  mod  S. 
Sideskib,  Sakristi  og  Vaabenhus  ere  nu  borte,  og  de  to  Vaabenhuse  ere  opførte  fra  ny.  — 
Tidhgere  udgjorde  Næstved  to  Kirkesogne:  St.  Peders  og  St.  Mortens,  St.  Peders  var  1741  — 
1803  forenet  med  Fodby  Sogn  (se  S.  748),  og  fra  1823  var  det  forenet  med  Herlufsholms  Sogn 
indtil  1844,  da  St.  Peders  og  St.  Mortens  forenedes  til  eet  Pastorat,  St.  Mortens  Kirke  stod  da 
helt  ubenyttet  (1849—55  toges  den  dog  atter  i  Brug,  da  St.  Peders  Kirke  var  saa  brøstfældig, 
at  den  maatte  lukkes  og  først  blev  aabnet  efter  Restaurationen  1853—55),  og  der  var  alvorlig 
Tale  om  helt  at  nedbryde  den  eller  omdanne  den  til  Raadhus  med  Bibeholdelse  af  Taarnet. 
Men  Bestræbelserne  for  at  bevare  den  vandt  Overhaand,  og  Restaurationen  kom  i  Stand  ved 
Understøttelse  af  Stifts-Landsbykirkernes  Fællesfond. 


Næstved.  789 

synes  Murene  i  det  vestligste  Fag  at  være  Rester  af  en  ældre  Kirke  med 
et  tilmuret  rundbuet  Vindue  paa  Sydsiden  bag  Vaabenhuset.  Kirkens  Indre 
gør  et  lyst  og  højtideligt  Indtryk  med  det  brede,  høje  Skib,  som  dækkes 
af  tre  Hvælvinger  i  Spidsbuestil  med  fine,  skarpkantede  Ribber.  De  smalle 
Hovedbuer  hvile  paa  Vægpiller,  der  til  Dels  have  Halvsøjler  ved  Siderne. 
I  Stedet  for  Dækplader  have  disse  Vægpiller  fremspringende  Englehoveder, 
skaarne  i  Kridtsten.    Korbuen  er  spids. 

Altertavlen  er  et  stort,  udmærket  udført  Billedskærerarbejde  fra  1664; 
den  skal  være  udført  af  Abel  Schrøder  i  Næstved  (nu  restaureret) ;  Hovedtav- 
lerne optages  af  Reliefs  af  Lidelseshistorien :  Nadveren ,  Fodvaskningen, 
Korsfæstelsen,  Opstandelsen  m.  m. ;  ved  Siderne  staa  snoede  Søjler  samt 
Evangelisterne  og  Apostlene.  Prædikestolen  er  et  i  Egetræ  smukt  ud- 
skaaret  Arbejde  fra  1602  med  Chr.  IV's  Navnetræk.  Døbefonten  (under 
Taarnhvælvingen),  en  cylinderformet  Kumme,  der  bæres  af  4  Løver,  er 
støbt  af  Malm,  som  Indskriften  siger,  Aar  1515,  da  Rasmus  D&w  var 
Abbed  i  Skovkloster.  Flere  af  de  gamle  Stolestader  ere  bevarede,  deribl. 
et  med  Aarstallet  1577.  Bag  Orgelet  er  der  et  stort  Trækrucifiks  fra  omtr. 
1500.  Kirkens  største  Mærkelighed  er  et  paa  Korets  nordl.  Væg  hængende 
Alterskab  fra  1526,  som  har  staaet  over  et  Alter  for  St.  Peder,  og  som 
vistnok  før  har  været  i  St.  Peders  Kirke.  De  i  Oliefarve  omhyggeligt  ud- 
førte Malerier  forestille  i  Midtpartiet  St.  Peder  som  Pave  siddende  i  sit 
Højsæde,  iført  fuldt  Ornat  med  Tiaraen  paa  Hovedet,  Patriarkstaven  i  den 
ene  Haand  og  en  stor  Nøgle  i  den  anden.  Paa  Fløjdørenes  Indersider  ses 
Fremstillinger  af  Peders  Liv:  Christus  velsigner  Peder,  som  prøver  at  gaa 
paa  Vandet,  Christus  rækker  ham  Nøglerne,  Peder  frelser  ved  sin  Forbøn 
en  Kvinde  ud  af  Skærsilden  m.  m. ;  paa  Ydersiderne  ses  tværs  over  Midten 
de  10,000  Martyrer,  spiddede  paa  Træer  med  spidse  Grene;  desuden  St. 
Mikkel,  der  paa  Dommens  Dag  vejer  en  Sjæl,  medens  Djævelen  med  en 
Møllesten  søger  at  tynge  Vægtskaalen  ned;  den  hellige  Bisp  Nikolaus  af 
Myra.  —  Af  Epitafier  nævnes:  i  Koret  et,  der  forestiller  Maria  ved  Christi 
Grav,  samt  en  Præstefamilie,  der  tilbeder  den  korsfæstede.  I  Kirkens  vestl. 
Ende  over  Indgangsdørene  to  smukke  Epitafier,  det  ene  over  Jens  Andersen 
Aalborg,  Borgmester  i  Næstved,  med  Maleri  af  ham,  hans  to  Hustruer  og 
1 6  Børn ;  det  andet  over  Joh.  Albert  Korff,  Borger  og  Handelsmand  i  Næstved, 
t  167  5,  og  Hustru,  med  deres  Portrætter.  —  Der  findes  ogsaa  flere  Lig- 
sten, deribl.  over  Joh.  Robring,  Borgmester  i  Næstved,  f  1678.  —  I  Koret 
er  der  en  tilmuret  Begravelse,  hvor  bl.  a.  er  begravet  General,  Kammerherre 
Kaiserling.  Ved  Kirkens  nordl.  Side  under  Vaabenhuset  har  der  været 
Begravelse  for  Familien  Hornemann;  Kisterne  bleve  ved  Restaurationen  ned- 
satte paa  Kirkegaarden ;  en  Ligsten  i  Muren  er  sat  af  Handelsmand  Wilken 
Hornemann  (f  1719)  over  hans  Kone  og  Børn.  —  Af  Kirkens  3  Klokker 
er  den  mindste,  uden  Indskrift,  fra  14.  eller  15.  Aarh. ;  den  største  er  fra 
1521  og  støbt  af  Hinricus  de  Campen  (P.  W.  Becker^  Om  Restaur.  af  St. 
M.  Kirke,  i  Ny  Kirkeh.  Saml.  II,  optrykt  i  hans  Hist.  Afhandl.  II,  S.  7  5 
fl.  —  F.  Uldall,  Klokkerne  i  St.  M.  Kirke,  i   „Næstved  Avis"    ^^j  1892). 

Kirkegaarden,  0.  for  Byen,  er  anlagt  i  Begyndelsen  af  18.  Aarh. 

Ved  Kirkerne,  der  eje  sig  selv,  er  der  ansat  en  Sognepræst  og  en  ordi- 
neret Medhjælper.  St.  Peders  Kirkes  Formue  var  Nov.  1896  13,402,  dens 
Gæld   1633  Kr.;  St.  Mortens  Kirkes  Formue  var  3489,  dens  Gæld  2123  Kr. 

Raad-,   Ting-   og  Arresthuset,    paa  Hjultorv,   er   opført    1855  —  56 


790  Præste  Amt. 

efter  Tegn.  af  M.  G.  Bindesbøll  af  røde  Mursten  i  to  Stokværk.  Bygningerne, 
der  indeholde  Retslokale,  Byfogedkontor,  Byraadssal,  Forligskommissionens 
Lokaler  og  Arresthus  med  Plads  for  18  Arrestanter,  ejes  af  Præstø  Amts- 
kommune med  ^/g  og  af  Næstved  Købstad  med  ^/g  og  ere  brandforsikrede 
for   52,560  Kr.  —  Om  det  gamle  Raadhus  se  nedfr.  under  „gamle  Huse". 

Byen  har  to  offentlige  Skoler:  Realskolen  og  Kommuneskolen.  Re- 
alskolen, i  Vinhusgade,  er  en  ældre,  1  Stokværk  høj  Bygning,  som  Kom- 
munen købte  1886,  og  hvortil  er  føjet  en  Bygning  inde  i  Gaarden;  den 
dimitterer  til  Præliminæreksamen,  har  7  Klasser  og  9  Lærere,  ^/^  1897  var 
Elevernes  Antal  142.  Kommuneskolen,  ved  St.  Peders  Kirketorv  (se  S. 
794),  er  opført  1882  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Hagemann  i  2  Stokværk; 
den  har  17  Klasser  og  9  Lærere  og  5  Lærerinder;  ^/^  1897  var  Elevernes 
Antal  597.  —  Teknisk  Skole,  i  Jærnbanegade,  er  opført  1884  efter 
Tegn.  af  Arkitekt  Ahlmann  af  røde  Mursten  i  to  Stokværk;  den  er  opført 
af  Industriforeningen  med  Tilskud  af  Stat  og  Kommune,  og  har  aarl.  omtr. 
250  Elever.  —  Desuden  er  der  flere  Privatskoler. 

Det  militære  Sygehus  eller  Helliggejstes  Hospital,  som  det  endnu 
kaldes,  i  Ringstedgade,  er  en  Levning  af  det  Helligaandshus,  som  i  Middel- 
alderen hørte  til  Næstved.  Tidligst  forekommer  det  1417,  da  der  omtales 
nogle  det  tilhørende  Jorder  i  Købmændenes  Badstuestræde  nær  ved  Aaen. 
Senere  nævnes  det  enkelte  Gange ;  saaledes  betænkte  Hr.  Niels  Pedersen  Gylden- 
stjerne det  1456  med  3  Gylden,  1505  gav  Hr.  Eskil  Gøye  det  i  sit  Testam. 
10  Mark,  og  1507  tilskødede  en  Borger  i  Næstved  det  en  Jordsmon  i 
Byen.  Hospitalet  var  som  de  fleste  Helligaandshuse  i  Danmark  kun  et 
Sygehus;  det  styredes  af  en  Prior,  ved  hvis  Side  der  var  et  Par  Præster. 
Da  Graabrødreklosteret  1532  blev  overdraget  Næstved  Borgere,  maatte 
disse  til  Gengæld  forpligte  sig  til  at  vedligeholde  Helliggejsthuset  og  sørge 
for  Lemmernes  Underhold.  Snart  efter  er  vistnok  den  lige  uden  for  Næstved 
liggende  St.  Jørgens  Gaard  (se  S.  801)  henlagt  til  det.  Aar  1631  over- 
drog Chr.  IV  Hospitalet  med  alt  dertil  hørende  Jordegods,  Tiender  og  Kapi- 
taler til  Vartov,  mod  at  9  fattige  Lemmer  af  Næstved  By  underholdtes 
der;  1636  købte  imidlertid  Næstved  Magistrat  Hospitalsbygningen  tilbage 
for  100  Rd.  Species.  Derefter  tjente  den  en  lang  Aarrække  til  Kirke  og 
Fattigboliger;  1803  nedlagdes  Kirken,  og  Bygningen  indrettedes  helt  til  Fattig- 
hus ;  senere  var  der  Væveri;  nu  er  den  siden  1883  indrettet  til  militært 
Sygehus  (6  Sygestuer  med  26  Senge).  —  Den  nu  bevarede  Del  af  Hellig- 
aandshuset  er  en  to  Stokværk  høj  Bygning,  henved  54  Al.  lang  i  0. 
og  V.,  opf.  i  Beg.  af  15.  Aarh.,  af  røde  Munkesten  i  Munkeskifte.  Den 
for  en  Snes  Aar  siden  restaurerede  Gavl  ud  mod  Ringstedgade  fremtræder 
nu  i  en  smuk  Skikkelse  med  Kamtakker  og  spidsbuede  og  runde  Blin- 
dinger.  De  fladbuede  Vinduesaabninger  omgives  af  spidsbuede  Blindinger, 
og  den  nu  tilmurede  Dør  er  sat  med  karakteristiske  Proflisten.  Ogsaa  de 
andre,  ikke  restaur.  Sider  vise  flere  af  de  gamle  Vindues-  og  Døraabninger. 
Husets  oprindelige  Indre  er  derimod  helt  forstyrret.  Op  til  denne  Fløj  har 
der  stødt  en  anden,  der  for  længe  siden  er  nedreven,  og  en  lavere  Mur  har 
omgivet  Hospitalets  Kirkegaard,  der  mod  S.  stødte  op  til  den  nu  bevarede 
Fløj   (se  Tegn.  af  ældre  nordiske  Arkitektur  I.  Saml.  I  R.  PI.  3). 

Præstø  Amtssygehus,  mod  N.  i  Byen  ved  Landevejen  til  Ringsted,  er 
oprettet  1817  for  største  Delen  ved  frivillige  Bidrag;  1881 — 82  udvidedes 
det  med  en  ny  Bygning,  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Ph.  Schmidt,  for  kirurgiske 


Næstved. 


791 


og  andre  Patienter,  der  ikke  lide  af  smitsomme  Sygdomme;  1893 — 94 
opførtes  atter  en  Tilbygning  med  Operationsstue,  en  ny  Økonomibygning 
og  et  Epidemihus,  alt  efter  Tegn.  af  Arkitekt  V.  Friedrichsen.  Resten  af 
det  gamle  Sygehus  er  Inspektørbolig.  Der  er  Plads  for  69  Patienter.  Byg- 
ningerne ere  assurerede  for   163,460  Kr. 

Præstø   Amts    Arbejds-   og  Tvangsanstalt,    beliggende   ved  Amts- 
sygehuset, ejes  af  Amtskommunen  og  Købstæderne  Næstved,  Storehedinge, 


Helliggejstes  Hospital  (det  militære  Sygehus). 


Vordingborg  og  Stege  og  er  opført  1867  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Tvede, 
for  23,460  Kr. ;  1884  tilføjedes  en  særskilt  Bygning  for  3  kvindelige 
Tvangsarbejdslemmer,  og  1897  opførtes  efter  Tegn.  af  V.  Friedrichsen  en 
ny  Tilbygning,  hvorefter  Anstalten  vil  have  Plads  for  10  kvindl.  og  25 
mandl.  Tvangsarbejdslemmer. 

Byens  Fattiggaard,  mod  S.  uden  for  Byen,  er  opført  1883  efter  Tegn. 
af  Ph.  Schmidt  og  har  Plads  for  80  Lemmer.  Ved  Fattiggaarden  er  ind- 
rettet Sygestuer  med  Plads  for  24  Patienter. 


792  Præstø  Amt. 

Stationsbygningen,  0.  for  Byen  ved  Enden  af  Jærnbanegade,  for  den 
sydsjællandske  Jærnbane  og  Slagelse-Næstved  Banen  er  aabnet   1870. 

Gasværket,  mod  S.  V.  i  Byen  ved  Susaa,  er  anlagt  1862  for  71,600 
og  udvidet  1894  for  62,700  Kr.;  dets  aarl.  Produktion  er  omtr.  18  Mill. 
Kbfd.  —  Vandværket,  ved  Siden  af  Gasværket,  er  anlagt  1888  (af 
English)  for  omtr.  109,300  Kr.;  Vandforbruget  er  omtr.  5000  Td.  i  Døgnet. 

Posthuset,  paa  St.  Peders  Kirketorv,  udgør  den  ene  Fløj  af  det  1866 
opførte  Hotel  Vinhus.  Telegrafstationen  ligger  i  Riddergade.  — 
Toldbygningen,  skraas  over  for  Banegaarden,  er  en  1  Stokværk  høj  Byg- 
ning, opført  1891  efter  Tegn.  af  Etatsraad  Herholdt.  Desuden  Hgger  der 
ved  Havnen  et  Toldkontor. 

Som  Garnisonssted  for  4.  Dragonregiment  har  Næstved  flere  Byg- 
ninger, der  benyttes  af  Militæretaten.  Statskasernen,  i  Grønnegade,  ejes 
af  Staten  og  er  opført  1855;  den  har  Plads  til  104  Mand  og  110  Heste 
og  indeholder  Bolig  for  1  Officer  og  5  Underofficerer  m.  m. ;  paa  dens  Grund 
er  der  desuden  en  Vagt-  og  Arrestbygning,  en  Økonomibygning, 
et  Gymnastikhus  og  2  Ridehuse  (det  ene  opført  1888).  Sorterups 
Kaserne,  i  Grønnegade,  ejes  af  en  Privatmand  og  er  opført  1846,  ud- 
videt 1855;  den  har  Plads  for  32  Mand  og  69  Heste  m.  m.  Sanders 
Kaserne,  i  Ringstedgade,  ejes  af  en  Privatmand  og  er  opført  1877;  den 
har  Plads  til  34  Mand  og  78  Heste.  Brandts  Kaserne,  ved  Vordingborg 
Landevej,  ejes  af  en  Privatmand  og  er  opført  1887 — 89  efter  Tegn.  af 
Arkitekt  Wilsbech;  den  har  Plads  til  60  Mand  og  70  Heste;  desuden  er 
der  Beslagsmedie  m.  m.    Om  Militærsygehuset  se  S.   790. 

Den  Ostenfeldtske  Stiftelse,  beliggende  S.  for  Byen  i  et  Anlæg  („Sorte- 
brødre") m.ed  store  Lindetræer  og  Plæner,  paa  det  gamle  Sortebrødreklosters 
Plads  (se  S.  800),  er  oprettet  af  Malermester  Chr.  Ostenfeldt  (f  1818),  op- 
rindehg  for  hans  Fødeby  Sæby  i  Jylland  ved  Gavebrev  af  ^^/^  1802,  men 
^lii  1816  overført  til  Næstved.  Stiftelsen  bestaar  af  den  1823  købte 
Sortebrødregaard  med  omtr.  3  Td.  Ld.  Den  gamle  Gaard  blev  desværre 
nedreven  1840  (se  „Noget  for  Alle",  Tillæg  til  Næstved  Tidende,  ^^j^ 
1896,  hvor  der  er  en  Gengivelse  af  en  Pennetegning,  som  findes  i  Direk- 
tionsværelset,  og  som  viser  B^^gningen,  som  den  saa  ud  1840)  og  1841 
erstattet  med  en  ny,  enfløjet  Bygning  i  to  Stokværk  med  Kælder.  Stiftelsen 
ejer  en  Kapital  af  omtr.  76,500  Kr.  og  afgiver  Fribohg  (Lejligheder  paa 
3  Værelser  med  Køkken)  for  12  trængende,  over  50  Aar  gamle  Enker  efter 
hæderlige  Borgere;  tillige  faa  de  hver  fri  Brændsel,  Medicin,  20  Kr.  for 
Afsavn  af  Køkkenhave  og  150  Kr.  aarlig.  Stiftelsen  bestyres,  under  Tilsyn 
af  Justitsministeriet,  af  Lensgreve  Danneskjold-Samsøe  (efter  Testators  Be- 
stemmelse skal  altid  en  af  denne  Familie  være  i  Bestyrelsen),  Byfogden, 
Sognepræsten  og  3  Byraadsmedlemmer.  —  I  Anlægget  er  der  en  Minde- 
støtte for  Ostenfeldt,  hvis  Lig  1848  flyttedes  fra  St.  Peders  Kirkegaard  hertil, 
og  ved  en  Kilde  en  1864  rejst  Sten  med  Indskrift  for  Mægler  og  Borger- 
repræsentant Søren  Knæckenborg,  der  har  bidraget  til  Byens  Forskønnelse. 

Kronprinsesse  Louises  Asyl,  i  Grønnegade,  er  oprettet  1836,  men 
den  nuv.  Bygning  med  Have  og  Legeplads  er  opført  1888;  den  er  assureret 
for   10.000  Kr.  og  har  Plads  til  omtr.  100  Børn;  Asylet  ejer  omtr.  8000  Kr. 

Stiftelsen  for  værdige  Ægtefolk  og  Mænd  i  Næstved,  i  Fattigbo- 
stræde,  er  oprettet  1852  og  bestaar  ved  frivillige  Bidrag  af  Byens  Beboere ; 
Stiftelsen,  der  er  assureret  for   18,000  Kr.  og  ejer  i  Kapitaler  omtr.  43,600 


ri 
bJD 


O 
O, 
< 

T3 

s 


bo 
T3 

S 


794  Præstø  Amt. 

.Kr.,  indeholder  Friboliger  til  8  Ægtepar  eller  Mænd,  der  hver  faar  104  Kr. 
aarl.  og  Brændsel  og  Medicin  samt  Andel  i  flere  faste  Legater. 

Sanders  Friboliger,  ved  Sanders  Kaserne,  oprettede  1877  af  Køb- 
mand F.  E.  Sander  (f  1897)  og  udvidede  1889  med  en  ny  Bygning,  inde- 
holde 8  Friboliger  for  Familier  af  Handelsstanden  i  Præstø  eller  Sorø  Amter, 
fortrinsvis  af  Stifterens  og  hans  Hustrus  Slægt;  Bygningerne  ere  assurerede 
for  35,170  Kr. 

Desuden  er  der  Friboliger  iVaabenbrødrestiftelsen,  i  Jærnbanegade, 
Haandværkersvendenes  Stiftelse,  mod  S.Ø.  uden  for  Byen,  Beværter- 
foreningens Stiftelse,  0.  for  Byen,  og  Svendehjem  i  Møllegade. 
Endvidere  har  Byen  forskellige  Velgørenhedsforeninger. 

Af  andre  Bygninger  nævnes  Amtmandsboligen,  mod  S.  0.  ved  Krum- 
port, Missionshuset  „Nain",  ved  Farimagsvej,  Industriforeningens 
Bygning  med  Teater,  i  Jærnbanegade,  opført  1876  efter  Tegn.  af  Arkitekt 
Tvede  (Teatret  rummer  omtr.  600  Tilskuere).  Et  Kvægtorv  er  anlagt  1893 
ved  Jærnbanegade,  paa  hvis  Plads  tillige  Sprøjtehuset  findes  i  den  ene  Side 
af  Kvægtorvsbygningen.  —  Paa  Axeltorvet  er  der  1870  rejst  en  15  Al. 
høj  Mindestøtte  af  bornholmsk  Sandsten  for  Fred.  VII,  med  Marmor- 
medaillon  (af  Evens).  —  Mod  S.  uden  for  Byen  er  der  Cyklebane. 

Gamle  Huse.  Faa  Byer  have,  som  alt  berørt,  saa  interessante  gamle 
Huse  som  Næstved,  og  særlig  hører  St.  Peders  Kirketorv  i  antikvarisk  Hen- 
seende til  Landets  ejendommeligste  Gadepartier.  Den  lange  Husrække  paa 
Torvets  sydl.  Side  indeholder  tre  af  de  Stenboder,  som  Næstveds  Borg- 
mester Mogens  Tuesen  1484  skænkede  St.  Peders  Kirke.  Det  er  lave  Byg- 
ninger af  Munkesten  med  eet  Stokværk  og  Kælder  (da  Husene  ligge  paa 
en  Bakkeskraaning,  præsentere  Kældrene  sig  mod  S.  som  et  nederste  Stok- 
værk). Fa9aden  ud  mod  Torvet  bærer  en  tarvelig  Blindingsdekoration.  Det 
østligste  af  Husene  er  i  nyeste  Tid  blevet  forsynet  med  et  andet  Stokværk. 
Lige  op  til  dette  Hus  har  det  saakaldte  „Peder  Syvs  Hus"  stødt,  lige- 
ledes opført  af  Tuesen  kort  før  1484,  men  højere  og  pyntehgere  end  de  tre 
andre,  med  kamtakkede,  blindingssmykkede  Gavle  (en  af  dem  er  gengivet  i 
Meihorg^  Gamle  danske  Hjem,  S.  49).  Dette  Hus,  som  i  sin  Tid  afgav  Lokale 
for  Latinskolen  (se  S.  801)  og  for  Rektoren  ved  samme  —  bl.  a.  for  Peder 
Syv,  der  var  Rektor  her,  indtil  han  blev  Præst  i  Hellested  — ,  blev  1881 
solgt  til  Nedbrydning  for  at  give  Plads  til  Lærerboligen  ved  Kommuneskolen. 
De  tre  andre  Stenhuse  have  i  17.  og  18.  Aarh.  tjent  til  Bolig  for  Hørerne 
ved  Latinskolen  og  for  Organisten  ved  St.  Peders  Kirke;  nu  ere  de  i  privat 
Eje.  —  Paa  den  nordl.  Side  af  Torvet  ligger  Byens  gamle  Raadhus,  en 
2  Stokværk  høj  Bygning  med  en  fra  den  ene  Ende  udskydende  Portfløj,  helt 
opført  af  røde  Munkesten  i  middelalderlig  Skiftegang.  Huset  er  ikke  af  een 
Støbning.  Den  ældste  Del,  vel  fra  14.  Aarh.,  var  kun  eet  Stokværk  høj  og 
kortere,  mod  S.  kun  naaende  omtr.  til  Portfløjen;  dens  Nordgavl  er  endnu 
bevaret  i  Husets  nuv.  Nordgavl.  Ved  Midten  af  15.  Aarh.  forhøjedes  Byg- 
ningen med  et  andet  Stokværk,  og  samtidig  forlængedes  den  mod  S.,  ved 
hvilken  Lejlighed  den  her  gengivne,  smukke,  kamtakkede  og  blindingsprydede 
Gavl  opførtes  (restaur.  tillige  med  andre  Dele  af  Bygningen  1894  af  Arkitekt 
V.  Koch).  Sidst  i  Middelalderen  tilføjedes  endelig  Portfløjen.  Husets  op- 
rindelige Indre  er  helt  forstyrret,  men  flere  af  de  gamle  Vinduesaabninger 
og  en  Dør  paa  Østsiden  ere  endnu  bevarede.  Indtil  1856  tjente  Bygningen 
til  Raadhus ;  den  er  det  eneste  her  i  Landet  staaende  Stenhus  fra  Middel- 


Næstved. 


795 


alderen,  der  lige  fra  sin.  Opførelse  er  benyttet  i  nævnte  Øjemed.  Nu  er  den  i 
privat  Eje,  men  fredlyst.  —  Vest  op  til  Raadhuset  støder  en  Bindingsværks- 
bygning   fra    17.    eller    18.   Aarh.,    og  0.  for  det  ligger  den  eneste  gamle 


Det  gamle  Raadhus. 


Gaard  i  Næstved  med  bevaret  Rest  af  en  Svalegang.  I  det  hele  er  der  af 
gamle  Bindingsværkshuse  i  den  senere  Tid  forsvundet  ikke  faa  (saaledes 
et  Hus  paa  Hjørnet  af  Kjøbmagergade  og  Kompagnistræde,  fra  17.  Aarh., 
hvorfra  den  her  gengivne  lille  Knage  med  Menneskehoved  hidrører).    Blandt 


796 


Præstø  Amt. 


de  nu  staaende  Bindingsværksbygninger  kunne  nævnes  den  store  Købmands- 
gaard  paa  Hjørnet  af  Kirkestræde  og  Axeltorvet  (med  Aarstallet  1668),  et 
Hus  i  Østergade  (Nr.  67)  og  et  to  Stokværk  højt  Hus  i  Riddergade.  Den 
ejendommeligste  Bindingsværksbygning  i  Næstved,  ja  i  hele  Landet  er 
dog  den  saakaldte  Apostelgaard  (restaur.  i  1884  af  Arkitekt  Ahlmann), 
en  eet  Stokværk  høj  Bygning  i  Riddergade.  De  13  lange  Knægte  under  de 
fremspringende  Bjælkehoveder  ere  prydede  med  godt  udskaarne  Billeder  af 
Christus  og  de  12  Apostle  med  deres  Attributer.  Figurerne  staa  paa  Kon- 
soller, der  bære  fantastiske  Masker,  og  over  Figurerne  er  der  Baldakiner, 
paa  de  fleste  af  hvilke  der  ses  Bo-  og  Skjoldmærker  (bl.  a.  den  femkantede 
Stjerne,  „Marekorset",  Adelsslægten  Skaves  Skjoldmærke).  Billedskærerar- 
bejdet   peger    hen   til  Beg.    af   16.  Aarh.,  men  da  selve  Huset  tidligst  kan 


Detailler  af  næstvedske  Bindingsværksbygninger. 
(Efter  Tegn.  af  ældre  nord.  Arkitektur), 

hidrøre  fra  17.  Aarh.,  maa  Knægtene  antages  at  være  tagne  andensteds  fra 
(sandsynligvis  fra  Kjøge).  —  Af  middelalderlige  Stenhuse  i  Næstved  kan 
endnu  nævnes  Møntergaarden  i  Kompagnistræde,  en  lang,  indvendig  stærkt 
omdannet  Bygning  af  Munkesten,  med  Rester  af  oprindelige,  spidsbuede 
Døraabninger.  Huset  nævnes  tidligst  1455,  da  Roskilde  Bispestol  afhændede 
det  til  Skovkloster;  1476  skødede  Klosteret  det  til  en  Borger  i  Næstved. 
Nu  bruges  det  til  Pakhus. 


Indbyggernes  Antal  var  efter  Folketællingen  1.  Feb.  1890:  i  Byen 
5502;  1801  havde  den  1785,  1840:  2271,  1860:  3647,  1880:  4792, 
1.  Nov.  1895:  5868  Indb.  —  i  St.  Mortens  Landdistrikt  var  der 
1890:  338  (1801:  211,  1840:  260,  1860:  311,  1880:  328)  og  i  St. 
PedersLanddistrikt68Indb.(1801:48,  1840:  90,  1860:  96,  1880:  77). 


Næstved.  797 

Efter  Erhverv  fordeltes  Folkemængden  i  Byen  i  1890  i  følgende  Grupper, 
omfattende  baade  Forsørgere  og  forsørgede:  845  levede  af  immateriel  Virk- 
somhed (deri  medregnet  Militæret),  2329  af  Industri,  1140  af  Handel  og 
Omsætning,  7  af  Søfart,  64  af  Jordbrug,  23  af  Gartneri,  medens  843  for- 
deltes paa  andre  Erhverv,  135  levede  af  deres  Midler,  86  nøde  Almisse, 
og  30  hensade  i  Fængsel.  —  ISt.  Mortens  Landdistr.  var  Fordelingen 
s.  Aar:  29  levede  af  immat.  Virksomhed,  181  af  Jordbrug,  99  af  Industri, 
13  af  Handel,  11  af  deres  Midler,  og  5  vare  under  Fattigv. ;  i  S t.  Peders 
Landdistr.:  47  levede  af  Jordbrug  og  21  af  Industri  (Maglemølle  Papir- 
fabr.).  —  Man  vil  ved  Byen  særlig  lægge  Mærke  til  det  store  Antal 
industridrivende.  Det  er  især  i  de  senere  Aar,  at  Haandværk  og  Industri 
er  taget  betydeligt  til.  Men  ogsaa  Handelen  er  i  stærk  Opkomst,  og  der  er 
Planer  om  at  udvide  Byens  Havn  Karrebæksminde  og  bringe  den  i  Jærn- 
baneforbindelse  med  Næstved. 

Af  fremmede  Varer,  der  fortoldedes  i  1896,  vare  de  vigtigste: 
Bomulds-  og  Linnedgarn  695  Pd.,  Bomulds-  og  Linnedmanufakturer  i  øvrigt 
12,097  Pd.,  Silke  og  Silkevarer  416  Pd.,  uldne  Manufakturvarer  24,696  Pd., 
Vin  20,298  Pd.,  andre  Spirituosa  å  8^  277  Vrtlr.,  Humle  4864  Pd.,  Kaffe 
3039  Pd.,  Salt  4101  Pd.,  Tobaksblade  og  Stilke  28,913  Pd.,  Stenkul  124 
Clstr.  og  27,786,491  Pd.,  toldpligtige  Metaller  og  Metalvarer  af  alle  Slags 
492,842  Pd.  samt  Tømmer  og  Træ  794  Clstr.  og  66,110  Kbfd.  Desuden 
tilførtes  der  fra  andre  indenlandske  Steder  en  Del  fortoldede  Varer. 

Ved  Udgangen  af  1896  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  2  4 
Fartøjer  og  maalte  Baade  med  en  samlet  Størrelse  af  816  Tons,  deribl. 
1  Dampskib  paa  10  T.  og  med  15  Hestes  Kr.  I  udenrigsk  Fart  klareredes 
for  Indgaaende  108  Skibe  (hvoraf  41  Dampskibe)  med  12,823  Tons,  for 
Udgaaende  85  Skibe  (hvoraf  41  Dampsk.)  med  122  T.  Gods.  I  indenrigsk 
Fart  indkom   71   og  udgik  93  Skibe  med  henholdsvis  1399  og  111  T.  Gods. 

De  ordinære  Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde  1896,  efter  Fradrag 
af  Godtgørelser,  106,218  Kr.  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  2367  Kr., 
ialt  108,585  Kr.  (9695  Kr.  mere  end  i  1895).  Brændevinsbrændings- 
afgiften  indbragte,  efter  Fradrag  af  Godtgørelser,  29,766  Kr,  (907  Kr. 
mere  end  i  1895).  Det  producerede  Udbytte  var  349,479  Potter,  hvoraf 
592  udførtes  til  Udlandet. 

I  Næstved  er  Markeder  3.  Onsd.  i  hver  Maaned  (Heste,  Kvæg  og  Kreatur.). 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  nævnes:  1  Eksport-Svine- 
slagteri (Aktieselsk.,  opr.  1896),  1  Margarinefabrik  (Aktieselsk.,  opr.  1890), 
nu  omdannet  til  Mejeri,  1  Mineralvandsfabrik  („Fortuna"),  2  Jærnstøberier, 
flere  Tobaksfabrikker,  1  Sukkervarefabrik,  1  Klædefabrik,  Kablers  keramiske 
Fabrik,  Maglemølle  Papirfabrik  (se  nærmere  S.  749),  1  Bayerskølbryggeri, 
3  Hvidtølsbryggerier,  2  Brænderier,   3  Bogtrykkerier,    1  Kaffebrænderi  m.  m. 

I  Næstved  udgives  2  Aviser:   „Næstved  Avis"   og  „Næstved  Tidende". 

Kreaturholdet  var  ^^/^  1893:  i  Byen  og  paa  Markjorderne:  498 
Heste,  155  Stkr  Hornkvæg  (deraf  69  Køer),  9  Faar,  133  Svin  og  29  Geder; 
i  St.  Mortens  Landdistr.:  7  5  Heste,  25  7  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  172 
Køer),  102  Faar,  173  Svin  og  11  Geder;  i  St.  Peders  Landdistr.: 
23  Heste,   82  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  51   Køer),   34  Faar  og  29  Svin. 

Byens  Øvrighed  bestaar  af  en  Borgmester,  der  tillige  er  Byfoged  og 
By-  og  Raadstueskriver  i  Næstved  samt  Herredsfoged  og  Skriver  i  Tybjærg 


798  Præstø  Amt. 

Herred.  Byraadet  bestaar,  foruden  af  Formanden  (Borgmesteren),  af  13 
valgte  Medlemmer,  samt  i  Skole-  og  Fattigsager  af  Repræsentanter  for  Land- 
distrikterne. Følgende  staaende  Udvalg  ere  nedsatte:  a)  for  Havnevæsenet, 
b)  for  Kasse-  og  Regnskabsvæsenet,  c)  for  Fattigvæsenet,  d)  for  Skolevæsenet, 
e)  for  Brolægningsvæsenet,  f)  for  Mark-  og  Vejvæsenet,  g)  for  Gasværket, 
den  offentlige  Belysning  og  Vægtervæsenet,  h)  for  Vandværket,  i)  for  de 
offentlige  Bygninger,  k)  for  Alderdomsunderstøttelse,  1)  for  Kvægtorvet. 

Med  Hensyn  til  de  finansielle  Forhold  nævnes  af  Indtægterne  i  1895: 
Skatter  88,650  Kr.  (deraf  Grundskat  1624,  Husskat  9747,  Formue-  og 
Lejlighedsskat  73,359,  Bidrag  fra  Landdistrikterne  3920),  Afgifter  efter 
Næringsloven  7850,  Tilskud  fra  Staten  til  Alderdomsunderstøttelse  6633, 
Indtægt  af  Aktiver  30,282,  ekstraord.  Statstilskud  2070  Kr. ;  af  Udgifterne: 
Bidr.  til  Stat  1911,  Bidr.  til  Amt  308,  Bidr.  til  Amtsskolefond  177  7, 
Byens  Bestyrelse  6125,  Fattigvæsen  20,7  55,  Alderdomsunderstøttelse  15,905, 
Skolevæsen  27,320,  Rets-  og  Politivæsen  5441,  Medicinalvæsen  990,  Gader 
og  Veje  5017,  Gadebelysning  4500,  Renlighed  1931,  Brandvæsen  1012, 
kirkelige  Formaal  6925,  Indkvarteringsvæsen  5075  og  Vægtervæsen  1839 
Kr.  Kommunen  ejede  ^^/jg  1895  i  Kapitaler  155,082,  i  Ejendomme,  som 
give  Udbytte,  194,000,  i  Ejendomme,  som  ikke  give  Udbytte,  373,900, 
Kr.  Kommunens  Gæld  var  627,575  Kr.  For  1897  er  Skatteprocenten  for 
Afgiften  paa  Formue  og  Lejlighed  4^/5  pCt.  med  stigende  Skala.  Den 
anslaaede  og  skattepligtige  Indtægt  er    1,565,900  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme  ere  ^1^  af  Raadhuset  (se  S.  790),  Andel 
i  Amtmandsboligen,  Kommuneskolen,  Realskolen,  Helliggejsteshuset  (Militær- 
sygehuset), Sprøjtehuset  (nu  benyttet  til  Kødkontrol),  Fattiggaarden,  flere 
Fattighuse,  Gasværket  og  Vandværket,  Kvægtorvbygningen  (hvis  ene  Halvdel 
er  Sprøjtehus)  samt  nogle  Jorder. 

Næstved  har  et  Politikorps,  der  bestaar  af  1  Chef,  1  Lieutenant,  2 
Underofficerer  og  45  menige.  Brandkorpset  bestaar  af  1  Chef,  11  Offi- 
cerer, 12  Underofficerer,  3  Sprøjteførere,  20  uniformerede  menige  og  i  øvrigt 
udskrevet  Mandskab. 

I  Industri-  og  Sparebanken  for  Næstved  og  Omegn  (opr.  -^^/g 
1866)  er  Aktiekapitalen  40,000  Kr.,  Folio-  og  Indlaanskonto  var  1894 
193,361,  Vekselkonto  73,917  Kr.;  i  Sparekasseafdelingen  var  ^Vs  1^95 
Sparernes  samlede  Tilgodehavende  2,200,655  Kr.,  Rentefoden  4-4^/2  pCt., 
Antal  af  Konti  2471.  —  I  Diskonto-  Laane-  og  Sparebanken  for 
Næstved  og  Omegn  (opr.  ^/g  1871)  er  Aktiekapitalen  300,000  Kr., 
Folio-  og  Indlaanskonto  var  1894  2,205,630,  Vekselkonto  462,067  Kr. ;  i 
Sparekasseafdelingen  var  ^^/g  1895  Sparernes  samlede  Tilgodeh.  2,728,807 
Kr.,  Rentefoden  3^/5  pCt.,  Antal  af  Konti  7630.  —  I  Sparekassen  for 
Næstved  og  Omegn  (opr.  ^^/^  1866)  var  ^^/g  1895  Sparernes  saml. 
Tilgodehavende  1,641,096  Kr.,  Rentefoden  3^/5  pCt.,  Reservefonden  86,618 
Kr.,  Antal  af  Konti  2116. 

Havne  forhold.  Næstved  har  altid  haft  Forbindelse  med  Havet  gennem 
Susaa;  men  der  er  kun  Sejlads  for  mindre  Skibe  og  Pramme,  og  dens 
Udhavn  Karrebæksminde  er  først  anlagt  i  Beg.  af  19.  Aarh.  Inderhav- 
nen ved  Byens  sydvestl.  Hjørne  har  en  Dybde  af  7  Fod,  Havnepladsens 
Størrelse  er  10,000  □  AL,  Bolværkernes  Længde  er  594  F.,  Indløbet  er 
110  F.  bredt.  Aaen  ud  til  Karrebæk  Fjord  er  7400  Al.  lang  og  kan  pas- 
seres   af  Skibe   med    6^/2  F.  Dybgaaende.     Løbet  i  Fjorden  er   11,300  Al. 


Næstved.  799 

langt.  Udhavnen  Karrebæksminde  (se  S.  745),  hvis  Grund  for  en  stor  Del 
er  købt  af  Saltø  1805,  har  et  Indløb  af  70  F.  Bredde,  dens  Dybde  er 
omtr.  12  F.  (ved  Bolværkerne  10—12,  i  Midten  11  — 13  F.),  Havnepladsen 
er  omtr.  3.  Td.  Ld.,  Bolværkernes  Længde  730  F.  Trafikken  mellem  de 
to  Havne  foregaar  ved  12  Pramme  og  en  Bugserdamper,  der  tilhøre  Havne- 
væsenet. Ved  Karrebæksminde  er  der  Lods.  Der  paatænkes  nu  en  Uddyb- 
ning af  Karrebæksminde  Havn  til  18  F.  og  en  Jærnbaneforbindelse  med 
Næstved.  Den  for  begge  Havne  fælles  Bestyrelse  bestaar  af  Borgmesteren, 
der  er  Formand,  og  3  Medlemmer,  hvoraf  2  ere  Medlemmer  af  Byraadet. 
Havnekassen  ejede  1.  Aug.  1897  i  Kapitaler  og  rentebærende  Effekter  37,427 
og  i  faste  Ejendomme,  Maskiner  og  Bugsermateriale  80,600  Kr. ;  dens  Gæld 
var  31,167  Kr.    Indtægterne  af  Havne-  og  Bropenge  er  aarl.  omtr.  11,000  Kr. 

Næstved  hører  til  3.  Landstingskreds  og  Præstø  Amts  3.  Folke- 
tingskreds, for  hvilken  den  er  Valgsted,  Præstø  Amts  sjællandske 
Amtstuedistrikt  (Amtsforvalteren  bor  i  Vordingborg)  og  Næstved 
Lægedistrikt  (Distriktslægen  bor  i  Næstved,  hvor  ogsaa  Landfysikus  for 
Sjællands  søndre  Fysikat  har  Bolig)  og  har  et  Apotek.  Den  hører  til  2. 
Udskrivningskreds'  143.  Lægd  og  er  Sessionssted  for  Lægderne  110 — - 
113,   118,   130—143,   159—162,  285,  290—95,   304  og  306. 

Ved  Næstved  Toldsted  er  ansat  1  Toldforvalter,  1  Toldkontrollør  og 
4  Toldassistenter,  hvoraf  en  fungerer  i  Karrebæk  og  en  i  Bisserup.  Ved 
Postvæsenet  er  ansat  1  Postmester  og  3  Ekspedienter.  Ved  Telegraf- 
stationen er  ansat  en  Bestyrer  og  2  Telegrafister.  Næstved -er  i  Telefon- 
forbindelse med  Kbh.  og  de  andre  sjællandske  Byer. 

Jærnbaner.  Om  den  sydsjællandske  Jærnbane,  der  aabnedes  1870,  se 
nærmere  under  Vordingborg ,  om  Slagelse-Næstved  Banen ,  der  aabnedes 
1892,  under  Slagelse.  Der  er  Forbindelse  mellem  Næstved  og  Kjøbenhavn 
6  Gange  dagl.  (2  Iltog)  fra  Kbh.  til  Næstved  og  ligeledes  omvendt;  med 
Slagelse  er  der  Forbindelse  5  Gange  dagl.  i  hver  Retning.  I  Driftsaaret  1895-96 
(Finansaaret)  befordredes  pr.  Bane  til  Næstved  110,169  og  fra  Næstved 
111,512  Personer;  Totalvægten  af  Gods,  Kreaturer  osv.  ankommen  til 
Næstved  var  475,563  og  afgaaet  fra  Næstved  261,843  Cntr. 


Historie.  Næstved,  hvis  Navn  man  har  villet  aflede  af  Næs  og  Tved  o :  ryddet  Jord 
eller  Vandskel,  nævnes  alt  som  By  i  12.  Aarh.,  da  Ridder  Peder  Bodilsen  m.  fl.  ved 
1135  grundlagde  St.  Peders  Benediktinerkloster*),  om  hvilket  efterhaanden  Købstaden 
Store-Næstved  voksede  op  —  medens  Lille-Næstved**)  vedblev  at  være  Landsby  — , 
men  som  alt  i  Slutn.  at  12.  Aarh.  udflyttedes  til  Herlufsholm  (se  om  Klosteret  S. 
749).    vSom  alt  omtalt  stod  Byen  if.  Erik  Lams  Gavebrev  til  Klosteret  1140  (se  om 


')  Klosteret  har  utvivlsomt  ligget  tæt  ved  St.  Peders  Kirke,  der  tjente  som  Klosterkirke;  men 
den  bekendte  Tradition,  at  den  gamle,  interessante  Kælder  under  „Hotel  Vinhus"  skulde  være 
en  Levning  deraf,  er  ganske  urigtig,  da  de  6  her  bevarede  Krydshvælvingsfag  af  stilistiske 
Grunde  først  kunne  hidrøre  fra  14,  Aarh. 

•*)  Lille-Næstved  og  Grimstrup  (se  S,  783)  vare,  som  det  synes,  i  den  katolske  Tid  et  Par  mindre 
Len,  tilhørende  St.  Peders  Kloster.  Til  Grimstrup  skrev  Peder  Finkenov  sig  1400;  1475  havde 
Jesper  Bryske,  1482  Hans  Tidikesen  og  1516—17  Søren  Arildsen  dette  Len,  der  efter  Reforma- 
tionen blev  et  Kronlen,  som  endnu  bestod  1557.  Den  fornævnte  Jesper  Bryske  skrev  sig 
1483  af  Næstved  og  hans  Hustru  Fru  Mette  Ottesdatter  ligeledes  1471  og  1486;  men  det  er  vel 
tvivlsomt,  om  man  deraf  kan  slutte,  at  de  have  haft  Lille-Næstved  i  Forlening,  hvilket  ogsaa 
gælder  om  Jep  Eriksen  af  Næstved  1483  og  Hr.  Claus  Daa  af  Næstved  1492,  der  mulig  alle, 
skønt  Adelsfolk,  have  boet  i  Byen  Næstved.  Derimod  synes  Lille-Næstved  i  mange  Aar  at 
have  været  arveligt  Len  i  en  Linie  af  Slægten  Baden,  thi  det  indehavdes  1488  af  Villum  Sort  og 
1545  af  dennes  Søn  Hans  Villumsen,  hvis  Søsterdatter  Anne  Grubbe  døde  i  Lille-Næstved  1575. 


800  .  Præstø  Amt. 

dette,  det  ældste  her  i  Landet  bevarede  Brev,  i  Aarb.  for  n.  Oldk.  1882  S.  1  fl.  og 
1890  S.  287  fl.)  i  stærkt  Afhængighedsforhold  til  dette  Kloster  hele  Middelalderen 
igennem,  hvad  der  dog  ikke  synes  at  have  hæmmet  Byens  Opkomst;  i  alt  Fald  var 
Næstved  en  af  Sjællands  betydeligste  Byer  i  Middelalderen,  og  ved  Reformations- 
tiden  regnedes  den  efter  sin  Byskat  (300  Mark)  og  sit  Bidrag  til  Leding  som  den 
niende  af  alle  Landets  Købstæder;  dens  Handel,  baade  Landhandelen  med  det 
omliggende  Land,  og  Søhandelen  og  Fiskeriet  i  Fjorden  og  i  Bælterne  havde  et 
ret  anseligt  Omfang  paa  den  Tid.  Kongerne  have  flere  Gange  opholdt  sig  i  Byen 
i  Middelalderen  og  have  ejet  Gaarde  her;  St.  Peders  Kloster  overlod  Valdemar  Atter- 
dag en  Grund  til  at  bygge  en  Kongsgaard  paa  (om  den  er  bleven  opført,  vides  dog 
ikke).  Et  yderligere  Bevis  paa  Byens  Betydning  er,  at  den  under  Erik  af  Pommern 
var  Møntsted  (se  om  Møntergaarden  S.  796);  der  udgik  herfra  flere  Møntsorter, 
hvoraf  især  de  „næstvedske  Sterlinge"  eller  „sjællandske  Engelske"  vare  søgte  for 
deres  Godhed.  Ogsaa  dens  andre  Klostre,  milde  Stiftelser  og  Gilder  ere  Vidnesbyrd 
om  dens  store  Udvikling. 

Foruden  St.  Peders  Kloster  havde  Næstved  et  Graabrødre-  og  et  Sortebrødrekloster. 
Graabrødreklosteret  blev  stiftet  omtr.  1239  af  Ærkebiskop  Andreas  Sunesens 
Broderdatter,  den  for  Munkevæsenet  meget  virksomme  Grevinde  Ingerd  af  Regen- 
stein. I  Begyndelsen  søgte  imidlertid  Skovkloster,  der  ejede  en  stor  Del  af  Næstved, 
at  hindre  dette  ny  Klosters  Anlæggelse,  og  først  1270  tillod  det  Graabrødrene  at 
skaffe  sig  en  Byggegrund  i  Byen  og  lovede  at  være  dem  behjælpelig  med  Kloste- 
rets Oprettelse.  Da  Franciskanerordenen  holdt  Provincialkapitel  her  1277,  har  Byg- 
ningen i  alt  Fald  staaet  færdig.  Det  synes  dog,  som  om  Munkene  allerede  længe 
forinden  havde  faaet  Fodfæste  i  Næstved;  thi  1261  betænktes  de  i  et  Testamente. 
Klosterets  Skæbne  er  iøvrigt  hdet  kendt.  Med  Skovkloster  indgik  Munkene  Broder- 
skab; 1505  antoge  de  den  strengere  Ordensregel,  Observantsen;  1531  afhændede 
Guardianen  i  Klosteret,  Per  Olufsen,  4  Boder  til  Byen,  og  Aaret  efter  foregik  Kloste- 
rets Opløsning,  væsentlig  under  Tilskyndelse  af  Rigshofmester  Mogens  Gøye,  der 
hertil  fandt  Hjælp  hos  to  frafaldne  Munke.  Klosteret  med  alt  dets  Tilliggende  blev 
overdraget  Borgerne  i  Byen,  mod  at  de  af  dets  Renter  skulde  vedligeholde  Byens 
Helligaandshospital ;  selve  Bygningen,  som  laa  ved  Axeltorvet  nær  ved  det  gamle 
Raadhus,  blev  nedreven  og  en  Kag  efter  Sigende  opsat  paa  dens  Plads.  Dog  fik 
Klosterkirken  Lov  til  at  staa  indtil  1553,  da  det  tillodes  Borgerne  at  anvende  dens 
Sten  til  Raadhuset  og  dens  Tømmer  til  Skibsbroen,  medens  Pladsen,  hvorpaa  den 
stod,  skulde  lægges  til  Torvet  (ved  Opsættelsen  af  Mindestøtten  for  Fr.  VII  1870 
stødte  man  paa  dens  Fundamenter).  —  Sortebrødreklosteret  blev  grundlagt 
1242,  som  det  synes  ogsaa  under  Indsigelse  fra  Benediktinernes  Side  i  Skovkloster. 
En  af  dets  første  Priorer  var  Munken  Olaus,  en  udmærket  Skribent  (Forfatter  til  en 
Kommentar  over  Lucas'  Evangelium  og  til  nogle  Prædikener)  og  Administrator ;  som 
Provincialprior  styrede  han  1282 — 1302  „Provinsen  Danmark" ;  1431  nævnes  Prioren 
Peder  Arildsen.  Aaret  efter  havde  Klosteret  nogle  Stridigheder  med  Skovkloster, 
men  1434  fik  det  ved  Mageskifte  med  Skovkloster  nogle  Grunde,  mod  at  en  af  dets 
Munke  paa  Forlangende  skulde  prædike  i  Skovklosters  Kirke.  Først  ved  Reforma- 
tionsaaret  kan  Klosterets  Opløsning  antages  at  have  fundet  Sted,  da  det  endnu  be- 
stod 1535,  under  Styrelse  af  Prioren  Folmer  Lauritsen.  Senere  blev  det  en  lille  ufri 
Herregaard;  det  var  her,  at  Fru  Birgitte  Gøye  tilbragte  sine  sidste  Leveaar  og  døde 
(se  S.  752).  Klosteret  havde  sin  Plads  lige  0.  uden  for  Byen,  nær  ved  Riddergade, 
og  var  if.  en  Indskrift  paa  Muren  ombygget  1527.  Som  omtalt  S.  792  blev  Gaarden*) 
1823  solgt  til  den  Ostenfeldtske  Stiftelse  og  nedreven  1840;  if.  den  omtalte,  beva- 
rede Tegning  stod  der  da  endnu  af  Klosterbygningerne  to  Fløje,  i  to  Stokværk  med 


")  Aar  1552  blev  Fru  Sophie,  Axel  Brahes  Efterleverske,  forlenet  med  Sortebrødrekloster; 
1564  fik  Sibylle  Gyldenstjerne,  Eskild  Goyes  Hustru,  Skede  paa  Sortebrødrekloster;  det  var 
hende,  der  overlod  Fru  Birgitte  Gøye  Gaarden  til  Bolig.  —  I  Slutn.  af  17.  Aarh.  havde  Sorte- 
brødregaard  Ejere  fælles  med  Fodbygaard  (se  S.  748),  indtil  Fr.  Schrøder  1711  solgte  den 
for  5500  Rd.  C.  til  Fru  Charl.  Amalie  Gøye,  Manderup  Dues  Enke,  der  atter  giftede  sig  med 
Chr.  Rantzau  til  Rosenvold,  og  denne  afhændede  1728  Gaarden  (Hovedgaardstakst  141/2,  Bønder- 
gods 61  Td.  Hrtk.)  til  stud.  theol.  (senere  Borgmester)  Niels  Rasmussen,  hvis  Enke  solgte  den 
1751  for  6140  Rd.  C.  til  Kaptejn  Ulrich  Gjøring.  Denne  solgte  den  1757  til  Broderen  Joh.  Fr. 
Gjøring,  der  1766  solgte  den  til  Kmhr.  Baron  Fr.  Vilh.  Wedel,  som  1767  afhændede  den  til 
Overhofmesterinde  Karen  Huitfeldt  (f  1778),  hvorefter  Gaarden  skødedes  til  Justitsraad  Oluf 
Stampe  til  Skjørringe,  som  1782  solgte  den  for  7000  Rd.  til  Kmhrinde  Marie  Christine  Bering- 
skjold  (t  1783),  hvorefter  den  gik  over  til  hendes  Sønner  Ditlev  og  Thomas  Wedelsparre,  af 
hvilke  den  sidste  fik  hele  Gaarden  1784.  Derpaa  købtes  den  1798  for  6500  Rd.  af  Kmhr. 
Baron  Wedel- Jarlsberg.  Senere  ejedes  den  af  Familien  Kaas;  det  var  en  Frøken  Kaas,  der 
1823  solgte  Gaarden  til  den  Ostenfeldtske  Stiftelse. 


Næstved.  801 

Ivælder  og  kamtakkede  Gavle.  —  Næstved  havde  to  milde  Stiftelser,  det  S.  790  omtalte 
Helligaandshus  og  et  St.  Jørgens  Hospital  for  spedalske,  der  laa  i  Lands- 
byen Aaderup  (se  S.  783)  lidt  S.  for  Byen.  Hospitalet  nævnes  første  Gang  1261 
og  omtales  senere  af  og  til.  I  Anledning  af  en  Klage  fra  Lemmerne  over  slet  For- 
plejning haves  et  interessant  Kongebrev  af  1492,  hvori  der  træffes  forskellige  Be- 
stemmelser om  de  syges  Røgt  og  Pleje;  Hospitalsforstanderen  forpHgtedes  endvidere 
heri  til  at  holde  en  Kapellan,  som  skulde  læse  tre  ugentlige  Messer  i  Kirken,  og 
han  skulde  optage  i  Hospitalet  alle  de  spedalske,  der  fandtes  i  de  Herreder,  som 
ydede  Rente  til  det.  I  Beg.  af  16.  Aarh.  var  Hospitalet  en  kgl.  Forlening.  Efter 
Reformationen  er  det  sikkert  henlagt  til '  Helligaandshuset  i  Næstved,  blandt  hvis 
Ejendomme  1631  nævnes  7  Gaarde  i  Aaderup  og  3  Huse  smstds.,  af  hvilke  et  var 
bygget  paa  Hospitalets  Kirkegaard  (der  altsaa  da  var  nedlagt).  —  Næstved  havde 
i  Middelalderen  4  Gilder,  et  St.  Olafs,  et  St.  Eriks,  et  St.  Gertruds  og  et  Christi 
Legems  Gilde. 

Næstved  var  i  Middelalderen  delt  i  4  Kvarterer:  MøUefjerding,  mod  N.,  Brofjerding, 
mod  V.,  Nørrefjerding,  mod  0.,  og  Stueklintsfjerding,  mod  S. ;  de  tre  første  Navne 
tillige  med  Navnene  paa  de  nu  nedrevne  Porte  for  Enden  af  Mølle-,  Ringsted-  og 
Østergade  have  holdt  sig  op  til  vore  Dage ,  Navnet  Stueklintsfjerding  benyttedes 
endnu  efter  Midten  af  18.  Aarh.  Aar  1274  indrømmede  Erik  Glipping  Nakskov  de 
Rettigheder,  som  han  selv  og  hans  Forgængere  alt  havde  indrømmet  Næstved  og 
de  andre  Markedspladser  i  Sjælland;  1426  gav  Erik  af  Pommern  den  Privilegium 
som  andre  Købstæder  i  Sjælland;  senere  bekræftedes  disse  Privilegier  1441,  1449, 
1451  (i  det  sidste  Brev  af  Chr.  I  hedder  det,  at  Byen  skal  være  toldfri  i  Riget 
Danmark  „undtagen  vore  Fiskerlejer  i  Høsten"  og  skal  bruge  og  nyde  frit  Fiskeri 
udi  Fjorden  og  der  omkring),  1488  og  1593.  Voldsomme  Ildebrande  nævnes  1271, 
21—22.  Apr.  1280  og  31.  Maj  1297.  Af  historiske  Begivenheder,  der  knytte  sig  til 
Næstveds  Navn,  kunne  nævnes;  St.  Rufini  Dag  (^^/g)  1259  slog  Fyrst  Jaromar  af 
Riigen,  der  som  Vasal  af  Roskilde  Bispestol  var  indkaldt  af  Jakob  Erlandsens  Parti, 
i  Forbindelse  med  Bisp  Peder  Bang  ved  Næstved  den  sjællandske  Almue,  af  hvilken 
lOjOCO  skulle  være  faldne.  Aar  1298,  St.  Gereons  Dag,  lyste  den  pavelige  Legat 
Isarnus  Ban  i  Næstved  over  Erik  Menved.  Aar  1344  (^9/^)  sluttede  Valdemar  Atterdag 
Forlig  i  Næstved  med  Grev  Johan  den  milde  af  Holsten.  Paa  en  Strækning  af  Ban- 
kerne S.  for  Byen,  kaldet  „Husvolden",  havde  samme  Konges  Fjender  anlagt  en 
Befæstning,  som  Kongens  Hær  stormede  og  indtog  1345  (i  D.  Atl.  III  S.  97  siges, 
at  der  1767  endnu  saas  nogle  Levninger  af  denne  Befæstning  „i  nogle  Banker  uden 
for  Sortebrødre'';  1833  mente  man  at  være  stødt  paa  den  i  „Store  Mølles"  Have). 
Aar  1553  omtales  (Kancelliets  Brevbøger  1551 — 55,  S.  273  og  282)  et  Oprør  blandt 
Borgerne  i  Næstved.  Aar  1562  fik  Næstved  Byskatten  for  det  forrige  Aar  eftergivet 
paa  Grund  af  den  store  Fattigdom  i  Byen. 

Klostrenes  Inddragelse  efter  Reformationen  og  de  hanseatiske  Købmænds  Fordri- 
velse (de  skulle  have  haft  deres  Oplag  og  Kontor  i  et  Hus  i  Kompagnistræde) 
skadede  Byen  meget,  og  Handelen  og  Skibsfarten  sygnede  efterhaanden  hen;  men 
den  vedblev  dog  at  høre  til  de  betydeligere  Provinsbyer  i  Sjælland;  1672  havde  den 
1853  Indb.,  1769  var  Tallet  sunket  ned  til  1317  (1744  angives  de  næringsdrivende 
Borgeres  Tal  til  182).    I  19.  Aarh.  har  den  været  i  stadig  og  stærk  Stigen. 

Latinskolen  i  Næstved  (se  S.  794)  er  maaske  oprettet  ved  Reformationstiden 
og  blev  ophævet  1740;  den  havde  tidligere  4,  senere  af  Mangel  paa  Midler  kun  3 
Klasser.  Rektor  var  Degn  ved  St.  Peders,  den  ene  af  Hørerne  var  Degn  ved  St. 
Mortens  Kirke. 

Næstved  har  været  Garnisonssted  fra  Slutn.  af  18.  Aarh. 

I  Næstved   ere   bl.  a.    fødte  Marcus  Fr.  Bang  1711,  Biskop    i  Trondhjem  1773  til 
sm  Død  1789,  og  Digteren  Ole  Joh.  Samsoe   1729,  f  1796. 
^  Litt. ;  A.  Li'slov,  N.  i  Middelalderen,  i  Herlufsholms  Skoleprogr.   1872. 


Trap:    Danmark,  3.  Udg.  II.  '^l 


Vordingborg 


øbstaden  Vordingborg,  den  syd- 
ligste paa  Sjælland,  ligger  i  Baarse 
Herred  under  55^  O'  30,27"  "• 
Br.  og  under  0^  40'  13,83"  v. 
L.  for  Kbh.  (beregnet  for  Kirke- 
taarnets  vestl.  Gavl).  Byen  ligger 
smukt  ved  en  lille  Vig  af  Vor- 
dingborg Bugt  eller  Søen  mellem 
Smaalandene,  fra  hvilken  den 
strækker  sig  mod  N.  V.  op  ad 
et  jævnt  stigende  Terræn.  Mod 
S.  0.  i  Byen  ligger  en  Banke, 
hvorpaa  Ruinerne  af  den  Borg, 
der  har  givet  Byen  Navn,  ere 
lejrede.  Herfra  saavel  som  fra 
flere  Steder,  saaledes  Kirkegaar- 
den,  er  der  smuk  Udsigt  over 
Byen  og  dens  Omgivelser.  Det 
højeste  Punkt  i  selve  Byen  er 
paa  Algade  ved  Borgerskolen, 
50  F.,  16  M.;  ved  Gaasetaarnet 
er  der  58  F.,  18,^  M.  Afstan- 
den  fra  Kbh.  er  omtr.  IIV2' 
fra  Præstø  2  og  fra  Næstved  3^/^  Mil  (ad  Jærnbanen  er  der  til  Kbh. 
16  Mil,  120,2  Km.,  til  Næstved  3, 7  Mil,  27,2  Km.).  Byens  største  Udstræk- 
ning fra  S.  0.  til  N.  V.  er  omtr.  2000  Al.,  dens  største  Brede  er  omtr. 
600  Al.  Den  lange  Hovedgade,  Algade,  fører  mod  0.  ud  til  Landevejen 
til  Præstø,  mod  V.  ud  til  Landevejen  til  Næstved ;  paa  Algade  udmunder 
Landevejen  fra  Kbh.  nær  ved  Raadhustorvet,  fra  hvilket  Færgegaardsvejen  gaar 
mod  S.  til  Masnedsund;  fra  Algaden  fører  0.  om  Slotsbanken  Glambæks- 
vejen  og  Riddergade  ned  til  Havnen.  Byen  er  net  bygget,  men  den  har  intet 
gammelt  Præg ;  de  ældre  Huse  ere  paa  meget  faa  Undtagelser  nær  (saaledes 
et  i  Algade)  forsvundne.  Byens  stærke  Tilvækst  i  de  sidste  Aartier  skyldes 
væsentlig  Masnedsundbanen  og  de  derved  opstaaede  større  industrielle  Anlæg. 
Vordingborg  Købstad?grund  udgjorde  1897  1,315.502  □  AL  (omtr. 
94  Td.  Ld.),  Markjorderne  omtr.  10,164,000  Q  Al.  (726  Td.  Ld.).  Til 
Købstadsgrunden  hører  den  omtr.  ^/^  Mil  mod  0.  beliggende  Nyraad  By 
(af  hvilken  dog  kun.  den  ene  Side  har  Købstadsret,  medens  den  anden  hører 
til  Vordingborg  Landsogn)  og  de  mod  S.  beliggende  Dele  Ore  og  Mader 
{Galle7nader) ,  hvorpaa  Masnedsund,  samt  Marienberg\  Markjorderne  bestaa 
af  Vordingborg  Mark  og  Nyraad  Mark.  Byen  havde  1897  10  Gader  og 
Siræder,    2    Torve    og    en   Havneplads.     Husenes    Antal   var   ved 


Vordingborg.  803 

Folketællingen  1890  413;  Febr.  1897  var  der  i  alt  511  (deraf  paa  Byens 
Grund  325),  hvoraf  Nyraad  havde  34,  Ore  og  Mader  172,  Marienberg  28, 
og  Markjorderne  86  (hvoraf  68  paa  Vordingborg  Mark  og  18  paa  Nyraad 
Mark).  Fladeindholdet  af  Byen  med  tilhørende  Markjorder  var  1888 
844  Td.  Ld.;  deraf  vare  besaaede  405,  Afgræsning,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
277,  Have  39,  Skov  9,  Moser  og  Kær  7,  udyrkede  Strækninger  24,  Bygge- 
grunde 43  og  Hegn,  Veje,  Vandareal  m.  m.  40  Td.  Det  samlede  Hart- 
korn for  Byen  og  Markjorderne  var  ^/^  1895  65,3  '^^•j  hvoraf  42,3  hørte 
til  20  Gaarde  og  22,7  til  287   Huse*). 

Bygningernes  saml.  Brandforsikringssum  var  1.  April  1897  4,126,920 
Kr.   (Antal  af  Forsikringer  511). 

Da  Vordingborg  Landsogn  danner  en  egen  Sognekommune,  behandles 
det  særskilt  under  Baarse  Herred. 


Af  offentlige  og  andre  Bygninger   samt  Institutioner  mærkes  føl- 
gende : 

Kirken,  fordum  helliget  Maria  Magdalene,  bestaar  af  et  treskibet  Lang- 
hus, Kor  med  tresidet  Afslutning,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus  mod  S.  og 
Sakristi  paa  Korets  Sj^dside.  Kirken  er  opført  i  Spidsbuestil  af  røde  Sten 
med  et  Kridtstensbaand  over  Buerne  i  Hovedskibets  østl.  Mur.  Den  ældste 
Del,  vist  fra  15.  Aarh.,  er  Langhuset,  hvis  Hovedskib  adskilles  fra  Side- 
skibene ved  3  ottekantede  Murstenspiller  og  to  Halvpiller.  Paa  Pillerne  hvile 
spidse  Buer;  i  Murfladerne  over  Buerne  indad  mod  Hovedskibet  er  der 
store,  spidsbuede  Blindinger.  Hoved-  og  Sideskibene  have  hver  4  spids- 
buede Krydshvælvinger.  I  den  søndre  Mur  har  der  oprindelig  været  en 
spidsbuet  Dør  med  tredelt,  spidsbuet  Vindue,  men  nu  er  der  en  moderne, 
firkantet  Dør;  den  tilsvarende  Dør  paa  Nordsiden  er  tilmuret;  af  de  op- 
rindelige, store  spidsbuede  Vinduer  ses  tre  i  Skibets  Vestgavl,  nu  tilmu- 
rede; de  spidsbuede  Vinduer  i  N.  og  S.  ere  helt  moderne.  Alle  tre  Skibe 
ere  dækkede  af  eet  Tag ;  men  oprindelig  synes  man  at  have  villet  gøre 
Hoveskibet  højere,  og  der  opførtes  Gavle,  der  vare  betydelig  højere  end 
Sideskibene ;  denne  Plan  blev  imidlertid  opgiven,  og  den  overflødige  Højde 
omdannedes  til  store  Aftrapninger  i  Kamgavlene.  I  hvert  af  Sideskibene 
findes  mod  N.  ved  den  østl.  og  mod  S.  ved  den  vestl.  Halvpille  en  Vindel- 
trappe, der  fører  op  over  Hvælvingerne.  Det  med  3  Hvælvinger  forsynede 
lave  Kor  forbindes  med  Midtskibet  ved  en  lav,  trykket  Spidsbue;  over 
den  ses  der  en  slank  Spidsbue  af  samme  Højde  som  Hvælvingerne  i  Midt- 
skibet, hvilket  synes  at  tyde  paa,  at  man  fra  først  af  har  tænkt  paa  at 
gøre  Koret  lige  saa  højt  som  Skibet,  et  yderligere  Bevis  for,  at  Planen  for 
Kirkens  Opførelse  er  bleven  ændret  under  Udførelsen.  Mod  V.  afsluttedes 
Langhuset  med  en  flad  Gavl  med  Vinduer  og  spidsbuede  Blindinger.  Senere 
tilføjedes  ud  for  Midtskibet  det  omtr.  kvadratiske,  49  Al.  høje  Taarn,  som 
har  blindingssmykkede  Kamgavle,  og  hvis  nederste  Rum  har  Krydshvælving. 
Hele  Kirken,  med  Kor  og  Taarn,  er  70  Al.  lang,  Skibet  omtr.  2  7  AI.  bredt. 
Sakristiet  har  Krydshvælving  og  blindingssmykket  Kamgavl,  i  dets  østl. 
Væg  findes  to  Nicher.    Ved  den    1863  under  Ledelse  af  Etatsraad  Herholdt 


*)  Ved  kgl.  Res.  af  2'g  i876  og  28'jj  i882  ere  flere  Ejendomme  og  Arealer  fra  Vordingborg  Land- 
sogn henlagte  til  Købstaden,  medens  ved  den  sidste  Res.  omvendt  et  Areal  fra  Købstaden  er 
henlagt  til  Landsognet. 

5P 


804  Præstø  Amt. 

foretagne    Restauration    blev    Hovedindgangen,    der    før    havde    været    ved 
Langhusets  Nordside,  flyttet  til  Nordsiden  af  Taarnet;    1876  blev  Koret  og 
1879    Skibet   dekoreret   efter  Etatsraad  Herholdts  Plan.    Aar    1879  fandtes 
nogle    Kalkmalerier    (Maria,    Jakob    d.    ældre,    Johannes    og    Andreas) ,    der 
restaureredes  af  Prof.  J.  Kornerup  (se  Magn.  Petersen,  Kalkmalerier,  S.  137). 
Altertavlen  er  et  anseligt,  rigt  Billedskærerarbejde  med  Chr.  IV's  Navne- 
træk og  Aarstallet  1641;  i  Midtpartiet  fremstilles  Nadveren  og  Korsfæstelsen, 
paa   Siderne   de    4    Evangelister    (paa   vestl.   Gavl    i    det    lukkede  Vindue  i 
sydl.  Sideskib    hænger   et  gammelt  Alterskab  for  den  hellige  Anna,  Marias 
Moder,   fra  Slutn.    af    15.  Aarh.,  se  Fr.  Beckett,  Altertavler  S.  59).    Præ- 
dikestolen   er    et    smukt    Billedskærerarbejde    i  Renæssancestil    fra   1601; 
paa  Himlen   findes  Lykkernes    og  Bannernes  Vaaben.     Døbefonten  er  af 
Sandsten  med  Renæssanceornamenter,  if.  Indskriften  skænket  af  Sognepræst 
Simon  Nielsen   1612;    Messingdøbefadet   er  fra   1629  og  skænket  af  Hører 
Anders  Jørgensen.    De  øverste  Stolestader  paa  hver  Side  i  Midtskibet  bære 
Aarstallet   1594  og  Henrik  Lykkes  og  Karen  Banners  Navne.    Under  Skibets 
vestl.  Hvælving    staar    et    stort,    vel   udskaaret  Pulpitur,    skænket    1626    af 
Palle  Rosenkrantz   og   Fru   Elisabeth  Rosensparre   til  Krænkerup.     Koret    er 
skilt   fra   Skibet    ved    et   Tralværk    med  Chr.  IV's  Navnetræk.     I  Koret    og 
Midtskibet  hænge  4  Messinglysekroner,  hvoraf  den  største  er  skænket  1714 
af  Jochum  Lorentzen,  Negociant  og  Konsumtionsforvalter  i  Vordingborg.  — 
I  Kirken    findes    en  Del  Epitafier    og  Ligsten:    I  Koret    en  Tavle    med 
latinsk   Indskrift   over    Otto   Stoud ,    Rektor   ved    Vordingborg   lærde    Skole, 
t  1818,    og    et    rigt   og    godt   udskaaret  Træepitafium    over  Borgmester   og 
Tolder    Eiler   Jacobsen    med    to    Hustruer   og    Børn,    opsat    1610.    Smstds. 
Ligsten    (stærkt   slidt)    over    Borgmester    og  Tolder    (?)  Niels  Eriksen,    over 
Sognepræst  Ancher  Borch,  f  1762,  og  Hustru,  og  en  i  Sydmuren  indmuret 
Ligsten  (før  i  Sakristiets  Gulv)  over  Digteren  Anders  Arrebo,  tidligere  Bisp  i 
Trondhjem,  fra   1625   til  sin  Død   1637   Præst  i  Vordingborg.    Et  oliemalet 
Portræt   af   ham,    som  ogsaa  har  hængt  i  Sakristiet,  findes  nu  i  det  nordl. 
Sideskib.     Desuden   er   der    i  Koret    flere  slidte  Ligsten,    bl.  a.   en,  hvorpaa 
der  læses :  Henricus  pius.    Ved  Indgangen  til  Koret  ligger  en  Ligsten  over 
Prins  Jørgens  Berider  G.  P.  PfefferHng,   f  1715,  og  Hustru  Kirstine  Broders- 
datter  Tange  (2.  Gang  gift  med  Amtsforvalter  over  Vordingborg  Amt,  Joh. 
Chrf.  Jensen),  f  1724.     Paa   Pillen   nærmest  Prædikestolen   hænger  et  stort 
Træepitafium  over  Købmand  Andreas  Pedersen,  f  1733,   der  ligger  begraven 
„under  den  Sten  ligefor  Prædikestolen",  gift  med  Sophie  Birgitte  Kinch,  og 
neden  under  en  Trætavle  over  hende,  der  2.  Gang  var  gift  med  Sognepræst 
til  Hjembæk  og  Svinninge  Jens  Bech  og  døde   1769.    Paa  samme  Pille  en 
lille  Tavle    over    Ide   Catharina  Thaning,    f    paa    Isehngen    1793,    opsat    af 
Manden  Rasmus  Th.    Ligeledes  findes  paa  denne  Pille  et  omhyggeligt,  men 
aandløst    udført  Christushoved  (vistnok  senere  end   den  katolske  Tid),  som 
if.   Indskriften    skal  være  en  tro  Gengivelse  af  et  Billede  i  Rom,   og  under- 
neden er  der  en  rød  Streg,   der  skal  være   ^/^q  af  Frelserens  Størrelse.    Paa 
næste  Pille  et  stort,  overlæsset  Træepitafium,  opsat    1640  af  Borgmester  og 
Tolder    Erik    Nielsen    over   hans   Hustru   Karen    Hansdatter,    f  1639.      Paa 
Pillen  lige  over  for  Prædikestolen  et  rigt  udskaaret  Træepitafium  over  Martin 
Snering  og  hans  to  Hustruer,  opsat    1626.    I  sydl.   Sideskibs  østl.   Ende  et 
stort  Træepitafium,  med  mange  Figurer,  over  Borger  Jacob  Mauritsen,  f  1584, 
og  Borgmester  og  Tolder  Niels  Eriksen,  f  1601,  samt  begges  Hustru  Anne 


Vordingborg. 


805 


Nielsdatter,  f  1632.  Paa  Skibets  Sydvæg  to  Trætavler  over  Lieutn.  Bertel 
Basse,  f  1716,  og  over  Søkapt. -Lieutn.  Olle  Modom,  Transportør  ved  Vording- 
borg Færgegaard ,  f  1758  (ved  Siden  hans  Kaarde).  Kirkens  paaviselig 
ældste  Ligsten,  over  Jacobus  Bruun,  curatus,  f  1490,  danner  et  af  Trappe- 
trinene ned  fra  Skibet  til  Vaabenhuset.  I  den  vestl.  Ende  af  Kirken  er 
der  en  Gravkælder,  hvori  der  indtil  1865  stod  en  Del  Kister,  som  da  bleve 
nedsatte  paa  Kirkegaarden  (en  af  Kistepladerne  over  Anne  Marie  Kirch- 
mann,  f  1736,  Enke  efter  Byfoged  og  Tolder  K.,  gemmes  nu  i  Material- 
huset).  —  Paa  den  udvendige  vestl.  Mur  Mindetavle  over  Apoteker  M.  G. 
Aarsleff,  f  1845.  —  Af  Kirkens  4  Klokker  (se  7^.  Uldall,  i  „Vordingborg 
Avis"  ^^/|2  1891)  er  den  ene,  fra  1447,  nu  anbragt  i  Nationalmuseet  1894. 
Til  Kirken    høre    to  Kirkegaarde:    den    gamle    ved  Kirken,  der  nu  er 


Vordingborg  Kirke. 


nedlagt,  og  den  nye  Kirkegaard,  ved  Færgegaardsvejen,  der  er  anlagt  1841, 
og  paa  hvilken  der   1860  er  opført  et  Kapel  efter  Tegn.  af  Etatsr.  Herholdt. 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv,  er  der  foruden  Sognepræsten  ansat  en 
Kapellan  pro  loco.  Kirken  ejer  en  aarl.  Tiende  af  omtr.  235  Td.  Byg  og 
desuden  i  Arvefæsteafgift  af  en  Jordlod  47^/2  Td.  Byg,  endvidere  i  aarlig 
Rente  af  udestaaende  Kapitaler  256  Kr.,  nogle  ikke  rentebærende  Aktiver 
(nemlig  hos  St.  Mikkels  Kirke  i  Slagelse  162  Kr.)  og  en  Bankhæftelses- 
obligation  paa  246  Kr. ;   dens  Gæld  er  for  Tiden   800  Kr. 

Raad-  Ting-  og  Arresthuset,  ved  Raadhus-  eller  Slotstorvet,  er  op- 
ført i  to  Stokværk  1843 — 45  paa  den  tidligere  Fattiggaards  Grund  efter 
Tegn.  af  Bygningsinspektør  Kornerup;  1896  er  der  efter  Tegn.  af  Arkitekt 
Wilsbech  tilbygget  en  Sidefløj  udelukkende  til  Arrestanter,  af  hvilke  der  er 
Plads    til    13.     Bygningerne,    der  indeholde  Byraadssal,  Retslokale,  Forligs- 


806  Præstø  Amt. 

lokale,  Arkivlokaler,  Arrester  og  Bolig  for  Arrestforvareren,  ejes  af  Præstø 
Amtskommune  med  ^1^  og  Vordingborg  Købstad  med  ^Z^.  Bygningerne  ere 
assurerede  for  44,890  Kr.  —  I  Byraadssalen  er  1897  ophængt  den  af  Fru 
Slott-Møller  udførte  Originaltegning  til  det  Gobelin,  der  skænkedes  Kronprin- 
sesse Louise  til  hendes  Sølvbryllup  af  en  Kreds  af  Damer  (Tegningen  er  en 
Gave  af  Kmherreinde  Oxholm,  Rosenfeld).  —  Det  tidligere  Raadhus 
laa  i  Algade  ved  Siden  af  Hotel   „Valdemar". 

Kommunen  ejer  3  Skoler.  Realskolen,  paa  Kirketorvet,  er  oprettet 
1847  som  Afløser  af  den  Aaret  i  Forvejen  ophævede  Latinskole  (se  S.  81 1). 
Den  nuv.  Skolebygning  er  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Wilsbech  opf.  1888  i 
to  Stokværk,  med  tilhørende  Lærerbolig.  Skolen,  der  har  Ret  til  at  afholde 
alm.  Forberedelseseksamen,  har  7  Klasser,  1  Bestyrer  og  6  Lærere;  Elevernes 
Antal  var  Feb.  1897  81.  Borgerskolen,  i  Algade,  er  opført  1881  efter 
Tegn.  af  Arkitekt  Wilsbech  i  1  Stokværk  (Lærerboligerne  ligge  til  Gaden, 
medens  Skolebygningen  ligger  bag  Gaardspladsen);  den  har  8  Klasser,  3 
Lærere  og  3  Lærerinder  samt  en  Gymnastiklærer;  Elevernes  Antal  var  Feb. 
1897  280.  Borgerskolen  i  Masnedsund  er  opført  1891;  den  har  6 
Klasser,  2  Lærere  og  2  Lærerinder;  Elevernes  Antal  Feb.  1897:  202.  — 
Teknisk  Skole,  ved  den  nordvestl.  Ende  af  Algade,  er  efter  Tegn.  af 
Arkitekt  Wilsbech  opført  1890  i  to  Stokværk  af  Haandværkerforeningen  med 
Tilskud  af  Stat  og  Kommune;  det  aarl.  Elevantal  er  omtr.  115.  —  I 
Vordingborg  er  der  et  privat ,  statsanerkendt  Skolelærerseminariuni, 
grundlagt  1882;  det  har  Lokaler  i  Teknisk  Skoles  2.  Stokværk,  har  3  faste 
Lærere  og  4  Timelærere  og  Lærerinder  —  ved  Øvelsesskolen  desuden  2 
Lærere  og  2  Lærerinder  —  og  omtr.  40  Elever  aarl.;  til  1897  havde  det 
i  alt  haft  91  Dimittenter.  —  Desuden  er  der  flere  Privatskoler. 

Byens  Fattiggaard,  i  Riddergade,  har  Plads  til  12  Lemmer.  Syge- 
huset (aabnet    1864),  sammesteds,  har  8  Senge. 

Stationsbygningen  for  den  sydsjællandske  Jærnbane,  tæt  uden  for 
Byens  nordvestl.  Hjørne,  er  opført  1870.  Endestationen  for  Jærnbanen 
i  Masnedsund  er  opført  s.  Aar.  For  Enden  af  Færgegaardsvej  ligger  den 
gamle,  nu  nedlagte  Færgegaard,  hvorfra  Overfarten  til  Falster  (Gaabense) 
foregik  indtil  Jærnbanens  Aabning  1870.  Fra  den  Tid  skete  Overfarten  V. 
om  Masnedø,  indtil  den  store  Jærnbanebro  (580  F.  lang,  med  to  Sejlaab- 
ninger,  hver  60  F.  bred,  det  største  Arbejde  af  den  Slags  her  i  Landet 
næst  Broen  over  Limfjorden)  byggedes  over  til  Masnedø  1883.  Om  Havnen 
og  Dampfærgen  se  S.  809. 

Gasværket,  ved  Færgegaardsvej  S.  for  Kirkegaarden,  er  anlagt  1866 
og  betydelig  udvidet  1896  med  en  Bekostning  af  55,000  Kr.,  saa  at  det 
nu  ogsaa  forsyner  Masnedsund.  Værket  er  beregnet  paa  at  producere  omtr. 
7  Mill.  Kbfd.  aarl.;  dets  Indtægter  1895  vare  omtr.  23,000,  dets  Udgifter 
17,000  Kr.,  Afsætningen  af  Gas  gennem  Maalerne  udgjorde  3,908,500  Kbfd. 
(deraf  2  Mill.  til  Sindssygeanstalten  paa  Oringe).  —  Vandforsyningen 
finder  Sted  fra  Hulemose,  omtr.   ^\^  Mil  0.  for  Byen. 

Posthuset  og  Telegrafstationen  ligger  ved  den  nordvestl.  Ende  af 
Algade,  Toldkammeret  sammesteds. 

Stiftelsen  for  trængende  Borgere,  ved  Siden  af  Teknisk  Skole  i 
Algade,  er  oprettet  1854  af  Borgere  i  Vordingborg;  Bygningen  rummer 
5  et  Værelses  og  6  to  Værelsers  Friboliger  for  gamle  trængende  Borgere, 
deres  Enker  og  ugifte  Døtre.    Foruden  Bygningen,  der  er  vurderet  til  20,000 


Vordingborg. 


807 


Kr.,  ejer  Stiftelsen  en  Kapital  af  omtr.  5600  Kr.  —  Asylet  for  Smaabørn, 

i  Torvestræde,  er  oprettet  1837  af  en  Kreds  af  Damer  og  Borgere  i  Byen; 
Bygningen  er  assureret  for  10,000  Kr.  (desuden  har  Asylet  en  Filial  paa 
Ore);  Plads  til  130  Børn.  —  Andre  Velgørenhedsforeninger:  „Vording- 
borg Menighedspleje". 

I  Nygade  er  der  1886  opført  et  Missionshus.  —  Paa  Kirketorvet  er 
der  1868  rejst  en  Mindestøtte  for  Fred.  VIL  (en  af  Billedhugger  Prior 
udført  Broncebuste  paa  en  Granitsokkel). 

Lige  uden  for  Byen  mod  S.  V.  ligger  den  af  Kommunen  ejede  Lystskov 
Kirkeskoven,  9  Td.  Ld.,  hvori  der  er  en  Pavillon.  Endvidere  maa  nævnes 
Spaseregangene  paa  Stotsgrunden. 


Indbyggernes  Antal    var    efter  Folketællingen    1.  Feb.     1890   3188; 
1801    havde  Byen    931,    1840:    1526,    1860:    1780,    1880:   2712  Indb. 


Jærnbanebroen,  set  fra  Masnede. 


Efter  Erhverv  fordeltes  Folkemængden  i  1890  i  følgende  Grupper,  om- 
fattende baade  Forsørgere  og  forsørgede:  430  levede  af  immateriel  Virk- 
somhed (fortrinsvis  Post-,  Telegraf-  og  Jærnbaneembedsmd.),  1126  af  Indu- 
stri, 586  af  Handel  og  Omsætning,  125  af  Søfart,  190  af  Fiskeri,  191 
af  Jordbrug,  medens  445  fordeltes  paa  andre  Erhverv,  70  levede  af  deres 
Midler,  23  nøde  Almisse,  og  2  hensade  i  Fængsel.  Som  man  ser,  have 
ved  Siden  af  Haandværk  og  Handel  Søfart  og  Fiskeri  ikke  ringe  Betydning. 
Efter  Fiskeriberetningen  for  Finansaaret  1895 — 96  vare  107  beskæftigede 
med  Fiskeri  (særlig  Aal,  Torsk,  Rødspætter  og  Sild);  der  fiskedes  i  alt  til 
en  Værdi  af  37,000  Kr.,  og  der  benyttedes  4  Opkøberkvaser,  20  Kuttere, 
14  Dæksbaade,   14  Damjoller  og  24  mindre  Fartøjer. 

Af  fremmede  Varer,  der  fortoldedes  i  1896,  vare  de  vigtigste: 
Bomulds-  og  Linnedgarn  112  Pd.,  Bomulds-  og  Linnedmanufakturvarer  i  øvrigt 
2978  Pd.,  uldne  Manufakturvarer  4478  Pd.,  Vin  21,773  Pd.,  andre  Spiri- 
tuosa å  8^257  Vrtlr.,  Glas  og  Glasvarer  6507  Pd.,  Humle  2242  Pd.,  Kaffe 


808  Præste  Amt. 

•  5200  Pd.,  Risengryn  og  Rismel  6899  Pd.,  Salt  522,673  Pd.,  Sukker,  Mallas 
og  Sirup  879  Pd.,  Tobaksblade  og  Stilke  13,435  Pd.,  Stenkul  184  Clstr., 
31,999  Td.  og  15,483,276  Pd.,  Kokes  266,547  Pd.,  toldpligtige  Metaller 
og  Metalvarer  af  alle  Slags  79,910  Pd.  samt  Tømmer  og  Træ  5  79  Clstr. 
og  17,327  Kbfd.  Desuden  tilførtes  der  fra  andre  indenlandske  Steder  en 
Del  fortoldede  Varer.  Af  indenlandske  Frembringelser  udførtes  til 
Udlandet  bl.  a.  1194  Td.  Hvede.  Desuden  udførtes  dels  over  Esbjærg,  dels 
over  Kbh.   3,635,179  Pd.  saltet  Flæsk. 

Ved  Udgangen  af  1896  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  7  7  Far- 
tøjer og  maalte  Baade  med  en  saml.  Størrelse  af  7  57  Tons,  hvoraf  3 
Dampskibe  paa  325  T.  og  350  Hestes  Kraft.  I  udenrigsk  Fart  klareredes 
for  Indgaaende  158  Skibe  med  11,747  Tons  Gods,  for  Udgaaende  110 
Skibe  med  894  T.  Gods;  i  indenrigsk  Fart  indkom  686  og  udgik  499 
Skibe  med  henholdsvis   7485   og  2954  T.   Gods. 

De  ordinære  Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde  1896,  efter  Fradr.  af 
Godtgørelser,  33,258  Kr.  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  1712  Kr.,  i  alt 
34,970  Kr.  (5537  Kr.  mere  end  i  1895).    Brændevinsbrænderier  dreves  ikke. 

I  Vordingborg  holdes  aarl.  7  Markeder,  nemlig  i  Marts,  Apr.,  Maj, 
Juli,  Sept.,  Okt.  og  Nov. 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  nævnes:  1  Jærnstøberi,  1 
Bogtrykkeri,  2  Ølbryggerier,  1  Mineralvandsfabrik,  1  Garveri,  1  Teglværk, 
1  Imprægneringsanstalt  for  Telegraf-  og  Telefonstænger  og  1  Andelssvine- 
slagteri  i  Masnedsund  (Aktieselsk.,  opr.  1889;    1895  slagtedes  33,878  Svin). 

I  Vordingborg  udkomme  2  Aviser:  „Vordingborg  Dagblad"  og  „Vor- 
dingborg Avis"   (begge  udgives  i  Næstved). 

Kreaturholdet  var  ^^/^  1893:  158  Heste,  255  Stkr.  Hornkvæg  (deraf 
191   Køer),  43  Faar,  245   Svin  og  25   Geder. 

Byens  Øvrighed  bestaar  af  en  Byfoged,  der  tillige  er  Borgmester  og 
Byskriver  samt  Birkedommer  og  Skriver  i  Vordingborg  søndre  Birk.  By- 
raadet  bestaar,  foruden  af  Formanden  (Borgmesteren),  af  9  valgte  Med- 
lemmer. Følgende  staaende  Udvalg  ere  nedsatte:  a)  for  Havnevæsenet, 
b)  for  Kasse-  og  Regnskabsvæsenet,  c)  for  Fattigvæsenet,  d)  for  Kommu- 
nens Bygninger  og  Jorder,  Brolægnings-,  Vej-  og  Vandvæsenet,  e)  for  Gas- 
.  værket,  f)  for  Alderdomsunderstøttelse,  g)  for  Kirkeskoven  og  de  offentlige 
Spaseregange. 

Med  Hensyn  til  de  finansielle  Forhold  nævnes  af  Indtægterne  i 
1895:  Skatter  36,730  (deraf  Grundskat  1715,  Husskat  2119,  Formue-  og 
Lejlighedsskat  32,896  Kr.),  Afgifter  efter  Næringsloven  3302,  Tilskud  fra 
Staten  til  Alderdomsunderstøttelse  2530,  Indtægt  af  Aktiver  97  72,  ekstra- 
ord. Statstilskud  1200  Kr.;  af  Udgifterne:  Bidr.  til  Stat  1016,  Bidr.  til 
Amt  263,  Bidr.  til  Amtsskolefond  1050,  Byens  Bestyrelse  2642,  Fattig- 
væsen 8900,  Alderdomsunderstøttelse  5454.  Skolevæsen  24,967,  Rets-  og 
Politivæsen  5  747,  Medicinalvæsen  820,  Gader  og  Veje  710,  Gadebelysning 
47  5,  Renlighed  83,  Brandvæsen  918,  kirkelige  Formaal  1300  Kr.  Kom- 
munen ejede  ^7i2  1^95  i  Kapitaler  7  5,339,  i  faste  Ejendomme,  som  give 
Udbytte,  159,083  og  i  Ejendomme,  som  ikke  give  Udbytte,  218,913  Kr. 
Kommunens  Gæld  var  304,227  Kr.  For  Aaret  1897  er  Skatteprocenten  for 
Afgiften  paa  Formue  og  Lejlighed  5^2  pCt.  Den  anslaaede  Indtægt  er 
omtr.    1,203,450  Kr.,   deraf  er  skattepligtig  Indtægt  48,302  Kr. 


Vordingborg.  809 

Kommunens  faste  Ejendomme  ere  Andel  i  Raadhuset  (se  S.  806), 
Realskolen,  Borgerskolen  og  Skolen  i  Masnedsund,  Fattiggaarden,  3  Sprøjte- 
huse, Gasværket,  Kirkeskoven  med  Skovfogedhus  og  Pavillon,  Bygninger 
paa  Slotsgrunden  samt  forskellige  Jorder  og  Pladser. 

Vordingborg  Politikorps  bestaar  af  31  Mand,  organis.  ved  Vedtægter 
af  22^/io  ^873,  ii/i  1875  og  ^^j^  1883.  Ved  Brandkorpset  er  ansat  1 
Brandinspektør  og  7  Assistenter,  men  der  er  intet  fast  Mandskab  (4  Sprøjter). 

I  Banken  for  Vordingborg  og  Omegn  (opr.  ^^/g  1890)  er  Aktie- 
kapitalen 50,000  Kr.;  Folio-  og  Indlaanskonto  var  ^Vj^  1^94  485,946, 
Vekselkonto  151,090  Kr.  - —  I  Sparekassen  for  Vordingborg  og 
Omegn  (opr.  »/^  1855)  var  ^1/3  1895  Sparernes  saml.  Tilgodehav.  3,312,777 
Kr.,  Rentefod  2-4  pCt.,  Reservefond  45,581  Kr.,  Antal  af  Konti   3895. 

Havne  forhold.  Byens  Havn,  S.  0.  for  Slotsruinerne,  er  vel  bleven 
noget  uddybet  i  de  senere  Aar,  men  er  dog  kun  af  ringe  Betydning,  da 
Skibene  mest  søge  den  større  og  bedre  Havn  ved  Masnedsund.  Byens 
Havn  har  ingen  Moler  og  intet  inddæmmet  Bassin;  dens  Indløb  er 
40  F.  bredt,  dens  Dybde  er  7 — 8  F.,  Bolværkernes  Længde  270  F.,  Havne- 
pladsens Størrelse  omtr.  10,000  Q  Al.;  den  hører  under  Masnedø  Lods- 
distrikt. Havnevæsenet  bestyres  af  et  af  Byraadet  nedsat  Udvalg  paa  3 
Medlemmer  samt  Borgmesteren  som  Formand.  Havnekassens  Gæld  er 
62,000  Kr.,  den  aarl.  Indtægt  af  Havne-  og  Bropenge  er  omtr.  12 — 1400 
Kr.  —  Havnen  ved  Masnedsund,  V.  for  den  gamle  Færgegaard  og 
tæt  0.  for  Jærnbanebroen,  er  anlagt  sammen  med  den  sydsjællandske  Jærn- 
bane  (se  ndfr.)  og  tilhører  Statsbanerne.  Havnens  Dybde  er  12  F.  Ved 
Havnen  er  der  en  Bro,  der  tilhører  det  forenede  Dampskibsselskab.  Paa 
hver  Side  af  Jærnbanebroen  er  der  2  hvide  faste  Fyr  (Flammens  Højde 
14  F.,  Lysvidde  IV2  Mil).  Omtr.  74^11  N.  V.  for  Havnen  ligger  Ore 
Fyr,  et  grønt,  hvidt  og  rødt,  fast  Vinkelfyr;  dets  hvide  firkantede  Taarn 
er  41  F.,  Lysvidden  2^/4  Mil. 

Vordingborg  hører  til  3.  Landstingskreds  og  Præstø  Amts  5.  Folke- 
tingskreds, for  hvilken  den  er  Valgsted,  Præstø  Amts  sjæll.  Amtstue- 
distrikt  og  Vordingborg  Lægedistrikt  (Amtsforvalteren  og  Distrikts- 
lægen bo  her)  og  har  et  Apotek.  Den  hører  til  2.  Udskrivningskreds' 
168.  Lægd  og  er  Sessionssted    for  Lægderne   155 — 58  og   163 — 68. 

Ved  Vordingborg  Toldsted  er  ansat  en  Toldforvalter  og  3  Toldassistenter. 
Ved  Postvæsenet  er  ansat  en  Postmester  (og  en  Ekspedient),  der  tillige 
er  Bestyrer  af  Telegrafstationen,  Vordingborg  staar  i  Telefonforbindelse 
med  Kbh.  og  de  andre  sjællandske  Byer. 

Jærnbaner.  Efter  at  der  længe  var  blevet  forhandlet  om  Anlægget  af 
en  sydsjællandsk  Jærnbane,  blev  der  (if.  Lov  af  ^i/g  1867)  ^^/i  1868 
givet  det  sjællandske  Jærnbaneselskab  Koncession  paa  en  saadan  fra  Ros- 
kilde over  Kjøge  og  Vordingborg  til  Masnedsund  (i  Forb.  med  en  Bane 
fra  Nordkysten  af  Falster  til  Nykjøbing),  hvorved  der  tilsikredes  Selskabet 
Statsgaranti  for  4  pCt.  af  den  fornødne  Kapital.  Samme  Aar  paabegyndtes 
Arbejdet,  og  ^/jq  1870  aabnedes  den  12  Mil  (90,3g  Km.)  lange  Bane,  der 
havde  kostet  omtr.  8,3  Mill.  Kr..  Ved  Købet  af  de  sjællandske  Baner  1880 
overgik  den  til  Staten.  Ved  Lov  af  2^/4  1881  bestemtes  det,  at  Banen 
skulde  udvides  med  en  6800  F.  lang  Bane  fra  Masnedsund  Station  over  en 
Bro  (se  S.  806)  til  Masnedø  tillige  med  en  Havn  paa  Øens  Sydende,  hvor  der 


810  Præstø  Amt. 

skulde  indrettes  Dampfærgeleje  med  Overfart  til  Orehoved  paa  Falster  (se 
under  Masnedø);  dette  nye  Anlæg  aabnedes  ^^/j  1884.  Der  er  nu  For- 
bindelse mellem  Kbh.  og  Masnedsund  6  Gange  dagl.  (2  Iltog)  fra  Kbh. 
til  Masnedsund  og  6  Gang  omvendt  (2  Iltog).  Desuden  staar  Masnedsund 
i  dagl.  Dampskibsforbindelse  med  Stege  og  Stubbekjøbing.  I  Driftsaaret 
1895 — 96  (Finansaaret)  befordredes  pr.  Bane  til  Masnedsund  21,839  og 
fra  Masnedsund  23,919  Personer  (for  Vordingborg  vare  Tallene  henholdsvis 
25,091  og  24,236);  Totalvægten  af  Gods,  Kreaturer  osv.  ankommen  til 
Masnedsund  var  36,598  og  afgaaet  fra  Masnedsund  104,208  Cntr.  (for 
Vordingborg:  133,223  og  76,662).  Transit  for  Masnedsunds  Vedkom- 
mende til  og  fra  Stege  og  Stubbekjøbing  var  s.  A.  ankommen  1816  og 
afgaaet  1872  Personer,  af  Gods  osv.  ankommet  1274  og  afgaaet  3783 
Cntr.  —  Den  private  Masnedsund-Kallehave  Bane,  der  bygges  med 
Tilskud  af  Staten  (Halvdelen  af  Anlægskapitalen)  if.  Lov  af  ^/g  1894,  og 
som  skal  være  færdig  i  Efteraaret  1897,  bliver  2^/4  Mil  lang  og  koster 
omtr.  830,000  Kr.;  den  faar  6  Stationer  og  Holdepladser  foruden  Ende- 
stationerne, nemlig  Vordingborg  Havn,  Nyraad,  Bakkebølle,  Stensved,  Skov- 
huse og  Viemose ;    den  vil  blive  befaret  af  3  Tog  dagl.  i  hver  Retning. 


Historie.  Den  gamle  Form  for  Byens  Navn  er  (hos  Saxo)  Worthingum,  (i  Vald. 
II's  Jordeb.)  Worthingburgh  eller  (S.  R.  D.  II  S.  629)  Orthingeburgh;  endnu  1506  træffes 
Formen  Oringhburgh.  Navnet  kommer  utvivlsomt  af  den  mod  S.  0.  udskydende  Halvø 
Oringe,  som  i  Vald.  Jordeb.  kaldes  Worthing.  I  Ry  Klosters  Aarbøger,  hvor  den 
omtales  som  et  af  de  tre  Steder,  hvor  Kong  Frode  henlagde  en  Guldring,  kaldes 
den  Warthingborg  (i  Fortalen  til  Jydske  Lov  Warthingburgh).  Det  er  en  meget 
gammel  By,  der  allerede  har  været  til,  før  Vald.  I  opbyggede  Borgen  (se  ndfr.) 
og  fra  tidlig  Tid  var  Overfartssted  til  Falster,  men  det  var  dog  først,  efter  at  Borgen 
var  opstaaet,  at  Byen  voksede  til.  Den  har  dog  aldrig  haft  videre  Betydning  og 
har  egentlig  kun  været  et  Tilhang  til  Borgen.  Naar  Navnet  forekommer  i  Historien  — 
og  det  gør  det  meget  ofte  — ,  er  det  Borgen  og  ikke  Byen,  som  menes.  Byen  har 
aldrig  haft  stor  Udstrækning,  ja  der  er  maaske  Grund  til  at  antage,  at  den  i  tidligste 
Tid  helt  har  ligget  indenfor  Slotsbanken,  men  senere,  da  Pladsen  er  bleven  for  lille,  har 
den  ogsaa  bredt  sig  uden  for  Ringmuren.  Den  centrale  Del  af  Byen  ligger  nu  paa 
en  Banke,  som  endnu  til  Dels  bærer  Volde,  og  som  har  været  omgiven  af  Grave. 
Denne  ikke  meget  store  Banke  angiver  vistnok  Byens  Omfang  i  den  senere  Middel- 
alder. Et  Vidnesbyrd  om  dens  ringe  Størrelse  kan  ogsaa  søges  i  den  Omstændighed, 
at  den  i  Middelalderen  kun  havde  eet  Kloster,  nemlig  et  Sortebrødrekloster. 
Det  skal  være  stiftet  1253,  men  omtales  i  øvrigt  kun  een  Gang  i  et  Testamente  fra 
1261.  Hvor  det  har  ligget,  vides  ikke.  Desuden  havde  Byen  et  Helligaands- 
hospital,  hvis  Skæbne  ligeledes  er  saa  godt  som  ukendt  („1466  mødte  for  Per 
Hansøn,  Forstander  for  den  Helligaands  Kloster  hos  Vordingborg,  og  ædle  Sødsken 
s.  Steds  Mogens  Kristhensøn,  Borgemester  i  Vordingborg,  og  Kirkeværge  til  Vor 
Frue  Kirke,  Henningh  Joansøn,  Raadmand,  og  Her  Laurens,  Sognedegn,  og  da  blev 
det  saa  gjort,  at  Vor  Frue  Kirke  i  Vordingborg  skal  aarl.  give  2  slette  Mark  danske 
Penninge  til  den  Helligaandskloster  af  al  Jord  og  Grund,  som  hører  til  Teglovnen 
og  Teglladen,  som  Vor  Frue  Kirke  selv  byggede").  I  Beg,  af  16.  Aarh.  var  det  en 
kgl.  Forlening.  Af  dets  Kirke,  der  laa  paa  Algades  sydl.  Side  foran  Jærnbanelinien, 
var  der  paa  Resens  Tid  endnu  Levninger  tilbage.  Paa  et  Sted,  der  fra  gammel  Tid 
kaldes  Klosternakken,  mener  man  1884  at  have  truffet  paa  disse  Levninger,  idet 
man  fandt  Rester  af  2^/2  Al.  tykke  Mure,  Fundamenter  af  Kamp,  Begravelser  osv. 
Byen  har  i  Middelalderen  haft  i  det  mindste  eet  Gilde,  nemlig  et  St.  Gertruds. 

If.  D.  Atl.  (VI  S.  408)  gav  Erik  af  Pommern  1413  Byen  Privilegier,  som  senere 
ere  blevne  bekræftede  mange  Gange,  bl.  a.  1450,  1484,  1514,  1539,  1604,  1661,  1671, 
1700  og  1742.  I  øvrigt  ere  de  hist.  Begivenheder,  der  omtales,  knyttede  til  Slottet. 
Særlig  i  Valdemarernes  Periode  synes  Vordingborg  at  have  været  Kongernes  alminde- 
lige Opholdssted.  Det  var  fra  Vordingborg  og  den  nærliggende  Masnedø,  at  Togene 
mod  Venderne  under  Vald.  I   og  Vald.  II  udgik;    det   var  som   et  Værn  mod  deres 


Vordingborg.  811 

Sørøverier,  at  Vald.  I  opførte  Borgen  her,  og  begge  disse  Konger  døde  her,  Vald.  I 
12/g  1182,  Vald.  II  28/g  1241,  den  sidste  kort  efter,  at  han  paa  et  Danehof  i  Vording- 
borg havde  udstedt  Jydske  Lov.  1  2.  Halvdel  af  13.  Aarh.  holdtes  der  flere  mærke- 
lige Danehoffer  og  Rigsforsamlinger  i  Vordmgborg,  saaledes  1255,  1282,  1283  og 
1284;  ogsaa  senere  var  Slottet  Mødested  i  vigtige  Anliggender  ©Her  Opholdssted 
for  Kongerne,  dog  ikke  saa  hyppig  som  før,  da  Nyborg  blev  det  sædvanlige  Sted 
for  Danehofferne.  Et  Forlig  afsluttedes  i  V.  ^j^  1296  mellem  Erik  Menved  og  Hertug 
Valdemar  af  Sønderjylland,  hvorved  denne  atter  maatte  tilbagegive  Kronen  Als,  Ære 
og  Femern.  Chrf.  II  og  hans  Søn  Erik  kronedes  i  V.  ^^/g  1324,  og  omtr.  samtidig  stod 
Brylluppet  her  mellem  Chrf.s  Datter  Margrethe  og  Markgreve  Ludvig  af  Brandenburg. 
I  Vald.  Atterdags  første  Regcringsaar  havde  de  holstenske  Grever  Vordingborg  i 
Pant,  men  1346  kom  det  i  Kongens  Besiddelse;  1361  blev  det  forgæves  belejret  af 
Hansestæderne;  1392  sluttede  Margrethe  en  Traktat  her  med  de  holstenske  Grever; 
1434 — 35  førtes  her  med  Holstenerne  og  Hansestæderne  langvarige  Underhandlinger, 
som  endte  med  Freden  i  V.  i^/^  1435;  1437  og  1438  holdt  Erik  af  Pommern  Rigs- 
dage her,  hvor  han  forgæves  søgte  at  faa  Regeringen  overdraget  til  sin  Fætter,  Hertug 
Bugislav.  Kong  Hans,  der  var  forelsket  i  Fru  Edele,  Lensmanden  Torben  Billes 
Hustru  (begge  f  1512),  opholdt  sig  jævnligt  paa  V. 

Da  Slottet  i  den  senere  Middelalder  ophørte  at  være  den  sædvanlige  Kongebolig, 
gik  Byen  ogsaa  tilbage.  Dens  Handel,  som  aldrig  havde  været  videre  stor  paa  Grund 
af  det  ringe  Opland,  tog  mere  og  mere  af;  kun  som  Overfartssted  til  Falster  beva- 
rede den  nogen  Betydning.  Vordingborg  Færgegaard  kaldes  endnu  op  i  17.  Aarh. 
Huidengerfærge  efter  Huitanger  eller  Hvidenger,  det  gamle  Navn  paa  Vordingborg 
Bugt  (se  Hist.  Tidsskr.  5.  R.  IV  Bd.  S.  729).  Et  Vidnesbyrd  om  Byens  Fattigdom  i 
Beg.  af  den  nyere  Tid  har  man  i,  at  Fred.  II  1577  eftergav  den  Byskatten,  og  Chr.  IV 
eftergav  den  ligeledes  1604  nogle  Restancer;  1585  skriver  Kongen  til  Lensm.anden 
paa  Vordingborg,  at,  da  Borgerne  i  Vordingborg  havde  klaget  over,  at  deres  Kirke 
var  forfalden,  og  de  savnede  Midler  til  dens  Istandsættelse,  maatte  de  Kirker  i  Lenet, 
som  vare  formuende,  yde  Hjælp.  Desuden  led  den  som  andre  Byer  af  ødelæggende 
Ildebrande,  saaledes  1718,  1729,  det  sidste  Aar  endog  to  Gange,  og  1781.  Aar 
1672  havde  den  736,  1769  765  Indb.  En  Institution,  som  i  den  nyere  Tid  gav  Byen 
en  Del  Anseelse,  var  Latinskolen,  hvis  Oprettelse  maa  antages  at  være  sket 
ved  Reformationstiden,  men  som,  saa  vidt  vides,  nævnes  første  Gang  1555.  Den 
har  dog  aldrig  været  betydelig.  I  ældre  Tid  havde  den  foruden  Rektor,  der  tillige 
var  Degn  i  Vordingborg,  2  Hørere,  senere  kun  1  Hører;  ved  de  mindre  Skolers 
Inddragelse  1739  forbedredes  dens  Kaar.  Fra  gammel  Tid  fik  12  (senere  11)  Disciple 
Kost  paa  Slottet  indtil  midt  i  18.  Aarh.,  da  de  i  Stedet  fik  Kostpenge.  Aar  1896 
blev  den  en  Middelskole,  o:  den  maatte  kun  forberede  Disciple  til  Optagelse  i  de 
lærde  Skolers  højere  Klasser;  1819  fik  den  dog  atter  Dimissionsret,  som  den  be- 
holdt til  sin  Ophævelse  1846.  Skolen  laa  p.ia  den  gamle  Kirkegaards  Grund,  hvor 
der  ved  Midten  af  18.  Aarh.  opførtes  en  ny  Skolebygning;  1810  fik  Skolen  en  ny 
Bygning  paa  den  nordl.  Side  af  Kirketorvet;  1829  afløstes  den  atter  af  en  ny;  det 
gamle  Hus  paa  Kirkegaarden  brugtes  senere  bl.  a.  til  Materialhus  for  Kirken;  det  blev 
nedrevet  1865.  Som  Rektorer  kunne  nævnes  Sprogmanden  Søren  Poulsen  Judichær 
(1617—35),  Ludvig  Heiberg  (1756—60),  Fader  til  Digteren  P.  A.  Heiberg  —  der  er  født 
i  Vordingborg  1758  og  tog  Eksamen  ved  Skolen  1774  —  og  Fr.  O.  Lange  (1841 — 46), 
Fader  til  Kunsthistorikeren  Jul.  Lange.  Af  Disciplene  maa  nævnes,  foruden  P.  A. 
Heiberg,  Kritikeren  og  Sprogmanden  Jac.  Baden,  hvis  Fader  ligeledes  var  Rektor  her 
(1731 — 38),  og  som  fødtes  her  1735.  Byen  var  fra  1701,  da  Ry  tierdistrikterne  bleve 
oprettede,  G  ar  nis  o  ns  sted  for  et  Rytterregiment,  i  hvilken  Anledning  der  opførtes 
flere  Bygninger  paa  Slotspladsen;  en  Eskadron  af  4.  Rytterregiment  laa  her  indtil  1866, 
da  den  forflyttedes  til  Næstved;  som  Minde  ses  endnu  „Rytterstalden"  i  Nygade. 

I  19.  Aarh.  er  Byen  vokset  betydelig,  især  efter  1870,  da  Jærnbanen  aabnedes  og 
Masnedsund,  som  før  den  Tid  kun  bestod  af  Færgegaarden  og  3  Huse,  efterhaanden 
fremstod  paa  Ore  og  Måderne.  —  Hvorledes  Nyraad  Købstad  (gml.  Form  Nyrot) 
er  opstaaet  eller  er  kommen  til  at  udgøre  en  Del  af  Vordingborg  Kommune,  vides 
ikke.  Efter  lange  Forhandlinger  om,  hvorvidt  den  skulde  vedblive  at  være  Købstad 
eller  overgaa  til  Landsognet,  bestemtes  det  ved  Res.  af  ^i^^^  1845,  at  den  skulde 
beholde  sine  Købstadsrettigheder. 

I  Vordingborg  er,  foruden  de  ovennævnte.  Digteren  M.  Goldschmidt  født  ^e^^^  1819. 

Slottet  og  Slotsruinerne.  Slottet  skylder  Valdemar  I  sin  Oprindelse ,  og  de 
følgende  Konger,  særlig  Vald.  II  have  udvidet  det  og  forøget  Befæstningerne  for  at 
gøre  det  til  en  værdig  Kongebolig.    Af  de  senere  Konger  i  Middelalderen  er  det  især 


81. 


Præstø  Amt. 


Valdemar  Atterdag,  hvis  Navn  kn3'ttes  til  dette  hans  Yndh'ngsslot.  Han  blev  begravet 
i  Slotskirken;  men  senere  lod  Margrethe  hans  Lig  bisætte  i  Sorø,  Det  var  denne 
Konge,  der  opførte  Gaasetaarnet  (se  ndfr.),  den  eneste  Bygning,  der  har  holdt  sig,  og 
paa  hvilket  en  Gaas  endnu  knejser  som  et  Minde  om  Kongens  spottende  Sammenligning 
mellem  de  77  Hansestæder,  der  havde  erklæret  ham  Krig,  og  en  Flok  skrigende  Gæs. 

Af  Slottets  Høvedsmænd  kendes  Niels  Bosen  1287,  Jakob  Spikidunæ,  Markvard 
Stove  senior  1342,  Arvid  Knap  1351  og  1356,  Kikke  Moltke  1362,  Peder  Nielsen 
1364,  Hans  Therbach  el.  Tyborg  1369  og  1370,  Fikke  Moltke  1371,  Cort  Moltke 
1376  og  1384,  Fikke  Moltke  1392,  Jep  Brymle  1423-24,  Henning  van  Hafn  1439, 
Fru  Abel,  Gos  van  Hitzackers  Enke,  1462,  Henrik  Mogensen  1486,  Jørgen  Parsberg 
1494—1500,  Torben  Bille  1502—12.  Senere  ere  særlig  Hr.  Henr.  Goye,  Peder  Oxe, 
Chrf.  Valkendorff  og  Arild  Huitfeldt  at  mærke. 

Allerede  i  Begyndelsen  af  den  nyere  Tid  synes  Slottet  at  have  været  i  Forfald, 
om  ogsaa  det  endnu  i  lang  Tid  havde  Præget  af  Fæstning  —  1540  og  1542  paa- 
lægges det  Lensmanden  at  modtage  Bøsseskytter  (Bøsser  o:  Kanoner)  i  Borgeleje,  og 
1555  faar  Lensmanden  Befaling  til  at  indrette  et  Taarn  paa  Slottet  til  „at  lade  Krudt 


Prins  Jørgens  Palais. 
Efter  et  Vandfarvemaleri  af  J.  Bruun,  fra  1744,  i  Nationalmuseet. 


i"  — ;  ligeledes  have  baade  Fred.  II  og  Chr.  IV  holdt  Residens  her  (^^/^  1582  fik 
Lensmanden  Brev  om  at  forbedre  Vordingborg  Slot,  da  Kongen  havde  erfaret,  at 
„Huse  og  Mure  vare  meget  forfaldne";  ^^j^  1634  befaler  Kongen  Rentemesteren  at 
tilholde  Overtømmermanden  at  begive  sig  til  Vordingborg  og  „der  besigtige  tvende 
Taarne,  hvis  Overdele  ganske  skal  være  brøstfældige,  saa  at  det  er  at  befrygte,  at, 
dersom  de  udi  Tide  ikke  hjælpes,  de  da  skal  falde  neder  og  gøre  Skade  paa  de 
andre  Huse,  som  næst  staae").  Men  som  Fæstning  har  det  i  alt  Fald  1658  mistet 
al  Betydning,  thi  12.  Feb.  kunde  Karl  X  uhindret  lande  ved  Vordingborg,  hvor 
Fredsunderhandlingerne  paa  Slottet  med  de  to  udsendte  danske  Rigsraader  hurtig 
bleve  afbrudte.  Da  Fred.  III  ved  Testamente  havde  bestemt,  at  Sønnen  Prins  Jørgen 
efter  hans  Død  skulde  have  Vordingborg  Amt  som  Len  paa  Livstid,  men  Slottet  var 
i  den  Grad  forfaldent,  at  der  ingen  passende  Bolig  fandtes,  opførtes  der  1671 — 73 
paa  den  sydl.  Del  af  Slotsgrunden  og  med  Benyttelse  af  den  gamle  Borgs  Funda- 
menter et  trefløjet  Jagtslot  i  italiensk  Stil  med  Fa9ade  mod  S.  og  med  en  Mur  i  Stedet 
for  fjerde  Fløj  mod  N. ;  samtidig  istandsatles  nogle  af  de  ældre  Bygninger,  deribl.  det 
saakaldte  Cancelli.  Efter  at  Prinsen  var  rejst  til  England  1683  og  var  bleven  gift  med 
Prinsesse  Anna,  stod  dette  Slot  imidlertid  saa  godt  som  ubenyttet,  og  1750  blev 
det    solgt  til  Gehejmeraad  v.  Osten,  der  atbrød  Sidefløjene   og  senere   solgte  Resten 


Vordingborg. 


813 


til  en  Murermester  i  Kbh. ,  som  efter  at  have  fortsat  Ødelæggelsen  afhændede  Lev- 
ningerne til  Regimentsskriver  Jacobsen,  der  1769  solgte  alle  Materialerne  og  Grunden 
til  Overskattedirektionen  for  300  Rd.  De  andre  Bygninger  af  Slottet  vare  i  Tidens 
Løb  helt  faldne  i  Ruiner  og  Stenene  bortførte  af  Byens  og  Omegnens  Folk.  Senere 
er  hele  Slotsgrunden  (13  Td.  Ld.)  gaaet  over  til  Vordingborg  Kommune,  der  ogsaa 
ejer  alle  paa  den  staaende  Bygninger  med  Undtagelse  af  Gaasetaarnet,  der  ejes  af 
Staten  if.  Gavebrev  af  ^^^jg  ^^^^  ^^^  Amtsforvalter  Reiersens  Enke  til  Kongen.  Slots- 
banken hører  til  de  fredede  Mindesmærker. 

Ruinerne  laa  upaaagtede  hen  indtil  1871,  da  man  restaurerede  Gaasetaarnet  og 
ryddede  noget  op  paa  Pladsen.  Men  først  1889  blev  der  af  Nationalmuseet  paa- 
begyndt en  Undersøgelse  af  Ruinerne  ved  Hjælp  af  en  paa  Finansloven  bevilget  fem- 
aarig,  senere  fornyet  Understøttelse,  og  skønt  disse  Arbejder  endnu  langt  fra  ere 
tilendebragte,  kan  man  dog  nu  nogenlunde  danne  sig  et  Begreb  om  det  mægtige 
Bygningskompleks,  som  har  ligget  paa  Banken,  dels  ved  Hjælp  af  det,  der  allerede 
er  kommet  for  Dagen,  dels  ved  en  Tegning  i  Resens  Atlas  fra  Tiden  umiddelbart 
før   Opførelsen   af  Prins   Jørgens  Palais,   om   ogsaa   denne  Tegning   sikkert   lider   af 


Vordingborg  Slot  efter  Resen, 

1.  Wand-taarnet.  —  2.  Woldcmors-taarn.  —  3.  Kongens  Kochen,  oc  Brégers.  —  4.  Wester-Sal.  — 
5,  Oster-Sal.  —  6,  Ormetaarnet  oc  Ormehafven,  —  7.  Jomfrue-taarnet.  —  8.  Nye-Slot.  —  9.  Nyc- 
Lade.  —  lo,  Gammel-Lade.  —  11.  Koe-Stalden.  —  12.  Gammel-Smidde.  —  13.  Smiddien  i  Hafven.  — 
14.  Fruerstuen,  Borgerstuen  oc  Kechenit,  —  15,  Gaasen.  —  16.  Gammel  Kircke.  —  17.  Stalden.  — 
18,  Gammel  Klocke-taarn,  —   19,  Møllebeck,   —  20.  Skrifverstuen,  —  21,  Printzens  Stald,  —  22. 

Porten  til  Slottet, 


Unøjagtigheder,    særlig  hvad  hele  Planens  Form  og  Forholdet  mellem  Bygningernes 
indbyrdes  Beliggenhed  angaar. 

Slotsbanken,  omtrent  7  Td.  Ld.,  danner  en  noget  uregelmæssig,  aflang  Firkant,  der 
har  sin  største  Udstrækning  fra  N.  til  S.  og  gaar  noget  bredere  til  mod  S.;  den  er 
højest  mod  N.  og  skraaner  ned  mod  S.  Banken  omgives  af  en  til  Dels  i  anselig  Højde 
bevaret  ydre  Ringmur,  der  er  opført  af  Munkesten  paa  et  højt  Kampestensfundament; 
flere  Steder  er  Muren  senere  ommuret  og  repareret.  Foruden  af  halvrunde  mindre 
Taarne,  der  fandtes  paa  Ydersiden,  styrkedes  denne  Murs  Forsvar  af  den  egentlige 
Borg  og  af  to  større  Taarne,  Ormetaarnet,  og  Gaasetaarnet.  Borgen  har  ligget 
paa  Bankens  mest  fremskudte  Plads  mod  S.,  ved  Stranden,  der  sikkert  har  berørt 
Bankens  Fod.  Borgen  har  indtaget  en  næsten  firkantet  Plads,  som  har  været  skærmet 
af  den  indre  Borgmur,  der  for  den  ene  Sides  Vedkommende  ud  mod  Søen  er  faldet 
sammen  med  den  ydre  Ringmur  —  nu  den  højeste  Del  af  Muren,  omtr.  15  Al.,  og  vistnok 
hidrørende  fra  Vald.  I's  Dage  (V.  for  Muren  vokser  en  Hæk  af  vilde  Roser,  „Valdemars- 
roser")  — ,  og  i  hvis  Hjørner  der  har  staaet  4  firkantede  Taarne.  Af  disse  er  det 
sydvestlige  (A),  „Vandtaarnet"  hos  Resen,  nu  det  anseligste;  det  springer  lidt  frem 
foran  Banken,  og  lidt  mere  end  to  Stokværk  af  det  ere  bevarede.  Indvendig  i  Ring- 
muren ses  0.  for  dette  Taarn  en  Række  Bjælkehuller;  uden  for  Muren  findes  paa 
dette  Sted  et  Stykke  Mur,  hvis  Bestemmelse  synes  at  have  været  at  dække  den  Ind- 


814 


Præstø  Amt. 


gang,  som  antages  at  have  været  gennem  den  nu  lilmurede  Bue  et  godt  Stykke 
oppe  i  Ringmuren  her.  Et  Stykke  V.  og  N.  for  Vandtaarnet  har  man  fundet  den 
oprindelige  Brolægning.  Mod  N.  fortsættes  den  indre  Borgmur  til  det  nordvestl. 
Taarn  (D),  „Valdemarstaarnet"  hos  Resen,  fra  hvilket  Borgmuren  bøjer  mod  O.  over 
mod  et  stort  firkantet  Porttaarn  (E),  som  har  ligget  midt  mellem  Borgens  to  nordlige 
Hjørnetaarne.     Paa  denne   Strækning    fandtes    ved  Udgravningerne   den   indre  Borg- 


VORDINGBORG  SlOTSRUIN 


MED 
NÆRMESTE   OMGIVELSER 
EfTER 


NDINSPECTEUR 

C.Smiths 

Opmaaling 
1896. 

De  nye 
Udgravninger 


Kirk 


GAARD 


mur  til  Dels  nedbrudt,  ligesom  Porttaarnet  var  ødelagt  ved  Sprængning.  Fra  Port- 
taarnet  fortsættes  Muren  til  det  nordøstl.  Taarn  (C),  paa  hvilken  Strækning  der  ses 
en  stor  hvælvet  Kælder,  der  har  4  Lysaabninger  mod  S.,  og  hvis  ene  Side  er 
dannet  af  den  indre  Borgmur;  Kælderen  hidrører  sandsynligvis  fra  Prins  Jørgens 
Palais,  der  er  blevet  bygget  ind  i  Borgens  Fundamenter,  som  derved  til  Dels  ere 
sprængte    og    ødelagte.     Porttaarnets    Sprængning   hidrører  vistnok  ogsaa  herfra*). 


*)  Suhm  fortæller,   at  da  man   omtr.  ved  Midten  af  18.  Aarh.  vilde  afbryde  „Cancelliet",  maatte 
man  sprænge  det  med  Krudt,  og  derved  faldt  flere  Stykker  af  Muren  ned. 


Vordingborg. 


815 


Borgmuren  fortsættes  nu  mod  S.  til  det  sydestl.  Taarn  (B),  „Jomfrutaarnet"  hos  Resen, 
der  endnu  ikke  er  undersøgt  (her  gaar  en  Trappe  op  til  et  smukt  Udsigtspunkt, 
se  Vignetten  S.  802),  og  til  den  ydre  Ringmur.  Fra  det  nordøstl.  Taarn  gaar  der  en 
Mur  mod  0.,  formentlig  ud  til  den  ydre  Ringmur.  I  den  indre  Borgmur  have  mange 
gule  Mursten  fundet  Anvendelse,  til  Dels  dannende  vandretlobende  Baand.  Skifte- 
gangen er  ikke  ensartet,  snart  Munkeskifte,  snart  afvekslende  Løber  og  Binder.  Orme- 
taarnet  (F)  paa  Bankens  sydostl.  Hjørne  har  udvendig  sekskantet  Grundplan,  medens 
det  indre  Rum  er  firkantet.  Noget  S.  V.  for  dette  Taarn  ses  i  Ringmuren  en  senere 
tilmuret  Indgang  (d,  se  Vignetten).  Lidt  N.  for  Ormetaarnet  gaar  fra  den  ydre  Ring- 
mur en  endnu  ikke  fuldt  udgravet  Mur  mod  V.  Den  ydre  Ringmur  fortsættes  mod 
N.  til  Gaasetaarnet  (G),  et  af  røde  Munkesten  opført  cirkelrundt  Taarn,  der  ved 
Grunden  er  omtr.  106  F.  i  Omkreds;  Højden  til  den  krenelerede  Murrand  er  82,  til 
Spirets  Top  115  F.  Paa  den  nordl.  og  østl.  Side  af  Taarnet  er  der  indsat  sorte  Tegl- 
sten, dannende  Zigzagmønstre.  Det  er  oprindeligt  bygget  i  7  Stokværk,  foruden 
Kælderen  (hvortil  der  kun  er  Adgang  inde  i  Taarnet).  Dennes  østl.  Væg  er  til  Dels 
sammenfalden  (Sagnet  siger,  at  der  fra  Kælderen  har  gaaet  en  underjordisk  Gang 
mod  S.).  Murtykkelsen  ved  Grunden  er  omtr.  10  F.  Taarnet  maa  antages  at  have 
været  anvendt  baade  til  Fængsel  og  til  Forsvar,  idet  det  flere  Steder  er  forsynet  med 
Skydeskaar.  Hist  og  her  i  Murene  er  der  smaa  Rum.  I  tredje  Stokværk  findes  bevaret 
i   en   oprindelig  Bjælkevæg,    dannet   af  vandretliggende,  kunstig  tilhuggede  Tømmer- 


Parti  af  Vordingdorg  Ruiner  (Ringmuren  mod  Syd). 

stokke;  i  Væggen  er  der  en  stor,  fladbuet  Aabning  (se  Aarb.  f.  n.  Oldk.  1894,  S. 
738).  En  Gang  i  Muren  fører  op  til  øverste  Stokværk,  Taarnomgangen,  som  nu  (fra 
1871)  har  et  Tag  af  svært  Tømmerværk  og  er  tækket  med  Kobber;  paa  det  er  der  an- 
bragt et  næsten  9  F.  højt  Spir  med  en  Gaas  af  forgyldt  Kobber  (opsat  1871  til  Erstatning 
for  den  tidligere  Guldgaas,  der  var  forsvunden  for  mange  Tider  siden).  Indgangen  til 
Taarnet  er  nu  ved  Jorden;  men  tidligere  har  den  været  oppe  paa  Taarnets  sydlige  Side, 
ud  for  2.  Stokværk,  formodentlig  fra  Ringmuren,  i  hvilken  Taarnet  har  været  indbygget. 
N.  for  Gaasetaarnet  har  Kirken  (H)  ligget,  en  romansk  Bygning  af  Munkesten 
med  Skib,  næsten  kvadratisk  Kor  og  halvrund  Korrunding.  Kun  faa  Steder  ere  Mur- 
stenene bevarede,  bedst  i  Korets  nordøstl.  Hjørne,  hvor  den  oprindelige  Profilering 
med  Skraakant,  Rundstav  og  Hulstav  i  alt  Fald  til  Dels  endnu  ses;  af  den  vestl. 
Mur  ere  kun  Grundstenene  bevarede,  og  de  ere  af  en  Størrelse,  der  leder  Tanken 
hen  paa,  at  der  her  har  staaet  et  Taarn,  med  sin  Østvæg  baaret  af  to  Arkadebuer 
i  Skibet  (maaske  den  romanske  Søjlefod,  der  nu  staar  ved  Byens  Kirke,  stammer 
herfra).  I  den  senere  Middelalder  har  man  nedbrudt  Korrundingen  og  forlænget 
Koret  et  Par  Al.  mod  0,,  ligesom  der  til  Korets  Nordside  er  blevet  føjet  en  lille 
Udbygning,  hvis  oprindelige  Gulv  er  lagt  af  Mursten  i  Zigzagmønster.  Aar  1361 
indhentede  Vald.  Atterdag  Pavens  Stadfæstelse  paa  5  Kapeller,  han  da  nylig  havde 
anlagt  og  funderet  i  sine  Fæstninger,  bl.  a.  i  Vordingborg,  og  udvirkede  tillige  Aflad 
for  dem,  der  paa  Højtidsdagene  besøgte  disse  Kapeller.  Ved  Kirken  er  der  fundet 
mange  Begravelser.  —  Ved  Ringmurens  Nordside  er  der  blevet  afdækket  Rester  af 
nogle  Bygninger  („Skriverstuen"  hos  Resen?),  nemlig  de  nederste  Dele  af  en  større 


816 


Præstø  Amt. 


Bygning  med  en  profileret  Dør  i  Sydsiden  (senere  er  der  ved  denne  Bygning  oplert 
3  Støttepiller  af  Mursten),  og  noget  vestligere  en  Bygning  med  to  Trappenedgange  i 
Sydsiden  og  5  Nicher  indvendig  i  Nordsiden.  Omtr.  paa  dette  Sted  maa  Indkørselen 
have   været   (se    Resens  „Porten   til    Slottet").    Saavel  denne  Bygning  som  Rester  af 


Gaasetaarnet. 


forskellige  andre,  der  fandtes  ved  Udgravningerne  V.  for  Kirken,  men  om  hvis  Bestem- 
melse man  ingen  Oplysninger  har,  ere  atter  tildækkede.  Ringmuren  mod  N.  V.  er  paa  et 
Stykke  helt  nedbrudt,  da  man  i  sin  Tid  udvidede  Torvet.  (Medd.  fra  Nationalmuseet). 
Litt. :  R.  Nyerup,  Det  af  Kong  Valdemar  opbygte  Vordingborg  Slots  Ruiner,  i  Antqv. 
Ann.  I  S.  1.  —  y.  Suhr,  Hist.  Efterretn.  om  V.  Latinskole,  Skoleprogr.  1824—25.  — 
N.  Høyen,  Skrifter  II,  S.  491  fl.  —  L.  P.  Poulsen,  V.  og  Omegn,  Vordingborg  1896. 


Stege 


øbstaden  Stege,  den  eneste  paa  Møen, 
ligger  i  Møenbo  Herred  under  54^ 
56'  2,73"  n.  Br.  og  under  0^  iV 
3 1,31"  V.  L.  for  Kbh.  (beregnet  for 
Kirketaarnets  Spids).  Byen  ligger 
paa  Øens  Nordvestside  ved  Stege 
Strand,  paa  et  temmelig  fladt,  mod 
N.  og  N.  0.  opadstigende  Terræn  — 
ved  Kirken  er  der  13  F.,  4  M.,  ved 
Raadhuset  19  F.,  6  M.,  ved  Mølle- 
porten omtr.  26  F.,  8  M.,  over  Ha- 
vet —  paa  den  nordl.  Del  af  det 
smalle  Indløb  til  Noret,  over  hvilket 
Indløb  der  fører  den  117  Al.  lange 
„Storebro"  og  en  omtr.  400  Al. 
lang,  stensat  og  ophøjet  Vej,  „Støv vasen",  som  sætter  Byen  i  Forbindelse 
med  den  vestl.  Del  af  Øen.  Byen,  der  paa  de  tre  Sider  er  omgivet  af 
Vand,  har  Form  af  en  Sekstant,  der  vender  Buen  mod  N.  0.  Dens  største 
Udstrækning  fra  S.  til  N.  er  noget  over  1200  AL,  og  Linien  mellem  Buens 
Endepunkter  er  ogsaa  1200  Al.  Buen  følger  Resterne  af  Steges  gamle  Be- 
fæstning, der  nu  er  omdannet  til  et  Lystanlæg,  og  som  skiller  Byen  fra 
Rødstens  Oredrev  og  Byens  andre  Jorder.  Hovedgaden  er  Storegade,  der 
fører  fra  Storebro  over  Torvet  mod  N.  0.  til  Mølleporten,  den  eneste  be- 
varede af  Byens  3  Porte  (se  S.  821),  hvorfra  Landevejen  til  den  østl.  Del 
af  Øen  gaar;  fra  Storegade  gaa  mindre  Gader  mod  S.  og  mod  N.,  deribl. 
Langegade  og  Raadhusstræde.  Byen,  der  er  venlig  og  net  bygget,  men  uden 
Særpræg  eller  Bygninger  fra  gammel  Tid,  naar  undtages  Mølleporten,  har 
ikke  udvidet  sig  meget  i  den  nyeste  Tid. 

Stege  Købstadsgrund  udgjorde  1897  791,502  Q  Al.  (omtr.  56V2 
Td.  Ld.),  Købstad  s  jorderne  omtr.  917^2  T^-  Ld.  (deraf  Markjorderne 
438 V2  og  de  saakaldte  Sekstenjorder  479  Td.  Ld.).  Byen  havde  Dec.  1896 
20  Gader  og  Stræder,  2  Torve  og  1  Havneplads.  Husenes  Antal 
var  ved  Folketællingen  1890  271  (Dec.  1896  var  der  i  alt  326,  deraf  28 
uden  for  Bygrunden).  Hele  det  ved  Matrikuleringen  opmaalte  Fladeind- 
hold af  Byen  med  tilhørende  Jorder  var  1888  974Td.  Ld.;  deraf  vare 
besaaede  612,  Afgræsning,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  286,  Have  30,  Skov 
12,  Stenmarker  og  udyrkede  Strækninger  5,  Byggegrunde  15  og  Hegn, 
Veje,  Vandareal  m.  m.  12  Td.  Det  saml.  Hartkorn  for  Byen  og  Jorderne 
var  Vi  1895  123,2  Td.  Der  var  27  Gaarde  med  111,^  og  38  Huse  med 
12  Td.  Hrtk.  To  Gaarde  paa  over  12  Td.  Hrtk. :  Cathrinedal,  25  Td.  Hrtk. 
(5  Td.  i  Landsognet),  209  Td.  Ld.,  hvoraf  22  Eng  og  Overdrev,  7  Skov 
og  Have,  Resten  Ager;  Præstegaarden  („Provstegaarden"),  19^/g  Tdr.  Hrtk., 
170  Td.  Ld.,    hvoraf    160  Ager    og  Eng,   2   Mose  og  Engdrag  og  8  Skov. 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    II.  52 


8  1 8  Præstø  Amt. 

Bygningernes  saml.  Brandforsikringssum  var  1.  April  1897  2,855,840 
Kr.   (Forsikringernes  Antal   318). 

Med  Stege  er  til  Dels  forenet  et  Landdistrikt,  det  saakaldte  „Ulvshale- 
Hegneden",  der  ligger  N.  for  Byen  og  danner  den  Halvø,  som  begrænser 
Stege  Strand  mod  0.  Landdistriktets  Fladeindhold  udgjorde  1888  999  Td. 
Ld.,  hvoraf  115  vare  besaaede,  296  Afgræsning  osv.,  4  Have,  200  vSkov 
(Ulvshale  Skov),  80  Moser  og  Kær,  200  Heder,  50  Flyvesand,  4  Bygge- 
grunde og  50  Hegn,  Veje,  Vandareal  m.  m. ;  det  saml.  Hrtk.  var  1895  31, j 
Td.,  hvoraf  20,8  hørte  til  6  Gaarde;  der  var  i  alt  42  Gaarde  og  Huse. 
Distriktet  har  egen  Skole  og  (fra  1872)  kun  Fattigvæsen  og  Alderdoms- 
understøttelse  fælles  med  Købstaden,  med  Hensyn  til  hvilke  Sager  det  er  repræ- 
senteret i  Byraadet. 


