Skip to main content

Full text of "Kongeriget Danmark"

See other formats 


Digitized  by  the  Internet  Archive 
in  2011  with  funding  from 
Brigham  Young  University 


http://www.archive.org/details/kongerigetdanmar03trap 


T  RAP 
BESKRIVELSE  AF  DANMARK 


TREDJE  BIND 


^cP[      ■ 
.TI- 

vol, 3  J.    P.    TRAP 


KONGERIGET 

DANMARK 

TREDJE  OMARBEJDEDE  UDGAVE 

UNDER  MEDVIRKNING  AF 

V.  FALBE-HANSEN   og  H.  WESTERGAARD 

UDARBEJDET  AF 

H.  WEITEMEYER 


TREDJE  BIND 


BORNHOLMS   MARIBO    ODENSE 
OG  SVENDBORG  AMTER 


KJØBENHAVN  MDCCCXCIX 
FORLAGT  AF  UNIVERSITETSBOGHANDLER  G.  E.  C.  GAD 

TRYKT  HOS  NIELSEN  &LYDICHE 


THE  LIBRARY 

BRIGHAM  YOUNG  UNIVERSITY 
PROVO,  UTAH 


INDHOLD 


Side 

BORNHOLMSAMT 1 

Rønne 17 

Hasle 26 

Allinge-Sandvig 31 

Svaneke 44 

Neksø 49 

Aakirkeby 54 

Vester  Herred 61 

Nørre  Herred 72 

Oster  Herred 81 

Sønder  Herred 93 

MARIBO  AMT 103 

Maribo 111 

Nakskov 123 

Sakskjøbing 134 

Rødby 1 39 

Nysted 143 

Nykjøbing 148 

Stubbekjøbing 163 

Laalands  Sønder  Herred 1 69 

Laalands  Nørre  Herred 187 

Fuglse  Herred 208 

Musse  Herred 234 

Falsters  Nørre  Herred 268 

Falsters  Sønder  Herred 284 

ODENSE  AMT 304 

Odense 309 


Side 

Kjerteminde 369 

Bogense 375 

Middelfart 381 

Assens 389 

Odense  Herred 398 

Aasum  Herred 42 1 

Bjærge  Herred 440 

Lunde  Herred 460 

Skam  Herred 472 

Skovby  Herred 483 

Vends  Herred 505 

Baag  Herred 531 

SVENDBORG  AMT 561 

Svendborg 566 

Faaborg 580 

Nyborg 591 

Rudkjøbing 611 

Ærøskjøbing 618 

Sunds  Herred 623 

Taasinge 645 

Salling  Herred 654 

Gudme  Herred 704 

Vindinge  Herred 730 

Langeland 756 

Langelands  Nørre  Herred  ....  758 

Langelands  Sønder  Herred  .  .  .  773 

Ærø  Herred 784 


BILLEDER 


Side 

Vignet :  Hammershus'  Ruin 1 

Geologisk   Kort    og   Højdekort  over 

Bornholm 3 

Vignet:  Rønnes  Segl  og  Kirke 17 

Kastellet  ved  Rønne 20 

Vignet:   Hasles  Segl  og  Prospekt  af 

Hasle 26 

Hasle  Kirke 27 

Vignet:  Allinge-Sandvigs  Segl  og  Al- 
linge Kirke 31 

Hammershus  set  fra  Slotslyngen  ...  36 
Hammershus  set  fra  Stejlebjærg,  med 

Hammerhavnen 37 

Grundplan  af  Hammershus 38 

Ruinerne  af  Slotstaarnet  med  Mantel- 

taarnet  og  Kirken 39 

Manteltaarnet 40 

Løvehovederne  ved  Hammeren 41 

Den  vaade  Ovn 42 

Salomons  Kapel 43 

Vignet:    Svanekes   Segl   og   Madvigs 

Monument 44 

Svaneke  Kirke 46 

Vignet:  Neksøs  Segl  og  Gadeprospekt 

af  Neksø 49 

Neksø  Kirke 50 

Vignet:  Aakirkebys  Segl  og  Brønd  i 

Aakirkeby 54 

Aa  Kirke 56 

Døbefont  i  Aa  Kirke 57 

Vignet:    Vester  Herreds  Segl  og  St. 

Knuds  Kirke 61 

Ny  Kirke 64 

Kodalen 65 

Christianshøj 66 

Rømers  Monument 67 

Kongemindet 68 

Grundplan  af  Lilleborg 69 

Lilleborg 70 

Nylars  Kirke 71 

Vignet:  Nørre  Herreds  Segl  og  Jons 

Kapel 72 

Jons  Kapel 75 


Side 

St.  Ols  Kirke 77 

Helleristninger    paa    „Haldene"    ved 

Brogaard 78 

Parti  af  Helligdomsklipperne 80 

Vignet :  Øster  Herreds  Segl  og  Bauta- 
stenene ved  Gudhjem 81 

Østerlars  Kirke 82 

Østerlars  Kirkes  Indre 83 

Tværsnit  og  Grundplan  af  Østerlars 

Kirke 84 

Gade  i  Gudhjem 86 

Randkleveskaaret 88 

Øster-Mariæ  Kirkes  Ruin 89 

Louiselund 90 

St.  Ibs  Kirke 92 

Vignet :  Sønder  Herreds  Segl  og  Fyr- 

taarnet  paa  Dueodde 93 

Vignet:  Prospekt  af  Christiansø....  99 

Havnen  ved  Christiansø 101 

Vignet:  Prospekt  af  Maribo  So  ... .  103 

Vignet:  Maribos  Segl  og  Raadhus  .  .  111 

Maribo  Kirke 113 

Maribo  Kirkes  Indre 115 

Stiftsmuseet  i  Maribo 117 

Resens  Grundplan  af  Maribo  Kloster  121 
Vignet:  Nakskovs  Segl  og  den  gamle 

Latinskole 123 

Nakskov  Kirke  (Sommeren   1896)    .  .  124 

Nakskov  Kirkes  Indre 125 

Nakskov  efter  Resen 132 

Vignet:  Sakskjøbings  Segl  og  „Kong 

Christoffers  Hus" 134 

Vestergade  i  Sakskjøbing  med  Kirken  135 

Vignet:  Rødbys  Segl  og  Kirke  ....  139 

Vignet:  Nysteds  Segl  og  Kirke  ....  143 
Vignet:  Nykjøbings  Segl  og  Chr.  IX's 

Bro 148 

Nykjøbing  Kirke  med  det  gamle  Raad- 
hus    150 

Nykjøbing  Kirkes  Indre 151 

Nykjøbing  Helligaandskapels  Indre  .  152 

Det  skæve  Hjørne  1897 155 

Nykjøbing  Slot.    Efter  Thurah 1 59 


VIII 


Side 

Nykjobing  Slot  efter  Resen 161 

Vignet:   Stubbekjøbings   Segl  og  det 

indre  af  Kirken 1 63 

Stubbekjøbing  Kirkes  Indre 165 

Vignet:  Laalands  Sonder  Herreds  Segl 

og  Tillitse  Kirke 169 

Rudbjærggaard 175 

Ollingesogaard 177 

Søllestedgaard 182 

Stokkemarke  Kirke 185 

Vignet :  Laalands  Norre  Herreds  Segl 

og  Engelborgs  Ruiner 187 

Grundplan  af  Engelborg 192 

Døbefonten  i  Løjtofte  Kirke 200 

Halsted  Kirke 202 

Juellinge 203 

Pederstrup 205 

Vignet:  Fuglse  Herreds  Segl  og  Søholt  208 

Lungholm 214 

Kjærstrup 216 

Tirsted  Kirke 223 

Tirsted  Kirkes  Indre 224 

Christianssæde 225 

Eriksvolde  Voldsted 229 

Vignet:  Musse  Herreds  Segl  og  Musse 

Kirke 234 

Hunseby  Kirkegaards  Portal 236 

Orebygaard 241 

Berridsgaard 243 

Radsted  Kirke 248 

Hardenberg 249 

Fuglsang 251 

Fjelde  Kirke 255 

Bramslykke 257 

Aalholm  efter  Resen 265 

Aalholm  Slot  1897,  set  fra  N.  V....  266 
Vignet:  Falsters  Nørre  Herreds  Segl 

og  Maglebrænde  Kirke 268 

Kippinge  Kirke 277 

Vignet :  Falsters  Sønder  Herreds  Segl 

og  Gjedser  Banegaard 284 

Ourupgaard 287 

Døbefont  i  Skjelby  Kirke 291 

Sønder-Alslev  Kirke 295 

Korselitse 296 

Vignet :  Prospekt  af  Odense 304 

Vignet :  Odenses  Segl 309 

Vor  Frue  Kirke  i  Odense 312 

Vor  Frue  Kirkes  Ligkapel   313 


Side 

St.  Hans  Kirke  i  Odense 314 

De  udvendige  Prædikestole  i  St.  Hans 

Kirke,  Odense 315 

Katedralskolen  i  Odense 318 

Flakhaven  medRaadhusetog  St.  Knuds 

Kirke,  Odense 319 

Provinsarkivet  i  Odense 322 

Jærnbanegade  med  Museet,  Graabrød- 

rehospital  og  Grand  Hotel,  Odense  323 

Odense  Slots  Nordfløj 325 

Odense  Frøkenkloster 327 

Grundplan   af  Graabrødre  Hospital  i 

Odense,   1793 329 

Munkegangen  i  Graabrødre  Hospital  330 
Fyns   Stifts  Sparekasses  Tilbygning, 

Odense 337 

H.  C.  Andersens  Statue  i  Odense.  .  .  338 
Oluf  Bagers  mødrene  Gaard  paaNørre- 

gade,  Odense 339 

Vestergade  Nr.  76,  Odense 341 

St.  Knuds  Kirkes  Indre  i  Odense .  . .    359 

Krypten  i  St.  Knuds  Kirke 360 

Altertavlens  Midtparti,  St.  Knuds  Kirke  36 1 
Altertavlens  Sidefløje,  St.  Knuds  Kirke  362 
Kong  Hans'  Ligsten,  St.  Knuds  Kirke  363 
Ahlefeldts  Monument,  St.  Knuds  Kirke  365 
Vignet:  Kjertemindes  Segl  og  detindre 

af  Kirken 369 

Kjerteminde  Kirke 370 

Vignet:  Bogenses  Segl  og  Kirke  .  . .  375 
Vignet :  Middelfarts  Segl  og  gammelt 

Hus  i  Middelfart 381 

Middelfart  Kirke 382 

Sindssygeanstalten  ved  Middelfart .  .    384 

Vignet:  Assens  Segl 389 

Assens  Kirke 390 

Gammelt  Hus,  KorsgadeNr.  11,  Assens  393 

Willemoes'  Fødehus,  Assens 394 

Strandport  i  Assens,   nedreven   1859 

(Vestsiden) 397 

Vignet:     Odense    Herreds    Segl    og 

Sanderum  Kirke 398 

Næsby  hoved  (efter  Resen) 401 

Hesbjærg 406 

Dalum  Kirke 409 

Vignet:     Aasum    Herreds     Segl     og 

Davinde  Bystævne 421 

Hollufgaard 425 

Fravdegaard 426 


IX 


Side 

Sanderumgaard 429 

Rønningesøgaard 431 

Mikkel  Brockenhuus'  Ligsten  i  Nørre- 

Lyndelse  Kirke 436 

Søbysøgaard 439 

Vignet :  Bjærge  Herreds  Segl 440 

Ulriksholm 445 

Skovsbo 451 

Mesinge  Kirke 456 

Hindsholms  Segl 459 

Vignet:  Lunde  Herreds  Segl  og  Jætte- 
stue ved  Gyrup 460 

Østrupgaard 467 

Vignet:  Skam  Herreds  Segl 472 

Kjørup 475 

Oldtidsmonumentet    paa   Glavendrup 

Mark 480 

Vignet :  Skovby  Herreds  Segl  og  Skov-  • 

by  Kirkes  Døbefont 483 

Harridslevgaard 485 

Gyldensteen 490 

Rugaard,  efter  Resen 496 

Elvedgaard 497 

Langesø 499 

Margaard 500 

Kirkedør  i  Søndersø  Kirke 502 

Dallund 503 

Vignet:     Vends     Herreds     Segl     og 
Godsforvalterboligen  Adelerhus  ved 

Hindsgavl 505 

Hindsgavl,  efter  Resen 507 

Hindsgavl 508 

Erholm 519 

Husby  Kirke 529 

Vignet :  Baag  Herreds  Segl  og  Hagen- 
skov    531 

Brahesborg 539 

Frederikslund 546 

Løgismose 554 

Hagenskov,  efter  Resen 558 

Vignet:  Prospekt  af  Svendborg  ....  561 
Vignet:   Svendborgs   Segl    og  Frue- 
stræde    566 

St.  Nikolai  Kirke  (med  Hjørnet  af  St. 

Nikolai  Apotek)  i  Svendborg 568 

St.  Nikolai  Kirkes  Indre 569 

Vor  Frue  Kirke  i  Svendborg 570 

Middelalderlig   Teglovn    paa  Øksen- 
bjærg  574 


Side 

Graabrødre  Kirke,  Svendborg 579 

Vignet :  Faaborgs  Segl  og  Vesterport, 

set  fra  N.  V 580 

Faaborg  Helligaandskirke 582 

Torvet  i  Faaborg  med  Klokketaarnet  583 
Vesterport  i  Faaborg,  set  fra  S.  0. .  586 
Vignet :  Nyborgs  Segl  og  Korsbrødre- 

gaarden .  .   591 

Nyborg  Kirke 593 

Nyborg  Slot  1659.    Efter  Puffendorfs 

Atlas 597 

Nyborg  Slot  1898 598 

Kælder  i  Korsbrødregaarden,  Nyborg  608 
Vignet:  Rudkjobings  Segl  og  Kirke.   611 

Rudkjøbing  Kirkes  Indre 613 

Vignet:  Ærøskjøbings  Segl  og  Vester- 
gade med  Apoteket 618 

Ærøskjøbing  Kirke 619 

Vignet:     Sunds     Herreds    Segl     og 

Kværndrup  Kirke 623 

Bjørnemose 629 

Hvidkilde 633 

Egeskov 641 

Turø  Kirkes  Indre 644 

Vignet :  Taasinges  Segl 645 

Bregninge  Kirke 647 

Valdemars  Slot 648 

Vignet :  Salling  Herreds  Segl 654 

Holstenshus 657 

Nakkebølle 662 

Brahetrolleborg  Kirke 667 

Brahetrolleborg 669 

Arreskov 685 

Sandholt 690 

Damsbo 692 

Steensgaard,  Svanninge  Sogn 696 

Horne  Kirke 698 

Hvedholm 699 

Majstangen  i  Munkeby  paa  Avernakø  703 
Vignet:  Gudme  Herreds  Segl  og  Ry- 

gaards  Borggaard 704 

Ringe  Kirke 707 

Svindinge  Kirke 713 

Glorup 714 

Rygaard 716 

Hesselagergaard 719 

Tiselholt 723 

Broholm 725 

Mullerup 729 


X 


Side 
Vignet:    Vindinge   Herreds    Segl    og 

Vindinge  Kirke 730 

Julskov 739 

Ulfeldsholm  (Holckenhavn) 742 

Ellensborg  (Holckenhavn) 743 

Holckenhavn 744 

Ørbæklunde 747 

Ravnholt 751 

Sonder-Højrup  Kirke 755 

Vignet:    Langelands    Nørre    Herreds 

Segl  og  Tranekjær  Kirke 758 

Faarevejle,  Langeland 760 


Side 
Tranekjær  Slot  1690.    Efter  Resen  .   764 

Tranekjær  Slot 765 

Snøde  Kirke 769 

Steensgaard,  Langeland 770 

Vignet:   Langelands   Sønder  Herreds 

Segl  og  Fakkebjærg  Fjt 773 

Skovsgaard 779 

Hjortholm 782 

Vignet:    Gamle   Huse   i   Søndergade, 

Ærøskjøbing 784 

Vignet:      Handelspladsen      Marstals 

Kirke 793 


BYKORT 


Side 

Rønne 18 

Hasle 26 

Allinge 32 

Sandvig 34 

Svaneke 44 

Neksø 50 

Aakirkeby 54 

Maribo 112 

Nakskov 124 

Sakskjøbing 134 

Rødby 140 

Nysted 144 

Nykjobing 148 


Side 

Stubbekjøbing 164 

Odense 310 

Kjerteminde 370 

Bogense 376 

Middelfart 382 

Assens 390 

Svendborg 566 

Faaborg 580 

Nyborg 592 

Rudkjøbing 612 

Ærøskjøbing 618 

Marstal 794 


^i*Z!? 


opfindliris  Amtf 


ornholms  Amt  bestaar  af  den  i  Østersøen  beliggende  0  Born- 
holm med  den  lille  Øgruppe  Christiansø  eller  Erteholmene. 
Bornholm  ligger  mellem  54°  59'  15"  og  55°  17'  30"  n.  Br. 
og  mellem  2°  7'  20"  og  2°  34'  ø.  L.  for  Kbh.  (omtrent 
14°  45'  og  15°  11'  ø.  L.  for  Greenwich).  Øen  har  Form  af  en  skæv  Fir- 
kant, hvis  fire  Hjørner  dannes  af  Hammerens  Pynt  mod  N.,  Rønne  mod  V., 
Dueodde  mod  S.  og  Svaneke  mod  0.  Fra  Hammeren  til  Dueodde  er  der  omtr. 
5V4  Mil,  40  Km.,  fra  Rønne  til  Svaneke  33/4  Mil,  28  Km.  Øens  Omkreds 
er  omtr.  14  Mil.  Afstanden  fra  Skaanes  Sydøstspids,  Sandhammeren,  der 
skilles  fra  Bornholm  ved  Hammervandet,  er  51/4  Mil,  40  Km. ;  fra  Rønne 
til  Kjøbenhavn  er  der  i  lige  Linie  20  Mil,  150  Km.,  fra  Dueodde  til  det 
nærmeste  Punkt  paa  Pommerns  Kyst  12^2  Mil,  94  Km.,  mellem  Rønne 
og  Møens  Klint  omtr.    18  Mil,   135  Km. 

Bornholm  danner  i  fysisk  Henseende  en  Undtagelse  fra  det  øvrige  Dan- 
mark, idet  Øen  er  et  Bjærgland  og  maa  betragtes  som  den  sydøstligste  Ud- 
løber af  den  skandinaviske  Bjærgmasse.  Omtr.  2/3  af  Øen,  nemlig  den 
nordl.,  nordøstl.  og  midterste  Del  (omtr.  7  □  Mil,  385  □  Km.),  indtages 
af  Grundfjældet,  der  hovedsagelig  bestaar  af  en  rødlig,  ikke  lagdelt  Gnejs- 
Granit,  og  hvis  Grænse  mod  S.  dannes  af  en  Linie,  som  gaar  fra  Kysten 
noget  N.  for  Hasle  mod  S.  0.  til  omtr.  1/4  Mil  0.  for  Rønne  og  derpaa 
fortsættes  mod  0.  ud  til  Kysten  noget  N.  for  Neksø.  I  Gnejs-Graniten, 
der  er  sammensat  af  Feldspat ,  Kvarts  og  Glimmer ,  findes  en  Mængde 
Spalteudfyldninger  („Gange"),  der  indeholde  Feldspat-Kvarts  eller  den  seje, 
jærnholdige  Grønsten,  ogsaa  ubetydelige  Antydninger  af  Malme,  som  Kobberkis 
og  Jærnglans.  Graniten  fremtræder  dog  langt  fra  alle  Steder  paa  Overfladen; 
den  ligger  delvis  blottet  langs  Sydranden  mellem  Rønne  og  Neksø,  eller  hvor 
Vandløbene  have  dannet  Indsnit  i  de  løse  Jordlag,  som  dække  Stenen, 
samt  umiddelbart  ved  Kysten  fra  noget  N.  for  Svaneke  rundt  om  Nord- 
landet til  noget  N.  for  Hasle,  paa  hvilken  Strækning  Graniten  danner 
smukke,    vilde,   indtil  henved   70  F.,  22  M.,  høje  Klippepartier  —  saaledes 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    HI.  1 


2  Bornholms  Amt. 

det  45  F.,  14  M.,  dybe  Randkleveskaar  S.  0.  for  Gudhjem,  Helligdomsklipperne 
N.  V.  for  samme,  der  naa  en  Højde  af  henved  65  F.,  20  M.,  Hammeren 
paa  Nordspidsen  og  noget  S.  derfor  Store  Ringebakke  ved  Jons  Kapel,  hvis 
Skrænt  er  131  F.,  41  M.,  over  Havet.  Klipperne  falde  for  det  meste  brat 
af  med  lodrette,  af  dybe  Kløfter  furede  Vægge,  hvorved  dannes  imponerende 
Dale;  Granitmasserne  selv  ere  sparsomt  bevoksede  med  Græs,  Lyng,  og  Løv- 
træer, men  Kløfterne  ere  dækkede  af  en  frodig  Plantevækst  og  gennem- 
strømmes af  smaa  Vandløb;  langs  Kysten  er  der  mange  Steder  smaa  Skær- 
gaarde, og  ofte  er  der  i  Klippen  dannet  Huler,  de  saakaldte  „Ovne".  I  det 
indre  af  Landet  er  Graniten  næsten  overalt  dækket  af  Ler  og  Sand,  og 
kun  mindre  Partier,  til  Dels  bevoksede  med  Lyng,  rage  op  som  Øer. 
Et  omtr.  1/2  Mil  bredt  Bælte  langs  Nordøstkysten  er  dækket  af  et  frugt- 
bart Lag  af  Glacialler,  medens  det  indenfor  liggende,  for  øvrigt  ikke  meget 
fremtrædende  Højdeparti,  Højlyngen,  der  strækker  sig  fra  N.  V.  til  S.  0. 
(i  samme  Retning  som  Bjærgmasserne  i  Blekinge) ,  og  hvis  Gennemsnits- 
højde er  250 — 300  F.,  danner  en  stærk  Modsætning,  idet  det  overvejende 
er  dækket  af  det  langt  ufrugtbarere  Rullestensgrus.  Tidligere  var  Lyngen 
den  vigtigste  Plante  paa  dette  bølgeformige,  af  skovbevoksede  Kløfter  gennem- 
skaarne  Højdedrag,  som  sænker  sig  mod  N.  0.,  og  mange  Steder  havde 
det  helt  Karakteren  af  stenede,  øde  Heder;  men  i  den  nyeste  Tid  er  Høj 
lyngen  for  største  Delen  forvandlet  til  Agerland  eller  Skov.  Paa  dette 
Højdedrag,  der  danner  Øens  Hovedvandskel,  ligge  de  højeste  Punkter,  saa- 
ledes  Ruts  Kirkebakke,  414  F.,  130  M.,  Ravnebakke,  452  F.,  142  M.,  og, 
omtr.  midt  paa  Øen  i  Skoven  Almindingen,  Bornholms  højeste  Punkt  Rytter- 
knægten, 516  F.,  162  M.  Partiet  ved  Rytterknægten  er  i  det  hele  et  af 
Øens  smukkeste  Bjærgpartier ;  saaledes  ligger  her  ved  Foden  af  Højden  den 
skønne,  af  høje  Klippevægge  (indtil  70  F.,  22  M.)  begrænsede  Kodal  (Ekkodal). 
Fra  Rytterknægten  bøjer  Vandskellet  mod  0.  over  det  390  F.,  122  M., 
høje  „Aasen"  og  fortsættes  med  aftagende  Højder,  indtil  det  atter  i  det 
stærkt  kuperede  Bjærgparti  Paradis-  og  Helvedesbakkerne  (Helledesbakkerne) 
N.  V.  for  Neksø  naar  361  F.,  1 13  M. ;  den  sydligste  Udløber  af  Højdedraget 
er  Slamrebjærg,  291  F.,  91  M.,  lige  N.  for  Bodils  Kirke.  For  øvrigt  frem- 
træder Graniten  hist  og  her  øformigt  i  Øens  sydlige  Del*). 

Den  sydlige  Del  af  Øen  (omtr.  21/2  □  Mil),  hvor  Underlaget  bestaar 
af  Sandsten,  Skifre  —  dels  grønlige  Skifre,  dels  Alunskifre  —  (den 
kambriske  Formation),  Cementsten  (en  mørkfarvet  Kalksten)  og 
Lerskifer  (den  siluriske  Formation),  danner  en  stærk  Modsætning 
til  Gnejs-Granitplateauet  ved  sin  lavere  Beliggenhed  og  sin  jævnere  Over- 
flade,   der   skraaner    ned   mod    Sydkysten,    hvor    Højden  dog  i  Gennemsnit 


*)  Bornholm  udøver  —  vistnok  paa  Grund  af  sin  Jærnholdighed  —  en  mærkelig  Tiltrækning  paa 
Magnetnaalens  Nordpol,  hvorved  Kompassets  Misvisning  paa  Vestsiden  formindskes, 
paa  Østsiden  forøges  med  indtil  et  Par  Grader. 


Bornholms  Amt.  3 

endnu  er  omtr.  100  F.,  medens  den  ved  Randen  af  Granitplateauet  gennem- 
snitlig er  over  det  dobbelte;  saaledes  er  Duebjærg  0.  for  Hasle  309  F., 
97  M.,  og  Granitbakkerne  ved  Aakirkeby  hæve  sig  indtil  306  F.,  96  M. ; 
selve  Aakirkeby  Bakke  er  273  F.,  86  M. ;  omtr.  1  Mil  S.  0.  for  Aakirkeby 
hæver  Rispebjærg  (Lerskifer)   sig   endnu   til   151  F.,    47  M.    Den  ældste  af 


26  ,r 


Hammeren 


jGa/nvrrwhtofaMA 


Granit 
Sandsten 

Skifer  <^>  Cementsten 
JuFaform. 
H  Kridtform. 


ddbemA  Qjol 
SV 


IjJt&OLCC      , 

CrcrdUjy  Qjol 


Dueodde 


Geologisk  Kort  og  Højdekort  over  Bornholm. 

Afstanden  mellem  hver  af  de  5  Kurver,  der  angive  Højdeforholdene,  er  90  F. ;  Terrænet  indenfor 
næstøverste  Kurve  (360  F.)  er  punkteret,  Terrænet  indenfor  øverste  Kurve  (450  F.)  er  sort. 

disse  Dannelser  er  Sandstenen  („Neksø  Sandsten");  den  hviler  umiddelbart  paa 
Graniten  over  et  Areal  af  mere  end  l1^  □  Mil  og  strækker  sig  langs  Syd- 
randen af  Granitplateauet  fra  Neksø  til  1/2  Mil  S.  0.  for  Rønne.  S.  for 
Sandstenslaget  strækker  sig  langs  med  Sydkysten  Skifer-  og  Cementstenslaget. 
Sandstenen  ligger  for  det  meste  nær  ved  Overfladen,  ofte  saa  nær,  at  der 
kun  kan  vokse  Lyng;    men  ellers  ere  disse  Lag  overdækkede  med  et  dybt 


4  Bornholms  Amt. 

(ofte  10 — 20  F.  tykt)  Lag  af  Sand  og  Ler,  der  gør  Jorderne  ret  frugtbare; 
frugtbarest  er  Skiferterrænet,  hvilket  for  en  Del  skyldes  den  Omstændighed, 
at  Skiferen  let  ved  Forvitringen  omdannes  til  Ler*). 

Foruden  disse  to  Dannelser,  Grundfjældet  og  Sandstens-Skiferpartiet,  findes 
en  tredje,  Juraformationen,  der  fortrinsvis  bestaar  af  Lag  af  hvid  Sand- 
sten og  Kul,  dog  ogsaa  af  forskellige  gode  Ler  ar  ter,  saaledes  ildfast 
Ler,  der  anvendes  til  Lervarer  og  Mursten,  og  Jærnsten,  der  indeholder 
indtil  37  pCt.  Jærn.  Denne  Dannelse  er  lejret  langs  Vestkysten  fra  Hasle 
mod  S.  over  Rønne  og  videre  langs  en  Del  af  Sydkysten.  Da  Sandstenen 
let  forvitrer  og  forvandles  til  Sand,  giver  den  Anledning  til  Dannelsen  al 
Flyvesandsstrækninger,  hvilke  findes  paa  en  stor  Del  af  Vestkysten 
mellem  Hasle  og  Rønne  (Sandflugten  med  Hvideodde  N.  for  Rønne)  og  paa 
Sydkysten  fra  Raghammer-  til  Dueodde,  hvor  der  er  ret  betydelige  Klitter, 
ligesom  Flyvesand  ogsaa  træffes  mod  N.  ved  Hammeren  („Sandhammeren"). 
Man  har  nu  ved  Beplantning  hindret  Flyvesandet  i  at  udbrede  sig  videre. 
Kullagene,  som  have  givet  hele  Formationen  Navn  af  „den  bornholmske 
Kulformation",  ere  lejrede  i  meget  uregelmæssige  Lag,  saa  at  Bearbejdelsen 
deraf  meget  besværliggøres;  nu  udbyttes  de  heller  ikke  mere  (se  ndfr.),  da 
Kullenes  Brændselsværdi  er  ringe.  —  Endelig  forekommer  Kridtforma- 
tionen (ældre  Grønsand)  pletvis  N.  0.  for  Rønne  paa  en  Strækning  mellem 
Graniten  og  Juraformationen  og  S.  0.  for  Rønne  ved  Sydvestkysten  i  Nær- 
heden af  Fiskerlejet  Amager,  det  sidste  Sted  indeholdende  en  hvid,  lerblandet 
Kalksten,  Mergel  og  Grønsandsten. 

Bornholm  er  meget  rig  paa  Vandløb,  som  ofte  bane  sig  Vej  i  dybe, 
snævre  Dale,  og  hvis  Bredder  ere  bevoksede  med  Træer  og  Krat.  Men  de 
ere  alle  smaa,  særlig  de,  der  fra  Højlyngen  søge  ud  mod  N.  0.  og  0.,  da 
Hovedvandskellet  ligger  nærmest  ved  denne  Kyst.  Det  længste  her  er  Kampe- 
lykke Aa,  der  udspringer  lidt  N.  for  Ruts  Kirke  og  falder  ud  lige  N.  for  Allinge ; 
af  andre  Vandløb  paa  Østkysten  nævnes  Bobbeaa,  Kobbeaa,  Kjelds  Aa 
(Kjeldseaa),  Gyldens  Aa  og  Vaseaa.  Af  Vandløbene  paa  Vestkysten  nævnes 
Bagaa  og  Blykobbeaa,  der  begge  falde  ud  mellem  Hasle  og  Rønne.  Til  Syd- 
kysten løbe  de  største,  nemlig  Zæsaa,  Grødby  Aa  og  Øle  Aa ;  den  sidste, 
der  er  Øens  største  Aa,  løber  Vest  for  Paradis-  og  Helvedesbakkerne,  Slamre- 
bjærg  og  Rispebjærg.  Øen  har  kun  faa  Søer,  og  de  ere  alle  smaa;  den  største 
er  den  ved  Nordspidsen  liggende  Hammer  Sø,  henved  20  Td.  Ld.  (Ølene 
mod  S.  paa  Højlyngen  er  nu  hovedsagelig  kun  Mose). 

Til  Øens  Naturskenhed  bidrager  væsentlig  den  rige  og  ejendommelige  Plante- 
verden.   Omtr.    */6   af  hele  Arealet  er  bevokset  med  Skov,  der  dels  ligger  spredt  i 


*)  Ved  de  sydlige  Aaleb  findes  de  „bornholmske  Diamanter",  Bjærgkrystaller,  der  ere 
udkrystalliserede  i  Mergelnyrer  („Diamantkugler«);  „Diamanterne"  seges  nu  ikke  mere,  men 
fandt  i  sin  Tid  en  ret  stor  Afsætning  (1792  afsattes  1080  Stkr.),  da  de  brugtes  til  Smykker. 


Bornholms  Amt.  5 

smaa  Lunde,  dels  er  sammenhængende,  særlig  paa  Højlyngen  (Almindingen),  ligesom 
Sognenes  Udmarksjorder  efterhaanden  ere  blevne  beplantede.  Skovene  bestaa  af  Birk, 
Eg,  Avnbøg  („Hvidbøg"),  Æl  og  Ask;  Bøgen,  som  er  indført  i  Beg.  af  19.  Aarh.. 
trives  godt;  desuden  findes  der  store,  af  Staten  og  Kommunerne  med  Gran,  Fyr  og 
Lærk  beplantede  Arealer;  Ædelgranen  lykkes  særlig  godt  i  Almindingen.  Morbærtræet 
trives  udmærket;  Kirsebærtræet  vokser  vildt;  flere  Arter  Røn,  som  ellers  ikke  findes  i 
Danmark,  forekomme  her,  saaledes  Akselbærtræet  (Sorbus  aria);  af  Buske  vokse 
særlig  frodig  Hvidtjørnen,  der  ofte  optræder  som  Træ,  Hasselen  og  Hylden;  en  forøen 
særegen  Plante  er  en  Anemoneart  („Anemone  apennina"),  der  ellers  kun  forekommer  i 
Schweiz  og  paa  Apenninerne;  der  er  Rigdom  paa  Engblomster  og  Orchideer;  paa  de 
nøgne  Klipper  træffes  ofte  Mispelen.  —  Med  Hensyn  til  Dyreverdenen  maa  mærkes, 
at  der  ikke  findes  Kakerlaker,  Muldvarpe,  Maarer  og  Ildere  (Egernet  er  først  indført 
i  de  sidste  Aar),  lige  saa  lidt  som  Storken  fæster  Bo  her.  Derimod  er  der  Rigdom 
paa  Nattergale,  af  Indbyggerne  kaldt  „Fjeldstavne",  og  især  paa  Raager  (Korn- 
krager); ogsaa  Vandrefalken,  Nøddekrigen  og  Tejsten  („Mulen",  især  ved  Hammeren) 
forekomme,  ligeledes  stundom  den  i  det  øvrige  Danmark  sjeldne  Ellekrage;  ved  Klip- 
perne paa  Nordøstkysten  og  paa  Smaaholmene  ved  Christiansø  træffes  Edderfuglen 
(„Aaboen").  Det  tidligere  talrige  Kronvildt  er  for  længe  siden  udryddet  (indtil  Slut- 
ningen af  18.  Aarh.  fandtes  endnu  Hjorte;  under  Chr.  IV  skal  der  i  eet  Aar  være 
ført  230  fældede  Hjorte  til  Kbh.);  i  de  senere  Aar  er  der  indført  Raavildt,  ligesom 
der  ogsaa  er  gjort  Forsøg  med  Agerhøns,  Fasaner  og  Tjurer.  Tidligere  fandtes  der 
nogle  halvvilde  Heste  af  en  egen  lille  Race  („Lyngeg",  meget  lig  de  gotlandske  Ponyer), 
men  de  ere  nu  helt  forsvundne.  Hugormen  er  meget  almindelig.  —  Klimaet  er  omtr. 
som  i  det  øvrige  Danmark;  dog  er  Øklimaet  paa  Grund  af  Øens  frie  Beliggenhed  i 
Havet  endnu  mere  udpræget:  Foraaret  kommer  omtr.  14  Dage  senere;  Regnmængden 
er  noget  mindre.  Klimaet  paa  Højdedraget,  særlig  i  Almindingen  og  der  omkring,  er 
noget  barskere  end  paa  det  øvrige  af  Øen. 

Med  Hensyn  til  Frugtbarheden  maa  det  bemærkes,  at  Hartkorns- 
udregningen  paa  Bornholm  afviger  fra  den  i  det  øvrige  Danmark 
anvendte;  thi  medens  man  der  ved  at  dividere  Summen  af  det  boniterede 
Areal  (reduceret  til  Normaljord  efter  Takst  24)  med  Summen  af  Hartkornet 
efter  Matriklen  af  1688  fik  som  Resultat,  at  der  skulde  gaa  72,000  □  Al. 
Normaljord  paa  1  Td.  Hrtk.,  beregnede  man  det  paa  Bornholm  ved  at  divi- 
dere Øens  Hartk.  efter  Matriklen  af  1664  ind  i  det  boniterede  Areal,  og 
1  Td.  bornholmsk  Hrtk.  kom  derved  kun  til  at  indeholde  49,600  □  Al. 
boniteret  Areal,  saaledes  at  den  omtr.  er  lig  2/3  (nøjagtig  S1jå5)  Td.  Hrtk. 
i  den  øvrige  Del  af  Landet.  Der  gaar  gennemsnitlig  12  Td.  Ld.  paa  1  Td. 
bornh.  Hrtk.,  og  omsættes  dette  til  alm.  Hrtk.,  gaar  der  171/*-  Bornholm 
er  saaledes  Øernes  mindst  frugtbare  Amt,  og  det  staar  nærmest  ved  Jyllands 
frugtbareste  Amter,  dog  lidt  over  dem.  I  øvrigt  maa  man  erindre,  at  Jor- 
derne ere  af  saa  uensartet  Beskaffenhed,  at  man  paa  Landejendommene,  som 
i  Sammenligning  med  Landets  andre  Amter  ikke  ere  store,  kun  finder  faa 
Td.  Ld.,   som  have  ens  Bonitet. 

Amtets  Størrelse  er  10,6  □  Mil  (583,4  □  Km.).  Det  er  det  mindste 
af  Øernes  Amter,  ikke  engang  halvt  saa  stort  som  det  næstmindste,  Kjøben- 
havns Amt.     Af  det  samlede  Fladeindhold  udgøre  Købstæderne  0,49  Q  Mil 


6  Bornholms  Amt. 

(27,9  □  Km).  If.  Matrikuleringen  udgør  det  hele  opmaalte  Fladeindhold 
105,581  Td.  Ld.  (omtr.  58,070  Hekt.);  Søplanen,  som  ikke  er  medregnet 
heri,  er  kun  27  5  Td.  Ld.,  det  mindste  Areal  i  noget  Amt.  Besaaet 
Fladeindhold  var  16/7  1896:  43,388  Td.  Ld.  (deraf  med  Hvede  1 153, 
Rug  8214,  Byg  7798,  Havre  10,306,  Blandsæd  til  Modenhed  7862,  Bælg- 
sæd 635,  Spergel  136,  Frøavl  108,  Kartofler  2779,  Rodfrugter  2574,  Grønt- 
foder 177  5,  Havesager  24,  Handelsplanter  20) ;  af  Agermarken  henlaa  som 
Brak,  Høslæt,  til  Afgræsning  og  som  Eng  31,035  Td.  Ld.,  hvoraf  Høslæt- 
og  Afgræsningsarealet  udgjorde  19,588  Td.  Ld.  Fladeindholdet  af  Kær  og 
Fælleder  var  1311,  af  Tørvemoser  183,  Have  961,  Skov  16,718,  Heder 
5318,  Flyvesand  og  Klit  797,  Stenmarker  m.  m.  2242,  Byggegrunde,  Veje, 
Hegn  osv.  305  5  samt  af  Vandarealer  561  Td.  Ld.  Man  lægger  Mærke  til  det 
store  Skovareal,  absolut  set  endog  større  end  i  Kjøbenhavns  Amt  og  for- 
holdsvis større  end  i  Øernes  andre  Amter;  af  Skovarealet  ere  9900  Td. 
Ld.  beplantede  med  Naaletræer.  Paa  den  anden  Side  findes  baade  Heder, 
Flyvesand  og  Stenmarker  i  større  Udstrækning  end  i  noget  andet  af  Øernes 
Amter.  Hvad  Kornarealet  angaar,  staar  Dyrkningen  af  Rug  og  navnlig  af 
Byg  noget  tilbage  for  de  andre  Øer,  derimod  er  Dyrkningen  af  Havre  og 
Blandsæd  til  Modenhed  mere  udbredt,  ligesom  ogsaa  Kartoffelavlen  spiller 
en  forholdsvis  meget  betydelig  Rolle. 

Af  Husdyr  fandtes  15/7  1893:  7766  Heste,  29,583  Stkr.  Hornkvæg 
(deraf  19,870  Malkekøer),  12,795  Faar,  15,248  Svin  og  138  Geder. 
Med  Hensyn  til  Antallet  af  Kreaturer  staar  Bornholm  noget  under  Øernes 
Gennemsnit.  Hvad  Kreaturstyrken  angaar,  staar  det  næstlavest,  naar  denne 
sammenstilles  med  Befolkningsantallet,  idet  kun  Kjøbenhavns  Amt  er  lavere, 
og  lavest,  naar  Arealet,  men  højest,  naar  Hartkornet  anvendes  til  Sammen- 
ligning, og  det  samme  Forhold  genfindes  ved  en  Betragtning  af  de  en- 
kelte Dyrearter,  dog  saaledes  at  Hornkvæg  og  Faar  ere  forholdsvis  talrigere 
end  Heste  og  Svin  i  Sammenligning  med  Øernes  andre  Amter.  Af  Hingstene 
høre  ligesom  i  Sjællands  Amter  de  fleste  til  Frederiksborg-Racen,  dog  er  ogsaa 
den  jydske  Race  temmelig  talrigt  til  Stede;  af  Tyrene  hører  den  aldeles 
overvejende  Del  til  den  røde  danske  Malkerace;  dog  findes  der  ogsaa  en  Del 
af  hollandsk  Race.  Blandt  Vædderne  er  Landracen  den  almindeligste,  der- 
efter kommer  Dishleyracen.  Fjerkræavlen  spiller  en  meget  betydelig 
Rolle.  Der  fandtes  55,160  Høns,  45,620  Kyllinger,  9191  Kalkuner,  31,004 
Ænder  og  9619  Gæs.  Antallet  af  Kalkuner,  Gæs  og  Ænder  er  forholdsvis 
større  paa  denne  0  end  i  noget  andet  af  Landets  Amter,  absolut  set  er 
der  endog  flere  Kalkuner  end  i  noget  andet  Amt.  Derimod  er  Hønseavlen 
ikke  saa  udbredt  som  andetsteds.  Af  Bistader  fandtes  2465,  overvejende 
Kubestader. 

Det  hele  Ager  og  Engs  Hartkorn  (Skovskyldshrtk.  findes  ikke)  udgjorde 
Vi  1895:   8780  Td.  bornholmsk  Hrtk.  (6048  Td.  alm.),  hvoraf  Købstædernes 


Bornholms  Amt.  7 

454  Td.  bornholmsk  (313  alm.).  Hartkornet  i  Landdistrikterne  fordelte  sig 
saaledes,  at  der  fandtes  86  større  Landbrug  paa  12  Td.  Hrtk.  og  der- 
over med  1390  Td.,  1345  Bøndergaarde  (1—12  Td-  Hrtk.)  med  6053 
Td.,  2393  Huse  (under  1  Td.  Hrtk.)  med  722  Td. ,  samt  forskellige 
andre  Jordlodder  med  i  alt  160  Td.  Hrtk.  —  alt  bornholmsk  Hrtk.  Endvidere 
var  der  1112  jordløse  Huse  i  Amtet.  Af  samtlige  Gaarde  vare  1267  med 
7023  Td.  Hrtk.  Selvejergaarde,  164  med  420  Td.  Hrtk.  Arvefæste- 
gaarde med  Ret  til  at  sælge  og  pantsætte.  Egentligt  Fæste  findes  ikke 
paa  Øen,  og  Arvefæsteforholdet  har  kun  en  ringe  Udbredelse.  Af  Husene  vare 
3504  med  721  Td.  Hrtk.  Selvejer-  og  Arvefæstehuse,  hvoraf  1112 
jordløse;  endvidere   1   Lejehus  med  0,9  Td.  Hrtk. 

Folketallet  var  1/2  1890:  38,761  (1801:  19,507,  1840:  25,199, 
1860:  29,304,  1880:  35,364);  deraf  havde  Købstæderne  15,998  og 
Landdistrikterne  22,763.  Amtet  er  noget  svagere  befolket  end  Øerne 
i  Gennemsnit,  men  af  disses  Amter  er  det  dog  kun  Kjøbenhavns  og  Fyns, 
som  have  en  større  Befolkning  pr.  □  Mil;  dette  er  en  Følge  af  de  i 
Forhold  til  Arealet  talrige  Byer.  Paa  1  □  Mil  kom  i  1890:  3657  Indb. 
(66,44  Paa  1  D  Km.).  Inddeler  man  Befolkningen  i  Næringsklasser,  saa- 
ledes at  til  hver  Klasse  ikke  alene  regnes  Forsørgere,  men  ogsaa  hele  deres 
Husstand,  viser  det  sig,  at  1453  levede  af  immateriel  Virksomhed  (Embeds- 
og  Bestillingsmænd,  Læger,  Lærere,  Sagførere,  Videnskabsmænd  osv.)* 
15,330  af  Jordbrug,  99  hørte  til  Gartnernes  Klasse,  2340  til  Fiskernes, 
11,002  til  de  industridrivendes,  2238  til  de  handlendes,  1189  til  de  sø- 
farendes; endelig  var  der  2668,  som  henhørte  til  Gruppen  „andre  Erhverv" 
(Daglejere),  1780  levede  af  deres  Midler,  og  662  vare  under  Fattigvæsenet 
eller  det  offentliges  Varetægt. 

Landbruget  er  Øens  vigtigste  Erhverv,  om  det  end  ikke  har  en  saa  stor  Betyd- 
ning som  i  andre  Amter;  Bornholms  og  Frederiksborg  Amter  staa  i  denne  Henseende 
temmelig  ens;  Kjebenhavns  Amt  tæller  dog  endnu  færre,  der  ernære  sig  ved 
dette  Erhverv.  Landbruget  stod  længe  tilbage  for  det  øvrige  Lands  baade  med 
Hensyn  til  de  anvendte  Redskaber  og  til  hensigtsmæssig  Drift;  men  i  de  senere  Aar 
har  det  været  i  stærk  Opkomst,  og  det  maa  nu  siges  at  staa  paa  Højde  med  det 
øvrige  Lands.  Det  er  for  øvrigt  ejendommeligt  for  Øen,  at  den  ikke  har  egentlige, 
af  Landbrugere  beboede  Bondebyer  —  men  nok  Fiskerlejer  — ,  idet  Gaardene  ligge 
spredte,  dog  ofte  i  Strøg  eller  Rækker,  som  da  i  Regelen  have  et  fælles  Navn,  almindeligt 
endende  paa  -by.  Af  andre  Ejendommeligheder  ved  Landboforholdene  kunne  nævnes  : 
Gaardene,  der  næsten  alle  ere  Selvejergaarde,  benævnes  i  hvert  Sogn  med  Tak 
(1.,  2.,  3.  Selvejergd.).  Den  derefter  almindeligste  Benævnelse  for  Bøndergaardene 
er  „Vornedegaarde",  et  Navn,  der  har  sin  Oprindelse  fra  den  Tid,  da  Ejeren 
af  Gaarden  var  „Vorned"  uden  for  øvrigt  at  være  indskrænket  i  sin  personlige  Frihed. 
En  Del  af  disse  saavel  som  af  Selvejergaardene  vare  tidligere  Fæstegaarde,  der  til- 
hørte Kongen;  men  1744  afhændedes  de  til  Selvejendom.  Ogsaa  Vornedegaardene  be- 
nævnes i  hvert  Sogn  med  Tal.  Nogle  af  Selvejergaardene,  for  det  meste  de  største 
(uden  Tal),  kaldes  „Proprietærgaarde";  de  have  før  været  ejede  af  „Frimænd"  og 


8  Bornholms  Amt. 

have  derfor  haft  visse  Forrettigheder;  nogle  af  disse,  som  Frihed  for  Landgilde  og  for 
Kendelse  ved  Ejerskifte,  ere  endnu  bevarede.  Benævnelserne  „S tæl",  „Kirkebo"  og 
„Gildes bo"  paa  særegne  Jorder  —  de  sidste  vare  Jorder,  der  if.  gml.  Vedtægt  maatte 
yde  visse  Mængder  af  Brændevin,  01,  Tobak  osv.  til  Sognets  Bønder  eller  Gildes- 
brødre  paa  deres  aarl.  Samling sdage  —  have  nu  kun  historisk  Betydning.  Gaar- 
denes  Udmarker  tilhørte  tidligere  Kongen,  men  Indbyggerne  havde  Ret  til  at  benytte 
dem  til  Græsning,  Lyngskæring  osv.;  1832  (kgl.  Res.  af  30/5  1832)  blev  dette  Fælles- 
skab hævet,  saaledes  at  Indb.  fik  Erstatning  for  Brugsretten;  senere  ere  disse  For- 
hold nærmere  blevne  ordnede  ved  den  fuldstændige  Udskiftning  1848  og  ved  Resol.  ai 
6/6  1850  og  Lov  af  9/2  1866.  —  Bornholm  er  fritaget  for  Kongetiende,  og  Præste- 
og  Kirketiende  ydes  in  natura  med  et  for  hvert  Sogn  bestemt  Kvantum.  —  Den  tid- 
ligere Forordning  af  14/10  1773,  der  fastsatte  visse  særlige  Bestemmelser  for  Selvejer- 
gaardes Arv  paa  Bornholm  —  bl.  a.  at  Gaarden  skulde  gaa  i  Arv  til  den  yngste 
Søn,  „Gaarddrønten",  derimod  til  den  ældste  Datter,  hvis  der  kun  var  saadanne  — , 
er  hævet  ved  Lov  af  B/j  1887. 

Søfart  og  Fiskeri  have  meget  stor  Betydning,  større  end  i  noget  andet  Amt, 
idet  91, j  p.  m.  have  deres  Erhverv  derved.  Ved  Udgangen  af  1896  var  Bornholms 
Handelsflaade  190  Skibe  med  en  Drægtighed  af  8900  Tons,  deraf  10  Dampskibe 
med  1385  Tons,  og  desuden  617  Baade  paa  4  Tons  og  derunder.  Samme  Aar  ud- 
førtes der  til  Udlandet  fra  Øen  af  vigtigere  Varer  425  Stkr.  Hornkvæg,  158,435  Pd. 
Fisk,  109,650  Pd.  Hvede,  30,340  Pd.  Rug  og  3,463,940  Pd.  Byg,  alt  uformalet,  og 
4678  Td.  Kartofler.  Ved  det  ligesom  i  gamle  Dage  vigtige  Fiskeri  fanges  især  Sild, 
der  er  Hovederhvervet  for  de  mange  smaa  Fiskerlejer,  og  som  udføres  baade  i  røget 
og  saltet  Tilstand  (navnlig  er  Silderøgningen  bleven  til  en  hel  Industri),  samt  Laks, 
der  udføres  baade  fersk,  røget  og  saltet,  og  Torsk.  Sildefiskeriet  foregaar  især  om 
Sommeren,  Laksefiskeriet  om  Vinteren.  If.  Fiskeriberetningen  udgjorde  Fiskernes 
Antal  1896  589,  med  24  Opkøberkvaser,  159  Dæksbaade,  123  Damjoller  og  241 
mindre  Fartøjer;  Fangsten  havde  en  Værdi  af  309,585  Kr. 

Ogsaa  Industri  og  Haandværk  indtage  en  ret  betydelig  Plads  i  Sammenligning 
med  andre  Amter.  Navnlig  er  det  Forekomsten  af  forskellige  Mineralier,  der  giver 
Anledning  til  mangeartet  Virksomhed.  Kulbrydningen,  der  vistnok  har  taget  sin 
Begyndelse  i  1.  Halvdel  af  18.  Aarh.*),  men  først  fik  større  Betydning  i  Midten  af  19. 
Aarh.,  og  som  længe  kunde  betale  sig  paa  Grund  af  Øens  Fattigdom  paa  Tørv  —  Hasle 
Kulværk,  Kulværket  ved  Mundingen  af  Bagaa  og  Sorthat  Kulværk,  alle  mellem  Hasle 
og  Rønne  — ,  er  nu  rigtignok  opgiven  paa  Grund  af  Kullenes  ringe  Brændselsværdi 
(31/2  Td.  bornholmske  Stenkul  udvikle  samme  Varme  som  2  Td.  engelsk  Stenkul);  i 
Aarene  1830 — 35  var  den  aarlige  Produktion  gennemsnitlig  21,350  Tdr.;  den  største 
Produktion  ved  det  1876  nedlagte  Hasle  Kulværk  var  41,100  Td.  i  1850;  Kul- 
værket ved  Bagaa,  der  nedlagdes  1880,  producerede  1876  42,000  Td.,  ved  Sorthat 
Kulværk,  nedlagt  1868,  naaede  Produktionen  26,000  Td.  i  1857.  Ogsaa  Brydningen 
af  Feldspat-Kvartsen  —  Feldspat  benyttes  ved  Glas- og  Porcellænsfabrikation  — 
der  findes  flere  Steder,  saaledes  ved  Jons  Kapel  paa  Vestkysten  og  ved  Listed  ved 
Svaneke,  er  nu  ophørt  paa  Grund  af  den  stærke  Konkurrence  fra  Norge.  Derimod 
udbyttes,  især  fra  1870'erne,  stadig  mere  og  mere  et  fra  Feldspat-Kvartsen  stammende 
Forvitringsprodukt,  nemlig  de  kvartsholdige  Kaolin  (Porcellænsjord) ,  som  findes 
langs  Vestranden  af  Graniten  i  Nærheden  af  Rønne.  Allerede  fra  Slutn.  af  18.  Aarh. 
hentede  man  Kaolin   til  Brug  ved  den  kgl.  Porcellænsfabrik ;  men  det  er  først,  efter 


")  Allerede  1640  havde  dog  Chr.  IV  sendt  Skotten  Robert  Weight  til  Bornholm  for  at  søge  efter 
Kullag;  men  det  førte  ikke  til  noget  Resultat.  Ligesaa  frugtesløs  var  samme  Aar  Udsen- 
delsen af  en  „Guld-  og  Sølvertspolerer,"  der  skulde  søge  efter  „Malmerts". 


Bornholms  Amt.  9 

sX  der  1871  var  blevet  anlagt  et  større  Kaolinslemmeri  (hvor  Kaolinen  befries  for 
Kvartsen)  ved  Buskegaard,  at  dette  Produkt  kom  til  sterre  Anvendelse  i  Porcellæns-  og 
Papirfabrikationen;  nu  findes  der  3  Kaolinslemmerier  (alle  i  Knudsker).  Men  særlig 
ved  Brydning  af  Graniten  finde  mange  Mennesker  deres  Erhverv.  Graniten, 
der  er  fortrinligt  egnet  til  Monumenter,  Bygningsmateriale,  Havnemoler  osv.,  brydes 
mere  og  mere  i  de  senere  Aar,  saaledes  paa  Hammeren  (det  tyske  Aktieselskab  „Born- 
holms Granitværk"),  paa  Ringebjærget  ved  Vang,  ved  Allinge  og  Rønne,  paa  Helvedes- 
bakkerne  ved  Neksø  og  Svanike,  i  Ibsker  og  ved  Bodils  Kirke.  I  Knudsker  ved  Rønne 
brydes  en  særlig  smuk,  blaalig  syenitisk  Granit,  som  forarbejdes  af  „De  forenede 
Stenhuggerier".  Graniten  udføres  især  til  Kjøbenhavn  og  østersøegnene.  Cement- 
stenen brydes  i  Aaker  og  Pedersker  Sogne  og  er  meget  tidlig  benyttet  som  Byg- 
ningsmateriale („bornholmsk  Marmor"),  saaledes  paa  Gamle-  og  Lilleborg  i  Almin- 
dingen og  paa  Hammershus  samt  i  de  fleste  af  Øens  Kirker,  særlig  til  Trapper  og 
Karme;  det  største  og  ældste  Brud  findes  ved  Limensgade  i  Aaker  Sogn.  Ogsaa 
Sandstenen  brydes,  især  ved  Neksø;  det  af  Staten  1754  anlagte  Stenbrud  („Frederiks 
Stenbrud")  er  dog  standset,  efter  at  Stormfloden  1872  til  Dels  havde  ødelagt  Bruddet 
(Brydningen  her  besværliggjordes  ogsaa  ved,  at  de  gode  Lag  laa  temmelig  dybt). 
Desuden  giver  Forekomsten  af  mange  fine  Lerarter  Anledning  til  en  forskelligartet 
Tilvirkning;  saaledes  er  der  flere  Teglværker,  Fabrikker  i  Lervarer,  Fajance  og 
de  bekendte  Terrakottasager;  i  det  hele  er  bornholmsk  Keramik  i  stærkt  Opsving. 
Derimod  udøves  den  tidligere  ret  betydelige  Urfabrikation  i  Rønne  („bornholmske 
Stueure")  nu  kun  af  een  Mester*).  Den  forhen  meget  udstrakte  Husflid  —  Tilvirk- 
ning af  Agerdyrkningsredskaber,  Slæder,  Tovværk,  Beklædningsstoffer,  Kurvefletning, 
Kostebinding  m.  m.  —  er  nu  i  Aftagen. 

Amtskommunen  omfatter  paa  Bornholm  i  Modsætning  til  de  andre 
Amter  saavel  Købstæderne  som  Landdistrikterne,  og  af  Amtsraadets  9  valgte 
Medlemmer  blive  de  3  derfor  valgte  af  Købstæderne,  ligesom  Købstædernes 
aarl.  Bidrag  til  de  vigtigste  Fællesanliggender  sker  efter  Forholdet  1/3.  Hvad 
de  finansielle  Forhold  i  Aaret  1/4  1895. — 3l/3  1896  angaar,  nævnes  af 
Indtægterne:  Udskrivningen  paa  Amtsraadskredsen  udgjorde  1 14,945  Kr.,  deraf 
paa  Købstæderne  29,610,  Resten  paa  Hartkornet  (10,25  Kr.  pr.  Td.  Hrtk.), 
Bidrag  fra  Købstæderne  1695  Kr.,  ekstraord.  Statsbidrag  (Lov  8/5  1894)  9165 
Kr. ;  af  Udgiftsposterne  vare  de  væsentligste:  Vejvæsen  45,952,  Medicinal- 
væsen 16,109,  Justits-,  Politi-  og  Fattigvæsen  51,026,  Amtsskolefonden 
9261,  Dyrlægevæsen  1827  Kr. ;  Amtsrepartitionsfonden  ejede  di/3  1896  i 
Kapitaler  29,598,  i  faste  Ejendomme,  som  ikke  give  Udbytte,  105,000  og 
skyldte  42,43 1  Kr.  bort.  Desuden  staar  under  Amtsraadets  Administration  den 
saakaldte  Amtskommunefond  stor  460,848  Kr.,  fremkommen  som  Erstatning  for 


*)  Da  et  engelsk  Skib  strandede  1750,  blev  en  Del  Ure,  som  vare  om  Bord,  bjærget  og  sendt 
omkring  paa  Øen  for  at  tørres,  renses  og  indtil  videre  opbevares,  navnlig  til  nogle  Rokkedrejere 
og  andre  Personer,  som  mentes  at  være  skikkede  til  dette  Arbejde.  Nogle  af  dem  lærte  derved 
Urenes  Mekanisme  at  kende  og  begyndte  paa  at  eftergøre  dem,  forst  i  Træ,  senere  i  Metal; 
navnlig  var  det  Brødrene  Peter  og  Otto  Arboe,  der  tog  fat  paa  denne  Industri,  og  som  leve- 
rede fortrinlige  Ure.  Aar  1795  kom  en  kjøbenhavnsk  Urmager,  J.  V.  Armand  over  til  Øen, 
og  i  de  næste  Aar  udvikledes  Industrien  saaledes,  at  der  ikke  alene  forfærdigedes  de  saakaldte 
Bondeure,  men  ogsaa  Taffelure,  der  udførtes  i  ret  anselig  Mængde;  1820  stiftedes  et  Selskab 
til  Urmageriets  Fremme  paa  Bornholm,  men  det  opløstes  1844,  og  Industrien  tog  mere  og  mere 
af,  især  paa  Grund  af  Varernes  billige  Pris. 


10  Bornholms  Amt. 

Ophøret  af  Fritagelsen  for  Brændevinsbeskatningen  (Lov  7/2  1851),  og  hvoraf 
Renten  anvendes  til  almennyttige  Formaal,  fortrinsvis  Landevejenes  Grund- 
forbedring (i  1895—96  anvendtes  hertil  11,620  Kr)*).  —  Amtsfattig- 
k  as  s  en  udredede  samme  Aar  til  døvstummes  Oplæring  560,  til  sindssyges  og 
Idioters  Bevogtning  og  Underhold  1200  Kr.  og  fik  sine  væsentligste  Indtægter 
fra:  Renter  af  Aktiver  1980,  Bidrag  efter  Plakat  9/t  1845:  127,  1/4s  pCt. 
Afgift  299  Kr.  Amtsfattigkassen  ejede  60,505  Kr.  i  Kapitaler.  —  Med  Hensyn 
til  Købstædernes  finansielle  Forhold  henvises  til  Afsnittene  for  hver  enkelt 
By.  —  For  Sognekommunerne  anføres  af  Indtægterne  følgende:  de  paa- 
lignede Skatter  udgjorde  1895  paa  Hartkornet  7  3,174  Kr.  (gennemsnitlig  8,80 
Kr.  pr.  Td.  Hrtk.),  paa  Formue  og  Lejlighed  60,763  Kr. ;  Indtægt  af  Aktiver 
var  5595  Kr.,  Afgifter  efter  Næringsloven  1230  Kr. ;  desuden  udrededes 
Naturalarbejde  uden  for  Paaligningen  til  Beløb  af  2522  Kr.  De  væsentligste 
Udgifter  vare:  Fattigvæsen  48,016,  Skolevæsen  43,455,  Alderdomsunder- 
støttelse  23,961  (deraf  10,7  70  i  Tilskud  fra  Staten),  Vejvæsen  19,805  Kr. 
Sognekommunerne  ejede  i  Slutn.  af  1895  :  i  Kapitaler  104,261,  i  faste  Ejen- 
domme 473,000  og  skyldte  1 14,800  Kr.  bort.  Under  Sogneraadenes  Besty- 
relse stode  Legater  til  et  samlet  Beløb  af  36,011  Kr. 

Med  Hensyn  til  Beskatningen  skal  anføres,  at  ligesom  Øen  gennem 
lange  Tider  har  haft  og  endnu  har  mindre  Skatter  til  Staten  paa  Hrtk.  og 
Bygninger**),  saaledes  er  Hartkornsbeskatningen  til  Kommunen  lavere  end  i 
noget  andet  Amt;  dette  er  især  foranlediget  ved  Ligningen  til  Sognene.  Dog 
maa  det  erindres,  at   1  Td.  bornh.  Hartkorn  kun  svarer  til  2/3  Td.  alm.  Hrtk. 

Amtet  bestaar  af  Købstæderne:  Rønne,  Hasle,  Allinge- Sandvig,  Svaneke, 
Neksø  og  Aakirkeby  og  Herrederne:  Vester-,  Nørre-,  Øster-  og  Sønder 
Herred.  Amtets  samtlige  Købstæder  og  Landkommuner  danne  eet  Amts- 
raadsdistrikt,  som  ovenfor  nævnt,  og  Amtsraadet  udgør  tillige  Skoleraadet. 
Amtet  har  i  alt  15  Sognekommuner  (Sognefogederne  kaldes  her  „Sandemænd"). 

Amtet  udgør  4.  Landstingskreds  og  har  2   Folketingskredse. 

I  gejstlig  Henseende  hører  Amtet  til  Sjællands  Stift  og  udgør  eet  Provsti, 
der  er  delt  i  21  Pastorater,  i  alt  15  Kirkesogne  (foruden  Christiansø).  For 
Kirkerne,  der  alle  eje  sig  selv,  gives  der  ifølge  gamle  Vedtægter,  som 
ikke  hvile  paa  nogen  bestemt  Lov,  i  Modsætning  til  Bestyrelsen  af  Landets 


*)  I  de  sidste  Aartier  er  der  gjort  meget  for  Landevejene,  som  nu  maa  siges  at  være  for- 
trinlige. Der  er  foretaget  betydelige  Opfyldnings-  og  Udgravningsarbejder,  saaledes  ved  Al- 
mindingen, ved  Nedkørselen  til  Gudhjem,  ved  Vejene  over  Bobbeaa  og  Blykobbeaa  og  ved  Hvide 
Enge  i  Vestermarie  Sogn,  saaledes  at  Bakkerne  ikke  ere  saa  besværlige.  Landevejenes  Længde 
var  ved  Udgangen  af  1896  30,9  Mil,  229,5  Km.  —  Øen  har  endnu  ingen  Jærnbane,  men  i  en 
nær  Fremtid  vil  der  blive  anlagt  en  fra  Rønne  til  Neksø  med  Sidespor  fra  Aakirkeby  til  Al- 
mindingen (Kone  er  meddelt  ved  Res.  af  %  1897). 
**)  Gammelskatten  er  udregnet  efter  Forholdet  2  Rd.  pr.  Td.  gi.  Ager  og  Engs  Hrtk.  (mod  6  Rd. 
80  Sk.  andetsteds),  Landskatten  udgør  12  Sk  (60  andetst.),  Ligningsskatten  44  Sk.  (1  Rd.  24 
Sk.  andetst.)  pr.  Td.  Hrtk.  Paa  den  anden  Side  har  bornh.  Landejendomme  store  Jordebogs- 
afgifter  at  udrede  til  Staten,  navnlig  i  Form  af  „Smørskat".  —  Bygningsafgiften  svares  med 
det  halve  Beløb  mod  det  øvrige  Land. 


Bornholms  Amt.  1  \ 

øvrige  Kirker,  en  særlig  Myndighed,  der  danner  et  Mellemled  mellem  de 
lokale  Kirkebestyrelser  og  Stiftsøvrigheden,  nemlig  „Bornholms  Kirkekom- 
mission", som  bestaar  af  Amtmanden  og  Provsten,  og  som  fører  det  specielle 
Tilsyn  med  Kirkernes  økonomiske  Forfatning.  Amtmanden  og  Provsten  udgøre 
tillige   med    et  af  Amtsraadet  valgt  Medlem  Skoledirektionen  for  Bornholm. 

I  jurisdiktionel  Henseende  (jfr.  Lov  af  l/7  1870)  udgør  Amtet  6 
Købstadsjurisdiktioner,  nemlig:  Rønne,  Hasle,  Allinge-Sandvig  (hvilke 
tillige  med  Landdistriktet  udgøre  Hammershus  Birk),  Svaneke,  Neksø  og  Aa- 
kirkeby, og  4  Landjurisdiktioner,  nemlig:  Vester-,  Nørre-,  Øster-  (med 
Christiansø)  og  Sønder  Herred*). 

Amtet  danner  6.  Udskrivningskreds  og  Bornholms  Fysikat, 
der  er  delt  i  2  Lægedistrikter,  nemlig  Rønne  eller  sydvestlige  Distrikt 
(Vester-  og  Sønder  Hrd.)  og  Allinge  eller  nordøstlige  Distrikt  (Nørre-  og 
Øster  Hrd.).  (Christiansø  hører  i  den  sidste  Henseende  under  Marinemini- 
steriet). Med  Hensyn  til  Oppebørselen  af  Skatter  danner  Amtet  eet  Amt- 
stuedistrikt  (i  Rønne).  Amtet  har  7  Branddirektorater,  nemlig  et 
for  Landbygningerne  og  et  i  hver  af  Byerne. 

Statsskovene  paa  Bornholm  (Blykobbe  Plantage,  Rø  Plantage  og  Al- 
mindingen med  Indlægget)  ere  5922  Td.  Ld.  og  udgøre  „Bornholms  Skov- 
distrikt"  under  2.  Overførsterinspektion. 

I  militær  Henseende  havde  Bornholm  indtil  Hærloven  af  6/7  1867  sin 
egen  Forfatning,  der  kan  føres  tilbage  til  Chr.  IV  (1611),  idet  denne  ind- 
førte for  Øen  et  eget  Værn  (Milits),  hvortil  Indbyggerne  alene  vare  tjeneste- 
pligtige, naar  de  ikke  toge  fast  Ophold  andre  Steder  i  Riget.  Efter  1867 
er  Bornholm  indordnet  i  Landets  almindelige  Værn.  Dog  staar  det  værne- 
pligtige Mandskab  kun  to  Aar  til  Tjeneste  i  Hæren,  hvorefter  det  for  den 
øvrige  Tjenestetid  træder  ind  i  Øens  særlige  Væbning,  som  bestaar  af  1 
Bataillon  Fodfolk  paa  4  Kompagnier,  1  Eskadron  Rytteri,  1  Kompagni 
Feltartilleri  og  1  Kompagni  Fæstningsartilleri.  Øens  Kommandant  er  Væb- 
ningens Chef  og  tillige  Udskrivningschef.  Han  saavel  som  de  højere  Befalings- 
mænd ere  lønnede  Officerer  af  Forstærkningen,  medens  Væbningens  øvrige 
Befalingsmænd  (Lieutenanter  og  Underofficerer)  ere  værnepligtige,  paa  Born- 
holm hjemmehørende  Mænd,  der  have  erhvervet  sig  Befalingsgrad  i  Hæren. 
Befalingsmænd  og  Mandskab  af  Væbningen  sammenkaldtes  tidligere  i  Regelen 
hvert  Aar  i  3  Dage  til  Mønstring  og  Skarpskydningsøvelser ;  hvert  andet 
Aar  afholdtes  i  Reglen  større  Øvelser  med  Bataillonen  i  indtil  10  Dage, 
hvert  andet  Aar  i  ligesaa  lang  Tid  med  Eskadronen  og  Artillerikompagnierne 
(jfr.    Lov    af   6/7    1867    §§   179—84).    Ved  Lov  af  V4  1896  bestemtes  at 


*)  Da  Landstinget  paa  Bornholm  ophævedes  ved  Plakat  af  Wg  1813,  paabødes  det,  at  alle  Justits- 
sager fra  Øen  skulde  indstævnes  umiddelbart  til  Højesteret,  og  private  Sager,  i  Tilfælde  af 
Appel,  til  Landsover-  samt  Hof-  og  Stadsretten  (jfr.  Plak.  af  30/4  igu  og  so/7  1819).  Offentlige 
Politisager  fra  Landjurisdiktionerne  indstævnes  til  Landsover-  samt  Hof-  og  Statretten  (jvfr 
L.  af  "fe  1850), 


12  Bornholms  Amt. 

Bataillonen  skal  afholde  Øvelser    hvert   andet  Aar,    14  Dage  i  alt,  Artilleri 
og  Rytteri  ligeledes,  skiftevis ;  Øvelserne  holdes  ved  Rønne. 


Øen  kaldes  i  de  islandske  Sagaer  Borghundarholmr,  i  Valdemar  II's  Jordebog 
Burghundæ-,  Burghænde-,  Burghundholm,  senere  Borunde-,  Borring-,  Borende-  og 
Borendholm.  Navnet  kommer  vistnok  af  Borg,  et  højt,  af  Naturen  befæstet  Sted,  og 
Holm,  o :  en  0.  Hos  Adam  af  Bremen  kaldes  den  kun  Holm  (Hulmus),  et  Navn, 
som  endnu  bruges  i  Skaane.    Saxo  kalder  den  Boringia. 