Af  Byens  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  mærkes 
følgende : 

Kirken,  S t.  Hans  Kirke,  er  en  anselig  Murstensbygning  i  Spidsbuestil. 
Dens  Længde  med  Taarnet  er  90,  dens  Bredde  30  Alen.  Den  bestaar  af 
et  tredelt,  hvælvet  Skib  med  enkelt  Tag,  et  meget  langt,  ligeledes  tredelt 
Kor  med  flad  Altervæg,  men  med  tresidet  Afslutning,  og  et  50  Al.  højt 
Taarn  med  Spidstag  mod  Vest.  Kirken  er  bygget  sammen  til  meget  for- 
skellige Tider.  Hovedskibets  Sidemure,  den  ældste  Del,  fra  den  tidligere 
Middelalder,  ere  Rester  af  en  enskibet  Bygning  i  Rundbuestil  med  udvendige 
Pilastre  og  med  rundbuade  Alternicher  paa  hver  Side  af  den  oprindelig 
mindre  Korbue.  Til  dette  Skib  har  sluttet  sig  et  mindre  Kor.  Vist  alt  i 
14.  Aarh.  tilføjedes  det  smukke  Taarn  med  Kridtstensskifter  mellem  Mur- 
stenene. Senere,  antagelig  i  Beg.  af  15.  Aarh.,  forhøjedes  Skibets  Sidemure 
betydeligt.  Skibet  fik  Krydshvælvinger,  det  gamle  Kor  nedbrødes,  og  det 
nuv.  store  Kor  opførtes.  Vist  endnu  senere,  i  Middelalderens  Slutn.,  bleve 
de  lave  Sideskibe  byggede  til  Kirken.  Man  brød  fra  Skibet  ind  til  Side- 
gangene 4  store,  spidse  Buer  og  opførte  Hvælvinger  over  alle  tre  Skibe.  Side- 
gangene førtes  langs  største  Delen  af  den  forhenværende  Taarnmur,  og  det 
nye  Taarn,  der  saaledes  flyttedes  længere  mod  V.,  fik  Dobbelthvælving  i 
det  nederste  Rum.  Det  nye  Kor  blev  ligeledes  treskibet  med  et  bredere 
Midtskib  og  to  smallere  Sideskibe,  men  alle  lige  høje.  Sideskibene  fortsattes 
(maaske  noget  senere)  med  en  Omgang  bag  Alteret;  de  tre  Buer  her  ere 
halvt  tilmurede.  Det  store  Kor,  der  er  den  smukkeste  og  lyseste  Del  af 
Kirken,  og  som  er  en  saakaldet  Hallekirke  (en  Form,  der  stammer  fra  West- 
falen  og  meget  minder  om  Maribo  Kirke),  har  høje,  ottekantede  Piller,  der 
bære  de  smukt  profilerede  Hvælvingsribber,  og  høje,  spidsbuede  Vinduer.  De 
gamle  Kalkmalerier,  som  1893  fremdroges  paa  Hvælvingerne,  og  som  paa  to 
Steder  vare  betegnede  med  Aarstallet  1494  (restaur.  af  Prof.  J.  Kornerup), 
ere  rimeligvis  samtidige  med  de  sidste  Forandringer  i  Kirken.  Malerierne, 
der  ere  temmelig  raa,  indeholde  flere  Navne,  vistnok  Kirkens  Velgorere,  end- 
videre paa  Nordsiden  en  barnlig  Fremstilling  af  en  Rævejagt.  Over  Kor- 
buen læses:  „Johannes  (Kirkens  Værnehelgen  nævnes  først!),  Jesus,  Maria, 
Anna!  Beder  for  (os)!"  (se  Magn.  Petersen,  Kalkmaleriers.  139).  Aar  1859 
indrettedes  en  ny  Hovedindgang  gennem  Taarnet,  ved  hvilken  Lejlighed  et 
Vaabenhus  paa  Kirkens  Sydside  borttoges,  ligesom  Kirkens  Indre  restaureredes. 


T  El  e,  M, 


Trap.Beskrioelse^  a/'Ænffert^et Dcavmark  ÆUdgaoe. 


Eftertnfh  forbydes. 


B 


D 


ST^k^X) 


yT^PTTrrm-Ti-r^,.— 


D 


Ua/oTé  afl^i:A.Be7^ffreen. 


Forlagt  ofTTniversiéet^hoqJuiunÆey  G.E.C.Gad 
1897: 


"^  O  ^Y.T 


1  Jpoéek- - DS 

2  Asyl - C  4 

3  SoTViehfe.'rny B3 

4r  DisK-vnf-ohariJc _ D3 

5  JFaMlagaard,. C  3 

6  Fre^riJc  WJBu^te,. _..  C  5 

7  Gouwcerk B  4 

8  mtelBaden'.'- -„ D  4 

9  "     'Barmonien/ C  6 

10  Ær/-e C  5 

11  MoUeport D3 

12  Postkvu- - C  4 

1 3  I{<uid,  Ting  c^Jj-resåkus, 
og  ^ardcasse.Moens-. C  5 

14  Mndssyq&ansi.RvestdJmts^  3 

15  SkoU  "Bor-ger-. D4 

16  "      Fri-  D3 

17  "       TekrusJc-, C  4 

18  &arB  og  Lcta^nekasse  fi>r 
iaruJSoKre  ..  — - D  4 

19  SprqfMvi^ --  C  4 

20  Stifielfe.  Mcu/es- C  3 

21  "       Ætandtfce^erfi  .C  4 

22  "  "  -C  4 

23  Suqehus  Amts-  _ - -B  4 

24  ^'^  >,        JSuens-. C  3 

25  Telegrafstaiian....... C  5 

26  Toldhod C  6 

AccrlE.Aamodt^lith.Etabr.- 


stege. 


819 


Altertavlen,  i  en  Ramme  fra  1859,  forestiller  Kristi  Korsfæstelse;  Alter- 
gitteret er  fra  1706.  Prædikestolen  er  i  Renæssancestil.  Døbefonten 
af  Sandsten  er  fra  18.  Aarh.,  skænket  af  nedennævnte  Amtmand  Moltke. 
Orgelet  er  fra  1859  (det  gamle  var  fra  1589).  Stolestaderne  ere  nye  (Side- 
styl<ker   af  en  Degnestol   fra    1544    ere    nu  i  Nationalmuseet).     I  Hvælvin- 


Stege  Kirkes  Indre. 


gerne  hænge  to  smukke  Malmlysekroner,  den  ene  fra  1798,  samten  Model 
af  Linieskibet  „Justitia"  fra  1718,  vistnok  det  Skib,  ombord  paa  hvilket 
Viceadmiral  Just  Juel  faldt  i  Slaget  ved  Riigen  ^/g  1715.  —  I  Kirken 
findes  flere  Ligsten,  deribl.  en  over  Møens  Amtsforvalter  Chrf.  Schmidt, 
t  1750,  og  Hustru  (vStenen  er  fornyet  1782),  en  over  Gehejmeraad,  Amt- 
mand Fr.  Chr.  Møsting,  f  17  73,  og  en  over  hans  Hustru  Elisabeth  Schack, 


o::: 


9* 


820  Præstø  Amt. 

t  1782.  I  sydl.  Sidegangs  Mur  er  der  en  Sten  over  Købmand  Johannes 
Jensen  Hage,  f  1791.  I  vestl.  Ende  af  Sidegangen  findes  et  1721  indrettet 
og  med  et  Jærngitter  afgrænset  Gravkapel  for  Familierne  Hage  og  Frieden- 
reich,  hvori  et  Monument  af  hvidt  Marmor  for  Politikeren,  Overlærer  Johannes 
Hage,  t  1837,  med  en  Relieffigur:  Frihedens  Gudinde,  af  H.  V.  Bissen;  Hvæl- 
vingen er  dekoreret  af  Hilker.  I  nordl.  Sidegangs  vestl.  Ende  er  et  ved  et 
Jærngitter  fra  Kirken  adskilt  Gravkapel,  hvori  Amtmand  Caspar  Gottlob 
Moltke  (kobberbeslagen  Kiste),  f  1728,  og  Hustru  Ulrika  Augusta  Haus- 
mann  (Marmorkiste),  f  17  59,  hvile;  paa  Væggen  deres  malede  Vaaben  og 
en  Tavle,  der  fortæller,  at  de  gav  100  Rd.  til  Kapellets  Vedligeholdelse. 
I  Taarnet  hænger  et  Biilede  af  en  Raadmandsfamilie.  Bag  Alteret  en  Series 
pastorum  og  en  Series  over  Organister  fra  1589.  I  sydl.  Sideskib  et  Maleri: 
Flugten  fra  Ægypten,  en  Kopi  efter  v.  Dyck,  skænket  Kirken  1893  af 
Grosserer  Langhoff.  Desuden  er  der  i  Kirken  tre  Gibsrelieffer,  hvoraf  det 
største,  over  Indgangsdøren,  er  af  Th.  Stein  og  forestiller  Jesus  og  den  samarit. 
Kvinde.  —  Af  Kirkens  3  Klokker  er  den  ene  fra  1500;  en  anden  fra 
1414,  der  var  støbt  af  Johannes  Nicolai,  revnede  1889  og  blev  omstøbt; 
den  tredje  har  if.  Indskriften  hængt  i  den  for  længe  siden  nedbrudte  St. 
Gertruds  Kirke  {Sandvig,  Beskr.  over  Møen,  omtaler  en  Klokke  fra  1182, 
altsaa  en  af  Landets  ældste). 

Paa  den  gamle,  nu  nedlagte  Kirkegaard  ved  Kirken  ligger  bl.  a.  be- 
gravet Sognepræst,  Amtsprovst  G.  Chr.  Krogh,  f  1830.  Paa  den  nye 
Kirkegaard,  uden  for  Mølleporten,  som  er  anlagt  1812,  og  hvor  der 
1893  er  opført  et  Kapel,  ligge  bl.  andre  begravede  Provst  P.  Daniel  Smith, 
t  1871,  Sognepræst  F.  E.  Boisen,  f  1882,  og  Politikeren  E.  Ph.  Hother 
Hage,  t  1873,  over  hvem  Venner  187  5  have  rejst  et  Monument  med  Ind- 
skrift af  Ploug  og  Portrætmedaillon  i  Bronce  af  C.  G.  V.  Bissen. 

Ved  Kirken,  som  ejer  sig  selv,  er  ansat  en  Sognepræst  og  en  reside- 
rende Kapellan.  Kirkens  Indtægter  er  47  Td.  Byg  i  Korntiende  og  omtr. 
560  Kr.  aarlig;  det  ellers  fornødne  tilskydes  af  Købstaden  og  Landsognet, 
hver  med  Halvdelen.    Dens  Gæld  er  omtr.   350  Kr. 

Raad-,  Ting-  og  Arresthuset,  paa  Torvet,  er  opført  1853 — 54  af 
Grundmur  i  to  Stokværk  med  et  kuppelprydet  lille  Taarn  midt  paa  Fa9aden, 
efter  Tegn.  af  M.  G.  Bindesbøll  (det  tidligere  Raadhus,  opført  1742  i  eet 
Stokværk,  laa  paa  den  anden  Side  af  Torvet).  Bygningerne,  der  indeholde 
Lokaler  til  By-  og  Herredsfogedkontoret,  Tingstue,  2  Udvalgsværelser  og 
Arrester  for  12  Arrestanter  samt  Arrestforvarerbolig,  ejes  af  Præstø  Amts- 
kommune med  ^/^  og  Stege  Købstad  med  ^/^  og  ere  brandforsikrede  for 
35,220  Kr. 

Kommunen  har  to  Skoler.  Borgerskolen,  paa  Storegade,  er  ombygget 
18 56-— 57  og  har  foruden  Skolelokaler  Bolig  for  1  gift  og  1  ugift  Lærer. 
Friskolen,  i  Nygade,  er  opført  i  1890  i  2  Stokværk  efter  Tegn.  af  Arkitekt 
Wilsbech  og  har  kostet  27,450  Kr. ;  den  har  foruden  Skolelokaler  Bolig 
til  1  gift  Lærer  og  1  Lærerinde  eller  ugift  Lærer.  Ved  Skolevæsenet  er 
ansat  5  Lærere  og  4  Lærerinder;  Borgerskolen,  med  5  Heldagsklasser,  havde 
Sept.  189  7  95  Elever;  Friskolen  har  6  Halvdagsklasser  og  havde  170 
Elever.  —  Teknisk  Skole,  i  Nygade,  tilhører  Stege  Haandværkerforening 
og  er  opført  1890  i  2  Stokværk  for  16,000  Kr.  efter  Tegn.  af  Arkitekt 
Wilsbech;  den  har  6  Klasseværelser  og  omtr.  55  Elever.  —  Desuden  er 
der  2  Privatskoler  foruden  4  smaa  Pogeskoler. 


stege.  821 

Præstø  Amts  Sindssygeanstalt,  mod  N.  V.  i  Byen,  er  oprettet  1851. 
Bygningen,  to  Stokværk  med  Kælder,  er  opført  1705  og  var  oprindelig 
Navigationsskole;  men  efter  at  denne  var  hensygnet,  blev  Bygningen 
nogle  Aar  efter  anvendt  til  det  1739  oprettede  Møens  Tugt-  og  For- 
bedringshus. Da  Hospitalet  oprettedes,  galdt  det  baade  for  Præstø  og 
Maribo  Amter,  hvem  Staten  overlod  Bygningerne  blot  med  Forpligtelse  til  at 
vedligeholde  dem;  1873  gik  Hospitalet  helt  over  til  Præstø  Amt,  og  1883 
købte  Amtskommunen  Bygningerne  for  7000  Kr.;  1881 — 85  bleve  de  om- 
byggede og  bestaa  nu  af  et  firkantet  Kompleks:  Hovedbygningen,  2  Celle- 
bygninger, en  for  Mænd  og  en  for  Kvinder,  og  en  Bygning  med  Bolig  for 
Oldfruen,  Vaskeri  m.  m.,  alt  assureret  for  88,637  Kr.  Der  er  Plads  til 
74,  fortrinsvis  uhelbredelige  Patienter  fra  Amtets  Landdistrikter;  dog  kunne 
ogsaa  nogle  helbredelige  og  Patienter  fra  Amtets  Købstæder  og  fra  andre 
Amter  optages  midlertidig,  for  saa  vidt  der  er  Plads. 

Præstø  Amts  Sygehus,  ved  Peblingerende,  beliggende  op  til  Sinds- 
sygeanstalten, med  en  særlig  Bygning  for  smitsomme  Sygdomme,  er  opført 
for  omtr.  59,000  Kr.  efter  Tegn.  af  Arkitekt  V.  Friedrichsen  og  aabnedes 
1892.  Bygningerne  ere  assurerede  for  50,060  Kr.  og  kunne  optage  29 
Patienter. 

Byens  Sygehus,  ved  Raadhusstræde,  er  opført  1862  for  8600  Kr.;  det 
er  senere  udvidet  og  har  nu  6  Sygeværelser  med  12  Senge.  Fattig- 
gaarden,  som  før  laa  i  Storegade,  er  opført  1894  paa  en  Parcel  af  Syge- 
husets Grund  for   7000  Kr.  og  har  Plads  til   16  Lemmer. 

Gasværket,  ved  Peblingerende,  er  opført  1866  og  udvidet  1884,  da 
Sukkerfabrikken  blev  anlagt;  det  er  assureret  for  21,274  Kr. ;  1895  var  Ind- 
tægten 22,092  og  Udgiften  16,604  Kr. ;  s.  Aar  solgtes  3,427,300  Kbfd.  Gas. 

Posthuset  ligger  paa  Hjørnet  af  Raadhusstræde  og  Nygade,  Telegraf- 
stationen ved  den  gamle  Kirkegaard,  Toldboden  ved  Havnen. 

Af  milde  Stf  teis  er  findes:  Hages  Stiftelse  („Klosteret"),  i  Frieden- 
reichs  Vænge  ved  Nørrestræde,  er  oprettet  1865  af  Konsul  Alfr.  Hage 
(t  1872);  Huset  er  assureret  for  11,260  Kr.  og  har  8  Lejligheder  til  livs- 
varig Fribolig  for  Enker  og  ugifte  Kvinder,  især  af  Legatstifterens  Famihe.  — 
Haandværkerforeningens  Stiftelse  har  to  Huse,  et,  der  er  oprettet 
1873,  i  Raadhusstræde,  assureret  for  6850  Kr.  med  7  Fribohger,  og  et 
andet,  der  er  opført  1896  i  Nygade,  for  17,000  Kr.  med  8  to  Værelsers 
Friboliger,  begge  for  trængende  Haandværkere  og  deres  Enker.  —  Stege 
Børneasyl,  i  Dragørstrædet,  er  oprettet  1837  ved  frivillige  Bidrag;  det 
har  Plads  til  omtr.  30  Børn.  —  Stege  Børnehjem,  i  Raadhusstrædes 
Forlængelse,  er  oprettet  1871  af  Konsul  Alfr.  Hage  og  Hustru  til  Forsør- 
gelse af  12   fattige  Pigebørn;  Huset  er  assureret  for   14,700  Kr. 

Der  er  Spaseregange  langs  Noret  og  Sundet.  Paa  de  gamle  Volde  er 
der  smukke  Anlæg,  og  mod  N.  V.  ved  Stege  Strand  ligger  Lystanlægget 
Skydevænget,  hvori  Kommunen  1894  har  opført  en  muret  Pavillon 
(assureret  for  13,195  Kr.);  samtidig  er  et  Stykke  af  Rødstensjorderne  ind- 
taget til  Udvidelse  af  Anlægget.  En  1842  i  Anlægget  ved  Mølleporten  rejst 
Mindesten  for  Amtsforvalter  C.  L.  Poulsen,  der  har  gjort  meget  til  Byens 
Forskønnelse,  er  nu  flyttet  ud  ved  Skydevænget. 

Af  gamle  B^^gninger  er  som  sagt  kun  bevaret  den  1 1  Al.  lange  og  1  I 
Al.  brede  og  indtil  Tagskægget  17  Al.  høje  Mølleport  (se  foruden  om- 
staaende  Billlede  ogsaa  Vignetten  S.  817),  der  stammer  fra  Beg.  af  16  Aarh. 


822 


Præstø  Amt. 


Taarnet  er  opført  af  store  røde  Munkesten,  murede  i  regelmæssigt  Munke- 
skifte, og  er  afstribet  med  vandretløbende  Baand  af  Kridtstenskvadre;  Øst- 
og  Vestsiden  ere  lige  under  Tagskægget  prydede  med  tre  runde  Blin- 
dinger.  Det  12  Al.  høje,  pyramideformede  Tag  er  mulig  ikke  oprindeligt. 
Foruden  det  nederste  Stokværk  med  Portaabningen  har  Taarnet  endnu  haft 
tre  Stokværk,  som  hovedsagelig  fik  Lyset  ind  gennem  fladbuede  (nu  til 
Dels  tilmurede)  Aabninger ;  det  øverste  Stokværk  er  til  hver  af  de  4  Sider  for- 
synet med  to  Skydeskaar.  Fra  Portaabningen  sker  Opgangen  ad  en  lille  Træ- 
trappe til  de  øvre  Stokværk,  som  nu  ere  ud  i  eet  (se  Tegn.  af  ældre  nord. 

Arkitektur,  2.  Saml.  IV 
R.  PI.  11  —  12).  Aar 
1873  agtede  Byraadet  at 
nedrive  Taarnet;  1895 
blev  det  erklæret  for 
fredet  Mindesmærke. 
Et  op  til  Taarnet  byg- 
get Hus  er  nu  nedrevet, 
og  en  Restauration  er 
paabegyndt   1895. 


Indbyggernes  A  n- 
tal  var  efter  Folketæl- 
lingen 1.  Feb.  1890  i 
Byen  og  paa  Markjor- 
derne 1969  ;  1801  havde 
den  917,  1840:  1623, 
1860:  1932,  1880: 
1931  Indb.— Landdi- 
striktet (se  S.  818) 
havde  s.  Aar  162  Indb. 
(indtil  1860  regnedes 
det  sammen  med  Land- 
sognet;   1880:    173). 

Efter  Erhverv  for- 
deltes Folkemængden  i 
Byen  i  følgende  Grupper, 
omfattende  baade  Forsør- 
gere og  forsørgede:  239  levede  af  immateriel  Virksomhed,  719  af  Indu- 
stri, 539  af  Handel  og  Omsætning,  70  af  Søfart,  24  af  Fiskeri,  129  af 
Jordbrug,  13  af  Gartneri,  medens  96  fordeltes  paa  andre  Erhverv,  53 
levede  af  deres  Midler,  16  nøde  Almisse,  3  hensade  i  Fængsel,  og  68 
vare  paa  Sindssygeanstalten.  —  I  Landdistriktet  var  Fordelingen  s.  Aar: 
3  levede  af  immat.  Virksomh. ,  80  af  Industri  (hvoraf  70  af  Træskæreri), 
40  af  Jordbrug,  6  af  Søfart,  14  af  Fiskeri,  14  af  andre  Erhverv  og  5  af 
deres  Midler.  —  Som  man  ser,  udgøre  Søfart  og  Fiskeri  vigtige  Erhverv 
i  Byen  ved  Siden  af  Haandværk  og  Handel. 

Af  fremmede  Varer,  der  fortoldedes  1896,  vare  de  vigtigste: 
Bomulds-  og  Linnedgarn  559  Pd.,  Bomulds-  og  Linnedmanufakturvarcr  i 
øvrigt  2222  Pd.,  uldne  Manufakturvarer  5489  Pd.,  Vin  3981  Pd.,  andre  Spiri- 


Mølleporten. 


Stege.  823 


'to 


tuosa  a  8<^  226  Vrtlr.,  Glas  og  Glasvarer  8739  Pd.,  Humle  1889  Pd.,  Kaffe 
11,390  Pd.,  Olier  54,568  Pd.,  Risengryn  og  Rismel  5622  Pd.,  Salt  76,759 
Pd.,  Sukker,  Mallas  og  Sirup  16,224  Pd.,  Tobaksblade  og  Stilke  1046  Pd., 
Stenkul  343  Clstr.,  13,060  Td.  og  16,346,766  Pd.,  toldpligtige  Metaller  og 
Metalvarer  af  alle  Slags  80,865  Pd.  samt  Tømmer  og  Træ  143  Clstr.  og 
6198  Kbfd.  Desuden  indførtes  fra  andre  indenlandske  Steder  en  Del  for- 
toldede Varer.  Af  indenlandske  Frembringelser  udførtes  til  Udlandet  bl.  a. 
9138  Td.  Hvede  og  4466  Td.  Byg.  Til  indenlandske  vSteder  uden  for  Øen 
udskibedes  bl.  a.  17,991  Td.  Hvede,  11,436  Td.  Byg,  37,772  Pd.  Flæsk, 
8460  Pd.  Kød,  40,463  Pd.  Ost,  4032  Td.  Smør,  9357  Svin,  7,081,600  Pd. 
Sukker  (Klasse  A),  4,804,800  Pd.  Sukker  (Klasse  B),  1,885,732  Pd.  Mallas 
og  912,850  Pd.  Melassefoder. 

Ved  Udgangen  af  1896  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  72  Far- 
tøjer og  maalte  Baade  med  en  saml.  Størrelse  af  169 7, g  Tons,  deraf 
3  Dampskibe,  tiis.  paa  359  T.  og  153  Hestes  Kraft.  I  udenrigsk  Fart 
klareredes  for  Indgaaende  171  Skibe  med  10,054  Tons  Gods,  for  Udgaa- 
ende  104  Skibe  med  962  T.  Gods.  I  indenrigsk  Fart  indkom  638  og  ud- 
gik  720  Skibe  med  henholdsvis   11,418  og   11,438  T.   Gods. 

De  ordinære  Told  og  Skibsafgifter  udgjorde  1896,  efter  Fradrag  af 
Godtgørelser,  29,827  Kr.  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  851  Kr.,  i  alt 
30,677  Kr.  (2847  Kr.  mindre  end  i  1895).  Brændevinsbrændingsaf- 
giften  indbragte,  efter  Fradrag  af  Godtgørelser,  2365  Kr.  Det  producerede 
Udbytte  var  28,059  Potter,  hvoraf  331   udførtes  til  Udlandet. 

J  Stege  holdes  aarlig  2  Markeder:  1  i  Marts  og  1  i  Okt.  (Heste  og 
Kvæg). 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  nævnes:  2  Jærnstøberier,  2 
Hvidtølsbryggerier,  2  Savskærerier,  2  Bogtrykkerier  og  1  Mineralvandsfabrik. 

I  Stege  udgives  2  Aviser:    „Møens  Avis"   og   „Møens  Folkeblad". 

Kreaturholdet  var  ^W^  1893  i  Byen  og  paa  Markjorderne:  150  Heste, 
362  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  254  Køer),  62  Faar,  138  Svin  og  4  Geder;  i 
Landdistriktet:  24  Heste,  110  Stkr.  Hornkv.  (deraf  65  Køer),  96  Faar  og 
34  Svin.  —  I  Stege  er  der  ^i  1894  aabnet  en  Kødkontrol. 

Byens  Øvrighed  er  en  Borgmester,  der  tillige  er  Byfoged  og  Byskriver 
samt  Herredsfoged  og  Skriver  i  Møenbo  Herred.  Byraadet  bestaar,  for- 
uden af  Formanden  (Borgmesteren),  af  11  valgte  Medlemmer.  Følgende 
ståaende  Udvalg  ere  nedsatte:  a)  for  Havnevæsenet,  b)  for  Kasse-  og 
Regnskabsvæsenet,  c)  for  Fattigvæsenet,  d)  for  Brolægnings-,  Vej-,  Vand-, 
Mark-  og  Renovationsvæsenet,  e)  for  Gasværket,  f)  for  Sygehuset,  g)  for 
de  offentlige  Lystanlæg. 

Med  Hensyn  til  de  finansielle  Forhold  nævnes  af  Indtægterne: 
Skatter  36,366  (deraf  Grundskat  1691,  Husskat2415,  Formue- og  Lejligheds- 
skat 32,260),  Afgifter  efter  Næringsloven  2002,  Tilskud  fra  Staten  til  Alder- 
domsunderstøttelse  17  52,  Indtægt  af  Aktiver  6602,  ekstraord.  Statstilskud. 
740  Kr.;  af  Udgifterne:  Bidr.  til  Stat  505,  Bidr.  til  Amt  493,  Bidr. 
til  Amtsskolefond  656,  Byens  Bestyrelse  3370,  Fattigvæsen  7311,  Alder- 
domsunderstøttelse  4881,  Skolevæsen  10,576,  Rets-  og  Politivæsen  2663, 
Medicinalvæsen  3286,  Gader  og  Veje  3113,  Gadebelysning  2500,  Renlighed 
3183,  Brandvæsen  105  Kr.  Kommunen  ejede  ^^/jg  1895:  i  Kapitaler  18,878, 
i  Ejendomme,  som  give  Udbytte,    60,7  56  og  i  Ejendomme,  som  ikke  give 


824  Præstø  Amt. 

Udbytte,  148,321  Kr.  Kommunens  Gæld  var  109,274  Kr.  For  Aaret 
1897  er  Skatteprocenten  for  Afgiften  paa  Formue  og  Lejlighed  4^/\q  pCt. 
Den  anslaaede  Indtægt  er  omtr.  733,800  Kr.;  deraf  er  skattepligtig  Ind- 
tægt  732,200  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendommme  ere:  Andel  i  Raadhuset  (se  S.  820), 
Borgerskolens  og  Friskolens  Bygninger,  Sygehuset  og  Fattiggaarden,  Gas- 
værket, et  Sprøjtehus,  Pavillonen  i  Skydevænget,  Mølleporten,  omtr.  40 
Td.  Ld.  i  Marken  og  en  Skovpart  i  Ulvshale  Skov. 

Ved  Reglement  af  ^^/g  1835  oprettedes  i  Stedet  for  den  da  ophævede 
Borgervæbning  et  Brandkorps  og  et  dermed  i  Forbindelse  staaende  Politi- 
korps. Det  sidste  ophævedes  1869  og  danner  nu  som  Ordenskorps  en 
Afdeling  af  Brandkorpset,  der  tæller   182  menige. 

I  Møens  Diskontobank  (oprettet  ^^  1876)  er  Aktiekapitalen  45,000 
Kr.  ;  Folio  og  Indlaan  var  ^i/^^  1895  792,124,  Vekselkonto  26,581  Kr.  — 
I  Møens  Spare-  og  Laanebank  (oprettet  ^l\  1827)  var  ^^/g  1895 
Sparernes  samlede  Tilgodehavende  2,17  5,928  Kr.,  Rentefoden  2^2 — 4  pCt., 
Reservefonden  156,387  Kr.,  Antal  af  Konti  2926.  —  ISpare-  og  Laane- 
kassen  for  Landboere  paa  Møen  (opr.  '^/^g  1867)  var  ^^/g  1895  Spa- 
rernes saml.  Tilgodehavende  1,663,344  Kr.,  Rentefoden  2^/2 — 4  pCt.,  Antal 
af  Konti  2652. 

Havnen  forbedredes  meget  i  Beg.  af  19.  Aarh.,  navnlig  efter  at  Bøge- 
strømmen mellem  Nyord  og  Danmarksholm  eller  Degneholm  var  bleven  ud- 
dybet og  renset  for  Sten,  da  den  tidligere  Indsejling  gennem  Ulvshaleløbet 
mellem  Ulvshale  og  Nyord  næsten  var  bleven  ufarbar.  Senere  er  Renden 
ind  til  Stege  bleven  udgravet,  og  Havnen  er  bleven  udvidet,  navnlig  ved 
en  Inddæmning  af  et  Stykke  Land  paa  Stege  Landsogns  Grund,  V.  for  Broen, 
og  her  er  der  endnu  senere  bygget  en  508  F.  lang  Stenmole,  der  omslutter 
et  eget  Bassin,  den  saakaldte  Sukkerhavn,  hvor  væsentlig  Ind-  og  Ud- 
førsel til  og  fra  Sukkerfabrikken  (i  Landsognet)  finder  Sted;  1896  har  Havnen 
købt  flere  Grunde,  bl.  a.  en  paa  Byens  Side  af  Havnen  for  der  at  indrette  en 
ny  Dampskibsplads.  Havnens  Dybde  er  i  Renden  og  ved  Bolværkerne,  som 
have  en  Længde  af  1648  F. ,  10  F.  Havnepladsens  Størrelse  er  omtr. 
22,100  □  Al.  Havnevæsenet  bestyres  af  et  af  Byraadet  nedsat  Udvalg, 
der  bestaar  af  Borgmesteren  og  4  valgte  Medlemmer.  Havnekassen  ejede 
ved  Udgangen  af  1895  41,172  Kr.  og  skyldte  3000  Kr.;  Indtægten  var 
i  1895  25,523  Kr.  —  Ved  Stege  er  en  Lods,  der  lodser  til  Langø  og 
Nyord.  —  Som  en  Følge  af  Anlægget  af  Masnedsund-Kallehave 
Banen  (se  S.  810)  har  der  1896  dannet  sig  et  „Møens  Dampskibs- 
selskab" (Aktiekapital  100,000  Kr.),  som  agter  at  sætte  en  isbrydende 
Damper  i  Gang  mellem  Stege  og  Kallehave. 

I  gejstlig  Henseende  udgør  Stege  Købstad  og  Stege  Landsogn  eet  Sogn. 

Stege  hører  til  3.  Landstingskreds  og  Præstø  Amts  6.  Folketings- 
kreds, for  hvilken  den  er  Valgsted,  Møens  Amtstue-  og  Lægedistrikt 
(Amtsforvalteren  og  Distriktslægen  bo  her)  og  har  et  Apotek.  Den  hører 
til  2.  Udskrivningskreds'  177  Lægd  og  er  Sessionssted  for  Lægderne 
169—77. 

Ved  Stege  Toldsted  er  ansat  en  Toldforvalter  og  tre  Toldassistenter, 
hvoraf  den  ene  er  Strandkontrollør  ved  Klintholm.  Ved  Postvæsenet 
er  ansat  en  Postmester  og  en  Ekspedient,  ved  Telegrafvæsenet  en  Be- 


stege.  825 

styrer.  Telegraf  linien  til  Rusland  gaar  over  Stege  til  Klinten  og  derfra  pr. 
Kabel  over  Bornholm.  —  Stege  er  fra  1897  i  Telefonforbindelse  rned  Kbh. 
og  de  andre  sjællandske  Byer.         —  - 


Historie.  Stege  —  gml.  Form  Stickeburgh,  Stigheborgh,  Stikee,  Stighe,  Steckæ  og 
Stæcke  (allerede  1268  forekommer  dog  Formen  Stege),  vistnok  af  oldn.  stik,  o:  Pæl, 
der  nedrammes  i  Vandet,  og  stika,  at  spærre  for  Sejlads  ved  at  nedramme  Pæle 
(se  O.  Nielsen,  i  Bland,  til  Opl.  om  dansk  Sprog  osv.  I  S.  342)  —  er  meget  gammel 
og  skylder  den  faste  Borg  Stegehus  eller  Stegeborg,  der  laa  mod  S.  i  Byen  ved 
Indløbet  til  Noret  paa  den  nuv.  Havneplads,  og  som  maaske  er  anlagt  af  Vald.  I., 
sin  Opkomst.  Slottet  omtales  flere  Gange  i  Historien,  saaledes  1247,  da  Erik  Plov- 
penning holdt  sin  Halvbroder  Hertug  Knud  af  Bleking  fangen  her,  fra  hvilket  Fangenskab 
Liibeckerne  befriede  ham  samme  eller  det  næste  Aar.  Ved  Liibeckernes  Hjælp  kom 
Hr.  Henrik  Æmeltorp  i  Besiddelse  af  Slottet  1254,  hvilket  han  dog  snart  igen  maatte 
opgive.  Aar  1288  angreb  de  fredløse  forgæves  Borgen,  da  Fyrst  Vitslav  af  Riigen 
havde  den  (og  Møen)  i  Forlening;  1290  nævnes  en  tysk  Adelsmand  Hinze  Falken- 
hagen  som  Høvedsmand  paa  Stegeborg;  1310  indløste  Erik  Menved  Stegeborg  og 
befæstede  den  paa  ny;  men  fra  1329  var  den  næsten  uafbrudt  i  30  Aar  i  tyske  Pant- 
haveres Hænder.  Da  erobrede  Vald.  Atterdag  den  1358;  han  skal  have  ombygget 
den  og  forsynet  den  med  3  Taarne  og  stærke  Ringmure.  Aar  1438  havde  en  at 
Erik  af  Pommerns  Fættere  den  i  Forlening.  Af  kgl.  Høvedsmænd  i  Middelalderen 
kunne  i  øvrigt  nævnes  Henning  Moltke  1323  (se  under  Kjeldby  Kirke),  Hr.  Fikke 
Moltke  1363,  Hr.  Valdemar  Bydelsbak  1419,  Hr.  Erik  Aagesen  (Thott)  1461,  Axel 
Walkendorff,  Vincents  Iversen  (Dyre)  1486,  Hr.  Mogens  Gøye,  Jørgen  Rud  1502 
og  Anders  Bille  (fra  1505),  der  er  bekendt  af  sit  tapre  Forsvar  af  Stege,  da  Liibeck- 
erne, efter  at  være  landede  paa  Øen  1510  og  efter  at  have  ødelagt  Købstaden  Borre, 
angrebe  Stege  selv  og  Borgen;  han  tilføjede  dem  et  saa  stort  Nederlag,  at  de  maatte 
rømme  Øen. 

Hvornaar  Stege  har  faaet  Købstadsrettigheder,  vides  ikke.  Det  første  Privilegium, 
man  kender,  er  Erik  Glippings  af  ^^/g  1268,  hvorved  han  gav  Stege  Bys  Borgere 
Bevilling  paa  at  bruge  Skovene,  der  den  Gang  omgav  Byen,  saavel  som  Græsningen 
smstds.  efter  den  Rettighed,  de  forhen  havde  faaet  i  hans  Farfader  Vald.  IFs  Tid; 
senere  ere  Byens  Privilegier  bekræftede  bl.  a.  1321,  1447,  1483,  1572,  1590  og  1696. 
Stege  har  i  Middelalderen  utvivlsomt  været  en  ret  anselig  By,  udrustet,  som  den 
var,  med  en  god  Havn  og  beskyttet  af  den  stærke  Borg  og  sin  egen  Befæstning 
af  Volde  og  Grave.  Den  havde  god  Handel  og  Søfart  paa  Tyskland,  og  den  tog, 
som  det  synes,  levende  Del  i  Sildefiskeriet  i  Øresund  og  havde  Fiskerlejer  ved  Skanør 
og  Falsterbo.  Den  har  staaet  i  høj  Gunst  hos  Kongerne  i  15.  Aarh.  Saaledes  tilsiger 
Chrf.  af  Bayern  i  et  Brev  af  ^^/^  1447  (samme  Dato  som  han  bekræfter  Byens  Pri- 
vilegier) Byen,  at  Borgerne  ubehindret  maa  købe  i  Sjælland  og  andensteds  i  Riget 
Korn,  Øxen,  Fæ  og  andre  ædende  Varer;  1450  kundgør  Chr.  I.,  at,  da  den  menige 
Almue  og  Bønder,  som  bygge  og  bo  paa  Møen,  drive  Handel  paa  Tyskland,  saa  for- 
bydes dette,  „da  vor  Købstad  Stege  derved  bliver  særlig  fornedret  og  fordærvet", 
thi  „Bønder  bjerge  sig  af  Ager  og  Eng  og  Købmændene  af  Købmandsskab"  ;  dette 
Forbud  indskærpedes  flere  Gange  senere.  Men  Stege  havde  ogsaa  sine  Modgangs- 
dage,  saaledes  flere  heftige  Ildebrande,  især  i  1457,  da  næsten  hele  Byen  skal  være 
brændt,  og  den  voldsomme  Pest  paa  Møen  1484,  der  ogsaa  i  høj  Grad  berørte 
Stege.  Byen  har  i  Middelalderen  haft  en  Kirke  foruden  St.  Hans,  nemlig  St.  Ger- 
truds, der  laa  mod  S.  i  Byen  nær  ved  Borgvolden,  og  som  efter  nogle  Beretninger 
skal  være  bleven  nedbrudt  efter  Reformationen  som  overflødig,  efter  andre  først  være 
bleven  ødelagt  af  de  Svenske  1658  (dens  Materialer  skulle  være  anvendte  til  at 
istandsætte  St.  Hans  Kirke).    Byen  havde  i  Middelalderen  et  St.  Knuds  Gilde. 

Under  Grevens  Fejde  blev  Stegeborg  ødelagt.  Allerede  da  Anders  Bille  straks 
ved  Fred.  I's  Tronbestigelse  sluttede  sig  til  denne,  blev  Forholdet  mellem  Lensmanden 
og  Stege  Borgere,  der  holdt  ved  Chr.  II,  daarligt.  Da  han,  efter  at  have  befæstet 
Stegeborg  og  sikret  den  saavidt  muligt  mod  Overrumpling,  ved  den  lybske  Flaades 
Ankomst  til  de  danske  Farvande  1534  forlod  Møen  for  at  begive  sig  til  Kjøbenhavn 
(som  han  dog  ikke  naaede,  da  Chrf.  af  Oldenburg  allerede  var  trængt  frem  til  Kjøge, 
saa  at  Anders  maatte  søge  Tilflugt  paa  sin  Gaard  Søholm  i  Stevns,  som  han  snart 


826  Præste  Ami. 

maatte  overgive,  hvorefter  han  gik  over  til  Chr.  ll's  Parti),  sluttede  Stege  med  hele 
Oen  sig  til  den  fangne  Konges  Parti,  og  Byens  Borgere  bleve  ved  List  Herrer  over 
Borgen,  som  de  sprængte  i  Luften  og  i  Løbet  af  nogle  faa  Dage  helt  nedbrøde  paa 
Ladegaarden  og  Fæhusene  nær.  Da  Grev  Chrf.  kom  til  Byen,  belønnede  han  Stege 
for  dens  Troskab  mod  Chr.  II  ved  1535  at  give  den  Brev  paa  Vesthale  og  Vesthale 
Fang  (o:  Ulvshale  og  Hegneden  Skove);  men  senere  bleve  Ophavsmændene  til  Borgens 
Ødelæggelse  henrettede,  og  Stege  B}^  fik  det  ogsaa  at  føle,  da  Chr.  lll's  Parti  kom 
lil  Magten.  Slottet  blev  aldrig  genopbj^gget,  skønt  det  ved  kgl.  Breve  af  ^'^j^  1557 
og  ^%  1558  ses  at  have  været  Chr.  IlI's  Hensigt.  Ladegaarden  blev  staaende  til 
Slutn.  af  17.  Aarh.  Endnu  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  kunde  man  se  Voldstedet  med  Rester 
af  Mure  og  Taarne,  men  i  Beg.  af  19.  Aarh.  skal  den  sidste  Levning  være  bleven 
ødelagt  (i  Paludan,  Beskr.  over  Møen,  S.  240,  findes  et  Billede  af  Ruinerne,  tegnet 
efter  Afbildningen  paa  en  Landeværnsfane  fra  Fred.  IV's  Tid ;  Ruinerne  have  tre  Taarne, 
jvfr.  Byens  Vaaben). 

Byen  ses  ogsaa  i  den  nyere  Tid  at  have  nydt  Kongernes  Gunst;  saaledes  befa- 
lede Fred.  II  1582,  at  Bønderne  skulde  føre  deres  Varer  til  Stege,  og  1585  forbød 
han  fremmede  Købmænd  at  ligge  i  Grønsund  og  handle.  Stege  By  til  Skade;  1632 
overlod  Chr.  IV  Byen  Rødsten  Oredrev.  Byen  havde  ogsaa  bedre  Vilkaar,  efter  at 
Øens  anden  Købstad  Borre,  som  ovenfor  nævnt,  var  ødelagt  af  Liibeckerne  og  aldrig 
fra  den  Tid  kom  op  igen.  Men  dog  gik  det  tilbage  med  Stege,  vel  særlig  paa  Grund 
af  Fiskeriets  Aftagen.  Dertil  kom  Krigene,  hvorved  den  led  meget,  baade  Syvaars- 
krigen  og  især  Svenskekrigen,  da  Fjenden  plyndrede  den  1658  og  udpinte  den,  saavel 
som  hele  Øen,  under  Okkupationen  1659 — 60.  Især  efter  den  sidste  Krig  var  det 
gaaet  meget  tilbage  med  den;  1672  havde  den  656  Indb.;  Forholdene  bleve  om  muligt 
endnu  værre  i  de  for  hele  Øen  ulykkelige  Aar  1685 — 97,  da  den  var  Standkvarter 
for  Hestgarden  (se  under  Møen).  Ogsaa  i  18.  Aarh.  førte  Byen  en  hensygnende  Til- 
værelse, ofte  hjemsøgt  af  Ildebrande,  saaledes  1740,  1754,  1761  og  især  ^^/^  1774, 
da  112  af  dens  183  Gaarde  og  Huse  brændte;  1769  var  der  791  Indb.  I  19.  Aarh. 
har  den  været  i  jævn  Stigen. 

Stege  havde  efter  Reformationen  en  Latinskole  (første  Gang  nævnt  1586,  saa 
vidt  vides),  hvorved  der  var  ansat  en  Rektor  og  en  Hører.  Efter  Betænkning  af  en 
1697  nedsat  Kommission  blev  den  1701  omdannet  til  en  Navigationsskole  (se 
S.  821).  Skolebygningen  saavel  som  Rektorboligen  laa  ved  Kirken.  Om  Tugt-  og 
Forbedringshuset  se  S.  821. 

Ulvshale  Skov  er  i  høj  Grad  en  Blandingsskov,  hvori  især  Lind  (en  smaabladet 
Lind,  Tilia  parvifolia,  har  en  Stamme  paa  7  F.  i  Omfang),  Naur  og  Avnbøg  ere 
fremherskende,  og  som  faar  et  ganske  særligt  Præg  ved  sine  brede  Kroner,  knudrede 
og  lavtvoksende  Grene  og  den  stærke  Underskov  af  Ene.  Særlig  mærkelig  er  den 
her  forekommende  Tarmvrid-Røn,  Sorbus  torminalis,  som  kun  har  faa  Voksesteder  i 
Danmark  (Bornholm,  Glænø,  Basnæs). 

Litt.  om  Stege  se  under  Møen. 


Bjeverskov  Herred. 

Sogne: 

(Kjøge  Købstads  Landdistrikt,  S.  828^.  — -  Lellinge,   S.  828.  —  Lidemarky  S.  82g. 
Bjeverskov,  S.  830.  —  Vollerslev,  S.  8ji.  —  Gjørslev,  S,  8sS-  —  Herfølge,  S.  834. 
Sædder,  S.  836.  —      Valløby,  S.  836.   — -    Taarnby,  S.  842.   —  Haarlev,  S.  843, 
Himlingøje^  S.  S 44.  ■ —  Enderslev,  S.  84J.   —    Vraaby,  S.  846. 


ette  Herred,  det  nordligste  og  tredje- 
mindste i  Præstø  Amt,  grænser 
mod  N.  til  Kjøbenhavns  iVmt 
(Ramsø  Hrd.),  hvorfra  det  ad- 
skilles ved  Kjøge  Aa,  mod 
V.  til  Sorø  Amt  (Ringsted 
Hrd.),  mod  S.  til  Fakse  Her- 
red og  mod  0.  til  Stevns  Her- 
red og  Kjøge  Bugt.  Fra  de 
to  sidste  Herreder  adskilles  det 
ved  Tryggevælde  Aa,  som 
i  sit  nedre  Løb  ogsaa  ofte 
kaldes  Pram  eller  Slukefter 
Aa.  Herredets  største  Udstrækning  fra  N.  til  S.  er  omtr.  2,  fra  N.  V.  til 
S.  0.  over  3  Mil.  Jorderne  ere  i  det  hele  jævne  og  lavtliggende,  dog  noget 
højere  mod  N.  V.,  ligesom  de  hæve  sig  noget  mod  S.  0.  hen  imod  Trygge- 
vælde Aa.  De  ere  overalt  muldrige,  men  med  afvekslende  Blanding  af  Ler 
og  Sand.  Herredet  hører  til  de  skovrigeste  paa  Sjælland  (6589  Td.  Ld., 
henved  ^|^^  af  Arealet);  store  Skove  findes  især  mod  N.  og  i  Midten.  En 
Del  smaa  Aaer  søge  ud  til  Kjøge  Bugt;  de  fleste  ere  Tilløb  til  de  ved 
Grænserne  nævnte  Aaer.  Søer  har  Herredet  ikke.  Med  Hensyn  til  Frugt- 
barheden hører  det  til  Amtets  middelgode  Herreder,  idet  der  ved  Matr.  i 
Gennemsnit  gik  omtr.  10  Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.  Ved  Matrikuleringen 
var  Herredets  Fladeindhold  ansat  til  37,062  Td.  Ld.  (3,7^  Q  Mil, 
^04,3  □  Km.).  Ager  og  Engs  Hartkorn  samt  det  halv.  Skovskyldshtk.  var 
Vi  1895  3309,9  Td.  Folketallet  var  V^  1890  10,003  (1801:  6204, 
1840:  8021,  1860:  9172,  1880:  10,280).  I  gejstlig  Henseende  danner 
Herredet  eet  Provsti  med  Fakse  og  Stevns  Herreder  (Lellinge  Sogn  indbe- 
fattet, som  er  Anneks  til  Højelse  Sogn  i  Ramsø  Herred),  dog  med  Undtagelse 
af  den  sydl.  Del  af  Kjøge  Købstads  Landdistrikt,  der  hører  til  Ramsø  og 
Tune  Herreders  Provsti,  Kjøbenhavns  Amt.  I  verdslig  Henseende  hører 
Herredet  til  Bjeverskov  Herreds  og  Vallø  Birks  Jurisdiktioner  samt  til  Amtets 
1.  Forligskreds. 


828  Præstø  Amt. 

Bjeverskov  Herred  (i  Vald.  II's  Jordeb.  Byauærscoghæreth  og  BiafræscogheretJi) 
hørte  fra  1660  til  Tryggevælde  Amt,  der  1750  forenedes  med  Vordingborg  Amt 
(se  S.  764). 

I  antikvarisk  Henseende  frembyder  Herredet,  hvad  jordfaste  Fortidsmonumenter 
angaar,  kun  liden  Interesse.  Man  har  kun  Oplysning  om  omtr.  150  Monumenter,  mest 
Gravhøje,  og  deraf  er  henved  Halvdelen  i  Tidens  Løb  sløjfet  eller  forstyrret.  Efter 
Monumenternes  Fordeling  have  Kystegnene  været  bedre  befolkede  i  Oldtiden  end  Land- 
sognene. Derimod  foreligger  der  fra  dette,  som  fra  de  fleste  Herreder  i  Amtet, 
særdeles  rige  og  vigtige  Gravfund  fra  den  ældre  Jærnalder  (se  Valløby  og  Himlingøje 
Sogne).    Ingen  fredlyste  Monumenter. 

Litt. :  A.  Petersen,  Vallø  og  Omegn,  Kbh.  1877.  —  Indberetn.  til  Nationalmuseet 
om  antikv.  Undersøgelser  i  Bjeverskov  Hrd.,  af  Sophus  Muller  1875. 


Kjøge  Landdistrikt,  større  Del,  se  S.  221,  22%  og  229. 

Lellinge  Sogn,  Anneks  til  Højelse  (Ramsø  Hrd.),  omgives  af  Kjøben- 
havns Amt  (Ramsø  Hrd.),  fra  hvilket  det  adskilles  ved  Kjøge  Aa,  og  Kjøge 
Købstads  Landdistrikt,  Herfølge,  Lidemark  og  Bjeverskov  Sogne.  Kirken, 
mod  N.  i  Sognet,  ligger  omtr.  ^/a  Mil  V.  for  Kjøge  og  2^/4  Mil  0.  for 
Ringsted.  De  noget  højtliggende  og  gennemgaaende  jævne  Jorder  ere  frugt- 
bare. Sognet  er  meget  skovrigt  (henved  Halvdelen  er  skovbevokset ;  Friheden, 
Krageskov   m.  m.).    Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Kjøge  til  Ringsted. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  2177  Td.  Ld.,  hvoraf  608  besaaede  (deraf  med 
Hvede  56,  Rug  75,  Byg  190,  Havre  164,  Ærter  og  Vikker  34,  Blandsæd  til  Modenh. 
39,  til  Grøntf.  14,  Kartofler  4,  andre  Rodfrugter  31),  medens  der  henlaa  til  Afgræsning 
124,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  389,  Have  18,  Skov  992,  Byggegr.  13,  Veje,  Vandareal 
m.  m.  33  Td.  Kreatur  hold  1893:  96  Heste,  405  Stkr.  Hornkv.  (deraf  254  Køer), 
120  Faar,  318  Svin  og  25  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
var  ^/i  1895:  144,^  Td.  Der  var  2  Selvejergaarde  med.  27,^,  14  Arvefæstegd.  med  58,5, 
9  Fæstegd.  med  20,  45  Huse  med  10,9  Td.  Hrtk.  og  6  jordløse  Huse  (næsten  1/2  i 
Fæste).  Befolkningen,  V2  1^90:  407  (1801:  297,  1840:  394,  1860:  369,  1880: 
413),  boede  i  69  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  47  levede 
af  immat.  Virksomh.,  190  af  Jordbrug,  85  af  Industri,  11  af  Handel,  53  af  andre 
Erhv.,   11  af  deres  Midler,  og  10  vare  under  Fattig v. 

I  Sognet  Byen  Lellinge  (gml.  Form  Lælinge),  ved  Landevejen,  med 
Kirke,  Skole  og  Asyl  (opr.  1888  af  Vallø  Stift;  har  Plads  for  40  Børn). 
Oredrevshuse.  —  Hovedgaarden  JVy-Lellingegaard ,  der  hører  under 
Vallø,  har  27  Td.  Hrtk.,  293  Td.  Ld.,  alt  Ager.  —  Desuden  mærkes  Vder- 
holms  Kro,  ved  Landevejen  (tidligere  laa  den  ved  Kjøge  Aa  og  hed  Svine- 
vad Kro). 

Lellinge  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Vallø  Birks 
Jurisdiktion  (Kjøge),  Præstø  Amts  sjællandske  Amtstue-  (Vordingborg)  og 
Kjøge  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Præstø  Amts  2.  Folketingskr. 
samt  2.  Udskrivningskr.'   82.  Lægd.    Kirken  tilhører  Vallø  Stift. 

Lellinge  Kirke  bestaar  af  Skib  med  Kor,  Taarn  mod  V.  med  aftrappede  Gavle  i  O.  og 
V.,  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  er  bygget  af  røde  Mursten  (dog  med  Blanding  af 
Kridtsten  i  Taarnet).  Den  ældste  Del,  Skibet  med  4,  vistnok  oprindelige.  Kryds- 
hvælvinger,  og  Taarnet  er  opført  i  den  senere  Middelalder  i  Spidsbuestil;  baade  i 
Skibet  og  Taarnet  ses  flere  spidsbuede,  nu  tilmurede  Vinduer;  Vaabenhuset  med 
Krydshvælving  er  fra   en   noget   senere   Tid.     I   Aarene    1690 — 94  undergik   Kirken 


Bjeverskov  Herred.  —  Lellinge  og  Lidemark  Sogne.  829 

en  stor  Forandring,  idet  et  nyt  Kor  med  kvadratisk  Krydshvælving  tilbyggedes,  store 
Vinduer  indsattes,  Taarnet,  til  hvilket  en  Spidsbue  fører  ind,  fik  Krydshvælving,  der 
ligesom  Korets  er  meget  højere  end  Skibets  Hvælvinger,  og  Kirkens  Indre  fik  en 
ny  Udsmykning.  En  nu  fjernet  Trætavle  paa  Skibets  nordl.  Mur  fortalte  om  Korets 
Indvielse  ^6^^  1694  og  om  hele  Udstyrelsen  af  Kirken,  der  er  bekostet  af  Patronen, 
Caspar  SchøUer  til  Lellingegaard;  ligeledes  staa  hans  og  hans  Frues  Navne  og  Vaaben 
tillige  med  Aarstallet  1692  paa  de  med  Messingsøjler  forsynede  Skranker,  der  ad- 
skille Kor  og  Taarn  fra  Skibet,  og  paa  den  store  Messinglysekrone.  Altertavlen  er 
en  rigt  udskaaren  Træramme  fra  samme  Tid  med  et  Vers  af  Th.  Kingo ;  Alterbilledet, 
Nadveren,  er  fra  1860  og  malet  af  A.  Hunæus  (det  tidligere  Billede  forestillede  de 
12  Apostle).  Prædikestolen  og  den  af  rødspraglet  Marmor  forfærdigede  Døbefont  med 
malet  Kridtstensfod  ere  ligeledes  fra  samme  Tid.  Paa  Korskranken  er  der  to  Træ- 
figurer, Peder  og  Johannes  Døberen,  efter  Thorvaldsen.  I  Koret  staar  en  Marmor- 
figur (Hyrden  med  Lammet)  af  Billedhugger  Jørgen  Larsen.  Under  Taarnet  findes 
Familien  Schøllers  Begravelse,  hvori  staa  1 1  store  og  3  smaa  Trækister,  med  Ligene 
af  bl.  a.  Gehejmeraad  og  Justitiarius  i  Højesteret  Casp.  Schøller,  f  1719,  og  Hustru 
Johanne  Thune,  f  1736,  Konferensraad  og  Amtmand  over  Vordingborg  Amt  Casp. 
Martin  Schøller,  f  1756,  og  Hustru  Charlotte  Amalie  Bøfke,  f  1741. 

Lellingegaard  (nu  Gml.  Lellingegd.,  se  S.  365)  er  en  gammel  Gaard,  hvis  Historie 
dog  ikke  med  Bestemthed  kan  følges  længere  tilbage  end  til  17.  Aarh.,  da  den  ejedes 
af  Fru  Kirsten  Munk  og  senere  af  Svigersønnen  Corfits  Ulfeldt.  Da  Fred.  III  var 
kommen  i  Besiddelse  af  den  efter  Ulfeldts  Fald,  skødede  han  den  1662  til  Køkken- 
skriver Hans  Olufsen,  hvis  Enke  Inger  Hansdatter  og  Medarvinger,  deribl.  Hans  Hansen 
Haberwalt,  solgte  den  (Hovedgaarden  48  Td.  Hrtk.)  1679  til  den  under  Kirken  nævnte 
Casp.  Schøller,  og  dennes  Enke  afhændede  den  (Hovedgaardstakst  72  Td.  Hrtk.)  til- 
lige med  Taagerød  for  40,400  Rd.  C.  til  Anna  Sophie  Reventlow,  der  indlemmede  dem 
i  Vallø.  —  Den  nuv.  Hovedbygning,  lige  N.  for  Kjøge  Aa,  opf.  1860  i  eet  Stok- 
værk, er  bygget  paa  Tomten  af  en  ældre  Bindingsværksbygning,  hvoraf  nu  kun  er 
bevaret  en  Sandsten  med  udhugne  Ornamenter  og  Navnetrækket  A.  S.  Det  har  dog 
næppe  været  den  oprindelige  Bygning.  Lige  0.  for  Gaarden  er  der  en  høj  Banke, 
„Borgering",  hvis  Beliggenhed  tæt  ved  Aaen  og  omgiven  af  Lavninger  kunde  synes 
at  have  gjort  den  egnet  til  at  bære  et  middelalderligt  Borganlæg. 

Næsten  alle  Sognets  Oldtidsmonumenter  (11  Gravhøje)  findes  i  Krageskov.  I 
Skoven  er  der  paa  et  Sted,  hvor  der  i  ældre  Tid  formentlig  har  været  en  Teglovn, 
fundet  en  Del  sort-  og  rødglaserede  Mursten. 

Lellinge  Sogn  var  efter  Reformationen  forenet  med  Olsemagle  til  1555,  derefter 
med  Kjøge  til  1581,  saa  atter  med  Olsemagle  til  1663,  saa  atter  med  Kjøge  til  1734, 
derpaa  et  eget  Pastorat  til  1738,  da  det  blev  Anneks  til  Højelse. 

Lidemark  Sogn  omgives  af  Annekset  Bjeverskov  og  Lellinge,  Herfølge, 
Sædder  og  Vollerslev  Sogne.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1 
Mil  V.  S.  V.  for  Kjøge  og  2^4  Mil  0.  for  Ringsted.  De  noget  højtliggende 
Jorder  ere  frugtbare  og  rige  paa  Skov  (Taagerød  Sk.,  Nordsk.). 

Fladeindholdet  var  "^^  1888:  1901  Td.  Ld.,  hvoraf  612  besaaede  (deraf  med 
Hvede  42,  Rug  96,  Byg  170,  Havre  135,  Ærter  og  Vikker  40,  Blandsæd  til  Modenh.  58, 
til  Grøntf.  47,  Kartofler  8,  andre  Rodfr.  15),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  133, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  289,  Have  16,  Skov  781,  Stenmarker  5,  Byggegr.  15,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  50  Td.  Kreaturhold  1893:  100  Heste,  425  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
288  Køer),  164  Faar,  412  Svin  og  13  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  ^/^  1895:  146,g  Td.  Der  var  2  Selvejergaarde  med  8,3,  18  Arvefæstegd. 
med  83,8,  ^^  Huse  med  12.3  Td.  Hrtk.  og  13  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2 
1890:  436  (1801:  294,  1840:  309,  1860:  355,  1880:  487),  boede  i  82  Gaarde  og 
Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  23  levede  af  immat.  Virksomh.,  218  af 
Jordbrug,  71  af  Industri,  6  af  Handel,  78  af  andre  Erhverv,  18  af  deres  Midler, 
og  22  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Lidemark  (gml.  Form  Lythæmarke)  med  Kirke  (185 
F.,  5.8  M.,  over  Havet),  Præstegd.,  Skole  og  Mølle;  Gummerød;  Øde- 
mark.   Saml.   af  Huse:   Druestrup. 

Lidemark  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Vallø  Birks 
Jurisdiktion   (Kjøge),    Præstø  Amts   sjællandske  Amtstue-  (Vordingborg)  og 


830  Præste  Amt. 

Kjøge    Lægedistrikt,    3.  Landstingskreds    og   Præstø    Amts    2.  Folketingskr. 
samt  2.  Udskrivningskr.'   80.  Lægd.    Kirken  tilhører  Vallø  Stift. 

Lidemark  Kirke  bestaar  af  Skib,  Kor  med  Korrunding,  Taarn  mod  V.,  Sakristi 
mod  N.  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opført  i  den  tid- 
ligere Middelalder  af  utilhuggen  Kamp  og  Kridtsten  i  Rundbuestil.  \  den  senere 
Middelalder  er  Taarnet,  med  Trappegavle,  tilføjet  af  Kridtsten  og  røde  Mursten, 
ligesom  Kirken  er  bleven  overhvælvet,  og  de  andre  Bygninger  .ere  komne  til,  lige- 
ledes af  Mursten;  Sakristiet  har  Kamgavl  og  gotiske  Blindinger,  Vaabenhuset  har 
fladt,  gibset  Loft  og  spidsbuet  Dør  ind  til  Kirken ;  Korbuen  og  Buen  ind  til  Taarnet  ere 
ogsaa  spidsbuede.  Den  i  Renæssancestil  udførte  Altertavle  har  et  nyt  Maleri,  Opstan- 
delsen, af  F.  L.  Storch.  Prædikestolen  er  i  Renæssancestil,  Sandstensdøbefonten  er 
ny.  I  Gulvet  foran  Knæfaldet  ligger  en  smuk  Ligsten  af  graat  Marmor  over  Margrethe 
Skavesdatter,  Claus  Rosengaards  Enke,  f  1593,  Hartvig  Høcken  til  Taagerød,  f  1595 
(et  upaalideligt  Sagn  fortæller,  at  han  lod  Sognepræsten  skyde,  efter  at  han  havde 
været  til  Alters  og  Præsten  havde  foreholdt  ham  hans  usædelige  Levnet),  og  hans 
Hustru  Alhed  Rosengaard  (uden  Aarstal).  I  Skibet  en  Ligsten  over  Sognepræst 
Lauritz  Andersen,  f  1622. 

Mag.  Andr.  Nic.  Ryge,  Forfatter  til  „Peder  Oxes  Levnets-Beskrivelse",  var  Sogne- 
præst i  Lidemark  fra  1761  til  sin  Død   1767. 

Taagerød  (gml.  Form  Thaagerødt  og  Toggerød)  var  fordum  en  Herregaard, 
der  har  ligget  i  Taagerød  Skov,  hvor  man  endnu  ser  Pladsen  som  en  jævn  Banke, 
der  helt  er  omgiven  af  Lavninger;  i  Banken  er  der  fundet  Rester  af  Kampestens- 
mure, Kælder  m.  m.  Paa  Chr.  lH's  Tid  ejedes  den  af  Claus  Rosengaard,  Kannik  i 
Roskilde,  f  1570  (hans  Ligsten  findes  i  Roskilde  Domkirke),  og  derefter  af  hans 
Svigersøn,  den  under  Kirken  nævnte  Høcken.  Gaarden  kom  derefter  til  Jens  Bille 
til  Vrejlevkloster  (f  1617),  der  solgte  den  til  Sivert  Beck  (f  1623),  fra  hvem  den  gik 
over  til  Sønnen  vSteen  Beck  (f  1648),  hvis  Enke  Ide  Lindenov  skødede  den  1663  til 
Hans  Mortensen  til  Spanager.  Denne  solgte  den  (omtr.  29  Td.  Hrtk.)  1680  til  Proviant- 
skriver, senere  Raadmand  i  Kbh.  Hans  Messe,  som  1687  solgte  den  for  7900  Rd. 
til  Casp.  SchøUer  til  Lellinge,  og  dennes  Enke  afhændede  den  (Hovedgaardstakst 
19  Td.  Hrtk.)  til  Anna  Sophie  Reventlow,  hvorefter  den  kom  ind  under  Vallø. 
Sophie  Magdalene  lod  Bygningerne  nedbryde.  Paa  dens  Jorder  byggedes  Ny-Lel- 
lingegaard. 

En  anden  Herregaard,  Lidemarksgaard,  der  skal  have  ligget  i  Byen  S.  for  Kirken, 
tilhørte  1480  Væbneren  Godske  Mogensen  (Bielke),  derefter  dennes  Sønner  Peder  og 
Mogens  Godske,  sidstnævntes  Sønner  Fred.  Godske  og  Godske  Mogensen,  f  1619  paa 
Lidemark,  hvis  Søn  Mogens  Godske  var  sidste  Mand  af  Slægten,  som  ejede  Lide- 
mark; men  hans  to  ugifte  Søstre  gav  endnu  1650  Gods  til  Lidemark  Kirke;  1657 
ejedes  L.  af  disses  Søskendebarn  Jomfru  Birte  Bille.  Senere  beboedes  den  af  en  Jørgen 
Christensen  (f  1691),  der  maaske  har  ejet  den;  derefter  købtes  den  af  Baron  Jens 
Juel,  som  lagde  den  under  Juellund;  senere  mageskiftedes  den  til  Casp.  Schøller  til 
Lellingegaard  og  kom  ved  denne  Gaards  Salg  ind  under  Vallø. 

Bjeverskov  Sogn,  Anneks  til  Lidemark,  omgives  af  dette,  Vollerslev  og 
Gjørslev  Sogne  samt  Kjøbenhavns  Amt  (Ramsø  Hrd.),  hvorfra  det  adskilles 
ved  Kjøge  Aa.  Kirken,  mod  N.  i  Sognet,  ligger  omtr.  l^/^Mil  V\  for 
Kjøge  og  2  Mil  0.  for  Ringsted.  De  gennemgaaende  jævne  Jorder  ere 
noget  højtliggende ,  undt.  ved  Aaen ,  og  frugtbare.  Mod  N.  Skulkerup 
Skov.    Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  mellem  Kjøge  og  Ringsted. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  3334  Td.  Ld.,  hvoraf  1741  besaaede  (deraf  med 
Hvede  77,  Rug  260,  Byg  526,  Havre  457,  Ærter  og  Vikker  137,  Blandsæd  til  Modenh. 
144,  til  Grøntf.  54,  Kartofler  32,  andre  Rodfr.  54),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
487,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  945,  Have  24,  Skov  51,  Byggegr.  24,  Veje,  Vandareal 
m.  m.  62  Td.  Kreaturhold  1893:  246  Heste,  922  Stkr.  Hornkv.  (deraf  653 
Køer),  405  Faar,  1(X)0  Svin  og  35  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  ^/^  1895:  344.3  Td.  Der  var  1  Selvejergaard  med  54,^,  42  Arvefæstegd. 
med  254.g,  3  Fæstegd.  med  13,5  og  88  Huse  med  21,2  Td.  Hrtk.  Befolkningen, 
V2  1890:  792  (1801:  474,  184u:  596,  1860:  722,  1880:  864),  boede  i  138  Gaarde 
ocr   Huse    02:  fordeltes    efter   Erhverv    saaledes:    15   levede  af  immat.  Virksomhed. 


Bjeverskov  Herred.  —  Lidemark,  Bjeverskov  og  Vollerslev  Sogne.  ts3  i 

578  af  Jordbr.,  118  af  Industri,  22  af  Handel,   12  af  andre  Erhv.,  17  af  deres  Midler, 
og  30  vare  under  Fattigv. 

I  Sognei  Byerne  Bjeverskov,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Skole  og 
Andelsmejeri  (Fuglebæk) ;  Vemmedrup ;  Kjulerup ;  Gummer smark.  Saml. 
af   Gaarde :    Lundsgaarde    og    Vindinge gaar de.     Desuden    Græsmark  Huse. 

Bjeverskov  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  i  administr. 
Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  Hoved- 
sognet samt  under  3.  Udskrivningskr.'  81.  Lægd.  Kirken  tilhører  Stamhuset 
Giesegaard. 

Bjeverskov  Kirke,  paa  en  flad  Bakke  ved  Landevejen,  bestaar  af  Skib  og  Kor 
ud  i  eet,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  ældste,  vestl.  Del  af  Skibet 
stammer  fra  den  tidligere  Middelalder  og  er  opført  af  utilhuggen  Kamp,  iblandet  med 
tilhuggen  Kridtsten;  flere  af  de  oprindelige,  rundbuede  Vinduer  ligesom  en  Dør  ses. 
I  den  senere  Middelalder  nedbrødes  Koret,  og  Skibet  forlængedes  mod  0.,  dels  af 
Kamp,  dels  af  Kridtsten  (Taggavlen  dog  af  røde  Mursten);  ligeledes  tilføjedes  Taarnet, 
af  Kamp  i  Grunden  og  ellers  af  røde  Mursten,  og  Kirken  fik  4  Krydshvælvinger, 
hvoraf  den  ostl.  er  Kor.  Vaabenhuset,  med  fladt  Loft,  er  nyere,  opført  af  gule  Mur- 
sten. Taarnets  vestl.  Gavl  er  bleven  omb^'gget  1840,  og  der  indsattes  store,  spids- 
buede Vinduer  i  Skibet.  Altertavlen  bestaar  af  en  Ramme  i  Renæssancestil  med  et 
nyt  Billede  af  Raadsig:  Maria  Magdalenes  Møde  med  Christus  efter  Opstandelsen 
(den  gml.  Altertavle  er  i  Nationalmuseet);  Prædikestolen  er  ny  (den  gamle  var  fra 
1588).  Døbefonten  er  af  Granit  med  Rundstav  langs  Kanten,  men  oliemalet.  Et  ud- 
skaaret  og  malet  Christusbillede  af  et  Krucifiks,  vist  fra  14.  Aarh.,  findes  paa  Vaaben- 
husloftet.  Foran  i  Koret  ligger  en  slidt  Ligsten  af  graat  Marmor  over  en  Jens 
Pedersen  og  Hustru  samt  Sønnen  Niels  Jensen  og  Hustru,  Ejere  af  en  Gaard  i 
Bjeverskov  (se  Hofm.  Fund.  VIII,  338).  I  Taarnets  Gulv  en  lignende  Ligsten  over 
Augustin  Frandsen,  Foged  paa  Taagerød,  f  1600. 

I  Maglemose  ved  Gummersmark  gjordes  1852  et  Oldsagsfund  fra  yngre  Jærn- 
alder,  bestaaende  af  en  Sølv-Fibula,  8  Guldbrakteater  og  nogle  Perler  af  Glas  og  Rav. 

Vollerslev  Sogn  omgives  af  Annekset  Gjørslev,  Bjeverskov,  Lidemark 
og  Sædder  Sogne  samt  Sorø  Amt  (Ringsted  Hrd.).  Kirken,  mod  V.  i  Sognet, 
ligger  omtr.  1^/2  Mil  S.  V.  for  Kjøge  og  1^/^  Mil  S.  0.  for  Ringsted.  De 
noget  højtliggende  og  for  det  meste  jævne  Jorder  ere  dels  lerede,  dels 
sandede.  En  Del  Skov  (Fikintevænge,  Grevevænge,  Vandvænge,  Savskærer- 
vængerne, Østervang)  og  Tørvemose. 

Fladeindholdet  var  ^^/^  1888:  2491  Td.  Ld.,  hvoraf  1216  besaaede  (deraf  med 
Hvede  131,  Rug  178,  Byg  361,  Havre  347,  Ærter  og  Vikker  41,  Blandsæd  til  Modenh. 
67,  til  Grøntfoder  34,  Kartofler  7,  andre  Rodfrugter  50),  medens  der  henlaa  til  Af- 
græsning 457,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  518,  Have  33,  Skov  180,  Moser  og  Kær 
18,  Byggegr.  17,  Veje,  Vandareal  m.  m.  52  Td.  Kreaturhold  1893:  132  Heste, 
663  Stkr.  Hornkv.  (deraf  467  Køer),  853  Faar,  583  Svin  og  21  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  1895:  217,^  Td.  Der  var  2  Selvejergaarde 
med  107,3,  14  Arvefæstegd.  med  86,j,  2  Fæstegd.  med  7,4,  35  Huse  med  ll,gTd. 
Hrtk.  og  26  jordløse  Huse  (næsten  alle  i  Fæste).  Befolkningen,  '^\^  1890:  525 
(1801:  243,  1840:  487,  1860:  525,  1880:  574),  boede  i  85  Gaarde  og  Huse  og 
fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  11  levede  af  immat.  Virksomh.,  259  af  Jordbrug,  85 
af  Industri,  14  af  Handel,  138  af  andre  Erhv.,  16  af  deres  Midler,  og  2  vare  under 
Fattigvæsenet. 

I  Sognet  Byerne:  Vollerslev  (gml.  Form  Walderslef,  Wallersløff,  Wol- 
dersløff)  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Mølle;  Fløjirup.  Desuden  Vollerslev 
Ny  huse.  — ■  Hovedgaarden  Juellund.,  der  hører  under  Stamhuset  Giese- 
gaard, har  101  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.,  31  Td.  Skovskyld,  1990  Td. 
Ld.,  hvoraf  30  Mose,  870  Skov,  Resten  Ager;  desuden  af  Fæstegods  omtr. 
87  og  af  Arvefæstegods  345  Td.  Hrtk.  (beliggende  i  Vollerslev,  Gjørslev, 
Lidemark,  Sædder  og  Terslev  vSogne). 


832  Præstø  Amt. 

Vollerslev  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Bjeverskov  Herreds  Jurisdiktion  (Kjøge),  Præstø  Amts  sjæll.  Amtstue-  (Vording- 
borg) og  Kjøge  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Præstø  Amts  2.  Folke- 
tingskr.  samt  2.  Udskrivningsk.'  79.  Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Giesegd. 

Vollerslev  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet  (af  Skibets  4  spidsbuede  Hvæl- 
vinger tjener  den  østl.  til  Kor),  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  ældste, 
vestl.  Del  stammer  fra  den  romanske  Tid  og  er  opført  af  røde  Mursten ;  Vinduer  og 
Dør  i  Rundbuestil  ses  endnu.  I  den  senere  Middelalder  ere  Taarnet  og  Vaabenhuset 
opførte,  begge  af  røde  Mursten,  ligesom  Kirken  overhvælvedes;  endnu  senere  er 
Kirken  forlænget  mod  0.,  af  røde  Mursten  med  brede  Bælter  af  Kridtsten.  Alter- 
tavlen, med  en  Ramme,  til  Dels  i  Renæssancestil,  har  et  Maleri  af  Wegener:  Hyrdernes 
Tilbedelse;  den  gamle  Altertavle,  der  var  bekostet  1597  af  Chrf.  Rosengaard  til 
Herlufstrup,  og  som  forestiller  Himmelfarten,  findes  over  den  nye  (et  Relikviegemme 
fra  Alteret,  med  Betegnelsen  1298,  findes  i  Nationalmuseet);  udskaaren  Prædikestol 
i  Renæssancestil;  firkantet  Granitdøbefont  med  Bly  fad  fra  1619.  I  Korgulvet  Lig- 
sten over  Anders  Andersen  Bosel  til  Herlufstrup,  f  1691;  i  Skibet  Ligsten  over 
Jørgen  Nielsen  til  Jonstrup,  f  1577,  og  Hustru  Karine  Daasdatter,  f  1557;  i  Vaaben- 
husets  Mur  er  indsat  Ligstene  over  Præsterne  Niels  Poulsen  Nim,  f  1643,  og  Poul 
Jacobsen  Ringsted,  f  1668;  som  Dørsten  ved  Taarnopgangen  en  revnet  Ligsten  over 
Præsten   Bertel  Christoffersen,   f  1637.     Under   Koret  er  der  en  tilmuret  Begravelse. 

Juellund  er  opr.  ved  Bevill.  af  ^/^g  1694,  da  Gehejmeraad  Baron  Jens  Juel  (f  1700) 
havde  købt  og  sammenlagt  de  to  ældre  Herregaarde  Jonstrup  og  Herlufstrup  (se 
ndfr.),  tilsammen  omtr.  400  Td.  Hrtk.,  Købesum  12,900  Rd.  Hans  Enke  Dorothea 
Krag  ægtede  General- Feltmarskallieutn.  Grev  Chr.  Gyldenløve,  der  1702  solgte  den 
(Hovedgaardstakst  52  Td.  Hrtk.)  for  32,000  Rd.  C.  til  Hans  Benzon  til  Sohngaards- 
holm  (f  1715),  der  forskønnede  Gaarden  ved  store  Haveanlæg.  Hans  Søn  Kancelli- 
raad  Søren  Benzon  solgte  den  1717  for  43,000  Rd.  C.  til  Morten  Glæde,  som  1729 
afhændede  den  (Hovedgaardstakst  med  Skov  72,  i  alt  med  Bøndergods  506  Td.  Hrtk.) 
til  den  for  sit  udmærkede  Bibliotek  bekendte  Etatsraad  Niels  Foss,  efter  hvis  Død 
1751  den  ved  Auktion  1752  købtes  for  47,010  Rd.  C.  af  Anna  Sophie  Rantzau,  Enke- 
grevinde Schack;  se  videre  under  Giesegaard  S.  554.  —  Hovedbygningen,  som  har 
været  omgiven  af  Grave,  der  endnu  til  Dels  ere  bevarede,  er  opført  1695  af  Jens 
Juel  i  italiensk  Stil  i  to  Stokværk  med  to  Pavilloner.  I  2.  Halvdel  af  19.  Aarh.  blev 
den  ombygget,  ved  hvilken  Lejlighed  Pavillonerne  nedbrødes ;  en  Buste  af  Jens  Juel, 
der  tidligere  stod  over  Indgangen,  findes  nu  i  Forstuen. 

Jonstrup,  hvis  Hovedbygnings  Plads  man  endnu  påaviser  paa  en  Bakke  S.  for 
Juellund,  nævnes  alt  i  14.  Aarh.  og  tilhørte  længe  Slægten  Basse.  Allerede  Mogens 
Clementsen  af  J.,  som  levede  1329,  førte  denne  Slægts  Vaaben :  to  Vædderhorn, 
hvorimod  Mogens  Pedersen  og  hans  Søn  Anders  Mogensen,  som  nævnes  1387,  synes 
at  have  været  af  Godov-Slægten.  Aar  1439  nævnes  Bertel  van  Løben  og  1456  Jens 
Olsen  af  J.;  1495  tilhørte  Gaarden  Væbneren  Las  Knudsen,  1505  dennes  Broder 
Hans  Knudsen.  Disses  Søster  Cecilie,  gift  med  Niels  Hansen  Basse,  bragte  atter  J. 
tilbage  til  denne  Slægt.  Deres  Søn  Jørgen  Nielsen  ejede  Gaarden,  som  ved  hans 
Datters  Ægteskab  med  Claus  Jakobsen  (Mylting)  overførtes  til  denne  Slægt.  Hendes 
Datter  Birgitte  Clausdatter,  Enke  efter  Emmike  Sparre,  solgte  J.  1647  til  Niels  Trolle, 
som  April  1656  afhændede  den  til  Peder  Grubbe  til  Lystrup.  Denne  solgte  den  (43 
Td.  Hrtk.)  ^^/g  1662  til  Køkkenskriver  Hans  Olufsen;  senere  ejedes  den  af  Oluf  Henr. 
Haberwalt  og  Sekretær  Hans  Hansen  Haberwalt,  som  1688  erhvervede  den  førstes 
Part  og  1694  solgte  Gaarden  til  Jens  Juel. 

Herlufstrup,  der  skal  have  ligget  noget  N.  O.  for  Juellund,  blev,  saa  vidt  man 
ved,  oprettet  til  Hovedgaard  1586  af  Chrf.  Rosengaard,  f  1593  som  Slægtens  sidste 
Mand,  efter  hvem  Søstrene  Margrethe  og  Tale  Rosengaard  arvede  Gaarden,  som 
efter  deres  Død  tilfaldt  deres  Søskendebarn  Niels  Henriksen  Arenfeldt.  Aar  1617 
tilhørte  den  Fru  Dorte  Rud,  Chr.  Gyldenstjernes  Enke,  efter  hvis  Død  1648  den  til- 
faldt hendes  Søsterdatter  Jomfru  Anne  Grubbe;  men  1651  tilhørte  den  Fru  Lisbet 
Bille,  Sivert  Becks  Enke,  og  derefter  Datteren  Jomfru  Anne  Beck,  efter  hvis  Død 
1680  Arvingerne  solgte  den  til  Anders  Bosel,  Forvalter  paa  Svenstrup,  hvis  Enke 
blev  gift  med  Jørgen  Svennesen,  der  1694  solgte  H.  til  Jens  Juel. 

Ved  Vollersleii  synes  fordum  at  have  ligget  en  større  Gaard,  thi  1387  nævnes 
Esbern  Iversen  af  V.,  1391 — 95  Esbern  Gjordsen  af  V.  og  1395 — 1429  Gert  Esbern- 
sen  af  V. 


Bjeverskov  Herred.  —  Vollerslev  og  Gjørslev  Sogne.  833 

Gjørslev  Sogn,  Anneks  til  Vollerslev,  omgives  af  dette  og  Bjeverskov 
Sogn  samt  Kjøbenhavns  Amt  (Ramsø  Hrd.),  fra  hvilket  sidste  det  adskilles 
ved  Kjøge  Aa ,  og  Sorø  Amt  (Rmgsted  Hrd.).  Kirken,  omtrent  midt  i 
Sognet,  ligger  omtr.  1^/4  Mil  S.  V.  for  Kjøge  og  lige  saa  langt  S.  0.  for 
Ringsted.  De  noget  højtliggende  og  for  det  meste  jævne  Jorder  ere  af 
samme  Beskaffenhed  som  i  Hovedsognet.  Omtr.  ^/^  af  Arealet  er  dækket 
af  Skov  (Slimminge  Hestehave,  Gjørslev  Vænge,  Forvaltervænge,  Sandaas 
Tykke,  Præstesk.,  Hesselholm).  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Kjøge 
til  Ringsted. 

Fladeindholdet  var  i^/^  I888:  3437  Td.  Ld.,  hvoraf  1571  besaaede  (deraf  med 
Hvede  63,  Rug  281,  Byg  506,  Havre  285,  Boghvede  2,  Ærter  og  Vikker  66,  Blands. 
til  Modenh.  186,  til  Grøntf.  70,  Kartofler  18,  andre  Rodfr.  94),  medens  der  henlaa 
til  Afgræsning  431,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  728,  Have  53,  Skov  534,  Moser  og 
Kær  26,  Byggegr.  37,  Veje,  Vandareal  m.  m.  57.  Kreaturhold  1893:  264  Heste. 
1022  Stk.  Hornkvæg  (deraf  670  Køer),  334  Faar,  996  Svin  og  25  Geder.  Ager  og 
EngsHartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  1895:  284,3  Td.  Der  var  27  Arve- 
fæstegaarde med  191,9,  16  Fæstegd.  med  60,3,  98  Huse  med  27  Td.  Hrtk.  og  16 
jordløse  Huse  (^/^  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  1/2  1890:  988  (1801 :  592,  1840: 
753,  1860:  901,  1880:  981),  boede  i  175  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhv. 
saaledes:  57  levede  af  immat.  Virksomhed,  432  af  Jordbr.,  4  af  Gartneri,  206  af 
Industri,  24  af  Handel,  197  af  andre  Erhv.,  38  af  deres  Midler,  og  30  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Gjørslev  (gml.  Form  Gøtherslef,  Gøderslef)  med  Kirke, 
Skole,  Købmandshandel,  Øresparekasse,  Sparekasse  for  Vollerslev-Gjørslev 
Kommune  (opr.  ^/g  1881;  "^^s  1896  var  Sparernes  saml.  Tilgodehavende 
14,302  Kr.,  Rentefoden  3^/5  pCt.,  Reservefonden  941  Kr.,  Antal  af  Konti 
203)  og  Telefonstation;  Slimminge^  ved  Landevejen,  med  Skole,  Fattiggaard 
for  Vollerslev-Gjørslev  Kom.  (opr.  1882;  Plads  til  40  Lemmer),  Mølle,  Kro, 
Købmandshandel  og  Øresparekasse;  Bøgede  (gml.  Form  Bøghæ).  Saml.  af 
Gaarde  og  Huse:   Ragsted- ^    Mikkelborg-^    Universitets-  og    Vestervangshuse. 

Gjørslev  Sogn,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører 
i  administr.  Henseende  til  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  78.  Lægd.  Kirken  tilhører  Stam- 
huset Giesegaard. 

Gjørslev  Kirke  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Afslutning,  Taarn 
mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Skib  og  Kor  ere  opførte  af  røde  Mursten  i  den  tidligere 
Middelalder;  flere  rundbuede  Vinduer  og  en  lignende  Der  skimtes.  Senere  er  Kirken 
bleven  overhvælvet,  og  Taarnet  og  Vaabenhuset  ere  tilføjede,  ligeledes  af  røde  Mursten. 
Korgavlen,  med  Kamgavl,  er  senere  fornyet  af  røde  Mursten  og  Kridtsten.  Over  et 
spidsbuet  Vindue,  der  senere  er  indsat  i  Stedet  for  den  oprindelige  Dør,  sidder  et 
Kridtstenshoved,  som  før  har  siddet  lavere,  over  Døren.  I  den  spidsbuede  Dør- 
aabning,  der  fører  fra  det  med  fladt  Loft  forsynede  Vaabenhus  ind  til  Kirken,  er  der 
en  Egetræsdør  med  en  Indskrift,  der  indeholder  Aarstallet  1501;  men  Indskriften 
synes  at  være  senere  tilføjet  og  oprindelig  at  have  henhørt  til  Krucifikset  i  Kirken. 
Baade  til  Taarn  og  Kor  føre  Spidsbuer,  men  det  sidste  har  vist  oprindelig  været 
rundbuet.  I  nogle  af  Hvælvingskapperne  er  der  fundet  Kalkmalerier.  Altertavle  og 
Prædikestol  ere  Billedskærerarbejder  fra  Chr.  IV's  Tid,  begge  ere  overmalede;  Granit- 
døbefonten med  Forsiringer,  deribl.  et  Menneskehoved,  er  vistnok  den  oprindelige. 
Under  Taarnhvælvingen  hænger  et  Trækrucifiks ,  der  tidligere  har  haft  sin  Plads 
paa  en  Bjælke  tværs  over  Korbuen.  Paa  Skibets  Nordvæg  hænger  et  Maleri  (en 
Kvinde  mellem  to  Mænd)  og  neden  under  det  en  Marmortavle,  hvorpaa  staar  1677, 
men  Indskriften  er  borte;  Epitafiet  hører  vistnok  til  den  ved  Vaabenhuset  paa  Kirke- 
gaarden  liggende  Ligsten  over  Henr.  Eilersen  von  Haftig  udi  Giørsløf  og  hans  Hustru 
Hylleborg  Mikkelsdatter,  mærket  med  Aaret  1677.  Ved  Prædikestolen  har  der  tidli- 
gere hængt  to  Faner  over  Lieutn.  Henne  Giesche,  f  1693. 

Tæt  ved  en  lille  Dam  i  Gjørslev  i  Nærheden  af  Kirken  ligger  der  en  firkantet, 
næsten  12  F.  høj  Voldbanke,  der  har  skraat  affaldende  Sider,  og  som  har  været 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    n.  53 


834  '  Præstø  Amt. 

omgiven  af  en  vaad  Grav.  Man  har  paa  Stedet  fundet  Grundsten  til  en  stor  Bygning 
og  Stykker  af  Granitsøjler.  Ogsaa  nogle  tilhugne  Kridtsten,  med  indridsede  Mærker, 
i  Kirkegaardsmuren  menes  at  hidrøre  fra  Gaarden.  Johannes  Skytte  af  Gøtersløff 
nævnes  1419 — 28;  Jens  Henriksen  af  G.  1457  førte  samme  Vaaben  som  de  Basser 
paa  Jonstrup;   1462  forekommer  Husfru  Mærte  af  G. 

Ogsaa  ved  Bøgede  har  der  vist  ligget  en  Herregaard.  Ove  Steeg  af  Bøghæ 
nævnes  1384. 

Mod  S.  O.  i  Sognet  ved  Bisvængegaard  findes  tæt  ved  hinanden  to  Kilder, 
„  Helvedeskilderne" . 

Herfølge  Sogn,  det  største  i  Herredet,  omgives  af  Valløby,  Himlingøje, 
Enderslev,  Sædder,  Lidemark  og  Lellinge  Sogne,  Kjøge  Købstads  Land- 
distrikt, Kjøge  Bugt  og  Stevns  Hrd.  (Strøby  S.).  Kirken,  midt  i  Sognet, 
ligger  3/4  Mil  S.  S.  V.  for  Kjøge  og  3  Mil  0.  S.  0.  for  Ringsted.  De  noget 
højtliggende  og  for  det  meste  jævne  Jorder  ere  overvejende  lerede  og  frugt- 
bare. Over  ^/4  af  Arealet  er  dækket  med  Skov  (Aashøj  Oredrev,  Hestehave, 
Søllerup  Indelukke,  Vallø  Storsk.,  Pram  Sk.  m.  m.).  Gennem  Sognet  løbe 
mod  N.  0.  Vedskølle  Aa  og  Kassebæk.  Det  gennemskæres  af  Landevejene 
fra  Kjøge  til  Vordingborg  og  Storehedinge  samt  den  sydsjæll.  og  østsjæll. 
Jærnbane. 

Fladeindholdet  var  1%  1888:  8923  Td.  Ld.,  hvoraf  3364  besaaede  (deraf  med 
Hvede  354,  Rug  408,  Byg  1108,  Havre  768,  Ærter  og  Vikker  147,  Blandsæd  til 
Modenh.  303,  til  Grøntf.  166,  Kartofler  23,  andre  Rodfr.  85),  medens  der  henlaa  til  Af- 
græsn.  877,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1731,  Have  115,  Skov  2543,  Moser  og  Kær 
10,  Stenmarker  12,  Byggegr.  65,  Veje,  Vandareal  m.  m.  206  Td.  Kreaturhold 
1893:  570  Heste,  2293  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1488  Køer),  776  Faar,  1883  Svin  og 
116  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  751,2  Td. 
Der  var  19  Selvejergaarde  med  165,2,  ^^  Arvefæstegd.  med  415,  8  Fæstegd.  med  41,2, 
244  Huse  med  59  Td.  Hrtk.  og  29  jordløse  Huse  (omtr.  ^/g  i  Fæste  og  Leje).  Befolk- 
ningen, 1/2  1890:  2343  (1801:  1427,  1840:  1794,  1860:  2090,  1880:  2383),  boede  i 
393  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhv.  saaledes:  153  levede  af  immat.  Virk- 
somh.,  1158  af  Jordbrug,  17  af  Gartneri,  430  af  Industri,  50  af  Handel,  1  af  Skibs- 
fart, 332  af  andre  Erhv.,  92  af  deres  Midler,  og  110  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Herfølge  (gml.  Form  Herføylle,  Herfyglæ,  Herføgle; 
det  udtales  endnu  Herføjle),  tidligere  „Kongens  H.",  ved  Landevejen,  med 
Kirke,  Skole,  Syskole,  Skeels  Hospital  (opr.  1641  af  Christen  Skeel  til 
Fusingø  og  Vallø;  det  yder  if.  ny  Fund.  af  ^^/g  1871  20  værdige  træn- 
gende fra  Vallø  Stift  Ophold  og  Underhold  og  bestyres  under  Vallø  Stifts 
Kurators  Overtilsyn  og  Sognepræstens  og  Stiftsforvalterens  Inspektion  af  en 
Forstander),  Forsamlingshus  (opf.  1886),  2  Møller,  Bageri  og  Bryggeri, 
Kalkbrud  med  Ovn  (i  Bakkerne  ved  Herfølge  findes  en  egen  Kalksten, 
Limsten) ;  Søllerup  (gml.  Form  Sølvæthorp) ;  Svansbjærg  n\ed  Sognets 
Andelsmejeri  og  Teglværk;  Aashøj  (gml.  Form  Osøwæ,  Aasøwe)  med 
Skole;  Klevimenstrup \  Hadstrup  med  Mølle;  Egøje  (gml.  Form  Eghøffue, 
Egøwæ)  med  Skole;  Vedskølle  (Vidskølle)  med  Skole;  Tessebølle.  Desuden 
Anker  sir  æde,  en  Saml.  Huse  under  Herfølge  By.  —  Hovedgaardene 
Gunderup,  37^2  Td.  Hrtk.,  350  Td.  Ld.,  og  Billesborg,  563/^  Td.  Hrtk., 
549  Td.  Ld.,  hvoraf  omtr.  60  Td.  Eng  og  Græsning,  Resten  Ager;  Over- 
førsterboligen  Hegneislund  ved  Herfølge  og  Skovridergaarden  Brandshus 
ved  Billesborg,  alle  henhørende  til  Vallø  Stift. 

Herfølge  S.,  der  danner  en  egen,  i  to  Sognefogeddistrikter  delt  Sogne- 
kommune, hører  under  Vallø  Birks  Jurisdiktion,  Præstø  Amts  sjællandske 
Amtstue-  (Kontor  i  Fakse)  og  Kjøge  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Præstø 
Amts    2.  Folketingskr.    samt    2.  Udskrivningskr.'    89.  Lægd  (nordl.  Distr. : 


Bjeverskov  Herred.  —  Herfølge  Sogn.  835 

Aashøj,  Klemmenstrup,  Hadstrup,  Svansbjærg,  Egøje  og  Billesborg)  og  90. 
Lægd  (sydl.  Distr. :  Herfølge,  Søllerup,  Vedskølle,  Tessebølle  og  Gunderup). 
Kirken  tilhører  Vallø  Stift. 

Herfølge  Kirke,  den  største  i  Herredet,  93  F.  lang,  bestaar  af  Skib,  af  hvis  4 
Hvælvinger  den  østl.  tjener  til  Kor,  Taarn  mod  V.,  Sakristi  og  Tilbygning  mod  N. 
og  Vaabenhus  mod  S.  Den  ældste,  vestl.  Del  af  Skibet  er  opført  i  den  tidligere 
Middelalder  af  Kridtsten;  to  rundbuede  Vinduer  skimtes  endnu.  Noget  senere  er 
Taamet  opført,  ligeledes  af  Kridtsten  og  med  Kridtstenshvælving ;  senere  er  Taarnet 
blevet  forhøjet  med  røde  Mursten  og  har  faaet  Kamgavle  med  Blindinger.  Vistnok 
ved  Slutn.  af  Middelalderen  er  Skibet  blevet  forlænget  mod  0.  af  Mursten  og  Kridt- 
sten, ordnede  i  Bælter,  Kirken  er  bleven  overhvælvet  og  Sakristiet  med  Hvælving 
opført.  Tilbygningen,  med  flad  Krydshvælving,  og  Vaabenhuset,  med  fladt  Loft, 
begge  af  rode  Mursten,  stamme  fra  Renæssancetiden.  Skibets  3.  Hvælving  er  aaben 
ind  til  Tilbygningen;  til  Taarnrummet  forer  en  Spidsbue.  Altertavlen  er  et  Maleri 
af  Adam  Muller  fra  1840:  Simeon  med  Christusbarnet,  i  en  moderne  Ramme;  paa 
Kalken  staar  F.  Mette  Rosenkrantz  1586;  paa  Oblatæsken  staar:  „Bekostet  af  Walløe 
Stift  istæden  for  den  af  de  engelske  Tropper  bortrøvede".  Prædikestolen  er  et  Billed- 
skærerarbejde  fra  Chr.  IV's  Tid.  Døbefonten,  af  graat  Marmor,  er  ny.  I  Skibet  en 
stor  Messinglysekrone  fra  1 700  med  Skeelernes  og  Billernes  Vaaben.  En  Niche,  ved 
Vestsiden  af  den  Bue,  der  fører  ind  til  Tilbygningen,  har  vistnok  været  Nedgang 
til  den  nu  lukkede  Begravelse.  Af  Kirkens  to  Klokker  er  den  ene  fra  1506  (se 
Kirkeh.  Saml.  II  S.  92).  Paa  Korets  Nordvæg  et  Maleri  og  stort  Marmorepitafium,  op- 
sat 1621  af  Historiografen  Claus  Christoffersen  Lyskander,  der  var  Sognepræst  her 
fra  1587  til  sin  Død  omtr.  1624,  over  hans  Søn  Claus,  f  1619,  og  øvrige  Familie 
(paa  Maleriet  et  Billede  af  Lyskander  selv).  Paa  Skibets  sydl.  Væg  Epitafium  over 
Sognepræsten  Jens  Sørensen  Kaalund,  f  1659,  hvis  Ligsten  ligger  foran  Alteret.  Des- 
uden i  Skibet  en  lille  Mindetavle  over  Birkedommer  i  Vallø  Stift,  Esaias  Fjeldsted.  I 
den  tilmurede  Begravelse  findes  bl.  a.  Ligene  af  Rigsraad  Oluf  Rosensparre,  f  1624, 
og  Hustru,  samt  deres  Søn  Sten  Rosensparre,  falden  i  Kalmarkrigen  1612.  —  Paa 
Kirkegaarden  ere  begravede  4  Matroser  og  1  Soldat,  hvis  Lig  vare  opdrevne  fra 
Besætningen  paa  Dannebrog,  der  med  Iver  Huitfeldt  sprang  i  Luften  under  Kampen 
^/lo  1710  i  Kjøge  Bugt.  Til  Minde  om  denne  Kamp  er  der  i  Tilbygningens  nordl. 
Mur  indsat  en  Marmortavle  med  et  Vers  af  B.  S.  Ingemann.  Paa  den  sydl.  Mur  af 
Kirken  er  der  en  Mindetavle  over  Sognets  faldne  i  de  slesvigske  Krige.  Paa  nordl. 
Mur  sidder  der  en  1885  opdaget  lille  Kridtsten  med  Jesu  Monogram. 

Den  lærde  Professor  Jonas  Jacobsen  Venusinus,  senere  Forstander  i  Sorø,  var 
Præst  i  Herfølge  1584—87. 

Gunderup  var  oprindelig  en  Landsby  Overgaarde,  der  1582  af  Fru  Mette  Rosen- 
krantz blev  oprettet  til  Ladegaard  for  Vester- Vallø  (se  Vallø) ;  den  tilhørte  1616  Fru 
Mette  Grubbe,  Anders  Greens  Efterleverske.  For  øvrigt  nævnes  1570  Hans  Witten- 
berg til  G. 

Billesborg  hed  tidligere  Egøjegaard  og  skal  oprindelig  have  været  en  Del  af 
Landsbyen  Egøje  (ogsaa  en  Del  af  en  By  Oelstrup),  der  1563  beboedes  af  Jep 
Mogensen,  Borgmester  i  Storehedinge.  Senere  hørte  den  til  Oster-Vallø  (se  S. 
838);  Fru  Kirsten  Munk  gjorde  den  til  Ladegaard  og  nedbrød  Gaarden;  men  Chri- 
sten Skeel,  der  købte  den  af  Kirsten  Munk  1651,  opbyggede  den  igen  paa  dens 
nuv.  Plads  1653  og  kaldte  den  Rudholt  efter  sin  Hustru  Birgitte  Rud.  Sit  nuv. 
Navn  fik  den,  da  Fru  Kirsten  Bille  efter  sin  Mands,  Otto  Skeels  Død  1695  havde 
den  til  Enkesæde.  —  Hovedbygningen,  i  eet  Stokværk  af  Grundmur  med  Kælder, 
er  opført  af  Kirsten  Bille.  Den  har  ofte  staaet  ubeboet;  ved  1870  istandsattes  den 
til  Bolig  for  Enken  efter  Kmhr.  P.  B.  Scavenius  til  Gjorslev;  senere  har  den  nogle 
Aar  været  beboet  af  Vallø  Stifts  Kurator.  Paa  Egøje  Mark  findes  Rester  af  et  Vold- 
sted „Kaninhøjen'S  hvor  Gaarden  siges  oprindelig  at  have  ligget.  I  Voldbankens 
Grund  er  der  foruden  Murbrokker  fremdraget  et  Stykke  Mur  af  tilhugne  Kridt- 
sten. I  Lavningen  mod  Nord  skal  der  have  ligget  en  Vandmølle,  og  i  Bakken  oven 
for  Voldstedet  har  man  truffet  en  Kælder  af  røde  Mursten. 

Søllerup  har  ogsaa  været  en  Hovedgaard,  tilhørende  Roskilde  Bispestol,  der  1439 
havde  bortforlenet  den  til  Peder  Neb,  efter  hvem  Ove  Neb,  Peder  Neb  og  der- 
efter Claus  Neb,  Slægtens  sidste  Mand,  havde  Lenet.  Aar  1774  laa  endnu  paa  Alter- 
bordet i  Herfølge  Kirke  en  Ligsten  over  „Johannes  Cliphta  de  Sølleruph". 

Aar  1387 — 1402  nævnes  Oluf  Lunge  Sif  Svansbjærg  og  1446  Jep  Lunge  smstds.  — 

53* 


836  Præstø  Amt. 

I  Tessehølle  boede  1326  Ridderen  Jens  Due,  bl.  a.  kendt  som  Digter  af  en  Folkevise; 
hans  Søn  Tyge  Jensen  Vispe  i  TessebøUe  nævnes  1370. 

Paa  Billesborg  Mark  og  i  den  tilstødende  Billesborg  Skov  findes  der  flere,  mere 
eller  mindre  bevarede  Gravhøje ;  i  det  hele  har  Herfølge  været  det  paa  Oldtidsmonu- 
menter  rigeste  Sogn  i  Herredet  (omtr.  50  Monumenter). 

Sædder  Sogn  (indtil  1892  Anneks  til  Herfølge)  omgives  af  Vollerslev, 
Lidemark,  Herfølge,  Enderslev  og  Vraaby  Sogne,  Fakse  Herred  (Tureby  S.) 
og  Sorø  Amt  (Ringsted  Hrd.).  Kirken,  mod  0.  i  Sognet,  ligger  omtr.  1^/^ 
Mil  S.  V.  for  Kjøge  og  2^/^  Mil  S.  0.  for  Ringsted.  De  for  det  meste  lavt- 
liggende Jorder,  dog  med  enkelte  Bakkedrag  (Ringsbjærg  195  F.),  ere 
gennemgaaende  lermuldede.  En  Del  Skov  (Søllerup  Sk.,  Ringsbjærg  Sk., 
Alkestrup  Byskov,  en  stor  Del  af  Vallø  Storskov.).  Gennem  den  østl.  Del  af 
Sognet  gaa  Landevejen  fra  Kjøge  til  Vordingborg  og  den  sydsjæll.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  var  ^e/^  1888:  3495  Td.  Ld.,  hvoraf  1595  besaaede  (deraf 
med  Hvede  90,  Rug  247,  Byg  456,  Havre  369,  Ærter  og  Vikker  53,  Blandsæd  tii 
Modenh.  218.  til  Grøntf.  111,  Kartofler  7,  andre  Rodfr.  44),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsn.  421,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  918,  Have  39,  Skov-374,  Flyvesand  3, 
Byggegr.  29,  Veje,  Vandareal  m.  m.  116  Td.  Kreaturhold  1893:  254  Heste,  1044 
Stk.  Hornkv.  (deraf  712  Køer),  252  Faar,  828  Svin  og  43  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  302,^  Td.  Der  var  3  Selvejergaarde 
med  35,2,  ^^  Arvefæstegd.  med  187,  11  Fæstegd.  med  58,^,  86  Huse  med  22  Td. 
Hrtk.  og  20  jordløse  Huse  (omtr.  ^/^  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  1/2  1890: 
925  (1801:  682,  1840:  794,  1860:  912,  1880:  954),  boede  i  149  Gaarde  og  Huse  og 
fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  57  levede  af  immat.  Virksomh.,  485  af  Jordbrug, 
150  af  Industri,  16  af  Handel,  139  af  andre  Erhv.,  21  af  deres  Midler,  og  57  vare 
under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne  Sædder  (Sæthær),  ved  Jærnbanen,  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1887),  Andelsmejeri  (Fruedal),  Andelsmølle  og 
Bageri;  Ringsbjærg  med  Skole;  Hejnerup\  Sonnerups  ved  Landevejen; 
Ka?tderød  med  Mølle;  Alkestrup  med  Skole;  Ingelstrup  q^  Hejede  med  Kapel. 
Desuden  Tolsirupgaarde  og  Ringsbjærg-Tved^  Saml.  af  Gaarde  og  Huse.  — 
Avlsgaarden  Sprettingegaard^  under  Grevskabet  Bregentved,  har  H^/g  Td. 
Hrtk.,   omtr.    167  Td.  Ld.     Desuden  Raarisegaard. 

Sædder  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Vallø  Birks 
Jurisdiktion  (Kjøge),  Præstø  Amts  sjællandske  Amtstue-  (Kontor  i  Fakse)  og 
Kjøge  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Præstø  Amts  2.  Folketingskr. 
samt  2.  Udskrivningskr.'  88  Lægd.  Kirken  tilhører  Vallø  Stift,  Kapellet  i 
Ingelstrup  er  opført  ved  frivillige  Gaver  paa  Foranledning  af  H.  O.  Lund 
til  Taagerudgaard. 

Sædder  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  Korrunding,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus 
mod  S.  og  Sakristi  ved  Korets  Nordside.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opført 
i  den  tidligere  Middelalder  af  Kridtsten,  iblandet  med  Kamp;  flere  rundbuede  Vin- 
duer skimtes.  Senere  er  Taarnet  opført  af  Kridtsten  med  smalle  Murstensbælter, 
ligesom  Kirken  og  Koret  ere  blevne  overhvælvede.  Vaabenhus,  med  fladt  Loft,  og 
det  overhvælvede  Sakristi  ere  opførte  i  nyere  Tid  af  gule  Mursten  (der  findes  dog 
Spor  af  ældre  Tilbygninger).  Ind  til  Kor  og  Taarn  føre  Spidsbuer.  Altertavlen  med 
en,  senere  restaureret.  Ramme  fra  1640  har  et  Billede  af  Aug.  Thomsen:  Christi 
Aabenbarelse  for  Apostlene  efter  Opstandelsen.  Prædikestolen  er  et  Billedskærer- 
arbejde  fra  Renæssancetiden;  Døbefonten,  af  Zink,  er  ny. 

Ingelstrup  Kapel,  en  Filialkirke  til  Sædder  Kirke,  er  opført  1891  (indviet  1892). 
Kapellet  er  en  lille  Bygning  med  fladt  Loft,  uden  Kor  og  Taarn. 

Laurids  Olufsen  af  Rariiss  nævnes  1351,  og  1417—18  levede  en  Væbner  Per 
Rarisz,  der  vel  ogsaa  hørte  hjemme  her;   1528  var  Raarisegaard  kun  en  Bondegaard. 

Valløby  Sogn  omgives  af  Annekset  Store-Taarnby,  Himlingøje  og  Her- 
følge Sogne   samt  Stevns  Herred  (Strøby  S.),    fra  hvilket  det  adskilles  ved 


Bjeverskov  Herred.  —  Sædder  og  Valleby  Sogne.  837 

Tryggevælde  Aa  (her  kaldet  Pram-  eller  Slukefter  Aa).  Kirken,  mod  0.  i 
Sognet,  ligger  omtr.  ^/^^  Mil  S.  S.  0.  for  Kjøge.  De  noget  højtliggende  og 
jævne  Jorder  ere  frugtbare,  dels  ler-,  dels  sandmuldede.  Omtr.  %  ^f  ■^^^' 
ålet  er  dækket  af  Skov  (Pram  Sk.,  Dyrehave,  Nyhave,  Purlund  Præstesk.). 
Den  vestl.  Del  af  Sognet  berøres  af  den  østsjæll.  Jærnbane;  gennem  den 
østl.  Del  gaar  Vejen  fra  Kjøge  til  Fakse. » 

Fladeindholdet  var  i«/,  1888:  1752  Td.  Ld.,  hvoraf  638  besaaede  (deraf  med 
Hvede  62,  Rug  105,  Byg  208,  Havre  122,  Ærter  og  Vikker  36,  Blandsæd  til  Modenh. 
57,  til  Grentf.  34,  Kartofler  7,  andre  Rodfr.  6),  medens  der  henlaa  til  Afgræsning  161, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  432,  Have  44,  Skov  436,  Moser  og  Kær  10,  Byggegr.  7, 
Veje,  Vandareal  m.  m.  24  Td.  Kreaturhold  1893:  117  Heste,  441  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  318  Køer),  167  Faar,  361  Svin  og  6  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  162  Td.  Der  var  9  Selvejergaarde  med  71,5,  18  Arve - 
fæstegd.  med  78.6,  og  45  Huse  med  9,^  Td.  Hrtk.  Befolkningen,  1/2  1890:  582 
(1801:  414,  1840:  468,  1860:  495,  1880:  545),  boede  i  96  Gaarde  og  Huse  og  for- 
deltes efter  Erhverv  saaledes:  82  levede  af  immat.  Virksomh.,  280  af  Jordbrug,  11 
af  Gartneri,  1  af  Fiskeri,  48  af  Industri,  16  af  Handel,  1  af  Skibsfart,  83  af  andre 
Erhv.  og  60  af  deres  Midler. 

I  Sognet    Valløby  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Mølle. 

Endvidere  det  adelige  Frøkenkloster  Vallø  Stift  med  Hovedgaarden 
Vallø,  SO^/g  Td.  Hrtk.,  36l3/g  Td.  Ld.,  Vallø  Slot,  med  Embeds-  og  Funk- 
tionærbohger,  Skole,  Alderdomshjemmet  Carolinestif teisen  (opr.  1869,  med 
Friboliger  for  8  Famiher  af  Stiftets  afskedigede  Underbetjente  og  Skovfogder, 
deres  Enker  og  andre,  som  have  staaet  i  Forhold  til  Stiftet),  Arveprin- 
sesse Carolines  Asyl  (oprettet  1882  med  Plads  for  30  Børn),  Sparekasse 
(„den  til  Spare-  og  Laanekasse  udvidede  Byggeforening  paa  Vallø  Stifts 
Gods",  opr.  7io  1872;  ^^/g  1896  var  Sparernes  samlede  Tilgodehavende 
232,005  Kr.,  Rentefoden  3^2  pCt.,  Reservefonden  24,991  Kr.,  Antal  af 
Konti  1762)  og  Gæstgiveri.  Dronning  Anna  Sophies  Stiftelse  oprettedes 
1729  af  Dronning  Anna  Sophie  og  ejer  en  Kapital  paa  375,000  Kr.  Den 
yder  Hjælp  til  80  værdige  trængende  paa  Vallø  Stifts  Godser. 

Valløby  Sogn,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Store- 
Taarnby,  hører  under  Vallø  Birks  Jurisdiktion  (Kjøge),  Præstø  Amts  sjæll. 
Amtstue-  (Vordingborg)  og  Tryggevælde  Lægedistrikt  (Storehedinge) ,  3. 
Landstingskreds  og  Præstø  Amts  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.' 
87.  Lægd.    Kirken  tilhører  Vallø  Stift. 

Vallø  Stift  udgør  en  egen  Menighed,  der  omfatter  Beboere  af  Vallø 
Hovedgaard,  Vallø  Slot  samt  Embeds-  og  Funktionærboliger  paa  Vallø 
(1890:  148  Indb.),  men  i  kommunal  Henseende  hører  det  til  Valløby-Taarnby 
Kommune.  For  Tiden,  da  Slottet  med  dets  Kapel  er  brændt,  benytter 
Menigheden  Valløby  Kirke,  og  Sognepræsten  besørger  Stiftspræstens  Forret- 
ninger. 

Valløby  Kirke  (se  Vignetten  S.  827),  der  med  Undtagelse  af  Taarnet  er  overkalket, 
bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus  mod  S.  og  Gravkapel  (tidligere 
Sakristi)  ved  Korets  Nordside.  Den  ældste  Del,  hvoraf  kun  Sidemurene  i  Skibet  ere 
bevarede,  er  opført  i  den  tidligere  Middelalder  af  Kridtsten ;  paa  Nordsiden  er  der  et 
tilmuret,  rundbuet  Vindue.  Senere  forlængedes  Skibet  mod  V.  og  afsluttedes  med  en 
Gavl  med  gotiske  Blindinger,  Kirkens  Mure  forhøjedes,  og  den  overhvælvedes,  ligesom 
Vaabenhuset  (med  fladt  Loft)  opførtes,  alt  af  røde  Mursten;  endnu  senere  tilføjedes 
Taarnet.  Aar  1590  blev  Kirken  „renoveret  og  forlænget"  —  if.  Indskrift  paa  Gavlen  — 
af  Fru  Birgitte  Rosenkrantz  til  Vallø,  idet  hun  tilbyggede  et  stort  Korparti,  der  er 
noget  bredere  end  den  øvrige  Kirke,  og  som  har  flade  Krydshvælvinger  samt  en  Gavl  i 
Renæssancestil  med  Sandstensprydelser  (se  Tegn.  af  ældre  nord.  Arkitektur,  3.  Saml.,  1. 
R.) ;  vistnok  samtidig  opførtes  Sakristiet  ved  Korets  Nordside.    Ved  Oprettelsen  af  Valle 


838  Præstø  Amt. 

Stift  1738  indrettedes  i  Taarnrummet  et  Gravkapel  for  Stifsdamerne,  hvilket  adskiltes 
fra  Kirken  og  fik  egen  Indgang  fra  V,  Under  Koret  er  et  tredje  Gravkapel.  Omtr. 
1840  indsattes  der  store  spidsbuede  Vinduer  i  Kirken;  1861  restaureredes  Vaaben- 
huset.  Altertavlen  er  et  Billedskærerarbejde  fra  1682  med  en  stærkt  forgyldt  Ramme 
og  et  tarveligt  Oliemaleri:  Nadveren.  Paa  Kirkens  nordl.  Væg  hænger  den  gamle 
katolske  Altertavle  (restaureret  1861)  med  Billeder  af  Treenigheden  og,  paa  Fløjene, 
af  St.  Jacob  d.  ældre,  St.  Antonius,  St.  Bartholomæus  og  St.  Jørgen  (se  Ny  Kirkeh. 
Saml.  V  S.  257).  Prædikestolen  er  et  godt  Billedskærerarbejde  med  Rosenkrantzernes 
og  Billernes  Vaaben ;  Granitdøbefonten  har  udhugne  Dyrefigurer  og  Bladornamenter. 
Skib  og  Kor  adskilles  ved  en  høj  Egetræsskranke  i  gotisk  Stil.  De  øverste  Stole- 
stader ere  smukt  Renæssancearbejde ;  paa  de  to  staa  Aarstallet  1591  og  Birgitte 
Rosenkrantz'  og  Peder  Billes  Vaaben;  de  to  næste  bære  Rosensparrernes  og  Gylden - 
stjernernes  Vaaben.  Over  Døren  til  Gravkapellet  hænger  et  Krucifiks  i  gotisk  Stil. 
Paa  Korets  sydl.  Væg  hænge  to  paa  Lærred  malede  Stamtræer  over  Billerne  og 
Skeelerne.  I  Koret  er  der  et  Epitafium  over  Oluf  Rosenkrantz,  f  1545,  med  Hustru; 
i  Gulvet  ligger  en  Ligsten  over  ham,  og  i  Muren  er  indsat  en  Gravsten  over  Karen 
Rosenkrantz,  f  1553.  I  Skibets  Gulv  Ligsten  over  Præsten  Niels  Schouning,  f  1561. 
Under  Kirkens  vestl.  Hvælving  findes  et  Pulpitur  (paa  hvilket  der  1858  er  opsat 
et  Orgel)  fra  1591,  et  i  Renæssancestil  smukt  udført  Arbejde  med  13  Adelsvaabner 
(det  har  før  haft  Plads  i  Korhvælvingen).  I  Gravkapellet  ved  Koret  staar  en  Marmor- 
sarkofag med  Liget  af  Louise  Sophie  Frederikke  Prinsesse  af  Slesvig-Holsten,  Abbedisse 
paa  Vallø,  f  1782  (i  Kapellet  bleve  ogsaa  3  af  Fr.  IV's  og  Anna  Sophies  Børn  be- 
gravede, men  de  antages  at  være  nedsatte  under  Gulvet,  da  Prinsessen  bisattes 
her).  I  Gravkapellet  under  Taarnet  staar  en  Marmorsarkofag  med  Liget  af  Deka- 
nesse for  Vallø,  Grevinde  Eleonora  Lovisa  Caroline  Knuth  f.  Moltke,  f  1785.  Da 
det  til  Vedligeholdelsen  af  hendes  Kiste  1792  stiftede  Legat  paa  500  Rd.  i  Tidens  Løb 
var  vokset  betydeligt,  lod  Stiftet  1883  for  omtr.  22,000  Kr.  Kapellet  restaurere  og 
dekorere  (under  Ledelse  af  Kammerraad  Zeltner,  Dekorat.  af  Landskabsmaler  Kabell) 
samt  pryde  med  to  mægtige  Marmorbasrelieffer  af  Th.  Stein :  „Kvinderne  ved  Jesu 
Grav"  og  den  afdødes  Brystbillede.  Samtidig  bleve  14  Kister  med  Ligene  af  Stifts- 
damer nedsatte  i  Gravhvælvingen  under  Koret,  hvor  ogsaa  Oluf  Rosenkrantz,  f  1545. 
med  Hustru,  Peder  Bille  til  S  vanholm,  f  1580,  og  Hustru  Birgitte  Rosenkrantz,  f  1592, 
Gehejmeraad  Otto  Skeel  til  Vallø,  f  1695,  Oluf  Bille,  f  1602,  m.  fl.  ere  begravede. 
Herregaarden  Vallø  (gml.  Form  Waleuæ,  Wallewæ,  Walløf,  Valløffue)  tilhørte  i 
Chrf.  II's  Tid  en  af  denne  Konges  mest  ansete  Tilhængere,  Hr.  Eskild  Krage,  vistnok 
Fader  til  Valløs  følgende  Ejer  Hr.  Bo  Falk,  der  spillede  en  ikke  mindre  fremtrædende 
Rolle  under  Vald.  Atterdag.  Hans  Søn  Eskild  Falk,  f  1387,  og  Sønnesøn  Hr.  Jens 
Falk  ejede  derefter  V.,  som  sidstnævntes  Datter  Karen  tilførte  sin  Ægtefælle,  den 
mægtige  Hr.  Oluf  Axelsen  Thott,  f  1464.  Hans  Datter  Birgitte  den  yngre  bragte 
Gaarden  eller  vel  rettere  Fordringen  paa  denne  —  thi  Kongerne  Chr.  I,  Hans  og 
Chr.  II  havde  den  længe  i  Besiddelse  i  Henhold  til  en  Overdragelse  af  hendes  ældre 
Søster,  Fru  Birgitte  af  Hamarstad,  „svenske  Birgitte",  af  dennes  formentlige  Andel 
i  V.  (se  Allen,  De  tre  nord.  Riger  II  S.  374  fl.)  —  til  sin  Mand  Hr.  Niels  Eriksen  Rosen- 
krantz til  Bjørnholm,  Hofmester  under  Chr.  II,  f  1516,  hvis  Søn,  Hr.  Oluf  Nielsen 
Rosenkrantz  overtog  Gaarden  1523  (under  ham  plyndredes  Gaarden  i  Grevens  Fejde 
af  Grev  Chrf. 's  Folk)  og  ved  sin  Død  1545  efterlod  3  Døtre,  af  hvilke  de  to  delte  Gaard 
og  Gods.  Den  ældste  af  Døtrene  Fru  Birgitte,  gift  med  Peder  Bille  til  Svanholm,  fik 
Øster- Vallø  med  den  østl.  Halvdel  af  Borggaarden;  hun  efterlod  ved  sin  Død  1592 
Ejendommen  til  Sønnen  Oluf  Bille,  f  1602,  gift  med  Margrethe  Rosenkrantz.  Deres 
eneste  Søn  Peder  Bille  døde  alt  1612,  og  Ejendommen  gik  derfor  efter  Margrethe 
Rosenkrantz'  Død  1615  over  til  hendes  Broder,  Holger  Rosenkrantz  den  lærde  til 
Rosenholm  og  Skafføgaard,  der  dog  allerede  ^/g  1616  solgte  Øster-V,  og  Egøjegaard 
(se  S.  835)  til  Fru  Ellen  Marsvin.  Fra  hende  kom  den  vistnok  til  Dattersønnen  Grev 
Valdemar  Christian,  Chr.  IV's  Søn,  og  fra  ham  (maaske  efter  Chr.  IV's  Død)  til  Moderen 
Fru  Kirsten  Munk,  som  ^/^  1651  skødede  Oster-V.  med  Egøjegaard  til  Rigsraad  Christen 
Skeel,  der  atter  samlede  hele  Vallø.  Oluf  Rosenkrantz'  yngre  Datter  Fru  Mette  Rosen 
krantz  fik  Vester-  Vallø.  Hun  var  iørst  gift  med  Rigsraad  Sten  Rosensparre,  der  faldt  i 
Syvaarskrigen  1565,  anden  Gang  med  Rigshofmester  Peder  Oxe.  Fru  Mette  Rosen- 
krantz døde  1588  og  efterlod  Vester- V.  til  Sønnen,  Rigsraad  Oluf  Rosensparre,  f  1624. 
Af  dennes  Døtre  blev  Birgitte  gift  med  Corfits  Rud  til  Sandholt,  der  allerede  1612 
synes  at  have  arvet  Vester- V.  eller  Del  deri;  men  rimeligere  er  det,  at  Oluf  Rosen - 
sparres  Enke  Fru  Lisbeth  Gyldenstjerne  har  beholdt  Ejendommen  til  sin  Død  1638, 


Bjeverskov  Herred.  —  Valløby  Sogn.  839 

hvorefter  den  er  gaaet  over  til  Datterdatteren  Birgitte  Rud,  der  var  gift  med  Rigs- 
raad  Christen  Skeel,  der  i  alt  Fald  ejede  Vester  V.,  da  han,  som  ovenfor  nævnt,  købte 
Øster- V.  1651.  Derefter  ejedes  V.  af  hans  Søn  Gehejmeraad  Otto  Skeel,  f  1695,  og 
dennes  Søn  Etatsraad  Christen  Skeel,  der  ^^(^  1707  skødede  Vallø  med  Billesborg 
og  Gunderup  (Vallø  Hovedgaardstakst  omtr.  107,  med  Bøndergods  831,  Billesborg 
Hovedgaardst  130,  med  Bøndergods  478,  Gunderups  Hovedgaardst  41,  med  Bønder- 
gods 363  Td.  Hrtk.)  til  sin  Svigerfader  Chr.  Siegfr.  v.  Plessen.  Han  solgte  dog  alt  1708 
hele  Godset  for  165,000  Rd.  til  Fred.  IV,  som  deraf  1713  oprettede  et  Grevskab  (i 
alt  1765  Tdr.  Hrtk.),  hvilket  han  skænkede  til  Anna  Sophie  Reventlow  og  bestemte  til 
Enkesæde  for  hende.  Efter  Kongens  Død  1730  maatte  hun  imidlertid  afstaa  alle  sine 
Ejendomme  til  Kronen,  hvorefter  Chr.  VI  ved  Gavebrev  af  ^^/^  1731  skænkede  Vallø 
til  Dronning  Sophie  Magdalene,  som  1737  gjorde  det  til  et  adeligt  Frøkenkloster. 

Vallø  adelige  Stifts  Fundats  er  af  ^8^^^  1737,  stadf.  af  Kongen  ^^/g  1738,  fornyet 
i^/g  1838  og  ofte  udvidet  og  forandret  ved  jkgl.  Resolutioner,  sidst  af  ^^/^  1888.  Den 
nuv.  Ordning  er  følgende :  I  Stiftet  skal  paa  en  og  samme  Tid  kun  være  en  Abbedisse 
eller  en  Dekanesse,  saaledes  at  aldrig  begge  Pladser  paa  een  Gang  besættes.  Abbed- 
issen skal  være  en  Prinsesse  af  det  kgl.  eller  et  med  dette  beslægtet  Hus,  Dekan- 
essen Enke  efter  en  Mand  i  1.  Rangklasse.  De  aarl,  reglementerede  Pengeoppebørseler 
ere  for  Abbedissen  7000,  for  Dekanessen  5000  Kr.  For  35  virkelige  Stiftsdamer, 
hvoraf  3  i  Hofpladser,  er  den  aarl.  Pengehæving  2400  Kr.,  for  saa  vidt  de  ikke 
opholde  sig  paa  Stiftet,  ellers  henholdsvis  2600  og  3000  Kr.  i  Forhold  til  Opholdets 
Varighed  (efter  Slottets  Brand  1893  er  der  tillagt  de  daværende  Stiftsdamer  med  Bopæl 
paa  Slottet  2000  Kr.  i  Erstatning  for  Bolig,  Brændsel  m.  m.).  70  overordentlige 
Stiftsdamer,  deraf  3  i  Hofpladser,  faa  aarl.  en  Pengehæving  af  1200  og,  for  saa 
vidt  de  have  Ophold  paa  Stiftet  i  6  Maaneder  af  et  Aar  eller  derover,  endvidere  et 
Tillæg  af  600  Kr.  aarl.  For  160  indskrevne  Frøkener  i  1.  Afdeling  samt  for  de  tre 
ældste  til  Hofpladser  indskrevne  Frøkener  er  den  aarl.  Pengehæving  600  Kr.,  medens 
de  øvrige  indskrevne  Frøkener  i  2.  Afdeling  faa  godtgjort  Renterne  af  Indskrivnings- 
summen,  der  er  4000  Kr.  Til  Indskrivning  i  Stiftet  fordres  dansk  Adel,  ugift  Stand 
og  evangelisk  Trosbekendelse.  —  40  Enker  og  Døtre  efter  Mænd  i  de  to  første 
Rangklasser  nyde  hver  1000  Kr.  aarl.,  og  der  er  16  Pensioner  paa  1000  Kr.  aarl. 
for  Enker,  der  før  deres  Giftermaal  have  været  indskrevne  i  Stiftet.  Naar  der  ved 
Vakance  i  sidstnævnte  16  Pladser  er  opsamlet  2000  Kr.,  kunne  de  anvendes  til  et 
Brudeudstyrslegat  til  en  af  de  i  Stiftet  indskrevne  Frøkener,  der  ved  at  indgaa 
Ægteskab  udtræder  af  Stiftet,  forinden  hun  har  opnaaet  Hæving.  Fremdeles  er  der 
40  Pensionspladser  paa  600  Kr.  aarl.  for  ugifte  Døtre  efter  Mænd,  der  have  beklædt 
Embeder  eller  have  haft  Rang  i  de  2  første  Rangklasser,  og  32  Pensionspladser  paa 
600  Kr.  for  Enker  og  32  paa  400  Kr.  aarl.  for  ugifte  Døtre  efter  militære  Embeds- 
mænd, ligeledes  32  Pensionspladser  paa  600  Kr.  for  Enker  og  32  paa  400  Kr.  aarl. 
for  ugifte  Døtre  efter  gejstlige  Embedsmænd,  endelig  32  Pensionspladser  paa  600  Kr. 
for  Enker  og  32  paa  400  Kr.  aarl.  for  ugifte  Døtre  efter  civile  Embedsmænd,  deribl. 
Enker  og  Døtre  efter  Mænd,  som  have  været  i  Stiftets  (indtil  videre  blive  kun  de 
ved  Fund.  ^^/^  1838  hjemlede  Pensionspladser  genbesatte  ved  indtrædende  Vakance).  — 
Hofstiftsdamerne,  saavel  de  virkelige  som  de  overordentlige,  have  Rang  i  2.  Klasse 
Nr.  4;  de  øvrige,  baade  virkelige  og  overordentlige  Stiftsdamer,  ligesom  de  ugifte 
Døtre  af  Embedsmænd  i  de  to  første  Rangklasser,  hvem  Oppebørsel  af  Stiftet  er 
tillagt,  have  Rang  i  2.  Klasse  Nr.  5. 

Vallø  Stift  ejer  489  Td.  Hrtk.  Ager  og  Eng,  hvoraf  23O1/2  drives  under  Hoved- 
gaardene  Vallø,  Grubberholm,  Billesborg,  Gunderup,  Gammel-Lellingegaard  og  Ny- 
Lellingegaard  med  tilsammen  2043  Td.  Ld.  Af  Bøndergodset  er  bortsolgt  til  Arve- 
fæste 1400  Td.  Hrtk,  hvoraf  aarl.  svares  omtr.  6000  Td.  Byg.  Endvidere  525  Td.  Tiende- 
hrtk.  samt  17  Kirketiender  og  6  Kongetiender,  omfattende  4736  Td.  tiendeydende  Hrtk., 
samt  Valløby,  Taarnby,  Himlingøje,  Haarlev,  Enderslev,  Vraaby,  Herfølge,  Sædder, 
Lidemark,  Lellinge,  Højelse,  Ejby,  Havdrup,  Solrød,  Jersie,  Kirke-Skjensved  og  Olse- 
magle  Kirker.  Stiftets  Skove  have  et  Areal  af  5160  Td.  Ld.  med  2941/2  Td.  Skov- 
skyldshrtk.  —  Stiftets  Kapitalformue  udgjorde  ^%  1896  8,376,408  Kr.,  hvoraf  for 
Tiden  819,553  Kr.  ikke  ere  rentebærende.  I  Kapitalformuen  er  indbefattet  Indskriv- 
ningskapitaler,  for  Tiden  792,000  Kr.,  der  forrentes  med  4  pCt.  —  Hendes  Majestæt 
Dronningen  er  Stiftets  Protektrice.  Den  egentlige  og  nærmere  Bestyrelse  af  Stiftet 
er  overdraget  en  Kurator,  f.  T.  Kmhr.  Greve  C.  Moltke  til  Lystrup.  Ved  Stiftet  er 
ansat  bl.  a.  en  Stiftsforvalter,  der  tillige  er  Stiftsskriver,  en  Overførster,  en  Stiftslæge 
samt  en  Informator  og  Kantor. 


840 


Præstø  Amt. 


Valløs  ældste  Bygning,  som  vistnok  altid  har  ligget  paa  samme  Plads  som  den 
nuv.,  har  oprindelig  været  omgiven  af  dobbelte  Grave :  den  indre,  som  er  helt  be- 
varet, og  den  ydre,  der  kan  forfølges  ved  en  Række  Damme.  Hovedbygningen, 
der  brændte  1893,  var  en  firfløjet  Bygning  eller  rettere  sagt  to  trefløjede  Bygninger, 
nemlig  en  vestl.,  ældre,  i  Renæssancestil  og  en  østl.,  yngre,  i  Rococcostil,  hvilke 
tilsammen  omsluttede  en  53  Al.  lang  og  45  Al,  bred  Slotsgaard.  Hele  Bygnings- 
komplekset var  mange  forskellige  Tiders  Værk.  Da  Gaarden  blev  delt  mellem  Mette 
og  Birgitte  Rosenkrantz  (se  S.  838),  opførte  den  første  paa  sin  (den  vestl.)  Del  den 
sydl.  Fløj,  en  3  Stokværk  høj  Bygning  med  to,  6  Stokværk  høje  Taarne,  hvorat 
det  vestl.  var  rundt  og  H^/g  Al.  i  Gennemsnit,  det  ostl.  firkantet  og  omtr.  16  Al.  i 
Firkant,  hvert  omtr.  50  Al.  højt  til  Murkronen  og  85  Al.  med  Spir  og  Fløj.  Over 
den  med  Sandstensprydelser,  Søjler  m.  m.  forsynede  Indkørselsport  imellem  Taarnene 
staar  udvendig  Rosenkrantzernes  Vaaben  mellem  Rosensparrernes  og  Oxernes  samt 


Vallø  Slot  før  Branden  1893. 


Aarstallet  1581;  ind  til  Gaarden  er  der  indmuret  en  Stentavle  med  en  lang  Indskrift, 
hvori  det  bl.  a.  hedder:  „Udi  Nafn  Gvd  Faders  Søns  oc  tend  Hellig  Aandt  haffver 
ieg  Mette  Rosenkrandtz  til  Walløe  salig  Her  Olvf  Rosenkrandtzis  Daatir  til  Waløe 
Anno  15  .  .  begøndt  att  bøge  tette  store  Hvss  med  thisse  tow  store  Torne  her  paa 
Walløe  oc  haffvir  ieg  aff  Gvdts  Nåde  Gvd  were  therfor  loffvit  y  Evighed  fangitt 
thed  wnder  Sper  och  Tag  1586".  Tillige  opførte  hun  et  Galleri  med  Vindeltrappe 
paa  Skillerummet  mellem  Vester-  og  Øster- Valløs  Borggaarde,  hvilket  dog  først  fuld- 
endtes af  Sønnen  Oluf  Rosensparre.  Det  maa  dog  bemærkes,  at  man  ved  Restau- 
reringsarbejderne efter  Branden  har  fundet,  at  Fløjens  enkelte  Stokværk  ere  opførte 
paa  forskellige  Tider,  ligesom  Taarnene  ere  opførte  i  to  Hold,  saaledes  at  deres  øverste 
Del  stammer  fra  en  senere  Tid,  og  hele  det  firkantede  Taarns  Sydside  synes  senere 
helt  at  være  ombygget.  Den  vestl.  Fløj,  i  to  Stokværk,  med  de  saakaldte  kgl. 
Værelser,  er  vist  opført  efter  Midten  af  1 7.  Aarh.  af  Skeelerne,  under  hvem  vel  ogsaa 
Skillemuren  mellem  de  to  Gaarde  er  forsvunden.    Under  de  sidste  Aars  Restauration 


Bjeverskov  Herred.  —  Valløby  Sogn. 


841 


har  man  fundet,  at  der  tidligere  midt  i  Fløjen  har  staaet  et  gammelt  Hus,  og  i  et 
Skillerum  fandtes  Nordfløjens  Vestgavl,  der  har  været  kamtakket  og  har  haft  Blin- 
dinger.  I  Beg.  af  18.  Aarh,,  da  Vallø  var  kommet  i  Fred.  IV's  Besiddelse,  opførtes 
den  to  Stokværk  høje  Nordfløj  med  Kirken  (indviet  1723)  i  nederste  Stokværk 
(Altertavlen  var  malet  af  Benoit  Coffre  og  sign.  1719)  og  den  30  Al.  lange  Riddersal 
i  2.  Stokværk,  i  hvilken  Sal  der,  ligesom  i  de  kgl.  Værelser  i  Vestfløjen,  fandtes  en 
Del  Malerier,  især  Portrætter,  af  hvilke  flere  gik  tabt  ved  Branden.  Nogle  af  disse 
Byggearbejder  ved  Nordfløjen  ere  foretagne  1724  under  Ledelse  af  Bygmester  J.  C. 
Krieger.  Ogsaa  Nordfløjen  har  imidlertid  vist  sig  at  være  bygget  over  et  gammelt 
Hus.  Endelig  lod  Sophie  Magdalene  den  øs  ti.  Fløj,  den  saakaldte  „Stiftsbygning" 
eller  den  „hvide  Fløj"  opføre  under  Ledelse  af  Bygmester  L.  Thura.  Den  er  af  gule 
Mursten  og  var  oprindelig  i  eet  Stokværk  med  en  Midtpavillon  og  to  Pavilloner  ved 
Enderne  —  i  Frontonen  over  Midtpavillonen  er  anbragt  en  Marmorbuste  af  Sophie 
Magdalene  og  Aarstallet  1733  — ,  men  noget  senere  tilføjedes  der  endnu  et  Stok- 
værk,  meget   smukt  og  behændigt  sammenføjet  med  det,   som  tidligere  stod.    Denne 


Den  østlige,  hvide  Fløj  paa  Vallø  før  Branden   1893. 


Fløj  var  vel  ikke  i  Samklang  med  den  øvrige  Bygning,  men  det  var  en  smuk,  hel- 
støbt Bygning  og  et  fortrinligt  Eksempel  paa  18.  Aarh. 's  Arkitektur,  som  fortjener 
at  bevares. 