Ligesom  Bornholm  i  fysisk  Henseende  mere  slutter  sig  til  den  skandinaviske  Halve, 
gælder  det  samme  vistnok  i  etnografisk  Henseende,  idet  den  rimeligvis  er  bleven 
befolket  fra  Sydsverige.  Forskellige  Udtryk  i  Sproget  tyde  paa  Slægtskab  med  Syd- 
sveriges Befolkning.  —  De  arkæologiske  Forhold  paa  Øen  ere  særdeles  fyldigt 
undersøgte.  Bebyggelsen  maa  være  foregaaet  i  den  fjerneste  Oldtid,  om  det  end  synes, 
at  Mennesket  i  Stenalderen  endnu  ikke  havde  opslaaet  sine  Bosteder  overalt  paa  Øen. 
Den  ældre  Stenalder  foreligger  kun  repræsenteret  ved  to  Bopladsfund  (fra  Hammeren 
og  Frennemark  S.  for  Svaneke).  Fra  den  yngre  Stenalder  ere  Oldsagerne  vel  ikke 
faa;  men  Gravene  findes,  som  det  synes,  kun  i  Kystegnene,  og  de  ere  færre  i  Tal 
end  i  de  fleste  andre  østdanske  Egne  af  lige  Udstrækning;  der  kendes  i  alt  omtr.  15 
Gravkister,  et  lignende  Antal  Jættestuer  eller  store  Gravkamre  samt  een  Runddysse ; 
Langdysser  forekomme  ikke.  Først  i  Løbet  af  Broncealderen  har  Befolkningen  bredt 
sig  til  Øens  Indre,  saaledes  som  det  fremgaar  af  Gravhøjene,  der  maa  antages  for 
største  Delen  at  tilhøre  denne  Periode;  i  alt  er  der  talt  omtr.  600,  hvoraf  dog  nu 
næppe  Halvdelen  er  tilbage.  Højene  ligge  snart  enkeltvis,  snart  samlede  i  mindre 
Grupper,  og  de  findes  især  i  de  frugtbare  Egne,  medens  Gravmonumenterne  i  de 
golde  Egne  ere  de  saakaldte  Røser,  kredsrunde,  lavthvælvede  Stendynger  med  et 
tyndt,  dækkende  Lyngtæppe,  i  Reglen  10 — 12  F.  brede  og  1/2 — 1  F.  høje.  Af  disse 
Røser,  som  ret  ere  ejendommelige  for  Bornholm,  ere  endnu  henved  et  Par  Tusende 
bevarede;  mange  vides  i  Tidens  Løb  at  være  sløjfede.  De  tilhøre  dog  ikke  alene 
Broncealderen,  men  ogsaa  den  ældre  Jærnalder,  i  hvilket  Kulturafsnit  den  hyppigste 
Gravform  i  øvrigt  var  Brandpletten,  et  mindre,  grubeformet  Hul  i  den  flade  Mark, 
fyldt  med  Resterne  af  det  brændte  Lig,  Trækul  og  Oldsager.  Ogsaa  Brandpletterne 
ere  særlig  hjemmehørende  paa  Bornholm,  hvor  de  ere  undersøgte  i  et  Antal  af  flere 
Tusende ;  i  Regelen  danne  de  store  Gravpladser  (ved  Store  Kannikegaard  i  Bodilsker 
Sogn  er  der  saaledes  undersøgt  en  Gravplads  med  omtr.  800  Brandpletter).  Den  yngre 
Jærnalder  er  ogsaa  repræsenteret  ved  et  stort  Antal  Gravfund,  som  navnlig  ere 
fremdragne  i  Østerlarsker  og  Gudhjem  Sogne;  i  nævnte  Tidsafsnit  bleve  Ligene 
hyppigst  nedlagte  ubrændte,  snart  i  ganske  lave  Jordhøj ninger,  snart  under  flad 
Mark,  dækkede  af  Stenlag  eller  omsluttede  af  Stenkister.  Disse  Gravfund  overgaa  i 
Tal  langt  de  samtidige  Gravfund  fra  hele  det  øvrige  Danmark.  Øens  isolerede  Belig- 
genhed har  i  det  hele  begunstiget  Særudviklinger  paa  adskillige  Punkter.  Intetsteds  i 
Landet  findes  saa  mange  Helleristningstene  som  her  (omtr.  100)  eller  saa  mange 
Skibssætninger  (to  lange  Stenrækker,  der  løbe  sammen  ved  Enderne)  fra  Vikinge- 
tiden (omtr.  25),  og  det  samme  gælder  i  endnu  højere  Grad  om  Bautastenene, 
af  hvilke  der  kendes  hen  ved  et  Tusende  (kun  omtr.  300  ere  bevarede,  samlede 
i  Grupper).  Endelig  har  Øen  ikke  mindre  end  40  Runestene;  de  fleste  af  disse 
hidrøre  dog  fra  historisk  Tid.    Et  meget  stort  Antal  Monumenter  er  fredlyst. 

Øens  Beliggenhed  midt  i  Østersøen  ved  den  befærdede  Handelsvej  over  Tyskland 
og  Rusland   —   ad  hvis  Floder  Varer   førtes  fra  Sydeuropa,  ja  endog  fra  Asien  til 


Bornholms  Amt.  1  3 

Østersøens  Kyster  —  til  de  skandinaviske  Lande  og  Storbritannien  bragte  tidlig 
Beboerne  i  Forbindelse  med  Omverdenen.  Alt  i  den  forhistoriske  Tid  spores  Paa- 
virkning  gennem  de  fundne  Oldsager,  og  at  Handelen  har  været  Øens  Hoved- 
næringsvej allerede  i  den  tidlige  Middelalder,  har  man  flere  Vidnesbyrd  om,  dels 
gennem  Møntfund*),  dels  gennem  skriftlige  Beretninger;  saaledes  fortæller  Adam  af 
Bremen,  at  Bornholm  var  Danmarks  mest  berømte  Havn  og  en  sikker  Ankerplads  fol- 
de Hedninger,  som  sejlede  paa  Grækenland  o:  de  russiske  Østersølande. 

I  den  tidligste  Middelalder  var  Bornholm  et  eget  Rige;  saaledes  berette  Englæn- 
derne Othar  og  Wulfstan,  der  rejste  i  de  nordlige  Farvande  ved  Aar  890,  at  Øen 
havde  sin  egen  Konge.  Da  Danmark  blev  samlet  til  eet  Rige,  kom  Øen  ogsaa  ind 
under  den  danske  Konge,  der  lod  den  bestyre  af  Høvedsmænd ;  blandt  disse  nævnes 
paa  Svend  Tveskægs  Tid  Vesete,  Fader  til  Bue  den  Digre,  og  under  Knud  den 
hellige  Blod-Egil  (Egil  Ragnarsen),  som  efter  Knytlingesagas  Beretning  paa  Grund 
af  Sørøveri  blev  afsat  af  Kongen  og  senere  henrettet.  Kristendommen  skal  først 
være  indført  eller  have  faaet  fast  Fod  paa  øen  paa  Svend  Estridsens  Tid  ved  den 
for  Lærens  Udbredelse  nidkære  lundensiske  Biskop  Egins  Bestræbelser.  Fra  den 
Tid  har  Bispestolen  i  Lund  vistnok  været  ivrig  betænkt  paa  at  erhverve  sig  Øen, 
og,  som  det  synes,  fik  ogsaa  Ærkebiskop  Eskil  1149  ved  Udsoningen  med  Svend 
Grathe  de  tre  af  øens  Herreder,  nemlig  Haslæ-,  Hænnings-  og  Michlingæ  Herred 
(Nørre-,  Øster-  og  Sønder  Hrd.),  medens  kun  Rothnæ  (Rønne-  eller  Vester)  Herred 
blev  under  Kronen.  At  Gejstligheden  har  sat  megen  Pris  paa  at  bevare  denne  Be- 
siddelse og  værne  om  Øen,  har  man  ment  at  have  et  Bevis  for  i  de  mærkelige 
Kirker  fra  12.  Aarh.,  særlig  de  4  Rundkirker,  Nylars  Kirke,  Ny  Kirke,  Ols  Kirke 
og  Østerlars  Kirke,  der  skulle  have  haft  det  dobbelte  Formaal  at  tjene  som  Guds- 
huse  og  som  Udkigstaarne  —  de  ere  til  Dels  anlagte  paa  Steder  med  vid  Udsigt  — 
og  Tilflugts-  og  Forsvarssteder  for  Beboerne  i  Ufredstid;  ogsaa  de  øvrige  Kirker 
(undt.  Pouls  Kirke)  havde  et  til  Forsvar  indrettet  firkantet  Taarn,  „Fæstet".  Disse 
interessante  Bygninger  ere  i  de  senere  Aar  ombyggede  undt.  Ibs  og  Bodils  Kirker 
(jfr.  H.  J.  Holm,  B.'s  ældgamle  Kirkebygninger,  Kbh.  1878,  og  J.  B.  Løffler,  Udsigt 
osv.  S.  164  fl. ;  se  dog  ogsaa  O.  Blom,  Befæst.  Kirker  i  Danm.,  i  Aarb.  f.  n.  Oldk. 
1895).  For  øvrigt  have  Beboerne  ogsaa  haft  et  Værn  i  de  ældre  Borgpladser 
og  Voldsteder,  der  gerne  laa  paa  Højdepunkter  og  afsides  liggende  Klippepartier 
i  nogen  Afstand  fra  Kysten,  saaledes  som  Storeborg  i  Rø  Sogn,  Gamleborg  ved 
Neksø  og  Ringeborg  i  Pedersker  Sogn.  Kongerne  have  vist  haft  deres  Værn  i  de 
to  i  Almindingen  liggende  Borge  Gamleborg-  og  Lilleborg  (Rønne  Hrd.).  Efter  Jacob 
Erlandsens  Fængsling  1259  blev  formentlig  Lilleborg  s.  Aar  indtaget  og  ødelagt  af  Ærke- 
bispens Broder  Andreas  og  Fyrst  Jaromar  af  Rugen.  Rimeligvis  midt  i  13.  Aarh. 
under  disse  Stridigheder  mellem  Kongen  og  Kirken,  da  begge  Parter  stræbte  al  faa 
Øen  i  deres  Besiddelse,  opførte  Lunds  Ærkebisp  den  stærke  Fæstning  Hammershus, 
som  snart  var  i  den  ene,  snart  i  den  anden  Parts  Besiddelse;  i  1259 — 1326  skiftede 
Borgen  10  Gange  Ejermand.  Kongerne  Erik  Glipping  og  Erik  Menved  gjorde  gentagne 
Forsøg  paa  at  bemægtige  sig  Øen,  men  den  sidste  skal  endog  have  maattet  afstaa  det 
4.  Herred  til  Ærkebispen.    Imidlertid  erobrede  Kongens  Marsk  Ludv.  Albertsen  (Eber- 


*)  De  ældste  Menter,  der  ere  fundne,  ere  romerske  Sølvmønter  (Denarer)fra  l.— 3.  Aarh.,  derefter 
vest-  og  østromerske  Guldmønter  (Solidi)  formentlig  fra  5.  Aarh.;  saaledes  fandtes  1893  ved 
Robbedale  S.  for  Rønne  255  Denarer,  1850  ved  Soldatergaard  (Aaker  S.)  36  Solidi  og  1882  ved 
Saltholmsgaard  (Ibsker  S.)  29  Solidi.  Endvidere  er  der  fundet  arabiske  Mønter  fra  8.— 10.  Aarh. 
og  skandinaviske,  tyske,  engelske  og  nederlandske  fra  10. — 11.  Aarh.  De  største  kendte  Mønt- 
fund fra  denne  Periode,  nedlagte  i  l.  Halvdel  af  11.  Aarh.,  ere  1862  fra  Enegaard  (Nylarsker  S.), 
1872  fra  Bolbygaard  (Klemensker  S.,  1000  Stkr.),  1864  fra  Munkegaard  (Ibsker  S.,  866  Stkr.)  og 
1884  fra  Holsegaard  (Østerlarsker  S.). 


14  Bornholms  Amt. 

stein)  1319  Bornholm  med  Hammershus  fra  Ærkebispen,  og  Kongen  gav  Marsken  Øen  i 
Forlening.  Men  1321  maatte  Chrf.  II  atter  overgive  den  til  Ærkebispen.  To  Aar  efter 
sluttede  Marsken  sig  til  Oprørerne  og  blev  af  Ærkebispen  udnævnt  til  Høvedsmand 
paa  Hammershus,  hvor  han  dog  blev  belejret  af  de  kgl.  Tropper  under  Marsken 
Peder  Vendelbo  og  efter  en  tapper  Modstand  maatte  overgive  sig.  Men  det  varede 
ikke  længe,  inden  Bornholm  atter  kom  ind  under  Ærkebisperne,  og  disse  havde  den  nu 
i  omtrent  200  Aar  i  saa  godt  som  uafhængig  Besiddelse,  idet  de  gave  eller  bekræf- 
tede Love,  indsatte  Embedsmændene,  udstedte  Adelsbreve,  gave  Købstæderne  Privi- 
legier osv.  Vel  bemægtigede  Vald.  Atterdag  sig  Øen  1360,  men  kort  efter  gav  han 
den  tilbage  til  Ærkebispen,  dog  paa  den  Betingelse,  at  Kronen  maatte  inddrage  den, 
naar  den  fandt  for  godt.  Det  var  denne  Ret,  som  Chr.  II  1522,  rigtignok  trods  Gejstlig- 
hedens Protest,  benyttede  sig  af.    Dermed  var  dens  Herredømme  paa  Øen  forbi. 

Havde  Kirken  været  en  myndig  Herre  for  Øen,  fik  den  dog  snart  en  strengere 
i  Liibeckerne.  De  havde  allerede  1510  gjort  et  Plyndringstog  til  Bornholm  og 
huseret  saaledes,  at  Jens  Holgersen  Ulfstand  skrev  til  Kongen,  at  de  helt  havde 
hærget  Øen;  1522  kom  de  igen  og  indtoge  Hammershus,  og  da  de  i  Stridighederne 
imellem  Chr.  II  og  Fred.  I  stillede  sig  paa  den  sidstes  Side,  bortforlenede  denne  1525 
Øen  til  Liibeckerne  paa  50  Aar  for  det  Tab,  de  havde  lidt  ved  Indtagelsen  af  Got- 
land, som  de  overgav  til  Danmark;  Kongen  beholdt  dog  Overhøjheden  over  Born- 
holm og  den  saakaldte  gejstlige  Jurisdiktion,  saa  at  han  kunde  holde  en  Foged  og 
Landsdommer  paa  Øen  og  paadømme  Indbyggernes  Klager  over  de  af  Liibeckerne 
indsatte  Fogeder.  Af  disse  er  især  Berent  Knop  (1525 — 43)  sørgelig  bekendt  i  Øens 
Historie  for  sine  Udsugeiser.  Under  Grevens  Fejde  søgte  Indbyggerne  1535,  op- 
muntrede af  Kongen  og  under  Ledelse  af  den  kgl.  Landsdommer  Mogens  Uf,  at  af- 
kaste Aaget,  men  bleve  slaaede  paa  Egla  Enge  S.  for  Aakirkeby,  og  Chr.  III  maatte 
ved  et  Forlig  i  Hamburg  1536  indrømme  Liibeckerne  50  Aars  Forlængelse  af 
Forleningstiden  (altsaa  til  1625).  Knops  Plagerier  begyndte  paa  ny.  En  ikke  mindre 
daarlig  Klang  har  Navnet  paa  en  af  de  følgende  lybske  Fogeder  haft,  nemlig 
Schweder  Kettingk  (1556 — 73);  men  det  er  vistnok  til  Dels  med  Urette.  Under  den 
nordiske  Syvaarskrig,  der  var  en  haard  Tid  for  Bornholm,  og  som  for  en  Del  førtes 
i  Farvandene  omkring  Øen,  gjorde  han  i  alt  Fald  Danmark  flere  betydelige  Tjenester 
og  forsvarede  Øen  tappert,  saaledes  1565  og  1566  mod  de  svenske  Flaader,  og  han 
søgte  at  lette  Beboerne  for  de  haarde  Skatter  og  Udskrivning  af  Mandskab ;  Kongen 
viste  ham  ogsaa  stor  Naade,  bl.  a.  ved  1565  at  udnævne  ham  til  sin  Jurisdiktions- 
foged  paa  Øen.  Men  Dobbeltstillingen  som  Liibecks  og  Kongens  Embedsmand  var 
ikke  holdbar  i  Længden  og  hidførte  Kettingks  Afskedigelse,  først  som  Kongens  Foged 
1571  og  1573  som  lybsk  Foged,  efter  at  der  stærkt  var  klaget  over  hans  Optræden 
paa  Øen.  Aar  1576  inddrog  Fr.  II  Øen  trods  Forliget  i  Hamburg  og  Liibeckernes 
Bestræbelser  for  at  beholde  den,  og  dermed  ender  „Kræmmerregimentet"  (se  M.  K, 
Zahrtmann,  Lybækkerne  paa  B.,  i  Museum  1894  2.  Hbd.  S.  340  fl.). 

De  følgende  70  Aar  hengik  i  Ro  for  øen,  der  lidt  efter  lidt  kom  til  Kræfter 
igen,  om  ogsaa  den  i  disse  Aar  flere  Gange  hjemsøgtes  alvorligt  af  Pesten,  nemlig 
1602,  1618,  da  omtr.  5200  Mennesker  døde,  og  1653—54,  da  Soten  krævede  omtr. 
4500  Ofre  (i  14.  Aarh.  rasede  den  sorte  Død  saaledes  paa  Øen,  at  den  efter  Sagnet 
næsten  blev  affolket) .  Under  Krigene  med  de  svenske  ved  Midten  af  1 7 .  Aarh.  kom 
der  nye  Ulykker  over  Øen.  Aar  1645  gik  Svenskerne  under  Wrangel  i  Land  paa  Øen, 
uden  at  den  af  Chr.  IV  oprettede  Milits,  der  styredes  af  uduelige  og  landsforræderiske 
Officerer,  kunde  udrette  noget;  Neksø  blev  plyndret,  og  Hammershus  under  Lensmanden 
Holger  Rosenkrantz  til  Glimminge  overgav  sig  efter  en  Eftermiddags  Beskydning.  Ved 
Brømsebrofreden  tilbagegav   dog  Sverige  Bornholm  til  Danmark.   Men  ved  Roskilde- 


Bornholms  Amt.  15 

freden  Feb.  1658  afstodes  Øen  til  Sverige,  og  April  s.  Aar  kom  en  svensk  Besætning 
dertil  under  Kommando  af  Oberst  Joh.  Printzenskold,  en  dygtig  og  rettænkende  Mand, 
som  vel  maatte  følge  den  svenske  Regerings  strenge  Paabud  om  Paalæg  af  Skatter 
og  Udskrivning  af  Mandskab  til  den  svenske  Hær  i  Tyskland,  efter  at  Krigen  atter 
var  udbrudt  med  Danmark,  men  dog  søgte  at  mildne  Indbyggernes  Kaar,  saa  vidt 
han  kunde.  Men  som  Repræsentant  for  Fremmedherredømmet  vendte  dog  Befolk- 
ningens Had  sig  imod  ham,  og  der  dannede  sig  en  Sammensværgelse  mellem  Bor- 
gere i  Hasle  og  Rønne  under  Ledelse  af  Præsten  Poul  Hansen  Anker,  Jens  Pedersen 
Kofoed  o.  a.  De  sammensvorne  bleve  yderligere  opmuntrede  til  Opstanden  ved  et 
af  Fred.  III  8/n  udstedt  aabent  Brev,  hvori  der  tilsagdes  Bornholmerne  flere  Privi- 
legier, og  8.  Dec.  1658  blev  Printzenskold,  som  havde  forladt  Hammershus  i  Tjeneste- 
anliggender, taget  til  Fange  af  de  sammensvorne  og  skudt  paa  Storegade  i  Rønne  af 
Villum  Klausen,  hvorefter  Hammershus  overgav  sig  næste  Dag  uden  Sværdslag. 
Opstanden  forløb  i  det  hele  taget  temmelig  ublodig  (der  blev  vistnok  kun  dræbt  10 
svenske),  og  Fortællingen  om  et  Massemord  („den  store  Svineslagtning")  har  ingen 
historisk  Hjemmel.  Kort  efter  sendte  Beboerne  en  Deputation  til  Kjøbenhavn,  og  29/12 
1658  overdrog  denne  Øen  til  Fred.  III  og  hans  Arvinger  som  evig  Arv  og  Eje,  hvorfor 
Kongen  samme  Dag  tilsagde  dem  „saadanne  Privilegier  og  Benaadninger,  baade  paa 
Udskrivning,  Skat  og  i  andre  Maader,  hvorved  Landets  Bedste  og  Opkomst  kan 
søges".  Jan.  1659  kom  der  en  dansk  Besætning  tiløen  under  den  nye  Kommandant 
Michel  Eckstein,  der  tilbageslog  det  eneste  alvorlige  Forsøg,  som  de  svenske  gjorde 
paa  at  generobre  Øen,  da  en  svensk  Flaade  4/7  vilde  gøre  Landgang  ved  Allinge  (om 
Opstanden  se  J.  A.  Bridericia,  Adelsvældens  sidste  Dage,  S.  391  fl.  og  485  fl.  og 
M.  K.  Zahrtmann,  Hist.  Tidsskr.  6.  R.  V  Bd.  S.  223  fl.  og  7.  R.  I  Bd.  S.  129  fl.). 

Vedrørende  de  i  Dec.  1658  tilsagte  Privilegier  udstedtes  der  3/6  1659  et  nyt  kgl. 
Brev,  der  i  al  Almindelighed  bekræftede  det  første  Løfte  og  kun  fastslog,  at  Kongen 
aldrig  vilde  overgive  Øen  til  Sverige;  dette  Brev  bekræftedes  af  de  følgende  Konger 
i2/2  1701,  7/12  1731  og  7/2  1747.  Der  tilstodes  vel  Bornholmerne  en  Del  Lettelser  i 
Skatter  og  Udskrivninger;  men  da  de  havde  ventet  mere  af  „Privilegierne",  var  der 
i  den  følgende  Tid,  særlig  i  18.  Aarh.,  en  Del  Utilfredshed  paa  Øen.  Endelig  udkom 
21/9  1770  en  „Forklaring  paa  de  Bornholms  Indbyggere  givne  Privilegier",  der  fastslog 
Fritagelse  for  Soldatertjeneste  uden  for  Øen  og  en  Del  Skattebegunstigelser  (se  S.  10). 

I  19.  Aarh.  har  især  den  ovenfor  (S.  8)  omtalte  Udskiftning  af  Markjorderne  haft 
stor  Betydning,  idet  herved  de  hidtil  øde  Oredrev  (Højlyngen  og  Strandmarkerne) 
aabnedes  for  Opdyrkning,  dels  til  Skov-,  dels  til  Agerbrug.  Stormfloden  Nov.  1872 
hjemsøgte  særlig  Havnene  paa  Nordøstkysten,  hvis  Klippepartier  den  delvis  ændrede. 
Der  fulgte  derefter  betydelige  Havneanlæg,  væsentlig  ogsaa  som  Følge  af,  at  Fiskerne 
gik  over  til  Brugen  af  Dæksbaade ;  næsten  alle  Fiskerlejerne  have  faaet  deres  Havne 
nybyggede  og  udvidede.  —  Af  senere  Begivenheder,  der  have  berørt  Øen,  kunne  nævnes, 
at  en  svensk  Flaade  strandede  ved  Øen  Dec.  1678,  ved  hvilken  Lejlighed  1200 
Mennesker  omkom,  og  at  de  svenske  atter  Nov.  1679  lede  et  Skibbrud  ved  Syd- 
kysten, og  da  skulle  endog  3000  Mennesker  være  omkomne.  Af  Kongerne  have 
Chr.  IV  et  Par  Gange,  Chr.  V  1687,  Kronprins  Chr.  Fred.  (Chr.  VIII)  1824,  Fred.  VII 
1833,   1847,   1851  og  1856  og  Chr.  IX  1876  besøgt  øen. 

Øens  isolerede  Beliggenhed  har  bevirket,  at  Beboerne  længe  have  bevaret  noget 
ejendommeligt  saavel  i  Sprog  som  i  Skikke  og  Klædedragt.  Sproget  har  saaledes 
beholdt  mange  Ord  og  Former  fra  det  gammelnordiske,  ogsaa  fra  det  Plattyske  Sprog, 
og  i  Tonefaldet  har  det  en  Del  Lighed  med  det  skaanske.  Meget  af  det  særegne  i 
Skikke  og  Klædedragt  er  dog  nu  ved  at  forsvinde,  særlig  efter  at  Hærloven  af  1867 
har  bragt  de  unge  værnepligtige  i  nær  Berøring  med  Kjøbenhavn. 


16  Bornholms  Amt. 

Bornholm  var  alt  i  Middelalderen  delt  i  de  S.  13  nævnte  4  Herreder,  men  den 
herte  ikke  til  noget  Syssel.    Bornholms  Amt  oprettedes  1660. 

Litt.  Ingen  Landsdel  er  bleven  saa  meget  beskreven  som  Bornholm.  Af  Mono- 
grafier nævnes:  Z.  Thurah,  Beskr.  over  B.  og  Christiansø,  Kbh.  1756.  —  P.  N. 
Skovgaard,  Beskr.  over  B.,  I  Del,  Kbh.  1804.  —  Samlinger,  udg.  af  det  Born- 
holmske Selskab  for  Efterslægten.  1808.  —  F.  Thaarup,  Kort  Oversigt  over  B.'s  Amt, 
Kbh.  1810,  og  Smaa  Bidr.  til  B.s  Statistik,  3  Hefter,  Kbh.  1806—10.  —  Vargas  Bedemar, 
Die  Insel  B.  in  geognost.  Hinsicht,  Frankfurt  a.  M.  1819.  —  H.  C.  Ørsted  og  Z.  Es- 
march,  Beretn.  om  en  Undersøgelse  over  B.'s  Mineralrige,  udført  1818 — 19,  Kbh. 
1819 — 20.  —  O.  jf.  Rawert  og  G.  Garlieb,  B.,  beskreven  paa  en  Rejse  i  Aaret  1815, 
Kbh.  1819.  —  y.  S.  N.  Panum,  Beskr.  over  B.  eller  B.'s  Vejviser  osv.,  Slesvig 
1830.  —  P.  N.  Skovgaard,  B.'s  Saga,  Aalborg  1834.  —  F.  Thaarup,  B.'s  Amt  og 
Christiansø,  beskr.  efter  Opfordr,  af  det  kgl.  Landhusholdningsselskab,  Kbh.  1839.  — 
y.R.Hiibertz,  Aktstykker  til  B.'s  Hist.  1327-1621,  Kbh.  1851-52.  —  J.  P.  Trap, 
Beskr.  af  B.,  Kbh.  1857  (Særtr.  af  nærv.  Værks  1.  Udg.).  —  Lønborg,  Om  B.'s  Væb- 
ning og  Forsvar,  Kbh.  1856.  —  A.  P.  Adler,  Prøve  paa  et  bornh.  Dialektlexikon, 
Kbh.  1856.  —  C.  G.  Bruntus,  Konstanteckninger  under  en  resa  til  B.  år  1857, 
Lund  1860.  —  M.  yespersen,  Liden  geogn.  Vejviser  paa  B.,  Kbh.  1865.  —  y.  P 
Møller,  Folkesagn  fra  Bornholm.  Kbh.  1867.  —  Bornh.  Ordbog,  udg.  af  Lærere, 
Rønne  1873.  —  H.  y.  Holm,  B.'s  ældgamle  Kirkebygninger,  Kbh.  1878.  —  J. 
Carlsen,  Oplysn.  om  Levevilkaar,  Sygelighed  og  Dødelighed  paa  B.,  Kbh.  1886.  — 
y.  A.  yørgensen,  B.,  Rønne  1886.  —  Kofoed,  Fortegn,  over  Landejendomme  paa  B., 
Rønne  1892.  —  E.  Vedel,  B.'s  Oldtidsminder  og  Oldsager,  Kbh.  1886,  og  Efterskr. 
til  B.'s  Oldtidsminder  og  Oldsager,  Kbh.  1897.  —  Kloo,  Die  Ostsee  und  die  Insel  B., 
Hamburg  1890.  —  P  Hauberg,  B..  3.  Udg.,  Kbh.  1894.  —  Ph.  R.  Dam,  Folkeliv  og 
Indstiftelser  paa  B.,  Nexø   1895. 

Af  Artikler,  der  indeholdes  i  større  Skrifter  og  Tidsskrifter,  nævnes:  Beskr.  af 
B.  i  Danske  Atlas,  III  S.  162  fl.  —  „Fortegnelse  over  Adskilligt,  som  sig  paa  B.  haver 
tildraget  fra  1602  til  1687",  i  Danske  Mag.  I,  S.  125  fl.  —  Th.  yonsson  Fjeldsted, 
Promemoria  om  B.,  i  Thaarups  Materialier,  I.  H.  S.  59  fl.  —  Om  Øen  B.'s  Forbin- 
delse med  Danm.  og  dens  særlige  Rettigheder,  i  Schlegels  Statsret  S.  429  fl.  —  Z. 
Th.  Schiøtz,  Bidr.  til  B.'s  Flora,  i  Vidensk.  Medd.  fra  den  naturhist.  Forening  i  Kbh. 
1850.  S.  49  fl.  —  R.  Quehly  B.  und  die  Bornholmer,  i  „Aus  Dånem.",  Berlin  1856.  — 
y.  Fr.  yohnstrup,  B.'s  geogn.  Beskaffenhed,  i  „Danmarks  Statistik",  I,  S.  36  fl.,  og 
Abriss  der  Geologie  von  B.,  i  Jahesber.  d.  geogn.  Geseils.  zu  Greifswalde  1889 — 90,  S 

1  fl.  —  Bergstedt,  B.'s  Flora,  i  Botan.  Tidsskr.,  XIII  Bd.  (1883).  —  H.  Zahrtmann, 
Fiskerihavne  paa  B.,  i  Fiskeritidende  1890.  —  V.  Bergsøe,  B.,  i  M.  Galschiøts  Danm. 
i  Skildringer  og  Billeder,  II,  S.  203  fl.  —  M.  K.  Zahrtmann,  Artikler  i  Museum  1892 
2.  Hvbd.  S.  1  fl.,  og  1894  2.  Hvbd.  S.  340  fl.,  og  i  Hist.  Tidsskr.  6.  R.  V  Bd.,  S.  223 
fl.  og  7.  R.  I  Bd.,  S.  129  fl.  —  Et  Uddrag  af  en  Beskr.  af  B.,  forf.  1624  af  Præsterne 
og  dav.  Landprovst  Jens  Pedersen,  og  oversendt  til  Dr.  O.  Worm  (Manuskr.  i  Rigs- 
arkivet),  findes  tillige  med  en  Del,   B.  vedrørende  Dokumenter  i  Suhms  Saml.  I  Bd. 

2  H. ,  S.  32  fl.  —  Uddrag  af  Rasmus  Pedersen  Ravtis  Chronica  Boringiaca  ell. 
B.'s  Hist.  Beskr.  fra  første  Insulens  Bebyggelse  indtil  Aaret  1671  (Degn  i  Aakirkeby, 
f  1677;  Manuskript  i  kgl.  Bibliotek,  Ny  kgl.  Saml.,  Fol.  Nr.  398)  findes  i  Kirkehist. 
Saml.   4.  R.  1  Bd.  S.  454  fl.    —  Af  andre   utrykte  Kilder  maa  nævnes:  Beskr.  af  B. 

Resens  Atlas  III,  S.    125  fl.  (i  kgl.  Bibi.)  fra   1677.   —    y.  C.  Urnes  Manuskripter 
om  B.   i   St.  kgl.   Bibi.   og  Universitetsbibl.  —  F.  Thaarup,  Bornholmiana,  6.  Bd.,  i 
Rigsarkivet.   —  Indberetn.   til   Nationalmuseet  om  antikv.  Undersøgelser  paa  B.,  af 
y.  B.  Løffler,  1882—83. 


Rønne 


ønne  Købstad,  Bornholms  stør- 
ste og  vigtigste  By,  ligger  i 
Vester  Herred  under  5  5°  5' 
56"  n.  Br.  og  under  2°  7' 
19"  ø.  L.  for  Kbh.  (beregnet 
for  Kirkens  vestl.  Ende)  paa 
Øens  vestligste  Pynt  ved  en 
lille  Vig.  Byen  ligger  paa  et 
i  det  hele  fladt  Terræn, 
der  hæver  sig  noget  ind 
mod  Landet;  ved  Kirken 
er  der  noget  over  39 
F.,  12  M.,  ved  Byens 
østl.  Indkørsel  64  F., 
20  M.  Afstanden  fra 
Kjøbenhavn  er  omtr.20, 
fra  Hasle  l*/4,  fra  Al- 
tJtJES?:-;~:L~  ^!  linge-Sandvig  23/4,  fra 
§jyg||3f%J||  Svaneke  33/4,  fra  Neksø 
33/4  og  fra  Aakirkeby 
2  Mil.  Byen  er  meget  stor  i  Omfang  i  Forhold  til  sit  Indbyggertal,  idet 
næsten  hver  Familie  bebor  sit  eget  Hus;  dens  største  Udstrækning  fra  N. 
til  S.  er  omtr.  2000  Al. ;  fra  V.  til  0.  er  dens  Bredde  meget  forskellig,  paa 
Midten  fra  Havnen  omtr.  1200,  mod  N.  og  S.  kun  400  Al.  Den  er  meget 
uregelmæssig  bygget  med  en  Mængde  smaa,  snævre  og  krumme  Gader. 
Hovedgaderne  ere  den  fra  V.  til  0.  løbende  Østergade,  der  munder  ud  i  Lande- 
vejen til  Neksø,  som  gaar  over  Aakirkeby,  Storegade,  der  gaar  fra  Kirken 
mod  N.  omtr.  parallel  med  Stranden,  Store  Torvegade  og  Nørregade,  der  gaa 
fra  N.  til  S.  og  udmunde  i  Byens  største  Plads  Store  Torv,  og  Søndergade, 
der  fra  Lille  Torv  gaar  mod  S.  og  udmunder  i  den  søndre  Landevej  til 
Neksø;  Store  Torvegade  fører  mod  N.  ud  til  Landevejen  til  Hasle.  Torvene 
og  Hovedgaderne  ere  godt  brolagte.  De  fleste  Huse  have  kun  eet  Stokværk, 
mange  ere  af  Bindingsværk ;  til  de  allerfleste  Huse  høre  Haver,  hvoraf  flere 
ere  store  med  gamle  Træer.  Uden  om  Byen,  især  mod  0.,  ses  endnu  Spor 
af  de  Volde  og  Grave,  der  anlagdes  1688 — 89  til  Byens  Befæstning,  som 
dog  aldrig  blev  fuldendt.  Et  Led  af  denne  Befæstning  er  det  gamle  Kastel 
(se  S.  21),  som  ligger  noget  S.  for  Byen  inden  for  den  Pynt,  der  mod  S. 
begrænser  den  lille  Vig. 

Rønne  Købstadsgrund  udgjorde  ved  Udgangen  af  1897  1,857,557 
□  Al.  (omtr.  132  Td.  Ld.),  Markjorderne  22,515,340  Q  Al.  (omtr. 
1609  Td.  Ld.).  Byen  havde  ved  Udg.  af  1897  117  Gader  og  Stræder 
og   5   Torve  og  Pladser.    Husenes  Antal  var  ved  Folketællingen    1890 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    III.  2 


18  Bomholms  Amt. 

1692  (Okt.  1897  var  der  i  alt  1963,  deraf  paa  Byens  Grund  1606).  Hele 
det  ved  Matrikuleringen  opmaalte  Fladeindhold  af  Byen  med  tilhørende 
Markjorder  var  1896  1735  Td.  Ld.;  deraf  vare  besaaede  565,  Græsning, 
Høslæt,  Brak  og  Eng  299,  Kær  og  Fælleder  4,  Have  47,  Skov  485, 
Heder  162,  Stenmarker  13,  Byggegrunde  og  Veje  15  7,  Vandareal  2  Td. 
Det  saml.  Hartkorn  for  Byen  og  Markjorderne  var  1/1  1895  104,8  Td. 
bornh.  (72  Td.  alm.);  der  var  30  Gaarde  med  ialt  60  Td.  Hrtk.,  hvoraf 
14,6  dreves  fra  9  Ejendomme  i  Byen,  samt  417  Huse  med  ialt  43,7  Td.  Hrtk. 
Bygningernes  saml.  Brand  forsikringssum  var  Okt.  1897  7,883,100 
Kr.  (Antal  af  Forsikringer   1963). 


Af  Byens  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  nævnes 
følgende : 

Kirken  (se  Vignetten  S.  17),  beliggende  mod  V.  i  Byen  højt  over  Stranden, 
var  fordum  indviet  til  St.  Nicolaus  og  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  tresidet 
Afslutning,  Taarn  mod  V.  og  Tilbygning  mod  N.  Den  oprindelige  Del, 
Skib  og  Kor,  er  opført  af  utilhuggen  Kamp,  med  nogle  Munkesten  til  Ind- 
fatninger af  Vinduer  og  Døre  vist  i  1.  Halvdel  af  15.  Aarh.;  paa  Skibets 
Nordvæg  er  der  en  oprindelig,  spidsbuet  Dør,  paa  Sydvæggen  ses  Rester 
af  en  lignende,  der  er  tilmuret  Taarnets  Underdel,  der  er  af  Kamp,  er  istandsat 
1699,  hvilket  Aarstal  staar  over  Døren;  den  øvre  Del,  af  Bindingsværk 
med  et  slankt,  spaandækket  Spir,  er  efter  de  der  staaende  Aarstal  fornyet 
1741  og  1798.  (If.  Ravns  Chr.  Boringiaca  fra  1671  blev  Spiret  første 
Gang  opsat  1600).  Over  Korafslutningen  er  der  en  lille  Tagrytter.  Tilbyg- 
ningen, der  er  indviet  1797,  er  af  Sandsten  og  tjener  nu  som  Skib,  medens 
det  egentlige  Skib  er  Korsarm.  Kirken  har  Træloft,  til  Dels  af  buet  Form. 
Ny  Altertavle  fra  1882  af  C.  Kofoed  (Kopi  af  C.  Blochs:  „Kommer  til  mig 
alle  I"  osv.).  Paa  Oblatæsken  staar  „Magnus  Gyllenstjerne"  og  et  Vaaben. 
Prædikestolen  er  oven  over  Alteret ;  dens  Armlæner  hvile  paa  Alterets  Gesims. 
Døbefonten,  af  gullig  Kalksten,  er  vistnok  den  oprindelige.  Af  Klokkerne 
ere  de  to  fra  Middelalderen,  den  ene  uden  Aarstal,  den  anden  fra  1433 
(„Primklokken",  fra  1750,  der  før  bares  omkring  i  Byen  af  Skolens 
.,Primaner"    for  at  kalde  Folk  til  Kirke,  er  fra   1878  i  Nationalmuseet). 

Den  gamle  Kirkegaard  omkring  Kirken  er  nedlagt  (sidste  Begravelse  1828) 
og  til  Dels  beplantet.  Til  Kirken  høre  to  Kirkegaarde  uden  for  Byen, 
søndre  Kirkegaard,  der  er  anlagt  1813  (flere  Gange  udvidet),  og  paa 
hvilken  der  1889  er  opført  et  Ligkapel  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Math. 
Bidstrup,  og  østre  Kirkegaard,  anlagt  1839  (skal  nu  nedlægges).  Paa 
søndre  Kirkegaard  ligge  begravne  bl.  a.  Sandflugtkommissær  Peder  Dam 
Jespersen,  f  1835,  der  har  anlagt  den  største  Del  af  Sandflugtskoven  mellem 
Rønne  og  Hasle,  og  Kommandant  paa  Christiansø,  Generalkrigskommissær 
Kohl,  f  1820  (Monument),  og  paa  østre  Kirkegaard  Kommandant  P.  M. 
Hoffmann,  f  1842,  og  Amtmandinde  Krabbe  f.  Elmqvist,  f  1845. 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv,  er  ansat  en  Sognepræst  og  en  residerende 
Kapellan ,  der  begge  tillige  ere  Præster  for  Annekset  Knudsker.  Kirken 
ejede  Vi  1897  'l  Kapitaler  2702  og  i  Bankaktier  406  Kr.  samt  i  Jorder 
33/8  Td.  Ld.  og  skyldte  8765  Kr. 

Raad-,    Ting-    og  Arresthuset,    paa  Store  Torv,    er  opført  for  Rønne 


Trap.  Be.skHrxrls*  af  Kongeriget  £>nn  initrk.Æ Cdqao. 


RØNNE 


\Asgl 

9  Atrtfrnrttié/sbiJij/ 
3  ArrtfA-/or*Jttftrrt 


7  FaStøtu.. 

o  Fotwtaniifu/sfui*\  IJeuuwit'oif '  „  £  4 

10  At. 

1  1   Geuvw&  C  2 

1 2  JUUMt/i^wAM  5 

1 3  Scumetbotdboli/j  C  6 

l45£»2Kraiir.iC  rfi 

15  >56v/  Ztøw  C  5 

1  (i  HotHvlmul'v 

1  7  J&ntt-rta/ultmilxjict 

1  8  JUrsrmrrhontor' 

1 9  Kaprl  jbxistolisk  - 

20  -    Eptot- 


B, W»  D7 

!  Jftitrrial/iiiMjy  Hcjn t  nt/sst .    B6 

1  MixMonx/tHS  l  Etiktiiv"  D4 

ZuAmh-  D4 

Musrinn             ._.  E4 

•  J:,i.i,*/,,t,„i,  di; 

I  /V//™  E6 

>  JWrMx,/.,,  I)  8 

)  liaaMus'  D5 

Skohr  Jtomnm/i.'  -  .  D  5 

!   SAWr  Irrrd  -    .  C  6 

v-Laanehasst  AmjW//u-Jj  5 

trteltas  E7 

W-  D6 

!  Trlr/i„st„lir,,  D  5 

I  Trlrarx,/y„l.,m  I)  S 

\1bUbal  B6 


__ .  1898      , 


r.4.f.~tr'bth-Etabl. 


Rønne,       •  1 9 

Købstad  og  Vester  Herred  1834  af  Grundmur  i  to  Stokværk  efter  Tegn. 
af  Major  Petersen.  Bygningen  indeholder  i  2.  Stokværk  bl.  a.  Retslokaler, 
en  Mødesal  for  Rønne  Byraad  og  Bornholms  Amtsraad,  Tingstue  og  Kom- 
missionsstue ;  i  Stuen  findes  Arrestforvarerens  Bolig  og  6  Arrester,  der  ere 
bestemte  til  14  Arrestanter,  men  efter  Nutidens  Fordringer  er  der  kun 
Plads  til  5.  (Det  gml.  Raadhus,  ombygget  1729,  laa  paa  Hjørnet  af  Store- 
gade og  Raadhusstræde  lige  over  for  den  lærde  Skole). 

Den  lærde  Skole,  paa  Storegade,  indtil  1892  højere  Realskole  (se 
S.  2  5),  er  et  temmelig  stort  Bygningskompleks  med  Bibliotek  og  Rektor- 
bolig; Bygningerne  ere  flere  Gange  udvidede,  senest  1890  —  91  efter  nuv. 
Rektor  Koefoeds  Plan  og  efter  Tegn.  af  Arkitekt  M.  Bidstrup,  hvorved  bl. 
a.  Gymnastiksalen  ud  til  Storegade  ombyggedes  og  en  ny  Fløj  kom  til 
(Grundkøb  og  Bygningers  Opførelse  kostede  omtr.  30,000  Kr.).  Ved  Skolen 
er  ansat  en  Rektor,  en  Overlærer  og  8  Adjunkter;  ved  Udg.  af  1897  var  der 
134  Elever  (deribl.   5   kvindelige  i  de  to  øverste  Klasser);   der  er  8  Klasser. 

Borger-  og  Kommuneskolen,  beliggende  ved  Store  Torv,  Torvegade 
og  Ellekongestræde,  bestaar  af  flere  Bygninger,  af  hvilke  en  er  det  1881  ned- 
lagte Hospital*),  en  anden  er  opført  1889 — 90  i  to  Stokværk  efter  Tegn. 
af  M.  Bidstrup,  som  ligeledes  har  opført  Gymnastikhuset  1891.  Skolen 
har  26  Klasser  med  Førstelærer  og  Inspektør  og  20  Lærere  og  Lærerinder, 
hvoraf  3  ere  Timelærere;  ved  Udg.  af  1897  var  der  976  Elever,  deraf 
185  i  Pogeskolen,  der  har  6  Klasser.  —  Desuden  har  Byen  en  teknisk 
Skole,  i  St.  Mortensgade ;  den  er  opført  i  Renæssancestil  efter  Tegn.  af  M. 
Bidstrup  og  har  kostet  62,500  Kr. ;  ved  Udg.  af  1897  havde  den  203  Elever. 
Endvidere  en  Navigationsskole,  i  Raadhusstræde,  aabnet  1883,  6  Poge- 
skoler og   7   Privatskoler  (deribl.  Frk.  Raabyes  med  Dimissionsret). 

Fattiggaarden,  paa  Markjorderne  S.  0.  for  Byen,  opført  1871,  har 
Plads  for  43  Lemmer  (deraf  18  Kvinder).  —  Bornholms  Amtssygehus, 
ved  Siden  af  Fattiggaarden,  er  opført  1890 — 92  efter  Tegn.  af  Arkitekt 
Th.  Arboe.  Det  har  kostet  omtr.  100,000  Kr.  og  bestaar,  foruden  af  Ud- 
bygninger, af  to  Bygninger,  hvoraf  den  ene  har  22  Senge  for  Patienter 
med  alm.  Sygdomme,  Operationsstue  m.  m.,  og  den  anden  har  16  Senge 
for  Patienter  med  smitsomme  Sygdomme.  — -  Tvangsarbejdsanstalten  for 
Bornholm,  er  opført  1896 — 97  som  Tilbygning  til  Fattiggaarden  efter  Tegn. 
af  Snedkermester  J.  Dam  i  Rønne;   den  har  Plads  for  6  mandlige  Lemmer. 

Toldkammerbygningen,  paa  Havnepladsen,  er  opført  af  røde  Mursten 
og  Granit    1896  —  97    efter  Tegn.    af  Bygningsinspektør,    Prof.  V.  Petersen. 

Bornholms  Museum,  stiftet  1893,  aabnedes  1894  i  det  1892  ned- 
lagte, Kommunen  tilhørende  Sygehus  i  St.  Mortensgade.  Det  indeholder  en 
Oldsagssaml.,  en  kulturhist.  Saml.  fra  Middelalder  og  nyere  Tid  samt  en 
mineralog.  og  keramisk  Saml.,  alt  vedr.  Bornholm;   desuden  en  etnogr.  Saml. 

Rønne  Børneasyl  (120  PL),  i  Damgade,  er  oprettet  1843  af  Amt- 
mandinde  Krabbe  (se  S.  18)  og  Provstinde  Steenberg.  Det  ejer  omtr. 
6000  Kr.    Ved  Asylet  er  der   1893  rejst  et  Granitminde  for  Stifterinderne. 


*)  Renne  Hospital  nævnes  første  Gang  1616,  da  det  visiteredes  af  Superintendant  Poul  Mor- 
tensen Ostrup  og  gav  da  Ly  til  10  fattige.  Det  kom  siden  i  Forfald  og  blev  genoprettet  1639 
af  Lensmand  Holger  Rosenkrantz  til  Glimminge  (f  1647)  for  8—10  fattige  og  blev,  efter  at  det 
var  blevet  nedrevet  paa  Grund  af  Brøstfældighed,  genoprettet  1729  af  Handelsmand  H.  Mortensen 
Bonn  (f  1773)  og  Hustru.  Aar  1881  ophævedes  det  og  substitueredes  med  en  Legatkapital,  nu 
omtr.  22,000  Kr.,  hvis  Renter  tillige  med  Forpagtningsafgiften  af  de  Legatet  tilhørende  Jorder 
uddeles  i  livsvarige  Portioner  paa  100  Kr.  til  trængende  uden  for  Fattigvæscnet  (se  Personalh. 
Tidsskr.  3.  R.  VI  Bd..  S.  277  fl.). 

9* 


20 


Bornholms  Amt. 


Hovedvagtsbygningen,  beliggende  paa  en  Plads  i  Søndergade,  er  op- 
ført  1743  af  Sten  fra  Hammershus  Slot. 

Gasværket,  mod  N.  i  Byen  ved  Stranden,  er  anlagt  1896 — 97  med 
en  Bekostning  af  249.394  Kr.  efter  Plan  af  Ingeniør  English.  Samtidig  har 
man  paabegyndt  Boringer  i  Nyker  og  Vestermarie  Sogne  til  Undersøgelse 
af  Betingelserne  for  Anlægget  af  et  Vandværk  for  Byen. 

Desuden  mærkes:  Posthuset,  paa  Østergade,  Telegrafstationen,  paa 
Store  Torv,  Telefonstationen,  paa  Lille  Torv,  Politistationen,  paa 
Østergade,  Amtmandsboligen,  paa  Storegade,  Kommandantboligen, 
smstds. ,  Borger  vagten  og  Redningsstationen,  paa  Havnepladsen,  Born- 
holms Spare-  og  Laanekasses  Bygning,  paa  Store  Torv  (opf.  1894 — 

95  efter  Tegn.  af  M.  Bid- 
strup), Filial  af  Kbh.'s 
Handelsbank,  i  Pistol- 
stræde, en  paa  Havne- 
pladsen 1891  opført 
Varmebadeanstalt  og 
to  Søbadeanstalter, 
N.  og  S.  for  Havnen. 

Af  Missionshuse  og 
Forsamlingshuse  har 
Rønne ,  ligesom  hele 
Bornholm ,  usædvanlig 
mange :  i  Skolestræde  lig- 
ger ApostoliskKapel, 
opført  1880  først  som 
Baptistkapel  efter  Tegn. 
af  M.  Bidstrup,  i  St. 
Mortensgade  Luthersk 
Missionshus,  opført 
1881,  i  Nørregade  Indre 
Missionshus  „Emaus", 
opf.  1884  efter  Tegn.  af 
Skoleinspektør  A.  Hjorth, 
paa  Lille  Torv  et  B  a  p  t  i  s  t- 
kapel,  opf.  1888  efter 
Tegn.  af  M.  Bidstrup,  paa 
St.  Knudsvej  et  Evangel. -luthersk  Missionshus,  opf.  1892  efter  Tegn. 
af  Snedkermester  J.  Dam,  og  i  Bagergade  Ynglingehjemmet,  opf.  1896. 
I  St.  Mortensgd.  ligger  Østre  Forsamlingshus,  opf.  1883  efter  Tegn. 
af  M.  Bidstrup,  i  Borgergade  Forsamlingshuset  „Dannebrog"  (med 
Restauration),  opført  1887.  —  I  Teaterstræde  ligger  et  1823  opført  Teater 
(omtr.  600  Pladser). 

Rønne  har  ingen  Monumenter.  Ud  for  den  lærde  Skoles  Port  ligger  der 
paa  Storegade  i  Stenbroen  to  flade  Sten,  hvoraf  den  største,  oprindelig 
3  Al.  lang,  nu  i  to  Stykker,  bærer  Aarstallet  1658;  de  betegne  det  Sted, 
hvor  Oberst  Printzenskold  blev  skudt ;  den  mindre  Sten,  siger  Sagnet,  blev 
lagt  til  Minde  om  hans  trofaste  Hund  (Stenene  vare  en  Tid  lang  fjer- 
nede fra  Stedet  og  anbragte  i  et  nærliggende  Havegærde). 

Noget  S.   for  Byen  og  søndre  Kirkegaard  ligge  paa  den  saakaldte  Galge- 


Kastellet  ved  Rønne. 


Rønne.  2 1 

løkke  Exercerpladsen  og  nær  derved  Bornholms  Arsenal,  hvori  findes 
en  smukt  ordnet  Vaabensamling,  samt  det  runde  Kastel,  der  er  opført  1689 
som  et  Led  af  den  da  paatænkte  Befæstning  (se  S.  17).  Det  er  omtr.  29 
Al.  i  Gennemsnit,  har  et  spidst  Tag  af  Tømmer  med  røde  Teglsten,  og  dets 
Kampestensmure  ere  5x/2  Al.  tykke;  midt  i  Bygningen  er  der  en  Pille,  som 
bærer  Bjælkeloftet;  oppe  under  Taget  er  Kanonglugger  og  paa  Midten  af 
Muren  Skydehuller;  under  Bygningen  en  lille  Kasemat;  Indgangen  er  nu 
ved  Jorden,  men  har  tidligere  været  8  Al.  over  den.  Kastellet  benyttes  nu 
til  Munderingsdepot  og  lign. 

Rundt  om  Byen  føre  flere  Spaserev  eje  i  Forbindelse  med  mindre 
Anlæg;  saaledes  fører  en  Spaserevej  mod  S.  ud  over  Galgeløkke  til  Byens 
søndre  Plantage  („Stampen"),  og  en  anden  gaar  Øst  om  Byen.  Mod  N. 
fører  en  Spaserevej  til  Sandflugtskoven  (se  Knudsker  Sogn),  anlagt  af  Byens 
Forskønnelseskomité ;  gennem  Sandflugtskoven  fører  Kongestien  (anl.  1851 
paa  Fred.  VII's  Bekostning). 

I  Rønne  Skovplantning  S.  for  Byen  ligger  en  fredlyst  Røse  med  en 
svær,   6  F.  høj  Bautasten,   „Ørnestenen". 


Indbyggernes  Antal  var  efter  Folketællingen  1.  Feb.  1890:  8281 
(Dec.  1897:  8908);  1801  havde  Byen  2436,  1840:  4055,  1860:  5435, 
1880:   6471  Indb. 

Efter  Erhverv  fordeltes  Folkemængden  1890  i  følgende  Grupper,  om- 
fattende baade  Forsørgere  og  forsørgede:  492  levede  af  immateriel  Virk- 
somhed, 3928  af  Industri,  1042  af  Handel  og  Omsætning,  690  af  Søfart, 
322  af  Fiskeri,  248  af  Jordbrug,  45  af  Gartneri,  medens  816  fordeltes 
paa  andre  Erhverv,  585  levede  af  deres  Midler,  108  nøde  Almisse,  og  5 
hensade  i  Fængsel.  —  Byen  og  dens  Næringsveje  ere  i  de  sidste  Aartier  i 
ret  god  Opkomst;  særlig  lægger  man  Mærke  til  det  store  Antal,  der  be- 
skæftiger sig  med  Industri  og  Handel;  navnlig  Stenhuggeriet,  den  keramiske 
Industri  og  Jærnindustrien  tager  til;  ogsaa  Søfart  og  Fiskeri  ere  vigtige. 

Af  fremmede  Varer,  der  fortoldedes  1896,  vare  de  vigtigste:  Bom- 
ulds- og  Linnedgarn  1190  Pd.,  Bomulds-  og  Linnedmanufakturer  i  øvrigt 
7325  Pd.,  uldne  Manufakturvarer  3181  Pd.,  Vin  6892  Pd.,  andre  Spirituosa 
å  8°  437  Vrtlr.,  Glas  og  Glasvarer  1393  Pd.,  Humle  2161  Pd.,  Kaffe  5144 
Pd.,  Olier  11,651  Pd.,  Salt  359,183  Pd.,  Sukker,  Mallas  og  Sirup  19,108  Pd.y 
Tobaksblade  og  Stilke  12,524  Pd.,  Stenkul  267  Clstr. ,  35,478  Td.  og 
16,055,543  Pd.,  Kokes  og  Cinders  407,742  Pd.,  toldpligtige  Metaller  og 
Metalvarer  af  alle  Slags  1,095,006  Pd.  samt  Tømmer  og  Træ  1037  Clstr. 
og  48,245  Kbfd.  Desuden  tilførtes  der  fra  andre  indenlandske  Steder  en 
Del  fortoldede  Varer.  Af  indenlandske  Frembringelser  udførtes 
til  Udlandet  bl.  a.  14,350  Td.  Byg,  1305  Td.  Kartofler,  425  Stkr.  Hornkvæg, 
13,943  Pd.  røget  Laks,  11,035  Kbfd.  Kampesten,  203,670  Cntr.  slemmet 
Kaolin,  11,387  Td.  raat  Ler  og  2,597,100  Stkr.  Mursten.  Til  indenlandske 
Steder  uden  for  Øen  udskibedes  bl.  a.  4928  Td.  Byg,  2,466,306  Pd.  Flæsk, 
157,478  Pd.  Kød,  3279  Td.  Smør,  187,7  78  Pd.  Huder  og  Skind,  328,731 
Pd.  forarbejdede  Metaller,  216,885  Pd.  fersk  og  3279  Pd.  røget  Laks, 
16,922  01  fersk,  38  Td.  saltet  og  226,896  Pd.  røget  Sild,  13,487  Kbfd. 
tilhugne  Kampesten,    60,434  Cntr.    slemmet    Kaolin,    10,356  Td.    raat  Ler„ 


22  Bornholms  Amt.' 

882,350  Stkr.  Mursten,  4934  Td,  Grus,  85,403  Snese  Æg,  Fajance-,  Terra- 
kotta og  Pottemagerarbejde  til  en  Værdi  af  91,888  Kr.  og  8  Stkr.  Ure ■(!), 

Ved  Udgangen  af  1896  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  89  Far- 
tøjer og  maalte  Baade  med  en  saml.  Størrelse  af  5736  Tons,  deraf  6 
Dampskibe  paa  673  T.  og  350  Hestes  Kraft.  I  udenrigsk  Fart  klareredes 
1896  for  Indgaaende  341  Skibe  med  16,649  Tons  Gods,  for  Udgaaende 
398  Skibe  med  13,585  T.  Gods ;  i  indenrigsk  Fart  indkom  726  og  udgik 
562  Skibe  (af  hvilke  361  og  356  vare  Dampskibe)  med  henholdsvis  9100 
og    11,100  T.   Gods. 

De  ordinære  Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde  1896,  efter  Fradrag  af 
Godtgørelser,  50,958  Kr.  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  1322  Kr.,  i  alt 
52,280  Kr.  (10,324  Kr.  mere  end  i  1895).  Brændevinsbrændingsaf- 
giften  indbragte,  efter  Fradrag  af  Godtgørelser,  18,793  Kr.  (3162  Kr. 
mere  end  i  1895).  Det  producerede  Udbytte  var  274,620  Potter,  hvoraf 
4078  udførtes  til  Udlandet  og  171,267  til  indenlandske  Steder  uden  for  Øen. 

I  Rønne  afholdes  intet  Marked.    Det  er  Torvedag  Onsdag  og  Lørdag. 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  nævnes:  2  Hvidtølsbrygge- 
rier,  det  ene  anlagt  1862,  det  andet  stiftet  1875  af  et  Aktieselskab  (Aktie- 
kapital 90,000  Kr.),  en  Mineralvandsfabrik,  et  Brændevinsbrænderi,  et  Fælles- 
mejeri,  et  Andelsmejeri,  5  Møller,  hvoraf  2  Dampmøller  (en  er  Aktieselskab, 
opr.  1896,  Aktiekapit.  80,000  Kr.),  et  Andelssvineslagteri  (opf.  1890—91, 
udvidet  1897  til  det  dobbelte,  saa  at  det  er  beregnet  til  at  slagte  24,000  Svin, 
i  Forbindelse  med  et  Kreaturslagteri  og  et  Tarmrenseri),  en  Klædefabrik  (anl. 
1872),  to  større  Bygningsforretninger,  et  Skibs-  og  Baadebyggeri,  to  Jærn- 
støberier  og  Maskinfabrikker  (tilsammen  over  120  Arbejdere),  begge  under 
eet  Aktieselskab  (opr.  1880,  Aktiekapital  112,000  Kr.;  1895  paabegyndte 
Jærnstøberiet  Bygning  af  Jærnskibe),  3  Stenhuggerier  (tiis.  omtr.  1  80  Arb.), 
der  ere  sammensluttede  til  „De  forenede  Granitbrud  og  Stenhuggerier  ved 
Rønne"  (Aktieselsk.,  stiftet  1896,  Aktiekapital  200,000  Kr.;  dets  kunst- 
mæssig  tilhugne  Skulptursten  vinde  vid  Afsætning,  bl.  a.  til  Kbh's  nye 
Raadhus),  7  Fajancefabrikker  (med  tiis.  70 — 80  Arb.),  af  hvilke  det  af 
H.  Sonne  Wolffsen  1835  anlagte  „Søholm"  arbejder  med  Majolika,  3  Terra- 
kottafabrikker (30  Arb.),  3  Pottemagerier,  3  Teglværker,  hvoraf  det  ene 
er  et  Aktieselskab,  opr.  1890  som  „Bornholmsk  Lervare  fabrik"  med  Aktie- 
kapital 60,000  Kr.,  fra  1891  kaldet  „Danish  Firebricks  Company  limited",  en 
Cementfabrik,  et  Garveri,  et  Lakserøgeri  og  Etabl.  for  Saltning  og  hermetisk 
Tilberedning  af  Sild,  flere  Silderøgerier,  et  Stentrykkeri,  4  Bogtrykkerier,  m.  m. 

I  Rønne  udgives  3  Aviser:  „Bornholms  Avis  og  Amtstidende"  (Aktie- 
selskab, opr.  1890,  Aktiekapital  22,500  Kr.),  „Bornholms  Dagblad"  og 
„Bornholms  Tidende"   (Aktieselsk.,  Kapital   15,000  Kr.). 

Kreaturholdet  var  15/7  1893  i  Byen  og  paa  Markjorderne :  273  Heste, 
324  Stkr.  Hornkv.    (deraf    271    Køer),    106    Faar,    189  Svin  og  4  Geder. 

Byens  Øvrighed  bestaar  af  en  Borgmester,  der  tillige  er  Byfoged  og 
Byskriver.  Byraadet  bestaar,  foruden  af  Formanden  (Borgmesteren),  af 
1 5  valgte  Medlemmer.  Følgende  staaende  Udvalg  ere  nedsatte :  a)  for 
Havnevæsenet,  b)  for  Kasse-  og  Regnskabsvæsenet,  c)  for  Alderdomsunder- 
støttelse,  d)  for  Fattigvæsenet,  e)  for  Skolevæsenet,  f)  for  Brolægnings-  og 
Vejvæsenet,  g)  for  Skovvæsenet,  h)  for  Gasværket  og  Belysningsvæsenet, 
i)  for  Legaterne,  k)  for  Tilsynet  med  Plejebørn,  1)  for  Natrenovationsvæsenet. 


Rønne.  23 

Desuden  er  der  en  Bygningskommission ,  en  Sundhedskommission  og  en 
Brandkommission. 

Med  Hensyn  til  de  finansielle  Forhold  nævnes  af  Indtægterne  i 
1896:  Skatter  91,492  (deraf  Grundskat  3112,  Husskat  6943,  Formue-  og 
Lejlighedsskat  81,437),  Afgifter  efter  Næringsloven  m.  m.  6768,  Tilskud  fra 
Stat  til  Alderdomsunderstøttelse  6598,  Indtægt  af  Aktiver  1933,  Betaling  for 
Kødkontrol  2266  Kr. ;  af  Udgifterne:  Bidrag  til  Stat  1471,  Bidr.  til  Amt 
15,357,  Bidr.  til  Amtsskolefond  20,  Byens  Bestyrelse  4482,  Fattigvæsen 
16,076,  Alderdomsunderstøttelse  12,900,  Skolevæsen  23,609,  Rets-  og  Politi- 
væsen 3185,  Medicinalvæsen  825,  Gader  og  Veje  6811,  Renlighed  3345, 
Gadebelysning  3044,  Brandvæsen  1809  Kr.  Kommunen  ejede  31/i2  1896  i 
Kapitaler  68,870,  i  faste  Ejendomme,  som  give  Udbytte,  306,022  og.  i 
Ejendomme,  som  ikke  give  Udbytte,  15  7,423  Kr.  Kommunens  Gæld  var 
295,070  Kr.  For  Aaret  1898  er  Skatteprocenten  for  Afgiften  paa  Formue 
og  Lejlighed  53/5  pCt.  Den  anslaaede  Indtægt  er  2,300,100  Kr. ,  deraf 
er  skattepligtig  Indtægt   1,508,600  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme  ere:  Borgerskolen  med  tilhørende  Gym- 
nastikhus, det  gamle  Fattighus  (Rønne  Arbejdshus),  Fattiggaarden  med  et 
Jordtilliggende  af  omtr.  30  Td.  Ld.,  Sygehuset  (nu  nedlagt,  for  Tiden  be- 
nyttet af  Bornholms  Museum),  Gasværket  og  den  søndre  Udmark,  omtr. 
530  Td.  Ld.,  for  største  Delen  beplantet  med  Skov  (Rønne  Plantage).  Paa 
dette  Areal  er  der  opført  nogle  mindre  Bygninger  til  Beboelse  for  Skov- 
fogden m.  fl. 

Byens  Politikorps,  den  saakaldte  „Ordensaf deling",  bestaar  af  30 
Mand,  og  der  er  ansat  ved  det  en  Kommandør  og  to  Underassistenter;  Korpset 
er  forpligtet  til  ved  Ildebrandstilfælde  og  andre  overord.  Lejligheder  under 
Politimesterens  Befaling  at  bidrage  til  Ordenens  Overholdelse.  Ved  Brand- 
korpset er  ansat  en  Brandinspektør,  12  Assistenter  og  et  passende  Antal 
Underassistenter;  til  Korpset  udskrives  aarl.  af  Byens  Folk  20  å  50  Mand. 

I  Bornholms  Spare-  og  Laanekasse  i  Rønne  og  dens  Filial  i 
Allinge  (opr.  24/2  1842)  var  31/3  1896  Sparernes  saml.  Tilgodehav.  6,544,326 
Kr.,  Rentefoden  33/5  pCt. ,  Reservefonden  461,075  Kr. ,  Antal  af  Konti 
7980.  —  I  Kjøbenhavns  Handelsbanks  Filial  i  Rønne  (opr.  15/3  1875) 
var  31/3  1896  Sparernes  saml.  Tilgodehavende  1,247,247  Kr.,  Rentefoden 
33/5  pCt.,  Antal  af  Konti  1029.  —  I  Bornholms  Øresparekasse  i 
Rønne  (opr.  12/2  1883)  var  31/3  1896  Sparernes  saml.  Tilgodehavende  11,706 
Kr.,  Rentefoden  4  pCt.,  Reservefonden  2500  Kr.,  Antal  af  Konti  669. 

Havnen  er  den  største  paa  Bornholm  og  yder,  som  den  nu  er,  udmærket 
Tilhold  for  Skibe,  der  maa  søge  Havn  i  Isvintre,  da  den  er  isfri,  længe  efter 
at  de  fleste  andre  Havne  i  Østersøen  ere  lukkede ;  den  har  derfor  meget  stor 
Betydning  for  Byen.  Havnen  ligger  mellem  to  Stenrev,  Søndre  Rev,  der 
skyder  sig  omtr.  1500  Al.  ud  mod  V.  fra  Kastelspy nten,  og  Nordre  Rev, 
der  ligeledes  gaar  ud  fra  Byen  i  vestl.  Retning,  omtr.  9 — 1200  AL;  omtrent 
midt  i  Farvandet  mellem  Revene  ligger  Stengrunden  Trindelen  med  1 1  F. 
paa  det  laveste;  den  indsnævrer  betydeligt  Indløbet;  Trindelen  danner  to  Ind- 
løb, Hovedløbet  gaar  mellem  Trindelen  og  Søndre  Rev;  Farvandet  inden 
for  Trindelen  mellem  de  to  Rev  kaldes  „Rønne  Red".  Havnen  har  oprindelig 
været  lille;  Skibene  lagde  til  ved  en  Skibsbro,  der  beskyttedes  ved  en  Dæm- 
ning,   som    i    en  Bue    gik  ud  fra  Land;    1762    skal    der  have  været    10  F. 


24  Bornholms  Amt. 

Vand  i  Indløbet  og  ved  Bolværkerne,  men  1810  var  den  største  Dybde  kun 
9,  ellers  6  F.  I  Beg.  af  19.  Aarh.  planlagde  man  en  Udvidelse  og  For- 
bedring af  Havnen;  men  Arbejdet  standsedes  ved  Krigen  1807 — 14;  vel 
optoges  det  igen,  og  der  fandt  Udvidelser  Sted  flere  Gange,  saaledes  1825  og 
1847  —  48,  men  det  var  først  de  store  Arbejder  1854 — 59  og  1874  —  76, 
der  skabte  den  nuv.  Havn.  I  1854 — 59  anlagdes  der  en  Dæmning,  saaledes 
at  der  opstod  en  Yderhavn,  og  1874 — 76  blev  Inderhavnen  udvidet  — 
efter  Ingeniør  Windfeld-Hansens  Plan  og  under  Ledelse  af  Ingeniør  Zahrt- 
mann  —  med  en  Bekostning  af  omtr.  250,000  Kr.,  saa  at  den  blev  omtr. 
lx/2  Td.  Ld.  større  og  fik  i  Inderhavnen  en  Dybde  af  indtil  16,  i  Yderhavnen 
af  indtil  18  F.  Endelig  er  der  med  Tilskud  fra  Staten  paa  Søndre  Rev 
bygget  en  1896  fuldført,  omtr.  500  Al.  lang  Bølgebryder  med  en  Bekost- 
ning af  300,000  Kr.  Den  lille  Inderhavn  (11— 12  F.  dyb)  er  5900,  den 
store  Inderhavn  (12—16  F.)  30,050  og  Yderhavnen  (15—21  F.)  37,925 
□  AL;  Havnepladsens  Størrelse  er  80,500  □  AL,  Bolværkernes  Længde 
(Anlægsplads)  1525  AL  Desuden  er  der  to  Baadehavne,  udvidede  ved  Stats- 
laan  1884  af  henholdsvis  24,500  og  18,000  Kr.,  nemlig  Søndre  Baade- 
havn,  tæt  S.  0.  for  Havnen,  med  to  Bassiner  og  5 — 6  F.  Vand,  og  Nørre - 
Kaas  Baadehavn,  mod  N.,  med  en  8  F.  dyb  Inderhavn  og  en  5 — 7  F. 
dyb  Yderhavn.  Havnevæsenet  bestyres  af  et  Udvalg,  der  bestaar  af  Borg- 
mesteren som  Formand  og  5  af  Byraadets  Medlemmer  samt  en  Mand  uden 
for  Byraadet.  Baadehavnene  have  egne  Bestyrelser,  bestaaende  af  3  Fiskere 
for  hver,  men  sortere  under  Havneudvalget.  Havnen  ejer  ingen  rentebærende 
Kapitaler  ud  over,  hvad  der  af  Kassebeholdningen  indsættes  i  Banken  eller 
Sparekassen;  dens  Gæld  var  ved  Udg.  af  1897  88,588  Kr.;  Indtægter  af 
Havne-  og  Bropenge  var  i  1897  61,167  Kr.  —  Paa  Havnebakken  staar  et 
ottekantet  58  F.  højt,  1880  opført  Jærntaarn  med  et  rødt,  fast  Fyr;  Flam- 
mens Højde  76  F.,  Lysvidde  3  Mil;  paa  Yderhavnens  vestl.  Moles  Hoved  er 
der  et  28  F.  højt  Trætaarn,  ligeledes  med  rødt,  fast  Fyr  (Flammens  Højde 
28  F.,  Lysvidde  2  Mil);  paa  Bølgebryderens  vestl.  Ende  er  der  et  fast,  hvidt 
Fyr  (FL  Højde  25  F.,  Lysvidde  1  Mil);  endelig  er  der  to  grønne  Lede- 
fyr. —  Ved  Havnen  er  der  4  Lodser,  der  baade  ere  Havne-  og  Sølodser. 
I  Rønne  findes  Bornholms  Søassuranceforening,  oprettet  1856, 
der  overtager  Forsikring  af  bornholmske  Skibe  og  disses  Ladninger  mod 
Søskade;  Grundfonden  er  200,000  Kr. ;  de  i  1897  tegnede  Forsikringer 
beløb  sig  til   789,550  Kr.   med  en  Præmieindtægt  af  38,761  Kr. 