Det  var  dette  nys  beskrevne  Bygningskompleks,  som  tillige  med  den  mod  0. 
beliggende  Ladegaard  ødelagdes  ved  en  Brand  Natten  19. — 20.  Marts  1893.  Det  er 
nu  atter  under  Opførelse  under  Ledelse  af  Arkitekt,  Prof.  Hans  J.  Holm,  til  Dels 
med  Bevarelse  af  Ydermurene,  som  i  Renæssancebygningen  ere  opførte  af  røde  Munke- 
sten, dog  med  Indblanding  af  mindre,  ogsaa  gule  Sten*).  Syd-,  Vest-,  og  Nordfløjen 
ere  nu  restaurerede  i  det  Ydre  og  bragte  under  Tag,  ligeledes  det  firkantede  Taarn 
med  Spir;  ogsaa  det  runde  Taarn,  der  bliver  noget  lavere  end  det  andet,  skal  være 
færdigt  inden  Udgangen  af  1897;  det  Indre  staar  derimod  endnu  ufærdigt,  og  den 
østl.  Fløj,    der   i   det  Ydre  ind   mod  Gaarden   staar  temmelig   godt   bevaret,   er  helt 


*)  Alle  Murene  vare  blevne  overkalkede  i  18.  Aarh.  Ved  en  af  Stiftsbygmester,  Kammeraad  Zeltner 
foretagen  Restauration  1863—66  blev  Overkalkningen  fjernet,  og  Murene  skulde  staa  helt  i 
redt,  hvorfor  de  gule  Pletter  maatte  males  og  fuges  som  Murværk.  Nu  ere  alle  de  gule  Mur- 
sten udtagne  og  erstattede  med  rede. 


842  Præstø  Amt. 

urørt.  Det  er  opgivet  at  opføre  Kirken  paa  dens  gamle  Plads ;  den  vil  mulig  blive 
indrettet  i  den  gule  Fløj.  Ogsaa  Riddersalen  og  de  kgl.  Værelser  falde  bort.  For 
Tiden  er  der  i  Slottet  anlagt  en  meget  stor  Lejlighed  til  Dekanessen  og  8  Lejligheder 
for  Stiftsdamer;  desuden  en  Havestue,  Værelse  til  Kurator,  Portnerlejlighed,  Værelse 
for  Brandvagt  m.  m.  I  Gaarden  er  der  til  Sikring  i  Ildebrandstilfælde  opført  to 
Trappetaarne  (et  rundt  og  et  ottekantet),  hvis  Spir  omtr.  naa  Taghøjden. 

Over  den  indre  Slotsgrav  fører  til  Porten  i  den  sydl.  Fløj  en  40  Al.  lang  Bro, 
der  hviler  paa  5  Hvælvinger,  og  som  ved  Rækværket  bærer  6  Stenløver  med  adelige 
Vaabenskjolde. 

N.  og  V.  for  Slottet  ligger  den  omtr.  30  Td.  Ld.  store  Have,  der  tidligere  for  en 
Del  har  været  anlagt  i  fransk  Stil  med  store  Alleer,  og  til  den  slutter  sig  mod  N.  en 
Dyrehave.  I  Haven  findes  der  bl.  a.  paa  Lindehøjen  et  1877  rejst  Mindesmærke 
for  Stiftets  Kurator  Fr.  G.  J.  Lensgreve  Moltke-Bregentved,  f  1875  (Granitsøjle  med  Por- 
trætbuste i  Bronce),  og  flere  sjældne  Træer,  deribl.  en  40  F.  høj  Pseudotsuga  Dou- 
glasii,  en  35  F.  høj  Picea  orientalis,  en  28  F.  høj  Himalaya-Ceder  (Cedrus  Deodara), 
en  26  F.  høj  Chamæcyparis  Lawsoniana,  et  40  F.  højt  hvidt  Morbærtræ  (der  siges 
at  være  plantet  af  Peder  Oxe),  en  36  F.  høj  Hængeask,  et  40  F.  højt  Pyrus  com- 
munis  (dyrket  Pæretræ)  og  et  20  F.  højt  Malus  spectabilis  (kinesisk  Æbletræ).  I 
Dyrehaven  findes  flere  prægtige  Bøgetræer,  hvoraf  to  ere  henholdsvis  18  F.  og 
5  T.  og  20  F.  og  5  T.  i  Stammens  Omfang. 

Fra  den  saakaldte  ^^  Møllebakke^'-  ved  Valløby  hidrører  et  særdeles  righoldigt  Grav- 
fund fra  den  ældre  Jærnalder ;  i  en  stensat  Kiste  med  ubrændt  Lig  optoges,  foruden 
en  Del  Smykkesager  af  nord.  Arbejde  af  Guld  og  Sølv,  to  Sølvbægere  og  Sæt  af 
romerske  Mad-  og  Drikkekar:  Fad,  Spande,  Øsekar  og  Sier  af  Bronce,  en  „samisk" 
Lerskaal,  samt  Brudstykker  af  to  Glasbægre  m.  m.  (se  C.  Engelhardt,  Aarb.  f.  n. 
Oldk.   1873,  S.  285  fl.). 

Litt.:  A.  Petersen,  Vallø  og  Omegn,  Kbh.  1877.  —  G.  L.  Wad,  Mindeskr.  i  Anl. 
af  1 50-Aarsdagen  for  Oprettelsen  af  det  adl.  Stift  Vallø,  Kbh.   1888. 

{Store-)  Taarnby  Sogn,  det  mindste  i  Herredet,  Anneks  til  Valløby, 
omgives  af  dette,  Himlingøje  og  Haarlev  Sogne  samt  Stevns  Herred  (Strøby 
S.),  fra  hvilket  det  adskilles  ved  Tryggevælde  Aa.  Kirken,  midt  i  Sognet, 
ligger  omtr.  1^/^  Mil  S.  0.  for  Kjøge.  De  noget  højtliggende  og  jævne  Jorder 
(Ranesbanke,  134  F. ,  42  M. ,  trigon.  Station)  ere  som  i  Hovedsognet. 
Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Kjøge  over  Fakse  til  Præstø. 

Fladeindholdet  var  ^^\^  1888:  1113  Td.  Ld.,  hvoraf  519  besaaede  (deraf  med 
Hvede  30,  Rug  80,  Byg  202,  Havre  107,  Ærter  og  Vikker  44,  Blandsæd  til  Modenh. 
26,  til  Grøntf.  16,  Kartofler  4,  andre  Rodfr.  10),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
103,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  436,  Have  22,  Moser  og  Kær  24,  Byggegr.  5,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  4  Td.  Kreatur  hold  1893:  113  Heste,  402  Stkr.  Flornkv.  (deraf 
272  Køer),  215  Faar,  387  Svin  og  8  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  Vi  1895:  127  Td.  Der  var  18  Arvefæstegaarde  med  100,9,  2 
Fæstegd.  med  13,2,  og  55  Huse  med  12,3  ^d.  Hrtk.  (omtr.  1/2  i  Fæste  og  Leje). 
Befolkningen,  1/2  1890:  386  (1801:  242,  1840:  322,  1860:  384,  1880:  410),  boede 
i  73  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhv.  saaledes:  12  levede  af  immat.  Virk- 
somh.,  240  af  Jordbrug,  5  af  Gartneri,  60  af  Industri,  16  af  Handel,  17  af  andre 
Erhverv,  10  af  deres  Midler,  og  26  vare  under  Fattigv.  (22  i  offtl.  Anst.). 

I  Sognet  Byen  Store-Taarnby  (Thornbymaglæ),  ved  Faksevejen,  med 
Kirke,  Skole  og  Andelsmejeri  (Elbæk).    Stolpehuse. 

Taarnby  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  86.  Lægd.  Kirken  tilhører  Vallø 
Stift. 

Taarnby  Kirke,  der  er  hvidtet,  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  V., 
Vaabenhus  mod  S.  og  Sakristi  mod  N.  Den  vestl.  Del  af  Skibet,  der  er  ældst,  er 
opført  i  den  tidligere  Middelalder  af  Kridtsten ;  to  rundbuede  Vinduer  ses.  I  den 
senere  Middelalder  er  Skibet  forlænget  mod  0.,  ligeledes  af  Kridtsten  med  Gavl  af 
røde  Mursten,  Kirken  er  bleven  overhvælvet,  og  Taarnet  (med  overhvælvet  Rum)  og 


Bjeverskov  Herred.  —  Valløby,  Taarnby  og  Haarlev  Sogne.  843 

Vaabenhuset  (med  fladt  Loft)  ere  tilføjede,  begge  af  røde  Mursten;  Sakristiet,  af 
Kridtsten  og  Mursten  i  Bælter,  er  vist  den  sidst  opførte  Bygning.  Der  er  ingen 
Korbue;  til  Taarnet  fører  en  Spidsbue.  Altertavlen  er  fra  Renæssancetiden,  i  nyere 
Tid  egemalet  og  forgyldt;  Prædikestol,  Pulpitur  og  Stolestader  ere  fra  ny  Tid;  Granit- 
døbefont. 

I  en  Mose  mellem  Store  og  Lille  Taarnby  gjordes  1837  et  Fund  af  omtr.  2250 
Sølvmønter  og  nogle  Sølvsmykker  fra  Svend  Estridsens  Tid,  tilsammen  omtr.  200 
Lod. 

Haarlev  Sogn  omgives  af  Store  Taarnby  S. ,  Annekset  Himlingøje, 
Enderslev  og  Vraaby  Sogne  samt  Fakse  Herred  (Karise  S.)  og  Stevns 
Herred  (Hellested,  Varpelev  og  Strøby  S.),  fra  hvilke  det  adskilles  ved 
Tryggevælde  Aa.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  l^/^Mil  S.  S.  0.  for 
Kjøge  og  1^4  Mil  N.  V.  for  Storehedinge.  De  overvejende  jævne,  langs  Aaen 
noget  lavtliggende  Jorder  ere  gode,  ler-  og  sandmuldede.  Gennem  Sognet 
gaa  Landevejen  til  Præstø  og  den  østsjæll.  Jærnbane,  der  her  ved  Haarlev 
deler  sig  i  Banerne  til  Rødvig  og  Fakse. 

Fladeindholdet  var  i%  1888:  2786  Td.  Ld.,  hvoraf  1499  besaaede  (deraf  med 
Hvede  119,  Rug  219,  Byg  446,  Havre  337,  Ærter  og  Vikker  103,  Blandsæd  til  Modenh. 
116,  til  Grøntf.  83,  Kartofler  11,  andre  Rodfr.  64),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
342,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  840,  Have  51,  Moser  og  Kær  5,  Byggegr.  31,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  17  Td.  Kreaturhold  1893:  252  Heste,  989  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
638  Køer),  408  Faar,  1004  Svin  og  33  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  ^/^  1895:  328,^  Td.  Der  var  1  Selvejergaard  med  14,  36  Arvefæstegd. 
med  239,6,  10  Fæstegd.  med  41, 7,  98  Huse  med  32,8  Td.  Hrtk.  og  14  jordløse  Huse 
(omtr.  2/3  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  1/2  1890:  938  (1801:  508,  1840:  692, 
1860:  779,  1880:  918),  boede  i  161  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhv.  saaledes: 
117  levede  af  immat.  Virksomh.,  516  af  Jordbr.,  210  af  Industri,  29  af  Handel,  45  af 
andre  Erhv.,  15  af  deres  Midler,  og  6  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Haarlev  (gml.  Form  Hornlewæ,  Hornleffwæ,  Horlef), 
ved  Vejen  til  Præstø,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Forsamlingshus  (opf. 
1886),  Andelsmejeri,  Mølle,  Markedsplads  (Marked  3.  Torsdag  i  Marts  og 
Okt.)  samt  Jærnbanestation  og  Telegrafstation;  Lille-Linde^  ved  Aaen,  med 
Bryggeri;  Lystrup  \  Lille  Taarnby  med  Mølle;  Ammerup  (Ammæthorp). 
Saml.  af  Gaarde  og  Huse:  Haarlev  Oredrev  med  Skole.  —  I  Lille-Linde 
■er  der  en  Gaard  paa   13^2  Td.  Hrtk.,    117  Td.  Ld.,  alt  Ager. 

Haarlev  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Vallø  Birks  Jurisdiktion  (Kjøge),  Præstø  sjæll.  Amtstue-  (Kontor  i  Fakse)  og 
Tryggevælde  Lægedistrikt  (Storehedinge) ,  3 .  Landstingskreds  og  Præstø 
Amts  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  126.  Lægd.  Kirken  tilhører 
Vallø  Stift. 

Haarlev  Kirke  er  en  ret  anselig  Bygning  (overkalket),  der  bestaar  af  Skib  og 
Kor  med  Korrunding,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus  mod  S.  og  Sakristi  mod  N.  Den 
ældste  Del  er  fra  den  tidligere  Middelalder  og  opført  i  Rundbuestil  af  Kridtstens- 
kvadre  med  Udfyldning  af  Kamp,  Flint  og  Kalk;  Soklen  er  i  Skibet  af  Kamp,  i  Kor- 
rundingen af  Kridtsten;  over  Skibets  to  Døre  har  der  siddet  et  firbladet  Vindue, 
omgivet  af  Søjler  og  Bue.  Skibets  Vestende  har  vist  oprindelig  baaret  et  Taarn 
(der  ses  endnu  Spor  i  Murværket) ;  men  i  den  senere  Middelalder  er  det  blevet  ned- 
revet og  erstattet  med  et  nyt  (udv.  med  Bælter  af  Kridtsten  og  røde  Mursten,  indv. 
væsentlig  af  Kridtsten),  ligesom  Vaabenhus  og  Sakristi  ere  opførte,  og  Skibet  har 
faaet  flad  (pudset)  Tøndehvælving,  hvorimod  den  oprindelige,  rundbuede  Kr3''dshvæl- 
ving  findes  i  Koret.  Taarnrummet,  der  er  forbundet  med  Skibet  ved  en  Spidsbue, 
■og  Sakristiet  ere  overhvælvede.  Vaabenhuset  har  fladt  Loft.  Altertavlen  har  et 
Maleri:  Hyrdernes  Tilbedelse  (en  Kopi);  udskaaren  Prædikestol  i  Renæssancestil,  ny 
Døbefont  af  Sandsten.  De  øverste  Stolestader  bære  Chr.  IV's  Navnetræk  og  2  Vaabener 
(vist  Sigv.  Urnes  og  Hustrus).    I  Koret  og  dets  Hvælving  er  der  fundet  Kalkmalerier, 


844  Præstø  Amt. 

der  atter  ere  overhvidtede.  Paa  Kirkegaarden  ligger  en  Ligsten  fra  Middelalderen 
uden  Indskrift;  op  til  Vaabenhusets  Væg  staar  en  Ligsten  over  Mogens  Lauridsen, 
Sognepræst  her  og  Provst  i  Bjeverskov  Hrd.,  f  ^/g  1593.  Paa  Kirkemuren  staar  en 
af  Sognepræst  Leganger  (f  1784)  indridset  Runeindskrift  over  hans  Datter  (se  Hofm. 
Fund.  VIII  S.  339). 

Paa  en  Banke  tæt  ved  Haarlev,  hvor  der  er  opbrudt  mange  tilhugne  Kridtsten, 
skal  efter  et  stedligt,  dog  næppe  sandsynligt  Sagn  det  gamle  Tryggevælde  have 
ligget.  I  alt  Fald  har  der  været  en  større  Gaard  i  Haarlev,  hvor  der  1418  boede 
to  Brødre  Niels  og  Peder  Jensen,  som  førte  en  Buk  i  Vaabenet. 

I  Sognet  har  der  været  flere  Gravhøje;  af  de  tilbagestaaende  er  den  paa  Kirke- 
gaarden hggende  „Kongshøj"  („Kong  Hother  er  begraven  her")  og  „Bavnehøj"  paa 
Haarlev  Mark  de  anseligste.  If.  en  Tradition  skal  den  saakaldte  Tryggevælde  Rune- 
sten („Ragnhild,  Ulvs  Søster,  satte  denne  Sten  og  denne  Stensætning  og  gjorde 
denne  Høj  efter  Gunulv,  sin  Ægtemand,  den  veltalende  Mand,  Nærves  Søn.  Faa  fødes 
nu  bedre  end  han.  Forbandet  vorde  den,  der  vælter  denne  Sten  eller  drager  den  herfra") 
oprindelig  have  staaet  paa  „Kishøj"  ved  Lille  Taarnby,  inden  den  1566  flyttedes  tii 
Tryggevælde  Borggaard,  hvorfra  den  senere  førtes  til  Vallø  og  derpaa  1810  til  Kbh. 
(indtil  1867  paa  Trinitatis  Kirkegaard,  nu  i  Nationalmuseet).  I  Beg.  af  19.  Aarh.  fore- 
toges der  en  Undersøgelse  af  Højen,  men  uden  Resultat.  Overhovedet  synes  det,  som 
om  Stenen  slet  ikke  har  staaet  her,  men  tæt  0.  S.  O.  for  Lille  Linde  paa  en  aflang 
Høj,  paa  hvis  øverste  Højning  ses  en  flad  Fordybning  som  efter  en  borttaget  Sten. 
Heller  ikke  her  har  dog  en  Undersøgelse  givet  noget  Resultat,  idet  nogen  med  Stenen 
samtidig  Grav  ikke  blev  funden. 

Himlingøje  Sogn,  Anneks  til  Haarlev,  omgives  af  dette.  Enderslev, 
Herfølge,  Valløby  og  Taarnby  Sogne.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr. 
1^/4  Mil  S.  for  Kjøge.  De  noget  højtliggende  og  overvejende  jævne  Jorder 
ere  gode,  ler-  og  sandblandede.    Gennem  Sognet  gaar  den  østsjæll.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  var  '^%  1888:  1195  Td.  Ld.,  hvoraf  605  besaaede  (deraf  med 
Hvede  58,  Rug  78,  Byg  195,  Havre  173,  Ærter  og  Vikker  47,  Blandsæd  til  Modenh. 
12,  til  Grøntf.  31,  Kartofler  5,  andre  Rodfr.  6,),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  174, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  373,  Have  18,  Moser  og  Kær  12,  Byggegr.  9,  Veje,  Vand- 
areal m.  m.  4  Td.  Kreaturhold  1893:  108  Heste,  376  Stkr.  Hornkv.  (deraf  264 
Køer),  170  Faar,  365  Svin  og  7  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  Vi  1895:  126,,  Td.  Der  var  20  Arvefæstegaarde  med  104,^,  1 
Fæstegd.  med  12,5,  48  Huse  med  9,^  Td.  Hrtk.  og  3  jordløse  Huse  (omtr.  ^2  i 
Fæste).  Befolkningen,  V2  1890:  392  (1801:  230,  1840:  355,  1860:  331,  1880: 
437),  boede  i  77  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  16  levede  af 
immat.  Virksomh.,  162  af  Jordbrug,  63  af  Industri,  18  af  Handel,  126  af  andre 
Erhv.  (alle  Arbejdsmænd),  4  af  deres  Midler,  og  3  var  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Himlingøje  (gml.  Form  Hymlingøwæ,  Himlingøffue, 
Himlingehøj)  med  Kirke,  Skole  og  Mølle.  I  Nærheden  Grubberholm  Jærn- 
bane-Holdeplads.  —  Gaarden  Grubberholm^  under  Vallø  Stift,  har  12^/2  Td. 
Hrtk.,    120  Td.  Ld. 

Himlingøje  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører 
i  administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  85.  Lægd.  Kirken  tilhører  Vallø 
Stift. 

Himlingøje  Kirke,  paa  en  Banke  med  vid  Udsigt,  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i 
eet,  Taarn  mod  V.  og  to  Korsarme.  Den  fortjener  særlig  Opmærksomhed,  da  den 
oprindelig  er  opført  som  en  Rundkirke  af  Kridtsten,  omtr.  1 1  ^/g  Al.  i  Gennemsnit.  I 
tidlig  gotisk  Tid  er  da  Taarnet  (ligeledes  af  Kridtsten,  dog  med  nogen  Anvendelse 
af  røde  Mursten)  tilføjet  og  Kirken  udvidet  mod  O.,  saaledes  at  Skibet  fik  den  aflange 
Form.  Et  Stykke  af  den  oprindelige  Kirkes  Ydermur  staar  endnu,  med  Rest  af  et  Vindue 
og  en  Rundbuegesims  i  Taarnets  Ostmur.  Kirken  har  fladt  dekoreret  Bjælkeloft,  men 
Koret  og  Taarnrummet  have  Krydshvælvinger.  Korbuen  er  spids,  til  Taarnet  fører 
en  rundbuet  Døraabning.  De  to  Korsarme  ere  opførte  1872  af  gule  Sten,  det  øvrige 
af  Kirken  er  overhvidtet.    Altertavlen  har  en  smuk  Ramme  i  Renæssancestil  fra  1600 


Bjeverskov  Herred.   —  Haarlev,  Himlingøje  og  Enderslev  Sogne.  845 

og  et  af  F.  L.  Storch  1866  malet  Billede:  Maria,  Maria  Magdalene  og  Johannes  ved 
Korsets  Fod;  udskaaren  Prædikestol  i  Renæssancestil.    Døbefonten  af  Marmor  er  ny. 

Grubberholm  skal  have  været  en  Herregaard,  der  nedbrødes  i  2.  Halvdel  af  14. 
Aarh.,  da  Eskild  Falk  til  Vallø  købte  dens  Grund  af  Peder  Pedersen  Grubbe. 

I  en  Grusbanke  ved  Himlingøje  er  der  til  forskellige  Tider  gjort  store  og  værdi- 
fulde Fund  fra  den  ældre  Jærnalder  (3—4  Aarh.  e.  Chr.).  I  Beg.  af  19.  Aarh.  frem- 
droges her  Sæt  af  Mad-  og  Drikkekar,  hovedsagelig  af  romersk  Arbejde,  Drikkehorn 
og  Bægere  af  Glas,  Broncespande,  Øsekar  og  Sier;  endvidere  Smykkesager,  som 
Guldringe,  Perler  og  Fibulaer.  I  1878  afdækkedes  en  Grav  med  Drikkehorn,  Træ- 
spand, Fibula  og  Glasperler,  og  1894  undersøgtes  den  ypperste  af  disse  Grave; 
den  indeholdt  det  ubrændte  Lig  af  en  Mand  og  derved  et  Par  Guldringe,  et  romersk 
Glaskar  med  paamalede  Dyrefigurer,  nogle  Broncekar  m.  m.  (Aarb.  f.  n.  Oldk.  1897, 
S.  214  fl.).  I  Nærheden  af  dette  Sted  er  der  truffet  flere,  men  tarveligt  udstyrede 
Grave  fra  en  lidt  senere  Tid.  Mærkelige  Fund  fra  Aarh.  lige  e.  Chr.  F.  ere  endvidere 
gjorte  i  „Baghøje"  ved  Himlingøje. 

Enderslev  Sogn  omgives  af  Annekset  Vraaby,  Sædder,  Herfølge,  Him- 
lingøje og  Haarlev  Sogne.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  henved  l^/g 
Mil  S.  for  Kjøge.  De  noget  højtliggende  og  jævne  Jorder  ere  frugtbare.  En 
Del  Skove  (Almisvænge,  o :  Almindsvænge,  en  Del  af  Gunderup  Kohave  og 
Vallø  Storskov). 

Fladeindholdet  var  %  1888:  2239  Td.  Ld.,  hvoraf  1029  besaaede  (deraf  med 
Hvede  67,  Rug  184,  Byg  319,  Havre  220,  Ærter  og  Vikker  62,  Blandsæd  til  Modenh. 
55,  til  Grøntf.  82,  Kartofler  17,  andre  Rodfrugter  21),  medens  der  henlaa  til  Afgræs- 
ning 266,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  525,  Have  40,  Skov  279,  Moser  og  Kær  2, 
Byggegr.  17,  Veje,  Vandareal  m.  m.  81.  Kreaturhold  1893:  160  Heste,  693  Stkr. 
Hornkvæg  (deraf  442  Køer),  307  Faar,  556  Svin  og  26  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk,  og  halv.  Skovskyldshartk.  var  ^/^  1895:  195,2  Td.  Der  var  1  Selvejergaard 
med  8,6,  20  Arvefæstegd.  med  119,^,  8  Fæstegd.  med  37,g,  96  Huse  med  28,^  Td. 
Hrtk.  og  8  jordløse  Huse  (over  1/2  i  Fæste).  Befolkningen,  1/2  1890:  643  (1801: 
383,  1840:  554,  1860:  656,  1880:  661),  boede  i  131  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  10  levede  af  immat.  Virksomhed,  425  af  Jordbr.,  91  af 
Industri,  12  af  Handel,  73  af  andre  Erhv.,  22  af  deres  Midler,  og  10  vare  under 
Fattigv. 

I  Sognet  Byerne :  Enderslev  (Endeslev ;  gml.  Form.  Jatnesleff,  Jætneslef, 
Jænætslef,  Jedenzlef,  Jennesløff,  Ænesløff,  Endzlew,  Endisløf)  med  Kirke, 
Præstegd.,  Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1^90)  og  Mø\\q\  Aggerup;  Poulsirup. 
Samling  af  Huse  og  Gaarde :  Enderslev-  Oredrev,  -Holteland,  -Almind,  -Heste- 
have og  -Høstmark. 

Enderslev  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Vallø  Birks  Jurisdiktion  (Kjøge),  Præstø  Amts  sjæll.  Amtstue  (Kontor  i  Fakse) 
og  Tryggevælde  Lægedistrikt  (Storehedinge),  3.  Landstingskreds  og  Præstø 
Amts  2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  84.  Lægd.  Kirken  tilhører 
Vallø  Stift. 

Enderslev  Kirke  er  overhvidtet  og  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod 
V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  ældste,  vestl.  Del  af  Skibet  er  opført  i  den  tidligere 
Middelalder  af  Kridtsten,  iblandet  med  Kamp;  to  tilmurede,  rundbuede  Vinduer  ses. 
Senere  er  det  lave  Taarn  opført,  forneden  af  Kridtsten,  fra  Skibets  Tagskæg  af  røde 
Mursten,  Skibet  er  blevet  forlænget  mod  0.,  af  Kridtsten,  Kamp  og  røde  Mursten,  og 
overhvælvet,  og  Vaabenhuset  (fladt,  pudset  Loft)  er  blevet  tilføjet.  Ind  til  Taarn- 
hvælvingen  fører  en  lav  Spidsbue.  Kirken  har  nu  store,  spidsbuede  Vinduer.  Alter- 
tavlen bestaar  af  et  Maleri  af  Adam  Miiller:  Christus  prædiker  fra  Skibet,  i  en  Renæs- 
sanceramme; Prædikestolen  er  udskaaren  i  Renæssancestil,  Marmordøbefonten  ny. 
Under  den  vestl.  Hvælving  et  nyt  Pulpitur.  Paa  Skibets  Nordvæg  en  Trætavle  over 
Sognepræsterne  Fr.  Chr.  Birch,  f  1729,  og  Laur.  Lend,  f  1753,  opsat  af  begges  Hustru 
Elisabeth  Schrøder  1 753.  Ved  Vaabenhuset  ligger  paa  Kirkegaarden  en  Ligsten  over 
Sognepræst  Frands  Dorph,  f  1801.    I  Skibets  Mur  en  Mindetavle  over  Joh.  Ditl.  Brandt, 


846  Præstø  Amt. 

Præst  i  Roholte  og  senere  i  Snesere,  begr.  her  1824.  Paa  Skibets  Nordside  er  i 
en  Kridtsten  indskaaret  Datoen  for  Englændernes  Besøg  ^Q/^  1807;  i  en  anden  er 
indridset:  „1637  17.  Aug.  døde  Jacob  Nielssøn  som  boede  her  udi  Endisløf  og  ligger 
herudfor  begrafvet". 

Vraaby  Sogn,  Anneks  til  Enderslev,  omgives  af  dette,  Haarlev  og 
Sædder  Sogne  samt  Fakse  Herred  (Karise  og  Tureby  S.),  fra  hvilket  det 
til  Dels  adskilles  ved  Tryggevælde  Aa.  Kirken,  mod  S.  i  Sognet,  ligger 
omtr.  1^/4  Mil  S.  S.  0.  for  Kjøge.  De  jævne  Jorder  ere  gode.  I  Sognet  Skros- 
bjærg  Skov  eller  Tureby  Hestehave  m.  m. 

Fladeindholdet  var  ^^jr,  1888:  1708  Td.  Ld.,  hvoraf  752  besaaede  (deraf  med 
Hvede  76,  Rug  85,  Byg  214,  Havre  153,  Ærter  og  Vikker  33,  Blandsæd  til  Modenh. 
130,  til  Grøntf.  38,  Kartofler  6,  andre  Rodfr.  16),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
193,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  353,  Have  23,  Skov  326,  Byggegr.  15,  Veje,  Vandareal 
m.  m.  46Td.  Kreatur  hold  1893:  121  Heste,  473  Stkr.  Hornkv.  (deraf  318  Køer),  184 
Faar,  387  Svin  og  18  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j 
1895:  140,8  Td.  Der  var  18  Arvefæstegaarde  med  106,  2  Fæstegd.  med  5,^,  51  Huse 
med  17, g  Td.  Hrtk.  og  2  jordløse  Huse  (1/2  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen, 
1/2  1890:  450  (1801:  273,  1840:  283,  1860:  392,  1880:  441),  boede  i  80  Gaarde 
og  Huse  Cg  fordeltes  efter  Erhv.  saaledes:  21  levede  af  immat.  Virksomh.,  30  7  af 
Jordbr,  51  af  Industri,  17  af  Handel,  29  af  andre  Erhverv,  22  af  deres  Midler,  og 
3  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Vraaby  (udtales  Fraaby)  med  Kirke,  Skole,  For- 
samlingshus (opf.  1887),  Andelsmejeri  (Skovkilde)  og  Mølle  med  Bageri; 
Skrosbjærg  med  Skole  og  Fællesmejeri.    Saml.  af  Huse :   Skrosbjærg  0?-edrev. 

Vraaby  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  83.  Lægd.  Kirken  tilhører  Vallø 
Stift. 

Vraaby  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  tresidet  Afslutning,  Taarn  mod  V. 
og  Vaabenhus  mod  N.  Den  ældste,  vestl.  Del  af  Skibet  er  opført  af  Kridtsten  i 
Spidsbuestil;  Taarnet,  der  er  bygget  lidt  senere,  er  af  Bælter  af  Kridtsten  og  røde 
Mursten.  I  den  senere  Middelalder  er  Skibet  blevet  forlænget  mod  0.,  af  Kridtsten 
og  røde  Mursten,  og  har  faaet  den  tresidede  Afslutn.,  ligesom  det  er  blevet  over- 
hvælvet. Vaabenhuset,  der  har  fladt,  nyt  Bjælkeloft  og  rundbuet  Dør  ind  til  Skibet, 
er  i  den  nyeste  Tid  blevet  forhøjet.  Korbuen  er  spids.  Koret  har  en  lav,  sekskappet 
Hvælving,  Taarnrummet  lav  Krydshvælving.  Ved  den  nyeste  Tids  Restauration  har 
man  søgt  at  gennemføre  Rundbuestil.  Altertavlen,  der  i  1890'erne  har  faaet  et  Maleri 
(Hyrdernes  Tilbedelse;  Kopi  efter  italiensk  Maleri),  og  Prædikestolen  ere  gode  Bifled- 
skærerarbejder  fra  Chr.  IV's  Tid;  Marmordøbefonten  er  ny.  Foran  Knæfaldet  en 
Gravsten  fra  1663  over  Birkefoged  i  Tureby  Birk,  Niels  Pedersen. 

Ved  Klemmebrevet  af  1555  bestemtes  det,  at  Vraaby  Kirke  skulde  nedrives  og 
Sognefolket  søge  til  Enderslev  Kirke,  hvortil  Materialerne  fra  Vraaby  Kirke  skulde 
anvendes. 


Stevns  Herred. 

Sogne: 

Storehedinge  Landsogn,  S.  848.  —  Højrups  S.  84^.  —  Magleby^  S.  831.  — 
Holtug,  S.  8SS'  —  Strøby,  S.  8^6.  —  Varpelev,  S.  S 37.  —  Hellested,  S.  8s8,  — 
Smerup,   S.  860.   —    Lyderslev,    S.    860,   —    Frøslev,    S.  862.   —   Lillehedinge,  S. 

86 j.  —  Havnelev,  S.  864. 


erredet,  det  østligste  og  næst- 
mindste i  Præstø  Amt,  er  en 
Halvø,  der  mod  N.,  0.  og 
S.  omgives  af  Kjøge  Bugt, 
Østersøen  og  Fakse  Bugt, 
og  som  mod  V.  begrænses 
af  Bjeverskov  og  Fakse 
Herreder,  fra  hvilke  det  paa 
en  lang  Strækning  adskilles 
ved  Stevns  Aa,  som  efter 
at  have  forenet  sig  med  den 
fra  V.  kommende  Trygge- 
vælde Aa  kaldes  med  dennes  Navn  paa  sit  videre  Løb  mod  N.  ud  til 
Kjøge  Bugt.  Herredets  største  Udstrækning  fra  N.  til  S.  er  omtrent  2^/^, 
fra  V.  til  0.  2  Mil.  Jorderne  ere  gennemgaaende  jævne,  men  højtliggende, 
højest  mod  0.  hen  imod  Klinten,  hvor  de  hæve  sig  til  150  F.,  47  M. 
Selve  Stevns  Klint,  der  strækker  sig  fra  Gjorslev  Bøgeskov  til  Rødvig, 
og  som  bestaar  af  Lag  af  Skrivekridt,  Kalk  og  Flint,  er  noget  lavere 
(højeste  Punkt  er  Højesti,  131  F.,  41  M.,  det  noget  nordligere  fremsprin- 
gende Mandehoved  er  kun  95  F.,  30  M.).  Klinten,  der  falder  stejlt  af, 
afsætter  vel  ingen  fremspringende  Grunde  i  Havet ,  men  Sejladsen  nær 
Kysten  er  dog  usikker  paa  Grund  af  Nedstyrtninger  fra  Klinten.  Herredets 
Jorder  ere  ler-  og  sandmuldede  med  Underlag  af  Ler,  Mergel  og  Kridt. 
Herredet  har  nogle  spredt  liggende  Skove  mod  N.  og  i  Midten,  men  det 
er  ikke  meget  skovrigt  (2078  Td.  Ld.).  Nogle  smaa  Vandløb  søge  til  Stevns- 
og  Tryggevælde  Aa  samt  til  Fakse  Bugt;  med  Undtagelse  af  den  lille 
Møllesø  mod  N.  har  Herredet  ingen  Søer.  Med  Hensyn  til  Frugtbarheden 
er  det  Amtets  bedste  Herred,  idet  der  efter  Matr.  i  Gennemsnit  gik  omtr. 
8  Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.  Ved  Matrikuleringen  var  Herredets  Fladeind- 
hold ansat  til  36,703  Td.  Ld.  (3,68  D  Mil,  202,6  D  Km.).  Ager  og  Engs 
Hartkorn  samt  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  V^  1895  :  4045,2  Td.    Folke- 


848  Præstø  Amt. 

tallet  var  V2  1^90  i  Landdistrikterne:  10,473  (1801:  5731,  1840: 
8336,  1860:  9713,  1880:  10,747).  I  Herredet  ligger  Købstaden  Store- 
hedinge.  I  gejstlig  Henseende  danner  Herredet  eet  Provsti  med  Bjeverskov 
og  Fakse  Herreder.  I  verdslig  Henseende  hører  det  til  Stevns  Herreds  Juris- 
diktion og  til  Amtets  2.  Forligskreds. 

Stevns  Herred  kaldes  i  Vald.  II's  Jordeb.  Stethyumshæreth  og  Stethemsherei; 
først  i  Beg.  af  14.  Aarh.  forekommer  ¥ovmQn  Steffensheret  {O.  Nielsen,  Blandinger 
til  Oplysning  om  dansk  Sprog  osv.  I  S.  341,  afleder  det  af  Stethi  o:  Ambolt,  hvilket 
skal  betegne  den  fremspringende  Klint;  endnu  i  16.  Aarh.  findes  paa  fremmede 
Søkort  „Steden"  brugt  for  Stevns).  Herredet  hørte  fra  1660  til  Tryggevælde  Amt, 
der  1750  forenedes  med  Vordingborg  Amt  (se  S.  764). 

Litt.:  Beskr.  over  Stevns  Hrd.,  forf.  1667  af  Herredets  Præster  i  Anl.  af  Præsi- 
dent Resens  Begæring,  i  Suhms  Saml.  I,  Hefte  2,  S.  118  fl.  —  S.  Abildgaard, 
Beskr.  over  Stevens  Klint  og  dens  naturlige  Mærkværdigheder,  Kbh.  1759.  —  N. 
H.  Weinwich,  Beskr.  over  Stevns-Hrd.,  Kbh.  1798.  —  „Stevns  i  ældre  og  nyere 
Tid",  i  Stevns  Avis  1861,  Særtryk  Storehedinge  1862.  —  Indberetn.  til  National- 
museet om  antikv.  Undersøgelser  i  Stevns  Hrd.,  af  J.  B.  Løffler  og  W.  Mollerup,  1892. 


Storehedinge  Landsogn,  det  største  i  Herredet,  omgives  af  Højrup, 
Lillehedinge,  Frøslev,  Hellested,  Magleby  og  Holtug  Sogne  samt  Østersøen. 
De  højtliggende,  næsten  jævne  og  frugtbare  Jorder  indeholde  Herredets  højeste 
Punkt,  Møllebakke,  150  F.,  47  M.,  med  trigon.  Station,  ligesom  Klintens 
højeste  Dele  (se  S.  847).  Gennem  Sognet,  i  hvilket  Kongeskov  ligger,  gaa 
Landevejen  fra  Kjøge  til  Storehedinge  og  den  østsjæll.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  var  "^^  1888:  4763  Td.  Ld.,  hvoraf  2648  besaaede  (deraf  med 
Hvede  322,  Rug  406,  Byg  749,  Havre  502,  Ærter  og  Vikker  261,  Blandsæd  til  Modenh. 
45,  til  Grøntf.  210,  Kartofler  23,  andre  Rodfr.  128),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
515,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1419,  Have  58,  Moser  og  Kær  16,  Byggegr.  37,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  70  Td.  Kreaturhold  1893:  387  Heste,  1722  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
1129  Køer),  501  Faar,  1439  Svin  og  41  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  i/^  1895:  573,^  Td.  Der  var  47  Selvejergaarde  med  292,2,  51  Arve- 
fæstegd.  med  223,3,  6  Fæstegd.  med  20,^,  137  Huse  med  37,2  Td.  Hrtk.  og  53  jord- 
løse Huse  (1/2  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  1/2  1890:  1568  (1801:  750,  1840: 
1268,  1860:'  1486,  1880:  1624),  boede  i  313  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes :  59  levede  af  immat.  Virksomh.,  868  af  Jordbrug,  14  af  Fiskeri, 
314  af  Industri,  37  af  Handel,  25  af  Skibsfart,  188  af  forsk.  Daglejervirks.,  49  af  deres 
Midler,  og  14  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Bjelkerup  (gml.  Form  Byerkorp,  Byerkrop,  Byerkerp),  ved 
Landevejen,  med  Skole;  Sierslev  (Sigerslev;  gml.  Form  Siggerslævæ,  Sig- 
hærslef)  med  Skole,  Fattiggaard  (opf.  1869,  Plads  for  48  Lemmer),  Mølle, 
Kridtslemmeri  og  Anløbsbro;  Tommestrup,  nær  Klinten;  Renge  med  Skole 
og  Mølle.  —  Saml.  af  Huse :  Barmhjærtighedshuse.  ■ —  S.  0.  for  Tommestrup 
ligger  Stevns  Fyr  med  Statstelefonstation ;  Fyrtaarnet  er  hvidt  og  rundt, 
85  F.  højt,  Flammens  Højde  over  Havet  203  F.,  Synsvidden   5  Mil. 

Hovedgaarden  Eriksirup,  39^/^  Td.  Hrtk.,  230  Td.  Ld.,  alt  Ager,  og 
Avlsgaarden  Seinhus  (Signehus),  18^/3  Td.  Hrtk.,  316^/2  Td.  Ld.,  hvoraf 
4^/2  Skov,  Resten  Ager,  høre  begge  under  Gjorslev  Gods  (se  S.  853).    Andre 


Stevns  Herred.  —  Storehedinge  Landsogn  og  Højrup  Sogn.  849 

Gaarde  paa  over  12  Td.  Hrtk. :  Rengegaard,  19^1  ^  Td.  Hrtk.,  17  5  Td. 
Ld.,  alt  Ager  (til  Ejendommen  hører  en  Arbejderbolig  til  4  Familier;  en 
Del  af  Jorderne  ligge  paa  Storehedinge  Købstads  Markjorder),  og  Kappel- 
kjær (tidligere  „Bryggerigaard")  i  Sierslev,  2OV2  Td.  Hrtk.,  ISOTd.  Ld., 
alt  Ager  (en  Del  af  Jorderne  ligge  paa  Storehedinge  Købstads  Markjorder). 
Storehedinge  Lands.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under 
Stevns  og  Fakse  Herreders  Jurisdiktion  (Storehedinge),  Præstø  Amts  sjæll. 
Amtstue-  (Kontor  i  Fakse)  og  Tryggevælde  Lægedistrikt  (Storehedinge),  3. 
Landstingskreds  og  Præstø  Amts  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.' 
96.    Lægd.    Beboerne  søge  Kirken  i  Storehedinge  Købstad. 

Erikstrup  kaldtes  if.  D.  Atl.  fordum  Kongsgaard.  Aar  1529  gav  Fred.  I  Niels 
Clausen  Livsbrev  paa  den.  Senere  blev  den  købt  af  Erik  Walkendorff,  der  opbyg- 
gede den,  gav  den  Navn  og  skænkede  den  til  sin  uægte  Søn  Christen  Eriksen  (adlet 
26/4  1616),  gift  med  Sophie  Krabbe.  Da  de  ikke  efterlode  sig  Børn,  gik  E.  over  til 
Broderen  Herluf  Eriksen  (se  under  Fuglebjærggaard  S.  734),  i  alt  Fald  ejede  hans 
Søn  Erik  Herlufsen  den.  Efter  hans  Død  blev  Gaarden  1681  for  et  Tilgodehavende 
paa  2940  Rd.  udlagt  til  Provst  Jacob  Jørgensen  Kofod,  Sognepræst  i  Magleby,  V. 
Flakkebj.  Hrd.,  der  1689  solgte  den  for  2000  Rd.  til  Dronning  Cbarlotte  Amalie, 
som  lagde  den  ind  under  Gjorslev  Gods,  med  hvilket  den  siden  har  haft  fælles  Be- 
sidder. 

I  Bjelkerup  boede  vist  den  Tue  „Beyerkorp",  som  nævnes  1376,  og  som  sagtens 
er  Fader  til  Væbneren  Hemming  Tuesen,  der  1366 — 91  skrev  sig  til  B.;  1399  nævnes 
Jep  Ebbesen  (Lunge)  af  B.  og  1395—99  Johannes  Falster  af  B.  Sidstnævntes  Sønne- 
datter Margrethe  Lauridsdatter  solgte  1468  sin  Gaard  i  B.  til  Ridderen  Hans  Pøiske. 

Ture  Clementsen  af  Syersleffuæ  nødvnes  1356  og  Hennichinus  Reysere  af  Syerslef 
1395—99.  Sidstnævnte  havde  købt  sin  Gaard  i  S.  af  Væbneren  Anders  Pedersen 
(Griis)  af  Holme,  der  atter  havde  købt  den  af  Jens  Nielsen  Grubbe. 

Ogsaa  i  Renge  har  ligget  en  fri  Sædegaard.  Aar  1389  nævnes  Ebbe  Nielsen  af 
Redinge,  1477  og  1482  hans  Hustru  Karine  af  R.,  og  1490  Anders  Nielsen  af  R., 
der  førte  en  Hummerklo  i  sit  Vaaben.  Sidstnævntes  Broderbørn  solgte  1505 — 6 
Gaarden  til  Hr.  Eskil  og  Hr.  Mogens  Gøye. 

Paa  Rengegaards  Mark  ligger  en  fredlyst  Gravhøj,  „Fredenshøj". 

Højrup  Sogn,  det  mindste  i  Herredet,  omgives  af  Storehedinge  Lands, 
og  Lillehedinge  Sogn  samt  Østersøen.  Kirken,  mod  0.  yderst  paa  KHnten, 
ligger  omtr.  ^\^  Mil  S.  0.  for  Storehedinge.  De  højtliggende,  jævne  Jorder 
(Maglehøj,    128  F.,  40  M.)  ere  lerede  med  Kridtbund  og  frugtbare. 

Fladeindholdet  var  ^^/^  1888:  766  Td.  Ld.,  hvoraf  399  besaaede  (deraf  med 
Hvede  32,  Rug  80,  Byg  108,  Havre  96,  Ærter  og  Vikker  64,  Blands.  til  Grøntf.  9,  Kartofler 
2,  andre  Rodfr.  8),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  126,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
186,  Have  12,  Skov  2,  Byggegr.  12,  Veje,  Vandareal  m.  m.  29  Td.  Kreaturhold 
1893:  68  Heste,  290  Stkr.  Hornkv.  (deraf  165  Køer),  129  Faar,  181  Svin  og  9 
Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  103,^  Td. 
Der  var  4  Selvejergaarde  med  13,4,  ^  Arvefæstegd.  med  54,g,  8  Fæstegd.  med  20,g, 
43  Huse  med  13,6  Td.  Hrtk.  og  25  jordløse  Huse  (over  1/2  i  Fæste  og  Leje).  Be- 
folkningen, 1/2  1890:  338  (1801:  151,  1840:  263,  1860:  331,  1880:  365),  boede 
i  86  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  10  levede  af  immat. 
Virksomh.,  112  af  Jordbrug,  65  af  Fiskeri,  86  af  Industri,  14  af  Handel,  33  af  Skibs- 
fart, 2  af  andre  Erhverv,  14  af  deres  Midler,  og  2  vare  under  Fattigv.  Fiskeri 
og  Skibsfart  spille  en  væsentlig  Rolle. 

I  Sognet  Byen  Højrup  (Højerup;  gml.  Form  Høghæthorp,  Høgherop),  ved 
Klinten,  med  Kirke,  Præstegd.  og  Skole. 

Højrup  S.,  der    danner  en  egen  Sognekommune,    hører  under  Stevns  og 
Fakse    Herreders   Jurisdiktion    (Storehedinge),    Præstø  Amts    sjæll.  Amtstue- 
(Kontor  i  Fakse)  og  Tryggevælde  Lægedistrikt  (Storehedinge),   3.  Landstings- 
Trap:    Danmark,  3.  Udg.  II.  o4 


850 


Præstø  Amt. 


kreds  og  Præstø  Amts   1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr. '   97.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Ejeren  af  Gjorslev. 

Højrup  Kirke  (om  hvilken  Sagnet  fortæller,  at  den  hver  Julenat  flytter  sig  et 
Hanefjed  ind  for  ikke  at  styrte  ned)  ligger  saa  yderligt  paa  Klinten,  at  der  kun  er 
10  Alen  fra  Korets  Gavl  til  Randen.  Kirkegaardens  østl.  Mur,  som  er  fjernet  omtr. 
et  Par  Al.  fra  Brinken,  ses  tydeligt  at  være  flyttet  indefter.  Ved  Maalinger  i  1892 
viste  det  sig,  at  den  dybeste  Indskæring  i  Klinten  ligger  6  Alen  uden  for  Korvæggen, 
men  2  Alen  inden  for  den  noget  over  1  Al.  tykke  Kirkegaardsmur.  Kirken  bestaar 
af  Skib  og  Kor  med  lige  Afslutning,  Taarn  mod  V.,  Sakristi  mod  N.  og  Vaabenhus 
mod  S.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opført  af  Kridtstenskvadre  (hele  Kirken  er 
gulmalet);  Koret,  der  synes  at  være  den  ældste  Del,  har  paa  Nordsiden  et  lille, 
rundbuet,  nu  tilmuret  Vindue;  Skibet  har  eet  smalt,  spidsbuet  Vindue  (nu  tilmuret) 
paa  hver  Side*).  Ved  Skibets  nordøstl.  og  sydøstl.  Hjørne  findes  to  oprindelige, 
diagonaltstillede  Støttepiller.  Paa  Korets  nordlige  Væg  staar  en  latinsk  Indskrift  (som 
dog  i  sin  nuv.  Skikkelse  hidrører  fra  ny  Tid),  hvori  det  hedder:  „Da  Vald.  IV  regerede. 


Stevns  Klint  med  Højrup  Kirke. 


og  da  han  med  stor  Hæder  havde  ødelagt  Holstenernes  meget  stærke  Hær  og  fanget 
Grev  Nicolaus  i  Fyn,  blev  denne  Kirke  paa  Stevns  Klints  yderste  Rand  af  Hr.  Henr. 
Gertsen,  Biskop  i  Roskilde,  indviet  til  St.  Johannes  Døberen  og  St.  Clemens  Martyr 
i^/g  1358"  (se  Marm.  Dan.  I  S.  198).  Den  her  omtalte  Indvielse  har  dog  vistnok 
fundet  Sted  i  Anledning  af  en  Ombygning  af  Skibet  og  ikke  af  Kirkens  første  Op- 
førelse. Samtidig  er  der  maaske  foretaget  Forandringer  ved  Koret,  idet  det  er 
sandsynligt,  at  en  tredelt,  nu  tilmuret  Gruppe  af  spidsbuede  Vinduer  i  Østgavlen, 
ligesom  Korhvælvingen,  skriver  sig  fra  2.  Halvdel  af  14.  Aarh.  Taarnet  er  op- 
ført af  Kridtsten  med  røde  Munkesten  i  Gavlen,  Sakristiet  af  Kridtsten,  Vaabenhuset 
af  røde  Munkesten.  Skibet  har  fladt,  gibset  Loft,  Taarnrummet  og  Sakristiet  Kryds- 
hvælving. Skibet  er  forbundet  med  Taarnet  og  Koret  ved  Spidsbuer.  Paa  Kirkens 
Mure  er  der  indridset  talrige  Aarstal  og  Navne;  det  ældste  Aarstal  paa  Taarnet 
er  1520,  paa  Skibets  Nordside  staar  1584,  paa  Koret  1661.  Altertavlen  er  et  Billed- 
skærerarbejde  fra  1599  med  Chr.  IV's* Navnetræk;  Billedet  er  malet  1864  af  Aug. 
Thomsen  (Markus  9.7).  Udskaaren  Prædikestol  fra  1605,  da  Ditlev  Holck  var  Befalings- 


*)  Stevns  Herred  er  det    eneste  Sted  i  Landet,  hvor  alle  Kirkerne    kun  have  eet  Vindue  paa 
hver  af  Skibets  Langsider;  det  er  utvivlsomt  gjort  af  Sikkerhedshensyn. 


Stevns  Herred.  —  Højrup  og  Magleby  Sogne.  851 

mand  paa  Tr)- ggevælde ,  med  Holckernes  og  Krabbernes  Vaaben;  Døbefonten  er 
ny.  Døren  ind  til  Vaabenhuset  er  et  interessant  Egetræsarbejde  fra  1557.  Paa  Skibets 
nord).  Væg  en  lille  Egetræsfigur  af  St.  Clemens  samt  en  Madonna  med  Barnet  (se 
K  Koch,  „Arkitekten"  Nr.  106  [1896]). 

Lidt  S.  for  Kirken  findes  i  Klinten  en  Hule,  „Klintestuen",  der  efter  Sagnet  har 
været  Opholdssted  for  Sørøvere. 

Højrup  S.  var  i  ældre  Tider  Anneks  til  Lillehedinge  og  blev  derefter  1678  Anneks 
til  Storehedinge  Købstad,  indtil  det  1855  blev  et  selvstændigt  Sognekald. 

Magleby  Sogn  omgives  af  Strøby,  Varpelev,  Hellested  Sogne,  Store- 
hedinge Lands,  og  Annekset  Holtug  samt  Kjøge  Bugt.  Kirken,  midt  i 
Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  N.  N.  V.  for  Storehedinge  og  2  Mil  S.  0.  for 
Kjøge.  De  højtliggende  (Klippinge  Bjærge,  128  F.,  40,2  M.)  og  jævne  Jorder 
ere  ler-  og  kalkholdige  og  frugtbare.  I  Sognet  en  Del  Skov  mod  N.  (Skjeppe- 
lund,  Magleby  Sk.,  Dyrehave,  en  Del  af  Gjorslev  Bøgesk.)  og  Møllesø. 
Gennem  Sognet  gaa  Landevejen  fra  Kjøge  til  Storehedinge  og  den  øst- 
sjæll.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  var  "^^  1888:  4310  Td.  Ld.,  hvoraf  1928  besaaede  (deraf  med 
Hvede  220,  Rug  222,  Byg  522,  Havre  418,  Ærter  og  Vikker  188,  Blandsæd  til  Modenh. 
142,  til  Grøntf.  79,  Kartofler  21,  andre  Rodfr.  104,  andre  Handelspl.  12),  medens 
der  henlaa  til  Afgræsn.  430,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1015,  Have  59,  Skov  742, 
Stenmarker  12,  Byggegr.  53,  Veje,  Vandareal  m.  m.  70  Td.  Kreaturhold  1893:  310 
Heste,  1457  Stkr.  Hornkv.  (deraf  898  Køer),  353  Faar,  1077  Svin  og  63  Geder.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  i/^  1895  509,3  Td.  Der  var  47  Selv- 
ejergaarde med  336,2,  23  Arvefæstegd.  med  112,g,  3  Fæstegd  med  5,g,  118  Huse  med 
30,0  Td.  Hrtk.  og  56  jordløse  Huse  (^/^  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  i/g  1890: 
118'2(1801:  682,  1840:  1024,  1860:  1181,  1880:  1284),  boede  i  244  Gaarde  og  Huse 
og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  58  levede  af  immat.  Virksomh.,  677  af  Jord- 
brug, 41  af  Fiskeri,  219  af  Industri,  45  af  Handel,  2  af  Skibsfart,  83  af  andre 
Erhverv,  48  af  deres  Midler,  og  9  vare  under  Fattigv.  Ved  Siden  af  Landbrug  er 
Fiskeri  af  nogen  Betydning. 

I  Sognet  Byerne:  Magleby  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Andresens 
Hospital  („Magleby  Gade-Hospital",  opr.  1742  af  Etatsraad  J.  Andresen, 
t  17  72,  og  Hustru,  med  et  Hus  til  8  fattige),  Lindencrones  Hospital  („Magleby 
Kirke- Hospital",  opr.  1763  af  Etatsraad  Chr.  L.  til  Gjorslev,  f  17  72,  og 
Hustru,  med  et  Hus  til  12  fattige  af  Gjorslev,  Søholm  og  Erikstrup  Godser), 
Forsamlingshus  (opf.  1886)  og  Mølle;  Klippinge,  ved  Landevejen,  med 
Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1886),  Mølle  med  Bageri  (Andelsbagériet  „Nord- 
stevns"), Jærnbane-  og  Telegrafstation.  Saml.  af  Huse:  Magleby-  eller 
Aalekroghuse  og  Raamosehuse. 

Hovedgaarden  Søholm  (se  nærmere  under  Gjorslev),  med  Mølle,  har 
753/3  Td.  Hrtk.,  550  Td.  Ld.,  alt  Ager.  Andre  Gaarde  paa  over  12 
Td.  Hrtk.:  Klippingegaard,  14^2  Td.  Hrtk.,  110  Td.  Ld.,  hvoraf  2  Eng, 
Resten  Ager  (2  jordløse  Huse),  og  Præstegaarden,  12  Td.  Hrtk.,  80  Td. 
Ld.,  alt  Ager. 

Magleby  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Stevns  og  Fakse  Herreders  Jurisdiktion  (Storehedinge),  Præstø  Amts  sjæl- 
landske Amstue-  (Kontor  i  Fakse)  og  Tryggevælde  Lægedistrikt  (Storehedinge), 
3.  Landstingskreds  og  Præstø  Amts  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.' 
94.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Gjorslev. 

Magleby  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Afslutning,  Taarn  mod  V.,  Mate- 
rialhus  (før  Sakristi)  og  Vaabenhus  mod  N.,  Tilbygning  (tidligere  Kapel)  mod  S.  og 
lille  Sakristi  ved  Korets  Østgavl.    Den   ældste  Del   er  opført  i  den  tidligere  Middel- 

54* 


852  Præstø  Amt. 

alder  af  Kridtstenskvadre.  Noget  senere  forlængedes  Kirken  mod  0.,  ligeledes  af 
Kridtsten,  og  overhvælvedes  samt  fik  spidsbuede  Vinduer  og  Taarn.  I  Slutn.  af 
Middelalderen  tilføjedes  de  3  Tilbygninger  mod  N.  og  S.,  Sakristi  (med  Krydshvæl- 
ving) og  Vaabenhus  (med  Bjælkeloft)  af  Skifter  af  Kridtsten  og  Mursten;  Tilbyg- 
ningen mod  S.  forbindes  med  Kirken  ved  en  stor  Rundbue.  Paa  den  vestl.  Mur  af 
det  anselige  Taarn,  der  har  et  femsidet  Trappehus  mod  N.,  staar  Aarstallet  1592, 
da  det  rejstes  paa  ny,  medens  Arild  Huitfeldt  var  Lensmand  paa  Tryggevælde,  efter 
at  det  var  styrtet  ned  1584  (en  Tavle  i  Koret,  der  minder  om  Begivenheden,  nævner 
1593*)).  Taarnrummet  er  overhvælvet  og  forbundet  med  Kirken  ved  en  Rundbue. 
Det  har  et  højt  firsidet  Spir,  der  ^^/g  1854  ramtes  af  Lynet  og  brændte,  men  atter 
opførtes  1855.  Den  nyeste  Tilbygning,  Sakristiet  ved  Østgavlen  (med  Bjælkeloft), 
er  opført  af  Kridtsten  og  Mursten.  Altertavlen  (restaur.  1894 — 95  af  Magn.  Petersen) 
er  et  anseligt  og  rigt  udskaaret  Arbejde  fra  1606,  med  Malerier,  Farver  og  Forgyld- 
ning; Prædikestolen  fra  1614  er  ligeledes  rigt  udskaaren;  mellem  Prædikestolen  og 
Himmelen  er  anbragt  et  Maleri  med  Chr.  IV's  Navnetræk.  Døbefonten  er  ottekantet, 
af  Mahognitræ.  I  Koret  er  opstillet  en  anselig  og  rigt  udstyret  Ligsten  (tidligere  i 
Gulvet  foran  Alteret)  over  Anders  Bille  til  Søholm,  f  1555,  og  hans  to  Hustruer 
Pernille  Krognos,  |  1533  —  over  hvem  der  er  en  Trætavle  i  Koret  — ,  og  Anne 
Lykke,  f  1575;  Stenen,  paa  hvilken  Anders  Bille  og  Anne  Lykke  ses  i  fuld  Figur, 
er  hugget  kort  efter  Anders'  2.  Ægteskab  1537,  maaske  af  Bygmester  og  Stenhugger 
Martin  Bussart  (se  Aarb.  f.  n.  Oldk.  1888,  S.  90).  Træepitafium  over  Krigssekretær  V. 
J.  Wegener,  f  1781;  Blyplade  over  Sognepræst  J.  Poulsen  Bering,  f  1824.  I  Gravhvæl- 
vingen under  Sakristiet  ere  bl.  a.  begravede  Frants  Rantzau  til  Søholm,  f  1612  —  i 
Sakristiet  opbevares  Stykker  af  hans  Rustning  og  to  Fanestænger,  som  han  havde 
erobret  i  Kalmarkrigen  — ,  og  Hustru  Anne  Rosenkrantz,  f  1618,  samt  Datter  Sophie, 
Mogens  Gyldenstjernes  Hustru,  f  1675;  endvidere  Chr.  Lindencrone  til  Gjorslev  osv., 
f  1772,  og  Hustru  Mette  Holmsted,  f  1793,  samt  nogle  af  deres  Børn  (Tilbygningen 
mod  S.  har  tidligere  været  Familiens  Gravkapel).  —  Den  fra  Slutn.  af  Middelalderen 
stammende  Kirke  lade,  der  ligger  ved  Kirkegaardsmuren  og  er  opført  af  Kridtstens- 
kvadre med  Skifter  af  Mursten  og  med  blindingssmykkede  Gavle  ,  benyttes  nu  af 
det  ovennævnte  Lindencrones  Hospital. 

Søholm.  Aar  1346  solgte  Ridder  Jakob  Nielsen  al  Magleby  paa  Niels  Eriksens  Vegne 
af  Linde  til  Niels  Knudsen  af  Svanholm  sin  Gaard  Syøholm,  Byen  Syøthorp,  Vand- 
møllen og  Vindmøllen  ved  Gaarden  osv.  Baade  Hr.  Jak.  Nielsen  og  Niels  Eriksen,  der 
vistnok  havde  faaet  S.  med  sin  Hustru  Cathrine  Timmesdatter ,  hørte  til  Slægten 
Saltensee,  og  Skødet  blev  sikkert  udstedt  i  Anl.  af  Niels  Knudsen  (Manderups)  Ægte- 
skab med  Niels  Eriksens  Datter  Cecilie.  Hr.  Niels  Knudsen  skrives  senere  baade  til 
Magleby  og  til  S.,  men  sidstnævnte  Gaard  kom  dog  tilbage  til  Saltensee'erne,  thi  den 
ejedes  af  Cecilies  Broder  Erik  Nielsen  og  derefter  af  Henneke  Olsen  (Bjørn),  der  ægtede 
den  forrige  Ejers  Enke  Ingeborg  Pedersdatter  Grubbe.  Deres  Datter  Helene  ægtede 
Hr.  Steen  Basse,  der  1446  tilskødede  sin  Søsterdatter  Fru  Sidsel  Lunge  og  hendes 
Ægtefælle  Hr.  Torbern  Bille  Søholm,  Svanholm  og  meget  mere  Gods,  mod  at  de 
skulde  opkalde  en  Søn  efter  Hr.  Steen.  Derved  kom  saavel  S.  som  Fornavnet  Steen 
ind  i  Billeslægten,  hvor  det  sidste  er  bevaret  den  Dag  i  Dag.  Af  Hr.  Torberns 
Sønner  skrev  saavel  Hr.  Bent  Bille  som  Hr.  Steen  Basse  Bille  sig  til  Søholm,  men 
den  forblev  i  førstnævntes  Efterslægt  og  tilhørte  Sønnen  Hr.  Anders  Bille,  f  1555, 
og  dennes  Søn  Frants  Bille,  f  1563  i  Slaget  ved  Øland.  Sidstnævntes  Søn  Erik 
Bille  døde  barnløs  1590,  og  S.  kom  saa  til  hans  Sødskendebarn  Fru  Anne  Rosen- 
krantz, Fr.  Rantzaus,  hvis  Datter  Fru  Sophie  Rantzau  ejede  den  1651.  Hun  skødede 
den  1669  til  Gehejmeraad  Morten  Skinkel,  der  1680  solgte  den  (med  Tilliggende 
108  Td.  Hrtk.  og  med  „40  Td.  Hrtk.,  som  ere  tagne  af  Sørup  Bys  Jord  og  lagte  til 
Hovedgaardstaksten")  til  Dronning  Charlotte  Amalie  (se  videre  under  Gjorslev).  — 
Den  gamle  Hovedbygning,  der  laa  paa  en  Holm  ved  Søholm  Sø,  og  som  skal 
have  haft  Taarne  og  Spir,  blev  nedbrudt  af  Fred.  IV.  Senere  opførte  Etatsraad  Linden- 
crone paa  en  anden  Plads  nærmere  ved  Magleby  den  nuv.  Bygning,  der  bestaar  af 
4  Længer,  af  Kridtsten. 

Magleby  kom  for  1383  til  Folmer  Jepsen  Lunge,  der   1402  solgte  M,  og  Magleby 
Fang  til  Bisp  Peder  af  Roskilde. 


*)  I  Kongebrev  af  1586  bestemmes,  at  da  Taarnet  var  nedfaldet,  og  Sognefolket  ikke  evnede  at 
genopfere  det,  maatte  Kirkeværgerne  oppebære  for  det  Aar  2  Mark  af  hver  af  de  af  Kronens 
Kirker  i  Sjæll.  Stift,  som  havde  Raad. 


Stevns  Herred.  —  Magleby  og  Holtug  Sogne.  853 

Holtug  Sogn,  Anneks  til  Magleby  (fra  1683),  omgives  af  dette  og  Store 
hedinge  Lands,  samt  Østersøen.    Kirken,  mod  S.  i  Sognet,  ligger  omtr.   ^/g 
Mil  N.  N.  0.   for  Storehedinge  og  2^/2  Mil  S.  0.  for  Kjøge.    De  højtliggende 
og  gennemgaaende  jævne  Jorder  ere  af  god  ler-  og  kalkholdig  Beskaffenhed. 
I  Sognet  Gjorslev  Bøgeskov  og  Raahoved  Skov. 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  3741  Td.  Ld.,  hvoraf  1823  besaaede  (deraf  med 
Hvede  294,  Rug  153,  Byg  536,  Havre  346,  Ærter  og  Vikker94,  Blandsæd  til  Modenh. 
195,  til  Grøntf  101,  Kartofler  16,  andre  Rodfr.  88),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
530,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  769,  Have  75,  Skov  403,  Stenmarker  4,  Byggegr.  53, 
Veje,  Vandareal  m.  m.  84  Td.  Kreaturhold  1893:  265  Heste,  1245  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  878  Køer),  242  Faar,  46  Svin  og  971  Geder.  Ager  og  Engs  Hart k.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  1/1  1895:  447,2  Td.  Der  var  23  Selvejergaarde  med  314,3,  15 
Arvefæstegd.  med  89,g,  4  Fæstegd.  med  10,  107  Huse  med  30,9  Td.  Hrtk.  og  38  jord- 
løse Huse  (2/3  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  1/2  1890:  1132(1801:546,  1840:872, 
1860:  1052,  1880:  1125),  boede  i  210  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes :  43  levede  af  immat.  Virksomh.,  630  af  Jordbrug,  6  af  Gartneri,  37  af  Fiskeri, 
225  af  Industri,  16  af  Handel,  32  af  Skibsfart,  63  af  forsk.  Daglejervirks.,  32  af  deres 
Midler,   og  48  vare  under  Fattigv.  (44  i  offtl.  Anst.).    Fiskeri  har  nogen  Betydning. 

I  Sognet  Byerne:  Boliug  (gml.  Form  Holthøjæ,  Holtøghe,  Holtogh, 
Holtu)  med  Kirke,  Skole  (nyopført  1889),  Forsamlingshus  (indrettet  i  den 
gamle  Skolebygn.),  Andelsmejeri  („Nordstevns")  og  Mølle;  Raaby  med 
Fattiggaard  for  Magleby-Holtug  Kommune  (opf.  1881,  Plads  til  50  Lemmer). 
Desuden  mærkes  Præsteskovhuse ^  ved  Gjorslev  Bøgeskov  Bøgeskov  Udskib- 
ningssted og  Toldkontrolsted  og  Bredeløkke  Skole. 

Hovedgaarden  Gjorslev  har  13778  Td.  Hrtk.,  1000  Td.  Ld.,  hvoraf 
20  Eng,  42  Skov  og  Park,  Resten  Ager.  Avlsgaarden  Bredeløkke ^  under 
Gjorslev,  har  46  Td.  Hrtk.,  350  Td.  Ld.,  alt  Ager  (52  Td.  Ld.  i  Store- 
hedinge Landsogn)*).  —  Andre  Gaarde  paa  over  12  Td.  Hrtk.:  Holtuggd. 
med  Mølle,  26  Td.  Hrtk.,  177^2  Td.  Ld.,  alt  Ager,  og  en  Gaard  i  Raaby, 
12^8  Td.  Hrtk.,   87  Td.  Ld.,  alt  Ager. 

Holtug  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  95.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren 
af  Gjorslev. 

Holtug  Kirke,  der  ligger  højt,  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Afslutning,  Taarn 
mod  V.  og  Sakristi    og  Vaabenhus  mod  S.    Hele  Kirken  er  opført  af  Kridtsten,  dog 
med   enkelte   Murstensskifter  i  Taarnet    og  Mursten   i  Sakristiets  Gavl;  udvendig  er 
den  gult  overmalet.    Den  ældste  Del  er  opført  i  den  tidligere  Middelalder;  mod  S. 
Skibet  spores  et  lille,  rundbuet  Vindue.    Senere  forlængedes  Kirken  mod  0.  og  over 
hvælvedes,  ligesom  Taarnet  opførtes ;  fra  det  overhvælvede  Taarnrum  fører  en  Spids 
bue  ind  til  Kirken.     Sakristi,  med  Hvælving,  og  Vaabenhus,  med  Bjælkeloft,  ere  vist 
fra  den  sildig  gotiske  Tid.     Altertavlen  bestaar  af  et  Maleri  fra  1821  af  J.  L.  Lund 
den  korsfæstede,  i  en  Egetræsramme  i  gotisk  Stil.    Prædikestolen  er  ny.  Døbefonten, 
af  Træ  i  gotisk  Stil.    Ved  Kirkens  Nordvæg  er  opstillet  en  anselig  Ligsten  (tidligere 
foran   Alteret)    over  Peder  Svave   til  Gjorslev,  f  1552,   og  Hustru  Else  Skavesdatter 
samt    deres   Børn   Gregers    og   Mourids,    f  1546    (Begravelsen    under    Alteret    blev 
lukket  i   Beg.   af  19.  Aarh.);   Stenen,   paa   hvilken  Manden    og   Konen  ere  udhugne 


•)  Gjorslev,  Søholm  og  Erikstrup  Godser,  hvortil  høre  foruden  de  3  Hovedgaarde  Avlsgaardene 
Seinhus  og  Bredelekke,  ere  i  alt  skyldsatte  for  1206  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  55  Td.  Skov- 
skyldshrtk. Under  Hovedgaardene  drives  omtr.  253,  under  Avlsgaardene  64  Td.  Hrtk.;  Arve- 
fæstegodset udgør  omtr.  680,  Fæste-  og  Lejesteder  omtr.  210  Td.  Hrtk.  Skovarealet  er  1400  Td. 
Ld.  Under  Godserne  here  Kirketienden  af  Højrup,  Magleby,  Holtug,  Varpelev  og  Strøby  Sogne 
samt  Kongetienden  af  Storehedinge  Lands,  uodserne  eje  Stevns  Klint,  hvor  der  i  stort  Om- 
fang brydes  Skrivekridt  og  skæres  Sten  til  Bygningsbrug.  Ved  Æskesti  ud  for  Sierslev  By 
er  anlagt  en  Ladebro,  hvorfra  der  afskibes  en  stor  Del  Kridt  til  Østersøhavnene;  mindre 
Ladebroer  ere  anlagte  ved  Tommestrup  og  Højrup.  Havnen  Rødvig  (se  S.  864)  tilhører  ogsaa 
Godserne. 


854 


Præstø  Amt. 


i  hel  Figur,  ligner  meget  Stenen  over  Mourids  Olufsen  Krognos  i  Ringsted.  Ai 
andre  Ligsten  nævnes  en  over  Sognepræst  Laurids  Christensen  Winther,  f  1664, 
og  Hustru,  og  en  over  Terkel  Petersen  Ostrup,  Dronningens  Forvalter  i  Stevns  Hrd.,. 
f  1692,  og  Hustru.  Paa  Kirkens  sydl.  Væg  to  Stentavler,  opsatte  af  den  S.  851 
nævnte  Etatsr.  J.  Andresen  til  Minde  om  to  Børn  og  hans  Gaver  til  de  fattige  og 
Hospitalet.  —  Paa  Kirkegaarden  findes  Familien  Scavenius'  Gravsted,  hvor  bl.  a. 
hvile  Etatsr,  J.  B.  Scavenius,  f  1820,  og  Hustru  Karen  Debes,  f  1825  (Monument  med 
Marmorrelief  af  Freund),  og  Kmhr.  P.  B.  Scavenius,  f  1868  (Monum.  med  Marmor- 
relief af  Jerichau),  samt  den  sidstes  Hustru  Charl.  Sophie,  f  1872  (Marmorrelief). 

Gjorslev,  tidligere  en  By  (gml.  Form  Gjordslef,  Gjordtheslef),  er  en  meget  gammel 
Gaard,  derif.  Huitfeldt  „skal"  have  tilhørt  den  fra  Erik  Glippings  Historie  bekendte 
Væbner  Rane  Jonsen.  Aar  1370  omtales  Hovedgaarden  G.  med  Halvparten  af  Byens 
Jorder  som   tilhørende  Roskilde  Bispestol,    der   havde   en  stærk  Borg  her*),   og  ved 


' —  *''^'''''rf*t.^-^T^ 


"  "        ■  ;  'c^^  A  '•'  ■•« ,  /'-v 


iT-H- 


"/m^  V, 


JH./ot 


Gjorslev. 


Beg.  af  15  Aarh.  opførte  Bisp  Peder  Jensen  Lodehat  vistnok  til  Dels  den  endnu  be- 
varede Bygning.  Efter  Reformationen  fik  Knud  Ebbesen  ^/^  1536  Følgebrev  paa  G.; 
men  snart  efter  skænkede  Chr.  III  Gaard  og  Gods  til  sin  Raad,  den  for  Reforma- 
tionens Indførelse  saa  virksomme  Peder  Svave,  hvis  eneste  Datter  Elsebe  blev  gift 
med  Vincents  Juel,  efter  hvem  den  ejedes  af  Sønnen  Peder  Juel,  som  døde  barnløs 
1612.  Søsteren  Ellen  Juel,  Jens  Billes,  arvede  G.,  som  deres  Søn  Vincents  Bille  1630 
solgte  til  Rigskansler  Just  Høg,  f  1646,  der  gjorde  meget  for  Godset  og  lod  en  stor 
Del  af  den  vedliggende  Landsby  nedlægge.  Hans  Søn  Stygge  Høg  arvede  G.,  men 
maatte  1663  overlade  den  til  sine  Kreditorer,  af  hvilke  Broderen  Just  Høg,  senere 
Vicestatholder  i  Norge  (f  1694),  og  Svogeren  Henr.  Juel  til  Lindbjærggd.  (f  1707) 
vare  de  vigtigste.  Disse  skødede  1664  G.  til  den  holstenske  Handelsmand  Joach. 
Irgens  (Jiirgens),  der  en  Tid  havde  været  Chr.  IV's  Kammertjener  og  senere  som 
Bjærgværksejer  i  Norge  havde  forstrakt  Regeringen   med  store  Summer  under  Krigen 


•)  Af  bispelige  Lensmænd  nævnes  Johannes  Absalonsen  (Ulfeldt),  f  1396,  Jens  Skytte  1421,  Ebbe 
Nielsen  1433,  Folmer  Jepsen  1470—74,  Laurens  Knob  1479—88,  Søren  Daa  1493—95,  „Morgen", 
Teus  Rosengaard,  Niels  Lunge,  Mester  Laurids  Olsen,  Hr.  Knud  Rud,  Knud  Ebbesen  (Ulfeldt). 


Stevns  Herred.  —  Holtug  Sogn. 


855 


og  derfor  efter  1660  blev  betalt  med  Jordegodser  og  1674  optaget  i  den  danske 
Adelsstand  under  Navnet  v.  Westervik,  en  Ejendom,  han  havde  faaet  1661  (se  Fr. 
Meidell,  To  Pengematadorer  i  17.  Aarh.,  i  Museum  1894,  1.  Halvbd.  S.  100  fl.).  Han 
lod  Resten  af  Gjorslev  By  nedbryde  og  lægge  ind  under  Hovedgaarden.  Da  det  gik 
tilbage  med  hans  Formue,  maatte  han  pantsætte  G.  til  et  stort  Handelshus  Schardinell 
i  Amsterdam,  og  efter  hans  Død  1675  maatte  hans  Enke,  Hollænderinden  Cornelia 
Bickers,  Dec.  1677  give  Schardinell  Skøde  paa  Gaarden,  hvorefter  den  af  Handels- 
huset solgtes  1678  for  40,000  Rd.  Specier  til  Dronning   Charlotte   Amalie.    Hun  for- 


Spisesalen  paa  Gjorslev. 

enede  Søholm  og  Erikstrup  med  G.,  hvor  hun  oftere  opholdt  sig.  Ved  hendes  Død 
1714  tilfaldt  Søholm  Sønnen  Fred.  IV  og  G.  og  Erikstrup  Datteren  Sophie  Hedevig, 
hvilken  sidste  dog  alt  1716  bortbyttede  G.  og  Erikstrup  (i  alt  1770  Td.  Hrtk.)  for 
Dronninglund,  Dronninggaard  og  Børglumkloster  til  Fr.  IV,  som  lod  Godserne  indrette 
til  Ryttergods.  Chr.  VI  solgte  1743  alle  Godserne  (i  alt  2668  Td.  Hrtk.)  for  60,000 
Rd.  til  Kammerraad  Chr.  Lintrup,  1756  adlet  under  Navnet  Lindencrone.  Han  fik 
Godserne  oprettet  til  Stamhus  ved  kgl.  Bev.  af  »j^  1763  og  søgte  paa  alle  Maader 
at  forbedre  dem;  han  opførte  saaledes  nye  Bygninger,  indførte  Kartoffeldyrkning,  ind- 


856  Præstø  Amt. 

skrænkede  Hoveriet  os V. ;  endelig  ophævede  han  helt  Hoveriet  1767  og  indførte  1769 
Arvefæste.  Men  Reformerne  havde  ikke  den  paatænkte  Virkning,  vel  til  Dels  fordi 
de  vare  komne  for  tidlig,  og  Bøndernes  Velstand  aftog  mere  og  mere.  Sønnen  Kmhr. 
J.  F.  Lindencrone  (f  1817),  der  1785  havde  overtaget  Besiddelsen,  fik  1791  Bev.  til  at 
ombytte  Stamhuset  med  en  Fideikommiskapital  og  solgte  Godserne  1793  for  200,000 
Rd.  til  Justitsraad,  senere  Etatsraad  J.  B.  Scavenius.  Han  bestyrede  Godset  med  stor 
Dygtighed,  idet  han  lod  det  udskifte,  Skovene  indhegne  og  frede  og  meget  for- 
bedrede Kridtproduktionen  paa  Klinten  (1798  købte  han  ogsaa  Klintholm  paa  Møen). 
Hans  store  Interesse  for  Videnskabs  og  Nationalitets  Fremme  gav  sig  bl.  a.  Udslag  i 
den  af  ham  1815  udsatte  Prisopgave  om  det  danske  Sprogs  Skæbne  i  Sønderjylland, 
der  fremkaldte  Werlauffs  og  Outzens  Afhandlinger.  Efter  hans  Død  1820  tilfaldt 
Godserne  hans  ældste  Søn  P.  B.  Scavenius,  senere  Kmhr.  og  optaget  i  Adelsstanden 
1843,  f  1868;  ligesom  Faderen  havde  han  videnskabelige  Interesser,  især  for  Astro- 
nomi.   Nuv.  Besidder  er  hans  Søn,  ihv.  Kultusminister,  Kmhr.  J.  F.  Scavenius. 

Hovedbygningen,  hvis  ældste  Dele  skulle  være  opførte  i  Beg.  af  15.  Aarh. 
af  Bisp  Peder  Jensen  Lodehat,  er  bygget  af  Kridtsten  i  Korsform  i  to  Stokværk 
foruden  Kælder  og  med  to  Al.  tykke  Mure.  Kælderen  og  nederste  Stokværk  have 
Hvælvinger;  i  det  sidstnævnte  bæres  de  indtil  12  Al.  høje  Hvælvinger  i  Forhallen, 
Spisesalen  og  Biblioteksværelset  af  en  Søjle  midt  i  Rummet.  Paa  Hvælvingerne  i 
Forhallen  er  malet  Roskilde  Domkirkes  Vaaben:  to  opadvendte  Nøgler,  St.  Laurentii 
Rist  og  Bisp  Peders  fædrene  Skjold,  i  hvilket  ses  et  skægget  Mandehoved  med  en 
underlig  Hat,  som  er  bleven  kaldt  Lodehat  (eller  Jødehat).  Midt  over  Korset  hæver 
sig  et  firkantet  Taarn  med  teglhængt  Spidstag.  I  18.  Aarh.  blev  der  opført  en 
Sidefløj,  og  1843  lod  Kmhr.  P.  B.  Scavenius  efter  Tegn.  af  Hetsch  opføre  en  ny  3 
Stokværk  høj  Sidefløj  med  et  Taarn  for  Enden,  hvori  der  er  indrettet  et  Observa- 
torium. Disse  to  Sidefløje  indeslutte  sammen  med  Hovedbygningen  Gaarden,  der 
altsaa  er  aaben  paa  den  ene  Side.  Paa  Gaarden  findes  en  usædvanlig  rig,  videnska- 
belig ordnet  Kortsamling,  et  meget  stort  Bibliotek  osv.  —  Over  Graven,  der  omgiver 
Bygningen,  fører  en  Bro  af  Kridtsten  med  tre  Buer,  fra  Lindencrones  Tid,  og  en 
ny  Bro  af  Træ  fra  Haven  til  Porten  i  det  nye  Taarn.  Ladebygningen  stammer  fra 
Just  Høgs  Tid.  —  Den  meget  store  og  smukke  Have,  hvori  der  1870  af  Godsets 
Beboere  er  rejst  et  Monument  (Broncebuste  paa  Granitfod)  for  Kmhr.  P.  B.  Sca- 
venius, er  anlagt  i  blandet,  dog  mest  engelsk  Stil.  I  Haven  er  der  mange  sjældne 
Træer,  saaledes  en  34  F.  høj  sibirisk  Ædelgran,  en  38  R.  høj  Thuja  gigantea,  en  41 
F.  høj  Quercus  Phellos,  en  83  F.  høj  Sølvpoppel  (Stammens  Omf.  8  F.  og  2  T.),  en 
18  F.  høj  Salix  purpurea,  en  19  F.  høj  Zelkowa  crenata,  hvis  Krone  har  et  Omfang  af 
120  F.,  en  38  F.  høj  Acer  macrophyllum,  en  39  F.  høj  Negundo  aceroides,  en  12  F. 
høj  Cerasus  lusitania,  en  60  F.  høj  Robinia  viscosa  og  en  45  F.  høj  Hængebøg. 

I  den  smukke  Gjorslev  Bøgeskov,  der  er  rig  paa  høje,  velvoksne  Bøge  og  en 
Del  store  Egetræer,  findes  en  82  F.  høj  Lærk  (Larix  europaea)  og  en  107  F.  høj 
Fagus  silvatica  samt  en  anden  Bøg,  der  er  104  F.  høj. 

Ved  Klippinge  By  er  der  1869  rejst  en  Mindestøtte  for  Etatsraad  Lindencrone  i 
Anl.  af,  at  det  var  100  Aar  siden,  han  gav  sine  Bønder  Arvefæste. 

Is  Jepsert  i     Holtuæ  nævnes  i  Breve  af  1470  og  1474. 

Strøby  Sogn,  Herredets  nordligste  Trekant,  omgives  af  Magleby  Sogn 
og  Annekset  Varpelev,  Bjeverskov  Herred  (Haarlev,  Taarnby,  Valløby  og 
Herfølge  S.),  hvorfra  det  adskilles  ved  Tryggevælde  Aa,  og  Kjøge  Bugt. 
Kirken,  mod  V.  i  Sognet,  ligger  1^4  Mil  N.  V.  for  Storehedinge  og  1  V4  Mil 
S.  0.  for  Kjøge.  De  noget  højtliggende,  jævne  Jorder  ere  af  god  Beskaffenhed. 
Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Kjøge  til  Storehedinge. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  3474  Td.  Ld.,  hvoraf  1803  besaaede  (deraf  med 
Hvede  153,  Rug  261,  Byg  573,  Havre  392,  Boghvede  2,  Ærter  og  Vikker  176,  Bland- 
sæd til  Modenh.  46,  til  Grontf.  133,  Kartofler  23,  andre  Rodfr.  41),  medens  der  henlaa 
til  Afgræsning  402,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1060,  Have  38,  Skov  4,  Moser  og  Kær 
2,  Stenmarker  91,  Byggegr.  30,  Veje,  Vandareal  m.  m.  44.  Kreaturhold  1893:  330 
Heste,  1256  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  847  Køer),  633  Faar,  1045  Svin  og  23  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  1/1  1895:  418,2  Td.  Der  var 
17  Selvejergaarde  med  79,3,  ^^  Arvefæstegd.  med  278-6,  ^  Fæstegd.  med  23,i,  og 
119  Huse  med  37,2  Td.  Hrtk.    Befolkningen,  1/2  1^90:  1122(1801:602,  1840:853, 


Stevns  Herred.  —  Holtug,  Strøby  og  Varpelev  Sogne.  857 

1860:  1071,  1880:  1181),  boede  i  242  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes :  40  levede  af  immat.  Virksomhed,  650  af  Jordbr.,  64  af  Fiskeri,  209  af  In- 
dustri, 41  af  Handel,  18  af  Skibsfart,  54  af  forsk.  Daglejervirks.,  27  af  deres  Midler, 
og  19  vare  under  Fattigv.    Fiskeri  har  en  Del  Betydning. 

I  Sognet  Byen:  Strøby^  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole, 
to  Forsamlingshuse  (opf.  1885  og  1889),  Andelsmejeri  og  Ladeplads.  Saml. 
af  Gaarde  og  Huse :  Strøby  Grøftemark  med  Skole,  Strøby-Egede  med 
Skole  og  2  Møller,  Tolvhuse  med  Mølle,  Strøbylille  og  Møllemark  med  Mølle. 

Strøby  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Stevns  og 
Fakse  Herreders  Jurisdiktion  (Storehedinge),  Præstø  Amts  sjæll.  Amtstue- 
(Kontor  i  Fakse)  og  Tryggevælde  Lægedistrikt  (Storehedinge),  3.  Landstings- 
kreds og  Præstø  Amts  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  92.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Ejeren  af  Gjorslev. 

Strøby  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Afslutning,  Taarn  mod  V.,  Vaa- 
benhus  mod  S.  og  Sakristi  og  Kapel  mod  N.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  op- 
ført i  den  tidligere  Middelalder  af  Kridtsten;  Skibet  og  Koret  have  hver  haft  et 
rundbuet  Vindue  paa  hver  Side;  den  ruride  Korbue  er  vist  senere  udvidet.  I  den 
senere  Middelalder  overhvælvedes  først  Koret,  derpaa  Skibet,  som  forlængedes  mod 
V.  og  fik  Gavl  af  Mursten.  Tilbygningerne  ere  af  Kridtsten,  blandet  med  Mursten; 
Kapellet  har  Rundbue  ind  til  Kirken.  Altertavlen  er  et  godt  Billedskærerarbejde  fra 
Chr.  IV's  Tid  med  et  Billede  (Opvækkelsen  af  Enkens  Søn)  af  A.  L.  J.  Dorph;  Prædike- 
stolen er  ligeledes  et  udskaaret  Arbejde  fra  Chr.  IV's  Tid,  Granitdøbefonten  er  vist 
den  oprindelige.  En  16armet  Metalkrone  er  skænket  1748  af  Marie  Birck,  gift  med 
Sognepræst  Martin  Ohnsorg;  hun  er  begravet  i  Sakristiet,  hvor  der  findes  Gravstene 
over  Sognepræsterne  Søren  Christensen  Rosing,  f  1618,  og  Villum  Hansen  Lemvig, 
f  1621.    Over  Korbuen  en  Trætavle  med  Lindencrones  Vaaben. 

Varpelev  Sogn,  Anneks  til  Strøby,  omgives  af  dette,  Magleby  og 
Hellested  Sogne  samt  Bjeverskov  Herred  (Haarlev  S.),  fra  hvilket  det  ad- 
skilles ved  Tryggevælde  Aa.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  l^/g  Mil 
N.  V.  for  Storehedinge  og  1^/4  Mil  S.  0.  for  Kjøge.  De  noget  højtliggende 
og  jævne  Jorder  ere  af  god  Beskaffenhed.  Gennem  Sognet  gaar  den  øst- 
sjæll.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  1054  Td.  Ld.,  hvoraf  577  besaaede  (deraf  med 
Hvede  45,  Rug  77,  Byg  185,  Havre  128,  Ærter  og  Vikker  77,  Blandsæd  til  Modenh. 
14,  til  Grøntf.  28,  Kartofler  3,  andre  Rodfr.  19),  medens  der  henlaa  til  Afgræsning 
141,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  297,  Have  11,  Byggegr.  9,  Veje,  Vandareal  m.  m. 
19  Td.  Kreaturhold  1893:  112  Heste,  413  Stkr.  Hornkv.  (deraf  268  Køer),  177 
Faar,  353  Svin  og  23  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^ 
1895:  140,9  Td.  Der  var  15  Selvejergaarde  med  50,  15  Arvefæstegd.  med  64,8,  4 
Fæstegd.  med  22,g,  21  Huse  med  3,3  Td.  Hrtk.  og  10  jordløse  Huse  {}\^  i  Fæste 
og  Leje).  Befolkningen,  1/2  ^890:  304  (1801:  169,  1840:  272,  1860:  315, 
1880:  312),  boede  i  68  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  11 
levede  af  immat.  Virksomhed,  221  af  Jordbrug,  34  af  Industri,  11  af  Handel,  12  af 
andre  Erhverv,  7  af  deres  Midler,  og  8  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Varpelev  (gml.  Form  Warppælevæ,  Warpæløwæ)  med 
Kirke,  Skole,  Missionshus  (opf.    1896),  Mølle  og  Jærnbaneholdeplads. 

Varpelev  vS.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  i  administr.  Hen- 
seende under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  Hovedsognet 
samt  under  2.  Udskrivningskr.'  93.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Gjorslev. 

Varpelev  Kirke,  der  er  overkalket,  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Afslutning, 
Taarn  mod  V.,  Vaabenhus  mod  S.  og  Sakristi  ved  Korets  Nordside.  Den  ældste  Del, 
Skib  og  Kor,  er  opført  af  Kridtsten,  vist  i  1.  Halvdel  af  13.  Aarh.;  noget  senere  til- 
føjedes Taarnet,    ogsaa    af  Kridtsten,   og   Kirken   fik   spidsbuede   Krydshvælvinger, 


858  Præstø  Amt. 

ligesom  Taarnrummet,  der  har  Rundbue  ind  til  Kirken.  I  den  senere  Middelalder 
forlængedes  Kirken  mod  0.,  og  vist  samtidig  gjordes  Korbuen  spids,  og  de  andre 
Tilbygninger  tilføjedes  af  røde  Munkesten,  ligesom  Korforlængelsen.  Altertavlen  er 
et  nyt  Træskærerarbejde  med  et  Maleri  af  Aug.  Thomsen  („Lader  de  smaa  Børn 
komme  til  mig");  paa  Alterbordet  et  Krucifiks  af  Elfenben  fra  Renæssancetiden;  ny 
Prædikestol;  Døbefonten  har  Kumme  af  Granit  og  oliemalet,  muret  Fod.  Lysekrone 
fra  1657;  i  Sakristiet  i  Nicher  to  Figurer:  Maria  og  Johannes.  Ved  Sakristiets  Væg 
staar  en  mærkelig  Ligsten  (uden  Aarstal,  men  vist  fra  Beg.  af  14.  Aarh.)  over  „Nico- 
laus camerarius"  med  Hustru  Cecilia  (man  har  ment,  at  de  vare  Forældre  til  Drost 
Peder  Hoseøl)  og  flere  af  deres  Slægt;  paa  Stenen  er  udhugget  en  Mand  og  en 
Kvinde  (se  Løffler,  Gravst.  fra  Middelalderen,  S.  24). 

I  en  lav  Banke  ved  Varpelev  er  der  1876 — 77  undersøgt  en  meget  vigtig 
Gravplads  væsentlig  fra  den  ældre  Jærnalder  {,,  Varpelev -Fundet^,  se  Engelhardt, 
Aarb.  f.  n.  Oldk.  1877,  S.  349),  omfattende  omtr.  30  Grave,  hvori  ubrændte  Lig  af 
Mænd,  Kvinder  og  Børn.  De  fleste  Grave  fandtes  kun  i  ringe  Dybde  under 
Jorden  og  indeholdt  faa  eller  slet  ingen  Oldsager.  I  et  Par  dybereliggende  Grave 
var  Fundet  derimod  meget  rigt;  ved  et  Mandslig  fandtes  saaledes  bl.  a.  flere  Glas- 
bægere (det  ene  med  græsk  Indskrift),  Drikkehornsbeslag,  Broncefad,  Træspand  og 
nogle  Smykkesager  af  Guld ;  i  en  Kvindegrav  bestod  Udstyret  af  en  Fibula,  to  Guld- 
ringe, en  Træspand  og  Brudstykker  af  et  Glasbæger,  m.  m.  N.  V.  for  denne  Grav- 
plads afdækkedes  1861  en  isoleret  liggende  Grav  fra  samme  Tid,  med  det  sædvanlige 
Sæt  af  romerske  Mad-  og  Drikkekar,  deribl.  et  Par  sjældne  Glasbægere  med  paa- 
malede Figurer  {Herbst,  Ann.  f.  n.  Oldk.   1861,  S.  305.) 

Hellested  Sogn  omgives  af  Varpelev,  Magleby,  Storehedinge  Lands., 
Frøslev,  Lyderslev  og  Smerup  Sogne  samt  Fakse  Herred  (Alslev  og  Karise 
S.)  og  Bjeverskov  Hrd.  (Haarlev  S.),  fra  hvilke  det  adskilles  ved  Stevns- 
og  Tryggevælde  Aa.  Kirken,  mod  V.  i  Sognet,  ligger  omtr.  1^/4  Mil 
V.  N.  V.  for  Storehedinge  og  2  Mil  S.  for  Kjøge.  De  noget  højtliggende 
Jorder  ere  overvejende  jævne  og  af  god  Beskaffenhed.  I  Sognet  en  Del  Skov 
(Bolsk.,  Arnøje  Hestehave,  Stubbekrog,  Søndersk.).  Gennem  Sognet  gaar 
Landevejen  til  Storehedinge. 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  4941  Td.  Ld.,  hvoraf  2350  besaaede  (deraf  med 
Hvede  365,  Rug  183,  Byg  608,  Havre  517,  Boghvede  2,  Ærter  og  Vikker  239,  Blandsæd 
til  Modenh.  221,  til  Grontf.  102,  Kartofler  9,  andre  Rodfr.  101),  medens  der  henlaa 
til  Afgræsn.  618,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1276,  Have  89,  Skov  461,  Moser  og  Kær 
26,  Byggegr.  26,  Veje,  Vandareal  m.  m.  95  Td.  Kreaturhold  1893:  365  Heste, 
1666  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1056  Køer),  458  Faar,  1386  Svin  og  45  Geder.  Ager  og 
Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  1/1  1895:  537,5  Td.  Der  var  3  Selv- 
ejergaarde med  138,5,  44  Arvefæstegd.  med  321, g,  6  Fæstegd.  med  39,^,  149  Huse 
med  33,8  Td.  Hrtk.  og  30  jordløse  Huse  (^/^  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen, 
1/2  1890:  1249  (1801:  724,  1840:  959,  1860:  1080,  1880:  1283),  boede  i  206  Gaarde 
og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  48  levede  af  immat.  Virksomh.,  809 
af  Jordbr.,  198  af  Industri,  37  af  Handel,  112  af  forsk.  Daglejervirks.,  24  af  deres 
Midler,  og  21  vare  under  Fattig v. 

I  Sognet  Byerne:  Hellested  (gml.  Form  Hællestæthæ,  Hælgæstæthe, 
Helæstæthe),  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Forsamlingshus 
(opf.  1882),  Hospital  —  oprindelig  opr.  1780  af  Landøkonomiinspektør 
Vølchers  paa  Juellinge  og  Hustru  i  et  Hus  i  Juellinge  Have  for  3  fattige 
Enker  eller  Enkemænd  af  Grevskabet  Bregentved,  senere  af  Grev  J.  G.  Moltke 
til  Bregentved  flyttet  til  Hellested  og  udvidet  til  6  Lemmer,  atter  udvidet 
1823  af  Grev  A.  V.  Moltke  til  10  Lemmer,  der  foruden  Husly  hver  faar 
aarl.  24  Kr. ;  endelig  gives  der  under  den  nuv.  Besidder  af  Grevskabet, 
Grev  F.  Chr.  Moltke,  hvert  Lem  50  Kr.  halvaarlig  foruden  fri  Læge  og 
Medicin  — ,  Andelsmejeri  og  2  Møller;  Barup  med  Friskole  og  Damp- 
mejeri;  Arnøje  (gml.  Form  Arnhøgh,  Arnughæ,  Arnovv),   ved   Landevejen, 


Stevns  Herred.  —  Varpelev  og  Hellested  Sogne.  859 

med  Skole;  Taastrup  (gml.  Form  Torstrup,  Thorstrup).  Desuden  Taastrup- 
og  Hellested  Oredrev  og   Nyhy  Huse. 

Hovedgaarden  Juellinge^  under  Grevskabet  Bregentved  (se  S.  663), 
har  11978  Td.  Hrtk.,  omtr.  1000  Td.  Ld.  Andre  Gaarde  paa  over  12 
Td.  Hrtk.:  Præs tegaar den,  I7V2  Td.  Hrtk.,  117Td.  Ld.,  hvoraf  12  Eng, 
Resten  Ager,  og  en  Gaard  i  Taastrup,  16  Td.  Hrtk.,  omtr.  158  Td.  Ld., 
alt  Ager. 

Hellested  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Stevns  og 
Fakse  Herreders  Jurisdiktion  (Storehedinge),  Præstø  Amts  sjæll.  Amtstue- 
(Kontor  i  Fakse)  og  Tryggevælde  Lægedistrikt  (Storehedinge),  3.  Landstings- 
kreds og  Præstø  Amts  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  127.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Grevskabet  Bregentved. 

Hellested  Kirke,  der  er  overkalket,  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Afslutning, 
Taarn  mod  V.,  Vaabenhus  mod  S.  samt  Kapel  og  Sakristi  mod  N.  Den  ældste  Del  er 
opført  i  den  tidligere  Middelalder  af  Kridtsten;  paa  hver  Langside  ses  et  rundbuet 
Vindue.  I  den  senere  Middelalder  fik  Kirken  to  spidsbuede  Hvælvinger,  og  noget 
efter  forlængedes  Kirken  mod  0. ;  det  nye  Parti  fik  ogsaa  to  Hvælvinger,  og  Taarnet 
tilføjedes  (1765  ombygget  fra  Grunden),  ligesom  ogsaa  Vaabenhus  og  Kapel,  begge 
med  kamtakkede  og  blindingssmykkede  Gavle,  ligesom  Korgavlen.  Kirken  blev  restau- 
reret 1840,  Altertavlen  er  et  rigt  udstyret  Billedskærerarbejde  fra  1604  med  et  nyt 
Billede  fra  1885  af  O.  Mathiesen:  Christus  i  Getsemane;  det  gamle  Billede,  Kors- 
fæstelsen og  Nadveren,  er  nu  i  Sakristiet;  Prædikestolen  er  samtidig  med  Altertavlen, 
Døbefonten  er  et  karakteristisk  Træarbejde  fra  1742.  De  øvre  Stolestader  ere  fra 
1631,  en  niarmet  Malmlysekrone  fra  1656;  Orgelet  er  skænket  1840  af  Marie  Elisa- 
beth Moltke.  I  Kirken  hænger  et  paa  en  Kobberplade  malet  Mandsportræt,  som 
fandtep  1826,  da  man  brolagde  Præstegaardens  Gaardsplads,  og  som  man  har  an- 
taget forestiller  Peder  Syv,  som  var  Præst  her  fra  1664  til  sin  Død  1702;  hans 
Grav  er  i  en  Hvælving  under  Alteret.  I  Kapellet  er  der  en  hvælvet  Begravelse  med 
3  Kister,  hvori  hvile  Regimentsskriver  Jens  Bruun  og  hans  to  Hustruer.  Sakristiet 
var  indtil  1802  Gravkapel  for  Juel'erne,  og  her  hvilede  bl.  a.  General- Admiral  Baron 
Jens  Juel,  f  1700  (hans  Kiste  staar  nu  under  Taarnet),  hans  første  Hustru  Vibeke 
Skeel,  f  1685,  Fr.  Vind  til  Harrested  og  Baggesvogn,  f  1702,  hans  Hustru  Sophie 
Cathrine  Juel,  f  1705,  Baron  Jens  Krag  Juel  Vind,  f  1776  (Marmorsarkofagen  med 
Portrætmedaillon   blev  udført  1777  af  J.  Wiedewelt,  men  først  opsat  i  Kirken  1779). 

Juellinge,  tidligere  Valby  gaard  (af  en  nedlagt  Landsby),  er  en  gammel  Herre- 
gaard,  der  1387  paa  Skiftet  efter  den  rige  Hr.  Jakob  Olufsen  Lunge  blev  udlagt  til 
hans  Døtre  Sophie  og  Regitze.  Aar  1400 — 20  tilhørte  Valby  eller  Volby  Væbneren 
Jep  Knudsen,  hvis  Fader  Knud  Nielsen  Lille  1383  havde  skrevet  sig  til  Arnø-wæ. 
Hans  Søn  Knud  Jepsen  besad  Valby  1437—70,  men  dennes  Søn  Jep  Knudsen  skrev 
sig  1479  paany  til  Arnøje.  Valby  synes  Slægten,  der  førte  en  Blomst  i  sit  Vaaben 
(ligesom  Akeleye-Slægten),  at  have  afhændet  til  Hr.  Bjørn  Johansen,  der  1474— 
1502  skrev  sig  til  denne  Gaard,  som  hans  Sønnedatter  Anne  Johansdatter  Bjørn 
vistnok  tilførte  sin  Ægtefælle  Chrf.  Lindenov  (f  1585).  Senere  ejedes  den  af  Herluf 
Daa  (f  1630),  hvis  Enke  Fru  Karen  Grubbe  (f  1658)  ægtede  Vincents  Bille,  som 
1653  solgte  Valbygd.  til  Rigsraad  Gunde  Rosenkrantz.  Han  solgte  den  atter  1657 
til  Fru  Ide  Lunge  (Enke  efter  Otte  Skeel  til  Katholm),  som  ejede  den  til  sin  Død  1671, 
hvorefter  den  gik  over  til  Svigersønnen,  Gehejmeraad,  senere  General-Admiral  Jens 
Juel,  som  i°/i2  1672  fik  den  oprettet  til  Baroni  og  kaldte  den  Juellinge.  Jens  Juels 
Datter  blev  gift  med  Etatsraad,  Stiftamtmand  Fr.  Vind,  hvis  Søn  Kammerjunker, 
senere  Kmhr.  Jens  Juel  Vind  1719  mageskiftede  Gaarden  (omtr.  915  Td.  Hrtk.)  til 
Fred.  IV  for  Halstedkloster  paa  Laaland,  som  derpaa  ^^/jg  1721  blev  oprettet  til 
Baroniet  Juellinge.  Gaarden  i  Stevns  blev  1735  af  Chr.  VI  overdraget  til  Fred. 
Greve  af  Danneskjold-Samsøe,  der  1750  solgte  den  til  Ad.  Gottlob  Moltke  (se  S. 
665),  der  indlemmede  den  i  Grevskabet  Bregentved.  —  Den  ældre  Hovedbygning 
var  opført  af  Chrf  Lindenov  (over  Porten  skal  have  staaet  hans  Navn  og  Aars- 
tallet  1585);  1675  afløstes  den  af  den  nuv.  Bygning,  to  Stokværk  høj  foruden 
en  høj  Kælder. 

Ved  Hellested  er  der  en  fredlyst  Høj,  „Maglehøj",  omsluttende  en  Jættestue. 
Sammesteds   er   der  tæt  under  Jordfladen    fundet   en  ejendommelig,  stor  og  kostbar 


860  Præstø  Amt. 

Guldring  fra  den  ældre  Jærnalder,  der  almindeligt  har  været  antaget  for  Prydelse  til 
et  Gudebillede,  men  langt  snarere  er  en  Halsring  af  overudviklet  Form.  —  S.  for 
Hellested   ligger    en  Høj,  „Elverhøj",  der  har  givet  Navn  til  J.  L.  Heibergs  Skuespil. 

Smerup  Sogn,  Anneks  til  Spjellerup  S.  i  Fakse  Hrd.,  omgives  af  dette 
Hrd.  (Spjellerup  og  Vemmetofte  S.),  Hellested  og  Lyderslev  Sogne  samt 
Fakse  Bugt;  Kirken,  mod  N.  i  Sognet,  ligger  omtr.  1^2  Mil  V.  S.  V.  for 
Storehedinge.  De  for  det  meste  jævne  Jorder  ere  af  god  Beskaffenhed.  Mod 
S.  V.  ved  Kysten  Skoven  Marelund  (gml.  Form  Mathælund). 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  2284  Td.  Ld.,  hvoraf  1226  besaaede  (deraf  med 
Hvede  216,  Rug  74,  Byg  299,  Havre  253,  Ærter  og  Vikker  109,  Blandsæd  til  Modenh. 
76,  til  Grøntf.  100,  Kartofler  10,  andre  Rodfrugter  87),  medens  der  henlaa  til  Af- 
græsn.  250,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  580,  Have  31,  Skov  76,  Byggegr.  21,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  99  Td.  Kreaturhold  1893:  204  Heste,  906  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
577  Køer),  254  Faar,  725  Svin  og  38  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  Vi  1895:  260,g  Td.  Der  var  38  Arvefæstegaarde  med  234,2,  1 
Fæstegd.  med  6,7,  og  108  Huse  med  20  Td.  Hrtk.  (næsten  1/2  i  Fæste  og  Leje). 
Befolkningen,  1/2  1890:  787  (1801:  506,  1840:  682,  1860:  757,  1880:  843),  boede 
i  163  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  12  levede  af  immat. 
Virksomh.,  468  af  Jordbrug,  114  af  Industri,  21  af  Handel,  8  af  Skibsfart,  136  af 
forsk.  Daglejervirks.,   15  af  deres  Midler,  og  13  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Smerup  (gml.  Form  Smesthorp ,  Smiththorp)  med 
Kirke  og  Skole;  Stor e-Taar øje  (gml.  Form  Thoroive,  Thorhøwæ,  Thorow) 
med  Skole,  Andelsmejeri  (Nordhøj)  og  Mølle;   Lille-Taarøje  med  Skole. 

Smerup  S,,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører 
under  Stevns  og  Fakse  Herreders  Jurisdiktion  (Storehedinge),  Præstø  Amts 
sjæll.  Amtstue-  (Kontor  i  Fakse)  og  Tryggevælde  Lægedistrikt  (Storehedinge),  3. 
Landstingskreds  og  Præstø  Amts  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.' 
104.  Lægd.    Kirken  tilhører  Vemmetofte  Kloster. 

Smerup  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus  mod 
S,  og  Sakristi  mod  N.  med  et  hlle  Materialhus  ved  dets  Vestside.  Kirken  er  opført 
af  Kridtsten,  dog  med  Mursten  i  Korgavlen.  Den  ældste  Del  er  opført  i  den  tid- 
ligere Middelalder;  paa  hver  Langside  skimtes  et  rundbuet  Vindue.  Senere  forlæn- 
gedes Kirken  mod  0.  og  afsluttedes  med  lige  Gavl  med  Kamtakker  og  Blindinger,  i 
Mønstermurværk,  og  Sidemurene  fik  aftrappet  Gesims;  ogsaa  mod  V.  forlængedes 
Skibet,  og  Kirken  overhvælvedes.  Senere  tilføjedes  Taarnet,  hvis  overhvælvede  Rum 
forbandtes  med  Skibet  ved  en  Spidsbue,  ligesom  ogsaa  Vaabenhus  og  Sakristi  (over- 
hvælvet) opførtes.  Materialhuset  er  fra  nyeste  Tid.  Paa  flere  Steder  i  Tilbygningerne 
ses  indmuret  Hoveder  (deribl.  Peder  Jensen  Lodehats  Mandehoved)  og  udskaarne 
Kridtstenskvadre ;  1888  fandtes  nogle  Kalkmalerier  i  Koret  og  Skibets  østl.  Hvælving. 
Altertavlen  er  et  smukt  Billedskærerarbejde  fra  Chr.  IV's  Tid  med  et  Maleri  af  F. 
L.  Storch  fra  1857;  foroven  et  ældre  Maleri:  Himmelfarten  og  Opstandelsen;  Prædike- 
stolen er  fra  Beg.  af  17.  Aarh.;  Døbefonten  er  ny,  i  Renæssancestil.  Dele  af  Degne- 
stolen ere  fra  omtr.  1530.  Mellem  Kor  og  Skib  et  Trærækværk  fra  yngre  Renæs- 
sancetid med  Figurer  af  Christus  paa  Korset,  Maria  og  Johannes,  fra  den  senere 
Middelalder. 

Johannes  Grubbe  af  Smerup  nævnes  1371.  Han  pantsatte  alt  sit  Gods  i  Smerup 
og  Taarøje  til  Hr.  Jens  Andersen  (Brok). 

Lyderslev  Sogn  omgives  af  Smerup  og  Hellested  Sogne,  Annekset 
Frøslev,  Havnelev  S.  og  Fakse  Bugt.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger 
1  Mil  S.  V.  for  Storehedinge.  De  for  det  meste  jævne  Jorder  ere  ler-  og 
mergelholdige  og  gode.    En  Del  Skov  (Morresk.,  Kobbelsk.,  Fællessk  m.  m.). 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  3363  Td.  Ld.,  hvoraf  1814  besaaede  (deraf  med 


Stevns  Herred.  —  Smerup  og  Lyderslev  Sogne.  861 

Hvede  293,  Rug  95,  Byg  490,  Havre  437,  Ærter  og  Vikker  139,  Blandsæd  til  Modenh. 
140,  til  Grøntf.  119,  Kartofler  5,  andre  Rodfr.  94),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  400, 
Heslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  773,  Have  34,  Skov  197,  Moser  og  Kær  4,  Stenmarker, 
6,  Byggegr.  25,  Veje,  Vandareal  m.  m.  110  Td.  Kreaturhold  1893:  286  Heste,  1167 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  775  Køer),  370  Faar,  921  Svin  og  43  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  1895:  382,g  Td.  Der  var  4  Selvejergaarde 
med  118,g,  38  Arvefæstegd.  med  247,5,  104  Huse  med  16,^  Td.  Hrtk.  og  23  jordløse 
Huse  0/2  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  1/2  1890:  852  (1801:  659,  1840:  771, 
1860:  829,  1880:  911),  boede  i  153  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saa- 
ledes:  35  levede  af  immat.  Virksomh.,  500  af  Jordbrug,  13  af  Fiskeri,  188  af  Industri, 
26  af  Handel,  58  af  forsk.  Daglejervirks.,  19  af  deres  Midler,  og  13  vare  under 
Fattigvæsenet. 

I  Sognet  Byerne:  Lyderslev  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Mølle; 
Gjevnø  med  Skole  („Lyderslev  Skole"),  Forsamlingshus  (opf.  1888),  Andels- 
bageri  („Sydstevns")  og  Andelsbryggeri ;  paa  Gjevnø  Mark  Frimenigheds- 
kirke (opf.  1887)  og  Forsamlingshus  med  Gymnastiklokale  (opf.  1881); 
Lund  TsiQd  Skole  og  Friskole.  Mod  N.  Lejr  stof  te  Huse.  —  Hovedgaarden 
Højstrup.,  under  Vemmetofte  Kloster,  har  VS^/g  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk., 
5  Td.  Skovskyld,  787  Td.  Ld.,  hvoraf  30  Eng,  156  Skov,  Resten  Ager; 
til  Hovedgaarden  høre  3  Huse;  Bøndergodset  indtager  største  Delen  af 
Lyderslev  og  Havnelev  Sogne  (se  under  Vemmetofte).  —  Præstegaarden 
har    16  Td.  Hrtk.,    111  Td.  Ld.,  hvoraf  næsten  alt  Ager. 

Lyderslev  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Stevns 
og  Fakse  Herreders  Jurisdiktion  (Storehedinge),  Præstø  Amts  sjæll.  Amtstue- 
(Kontor  i  Fakse)  og  Tryggevælde  Lægedistrikt  (Storehedinge),  3.  Landstings- 
kreds og  Præstø  Amts  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  101.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Vemmetofte  Kloster. 

Lyderslev  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.  med  Gavle, 
der  vende  mod  N.  og  S.,  Tilbygning  mod  N.  og  Sakristi  ved  Korets  Nordside.  Den 
ældste  Del  er  opført  i  den  tidligere  Middelalder  af  Kridtsten;  der  er  Spor  af  et  rund- 
buet Vindue  paa  Nord-  og  Sydsiden.  Senere  forlængedes  Kirken  mod  0.  (paa  Kor- 
gavlen staar  Aarstallet  1426),  Kirken  overhvælvedes,  og  Sakristiet,  den  anden  Tilbygning 
(vist  oprindelig  Vaabenhus)  og  Taarnet  opførtes;  Forlængelsen  er  af  Kridtsten,  Tilbyg- 
ningerne af  Kridtsten  og  Mursten.  Kor  og  Taarn  ere  restaurerede  1642  og  1735. 
Altertavlen  er  et  Billedskærerarbejde  fra  Chr.  IV's  Tid  med  et  Billede  fra  1845  af 
J.  Roed:  Christus  toer  Disciplenes  Fødder;  Alterkalken  bærer  Erik  Walkendorffs 
Vaaben.  Udskaaren  Prædikestol  fra  Chr.  IV's  Tid ;  Marmordøbefonten,  med  Træhimmel, 
er  fra  omtr.  1800.  Den  ene  Klokke  er  fra  Middelalderen  (ulæselig  Indskrift).  I  Kirken 
hænger  en  Malmlysekrone,  der  er  ophængt  af  Digteren  og  Oldgranskeren  Jørgen 
Sorterup,  Sognepræst  her  fra  1692  til  sin  Død  1723,  paa  Begæring  af  hans  Datter 
Anne  Cathrine,  f  1711  af  Pesten  i  Kbh.,  over  Moderens  Grav,  Anna  Cathrine  Hjort, 
f  1694,  hvis  Ligsten  findes  i  Tilbygningens  Væg.  Indtil  ind  i  19.  Aarh.  hang  Sorterups 
(og  Families)  Portræt  i  Kirken;  men  det  „blev  da  med  flere  andre  Sager  udtaget  af 
Kirken"  og  solgt  ved  Auktion.  I  Sakristiets  Gulv  en  smuk  Ligsten  over  Sognepræsten 
Søren  Christensen  Aalborg,  f  1654,  og  Hustru  og  to  Døtre.  I  Koret  Epitafium  over 
Landkommissarius,  Forpagter  paa  Højstrup  Fr.  Leegardt  og  Hustru,  begge  døde  1783. 
Ligstenene  over  Sorterup  selv  og  over  Præsten  Niels  Rasmussen,  der  myrdedes  1635 
af  sin  Hustru  og  en  Bondekarl  samme  Dag,  de  havde  været  til  Alters,  findes  ikke 
mere.  —  Paa  Kirkegaarden  Ligsten  over  Forvalter  paa  Vemmetofte  Marcus  Friese, 
t  1705.  Ved  Taarnets  nordl.  Side  Familiebegravelse  for  Sognepræst,  Dr.  theol.  W. 
Fr.  Engelbreth,  f  1862.  Paa  Kirkegaarden  er  ogsaa  jordet  den  af  Oehlenschlåger 
besungne  Lars  Bache  („Den  bolde  Lars  Bagge",  Liebenbergs  Udg.  XXIV,  S.  255), 
der  Nov.  1801  frelste  7  Mennesker  paa  Helsingørs  Red,  senere  udmærkede  sig  som 
Kaper  i  Krigen  mod  Englænderne  og  druknede  ved  Stevns  1809  (Bedstefader  til  den 
hist.  Forfatter,  Skoledirektør  Niels  B.  og  Maleren  Otto  B.). 

Højstrup  (Høgstorp,  Høxtorp)  tilhørte  1356  Hr.  Jep  Olufsen  Lunge  og  blev  paa 
Skiftet  efter  ham    1387   udlagt  til  Sønnen  Hr.  Folmer  Jepsen,   som    1406  tilskødede 


862  Præstø  Amt. 

Dronning  Margrethe  Gaarden,  der  nu  blev  en  kgl.  Forlening.  Den  første  Lensmand 
var  vistnok  Mogens  v.  Alen  el.  Alanin.  Senere  nævnes  Peder  Neb  1447 — 61,  Claus 
Neb  1479—90  og  Hr.  Tyge  Brahe  1502.  Omtr.  1503  fik  den  som  Hofmesterinde 
hos  Chr.  II's  Dronning  Elisabeth  bekendte  Fru  Anne  Meinstrup  H.  som  Pantelen  af 
Kronen  (1508  var  Adelsmanden  Palle  Daa  hendes  Foged  paa  H.);  da  hun  ved  1517  faldt 
i  Unaade,  fratog  Kongen  hende  Pantelenet,  men  under  Fred.  I  fik  hun  det  tilbage. 
Efter  at  hun  var  bleven  dræbt  paa  Ringsted  Landsting  1535,  fik  hendes  Svigerson 
Chr.  Friis  (f  1561)  H.,  som  omtr.  samtidig  blev  plyndret  af  Kjøge  Borgere,  i  Forlening. 
Af  senere  Lensmænd  nævnes  Erik  Walkendorff  til  Glorup,  der  havde  det  1555 — 1606, 
derefter  Henning  Gøye  til  Kjærstrup  og  Turebyholm,  efter  hvis  Død  H.  1617  blev 
inddraget  under  Tryggevælde  Len.  I  Beg.  af  18.  Aarh.  genoprettede  Dronning  Char- 
lotte Amalie  den  atter  som  Herregaard  og  lagde  derunder  4  Bøndergaarde  og  Frøs- 
le  vgd.  (se  S.  863).  Saaledes  forenedes  H.  med  Vemmetofte,  der  efter  Dronningens 
Død  gik  over  til  Sønnen  Prins  Carl;  1719  blev  H.  optagen  blandt  Ryttergodserne; 
da  Prins  Carl  døde  1729,  arvedes  Godserne  af  Søsteren  Sophie  Hedevig,  som 
testamenterede  dem  til  Vemmetofte  Kloster.  —  Paa  Dronning  Margrethes  Tid,  berettes 
det,  var  Højstrup  en  Stenbygning  med  Befæstninger.  Hvorledes  Gaarden  har  set 
ud,  efter  at  den  var  bleven  plyndret  under  Grevens  Fejde,  vides  ikke;  Aar  1617 
befalede  Kongen  at  lade  „det  store  Taarn"  nedtage;  men  alt  under  Henning  Gøye 
omtales  det  som  nedfalden.  Den  Hovedbygning,  som  Charlotte  Amalie  lod  opføre, 
bestod  af  en  Hovedlænge  af  Grundmur  i  to  Stokværk  og  to  Sidelænger  af  Bindings- 
værk. Den  nuv.  Bygning  i  Villastil  i  eet  Stokværk  med  Frontespice  og  Gavlværelser 
paa  den  sy  dl.  Del  af  Bygningen  er  opført  1866—68.  Nogle  i3amme  ved  Gaarden 
ere  muligvis  Levninger  af  Grave.  N.  O.  for  Bygningen  skal  man  have  stødt  paa  Byg- 
ningsrester. 

Frøslev  Sogn,  Anneks  til  Lyderslev,  omgives  af  dette,  Hellested,  Store- 
hedinge  Lands.,  Storehedinge  Købstadsj order,  Lillehedinge  og  Havnelev 
Sogne.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  ^/^  Mil  S.  V.  for  Storehedinge. 
De  noget  højtliggende  og  jævne  Jorder  ere  af  god  Beskaffenhed.  Mod  V. 
Slaagaards  Skov. 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  2551  Td.  Ld.,  hvoraf  1366  besaaede  (deraf  med 
Hvede  210,  Rug  128,  Byg  305,  Havre  315,  Ærter  og  Vikker  160,  Blandsæd  til  Modenh. 
119,  til  Grøntf.  79,  andre  Rodfr.  50),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  347,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  665,  Have  37,  Skov  50,  Byggegr.  25,  Veje,  Vandareal  m.  m.  61 
Td.  Kreaturhold  1893:  215  Heste,  929  Stkr.  Hornkv.  (deraf  620  Køer),  255 
Faar,  616  Svin  og  15  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var 
l/l  1895:  269,g  Td.  Der  var  1  Selvejergaard  med  18,^,  36  Arvefæstegd.  med  236,2, 
60  Huse  med  15,^  Td.  Hrtk.  og  6  jordløse  Huse  (^/g  Fæste,  og  Leje).  Befolkningen, 
1/2  1890:  532  (1801:  359,  1840:  445,  1860:  513,  1880:  548),  boede  i  100  Gaarde 
og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  8  levede  af  immat.  Virksomh.,  428  af 
Jordbrug,  61  af  Industri,  12  af  Handel  13  af  andre  Erhv.,  2  af  deres  Midler,  og  8 
vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Frøslev  med  Kirke,  Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1889), 
Mølle,  Andelsmejeri  og  Teglværk.  Saml.  af  Huse :  Marienhøj  Huse  (eller 
Pølsekrog)  og  Slaagaardshuse.  —  Hovedgaarden  Marienhøj ^  under 
Grevskabet  Bregentved,  har  M^\^  Td.  Hrtk.  (hvoraf  24^/3  i  Lyderslev  S.), 
479  Td.  Ld. 

Frøslev  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  i  administr.  Hen- 
seende under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  Hovedsognet 
samt  under  2.  Udskrivningskr.'  100  Lægd.  Kirken  tilhører  Grevskabet 
Bregentved. 

Frøslev  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.  og  Ligkapel 
(tidligere  Vaabenhus)  mod  S.  Den  ældste  Del  er  opfort  i  den  tidligere  Middelalder 
af  Kridtsten;  et  rundbuet  Vindue  paa  hver  Side  skimtes.  Senere  forlængedes  Kirken 
mod  0.   og    overhvælvedes.    Noget   tidligere  var  der  blevet  opført  et  anseligt  Taarn 


Stevns  Herred.  —  Lyderslev,  Frøslev  og  Lillehedinge  Sogne.         .     863 

af  Kridtsten,  men  i  17.  Aarh.  styrtede  dets  øverste  Del  ned;  man  inddrog  da  det  ene 
Hvælvingsfag  i  Skibet  og  opbyggede  paa  det  andet  4  Piller,  paa  hvilke  det  nye, 
lave  Taarn  kom  til  at  hvile  (if.  en  Indskrift  paa  Taarnet  er  Restaurationen  bekostet 
1669  for  de  500  Rd.,  som  Gabriel  Laxmand,  f  1642,  og  Edele  Rosenkrantz,  f  1684, 
havde  testamenteret).  Kirken  er  restaureret  1869 — 70.  Alterbilledet  forestiller  Stig- 
matisationen af  Frants  af  Assissi,  et  helt  katolsk  Motiv  (skænket  af  Grev  J.  G.  Moltke), 
vist  Kopi  efter  en  italiensk  Renæssancemaler;  smuk  Alterkalk  fra  1591 ;  godt  udskaaren 
Prædikestol  fra  Chr.  IV's  Tid;  ny,  jærnstøbt  Døbefont.  Den  ene  Klokke  er  fra  1495, 
med  delvis  ulæselig  Indskrift  og  flere  Reliefs. 

I  Sognet  har  ligget  en  gammel  Herregaard,  Frøslevgaard.  Aar  1354  nævnes  Aage 
Ingvarsen  i  F.,  1383  Peder  Saxesen  i  F.,  1399  Poul  Henriksen  i  F.;  1402  købte 
Dronning  Margrethe  den  af  Brødrene  Gert  og  Heine  Snakenborg;  1403  tilhørte  F. 
Væbneren  Jens  Poulsen  (Jernskieg),  derefter  1439 — 77  Sønnen  Poul  Jensen,  kaldet 
Grib,  hvis  Søn  Jens  eller  Grib  Poulsen  sikkert  ogsaa  har  ejet  den,  thi  den  næste 
kendte  Ejer  var  sidstnævntes  Svigersøn  Oluf  Jørgensen  (Oxe),  som  1496  skrev  sig 
til  F.  Han  har  vistnok  solgt  F.  til  Anders  Bille,  efter  hvem  Datteren  Ingeborg  B. 
(f  1608)  fik  den,  hvorefter  den  ved  Arv  gik  over  til  hendes  Søstersøn  Hans  Sparres 
Datter  Kirsten  Sp.,  som  bragte  den  til  sin  Mand  Peder  Madsen  Laxmand,  efter  hvem 
Sønnen  Gabriel  Laxmand  fik  den.  Hans  Enke  ægtede  Knud  Ulfeldt  til  Svenstrup  i  Skaane 
og  Totterupholm  i  Fakse  Hrd.,  som  var  Ejer  1651.  Derefter  kom  den  1663  til  Ph.  Joach. 
Barstorf  (f  1677),  hvorefter  den  if.  Skøde  af  ^o^g  1672  afhændedes  af  Joach.  Chrf. 
Biilow  til  Rosenlund  (f  1689)  til  Universitetsbogtrykker  Henr.  Clausen  Gøde  (f  1676). 
Derefter  ejedes  den  af  Jens  Pedersen,  hvis  Enke  Sophie  blev  gift  med  Jens  Sørensen 
Rachlau  og  ^^/g  1685  skødede  F.  til  Dronningens  Forvalter  paa  Gjorslev  og  Søholm, 
Rasmus  Ibsen  (mod  dette  Skøde  gjordes  der  ^o/^  1685  Indsigelse  af  Generalfiskalen  paa 
Kongens  Vegne,  „eftersom  bemeldte  Enke,  som  haver  ingen  Livsarvinger,  herved 
skal  søge  at  begaa  Underslæb  mod  Kongen,  som  Arven  ved  hendes  Død  efter  Loven 
tilhører").  Rasm.  Ibsen  solgte  1704  F.  (Hovedgaardstakst  45^/8,  Bøndergods  200  Td. 
Hrtk.)  for  3825  Rd.  til  Dronning  Charlotte  Amalie,  der  lagde  Gaarden  ind  under 
Højstrup  (se  S.  862).  —  Den  Hovedbygning,  som  dengang  var  der,  bestod  af  flere 
Længer  af  Bindingsværk  og  var  vistnok  til  Dels  fra  Gabr.  Laxmands  Tid.  I  Nærheden 
af  det  Sted,  hvor  Gaarden  har  ligget,  ses  et  lille,  rundt  Voldsted,  omgivet  af  Grave. 

Marienhøj  er  en  nyere  Hovedgaard,  som  blev  oprettet  1824  af  nedlagte  Bønder- 
gaarde i  Frøslev  og  Lejrstofte  Byer,  hvortil  if.  kgl.  Bevilling  blev  overført  Hoved- 
gaardstakst. 

Lillehedinge  Sogn  omgives  af  Annekset  Havnelev,  Frøslev,  Storehedinge 
Købstadjorder  og  Lands.,  Højrup  Sogn  og  Fakse  Bugt.  Kirken,  omtr.  midt 
i  Sognet,  ligger  ^/g  Mil  S.  for  Storehedinge.  De  noget  højtliggende  og  jævne 
Jorder  ere  af  god,  ler-  og  kalkholdig  Beskaffenhed.  Gennem  Sognet  gaa 
den  østsjæll.  Jærnbane  og  Landevejen  fra  Storehedinge  til  Rødvig. 

Fladeindholdet  var  i^j^  1888:  1503  Td.  Ld.,  hvoraf  823  besaaede  (deraf  med 
Hvede  142,  Rug  54,  Byg  203,  Havre  185,  Ærter  og  Vikker  127,  Blandsæd  til  Modenh. 
35,  til  Grøntf.  54,  Kartofler  3,  andre  Rodfr.  20),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  196, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  394,  Have  24,  Byggegr.  22,  Veje,  Vandareal  m.  m.  44  Td. 
.Kreaturhold  1893:  137  Heste,  510  Stkr.  Hornkv.  (deraf  344  Køer),  177  Faar, 
384  Svin  og  21  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi 
1895:  203,2  Td.  Der  var  26  Selvejergaarde  med  138,2,  7  Arvefæstegd.  med  37,  5 
Fæstegd.  med  18,9,  74  Huse  med  9,^  Td.  Hrtk.,  og  28  jordløse  Huse.  Befolk- 
ningen, 1/2  1890:  719  (1801:  230,  1840:  422,  1860:  545,  1880:  648),  boede  i 
141  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  68  levede  af  immat.  Virk- 
somh.,  272  af  Jordbrug,  24  af  Fiskeri,  162  af  Industri,  23  af  Handel,  49  af  Skibsfart, 
105  af  forsk.  Daglejervirks.,  8  af  deres  Midler,  og  8  vare  under  Fattigv.  Søfart  og 
Fiskeri  spille  en  betydelig  Rolle*). 

I    Sognet    Byen    Lillehedinge,    ved    Landevejen,    med    Kirke,    Præstegd., 


•)  Efter  Fiskeriberetningen  fiskedes  der  i  Finansaaret  1895-96  i  Stevns  (Fiskepladserne  efter 
Kjege  og  til  og  med  Rødvig)  af  59  Fiskere  til  en  Værdi  af  18,007  Kr.  fra  15  Dæksbaade,  17 
Damjoller  og  26  mindre  Fartejer. 


864  Præsto  Amt. 

Skole,  Mølle  og  Jærnbaneholdeplads.  Ved  den  nu  nedlagte  Rødvig  Skanse, 
hvor  Stevns  Klint  ender  ved  Sognets  Sydvestgrænse,  ligger  Rødvig  Lade- 
og  Fiskeriplads,  med  Kul-  og  Kornmagasiner,  flere  industrielle  Forretninger 
og  Fabrikker,  deribl.  en  for  Tiden  nedlagt  Cementfabrik,  der  tillige  var 
kemisk  Fabrik  (hørende  under  Gjorslev  Gods),  Gæstgiveri,  Forsamlingshus 
(„Harmonien"),  Endestation  for  Sidebanen  Haarlev-Rødvig  af  den  østsjæll. 
Jærnbane  (i  Driftsaaret  1895 — 96  befordredes  der  til  Rødvig  4989  og  fra 
Rødvig  4150  Personer;  Totalvægten  af  Gods  osv.  var:  ankommen  46,511, 
afgaaet  71,957  Cntr.),  Telegraf-  og  Telefonstation,  Strandkontrolsted  og  Havn. 
Havnen,  som  hører  under  Gjorslev  Gods,  er  anlagt  1859 — 60  af  Kammer- 
herre P.  B.  Scavenius,  efter  at  der  alt  var  paabegyndt  en  Mole  1847 — 49; 
senere  er  den  udvidet  (den  led  meget  ved  Stormfloden  1872);  nu  har  den 
indtil  12^/2  F.  Dybde;  paa  østl.  Mole  er  der  fast  rødt  Fyr;  Havnen  er 
forbunden  med  Jærnbanestationen  ved  Spor.  Lods,  der  lodser  til  Fakse  og 
andre  Steder  ved  Fakse  Bugt.  —  Saml.  af  Gaarde  og  Huse:  Lillehedinge- 
Storemark  og  Klintehuse. 

Lillehedinge  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Stevns 
og  Fakse  Herreders  Jurisdiktion  (Storehedinge),  Præstø  Amts  sjæll.  Amtstue- 
(Kontor  i  Fakse)  og  Tryggevælde  Lægedistrikt  (Storehedinge),  3.  Landstings- 
kreds og  Præstø  Amts  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  98.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Vemmetofte  Kloster. 

Lillehedinge  Kirke  (se  Vignetten  S.  847),  der  er  overkalket,  bestaar  af  Skib  og 
Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus  mod  S.,  Materialhus  mod  N.  og 
Sakristi  ved  Korets  Nordside.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opført  af  Kridtsten, 
vistnok  i  Beg.  af  13  Aarh.  og  er  særlig  interessant,  da  det  meget  høje  Skib  tyder 
paa,  at  det  enten  har  haft  to  Stokværk  eller  et  langs  Siderne  løbende  Galleri,  og 
det  bekræftes  yderligere  ved  den  Omstændighed,  at  Skibet  har  haft  to  Vinduer  paa 
hver  Side,  det  ene  over  det  andet;  Koret,  der  har  oprindelig  Krydshvælving,  har 
haft  eet  Vindue  paa  hver  Side.  Skibets  Taggavle,  ligesom  den  takkede  og  blindings- 
smykkede  Korgavl,  ere  af  Munkesten,  blandet  med  Kridtsten,  og  ere  sikkert  ommu- 
rede. I  den  senere  Middelalder  fik  Skibet  to  spidsbuede  Krydshvælvinger  (af  Kridt-  og 
Munkesten).  Noget  senere  tilføjedes  Taarnet  og  de  andre  Tilbygninger,  væsentlig  af 
Kridtsten;  Sakristiet  er  overhvælvet  og  har  takket,  blindingssmykket  Gavl,  Vaaben- 
huset  fladt,  gibset  Loft.  Den  udskaarne,  lille  Altertavle  i  yngre  Renæssancestil  (tid- 
ligere i  Vemmetofte)  har  et  Billede  af  F.  L.  Storch:  Christus  paa  Oliebjærget;  ud- 
skaaren  Prædikestol  fra  Chr.  IV's  Tid ;  Granitdøbefonten,  med  Rebsnoning  og  Fir- 
kløverform indvendig,  er  den  oprindelige.  Døren  til  Vaabenhuset  er  et  smukt  Træ- 
skærerarbejde  fra   omtr.    1500   (se    J.  B.  Løffler,    Aarb.  f.  n.  Oldk.   1894,  S.  394  fl.). 

Lillehedinge  S.   havde  Højrup  S.   til  Anneks   til  1678,    da  Havnelev  blev  Anneks. 

Havnelev  Sogn,  Anneks  til  Lillehedinge,  omgives  af  dette,  Frøslev  og, 
Lyderslev  Sogne  samt  Fakse  Bugt.  Kirken,  mod  N.  V.  i  Sognet,  hgger 
omtr.  ^/4  Mil  S.  V.  for  Storehedinge.  De  jævne,  ler-  og  kalkholdige  Jorder 
falde  af  til  Stranden  ved  Fakse  Bugt. 

Fladeindholdet  var  "^^  1888:  1592  Td.  Ld.,  hvoraf  882  besaaede  (deraf  med 
Hvede  163,  Rug  58,  Byg  229,  Havre  167,  Ærter  og  Vikker  112,  Blandsæd  til  Modenh. 
24,  til  Grøntf.  71,  Kartofler  1,  andre  Rodfr.  56),  medens  der  henlaa  til  Afgræsning 
172,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  441,  Have  27,  Byggegr.  25,  Veje,  Vandareal  m.  m. 
45.  Kreatur  hold  1893:  150  Heste,  648  Stk.  Hornkvæg  (deraf  404  Køer),  197 
Faar,  615  Svin  og  30  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  var 
Vi  1895:  198,9  Td.  Der  var  29  Arvefæstegaarde  med  166,^,  2  Fæstegd.  med  13,^, 
105  Huse  med  18,^  Td.  Hrtk.  og  9  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2  1890:  688 
(1801:  353,  1840:  505,  1860:  553,  1880:  623),  boede  i  137  Gaarde  og  Huse  og 
fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:   14  levede  af  immat.  Virksomhed,  296  af  Jordbr., 


Stevns  Herred.  —  Lillehedinge  og  Havnelev  Sogne.  86  5 

63  af  Fiskeri,  152  af  Industri,  21  af  Handel,  61  af  Skibsfart,  40  af  andre  Erhv.,  27  af 
deres  Midler,  og  14  vare  under  Fattigv.    Søfart  og  Fiskeri  er  ret  betydelig. 

I  Sognet  Byerne:  Havnelev  (gml.  Form  Hagnælef,  Hafnælewæ,  Hawenlef) 
med  Kirke,  Skole,  Folkehøjskole  („Sydstevns",  opr.  1894),  Hospital  (opr. 
1835  af  Vemmetofte  Kloster  for  12  Lemmer  afHøjstrup  Gods,  6  fra  Lyderslev 
og  6  fra  Havnelev  S.;  se  under  Spjellerup,  S.  870),  Fællesmejeri  (Kirke- 
bjærggaard)  og  Mølle;  Skjørpinge  (gml.  Form  Scyrpinge,  Skærpinghæ, 
Skørping)  med  Andelsmejeri  („Sydstevns");  Skjørpinge  Strandhuse  med  Skole. 
Saml.   af  Huse :   Plushuse. 

Havnelev  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  i  administr.  Hen- 
seende under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  Hovedsognet 
samt  under  2.  Udskrivningskr.'  99.  Lægd.  Kirken  tilhører  Vemmetofte 
Kloster. 