I  gejstlig  Henseende  er,  som  ovenfor  anført,  Knudsker  Sogn  (fra  1606) 
annekteret  til  Rønne. 

Rønne  hører  til  4.  Land  s  ting  sk  red  s  og  Bornholms  Amts  1.  Folke- 
tingskreds, for  hvilken  den  er  Valgsted,  Bornholms  Amtstuedistrikt 
(Amtsforvalteren  bor  her)  og  Rønne  eller  Bornholms  sydvestlige 
Lægedistrikt  (Distriktslægen,  der  tillige  er  Landfysikus,  bor  her)  og 
har  et  Apotek.  Den  hører  til  6.  Udskrivningskreds'  1.  Lægd  og  er 
Sessionssted    for  Lægderne    1 — 6. 

Rønne  er  desuden  Bolig  for  Amtmanden  og  for  Chefen  for  Bornholms 
Væbning,  der  tillige  er  Kommandant  og  Udskrivningschef. 

Ved  Rønne  Toldsted  er  ansat  en  Toldoppebørselskontrollør  og  3  Assi- 
stenter; Toldinspektøren  for  Bornholm  bor  her.  Ved  Postvæsenet  er 
ansat  en  Postmester  og  en  Ekspedient,  ved  Telegrafvæsenet  en  Bestyrer 


Rønne.  25 

og  4  Telegrafister.  Den  undersøiske  Telegraftraad  (fra  Møen)  gaar  i  Land 
N.  for  Rønne.  Ved  det  private  Bornholms  Telefonselskab,'  der  har 
Hovedstation  i  Rønne  (opr.  1888 — 89),  staar  Rønne  i  Telefonforbindelse 
med  alle  Byerne  paa  Bornholm. 

Rønne  staar  i  daglig  Dampskibsforbindelse  med  Kjøbenhavn ;  i  de  4 
Vintermaaneder  udføres  dog  kun  6  ugtl.  Ture  (Aktieselskabet  „Dampskibs- 
selskabet af  1866";  Aktiekapital  320,000  Kr.).  —  Ved  kgl.  Resol.  af  8/5 
1897  er  der  givet  Bevilling  paa  Anlægget  af  en  Jærnbane  fra  Rønne 
over  Aakirkeby  til  Neksø  med  Sidespor  til  Almindingen.  Banen  er  projek- 
teret at  blive  omtr.    5,5  Mil  lang  og  skal  koste   1,064,000  Kr. 


Historie.  Rønne  (gml.  Form  Rothnæ,  Rotnæby,  Rotne,  Rodne,  Rødne)  er  en  meget 
gammel  By  og  var  i  Middelalderen  en  ret  anselig  Handelsplads;  alt  1277  kaldtes 
Vester  Herred  efter  Byen  Rotne  Herred.  Men  man  har  ingen  historiske  Efterretninger 
om  den  fra  Middelalderen  (1490  udstedte  Ærkebisp  Jens  Brostrup  Brev  til  Indb.  i 
Rotne,  som  klagede  over  Ægterne  til  Hammershus;  de  skulde  fremtidig  kun  køre 
„efter  gammel  Sædvane"),  og  fra  den  nyere  Tid  ere  de  meget  sparsomme.  Naar  den 
er  bleven  Købstad,  vides  ikke;  i  Slutn.  af  15.  Aarh.  nævnes  den  som  saadan.  Aar  1502, 
29.  Maj,  udfærdigedes  af  Kardinalerne  i  Rom  100  Dages  Aflad  for  de  bodfærdige, 
som  besøgte  Byens  Kirke  og  gav  noget  til  dens  Bygning  og  Prydelse.  Byen  fik 
4/12  1562  kgl.  Tilladelse  til  at  fore  et  Vaaben  med  3  hvide  Torsk  i  blaat  Felt  (se 
S.  17),  da  Byen  „hidtil  ikke  har  haft  noget  Vaaben,  men  har  brugt  et  Segl,  hvori 
der  staar  3  Fisk".  Efter  at  den  S.  17  omtalte  Plan  om  at  befæste  Byen  var  opgiven, 
blev  der  atter  1744  taget  fat  paa  en  Befæstning,  men  den  blev  heller  ikke  til  noget; 
da  Havnen  udvidedes  1761,  anlagdes  der  N.  og  S.  for  den  to  Batterier  til  dens  Be- 
skyttelse. Byen  har  flere  Gange  lidt  af  Ildebrande,  saaledes  1666  og  23/6  1760,  da 
27  Gaarde  brændte,  ligesom  af  Pesten;  1618  døde  291,   1654  304  Mennesker. 

Rønne  Latinskole  gaar  tilbage  til  16.  Aarh.  (1578  fik  Lensmanden  paa  Born- 
holm Befaling  til  at  vaage  over,  at  Skolemesteren  i  Rønne  aarl.  fik  1  Skilling  af  hver 
af  Øens  Indbyggere  til  Hjælp  til  hans  Underholdning).  Den  har  dog  tidligere  været 
meget  lille  og  hørte  til  de  Skoler,  der  ikke  havde  Dimissionsret;  if.  Forordn,  af  12/12 
1806  indskrænkedes  den  til  „Middelskole",  o:  Disciplene  skulde  have  den  Under- 
visning, der  gaves  i  de  fuldstændige  Skolers  nederste  Klasser;  8/5  1818  ophævedes 
atter  denne  Bestemmelse,  og  Skolen  fik  Dimissionsret;  14/4  1852  omdannedes  den 
til  en  højere  Realskole,  som  dog  vedblivende  var  Statsskole,  hvori  der  gaves 
Undervisning  i  Latin  og  Græsk,  saa  at  Disciplene  derfra  kunde  gaa  over  til  de  lærde 
Skolers  Afgangsklasser;  senere  dannede  Lærerne  et  privat  Artiumskursus  (med  Til- 
skud fra  Stat,  Amt  og  Kommune),  der  styredes  og  betragtedes  som  en  Del  af  Skolen 
(de  første  Studenter  dimitteredes  1885).  Ved  Lov  af  12/5  1892  blev  Skolen  atter  lærd 
Skole  med  Dimissionsret.  Af  Eleverne  ere  %  Gratister  (se  Hundrup,  om  Lærer- 
standen, i  Roskilde  Skolepogram   1866). 

I  Rønne  var  der  1816—20  et  Skolelærerseminarium,  medens  Laur.  Andr. 
Hjorth  var  Sognepræst  her  og  selv  var  Bestyrer  af  det. 

I  Rønne  ere  fødte  bl.  a.  den  fra  Begivenhederne  i  1658  bekendte  Jens  Pedersen 
Kofoed  1628,  den  russiske  General  Herman  Jensen  Bohn  1672,  Legatstifterinden 
Etatsraadinde  Marie  Kofoed  1760,  Legatstifteren,  Etatsraad  H.  C.  Jacobsen  1767,  Prof. 
P.  L.  Panum  1821,  Dr.  jur.,  Gehejmeetatsr.  A.  H.  F.  C.  Goos  1835,  Prof,  Dr.  med. 
Jul.  Petersen   1840  og  Maleren  Kr.  Zahrtmann  1843. 


Hasle 


usle  Købstad  ligger  i  Nørre  Her- 
red under  55°  11'  5"  n.  Br.  og 
under  2°  V  56"  ø.  L.  for  Kbh. 
(beregnet  for  Kirkens  vestl.  En- 
de). Byen  ligger  paa  Vest- 
kysten 1 1/i  Mil  N.  for  Rønne 
paa  et  fladt,  men  temmelig  højt 
Terræn;  Kirken  ligger  84  F., 
26,4  M.,  over  Havet,  Raadhu- 
set  54  F.,  16  M.  Byens  Ud- 
strækning fra  S.  til  N.  er  omtr. 
1300  AL,  mod  S.  er  den  omtr. 
1100  Al.  bred,  mod  N.  løber 
den  spidst  til,  her  er  dens  Bredde 
kun  200  Al.  Hovedaaren  er 
Storegade,  der  mod  N.  løber 
J=^^^^^^^^^  ud  i  Landevejen  til  Rutsker  og 
;=Sl§itfÉEr  mod  S.  i  Landevejen  til  Rønne. 
-  ~  Torvet  ved  Raadhuset  er  en 
Udvidelse  af  Storegade.  De  øvrige  Gader  ere  for  det  meste  smaa,  snævre 
og  krogede,  de  fleste  Huse  ere  smaa  og  i  eet  Stokværk;  intet  frembyder 
Interesse  ved  Ælde  eller  Bygningsmaade. 

Hasle  Købstadsgrund  udgjorde  Jan.  1897  omtr.  58,4  Td.  Ld.,  Mark- 
jorderne 312,6  Td.  Ld.  Byen  havde  ved  Udg.  af  1897  20  Gader  og 
Stræder  samt  1  Torv.  Husenes  Antal  var  ved  Folketællingen  1890 
266  (Efteraar  1897  var  der  i  alt  285,  deraf  paa  Byens  Grund  265).  Hele 
det  ved  Matrikuleringen  opmaalte  Fladeindhold  af  Byen  med  tilhørende 
Markjorder  var  1896  371  Td.  Ld.;  deraf  vare  besaaede  210,  Afgræsning, 
Brak  og  Eng  83,  Have  20,  Skov  2,  Byggegrunde  og  Veje  56  Td.  Det 
saml.  Hartkorn  for  Byen  og  Markjorderne  var  l/1  1895  33,5  Td.  bornh. 
(23, 1  Td.  alm.),  hvoraf  26, 2  hørte  til  14  Gaarde,  af  hvilke  11  dreves  fra  Byen. 
og  7  Td.  til  34  Huse. 

Bygningernes  saml.  Brandforsikringssum  var  ^g  1897  1,072,604  Kr. 
(Antal  af  Forsikringer  293). 

Med  Hasle  Købstads  Kommune  er  ved  Resol.  af  n/ 
Landdistrikt,  bestaaende  af  Klemensker  Strandmark,  der  tidligere 
hørte  til  Klemensker  Sogn.  Landdistriktet,  der  næsten  helt  opfattes  som  en 
Del  af  Købstaden  og  tager  Del  i  Valget  af  Byraadets  Medlemmer,  men  som 
dog  i  verdslig  Henseende  hører  under  Nørre  Hrd.,  havde  1*896  et  Flade- 
indhold af  364  Td.  Ld.,  hvoraf  34  vare  besaaede,  18  vare  Græsning  osv., 
114  bevokset,    185   ubevokset  Skovareal  og  31   Byggegrunde  og  Veje. 


af    n/3   1850    forenet   et 


Af  Byens  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  nævnes 
følgende : 


HASXjiEi, 


Trap : -Bes7criz>else  a.fJfixTUferigre6Z)aiirn<x?'7c;  IWUiiUjave . 


Eftertryk  forbydes. 


A 


B 


1  Jrhejdshus — .  D  4 

2  Bu  og  SerredskonéoK—  D  6 

3  Bruqqeri E  7 

iFdO&fkus -C  6 

5  Ibrstuitllnqshus C  4 

6  Eoizl __._JL C  4 

7  •'    „.Fma  ?—  - — -C  4 

8  Ær-Tee,  ----- D  4 

9  Lærerbolig D  4 

10  HÆ&sionsnus-  ZaiherskfD  5 

11  »•         BoangeHsk- 

Zuffiersk-.SD  5 

12  Jhsthus  og Telegra/stccb; >.  .D  4 

13  Jr-cestegtiarcl C  5 

14  HedrwtassécUvorv .C  3 

15  Randtius C  4 

16  Skole.. D  4 

17  Toldkammer C  4 


C/? 


?5> 


~2T 


VeUørt  ca^VÆA-Berggreen 


1.  I  I   I  I   I  I  I  I   1   1  . 


Forlagt  af  Universitetsboghandler    GJS.C.Gnd. 
1898. 

i  =1  | 'i  ni  J 

2  3O0M«*er  100        SO  O  1 


Axel  EAamodl?  Uth  Ætabl. 


Hasle. 


27 


Kirken,  der  ligger  højt  (se  S.  26),  er  en  temmelig  uanselig,  hvidtet 
Bygning,  der  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet  med  tresidet,  uregelmæssig 
Afslutning,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  oprindelige  Kirke  er 
vistnok  fra  15.  Aarh.  og  er  opført  af  Kamp  uden  Taarn  og  Vaabenhus  og  med 
Bjælkeloft.  Det  senere  opførte  Taarn  har  en  firkantet  Overdel  af  Bindings- 
værk med  et  sort  Spir.  Kirken  er  fra  1847  dækket  med  en  fladbuet 
Tøndehvælving  af  Brædder  og  har  nye,  store  Vinduer  og  Døre;  Vaaben- 
huset  er  1883  opført  af  Mursten  efter  Tegning  af  Etatsraad  Herholdt  i 
Stedet  for  det  gamle  Bindingsværks  Vaabenhus,  paa  hvis  Gavl  Aarstallene 
1567  og  1749  stode;  1887  anbragtes  en  Indgangsdør  i  vestl.  Gavl.  Alter- 
tavlen, fra  Midten  af    15.  Aarh.,  er  et  rigt  malet   og  forgyldt  Billedskærer- 


Hasle  Kirke. 


arbejde  med  Fløje  og  Fremstillinger  af  Lidelseshistorien;  i  Midten  den  kors- 
fæstede, Maria  og  Johannes ;  to  svævende  Engle  med  Kalke  opfange  Herrens 
Blod  (under  Kirkens  Restauration  1847  bleve  Tavlens  to  yderste  Fløje  ved 
en  Reparation  i  Kbh.  borttagne  og  de  derpaa  værende  beskadigede  Malerier 
for  en  Del  ødelagte;  nogle  skulle  dog  findes  bevarede  i  Nationalmuseet). 
Prædikestolen  er  et  middelmaadigt  Billedskærerarbejde  fra  17.  Aarh. ;  Døbe- 
fonten er  af  Kalksten  i  Bægerform,  Skaalen  er  prydet  med  trebladede,  gotiske 
Buer.  Orgelet  er  fra  1870.  Den  ældste  Klokke  er  fra  1443  ;  paa  den  anden 
findes  et  langt  Vers.  —  Paa  den  smukke  Kirkegaard,  der  omgiver  Kirken, 
findes  en  omtr.  1850  fra  Klemensker  Sogn  indflyttet  Runesten,  „  Mare  vads- 
stenen",  hvis  Indskrift  lyder:  „Aulakr  lod  rejse  Sten  denne  efter  Sasur  Fader 
sin,  en  god  Bonde,  Gud  hjælpe  Sjæl  hans,  og  St.  Michael". 


28  Bofnholms  Amt. 

Kirken,  hvis  Sognepræst  tillige  er  Sognepræst  til  Rutsker,  og  som  ejer  sig 
selv,  har  en  Kapital  paa  216  Kr.  og  8  Td.  Ld.  af  Værdi  4400  Kr. ;  dens 
Gæld  er  2154  Kr. 

Raad-,  Ting-  og  Arresthuset  for  Hasle  og  Nørre  Herred,  paa  Torvet 
ved  Storegade,  er  opført  1855  af  Grundmur  i  to  Stokværk  efter  Tegn.  af 
Brandkapt.  D.  J.  Nielsen.  I  Stuen  findes  Forligskommissionens  Lokale,  der. 
tillige  benyttes  af  Ligningskommissionen,  og  et  Rum  til  Byens  Sprøjte,  paa 
1.  Sal  er  Retslokalet,  der  tillige  benyttes  til  Byraadets  Møder;  i  det  til- 
byggede Arresthus  er  der  Plads  til  7  Arrestanter  i  4  Enkelt-  og  1 
Fællescelle. 

Borger-  og  Friskolen,  i  Kirkegade,  opført  i  eet  Stokværk,  er  indviet  1853, 
udvidet  1895  med  et  andet  Stokværk;  den  har  6  Klasser,  3  Lærere  og  1 
Lærerinde;  */7  1897  var  Elevernes  Antal  161.  I  Nærheden  ligger  Lærer- 
boligen. Paa  Skolen  drives  af  Byens  Haandværker-  og  Industriforening  en 
teknisk   Skole.    Desuden  er  der  to  Privatskoler  med  i  alt  35  Elever. 

Fattighuset;  ved  Grønnegade,  har  Plads  for  5  Lemmer.  —  Marie 
Kofoeds  Arbejdshus,  i  Kirkegade,  stiftet  2/12  1812  af  Etatsraadinde  M. 
Kofoed  (f  1838)  med  4500  Rd.  til  Driften  af  et  Arbejdshus,  er  1880  om- 
dannet til  en  Lemmestiftelse,  hvori  1 1  Lemmer  have  fri  Bolig  og  Brændsel 
samt  en  lille  Pengeunderstøttelse;  Stiftelsen  ejer  en  Legatkapital  af  omtr. 
15,550  Kr.  samt  omtr.   6000  Kr. 

I  Storegade  ligger  Posthuset  og  Telegrafstationen  samt  Toldkam- 
meret. I  Kirkegade  ligger  et  Forsamlingshus,  opf.  1885,  i  Julegade 
to  Missionshuse,  Luthersk  Missionsforenings  og  Evang. -luthersk  Missions- 
forenings, opførte    1885   og   1896. 

S.  for  Byen  paa  „Hasle  Frihed u  ligger  Eksercerpladsen,  der  dog  ikke 
benyttes  mere,  og  Ammunitions-  og  Krudthuset  (under  Bornholms 
Arsenal  i  Rønne);  endvidere  S.  herfor  den  lille  Hasle  Plantage  i  Klemensker 
Strandmark,  der  slutter  sig  til  Sandflugtskoven,  og  som  Kommunen  har  købt 
1891    (omtr.    102   Td.  Ld.).    ■ —  Hasle  er  bekendt  for  sine  dybe  Brønde. 


Indbyggernes  Antal  var  efter  Folketællingen  1.  Feb.  1890  i  Byen: 
1272;  1801  havde  den  513,  1840:  617,  1860  :  886,  1880:  1080  Indb.  — 
Landdistriktet  (se  S.  26)  havde  s.  Aar   74  Indb.   (1880:  49). 

Efter  Erhverv  fordeltes  Folkemængden  i  Byen  i  1890  i  følgende  Grupper, 
omfattende  baade  Forsørgere  og  forsørgede:  84  levede  af  immateriel  Virk- 
somhed, 548  af  Industri,  1  56  af  Handel  og  Omsætning,  46  af  Søfart,  72  af 
Fiskeri,  151  af  Jordbrug,  medens  123  fordeltes  paa  andre  Erhverv,  74  levede 
af  deres  Midler,  11  nøde  Almisse,  og  7  hensade  i  Fængsel.  —  I  Landdi- 
striktet var  Fordelingen  s.  Aar:  60  levede  af  Industri  (Klinker-  og  Chamotte- 
stensfabr.),  4  af  Jordbrug,  og  10  af  andre  Erhverv.  —  Man  lægger  Mærke 
til,  at  Industri,  Søfart  og  Fiskeri  indtage  en  ret  betydelig  Plads. 

Af  fremmede  Varer,  der  fortoldedes  i  1896,  vare  de  vigtigste: 
Bomulds-  og  Linnedmanufakturvarer  91  Pd.,  Spirituosa  å  8°  25  Vrtl.,  Kaffe 
3715  Pd.,  Olier  19,187  Pd.,  Salt  72,915  Pd.,  Stenkul  5029  Td.  og  3,694,814 
Pd.,  Kokes  18,491  Pd.,  toldpligtige  Metaller  og  Metalvarer  af  alle  Slags 
10,198  Pd.  samt  Tømmer  og  Træ  6824  Kbfd.  Desuden  tilførtes  der  fra  andre 
indenlandske  Steder   en  Del    fortoldede    Varer.     Af   indenlandske  Frem- 


Hasle.  29 

bringelser  udførtes  til  Udlandet  1911  Td.  Byg,  3353  Td.  Kartofler,  8756 
Td.  Ler  og  3,271,070  Stkr.  Mursten.  Til  indenlandske  Steder  uden  for 
Øen  udskibedes  bl.  a.  2136  Td.  Kartofler,  8051  Pd.  Flæsk,  5898  Pd.  fersk 
Laks,  458  01  fersk,  3  Td.  saltet  og  136,433  Pd.  røget  Sild,  157,000  Stkr. 
Mursten  og  48,725  Pd.  Kønrøg. 

Ved  Udgangen  af  1896  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  14  Far- 
tøjer og  maalte  Baade  med  en  saml.  Størrelse  af  195  Tons,  deribl.  1 
Dampskib  paa  100,2  T.  og  7  5  Hestes  Kraft.  I  udenrigsk  Fart  klareredes  for 
Indgaaende  106  Skibe  med  2136  Tons  Gods,  for  Udgaaende  135  Skibe  med 
4465  Tons  Gods.  I  indenrigsk  Fart  indkom  167  og  udgik  116  Skibe  (af 
hvilke  99  og  92  vare  Dampskibe)  med  henholdsvis  1529  og   1641   T.  Gods. 

De  ordinære  Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde  1896,  efter  Fradrag 
af  Godtgørelser,  4919  Kr.  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  162  Kr.,  i 
alt  5081  Kr.  (503  Kr.  mere  end  1895).  Brændevinsbrændingsafgiften 
indbragte,  efter  Fradrag  af  Godtgørelser,  19,548  Kr.  (7636  Kr.  mere  end 
i  1895).  Det  producerede  Udbytte  var  189,320  Potter,  hvoraf  165  udførtes 
til  Udlandet   og    67,392    udskibedes   til  indenlandske  Steder  uden  for  Øen. 

Det  er  Torvedag  hver  Tirsdag  og  Fredag. 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  nævnes:  et  Bryggeri  og 
Brændevinsbrænderi,  3  Møller,  et  Jærnstøberi  og  Maskinfabrik  (16  Arbejd.), 
en  Kønrøgsfabrik,  en  Drittelstavfabrik  og,  i  Landdistriktet,  „Hasle  Klinker-  og 
Chamottestensfabrik"  (før  H.  Kulværk),  der  beskæftiger  omtr.  130  Personer 
og  aarl.  producerer  omtr.   3,5  Mill.  Stkr.  Mursten. 

Kreaturholdet  var  15/7  1893  i  Byen  og  paa  Markjorderne:  70 
Heste,  163  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  120  Køer),  21  Faar,  201  Svin  og  6 
Geder,  i  Landdistriktet:  4  Heste,  25  Stkr.  Hornkv.  (deraf  14  Køer),  6 
Faar  og   12  Svin. 

Byens  Øvrighed  bestaar  af  en  Borgmester,  der  tillige  er  Byfoged  og 
Byskriver,  Herredsfoged  i  Nørre  Herred  samt  Birkedommer  i  Hammershus 
Birk.  Byraadet  bestaar  foruden  af  Formanden  (Borgmesteren)  af  7  valgte 
Medlemmer.  Følgende  staaende  Udvalg  ere  nedsatte:  a)  for  Havnevæsenet, 
b)  for  Kasse  og  Regnskabsvæsenet,  c)  for  Fattigvæsenet,  d)  for  Skolevæsenet, 
e)  for  Gader,  Veje,  Vandløb  og  Brønde. 

Med  Hensyn  til  de  finansielle  Forhold  nævnes  af  Indtægterne  i  1896: 
Skatter  11,844  (deraf  Grundskat  1087,  Husskat  473,  Formue- og  Lejlig- 
hedsskat 10,284),  Afgifter  efter  Næringsloven  m.  m.  636,  Tilskud  fra  Staten 
til  Alderdomsunderstøttelse  856,  Indtægt  af  Aktiver  7  52  Kr.;  af  Udgifterne: 
Bidrag  til  Stat  620,  Bidrag  til  Amt  2425,  Bidr.  til  Amtsskolefond  15, 
Byens  Bestyrelse  415,  Fattigvæsen  2074,  Alderdomsunderstøttelse  1796, 
Skolevæsen  4632,  Medicinalvæsen  558,  Gader  og  Veje  273,  Gadebelysning 
538,  Renlighed  80,  Brandvæsen  237  Kr.  Kommunen  ejede  31/i2  1896:  i 
Kapitaler  5726,  i  Ejendomme,  som  give  Udbytte,  12,800  og  i  Ejendomme, 
som  ikke  give  Udbytte,  20,030  Kr.  Kommunens  Gæld  var  10,905  Kr. 
Skatteprocenten  for  Afgift  paa  Formue  og  Lejlighed  var  for  1897  5  pCt. 
Den  anslaaede  Indtægt  var  omtr.  266,650  Kr.,  deraf  var  skattepligtig  Ind- 
tægt  188,650  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme  ere:  Skolen,  2  Huse,  som  benyttes  af 
Fattigvæsenet,  beliggende  i  en  Haveplads  (1100  ["J  AL),  en  Jordlod,  omtr. 
1  Td.  Ld.,  og   102  Td.  Ld.  Skov  og  uopdyrket  Hede. 

Byens  Politikorps  bestaar  af  12  Mand,  og  dets  Bestemmelse  er  at  an- 


30  Bornholms  Amt. 

vendes  efter  Politimesterens  Ordre  til  at  opretholde  den  indre  Orden  i  Byen 
samt  at  yde  Politimesteren  den  Medhjælp,  som  han  maatte  behøve  ud  over 
det  daglige.  Brand  korpset  er  ordnet  efter  et  af  Justitsmin.  udstedt  Reglem. 
af  10/7  1869. 

Havnen  er  anlagt  i  19.  Aarh.  Byen  havde  vel  tidligere  en  lille  Havn, 
men  den  forfaldt  saaledes  i  Tidens  Løb,  at  den  ikke  engang  kunde  søges 
af  Fiskerbaade.  I  Begyndelsen  af  19.  Aarh.  tog  man  fat  paa  Anlægget, 
1828  var  der  bygget  to  Moler,  1834  var  Havnens  Middeldybde  8  F.,  dens 
Størrelse  4000  □  Al. ;  1874  —  7  7  udvidedes  Havnen  med  betydelige  Om- 
kostninger — ■  i  hvilke  Hasle  Kulværk,  nu  Chamottestensfabrikken,  deltog  med 
henved  1jz  for  at  faa  et  Udskibningssted,  og  der  anlagdes  en  Trækbane 
fra  Værket  til  Havnen  — ,  saa  at  der  dannedes  en  Yderhavn,  og  Dybden 
blev  12  F. ;  endelig  foretoges  der  1892 — 94  nye  store  Arbejder:  Havnen 
og  Indsejlingsløbet  uddybedes  til  14  F.,  en  ny  Inderhavn  anlagdes,  en  60  F. 
lang  Mole  opførtes,  osv.  Havnen  bestaar  nu  af  3  Bassiner,  tiis.  omtr. 
70,000  □  AL;  Havnepladsens  Størrelse  er  omtr.  35,000  □  Al.,  Bolværkernes 
Længde  1315  Al.  I  Yderhavnens  sydl.  Hjørne  er  anlagt  en  lille  Baade- 
havn  med  5  F.  Vand.  Havnevæsenet  bestyres  af  et  Udvalg,  som  bestaar 
af  Borgmesteren  og  4  Medlemmer,  hvoraf  to  kunne  vælges  uden  for  By- 
raadets  Midte.  Havnens  Gæld  udgør  178,939  Kr.,  hvoraf  71,500  fra  Staten 
ere  rentefri  til  1904  og  afdragsfri  til  1918.  Indtægterne  af  Havne-  og 
Bropenge  ere  aarl.  omtr.  11,000  Kr.  —  Paa  den  vestl.  Moles  Hoved  er  der 
et  rødt,  fast  Fyr  (FL  Højde  20  F.,  Lysvidde  3/4  Mil).  —  Ved  Havnen  er  der 
to  Lodser.  —  Ved  Havnen  findes  en  Redningsstation. 

I  gejstlig  Henseende  er  Rutsker  Sogn  forenet  med  Hasle  til  eet  Pastorat. 

Hasle  hører  til  4.  Landstingskreds  og  Bornholms  Amts  1.  Folketings- 
kreds, Bornholms  Amtstuedistrikt  (Rønne)  og  Øens  nordøstl. 
Lægedistrikt  (Allinge).    Den  hører  til  6.  Udskrivningskreds'  7.  Lægd. 

Ved  Hasle  Toldsted  er  ansat  en  Oppebørselskontrollør ,  ved  Post- 
væsenet en  Postmester,  der  tillige  er  Telegraf  bestyr  er.  Hasle  staar 
ved  Bornholms  Telefonselskab  (se  S.  25)  i  Telefonforbindelse  med  de  andre 
Byer  paa  Øen. 

Hasle  staar  i  Dampskibsforbindelse  (ved  „Det  østbornholmske  Damp- 
skibsselskab") med  Kjøbenhavn  og  de  østbornholmske  Byer,  om  Sommeren 
4,   om  Vinteren    1   å  2   Gange  ugentlig. 


Historie.  Hasle  er  uden  Tvivl  en  meget  gamme.1  By  ligesom  Rønne,  da  Nørre 
Herred  alt  i  13.  Aarh.  kaldes  Haslæ  Hrd.  Ligesom  Rønne  nævnes  den  som  Købstad 
i  Slutn.  af  15.  Aarh.  Den  har  dog  altid  været  en  lille  By,  som  led  under  Rønnes 
Nærhed;  under  Chr.  IV  var  der  endog  i  1624  Tale  om  at  fratage  den  dens  Købstads- 
privilegier  paa  Grund  af  dens  Lidenhed  (1569  kaldes  Hasle  Kirke  endnu  kun  Kapel) ; 
1769  havde  den  428  Indb.  I  de  for  Øen  vigtige  Begivenheder  1658,  da  Hasle  kun 
havde  60  Borgere  (1618  døde  138,  1654  131  Mennesker  af  Pesten),  spillede  den  en 
væsentlig  Rolle,  idet  nogle  af  Lederne  i  Sammensværgelsen  mod  Printzenskold  havde 
hjemme  her,  nemlig  Sognepræsten  Poul  Hansen  Anker,  Borgmesteren  Peder  Olsen, 
Byfogden  Niels  Gomløs  (begraven  i  Hasle  Kirke)  og  Jens  Pedersen  Kofoed. 

Jens  Madsen  Kofoed,  der  formentlig  gjordes  til  Frimand,  en  Mellemstilling  mellem 
Bonde  og  Adelsmand,  af  Ærkebispen  Birger  Gunnersen  14/6  1514  (se  Hist.  Tidsskr. 
5.  R.,  IV  S.  701  fl.),  er  født  i  Hasle  1481;  ligesaa  den  østerrigske  Generalfelttøjmester 
Poul  Mortensen  Bohn  1697. 


Allinge-Sandvig 


Hinge-Sandvig  Købstæder,  der 
udgøre  een  Kommune,  ligge 
i  Nørre  Herred  under  55°  16' 
33"  n.  B.  og  under  2°  13' 
39"  ø.L.  for  Kbh.  (beregnet  for 
Kirkens  vestl.  Ende).  Byerne 
ligge  smukt  paa  Bornholms 
Nordøstkyst ,  Allinge  omtr. 
*/2  Mil  fra  Hammerens  Spids, 
Sandvig 


omtr.  V4  Mil  N.  V. 
for  Allinge.  Allinge  ligger  paa 
et  jævnt  skraanende  Terræn; 
det  højeste  Punkt  er  ved  Kir- 
ken, 35  F.,  11  M.  Byen  er 
lejret  langs  Kysten  i  en  Længde 
af  omtr.  1800  AL,  Bredden  er 
mellem  300  og  800  Al.  Hoved- 
aaren  er  fra  S.  til  N. :  Sønder- 
gade, Skolegade  og  Nørregade,  der  fører  til  Vejen  til  Sandvig ;  fra  Nærheden  af 
Havnen  føre  Vestergade  og  Nygade  til  Vejen  til  Rønne.  Sandvig  ligger  paa 
et  af  Klippen  mere  gennembrudt  Terræn;  højeste  Punkt  er  ved  Skolen,  40  F., 
12,5  M.  Dens  Udstrækning  fra  S.  0.  til  N.  V.  er  omtr.  800  Al.  Hovedgaderne 
ere  Storegade  og  Vestergade,  der  føre  til  Vejen  til  Hammershus.  Husene 
i  begge  Byer  ere  for  det  meste  i  eet  Stokværk,  mange  med  Haver,  og  gøre 
sig  ikke  bemærkede  ved  Ælde  eller  Bygningsmaade. 

Allinge  havde  ved  Udg.  af  1897  25  Gader  og  Stræder,  Sandvig  15. 
Husenes  Antal  var  ved  Folketællingen  1890  348,  deraf  i  Allinge  262 
(ved  Udg.  af  1897  var  der  447,  deraf  i  Allinge  316).  Hele  det  ved  Matri- 
kuleringen  opmaalte  Fladeindhold  af  Byerne  med  Markjorder  var  1896 
720  Td.  Ld.,  deraf  vare  besaaede  371,  Græsning,  Brak  og  Eng  173,  Kær 
og  Fælleder  9,  Have  21,  Skov  17,  Heder  5,  Stenmarker  80,  Byggegrunde 
og  Veje  45  Td.  Det  saml.  Hartkorn  for  Byerne  og  Markjorderne  var  */i 
1895  77,8  Td.  bornh.  (53,6  Td.  alm.) ;  deraf  hørte  70,5  Td.  til  29  Gaarde, 
hvoraf  25   dreves  fra  Købstæderne,  og  6,6  til  53  Huse. 

Bygningernes  saml.  Brand  forsikringssum  var  31/i2  1 897  for  Allinge 
1,373,339,  for  Sandvig  380,659  Kr.  (Antal  af  Forsikringer  henholdsvis 
314  og   128). 

Med  Allinge-Sandvig  Kommune  er  forenet  et  Landdistrikt  (tidligere 
var  det  forenet  med  Olsker  Sogn),  som  bestaar  af  Øens  Nordspids 
med  Hammeren  og  Slotslyngen,  og  som  mod  S.  begrænses  af  Olsker  og 
Rutsker  Sogne.  Landdistriktets  Fladeindhold  udgjorde  1896  1011  Td. 
Ld.,  hvoraf  116  vare  besaaede,  50  Græsning,  Brak  og  Eng,  3  Have,  341  Skov- 
areal (7  5  ubevoksede),  70  Heder,  401  Stenmarker,  10  Byggegrunde  og  Veje 
og  20  Søer  og  Damme  (Hammer  Sø).    Det  saml.  Hrtk.  var  */i   1895  24>4 


32  Bornholms  Amt. 

Td.  bornh.  (16,8  Td.  alm.),  hvoraf  20,2  hørte  til  3  Gaarde,  2,5  til  51  Huse. 
Een  Gaard,  Hammersholm  (tidligere  kaldet  Hammershus  Slots  Ladegaard 
eller  Slotsvangegaard),  havde  173/8  Td.  bornh.  Hrtk.  (12  Td.  alm.),  242  Td. 
Ld.,  hvoraf  10  vare  Eng,  68  Skov,  4  Gaardsplads  og  Have,  Resten  Ager. 
Landdistriktet  har  Kommunalvæsen  fælles  med  Købstæderne,  og  et  af  Bebo- 
erne valgt  Medlem  har  Sæde  i  Byraadet.    Se  i  øvrigt  om  Distriktet  S.  36. 


Af  Byernes  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  nævnes 
følgende : 

Kirken  (se  Vignetten  S.  31),  i  Allinge  paa  en  Plads  ved  Sønder-  og 
Skolegade,  bestaar  af  Skib  og  Kor,  et  Tværskib  og  Taarn  mod  V. 
Den  oprindelige  Kirke,  vistnok  fra  omtr.  1500,  bestod  af  det  af  utilhuggen 
Kamp,  med  Indfatninger  af  Mursten,  opførte  Skib;  senere  tilføjedes  et  lavt 
Taarn,  hvis  nederste  Del  var  af  Kamp,  den  øvre  Del  af  Bindingsværk,  og 
et  Vaabenhus  mod  S.  ;  Loftet  var  en  fladbuet  Tøndehvælving  af  Brædder ; 
1865  ombyggedes  det  25  Al.  høje  Taarns  øverste  Del  (Bindingsværket)  med 
takkede  Murstensgavle.  Aar  1892  restaureredes  Kirken  efter  Tegn.  af  Arki- 
tekt M.  Bidstrup,  ved  hvilken  Lejlighed  Tværskibet  og  Koret,  begge  af  gule 
Mursten,  opførtes,  Vaabenhuset  nedreves,  og  Kirken  blev  dækket  af  et  smukt, 
malet  Træloft  i  middelalderlig  Stil.  Kirken  er  nu  lys  og  rummelig;  Koret 
skilles  fra  Skibet  ved  en  rund  Bue  og  gør  et  ejendommeligt  Indtryk  med  sin 
forgyldte  Altertavle,  der  er  prydet  med  Vinløv  i  Relief,  med  Jesu  Navnetræk 
og  et  Krucifiks  af  Egetræ,  det  sidste  udført  af  Billedhugger  Fjeldskov  1866; 
den  gule  Baggrund  i  Alternichen  og  de  med  gult  Glas  forsynede  Sidevinduer 
give  Koret  en  gylden  Glans  (den  ældre  Altertavle,  fra  den  senere  Renæs- 
sancetid, hænger  nu  i  Taarnet).  Den  udskaarne  Prædikestol  med  Fred.  IIFs 
Navnetræk  fandtes  ved  sidste  Restauration  i  Stykker  til  Dels  indmuret  under 
og  bag  ved  det  gamle  Alterbord;  Døbefonten  er  ny  og  af  Kamp  med  en 
Himmel  fra  Renæssancetiden.  I  Loftet  hænger  en  Lysekrone  med  Liibecks 
Vaaben;  i  nordl.  Korsarm  et  gammelt,  forgyldt  Krucifiks.  I  Kirken  er  begravet 
den  lybske  Foged  Junker  Blasius  v.  Wickede,  f  1547,  hvis  Ligsten  nu  findes 
i  Taarnrummet,  hvor  der  ogsaa  ligger  en  Ligsten  over  den  næste  Foged  Herm. 
Boitins  Barn,  f  1556.  En  Tavle  minder  om  Chr.  V's  Besøg  i  Kirken  Pinse- 
dag 1687,  en  anden  om  Pesten  1618  og  1654.  I  Kirken  hang  der  indtil 
Midten  af  19.  Aarh.  en  Mindetavle  over  den  tyske  Adelsmand  Philip  Schønaich 
(den  afdøde  saas  knælende  for  Christus),  der  druknede  2/7  1577  paa  en 
Rejse  til  Sverige;  Tavlen  afhændedes  1860  til  Familien.  Den  ene  Klokke 
er  uden  Indskrift.  —  Paa  den  gamle  Kirkegaard  omkring  Kirken  staar 
en  smuk  Runesten,  „Kongevejstenen",  med  Indskrift:  „Brune  og  hans 
Brødre  lode  rejse  (Stenen)  efter  Thurlak,  Fader  deres,  og  Esker,  Broder 
deres".    Den  nye  Kirkegaard,  anlagt  1864,  ligger  mod  V.  uden  for  Byen. 

Ved  Kirken,  som  ejer  sig  selv,  er  ansat  en  Sognepræst,  som  tillige  er 
Præst  i  Olsker  Sogn  (han  bor  i  St.  Ols  Præstegaard).  Kirken  ejer  intet  og 
havde   l/i  1897   en  Gæld  paa   15,905  Kr. 

Raad-,  Ting-  og  Arresthuset,  i  Allinge  ved  Kirken,  er  opført  1881 
af  Grundmur  i  to  Stokværk  efter  Tegn.  af  Arkitekt  M.  Bidstrup;  det  inde- 
holder bl.  a.  i  Stuen  to  Arrester  og  Bolig  for  Arrestforvareren,  paa  1.  Sal 
Retslokalet,  der  tillige  er  Byraadets  Mødesal.    Det  gamle  Ting-  og  Arrest- 


Trap:2!esjcrioeZs&  afHoTUferigret  Danmark  ■■  I/l  Udgave, 


Efierityh  -firrhya.es 


Udfort  afVFABerqgreen 


>y3r 


■  1 1, 1 1  ii  i 


100  so 


Forlagt  af  ITrriversitetsbocjh  aridler  G.Æ'.GGad 

3898-' 

— ■  1  tumni  mr~r, 

2  300Met<!r  ioo     so       o 


AxelKAamodt  ?  hth.Etabl .- 


Allinge-Sandvig.  33 

hus,  i  Sandvig  ved  Havnen,  bruges  til  Forsamlingslokale,  Sprøjte-  og  Mate- 
rialhus. 

Kommunen  har  to  Skoler  (indtil  1857  kun  een  i  Allinge).  Allinge 
Borgerskole,  i  Skolegade,  er  opfort  1890  af  Grundmur  i  to  Stokværk  efter 
Tegn.  af  M.  Bidstrup;  1897  er  tilbygget  en  ny  Skolebygning;  Borgerskolen 
har  6  Lærere  og  Lærerinder,  10  Klasser  (4  Klasseværelser)  og  1.  Jan. 
1898  282  Elever.  Borgerskolen  i  Sandvig,  i  Storegade,  er  opført  1893 
af  Grundmur  i  eet  Stokværk  efter  Tegn.  af  M.  Bidstrup ;  den  har  3  Lærere 
og  Lærerinder,  3  Klasseværelser  og  */i  1898  187  Elever.  Desuden  har 
Kommunen  en  teknisk  Skole,  i  Allinge  i  Nørregade,  opført  af  Grundmur 
i  to  Stokværk  med  et  lille  Spir  efter  Tegn.  af  M.  Bidstrup  (54  Elever),  og 
to  Privatskoler,  hvoraf  den  ene  er  Realskole  (med  Lokale  paa  Raadhuset) 
med  2  Lærere  og  30  Elever. 

Fattighuset,  i  Allinge  i  Nærheden  af  Nørregade,  er  opført  1857;  det 
har  Plads  for  16  Lemmer.  —  Posthuset  med  Telegrafstationen  og  Told- 
kammeret ligger  i  Allinge  ved  Havnen.  —  Helt  mod  N.  i  Allinge  ved 
Nørregade  ligger  Ammunitionshuset  (under  Bornholms  Arsenal). 

Allinge  har  3  Missionshuse,  Luthersk  Missionshus,  opf.  1875,  Evang.- 
luthersk  Missionshus,  opf.  1895,  og  Menighedshjemmet,  opf.  1889.  Sandvig 
har  et  Baptistkapel,  opf.  1892,  og  et  Missionshus  (Menighedshjemmet), 
opf.    1894. 

Allinge  og  Sandvig  ere  meget  søgte  som  Sommeropholdssteder,  hvorfra 
der  let  foretages  Udflugter  til  Øens  smukke  Punkter  paa  Nordlandet. 


Indbyggernes  Antal  var  efter  Folketællingen  1.  Febr.  1890  i  Allinge- 
Sandvig  1838,  deraf  i  Allinge  1423,  i  Sandvig  415  (1801  havde  Byerne 
585,  deraf  Allinge  337,  Sandvig  248,  1840:  784,  1860:  878,  1880:  1425 

Indb.);  Va  l896  havde  de  2287  Indb->  deraf  Allinge  1604  og  Sandvig 
683.  —  Landdistriktet  havde  1890  69  Indb.  (1860:  40,  1880:  31), 
Vs  1896  274. 

Efter  Erhverv  fordeltes  Folkemængden  i  Byerne  i  1890  i  følgende  Grupper, 
omfattende  baade  Forsørgere  og  forsørgede:  I  Allinge  levede  57  af  im- 
materiel Virksomhed,  7  74  af  Industri,  152  af  Handel  og  Omsætning,  67 
af  Søfart,  30  af  Fiskeri,  125  af  Jordbrug,  2  af  Gartneri,  medens  119  for- 
deltes paa  andre  Erhverv,  20  nøde  Almisse,  og  7  7  levede  af  deres  Midler; 
i  Sandvig:  10  af  immat.  Virksomh.,  233  af  Industri,  22  af  Handel,  59 
af  Fiskeri,  55  af  Jordbrug,  6  af  deres  Midler  og  30  af  andre  Erhv.  — 
I  Landdistriktet  levede  17  af  immat.  Virksomh.,  10  af  Industri  og  42 
af  Jordbrug.  —  Som  man  ser,  ere  Byerne  i  betydelig  Fremgang  i  de  sidste 
Aartier;  det  er  særlig  Granitbruddene,  der  ere  Grund  til  den  store  Stigen 
af  Indbyggertallet.    Søfart  og  Fiskeri  ere  vigtige  Erhverv. 

Af  fremmede  Varer,  der  fortoldedes  1896,  vare  de  vigtigste: 
Bomulds-  og  Linnedmanufakturvarer  1303  Pd.,  Vin  664  Pd.,  andre  Spirituosa 
å  8°  26  Vrtlr.,  Kaffe  3055  Pd.,  Olier  1372  Pd.,  Salt  84,304  Pd.,  Sukker 
3916  Pd.,  Stenkul  3,385,200  Pd.,  toldpligtige  Metaller  og  Metalvarer  af 
alle  Slags  76,426  Pd.  samt  Tømmer  og  Træ  264  Clstr.  og  8639  Kbfd. 
Desuden  tilførtes  fra  andre  indenlandske  Steder  en  Del  fortoldede  Varer. 
Af  indenlandske  Frembringelser  udførtes  til  Udlandet  bl.  a.  276  Pd, 

Trap.    Danmark,  3.  Udg.    III.  3 


34  Bornholms  Amt. 

fersk   Laks,    24,2S2  Pd.  røget  Sild,    20,580  Kbfd.  raa  Granitsten,    16,379 
Kbfd.  tilhuggen  Granitsten,    227,250  Kbfd.  Brosten,   53,064  Kbfd.  Skærver' 
og   17,386  Td.  Grus.    Til  indenlandske  Steder  uden  for  Øen  udskibedes  bl.  a. 
3635  Pd.   fersk  Laks,  497  01  fersk  og  435,415  Pd.  røget  Sild,   5305  Kbfd. 
raa  Granitsten,    41,831  Kbfd.  tilhuggen  Granitsten  og  4000  Kbfd.  Brosten. 

Ved  Udg.  af  1896  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  15  Fartøjer 
og  maalte  Baade  med  en  samlet  Størrelse  af  365,4  Tons  samt  60  ikke 
maalte  Baade.  I  udenrigsk  Fart  klareredes  for  Indgaaende  230  Skibe  med 
2516  T.  Gods,  for  Udgaaende  229  Skibe  med  15,490  T.  Gods.  I  inden- 
rigsk Fart  indkom  289  og  udgik  256  Skibe  med  henholdsvis  2  580  og 
7725  T.  Gods. 

De  ordinære  Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde  1896,  efter  Fradrag 
af  Godtgørelser,  8164  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  131,  i  alt  8295 
Kr.  (1129  Kr.  mere  end  i   1895).    Brændevinsbrænderier  drives  ikke. 

Det  er  Torvedag  hver  Fredag. 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  nævnes:  2  Damp-  Sav-  og  Høvle- 
værker, 4  Stenhuggerier  i  Granit  (tiis.  omtr.  200  Arbejdere),  1  Teglbrænderi 
(omtr.  10  Arbejd.),  1  Kalkbrænderi,  2  Møller,  1  Bryggeri,  1  Fællesmejeri,  flere 
Fiskerøgerier  og,  i  Landdistriktet  paa  Hammeren,  „Bornholms  Granitværk"  , 
et  1892  stiftet  tysk  Aktieselskab  med  et  dansk  Bestyrelsesraad  (Aktiekapital 
omtr.  900,000  Kr.),  der  beskæftiger  omtr.  350  Arbejdere,  og  som  har  an- 
lagt „Hammerhavnen"   i  Sænebugten  (se  S.  39). 

Kreaturholdet  var  15/7  1893  i  Allinge-Sandvig  med  Markjorder: 
107  Heste,  295  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  224  Køer),  22  Faar,  198  Svin 
og  2  Geder;  i  Landdistriktet:  21  Heste,  68  Stkr.  Hornkv.  (deraf  39 
Køer),   64  Faar,  27   Svin  og  2   Geder. 

Allinge-Sandvig  har  ikke  nogen  Byfoged,  men  Øvrigheden  bestaar 
af  Birkedommeren  i  Hammershus  Birk  (tillige  Byfoged  i  Hasle  og  Herreds- 
foged i  Nørre  Hrd.),  hvortil  Byerne  og  deres  Landdistrikt  høre.  Kommunen 
bestyres  af  et  Byraad,  der  bestaar  af  en  Borgmester  og  7  valgte  Med- 
lemmer samt  et  Medlem  for  Landdistriktet.  Følgende  staaende  Ud  v  a  1  g  ere 
nedsatte:  a)  for  Havnevæsenet,  b)  for  Fattigvæsenet,  c)  for  Skolevæsenet,  d) 
for  Alderdomsunderstøttelse,  e)  for  Tilsyn  med  Plejebørn,  f)  for  Gader  og 
Veje,  g)  for  Raadhuset,  h)  for  Gadebelysningen,  i)  for  Legaterne.  Desuden 
er  der  en  Skole-,  Bygnings-,  Sundheds-  og  Karantænekommission  m.  m. 

Med  Hensyn  til  de  finansielle  Forhold  nævnes  af  Indtægterne  i 
1896:  Skatter  21,536  Kr.  (deraf  Grundskat  413,  Husskat  737,  Formue-  og 
Lejlighedsskat  18,295,  Bidrag  fra  Landdistriktet  2091),  Afgifter  efter  Nærings- 
loven 1261,  Tilskud  fra  Staten  til  Alderdomsunderstøttelse  876,  Indtægt 
af  Aktiver  2832  Kr.;  af  Udgifterne:  Bidrag  til  Stat  291,  Bidr.  til  Amt 
3646,  Bidr.  til  Amtsskolefond  20,  Byens  Bestyrelse  1527,  Fattigvæsen  2187, 
Alderdomsunderstøttelse  1895,  Skolevæsen  9  159,  Rets-  og  Politivæsen  677, 
Gader  og  Veje  1558,  Gadebelysning  240,  Kirken  900  Kr.  Kommunen  ejede 
31/i2  1896:  i  Kapitaler  75,273  og  i  Ejendomme,  som  ikke  give  Udbytte, 
63,000  Kr.;  dens  Gæld  var  139,026  Kr.  For  1898  er  Skatteprocenten  for 
Afgiften  paa  Formue  og  Lejlighed  l1j2  pCt.  Den  skattepligtige  Indtægt  er 
288,100  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme  ere:  Raadhuset,  Borgerskolerne  og 
Fattighuset. 


SANDVIG. 


Trap.  Beskrivelse  ofEcnicieru/rt  Vaiimoric,  ML  Udgå 


X 


Eftertryk  forbydes. 


1  ArresfluisfG'l 'Tinghus)   C  5 

2  Brevsamlingssted B  4 

3  Eapel  „Baptist " A4 

4  Missions-hits B4 

5  Skohr  Bort/er- ... .  ... B4 


PO/ort  aT  rrFAMerggreen 


Eorlaat af  Universitetsboghandler-  G-E-C.Gad. 
1898.  J 


Axel EAamodt?  li/h  E/a'bL 


3O0Met«r  100  36"  O- 


•  Allinge-Sandvig.  3  5 

Kommunens  Politikorps  bestaar  af  3  Politibetjente  og  et  borgerligt  Politi- 
korps paa  20  Mand,  Brandkorpset  af  60  Mand  med  en  Brandinspektør. 

I  Allinge-Sandvig  er  der  en  Filial  af  Bornholms  Spare-  og  Laane- 
kasse   i  Rønne. 

Havneforhold.  Købstæderne  have  hver  sin  Havn;  begge  ere  anlagte 
i  19.  Aarh.  I  Sandvig  begyndte  man  1831  at  anlægge  en  egentlig  Havn, 
men  Arbejdet  opgaves  nogle  Aar  efter,  da  Storm  gentagne  Gange  ødelagde, 
hvad  der  var  gjort.  Allinges  Havn  var  indtil  1856  en  ganske  lille  Baade- 
havn  med  kun  6  F.  Vand.  Da  anlagdes  Havnen  185  7 — 62  ved  ihærdigt 
og  opofrende  Arbejde  fra  Befolkningens  Side ;  den  blev  sprængt  ud  i  Klippen 
og  kom  til  at  bestaa  af  en  omtr.  6000  □  Al.  stor  Yderhavn  med  101/2 
til  13  F.  Dybde  og  en  omtr.  4000  □  Al.  stor  Inderhavn,  der  dannedes  ved 
Udvidelse  af  den  gamle  Baadehavn,  med  lO1^  til  12  F.  Dybde.  Mellem 
de  to  Havne  er  der  en  Port,  der  bestaar  af  to,  paa  Centrumsstolper  hvilende, 
udad  buede  Halvporte,  hvilket  gør  det  muligt  for  Skibene  at  ligge  i  Inder- 
havnen selv  under  Paalandsstorm.  Under  Stormfloden  Nov.  1872  ødelagdes 
aldeles  den  ydre  Mole,  og  de  indstyrtede  Stenmasser  gjorde  Havnen  util- 
gængelig; først  1876  kunde  den  atter  aabnes  for  Skibe  med  10  F.'s  Dyb- 
gaaende.  Dybden  er  nu  i  Yderhavnen  12,  i  Inderhavnen  11  F. ;  Bolvær- 
kernes Længde  er  omtr.  985  F.,  Havnepladsens  Størrelse  omtr.  20,000  □  Al. 
Naar  Skibe  kunne  søge  Havnen,  tændes  paa  den  nordl.  Mole  en  rød  Lan- 
terne (FL  Højde  10  F.).  Ved  Havnen  findes  private  Lodser,  der  lodse 
ind  og  ud  af  Havnen.  Sandvig  har  kun  en,  nu  noget  forfalden  Baade- 
havn med  5 — 6  F.  Vand,  der  er  vanskelig  tilgængelig;  Havnepladsen  er 
meget  stor,  omtr.  10,000  □  Al.  —  Havnene  bestyres  hver  for  sig  af  et 
af  Byraadet  nedsat  Udvalg,  der  bestaar  af  Borgmesteren  og  4  valgte  Med- 
lemmer, hvoraf  to  kunne  vælges  uden  for  Byraadet.  Allinge  Havnekasse 
ejede  ved  Udg.  af  1897  39,000  Kr.  i  Kontanter  og  havde  en  Gæld  af 
98,549  Kr. ;  Indtægter  af  Havne-  og  Bropenge  aarl.  er  omtr.  11,500  Kr. 
Sandvig  Havnekasse  ejer  intet  og  har  en  Gæld  af  omtr.  4000  Kr. ;  dens  aarl. 
Indtægt  er  omtr.    100  Kr.  —  Ved  Allinge  Havn  er  en  Redningsstation. 

I  gejstlig  Henseende  er  Allinge-Sandvig  forenet  med  Olsker  til  eet 
Pastorat. 

Allinge-Sandvig  hører  til  4.  Landstingskreds  og  Bornholms  Amts  1. 
Folketingskreds,  Bornholms  Amtstuedistrikt  (Rønne)  og  det  nord- 
øst 1.  Lægedistrikt  (Distriktslægen  bor  i  Allinge).  Kommunen  hører  til 
6.  Udskrivningskreds'   8.  Lægd  og  er  Sessionssted  for  Lægderne  7  — 13. 

Ved  Allinge-Sandvig  Toldsted  er  ansat  en  Toldoppebørselskontrollør 
og  4  Toldassistenter,  af  hvilke  en  bor  i  Allinge,  en  ved  Hammerhavnen, 
en  i  Fiskerlejet  Tejn  og  en  i  Fiskerlejet  Vang.  Toldoppebørselskontrolløren 
er  tillige  ansat  som  Postekspeditør  og  Telegrafbestyrer.  Allinge- 
Sandvig  staar  i  Telefonforbindelse  (ved  Bornholms  Telefonselskab)  med 
de  andre  Byer  paa  Øen. 

Allinge  staar  ved  det  østbornholmske  Selskabs  Skibe  i  Dampskibs- 
forbindelse   med   Kjøbenhavn,    Hasle   og  de  andre  østbornholmske  Byer. 


3* 


36 


Bornholms  Amt. 


Historie.  Allinge  (gml.  Form  Alandt  og  Ålende)  og  Sandvig  (et  Navn,  der  uden 
Tvivl  hentyder  til  den  sandede  Vig,  hvorved  Byen  ligger)  have  været  Fiskerlejer 
helt  op  til  vor  Tid;  endnu  1767  kaldes  de  i  Danske  Atl.  (III  S.  204)  Fiskerlejer, 
der  ikke  have  Købstadsfrihed,  „om  og  de  af  nogle  anses  for  Kobstæder,  fordi  der 
handles,  lades  og  losses,  saa  og  haves  siden  Anno  1708  et  Borger-Compagnie". 
Om  de  i  det  hele  formelt  have  faaet  Købstadsrettigheder,  er  uvist;  i  det  mindste 
siges  der  1810  (Thaarup,  Kort  Oversigt  over  B.  Amt,  S.  113):  „Allinge  og  Sandvigs 
Købstadsrettighed  har  forst  i  de  senere  Tider  været  indirekte  tilstaaet  .  . . .,  i  ældre 
Anordninger  om  Købstæderne,  f.  Eks.  Reskr.  af  10/n  1741  og  5/6  1744,  nævnes  disse 
Byer  ikke".  I  Middelalderen  og  senere  have  de  haft  nogen  Betydning  som  Færge- 
steder til  Skaane.  Aar  1769  havde  Allinge  301,  Sandvig  217  Indb.  Først  1897  fik 
Kommunen  Vaaben*).  —  Aar  1618  døde  126,  1654  102  Mennesker  af  Pesten  i 
Allinge-Sandvig. 

Det  var  ved  Allinge,  at  de  svenske  gjorde  Forsøg  paa  at  generobre  Øen  4/7 
1659,   men  bleve  slaaede   tilbage   (se  S.  15).   —   I  Allinge   har  Peter  den  store  op- 


Hammershus  set  fra  Slotslyngen. 

holdt  sig  20. — 21.  Aug.  1716.  Der  opsloges  en  Lejr  S.  for  Byen  for  3 — 400  syge, 
som  bragtes  i  Land  fra  hans  Flaade,  og  omtr.  2  Uger  senere  indskibedes  de  paa  en 
russisk  Flaade  i  Sænebugten. 


I  Allinge-Sandvig  Landdistrikt  (se  S.  31)  bestaar  Hammeren  af 
flere,  ved  dybe  Dale  adskilte  Bjærgknolde.  Den  højeste  af  disse  Knolde  er 
Stejlebjærg,  268  F.,  84  M.,  som  falder  stejlt  af  mod  S.  V.,  men  temmelig 
jævnt  mod  N.  0.  En  Del  af  Stejlebjærg  er  Ørnebjærg,  paa  hvilket,  omtr. 
400  F.  Nord  for  Stejlebjærg,  Hammerens  Fyrtaarn  er  opført  1871,  247 
F.,   7  7,5  M.,  over  Havet.    Det  er  et  hvidt  Blinkfyr;   Granittaarnet  er  66  F., 


*)  Under  Forarbejderne  til  denne  nye  Udgave  af  nærværende  Værk  henvendte  Redaktionen  sig 
til  Byraadet  med  Henstilling  om,  at  det  vilde  skaffe  Kommunen  et  Vaaben;  dette  blev  kompo- 
neret og  tegnet  af  Arkivar  A.  Thiset  og  fik  ministeriel  Approbation  22|4  1897  (se  Vignetten  S.  31). 


c 

C 

> 


X 


8 

CO 


C/3 

uf 
en 

£ 

S 

c« 


38 


Bornholms  Amt. 


Flammens  Højde  290  F.,  Lysvidden  S1^  Mil;  ved  Fyret  var  der  indtil  1895 
et  Taagesignal;  der  er  Skibssignalstation  og  meteorologisk  Station.  (Det 
tidligere  Stenkuls-  eller  Blusfyr  laa   paa  Stejlebjærg;    1851    afløstes    det   af 


Grundplan  af  Hammershus. 

et  Lampefyr).  N.  0.  for  Ørnebjærg  ligger  Hjortebjærg  og  0.  for  Stejle- 
bjærg  Langebjærg.  Mellem  Stejle-.  Hjorte-  og  Langebjærg  er  lejret  i  en 
dyb  Dalsænkning  den   henved    20  Td.  Ld.    store,    langagtige   Hammer   Sø 


Allinge-Sandvig  Landdistrikt. 


39 


(orntr.  2000  F.  lang,  42  F.  dyb;  Overfladen  er  26  F.  over  Havet.  Planer 
om  at  omdanne  Søen  til  Havn  ved  at  sætte  den  i  Forbindelse  med  Havet 
til  begge  Sider,  have  været  drøftede  i  de  sidste  200  Aar).  Tæt  S.  for 
Søen  paa  det  lange,  skovbevoksede  Bakkedrag  Galgebakkerne  er  der  1887 
opført  et  Hotel  („Blanchs  H.")  paa  en  tidligere  Parcel  af  Gaarden  Hammers- 
holm.  N.  for  Ørnebjærg  sænker  Granitmassen  sig  til  en  Lavning  med  en 
Flyvesandsstrækning,  „  Sandhammer en" ,  hvor  den  skærfulde  Kyst  danner  en 
lille  naturlig  Havn,  »Kragkaas  Havn" ,  i  hvis  Nærhed  Ruinerne  af  Salomons 
Kapel  (se  ndfr.)  findes.  Yderst  mod  N.  ligger  Hammeroddens  Fyrtaarn, 
opf.  1895,  41  F.  o.  H.;  hvidt  Blinkfyr;  38  F.  højt,  hvidt,  firkantet  Taarn, 
Flammens  Højde  66  F. ,  Lysvidden  3x/4  Mil.  Ved  Fyret  er  Taagesignal 
{Dynamitskud).  S.  for  Stejlebjærg  ligger  den  imponerende,  237  F.,  74,4  M., 
høje  Klippeknude  Hammershus  Slotsbanke,  der  paa  de  tre  Sider  ind  mod 
Land  er  omgiven  af  dybe  Dale  —  jævnest  er  Affaldet  mod  0.,  hvor  Ad- 
gangen til  Banken  er  —   og  paa  den  fjerde  ud  til  Havet  har  stejle  Klipper, 


— . ■  .,    — , 


■ 


Ruinerne  af  Slotsgaarden  med  Manteltaarnet  i  Baggrunden  og  Kirken  til  venstre. 

der  næsten  umuliggøre  enhver  Landgang,  og  som  er  rig  paa  interessante 
Formationer;  paa  Toppen  rage  de  storartede  Hammershus  Ruiner  i  Vejret 
(se  ndfr.),  og  lige  uden  for  Slotsterrænet  ligge  Opsynsmandens  Bolig  samt 
Hotel  Hammershus  og  et  Pensionat  for  Sommergæster.  S.  for  denne  Banke  og 
skilt  fra  den  ved  en  Sænkning,  hvori  Møllebækken  løber  ud  til  Møllevigen, 
breder  sig  Slotslyngen,  der  mod  S.  0.  begrænses  af  den  smukke  Finnedal. 
Mellem  Stejlebjærg  og  Hammershus  Slotsbanke  trænger  Sænebugten  ind, 
mellem  hvilken  og  Hammer  Sø  det  S.  34  omtalte  Aktieselskab  „Bornholms 
Granitværk"  har  sine  mange  Bygninger.  Stenværket,  der  har  købt  de 
tilgrænsende  Arealer  af  Allinge-Sandvig  Kommune,  arbejder  med  en  for 
Beskueren  sørgelig  Vandalisme  paa  at  ødelægge  den  smukke,  storslaaede 
Natur:  langs  Bakkeskraaningerne  ligge  Klippemasserne  sprængte  og  nedstyr- 
tede _  for  at  omdannes  til  Brosten  og  Skærver !  I  Sænebugten  har  Aktie- 
selskabet 1891  —  92  anlagt  en  Havn,  „Hammerhavnen"  (efter  Ingeniørerne 
Bergs,  Nohrs  og  Paullis  Plan).  Havnen  dannes  af  to  Stenmoler,  der  inde- 
slutte' et  Vandareal   af  5   å  6  Td.  Ld.;  Dybden  er  omtr.    15  F.  yderst  ved 


40 


Bornholms  Amt. 


Molerne  og  aftager  jævnt  ind  i  Bugten ;  paa  Banken  0.  for  Havnen  er  der 
to  røde  Lanterner  (Flammens  Højde  30  og  60  F.).  —  S.  for  Hammer  Sø 
ligger  den  smukke,  af  Skovpartier  omgivne  Gaard  Hammer sholm  (se  S.  32), 
der  før  var  Ladegaard  til  Hammershus,  men   1744  solgtes  for   1275  Rd.  C. 

Skønt  Sagnet  har  nævnt  Valdemar  I  som  den,  der  har  opfort  Hammershus  1159 
som  et  Værn  mod  Venderne,  har  dette  dog  ingen  Sinde  fundet  Bekræftelse  i  Histo- 
rien, og  det  er  vel  hævet  over  al  Tvivl,  at  Slottet  først  er  bygget  af  Lunds  Ærkebisp 
ved  Midten  af  13.  Aarh.  under  Stridighederne  mellem  Kirken  og  Kongen,  saaledes 
som  det  alt  er  omtalt  S.  13,  paa  hvilket  Sted  ogsaa  Slottets  vekslende  Skæbne  i 
de  næste  Aar  er  berørt.  Efter  at  de  kongelige  Tropper  vare  blevne  slaaede  paa  Øen 
1259,  besatte  Ærkebispens  Broder  Andreas  Erlandsen]  Hammershus.  Det  indtoges 
vel  af  Kongen  1265,  men  1276  blev  det  atter  tillige  med  Øen  overgivet  til  Ærkebispen. 
Under   de   følgende  Aars  Stridigheder  var  Borgen  et  sikkert  Tilflugtssted  saavel  for 


Manteltaarnet. 

Ærkebispen  som  for  hans  Forbundsfæller,  Kongemorderne.  Da  Jens  Grand  1294 
undkom  fra  Fængslet  i  Søborg,  søgte  han  først  hertil,  inden  han  drog  til  Rom. 
Ogsaa  den  næste  Ærkebisp  Esger  Juul  havde  sit  sikre  Tilhold  her.  Vel  maatte  han 
ved  Forliget  i  Helsingborg  1314  forpligte  sig  til  ikke  at  vælge  nogen  Høvedsmand 
paa  Hammershus  uden  Kongens  Samtykke  og  heller  ikke  yde  fredløse  Mænd  Ly  paa 
Slottet;  men  1317  flygtede  han  efter  Bruddet  med  Kongen  til  Hammershus,  hvor  han 
samlede  en  Hær  og  mange  fredløse,  ligesom  han  herfra  satte  Kongen  i  Band.  Sidst 
paa  Aaret  maatte  dog  Ærkebispen  forlade  Bornholm  og  flygte  til  Pommern  og 
derfra  til  Sverige,  hvorefter  Kongens  Marsk  Ludv.  Albertsen  (Eberstein)  indtog 
Hammershus  1319;  ved  Forliget  i  Roskilde  1321  gav  dog  Chrf.  II  det  tilbage  til  Esger 
Juul.  Et  Par  Aar  efter  sluttede  Ludv.  Albertsen  sig  til  Ærkebispen,  men  det  lykkedes 
Kongens  Marsk  Peder  Vendelbo  at  indtage  Hammershus  1325  efter  16  Maaneders 
Belejring;  1326  kom  det  atter  ind  under  Ærkebispestolen,  og  det  forblev  nu  i  dens 
Besiddelse  indtil  1522  (med  Undtagelse  af  en  lille  Tid  under  Vald.  Atterdag,  se  S. 
14).  Af  Høvedsmænd  og  Landfogeder  i  denne  Periode  kunne  nævnes  Hr.  Jep 
Jensen  (Galen)  1345,  Hr.  Jep  Splid  1361,  Hans  Uf  1378,  Aage  Nielsen  (Sparre) 
1424 — 34,  Hans  Brostrup  1484  og  1493,   Christiern  van  Hafn  1497  og  Niels  Jepsen 


Allinge -Sandvig  Landdistrikt. 