Havnelev  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Vaabenhus  mod  S.  og 
Sakristi  ved  Korets  Nordside.  Kirken,  der  er  opfort  af  Kridtsten,  stammer  i  sine 
ældste  Dele  fra  den  tidligere  Middelalder;  senere  overhvælvedes  Kirken,  og  Taarnet  og 
Tilbygningerne  opførtes.  Aar  1880  styrtede  Taarnet  ned;  ved  den  af  Zeltner  ledede 
Restauration  i  de  næste  Aar  opførtes  Taarnet  paany,  Vaabenhuset  ombyggedes, 
Skib  og  Kor  beklædtes  udvendig  med  røde  Mursten,  og  Kirken  oppudsedes  indvendig 
og  prydedes  med  Dekorationer  efter  nogle  fundne  Kalkmalerier.  Anselig  udskaaren 
Altertavle  fra  Chr.  IV's  Tid  med  et  Midtbillede  af  F.  L.  Storch:  Christus  paa  Olie- 
bjærget;  Alterbordets  Forside  har  et  smukt  Billedskærerarbejde  fra  1552.  Udskaaren 
Prædikestol  i  Renæssancestil  med  Holckernes  og  Kragernes  Vaaben;  ny,  jærnstobt 
Døbefont.  Døren  ind  til  Vaabenhuset  er  et  Træskærerarbejde  fra  1559.  I  Sakristiet 
Ligsten  over  Sognepræst  Jens  Andersen,  f  1638;  i  Kirkegulvet  Ligsten  over  Kirsten 
Hansdatter,  f  1629,  bekostet  af  Fru  Jytte  Gyldenstjerne,  Chr.  Grubbes  til  Lystrup 
(om  en  nu  forsvunden  Ligsten  over  Hans  Lauridsen  i  Havnelev  se  Brasch,  Vemme- 
tofte I  S.  IA). 

I  Havnelev  har  ligget  en  fri  Sædegaard,  der  1327  tilhørte  Aage  Nielsen  (Rani) 
og  1337  hans  Søster  Fru  Elena  Nielsdatter.  Aar  1378  nævnes  en  Væbner  Anders 
Jensen  af  H.,  der  muligvis  kun  har  været  Bruger  af  Gaarden,  thi  Dronning  Mar- 
grethe tilkøbte  sig  Ejendomsretten  til  den  af  Hr.  Niels  Sivertsen  (Grubendal)  og  Las 
Jensen  (Blaa)  og  indløste  Gaarden  fra  Hr.  Folmer  Jepsen  Lunge,  der  havde  den  i 
Pant.  Aar  1404 — 15  nævnes  Anders  Svensen  i  H. ,  der  vel  ogsaa  kun  har  været 
Kronens  Lensmand  her.  Aar  1496  afstod  Hr.  Poul  Laxmand  Havnelevgaard  til  Antvor- 
skov Kloster.  Omtr.  samtidig  skal  dog  Steen  Pedersen  af  Slægten  Steensen  have 
ejet  H.,  som  1502 — 29  tilhørte  hans  Svigersøn  Hans  Nielsen,  der  førte  en  halv  Lille 
i  sit  Vaaben.  Hans  Søn  velbyrdig  Svend  Hans  Lauridsen  til  „Hagenløffue*'  (f  1558, 
se  under  Kirken)  var  1545  Ridefoged  paa  Kjøbenhavns  Slot.  Endnu  1574  skal  Gaardens 
Bygning  have  staaet.  N.  0.  for  Kirken  paavises  en  Plads,  der  sy  ries  at  have  Spor 
af  Volde  og  Grave. 

Havnelev  S.  var  et  eget  Pastorat  indtil    1678,  da   det   henlagdes   til  Lillehedinge. 


Trap:     Danmark,  3.  Udg.    II.  55 


Karise,  S.  86y. 
Fakse,   S.  8^4.    - 
Ulsø,  S.  882. 


Fakse  Herred. 

Sogne: 

Alslev,  S.  86g.  —  Spjellerup,  S.  870.  —    Vemmetofte,  S.  870. 

—  Kongsted,  S.  878.   —  Roholte,  S.  8S0. 

Dalby,  S,  883.  —   Turely,  S.  886, 


-  Hylleholt,    S.  877. 

—  Øster-Egede,  S.  88s 


akse  Herred,  det  tredjestørste  i  Præstø 
_^       Amt,    grænser    mod    0.    til    Stevns 
^    ^'~"  Herred,    hvorfra   det  for  en  Del  ad- 

skilles ved  Stevns  Aa,  mod  N.  til 
^^^^^^2  Bjeverskov  Herred,  hvorfra  det  ad- 
skilles ved  Tryggevælde  Aa,  mod 
V.  til  Sorø  Amt  (Ringsted  Hrd.), 
Tybjærg,  Hammer  og  Baarse  Herre- 
der og  mod  S.  til  Præstø  Fjord  og 
Fakse  Bugt.  Herredets  største  Ud- 
strækning fra  N.  til  S.  er  omtr.  3 
(med  Fedet  S^/^),  fra  V.  til  0.  2V4 
Mil.  De  for  en  stor  Del  højtliggende 
Jorder  ere  mod  N.  og  0.  for  det  meste  jævne,  mod  V.  og  især  mod  S.  V. 
mere  bakkede;  mod  S.  ligger  Fakse  Kalkbjærg  (Møllebjærg) ,  243  F.,  76 
M.,  et  Koralrev,  der  har  hævet  sig  op  af  Havet,  og  hvis  Lag  for  det 
meste  ere  gaaede  over  til  at  danne  en  fuldkommen  fast  Kalksten;  ved 
Herredets  Sydvestgrænse  hæver  Kobanke  sig  til  391  F.,  123  M.  De  ler- 
og  sandmuldede  Jorder  ere  ganske  gode,  bedst  i  den  nordl.  og  østl.  Del. 
Det  er  det  skovrigeste  af  alle  Amtets  Herreder  (8420  Td.  Ld.,  henved  ^5 
af  Arealet),  og  Skovene  ere  spredte  næsten  i  alle  Sognene.  Foruden  de  ved 
Grænserne  nævnte  Aaer  har  Herredet  en  Del  smaa  Vandløb,  der  dels  søge 
til  disse  Aaer,  dels  ud  til  Fakse  Bugt.  Kun  ved  Vestgrænsen  i  Ulsø  Sogn 
findes  der  en  lille  Sø.  Med  Hensyn  til  Frugtbarheden  hører  det  som  Helhed 
til  Amtets  daarligere  Herreder,  idet  der  ved  Matr.  i  Gennemsnit  gik  omtr. 
10  Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.  Ved  Matrikuleringen  var  Herredets  Fladeind- 
hold 44,193  Td.  Ld.  (4,42  D  Mil,  243,^  Q  Km.).  Ager  og  Engs  Hart- 
korn samt  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^i  1^95  3876,9  Td.  Folke- 
tallet var  V2  1890  13,512  (1801:  6944,  1840:  8955,  1860:  10,891, 
1880:  13,627).  I  gejstlig  Henseende  danner  Herredet  eet  Provsti  med  Bjever- 
skov og  Stevns  Herreder.  I  verdslig  Henseende  hører  det  til  Stevns  og 
Fakse  Herreders  (5  Sogne),  Bregentved  og  Gisselfeld  Birks  (6  S.)  og  Vor- 
dingborg Birks  Jurisdiktioner  (1  S.)  samt  til  Amtets  2.  (Vemmetofte  og 
Spjellerup  S.),  4.  (Roholte  S.)  og  3.  Forligskreds  (de  øvrige  S.). 


Fakse  Herred.  —  Karise  Sogn.  867 

Fakse  Herred  kaldes  i  Yald.  IFs  Jordeb.  Faxæ-  og  Fazahæreth,  men  senere  brugtes 
andre  Former,  saaledes  Fazø  og  Fagse,  som  findes  i  17.  Aarh.  Herredet  hørte  fra 
1660   til  Tryggevælde  Amt,   der    1750   forenedes  med  Vordingborg  Amt  (se  S.  764). 

Den  ringe  Mængde  af  jordfaste  Fortidsmonumenter  i  Herredet  (i  alt  kendes  kun 
omtrent  60  Gravhøje  og  15  Stengrave)  turde  maaske  finde  sin  Forklaring  i,  at  store 
Strækninger  af  Herredet  i  Oldtiden  have  været  dækkede  med  Skov.  Antallet  af  Old- 
sagfund er  heller  ikke  stort;  flere  af  de  betydeligere  hidrøre  fra  den  ældre  Jærnalder. 
2  Monumenter  ere  fredlyste. 

Litt. :  Indberetn.  til  Nationalmuseet  om  antikv.  Undersøgelser  i  Fakse  Hrd.,  af 
y.  B.  Løffler  og    W.  Mollerup,   1894. 


Karise  Sogn  omgives  af  Annekset  Alslev,  Fakse,  Øster-Egede,  Dalby  og 
Tureby  Sogne  samt  Bjeverskov  Hrd.  (Vraaby  og  Haarlev  S.),  hvorfra  det 
adskilles  ved  Tryggevælde  Aa,  og  Stevns  Hrd.  (Hellested  S.),  hvorfra  det 
adskilles  ved  Stevns  Aa.  Kirken,  mod  0.  i  Sognet,  ligger  omtr.  l^/g  Mil 
V.  for  Storehedinge  og  2^/2  Mil  S.  for  Kjøge.  De  højtliggende,  jævne 
Jorder  ere  af  god  Beskaffenhed.  En  Del  Skov  (Karise  Hestehave,  Vester 
Indelukke,  Tokke  Sk.,  Totterup  Sk.,  Olstrup  Sk.  og  Jørslev  Vænger). 
Gennem  Sognet  gaa  den  østsjæll.  Jærnbane  og  Landevejen  fra  Kjøge  til  Præstø. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  4192  Td.  Ld.,  hvoraf  1953  besaaede  (deraf  med 
Hvede  255,  Rug  210,  Byg  571,  Havre  422,  Ærter  og  Vikker  83,  Blandsæd  til  Modenh. 
178,  til  Grøntf.  128,  Kartofler  16,  andre  Rodfrugter  87),  medens  der  henlaa  til  Afgræs- 
ning 451,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1118,  Have  54,  Skov  431,  Moser  og  Kær  6,  Bygge- 
grunde 37,  Veje,  Vandareal,  m.  m.  142  Td.  Kreatur  hold  1893:  347  Heste,  1487 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  972  Køer),  386  Faar,  1169  Svin  og  76  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  1895:  431  Td.  Der  var  6  Selvejergaarde  med 
84,5,  48  Arvefæstegd.  med  296,^  4  Fæstegd.  med  20,^,  134  Huse  med  29,8  Td.  Hrtk. 
og  14  jordløse  Huse  (1/2  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  1/2  1890:  1191  (1801: 
670,  1840:  772,  1860:  875,  1880:  1128),  boede  i  201  Gaarde,  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  100  levede  af  immat.  Virksomh.,  688  af  Jordbrug,  5  af 
Gartneri,  218  af  Industri,  36  af  Handel,  112  af  forsk.  Daglejervirks.,  13  af  deres 
Midler,  og  19  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Karise  (gml.  Form  Kalværiis,  Kairis)  med  Kirke, 
Skole,  Folkehøjskole  (opr.  1869),  Privatskole,  Bagerier,  Bryggeri,  Damp- 
mølle, Andelsmejeri,  Jærnbane-  og  Telegrafstation;  Jørslev  (Jursløsæ) ;  Ols- 
trup; Pebringe\  Gammelby  \  Store- Linde  med  Skole  og  Jærnbaneholdeplads. 
Saml.  af  Gaarde  og  Huse:  Mosehuse^  Pebringe  Oredrev,  Karise  Oredrev, 
Karisegaarde,    Gainmelbv   Oredrev  m.  m. 

Hovedgaarden  Tryggevælde  (gml.  Form  Tryggiwællæ),  under  Grev- 
skabet Bregentved,  har  12^\^  Td.  Hrtk.,  561  Td.  Ld.  (heraf  6V^  Td.  Hrtk., 
48  Td.  Ld.,  i  Haarlev  Sogn).  Oredrevsgaard  (S^U  Td.  Hrtk.,  109  Td.  Ld.) 
ejes  privat  af  Lensgreve  F.  Moltke  (tidligere  under  Bregentved). 

Karise  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Bregentved-Gisselfeld  Birks  Jurisdiktion,  Præstø  Amts  sjæll.  Amtstue-  (Kontor  i 
Fakse)  og  Tryggevælde  Lægedistrikt  (Storehedinge),  3.  Landstingskreds  og 
Præstø  Amts  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  128.  Lægd.  Kirken 
tilhører  Grevskabet  Bregentved. 

Karise  Kirke  er  ret  anselig  og  indtager  en  betydningsfuld  Plads  blandt  Landets 
arkitektoniske  Mindesmærker   fra   den  tidligere  Middelalder.    Den  bestaar  af  Skib  og 

55* 


868  Præstø  Amt. 

Kor  med  lige  Gavl,  anseligt  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus  mod  N.  og  Gravkapel  mod  S. 
Den  ældste  Del,  Skib,  Kor  og  Taarn,  stammer  vist  fra  Beg.  af  13.  Aarh.  og  er  op- 
ført af  røde  Munkesten;  alle  Dele  have  fra  Beg.  været  dækkede  af  spidsbuede  Kryds- 
hvælvinger, medens  Vinduer  (3  paa  hver  Langside  af  Skibet)  og  Døre  have  været 
rundbuede.  Den  interessanteste  Del  er  Korpartiet,  der  er  godt  3  Al.  højere  end 
Skibet  og  har  2  Stokværk,  hvoraf  det  nedre  med  Krydshvælving,  det  egentlige  Kor, 
har  haft  eet  Vindue  til  hver  Side  og  i  Gavlen  en  Gruppe  paa  3  Vinduer;  det  øvre 
Stokværk  („Fru  Marthes  Kammer",  saaledes  kaldet,  fordi  hun  efter  Sagnet  maatte 
søge  Tilflugt  her,  da  hun  flygtede  fra  Karisegaard),  hvis  Loft  bestaar  af  Tagbjæl- 
kerne, og  hvorfra  en  Dør  fører  ind  over  Skibets  Hvælvinger,  har  aldrig  haft  Lys- 
aabning.  I  Taarnet,  hvis  øvre  Del  med  kamtakkede  og  blindingssmykkede  Gavle 
vistnok  er  ommuret  i  den  senere  Middelalder,  og  som  er  i  3  Stokværk,  dækkes  en 
Del  af  Trappen  i  Muren  af  en  Tøndehvælving;  fra  2.  Stokværk  fører  en  Dør  ind 
over  Skibets  Hvælvinger.  Man  kommer  til  at  tænke  paa  Storehedinge  Kirke,  og 
det  er  vist  utvivlsomt,  at  man  ved  Opførelsen  af  Kor  og  Taarn  har  søgt  at  skaffe 
sig  et  Overblik  over  Egnen,  hvor  der  i  Middelalderen  maa  have  været  et  anseligt 
Vanddrag.  I  den  senere  Middelalder  opførtes,  af  Munkesten  og  Kridtsten  i  Bælter, 
det  anselige,  overhvælvede  Vaabenhus  med  to  Spidsbuer  ind  til  Kirken ;  samtidig  er 
vist  Korbuen  gjort  spids.  Det  anselige  Gravkapel  med  næsten  fladt  Tag  og  kamtakkede, 
blindingssmykkede  Gavle  er  opført  1766 — 69  af  Grev  Ad.  G.  Moltke  efter  Tegn.  af 
Harsdorff  (Arbejdet  skal  være  paabegyndt  af  en  fransk  Kunstner,  vist  N.  Jardin)  i 
italiensk  Renæssancestil  af  Faksekalk  og  Mursten;  det  er  udvendig  prydet  med  Pilastre, 
indvendig  bæres  det  med  rigt  Stukarbejde  prydede  Loft  af  4  toscanske  Søjler  med 
kanelerede  Skafter.  I  den  nyeste  Tid  er  Korgavlen  ommuret  uden  Hensyn  til  den 
oprindelige  Stil;  der  er  indsat  spidsbuede  Vinduer  i  Kirken.  —  Moderne  Altertavle 
med  et  Maleri:  Christi  Himmelfart;  udskaaren  Prædikestol  fra  Midten  af  17.  Aarh.  ; 
cementstøbt  Døbefont  fra  Slutn.  af  18.  Aarh.  Stolestaderne  ere  nye,  men  med  gamle 
Stolper  med  Grubbernes  Vaaben  og  rige  Udskæringer  fra  Slutn.  af  17.  Aarh.  Orgelet 
er  skænket  1850  af  Grev  A.  W.  Moltke.  En  16armet  Malmlysekrone  er  skænket  af 
Clement  Christensen  Tversted,  Inspektør  paa  Vallø  og  Forpagter  paa  Tryggevælde, 
t  1709.  I  Gravkapellet  staar  midt  for  Hovedindgangen  en  pragtfuld,  i  Italien  for- 
færdiget Marmorsarkofag,  hvori  hviler  A.  W.  Moltke,  f  1792;  paa  Væggen  hans 
Medaillonbuste.  Desuden  to  Marmorkister  (af  Wiedew^elt  og  Dajon),  hvori  hvile  hans 
to  Hustruer,  to  dobbelte  Marmorkister,  hvori  Ligene  af  Joach.  G.  Moltke,  f  1818,  med 
Hustru,  og  A.  W.  Moltke,  f  1864,  med  hans  første  Hustru  (deres  Broncebuster  staa 
ved  Bagvæggen),  samt  4  Kister  med  Lig  af  den  Moltkeske  Familie.  Uden  for  Kapellet 
Ligsten  over  C.  E.  Moltke,  f  1858,  og  Hustru.  —  Paa  Kirkegaarden  ligger  den  gamle 
Kirkelade,  der  er  opført  i  Middelalderen  af  vekslende  Skifter  af  Kridtsten  og 
Munkesten;  dens  nordl.  Gavl  med  Kamtakker  og  Blindinger  er  endnu  bevaret,  ligesom 
man  endnu  ser  Spor  af  den  oprindelige,  fladbuede  Dør  paa  Ostsiden.  Den  er  opført 
efter  den  gamle  Kirkegaardsmur  og  til  Dels  paa  denne.  Kirkeladen  er  nu  restaureret 
og  dens  sydl.  Halvdel  indrettet  til  Kapel  (se  om  Kirken  J.  B.  Løffler,  Aarb.  f.  n. 
Oldk.  1894  S.  398  fl.). 

Pæter  Olafsun  de  Kalvcsriis  nævnes  1261;  han  testamenterede  St.  Nicolai  Kirke 
i  Kbh.  alle  de  Skibe,  han  havde  i  Kbh.,  og  dertil  100  Mark  Penge  til  Erstatning  for 
hans  uopfyldte  Løfte  at  tage  Korset.  Aar  1389 — 99  nævnes  Johannes  Benedictsen 
af  Kalriis;  han  førte  Slægten  Steegs  Vaaben.  Endnu  1645  nævnes  Karisegaard^ 
som  Kongen  da  forlenede  til  to  gamle,  adelige  Jomfruer  Margrethe  og  Anne  Vognsen. 
Paa  Karisegaard  findes  en  Indskriftsplade  fra  Kirken  over  Jomfru  Anne  Vognsen, 
f.  1604  (Datter  af  Mikkel  Vognsen  og  Mette  Rosenkrantz),  f  1650. 

I  Slutn.  af  15.  Aarh.  var  Tryggevælde  et  Kronlen,  der  ligesom  det  senere  Amt 
bar  Navn  efter  Gaarden.  Blandt  Lensmændene  vare  Rigskansleren  Evert  Grubbe 
1470—86,  Chr.  Nielsen  (Dyre)  1503—4  og  Otte  Hansen  1511,  senere  bl.  a.  Arild 
Huitfeldt  og  Rigsraad  Christen  Skeel,  hvis  Søn  Gehejmeraad  Otto  Skeel  til  Vallø 
erhvervede  Gaarden  af  Kongen  ^®/,i  1670  ved  Mageskifte.  Hans  Søn  Etatsraad  Christen 
Skeel  solgte  T.  og  Alslevgaard  (Tryggevældes  Hovedgaardstakst  83^/^  Td.  Hrtk.) 
1716  til  Peder  Benzon  til  Gjeddesdal,  der  1718  mageskiftede  Gaardene  til  Fr.  IV  mod 
Vibygaard  (se  S.  359).  Fred.  V  solgte  Gaardene  1748  (Hovedgaardstakster  og  Bønder- 
gods i  alt  721  Td.  Hrtk.)  for  25,105  Rd.  C.  til  P.  Johansen  Neergaard  til  Ringsted- 
kloster osv.,  der  1751  atter  afhændede  dem  til  Grev  Ad.  Gottl.  Moltke,  som  lagde  dem 
ind  under  Grevskabet  Bregentved.  —  Bj^gningerne,  der  ere  opførte  efter  Lynnedslag 
1849,  bestaa  nu   af  et  grundmuret  Stuehus  i  eet  Stokværk  med  Kvist  samt  en  stor 


Fakse  Herred.  —  Karise  og  Alslev  Sogne.  869 

Del  grundmurede,  for  største  Delen  straatækkede  Bygninger.  De  ligge  omtr.  paa 
samme  Sted  som  de  tidligere  Bygninger,  der  brændte  1766.  N.  V.  for  Stuehuset  ses 
en  Borgplads,  der  har  været  omgiven  af  Grave,  som  til  Dels  endnu  ere  bevarede, 
og  Volde  ;  paa  Pladsen  er  man  ved  Gravning  stødt  paa  svært  Murværk ;  her  skal 
efter  Traditionen  den  gamle  Hovedbygning  have  ligget. 

Ved  Karise  findes  en  hellig  Kilde.  —  Om  Tryggevælderunestenen  se  S.  844. 

Alslev  Sogn, "Anneks  til  Karise,  omgives  af  dette,  Fakse  og  Spjellerup 
Sogne  samt  Stevns  Hrd.  (Hellested  S.).  Kirken,  mod  N.  0.  i  Sognet,  ligger 
omtr.  1^2  Mil  V.  S.  V.  for  Storehedinge  og  2V2  Mil  S.  for  Kjøge.  De  noget 
højtliggende  og  temmelig  jævne  Jorder  ere  af  god  Beskaffenhed.  En  Del 
Skov  (Ganne  Skov,  Hestehave,  Holtesk.,  Heilede  Sk.).  Gennem  Sognet  gaa 
den  østsjæll.  Jærnbane  og  Landevejen  fra  Kjøge  til  Præstø. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  2191  Td.  Ld.,  hvoraf  882  besaaede  (deraf  med 
Hvede  123,  Rug  89,  Byg  229,  Havre  194,  Ærter  og  Vikker  30,  Blandsæd  til  Modenh. 
118,  til  Grøntfoder  51,  andre  Rodfrugter  46),  medens  der  henlaa  til  Afgræsning 
229,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  384,  Have  23,  Skov  602,  Byggegr.  16,  Veje,  Vand- 
areal m.  m.  55  Td.  Kreaturhold  1893:  130  Heste,  615  Stkr.  Hornkv.  (deraf  418 
Køer),  136  Faar,  584  Svin  og  21  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskylds- 
hrtk.  var  ^/j  1895:  190,^  Td.  Der  var  1  Selvejergaard  med  55,o,  20  Arvefæstegd. 
med  122,  60  Huse  med  13,^  Td.  Hrtk.  og  2  jordløse  Huse  (over  1/2  i  Fæste  og 
Leje).  Befolkningen,  1/2  1890:  449  (1801:  291,  1840:  359,  1860:  406,  1880: 
467),  boede  i  80  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  5  levede  af 
immat.  Virksomh.,  304  af  Jordbrug,  73  af  Industri,  9  af  Handel,  50  af  forsk.  Dag- 
lej  er  virks.,  7  af  deres  Midler,  og  1  var  under  Fattig  væsenet. 

I  Sognet  Byerne:  Alslev  med  Kirke,  Skole  og  Andelsmejeri ;  Bunderød 
(Bunnerød,  Bonderød);  laagerup.  Saml.  af  Huse:  Taagerup  Oredrevshuse 
og  Gannebro.  —  Hovedgaarden  Alslevgaard,  under  Grevskabet  Bregentved, 
har  48^/4  Td.  Hrtk.,  439  Td.  Ld.    Desuden  mærkes  Holtegaard. 

Alslev  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  129.  Lægd.  Kirken  tilhører 
Grevskabet  Bregentved. 

Alslev  Kirke  er  lille  og  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V., 
Sakristi  mod  N.  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  er  opført  af  Faksekalk  og  Kridtsten, 
dog  er  den  øvre  Del  af  Taarnet  og  Tilbygningerne  af  Mursten.  Skibet  er  vist  i 
den  senere  Middelalder  blevet  forlænget.  Kirken  har  været  overhvælvet,  men  ved 
den  sidste  Restauration  i  1.  Halvdel  af  19.  Aarh.  har  den  faaet  fladt  Loft;  Hvælvingen 
i  Taarnrummet,  der  er  aabent  ind  til  Kirken,  og  i  Sakristiet  er  dog  bevaret.  N}' 
Altertavle  med  et  Billede  af  F.  L.  Storch  fra  1866:  Christus,  Martha  og  Maria.  I  Sakri- 
stiet en  Mindetavle  over  3  af  Grev  Otto  Rantzaus  Børn,  som  ere  begravede  her 
1685  og  1689.    Den  ene  Klokke  er  fra  1545. 

Alslevgaard  tilhørte  fra  14.  Aarh.  i  henved  300  Aar  den  adelige  Slægt  Grubbe, 
nemlig  Bo  Jensen,  f  1349,  hans  Sønner  Bent,  Jon  og  Esbern  1355,  Evert  Grubbe 
1386—1403,  Sønnen  Peder  1427,  dennes  Sønner  Evert  1463  og  Niels  1479—1503. 
Sidstnævntes  Søn  Laurids  var  Fader  til  Laurids  G.  til  Alslev  1546,  hvis  Søn  Knud  Grubbe, 
t  1600,  var  sidste  Mand  af  denne  Linie,  som  ejede  A.  Hans  eneste  Datter  ægtede 
Sivert  G.,  som  vist  afhændede  A.  til  sin -Søster  Fru  Merete  Grubbe,  Knud  Urnes, 
af  hvis  Sønner  Fred.  Urne  1624  og  Marsken  Hr.  Jørgen  Urne  skrev  sig  til  A.  Sidst- 
nævntes Søn  Otto  Urne  skødede  1653  A.  til  Hr.  Knud  Ulfeldt  (Christoffersen).  Der- 
efter ejedes  den  af  Sønnen  Chrf.  Ulfeldt  og  kom  saa  ved  Arv  til  Grev  Otto  Rantzau 
til  Asdal  m.  m.,  som  1698  solgte  den  til  Etatsraad  Christen  Skeel  til  Vallø  (se  videre 
under  Tryggevælde  S.  868).  —  Den  gamle  Borgplads  („Herregaardspladsen"),  der 
er  70  Alen  paa  hver  Side  og  har  været  omgiven  af  meget  brede  Grave,  ses  endnu 
lige  V.  for  Kirken. 

Holtegaard  er  meget  gammel.  Den  tilhørte  i  14.  Aarh.s  Slutn.  Niels  Benedictsen, 
som  pantsatte  den  til  Evert  Grubbe  til  Alslev,  som  1403  oplod  sin  Panteret  til  Bisp 


870  Præstø  Amt. 

Peder  af  Roskilde;    Aaret   efter  købte  denne  Ejendommen    af  Niels  Benedictsens  Ar- 
vinger Henneke  Gyncikesen  og  Jakob  Gyncelinsen. 
Aar  1358  nævnes  Bent  Bosen  af  Bondæruth. 

Spjellerup  Sogn,  det  mindste  i  Herredet,  omgives  af  Alslev,  Fakse  og 
Vemmetofte  Sogne  samt  Fakse  Bugt  og  Stevns  Hrd.  (Annekset  Smerup). 
Kirken,  mod  N.  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  ^/g  Mil  S.  V.  for  Storehedinge  og 
2^/4  Mil  S.  for  Kjøge.  De  noget  højtliggende  og  temmelig  jævne  Jorder 
ere  af  god,  ler-  og  kalkholdig  Beskaffenhed.  En  Del  Skov  (største  Del 
af  Heilede  Skov,  Dele  af  Strandsk.  og  Vestersk.). 

Fladeindholdet  var-  le/^  1888:  1223  Td.  Ld.,  hvoraf  604  besaaede  (deraf  med 
Hvede  51,  Rug  94,  Byg  142,  Havre  104,  Boghvede  8,  Ærter  og  Vikker  11,  Blandsæd 
til  Modenh.  80,  til  Grøntf.  58,  Kartofler  2,  andre  Rodfr.  54),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsn.  122,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  289,  Have  17,  Skov  160,  Moser  og  Kær  2, 
Byggegr.  13,  Veje,  Vandareal  m.  m.  16  Td.  Kreaturhold  1893:  109  Heste,  443 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  276  Køer),  73  Faar,  367  Svin  og  24  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^^  1895:  117.gTd.  Der  var  2  Selvejergaarde 
med  16,5,  16  Arvefæstegd.  med  66,9,  2  Fæstegd.  med  10,^,  85  Huse  med  14,8  'Td. 
Hrtk.  og  4  jordløse  Huse  ('/2  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  ^j^  1890:  521 
(1801:  345,  1840:  459,  1860:  479,  1880:  577),  boede  i  112  Gaarde  og  Huse  og 
fordeltes  efter  Erhverv  saaledes :  49  levede  af  immat.  Virksomh.,  243  af  Jordbrug, 
109  af  Industri,  6  af  Handel,  61  af  forsk.  Daglejervirks.,  43  af  deres  Midler,  og 
10  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Spjellerup  (Store)  (gml.  Form  Spyelthorp,  Speldorp, 
Spelruppe)  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Hospital  (se  ndfr.),  Forsamlingshus 
(opf.  1885)  og  Mølle;  Lille- Spjellerup.  —  Præstegaarden  har  15 -/g  Td. 
Hrtk.,    110  Td.  Ld.,  hvoraf  8   Eng,  Resten  Ager. 

vSpjellerup  vS.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset  Smerup  i 
Stevns  Hrd.,  hører  under  Stevns  og  Fakse  Herreders  Jurisdiktion  (Store- 
hedinge), Præstø  Amts  sjæll.  Amitstue-  (Kontor  i  Fakse)  og  Tryggevælde  Læge- 
distrikt (Storehedinge),  3.  Landstingskreds  og  Præstø  Am.ts  1.  Folketingskr. 
samt    2.  Udskrivningskr.'    103.  Lægd.    Kirken  tilhører  Vemmetofte  Kloster. 

Spjellerup  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus 
mod  S.  og  Materialhus  (tidligere  Gravkapel)  mod  N.  Den  er  opført  af  Kalksten, 
Kridtsten  og  Mursten  med  Faksekalk  i  Sokkelstenene;  paa  en  af  disse  er  udhugget 
en  Bjørn  i  stærkt  Haut-Relief.  Kirken  er  overhvælvet,  ligeledes  Taarnrummet  og 
Materialhuset,  Vaabenhuset  har  fladt  Loft.  Kirken  blev  restaureret  1724.  Udskaaren 
Altertavle  fra  Chr.  IV's  Tid  med  et  Maleri  (Hyrdernes  Tilbedelse);  den  udskaarne 
Prædikestol  bærer  Knud  Urnes  og  Hustrus  samt  Esge  Broks  og  Hustrus  Vaabener; 
Granitdøbefont  med  Ornamenter.  I  Skibet  et  Krucifiks;  smstds.  i  Væggen  er  indmuret 
en  Ligsten  over  Jens  Brock,  f  paa  Vemmetofte  1767;  paa  Væggen  en  Kisteplade  over 
Niels  Vest  Buch,  Præst  i  Lyderslev,  f  1795. 

Biskop  J.  P.  Mynster  havde  sin  første  gejstlige  Ansættelse  som  Sognepræst  i 
Spjellerup  1801  — 1811;  en  lille  O  i  Parken  i  Præstegaardens  Have  kaldes  fra  den 
Tid  „Rahbeks  O". 

Spjellerup  Hospital  er  oprettet  1643  af  Holger  Rosenkrantz  (f  1647)  og  Hustru 
Karen  Krabbe  med  et  Hus  til  6  fattige  Husarme;  1722  forøgedes  det  ved  Tilbyg- 
ning til  15  fattige,  og  1835  forwgedes  Lemmernes  Antal  med  7,  hvorhos  alle  Plad- 
serne forbeholdtes  Vemmetofte  Gods  Beboere,  medens  et  nyt  Hospital  oprettedes  i 
Havnelev  (se  S.  865)  for  Højstrup  Gods.  Klosteret  opførte  1882 — 83  nye  Bygninger 
for  Spjellerup  Hospital  (brandforsikrede  for  69,670  Kr.),  i  hvilke  der  er  Plads  for 
28  Lemmer,  der  foruden  Bolig,  Brændsel  og  Lægehjælp  m.  m.  faa  aarlig,  de  halve 
96,  de  andre  halve  48  Kr. 

Til  Sognet  har  tidligere  hørt  de  nedlagte  og  under  Vemmetofte  Hovedgaard  ind- 
dragne Byer    Vemmetofte  og  Snekkelstrup  (se  under  Vemmetofte). 

Vemmetofte   Sogn    omgives    af  Hylleholt    og    Spjellerup   Sogne   samt 


Fakse  Herred.  —  Spjellerup  og  Vemmetofte  Sogne.  871 

Stevns  Hrd.  (Smerup  S.)  og  Fakse  Bugt  og  bestaar  udelukkende  af  Vemme- 
tofte Hovedgaard  med  Tilliggende.  Kirken,  mod  N.  i  Sognet  paa  Vemme- 
tofte Hovedgaard,  ligger  omtr.  1^/4  Mil  S.  V.  for  Storehedinge  og  3  Mil  S. 
for  Kjøge.  De  jævne  og  gode,  ler-  og  kalkholdige  Jorder  sænke  sig  ned 
mod  Stranden.  Over  Halvdelen  af  Arealet  er  dækket  med  Skov  (Dyrehave, 
største  Delen  af  Vestersk.  og  Strandsk.). 

Fladeindholdet  var  ^^jr,  1888:  2181  Td.  Ld.,  hvoraf  456  besaaede  (deraf  med 
Hvede  111,  Rug  6,  Byg  128,  Havre  126,  Blandsæd  til  Modenh.  62,  til  Grontf.  4, 
andre  Rodfr.  19),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  160,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  206, 
Have  24,  Skov  1296,  Byggegr.  9,  Veje,  Vandareal  m.  m.  30  Td.  Kreaturhold 
1893:  61  Heste,  306  Stkr.  Hornkv.  (deraf  228  Koer),  17  Faar,  194  Svin  og  2 
Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  1895:  125,8  Td.  Der 
var  5  Selvejergaarde  med  120,  1  Fæstegd.  med  1,3,  19  Huse  med  4,g  Td.  Hrtk.  og  14 
jordløse  Huse  (alle  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  1/2  1^90:  285  (1801:  198, 
1840:  271,  1860:  279,  1880:  296),  boede  i  40  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  75  levede  af  immat.  Virksomhed,  58  af  Jordbr.,  5  af  Gartneri, 
59  af  Industri,  20  af  Handel,  7  af  Skibsfart,  5  af  andre  Erhv.  og  56  af  deres  Midler. 

1  Sognet  ligger  Vemmeiofie  Kiosk?'  og  Hovedgaard  med  en  Del  Byg- 
ninger, der  bebos  af  Embedsmænd  og  Betjente  ved  Klosteret  samt  af  Haand- 
værkere  og  Arbejdere.  Ved  Vemmetofte  er  der  Præstegd.,  Skole,  Apotek, 
Kro  og  Bageri.  Saml.  af  Huse :  Vemmetofte  Strand,  beboet  af  Forstbe- 
tjente,  Søfolk  og  Fiskere.  —  Til  Vemmetofte  Klosters  Grund,  Have  og 
Dyrehave  høre  \2  Td.  Hrtk.,  260  Td.  Ld.,  til  Forpagtergaarden  93  Td. 
Hrtk.,   7  59  Td.  Ld. 

Vemmetofte  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Stevns 
og  Fakse  Herreders  Jurisdiktion  (Storehedinge),  Præstø  Amts  sjæll.  Amts- 
stue-  (Kontor  i  Fakse)  og  Tryggevælde  Lægedistrikt  (Storehedinge),  3.  Lands- 
tingskr.  og  Præstø  Amts  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  102.  Lægd. 

Vemmetofte  Klosters  Kirke  er  et  Kapel,  der  er  indrettet  af  Tyge  Brahe  (f  1640) 
i  den  sydlige  Ende  af  nederste  Stokværk  i  Hovedgaardens  østl.  Sidefløj.  Kapellet 
har  lave  Hvælvinger.  Altertavlen  er  fra  1717,  malet  af  H.  Krock,  og  forestiller  Domme- 
dag (en  Kopi  i  Miniatur  efter  Kunstnerens  store  Loftsmaleri  paa  Christiansborg  Slot, 
der  brændte  1794).  Prædikestolen  er  fra  1630,  Døbefonten  med  udskaaren  Træfod 
fra  1716.  Desuden  er  der  i  Kirken  en  Række  Oliemalerier  (Christi  Lidelseshist.)  samt 
et  Christushoved  og  en  Madonna,  alle  malede  af  Krock,  der  har  udført  dem  paa 
Bestilling  af  Fred.  IV's  Broder  Prins  Carl,  som  1716  lod  dem  flytte  til  Vemmetofte  fra 
sin  „Have"  ved  Kbh.  Et  i  Kirken  ophængt  Krucifiks  af  Elfenben  har  Prinsen  hjem- 
bragt fra  sin  italienske  Rejse.  —  Paa  Kirkegaarden,  i  Dyrehaven,  er  der  1872 
opført  et  Kapel. 

Som  første  Ejer  af  Vemmetofte  nævnes  i  Beg.  af  14.  Aarh.  Hr.  Johan  Offesen 
(Neb).  Han  elterlod  sig  to  Døtre,  der  henholdsvis  ægtede  Hr.  Niels  Hak  og  Jens 
Laurensen  (Panter).  Hr.  Niels  Hak  arvede  Part  i  V.  efter  sin  Hustru  og  ægtede  saa 
Marine  Jensdatter  Galen,  som  1396  solgte  V.  til  Jens  Absalonsen  (Ulfeldt).  Jens 
Laurensen  efterlod  en  Datter,  som  ægtede  Hr.  Jens  Andersen  (Brok).  Efter  hans  Død 
kom  V.  af  uopklaret  Aarsag  til  en  vis  Fru  Johanne  Nielsdatter  af  ukendt  Slægt,  der 
først  var  gift  med  Hr.  Iver  Bryske,  som  1419  skrives  til  V.,  maaske  derefter  med  Hr. 
Vikke  van  Vitzen,  der  1423  ligeledes  skrives  til  V.,  og  sidst  med  den  bekendte  Hr.  Oluf 
Axelsen  Thott.  Hun  maa  dog  være  ded  uden  Børn,  thi  paa  Skiftet  efter  hende  1472 
blev  V.  udlagt  til  hendes  „Broders"  Sønnesøn  Hr.  Lage  Brok  til  Estrup.  Ved  hans  Død 
deltes  Gaarden  mellem  Sønnen  Niels  Brok  og  Datteren  Ide,  gift  med  Hr.  Truid  Gre- 
gersen Ulfstand.  En  Broderlod  gik  i  Arv  til  Niels  Broks  Søn  Lage  Brok,  falden  ved 
Svarteraa  1565,  og  saa  til  dennes  Søn  Esge  Brok.  En  Søsterlod  besad  siden  Jens 
Truidsen  Ulfstand,  der  druknede  med  Flaaden  ved  Gotland  1566,  derefter  Broderen  Niels 
Truidsen,  f  1575,  hvis  eneste  Datter  Sophie  ægtede  Claus  Podebusk,  som  1599  solgte 
sin  Hustrus  Part  i  V.  til  Esge  Brok,  der  saaledes  blev  Eneejer.  Ved  hans  Død  1625 
som  sidste  Mand  af  Slægten  deltes  hans  Ejendomme  mellem  hans  3  Svigersønner. 
Jørgen   Skeel    fik    Estrup,   Frands    Lykke   Hevringholm,    Rudgaard   og   Nielstrup   og 


872  .  Præstø  Amt. 

Tyge  Brahe,  der  var  gift  med  den  yngste  Datter  Berete,  Vemmetofte,  Efter  Tyge 
Brahes  Død  1640  blev  Vemmetofte  solgt  af  hans  Kreditorer  (deribl.  Morbroderen  Falk 
Gøye)  og  købtes  1641  af  Holger  Rosenkrantz  til  Demmestrup  m.  m.  („den  rige  Holger", 
f  1647),  der  dog  s.  Aar  solgte  Halvparten  til  sin  Broder  Palle  Rosenkrantz;  men  han 
afhændede  den  straks  efter  til  Fru  Karen  Krabbe  (Enke  efter  Jørgen  Friis  til  Løgtved), 
hvem  Holger  Rosenkrantz  samtidig  ægtede.  Efter  Karen  Krabbes  Død  1662  kom  V. 
til  hendes  Broder  Hr.  Iver  Krabbe  til  Jordbjærg  dels  ved  Arv,  dels  ved  Køb,  idet 
han  1663  købte  den  anden  Halvpart  af  Hr.  Niels  Trolle  til  Trolleholm,  hvem  denne 
Halvpart  var  tilfalden  som  hans  Hustru  Hille  Rosenkrantz's  Fædrenearv.  Efter  Iver 
Krabbes  Død  1666  ejede  hans  Enke  Fru  Karen  Marsvin  (f  1680)  Gaarden,  og  fra 
hende  gik  den  over  til  hendes  to  Døtre  Margrethe,  gift  1.  med  Bjørn  Ulfeldt  til  Rabelev 
(f  1656),  2.  med  Gehejmeraad  Erik  Rosenkrantz  til  Rosenholm  (f  1681),  og  Anna 
Sophie,  gift  med  Chr.  Urne  til  Søbysøgaard  (f  1669).  Som  Enker  solgte  disse  to 
Søstre  if.  Skøde  af  ^j^  1694  Vemmetofte  (Hovedgaardstakst  84,  Bøndergods  550  Td. 
Hrtk.)  til  Dronning  Charlotte  Amalie  for  22,225  Rd.  (hvori  var  iberegnet  de  1200 
Rd.,  som  if.  Holger  Rosenkrantz's  og  Fru  Margrethe  Krabbes  Testamente  altid  skulde 
blive  indestaaende  i  Gaarden  til  Gavn  for  det  af  dem  oprettede  Hospital  i  Spjellerup). 
Dronningen  bestemte  Godset  til  et  adeligt  Jomfrukloster,  hvilket  dog  først  oprettedes 
ved  Fund.  af  ^''/g  1735,  efter  at  hendes  Børn  Prins  Carl  (f  1729)  og  Prinsesse  Sophie 
Hedevig  (f  1735),  som  beboede  Gaarden,  vare  døde.  Klosteret,  der  begyndte  sin 
Virksomhed  med  1  Priorinde  (Hæving  250  Rd.  aarl.)  og  7  Damer  (150  Rd.  aarl.), 
har  nu  en  Priorinde  og  450  Damer,  der  ere  inddelte  i  6  Afdelinger  og  tilsammen 
nyde  en  aarlig  Hæving  af  263,500  Kr.  Hævingen  er  for  Priorinden  2500  Kr.,  for  30 
Klosterfrøkener  i  1.  Afdeling  1500  Kr.,  for  60  i  2.  1000  Kr.,  for  60  i  3.  800  Kr.,  for 
60  i  4.  600  Kr.,  for  120  i  5.  400  Kr.  og  for  120  i  6.  200  Kr.  Priorinden  og  Frøke- 
nerne i  1.  Afdeling  og,  for  saavidt  Pladsen  tillader  det,  ogsaa  de  i  2.  Afd.  have 
fri  Bolig  og  Underhold  paa  Klosteret.  Kun  de  indskrevne  Damer  have  Adgang  til 
at  rykke  op  til  Hæving,  og  til  Indskrivningen  fordres,  at  de  ere  af  Adel  eller  Døtre 
af  Mænd,  der  have  Rang  i  en  af  de  første  3  Rangklasser.  I  Indskrivningspenge 
erlægges  for  en  enkelt  Dame  1000,  for  to  1600  og  for  tre  2000  Kr.  Priorinden  har 
Rang  med  2.  Klasse  Nr.  5  og  de  i  øverste  Klasse  optagne  Konventualinder  med  3. 
Klasse  Nr.  3.  —  Til  Enker,  der  tidligere  have  været  indskrevne  i  Klosteret,  uddeles 
der,  naar  de  ere  trængende,  indtil  30  Portioner  aarl.  paa  600  Kr.  Desuden  understøttes 
450  forældreløse  og  trængende  Børn  fra  hele  Landet  med  indtil  80  Kr.  aarl.  hver, 
og  faa  Konfirmationshjælp,  tilsammen  35,000  Kr.  aarl.  Til  Spjellerup  Hospital  (se 
S.  870)  yder  Klosteret  et  aarligt  Tilskud  af  2296  Kr.  og  til  Havnelev  Hospital  984 
Kr.,  foruden  at  det  bekoster  Bygningernes  Vedligeholdelse  og  Brændsel.  —  Af  Le- 
gater til  Gode  for  Klosterets  undergivne  og  dets  Godsers  Beboere  administrerer 
Klosteret  en  stor  Del  med  en  samlet  Legatformue,  der  ^^3  1896  udgjorde  81,436  Kr. 

Klosterets  Gods  bestaar  af  Hovedgaardene  Vemmetofte  og  Højstrup  med  tilhø- 
rende Gods,  i  alt  1252  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  93  Td.  Skovskyld,  hvoraf  191  Agei 
og  Eng  under  Hovedgaardene,  og  endvidere  121  Td.  matrik.  Tiendehrtk.  (Spjellerup, 
Smerup,  Lyderslev,  Lillehedinge  og  Havnelev  Kirker  med  Tiender).  Stiftelsens  Kapital- 
formue udgjorde  ^^j^  1897  6,834,053  Kr.  Godserne  ligge  for  største  Delen  samlede: 
Vemmetofte  Gods  i  Spjellerup,  Smerup,  Fakse  og  Hylleholt  Sogne  samt  Taagerup 
By  i  Alslev  S.  og  en  mindre  Del  i  Roholte  S.,  der  tillige  med  Godset  i  Hylleholt 
By  ej  hænger  sammen  med  det  øvrige  Gods;  Højstrup  Gods  omfatter  største  Delen 
af  Lyderslev  og  Havnelev  Sogne,  en  Gaard  i  Frøslev  S.  og  et  enkelt  fraliggende 
Hus  i  Lillehedinge  S.  Fæstegaardene  under  Godserne  ere  afhændede  til  Arvefæste 
paa  12  nær.  Arvefæsteafgiften  er  dels  4,  dels  6  Td.  Byg  pr.  Td.  Hrtk.  Af  Husene 
ere  solgte  til  Arvefæste  113,  og  af  Lejehuse  haves  endnu  foruden  Betjentboliger  267. 
Skovene  omfatte  2602  Td.  Ld.  To  Kuratorer  have  Administrationen  af  Godset  og 
Kapitalformuen.  Ved  Klosteret  er  ansat  en  Godsforvalter,  der  tillige  er  Klosterskriver 
samt  Bygningsforvalter  og  Skovkasserer,  endvidere  en  Klosterpræst,  en  Klosterlæge, 
en  Kantor  og  Skolelærer,  en  Skovrider,  en  Gartner  og  en  Bygmester. 

Vemmetofte  var  i  Beg.  af  16.  Aarh.  en  anselig,  med  dobbelte  Volde,  Ringmure 
og  Grave  omgiven  Gaard,  bestaaende  af  to,  flere  Stokværk  høje  Hovedlænger  mod 
S.  og  V.  med  hvælvede  Kældere  (Kælderne  under  den  nuv.  sydl.  Fløj  skulle  stamme 
fra  disse  Bygninger),  2  Porthuse  og  store  Udenomsbygninger.  Men  i  2.  Halvdel  af 
16.  Aarh.  opførtes  nye  Bygninger,  og  i  Begyndelsen  af  18.  Aarh.  bestod  Hoved- 
bygningen af  to  Hovedlænger,  begge  i  3  Stokværk,  hvoraf  den  sydl.  med  Ind- 
kørselsporten   antages    opført   af  Lage   Brok   (f  1565)   og   den   østl.   mellem  Aarene 


CD 
> 


874  Præstø  Amt. 

1578  og  1595;  desuden  var  der  mod  N.  ud  til  Haven  en  lavere  Fløj,  „Brygger- 
længen",  men  mod  V.  var  Borggaarden,  i  hvis  Midte  der  var  en  Brønd,  aaben. 
I  den  østl.  Fløj  fandtes  (og  findes  endnu)  Kirken  i  det  nederste  Stokværk,  som  alt 
nævnt,  og  i  de  to  andre  Fruerstuen  og  „Højenloft" ;  i  den  flisebelagte  Fruerstue 
stod  (og  staar  endnu)  en  i  Renæssancestil  udført  Kamin  med  Tyge  Brahes  og 
Berete  Broks  Vaaben,  Navne  og  Aarstallet  1637.  Inde  i  Borggaarden  stode  to  otte- 
kantede Trappetaarne  ved  hver  Ende  af  den  østl.  Fløj.  Da  Prins  Carl  var  bleven 
Ejer,  lod  han  1715 — 24  foretage  store  Byggearbejder.  Saaledes  opførtes  de  store 
Ladeb3'-gninger  (af  Kridtsten  og  Mursten  i  Bælter),  de  to  gamle  Fløje  restaureredes, 
der  opførtes  1717—19  en  vestl.  Fløj  i  3  Stokværk,  og  Bryggerlængen  erstattedes 
med  en  1  Stokværk  høj  Altanbygning  med  Balkonpromenade  ovenpaa;  samtidig 
forsvandt  det  nordl.  Trappetaarn.  Tillige  anlagde  Prins  Carl  Haven  i  den  Tids  Smag, 
ligesom  han  opførte  Stenbroen,  der  fra  Ladebygningerne  fører  over  Graven  til  Ind- 
kørselsporten, over  hvilken  han  satte  sit  Navnetræk  og  Aarstallet  1719,  og  Træbroen, 
der  mod  N.  fører  over  til  Haven.  Som  Minde  om  Prinsesse  Sophie  Hedevig,  Klosterets 
egentlige  Stifterinde,  staa  hendes  Værelser  i  den  vestlige  Fløj  næsten  uforandrede. 
Ved  en  voldsom  Brand  ^3^^  1357  fortæredes  en  stor  Del  af  Ladebygningerne,  og 
deres  Genopførelse  i  de  næste  Aar  gav  Anledning  til  en  gennemgribende  Restauration 
1862 — 83  (ved  Bygmester  Zeltner),  hvorved  bl.  a.  Altanbygningen  forhøjedes,  Trappe- 
taarnet  fik  en  kobbertækket  Kuppel  med  højt  Spir  (i  alt  63  Al.),  og  Hovedfa9aden 
mod  S.  fik  to  spidse  Gavle,  ligesom  Hedevig  Sophies  Navnetræk  sattes  over  Porten. 

I  Kloster  haven  findes  bl.  a.  en  71  F.  høj  Hestekastanje  (Stammens  Omf.  14 
F.  7  T.)  og  en  16  F.  høj  Hæk  af  Buxus  sempervirens.  Af  andre  sjældne  Træer  ved 
Vemmetofte  nævnes  i  den  smukke  Strandskov  en  105  F.  høj  Bøg  og  „Kæmpeegen", 
72  F.  høj,  Stammens  Omf.  20  F.,  og  i  Vesterskov  den  98  F.  høje  „Linieskibsegen" 
og  den  60  F.  høje  „Firkantegen",  Stammens  Omf.  18  F.  8  T. 

Byen    Vemmetofte  med    11  Gaarde   blev   1696  lagt  ind  under  Vemmetofte  Hovdg. 

I  Horneskov  findes  det  katolske  Valfartssted  Hellig  Sørens  Kilde  (den  er  opmuret 
i  ny  Tid),  hvor  der  skal  have  staaet  et  Kapel. 

Sognet  udgjorde  oprindelig  en  Del  af  Spjellerup  Sogn,  men  blev  samtidig  med 
Klosterets  Oprettelse   1735  en  egen  Menighed  og  derefter  en  særlig  Kommune. 

Litt. :  Chr.  H.  Brasch^  Vemmetoftes  Hist.  som  Herregaard,  Slot  og  Kloster,  3 
Dele,  Kbh.  1859-  63.  —  P.  F.  Koch,  Fund.  og  Bestemmelser  vedr.  V.  adelige  Frøken- 
kloster og  dets  Godser  osv.   1735—1890,  Kbh.   1891. 

Fakse  Sogn  omgives  af  Hylleholt,  Roholte,  Kongsted,  Øster-Egede, 
Karise  og  Alslev  Sogne.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2^2  Mil 
S.  V.  for  Storehedinge  og  2  ^/^  Mil  N.  N.  0.  for  Præstø.  Omtr.  midt  i  Sognet 
ligger  det  243  F.,  76  M.,  høje  Fakse  Kalkbjærg  (se  S.  866  og  876),  der 
indtager  omtr.  250  Td.  Ld.  og  har  jævnt  Affald  til  alle  Sider.  De  kalkhol- 
dige Jorder  ere  af  god  Beskaffenhed.  I  Sognet,  hvorigennem  Fakse  Aa  og 
Lilleaa  løbe,  en  Del  Skov  (Stubberup  Sk.,  Ebbesk.  Vænge,  Hovby  Sk.  m.  m.). 
Gennem  Sognet  gaa  den  østsjæll,  Jærnbane  samt  Landevejene  til  Kjøge,  Præstø 
og  Næstved,  alle  udstraalende  fra  Fakse  By. 

Fladeindholdet  var  ^^\^  1888:  6276  Td.  Ld.,  hvoraf  2757  besaaede  (deraf  med 
Hvede  260,  Rug  397,  Byg  690,  Havre  666,  Ærter  og  Vikker  162,  Blandsæd  til  Modenh. 
347,  til  Grøntf.  114,  Kartofler  25,  andre  Rodfr.  93),  medens  der  henlaa  til  Afgræsning 
710,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1429,  Have  100,  Skov  871,  Moser  og  Kær  11,  Sten- 
marker 55,  Bvggegr.  73,  Veje,  Vandareal  m.  m.  270.  Kreaturhold  1893:  502 
Heste,  1818  Stk.  Hornkvæg  (deraf  1248  Køer),  514  Faar,  1326  Svin  og  56  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  639,^  Td.  Der  var 
10  Selvejergaarde  med  115,4,  34  Arvefæstegd.  med  164,^,  61  Fæstegd.  med  294,^, 
218  Huse  med  50,9  Td.  Hrtk.  og  85  jordløse  Huse,  (c.  ^l^  i  Fæste  og  Leje).  Be- 
folkningen, 1/2  1^90:  3123  (1880:  3024;  indtil  1879  var  det  eet  Sogn  med  Hylle- 
holt), boede  i  503  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  241  levede 
af  immat.  Virksomhed.  928  af  Jordbr.,  3  af  Gartneri,  1223  af  Industri  (Kalkbryderi  531), 
200  af  Handel,  4  af  Skibsfart,  418  af  forsk.  Daglejervirks.,  49  af  deres  Midler,  og  57 
vare  under  Fattigv.  Kalkstensbruddet  og  den  købstadlignende  Udvikling  i  Fakse  By 
har  stor  Betydning. 


Fakse  Herred.  —  Vemmetofte  og  Fakse  Sogn.  87  5 

I  Sognet  Byerne:  Fakse  (1890:  1041  Indb.),  en  købstadlignende  Landsby, 
Valgsted  for  Præstø  Amts  2.  Folketingskreds,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole, 
teknisk  Skole  (Lokale  i  Kommuneskolen),  Privatskole,  Forsamlingshus  (opf. 
1887),  Amtssygehus  (opf.  1889—90  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Ph.  Smidth, 
udvidet  1892;  Plads  for  42  Patienter;  Bygningerne  ere  assurerede  for  83,910 
Kr.),  Apotek  (Hjælpeapotek  fra  Vemmetofte),  Filial  af  Vordingborg  Amtstue, 
Spare-  og  Laanebank  (opr.  1897),  Sparekasse  (opr.  ^/g  1869;  ^^/g  1896  var 
Sparernes  saml.  Tilgodehavende  1,5  19,016  Kr.,  Rentefoden  4  pCt.,  Reserve- 
fonden 79,994  Kr.,  Antal  af  Konti  2152),  Politistation,  Jærnbane- og  Telegraf- 
station {Fakse  A),  Telefonstation,  2  Kroer  (F.  Kro  og  F.  Stationskro),  Kalk- 
stensbrud  (Aktieselskab,  opr.  ^^/^q  1883;  Aktiekapital  l^/g  Mill.  Kr. ;  se  ndfr.), 
Jærnstøberi  og  Maskinbyggeri,  Bageri,  Boghandel  og  Bogtrykkeri  („Land- 
boernes Avis"  ;  „Fakse  Avis"  trykkes  i  Kjøge),  Markedsplads,  hvor  der  i 
Marts  og  Okt.  holdes  Marked  med  Kreaturer,  og  mange  handlende  og 
Haandværkere.  Aktieselskabet  „F.  Gas-  og  Vandværker",  opr.  1897,  vil 
anlægge  Gas-  og  Vandværk  for  F.  og  Fakse  Ladeplads  i  Hylleholt  Sogn. 
Tokkerup  med  Jærnbanestation ;  Værløse,  ved  Vejen  til  Storehedingc,  med 
Skole,  Cigar-  og  Tobaksfabrik  og  Mølle;  Ebbeskov  med  Bryggeri;  Stubberiip 
med  Skole  og  Jærnbanestation  {Fakse  B.)\  en  lille  Del  af  Rejnstrup  (Resten 
i  Hylleholt  vS.) ;  Jyderup  (Judhæthorp) ;  lysii^up  (Thygestorp),  ved  Vejen 
til  Præstø ;  Hovby,  ved  s.  Vej,  med  Skole,  Fattiggaard  for  Fakse-Hylle- 
holt Kommune  (opr.  1869,  genopf.  efter  en  Brand  1882;  Plads  for  40 
Lemmer),  Andelsmejeri  (Rosenkilde)  og  Mølle;  en  Del  af  Borriskoved  {Resien 
i   Hylleholt  S.).    Saml.   af  Huse:    luehuse  og    Vibede  Møllehuse. 

Rosendal  Wo^edigaax di  og  Gods,  hvorunder  høre  Hovedgaardene  Rosen- 
dal og  Margretenlund  samt  Avlsgaarden  Godthaab  (med  Teglværk)  og  Hovby 
og  Blaabæk  Mølle,  har  411  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  13^/g  Td.  Skov- 
skyldshrtk. ;  under  Hovedgaardene  1183Td.  Ld.  (215  i  Roholte  S.),  hvoraf 
40  Eng,  316  Skov,  Resten  Ager;  til  Godset  høre  41  Fæstegaarde,  omtr. 
100  Huse  og  nogle  Parcelsteder. 

Fakse.  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Nabosognet  Hylleholt,  hører 
under  Stevns  og  Fakse  Herreders  Jurisdiktion  (Storehedinge),  Præstø  Amts 
sjæll.  Amtstue-  (Kontor  i  Fakse)  og  Tryggevælde  Lægedistrikt  (Storehedinge), 
3.  Landstingskreds  og  Præstø  Amts  2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.' 
106.  Lægd.    Kirken  tilhører  Kjøbenhavns  Universitet. 

Fakse  Kirke,  der  har  hørt  til  Universitetet  fra  1492,  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud 
i  eet  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.,  Tilbygning  mod  N,  og  Sakristi  ved  Korets  Nordside 
med  en  Tilbygning  ved  Vestsiden.  Kirken  er  opført  ved  Midten  af  15.  Aarh.  (af  den  tid- 
ligere romanske  Kirkebygning,  der  har  staaet  her,  ligge  en  Karmsten  og  Dele  af  en 
Dæksten  ved  Kirken)  af  Kridtsten  og  røde  Munkesten;  den  har  5  Krydshvælvinger, 
af  hvilke  den  ene  udgør  Koret;  den  kamtakkede,  blindingssmykkede  Gavl  har  en  Gruppe 
af  tre,  nu  tilmurede,  spidsbuede  Vinduer.  Det  nederste,  overhvælvede  Rum  i  Taarnet, 
der  er  opført  lidt  senere  end  Skibet,  tjener  nu  til  Vaabenhus;  det  overhvælvede 
Sakristi  fra  sen  gotisk  Tid  er  bygget  af  Munkesten  med  Kridtstensbælter  foroven. 
Tilbygningen  mod  N.  er  oprindelig  et  Kapel,  der  er  opført  paa  Resterne  af  et  ned- 
lagt Vaabenhus  (paa  Gavlen  staar  1638  og  A.  J.,  over  Døren  en  Sandstensdekoration 
med  en  Konge  med  det  danske  og  norske  Vaaben  og  Indskriften:  opbygt  af  Uni- 
versitetet paa  Kirkens  Bekostning  1639);  det  har  to  Krydshvælvinger  og  er  forbunden 
med  Kirken  ved  to  Buer.  Den  yngste  Del  er  Tilbygningen  til  Sakristiets  Vestside, 
under  hvilken  der  er  en  Gravkælder  med  Tøndehvælving,  Taarnet  brændte  1578  og 
var  endnu  1591  ikke  genopbygget.  En  1870  afsluttet  Restauration  af  Kirken  lededes 
af  Bygningsinspektør  H.  Chr.  Hansen.  I  Taarnrummet  afdækkedes  1878  nogle  af  J. 
Kornerup  restaurerede  Kalkmalerier  fra  omtr.   1500;  Malerierne  paa  Hvælvingen  fore- 


876  Præstø  Amt. 

stille  Johanneslegenden  og  kunne  tyde  paa,  at  Rummet  tidligere  har  været  Daabs- 
kapel  (se  Kornerup,  Aarb.  f.  n.  Oldk.  1888  S.  130;  Magn.  Petersen,  Kalkmal.  S.  140). 
Altertavlen  er  malet  1717  af  H.  Krock  (Nadverens  Indstiftelse);  Prædikestolen  er  et 
pragtfuldt  Billeskærerarbejde  i  Renæssancestil,  opsat  af  Fru  Jytte  Gyldenstjerne  til 
Minde  om  hendes  første  Mand  Peder  Juel,  f  1612;  Granitdøbefonten  fra  den  ældste 
Kirkebygnings  Tid  har  Rebsnoning  og  stjerneformede  Figurer.  I  Taarnet  et  Kruci- 
fiks fra  den  senere  Middelalder  (ligesom  Degnestolens  Endestykker).  Sammesteds 
Træfigurer  af  Johannes  og  Maria.  I  Sakristiet  findes  Marmortavler  over  Sogne- 
præsterne Espen  Haste,  f  1785,  og  Andr.  Dreyer,  f  1788.  Desuden  Gravskrifter  over 
Sognepræsterne  Niels  Christensen,  f  1616,  Christen  Bagger,  f  1710,  og  Søren  Joh. 
Heiberg,  f  1822;  i  Kirkegulvet  en  næsten  helt  udslidt  Ligsten  over  Præsten  Hans 
Strangesen,  f  1619.  Kisterne  i  Gravkapellet,  hvor  bl.  a.  Peder  Juel,  f  1612,  General- 
major Chr.  Juel,  f  1717,  Gehejmeraad  Holger  Rosenkrantz,  f  1785,  hvilede,  bleve  omtr. 
1855  nedsatte  paa  Kirkegaarden  {H.  F.  Rørdam,  Kirkeh.  Saml.  4.  R.  I  Bd,  S.  195 
og  702  fl.).  —  Sognepræsten  Joh.  Svendsen,  f  1645,  fik  1633  oprettet  en  Skole  i 
Fakse,  maaske  den  første  særlige  Skole  paa  Landet  i  Danmark. 

Rosendal  hed  fordum  Totferupholm  efter  en  nedlagt  Landsby  Totterup.  Den  til- 
hørte i  16.  Aarh.  Hr.  Oluf  Rosenkrantz  og  hans  Enke,  Fru  Ide  Munk,  f  1586,  der  fik 
den  opr.  til  Hvdgd.  1560,  og  hvis  Datterdatter  Birgitte  Rosensparre  ægtede  Preben 
Gyldenstjerne  til  Nørre- Vosborg  (f  1616).  Deres  Datter  Jytte  Gyldenstjerne  arvede 
Gaarden  1588;  hun  var  først  gift  med  Peder  Juel  til  Gjorslev,  derefter  med  Chr.  Grubbe 
til  Lystrup,  hvis  Søn  Peder  Grubbe  1644  solgte  Gaarden  til  Fru  Edele  Rosenkrantz, 
Enke  efter  Gabriel  Laxmand  til  Hofdal  i  Skaane  (f  1642)  og  senere  gift  med  Knud 
Ulfeldt  til  Svenstrup  (f  1657).  Efter  hendes  Død  1686  solgte  Medarvingerne  T.  til 
Admiral  Niels  Juel,  der  var  gift  med  Knud  Ulfeldts  Datter  Anne  Margrethe  Ulfeldt. 
Efter  Niels  Juel  gik  Gaarden  over  til  Svigersønnen  Niels  Krag  til  Egeskov  (f  1713)  og 
derpaa  til  dennes  Svigersøn  Generalmajor  Chr.  Juel  (f  1717),  hvis  Datter  ægtede  Major 
Holger  Rosenkrantz,  der  ^/g  1748  fik  Gaarden  oprettet  til  et  Baroni  under  Navn  af 
Rosenlund,  dog  uden  de  100  Td.  Hartkornsfrihed,  vistnok  paa  Grund  af  Godsets 
ringe  Størrelse,  399  Td.  Hrtk.  Den  barnløse  Holger  Rosenkrantz  havde  ved  sin  Død 
1785  givet  sin  Successor,  Brodersønnen  Iver  Rosenkrantz  til  Villestrup  Tilladelse  til 
at  sælge  Rosenlund  mod  at  oprette  en  Fideikommiskapital  paa  60,000  Rd.  (Bevil.  af 
^^/g  1786),  og  Brodersønnen  skødede  1788  Gaarden  til  cand.  jur.  Haagen  Chr.  Astrup 
for  90,000  Rd.  paa  det  Vilkaar,  at  den  atter  skulde  kaldes  Totterupholm;  men  ^^/^ 
1789  fik  Astrup  Tilladelse  til  at  kalde  den  Rosendal.  Astrup  solgte  den  1801  for 
175,000  Rd.  til  Søkapt.  L.  M.  Hofgaard,  af  hvem  den  atter  solgtes  1806  for  255,000 
Rd.  til  Grev  Chr.  Conr.  Sophus  Danneskjold-Samsøe,  Amtm.  i  Præstø  Amt  (f  1823)  — 
og  Medinteressenter  (Baron  Holstens  Arvinger)  — ,  hvis  Enke  solgte  den  1837  til 
Svigersønnen  Grev  Gustav  Holck-Winterfeldt.  Nuv.  Ejer  er  hans  Søn  Grev  F.  F. 
C.  S.  Holck-Winterfeldt.  —  Hovedbygningen,  der  endnu  til  Dels  er  omgiven  af  Grave, 
og  som  bestaar  af  en  af  Faksekalk  bygget  Hovedfløj  i  2  Stokværk  og  to  Sidefløje 
i  eet  Stokværk,  er  opført  1847 — 49  paa  samme  Sted  som  den  tidligere  Bindingsværks- 
bygning.   S.  S.  V.  for  Gaarden  ses  en  gammel  Voldplads. 

Gruberne  i  Fakse  Kalkhjærg  (se  S.  866)  have  allerede  været  ben3''ttede  i  Middel- 
alderen, da  Materialet  brugtes  til  Kirkebygninger.  De  senere  Hovedejere  af  Gru- 
berne, Vemmetofte  Kloster,  Rosendal,  Bregentved  og  Gaunø,  have  længe  udnyttet 
dem,  men  Mangelen  af  en  Udførselshavn  —  og  vel  ogsaa  den  Omstændighed,  at 
Virksomheden  var  paa  flere  Hænder  —  hæmmede  Afsætningen  af  den  fortrinlige 
Kalksten,  Ved  19.  Aarh.'s  Midte  blev  der  anlagt  en  Skibsbro  ved  Stranden;  men 
først  da  Vemmetofte  Kloster  og  Grev  Moltke-Bregentved  1862 — 64  i  Fællesskab  anlagde 
en  Udskibningshavn  ved  Fakse  Strand  (se  S.  877),  samtidig  med  at  der  anlagdes 
en  Havnebane  (i  Beg.  trukken  af  Heste,  fra  1866  befaret  med  Lokomotiv),  kom 
der  Opsving  i  Produktionen;  1870  anlagde  Rosendal  en  ny  Havn  lige  0.  for 
den  første,  og  Havnebanen  blev  ved  den  østsjæll.  Jærnbanes  Aabning  1879  sat  i 
Forbindelse  med  denne.  Driften  forbedredes  ved  Anlæget  af  roterende  Kalkovne, 
Stenenes  fabrikmæssige  Behandling  ved  Dampkraft  osv.  Endelig  samledes  hele  Driften 
paa  een  Haand  1883  ved  Oprettelsen  af  det  S.  875  nævnte  Aktieselskab,  der  for  5 
Mill.  Kr.  købte  alle  Gruberne  af  Ejerne.  Gruberne,  tidligere  kaldte  „Limkulerne", 
omfatte  nu  et  Areal  af  omtr.  155  Td.  Ld.,  deres  største  Dybde  er  omtr.  80  F.  Sel- 
skabet beskæftiger  omtr.  300  Arbejdere;  Produktionen  bestaar  væsentlig  i  Brydning 
af  Kalksten  til  Kalkbrænding  og  industriel  Brug ;  Stenværkstederne  ved  Fakse  Lade- 
plads ere  bortforpagtede.    Aktieselskabet  ejer  desuden  et  Teglværk. 


Fakse  Herred.  —  Fakse  og  Hylleholt  Sogne.  87  7 

I  Stubberup  Skov  ligger  en  anselig,  fredlyst  Langdysse,  i  Rosendals  Kohave  en 
fredlyst  Gravhøj. 

Hylleholt  Sogn  omgives  af  Roholte,  Fakse,  Alslev,  Spjellerup  og 
Vemmetofte  Sogne  samt  Fakse  Bugt.  Kirken,  ved  Stranden,  ligger  omtr. 
2^4  Mil  S.  V.  for  Storehedinge  og  1^/4  Mil  N.  0.  for  Præstø.  De  temmelig 
jævne,  kalkholdige  og  gode  Jorder  falde  af  til  Stranden.  En  Del  Skov 
(Kissendrup  Sk.,  Favrby  Hestehave,  Hylleholt  Sk.,  Ny  vænge).  Gennem  Sognet, 
der  gennemstrømmes  af  Fakse  Aa  og  Lilleaa,  gaar  den  østsjæll.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  var  ^^j^  1888:  2898  Td.  Ld.,  hvoraf  1138  besaaede  (deraf  med 
Hvede  132,  Rug  139,  Byg  301,  Havre  249,  Ærter  og  Vikker  47,  Blandsæd  til  Modenh. 
192,  til  Grentf.  51,  Kartofler  3,  andre  Rodfrugter  24),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
439,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  636,  Have  56,  Skov  473,  Flyvesand  10,  Stenmarker 
10,  Byggegr.  35,  Veje,  Vandareal  m.  m.  100.  Kreaturhold  1893:  267  Heste,  1034 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  678  Køer),  253  Faar,  753  Svin  og  37  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  248,9  ^d.  Der  var  1  Selvejergaard 
med  4,p  13  Arvefæstegd.  med  62,3,  35  Fæstegd.  med  143,5,  1^  Huse  med  23,^ 
Td.  Hrtk.  og  61  jordløse  Huse  (^/^  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  ^j^  1890: 
1395  (1880:  1304,  i  Forbindelse  med  Fakse  i  1801:  1720,  1840:  2430,  1860:  3024), 
boede  i  228  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  105  levede  af 
immat.  Virksomh.,  468  af  Jordbr.,  13  af  Fisken,  417  af  Industri  (Kalk-  og  Cement- 
brud 72,  Stenhuggeri  104),  31  af  Handel,  77  af  Skibsfart,  244  af  forsk.  Daglejervirks., 
25  af  deres  Midler,  og  15  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Hylleholt  (2  Gaarde)  og  Fakse  Ladeplads  (eller  Fakse  Sirand)  — 
1890:  47  Huse  og  371  Indb.  —  med  Kirke,  Præstegaard,  Skole,  Real- 
skole (opført  1892),  Havn  („Vemmetofte  Havn")  —  anlagt  1862—64, 
Havnebassinets  Størrelse  omtr.  54,000  □  AL,  Dybden  IG^/gF. ;  Havnefyr, 
Lodser;  den  mod  0.  beliggende  „Rosendals  Havn",  anl.  1870,  vedligeholdes 
ikke  mere  og  er  under  Tilsanding;  begge  Havne  ejes  af  Aktieselskabet  „Fakse 
Kalkbrud"  (se  S.  876)  — ,  Endestation  for  Fakselinien  af  den  østsjæll. 
Jærnbane  (i  Driftsaaret  1896  befordredes  til  Stationen  9534  og  fra  den  9610 
Personer;  Totalvægten  af  Gods  osv.  var  ankommen  133,275  og  afgaaet  47,977 
Cntr.),  Telegraf-  og  Telefonstation,  Postekspedition,  Toldsted*),  Kalkbrænde- 
rier og  Stenværksteder,  Fakse  Kalkbruds  Teglværk,  Skibsbyggerier,  Bade- 
hotel,   Kro,    mange   handlende    og   Haandværkere.    Store-  og  Lille-Favrhy\ 

Vibede  (Vivede)  med  Andelssmejeri  og  Teglværk;  Kissendrup  (Kjesendrup) 
med  Skole ;  Fuglsang  med  Skovridergaard ;  en  Del  af  Rejnstrup  og  Borris- 
hoved  (Resten  i  Fakse  S.) ;    Vallebo  med  Skole;    Strandhoved\  Lille- Elmue\ 

Vraamose  med  Mølle  og  Dampteglværk.  Saml.  af  Huse:  Brandskovhuse, 
Strandhuse  og   Siberien. 

Hylleholt  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Nabosognet  Fakse, 
hører  under  Stevns  og  Fakse  Herreders  Jurisdiktion  (Storehedinge),  Præstø 
Amts  sjæll.  Amtstue-  (Kontor  i  Fakse),  Præstø  Lægedistrikt,  3.  Landstings- 


*)  Ved  Toldstedet  fortoldedes  af  fremmede  Varer  i  1896  bl.  a.:  1482  Pd.  Vin,  1935  Pd. Kaffe, 
17,868  Pd.  Olier,  6273  Pd.  Sukker,  Mallas  og  Sirup,  6,710,986  Pd.  Stenkul,  93,717  Pd.  toldpligtige 
Metaller  og  Metalvarer  af  alle  Slags  og  399  Clstr.  og  28,071  Kbfd.  Tommer  og  Træ.  Af 
indenlandske  Frembringelser  udførtes  til  Udlandet  bl.  a.  706,980  Pd.  Hvede,  453,200 
Pd.  Byg,  1,121,202  Kbfd.  Kalksten,  6,242,000  Pd.  Godningskalk  og  3000  Kbfd.  Gavntræ.  Til  inden- 
landske Steder  uden  for  Øen  udskibedes  bl.  a.  356,450  Stkr.  Mursten,  1,307,521  Kbfd.  Kalk- 
sten, 242,000  Pd.  Gedningskalk,  7525  Kbfd.  Gavntræ  og  278,907  Pd.  Sukkerroer.  Ved  Udg.  af 
1896  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehorende  16  Fartejer  og  maalte  Baade  med  en  samlet 
Størrelse  af  omtr.  389  Tons.  I  udenrigsk  Fart  klareredes  for  Indgaaende  228  Skibe  med  4000  T. 
Gods,  for  Udgaaende  558  Skibe  med  23,872  T.  Gods.  De  ord.  Told-  og  Skibsafgifter  ud- 
gjorde 1896,  efter  Fradr.  af  Godtgørelser,  17,126  Kr.,  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  1162 
Kr.,  ialt  18,288  Kr.  (2233  mere  end  i  1895).  Brændevinsbrænderier  dreves  ikke,  hvorimod  der 
til  Udlandet  udførtes  1332  Potter  Brændevin  å  S", 


878  Præstø  Amt. 

kreds  og  Præstø  Amts  2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  107.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Menigheden. 

Hylleholt  Kirke,  der  bestaar  af  Skib  med  Tagrytter  og  Kor  med  lige  Gavl,  og 
Taarn  mod  V.  med  ottekantet  Overbygning  samt  hejt,  slankt  Spir  (62  Al.)  —  Taarn- 
rummet  tjener  som  Vaabenhus  — ,  er  opført  af  Vemmetofte  Kloster  og  Lensgreve 
F.  G.  J.  Moltke-Bregentved  1875—78  (indviet  ^/g  1878)  efter  Tegn.  af  Bygmester, 
Kammerraad  Zeltner  i  engelsk-gotisk  Stil  af  røde  Sten  med  Hvælvinger  i  Skib  og  Kor 
(14  og  11  Al.  høje).  Kirkens  Længde  med  Kor  og  Taarn  er  53 ^'2  Al.  Altertavlen  er 
malet  af  C.  C.  Andersen  (Christus  og  den  kananæiske  Kvinde),  Prædikestolen  er  af 
Egetræ,  Døbefonten  af  Zink. ;  Orgelet  er  skænket  af  Grevinde  Moltke.  Paa  Væggen 
mellem  Kor  og  Skib  et  af  Prof.  Stein  udført  Portrætrelief  i  Marmor  af  Lensgreve  F. 
Moltke  (t  1875). 

I  Nyvænge  ved  Fakse  Ladeplads  findes  den  90  F.  høje  „Grevebøgen",  hvis  Stamme, 
der  er  omgiven  af  Jærnbaand,  har  et  Omf.  af  17  F.  8  T. 

Peder  Olsen  af   Wallæbothæ,  Væbner,  nævnes   1399 — 1400. 

Ved  kgl.  Reskr.  af  ^^/^^  1879  udskiltes  Sognet  fra  Fakse  S. 

Kongsted  Sogn,  det  største  i  Herredet,  omgives  af  Roholte,  Fakse,  Øster- 
Egede,  Dalby  og  Ulsø  Sogne,  Tybjærg  Herred  (Vester-Egede  S.),  Hammer 
Hrd.  (Toksværd  S.)  og  Baarse  Hrd.  (Everdrup  S.)  samt  Præstø  Fjord,  til 
hvilken  det  løber  ned  i  en  Spids.  Kirken,  mod  N.  V.  i  Sognet,  ligger 
omtr.  2  Mil  N.  for  Præstø.  De  højtliggende  (Kobanke  39 1  F.,  123  M,,  Mørke- 
bjærg,  374  F.,  117  M.,  Pugebjærg.,  312  F.,  98  M.,  trigon.  Station)  og 
bakkede  Jorder  ere  ler-  og  sandmuldede  med  flere  mindre  Vandløb  i  forskel- 
lige Retninger.  Henved  ^/^  er  dækket  med  Skov  (Aastrup  Sk.,  Tingerup 
Tykke,  Svenderup  Sk.,  Gavevænge,  Lestrup  Sk.  m.  m.).  Gennem  Sognet, 
i  hvilket  Susaa  udspringer,  gaa  Landevejene  fia  Kjøge  til  Præstø  og  fra 
Fakse  til  Næstved. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  7827  Td.  Ld.,  hvoraf  3079  besaaede  (deraf  med 
Hvede  105,  Rug  564,  Byg  863,  Havre  645,  Ærter  og  Vikker  53,  Blandsæd  til  Modenh. 
557,  til  Grøntf.  168,  Kartofler  35,  andre  Rodfr.  87),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
893,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1707,  Have  101,  Skov  1763,  Moser  og  Kær  81,  Byggegr. 
53,  Veje,  Vandareal  m.  m.  150  Td.  Kreaturhold  1893:  537  Heste,  2288  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  1571  Køer),  646  Faar,  1895  Svin  og  78  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  647,3  Td-  Der  var  59  Selvejergaarde 
med  257,5,  50  Arvefæstegd.  med  198,9,  15  Fæstegd.  med  73,^,  269  Huse  med  78,g 
Td.  Hrtk.  og  11  jordløse  Huse  (omtr.  ^/g  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  1/2  1890: 
2056  (1801:  1206,  1840:  1477,  1860:  1882,  1880:  2162),  boede  i  421  Gaarde 
og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  46  levede  af  immat.  Virksomh.,  1373 
af  Jordbrug,  6  af  Gartneri,  22  af  Fiskeri,  319  af  Industri,  72  af  Handel,  120  af 
forsk.  Daglejervirks.,  57  af  deres  Midler,  og  41   vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Kongsted {gm\.  Form  Kungsthvvet)  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1888),  Sparekasse  (opr.  ^^/^  1869;  ^^3  1896 
var  Sparernes  saml.  Tilgodehavende  59,559  Kr.,  Rentefoden  3^/5  pCt.,  Reserve 
fonden  6761  Kr.,  Antal  af  Konti  249),  Mølle,  to  Bagerier  og  Bryggeri;  Skov- 
iorup\  Tornemark  med  Fattiggaard  (opf.  1869 — 70,  Plads  for  50  Lemmer); 
Hyllede\  Eskilstrup  (Esgistorp)  med  Skole;  Lestrup  (Lefsthorp)  med  Skole 
og  Andelsmejeri;  Svenderup  \  Tingerup  \  G  runder  up  \  Borup  med  Skole  og 
Andelsmejeri.    Nymarks  Huse. 

Hovedgaarden  Lystrup  har  82 ^^  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk,  og  43^8 
Td.  Skovsk.,  med  816  Td.  Ld.  Ager  og  IO22V2  Td.  Ld.  Skov;  til  Ejen- 
dommen høre  14^/4  Td.  Hrtk.  Fæstegods  og  H^/g  Td.  Hrtk.  Arvefæstegods 
samt  et  Tegl-  og  Kalkbrænderi  (Godset  ligger  i  Kongsted,  Øster-Egede  og 
Hylleholt  S.). 


Fakse  Herred.  —  Kongsted  Sogn. 


879 


Kongsted  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Bregentved- 
Gisselfeld  Birks  Jurisdiktion  (Vester-Egede),  Præstø  Amts  sjæll.  Amtstue- 
(Kontor  i  Fakse)  og  Præstø  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Præstø  Amts 
2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  114.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren 
af  Lystrup. 

Kongsted  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet  med  tresidet  Afslutning,  Taarn 
mod  V.,  Materialhus  (tidligere  Vaabenhus)  og  Gravkapel  mod  S.  og  Sakristi  ved 
Korets  Nordside.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opført  af  Faksekalk  og  Kridtsten, 
vist  i  Midten  af  14.  Aarh.  Kirken  har  5  Krydshvælvinger;  over  den  tresidede  Af- 
slutn.  er  der  spændt  tre  Hvælvingskapper;  de  tre  Sider  i  Afslutningen  have  haft  spids- 
buede, nu  tilmurede  eller  omdannede  Vinduer.  Det  vistnok  noget  yngre  Taarn  er  af 
røde  Munkesten  med  Bælter  af  Kridtsten;  det  overhvælvede  Taarnrum  tjener  til  Vaa- 
benhus fra  1862,  da  Taarnet  til  Dels  blev  ombygget.    Det  oprindelige,  med  Bjælke- 


Lystrup. 


loft  forsynede  Vaabenhus  er  af  røde  Munkesten  og  har  takkede,  blindingssmykkede 
Gavle  ligesom  det  overhvælvede  Sakristi,  der  er  af  Kridt-,  Mur-  og  enkelte  Fakse- 
sten. Kapellet,  af  Mur-  og  Kridtsten,  har  Stjernehvælving  og  paa  Gavlen  en  Sand- 
stenstavle  med  de  Grubbers  og  Laxmanders  Vaaben  og  Indskriften :  „1575  lod  Eyler 
Grubbe  fundere  og  opføre  dette  Capel";  under  Gulvet  en  Gravkælder;  den  flade 
Bue  ind  til  Kirken  er  tilmuret,  og  der  er  aabnet  en  Dør  i  Gavlen.  Paa  Korets  Vægge 
og  i  Hvælvingerne  er  der  1885  fundet  interessante,  af  Kornerup  restaur.  Kalkmale- 
rier (Fremstillinger  af  Christi  Historie,  Helgener  og  Helgeninder  m.  m.)  fra  omtr. 
1430;  paa  Skibets  Vægge  ere  malede  Grubbernes,  Billernes,  Ulfeldternes  og  Bassernes 
Vaabener  (se  Magn.  Petersen,  Kalkmal. ,  S.  133).  Udskaaren  Altertavle  fra  omtr. 
1600  med  Malerier  af  Lidelseshist.  og  Grubbernes,  Lykkernes  og  Gyldenstjernernes 
Vaabener;  prægtig  udskaaren  og  forgyldt  Prædikestol,  opsat  1619  af  Chr.  Grubbe 
til  Lystrup  og  Hustru  Jytte  Gyldenstjerne;  tolvkantet  Døbefont  af  Kalksten.  Smukt 
udskaaret  Korgitter  med  Figurer  og  adelige  Vaabener;  Degnestol  fra  omtr.  1530  med 
udskaarne  Endestykker;  Stolestader  fra  Renæssancetiden  med  adelige  Vaabener.  Af 
Epitafier  nævnes  et  over  Ejler  Grubbe,  f  1585,  og  Hustru  Kirsten  Lykke,  opsat  af 
hende  1624  (nu  i  Taarnrummet),  et  pragtfuldt  Epitaf,  over  Chr.  Grubbe,  f  omtr.  1642, 


880  Præstø  Amt. 

og  Hustru  Jytte  Gyldenstjerne,  med  deres  og  Sønnen  Peders  legemsstore  Billeder 
og  m.ange  Udsmykninger  (i  Skibet);  et  Epitaf,  over  Else  Bjørnsdatter  Laxmand, 
f  1575,  Ejler  Grubbes  første  Hustru,  opsat  af  hendes  Børn  1625  (i  Skibet).  Af  Lig- 
sten nævnes  en  pragtfuld  Sten  over  Sivert  Grubbe  f  1559,  og  Hustru  Mette  Ulfeldt, 
f  1562,  og  en  over  Sognepræst  og  Provst  i  Fakse  Hrd.,  V.  Chr.  Herbst,  f  1783.  Fra 
Kapellet  udtoges  1868  11  Kister,  hvoraf  4  førtes  til  Øster-Egede  Kirke  og  de  andre 
nedgravedes  paa  Kirkegaarden  her  (if.  Indskriftsplader  indeholdt  de  bl.  a.  Ligene  af 
Henr.  Oldeland,  flere  af  Familien  Grubbe,  to  af  Familien  Urne  og  to  af  Familien  Danne- 
skjold-Samsøe).  Kirkens  ældste  Klokke  har  Indskriften:  anno  1397  profesto  natis  bte. 
virginis  fusa  est  hec  campana  procuratoribus  dno.  matheo  iacobi  rectori  et  plebano 
iacobo  magni  et  nicholai  orna  [tjrne?]  tutoribus  ecclesie  kongstweth  magister  petrus 
me  fecit. 

Lystrup  var  ved  Beg.  af  15.  Aarh.  en  mindre  Gaard  med  hosliggende  By  og  til- 
hørte i  henved  100  Aar  den  gamle  Slægt  Godov  fra  Nyrup,  nemlig  Peder  Olufsen 
1403,  Oluf  Pedersen  1433,  hvis  Datter  Regitze  Godov  bragte  sin  Mand  Palle  Ulfeldt 
Gaarden  helt  eller  delvis.  Dennes  Datter  Mette  Ulfeldt  bragte  den  til  sin  Mand  Sivert 
Grubbe,  i  hvilken  Families  Eje  den  var  i  mere  end  200  Aar.  Sivert  Grubbe  har 
maaske  lagt  Lystrup  By  ind  under  Hovedgaarden;  hans  Søn  Rigskansler  Ejler  Grubbe, 
f  1585,  opførte  1579  den  endnu  staaende  Hovedbygning  i  Form  af  et  E,  medens 
den  siden  nedbrudte  Ladegaard  var  bygget  som  et  G.  Opførelsen  af  Gaarden  med- 
førte saa  tungt  Pligtarbejde  med  Kørsler  osv.  af  Kronens  Bønder  i  Vordingborg  Len, 
at  det  til  vore  Dage  hed  i  Egnen,  at  „Lystrup  hin  røde  lagde  Vordingborg  Len  øde". 
Efter  Ejler  Gr.  gik  L.  over  til  Sønnen  Chr.  Grubbe,  derefter  til  dennes  Søn  Peder 
Grubbe,  hvis  Søn  Tønne  Grubbe  døde  1721  som  sidste  Mand  af  denne  Linie  af 
Slægten.  Han  havde  testamenteret  L.  til  sin  Hustrus  Søsterdatter,  der  bragte  den 
til  sin  Mand  Oberstlieutn.  Claus  Bendix  Beenfeldt,  som  1740  tillige  købte  Jomfruens 
Egede.  Han  solgte  1750  L.  (324  Td.  Hrtk.)  for  20,000  Rd.  C.  til  Kancelliraad  Chr. 
Holmsted  (f  1754),  der  var  gift  med  Beenfeldts  Datter  Anna  Vilhelmine,  som  senere 
ægtede  Konferensraad  Niels  Rosenkrantz  v.  Holstein.  Denne  ægtede  efter  sin  Hustrus 
Død  1775  hendes  yngre  Søster  Christiane  Ulrikke,  f  1781  —  Enke  efter  Kancelli- 
raad Thom.  Holmsted  (Holmskjold),  f  1773,  en  Broder  til  ovennævnte  Holmsted  — 
og  fik  med  hende  Jomfruens  Egede.  Efter  v.  Holsteins  Død  1786  gik  begge  God- 
serne over  til  hans  eneste  Søn  Chr.  F.  v.  Holstein,  senere  Gehejmeraad  (f  1828), 
efter  hvis  Død  L.  købtes  af  Svigersønnen  Kmhr.  Joh.  Caspar  Mylius.  Den  ejedes 
derefter  af  dennes  Sønner,  først  Hofjægerm.  Mylius,  og  senere  Kmrjunker  Mylius, 
hvorefter  den  1857  købtes  af  Grev  Chr.  C.  H.  Moltke,  den  nuv.  Ejer. 

Hovedbygningen,  der  mod  N.,  V.  og  S.  omgives  af  en  bred  Grav,  som  tidli- 
gere har  strakt  sig  helt  rundt,  er  opført  i  hollandsk  Renæssancestil  af  røde  Munke- 
sten, afstribede  med  Kridtsten,  med  Kampestenssokkel  og  Sandstensforsiringer  og 
bestaar  af  en  rektangulær  Fløj,  der  vender  i  N.  og  S.  og  midt  paa  Østsiden  har  et 
ottekantet  Trappetaarn  med  Kuppelspir,  samt  af  to  mod  0.  fra  Fløjen  fremspringende 
Endefløje,  Bygningen  er  i  to  Stokværk  foruden  Kælder.  Paa  Siderne  af  Taarnet  staar 
15 — 79  og  ovenover  Grubbernes  og  Dykkernes  Vaaben  (se  ovfr.).  Murene  have  tid- 
hgere  været  prydede  med  en  Mængde  Sandstenshoveder,  hvoraf  kun  nogle  ere  tilbage 
(mulig  ere  de  Portrætter).  Paa  Hovedfløjens  Vestside  er  der  en  Balkon  med  smukke 
Balustrer.  I  Endefløjene  er  der  i  begge  Stokværk  Stjernehvælvinger  samt  Kaminer  med 
Aarstallene  1580,  1582  og  1585.  Efter  at  ovennævnte  Kmhr.  Mylius  havde  ladet  Byg- 
ningen istandsætte,  blev  den  1864 — 69  underkastet  en  større  Restauration  under 
Ledelse  af  Kammerraad  Zeltner  {F.  Beckett,  Renæssancen  og  Kunstens  Hist.,  S.  155  fl.). 

Roholte  Sogn  omgives  af  Kongsted,  Fakse  og  Hylleholt  Sogne  samt 
Fakse  Bugt  og  Præstø  Fjord.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  l^/g 
Mil  N.  N.  0.  for  Præstø.  De  temmelig  jævne  Jorder  have  Affald  til  Stranden 
og  ere  af  middelgod  Beskaffenhed  undtagen  Fedet,  den  lave,  stenede  Halvø 
(omtr.  1200  Td.  Ld.),  der  lukker  for  Præstø  Fjord,  og  som  ved  en  smal 
Landtunge  er  forbundet  med  det  øvrige  Land.  En  Del  Skov  (Folehave, 
Strandegaards  Dyrehave  m.  m.).  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra 
Fakse   til  Præstø. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  4579  Td.  Ld.,  hvoraf  1805  besaaede  (deraf  med 
Hvede  194,  Rug  305,  Byg  557,  Havre  313,  Boghvede  3,  Ærter  og  Vikker  45,  Blandsæd 


Fakse  Herred.  —  Kongsted  og  Roholte  Sogne.  881 

til  Modenh.  161.  til  Grontf.  61,  Kartofler  31,  andre  Rodfr.  52,  andre  Handelspl.  83), 
medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  611,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1209,  Have  56,  Skov 
472,  Heder  og  Flyvesand  286,  Stenmarker  7,  Byggegr.  25,  Veje,  Vandareal  m.  m.  108 
Td.  Kreaturhold  1893:  253  Heste,  1182  Stkr.  Hornkv.  (deraf  816  Koer),  574  Faar, 
918  Svin  og  43  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  1895: 
371,2  Td.  Der  var  4  Selvejergaarde  med  148,g,  14  Arvefæstegd.  med  80,^,  21  Fæstegd. 
med  110,3,  112  Huse  med  28,^  Td.  Hrtk.  og  41  jordløse  Huse  (næsten  alle  i  Fæste  og 
Leje).  Befolkningen,  1/2  1890:  1110(1801:606,1840:871,1860:1105,1880:  1182), 
boede  i  194  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  46  levede  af  immat. 
Virksomh.,  587  af  Jordbrug,  50  af  Fiskeri,  198  af  Industri,  31  af  Handel,  4  af  Skibs- 
fart, 147  af  forsk.  Daglejervirks.,   18  af  deres  Midler,  og  29  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Roholte  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Forsamlingshus 
(opf.  1891)  og  Sparekasse  (opr.  ^i/^  1872;  ^Vs  ^^^^  var  Sparernes  saml. 
Tilgodehav.  160,596  Kr.,  Rentefoden  4  pCt.,  Reservefonden  8702  Kr.,  Antal  af 
Konti  483);  Orup ,  ved  Landevejen,  med  Fattiggaard  (opr.  1885,  Plads 
for  36  Lemmer),  Friskole,  Andelsmølle  med  Bageri  og  Andelsmejeri;  Vindhy- 
holl,  ved  Landevejen,  med  Pogeskole  og  Kro;  Mosebølle;  Store-Elmue  med 
Skole.     Sirandhuse^  Mogenstrup  Huse  og  Krageborg. 

Hoved  gaarden  Linder svold\ids  SS^j^  Td.  Hrtk.,  410  Td.  Ld.,  hvoraf 
52  Eng,  Resten  Ager.  Hovedgaarden  Strandegaard  har  40^1  ^Td.  Hrik., 
336  Td.  Ld.,  hvoraf  22  Eng,  Resten  Ager.  Avlsgaarden  Vindbyholt  har 
omtr.  12  Td.  Hrtk.,  90  Td.  Ld.,  hvoraf  8  Eng,  Resten  Ager.  Avlsgaarden 
Fedgaard,  paa  Halvøen,  har  omtr.  U^/g  Td.  Hrtk.,  omtr.  1200  Td.  Ld., 
hvoraf  600  Ager,  100  Eng,  200  Skov  og  300  udyrket  Jord.  Alle  4  Gaarde 
høre  under  Baroniet  Gaunø. 

Roholte  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Vordingborg 
nordre  Birks  Jurisdiktion  (Præstø),  Præstø  Amts  sjæll.  Amtstue-  (Kontor  i 
Fakse)  og  Præstø  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Præstø  Amts  4.  Folke- 
tingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  108.  Lægd.    Kirken  tilhører  Baroniet  Gaunø. 

Roholte  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  tresidet  Afslutning,  højt  Taarn  med 
takkede  Gavle  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Kirken  er  opført  1441  (paa  en  Bjælke, 
der  tidligere  anvendtes  som  Korgitter,  stod:  „Templum  hoc  fundatum  est  tempore 
Christophori  regis  Daniæ  anno  Domini  MCCCCXXXXI")  af  Kalk  og  Mursten  og  har 
Hvælvinger.  Den  er  restaureret  1789  (Aarstallet  staar  paa  Sydsiden  af  Taarnet)  og 
af  Etatsraad  I.  V.  Dahlerup  1883—84,  da  Kirken  forhøjedes  1  Al.  over  Hvælvin- 
gerne, og  et  nyt  Træbjælkelag  indlagdes,  det  gamle  Vaabenhus  nedreves,  og  et  nyt 
opførtes,  ligesom  Korgavlen  opførtes  fra  ny.  Kirken  har  Kalkmaleridekorationer. 
Godt  udskaaren  Altertavle  fra  1592 ;  de  tidligere  Billeder  ere  i  den  seneste  Tid 
blevne  erstattede  med  udskaarne  Fremstillinger  af  Bebudelsen,  Christi  Daab  m.  m., 
udførte  af  Fjeldstrup.  Paa  den  sølvforgyldte  Kalk  staar:  anno  1658  in  februario 
hafver  de  svendske  Krigsfolk  pløndrid  och  borttaged  Kalck  och  Disk  af  Roholte  hwor- 
fore  welb.  Chrf.  Lindenaw  til  Lindeswold  hafver  gifved  denne  Kalck  och  Disk  igien 
til  samme  Kircbke.  Smukt  udskaaren  Prædikestol  fra  Renæssancetiden.  Døbefont  af 
Faksekalk  med  Christushoved  og  Forsiringer.  Krucifiks  fra  den  senere  Middelalder. 
Af  Klokkerne  ere  to  uden  Aarstal;  paa  den  ene  staar:  help  iehsus  maria  anna  oc 
sancta  susanna  lauris  hansen. 

Lindersvold,  bestaaende  af  to  nedlagte  Landsbyer  Axelhoved  og  Hyllinge  Skovbo,, 
er  oprettet  af  Chrf.  Lindenov  (f  1693);  1606  tilfaldt  den  Sønnen  Godske  L.,  ejedes 
derpaa  af  dennes  Enke  Karen  Gyldenstjerne  og  senere  af  deres  Søn  Chrf.  Lindenov 
(t  1679),  der  1672  solgte  den  til  sin  Svigersøn  Axel  Urne,  som  1673  solgte  den  til 
Oberst  Råbe  v.  Schildern,  der  var  gift  med  hans  Søster  Fru  Merete  Sophie  Urne. 
Fru  Merete  (f  1724),  der  overlevede  Manden  i  44  Aar,  styrede  Gaarden  med  stor 
Myndighed  (se  om  hende  T.  Becker,  Fru  Merthe  paa  Lindersvold,  i  „Orion"  II  S. 
240  fl.,  hvor  der  citeres  følgende  af  en  Bondevise:  „Gud  fri  os  for  den  onde  Trold  — 
Hør  det  som  vi  bede  —  Og  fra  Fru  Merthe  paa  Lindersvold  —  Hør  os  alle  Gud 
med  Glæde").  Hendes  Datter  Hedevig  Sophie,  der  blev  gift  med  Oberst  G.  v.  Kalckreuth, 
solgte  1728  som  Enke  Gaarden  (276  Td.  Hrtk.,  70  Rd.  pr.  Td.)  til  Fru  Kirstine  Marie 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    II'  56 


882  Præstø  Amt. 

*  t 

Krabbe,  Enke  efter  Generalmajor  Ulrik  Chr.  Kruse.  Deres  Datter  Birgitte  Charlotte 
blev  gift  med  Statsminister  Grev  Otto  Thott,  der  forenede  Strandegaard  og  Gaunø 
med  L.  til  et  Stamhus,  nu  et  Baroni  (se  under  Gauno).  —  Den  grundmurede,  anse- 
lige Hovedbygning  er  i  to  Stokværk  med  Kælder. 

Strandegaard  er  først  oprettet  til  Hovedgaard,  da  Fred.  III  i  Feb.  1662  afstod 
Landsbyen  Fiskerhoved  (1345  indløste  Vald.  Atterdag  Feskerehovit  med  Feskere  Sø 
og  Skov  fra  Hr.  Bo  Falk)  til  Axel  Sehested,  der  samme  Aar  solgte  den  til  Hans 
Pedersen  Klein,  Raadmand  i  Kbh.  (f  1667),  hvis  Enke  giftede  sig  med  Jochum  Ernst 
Valcher  og,  efter  at  hun  anden  Gang  var  bleven  Enke,  1686  skødede  Gaarden  (omtr. 
38  Td.  Hrtk.)  til  Handelsmand  Peder  Jensen  i  Kjøge.  Ved  Auktion  solgtes  den  (Hoved- 
gaardstakst  52,  Bøndergods  186  Td.  Hrtk.)  fra  Arvingerne  1707  for  14,300  Rd.  C.  til 
Chr.  Juel  til  Totterupholm  (f  1717),  som  paa  Fedet  søgte,  dog  uden  Held,  at  drive  Faareavl 
i  det  store,  og  hvis  Enke  1730  solgte  den  (omtr.  239  Td.  Hrtk.  og  Skov-  og  Mølle- 
skyld  10  Td.)  for  17,000  Rd.  C.  til  ovennævnte  Grev  Thott,  som  betydelig  forøgede 
dens  Tilliggende. 

Vindhyholt  var  i  16.  og  17.  Aarh.  en  „kgl.  Gæstegaard",  hvor  Fred.  II  og  Chr.  IV 
oftere  toge  ind. 

Fedet  (Fith),  der  i  sin  Tid  tilhørte  Vald.  Sejr,  var  tidligere  bevokset  med  Skov, 
der  skal  være  afbrændt  i  Svenskekrigen  1656—59,  og  det  er  først  efter  1848,  at 
man  har  begyndt  at  beplante  den  (175  Td.  Ld.  ere  beplantede,  95  ere  udlagte  til  Skov). 

Tæt  S.  V.  for  Orup  ligger  „Fru  Merthes  Kilde",  en  dyb,  stedserindende  Kilde, 
fra  hvilken  efter  Sagnet  Fru  Merete  hentede  Vand.  —  S.  V.  for  Orup,  nær  Sogne- 
grænsen, skal  der  i  tidligere  Tid  være  bortryddet  „Dele  af  en  gammel  Herregaards 
Kælder'^  —  Et  formentligt  Voldsted,  en  rektangulær,  100  F.  lang  og  50  F.  bred 
Jordhøjning,  paa  alle  Sider  omgiven  af  en  Lavning,  ligger  i  den  lille  Skov  Asketykke. 

Roholte  S.  var  tidligere  en  Del  af  Kongsted  S.  (se  H.  F.  Rørdam,  Om  Roholte 
Sogns  Adskillelse  fra  Kongsted,  i  Kirkeh.  Saml.  3.  R.  Il  Bd.  S.  362). 

Ulsø  Sogn  omgives  af  Dalby  og  Kongsted  Sogne  (ved  hvilke  det  adskilles 
fra  Annekset  Øster-Egede),  Tybjærg  Hrd.  (Vester-Egede  S.)  og  Sorø  Amt 
(Ringsted  Hrd.).  Kirken,  mod  N.  V.  i  Sognet,  ligger  omtr.  2^2  Mil  N.  for 
Præstø,  3  Mil  S.  V.  for  Kjøge  og  omtr.  ligesaa  langt  S.  0.  for  Ringsted. 
De  højtliggende  og  jævne  Jorder,  med  lavere  Engstrækninger  mod  S.,  ere 
af  god  Beskaffenhed.  I  Sognet  ligger  Nielstrup  Sø  (tidligere  Glubesø;  33 
Td.  Ld.)  og  paa  Nordgrænsen  Ulsø  Sø.  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen 
fra  Kjøge  til  Vordingborg. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  2067  Td.  Ld.,  hvoraf  989  besaaede  (deraf  med 
Hvede  47,  Rug  184,  Byg  264,  Havre  233,  Ærter  og  Vikker  5,  Blandsæd  til  Modenh. 
177,  til  Grøntf.  48,  Kartofler  5,  andre  Rodfr.  26),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
349,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  533,  Have  31,  Skov  15,  Moser  og  Kær  2,  Byggegr.  30, 
Veje,  Vandareal  m.  m.  118  Td.  Kreaturhold  1893:  143  Heste,  640  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  449  Køer),  110  Faar,  613  Svin  og  12  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  228,2  Td.  Der  var  2  Selvejergaarde  med  10,9,  35  Arve- 
fæstegaarde med  151,9,  ^  Fæstegd.  med  36,g,  93  Huse  med  28,8  Td.  Hrtk.  og  4 
jordløse  Huse  (c.  1/2  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  1/2  1^90:  700  (1801:  418, 
1840:  523,  1860:  617,  1880:  704),  boede  i  142  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  23  levede  af  immat.  Virksomhed,  476  af  Jordbrug,  97  af  Industri, 
10  af  Handel,  61  af  forsk.  Daglejervirks.,  26  af  deres  Midler,  og  7  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne;  Ulsø  (eller  Ulse\  gml.  Form  Ugløsæ,  Ughløsæ)  med 
Kirke  og  Skole ;  Olstrup  (gml.  Form  Olafsthorp)  med  Præstegd. ;  Nielstrup 
med  Skole;  Skoverup  (gml.  Form  Skowthorp),  ved  Landevejen,  med  Mølle.  — 
Avlsgaarden  Ulsøgaard^  under  Grevskabet  Bregentved,  har  26^/4  Td.  Hrtk. 
(hvoraf  6^/4  i  Dalby  S.),  omtr.  230  Td.  Ld.  Gaarden  bestaar  af  den 
egentlige  Ulsøgaard,  i  sin  Tid  købt  fra  Gisselfeld  Kloster,  og  to  Bønder- 
gaardes Jorder. 

Ulsø  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Bregentved- 
Gisselfeld    Birks   Jurisdiktion   (Vester-Egede),    Præstø    Amts  sjæll.  Amtstue- 


Fakse  Herred.  —  Roholte,  Ulsø  og  Øster-Egede  Sogne.  883 

(Vordingborg)  og  Præstø  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Præstø  Amts 
2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  123.  Lægd.  Kirken  tiliiører  Gissel- 
feld Kloster. 

Ulsø  Kirke  (207  F.,  65  M.,  o.  H.)  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet  med  lige  Gavl, 
Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  N.  Af  den  oprindelige  Kirke  vare  Skibet  og  Taarnet, 
fra  den  tidligere  Middelalder,  opførte  af  Faksekalk;  Taarnets  øverste  Del  er  ommuret 
i  den  senere  Middelalder  af  røde  Munkesten  og  fik  kamtakkede  og  blindingssmykkede 
Gavle,  af  hvilke  kun  den  østl.  er  uforandret.  Ved  en  omfattende  Restauration  1866 — 67 
blev  Kirken  saa  godt  som  helt  ombygget,  idet  kun  Taarnet  og  den  østl.  Gavl  bleve 
staaende.  Skibets  Sidemure  ombyggedes,  af  Kridtsten  og  Faksekalk,  Hvælvingerne 
ommuredes,  det  gamle,  lille  Vaabenhus  nedreves,  og  der  opførtes  et  større  med 
Hvælving,  der  indsattes  store,  spidsbuede  Vinduer  m.  m.  Alle  Murene  ere  stærkt  over- 
kalkede. Altertavlen  er  et  Maleri  af  Roed  (Opstandelsen) ;  Prædikestol  og  Døbefont  > 
ligesom  det  meste  Inventarium,  ere  nye.  I  Vaabenhusmuren  og  Taarnopgangsmuren 
ere  indmurede  Ligsten  over  Sognepræsterne  Jesper  JLrichsen,  f  1662,  Clemens  Pedersen 
Mulvad,  indebrændt  1717  ved  Præstegaardens  Brand,  og  Oluf  Jakobsen  Resen,  f  1753. 

Ved  Klemmebrevet  af  1555  bestemtes  det,  at  Kirken  skulde  nedbrydes  og  dens 
Materiale  og  Inventarium  anvendes  til  Broby  Kirke  (Ringsted  Hrd.);  Sognefolket  fra 
Nielstrup,  Ulsø,  Skoverup,  Gisselfeldgaard  og  de  8  Gaardsæder  i  Søtorup  skulde 
søge  til  Broby  Kirke,  Olstrup  By  til  Frerslev  Kirke  (Ringsted  Hrd.).  Denne  Ordning 
kom  dog  aldrig  i  Stand.  Ulsø  fik  derimod  indtil  1775  Frerslev  til  Anneks;  derefter 
var  indtil   1847  Broby  sammenlagt  med  det,  og  siden  1849  er  Oster  Egede  Anneks. 

Niels  Palnesen  af  „Skoughæthorp"  nævnes  1327. 

Øster-Egede  Sogn,  Anneks  til  Ulsø,  omgives  af  Karise,  Fakse,  Kongsted 
(et  Enklave,  omsluttet  af  de  to  sidstnævnte  Sogne,  ligger  S.  for  Hovedarealet) 
og  Dalby  Sogne ,  hvilke  to  sidste  adskille  det  fra  Hovedsognet.  Kirken, 
omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2^\^  Mil  V.  for  Storehedinge  og  2^/^  Mil 
S.  S.  0  for  Kjøge.  De  højtliggende  Jorder  ere  af  kalkholdig  og  god  Beskaffenhed. 
Henved  ^/g  af  Arealet  er  dækket  med  Skov  (Hundemose  Sk.,  Kirkesk., 
Hulket  m.  m.).    Tryggevælde  Aa  udspringer  i  Sognet. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  2014  Td.  Ld.,  hvoraf  698  Td.  besaaede  (deraf 
med  Hvede  65,  Rug  130,  Byg  207,  Havre  127,  Ærter  og  Vikker  4,  Blandsæd  til  Modenh. 
114,  til  Grøntf.  26,  Kartofler  7,  andre  Rodfrugter  18),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
195,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  400,  Have  24,  Skov  625,  Byggegr.  15,  Veje,  Vandareal 
m.  m.  57  Td.  Kreaturhold  1893:  86  Heste,  483  Stkr.  Hornkv.  (deraf  330  Køer), 
80  Faar,  277  Svin  og  22  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
var  l/l  1895:  155,6  Td.  Der  var  14  Selvejergaarde  med  126,^,  1  Fæstegd.  med 
5,7,  41  Huse  med  11,^  Td.  Hrtk.  og  13  jordløse  Huse  (c.  ^^  i  Fæste  og  Leje). 
Befolkningen,  1/2  1890:  399  (1801:  233,  1840:  261,  1860:328,  1880:  451),  boede 
i  70  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  15  levede  af  immat. 
Virksomhed,  191  af  Jordbrug,  82  af  Industri,  1  af  Handel,  89  af  forsk.  Daglejervirks., 
10  af  deres  Midler,  og  11  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Øster-Egede  Kirke^  ved  Hovedgaarden  Jomfruens  Egede,  og 
Byerne:  Åtierup  med  Skole  og  Mølle;  Aas  (en  Del  i  Dalby  S.);  Viverup 
(en  Del  i  Dalby  S.).  Saml.  af  Gaarde  og  Huse:  Hejede  og  Atterup  Ore- 
drev. —  Hovedgaarden  Jom/?'uens  Egede  har  88^/g  Td.  Ager  og  Engs 
Hrtk.  og  343/4  Td.  Skovskyld,  1685  Td.  Ld.,  hvoraf  844  Skov,  Resten 
Ager;  til  Ejendommen  høre  56^/4  Td.  Hrtk.  Fæstegods  og  1  Td.  Hrtk. 
Arvefæstegods;  Godset  ligger  i  Øster-Egede,  Dalby  og  Fakse  Sogne.  Des- 
uden mærkes  Nyrupgaard  (i  Enklavet) ,  ISV?  Td.  Hrtk.,  148  Td.  Ld., 
hvoraf  10  Eng,  Resten  Ager;   2  Huse. 

Øster-Egede  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Stevns 
og  Fakse  Herreders  Jurisdiktion  (Storehedinge),  Præstø  Amts  sjæll.  Amtstue- 
(Kontor  i  Fakse)  og  Præstø  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Præstø  Amts 

56* 


884  Præstø  Amt. 

2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  105.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren 
af  Jomfruens  Egede. 

Øster- Egede  Kirke  (overkålket)  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  V., 
Vaabenhus  mod  S.  og  Gravkapel  mod  N.  Den  ældste  Del  er  det  af  Faksekalk  opførte 
Taarn,  der  stammer  fra  den  romanske  Tid  (flere  rundbuede  Vinduer  ses);  det  har 
oprindelig  været  i  tre  Stokværk,  og  man  har  sikkert  ved  dets  Opførelse  haft  Forsvars- 
hensyn  for  Oje;  det  nederste  Rum  er  senere  blevet  overhvælvet;  Taarnets  øverste  Del,  af 
røde  Munkesten,  er  først  opf.,  da  det  overhvælvede  Skib,  ligeledes  af  Mursten,  byggedes 
(paa  Gavlen  staar :  1608).  Kapellet  er  if.  Indskrift  opført  1579  af  Hr.  Hans  Billes 
Døtre  Ermegaard  og  Birgitte;  1726  blev  der  under  Gjordbuen  mellem  Kapellets  to 
Hvælvinger  opført  en  Mur  med  Døraabning,  hvorved  den  nordl.  Del  blev  et  eget 
Kapel  (for  Familien  Poulsen).  Vaabenhuset  er  opført  af  Munkesten  og  Kridtsten. 
Kirken  er  bleven  restaureret  i  1880'erne.  Altertavlen  er  et  Maleri  af  F.  L.  Storch 
(Christus  i  Emaus)  i  en  Ramme  fra  omtr.  1600;  godt  udskaaren  Prædikestol,  opsat 
1616  af  Tage  Thott  og  Hustru;  nj'  Døbefont.  I  Kapellet  et  Krucifiks  fra  Beg.  af 
16.  Aarh.  To  prægtige  Ligsten  (tidligere  i  Kapellet)  ere  indmurede  i  Kirkevæggen 
ind  til  Kapellet  og  i  Vaabenhuset,  over  Rigsraad  Hans  Bille,  f  1542,  og  Hustru  Fru 
Inger  Rønnov,  f  1548,  og  over  deres  Døtre  Ermegaard  og  Birgitte;  Jomfruerne  ere 
fortrinligt  udhuggede  i  Datidens  Dragter  med  Ahnevaaben  osv.  I  Kapellet  9  Kister  og 
6  Ligsten  over  Medlemmer  af  Familierne  Poulsen  og  Holstein-Rathlou  til  Jomfruens 
Egede.  —  Umiddelbart  op  til  Kirkegaarden  ligger  i  Jomfruens  Egedes  Have  en 
indviet  Begravelsesplads,  hvor  Caroline  Amalie  Moltke,  f.  Danneskjold-Samsøe,  hviler. 

yomfruens  Egede,  oprindelig  Egede,  var  alt  i  14.  Aarh.  en  Hovedgaard,  som  til- 
hørte Hr.  Ove  Pedersen  (Neb),  derefter  1391  dennes  Søn  Hr.  Peder  Ovesen,  hvis 
Enke  Ingeborg  Nielsdatter  omtr.  1400  ægtede  Rigsraad  Hr.  Anders  Jepsen  (f  omtr. 
1430)  af  de  mægtige  Lungers  Slægt;  hans  Enke  Fru  Ellen  Moltke,  gift  2.  Gang  med 
Hr.  Fr.  Wardenberg,  besad  Gaarden  sin  Livstid,  hvorefter  den  tilfaldt  ovennævnte 
Anders  Jepsens  Broderdatter  Sidsel  Ovesdatter  Lunge,  gift  med  Rigsraad  Hr.  Torbern 
Bille  til  Søholm;  efter  hendes  Død  1503  tilfaldt  Egede  Sønnesønnen  Hr.  Hans  Bille 
(f  1542),  der  var  en  tro  Tilhænger  af  Folkepartiet  under  Grevens  Fejde  og  derfor 
ved  Chr.  IIFs  Tronbestigelse  mistede  sin  Plads  i  Rigsraadet.  Efter  hans  Død  var  E. 
en  Tid  lang  delt  i  to  Halvparter,  af  hvilke  den  ene  længe  ejedes  af  Familien  Barne- 
kov,  idet  Rigsraad  Hans  Barnekov  (f  1559)  købte  den  af  Bent  Bille,  medens  den 
anden  tilhørte  Hans  Billes  Døtre  Jomfruerne  Ermegaard  og  Birgitte,  efter  hvem  Gaarden 
fik  sit  nuværende  Navn  („Jomfruernes  Egede").  Den  saml.  Gaard  tilhørte  senere  Hr. 
Tage  Thott  Andersen,  som  1631  mageskiftede  den  til  Hr.  Jens  Sparre  til  Sparres- 
holm;  1651  tilhørte  den  Sønnen  Chr.  Sparre,  hvis  Søsterdatter  Sidsel  Kaas  ægtede 
Chr.  V's  Yndling  Overjægermester  Vine,  Joach.  Hahn;  han  fik  Bevilling  til  at  lægge 
Resten  af  Egede  By  (72  Td.  Hrtk.)  ind  under  Hovedgaarden,  som  han  1674  solgte 
til  Grevinde  Sophie  Amalie  Moth,  der  levede  her  til  sin  Død  1719.  Ved  Auktion  1721 
solgte  Sønnen  Ulr.  Chr.  Gyldenløves  Arvinger  den  (Hovedgaardstakst  153,  Bønder- 
gods 409  Td.  Hrtk.)  for  29,130  Rd.  C.  til  Søkapt.  Esben  Poulsen  (f  1735),  hvis  Enke 
skødede  den  1740  for  32,600  Rd.  til  Oberstlieutn.  Cl.  B.  Beenfeldt  til  Lystrup.  Han 
skødede  den  (Hovedgaardstakst  128,  Bøndergods  305  Td.  Hrtk.)  for  30,000  Rd.  til 
Svigersønnen  Kancelliraad  Th.  Holmsted  (f  1773),  fra  hvem  den  gik  over  til  Konfe- 
rensraad  Niels  Rosenkrantz  v.  Holstein,  der  blev  gift  med  Enken  (se  S.  880).  Derefter 
gik  den  over  til  Sønnen  Gehejmeraad  Chr.  Fr.  Holstein-Rathlou  (f  1828),  hvorpaa  den 
for  140,000  Rd.  købtes  af  Grev  A.  V.  Moltke  til  Bregentved,  som  efterlod  den  til  sin 
yngre  Søn,  Grev  Chr.  Moltke,  den  nuv.  Ejer  (tillige  Ejer  af  Lystrup).  —  Hoved- 
bygningen, der  ligger  tæt  V.  for  Kirken,  bestaar  af  to  paralleltliggende,  af  røde 
Munkesten  opførte  Fløje  i  to  Stokværk.  Den  sydl.  Fløj,  der  er  Hovedfløj,  er  opf 
i  Munkeskifte  og  skal  være  opført  1620  af  Tage  Thott,  den  nordl.  af  Jens  Sparre 
1636.    Til   den  sydl.  Fløjs  Sydside  er  der  i  Beg.  af  19.  Aarh.  opført  en  Tilbygning. 

Nyrupgaard  nævnes  alt  i  14.  Aarh.  og  tilhørte  da  Hr.  Oluf  Pedersen  af  „Nytorp", 
som  nævnes  1337  og  1377  og  ferte  Slægten  Godovs  Vaaben.  Hans  Sønnesøn  Jens 
Jensen  eller  Jens  Olufsen  af  Hesle  pantsatte  Nyrup  m.  m.  til  sin  Hustru  Mette  Chri- 
stiernsdatter  som  Vederlag,  fordi  han  havde  solgt  hendes  Anpart  i  Krenkerup  paa 
Laaland.  Efter  at  hun  var  død  paa  Nyrup,  solgte  Jens  Olsens  Arvinger  Gaarden  til 
Hr.  Oluf  Axelsen  Thott,  som  atter  solgte  den  til  Hr.  Stig  Olsen  (Krognos),  hvis 
Svigersøn  Hr.  Bent  Bille  1493  ejede  Nyrup  og  Nyrup  Mølle.  —  I  „Højeskov"  ved 
Nyrupgaard  findes  Fundamenter  af  en  gammel  Bygning,  hvis  Ostside  ligger  i  Skov- 
brynet.   De  omtr.  6  F.  tykke  Mure  ere  dannede  af  1 — 2  Lag  Sten. 


Fakse  Herred.  —  Øster-Egede  og  Dalby  Sogne.  885 

Aar  1403  solgte  Jens  Poulsen  af  Frøslev  til  Hr.  Anders  Jepsen  Lunge  noget  Gods, 
han  havde  købt  af  Jens  Pedersen,  og  som  denne  arvede  efter  Kirstine  Olaf  Skyttes  Hus- 
frue af  Aas,  nemlig  den  af  hende  beboede  Gaard  i  Aas  osv.  Samtidig  laa  her  en  anden 
Hovedgaard,  der  1378 — 1419  tilhørte  Landsdommeren  i  Sjælland  Jens  Gyrstinge,  hans 
Søn  Anders  Jensen  1420 — 49,  der  ogsaa  var  Landsdommer,  og  hvis  Datter  Berete 
ægtede  Jep  Laale,  som  1472  skrev  sig  til  Aas.  Aar  1557  skrev  Hans  Hobe  sig  til 
Aasgaard.  Han  fik  da  af  Abbeden  i  Sorø  Klosterets  By  og  Gods  Aas  i  Pant,  som 
han  havde  indløst  fra  Hr.  Knud  Ruds  Sønner. 

Øster-  og  Vester-Egede  Sogne  vare  sammenlagte  fra  1671  Indtil  1849,  da  Øster-E. 
blev  Anneks  til  Ulsø. 

Dalby  Sogn  omgives  af  Annekset  Tureby,  Bjeverskov  Hrd.  (Haarlev 
S.),  Karise,  Øster-Egede,  Kongsted  og  Ulsø  Sogne  samt  Sorø  Amt  (Ringsted 
Hrd.).  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2^/2  Mil  S.  S.  V.  for  Kjøge 
og  2^/4  Mil  V.  for  Storehedinge.  De  noget  højtliggende  (Dalby  Bakke 
200  F.,  63  M.),  men  temmelig  jævne  Jorder  ere  af  god,  kalk-  og  lerholdig 
Beskaffenhed.  En  Del  Skov  (Egevænge,  Viverup  Vænge,  Østersk-,  Skov- 
vænge, Rode  Hestehave  m.  m.).  Gennem  Sognet,  der  vandes  af  nogle  mindre 
Aaløb,  gaar  Landevejen  fra  Kjøge  til  Vordingborg. 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  4613  Td.  Ld.,  hvoraf  2256  besaaede  (deraf  med 
Hvede  146,  Rug  378,  Byg  581,  Havre  493,  Ærter  og  Yikker  67,  Blandsæd  til  Modenh. 
408,  til  Grøntf.  76,  Kartofler  16,  andre  Rodfr.  89),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
570,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1120,  Have  72,  Skov  413,  Moser  og  Kær  3,  Byggegr. 
50,  Veje,  Vandareal  m.  m.  129  Td.  Kreaturhold  1893:  410  Heste,  1538  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  1061  Køer),  381  Faar,  1402  Svin  og  81  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  468, ^  Td.  Der  var  37  Selvejergaarde 
med  160,9,  30  Arvefæstegd.  med  145,9,  20  Fæstegd.  med  103,g,  153  Huse  med  36,^ 
Td.  Hrtk.  og  12  jordløse  Huse  (c.  1/3  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  1/2  1890: 
1566  (1801:  878,  1840:  1122,  1860:  1398,  1880:  1638),  boede  i  272  Gaarde  og 
Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  75  levede  af  immat.  Virksomh.,  946  af 
Jordbrug,  296  af  Industri,  50  af  Handel,  124  af  forsk.  Daglejervirks.,  30  af  deres 
Midler,  og  45  vare  under  Fattigv.  (36  i  offtl.  Anst.). 

I  Sognet  Byerne:  Dalby  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Forsamlingshus, 
Købmandshandel,  Mølle  og  Andelsbageri ;  Dalby-Borup  med  Mølle  og  Køb- 
mandshandel ;  Babberup  (gml.  Form  Babætorp) ;  Jenstrup  med  Fattiggaard 
for  Dalby-Tureby  Kommune  (opr.  1865,  Plads  for  55  Lemmer)  og  Forsam- 
lingshus (opf.  1884);  Druestrup  (gml.  Form  Drosderop)  med  Privatskole  og 
Andelsmejeri  (Druebro);  T^tz^é-rw/  (gml.  Form  Tockorp,  Towetorp);  Højsten 
(udt.  Høsten)  med  Skole,  Teglværk  og  Købmandshandel ;  Rode  med  Skole, 
Mølle  Bryggeri,  Købmandshandel  og  Andelsmejeri  (Skovdal);  Frenderup  med 
Købmandshandel;  Viverup  og  Aas^  hvoraf  Dele  i  Øster-Egede  S.  Saml.  af 
Huse:  Borup- ^  Taagerup-,  Druestrup-  og  Viverup  Oredrev  og  en  Del  af 
Holtehuse. 

Avlsgaarden  Rodegaard  har  16^/^  Td.  Hrtk.  (deraf  ll^s  ^  Arvefæste  af 
Universitetet),  180  Td.  Ld.,  alt  Ager;  en  Del  af  Ejendommen  ligger  i  Kong- 
sted S.  Avlsgaarden  Snedkergaard  har  omtr.  12  Td.  Hrtk.,  1 10  Td.  Ld., 
alt  Ager. 

Dalby  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Bregentved-Gisselfeld  Birks  Jurisdiktion  (Vester-Egede),  Præstø  Amts  sjæll. 
Amtstue-  (Kontor  i  Fakse)  og  Tryggevælde  Lægedistrikt  (Storehedinge),  3. 
Landstingskreds  og  Præstø  Amts  2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.' 
124.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevskabet  Bregentved. 

Dalby  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus 
mod  S.  (nu  Ligkapel),  Kapel  mod  N.  og  Sakristi  mod  0.    Den  ældste  Del  er  opført  af 


886  Præstø  Amt. 

Faksekalk  og  Kridtsten  i  den  tidligere  Middelalder;  Indgangsdør  og  Vindue  i  Rund- 
buestil spores.  I  14.  Aarh.  fik  Kirken  to  Hvælvinger,  og  der  opførtes  et  nyt  Kor 
med  to  smaa  Hvælvinger;  den  nye  Korgavl  fik  Tandsnit  og  Blindinger.  I  den  senere 
Middelalder  forlængedes  Skibet  mod  V.  med  et  meget  højere  Hvælvingsfag,  og  omtr. 
samtidig  opførtes  Taarnet,  ligesom  Forlængelsen  af  Kridt-  og  Mursten,  og  de  andre 
Tilbygninger.  Den  oprindelige  Indgang  gennem  Vaabenhuset  er  tilmuret  og,^  en  ny 
indrettet  i  Taarnet.  Kirken  er  restaureret  1834.  Altertavlen  er  et  Maleri  af  Roed  fra 
1848:  Maria  med  Christus  og  Joseph  i  Herberget;  Prædikestolen  er  et  Billedskærer- 
arbejde  fra  Chr.  IV's  Tid,  Sandstensdøbefonten  er  fra  18.  Aarhundrede.  Orgelet  er 
skænket  1843  af  Grevinde  E.  M.  Moltke.  I  Taarngulvet  en  Ligsten  over  Børge  Pedersens 
og  Elsebe  Lauridsdatters  Børn  af  „Hosten"  (Højsten),  som  døde  af  Pesten  1654.  I 
Kapellet,  der  nu  er  en  Del  af  Kirken,  Epitafium  og  Ligsten  over  Sognepræsten 
Niels  Desiderius  Foss,  f  1652,  og  Hustru.  I  den  hvælvede  Kælder  underneden  staa 
flere  Kister,  hvoraf  en  med  Mindeplade  over  Sognepræsten  H.  J.  Lindams  1.  Hustru, 
f  1732.    Den  ene  Klokke  er  fra  1537;  den  har  smukke  Reliefs. 

Tureby  Sogn,  Anneks  til  Dalby,  omgives  af  dette  og  Karise  Sogn 
samt  Bjeverskov  Herred  (Enklave  af  Haarlev,  Vraaby  og  Sædder  S.)  og 
Sorø  Amt  (Ringsted  Hrd.).  Kirken ,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2  Mil 
S.  V.  for  Kjøge  og  2^2  Mil  V.  N.  V.  for  Storehedinge.  De  noget  højt- 
liggende og  jævne  Jorder,  der  gennemstrømmes  af  flere  mindre  Vandløb, 
ere  af  god  Beskaffenhed.  Henved  ^/^  af  Arealet  er  dækket  med  Skov 
(Grevindens  Sk.  Dyrehave,  Nysk. ,  Kohave,  Tureby  Hestehave,  Børsted 
Vænge ,  Kjæderiip  Tykke  m.  m..).  Gennem  Sognet  gaa  Landevejen  fra 
Kjøge  til  Vordingborg  og  den  sydsjæll.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  var  ^^j^  1888:  4132  Td.  Ld.,  hvoraf  1435  besaaede  (deraf  med 
Hvede  161,  Rug  161,  Byg  417,  Havre  416,  Ærter  og  Vikker  31,  Blandsæd  til  Modenh. 
136,  til  Grøntf.  30,  Kartofler  9,  andre  Rodfr.  73),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
396,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  778,  Have  45,  Skov  1299,  Moser  og  Kær  6,  Flyvesand 
5,  Stenmarker  4,  Byggegr.  32,  Veje,  Vandareal  m.  m.  132  Td.  Kreaturhold  1893: 
185  Heste,  KJ  10  Stkr.  Hornkv.  (deraf  685  Køer),  143  Faar,  517  Svin  og  46  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  253,2  Td.  Der  var  10 
Selvejergaarde  med  166,^,  10  Fæstegd.  med  56,2,  ^^^  Huse  med  18,2  Td.  Hrtk.  og  17 
jordløse  Huse  (næsten  alle  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  ^/g  1890:  717  (1801: 
379,  1840:  410,  1860:  498,  1880:  694),  boede  i  106  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  29  levede  af  immat.  Virksomh.,  465  af  Jordbrug,  106  af 
af  Industri,  30  af  Handel,  62  af  forsk.  Daglejervirks.,  23  af  deres  Midler,  og  2  vare 
under  Fattigv. 

I  Sognet  Tureby  Kirke ^  ved  Hovedgaarden  Turebyholm,  og  Byerne: 
Kjæderup  med  Skole ;  Børsted.  Saml.  af  Huse :  Tureby  Oredrev.,  Trund 
hjemshuse,  Nyby.  Mod  N.  Tureby  Jærnbanestation  med  Kro  og  Køb- 
mandshandel. —  Under  Grevskabet  Bregentved  høre  følgende  Gaarde: 
Hovedgaarden  Turebyholm,  omtr.  72  Td.  Hrtk.,  780  Td.  Ld.  (ved 
Gaarden  et  1890  opført  Missionshus),  Avlsgaardene  Turebylille  (tidligere 
under  Turebyholm),  SO^/g  Td.  Hrtk.,  613  Td.  Ld.,  Rødehus  (hvortil  den  i  de 
senere  Aar  nedlagte  Kjelstrupgaards  Jorder  i  Dalby  S.  høre),  27V2  Td.  Hrtk., 
306  Td.  Ld.  (deraf  I4V2  Td.  Hrtk.,  133  Td.  Ld.  i  Dalby  S.),  og  Tureby 
Møllegaard  (9V2  Td.  Hrtk.,  100  Td.  Ld.)  med  Mølle.  Desuden  mærkes 
Forstinspektørboligen  Turebylund.,  Enkestiftelsen  Carolinesminde  (opf.  1886), 
i  Tureby  Dyrehave  lige  ved  Turebyholm,  og  Turebylille  Skole  (opf.  1890), 
ved  Landevejen. 

Tureby  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i  ad- 
ministr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som 
dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  125.  Lægd.  Kirken  tilhører  Grevskabet 
Bregentved. 


Fakse  Herred.  —  Dalby  og  Tureby  Sogne.  887 

Tureby  Kirke,  der  er  hvidtet,  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  halvrund  Afslutning, 
Sakristi  ved  Korets  Nordside  og  to  Korsfløje.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor  med  Apsis, 
er  opfort  i  den  tidligere  Middelalder  af  Kridtsten  med  Faksekalk  i  Hjernerne;  Skibet 
har  haft  et  lille,  rundbuet  Vindue  paa  hver  Side,  Koret  vist  to  og  Apsis  eet.  Koret 
havde  oprindelig  Kuppel-,  Apsis  halvkuppelformet  Hvælving.  Senere  overhvælvedes 
Skibet,  og  Østgavlen  forhøjedes ;  endnu  senere  forlængedes  Skibet  mod  V.  med  en 
noget  højere  Hvælving,  og  Taarnet  (med  Hvælving)  tilbyggedes  af  Kridtsten  og 
Mursten.  1  sen  gotisk  Tid  opførtes  det  overhvælvede  Sakristi.  De  to  KorsfLøje  (med 
fladt,  gibset  Loft  og  Valmtag)  ere  opførte  1720.  I  ny  Tid  er  der  opført  mellem  nordl. 
Korsfløj  og  Sakristi  en  Mur,  gennem  hvilken  der  er  Adgang  til  Turebyholms  Kirke- 
stol. Altertavlen  er  fra  1626  (restaur.  1859)  med  et  Maleri  af  Hunæus  („Lader  de 
smaa  Børn"  osv.);  Prædikestolen  er  i  Renæssancestil,  Sandstensdøbefonten  fra  17.  Aarh. 
Paa  Kalken  staar:  Denne  Kalck  er  giort  til  Toreby e  Kircke  Aar  1658,  da  den  met 
flere  samt  det  gandske  Land  var  bleven  røfvit  ..."  Døren  ind  til  Sakristiet  er  et 
godt  Træskærerarbejde  fra  Midten  af  16.  Aarh.  Paa  Stolestadernes  Endestykker 
findes  Billernes,  Lerchernes  og  Bassernes  Vaabener.  Prægtig,  velbevaret  Ligsten,  nu 
indmuret  i  Vaabenhuset,  over  Mads  Eriksen  Bølle,  f  1539,  og  Birgitte  Daa,  f  1522 
(Mand  og  Kone  i  hel  Figur).  Desuden  Ligsten  over  Jens  Andersen,  Foged  ved 
Turebyholm,  f  1709,  og  over  Kmhr.  H.  Fr.  v.  d.  Maase,  f  1866,  og  Hustru. 

Turebyholm  hed  fordum  Turebygaard  og  var  i  Middelalderen  et  Len  under  Ros- 
kilde Bispestol;  af  Lensmændene  nævnes  Jens  Jensen  af  Tureby  1375,  Karl  Saxstrup 
1480 — 95  og  den  ovennævnte  Hr.  Mads  Eriksen  Bølle,  hvis  Søn  Erik  Madsen  Bølle 
fik  Lenet  efter  Faderen.  Under  Chr.  III  og  Fr.  II  var  Peder  Bille  (f  1580)  forlenet 
med  Turebygaard  og  Len,  1601 — 4  havde  Mogens  Gøye  (f  1615)  det,  og  1604  kom 
Henr.  Gøye  (f  1611)  i  Besiddelse  af  Godset  ved  Mageskifte  med  Kongen,  der  fik 
Skjørringe  paa  Falster  i  Stedet.  Efter  Sønnen  Otte  Gøyes  Død  1642  kom  den  i 
Kansler  Peder  Reedtz'  Eje  —  1667  fik  han  Skøde  paa  Henr.  Gøyes  (til  Brandholm) 
Del  af  T.  — ,  fra  hvis  Tid  det  nuv.  Navn  stammer.  Derefter  gik  den  over  til  Sviger- 
sønnen Amtmand  Tage  Thott  (f  1707)  —  1702  fik  han  tilskødet  den  anden  Halvpart 
af  T.  af  Svogeren  Holger  Reedtz  til  Palsgaard  og  Vorgaard  — ,  hvis  Enkes  Arvinger 
1720  skødede  den  (774  Td.  Hrtk.)  som  Mageskifte  mod  Næsbyholm  og  Bavelse  (se 
under  Næsbyholm)  til  Fr.  IV,  der  lagde  Gaarden  ind  under  Ryttergodset.  Gaarden 
købtes  1747  for  35,000  Rd.  C.  af  Grev  A.  G.Moltke,  der  indlemmede  den  i  Grev- 
skabet Bregentved.  -  Hovedbygningen  er  af  Grundmur  i  to  Stokværk  med 
Taarn.  Forpagterboligen  er  meget  smuk.  —  Ved  T.  findes  en  42  F.  høj  Juglans 
cinerea  (Stammens  Omf.  5  F.  3  T.). 

I  Ny  skov  er  begravet  Skovrider  paa  Bregentved  Gods  Chr.  Bøgvad,  f  1821. 


Tybjærg  Herred. 

Sogne: 

Ves  ter -Eg-ede,  S.  88g.  —  Aversi,  S.  8go.  —  Tybjærg,  S.  Sgi.  —  Herlufmagle,  S. 
8g3.  —  Fensmark,  S.  8gS-  —  Rislev,  S.  8g'j.  —  Skjelby,  S.  8g8.  —  Glumsø,  S.  8gg.  — 
Bavelse,   S,  goo.   —    Næshy,   S.  go2.    —    Tyvelse,   S.  goj.    —    Sandby,  S.  gos.  — 

Vrangstrup,  S.  go6. 


'ybjærg  Herred,  det  nordvestligste  og 
mindste  Herred  i  Præstø  Amt,  skyder 
sig  mod  N.  V.  ind  i  Sorø  Amt  (Ring- 
sted, Alsted  og  Øster  Flakkebjærg 
Herreder),  fra  hvilket  det  for  en  stor 
Del  (paa  en  Strækning  af  7  Mil)  ad- 
skilles ved  Susaa,  der  først  løber 
mod  N.  V.,  derpaa  drejer  mod  S.  V. 
til  Tjustrup  Sø,  hvorpaa  den  løber 
gennem  denne  og  Bavelse  Sø  i  sydøstlig 
Retning.  Kun  mod  S.  0.  hænger 
Herredet  sammen  med  det  øvrige  Amt,  nemlig  med  Hammer  Herred.  Eet 
Sogn  af  Tybjærg  Herred  ligger  mod  S.  0.,  helt  adskilt  fra  de  øvrige,  nemlig 
Vester-Egede,  der  omgives  af  Hammer  og  Fakse  Herreder  og  Sorø  Amt 
(Ringsted  Hrd.).  Herredets  største  Udstrækning  fra  N.  til  S.  er  2^4  Mil,  fra 
V.  til  0.  omtrent  det  samme.  Jorderne  ere  i  det  hele  højtliggende  (højeste 
Punkter,  foruden  det  nedennævnte  Globanke,  naa  til  over  230  F.,  73  M.), 
i  Midten  for  det  meste  jævne,  med  nogle  Bakkestrøg,  mod  N.  0.  parallelle 
med  Susaa,  og  mod  S.  Lang«^  Aaen  er  der  lavere  Strækninger,  særlig  S.  for 
Bavelse  Sø.  Vester-Egede  Sogn  er  højtliggende ;  Globanke  eller  Oredrevsbakken 
er  371  F.,  116,5  M.  Jorderne  ere  mere  eller  mindre  lerede,  dog  en  Del 
sandede  paa  Bakkestrøgene  mod  N.  og  S.  Skove,  hvorpaa  Herredet  for 
øvrigt  ikke  er  særlig  rigt  (3474  Td.  Ld.),  findes  nogenlunde  ligelig  spredte 
over  det  hele.  Herredet  har  en  Del  mindre  Vandløb,  der  søge  til  Susaa;  af 
Søer  nævnes,  foruden  de  paa  Grænsen  liggende  Tjustrup  og  Bavelse  Søer, 
Glumsø-  eller  Storesø.  Med  Hensyn  til  Frugtbarheden  hører  Herredet  til 
Amtets  mellemgode,  idet  der  ved  Matr.  gik  omtr.  10  Td.  Ld.  paa  1  Td. 
Hrtk.  Ved  Matrikuleringen  var  Herredets  Fladeindhold  33,160  Td.  Ld. 
(3,32  n  Mil,  128,8  □  Km.).  Ager  og  Engs  Hartkorn  samt  det  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  Vi  1895  3078,2  Td.  Folketallet  var  V2  1^90  i  Landdistrik- 
terne 9532  (1801:  5588,  1840:  7628,  1860:  9072,  1880:  9974).  I 
Herredet   ligger  Købstaden  Næstved.    I   gejstlig  Henseende    danner  Herredet 


Tybjærg  Herred.  —  Vester-Egede  Sogn.  889 

eet  Provsti  med  Hammer  Herred.  I  verdslig  Henseende  hører  Herredet  til 
Tybjærg  Herreds  Jurisdiktion  og  til  Amtets  7.  Forligskreds,  med  Undt.  af 
Vester-Egede  S.,  der  hører  til  3.  Forligskr. 

Tybjærg  Herred,  i  Vald.  IFs  Jordeb.  kaldet  Thyuthæhiærghæreth  og  Thuthibiars- 
hæret  (af  oldn.  tjod,  stor,  anselig),  hørte  fra  1660  til  Vordingborg  Amt,  der  1750 
lagdes  sammen  med  Tryggevælde  Amt  (se  S.  764). 

Litt:  Indberetn,  til  Nationalmuseet  om  antikv.  Undersøgelser  i  Tybjærg  Hrd.,  af 
W.  Mollerup,  M.  Mackeprang  og  E.  Schiødte   1896—97. 


Vester-Egede  Sogn,  liggende  adskilt  fra  det  øvrige  Herred,  omgives 
af  Hammer  Herred  (Toksværd  S.)  og  Fakse  Hrd.  (Kongsted  og  Ulsø  S.) 
samt  Sorø  Amt  (Ringsted  Hrd.).  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr. 
2  Mil  0.  N.  0.  for  Næstved  og  2^4  Mil  N.  V.  for  Præstø.  De  højtliggende 
og  til  Dels  bakkede  Jorder  (Globanke  eller  Oredrevsbakken  er  371  F., 
116,5  M.,  trigon.  Station  og  et  af  Generalstaben  1889  opf.  Udsigtstaarn) 
ere  ler-  og  sandmuldede  og  af  middelgod  Beskaffenhed.  Henved  ^/^  af  Arealet 
er  dækket  med  Skov  (Denderup  Vænge,  316  Td.  Ld.,  med  dybe  Kløfter  og 
smaa  Vandløb,  m.  m.).  I  Sognet  en  Del  Bække  og  Smaasøer,  hvoraf  flere 
bruges  til  Karpefiskeri;  Susaa  gennemløber  det.  Det  ved  Vester-Egede  By 
beliggende  Oredrev  er  frataget  de  bortsolgte  Fæstegaarde  og  udlagt  dels 
til  Huslodder,  dels  til  Skov.  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Kjøge 
til  Vordingborg,  og  i  Vester-Egede  By  støde  Landevejene  til  Næstved,  Ring- 
sted og  Fakse  sammen. 

Fladeindholdet  var  ^^/^  1888:  2221  Td.  Ld.,  hvoraf  755  besaaede  (deraf  med 
Hvede  8,  Rug  178,  Byg  181,  Havre  181,  Ærter  og  Vikker  3,  Blandsæd  til  Modenh. 
133,  til  Grøntf.  38,  Kartofler  12,  andre  Rodfr.  20),  medens  der  henlaa  til  Afgræsning 
286,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  548,  Have  30,  Skov  499,  Moser  og  Kær  13,  Byggegr. 
24,  Veje,  Vandareal  m.  m.  66.  Kreatur  hold  1893:  139  Heste,  625  Stk.  Horn- 
kvæg (deraf  457  Køer),  105  Faar,  381  Svin  og  17  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshartk.  var  ^/^  1895:  165,^  Td.  Der  var  8  Selvejergaarde  med 
47,4,  16  Arvefæstegd.  med  69,^,  91  Huse  med  25,3  Td.  Hrtk.  og  1  jordløst  Hus  (næsten 
alle  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  1/2  1890:  640  (1801:  432,  1840:  563, 
1860:  677,  1880:  677),  boede  i  118  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  67  levede  af  immat.  Virksomhed,  394  af  Jordbr.,  6  af  Fiskeri,  65  af 
Industri,  22  af  Handel,  58  af  forsk.  Daglejervirks.,  21  af  deres  Midler,  og  7  vare 
under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Vester-Egede  (gml.  Form  Egethæ,  Eghetæ),  ved  Lande- 
vejen, med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Mølle  og  Tingsted  for  Bregentved-Gissel- 
feld Birk  —  Ting-  og  Arresthuset  er  opf.  1877  (efter  Tegn.  af  Vej- 
assistent Hegelund,  Præstø)  med  en  Tilbygning  1887  efter  Tegn.  af  Arki- 
tekt Ph.  Smidth  og  ejes  af  Præstø  og  Sorø  Amtskommuner  med  henholdsvis 
^/lo  ^S  ^/lo"'  Pl3.ds  for  12  Arrestanter;  Bygningerne  ere  assurerede  for 
10,170  Kr.  — ;  Rønnede  (Rynigh),  ved  Landevejen,  med  Kro,  Telegraf- 
station og  Postekspedition;   Sessionssted.    Præsterum^  Huse. 

Følgende  Ejendomme  høre  under  Gisselfeld  Kloster:  Chrisiianshøj ^  I8V2 
Td.  Hrtk.,  175  Td.  Ld.,  Rønnede  Kro,  I3V4  Td.  Hrtk.,  147  Td.  Ld.,  Brøde- 
bæk Gaard  og  Vandmølle  (se  Vignetten  S.  888),    IS^/g  Td.  Hrtk.,    186  Td. 


890  Præstø  Amt. 

Ld.,  Skovriderboligen  Sophiehøj  o^  Christians  lund,  fra  1800  Bolig  for  Birke- 
dommeren i  Bregentved-Gisselfeld  Birk. 

Vester-Egede  S.,  der  som  anført  S.  666  har  Broby  S.  i  Ringsted  Hrd., 
Sorø  Amt ,  til  Anneks ,  og  som  danner  en  egen  Sognekommune ,  hører 
under  Bregentved-Gisselfeld  Birks  Jurisdiktion  (Vester-Egede),  Præstø  Amts 
sjæll.  Amtstue-  (Vordingborg)  og  Præstø  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds 
og  Præstø  Amts  2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  115.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Gisselfeld  Kloster. 

Vester-Egede  Kirke,  der  ligger  meget  højt  (255  F.,  78,5  ^O*  bestaar  af  Skib  og 
Kor  med  lige  Gavl,  Jaarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Kirken,  der  stammer  fra 
Middelalderen  og  er  opført  af  røde  Mursten,  vist  oprindelig  i  Rundbuestil  med  senere 
tilbyggede  Hvælvinger  og  Taarn,  er  næsten  helt  ombygget  1876,  idet  kun  en  Del 
af  Taarnet  og  noget  af  Sidemurene  blev  staaende.  Kirken  forlængedes  omtr.  6  AL, 
Murene  forhøjedes,  Hvælvingerne  gjordes  højere,  og  der  opførtes  et  nyt  Vaabenhus. 
Altertavlen,  af  Form  som  en  Portal,  hvori  en  Christusfigur  af  Gibs,  er  ny,  Prædike- 
stolen er  fra  1863,  Døbefonten  er  af  Granit  og  er  prydet  med  en  udhuggen  Kvinde- 
figur, der  giver  Die  til  to  Dyreskikkelser.  —  Paa  Kirkegaarden  hviler  Sognepræst 
M.  E.  Frogner,  f  1821. 

I  Sognet  har  ligget  en  Hovedgaard  Storhede  eller  Sterbede.  Jens  Tuesen  af  Ster- 
bethe  solgte  1321  Rønnebæksholm  til  Kort  Moltke.  En  yngre  Jens  Tuesen,  der  førte 
en  Ørn  i  sit  Vaaben,  skrives  1380  af  „Storby",  men  1382  af  Storbithæ;  1464  nævnes 
en  velbaaren  Kvinde  Hustru  Boeld  af  Storbeth  i  Wester  Eghædhæ  Song  i  Borsse  Herred! 

Sognet  havde  Øster-Egede  til  Anneks  fra  1671  til  1849,  da  Broby  henlagdes  til  det. 

Aversi  Sogn  omgives  af  Tybjærg  Sogn  og  Sorø  Amt  (Ringsted  Hrd.), 
hvorfra  det  adskilles  ved  Susaa.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1^/4 
Mil  N.  0.  for  Næstved  og  1 V2  Mil  S.  S.  0.  for  Ringsted.  De  noget  højt- 
liggende og  jævne  Jorder  med  lavere  Engdrag  mod  S.  ved  Assendrup  høre 
til  Herredets  bedste. 

Fladeindholdet  var  ^^/^  1888:  1530  Td.  Ld.,  hvoraf  780  vare  besaaede  (deraf 
med  Hvede  53,  Rug  133,  Byg  216,  Havre  169,  Ærter  og  Vikker  10,  Blandsæd 
til  Modenh.  107,  til  Grøntf  62,  Kartofler  7,  andre  Rodfr.  22),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsn.  260,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  392,  Have  30,  Skov  20,  Byggegr.  16, 
Veje,  Vandareal  m.  m.  32  Td.  Kreaturhold  1893:  121  Heste,  518  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  349  Køer),  136  Faar,  441  Svin  og  18  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og 
halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  1895:  186,i  Td.  Der  var  4  Selvejergaarde  med  62,^, 
17  Arvefæstegd.  med  112,6,  ^9  Huse  med  11,^  Td.  Hrtk.  og  7  jordløse  Huse. 
Befolkningen,  \  1890:  368  (1801:  242,  1840:  318,  1860:  384,  1880:  364), 
boede  i  69  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  6  levede  af 
immat.  Virksomh.,  233  af  Jordbrug,  49  af  Industri,  9  af  Handel,  40  af  forsk.  Dag- 
lejervirks.,  23  af  deres  Midler,  og  8  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Aversi  (gml.  Form  Awærshøgh,  Awersy)  med  Kirke, 
Præstegd.,  Skole,  2  Købmænd  og  Sparekasse  (opr.  ^^/g  187  7;  ^Vs  ^^^^ 
var  Sparernes  saml.  Tilgodehavende  39,565  Kr.,  Rentefoden  4  pCt.,  Reserve- 
fonden 1868  Kr.,  Antal  af  Konti  311).  —  Hovedgaarden  Assendrup, 
under  Gisselfeld  Kloster,  har  40 V4  Td.  Hrtk.,   311  Td.  Ld. 

Aversi  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Bregentved- 
Gisselfeld  Birks  Jurisdiktion  (Vester-Egede),  Præstø  Amts  sjæll.  Amtstue- 
( Vordingborg)  og  Næstved  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Præstø  Amts 
3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  118.  Lægd.  Kirken  tilhører  Gissel- 
feld Kloster. 

Aversi  Kirke,  der  er  overhvidtet,  bestaar  af  Skib  og  Kor  (to  og  en  Krydshvæl- 
ving) med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V..  Vaabenhus  mod  S.  og  Sakristi  mod  N.    Kirken  er 


Tybjærg  Herred.   —  Vester-Egede,  Aversi  og  Tybjærg  Sogne.  891 

opført  af  røde  Munkesten  og  stammer  fra  den  gotiske  Tid;  senere  er  Taarnet  (med 
Hvælving)  opført  paa  den  oprindelige  Vestgavl.  Vaabenhus  og  Sakristi  (overhvæl- 
vede), der  have  deres  oprindelige,  blindingssmykkede  Gavle,  ere  fra  senere  gotisk 
Tid.  Et  Gravkapel  for  Familien  Banner  er  nedrevet.  Det  øverste  af  Taarnet  og  af 
Korgavlen  er  ombygget  1877,  ligesom  der  er  indsat  nye  Hvælvinger.  Altertavlen, 
fra  Slutn.  af  18.  Aarh.,  har  en  tarvelig,  gibset  Trægruppe:  Christus  i  Getsemane ; 
Prædikestolen  med  Himmel,  fra  Beg.  af  17.  Aarh.,  bærer  Krafses  og  Banners  Vaaben; 
Granitdøbefonten  med  Rebsnoning  er  fra  den  romanske  Tid.  I  Koret  er  opstillet  Lig- 
sten over  Esge  Krafse,  f  1627,  og  Hustru  Pernille  Banner  samt  deres  Søn  Ejler,  f  i 
Paris  1618  (med  tre  legemsstore  Figurer) ;  i  Taarnet  Ligsten  over  Henr.  Krafse,  f  1562; 
i  Vaabenhuset  to  Ligsten  over  Sognepræsterne  Villads  Mogensen,  f  1621,  og  Søren 
Rasmussen  Lund,  f  1690.  I  Kirken  Mindetavler  over  E.  Chrf.  Tryde,  Forpagter  paa 
Assendrup,  f  1789,  og  Hustru.  Et  Træepitafium  over  Ejler  Krafse,  f  1599,  og  Hustru 
Hilleborg  Bille,  f  1602,  opsat  af  den  sidste,  er  nu  forsvundet  (de  ere  begravede  i 
Kirken;  Pladen  fra  Ligkisten  findes  nu  i  Nationalmuseet). 

Assendrup  er  en  gammel  Hovedgaard,  der  1407  tilhørte  Niels  Hak  og  ved  Karen 
Andersdatter  Haks  Ægteskab  gik  over  til  Rigsraad  Hartv.  Krummedige,  f  1476,  der 
efterlod  den  til  Sønnen  Rigsraad  Henr.  Krummedige,  f  1530.  Hans  Datter  Sophie 
bragte  A.  til  sin  Mand  Esge  Bille  til  Svanholm,  og  deres  Datter  Hilleborg  bragte 
den  til  sin  Mand,  den  ovennævnte  Ejler  Krafse,  der  ved  Uforsigtighed  kom  til  at 
dræbe  sin  Søstersøn  Tyge  Brahe  til  Tostrup,  hvorfor  han  maatte  gaa  i  Landflygtighed 
(f  i  Rostock  1599,  hvorefter  hans  Enke  fik  Tilladelse  til  at  føre  hans  Lig  til  Aversi 
Kirke).  Sønnen  Esge  Krafse,  der  arvede  Gaarden,  døde  barnløs  1627,  hvorpaa  den 
gik  over  til  hans  Søstersøn  Chrf.  Gøye,  f  1652,  hvis  Enke  Karen  Lange  1657  solgte 
den  til  Axel  Juul  til  Volstrup  (f  1671).  Denne  solgte  den  1664  til  Prof.,  senere  Biskop 
Joh.  Wandal  (f  1675),  hvis  Arvinger  1679  skødede  A.  til  Niels  Eskildsen  Lerche,  som 
straks  efter  afhændede  den  for  90,000  Rd.  til  Oberst  Ph.  Fleischer.  Dennes  Enke 
solgte  den  1681  til  Overkammerjunker  Ad.  Levin  Knuth  (f  1699),  der  forenede  den 
med  Gisselfeld  (se  videre  S.  669).  —  Den  grundmurede  Hovedbygning,  bestaa- 
ende  af  et  fremspringende,  ældre  Midtparti  og  to  Sidefløje,  der  skulle  være  opførte 
1696,  er  helt  ombygget  1878. 

Aversi  Sogn  havde  Testrup  Sogn,  Ringsted  Hrd.,  Sorø  Amt,  til  Anneks  indtil  ^/^ 
1895,  da  Testrup  blev  et  eget  Sognekald,  og  Tybjærg  S.  blev  Anneks  til  Aversi. 

Tybjærg  Sogn,  Anneks  til  Aversi,  omgives  af  dette,  Herlufmagle  og 
Sandby  Sogne  samt  Sorø  Amt  (Ringsted  Hrd.).  Kirken,  mod  0.  i  Sognet, 
ligger  omtr.  2  Mil  N.  N.  0.  for  Næstved  og  1^2  Mil  S.  for  Ringsted.  De 
noget  højtliggende  og  en  Del  bakkede  Jorder  (Galgehøj,  207  F.,  65  M.) 
ere  ler-  og  sandholdige  samt  ret  vandrige.  En  Del  Skov  (Tybjærg  Sk., 
Vejlemose,  Kirkesk.,  Præstesk.  m.  m.).  Gennem  den  vestl.  Del  gaar  Lande- 
vejen fra  Ringsted  til  Næstved. 

Fladeindholdet  var  ^^\^  1888:  4135  Td.  Ld.,  hvoraf  1768  besaaede  (deraf  med 
Hvede  105,  Rug  344,  Byg  488,  Havre  413,  Ærter  og  Vikker  28,  Blandsæd  til  Modenh. 
272,  til  Grøntf.  70,  Kartofler  17,  andre  Rodfr.  30),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
640,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1100,  Have  47,  Skov  315,  Moser  og  Kær  125,  Byggegr. 
30,  Veje,  Vandareal  m.  m.  109  Td.  Kreaturhold  1893:  262  Heste,  1184  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  809  Køer),  335  Faar,  945  Svin  og  35  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  1895:  358,5  Td.  Der  var  1  Selvejergaard  med 
106,5,  44  Arvefæstegd.  med  206,  2  Fæstegd.  med  6.3,  121  Huse  med  30,2  Td.  Hrtk. 
og  18  jordløse  Huse  (V3  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  1/2  1890:  865  (1801: 
616,  1840:  692,  1860:  784,  1880:  891),  boede  i  168  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  20  levede  af  immat.  Virksomh.,  558  af  Jordbrug,  131  af  Industri,  13 
af  Handel,  124  af  forsk.  Daglejervirksomh.  og  19  af  deres  Midler. 

I  Sognet  Byerne:  Tybjærg  med  Kirke  og  Skole  (om  Tybjærg  Hospital 
se  nedfr.);  Hjelmsølille  (det  meste  af  Byen  brændte  ^^/g  1896);  Orup\ 
Tybjærglille  med  Pogeskole,  Forsamlingshus  (opf.  1892),  Mølle  og  Andels- 
mejeri (Ravnebjærg);  Hækkerup  med  Skole.  Saml.  af  Huse:  Bankehuse.  — 
Hovedgaarden    Tybjærggaard  har    96^/4  Td.  Hrtk.,  omtr.  800  Td.  Ld., 


892  Præstø  Amt. 

hvoraf  80  Eng,  30  Mose,  300  Skov,  18  Park  og  Have,  Resten  Ager.  Til 
Godset  høre  22  Fæste-  og  Lejehuse,  væsentlig  Arbejderboliger  med  Jordlod 
og  Have,  samt  146  Ejendomme  i  Arvefæste  (en  Del  i  Herlufmagle  S.),  tiis. 
210  Td.  Hrtk.    Avlsgaarden   Tvedegaard  har    11  Td.  Hrtk. 

Tybjærg  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Herlufmagle  S.,  harer 
under  Tybjærg  Herreds  Jurisdiktion  (Næstved),  Præstø  x\mts  sjæll.  Amtstue- 
( Vordingborg)  og  Næstved  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Præstø  Amts 
3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  137.  Lægd.  Kirken  tilhører  Gissel- 
feld Kloster. 

Tyhjærg  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.,  Kapel  mod 
S.  og  Vaabenhus  mod  N.  samt  Sakristi  ved  Korets  Nordside.  Skib  og  Kor  ere  fra 
den  tidligere  Middelalder  (omtr.  1200)  og  ere  opførte  af  Kamp,  Kridtsten  og  Faksekalk; 
rundbuede  Vinduer  ses  i  Korets  Øst-  og  Nordside  og  i  Skibets  Nordside.  I  den  senere 
Middelalder  forlængedes  Kirken  mod  V.  og  fik  Krydshvælvinger  (af  den  oprindelige 
Korgavl,  der  var  af  Faksekalk,  ses  Rester  i  den  senere,  der  er  opført  af  Munkesten). 
Vistnok  samtidig  ere  Sakristiet  og  Vaabenhuset  opførte,  begge  med  smukke,  spids- 
buede Gavle.  Taarnet,  hvis  overhvælvede  Rum  er  forbundet  med  Kirken,  er  opført 
senere,  maaske  først  i  16.  Aarh. ;  ogsaa  det  af  Munkesten  byggede  Kapel  er  fra  en 
senere  Tid.  Koret  har  oprindelig  været  rigt  udsmykket  med  interessante  Vægmale- 
rier i  byzantinsk  Stil  (afdækkede  1883  og  restaurerede  af  Prof.  Kornerup);  i  15.  Aarh. 
ere  ogsaa  Skibets  Hvælvinger  blevne  dekorerede;  bl.  a.  er  der  malet  et  Vaabenskjold 
med  et  Vildsvinehoved  i  hvidt  Felt,  paa  Hjælmen  Godov-Vaabenet  (se  Magn.  Petersen, 
Kalkm.  S.  129).  God  Altertavle  fra  1658  (maaske  af  Abel  Schrøder)  med  rigt  udskaaren 
Fremstilling  af  Korsfæstelsen  m.  m.  i  Midtpartiet  og  med  snoede  Søjler  og  Figurer 
af  Moses  og  Johannes  Døberen  ved  Siderne;  den  udskaarne  Prædikestol  er  fra  samme 
Tid;  Døbefonten  er  af  Kamp  i  Firkløverform  med  Rebsnoning.  I  Vaabenhuset  Ligsten 
over  Sognepræsten  Hans  Madsen  (Othoniensis),  f  1648,  sat  af  hans  Moder.  —  Paa 
Kirkegaarden  Mindesten  over  Major  Jacob  Neergaard  til  Tybjærggd.,  f  1834,  og  Hustru, 
samt  over  Generallieutn.    P.  F.  Steinmann,  f  1894. 

Tyhjærggaard  tilhørte  1325  Fru  Margrethe,  Datter  af  Jens  Sjællandsfar  og  Enke 
efter  Hr.  Henr.  Albertsen  Eversteen,  hvis  Datter  Cecilie  ægtede  Hr.  Peder  Ludvigsen 
(Eversteen),  som  1374  skrev  sig  til  T.  Vistnok  ved  Køb  eller  Mageskifte  kom  Gaarden 
kort  efter  til  Hr.  Peder  Basse,  som  ejede  den  1384,  derefter  til  Broderen  Hr.  Tyge  Basse 
1397,  hvis  Søn  Hr.  Steen  Basse  afstod  T.  til  sine  Søstersønner  Oluf  og  Anders 
Pedersen  (Godov).  Sidstnævntes  Søn  Steen  Andersen  til  T.  døde  barnløs,  hvorefter 
T.  tilfaldt  Søsteren  Cecilie,  gift  med  Poul  Henriksen  1486  (med  hvilken  Adkomst  Hr. 
Bjørn  Johansen  1469  skrev  sig  til  T.,  vides  ikke).  Disses  Datter  Margrethe  ægtede 
Hr.  Jacob  Bjørnsen,  der  1496  skrev  sig  til  T.  Fru  Margrethe  levede  som  Enke  1525 
og  tilkøbte  sig  da  en  Part  i  T.  af  Erik  Mogensen  (Mormand),  der  var  gift  med  en 
Datter  af  hendes  Moster  Anne,  Claus  Rebergs.  Fru  Margrethes  Datter  Dorthe  Bjørn, 
Oluf  Globs,  besad  derefter  T.  til  midt  i  16.  Aarh.,  men  døde  barnløs.  Den  følgende 
Ejer  Gabriel  Kaas  (f  1581),  hvis  Farmoder  var  Søskendebarn  til  Fru  Dorte,  mage- 
skiftede 1596  T.  til  Fr.  Quitzow  og  Fru  Pernille  Rud  for  sidstnævntes  Gaard  Torsø 
i  Skaane.  Da  Fru  Pernille  døde  uden  Børn,  arvede  hendes  Søsterdatter  Pernille 
Banner,  Esge  Krafses,  T.,  og  ved  dennes  barnløse  Død  1655  tilfaldt  Gaarden  hendes 
Brodersønner,  af  hvilke  Erik  Banner  straks  efter  udkøbte  sine  Brødre.  Han  skødede 
Gaarden  1672  til  den  norske  Statholder  Ulr.  Fr.  Gyldenløve,  og  1678  skødede  Chr.  V 
T.  („36  Td.  Hrtk.  samt  70^/^  Td.  Hrtk.,  der  lægges  under  T.,  som  gøres  til  adelig 
Sædegaard,  desuden  en  Del  Bøndergods")  til  Overkammerjunker  Ad.  Levin  Knuth,  der 
dog  atter  1689  solgte  den  til  Kongen  for  25,668  Rd.,  hvorefter  denne  straks  solgte 
den  til  Margrethe  Wilders,  Enke  efter  Fr.  Werdelmann.  Derpaa  ejedes  den  af  Jomfru 
Anne  Margrethe  Hein,  der  ægtede  Oberstlieutenant  G.  Fr.  Lepel  (f  1735),  som  1724 
skødede  den  (Hovedgaardstakst  73^2,  i  alt  med  Bøndergods  338  Td.  Hrtk.)  for  26,000 
Rd.  til  Ritmester  Fr.  v.  d.  Maase  (f  1728),  hvis  Enke  Conr.  Sophie  Rostgaard  1735 
afhændede  den  (i  alt  343  Td.  Hrtk.)  til  Major  Peter  West.  Denne  skødede  den  1763 
for  50,000  Rd.  til  Justitsraad  Tyge  Rothe  (f  1795),  der  1792  solgte  den  for  72,000  Rd. 
til  Sønnen  Andr.  Bjørn  Rothe,  som  1795  solgte  den  for  114,500  Rd.  til  Dr.  T.  Bræstrup, 
og  denne  overdrog  den  straks  til  Regimentskvartermester  Gregorius  Lund.  Han  afhæn- 
dede den  1798  for  102,000  Rd.  til  Kammerjunker,  senere  Kmhr.  Chrf.  S.  Biilow,  der 
1804  solgte  den  for  135,000  Rd.  til  Major  Jacob  Neergaard,  hvis  Enke  Sophie  Magda- 


Tybjærg  Herred.  —  Tybjærg  og  Herlufmagle  Sogne.  893 

lene  f.  Dinesen  1835  ægtede  Oberst,  senere  Kmhr.  P.  Fr.  Steinmann  (f  1854).  Efter 
dennes  Søn,  Kmhr.,  Generallieutn.  P.  Fr.  Steinmanns  Død  1894  ejes  Gaarden  af  Sønnen, 
Oberstlieutn.,  Kammerjunker  P.  Fr.  Steinmann.  Paa  en  stor  Sten,  „Oresten",  i  Tybjærg 
Skov  er  indskrevet  Navnene  paa  Gaardens  Ejere.  —  Ho  vedbygningen,  der  ligger 
paa  en  høj  Bakke,  er  opført  1 763  af  ovennævnte  T.  Rothe  og  er  i  eet  Stokværk  med 
høj  Kælder  og  Frontespice;  til  Hovedfløjen  slutte  sig  to  Sidefløje,  hvoraf  den  østl. 
er  meget  gammel  med  tykke  Mure  og  dybe  Kældere  med  Spidsbuer  af  røde  Munkesten 
(de  skulle  være  benyttede  som  Fængsler,  da  Birketinget  holdtes  paa  Gaarden).  Gissel- 
feld Klosters  Birkeret  holdtes  1765—1804  i  et  Hus  i  Tybjærg  By. 

I  Hjelmsølille  laa  Hovedgaarden  Hjelmsø,  maaske  den  Gaard,  som  Cecilie  Henriks- 
datter,  Jon  Grubbes,  testamenterede  til  St.  Agnete  Kloster  i  Roskilde,  som  solgte  den 
til  Conrad  af  Gandersberg,  men  maatte  tage  den  tilbage  1338,  da  Conrad  ikke  kunde 
betale  den.  Klosteret  ejede  endnu  1378  Gods  i  Hjelmsølille,  som  Jens  Gyrstinge  af 
Aas  da  havde  i  Len.  Senere  kom  dog  Gaarden  i  privat  Eje.  Aar  1508  mageskiftede 
Emmike  Nafnesen  (Quitzow)  med  sin  Hustru  Magdalene  Clausdatter  (Rebergs)  Sam- 
tykke sin  Gaard  i  Hjelmsølille  til  Christiern  Nielsen  (Dyre)  af  Drøsselbjærg,  som 
herefter  skrev  sig  til  Hjelmsø.  Han  døde  ved  1535,  og  Sønnen  Peder  Christiernsen 
arvede  H.,  men  efter  at  han  1558  var  dømt  for  Mened,  solgte  Kongen  hans  Gods 
til  Otte  Brahe  og  Peder  Oxe,  som  senere  forligtes  saaledes  derom,  at  Peder  Oxe 
blev  Eneejer,  hvorefter  han  1568  mageskiftede  H.  til  sin  Svoger  Erik  Podebusk,  hvis 
Enke  Sidsel  Oxe  boede  her  til  sin  Død  1593.  H.  tilfaldt  saa  hendes  Søstersøn  Joh. 
Barnekov,  hvis  Datter  Jomfru  Mette  1632  solgte  den  til  Frands  Lykke,  som  1636 
solgte  den  til  Palle  Rosenkrantz  (Axelsen),  der  1637  mageskiftede  den  til  Sorø  Akademi. 

Aar  1383  nævnes  Peder  Skytte  af  Hæggorp. 

Ved  Tyhjærg  er  der  en  hellig  Kilde,  hvor  der  har  været  afholdt  et  aarligt 
Marked  (ved  Kilden  anbragte  Tybjærggaards  Ejer  T.  Rothe  en  Indskrift). 

Tybjærg  Hospital  blev  stiftet  1724  af  ovennævnte  Lepel  til  Tybjærggd.  med  et 
Hus  til  7  Lemmer  og  en  Kapital  paa  2400  Rd.,  der  senere  forøgedes  af  Fr.  v.  d. 
Maases  Enke  Conr.  Sophie  Rostgaard  1735  og  af  P.  Fr.  Steinmann  (f  1854);  1889  op- 
hævedes Hospitalet,  saaledes  at  Renterne  af  Legatkapitalen,  i  alt  omtr.  10,700  Kr., 
uddeles  til  7  fattige  (mest  syge  og  Krøblinge),  der  hver  faa  1  Kr.  ugentlig  og  1  Kr. 
maanedl.  som  Vederlag  for  Husly,  samt  Brændselshjælp. 

Sognet,  der  oprindelig  var  et  selvstændigt  Pastorat,  blev  1681  henlagt  til  Herluf- 
magle, indtil  det  ^/^  1895  blev  Anneks  til  Aversi. 

Herlufmagle  Sogn,  det  største  i  Herredet,  omgives  af  Tybjærg,  Sandby, 
Glumsø,  Skjelby,  Rislev  og  Fensmark  Sogne  samt  Hammer  Hrd.  (Olstrup 
S.)  og  Sorø  Amt  (Ringsted  Hrd.).  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr. 
1^/4  Mil  N.  for  Næstved  og  2  Mil  S.  for  Ringsted.  De  højtliggende  Jorder 
ere  stærkt  lerede  og  vandrige*).  En  Del  Skov  (Herluflille-Bøged,  Ravnstrup 
Sk.,  Capions  Sk.  m.  m.).    Gennem  Sognet  Landevejen  fra  Ringsted  til  Næstved. 

Fladeindholdet  var  1%  1888:  5955  Td.  Ld.,  hvoraf  2444  besaaede  (deraf  med 
Hvede  127,  Rug  461,  Byg  695,  Havre  594,  Ærter  og  Vjkker  17,  Blandsæd  til  Modenh. 
336,  til  Grøntf.  153,  Kartofler  24,  andre  Rodfr.  37),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
747,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1472,  Have  95,  Skov  460,  Moser  og  Kær  532,  Flyvesand 
6,  Byggegr.  53,  Veje,  Vandareal  m.  m.  146  Td.  Kreaturhold  18Q3:  378  Heste,  1670 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  1121  Køer),  285  Faar,  1051  Svin  og  43  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  i/j  1895:  526  Td.  Der  var  40  Selvejergaarde 
med  261,4,  '^"^  Arvefæstegaarde  med  201,9.  ^  Fæstegd.  med  6,7,  163  Huse  med  51,3 
Td.  Hrtk.  og  72  jordløse  Huse  (c.  1/3  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  1/2  1890: 
1687  (1801  :  864,  1840:  1310,  1860:  1644,  1880:  1804),  boede  i  335  Gaarde  og  Huse 
og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  77  levede  af  immat.  Virksomh.,  953  af  Jord- 
brug, 8  af  Fiskeri,  328  af  Industri,  60  af  Handel,  159  af  forsk.  Daglejervirksomh., 
43  af  deres  Midler,  og  59  vare  under  Fattigv.  (30  i  offtl.  Anst.). 

I   Sognet   Byerne:    Herlufmagle    (gml.    Form     Helløff- ,    Hellewæmagle, 


')  For  at  faa  Afledning  for  det  overfledige  Vand  i  Herlufmagle  og  Aversi  Sognes  store  Moser 
begyndte  man  1802  mellem  Byen  Torpe  og  Ravnstrup  at  grave  en  Afledningskanal,  Torpe  Kattal, 
som  senere  fortsattes  og  bragtes  i  Forbindelse  med  mindre  Vandlob,  saa  at  den  udgik  fra 
Susaaen  paa  et  Punkt  mellem  Brokse  og  Assendrup  og  fortes  mod  V.  over  til  Bavelse  So 
(over  11/2  Mil  lang). 


894  Præstø  Ami. 

Helliva;  nuv.  Navn  er  først  opstaaet  efter  Herlufsholms  Oprettelse),  ved 
Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Forskole,  Kro,  2  Møller,  Bageri, 
Bryggeri,  Savskæreri  og  Postkontor;  Gjelsted,  ved  Landevejen,  med  Skole, 
Forskole,  Fattiggaard  for  Herlufmagle-Tybjærg  Kommune  (opf.  1871;  Plads 
for  60  Lemmer),  Mølle  og  Andelsmejeri  (Godthaab);  Hjulebæk\  Spragelse 
(gml.  Form  Sprakløse) ;  Torpe ;  Herluf  lille  (Helgheleff  litle)  med  Skole,  Mølle 
og  Købmandshandel.    Saml.  af  Huse :   Spragelselille^  Nederland  og  Nygaarde. 

Hovedgaarden  Ravnsirup  har  68  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  6  Td. 
Skovskyld,  77  5  Td.  Ld.,  hvoraf  50  Eng,  40  Mose,  160  Skov  og  Have, 
Resten  Ager;  til  Godset  høre  af  Fæstegods  omtr.  8  og  af  Arvefæstegods 
37  Td.  Hrtk.  Hovedgaarden  Broksø  har  omtr.  43  Td.  Hrtk.,  omtr.  870  Td. 
Ld.,  hvoraf  280  Mose,  150  Eng,  190  Skov,  Resten  Ager;  til  Godset,  der 
ligger  i  Herlufmagle  og  Testrup  S.,  høre  omtr.  17  5  Td.  Hrtk.  Fæste-  og  Arve- 
fæstegods. Avlsgaarden  Viborggaard  har  i  alt  40  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk., 
(hvoraf  33  under  selve  Gaarden)  og  4  Td.  Skovskyld,  317  Td.  Ld.,  hvoraf 
11  Eng,  20  Mose,  30  Skov  (Rislev  Annekssk.  i  Rislev  S.),  20  Have, 
Resten  Ager ;  til  Ejendommen  hører,  foruden  7  Td.  Hrtk.  Forpagtning, 
Fæste-  og  Lejegods,  12  Td.  Hrtk.  Arvefæstegods.  Avlsgaarden  Frederikseg 
har  43^2  Td.  Hrtk. ,  400  Td.  Ld.  (hvoraf  39  Td.  Hrtk.,  346  Td.  Ld.,  under 
selve  Gaarden),  hvoraf  46  Eng,  4  Skov,  Resten  Ager;  til  Ejendommen  høre 
„Herlufmagle  Stormølle"  og  1 1  Fæstehuse  med  4^2  Td.  Hrtk.,  omtr.  50  Td.  Ld. 

Herlufmagle  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Tybjærg  S.,  og  som 
er  delt  i  et  nordre  og  søndre  Sognefogeddistrikt,  hører  under  Tybjærg  Her- 
reds Jurisdiktion  (Næstved),  Præstø  Amts  sjæll.  Amtstue-  (Vordingborg)  og 
Næstved  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Præstø  Amts  3.  Folketingskr. 
samt  2.  Udskrivningskr.'    138.  Lægd.    Kirken  tilhører  Gisselfeld  Kloster. 

Herlufmagle  Kirke  bestaar  af  Dobbeltskib  med  Piller  i  Midten,  Kor  med  lige 
Gavl,  højt,  slankt  Taarn  med  Trappehus  mod  V,  samt  Vaabenhus  og  Kapel  mod  S. 
Den  nu  anselige  Kirke  har  undergaaet  mange  Ombygninger  og  Tilføjelser.  Den  ældste 
Del,  den  sydl  Del  af  Skibet,  er  fra  den  tidligere  Middelalder  og  var  opført  af  Kamp 
i  Rundbuestil.  Af  denne  Del  staar  nu  kun  en  Del  af  Sydmuren.  I  den  senere 
Middelalder  omdannedes  Nordmuren  til  en  Række  Piller,  og  paa  Nordsiden  tilbyggedes 
et  Skib  i  gotisk  Stil,  og  dette  Dobbeltskib  fik  to  Rader  Krydshvælvinger,  der  i  Midten 
bæres  af  Pillerne;  Koret  nedbrødes,  og  man  byggede  et  nyt  i  hele  Skibets  Bredde, 
med  4  Krydshvælvinger,  der  samle  sig  i  Midten  om  en  Bærepille.  Samtidig  forhøjedes 
Taarnet,  der  staar  ved  det  sydlige  Skibs  Vestende,  og  hvis  nederste  Del,  af  Kamp,  vist 
er  fra  Kirkens  første  Tid.  Samtidig  med  Tilbygningen,  der  er  af  Kalk-  og  Mursten,  var 
det  overhvælvede  Vaabenhus;  1885  opførtes  et  nyt;  det  overhvælvede  Kapel  er  op- 
ført i  17.  Aarh.  af  Rigsadmiral  Claus  Daa.  Kirken,  der  i  ny  Tid  har  faaet  spidsbuede 
Vinduer,  er  restaureret  1885 — 86,  ved  hvilken  Lejlighed  bl.  a.  Ostgavlen  og  Kapellets 
Gavl  samt  Trappehuset  ere  blevne  omdannede,  ligesom  Vaabenhuset  er  ombygget; 
ved  samme  Lejlighed  fandtes  ogsaa  nogle  Kalkmalerier,  Korsfæstelsen,  Tornekro- 
ningen m.  m.  fra  omtr.  1500  (se  Magn.  Petersen,  Kalkmal.  140).  Den  nye  Altertavle 
har  et  Maleri  (Opstandelsen)  i  gotisk  Ramme ;  Alterbordet  er  paa  de  3  Sider  beklædt 
med  Træplader,  paa  hvilke  ere  malede  Daaernes  og  flere  Slægters  Vaabener  (vendte 
paa  Hovedet).  Godt  udskaaren  Prædikestol  fra  Beg.  af  17.  Aarh.;  Granitdøbefont. 
Af  Ligsten  nævnes  en  over  Claus  Daa  til  Ravnstrup,  f  1486  og  Hustru  (se  Løffler, 
Gravstene  fra  Middelalderen  S.  33),  og  en  over  Sognepræsten  Jens  Lauridsen,  f  1643. 
Epitafium  over  Claus  Daa,  f  1641,  af  Sandsten  med  korinthiske  Søjler  og  Vinger  samt 
hans  velmalede  Billede  i  Midten ;  et  andet  Epitaf,  over  Sognepræsten  Mag.  L.  Pon- 
toppidan, f  1691,  og  Familie,  med  Billeder.  I  Kapellet  staa  to  prægtige,  afWiedewelt 
1781  udførte  Marmorkister,  hvori  hvile  F.  W.  Friherre  af  Wedel  Jarlsberg,  f  1790, 
og  Hustru  Charl.  Amalie  f.  Biilow,  f  1780.  I  den  hvælvede  Gravkælder  under  Kapellet 
ere  bl.  a.  begravede  flere  af  Daaerne,  saaledes  Cl.  Daa,  f  1641,  og  hans  to  Hustruer, 
Jørgen  Daa  til  Borreby,  f  1652,  og  Chr.  Daa,  f  1673;  mange  af  Kistepladerne  opbe- 
vares  nu  i  Kirken  (se  om  Kapellet  og  Pladerne  Person.  Tidsskr.  2.  R.  I  Bd.,  S.  217). 


Tybjærg  Herred.  —  Herlufmagle  og  Fensmark  Sogne.  895 

Under  Koret  findes  en  anden  Gravkælder,  hvor  bl.  a.  Sognepræsten  Jens  Spend, 
I  1676,  er  begravet.    Den  store  Klokke  er  støbt  1418  af  Daniel  Michael. 

Ravnstrup  stammer  fra  1.  Halvdel  af  14.  Aarh.  og  tilhørte  1396—1407  Esbern 
Pedersen  Krumpen  og  1438  dennes  Sønner  Hr.  Claus  Krumpen  og  Jens  Esbernsen. 
Den  sidstnævntes  Datterdatter  Dorte  Herlufsdatter  (Snekken)  bragte  vistnok  Gaarden 
for  1464  i  Medgift  til  sin  Mand,  Rigsraad  Claus  Daa,  f  1486,  hvis  Familie  derpaa 
havde  R.  i  over  200  Aar ;  Claus  Daas  Søn  var  Oluf  Daa,  f  1532,  der  er  bekendt  fra 
Chr.  II's  Historie,  idet  han  maatte  betale  en  urimelig  stor  Pengebøde  for  nogle  Uordner, 
som  Sønnen  Claus  Daa  (f  omtr.  1575)  havde  begaaet.  Efter  den  sidstnævnte  Claus 
Daa  arvedes  R.  af  Sønnen  Oluf  Daa,  f  1600,  der  ogsaa  ejede  Holmegaard  og  Fravde- 
gaard  (i  Fyn),  og  som  efterlod  sine  Ejendomme  til  Sønnen,  Rigsadmiral  Claus  Daa, 
f  1641.  Efter  hans  Død  gik  R.  over  til  Sønnen  Chr.  Daa,  f  1673,  der  mistede  sin 
Formue  i  Svenskekrigen  1657 — 60  og  1668  maatte  pantsætte  R.  til  Erik  Krag  til 
Bramminge  og  Oluf  Rosenkrantz  til  Egholm.  Den  førstnævnte  transporterede  1672 
sin  Part  (26^/2  Td.  Hrtk.)  til  den  under  Kirken  nævnte  Præst  J.  Spend,  medens  Rosen- 
krantz 1673  overdrog  sin  (27  Td.  Hrtk.)  til  Landsdommer  Andreas  Engberg  (adlet 
1679,  f  1690),  som  samme  Aar  fik  hele  Godset  samlet  paa  sin  Haand.  Hans  eneste 
Datter  Birgitte  Magdalene  blev  gift  med  Præsten  Hect.  Gottfr.  Masius  (f  1709), 
dtr  senere  ogsaa  blev  Ejer  af  Førslev,  Fuglebjærg  og  Gunderslevholm.  Efter  hans 
Død  gik  R.  over  til  Sønnen  Justitsraad  Chr.  v.  d.  Maase,  der  1719  solgte  den  (Hoved- 
gaardstakst  25,  Bøndergods  202  Td.  Hrtk.)  til  Jacob  Hjort  til  Nørager,  der  1720  skø- 
dede den  til  Ritmester  Fr.  v.  d.  Maase,  som  straks  efter  overdrog  den  til  Fru  Edel 
Cathrine  Kaas,  Enke  efter  Overkrigssekretær,  Amtmand  Valentin  Eickstedt,  senere 
gift  med  Tordenskjolds  Broder  Schoutbynacht  Caspar  Wessel,  som  1744  skødede 
R.  til  Gaardens  Forpagter  Thom.  Nielsen.  Denne  solgte  den  1747  til  Kancelliassessor, 
senere  Amtmand  Niels  de  Hofman  (f  1785),  der  1760  afhændede  den  til  Gehejmer. 
Grev  Eggert  Chrf.  Knuth,  der  atter  1768  solgte  den  til  Jørgen  Mauritzen,  og  denne 
skødede  den  1779  for  33,000  Rd.  til  Friherre  F.  W.  Wedel  Jarlsberg.  Hans  Søn  Kmhr. 
Chr.  Fr.  Wedel  Jarlsberg  solgte  den  1805  for  90,000  Rd.  til  Kmhr.  Greve  Danneskjold- 
Samsøe  (f  1823),  efter  hvis  Enkes  Død  Gaarden  1844  blev  solgt  ved  Auktion  til 
Generalkrigskommissær  G.  Griiner,  der  købte  den  til  Sønnen,  senere  Kmhr.  G.  J.  R. 
Griiner  (f  1890).  Nuv.  Ejer  V.  Hahn  købte  Gaarden  1896  for  1/2  Mill.  Kr.  af  Døds- 
boet. —  Hovedbygningen  er  opført  1593 — 95  (paa  begge  Sider  af  Porten  staar, 
at  den  er  opført  af  Oluf  Daa  og  Hustru  Dorothea  Friis)  af  røde  Munkesten  med 
tilhuggen  Granitsokkel  og  bestaar  af  een  Fløj  med  Kælder,  to  Stokværk  og  højt 
Tag,  der  er  afvalmet  ved  Gavlene.  Paa  den  ene  Fa9ade  er  der  en  lille  Gavl  paa 
Midten  og  et  lavt  ottekantet  Taarn  ved  det  ene  Hjørne.  Paa  den  ene  Gavl  er  der 
et  Fremspring,  der  naar  til  op  over  2.  Stokværk.  Kælder  og  1.-  Stokværk  have 
smukke  Hvælvinger.  I  Bygningen,  der  nu  er  meget  forfalden,  ere  de  oprindelige  Vin- 
duer tilmurede  og  nye  indsatte.  Det  2.  Stokværk  skal  oprindelig  have  udgjort  een 
Hal,  hvortil  Trappen  førte  op  midt  i  Salen;  „for  at  de  drukne  Gæster  ikke  skulde 
falde  ned",  var  Trappen  omgiven  af  et  Rækværk.  Bygningen  har  haft  4  Taarne,  et 
ved  hvert  Hjørne;  men  de  3  bleve  nedrevne  af  ovennævnte  Ejer  N.  Hofman,  som 
Sagnet  siger,  fordi  han  søgte  efter  en  Skat;  det  fjerde  Taarn  skulde  have  haft  samme 
Skæbne,  „men  da  blev  Spøgeriet  saa  galt,  at  Ejeren  maatte  lade  det  staa  og  skille 
sig  ved  Gaarden"   (se   T.  Becker,  i  Danm.  ill.  Almanak,   1857,  S.  27  fl.). 

Broksø  var  oprindelig  en  Bondegaard,  der  laa  paa  Spragelse  Fang  eller  Spragelse 
0,  og  som  kaldtes  „Oen";  den  blev  1650  skødet  af  Fru  Ide  Daa,  Enke  efter  Chr.  Holck 
til  Lundbygaard,  til  Frands  Lykke  til  Gisselfeld,  som  opkaldte  den  efter  sin  Hustru 
Lisbet  Brok.  Da  Gisselfeld  efter  Sønnen  Kaj  Lykkes  Fald  1661  tilfaldt  Kongen,  blev 
Broksø  nogle  Aar  efter  skilt  fra  Gisselfeld  og  lagt  til  Holmegaard,  og  under  dennes 
Ejer  Otto  Krabbe  (se  under  Holmegaard)  fik  den  Hovedgaardsrettigheder  1675.  B.  var 
nu  forenet  med  Holmegaard,  indtil  den  ved  Skøde  af  ^^/g  1801  solgtes  for  25,000 
Rd.  til  Major,  senere  Oberst  C.  L.  Post,  i  hvis  Families  Besiddelse  den  er  forbleven. 
Sønnesønnen  Fr.  V.  Post  overtog  den  efter  Faderens,  Hofjægermester  P.  F.  Posts  Død 
(1878)  for  620,000  Kr.  —  Hovedbygningen,  der  er  af  Bindingsværk  i  eet  Stok- 
værk, er  opf.  i  Beg.  af  18.  Aarh. 

Fensmark  Sogn  omgives  af  Annekset  Rislev  og  Herlufmagle  Sogne, 
Hammer  Hrd.  (Olstrup  S.)  og  Sorø  Amt  (0.  Flakkebjærg  Hrd.).  Kirken, 
midt   i  Sognet,    ligger    omtr.    1  Mil    N.  0.    for  Næstved.    De  noget  højtlig- 


896  Præstø  Amt. 

gende    og   overvejende  jævne   Jorder   ere    ler-    og    sandmuldede.     Egetykke 
Skov  og  en  Del  af  Fensmark  Skov. 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  1243  Tdr.  Ld.,  hvoraf  543  besaaede  (deraf  med 
Hvede  11,  Rug  120,  Byg  154,  Havre  125,  Ærter  og  Vikker  3,  Blandsæd  til  Modenh. 
85,  til  Grøntf.  22,  Kartofler  16,  andre  Rodfr.  6),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  157, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  332,  Have  33,  Skov  138,  Moser  og  Kær  8,  Byggegr.  14, 
Veje,  Vandareal  m.  m.  18  Td.  Kreaturhold  1893:  110  Heste,  437  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  317  Køer),  39  Faar ,  372  Svin  og  38  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  Vi  1895:  132,9  Td.  Der  var  27  Selvejergaarde  med  97,^,  2  Arve- 
fæstegd.  med  4,^,  1  Fæstegd.  med  1,9,  90  Huse  med  24,^  Td.  Hrtk.,  og  31  jordløse  Huse 
(omtr.  1/2  i  Fseste  og  Leje).  Befolkningen,  1/2  1890:  923  (1801:  313,  1840:  690, 
1860:  815,  1880:  846),  boede  i  155  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saa- 
ledes:  21  levede  af  immat.  Virksomh.,  372  af  Jordbrug,  391  af  Industri  (heraf  ved  Glas- 
værk 253),  40  af  Handel,  1  af  Skibsfart,  60  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  26  af  deres 
Midler,  og  12  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Fensmark  (gml.  Form  Fensmarkæ,  Fænædsmarkæ) 
med  Kirke,  Præstegd.,  2  Skoler  og  et  1889  opf.  Forsamlingshus  (de  tre 
sidste  ved  Vejen  til  Sipperup),  Kalkbrud  og  Teglværk;  Kalkerup  med  Bryggeri. 
Saml.  af  Huse:  Sipperup  (gml.  Form  Sybbæthorp ,  Syptorp).  —  Avls- 
gaarden  Tr  olies  gav  e  ^  under  Holmegaard  Gods,  har  IQ^/g  Td.  Hrtk.,  186 
Td.  Ld.,  hvoraf  20  Eng,  Resten  Ager.  Holmegaard  Glasværk  (tilhører  Be- 
sidderen af  Holmegaard)  med  Fabrikskole,  Kapel  (i  en  af  Arbejderboligerne) 
for  Glasværkets  katolske  Arbejdere  (indviet  1895)  og  Kro  (se  om  Glasværket 
nærmere  ndfr.). 

Fensmark  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Bregentved-Gisselfeld  Birks  Jurisdiktion  (Vester-Egede),  Præstø  Amts  sjæll. 
Amtsstue-  (Vordingborg)  og  Næstved  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og 
Præstø  Amts  3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  111.  Lægd.  Kirken 
tilhører  Ejeren  af  Holmegaard. 

Fensmark  Kirke  er  lille  og  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet  med  lige  Gavl,  Taarn 
mod  V.,  Vaabenhus  mod  S.  og  en  Bindingsværksbygning  mod  N.  Den  oprindelige 
Del  er  opført  i  den  tidligere  Middelalder  af  Kamp;  et  rundbuet  Vindue  paa  Skibets 
Nord-  og  Sydside  san)t  en  tilmuret  Dør  paa  Nordsiden  ses.  Senere  er  Kirken  bleven 
overhvælvet  og  Taarnet  (med  overhvælvet  Rum,  der  har  Spidsbue  ind  til  Kirken)  og 
Vaabenhuset  opførte  af  Mursten.  Taarnet  er  til  Dels  ombygget  1 858,  ligesom  der  er 
opført  et  nyt  Kor.  Altertavlen  i  Empirestil  med  Thorvaldsens  Christus  i  Kallipasta; 
udskaaren  Prædikestol  fra  Slutn.  af  17.  Aarh.;  Granitdøbefont.  Kalk  og  Disk  ere 
skænkede  1664  af  Stiftsskriver  Hans  Christoffersen  Hjort,  da  de  svenske  havde  røvet 
de  forrige,  som  Indskriften  siger.  Marmortavle  over  Sognepræsten  G.  E.  Gøtsche, 
f  1873;  Kisteplade  over  Elsebe  v.  Ossenberg;  i  Tilb3''gningen  Sten  over  S.  Kirchhof, 
Inspekt.  paa  Holmegaard,  f  1782.  Den  ene  Klokke,  fra  1647  med  Oluf  Daas  og  Anne 
Brahes  Navne  og  Vaaben,  skal  have  været  Gaardklokke  paa  Holmegaard. 

Digteren  Chr.  Winther  er  født  ^^/^  1796  i  Fensmark,   hvor  hans  Fader  var  Præst. 

I  Fensfnark  har  ligget  en  Hovedgaard,  der  1344  tilhørte  Niels  Jensen  Hvidding 
til  Eskilstrup,  hvis  Enke  Tyre  Torvorsdatter  og  Søn  Jens  Nielsen  Hvidding  1381 
solgte  den  til  Joh.  Reimersen;  1389  solgte  Conrad  Albrechtsen  Moltke  til  en  anden 
Conrad  Moltke  sin  Andel  i  F.,  som  han  arvede  efter  sin  Søster  Fru  Bege,  Joh.  Rei- 
mersens.  Truid  Bryske  i  F.  nævnes  1458.  Han  og  hans  Broder  Per  Bryske  (der 
ikke  førte  den  bekendte  Slægt  Bryskes  Vaaben)  solgte  1460  en  Gaard  i  Kalkerup  til 
Grib  (Jernskieg).  Sidstnævntes  Morfader  Grib  Jensen  af  Slægten  Grib  skrev  sig 
1435  til  Kalkerup.  Aar  1477  nævnes  Husfru  Gjertrud  i  Fensmark,  hvis  Moder  var 
Datter  af  denne  Grib  Jensen;    denne  Husfru  Gjertrud   var   vel  Truid  Bryskes  Enke. 

Holmegaards  Glasværk,  der  ligger  ved  Sognets  Nordgrænse  ved  den  omtr.  1000 
Td.  Ld.  store  Holmegaards  Mose  (Olstrup  S.),  og  om  hvilket  der  er  opvokset  en 
hel  lille  By,  beboet  af  Arbejderne,  som  for  en  mindre  Del  ere  fremmede,  er  anlagt  1825 
(Bevilling  Dec.  1826)  af  Enkegrevinde  Johanne  Henriette  Valentine  Danneskjold-Samsøe 
efter  hendes    afdøde  Mand  Grev  C.  C.  S.  Danneskjold-Samsøes    (f  1823)  Plan.    Glas- 


Tybjærg  Herred.  —   Fensmark  og  Rislev  Sogne.  897 

værket,  som  er  baseret  paa  den  store  Tørvemose,  var  det  første  i  Danmark  og  fik 
først  1834  en  Konkurrent  i  det  ved  Aalborg  oprettede  Conradsminde.  Det  beskæftiger 
omtr.  250  Arbejdere,  hvoraf  85  Børn,  foruden  at  det  om  Sommeren  benytter  henved  200 
til  Tørveskæring.  Der  er  3  Glasovne  og  et  Sliberi,  hvilket  sidste  drives  af  en  Damp- 
maskine paa  25  Hestes  Kr. ;  der  produceres  aarl.  850,000  Pd.  Glas  (Værdi  omtr. 
400,000  Kr.),  bestaaende  af  slebent  Hel-  og  Halvkrystal,  Husholdningsartikler  samt 
Apotekerglas  og  tekniske  Artikler  ;  paa  Mosen  tilvirkes  aarl.  24  Mill.  Skærtørv  og 
4  Mill.  Maskintørv.    Under  Glasværket  høre  Fensmark  og  Olstrup  Teglværker. 

Rislev  Sogn,  Anneks  til  Fensmark,  omgives  af  dette,  Herlufmagle  og 
Skjelby  Sogne  samt  Sorø  Amt  (0.  Flakkebjærg  Hrd.),  fra  hvilket  det  adskilles 
ved  Susaa.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  ^/^  Mil  N.  N.  V.  for  Næst- 
ved. De  noget  højtliggende  Jorder  (Vistenhøj  i  Stenskov,  232  F.,  7  3  M.) 
ere  lerede,  blandede  med  Kalk  og  Sand.  Henved  ^1^  af  Arealet  er  dækket 
med  Skov  (den  store  Stenskov  mod  0.).  Gennem  Sognet  gaa  Landevejene 
fra  Næstved  til  Ringsted  og  Sorø. 

Fladeindholdet  var  ^^/^  1888:  2139  Td.  Ld.,  hvoraf  859  besaaede  (deraf  med 
Hvede  23,  Rug  172,  Byg  259,  Havre  194,  Ærter  og  Vikker  9,  Blandsæd  til  Modenh. 
123,  til  Grøntf.  43,  Kartofler  9,  andre  Rodfr.  27),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  242, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  462,  Have  17,  Skov  423,  Moser  og  Kær  75,  Byggegr.  12, 
Veje,  Vandareal  m.  m.  49  Td.  Kreaturhold  1893:  148  Heste,  631  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  396  Køer),  219  Faar,  514  Svin  og  13  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og 
halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  1895:  214,g  Td.  Der  var  2  Selvejergaarde  med  63,6,  1^ 
Arvefæstegd,  med  131,3,  2  Fæstegd.  med  7,2,  34  Huse  med  10,3  Td.  Hrtk.  og  20  jord- 
løse Huse  (2/3  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  1/2  1890:  351  (1801:  324,  1840: 
404,  1860:  393,  1880:  380),  boede  i  70  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Er- 
hverv saaledes:  3  levede  af  immat.  Virksomhed,  311  af  Jordbrug,  22  af  Industri, 
7  af  deres  Midler,  og  8  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Rislev  med  Kirke,  Skole  og  Andelsmejeri ;  Gjerdrup 
(gml.  Form  Gerethorp);  Kjøbertip.  —  Avlsgaarden  Bakkegaard  har  22^/g 
Td.  Hrtk.,  182  Td.  Ld.,  hvoraf  18  Eng  og  Mose,  Resten  Ager;  til  Ejen- 
dommen høre  Andel  i  Luderup  Mose  og  1  Lejehus.  Avlsgaarden  Søgaard 
ved  Luderup  Mose  har  21  Td.  Hrtk.,  200  Td.  Ld.,  hvoraf  15  Eng  og  Mose 
(Andel  i  Luderup  Mose),  Resten  Ager. 

Rislev  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under 
Tybjærg  Herreds  Jurisdiktion  (Næstved),  i  øvrigt  til  de  samme  Distrikter, 
Lands-  og  Folketingskr.  som  Hovedsognet  samt  under  2.  Udskrivningskr.' 
139.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Holmegaard. 

Rislev  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.  og  Vaaben- 
hus  mod  S.  Den  ældste  Del  er  opført  i  den  tidligere  Middelalder  af  Kamp;  rund- 
buede Vinduer  skimtes.  Senere  er  Kirken  bleven  overhvælvet,  og  Taarnet,  hvis  over- 
hvælvede Rum  har  Spidsbue  ind  til  Kirken,  og  Vaabenhuset  opførtes  af  Mursten, 
med  Skifter  af  Kamp  forneden  i  Taarnet.  Vaabenhusets  Gavl  ommuredes  1761;  1863 
restaureredes  Kirken.  Altertavlen  er  i  Empirestil  med  Thorvaldsens  Christus  i  Gibs ; 
Prædikestolen,  som  restaureredes  1863,  blev  da  smykket  med  4  Helgenfigurer,  der 
oprindelig  have  hørt  til  en  Altertavle  fra  1496  i  Esrom  Klosterkirke  (Aarb.  f.  n. 
Oldk.  1879  S.  245  og  248;  selve  Altertavlen,  nu  i  Nationalmuseet,  har  længe  hen- 
staaet  i  Olstrup  Kirke  og  senere  paa  Holmegaard) ;  Granitdøbefont.  Trækrucifiks  fra 
omtr.  1500.    Mindetavle  over  Sognepræsten  G.  E.  Gøtsche,  f  1873. 

Rislev  og  Kjøherup  er  Hjemstavn  for  den  gamle  sjællandske  Adelsslægt  Grib, 
hvis  Stamfader  Vilgrib  Gunnersen  1382  skrev  sig  til  R.  Sønnen  Jens  Gribsøn  skrev 
sig  1411  af  K.,  men  1416  af  R. ,  ligeledes  dennes  Broder  Gødeke  Gribsen  1423, 
hvis  Søn  Claus  Gødekesen  i  R.  nævnes  1436.  Af  Jens  Gribsens  Børn  boede  Aage 
Grib  1443  og  Lydeke  Grib  1458  i  R.;  deres  Brodersøn  Bo  Jensen  i  R.  var  vist 
Slægtens  sidste  Mand.  Desuden  nævnes  1473  en  Væbner  Peder  Nielsen  af  R.  Ogsaa 
den  nedennævnte  Ejler  Bosendal  boede  en  Tid  i  R. 

Kirkebakken,  hvor  Rislev  Kirke  og  Kirkegaarden  ligge,  har  alt  i  Oldtiden  været  Bc- 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    II.  57 


898  Præstø  Amt. 

gravelsesplads ;  der  er  fremdraget  her  dels  Urnegrave  fra  den  yngre  Broncealder, 
dels  tre  ret  vigtige  Skeletgrave  fra  den  ældre  Jærnalder,  med  Glasbægre,  Broncekar, 
Lerkar,  Fibulaer  m.  m.  —  Ved  Gjerdrup  ligger  en  lille  fredlyst  Langdysse. 

Skjelby  Sogn  omgives  af  Rislev,  Herlufmagle,  Glumsø  og  Bavelse  Sogne 
samt  Annekset  Gunderslev  i  0.  Flakkebjærg  Hrd.,  Sorø  Amt,  hvorfra  det 
adskilles  ved  Susaa,  over  hvilken  der  fører  to  Broer,  ved  Skjelby  og  ved 
Holløse.  Kirken,  ved  Sognets  Vestgrænse  lige  over  for  Gunderslev  Kirke  (se 
S.  737),  ligger  omtr.  1^2  Mil  N.  N.  V.  for  Næstved  og  2  Mil  S.  0.  for 
Sorø.  De  noget  højtliggende  Jorder  ere  ler-  og  sandmuldede.  Gennem 
Sognet  gaar  Landevejen  fra  Næstved  til  Sorø. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  2694  Td.  Ld.,  hvoraf  1333  besaaede  (deraf  med 
Hvede  27,  Rug  269,  Byg  387,  Havre  291,  Ærter  og  Vikker  21,  Blandsæd  til  Modenh. 
230,  til  Grøntf.  82,  Kartofler  17,  andre  Rodfr.  9),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  361, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  737,  Have  32,  Skov  7,  Moser  og  Kær  129,  Stenmarker  4, 
Byggegr.  31,  Veje,  Vandareal  m.  m.  60  Td.  Krcaturhold  1893:  244  Heste,  936 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  623  Køer),  333  Faar,  798  Svin  og  35  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  304,^  Td.  Der  var  11  Selvejergaarde 
med  57,g,  32  Arvefæstegd.  med  167,3,  ^  Fæstegd.  med  55,3,  100  Huse  med  24,^ 
Td.  Hrtk.  og  47  jordløse  Huse  (overvejende  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen, 
V2  1890:  913  (1801:  591,  1840:  767,  1860:  932,  1880:  1039),  boede  i  181  Gaarde 
og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes :  26  levede  af  immat.  Virksomh.,  525 
af  Jordbrug,  171  af  Industri,  30  af  Handel,  121  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  15  af 
deres  Midler,  og  25  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Skjelby^  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole, 
Gunderslev  Hospital  —  opr.  1668  af  Karen  Marsvin  til  Gunderslevholm, 
Enke  efter  Iver  Krabbe,  med  et  Hus  ved  Gunderslev  Kirke  til  6  fattige; 
1805  blev  det  flyttet  til  Skjelby;  Lemmerne  (Kvinder)  faa,  foruden  fri 
Bolig,  Brændsel  og  flere  Emolumenter  fra  Herregaarden  —  og  Teglværk; 
Ulstrup  (Uglethorp)  med  Købmandshandel;  Træløse  (Trælløsæ);  Kags  trup 
med  Skole;  Naaby  (gml.  Form  Naby,  Nagby,  Nawby).  —  Holløse  Danip-^ 
Vand-  og    Vindmølle  hører  under  Gunderslevholm  (se  S.  737). 

Skjelby  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Tybjærg 
Herreds  Jurisdiktion  (Næstved),  Præstø  Amts  sjæll.  Amtstue-  (Vordingborg)  og 
Næstved  Lægedistrikt,  3.  Landstingskr.  og  Præstø  Amts  3.  Folketingskr.  samt 
2.  Udskrivningskr. '    130.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Gunderslevholm. 

Skjelby  Kirke,  der  er  overhvidtet,  er  stor  og  anselig  og  bestaar  af  Skib  og  Kor, 
Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  oprindelige  Kirke,  Skib  og  Kor,  er  opført 
i  den  tidligere  Middelalder  af  Kamp,  Faksekalk  og  Fraadsten,  og  den  staar  endnu 
til  Dels  i  sin  fulde  Højde  og  Bredde;  flere  rundbuede  Vinduer  ses.  I  den  senere 
Middelalder  indbyggedes  i  Skibet  to  Rader  Hvælvinger  (tre  i  hver),  der  hvile  paa  3 
Murpiller  i  Skibets  Midte,  og  Koret  udvidedes  mod  0.  (i  Gavlen,  der  har  Kampestens- 
sokkel,  og  ellers  er  af  Kalksten,  er  indsat  Fraadsten  fra  det  gamle  Kors  Gesims)  og 
fik  to  Hvælvinger;  ved  en  Spidsbue  deles  det  i  to  Dele,  medens  den  oprindelige 
Rundbue  ind  til  Kirken  er  bevaret.  Vistnok  samtidig  opførtes  det  4  Stokværk  høje  Taarn 
af  Mursten;  Taarnrummet  er  overhvælvet.  Senere  opførtes  Vaabenhuset.  I  ny  Tid  har 
Kirken  faaet  store,  spidsbuede  Vinduer,  ligesom  Dør  fra  Vaabenhuset  ind  til  Kirken, 
der  dog  muligvis  er  den  oprindelige  Indgangsdør.  Altertavlen,  med  Dele  af  en  Ramme 
fra  Beg.  af  17.  Aarh.,  har  et  godt  Maleri,  Korsfæstelsen,  fra  Beg.  af  18.  Aarh.;  et 
Par  store  Malmlysestager  fra  1591  med  Gøyernes  og  Brahernes  (?)  Vaaben;  smukt 
udskaaren,  men  hvidmalet  Prædikestol  fra  Chr.  IV's  Tid ;  Granitdøbefont  i  Kløver- 
bladform. Præstestol,  Degnestol  og  Stolestader  fra  Chr.  IV's  Tid.  Foran  Alteret 
meget  stor  Ligsten  over  Sognepræsterne  Elias  Clausen  Plum,  f  1654,  og  Peder  Ene- 
voldsen Brochmand,  f  1656  (paa  Stenen  staar  Aarstallet  1673),  en  anden  over  Præsten 
Peder  Ingversen,  f  1572,  og  Hustru,  og  en  tredje  over  Rasmus  Sørensen,  Hører  i 
Kalundborg  Skole,   f  i  Holløse  Mølle  1675,  og  Hustru.  —  Paa  Kirkegaarden  ligger 


Tybjærg  Herred,  —  Skjelby  og  Glumsø  Sogne.  899 

en  meget  stor  Ligsten  over  „erlig  og  velfornemme"  Mand  Peder  Madsen,  som  boede 
i  Kagstrup  (Kagstrupgaard)  og  døde  der  1667,  og  Hustru,  f  1668. 

Aar  1391  nævnes  Herlogus  de  Kaxsiorppe.  —  Til  Naahy  skrev  sig  1416  Væb- 
neren Henneke  Bosendal,  der  var  gift  med  Edele  Jensdatter  Grib  fra  Rislev.  Sønnen 
Aage  Bosendal  pantsatte  1442  Naaby  til  sin  Broder  Ejler  Bosendal,  der  synes  at 
have  afhændet  sin  Gaard  til  Antvorskov  Kloster  og  være  flyttet  til  Rislev. 

Paa  Ulstrup  Mark  findes  to  fredlyste  Oldtidsmonumenter,  en  stor  og  smuk  Lang- 
dysse, omsat  med  60  svære  Randsten,  og  et  Dyssekammer. 

Skjelby  var  Anneks  til  Bavelse  indtil   1649,  da  det  forenedes  med  Gunderslev. 

Glumsø  Sogn  omgives  af  Annekset  Bavelse,  Næsby,  Tyvelse,  Sandby, 
Herlufmagle  og  Skjelby  Sogne.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2  Mil 
N.  N.  V.  for  Næstved  og  l^/g  Mil  S.  0.  for  Sorø.  De  temmelig  højtliggende 
og  noget  bakkede  Jorder  ere  ler-  og  sandmuldede.  Omtr.  ^/g  af  Arealet  er 
dækket  med  Skov  (Glumsø  Øster-  og  Vestersk.).  Ved  Glumsø  By  ligger 
den   143  Td.  Ld.  store  Glumsø  Sø  eller  Storesø. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  2853  Td.  Ld.,  hvoraf  1186  besaaede  (deraf  med 
Hvede  16,  Rug  269,  Byg  315,  Havre  258,  Boghvede  3,  Ærter  og  Vikker  11,  Bland- 
sæd til  Modenh.  188,  til  Grøntf.  88,  Kartofler  14,  andre  Rodfr.  24),  medens  der  henlaa 
til  Afgræsn.  377,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  642,  Have  31,  Skov  490,  Moser  og  Kær 
66,  Byggegr.  18,  Veje,  Vandareal  m.  m.  42  Td.  Kreatur  hold  1893:  208  Heste, 
771  Stkr.  Hornkv.  (deraf  507  Køer),  205  Faar,  621  Svin  og  27  Geder.  Ager  og 
Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  i/i  1895:  254,5  Td.  Der  var  4  Se  v- 
ejergaarde  med  53,5,  38  Arvefæstegd.  med  178,g,  102  Huse  med  22,^  Td.  Hrtk.  og 
48  jordløse  Huse.  Befolkningen,  Va  1890:  1010  (1801 :  491,  1840:687,  1860:910, 
1880:  1055),  boede  i  197  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes 
66  levede  af  immat.  Virksomh.,  530  af  Jordbrug,  213  af  Industri,  66  af  Handel, 
72  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  48  af  deres  Midler,  og  15  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Glumsø  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Missionshus 
(opf.  1897),  „Glumsø  Hospital"  —  hvortil  Etatsraad  Jens  Andresen  til 
Benzonsdal  (f  1772)  og  Hustru  gav  4000  Rd. ;  det  er  indrettet  til  8  Lemmer, 
af  hvilke  3  af  Legatstifterens  Familie  bo  uden  for  Hospitalet  (efterhaanden 
som  de  nuv.  3  Nydere  bortdø,  tilfalder  Legatet  helt  Sognets  fattige) ;  Hospi- 
talet har  ^^/4  1882  faaet  en  ny  Fund.,  ligesom  det  s.  Aar  har  faaet  en  ny 
Bygning  — ,  Apotek,  Gæstgiveri,  Bagerier,  Bryggeri,  Andelsmejeri  (Kjøle- 
bæk),  Købmandshandel,  2  Møller,  2  Læger,  flere  Haandværkere  og  Tele- 
fonstation; Aasø  (gml.  Form  As,  Aas)  med  Skole.  Saml.  af  Gaarde  og 
Huse:  Nødholm,  Skullerup  (gml.  Form  Sculethorp,  SkuUerop),  Præsiemark 
Huse  og  Sky  Itemark  Huse.  —  Avlsgaarden  Flensborggd.  har  30^/2  Td. 
Hrtk.,  27  5  Td.  Ld.,  hvoraf  260  Ager  og  3  Eng;  til  Gaarden  høre  3 
Huse.     Præstegaarden  har  omtr.    14  Td.  Hrtk.,    100  Td.  Ld. 

Glumsø  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Tybjærg  Herreds  Jurisdiktion  (Næstved),  Præstø  Amts  sjæll.  Amtstue-  (Vor- 
dingborg) og  Næstved  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Præstø  Amts  3. 
Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  132.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren 
af  Næsbyholm. 

Glumsø  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet  med  lige  Gavl  og  to  Støttepiller 
mellem  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  ældste  Del  er  op- 
ført i  den  tidligere  Middelalder  af  Kamp;  et  rundbuet  Vindue  ses.  I  den  senere 
Middelalder  er  der  opført  et  nyt  Kor  (ombygget  1858 — 59),  Kirken  er  bleven  over- 
hvælvet (de  3  Hvælv,  i  Skibet  ere  nu  af  Træ)  og  Taarnet  med  overhvælvet  Rum 
opført.  Ved  en  Restauration  1878  er  Taarnet  forneden  blevet  skalmuret  med  store, 
røde  Sten  (foroven  med  smaa  Sten),  og  der  er  indsat  spidsbuede  Vinduer,  og 
Vaabenhuset  er  nyt  opført.  Godt  udskaaren  Altertavle,  med  Nadveren  og  Fodvask- 
ningen   i   Midten,   fra  Chr.  IV's   Tid;   usædvanlig   rigt   ornamenteret   Renæssancekalk 

57* 


900  Præstø  Amt. 

fra  1597;  katolsk  Antemensale  med  et  Maleri  af  Mariæ  Kroning;  godt  udskaaren 
Prædikestol  fra  Chr.  IV's  Tid;  Granitdøbefont.  I  Skibet  et  Krucifiks.  1  Koret  en 
Mindetavle  over  Sognepræst  og  Provst  i  Tybjærg  Hrd.  Peder  Grove  Beyer  (Fader 
til  Præsten  og  Forfatteren  Seyer  Mahling  B.,  som  er  født  her  1740),  f  1790,  der  er 
begravet  her  med  sine  3  Koner  og  14  af  sine  Børn.  Sammesteds  to  andre  Minde- 
tavler over  Sognedegn  Andr.  Michelsen,  opsat  1736,  og  over  Sognepræst  og  Provst 
Chrf,  V.  Sebbeløv,  f  1798.  I  Skibets  Gulv  Ligsten  over  Skytte  paa  Bavelse  Joch. 
Stabelfeld,  f  1695  Den  største  Klokke  skal  være  fra  15.  Aarh.  —  Paa  Kirkegaarden 
er  begravet  Stiftsprovst  Eggert  Chrf.  Tryde,  f  1860. 

„Aas"  Hovedgaard  i  Glumsø  Sogn  blev  1566  af  Kronen  mageskiftet  til  Otte 
Rosenkrantz'  Børn  for  Atterup  Hovedgaard  i  Ods  Herred. 

I  Sognet  findes  en  Kilde,  hvorved  der  til  henimod  Midten  af  19.  Aarh.  aarl.  af- 
holdtes et  Kildemarked. 

Bavelse    Sogn,    Anneks   til  Glumsø   (fra    1649),   omgives    af  Skjelby, 

Glumsø  og  Næsby  Sogne  samt  Sorø  Amt  (0.  Flakkebjærg  Hrd.),  fra  hvilket 

det  adskilles  ved  Tjustrup  og  Bavelse  Søer  samt  Susaa.    Kirken,  mod  V.  i 

Sognet   ved  Søen,    ligger  omtr.   2  Mil  N.  V.   for  Næstved  og   1^2  Mil  S.  0. 

for    Sorø.      De    noget   højtliggende    og    temmelig  jævne    Jorder    ere    lerede, 

iblandede  med  Kalk  og  Sand.    Næsten  ^/^  af  Arealet  er  dækket  med  Skov 

(Bavelse  Sk.).    Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Næstved  til  Sorø. 

Fladeindholdet  var  is/^  1888:  1780  Td.  Ld..  hvoraf  652  besaaede  (deraf  med 
Hvede  49,  Rug  76,  Byg  191,  Havre  125,  Ærter  og  Vikker  32,  Blandsæd  til  Modenh. 
100,  til  Grøntf.  48,  Kartofler  5,  andre  Rodfrugter  26),  medens  der  henlaa  til  Afgræsning 
155,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  358,  Have  15,  Skov  533,  Moser  og  Kær  23,  Byggegr. 
10,  Veje,  Vandareal  m.  m.  34  Td.  Kreaturhold  1893:  106  Heste,  471  Stk.  Hornkv. 
(deraf  320  Køer),  232  Faar,  290  Svin  og  3  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  det 
halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  160,4  Td.  Der  var  3  Selvejergaarde  med  104,^, 
12  Arvefæstegaarde  med  50,5,  ^^  Huse  med  5,g  Td.  Hrtk.  og  11  jordløse  Huse. 
Befolkningen,  1/2  1890:  286  (1801:  210,  1840:  218,  1860:  241,  1880:  304), 
boede  i  40  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  6  levede  af  immat. 
Virksomhed,  169  af  Jordbrug,  37  af  Industri,  42  af  forsk.  Daglejervirksomh.'  og 
32  af  deres  Midler. 

I  Sognet  Bavelse  Kirke  (gml.  Form  Bauløsæ,  Bawælsæ),  enligt  beliggende, 
og  Byerne:  Re  ger  up  med  Skole;  Atterup.  —  Hovedgaarden  Bavelse 
(tæt  ved  Kirken),  der  er  forenet  med  Næsbyholm  til  eet  Gods  (se  S.  902), 
har  88  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  IOV2  Td.  Skovskyld,  1137  Td.  Ld., 
hvoraf  22  Eng,  437  Skov,  Resten  Ager;  desuden  høre  til  Gaarden  57 -Td. 
Hrtk.  Arvefæstegods.  I  Sognet  er  to  Møller  med  Bageri,  en  Skovriderbolig 
og  „Midtsjællands  Herregaardsmejeri".  —  Ved  Atterup  i  Udkanten  af 
Vesterskov  ligger   Chris tiansdal  Kloster  (se  ndfr.). 

Bavelse   S.,    der    danner   een   Sognekommune    med  Hovedsognet,  hører  i 

administr.    Henseende    under    de  samme  Distrikter,    Lands-  og  Folketingskr. 

som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  131.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren 

af  Næsby  holm. 

Bavelse  Kirke  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod 
V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  ældste  Del  er  opført  i  den  tidligere  Middelalder  af 
Kamp ;  Spor  af  rundbuede  Vinduer,  Senere  er  Kirken  bleven  overhvælvet,  ligesom 
Taarnet  og  Vaabenhuset,  der  har  Rundbue  ind  til  Kirken,  ere  opførte  af  røde  Munke- 
sten med  Trappegavle.  Aar  1886 — 87  fik  Kirken  nye  Stolestader.  Klokken  er  skænket 
af  Chrf.  Gabels  Enke.  Udskaaren  Altertavle  fra  Slutn.  af  16.  Aarh.,  opmålet  1692; 
paa  Altertavlen  et  helt  nyt  Krucifiks  af  Zink;  udskaaren  Prædikestol  fra  1596;  Granit- 
døbefont i  Kløverbladform.  I  Taarnrummets  Væg  en  stor  Ligsten  over  Jac.  Flemming 
til  Bavelse  og  Hustru  Marine  Juel  (med  deres  Billeder),  lagt  1 544  af  den  sidstnævnte ; 
smstds.  i  Gulvet  Ligsten  over  Sognepræsterne  Christen  Thøgersen,  f  1630,  og  Daniel 
Samuelsen  Schrøder,  f  1649,  samt  en  over  sidstnævntes  Børn.  I  Skibet  Epitafier,  bl.  a. 
over  Forpagter  paa  Bavelse  Søren  Larsen,  f  1748,  og  Hustru. 


Tybjærg  Herred.  —  Bavelse  Sogn. 


901 


Bavelse  er  en  meget  gammel  Hovedgaard,  der  i  sin  Tid  tilhørte  Hr.  Oluf,  Vald.  II's 
„Skjænker".  1  Slutn.  af  14.  og  Beg.  af  15.  Aarh.  ejedes  B.  af  Joh.  Moltke  og  hans 
Søn  Evert  Moltke,  derpaa  af  Aage  Axelsen  (Thott)  til  Hjulebjærg  og  hans  Søn  Erik 
Aagesen  (Thott),  som  var  gift  med  en  Datter  af  ovennævnte  Evert  Moltke,  og  hvis 
Datter  Anne  ægtede  Jacob  Flemming  (f  1544).  Derefter  gik  den  over  til  sidstnævntes 
Svigersøn  Jacob  Ulfeldt  til  Koxbolle  (f  1593),  dennes  Sen  Corfits  Ulfeldt  (f  1614), 
gift  med  Elsebe  Brockenhuus,  deres  Søn  Jakob  Ulfeldt,  hvis  Søn  Corfits  Ulfeldt 
(t  1664)  1646  mageskiftede  B.  til  Oluf  Daa  mod  Mattrup.  Corfits  Ulfeldt  maa  dog 
atter  senere  have  ejet  den,  thi  1662  maatte  han  afstaa  den  til  Fred.  III,  som  1664 
solgte  den  til  Caspar  Buchwaldt  til  Pronstorf  (f  1669),  Raadmand  i  Kbh.,  Peter 
Holmer  og  en  Johan  Bannermann,  hvorefter  den  1667  atter  blev  samlet  af  Statholder 
Chrf.  Gabel  (gift  med  Ermegaard  Badenhaupt,  hvis  Fader  Rentemester  Joh.  B.  ved 
1650  siges  at  have  ejet  Bavelse).  Derefter  ejedes  den  af  Sønnerne  Vald.  og  Fred. 
Gabel,  der  1703  skødede  den  til  Hans  Alb.  Købmand  Hæseker  i  Kjøbenhavn,  der 
atter  1705  skødede  den  (Hoved- 
gaardstakst  SO^/g,  Jus  patr.  til 
Glumsø  og  Bavelse  Kirker  med 
Kirkegods  og  Skov  47,  Bønder- 
gods 2721/2  og  Mølleskyld  9  Td. 
Hrtk.)  til  Justitsraad  Herm.  Schøl- 
ler.  Aar  1709  ejedes  den  af  Kam- 
merjunker Engel  Gotfr.  Biilow 
(gift  med  Fru  Kirstine  Schøller), 
fra  hvem  den  1710  indløstes  af 
Fred.  IV  (som  Reluitionsgods). 
Denne  o'prettede  af  Bavelse  og 
Næsbyholm,  som  han  havde  købt 
1709,  Grevskabet  Frederiksholm 
(Bavelse  Hovedgaardst.  58  og 
Skov  7,  Næsbyholm  i  alt  med 
Bøndergods  5971/2,  hele  Grevska- 
bet 1016  Td.Hrtk),  som  han  skæn- 
kede til  sin  Elskerinde  Charl.  He- 
lene Schindel.  Grevskabet  ophæ- 
vedes 1716,  men  B.  har  fra  den  Tid 
stedse  været  forenet  med  Næsby- 
holm (se  S.  904).  —  Af  den  i  Slutn. 
af  16.  Aarh.  opførte  Gaard,  der 
laa  paa  den  nuv.  Mejeribygnings 
Plads  —  en  firkantet  Borggaard, 
paa  den  ene  Side  begrænset  af  en 
grundmuret  Hovedbygning, 
paa  to  Sider  af  lave  Bindings- 
værksbygninger og  paa  den  fjerde, 
nordl.  Side  af  et  Hegn  (?)  — ,  er 
der  intet  tilbage,  men  den  har  vel, 
i  alt  Fald  til  Dels,  staaet  til  sidste 

Halvdel  af  18.  Aarh.  (der  findes  en  Synsforretning  fra  1710;  i  Skadet  fra  1705 
vurderes  Hovedbygningen  til  933  Rd.),  da  den  brændte.  Gaarden  laa  nu  i  flere  Aar 
ede,  rimeligvis  til  henimod  Aarh's  Slutn.,  da  den  genopførtes  af  Ege-Bindingsværk 
med  murede  Tavl;  disse  Bygninger  brændte  ved  Lynnedslag  27/^  1870  undtagen  den 
1845  opførte  to  Stokværk  hoje  Hovedbygning  med  dens  to  Sidelænger,  som  staa  nu. 

Christians  dal  Kloster  (i  gejstl.  Henseende  under  Næsby  S.)  er  oprettet  ved  Fund. 
af  25^g  1866  af  Kmhr.  Chr.  Rannenkamp  til  Næsbyholm  og  Bavelse  (f  1867)  og  Hustru 
J.  C.  Howden;  ny  Fund.  af  ^/^  1872.  Klosteret  bestaar  af  en  to  Stokværk  høj  Kloster- 
bygning af  gule  Mursten  med  Kælder  og  flere  Kuppeltaarne  (to  ved  hver  af  Gav- 
lene, to  ved  Hovedindgangen  og  et  slankere  ved  hvert  af  Hjørnerne),  opfort  1870— 
71  efler  Tegn.  af  Etatsraad  Chr.  Hansen,  og  en  71/3  Td.  Hrtk.  stor  Avlsgaard 
(67  Td.  Ld.,  beliggende  i  Bavelse  og  Næsby  S.).  Klosteret  ejer  en  Kapital  af  omtr. 
2(X),000  Kr.,  hvoraf  dog  en  Del  endnu  ikke  er  rentebærende ;  desuden  har  det  en 
aarl.  Indtægt  af  800  Kr.  af  Næsbyholm  og  Bavelse  Godskasse  samt  fra  1917  en 
aarl.  Indtægt  af  4000  Kr.  af  et  Familielegat.  Klosteret  afgiver  Fribolig  —  to  Værelser 


Bavelse  1588. 
Efter  Jac.  Ulfeldts  Jordebog  i  Holckenhavns  Arkiv. 


902  Præstø  Amt. 

med  Adgang  til  Køkken  og  Have  —  for  24  Damer,  der  ved  Optagelsen  skulle  være 
mellem  45  og  50.  Aar,  og  som  skulle  høre  til  den  mere  dannede  Klasse  (Lærer- 
inder, Husbestyrerinder  o.  1.).  Foruden  Bolig  faar  hver  af  Klosterdamerne  300  Kr. 
aarl.,  Brændsel,  Lægehjælp,  Medicin  m.  m.  En  af  Damerne,  der  fungerer  som  For- 
standerinde, faar  desuden  100  Kr.  aarl.  Med  Klosteret  er  forbundet  Kmherreinde  J. 
C.  Rønnenkamps  Legat  (opr.  ved  Tillægsfund.  af  27/^  1877),  497,300  Kr.  ved  Udg. 
af  1894,  hvoraf  der  uddeles  25,  som  Regel  livsvarige  Portioner  paa  300  Kr.  aarl.  til 
ældre,  ugifte  Damer,  som  ikke  have  kunnet  optages  i  Klosteret  paa  Grund  af  Alder 
og  Helbredstilstand. 

Ved  Regerup  ligger  en  fredlyst,  stenomsat  Gravhøj,  „Storkebjærg",  indesluttende 
en  Jættestue. 

Bavelse  havde  indtil  1649  Skjelby  til  Anneks. 

Næsby  Sogn  omgives  af  Annekset  Tyvelse,  Glumsø  og  Bavelse  Sogne 
samt  Sorø  Amt  (0.  Flakkebjærg  og  Alsted  Hrd.),  fra  hvilket  det  adskilles 
ved  Tjustrup  Sø  og  Susaa.  Kirken,  mod  N.  i  Sognet,  hgger  omtr.  1  Mil 
S.  0.  for  Sorø  og  2^/4  Mil  N.  V.  for  Næstved.  De  noget  højtliggende  og 
temmelig  jævne  Jorder  (med  større  og  mindre  Engsletter  langs  Aaen)  ere 
ler-  og  sandholdige.  Næsten  '^/^  af  Arealet  er  dækket  med  Skov  (Storsk., 
Engelstofte  Skov,  en  Del  af  Vestersk.  m.  m.).  Gennem  Sognet  gaar  Lande- 
vejen fra  Næstved  til  Sorø. 

Fladeindholdet  var  ^^1^  1888:  2220  Td.  Ld.,  hvoraf  910  besaaede  (deraf  med 
Hvede  20,  Rug  164,  Byg  208,  Havre  195,  Ærter  og  Vikker  15,  Blandsæd  til  Modenhed 
149,  til  Grøntf.  116,  Kartofler  7,  andre  Rodfrugter  36),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
184,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  499,  Have  45,  Skov  513,  Moser  og  Kær  18,  Byggegr. 
15,  Veje,  Vandareal  m.  m.  36  Td.  Kreatur  hold  1893:  134  Heste,  599  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  414  Køer),  44  Faar,  373  Svin  og  21  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  */j  1895:  198,j  Td.  Der  var  3  Selvejergaarde  med  93,3,  ^^  Arve- 
fæstegd.  med  76,g,  92  Huse  med  27,g  Td.  Hrtk.  og  12  jordløse  Huse.  Befolkningen, 
1/2  1890:  689  (1801:  403,  1840:  565,  1860:  639,  1880:  693),  boede  i  123  Gaarde 
og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  28  levede  af  immat.  Virksomhed, 
407  af  Jordbrug,  4  af  Fiskeri,  105  af  Industri,  23  af  Handel,  70  af  forsk.  Daglejer- 
virks.,  21  af  deres  Midler,  og  31  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  JVæsdy,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole 
og  den  jRmmenka??tpske  Stiftelse  —  opr.  ved  Fund.  af  ^^/4  187  5  af  Kmhr. 
Chr.  Rønnenkamp  med  en  Jordlod  paa  5  Skp.  Ld.  og  et  Hus  samt  40,000 
Kr. ;  det  afgiver  Hjem  og  aarl.  Understøttelse  for  indtil  16  værdige  træn- 
gende Mænd  og  Kvinder,  der  høre  hjemme  paa  Næsbyholm  og  Bavelse 
Godser  — ;  Engelstofte  (Ingelstofte)  med  Mølle  (Vilhelmsminde).  Saml. 
af  Huse:  Vraa.  —  Hovedgaarden  Næshyholm  har  69^/4  Td.  Ager  og 
Engs  Hrtk.  og  20V4  Td.  Skovskyld,  1605  Td.  Ld.,  hvoraf  22  Eng,  1047 
Skov,  Resten  Ager;  desuden  høre  til  Gaarden  106^2  Td.  Hrtk.  Arvefæste- 
gods*). Paa  Næsbyholm  er  Kontor  for  Sparekasse  for  Herlufmagle- Ty  bjærg 
Sogne  samt  Ravnstrup  Gods  (opr.  ^9  1849;  ^^/g  1896  var  Sparernes  saml. 
Tilgodehav.  265,763  Kr.,  Rentefoden  3^/5  pCt.,  Reservefonden  35,011  Kr., 
Antal  af  Konti  946).  Ved  Næsbyholm  er  der  et  Vadested  over  Susaa  til 
Broby  S.  i  Sorø  Amt.  Korsvejgaard  har  ll^/g  Td.  Hrtk.,  90  Td.  Ld., 
hvoraf  4  Eng,  Resten  Ager. 

Næsby  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Tybjærg  Herreds  Jurisdiktion  (Næstved),  Præstø  Amts  sjæll.  Amtstue- 
( Vordingborg)  og  Ringsted  Lægedistrikt,   3.  Landstingskreds  og  Præstø  Amts 


*)  Under  Næsbyholm  og  Bavelse  Godser  h©re  Hovedgaardene  Næsbyholm  og  Bavelse  med  1573J4 
Td.  Hrtk.,  1302  Td.  Ld.;  desuden  30«/4  Td.  Skovskyldshrtk.,  i  alt  1656 Td.  Ld.  Skov  (Glumsø,  Øster- 
og  Vestersk.,  Engelstofte  Sk.  og  Storsk.),  Tjustrup-  og  Bavelse  Søer,  ud  for  Hovedgaardene  og 
Skoven  indtil  Midtstrømslinien,  og  Glumsø  Sø,  omtr.  650  Td.  Hrtk.  Arvefæstegods  (i  Næsby, 
Tyvelse,  Glumsø,  Bavelse,  Vrangstrup,  Sandby  og  Skjelby  S.)  og  Kirkerne  Næsby,  Tyvelse, 
Glumsø,  Bavelse  samt  Lynge,  Broby  pg  Alsted  i  Sorø  Amt  (aarl.  Tiende  10441/4  Td.  Byg). 


Tybjærg  Herred.  —  Næsby  Sogn. 


903 


3.  Folketingskr, 
af  Næsbyholm. 


samt  2.  Udskrivningskr.'  134.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren 


Næsby  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.  og  Sakristi 
mod  N,  Den  er  oprindelig  opført  i  den  tidligere  Middelalder  af  Munkesten,  stærkt 
blandet  med  Kamp;  men  nu  staar  der  kun  tilbage  Underdelen  af  Taarnet,  Korets 
Ostgavl  og  Sakristiet.  Det  øvrige  er  fuldstændig  ombygget  ved  den  af  Etatsr.  Chr. 
Hansen  1875 — 76  foretagne  Restauration.  Overdelen  af  Taarnet,  Skibets  og  Korets 
Nord-  og  Sydmur  og  Murene  i  Gravkapellet  ommuredes,  og  Hvælvingerne,  undt.  i 
Taarn  og  Sakristi,  erstattedes  med  en  Slags  romanske  Krydshvælvinger.  Til  Alter- 
tavle tjener  et  udskaaret  og  malet  Trækrucifiks,  der  før  har  hængt  i  Kirken  (den 
tidligere,  af  Fru  Ingemann  malede  Altertavle  er  nu  i  Sakristiet) ;  Prædikestol  ligesom 
Stolestader,   Orgel   og  Pulpitur,   er  ny;  Granitdøbefont  i  Firkløverform  med  Rebsno- 


Næsbyholm. 


ning.  I  Koret  er  opsat  en  moderne  Marmortavle  over  Admiral  Henr.  Bjelke  og  Hustru 
samt  5  Børn;  ovenover  hænger  en  Kaarde  og  et  lille  Blykrucifiks.  I  Bjelkernes 
Gravkapel  staa  3,  1894—95  restaur.  Kister  med  Ligene  af  Henr.  Bjelke,  Hustru  Edele 
Ulfeldt  og  Søn  Oberst,  Brigader  Chr.  Fr.  Bjelke ;  over  Admiralens  Kiste  hænger  en 
Sørgefane  med  Indskrift  og  Vaaben.  Sammesteds  Marmorepitafium  over  Sten  Brahes 
anden  Hustru  Kirsten  Holck  (Enke  efter  Hans  Krafse),  f  1599,  opsat  af  Manden, 
og  nogle  Kisteplader  over  nogle  af  Henr.  Bjelkes  Børn;  tillige  et  gotisk  Krucifiks. 
I  Sakristiets  Væg  en  Ligsten  over  Sognepræst  og  Provst  i  Tybjærg  Herred,  Jørgen 
Lauridsen  Bentsøn,  f  1676;  han  var  gift  3  Gange  og  havde  29  Børn.  Et  Kapel  for 
Familien  Råben  blev  nedrevet  1854,  og  3  Kister,  som  stode  der,  bleve  nedsænkede 
i  Jorden  paa  det  Sted,  hvor  Kapellet  havde  staaet,  hvorefter  Pladsen  blev  omgivet 
med  et  Jærngitter ;  senere  ere  nogle  Kister ,  som  stode  i  Gravhvælvingen  under 
Bjelkernes  Kapel,  nedsatte  smstds.  Den  ene  af  Kirkens  to  Klokker  er  støbt  1480.  — 
Paa  Kirkegaarden  ere  begravne  Kmhr.  Chr.  Rønnenkamp  og  Hustru. 


904  Præstø  Amt. 

■Næshyholm  (o :  Næsset,  der  skyder  sig  ud  mellem  Tjustrup  Sø  og  Susaa)  nævnes 
første  Gang,  saa  vidt  vides,  paa  Dronning  Margrethes  Tid,  da  den  blev  Hovedgaard 
og  ejedes  af  Ridder  Anders  Olufsen,  der  1388 — 1407  skrev  sig  til  N.    Hans  Søn  Hr. 
Jep  Lunge  vides  ogsaa  at  have  ejet  N.  1442 — 47.    Længere  hen  i  15.  Aarh.  ejedes  den 
af  Laurids  Axelsen  (Thott),  en  af  de  9  Axelsønner.    Efter  hans  Død  1482  gik  Næsby- 
holm   i  Arv   til   hans  Børn,   af  hvilke  Datteren  Anne   blev  gift   med  Hans  Bille,    der 
1504   skrev   sig   til  N.     Men    da  Familien  Thott   deltog    i  den  svenske  Opstand,  lod 
Kong  Hans    sig    af  Rigsraadet   tildømme  den  et  Par   af  Arvingerne  tilhørende  Andel 
i  Godset  og  solgte  den  kort  efter  til  den  senere  som  Høvedsmand  paa  Kjøbenhavns 
Slot  bekendte  Torben  Oxe,  der  gjorde  et  mislykket  Forsøg  paa  at  bemægtige  sig  selve 
Godset   (se  Hist.  Tidsskr.  III  S.  154  fl.).    Derpaa  blev  Næsbyholm  (eller  Næsbygaard, 
som  den  da  kaldtes)  sammenkøbt  af  Rigsraad  Otte  Holgersen  Rosenkrantz  til  Boller 
(f  1525)  —  under  Grevens  Fejde  udplyndredes  Gaarden  af  Skjelskør  Borgere  — ,  hvis 
Søn  Otte  Rosenkrantz,    gift  med  Fru   Ide  Gøye,    beboede  Gaarden   til   sin  Død    1557 
(begge  bleve  begrav,  i  Næsby  Kirke);  Hustruen  døde  1563,  hvorefter  N.  ved  Datteren 
Birgitte  Rosenkrantz'  Giftermaal  1575  med  Sten  Brahe  til  Knudstrup  (f  1620)  gik  over 
til  denne.    Hans  Søn  Otte  Brahe  til  Nielstrup,  f  1651,  efterlod  Gaarden  til  sin  Datter 
Margrethe,  gift  med  Bjørn  Ulfeldt,  hvis  Søster   Edele  U.  arvede  N.    Hun  var  gift  med 
Gehejmeiaad,   Admiral   Henr.  Bjelke,   f  1683,   hvis   Søn   Oberst  og  Brigader  Chr.  Fr. 
Bjelke,  der  faldt  1709  ved  Malplaquet,   kort  før  sin  Død  havde  solgt  Næsbyholm  til 
Fr.  IV,  der  af  dette  Gods  og  Bavelse  1710  oprettede  Grevskabet  Frederiksholm  (se  S. 
901);  Kongen  skødede  1720  begge  Godser   til  Arvingerne  efter  Petra  Sophie  Reedtz, 
Enke   efter   Gehejmeraad   Tage  Thott  (i  Skødet  af  ^7^^  1720  staar,  at  Næsbyholm  og 
Bavelse   med   Bøndergods,   henholdsvis  597^/2  og  424^/2  Td.  Hrtk.,  samt  1470  Rd.  C. 
27/g  1719  var  mageskiftet  med   Turebyholm,   se  S.  887).    Arvingerne  solgte  Godserne 
1723  til  Kmhr.  Chr.  Siegfr.  Plessen  (under  ham  opholdt  P.  F.  Suhm  sig  i  sin  Ungdom 
paa  N.  og  fik  her  Smag  for  Læsning  gennem  Plessens  Bibliotek),  der  1756  skødede  dem 
til  Gehejmeraad  Grev  Joh.  Ludv.  Holstein  til  Ledreborg,  hvis  Søn  Grev  Chr.  Fr.  Holstein 
1775  (Skøde  af  1777)  solgte  dem  for  90,æ0  Rd.  til  Kammerherre,  Hofmarskal  C.  Ad. 
Råben,   hvorefter   de   af  Fr.  Sophus  Råben  1804  tilskødedes  (Købekontr.  1802)  Grev 
Chr.  Conr.  S.  Danneskjold-Samsøe  for   312,000  Rd.    Hans   Bo  solgte  Godserne    1824 
for  400,000  Rd.  til  Statskassen,   af  hvilken  de  1836  købtes  for  400,000  Rd.  Sølv  af 
Etatsr.,  senere  Kmhr.  Chr.  Rønnenkamp,  hvis  Navn,  tillige  med  Hustruens,  er  knyttet 
til  mange  Stiftelser  og  Legater,  og  efter  hvis  Bestemmelse  alle  Fæstere  paa  Godserne 
fik  Adgang  til  at  blive  Arvefæstere,    Efter  Enkens  Død  1872  besiddes  Godserne  (fra 
1881)  af  Rønnenkamps  Søstersøns  Søn  Hotjægermester  P.  Chr.  Howden-Rønnenkamp.  — 
Den    i  N.    og  S.  liggende  Hovedbygning,  der  helt  har  været  omgiven  af  Grave, 
som   til  Dels  endnu  ere  bevarede,   er   opført  i  hoU.  Renæssancestil  i  to   Stokværk 
med    overhvælvede  Kældere,   af  røde  Munkesten   med  Granitsokkel;   den   er  bygget 
1585    af  ovennævnte   Sten  Brahe    (over  Hovedindgangen  fra  Gaardsiden    staa  Aars- 
tallet  og  hans  og  Hustrus  Birgitte  Rosenkrantz'  Navne  samt  en  lang  latinsk  Indskrift). 
Bygningen  har  Renæssancegavle   og   over   Midten   af  Fa9aderne   ud   til    Gaarden    og 
Haven  to  lignende  Midtgavle;  Fa9aden  ud  til  Haven  har  to  fremspringende  Endefløje 
med  lignende  Gavle;  paa  den  nordl.  staar  Aarstallet  1856,  hidrørende  fra  en  Restau- 
ration (efter  en  Synsforretning  af  1709  bestod  Gaarden,  foruden  af  Hovedbygningen, 
af  to   grundmurede   Længer   mod  S.   og  N.,   medens  Borggaarden,    i  hvis  Midte  der 
var  et  Springvand,   begrænsedes  ud  mod  Haven  af  en  Brandmur  med  Port).    Under 
et  af  Gibslofterne  fandtes   1893  et  i  1585  malet  og  opsat  Loftsmaleri  paa  Brædder  i 
4  Felter:    Aarstiderne;  det  ene  var  ødelagt,   de  to  ere  skænkede  til  Nationalmuseet, 
det  fjerde  (Høsten)  er  velbevaret  og  findes  paa  sit  oprindelige  vSted.  —  I  den  smukke 
Have  findes  flere  Monumenter,  saaledes  en  Mindestøtte  for  H.  C.  Orsted,  en  for  den 
1852   genvundne   Fred  og  en  for  Kmhr.  Rønnenkamp,  opsat  af  Enken  ([<?.  L.  Wad\ 
Mindeblade   om  Næsbyholm,   trykt  som  Manuskr.,  Kbh.   1885.  —  Bertel  Wichmann, 
Præst   i  Særslev  i  Fyn,   har  skrevet  et  Digt  i  Alexandrinere:   „Nésbyholm  Eller  Om 
Sindsens  Rolighed",  Sorøe  1644). 

Den  Danneskjoldske  eller  Næshyholm  Kanal  er  bleven  anlagt  med  store  Bekost- 
ninger af  ovennævnte  Grev  Danneskjold-Samsøe  1810 — 12  (første  Gang  befaret  ^^g 
1812)  for  at  gøre  Susaaen  sejlbar  paa  en  Strækning  af  omtr.  3  Mil  fra  Bavelse  Sø 
til  Aaens  Udløb  ved  Karrebæksminde  og  derved  fremme  Udførselen  af  Brænde  fra 
Midtsjælland.  Den  var  24 — 34  F.  bred  og  mindst  4  F.  dyb.  Nu  er  den  uden  nogen 
Betydning  for  Sejladsen  paa  Susaa. 

I  Storskov  er  der  fredlyst  en  Samling  af  31,  for  største  Delen  smaa  Gravhøje. 


Tybjærg  Herred.  —  Næsby,  Tyvelse  og  Sandby  Sogne.  905 

Tyvelse  Sogn,  Anneks  til  Næsby,  omgives  af  dette,  Glumsø,  Sandby 
og  Vrangstrup  Sogne  samt  Sorø  Amt  (Alsted  Hrd.),  hvorfra  det  adskilles 
ved  Susaa.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2^/^  Mil  N.  for  Næstved 
og  1  ^/^  Mil  S.  0.  for  Sorø.  De  noget  højtliggende  og  temmelig  jævne 
Jorder  (Bavnebakke,  med  trigon.  Station,  198  F.,  62  M.),  med  lavere  Eng- 
strækninger mod  S.   og  langs  Aaen,  ere  af  god  Beskaffenhed. 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  1374  Td.  Ld.,  hvoraf  714  besaaede  (deraf  med 
Hvede  15,  Rug  152,  Byg  185,  Havre  169,  Ærter  og  Vikker  8,  Blandsæd  til  Modenh. 
138,  til  Grøntf.  33,  Kartofler  10),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  238,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m,  m.  362,  Have  10,  Moser  og  Kær  7,  Byggegr.  11,  Veje,  Vandareal  m.  m.  31 
Td.  Kreaturhold  1893:  127  Heste,  471  Stkr.  Hornkv.  (deraf  321  Køer),  144  Faar, 
364  Svin  og  17  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895: 
144,8  Td.  Der  var  38  Arvefæstegaarde  med  126,^,  1  Fæstegd.  med  2,q,  59  Huse  med 
16,7  Td.  Hrtk.  og  13  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2  1890:  412  (1801:  251, 
1840:  299,  1860:  378,  1880:  462),  boede  i  95  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  8  levede  af  immat.  Virksomh.,  242  af  Jordbrug,  71  af  Industri,  10 
af  Handel,  46  af  forsk.  Daglejervirks.,   14  af  deres  Midler,  og  21  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Tyvelse  (gml.  Form  Thiuffløsæ,  Tuvælse,  Thiwelse)  med 
Kirke,  Skole,  Forsamlingshus,  Mølle  og  Andelsmejeri  (MøUebæk).  Måderne^ 
Gaarde. 

Tyvelse  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  133.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren 
af  Næsbyholm. 

Tyvelse  Kirke  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  halvrund  Afslutning, 
Taarn  mod  Vest  og  Vaabenhus.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opført  i  den  tid- 
ligere Middelalder  af  Kamp;  den  sydl.,  oprindelige  Dør  er  bevaret;  paa  hver  Side 
af  Skibet  skimtes  eet  rundbuet  Vindue,  ligesom  eet  i  Koret;  Korbuen  er  bevaret. 
Senere  er  Kirken  bleven  overhvælvet.  Nyt  Taarn  og  Vaabenhus  ere  opførte  af  Mur- 
sten 1854  af  Arkitekt  Stilling.  Paa  Korrundingens  Hvælving  og  paa  Korbuen  er  der 
fundet  nogle  af  Prof.  Kornerup  1893  restaur.  Kalkmalerier  fra  Kirkens  første  Tid; 
ligeledes  er  der  i  Korhvælvingen  og  paa  Skibets  nordl.  Væg  nogle  Kalkmalerier  fra 
Midten  af  15.  Aarh.  {Magn.  Petersen,  Kalkmal.  S.  129).  Udskaaren  Altertavle  fra 
Fred.  IIFs  Tid ;  Prædikestolen  er  i  nyeste  Tid  sammensat  af  forskellige  Dele,  dels  fra 
den  gotiske,  dels  fra  Renæssancetiden;  Granitdøbefont.  (Til  Nationalmuseet  er  der 
fra  Kirken  kommet  en  Kalk  fra  1651,  der  oprindelig  har  tilhørt  Vilslev  Kirke,  Ribe 
Hrd.,  Ribe  Amt). 

Peder  Truelsen  af  Thiwffløse  gav  1362  Gods  i  Aasø  til  Sorø  Kloster,  og  1400 
nævnes  Cecilie  Pedersdatter  af  Tiwelsæ  (se  Gaunø  S.  918). 

Sandby  Sogn  omgives  af  Annekset  Vrangstrup,  Tyvelse,  Glumsø,  Herluf- 
magle og  Tybjærg  Sogne  samt  Sorø  Amt  (Ringsted  Hrd.),  hvorfra  det  ad- 
skilles ved  Susaa.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  hgger  omtr.  2^/^  Mil  N.  for 
Næstved  og  1  Mil  S.  for  Ringsted.  De  noget  højthggende  og  temmelig 
jævne  Jorder  ere  af  sand-  og  lerholdig  Beskaffenhed;  langs  Aaen  en  Del 
Engstrækninger  (Aamader).  Gennem  Sognet,  i  hvilket  ligger  Bolhave  Skov, 
gaar  Landevejen  fra  Næstved  til  Ringsted. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  2190  Td.  Ld.,  hvoraf  1094  besaaede  (deraf  med 
Hvede  13,  Rug  257,  Byg  298,  Havre  257,  Ærter  og  Vikker  19,  Blandsæd  til  Modenh. 
152,  til  Grøntf  66,  Kartofler  15,  andre  Rodfr.  13),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
362,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  575,  Have  27,  Skov  52,  Moser  og  Kær  4,  Byggegr. 
24,  Veje,  Vandareal  m.  m.  52  Td.  Kreaturhold  1893:  191  Heste,  779  Stk. 
Hornkv.  (deraf  559  Køer),  135  Faar,  606  Svin  og  10  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  1895:  223,^  Td.  Der  var  22  Selvejergaarde  med 
125,  18  Arvefæstegd.  med  73,6,  60  Huse  med  25,2  Td.  Hrtk.  og  39  jordløse  Huse  (^4 
i  Fæste   og  Leje).     Befolkningen,   ^2  1890:    647   (1801:    386,    1840:   511,    1860: 


906  Præstø  Amt. 

584,  1880:  742),  boede  i  132  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes: 
28  levede  af  immat.  Virksomh.,  422  af  Jordbrug,  4  af  Gartneri,  126  af  Industri,  15  af 
Handel,   14  af  andre  Erhverv,  21  af  deres  Midler,  og  17  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Sandby  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Missionshus 
(opf.  1896),  Andelsmejeri  (Konradsminde)  og  Teglværk;  Buske  med  Mølle; 
Vinderup  (gml.  Form  Vindethorp).  Saml.  af  Gaarde  og  Huse:  Dade  og 
Ølseg.  —  Hovedgaarden  Sandby gaard  har  44  Td.  Hrtk.,  400  Td.  Ld. 
Ager;  desuden  høre  til  Gaarden  omtr.  46  Td.  Ld.  Skov  (Bolhave),  Sandby- 
og  Vrangstrup  Kirker,  20  Fæste-  og  Lejehuse,  30  Arvefæstegaarde  og  45 
Arvefæstehuse  (Fæste-  og  Arvefæste  tiis.  304  Td.  Hrtk.),  Mariehøj  har  13 
Td.  Hrtk.,    150  Td.  Ld.,  alt  Ager. 

Sandby  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Tybjærg  Herreds  Jurisdiktion  (Næstved),  Præstø  Amts  sjællandske  Amtstue- 
( Vordingborg)  og  Ringsted  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Præstø  Amts 
3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  136.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren 
af  Sandbygaard. 

Sandby  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.  og  Vaaben- 
hus  mod  S.  Den  ældste  Del  er  opført  i  den  tidligere  Middelalder  af  utilhuggen  Kamp, 
iblandet  med  Kalk  og  Kridtsten;  flere  rundbuede  Døre  og  Vinduer  skimtes.  I  Slutn. 
af  Middelalderen  ere  Taarnet  og  Vaabenhuset  opførte  af  Munkesten  med  kamtakkede 
og  blindingssmykkede  Gavle,  gennem  Skibets  Vestmur  blev  der  brudt  en  Bue,  og 
Kirken  blev  overhvælvet.  Ved  en  Restauration  1854  er  Kirken  bleven  hvidtet  ud-  og 
indvendig,  der  indsattes  store  Vinduer,  Korets  Østgavl  er  ommuret,  og  der  er  opført 
et  Trappehus  ved  Taarnets  Sydside.  Udskaaren  Altertavle  fra  Chr.  IV's  Tid,  Præ- 
dikestol fra  Beg.  af  17.  Aarh.,  Døbefont  af  Granit  (oliemalet)  med  Rebsnoning  og 
Arkader.  Paa  Stolestaderne  Aarstallene  1635  og  1653.  I  Skibets  Gulv  Ligsten  over 
Sognepræsten  Niels  Lauridsen,  f  1619.  Paa  Buen  ind  mod  Taarnet  to  Messingepita- 
fi.er  over  Rønnov  Bille,  f  1657,  og  Hustru  Elisabeth  Krabbe,  f  1645.  I  det  sydøstl. 
Hjørne  af  Kirkemuren  sidder  en  Runesten  (se  P.  G.  Thorsen,  De  danske  Rune- 
mindesmærker, S.  46). 

Sandbygaard  er  meget  gammel.  I  Kalendariet  for  St.  Peders  Kloster  i  Næstveds 
nævnes  en  Niels  Olufsen  af  Sandby,  der  formentlig  levede  1305.  Aar  1400  nævnes 
Niels  Tuesen  i  S.  (se  under  Gaunø),  1392 — 1410  desuden  Jens  Skytte  af  S.,  1420 — 
30  Niels  Jensen  af  S.,  der  førte  den  sjæll.  Slægt  Sparres  Vaaben.  Den  følgende 
Ejer  var  Oluf  Grubbe  1439,  men  ved  hans  Datter  Kirstens  Ægteskab  med  Hr.  Jep 
Jensen  Sparre  kom  S.  tilbage  til  Sparrerne;  Hr.  Jep  Jensen,  der  var  Rigskansler,  efterlod 
S.  til  sin  Søn  Oluf  Grubbe,  der  var  opkaldt  efter  Morfaderen,  og  tillige  med  sin 
Broder  Jens  Grubbe  af  S.  endnu  levede  1512.  Oluf  G.  efterlod  sig  en  Datter  Bodil, 
hvis  Ægtefælle  Niels  Fikkesen  skrev  sig  til  S.  Deres  Søn  Chrf.  Fikkesen  solgte  1557 
sin  Part  af  S.  til  sin  Slægtning  Peder  Christiernsen  Dyre.  Jens  Grubbe  efterlod 
sig  Sønnerne  Villum  og  Jørgen  Grubbe,  der  skrev  sig  til  S.  1559.  Den  følgende 
Ejer  var  Niels  Parsberg  1582.  Efter  ham  nævnes  Eustachius  v.  Thiimen  som  Ejer. 
Jørgen  Hohendorf  solgte  S.  1634  til  ovennævnte  Rønnov  Bille,  der  2.  Gang  blev 
gift  med  hans  Datter  Anne,  og  deres  Sønner  Jens  og  Ove  Bille  afstod  deres  Anpart 
i  Gaarden  til  Moderen,  som  1684  skødede  den  til  Ceremonimester  Bolle  Luxdorph  til 
Sørup,  hvorefter  Gaarden  var  forenet  med  Sørup  og  fra  1743  hørte  til  det  deraf  op- 
rettede Baroni  Conradsminde,  som  ophævedes  1796  (se  S.  656).  Sandbygaard  solgtes 
1798  ved  Auktion  for  40.300  Rd.  til  Jens  Lange,  der  1800  for  42,600  Rd.  skødede 
den  til  Joh.  Saabye  Neergaard.  Denne  solgte  den  1832  for  38,000  Rd.  til  Jørgen 
Bech,  hvis  Svigersøn  L.  D.  C.  A.  Schrøder  (f  1883)  arvede  den  1858.  Hans  Svigersøn,  ■ 
den  nuv.  Ejer,  P.  Andersen,  overtog  den  1890  for  415,000  Kr.  —  Hovedbygningen, 
af  Bindingsværk,  skal  være  fra  Beg.  af  18.  Aarh. 

Aar  1336  nævnes  Niels  Krog  til  „  JVynærp^.  Ogsaa  ovennævnte  Villum  Grubbe 
skrives  til  Vinderup. 

Vrangstrup  Sogn,  det  mindste  i  Herredet,  Anneks  til  Sandby,  om- 
gives af  dette  og  Tyvelse  Sogn  samt  Sorø  Amt  (Alsted  og  Ringsted 
Hrd.),    fra    hvilket    det  adskilles  ved  Susaa,  som  her  optager  Ringsted  Aa. 


Tybjærg  Herred.  —  Sandby  og]Vrangstrup  Sogne.  907 

Kirken,  mod  N.  i  Sognet,  ligger  omtr.  2^/2  Mil  N.  for  Næstved,  P/2  Mil 
S.  0.  for  Sorø  og  1  Mil  S.  V.  for  Ringsted.  De  noget  højtliggende  og 
overvejende  jævne  Jorder  ere  af  sand-  og  lerholdig  Beskaffenhed. 

Fladeindholdet  var  16/7  1888:  762  Td.  Ld.,  hvoraf  339  besaaede  (deraf  med 
Hvede  7,  Rug  85,  Byg  94,  Havre  89,  Ærter  og  Vikker  5,  Blandsæd  til  Modenh.  51, 
til  Grøntf.  4,  Kartofler  4),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  134,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  248,  Have  9,  Skov  5,  Moser  og  Kær  2,  Byggegr.  10,  Veje,  Vandareal  m.  m. 
15  Td.  Kreaturhold  1893:  79  Heste,  316  Stkr.  Hornkv.  (deraf  198  Køer),  87  Faar, 
239  Svin  og  6  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895: 
84,1  Td.  Der  var  13  Arvefæstegd.  med  77,  16  Huse  med  7,^  Td.  Hrtk.  og  5  jord- 
løse Huse.  Befolkningen,  V2  1^90:  160  (1801:  143,  1840:  178,  1860:  196, 
1880:  199),  boede  i  34  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  2 
levede  af  immat.  Virksomhed.,  146  af  Jordbrug,  6  af  Industri,  og  6  af  deres  Midler. 

I  Sognet  Byen  Vrangsirup  med  Kirke,  Skole  og  Mølle.  Ved  Vrangstrup 
føre  Broer  over  Susaa  og  Ringsted  Aa. 

Vrangstrup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører 
i  administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr. 
som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  135.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren 
af  Sandbygaaard. 

Vrangstrup  Kirke  er  meget  lille  og  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl  og 
Vaabenhus  mod  S.,  over  hvilket  der  senere  er  rejst  et  lille  Bindingsværkstaarn  til 
Klokken.  Den  ældste  Del  er  opført  i  den  tidligere  Middelalder  af  Kamp  med  enkelte 
Kridtsten;  et  rundbuet  Vindue  og  en  lignende  Dør  ere  bevarede,  andre  ere  tilmurede. 
Senere  overhvælvedes  Kirken  og  forlængedes  mod  0.  af  Munkesten;  omtr.  samtidig 
opførtes  Vaabenhuset,  hvorimod  Bindingsværkstaarnet  vistnok  først  er  paasat  i 
18.  Aarh.  Kirken  er  restaureret  1855.  Udskaaren  Altertavle  fra  Fred.  III's  Tid,  i 
Midtfeltet  Korsfæstelsen;  udskaaren  Prædikestol  fra  samme  Tid;  Granitdøbefont  med 
Rebsnoning  og  Arkader.  I  1892  fandtes  paa  Hvælvingerne  nogle  til  Dels  ødelagte 
Kalkmalerier  fra  Slutn.  af  15.  Aarh. 

I  gamle  Dage  har  der  været  Handelssejlads  langt  op  ad  Susaa  indtil  Tjustrup 
Sø,  hvor  der  under  Fr.  II  omtales  en  Havn  ved  Næsby,  ja  Sejladsen  skal  endog 
have  strakt  sig  til  Vrangstrup  (et  Sagn  vil  vide,  at  Kirken  oprindelig  har  været  et 
Pakhus  for  Liibeckerne).  Der  har  her  ved  Aaen  ligget  en  ret  betydelig  Indsø,  nu 
„Enggyde  Mose"  eller  „Gydemade",  over  hvilken  der  fører  et  bredt  Dige,  som  for 
en  Del  benyttes  til  Sognevej.  Efter  Sagnet  skal  dette  Dige  have  udgjort  en  Del  af 
en  Befæstning.  At  her  har  ligget  et  Slot,  ses  af  Arild  Huitfeldts  Krønike  (S.  510), 
hvor  der  fortælles,  at  „St.  Olai  Dags  Tide  (1355)  skete  et  Møde  eller  en  Dag  til 
Vrangstrup,  hvor  var  bygget  et  Slot  ud  mod  Søen  og  Grave  om,  som  endnu  er 
synligt  paa  Vrangstrup  Sø".  Det  var  da  et  kgl.  Slot,  thi  Vald.  Atterdag  fik  1348 
Skøde  derpaa.  —  Gewer  Meinstorp  i  Wrangstorp  nævnes  ved  Aar  1408,  Jens  Madsen 
i  Wrangstethorp  1426 — 28.    Sidstnævnte  førte  Slægten  Ulfeldts  Vaaben. 


Hammer  Herred. 


Sogne: 

Toksværd,  S.  gog.  —  Rønnebæk^  S.  gu.  —  Olstrup,  S.  giS-  —  Nestelsø,  S.  giS'  — 
Mogenstrup,  S.  gi6.  —  V^jlø',  S.  gij.  —  Vester -Egesborg,  S.  g2o.  —  Hammer,  S. 
g2i.  —  Lundby,  S.  gi2.  —  Kjøng^  S.  gsj.  —  Sværdborg,  S.  g2S.  —  Kastrup,  S.  g26. 


ammer  Herred,  det  sydvestligste  og 
næststørste  i  Præstø  Amt,  grænser 
mod  0.  til  Fakse  og  Baarse  Herreder, 
mod  S.  V.  til  Vordingborg  Bugt  eller 
Søen  mellem  Smaalandene  og  mod 
N.  V.  og  N.  til  Sorø  Amt  (0.  Flakke- 
bjærg  Hrd.),  Tybjærg  Hrd.  og  Sorø 
Amt  (Ringsted  Hrd.),  fra  hvilket  sidste 
det  paa  en  lille  Strækning  adskilles 
ved  Susaa.  Herredet  har  en  stor  Ud- 
strækning fraN.  tiis.,  omtr.  4^2  Mil, 
medens  det  er  smalt  fra  V.  til  0., 
ikke  over  2  Mil.  Kysten  mod  S.  V.  er  meget  indskaaren,  idet  den  udsender 
Halvøerne  Knudshoved  Odde  (hvilken  dog  hører  under  Vordingborg  Lands., 
Baarse  Hrd.)  og  Svinø  Land  mellem  Agnø-  og  Dybsø  Fjord  samt  Karre- 
bæk Fjord  paa  Grænsen  af  Sorø  Amt.  Jorderne  ere,  især  mod  N.  og  0., 
højtliggende  og  temmelig  bakkede,  hvorimod  de  mod  S.  V.  falde  af  til 
Kysten ;  de  ere  dels  lerede,  dels  sandede,  det  sidste  især  i  de  bakkede  Egne ; 
saaledes  strækker  der  sig  fra  Bankerne  ved  Næstved  et  sandet  og  stenet  Bakke- 
strøg mod  S.  0.  henad  til  Mogenstrup.  Paa  Skove  er  Herredet  ikke  rigt 
(3166  Td.  Ld.);  de  findes  især  i  den  nordl.  Del.  Nogle  smaa  Aaer  søge 
mod  S.  V.  ud  til  Kysten.  Der  er  kun  smaa  Søer.  Med  Hensyn  til  Frugtbar- 
heden hører  det  i  sin  Helhed  til  Amtets  daarligere  Herreder,  idet  der  efter 
Matr.  i  Gennemsnit  gik  omtr.  11  Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.  Ved  Matri- 
kuleringen  var  Herredets  Fladeindhold  ansat  til  48,025  Td.  Ld.  (4,8^  Q 
Mil,  264,8  n  Km.).  Ager  og  Engs  Hartkorn  samt  det  halv.  Skovskylds- 
hrtk.  var  Vi  1895  4207,2  Td.  Folketallet  var  V2  1890:  12,375  (1801: 
7437,  1840:  9944,  1860:  11,642,  1880:  12,849).  I  gejstlig  Henseende 
danner  Herredet  eet  Provsti  med  Tybjærg  Herred  (Kastrup  Sogn  hører  dog 
til  Baarse  og  Møenbo  Herreders  Provsti).  I  verdslig  Henseende  hører  Herredet 
til  Vordingborg  søndre  Birks,  Bregentved-Gisselfeld  Birks  og  Tybjærg  Herreds 
Jurisdiktioner  samt  til  Amtets  6.  (Lundby,  Kjøng,  Sværdborg  og  Kastrup 
Sogne)  og   7.  Forligskreds  (de  øvrige  Sogne). 


Hammer  Herred.  —  Toksværd  Sogn.  909 

Hammer  Herred,  i  Vald.  IFs  Jordeb.  kaldet  Hamarshæreth  og  Hamærshereth,  hørte 
fra  1660  til  Vordingborg  Amt,  der  1750  lagdes  sammen  med  Tryggevælde  Amt  (se 
S.  764).  — '    ' 


Toksværd  Sogn  omgives  af  Nestelsø  og  Olstrup  Sogne,  Sorø  Amt 
(Ringsted  Hrd.),  hvorfra  det  adskilles  ved  Susaa,  det  til  Tybjærg  Hrd.  hørende 
Vester-Egede  Sogn,  Fakse  Hrd.  (Kongsted  S.)  og  Baarse  Hrd.  (Everdmp 
S.).  Kirken,  mod  V.  i  Sognet,  ligger  omtr.  l^/g  Mil  0.  N.  0.  for  Næstved 
og  2^/2  Mil  N.  V.  for  Præstø.  Jorderne  ere  højtliggende  og  bakkede  (Ræve- 
bakke  er  367  F.,  115  M.,  Vindhøj  341  F.,  107  M.),  med  Undtagelse  af 
den  mod  N.  liggende  Porsmose,  og  til  Dels  stenede  og  lette.  En  Del  Skov 
(Graver  Vang,  Storskov,  Boserup  Oredrev,  Kohave,  Spangstykke,  Dyrehave 
og  Sørup  Sk.  m.  fl.).  Gennem  Sognet  gaa  Landevejen  fra  Fakse  til  Næstved 
og    den    sydsjæll.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  6504  Td.  Ld.,  hvoraf  2650  besaaede  (deraf  med 
Hvede  54,  Rug  582,  Byg  699,  Havre  621,  Boghvede  3,  Ærter  og  Vikker  23,  Blands.  til 
Modenh.  529,  til  Grontf  78,  Kartofler  21,  andre  Rodfr.  39),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsn.  930,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1819,  Have  66,  Skov  784,  Moser  og  Kær 
65,  Byggegr.  46,  Veje,  Vandareal  m.  m.  144  Td.  Kreaturhold  1893:  441  Heste, 
1904  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1288  Køer),  675  Faar,  1391  Svin  og  58  Geder.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  552,2-  Der  var  86  Selv- 
ejergaarde med  415,1,  12  Arvefæstegd.  med  77,g,  2  Fæstegd.  med  2,^,  182  Huse  med 
59,g  Td.  Hrtk.  og  64  jordløse  Huse  (omtr.  1/2  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen, 
V2  1890:  1805  (1801:  895,  1840:  1262,  1860:  1759,  1880:  1845),  boede  i  125 
Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  69  levede  af  immat.  Virk- 
somh.,  1052  af  Jordbrug,  8  af  Gartneri,  330  af  Industri,  49  af  Handel,  204  af  forsk. 
Daglejervirksomh.,  59  af  deres  Midler,  og  34  vare  under  Fattigv.  (20  i  offtl.  Anst.). 

I  Sognet  Byerne:  Toksværd {gm\.  Form  Tokswærthæ)  med  Kirke, Pr æstegd., 
Skole,  ForsamHngshus,  Mølle  og  Andelsmejeri;  Boserup,  ved  Landevejen, 
med  Mølle;  Gjødstrup  (gml.  Form  Gøtzthorp)  med  Skole;  Raimstrnp  ved 
Jærnbanen;  Nørre-Tvede  med  Mølle  og  Bageri;  Dy  sted  (gml.  Form  Dyst- 
vedh)  med  Skole  og  Mølle;  Ravnsbjærg\  Sørup  med  Skole  og  Fattiggaard 
(opr.  1870;  Plads  for  40  Lemmer).  Hovkrog  Huse,  Klokker gaarde.  — 
Hovedgaarden  Sparresholm  har  47  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  10^/g 
Td.  Skovskyld,  926  Td.  Ld.,  hvoraf  80  Eng,  432  Skov,  Resten  Ager;  til 
Ejendommen  høre  et  Teglværk,  70  Huse  (i  Toksværd,  Nestelsø  og  Ever- 
drup S.),    18  Td.  Hrtk.  Fæstegods  og  Toksværd  Konge-  og  Kirketiende. 

Toksværd  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Bregentved- 
Gisselfeld  Birks  Jurisdiktion  (Vester-Egede),  Præstø  Amts  sjæll.  Amtstue- 
( Vordingborg)  og  Næstved  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Præstø  Amts 
3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  1 10.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren 
af  Sparresholm. 

Toksværd  Kirke  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  med 
Trappehus  mod  V.,  Udbygning  (med  Godsejerens  Stol)  mod  N.  og  Sakristi  ved 
Korets  Nordside.  Den  ældste  Del,  fra  den  tidligere  Middelalder,  er  opført  af  Kamp 
(i  Skibets  Nordside  er  dog  anvendt  en  Del  Mursten,  vistnok  stammende  fra  en  senere 
Ombygning);  et  rundbuet  Vindue  skimtes.  Senere  er  Kirken  bleven  overhvælvet  og 
Taarnet  (med  Hvælving)  opført  af  Munkesten  med  nogen  Kamp  (paa  Sydsiden  staar 
C.  S.  og  nedenunder  179  .).  Taarnhvæl vingen  tjener  til  Vaabenhus,  og  til  Indgangs- 
døren i  Vestmuren  fører  en  Trappe  op.  Under  Sakristiet,  der  er  opført  af  Hr.  Jens 
Sparre,  er  der  Gravkælder,  hvori  flere  af  Sparresholms  Ejere  hvile.    Altertavlen  har 


910  Præstø  Amt. 

to  fritstaaende  Søjler,  hvorimellem  Thorvaldsens  Christus  i  Gibs;  udskaaren,  ege- 
træsmalet  Prædikestol  fra  1606;  Granitdøbefont.  Stolestader  fra  1629  med  til  Dels 
ødelagte  Udskæringer  og  flere  adelige  Vaabener,  deribl.  Sparrernes.  En  Bronce- 
lysekrone  fra  18.  Aarh.  I  Taarnhvælvingen  er  indmuret  en  Ligsten  (før  foran  Alteret) 
over  Villum  Grubbe  til  Vinderup,  f  1583,  og  Hustru  Maren  Basse  Eriksdatter  af  Sørup, 
f  1591  (med  deres  Billeder  paa  Stenen).  —  Paa  Kirkegaarden  to  store  Ligsten  over 
Laurids  Lauridsen  til  Sparresholm,  f  1720,  og  hans  Ridefoged  (se  ndfr.). 