41 


(Bryske)  1522.  —  Ogsaa  Slottets  Skæbne  under  Liibeckernes  Regimente  og  de  svenske 
Krige  i  17.  Aarh.  er  bleven  berørt  S.  14.  Da  Liibeckerne  1522  indtoge  Borgen  og 
nedsablede  Besætningen,  befriede  de  den  fynske  Biskop  Jens  Andersen  Beldenak,  som 
Kongen  havde  sat  som  Fange  her,  og  førte  ham  med  til  Liibeck.  Af  de  lybske 
Fogeder  paa  Slottet  1525 — 76 ,  nemlig  Berent  Knop,  Blasius  v.  Wickede,  Herman 
Boitin,  Schweder  Kettingk  og  Kurt  Hartingk,  ere  den  første  og  næstsidste  omtalte  S. 
14.  Efter  1576  fik  Slottet  atter  danske  Befalingsmænd;  men  dets  Velmagtsdage  vare 
nu  egentlig  forbi,  og  det  begyndte  snart  efter  at  forfalde.  Aar  1592  omtaler  Rege- 
ringen det  som  meget  brøstfældigt;  1645  blev  det  efter  en  Eftermiddags  Beskydning 
besat  af  de  svenske  under  General  Wrangel,  og  da  Printzenskold  overtog  Kommandoen 
1658,  beskrev  han  det  som  meget  forfaldent,  „da  det  i  mange  Aar  ikke  var  blevet 
istandsat  eller  holdt  med  Tag;  det  var  næsten  ubeboeligt,  og  han  maatte  udbedre 
Ringmurene  med  Tørv".  Som  Fæstning  havde  det  efter  den  Tid  ikke  mere  Betydning, 
især  efter  at  Christiansø  fra  1684  var  bleven  omdannet  til  en  fast  Plads,  og  det 
forfaldt  snart  helt.  Efter  en  Afbildning  hos  Thurah  fra  1736  laa  en  stor  Del  af  Byg- 
ningerne alt  da  i  Ruiner ;  dog  var  det  store  Taarn,  Kirken  og  Kommandantboligen  endnu 
under  Tag.    Fra  1742  begyndte  en  saa  at  sige  systematisk  Nedbrydning  af  Resterne ; 


Løvehovederne  ved  Hammeren. 

en  Del  af  Stenene  lod  Regeringen  1743  føre  til  Rønne  for  at  tjene  til  Hovedvagtsbyg- 
ningens  Opførelse,  og  Ruinerne  brugtes  i  mange  Aar  til  at  hente  Sten  fra  af  Omegnens 
Beboere.  En  Afbildning  fra  1754  hos  Thurah  viser  Slottet  helt  som  Ruin  uden  Tag. 
Endelig  sattes  der  en  Stopper  for  videre  Ødelæggelse  ved  kgl.  Resol.  af  21/4  1822, 
hvorved  Hammershus  fredlystes.  —  Slottet  er  ofte  blevet  benyttet  som  Statsfængsel. 
Foruden  den  ovennævnte  Bisp  Jens  Andersen  have  saaledes  Korflts  Ulfeldt  og  Leo- 
nora Christine  siddet  her  Juli  1660 — Dec.  1661,  ligeledes  den  fra  Griffenfeldts  Proces 
bekendte  Lic.  jur.  Otto  Mauritius  1678 — 82  og  den  teol.  Forfatter  og  Alkymist  Joh. 
Conr.  Dippel  („Christianus  Democritus")   1719 — 25. 

Hammershus,  over  hvilket  man  har  det  bedste  Overblik  fra  Slotslyngen,  er  Dan- 
marks største  og  mest  imponerende  Borgruin,  og  kan  godt  taale  Sammenligning  med 
de  interessanteste  middelalderlige  Ruiner  i  Udlandet.  Skønt  Ruinerne,  som  nævnt 
ovenfor,  alt  bleve  fredlyste  1822,  er  det  dog  først  i  de  senere  Aar,  at  Nationalmuseet 
med  større  Kraft  har  søgt  saa  vidt  muligt  at  standse  Tidens  Ødelæggelse  ved  en 
Restauration  af  de  brøstfældige  Steder.  Adgangen  til  det  store  Bygningskompleks 
sker  fra  0.  ad  Slotsbroen  (1),  der  hviler  paa  tre  Buer,  to  større  og  en  min- 
dre; tidligere  var  kun  den  ene  større  af  disse  Buer  synlig,  først  Rydningsarbejdet  i 
1897  har  bragt  de  andre  for  Dagen.  Paa  hver  Side  af  Broen  har  der  været  Porthuse 
(2),   af  hvilke   dog  kun  Grunden   til  det  indre  kan  spores,   medens  det  ydre  helt  er 


42 


Bornholms  Amt. 


forsvundet.  Det  indre  Porthus  ligger  i  den  ydre,  meget  gamle  Ringmur  (4),  der  i 
en  Længde  af  omtr.  1200  Al.  har  omgivet  Borgen,  og  som  nu  til  Dels  er  ødelagt; 
saaledes  er  den  mod  S.  helt  nedfalden.  Dernæst  kommer  '  den  indre ,  mægtige 
Fæstningsmur  (5),  der  især  mod  Nord  og  Vest  endnu  er  ret  anselig;  ud  mod 
Havet  mod  Vest,  hvor  den  falder  sammen  med  Ringmuren,  er  den  indtil  15  Al. 
hej.  I  Fæstningsmuren  findes  to  firkantede  (9)  og  fem  halvrunde  Taarne  eller 
„Runddele"  (10),  de  sidste  saavel  som  to  Voldtrekanter  (19)  udvendig  paa 
Muren.  Af  de  firkantede  Taarne  er  det  sydøstlige  endnu  godt  bevaret  med  spidse 
Gavle  (det  er  dette,  som  med  Urette  er  blevet  kaldt  Ulfeldts  Taarn) ;  af  det  nordvest- 
lige firkantede  Taarn  staar 
kun  Grunden.  Af  „Rund- 
delene" er  særlig  den  paa 
Nordmuren  godt  vedligeholdt. 
Langs  Fæstningsmuren,  paa 
dens  indre  Side,  ligge  flere 
Bygninger,  nemlig  paa  Øst- 
siden, lige  inden  for  den  paa 
Nordmuren  anbragte  Slots- 
port (6),  tre  Hvælvinger 
(7),  hvis  Bestemmelse  man 
ikke  kender,  og  hvoraf  den 
nordl.  ikke  er  udgravet,  og 
lige  op  til  dem  den  4  Stok- 
værk høje  Magasinbyg- 
ning (8),  hvis  østlige,  mæg- 
tige Mur  staar  endnu,  støttet 
af  en  udvendig,  svær  Stræbe- 
pille (det  var  her,  at  Landets 
Skatteydelser  in  natura  op- 
bevaredes); endvidere  ligge 
ved  Sydmuren  Staldbyg- 
ningen (14  og  lo)  samt 
ved  Vestmuren  Grunden 
til  Vicekommandantbo- 
ligen  (16),  den  sidste  større 
Bygning,  der  opførtes  paa 
Slottet.  I  Fæstningsmurens 
sydvestlige  Hjørne  er  der  en 
Løngang  (17)  med  to,  nu 
tilmurede  Udgange  i  S.  ogV. ; 
den  sidste  førte  til  Løbegra- 
ven (18),  som  gaar  ned  mod 
Havet.  I  den  sydvestlige 
Del  af  Borgpladsen  ligger 
det  egentlige  Slot,  som  inde- 
slutter den  indre  Slots- 
gaard  (11),  der  danner  en 
aflang,  uregelmæssigFirkant, 
og  som  ogsaa  er  omgiven  af 
Mure  med  tre  udvendige 
„Runddele"  (10).  Det  er 
navnlig  denne  Slotsgaard  og 


^^/(^ 


Den  vaade  Ovn. 

det  omgivende  Bygnings- 
kompleks —  der  hidtil  var  opfyldt  med  et  mægtigt  Lag  af  Jord  og  Sten  og  overgroet 
med  Træer  — ,  der  have  været  Genstand  for  Museets  Udgravninger  i  de  sidste  Aar. 
Slotsgaarden  fandtes  brolagt  dels  med  Kampesten,  dels  med  Cementsten  fra  Limens- 
gade.  I  det  nordøstlige  Hjørne  staar  den  mest  imponerende  Bygningsrest,  det  6 
Stokværk  høje  Manteltaarn  (12)  —  ogsaa  kaldet  „Ltibeckertaarnet",  fordi  det 
blev  restaureret  af  Schweder  Kettingk  (se  S.  14)  — ,  der  i  sin  Tid  har  været  Bolig 
for  Ærkebisperne  og  senere  for  de  lybske  Fogeder;  nu  staar  det  uden  Tag  og  med 
den  øverste  Del  af  Murene  til  Dels  brøstfældig;  af  den  ovennævnte  Tegning  hos 
Thurah  fra  1736  ses,  at  det  har  haft  tvedelt  Tag,  omtr.  som  Aa  Kirke;  under  Byg- 
ningen findes  to  dybe  Kælderrum,  og  oppe  i  Bygningen,  der  har  haft  4  Rum  i  hvert 


Allinge-Sandvig  Landdistrikt. 


43 


Stokværk,  findes  Levninger  af  Mellemmurene  m.  m.  Mod  N.  ligger  Kirkefløjen 
(13),  der  udgravedes  1893.  Kirken  har  været  omtr.  44  F.  lang,  21  F.  bred  og  14 
F.  hoj;  dens  Kampestensmure  vare  indvendig  beklædte  med  Mursten;  Gulvet  var 
belagt  med  Mursten,  og  man  fandt  Underpartierne  af  tre  Hvælvinger,  der  hvilede  paa 
4  Hjørne-  og  4  Sidepiller  (de  styrtede  ned  i  Slutn.  af  18.  Aarh.);  Kalkpudsen  viste  Spor 
af  farvet  Dekoration;  ved  Udgravningen  fandtes  enkelte  Mønter,  de  ældste  fra  Beg. 
af  14.  Aarh.  Over  Kirken  har  der  været  en  stor  Sal,  „Kongesalen",  hvor  Corfits 
Ulfeldt  og  Leonora  Christine  have  siddet  fangne  (efter  et  mislykket  Forsøg  paa  Flugt 
fik  de  Plads  i  Manteltaarnet  i  særskilte  Fangerum).  Den  nederste  Del  af  den  udækkede 
Gaardstrappe,  som  førte  op  til  Kongesalen,  ses  endnu  bevaret  langs  Manteltaarnets 
Vestside.  Den  vestl.  og  sydl.  Fløj  have  indeholdt  Smedien,  ved  hvis  Udgravning 
der  fremkom  tydelige  Vidnesbyrd  om  dens  Anvendelse,  og  Kasernen;  fra  det  nederste 
Stokværk  i  Kasernefløjen,  der  har  indeholdt  en  Række  Rum,  kom  man  gennem  et  lille, 
rundt  Taarn  paa  Bygningens  Inderside  (10)  ad  en  Vindeltrappe  med  Granittrin  op  til 
det  øvre  Stokværk.  Endnu  maa  omtales  et  større  Udgravningsarbejde  fra  de  sidste 
Aar,  nemlig  af  den  Bygning  (3),  hvor  i  gammel  Tid  Hammershus  Bro  tin  g  holdtes; 
det  er  en  firkantet  Bygning  med  en  halvrund  Støttepille  i  det  nordøstlige  Hjørne, 
beliggende  nærved  den  ydre  Ringmur  og  ved  Opkørselen  til  Slottet,  hvilken  man 
endnu  kan  se  har  været  brolagt.  Saavel  Ring-  og  Fæstningsmuren  som  alle  Byg- 
ningerne ere  opførte  af  Kamp  og  Mursten;  Kampestensmurene  ere  ofte  beklædte 
med    Mursten.     Paa  Borgpladsen    inden  for  Fæstningsmuren  laa  en  stensat,  nu  for- 


HH 


Salomons  Kapel. 

svunden  Brønd  (20).  Fæstningens  Havnebro,  der  var  bygget  af  Birkestammer  og 
Sten,  laa  i  Sænebugten,  hvor  Hammerhavnen  nu  er  anlagt;  1891  fandt  man  ved  An- 
lægget Rester  af  den  gamle  Bro.  Fæstningens  Kirkegaard  kan  endnu  paavises  mellem 
Sandvigvejen  og  Hammersholms  Have,  ligesom  der  V.  for  Hammersholm  findes  be- 
tydelige Løbegrave,  anlagte  af  de  svenske  1645.    (Til  Dels  Medd.  fra  Nationalmuseet). 

Af  Slotsbankens  Omgivelser,  der  ere  meget  naturskønne,  mærkes  de  frodigt  be- 
voksede Dale,  der  ligge  ved  dens  Fod,  den  lille  Klippekløft  Paradisdalen  mod  S. 
og  Mosesøen  Ankermyre  mod  0.  Af  de  interessante  Formationer  ud  til  Havet  mærkes 
Løvehovederne,  til  hvilke  man  har  Udsigt  fra  det  nordvestl.,  firkantede  Taarns 
Grund  (se  S.  42),  og  de  to  mægtige  Sten  Studene  samt  den  vaade  Ovn,  en 
omtr.  120  F.  dyb  og  40  F.  høj  Grotte  med  glatte  Vægge,  i  hvilken  man  med  østl. 
Vind  kan  sejle  ind  med  Baad,  og  under  Slotsruinen  den  tørre  eller  sorte  Ovn, 
der  dog  er  langt  mindre  end  den  første.  Ved  det  nordl.  Affald  af  Slotsbanken 
ligger  en  Sænkning  med  den  næsten  udtørrede  Sø  Paddesænke,  oprindelig  frem- 
bragt ved  Opdæmning. 

Salomons  Kapel  (se  S.  39)  er  en  Ruin,  hvis  stærkt  forfaldne  Mure,  der  ere 
af  utilhuggen  Kamp  og  Mursten,  vise,  at  Skibet  har  været  omtr.  43  F.  langt  og  23 
F.  bredt;  desuden  ses  et  firkantet  Vaabenhus,  hvis  spidsbuede  Døraabning  endnu  er 
ret  godt  bevaret.  I  det  nordvestlige  Hjørne  af  Kirkegaardsgærdet,  der  endnu  kan 
forfølges,  lige  ved  Stranden,  er  der  en  Kilde,  Salomons  Kilde,  der  tidligere  har 
været  en  Helsekilde,  og  som  vel  er  Anledningen  til  Kapellets  Opførelse.  I  en  Beretning 
fra  1624  hedder  det,  at  deri  „tilforn  er  holden  Prædiken  for  Fiskerne"  ;  efter  en  anden, 
tvivlsom  Beretning  blev  Bjælkeloftet  nedbrudt    1648,   da  Birkefogeden  i  Sandvig  fik 


44 


Bornholms  Amt. 


Lov  til  at  benytte  Materialet,  ligesom  den  mindste  Klokke  i  Allinge  Kirke  skal  hid- 
røre fra  Kapellet. 

Paa  Galgebakkerne,  hvor  der  tidligere  har  staaet  en  Del  Bautastene,  af  hvilke 
nu  kun  een  er  tilbage,  ligger  det  1887  opførte  Blanchs  Hotel,  omgivet  af  smukke 
Have-   og  Parkanlæg  (i  disse  den  oven  for  omtalte  Bautasten). 

Nogle  af  de  mærkeligste  bornholmske  Helleristninger  findes  i  Allinge-Sandvig 
Landdistrikt.  Paa  en  Klippeflade  N.  V.  for  Allinge  ses  tre  Grupper,  den  ene  inde- 
holdende en  Skibsfigur  og  nogle  skaalformede  Fordybninger,  den  anden  omtr.  35 
skaalformede  Fordybninger  og  den  tredje  10  Skibsfigurer,  7  Fodsaalfigurer,  et  Hjul 
og  henved  125  skaalformede  Fordybninger.  Tæt  S.  herfor  har  der  paa  en  Klippeflade 
været  5  Skibsfigurer  og  en  raat  udhuggen  Menneskefigur,  og  paa  en  anden  Klippe 
saas  11  Skibsfigurer;  disse  to  Flader  ere  nu  bortsprængte. 


Svaneke 


vaneke  Købstad  ligger  i  Øster  Herred 
under  55°  8'  3"  n.  B.  og  under  2° 
34'  ø.  L.  for  Kbh.  (beregnet  for 
Kirkens  vestl.  Ende)  paa  Øens  øst- 
ligste Punkt.  Byen  ligger  meget 
smukt  paa  og  omkring  tre  Klippe- 
højder,  fra  hvilke  Terrænet  falder 
terrasseformigt  ned  til  Havet,  hvor 
den  skærfulde  Kyst  danner  to  smaa 
Bugter ,  „Vigen"  (bornh.  Væjen), 
mellem  de  to  Odder  Møllenakke  og 
Vagtbodnakke,  og  „Hoppekrogen", 
mellem  sidstnævnte  og  Hullenakke. 
Den  ved  Vigen  lavtliggende  Del  af 
Byen  kaldes  ogsaa  „Vigen",  og 
den  sydl.,  ligeledes  lavtliggende  Del 
kaldes  „Hullet".  Fra  Højderne  er 
der  en  smuk  Udsigt  ned  over 
Byen  og  Kysten.  Ud  for  Raadhuset 
er  der  49  F.,  15,4  M.,  ved  Kirkens 
vestl.  Ende  58  F.,  18,2  M.,  over 
Havet.  Afstanden  fra  Rønne  er  omtr.  33/4,  fra  Neksø  1  og  fra  Aakirkeby  2 
Mil.  Byen  breder  sig  over  et  i  Forhold  til  Indbyggertallet  meget  stort 
Areal,  idet  Købstadsgrunden  fra  S.  til  N.  V.  er  omtr.  3200  Al.  lang  (dog 
er  Strækningen  mod  N.  V.  næsten  slet  ikke  og  den  sydl.  Del  slet  ikke 
bebygget),  en  Følge  af,  at  de  for  det  meste  med  Smaahaver  omgivne  Huse 
til  Dels  ligge  spredte  mellem  den  frembrydende  Klippegrund.  Byen  er  derfor 
ogsaa  uregelmæssig  bygget  med  en  Del  krumme  og  snævre  Gader,  der  ikke 
ere  brolagte,    da  Underlaget  er  Klippegrund,    men  belagte  med  Grus.     Kun 


Trfip.-B*>.iterit>els<-   ,it' lUf'f'tff*  Dt»<,t,.*ric    Hl V^ 


Jri^ffh-t/aarti '(.typdtri*)  H  7 

Bari*  ./.V.lfadr**!  ■  E  5 

Bu  tig  ffrrmfskorttiir  F  4 

1%*"*  E  3 

Ætø  e  4 

-  sAMvtnKøi  "  g  5 

/ftyW  f^gM  J6rkrtfa*ir<fcrit      C.  6 


rj/SrtafFSAB, 


Svaneke.  45 

faa  af  Gaderne  have  Navne.  Storegade  fører  fra  Havnen  mod  V.  til  Lande- 
vejen til  Rønne;  mod  S.  gaar  Vejen  til  Aarsdale,  mod  N.  til  Listed.  Husene 
ere  for  det  meste  i  eet  Stokværk,  uden  noget  Særpræg ;  gamle,  interessante 
Bygninger  findes  ikke. 

Svaneke  Købstadsgrund  udgjorde  ved  Udgangen  af  1897  omtr. 
152  Td.  Ld.,  Markjorderne  262  Td.  Ld.,  og  Byen  havde  45  Gader 
og  Stræder  og  1  Torv.  Husenes  Antal  var  ved  Folketællingen  1890  312 
(Okt.  1897  var  der  i  alt  383,  hvoraf  4  paa  Markjorderne).  Hele  det  ved 
Matrikuleringen  opmaalte  Fladeindhold  af  Byen  med  tilhørende  Mark- 
jorder var  1895  382  Td.  Ld. ;  deraf  vare  besaaede  139,  Afgræsning,  Høslæt, 
Brak,  Eng  osv.  68,  Have  31,  Skov  35,  Stenmarker  65  og  Veje  og 
Byggegrunde  44  Td.  Det  saml.  Hartkorn  for  Byen  og  Markjorderne  var 
Vi  1895  44,3  bornh-  Td-  (30>5  Td-  alm-);  der  var  14  Gaarde  med  tiis. 
34,2  Td.  Hrtk.,  af  hvilke   12  dreves  fra  Ejendomme  i  Byen,  samt  25  Huse. 

Bygningernes  saml.  Brandforsikringssum  var  1/6  1897  1,094,300 
Kr.  (Antal  af  Forsikringer  350). 


Af  Byens  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  nævnes 
følgende : 

Kirken,  beliggende  i  den  sydl.  Del,  er  til  Dels  ombygget  og  fuldstændig 
fornyet  udvendig  samt  udvidet  1880  efter  Tegn.  af  Arkitekt  M.  Bidstrup; 
den  bestaar  af  Skib  med  Apsis  mod  0.  og  Taarn  mod  V.  og  er  bygget 
af  Kamp  og  Mursten.  Vinduerne  ere  rundbuede.  Kirken  er  dækket  af  et 
tresidet  Træloft.  Det  lave,  firkantede  Taarn  er  forneden  af  Kamp,  medens 
Overdelen  er  Bindingsværk,  over  hvilket  der  hæver  sig  et  spaantækket  Spir, 
paa  hvis  Top  ses  en  Fløj  med  en  Svane;  i  Forhallen  under  Taarnet  er  der 
Indgang  fra  N. ;  over  Skibets  Østgavl  er  der  en  lille  Tagrytter.  Altertavlen 
er  et  Maleri  fra  1882  (Christus  og  Synderinden);  Prædikestolen  er  et  middel- 
maadigt  Billedskærerarbejde  fra  1685;  Døbefont  af  Træ.  I  Kirken  hænger 
en  smuk  Malmlysekrone  fra  1673,  skænket  af  Poul  Kofoed  og  Magdalene 
Margrethe  Heslers  Datter;  i  Forhallen  hænger  en  Mindetavle  om  Chr.  V's 
Besøg  1687  og  to  Tavler  med  Navnene  paa  Kirkens  Præster  fra  1529.  — 
Paa  Kirkegaarden,  der  omgiver  Kirken,  og  paa  hvilken  der  1892  er  opført 
et  Kapel,  staar  ved  den  nordl.  Indgang  en  Runesten  (tidligere  i  Vaaben- 
huset),  „Gyldens  Aa  Stenen",  med  Indskriften:  „Bufe  lod  rejse  (Sten) 
efter  Aukil  Fader  sin.  Gud  og  Christ  hjælpe  (hans)  Sjæl".  Paa  Kirke- 
gaarden en  Ligsten,  der  tidligere  har  ligget  over  Landsdommer  Ancher  Muller, 
f  1716,  og  Hustru. 

Kirken,  der  ejer  sig  selv,  har  en  Kapital  paa  700  Kr.  og  to  Bankaktier; 
i  aarl.  Arvefæsteafgift  betales  til  Kirken  9xj%  Td.  Byg  og  9,20  Kr. ;  dens 
Gæld  er   1300  Kr. 

Raad-,  Ting-  og  Arresthuset,  paa  Storegade,  er  opført  for  Svaneke 
og  Øster  Herred  1858  af  Grundmur  i  2  Stokværk  efter  Tegn.  af  Brand- 
kapt.  D.  J.  Nielsen.  Bygningen  indeholder  en  Tingstue,  et  Værelse,  der  be- 
nyttes til  Udvalg  og  af  Forligskommissionen  m.  m.,  en  Byraadssal,  3  Enkelt- 
og  1   Dobbeltarrest  samt  Bolig  for  Arrestforvareren. 

Borgerskolen,  nær  ved  Torvet,  med  to  betalende  Realklasser,  er  opført 
i  Slutn.    af    18.  Aarh.    i   1   Stokværk;    den  har  6  Klasser,    3  Lærere  og   1 


46 


Bornholms  Amt. 


Lærerinde;  ved  Beg.  af  1898  var  Elevernes  Antal  164.  En  teknisk 
Skole,  mod  N.  0.  i  Byen,  er  opført  1890  (fra  Stedet  vid  Udsigt  over 
Byen  og  Omegnen).  —  I  1890  er  der  stiftet  et  Legat  („Fru  Math.  Carlsens 
Legat")    til  Opførelsen  af  en  Haandgerningsskole  for  fattige  Pigebørn. 

Fattighuset ,  mod  N. ,  har  Plads  for  6  gamle  fattige.  Sygehuset 
(Arbejdsgaarden),  mod  S.  ved  Vejen  til  Aarsdale,  har  Plads  til  5  Pati- 
enter, der  ikke  lide  af  smitsomme  Sygdomme. 

Posthuset  og  Telegrafstationen  ligger  ved  Havnen,  Toldboden  ved 
Havnen,  Krudt-  og  Materialhuset  (under  Bornholms  Arsenal)  mod  N.  0. 


Svaneke  Kirke. 


ude  paa  Vagtbodnakke.  Nær  ved  tekn.  Skole  ligger  et  1893  opført  Missi- 
onshus (Baptistkap.),  ved  Kirken  et  1897  opf.  Indre  Missionshus,  „Siloam". 
Ved  Byen  er  der  to  offentlige  Lystanlæg,  et  mod  N.  og  et  mod  S.  — 
For  Filologen  J.  N.  Madvig,  der  er  født  i  Svaneke  7/s  1304,  er  der  ved 
den  vestl.  Indkørsel  til  Byen  ved  Østergade  1874  rejst  ved  Subskription 
fra  hele  Bornholm  et  Mindesmærke,  bestaaende  af  en  af  Bissen  udført 
Broncebuste  paa  en  Granitstøtte  (se  Vignetten  S.  44).  —  I  Hotel  „Øster- 
søens" Have  staar  et  Morbærtræ,  der  skal  være  det  største  paa  Øen,  og  i 
Købmand  Holsts  Have  et  usædvanlig  stort  Valnødtræ. 


Svaneke.  47 

Indbyggernes  Antal  var  efter  Folketællingen  1.  Feb.  1890:  1318; 
1801   havde  den  663,    1840:   893,    1860:    1065,    1880:    1250  Indb. 

Efter  Erhverv  fordeltes  Folkemængden  i  1890  i  følgende  Grupper, 
omfattende  baade  Forsørgere  og  forsørgede:  85  levede  af  immateriel  Virk- 
somhed, 443  af  Industri,  199  af  Handel  og  Omsætning,  63  af  Søfart, 
202  af  Fiskeri,  84  af  Jordbrug,  medens  124  fordeltes  paa  andre  Erhverv, 
28  nøde  Almisse,  og  90  levede  af  deres  Midler.  —  Fiskeriet  og  Søfarten 
have  en  Del  Betydning.  Forholdsvis  mange  leve  af  deres  Midler,  da  Byen 
staar  i  Ry  som  behageligt  Opholdssted  for  Aftægtsfolk. 

Af  fremmede  Varer,  der  fortoldedes  i  1896,  vare  de  vigtigste: 
Bomulds-  og  Linnedgarn  2762  Pd.,  Bomulds-  og  Linnedmanufakturer  i  øvrigt 
1412  Pd.,  Kaffe  11,864  Pd.,  Salt  156,863  Pd.,  Sukker,  Mallas  og  Sirup 
21,428  Pd.,  Stenkul  3595  Td.  og  1,925,594  Pd.,  toldpligtige  Metaller  og 
Metalvarer  af  alle  Slags  125,577  Pd.  samt  Tømmer  og  Træ  105  Clstr.  og 
15,720  Kbfd.  Desuden  tilførtes  der  fra  andre  indenlandske  Steder  en  Del 
fortoldede  Varer.  Af  indenlandske  Frembringelser  udførtes  til  Ud- 
landet bl.  a.  8086  01  fersk  og  100,660  Pd.  røget  Sild.  Til  indeni.  Steder 
uden  for  Øen  udskibedes  bl.  a.  11,198  Pd.  fersk  Laks,  2128  01  fersk  og 
276,126  Pd.  røget  Sild  samt  4522  Kbfd.  tilhuggen  Granit  og  7806  Td.  Grus. 

Ved  Udgangen  af  1896  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  63 
Fartøjer  og  maalte  Baade  med  en  saml.  Størrelse  af  1099  Tons,  deraf 
2  Dampskibe  tiis.  paa  522  T.  og  med  93  Hestes  Kr.  I  udenrigsk  Fart 
klareredes  for  Indgaaende  144  Skibe  med  3004  og  for  Udgaaende  123 
Skibe  med  330  T.  Gods.  I  indenrigsk  Fart  indkom  144  og  udgik  159  Skibe, 
(hvoraf  101   og  94  Dampsk.)  med  henholdsvis  2187   og  2708  T.   Gods. 

De  ordinære  Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde  1896,  efter  Fradrag 
af  Godtgørelser,  8390  Kr.  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  567  Kr.,  ialt 
8957  Kr.  (172  Kr.  mere  end  i  1895). 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  nævnes:  et  Savværk,  et 
Dampspinderi ,  2  Baadebyggerier ,  et  Garveri ,  5  Silderøgerier ,  et  Sten- 
huggeri, et  Bryggeri  og  3  Møller. 

Kreaturholdet  var  15/7  1893:  62  Heste,  150  Stkr.  Hornkvæg  (deraf 
117   Køer),  26  Faar  og  82   Svin. 

Byens  Øvrighed  bestaar  af  en  Borgmester,  der  tillige  er  Byfoged  og 
Byskriver  samt  Herredsfoged  og  Skriver  i  Øster  Herred  med  Christiansø. 
Byraadet  bestaar,  foruden  af  Borgmesteren,  af  9  valgte  Medlemmer.  Føl- 
gende staaende  Udvalg  ere  nedsatte:  a)  for  Havnevæsenet,  b)  for  Kasse-  og 
Regnskabsvæsenet,  c)  for  Fattigvæsenet,  d)  for  Skolevæsenet,  e)  for  Gade- 
og  Vejvæsenet,  f)  for  Belysningen,  g)  for  Lystanlæggene,  h)  for  Udmarkerne, 
i)   for  Alderdomsunderstøttelse,  k)  for  de  kommunale  Valg. 

Med  Hensyn  til  de  finansielle  Forhold  nævnes  af  Indtægterne: 
Skatter  11,445  Kr.  (deraf  Grundskat  811,  Husskat  489,  Formue-  og  Lejlig- 
hedsskat 10,145),  Afgifter  efter  Næringsloven  m.  m.  680,  Tilskud  fra  Staten  til 
Alderdomsunderstøttelse  1769,  Indtægt  af  Aktiver  1571  Kr. ;  af  Udgifterne: 
Bidr.  til  Stat  216,  Bidr.  til  Amt  2547,  Bidr.  til  Amtsskolefond  15,  Byens 
Bestyrelse  627,  Fattigvæsen  1645,  Alderdomsunderstøttelse  4072,  Skolevæsen 
4641,  Rets-  og  Politivæsen  45,  Gader  og  Veje  2306,  Gadebelysning  152, 
Renlighed  85  Kr.  Kommunen  ejede  31/i2  1896  i  Kapitaler  33,969  og  i 
faste    Ejendomme,    som   ikke    give    Udbytte,    9900    Kr. ;    den    havde    ingen 


48  Bornholms  Amt. 

Gæld.  For  Aaret  1898  er  Skatteprocenten  for  Afgiften  paa  Formue  og 
Lejlighed  lfl  pCt.  Den  anslaaede  Indtægt  er  332,200  Kr.,  deraf  er  skatte- 
pligtig Indtægt   187,500  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme  ere  Raadhuset,  Borgerskolen,  Fattighuset 
og  et  Sprøjtehus. 

Byens  Politikorps  bestaar  af  1  Formand  og  10  Mand,  som  have  at 
give  Møde  og  fungere  efter  Politimesterens  Ordre.  Brandkorpset  bestaar 
af  1  Brandinspektør,  1  Assistent,  2  Brandmestre  og  for  hver  af  de  3 
Sprøjter   1   Sprøjtemester,  2  Straalemestre  og   10 — 16  Mand. 

I  Sparekassen  for  Svaneke  og  Omegn  (opr.  x/4  1895)  var  31/3 
1896  Sparernes  saml.  Tilgodehavende  1,087,306  Kr.,  Rentefoden  33/5  pCt., 
Reservefonden  68,795   Kr.,  Antal  af  Konti    1672. 

Havnen.    Byen  havde  i  ældre  Tid  en  ret  god  Havn;  men  ved  Beg.  af 
19.  Aarh.  var  den  saa  at  sige  helt  ødelagt  paa  Grund  af  manglende  Tilsyn. 
Da  begyndte  man,  navnlig  ved  Købmand  Jeppe  Holsts  Bestræbelser,  omtr.  1810 
at  anlægge  en  ny  Havn,  som  man  sprængte  ud  i  Klippegrunden;    1816  var 
der  5 — 7%  F.  Vand;  omtr.    1850  uddybedes  den  sydlige  Del,    1866  havde 
Havnen    en  Dybde   af  omtr.    12  F.    Da    maatte  man,  efter  at  Havnen  var 
bleven  saa  godt    som    ødelagt    ved  Stormfloden  Nov.    1872,    atter   tage    fat 
paa  Arbejdet,    som    fuldendtes    187  7    med   en   Bekostning   af  240,000  Kr. 
Havnen   bestaar    af  en  Forhavn,    der   kun  kan  benyttes  af  Baade  (tidligere 
Baadehavn  var  Frennehavn  S.  for  Sandkaas  Odde),  en  Yderhavn  med   1 1 1/2 
og  en  Inderhavn  med   12  F.  Vand.    Mellem  Yder-  og  Inderhavnen  er  der  en 
Port  (fornyet  i  1895),  hvorved  Rulning  i  Inderhavnen  kan  forhindres.    Molerne 
ere  alle  af  Granit.    Havnen  er  vanskelig  tilgængelig   ved   østl.  og  nordøstl. 
Storme,  hvilket  formentlig  skyldes  den  forandrede  Retning,  der  ved  Ombyg- 
ningen gaves  den  ydre  Mole.    Med  Paalandsstorm  kan  Skummet  staa  indtil 
100  F.    i  Vejret    og   føres   langt   ind    i   Byen.     Havnens  Størrelse  er  omtr. 
15,000,  Havnepladsens  20,000  Q  AL;  Bolværkernes  Længde  er  i  Yderhavnen 
190,  i  Inderhavnen  335  F.    Havnevæsenet  bestyres  af  et  Udvalg,  der  bestaar 
af   Borgmesteren    som   Formand    og    4   Byraadsmedlemmer.     Havnen    ejede 
i  Efteraaret    1897   i  Kapitaler  4583  og  i  faste  Ejendomme,  Inventar  m.  m. 
4700  Kr.;  dens  Gæld   var  153,332  Kr.,   hvoraf   82,000  skyldtes  til  Stats- 
kassen,   70,828    til  Amtet   og  504  til  Byfogedkontoret.    Den  aarl.  Indtægt 
af  Havne-  og  Bropenge  er  omtr.   12,500  Kr.  —  Ved  Havnen  er  der  Red- 
ningsstation.     Fra    Havnen    besørges    pr.    Baad    Postforbindelsen    med 
Christiansø. 

I  gejstlig  Hens.  har  Svaneke  til  Anneks  Ibsker,  hvor  Sognepræsten  bor. 

Svaneke  hører  til  4.  Landstingskreds  og  Bornholms  Amts  2.  Folke- 
tingskreds, Bornholms  Amtstuedistrikt  (Rønne)  og  Øens  nordøstl. 
Lægedistrikt  (Allinge).  Den  hører  til  6.  Udskrivningskreds'  14. 
Lægd  og  er  Sessionssted  for  Lægderne   14 — 19. 

Ved  Svaneke  Toldsted  er  ansat  en  Toldoppebørselskontrollør ,  ved 
Postvæsenet  en  Postekspeditør,  der  tillige  er  Telegrafbestyrer.  Sva- 
neke staar  ved  Bornholms  Telefonselskab  (se  S.  25)  i  Forbindelse  med  de 
andre  Byer  paa  Øen  og  ved  det  østbornholmske  Dampskibsselskab  i  Damp- 
skibsforbindelse med  Kjøbenhavn,  Hasle  og  de  andre  østbornholmske 
Byer. 


Neksø 


49 


Historie.  Svaneke  (Svaniké)  nævnes  ligesom  Rønne  som  Købstad  i  Slutningen 
af  15.  Aarh.  og  fik  ligesom  den  sine  Privilegier  fornyede  1555.  Til  dens  Historie 
kender  man  intet.  Aar  1610  brændte  næsten  Halvdelen  af  Byen;  en  mindre  Ildebrand 
nævnes  24/5  1751;  1658  havde  den  70  Borgere,  1769  var  Indbyggerantallet  559.  Da 
de  svenske  under  Wrangel  9/6  1645  gjorde  Landgang  ved  Malkværnen  N.  for  Neksø, 
gjorde  kun  en  Del  unge  Svanekeboere  tapper  Modstand  under  Anførsel  af  Raadmands- 
sønnen  Albret  Wolfsen,  der  blev  skudt  ned  og  begravet  i  Svaneke  Kirkes  Vaabenhus.  — 
Svaneke  har  haft  et  Hospital.  (Om  Byen  i  19.  Aarh.'s  Beg.  se  J.  N.  Madvig,  Livs- 
erindringer, Kbh.   1887,  S.  24  fl.). 


Neksø 


eksø  Købstad,  Bornholms  næst- 
største By,  ligger  i  Sønder 
Herred  under  54°  3'  38"  n.  Br. 
og  under  2°  33'  24"  ø.  L.  for 
Kbh.  (beregnet  for  Kirkens  vestl. 
r^rØ|  Ende)  paa  Østkysten  paa  en 
flad  Kyststrækning,  hvis  Under- 
lag er  Sandsten,  og  som  omtr. 
1/2  Mil  S.  for  Byen  gaar  over 
til  Sandbund  med  Klitdannelser. 
Bygrunden  er  ogsaa  omgiven 
af  lavtliggende  Byjorder;  men 
ikke  langt  mod  V.  hæver  sig 
en  ret  betydelig  Højdestrækning, 
der  mod  N.  gaar  over  i  Helvedes- 
og  Paradisbakkerne.  Kirken 
ligger  10  F.,  3  M.,  Teknisk 
Skole,  ved  den  vestl.  Indkørsel 
til  Byen,  26,5  F.,  8,3  M.  over  Havet.  Afstanden  fra  Svaneke  er  omtr.  1, 
fra  Rønne  33/4  Mil.  Byens  Udstrækning  fra  N.  til  S.  er  omtr.  2000  AL, 
dens  største  Bredde  er  omtr.  1100  Al.  Hovedgaderne  ere  de  fra  Havne- 
pladsen mod  S.  løbende  Strandgade  og  Brogade,  hvilken  sidste  fortsættes  i 
Stormgade,  som  udmunder  i  Vejen  til  Langede  By,  samt  den  mod  S.  V. 
løbende  Havnegade,  der  fører  ud  til  den  nordl.  Vej  til  Rønne  ;  endvidere  de  mod 
N.  gaaende  Nørregade  og  Hallandsaas,  som  føre  ud  til  Vejen  til  Svaneke. 
Husene  ere  for  det  meste  i  eet  Stokværk,  og  mange  ere  endnu  af  Bindings- 
værk, dog  ere  ingen  særlig  gamle.  Karakteristisk  for  Byen  ere  de  omkring 
Gaardspladser  og  Haver  omhyggeligt  opsatte  Sandstensgærder  (se  Vignetten), 
der  delvis  ere  rejste  af  Affaldet  fra  Frederiks  Stenbrud. 

Byens  Købstadsgrund  udgjorde  Efteraar  1897  1,214,600  □  Al.  (omtr. 
87  Td.  Ld.),  Markjorderne  9,548,900  Q  Al.  (682  Td.  Ld.).  Byen  havde 
Efteraar  1897  45  Gader  og  Stræder  og  1  Torv.  Husenes  Antal  var 
ved  Folketællingen  1890  502  (Efteraar  1897  var  der  i  alt  548,  hvoraf 
18  paa  Markjorderne).    Hele  det  ved  Matrikuleringen  opmaalte  Fladeind- 

Trap:     Danmark,  3.  Udg.    III.  4 


50 


Bornholms  Amt. 


hold  af  Byen  med  Markjorderne  var  1896  769  Td. ;  deraf  vare  besaaede 
282,  Afgræsning,  Brak  og  Eng  227,  Kær  og  Fælleder  62,  Have  21,  Skov 
38,  Stenmarker  49,  Veje  og  Byggegrunde  80  og  Søer  og  Damme  9.  Det 
saml.  Hartkorn  for  Byen  og  Markjorderne  var  */i  1895  80,4  bornh.  Td. 
(55,8  Td.  alm.),  hvoraf  64,2  hørte  til  22  Gaarde,  og  af  disse  dreves  12 
fra  Byen;  desuden  55  Huse  med   15?1  Td.  Hrtk. 

Bygningernes   saml.    Brandforsikringssum   var   1/8   1897    1,758,280 
Kr.  (Antal  af  Forsikringer  573). 


Af  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  nævnes  føl- 
gende : 

Kirken,  ved  Storegade,  er  en  ret  anselig,  men  tarvelig  Bygning,  der  er 
opført    af  Kamp    og    hvidtet.     Den    bestaar   af   et    Skib    uden  Kor,    et  lavt 


f     • 


^'  £K.M 


Neksø  Kirke. 

Taarn  mod  V.,  en  større  Tilbygning  mod  N.  ved  Skibets  østlige  Ende,  saa 
at  Kirken  har  Plan  som  en  ret  Vinkel,  samt  to  Vaabenhuse,  et  mod  N. 
og  et  mod  S.,  og  et  lille  Sakristi  ved  Skibets  østl.  Ende.  Kirken  har  op- 
rindelig været  meget  lille;  1569  kaldes  den  kun  Kapel;  den  var  indviet 
til  St.  Nicolaus;  ved  en  Restauration  1730 — 31  forhøjedes  Murene  4  Al. 
(paa  Pulpituret  staar:  „Men  Kirkens  Værge  saasom  den,  der  hele  Værket 
gjorde  klar,  Capitainen  Ole  Sonne  var").  Tilbygningen  mod  N.  er  tilføjet 
1760  efter  en  over  Bygningens  Dør  indmuret  Sten  med  Fred.  V's  Navne- 
træk og  Indskriften:  „Kirkens  langsom  samlet  Skat  —  Haver  denne  Byg- 
ning sat  —  Kongen  hertil  Stene  gav  —  Byens  Folk  hjalp  ogsaa  brav". 
Det  nordl.  Vaabenhus  (nu  Ligkapel)  er  af  Bindingsværk,  ligesom  Taarnets 
øverste  Del.  Indvendig  ere  Skibet  og  Tilbygningen  dækkede  med  gibsede 
Tøndehvælvinger    af  Træ.    Altertavlen  er  en  af  Carl  Andersen   udført  Kopi 


WWKBB 


Trap.- Beskrivelse.   aP  Kongeriget  Danmark.  MI  Udgave. 


ÆftertrgJc  forbi/des. 

E~ 

1  A/7ioldeibrening . .C  3 

2  Jpotefr.- C  3 

3  Arbejd-maa-ral  Jfoe/bed?--£,  i± 

4  Æ7  oaJferr'eek-Ttxmior- C  3 

5  JBotét-  Sblms- C  5 

6  "     Æ/raps- - D5 

7  MrJai D5 

8  »    Metodietr. C5 

9  Lcererbo7w D5 

10  JfissionsHus B4 

11  »  ___ D6 

12  »      „Baptist" B5 

13  "   ^talgmeniglied^C  6 

14  Posthus  og  Telegram C  5 

15  Seminarium* .... B5 

16  Skole. Borger'-  D6 

17  »  »      E6 

18  "      TeJcniskT...- B5 

19  Tina  ogjirresthus D  5 

20  Tot&tcontor. D4 


Udfort  af  V.E  A.Beraorcen 


1     I     I     I     I     I     '     '    '     '    T- 

ioo  so  o 


Forlagt  af  T/niv ersitetshognartdler   G  EC. Gad. 

1897. 


AxelE.Aamod.if  Uth  Etabl. 


300  Meter 


niiiiMiii 
100      so        o 


Neksø.  5 1 

af  A.  Dorphs  Maleri  i  Emauskirken  i  Kbh.  („Kun  eet  er  fornødent"),  der 
er  indfattet  i  en  samtidig  Ramme  (i  Taarnrummet  hænger  den  gamle, 
smagløse  Altertavle  fra  Fred.  VI's  Tid).  Prædikestolen  er  et  tarveligt,  fra 
forskellige  Tider  sammenstykket  Arbejde;  Sandstensdøbefont  fra  1784.  Over 
Prædikestolen  et  lille  Krucifiks  fra  meget  sen  katolsk  Tid;  i  Skibets  vestl. 
Ende  et  Pulpitur  med  Orgel.  I  det  sydl.Vaabenhus  findes  to  Trætavler,  der 
minde  om  Chr.  V's  Besøg  i  Maj  1687  og  Prins  Chr.  Fred.'s  (Chr.  VIII) 
Besøg  med  Korvetten  Freja  i  Juli  1824.  —  Kirkegaarden,  der  om- 
giver Kirken,  har  flere  smukke  Gravmonumenter  af  Sandsten. 

Kirken,  der  ejer  sig  selv,  ejer  i  Kapitaler  7300  Kr.  og  af  Jord  122/7 
Td.  Ld.;  dens  Gæld  er  8700  Kr. 

Ting  og  Arresthuset,  ved  Storegade,  med  Indskrift:  „Ingen  maa  tage 
sig  selv  Ret",  er  opført  1856  af  Grundmur  i  eet  Stokværk  og  indeholder 
bl.  a.  en  Sal,  der  benyttes  baade  til  Retslokale  og  Byraadsmøder,  og  et 
Værelse,  der  anvendes  til  Udvalgsmøder,  samt  4  Enkelt-  og  en  Fællesarrest. 
(Det  gamle  Raadhus,  af  Bindingsværk  med  en  høj  Stenkælder,  ligger  paa 
Havnepladsen). 

Borgerskolen,  i  Storegade,  bestaar  af  to  Bygninger,  den  gamle  i  eet 
Stokværk,  og  en  1883  opført  Bygning  i  2  Stokværk,  samt  en  Lærer- 
bolig; Skolen  har  7  Klasser,  3  Lærere  og  2  Lærerinder;  1/7  1897  havde 
den  262  Elever.  Teknisk  Skole,  ved  Havnegade  ved  den  vestl.  Ind- 
kørsel til  Byen,  er  opført  1884  i  2  Stokværk  af  Haandværker-  og  Industri- 
foreningen. Forbundne  med  denne  ere  en  Realskole,  oprettet  1885  , 
der  har  Ret  til  at  afholde  alm.  Forberedelseseksamen,  og  i  Nærheden  Born- 
holms private  Seminarium,  oprettet  1896,  begge  ligeledes  tilhørende 
Haandværker-  og  Industriforeningen.  —  Desuden  er  der  et  Par  Pogeskoler. 

Etatsraadinde  Kofoeds  Legats  Arbejdsgaard,  ved  Brogade  og 
Torvet,  afgiver  billige  Boliger  for  gamle  Kvinder  og  indeholder  tillige  Varme- 
stuer, hvor  fattige  Folk  kunne  arbejde.  Desuden  er  der  i  Bygningen  ind- 
rettet Sygehus  med  Plads  til  6  a  7  Patienter.  Legatet  stiftedes  1812  af 
Etatsraadinde  M.  Kofoed  med  8500  Rd.,  Gaarden  købtes  1820  for  3500  Rd., 
og  Legatet  er  nu  omtr.  16,530  Kr.,  hvis  Renter-  anvendes  til  Arbejds- 
gaardens  Drift,  og  det  bestyres  af  Byfogden,  Sognepræsten,  Forligskommis- 
særen  og  et  Byraadsmedlem. 

Posthuset  og  Telegrafstationen,  i  Brogade,  og  Toldkontoret,  paa 
Hjørnet  af  Havnegade  og  Havnepladsen,  ere  begge  Lejeboliger. 

Methodistkirken  „Ebenezer",  i  Smallegade,  er  opført  i  1895  efter 
Tegn.  af  Arkitekt  Jensen.  Desuden  er  der  Fri  menighedskapellet  „Siloam", 
i  Kirkestræde,  opført  1870,  Den  lutherske  Missionsforenings  Mis- 
sionshus, i  Havnegade,  opf.  1880,  Baptisternes  Missionshus,  i 
Havnegade,  opf.  1889,  og  Indre  Missionsforenings  Missionshus,  i 
Nygade,  opf.    1897. 

V.  for  Byen  ved  Vejen  til  Rønne  ligger  der  et  lille  offentligt  Anlæg,  og 
S.  for  Byen  er  der  et  lignende,  beplantet  med  Gran,  ved  den  tidligere 
„Ferskesø" ,  der  nu  er  Eng,  og  hvorigennem  der  flyder  en  Bæk. 


Indbyggernes  Antal  var  efter  Folketællingen    1.  Febr.    1890:   2322; 
1801    havde  Byen    1274,    1840:    1408,    1860;    1485,    1880:    1999  Indb. 

4* 


52  Bornholms  Amt. 

Efter  Erhverv  fordeltes  Folkemængden  i  1890  i  følgende  Grupper,  om- 
fattende baade  Forsørgere  og  forsørgede:  139  levede  af  immateriel  Virk- 
somhed, 990  af  Industri,  275  af  Handel  og  Omsætning,  199  af  Søfart, 
213  af  Fiskeri,  106  af  Jordbrug  og  7  af  Gartneri,  medens  191  fordeltes 
paa  andre  Erhverv,  35  nøde  Almisse,  1  hensad  i  Fængsel,  og  166  levede 
af  deres  Midler.  —  Byen  har  ret  betydelig  Handel  med  Landboerne.  Ved 
Siden  af  Handel  og  Haandværk  have  Søfart  og  Fiskeri  ikke  ringe  Betydning. 

Af  fremmede  Varer,  der  fortoldedes  1896,  vare  de  vigtigste: 
Bomulds-  og  Linnedgarn  2005  Pd.,  Bomulds-  og  Linnedmanufakturer  i  øv- 
rigt 1546  Pd.,  Kaffe  21,262  Pd.,  Olier  34,369  Pd.,  Salt  279,355  Pd.,  Sukker, 
Mallas  og  Sirup  73,877  Pd.,  Stenkul  7,130,925  Td.,  Kokes  174,142  Pd., 
Metaller  og  Metalvarer  af  alle  Slags  1406  Pd.  samt  Tømmer  og  Træ  65 
Clstr.  og  24,500  Kbfd.  Desuden  tilførtes  der  fra  andre  indenlandske  Steder 
en  Del  fortoldede  Varer.  Af  indenlandske  Frembringelser  udførtes  der 
til  Udlandet  bl.  a.  3966  Pd.  røget  Sild,  9180  Kbfd.  Brosten  og  7030  Td. 
Formsand;  til  indenlandske  Steder  uden  for  Øen  udskibedes  bl.  a.  7894 
Pd.  Laks,  46,594  Pd.  røget  Sild  og   13,420  Kbfd.  tilhugne  Granitsten. 

Ved  Udgangen  af  1896  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  38  Far- 
tøjer og  maalte  Baade  med  en  saml.  Størrelse  af  1483  Tons,  deribl. 
et  Dampskib  med  90  T.  og  70  Hestes  Kraft.  I  udenrigsk  Fart  klareredes 
for  Indgaaende  109  Skibe  med  4660  Tons  Gods,  for  Udgaaende  125  Skibe 
med  1484  T.  Gods.  I  indenrigsk  Fart  indkom  282  og  udgik  192  Skibe 
(deraf  133  og   113  Dampskibe)    med  henholdsvis  3228  og  2520  T.  Gods. 

De  ordinære  Told  og  Skibsafgifter  udgjorde  1896,  efter  Fradrag  af 
Godtgørelser,  15,698  Kr.  og  Krigsskatten  paa  Vareindførselen  1126  Kr.,  i  alt 
16,824  Kr.  (3858  Kr.  mere  end  i  1895).  Brændevinsbrændings- 
afgiften  indbragte,  efter  Fradrag  af  Godtgørelser,  21,069  Kr.  (1900  Kr. 
mere  end  i  1895),  og  det  producerede  Udbytte  var  245,800  Potter,  hvoraf 
1623  udførtes  til  Udlandet. 

Der  er  Torvedag  hver  Fredag. 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  nævnes:  et  Stenhuggeri  (omtr. 
65  Arbejdere;  Stenene  tages  fra  Helledsgaarden  ved  Helvedesbakkerne),  et 
Jærnstøberi  og  Maskinværksted  (omtr.  30  Arb.),  Bornholms  Falstagstens- 
fabrik,  et  Brændevinsbrænderi  (Aktieselsk. ,  stiftet  1848),  et  Ølbryggeri, 
et  Skibs-  og  Baadebyggeri  og  4  Møller.  Frederiks  Sterbrud  (se  S.  9)  er 
nu  i  privat  Eje,  men  har  ikke  stor  Betydning. 

Kreaturholdet  var  15/7  1893  i  Byen  og  paa  Markjorderne :  83  Heste, 
288  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  228  Køer),    13  Faar  og   177   Svin. 

Byens  Øvrighed  bestaar  af  en  Borgmester,  der  tillige  er  Byfoged  og 
Byskriver  saavel  i  Neksø  som  i  Aakirkeby  samt  Herredsfoged  og  Herreds- 
skriver  i  Sønder  Herred.  Byraadet  bestaar,  foruden  af  Formanden  (Borg- 
mesteren), af  9  valgte  Medlemmer.  Følgende  staaende  Udvalg  ere  ned- 
satte: a)  for  Havnevæsenet,  b)  for  Kasse-  og  Regnskabsvæsenet,  c)  for 
Fattigva  senet,  d)  for  Alderdomsunderstøttelse,  e)  for  Skolevæsenet,  f)  for 
Brolægnings-  og  Vejvæsenet,  g)  for  Byens  Mose,  Træplantning  og  Udmarker. 

Med  Hensyn  til  de  finansielle  Forhold  nævnes  af  Indtægterne 
i  1896:  Skatter  20,572  (deraf  Grundskat  934,  Husskat  1357,  Formue- og 
Lejlighedsskat  18,281),  Afgifter  efter  Næringsloven  m.  m.  521,  Tilskud  fra 
Staten    til  Alderdomsunderstøttelse    1478,    Indtægt  af  Aktiver  3185  Kr. ;    af 


Neksø  5  3 

Udgifterne:  Bidr.  til  Stat  761,  Bidr.  til  Amt  4499,  Bidr.  til  Amtsskole- 
fond  15,  Byens  Bestyrelse  1735,  Fattigvæsen  3791,  Alderdomsunderstøttelse 
3069,  Skolevæsen  6705,  Gader  og  Veje  1131,  Gadebelysning  410,  Renlighed 
165  Kr.  Kommunen  ejede  31/i2  1896:  i  Kapitaler  57,338,  i  Ejendomme,  som 
give  Udbytte,  30,500  og  i  Ejendomme,  som  ikke  give  Udbytte,  41,500 
Kr.  Kommunens  Gæld  var  28,232  Kr.  Skatteprocenten  for  Afgift  paa 
Formue  og  Lejlighed  var  1898  6x/2  pCt.  Den  anslaaede  Indtægt  var  omtr. 
479,900  Kr.;  deraf  var  skattepligtig  Indtægt  355,745  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme  ere:  Borgerskolens  Bygninger,  en  Degne- 
bolig, nogle  mindre  Huse  og   13 11^  Td.  Ld.,  til  Dels  beplantede  Markjorder. 

Tjeneste  i  Brandkorpset,  hvoraf  Politikorpset  er  en  Del,  er  saavel 
for  Befalingsmænd  som  for  menige  borgerligt  Ombud.  Brandkorpset  har  4 
Sprøjter  og  et  Sugeværk. 

I  Sparekassen  for  Neksø  og  Omegn  (opr.  1/5  1866)  var  31/3  1896 
Sparernes  saml.  Tilgodehav.  1,663,062  Kr.,  Rentefoden  33/5  pCt,  Reserve- 
fonden 115,548  Kr.,  Antal  af  Konti  2228.  —  I  Byen  er  der  en  Assu- 
ranceforening for  Baadefartøjer. 

Havnen.     Ved   Slutn.   af   18.  Aarh.    havde    Neksø   kun   et   2  F.    dybt, 
meget  lille  Havnebassin,    og  Byens   faa  Fartøjer   maatte  ligge  udenfor,  for- 
tøjede  mellem   to  Bolværker.     Da   tog  Befolkningen   selv  fat  paa  Anlægget 
af  en  Havn,  som  ved   1810  havde  en  Dybde  af  6  F.  og  derover,  men  Ind- 
løbet   var   kun   mellem    5    og    6  F.    dybt;  senere  gjordes  der  flere  Forbed- 
ringer,  navnlig   ved  Opførelsen    af  nye  Bolværker   og  Indløbets  Uddybning 
til  omtr.   7  F.    Dernæst  anlagdes   1879  under  Ledelse  af  Ingeniør  H.  Zahrt- 
mann,  og  med   72,000  Kr.  i  Tilskud  fra  Staten,  et  nyt,  i  Sandstensgrunden 
udsprængt  Havnebassin  N.   for  det  gamle,  og  i   1891    forlængedes  Molerne, 
ligesom  der  samtidig  byggedes  en  Tørdok,  ligeledes  under  Ledelse  af  Zahrt- 
mann  (indviet   25/u  1892),  den  første  kommunale  Tørdok  i  Danmark;  den 
er  sprængt   ud  af  et  gammelt  Sandstensbrud,   har  kostet  omtr.   30,000  Kr. 
og  kan  lukkes  med  en  Pontonport ;  den  kan  optage  Skibe  af  165  F.  Længde 
og   12  F.  Dybgaaende.    Havnen  bestaar  nu  af  den  omtr.  8400  □  Al.  store 
gamle  Havn  med  en  Dybde  af  1 1  F.  og  en  Bolværkslængde  af  460  AL, 
og  den  9760  □  Al.  store  nye  Havn  med  en  Dybde  af  14  F.  og  430  Al. 
Bolværkslængde.    Havnepladsens  Størrelse  er  omtr.  45,800  Q  Al.    Desuden 
ligger  der  V.  for  den  gamle  Havn  en  Baadehavn  med  4  F.  Vand.    Ved 
Indløbet  til    de    to  Havnebassiner   er  der  Porte,  som  kunne  holde  Dønning 
ude.    Udfor  Indløbet,  med   12  F.  Vand,   ligger    der  en  omtr.   600  Al.  lang 
Bølgebryder.     Havnevæsenet  bestyres  af  et  Udvalg  af  Byraadet,  der  bestaar 
af  Borgmesteren    som    Formand    og    4    andre   Medlemmer,    hvoraf    de   to 
vælges  af  Byraadets  Midte,   de  to  uden  for  dette.    Havnen  ejer  i  Kapitaler 
omtr.   25,000  Kr.    og    i  faste  Ejendomme,  Inventar  og  lign.  andre  25,000 
Kr. ;    dens  Gæld   er  omtr.  270,000  Kr.     Indtægter    af  Havne-  og  Bropenge 
er   aarlig   omtr.   17,700  Kr.     Ved   Havnen  er  der  to  Le  de  fyr.    Der  er  to 
Lodser. 

I  gejstlig  Henseende  er  Bodilsker  Sogn  forenet  med  Neksø.  Sognepræsten 
bor  i  St.  Bodils  Præstegaard. 

Neksø  hører  til  4.  Landstingskreds  og  Bornholms  Amts  2.  Folke- 
tingskreds,   Bornholms   Amtstuedistrikt    (Rønne)    og    Øens  syd 


54 


Bornholms  Amt. 


vestl.  Lægedistrikt  (Rønne)  og  har  et  Apotek.  Den  hører  til  6.  Ud- 
skrivningskreds' 20.  Lægd  og  er  Sessionssted  for  Lægderne  20 — 26. 
Ved  Neksø  Toldsted  er  ansat  en  Toldoppebørselskontrollør,  ved  P os t- 
væsenet  en  Postmester,  der  tillige  er  Telegrafbestyrer.  Ved  Bornholms 
Telefonselskab  (se  S.  25)  staar  Neksø  i  Forbindelse  med  de  andre  Byer 
paa  Bornholm.  Det  østbornholmske  Dampskibsselskab  vedligeholder  Forbin- 
delse med  Kjøbenhavn,  Hasle  og  de  andre  østbornholmske  Byer.  —  Den 
bornholmske  Jærnbane  (se  S.  25)  faar  Endestation  ved  Neksø  Havn. 

Historie.  Neksø  (Nexø)  nævnes  som  Købstad  allerede  1451  og  fik  ligesom  Rønne 
sine  Privilegier  bekræftede  1555.  I  Thurah,  Beskr.  over  B.,  S.  165  og  i  D.  Atl.  (III 
S.  210)  fortælles,  at  de  ældste  Privilegier  for  Byen,  som  kendes,  ere  givne  1346 
af  Lunds  Ærkebisp  Peder.  Colbergerne  handlede  meget  paa  Bonholm  og  især  i  Neksø, 
hvor  de  havde  et  eget  Gilde.  Ved  Liibeckernes  Angreb  paa  Øen  1510  blev  Byen 
afbrændt;  ligeledes  led  den  meget  ved  de  svenskes  Overfald  9/6  1645,  da  de  under 
Wrangel  beskøde  og  plyndrede  den.  Under  Pesten  1654  døde  413  Mennesker  i  Byen, 
1658  angaves  den  at  have  100  Borgere,  1769  var  Indbyggertallet  1172;  28/10  1756 
hærgedes  den  af  en  voldsom  Ildebrand.  Byen  har  haft  en  Latinskole,  der  dog 
har  været  meget  ubetydelig  (1621  havde  den  12  Elever);  1627  blev  Forfatteren  til 
Chronica  Boringiaca,  Rasm.  Pedersen  Ravn  (se  S.  16)  Rektor  ved  den.  —  N.  og  S. 
for  Byen  ligge  henholdsvis  Skanserne  „Jomfruens  Batteri"  og  „Langeskanse". 


Aakirkeby 


akirkeby  Købstad ,  Bornholms 
eneste  Landstad,  ligger  i  Sønder 
Herred  under  55°  4'  14"  n.  Br. 
og  under  2°  20'  36"  ø.  L.  for 
Kbh.  (beregnet  for  Kirkens  vestl. 
Ende).  Den  er  lejret  paa  en 
273  F.,  86  M.,  høj  Granitbakke 
(Posthuset  ved  Torvet  ligger  i 
en  Højde  af  270  F.,  85  M.); 
lidt  N.  for  Byen  hæver  et  Punkt 
sig  til  293  F.,  92  M.  (se  Kortet 
S.  3).  Den  ligger  omtr.  lige  langt 
fra  Rønne  og  Neksø,  nemlig 
henved  2  Mil.  Byens  Udstræk- 
ning er  fra  V.  til  0.  omtr.  900 
AL,  fra  N.  til  S.  er  den  meget 
smal,  paa  det  bredeste  Sted  omtr. 
400  Al.  Hovedgaden  er  Store- 
gade, der  fører  fra  Landevejen 
fra  Rønne  mod  0.  over  Torvet 
til  Landevejen  til  Neksø.  Husene 


ere  for  det  meste  i  eet  Stokværk  uden  noget  Særpræg. 
Aakirkebys    Købstadsgrund    udgjorde    Septb.     1897 


121,909  □  Al. 


Aakirkeby.  5  5 

(omtr.  8,7  Td.  Ld.),  Markjorderne  (under  hvilke  „Smaalyngen"  og  „Høj- 
lyngslodden")  omtr.  962  Td.  Ld.  Byen  havde  da  12  Gader  og  Stræder 
og  et  Torv.  Husenes  Antal  var  ved  Folketællingen  1890  221  (Sept. 
1897  var  der  i  alt  274  Huse,  deraf  paa  Byens  Grund  98).  Hele  det  ved 
Matrikuleringen  opmaalte  Fladeindhold  af  Byen  med  tilhørende  Mark- 
jorder var  1896  961  Td.  Ld. ;  deraf  vare  besaaede  475,  Afgræsning, 
Brak  og  Eng  294,  Have  15,  Skov  131,  Stenmarker  15,  Veje  og  Bygge- 
grunde 30  og  Damme  1  Td.  Det  saml.  Hartkorn  for  Byen  og  Mark- 
jorderne var  Vi  1895  113  Td.  bornh.  (77,8  Td.  alm.);  der  var  39  Gaarde 
(84,5  Td.  H.)  hvoraf  de  38  med  83,3  Td.  dreves  fra  Ejendomme  i  Køb- 
staden, desuden  137  Huse,  hvoraf  de  125  med  23,6  Td.  dreves  fra  Ejendomme 
i  Købstaden*). 

Bygningernes   saml.    Brandforsikringssum   var  Sept.    1897   964,785 
Kr.  (Antal  af  Forsikringer  274). 


Af  offentlige   og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  nævnes  føl- 
gende : 

Kirken  (Aa  Kirke),  ved  den  vestl.  Indkørsel  til  Byen  paa  Aaker  Sogns 
Grund,  tidligere  kaldt  St.  Hans  Kirke**),  er  Bornholms  anseligste  og  smukkeste 
Kirkebygning  og  har  fordum  været  Øens  Hovedkirke.  Den  er  opført  af 
Cementsten  med  iblandet  kløvet  Kamp  (dog  er  der  ogsaa  anvendt  Sandsten 
i  Korrundingen  og  Buegesimsen,  medens  Taarngavlene  hovedsagelig  vare  af 
Mursten)  og  bestaar  af  et  omtr.  30  Al.  langt,  14  Al.  bredt  og  lP/a  Al. 
højt  Skib,  et  omtr.  12  Al.  langt  og  10^2  Al.  bredt  Kor  med  Korrunding, 
der  har  en  indv.  Radius  af  henved  41/2  AL,  et  til  Taggesimsen  omtr.  30  Al. 
højt  Taarn  mod  V.,  hvis  nederste  Stokværk  indv.  er  omtr.  131/2  Al.  langt 
og  121/2  Al.  bredt,  samt  et  Vaabenhus  mod  Syd.  Murenes  Tykkelse  er  i 
Skibet  omtr.  21/2,  i  Koret  2  og  i  Taarnets  Nord-  og  Sydmur  omtr.  41/* 
Al.  Kirkens  ældste  Dele,  Skibet  og  Koret  med  Korrunding  samt  et  nu  for- 
svundet Parti  ved  Skibets  Vestside,  stamme  vistnok  fra  noget  før  Midten 
af  12.  Aarh.  og  vare  opførte  i  Rundbuestil;  Korbuen  er  rund,  Korrundingen 
har  oprindelig  haft  tre,  Korets  Nordside  et  og  hver  af  Skibets  Sider  tre 
Vinduer,  ligesom  der  har  været  to  rundbuede  Døre,  en  paa  hver  af  Skibets  Sider. 
Hvorledes  det  forsvundne,  vestl.  Parti  har  set  ud,  vides  ikke;  maaske  har 
det  været  en  Forhal  eller  et  Taarn;  en  Arkadebue,  der  kan  spores  paa 
Gavlens  Inderside,  kunde  tyde  paa,  at  det  har  dannet  en  vestl.  Apsis.  Ikke 
længe  efter  Kirkens  Opførelse,  vistnok  i  2.  Halvdel  af  12.  Aarh.,  er  der 
sket  betydelige  Forandringer  ved  Kirken,  idet  Vaabenhuset  og  Taarnet  op- 
førtes. I  Skibets  Midte  fandtes  der  tidligere  en  med  Buer  gennembrudt 
Længdemur,  saa  at  der  dannedes  to  lige  store  Skibe  (efter  gotlandsk  Kirke- 
form), og  i  Kirkens  vestl.  Ende  var  der  en,  ligeledes  af  Buer  gennembrudt 
Tværmur.  Man  har  opstillet  flere  Gisninger  om,  hvad  disse  Mure  have  været 
bestemte  til  (saaledes  at  Kirken  oprindelig  har  haft  tvedelt  Tag  ligesom  Taarnet, 
eller  at  Kirkeloftet  har  været  bestemt  til  at  bære  tunge  Blider  og  andre  Kaste- 


*)  Indtil  1875  var  en  Landkommune  (Lov  af  %  1867)  forenet  med  Kebstaden.  Ved  kgl.  Resol.  af 
5/9  1877,  »i /7  1882  og  31('3  1886  ere  flere  Ejendomme  fra  Aaker  Sogn  blevne  henlagte  til  Byen. 

'*)  Naar  Thurah  (Bornh.  Beskr.  S.  179)  fortæller,  at  Kirken  er  en  Model  af  Lunds  Domkirke,  er  dette 
urigtigt,  og  hans  Udsagn,  at  Kirken  en  Tid  har  været  kaldt  „St.  Laurentii  Kirke",  har  vel  kun 
sin  Stette  i,  at  Lundekapitlets  Emblemer  med  Laurentius  med  Risten  findes  paa  Altertavlen. 


56 


Bornholms  Amt. 


vaaben) ;  det  rimeligste  er  vel,  at  man  har  tænkt  paa  at  give  Kirken  to  Rækker 
Tøndehvælvinger,  for  hvilke  Længdemuren  skulde  være  en  Støtte  (en  Plan, 
som  ikke  kom  til  Udførelse,  medens  Koret  alene  senere  fik  Krydshvælving), 
og  at  Tværmuren  har  afskillet  et  Daabskammer.  Vaabenhuset,  der  vistnok 
er  den  første  Tilbygning  af  den  Art  i  Landet,  fik  en  af  raa  Kamp  muret 
Kuppelhvælving  og  en  rundbuet  Dør,  der  smykkedes  med  Kragsten,  formede 
som  Dyrehoveder,  og  paa  hver  Side  af  Døren  anbragtes  et  ved  en  Søjle  tvedelt 
Vindue.  Den  interessanteste  Del  er  dog  det  4  Stokværk  høje  Taarn,  der 
øjensynligt  er  opført  som  Forsvarstaarn.  Det  nederste  Stokværk  har  i  Midten 
4,  i  Firkant  stillede  Piller,  der  ere  forbundne  ved  Gjordbuer,  og  paa  disse  hvile 
3  fra  V.  til  0,  gaaende  Tøndehvælvinger.    Fra  nederste  Stokværk  kommer  man 


r.KXk 


Aa  Kirke. 


ad  Trapper,  der  ere  anbragte  i  den  nordl.  og  sydl.  Mur,  og  af  hvilke  den 
sydl.  begynder  som  en  Vindeltrappe,  op  til  de  øvre  Stokværk.  I  2.  Stok- 
værk bære  ogsaa  4  Piller  Tøndehvælvingerne,  men  nærmest  Skibet  gaar 
Hvælvingen  fra  N.  til  S.,  medens  de  andre  ligge  som  nedenunder;  i  den 
sydl.  Sidemur  findes  en  Niche.  I  3.  Stokværk  ere  Hvælvingerne  ordnede 
paa  samme  Maade  som  i  2.,  blot  at  der  her  kun  er  2  Piller,  medens  den 
østl.  Tøndehvælving  hviler  paa  en  gennemgaaende  Mur,  paa  hvis  Midte  der  er 
en  Dør;  fra  dette  saaledes  afskildrede  Rum  er  der  Indgang  til  Kirkeloftet;  i 
den  vestl.  Afdeling  er  Gulvet  lidt  højere.  I  øverste  Stokværk,  der  er  højere 
end  de  andre,  var  der  kun  en  Tværmur,  paa  hvilket  det  tvedelte  Tag  hvilede; 
dog  var  denne  Mur  ikke  oprindelig,  og  Taarnet  har  maaske  fra  Begyndelsen 
haft  Bjælkeloft  og  et  firsidet  Spir,  I  Taarnets  nederste  Stokværk  førte  en  Dør 
ind  fra  V. ;  men  den  var  ikke  oprindelig  og  er  rimeligvis  anbragt,  da  man 


Aakirkeby. 


57 


lukkede  den  tidligere  Dør,  der  førte  ind  til  Kirken.    Taarnet  har  øverst  en 
Afsats  helt  rundt. 