Sparresholm,  højt  beliggende  mellem  Oredrevsbakken  mod  N.  Q.  og  Rævebakke 
mod  S.  V.,  hed  i  Middelalderen  Paddeborg  og  var  da  et  fast  Slot.  Det  omtales  første 
Gang  i  Historien  1343,  da  Bisp  Svend  af  Aarhus  og  den  roskildske  Dekanus,  senere 
Bisp  Jakob  Paulsen,  paa  Tilbagerejsen  fra  Varberg,  hvorhen  de  vare  sendte  af  Vald. 
Atterdag  for  at  forhandle  med  den  svenske  Konge,  bleve  overfaldne  af  bevæbnede 
og  førte  til  Borgen  som  Fanger;  to  Aar  efter  blev  Borgen  erobret  af  Kongen  (se  S. 
618).  Den  tilhørte  dengang  (1338 — 46)  en  Adelsmand  Ove  Pedersen,  der  førte  Slægten 
Geres  Vaaben.  Derefter  ejedes  den  1359  af  hans  Søn  Niels  Ovesen,  hvis  Broder 
Henr.  Ovesen  1398  solgte  den  til  den  roskildske  Bisp  Peder  Jensen  Lodehat.  Skønt 
Paddeborg  da  var  en  lille  Hovedgaard  med  et  Par  tilliggende  Gaarde,  havde  den 
dog  været  delt  mellem  flere  Ejere.  Oluf  Nielsen  Spurg  pantsatte  1364  sin  Part  i  P.  til 
Esge  Boesen,  som  1365  afhændede  den  til  Kong  Valdemar.  Denne  Part  fik  Bispen 
1410  af  Dronning  Margrethe,  og  en  anden  Part  købte  han  af  Skovkloster.  Den. 
næstsidste  Roskildebiskop  Lage  Urne  forlenede  1528  Claus  Daa  til  Ravnstrup  med 
Paddeborg,  og  da  Gaarden  efter  Reformationen  blev  inddragen  under  Kronen,  ved- 
blev Claus  Daa  at  beholde  den  sin  Livstid.  Efter  hans  Død  afhændede  Kronen  P. 
til  Peder  Oxe ;  men  efter  hans  Død  faldt  den  tilbage  til  Kronen  og  vedblev  at  være 
Len  i  Claus  Daas  Slægt  indtil  1606,  da  den  blev  lagt  under  Vordingborg  Len  og 
Aaret  efter  mageskiftet  til  Chr,  IV's  Hofmarskal  Jens  Sparre,  f  1632,  som  gav 
Gaarden  dens  nuv.  Navn.  P.  bestod  da  al  tre  Gaarde  og  henregnedes  til  Kongsted 
Sogn,  Fakse  Hrd.  Da  Jens  Sparres  Søn  Christen  Sparre  døde  ugift  1658,  gik  Gaarden 
i  Arv  til  dennes  Søsterdatter  Sidsel  Kaas,  gift  med  den  bekendte  Vine.  Joach.  Hahnj 
(f  1680),  der  1662  skødede  Gaarden  til  Krigskommissær  Søren  Lauridsen  (f  1671),. 
fra  hvem  den  gik  over  til  Broderen  Jens  Lauridsen  til  Nysø.  Dennes  Søn  Laurids 
Lauridsen  testamenterede  ved  sin  barnløse  Død  1720  Godset  til  sin  Ridefoged  Anders 
Christensen,  senere  Assessor,  der  engang  havde  reddet  hans  Liv  og  nu  antog  sin 
Velgørers  Navn.  A.  Christensens  Søn  Krigsraad  Laurids  Lauridsen  (eller  Lauritz) 
havde  Gaarden  endnu  1767.  Kort  efter  blev  den  solgt  til  Kapt.  Jak.  Hansen,  der" 
1771  skødede  den  for  46,000  Rd.  til  Inspektør  Andr.  From,  der  straks  efter  skødede 
den  for  42,000  Rd.  til  Justitsr.  Just  Henr.  Voltelen.  Han  solgte  den  1772  (Hoved- 
gaardstakst  33,  Skovsk.  5,  Bøndergods  240i/2  Td.  Hrtk.)  for  44,000  Rd.  til  Oberst, 
Kmhr.  Chr.  Fr.  Holstein,  der  1776  afhændede  den  for  45,500  Rd.  til  Gehejmeraad 
Gregers  Juel  (f  1776),  hvis  Enke  solgte  den  1778  til  Kapt.  og  krigshist.  Forfatter 
Mouritz  Friedenreich.  Denne  solgte  den  1781  for  46,000  Rd.  til  Kmhr.,  Generaladjutant 
Thom.  Beringskjold  eller,  som  han  senere  kaldte  sig.  Wedelsparre  (efter  sin  Frues 
og  Gaardens  Navn),  der  ligesom  Faderen  (se  S.  912)  er  berj'^gtet  for  sin  tyranniske 
Behandling  af  Godsets  Bønder.  Han  solgte  1789  Gaarden,  hvortil  hørte  Avlsgaarden 
Raadegaard  og  260  Td.  Hrtk.  Bøndergods,  for  57,200  Rd.  til  Konferensr.  Heinrich,  der 
1799  afhændede  den  for  120,000  Rd.  til  Baron  Selby  til  Bækkeskov,  og  han  solgte 
den  1804  for  153,000  Rd.  til  Forvalter  C.  Grandjean.  Denne  bortsolgte  Raadegaard 
og  en  stor  Del  af  Godset  og  solgte  Resten  1805  for  100,000  Rd.  til  Exam.  jur.  Cl. 
Fr.  Seidelin,  som  1807  solgte  Ejendommen  til  Niels  Bang  (f  1815),  der  paa  Godset 
oprettede  et  Værk  til  Hørrens  Behandling.  Hans  Enke,  Cathr.  Amalie  Henriette  f. 
Callisen  (f  1879),  bestyrede  Gaarden  indtil  1845,  da  den  overtoges  af  Sønnen  O. 
H.  N.  Bang  (f  1872).  Nu  ejes  den  af  dennes  Søn  O.  Bang.  —  Den  store,  anselige 
Hovedbygning,  der  er  opført  af  Jens  Sparre  i  Beg.  af  17.  Aarh.  (over  Porten 
staar,  at  han  bestilte  Gaarden  at  bygges  1609,  se  Marm.  Dan.  I  S.  203),  bestaar  af 
3  grundmurede  P'løje  i  2  Stokværk;  Midtfløjen,  der  er  rød  mod  Gaard  og  Have,  men 
hvid  paa  Gavlene,  har  hvælvede  Kældere  og  Frontespice  med  tre  Stenfigurer;  Side- 
fløjene ere  hvide.    I  Haven  staar  en  Statue  af  Jens  Sparre. 

I   Toksværd  har  ligget  en  Hovedgaard.    Allerede  1318  nævnes  Niels  Mogensen 
af  T.,   Mogens  Karlsens  Søn,   paa  modrene  Side  en  Ætling  af  Skjalm  Hvide.    Mulig 
tilhørte  Gaarden  alt  dengang  Roskilde  Bispestol,  saa  at  maaske  Niels  Mogensen  saavel 
som  Anders  Olsen  (Lunge)  i  T.   1384—87  og  Peder  Beyer  i  T.  1417  kun  have  været, 
bispelige  Lensmænd.    1426  annammede  Henning  Brostrup  Hovedgaarden  i  „Thogsuere'' 


Hammer  Herred.  —  Toksværd  og  Rønnebæk  Sogne.  911 

i  Leje  af  Bisp  Jens  i  Roskilde.  —  Aar  1472  nævnes  Væbneren  Aage  Paris  af  ^Dyws- 
twed"-  og  senere  Jørgen  Aagesen  af  Dysted,  formodentlig  hans  Søn.  Sidstnævntes 
Søsterdatter  Fru  Anne  Pedersdatter,  Hr.  Oluf  Galdes  Efterleverske,  skrev  sig  1542 
til  ^Grønolte^  i  Toksværd  Sogn. 

Rønnebæk  Sogn  omgives  af  Annekset  Olstrup,  Nestelsø,  Mogenstrup, 
Vester-Egesborg  og  Vejlø  Sogne,  Tybjærg  Herred  (St.  Mortens  Landdistr. 
og  Næstved  Købstadjorder)  og  Sorø  Amt  (0.  Flakkebjærg  Hrd.).  Kirken, 
mod  N.  i  Sognet,  ligger  omtr.  ^/g  Mil  0.  S.  0.  for  Næstved.  De  i  den 
nordl.  Del  bakkede  og  højtliggende,  i  den  sydl.  jævnere  og  lavtliggende 
Jorder  ere  gennemgaaende  af  temmelig  let  og  sandholdig  Beskaffenhed. 
Gennem  Sognet  gaar  en  Bakkeryg  af  Grus,  til  Dels  beplantet  med  Gran. 
Paa  Nordvestgrænsen  og  Sydgrænsen  løbe  henholdsvis  Rønnebæk  og  Fladsaa. 
Omtr.  ^/g  af  Arealet  er  dækket  med  Skov  (Fredsk.,  Skyttesk.,  Hovedmose 
Sk.  m.  m.).  Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  fra  Næstved  til  Vordingborg 
og  Præstø  samt  den  sydsjæll.  Jærnbane  (den  under  Anlæg  værende  Præstø- 
Næstved  Bane  vil  faa  Station  ved  Rønnebæk). 

Fladeindholdet  var  ^^/^  1888:  2740  Td.  Ld.,  hvoraf  1192  besaaede  (deraf  med 
Hvede  108,  Rug  195,  Byg  374,  Havre  283,  Ærter  og  Vikker  10,  Blands.  til  Modenh. 
187,  til  Grøntf.  11,  Kartofler  9,  andre  Rodfr.  14),  medens  der  henlaa  til  Afgræsning 
397,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  558,  Have  35,  Skov  468,  Moser  og  Kær  35,  Byggegr. 
19,  Veje,  Vandareal  m.  m.  36.  Kreatur  hold  1893:  211  Heste,  945  Stk.  Hornkvæg 
(deraf  608  Køer),  188  Faar,  519  Svin  og  26  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  ^i  1895:  260,6  Td.  Der  var  27  Selvejergaarde  med  166,6,  1^ 
Arvefæstegaarde  med  67,9,  4  Fæstegd.  med  11,^,  78  Huse  med  14,^  Td.  Hrtk.  og 
8  jordløse  Huse.  Befolkningen,  V2  1890:  823  (1801:  554,  1840:  576,  1860:  745, 
1880:  813),  boede  i  151  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhv.  saaledes:  30 
levede  af  immat.  Virksomhed,  415  af  Jordbr.,  182  af  Industri,  18  af  Handel,  149 
af  Daglejervirksomh.,   11  af  deres  Midler,  og  18  vare  under  Fattigv.  (16  i  offtl.  Anst.). 

I  Sognet  Byerne:  Rønnebæk  (gml.  Form  Rinæbæk,  Rynæbæk)  med  Kirke, 
Præstegd.,  Skole  og,  paa  Rønnebæk  Mark,  Fattiggaard  for  Rønnebæk-Olstrup 
Kommune  (opf.  1873;  Plads  for  35  Lemmer);  Stensirup  med  Skole;  Stp- 
perup  med  Andelsmejeri;  Borup  med  Mølle.  Saml.  af  Gaarde  og  Huse: 
Skallegaarde  og  Rønnebæk  Huse.  —  Hovedgaarden  Rønnebæksholm 
har  7  5V8  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  1  Td.  Skovskyld,  965  Td.  Ld., 
hvoraf  20  Eng,  425  Skov,  Resten  Ager;  til  Ejendommen  høre  60^2  Td. 
Hrtk.  Bøndergods  og  lO^/g  Td.  Hrtk.  Fæste-  og  Lejehuse  samt  Rønnebæk 
Sogns  Kongetiende.  Hovedgaarden  Grevensvænge  har  26  Td.  Ager  og 
Engs  Hrtk.  og  IV2  Td.  Skovsk.,  390  Td.  Ld.,  hvoraf  20  Eng,  170  Skov, 
Resten  Ager;  til  Ejendommen,  der  ligger  i  Rønnebæk,  Mogenstrup  og  Vester- 
Egesborg  Sogne,  hører  Mogenstrup  Kro  med  Mølle  og  Bageri. 

Rønnebæk  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Tybjærg  Herreds  Jurisdiktion  (Næstved),  Præstø  Amts  sjæll.  Amtstue-  (Vording- 
borg) og  Næstved  Lægedistrikt ,  3.  Landstingskreds  og  Præstø  Amts  3. 
Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  140.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren 
af  Holmegaard. 

Rønnebæk  Kirke  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  med 
Trappehus  midt  paa  Skibets  Syd-  og  Sakristi  ved  Korets  Nordside.  Den  ældste  Del 
er  opført  i  den  tidligere  Middelalder  af  Kamp  (i  Skibet  dog  ogsaaMursten,  fra  en 
senere  Restauration) ;  Spor  af  rundbuede  Vinduer  og  en  Dør  paa  Nordsiden.  Senere 
er  Kirken  bleven  overhvælvet.  Taarnet,  hvis  overhvælvede  Rum  tjener  til  Vaabenhus,  er 
af  Munkesten  (paa  Sydsiden  staar:  K.  T.  og  B.  R.,  o:  Knud  Trolle  og  Birgitte  Restorff, 
samt  1779);  Sakristiet  er  af  Mursten  og  har  kamtakket,  blindingssmykket  Gavl.  Ved 
Restauration  1866,  hvorved  bl.  a.  et  Kapel  paa  Nordsiden  (Gravkapel  for  Rønnebæks- 


912  Præste  Amt. 

holms  Ejere)  nedreves,  fornyedes  Hvælvingerne,  ved  hvilken  Lejlighed  der  fandtes 
nogle  Kalkmalerier,  som  dog  ikke  bevaredes.  Altertavlen  er  ny  med  Thorvaldsens 
Christus  i  Midtpartiet ;  udskaaren  Prædikestol  fra  1611;  GranitdøbeXont  med  Arkader 
og  Rebsnoning.  Den  store  Klokke  er  fra  1444.  I  Vaabenhuset  en  Ligsten  fra  1705. 
Ved  Kirkegaardsmuren  4  gamle  Ligsten. 

Rønnebæksholm  menes  i  1.  Halvdel  af  14.  Aarh.  at  have  tilhørt  en  Adelsmand 
Tue  Rynebech.  Aar  1321  solgte  Jens  Tuesen  af  Storbethe  (se  S.  890)  R.  til  Kort 
Moltke.  Paa  Margrethes  Tid  ejedes  den  af  en  yngre  Kort  Moltke,  hvis  Søn  Fikke 
Moltke  afstod  den  til  Dronningen  1399.  Blandt  Lensmændene  paa  dette  Kronlen  kunne 
nævnes  1523  den  senere  Kansler  Joh.  Friis  til  Hesselager  og  Henr.  Goye,  bekendt 
fra  Forsvaret  af  Kbh.  efter  Chr.  IFs  Flugt.  Aar  1571  skænkede  Fr.  II  Godset  med 
28  Bøndergaarde  til  sin  Sekretær  Lic.  jur.  Caspar  Paslick  (f  paa  R.  1597,  se  S.  787), 
hvis  Søn  Fred.  P.  (f  1627)  og  Sønnesøn  Knud  P.  arvede  det  efter  ham.  Sidstnævnte 
solgte  1646  R.  til  Fru  Edel  Urne,  Enke  efter  Admiral  Pros  Mund,  der  faldt  i^/j^  1644 
i  Slaget  mod  de  svenske  og  Hollænderne.  Efter  Edel  Urne  gik  R.  over  til  Sønnen 
Brigader  Niels  Mund,  f  1723,  hvorefter  Gaarden  (i  alt  omtr.  238  Td.  Hrtk.)  1727 
solgtes  af  Lieutn.  Niels  Wind  ved  Auktion  for  21,020  Rd.  C.  til  Kapt.  Chrf.  Tage 
(Auktionen  holdes  „efter  en  over  afg.  Brigader  Niels  Munds  Enkefrue  og  Arvinger 
erhvervet  Dom  og  paafulgte  Indførsel"),  der  1750  skødede  den  (omtr.  265  Td.  Hrtk.) 
for  25,000  Rd.  C.  til  Oberstlieutn.  Jens  Muller  (f  1753),  hvis  Enke  ægtede  Ritmester 
Chr.  Waltersdorff  (f  1800),  der  1755  afhændede  den  til  Gehejmer.,  Overhofmester  i 
Sorø  Carl  Juel.  Denne  solgte  den  1761  for  40,000  Rd.  til  KanceUiraad  P.  Collet,  efter 
hvis  Død  (1763)  den  gik  over  til  Broderen  Joh.  Collet,  Kammerraad,  Kommitteret  i 
det  vestindisk-guineiske  Rente-  og  Toldkammer,  der  1777  solgte  den  for  42,700  Rd. 
til  den  fra  Struensees  Hist.  bekendte  Generalkrigskommisær,  Kmhr.  Magnus  Bering- 
skjold  (f  1804),  der  er  berygtet  som  Bondeplager  og  1781  blev  dømt  til  Statsfængsel 
som  farlig  Intriguant.  Hans  Hustru  overdrog  R.  1782  for  47,000  Rd.  til  Sønnen 
Ditl.  B.  eller  Wedelsparre,  som  han  og  Broderen  1783  fik  Lov  at  kalde  sig.  Han 
solgte  1798  R.  for  85,000  Rd.  til  Ritmester,  Grev  Joach.  Moltke,  f  1820,  hvis  Enke 
solgte  den  1830  for  92,100  Rd.  til  Kammerraad  Th.  L.  Griiner,  og  denne  afhændede 
den  1840  for  135,000  Rd.  til  Harald  P.  N.  Toft  (f  1843,  gift  med  Ane  Marie  Elise  Carlsen, 
dér  2.  Gang  blev  gift  med  N.  F.  S.  Grundtvig).  Efter  Tofts  Død  gik  Gaarden  over  til 
hans  Datter  Haralda,  der  senere  blev  gift  med  Ejeren  af  Lundbygaard,  nuv.  Kmhr., 
Hofjægermester  P.  F.  Collet,  hvis  Søn,  Kmjkr.  C,  nu  ejer  den.  —  Den  gamle  Hoved- 
bygning, der  var  opført  eller  istandsat  1734  af  ovennævnte  Tage,  og  som  bestod 
af  4  Længer,  hvoraf  den  ene  var  grundmuret,  er  ombygget  1840 — 41  og  bestaar  af 
en  lang,  1  Stokværk  høj  Længe  af  Grundmur  (vestl.  Gavl  skal  være  meget  gammel) 
med  to  Fremspring  mod  N.  og  S.,  med  takkede  Gavle  samt  af  to  Fløje,  opf.  1889 — 
90  i  Stedet  for  de  to  tidligere  Bindingsværksfløje.  Paa  den  sydl.  Side  af  Hovedbyg- 
ningen staar  paa  to  Marmorsten:  „Vi  bygge  op  Borg  og  bygge  os  Fæste  —  Endog 
vi  ere  kun  fremmede  Gjeste  —  Gud  unde  os  her  at  bygge  og  bo  —  saa  vi  kan  fange 
den  evige  Ro". 

Grevensvænge  nævnes  1553  som  en  ufri  Gaard,  der  en  Tid  ejedes  af  Familien 
Paslick.  Den  yngre  Caspar  Paslick  pantsatte  Gaarden  til  Admiral  Pros  Mund,  der 
1637  købte  den  af  Knud  Paslick;  1651  tilhørte  den  dennes  Enke  Edel  Urne,  efter 
hvem  den  tilfaldt  Datteren  Thale  Mund,  som  1670  blev  gift  med  Joch.  Chrf.  Steensen 
(f  1704).  Deres  Datter  Sophie  Amalie  var  først  gift  med  Ritmester  W.  F.  v.  Lehsten 
(f  1702)  og  derefter  med  Major  Henning  Landorph,  hvilken  sidste  solgte  Gaarden 
(Hovedgaardstakst  17,  Bøndergods  140  Td.  Hrtk.)  1707  for  12,000  Rd.  C.  til  Handels- 
mand i  Kbh.  Jørgen  Schwartz.  Derefter  ejedes  den  af  Baron  C.  Ludv.  Wedel,  der 
solgte  den  (den  kaldes  ikke  Hovedgaard  og  var  da  med  Bøndergods  kun  omtr.  80 
Td.  Hrtk.)  ved  Auktion  1721  for  4830  Rd.  til  Kornet  Chr.  Fr.  Paludan,  og  han  skødede 
den  1725  til  Forpagteren  paa  Gunderslevholm,  den  under  Fuglebjærggaard  S.  734 
nævnte  Joh.  Thomsen  (Neergaard,  f  1737),  hvis  Dødsbo  solgte  den  1742  for  10,065  Rd. 
til  Kapt.  Ulrik  Chr.  Gjøring.  Han  skødede  den  1 758  til  Generalauditør  J.  Wederkinck, 
som  atter  1767  afhændede  den  til  Svogeren,  kgl.  Hofapoteker  J.  G.  Becker;  denne 
skødede  den  1775  for  28,000  Rd.  til  Kapt.  Gregorius  Thomsen,  hvis  Enke  1776  solgte 
den  for  29,950  Rd.  til  Dr.  med.  Rud.  Buchhave.  Han  skødede  den  1785  for  28,000 
Rd.  til  Forpagter  paa  Møen  Knud  Lind,  der  1789  bortsolgte  omtr.  115  Td.  Hrtk. 
af  Godset  for  12,718  Kr.,  hvorefter  Enken  1793  for  20,000  Rd.  solgte  G.  til  Chr. 
Grønbech.  Han  solgte  Gaarden  i  Beg.  af  19.  Aarh.  til  Stiftsdame  i  Vallø  Birgitte  Sophie 
Christiane  Kaas  (Datter  af  Viceadmiral  Fr.  Chr.  K.),  der  1847  solgte  den  for  121,7(X^ 


Hammer  Herred.  —  Rønnebæk  og  Olstrup  Sogne.  913 

Rd.  til  Forpagter  Engberg,  der  1865  for  84000  Rd.  afhændede  den  til  Etatsraad  B. 
Wolff  (t  1866).  Nu  ejes  den  af  hans  Søn  Hofjægerm.  G.  S.  Wolff.  —  Hovedb3^g- 
n  in  g  en,  der  tidligere  vist  har  ligget  paa  et  andet  Sted,  bestaar  af  3  Fløje,  af  hvilke 
Hovedfløjen  er  opført  af  Egetræsbindingsværk  i  eet  Stokværk  af  Pros  Mund,  medens 
de  to  Sidefløje,  af  Grundmur  i  1  Stokværk,  ere  opførte  i  gotisk  Stil  efter  Tegn.  af 
Arkitekt  A.  Klein  (i  Stedet  for  de  tidligere  Bindings  vær  ksfløje)  af  den  nuv.  Ejer. 

Henning  Sparre,  gift  med  Margrethe  Paslick  fra  Rønnebæksholm,  boede  1649  paa 
Sipperupgaard,  men  solgte  1657  denne  Gaard  til  PYu  Edel  Urne. 

Litt.:  FrancLska  Carlsen,  Noget  om  og  fra  R.  Sogn  med  Rønnebæksholm,  Kbh.  1861. 

Olstrup  Sogn,  Anneks  til  Rønnebæk  S.,  omgives  af  dette,  Nestelsø  og 
Toksværd  Sogne,  Sorø  Amt  (Ringsted  Hrd.),  Tybjærg  Hrd.  (Herlufmagle  og 
Fensmark  S.)  og  Sorø  Amt  (0.  Flakkebjærg  Hrd.).  Kirken,  omtr.  midt  i 
Sognet,  ligger  omtr.  ^j^  Mil  N.  0.  for  Næstved.  De  noget  højtliggende  og 
for  en  stor  Del  bakkede  Jorder  (Ornebjærg,  182  F.,  57  M.)  ere  omtr.  af 
samme  Beskaffenhed  som  Hovedsognets.  I  Sognet  en  Del  Skov  (Holme- 
gaards Dyrehave,  Studemose  Sk.  og  en  Del  af  Kalby  Ris  m.  m.)  samt  mod 
N.  V.  Holmegaards  Mose  (se  S.  896).  Gennem  Sognet  gaa  Landevejen  fra 
Næstved  til  Fakse  og  den  sydsjæll.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  3974  Td.  Ld.,  hvoraf  1210  besaaede  (deraf  med 
Hvede  9,  Rug  295,  Byg  350,  Havre  309,  Ærter  og  Vikker  8,  Blandsæd  til  Modenh. 
210,  til  Grøntf.  12,  Kartofler  12,  andre  Rodfr.  5),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  634, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  932,  Have  95,  Skov  285,  Moser  og  Kær  740,  Byggegr. 
15,  Veje,  Vandareal  m.  m.  63  Td.  Kreatur  hold  1893:  204  Heste,  921  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  665  Køer),  280  Faar,  582  Svin  og  32  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  279,g  Td.  Der  var  13  Selvejergaarde  med  139,g, 
28  Arvefæstegd.  med  109,5,  3  Fæstegd.  med  4,5,  49  Huse  med  14,9  Td.  Hrtk.  og  17 
jordløse  Huse  (2/3  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  1/9  1890:664(1801:441,  1840: 
523,  1860:  634,  1880:  692),  boede  i  125  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhv. 
saaledes:  35  levede  af  immat.  Virksomh.,  411  af  Jordbrug,  103  af  Industri,  19  af 
Handel,   87    af  forsk.  Daglejer  virksomh.,   8  af  deres  Midler,  og  1  var  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Holme- Olstrups  ved  Jærnbanen,  med  Kirke,  Skole, 
(og  Forskole),  Forsamlingshus  (opf.  1893),  Kro  (Holme  Kro),  Mølle,  Bryggeri, 
Teglværk  (drives  under  Trollesgave,  se  S.  896),  Jærnbane-  og  Telegrafstation 
samt  Postekspedition;  Kalby  med  Andelsmejeri.  —  Hovedgaarden  Holme- 
gaardha.v  omtr.  95  Td.  Hrtk.,  930  Td.  Ld.,  hvoraf  290  Eng;  under  Hoved- 
gaardens  Hrtk.  høre  endvidere  100  Td.  Ld.  Mose  og  38  Td.  Ld.  Skov 
samt  161  Td.  Ld.,  der  ere  lagte  ind  under  Afbyggergaarden  Petersminde^ 
til    hvilken  i  øvrigt  høre  af  frit  Hrtk.    17^/4  Td.,   202  Td.  Ld.*). 

Olstrup  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Bregentved-Gisselfeld  Birks  Jurisdiktion  (Vester  Egede),  men  i  øvrigt  under 
samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  Hovedsognet  samt  under  2. 
Udskrivningskr.'    112.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Holmegaard. 

Olstrup  Kirke  (overhvidtet)  er  temmelig  lang  og  smal  og  bestaar  af  Skib  og  Kor 
med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  ældste  Del  er  opført  af 
Kamp  i  den  tidligere  Middelalder;  et  rundbuet  Vindue  skimtes;  Korbuen  er  meget 
flad.  Senere  er  der  til  Korets  østside  føjet  en  Tilbygning  (med  fladt  Loft  og  Kælder), 
ligeledes  af  Kamp,  nu  det  egentlige  Kor;  det  ældste  Kors  østgavl  har  Rester  af 
Blindinger.  I  den  senere  Middelalder  er  Kirken  bleven  overhvælvet,  og  Taarnet,  hvis 
overhvælvede   Rum   er   forbundet   med   Skibet  ved  en   Rundbue,   er   opført   af  Mur- 


*)  Holmegaard  Gods,  der  bestaar  af  Hovedgaarden  Holmegaard,  med  Petersminde,  og  Avlsgaarden 
Trollesgave  (se  S.  896j,  omfatter  i  alt  1915/8  Td.  Hrtk.  samt  af  Skov  43|8  Td.  Ager  og  Engs 
Hrtk.  og  22  Td  Skovskyld  (548  Td.  Ld.  Skov).  Til  Godset,  som  ligger  1  Olstrup,  Toksværd, 
Rennebæk,  Nestelsø,  Mogenstrup,  Kjong,  Fensmark.  Herlufmagle  og  Everdrup  Sogne,  høre 
Olstrup,  Rønnebæk,  Nestelsø,  Mogenstrup,  Fensmark  og  Rislev  Kirketiender  samt  Olstrup  og 
Nestelsø  Kongetiender.    Af  Hrtk.  er  omtr.  60  Td.  Bøndergods  dels  lejet,  dels  arvefæstet  bort. 

Trap:    Danmark,  3.  Udg,    II.  58 


914 


Præstø  Aml. 


sten.  Vaabenhuset,  med  fladt  Loft,  er  opført  af  Kamp  og  Mursten.  Tarvelig  Alter- 
tavle med  to  fritstaaende  Søjler  og  Thorvaldsens  Christus  i  Gibs.  Den  gamle  Alter- 
tavle, der  oprindelig  havde  hørt  til  Esrom  Kloster  og  var  fra  1496,  og  som  først 
af  Fr.  II  skænkedes  til  Bykirken  i  Helsingør,  hvorfra  den  kom  til  Olstrup,  er  ført  til 
Holmegaard  (se  Aarb.  f.  n.  Oldk.  1879,  S.  245,  og  Fr.  Beckett.  Altertavler,  S.  51).  Nu 
er  den,  fra  1897,  i  Nationalmuseet.  Udskaaren  Prædikestol  fra  1688 ;  Granitdøbefont; 
bag  Fonten  nogle  Malerier  fra  1689;  over  Korbuen  et  Krucifiks;  i  det  gamle  Kors 
Hvælving  en  Broncelysekrone  fra  1701  med  Otto  Krabbes  og  Birgitte  Skeels  Navne. 
Holmegaard  er  maaske  det  Holme,  der  1387  tilhørte  Tyge  Mogensen.  Aar  1402-4 
ejedes  H.  af  Væbneren  Anders  Pedersen  Griis  fra  Nordrup,  hvis  Sønnesøn  Hr.  Joachim 
Griis  til  H.  var  Ridder,  Rigsraad  og  Høvedsmand  paa  Kbh's  Slot  og  endnu  levede 
1473.  Hans  Søn  Hans  Griis,  der  ogsaa  var  Høvedsmand  paa  Kbh's  Slot,  arvede  H., 
men  hans  eneste  Datter  døde  uden  Børn.  Gaarden  synes  derefter  at  være  bleven  delt, 
idet  en  Part  arvedes  af  Søsteren  Gundel  Griis,  Oluf  Daas,  hvis  Søn  Claus  Daa  og 
Sønnesøn  Oluf  Daa  bragte  den  til  sidstnæv^ntes  Søn  Admiral  Claus  Daa  til  Ravnstrup 
(f  1641).     En   anden  Del  arvedes  af  Hans  Griis'  Enke,    Fru  Anne  Lange,  og  derpaa 


Holmegaard. 

(Den  sj'dlige  Flej  se  Vignetten  S.  908). 


af  dennes  Brodersøn  Gunde  Lange,  hvis  Son  Fr.  Lange  afhændede  den  til  Peder 
Oxe.  Ovennævnte  Claus  Daa  maa  have  samlet  Godset  igen,  thi  1625  skødede  Anne 
Hansdatter  (Baden),  Enke  efter  Eustachius  v.  Thiimen  til  Sandbygaard,  Holmegaards 
Gaard  og  Gods  til  ham  (hvorledes  denne  Part  er  kommen  fra  Peder  Oxe  til  Thiimen, 
kan  ikke  oplyses).  Fra  Claus  Daa  gik  H.  over  til  Sønnen  Oluf  Daa,  i  hvis  Godser  der 
gjordes  Udlæg  1661,  og  som  1662  mod  Hevringholm  i  Jylland  afstod  H.  til  Fr.  III, 
hvorefter  Chr.  V.  1670  skødede  den  (og  Broksø)  til  Otto  Krabbe  (f  1719),  senere  Stifts- 
befalingsmand  over  Sjælland  og  Gehejmeraad,  der  1687  fik  Godset  betydeligt  forøget 
med  Jorder  i  Toksværd  og  Nestelsø  Sogne  samt  Rønnebæk,  Olstrup,  Fensmark,  Rislev, 
Nestelsø  og  Mogenstrup  Kirker.  Efter  hans  Død  havde  hans  Enke  Birgitte  Skeel 
(t  1737)  Gaarden,  hvorefter  den  gik  over  til  hans  Arving  Birgitte  Restorff,  der  var 
gift  med  Kmhr.  Knud  Trolle  (f  1760),  og  som  ved  Testamente  af  1774  efterlod  den 
til  Broderdatteren  Margrethe  Elisabeth  Restorffs  Mand,  Major  Peter  Lassen  Post,  der 
1800  solgte  H.  og  Broksø  for  200,000  Rd.  C.  til  Grev  Chr.  Conr.  S.  Danneskjold- 
Samsøe  (f  1823),  der  1801  bortsolgte  Broksø  (se  S.  895),  og  hvis  Enke  (f  1843)  med 
stor  Dygtighed  styrede  Holmegaard  Gods  og  anlagde  Glasværket  (se  S.  896).  Der- 
efter gik  H.  over  til  Sønnen  Overstaldmester,  senere  Gehejmer.  C.  C.  S.  Danneskjold- 


Hammer  Herred,  —  Olstrup  og  Nestelse  Sogne,  915 

Samsøe  (f  1886).  Nuv.  Ejer  er  hans  Sen  Hofjægermester,  Grev  Ernst  Danneskjold- 
Samsøe.  —  Den  gamle,  interessante  Hovedbygning,  som  nu  er  Forpagtergaard, 
er  efter  en  Indskrift  over  Porten  opført  af  Claus  Daa  1635  (Stalde  og  Ladebygninger, 
af  Kamp,  opførtes  1645  af  hans  Søn  Oluf  Daa).  Den  er  helt  omgiven  af  Grave  og 
bestaar  af  tre  Pleje  af  Bindingsværk  (overhvidtede)  i  to  Stokværk  med  dybe  Kældere 
og  flere  Karnapper,  alt  opført  paa  en  høj  Sokkel  af  uregelmæssigt  opdyngede,  util- 
hugne Kampesten;  paa  Hovedflejen  springer  øverste  Stokværk  noget  frem,  og  Bjælke- 
laget bæres  af  smaa  Knægte;  Taget  er  afvalmet  ved  Gavlene.  Mod  Q.  er  Gaards- 
pladsen  aaben  ud  til  Graven;  fra  V.  fører  en  paa  et  Par  Kampestenspiller  hvilende 
Træbro  over  Graven  til  Porten. 

I  Olstrup  har  ligget  en  gammel  Hovedgaard,  hvis  første  kendte  Ejer  Grib 
Jensen  (Jernskieg)  besad  den  1439 — 64.  Den  følgende  Ejer  var  hans  Hustrus  Broder 
Hr.  Nafne  Jensen  (Qvitzow),  som  ejede  den  1472,  og  derefter  dennes  Son  Emmike 
Nafnesen  1508.  Senere  kom  den  til  Slægten  Beck,  nemlig  Albert  og  Broderen  Lage 
Beck,  der  fik  Laasebrev  paa  Gaarden  1596,  og  hvis  Datter  Kirsten  bragte  den  til 
sin  Ægtefælle  Joh.  Venstermand.  Derefter  ejedes  den  af  Lage  Bille  til  Havrelykke- 
gaard  (hans  Moder  var  ogsaa  Datter  af  Lage  Beck),  der  1665  skødede  den  til  Søren 
Lauridsen  til  Sparresholm,  hvis  Enke  skødede  den  til  Margrethe,  Enke  efter  Lyder 
Stiefken,  Borger  i  Kbh.,  og  hun  afhændede  den  (24  Td.  Hrtk.)  1685  til  Otto  Krabbe, 
der  s.  Aar  fik  Bevilling  til  at  indlægge  den  under  Holmegaard.  De  paa  Jorderne 
byggede  Bendergaarde  ble  ve  senere  nedlagte,  hvorefter  den  S.  913  nævnte  Gaard 
Petersminde  oprettedes.  —  I  Olstrup  By  paavises  endnu  Stedet,  hvor  Gaarden  har 
ligget,  og  en  endnu  staaende  Bindingsværksb3'gning  har  hert  til  den. 

Nestelsø  Sogn  omgives  af  Annekset  Mogenstrup,  Rønnebæk,  Olstrup 
og  Toksvaard  Sogne  samt  Baarse  Herred  (Everdrup  S.).  Kirken,  mod  V.  i 
Sognet,  ligger  omtr.  ^/^  Mil  0.  S.  0.  for  Næstved  og  noget  over  2  Mil  N.  V. 
for  Præstø.  De  noget  højtliggende  og  bakkede  Jorder  ere  ler-  og  sand- 
muldede. Mod  0.  Skoven  Brandelev  Holme.  Paa  Sydvestgrænsen  gaar 
Landevejen  fra  Næstved  til  Præstø  (Præstø-Næstved  Banen  kommer  til  at 
gaa  gennem  Sognet). 

Fladeindholdet  var  ^^j^  1888:  2783  Td.  Ld.,  hvoraf  1372  besaaede  (deraf  med 
Hvede  39,  Rug  324,  Byg  371,  Havre  338,  Ærter  og  Vikker  3,  Blandsæd  til  Modenh.  270, 
til  Grøntf.  7,  Kartofler  13,  andre  Rodfr.  7),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  346, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  758,  Have  39,  Skov  92,Moser  og  Kær  92,  Byggegr.  32,  Veje, 
Vandareal  m.  m.  52  Td.  Kreaturhold  1893:  250  Heste,  939  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
645  Keer),  225  Faar,  670  Svin  og  44  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  ^/^  1895:  275,^  Td.  Der  var  51  Selvejergaarde  med  191,o,  8  Arve- 
fæstegd.  med  42,o,  3  Fæstegd.  med  15,^,  83  Huse  med  23,^  Td.  Hrtk.  og  47  jordlese 
Huse  (1/2  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  1/0  1890:  833(1801:463,  1840:  722, 
1860:  870,  1880:  921),  boede  i  178  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes :  26  levede  af  immat.  Virksomh.,  539  af  Jordbrug,  143  af  Industri,  24  af 
Handel,  31  af  andre  Erhv.,  29  af  deres  Midler,  og  41  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Nestelsø  (Nestelshowgh)  med  Kirke,  Præstegd.  og 
Skole;  Bonderups  Brandelev  med  Forsamlingshus  (opf.  1890),  Mølle  og 
Andelsmejeri  (Stationen  Nestelsø  paa  Næstved-Præstø  Banen);  Lille-Tvede,  - — 
Avlsgaarden  Vindsminde  har  16  Td.  Hrtk.,  I42V2  Td.  Ld.,  hvoraf  12 
Alose,  Resten  Ager. 

Nestelsø  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Bregentved-Gisselfeld  Birks  Jurisdiktion  (Vester-Egede),  Præstø  Amts  sjæll. 
Amtstue-  (Vordingborg)  og  Næstved  Lægedistrikt,  3. Landstingskreds  og  Præstø 
Amts  3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  113.  Lægd.  Kirken  tilhører 
Ejeren  af  Holmegaard. 

Nestelsø  Kirke  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod 
\'.  med  Trappehus,  Vaabenhus  mod  S.  og  Sakristi  ved  Korets  Sydside.  Den  ældste 
Del  er  opført  af  Kamp  i  den  tidligere  Middelalder;  fiere  rundbuede  Vinduer  og  en 
lign.   Dør   ses;   Korbuen  er  rund.    Senere  er  Koret  forlænget  mod  O.  af  Munkesten, 

58* 


916  Præstø  Amt. 

Kirken  overhvælvet,  og  Taarnet  (næsten  helt  fornyet  1868)  og  det  overhvælvede 
Sakristi  opførte  af  Mursten,  Taarnet  dog  med  Skifter  af  Kamp  forneden.  Fra  Taarn- 
rummet,  der  har  fladt  Loft  og  dybe  Nicher  paa  Nord-  og  Sydsiden,  fører  en  Spids- 
bue ind  til  Skibet.  Alterrammen  er  fra  1682;  i  Midten  Thorvaldsens  Christus;  ud- 
skaaren  Prædikestol  fra  1632;  smuk,  gammel  Granitdøbefont.  Ved  Siden  af  Korbuen 
et  stort  gotisk  Krucifiks;  i  Koret  en  Series  pastorum.  Udvendig  paa  Korets  Sydside 
en  gammel  Ligsten. 

I  Nestelsø  laa  1355  en  Hovedgaard,  der  tilskødedes  Vald.  Atterdag  af  Henrik 
Ovesen  fra  Paddeborg.  —  Aar  1356  oplod  Bo  Iversen  Brandelev  og  Brandelev  Fang 
til  Kongen  som  Sone  for  hans  Fader  Iver  Iversens  Forseelse.  —  Fru  Magdalene 
Gabrielsdatter  Akeleye,  Fr.  Paslicks  Enke,  skrev  sig  1631  til  Bonderup. 

I  den  vestl.  Del  af  Brandelev  Holme  Skov  er  der  en  Langdysse  med  to  Grav- 
kister, dækkede  af  anselige  Overliggere. 

Mogenstrup  Sogn,  Herredets  mindste  Sogn,  Anneks  til  Nestelsø,  om- 
gives af  dette,  Rønnebæk,  Vester-Egesborg  og  Hammer  Sogne  samt  Baarse 
Herred  (Everdrup  S.).  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  S.  0.  for 
Næstved  og  2  Mil  N.  V.  for  Præstø.  De  højtliggende  og  bakkede  Jorder 
(Bakkerne  ved  Mogenstrup,  188  F. ,  59  M. ,  Fladsaa  Banker  mod  N.  V., 
163  F.,  51  M.)  ere  ler-  og  sandmuldede,  paa  sine  Steder  stenede;  Sognet 
gennemløbes  af  et  mindre  Aaløb  og  er  rigt  paa  Kilder  og  Bække.  Mod 
N.  0.  Stenskov.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejen  fra  Næstved  til  Præstø  og 
den  sydsjæll.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  1787  Td.  Ld.,  hvoraf  742  besaaede  (deraf  med 
Hvede  29,  Rug  167,  Byg  223,  Havre  178,  Boghvede  2,  Ærter  og  Vikker  15,  Blands. 
til  Modenh.  99,  til  Grontf.  19,  Kartofler  3,  andre  Rodfr.  3,  andre  Handelspl.  4),  medens 
der  henlaa  til  Afgræsn.  256,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  429,  Have  20,  Skov  238, 
Moser  og  Kær  33,  Stenmarker  26,  Byggegr.  11,  Veje,  Vandareal  m.  m.  32  Td. 
Kreatur  hold  1893:  134  Heste,  515  Stkr.  Hornkv.  (deraf  351  Køer),  477  Faar, 
401  Svin  og  11  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^ 
1895:  142,5  '^^'  ^^^  ^^^  ^  Selvejergaarde  med  44,2,  9  Arvefæstegd.  med  80,3,  1 
Fæstegd.  med  9,3,  46  Huse  med  8,7  Td.  Hrtk.  og  26  jordløse  Huse  (omtr.  ^/g  i 
Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  1/2  1^90:  392  (1801:  319,  1840:  384,  1860:  387, 
1880:  419),  boede  i  81  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhv.  saaledes:  10  levede 
af  immat.  Virksomh.,  265  af  Jordbrug,  4  af  Gartneri,  58  af  Industri,  29  af  Handel, 
9  af  andre  Erhverv,  3  af  deres  Midler,  og  14  vare  under  Fattig v. 

I  Sognet  Byerne:  MogeTish'tip.,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Kro  med 
Mølle,  Bryggeri  og  Bageri  (hørende  under  Grevensvænge,  se  S.  911);  Peders- 
trup  med  Skole ;  Blangslev  (en  lille  Del  i  Hammer  S.)  med  Teglværk. 
Fladsaaløjet^  Huse.  —  Avlsgaarden  Fladsaa.,  bestaaende  af  10  nedlagte 
Bøndergaarde,  7  i  Fladsaa  (deraf  den  ene  den  tidhgere  Tvedegaard)  og  3 
i  Myrup  (Vester-Egesborg  S.),  har  44  Td.  Hrtk.,  i  alt  700  Td.  Ld.,  hvoraf 
430  Ager,  30  Eng,  100  Granplantage  og  Løvskov,  70  Græsgange,  Tørve- 
mose, Gaardsplads,  Have  m.  m.  og  28  Fæste-  og  Lejehuse  med  70  Td. 
Ld. ;  til  Gaarden  hører  en  Mølle.    Desuden  Borup gaard. 

Mogenstrup  Sogn ,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet, 
hører  under  Vordingborg  søndre  Birks  Jurisdiktion  (Vordingborg),  men  i 
øvrigt  under  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  Hovedsognet 
samt   under    2.  Udskrivningskr.'    161.  Lægd.     Kirken  hører  til  Holmegaard. 

Mogenstrup  Kirke  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn 
mod  V.,  Vaabenhus  mod  S.  og  Sakristi  ved  Korets  Nordside.  Den  ældste  Del.  fra 
den  tidligere  Middelalder,  er  opført  af  Kamp  og  Munkesten  (de  sidste  vist  stammende 
fra  senere  Restaurationer);  et  rundbuet  Vindue  ses;  den  smalle  Korbue  er  rund; 
senere  er  Skibet  blevet  forlænget  mod  V.,  Taarnet,  med  overhvælvet  Taarnrum  og 
Spidsbue  ind  til  Kirken,  opført  og  Kirken  overhvælvet,  ligesom  Vaabenhuset  og 
Sakristiet   (det  sidste   overhvælvedes   og  fik   en   smuk,    blindingssmykket  Kamgavl) 


Hammer  Herred.  —  Mogenstrup  og  Vejlø  Sogne.  917 

ere  tilføjede,  alt  af  Munkesten,  dog  med  Skifter  af  Kamp  i  det  nederste  af  Taarnet. 
Kirken  er  bleven  restaureret  1867.  Ny  Altertavle  med  et  Gibsrelief:  Christus  i  Emaus  ; 
udskaaren  Prædikestol  fra  Chr.  IV's  Tid;  gammel  Granitdøbefont;  i  en  Niche  bagved 
Fonten  en  gammel  udskaaren  Bispefigur.  Paa  Korhvælvingen  findes  et  gammelt 
Kalkmaleri.    I  Koret  en  Series  pastorum. 

Gaarden  Fladsaa  oprettedes  1826,  da  Ejerinden  Frøken  Kaas  ved  Res.  af  ^\ 
s.  Aar  (Bev.  af  ^^/^  1835)  fik  Tilladelse  til  at  nedlægge  de  7  Gaarde  i  Fladsaa  imod 
deraf  at  oprette  en  Schæfergaard ;  de  3  Bøndergaarde  i  Myrup  under  Rønnebæksholms 
Gods  bleve  af  Godsejeren  sammenlagte  til  een  Gaard,  der  1879  solgtes  til  Fladsaas 
nuv.  Ejer  Gasmann  (hvis  Fader  købte  Fladsaa  1847  for  40,000  Rd.),  som  1880 
sammenlagde  den  med  Fladsaa.  Hovedbygningen,  opf,  1871,  er  i  eet  Stokværk  med 
Frontespicer  og  takkede   Gavle,  bygget  af  røde  Mursten  med  høj  Kælder  af  Kamp. 

I  den  lille  Mogenstrup  Kirkeskov  er  der  rejst  en  Mindestøtte  for  Amtmand  i 
Præstø  Amt,  Gehejmer.,  Grev  C.  C.  S.  Danneskjold-Samsøe,  f  1823.  I  Skoven  findes 
St.  Mogens  Kilde,  der  tidligere  besøgtes  meget  St.  Hansaften;  da  Kildens  Leje  sank 
1824  ved  Anlægget  af  Landevejen,  blev  Vandet  ledet  hen  til  Enden  af  Skoven,  hvor 
Kilden  nu  er,  og  hvor  der  er  dannet  et  Springvand  af  den,  omgiven  af  et  lille  Anlæg. 

Ved  Fladsaa  Mølle  (Flassemylle)  overvandt  Holstenerne  de  danske  i  et  Slag  ^^/g 
1343  (S.  R.  D.  VI  524).  —  Olaf  Jensen  af  Pæterstorp  nævnes  1327—28.  —  Borup- 
gaard  (Bothorp)  nævnes  allerede  1277. 

Vejlø  Sogn  omgives  af  Annekset  Vester-Egesborg  og  Rønnebæk  Sogn 
samt  Tybjærg  Herred  (Næstved  St.  Mortens  og  St.  Peders  Landdistrikter), 
hvorfra  det  adskilles  ved  Susaa,  Karrebæk  Fjord,  Krageholms  Strøm  og 
Dybsø  Fjord.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  ^\^  Mil  S.  for  Næstved. 
De  lavtliggende  og  lidt  bakkede  Jorder  ere  ler-  og  sandmuldede.  Nylands 
Mose,  der  tidhgere  fra  Dybsø  Fjord  skar  sig  mod  N.  ind  i  Landet,  er  ind- 
dæmmet. I  Sognet  en  Del  Skov  (Vejlø  Sk.,  Basnæs  Sk.  og  Lønned  m.  m.). 
Gennem  den  østl.  Del  gaar  Landevejen  fra  Næstved  til  Vordingborg. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  4346  Td.  Ld.,  hvoraf  1540  besaaede  (deraf  med 
Hvede  130,  Rug  232,  Byg  411,  Havre  403,  Boghvede  2,  Ærter  og  Vikker  8,  Blandsæd 
til  Modenh.  234,  til  Grøntf.  40,  Kartofler  27,  andre  Rodfr.  52),  medens  der  henlaa 
til  Afgræsn.  455,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1623,  Have  62,  Skov  504,  Moser  og  Kær 
23,  Byggegr.  30,  Veje,  Vandareal  m.  m.  109  Td.  Kreaturhold  1893:  274  Heste, 
1106  Stkr.  Hornkv.  (deraf  721  Køer),  398  Faar,  821  Svin  og  17  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  342,^  Td.  Der  var  14  Selvejergaarde 
med  152,3,  ^^  Arvefæstegd.  med  50,^,  16  Fæstegd.  med  62,8,  1^0  Huse  med  21,9  Td. 
Hrtk.  og  33  jordløse  Huse  (næsten  alle  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  \  1890: 
1132  (1801:  668,  1840:  819,  1860:  1081,  1880:  1159),  boede  i  214  Gaarde  og  Huse 
og  fordeltes  efter  Erhv.  saaledes:  51  levede  af  immat.  Virksomh.,  628  af  Jordbr.,  5 
af  Gartneri,  54  af  Fiskeri,  229  af  Industri,  30  af  Handel,  81  af  forsk.  Daglejervirks., 
17  af  deres  Midler,  og  37  vare  under  Fattigv.  (25  i  offtl.  Anst.).  Fiskeriet  har 
nogen  Betydning. 

I  Sognet  Byerne  Vejlø  (gml.  Form  Vethlø)  med  Kirke,  Præstegaard, 
Skole  og  Asyl  med  Pogeskole;  Svends  trup;  Basnæs,  ved  Dybsø  Fjord, 
med  Mølle ;  Rettestrup  (gml.  Form  Rætherstorp) ,  ved  Landevejen ,  med 
Mølle;  Appe7iæs  (Abbenæs)  med  Fattiggaard  for  Vejlø-Vester- Egesborg  Kom- 
mune (opr.  1879;  Plads  for  50  Lemmer)  og  Asyl  med  Pogeskole.  Saml.  af 
Huse:   Rettestrup  Huse. 

Hovedgaarden  Gaunø,  Hovedsædet  i  Baroniet  af  s.  Navn,  har  88^/4 
Td.  Hrtk.,  348  Td.  Hrtk.  Fæstegods,  med  omtr.  670  Td.  Ld.  Ager,  240  Td. 
Ld.  Eng,  foruden  Øerne  Dyl)sø,  \\^\^  Td.  Hrtk.,  216  Td.  Ld.,  Lindholm, 
omtr.  50  Td.  Ld.,  og  den  lille  Gjødsholm,  der  alle  benyttes  til  Græsning. 
Avlsgaarden  Vejlø  gaard,  ogsaa  under  Baroniet,  har  omtr.  22  Td.  Hrtk., 
300  Td.  Ld.  —  Til  Baroniet  Gaunø,  der  indbefatter  Hovedgaardene  Gaunø, 
Lindersvold  og  Strandegaard  samt  Avlsgaardene  Fedgaard,  Ydernæs,  Vindby- 


918  Præstø  Amt. 

holt  og  Vejløgaard,  høre  1101  Td.  Hrtk.  af  alle  Slags,  hvoraf  fri  Jord 
320,  Skov  90,  Bøndergods  440,  Kirke-  og  Kongetiende  251  Td.  (Kirke- 
tienden af  Vejlø,  Vester-Egesborg,  Sværdborg,  Snesere  og  Roholte  S.,  Konge- 
tiende af  Vejlø,  Vester-Egesborg  og  Mogenstrup  S.  samt  af  Næstved  St. 
Mortens  Landdistr.).  Desuden  høre  til  Baroniet:  i  Fideikommiskapitaler  omtr. 
3,437,600  Kr.  foruden  omtr.  3700  Td.  Byg  i  aarl.  Arvefæsteafgifter  af 
bortsolgt  Bøndergods,  Bankaktier  32,600  Kr.,  det  Thottske  Palais  i  Kbh., 
en  stor  Malerisamling  paa  Gaunø  m.  m.  Hovedgaardenes  og  Avlsgaardenes 
Jordtilliggende  er  i  alt  omtr.  3700  Td.  Ld.  foruden  omtr.  2000  Td.  Ld.  Skov. 

Vejlø  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset ,  hører  under 
Vordingborg  søndre  Birks  Jurisdiktion  (Vordingborg),  Præstø  Amts  sjæll. 
Amtstue-  (Vordingborg)  og  Næstved  Lægedistrikt,  3.  Landstingskr.  og  Præstø 
Amts  5.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr."  160.  Lægd.  Kirken  tilhører 
Baroniet  Gaunø. 

Vejlø  Kirke,  tidligere  indviet  til  St.  Andreas,  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige 
Gavl,  Taarn  mod  V.  og  Sakristi  ved  Korets  Nordside.  Kirken  er  opført  i  Spidsbue- 
stil af  Munkesten  i  Munkeforbandt  (Taarnet  har  dog  enkelte  Kampesten  i  Grunden) 
og  er  overhvælvet;  fra  Kor  og  Taarn  føre  Spidsbuer  ind  til  Kirken;  Korets,  Taarnets 
og  Sakristiets  Gavle  ere  kamtakkede  og  blindingssmykkede;  i  Taarnets  Vestmur  findes 
Hovedindgangen  med  en  anselig  Portal.  Udskaaren  og  forgyldt  Altertavle  fra  1669 
med  Trolles  og  Rosenkrantz'  samt  Thotts  og  Skeels  Vaabener;  paa  Alterbordet  et 
Trækrucifiks;  Prædikestol  fra  samme  Tid,  ligeledes  med  Trolles  og  Rosenkrantz' 
Vaaben,  har  Karyatider  paa  Hjørnerne  og  bæres  af  en  Trold ;  gammel,  firkantet  Granit- 
døbefont med  afrundede  Hjørner  og  Forsiringer.  Stolestaderne  ere  fra  17.  Aarh.  I 
Koret  et  gammelt  forgyldt  Alterskab,  et  udskaaret  og  forgyldt  Epitafium  over  Sogne- 
præsten Peder  Nielsen  Callundan,  f  1664,  og  en  sort  Tavle  med  en  af  Sognepræsten 
Peder  Lauridsen  Norup  forfattet  Indskrift,  der  beretter,  at  Knud  Thott  og  Birgitte 
Skeel  have  ladet  Kirken  istandsætte  1693.  Kirken  er  let  dekoreret.  Paa  Korhvæl- 
vingen findes  et  smukt  Kalkmaleri  (fra  omtr.  1300,  se  dog  M.  Petersen,  Kalkmal.  S. 
134)  med  Christus  siddende  i  Højsædet  paa  Regnbuen  og  omgiven  af  en  mandel- 
formet Glorie  (fremdragen  af  J.  Kornerup  1872).  Paa  Sakristiets  Ydermur  Minde- 
plade over  Birkedommer  i  Gaunø  Birk  .Jens  Liitken,  f  1845.  Under  Koret  er  der 
en  nu  tilmuret  Gravhvælving,  hvori  der  har  staaet  flere  Kister  med  Ejere  af  Gaunø: 
men  de  ere  nu  nedgravede  ved  Kirkens  østl.  Gavl,  undtagen  en,  hvori  Knud  Thott, 
t  1702,  hviler. 

Gaunø  (Gabnø)  var  oprindelig  Navnet  paa  den  ved  Susaaens  Munding  liggende 
O,  som  nu  ved  en  Dæmning  er  forbundet  med  det  øvrige  Land.  Aar  1326  døde 
den  første  kendte  Ejer  af  G.,  Hr.  Peder  Reyenson,  Ridder.  Kort  efter,  da  Holstenerne 
spillede  Herrer  paa  Sjælland,  var  G.  kommen  i  Hænderne  paa  en  af  disse,  Markvard 
van  Stowe  junior,  hvis  Foged  paa  G.  Ludeke  nævnes  1342.  Senere  kom  G.  paa 
flere  Hænder.  Unge  Williken  Stiigh  arvede  saaledes  efter  sine  Forældre  Part  i  „den 
Hovedgaard,  som  hgger  paa  Gabnøø",  og  denne  Part  solgte  hans  Arvinger  Niels 
Tuesen  i  Sandby  og  Cecilie  Pedersdatter  af  T3^velse  Aar  1400  til  Dronning  Margrethe, 
som  1402  erhvervede  en  Part  i  Gaarden  af  Skovkloster  og  1407  købte  en  anden 
Part  af  Vald.  Bydelsbak.  Dronningen  stiftede  her  et  Nonnekloster,  som  indviedes 
til  St.  Agnete,  og  som  1403  fik  pavelig  Stadfæstelse.  Klosteret  blev  en  Afløser  af 
det  aldrig  fuldførte  Jomfrukloster  ved  Gladsaxe  i  Skaane,  som  en  Adelsfrue  Ida  Falk 
kort  i  Forvejen  havde  lagt  Grunden  til,  og  som  derefter  Dronning  Margrethe,  der 
var  bleven  indsat  til  hendes  Executr.  test.,  en  Tid  lang  havde  haft  til  Hensigt  at 
overflytte  til  Gaarden  Annæs  ved  Arresø  (Annise  Sogn).  Gaunø  blev  en  Bolig  for 
Dominicanernonner  og  synes  hovedsagelig  at  have  hentet  sit  Personale  blandt  Adelen; 
dets  nærmere  Hist.  er  dog  kun  lidet  kendt.  Roskildebispen  Peder  Lodehat  skænkede 
det  en  Del  Jordegods,  deribl.  Svinø  1410  (Gaven  stadfæstet  af  Paven  1412),  og  1413 
og  1437  fik  det  rigelig  Aflad  til  alle,  som  betænkte  det  med  Gaver.  I  Spidsen  for 
Nonnerne  stod  en  Priorisse,  medens  en  Provisor,  en  verdslig  Adelsmand,  der  af 
Kongen  havde  modtaget  Klosteret  i  Forlening,  bestyrede  dets  Godser  og  sørgede  for 
Nonnernes  Underhold.  Af  disse  Forstandere  kendes  Johannes  Olsen  (Væbner)  1416, 
Jon  Bille  1470,  Johannes  T3^dikini  1482  og  1500,  Søren  Arildsen  1515  og  Niels  Lykke 
1519.    Efter  Reformationen  vedblev  G.  at  bestaa  en  rum  Tid  væsentlig  under  samme 


Hammer  Herred.  —  Vejlø  Sogn. 


919 


Form,  styret  af  Lensmænd  (Mogens  Geye  1523 — 44,  der  dog  lod  det  bestyre  af  Hans 
Villumsen  (Baden),  derefter  Joachim  Beck,  Claus  Huitfeldt  og  Jørgen  Bille).  Den  sidste 
Lensmand  var  Mikkel  Sehested,  der  i  Anl.  af  en  Klage  fra  Nonnerne  1556  fik  kgl. 
Tilhold  om  at  yde  disse  passende  Underhold.  Efter  hans  Død  1583  mageskiftede 
Fred.  II  G.  mod  Fovslet  til  Hans  Johansen  Lindenov  (f  1596)  1584;  men  da  var 
Klosterlivet  vist  for  længe  siden  ophørt.  Efter  Hans  Lindenov  gik  G.  over  til  Søn- 
nerne Holger  og  Hans  Lindenov.  Sidstnævnte  (f  1642)  efterlod  den  til  sin  Søn  Knud 
L.,  efter  hvis  barnløse  Død  1653  den  deltes  mellem  hans  Brødre  Hans  og  Jakob  L.,  og 
1657  tilbyttede  Hans  sig  Jakobs  Halvpart  for  Halvparten  af  Søndergaarde  i  Fyn.  Senere 
har  dog  Jakob  vistnok  atter  ejet  hele  G.,  thi  1663  solgte  han  den  til  Niels  Trolle  til 
Trolholm  (f  1667),  efter  hvem  Gaarden  kom  til  Sønnen  Arvid  Trolle,  som  1682  i 
Forbindelse  med  sin  Moder  Fru  Hille  Rosenkrantz,  der  havde  tilkøbt  noget  Gods,  navnlig 
Svinø,  solgte  G.  mod  Næs  i  Skaane  til  Knud  Thott  til  Knudstrup  (f  1702).  Fra  Knud 
Thott  gik  den  over  til  Datteren  Sophie  (f  1728)  og  derefter  til  hendes  Tvillingsøster 
Anne  Helvig  —  gift  med  Jørgen  Brahe  til  Hvedholm  — ,  efter  hvis  Død  1736  den 
(Hovedgaardstakst  med  Skov  107,  Vejlø  Konge-  og  Kirketiende  44  Td.  Hrtk.)  for 
31,000  Rd.  („halvt  i  Kroner  og  halvt  i  Courant  Mønt")  solgtes  ved  Auktion  (Skøde  af  ^/^ 


Gaunø. 


1737)  til  Fru  Birgitte  Skeel,  Enke  efter  Otto  Krabbe  til  Holmegaard.  Men  hun  døde  alt 
1737,  hvorefter  Iver  Rosenkrantz  til  Egholm  og  Birgitte  Restorff  til  Holmegaard  solgte 
den  Okt.  s.  Aar  til  Medarvingen  Otto  Thott  til  Lindersvold  og  Strandegaard  (f  1785), 
den  senere  Statsminister  og  Gehejmeraad,  som  er  bekendt  for  sin  Lærdom  og  Kærlighed 
til  Videnskab  og  Kunst,  der  bl.  a.  gav  sig  Udslag  i  hans  store  Samlinger  af  Malerier, 
Mønter  og  Oldsager  samt  hans  usædvanlig  rige  Bibliotek,  over  120,000  Bd.,  af  hvilket 
han  testamenterede  den  bedste  Del  til  det  kgl.  Bibliotek  (se  om  dette  Werlauff,  Efter- 
retn.  om  det  store  kgl.  Bibi.  2.  Udg.,  S.  222  fl.  og  260  fl.).  Ogsaa  for  Gaunø  gjorde 
han  meget,  bl.  a.  ved  at  tilkøbe  Gods;  i  Kbh.  købte  han  1763  det  nuv.  Thottske  Palais. 
Da  han  ingen  Sønner  havde,  bestemte  han  i  sit  Testamente,  at  der  af  Gaunø,  Linders- 
vold og  Strandegaard  skulde  oprettes  et  Stamhus  for  hans  Morbroders  Sønnesøn, 
Kmhr.  Holger  Reedtz  til  Vorgaard,  der  if.  kgl.  Patent  af  ^i/^  1786  antog  Navnet  Reedtz- 
Thott  og  ved  kgl.  Bev.  af  ^s/^  1794  stiftede  Stamhuset.  Hans  Søn  O.  Reedtz-Thott  (f  1862) 
fik  ved  kgl.  Bev.  af  ^7^^^  1805  Stamhuset  ophøjet  til  et  Baroni.  Nuv.  Besidder  er  dennes 
Søn   Gehejmekonferensr.,  fhv.  Conseilspræsid.,  Kmhr.  Tage  Baron  Reedtz-Thott. 

Gaunø  Hovedgaard.  der  ligger  paa  Østkysten  af  Øen,  er  uden  Tvivl  i  enkelte 
Dele  meget  gammel,  men  er  nu  efter  den  af  Otto  Thott  1755  foretagne  Ombygning, 
hvorved  bl.  a.  Fløjene  forhøjedes  med  et  Stokværk  og  en  Del  af  den  sydl.  Fløj  til- 
føjedes, vel  en  stor  og  anselig  Bygning,  men  uden  Særpræg  eller  arkitektonisk  Skønhed. 


920  •  Præstø  Amt. 

Bygningen  bestaar  af  tre  hvid-  og  gulmalede  Fløje,  dækkede  med  et  højt  Skifertag ; 
paa  den  østl.,  Hovedfløjen,  er  der  ved  den  nordl.  Ende  et  mangekantet,  taarnagtigt 
Fremspring;  i  den  sy  dl.  Fløj  er  der  et  Kapel  ved  den  anden  Ende  af  Hovedfløjen, 
hvilket  ligesom  nogle  Kælderhvælvinger  i  den  nordl.  Fløj  skal  være  den  eneste  Levning 
fra  Klostertiden;  i  alt  Fald  er  Kapellet  betydeligt  forandret  efter  Midten  af  17.  Aarh. 
af  den  dav.  Ejer  Arvid  Trolle  (Prædikestolen  bæres  af  en  hovedløs  Trold).  I  Byg- 
ningen findes  en  meget  betydelig  Malerisamling  (hvoraf  dog  en  Del  Kopier)  af  ikke 
ringe  personal-  og  kulturhist.  Værd,  bestaaende  af  Portrætter,  især  af  danske  Adels- 
mænd lige  fra  16.  Aarh's  Slutn.,  og  Billeder  af  ældre  dansk,  nederlandsk  og  italiensk 
Kunst,  (se  Jul.  Lange,  Billedkunst,  Kbh.  1884  S.  293  fl.).  Over  Dæmningen,  der  fører 
over  til  Landet,  lod  Otto  Thott  1766  bygge  en  Bro.  Lige  over  for  Bygningen  er  der 
1847  tæt  ved  Dæmningen  rejst  en  Mindetavle  for  Otto  Reedtz-Thott.  Avlsgaarden 
er  ny  opført  efter  en  Brand  1889.  —  I  Haven,  der  tidligere  var  i  fransk  Stil,  men 
nu  i  19.  Aarh.  er  omlagt  i  engelsk  Stil,  findes  flere  sjældne  Træer,  deribl.  en  44  F. 
høj  Thuja  occidentalis  og  en  40  F.  høj  Paulo wnia  imperialis. 

Til  Svendstrup  maa  sikkert  henlægges  den  Hovedgaard  af  dette  Navn,  der  1364 
ejedes  af  Hr.  Sten  Basse,  1400  af  Sønnen  Hr.  Peder  Basse,  efter  hvem  formodentlig 
Broderdatteren  Sophie  Tygesdatter  har  arvet  den,  thi  hendes  Søn  Oluf  Pedersen 
(Godov)  skrev  sig  1449  og  1458  til  Gaarden;  den  følgende  Ejer  var  sidstnævntes 
Søn  Henning  Olufsen  1481  — 1503,  hvis  eneste  Barn,  Datteren  Eline  ægtede  den  be- 
kendte Hr.  Henr.  Gøye.  Endnu  deres  Søn  Henning  Gøye  skrives  til  S.,  men  Broderen 
Eskild  fik  1563  kgl.  Befaling  til  fremtidig  at  holde  ham  i  Hægte  og  Forvaring  paa 
Grund  af  de  Optøjer,  han  havde  begaaet  i  Næstved.  Hos  Pontoppidan  (Atl.  III  S. 
1 14)  fortælles,  at  Knud  Thott  forøgede  Gaunø  Gods  ved  at  tilkøbe  den  en  gammel, 
adelig  Sædegaard  Svendstrup. 

Vester-Egesborg  Sogn,  Anneks  til  Vejlø,  omgives  af  dette,  Rønnebæk, 
Mogenstrup  og  Hammer  Sogne  samt  Dybsø  Fjord.  Kirken,  mod  S.  i  Sognet, 
ligger  omtr.  IV4  Mil  S.  S.  0.  for  Næstved  og  2V2  Mil  N.  N.  V.  for  Vording- 
borg. De  ikke  videre  højtliggende  Jorder  ere  omtr.  af  samme  Beskaffenhed 
som  Hovedsognets  med  enkelte  Mose-  og  Bakkestrøg  (Langebjærg,  123  F., 
3 8, g  M.).  Gennem  Sognet,  hvori  Jars  Skov,  gaa  Landevejen  fra  Næstved 
til  Vordingborg  og  den  sydsjæll.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  2449  Td.  Ld.,  hvoraf  1103  besaaede  (deraf  med 
Hvede  47,  Rug  260,  Byg  369,  Havre  245,  Boghvede  4,  Ærter  og  Vikker  13,'Blands. 
til  Modenh.  115,  til  Grøntf.  21,  Kartofler  16,  andre  Rodfr.  11),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsn.  306,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  663,  Have  20,  Skov  208,  Moser  og  Kær 
66,  Byggegr.  22,  Veje,  Vandareal  m.  m.  61  Td.  Kreaturhold  1893:  189  Heste,  620 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  411  Køer),  299  Faar,  472  Svin  og  18  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  1895:  211,5  Td.  Der  var  9  Selvejergaarde 
med  23,3,  22  Arvefæstegd.  med  102,g,  12  Fæstegd.  med  63,8,  50  Huse  med  15,^ 
Td.  Hrtk. ,  og  22  jordløse  Huse  (V2  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  V2  l^^O: 
573  (1801:  371,  1840:  474,  1860:  533,  1880:  600),  boede  i  119  Gaarde  og  Huse 
og  fordeltes  efter  Erhv.  saaledes :  30  levede  af  immat.  Virksomh.,  376  af  Jordbrug,  74 
af  Industri,   12  af  Handel,  74  af  Daglejervirks.,  6  af  deres  Midler,  og  1  var  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Vester-Egesborg,  ved  Landevejen,  med  Kirke  og  Skole; 
Myriip  med  Mølle.  Skovmølle  Gaarde.  Præstelods  Huse.  Myrupgaards 
Jorder  nu  under  Fladsaa. 

Vester-Egesborg  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet, 
hører  i  administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folke- 
tingskr.  som  dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  159.  Lægd.  Kirken  til- 
hører Baroniet  Gaunø. 

Vester-Egeshorg  Kirke  (udv.  rødkalket)  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl, 
Taarn  mod  V.  og  Sakristi  ved  Korets  Nordside.  Kirken  er  opført  af  Mursten ;  Koret 
har  Sokkel  af  Kamp,  Taarnet  enkelte  Skifter  af  Kamp  forneden.  Skibet  og  Taarn- 
rummet  ere  overhvælvede;  Korbuen  er  spids,  ligeledes  Spidsbue  fra  Taarn  til  Skib; 
paa  Korgavlen  staa  Aarstallene  1780  og  1854.  Det  Indre  af  Kirken  er  gulkalket 
med   hvidt  Loft.    Rigt   udskaaren  Altertavle  fra  17.  Aarh. ;   paa  Alterbordet  et  Kruci- 


Hammer  Herred.  —  Vester-Egesborg  og  Hammer  Sogne.  921 

fiks;  Alterskranke  med  Aarst.  1853;  rigt  udsk.  Prædikestol  fra  1632;  Døbefont  af  Jærn. 

Lysekrone  med  Aarst.  1892  og  Navnet  Thorn.  Rørdam.    Gamle  udskaarne  Stolestader. 

Ved  Vester-Egesborg  og  Dybsø  Fjord  er  der  gjort  flere  betydelige  Stenaldersfund. 

Hammer  Sogn  omgives  af  Mogenstrup  og  Vester-Egesborg  Sogne, 
Dybsø  Fjord,  Kjøng  S.  og  Annekset  Lundby  samt  Baarse  Herred  (Baarse 
og  Snesere  S.).  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  ^2  Mil  S.  0.  for 
Næstved  og  omtr.  lige  saa  langt  V.  N.  V.  for  Præstø.  De  noget  højtliggende, 
men  temmelig  jævne  Jorder  (Galgebakke,  163  F.  51  M.;  en  trigon.  Station 
er  233  F.,  73  M.)  ere  af  god,  lermuldet  Beskaffenhed.  I  Sognet  Lov  Øster- 
skov og  -Sønderskov.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejen  fra  Næstved  til  Præstø 
og  den  sydsjæll.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  4727  Td.  Ld.,  hvoraf  2332  besaaede  (deraf  med 
Hvede  117,  Rug  435,  Byg  768,  Havre  512,  Ærter  og  Vikker  38,  Blandsæd  til  Modenh. 
297,  til  Grøntf.  122,  Kartofler  11,  andre  Rodfr.  27),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
780,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1224,  Have  51,  Skov  117,  Moser  og  Kær  111,  Sten- 
marker 16,  Byggegr.  34,  Veje,  Vandareal  m.  m.  62  Td.  Kreaturhold  1893: 
408  Heste,  1514  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1011  Køer),  517  Faar,  1239  Svin  og  31 
Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  499,2  Td.  Der 
var  39  Selvejergaarde  med  227,9,  27  Arvefæstegd.  med  134,4,  ^7  Fæstegd.  med  104,4, 
155  Huse  med  32,^  Td.  Hrtk.  og  49  jordløse  Huse  (c.  ^/g  Fæste  og  Leje).  Befolk- 
ningen, 1/2  1890:  1395  (1801:  885,  1840:  1155,  1860:  1353,  1880:  1448),  boede 
i  281  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  82  levede  af  immat. 
Virksomh.,  841  af  Jordbrug,  4  af  Gartneri,  229  af  Industri,  35  af  Handel,  136  af  forsk. 
Daglejervirksomh.,    19  af  deres  Midler,   og  49  vare  under  Fattigv.  (36  i  offtl.  Anst.) 

I  Sognet  Byerne  Hammer  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Fattiggaard 
for  Hammer-Lundby  Kommune  (opr.  188 1,  Plads  for  50  Lemmer),  Forsamlings- 
hus (opf.  1894),  det  Arboeske  Hospital  —  opr.  ved  Testam.  af  1844  af  Anne 
Cathrine  Collet,  Enke  efter  P.  N.  Arboe  til  Lundby-  og  Oremandsgd.,  med 
et  Hus  til  4  Familier  og  4000  Rd.,  nu  10,600  Kr.,  hvis  Renter  anvendes 
til  de  syge  i  Hospitalet  og  andre  syge  og  fattige  af  Lundbygaards  Gods  — , 
Andelsmejeri  og  Mølle  med  Bageri ;  Tarups  ved  Landevejen ;  Faarup  med 
Skole;  lidt  af  Blangslev  (i  øvrigt  i  Mogenstrup  S.);  Z^z;  (Lou),  ved  Jærn- 
banen,  med  Jærnbane-  og  Telegrafstation,  Skole,  Kro  og  Andelsmejeri;  Ring 
(gml.  Form  Rengæ)  med  Skole.  Saml.  af  Gaarde  og  Huse:  Riselod,  Ring- 
Firgaarde,  Nvskov-,  Alminde-  og  Hammer  Huse,  Hiuidstrttp  og  Jvede- 
gaarde.    ■—    Nyløkkegaard   har    14^8  Td.  Hrtk.,    142V2Td.  Ld.,  alt  Ager. 

Hammer  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 
Vordingborg  søndre  Birks  Jurisdiktion  (Vordingborg),  Præstø  Amts  sjæll. 
Amtstue-  (Vordingborg)  og  Næstved  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og 
Præstø  Amts  5.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  162.  Lægd.  Kirken 
tilhører  Ejeren  af  Lundbygaard. 

Hammer  Kirke  (overkalket),  tidligere  Herredskirke,  er  højtliggende  og  bestaar  af 
Skib  og  Kor  med  Korrunding,  højt,  anseligt  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus  mod  S.,  Til- 
bygning (nu  Materialhus)  mod  N.  og  Sakristi  ved  Korets  Nordside.  Den  ældste  Del 
er  opført  i  den  tidligere  Middelalder  (ved  1200)  i  Rundbuestil  af  Kamp;  Korgav- 
lens Kamme  ere  senere  tilmurede  af  Mursten,  ligesom  der  i  Tilbygningerne  ogsaa 
findes  Mursten.  Korrundingen  er  udvendig  prydet  med  Lissener  og  smaa  Rundbuer  og 
har  et  nu  tilmuret  Vindue  med  3  Buer ;  indvendig  paa  hver  Side  af  Alternichen  findes 
Søjler  med  Kapitæler;  Korbuen  er  rund.  Senere  i  Middelalderen  overhvælvedes  Skibet 
og  Koret,  ligesom  Taarnet  af  Faksekalk  tilføjedes;  det  overhvælvede  Taarnrum  er 
forbundet  med  Skibet  ved  en  Rundbue.  Kirken  blev  restaureret  1854.  Rigt  udskaaren 
Altertavle,  med  Korsfæstelsen  i  Midten,  fra  1642;  lignende  Prædikestol,  som  bæres 
af  Moses  med  Tavlerne,  fra  1667;  Granitdøbefont.  Stolestaderne  ere  gamle,  nogle 
under  Taarnhvælvingen    have   Aarstallene    1587   og    1592.     Over   Indgangsdøren   et 


922  Præstø  Amt. 

gotisk  Krucifiks  med  en  Maria-  og  Johannesfigur  paa  Siderne.  Over  den  tilmurede 
Dør  til  den  nordl.  Tilbygning  findes  Orgelet  med  Fyldinger,  hvori  Apostlene  i  højt 
Relief.  I  Vaabenhuset  er  indmuret  en  Ligsten  over  Sognepræsten  Laurids  Jørgensen, 
f  1591,  og  Hustru  Eline  Pedersdatter,  f  1601,  og  i  Sakristiet  en  Ligsten  over  Sogne- 
præsten Rasmus  Mathiesen  Faaborg,  j  1669.  —  Paa  Kirkegaarden  er  der  et  muret 
Gravkapel  for  Lundbygaard  (opført  af  Gaardens  Ejer  B.  A.  Collet,  udvidet  og  delvis 
ombygget  af  den  nuv.  Ejer),  hvori  hvile  P.  N.  Arboe,  f  1827,  og  Hustru,  B.  A.  Collet, 
f  1857,  samt  dennes  Hustru  og  Datter;  desuden  et  af  Menigheden  rejst  Granitkors  for 
Sognepræsten  H.  Chr.  Rørdam,  f  1869. 

Lovby  hed  fordum  Løve.  Aar  1331  nævnes  Fru  Christine  af  Løve,  Hr.  Niels 
Absalonsens  Efterleverske.  Hun  afstod  1348  alt  sit  Gods,  deribl.  Løve,  til  Kong 
Valdemar  for  sine  Forfædres  Forseelser  mod  Kronen. 

Litt.:  H.  F.  Rørdam,  Hammer  og  Lundbv  Sognekalds  Hist.,  i  Kirkehist.  Saml., 
3.  R.,  III  Bd.,  S.  112  n.,  428  fl.  og  534  fl. 

Lundby  Sogn,  Anneks  til  Hammer,  omgives  af  dette,  Kjøng  og  Sværd- 
borg Sogne  samt  Baarse  Herred  (Udby  og  Baarse  S.).  Kirken,  midt  i  Sognet, 
ligger  omtr.  1  -/^  Mil  V.  for  Præstø  og  1  ^/g  Mil  N.  for  Vordingborg.  De 
mod  0.  noget  højtliggende  og  bakkede  Jorder  (Bavnebakke,  146  F.,  46 
M.)  ere  af  samme  Beskaffenhed  som  Hovedsognets ;  mod  V.  ere  Jorderne 
side  og  vandholdige  med  store  Engstrækninger  og  Moser  {Kjøng  Mose., 
beliggende  i  dette  samt  Kjøng  og  Sværdborg  Sogne,  tiis.  omtr.  1600  Td. 
Ld.).  Gennem  Sognet  gaa  Landevejen,  der  forbinder  Næstved-Præstøvejen 
med  Næstved- Vordingborgvejen,  og  den  sydsjæll.   Jærnbane. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  2119  Td.  Ld.,  hvoraf  911  besaaede  (deraf  med 
Hvede  53,  Rug  172,  Byg  291,  Havre  248,  Ærter  og  Vikker  16,  Blandsæd  til  Modenh. 
65,  til  Grøntf.  42,  Kartofler  4,  andre  Rodfr.  20),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  291, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  676,  Have  25,  Skov  2,  Moser  og  Kær  120,  Byggegr.  20, 
Veje,  Vandareal  m.  m.  74  Td.  Kreaturhold  1893:  194  Heste,  783  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  513  Køer),  149  Faar,  597  Svin  og  13  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskj'-ldshrtk.  var  ^/^  1895:  215,8,  'T'^-  ^^^  ^^"^  ^'^  Selvejergaarde  med  155,g,  5 
Arvefæstegd.  med  30,^,  6  Fæstegd.  med  21,2,  ^^  Huse  med  8,3  Td.  Hrtk.  og  20  jord- 
løse Huse  (1/3  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  1/2  1890:  644  (1801 :  380,  1840:494, 
1860:  572,  1880:  611),  boede  i  115  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  64  levede  af  immat.  Virksomh.,  380  af  Jordbrug,  156  af  Industri,  31  af  Handel, 
5  andre  af  Erhv.  og  8  af  deres  Midler. 

I  Sognet  Byerne:  Lundby,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Skole,  Missions- 
hus (opf.  1889),  Forsamlinghus  (opf.  1892),  Mølle,  Bageri  og  Teglværk; 
Lundby  Torp.  Ved  Krydsningen  af  Jærnbanen  og  Landevejen  lAindby 
J (27' nb  ane  station  med  Telegrafstation  og  Postekspedition,  Postforbindelse  med 
Præstø  (om  Lundby-Præstøbanen  se  S.  7  72)  og  Kro.  —  Hovedgaarden 
LÆndbygaard  har  82  V4  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.,  22 Vg  Td.  Skovskyld, 
llSO^Td.  Ld.,  hvoraf  160  Mose  og  Eng,  250  Skov,  Resten  Ager  (belig- 
gende i  Lundb}?-,  Hammer,  Sværdborg  og  Baarse  S.),  desuden  af  Fæstegods 
81^/g  og  af  Arvefæstegods  57^/2  Td.  Hrtk.,  Hammer  Kirke  med  Hammer 
Sogns  Konge-  og  Kirketiende. 

Lundby  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under 
Vordingborg  Lægedistrikt,  men  i  øvrigt  under  de  samme  Distrikter,  Lands- 
og  Folketingskr.  som  Hovedsognet  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  163.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Ejeren  af  Engelholm. 

Lundby  Kirke  (rødkalket  med  hvide  Blindinger)  er  lille  og  bestaar  af  Skib  og 
Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus  mod  S.  og  Sakristi  ved  Korets  Nord- 
side. Den  ældste  Del  er  opført  i  den  tidligere  Middelalder  af  Kamp ;  senere  er  Kirken 
bleven  overhvælvet,  ligesom  Taarnet  og  de  andre  Tilbygninger  ere  opførte  af  Mur- 
sten, dog  med  Kamp  i  Taarnets  og  Sakristiets  Sokkel ;  Korbuen  er  lidt  tilspidset ; 
det   overhvælvede  Taarnrum   har   Spidsbue    ind   til   Kirken.     Pa-a  Yderdøren   i  Vaa- 


~  Hammer  Herred  —  Lundby  og  Kjøng  Sogne.  923 

benhuset,  der  har  lavt  Bjælkeloft,  staar  Aarstallet:  1712.  Altertavlen,  der  synes  at 
stamme  fra  forskellige  Tider,  skal  være  skænket  af  Skovrider  Melchior  Folsach,  f  1739, 
over  hvem  og  Hustru,  Voldborg  Sophie  Melbuhrn,  f  1727,  der  ligger  Ligsten  i  Kirke- 
gangen (se  Person.  Tidsskr.  I  S.  156).  Udskaaren  Prædikestol  fra  1606.  Gammel 
Granitdøbefont  med  Indskriften:  Boodo  Friis  me  fecit  (se  Baarse  Kirke  S.  935). 
Degnestolen  bærer  Aarstallet  1578;  ogsaa  Stolestaderne  ere  gamle.  Paa  Døren  indtil 
Vaabenhuset  staar:  1521;  over  Døren  ind  til  Sakristiet  4  smaa  udskaarne  Figurer.  — 
Paa  Kirkegaarden  er  i  et  stensat  Gravkammer  bisat  B.  Wolff  til  Engelholm,  f  1866. 

Lundby gaard  er  en  gammel  Hovedgaard,  der  1368 — 95  ejedes  af  Niels  Jensen 
og  1427 — 31  af  Væbneren  Peder  Nielsen  af  Lundby.  I  Slutn.  af  15.  Aarh.  tilhørte 
L.  Væbneren  Jørgen  Pedersen  af  Slægten  Steensen,  der  skrev  sig  af  L.  1497.  Efter 
hans  kort  efter  paafølgende  Død  arvede  Brodersønnen  Knud  Steensen,  f  1575,  L., 
som  hans  Enke  Anne  Lunge  1577  mageskiftede  til  Kongen  mod  Kroagergaard  (nu 
Stensgaard)  paa  Langeland.  Den  var  nu  i  Kronens  Eje,  indtil  den  1666  tilskødedes 
den  bekendte  Gøngehøvding  Svend  Poulsen  for  1303  Rd.  3  Mk.;  men  den  var  dengang 
vist  ikke  Hovedgaard.  Den  er  derefter  atter  kommen  ind  under  Kronen  og  blev  ind- 
draget under  Ryttergodset,  efter  hvis  Salg  1774  L.  genoprettedes  som  en  af  de  12 
Hovedgaarde,  hvori  det  Vordingborgske  Distrikt  deltes.  Lundbygaard  købtes  1774 
(Skøde  af  1777)  for  34,000  Rd.  C.  af  Kmhr.  Casp.  Wilh.  v.  Munthe  af  Morgenstierne, 
der  1786  solgte  den  for  66,(300  Rd.  til  Kammerraad  Adam  Gottlob  Wiimh,  og  fra  denne 
gik  den  1805  for  I58,00(i  Rd.  over  til  Generalkrigskommissær  U.  Chr.  Schmidten.  Han 
solgte  den  1819  for  200,000  Rd.  til  Kapt.  J.  G.  Scholten,  hvorefter  den  1823  ved  Auk- 
tion gik  over  til  Statskassen,  som  1824  solgte  den  for  107,000  Rd.  til  Grosserer  P,  N. 
Arboe  (f  1827),  efter  hvem  den  ejedes  af  hans  Enke  Anne  Cathrine  f.  Collet  (f  1846), 
hvorefter  den  ved  Testamente  og  Skøde  af  1848  gik  over  til  Kvæstor  ved  Christiania 
Universitetet  B.  A.  Collet,  efter  hvis  Enkes  Død  1868  den  nu  ejes  af  Sønnen,  Kmhr. 
Hofjægermester  P.  F.  Collet  (tidligere  Ejer  af  Rønnebæksholm).  —  Hovedbygningen 
er  opført  1815  af  Schmidten  og  bestaar  af  en  grundmuret  Bygning  i  to  Stokværk 
med  Kælder  og  Frontespice  mod  S.,  senere  restaureret  af  de  to  sidste  Ejere.  Til 
Bygningen  støder  mod  V.  en  mindre  Fløj.  Af  B5'gningerne  fra  18.  Aarh.  staar  endnu 
en  Lade  med  Munthe  af  Morgenstiernes  Vaaben.  Den  gamle  Lundbygaard  skal  have 
ligget  i  Lundby  By,  omtr.  hvor  nu  Teglværket  ligger. 

Litt.  se  under  Hammer  S. 

Kjøng  Sogn,  det  største  i  Herredet,  omgives  af  Hammer,  Lundby  og 
Sværdborg  Sogne  samt  Agnø  Fjord,  Svinø  Bugt  og  Dybsø  Fjord,  mellem 
hvilke  Halvøen  Svinø  Land  skyder  sig  ud.  Kirken,  mod  0.  i  Sognet,  ligger 
omtr.  2^4  Mil  S.  S.  0.  for  Næstved  og  1  V2  Mil  N.  V.  for  Voi"dingborg.  De 
lavtliggende  og  vandrige  Jorder  have  store  Mose-  og  Engstrækninger:  Kjøng 
Mose  (se  S.  922)  og  Noret  (den  nu  udtørrede  Agnø  Vig)  mellem  Svinøland 
og  det  øvrige  af  Sognet.  Den  lille  0  Hylteholm.  Gennem  Sognet  gaa 
Landevejen  fra  Næstved  til  Vordingborg  og  Næst v^ed-Lundby vejen. 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  6839  Td.  Ld.,  hvoraf  2760  besaaede  (deraf  med 
Hvede  225,  Rug  475,  Byg  870,  Havre  640,  Ærter  og  Vikker  28,  Blandsæd  til  Modenh. 
304,  til  Grøntf.  130,  Kartofler  27,  andre  Rodfr.  52,  andre  Handelspl.  9),  medens 
der  henlaa  til  Afgræsn.  935,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  2663,  Have  50,  Skov  60, 
Moser  og  Kær  25(>,  Flyvesand  og  Stenmarker  12,  Byggegr.  39,  Veje,  Vandareal  m.  m. 
70  Td.  Kreaturhold  1893:  652  Heste,  2213  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1396  Køer),  713 
Faar,  1606  Svin  og  32  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var 
^/i  1895:  550,2  Td.  Der  var  85  Selvejergaarde  med  512,9,  ^  Fæstegd.  med  10,  140 
Huse  med  27,2  Td.  Hrtk.  og  116  jordløse  Huse  (1/3  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen, 
\/2  1890:  1612(1801:  990,  1840:  1546,  1860:  1508,  1880:  1764),  boede  i  326  Gaarde 
og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  34  levede  af  immat.  Virksomh.,  1033 
af  Jordbrug,  2  af  Gartneri,  33  af  Fiskeri,  231  af  Industri,  36  af  Handel,  13  af  Skibs- 
fart, 156  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  46  af  deres  Midler,  og  28  vare  under  Fattigv. 
(23  i  offtl.  Anst.).  Fiskeri  og  Skibsfart  ere  af  nogen  Betydning;  ved  Svinø  er  der 
Marsvinsfangst. 

I  Sognet  Byerne:  Kjøng  (Kyngæ),  ved  Landevejen,  med  Kirke  (noget 
fra  Byen),  Præstegd.,  Skole,  Fattiggaard  (opr.    1868,  Plads  for  34  Lemmer), 


924  Præstø  Amt. 

Øbjærggaards  Hospital  —  opr.  1796  af  Konferensr.  N.  Ryberg  til  Frederiks- 
gave og  Øbjærggaard  med  et  Hus  til  10  fattige  paa  Øbjærggaards  Gods; 
det  ejer  omtr.  16,360  Kr.  — ,  Sparekasse  (opr.  ^^jn  1869  med  egen  Byg- 
ning, opf.  1896;  ^^/g  1896  var  Sparernes  saml.  Tilgodehav.  215,492  Kr., 
Rentefoden  S^/^  pCt.,  Reservefonden  30,612  Kr.  og  Antal  af  Konti  47  7), 
Kro  med  Bageri ,  3  Møller ,  Købmandshandel  og  mange  Haandværkere ; 
Sallertip  med  Skole  og  Andelsmejeri  (Nøddekjær);  Kosiræde  (gml.  Form 
Kosthestræthe,  Korestræde)  med  Skole  og  Andelsmejeri  (Ellehøj) ;  Svinøhy 
med  Skole  og  Mølle.  Saml.  af  Huse:  Flaskehobn,  Kjøng  Firgaarde  med 
Mølle,  Bankehuse^  Fuglebæks  Huse  (en  Del  i  Sværdborg  S.).  —  Ho  ved - 
gaarden  Øbjærggaard  har  50  Td.  Hrtk.  (hvoraf  17  i  Hammer  S.),  574 
Td.  Ld.,  hvoraf  90  Eng,  26  Skov,  Resten  Ager;  til  Ejendommen  høre  des- 
uden 16  Td.  Hrtk.  Fæstegods  og  Kjøng  Kirke  (ved  Gaarden  dreves  tidligere 
store  Linnedvæverier,  „Kjøng  Fabrik";  men  de  nedlagdes  1852  og  flyttedes 
til  Vintersbølle,  se  Vordingborg  Landsogn).  Hovedgaarden  Agnøgaard 
(Aunøgd.)  paa  Halvøen  Agnø,  tidligere  en  0,  har  21  Td.  Hrtk.,  401  Td. 
Ld.,  hvoraf  133  Eng,  8  Skov,  Resten  Ager.  Hovedgaarden  Sallerupgaard 
(Hovedbygningen,  der  brændte  1889,  er  genopbygget  af  røde  Sten  i  engelsk 
Stil)  har  22  Td.  Hrtk.  394  Td.  Ld.,  hvoraf  144  Eng,  30  Skov,  Resten  Ager; 
til  Ejendommen  hører  Kjøng  Sogns  Kongetiende. 

Kjøng  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Vordingborg 
søndre  Birks  Jurisdiktion  (Vordingborg),  Præstø  Amts  sjæll.  Amtstue-  (Vording- 
borg) og  Vordingborg  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Præstø  Amts  5. 
Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  158.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren 
af  Øbjærggaard. 

Kjøng  Kirke  (gulkalket)  er  stor  og  lys  og  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl, 
temmelig  højt  Taarn  mod  V.  og  to  Udbygninger  mod  N.  og  S.,  saa  at  Kirken  har 
Korsform.  Kirken  er  opfort  i  Middelalderen  af  Mursten  paa  Kampestenssokkel;  stor, 
rund  Korbue.  Men  Bj'-gningens  oprindelige  Præg  er  helt  forandret  ved  en  af  Objærg- 
gaards  Ejer,  Konferensr.  N.  Ryberg  1792  foretagen  Restauration,  ved  hvilken  Lejlighed 
bl.  a.  den  tidligere  overhvælvede  Kirke  fik  fladt,  gibset  Loft  undtagen  Koret,  der 
beholdt  sin  Krydshvælving,  og  de  to  Korsfløje  tilføjedes.  Taarnet  er  lige  afskaaret 
foroven  med  et  omløbende  Jærngitter,  og  ovenpaa  Platformen  er  rejst  et  Slags 
Kuppelspir  med  Fløjstang.  Taarnrummet  er  ved  Bræddeskillerum  delt  i  en  lille  For- 
stue og  to  Rum;  fra  det  nordl.  af  disse  er  der  Opgang  til  Orgelet  (skænket  af  Ry- 
berg) og  et  Pulpitur  ved  Siden  af  dette.  Indgangsdøren  i  Taarnets  Vestmur  er  ud- 
vendig prydet  med  en  flad  Portal  i  græsk-romersk  Stil  (med  4  kanelerede  Pilastre). 
Koret,  under  hvilket  der  er  en  Kælder,  blev  restaureret  1869.  Altertavlen,  der  bærer 
Skinkels  og  Ascheslebens  Vaabener,  og  paa  hvis  Bagside  der  staar,  at  den  er  for- 
færdiget 1631  af  en  Billedskære:  i  Odense  Evert  Skutte  (?),  har  et  nyt,  af  Hof- 
jægermester Buchwald  skænket  Billede:  Nadveren  (Kopi  af  K.  v.  Manderns  Billede  i 
Sorø,  udf.  af  Lauritzen  i  Sorø).  Rund,  tarvelig  Prædikestol;  gammel  Granitdøbefont, 
over  hvilket  hænger  et  gammelt  Krucifiks.  I  Koret  Epitafier  over  J.  Jespersen,  Skytte 
paa  Agnø,  fra  1673,  og  over  2  Præster,  vistnok  Lyder  Ejlersen,  f  omtr.  1681,  og 
Hieronymus  Hammer,  f  1711,  med  deres  Hustruer  og  Børn. 

Ved  Præstegaardens  Brand  1859  ødelagdes  Historikeren  P.  Willemoes  Beckers 
(Præst  her  1839 — 59)  omtr.  6000  Bd.  store  Bogsamling  samt  hans  Samlinger  til  dansk 
Historie. 

Øbjærggaard  blev  1774  ved  Vordingborg  Rytterdistrikts  Salg  oprettet  til  Hoved- 
gaard  af  nedlagte  Bøndergaarde  og  købtes  (Skøde  af  1779)  med  60  Td.  Hrtk.  Hoved- 
gaardstakst  og  224  Td.  Hrtk.  Bøndergods  samt  Kjøng  Kirketiende  for  30,050  Rd.  C. 
af  Grosserer,  senere  Konferensr.  N.  Ryberg  (f  1804),  hvis  Søn  Etatsraad  C.  Ryberg 
ejede  den  indtil  1820,  da  den  overtoges  af  Statskassen,  der  1836  afhændede  den  til 
Klingberg,  som  senere  solgte  den  til  Kapt.  Buchwald;  hans  Søn  Hofjægermester 
C.  V.  Buchwalds  Enke  solgte  1889  Gaarden  for  430,000  Kr.  til  den  nuv.  Ejer  J.  C. 
S.  V.  Krieger,    der    1896  tilkøbte  Bøndergods   for  36,000  Kr.  —  Hovedbygningen 


Hammer  Herred.  —  Kjeng  og  Sværdborg  Sogne.  92  5 

bestaar  af  3  selvstændige  Fløje,  hvoraf  de  to  ere  fra  18.  Aarh.,  medens  den  midterste, 
med  Taarn,  er  opført  efter  en  Brand  1846  og,  ligesom  Avlsbygningerne,  ombygget 
1892—93  (den  gamle  Hovedbygning,  hvor  N.  Ryberg  boede,  ligger  i  Kjeng  By, 
hvorfra  en  gammel  Lindeallé  fører  op  til  den  nuv.  Gaard).  I  Haven  findes  et  ar 
Grave  omgivet  Voldsted,  hvor  der  ved  Museumsdirektør  Henry  Petersens  Under- 
søgelser 1895  fandtes  Fundamenter  af  et  firkantet  Taarn.  Efter  Sagnet  skal  det 
være  Rester  af  et  Jagtslot,  der  har  tilhørt  Vald.  Atterdag,  og  som  er  blevet  kaldt 
^.Lille  Gurre^'-\  men  Navnet  er  vist  opstaaet  i  en  langt  senere  Tid  og  har  intet  historisk 
for  sig  (se  Hist.  Tidsskr.  I  S.  471  Anm.  4)  —  I  Skoven,  der  støder  op  til  Haven, 
findes  Mindestøtter  for  N.  Ryberg  og  for  hispektør  Voelcker,  der  i  18.  Aarh.  var  Drifts- 
bestyrer ved  Kjøng  Fabrik,  og  som  bragte  „Kjøngs-Plasteret"  til  Danmark. 

Agnøgaard  var  ligeledes  en  af  de  12  Hovedgaarde,  hvori  Vordingborg  Rytter- 
distrikt deltes  1774,  og  købtes  med  36  Td.  Hrtk.  Hovedgaardstakst  og  274  Td.  Hrtk. 
Bøndergods  samt  Kjøng  Kongetiende  for  35,315  Rd.  C.  af  Konferensr.,  Baron  Rein- 
hardt Iselin  (f  1781),  der  ligeledes  købte  Vordingborg  Slot  og  Ladegaard  (Iselingeii 
og  Rosenfeld)  samt  Snertinge,  hvilken  sidste  dog  gik  ind  under  de  tre  Hovedgaarde. 
Agnø  blev  tillige  med  Rosenfeld  1781  oprettet  til  et  Stamhus  (se  under  Rosenfeld,  S. 
925),  der  1803  forandredes  til  en  Fideikommiskapital,  hvorpaa  begge  Hovedgaarde 
solgtes,  Agnøgaard  1804  til  M.  N.  Friis  for  40,000  Rd.  Senere  har  den  været  ejet 
af  Kammerjunker  Hoppe  til  Rosenfeld  og  af  Benthin,  der  solgte  den  til  den  nuv. 
Ejer,  Kmhr.,  Hofjægermester  C.  A.  G.  O'Neill  Oxholm  til  Rosenfeld.  —  Der  findes 
ingen  særlig  Hovedbygning. 

Sallerupgaard,  oprindelig  en  Parcel  af  Agnøgaard,  er  oprettet  1805.  Den  ejes  nu 
af  Etatsraad  H.  N.  Valentiner  til  Gjeddesdal. 

Kjøng  Aa  er  1897  bleven  reguleret  og  forsynet  med  to  store,  nye  Sluser. 

Sværdborg  Sogn  omgives  af  Lundby  og  Kjøng  Sogne,  Agnø  Fjord, 
Kastrup  Sogn  og  Baarse  Herred  (Ørslev  og  Udby  S.).  Kirken,  mod  N.  i 
Sognet,  ligger  omtr.  1 V4  Mil  N.  N.  V.  for  Vordingborg  og  1 V2  Mil  V.  S.  V. 
for  Præstø.  De  ikke  videre  højtliggende,  men,  især  mod  0.,  noget  bakkede 
Jorder  ere  ler-  og  sandmuldede.  En  Del  af  den  nu  udtørrede,  store  Bar- 
mose  og  af  Kjøng  Mose  hører  til  Sognet.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejen 
fra  Næstved  til  Vordingborg  og  den  sydsjæll.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  var  le/^  1888:  4839  Td.  Ld.,  hvoraf  2349  besaaede  (deraf  med 
Hvede  115,  Rug  486,  Byg  774,  Havre  505,  Boghvede  4,  Ærter  og  Vikker  22,  Blands. 
til  Modenh.  283,  til  Grøntf.  87,  Kartofler  10,  andre  Rodfr.  61),  medens  der  henlaa 
til  Afgræsn.  582,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1513,  Have  59,  Skov  2,  Moser  og  Kær  227, 
Byggegr.  44,  Veje,  Vandareal  m.  m.  63  Td.  Kreatur  hold  1893:  439  Heste,  1622 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  1020  Køer),  435  Faar,  1262  Svin  og  37  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/i  1895:  469,3  Td.  Der  var  49  Selvejergaarde 
med  239,g,  38  Arvefæstegaarde  med  194,g,  1  Fæstegd.  med  5,^,  162  Huse  med  29 
Td.  Hrtk.  og  26  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2  1890:  1319  (1801:  775,  1840: 
1060,  1860:  1243,  1880:  1354),  boede  i  264  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhv.  saaledes:  47  levede  af  immat.  Virksomh.,  997  af  Jordbr.,  169  af  Industri,  23  af 
Handel,  2  af  andre  Erhv.,  53  af  deres  Midler,  og  28  vare  under  Fattigv.  (9  i  offtl.  Anst.). 

I  Sognet  Byerne:  Sværdborg {^werihhyvWiæ),  med  Øager  Huse,  ved  Jærn- 
banen,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Fattiggaard  (opf.  1869  ;  PL  for  50  Lem- 
mer) ;  Nehleiorp ;  Neble  med  Mølle ;  Svmninge ;  Snertinge  med  Skole  og  Mølle ; 
Over-Vindmge  med  Fællesmejeri  og  Forsamlingshus  (opL  1888);  Remkolde 
med  Andelsmejeri ;  Kastelev  ved  Landevejen,  med  Skole ;  Skaverup.  Saml. 
af  Gaarde  og  Huse :  Klareskov  og  en  Del  af  Fuglebæks  Huse  (Resten  i  Kjøng 
S.).  —  Hovedgaarden  Snertinge  gaard  \\^x  26^/g  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk. 
og  3/^  Td.  Skovskyld,  309  Td.  Ld.,  hvoraf  127  Eng,  61  Skov,  Resten  Ager; 
desuden  høre  til  Ejendommen  af  Fæstegods  H^/g  og  af  Arvefæstegods 
32^/3  Td.  Hrtk.  (en  Del  af  Fæstegodset  og  Skovene  i  Ørslev  S.).  Svinninge- 
gaard,  i  Svinninge  og  Over- Vindinge,  har   IS^/g  Td.  Hrtk.,    128^/3  Td.  Ld., 


926  Præste  Amt. 

hvoraf   6^/g  Eng,    Resten  Ager;    2  Huse.    Ved  Landevejen    og  Sydgrænsen 
ligger  Hellevads  Mølle. 

Sværdborg  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Vording- 
borg søndre  Birks  Jurisdiktion  (Vordingborg),  Præstø  Amts  sjæll.  Amtstue- 
( Vordingborg)  og  Vordingborg  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Præstø 
Amts  5.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  157.  Lægd.  Kirken  tilhører 
Baroniet  Gaunø. 

Sværdborg  Kirke  er  ret  anselig  og  bestaar  af  et  meget  aflangt  Skib  og  Kor  med 
lige  Gavl,  Taarn  mod  V.,  to  sammenbyggede  Kapeller  paa  Nordsiden,  nu  udgørende 
een  Tilbygning,  der  er  indlemmet  i  Kirken,  og  en  Tilbygning  (nu  Ligkapel)  paa 
Korets  Nordside.  Den  ældste  Del  er  opført  i  den  tidligere  Middelalder  af  utilhuggen 
Kamp  med  tilhugne  Kvadre  paa  Hjørnerne.  I  den  senere  Middelalder  have  Skib  og 
Kor  faaet  Krydshvælvinger  (3  i  Skib  og  1  i  Kor),  og  omtrent  samtidig  forlængedes 
Koret  mod  0.,  saa  at  det  fik  een  Hvælving  til,  og  Kamgavlen  opførtes  af  Munkesten, 
ligesom  Taarnet,  af  Munkesten  paa  Kampestensgrund,  opførtes  paa  Skibets  Vest- 
gavl; ogsaa  de  to  Kapeller,  med  to  Krydshvælvinger  og  to  Kamgavle  mod  N.,  og 
et  Yaabenhus  mod  S.  tilføjedes  omtrent  paa  den  Tid  (paa  det  vestl.  Kapels  Ydermur 
staar :  1641,  maaske  stammende  fra  en  Restauration).  Aar  1864—69  foretoges  en 
grundig  Restauration,  ved  hvilken  Lejlighed  bl.  a.  Buerne  under  Hvælvingerne  for- 
højedes og  udvidedes,  den  østl.  Hvælving  blev  gjort  til  Sakristi,  der  indsattes  tre- 
delte Vinduer,  det  gamle  Vaabenhus  nedreves,  og  Taarnrummet,  der  har  spidsbuet 
Tøndehvælving,  indrettedes  til  Vaabenhus,  i  hvis  Vestmur  Hovedindgangen,  med 
Trappetrin,  findes.  Ind  til  Kapellerne  er  Skibets  Mur  gennembrudt  med  to  store 
Bueaabninger  med  en  Pille  i  Midten.  Ved  Restaurationen  fandtes  Kalkmalerier  paa 
Skibets  Hvælvinger  fra  omtr.  1400,  fremstillende  Scener  af  den  hellige  Hist.,  Domme- 
dag m.  m.  (restaur.  af  J.  Kornerup);  ogsaa  i  Korets  Hvælving  er  der  Malerier  {Magn. 
Petersen,  Kalkmal.  S.  139).  Udskaaren  Altertavle  og  Prædikestol  i  Renæssancestil 
(begge  restaur.  ved  sidste  Restauration);  Sandstensdøbefont  med  de  3  Evangelister 
paa  Fodstykket.  I  Sakristiet  et  Krucifiks  og  et  Epitafium  med  Oliemaleri  af  Sogne- 
præsten Hans  Clausen,  f  1673;  i  den  store  Tilbj'^gning  Marmorplade  over  Sogne- 
præsten Jacob  Møller,  f  1758. 

Snertingegaard  var  en  af  de  12  Dele,  hvori  Vordingborg  Rytterdistrikt  blev  delt  ved 
Salget  1774;  men  den  var  dog  dengang  ikke  særskilt  Ejendom  (se  Agnø);  1804  skøde- 
des den  (243/g  Td.  Hrtk.)  tillige  med  Marienberg  og  Iselingen  til  Amtsforvalter  H.  P. 
Reiersen.  Senere  har  den  været  ejet  af  Busk,  hvorefter  den  1839  for  36,950  Rd.  købtes 
af  Inspekt.  P.  Lund  og  1852  for  85,00(3  Rd.  af  den  som  Minister  bekendte  General- 
lieutn.  C.  F.  Hansen  (f  1873),  efter  hvis  Død  den  ved  Skiftet  1875  overtoges  af 
den  nuv.  Ejer  Kapt.  G.  Hansen.  —  Hovedbygningen  er  opført  1857  efter  Tegn. 
af  Arkitekt,  Kmhr.  F.  Meldahl  af  røde  Mursten. 

Muligvis  har  der  dog  alt  i  gammel  Tid  ligget  en  Ho  vedgå  ard  i  Snertinge,  thi 
1422  nævnes  en  Væbner  Jens  Knudsen  af  Snertinge.  —  Jep  Mortensen  Væbner  af 
„Suidninge"  nævnes   1398. 

Kastelev,  fordum  Castellæ,  har  maaske  været  en  Borg,  da  Valdemar  Atterdag 
1350  fik  den  i  Pant. 

Kastrup  Sogn  omgives  af  Sværdborg  Sogn,  Baarse  Herred  (Ørslev  S. 
og  Vordingborg  Lands.)  og  Vordingborg  Bugt  (den  mod  N.  V.  udskydende 
Landtunge  Knudshoved  Odde  hører  til  X^ordingborg  Lands.)  samt  Agnø  Fjord. 
Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  ^/g  Mil  N.  for  Vordingborg.  De  ler-  og 
sandholdige  Jorder  have  en  Del  lave  og  sumpede  Strækninger;  største  Delen 
af  den  udtørrede  Bannose  ligger  her.  En  Del  Skov  (Oreby  Sk.  m.  m.). 
Gennem  Sognet  gaa  Landevejen  fra  Næstved  til  Vordingborg  og  den  s^^'d- 
sjæll.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  4918  Td.  Ld.,  hvoraf  2083  besaaede  (deraf  med 
Hvede  136,  Rug  337,  Bvg  748,  Havre  414,  Boghvede  4,  Ærter  og  Vikker  28,  Bland- 
sæd til  Modenh.  211,  til  Grøntf.  71,  Kartofler  29,  andre  Rodfr.  103),  medens  der 
henlaa  til  Afgræsning  619,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.   1380,  Have  52,  Skov  406,  Moser 


Hammer  Herred.  —  Sværdborg  og  Kastrup  Sogne. 


927 


og  Kær  247,  Stenmarker  4,  Byggegr.  36,  Veje,  Vandareal  m.  m.  91.  Kreaturhold 
1893:  319  Heste,  1479  Stk.  Hornkvæg  (deraf  1046  Koer),  423  Faar,  964  Svin  og 
11  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  var  i/j  1895:  405,i 
Td.  Der  var  33  Selvejergaarde  med  308,^,  16  Arvefæstegd.  med  64,.,  2  Fæstegd.  med 
6,3  og  134  Huse  med  20,3  Td.Hrtk.  Befolkningen,  1/2  1890:  1183  (1801:  696, 
1840-:  929,  1860:  957,  1880:  1223),  boede  i  204  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  53  levede  af  immat.  Virksomhed,  894  af  Jordbr.,  2  af  Gartneri, 
8  af  Fiskeri,  123  af  Industri,  29  af  Handel,  4  af  andre  Erhv.,  24  af  deres  Midler, 
og  46  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Kastrup  (gml.  Form  Carsthorp)  med  Kirke  og  Præstegd. 
(begge  noget  fra  Byen)  samt  Skole ;  Neder-  Vindinge ,  ved  Landevejen ; 
Stuby,  ved  Landevejen,  med  Fattiggaard  (opr.  1867,  Plads  for  29  Lemmer); 
Næs  med  Skole ;  Oreby ;  Omebjærg  (gml.  Form  Ørnebjærgh)  med  Telefon- 
station. —  Hovedgaarden    Rosenfeld  \\q.v   102  Td.  Hrtk.,    1080  Td.  Ld., 


Rosenfeld. 


hvoraf  omtr.  280  Eng,  Resten  Ager.  Avlsgaarden  Oregaard^  under  Rosen- 
feld, har  41  Td.  Hrtk.,  500  Td.  Ld.,  hvoraf  80  Eng,  Resten  Ager*). 
Skovvænge  har  12  Td.  Hrtk.,  142  Td.  Ld.,  hvoraf  12  Eng,  30  Skov,  Resten 
Ager  (mindre  Dele  i  Kastrup  S.  og  Vordingborg  Lands.). 

Kastrup  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Vording- 
borg søndre  Birks  Jurisdiktion  (Vordingborg),  Præstø  Amts  sjæll.  Amtstue- 
( Vordingborg)  og  Vordingborg  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Præstø 
Amts  5.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  156.  Lægd.  Kirken  tilhører 
Ejeren  af  Rosenfeld. 


*)  Rosenfeld  og  Marleiiberg  Godser,  der  ligge  i  Sværdborg  og  Kastrup  Sogne  samt  Vording- 
borg Landsogn,  omfatte  Hovedgaai-dene  Rosenfeld  og  (den  nedlagte)  Maricnberg  samt  Avis- 
gaardene  Oregaard,  Knudsbygaard  og  Knudskovgaard  og  have  i  alt  2578/4  Td.  Ager  og  Engs 
Hrtk.  og  71/4  Td.  Skovskyld,  i  alt  ca.  3977  Td.  Ld.,  hvoraf  2400  Ager,  600  Eng,  831  Skov  og 
146  Græsning  (Knudshoved  Odde,  der  udlejes).  Desuden  høre  til  Godserne  af  Fæstegods  28i|8 
og  af  Arvefæstegods  1951)4  Td.  Hrtk.  samt  Kastrup  Kirke  og  Sværdboi'g  Kongctiendc. 


928  Præstø  Ami. 

Kastrtip  Kirke  (hvidkalket)  ligger  højt  og  har  i  den  katolske  Tid  været  benævnt 
efter  de  søfarendes  Værnehelgen,  Pave  St.  Clemens.  Den  bestaar  af  Skib  og  Kor 
med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus  mod  S.  og  Sakristi  ved  Korets  Nordside. 
Den  ældste  Del  er  opført  i  den  tidligere  Middelalder  af  Kamp;  flere  rundbuede  Vinduer 
ses.  Senere  er  Kirken  bleven  forhøjet  med  Munkesten  og  overhvælvet.  Koret  har 
faaet  takket,  blindingssmykket  Gavl,  og  Taarnet,  af  Munkesten  paa  Sokkel  af  Kamp. 
er  tilføjet;  ogsaa  Vaabenhuset,  med  Bjælkeloft,  og  det  overhvælvede  Sakristi  ere  vist 
fra  Middelalderen.  Fra  det  overhvælvede  Taarnrum  fører  en  Spidsbue  ind  til  Kirken. 
Paa  Korbuen  fandtes  1886  Kalkmaleridekorationer.  Forgyldt  og  malet  Altertavle  fra 
den  katolske  Tid  med  St.  Clemens  i  Midten  og  Apostlene  ved  Siderne;  Prædike- 
stol i  Renæssancestil;  Granitdøbefont  i  Bægerform  fra  12.  Aarh.  med  Indskriften: 
Bondo  Friso  me  fecit  (se  Lundby  og  Baarse  Kirker).  I  Skibet  et  Krucifiks  og  et  Epi- 
tafium med  en  Sølvkrans,  hvorpaa:  Fra  Kvinder  i  Vordingborg  til  Minde  om  General- 
inde Oxholm  1882.  Paa  Vaabenhusdøren  et  smukt  Broncebeslag  fra  Middelalderen 
med  et  Løvehoved,  der  holder  en  Ring  i  Munden.  Den  største  Klokke  har  Indskriften : 
Hjælp  Jesus,  Maria,  Anna  og  St.  Susanne;  paa  Jærnankeret  staar  1416.  —  Paa 
Kirkegaarden  et  Ligkapel  og  et  af  Zink  støbt  Gravmonument  (en  grædende  Kvinde) 
med  italiensk  Indskrift,  udf.  af  Billedhugger  Bracony  over  hans  Hustru  Maria,  f. 
Lakjer,  f  1880. 

Rosenfeld.  Ved  det  Vordingborgske  Ryttergods'  Salg  1774  købtes  Vordingborg  Slot, 
Vordingborg  Slots  Ladegaard,  Agnø  og  Snertinge  med  Hrtk.  i  alt  omtr.  1590  Td.  af  Kon- 
ferensr.,  Baron  Reinhard  Iselin  (f  1781)  for  174,436  Rd.  C.  Vordingborg  Slot  kaldte  han 
Iselingen,  Vordingborg  Slots  Ladegaard  Rosenfeld.  Af  den  samlede  Ejendom  oprettede 
hans  Enke  Anna  Elisabeth,  f.  Fabritius-Tengnagel  (f  1786)  —  der  giftede  sig  igen 
med  Generalmajor  J.  Fr.  Classen  —  for  sine  to  Døtre  af  1.  Ægteskab  ^o/^  ngi  de  to 
Stamhuse  Iselingen  og  Rosenfeld.  Det  sidste,  hvormed  Agnø  var  forenet,  tiis.  770 
Td.  Hrtk.,  tilfaldt  den  yngre  Datter  Anna  Elisabeth,  der  var  gift  med  Kmhr.,  Amt- 
mand G.  P.  A.  Bosc  de  la  Caimette,  Ejer  af  Marienborg  og  Liselund  (f  1803).  If. 
(kgl.  Bev.  af  ^^/j  1803  solgtes  Godserne  og  substitueredes  med  en  Fideikommiskapital 
(nu  omtr.  253,000  Kr),  der  ved  Enkens  Død  1805  arvedes  af  Sønnen  Kmhr.  Ch.  R. 
Bosc  de  la  Caimette,  som  senere  tillige  arvede  Iselingens  Fideikommis;  da  han  døde 
barnløs  1820,  gik  Fideikommiskapitalen  over  til  den  med  Stifterinden  beslægtede 
Familie  Fabritius-Tengnagel ;  nu  ejes  den  af  hendes  Brodersøns  Dattersøn  F.  H.  X . 
C.  Iselin  Barner.  —  Rosenfeld  Hovedgaard  og  Gods  solgtes  1803,  tillige  med  Iselingen, 
Agnø,  Marienberg  og  Snertinge  for  600,000  Rd.  til  Brygger  Lind,  der  s.  Aar  solgte 
Rosenfeld  og  Agnø  for  260,000  Rd.  til  Kammerjunker  Hoppe,  der  1805  solgte  R. 
for  300,000  Rd.  til  Landeværnslieutn.  Lange  og  Fr.  Ludv.  Hastrup,  fra  hvilken  sidste 
den  1844  for  380,000  Rd.  gik  over  til  Kapt. ,  senere  General,  Kmhr.  O.  Oxholm 
(f  1871).  Nuv.  Ejer  er  hans  Søn,  Kmhr.,  Hofjægermester  C.  O'Neill  Oxholm.  —  Hoved- 
bygningen er  opført  for  Enden  af  den  ottekantede  Gaardsplads  (som  Iselin  lod  an- 
lægge paa  den  tidligere  Landsby  Stenbjærgs  Plads,  og  hvor  ban  opførte  Bygninger 
af  Grundmur  i  eet  Stokværk)  1868 — 69  efter  Tegn.  af  Arkitekt  H.  Sibbern  i  Renæs- 
sancestil; den  er  i  to  Stokværk  med  takkede  Gavle  og  Taarn.  I  Haven  findes  bl.  a. 
en  HOF.  høj  Ask  (Fraxinus  excelsior)  og  et  100  F.  højt  Æretræ  (Acer  Pseudopla- 
tanus),  hvis  Stamme  er  7  F.  2  T.  i  Omf. 

Skovvænge,  der  udlagdes  til  Skolemanden,  cand.  theol.  A.  Ingerslev,  gift  med  en 
Datter  af  Assessor  H.  Aagaard  til  Iselingen,  solgtes  1894  for  86,000  Kr.  til  Frk.  Gasmann. 

Paa  en  tidligere  her  beliggende  Kastrupgaaj'd  turde  mulig  den  Ulrik  af  Carsthorp 
have  hørt  hjemme,  som  nævnes  1351. 

Nær  ved  Kirken  findes  en  St.  Clemens  Kilde. 

Kastrup  S.  har  siden  1555  været  Anneks  til  Vordingborg,  indtil  det  1856  blev 
selvstændigt  Pastorat.    Præstegaarden  (tidligere  kaldet  Kastrupgaard)  er  opført  1860. 


Baarse  Herred. 

Sogne: 
(Præstø  Købstads  Landdis tr.^  se  S.  g 30).  —  Everdrups  S.  g 30.  —  Snesere,  S.  ^32.  — 
Baarse,   S.  g34.    —   Beldringe,  S.  g3S-    —    Skibbinge,  S,  g3y.    —    Jungshoved,   S. 
g3'j.  —  Allerslev,  S.  g3g.  —    Udby,  S.  g4i.  —  Ørslev,  S.  g42.  —   Øster -Egesborg, 
S.  g43.   —   Mern,  S.  g4S-  —    Kallehave,  S.  g46.  —    Vordingborg  Landsogn,  S.  g4g. 


,aarse  Herred,  det  sydøstligste  og  største 
i  Præstø  Amt,  grænser  mod  N.  0.,  N. 
og  V.  til  Fakse  og  Hammer  Herreder, 
mod  S.  til  Vordingborg  Bugt  og  Ulvsund 
og  mod  0.  til  Østersøen,  Fakse  Bugt 
og  Præstø  Fjord.  Herredets  største  Ud- 
strækning er  fra  N.  til  S.  omtr.  4,  fra 
V.  til  0.  noget  over  2  Mil.  .  Paa  Syd- 
kysten ligger  den  mod  N.  V.  udskydende 
Landtunge  Knudshoved  Odde,  der  ved 
Kastrup  S.  i  Hammer  Hrd.  er  skilt  fra  det 
øvrige  Herred.  Til  Herredet  høre  Øerne 
Masnedø  med  Kalvø,  Lilleø,  Tærø  og  Langø,  alle  i  Vordingborg  Bugt, 
samt  den  ubeboede  0  Degneholm  i  Østersøen.  Jorderne  ere,  især  i  Midten 
og  mod  N.  og  S.,  temmelig  højtliggende  og  bakkede,  idet  Sjællands  sydøst- 
lige Hovedvandskel,  der  ender  ved  Kallehave,  gaar  igennem  det;  mod  S. 
i  Kulsbjærge  er  det  højeste  Punkt  341  F.,  107  M.,  mod  N.  hæver  et  Punkt 
sig  til  382  F.,  120  M.  Næsten  overalt  er  Leret  fremherskende,  dog  ikke 
i  de  ufrugtbare,  lyngbegroede  Kulsbjærge.  Herredet  er  i  det  hele  godt 
forsynet  med  Skove  (8719  Td.  Ld.,  omtr.  ^7  af  Arealet),  den  sydl.  Del 
hører  endog  til  Landets  skovrigeste  Egne.  En  Del  smaa  Vandløb  søge  ud 
til  Kysterne.  Der  er  kun  smaa  Søer.  Med  Hensyn  til  Frugtbarheden  hører 
det  i  sin  Helhed  til  Amtets  mellemgode  Herreder,  idet  der  efter  Matr.  i 
Gennemsnit  gik  omtr.  10  Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.  Efter  Matrikuléringen 
var  Herredets  Fladeindhold  ansat  til  61,349  Td.  Ld.  (6,140  Mil,  338,i 
n  Km.).  Ager  og  Engs  Hartkorn  samt  det  halv.  Skovskyld shrtk.  var  ^/^ 
1895:  5557  Td.  Folketallet  var  V2  1^90  i  Landdistrikterne  17,740 
(1801:  10,468,  1840:  14,276,  1860:  16,766,  1880:  18,425).  I 
Herredet  ligge  Købstæderne  Præstø  og  Vordingborg.  I  gejstlig  Henseende 
danner  Herredet  eet  Provsti  med  Møenbo  Herred  (Kastrup  S.  i  Hammer 
Hrd.  hører  til  Provstiet).  I  verdslig  Henseende  hører  Herredet  til  Vording- 
borg nordre  og  søndre  Birks  Jurisdiktioner  samt  til  Amtets  5.  (Øerne  Tærø 
Trap:    Danmark  3. Udg.    n.  59 


930  Præstø  Amt. 

Og  Langø  af  Kallehave  S.,  hvilke  Øer  høre  under  Møenbo  Hrds.  Jurisd.), 
6.  (Resten  af  Kallehave  S.  og  Vordingborg  Landsogn,  Udby,  Ørslev  og 
Øster-Egesborg  S.)  og  4.  Forligskreds  (de  øvrige  Sogne). 

Baarse  Herred  kaldes  i  Valdemar  II's  Jordeb.  Burghushereth  og  Burghøshæreth. 
Vaabenet  fra  1648  (se  S.  929)  er  vel  opkommet  ved  en  Fordrejelse  af  Navnet  (bos 
o:  Okse);  et  Vaaben  fra  1584  viser  en  Mand  med  en  Nøgle  i  højre  og  en  Bog  i 
venstre  Haand.  Herredet  hørte  fra  1660  til  Vordingborg  Amt  (Jungshoved,  Allerslev 
og  Skibbinge  Sogne  med  Øen  Ny  ord  af  Møenbo  Hrd.  dannede  dog  1660 — 65  et  eget 
Amt,  Jungshoved  Amt),  indtil  dette  1750  sammenlagdes  med  Tryggevælde  Amt  (se 
S.  764). 

Herredet  har  været  meget  rigt  paaOldtidsmonumenter;  der  kendes  nu  177  Dysser  og 
Jættestuer  og  henved  500  Gravhøje.  De  ere  dog  meget  ulige  fordelte;  medens  de 
nordligste  Sogne  næsten  helt  ere  blottede  for  Oldtidsmonumenter,  og  Udby  og  Ørslev 
Sogne  kun  have  faa,  ere  Sognene  S.  for  Præstø  og  op  til  Havet  meget  rige;  saaledes 
er  der  i  Kallehave  S.  talt  over  150,  i  Vordingborg  Lands.  60  og  i  den  østl.  Del  af 
Allerslev  Sogn  90.  Langs  Herredets  Kyst,  navnlig  ved  Jungshoved  og  mellem  Kalle- 
have og  Vordingborg,  er  der  endvidere  gjort  vigtige  Bopladsfund  fra  Stenalderen. 
I  alt  50  Monumenter  ere  fredlyste. 

Litt. :  Indberetn.  til  Nationalmuseet  om  antikv.  Undersøgelser  i  Baarse  Hrd.,  af 
S.  Muller  og  E.  Schiødte,  1876—77. 


Præstø  Købstads  Landdistrikt,  se  S.  7  66,  769,  7  70  og  7  74. 

Everdrup  Sogn  omgives  af  Snesere  Sogn,  Præstø  Fjord,  Fakse  Hrd. 
(Kongsted  S.)  og  Hammer  Hrd.  (Toksværd,  Nestelsø,  Mogenstrup  og 
Hammer  S.).  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1^2  Mil  N.  V.  for 
Præstø  og  1^/4  Mil  0.  S.  0.  for  Næstved.  De,  især  mod  N.  og  V.,  højtlig- 
gende og  bakkede  Jorder  (en  Bakke  paa  Taageskov  Oredrev  ved  Nordgrænsen 
er  382  F.,  120  M.,  Pugebjærg  med  trigon.  St.,  er  312  F.,  98  M.)  ere  af 
sand-  og  lerholdig  Beskaffenhed.  En  Del  Skov  (Hovskov,  mellemste  og  nederste 
Fredskov,  Everdruplund,  Taageskov  Hestehave,  Størlinge  Sk.  m.  m.).  Gennem 
Sognet,  der  er  meget  vandrigt,  gaar  Landevejen  fra  Kjøge  til  Vordingborg. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  5477  Td.  Ld.,  hvoraf  2314  Td.  besaaede  (deraf 
med  Hvede  107,  Rug  414,  Byg  757,  Havre  564,  Ærter  og  Vikker  24,  Blandsæd  til 
Modenh.  351,  til  Grøntf.  44,  Kartofler  15,  andre  Rodfrugter  36),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsn.  821,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1247,  Have  68,  Skov  805,  Moser  og  Kær 
68,  Byggegr.  46,  Veje,  Vandareal  m.  m.  105  Td.  Kreaturhold  1893:  446  Heste, 
1719  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1147  Køer),  389  Faar,  1128  Svin  og  67  Geder.  Ager  og 
Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  1895:  482,o  Td.  Der  var  50  Selv- 
ejergaarde med  275,5,  ^1  Arvefæstegd.  med  68,3,  17  Fæstegd.  med  84,5,  177  Huse 
med  53,8  T^-  Hrtk.  og  60  jordløse  Huse  (1/2  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen, 
V2  1890:  1573  (1801:  842,  1840:  1152,  1860:  1507,  1880:  1629),  boede  i  304  Gaarde 
og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  53  levede  af  immat.  Virksomhed, 
983  af  Jordbrug,  12  af  Gartneri,  3  af  Fiskeri,  311  af  Industri,  41  af  Handel,  104  af 
andre  Erhv.,  26  af  deres  Midler ,  og  40  vare  under  Fattigv.  (34  i  offtl.  Anst.).  Skov- 
arbejde er  et  vigtigt  Bierhverv. 

I  Sognet  Byerne:  Everdrup  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Pogeskole, 
Fattiggd.  (opr.  1880,  Plads  for  41  Lemmer),  Missionshuset  Zion  (opf.  1892), 
Forsamlingshus    (opf.    1893),    Læge  og  Dyrlægebolig,  flere  Købmandsforret- 


Baarse  Herred.  —  Everdrup  Sogn.  931 

ninger  og  mange  Haandværkere;  jE>/^^/.f/r2//,  ved  Landevejen ;  Hemmestrup, 
næsten  ganske  udflyttet;  Siavnstrup  med  Skole,  2  Møller  og  to  Saml.  af 
Huse :  Nyprøve  og  Tyrehule\  Taageskov  (gml.  Form  Thogeskov) ;  Størlinge 
med  Mølle,  til  hvilken  By  hører  Flintemose  med  Skole  og  Pogeskole; 
Krymplinge  (gml.  Form  Kræmpslinggæ) ;  Bøgesø,  hvortil  høre  Bulte  Huse 
(et  bjærgagtigt,  tidligere  Oredrev)  med  den  snart  tilgroede  Bøgesø.  Andre 
Saml.  af  Huse:  Taageskov  Oredrev ^  Bækkeskovhuse  og  Bækkeskov  Strand- 
huse med   Si.  Peders  Kapel. 

Hovedgaarden  Bækkeskov  har  62  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  10  Td. 
Skovskyld,  550  Td.  Ld.  Ager  og  371  Td.  Ld.  Skov  (deraf  omtr.  10  Td. 
Hrtk.  med  85  Td.  Ld.  i  Snesere  vSogn)  og  under  Afbyggerhuse  3  Td.  Hrtk. 
med  26  Td.  Ld.;  desuden  178  Td.  Hrtk.  Fæstegods.  Til  Ejendommen  høre 
Everdrup  Kirke  med  Kirketiende,  244^/4  Td.  Byg,  samt  Heilede  Mølle  i 
Snesere  Sogn,  Stavnstrup  Mølle  og  Forpagtergaardene  Bregnegaard^  l^-'/g 
Td.  Hrtk.,  174  Td.  Ld.,  og  JuHanelund  (8  Td.  Hrtk.,  58  Td.  Ld.).  —  Avls- 
gaarden  Raadegaard  har  33^2  Td.  Hrtk.  (deraf  22^]^  i  Toksværd  S.)  og  1  Td. 
Skovskyld,  484  Td.  Ld.,  hvoraf  17  Eng,  117  Skov,  Resten  Ager;  3  Arbejds- 
huse  (Hovedbygningen  er  opf.  1885).  Avlsgaarden  Taageskov gaard  (før 
Sophuslund)  har  25V2  Td.  Hrtk.,  343  Td.  Ld.,  hvoraf  8  Eng,  Mose  og  Have, 
35  Skov,  Resten  Ager;  til  Ejendommen  (30  Td.  Ld.  i  Toksværd  S.)  høre 
10  Fæste-  og  Lejehuse  med  65  Td.  Ld.  Axelvedgaard^  har  c.  12  Td.  Hrtk. 

Everdrup  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Vording- 
borg nordre  Birks  Jurisdiktion  (Præstø),  Præstø  Amts  sjæll.  Amtstue-  (Vording- 
borg) og  Præstø  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Præstø  Amts  4.  Folke- 
tingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  144.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren  af 
Bækkeskov. 

Everdrup  Kirke  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarri  mod 
V.,  Vaabenhus  mod  S.  (nu  Materialhus),  Tilbj'^gning  mod  N.  og  Sakristi  ved  Korets 
Nordside.  Den  ældste  Del  er  opført  i  den  tidligere  Middelalder  af  utilhuggen  Kamp ; 
mod  N.  og  S.  i  Skibet  Døre  med  nu  tilmurede,  runde  Buer,  Senere  er  Kirken  vist 
bleven  forlænget  mod  0.,  idet  Korgavlen  er  opført  af  Mursten,  Kirken  er  bleven 
overhvælvet,  og  Taarnet,  af  Kridt-  og  Mursten,  opført  paa  Skibets  Vestgavl;  det 
overhvælvede  Taarnrum,  der  nu  er  Forstue,  er  forbundet  med  Kirken  ved  en 
Spidsbue.  Tilbygningerne  ere  af  Mursten  og  have  fladt  Loft;  Tilbygningen  mod  N., 
der  har  været  Gravkapel  for  Bækkeskovs  Ejere  (Kisterne  ere  nu  nedsatte  paa  Kirke- 
gaarden),  er  aaben  ind  til  Kirken  med  en  Rundbue,  der  er  hugget  ud  i  det  gamle  Skibs 
Mur;  paa  Gavlen  staar:  1637;  paa  det  gamle  Vaabenhus'  Gavl  staar:  1774.  Alter- 
tavle fra  1871  af  A.  Dorph  (Christus  og  Disciplene  i  Emaus)  i  en  godt  udskaaren  Ramme 
fra  1633;  godt  udskaaren  Prædikestol  i  Renæssancestil  fra  Chr.  IV's  Tid;  Granidtøbe- 
font  med  Felter  med  Rosetter,  Menneskehoveder  og  figurlige  Fremstillinger  (den  stod 
indtil  for  kort  Tid  siden  i  Bækkeskovs  Have).  I  den  nordl.  Tilbygning  et  stort, 
raat  udskaaret  Krucifiks,  vist  fra  gotisk  Tid,  og  en  Mindetavle  over  to  Frøkener 
Munthe  af  Morgenstierne,  f  1790  og  1791;  i  Korbuen  et  lille,  godt  udskaaret  Krucifiks 
i  Renæssancestil.  Foran  Alteret  Ligsten  over  Vibeke  Beck  (se  ndfr.)  og  Datter  Elline 
Galde,  f  1606.  I  den  nordl.  Tilbygning  Stentavle  over  Landsdommer  Knud  Ahas- 
verus  Becker,  f  1738  (se  ndfr.),  og  i  Sakristiet  Stentavle  over  Sognepræsten  Rasmus 
Hansen,  f  1676,  med  en  lang  Indskrift,  der  beretter  om  hans  vidtløftige  Rejser. 

St.  Peders  Kapel,  med  et  lille  Klokketaarn  med  Spir,  er  opført  1878  efter  Tegn. 
af  Prof.  H.  J.  Holm  paa  en  Grund,  der  er  skænket  af  Enken  efter  Kmhr.  Vind  til 
Bækkeskov,  af  Everdrup  og  Snesere  Sogne  i  Forening.  Gudstjenesten  holdes  skiftevis 
af  de  to  Sognepræster,  der  sammen  med  Bækkeskovs  Ejer  udgøre  Bestyrelsen. 

Bækkeskov  nævnes  alt  1320  blandt  det  Gods,  som  Drosten  Hr.  Morten  Dues 
Arvinger  overdrog  hans  Enke  Fru  Inger  som  Vederlag  for  hendes  Gods,  som  han  havde 
afhændet.  I  Slutn.  af  16.  Aarh.  ejedes  B.  af  Fru  Vibeke  Beck,  gift  med  Tønne  Galde  til 
Nygaard,  1608  af  hendes  Søn  Chrf.  Galde  (f  1631);  1638  og  1651  nævnes  som  Ejer 
Fru  Merete  Grubbe,  f  1656,  Enke  efter  Knud  Urne  (f  1622).    Senere  har  den  været  ejet 

59* 


932  Præstø  Amt. 

af  Admiral  Chrf.  Lindenov  (f  1679),  hvis  Datter  Anna  Elisabeth  Lindenov  blev  gift 
med  Axel  Urne  og  som  Enke  solgte  Gaarden  (vurderet  til  7125  Rd.)  1691  til  Stifts- 
befalingsmand  Otto  Krabbe  til  Holmegaard,  som  1693  skødede  den  til  Major,  senere 
Oberstlieutn.  Steen  Skinkel  (f  1711),  fra  hvem  den  gik  over  til  Sønnen  Rud.  H,  Skinkel, 
der  1729  afhændede  den  for  1 2,000  Rd.  C.  til  Landsdommer  Knud  Ahasverus  Becker,  der 
paa  Grund  af  sin  Haardhed  mod  Bønderne  blev  dræbt  af  dem  1738.  Hans  Enke 
ægtede  Hans  Folsach  til  Gjessingegaard,  som  1741  solgte  den  (249  Td.  Hrtk.)  for 
17,000  Rd.  C.  til  Kancelliraad  og  Kammeradvokat,  senere  Justitsraad  Bredo  v.  Munthe 
af  Morgenstierne  (f  1757),  hvis  Enke  skødede  den  1759  for  30,000  Rd.  til  Sønnen 
Otto  Chrf.  V.  Munthe  af  M.,  som  tilkøbte  en  Del  Gods  samt  Everdrup  og  Baarse 
Kirker  og  1795  solgte  Gaard  og  Gods  for  104,000  R.  til  Englænderen  Agent,  senere 
Baron  Ch.  Selby,  som  foretog  kostbare  Agerdyrkningsforsøg  og  1805  (Skøde  af  1808) 
solgte  Godset  for  258,000  Rd.  til  Kancellisekretær  P.  B.  Petersen  til  Engelholm,  efter 
at  han  særskilt  havde  frasolgt  Bredeshave  Gaard  og  Gods,  som  hidtil  havde  hørt 
under  Bækkeskov,  og  Baarse  Kirke.  Petersen  afhændede  1810  (Skøde  af  1811) 
Bækkeskov  med  øvrige  Tilliggende  for  280,000  Rd.  til  Justitsraad  M.  Leigh  Smith, 
efter  hvis  Død  1843  Bækkeskov  1844  købtes  for  212,000  Rd.  af  Kmhr.  Chr.  A.  Vind 
til  Sanderumgaard  (f  1869).  Efter  Enkens  Død  1881  udlagdes  den  i  Arv  for  600,000 
Kr.  til  den  nuv.  Ejer,  Sønnen  Kmhr.  C.  R.  E.  Vind,  dansk  Gesandt  i  Berlin.  —  Den 
nuv.  højtliggende  Hovedbygning,  hvorfra  der  er  en  smuk  Udsigt,  er  opført  1796- 
98  noget  O.  for  den  gamle  Gaard  i  italiensk  Stil  i  to  Stokværk  med  Kælder.  Den 
er  omgiven  af  Have,  Parkanlæg  og  Skov;  den  smukke  Dyrehave  er  rig  paa  Daa- 
vildt.  —  De  to  O.  og  V.  for  Gaarden  løbende  Bække,  Kro-  eller  Mollebæk  og  Herreds- 
bæk,  der  bugte  sig  gennem  Skov  med  ofte  (indtil  80  F.  over  Vandspejlet)  høje 
Skrænter,  danne  meget  skønne  Partier.    Den  østl.,  Møllebæk,  er  rig  paa  Ørred. 