I  1874  undergik  Kirken  en  omfattende  Restauration  under  Ledelse  af 
Arkitekt  F.  Blichfeldt,  ved  hvilken  Lejlighed  de  omtalte  Mure  i  Skibet 
fjernedes,  saa  at  det  nu  udgør  eet  Rum;  Taarnets  nederste  Rum,  som  tid- 
ligere havde  tjent  til  Materialhus,  omdannedes  til  Forhal,  den  lille  Dør 
i  Vestmuren  gjordes  til  Hovedindgang  og  udførtes  ligesom  Kirkens  Vinduer 
(de  sidste  dog  noget  større  end  de  oprindelige)  saa  vidt  muligt  i  Stil  med 
Kirken;  Taarngavlene ,  der  vare  takkede,  nedreves,  men  Tvedelingen  af 
Taget  bevaredes,  og  Takkerne  opførtes  igen  af  Cementsten ;  det  store,  i  Kirke- 
gaardsmuren  staaende 
Klokketaarn  af  Kamp  og 
Bindingsværk  nedbrødes, 
og  Klokkerne  anbragtes 
i  øverste  Stokværk,  hvis 
Tværmur  fjernedes;  Trap- 
pen i  Nordmuren  tilmu- 
redes, og  Kirken  fik 
Skifertag  i  Stedet  for 
det  tidligere  Blytag*). 
Kirkens  Indre  fornyedes, 
og  Bjælkeloftet  dekore- 
redes med  røde  og  grønne 
Farver  (under  Pudsen  i 
Skibet  fandtes  nogle  ube- 
tydelige Rester  af  Kalk- 
malerier); ligeledes  blev 
Koret  dekoreret.  Des- 
værre maatte  der  for  at 
skaffe  Plads  til  Menig- 
heden anbringes  et  bredt 
Pulpitur  i  Kirkens  vestl. 
Ende  i  Flugt  med  Taar- 
nets 2.  Stokværk  til  liden 
Pryd  for  Kirken.  (Om 
Kirkebygningen  se  Bru- 
nius,  Konstanteckningar- 

S.  115  ;  H.  J.  Holm,  Bornholms  ældgml.  Kirkebygn.    S.  13;  J.  B.  Løffler, 
Udsigt  over  Danm.  Kirkebygn.  S.  93  og  131). 

Altertavlen  er  et  ret  anseligt  Billedskærerarbejde  i  Renæssancestil  fra  1600 
med  kglt.  Navnetræk  og  Lundekapitlets- Navn  og  Emblemer;  det  rigt  ud- 
skaarne  Alterbord  er  fra  samme  Tid;  Kalken  er  fra  Middelalderen.  Rigt 
udskaaren  og  malet  Prædikestol  fra  Chr.  IV's  Tid;  paa  Partiet  mellem  Op- 
gangen og  selve  Stolen  staar:  1623;  ved  Prædikestolen  er  der  et  smukt 
Sandur  fra  Renæssancetiden  med  Indskr. :  Forfærdiget  af  Jacobhus  Hartman, 
Sandurmager  i  Leipzig.  Kirkens  prægtigste  Stykke  er  Døbefonten,  der  nu 
staar  til  venstre  i  Koret,  men  indtil   1874  havde  sin  Plads  i  Kirkens  vest- 


Døbefont  i  Aa  Kirke. 


•)  Det  var  Arkitektens  Plan  at  opføre  Taarnet  som  et  med  Tinder  og  Skydeskaar  (af  hvilke 
der  fandtes  Spor)  forsynet  Forsvarstaarn,  paa  hvis  Midte  der  atter  skulde  opferes  en  mindre 
Taarnbygning  med  firsidet  Spir;  men  Planen  blev  ikke  approberet  af  Ministeriet. 


58  Bornholms  Amt. 

ligste  Del  (om  Daabskammeret  se  ovfr.).  Den  er  udført  i  Slutn.  af  13. 
Aarh.  paa  Gotland  af  Sandsten  og  er  en  af  de  mærkeligste  Fonte,  Danmark 
ejer.  Paa  Kummens  Sider  er  der  i  11  Felter  i  Relief  fremstillet  Scener  af 
Christi  Liv,  og  i  Kløverbladsbuerne  over  Felterne  er  der  med  Runer  givet 
Forklaring  over  Billederne,  ligesom  der  staar  Mesterens  Navn:  Sighraf. 
Foden  omsnos  af  sammenslyngede  Slanger  med  Løve-  og  Vædderhoveder 
(Z.  Wimmer,  Døbefonten  i  Aakirkeby  Kirke,  Kbh.  1887  ;  se  ogsaa  Z.  F. 
Leffler  og  H.  Hildebrand,  Artikler  i  Kgl.  vitterhets  hist.  og  antiquitets 
akademiens  månadsblad  1887,  S.  13  fl.  og  179  fl.).  Stolestaderne  ere  nye. 
I  Vaabenhusets  vestl.  Indervæg  staar  en  Gravsten  (tidligere  i  Korgulvet} 
over  den  lybske  Foged  Schweder  Kettingk  (se  S.  14)  med  hans  to  Hustruer; 
deres  Billeder  ses  i  hel  Figur.  Ved  hver  Side  af  Ligstenen  staar  der  en 
Runesten;  paa  den  største  („Grødbystenen";  den  laa  i  Grødby  Bro  indtil 
omtr.  1820,  da  den  flyttedes  hertil)  staar:  „Thurfastr  og  Thurils  og  Bufe 
de  satte  Kummel  (Minder)  disse  efter  I  .  .  .  og  Brødre  (hans).  Gud  have 
Aander  deres  og  Guds  Moder.  Sartr  ristede  Skriften" ;  paa  den  mindre 
(„Møllegaardsstenen",  flyttet  hertil  1824):  „Gudmund  og  Frubjørn  rejste 
Stenen  efter  Isbjørn,  Fader  deres,  Gud  hjælpe  Sjæl  hans".  Smstds.  er  der 
et  Epitafium  med  et  Maleri  af  den  korsfæstede  og  flere  gejstlige  Personer 
og  Indskriften:  „25.  Febr.  1652  haffuer  Jens  Hansøn  bekostet  denne  Taffle". 
I  Taarnets  2.  Stokværk  findes  Mindetavler  om  Chr.  V's  og  Fred.  VII's- 
Besøg  her  1687  og  1851.  Paa  Skibets  nordl.  Væg  blev  187  5  ophængt 
et  Basrelief  (Uddrivelsen  af  Templet),  udf.  af  L.  Hasselriis.  —  Kirken  ligger 
midt  paa  den  firkantede  Kirkegaard,  der  er  indhegnet  af  Kampestens- 
mure; i  det  nordvestl.  Hjørne  er  der  en  Brønd. 

Kirken,  der  ejer  sig  selv,  ejede  Jan.  1897  i  Kapitaler  5163  Kr.  og  omtr. 
45  Td.  Ld.  (Arvefæsteafgift  6x/2  Td.  Byg  efter  Kapiteltakst);  dens  Gæld 
var   7144  Kr. 

Raadhuset,  paa  Torvet,  er  opført  1867 — 68  af  Grundmur  i  eet  Stok- 
værk efter  Tegn.  af  Tømrermester  M.  P.  Bidstrup  og  indeholder  bl.  a.  en 
Raadhussal,  et  Kommissionsværelse  og  et  Varetægtsfængsel. 

Kommuneskolen  (Borgerskolen),  0.  for  Byen  paa  Markjorderne 
ved  Østergade,  er  opført  1876  og  fornyet  og  udvidet  1897;  den  har  3 
Lærere,  4  Klasser  og  noget  over  100  Elever.  —  En  teknisk  Skole,  mod 
S.  paa  Markjorderne  ved  Ny  by  vej,  tilhører  Haand  værker  foreningen  og  er 
opført   1894.   —   Desuden  er  der  en  privat  Børneskole. 

Hospitalet,  ved  Storegade,  er  opført  1856;  det  afgiver  Plads  til  5  Lemmer 
(2  fra  Aakirkeby,  3  fra  Aaker  Sogn),  der  nyde  fri  Bolig  og  Varme  samt 
omtr.  1 1  Kr.  og  5  Skpr.  Rugmel  aarlig.  Hospitalet,  der  ejer  en  Kapital  af 
omtr.  4400  Kr.,  bestyres  under  Amtmandens  og  Provstens  Tilsyn  og  Sogne- 
præstens Inspektion  af  en  Forstander.  Hospitalet  har  sin  Oprindelse  fra  en 
i  Middelalderen  grundlagt  St.  Jørgens  Gaard  for  spedalske  („Spedele- 
gaarden",  "Spitalsgaarden"),  der  laa  N.  V.  uden  for  Byen  ved  den  nuv. 
Spidlegaard  (Aaker  Sogn),  og  hvortil  der  var  knyttet  et  St.  Jørgens 
Kapel.  St.  Jørgens  Gaarden  nævnes  tidligst  i  16.  Aarh. ;  den  var  da  en  kgl. 
Forlening-,  1532  havde  Carsten  Lyneborg  den,  senere  Mikkel  Hals,  hvilken 
sidste  oplod  den  1542.  Aar  1551  forlenede  Chr.  III  den  til  sin  Hofsinde 
Henning  Gagge,  som  skulde  bo  i  Hospitalet  og  der  underholde  saa  mange 
fattige,  „som  Renten,  der  tilligger,  taale  kan"  ;  paa  lign.  Vilkaar  overdroges 
den   1562  til  Mogens  Uf,  12/3  1565  til  Jakob  Iversen  og  n/4  1565  til  den 


Aakirkeby.  5  9 

lybske  Foged  Schweder  Kettingk.  Til  Hospitalet  hørte  en  Del  Jordegods, 
særlig  i  Aaker  Sogn,  og  deraf  havde  4  fattige  deres  Underhold;  i  Beg.  af 
17.  Aarh.  var  Lemmernes  Antal  dog  gaaet  ned  til  2.  Endnu  paa  Resens 
Tid  (1677)  stod  Hospitalet  ved  Spidlegaarden,  hvor  Levninger  af  det  ere 
bevarede;  men  snart  efter  er  det  blevet  flyttet  ind  til  Aakirkeby.  Aar 
1680  inddrog  Amtsskriveren  Aug.  Dechner  Hospitalets  Indkomster,  da  Ad- 
komstdokumentet til  at  nyde  Afgiften  af  Gaardene  i  Aaker  Sogn  var  bort- 
kommet (Printzenskold  havde  1658  trods  dette  dog  ladet  Hospitalet  beholde 
Afgiften),  men  ved  en  Højesteretsdom  1693  tilpligtedes  Bornholms  Amtstue 
til  fremtidig  at  betale  Hospitalet  aarl.  60  Rd.  og  3  Td.  Rugmel  af  Spidle- 
Mølle  (disse  3  Td.  Mel,  konverteret  i  Penge,  udredes  nu  direkte  af  Spidlegaard 
til  Hospitalet). 

Fattighuset,  i  Svanekegade,  er  blevet  omdannet  til  et  „Kommune- 
hus", der  afgiver  Bolig  til  billig  Leje.  —  Paa  Byens  Jorder  ligger  Aaker 
Sogns  Fattiggaard,  opf.  1869  efter  Tegn.  af  Brandkapt.  D.J.Nielsen; 
Plads  for  1 1  Mænd  og  1 0  Kvinder.  —  Posthuset  og  Telegrafstationen 
ligger  ved  Storegade  og  Torvet. 

I  Aakirkeby  findes  to  Missionshuse,  opførte  1872  og  1892,  begge 
0.  for  Bygrunden,  det  ene  i  Smedegade,  det  andet  ved  Østergade ;  desuden 
et  Forsamlingshus,  opf.    1877   i  Smedegade. 

Til  Byen  hører  en  af  Kommunen  ejet  Lystskov  i  Klintebakke  Skovlod, 
beliggende  omtr.   800  Al.  S.  0.  for  Byen. 


Indbyggernes  Antal  var  efter  Folketællingen  1.  Feb.  1890  967; 
1801   havde  Byen  455,   1840:   542,   1860:   613,   1880:   832  Indb. 

Efter  Erhverv  fordeltes  Folkemængden  1890  i  følgende  Grupper,  om- 
fattende baade  Forsørgere  og  forsørgede:  52  levede  af  immateriel  Virk- 
somhed, 348  af  Industri,  127  af  Handel,  237  af  Jordbrug,  9  af  Gartneri, 
medens  100  fordeltes  paa  andre  Erhverv,  28  nøde  Almisse,  og  66  levede 
af  deres  Midler.    De  vigtigste  Erhverv  ere  Jordbrug,  Handel  og  Haandværk. 

I  Aakirkeby  holdes  Marked  1.  Fredag  i  April  og  Okt.  for  Kvæg  og 
andre  Kreaturer. 

Af  industrielle  Anlæg  nævnes  et  Dampbrænderi  og  Bryggeri  (Aktie- 
selsk.),  et  Fællesmejeri  og  tre  Møller. 

Kreaturholdet  var  15/7  1893:  107  Heste,  461  Stkr.  Hornkvæg  (deraf 
344  Køer),   148  Faar,  265   Svin  og  3  Geder. 

Købstadens  Øvrighed  er  en  Byfoged,  der  tillige  er  Byskriver,  ligesom 
han  ogsaa  er  Byfoged  og  Byskriver  i  Neksø,  hvor  han  bor,  samt  Herreds- 
foged og  Herredsskriver  i  Sønder  Herred.  Byen  har  sin  egen  Borgmester. 
Byraadet  bestaar,  foruden  af  Formanden  (Borgmesteren),  af  7  valgte  Med- 
lemmer. Følgende  staaende  Udvalg  ere  nedsatte:  a)  for  Raad-  og  Ting- 
huset, b)  for  Kasse-  og  Regnskabsvæsenet,  c)  for  Skolevæsenet,  d)  for  Fattig- 
væsenet, e)  for  Alderdomsunderstøttelse,  f)  for  Bygningerne,  g)  for  Vej-  og 
Brolægningsvæsenet,  h)  for  Gadebelysningen,  i)  for  Sundhedsvæsenet,  k)  for 
Skovvæsenet,  1)  for  Snekastningen,  m)  for  Skatteligningen,  n)  for  Svendeprøver. 

Med  Hensyn  til  de  finansielle  Forhold  nævnes  i  1896  af  Indtægterne: 
Skatter  6459  (deraf  Grundskat  310,  Husskat  418,  Formue-  og  Lejligheds- 
skat  5731),    Afgifter    efter   Næringsloven    m.  m.    340,    Tilskud    fra   Staten 


60  Bornholms  Amt. 

til  Alderdomsunderstøttelse  439,  Indtægt  af  Aktiver  2925  Kr.;  af  Udgif- 
terne: Bidrag  til  Stat  109,  Bidr.  til  Amt  2169,  Bidr.  til  Amtsskolefond 
4,  Byens  Bestyrelse  516,  Fattigvæsen  474,  Alderdomsunderstøttelse  954, 
Skolevæsen  1701,  Rets-  og  Politivæsen  79,  Gader  og  Veje  1227,  Gade- 
belysning 196,  Renlighed  125  Kr.  Kommunen  ejede  31/12  1896  i  Kapitaler 
31,069,  i  faste  Ejendomme,  som  give  Udbytte,  13,800  og  i  Ejendomme, 
som  ikke  give  Udbytte,  14,270  Kr.  Kommunens  Gæld  var  3500  Kr. 
Skatteprocenten  for  Afgift  paa  Formue  og  Lejlighed  var  for  1897  4,2  pCt. 
Den  anslaaede  Indtægt  var  omtr.  13,000  Kr.,  deraf  var  skattepligtig  Ind- 
tægt omtr.   6500  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme  ere:  Raadhuset,  Skolen,  Hospitalet, 
Kommunehuset  og  et  Sprøjtehus,  samt  af  Jorder:  Nordre  Skovlod,  Klinte- 
bakke  Skovlod  (Lystskoven),  en  Parcel  i  „Brobækken",  en  Parcel  i  „Smaa- 
lyngen"   og  Skolelodden  (Have),  tilsammen   138  Td.  Ld. 

Byens  Politikorps  bestaar  af  en  Befalingsmand  og  10  menige,  Brand- 
korpset af  10  Befalingsmænd  og  50  menige. 

I  Bornholms  Landbo-  Spare-  og  Laanekasse  (opr.  1/5  1869), 
der  har  Hjemsted  her,  var  31/3  1896  Sparernes  saml.  Tilgodehav.  691,140 
Kr.,  Rentefoden  33/5  pCt.,  Reservefonden  40,796  Kr.,  Antal  af  Konti  1590. 

I  gejstlig  Henseende  danne  Købstaden  og  Aaker  Sogn  eet  Kirkesogn, 
hvis  Beboere  alle  søge  Aa  Kirke.  Præstegaarden*)  ligger  i  Aaker  Sogn  lige 
op  til  Byens  Grund. 

Aakirkeby  hører  til  4.  Landstingskreds  og  Bornholms  Amts  2. 
Folketingskreds,  for  hvilken  den  er  Valgsted,  Bornholms  Amtstue- 
distrikt  (Rønne)  og  Øens  sydves  ti.  Lægedistrikt  (Rønne).  Den  hører 
til  6.  Udskrivningskreds'   21.  Lægd. 

Aakirkeby  har  Toldvæsen  fælles  med  Neksø.  Ved  Postvæsenet  er 
ansat  en  Postekspeditør,  der  tillige  er  Telegrafbestyrer. 

Byen  staar  ved  Bornholms  Telefonselskab  (se  S.  25)  i  Forbindelse 
med  de  andre  Byer  paa  Bornholm.  Den  bornholmske  Jærnbane  (se  S. 
25)  faar  Station  ved  Aakirkeby,  hvorfra  en  Sidebane  fører  til  Almindingen. 

Historie.  Aakirkeby  er  maaske  grundlagt  midt  i  12.  Aarh.  af  Ærkebisp  Eskil, 
efter  at  han  1149  havde  faaet  det  meste  af  Øen ;  sikkert  er  det,  at  en  af  hans  Efter- 
følgere Peder  Saxesen,  f  1228,  har  givet  den  Privilegier,  som  gentagne  Gange  bleve 
bekræftede  af  de  senere  Ærkebisper.  Den  var  Øens  vigtigste  B}r  i  Middelalderen, 
Sæde  for  Bornholms  kirkelige  Styrelse,  ligesom  ogsaa  Landstinget  holdtes  her  lige  til 
1776,  da  det  flyttedes  til  Rønne.  Senere  blev  den  overfløjet  af  de  opkommende  Havne- 
byer (den  har  dog  selv  haft  en  Havn  ved  Sydkysten  ved  Raghammer,  lidt  0.  for 
Grødby  Aas  Udløb,  men  den  var  helt  tilsandet  i  Beg.  af  19.  Aarh.)  og  tabte  mere 
og  mere  i  Betydning;  kun  Kirken  og  det  S.  58  omtalte  Hospital  ere  Minder  om 
dens  fordums  Storhed.  Liibeckerne  hærgede  den  saa  voldsomt  1509  og  1510,  at 
Ærkebisp  Birger  1511  maatte  eftergive  den  Afgiften  af  Smør  og  nedsætte  Afgiften 
for  de  næste  syv  Aar.  Aar  1658  havde  den  i  alt  60  Borgere,  1769  357  Indb.  I 
Aakirkeby  og  Aaker  Sogn  døde  af  Pesten  1618:  928  og  1654:  557.  En  Del  af  Byen 
med  Hospitalet  og  Skolen  brændte  10/5  1760. 

Ved  Aakirkeby  oprettede  Politikeren  Lucianus  Kofod  1856  en  Folkehøjskole, 
som  han  dog  opgav  to  Aar  efter. 


*)  Præstegaarden  blev  if.  Bev.  af  27j8  1622  fra  Kirkens  Værge  Willich  v.  Westhofen  indkøbt  for 
Aa  Kirkes  Penge  („120  Dl.  Mynt")  og  tillagt  Præstekaldet  i  Stedet  for  Kannikegaard,  der  hidtil 
havde  været  Præstegaard. 


Vester  Herred. 


Knudsker,  S.  61.  —  Nyker,  S.  63. 


Sogne: 

—    Vester- Mariæ,  S.  65. 


Nylarsker,  S.  6g. 


ÆMk 


i« 


ester  Herred,  sydvestlig  paa  Øen, 
omgives  af  Østersøen  og  Nørre-, 
Øster-  og  Sønder  Herreder. 
Dets  Bredde  fra  V.  til  0.  er  i 
den  nordlige    Del   omtr.    2J/4  Mil, 


Øens  højeste  Punkt,  Rytterknægten 
(se  S.  2,  til  hvilket  Sted  ogsaa 
henvises  angaaende  Naturforhol- 
dene). Hen  ved  1/5  er  dækket  med 
Skov  (Almindingen  m.  m.,  tiis. 
5800  Td.  Ld.).  Af  Vandløbene 
mærkes  mod  V.  Blykobbe  Aa  og 
Bagaa,  hvilken  sidste  paa  et  Stykke 
danner  Nordgrænsen.  Efter  Matrikuleringen  var  Herredets  Fladeindhold 
ansat  til  26,415  Td.  Ld.  (2,6  □  Mil,  145,36  Q  Km.).  Ager  og  Engs  Hart- 
korn var  Vi  1895  1883,8  Td.  (i  Gennemsnit  13  Td.  Ld.  paa  1  Td.  bornh., 
18  paa  1  Td.  alm.  Hrtk.).  Folketallet  var  1/2  1890  i  Landdistrikterne  4798 
(1801:  2858,  1840:  3529,  1860:  4024,  1880:  4630).  I  Herredet  ligger 
Købstaden  Rønne.  I  gejstlig  Henseende  danner  det  eet  Provsti  med  Øens 
andre  Herreder,  i  verdslig  udgør  det  Vester  Herreds  Jurisdiktion  og  hører 
til  Amtets   I.  Forligskreds. 

Herredets  gamle  Navn  er  Rønne  {Rothnæ)  Herred. 


Knudsker  Sogn*),  Anneks  til  Rønne  Købstad,  omgives  af  Rønne  Køb- 
stads Jorder,  Østersøen,  Nyker  Sogn,  fra  hvilket  det  for  en  stor  Del  ad- 
skilles ved  Blykobbe  Aa,  Vester-Mariæ  og  Nylarsker  Sogne.  Kirken,  mod 
0.  i  Sognet,  ligger  omtr.  1/2  Mil  0.  for  Rønne.  Den  østl.  Del  af  Sognet 
hører  til  Granitplateauet,  mod  V.  findes  Kaolin  og  andre  Lerarter.  Mod 
N.  V.  langs  Kysten  ligger  den  største  Del  af  den  Staten  tilhørende  Blykobbe 


h)  Endelsen  „ker"  er  Forkortelse  af  „Kirke". 


62  Bornholms  Amt. 

Plantage  (Sandflugtsskoven) ;  den  sydøstl.  Del  hører  for  en  Del  til  „Blemme 
Lyng".  Gennem  Sognet  gaar  Landevejene  fra  Rønne  til  samtlige  Øens  Køb- 
stæder; Jærnbanen  vil  komme  til  at  gennemskære  det  fra  N.  V.  til  S.  0. 
med  Holdepladser  ved  Rabekkegd.  og  Robbedale  Huse. 

Fladeindholdet  var  16/7  1896:  3463  Td.  Ld.,  hvoraf  1603  besaaede  (deraf  med 
Hvede  71,  Rug  278,  Byg  351,  Havre  365,  Bælgsæd  12,  Blandsæd  til  Modenh.  217, 
Grøntf.  61,  Kartofler  118,  andre  Rodfr.  125),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  592, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  314,  Have  45,  Skov  550,  Moser  og  Kær  22,  Heder,  Sten- 
marker 175,  Byggegr.  og  Veje  142,  Vandareal  m.  m.  20  Td.  Kreaturhold  1893: 
299  Heste,  1084  Stkr.  Hornkv.  (deraf  730  Køer),  309  Faar,  475  Svin  og  6  Geder. 
Bornh.  Ager  og  Engs  Hartk.  var  Vi  1895:  301, 2  Td.  (208  Td.  alm.).  Der  var  44 
Selvejergaarde  med  262,4,  3  Arvefæstegaarde  med  16,0,  62  Huse  med  20,5  Td.  Hrtk. 
og  22  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */i  1890:  727  (1801:  385,  1840:  505, 
1860:  565,  1880:  659),  boede  i  127  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  17  levede  af  immat.  Virksomh.,  527  af  Jordbrug,  119  af  Industri,  4  af  Handel, 
40  af  andre  Erhv.,  14  af  deres  Midler,  og  6  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  *S*/.  Knuds  Kirke  og  Skole,  V.  for  Kirken  ved  Svanekevejen. 
Store  Almegaard  (Proprietærgd.)  har  21^3  Td.  Hrtk.  (14,7  Td.  alm.),  180  Td. 
Ld.,  hvoraf  15  Græsning,  23  Skov,  4  Gaardsplads  og  Have  og  3  hørende 
til  4  Fæstehuse,  Resten  Ager.  Der  er  Kaolinslemmerier  ved  Buske- 
gaard  (anlagt  1871)  og  Rabekkegaard  (anl.  1874),  tilhørende  „Kaolin- 
selskabet paa  Bornholm"  (hvormed  er  forbunden  en  Chamottestensfabrik, 
anl.  1891),  samt  ved  „Torneværket"  (se  Danm.  geol.  Unders.,  K  Rørdam, 
Undersøgl.  af  mesozoiske  Lerarter  og  Kaolin  paa  B.,  Kbh.  1890);  fra  Sejers- 
gaard  udføres  raa  Kaolin.  Desuden  2  Granitbrud  (se  S.  9).  Af  større  Gaarde 
nævnes  desuden  Tornegaard,  Rosmannegaard  og  Smørbygaard.  Nogle  Gaarde 
kaldes   Tjæreby  gaar  de.    I  Sognet  en  Mølle. 

Knudsker  Sogn,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Vester 
Herreds  Jurisdiktion,  Bornholms  Amtstue-  (Rønne)  og  Øens  sydvestl.  Læge- 
distrikt (Rønne),  4.  Landstingskreds  og  Bornholms  Amts  1.  Folketingskr. 
samt  6.  Udskrivningskr.'   2.  Lægd.    Kirken  ejer  sig  selv. 

St.  Knuds  Kirke  (se  Vignetten  S.  61),  der  ligger  222  F.,  70  M.,  over  Havet,  bestaar 
af  Skib,  Kor  med  Korrunding,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Kirken,  der  hører 
til  Øens  gamle  Kirker,  er  rimeligvis  opført  i  Slutn.  af  11.  eller  Beg.  af  12.  Aarh.  af 
Kamp,  dog  med  Cementsten  til  Trapper,  Indfatninger  om  Døre  og  Vinduer  osv.;  alle 
Delene  ere  opførte  samtidig  undtagen  Vaabenhuset,  der  stammer  fra  nyere  Tid  og  er  af 
Mursten.  Af  de  oprindelige  Vinduer  er  der  kun  Spor  af  et  paa  Skibets  Sydside; 
den  nordl.  Dør  er  velbevaret ;  paa  hver  Side  af  Korbuen  er  der  en  Niche,  i  sin  Tid 
bestemt  til  Sidealtere;  den  ene  er  gennembrudt  som  Opgang  til  Prædikestolen. 
Koret  og  Apsis  ere  tidligt  blevne  overhvælvede  (den  første  med  Tøndehvælving, 
den  anden  med  Halvkuppel),  hvorimod  Skibet  beholdt  sit  Bjælkeloft  indtil  ind  i  nyere 
Tid,  da  det  fik  et  smagløst,  hvælvet  Bræddeloft.  Den  oprindelig  interessanteste  Del 
af  Bygningen  er  det  4  Stokværk  høje  Taarn,  ombygget  1879  under  Ledelse  af 
Etatsraad  Herholdt;  de  to  nederste  Stokværk  have  Tøndehvælvinger  (i  2.  Stokværk  er 
Hvælvingen  ombygget);  fra  3.  Stokværk  er  der  Adgang  til  Kirkeloftet  (for  Bræddehvæl- 
vingens  Opførelse  var  Adgangen  fra  2.  Stokværk);  i  4.  Stokværk  hænge  Klokkerne; 
Taget  er  nu  skraat  og  med  murede  Gavle  (tidligere  af  Brædder) ;  den  tidligere,  højst 
ejendommelige  Vindeltrappe  i  Sydmuren  op  til  3.  Stokværk  er  desværre  nedbrudt 
ved  Ombygningen,  og  Opgangen  er  nu  i  Vestmuren.  Alteret  er  en  Træopstilling 
med  Nadverordene;  Prædikestolen  er  et  tarveligt  Billedskærerarbejde ;  Granitdøbefont. 
Paa  Skibets  nordl.  Side  er  der  bevaret  en,  nu  tilspærret,  interessant  Trædør  (se  H. 
J.  Holm,  Bornh.  ældgamle  Kirker,  S.  3  og  18). 

Rabekkegaard  blev  29/12  1658  af  Fr.  III  skænket  paa  Livstid  og  fri  for  Landgilde 
til  Villum  Klausen  som  Belønning  for  hans  Daad  (se  S.  15). 

Blykobbe  Plantage  eller  Sandflugtsskoven,  der  i  en  smal  Stribe  strækker  sig  langs 
Kysten  fra  noget  N.  for  Rønne  igennem  Nyker  Sogn,  var  indtil  1819  en  Flyvesands- 


Vester  Herred.  —  Knudsker  og  Nyker  Sogne.  63 

strækning,  der  gjorde  megen  Skade;  da  tog  Staten  den  under  Fredning,  og  den 
forvandledes  til  Skov  under  Ledelse  af  Sandflugtskommissær  Peder  Dam  Jespersen 
(se  S.  18).  I  Skoven,  der  er  en  Blandingsskov,  mest  bestaaende  af  Naal  og  Birk, 
ligger  Prins  Christians  Kilde  og  6,  til  Dels  undersøgte  Gravhøje,  „Tillehøje" ; 
paa  en  af  dem  er  der  1886  rejst  en  Granitmindestøtte  for  Peder  Dam  Jespersen. 
Sydligere  i  Skoven  Traktørstedet  Villa  Nova  (se  M.  K.  Zahrtmann,  i  Naturen  og 
Mennesket,   1893,  S.  237  fl.). 

Ved  Almegaard  ligger  en  større  Gruppe  Røser,  ved  Tornegaard  og  Rosmannegaard 
to  fredlyste  Gravhøje.  En  anselig  Gravplads  med  11  Røser  og  henved  300  Brand- 
pletter er  undersøgt  ved  den  nu  nedlagte  Kanegaard  (under  Rabekkegaard). 

Nyker  Sogn  omgives  af  Østersøen,  Knudsker  Sogn,  fra  hvilket  det  ad- 
skilles ved  Blykobbe  Aa,  Vester-Mariæ  Sogn  og  Nørre  Herred  (Klemensker 
Sogn  og  Hasle  Købstads  Jorder),  fra  hvilket  det  paa  en  Strækning  adskilles 
ved  Bagaa.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  3/4  Mil  N.  0.  for  Rønne. 
Den  østl.  Del  hører  til  Granitplateauet  og  er  mindre  frugtbar  end  den  vestl. 
Del,  der  hører  til  Kridt-  og  Juraformationen.  Landet  skraaner  jævnt  ned  til 
Kysten,  hvor  Sandflugtsskoven  ligger  (se  Knudsker  S.).  Gennem  Sognet  gaar 
bl.  a.  Landevejen  til  Hasle.  Et  Enklave  (Sognets  Andel  i  Udmarksjorderne) 
af  Sognet  ligger  mod  0.  langs  Almindingens  Vestrand. 

Fladeindholdet  var  16/7  1896:  4437  Td.  Ld.,  hvoraf  2181  besaaede  (deraf  med 
Hvede  26,  Rug  405,  Byg  528,  Havre  435,  Bælgsæd  45,  Blandsæd  til  Modenh.  277, 
Grøntf.  96,  Kartofler  182,  andre  Rodfr.  179,  andre  Handelspl.  7),  medens  der  henlaa 
til  Afgræsn.  974,  Brak,  Eng  m.  m.  418,  Have  41,  Skov  468,  Moser  og  Kær  16, 
Heder  og  Flyvesand  191,  Byggegr.  og  Veje  87,  Vandareal  m.  m.  16  Td.  Kreatur- 
hold 1893:  329  Heste,  1425  Stkr.  Hornkv.  (deraf  911  Køer),  358  Faar,  716  Svin 
og  9  Geder.  Bornh.  Ager  og  Engs  Hartk.  var  \  1895:  438,4  Td.  (307  Td.  alm.). 
Der  var  53  Selvejergaarde  med  388,2,  3  Arvefæstegd.  med  14,2,  99  Huse  med  3251 
Td.  Hrtk.  og  57  jordløse  Huse.  Befolkningen,  x/2  1890:  1019  (^0\:  664,  1840: 
865,  1860:  1032,  1880:  1017),  boede  i  199  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  21  levede  af  immat.  Virksomhed,  680  af  Jordbrug,  1 5  af  Gartneri, 
20  af  Fiskeri,  214  af  Industri,  29  af  andre  Erhv.,  22  af  deres  Midler,  og  18  vare 
under  Fattigv. 

I  Sognet  Ny  Kirke,  tæt  ved  Præs  te  gaar  den,  og  lidt  mod  V.  Skolen. 
Desuden  er  der  Missionshus,  „Salem"  (opf.  1896),  et  Andelsmejeri  og 
to  Møller.  —  Gaarden  Risenholm  har  16  Td.  Hrtk.  (11  Td.  alm.),  136  Td. 
Ld.,  hvoraf  20  Skov,  Resten  Ager;  Vællensgaard  (Proprietærgd.)  har  16^4 
Td.  Hrtk.,  (11  Td.  alm.),  136  Td.  Ld.,  hvoraf  2  Eng  og  lidt  Skov,  Resten 
Ager;  Aaby  gaar d har  173/4  Td.  Hrtk.  (12  Td.  alm.),  141  Td.  Ld.,  hvoraf  3 
Eng,  8  Skov,  Resten  Ager;  Tornegaard  har  171/«,  Td.  Hrtk.  (12  Td.  alm.), 
144  Td.  Ld.,  hvoraf  1  Eng,  6  Skov,  23  Lynglod,  Resten  Ager.  Af  andre 
større  Gaarde  mærkes  Blykobbegd.  (Proprietærgd.),  143/4  Td.  Hrtk.,  133  Td. 
Ld.,  og  Bukkegd.,  1374  Td.  Hrtk.,  90  Td.  Ld.;  endvidere  Kyndegd.  (Proprie- 
tærgd.), Aagd.,  Søndr egd.,  Agregd.  og  Yppernegd.  Saml.  af  Gaarde:  Mæby 
og  Kirkeby.  I  Sognet  ligger  ved  Blykobbe  Aas  Udløb  det  nu  nedlagte 
Sorthat  Kulværk  (se  S.  8 ;  se  ogsaa  J.  P.  M.  Jespersen,  En  Skitse  af  Sorth. 
Kulv.,  Rønne   1866)  og  en  Skanse. 

Nyker  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Vester  Her- 
reds Jurisdiktion  (Rønne),  Bornholms  Amtstue-  (Rønne)  og  Øens  sydvestl. 
Lægedistrikt  (Rønne),  4.  Landstingskreds  og  Bornholms  Amts  1.  Folketingskr. 
samt  6.  Udskrivningskr.'   3.  Lægd.    Kirken  ejer  sig  selv. 

Ny  Kirke,  tidligere  Allehelgens  Kirke,  maaske  den  ældste  af  øens  4  Rundkirker 
(Navnet  kan  tyde  paa  det,  og  dens  raa  Bygningsmaade  bekræfter  det;  paa  en 
Kirkedør  har  tidligere  staaet,  at  Kirken  var  opfort  1287),  bestaar  af  Rundhuset,  Kor 


64 


Bornholms  Amt. 


med  Korrunding  og  Vaabenhus  mod  S.  Kirken,  der  er  opfort  af  utilhuggen  Kamp, 
dog  med  Anvendelse  af  Cementsten  til  Trapper,  Dor-  og  Vinduesindfatninger  osv., 
stammer  vistnok  fra  12.  Aarh.  Midt  i  Rundhuset,  hvis  Ydermure  ere  5  F.  tykke,  er 
der  en  svær  Pille,  25  F.  i  Omkreds,  fra  hvilken  der  er  spændt  en  ringformet  Tønde- 
hvælving over  til  Ydermuren.  Rotundens  nordl.  Dør  er  tilmuret,  foran  den  sydl. 
Dør  er  Vaabenhuset  senere  tilbygget.  Fra  Rundhuset  fører  en  i  senere  Tid  forstørret 
Rundbue,  paa  hvis  Sider  der  har  været  Nicher,  ind  til  det  med  Tøndehvælving  for- 
synede Kor ;  Korrundingen  har  Halvkuppelhvælving.     I  Korrundingen  skimtes  et  lille, 


Ny  Kirke. 

oprindeligt  Vindue.  I  den  nordl.  Mur  af  Rundhuset  er  fra  Koret  Opgang  til  2.  Stok- 
værk, der  har,  nu  tilmurede  Spygatter,  og  gennem  hvilket  Midterpillen  fortsættes  og 
bærer  Tagværket;  Trappen  fortsættes  videre  og  viser,  at  Bygningen  har  haft  et  3. 
Stokværk,  der  for  længe  siden  er  nedbrudt;  over  Rundhuset  hæver  sig  et  kegleformet, 
spaandækket  Tag  med  Fløj.  Der  er  fundet  Kalkmalerier  saavel  over  Korbuen  som 
paa  Midtpillen  og  Ydermuren,  vistnok  hidrørende  fra  Slutn.  af  14.  Aarh.  Altertavlen 
er  en  Kopi  af  C.  Blochs  Opstandelsen  fra  St.  Jakobskirke  i  Kbh.  Kalken  fra  2.  Halvdel 
af  15.  Aarh.,  Prædikestolen  delvis  fra  Chr.  IV's  Tid;  ved  den  er  der  ophængt  4 
Timeglas;  Døbefont  af  Granit  og  Kalksten.  I  Vaabenhuset  findes  en  Ligsten  fra 
den  tidligere  Middelalder  med  et  Kors  i  Relief,  et  Epitafium  over  Præsten  Jens  Nielsen 


Vester  Herred.  —  Nyker  og  Vester-Mariæ  Sogne. 


65 


Jennum,  f  1648,  og  Hustru,  to  Trætavler,  der  opgive  Tallet  paa  de  i  Pestaarene 
1618  og  1654  døde,  en  Series  pastorum  m.  m.  Ved  Kirken  findes  2  Runesten;  paa 
den  ene  staar:  n.  .  .  .  satte  Sten  denne  efter  Sven,  Søn  sin,  Dreng  .  .  .  ,  Broder.  Christ 
hellige  hjælpe  Aand  (deres)";  paa  den  anden:  „Glo  lod  rejse  Stenen  (efter)  .  .  .  . 
og  hans  Brødre.  Den  algode  (Christ)  hjælpe  deres  Sjæle".  Klokkerne  hænge  i  et 
Klokketaarn  paa  Kirkegaarden  (se  Brunius,  Konstanteckn.  S.  151  fl.,  og  H.  J,  Holm, 
B.'s  ældgl.  Kirkebygn.  S.  4). 

Kyndegaard  ejedes  af  Landsdommer  Jens  Kofoed  (f  1625),  som  1590  lod  den 
„opbygge,  mure  og  med  Tegltag  omhænge". 

I  Sognet  er  der  fredl.  7  Gravhøje,  deribl.  ved  Vællensgaard  den  smukke,  stenomsatte 
„Bavnehøj",  en  af  de  faa  bornholmske  Gravhøje,  som  paa  Toppen  bære  en  Bavtasten. 

Vester-Mariæ   Sogn ,    det    største    paa   Øen ,    omgives   af  Nylarsker, 


Kodalen. 


Knudsker  og  Nyker  Sogne,  Nørre  Herred  (Klemensker  S.),  Enklavet  af 
Nyker  Sogn,  Øster  Herred  (Østerlarsker  og  Øster-Mariæ  S.)  og  Sønder 
Herred  (Aaker  S.)  samt  Østersøen.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger 
omtr.  1  Mil  0.  for  Rønne  og  ligesaa  langt  N.  V.  for  Aakirkeby.  Den 
nordl.  Del  af  Sognet  hører  til  Graniten,  den  sydl.  til  Sandstenen  og  Jura- 
formationen. Den  nordlige  Del  er  for  en  stor  Del  opfyldt  af  Højlyngen; 
her  ligger  Statsskoven  Almindingen  (med  „Indlæget")  med  Øens  højeste 
Punkt  Rytterknægten,  516  F.,  162  M. ;  S.  for  Højlyngen  er  Egnen  temmelig 
flad  og  frugtbar  undtagen  Blemme  Lyng,  hvor  Jorderne  ikke  ere  gode. 
Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  fra  Rønne  til  Aakirkeby,  Neksø  og  Svaneke. 
Jærnbanen  vil  komme  til  at  gennemskære  den  sydøstl.  Del  af  Sognet  med 
Holdepladser  ved  Lobbæk  og  Tvillingsgaarde. 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    III.  ° 


66 


Bornholms  Amt. 


Fladeindholdet  var  16/7  1896:  12589  Td.  Ld.,  hvoraf  3997  besaaede  (deraf  med 
Hvede  52,  Rug  792,  Byg  730,  Havre  982,  Bælgsæd  29,  Blandsæd  til  Modenh.  818, 
Grontf.  154,  Kartofler  194,  andre  Rodfr.  230,  andre  Handelspl.  8,  Spergel  8),  medens 
der  henlaa  til  Afgræsn.  1932,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1045,  Have  79,  Skov  3198, 
Moser  og  Kær  546,  Heder  m.  m.  1360,  Byggegr.  og  Veje,  298,  Vandareal  m.  m.  131 
Td.  Krcaturhold  1893:  708  Heste,  2828  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1923  Køer),  1195 
Faar,  1337  Svin  og  11  Geder.  Bornh.  Ager  og  Engs  Hartk.  var  x/i  1895:  790,0 
Td.  (544  Td.  alm.).  Der  var  113  Selvejergaarde  med  607 ,4,  25  Arvefæstegd.  med  59,2, 
203  Huse  med  68,7  Td.  Hrtk.  og  49  jordløse  Huse.  Befolkningen,  J/2  1890;  2111 
(1801:  1180,  1840:  1460,  1860:  1688,  1880:  2040),  boede  i  390  Gaarde  og  Huse 
og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes :  84  levede  af  immat.  Virksomh.,  1430  af  Jord- 
brug, 1  af  Fiskeri,  310  af  Industri,  5  af  Handel,  153  af  forsk.  Daglejervirksomh., 
67  af  deres  Midler,  og  61  vare  under  Fattig v. 

I  Sognet:  Vester-Mariæ  Kirke,  i  Nærheden  Præstegaarden,  nordre  Skole 
(Kirkeskolen)  og  et  Forsamlingshus  (opf.  1897).  Desuden  Søndre  Skole, 
Sose  Skole  og  Tingsted  Skole,  to  Andelsmejerier  (Lobbæk  og  Central),  5  Møller 


JiÉfei 


Christianshøj. 

og  1  Savmølle.  Mod  N.  0.  ligger  den  omtr.  4500  Td.  Ld.  store  Statsskov 
Almindingen  med  Indlægsplantagerne,  503/8  Td.  Hrtk.  (34,7  Td.  alm.)  og  med 
Planteskoler,  Skovfogedboligerne  Koldekildehus  og  Lindesbjærghus,  Gæst- 
giveriet Christianshøj 'og  Hotel  „Jomfrubjærgef.  Vestergaard {%.  Vornedegd.) 
har  237/8  Td.  Hrtk.  (16,5  Td.  alm.),  195  Td.  Ld.,  hvoraf  136  ere  Ager. 
Af  andre  større  Gaarde:  St.  Gadegd.,  Kilebygd.  og  Smørengegd.  Saml. 
af  Gaarde:  Sose,  Klinte,  Smør  enge  *  Myreby,  Tingsted.,  Elleby,  Ringeby  m.  m. 
Vester-Mariæ  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  men  er  delt  i  et 
nordl.  og  et  sydl.  Sognefogeddistrikt,  hører  under  Vester  Herreds  Jurisdiktion 
(Rønne),  Bornholms  Amtstue-  (Rønne)  og  Øens  sydvestl.  Lægedistrikt  (Rønne), 

4.  Landstingskr.  og  Bornholms  Amts  1.  Folketingskr.  samt  6.  Udskrivningskr.' 

5.  (nordl.)  og  6.  Lægd  (sydl.  Distr.).    Kirken  ejer  sig  selv. 

Vester-Mariæ  Kirke  er  ny  opført  1884 — 85  efter  Tegn.  af  Arkitekt  M.  Bidstrup, 
efter  at  den  gamle  var  bleven  nedbrudt.  Kirken  er  bygget  af  huggen,  rødgraa  Kamp 
(med   blaagraa  Kvadre   paa  Hjerner,   Gesimser,    Sokkel,    Vinduesindfatninger   osv.)   i 


Vester  Herred.  —  Vester-Mariæ  Sogn. 


67 


romansk  Stil  til  Dels   med  Motiver  fra   den   gamle*)   og  bestaar  af  Skib,   Kor  med 
Korrunding  og  Taarn,  med  pyramideformet  Tag,  mod  V.    Kirken  har  fladt,  kassetteret 
Træloft;  Hovedindgangen,  hvis  Portal  bæres  af  to  fritstaaende  Sejler,  er  i  Taarnets 
Vestmur.    Altertavlen   er   et  Maleri   af  A.  Dorph,  Christus   i  Gethsemane   (den  gamle 
Tavle   var   fra    18.  Aarh.),   Prædikestolen    er   et  Billedskærerarbejde  fra  Fr.  IV's  Tid; 
Kalkstensdobefont.     I   Kor   og   Skib  to   Malmlysekroner  fra   2.  Halvdel   af  18.  Aarh. 
Ved  Nedbrydningen   af  den   gamle  Kirke  fandtes  nogle  Monter  fra  Middelalderen  og 
to  Runesten,   af  hvilke   den  ene,   8  F.    10  T.   hej,   er  kolformet  og   meget  smuk   og 
bærer  Indskriften:  „Asvalde  rejste  Sten  denne  efter  Alfar,  Broder  sin,  en  brav  Mand. 
Træbenesønnerne   og   Skægge    svege    den    sagesløse".     Denne   Sten   tillige  med   en 
anden  med  Indskriften:    „Thorsten  og  Svend   rejste   Stenen   efter  Alfvin,   Fader   sin, 
og  Thorlak,  Broder  sin.    Gud  hjælpe 
Aand  deres  og  Guds  Moder"  (tid- 
ligere i  den  gamle  Kirkes  Vaaben- 
hus),   findes  nu  paa  Kirkegaarden. 
Almindingen.     Af  den    tidligere 
frodige  Skov  „Kongens  Alminding" 
(„Almingen")    var    der  i    Slutn.  af 
18.    Aarh.    kun    omtr.     1100    Td. 
Ld.   tilbage ,    men  heraf  vare   kun 
omtr.  300  Td.  Ld.  bevoksede,  sær- 
lig med  Eg,   Avnbøg  og  Birk,   for- 
uden en  Del  forkrøblet  Krat ;  Resten 
var  ødelagt  ved  Vanrøgt  og  Tyve- 
rier, og  Regeringen  gjorde  1774  for- 
gæves Forsøg   paa   at   faa   Skoven 
solgt.    Da  blev  Arealet  ved  Aar  1 800 
indtaget    til    Fredning,     kort    efter 
lagdes  der  omtr.  300  Td.  Ld.  til,  alt 
blev   indhegnet,    og   Beplantningen 
med  Naaletræer  og  Bøg  dreves  med 
Kraft,  alt  ledet  af  den  nye  „Holtz- 
førster"  ,    Lieutn.    Hans    Rømer    (f 
1836);   1842  forøgedes  Arealet  med 
henved    3000  Td.  Ld.,    og    nu    er 
Skoven  omtr.  4500  Td.  Ld. ,  hvoraf 
kun  700  nu  ere  ubeplantede.    Skønt 
Højlyngen    en   Del    minder   om    de 
jydske    Heder,    har    Beplantningen 
her  dog  mødt  langt  mindre  Vanske- 
ligheder, da  Morænegruset  paa  den 
forvitrende  Klippegrund  byder  langt 
flere    Nærings.stoffer    for    de    unge 
Planter  end  Hedesandet.    Almindin- 
gen  er   en  af  Danmarks  smukkeste 
Skove,  og  det  stærkt  kuperede  Ter- 
ræn,   de    mange   smukke   Udsigts- 
punkter,  karakteristiske  Klippepar- 
tier,    navnlig    den    smukke    Kodal 

(Ekkodal),  der  paa  den  ene  Side  begrænses  af  indtil  70  F.  høje  Klippevægge,  for- 
uden smaa  Søer  (Borre  Sø,  Aare  Myre,  Pykkekullekær,  Kohullet  m.  fl.)  og  gamle 
Borgpladser  give  Skoven  en  særegen  Tiltrækning.  Skoven,  som  ligger  omtr.  i  Øens 
Midte,  er  Samlingssted    for  Befolkningen   ved  festlige  Lejligheder.    Samlingsstedet  er 


Rømers  Monument. 


*)  Den  gamle  Kirke  —  Skib  og  Kor  med  Korrunding,  hvilken  sidste  dog  i  ny  Tid  var  bleven 
nedrevet,  hvorefter  Koret  var  blevet  forlænget  —  var  hovedsagelig  opfort  af  raa  Kamp, 
dog  ogsaa  for  en  Del  af  Cement-  og  Sandsten,  og  stammede  vistnok  fra  Beg.  af  13.  Aarh. ; 
Taarnet,  væsentlig  af  Kamp  og  Cementsten,  var  opfort  noget  senere  og  bestod  af  3  Stokværk, 
af  hvilke  de  to  nederste  havde  Tøndehvælvinger;  i  2.  Stokværk  var  der  senere  fra  0.  til  V. 
opført  en  Støttemur  for  Hvælvingen;  Taget  var  pyramideformet,  tidligere  det  eneste  af  den 
Slags  paa  Bornholm;  Koret  og  Skibet  havde  senere  indbyggede  Bræddehvælvinger.  Paa  Sydsiden 
stod  et  senere  opført  Vaabenhus.  Ved  svære  Støttepiller  og  Ankre  havde  man  i  den  nyere 
Tid  søgt  at  bøde  paa  Kirkens  og  Taarnets  Brøstfældighed.  Ved  Nedbrydningen  1885  fandtes  i 
Korhvælvingen  nogle  malede  Dekorationer  (se  Bruuius,  Konstanteckn.,  S.  54  fl.,  og  H.  J.  Holm, 
B.'s  ældgl.  Kirkebygn.  S.  5). 


68 


Bornholms  Amt. 


nu  paa  det  399  F.,  125  M.,  høje  Jomfrubjærg  ved  Pavillonen  Christianshøj  (tidligere 
ved  Koldekilde).  Her  staar  midt  paa  en  rund  Plads  „Prinsestøtten",  en  20  F.  høj 
Sandstensobelisk,  der  rejstes  til  Minde  om  Prins  Chr.  Frederiks  (Chr.  VIII)  Besøg 
21/7  1824;  i  Nærheden  og  nærved  det  1891  opførte  Hotel  „Jomfrubjærget"  er  der 
1882  rejst  et  Mindesmærke  (en  91/,  F.  høj  Granitblok  i  Form  af  en  Kile,  efter  Tegn.  af 
Kr.  Zahrtmann)  med  Portrætmedaillon  (af  Bissen)  for  Etatsraadinde  Marie  Kofoed, 
der  ved  sine  Legater  ogsaa  fremmede  Skovplantningen  her.  S.  for  Christianshøj  i 
den  gamle  Planteskole  er  der  1893  rejst  en  Mindestøtte  (en  omtr.  26  F.  høj  Granit- 
obelisk med  Fodstykke,  i  Lighed  med  Albertistøtten  ved  Sorø)  med  Portrætmedaillon 
for  Hans  Rømer;  ved  den  vestl.  og  sydl.  Indkørsel  til  Skoven  staar  der  ligeledes  Sten 
til  Minde  om  ham  med  Aarstallet  1809,  og  paa  en  Klippe  i  Ekkodalen  staar  hans  Navn 

og  et  Vers  af  V.  Bergsøe. 
Det  største  Nutidsmonument 
er  dog  „Kongemindet"  paa 
Rytterknægten,  et  40  F.  højt 
Granittaarn,  rejst  1856  ved 
frivillige  Bidrag  af  Øens  Be- 
boere efter  Tegn.  afArkit.  M. 
G.  Bindesbøll,  til  Minde  om 
Fred.  VH's  Besøg  paa  Øen 
i  Aug.  1851.  Fra  Indgan- 
gen i  den  østl.  Side  fører 
en  Granittrappe  op  til  Plat- 
formen, der  er  omgiven  med 
et  Jærngitter;  den  smukke 
Gesims,  der  afslutter  Taar- 
net,  er  aldrig  bleven  fuld- 
endt. Fra  Platformen  har 
man  tidligere  haft  en  glim- 
rende Udsigt  over  hele  Øen 
og  det  omgivende  Hav;  men 
efterhaanden  har  den  op- 
voksende Skov  til  Dels  luk- 
ket for  Udsigten,  hvorfor 
man  i  1898  efter  Tegn.  af 
Arkit.  M.  Bindesbøll  jun. 
agter  at  forhøjet  Taarnet 
med  et  30  F.  højt  Jærn- 
stativ.  —  I  Kodalen  findes 
H.  C.  Ørsteds  Kilde.  —  De 
to  „Rokkesten"  i  Almindin- 
gen kunne  nu  ikke  mere 
rokke. 

Omtrent  midt  i  Skoven 
ligger  paa  en  brat  affal- 
dende, langstrakt,  omtr. 
50  F. .  høj  Klippeknude,  der 
har  været  omgiven  af  den 
Kongemindet.  nu  til  Deis  udtørrede  Borre 

Sø,  Lilleborg,  næst  Ham- 
mershus Øens  betydeligste  Ruin  fra  Middelalderen.  Den  laa  uænset  hen,  indtil  Rømer 
1820  lod  Vandet  fra  Borre  Sø  aflede  til  Græssømose  og  lagde  en  Vej  hen  over  Borg- 
pladsen. Ved  denne  Lejlighed  blottedes  flere  Bygningsrester.  De  bestaa  af  en 
oval,  for  største  Delen  nedfalden,  dog  paa  flere  Steder  endnu  indtil  10  F.  høj  Ydermur 
(2),  der  indfattede  den  omtr.  4000  □  Al.  store  Borggaard;  dernæst  Fundamenterne  af 
et  firkantet  Taarn  (1),  der  indvendig  er  14  F.  paa  hver  Side,  og  hvis  Mure  ere  71/2 
Fod  tykke;  det  har  maaske  været  benyttet  til  Fængsel;  inde  fra  Borggaarden  har 
en  Dør  ført  ind  til  Taainet  over  Kælderrummet;  ved  den  indvendige  Side  af  Yder- 
muren er  der  Fundamenter  af  Bygninger  (4),  nemlig  en  mindre  mod  N.  og  en  større, 
i  to  Afdelinger  delt  Bygning  ved  Sydsiden ;  i  den  ene  Afdeling  fandtes  forkullet  Korn, 
et  Vidnesbyrd  om,  at  Borgen  er  gaaet  til  Grunde  ved  Ild,  i  den  anden,  der  maaske 
har  været  Smedie,  fandtes  Vaaben,  Jærnsager  m.  m.  Hovedindgangen  med  Port  (5) 
har  ført  forbi  Taarnet   ved  den  sydlige  Bygning;  men  ogsaa  fra  den  modsatte  Side 


Vester  Herred. 


Vester-Mariæ  Sogn. 


69 


har  der  været  Indgang  (8).  Mod  N.  0.  findes  Levninger  af  en  indre  Mur,  der  hid- 
rører fra  en  tidligere  Periode.  Ved  den  sydl.  Bygning  fandtes  en  Ledning  (7),  der 
førte  Borgpladsens  Vand  ned  til  Søen.  Paa  Nord-  og  Sydsiden  er  der  opført  mægtige 
Murpiller  (6),  der  strakte  sig  i  hele  Skræntens  Højde  op  til  Ydermuren.  Materialet 
var  Kampestenskvadre,  bundne  ved  Cementkalk.  I  de  seneste  Aar  er  der  af  National- 
museet foretaget  en  til  Dels  gennemført  Restauration  af  Ruinerne.  Udgravningerne 
have  omfattet  dels  en  fuldstændig  Rydning  af  Fylden  i  Bygningsgrunden,  dels  en 
Afgravning  af  Borggaarden,  hvor  der  gjordes  et  rigt  Fund  af  Vaaben,  Brugsgenstande 
og  Mønter,  væsentlig  prægede  i  Lund  i  Tiden  Vald.  I — Erik  Plovpenning.  Ligeledes 
fremkom  der  til  yderligere  Bekræftelse  paa,  at  Borgen  er  ødelagt  ved  Ild,  en  Del 
Rester  af  forkullet  Tømmer.  Ogsaa  enkelte  Mursten  fandtes.  Afgravningen  af  Terr 
ænet  uden  for  Borgen,  som  endnu  ikke  er  afsluttet,  vil  bringe  de  oprindelige  Forhold 
tilbage  og  blotte  det  Klippedrag,  hvorpaa  Borgen  er  opført,  og  som  tidligere  har 
været  dækket  med  en  mægtig  Opfyldning  og  derpaa  voksende  Skov  og  Krat.  (Til  Dels 
Medd.  fra  Nationalm.).  Om  Borgens  Historie  ved  man  mærkelig  nok  intet;  Murværket 
peger  hen  paa  12. — 13.  Aarh.;  som 


omtalt  S.  13  er  Borgen  vistnok  ble- 
ven ødelagt  1259. 

0.  for  Lilleborg  findes  Borg- 
pladsen Gamleborg,  beliggende  paa 
en  omtr.  70  F.  høj  Klippeknude 
med  stejlt  Affald  mod  S.  og  0., 
hvor  den  dybe  Fjældkløft  udmun- 
der i  Kodalen.  Borgpladsen,  der  er 
850  F.  fra  N.  til  S.  og  350  F.  fra 
V.  til  0.,  er  omgiven  af  en  lang 
Ydervold  og  paa  Vestsiden  af  en 
Mur,  hvilken  sidste  har  været  omtr. 
20  F.  høj ;  Borgen  har  her  været 
mest  udsat  for  Angreb;  paa  en- 
kelte Steder  staar  endnu  Muren  i 
sin  oprindelige  Højde;  mod  0.  ved 
den  stejleste  Side  er  der  kun  et 
lavt  Brystværn  af  Jord  og  Sten. 
Borgen  har  haft  en  nordl.  og  en 
sydl.  Portaabning,  af  hvilke  den 
sidste,  der  delvis  har  været  opført 
af  Cementsten,  er  temmelig  godt 
bevaret.  Borgpladsen,  der  er  helt 
bevokset  med  Træer  og  Kra^,  er 
aldrig  bleven  undersøgt,  men  til- 
syneladende findes  der  intet  Spor 
af  Bygninger.  Heller  ikke  til  denne 
Borgs  Historie  kender  man  noget; 
Murværket  peger  hen  paa  omtr. 
samme  Tid  som  for  Lilleborg,  kun 

det  lave  Brystværn  mod  0.  tyder  paa  en  langt  ældre  Tid,  og  Borgpladsens  store 
Omfang  leder  Tanken  hen  paa,  at  den  i  længst  forsvundne  Tider  har  afgivet  et 
almindeligt  Tilflugtssted  for  Øens  Beboere. 

Foruden  en  Gravhøj  ved  45.  Selvejergd.  og  13  Røser  ved  1.  Vornedegd.  er  der  i 
Sognet,  paa  Kommunens  Lynglodder,  fredlyst  en  sjælden  Samling  af  Oldtidsmonu- 
menter:  90  Røser,  1  Gravhøj,  8  Skibssætninger  og  et  Par  andre  Mindesmærker.  Paa 
St.  Bjærgegaardsbakken  ligger  Øens  fjerdestørste,  nu  bevarede  Bautastensgruppe 
(fredlyst);  den  tæller  14  Sten,  4  til  8  F.  høje. 

Vester-Mariæ  S.  (Vestermarker)  var  1808 — 58  Anneks  til  Nylarsker. 

Nylarsker  Sogn  omgives  af  Rønne  Købstads  Jorder,  Knudsker  og  Vester- 
Mariæ  Sogne  samt  Østersøen,  der  her  afsætter  Amager  Bugt.  I  den  sydl.  Del 
løber  Vællens  Aa,  der  paa  et  Stykke  danner  Grænsen  mod  Rønne  Købstads 
Jorder.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  0.  S.  0.  for  Rønne. 
Den  mindre  nordl.  Del  hører  til  Granitplateauet,  den  øvrige  til  Sandstenen, 
Jura-  og  Kridtformationen.    En  stor  Del  af  Blemme  Lyng  hører  til  Sognet. 


Grundplan  af  Lilleborg. 


70 


Bornholms  Amt. 


Gennem  Sognet  gaa  den  nordl.   og  sydl.  Landevej  fra  Rønne  til  Neksø ;  Jærn- 
banen  vil  komme  til  at  gennemskære  Sognet  med  Station  ved  Gildesgaard. 

Fladeindholdet  var  16/7  1896:  4191  Td.  Ld.,  hvoraf  1790  besaaede  (deraf  med 
Hvede  42,  Rug  336,  Byg  377,  Havre  389,  Bælgsæd  11,  Blandsæd  til  Modenh.  292, 
Grontf.  97,  Kartofler  132,  andre  Rodfr.  92,  Spergel  21),  medens  der  henlaa  til  Af- 
græsning 756,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  416,  Have  31,  Skov  484,  Moser  og  Kær  6, 
Heder,  Stenmarker  osv.  564,  Byggegr.  og  Veje  130,  Vandareal  m.  m.  13.  Kreatur- 
hold 1893:  305  Heste,  1199  Stk.  Hornkvæg  (deraf  808  Køer),  416  Faar,  579  Svin 
og  6  Geder.  Bornh.  Ager  og  Engs  Hartk.  var  1j1  1895:  354,2  Td.  (244  Td.  alm.). 
Der  var  45  Selvejergaarde  med  316,8,  3  Arvefæstegd.  med  8,0,  120  Huse  med  27,9  Td. 
Hrtk*.  og  20  jordløse  Huse.  Befolkningen,  l/a  1890:  941  (1801:  629,  1840:  699, 
1860:  739,  1880:  914),  boede  i  180  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  24  levede  af  immat.  Virksomhed,  601  af  Jordbr.,  95  af  Fiskeri,  124  af  Indu- 
stri, 17  af  Handel,  28  af  andre  Erhv.,  23  af  deres  Midler,  og  29  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet:  Nylars  Kirke,  nær  ved  Landevejen,  og  i  Nærheden  Præste- 
gaarden  og  Skolen  (Kirkeskolen),  den  sidste  ved  Landevejen ;  desuden  søndre 


Lilleborg. 


Skole;  to  Møller.  Ved  Amager  Odde  ligger  Fiskerlejet  Amager  med  Baade- 
havn,  den  eneste  Havn  paa  Sydkysten.  Havnen  paabegyndtes  1851,  men 
sandede  efterhaanden  helt  til,  hvorefter  den  nuv.  anlagdes  1883 — 84  som 
„Øhavn"  efter  Ing.  H.  Zahrtmanns  Plan;  den  bestaar  af  et  lille,  firkantet 
Bassin,  der  ligger  300  Al.  fra  Kysten,  med  hvilket  det  er  forbundet  ved 
en  Bro;  Havnen,  hvis  Indløb  er  fra  N.,  har  en  Dybde  af  6 — 8  F.  I 
Amager  findes  13  „Stæler"  (se  S.  8),  et  af  de  faa  Steder  paa  Øen,  hvor 
Benævnelsen  endnu  er  bevaret.  Af  større  Gaarde  nævnes  Brunsgd.,  Hovedgd., 
Vællensbygd.,  St.  Strandbygd.,  St.  Myregd.  og  Præstegaarden.  Saml.  af 
Gaarde :   Blemmegaarde  og   Strandbygaarde. 

Nylarsker  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Vester 
Herreds  Jurisdiktion  (Rønne),  Bornholms  Amtstue-  (Rønne)  og  Øens  sydvestl. 
Lægedistrikt  (Rønne),  4.  Landstingskreds  og  Bornholms  Amts  1.  Folketingskr. 
samt  6.  Udskrivningskr.'  4.  Lægd.    Kirken  ejer  sig  selv. 

Nylars  Kirke,  o:  Nilaus  Kirke,  tidligere  helliget  St.  Nicolaus,  en  af  Øens  4 
Rundkirker,    bestaar  af  Rundhuset,   ovalt  Kor  med   Korrunding   og  Vaabenhus   mod 


Vester  Herred.  —  Nylarsker  Sogn. 


71 


S.  V.  Den  er  med  Undtagelse  af  det  yngre  Vaabenhus  opført  af  utilhuggen  Kamp 
med  Anvendelse  af  Cementsten  til  Sokler,  Gesimser,  Trapper,  Indfatninger  af  Døre 
og  Vinduer  osv.  Det  er  den  bedst  byggede  af  Rundkirkerne,  ligesom  den  ogsaa  har 
flere  smukke  arkitektoniske  Enkeltheder.  Rundhuset  bestaar  af  3  Stokværk.  I  nederste 
Stokværk  er  der  fra  en,  væsentlig  af  Cementsten  opført  Midtpille  spændt  en  161/2 
F.  høj,  ringformet  Tøndehvælving  over  til  den  6  F.  tykke  Ydermur.  I  Rundhuset, 
hvis  indvendige  Diameter  er  næsten  36  F.,  findes  mod  S.  den  oprindelige  Dør,  foran 
hvilken  Vaabenhuset  (af  Mursten,  fladt  Loft,  ombygget  1878)  er  bygget;  den  til- 
svarende nordl.  Dør  er  forandret  til  Vindue;  flere  oprindelige  Vinduer  skimtes,  et 
mod  N.  V.  er  helt  bevaret.  Fra  Korets  sydvestl.  Hjørne  fører  en  Trappe  i  Rund- 
husets Mur  op  til  2.  Stokværk,  der  er  ordnet  aldeles  som  1.,  blot  at  Hvælvingen 
her  kun  er  10  F.  høj ;  mod  S.  V.  findes  en  Fordybning  eller  Niche  i  Ydermuren. 
Trappen  fortsættes  til  3.  Stokværk,  der  kun  er  5  F.  høj ;  Midtpillen,  der  er  bredere 
end  i  de  andre  Stokværk,  bærer  ikke  nogen  Hvælving ;  indenfor  Ydermuren  løber  en 


Nylars  Kirke. 

med  Dør  forsynet  Ringmur,  hvorved  der  dannes  en  4  F.  bred  Vægtergang,  hvis 
Gulv  skraaner  udad;  langs  Murranden  ses  Spor  af  Murtinder,  og  ligesom  ved 
Ny  Kirke  er  der  Spygatter  i  Ydermuren.  Taget  har  Kegleform.  Korbuen  er  senere 
udvidet;  Koret  har  en  Hvælving,  der  paa  Grund  af  de  udbuede  Sider  nærmest  har 
Kuppelform;  Korrundingen  har  Halvkuppel;  paa  Korrundingens  Tagspids  er  der  et 
Mandehoved  med  Hat,  vistnok  Kirkens  Værnehelgen.  If.  en  Indskrift  i  Kirken  faldt 
det  ydre  af  Vestmuren  ned  1661,  uden  at  dette  dog  har  skadet  Kirkens  Indre.  Ved 
en  Restauration  af  Kirken  1882,  ledet  af  Arkitekt  M.  Bidstrup,  fandtes  i  nederste 
Stokværk  saavel  paa  Ydermuren,  som  paa  Midtpillen  og  Hvælvingen  en  Del  Kalk- 
malerier (Adams  og  Evas  Skabelse,  Syndefaldet  m.  m.),  der  hidrøre  fra  omtr.  1300, 
og  som  1882  restaureredes  af  Prof.  J.  Kornerup.  Ved  Restaurationen  fandtes  i  Rund- 
huset en  Del  Lig  samt  nogle  Mønter  og  Blykugler.  Klokkerne  hænge  i  et  særskilt, 
af  Kamp  og  Bindingsværk  opfort  Klokketaarn  (om  Kirkebygn.  se  Brunius,  Konst- 
anteck.,  S.  103  fl.,  og  H.  J.  Holm  B.'s  ældgl.  Kirkebygn.  S.  4;  om  Kalkmalerierne 
Kornerup,   i   Aarb.  f.  n.  Oldk.,   1884  S.  106  fl.,  og  Magn.  Petersen,  Kalkm.  S.  143). 


72  Bornholms  Amt. 

Paa  Alterbordet  staar  et  Krucifiks  (den  tidligere  Tavle  var  forfærdiget  1791,  efter 
at  den  ældre  var  brændt  1788);  Prædikestolen  er  ligeledes  ny  (den  tidligere  var  fra 
17.  Aarh.);  Døbefont  af  Kalksten.  I  Vaabenhuset  findes  to  af  Øens  smukkeste  Rune- 
sten;  paa  den  ene,  der  er  høj  og  smal,  staar:  „Sasur  lod  rejse  Stenen  efter  Alvard, 
Fader  sin.  Druknede  han  ude  med  alle  Søfolkene.  Hellige  Christ  hjælpe  hans  Sjæl. 
Denne  Sten  staa  efter  .  .";  paa  den  anden,  lavere  og  bredere:  „Kaabe  Sven  rejste 
Sten  denne  efter  Bose,  sin  Søn,  den  brave  Mand,  som  blev  dræbt  i  Kamp  ved  Ud- 
længe. Gud  Herren  hjælpe  hans  Aand  og  Skt.  Mikael",  (se  Wimmer,  De  danske 
Runemindesm.,  Kbh.  1895,  S.  150—58). 

Ved  Amager  (gml.  Form  Arnak),  hvor  der  i  Havbrinken  findes  et  betydeligt 
Kalklag,  danner  den  af  Amager  Rev  lukkede  Bugt  en  naturlig  Havn;  1683  sendtes 
Fregatten  „Stjernen"  under  Kapt.  Niels  Larsen  Barfod  til  Stedet  for  at  undersøge,  om 
der  kunde  anlægges  en  Krigshavn;  men  Pianen  blev  opgivet  ligesom  i  1765,  da 
der  tænktes  paa  noget  lignende.  —  Ved  Stampen  (nedl.  Vandmølle)  S.  for  Rønne 
søndre  Plantage  er  Gæstgiveri,  Cyklebane  og  Strandbade;  i  Havbrinken  her  træder 
et  mægtigt  Grønsandslag  frem. 

Sognet  er  ualmindelig  rigt  paa  Helleristningstene.  I  de  fleste  Tilfælde  ind- 
skrænke Figurerne  sig  til  skaalformede  Fordybninger,  men  paa  een  Sten  ved  Lille 
Myregaard  ses  bl.  a.  en  raat  udført  Menneskefigur,  og  en  anden,  nu  fredlyst  Sten 
ved  Lille  Stiandbygaard  bærer  13  Hjulfigurer  foruden  henved  30  skaalformede  For- 
dybninger. I  øvrigt  ligger  ved  Amager  Øens  eneste  Runddysse  og  ved  Tornegaard 
Øens  største,  bevarede  Gravkammer  fra  Stenalderen,  begge  fredlyste,  ligesom 
ogsaa  3  Gravhøje,  ved  St.  Myregaard  og  St.  Strandbygaard. 


Nørre  Herred. 

Sogne: 

Hasle   Købstads    Landdi'str.,    S.  7J>).    —  Klemensker,  S.  73. 
{Allinge-Sandvig  Købstæders  Landdistr.,  S.  77).  —   Olsker, 


—    Rutsker,  S.  75.  - 
S.  77.  -  Rø,  S.  79. 


jPi  r* 


ørre  Herred,  det  nordvestlig- 
ste paa  Øen,  begrænses  af 
Vester  Hrd.  (Nyker  og  Vester- 
Mariæ  S.),  fra  hvilket  det 
paa  et  lille  Stykke  adskilles 
ved  Bagaa,  og  Øster  Hrd. 
(Østerlarsker  S.),  hvorfra  det 
for  en  Del  adskilles  ved  Bob- 
beaa,  og  er  i  øvrigt  omgivet  af 
Østersøen.  Dets  største  Ud- 
strækning er  fra  N.  til  S.  hen- 
ved 2l/2,  fraV.  tilø.  2  Mil. 
Herredet  hører  væsentlig  til 
Granitplateauet,  kun  i  den 
sydvestlige  Del  dækker  Jura- 
os-     Kridtformationen    Over- 


fladen;   de   højeste   Punkter  ere  Ruts  Kirkebakke,  414  F.,    130  M.,  og  den 
i  Nærheden  liggende  Egeshøj,  408  F.,    128    M.  Det  største  af  Vandløbene  er 


Nørre  Herred.  —  Klemensker  Sogn.  73 

Kampelykke  Aa ;  Skov  findes  spredt  over  hele  Herredet  (3644  Td.  Ld.).  Om 
Naturen  se  i  øvrigt  S.  2  fl.  Efter  Matr.  gaar  der  i  Gennemsnit  omtr.  17 
Td.  paa  1  Td.  Hrtk.  (12  Td.  paa  1  Td.  alm.).  Efter  Matrikuleringen  var 
Herredets  Fladeindhold  ansat  til  27,178  Td.  Ld.  (2,72  □  Mil,  149,8  □ 
Km.).  Ager  og  Engs  Hartkorn  var  1j1  1895  207  1,4  Td.  (1427  Td.  alm.). 
Folketallet  var  */a  1890  i  Landdistrikterne  5662  (1801:  2964,  1840: 
3929,  1860:  4606,  1880:  5454).  I  Herredet  ligge  Købstæderne  Hasle  og 
Allinge-Sandvig.  I  gejstlig  Henseende  danner  Herredet  eet  Provsti  med  Øens 
andre  3  Herreder.  I  verdslig  Henseende  hører  det  under  Nørre  Herreds 
Jurisdiktion  —  undtagen  Allinge-Sandvig  Købstæder  og  deres  Landdistrikt, 
der  høre  under  Hammershus  Birk  —  og  under  Amtets  2.  (Klemensker  og 
Rutsker)  og  3.  Forligskreds  (de  øvrige  Dele). 

Herredet  hed  i  Middelalderen  Haslæ  Herred. 


Hasle  Købstads  Landdistrikt,  se  S.  26,  28  og  29. 

Klemensker  Sogn,  det  sydligste  og  største,  omgives  af  Hasle  Købstads 
Jorder,  Rutsker,  Olsker  og  Rø  Sogne  samt  Øster  Hrd.  (Østerlarsker  S.) 
og  Vester  Hrd.  (Vester-Mariæ  og  Nyker  S.).  Bagaa  danner  for  en  Del 
Grænsen  med  Rutsker  Sogn,  gennemløber  derpaa  Sognets  vestl.  Del  og  danner 
paa  det  sidste  Stykke  af  sit  Løb  Grænsen  mod  Vester  Hrd.  Kirken,  midt 
i  Sognet,  ligger  omtr.  3/4  Mil  0.  for  Hasle.  Sognet  tilhører  for  største 
Delen  Granitplateauet ,  kun  mod  S.  V.  er  Overfladen  dækket  af  Kridt-  og 
Juraformationen.  Sognet  har  meget  lidt  Skov.  Ved  Kirken  støde  Lande- 
veje fra  alle  Øens  Hjørner  sammen. 

Fladeindholdet  var  16/7  1896:  10,280  Td.  Ld.,  hvoraf  5057  besaaede  (deral 
med  Hvede  82,  Rug  1038,  Byg  795,  Havre  1432,  Bælgsæd  39,  Blandsæd  til  Modenh. 
797,  Grøntf.  185,  Kartofler  363,  andre  Rodfr.  311,  andre  Handelspl.  15),  medens  der 
henlaa  til  Afgræsn.  2466,  Høslæt,  Brak,  Eng.  m.  m.  1383,  Have  76,  Skov  621,  Moser 
og  Kær  72,  Heder,  Stenmarker  osv.  269,  Byggegr.  og  Veje  258,  Vandareal  m.  m. 
74  Td.  Kreaturhold  1893:  806  Heste,  3359  Stkr.  Hornkv.  (deraf  2220  Køer),  1323 
Faar,  1866  Svin  og  15  Geder.  Bornh.  Ager  og  Engs  Hartk.  var  Vi  1895:  954,4  Td. 
(658  Td.  alm.).  Der  var  141  Selvejergaarde  med  824,2,  25  Arvefæstegd.  med  59,3, 
164  Huse  med  66,6  Td.  Hrtk.  og  116  jordløse  Huse.  Befolkningen,  x/2  1890: 
2225  (1801:  1272,  1840:  1639,  1860:  1849,  1880:  2175),  boede  i  413  Gaarde 
og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  33  levede  af  immat.  Virksomhed., 
1515  af  Jordbrug,  9  af  Gartneri,  395  af  Industri,  27  af  Handel,  162  af  forsk.  Dag- 
lejervirks.,  56  af  deres  Midler  og  28  vare  under  Fattig v. 

I  Sognet:  St.  Klernens  Kirke,  363  F.,  114  M.,  over  Havet;  i  Nærheden 
Præstegaarden  og  Klemens  Kro.  Skoler:  Nordre,  Søndre  og  Vestre  Skole 
samt  Aarsballe  Forskole.  Ved  Kysten  Fiskerlejet  Leuka  (hører  nu  til  Hasle 
Landdistr.).  Desuden  ved  Stausdal  et  luthersk  Missionshus  (opf.  1897), 
Andelsmejerierne  Bjørnedal  og  Svalhøj ',  Fællesmejeriet  Sophiendal  og  6 
Møller.  Simblegaard  har  22  Td.  Hrtk  (15  Td.  alm.),  188  Td.  Ld.  Ejen- 
dommen Tornby  gaar  d,  Lands  dommer  gaar  d  og  Skovgaard  (den  sidste  i  Nyker 
S.)  har  33  Td.  Hrtk.  (22,7  Td.  alm.),  260  Td.  Ld.  (71  i  Nyker  S.),  hvoraf 
5   Eng,   20  Skov,   2  Veje  og    15    liggende   til   Lejehuse,  Resten  Ager;  paa 


74  Bornholms  Amt. 

Ejendommen  findes  store  Kilder.  Splitsgaard  har  omtr.  29  Td.  Hrtk.  (20 
Td.  alm.),  omtr.  400  Td.  Ld.  (10  i  Rutsker  S.),  hvoraf  370  ere  Ager,  4 
Eng,  6  Skov,  31/2  liggende  til  to  Fæstehuse,  Resten  Græsningsareal,  Mose, 
Veje,  Have  og  Gaardsplads ;  Ejeren  har  efter  at  have  købt  Gaarden  1863  efter- 
haanden  tilkøbt  omtr.  215  Td.  Ld.  af  Højlyngen,  hvilke  nu  ere  helt  opdyr- 
kede (tiis.  4  Td.  Hrtk.).  Ejendommen  Ladegaard  og  Nørregaard  (den  sidste 
i  Nyker  S.)  har  253/8  Td.  Hrtk.  (17,5  Td.  alm.),  238  Td.  Ld.,  hvoraf  203 
Ager,  2  Eng,  15  Skov,  Resten  til  7  Lejehuse.  Af  større  Gaarde  nævnes 
desuden:  Præs tegaar den ,  St.  Krashavegd. ,  Køller gd. ,  Skovgd.,  Brogd., 
Risegd. ,  Vestre  Pilegd.,  Bolbygd.  og  Baggd.  (Proprietærgd.).  Saml.  af 
Gaarde:    Skarpeskade,  Risby,  Bedegade  m.  m. 

Klemensker  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  men  er  delt  i  to 
Sognefogeddistrikter,  hører  under  Nørre  Herreds  Jurisdiktion  (Hasle),  Born- 
holms Amtstue-  (Rønne)  og  Øens  nordøstl.  Lægedistr.  (Allinge),  4.  Lands- 
tingskreds og  Bornholms  Amts  1,  Folketingskr.  samt  6.  Udskrivningskr.' 
10.  (nordre)  og   11.  Lægd  (søndre  Sognefogeddistr.).    Kirken  ejer  sig  selv. 

St.  Klemens  Kirke  er,  efter  at  den  gamle  var  bleven  nedbrudt*),  opført  1881  — 
82  (indviet  3/12  82)  efter  Tegn.  af  Arkitekt  L.  H.  Knudsen  i  romansk  Stil  med  Motiver 
fra  de  gamle  bornholmske  Kirker.  Den  er  bygget  af  kløvet,  uregelmæssig  Kamp  og 
bestaar  af  Skib,  Kor  med  Korrunding  og  et  svært  Taarn  med  pyramideformet  Tag 
mod  V.  Hovedindgangen  er  i  Taarnets  Vestmur.  Kirken  har  hævet  Loft  og  er 
høj  og  lys  og  meget  rummelig  (omtr.  1200  Pladser).  Altertavle  (et  Krucifiks),  Prædike- 
stol og  Døbefont  (Granit)  ere  nye.  Den  ene  Klokke,  der  næppe  er  yngre  end  1250, 
bærer  Indskriften:  „Ave  Maria  Gratia  plena  Dominus  tecum  ben",  hvilken  er  tilveje- 
bragt paa  den  højst  usædvanlige  Maade,  at  den  med  et  spidst  Redskab  er  ind- 
ridset i  selve  Sandformen.  —  Ved  Kirken  findes  flere  Runesten;  paa  en  staar: 
„Silfr  lod  rejse  Stenen  efter  Audbjarn,  Bonde  sin.  Christ  hjælpe  Sjæl  Audbjarns  i  Lys 
og  Paradis.  Christ  hjælpe  Sjæl  Esbjørns,  og  Guds  Moder  og  St.  Mikael  i  Lys  og 
Paradis";  paa  en  anden:  „Sven  og  Ketel  rejste  Sten  efter  Vitkar,  Fader  deres";  paa 
en  tredje,  der  fandtes  ved  Nedbrydningen  af  den  gamle  Kirkes  Klokketaarn,  staar 
kun  tilbage :   „Arkibiskubs  Mairakhii". 

Ved  Vejen  fra  Hasle  til  Rønne  staar  opstillet  i  en  lille  Lund  en  stor,  meget  smuk 
Runesten,  Brogaardsstenen,  hvis  Indskrift,  der  er  anbragt  i  store  Slyngninger,  lyder: 
„Svenkr  lod  rejse  Sten  denne  efter  Toste,  Fader  sin,  og  efter  Alflak,  Broder  sin,  og 
efter  Moder  sin  og  efter  Søster  sin". 

Siniblegaard  er  meget  gammel ;  under  de  nuv.  Bygninger  er  der  fundet  Flisegulv. 
Aar  1574  og  1595  tilhørte  Gaarden  Peder  Hansen,  Landsdommer  paa  Bornholm ;  hans 
Datter  Merete  ægtede  Hans  Grabow,  hvis  Søn  Joachim  Grabow  1633  mageskiftede 
Gaarden  til  Kronen. 

Krashavegaard  tilhørte  i  Slutn.  af  15.  Aarh.  en  fri  Mand  Oluf  Tuesen  og  kom 
siden  til  den  bornh.  Slægt  Uf,  fra  hvilken  Margrethe  Ufsdatter  tilbragte  sin  Ægte- 
fælle Christen  Clausen  Køller  Gaarden  ved  Aar  1580. 

Oluf  Bagge,  Væbner  i  St.  Klemens  Sogn,  nævnes  1490.  Baggaard  tilhørte  1581 
en  af  hans  Efterkommere  Oluf  Bagge,  Herredsfoged  i  Nørre  Hrd. ,  senere  dennes 
Sønner  Mads,  Oluf  og  Niels,  hvilken  sidste  solgte  den  1606  til  Peder  Kofoed  til 
Kofoedgd.  i  Østermarker  Sogn. 

Paa  Duebjærg  er  der  fredlyst  en  smuk,  stenomsat  Gravhøj.  Paa  et  Bakkeparti 
0.  for  Simblegaard    er    der  undersøgt  over   100  Brandpletter  med  et  rigt  og  til  Dels 


*)  Den  gamle  Kirke  bestod  af  Skib,  Kor  med  Korrunding,  de  to  nederste  Stokværk  af  et  Taarn 
mod  V.  samt  et  Vaabenhus  mod  S.  Kirkens  enkelte  Dele  vare  opførte  samtidig,  undtagen  det 
senere  tilbyggede  Vaabenhus,  af  Kamp  med  Anvendelse  af  Cementsten.  Skibet  havde  Stjerne- 
hvælving, "Koret  Krydshvælving,  begge  af  Mursten  (enestaaende  paa  Bornholm),  indsatte  ved 
Aar  1500,  Korrundingen  derimod  en  oprindelig  Halvkuppelhvælving.  Ligeledes  havde  Taarnets 
nederste  Stokværk  en  oprindelig  Tendehvælving;  i  Taarnets  sydl.  Mur  var  Opgang  til  2.  Stok- 
værk, men  her  var  Hvælvingen  nedbrudt  ved  Taarnets  Nedtagelse  efter  Lynnedslag  og  Trappen 
videre  op  ligeledes  afbrudt,  hvorefter  Resten  af  Taarnet  havde  faaet  Skraatag  i  Flugt  med 
Skibets.  Under  Skibet  fandtes  en  muret  Begravelse,  hvori  Øens  adelige  Embedsmænd  indtil 
1661  begravedes;  ved  Nedbrydningen  af  Kirken  blev  den  undersøgt,  en  Kiste  mentes  at  have 
tilhert  en  Grubbe.  Der  var  særskilt  Klokketaarn  (se  Brunius,  Konstanteckn.  S.  156,  og  H.  J. 
Holm,  B.'s  ældgml.  Kirkebygn.  S.  7). 


Nørre  Herred.  —  Klemensker  og  Rutsker  Sogne. 


75 


mærkeligt  Indhold,  og  i  Mosen  Balsmyre,  paa  samme  Gaards  Grund,  er  der  optaget 
større  Fund  fra  Bronce-  og  Jærnalderen. 

Rutsker  Sogn  (gml.  Form  Rydsker,  Rødsker,  Rosker),  Anneks  til  Hasle 
Købstad ,    omgives    af  Østersøen ,    Hasle    Købstads    Landdistr. ,   Klemensker 


Jons  Kapel. 

Sogn,  fra  hvilket  det  for  en  Del  adskilles  ved  Bagaa,  Olsker  Sogn  og  Al- 
linge-Sandvig Landdistr.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1/2  Mil 
N.  0.  for  Hasle.  Sognet  hører  helt  til  Granitplateauet;  højeste  Punkt  er 
Ruis  Kirkelakke,  414  F.,   130  M.,  det  første  Punkt,  der  dukker  op  af  Havet, 


76  Bornholms  Amt. 

naar  man  nærmer  sig  Øen  fra  V. ;  imod  N.  V.  ligge  Ringebakkerne  (Store 
og  Lille  Ringebakke),  højeste  Punkt  295  F.}  93  M.,  et  omtr.  l/4  Mil  langt 
og  1/8  Mil  bredt,  lyngbevokset  Klippeparti,  der  falder  af  til  Kysten  med 
bratte  Skrænter.  Lige  S.  for  dette  Klippeparti,  kun  adskilt  derfra  ved  den 
lille  Blaasingdal,  ligger  et  af  Øens  smukkeste  Klippepartier,  det  imponerende, 
vilde  Jons  Kapel,  hvis  Skrænt  (Hvidkleven)  er  131  F.,  41  M. ;  en  stejl 
Trappe  fører  ned  mod  Stranden  til  en  fritstaaende,  68  F.^  21  M.,  høj  Klippe, 
„Jons  Prædikestol".     Ved  Teglkaas    hører  Klippekysten  op  og  afløses  mod 

5.  af  indtil  92  F.,  29  M.,  høje,  stejle  Lerbrinker.  Til  Sognet  hører  et  En- 
klave mod  0.  (Andel  af  Udmarksjorderne).  Gennem  Sognet,  der  gennem- 
skæres af  Landevejen  fra  Hasle  til  Allinge,  løber  mod  S.  V.   Kæmpeaa. 

Fladeindholdet  var  16/7  1896:  5241  Td.  Ld.,  hvoraf  2442  besaaede  (deraf  med 
Hvede  9,  Rug  482,  Byg  331,  Havre  679,  Bælgsæd  23,  Blands.  til  Modenh.  422,  Grentf. 
115,  Kartofler  254,  andre  Rodfr.  120,  andre  Handelspl.7),  medens  der  henlaa  til  Af- 
græsn.  1074,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  622,  Have  36,  Skov  463,  Mose  og  Kær 
63,  Heder,  Stenmarker  osv.  382,  Byggegr.  og  Veje  141,  Vandareal  m.  m.  18  Td. 
Kreaturhold  1893:  360  Heste,  1488  Stkr.  Hornkv. -(deraf  1008  Koer),  789  Faar, 
776  Svin  og  9  Geder.  Bornh.  Ager  og  Engs  Hartk.  var  x/i  1895:  423,6  Td. 
(292  Td.  alm.)  Der  var  88  Selvejergaarde  med  346,0,  3  Arvefæstegd.  med  17T4, 
200  Huse  med  55,9  Td.  Hrtk.  og  26  jordløse  Huse.  Befolkningen,  %  1890: 
1300  (1801  *  604,  1840:  942,  1860:  1230,  1880:  1326),  boede  i  261  Gaarde  og  Huse 
og  fordeltes  efter  Erhv.  saaledes :  16  levede  af  immat.  Virksomh.,  765  af  Jordbrug, 
20:1  af  Fiskeri,  203  af  Industri,  14  af  Handel,  6  af  Skibsfart,  35  af  forsk.  Daglejer- 
virks.,  43  af  deres  Midler,  og  17  vare  under  Fattigv.  Fiskenet  fra  de  3  Fiskerlejer 
er  meget  betydeligt. 

I  Sognet:  Ruis  Kirke,  ved  Vejen  fra  Hasle  til  Allinge.  Desuden  den 
tidligere  Præstegaard,  Nordre  Skole,  Søndre  Skole  og  en  Forskole,  et 
Forsamlingshus  (opf.  1895)  og  Andelsmejeriet  Hammerdal;  flere  Møller. 
Ved  Kysten  Fiskerlejerne  Helligpeder  med  Baadehavn,  Teglkaas  med  Baade- 
havn  og  Vang  med  Baadehavn  og  Stenhuggeri.  Alle  tre  Havne,  der  bestaa 
af  Inder-  og  Yderhavn,  ere  meget  udvidede  i  de  sidste  Aar,  især  Vangs 
1896,  og  ere  6  F.  dybe  og  derover.  Af  større  Gaarde  mærkes  Puggegd. 
og  Sandemandsgd.  Saml.  af  Gaarde:  Kaasby  og  Jydegaarde.  Rutsker- 
Høj  lyng,  Huse. 

Rutsker  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Nørre  Herreds 
Jurisdiktion  (Hasle),  Bornholms  Amtstue-  (Rønne)  og  Øens  nordøstl.  Læge- 
distr.  (Allinge),  4.  Landstingskr.  og  Bornholms  Amts    1.  Folketingskr.  samt 

6.  Udskrivningskr.'   9.  Lægd.    Kirken  ejer  sig  selv. 

Ruts  Kirke  bestaar  af  Skib,  Kor  med  Korrunding,  Taarn  mod  V.  og  Tilbygning 
mod  N.  Kirken  er  opført  af  Kamp  med  Anvendelse  af  Cementsten  ved  Trapper, 
Indfatninger  af  Døre  og  Vinduer  osv.  og  af  Fraadsten  i  Korrundingen  (den  eneste 
Kirke  paa  Øen,  hvor  dette  Materiale  er  benyttet).  Kirken  undergik  i  Aaret  1887 
under  Ledelse  af  Arkitekt  M.  Bidstrup  en  betydelig  Restauration  og  Udvidelse,  ved 
hvilken  Lejlighed  det  gamle  Taarn  (omtr.  som  Taarnet  i  Vester-Mariæ  Kirke,  i  3 
Stokværk  med  Tøndehvælvinger  i  de  to  nederste  Stokværk  og  takkede  Gavle)  ned- 
reves, og  der  opførtes  et  nyt  med  skifertækket  Skraatag;  ligeledes  nedreves  et 
senere  mod  S.  tilbygget  Vaabenhus,  medens  den  nordl.  Tilbygning  opførtes  for  at 
skaffe  mere  Plads  i  Kirken.  Hovedindgangen  er  nu  i  Taarnets  Vestside  (ogsaa  i  det 
gamle  Taarn  var  der  en,  dog  vist  ikke  oprindelig  Indgang  mod  V.,  der  senere  var 
bleven  tilmuret).  Fra  Taarnet  fører  en  stor  Bue  ind  til  Skibet,  som  nu  har  tresidet 
Loft,  medens  det  før  Restaurationen  havde  en  fladbuet  Bræddehvælving.  Paa  hver 
Side  af  den  runde  Korbue  er  der  en  Niche;  Koret  har  Krydshvælving,  baaren  af 
Hjørnepilastre.  Det  mærkeligste  Parti  er  den  fra  den  gamle  Kirke  bevarede  Kor- 
runding med  Halvkuppelhvælving.  Dens  Ydermur  er  prydet  med  8  Pilastre,  der  dele 
den   i  7  Felter,    foroven   forenede   ved  Tvillingbuer;   i    det   midterste  Felt   er   der  en 


Nørre  Herred.  —  Rutsker  og  Olsker  Sogne. 


77 


ved  en  Søjle  i  Midten  delt  Niche,  og  over  den  et  cirkelrundt  Vindue.  Det  særskilte 
Klokketaarn  (Kamp  og  Bindingsværk)  er  bevaret.  Altertavlen  er  et  tarveligt  Arbejde 
fra  2.  Halvdel  af  17.  Aarh.;  Prædikestolen  er  ny,  Granitdøbefonten  er  vistnok  fra 
Kirkens  første  Tid.  En  gml.  Kalk  opbevares  i  Nationalmuseet  (om  den  gamle  Kirke 
se  Brunius,  Konstanteckn.  S.  162  fl.,  og  H.  J.  Holm,  B.'s  ældgml.  Kirkeb.  S.  6).  Paa 
Kirkegaarden  er  der  en  mindre  Runesten. 

I  Egnen  omkring  Bakkegaarden  har  der  været  en  Samling  af  over  100  Bautasten, 
vel  den  største,  som  kendes  i  Landet;  nu  er  der  kun  een  tilbage.  Ved  Puggegaard 
ligger  en  fredlyst  Gravhøj,  „Vippehøj". 

Allinge-Sandvig  Landdistrikt,  se  S.  31,  33,  34  og  36. 

Olsker  Sogn,  ved  Nordøstkyster!,  Anneks  til  Allinge,  omgives  af  Øster- 


1   vX;r> 


St.  Ols  Kirke. 

søen,  Allinge-Sandvig  Landdistr.,  Rutsker,  Klemensker  og  Rø  Sogne.  Kirken, 
omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  noget  over  1j2  Mil  S.  for  Allinge  og  noget  over 
1  Mil  N.  0.  for  Hasle.  Det  hører  helt  til  Granitplateauet,  og  det  for  en 
Del  stærkt  kuperede  Terræn  er  gennemfuret  af  snævre  Klippedale,  hvori 
løbe  smaa  Vandløb,  saaledes  Kampelykke  Aa,  der  løber  mod  N.,  Stordal  Aa, 
hvis  Klippedal  („Krybbedal"  og  „Storedal")  er  særlig  smuk,  Møllebæk  og 
Tejn  Aa,  alle  mod  N.  0.  Kysten  er  næsten  hele  Vejen  ledsaget  af  Skær. 
Mod  S.  paa  Højlyngen  hæver  Stjernehøj  sig  til  353  F.,  111  M.  Gennem 
Sognet  gaa  Vejene  fra  Allinge  til  Hasle  og  langs  Østlandet. 

Fladeindholdet  var  16/7  1896:  4485  Td.  Ld.,  hvoraf  2014  besaaede  (deraf  med 


78 


Bornholms  Amt. 


Hvede  10,  Rug  411,  Byg  301,  Havre  543,  Bælgsæd  45,  Blandsæd  til  Modenh.  328, 
Grøntf.  65,  Kartofler  169,  andre  Rodfr.  129,  andre  Handelspl.  13),  medens  der  henlaa 
til  Afgræsn.  910,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  549,  Have  35,  Skov  505,  Moser  og  Kær 
12,  Heder,  Stenmarker  osv,  355,  Byggegr.  og  Veje  94,  Vandareal  m.  m.  11  Td. 
Kreaturhold  1893:  295  Heste,  1257  Stkr.  Hornkv.  (deraf  826  Køer),  618  Faar, 
652  Svin  og  11  Geder.  Bornh.  Ager  og  Engs  Hartk.var  */,  1895:  340,2  Td.  (256 
Td.  alm.).  Der  var  54  Selvejergaarde  med  293,x,  1  Arvefæstegd.  med  10,6,  170  Huse 
med  36,4  Td.  Hrtk.  og  25  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */2  1890:  1222  (1801: 
575,  1840:  789,  1860:  874,  1880:  1146),  boede  i  242  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  18  levede  af  immat.  Virksomh.,  635  af  Jordbrug,  89  af 
Fiskeri,  281  af  Industri,  8  af  Skibsfart,  131  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  33  af  deres 
Midler,  og  27  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  :  Si.  Ols  Kirke,  tæt  S.  for  det  Sted,  hvor  Vejen  fra  Allinge 
deler  sig;  tæt  ved  Kirken  Præstegaarden  og  Skolen;  desuden  Tejn  Skole. 
Fiskerlejet  Tejn,  (gml.  Form  Teding,  Thegne)  har  en  Havn,  hvis  Inderhavn 
har  7,  Yderhavn  8  F.  Vand.  Andelsmejeriet  Humledal  og  3  Møller.  Hulle- 
gaard  (12.  og   13.  Selvejergd.)  har   185/8  Td.  Hrtk.    (12,6  Td.  alm.),    168 


m$*mBms*0*' 


2  M^n 


Helleristninger  paa  „Haldene"  ved  Brogaard. 


Td.  Ld..  hvoraf  145  Ager,  23  Skov  osv.;  fra  Ejendommen  er  der  bort- 
fæstet 12  Td.  Ld.  Af  større  Gaarde  mærkes  desuden  Si.  Hallegd.  (Proprie- 
tærgd.)  og  Brogd. 

Olsker  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Nørre  Her- 
reds Jurisdiktion  (Hasle),  Bornholms  Amtstue-  (Rønne)  og  Øens  nordøstl. 
Lægedistr.  (Allinge),  4.  Landstingskr.  og  Bornholms  Amts  1.  Folketingskr. 
samt  6.  Udskrivningskr.'    13.  Lægd.    Kirken  ejer  sig  selv. 

St.  Ols  Kirke  (Olufs  Kirke),  en  af  Øens  Rundkirker,  bestaar  af  Rundhuset,  fir- 
kantet Kor  med  Korrunding  og  Vaabenhus  mod  S.  V.  Kirken,  hvis  forskellige  Dele, 
undtagen  det  senere  tilbyggede  Vaabenhus,  ere  opførte  samtidig,  er  af  utilhuggen 
Kamp  med  Anvendelse  af  Cementsten.  Det  i  indv.  Gennemsnit  32  F.  store  Rundhus,  hvis 
Mure  ere  51/2  F.  tykke,  har  3  Stokværk.  Fra  den  med  skraakantet  Sokkel  og  Gesims 
forsynede  Midtpille,  der  er  5  F.  i  Gennemsn.,  er  der  i  nederste  Stokværk  spændt  en 
ringformet,  16  F.  høj  Tøndehvælving  over  til  Ydermuren.  Opgangen  til  2.  Stokværk 
er  i  et  Murfremspring  ved  Koret  ad  en  Vindeltrappe  indefra  (denne  var  tidligere  til- 
muret, og  før  den  sidste  Restauration  kom  man  derop  ad  en  Stige  udvendig).  Det 
andet  Stokværk  er  ordnet  ligesom  1.,  blot  at  Midtpillen  her  er  8  F.  i  Gennemsnit  og 
Tøndehvælvingen   13  F.  høj,  højere  end  2.  Stokværk  i  de  andre  Rundkirker,  hvorfor 


Nørre  Herred.  —  Olsker  og  Rø  Sogne.  79 

denne  Kirke  ogsaa  har  en  slankere  Form;  i  3.  Stokværk,  hvori  Midtpillen  (5  F.  i 
Gennemsn.)  ikke  bærer  nogen  Hvælving,  er  der  9  større,  nu  til  Dels  tilmurede 
Muraabninger.  Rundhuset  har  mangekantet,  kegledannet  Tag.  Den  sydl.  Indgang  i 
Rundhuset,  hvor  Vaabenhuset  ligger,  er  bevaret,  den  nordl.  er  omdannet  til  Vindue. 
Koret  har  Tøndehvælving,  Korrundingen,  der  har  haft  eet  Vindue,  Halvkuppelhvælving. 
Kirken  er  1878  bleven  underkastet  en  Restauration  under  Ledelse  af  Etatsr.  Herholdt. 
Der  er  særskilt  Klokketaarn.  Altertavlen  er  uden  Maleri,  Prædikestol  og  Døbefont 
ere  nye,  men  tarvelige.  I  Vaabenhuset  hænger  en  Tavle  til  Minde  om  Chr.  V's  Besøg 
i  1687;  smstds.  en  Ligsten  over  Sognepræsten  Ingvor  Christensen,  f  1590.  Paa  Kirke- 
gaarden  Ligsten  over  Sognepræsterne  Søren  Bjærg,  f  1613,  og  Niels  Andersen, 
f  1635,  og  Hustru.  (Om  Kirkebygn.  se  Brunius.  Konstanteckn.,  S.  169  fl.,  og  H.  J. 
Holm,  B.'s  ældgml.  Kirkeb.,  S.  7). 

Hallegaard  tilhørte  1580  Christen  Clausen  Køller  (se  S.  74),  der  1623  blev  Lands- 
dommer paa  Bornholm. 

Ved  Ejendommen  Blaaholt  og  Munkegaard  er  der  fredlyst  en  Del  Røser  og  3 
Bautasten,  og  ved  Stranden  2000  Al.  S.  O.  for  Allinge  en  større  Oldtidsgravplads. 
Flere  Helleristninger  ere  iagttagne  paa  „Haldene"  ved  Brogaard,  saaledes  paa  en 
Klippeflade  en  Gruppe  af  4  fuldstændige  Skibsfigurer  og  Spor  af  to  andre,  samt  7 
skaalformede  Fordybninger  (se  Billedet  S.  78). 

Rø  Sogn,  ved  Nordøstkysten,  omgives  af  Østersøen,  Olsker,  et  Enklave 
af  Rutsker  og  Klemensker  Sogne  samt  Øster  Hrd.  (Østerlarsker  S.),  hvorfra 
det  for  en  Del  adskilles  ved  Bobbeaa.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger 
omtr.  1 74  Mil  S.  0.  for  Allinge  og  noget  over  1  1/2  Mil  ®>  N.  0-  for  Hasle. 
Sognet,  der  i  Naturskønhed  regnes  til  de  første  paa  Øen,  hører  helt  til 
Granitplateauet.  Det  gennemfures  af  en  Mængde  smaa  Aaer,  der  løbe 
gennem  snævre  Dale  med  bratte  Klippeaffald  og  udmunde  i  nordøstl.  Ret- 
ning paa  den  skærfulde  Kyst,  saaledes  Møllegaard  Bæk,  der  kommer  fra 
Mosen  Laris  Myre  paa  Højlyngen,  den  for  sine  smukke  Omgivelser  særlig 
bekendte  Dyndale  Aa  (med  Klippen  „Amtmandsstenen"),  som  i  regnfulde 
Somre  danner  et  smukt  Vandfald,  Vaarbæk,  Lindeskov  Bæk,  Store  Fos, 
med  det  nærliggende  smukke  Klippeparti  Stevelen,  og  endelig  Bobbeaa  paa 
Grænsen  mod  Øster  Hrd.  Skærene  danne  navnlig  paa  Midten  af  Sognets 
Kyst  imponerende  Partier  ved  Helligdomsklipperne  (se  ndfr).  Hen  ved  1/i  af 
Arealet  er  dækket  med  Skov,  deribl.  foruden  en  Mængde  Smaaskove  den 
paa  Højlyngen  anlagte,  omtr.  1000  Td.  Ld.  store  Statsplantage  Rø  Plantage, 
der  væsentlig  er  beplantet  med  Skovfyr.  Gennem  Plantagen  skære  to 
smalle  Dalstrøg,  Nørre-Borgdal  og-  Sønder-Borgdal,  hver  gennemløbet  af  en 
Aa,  som  ved  deres  Forening  danne  Bobbeaa.  Gennem  Sognet  gaar  Allinge- 
Svaneke  Vejen,  der  i  de  sidste  Aar  med  stor  Bekostning  er  lagt  i  lige 
Linie  over  Bobbeaas  dybe  Leje,  dels  ved  at  gennemskære  Bakkerne,  dels 
ved  at  fylde  op  i  Bunden. 

Fladeindholdet  var  16/7  1896:  4706  Td.  Ld.,  hvoraf  1514  besaaede  (deraf  med 
Hvede  47,  Rug  302,  Byg  262,  Havre  422,  Bælgsæd  16,  Blandsæd  til  Modenh.  283, 
Grøntf.  34,  Kartofler  89,  andre  Rodfr.  55,  andre  Handelspl.  4),  medens  der  henlaa  til 
Afgræsning  765,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  453,  Have  26,  Skov  1379,  Moser  og  Kær 
47,  Heder,  Stenmarker  341,  Byggegr.,  Veje  160,  Vandareal  m.  m.  21.  Kreaturhold 
1893:  260  Heste,  999  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  679  Køer),  572  Faar,  456  Svin  og  2 
Geder.  Bornh.  Ager  og  Engs  Har  tk.  var  ^  1895:  328,2  Td.  (226  Td.  alm.).  Der  var  52 
Selvejergaarde  med  244n,  11  Arvefæstegd.  med  32,3,  66  Huse  med  27,3  Td.  Hrtk. 
og  25  jordløse  Huse.  Befolkningen,  V2  1890:  772  (1801:  513,  1840:  559,  1860: 
613,  1880:  727),  boede  i  150  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes : 
8  levede  af  immat.  Virksomhed,  566  af  Jordbr.,  14  af  Fiskeri,  102  af  Industri,  10 
af  Handel,  1  af  Skibsfart,  36  af  forsk.  Daglejervirks.,  24  af  deres  Midler,  og  1 1  vare 
under  Fattigv. 

I    Sognet:    Rø    Kirke    og   Præs  te  gaar  den,    ved   Landevejen;    i  Nærheden 


80  Bornholms  Amt. 

Skolen  med  Forskole.    Desuden  mærkes  Hotellet  »Helligdommen" ,  Helligdoms- 

gaarden   og   flere  Møller.    Ejendommen   Offergaard  og  Brogaard  (sidste  i 

Olsker  S.)   har  omtr.   21  Td.  Hrtk.  (14,4  Td.  alm.),  orntr.   204  Td.  Ld.    Af 

andre  større  Gaarde  mærkes   Tyskegaard  og  Baadstedgd.    Saml.  af  Gaarde : 

Stenby  og  Nørregaarde. 

Rø  S.,    der    danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Nørre  Herreds 

Jurisdiktion  (Hasle),  Bornholms  Amtstue-  (Rønne)  og  Øens  nordøstl.  Læge- 

distr.    (Allinge),    4.  Landstingskreds    og   Bornholms   Amts    2.  Folketingskr. 

samt  6.  Udskrivningskr.'    12.  Lægd.    Kirken  ejer  sig  selv. 

Rø  Kirke  bestaar  af  Skib,  Kor  med  Korrunding  og  Taarn  mod  V.  og  er  opført 
1887 — 88  efter  Tegn.  af  Arkitekt  M.  Bidstrup  af  Kamp  i  romansk  Stil,  noget  større 
end  den  gamle,  nedbrudte  Kirke*),  men  i  øvrigt  i  meget  lignende  denne,  navnlig  hvad 
det  brede,  monumentale  Taarn  angaar.  Indgangen  er  i  Taarnets  Vestmur;  Kirken  har 
fladt  Loft.   Altertavlen   er  et  nyt  Maleri  (den  kananæiske  Kvinde);   en  Alterkalk  er 


Parti  af  Helligdomsklipperne. 

fra  1496  med  plattysk  Indskrift,  en  anden  fra  1664;  Prædikestolen  er  et  Billedskærer- 
arbejde  fra  1601;  Granitdøbefonten  er  ny.  Ved  Kirken  er  der  Fragment  af  en  Rune- 
sten. Paa  Kirkegaarden  findes  der  en  overbrudt  Ligsten  fra  1349,  vistnok  over  en 
gejstlig  (tidligere  i  Korgulvet  i  den  gamle  Kirke). 


*)  Den  gamle  Kirke,  St.  Michaels  Kirke,  bestod  af  Skib,  Kor  med  Korrunding,  Taarn  mod  V. 
og  et  senere  tilbygget  Vaabenhus  mod  S.  og  var  opført  af  Kamp  med  Anvendelse  af  Cement- 
sten. Den  nordl.  Dør  i  Kirken  var  tilmuret.  Skib  og  Kor  havde  senere  indsatte  Bræddehvælvinger, 
Korrundingen  en  opr.  Halvkuppelhvælving.  Taarnet,  der  var  ligesaa  bredt  som  Skibet,  var  i 
3  Stokværk,  nederste  Stokværk,  med  Tøndehvælving,  stod  i  Forbindelse  med  Skibet  ved 
en  Rundbue,  under  hvilken  der  var  spændt  to  mindre  Buer,  som  bares  af  en  lav,  rund  Midt- 
søjle. Taarntrappen  var  i  den  sydl.  Mur  med  Indgang  fra  Vaabenhuset  (den  tidligere  Adgang 
indvendig  fra  var  tilmuret);  2.  Stokværk  havde  "ligeledes  Tøndehvælving;  3.  Stokværk,  hvor 
Klokkerne  i  en  senere  Tid  vare  blevne  ophængte,  havde  6  Vinduesaabninger  og  bar  Skraa- 
taget  med  takkede  Gavle.  Der  fandtes  nogle  Rester  af  Kalkmalerier,  vistnok  fra  Slutn.  af  15. 
Aarh.,  navnlig  paa  Korets  nordl.  Væg.  Ved  Nedbrydningen  viste  Murværket  sig  saa  stærkt, 
at  man  maatte  sprænge  det  med  Dynamit.  Af  de  Mønter,  der  fandtes,  vare  de  ældste  fra 
Vald.  Sejrs  Tid  (se  Brunius,  Konstanteckn.,  S.  193,  og  H.  J.  Holm,  B.'s  ældgl.  Kirkeb.,  S.  8). 


Nørre  Herred.  —  Rø  Sogn. 


81 


Helligdomsklipperne  dannes  af  en  Række  vilde,  forrevne,  indtil  70  F.  høje  Klipper, 
der  til  Dels  ere  dækkede  af  en  frodig  Vegetation,  og  mellem  hvilke  Havet  i  dybe 
Indskæringer  trænger  ind.  Stedet  bliver  meget  besøgt  og  har  ogsaa  været  det  i  svundne 
Tider,  navnlig  St.  Hans  Nat,  idet  Navnet  stammer  fra  den  „hellige  Kilde",  en  Fersk- 
vandskilde,  der  fremvælder  i  en  skaalformet  Fordybning  (Jættegryde)  lige  i  Havstokken 
paa  det  yderste  af  et  i  Havet  udskydende  Rev  ved  Foden  af  en  høj  Klippe;  en 
Trappe  fører  fra  Skrænten  ned  til  Kilden.  Tæt  ovenfor  Skrænten  ved  den  lille  Skovbæk 
har  ligget  et  lille  Kapel,  Trefoldigheds  Kapel,  hvis  Grundsten  først  opbrødes  efter 
Midten  af  19.  Aarh.  —  Af  Enkeltheder  i  Skærdannelsen  nævnes  den  paa  et  frem- 
springende Rev,  Lyseklippen  (se  Vignetten  S.  72)  fritstaaende,  omtrent  16  F.  høje 
forvitrede  Granitsøjle;  endvidere  den  omtr.  160  F.  dybe,  smalle  Klippehule  Hans 
Grønbechs  Ovn  (opkaldt  efter  Manden,  der  opdagede  den  for  omtr.  40  Aar  siden), 
der  til  Dels  blev  spærret  ved  et  under  Stormfloden  1872  nedstyrtet  Klippestykke,  den 
omtr.  80  F.  dybe,  smalle  Klippespalte  Gaaserenden,  den  henved  6  F.  brede  og  70  F. 
dybe   Tørre  (eller  Sorte)  Ovn  og  en  over  Søen  hvælvet  Klippegrotte,  den  Vaade  Ovn. 

I  Sognet  ligge  to  Voldsteder.  I  Rø  Plantage,  paa  en  aflang  Klippe,  der  ligger 
mellem  de  S.  79  omtalte  to  Arme  af  Bobbeaa,  ligger  Borrehoved,  hvor  dog  intet  andet 
end  en  Stenrække,  der  lukker  for  Banken  mod  V.,  vidner  om  en  tidligere,  muligvis 
kun  paabegyndt  Befæstning.  Det  andet  Voldsted  er  Storeborg,  N.  for  Plantagen,  be- 
liggende paa  en  Klippeknold  i  Spelling  Mose,  hvorigennnem  Dyndale  Aa  flyder;  paa 
den  ene  Side  er  der  Spor  af  en  stensat  Jordvold. 

Ved  Offergaards  Mark  ligger  en  af  Øens  største  Gravhøje,  den  fredlyste  Offer- 
høj, 16  F.  høj.  Ved  22.  Selvejergd.  er  der  tæt  under  Jordoverfladen  fundet  et 
større  Antal  Sølvgenstande  fra  Vikingetiden,  Ringe,  Barrer,  Mønter  osv.,  alt  vistnok 
nedlagt  indsvøbt  i  et  Skind. 


Øster  Herred. 

Sogne: 


Østerlarsker ,    S.  82.    —   Gudhjem,  S.  85.  —  Øster- Mariæ,  S.  87.  —  Ibsker,  S.  gi. 


ster  Herred,  det  mindste  af  Herre- 
derne, omgives  af  Østersøen,  Nørre 
Hrd.  (Rø  og  Klemensker  S.),  fra 
hvilket  det  for  en  Del  adskilles 
ved  Bobbeaa,  Vester  Hrd.  (Enklave 
af  Nyker,  og  Vester-Mariæ  S.)  og 
Sønder  Hrd.  (Aaker  S.  samt  En- 
klaver af  Pedersker  og  Poulsker  S. 
samt  Bodilsker  S.).  Det  hører  helt 
til  Granitplateauet;  mod  S.  ligger 
det  stærkt  kuperede  Parti  Paradis- 
og  Helvedesbakkerne,  højeste  Punkt 
3  6 1  F. ,  1 1 3  M.  En  Mængde  smaa 
Vandløb  søge  i  nordøstl.  Retning 
ud  til  Kysten;  ved  Vestgrænsen 
ligger  den  nu  næsten  til  Mose  forvandlede  Sø  Ølene.  Herredet  har  en  Del 
spredt  Skov  (2550  Td.  Ld.).  Efter  Matr.  gaar  der  omtr.  12  Td.  Ld.  paa  1 
Trap:    Danmark,  3.  Udg.    IU.  6 


82 


Bornholms  Amt. 


Td.  bornh.  Hrtk.  (17  Td.  paa  1  Td.  alm.).  Efter  Matrikuleringen  var  Her- 
redets Fladeindhold  22,992  Td.  Ld.  (2,3  □  Mil,  126,6  □  Km.).  Ager 
og  Engs  Hartkorn  var  */i  1895  2 1 3 1 ,6  bornh.  Td.  (1468  Td.  alm.). 
Folketallet  var  V2  1890  i  Landdistrikterne  6268  (1801:  3743,  1840:  4633, 
1860:  5181,  1880:5972).  I  Herredet  ligger  Købstaden  Svaneke.  I  gejstlig 
Henseende  danner  Herredet  eet  Provsti  med  Øens  andre  Herreder,  i  verdslig 
Henseende  hører  det  til  Øster  Herreds  Jurisdiktion  og  Amtets  4.  Forligskreds. 


Østerlarsker  Sogn   omgives   af   Annekset  Gudhjem,    Østersøen,  Øster- 
Mariæ  Sogn,   fra  hvilket  det  for  en  Del  adskilles  ved  Kjelds  Aa,  Vester  Hrd. 


riff* 


Østerlars  Kirke. 


(Vester-Mariæ  S.  og  Enklave  af  Nyker)  og  Nørre  Hrd.  (Klemensker  og  Rø 
S.),  fra  hvilket  det  for  en  Del  adskilles  ved  Bobbeaa.  Kirken,  omtr.  midt  i 
Sognet,  ligger  l1^  Mil  N- v-  for  Svaneke  og  2x/2  Mil  0.  N.  0.  for  Rønne. 
Sognet,  der  er  rigt  paa  Naturskønheder,  gennemløbes  i  nordøstl.  Retning 
af  en  Del  Vandløb,  deribl.,  foruden  de  ved  Grænserne  nævnte,  Melsted  Aa, 
Kobbeaa,  der  ved  Stavrhøl  danner  et  mellem  to  Klipper  nedstyrtende  Vand- 
fald (om  Sommeren  dog  næsten  udtørret),  og  Strandbybæk.  Mod  N.  ligger 
den  til  Dels  skovdækkede,  i  næsten  lige  Linie  løbende  Lens  Klint,  fra  hvis 
højeste  Punkt,  325  F..  102  M.,  der  er  en  vid  Udsigt  over  Kysten  og  Havet. 
En  lignende  smuk  Udsigt  er  der  ved  Salene  Bugt,  der  ligger  ved  Bobbeaas 
Udløb.    Gennem  Sognet  gaar  Vejen  fra  Svaneke  til  Allinge  og  Rønne. 

Fladeindholdet  var  16/7  1896:  6902  Td.  Ld.,  hvoraf  3201  Tb.  desaaede  (deraf 
med  Hvede  158,  Rug  564,  Byg  612,  Havre  816,  Bælgsæd  50,  Blandsæd  til  Modenh. 
635,  Grentf.  90,  Kartofler  157,  andre  Rodfrugter  117),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn. 


Oster  Herred.  —  Østerlarsker  Sogn. 


83 


1575,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  914,  Have  43,  Skov  735,  Moser  og  Kær  22,  Heder, 
Stenmarker  252,  Byggegr.,  Veje  138,  Vandareal  m.  m.  22  Td.  Kreaturhold  1893: 
560  Heste,  2133  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1396  Køer),  870  Faar,  951  Svin  og  8  Geder. 
Bornh.  Ager  og  Engs  Hartk.  var  Vi  1895:  638,8  Td.  (440  Td.  alm.).  Der  var 
102  Selvejergaarde  med  564,6,  11  Arvefæstegd.  med  23,2,  116  Huse  med  47,4  Td. 
Hrtk.  og  55  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2  1890:  1474  (1801:  984,  1840: 
1222,  1860:  1076,  1880:  1496),  boede  i  291  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter 
Erhverv  saaledes:  22  levede  af  immat.  Virksomhed,  1004  af  Jordbrug,  18  af  Fiskeri, 
264  af  Industri,  15  af  Handel,  3  af  Skibsfart,  79  af  forsk.  Daglejervirks.,  42  af  deres 
Midler,  og  27  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet:  Østerlars  Kirke,  nærved  Landevejen,  Præstegaarden  og  Kirke- 
skolen (østre  Sk.);  desuden  Nordre  og  Vestre  Skole,  evang.-luthersk  Mis- 
sionshus   (opf.    1897),    et   Andelsmejeri    (Dybdal)    og    5    Møller.     Mod    S., 


Østerlars  Kirkes  Indre. 


hvor  Vejene  fra  Allinge  og  Vestlandet  støde  sammen,  ligger  Brevsamlings- 
stedet Nybro  med  Købmandshandel.  Fiskerlejet  Saltuna.  Lerisgaard  har 
217/8Td.  Hrtk.  (15  Td.  alm.),  267  Td.  Ld.,  hvoraf  150  Ager,  15  Eng, 
95  Skov  (deraf  35  plantet  af  den  nuv.  Ejer  paa  Klippegrund,  Lens  Klint) 
og  en  Arvefæstelod.  Kobbegaard  har  20x/4  Td.  Hrtk.  (14  Td.  alm.),  169 
Td.  Ld.,  hvoraf  34  Skov,  Resten  Ager.  Ejendommen  jy.  og  j8.  Selvejergd. 
{Aagaard)  samt  4.  Vornedegd,  i  Øster-Mariæ  S.  har  tiis.  221j%  Td.  Hrtk. 
(15,5  Td.  alm.),  220  Td.  Ld.,  hvoraf  10  Eng,  10  Skov,  Resten  Ager.  Ejen- 
dommen Hjortegaard  (eller  Smedegaard),  Kanterlængen  og  Søgd.  (39. 
Selvejergd.  og  10.  og  13.  Vornedegd.)  har  173/4  Td^  Hrtk.  (12  Td.  alm.), 
216  Td.  Ld.,  hvoraf  25  Eng,  26  Skov,  Klipper  og  Lyngkrat,  Resten  Ager; 
til  Gaarden  hører  Lærkesø  med  en  Del  Tørvejord  og  god  Mergel.  ,  Af  andre 


84 


Bornholms  Amt. 


større  Gaarde  mærkes  Gamlevælde  og  Strandby.    Saml.  af  Gaarde :  Strandby, 

Gamlevælde  og  Kjeldseby. 

Østerlarsker  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under 

Øster  Herreds  Jurisdiktion  (Svaneke),  Bornholms  Amtstue-  (Rønne)  og  Øens 

nordøstl.    Lægedistrikt,    4.  Landstingskreds    og   Bornholms    Amts    2.  Folke- 

tingskr.  samt  6.  Udskriv- 
ningskr.'  18.  Lægd.  Kir- 
ken ejer  sig  selv. 

Østerlars  Kirke,  fordum 
helliget  St.  Laurentius,  den 
største  og  mærkeligste  af 
Øens  4  Rundkirker,  bestaar 
af  Rundhuset,  et  ovalt  Kor 
—  ligesom  i  Nylars  Kirke, 
hvilken  den  i  flere  Hen- 
seender ligner  —  med  Kor- 
runding og  et  Vaabenhus 
mod  S.  V.  Kirkens  enkelte 
Dele  ere  opførte  samtidig, 
undtagen  det  1870 byggede 
Vaabenhus,  hovedsagelig 
af  raa,  kløvet  Kamp,  med 
Anvendelse  af  Cement- 
sten; de  plumpe  Støtte- 
piller, der  ere  opførte  for 
at  afstive  Murene,  ere  dog 
langt  senere.  Det  forneden 
i  ydre  Gennemsnit  omtr. 
52,  i  indre  41  F.  store  Rund- 
hus har  3  Stokværk.  I 
nederste  Stokværk  er  Midt- 
pillen, i  Modsætning  til  Pil- 
lerne i  de  andre  Rundkirker, 
hul  og  gennembrudt  med 
6  rundbuede  Aabninger ; 
i  det  indre  Rum,  der 
har   en   omtrent  17  F.  høj 


Stam.  a/  Idé  ifokoert 

Siem  tf  Iddyiokwr* 


Kuppelhvælving ,  er  der 
løse  Stole.  Fra  Pillen  er 
der  spændt  en  1 1  F.  bred 
og  17  F.  høj  ringformet 
Tøndehvælving  over  til 
Ydermuren,  langs  hvilken 
der  tidligere  har  løbet  en 
muret,  med  Cementstens- 
fliser  dækket  Bænk,  hvoraf 
en  Del  endnu  er  bevaret. 
Der  er  intet  Spor  af  de 
oprindelige  Vinduer ;  den 
nordl.,  endnu  aabne  Dør 
har  en  smuk  Portal  med 
Ornamenter;  den  sydl.  Dørs  Portal  ses  over  Loftet  paa  det  lave  Vaabenhus.  Fra 
Nordvestsiden  af  Koret  fører  en  Trappe  i  Ydermuren  op  til  2.  Stokværk,  der  er  ordnet 
paa  samme  Maade  som  1.,  blot  at  der  kun  er  to  Aabninger  i  Midtpillen,  og  at 
Kuppel-  og  Tøndehvælvingen  ere  omtr.  10  F.  høje.  Trappen  fører  videre  op  til 
3.  Stokværk,  hvis  hule  Midtpille  kun  har  een  Indgang;  Pillen  bærer  det  kegledannede 
Tag,  der  er  opsat  1 744.  Ydermuren  er  her  dobbelt,  saaledes  at  der  fremkommer  en 
omtr.  4  F.  bred  Vægtergang,  hvis  Gulv  ligger  3  F.  højere  end  Gulvet  indenfor. 
Vægtergangen  har  8  Lysaabninger  ind  til  det  indre  Rum  og  Spor  af  Skydehuller  i 
Ydermuren.    Som  det  vil  ses  af  Grundplanen,  er  et  Stykke  af  Ydermuren  mod  0.  i  2. 


Tværsnit  og  Grundplan  af  Østerlars  Kirke. 


Oster  Herred.  —  Osterlarsker  og  Gudhjem  Sogne.  85 

Stokværk  (og  altsaa  ligeledes  i  3.)  ikke  buet,  fordi  den  hviler  paa  Korbuen  neden  under, 
en  Form,  der  er  enestaaende  i  Øens  Rundkirker,  og  som  falder  i  Øjnene  udefra,  især 
i  Tagets  Form.  Korbuen  er  senere  udvidet.  Koret  har  paa  Grund  af  sin  udbuede 
Form  en  Slags  Kuppelhvælving;  Korrundingen,  der  udvendig  er  smykket  med  Lissener, 
forbundne  ved  Tvillingbuer,  har  Halvkuppelhvælving.  Kirken  er  bleven  restaureret 
indvendig  1891,  ved  hvilken  Lejlighed  der  fandtes  et  gammelt  Stenalterbord.  Midt- 
pillen  i  nederste  Stokværk  er  i  sin  øvre  Del  smykket  med  Kalkmalerier,  der 
stamme  omtr.  fra  Midten  af  14.  Aarh.;  i  en  Række  Felter,  der  afsluttes  af  en  Slags 
Buer  i  gotisk  Stil,  findes  naive  Fremstillinger  af  bibelske  Æmner,  som  Korsfæstelsen, 
Nedtagelsen  af  Korset,  Opstandelsen,  Christus  som  Verdens  Dommer  osv.  Paa 
Kirkegaarden  er  der  et  særskilt  Klokketaarn  (Om  Kirkebygningen  se  Brunius,  Konst- 
anteckn.,  S.  203,  H.  J.  Holm,  B.'s  ældg.  Kirkebygn.,  S.  8,  Løffler,  Udsigt  osv.,  S. 
164.  og  Blom,  i  Aarb.  f.  n.  Oldk.  1895  S.  59;  om  Kalkmalerierne  Magn.  Petersen, 
Kalkmal.  S.  146).  Altertavlen  er  et  Maleri  (Christus  i  Emaus)  fra  1878  af  P.  Kofod, 
Prædikestolen  et  rigt  Billedskærerarbejde  fra  1595;  Granitdøbefonten  er  ny.  I  Kirken 
hænger  et  Maleri  af  Christus  paa  Korset  og  et  Maleri  af  Sognepræsten  Jørgen  Jensen 
Sode,  f  1700,  med  Hustru  og  3  Børn.  Ved  Kirkens  Vestside  staar  en  Ligsten,  paa 
hvilken  Billedet  i  Midten  nu  er  helt  udslidt,  over  Præsten  Henrik  Greser,  f  1370. 
Ved  Vaabenhuset   staar  en  Runesten. 

Lensgaard  nævnes  1522  som  tilhørende  Jørgen  Gagge  (se  Hiibertz,  Aktst.  S.  63); 
senere  ejedes  den  af  Sønnen  Peder  Gagge  der  nævnes  1551,  og  1647  nævnes  atter  en 
Peder  Gagge  som  Ejer;  1671  tilhørte  den  Admiral  Niels  Juel,  som  mageskiftede  den  til 
Kronen.  Oberst  Bendix  v.  Hatten,  Kommandant  paa  Bornholm,  f  1685  (der  har  i 
Østerlars  Kirke  hængt  en  Fane  over  ham),  boede  paa  Gaarden;  1744  blev  den  med 
andet  Krongods  bortsolgt  ved  Auktion.  I  „Danmarks  Spejl  eller  Efterretn.  om  den 
verdslige  Stand",  fra  1767,  nævnes  Lensgaard  som  Hovedgaard. 

I  Sognet  er  der  fremdraget  et  overordentlig  stort  Antal  Gravfund  fra  den  yngre 
Jærnalder.  Hyppigst  have  Gravene ,  hvis  Indhold  væsentligst  har  bestaaet  i  Vaaben 
og  Smykkesager,  været  samlede  til  fælles  Gravpladser.  Den  betydeligste  af  disse, 
med  163  Grave,  laa  ved  Bcekkegaard]  ved  Lousgaard  (Loftsgd.)  er  der  undersøgt  henved 
50  Grave,  og  noget  mindre  vare  Gravpladserne  ved  Kobbeaa,  Glasergaard,  Søndregaard 
og  paa  Bøgebjærg.  Et  Stykke  Strandmark  med  mange  Oldtidsgrave  ligger  endnu  ved 
Salene  (fredlyst  1894).    Paa  den  vestl.  Del  af  Bøgebjærg  staa  to  fredlyste  Bautasten. 

Gudhjem  Sogn,  Anneks  til  Østerlarsker,  bestaar  af  en  klippefuld  Halvø, 
der  løber  ud  i  Sorte  Odde,  og  omgives  af  Østersøen  og  Hovedsognet. 
Kirken,  nærved  Kysten,  ligger  omtr.  l3/4  Mil  N.  V.  for  Svaneke  og  l3/4 
Mil  S.  0.  for  Allinge. 

Fladeindholdet  var  16/7  1896:  221  Td.  Ld.,  hvoraf  48  besaaede  (deraf  med 
Hvede  2,  Rug  10,  Byg  9,  Havre  6,  Bælgsæd  3,  Blands.  til  Modenh.  10,  Kartofler  4), 
medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  16,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  9,  Have  13,  Skov  57, 
Heder,  Stenmarker  osv.  63,  Byggegr.  og  Veje  15  Td.  Kreaturhold  1893:  14  Heste, 
42  Stkr,  Hornkv.  (deraf  38  Køer),  30  Faar  og  67  Svin.  Bornh.  Ager  og  Engs  Hartk. 
var  */,  1895:  19,3  Td.  (13  Td.  alm.).  Der  var  4  Selvejergaarde  med  7,9,  1  Arvefæstegd. 
med  2,j,  97  Huse  med  8,5  Td.  Hrtk.  og  144  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/a 
1890:  632  (1801:  331,  1840:  338,  1860:  670,  1880:  558),  boede  i  156  Gaarde  og 
Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  37  levede  af  immat.  Virksomh.,  42  af  Jordbr., 
174  af  Fiskeri,  183  af  Industri,  62  af  Handel,  18  af  Skibsfart,  70  af  forsk.  Daglejer- 
virks.,  44  af  deres  Midler,  og  2  vare  under  Fattigv.  Hovederhvervet  er  Fiskeri  (Torske- 
og  Sildefangst,  Silderøgerier)  samt  nogen  Skibsfart. 

I  Sognet:  Gudhjem,  Bornholms  største  Fiskerleje,  meget  smukt  beliggende 
paa  Skraaningen  og  ved  Foden  af  Klipper,  der  træde  stærkt  frem  i  Byen 
og  undertiden  danne  Husenes  Indervægge,  og  omgivet  af  vilde  Klippeløkker, 
med  Kirke,  Skole  og  Pogeskole,  Missionshus  (opf.  1897),  Sparekasse  (opr. 
V4  1881  ;  31/3  1896  var  Sparernes  saml.  Tilgodehav.  199,037  Kr.,  Rentefoden 
33/5  pCt.,  Reservefonden  4472  Kr.,  Antal  af  Konti  561),  Gæstgiveri  og 
Hotel  („Jylland"),  hollandsk  grundmuret  Vindmølle  med  Bageri  (den  næst- 
største   i    sin    Slags    i   Danmark),    Silderøgerier,    Kalkbrænderi,    Ølbryggeri, 


86 


Bornholms  Amt. 


Træskæreri  og  flere  Købmænd,  Toldsted*),  ved  hvilket  er  ansat  en  Told- 
op  pebørselskontrollør ,  Postekspeditition  og  Telegrafstation,  Telefonstation 
samt  Havn  S.  0.  for  Sorte  Odde,  bestaaende  af  3  Bassiner,  hvoraf  Yder- 
havnen har  lO1^,  Inderhavnen  10  og  den  inderste  Inderhavn  5 — 6  F.  Vand; 
i  den  36  F.  brede  Havnemunding  er  der  12 — 13  F.  Vand.  Havnen  er 
anlagt  i  1871 — 72;  1876  byggedes  der  uden  for  Havnemundingen  en  An- 
lægsbro  for  Dampskibe;    1882 — 83  foretoges  der  en  større  Udvidelse  af  Hav- 


Gade  i  Gudhjem. 

nen;    rødt  og  hvidt  Ledefyr.    Ved  Havnen  er    der   private  Lodser  og  Red- 
ningsstation.   Gudhjem  staar  i  regelmæssig  Dampskibsforbindelse  med  Kjøben- 


Ved  Toldstedet  fortoldedes  af  vigtigere  fremmede  Varer  i  1896:  Salt  72,805  Pd.,  Stenkul 
1810  Td.  og  266,046  Pd.  og  Tommer  og  Træ  5520  Kbfd.  Til  indenlandske  Steder  uden  for  Øen 
udskibedes  bl.  a.  4464  Pd.  fersk  Laks,  276  Ol  fersk  og  230,200  Pd.  røget  Sild  samt  11,234  Pd. 
Frugt.  Ved  Udgangen  af  1896  bestod  Toldstedets  Handels  flaade  af  33  Fartøjer  og  maalte 
Baade  med  en  samlet  Størrelse  af  236  Tons  samt  af  22  ikke  maalte  Baade.  I  udenr.  Fart  klare- 
redes for  Indg.  28  Skibe  med  715,  for  Udg.  20  Skibe  med  62  Tons  Gods.  I  indenr.  Fart  ind- 
kom 139  og  udgik  139  Skibe  med  henholdsvis  1147  og  840  T.  Gods.  De  ordin.  Told-  og 
Skibsafgifter  udgjorde  1896,  efter  Fradrag  af  Godtgørelser,  2307  Kr,  og  Krigsskatten  af 
Vareindførselen  lloKr.  (i  alt  353  Kr.  mere  end  i  1895). 


Øster  Herred.  —  Gudhjem  og  Øster- Mari æ  Sogne.  87 

havn,  Hasle  og  de  østbornh.  Byer.  Stedet  er  om  Sommeren  meget  besøgt 
af  rejsende.  Tæt  V.  for  Sorte  Odde  er  der  ved  Nørresand  en  ny  Havn 
under  Bygning.  Mod  S.  ved  Melsted  Aa  Fiskerlejet  Melsted  med  Baade- 
havn,  egentlig  kun  bestaaende  af  to  Granitmoler;  Dybden  3 — 4  F. 

Gudhjem  S.,  der  danner  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  til 
de  samme  Distrikter  som  dette  samt  til  6.  Udskrivningskr.'  19.  Lægd. 
Kirken  ejer  sig  selv. 

Gudhjem  Kirke,  der  ligger  paa  et  Klippeplateau  87  F.  over  Havet,  tæt  ved 
det  tidligere  Kapel,  som  blev  nedbrudt  1896  paa  Fundamenterne  nær,  saa  at  man 
ser  dets  Omrids*),  er  opfort  1892—93  (indviet  3/9  93)  for  30,000  Kr.  (hvoraf  Staten 
gav  14,000)  efter  Tegn.  af  Arkit.  M.  Bidstrup  i  Rundbuestil  med  Motiver  fra  de  ældre 
bornh.  og  fra  norske  Kirker.  Den  er  bygget  af  klovet  Kamp  med  delvis  indvendig 
Murstensbeklædning  og  bestaar  af  Skib,  femkantet  Kor  og  paa  Skibets  Vestgavl  et 
Taarn  med  Træspir;  Taget  er  af  Skifer.  Hovedindgangen  er  i  Vestgavlen;  den  prydes 
med  snoede  Søjler,  og  i  Dorfeltet  ses  Korset  med  Alfa  og  Omega.  Skibet  har  fladt, 
morkt  Bjælkeloft  prydet  med  malede  Borter  i  romansk  Stil;  Koret  har  Halvkuppel- 
hvælving, i  hvilken  der  er  malet  stiliserede  Palmetræer  og  derover  Christus  og  syv 
af  Apostlene  ved  Tiberias  Sø  samt  flere  Skriftsteder  (udf.  af  Anker  Wolffsen  og 
H.  P.  Kofod).  Altertavlen  er  af  Træ,  udskaaren  med  Vinløv  og  forgyldt;  derover  et 
Kors;  midt  i  Tavlen  det  Guds  Lam.  Prædikestolen  er  ny,  prydet  med  stiliseret  Billed- 
skærerarbejde,  Døbefonten  af  Kamp. 

Ved  Melsted  og  i  den  lille  Dal  Lillevang'  S.  for  Gudhjem  er  der  fremdraget  en 
Række  vigtige  Gravfund  fra  den  yngre  Jærnalder.  —  N.  V.  for  Gudhjem  staa  paa 
den   høje  Skrænt  ved  Havet  to  store  Bautastene,  Hestestenene  (se  Vignetten  S.  81). 

Øster-Mariæ  Sogn,  det  største  Sogn  i  Herredet,  omgives  af  Øster- 
larsker  Sogn,  fra  hvilket  det  for  en  Del  adskilles  ved  Kjelds  Aa,  Østersøen, 
Ibsker  Sogn  og  Sønder  Hrd.  (Poulsker  og  Pedersker  Enklaver  og  Aaker  S.) 
samt  Vester  Hrd.  (Vester-Mariæ  S.).  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1 
Mil  V.  for  Svaneke.  Sognet  er  rigt  paa  Naturskønheder  og  har  ligesom 
Nabosognene  mange  smaa  Vandløb,  som  Risebæk,  Klintebæk  og  Gyldens  Aa 
(Vaseaa  løber  gennem  dette  Sogn,  men  udmunder  i  Ibsker  S.),  der  løbe  i 
snævre,  af  Klipper  og  Smaaskove  opfyldte  Dale,  ligesom  Kysten  har  smukke 
Skærdannelser.  Mest  imponerende  af  disse  er  Randkiev eskaar et.  Klippe- 
massen danner  en  med  Kysten  parallel  gaaende  Kløft,  der  er  45  F.  dyb  og 
18  F.  bred,  og  som  atter  deler  sig  i  to  mindre  Kløfter,  som  ere  mellem 
2  og  8  F.  brede.  De  høje,  skarpt  afskaarne  Klipper  og  de  i  den  vil- 
deste Uorden  opdyngede  Stenblokke  i  Skaaret  gøre  et  stærkt  Indtryk  paa 
Beskueren.  Ved  Sognets  Sydgrænse  ligger  den  tidligere  Sø  Ølene  (se  S. 
4).    Gennem  Sognet  gaa  Vejene  fra  Nord-  og  Vestlandet  til  Svaneke. 

Fladeindholdet  var  16/7  1896:  9692  Td.  Ld.,  hvoraf  4387  besaaede  (deraf  med 
Hvede  204,  Rug  782,  Byg  772,  Havre  1183,  Bælgsæd  47,  Blandsæd  til  Modenh.  888, 
Grontf.  99,  Kartofler  198,  andre  Rodfr.  199,  andre  Handelspl.  15),  medens  der 
henlaa  til  Afgræsn.  1936,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1159,  Have  83,  Skov  952,  Moser 
og  Kær  75,  Flyvesand,  Stenmarker  795,  Byggegr.,  Veje  237,  Vandareal  m.  m.  68  Td. 
Kreaturhold  1893:  790  Heste,  3026  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1984  Køer),  1269  Faar, 
1538  Svin  og  15  Geder.  Bornh.  Ager  og  Engs  Hartk.  var  \  1895:  87451  Td. 
(602  Td.  alm.).     Der   var    135  Selvejergaarde   med  742,8,   22  Arvefæstegd.  med  49„, 


•)  Det  gamle  St.  Anna  Kapel  var  en  lav,  uanselig  Bygning,  der  var  opf.  i  Middelalderen  ved  1300 
af  Kamp  for  en  Del  med  rede  Munkesten.  Den  ©sti.  Del,  der  afsluttedes  med  en  lige  Gavlmur, 
synes  at  have  været  noget  ældre  end  Resten,  Skibet  havde  fladt  Loft.  Indgangen  var  fra  N. 
gennem  et  senere  tilbygget  Vaabenhus.  Paa  Tagets  Vestende  var  der  et  lille  Træspir  og  tæt 
bag  dette  et  lille,  1870  opfort  Klokkehus.  Ved  Nedbrydningen  fandtes  der  i  Skibet  Rester 
af  Kalkmalerier,  vistnok  stammende  fra  Tiden  for  Kapellets  Udvidelse  mod  V.,  fra  omtr.  1400. 
Der  var  et  stensat  Alter  og  en  udskaaren  Altertavle  fra  Midten  af  15.  Aarh. ;  den  udskaarne 
Prædikestol  var  fra  1789,  Debefonten  af  Træ. 


88 


Bornholms  Amt. 