Aar    1383    nævnes   Niels  Swey   af  Krimplinge   og    1388 — 89    Jens  Tuesen   af  K. 

I  Bøgesø  har  tidligere  ligget  en  Kirke,  og  Sognet  hørte  til  Hammer  Hrd.,  men  var 
Anneks  til  Everdrup.  Aar  1551  blev  Kirken  lukket  og  Sognefolket  henvist  til  Everdrup 
Kirke;  men  1556  stod  den  endnu,  da  det  ved  kgl.  Brev  befaledes  at  nedbryde  den 
og  bruge  Materialet  til  Everdrup  Kirke.  Kirken  har  ligget  ved  Byens  vestl.  Udkant, 
hvor  der  jævnlig  er  fundet  Skeletter  og  røde  Mursten. 

1  Everdruplund  er  der  en  anselig  Langdysse ,  „Kong  Everts  Grav" ,  og  paa 
Krymplinge  Mark  en  velbevaret  Runddysse  (fredet  fra  gml.  Tid  ved  Kancellifordn.). 
Litt. :  L.  M.  Wedel,  Topographie  over  Wordingborg  Amt,  1 .  H.  (Everdrup  S.), 
Kbh.   1818. 

Snesere  Sogn  omgives  af  Everdrup  Sogn,  Hammer  Hrd.  (Hammer  S.), 
Baarse  Sogn,  Enklaver  af  Beldringe  S.  og  Præstø  Købstads  Landdistr.  samt 
Præstø  Fjord.  Kirken,  mod  V.  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  N.  V.  for 
Præstø  og  1^/4  Mil  S.  0.  for  Næstved.  De  især  mod  N.  og  i  Midten  højt- 
liggende og  bakkede  Jorder  ere  overvejende  lerholdige.  Sognet  gennem- 
strømmes af  flere  smaa  Bække,  hvoraf  Hulebæk  er  den  største ;  Snesere  Sø 
er  omtr.  18  Td.  Ld.  Mod  0.  nogen  Skov.  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen 
fra  Kjøge  til  Vordingborg. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  6458  Td.  Ld.,  hvoraf  3206  besaaede  (deraf  med 
Hvede  230,  Rug  489,  Byg  1047,  Havre  690,  Ærter  og  Vikker  109,  Blandsæd  til 
Modenh.  476,  til  Grontf.  117,  Kartofler  16,  andre  Rodfr.  29),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsn.  1108,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1554,  Have  75,  Skov  167,  Moser  og  Kær  147, 
Stenmarker  2,  Byggegr.  67,  Veje,  Vandareal  m.  m.  132  Td.  Kreaturhold  1893: 
579  Heste,  2160  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1459  Køer),  614  Faar,  1634  Svin  og  36  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  i/j  1895:  675,^  Td.  Der  var 
12  Selvejergaarde  med  115,^,  62  Arvefæstegd.  med  317,8,  34  Fæstegd.  med  197,3,  166 
Huse  med  45  Td.  Hrtk.  og  96  jordløse  Huse  (2/3  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen, 
1/2  1890:  1750  (1801:  1082,  1840:  1354,  1860:  1634,  1880:  1815),  boede  i  314  Gaarde 
og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  69  levede  af  immat.  Virksomh.,  1200  af 
Jordbrug,  8  af  Gartneri,  13  af  Fiskeri,  276  af  Industri,  14  af  Handel,  110  af  forsk. 
Daglejervirksomh.  og  29  af  deres  Midler.,  og  31  vare  under  Fattigv.  (26  i  offtl. 
Anst.).  Fiskeriet,  navnlig  en  Del  Aalefangst  i  Præstø  Fjord,  har  nogen  Betydning. 
Husfliden  drives  ivrigt  i  Sognet  (Kunstvævning);    1883  er  oprettet  en  Husflidsskole. 

I   Sognet   Byerne:    Snesere   (gml.  Form  Snesør)   med  Kirke,  Præstegd., 


Baarse  Herred.  —  Everdrup  og  Snesere  Sogne.  933 

Skole,  Sparekasse  (opr.  ^/^g  1871;  ^i/^  1896  var  Sparernes  saml.  Tilgodeh. 
53,560  Kr.,  Rentefoden  3^/5  pCt.,  Reservefonden  3306  Kr.)  og  Missionshus 
i  Snesere  Oredrev  Huse  (opf.  1891);  Sneseretorp  med  Skole;  Aaside 
(Aasie)  med  Andelsmejeri ;  Overeven  (Ofuerefuen ;  ved  Fjorden  har  tidligere 
ligget  Byen  Even) ;  Brøderup  (gml.  Form  Brytherup)  med  Fattiggaard  (opr. 
1869,  Plads  for  45  Lemmer),  Folkehøjskolen  „Fred.  VII's  Minde"  (opr. 
1867  i  Ulsø,  flyttet  til  B.  1868)  og  Fællesmejeri ;  Sølperup  (Sølberup, 
Silbrup);  Sjolte  (Sølte,  Seolte)  med  Skole;  (Nørre-)  Smidstrup  (Smedstrup) 
med  Skole;  Store-  og  Lille  Røttinge  (gml.  Form  Røthwængæ).  Saml.  af 
Huse:  Bredeshave-  og  Sjolte- Strandhuse ^  Torpenholt^  Evenhuse ^  Gamle 
Tappenøje,  Askovhuse.  Desuden  mærkes  Ny  Tappenøje  Kro,  ved  Lande- 
vejen, med  Dampmølle,  Bageri  og  Forsamlingshus  (opf.  1884)  og  Heilede 
il/^//^  (Helghæwæth),  under  Bækkeskov  (se  S.  931;  den  hørte  til  Everdrup 
S.  indtil   1867). 

Hovedgaarden  Engelholm  har  i  alt  210^1^  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk. 
og  7^/8  Td.  Skovskyld;  under  Hovedgaarden  høre  62  Td.  Hrtk.,  717V2  Td. 
Ld.,  hvoraf  I77V2  Skov,  Resten  Ager;  desuden  208^/8  Td.  Hrtk.  Fæste- 
gods. Til  Ejendommen  (beliggende  i  Snesere  og  Baarse  S.)  høre  43  Td. 
Hrtk.  Arvefæstegods  og  Lundby  Kirke  med  Konge-  og  Kirketiende.  Hoved- 
gaarden Bredeshave  har  24^/8  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  V4  Td.  Skov- 
skyld, 272 V2  Td.  Ld.,  hvoraf  11  Eng,  33 V2  Skov,  Resten  Ager;  til  Ejen- 
dommen høre  af  Fæstegods  15^/8  og  af  Arvefæstegods  4^/8  Td.  Hrtk.  samt 
Baarse  Kirketiende.  Aasidegaard,  under  Baroniet  Gaunø,  har  16^/4^  Td. 
Hrtk.,    167  Td.  Ld.,  alt  Ager. 

Snesere  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Vordingborg 
nordre  Birks  Jurisdiktion  (Præstø),  Præstø  Amts  sjæll.  Amtstue-  (Vording- 
borg) og  Præstø  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Præstø  Amts  4.  Folke- 
tingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'   145.  Lægd.    Kirken  tilhører  Baroniet  Gaunø. 

Snesere  Kirke  (overhvidtet)  er  meget  lang  og  smal  og  bestaar  af  Skib  og  Kor 
med  tresidet  Afslutning,  Taarn  mod  V.  og  Sakristi  mod  N.  Den  ældste,  vestl.  Del 
af  Skibet  er  opført  i  den  tidligere  Middelalder  af  utilhuggen  Kamp;  flere  rundbuede 
Vinduer  og  en  lign.  Dør  skimtes.  Senere  overhvælvedes  Kirken  (2  Hvælv.),  der  op- 
førtes et  Taarn,  og  Kirken  forlængedes  mod  0.  til  to  Tider,  først  af  Kamp,  Kridt- 
og  Mursten  (med  to  Hvælv.),  senere  af  Kridt-  og  Mursten  i  regelmæssigt  Skifte 
(med  1  Hvælv.)  og  med  tresidet  Afslutning.  Vistnok  omtr.  samtidig  nedbrødes  det 
gamle  Taarn  til  Skibets  Taglinie  og  et  nyt  opførtes  af  Kridt-  og  Mursten  i  Skifte. 
Sakristiet,  af  Kridtsten,  er  overhvælvet  og  har  blindmgssmykket  Kamgavl;  det  er  fra 
sen  gotisk  Tid.  Ved  en  Restauration  1845 — 47  nedreves  Vaabenhuset  mod  S.  (lige- 
som en  lille  Udbygning  mod  N.),  og  det  overhvælvede  Taarnrum  omdannedes  til 
Vaabenhus;  1878 — 79  foretoges  en  ny  Restauration.  Altertavlen  er  et  middelmaadigt 
ældre  Maleri  (af  Henr.  Krogh?),  restaur.  1883,  i  tarvelig  Indfatning  med  Fr.  IV's 
Navnetræk;  udskaaren  Prædikestol  fra  1616;  oliemalet  Granitdøbefont.  Degnestol 
fra  1575;  i  Skibet  et  stort  Krucifiks.  I  Skibets  vestl.  Del  et  nyt  Pulpitur  (fra  1840) 
og  Orgel.  Den  mindre  Klokke  er  støbt  1609  af  Borchardt  paa  Foranledning  af  Holger 
Gagge,  Domprovst  i  Roskilde.  Flere  Ligsten  ere  forsvundne  efter  1845.  Paa  den 
omtr.  2  Td.  Ld.  store  Kirkegaard  (udvidet  1896)  er  1897  opført  et  Ligkapel  med 
Tøndehvælving. 

Engelholm  henhørte  til  det  Vordingborgske  Godsdistrikt,  der  solgtes  1774,  og  den 
oprettedes  til  Hovedgaard  under  Navn  af  Skovhygaard,  bestaaende  af  Byen  Skovby 
og  nogle  Gaarde  af  Røttinge  By.  Gaarden  (Hovedgaardstakst  omtr.  36,  Bønder- 
gods 235  Td.  Hrtk.  samt  Lundby  Konge-  og  Kirketiende)  skødedes  1775  for  30,120 
Rd.  C.  til  Hans  Petersen  (f  1803),  der  opkaldte  den  efter  sin  Hustru  Inger  Engel  og 
ogsaa  købte  Oremandsgaard.  Efter  hans  Søn  Kancellisekretær  P.  B.  Petersens  Død 
1824  solgtes  den  for  65,000  Rd.  til  Amtsforvalter  L.  G.  Cøln,  men  blev  1827  taget 
under  Administration   af  Rentekammeret   for  Kassemangel  og  1830  solgt  for  100,00(.^ 


934  Præstø  Amt. 

Rd.  til  Postsekretær,  senere  Etatsraad  Benj.  Wolff  (f  1866),  der  ophjalp  den  meget 
forfaldne  Ejendom  og  efterhaanden  bragte  den  i  udmærket  Stand.  Nuv.  Besidder  er 
hans  Søn  Hofjægermester  C.  Wolff-Sneedorff.  —  Hovedbygningen,  i  1  Stokværk 
med  høje,  hvælvede  Kældere,  er  opført  1781 — 85  i  den  Tids  Mansardstil.  I  Haven 
ere  H.  Petersen  med  Hustru  og  Søn  P.  B.  Petersen  begravede,  og  Begravelsespladsen 
benyttes  nu  til  Familiebegravelse  fra  Engelholm. 

Bredeshave  (o:  Bredos  Have,  opkaldt  efter  Bredo  v.  Munthe  af  Morgenstierne) 
var  først  en  Avlsgaard  under  Bækkeskov,  som  1802  tillige  med  Baarse  Kirke  solgtes 
af  Selby  (se  S.  932)  for  30,000  Rd.  til  G.  J.  Røby,  Forpagter  paa  Nysø.  Han  afhæn- 
dede den  1805  til  J.  L.  Christensen,  der  1810  solgte  den  til  Kmjkr.  Raben-Huitfeldt, 
og  han  solgte  den  1813  til  Krigsassessor  Christen  Sørensen,  som  1821  afhændede 
den  for  44,000  Rd.  til  H.  C.  Valentiner  (senere  til  Gjeddesdal),  hvis  Søn  C.  U.  Valen- 
tiner solgte  den  1836  for  36,000  Rd.  til  Kapt.  P.  E.  Bjørn,  som  1851  solgte  den  for 
75,000  Rd.  til  Justitsraad  J.  Nohr.  Denne  solgte  den  1856  for  119,000  Rd.  til  Lieutn. 
J.  G.  H.  Gutzon  Miinster,  der  1860  afhændede  den  for  s.  Sum  til  Fætteren  P.  G. 
Miinster,  der  1876  solgte  den  for  340,000  Kr.  til  Sønnen  C.  E.  H.  Miinster,  den  nuv. 
Ejer.  —  Hovedbygningen  er  opført  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  (1782). 

Snesere  (Snesør)  nævnes  alt  i  Vald.  II's  Jordeb.  1231  og  senere  1295  og  1297 
tillige  med  Skibbinge  og  flere  Landsbyer  blandt  det  Gods,  som  Erik  Plovpennings 
Døtre  Jutta  og  Agnes  havde  skænket  St.  Agnete  Kloster  i  Roskilde.  Erik  Glippings 
Døtre  gav  ogsaa  en  stor  Del  Gods  (en  Mølle  og  20  Gaarde)  i  Snesere  til  Klosteret. 
Dette  Gods  fik  1378  Væbneren  Bo  Karse  og  1422  Henneke  Bosendal  i  Forlening. 
I  sidstnævntes  Genbrev  omtales  en  Hovedgaard  i  Snesere. 

Brytherup    Fjerding   med  Søholte  Mark   tilhørte    1320  Hr.  Morten  Dues  Arvinger. 

Gøngehøvdingen  Svend  Poulsen  havde  en  Tid  en  Gaard  i  Sognet  („Lundbygaard 
og  Kirkeværgen  Peder  Hansens  Gaard",  se  S.  923). 

Litt. :  P.  Jensen,  Optegn,  om  Snesere  S.,  Kbh.   1883. 

Baarse  Sogn  omgives  af  Udby  Sogn,  Annekset  Beldringe,  Præstø  Køb- 
stads Landdistr.,  Snesere  Sogn  og  Hammer  Hrd.  (Hammer  og  Lundby  S.). 
En  lille  Del  af  Sognet,  beliggende  ved  den  sydl.  Bred  af  Hulebæk,  er  skilt  fra 
det  øvrige.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  ^/^  Mil  V.  for  Præstø  og 
2^/4  Mil  S.  0.  for  Næstved.  De  ikke  videre  højtliggende  Jorder  ere  af 
middelgod  Beskaffenhed.  En  Del  Skov  (Mollylund,  Risby  Sk.,  Melte  Sk.), 
Gennem  Sognet    gaa  Landevejene  fra  Kjøge  til  Vordingborg  og  fra  Præstø 

til  Næstved. 

» 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  3264  Td.  Ld.,  hvoraf  1379  besaaede  (deraf  med 
Hvede  64,  Rug  235,  Byg  485,  Havre  283,  Ærter  og  Vikker  58,  Blandsæd  til  Modenh. 
95,  til  Grøntf.  95,  Kartofler  15,  andre  Rodfrugter  48),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
522,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  820,  Have  32,  Skov  373,  Moser  og  Kær  19  Byggegr. 
17,  Veje,  Vandareal  m.  m.  102  Td.  Kreaturhold  1893:  243  Heste,  901  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  579  Køer),  313  Faar,  616  Svin  og  16  Geder.  Ager  ogEngsHartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  Vi  1895:  293,^  Td.  Der  var  17  Selvejergaarde  med  104,^,  4 
Arvefæstegd.  med  25,4,  25  Fæstegd.  med  125,8,  102  Huse  med  22,^  Td.  Hrtk. 
og  13  jordløse  Huse  (2/3  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  1/2  1890:  831  (1801: 
518,  1840:  683,  1860:  808,  1880:  877),  boede  i  160  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  43  levede  af  immat.  Virksomh.,  550  af  Jordbrug,  9  af 
Gartneri,  121  af  Industri,  10  af  Handel,  66  af  forsk.  Daglejervirksh.,  16  af  deres 
Midler,  og  16  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Baarse  (gml.  Form  Burghus),  ved  Landevejen  til 
Næstved,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Forsamlingshus,  Møller  og  Andels- 
mejeri; Risby,  ved  s.  Landevej;  Broskov  (i  Enklavet).  Saml.  af  Huse: 
Nyskov  Huse  med  Mølle,  Vesterskov,  Risby  Skovhuse  og  Baarsenakke.  — 
Peterslund,  Forpagtergaard  fra  Engelholm,  har  14^/^  Td.  Hrtk.,  135  Td.  Ld. 

Baarse  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Vordingborg 
nordre  Birks  Jurisdiktion  (Præstø),  Præstø  Amts  sjæll.  Amtstue-  (Vording- 
borg) og  Præstø  Lægedistrikt,   3.  Landstingskreds  og  Præstø  Amts  4.  Folke- 


Baarse  Herred.  —  Snesere,  Baarse  og  Beldringe  Sogne.  93  5 

tingskr.    samt    2.  Udskrivningskr. '    146.  Lægd.      Kirken   tilhører  Ejeren   af 
Bredeshave. 

Baarse  Kirke  (gulmalet)  er  lille  og  beslaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet  med  lige 
Gavl  samt  Taarn  mod  S.  ved  Skibets  vestl.  Ende.  Kirken  er  opfort  af  røde  Mursten. 
Den  ældste,  vestl.  Del  af  Skibet,  med  et  spidsbuet  Vindue  mod  S.  og  en  nu  tilmuret 
Dør  mod  N.,  er  fra  Beg.  af  den  gotiske  Tid.  Taarnet,  hvis  nederste  Rum  (med  Bræde- 
loft)  nu  tjener  som  Vaabenhus,  stammer  fra  den  senere  gotiske  Tid  og  er  bygget  paa 
Grunden  af  et  ældre  Vaabenhus.  Kort  efter  Reformationen  er  Skibet  blevet  forlænget 
mod  O.,  og  samtidig  ommuredes  Vestgavlen.  Kirken  fik  fladbuede  Vinduer,  som  nu 
alle  ere  gjorte  spidsbuede.  Den  ældre  Del  af  Kirken  har  2,  den  nyere,  det  nuv.  Kor, 
1  Hvælving;  de  to  Dele  ere  forbundne  ved  en  Spidsbue.  Altertavlen  er  et  Maleri 
fra  1862  af  Th.  Wegener  (Nedtagelsen  af  Korset);  Kalk,  Disk  og  Malmstager  ere  fra 
Slutn.  af  17.  Aarh. ;  Prædikestolen  er  et  middelmaadigt  Renæssancearbejde.  Døbefonten 
er  af  Kamp  med  Arkader  og  en  Indskrift  i  3  Linier,  af  hvilke  den  øverste  lyder 
ligesom  i  Lundby  og  Kastrup  Kirker:  Bondo  Friso  me  fecit;  i  den  anden  staar: 
Esgerus  Røth  me  fecit  fieri,  og  den  tredje  indeholder  Runerækken  (se  Ann.  f.  n. 
Oldk.  1846,  S.  283  fl.).  Epitafium  over  „dno.  Matthiæ  Olaidæ,  arcis  Orneburgensis 
præfecto,  f  ®/7  1605  (renov.  1698)".  Den  gamle  Kirkestol  med  Indskrift  D.  U.  1658 
(Dorte  Urne,  som  var  gift  med  en  Bonde  og  skal  være  begravet  i  Kirken;  se  Hof- 
mans Fund.  VIII  S.  486)  er  nu  borte,  ligeledes  Epitafiet  over  Sognepræst  Hans  Søren 
Ljung,  t  1704. 

I  Rishy  har  der  ligget  en  Kirke,  og  Sognet  hørte  til  Hammer  Hrd.  Kirken  var  alt 
nedlagt  1556,  thi  da  tillodes  det  Lensmanden  Lage  Beck  at  benytte  „Murstenene 
fra  det  øde  Kapel  i  Risby"  til  Beldringe  Kirkes  Forbedring.  Ved  den  nordøstlige 
Ende  af  Risby  tæt  ved  Landevejen,  hvor  Kirken  har  ligget,  opgraves  endnu  Mursten 
og  Menneskeben. 

Baarse  nævnes  1295  og  1297  tillige  med  Skibbinge,  Snesere  og  flere  Byer  blandt 
det  Gods,  der  tilhørte  St.  Agnete  Kloster  i  Roskilde. 

Beldringe  Sogn,  Anneks  til  Baarse,  bestaar  af  Hovedarealet  og  to 
Enklaver  og  omgives  af  dette,  Udby,  Allerslev  og  Skibbinge  Sogne  samt 
Præstø  Købstads  Landdistr.  Kirken,  mod  N.  0.  i  Sognet,  ligger  omtr.  ^/g 
Mil  S.  V.  for  Præstø  og  1  ^/g  Mil  N.  0.  for  Vordingborg.  De  mod  0.  temmelig 
jævne  Jorder  ere  af  god  Beskaffenhed ;  mod  V.  ere  de  lette  og  sandmuldede. 
En  Del  Skov  (Dyrlev  Sk.,  Hastrup  Sk.,  Bellevue  Sk.  m.  m.  og  Faksinge 
Sk.  i  et  Enklave  mod  N.).  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Kjøge  til 
Vordingborg. 

Fladeindholdet  var  ^e/^  1888:  3305  Td.  Ld.,  hvoraf  1434  besaaede  (deraf  med 
Hvede  157,  Rug  199,  Byg  496,  Havre  339,  Ærter  og  Vikker  38,  Blandsæd  til  Modenh. 
115,  til  Grøntf.  59,  Kartofler  8,  andre  Rodfr.  22),  medens  der  henlaa  til  Afgræsning 
441,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  806,  Have  29,  Skov  472,  Moser  og  Kær  13,  Stenmarker 
7,  Byggegr.  23,  Veje,  Vandareal  m.  m.  80.  Kre  at  ur  hold  1893:  250  Heste,  917  Stkr. 
Hornkvæg  (deraf  562  Køer),  315  Faar,  608  Svin  og  27  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  1895:  320,g  Td.  Der  var  6  Selvejergaarde  med 
106,9,  ^0  Arvefæstegd.  med  166,6,  4  Fæstegd.  med  29,6,  ^^  ^\xs>q  med  7,9  Td. 
Hrtk.  og  23  jordløse  Huse  (overvejende  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  ^\^  1890: 
665  (1801:  474,  1840:  562,  1860:  703,  1880:  677),  boede  i  114  Gaarde  og  Huse  og 
fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  41  levede  af  immat.  Virksomhed,  434  af  Jordbr., 
6  af  Gartneri,  68  af  Industri,  79  af  forsk.  Daglejervirks.,  12  af  deres  Midler,  og  25 
vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Beldringe  Kirke  og  Byerne:  Dyrlev  med  Skole;  Hastrup 
med  Mølle  og  Andelsmejeri;  Faksinge.  Gishale  Huse.  —  Ho  ved  gaar  den 
Beldringe^  ved  Kirken,  med  den  fra  187  7  nedlagte  Avlsgaard  Chrisiians- 
minde,  har  70  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.,  5  Td.  Skovskyld,  990  Td.  Ld., 
hvoraf  52  Eng,  497  Skov,  Resten  Ager.  Til  Ejendommen  høre  Gaarden 
Bellevue,    12  Td.  Hrtk.,   88  Td.  Ld.,  og  Beldringe  Kirke. 

Beldringe  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  i  administr.  Hen- 


936  Præstø  Amt. 

seende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  Hovedsognet 
samt  under  2.  Udskrivningskr.'  147.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Beldringe. 

Beldringe  Kirke  (overhvidtet  undtagen  Vaabenhus  og  Taarn,  der  ere  rode)  bestaar 
af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus  mod  S.,  Tilbygning  (tid- 
ligere Kapel,  nu  Materialhus)  mod  N.  og  Sakristi  med  lille  Gennemgangsbygning  ved 
Korets  Nordside.  Den  ældste  Del,  Skib  og  den  vestl.  Del  af  Koret,  er  opført  i  den 
tidligere  Middelalder  af  Kridtsten,  iblandet  med  Kamp ;  to  rundbuede  Vinduer  og  en 
lignende  Dør  skimtes,  den  runde  Korbue  er  forstørret.  Senere  bleve  Murene  for- 
højede, der  indbyggedes  Krydshvælvinger,  og  Koret  forlængedes  med  een  Hvælving, 
ligesom  Taarnet  (der  er  bygget  paa  Skibets  Vestgavl.  og  fra  hvis  overhvælvede  Rum 
der  er  Spidsbue  ind  til  Kirken)  og  Vaabenhuset  opførtes,  alt  af  Munkesten;  det  at 
Kridtsten  opførte,  overhvælvede  Sakristi  er  vist  ældre  end  Taarn  og  Vaabenhus; 
den  nordl.  Tilbygning,  der  ogsaa  er  overhvælvet,  har  været  aaben  ind  til  Kirken 
med  en  nu  tilmuret  Spidsbue.  Til  Dels  under  Ledelse  af  Prof,  Arkitekt  H.  J.  Holm 
foretoges  1891 — 98  en  Restauration  af  Kirken,  ved  hvilken  Lejlighed  Kirken  er  kommen 
til  at  fremtræde  i  en  meget  smuk  Skikkelse  baade  ud-  og  indvendig ;  Hvælvinger  og 
Buer  ere  dekorerede ;  de  gamle  Stolestader  ere  af  udskaaret  Egetræ ;  der  er  ophængt 
3  store  Messinglysekroner;  Vaabenhusets  Loft  er  hævet  m.  m.  Ved  samme  Lejlig- 
hed fandtes  ved  Korbuen  og  i  Skibet  nogle  Kalkmalerier  (se  Magn.  Petersen, 
Kalkmal.  S.  132  og  Tilføjelser).  Altertavlen  er  et  tarveligt  Barokarbejde  fra  1. 
Halvdel  af  18.  Aarh.  med  et  Maleri:  Mariæ  Bebudelse  (god  Kopi  af  en  ital.  Maler); 
udskaaren  Prædikestol  fra  Renæssancetiden  med  de  Grubbers,  Beckers,  Marsviners  og 
Gyldenstjerners  Vaabener;  Granitdøbefont;  Messingdøbebækkenet  er  givet  af  Tobias 
Bosendal  og  Hustru  til  Minde  om  hans  første  Kone,  død  paa  Beldringegaard  1617. 
Over  Korbuen  et  Krucifiks.  Over  Indgangen  til  Sakristiet  en  Marmortavle  over  Amt- 
mand W.  V.  Chr.  V.  Reitzensteins  Hustru  Ollegaard,  f  1752;  i  nordl.  Mur  er  ind- 
muret en  Ligsten  over  Margrethe  Schulten,  begr.  1735.  I  Kirken  en  Sølvkrans  til 
Minde  om  Grev  Jos.  Raben-Levetzau  til  Christiansholm,  f  1889,  der  er  begraven  paa 
Kirkegaarden,  hvor  der  er  et  indgitret  Gravmæle  med  12  Marmorligsten  over  Med- 
lemmer af  den  Raben-Levetzauske  Familie  og  et   1892  opf  Ligkapel. 

Beldringe  (Beltringe)  forekommer  som  Hovedgaard  i  14.  Aarh.  Af  Ejerne  nævnes 
1368  Joseph  og  1421  Tage  Josephsen,  der  førte  et  Lindeblad  i  Vaabenet,,  Anders 
Jensen  af  Slægten  Basse,  med  to  Vædderhorn  i  Vaabenet  1459,  dennes  Sønner  Morten 
og  Christen  Andersen  1483.  De  døde  vist  begge  uden  Børn,  og  B.  kom  derefter  til 
deres  Søskendebarn  Dorte  Christoffersdatter  (Basse),  gift  med  Hr.  Jep  Jepsen  (Ravens- 
berg)  til  Kindholm.  Deres  Datter  Anne  ægtede  Renlemester  Jochum  Beck  til  Førslev, 
f  1572,  hvorefter  hans  Sønner  Albert  og  Lage  Beck  ejede  den.  Alberts  Søn,  Jakob 
Beck  mageskiftede  B.  til  Chr.  IV,  der  henlagde  Gaarden  under  Vordingborg  Len ; 
Fr.  in  bestemte  ved  Testam.  af  ^*/jj  1665,  at  hans  yngre  Søn  Prins  Jørgen  foruden 
en  Sum  Penge  og  en  Aarspenge  skulde  have  Vordingborg  Slot  med  Gaardene  Beldringe 
og  Lekkende.  Efter  Prins  Jørgens  Død  gik  Beldringe  1708  ind  under  Vordingborg 
Rytterdistrikt,  under  ;hvilket  den  forblev,  indtil  den  ved  Distriktets  Salg  1774  tillige 
med  Lekkende  blev  solgt  til  Ceremonimester,  Kmhr.,  senere  Gehejmeraad  Fr.  Råben 
(Skøde  af  1776):  B.  (Hovedgaardstakst  77,  Bøndergods  339  Td.  Hrtk.  samt  Beldringe 
Kirke  med  Tiende)  blev  solgt  for  18,0(x;)  Rd.  C.  Ved  Råbens  Død  1820  blev  B.  skilt 
fra  Lekkende  og  arvedes  af  den  ældste  Søn  Kmhr.,  senere  Gehejmeraad  Raben- 
Levetzau,  f  1870.  Efter  hans  Død  overtog  Enken  Godset,  som  nu  efter  hendes  Død 
1888  besiddes  af  Brodersønnen,  Kmhr.,  Lensgreve  F.  C.  O.  Raben-Levetzau  til  Christians- 
holm. —  Gaarden  ligger  paa  den  sydl.  Side  af  en  større  Lavning  med  Mose  og 
Aaløb,  og  den  brede,  dobbelte  Grav,  som  tidligere  omgav  Gaarden,  er  endnu  delvis 
bevaret.  Hovedbygningen  er  i  to  Stokværk  med  Kælder  og  er  opført  af  Kridt- 
og  Mursten  i  vekslende  Skifter;  i  Kælderen  findes  to  flade  Hvælvinger,  der  strække 
sig  under  hele  Bygningen.  Ved  Gravning  i  Grunden  er  der  fundet  Fragmenter  at 
en  Sandstenstavle,  hvorpaa  ses  en  Genius  med  Indskriftstavle  (defekt)  med  Navnet 
Joch.  Beck  og  iVarstallet  1561,  mulig  det  Aar,  da  Gaarden  er  opført. 

I  Nærheden  af  Beldringe  ligger  Bellevue,  hvis  Bygning  er  opført  1849  i  nyere 
Stil;  den  er  den  nuv.  Bolig  for  Beldringes  Besiddere,  naar  de  opholde  sig  der. 

Bent  Mus  i  Dliirslev  nævnes  1421. 

I  Faksinge  Skov  Hgger  „Thorvaldsens  Bakke",  opkaldt  efter  Kunstneren,  da  han 
under  sit  Ophold  paa  Nysø  holdt  meget  af  at  besøge  den  for  Udsigtens  Skyld. 

Beldringe  Sogn  har  fra  1623  været  Anneks  til  Baarse;  1641—47  var  det  dog 
forenet  med  Præstø. 


Baarse  Herred.  —  Beldringe,  Skibbinge  og  Jungshoved  Sogne.  937 

Skibbinge  Sogn,  Herredets  mindste  Sogn  og  Anneks  til  Præstø,  om- 
gives af  Præstø  Købstads  Jorder,  Præstø  Købstads  Landdistr.  (fra  hvilket 
det  adskilles  ved  Tubæk),  Beldringe,  Allerslev  og  Jungshoved  Sogne  samt 
Præstø  Fjord.  Kirken,  mod  S.  V.  i  Sognet,  ligger  omtr.  ^i^  Mil  S.  for 
Præstø  og  1^/4  Mil  N.  0.  for  Vordingborg.  De  ikke  videre  højtliggende 
Jorder  ere  af  god,  ler-  og  sandmuldet  Beskaffenhed.  En  Del  Skov  (Skib- 
binge Hestehave,  Skibbinge  Hovedsk.,  Rævsvænge,  Hejresk.,  Kohave).  Gen- 
nem Sognet  gaar  Landevejen  fra  Præstø  til  Kallehave. 

Fladeindholdet  var  16/7  1888:  2609  Td.  Ld.,  hvoraf  1180  besaaede  (deraf  med 
Hvede  97,  Rug  187,  Byg  405,  Havre  259,  Ærter  og  Vikker  37,  Blandsæd  til  Modenh. 
78,  til  Grøntf.  83,  Kartofler  2,  andre  Rodfr.  32),  medens  der  henlaa  til  Afgræsning 
283,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  701,  Have  24,  Skov  340,  Moser  og  Kær  7,  Byggegr. 
20,  Veje,  Vandareal  m.  m.  54  Td.  Kreatur  hold  1893:  211  Heste,  825  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  567  Køer),  259  Faar,  619  Svin  og  22  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  257,3  Td.  Der  var  6  Selvejergaarde  med  44,2,  -7  Arve- 
fæstegd.  med  139,^,  6  Fæstegd.  med  41,2,  135  Huse  med  32,g  Td.  Hrtk.  og  7  jord- 
løse Huse  (Vs  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  1/2  ^^90:  1025  (1801:  573, 
1840:  743,  1860:  866,  1880:  1047),  boede  i  195  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes :  29  levede  af  immat.  Virksomhed,  581  af  Jordbrug,  10  af 
Gartneri,  29  af  Fiskeri,  187  af  Industri,  19  af  Handel,  1  af  Skibsfart,  128  af  forsk. 
Daglejervirksomhed,  22  af  deres  Midler,  og  19  vare  under  Fattigv.  jji 

I  Sognet  Byerne:  Skibbinge  (gml.  Form  Skibinge,  Schibinge),  ved  Lande- 
vejen, med  Kirke  (noget  V.  for  Byen)  og  Skole;  Endegaarde  med  Skole; 
Egebjærg\  Skovhuse  \  en  Del  af  (Øens-)  Smidstrup  (Resten  i  Jungshoved 
S.).  Saml.  af  Huse:  Lund e gaar d  mQ,di  hx\diZ\^m.^]Q,n.  2  Møller  og  Bageri,  og 
Rosagre.  Desuden  mærkes  Abildshøj  Skole,  Tubæk  Mølle  og  den  højtlig- 
gende Ravnemølle.  —  Gaarden  Chris  finelund ,  Enkesæde  under  Baroniet 
Stampenborg,  har  IS^/g  Td.  Hrtk.,  160  Td.  Ld.,  hvoraf  26  Eng,  Resten  Ager. 

Skibbinge  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Vording- 
borg nordre  Birks  Jurisdiktion  (Præstø),  Præstø  Amts  sjæll.  Amtstue-  (Vording- 
borg) og  Præstø  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Præstø  Amts  4.  Folke- 
tingskr.  samt  (tillige  med  Præstø  Købstads  Landdistr.)  2.  Udskrivningskr.' 
148.  Lægd.    Kirken  tilhører  Baroniet  Stampenborg. 

Skibbinge  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.  og  Vaaben- 
hus  mod  N.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opført  i  den  tidligere  Middelalder  af 
Kridtsten  (Vestgavlen  er  dog  til  Dels  beklædt  med  røde  Mursten) ;  rundbuede  Vinduer 
og  Døre  skimtes;  Korbuen  er  rund.  Senere  er  Kirken  bleven  overhvælvet,  ligesom 
Taarnet,  med  Spidsbue  ind  til  Kirken,  og  Vaabenhuset  opførtes  af  røde  Mursten.  I 
Korhvælvingen  fandtes  1883  et  Kalkmaleri  fra  Middelalderens  Slutn.,  forestillende 
en  Helgens  Korsfæstelse.  Altertavlen,  med  Fremstillinger  af  Nadveren,  Himmelfarten 
m.  m.,  er  fra  1669  i  sen  Renæssancestil;  det  murede,  men  næppe  oprindelige  Alter- 
bord, der  springer  langt  frem,  dækker  over  den  nu  lukkede  Begravelse  under  Koret 
(se  Repholtz,  Stampenborg,  S.  80);  smukt  udskaaren  Prædikestol  i  gotisk  Stil;  Lyd- 
himlen er  tarvelig  udskaaren  i  Renæssancestil  med  Aarstallet  1604;  Granitdøbefont. 
Stolestader  fra  Renæssancetiden.    Paa  Vaabenhuset:   1571. 

Skibbinge  nævnes  1295  og  1297  blandt  en  Del  Gods,  som  Erik  Plovpennings  Døtre 
havde  skænket  til  St.  Agnete  Kloster  i  Roskilde.  —  Ved  Klemmebrevet  af  1555  blev 
Skibbinge  Sogn,  der  i  ældre  Tider  var  et  eget  Sognekald,  henlagt  til  Præstø,  og  det 
har  siden  den  Tid  været  Anneks  hertil  undt.   1641 — 47,  da  det  var  Anneks  til  Baarse. 

Lundegaard  har  Navn  efter  Etatsraad  N.  Lunde  Reiersen. 

Tubæk  Mølle  hed  fordum  Tudebølle  Mølle  efter  en  nu  forsvunden  Gaard  Tude- 
bølle eller  Gamblegaard. 

Jungshoved  Sogn  danner  en  Halvø,  der  mod  Land  begrænses  af  Skib- 
binge og  Allerslev  Sogne  og  ellers  omgives  af  Fakse  Bugt  og  Østersøen 
(Bøgestrømmen).    Kirken,    mod   S.    i  Sognet    lige    ved  Kysten,  ligger  omtr. 


938  Præstø  Amt. 

1  Mil  S.  0.  for  Præstø  og  noget  over  2  Mil  N.  0.  for  Vordingborg.  De 
lavtliggende  og  temmelig  jævne  Jorder  ere  ler-  og  sandmuldede  med  enkelte 
Engstrækninger,  saaledes  Øen  „Måderne"  mod  N.  ved  Indløbet  til  Præstø 
Fjord.  En  Del  Skov  (Store  Hestehave,  Bøged).  Til  Sognet  hører  den 
ubeboede  0  Degnehohn  (tidligere  Danmarksholm)  i  Østersøen  (i  Bøge- 
strømmen mellem  Sjælland  og  Nyord). 

Fladeindholdet  var  i6/^i888:  4160  Td.  Ld.,  hvoraf  1776  besaaede  (deraf  med 
Hvede  114,  Rug  349,  Byg  612,  Havre  377,  Ærter  og  Vikker41,  Blandsæd  til  Modenh. 
105,  til  Grøntf  96,   Kartofler  24,  andre  Rodfr.  55),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
550,  Høslæt,  Brak,   Eng  m.  m.   1161,  Have  45,  Skov  456,  Moser  og  Kær  16,  Sten- 
marker 7,  Byggegr.  40,   Veje,   Vandareal   m.  m.   109  Td.     Kreaturhold  1893:  302 
Heste,  1334  Stkr.  Hornkv.  (deraf  906  Køer),  396  Faar,  1052  Svin  og  26  Geder.    Ager 
og  Engs   Hartk.    og    halv.   Skovskyldshrtk.    var    ^/^   1895:    363,3  Td.    ^er  var  3 
Selvejergaarde   med   57,^,    44   Arvefæstegd.   med   207 ,4,    11    Fæstegd.   med   41,^   og 
139  Huse   med   40,2   Td.  Hrtk.    (2/3   i  Fæste   og   Leje).     Befolkningen,  1/2  1890 
1168  (1801:   769,  1840:  976,   1860:  1061,  1880:  1217),  boede  i  231  Gaarde  og  Huse 
og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  39  levede  af  immat.  Virksomh.,  756  al  Jordbr. 
30  af  Fiskeri,   151    af  Industri,    18  af  Handel,   12  af  Skibsfart,  85  af  forsk.  Daglejer 
virksomh.,  38  af  deres  Midler,  og  39  vare  under  Fattigv.    Fiskeriet,  især  Aalefangst 
er  af  nogen  Betydning. 

I  SognQi  Jungshoved  (i  Vald.  IFs  Jordb.  Junxhouæth)  eller  Stavreby  Kirke 
(som  den  alm.  kaldes  efter  den  ^/g  Mil  mod  N.  0.  liggende  By  Stavreby) 
og  Byerne:  Stavreby  med  Præstegd.  og  Skole;  Stenstrup  med  Skole,  For- 
samlingshus (opf.  1887  paa  Stenstrup  Mark)  og  Andelsmejeri;  Ambæk\ 
Roneklint  (i  Nærheden  er  der  3  Ledefyr  og  Lods  ved  Næbet,  se  S.  7  7 1), 
Fuglesang  med  Skole  („Roneklint  Skole");  Bønsvig \  en  Del  af  (Øens-) 
Smidstrup  (Resten  i  Skibbinge  S.).  Togeholt  Huse  —  Hovedgaarden 
Jungshovedgaard  under  Baroniet  Stampenborg  (se  S.  7  73),  har  41^/3  Td. 
Hrtk.,  398  Td.  Ld.,  hvoraf  15  Eng,  Resten  Ager.  Avlsgaarden  Søbygaard 
har  13^/2  Td.  Hrtk.,  173^/2  Td.  Ld.,  alt  Ager.  Stenstrup gaard  har  13  Td. 
Hrtk.,   991/2  Td.  Ld.,  alt  Ager. 

Jungshoved  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Vording- 
borg nordre  Birks  Jurisdiktion  (Præstø),  Præstø  Amts  sjæll.  Amtstue-  (Vording- 
borg) og  Præstø  Lægedistr.,  3.  Landstingkr.  og  Præstø  Amts  4.  Folketingskr. 
samt  2.  Udskrivningskr.'    149.  Lægd.    Kirken  tilhører  Baroniet  Stampenborg. 

Jungshoved  Kirke  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn 
mod  N.,  Vaabenhus  mod  S.  og  Sakristi  ved  Korets  Nordside.  Skib  og  Kor  ere  op- 
førte af  Kridtsten;  flere  rundbuede  Vinduer;  Korbuen  er  spids,  og  i  Skibets  Nord- 
mur er  der  et  spidsbuet  Vindue;  de  ældste  Dele  synes  at  stamme  fra  Overgangen 
mellem  den  romanske  og  gotiske  Tid.  Kirken  er  overhvælvet;  Taarnet,  fra  den 
gotiske  Tid,  og  Tilbygningerne  ere  af  røde  Mursten  og  overhvælvede  undtagen 
Vaabenhuset.  Taarnrummet  er  skilt  fra  Skibet  ved  en  Mur  med  Gitterdør  og  ind- 
rettet til  Kapel.  Paa  Væggene  ovenover  Hvælvingerne  og  ovenover  Korbuen  fandtes  der 
1883  Levninger  af  Kalkmalerier  {sq  Magn.  Petersen,  Kalkmal.  S.  133).  Altertavlen  er 
en  Gibsafstøbning  af  Thorvaldsens  Christus  i  Emaus,  i  en  tarvelig  Renæssanceramme; 
Messingstagerne  ere  fra  1629  med  Ove  Gieddes  og  Dorte  Urnes  Vaabener;  godt  ud- 
skaaren  Prædikestol  i  Renæssancestil;  Døbefont  af  Gibs  med  Reliefafstøbninger  efter 
Thorvaldsen  (i  Sakristiet  staar  den  ældre  Sandstensdøbefont  fra  18.  Aarh. ;  paa 
Kirkegaarden  findes  Dele  af  den  ældste  Døbefont  af  Kamp).  I  Kirken  et  lille  Kruci- 
fiks fra  den  senere  gotiske  Tid.  Over  Indgangen  til  Kapellet  i  Taarnet  findes  Brocken- 
huus' og  Holstein-Ledreborgs  Vaabener,  og  i  Kapellet  to  store  Marmorsarkofager,  hvori 
hvile  Stiftamtmand  H.  A.  Brockenhuus,  f  1803,  og  Hustru  Elisabeth  f.  Holstein,  f  1786.  — 
Paa  Kirkegaarden  er  1897  opført  et  Ligkapel. 

I  Sognets  sydvestl.  Hjørne  tæt  ved  Stranden  og  ved  Indløbet  til  den  Vig,  der 
skærer  ind  mellem  Sognet  og  Allerslev  S.,  omtr.  200  Fod  S.  for  Kirken,  ligger  Jungs- 
hoved  Voldsted  („Slotsbakken"),  en  noget  uregelmæssig  og  stejl,  150  F.  bred  og  15  F. 


Baarse  Herred.  —  Jungshoved  og  Allerslev  Sogne.  939 

høj  Banke,  hvis  ujævne  Overflade  utvivlsomt  dækker  Fundamenter  af  den  gamle,  omkring 
1100  nedrevne  Borg*).  Paa  Nationalmuseets  Foranledning  er  der  i  1894  hugget  en 
Korsvej  gennem  det  skovbevoksede  Voldsted.  Bankens  Fod  omgives  af  en  nu  næsten 
tilgroet  Grav,  og  uden  om  den  løber  en  lavere  Vold,  hvis  Syd-  og  Østside  atter  dækkes 
af  en  Grav,  der  fører  lige  ud  til  Stranden.  Omkring  Kirken  er  der  iagttaget  flere  Byg- 
ningsrester,  der  siges  at  hidrøre  fra  en  By,  som  tidligere  har  ligget  her.  Borgen  er 
meget  gammel,  men  man  kender  intet  til  dens  tidligere  Historie.  I  Vald.  II's  Jordeb.  er 
„Junxhouæth"  ansat  til  15  Mark  Sølv.  I  Forligene  med  Hansestæderne  1364 
og  1371  nævnes  Otto  v.  Budelsbach  som  Høvedsmand  paa  Jungshoved,  derefter 
Henning  von  der  Lancken  1376,  Hr.  Jens  Rud  til  13%,  Mogens  Gøye  1438—40,  Hr. 
Corfits  Rønnow  1474,  Ebbe  Mogensen  Galt  1494.  Ved  Reformationen  blev  Jungs- 
hoved Len  betydeligt  forøget  med  Gods  i  Omegnen;  blandt  de  følgende  Lensmænd  ere 
flere  berømte  Adelsmænd,  saaledes  Herluf  Trolles  Broder  Børge  Trolle,  Rigshofmester 
Peder  Oxe,  Rigskansler  Eiler  Grubbe,  Rigshofmester  Chr.  Walkendorff,  Palle  Axelsen 
Rosenkrantz,  den  senere  Rigsadmiral  Ove  Giedde  og  Fr.  Reedtz  til  Tygestrup.  Jungs- 
hoved var  i  denne  Tid  for  det  meste  forbundet  med  Vordingborg  Len.  I  Svenske- 
krigen 1658 — 60  vare  disse  Len  blandt  de  Egne,  som  bleve  mest  medtagne  af  Fjenden. 
Medens  Slottet  var  i  Hænderne  paa  de  svenske,  som  haardt  plagede  Bønderne,  skal 
Gøngehøvdingen  Svend  Poulsen  en  Aften  have  skudt  en  svensk  Herre,  som  stod  ved 
Vinduet,  hvorpaa  han  flygtede  over  Vigen  til  Oremandsgaard  og  skjulte  sig  i  Skoven. 
Aar  1665  skødede  Kongen  J.  for  32,324  Rd.  til  den  senere  Gehejmer.,  Vicekansler 
og  Greve  Chrf.  Parsberg,  der  1671  mageskiftede  Godset  mod  Torbenfeldt  (Frydendal, 
se  S.  450)  til  Chr.  V's  Broder  Prins  Jørgen,  der  Aaret  før  havde  faaet  Vordingborg 
Amt  til  Livgeding.  Da  Prinsen  1683  var  rejst  til  England  og  var  bleven  gift  med 
Prinsesse  Anna,  lod  han  sine  Ejendomme  i  Danmark  bestyre  af  sin  Kæmmerer, 
Gehejmeraad  Chr.  Siegfr.  Plessen,  og  først  1714,  flere  Aar  efter  Prinsens  Død,  blev 
Jungshoved  Gods  overleveret  til  Kongen.  Det  var,  medens  Prinsen  ejede  Godset,  at 
det  gamle  Slot  blev  nedbrudt,  rimeligvis  for  at  give  Plads  for  en  ny  Bygning,  som 
aldrig  blev  opført.  Jungshoved  blev  derpaa  udlagt  til  Ryttergods,  indtil  Fr.  V  solgte 
det  1761  tillige  med  Oremandsgaard  til  Kmhr.,  Staldmester,  senere  Stiftamtmand  H. 
A.  Brockenhuus,  der  1763  købte  Nysø,  og  siden  den  Tid  have  Jungshoved  og  Nysø 
været  forenede  (se  S.  774).  —  En  Forpagtergaard  (Jungshovedgd.)  er  opført  omtr. 
lot)0  Al.  N.  for  det  gamle  Voldsted  paa  Jungshoved  Hovmark. 
N.  for  Roneklint  ligger  ved  Stranden  en  Skanse,  „Gamle  Batteri", 
Jungshoved  S.  synes  i  ældre  Tid  at  have  været  en  0,  idet  der  mellem  Præstø 
Fjord  og  den  ovenomtalte  Vig  paa  Sydvestgrænsen  ligger  Moser  og  Vandløb,  og 
Beboerne  kalde  endnu  Sognet  „Øen".  —  Sognet,  hvoraf  en  Del  i  15.  Aarh.  hed  Smedstrup 
Sogn,  var  i  gamle  Dage  et  eget  Sognekald,  men  blev  1718,  da  Præstegaarden  brændte, 
Anneks  til  Præstø  Købstad,  indtil  det  1762  atter  blev  et  selvstændigt  Pastorat. 

Litt. :  Repholtz,  Beskr.  over  Baroniet  Stampenborg,  Kbh.  1820,  —  P.  D.  Faber, 
der  er  født  her  og  var  Sognepræst  i  Jungshoved  1795 — 1810,  skal  have  efterladt 
en  utrykt  Beskr,  af  Sognet,  se  Nyerup,  Efterretn,  om  Fr,  III  S.  118). 

Allerslev  Sogn  omgives  af  Jungshoved,  Skibbinge,  Beldringe,  Udb}^, 
Øster-Egesborg  og  Mern  Sogne  samt  Østersøen.  Kirken,  midt  i  Sognet, 
Hgger  omtr.  ^/g  Mil  S,  for  Præstø  og  1^/4  Mil  N.  0.  for  Vordingborg.  De 
noget  højtliggende,  men  temmelig  jævne  Jorder  ere  ler-  og  sandmuldede 
med  enkelte  Engstrækninger,  En  Del  Skov  (Tjørnehoved  Sk,,  Neble  Sk., 
Lillemark  Sk,,  Rekkende  Sk,,  „det  Øde")-  Gennem  Sognet  gaar  Lande- 
vejen fra  Præstø  til  Kallehave. 

Fladeindholdet  var  1%  1888:  4557  Td,  Ld,,  hvoraf  2009  besaaede  (deraf  med 
Hvede  108,  Rug  395,  Byg  715,  Havre  457,  Boghvede  2,  Ærter  og  Vikker  50,  Blandsæd 
til  Modenh.  93,  til  Grøntf.  112,  Kartofler  23,  andre  Rodfr,  49),  medens  der  henlaa 
til  Afgræsn.  592,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m,  1122,  Have  53,  Skov  620,  Moser  og  Kær  45, 


•)  If.  Synsforretninger  af  1605  og  1612  ses  det,  at  Bygningerne  da  vare  meget  bygfældige;  if, 
Synsforretn.  af  1646,  der  tyder  paa,  at  der  kort  forinden  har  fundet  en  Ombygning  Sted, 
bestod  Gaarden  af  det  nye  Hus  med  de  kgl.  Gemakker,  det  gml.  Hus  med  Fruerstue,  2  Kar- 
napper og  Trappetaarn  med  Spir,  samt  to  andre  Længer;  de  tre  vare  vistnok  i  2,  den  fjerde  i 
1  Stokværk.  Af  en  Synsforretning  af  1661  fremgaar  det,  at  Gaarden  har  lidt  meget  i  Svenske- 
krigen og  vist  allerede  dengang  har  været  saa  godt  som  Ruin. 


940  Præstø  Amt. 

Byggegr.  28,  Veje,  Vandareal  m.  m.  88  Td.  Kreaturhold  18Q3:  374  Heste,  1438  Stkr. 
Kornkv.  (deraf  978  Køer),  518Faar,  1116  Svin  og  17  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  408,o  Td.  Der  var  17  Selvejergaarde  med 
116,g,  41  Arvefæstegaarde  med  185,o,  13  Fæstegd.  med  62,^,  131  Huse  med  30,g 
Td.  Hrtk.  og  44  jordløse  Huse  (^/^  ^i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  i/'>  1890: 
1359  (1801 :  882,  1840:  1336,  1860:  1290,  1880:  1420),  boede  i  243  Gaarde  og  Huse 
og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  47  levede  af  immat.  Virksomh.,  780  af  Jord- 
brug, 15  af  Gartneri,  12  af  Fiskeri,  237  af  Industri,  69  af  Handel,  137  af  forsk. 
Daglejer  virksomh.,  21  af  deres  Midler,  og  41  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne  Allerslev  (gml.  Form  Aluersleff,  Alwersløff),  ved  Lande- 
vejen, med  Kirke,  Skole  og  Kro ;  Ammendrtip  (gml.  Form  Ammundrup),  ved 
Landevejen,  med  Andelsmejeri;  Ugle  die  meå  Skole,  \  Tjørnehoved\  Rekkende 
med  Præstegd.,  Skole  og  Pogeskole;  Gjederød  (gml.  Form  Gederuth); 
Kragevige  Nehle  (gml.  Form  Nybølæ;  udflyttet).  Ronesbanke  Huse.  — 
Hovedgaarden  Oremandsgaard,  delt  i  Ny  Oremandsgaa?'d^  af  44^/2  Td. 
Ager  og  Engs  Hrtk.  og  3^/2  Td.  Skovskyld,  943  Td.  Ld.,  hvoraf  479  Skov, 
Resten  Ager  (desuden  af  Fæstegods  104^/^  og  af  Arvefæstegods  130  Td. 
Hrtk.),  og  GL  Oremandsgaard^  13  Td.  Hrtk.,  180  Td.  Ld.;  til  Gaardene 
hører  Allerslev  Kirke  med  Tiende,  matr.  til  36  Td.  Hrtk.  I  Rekkende  Skov 
ligger  Oremandsgaards  Husflidsskole  med  ForsamHngssal ,  opr.  1872  af 
Enkefru  V.  Hage.  Oredrevsgaard  har  15^/4  Td.  Hrtk.,  150  Td.  Ld.,  hvoraf 
2  Eng,  1  vSkov,  Resten  Ager  (50  Td.  Ld.  i  Allerslev  S.);  en  Smedie  og  et 
Hus.   —  Desuden  Lekkende  Mølle  (under  Lekkende  Gods). 

Allerslev  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Vording- 
borg nordre  Birks  Jurisdiktion  (Præstø),  Præstø  Amts  sjæll.  Amtstue-  (Vording- 
borg) og  Præstø  Lægedistrikt,  3.  Landstingskr.,  Præstø  Amts  3.  Folketingskr. 
og  2.  Udskrivningskr.'  150.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Oremandsgaard. 

Allerslev  Kirke  (overhvidtet  undt.  Vaabenhus)  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige 
Gavl,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus  mod  S.  og  Sakristi  ved  Korets  Nordside.  Skib  og 
Kor  ere  opførte  i  den  tidligere  Middelalder  af  Kridtsten ;  i  Koret  et  rundbuet  Vin- 
due ;  Korbuen  stor,  dog  ikke  oprindelig.  I  gotisk  Tid  opførtes  Taarnet,  udvendig  af 
Mursten,  indv.  af  Kridtsten;  fra  det  overhvælvede  Taarnrum  fører  ind  til  Kirken  en 
Rundbue,  der  er  udbrudt  over  den  oprindelige  Spidsbue.  Omtr.  samtidig  opførtes  det 
overhvælvede  Sakristi,  og  Koret  fik  Kamgavl ;  senere  ere  Kor  og  Sakristi  blevne  for- 
enede under  eet  Tag.  Koret  har  to  Hvælvinger,  Skibet  Brædeloft.  Indgangen  er 
nu  gennem  det  af  Mursten  opførte  nye  Vaabenhus,  der  er  traadt  i  Stedet  for  det 
ældre,  lavere.  Kirken  har  tidligere  haft  nogle,  nu  med  n3''ere  Dekorationer  overmalede 
Dekorationer.  Altertavlen  er  af  hvidt  Marmor  af  C.  G.  V.  Bissen  (Christus  helbreder 
den  blinde);  den  tidligere  Altertavle,  i  Renæssancestil,  hænger  i  Taarnrummet;  ud- 
skaaren  Prædikestol  i  Renæssancestil;  Granitdøbefont.  Paa  Taarnets  Væg  et  Kruci- 
fiks fra  den  tidligere  gotiske  Tid.  Et  stort,  nyt  Orgel  er  skænket  af  Enkefru  V.  Hage, 
der  ligeledes  lod  opføre  et  Ligkapel  paa  Kirkegaarden.  Udv.  i  Skibets  sydl.  Mur 
en  Ligsten  over  Jacob  Pedersen  Holstein  og  Hustru  Margr.  Lauridsdatter,  døde  paa 
Oremandsgaard,  han   1698,  hun   1699;  paa  Stenen  deres  knælende  Figurer. 

Oremandsgaard  er  en  gammel  Hovedgaard,  der  i  ældre  Tid  laa  lige  overfor  Jungs- 
hoved. Dens  tidligere  Historie  er  ubekendt  (1356  skødede  Peder  Bekere  „Ormæhowet  og 
Ormæhowedhs  Fang,  som  er  i  Gedhærudh  og  Pykby",  til  Kongen).  Den  gamle  Byg- 
ning skal  være  afbrændt  af  de  svenske  1658—60.  Fr.  IV  udlagde  Oremandsgaards 
Gods  til  Rytterdistrikt,  og  det  vedblev  at  være  Statsejendom  til  1761,  da  det  tillige 
med  Jungshoved  afhændedes  til  H.  A.  Brockenhuus  (se  videre  S.  774  og  939).  Efter 
Reiersens  Død  1795  solgtes  Oremandsgaard  særskilt  for  50,400  Rd.  C.  til  Hans 
Petersen,  hvorpaa  den  1803  tillige  med  Engelholm  solgtes  for  200,000  Rd.  til  Sønnen 
Kancellisekretær  P.  B.  Petersen.  Efter  hans  Død  1824  solgte  Arvingerne  O.  (Hoved- 
gaardstakst  21,  Bøndergods  2O91/2  Td.  Hrtk.)  for  60,000  Rd.  til  P.  N.  Arboe  til  Lund- 
by gaard,  efter  hvis  Død  1827  den  ejedes  af  Enken  (f  1846)  og  hendes  Broder  P. 
Collet  (f  1860  som  svensk-norsk  Minister  i  Constantinopel).  Godset  købtes  ved  Auk- 
tion  1871  for  424,000  Rd.  af  Konsul  A.  Hage  (f  1872),  hvis  Son  Landbrugsminister 


Baarse  Herred.  —  Allerslev  og  Udby  Sogne.  941 

Hofjægermester  A.  Hage  er  dens  niiv.  Ejer.  —  Paa  Ny  Oremandsgaard  er  der 
1869-70  opført  en  Hovedbygning  af  gule  Mursten  i  2  Stokværk,  ligesom  der 
blev  anlagt  en  stor  og  smuk  Have;  den  nuv.  Ejer  har  ombygget  Avlsgaarden  og 
1892  udvidet  og  ombygget  Hovedbygningen. 

Forfatteren  Nic.  Jonge  var  Præst  i  Allerslev  fra  1762  til  sin  Død  1789. 

I  Tjernehoved  Skov  er  der  fredlyst  tre  sammenhængende  Gravhøje  og  en  af  9 
Høje  bestaaende  Gruppe,  „Nihøjene".    Ved  Ammendrup  ligger  en  stor  Jættestue. 

Udby  Sogn  omgives  af  Annekset  Ørslev,  0.  Egesborg,  Allerslev,  Beld- 
ringe og  Baarse  Sogne  samt  Hammer  Herred  (Lundby  og  Sværdborg  S.). 
Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  S.  V.  for  Præstø  og  ligesaa  langt 
N.  for  Vordingborg.  De  højtliggende,  noget  bakkede  Jorder  ere  ler-  og 
sandmuldede.  Omtr.  */g  af  Arealet  er  dækket  med  Skov  (Tyvkrog,  Udby  Sk., 
Teglstrup  Sk.  m.  m.).  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Kjøge  til  Vor- 
dingborg. 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  2979  Td.  Ld.,  hvoraf  1418  besaaede  (deraf  med 
Hvede  82,  Rug  243,  Byg  513,  Havre  302,  Ærter  og  Vikker  61,  Blandsæd  til  Modenh 
110,  til  Grøntf.  72,  Kartofler  11,  andre  Rodfr.  23),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn 
341,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  649,  Have  36,  Skov  459,  Moser  og  Kær  14,  Byggegr 
24,  Veje,  Vandareal  m.  m.  38  Td.  Kreatur  hold  1893:  271  Heste,  886  Stkr.  Hornkv 
(deraf  571  Køer),  232  Faar,  758  Svin  og  19  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv 
Skovskyldshrtk.  var  Vi  1895:  281, 7  Td.  Der  var  1  Selvejergaard  med  26,3,  38  Arve 
fæstegd.  med  224,^,  2  Fæstegd.  med  14,,,  82  Huse  med  16,7  Td.  Hrtk.,  og  9  jordløse 
Huse  (omtr.  1/3  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  1/2  ^890:  733  (1801:  511,  1840 
636,  1860:  687,  1880:  788),  boede  i  136  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  18  levede  af  immat.  Virksomh.,  457  af  Jordbrug,  125  af  Industri,  32  af  Handel, 
65  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  23  af  deres  Midler,  og   13  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne  Udby  (gml.  Form  Uby,  Ubby,  Ube),  ved  Landevejen, 
med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Sparekasse  (opr.  -^^s  1876;  ^^g  1896  var 
Sparernes  saml.  Tilgodehav.  8089  Kr.,  Rentefoden  3^/5  pCt.,  Reservefonden 
189  Kr.,  Antal  af  Konti  124)  og  Kro;  Grumløse  (gml  Form  Grimløse,  Grem- 
løse)  med  Skole  og  Mølle;   Skallerups   Teglstrup. 

Udby  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Vordingborg 
søndre  Birks  Jurisdiktion  (Vordingborg),  Præstø  Amts  sjællandske  Amtstue- 
(Vordingborg)  og  Vordingborg  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Præstø 
Amts  5.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  164.  Lægd.  Kirken  tilhører 
Ejeren  af  Lekkende. 

Udby  Kirke  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  Korrunding,  Taarn  mod 
V.,  Vaabenhus  mod  S.  og  Sakristi  mod  N.  Skib  og  Kor  ere  opførte  i  den  tidligere 
Middelalder  af  Kamp  med  iblandet  Kridtsten;  den  mindre,  vestl.  Del  af  Skibet,  der 
er  smallere  end  det  øvrige,  er  ældst  og  vistnok  Rest  af  en  ældre  Kirke;  den  runde 
Korbue  er  ikke  oprindelig.  Sakristi,  Vaabenhus  og  Taarn  (det  sidste  vistnok  det 
yngste)  ere  senere  opførte,  alle  af  røde  Mursten  med  iblandet  Kamp  og  Kridtsten, 
og  med  Kamgavle  og  Hvælvinger,  som  ogsaa  ere  indbyggede  i  Skib  og  Kor.  Paa 
Vaabenhusgavlen  staar:  1791,  vel  efter  en  Restauration.  Til  Taarnrummet  fører  en 
Spidsbue.  Aar  1885  fandtes  nogle  Kalkmalerier  (restaur.  af  Prof.  Kornerup):  Hvæl- 
vingsprydelser  og  enkelte  Figurmalerier,  deribl.  en  Fremstilling  af  Lykkehjulet,  fra 
Middelalderen,  samt  Vægdekorationer  fra  Renæssancetiden,  de  sidste  med  Aarstallet 
1578  (se  Aarb.  f.  n.  Oldk.  1887,  S.  97  fl.  og  M.  Petersen,  Kalkmal.,  S.  133).  Udskaaren 
Altertavle  i  Renæssancestil  fra  Chr.  IV's  Tid,  restaur.  under  Chr.  VI  med  hans  og 
Dronnings  Navnetræk;  Prædikestol  i  Renæssancestil;  Granitdøbefont.  Over  Kor-  og 
Taarnbuen  to  smaa  Krucifikser  fra  gotisk  og  fra  Renæssancetid,  i  Koret  en  Korstol 
fra  Middelalderen  og  4  Relieffer  af  den  tidligere,  gotiske  Altertavle.  Ved  Knæfaldet 
en  Ligsten  over  Sognepræsten  Laur.  J.  Jacobsen,  f  1622,  og  Hustru.  Paa  Skibets 
Væg  en  Marmortavle  over  Sognepræsten  Iver  Dam,  f  1725,  og  Familie.  I  Taarn- 
rummet er  indsat  en  flad  Sten  fra  Middelalderen  med  Navnet  Absalon  (se  Løffler^ 
D.  Gravst.  fra  Middelald.  PI.  IX). 


942  Præstø  Amt. 

"  I  Udby  Præstegaard  er  Nic.  Fr.  Sever.  Grundtvig-  født  ^/^  1783.  Faderen  Joh.  G. 
var  Præst  her  (f  1813)  og  ligger  begraven  paa  Kirkegaarden,  og  sammesteds  er  paa 
en  120  F.  høj  Bakke  rejst  en  8^/2  F.  høj  Mindesten  i  Form  af  en  Bautasten  (se 
Vignetten  S.  929)  for  N.  F.  S,  Grundtvig,  afsløret  paa  Hundredaarsdagen  for  hans 
Fødsel.  Stenen  er  dekoreret  i  oldnordisk  Stil  efter  Tegn.  af  Magn.  Petersen  med 
G.'s  Navn  samt  en  Lyre  og  en  Bispestav. 

I  Udby  maa  have  ligget  en  Hovedgaard,  thi  1351  nævnes  Niels  Pedersen  af 
U.,  1364  Tyge  Esbernsen  Wispe  af  U.  og  1457 — 63  Iver  Pedersen  af  U.,  den  sidste 
af  Slægten  Steensen.  —  Tyge  Tolfsen  af  „Grimmeløse"  nævnes  1339. 

Grumløse  hørte  i  ældre  Tid  til  Hammer  Hrd. 

Et  Gravfund  af  mærkelig  Art  fra  den  ældre  Broncealder  er  fremdraget  i  „Trushøj" 
paa  Skallerup  Mark.  Paa  Bunden  af  den  stenomsatte  Høj,  der  hævede  sig  24  F. 
over  Undergrunden,  afdækkedes  en  af  en  Stendynge  skærmet  Trækiste,  hvori  fandtes 
foruden  Guldring,  Broncesværd  m.  m.  en  lille  Kedel  vogn  af  Bronce  af  etrurisk 
Arbejde,  hidtil  enestaaende  blandt  danske  Oldtidsfund;  den  var  benyttet  som  Gemme 
for  det  brændte  Lig  (se  Aarb.  f.  n.  Oldk.  1895,  S.  360  fl.).  —  Et  andet,  ikke  uvigtigt 
Fund  hidrører  fra  den  naturlige  Bakke  „Egebjærg"  ved  Skallerup,  hvori  der  afdæk- 
kedes i  nogle  Fods  Dybde  en  halv  Snes  Grave  fra  den  ældre  Jærnalder;  3  af  disse 
indeholdt  ubrændte  Lig  og  derved  Glasperler,  Spænder,  Bronceøsekar  og  lign. 

Ørslev  Sogn,  Anneks  til  Udby,  omgives  af  dette,  Øster-Egesborg  Sogn 

og  Vordingborg  Lands,    samt  Hammer  Herred  (Kastrup  og  Sværdborg  S.). 

Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.   ^j^  Mil  N.  0.   for  Vordingborg  og   1  ^j^^ 

Mil  S.  S.  V.   for  Præstø.    De  noget  højtliggende  og  bakkede  Jorder  ere  stærkt 

lermuldede.    En  Del  Skov  (Ørslev-  og  Græsbjærg  Kohave,  Hestehave  m.  m.). 

Gennem    Sognet  gaar  Landevejen  fra  Kjøge  til  Vordingborg. 

Fladeindholdet  var  i^/^  I888:  3072  Td.  Ld.,  hvoraf  1418  besaaede  (deraf  med 
Hvede  34,  Rug  275,  Byg  531,  Havre  316,  Ærter  og  Vikker  32,  Blandsæd  til  Modenh. 
113,  til  Grøntf.  57,  Kartofler  15,  andre  Rodfr.  44),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
389,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  764,  Have  31,  Skov  322,  Moser  og  Kær  90,  Byggegr. 
19,  Veje,  Vandareal  m.  m.  39  Td.  Kreaturhold  1893:  266  Heste,  878  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  617  Køer),  307  Faar,  921  Svin  og  16  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  Vi  1895:  296,^  Td.  Der  var  40  Selvejergaarde  med  206,2,  8  Arve- 
fæstegd.  med  32,g,  4  Fæstegd.  med  25,^,  162  Huse  med  32  Td.  Hrtk.  og  12  jordløse 
Huse.  Befolkningen,  1/2  1890:  919  (1801:  535,  1840:  763,  1860:  831,  1880:940), 
boede  i  191  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  28  levede  af  immat. 
Virksomh.,  614  af  Jordbrug,  151  af  Industri,  13  af  Handel,  64  af  forsk.  Daglejervirks., 
24  af  deres  Midler,  og  25  vare  under  Fattigv.  (10  i  offtl.  Anst.). 

I  Sognet  Byerne:  Ørslev  med  Kirke,  Skole,  Fattiggaard  (opf.  1888, 
Plads  for  22  Lemmer),  Forsamlingshus  (opf.  1888),  Spare-  og  Laanekasse 
(opr.  ^2/1  1875;  ^Vs  1^96  var  Sparernes  samlede  Tilgodehav.  84,406  Kr., 
Rentefoden  4  pCt.,  Reservefonden  2578  Kr. ,  Antal  af  Konti  338),  Andels- 
mejeri, Mølle  og  Telefonstation;  Fæhy\  en  Del  af  Græsbjærg  (Resten  i 
Vordingborg  Lands.).  Ørslev/rage  og  Kohave,  Huse,  og  en  Del  af  Stens- 
ved, Gaarde  og  Huse,  (Resten  i  Vordingb.  Lands.).  —  N ørreskovgaard 
har    173/4  Td.  Hrtk.,    188  Td.  Ld.,  hvoraf  29  Skov,  Resten  Ager  og  Eng. 

Ørslev  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  i  administr.  Hen- 
seende under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  Hoved- 
sognet samt  under  2.  Udskrivningskr.'  165.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren 
af  Iselingen. 

Ørslev  Kirke  er  opført  af  røde  Mursten  og  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige 
Gavl,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus  mod  S.  og  Sakristi  ved  Korets  Nordside.  Den 
ældste  Del,  Skib  og  Kor,  stammer  fra  Middelalderen  fra  Overgangen  mellem  den 
romanske  og  gotiske  Tid,  idet  den  større,  østl.  Del  viser  oprindelige  romanske,  det 
øvrige  gotiske  Former.  Skibet  har  senere  faaet  en  dobbelt  Række  Hvælvinger,  der 
hvile  paa  4  Piller  i  Kirkens  Midte.  Taarnet  —  opført  paa  Vestgavlen  og  med  over- 
hvælvet Rum,  der  er  skilt  fra  Kirken  —  og  Vaabenhuset  ere  tilføjede   i   gotisk  Tid. 


Baarse  Herred.  —  Udby,  Ørslev  og  Oster-Egesborg  Sogne.  943 

Sakristiet  er  nyt.  Altertavlen  er  et  paa  Lærred  malet,  tarveligt  Billede  (Gravlæggelsen) 
fra  1744  i  en  tarvelig  udskaaret  samtidig  Ramme  med  Chr.  VI's  Navnetræk  (paa 
Korvæggen  et  Maleri,  Nadveren,  maaske  fra  en  ældre  Altertavle);  udskaaren  Præ- 
dikestol fra  1639,  opmålet  1744  og  senere ;  oliemalet  Granitdøbefont  med  Rebsnoning, 
med  Baldakin  fra  1744.  I  Skibet  stort  Trækrucifiks;  overmalet  Monstranshus.  — 
Ved  Indgangen  til  Kirkegaarden  Rester  af  en  Kirkelade  (Gavl  af  røde  Munkesten 
med  Blindinger),  indbygget  i  et  Hus.  Paa  Kirkegaarden  hvile  bl.  a.  Assessor  H. 
Aagaard  til  Iselingen,  f  1866,  Prof.  Martin  Hammerich  til  Iselingen,  f  1881  (Minde- 
sten med  Portrætmedaillon),  Digteren  Chr.  Richardt,  f  1892,  og  cand.  theol.  A.  Ingerslev 
til  Skovvænge,  f  1894. 

Jens  Bekere  skødede  1356  til  Kongen  en  Fjerdepart  i  Fæhy. 

Ved  Ørslev  ere  en  Langdysse  og  en  Runddysse  fredlyste. 

Ved  Klemmebrevet  af  1555  bestemtes  det,  at,  naar  Præsten  i  Ørslev  eller  i  Udby 
døde,  skulde  disse  Sogne   sammenlægges. 

Øster-Egesborg  Sogn  omgives  af  Ørslev,  Udby,  Allerslev,  Mern  og 
Kallehave  Sogne.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  N.  0.  for 
Vordingborg  og  1^/^  Mil  S.  for  Præstø.  De  især  mod  S.  højtliggende 
og  bakkede  Jorder  (ved  Sydgrænsen  Kulsbjærge,  højeste  Punkt  341  F., 
107  M.,  med  trigon.  Station  og  vid  Udsigt  over  Sydsjælland  og  omlig- 
gende Øer)  ere  lermuldede.  Omtr.  ^5  ^^  dækket  med  Skov  (Hovsk.,  Vallebo 
Sk.,  Skovhuse  Sk.,  Røstofte  Kohave  m.  m.). 

Fladeindholdet  var  i^/^  i888:  5336  Td.  Ld.,  hvoraf  2060  vare  besaaede  (deraf 
med  Hvede  125,  Rug  353,  Byg  796,  Havre  488,  Ærter  og  Vikker  70,  Blandsæd 
til  Modenh.  106,  til  Grøntf.  68,  Kartofler  23,  andre  Rodfr.  28),  medens  der  henlaa 
til  Afgræsn.  740,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1108,  Have  93,  Skov  1123,  Moser  og 
Kær  36,  Heder  9,  Byggegr.  47,  Veje,  Vandareal  m.  m.  120  Td.  Kreaturhold 
1893:  366  Heste,  1492  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1073  Køer),  505  Faar,  1320  Svin  og 
17  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  477,3 
Td.  Der  var  10  Selvejergaarde  med  209,^,  38  Arvefæstegd.  med  143,^,  16  Fæstegd. 
med  75,9,  ^^3  Huse  med  48,^  Td.  Hrtk.  og  28  jordløse  Huse  (overvejende  i 
Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  1/2  1890:  1250  (1801:806,  1840:  1111,  1860: 
1313,  1880:  1360),  boede  i  239  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  68  levede  af  immat.  Virksomh.,  840  af  Jordbrug,  11  af  Gartneri,  196  af 
Industri,  15  af  Handel,  5  af  Skibsfart,  66  af  forsk.  Daglejervirks.,  23  af  deres  Midler, 
og  26  vare  under  Fattigv.  (i  offtl.  Anst.). 

I  Sognet  Byerne:  Øster- Egesborg  med  Kirke ,  Pr æstegd. ,  Skole  og 
Pogeskole  samt  Sparekasse  (opr.  '^/g  1889;  ^^3  ^^96  var  Sparernes  saml. 
Tilgodehav.  8645  Kr.,  Rentefoden  3^/5  pCt.,  Reservefonden  224  Kr.,  Antal 
af  Konti  133);  Røstofte  \  Tolstrup  med  Skole  (ved  Vallebo  Skov)  og  For- 
samlingshus (opf.  1889);  Storby  (gml.  Form  Storbid,  Storbit,  Storbythe) 
med  Fattiggaard  (opf.  1884,  Plads  for  46  Lemmer)  og  Mølle;  Lekkende 
(gml.  Form  Lækinge);  Skovhuse  med  Skole.  Saml.  af  Huse:  Røstofteskov 
og   Stivænge. 

Hovedgaarden  Lilliendal  (Fideikommisgods)  har  92  Td.  Ager  og  Engs 
Hrtk.  (deraf  9  i  Mern  S.)  og  20  Td.  Skovskyld,  1452  Td.  Ld.,  hvoraf 
7  76  Skov,  Resten  Ager;  til  Godset  høre  af  Fæstegods  128,  af  Arvefæste- 
gods 192  Td.  Hrtk.  og  Øster- Egesborg  Kirke*).  —  Hovedgaarden  Lek- 
kende har  60  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  33V2  Td.  Skovskyld,  1226  Td. 
Ld.,  hvoraf  826  Skov  (i  0.  Egesborg,  Ørslev,  Allerslev  og  Udby  S.), 
Resten  Ager  og  Eng;  til  Gaarden  høre  desuden  Udby  Sogns  Konge-  og 
Kirketiender.     Præstegaarden    har    U^g   Td.  Hrtk.,    100  Td.  Ld.,    hvoraf 


*)  Til  Fideikommisgodset  Lilliendal,  der  bestaar  af  Hovedgaarden  Lilliendal  og  Avlsgaarden 
Østergaard  (i  Mern  S.),  herer  Hrtk.  af  alle  Slags  338I/4  Td.,  hvoraf  fri  Jord  1051/4,  Skovskyld 
241/2,  Bøndergods  I66i/a,  Kirketiende  42  Td.,  i  Bankaktier  5400,  Fideikommiskapitaler  omtr. 
491,100  Kr. 


944  Præsta  Amt. 

20  Skov,    Resten  Ager.   —    Vallebogd.,  Br askeskov gd.^  Kræmmervængegd.^ 
alle  Arvefæste  under  Lilliendal.     Skovridergaarden  Adamsminde . 

Øster-Egesborg  S. ,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under 
Vordingborg  søndre  Birks  Jurisdiktion  (Vordingborg),  Præstø  Amts  sjæll. 
Amtstue-  (Vordingborg)  og  Vordingborg  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds 
og  Præstø  Amts  5.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  166.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Lilliendal  Fideikommis. 

Øster- Egesborg  Kirke  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet  med  lige 
Gavl,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus  mod  S.,  Kapel  (med  Lighus)  mod  N.  og  Sakristi 
ved  Korets  Nordside.  Af  Kirken,  der  er  af  røde  Mursten  undt.  det  af  Kridtsten  byg- 
gede Sakristi,  er  den  større,  vestl.  Del  opført  i  den  tidligere  Middelalder;  rundbuede 
Døre  og  Vinduer  ses.  I  tidlig  gotisk  Tid  er  Kirken  bleven  forlænget  mod  O.,  vist 
ud  over  et  oprindeligt  Kor,  og  endnu  senere  er  der  tilføjet  et  Parti  mod  0  (mellem 
de  to  Partier  og  Skibet  er  der  Spidsbuer).  Ligeledes  er  Kirken  forlænget  mod  V.  i 
den  senere  gotiske  Tid,  samtidig  med  at  Taarnet,  med  Kamgavle  mod  S.  og  N.,  er 
blevet  opført.  Kapellet  er  fra  ny  Tid;  Kisterne,  der  for  stode  her,  ere  nedsænkede 
paa  Kirkegaarden.  Skib,  Kor  og  Taarnrum  ere  overhvælvede.  Altertavlen  er  et 
Maleri  fra  1868  af  A.  Dorph  (Christus  i  Gethsemane);  udskaaren  Prædikestol  fra  1594 
med  Chr.  IV's  Navnetræk  og  Kaasernes  Vaaben ;  Granitdøbefont  med  Rebsnoning. 
Orgelet  er  skænket  1891  af  Grev  Knuth  til  Lilliendal. 

Hovedgaarden  Lekkende,  der  ligger  meget  smukt  i  Udkanten  af  en  Skov  paa  Skraa- 
ningen  af  et  Højdedrag,  hvorfra  der  er  vid  Udsigt  mod  S.  O.,  tilhørte  i  Middelal- 
deren Roskilde  Bispestol  og  var  Bispernes  Ladegaard  i  denne  Egn,  hvor  de  havde 
store  Besiddelser.  Af  de  bispelige  Fogeder  kendes  Villum  Sort  (af  Slægten  Baden) 
1480  og  Joachim  Bjørnsen  1494.  Efter  Reformationen  gik  L.  over  i  Kronens  Eje 
og  var  snart  forenet  med  Solte  eller  med  Vordingborg  Len,  snart  et  selvstændigt 
Len,  saaledes  under  Chr.  III's  Kansler  Joh.  Friis  til  Hesselager.  Efter  1660  vedblev 
L.  at  være  en  kgl.  Avlsgaard  under  Vordingborg  Amt,  som  kort  efter  blev  givet 
Prins  Jørgen  til  Livgeding,  og  da  det  efter  hans  Død  1708  faldt  tilbage  til  Kronen, 
blev  det  udlagt  til  Ryttergods;  Lekkende  blev  nedbrudt  og  dens  Jorder  forvandlede 
til  Rytterkobler.  Ved  Ryttergodsets  Salg  1774  blev  L.  tillige  med  Beldringe  (se  S. 
936)  solgt  til  Kmhr.  Fr.  Råben;  L.  (Hovedgaardstakst  52,  Bøndergods  337  Td.  Hrtk. 
samt  Udby  Kirke)  blev  solgt  for  40,520  Rd.  C.  Efter  Råbens  Død  1820  deltes  God- 
serne, saaledes  at  L.  tilfaldt  den  yngste  Søn,  Kmhr.  Jos.  Raben-Levetzau  (f  1889), 
efter  hvis  Enkes  Død  1898,  Grevinde  S.  V.  R.-L.  f.  v.  Krogh,  Sønnen  Lensgreve  R.-L. 
til  Christiansholm  ejer  den.  —  Hovedbygningen  er  opført  1838  og  bestaar  af 
to  Fløje,  der  have  to  Stokværk  og  Kælder,  og  som  danne  en  Vinkel  med  hinanden 
med  en  høj  Pavillon  med  Kuppel  i  Foreningspunktet.  Tæt  ved  Gaarden  er  af  Godsets 
Beboere  1880  rejst  en  Mindesten  for  J.  Raben-Levetzau.  —  Lekkende  Skov  er  særlig 
rig  paa  store,  smukke  og  kraftige  Bøge. 

Oprindelsen  til  Lilliendal  er  Skzcderupgaard*) ,  der  var  et  af  de  12  Godser, 
hvori  Vordingborg  Rytterdistrikt  ved  dets  Salg  1774  blev  delt,  og  da  først  blev  Hoved- 
gaard.  Gaarden,  til  hvilken  der  var  lagt  Hovedgaardstakst  50  og  Bøndergods  287 
Td.  Hrtk.  samt  Oster- Egesborg  Kirke,  købtes  (Skøde  af  1779)  for  34,000  Rd.  C.  af 
Kmhr.  H.  G.  Lillienskjold  (f  1796),  der  dog  alt  1 760  havde  Auktionsskøde  paa  Skuderup- 
gaard,  og  som  gav  den  sit  nuv.  Navn.  Samtidig  købte  han  Høvdingshus  (se  S.  946); 
han  solgte  begge  Gaardene  1785  for  150,000  Rd.  C.  til  Etatsr.  Niels  Lunde  Reiersen, 
efter  hvis  Død  Lilliendal  særskilt  købtes  1796  for  141,350  Rd.  af  Justitsr.,  Højeste- 
retsadvokat  Uldall;  hans  Enke  solgte  den  1800  for  143,500  Rd.  til  Theod.  Bech,  som 
1802  skødede  den  for  180,000  Rd.  til  Kmhr.  Baron  A.  C.  Knuth  til  Christiansdal  paa 
Laaland,  senere  Gehejmekonfensr.  og  Greve  (f  1844),  der  1804  solgte  Baroniet  og 
'/j5  1821  fik  Lilliendal  oprettet  til  et  Fideikommis  for  sin  Familie.  Nuv.  Besidder  er  hans 
Sønnesønssøn,  Hofjægermester,  Greve  C.  A.  V.  Knuth.  —  Den  store,  firkantede  Hoved- 
bygning er  formentlig  opført  i  Slutn.  af  18.  Aarh. 


*)  Skuderupgaard  skødedes  1662  af  Raadmand  Hans  Rasmiassen  til  kgl.  Kornet  Leonhart  Lihnere 
1741  solgtes  den  (ll3,'g  Td.  Hrtk.)  ved  Auktion  af  Anne  Hansdatter,  Enke  efter  Jergen  Poulsen 
Vetman,  for  811  Rd.  til  Raadmand  i  Kbh.,  senere  Etatsr.  Joh.  Jac.  Hæseker,  der  1745  tilkøbte 
noget  Jord  af  Kongen  for  300  Rd.  og  1753  solgte  Gaarden  for  3000  Rd,  C.  til  Anna  Margrethe 
Spang,  Enke  efter  Oberst  Enselin,  og  hun  solgte  den  (108/4  Td.  Hrtk.  og  1/2  Td.  Skovsk.)  1757  for 
4000  Rd.  C.  og  24  Species  Dukater  i  Guld  til  Peder  Qvistgaard,  der  1758  solgte  den  til  Fru 
Sophie  Hedevig  Ziemers. 


Baarse  Herred.  —  Oster-Egesborg  og  Mern  Sogne.  945 

Aar  1380  nævnes  Johannes  Tuesen  af  ^Storby^  (jvf.  dog  Vester-Egede  Sogn  i 
Tybjærg  Hrd.  S.  890). 

Lekkende  Skov  udmærker  sig  ved  sine  store,  kraftige  og  skønne  Bøgetræer;  N. 
for  Skoven  ligge  tre  smukke  Søer. 

Ved  Øster-Egesborg  og  Røstofte  er  der  fredlyst  3  Gravhøje;  to  af  disse  ere  sammen- 
byggede. 

Mern  Sogn  omgives  af  Allerslev,  Øster-Egesborg  og  Kallehave  Sogne 
samt  Østersøen.  Kirken,  mod  V.  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  S.  for  Præstø 
og  I  ^/g  Mil  0.  N.  0.  for  Vordingborg.  De  noget  højtliggende  og  bakkede 
.lorder  anses  for  de  bedste  i  Herredet.  En  Del  Skov  (Lunden,  Mern  Heste- 
have og  Kohave  m.  m.).  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Præstø  til 
Kallehave. 

Fladeindholdet  var  ^^/^  i888;  4123  Td.  Ld.,  hvoraf  2055  besaaede  (deraf  med 
Hvede  158,  Rug  330,  Byg  745,  Havre  532,  Ærter  og  Vikker  55,  Blandsæd  til  Modenh. 
98,  til  Grøntf.  79,  Kartofler  19,  andre  Rodfr.  38),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  550, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  994,  Have  45,  Skov  334,  Moser  og  Kær  13,  Byggegr. 
55,  Veje,  Vandareal  m.  m.  77  Td.  Kreaturhold  1893;  331  Heste,  1376  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  947  Køer),  384  Faar,  1322  Svin  og  12  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og 
det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895;  451,^  Td.  Der  var  3  Selvejergaarde  med  102,^. 
55  Arvefæstegd.  med  246,o,  11  Fæstegd.  med  53,3,  ^^^  Huse  med  49,6  Td.  Hrtk.  og 
14  jordløse  Huse  (overvejende  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  ^/2l890:  1314 
(1801;  801,  1840;  1150,  1860;  1270,  1880:  1327),  boede  i  263  Gaarde  og  Huse  og 
fordeltes  efter  Erhverv  saaledes;  69  levede  af  immat.  Virksomh.,  796  af  Jordbrug,  2 
af  Gartneri,  26  af  Fiskeri,  237  af  Industri,  27  af  Handel,  8  af  Skibsfart,  85  af  forsk. 
Daglejervirks.,  26  af  deres  Midler,  og  38  vare  under  Fattigvæsenet. 

I  Sognet  Byerne:  Sønder- Mern  {12)^^'.  Sønårt-MadYn)^  ved  Landevejen, 
med  Kirke,  Skole  og  Forskole  samt  Forsamlingshus  (opf.  1888);  Nør  re- 
Mern,  ved  Landevejen,  med  Præstegd.  og  Mølle;  Sagehy\  Kindvig  med 
vSkole  —  mellem  de  to  sidste  Byer  et  Forsamlingshus  (opf.  1888)  — ;  Lille 
Kindvig \  Taageby\  Sandvige  Saml.  af  Gaarde  og  Huse:  Skalshygaarde^ 
Mernskov  og  Øster  gaar  dsstr  æde.  —  Hovedgaarden  Høvdingsgaard  (hvortil 
hører  Staalvænge  gaar  d  i  Kallehave  S.)  har  71^/4  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk., 
vSkovene  udgøre  7^/2  Td.  Sl^ovskyld  og  5^/4  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.;  omtr. 
1040  Td.  Ld.,  hvoraf  440  vSkov,  Resten  Ager;  desuden  høre  til  Gaarden  af 
Fæstegods  SS^/g  og  af  Arvefæstegods  \^2^\^  Td.  Hrtk.  samt  Mern  Kirke 
(39^/g  matr.  Tiendehrtk.)  og  et  Teglværk.  Avlsgaarden  Østergaard.,  under 
Lilliendals  Fideikommis,  har  H^/g  Td.  Hrtk.  (2  i  Øster-Egesborg  S.),  155 
Td.  Ld.,  alt  Ager;  to  jordløse  Huse.  Avlsgaarden  Stenlænge  gaar  d  har  17 
Td.  Hrtk.,    134Td.  Ld.,  alt  Ager;    1  jordløst  Hus. 

Mern  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Vordingborg 
nordre  Birks  Jurisdiktion  (Præstø),  Præstø  Amts  sjæll.  Amtstue-  (Vording- 
borg) og  Præstø  Lægedistrikt,  3.  Landstingskr.  og  Præstø  Amts  4.  Folke- 
tingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  151.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejerne  af 
Høvdingsgaard. 

Mern  Kirke  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet  med  lige  Gavl,  Side- 
skib mod  S.  og  Tilbygning  mod  N.  Den  vestl.  Del  af  Skibet  er  opført  ved  den 
romanske  Tids  Slutn.  af  røde  Mursten;  paa  hver  Langside  ses  4  rundbuede,  tilmurede 
Vinduer.  Senere  indbyggedes  3  Hvælvinger,  Skibet  forlængedes  mod  0.  med  1  Hvælv, 
ud  over  det  oprindelige  Kor,  og  mod  S.  opførtes  Sideskibet  med  4  Hvælvinger  og 
4  Gavle;  Rummet  under  den  vestligste  har  nu  fladt  Loft  og  er  afskildret  fra  den 
øvrige  Kirke;  det  tjener  som  Vaabenhus,  hvorigennem  Indgangen  er.  Omtr.  samtidig 
med  Sideskibet  er  Taarnet  opført  af  røde  Mursten  (Taggavlen  er  ny);  det  over- 
hvælvede Rum  har  tidligere  været  Begravelseskapel  for  Høvdingsgaards  Ejere  og 
var  aabent  ind  til  Kirken  med  en  nu  tilmuret  Spidsbue;  nu  er  det  Ligkapel.  Tilbyg- 
Trap:    Danmark,  3.  Udg.    II.  60 


94  6  Præstø  Amt. 

ningen  mod  N.,  af  røde  Sten  med  Kridtstensbaand,  er  vist  fra  en  noget  senere  Tid; 
den  er  delt  i  to  Rum,  der  have  to  Spidsbuer  ind  til  Kirken ;  det  ene  er  Sakristi,  det 
andet  Indgang  til  Kirkeejernes  Stol.  Altertavlen  er  malet  af  J,  L.  Lund  (Nadveren) 
og  er  skænket  af  Dronning  Caroline  Amalie  (den  gamle  Altertavle  i  Renæssancestil 
hænger  i  Tilbygningen  mod  N.) ;  Prædikestol  i  Renæssancestil  fra  1596;  smuk,  over- 
malet Granitdøbefont.  I  Gulvet  en  Ligsten  over  Sognepræsten  Niels  Hansen,  f  1612, 
med  3  Hustruer  samt  8  Børn;  i  Østmuren  en  Ligsten  over  Sognepræsten  Lars 
Terpager,  f  1772,  og  Hustru.    Den  ene  Klokke  er  fra  Middelalderen. 

Høvdings gaard  (eller  Høvdingshus,  som  den  tidligere  kaldtes),  en  af  de  12  Ejen- 
domme, hvori  Vordingborg  Rytterdistrikt  1774  blev  delt,  skødedes  (Hovedgaardstakst 
52,  Bøndergods  246  Td.  Hrtk.)  1779  tillige  med  Skuderupgaard  (se  S.  944)  for  80,288 
Rd.  til  H.  G.  Lillienskjold.  Gaarden  havde  derpaa  Ejere  til  fælles  med  Lilliendal, 
indtil  Uldalls  Enke  solgte  den  1799  (Skøde  180))  særskilt  for  78,000  Rd.  til  Lars 
Terpager  Hagen  (f  1833),  fra  hvem  den  gik  over  til  Svigersønnen  Hofjægermester 
E.  T.  A.  Bilsted  (f  1871)  og  derefter  til  dennes  Enke,  f  1888.  Nuv.  Ejere  ere  Sviger- 
sønnerne Kontreadmiral  Uldall  og  KriminalretsassessorObelitz.  —  Hovedbygningen, 
i  to  Stokværk  med  Kælder,  er  opført  1852  i  italiensk  Stil.  Omtr.  1500  Al.  N.  for 
Gaarden  ligger  Voldstedet  af  det  gamle  Høvdingshus,  der  afbrændtes  af  de  svenske 
1659. 

I  Mern  Hestehave  findes  en  smuk,  udgravet  Gravhøj,  i  en  anden  af  Skovene  en 
Langdysse.  —  Ved  Mern  faldt  1878  en  Meteorsten  (7  Pd.),  den  eneste  sikre,  som 
kendes  fra  Danmark;  den  opbevares  i  mineralogisk  Museum. 

Kallehave  Sogn,  det  største  i  Herredet,  omgives  af  Mern  og  Øster- 
Egesborg  Sogne,  Vordingborg  Lands.,  Ulvsund  og  Østersøen.  Kirken,  mod 
S.  0.  ved  Ulvsund,  ligger  omtr.  2  Vé  Mil  S.  0.  for  Præstø  og  2  Mil  0.  for 
Vordingborg.  Jorderne,  der  især  mod  V.,  hvor  Partiet  Kulsbjærge  ligger 
(se  S.  929),  ere  højtliggende  og  bakkede,  ere  mod  0.  frugtbare  og  stærkt 
lermuldede,  mod  V.  mindre  gode.  Sognet  er  meget  rigt  paa  Skov  (over 
\/5  af  Arealet;  Viemose  Sk.,  Viemose  Hestehave,  Nørrehave,  Stensby  Sk., 
Langebæk  Sk.,  Petersgaard  Hestehave  m.  m.).  Til  Sognet  høre  Øerne  Tærø, 
Lilleø  og  Langø  i  Vandet  V.  for  Ulvsund.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejene 
fra  Præstø  og  Vordingborg  til  Kallehave  samt  Kallehave  Banen. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  8473  Td.  Ld.,  hvoraf  3578  besaaede  (deraf  med 
Hvede  291,  Rug  526,  Byg  1221,  Havre  798,  Ærter  og  Vikker  147,  Blandsæd  til  Modenh. 
295,  til  Grøntf.  149,  Kartofler  52,  andre  Rodfr.  94),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
875,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1847,  Have  126,  Skov  1796,  Moser  og  Kær  34,  Bygge- 
grunde 68,  Veje,  Vandareal  m.  m.  149  Td.  Kreaturhold  1893:  581  Heste,  2529 
vStkr.  Hornkv.  (deraf  1725  Køer),  726  Faar,  1810  Svin  og  31  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  1895:  769,^  Td.  Der  var  96  Selve] ergaarde 
med  512,4,  22  Arvefæstegd.  med  62,2,  7  Fæstegd.  med  26.5,  369  Huse  med*102,5  Td. 
Hrtk.  og  119  jordløse  Huse  (V3  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  V2  1890:  2783 
(1801:  1747,  1840:  2660,  1860:  2917,  1880:  3085),  boede  i  573  Gaarde  og  Huse 
og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  131  levede  af  immat.  Virksomh.,  1467  af 
Jordbrug,  14  af  Gartneri,  188  af  Fiskeri,  502  af  Industri,  85  af  Handel,  45  af  Skibs- 
fart, 204  af  forsk.  Daglejervirks.,  69  af  deres  Midler,  og  78  vare  under  Fattigv.  (47 
i  offtl.  Anst.).  Skibsfarten  og  navnlig  Fiskeriet  har  stor  Betydning;  det  sidste  har 
taget  et  mægtigt  Opsving  i  de  senere  Aar. 

I  Sognet  Byerne:  Kallehave  (gml.  Form  Kalvæhaghæ),  Fiskerleje  med 
Kirke,  Skole,  Fattiggaard  (opf.  1868,  Plads  for  35  Lemmer  og  Hjem  for 
7  alderdomsunderstøttede),  Købmandshandeler,  Mølle  med  Bageri,  Baade- 
byggeri  og  Telefonstation  samt  —  ved  den  \/g  Mil  0.  for  Byen  beliggende 
Kallehave  Færgegaard  —  Gæstgiveri,  Købmandshandel,  Kornmagasin,  Jærn- 
banestation  (Endepunkt  for  Kallehave  Banen,  se  S.  810),  Telegraf- og  Tele- 
fonstation, Postekspedition,  Strandkontrollørbohg,  Færgested  med  Færge-  og 
Anløbsbro  (ved  den  fra  Broen  mod  S.  V.  udgaaende  Mole  er  der  indtil  12 
t^.   dybt),  hvorfra  der  er  Dampfærgefart  til  Koster   paa    Møen   og    3   Gange 


Baarse  Herred.  —  Mern  og  Kallehave  Sogne.  947 

daglig  Dampskibsforbindelse  med  Stege;  Viemose  (gml.  Form  Withemosæ; 
Nørre-  og  Sønder-  Viemose;  omtr.  4000  AL  lang),  ved  Landevejen  til  Præstø, 
med  Skole  og  Pogeskole,  2  Møller,  Bageri,  Andelsmejeri,  Købmandshandeler, 
Ølbryggeri,  Maskinbyggeri  og  Garveri  samt  Station  paa  Kallehave  Banen;  Bael, 
ved  samme  Landevej;  Langebæk  med  Præstegd.,  Skole  og  Forskole,  Asyl  (opr. 
1895,  Plads  for  indtil  40  Børn),  Spare-  og  Laanekasse  (opr.  ^^Jiq  1871; 
^^/o  1896  var  Sparernes  saml.  Tilgodehav.  47,351  Kr.,  Rentefoden  4  pCt., 
Reservefonden  4170  Kr.,  Antal  af  Konti  229),  Savværk,  Købmandshandeler, 
Mølle,  Bageri  og  Telefonstation  samt  Station  paa  Kallehave  Banen ;  Stensby  med 
Kirke  for  Sognets  vestlige  Del  og  Skole;  Vestenbæk.  Saml.  af  Huse :  Kalle- 
have Skov\  Viemose  Oredrev  \  Bael  Skov\  Langebæk  Lyng  og  Oredrev  \ 
Stensby  Line  og  Stensby  Skovstræde  \  Skyttemarken  med  Mølle  ;  Stensved  SkoXt, 
Andelsmejeri  og  Station  paa  Kallehave  Banen;  Nørrevænge. 

Hovedgaarden  Peter sgaard  har  60  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.,  1  Td. 
Skovskyld,  618  Td.  Ld.,  hvoraf  12  Eng,  112  Skov  med  Have,  14  Veje, 
Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  8  Td.  Fæstegods.  Det  Petersgaardske  Skov- 
distrikt („Petersgaards  Fredskov")  har  16  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  138 
Td.  Skovskyld,  1757Td.  Ld.,  hvoraf  105  Ager,  55  Eng,  45  Forstrand, 
Veje  og  Vandløb,  Resten  Skov  (Vintersbølle  Skov,  212  Td.  Ld.,  ligger  i 
Vordingborg  Lands.,  Resten  i  Kallehave  S.).  —  Avlsgaarden  I^angebæks- 
gaard  har  27  Td.  Hrtk.,  385  Td.  Ld.,  hvoraf  7  Eng,  32  Skov,  Resten  Ager; 
til  Hartkornet  høre  en  Del  Fæstehuse  med  3  Td.  Ld.  og  nogle  jordløse  Huse 
samt  en  Mølle  og  et  Bageri.  —  Vrangs gaar de  (de  to  sammenlagte  Gaarde 
Stensbj^gd.  og  Vrangsgd.)  har  45  Td.  Ager  og  Eng  og  halv.  Skovskylds- 
hrtk.,  8  Td.  Hrtk.  Fæste-  og  Lejehuse  og  19  Td.  Arvefæstegods,  450  Td. 
Ld.,  hvoraf  200  Skov,  20  Gaardsplads  og  Have,  Resten  Ager.  —  Staal- 
vængegaard,  under  Høvdingsgaard,  har  13^/g  Td.  Hrtk.,  136  Td.  Ld.  Ager 
og  Eng;  10  Huse.  —  Desuden  mærkes  Petersvær/t,  Skovriderbolig,  og  Sageby 
Mølle.  —  Øen  lærø  (gml.  Form  Tærhøfthæ;  tilhører  fra  1872  Etatsr. 
Neergaard  til  Gunderslevholm),  med  Skole  og  Gaarden  Jesminde.,  har  (med 
Lilleø)  1878  Td.  Hrtk.,  omtr.  320  Td.  Ld.,  hvoraf  20  Eng,  13  Skov,  Resten 
Ager;   5   Huse. 

Kallehave  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune  og  er  delt  i  østre  (Kalle- 
have, Viemose,  Bael  og  Petersgaard,  Langø  m.  m.)  og  vestre  Sognefoged- 
distrikt, hører  under  Vordingborg  søndre  Birks  Jurisdiktion  (Vordingborg)  — 
Tærø  og  Langø  høre  dog  under  Møenbo  Hrds.  Jurisd.  — ,  Præstø  Amts 
sjæll.  Amtstue-  (Vordingborg)  og  Præstø  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds 
og  Præstø  Amts  4.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  152.  (østre)  og 
153.  Lægd  (vestre  Sognefogeddistr.).  Kallehave  Kirke  tilhører  Ejeren  af 
Petersgaard   og  Sognets  Selvejerbønder,  Kirken  i  Stensby  ejer  sig  selv. 

Kallehave  Kirke  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod 
V. ,  Vaabenhus  mod  V.  ved  Taarnet,  Tilbygning  mod  N.  og  Sakristi  ved  Korets 
Nordside.  Skib  og  Kor  ere  opførte  i  Middelalderen  af  rode  Mursten;  flere  tilmurede 
rundbuede  Vinduer  og  Døre  ses;  den  runde  Korbue  er  vist  senere  udvidet;  Kirken 
er  senere  bleven  overhvælvet,  og  Korgavlen  har  faaet  Aftrapninger.  Taarnet,  fra 
hvis  overhvælvede  Rum  der  fører  en  Spidsbue  ind  til  Kirken,  er  ogsaa  af  røde  Sten, 
ligesom  Tilbygningen  (tidligere  kaldt  „Soldaterkirken"),  der  nu  er  inddragen  i  Kirken 
som  en  Slags  Korsfløj  med  Galleri,  og  paa  hvis  Gavl  staar  Fr.  IIFs  Navnetræk  og 
Aarstallet  1652  samt  Bogstaverne  F.  R.  og  S.  H.  (Fr.  Reedtz  og  Sophie  Høg).  Vaaben- 
huset  er  opført  1863  i  Stedet  for  et  ældre  mod  S.;  s.  Aar  opførtes  Sakristiet,  der 
ogsaa  afløste  et  ældre;  det  er  dog  helt  ombygget  1881.  Paa  Kormuren  ses  over 
de   senere   indbyggede  Hvælvinger   utydelige  Rester  af  Kalkmalerier,  formentlig   fra 

60* 


948  Præstø  Amt. 

Midten  af  14.  Aarh.  Udskaaren  Altertayle  og  Prædikestol  fra  omtr,  1650,  ligesom 
Stolestaderne;  overmalet  Granitdøbefont.  Orgelet  er  skænket  1876  af  Etatsraadinde 
I.  M.  Suhr.  Marmorsten  over  Sognepræsten  Carl  Torkilsen,  f  omtr.  1685,  og  to 
Hustruer  (Aarstallene  uudfyldte) ;  Trætavle  over  Kommandørkapt.  Ibbe  Lyderssen, 
f  1694.  Den  ene  Klokke  er  fra  1477.  —  Paa  Kirkegaarden  ere  begravede  30  svenske 
Soldater,  som  druknede  1658  ved  at  gaa  over  Isen  til  Møen. 

Tæt  ved  Kirken  er  en  hellig  Kilde  (ved  den  en  Blok),  der  endnu  i  1870'erne  be- 
søgtes for  sin  formentlige  Lægedom. 

I  Kallehave  har  der  været  et  Hellig  Eriks  Gilde,  hvis  Gildeskraa  (fra  13.  Aarh.) 
endnu  er  bevaret;  den  galdt  ogsaa  for  Eriksgildet  i  Røddinge  paa  Møen. 

Kirken  i  Stensby,  Peterskirken,  er  opført  1890—91  (indviet  ^/g  1891)  paa  en 
Grund,  der  er  skænket  af  Justitsr.  P.  Malling  til  Vrangsgaarde.  Den  er  bygget  efter 
Tegn.  af  Arkitekt  H.  C.  Glahn  af  rode  Mursten  i  romansk  Stil,  har  et  Taarn  med  et 
lille,  firkantet  Spir,  fladt,  dekoreret  Egetræsloft  og  paa  Alterbordet  Thorvaldsens 
Christusfigur  af  Kallipasta;  Cemenldøbefont. 

Kallehave  Gods  eller  Kallehavegaard  (Hovedgaardstakst  69,  Bøndergods  346  Td. 
Hrtk.  og  Kallehave  Kirke)  var  et  af  de  12  Godser,  der  1774  blev  afhændet  af  Staten 
ved  Salget  af  Vordingborg  Rytterdistrikt.  Det  købtes  (Skøde  af  1777)  for  55,550 
Rd.  C.  af  Peter  Johansen,  der  kaldte  Gaarden  Petersgaard  og  ved  det  nuv.  Peters- 
værft anlagde  et  Skibsbyggeri.  Han  solgte  Gaarden  1792  for  90,000  Rd.  til  sin 
Broder  Rasmus  J.  og  sin  Svigersøn  Lars  Terpager  Hagen  (se  Høvdingsgaard),  hvorpaa 
den  1799  (Skode  af  1800)  tilbagekøbtes  af  Kongen  for  189,500  Rd.  Efter  at  Godset 
var  blevet  frasolgt  og  udstykket,  gik  Gaarden  atter  over  i  privat  Eje,  medens  Sko- 
vene vedbleve  at  være  Statsejendom.  Af  Gaardens  Ejere  nævnes  Resch,  Kontreadmiral 
og  Generaladjutant  C.  Wulff,  cand.  jur.  M.  C.  Fabritius-Tengnagel  (f  1849),  hvis 
Enke,  2.  Gang  gift  med  Kmhr.,  Guvernør  H.  D.  F.  Feddersen  (f  1863),  solgte  Gaarden 
til  Kmhr.  P.  B.  Scavenius,  og  dennes  Søn  P.  B.  Scavenius,  nuv.  Ejer  af  Vorgaard, 
solgte  den  1870  for  245,000  Rd.  til  Etatsr.  O.  B.  Suhr,  (f  1875),  efter  hvis  Død  Hof- 
jægermester J.  P.  Bech  til  Valbygaard  overtog  den  for  500,000  Kr. ;  han  solgte  den 
1887  til  sin  Svigerinde  Frk.  I.  M.  Suhr,  den  nuv.  Ejerinde.  —  Hovedbygningen 
er  opført  1776 — 80  i  den  Tids  Stil  med  Frontespice,  to  Stokværk  høj  med  Kælder; 
i  1850'erne  blev  den  udvidet  med  en  Sidefløj  i  to  Stokværk;  1870  restaureredes  hele 
Bygningen,  dog  uden  at  dens  oprindelige  Karakter  forandredes. 

Det  Petersgaardske  Skovdistrikt  solgtes  af  Staten  ved  Auktion  1868  for  580,0(X) 
Rd.  til  ovennævnte  Etatsr.  Suhr  og  overtoges  efter  hans  Død  for  1,2  Mill.  Kr.  af  et 
Interessentskab,  bestaaende  af  hans  4  Døtre  (nu  bestaar  det  af  de  to  endnu  levende 
Døtre  og  de  to  andres  Arvinger).  Den  aldeles  overvejende  Del  af  Skovprodukterne 
sælges  sorteret  og  mere  eller  mindre  forarbejdet  uden  for  Omegnen  og  udskibes  fra 
9  forskellige  Udskibningssteder  langs  Kysten. 

Tæt  N.  V.  for  den  nuv.  Vrangsgaarde,  der  1897  solgtes  af  Justitsraad  Malling 
for  650,000  Kr.  til  Hofjægermester  Bruun  de  Neergaard  (Hovedbygningen  er  opført 
1872  efter  Tegn.  af  Arkitekt  A.  Klein),  ligger  i  et  lavt  Engdrag  et  velbevaret,  aflang- 
firkantet  Voldsted  („Kong  Valdemars  Jagtslot"),  omgivet  af  Grave  og  Volde  paa 
alle  fire  Sider;  paa  Voldstedet  ses  Grunden  til  en  aflang  firkantet  Bygning  af  Kamp 
og  Munkesten,  og  uden  for  Volden  findes  ogsaa  Rester  af  Bygninger  og  en  Brolæg- 
ning mod  O.  —  En  af  Vrangsgaardene  har  tidligere  været  Embedsgaard  for  det  endnu 
i   18.  Aarh.  bestaaende  Stensby  Birk. 

Kallehave  Færgegaard,  der  har  været  ejet  af  Folketingsmand  Johannes  Hage  1865 — 
72  og  nu  ejes  af  Landbrugsminister  A.  Hage  til  Oremandsgaard,  har  tabt  meget  siden 
Masnedsundbanens  Aabning,  idet  Forbindelsen  mellem  Sjælland  og  Møen  fra  den 
Tid  foregik  mere  over  Masnedsund.  Efter  Kallehave  Banens  Aabning  vil  Kallehave 
atter  faa  Betydning  som  Overfartssted.    Det  nuv.  Dampfærgeanlæg  er  fra  1893. 

Efter  Langehæk  Præstegaard  har  Familien  Langebek  taget  Navn,  idet  Historikeren 
Jacob  Langebeks  Tipoldefader  Jacob  Andersen  og  dennes  Søn  Anders  Jacobsen 
Langebek  vare  Præster  her. 

I  Langebæk  Vesterskov  staar  tæt  ved  Stranden  paa  „Jubilæumshøjen"  en  Granit- 
mindestøtte  for  Overførster  J.  G.  Muller,  f  1866. 

Et  Kongebrev  af  29^^^  1304  er  udstedt  fra  Kalvæhaghæ;  et  kgl.  Retterting  holdtes 
her  1387.  I  Roskilde  Bispestols  Jordebog  fra  omtr.  1370  kaldes  Sognet  Skaningæ- 
hafn)    ogsaa  i  Vald.  II's  Jordeb.  nævnes  Scanynghafn. 

I  Stensby  sluttedes  ^/g  1238  et  Forlig  mellem  Vald.  II  og  de  tyske  Ridderes  Ordens- 
mester,  hvorved  Danmark  fik  Reval  og  de  øvrige  tabte  Besiddelser  i  Estland  tilbage. 


Baarse  Herred.  —  Kallehave  Sogn  og  Vordingborg  Landsogn.  949 

Især  langs  Kysten  og  i  hele  den  estl.  Del  af  Sognet  findes  et  større  Antal  Old- 
tidsmonumenter,  og  endnu  flere  vides  i  Tidens  Løb  at  være  sløjfede.  Af  Sognets  23 
fredlyste  Mindesmærker  ligge  3  Jættestuer  paa  Langebæk  Præstegaardsmark,  Resten  i 
det  Petersgaardske  Skovdistrikt,  saaledes  i  Viemose  Skov  8  Rundhøje  og  en  Langhøj, 
i  Nørrehave  en  Jættestue,  i  Stensby  Sk.  2  Rund-  og  4  Langdysser  og  i  Langebæk  Sk. 
3  Høje  og  en  Langdysse.  Paa  Lilleø  og  Tærø  er  der  opsamlet  Affald  fra  Stenalders 
Flinttilhugning,  og  fra  Langø  hidrører  et  ældre  Stenalders  Bopladsfund.  —  I  Viemose 
Oredrev  er  der  1854  gjort  et  Fund  af  to  flaskeformede  Guldkar  fra  den  yngre  Bronce- 
alder;  de  vare  nedlagte  i  et  Lerkar,  som  stod  tæt  under  Jordens  Overflade. 

Vordingborg  Landsogn  bestaar  af  to  Dele,  en  større,  der  ligger  om- 
kring Vordingborg  Købstads  Jorder  og  ellers  omgives  af  Vordingborg  Bugt  — 
i  hvilken  Halvøen  Oringe  skyder  ud  — ,  Kallehave,  Øster-Egesborg  og  Ørslev 
Sogne  samt  Hammer  Herred  (Kastrup  S.),  og  en  mindre  Del,  der  adskilles  fra 
den  første  ved  Hammer  Hrd.  (Kastrup  S.)  og  bestaar  af  den  mod  N.  V.  mellem 
Vordingborg  Bugt  og  Agnø  Fjord  udskydende,  omtr.  2  Mil  lange,  men 
højst  ^/5  Mil  brede  Landtunge  Knudshoved  Odde.  De  mod  0.  noget  højt- 
liggende, men  mod  V.  lavere  Jorder  ere  bakkede  og  overvejende  lermuldede. 
Knudshoved  Odde  er  lavtliggende;  det  yderste  Punkt  (med  trigon.  Station)  er 
29  F.,  9, g  M.  Til  Sognet  hører  Øen  Masnedø  med  den  hosliggende  lille  Holm 
Kalvø.  Omtr.  ^5  af  Arealet  er  dækket  med  Skov  (Vintersbølle  Sk.  se  S.  947, 
Skovene  til  Iselingen  —  som  Djævlekrog  —  og  til  Marienlyst  samt  en  Del 
af  Oreby  Sk.  og  Skovene  paa  Knudshoved).  vSærlig  Egnen  0.  for  Vording- 
borg med  sine  Skove  langs  Kysten  og  det  stærkt  bakkede  Jordsmon  hører 
til  de  skønneste  Steder  paa  Sjælland.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  fra 
Vordingborg  til  Næstved  (Kjøbenhavn)  og  Kallehave  samt  den  sydsjæll. 
Jærnbane  og  Kallehave  Banen. 

Fladeindholdet  var  i^/^  1888:  5861  Td.  Ld.,  hvoraf  2163  besaaede  (deraf  med 
Hvede  121,  Rug  433,  Byg  645,  Havre  420,  Ærter  og  Vikker  33,  Blandsæd  til  Modenh. 
238,  til  Grøntf.  125,  Kartofler  54,  andre  Rodfr.  75,  andre  Handelspl.  19),  medens 
der  henlaa  til  Afgræsning  494,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1460,  Have  87,  Skov  1263, 
Moser  og  Kær  85,  Flyvesand  43,  Stenmarker  107,  Byggegr.  46,  Veje,  Vandareal 
m.  m.  113.  Kreaturhold  1893:  386  Heste,  1674  Stk.  Hornkvæg  (deraf  1058 
Køer),  646  Faar,  1149  Svin  og  35  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshartk.  var  i/j  1895:  431,^  Td.  Der  var  40  Selvejergaarde  med  323,^,  7  Arve- 
fæstegd.  med  20,^,  11  Fæstegd.  med  25,g,  196  Huse  med  44,^  Td.  Hrtk.  og  38  jord- 
løse Huse.  Befolkningen,  1/2  1890:  2256  (1801 :  797,  1840:  1262,  1860:  1697, 
1880:  2099),  boede  i  306  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes: 
234  levede  af  immat.  Virksomhed,  740  af  Jordbr.,  18  af  Gartneri,  36  af  Fiskeri,  377 
af  Industri,  26  af  Handel,  72  af  Skibsfart,  242  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  35  af  deres 
Midler,  430  Patienter  paa  Sindssygeanstalten  og  46  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Bakkehølle  med  Skole,  Forskole,  Højskole  (opr. 
1897)  og  Holdeplads  paa  Kallehave  Banen;  Vintersbølle  med  Linnedvæve- 
riet „Kjøng  Fabrik"  („Blegen",  se  ndfr.) ;  den  Del  af  Nyraad  (gml.  Form 
Nyæruth,  Nyerød),  der  ligger  paa  den  nordl.  Side  af  Landevejen  til  Kalle- 
have (den  Del,  der  ligger  S.  for  Vejen,  hører  til  Vordingborg  Købstad,  se 
S.  802),  med  Skole  og  Forskole,  Asyl  (opr.  1878),  Andelsmejeri  (Brænderi- 
gaarden),  Mølle,  Teglværk,  Købmandshandel,  Bryggeri,  Telefonstation  m.  m. 
og  Station  paa  Kallehave  Banen;  en  Del  af  Græ.shjærg  (Resten  i  Ørslev 
vSogn) ;  Knudsby,  ved  Begyndelsen  af  Knudshoved  Odde,  med  Skole.  Saml. 
af  Huse:  Bakkebølle  Fredskov,  Nyraad- Skov  s  tr  æd e ,  Marienberg  Htise  ^ 
Knudsskov  Huse.  Desuden  mærkes  Fattiggaarde n,  en  Parcel  af  Vor- 
dingborg Mølle  ved  Landevejen  til  Præstø  (opf.  1886,  Plads  for  35  Lem- 
mer);  Schows  Enkestiftelse  (opr.    1871  af  Apoteker  Christen  Stampe  Schow 


j 


950  Præstø  Amt. 

t  1894,  og  Hustru,  med  Fribolig  for  2  Enker  eller  ugifte  Kvinder  og  20,000 
Kr.);  Vordingborg  Færgegaard  (Huidengerfærge ,  se  S.  811);  Hulemose 
Mølle  ved  den  omtr.  10  Td.  Ld.  store  Hulemose  Sø,  der  forsyner  Sindssyge- 
anstalten med  Vand. 

Paa  Oringe  (i  Vald.  II's  Jordeb.  Worthing)  ligger  Sindssygeanstalten 
ved  Vordingborg,  oprettet  ved  Lov  af  ^^/g  1853,  aabnet  ^/^  1858,  op- 
rindelig bestemt  for  helbredelige  sindssyge  fra  Østifterne  undtagen  Kbh. 
(120  Pladser),  udvidet  ved  Lov  af  V4  1868  til  ogsaa  at  kunne  optage 
uhelbredelige  sindssyge  og,  saaledes  udvidet,  aabnet  7io  ^^^^  (^^0  Pladser; 
nu  aarlig  benyttet  af  henved  500  Patienter  og  udvidet  ved  nye  Bygninger 
i  de  senere  Aar);  1888  indskrænkedes  den  til  kun  at  gælde  for  Sjællands 
og  Laaland-Falsters  Stifter,  men  for  saa  vidt  Pladserne  ikke  ere  optagne, 
kunne  sindssyge  ogsaa  fra  de  andre  Dele  af  Riget  saavel  som  fra  Udlandet 
blive  modtagne.  1.  Jan.  1898  var  der  485  Patienter  (239  Mænd,  246  Kv.). 
Ved  Anstalten  er  ansat  en  Overlæge,  2  Reservelæger,  en  Kandidat,  en  For- 
valter og  Bogholder,  en  Præst  (Sognepræsten  i  Vordingborg)  og  en  Oldfrue. 
I  det  hele  er  der  til  Anstalten  knyttet  omtr.    100  Funktionærer  og  Tyende. 

Gaarde  paa  over  12  Td.  Hrtk. :  Hovedgaarden  helingen  har  7  7  Td. 
Ager  og  Engs  Hrtk.  og  3  Td.  Skovskyld,  934  Td.  Ld.,  hvoraf  170  Eng, 
200  Skov,  64  Fæste,  Resten  Ager;  til  Ejendommen  høre  af  Arvefæstegods 
15^/4  og  af  Fæstegods  6  Td.  Hrtk.  samt  Ørslev  Sogns  Konge-  og  Kirke- 
tiende; Hovedgaarden  og  største  Delen  af  Skovene  ligge  i  Sognet,  Enge, 
Fæste-  og  Lejejorder  i  Ørslev  og  Kastrup  S.  Hovedgaarden  Marienlyst, 
en  Parcel  af  Iselingen,  har  3474  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  6^8  Td. 
Skovskyld,  724  Td.  Ld.,  hvoraf  39  Eng,  306  Skov,  Resten  Ager;  til  Ejen- 
dommen høre  32  Td.  Ld.  Huslodder  og  25^2  Td.  Hrtk.  Arvefæstegods  (en  Del 
af  Skovene  og  Husloddernc  ligge  i  Ørslev  S.).  Hovedgaarden  Marienbergs 
Jorder,  der  drives  under  Rosenfeld  (se  S.  927),  har  16^/3  Td.  Hrtk.,  157  Td. 
Ld.,  hvoraf  33  Eng,  Resten  Ager;  til  samme  Gods* høre  Avlsgaardene  Knuds- 
bygaard,  2\^\^  Td.  Hrtk,  220  Td.  Ld.,  hvoraf  20  Eng,  Resten  Ager,  og 
Knudskovgaard  (8^/2  Td.  Hrtk.,  330  Td.  Ld.,  hvoraf  60  permanent  Græs- 
ning, Resten  Ager).  Paa  den  omtr.  300  Td.  Ld.  store  0  Masnedø  ligger 
Masnedøgaard,  \9^l^  Td.  Hrtk.,  172  Td.  Ld.,  hvoraf  2  Eng,  Resten  Ager. 
Paa  Østsiden  af  Øen  gaar  den  sydsjællandske  Jærnbane  (se  S.  306  og  809) 
til  Damp  færgehavnen  paa  Sydspidsen.  Havnen  (11  — 12  F.  dyb),  hvorfra 
der  er  Overfart  til  Orehoved  paa  Falster,  blev  aabnet  ^^/j  1884  og  betyde- 
ligt udvidet  1893.  Ved  Øens  Nordende  tæt  0.  for  Jærnbanedæmningen  er 
der  paa  Pæle  anbragt  to  faste  Le  de  fyr.  Flammens  Højde  26  F.,  Lysvidde 
1^/2  Mil;  paa  Sydspidsen  er  der  Lods,  der  lodser  mod  0.  til  Tærø  og 
Grønsund,  mod  V.  til  Nyborg. 

Vordingborg  Lands.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  men  er  delt  i 
to  Sognefogeddistrikter,  hører  under  Vordingborg  søndre  Birks  Jurisdiktion 
(Vordingborg),  Præstø  Amts  sjæll.  Amtstue-  (Vordingborg)  og  Vordingborg 
Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Præstø  Amts  5.  Folketingskr.  samt  2. 
Udskrivningskr.'  155.  (vestre  Distr. :  Knudshoved)  og  167.  Lægd  (østre 
Distr.).  Med  Hensyn  til  Skolevæsenet  finder  et  vist  Fællesskab  Sted  mellem 
Købstaden  og  Landsognet,  idet  Beboerne  af  Nyraad  Købstad  (den  Del  af 
Nyraad,  der  ligger  S.  for  Vejen),  som  ligger  omtr.  ^/g  Mil  0.  for  Vording- 
borg, benytte  Landkommunens  Skole,  medens  omvendt  den  Del  af  Land- 
kommunen, der  er  nærmest  ved  Købstaden,  benytter  dennes  Skole,  saaledes  at 


Baarse  Herred.  —  Vordingborg  Landsogn. 


951 


Landsognet  (fra  Vi  1897)  betaler  20  Kr.  pr.  Barn  aarl.  ud  over  Fællestallet 
af  samtlige  Børn,  der  søge  Skoler  i  Købstaden.  Sognet  har  Kirke  fælles 
med  Købstaden. 

Af  de  12  Godser,  hvori  Vordingborg  Rytterdistrikt  ved  Salget  1774  blev  deU. 
solgtes  (Skøde  af  1776)  „Vordingborg  Slot",  hvortil  der  var  henlagt  Hovedgaards- 
takst  197,  Bøndergods  570  Td.  Hrtk.  samt  Ørslev  Konge-  og  Kirketiende,  for  80,010 
Rd.  C.  til  Baron  Reinhard  Iselin  (f  1781),  der  efter  sig  selv  kaldte  Godset  helingen. 
og  som  ogsaa  købte  Rosenfeld,  Agnøgd.  og  Snertinge  (se  S.  928).  Af  de  samlede 
Godser  oprettede  hans  Enke  Anna  Elisabeth  Fabritius-Tengnagel  (f  1786,  2.  Gang 
gift  med  Generalmajor  J.  F.  Classen)  ^^/g  1781  de  to  Stamhuse  Iselingen  og  Rosen- 
feld for  sine  to  Døtre  af  1.  Ægteskab.  Den  ældste,  Marie  Margrethe  Baronesse  Iselin, 
der  var  gift  med  Kmhr.  Chr.  Fr.  E.  Greve  Rantzau,  f  1807  (hun  optog  sit  Pigenavn 
vistnok  efter  Skilsmissen  med  Rantzau),  fik  Iselingen,  som  hun  med  kgl.  Tilladelse 
solgte  1803,  mod  at  Stamhuset  substitueredes  med  en  Fideikommiskapital  (nu  omtr. 
287,000  Kr.),  som,  da  Baronessen  døde  barnløs  1814,  tilfaldt  hendes  Søstersøn  Ch. 
R.  Caimette,  der  alt  tidligere  var  kommen  i  Besiddelse  af  Rosenfeld  Fideikommis  (se 
S.  928).  Da  han  ogsaa  døde  barnløs  1820,  gik  Fideikommiskapitalen  over  til  den 
med  Stifterinden   beslægtede  Familie  Fabritius-Tengnagel.    Nu  besiddes  det  Iselinske 


ir4.i5-. 


Sindssygeanstalten  ved  Vordingborg. 

Fideikommis  af  Stifterindens  Brodersøns  Sonnesøns  Søn  Hans  Fabritius-Tengnagel.  • — 
Iselingen  Hovedgaard  og  Gods  blev  efter  Stamhusets  Opløsning  tillige  med  Rosen- 
feld, Agnø,  Marienberg  og  Snertinge  solgt  1804  til  Brygger  Lind,  som  s.  Aar  solgte 
I.  med  Marienberg  og  Snertinge  for  420,000  Rd.  til  Amtsforvalter  H.  H.  P.  Reiersen, 
der  1805  solgte  Iselingen  for  310,000  Rd.  til  Justitsraad,  Viceborgmester  i  Kbh,  Peder 
Bech  og  Legationsraad  Iver  Qvistgaard.  Fra  dem  gik  den  over  til  Konditor,  deput. 
Borger  i  Kbh.  Kapt.  Just  Michael  Aagaard  (f  1819)  og  til  dennes  Søn  Assessor 
Holger  Halling  Aagaard  (f  1866),  derpaa  til  dennes  Svigersøn  Prof.  Martin  Hamme- 
rich (f  1881),  hvis  Enke  nu  ejer  den.  —  Hovedbygningen  er  opført  1868  af 
Grundmur  i  italiensk  Villastil  i  2  Stokværk  efter  Tegn.  af  Etatsr.  J.  V.  Dahlerup. 

Marienberg  og  Marienlyst  ere,  som  alt  nævnt,  Parceller  af  Iselingen,  der  først  i 
Beg.  af  18.  Aarh.  ere  opstaaede  som  selvstændige  Ejendomme.  Marienbergs  Byg- 
ninger, der  laa  S.  for  Vordingborg,  brændte  1877  og  bleve  ikke  genopførte.  Gaarden 
ejedes  af  Konsul  Staal,  før  den  kom  ind  under  Rosenfeld.  Marienl3''st,  ved  Kysten 
0.  for  Vordingborg  (Hovedbygningen  er  opført  1800  og  restaureret  1873—74  efter 
en  Brand)  købtes  1816  af  Grosserer  H.  Wassard  for  120,000  Rd.,  af  M.  Wassard 
1839  for  160,000  Rd.  og  ejes  nu  af  Enken  efter  dennes  Søn  H.  Wassard  (f  1896). 
Da  det  1853  var  bleven  bestemt,  at  der  skulde  oprettes  en  Sindssygeanstalt 
ved  Vordingborg,  købte  Staten  den  til  Hovedgaarden  Marienberg  hørende,  omtr. 
100  Td.  Ld.  store  Halvø  Oringe,  der  ved  sin  isolerede  Beliggenhed  og  sit  højtlig- 
gende Terræn    med    vid   Udsigt  over   de   omhggende   Skove   og   Vande   særlig   var 


J 


952  Præstø  Amt. 

€gnet  til  et  saadant  Anlæg.  De  første  Bygninger,  opførte  efter  Tegn.  af  Arkitekt  M. 
G.  Bindesboll,  stode  færdige  1857;  den  anden,  større  Del  opførtes  1868 — 71  efter 
Tegn.  af  Prof.  J.  H.  Nebelong  (efter  dennes  Død  har  Broderen  Justitsr.  N.  været 
Arkitekt).  Bygningerne  opførtes  alle  i  italiensk  Villastil.  Bygningskomplekset,  der 
indtager  omtr.  8  Td.  Ld.  og  ligner  en  lille  By  for  sig,  bestaar  af  32  Bygninger, 
hvoraf  en  Del  ere  Økonomibygninger  og  Funktionærboliger,  og  15  beplantede  Gaards- 
pladser,  og  ligger  symmetrisk  paa  begge  Sider  af  Hovedvejen,  der  fører  ind  i  Anstaltens 
forreste  Gaard.  Lige  over  for  Indkørselen  ligger  Hovedbygningen,  der  bl.  a.  indeholder 
Kirke  og  Festsal  samt  Bolig  for  Overlægen  og  Forvalteren,  Om  denne  gruppere  de 
øvrige  Bygninger  sig  i  en  brudt,  trappeformig  Række  paa  hver  .Side.  Alle  Bygningerne 
have  Korridorvinduerne  ind  til  den  omtr.  180  Al.  lange  og  50  Al,  brede  Midtgaard, 
medens  Opholdsværelsernes  Vinduer  vende  ud  til  Haverne,  der  omgive  Bygnings- 
komplekset i  en  Halvkreds.  Anstalten  forsynes  med  Gas  fra  V'ordingborg  Gasværk 
(se  S.  806) ;  Vandforsyningen  foregaar  fra  Hulemose  Sø  gennem  en  omtr.  9000  Alen 
lang  Støbejærnsledning.  Patienterne  inddeles  i  3  Forplejningsafdelinger,  for  hvilke 
Betalingen  er  henholdsvis  2,  P/j  og  L^g  Kr.  pr.  Dag  (uformuende  i  3.  Kl.  betale  55 
Øre).  Indtil  Udgangen  af  1897  havde  Anstalten  i  det  hele  optaget  4954  Patienter. 
Direktionen  bestaar  af  Overlægen,  der  alene  bestyrer  den  i  lægelig  Henseende,  Amt- 
manden i  Præstø  Amt  og  en  Mand  fra  Anstaltens  Omegn  (f.  T.  Forpagter  J.  Ham- 
merich paa  Isehngen). 

Kjøng  Fabrik  anlagdes  1774  af  Grosserer  Konferensr.  N.  Ryberg  paa  Øbjærg- 
gaard  i  Kjøng  Sogn  som  et  Spinderi,  ved  hvis  Oprettelse  Godsinspektør  Voelcker, 
der  havde  indført  Høravl  paa  Godset,  var  virksom;  det  egentlige  Linnedvæveri 
sammesteds  anlagdes  først  1783  og  fik  1786  Understøttelse  af  Finanserne,  hvor- 
efter Fabrikationen  udvidedes  til  Damask  og  Drejl.  Blegeriet  var  dog  allerede  fra 
Beg.  henlagt  til  Vintersbølle.  Fabrikken  dreves  af  Rybergs  Søn  Etatsraad  C.  R., 
indtil  Regeringen  1813  maatte  overtage  den,  og  efter  at  den  forgæves  var  bleven 
udbudt  til  Salg  til  en  meget  ringe  Pris  (18,C)00  Rd.),  dreves  den  fra  1820  for  Statens 
Regning  og  arbejdede  til  Dels  for  Militæretaterne;  1836  blev  den  tillige  med  Øbjærg- 
gaard  (se  S.  924)  solgt  ved  Auktion  til  Klingberg,  som  straks  bortforpagtede  Fabrikken 
til  dens  dav.  Fuldmægtig  O.  F.  Olsen,  der  senere  købte  den  af  Kapt.  Buchwald  og 
1852  afkøbte  Staten  Vintersbølle  Bleg  og  lidt  efter  lidt  flyttede  alle  Fabrikkens  Væve 
og  Maskiner  dertil;  1861  overdrog  Olsen  Fabrikken  til  sin  Søn  og  Svigersøn  samt 
sin  mangeaarige  Medarbejder  C.  Sandberg,  hvis  Søn  fra  1892  er  Ejer  af  den.  Væve- 
riet drives  (alene  for  Fabrikant  Chr.  Olsens  Regning)  ved  Haand-  og  Vandkraft;  der 
er  i  Gang  1 1  Væve,  alle  forsynede  med  Jaquardmaskiner.  Værdien  af  den  aarl. 
Produktion,  som  udelukkende  bestaar  i  linnede  Damasker,  er  omtr.  15 — 18,0lH)Kr., 
og  der  beskæftiges  10  Mænd  og  5  Kvinder.  Ved  Fabrikken  har  Ejeren  1891  oprettet 
et  Sommerpensionat. 

Masnedø  (i  Vald.  II's  Jordebog  kaldet  „Masnæth'',  hvor  den  kun  er  ansat  til  3 
Mark  Sølv)  nævnes  oftere  hos  Saxo  som  Udgangpunkt  for  Vald.  den  stores  Tog 
mod  Venderne. 

Knudshoved  Odde  frembyder  Interesse  i  flere  Henseender.  Den  er  saaledes  rig  paa 
Hvid-  og  Rødtjørn  samt  Bregnearter,  f.  Eks.  i  Knudskov,  hvor  der  ogsaa  findes  flere 
mærkehge  Træer,  deribl.  „Kæmpeegen",  der  er  105  F.  høj  og  har  en  Stamme  paa 
16  F.  5  T.  i  Omfang,  en  40  F.  høj  Oxyacantha  (alm.  Hvidtjørn),  som  vokser  i  tæt 
Bøgeskov,  og  flere  Eksemplarer  af  Crategus  monogyna  (Tjørn);  paa  et  af  dem,  20 
F.  højt,  snyltede  Misteltenen  (nu  ødelagt  af  Skovgæster).  Paa  den  yderste  Del  af 
Landtungen,  der  forbindes  med  det  øvrige  ved  det  kun  faa  Favne  brede  „Draget", 
som  ofte  ved  Højvande  er  helt  overskyllet,  findes  et  stort  Tjørnekrat,  „Hovedskoven", 
og  ude  paa  Oddens  „Hoved"  er  der  et  lille  Kær,  hvori  der  findes  Klokkefrøer,  hvilke 
for  øvrigt  ogsaa  leve  paa  andre  Steder  af  Landtungen. 

I  Vintersbølle  Skov  er  der  fredlyst  en  Stenkiste  og  en  Langdysse,  „Kong  Valdemars 
Plads" ;  en  Dæksten  til  en  af  Dyssens  to  Kister  har  paa  Overfladen  en  mindre,  vist- 
nok i  nyere  Tid  dannet  Fordybning,  i  hvilken  Sagnet  lader  Kong  Valdemar  vande 
sin  Hest  under  sit  natlige  Ridt.  Ved  Knudsby  og  Knudskov  og  i  Knudsby  Skov 
er  der  fredlyst  en  Høj,  3  Langdysser  og  3  Høje  med  Jættestuer.  Et  større  Boplads- 
fund fra  den  yngre  Stenalder  er  gjort  ved  Bakkebølle;  Bopladsfund  fra  den  ældre 
Stenalder  hidrøre  fra  Stranden  ved  Marienlyst  og  ved  Oringe. 


Møenbo  Herred. 