232  Huse  med  79n  Td.  Hrtk.  og  116  jordløse  Huse.  Befolkningen,  l/a  1890:  2468 
(1801:  1479,  1840:  1744,  1860:  1981,  1880:  2296),  boede  i  492  Gaarde  og  Huse 
og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes :  76  levede  af  immat.  Virksomh.,   1702  af  Jord- 


H4&b\ 

2SBpS?ki,  s.            ÆV 

ilPiik  isHl.^ 

fflma&i&X  WMØS^K 

^PHPfi^^Sk 

■*?4m  ^T^"*BL^.å' 

fc^^/t^.  >  -"v''1'''^*     '"^'S^^isi^1 "  """ 

< - 

^ffiy '•fflBBere  v^S^Er ' 

Kl      li 

^^^^^^R^gj&ft^jv 

\*si 

l&iSK 

]§C3| 

^Wmm1P"W  -^v  . 

KJ^^'' v^wJHHnnn 

■3jw8El^MaMw^w^BwBft  i  *^É&- 

HIP^^^^^^^SBkI^kS  - 

'^C-1^^  *'''$!&  tÆt-S^ 

RH^i J  W^^&k^*w*BN^^K»!Sgflji  i 

fe,^*^MmjW$KW 

i '  IS 

rø^5®^^^É^^2Sfi 

IKlHP-ra    WwJ*^   Å 

^-^'■^wwM^^r' 

^'t~3rø55i3 

K^^^^^^B 

^^'^Vjj^^ffiW^H||-l~.g^3 

-1%^) 

^i^H^^ft1 

tJ^E^EfilSra  &£  ÆtS^K^^HEfflWWB™" 

ilR 

5  /rr^^^^^ 

» 

&£ *.  ;j^^fiS^fe 

ZaB 

jéiih 

jg 

sSraiSM'S 

:'-4*T 

811 

^y?i 

11 

fflSaKflf/ 

f$$Mi 

:'.Vi) 

wBRBSb^'??*''^' 

fgSJSHn; 

||||p||r-'                 '''toSBI 

^^a^^^^^^^pli^p- 

Æ$ffliW/™*lw/'*f$i  i  '/sat 

"**? 

IM^Si 

™^e^ r&TOsfii  aPS^H 

^ 

BH 

.SF 

\hfO?VsjS 

S^ 

»g 

C 'i  ■■ 

3^^^fc1^®^^K 

wÆ$-'*wk 

I^tJ 

■BékwHQF^B 

Mm 

*%É 

^^l^^^i. 

>'i%V 

Wj'sw, 

Kl 

P^^pW^^^K 

^^■rT\^PBBB^lB 

g 

^^feSS 

_^^^s^ 

™ 

v^?r^* 

jaj 

fålwlti 

*S 

tsilll 

^RkM^^m^^ 

KP 

ti*.  'V* 

it^r!p_ 

jj.  ISitsa 

jfåjj 

1Bb^^~ 

a^^^lSra^Bw 

•  ^liT^ 

R*fo&3g5g^t-u!^aFTjM*y  „TJyt-^pHW 

l^feHr^^PSS^? 

P**arflllffl 

V  1 

■BK^ftHrøfflfffl 

MM«// 

^.\^1H  B^'.'imft^&JMiiC^anT^fcT^' 

Randkleveskaaret. 

brug,  5  af  Gartneri,  52  af  Fiskeri,  399  af  Industri,   15  af  Handel,  2  af  Skibsfart,  83 
af  forsk.  Daglejervirks.,  86  af  deres  Midler,  og  48  vare  under  Fattigv. 

I    Sognet:    Øster-Mariæ   Kirke,    ved   Landevejen;    i    Nærheden    Præste- 
gaarden   med  Forsamlingssal   og  Kirkeskolen  (søndre  Sk.).    Desuden  Østre 


Øster  Herred.  —  Øster-Mariæ  Sogn. 


89 


og  Nordre  Skole,  Dalslunde  Skole  og  Aaløse  Skole ;  et  Missionshus  (opf. 
1872)  og '  Nazarethkapellet,  nu  Missionshus,  to  Andelsmejerier,  Gadeby  og 
Broholm,  og  5  Møller.  Ved  Vejen  fra  Nordlandet  Brevsamlingsstedet  Godt- 
haab;  i  Nærheden  ligger  den  ældre  „Bornholms  Folkehøjskole"  (se  S.  98), 
nu  nedlagt  og  dens  Bygning  omdannet  til  Forbrugsforening,  Forsamlingshus 
og  Lægebolig.  Ved  Kysten  Fiskerlejerne  Saltuna  (se  S.  83),  Ypnasted  og 
Bølshavn.  Kofoedgaard  (Proprietærgd.)  har  233/8  Td.  Hrtk.  (16?1  Td.  alm.), 
217 1/2  Td.  Ld.,  hvoraf  3  Eng,  70  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  4 
Huse  uden  Jord.  Maglegaard  har  22l/2  Td.  Hrtk.  (15,5  Td.  alm.),  205  Td. 
Ld.,  hvoraf  10  Eng,  65  Skov,  Resten  Ager.  Af  større  Gaarde  mærkes  i 
øvrigt:  Gadebygd.  (Proprietærgd.),  Gyldensgd.,  Slamper egd. ,  K) 'øller gd., 
Ypnastedgd.,  Brogd.,  Lundegd.,  Ved  Kirken  (11.  Vornedegd.),  Kuregd.  og 
Halsegd.    (Proprietærgd.).     Saml.    af   Gaarde:    Lyrsby ,    Risen,    Dalslunde, 


Øster-Mariæ  Kirkes  Ruin. 

med  Mølle,  Randkiev egaar de,  Elleby,  Skrulle,  Kirkeby,    Gadeby,  med  Mølle, 
m.  m.  Lindet  og   Glappe,  Huse. 

Øster-Mariæ  (Østermarker)  Sogn,  der  danner  een  Sognekommune,  men 
er  delt  i  to  Sognefogeddistrikter,  hører  under  Øster  Herreds  Jurisdiktion 
(Svaneke),  Bornholms  Amtstue-  (Rønne)  og  Øens  nordøstl.  Lægedistr.  (Al- 
linge), 4.  Landstingskr.  og  Bornholms  Amts  2.  Folketingskr.  samt  6.  Udskriv- 
ningskr.'    16.  (nordl.  Distr.)  og  17.  Lægd  (sydl.  Distr.).    Kirken  ejer  sig  selv. 

Øster-Mariæ  Kirke  er  opført  1890—91  (indviet  18/10  1891)  omtr.  50  Al.  N.  ø.  for 
den  gamle  Kirke,  der  nedbrødes  1885—90,  og  hvoraf  en  Del  (det  nederste  af  Taarnet, 
Skibets  sydl.  Mur  og  Koret  med  Korrundingen)  nu  bevares  som  Ruin*).    Kirken  er 


*)  Den  Ramle  Kirke,  hvis  Nedbrydning  maa  beklages,  da  den  havde  særlig  Interesse  yed  sin 
Bygnfngsmaade,  der  mindede  om  Aa  Kirke  og  flere  gotlandske  Kirker,  var  opført  af  Kamp 
med  Anvendelse  af  Cementsten  og  bestod  af  Skib,  Kor  med  Korrunding,  bredt  Taarn  mod 
V.,  et  meget  gammelt  Vaabenhus  mod  S.  og  et  nyere  mod  N.  Skibet  yar  dækket  med  et  buet 
Træloft  men  ved  Nedbrydningen  opdagede  man,  at  det  oprindelig  havde  haft  to  jævnsides 
løbende  Tøndehvælvinger,  som  hvilede  paa  to  Piller  i  Skibets  Midte.  Korbuen  var  meget 
bred-  Koret  havde  Tønde-,  Korrundingen  Halvkuppelhvælving;  over  Korhvælvingen  yar  der 
et  lille  Rum,  dækket  med  en  Tøndehvælving,  som  dannede  Underbygningen  til  et  Tag  hvilken 
kun  bestod  af  Murværk  og  var  dækket  med  Kalkstensfliser  (se  Aarb.  f.  n.  Oldk.  1895,  S.  248). 


90 


Bornholms  Amt. 


opfort  efter  Tegn.  af  Arkitekt  A.  Clemmensen  af  kløvet  Kamp  med  delvis  indvendig 
Murstensbeklædning  som  en  Korskirke  i  romansk  Stil.  Don  rummer  omtr.  1000  Til- 
hørere og  har  Kor  med  Korrunding  samt  et  aflang-firkantet  Taarn  mod  V.  Indgangen 
er  i  Vestsiden  af  Taarnet,  hvis  nederste  Rum  danner  en  Forhal  med  Tøndehvælving. 
Skibet  har  højtsiddende  Vinduer  og  et  i  mørke  Farver  med  hvide  Zigzaglinier  holdt 
Bjælkeloft;  Koret  er  hævet  nogle  Trin.  Omkring  Korbuen  er  der  malet  Skriftsteder. 
Alterbordet  er  holdt  i  gammel,  romansk  Stil  med  Kors,  Guld  og  Farver;  Prædike- 
stolen har  Fyldinger  fra  den  gamle  Stol  fra  1552;  Døbefonten  er  af  Sandsten.  I 
Forhallen  hænger  et  fra  den  gamle  Kirke  bevaret,  1687  opsat  Epitafium  over  den 
fra  Opstanden  1658  bekendte  Jens  Pedersen  Kofoed  (Portræt  af  ham,  to  Hustruer  og 
24  Born) ;  smstds.  to  af  Lorentzen  malede  Billeder  af  Guvernør  G.  Albr.  Kofoed, 
f  1808,  og  Hustru,  hvis  Gravsteder  findes  uden  for  Vestmuren  af  den  gamle  Kirkes 
Vaabenhus.  —  Ved  Kirken  findes  4Runesten;  paa  den  ene  staar:  „Rarni  og  Sibi 
og  Tofi  de  rejste  Sten  efter  Ketil,  Fader  deres.  Christ  hjælpe  hans  Sjæl" ;  paa  den 
anden:  „Arni  og  Tofi  og  Asgodr  lod  rejse  Stenen  efter  Sibe,  Broder  deres.  Christ 
hjælpe  hans  Sjæl;"  paa  den  tredje:  „Audi  og  Vinbekal  de  rejste  Stenen  efter  Gun- 
ulf,  Broder  deres  god,  og  efter  Aksil;"  paa  den  fjerde:  „Gudmund  og  Godske  hug 
Stenen  for  Aase  og  Arinbjorn.    Gode  Gud  miskunde  meget  deres  Aander". 

Maglegaard  ejedes    i    1.  Halvdel   af  15.  Aarh.  af  Aage  Nielsen  (Sparre),  Høveds- 
mand paa  Bornholm,  derefter  af  Sønnen  Niels  Aagesen,  f  1495,  Peder  Lang  og  Niels 


Louiselund. 


Brahe,  henrettet  1529,  og  hans  Hustru  Fru  Anne  Lang.  Efter  Midten  af  16.  Aarh. 
mageskiftede  Peder  Oxe  den  til  Kronen.  Fr.  III  overdrog  den  15/12  1660  til  Jens 
Pedersen  Kofoed  i  hans  Tjenestetid  som  Kaptejn,  senere  for  hans  og  Hustrus  Levetid. 
Faa  Aar  efter  Enken,  Elisabeth  Akelejes  Død  solgtes  den  ved  Fællesauktion  over 
Kronens  Gaarde  1744  for  1280  Sletted.  til  Kofoeds  Dattersøn  Gabr.  Larsen  Kofoed, 
i  hvis  Slægt  den  senere  er  nedarvet.  —  Kofoedgaard  har  fra  Midten  af  16.  Aarh. 
været  i  Familien  Kofoeds  Besiddelse  i  lige  mandlig  Linie.  —  Gyldensgaard  tilhørte 
i  17.  Aarh.  Kronen  og  blev  tillagt  Landsdommeren  som  Bolig,  saaledes  28/12  1658 
Peder  Olsen,  Borgmester  i  Hasle,  da  han  som  Belønning  for  sin  Daad  (se  S.  30) 
blev  Landsdommer;  da  han  omtr.  1670  tog  sin  Afsked,  gav  Kongen  ham  Bjærgegd. 
i  Vester-Mariæ  S.  til  Eje  og  Arv.  —  Halsegaard.  har  sikkert  Navn  af  Adelsslægten 
Hals,  af  hvilken  Peder  H.  døde  omtr.  1406  og  Jørgen  H.  nævnes  1523  her  i  Sognet. 
—  Esbern  Juel,  Væbner,  boende  i  Øster-Mariæ,  nævnes   1448 — 57. 


Taarnet  havde  4  Stokværk,  hvoraf  det  nederste  var  hvælvet  og  forbandtes  med  Skibet  ved  to 
Rundbuer,  som  bares  af  en  Midtpille ;  i  den  sydl.  Taarnmur  forte  en  Vindeltrappe  op  til  det  ligeledes 
hvælvede  2.  Stokværk;  3.  Stokværk  havde  to  ved  en  Midtbue  adskilte  Hvælvinger;  4.  Stokværk, 
der  kun  var  noget  over  3  F.  højt  (dog  vistnok  ikke  oprindeligt),  havde  6  Muraabninger  og  bar 
Taget.  Ved  en  Undersøgelse  under  Nedbrydningen  fandt  Prof.  Kornerup  i  Alterets  Grundvold 
to  Sølvmønter  fra  Erik  Plovpennings  Tid,  hvoraf  den  ene  med  Lunds  Ærkebisp  Uffos  Navn 
(1228—50),  saaledes  at  man  deraf  temmelig  neje  kan  bestemme  Kirkens  Alder.  I  Kirken  var 
der  Rester  af  Kalkmalerier  (de  ses  til  Dels  endnu),  vistnok  fra  Midten  af  15.  Aarh.  (se  Brum'us, 
Konstanteckn.  S.  221,  H.  J.  Holm,  B.'s  ældgl.  Kirkeb.  S.  9,  A.  Clemmensen,  Beskr.  og  Tegn.  over 
Øster-Mariæ  Kirke,  Kbh.  1894,  og  Magn.  Petersen,  Kalkmal.  S.  145). 


Øster  Herred.  —  Øster-Mariæ  og  Ibsker  Sogne.  91 

Lige  ved  Maglegaard  ses  endnu  de  22*/2  F.  lange  og  18%  F.  brede  Fundamenter 
af  St.  Mauritii  og  St.  Margrethe  Kapel,  der  var  bygget  af  den  ovennævnte  Aage 
Nielsen;  1432  nævnes  et  Afladsbrev  til  det;  1457  forpligtede  Præsten  i  Øster-Mariæ 
sig  til  at  holde  en  ugentlig  Messe  i  Kapellet,  fordi  han  af  Aage  Nielsen  havde  faaet  en 
Gaard  i  Sognet;  1480  udstedte  Ærkebisp  Jens  Brostrup  et  Afladsbrev  for  dem,  der 
besøgte  eller  skænkede  noget  til  Kapellet. 

I  den  lille,  omgærdede  Skovplantning  Louiselund  ved  Vejen  mellem  Svaneke  og 
Øster-Mariæ  Kirke  findes  den  største  bevarede  Bautastensgruppe  paa  Bornholm  med 
omtr.  70  Sten,  hvoraf  flere  ere  meget  smukke  og  indtil  8  F.  høje.  Stenene  tillige 
med  Grunden  bleve  1851  købte  af  Fred.  VII  og  tilhøre  nu  Stiftelsen  paa  Jægers- 
pris, paa  hvis  Bekostning  de  vedligeholdes.  Under  Nationalmuseet  fredes  tre  Grav- 
høje, to  Helleristningsstene  samt  Oldtidsmonumentet  »Hellig  Kvinde"  tæt  0.  for 
Gyldens  Aas  Udløb;  det  bestaar  af  en  stor,  opretstaaende  og  en  væltet  Bautasten 
foruden  en  oval  Ring  af  9  opretstaaende,  mindre  Sten.  —  Ved  Lyrsbyvejen  staar 
en  Runesten,  Brohus stenen,  hvorpaa  staar:   „Bufi  hugge  lod  Sten  efter  Thukil". 

Ibsker  Sogn  omgives  af  Øster-Mariæ  Sogn,  Svaneke  Købstadsj order, 
Østersøen  og  Sønder  Hrd.  (Neksø  Købstadsjorder,  Bodilsker  og  Poulsker 
S's.  Udmarkslod.).  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  henved  1/2  Mil  S.  V. 
for  Svaneke  og  3/4  Mil  N.  V.  for  Neksø.  Den  nordl.  og  nordøstl.  Del  er 
som  de  foregaaende  Sogne  rig  paa  Naturskønheder  og  gennemfuret  af  smaa 
Vandløb,  som  Vaseaa,  Skovsholmbæk,  Flisebæk  og  Kurebæk.  Den  sydvestl. 
Del,  som  hører  til  Højlyngen,  er  et  stærkt  kuperet,  lynggroet  Klippeparti, 
som  dog  i  de  sidste  20 — 30  Aar  til  Dels  er  blevet  beplantet  med  Naale- 
træer,  og  hvor  Graniten  ofte  træder  frem  i  store  Flader;  det  er  de  saa- 
kaldte  Helvedesbakker  (Helledesbakker;  Navnet  kommer  af  Helljueesb.,  o:  de 
yndige  B.)  og  Paradisbakker,  højeste  Punkt  361  F.,  113  M.,  gennemskaarne 
af  mange  dybe  Kløfter  (saaledes  Dybedal)  med  bratte  Klippevægge  og  smaa 
Fjældsøer.    Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Svaneke  til  Neksø. 

Fladeindholdet  var  16/7  1896:  5782  Td.  Ld.,  hvoraf  2407  besaaede  (deraf  med 
Hvede  158,  Rug  377,  Byg  496,  Havre  518,  Bælgsæd  91,  Blandsæd  til  Modenh.  416, 
Grøntf.  88,  Kartofler  111,  andre  Rodfr.  147),  medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  990, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  574,  Have  49,  Skov  675,  Moser  og  Kær  84,  Heder,  Sten- 
marker osv.  836,  Byggegr.,  Veje  147,  Vandareal  m.  m.  20  Td.  Kreaturhold  1893: 
473  Heste,  1634  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1076  Køer),  782  Faar  og  926  Svin.  Bornh.  Ager 
og  Engs  Hartk.  var  Vi  1895:  599,4  Td.  (413  Td.  alm.).  Der  var  99  Selvejergaarde 
med  521,6,  12  Arvefæstegd.  med  29,4,  211  Huse  med  43,7  Td.  Hrtk.  og  177  jordløse 
Huse.  Befolkningen,  \  1890:  1694  (1801:  949,  1840:  1329,  1860:  1454,  1880: 
1622),  boede  i  362  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  17  levede 
af  immat.  Virksomh.,  815  af  Jordbr.,  371  af  Fiskeri,  247  af  Industri,  26  af  Handel,  30 
af  Skibsfart,  110  af  forsk.  Daglejervirks. ,  46  af  deres  Midler,  og  32  vare  under 
Fattigv.    Fiskeriet  har  meget  stor  Betydning. 

I  Sognet:  St.  Ibs  Kirke,  ved  Landevejen,  og  i  Nærheden  Præs  te  gaar  den 
og  Nordre  Skole  (Kirkeskolen) ;  desuden  Søndre  Skole,  Listed  Skole  og  Aars- 
dale  Forskole,  Andelsmejeriet  Vaddam  2  Møller  ved  Aarsdale  og  nogle  Sten- 
brud. Fiskerlejerne  Listed,  med  Statstelefonstation  og  Havn,  anl.  1879 — 80 
af  H.  Zahrtmann  (den  bestaar  af  4  Bassiner  med  7 — 9  F.  Vand)  og  Aars- 
dale, med  Mølle  og  Havn,  anl.  1867  —  72,  udvidet  1885—86  (Inder-  og 
Yderhavn,  indtil  8  F.  Vand).  Frennegaard  har  27  x/2  Td.  Hrtk.  (19  Td. 
alm.),  182  Td.  Ld.,  hvoraf  10  Eng,  14  Skov,  3  Stenbakker,  Resten  Ager; 
til  Gaarden  høre  3  jordløse  Huse.  Tingfogedgaard  har  187/8  Td.  Hrtk.  (.13 
Td.  alm.),  139  Td.  Ld.,  hvoraf  10  Eng,  18  Skov,  5  Veje  m.  m.,  Resten  Ager. 
Brændesgaard  (11.  Vornedegd.)  har  17  Vi  Td.  Hrtk.  (12  Td.  alm.),  119V2 
Td.  Ld.,  hvoraf  1 2  Vi  Skov,  Resten  Ager.  Af  andre  større  Gaarde  nævnes: 
Skovsholm  (Proprietærgd.),  Ryttergd.,  Nørregd.  (Proprietærgd.)  og  Køllergd., 


92 


Bornholms  Amt. 


desuden  Kaasegd.  og  Tygegd.  (begge  Proprietærgd.,  tidligere  hørende  til 
Skovsholm).  Saml.  af  Gaarde:  Brændesgaarde,  Paradisgaarde ,  Klinteby 
m.  m.     Grisby  og  Nørremark,  Huse. 

Ibsker  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Øster  Herreds 
Jurisdiktion  (Svaneke),  Bornholms  Amtstue-  (Rønne)  og  Øens  nordøstlige 
Lægedistr.  (Allinge),  4.  Landstingskreds  og  Bornholms  Amts  2.  Folketingskr. 
samt   6.  Udskrivningskr.'    15.  Lægd.    Kirken  ejer  sig  selv. 

St.  Ibs  Kirke  er  opført  af  utilhuggen  Kamp  (kun  paa  Hjørnerne  er  den  tilhuggen), 
dog  med  Anvendelse  af  Cementsten,  og  bestaar  af  Skib,  Kor  med  Korrunding,  Taarn 
mod  V.,  yngre  Vaabenhus  mod  S.  og  en  stor,  af  Mursten  1870  opført  Tilbygning 
mod  N.  Skibet  har  et  nyt,  fladt  Bræddeloft,  Koret  sin  oprindelige  Tønde-,  Rundingen 
en  Halvkuppelhvælving.  Det  mere  end  almindeligt  store  Taarn,  det  eneste  af  de  born- 
holmske Forsvarstaarne,  der  er  bevaret  uforandret,  er  i  4  Stokværk,  hvoraf  de  3 
have  hver  to  Tøndehvælvinger,  der  gaa  i  Kirkens  Retning,  og  i  Midten  en  firkantet 


St.  Ibs  Kirke. 


Midtpille  med  Buer  i  Q.  og  V.;  Trappen  i  Taarnet  ligger  i  Syd-,  Nord-  og  Vestmuren; 
4.  Stokværk,  der  har  store,  nu  for  det  meste  tilmurede  slanke  Aabninger,  bærer 
Taget,  som  har  Gavle  i  N.  og  S.  Kirken  har  særskilt  Klokketaarn.  Altertavlen  er 
Kopi  efter  et  Maleri  af  C.  V.  Eckersberg  (Christus  i  Gethsemane);  Prædikestolen  er  fra 
2.  Halvde  laf  18.  Aarh.,  Døbefonten  er  af  Kalksten.  I  Kirken  en  Series  pastorum,  opsat 
1677  (se  Brunius,  Konstanteckn.,  S.  227,  og  H.  J.Holm,  B.'s  ældgl.  Kirkeb.,  S.  10). 

I  Sognet  har  ligget  et  St.  Anders  Kapel. 

Ved  Sognets  Sydvestgrænse  ligger  i  Højlyngen  ved  den  nu  udtørrede  lille  Borre 
Sø  paa  en  67  F.  høj  Klippebanke  et  meget  gammelt  Voldsted,  Gamleborg.  Borg- 
pladsen, der  er  over  600  F.  lang  og  omtr.  250  F.  bred,  er  omgiven  af  et  lavt,  af 
Sten  og  Jord  opført  Brystværn.  Der  er  ikke  fundet  Spor  af  Bygninger  —  Banken 
blev  uden  noget  Resultat  undersøgt  1824  af  Prins  Chr.  Fred.  (Chr.  VIII)  — ,  men 
Brystværnet  og  en  underliggende  Afsats  rundt  om  Bakkeskraaningen  have  vistnok 
haft  Forsvarsværker  af  Træ.  —  N.  Q.  for  Rabekkegd.  er  der  1853  sløjfet  et  Voldsted 
(omtr.  8/4  Td.  Ld.),  indhegnet  med  en  mandshøj  Jordvold. 

I  Helvedesbakkerne  ligger  en  af  Ejeren  fredlyst  Rokkesten.  —  Ved  Kysten  mellem 
Neksø  og  Aarsdale  findes  ude  i  Søen  en  flad  Klippe,  Malkværnen,  om  hvilken  Bøl- 
gerne bryde  sig  stærkt  under  Paalandsstorm. 

Skovsholm  tilhørte  1572  Peder  Uf,  1624  Christen  Clausen  Køller  og  1639  Major 
Chr.  Maccabæus   (f  1664),   derefter   Sønnen   Kapt.  Chr.  M.   (f  1687),   Landsdommer 


Øster  Herred.  —  Ibsker  Sogn. 


93 


Ancher  Muller  (f  1716)  og  er  senere  nedarvet  i  den  nuv.  Ejers  Slægt  (Kofoed).  I 
Dansk  Folkemus.  i  Kbh.  findes  den  gamle  panelerede  „Skovsholmsstue"  fra  denne 
Gaard.  —  En  af  Brændes gaardene  (Brennesgrd.)  overdroges  1544  som  fri  Ejendom 
af  Raadet  i  Liibeck  til  Thønnes  Wiltfang,  der  endnu  1573  havde  den. 

En  Væbner,  Peder  Svendsen,  i  St.  Jeps  Sogn  nævnes  1457  og  en  Frimand  Peder 
Jul  smstds.   1493. 

Paa  Frennemark  S.  0.  for  Svaneke,  et  udstrakt  Lyngstykke,  der  i  sin  Tid  har 
været  Eksercerplads  for  Militsen,  er  der  nær  ved  Stranden  truffet  Kulturlag  med 
Oldsager  baade  af  ældre  og  yngre  Stenalders  Former,  endvidere  Stenaldersgrave, 
Brandpletter  (se  Danm.  geol.  Unders.,  K.  Rørdam,  Beretn.  om  en  geol.  Unders,  paa 
Frennemark,  Kbh.  1895)  samt  nogle  ejendommelige  Hustomter  fra  Middelalderen. 
Disse  vise  sig  hyppigst  som  aflange  Fordybninger,  omgivne  af  en  Jordvold,  og 
herunder  træffes  Rester  af  Kampestensmure,  der  indeslutte  12  —  30  F.  lange  Rum;  i 
Tomterne  er  der  fundet  Redskaber,  Potteskaar,  Dyreben  og  nogle  Mønter,  der  vise, 
at  Husene  have  været  beboede  i  14 — 15.  Aarh.;  mulig  have  de  været  Fiskerboder. 
Paa  Frennemark  er  der  3  fredlyste  Bautasten,  af  hvilke  en,  9  F.  høj  over  Jorden, 
er  Øens  største,  nu  bevarede.  Desuden  ere  fredlyste:  paa  Listed  Frihed  to  smukke 
Bautasten,  ved  Grisby  5  Bautasten,  ved  Søndre  Skole  1,  den  eneste  tilbagestaaende  af 
en  stor  Gruppe,  „Tingstenene" ,  ved  Tingfogedgaard  en  Høj  med  Bautasten,  i  Listed 
Vang  en  Gravhøj,  ved  10.  Vornedegd.  to  store  Høje  og  ved  Frennegaard  3  Helle- 
ristningssten,  en  Bautasten  og  en  Høj  med  Jættestue.  Ved  Munkegaard  er  der  gjort 
et  større  Sølvfund  fra  Vikingetiden,  med  Smykkesager,  Perler  og  Mønter  (se  S.  13). 
Paa  Granitbakken  Himmelshøj  er  der  undersøgt  en  større  Gravplads  fra  den  ældre 
Jærnalder,  med  omtr.  160  Brandpletter,  og  et  lignende  Antal  Brandpletter  og  henved 
60  Røser  ere  undersøgte  paa  Mandhøj. 

Langs  Kysten  er  der  flere  gamle  Skanser,  deribl.  Malkværnskansen,  hvor  Albret 
Wolfsen  faldt  (se  S.  49). 


Bodilsker,  S.  g4 


Sønder  Herred. 

Sogne: 

Poulsker,  S.  gj.  —  Pedersker,  S.  gå.  —  Aaker,  S.  g8. 


ønder  Herred,  det  største  af  de 
bornh.  Herreder,  begrænses  af 
Øster  Hrd.  (Ibsker  og  Øster-Mariæ 
S.)  og  Vester  Hrd.  (Vester-Mariæ 
S.)  samt  Østersøen.  Mod  S.  ud- 
sender det  Øens  Sydøstspids,  Due- 
odde. Den  største  Udstrækning 
fra  0.  til  V.  er  omtr.  2x/4  Mil, 
fra  N.  til  S.  er  der  omtr.  ll/2 
Mil.  Herredet  hører  hovedsage- 
lig til  Sandstens-  og  Skifer-  og 
Cementstensformationen ;  den  nord- 
ligste Del  hører  dog  til  Granit- 
plateauet. Mod  S.  løbe  nogle  af  Øens  største  Vandløb,  Læsaa,  Grødby  Aa 
og  Øle  Aa.     Skov   findes  spredt  over  hele  Herredet  (3700  Td.  Ld.).    Efter 


94  Bornholms  Amt. 

Matr.  gaar  der  i  Gennemsnit  omtr.  12,2  Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.  (18  Td. 
paa  1  Td.  alm.  Hrtk.).  Efter  Matrikuleringen  var  Herredets  Fladeindhold 
ansat  til  28,948  Td.  Ld.  (2,9  Q  Mil,  160,7  □  Km.).  Ager  og  Engs 
Hartkorn  var  */i  1895  2238,3  Td.  (1542  Td.  alm.).  Folketallet  var 
V2  1890  i  Landdistrikterne  5761  (1801:  3522,  1840:  4412,  1860:  5031, 
1880:  5992).  I  Herredet  ligge  Købstæderne  Neksø  og  Aakirkeby.  I  gejstlig 
Henseende  danner  Herredet  eet  Provsti  med  Øens  andre  Herreder.  I  verdslig 
Henseende  hører  det  under  Sønder  Herreds  Jurisdiktion  og  under  Amtets 
5.  (Bodilsker  og  Poulsker)  og  6.  Forligskreds  (Pedersker  og  Aaker  S.). 


Bodilsker  Sogn,  forenet  med  Neksø,  omgives  af  Neksø  Købstadsj order, 
Østersøen,  Poulsker,  Pedersker  (samt  deres  Udmarkslodder)  og  Aaker  Sogne 
samt  Øster  Hrd.  (Ibsker  S.).  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  henved  1/2  Mil 
V.  for  Neksø  og  l1/^  0.  for  Aakirkeby.  Den  nordvestl.  Del  hører  til 
Graniten  og  Højlyngen,  langs  med  hvis  Rand  den  lange,  smalle  Døvredal 
gaar;  østligere,  paa  den  anden  Side  af  den  side  Eng,  der  gennemstrømmes 
af  Øle  Aa,  strækker  som  en  Udløber  af  Helvedesbakkerne  en  smal  Klipperyg 
sig  ind  i  Sognet,  med  Slamrebjærg,  291  F.,  91  M.  Den  øvrige  Del  af  Sognet 
hører  til  Sandstensformationen  og  er  for  det  meste  noget  bølgeformet.  Gennem 
Sognet  gaar  Landevejen  fra  Aakirkeby  til  Neksø;  Jærnbanen  vil  komme  til 
at  gennemskære  Sognets  sydl.  og  østl.  Del,  med  Station  ved  Andelsmejeriet 
og  Holdeplads  ved  Balkemølle. 

Fladeindholdet  var  16/7  1896:  5850  Td.  Ld.,  hvoraf  2360  besaaede  (deraf  med 
Hvede  89,  Rug  442,  Byg  282,  Havre  478,  Bælgsæd  26,  Blandsæd  til  Modenh.  566, 
til  Grontf.  84,  Kartofler  133,  andre  Rodfr.  215,  andre  Handelspl.  42),  medens  der 
henlaa  til  Afgræsning  1003,  Heslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  773,  Have  56,  Skov  1021, 
Moser  og  Kær  53,  Heder,  Stenmarker  osv.  404,  Byggegr.  og  Veje  150,  Vandareal 
m.  m.  30.  Kreaturhold  1893:  376  Heste,  1556  Stk.  Hornkvæg  (deraf  1052  Køer), 
717  Faar,  946  Svin  og  6  Geder.  Bornh.  Ager  og  Engs  Hartk.  var  x\x  1895:  495,6 
Td.  (341  Td.  alm.).  Der  var  76  Selvejergaarde  med  428,8,  4  Arvefæstegd.  med  8,4, 
146  Huse  med  45,9  Td.  Hrtk.  og  43  jordløse  Huse,  Befolkningen,  */a  1890: 
1261  (1801:  704;  1840:  899,  1860:  1005,  1880:  1300),  boede  i  254  Gaarde  og 
Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  21  levede  af  immat.  Virksomhed,  907  af 
Jordbr.,  182  af  Industri,  29  af  Handel,  4  af  Skibsfart,  38  af  andre  Erhv.,  59  af  deres 
Midler,  og  21   vare  under  Fattigv. 

I  Sognet:  Si.  Bodils  Kirke,  ved  Landevejen;  ved  den  Præs tegaar den  og 
i  Nærheden  Nordre  Skole  og  Nordre  Friskole,  desuden  Søndre  Skole,  et 
Missionshus  (opf.  1879)  mod  S.,  der  tillige  bruges  som  Friskole,  et  Andels- 
mejeri og  3  Møller.  Ejendommen  Si.  (Proprietærgd.)  og  Lille  Kannikegaard 
har  253/4  Td.  Hrtk.  (17.8  Td.  alm.),  293  Td.  Ld.,  hvoraf  245  Ager,  4 
Eng,  23  Skov;  til  Ejendommen  høre  4  Lejehuse  med  14  Td.  Ld.  Af  andre 
større  Gaarde  mærkes:  Si.  Krusegd.,  Si.  Pilegd.,  Brandsgd.,  Køller egd.  og 
Si.  Hallegd.  Saml.  af  Gaarde :  Langede  By,  Gadely,  Stenseby.  —  Paa 
Slamrebjærg  er  der  Granitbrud. 

Bodilsker  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Sønder 
Herreds  Jurisdiktion  (Neksø),  Bornholms  Amtstue-  (Rønne)  og  Øens  syd- 
vestl.  Lægedistr.  (Rønne),  4.  Landstingskr.  og  Bornholms  Amts  2.  Folke- 
tingskr.  samt  6.  Udskrivningskr.'   22.  Lægd.    Kirken  ejer  sig  selv. 


Sønder  Herred.  —  Bodilsker  og  Poulsker  Sogne.  95 

St.  Bodtis  Kirke  (1429  og  1448  Botulfs)  er  opfort  af  Kamp  med  Anvendelse  ai 
Cementsten  og  bestaar  af  Skib,  meget  kort  Kor  med  Korrunding,  Taarn  mod  V.  og 
Vaabenhus  mod  S.,  alt  opf.  samtidigt  undt.  det  yngre  Vaabenhus.  Skib  og  Kor  have 
yngre  Tøndehvælvinger  af  Træ,  Korrundingen  har  den  oprindelige  Halvkuppelhvæl- 
ving; paa  hver  Side  af  Korbuen  er  der  en  Alterniche.  Taarnet  har  4  Stokværk. 
Det  nederste,  der  aabner  sig  ind  til  Skibet  med  en  stor  Rundbue,  hvori  atter  to  af 
en  firkantet  Midtpille  baarne  Tvillingbuer,  har  to  Tøndehvælvinger,  der  hvile  paa  to 
Buer,  som  ere  spændte  i  0.  og  V.  fra  en  Pille  midt  i  Rummet.  Taarntrappen  fører 
op  i  Sydmuren;  2.  Stokværk  har  een  stor  Tøndehvælving,  der  gaar  i  modsat  Ret- 
ning af  Hvælvingerne  nedenunder;  3.  og  4.  Stokværk  ere  nu  i  eet,  idet  Bjælkeloftet 
mellem  dem  (man  ser  Bjælkehullerne)  er  afbrudt.  Paa  den  ene  af  Taggavlene,  der 
i  Tidens  Løb  have  faaet  i  høj  Grad  uregelmæssige  Kamme,  staar  Aarstallet  1666. 
Altertavlen  (Christus  paa  Vejen  til  Emaus)  er  malet  1856  af  Roed;  Prædikestolen  er  i 
senere  Renæssancestil,  Sandstensdøbefonten  i  Bægerform  fra  den  senere  Middelalder. 
I  Skibet  en  Tavle  over  Antallet  af  de  døde  i  Pestaarene  1618  og  1654  (henholdsvis 
5236  og  4942) ;  i  Taarnrummet  er  indmuret  en  Ligsten  over  Præsten  Simon  Birch 
Plockross,  f  1786;  i  den  udvendige  Taarnmur  Brudstykke  af  en  Ligsten  fra  romansk 
Tid  med  et  Kors.  I  Taarnet  er  indmuret  en  Runesten,  hvorpaa  staar :  „I  .  .  .  ata  lod 
hugge  Stenen  efter  Turfast  Broder  sin  og  Gudmund";  paa  en  anden  staar:  „Thurkil 
og  Alfkil  rejste  Sten  denne  efter  Eykil,  Fader  deres".  Paa  Kirkegaarden  er  der  et 
særskilt  Klokketaarn.  (Om  Kirkebygn.  se  Brunius,  Konstanteckn.,  S.  234,  og  H.  J. 
Holm,  B.'s  ældgl.  Kirkebygn.,  S.  11). 

Hallegaard  tilhørte   1580  Christen  Clausen  Køller  og  1608  Jakob  Køller. 

Den  største  Brandpletsplads  paa  Øen  har  utvivlsomt  været  den,  som  er  funden 
ved  Kannike  gaar  d.  Der  er  her  undersøgt  omtr.  800  Brandpletter,  hvorfra  hidrører 
en  stor  Mængde  Vaaben,  Smykker  og  Lerkar;  et  Par  hundrede  Brandpletter  ligge 
endnu  urørte  under  Jordfladen,  og  ligesaa  mange  ere  i  tidligere  Tid  blevne  forstyr- 
rede. En  anden  betydelig  Gravplads  er  bleven  undersøgt  paa  Slamrebjærg.  Ogsaa 
paa  Bautasten  er  Sognet  rigt.  I  Kratskoven  Gryet  noget  N.  for  Præstegaarden  findes 
Øens  næststørste,  nu  bevarede  Samling,  bestaaende  af  omtr.  60  Sten ;  paa  Hjortebakke 
staa  17  Sten  i  Gruppe,  paa  Bodilsker  Udmark  een,  „Gamle  Haagen",  og  ved  Langede 
By  to  (alle  fredlyste).  En  anselig  Jættestue,  „Bønnestenene",  med  et  5  F.  højt  Kammer, 
findes  ved  den  sydligste  Stensebygaard ;  i  Døvredal  ligger  der  mellem  en  stor  Mængde 
Røser  3  Skibssætninger. 

Poulsker  Sogn,  det  sydøstligste  paa  Øen,  omgives  af  Bodilsker  Sogn, 
Østersøen  og  Pedersker  Sogn;  et  Enklave  (Sognets  Andel  i  Udmarksjord.) 
ligger  mod  N.  ved  Øster  Hrd.'s  Sydgrænse.  Kirken,  mod  V.  i  Sognet,  ligger 
henved  1  Mil  S.  V.  for  Neksø  og  l1/*  Mil  S.  0.  for  Aakirkeby.  Sognet 
hører  næsten  helt  til  Skifer-  og  Cementstensformationen.  Næsten  hele  Sog- 
nets Grænse  mod  Havet  dannes  af  en  Flyvesandsstrækning,  „Strandmarken", 
der  ved  Dueodde,  Øens  sydligste  Punkt,  naar  en  Bredde  af  omtr.  J/6  Mil; 
Klitterne,  hvoraf  nu  en  betydelig  Del  er  beplantet,  blive  her  indtil  50  F. 
høje.  Overfladen  er  i  øvrigt  temmelig  jævn;  mod  V.  hæver  Rispebjærg  sig 
til  150  F.,  47  M.  Gennem  Sognet  gaar  den  sydl.  Landevej  fra  Rønne  til 
Neksø;  den  nordvestl.  Del  vil  blive  gennemskaaren  af  Jærnbanen. 

Fladeindholdet  var  16/7  1896:  5699  Td.  Ld.,  hvoraf  1793  besaaede  (deraf  med 
Hvede  37,  Rug  388,  Byg  262,  Havre  370,  Bælgsæd  32,  Blandsæd  til  Modenh.  429, 
Grontf.  97,  Kartofler  82,  andre  Rodfr.  84,  andre  Handelspl.  12),  medens  der  henlaa 
til  Afgræsn.  920,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  569,  Have  47,  Skov  805,  Moser  og  Kær 
155,  Heder,  Stenmarker  osv.  1243,  Byggegr.  og  Veje  147,  Vandareal  m.  m.  20  Td. 
Kreaturhold  1893:  362  Heste,  1231  Stkr.  Hornkv.  (deraf  828  Koer),  657  Faar 
og  628  Svin.  Bornh.  Ager  og  Engs  Hartk.  var  */i  1895:  413,3  Td.  (284  Td.  alm.). 
Der  var  79  Selvejergaarde  med  359,  3  Arvefæstegd.  med  4,5,  134  Huse  med  36,9  Td. 
Hrtk.  og  34  jordløse  Huse.  Befolkningen,  lj2  1890:  1141  (1801:  677,  1840: 
968,  1860:  1068,  1880:  1101),  boede  i  237  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv 
saaledes:  38  levede  af  immat.  Virksomhed,  700  af  Jordbr.,  105  af  Fiskeri,  129  af 
Industri,  8  af  Handel,  6  af  Skibsfart,  78  af  forsk.  Daglejervirks.,  43  af  deres  Midler, 
og  34  vare  under  Fattigv. 


96  Bornholms  Amt. 

I  Sognet:  Si.  Pouls  Kirke,  ved  Landevejen;  i  Nærheden  Præstegaarden 
og  Vestre  Skole',  desuden  Østre  Skole  og  Forskole  (begge  ved  Snogebæk), 
en  Forsamlingsbygning  (opf.  1890)  i  Snogebæk,  Andelsmejeriet  Bækkedal  og 
flere  Møller  (deribl.  Vibemølle  og  Strandmølle).  Fiskerlejet  Snogebæk,  belig- 
gende mellem  Salthammer  Odde,  hvorfra  det  farlige  Salthammer  Rev  skyder 
sig  ud,  og  Brorev  Odde,  har  en  1888 — 89  af  Ingeniør  H.  Zahrtmann  anlagt 
Baadehavn  (6 — 8  F.  Vand),  der  paa  Grund  af  den  sandførende  Strøm  langs 
Kysten  er  lagt  omtr.  150  Al.  fra  Land,  og  er  forbunden  med  Kysten  ved 
en  Bro  („Øhavn").  Ved  Havnen  er  der  Redningsstation.  Fra  Snogebæk 
er  det  undersøiske  Telegrafkabel  til  Rusland  nedlagt.  Paa  Dueodde 
er  der  opført  to  Fyr  (første  Gang  tændte  1/8  1880).  Hoved  fyret,  noget 
over  2700  Al.  fra  Oddens  Spids,  er  et  hvidt,  fast  Fyr  af  1.  Grad  med 
Blus  hvert  l1/2  Minut;  Fyrtaarnet  (se  Vignetten  S.  93),  der  er  bygget  af 
Granit  (fra  Slamrebjærg),  ligger  40  F.  o.  H.  og  er  124  F.  højt,  Flammens 
Højde  150  F.,  Lysvidden  4l/2  Mil.  Bifyret,  omtr.  900  Al.  fra  Oddens 
Spids,  er  ligeledes  et  hvidt,  fast  Fyr  (af  3.  Grad);  det  ottekantede,  af 
røde  Mursten  opførte  Taarn  ligger  20  F.  o.  H.  og  er  48  F.  højt,  Flam- 
mens Højde  50  F.,  Lysvidden  3  Mil.  Ved  Bifyret  er  Taagesignal  (Sirene). 
Af  større  Gaarde  nævnes  Markeregaard.  Saml.  af  Gaarde :  Dyndeby,  Tjørneby 
og  Kroggaarde. 

Poulsker  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Sønder 
Herreds  Jurisdiktion  (Neksø),  Bornholms  Amtstue-  (Rønne)  og  Øens  sydvestl. 
Lægedistr.  (Rønne),  4.  Landstingskr.  og  Bornholms  Amts  2.  Folketingskr. 
samt  6.  Udskrivningskr.'  23  Lægd.    Kirken  ejer  sig  selv. 

St.  Pouls  Kirke  er  opført  af  Cementsten,  lagte  i  regelmæssige  Skifter,  og  bestaar 
af  Skib,  kort  Kor  med  Korrunding  og  senere  tilbygget  Sakristi  mod  N.  samt  yngre 
Vaabenhus  mod  S.  Hele  Bygningsstilen  viser,  at  den  er  meget  gammel.  Skib  og 
Kor,  der  ere  meget  høje  (det  sidste  senere  noget  forhøjet),  have  Bjælkeloft,  Korrun- 
dingen Halvkuppel.  Over  den  smukke,  høje  Korbue  findes  der  i  Midten  en  lille,  af 
Sten  udhuggen  Figur  med  Bog  i  Haanden  og  Glorie  om  Hovedet  samt  Runeindskrift 
paa  Bogen  og  Glorien  (Kirkens  Værnehelgen?)  og  paa  hver  Side  Spor  af  en  Alter- 
niche. Den  udvendige,  nu  tilmurede  Dørindfatning,  med  rig  Profilering  af  Halvsøjler, 
minder  om  Overgangsstilen  til  Gotiken;  paa  Skib  og  Kor  er  der  Friser  og  Rund- 
buer. Der  er  intet  Taarn,  og  det  er  uvist,  om  der  nogen  Sinde  har  været  noget. 
0.  for  Kirken  ligger  et  særskilt  Klokketaarn.  Aar  1871  blev  Skibet  betydeligt  for- 
længet mod  V.;  1881  foretoges  en  delvis  Restauration  under  Ledelse  af  Ingeniør  H. 
Zahrtmann.  Altertavlen  er  et  tarveligt  Arbejde  fra  18.  Aarh. ;  Prædikestolen  vist  fra 
Slutn.  af  17.  Aarh.,  Kalkstensdøbefonten  er  som  den  i  Bodilsker.  I  Korbuens  nordl. 
Side  en  Sten  over  Præsten  Jørgen  Kofoed,  f  1780,  med  et  udhugget  Brystbillede  af 
ham.  I  Kirken  en  Series  pastorum  (om  Kirkebygn.  se  Bruntus,  Konstanteckn.,  S. 
237,  og  Holm,  B.'s  ældgl.  Kirkeb.,  S.  12).    Paa  Kirkegaarden  en  Runesten. 

Paa  Kommunens  Udmark  er  der  fredlyst  to  store,  smukke  Bautasten  med  om- 
givende brolagt  Plads,  samt  en  tredje  lignende  Plads;  ved  Dammegaard  ligge  3  fred- 
lyste Gravhøje. 

Pedersker  Sogn  omgives  af  Østersøen,  Poulsker,  Bodilsker  og  Aaker 
Sogne;  mod  N.  ligger  ved  Øster  Hrd.'s  Sydgrænse  et  Enklave  (Andel  i 
Udmarksjord.).  Kirken ,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1 1/2  Mil  S.  V.  for 
Neksø  og  3/4  Mil  S.  0.  for  Aakirkeby.  Overfladen,  der  hører  til  Sand- 
stens- og  Skifer-  og  Cementstensformationen,  er  temmelig  jævn  og  ikke  rig 
paa  Skov;  ved  Stranden  ligge  Fly vesandsstrækninger ,  „Sømarken"  eller 
„Bakkerne",  der  nu  paa  enkelte  Steder  ere  beplantede.  Paa  Østgrænsen 
berører  Rispebjærg  (se  Poulsker)  Sognet ;  gennem  den  østl.  Del  løber  Øens 
største   Vandløb,    Øle   Aa.    Gennem    Sognet   gaar    den    sydl.    Landevej    fra 


Sønder  Herred.  —  Poulsker  og  Pedersker  Sogne.  97 

Rønne  til  Neksø ;  den  nordl.  Del  vil  blive  gennemskaaren  af  Jærnbanen  med 
Holdeplads  ved  Andelsmejeriet. 

Fladeindholdet  var  16/7  1896:  5379  Td.  Ld.,  hvoraf  2024  besaaede  (deraf  med 
Hvede  20,  Rug  425,  Byg  345,  Havre  403,  Boghvede  4,  Bælgsæd  45,  Blandsæd  til 
Modenh.  341,  Grentf.  136,  Kartofler  99,  andre  Rodfr.  165,  andre  Handelspl.  41), 
medens  der  henlaa  til  Afgræsn.  833,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  471,  Have  44,  Skov 
736,  Moser  og  Kær  89,  Heder,  Stenmarker  osv.  1034,  Byggegr.  og  Veje  126,  Vandareal 
m.  m.  21  Td.  Kreaturhold  1893:  340  Heste,  1353  Stkr.  Hornkv.  (deraf  872 
Køer),  1066  Faar  og  565  Svin.  Bornh.  Ager  og  Engs  Hartk.  var  1/1  1895:  403,4 
Td.  (278  Td.  alm.).  Der  var  53  Selvejergaarde  med  320,3,  18  Arvefæstegd.  med  41, 
105  Huse  med  31,0  Td.  Hrtk.  og  46  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1L  1890: 
1034,  (1801:  739,  1840:  875,  1860:  980,  1880:  1124),  boede  i  223  Gaarde  og  Huse 
og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  9  levede  af  immat.  Virksomh.,  711  af  Jordbr., 
79  af  Fisken,  139  af  Industri,  20  af  Handel,  25  af  andre  Erhv.  og  38  af  deres 
Midler,  og  13  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  St.  Peders  Kirke,  ved  Landevejen ;  i  Nærheden  Præstegaarden  og 
Skolen;  desuden  Nordre  og  Søndre  Forskole,  et  Andelsmejeri  („Pedersker"), 
hvor  der  bliver  Jærnbaneholdeplads,  og  en  Cementfabrik  samt  flere  Møller. 
Fiskerlejet  Bakkerne  ved  Ølehammer  Odde.  Eskesgaard  (Eskilds gaar d , 
Proprietærgd.)  har  1 7  78  Td.  Hrtk.  (12  Td.  alm.),  330  Td.  Ld.,  hvoraf  15 
Eng,  75  Skov,  44  Strandmark  og  Klitter,  16  til  et  Fæstehus  paa  Livstid, 
Resten  Ager.  Af  andre  større  Gaarde  nævnes:  Lille  Myregaard,  Munke- 
gaard  og  Loftsgd.  Saml.  af  Gaarde:  Kjellingby.  Desuden  Vester-  og 
Øster  Sømarkshuse. 

Pedersker  S.,  der  danner  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Sønder 
Herreds  Jurisdiktion  (Neksø),  Bornholms  Amtstue-  (Rønne)  og  Øens  syd- 
vestl.  Lægedistr.  (Rønne),  4.  Landstingskr.  og  Bornholms  Amts  2.  Folke- 
tingskr.  samt  6.  Udskrivningskr.'  24.  Lægd.    Kirken  ejer  sig  selv. 

Peders  Kirke  er  i  sine  oprindelige  Dele  opført  af  tilhuggen  Cementsten  i  smukt 
Skifte  og  bestaar  af  Skib,  Kor  med  Korrunding,  senere  tilbygget  Taarn,  af  utilhuggen 
Kamp,  mod  V.  og  et  nyt  Vaabenhus,  af  Mursten,  mod  S.  "(paa  Gavlen  staar:  1864). 
Taarnet  og  Koret  ere  byggede  skævt  paa  Kirken,  idet  det  første  drejer  mod  N.,  det 
andet  mod  S.  Skibet  og  Koret  have  fladt  Bjælkeloft,  Korrundingen  Halvkuppel. 
Der  er  Spor  af  et  oprindeligt  Vindue  paa  Nord-  og  Sydsiden  af  Skibet  og  af  3  lign. 
i  Korrundingen.  Paa  hver  Side  af  Korbuen  er  en  Alterniche.  Taarnet  har  tre  Afde- 
linger med  Bjælkelofter;  i  Sydmuren  er  der  med  Adgang  udefra  en  Trappe  op  til 
2.  Stokværk ;  Østmuren  er  opfort  paa  den  oprindelige  Kirkegavl,  og  hele  den  plumpe 
Bygningsform  viser,  at  Taarnet  er  opført  meget  senere  end  Kirken,  maaske  endog 
efter  Reformationen;  om  det  fra  først  har  været  indrettet  som  nu,  kan  ikke  afgøres. 
Kirken  er  1880  bleven  restaureret  under  Ledelse  af  Arkitekt  M.  Bidstrup.  Altertavlen 
(den  kananæiske  Kvinde)  er  malet  1876  af  C.  Chr.  Andersen ;  Prædikestolen  er  for- 
mentlig fra  Fr.  IV's  Tid ;  Kalkstensdobefont  som  den  i  Bodilsker.  I  Kirken  en  Series 
pastorum.  Det  saakaldte  „Bondeveddes  Bæger"  (se  ndfr.),  der  indtil  den  nyeste  Tid 
fandtes  i  Præstegaarden,  men  forsvandt  under  Kirkens  Restauration  1880,  var  vistnok 
en  Kalk  fra  den  senere  katolske  Tid  (polygon  Form  med  smaa  Helgenfigurer  i  Relief). 
Paa  Kirkegaarden  en  Ligsten  med  Indskrift:  „1587  H.  H.  Prest  til  Perskirke",  for- 
mentlig den  første  Præst  her  efter  Reform.,  Hans  Hendriksen,  f  1587  (se  dog  Thurah, 
Beskr.  S.  97).  (Om  Kirkebygn.  se  Brunius,  Konstanteckn.,  S.  240,  og  H.  J.  Holm, 
B.'s  ældgl.  Kirkeb.,  S.  12). 

Nær  Sognets  Østgrænse  og  nær  ved  Cementfabrikken  ligger  paa  Rispebjærg  et 
gammelt  Voldsted,  Ringeborg,  hvis  Borgplads  er  omtr.  150  F.  lang  og  150  F.  bred; 
mod  V.  falder  den  af  med  en  50  F.  høj  Skrænt  til  Øle  Aa,  der  her  gør  en  Krum- 
ning, mod  S.  spores  tydeligt  en  indtil  10  F.  høj,  i  en  Halvcirkel  gaaende  Vold  og 
uden  for  den  en  Grav;  der  er  ikke  fundet  Spor  af  Bygninger  paa  Borgpladsen. 

Ved  den  smukke  skovbevoksede  Dal,  hvorigennem  Øle  Aa  flyder,  og  nær  Aaens 
Udlob  ligger  Slusegaard,  hvor  der,  fra  Fiskerlejet  Bakkerne,  drives  Laksefiskeri  og 
Lakseudklækning  (med  Statsunderstøttede). 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    III.  7 


98  Bornholms  Amt. 

Sandflugten  1548  odelagde  5  Gaarde  i  Sognet. 

Til  flere  af  Gravhøjene  i  Sognet  knytter  der  sig  Sagn  om  underjordiske  og  Trolde. 
Mest  bekendt  er  Sagnet  om  Bondevedde  (eller  Bonavedde,  se  bl.  a.  Skougaard,  Beskr. 
over  B.,  S.  280  fl.),  der  fordrev  en  Trold  fra  Aalhoj  ved  Tomegaard  (tidligere  kaldet 
„Bondeveddes  Gaard")  til  Faalhøj.  Det  var  ogsaa  samme  Mand,  der  af  Trolden  fik 
et  Bæger  med  en  Drik,  som  han  hældte  ud  over  sin  Hests  Ryg,  og  som  afsved  dens 
Haar;  Bægeret  skænkede  han  til  Kirken  (se  under  denne).  Faalhøj  er  nu  fredlyst 
ligesom  ogsaa  10  andre  smukke  Høje;  en  af  dem  er  omsat  med  store  Randsten. 
Paa  Kirkemarken  staa  3  Bautasten.  —  Paa  Gaarden  Billegravs  Mark  er  der  under- 
søgt en  Høj  („Kong  Billes  Høj"),  hvori  fandtes  flere  Grave  fra  Broncealderen. 

Aaker  Sogn  (se  S.  60),  det  største  i  Herredet,  omgives  af  Østersøen, 
Pedersker  og  Bodilsker  Sogne  samt  Øster  Hrd.  (Øster-Mariæ  S.)  og  Vester 
Hrd.  (Vester-Mariæ  S.).  Den  nordl.  Del  hører  til  Granitplateauet  og  Høj- 
lyngen; den  sydligste  Udløber  af  Graniten  er  Bakkerne  ved  Aakirkeby; 
højeste  Punkt  i  Sognet  er  385  F.,  121  M.  Det  øvrige  af  Sognet  horer  til 
Sandstens-  og  Skifer-  og  Cementstensformationen,  hvis  Overflade  for  det 
meste  er  jævn  og  frugtbar,  men  temmelig  skovløs.  I  det  sydøstl.  Hjørne 
naar  Flyvesandet  ind  i  Sognet.  To  af  Øens  betydeligere  Vandløb,  Grødby 
Aa  og  Læsaa,  løbe  igennem  Sognet,  der  gennemskæres  af  Landevejen  fra 
Rønne  til  Neksø  og  af  søndre  Landevej;  Jærnbanen  (Holdeplads  ved  Egla 
Enge)  med  dens  Sidebane  fra  Aakirkeby  til  Almindingen  vil  komme  til  at 
gaa  gennem  det  (Station  ved  Rømersdal). 

Fladeindholdet  var  16/7  1896:  10,290  Td.  Ld.,  hvoraf  4381  besaaede  (deraf  med 
Hvede  82,  Rug  815,  Byg  886,  Havre  944,  Bælgsæd  95,  Blandsæd  til  Modenh.  810, 
Grøntf.  253,  Kartofler  224,  andre  Rodfr.  242,  andre  Handelspl.  28),  medens  der  henlaa 
til  Afgræsning  2107,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1324,  Have  95,  Skov  1112,  Moser  og 
Kær  152,  Heder,  Stenmarker  osv.  762,  Byggegr.  318,  Vandareal  m.  m.  37.  Kreatur- 
hold 1893:  762  Heste,  3192  Stk.  Hornkvæg  (deraf  2159  Køer),  1404  Faar,  1618  Svin 
og  21  Geder.  Bornh.  Ager  og  Engs  Hartk.  var  */i  1895:  925,6  Td.  (638  Td.  aim.). 
Der  var  126  Selvejergaarde  med  775,6,  19  Arvefæstegd.  med  45,2,  261  Huse  med 
91,6  Td.  Hrtk.  og  98  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */,  1890:  2325  (1801:  1402, 
1840:  1670,  1860:  1978,  1880:  2467),  boede  i  488  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes 
efter  Erhverv  saaledes:  46  levede  af  immat.  Virksomhed,  1680  af  Jordbr.,  5  af  Gartneri, 
36  af  Fiskeri,  377  af  Industri,  16  af  Handel,  10  af  Skibsfart,  48  af  andre  Erhv., 
62  af  deres  Midler,  og  45  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet:  Aa  Kirke  (se  S.  55),  Kirkeskolen,  Nordre,  Østre  og  Søndre 
Skole  samt  Grødby  Skole ;  Bornholms  Højskole  (se  Øster-Mariæ  S.  89), 
opført  1893  ved  Dalshøj ;  Fattiggaard  (se,  S.  59);  Skovnåevg3.a.våQn  Rømer sdal, 
opkaldt  efter  Hans  Rømer  (se  S.  67),  beliggende  ved  Sognets  Nordgrænse 
tæt  neden  for  Almindingen,  hvor  Klipperne  falde  brat  af  ved  Gaarden  ned 
mod  Kodalen;  to  Andelsmejerier,  Brodal  og  Bøsthøj,  flere  Cementstensbrud, 
hvoraf  det  største  ved  Limensgade  (alt  nævnt  Aar  1569),  og  flere  Møller, 
deribl.  Myremølle  og  Saks ebr omølle.  Ved  Grødby  Aas  Udløb  ligger  Fiskerlejet 
Boderne,  hvor  Baade  kunne  ligge  i  Læ  bag  en  Mole.  Ved  Kysten  flere 
Ladepladser,  deribl.  Risebæks  Ladeplads.  Vallensgaard  (Proprietærgd.)  har 
25  Td.  Hrtk.  (17  Td.  alm.),  380  Td.  Ld.,  hvoraf  120  Eng,  50  Skov,  60 
Mose,  Restt  Ager;  til  Gaarden  høre  to  Fæstehuse.  Ejendommen  Si.  Munke- 
gaard  og  Bi,  ;højgaard  har  22lj2  Td.  Hrtk.  (151/2  Td.  alm.),  147  Td.  Ld., 
hvoraf  1  Eng,  9  Gaardsplads,  Have  og  Skov,  Resten  Ager;  til  Ejendommen 
hører  1  Vandmølle.  Ejendommen  Vejrmøllegaard  med  10.  Vornedegd.  i 
Vester-Marie  Sogn  har  19  Td.  Hrtk.  (13  Td.  alm.),  165  Td.  Ld.,  hvoraf  4 
Eng,  9  Skov,  2  Gaardsplads,  Veje  osv.,  Resten  Ager;  til  Vejrmøllegaard 
hører   et   Fæstehus    og    en    Vandmølle.     Af  andre    større    Gaarde    nævnes : 


Sender  Herred.  —  Aaker  Sogn.  99 

Langemyregd,,  St.  Hallegd.,  Brogd.,  Soldater gd.,  Lavegd.,  Kannikegd.,  St. 
Bukkegd.,  Højegd.,  Lille  Munke  gd.,  Lille  Duegd.,  St.  Bakke gaard,  Lofts  gd., 
Myregd.  og  Spidlegd.  Saml.  af  Gaarde  og  Huse:  Faareby ,  Egeby  med 
Mølle,  Kalby ,  Under  Klinten,  Hundsale,  Smaalyng,  Nyby,  Lykkesmark; 
Huse:  Egla  Enge,   Sletenge,   Strøby. 

Aaker  S.,  der  udgør  eet  Kirkesogn  med  Aakirkeby,  men  danner  en  egen 
Sognekommune  og  er  delt  i  to  Sognefogeddistrikter,  hører  under  Sønder 
Herreds  Jurisdiktion  (Neksø),  Bornholms  Amtstue-  (Rønne)  og  Øens  sydvestl. 
Lægedistr.  (Rønne),  4.  Landstingskr.  og  Amtets  2.  Folketingskr.  samt  6. 
Udskrivningskr.'  25.  (østre)  og  26.  Lægd  (vestre  Distr.). 

Vallens gaard  („Wallandegordenn")  blev  29/4  1541  af  Borgmestre  og  Raadmænd 
i  Liibcck  overdraget  som  arveligt  Len  til  Carsten  Lyneborg,  som  havde  opbygget 
Gaarden,  efter  at  den  længe  havde  ligget  øde.  Aar  1556  købte  den  lybske  Foged 
Schweder  Kettingk  den  af  Lyneborg.  Senere  solgte  Kettingk  den  til  Admiral  Syl- 
vester Francke,  fra  hvem  Kongen  inddrog  den  1580  under  Hammershus  som  uindløst 
Pant  for  en  Sum  af  1000  Rd.  (Henr.  Brahe  som  Lensmand  paa  B.,  f  1587,  vilde 
ktfbe  den  af  Francke,  men  Kongen  vilde  selv  have  den).  Aar  1624  ejedes  den  af 
Henr.  Ramels  Arvinger  og  kaldtes  da  Herregaard;  1671  tilhørte  den  Steen  Redtz  og 
hans  Frue  Marine  Juel;  fra  1696  er  den  nedarvet  fra  Landsdommer  Anthoni  Muller 
i  dennes  Familie.  —  Brugsretten  over  Kannikegaard,  der  er  bygget  paa  Sognets 
gamle  Kirkegaard,  tillige  med  Aa  Kirkes  Kanonikat  skænkede  Fr.  III  n/12  1659  til 
Præsten  Poul  Hansen  Anker  som  Belønning  for  hans  Deltagelse  i  Opstanden  1658.  — 
Myregaard  tilhørte  1606  Jørgen  Gagge,  hvis  Søn  Sivert  Gagge  paa  Grund  af  sit 
Forhold  ved  de  svenskes  Erobring  af  Landet  blev  landsforvist  1646,  men  senere 
blev  benaadet  og  1651  fik  kgl.  Brev  paa  at  maatte  beholde  Myregaard;  han  afhændede 
den  senere  til  Kronen,  som  solgte  den  ved  Fællesauktionen  1744.  —  Spidlegaard 
(se  S.  58)  blev  29/12  1658  skænket  af  Kongen  til  Skipper  Hans  Lauridsen  som  Be- 
lønning for  hans  Deltagelse  i  Opstanden,  „at  nyde  i  sin  og  sin  Hustrus  Levetid, 
kvit  og  frit".  —  Store  Hallegaard  tilhørte  Peder  Oxe  og  kom  ved  hans  Mageskifte 
med  Fr.  II  ind  under  Kronen. 

Ved  Egla  Enge  (Ugla-Enge)  noget  O.  for  Limensgade  stod  Slaget  1535,  hvor 
Lubeckerne  sejrede  over  Bornholmerne  (se  S.  14). 

Ved  St.  Loftsgaard  ved  Grødby  Aa  fandtes  1755  af  Niels  Brock  for  første  Gang 
Porcellænsjord  (se  C.  Nyrop,  den  danske  Porcellænsfabr.,  Kbh.   1878,  S.  19). 

Ved  Grødby  har  der  i  Oldtiden  været  forskellige  Begravelsespladser.  Der  er  her 
truffet  en  enkelt  Grav  fra  Stenalderen,  flere  Grave  fra  Broncealderen  og  henved  100 
Brandpletter ;  i  Nærheden  af  disse  har  der  staaet  omtr.  70  Bautasten,  hvoraf  nu  kun 
3  ere  tilbage  (de  to  fredlyste).  I  øvrigt  er  der  fredlyst  6  Gravhøje,  en  Helleristnings- 
sten,  en  stor  Jættestue  ved  Jættedalen,  samt  ved  Egeby  et  Jordstykke  med  omtr. 
100  Røser  og  nogle  Skibssætninger. 

(Litt.:  C.  Th.  Christensen,  Uddr.  af  Aaker  Kirkeb.  1651—82,  i  Kirkeh.  Saml.  4. 
R.  I  B.,  S.  469  fl.  —  J.  Carlsen,  Om  Pesten  i  Aaker  Sogn,  i  „Naturen  og  Mennesket", 
1890,  S.  149  fl.). 


I  PSsg^j?  hristiansø,  eller  Ertholme  (Erteholmé),  den  lille  Øgruppe,  der 
V  %g|Jjy  ligger  23/4  Mil  Nord  for  Svaneke  og  21/é  Mil  Nordost  for 
VJgF  Gudhjem,  under  55°  19'  n.  Br.  og  under  2°  36'  30"  ø.  L. 
for  Kbh.,  bestaar  af  tre  smaa  Øer,  Christiansø,  Frederiksø  og  Græsholm, 
et   større  Skær    mod    N. ,    Fat,    og    nogle  mindre  omgivende  Skær  ( Vester- 


100  Bornholms  Amt. 

og   Østerskær,   Tyvskær  m.  m.).    Christiansø  er    1130  Al.   fra  N.    til  S.   og 

680  Al.  bred,  40  Td.  Ld.,  Frederiksø  (eller  Lilleø,  tidligere  kaldet  Bukholm) 

er   700  Al.  fra  N.  til  S.  og  250  Al.  bred,   9  Td.  Ld.    Det  er  Klippeøer,  til 

Dels    dækkede  med  et  tyndt  Lag  Jord ;  det  højeste  Punkt,  Møllebakke,   7 1 

F.,    22  M.,    ligger   paa    Christiansø.     Kun  de    to   største  Øer  ere  beboede; 

Græsholm,    12  Td.  Ld.,  er  helt  udyrket,  dog  til  Dels  bevokset  med  Græs,  og 

Tilholdssted  for  Skarer  af  Fugle,  deribl.  Edderfugle  (fredede  fra   1898). 

Fladeindholdet  var  J6/7  1896  61  Td.  Ld.,  hvoraf  6  Fælleder,  4  Have,  1  Skov, 
32  Stenmarker,  12  Byggegrunde  m.  m.  og  6  Damme.  Kreaturhold  1893:  3  Køer, 
14  Faar  og  1  Svin  (ingen  Heste!).  Øerne  ere  ikke  i  Matriklen  ansatte  til  noget  Hart- 
korn. Befolkningen,  »/2  1890:  274  (1801:  494,  1840:  397,  1860:  100,  1880:  259), 
boede  i  55  Gaarde  og  Huse  og  fordeltes  efter  Erhverv  saaledes:  30  levede  af 
immat.  Virksomhed,  187  af  Fiskeri,  6  af  Handel,  27  af  Skibsfart,  11  som  Daglejere 
og  13  af  deres  Midler.    1\6  1898  var  der  200  Indb. 

Øerne  gøre  et  venligt  Indtryk  med  deres  nette  Haveanlæg  (mange  vilde 
Roser),  hvor  Morbærtræet  og  Vinranken  trives  godt,  og  smaa  Træplantninger 
(„Kongens  Have"  og  „Stiboltsminde"  ;  midt  mellem  de  to  Lunde  staar  en 
Kampesten ,  der  fortæller,  at  de  ere  anlagte  17  71  af  Kommandant  C.  H. 
Stibolt).  Der  er  flere  naturlige  Klippebassiner  med  rigeligt  fersk  Vand.  Ind- 
byggerne drive  lidt  Havedyrkning  og  Kartoffelavl;  men  Hovederhvervet  er 
Fiskeriet,  særlig  af  Sild  og  Laks,  og  om  Sommeren  er  der  mange,  der  tage 
derover  fra  Bornholm  for  Laksefiskeriets  Skyld.  If.  Fiskeriberetn.  var  der 
i  Finansaaret  1896 — 97  60  Fiskere,  der  fangede  for  en  Værdi  af  35,7  35 
Kr.  (deraf  Laks  til  en  Værdi  af  23,737  Kr.);  der  fiskedes  med  14  Dæks- 
baade  og  37   mindre  Fartøjer.    Ved  Øerne  fanges  en  Del  Sæler. 