Sogne: 

(Stege  Købstads  Landdistrikt^   S.  ^jåj.   —    Stege   Lands.,   S.  gs6.    —    Kjeldby,    S. 

gjy.   —  Elmelunde,  S.  g6i.  —  Borre,  S.  96^.  —   Magleby^  S.^^g64.  —  Damsholte, 

S.  gås.   —    Fanefjord,  S.  gyi.  —  Ny  ord,  S.  g'^2.  —  Bogø,   SJgyj. 


erredet  bestaar  af 
den  ved  Sydøst- 
spidsen af  Sjæl- 
land beliggende 
0  Møen,  der  ad- 
skilles fra  Sjæl- 
land ved  Ulvsund  og  fra 
Falster  ved  Grønsund,  samt 
af  Øerne  Nyord,  Bogø,  Farø, 
Lindholm ,  Tyreholm  med 
flere  mindre  Øer.  Selve 
Møen^  beliggende  mellem  54^ 
53'  og  55^3'  n.  B.  og  mel- 
lem OM'  og  0^28'  V.  L. 
for  Kbh.,  strækker  sig  fra 
V.  til  0.  omtr.  4  Mil,  me- 
dens dens  Bredde  fra  N.  til  S.  veksler  mellem  ^/g  og  l^/g  Mil.  Øens  Form 
er  meget  uregelmæssig,  især  paa  Nordkysten,  hvor  den  udsender  flere  Halv- 
øer, saaledes  Ulvshale  og  Kosterland,  mellem  hvilke  ligger  Bugten  Stege 
Strand,  der  atter  afsætter  Noret  inden  for  Stege;  Sydkysten  danner  ved 
en  jævn  Bue  mod  N.  Hjelms  Bugt.  Med  Hensyn  til  Højdeforholdene  maa 
man  skelne  mellem  en  mindre,  østlig  Del,  Høje-Møen,  og  en  større  vestl. 
Del,  hvilke  adskilles  ved  en  bred,  fra  N.  til  S.  gaaende  Sænkning  (over 
Borre-,  Budsemarke  og  Raaby  Mose),  som  kun  ligger  lidt  højere  end  Havets 
Overflade  (et  enkelt  Sted  kun  10  F.).  Høje  Møen  er  en  tæt  sluttet  Masse, 
hvis  Rygning  ligger  nær  ud  ved  Havet,  og  hvis  Affald  til  Kysten  næsten 
hele  Vejen  er  en  brat  Klint,  medens  Højlandet  skraaner  mod  V.  jævnt 
ned  til  Sænkningen  med  storslaaede  og  temmelig  afglattede  Former,  saa 
at  Højden  endnu  ved  Magleby  henved  ^2  ^^^  ^^^  Klinten  er  260  F.,  81, g 
M.  De  højeste  Punkter  ligge  noget  inden  for  Klinten  paa  eller  ved  Ryg- 
ningen, nemlig  Aborrebjærg,  455  F.,  143  M.,  og  Kongsbjærg,  429  F.,  135 
M.,  medens  de  højeste  Punkter  paa  de  af  dybe  Kløfter  eller  „Fald"  af- 
brudte   hvide  Kridtklinter  ere   Dronningestolen  og  Hylledals  Klint,    408  F., 


954  Præstø  Amt. 

128  M.  Den  større,  vestlige  Del  af  Øen  er  for  det  meste  lavtliggende  med 
smaa,  bakkede  Former  og  enkelte  højere  Punkter  (0.  for  Elmelunde,  noget  V.  for 
den  store  Sænkning  er  et  Punkt  160  F.,  50  M.,  og  Præstebjærg,  i  den  syd- 
vestl.  Del,  det  tidligere  „Fruerland",  153  F.,  47  M.)  samt  temmelig  bratte  Over- 
gange til  flade  Strækninger,  til  Dels  Moser  og  Enge,  saaledes  Halvøen  Ulvs- 
hale, der  kun  er  12  F.  over  Havet.  Underlaget  paa  Høje  Møen  bestaar  af 
Lag  af  Kridtformationen,  nemlig  Skrivekridt  med  Forsteninger  og  mellem- 
liggende Lag  af  Flint,  der  ligge  ganske  nær  ved  eller  danne  selve  Overfladen 
ligesom  f.  Eks.  paa  Stevns  Klint.  Men  medens  dette  Underlag  paa  det  sidst- 
nævnte Sted  kun  har  været  underkastet  regelmæssige  og  langsomme  Hæv- 
ninger, saaledes  at  Lagenes  forholdvis  vandrette  Stilling  ikke  har  under- 
gaaet  nogen  væsentlig  Forandring,  ere  Lagene  her  sønderbrudte  og  forskudte 
ved  Sidetryk  mod  hinanden  paa  en  fuldstændig  regelløs  Maade,  saa  at  de 
aflejrede  Flintknolde  ligge  ordnede  forskellig  i  de  forskellige  Brudstykker. 
Snart  ere  de  indtil  150  F.  tykke  Kridtflager  skudte  over  hinanden,  snart 
danner  Klinten  en  eneste  Fold  i  den  sammenskruede  Kridtmasse;  og  Fal- 
dene ere  fyldte  med  Glacialdannelsens  Sand-  og  Lerlag  og  bevoksede  med 
frodig  Bøgeskov.  Møens  Klint  hører  til  Landets  naturskønneste  Egne  og 
er  noget  i  sit  Slags  enestaaende.  Det  øverste  Jordlag  er  her  som  i  øvrigt 
paa  hele  Øen  frugtbar  Agerjord,  bestaaende  af  niere  eller  mindre  sand-, 
mergel-  og  kridtblandet  Muld  og  Ler.  De  omliggende  smaa  Øer  ere  lave ; 
paa  Bogø  hæver  et  Punkt  sig  dog  til  107  F.,  33,^;  M.  Paa  Skov  er  Her- 
redet ikke  rigt  (3310  Td.  Ld.).  Vandløbene  og  Søerne  ere  kun  smaa.  Med 
Hensyn  til  Frugtbarheden  i  sin  Helhed  hører  Herredet  til  Amtets  middelgode, 
idet  der  ved  Matr.  gik  omtr.  lO^g  Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.  Ved  Matri- 
kuleringen  var  Herredets  Fladeindhold  41,549  Td.  Ld.  (4,i6  Q  Mil,  229 
□  Km.;  deraf  er  Møen  selv  omtr.  3,g  Q  Mil).  Ager  og  Engs  Hartkorn 
samt  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  1895  3965,^  Td.  Folketallet  var 
V2  1890  i  Landdistrikterne  13,174  (1801:  7568,  1840:  10,674,  1860: 
12,369,  1880:  13,148)*).  I  Herredet  ligger  Købstaden  Stege.  I  gejstlig 
Henseende  danner  Herredet  eet  Provsti  med  Baarse  Herred  med  Undtagelse 
af  Bogø  med  Farø,  der  hører  under  Laaland-Falsters  Stift.  I  verdslig  Hen- 
seende hører  Herredet  til  Møenbo  Herreds  Jurisdiktion  (tillige  med  Øerne 
Langø  og  Tærø  i  Baarse  Hrd. ,  se  S.  930)  —  undtagen  Bogø  med 
Farø,  der  hører  under  Stubbekjøbing  Herreds  Jurisdikt.  —  og  til  Amtets 
5.  Forligskreds,  undt.  Bogø  med  Farø,  der  hører  til   7.  Forligskr. 

Møen   ^    i  Vald.  II's  Jordeb.  Møen  og  Møn,  i  Bispernes  Jordeb.  fra  omtr.  1370 
Meyonia,   i    Rys   Aarb.    Monen,   hos   Adam    af  Bremen    Moyland   (lat.    Meonid)\   O. 


*)  Fiskeriet,  især  af  Sild,  Rødspætter,  Torsk  og  Aal,  har  ikke  ringe  Betydning  paa  Øen.  I 
Fiskeriberetningen  for  1895—96  angives  Fiskeriet  paa  Meen  med  Nyord  og  Bogø  at  beskæf- 
tige i  alt  124  Fiskere,  der  med  17  Opkøberkvaser,  3  Dæksbaade,  13  Damjoller  og  59  mindre 
Fartøjer  fangede  for  en  Værdi  af  26,083  Kr. 


Moenbo  Herred.  955 

Nielsen  (Bland,  til  Opl.  om  dansk  Spr.,  I,  S.  172)  mener,  at  Navnet  kommer  af  „Møn", 
„Mønning'-,  o:  Tagryggen  paa  et  Hus,  med  Hentydning  til  den  høje  Klint  —  beher- 
skedes efter  Sagnet  i  sin  Tid  af  to  Jætter  eller  Høvdinger,  Upsal,  der  havde  Høje 
Møen,  og  Grøn,  som  herskede  over  den  vestl.  Del,  og  efter  hvem  Grønsund  fik 
Navn.  Oen  hærgedes  meget  i  12.  Aarh.  af  Venderne.  Dens  vigtigste  Erhverv  i 
Middelalderen  var  Sildefiskeriet,  og  den  havde  da  en  Købstad,  nu  Landsbyen  Borre, 
der  laa  ved  det  Vanddrag,  som  tidligere  adskilte  Høje  Møen  fra  den  øvrige  Del  af  Oen; 
senere,  efter  at  Borre  var  bleven  ødelagt  af  Liibeckerne  (se  S.  825),  blev  Stege  Oens 
By.  Under  Svenskekrigen  1658 — 60  gjorde  Øen^  tapper  Modstand  under  Anførsel  af 
Just  Ebel  eller  maaske  snarere  Ritmester  Hans  Schrøder  (senere  adlet  som  Løwen- 
hielm)  mod  den  svenske  Oberst  Ascheberg ;  men  Schrøder  blev  dog  til  sidst  fangen, 
og  Møen   bukkede  under  for  Overmagten   og  led   meget  ved   Fjendens  Plyndringer. 

At  der  paa  Møen  alt  tidhgt  har  været  Kongsgods,  ses  af  Vald.  IFs  Jordeb.  I  14. 
Aarh.  havde  ogsaa  Roskilde  Bispestol  store  Besiddelser  paa  Oen;  saaledes  nævnes 
en  Skov  paa  Klinten  („supra  Mønaklint").  Ved  Reformationen  kom  dette  Gods  ind 
under  Kronen,  der  efter  tillige  at  have  erhvervet  det  tidligere  paa  Oen  liggende 
Adelsgods  ejede  hele  Landet.  Det  møenske  Gods  blev  i  de  næste  150  Aar  forvaltet 
som  det  øvrige  Kronens  Gods.  Efter  Enevældens  Indførelse  overlodes  Møen  1662 
for  en  vis  aarl.  Afgift  til  Niels  Pedersen  Rumohr,  efter  hvis  Død  den  1663  overlodes 
til  hans  Enke  Karen  Andersdatter  (Chr.  IV's  Frille),  der  1664  kaldes  Oens  „For- 
valterske". Aar  1685  fik  Hestgarden  Standkvarter  paa  Oen,  og  dens  Chef  Sam. 
Chrf.  Plessen  blev  tillige  Oens  Amtmand.  Men  han  og  hans  Folk  udsugede  og  øde- 
lagde Oen  i  den  Grad,  at  Kongen  nødtes  til  at  fjerne  Garden  og  afsætte  Plessen, 
og  samtidig  søgte  Kongen  at  ophjælpe  Oen  ved  under  ^'^j^  1696  at  tilb5''de  inden- 
og  udenlandske  Søfolk  og  Haandværkere  fri  Bolig,  noget  Korn  og  andre  Begunsti- 
gelser, hvis  de  vilde  nedsætte  sig  i  de  af  en  Del  af  Garderhusene  indrettede  saa- 
kaldte  Baadsmandshuse;  desuden  blev  der  udvist  andre  Byggepladser  til  saadanne  Huse, 
saa  at  deres  Tal  steg  til  1000*).  Tillige  blev  det  ved  Forordn,  af  ^/jg  1696  gjort 
Bønderne  til  Pligt,  som  Vederlag  for  deres  Fødestavnsfrihed,  at  lade  en  af  deres 
Sønner,  naar  de  havde  flere,  gøre  dygtig  til  Sømandsskab  (se  om  Navigationsskolen 
S.  826).  Heldigvis  var  denne  Sømandskoloni,  der  mest  bestod  af  sammenløbet  Pak. 
kun  af  kort  Varighed.  Allerede  1721  begyndte  man  at  inddrage  Baadsmandskvarte- 
rerne.  De  to  Ladegaarde,  Stege  Ladegaard  og  Elmelundegaard,  der  i  det  mindste  fra 
Chr.  IV's  Tid  vare  de  eneste  Gaarde  paa  Landet,  hvortil  Bønderne  gjorde  Hoveri, 
bleve  nedlagte  omtr.  samtidig  med  Gardeindkvarteringens  Ophør.  Fra  den  Tid  var 
der  ingen  Hovedgaarde  paå  Oen,  Bønderne  vare  helt  fri  for  Hoveri,  og  Oen  gik 
frem  i  Velstand.  Men  1769  blev  Domænegodset  inddelt  i  5  Hovedgaarde  og  bortsolgt 
ved  Auktion  for  385,879  Rd.  Derved  opstod  atter  Hoveriet,  og  kun  257  Gaarde  be- 
holdt deres  Frihed.  I  19.  Aarh.  er  dog  Fæstegaardenes  Antal  aftaget  betydeligt;  1895 
var  der  kun  40  med  187,6  Td.  Hrtk. 

Møen,  der  i  gamle  Dage  har  været  delt  i  2  Herreder,  udgjorde  fra  1660  et  eget 
Amt,  Møens  Amt,  indtil  det  1803  forenedes  med  Præstø  Amt. 

Oen  frembyder  i  antikvarisk  Henseende  ikke  liden  Interesse.  Der  kendes  omtr. 
20  Jættestuer,  45  Langdysser,  5  Runddysser  og  25  Dyssekamre  foruden  henved 
400  Gravhøje;  mindst  Halvdelen  af  disse  Monumenter  er  dog  i  Tidens  Løb  sløjfet. 
I  størst  Antal  optræde  de  i  Fanefjord,  Damsholte  og  Magleb}'  Sogne.  Flere  af  de 
bevarede  Stengrave  høre  til  Landets  smukkeste  og  mest  karakteristiske;  ejendommeligt 


•)  Moens  Baadsmænd  tjente  i  Krigstid  for  10  Mark  maanedlig  Sold.  De  havde  nogen  Jord  til 
deres  Huse.  Enhver  Baadsmands  Enke  maatte  nyde  Huset  i  et  halvt  Aar,  „om  hun  imidlertid 
med  en  dygtig  Baadsmand  igjen  kunde  blive  forsynet". 


956  Præstø  Amt. 

for  de  møenske  Jættestuer  er,  at  Kamret  ofte  er  smallere  i  Midten  end  ved  Enderne. 
9  Monumenter  ere  fredlyste.    Om  Nyord  og  Bogo  se  disse. 

Litt.:  y.  Kaalund,  Beskr.  over  den  Insul  Møen,  Kbh.  1722  (paa  Vers;  egentl.  en 
rimet  Oversættelse  af  J.  J.  Viborgs  Descriptio  insulæ  Monae,  forf.  1679,  Haandskr.  paa 
kgl.  Bibi.).  —  B.  C.  Sandvig,  Omstændelig  og  tilforladelig  Beskr.  af  Øen  Møen,  Kbh. 
1776.  —  S.  Abildgaard,  Phys.-mineralog.  Beskr.  o\er  Møens  Klint,  Kbh.  1781.  — 
P.  Bendtsen,  Møen  i  Middelalderen,  i  Progr.  for  Frederiksborg  Skole  1820.  —  J. 
Paludan,  Forsøg  til  en  antiqv.,  tiist.,  statist,  og  geogr.  Beskr.  over  Møen,  2  Dele, 
Kbh.  1822—23.  —  Chrf.  Puggaard,  Møens  Geologi,  Kbh.  1851.  Samme  Forf., 
LJbersicht  d.  Geol.  d.  Insel  Møen,  Bern  1851.  Samme  Forf.,  Geol.  d.  Insel  Møen, 
Leipzig  1852.  —  C.  Fogh,  Geognost.  Billeder  fra  Møen,  Kbh.  1857.  —  J.  Jensen, 
Hist.  -topogr.  Beskr.  over  Møen,  Stege  1866.  —  F,  Jonstrup,  Om  Hævningsformerne 
i  Møens  Klint,  i  „Forhandl,  ved  de  Skand.  Naturf.  Møde,  1873  S.  69. 

Indberetn.  til  Nationalmuseet  om  antikv.  Undersøgelser  paa  Møen,  af  Henry 
Petersen,  1880. 


Stege  Købstads  Landdistrikt,  se  S.  818,  822  og  823. 

Stege  Landsogn,  det  største  i  Herredet,  ligger  ved  Stege  Købstad  og 
Noret  og  omgives  i  øvrigt  af  Stege  Købstads  Landdistrikt  —  der  med 
vStege  By  skiller  Sognet  i  2  Dele  — ,  Kjeldby  S.,  Østersøen,  Damsholte  S. 
og  Stege  Strand.  Til  Sognet  høre  Halvøen  Kosterland  (tidligere  en  0)  med 
en  Del  af  den  1872 — 74  inddæmmede  Kostervig,  hvori  ogsaa  den  tidligere 
0  Egholm  er  indlemmet,  samt  den  lille  0  Lindholm.  De  lavtliggende,  bakkede 
Jorder  ere  af  ler-  og  sandmuldet  Beskaffenhed.  Gennem  Sognet  gaa  Lande- 
vejene til  Liselund  og  til  Koster  og  Grønsund  Færge. 

Fladeindholdet  var  ^^\^  1888:  5046  Td.  Ld.,  hvoraf  3187  besaaede  (deraf  med 
Hvede  499,  Rug  200,  Byg  833,  Havre  489,  Ærter  og  Vikker  151,  Blandsæd  til  Modenh. 
267,  til  Grøntfoder  344,  Kartofler  21,  andre  Rodfrugter  381),  medens  der  heialaa  til 
Afgræsning  527,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1132,  Have  76,  Skov  8,  Moser  og  Kær 
39,  Byggegr.  41,  Veje,  Vandareal  m.  m.  36  Td,  Det  store  Areal,  der  i  dette  som 
i  Herredets  andre  Sogne  er  udlagt  til  „andre  Rodfrugter",  skyldes  Sukkerroedyrkningen. 
Kreaturhold  1893:  565  Heste,  2291  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1416  Køer),  709  Faar, 
1045  Svin  og  17  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895: 
o97,g  Td.  Der  var  111  Selvejergaarde  med  517,3,  10  Arvefæstegd.  med  41,2,  -^^  Huse 
med  33,8  Td.  Hrtk.  og  25  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2  1890:  2344  (1880: 
2136,  sammen  med  Stege  Købstad  Landdistrikt[se  S.  822]  1801:  1193,  1840:  1633, 
1860:  2051),  boede  i  385  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes: 
155  (78  i  Rødkilde  Højskole)  levede  af  immat.  Virksomh.,  1132  af  Jordbrug,  18  af 
Gartneri,  49  af  Fiskeri,  536  (149  ved  Sukkerfabr.)  af  Industri,  29  af  Handel,  62  af 
Skibsfart,    228  af  forsk.  Daglejervirks.,  82  af  deres  Midler,  og  53  var  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Svendsmark  med  Mølle;  Tøvelde  (gml.  Form  Tubald, 
Tupældæ;  udtales  Tøvle)  med  Skole;  Bissinge  med  Mølle  (de  tre  Byer 
ligge  ved  Norets  sydl.  Bred) ;  Nøhbøle  (gml.  Form  Nybølæ),  ved  Vejen  til 
Grønsund  Færge,  med  Mølle;  Tjørnemark,  ved  Vejen  til  Koster,  med 
Skole;  Koster  (i  Vald.  Jordb.  Coxt,  hos  Saxo  Costa)  med  Pogeskole  og 
Telefonstation;  Lindemark,  lige  S.  for  den  fra  Stege  førende  Storebro,  med 
Forskole,  Andelsmejeri,  Mølle  og  en  Roesukkerfabrik,  der  1896  producerede 
13,2  Mill.  Pd.  (anlagt  1883 — 84,  tilhørende  Aktieselskabet  „De  danske  Sukker- 
fabrikker", se  under  Kbh.);    Udby  med  vSkole.    Saml.  af  Gaarde  og  Huse: 


Møenbo  Herred.  —  Stege  Landsogn  og  Kjeldby  Sogn.  957 

Hovedskov,  Rødled  Huse  med  Andelsmejeri  og  Forsamlingsbygning  (opf. 
1894),  Lille  Bissinge.  Ved  Sydvestkysten  af  Noret  Rødkilde  Folkehøjskole 
(opr.  1865  i  Tjørnemark,  flyttet  1866  til  sit  nuv.  Sted)  med  teknisk  Skole 
og  Havebrugsskole.  Paa  Nordspidsen  af  Kosterland  Da7np færgehavn,  an- 
lagt 1893,  ved  Broen  indtil  10  F.  Vand;  den  benyttes  udelukkende  af 
Dampfærgen. 

Gaarde  paa  over  12  Td.  Hrtk.:  Koster  Færgegaard  hsiv  15^/4  Td.  Hrtk., 
140  Td.  Ld.,  hvoraf  15  Eng,  Resten  Ager;  5  Arbejderboliger  (Færgeprivi- 
legiet, der  har  hørt  til  Gaarden,  blev  Dec.  1894  solgt  til  Præstø  Amt, 
som  da  etablerede  Dampfærgeforbindelsen).  Nøbhølegaard  (tidligere  Marien- 
lyst) har  omtr.  15  Td.  Hrtk.  Thorsviggaard  hs^v  13  Td.  Hrtk.,  107  Td.  Ld., 
alt  Ager.  Fælleskovgaard  har  12  Td.  Hrtk.,  112  Td.  Ld.  (32  i  Stege  Køb- 
stads Landdistr.) ,  hvoraf  1 1  Eng ,  1  Skov ,  Resten  Ager ;  til  Gaarden 
hører  Andel  i  et  Græsningsareal  af  Ulvshale  Oredrev  i  Fællesskab  med 
Udbys  Gaardmænd.  En  Gaard  i  Tjørnemark  har  12  Td.  Hrtk.,  100  Td. 
Ld.,  hvoraf  1  Eng,  2  Skov,  Resten  Ager;  2  Huse.  To  Gaarde  i  Hovedskov 
have  hver  omtr.    14  Td.  Hrtk. 

Stege  Lands.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  men  har  Kirke  fælles 
med  Stege  By  og  Landdistrikt,  hører  under  Møenbo  Herreds  Jurisdiktion 
(Stege),  Møens  Amtstue-  og  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Præstø 
Amts   6.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'    173.  Lægd. 

Kosterland  var  før  den  i  1872 — 74  foretagne  Tørlægning  af  Kostervig  kun  ved 
en  smal  Strimmel  Land  i  Forbindelse  med  Møen ;  paa  Landtangen  lod  Karl  X  Gustav 
anlægge  en  nu  ganske  nedpløjet  Skanse  med  Bastioner  i  de  fire  Hjørner. 

Ved  Lindemark  har  der  staaet  et  gammelt  Teglværk,  ved  hvilket  der  er  fundet 
mange  halvbrændte  Munkesten;  Grunden,  12  Al.  i  Firkant,  var  af  Kampesten. 

Paa  Nøbbøle  Mark  findes  en  anselig,  fredlyst  Jættestue.  Det  32  F.  lange  og  indtil 
0^/2  F.  høje  Kammer  er  sat  af  24  Sten  og  dækket  med  to  Overliggere;  paa  en  af 
Stenene  i  den  20  F.  lange  Gang  ses  flere  skaalformede  Fordybninger.  Fra  den  ind- 
dæmmede Kostervig  og  fra  flere  andre  Punkter  paa  Øens  Nordvestkyst  hidrøre  større 
Fund  fra  den  ældre  Stenalder. 

Kjeldby  Sogn  strækker  sig  fra  Sydkysten  af  Øen  næsten  op  til  Nord- 
kysten og  begrænses  mod  V.  af  Stege  Lands,  og  Landdistriktet  og  mod 
N.  og  0.  af  Elmelunde  Sogn.  Omtr.  paa  Midten  trænger  den  østl.  Del  af 
Noret  sig  ind  i  Sognet.  Kirken,  N.  for  Noret,  ligger  omtr.  ^/g  Mil  0.  for 
Stege.  De  lavtliggende,  noget  bakkede  Jorder  ere  ler-  og  sandmuldede.  I 
den  nordl.  Del  ligger  Maglemose.  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra 
Stege  til  Liselund. 

Fladeindholdet  var  ^^\^  1888:  3648  Td.  Ld.,  hvoraf  2292  besaaede  (deraf  med 
Hvede  293,  Rug  185,  Byg  634,  Havre  350,  Boghvede  2,  Ærter  og  Vikker  87,  Blandsæd 
til  Modenh.  207,  til  Grøntf.  208,  Kartofler  20,  andre  Rodfr.  306),  medens  der  henlaa 
til  Afgræsn.  447,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  667,  Have  42,  Skov  41,  Moser  og  Kær  94, 
Stenmarker  2,  Byggegr.  36,  Veje,  Vandareal  m.  m.  27  Td.  Kreaturhold  1893: 
370  Heste,  1686  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1069  Køer),  451  Faar,  842  Svin  og  9  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  1/1  1895:  459,2  Td.  Der  var 
86  Selvejergaarde  med  419,3,  ^  Fæstegd.  med  7,^,  144  Huse  med  30,3  Td.  Hrtk.  ^8 
16  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2  1890:  1270  (1801:  805,  1840:  1111,  1860: 
1356,  1880:  1281),  boede  i  247  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saa- 
ledes:  39  levede  af  immat.  Virksomh.,  807  af  Jordbrug,  34  af  Fiskeri,  235  af  Industri, 
27  af  Handel,  60  af  forsk.  Daglejervirks.,  38  af  deres  Midler,  og  30  vare  under 
Fattig  v. 

I  Sognet  Byerne:  Kjeldbymagle  (Kjeldby  o:  Byen  ved  Kilden),  ved 
Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Andelsmejeri  og  Mølle;  Pollerup, 


958 


Præstø  Amt. 


med    Saftstation   til    Stege   Sukkerfabrik;     Ullemark\    Spejlsby    (gml.    Form 
Spedels-,  Spitalsby)  med  Skole;  Kjeldbylille  med  Skole;   Tostrup  (gml.  Form 


Kjeldby  Kirkes  Indre. 

Tostethorp).  —  Avlsgaarden  Klosterskovgaard^  under  Nordfeld  Gods,  har 
31^8  Td.  Hrtk.,  328  Td.  Ld.,  hvoraf  23  Eng,  Resten  Ager  (en  mindre  Del 
i  Elmelunde  S.).  Avlsgaarden  Landsledgaard  har  28  Td.  Hrtk.  (4  i  Elme- 
lunde S.),  232  Td.  Ld.,  hvoraf  10  Eng,   6  Skov,  Resten  Ager.;  til  Gaarden 


Møenbo  Herred.  —  Kjeldby  Sogn.  959 

høre  4  Huse,  en  Mølle  med  Bageri  samt  ^j^  af  Kjeldby  Kirketiende.  En 
Gaard  i  Tostrup  har  I2V2  Td.  Hrtk.,  102  Td.  Ld.,  alt  Ager.  Kullegam'd 
har  omtr.  13  Td.  Hrtk.  Præstegaarden  har  13V?  Td.  Hrtk.,  98  Td.  Ld., 
hvoraf  13  Eng,   6  Skov,  2^/3  Have  og  Gaaidsplads,  Resten  Ager. 

Kjeldby  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Møenbo 
Herreds  Jurisdiktion  (Stege),  Møens  Amtstue-  og  Lægedistrikt,  3,  Landstings- 
kreds og  Præstø  Amts  6.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  172.  Lægd. 
Kirken  ejes  af  flere  private. 

Kjeldby  Kirke,  forhen  indviet  til  St.  Andreas ,  er  en  anselig  Bygning  af  røde 
Munkesten  og  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.  og  Sakristi  ved 
Korets  Ostende.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opført  i  den  tidligere  Middelalder 
(1.  Halvdel  af  13.  Aarh.)  i  Rundbuestil;  Korbuen  er  rund.  I  den  senere  Middelalder  er 
Koret  blevet  forhøjet  og  Hvælvingerne  i  Spidsbuestil  indbyggede,  ligesom  Taarnet  er 
tilføjet.  Fra  det  overhvælvede  Taarnrum,  som  tjener  til  Vaabenhus,  er  der  i  vestl.  Side 
Indgang  til  Kirken.  Sakristiet  er  fra  ny  Tid.  I  Kirken  findes  særdeles  interessante 
Kalkmalerier  (fremdragne  1889-90  af  Prof.  Kornerup).  De  ældste,  vist  fra  Kirkens 
Opførelsestid,  findes  i  Koret,  malede  i  Friser  langs  det  tidligere  Bjælkeloft  og  nu  til 
Dels  dækkede  af  den  senere  indbyggede  Hvælving;  den  øverste  Frise  har  Fremstil- 
linger af  det  gamle,  den  nederste  af  det  nye  Testamente  (Herodes,  der  befaler  de 
tre  Konger  at  sige  ham,  hvor  Jesusbarnet  er,  de  tre  Konger,  der  tilbede  Jesugbarnet 
paa  Marias  Skød  med  Omskriften  „Hic  sunt  tres  magi",  Indtoget  i  Jerusalem,  Nad- 
veren m.  m.).  I  14.  Aarh.  maledes  Væggene  i  Skibet  som  gamle  Tapeter  med  smukke 
Bordter  og  en  hel  „Biblia  pauperum" ;  ogsaa  disse  Malerier  have  lidt  ved  Hvælvin- 
gernes Indbygning.  Hvælvingerne  ere  ligeledes  blevne  malede  i  2.  Halvdel  af  15. 
Aarh.  (Dommedag,  Fremstillinger  af  den  heil.  Hist.  m.  m.,  meget  lignende  dem,  der 
findes  i  Nabokirken  Elmelunde).  Fra  sen  Tid  er  ogsaa  to  Vaabenskjolde,  Fikkesenernes 
og  Bøllernes,  der  ere  malede  paa  et  nyere  Kalklag  over  de  romanske  Bordter  i  Koret 
(se  Magn.  Petersen,  Kalkmal.  S.  130).  Paa  den  udskaarne,  malede  og  forgyldte 
Altertavle  (restaur.  1859)  fra  15.  Aarh.  findes  Fremstillinger  af  St.  Andreas'  Legende; 
Malmstager  fra  1512;  Prædikestol  fra  1586,  Degnestol  fra  omtr.  samme  Tid;  Granit- 
døbefont med  Rebsnoning.  De  øverste  Stolestader  bære  Munkernes  og  Skeelernes 
Vaabener.  Kirkeblok  fra  Fr.  II's  Tid.  I  Korets  Nordmur  staar  en  af  Landets  mærke- 
ligste og  i  kulturhist.  Henseende  interessanteste  Ligsten  (før  i  Korgulvet)  fra  2.  Halv- 
del af  14.  Aarh.  over  Henning  Moltke,  f  1326,  hans  Hustru  Elsebeth,  f  1355,  og 
Fru  Kirstine  (deres  Datter?),  f  1347,  Rigsraad  Fikke  Moltkes  Hustru;  de  tre  afdøde 
ere  paa  Stenen  gengivne  i  fuld  Figur  i  Datidens  Dragter  (se  Løffler,  Gravst.  fra 
Middelald.  S.  25).  I  Sakristiet  et  Portræt  af  Sognepræsten  Rasm.  Gertsen  Treschow, 
f  1708,  med  Hustru  og  Børn;  smstds.  et  Portræt  af  en  Kvinde  (hans  første  Hustru?). 
Den  største  Klokke,  der  revnede  ved  Ringningen  over  Fr.  VI  og  omstøbtes  1843, 
var  fra  1401  og  støbt  af  Johannes  Nicholai.  I  Taarnrummet  findes  en  mærkelig 
lille  Klokke,  „Tinkeklokken",  som  kun  bruges  ved  Skriftemaal.  —  Paa  Kirkegaarden 
ligge  bl.  a.  begr.  Sognepræsten  og  Digteren,  Konsistorialraad  Christen  Andersen 
Lund,  t  1833,  og  Provst  Taaffe,  f  1885. 

Ved  Kjeldby,  ved  Noret,  ligger  den  i  sin  Tid  vidtkendte  Hclsekilde,  der  i  Middel- 
alderen var  en  hellig  Kilde;  den  skal  dog  temmelig  tidlig  have  mistet  sin  Søg- 
ning, da  Kippinge  paa  Falster  kom  i  Ry  som  Valfartssted.  Ved  Norets  Østspids  har 
der  i  gamle  Dage  været  en  Havn  og  i  Nærheden  en  Borg  ^^Gammelborg'-'- ,  hvis  Vold- 
sted imidlertid  nu  ikke  mere  ses.  Maaske  har  der  her  fra  Noret  været  et  Vand- 
drag til  Raaby  Mose  paa  Sydkysten. 

Ved  Spejlsby  (se  Navnet  foran)  har  der  ligget  en  .S^.  Jørgens  Gaard  for  spedalske, 
med  tilhørende  Kapel.  Den  er  vistnok  anlagt  i  den  tidligere  Middelalder,  men  dens 
Historie  er  saa  godt  som  ukendt.  I  16.  Aarh.  var  den  en  kgl.  Forlening*);  1518 
fik   Odenseklerken   Chr.   Pedersen   Kaldsbrev   til  Kjeldby,   hvortil  St.  Jørgens  Kapel 


')  I  „Spidclsby"  boede  1420  Væbneren  Fikke  Lauridsen,  og  1510  skrev  en  af  hans  Efterkommere 
Niels  Fikkesen  sig  af  S.  Da  det  om  sidstnævntes  Farmoder  Fru  Margrethe,  Hr.  Joh.  Fikkesens 
Enke,  hedder,  at  hun  havde  „St.  Jørgens  Kloster  paa  Møen",  har  FamiUen  formodentlig  været 
en  Slags  arvelige  Forstandere  i  Hospitalet.  Aar  1528  fik  Johan  Urne  med  Hustru  Ane  Ronnov 
Brev  paa  Kongens  og  Kronens  Hospital  udenfor  Stege  mod  at  give  Lemmerne  deres  tilbørlige 
Underholdning,  og"  1536  fik  Claus  Eggertsen  Ulfeld  et  lignende  Forleningsbrev  paa  Hospitalet. 


960 


Præstø  Amt. 


[•-^T^^^P Henning  Moltkes  Ligsten  i  Kjeldby  Kirke. 

henlagdes  som  Anneks.  Ved  Fund.  af  1607,  fornyet  1618,  blev  Hospitalet  ophævet 
og  dets  Jordegods,  som  bestod  i  10  Gaarde  i  Udby,  4  Gaarde  og  5  Huse  i  Spejlsby 
og  5  Gaarde  og  1  Hus  i  UUemark,  henlagt  til  Vartov  i  Kbh.,  mod  at  8  fattige 
fra  Møen  stedse  skulde  underholdes  her;  1685  blev  Hospitalsgodset  magelagt  mod 
forskellige    Kongetiender.    Hospitalsbygningen   er   for  længe  siden  forsvunden ;  men 


Møenbo  Herred.  —  Kjeldby  og  Elmelunde  Sogne.  961 

endnu  1679  stod  der  et  grundmuret  Hus  med  Taarn  tilbage  (Hestgarden  skal  under 
sin  Indkvartering  paa  øen  have  benyttet  det).  Mulig  har  det  ligget  ved  Byens  nord- 
vestl.  Udkant,  hvor  der  er  opbrudt  gamle  Murfundamenter.  Kummen  til  en  Granit- 
debefont,  der  henstaar  som  Vandtrug  i  en  G-aard  i  Hovedskov,  skal  hidrøre  fra 
Spejlsby  Kapel. 

I  den  nordl.  Udkant  af  S'pejlsby  findes  en  næsten  fuldstændig  planeret  Tomt  af 
en  gammel  Gaard,  der  har  været  omgiven  af  dobbelte  Grave. 

Elmelunde  Sogn    gaar  tværs  over  Øen  og  omgives  mod  N.  og  S.  af 

Østersøen  (mod  S.  Hjelms  Bugt),  mod  V.  af  Stege  Lands,  og  Kjeldby  Sogn 

og    mod    0.    af  Borre   og  Magleby  Sogne.     Kirken,    midt    i  Sognet,    ligger 

omtr.    1   Mil  0.   for  Stege.    De  især  i  Midten    højtliggende    (højeste   Punkt 

160  F.,    50  M.)    og    bakkede   Jorder    ere   overvejende   lermuldede.    En   Del 

Skov  mod  N.   (Fredsk.,  Skovrider-,  Ridefoged-  og  Forvalterlukke,  Kohave); 

mod    N.   Gammelsø  Mose.     Gennem   Sognet    gaar   Landevejen   til   Liselund. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  3527  Td.  Ld.,  hvoraf  1744  besaaede  (deraf  med 
Hvede  274,  Rug  125,  Byg  514,  Havre  280,  Ærter  og  Vikker  73,  Blandsæd  til  Modenh. 
154,  til  Grøntf.  153,  Kartofler  17,  andre  Rodfr.  153),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
452,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  762,  Have  49,  Skov  360,  Moser  og  Kær  68,  Byggegr. 
36,  Veje,  Vandareal  m.  m.  56  Td.  Kreaturhold  1893:  270  Heste,  1219  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  778  Køer),  660  Faar,  686  Svin  og  10  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  i/j  1895:  389,5  Td.  Der  var  54  Selvejergaarde  med 
351,6,  2  Fæstegd.  med  10,^,  111  Huse  med  24,3  Td.  Hrtk.  og  6  jordløse  Huse.  Be- 
folkningen, V2  1890:  882  (1801:  595,  1840:  817,  1860:  954,  1880:  915),  boede 
i  168  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  46  levede  af  immat. 
Virksomh.,  591  af  Jordbrug,  4  af  Gartneri,  6  af  Fiskeri,  100  af  Industri,  14  af 
Handel,  1  af  Skibsfart,  77  af  forsk.  Daglejervirks.,  19  af  deres  Midler,  og  24  vare 
under  Fattigv.  (14  i  offtl.  Anst.). 

I  Sognet  Byerne:  Elmelunde  (gml.  Form  Elmelunde;  Vidensk.  Selsk. 
Kort  har  Ermelunde;  udtales  ogsaa  saaledes  paa  Stedet),  ved  Landevejen, 
med  Kirke  og  Friskole;  Hjeriehjærg^  ved  Landevejen,  med  Præstegd.,  Skole 
og  Forsamlingshus  (opf.  1897);  RaahvUUe  m.Q&  ^V.o\q,\  Østermarke\  Torpe. 
Hovmarken,  Gaarde  og  Huse.  —  Hovedgaarden  iV<?r<:^<?/flr  har  98^/g  Td. 
Hrtk.,  1106  Td.  Ld.,  hvoraf  172  Eng  (fordum  Sø,  hvoraf  en  Del  i  Borre  S.), 
324  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  72  Td.  Hrtk.  Fæste-  og  Lejegods. 

Elmelunde  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Møenbo 
Herreds  Jurisdiktion  (Stege),  Møens  Amtstue-  og  Lægedistr.,  3.  Landstingskreds 
og  Præstø  Amts  6.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  171.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Ejeren  af  Klintholm. 

Elmelunde  Kirke,  der  ligger  højt  og  tjener  som  Sømærke,  bestaar  af  Skib  og  Kor 
ud  i  eet  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus  mod  S.  og  Sakristi  ved  Korets 
Nordside.  Den  ældste  Del,  Skibet,  er  opført  i  den  tidligere  Middelalder  i  Mønster- 
murværk med  afvekslende  skraatstillede  og  vandretliggende  Sten  (Kamp  og  Kridt) ; 
den  oprindelige,  slanke  Korbue  er  rund.  Senere  udvidedes  Kirken  mod  V.,  og  i  tidlig 
gotisk  Tid  tilføjedes  Taarnet,  hvis  Overdel  ombyggedes  i  den  senere  Middelalder, 
ligesom  Koret,  af  Mursten  med  et  Par  Kridtstensskifter,  og  Kirken  overhvælvedes, 
Vaabenhuset  er  vistnok  fra  samme  Tid,  Sakristiet  synes  at  være  langt  senere.  Interes- 
sante Kalkmalerier  fra  2.  Halvdel  af  15.  Aarh.,  som  meget  ligne  dem  i  Kjeldby  Kirke 
(fremdragne  1885 — 86),  i  Korets  og  Skibets  Hvælvinger  (se  Magn.  Petersen,  Kalkmal. 
S.  136).  Udskaaren  og  opmålet  Altertavle  med  Chr.  IV's  Navnetræk  og  Aarst.  1646; 
Prædikestol  med  Chr.  IV's  Navnetræk  og  Aarst.  1649(!) ;  Døbefonten  er  et  Jærnstativ  fra 
18.  Aarh.  Degnestolen  er  fra  omtr.  1600.  Paa  Pulpituret  et  meget  gammelt  Trækruci- 
fiks.   Foran  Alteret  Ligsten  over  Sognepræsten  Niels  Hansen  Borre,  f  1630,  og  Hustru. 

Elmelunde  var  i  Middelalderen  en  Gaard  eller  Borg,  som  tilhørte  Roskilde  Bispe- 
stol; 1504  var  den  forlenet  til  Eggert  Andersen  (Ulfeldt),  hvis  Søn  Claus  Eggertsen 
beholdt  Lenet,  efter  at  det  ved  Reformationen  var  blevet  Krongods.  Det  blev  1596 
lagt   under  Stege.    Gaarden   var  senere  ofte  Bolig  for   Møens  Lensmænd,  saaledes 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    II.  61 


962  Præstø  Amt. 

Corfits  Ulfeldt,  der  som  nygift  tilbragte  Vinteren  1636 — 37  her  med  Leonora  Chri- 
stine (paa  Altertavlen  i  Elmelunde  Kirke  stod  indtil  den  sidste  Tid  hans  Vaaben,  men 
overstrøget  med  sort);  Gaarden,  der  skal  have  lidt  meget  i  Grevens  Fejde,  var  dog 
da  saa  brøstfældig,  at  Ulfeld  fik  Lov  af  Kongen  til  at  anvende  500  Speciesdaler  paa 
dens  Reparation,  Ogsaa  Amtmændene  have  haft  den  til  Bolig  (Amtmand  Plessen, 
Hestgardens  Chef,  havde  baade  Stege  og  Elmelunde  Ladegaard  i  Forpagtning) ;  1696 
blev  den  nedlagt  og  af  dens  Jorder  oprettedes  8  Bøndergaarde. 

Nordfeld,  den  4.  Hovedgaard  ved  det  møenske  Godses  Salg  (se  S.  955)  solgtes 
ved  Auktion  1774  (Skøde  af  1777)  for  32,000  Rd.  til  Landsdommer  paa  Laaland 
Jørgen  Wichfeld  og  havde  dengang  Hovedgaardstakst  40,  Bøndergods  424  Td. 
Hrtk.  Wichfeld  skødede  N.  1787  for  48,275  Rd.  til  Peder  Solling,  hvorpaa  den  1806 
for  210,000  Rd.  blev  købt  af  Kmhr.  Chrf.  SchøUer  Biilow  (f  1830),  der  tillige  s.  Aar 
købte  Aalebæksgaard  for  35,000  Rd. ;  efter  at  Biilow  var  kommen  under  Konkurs 
1818,  bleve  begge  Gaardene  solgte  1820  for  193,000  Rd.  til  Amtmand  Greve  C.  C.  S. 
Danneskjold-Samsøe  (f  1823),  efter  hvis  Død  de  gik  over  til  hans  yngste  Søn,  senere 
Generalpostdirekt.  og  Ordenskansler,  Greve  O.  S.  Danneskjold-Samsøe  (f  1894).  Nuv. 
Besidder  er  hans  Søn,  Hofjægerm.,  Teaterchef,  Greve  C.  C.  S.  Danneskjold-Samsøe.  — 
Hovedbygningen,  der  1874  afløste  den  af  Wichfeld  1774 — 76  opførte,  er  bygget 
i  2  .Stokværk  med  takkede  Gavle  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Wilsbech.  I  den  omtr. 
10  Td.  Ld.  store,  smukt  anlagte  Have  findes  et  af  Godsets  Bønder  rejst  Mindes- 
mærke for  den  forrige  Besidder  til  Minde  om  hans  Virksomhed  for  Selvejendoms 
Indførelse. 

Elmelunde  S.,  der  tidligere  blev  kaldt  Hjertebjærg,  var  fra  omtr.  1582  til  1602 
forenet  med  Borre  S. 

Borre  Sogn  naar  fra  Nordkysten  til  nær  Sydkysten  og  omgives  mod 
N.  af  Østersøen,  mod  V.  og  S.  af  Elmelunde  og  mod  S.  og  0.  af  Magleby 
Sogn.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  l^/g  Mil  0.  for  Stege.  De  overvejende 
ler-  og  sandmuldede  Jorder  ere  i  Midten  lavtliggende,  idet  den  S.  953  om- 
talte Sænkning  her  gaar  tværs  over  Øen  (Borre  Sø  med  Borre  Mose,  Sø- 
mose),  men  baade  den  vestl.  og  østl.  Del,  hvilken  sidste  hører  til  Høje 
Møen,  er  højtliggende.  Mod  S.  en  Skov  (Raaby  Oved).  Gennem  Sognet 
gaar  Landevejen  til  Liselund. 

Fladeindholdet  var  ^%  1888:  4234  Td.  Ld.,  hvoraf  2022  besaaede  (deraf  med 
Hvede  248,  Rug  211,  Byg  576,  Havre  286,  Ærter  og  Vikker  112,  Blandsæd  til  Modenh. 
194,  til  Grøntf.  181,  Kartofler  30,  andre  Rodfr.  173,  andre  Handelspl.  11),  medens  der 
henlaa  til  Afgræsning  469,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1045,  Have  48,  Skov  77,  Moser 
og  Kær  478,  Stenmarker  27,  Byggegr.  32,  Veje,  Vandareal  m.  m.  36.  Kreaturhold 
1893:  339  Heste,  1525  Stk.  Hornkvæg  (deraf  947  Køer),  545  Faar,  837  Svin  og  12 
Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  var  ^/j  1895:  419,3  Td. 
Der  var  68  Selvejergaarde  med  340,^  9  Fæstegd.  med  45,g,  158  Huse  med  30,3  Td. 
Hrtk.  og  4  jordløse  Huse.  Befolkningen,  V2  1890:  1211  (1801:  715,  1840:  1031, 
1860:  1158,  1880:  1178),  boede  i  230  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  84  levede  af  immat.  Virksomhed,  788  af  Jordbr.,  235  af  Industri,  31  af  Handel, 
28  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  27  af  deres  Midler,  og  18  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Borre  (gml.  Form  Burgh,  Borø,  Borrig),  ved  Lande- 
vejen, med  Kirke,  Præstegd.,  Drenge-  og  Pigeskole,  Forsamlingshus  (opf.  1894), 
Telefonstation  og  Posteksp'edition  (Byen  har  Vandledning,  med  Indlæg  i 
Husene,  fælles  med  Holme  Mejeri);  Nørre-  og  Sønder-Vestud  {Nørre-  og 
Sønderby)  med  Mølle  (Vingaardsmølle)  og  Bryggeri ;  Åalebæk^  ved  Lande- 
vejen, med  Holme  Andelsmejeri  og  Saftstation  samt  Redningsstation  nær  ved 
Nordkysten ;  Nyborre  med  Friskole ,  Bøgebjærg  Fællesmejeri  og  Andels- 
bageri;  Raabymagle  med  Skole  og  Kobbelhuse.  —  Aalebæksgaard^  under 
Nordfeld  Gods,  har  SS^g  Td.  Hrtk.,  297  Td.  Ld.,  hvoraf  32  Eng,  25  Skov, 
Resten  Ager,  samt   16  Td.  Hrtk.  Fæste-  og  Lejegods. 

Borre  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Møenbo  Herreds 
Jurisdiktion    (Stege),    Møens   Amtstue-    og  Lægedistrikt,    3.  Landstingskreds 


Møenbo  Herred.  —  Elmelunde  og  Borre  Sogne. 


963 


og  Præstø  Amts  6.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  170.  Lægd.    Kirke- 
tienden tilhører  Ejeren  af  Liselund. 

Borre  Kirke,  en  anselig  og  meget  smuk  Bygning,  bestaar  af  Skib  og  Kor  med 
lige  Gavl,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus  mod  S.  og  Sakristi  ved  Korets  Nordside. 
Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opført  i  sen  Rundbuestil  (vist  i  Beg.  af  13.  Aarh.) 
af  røde  Munkesten  med  rige  Murforsiringer.  I  den  senere  Middelalder  opførtes  Taarnet 
og  Vaabenhuset,  ligesom  Kirken  overhvælvedes.  Hvælvingerne  ere  maaske  indbyg- 
gede, efter  at  Liibeckerne  havde  brændt  Kirken  1510;  Korbuen  er  da  bleven  ud- 
videt og  gjort  spids.  Sakristiet,  af  Kridt-  og  Mursten  i  Skifter,  har  rigt  blindings- 
smykket  Kamgavl  og  flere  indridsede  Aarstal,  hvoraf  det  ældste  er  1516.  Aar  1862 
restaureredes  det  Indre,  hvorved  bl.  a.  Taarnrummet,  der  tidligere  var  Begravelses- 
kapel (nogle  Kister  uden  Navn  ere  henved  19.  Aarh's  Midte  nedgravede  paa  Kirke- 
gaarden),  blev  inddraget  i  Kirken;  1869 — 71  undergik  Kirkens  Ydre  en  omfattende 
Restauration.  Udskaaren  Altertavle  fra  1627  med  et  Billede  (Nadveren)  i  Midten; 
udskaaren   Prædikestol   fra   1591;    ny  Trædøbefont   med   et  Døbefad  fra    1639.     To 


Borre  Kirke. 


Malmlysekroner,  hvoraf  den  ene  fra  1697.  Overdele  af  de  gamle  Stolestader  med  de 
Munkers  og  Skeelers  Vaabener  hænge  i  Taarnet.  Under  Sakristiet  er  der  en,  nu  lukket 
Begravelse  med  Kister  med  6  voksne  og  11  Børn  fra  omkring  1700  (Familien  Bulow?). 
Landsbyen  Borre  var  i  Middelalderen  en  Købstad,  som  laa  ved  eller  i  den  Sø 
(nogle  mene,  at  Byen  har  ligget  paa  en  O  i  Søen,  og  Fund  af  Pæle  rundt  om  Byen 
til  at  fastgøre  Skibe  ved  synes  at  bekræfte  dette),  der  baade  mod  N.  og  S.  stod  i 
Forbindelse  med  Havet.  Byens  Livsbetingelse  var  det  store  Sildefiskeri  i  Oresund, 
og  da  det  tog  af  i  den  senere  Middelalder,  gik  det  tilbage  for  den,  og  den  maatte 
vige  for  Stege,  tilmed  da  Indsejlingen  til  Søen  begyndte  at  tilsande.  Endnu  1451 
havde  Byen  dog  Magistrat  og  fik  sine  Privilegier  fornyede  af  Chr.  I,  senere  af  Kong 
Hans.  Sit  egentlige  Knæk  fik  B.,  da  Liibeckerne  1510  overfaldt  den  og  ødelagde 
den  i  Bund  og  Grund,  og  om  ogsaa  Fr.  III  fornyede  dens  Privilegier  1648,  var  den 
dog  dengang  allerede  i  Virkeligheden  ophørt  at  være  Købstad.  I  Ansøgningen  til 
Kongen  —  der  findes  i  Præsten  Bredals  Beretning  om  Borre  fra  1763  i  Borre  Mini- 
sterialbog —  om  Privilegiernes  Stadfæstelse  siges,  „at  Handelen  tog  mægtig  af,  efterdi 
Indløbet  var  saa  tilstoppet,  at  hvor  før  kunde  gaa  store  Skibe,  kunde  da  kun  gaa 
Skuder  og  store  Baade".  Endnu  1697  strakte  dog  Borre  Sø  sig  et  Stykke  S.  for 
Aalebæk   og  Nyborre   og   var  en  halv  Mil  lang  og  200  Favne  bred,  og  endnu  1763 

61* 


964  Præstø  Amt. 

besejledes  Indløbet  eller  Indløbene  —  nogle  have  ment,  at  det  nordl.  er  blevet  først 
lukket  —  af  Baade.  Borre  Sø  er  nu  kun  et  Par  Td.  Ld.  Byens  Signet,  en  Kure 
paa  et  Vagttaarn,  med  Omskrift:  Sigillum  civitatis  Borrhensis,  er  fundet  i  Præste- 
gaarden.  Minder  om  Byens  Herlighed  er  Navnet  paa  en  lille  Eng,  „Dommerengen", 
og  en  Bjælke  fra  det  gamle  Domhus. 

Aalehæksgaard  oprettedes  ved  det  Møenske  Godses  Salg  1769  af  16  Bøndergaarde 
i  Aalebæk  og  købtes  da  af  Amtsfuldmægtig  Johannes  Jydtmann.  Fra  1806  har  den 
haft  fælles  Ejer  med  Nordfeld  (se  S.  962).  —  Her  har  dog  ogsaa  i  fordums  Tid  ligget 
en  stor  Gaard,  thi  1406  nævnes  Væbneren  Folmer  Jepsen  in  Alæbæk  in  Meonia,  og 
1533  boede  her  den  Møenske  Landsdommer  Per  Friis.  —  Præsten  Vilh.  Birkedal  (f  1892) 
er  født  1809  paa  Aalehæksgaard. 

Nedenfor  den  store  Risbanke  ved  Nørre- Vestud  er  der  truffet  Rester  af  en  gammel 
Teglovn,  hvori  store,  røde  Munkesten  „som  de,  hvoraf  Borre  Kirke  er  bygget"  ere  fundne. 

Ved  Raabymagle  ligger  et  fredlyst  Dyssekammer. 

Sognet  kaldes  i  Roskilde  Bispestols  Jordebog  fra  omtr.  1370  Østerburgh  (maaske  i 
Modsætning  til  den  Borg,  der  fordum  laa  i  Fanefjord  Sogn),  og  endnu  1584  træffes 
Navnet  Østerborg. 

Magleby  Sogn,  det  østligste  paa  Øen,  omgives  mod  N.,  0.  og  S.  af 
Østersøen,  mod  V.  af  Borre  Sogn.  Kirken,  mod  V.  i  Sognet,  ligger  omtr. 
2  Mil  0.  for  Stege.  De  højtliggende  —  kun  mod  S.  er  der  lavere  —  og 
stærkt  bakkede  Jorder,  som  for  største  Delen  høre  til  Høje  Møen,  ere  i  den 
nordl.  Del  mere  ler-,  mod  S.  mere  sandholdige.  De  højeste  Punkter  paa 
Klinten  (se  S.  9  53),  der  deles  i  Lille-Klint  mod  N.  og  Store-Klint  mod  S.,  ere 
fraN.  tiis.:  Slotsgavlene,  370  F.,  116  M.,  Taleren  319  F.,  100  M.,  Hylledals 
Klint,  408  F.,  128  M.,  Forchhammers  Pynt,  341  F.,  107  M.,  Dronninge- 
stolen, 408  F.,  128  M.*),  Græderen,  264'^F.,  82  M.,  Sommerspiret,  344  F., 
108  M.,  store  Stejlebjærg,  335  F.,  105  M.,  Hvidskud,  182  F.,  57  M.,  og 
Jættebrink.  Lidt  indenfor  Klinten  ligge  de  højeste  Punkter,  Aborrebjærg,  455 
F.,  143  M.,  og  Kongsbjærg  med  trigon.  Station,  429  F.,  135  M.  De  vigtigste 
af  „Faldene"  ere  Jydelejet,  Abildgaards  Fald,  Sandskredsfald,  Maglevands- 
fald  og  Fruerstuefald.  Mod  N.  ved  Lilleskovs  Østgrænse  Hgger  „Pomlerende", 
en  dyb  Udskæring  med  et  Vandløb,  det  eneste  Sted,  hvor  der  gaar  Kørevej 
til  Stranden  mellem  Fyrtaarnet  og  Sletten  ved  Aalebæksgaard.  Omtr.  ^/5  af 
Arealet,  Strækningerne  langs  Havet,  er  dækket  med  Skov  (Klinteskovene  og 
Liselunds  Skove,  Stubberup  Have,  Lillesk.  m.  m.).  Gennem  Sognet  gaar 
Landevejen  til  Liselund. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  6618  Td.  Ld.,  hvoraf  2828  besaaede  (deraf  med 
Hvede  267,  Rug  388,  Byg  793,  Havre  635,  Ærter  og  Vikker  232,  Blandsæd  til  Modenh. 
82,  til  Grøntf.  231  ,  Kartofler  52,  andre  Rodfr.  133,  andre  Handelspl.  15),  medens 
der  henlaa  til  Afgræsning  644,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1395,  Have  89,  Skov  1465, 
Moser  og  Kær  7(),  Flyvesand  og  Stenm.  17,  Byggegr.  40,  Veje,  Vandareal  m.  m.  70. 
Kreaturhold  1893:  397  Heste,  1748  Stk.  Hornkvæg  (deraf  1085  Køer),  705  Faar, 
959  Svin  og  8  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  '/^  1895: 
540,8  Td.  Der  var  57  Selvejergaarde  med  401,5,  23  Fæstegd.  med  106,g,  142  Huse 
med  32,7  Td-  Hrtk.  og  20  jordløse  Huse  (overvejende  i  Fæste  og  Leje).  Befolk- 
ningen, 1/2  1-890:  1410  (1801:  988,  1840:  1378,  1860:  1409,  1880:  1444),  boede 
i  246  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  118  levede  af  immat. 
Virksomhed  (29  i  Magleby  Realskole),  821  af  Jordbr.,  36  af  Fiskeri,  230  af  Industri, 
30  af  Handel,  2  af  Skibsfart,  109  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  43  af  deres  Midler, 
og  21  vare  under  Fattigv.  (11  i  offtl.  Anst.). 

I  Sognet  Byerne:  Magleby  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Realskole  med 
Dimissionsret  (opr.  1886),  Sparekasse  (opr.  ^/g  1892;  ^^/g  1896  var  Spa- 
rernes  saml.    Tilgodehav.    15,972  Kr.,    Rentefoden  3^/5  pCt.,  Reservefonden 


*)  Dronningestolens  everste  Del  (3—400  Al.  lang  og  50  Al.  bred)  styrtede  ned  1.  Juledag  1868  (ogsaa 
senere  Nedstyrtning). 


L:^. 


Møenbo  Herred.  —  Borre  og  Magleby  Sogne. 


965 


337  Kr.,  Antal  af  Konti  355),  Købmandshandel,  Mølle  (Klinte-  eller  Øster- 
mølle, under  Klintholm)  og  Telefonstation;  Stubberup ,  ved  Landevejen; 
Sømarke,  ved  Landevejen,  med  Købmandshandel;  Busene \  Mandemarke  med 
Skole  og  Købmandshandel;  Biidsemarke.  Mod  S.  Kraneled  Skole.  Paa  Øens 
Sydøstpunkt  ligger  Møens  Fyr,  et  firkantet,  hvidt  Taarn  med  hvidt,  fast 
Fyr  (Flammens  Højde  o.  H.  80  F.,  Lysvidde  4^2  Mil).  V.  for  Fyret  ligger 
„Gammel  Skanse".  Paa  Sydkysten  ud  for  Budsemarke  er  1878  af  Ejeren 
til  Klintholm  anlagt  Klintholm  Havn,  delt  i  en  Yder-  og  en  Inderhavn,  10 
til  1 1  Fod  dyb ;  Havnefyr ;  ved  Havnen  er  Strandkontrolsted  og  Købmands- 
handel.   —    Hovedgaarden    Klintholm  med  Avisgaarde   har    120^/4   Td. 


Sommerspiret. 

Ager  og  Engs  Hrtk.  (2^/4  i  Borre  S.)  og  under  Skovene  43^/8  Td.  Skov- 
skyldshrtk.  og  Ager  og  Engs  Hrtk.,  omtr.  1265  Td.  Ld.  Ager  og  Eng  og 
1400  Td.  Ld.  Skov  (Klinteskovene  med  hele  Klinten  samt  Stubberup  Have, 
Buskene  Have  og  Raaby  Oved,  sidste  i  Borre  S.) ;  Avlsgaardene  ere  Sønder- 
gaard (omtr.  160  Td.  Ld.),  Stengaard,  hvor  der  er  Sommerpensionat,  Hunosø- 
gaard,  med  Sommerhotel,  og  Kobbelgaard;  til  Godset  høre  desuden  Fæste- 
gods, bortlejede  Huse  og  Jordstykker  af  UL'^/g  Td.  Hrtk.,  16^/4  Td.  Hrtk. 
Arvefæstegods  samt  Magleby  Kirke-  og  Kongetiende,  Elmelunde  Kirketiende, 
Stege  Lands.  Kongetiende  og  Fanefjord  Kirketiende  (i  alt  27  5^4  matr.  Tiende- 
hrtk.) ;  ligeledes  ejer  Klintholms  Besidder  Ryde  Kirke-  og  Kongetiende  og 
Gurreby  Kirketiende,  begge  paa  Laaland  (ialt  61  Td.  matr.  Tiendehrtk.). 
Ved  Maglevandsfaldet  er  der  en  Restaurationspavillon. 

Hovedgaarden   Liselund  har    32^4  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  6^4 


J 


966 


Præste  Amt. 


Td.  Skovskyld,  476  Td.  Ld.,  hvoraf  13  Eng  (i  Borre  S.),  256  Skov,  Resten 
Ager ;  til  Godset  høre  Borre  Kirke  og  5  Lejehuse,  hvorimod  det  tidligere 
under  Hovedgaarden  opførte  Fæstegods,  29  Td.  Hrtk.,  nu  drives  som  særlig 
Ejendom,  Liselund  Gods. 

Magleby  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Møenbo 
Herreds  Jurisdiktion  (Stege),  Møens  Amtstue-  og  Lægedistrikt,  3.  Landstings- 
kreds og  Præstø  Amts  6.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  169.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Ejeren  af  Klintholm. 

Magleby  Kirke  er  en  ret  anselig  Murstensbygning  (50  Al.  lang,  15  Al.  bred  og 
henved  20  AL  høj),  der  bestaar  af  Skib  og  Kor,  som  har  lige  Gavl  og  er  lige  saa 
højt  som  Skibet,  et  40  Al.  højt  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus  mod  S.  og  Sakristi  ved 
Korets  Nordside.   Den  ældste  Del,  Skibet,  er  opføri  ved  Aar  1200  i  Rundbuestil.    Taarnet, 


Klintholm. 


\ 


der  er  et  Tvillingtaarn,  er  tilføjet  senere,  vist  i  sidste  Halvdel  af  13.  Aarh.,  eftersom 
Stilen  viser,  at  det  hører  til  Overgangen  mellem  Rundbue-  og  Spidsbuestilen.  Det  har 
en  aflang  firkantet  Grundform,  er  i  3  Stokværk  og  springer  mod  N.  og  S.  ubetydeligt 
frem  foran  Skibets  Mure.  Det  nederste  Stokværk  er  en  Forhal,  der  ved  en  anselig, 
noget  trykket  Spidsbue  staar  i  Forbindelse  med  Skibet.  Forhallen  danner  eet  udelt  Rum ; 
i  2.  Stokværk  er  der  tværs  over  Rummet  fra  V.  til  0.  spændt  en  svær,  halvrund 
Murbue,  paa  hvilken  i  3.  Stokværk  de  to  Taarne,  hvis  indre  Sidemure  kun  ere  fjer- 
nede 1  Al  4  T.  fra  hinanden,  hvile ;  Konstruktionen  kan  tyde  paa,  at  man  fra  Beg. 
ikke  har  tænkt  paa  at  tvedele  Taarnet.  Taarnene  have  vist  oprindelig  haft  Spidsgavle 
i  V.  og  0.;  men  i  den  n3^ere  Tid  have  de  faaet  et  fælles  Valmtag,  og  Rummet  mellem 
Murene  er  blevet  udfyldt  med  Murværk;  maaske  er  den  oprindelige  Tagkonstruktion 
bleven  ødelagt  ved  en  Brand,  og  de  to  Aarstal  1699  og  1765,  som  staa  paa  Syd- 
muren, betegne  maaske  Tiden  for  Taarnets  Ombygning.  I  den  senere  Middelalder 
er  det  gamle  Kor  blevet  nedrevet  og  et  nyt  med  to  Hvælvinger  opført  (paa  Gavlen 
staar:  1758);  Skibet  er  først  blevet  overhvælvet  i  16.  Aarh.;  Sakristiet  med  blindings- 
smykket  Kamgavl  og  Vaabenhuset  stamme  fra  den  seneste  Middelalder.    Kirken  har 


Møenbo  Herred.  —  Magleby  Sogn. 


967 


nu  store,  rundbuede  Vinduer.  Udskaaren  Altertavle  fra  1598  med  Chr.  IV's  Navne 
træk  og  Breide  Rantzaus  og  Karine  Gøyes  Navne  og  Vaabener ;  ny  Prædikestol ; 
Døbefont  af  Kridtsten  med  tikantet  Kumme  med  rige,  raat  udførte  Dyreornamenter 
m.  m.  Pulpitur  fra  18.  Aarh.  Epitafium  over  Sognepræsten  Hans  Coster,  f  1786; 
foran  Alteret  Ligsten  over  Præsten  Andreas  Ebbesen  (den  er  fra  Middelalderen,  men 
uden  Aarstal).  Den  mindre  Klokke  er  meget  gammel,  men  uden  Indskrift.  (Om 
Kirkebygningen  se  J.  Kornerup,  „Gamle  danske  Kirker  med  Tvillingtaarne",  i  Aarb. 
f.  n.  Oldk.  1869,  S.  28,  og  Løffler,  Uds.  over  Danm.  Kirkebygn.  S.  233  fl.). 

Klintholm,  ved  det  Møenske  Godses  Salg  Hovedgaard  Nr.  5,  hvortil  var  henlagt 
Hovedgaardstakst  91  og  Bøndergods  358  Td.  Hrtk.  samt  Magleby  Konge-  og  Kirke- 
tiende, solgtes  (Skøde  af  1777)  for  42,358  Rd.  C.  til  Købmand,  Agent  Ditl.  Staal, 
efter  hvis  Død  den  solgtes  1798  for  102,000  Rd.  til  Justitsr.  J.  B.  Scavenius,  Ejer  af 
Gjorslev  (f  1820).  Efter  Enkens  Død  1825  gik  den  over  til  den  ældste  Søn,  Kmhr. 
P.  B.  Scavenius  (f  1868);  nuv.  Besidder  er  dennes  Søn  Kmhr.  C.  S.  Scavenius,  der 
overtog  den  for  1,8  Mill.  Kr.  —  De  ældste  Bygninger,  der  vare  opførte  af  ovennævnte 
Staal,   afbrændte    1819,   hvorefter  P.  B.  Scavenius   opførte   en   mindre   Hovedbyg- 


I 


^. 


Liselunds  gamle  Hovedbygning  (Slottet). 

ning,  som  staar  endnu,  men  er  bleven  afløst  af  en  anden  Hovedbygning,  der  er 
bygget  1873 — 76  i  Renæssancestil  i  to  Stokværk  med  Kælder  og  Taarn,  opf.  af 
røde  Mursten  med  Forsiringer  af  Faksekalk  efter  Tegn.  af  Arkitekt  A.  Klein. 

Liselund.  Fred.  III  skænkede  Jakob  Nielsen  Dannefer,  der  skal  være  født  paa 
Møen,  til  Belønning  for  hans  kække  Bedrift  i  Svenskekrigen  1658  —  han  indbragte 
et  svensk  Skib  med  Gods  og  danske  Krigsfanger  til  Kjøbenhavn  —  en  Del  Gods  og 
Bøndergaarde  paa  Møen,  deribl.  Nygaard  i  Sømarke,  der  skal  have  været  en  gammel 
Kongsgaard  (1447  nævnes  en  velbaaren  Mand  i  Møen  Jep  Nielsen,  „som  bor  i  Sø- 
mærkæ").  Denne  Gaard  er  Oprindelsen  til  det  nuværende  Liselunds  Forpagtergaard, 
idet  Amtsforvalter  M.  Schmit  ved  det  Møenske  Godses  Salg  1769  købte  den  nordl. 
Del  af  Klinteskoven,  forhen  Storeskov  kaldet,  tillige  med  Sømarke  By.  Kmhr.  P.  A.  G. 
B.  de  la  Caimette  til  Marienborg  (f  1803),  gift  med  Anna  Elisabeth  Iselin,  købte  Godset 
1792  for  20,000  Rd.  Efter  hans  Død  tilfaldt  Liselund  hans  Son  Kmhr.  C.  R.  B.  de 
la  Caimette,  hvis  Dødsbo  solgte  L.  1821  for  50,550  Rd.  til  Kmhr.  Fr.  Raben-Levetzau- 
Huitfeldt,  f  1828;  hans  Enke  Charl.  Emmerentze  Baronesse  Rosenkrantz-Huitfeldt  ejede 
derefter  L.  til  sin  Ded   1843  og  efterlod  den  til  sine  Brødres  Børn,  Baron  Gottl.  Rosen- 


f 


968  Præstø  Amt. 

krantz  til  Sophiendal  (f  1884)  og  Hustru  Louise  Rosenkrantz.  Nuv.  Besidder  er  deres 
Søn  Hofjægermester  F.  J.  V.  C.  Rosenkrantz.  En  Del  af  Godset,  det  saakaldte  „Lise- 
lund Gods*^,  tilhører  Enkebaronessen.  —  En  ny  trefløjet  Hovedby gning  er  opført 
1887;  den  er  i  2  Stokværk  med  Kælder,  Kviste  og  Taarn,  opført  efter  Tegn.  af  Arki- 
tekt Ph.  Smidth.  I  Nærheden  ligger  den  gamle,  1  Stokværk  høje  Hovedbygning  med 
et  af  Søjler  baaret  fremspringende  Tag  og  et  lille  Spir,  samt  det  „Norske  Hus", 
„Schweizerhuset"  og  det  „Chinesiske  Hus",  alle  byggede  1792  og  monterede  fra  Tiden. 
I  Forpagterboligen  er  Gæstgiveri  og  Sommerpensionat.  Den  store,  smukke  Have,  der 
er  anlagt  af  den  ældre  Kmhr.  de  la  Caimette,  er  rig  paa  anselige,  meget  gamle  Træer 
og  skønne  Partier,  hvoraf  især  mærkes  den  store,  skovbevoksede  Kløft  med  „Djævle- 
broen"  og  „Kapellet"  (Efterligning  af  Vilh.  Tells  K.  ved  Vierwaldstådtersøen),  samt 
flere  kunstige  Kanalanlæg  og  Støtter  med  franske  Indskrifter  og  i  Marmor  indhugne 
Figurer.  — ■  Ved  Pomlerende  ligger  Telegrafhuset,  hvorfra  det  store  nord.  Telegraf- 
selskabs Kabel  over  Bornholm  til  Rusland  er  nedlagt. 

I  Sognet  mod  S.  V.  har  ligget  en  By,  der  forsvandt  paa  en  eneste  Nat,  om  hvilken 
Begivenhed  der  i  Herredsbogen  findes  følgende,  af  Sognepræst  Hetting  (Præst  fra 
1685)  affattede  Beretning:  „Decimantium  Formindskelse  udi  Sognet  er  skeet :  Ao.  1625 
den  1ste  Februar  og  Natten  for  Kyndelmisse  Dag  blef  en  gandske  Bye,  kaldet 
Brøndshøye,  som  laae  ved  Strandbredden,  med  folck  og  Huusze  af  Havet  bortskyllet, 
da  det  ved  Vandfloed  gik  højt  op  paa  Landet:  Huilcken  Bye  icke  siden  er  bleven 
bygt,  var  och  iche  Sædeland  til  dend  By,  men  der  var  een  Ladested  for  de  Lybske 
og  Huuszene  af  Kjøbsteds  Bygning,  og  nogle  nærede  sig  af  Fiskerier  og  deraf  gafve 
till  Præsten,  da  fiskeri  i  de  Tider  var  meget  god  for  Landet". 

Af  de  henved  150  Gravhøje,  som  ere  talte  i  dette  Sogn,  er  endnu  et  stort  Antal 
bevaret,  saaledes  85  i  Klintholms  Skove.  Østl.  i  Klinteskoven  ligger  det  saakaldte 
y,Klintekongens  Skatkammer'''-,  hvori  vejfarende  iordum  ofrede  Smaamønt;  det  er  en 
lille,  af  4  Sten  bygget  Gravkiste,  formentlig  hidrørende  fra  Broncealderen.  Ved  Sø- 
marke  er  der  fredlyst  en  Høj,  hvori  et  polygont  Dyssekammer  med  Gang;  paa 
Dækstenen  over  Gangen  saas  en  Mængde  skaalformede  Fordybninger  (et  Lyn  har 
nu  spaltet  Stenen).  Et  større  Smykkefund  fra  Vikingetiden,  omfattende  bl.  a.  flere 
Armringe  af  Guld  og  Sølv,  en  Perle  og  en  Halskæde  af  Sølv  med  vedhængende  Thors- 
hammer,  er  gjort  ved  Mandemarke. 

Damsholte  Sogn  omgives  af  Stege  Lands.,  Østersøen,  Fanefjord  Sogn 
og  Ulvsund.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  I  Mil  S.  V.  for  Stege, 
ligesaa  langt  N.  0.  for  Grønsund  Færge  og  ^\j^  Mil  S.  0.  for  Koster  Færge. 
De  ikke  videre  højtliggende,  for  en  Del  bakkede  Jorder  ere  mergel-  og  ler- 
holdige med  temmelig  stærk  Sandblanding  paa  enkelte  Steder.  Øen  Borren 
(i  Vald.  II's  Jordeb.  Borghund),  omtr.  100  Td.  Ld.,  er  nu  landfast.  En  Del 
Skov  (Strandsk.,  Storkesk.,  Øster  Grønved  Sk.,  Nylukke  Sk.,  Gml.  Dyre- 
have).    Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Stege  til  Grønsund  Færge. 

Fladeindholdet  var  ^^/^  1888:  6807  Td.  Ld.,  hvoraf  3610  besaaede  (deraf  med 
Hvede  452,  Rug  394,  Byg  908,  Havre  533,  Boghvede  7,  Ærter  og  Vikker  134,  Blands. 
til  Modenh.  435,  til  Grøntf.  284,  Kartofler  33,  andre  Rodfr.  404,  andre  Handelspl.  13), 
medens  der  henlaa  til  Afgræsning  764,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1541,  Have  96,  Skov 
501,  Moser  og  Kær  150,  Byggegr.  53,  Veje,  Vandareal  m.  m.  91  Tdr.  Kreatur- 
hold 1893:  569  Heste,  2513  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1609  Køer),  674  Faar,  1451  Svin  og 
24  Geder,  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/j  1895:  643,9  Td. 
Der  var  78  Selvejergd.  med  455,^,  31  Arvefæstegd.  med  135,,,  3  Fæstegd.  med  9,^, 
240  Huse  med  43,4  Td.  Hrtk.  og  19  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2  1890:  2016 
(1801:  1256,  1840:  1594,  1860:  1808,  1880:  2094),  boede  i  375  Gaarde  og  Huse 
og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  86  levede  af  immat.  Virksomh.,  1331  af  Jord- 
brug, 57  af  Fiskeri,  263  af  Industri,  22  af  Handel,  164  af  forsk.  Daglejervirksomh., 
46  af  deres  Midler,  og  47  var  under  Fattigv.  (31  i  offtl.  Anst,). 

I  Sognet  Damsholte  Kirke,  ved  Landevejen,  i  Nærheden  Præstegd.,  Andels- 
mejeri og  Saftstation  for  Lindemark  Sukkerfabrik,  og  Byerne:  Ebhelnæs 
med  Skole,  Pogeskole  og  Fattiggaard  (opf.  1868,  Plads  for  45  Lemmer); 
Store  Lind\  Sprove  med  Skole,  Pogeskole  og  Forsamhngshus  (opf.  1896); 
Røddinge  med  Fællesmejeri  og  Bageri ;   Nørre  Frenderup  med  Mølle ;    Sønder 


Møenbo  Herred.  —  Magleby  og  Damsholte  Sogne. 


969 


Frenderup\  Lisehy\  Rytsehæk\  Hjelm  med  Skole  og  Pogeskole.  Sam- 
linger af  Gaarde  og  Huse:  Hjelmskohbel,  Borren  Sprove ,  Ny  Ehbelnæs 
og  Lille  Lind.  —  Hovedgaarden  Marienborg,  med  Parcelgaardene 
Egelykke  og  Kostervig,  har  164^/^  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  13V4Td. 
Skovskyld,  2139  Td.  Ld.,  hvoraf  203  Eng,  606  Skov,  Resten  Ager;  til 
Godset  høre  af  Fæstegods  20^/8  og  af  Arvefæstegods  179  Td.  Hrtk.  samt 
et  Teglværk  og  Damsholte  Sogns  Konge-  og  Kirketiende  (noget  af  Godset 
ligger  i  Stege  Lands,  og  Fanefjord  S.).  Ved  Marienborg  er  1893  indrettet 
en  Efterskole,  der  opretholdes  ved  Renterne  af  et  af  P.  A.  Tutein  1861 
stiftet  Legat. 

Damsholte  S.,    der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Møenbo 
Herreds   Jurisdiktion    (Stege),    Møens  Amtstue-    og   Lægedistrikt,    3.  Lands- 


IP^ 


Marienborg. 


tingskreds  og  Præstø  Amts  6.  Folketingskr.  samt  (tillige  med  Tærø  og 
Langø  af  Kallehave  S.)  2.  Udskrivningskr.'  174.  Lægd.  Kirken  tilhører 
Ejeren  af  Marienborg. 

Damsholte  Kirke,  der  først  er  opført,  efter  at  Sognet  ved  Reskr.  af  ^^/u  1740 
var  blevet  udskilt  af  Stege  Landsogn*),  og  som  indviedes  ^^/^  1743,  bestaar  af  Skib 
(uden  Kor)  med  fladt  Loft,  et  lille  Taarnspir  paa  Vestgavlen  og  et  Gravkapel  mod 
N.  Altertavlen  (Christus)  er  malet  af  C.  Eckersberg;  den  runde  Prædikestol  er  anbragt 
over  Alteret,  Døbefont  af  Træ.  Langs  Kirkens  tre  Sider  er  et  paa  Træsøjler  hvilende 
Pulpitur.  I  det  for  Familien  Caimette  opførte  Gravkapel,  der  er  prydet  med  ioniske 
Lissener,  findes  5  Kister  med  Ligene  af  Gehejmer.  Kmhr.,  Amtmand  over  Møen  P. 
A.  G.  B.  de  la  Caimette,  f  1803,  hans  Hustru  Anna  Elisabeth  Iselin,  f  1805  (to  Marmor- 
kister), hans  Broder  Kmhr.  Ch.  L.  de  la  Caimette,  f  1811,  og  hans  Søn  Ch.  R.  de  la 
Caimette,  f  1820,  samt  dennes  Hustru,  f  1877.    Desuden  findes  i  Kapellet  et  Marmor- 


Beboerne  kalde  Damsholte  S.  endnu  undertiden  Ny-Sogn.  Se  Anekdoten  om  Stege  Land- 
sogns Adskillelse,  foranlediget  ved  Sognepræsten,  Provst  Nic.  Jægers  Ord  til  Chr.  VI,  bl.  a, 
i  Paludan,  I  S.  484. 


970 


Præstø  Amt. 


krucifiks  og  to  Gibsbuster  af  P.  A.  G.  B.  de  la  Caimette  og  Hustru.  Ved  den  ydre 
Sydmur  af  Kirken  staa  to  Ligsten  (før  i  Gulvet  foran  Alteret),  den  ene  over  E.  B.  Rant- 
zau,  den  anden  over  Magn.  Beringskjolds  Svigermoder  Oberstlieutenantinde  v.  Cap- 
pelen,  f  1770.  —  Paa  Kirkegaarden  en  Jordhøj  med  muret  Hvælving,  hvori  hvile 
Hofjægermester  P.  A.  Tutein,  f  1885,  og  Hustru;  i  Hvælvingen  en  Broncebuste  af  ham. 

I  Røddinge  har  der  været  et  Hellig  Eriks  Gilde,  hvis  Skraa  endnu  er  bevaret  (se 
S.  948).    Sigilstemplet,  fra  den  ældre  Middelalder,  opbevares  i  Nationalmuseet. 

Hvor  Marienborg  nu  ligger,  laa  ved  Midten  af  17.  Aarh.  to  Fæstegaarde,  Nygaarde, 
der  siden  bleve  sammenlagte  og  kaldtes  Nygaard  (ikke  at  forveksle  med  N.  i  Magleby 
S.,  se  S.  967).  Aar  1685  fik  Gardens  Chef,  Møens  Amtmand  S.  Chrf.  Plessen  Tilladelse 
til  at  lade  den  ombygge  og  herskabelig  udstyre  til  Bolig  for  sig,  naar  han  opholdt  sig 
derovre.  Ogsaa  de  næste  Amtmænd  havde  Nygaard  som  Embedsbolig,  saaledes  C. 
G.  Moltke,  der  døde  her  1728,  og  Gehejmer.  F.  C.  Mosting  (hvis  Søn  L.  S.  Mosting, 
bekendt  som  Gehejmestatsminister,  fødtes  her  1759).  Da  Gaarden  ved  de  Møenske 
Godsers  Salg  1769  blev  bestemt  til  Hovedgaard  i  Godset  Nr.   1,  købtes  den  (Hoved- 


Klekkende  Høj. 


gaardstakst  71,  Bøndergods  294  Td.  Hrtk.)  ved  Auktionen  ^^/^  1769  af  Bønderne  for 
47,050  Rd.;  men  da  de  ikke  kunde  stille  den  lovede  Kaution,  blev  Godset  Dagen 
efter  solgt  til  Regimentskvartermester  Esaias  Fleischer  og  Kmhr.  Magn.  Beringskjold; 
Købet  omfattede  tillige  6  Kirker  og  en  Del  Strøgods,  saa  at  hele  Købesummen  blev 
83,000  Rd.  Beringskjold  blev  kort  efter  Eneejer  og  opkaldte  Gaarden  efter  sin  Hustru 
Marie  Christine  Cappelen;  1777  skødede  han,  efter  flere  Transaktioner  med  den  svenske 
Baron  Niels  Gyllenstjerna,  Marienborg  med  sit  øvrige  Gods  paa  Møen  for  102,000 
Rd.  til  dav.  hollandske  Minister  Ch.  F.  Bosc  de  la  Caimette  (f  1781),  fra  hvem  det 
gik  over  til  Sønnen  P.  A.  G.  B.  de  la  Caimette  (f  1803),  tillige  Besidder  af  Stamhuset 
Rosenfeld,  og  dennes  Søn  Ch.  R.  B.  de  la  C.  (f  1820).  Godset  solgtes  derefter  1821  for 
228,000  Rd.  til  P.  A.  Tutein,  senere  Hofjægermester  (f  1885),  som  1874  for  130000  Rd. 
tilkøbte  den  tørlagte  Kostervig  (omtr.  450  Td.  Ld.).  Aar  1888  købtes  Godset  af  den  nuv. 
Ejer,  Hofjægermester  Greve  H.  V.  Moltke.  —  Den  tofløjede  Hovedbygning  er  opført 
1853—54  af  gule  Mursten  i  tre  Stokværk  med  et  40  Al.  højt  Taarn;  1853  er  der 
tilbygget  en  tredje,  nordl.  Fløj  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Berg;  til  Bygningen  hører  en 
særdeles  smuk  Have  og  Park  samt  Dyrehave  med  Kanaler,  kunstige  Anlæg  m.  m.  og 


Møenbo  Herred.  —  Damsholte  og  Faneljord  Sogne.  971 

mange  sjældne  Træer,  anlagt  af  P.  A.  G.  B.  de  la  Caimette.  Af  sjældne  Træer  nævnes 
flere  Eksemplarer  af  Pseudotsuga  Douglasii  (Douglasgran),  hvoraf  et  er  45  F.  højt, 
en  Betula  verrucosa  (Vortebirk),  hvis  Stamme  er  7  F.  i  Omf.,  en  70  F.  høj  Carpinus 
Betulus  (Avnbøg),  en  102  F.  høj  Populus  canescens  (Graapoppel),  hvis  Stamme  er 
UF.  6  T.  i  Omf.,  en  Salix  alba  (Hvid  Pil),  hvis  Krone  er  66  F.  i  Gennemsnit,  og 
hvis  Stamme  er  12  F.  10  T.  i  Omf.,  en  80  F.  høj  Liriodendron  Tulipifera  (Tulipantræ), 
en  70  F.  høj  Tilia  parvifolia,  en  100  F.  høj  Acer  dasycarpum  (hvid  Ahorn),  en  90  F. 
høj  Juglans  nigra,  en  54  F.  høj  Sophora  japonica  og  en  60  F.  høj  Gleditschia  tria- 
canthus.  —  Paa  en  Høj  i  Dyrehaven  staar  en  5  Al.  høj  Granitsten  med  Marmorpor- 
trætmedaillon,  rejst  1871  til  Minde  om  P.  A.  Tutein. 

Faa  Sogne  i  Landet  have  saa  mange  store  og  velbevarede  Jættestuer  at  opvise  som 
Damsholte  S.  Det  ejendommeligste  af  Monumenterne  er  ^Klekkende  Høj"-  ved  Rød- 
dinge,  hvis  29  F.  lange  og  4  F.  høje  Stue  ved  to  tværstillede  Sten  er  afdelt  i  to 
Kamre,  hver  med  en  noget  over  20  F.  lang  Gang ;  Væggene  i  Stuen  dannes  af  20 
Sten,  over  hvilke  der  hviler  7  Dæksten.  En  Jættestue  paa  Hjelm  Mark  har  et  28  F. 
langt  og  4^/2  F.  højt  Kammer,  og  i  en  Jættestue  ved  Sprove  („Kong  Asgers  Høj'^) 
og  i  en  anden  ved  Gaarden  Sparresminde  ere  Kamrene  32  F.  lange  og  5— S^/g  F. 
høje.  Alle  disse  Jættestuer  ere  fredlyste.  Jættestuen  ved  Hjelm  blev  1853  under- 
søgt af  den  geol.antikv.  Kommission;  der  fandtes  omtr.  15  Skeletter  og  ved  disse 
et  større  Antal  Sp3^dspidser  og  Flækker,  nogle  Smalmejsler,  en  Stridsøkse,  en  Del 
Ravperler  og  Skaar  af  hen  ved  40  Lerkar  (se  Worsaae,  Overs,  over  Vidensk.  Selsk. 
Forhandl.   1853  Nr.  5  og  6).    Ogsaa  de  andre  Jættestuer  ere  undersøgte. 

Fanefjord  Sogn,  det  sydvestligste  paa  Øen,  omgives  af  Damsholte  Sogn, 
Østersøen,  Grønsund  og  „Letten"  eller  Vandet  mellem  Møen  og  Bogø. 
Kirken,  ved  en  Vig  af  Grønsund,  „Fanefjord"  (i  hvis  Indløb  den  lille  Malurt- 
holm), ligger  noget  over  1  ^/^  Mil  S.  V.  for  Stege  og  ^/g  Mil  0.  for  Grøn- 
sund Færgegaard.  De  ved  Kysterne  lavtliggende,  men  længere  inde  i  Landet 
mere  højtliggende  Jorder  (højeste  Punkt  er  Præstebjærg,  med  trigon.  Stat. 
og  vid  Udsigt,  151  F.,  4 7, 4  M.)  ere  gennemgaaende  bakkede  og  af  god  ler- 
og  sandmuldet  Beskaffenhed.  „Madses  Klint"  ved  Sydøstkysten,  64  F., 
20  M.,  indeholder  Brunkul,  som  dog  for  det  meste  er  bortskyllet.  En  Del 
Skov  mod  S.  0.  (Fanefjord  Sk.).  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Stege 
til  Grønsund  Færge. 

Fladeindholdet  var  %  1888:  6289  Td.  Ld.,  hvoraf  3476  besaaede  (deraf  med 
Hvede  365,  Rug  504,  Byg  860,  Havre  468,  Boghvede  2,  Ærter  og  Vikker  129, 
Blandsæd  til  Modenh.  405,  til  Grøntf.  315,  Kartofler  54,  andre  Rodfrugter  371),  medens 
der  henlaa  til  Afgræsn.  542,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1543,  Have  81,  Skov  428,  Moser 
og  Kær  32,  Byggegr.  59,  Veje,  Vandareal  m.  m.  128  Td.  Kreaturhold  1893: 
610  Heste,  2269  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1502  Køer),  917  Faar,  1448  Svin  og  9  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  ^/^  1895:  617,o  Td.  Der  var 
158  Selvejergaarde  med  533,^,  2  Fæstegd.  med  7,5,  302  Huse  med  66,2  Td.  Hrtk.  og 
58  jordløse  Huse.  Befolkningen,  V2  1890:  2306  (1801:  1297,  1840:  1905,  1860: 
2243,  1880:  2353),  boede  i  498  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes: 
91  levede  af  immat.  Virksomh.,  1498  af  Jordbrug,  45  af  Fiskeri,  351  af  Industri,  61 
af  Handel,  20  af  Skibsfart,  142  af  forsk.  Daglejervirksh.,  68  af  deres  Midler,  og  30 
vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Fane/jord  Kirke  (gml.  Form  Faunefiord,  Fauffnefiord)  og  By- 
erne: Vindebæk  med  Telefonstation;  Haarbølle  (udtales  Harbølle)  med  Skole 
og  Forskole,  Mølle,  Bageri,  Købmandshandel  og  Telefonstation;  Vollerup  med 
Præstegd.,  Friskole,  Andelsmejeri  og  Telefonstation;  Kogseby  med  Mølle; 
Store-Dame^  ved  Landevejen,  med  Skole  og  Forskole,  Saftstation  for  Sukker- 
fabrikken i  Lindemark,  Andelsmejeri,  Mølle,  Bageri,  Købmandshandel  og 
Telefonstation;  Lille- Dame ^  Tostenæs  med  Skole,  Mølle,  Bageri  og  Bryggeri; 
Lerbæk^  ved  Landevejen,  med  Bageri;  Askeby,  ved  Landevejen,  med  Mølle 
og  Postekspedition.  Hovmarken ^  Gaarde  og  Huse.  Saml.  af  Huse:  Dame- 
kobbel  med  Skole    og    Mølle,    Haarbøllekobbel ,     Vollerupkobbel ^     Tostenæs- 


972 


Præstø  Amt. 


kobbel  m.  m.    Desuden  Grønsund  Færgegaard  med  Overfart  til  Stubbekjøbing 
(Dampskibsfart)  og  Næsby  Færge  paa  Falster. 

Fanefjord  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Møenbo 
Herreds  Jurisdiktion  (Stege),  Møens  Amtstue-  og  Lægedistrikt,  3.  Lands- 
tingskreds og  Præstø  Amts  6.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  17  5. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Klintholm. 

Fanefjord  Kirke,  beliggende  paa  en  Bakke  ved  Kogseby  Mark,  er  en  af  Mursten 
opført  meget  stor  Bygning  (57  Al.  lang,  16  Al.  bred)  og  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  tre- 
sidet Afslutning,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  N.  Den  ældste  Del,  Skibet,  stammer 
fra  omtr.  1300  og  er  opført  i  Spidsbuestil;  mod  N.  og  S.  er  der  spidsbuede  Indgangs- 
døre; et  smalt,  spidsbuet  Vindue  mod  N.  er  tilmuret;  Korbuen  er  spids.  Hvælvingerne, 
der  ere  senere  indbyggede,  hvile  paa  Piller  i  Kirkens  Midte,  saaledes  at  Kirken  er  toskibet. 
Sydmuren  understøttes  af  svære  Stræbepiller.  Det  med  fladt  Loft  og  rigt  blindings- 
smykket  Gavl  forsynede  Kor  er  opført  i  15.  Aarh.  i  Stedet  for  et  ældre.  Taarnet  med 
Kamgavle,  der  vende  mod  N.  og  S.,  er  vist  fra  samme  Tid  som  Koret;  det  nederste, 
overhvælvede  Rum  er  aabent  ind  til  Skibet.  Vaabenhuset,  ligeledes  fra  Middelalderen, 
er  senere  ombygget  (1724?).  Plumpt  udskaaren  Altertavle  fra  1634;  lignende  Prædike- 
stol omtr.  fra  samme  Tid;  Døbefont  af  Kamp.    I  Stolestaderne  Rester  af  Stole  fra  omtr. 

1550.  I  Koret  Ligsten  over 
Alb.  Ifversøn  af  Grønsund 
Færgegd.  og  i  Taarnet  over 
Jørgen  Lorentz  Grahner,  f 
1694,  Den  største  Klokke  er 
fra  1495. 

Paa  HaarbøUe  Mark,  tæt 
ved  Grønsund,  skal  i  gammel 
Tid  have  staaet  et  Kapel.  — 
Ved  Vollerup  har  der  været  en 
Kilde,  .^Blodkilden^'- ,  og  i  Skel- 
let til  Kogseby  har  der  ligget 
en  stor,  tilhugget  Granitsten 
(„i  Form  af  en  Ligkiste"), 
,,Pile grims stenen^'- ,  hvortil  der 
knytter  sig  flere  Sagn.  —  Ved 
Askeby  ses  Tomten  af  en  gam- 
mel Borg,  ^Hovgaarden^ ,  der 
ere   aldric;   oppløjede   her.   — 


Dyssekammer  ved  Vollerup. 


har   været   omgiven   med   Grave   og   Vold;    Murrester 

Yderst  i  Færgegaardsmarken  ved  Grønsund  er  der  en  omtr,   1  Td.  Ld.  stor  Borgplads, 

„Borgvold^ ,  der  paa  Landsiden  er  omgiven  af  dobbelte  Grave. 

Paa  Haarbølle  Mark  ligger  „Grønjægers  og  Fanes  Sal'',  en  særdeles  velbevaret, 
fredlyst  Langdysse  med  den  usædvanlige  Længde  af  314  F. ;  den  indeslutter  3  Kamre 
og  er  omsat  med  130  Randsten,  der  staa  meget  regelmæssig  og  tæt.  Fredlyst  er 
endvidere  ved  Vollerup  et  smukt,  firsidet  Dj^ssekammer  af  typisk  Form,  7  F.  langt 
og  3^/2  F.  bredt;  Sidestenen  mod  S.  O,  er  paa  vanlig  Vis  lavere  end  de  tre  andre.  — 
Paa  Haarbølle  Oredrev  ved  Oens  Sydvestspids  ligger  en  Skanse, 

Nyord  Sogn,  det  mindste  Sogn  i  Herredet,  er  en  hlle  0  ved  Møens 
Nordvestkyst,  fra  N.  0.  til  S.  V.  omtr.  V2  Mil,  adskilt  fra  Halvøen  Ulvs- 
hale ved  Ulvshaleløbet  og  fra  Sjælland  ved  Bøgestrømmen,  og  ligger  noget 
over  1  Mil  N.  V.  for  Stege  og  ^/^  Mil  N.  N.  0.  for  Kallehave  Færgegaard. 
De  for  det  meste  lavtliggende  og  jævne  Jorder  (højeste  Punkt  50  F.,  15  M.) 
bestaa,  med  Undtagelse  af  den  sydvesthge  Del,  af  Engstrækninger,  deri  ind- 
befattede de  mod  N.  beliggende  ubeboede  Øer  Ebbenæsholm^  Krageholm  og 
Bredeholm.    Til  Sognet  hører  den  i  Østersøen  isoleret  beliggende  Ægholm. 

Fladeindholdet  var  le/^  1888:  937  Td,  Ld.,  hvoraf  142  besaaede  (deraf  med 
Hvede  9,  Rug  39,  Byg  45,  Havre  12,  Ærter  og  Vikker  33,  Blandsæd  til  Modenh.  2, 
Kartofler  2),  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  767,  Have  7,  Byggegr.  9,  Veje,  Vandareal  m.  m. 
12  Td.  Kreaturhold  1893:  51  Heste,  226  Stk.  Hornkv.  (deraf  145  Køer),  306  Faar 
og  52  Svin,    Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  1895:  44,o  Td. 


k 


Møenbo  Herred.  —  Fanefjord  og  Nyord  Sogne.  973 

Der  var  19  Selvejergaarde  med  42,^,  31  Huse  med  0,^  Td.  Hrtk.  og  15  jordløse  Huse. 
Befolkningen,  1/2  189.0:  330  (1801:  177,  1840:  255,  1860:  295,  1880:  341), 
boede  i  69  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  10  levede  af 
immat.  Virksomh.,  73  af  Jordbrug,  3  af  Fiskeri,  13  af  Industri,  12  af  Handel,  188  af 
Skibsfart,  25  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  og  6  af  deres  Midler.  Den  vigtigste  Næringsvej 
for  Nyorderne  eller,  som  de  kalde  sig,  Nordboerne  (Øen  kaldes  „Nords  Land")  er  Skibs- 
førten  og  Lodseriet  —  en  Lodsoldermand  og  13  Lodser  — ,  hvori  ogsaa  Hartkornsejerne 
deltage.    Ved  Udg.  af  1897  var  paa  Øen  hjemmehørende  18  Skibe,  4  Baade  og  30  Joller. 

Øen  har  kun  een  By,  Nyord  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Havn  (anL 
1885,  under  Udvidelse  1898),  Lodseri  (paa  en  Bakke  V.  for  Byen  findes 
et  Stillads,   „Møllestangen",  til  Udkig  for  Lodserne)  og  Fællesmejeri. 

Nyord,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Møenbo  Herreds 
Jurisdiktion  (Stege),  Møens  Amtstue-  og  Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds 
og  Præstø  Amts  6.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  176.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Kommunen.    Præsten  er  tillige  Skolelærer. 

Nyord  Kirke,  i  Præsteboligens  Have,  er  opført  1846  (indviet  ^^/i2)  efter  Tegn.  af 
Tømrermester  Glahn  i  Nykjøbing  F.,  efter  at  det  paa  Feranledn.  af  Provst  D.  Smith, 
Stege,  ved  kgl.  Reskr.  af  ^3/^  1845  var  blevet  bestemt,  at  Øen  skulde  udskilles  fra 
Stege  Landsogn  og  være  et  eget  Pastorat.  Kirken  er  en  ottekantet,  grundmuret  Byg- 
ning (omtr.  som  Frederiksberg  Kirke  ved  Kbh.),  20  Al.  i  Gennemsnit,  med  gibset 
Loft,  der  hævede  sig  efter  Tagets  Form,  saa  at  Kirken  indvendig  havde  en  Højde 
af  14  AL;  i  Spidsen  af  Taget  var  et  lille  Spir.  Ved  en  Restauration  1888 — 89  sæn- 
kedes Loftet,  saa  Kirken  nu  kun  er  10  Al.  høj,  og  Spiret  nedtoges ;  Klokken  hænger 
nu  i  et  Klokkestativ  ved  Siden  af  Kirken.  Udvendig  over  Døren  findes  Chr.  VlII's  og 
Dronnings  Navnetræk  med  Krone  over,  af  støbt  Jærn.  Altertavlen  er  en  Gibsafstøb- 
ning  af  Thorvaldsens  „Christus  og  Disciplene  i  Emaus",  modelleret  paa  Nysø  for 
Kirken  i  Jungshoved;  egetræsmalet  Prædikestol  med  Himmel;  Døbefont  af  Terrakotta. 
I  Loftet  et  tremastet  Skib  („Christiane  Marie  1808")  og  en  1896  af  Chr.  IX  skænket 
Lysekrone  og  3  Lampetter. 

Nyord,  i  Vald.  II's  Jordeb.  Nyorth  (se  O.  Nielsen,  Bland,  til  Oplysn.  om  dansk 
Sprog  I  S.  178,  der  afleder  det  af  Warth,  o:  en  Varde,  et  Vagthold),  har  ingen 
Gravhøje  eller  Stengrave  at  opvise,  men  paa  den  anden  Side  fattes  der  ikke  Vidnes- 
byrd om,  at  der  i  Oldtiden  har  været  Mennesker  paa  Øen ;  ved  Strandbredden  langs 
Vesternæs,  Øens  vestligste  Spids,  er  der  opsamlet  et  stort  Antal  Spaaner  fra  Til- 
hugningen af  Flintredskaber,  foruden  flere  saadanne  af  primitiv  Form.  For  øvrigt 
er  den  vistnok  forholdsvis  sent  bleven  regelmæssig  beboet,  og  de  ofte  paa  Øen 
forekommende  Fornavne  som  Jan,  Gert  og  Bo  ligesom  Beboernes  Udseende  kunde 
lede  Tanken  hen  paa  frisisk  Indvandring ;  mulig  kan  dog  ogsaa  denne  Ejendomme- 
lighed med  Hensyn  til  Navne  og  Udseende  hidrøre  fra  en  temmelig  ny  Tid,  nemlig 
fra  Fred.  IV's  Forsøg  paa  at  gøre  Møen  med  omliggende  Øer  til  en  Koloni  for  Sø- 
mænd. Allerede  i  16.  Aarh.  var  der  Lodser  paa  Øen,  men  næppe  endnu  Agerdyrkning. 
I  nyere  Tid  hørte  Øen  til  Jungshoved  Len  og  efter  1660  til  Jungshoved  Amt  (se  S. 
939);  1668  skødede  Chrf.  Parsberg  den  til  sin  Søster  Fru  Else  Parsberg,  Enke  efter 
Laur.  Ulfeldt.  Da  Regeringen  ved  Auktion  1769  solgte  det  Moenske  Gods,  købte  Øens 
20  Gaardmænd  den  tillige  med  Konge-  og  Kirketienden  (55  Td.  Hrtk.)  for  3903  R.  C. 

Lodseriet  ejede  indtil  Dec.  1897  —  da  Fonden  indlemmedes  i  Danmarks  Lodsers 
Fællespensionskasse  —  en  Pensionsfond  paa  57,636  Kr.,  af  hvis  Renter  afgaaede  Lodser, 
Lodsenker  og  uforsørgede  Børn  understøttedes,  og  hvis  Oprindelse  er  følgende :  Dec. 
1808  under  Krigen  med  Sverige  strandede  paa  Nyords  Grunde  en  svensk  Galease, 
hvis  Mandskab  for  ikke  at  falde  i  Krigsfangenskab  forlod  Skibet,  og  Nyords  Lodser 
bemægtigede  sig  da  Skibet;  det  ved  Salget  af  Skib  og  Ladning  indkomne  Beløb 
deltes  lige  mellem  Lodserne  og  Kongen,  og  Fr.  VI  skænkede  ved  Reskr.  af  ^/g  1809 
sin  Del  til  en  Understøttelsesfond  for  Øens  afskedigede  Lodser,  deres  Enker  og 
efterladte  Børn  indtil  deres  15.  Aar.  —  Befolkningen  har  som  paa  flere  af  de  afsides 
liggende,  smaa  danske  Øer  et  eget  Præg  og  en  Tilbøjelighed  til  at  være  sig  selv 
nok  og  udelukke  fremmede.    Enhver  konfirmeret  Dreng  uden  Undtagelse  kommer  til  Søs. 

Litt.:    D.  Smith,   øen   Nyords  Kirkes  Indv.,    med  Afbildn.  af  Kirken,  Kbh.   1847. 

Bogø  Sogn  bestaar  af  Øerne  Bogø,  omtr.  ^2  ^il  fra  N.  til  S.  og  ^/^ 
Mil    fra  0.    til  V.,    den  mindre  0  Farø  (med  den  ubeboede  Holm  Krage- 


974  Præstø  Amt. 

tingel),  omtr.  ^8  ^^^  ^^"^S  ^S  bred,  ved  Bogøs  Nordvestspids  og  den  lille 
Barholm  ved  Bogøs  Sydøstspids.  Øerne  ligge  i  Farvandet  mellem  Sjælland, 
Møen  og  Falster  og  skilles  fra  Møen  ved  Letten  og  fra  Falster  ved  Sortsø 
Gab  og  Grønsund.  Kirken,  paa  Bogøs  Nordside,  ligger  omtr.  2'^\^  Mil  V. 
S.  V.  for  Stege,  noget  over  V2  ^^^  N-  ^^^  Stubbekjøbing  og  Vg  ^i^  S.  for 
Sjællands  Kyst.  Bogøs  Jorder  ere  temmelig  højtliggende  (højeste  Punkt  mod 
0.,  107  F.,  33, g  M.),  bakkede,  lermuldede  og  frugtbare;  højeste  Punkt 
paa  den  temmelig  jævne  Farø  er  35  F.,  11  M.  Vandet  mellem  Bogø  og 
Farø  (Melvig  Strøm)  har  saa  ringe  Dybde,  at  man  ved  almindelig  Vand- 
stand kan  køre  mellem  Øerne.    Paa  Bogøs  Østkyst  ligger  Østerskov. 

Fladeindholdet  var  ^^/^  1888:  2470  Td.  Ld.,  hvoraf  1170  besaaede  (deraf  med 
Hvede  99,  Rug  235,  Byg  344,  Havre  193,  Ærter  og  Vikker  54,  Blandsæd  til  Modenh. 
141,  til  Grøntf  30,  Kartofler  30,  andre  Rodfrugter  44),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 
267,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  677,  Have  37,  Skov  218,  Moser  og  Kær  23,  Byggegr. 
29,  Veje,  Vandareal  m.  m.  49.  Kreaturhold  1893:  238  Heste,  873  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  591  Køer),  444  Faar,  555  Svin  og  7  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  var  i/^  1895:  223.6  Td.  Der  var  57  Selvejergaarde  med  179,9,  226 
Huse  med  43,3  Td.  Hrtk.  og  13  jordløse  Huse.  Befolkningen,  V^  1890:  1243 
(1801:  542,  1840:  950,  1860:  1095,  1880:  1233),  boede  i  277  Gaarde"  og  Huse  og 
fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  115  levede  af  immat.  Virksomh.  (31  Elever  i  Real- 
og  Navigationssk.),  461  af  Jordbr.,  23  af  Fiskeri,  174  af  Industri,  36  af  Handel, 
284  af  Skibsfart,  77  af  forsk.  Daglejervirks.,  71  af  deres  Midler,  og  2  vare  under 
Fattigv.    Skibsfart  og  Fisken  (se  S.  954)  er  af  meget  stor  Betydning. 

Paa  Bogø  Byen:  Gammelby  (eller  Bogø  By)  med  Kirke,  Præstegd., 
Komm.unskole  med  Realundervisning  (7  Klasser  med  3  Lærere  og  2  Lærer- 
inder, omtr.  180  Elever)  med  Tilskud  fra  Stat  og  Amt,  Forsamlingshus  (opf. 
1886),  Navigationsskole  (opr.  1865  af  Folketingsmand  Chr.  Berg;  indtil 
Udg.  af  1897  har  den  i  alt  haft  1342  Elever),  privat  Realskole  (ligeledes  opr. 
af  Berg  1887  sammen  med  Chr.  Wad),  Sparekasse  (opr.  ^/^o  1873;  ^^\^ 
1896  var  Sparernes  saml.  Tilgodehav.  122,800  Kr.,  Rentefoden  3^/5  pCt., 
Reservefonden  5856  Kr.,  Antal  af  Konti  507),  Telegrafstation,  Andelsmejeri, 
Fællesmejeri,  2  Bagerier,  handlende,  Haandværkere,  Gæstgiveri  og  Bade- 
hotel („Søvang")  samt  Mindesmærke  for  Chr.  Berg,  f  1891  (rejst  '"^/g  1897; 
det  bestaar  af  en  Granitsokkel  med  en  af  R.  M.  Andersen  modell.  Buste); 
Nyhy  med  Mølle  og  Anlægsbro  („Lindebro")  med  dagl.  Dampskibsforbin- 
delse med  Stubbekjøbing;  ved  Broen  7  F.  Vand.  Ud  for  Skaaningegaarde 
(3  Gaarde)  ligger  paa  Nordkysten  Skaaningebro  med  Landingssted.  —  Farø 
(omtr.    150  Td.  Ld.)  har  3   Gaarde.    Lodsen  for  Bogø  bor  i  Stubbekjøbing. 

Bogø  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Stubbekjøbing 
Herreds  Jurisdiktion  (Stubbekjøbing) ,  Møens  Amtstue-  og  Stubbekjøbing 
Lægedistrikt,  3.  Landstingskreds  og  Præstø  Amts  6.  Folketingskr.  samt  2. 
Udskrivningskr.'  178.  Lægd.  I  gejstlig  Henseende  hører  Sognet  under  Laaland- 
Falsters  Stift  (Falster  Nørre  Herred).    Kirken  tilhører  Sognets  Gaardejere. 

Bogø  Kirke  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  Vest  og  Vaabenhus 
mod  Syd.  Den  ældste  Del,  hvoraf  kun  Kirkens  Sydmur  staar,  er  opført  i  den 
tidligere  Middelalder  af  utilhuggen  Kamp  i  Rundbuestil ;  et  tilmuret,  rundbuet  Vindue 
ses;  Skibets  Nordside  er  af  Munkesten.  I  den  senere  Middelalder  er  Koret  blevet 
ombygget  af  Mursten  med  takket,  blindingssmykket  Gavl  ligesom  Vaabenhuset;  fra 
samme  Tid  stammer  Taarnet,  hvis  nederste  Rum  er  aabent  ind  til  Kirken,  som  har 
Hvælvinger,  der  vist  først  ere  indbyggede  efter  Reformationen.  Ved  en  Restauration 
1867 — 68  forhøjedes  Taarnet  10  Al.  Udskaaren  Altertavle  (hvidmalede  Figurer)  fra 
1655  (paa  Loftet  findes  Rester  af  en  Altertavle  fra  den  katolske  Tid);  udskaaren 
Prædikestol  samtidig  med  Altertavlen ;  Granitdøbefont.  Malmstager  fra  1 644.    I  Taarn- 


k 


j..  s. 


Møenbo  Herred.  —  Bogø  Sogn. 


975 


rummet  et  Krucifiks  fra  seneste  Middelalder.  I  Kirken  hænge  3  Skibe.  Den  ene 
Klokke,  med  Indskrift:  help  got  und  Maria,  er  fra  1451. 

Der  kendes  paa  Bogø  (i  Vald.  II's  Jrdb.  Bokø)  4  Jættestuer,  10  Langdysser  og 
5  Dyssekamre  foruden  henved  20  Gravhøje.  Flere  af  disse  Monumenter  ere  endnu 
bevarede,  saaledes  i  Østerskov  en  Jættestue  og  6  Langdysser.  Smstds.  findes  ogsaa 
nærved  en  Eng,  der  strækker  sig  ud  mod  Havet,  en  af  Vold  og  Grav  omgiven 
Borgplads.  Endvidere  skal  der  have  ligget  et  „Slot"  ved  Øens  Nordkyst  paa  den 
saakaldte  ,,Hovgaards  Banke^^ ;  der  er  oppløjet  røde  Mursten  her,  men  Pladsen  er 
i  øvrigt  helt  udjævnet.  Ogsaa  tæt  O.  for  Gammelby  synes  der  at  have  været  en 
middelalderlig  Bygning;  der  er  i  alt  Fald  her  opbrudt  store,  røde  Mursten,  og  der 
er  fundet  en  Jærnnøgle.  —  Paa  Farø  findes  ingen  jordfaste  Oldtidsmonumenter ; 
men  et  større  Fund  af  ældre  Stenalders  Flintsager,  fra  den  sydlige  Kyst,  viser,  at 
Øen  har  været  beboet  i  Oldtiden. 

Ved  Vestkysten  ved  Sortsø  Gab  ligger  der  to  Skanser. 

Bogø  blev  lagt  til  Møens  Amt  1689.  —  Bogø  (146  Td.  Hrtk.)  købtes  ved  det 
Møenske  Godses  Salg  1769  af  Øens  Beboere  for  18,456  Rd.  C.  —  Farø  blev  ved 
Reskr.  af  ^5/^  1805  lagt  til  Bogø  Sogn. 


%'\ 


TILLÆG  OG  RETTELSER  TIL  ANDET  BIND 


s.  4,  L.  12  f.  n.  If.  Lov  af  29/3  1893  ere 
de  3  Sogne  henlagte  til  Voldborg  Herred. 

S.  5,  L.  9.    Storm,  1.  Sterm. 

S.  7,  L.  7.  Taarnet  fik  et  firsidet,  tilspid- 
set Tag;  omtr.  1823  forhøjedes  Murene 
med  8  Alen,  og  det  flade  Tag  lagdes; 
1897  fik  Taarnet  et  nyt  Spir. 

S.  7,  L.  1  f.  n.    Fr.  II,  1.  Fr.  III. 

S.  9,  L.  16.    16.  Aarh.,  1.   17.  Aarh. 

S.  13,  L.  4.  Om  denne  Altertavle  se  Fr. 
Beckett,  Altertavler  osv.,  S.  147  fl. 

S.  18,  L.  2.  Latin-  og  Realskolens  nye 
Bygning  indviedes  ^^/g  1897. 

S.  18,  L.  12  f.  n.    B.  H.,  1.  B.  M. 

S.  26,  L.  2  f.  n.  „Helsingørs  Telefonsel- 
skab" er  1896  overgaaet  til  „Kbh's  Tele- 
fonselskab". 

S.  26,  L.  5  f.  n.  tilføj :  og  4  Ekspedienter. 

S.  27,  L.  19.  Kystbanen,  41/2  Mil,  aab- 
nedes  2/^  1897. 

S.  30,  L.  31.  Christian  IV,  1.  Christian  V 
(den  udvalgte  Konge). 

S.  32,  L.  6.  Jsak  Mouritsen  har  udg.  „Hel- 
singora  illustrata  carmine  heroica" ,  1 56 1 . 

S.  32,  L.  15  f.  n.    Dirkow,  1.  Diskow. 

S.  32,  L.  5  f.  n.    Albr.  Bydelsbak  udgaar. 

S.  32,  L.  4  f.  n.  tilføj :  Morten  Jensen 
Gyrsting  1445. 

S.  41,  L.  4  f.  n.  Paa  Raadhuset  ophæng- 
tes 1897  et  af  O.  Bache  malet  Billede  af 
Amtm.  Baron  Wedel-Wedelsborg. 

S.  45,  L.  5.  Bank  for  H.  og  Omegn  opr. 
29/4  1898. 

S.  45,  L.  18  f.  n.  Forlængelsen  af  Banen 
til  Gilleleje  aabnedes  ^%  1896. 

S.  45,  L.  12  f.  n.  Hillerød — Frederiksværk 
Banen  aabnedes  ^^\^  1897. 

S.  52,  Litt.  til  Lynge-Kronb.  Hrd. :  Antikv. 
Unders.  2S.M.  Petersen  og  V.Boye,  1884. 

S.  52,  L.  15  f.  n.    Kro,  udgaar. 

S.  53,  L.  2  f.  n.     Kirken  i  Égebæksvang, 


i  romansk  Stil   efter  Tegn.  af  Arkitekt 

Knudsen,  indviedes  ^/g  1897. 
S.  54,  L.  23  f.  n.  tilføj:  Niels  Truelsen  1417. 
S.  56,  L.  24  tilføj :  Postkontor. 
S.  60,  L.  31.  Generallieutn.  W.  F.  L.  Kauff- 

mann  (f  1892)  er  begravet  paa  Kirke- 

gaarden. 
S.  66,  L.  6.  tilføj :  V.  Seeger,  Fredensborg 

og  dens  Seværdigheder,  Kbh.  1896. 
S.  67,  L.  22  f.  n.  tilføj :  den  større  Klokke 

er  fra  1471. 
S.  72,  L.  3  f.  n.    Gaarde,  1.  Grunde. 
S.  74,  L.  1  f.  n.    Priv.  Pigeskole,  udgaar. 
S.  75,  L.  5  f.  n.    Fredhjem,  1.  Fredhejm. 
S.  79,  Litt.  til  Holbo Hrd.:  Antikv.  Unders. 

af  y.  B.  Lefler,   1885—86. 
S.  80,  L.  29.    Ved  Dronningemølle  er  der 

1897    anlagt   et  Teglværk   (Aktieselsk. 

„Dr.  Teglværker"). 
S.  81,  L.  9.    Mecklenburg,  1.  Pommern. 
S.  82,   L.  33.     J.  B.  Løffler,   Esrom  Kl., 

Bidr.  til  dets  Bygningsh.,  Kbh.   1897. 
S.  82,  L.  12  f.  n.    E.  Reumert,  Grib  Skov, 

Kbh.  1897. 
S.  83,  L.  17  f.  n.    Om  Alterskabet  se  Fr, 

Beckett,  Altertavler,  S.  155. 
S.  85,  L.  9.    Johan,  1.  Johannes. 
S.  88,  L.  5.  Gilleleje:  Havnen  er  6  F.  dyb, 

Banen  til  G.  aabnet  J^/^  1896. 
S.  90,  L.  27.     Postkontor   og  Telegrafst. 

er  nu  flyttet  til  Stationen  paa  Kagerup- 

Helsingebanen,  der  aabnedes  ^^/g  1897. 
S.  93,  L.  15.    Unnerup,  1.  med  Skole. 
S.  94,  L.  18.    Tibirke  har  Skole. 
S.  99,  Litt.  til  Strø  Hrd. :  Antikv.  Unders. 

SiiJ.B.LøfflerogBoye,  1887—88,  1891. 
S.  100,  L.  18.    Haarløv   har   Station   paa 

Hillerød-Frederiksværk  Banen. 
S.  102,  Hævelse,  1.  Havelse. 
S.  103,  L.  26.    Syunds,  1.  Syundo. 
S.  105,  L.  24  f.  n.  Ennike,  1.  Emmike. 


978 


S.  106,  L.  1 1  f.  n.  Carlsgave  ligger  i  Vinde- 
rød Sogn. 

S.  108,  L.  12  f.  n.  Den  ældste,  lille  Klokke 
er  fra  14V4 

S.  110,  L.  3.  Kobbervalseværket  er  1896 
solgt  til  „Frederiksværk  Valseværk". 

S.  113,  L.  19  f.  n.  mellem  Evetofte  og 
Melby,  1.  S.  for  Evetofte. 

S.  114,  L.  17  tilføj:  og  Tungefiskeri,  der 
begynder  midtvinters  og  varer  Foraaret 
igennem.  I  Sognet  omtr.  40  Fisker- 
baade  paa  Størrelse  4 — 10  Tons. 

S.  114,  L.  20.  I  Torup  er  der  Andelsmejeri 
og  Mølle,  i  Hald  intet  Andelsmejeri. 

S.  114,  L.  24.    6  Fod,  1.  8. 

S.  1 14,  L.  28.  Lille  Carlsminde,  1.  Hundested. 

S.  130,  L.  3  f.  n.    21/^2^  1.  21/^, 

S.  132,  L.  9  f.  n.    Regering,  1.  Rejsning. 

S.  138,  L.  1.    1884,  1.   1888. 

S.  138,  L.  6.    skrev,  1.  vil  skrive. 

S.  140,  L.  11  f.  n.    1517,  1.  1588. 

S.  141,  L.  30.  Den  mindre  Klokke  er  fra  1490. 

S.  142,  L.  16.    Bure  Sø,  1.  Langsø. 

S.  143,  L.  8  f.  n.    1458,  1.   1456. 

S.  154,  Litt.  til  eistykke  Hrd.:  Antikv. 
Unders,  af  5.  Muller  og  E.  Schiødte  1875. 

S.  156,  L.  19  f.  n.  Efter  Stenlille  tilføj: 
;  Søsum. 

S.  157,  L.  25.    Klokken  er  fra  1555. 

S.  158,  L.  5  f.  n.  tilføj :  Knardrup  med  Skole. 

S.  162,  Litt.  til  Horns  Herred.:  Antikv. 
Undersøgelser  af  J.  B.  Løffler  og 
Henry  Petersen,   1873 — 74. 

S.  176,  L.  14.    B.  Heise,  1.  A.  Heise. 

S.  180,  L.  5.  Den  store  Klokke,  uden  Aars- 
tal,  er  ogsaa  fra  Middelalderens  Slutn. 

S.  180,  L.  7  f.  n.  Den  lille  Klokke,  uden 
Aarstal,    er   fra   Middelalderens   Slutn. 

S.  191,  L.  12  f.  n.  1735,  1.   1835. 

S.  192,L.23.  Duebrødre,  tilføj :  Kloster  eller. 

S.  192,  L.  24.  Kloster,  1.  Klosters  Stiftelse. 

S.  206,  L.  2  f.  n.  Se  om  Gravningerne: 
J.  B.  Løffler,  En  Kirkegd.  fra  den  æl- 
dre Middelalder,  i  Aarb.  f.  n.  Oldk. 
1897,  S.  225  fl. 

S.  224,  L.  6  f.  n.    1653,  udgaar. 

S.  226,  L.  3.    1533,  1.  1553. 

S.  226,  L.  15  f.  n.  En  Post-  og  Telegraf- 
bygning er  opf.  1896  S.  for  Jærnbanest. 

S.  227,   L.  2  f.  n.     Ved    Kjoge    er    1896 


aabnet  et  Redningshjem  for  Alkoholister, 
„Søvang"  ;  et  Missionshus  er  opf.  1897. 

S.  229,  L.  20.    1894,  1.   1893. 

S.  233,  L.  16  f.  n.  1827,  1.   1872. 

S.  234,  L.  13  f.  n.    1873,  1.   1872. 

S.  234,  L.  4  f.  n.    Kagstrup,  1.  Karlstrup. 

S.  238.  I  Sundbyerne  er  1897-98  opf. 
Nathanaelskirken  og  1897  et  katolsk 
Kapel,  St.  Anne  Kapel. 

S.  242.  I  Dragør  er  1897  opf.  et  Missionsh. 

S.  246,  L.  8  f.  n.  Laboratoriet,  foran  hvilket 
en  af  Bissen  udf.  Statue  af  J.  C.  Jacob- 
sen, indviedes  '^^\^^  1897  ved  Bryggeriets 
50  Aars  Jubilæum.  Om  Gamle  Carls- 
berg, se  A.  Fraenkel,  Gml.  C,  Et  Bidrag 
til  dansk  Industri  osv.,  Kbh.  1897. 

S.  247,  L.  9  f.  n.  Ved  V.  Kirkegaard,  osv.  udg. 

S.254,  L.  23.  Vandværket  aabnedes  22/g  1 897. 

S.  255,  L.  23.    Altertavlen  er  fra  1584. 

S.  258,  L.  26  f.  n.  Den  lille  Klokke,  uden 
Aarst.,   er   fra  den  senere  Middelalder. 

S.  262,  L.  7  f.  n.  Mindesten  over  Prof. 
Edv.  Erslev  rejst  paaKirkegaarden  1897. 

S.  271,  L.  25.  Ved  Lyngby  indviedes  29/j(j 
1896  Magdalenehjemmet  „Skovtofte". 

S.  274,  L.  28.  Carl  Ahlefeld,  tilføj :  som 
havde  faaet  det  overdraget  1 702  af  Ulr. 
Fr.  Gyldenløve. 

S.  280,  L.  22  f.  n.  Paa  Kirkegaarden  er 
begravet  Arkæologen  V.  Boye,  f  1896. 

S.  288,  L.  1 1  f.  n.    Teglbrænderi,  udgaar. 

S.  290,  L.  2.    Mich.,  udgaar. 

S.  292,  L.  8.    companam,  1.  campanam. 

S.  298,  L.  14  f.  n.   Skjorringe,  1.  Skjørring. 

S.  311,  L.  10 — 11  f.  n.  „tune  hospitalis 
tutor"  flyttes  ned  efter  „Roskildensis". 

S.  315,  L.  25  f.  n.  Fælles  for  Kornerup 
osv.,  udgaar. 

S.  316,  L.  12  f.  n. 
osv.,  udgaar. 

S.  319,   L.  7   f.  n. 
fra   1488. 

S.  333,  L.  4.  f.  n.  Pax,  læs  Fux. 

S.  334,  L.  18  f.  n.  Den  lille  Klokke,  uden 
Indskr.,  er  fra  14.  Aarh. 

S.  338,  L.  12  f.  n.  Den  store  Klokke  er 
fra   1435. 

S.  342,  L.  9  f.  n.  tilføj:  Vissegaard,  I31/2 
Td.  Hrtk.,  1351/2  Td.  Ld. 

S.  353,  L.  1.    af  dette,  tilføj:  Snoldelev. 


fælles   med  Kornerup 


Den   store   Klokke   er 


979 


S.  357,  L.  19.    Ivon  ma,  1.  Wou  me. 

S.  359,  L.  11  f.  n.  Ørsted-Hestehave,  1. 
Hønske-Hestehave. 

S.  359,  L.  10  f.  n.  Benzonseje,  1.  673/^ 
Td.  Hrtk.,  529  Td.  Ld.,  hvoraf  475  Ager, 
32  Eng,  15  Skov,  Resten  Gaardsplads 
og  Have,  30  Huse. 

S.  360,  L.  6.  Kalkmalerier  bleve fundne  1897. 

S.  361,  L.  10.  Ovsted  S.,  1.  Ovsted  og  Sær- 
løse  S. 

S.  363,  L.  25  f.  n.    Stranden,  1.  Kjøge  Aa. 

S.  363,  L.  4  f.  n.  613  Tdr.  Ld.  osv.,  1. 
613  Td.  Ld.  Ager,  40  Eng  og  61  Skov. 

S.  367,  L.  4  f.  n.  Rævebakke,  1.  Saltofte 
Bakke. 

S.  367,  L.  4  f.  n.    70,^,  1.  80,^. 

S.  367,  L.  3  f.n.  304  F.,  95,^5  M.,  1.  295 
F.,  89  M. 

S.  368,  L.  6  f.  n.    1892,  1.   1893. 

S.  370,  L.  21  f.  n.  Stift,  1.  Amt. 

S.  381,  L.  4.    1229,  1.   1290. 

S.  383,  L.  19  f.  n.  Lerchenfeldt  har  545/g 
Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.,  omtr.  610 
Td.  Ld.,  hvoraf  70  Eng,  samt  omtr. 
90  Td.  Ld.  Skov,  desuden  Fæstegods 
185/8   og  Arvefæstegd.   32^/^  Td.  Hrtk. 

S.  386,  L.  5.  Døbefonten  i,  I.  en  Søjle- 
basis ved. 

S.  386,  L.  8  f.n.  Thelemann,  1.  Thielemann. 

S.  390,  L.  13  f.  n.  Fr.  IIFs  Tid,  1.  Fr.  V. 

S.  400.  INykjøbing  anlægges  1898etGasv. 

S.  406,  L.  3.  tre  tredelte ,  1.  en  tredelt 
og  to  todelte. 

S.  410,  L.  27  f.  n.    Fyhne,  1.  Fyhn. 

S.  432,  L.  15.    østlige,  1.  vestlige. 

S.  437,  L.  26  tilføj :  den  lille  Klokke  er 
ogsaa  fra  Middelalderen. 

S.  441,  L.  9.    Kirkegaardens  gamle  Ring- 
•    mur,    fra    den    senere    Middelalder,   er 
endnu  bevaret  mod  N.,  V.  og  S.  og  til 
Dels  endnu  med  Skydeskaar. 

S.  441,  L.  2  f.  n.    Tilføj:    Villaen  Sølyst. 

S.  442,  L.  25  f.  n.  Aggersvold  er  1898 
solgt  til  Landstingsmand  Villars  Lunn 
for  330,000  Kr. 

S.  442,  L.  2  f.  n.  Svinninge,  Hørve  samt 
Vallekilde,  1.  Svinninge  samt  Hørve  og 
Vallekilde. 

S.  448,  L.  17.  Konferensr.,  Arkitekt  Han- 
sen, 1.  Etatsr.,  Arkit.  Chr.  Hansen. 


S.  450,  L.  29.  tillige  med  Frue  Kirke,  udg. 

S.  453,  L.  9.  det  tidligere  Aagaards  Gods 
og,  udgaar. 

S.  453,  L.  11.    876,  1.   1787. 

S.  453,  L.  12.    47,  1.  876. 

S.  453,  L.  12.  med  Aagaards  Gods,  udgaar 

S.  453,  L.  13.  67,  1.  57. 

S.  453,  L.  14.  Godset,  tilføj :  (derunder 
det  tidligere  Aagaards  Gods). 

S.  453,  L.  16.    1000,  1.  1100. 

S.  458,  L.  19  f.  n.  Præstesk.,  1.  Træskosk. 

S.  467,  L.  20.  Høng  har  fra  1/5  1898  Post- 
station. 

S.  469,  L.  10.    1868,  1.  1858. 

S.  469.  L.  1 1.  allerede  1865  var,l.  blev  1865. 

S.  472,  L.  2  f.  n.  mdtil  den,  tilføj:  solg- 
tes til  Jul.  Valentiner,  hvorefter  den. 

S.  481,  L.  9.   Holsteneren,  1.  Hollænderen. 

S.  484,  L.  23  f.  n.    1403,  1.   1439. 

S.  486,  L.  27  f.  n.  Postekspeditionen  er 
fra  1/5  1898  henlagt  til  Høng. 

S.  497,  L  5  f.  n.  Fattiggaarden  ligger  i 
Løgtved. 

S.  499,  L.  22.  Stenrandgaard  er  købt  af 
Lerchenborg. 

S.  511,  L.  15  f.n.  Ved  Gavebrev  %2 
1896  er  Anneberggaard  overdraget  til 
cand.  jur.  C.  F.  Holstein. 

S.  512,  L.  10.  At  Drøsselholm  staar  endnu 
Rester  af  Borgens  vestl.  Begrænsnings- 
mur  og  et  Stykke  af  dens  syd  vestl. 
Hjørne  (Kampestensfundam.  med  flere 
derpaa  hvilende  Skifter  af  Munketegl). 
Gaarden  har  været  ca.   1 10  F.  lang. 

S.  523,  L.  8  f.  n.  Tøndehvælving,  1.  Halv- 
kuppelhvælving. 

S.  535,  L.  30  f.  n.  Spidsportal,  1.  Spids- 
bueportal. 

S.  540,  L.  9  f.  n.  1.  Antvorskov  Amt,  der 
bestod  af  V.  og  O.  Flakkebj.  Hrd.,  og 
Korsør  Amt,  der  bestod  af  Slagelse  Hrd. 

S.  541,  L.  2.    O«,  1.   10. 

S.  543,  L.  4.    Nord  for  Byen  osv.,  udgaar. 

S.  546,  L,  21  f.  n.  Slagelse,  1.  Slagelsebo. 

S.  547,  L.  19  f.  n.    Køkken,  1.  Kirken. 

S.  564.  Til  Litt.  tilføj :  H.  Rosendal,  Om 
Chr.  VIU's  Planer  med  H.  t.  Sorø  Aka- 
demi, Kbh.   1897. 

S.  581,  L.  4  f.n.  Nyvej,  læs  Jærnbanegade. 

S.  582,  L.  14.    Bygrænsen   er   ved   mini- 


980 


steriel  Approb.  af  1897  udvidet  ret  be- 
tydeligt mod  N.,  ved  Jærnbanegade,  saa- 
ledes  som  det  ses  af  den  rødbrune 
Linie  paa  Kortet. 

S.  582,  L.  21  f.  n.  3,241,150,  1.  9,866,498. 

S.  582,  L.  11  f.  n.  da  Slagelse  paa  den 
Tid  osv.,  udgaar. 

S.  584,  L.  27.  Skrinet  er  nu  i  Nationalm., 
udgaar. 

S.  585,  L.  4,  tilføj :  3  af  Klokkerne  ere  fra 
Middelalderen. 

S.  585,  L.  5  f.  n.  tilhører  Sjællands  Stift, 
1.  ejer  sig  selv. 

S.  587,  L.  5.  tilhører  Slagelse  Kommune, 
1.  ejer  sig  selv. 

S.  588,  L.  20  f.  n.  hele  Landet,  1.  Sjæl- 
lands Stift. 

S.  590,  L.  10  f.  n.  Pigeskoler,  tilføj :  hvoraf 
en,  Frkn.  Branners,  har  Dimissionsret. 

S.  590,  L.  14,    Rd.,  1.  Kr. 

S.  590,  L.  27.  Korsør  Bank,  1.  Banken  for 
Slagelse  og  Omegn. 

S.  590,  L.  31.    stærk,  1.  frels. 

S.  591,  L,  6.    Bredegade,  1.  Herrestræde. 

S.  591,  L.20.  Bjærgbygade,l.Stenstuegade. 

S.  591,  L.  11  f.  n.  Ved  Korsørvejen,  tæt 
udenfor  Byen,  afsløredes  ^^/g  1897  en 
Mindesten  for  Folketingsmand  Tauber. 

S.  592,  L.  16  f.  n.  I  Slagelse  udgives  3 
Aviser:  „Sorø  Amtstidende",  „Slagelse 
Posten"  og  „Sorø  Amts  Folkeblad"; 
det  sidste  trykkes  i  Ringsted. 

S.  594,  L.  8.  Slagelse-Værslev  Banen  aab- 
nedes  ^o/^  1898. 

S.  608,  L.  15.  I  Landdistriktet  ligge  Mølle- 
bakke (86  F.,  27  M.,  med  trig.  Stat.), 
Spigerborg  Huse  og  en  Fattiggaard. 

S.  610,  L.  14.  Den  næststørste  Klokke 
er   ogsaa  fra   den   senere  Middelalder. 

S.  636,  L.  19  f.  n.  1687,  L  1702. 

S.  669,  L.  14  f.  n.    1652,  1.  1655. 

S.  686,  L.  30.  Begge  Klokker,  uden  Aars- 
tal,  ere  fra  den  senere  Middelalder. 

S.  690,  L.  21.  Den  store  Klokke  er  fra  1491. 

S.  691,  L.  21.  Falkensten  blev  Juni  1897 
købt  af  Lieutn.  F.  W.  Treschow. 

S.695,L.  15.  Den  største  Klokke  er  fra  1475. 

S.  706,  L.  12  f.  n.    1495,  1.   1494. 


S.  738,  L.  21  1.  n.    1616,  1.  1615. 

S.  740,  L.  20.  1444,  1.   1494. 

S.  756,  L.  12.  Den  sydl.  Korsfløj  er  op- 
rindelig. 

S.  758,  L.  21  f.  n.  Den  ældste  Sten  er 
fra  1322,  udgaar  (den  er  fra  1422). 

S.  758,  L.  15  f.  n.   1553,  1.   1668. 

S.  758,  L.  1 1  f.  n.    Nicolaus  II,  1.  III. 

S.  764,  L.  3.    undt.  Lellinge  osv.,  udgaar. 

S.  778.  Underskriften  under  Billedet,  1. 
Storeh.  Kirke  set  fra  S.  O. 

S.  787,  L.  7  f.  n.    Fr.  IV,  1.  Fr.  II. 

S.  790,  L.  1  f.  n.    Schmidt,  1.  Smidth. 

S.  791,  L.  2  f.  n.    Schmidt,  1.  Smidth. 

S.  805,  L.  11.    1447,  1.  1497. 

S.  810,  L.  13.  Masnedsund-Kallehave  Ba- 
nen aabnedes  ^j^q  1897. 

S.  810,  L.  17.    Skovhuse,  1.  Langebæk. 

S.  820,  L.  19.  Den  tredje  Klokke  er  om- 
støbt 1839. 

S.  826,  L.  1  f  n.  Paa  Stege  Bys  Mark 
Rødsten  skal  der  i  gammel  Tid  have 
staaet'et  Kapel,  hvoraf  der  endnu  fandtes 
Levninger  1697. 

S.  828,  L.  9  f.  n.  Vordingborg,  1.  Kontor 
i  Fakse. 

S.  829,  L.  1  f.  n.  Vordingborg,  1.  Kontor 
i  Fakse. 

S. 832,  L.  2.  Vordingborg,  1.  Kontor  i  Fakse. 

S.  833,  L.  25.    14,302  Kr.,  1.  914,  302. 

S.  837,  L.  21  f.  n.  Vordingborg,  1.  Kontor 
i  Fakse. 

S.  895,  L.  2.  Daniel  Michael,  1.  Daniel  og 
Michael. 

S.  897,  L.  11  f.  n.  nu  i  Nationalm.,  1.  1898 
deponeret  i  Nationalm. 

S.  903,  L.  2  f.  n.    1480,  1.   1489. 

S.  914,  L.  6.  fra  1897  i  Nationalm.,  1.  fra 
1898  deponeret  i  Nationalm.  • 

S.  918,  L.  25  f.  n.  Den  ene  Klokke  er  fra 
1506. 

S.  923,  L.  5.    Boodo,  1.  Bondo. 

S.  935,  L.  21.  Den  store  Kiokke,  uden 
Aarstal,  er  fra  Middelalderens  Slutn. 

S.  940,  L.  14  f.  n.  Begge  Klokker,  uden 
Aarstal,   ere   fra  Middelalderens  Slutn. 

S.  941,  L.  8  f.  n.  fra  Chr.  IV's  Tid,  1.  fra 
1584. 


1 


JKjAMvour^G 


y.^'XERS/TY 


3,,s7  27ffff««l