Paa  Christiansø  ligger:  Kirken,  opf.  1821  af  Kamp,  men  overkalket, 
bestaaende  af  et  med  en  langstrakt  Hvælving  dækket  Skib  og  et  Vaabenhus; 
Alteret  er  en  i  en  Niche  staaende  Christusfigur  mellem  2  Søjler,  der  bære 
Prædikestolen  oven  over  Nichen ;  paa  Siderne  af  Alteret  Billeder  af  xApost- 
lene  Matthæus  og  Peter;  paa  Alteret  to  Messingstager  fra  1654;  Orgelet 
er  skænket  af  Fred.  VII;  ved  Kirken  et  Klokkestativ.  Skolen  (i  Præste- 
boligen, som  før  har  ligget  paa  Frederiksø).  Endvidere  Store  Taarn,  en 
stærk,  af  Kamp  opført,  ringformet  Bygning,  80  F.  i  udv.,  72  F.  i  indv. 
Gennemsnit,  med  en  indre  Gaard;  Bygningen,  der  nu  er  uden  Tag,  havde 
tidligere  to  Stokværk,  af  hvilke  det  nederste  benyttedes  til  Tøjhus,  Ammunition, 
Magasin  osv.,  det  andet  dannede  et  med  16  Skydeskaar  forsynet  lukket 
Batteri,  hvor  Kanonerne  stode  monterede  som  paa  et  Skibsdæk;  før  Kirken 
byggedes,  var  der  tillige  Garnisonskirke  i  nederste  Stokværk.  Nu  benyttes 
Bygningen  til  Fyr,  idet  der  i  den  ene  Side  af  den  cylindriske  Bygning,  paa 
hvis  indvendige  Mure  der  vokser  nogen  Hyld,  er  bygget  et  hvidt  Fyrtaarn, 
opf.  1879,  der  rager  lidt  op  over  Bygningens  Rand;  det  er  et  hvidt  Blinkfyr 
(Blink  hver  1j2  Minut),  Flammens  Højde  92  F.,  Lysvidden  33/4  Mil  (det  tidligere 
Spejlfyr  blev  opsat  paa  Taarnet  1805);  desuden  er  der  Taagesignal  (to 
Sirener,  den  ene  paa  Møllebakke).  Endvidere  findes  paa  Øen  en  Mølle  og 
flere  store,  nu  af  private  beboede  Bygninger  (Kommandantbolig,  Magasin  og 
Kasernebygning,  Forvalterbolig),  der  tilsammen  med  Bygningerne  paa  Frederiksø 
danne  „Gaden".  Paa  Frederiksø  findes  et  ret  vel  bevaret  mindre,  rundt 
Fæstningstaarn  {Lille  Taarn),  ligeledes  af  Kamp,  med  et  spidst  Tag, 
og  en  to  Stokværk  høj  Bygning,  der  tidligere  er  bleven  benyttet  som  Stats- 
fængsel. Øerne  have  2  Kirkegaarde  (der  har  tidligere  ogsaa  været  en  paa 
Græsholm),  af  hvilke  den  paa  Christiansø  har  Mindesten  over  Forvalter  H. 


Christiansø. 


101 


H.  Tønder,  f  1706,  ovennævnte  C.  H.  Stibolt,  f  1779,  og  Interimskommandant 
A.  A.  Kohl,  f  1795.  Mellem  de  to  Øer,  der  ere  forbundne  ved  en  omtr. 
50  Al.  lang  Flydebro,  ligger  den  omtr.  750  Al.  lange,  men  højst  200  Al. 
brede,  gode  Havn,  der  har  Betydning  som  Nød-  og  Fiskerihavn  (Havne- 
værkerne have  faaet  flere  Udvidelser  1883  —  96).  Broen  deler  den  i  en  nordl., 
med  24  F.  Vand,  og  en  sydl.  Havn,  med  16  F.  Vand.  Havnen  er  omtr.  altid 
tilgængelig,  enten  fra  N.  eller  S.;  Broen  kan  svinges,  men  kun  Skibe  med 
15  F.  Dybgaaende  kunne  passere  den;  ved  Sydhavnens  Østside  er  der 
Bolværk,  hvor  dog  kun  Skibe  med  6  F.  Dybgaaende  kunne  lægge  til.  I 
Havnen  er  der  Lodstvang  (4  Lodser)  for  Skibe  paa  30  Tons  og  derover. 
Til  Øerne  gaar  der  Baadpost  4  Gange  ugentlig  fra  Svaneke. 

Christiansø    hører    under   Øster    Herreds   Jurisdiktion    og   B.'s    Amtstue- 


Havnen  ved  Christiansø. 


distrikt  (Lov  af21/!  1857),  4.  Landstingskr.  og  B.'s  Amts  2.  Folketingskr. 
samt  6.  Udskrivningskr.'  14.  Lægd,  men  sorterer  i  øvrigt  under  Marine- 
ministeriet, der  ansætter  en  Forvalter,  som  tillige  varetager  Toldforretningerne 
og  har  Tilsyn  med  Fyret  (desuden  3  Fyrassistenter),  en  Læge  og  en  Præst, 
som  tillige  er  Skolelærer. 

Erthohne  (ar 5a,  oldn.,  betyder  Knort,  Ujævnhed)  vare  nøgne  og  ubeboede  (enkelte 
Oldsagsfund  kendes  dog;  i  Nationalmuseet  opbevares  saaledes  en  Økse  fra  Sten- 
alderen og  en  Guldfingerring  fra  Jærnalderen,  fundne  paa  og  ved  Christiansø)  indtil 
Chr.  V's  Tid,  og  de  besøgtes  kun  om  Sommeren  af  Fiskere,  navnlig  fra  Gudhjem. 
Under  den  skaanske  Krig  havde  det  imidlertid  vist  sig  ønskeligt  ved  Bornholm  at 
have  en  Orlogshavn  for  Skibe,  der  skulde  iagttage  den  svenske  Flaades  Bevægelser 
fra  Karlskrona  og  forulempe  Forbindelsen  mellem  Sverige  og  dets  tyske  Provinser, 
Og  som  tillige  kunde  tjene  som  Tilflugts-  og  Reparationshavn  for  en  større  Eskadre 
(se  Danske  Saml.  II  R.,  5.  Bd.,  S.  124—125).  Allerede  1680  bleve  derfor  Bornholms 
Kyster  undersøgte   af  Admiral   Spån   og  en   Ingeniørofficer,   hvilke  anbefalede  Ert- 


102  Bornholms  Amt. 

holmene  som  det  mest  passende  Sted.  Planen  stilledes  dog  nogle  Aar  i  Bero,  for- 
mentlig fordi  man  helst  ønskede  Havnen  ved  Bornholm  selv.  Et  passende  Sted  mente 
man  at  have  fundet  ved  Amager  (se  S.  72),  og  for  at  pro  ve  dets  Sikkerhed  statio- 
nerede man  en  Fregat  der  i  Vinteren  1683—84 ;  men  Fregatten  forliste,  og  man  bestemte 
sig  da  endelig  for  Ertholmene,  som  1683  atter  vare  blevne  undersøgte  og  anbefalede 
af  Brødrene  Juel  og  Chrf.  Sehested.  Aar  1684  sendtes  en  Kommission  derover  med 
Materialer  og  Kanoner,  og  Arbejdet  paabegyndtes,  ledet  af  Oberst  Ant.  Coucheron. 
Under  stor  Højtidelighed  lagdes  19/6  1684  Grunden  til  det  store  Taarn*)  og  20/5  1685 
til  Taarnet  paa  Frederiksø,  hvorhos  Fæstningen  u/10  1684  fik  Navnet  Christiansø 
(1687  besøgte  Chr.  V  Øerne).  Foruden  disse  Taarne  anlagdes  Batterier  ved  Ind- 
løbene til  Havnen,  og  Magasiner  og  Kaserner  opførtes ;  ligeledes  anlagdes  Cisterner 
og  Haver,  hvortil  Jorden  hentedes  fra  Bornholm.  Vignetten  S.  99  viser  Christiansø  i 
1703,  set  fra  Frederiksø.  Foruden  de  nævnte  Batterier  anlagdes  senere  nogle  Batterier 
paa  de  Steder  af  Christiansø,  hvor  en  Landgang  var  mulig,  og  efterhaanden  forenedes 
Batterierne  ved  Forbindelseslinier  for  Infanteri.  Begge  Øerne  fremtraadte  saaledes  til 
sidst  som  helt  omgivne  med  høje,  med  Kanoner  bestykkede  „Ringmure",  der  toge 
sig  ret  imponerende  ud,  men  de  vare  kun  opførte  af  tilhugne  Sten  uden  Kalk.  Lige- 
ledes vare  de  ved  Indløbene  anlagte  Havnedæmninger  og  Brohoveder  for  svagt  kon- 
struerede, Havnen  var  ogsaa  for  smal  til  Krigshavn,  og  i  Løbet  af  18.  Aarh.,  saaledes 
1759  og  1768,  udsendtes- derfor  stadig  nye  Kommissioner  til  Øerne,  nye  Planer  ud- 
arbejdedes, og  ikke  ubetydelige  Bekostninger  anvendtes  paa  Forbedringer,  uden  at  det 
hjalp.  Fæstningens  Kommandant  var  i  Beg.  en  Officer  af  Landmilitæretaten  (den  første 
var  Coucheron),  men  fra  1741  hørte  den  under  Søetaten.  Græsholm  var  ogsaa  en 
Tid  lang  inddraget  i  Befæstningen,  men  den  derpaa  anlagte  Stjerneskanse  opgaves 
senere  og  nedreves  til  Dels  i  1808 — 13,  i  hvilke  Aar  der  udførtes  betydelige  Arbejder 
til  Befæstningens  Forbedring.  I  1851  undersøgtes  for  sidste  Gang  Fæstningens  Til- 
stand, og  da  det  viste  sig,  at  en  forsvarlig  Befæstning  vilde  koste  omtr.  340,000  Rd. 
og  i  Krigstid  fordre  en  Garnison  paa  1400  Mand,  og  da  Fæstningen  under  de  for- 
andrede politiske  Forhold  ikke  længere  kunde  have  den  strategiske  Betydning  som 
før,  bestemtes  det  ved  kgl.  Res.  af  2/5  1855,  at  den  skulde  nedlægges,  dog  saaledes 
at  Havnen  fremdeles  vedligeholdtes  af  Staten  som  Nødhavn,  ligesom  ogsaa  Lodseriet 
og  Fyretablissementet  opretholdtes;  1863  inddroges  Resten  af  den  militære  Besætning. 
Den  eneste  Gang,  Fæstningen  havde  bestaaet  en  alvorlig  Prøve,  var,  da  den  24/10 
1808  blev  angrebet  af  en  engelsk  Flotille  paa  2  Linieskibe  og  6  mindre  Skibe;  men 
Kommandanten,  Kapt.  Kohl,  der  blev  saaret  under  Kampen,  slog  Angrebet  tilbage.  — 
Øen  har  flere  Gange  modtaget  Besøg  af  fyrstelige  Personer.  Peter  den  Store  kom 
dertil  21.— 22.  Aug.  1716;  1833  og  1841  var  Fred.  VII  der  som  Prins  og  1857  som 
Konge. 

I  Statsfængslet  have  bl.  a.  siddet  Præsten  Peter  Chr.  Piper,  der  for  uchristelige 
Gerninger  fradømtes  Kald  og  Embede  ved  et  Landemode  1729  (bekr.  af  Højesteret 
1731)  og  førtes  til  Christiansø,  hvor  han  døde  (Wiberg,  Præstehist.,  III  S.  421), 
Præsten  C.  F.  Gerlach  i  Rye,  fort  hertil  1747  (se  Kirkeh.  Saml.  4.  R.  I  S.  310),  en 
Advokat  G.  Schade  fra  Altona  (smstds  S.  323),  den  sindssyge  Dr.  med.  P.  Fabricius 
1775 — 79  (f  i  Rønne  1817)  og  Dr.  J.  J.  Dampe  (se  om  ham  J.  C.  Johansens  Artikel 
i  Historisk  Tidsskr.  6.  R.,  V.  Bd.,  S.  555),  der  sad  her  1826—41  med  en  kort  Afbry- 
delse 1832,  da  han  førtes  til  Kastellet  i  Kbh. ,  fordi  der  var  blevet  indrettet  en 
Karantæneanstalt  paa  Christiansø.  Fra  1841  fik  han  Lov  til  at  bo  i  Rønne,  og 
1848  blev  han  helt  frigiven.  —  Om  et  pietistisk  Røre  paa  Christiansø  1733  se  Kirkeh. 
Saml.  4.  R.  I  S.  640  fl. 

Litt. :  C.  V.  Hertel,  Ny  udførl.  Beskr.  over  den  vigtige  danske  Søefæstn.  Christiansøe 
osv.  Af  en  tysk  Rejse- Journal  for  1807  [J,  C.  Fick,  Meine  neueste  Reise,  Erlangen 
1807],  Aalborg  1809.  —  K.  A.  Gosselman,  Besok  på  Ertholmarne  i  Nov.  1842,  Stock- 
holm 1842.  —  C.  Hedemann,  „Erth.",  i  Folkekai.  for  Danm.  1856,  S.  75  fl.  —  Bidr. 
til  Fæstningen  Christiansøs  Hist.,  i  Nyt  Arkiv.  f.  Søvæsen  I,  S.  359  fl.  (se  ogsaa 
smstds.  S.  239).  —  Se  ogsaa  III.  Tid.  28/4  1872  og  V10  1893>  °S  *Fra  alle  Lande« 
1870  II,  S.  152  fl.  —  C.  A.  Sparre,  Nogle  Optegn,  om  Christiansø  (Aarhus  1886), 
Manuskr.  i  St.  kgl.  Bibi,  Ny  kgl.  Saml.,  Kv.  2257. 


*)  Paa  den  Medaille,  der  sloges  i  Anledningen,  stod  paa  Latin  folg.  Indskrift:  „Erteholmene, 
hidtil  Fiskernes  Tjenerinde,  nu  Østersoens  Beherskerinde,  hidtil  ugæstmild  ved  sine  Klipper, 
utilgængelig  ved  sine  Skær,  nu  —  1684  ved  Chr.  V's  mere  end  herkuliske  Bedrift  —  Øster- 
soens Beskytterinde,  de  sofarendes  Tilflugt,  Rigernes  Pryd;  fra  sin  Klippeborg  aver  den 
Fjendtligheder,  Venner  modtager  den  mildt,  —  kaldes  herefter  Christiansø". 


aribo  Amt  bestaar  af  den  Laaland-Falsterske  Øgruppe,  som 
pjj  mod  N.  omgives  af  den  fra  Store  Bælt  indtrængende  Bugt 

Søen  mellem  Smaalandene  eller  Vordingborg  Bugt,  der  adskiller 
Øgruppen  fra  Sjælland,  mod  0.  af  Grønsund,  der  skiller  den  fra  Møen,  og 
Østersøen,  mod  S.  ligeledes  af  Østersøen  og  mod  V.  af  Langelands  Bælt, 
der  skiller  den  fra  Langeland.  Øgruppen  bestaar,  foruden  af  de  to  større 
Øer,  af  Vejrø,  Raagø,  Raagø-Kalv,  Skalø,  Fejø,  Fæmø,  Lilleø  og  Askø,  alle 
i  Vordingborg  Bugt,  Vejlø,  Slotø,  Enehøje  0,  alle  i  Nakskov  Fjord  (Bogø, 
Langø  og  Ydø  ere  nu  inddragne  i  Inddæmningerne),  de  i  en  næsten  lige 
Linie  fra  N.  V.  til  S.  0.  langs  Laalands  Sydkyst  liggende  smalle  Holme, 
der  nu  for  største  Delen  ere  inddæmmede,  nemlig  Tjørnebjærg,  Bredfjed, 
Mygfjed,  Syltholm,  Lille  og  Store  Brundrag  og  Hyllekrog,  og  endelig  nogle 
smaa   Holme   i    den   nu   inddæmmede    Rødby   Fjord    og    i    Guldborg   Sund. 

De  Laaland-Falsterske  Øer,  der  høre  til  den  østlige  Øgruppe,  er  den  lavest 
liggende  og  fladeste  Del  af  denne.  Af  de  to  Øer  er  atter  Laaland  den 
fladeste,  idet  kun  eet  Punkt  naar  over  90  F.,  henved  30  M. 

Laaland,  der  skilles  fra  Falster  ved  det  smalle  Guldborg  Sund,  ligger 
omtr.  mellem  54°  37' 30"  og  54°  58'  n.  Br.  og  mellem  0°  42'  og  1°  37' 
v.  L.  for  Kbh.  Øens  største  Længde  fra  0.  til  V.  —  fra  Broen  over 
Guldborg  Sund  til  Albuen  —  er  omtr.  73/4  Mil,  dens  Bredde  fra  N.  til 
S.  veksler  mellem  3x/2  og  21/2  Mil.  Kysterne  ere  i  det  hele  meget  flade, 
især    mod  S.,    hvor   de    ere    saa    lave,    at  Landet   ofte  har  været  udsat  for 


104  Maribo  Amt. 

Oversvømmelse,  særlig  under  Stormfloden  13.  Nov.  1872,  hvorfor  Landet  maa 
beskyttes  ved  Digeanlæg*).    Kun  enkelte  Steder,  som  ved  Ravnsborg  Vold- 
sted   paa    Nordkysten,    og   nogle  Punkter    ved  Guldborg  Sund   og   i  Egnen 
omkring   Nysted,    er   Kysten    noget   høj.     Af  Indskæringerne    paa    Kysten 
mærkes  mod  N.  Sakskjobing  Fjord  og  mod  V.  den  med  mange  Bugter  og 
Vige   udstyrede   Nakskov   Fjord ;    den   paa  Sydkysten    indtrængende  Rødby 
Fjord  er  nu  inddæmmet.    Kysterne  ere  overalt  omgivne  af  Grunde,  dog  især 
mod    S.,    hvor  Sandbanken  Rødsand,    1/8 — 1/4  Mil    bred,    strækker   sig    fra 
Hyllekrog   mod  0.    til  Falsters  Sydspids,    fra   hvilken    den    kun  skilles  ved 
Kroghage  Dyb    (mindste  Dybde    16  F.).    Ved  en  Sænkning,    der  fra  Saks- 
kjobing Fjord    strækker   sig   mod  S.  0.  (højeste  Punkt  over  Havet   13  F.), 
deles  Øen    i    en    mindre,    østlig  Del,    det    saakaldte   „Guldborgland",  og  en 
større    vestl.  Del.     De  to  Dele  ligne  i  øvrigt  hinanden,  idet  de  begge  have 
yderst    ensformige ,    storformede   og   meget    flade    Skraaninger ,    over    hvilke 
Vandskellene    kun   hæve    sig   til   en    ringe    Højde.     I    den    østl.  Del   er  det 
højeste  Punkt  (0.   for  Sakskjøbing)  42  F.,    13  M.    I  den  vestl.  Del  strækker 
sig    et,    for  Øjet   næsten    umærkeligt  Vandskel,    der    begynder  i  Egnen  ved 
Nysted  og  gaar  mod  N.  V.,  S.   for  Maribo  Sø,  derpaa  bøjer  mere  mod  N. 
ved  Christianssæde  Skov  og  naar  sit  højeste  Punkt  i  Bavnehøj  ved  Birket, 
94  F.,  29,5  M.,  hvorpaa  det  efterhaanden  taber  sig  i  vestl.  Retning  ud  mod 
Stranden.     Øen    har  kun  ubetydelige  Vandløb.    Det  største  er  Halsted  Aa, 
der   løber   i    sydvestl.  Retning  ud  i  en  Arm  af  Nakskov  Fjord.    Der  er  en 
Del  mindre  Søer ;  de  største  ere  Maribo  Sø  og  Røgbølle  Sø  eller  Alsø,  der  ligge 
midt  paa  Øen.    Overlaget  bestaar  i  Regelen  af  en  fin,  tung  og  fed  Lerjord, 
der  mere  eller  mindre  er  blandet  med  Muld ;  under  Overfladen  findes  næsten 
overalt  Mergel.     En  Del   af  Øen  minder  om  Marskegnene,  særlig  den  syd- 
vestl. Del,  hvor  de  yderste  Enge,  de  saakaldte   „Saltninger",    tidligere    ofte 
overskylledes    af  Havet.     Øen    er    ikke    rig   paa  Tørvemoser    (de  største  og 


*)  De  Diger,  som  fra  ældre  Tid  vare  anlagte  for  at  beskytte  Laalands  Sydkyst  ligesom  Falsters 
Sydøstkyst,  vare  for  lave  og  svage,  og  Stormfloden  13.  Nov.  1872,  under  hvilken  Vandet  steg 
indtil  11  F.  over  dagl.  Vande,  godtgjorde  tilfulde  deres  Utilstrækkelighed.  Vandet  brød  ind 
over  Digerne  og  satte  Nakskov  og  Rødby  Fjord,  der  ligge  omtr.  l  Mil  fra  hinanden,  i  For- 
bindelse, saa  at  Strækninger  paa  omtr.  i/2  Mils  Bredde  flere  Steder  bleve  oversvømmede; 
paa  Falster  overskylledes  Bøtø  Nor,  af  hvilket  allerede  flere  Arealer  vare  inddæmmede,  og 
det  alt  gjorte  Arbejde  ødelagdes.  Ved  Lov  af  23|5  \S73  bemyndigedes  derfor  Regeringen  til  at 
anlægge  Diger  paa  Laalands  Sydkyst  og  Falsters  Sydøstkyst  af  indtil  12  F.  Højde  over  dagl. 
Vande,  saaledes  at  Staten  skulde  deltage  med  henholdsvis  i/4  og  2|5  af  Anlægsomkostningerne. 
Oprindelig  var  det  bestemt,  at  Digerne  paa  Laaland  kun  skulde  strække  sig  fra  Nakskov-  til 
Rødby  Fjord,  men  senere  besluttedes  det  at  drage  Inddæmningsarbejderne  i  disse  Fjorde  med 
ind  i  Anlægget  og  føre  Digerne  et  godt  Stykke  0.  for  den  sidstnævnte  Fjord,  saaledes  at  over 
32,000  Td.  Ld.  ere  blevne  inddragne  under  Digebeskyttelsen  i  Stedet  for  de  fra  først  paatænkte 
13,700  Td.  Ld.  Digerne  begynde  tæt  ved  Nakskov,  gaa  over  øerne  Bogø,  Langø  og  Ydø  i 
Nakskov  Fjord,  derfra  ud  paa  Albuen  og  videre  langs  Sydkysten  over  de  S.  103  nævnte  Øer 
indtil  Østspidsen  af  Store  Brundrag,  hvorfra  de  gaa  mod  N.  0.  til  Kysten  ved  Sandager;  deres 
samlede  Længde  er  omtr.  9i/2  Mil,  Anlægsomkostningerne  have  været  omtr.  2,2  Mill.  Kr.  De 
Falsterske  Digeanlæg  gaa  fra  Elkenøre  til  Gjedser  Odde  (Længde  omtr.  2%  Mil)  og  have  kostet 
omtr.  560,000  Kr.  at  anlægge  (se  Danm.  Statistik,  I  S,  337  fl.,  og  Geogr.  Tidsskr.  IIIBd.,  S.  7fl.). 


Maribo  Amt.  105 

bedste    findes    mellem    og  ved  Bankerne  i  Birket  Sogn).    Karakteristisk  for 
Laaland  ere  Pilehegnene  langs  Veje  og  Markskel. 

Falster,  der  ved  Grønsund  skilles  fra  Møen,  ligger  omtr.  mellem  54°  33'  30" 
og   54°  58'  n.  Br.    og   mellem   0°  24' 30"    og  0°  52'  v.  L.  for  Kbh.    Øens 
største  Længde  fra  N.  til  S.   —  fra  Orehoved  til  Gjedser  Odde  - —  er  omtr. 
6y4  Mil,  fra  V.  til  0.  er  den  mellem  3x/4  og  1/2  Mil,  idet  den  har  Form 
som  en  Trekant,  hvis  Toppunkt  vender  mod  S.,  hvor  Øen  løber  ud  i  en  smal 
Landtunge  og  ender  i  Danmarks  sydligste  Punkt,    Gjedser  Odde.    Kysterne 
ere  ikke  saa  flade  som  Laalands;    ved  Nordkysten  ved  Grønsund  hæve  de 
sig  saaledes  til  40'F.,    12,5  M. ;  ligeledes  findes  der  flere  Steder  høje  Skrænter 
ved  Guldborg  Sund,  navnlig  mod  S.  i  Skjelby  Sogn,  hvor  der  er  Højder  indtil 
70  F.,  22  M.    Mod  S.  0.  ere  Kysterne  saa  flade,  at  de  ligesom  paa  Laalands 
Sydkyst  maa  beskyttes  ved  Diger,  omtr.   fra  Nordspidsen  af  Bøtø  Nor  (ved 
Elkenøre)  til  Gjedser  Odde  (se  Anm.  S.  104).    Kysterne  ere  til  Dels  meget 
uregelmæssige;    saaledes    er    der    mod  N.    to  dybe  Indskæringer  mellem  tre 
Halvøer.     Paa    den    mod    S.    udløbende  Landtunge    laa  tidligere  den  meget 
lavvandede  Sø  Bøtø  Nor   (omtr.    1  Mil   lang   og    3 — 5000  Al.    bred),    der 
kun    ved   en    smal  Landstrimmel   skiltes   fra  Østersøen;   nu  er  den  til  Dels 
udtørret.     Fra   Gjedser  Odde    skyder   mod    S.  0.    det   henved    2  Mil   lange 
Gjedser  Rev   sig  ud,    en  Kalkstensryg,    der  dækkes  med  Sand  og  Sten,  og 
som   flere  Steder    afbrydes    af  dybe  Render.     Falster  er  vel  adskilligt  mere 
lavtliggende   end   Sjælland,    men    i    det   hele   en    Del    højere    end   Laaland. 
Overfladen   kan   langt  fra  karakteriseres  som  flad ;    den   maa  snarere  kaldes 
bakket   og    afvekslende.    Omtrent    fra  Midten    af  Øen,    ved   Horreby    Mølle 
N.  0.    for  Nykjøbing,    udgaar    fra  et   7  5  F.   (23, 5  M.)   højt  Knudepunkt  tre 
Hovedvandskelslinier  mod  0.,    N.  V.    og  S.  —  saaledes    at  Øen  fremstiller 
sig   som   en   tresidet   Pyramide  — ,  og  Skraaningerne  fra  disse  ud  mod  de 
tre  Sider,  Østersøen,  Grønsund  og  Vordingborg  Bugt  samt  Guldborg  Sund, 
ere   flere  Steder   ganske   bratte    ned   til    de    helt    lave   og  flade  Strækninger 
langs  Vandløbene.    Knudepunktet  er  ikke  det  højeste  Punkt  paa  Øen.    Det 
østl.  Vandskel  naar  sin  største  Højde  ved  Halskov  Strand,    118  F.,  38  M., 
det  sydlige  Vandskel  stiger  indtil  82  F.,    25, 7  M.',  noget  N.  for  Bøtø  Nor, 
og  i  det  nordvestl.  Vandskel  ligger  Øens  højeste  Punkt,  Bavnehøj,    139  F., 
43,5  M.,    i    Nærheden   af  Nordkysten.     Leret    er    fremherskende   i  Jordblan- 
dingen;   de    højere  Egne   mod  N.  og  N.  0.  have  dog  en  større  Bestanddel 
af  Sand,  end  der  findes  i  de  helt  lavtliggende  Egne;  Underlaget,  Kridt  og 
Kalk,  ligger  lavere  end  Havet,  dog  træder  det  nogle  Steder  ganske  nær  til 
Overfladen.    Øen  har  en  Del  Vandløb,  der  dog  alle  ere  ubetydelige ;  der  er 
kun  faa  og  smaa  Søer,  ligeledes  Moser  og  Kær.    Ligesom  paa  Laaland  er 
der  Pileplantning  langs  Veje  og  Markskel. 

Af  Skov  har  Amtet  i  Forhold  til  de  andre  Landsdele  betydelige  Arealer 
(for  øvrigt  ere    de   aftagne    noget    fra    1888  til   1896).    En  Del  Skov    paa 


106  Maribo  Amt. 

Falster  (1315  Td.  Ld.)  tilhører  Staten  og  udgør  „Falsters  Skovdistrikt" 
under  2.  Overførsterinspektion.  Hvad  Frugtbarheden  angaar,  stod  Amtet 
ifølge  Matr.  højest  blandt  Landets  Amter;  der  beregnedes  dengang  at 
gaa  83/4  Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.  (1143  Td.  Hrtk.  paa  1  □  Mil,  svarende 
til  Tallet  14^),  paa  Falster  8V2,  paa  Laaland  godt  9  Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk. 

Amtets  Størrelse  er  if.  Arealopgørelse  1896  31,6J  □  Mil  (1740,4Q 
Km.),  hvoraf  Laaland  uden  de  omliggende  smaa  :Øer  Fejø,  Fæmø,  Askø 
m.  fl.  er  21,90  □  Mil  (1206,8  □  Km.),  Falster  9,12  □  Mil  (5125l  \J  Km.). 
Af  det  saml.  Fladeindhold  udgøre  Købstæderne  0,76  □  Mil  (42  □  Km.).  Det 
hele  opmaalte  Fladeindhold,  hvori  Søplanen  (6965  Td.  Ld.)  ikke  er  med- 
regnet, opgjordes  16/7  1896  til  308,524  Td.  Ld.  (omtr  169,700  Hekt.)*). 
Heraf  var  besaaet  Fladeindhold  148,755  Td.  Ld.  (deraf  med  Hvede 
19,338,  Rug  15,431,  Byg  45,308,  Havre  24,140,  Blandsæd  til  Modenhed 
14,782,  Boghvede  47,  Bælgsæd  3760,  Frøavl  518,  Kartofler  1003,  Sukker- 
roer 12,802,  Foderroer  5866,  Grøntfoder  5536,  Havesager  og  Handelsplanter 
172);  der  henlaa  til  Brak  31,696,  til  Afgræsning  64,191.  Engarealet  var 
13,260.  Fladeindholdet  af  Have  var  4512,  af  Skov  30,072,  Moser  1460, 
Kær  og  Fælleder  2244,  Heder  59,  Flyvesand  434,  Stenmarker  184, 
Byggegrunde,  Veje,  osv.  9133,  Hegn  og  Læplantninger  1478  samt  Vand- 
arealer uden  for  Søplanen  1047.  Man  lægger  særlig  Mærke  til  Hvede- 
avlens store  Udbredelse ,  i  hvilken  Henseende  Maribo  Amt  langt  over- 
gaar  alle  de  andre  Amter;  ogsaa  ved  Bygavlen  staar  dette  Amt  med  det 
absolut  set  største  Areal;  derimod  er  Havre-  og  navnlig  Rugavlen  til  Gen- 
gæld mindre  end  i  de  andre  Amter.  Endelig  maa  fremhæves  Sukkerroe- 
dyrkningen, hvortil  det  anvendte  Areal  her  er  4  Gange  saa  stort  som  i 
Præstø  Amt  og  2  Gange  saa  stort  som  i  Odense  Amt  —  de  eneste  Amter, 
hvor  den  ellers  er  af  Betydning.  Ogsaa  Bælgsæden  spiller  en  forholdsvis 
stor  Rolle,  hvorimod  Kartoffelavlen  er  temmelig  ubetydelig  i  Sammenligning 
med  de  andre  Amter.    Havearealet  er  betydeligt. 

Af  Husdyr  fandtes  15/7  1893:  24,823  Heste,  86,423  Stkr.  Hornkvæg 
(deraf  58,682  Malkekøer),  52,126  Faar,  41,454  Svin  og  830  Geder. 
Antallet  af  Kreaturer  er  temmelig  stort  i  Maribo  Amt;  hvad  Kreaturstyrken 
angaar,  staar  det  over  Øernes  Amter  i  Gennemsnit,  naar  Befolkningstæt- 
heden bruges  som  Maalestok,  men  bruges  Arealet  til  Sammenligning,  naar 
Amtet  ikke  Øernes  gennemsnitlige  Antal  pr.  □  Mil.  —  Pr.  Td.  Hartkorn  har 
Maribo  Amt  den  mindste  Kreaturstyrke  af  alle  Landets  Amter,  hvilket  dog 
hænger  sammen  med,  at  der  ogsaa  her  kommer  færrest  Td.  Land  pr.  Td. 
Hartkorn.    Faareavlen    er    ret    udbredt   i  Sammenligning  med  den  i  Øernes 


*)  Ved  Inddæmningsarbejder  er  Amtets  Størrelse  tiltaget  betydeligt  i  den  senere  Tid  (se  Anm. 
S.  104);  saaledes  opgaves  den  ved  Arealopgørelsen  1888  til  30,68QMil  (1689,4 Q  Km.),  hvoraf 
Laaland  2 1,29  □  Mil  (H72,5QKm.),  Falster  8,98QMil  (494,7  □  Km.) ;  disse  Tal  ere  anvendte,  hvor 
i  det  følgende  Udregninger  pr.  Q  Mil  ere  foretagne. 


Maribo  Amt.  107 

andre  Amter,  derimod  er  Antallet  af  Svin  mindre.  Af  Hingstene  hører  den 
største  Del  til  den  jydske  Race  og  kun  faa  til  Frederiksborg  Racen ;  af  Tyrene 
er  den  aldeles  overvejende  Del  af  den  røde  danske  Malkerace ;  blandt  Væderne 
er  her  som  andetsteds  Landracen  den  almindeligste;  dog  er  der  ogsaa  mange 
af  den  languldede  Race  (Dishley)  og  en  Del  af  Southdown-Racen.  Fjerkræ- 
avlen er  ret  udbredt,  navnlig  Gæs  og  Ænder;  der  fandtes  1893  388,464 
Høns,  2323  Kalkuner,  71,563  Ænder  og  21,520  Gæs.  Der  var  6489 
Bistader,  det  største  Antal  i  noget  af  Øernes  Amter. 

Det  hele  Ager  og  Engs  Hartkorn  og  det  halverede  Skovskyldshrtk. 
(487  Td.)  var  l/i  1895:  30,858  Td. ;  deraf  var  Købstædernes  724  Td.  Hrtk. 
I  Landdistrikterne  (Laaland  20,837,  Falster  9297)  fordelte  Hrtk.  sig  saaledes, 
at  der  fandtes  182  større  Landbrug  paa  12  Td.  Hrtk.  og  derover  med  i 
alt  6396  Td.,  4189  Bøndergaarde  (1—12  Td.  Hrtk.)  med  20,678  Td. , 
9800  Huse  (under  1  Td.  Hrtk.)  med  2348  Td.  samt  forskellige  andre 
Jordlodder  med  i  alt  712  Td.  Hrtk.  Endvidere  var  der  i  alt  1127  jordløse 
Huse  i  Amtet.  Af  samtlige  Gaarde  vare  3845  med  24,568  Td.  Hrtk.  Selv- 
ejergaarde, 301  med  1579  Td.  Hrtk.  Arvefæstegaarde  med  Ret  til 
at  sælge  og  pantsætte.  Desuden  fandtes  223  alm.  Fæstegaarde  paa 
Livstid  med  1218  Td.  Hrtk.  og  2  Arvefæstegaarde  uden  Ret  til  at  sælge 
og  pantsætte  med  9  Td.  Hrtk.  Af  Husene  vare  9008  med  1835  Td.  Hrtk. 
Selvejer-  og  Arvefæstehuse,  hvoraf  894  jordløse.  Af  Fæste-  og 
Lejehuse  fandtes  1919  med  513  Td.  Hrtk  (deraf  233  jordløse).  Af  Gaar- 
dene  paa  over  12  Td.  Hrtk.  tæller  dette  Amt  af  alle  Landets  Amter  de  fleste 
og  med  det  største  Hrtk.s-Tilliggende,  og  af  Bøndergaardene  har  Maribo  Amt 
ogsaa  forholdsvis  mange  med  et  stort  Hrtk.s-Tilliggende  (4 — 12  Td.).  Hvad 
Husene  angaar,  har  dette  Amt  færrest  jordløse  Huse,  naar  bortses  fra  Fyns 
Amter,  og  det  har  med  samme  Forbehold  flest  store  Huse  (*/4 — 1  Td.)  af 
Øernes  Amter.  Med  Hensyn  til  Besiddelsesmaaden  er  Selveje  det  almindeligste. 
Antallet  af  Arvefæstegaarde  er  saaledes  meget  ringe,  af  Øernes  Amter  har 
kun  Odense  Amt  færre,  og  der  er  ogsaa  kun  faa  alm.  Fæstegaarde  paa 
Livstid.  Inden  for  Husbruget  tæller  kun  Frederiksborg,  Kjøbenhavns  og 
Odense  Amter  færre  Leje-  og  Fæstehuse. 

Folketallet  var  1/2  1890:  100,552  (1801:  52,896,  1840:  71,402, 
1860:  86,797,  1880:  97,007),  hvoraf  Købstæderne  21,647  og  Land- 
distrikterne 78,905.  Af  de  større  Øgrupper  er  Laaland-Falster  den  svagest 
befolkede,  og  af  Øernes  Amter  staar  det  under  alle  undtagen  Holbæk  Amt. 
Der  kom  327  7  paa  ID  Mil  (59,52  paa  1  □  Km.);  Laaland  havde  65,5  52 
Indbyggere,  Falster  32,639,  pr.  Q  Mil  henholdsvis  3079  og  3635  (55,9l 
°g  65,98  pr.  □  Km.).  Inddeler  man  Befolkningen  i  Næringsklasser,  saa- 
ledes at  der  til  hver  Klasse  ikke  alene  regnes  Forsørgere,  men  ogsaa  hele  deres 
Husstand,  viser  det  sig,  at  5762  levede  af  immateriel  Virksomhed  (Embeds- 
og   Bestillingsmænd,    Læger,    Sagførere,,    Lærere,     Videnskabsmænd    osv.), 


108  Maribo  Amt. 

48,638  hørte  til  Jordbrugernes  Klasse,  437  til  Gartnernes,  1408  til  Fiskernes, 
23,393  til  de  industridrivendes,  5690  til  de  handlendes,  1136  til  de  sø- 
farendes; der  var  9480,  som  henhørte  til  Gruppen  „andre  Erhverv",  2820 
levede  af  deres  Midler,  og  1788  vare  under  Fattig  væsenet.  Landbruget  er 
Hovederhvervet,  men  foruden  Industri  og  Handel  have  ogsaa  Fiskeri  og 
Søfart  nogen  Betydning.    Forholdsvis  mange  ere  under  Fattigvæsenet. 

Amtskommunens  finansielle  Forhold  i  Aaret  1/4  1896 — 31/3  1897. 
Af  Indtægtsposterne :  Udskrivningen  paa  Amtsraadskredsens  Hartkorn  udgjorde 
361,000  Kr.  (12  Kr.  pr.  Td.  Hrtk.),  Bidrag  fra  Købstæderne  3961;  af 
Udgiftsposterne  vare  de  væsentligste:  Vejvæsenet  144,242,  Medicinalvæsenet 
54,384,  Justits-,  Politi-  og  Fattigvæsen  71,462,  Amtsskolefonden  27,043, 
Dyrlægevæsen  samt  smitsomme  Sygdomme  hos  Husdyrene  18,631  Kr. ; 
Amtsrepartitionsfonden  ejede  31/3  1897  i  Panteobligationer  og  Kapitaler 
165,629  Kr.,  i  faste  Ejendomme  727,475  Kr.  og  skyldte  523,777  Kr.  bort. 
Amts  fattigkassen  udredede  samme  Aar  til  døvstummes  Oplærelse  2374 
Kr.,  til  sindssyges  og  Idioters  Bevogtning  og  Underhold  10,503  og  fik  sine 
væsentligste  Indtægter  fra  Renter  af  Aktiver  2612,  Bidrag  efter  Plakat  9/x 
1845:  1422,  */4  pCt.  Afgift  1718  samt  Tilskud  fra  Amtsfonden  8000  Kr. 
Amtsfattigkassen  ejede  31/3  1897  78,776  Kr.  i  Kapitaler  og  Panteobligationer 
samt  Tvangsarbejdsanstalten  ved  Sakskjøbing,  vurderet  til  110,000  Kr.  Den 
havde  ingen  Gæld.  —  Med  Hensyn  til  Købstædernes  finansielle  Forhold 
henvises  til  Afsnittene  for  hver  enkelt  By.  —  For  Sognekommunerne 
anføres  af  Indtægterne  følgende:  de  paalignede  Skatter  udgjorde  1895  paa 
Hartkornet  558,7  76  (gennemsnitlig  18,50  Kr.  pr.  Td.  Hrtk.),  paa  Formue  og 
Lejlighed  160,187  Kr. ;  Indtægt  af  Aktiver  var  17,930  Kr.,  Afgifter  efter 
Næringsloven  12,625  Kr. ;  desuden  udrededes  Natur alarbej de  uden  for  Paa- 
ligningen  til  Beløb  af  42,690  Kr.  De  væsentligste  Udgifter  vare:  Fattig- 
væsen 218,365  Kr.,  Skolevæsen  212,081,  Alderdomsunderstøttelse  121,155 
(deraf  56,05  5  i  Tilskud  fra  Staten),  Vejvæsen  158,405  Kr.  Sognekommu- 
nerne ejede  i  Slutn.  af  1895:  i  Kapitaler  212,008  Kr.,  i  faste  Ejendomme 
2,526,844  og  skyldte  2,738,852  Kr.  bort.  Under  Sogneraadets  Bestyrelse 
stode  Legater  til  et  Beløb  af  102,653  Kr.  Med  Hensyn  til  Beskatningen 
anføres,  at  Paaligningen  pr.  Td.  Hrtk.  svarer  til  Gennemsnittet  for  Øerne. 
Ligningen  til  Amtskommunen  er  lavere  end  i  de  fleste  andre  Amter. 

Amtet  bestaar  af  Købstæderne:  Maribo,  Nakskov,  Sakskjøbing,  Rødby, 
Nysted,  Nykjøbing  og  Stubbekjøbing  og  Herrederne:  Laalands  Sønder, 
Laalands  Nørre,  Fugls  e ,  Musse,  Falsters  Nørre  og  Falsters  Sønder. 
Amtets  samtlige  Landkommuner  danne  eet  Amts raadsdi strikt,  der  har 
9  valgte  Medlemmer.    Amtet  har  i  alt  67   Sognekommuner. 

Amtet  udgør   5.  Landstingskreds  og  har  5   Folketingskredse. 

I  gejstlig  Henseende  udgør  Amtet  Laaland-Falsters  Stift,  hvortil 
ogsaa  de  under  Præstø  Amt  liggende  Øer  Bogø  og  Farø  høre.    Stiftet  ind- 


Maribo  Amt.  109 

befatter  4  Provstier:  1)  Laalands  Sønder  og  Nørre  Herreders  Provsti,  2) 
Fuglse    Herreds  Provsti,    3)  Musse  Herreds  Provsti   og    4)  Falsters  Provsti. 

I  jurisdiktionel  Henseende  omfatter  Amtet,  foruden  de  7  Købstads- 
jurisdiktioner,  10  Landjurisdiktioner:  1)  Laalands  Sønder  Herred, 
der  omfatter  dette  Herreds  samtlige  Sogne  undt.  Stokkemarke,  samt  Halsted 
Sogn  af  Nørre  Hrd.,  2)  Laalands  Nørre  Herred,  der  omfatter  Herredets 
samtl.  Sogne  undt.  Halsted,  3)  Fuglse  Herred,  hvortil  høre  Sognene  i  dette 
Hrd.,  undt.  Hillested,  Østofte  og  Bandholm  samt  Øerne  Askø,  Fæmø  og 
Fejø,  hvilke  tre  Øer  danne  4)  Fejø  Birk,  5)  Maribo  Birk,  hvortil  høre 
Hunseby  Sogn  og  Maribo  Købstads  Landdistrikt  af  Musse  Herred,  de  tre 
ovennævnte  Sogne  af  Fuglse  Hrd.  samt  Stokkemarke  S.  af  Sønder  Hrd., 
6)  Nysted  Birk,  der  omfatter  9  Sogne  af  Musse  Hrd.,  7)  Musse  Herred, 
hvortil  høre  10  Sogne  af  dette  Hrd.,  8)  Nykjøbing  Hrd.,  der  omfatter  5 
Sogne  af  Falster  Sønder  Hrd.,  9)  Stubbekjøbing  Herred,  hvortil  høre  Sogne 
i  Sønder  og  Nørre  Hrd.  samt  Bogø  og  10)  Falsters  Vestre  Herred,  hvortil 
høre  Sogne  af  Nørre  og  Sønder  Hrd. 

Amtet  hører  til  2.  Udskrivningskreds  og  til  Laaland-Falsters 
Stiftsfysikat;  der  er  6  Lægedistrikter:  1)  Maribo,  2)  Nakskov,  3) 
Sakskjøbing,  4)  Fejø,  5)  Nykjøbing  og  6)  Stubbekjøbing.  Med  Hensyn  til 
Oppebørselen  af  Skatter  danner  Amtet  eet  Amtstuedistrikt  (i  Maribo, 
med  Filial  i  Nykjøbing).  Amtet  har  for  Tiden  9  Branddirektorater:  7 
for  Købstæderne  og  2  for  Landdistrikterne  (det  ene  for  Laaland  undt.  Musse 
Hrd.,  det  andet  for  dette  og  Falster). 

Laaland  (i  Vald.  II's  Jordeb.  Laland  og  Lalandia;  Navnet  er  blevet  afledet  af 
det  isl.-norske  la,  o:  stillestaaende  Vand,  Indsø)  og  Falster  (i  Vald.  II's  Jordeb. 
Falstria;  maaske  af  fala,  o:  Slette),  der  ligge  saa  nær  ved  Femern  og  Pommern, 
have  i  Middelalderen  ofte  været  udsatte  for  Vendernes  Plyndringstog,  ja  disse  Folk 
have  vel  endog  til  Tider  haft  fast  Stade  paa  Øerne,  Saxo  beretter,  at  Laaland  en 
Tid  stod  under  Slavernes  Herredømme  som  en  skatskyldig  Provins.  Da  den  vendiske 
Fyrst  Niklots  Søn  Pritslav  havde  ladet  sig  døbe  og  faaet  Vald.  l's  Søster  Katharina 
til  Ægte,  gav  Kongen  ham  if.  Saxo  store  Forleninger  paa  de  danske  Øer,  deribl. 
ogsaa  paa  Laaland,  og  Pritslavs  Son  med  Katharina  Knud  (f  1183)  siges  hos  Saxo  at 
have  haft  øen  i  Forlening.  Med  Hensyn  til  Falster  berømmer  samme  Forfatter  eet 
Sted  den  Tapperhed,  hvormed  Indbyggerne  tilbageviste  Vendernes  Angreb ;  men  andre 
Steder  fortæller  han,  at  de  stode  i  venskabelig  Forbindelse  med  dem,  og  Kongen 
paatænkte  derfor  i  1159  at  hjemsøge  Øen  med  Ild  og  Sværd;  men  Toget  forebyg- 
gedes ved  en  heftig  Sygdom,  som  overfaldt  først  Kongen  og  derpaa  Absalon,  og 
hvori  de  begge  senere  saa  en  guddommelig  Advarsel.  Vist  er  det  i  alt  Fald,  at 
man  i  flere  Henseender  kan  spore  det  slaviske  Elements  Paavirkning.  Saaledes  vise 
adskillige  Stednavne  slavisk  Oprindelse,  f.  Eks.  Kramnitse,  Billitse,  Binnitse,  Tillitse, 
Kuditse,  Korselitse  (se  F  Schiern,  Om  den  slav.  Oprindelse  til  nogle  Stednavne  paa 
de  danske  Smaaoer,  Hist.  Stdd.  II  S.  440  fl.),  og  ligeledes  har  man  i  Indbyggernes 
Ydre  villet  finde  slavisk  Paavirkning,  navnlig  i  den  ringe  Højde  og  den  mørkere  Haar- 
farve  (se  anf.  Alhdl.  S.  447  og  A.  Hannover,  Undersøgis.  om  Menstruationens  Betydn., 
Kbh.  1860  S.  25,  hvor  følgende  Udtalelse  findes:  „I  Præstø  Amt,  paa  Møen,  Laaland 


1 1 0  Maribo  Amt. 

og  Falster  er  Brunetternes   Antal   meget   større,   hvor   man  nok  kan  antage  en  Ind- 
blanding af  vendisk  Oprindelse"). 

Inden  Chrf.  I  blev  Konge,  nævnes  han  som  Herre  af  Laaland  og  Falster  („dominus 
Lalandiæ"),  og  hans  Søn  Erik  (Glipping)  blev  omtr.  1249  født  paa  Laaland;  Hertug 
Knud,  Vald.  Sejrs  uægte  Søn  med  Esbern  Snares  Enke,  ombyttede  kort  før  sin  Død 
(1260)  sit  Len  Bleking  med  Laaland;  efter  Chrf.  II's  Fordrivelse  1326  fik  Grev  Johan 
den  milde  Laaland  og  Falster  i  Pant,  og  efter  Kongens  Tilbagekomst  beholdt  han 
ved  et  Forlig  1329  Øerne  som  Pant,  medens  Kongen  levede  sine  sidste  Aar  i  Saks- 
kjøbing  og  døde  i  Nykjøbing  1332;  de  nærmeste  Aar  derefter  kaldte  hans  Søn  Otto 
sig  „Hertug  af  Laaland";  1359  forlenede  Vald.  Atterdag  sin  Søn  Chrf.  med  Laaland; 
1632  forlenedes  Chr.  IV's  Søn  Christian  (f  1647)  med  Øerne.  I  Svenskekrigen  1658 — 
60  holdtes  Laaland  besat  af  Fjenden. 

Paa  Falster  havde  Kongerne  fra  ældre  Tid  Gods,  som  efterhaanden  udvidedes 
til  hele  Øen.  Af  dette  Gods  dannedes  der  under  Chr.  V  et  af  Landets  12  Rytter- 
distrikter, som,  efter  at  det  ved  Res.  af  15/8  1763  var  blevet  bestemt,  at  de  skulde 
sælges,  9 — 12  Sept.  1766  blev  stillet  til  oftl.  Auktion  i  10  Dele,  hvoraf  de  tre  vare 
Hovedgaarde,  nemlig  Nørre-Ladegaard ,  Skjørringe  og  Korselitsegaard.  Det  sepa- 
rate Bøndergods,  som  ikke  fulgte  med  Gaardene,  blev  bortsolgt  til  50 — 100  Rd.  pr. 
Td.  Hrtk.  I  Slutn.  af  18.  Aarh.  indkøbte  dog  Staten  Godserne  Vestensborg  og  Hvededal 
samt  Vaalse  By  for  at  skaffe  Fæsterne  Ejendomsretten  over  deres  Gaarde  og  for  at 
bevare  Skovene.  Bønderne  paa  disse  Ejendomme  fik  ogsaa  i  Beg.  af  19.  Aarh.  Skøde 
paa  deres  Gaarde,  men  da  de  paa  Grund  af  ugunstige  Landboforhold  ikke  kunde 
udrede  Skatterne,  bleve  de  atter  Fæstere  1824,  og  derved  opstod  et  nyt  falstersk 
Gods,  omtr.  625  Td.  Hrtk.,  hvilket  dog  efter  Lov  af  8/4  1851  er  overgaaet  til  Selv- 
ejendom. 

Den  Sumpfeber,  (Koldfeber),  der  har  været  epidemisk  i  de  lave,  side  Egne  paa 
Øerne,  er  nu  i  betydelig  Aftagen  paa  Grund  al  den  stærke  Dræning  af  Jorden. 

Laaland  og  Falster  med  mindre  Øer  have  fra  den  ældste  Tid  hørt  under  Fyns 
Stiftsøvrighed  og  fik  først  1681  deres  egen  Stiftsbefalingsmand;  dog  var  allerede 
Købstædernes  Bestyrelse  og  Amternes  (se  ndfr.)  gejstlige  Jurisdiktion  1/5  1672  blevet 
overdraget  til  den  samtidig  udnævnte  „Amtmand  over  Laaland  og  Falster".  Ved 
Bispedømmets  Oprettelse  30/12  1803  adskiltes  Laalands  og  Falsters  Stift  helt  fra  Fyens 
Stift.  —  Øerne  vare  fra  1660  delte  i:  Nykjøbing  Amt  (Falster  Nørre  og  Sønder  Hrd. 
med  Fejø  Birk,  og  fra  1689  ogsaa  Bogø),  Aalholm  (Fuglse  og  Musse  Hrd.)  og  Halsted 
Kloster  Amter  (Laal.  Nørre  og  Sønder  Hrd.)  samt  Maribo  Amt  (med  spredt  Gods 
i  alle  Laal.-Falsters  Herreder),  indtil  disse  ved  Res.  af  25/3  1803  sloges  sammen  til 
nuv.  Maribo  Amt. 

Litt. :  J.  H.  Larsen,  Laaland  og  Falster,  topogr.  beskrevne,  Kbh.  1833.  —  J.  Ph. 
Hage,  Nye  Mariboe  Amt,  Kbh.  1 844.  —  P.  Rhode,  Saml.  til  de  danske  Øers  Laalands 
og  Falsters  Hist.  (I  Bd.  1776,  II  Bd.  1794),  paany  udg.  af  J.  J.  F.  Friis,  I— II  Kbh. 
1859.  —  C.  Govertz  Jensen,  Laal.-Falster,  i  Galschiøtt,  Danm.  i  Skildr,  og  Billeder, 
II  Bd.  S.  151  fl.  —  Efterretn.  fra  Laal.,  i  Kirkeh.  Saml.  3.  R.  VI  Bd.  S.  401  fl.,  4.  R. 
II  Bd.  S.  273  fl.  og  III  Bd.  S.  563  fi.  Disse  ere  Uddrag  af  Præsten  Poul  Rogerts 
Saml.  om  Laaland  (Thottske  Saml.  Fol.  N.  730  i  det  St.  kgl.  Bibliot.),  til  hvilke  der 
smstds.  findes  en  Indholdsfortegnelse. 


Maribo 


aribo  Købstad  ligger  i  Musse 
Herred  under  54°  46'  21,34" 
n.  Br.  og  under  1°  4'  3 3,04" 
v.  L.  for  Kbh.,  (beregnet  for 
Kirketaarnets  Spids).  Den  ligger 
smukt  mellem  Maribo  (eller 
Sønder-)  Sø,  1897  Td.  Ld., 
og  Grimstrup  (ell.  Nørre-)  Sø, 
86  Td.  Ld.,  hvilke  forbindes 
ved  et  lille  Aaløb.  Søerne  med 
deres  skovbevoksede  Bredder 
og  smaa  Holme  bidrage  i  høj 
Grad  til  Egnens  Skønhed.  Byen 
selv  ligger  paa  et  temmelig  fladt 
Terræn  (højeste  Punkt  er  paa 
Hjørnet  af  Sønder-  og  Mellem- 
gade, omtr.  50  F. ,  15,8  M., 
ved  Raadhusets  nordøstlige 
Hjørne  er  der  47  F.,  14,6  M.). 
Afstanden  fra  Nakskov  er  omtr. 
3,  fra  Sakskjøbing  l1/^  fra 
Rødby  l1 1 2  og  fra  Bandholm  1  Mil  (ad  Jærnbanen  er  der  henholdsvis  3,3 
Mil,  24,8  Km.,  1,2  Mil,  9  Km.,  l,9Mil,  14,4Km.  og  1  Mil,  7,2  Km.).  Byen 
har  sin  største  Udstrækning  fra  0.  til  V.,  omtr.  1600  AL,  den  største  Bredde 
fra  N.  til  S.  er  1100  Al.  Gennem  Byens  Hovedaare,  Østergade,  Torvet 
og  Klostergade,  gaar  Øens  Hovedlandevej  fra  0.  til  V. 

Byens  Købstadsgrund*)  udgjorde  Marts  1898  872,888  □  Al.  (om- 
trent 62V4  Td.  Ld.),  Markjorderne  omtrent  538  Td.  Ld.  Byen  havde 
da  18  Gader  og  Stræder  og  eet  Torv.  Husenes  Antal  var  ved 
Folketællingen  1890  321  (Marts  1898  var  der  426,  deraf  paa  Byens 
Grund  324).  Fladeindholdet  af  Byen  med  Markjorder  var  1896  610 
Td.  Ld. ;  deraf  vare  besaaede  29 7, 9,  Græsning,  Høslæt,  Brak  og  Eng 
129,  Kær  og  Fælleder  15,  Moser  4,5,  Haver  28,6,  Skov  61,  Byggegrunde 
og  Veje  70,9  Td.  Det  saml.  Hartkorn  var  Vi  1895  49,3  Td.;  der  var 
8  Gaarde  med  i  alt  39,6  og  68  Huse  med  9,7  Td.  Hrtk.  Gaarden  Skovnæs 
(ejes  af  De  danske  Sukkerfabrikker)  har  omtr.  30  Td.  Hrtk.,  317  Td.  Ld., 
deraf  63  Skov  (Bangs  Have,  Rydsmarken  og  Kildenakke),  26  Eng  og  Tørve- 
mose,   18    Fabriksplads,    Resten   Ager    fil  1/2  Td.  Hrtk.    i  Hillested  Sogn). 


*)  Kebstadsgrunden  vil  blive  betydelig  udvidet  baade  mod  0.  og  V.  i  1898,  se  Kortet;   men 
Udvidelsens  Omfang  kan  endnu  ikke  angives. 


i  12  Maribo  Amt. 

■ 

Bygningernes  saml.  Brandforsikringssum  var  1.  Jan.  1898  4,690,631 
Kr.  (Antal  af  Forsikringer  437). 

Med  Maribo  Købstads  Kommune  er  forenet  et  Landdistrikt,  som  ligger 
0.  og  V.  for  Byen  og  bestaar  af  Landsbyen  Refshale  mod  0.  ved  Maribo 
Sø  og  Hovedgaarden  Maribo  Ladegaard  mod  V.,  der  hører  under 
Grevskabet  Knuthenborg  (s.  d.) ;  den  har  52x/4  Td.  Hrtk.,  441  Td.  Ld.  Ager. 
Landdistriktets  Fladeindhold  udgjorde  1896  997  Td.  Ld.,  hvoraf  545 
vare  besaaede  (deraf  120  med  Sukkerroer),  295  Afgræsning  osv.,  15  Tørve- 
mose, 6  Have,  70  Skov,  1  Stenmarker  osv.,  32  Veje  og  Byggegrunde, 
30  Vandareal  og  3  Kær  og  Fælleder;  det  saml.  Hrtk.  var  1/1  1895 
108,9  Td. ,  hvoraf  97, 6  hørte  til  10  Selvejergaarde  og  2,3  til  8  Huse. 
Landdistriktet  har  Kommunalvæsen  og  særlig  Skole-  og  Fattigvæsen  fælles 
med  Købstaden  og  har  intet  særskilt  Sogneraad,  men  er  repræsenteret  i 
Byraadets  Skole-  og  Fattigudvalg  ved  en  af  Distriktets  Beboere. 


Af  Byens  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  nævnes: 
Maribo  Stiftskirke,  mod  S.  i  Byen,  tæt  ved  Maribo  Sø,  tidligere  Birgit- 
tinernes Klosterkirke,    fra    1596    Byens    Sognekirke,    er    opført  i   15.  Aarh. 
og  bestaar  af  et  stort,  aflangt   Skib,  et  smallere  Kor  mod  V.  og  et  slankt 
Taarn  ved  Korets  Vestside.    Den  ældste,  vestlige  Del  af  Skibet  med  Koret 
stammer  fra  Beg.  af  15.  Aarh.  (omtr.  1413;  ca.  35  Aar  efter  blev  den  østl. 
Del  fuldført).    Kirken  er  hovedsagelig  opført  af  røde  Mursten,  i  den  ældste  Del 
er  der  dog  iblandet  enkelte  gule  Sten;  Vestgavlen,  Koret  og  det  nyopførte 
Taarn  er  ligeledes  af  røde  Mursten,  dog  med  større  Iblanding  af  gulgrønne 
Sten.    Bygningen  har  en  betydelig  Længde,  omtr.  205  F.  indv.,  219  F.  udv., 
skønt  den  er  den  mindste  af  Birgittinernes  Kirker  i  Norden  —  Moderkirken 
i  Vadstena    er   den    største,    dernæst   kom  Mariager  Kirke  — ,    og  mangler 
som    alle   disse  Kirker  Tværskib    og  Midtportal  paa  den  mod  0.  vendende 
Forside  samt  har  Koret  mod  V.,  ligesom  den  ifølge  Ordenens  Statutter  er  over- 
ordentlig tarvelig  i  hele  sin  Udstyrelse  og  Karakter.    Trods  al  Mishandling 
i  Tidernes  Løb    er    den    den   bedst    bevarede   af  Birgittinerkirkerne,  og  ved 
den  nyeste  Tids  Restaurationer  har  man  søgt  at  bøde  paa  tidligere  Vanrøgt. 
Den  omtr.  80  F.  brede  Østgavl  har  Kamtakker,   3  store,  spidsbuede  Vinduer 
med  spidsbuede  Indfatninger  og  to  Døre,  der  føre  ind  til  Sideskibene  (ved 
Gavlen  har  der  tidligere  været  to  smaa  Kapeller,  af  hvilke  det  nordl.  først 
blev  nedrevet   1812;  det  er  vist  et  af  disse,  som  1538  kaldes  Walkendorffs 
Kapel).    Skibet    har    8  Vinduer    paa   hver    Langside.     Koret,    det   saakaldte 
Jomfrukor  (omtr.  34  F.  bredt  og  45  F.  langt),  har  ligeledes  Kamtakker;  ved 
Sydsiden  laa  indtil   1812   et  lille  Kapel,  det  Stensenske.    Det  ved  den  sidste 
Restauration  opførte  firkantede,    112  F.  høje  Taarn  (Murværket  er  80  F.),  der 
har  pyramideformet,    kobberdækket  Tag,    er   rejst  paa  Fundamenterne  af  et 
tidligere  lignende  Klokketaarn  (til  Murens  Højde  omtr.  80  F.,  til  Fløjstangen 
120  F.),    som   blev    nedrevet   ved   en   1738 — 40  under  Ledelse  af  Hofbyg- 
mester  L.  Thura   foretagen    Restauration,    ved    hvilken    Lejlighed    der    paa 
Østgavlen  opførtes  et  forneden  firkantet,    foroven  ottekantet,  spaantækt  Træ- 
spir (se  Amtsvignetten  S.  103).    Kirkens  særdeles  smukke  Indre  danner  en 
treskibet   „Kirkehal",  idet  to  Rader  fritstaaende,  ottekantede,  ved  Spidsbuer 
forbundne  Piller,    8  i  hver  Række,    dele  Skibet  i  et  Hovedskib  og  to  Side- 


Maribo. 


113 


skibe,  der  ere  halvt  saa  brede  som  Hovedskibet  og  6  F.  lavere  end  dette. 
Hovedskibet  har  smukke,  omtr.  41  F.  høje  Stjernehvælvinger,  Sideskibene 
Krydshvælvinger;  Koret,  hvis  Gulv  ligger  noget  højere  end  Skibenes,  har  to 
Stjernehvælvinger  i  Højde  med  Hovedskibets ;  under  Koret  findes  4  kryds- 
hvælvede Gravkældre  (de  der  staaende  Kister  nedsænkedes  ved  Restaura- 
tionen 1864  paa  Kirkegaarden),  hvor  nu  Varmeapparatet  har  Plads.  Langs 
Østgavlen  og  begge  Sideskibenes  Vægge  strække  sig  murede  Pulpiturer 
(„Lægtere"),  som  paa  Langsiderne  bæres  af  fritstaaende,  ved  lave  Buer  for- 
bundne Piller,  og  under  hvilke  der  løber  lange  Gange,  „Munkegangene", 
med  Bjælkeloft;  Gangen  ved  Østgavlen  har  derimod  langagtige  Krydshvæl- 
vinger. Ad  en  Vindel- 
trappe i  Kirkens  nord- 
østl.  Hjørne  kommer  man 
op  til  det  over  Hvælvin- 
gerne værende  store  Rum, 
som  er  delt  i  3  Gange, 
svarende  til  Skibets  Tre- 
deling, idet  den  store 
Tagkonstruktion  støttes 
af  Hovedskibets  høje,  med 
Blindinger  og  Aabninger 
forsynede  Sidemure. 

Ved  de  to  sidste  Re- 
staurationer har  man  som 
sagt  søgt  at  gengive 
Kirken  dens  tidligere 
Skønhed  og  saa  vidt 
muligt  føre  den  tilbage 
til  dens  oprindelige  Skik- 
kelse. Ved  den  første, 
der  1861 — 65  lededes 
af  Etatsraad  H.  Chr.  Han- 
sen, opførtes  bl.  a.  Trappe- 
gavlene (Vestgavlen  og 
Koret  havde  dengang 
Valmtage),  og  et  Bin- 
dingsværks Skillerum, 
der  adskilte  Koret  fra 
Kirken,  nedtoges,  hvor- 
efter Alteret,  som  før  havde  haft  sin  Plads  ved  Østgavlen,  anbragtes 
foran  i  Koret,  hvis  vestl.  Del  udgør  Landemodesalen,  og  det  tidligere  Alter- 
kor indrettedes  til  Vestibule,  over  hvilken  Orgelet  er  opstillet  paa  et  i  Lighed 
med  de  andre  Pulpiturer  opmuret  Pulpitur.  Ved  den  sidste,  1891 — 92  ud- 
førte Restauration,  der  lededes  af  Prof.  H.  Storck,  fjernedes  bl.  a.  Spiret 
paa  Østgavlen,  og  det  nuv.  Taarn  opførtes,  Kirkens  Mure  rensedes,  Stræbe- 
pillerne istandsattes  og  afdækkedes  med  glaserede  Mursten;  i  Stedet  for  de 
raa  Granitsten  med  mellemliggende  Murværk,  hvis  Uregelmæssighed  bidrog 
til  Fugtighedens  Indtrængen,  anbragtes  der  en  glat  Granitsokkel,  og  i  det 
Indre  fjernedes  den  fra  den  tidligere  Restauration  stammende  røde  Kalk- 
dekoration  paa  gul  Bund,  og  Kirken  fik  en  mild   hvid  Farve.    Paa  Korets 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    HI.  8 


Maribo  Kirke. 


114  Maribo  Amt. 

Bagvæg   har  der  været  nogle  Kalkmalerier;  ved  sidste  Restauration  fandtes 
over  Orgelet  Rester  af  en  Dekoration,  der  er  bevaret. 

Altertavlen,  der  under  den  sidste  Restauration  fik  en  pragtfuld,  polykrom 
Udsmykning,  er  et  Billedskærerarbejde  fra  1641,  skænket  af  Borgmester 
Sørensens  Enke  (de  fire  S'er  paa  Siderne  af  Tavlen  betyde:  Salig  Søren 
Sørens  Søn),  med  Nadveren  i  Midten,  nederst  Christus  i  Gethsemane,  øverst 
Opstandelsen  og  ved  Siderne  Evangelisterne  (en  gammel  katolsk  Altertavle 
fra  omtr.  1510  er  nu  i  Engestofte  Kirke  ved  Maribo,  se  Fr.  Beckett.  Alter- 
tavler, S.  81  fl.).  Prædikestolen  er  et  Billedskærerarbejde  fra  1606,  skænket 
af  Morten  Venstermand  til  Søholt  og  Fru  Anne  Andersdatter  Galt.  Døbefonten 
af  Sandsten  er  ny,  udført  efter  Tegn.  af  Etatsr.  H.  Chr.  Hansen  og  skænket 
1865  af  Kmhr.  Wichfeld  til  Engestofte  og  Hustru.  Til  højre  for  Opgangen 
til  Alteret  findes  den  Niche,  hvori  Leonora  Christine  Ulfeldts  Lig  blev  nedsat 
1698  i  den  af  hende  selv  1696  indrettede  Begravelse,  hvor  3  af  hendes, 
i  spæd  Alder  døde  Sønner  vare  begravede,  og  her  blev  1864  indmuret  den 
Ligsten,  som  tidligere  laa  over  Graven  foran  Koret,  og  hvis  Indskrift  lyder: 
„Herre,  hafde  dit  Ord  icke  wærret  min  Trøst,  da  hafde  jeg  forgaaet  i  min 
Elendighed.  Dette  Begrafwelses-Sted  tilhører  hendis  høybaarne  Naade  Grefw- 
inne  Leonora  Christina,  hvorhelst  trende  af  henders  Sønner  ærre  nedersatte, 
oc  sielf  hviler  hun  her  siden  den  6  Aprilis  A°  1698,  da  hun  hafde  lefvet 
76  Aar  8  Maaneder  oc  8  Dage"*).  Af  de  mange  andre  Ligsten,  der  ere 
nedlagte  i  Munkegangens  Gulv,  mærkes  en  over  „Salig  Rasmus  Hanssen", 
f  1565  (paa  Stenen  er  udhugget  Gudfader  med  den  korsfæstede  foran  sig 
og  over  dem  den  Helligaand),  en  over  Hans  Pøiske  til  Berritsgaard,  f  1478, 
og  Hustru,  en  over  Laurits  Vasspyd,  Landsdommer  i  Laaland,  f  1535  (den 
er  fra  1571,  bekostet  af  Erik  Grubbe  til  Aalstrup,  og  Hustru  Fru  Anne 
Vasspyd),  samt  to  over  Abbedisserne  efter  Reformationen,  Jomfru  Margrethe 
Urne,  f  1582  (hun  er  afbildet  med  en  Hund  ved  Fødderne),  og  Jomfru 
Margrethe  Nordby,  f  1602.  Desuden  findes  der  nogle  faa  Epitafier  i  Kirken. 
I  Landemodesalen  bag  Alteret  findes  der  en  af  H.  V.  Bissen  udf.  Buste  af 
Biskop  Rasm.  Møller,  f  1842  (paa  hvis  Gravsted  paa  Kirkegaarden  der  1844 
er  rejst  et  Sandstensmonument  med  et  Basrelief  af  den  gode  Hyrde);  ligeledes 
findes  der  en  af  Stiftets  Gejstlighed  bekostet  Buste  af  Biskop  D.  G.  Monrad, 
f  1887,  samt  to  Sølvkranse,  der  have  ligget  paa  hans  Kiste.  I  samme 
Sal  er  der  et  interessant,  gammelt  Birgittebillede  og  et  gammelt  Helgen- 
billede i  Abbeddragt  (muligvis  Kirkefaderen  Augustinus),  som  tidligere  har 
hængt  paa  en  Vægpille  foran  Koret,  og  som  efter  Sagnet  pegede  paa  en  i 
en  af  Pillerne  skjult  Skat;  endvidere  et  gammelt  Røgelsekar  m.  m.  og  en 
Samling  Relikvier  med  Beskrivelse,  fundne  1818  i  et  stort  Krucifiks,  som 
hænger  paa  Bagsiden  af  Alteret ;  Relikvierne  ere  sandsynligvis  hidkomne  fra 
Vadstena  Kloster   1416  og  have  oprindelig  været  gemte  i  et  endnu  bevaret 


*)  Ved  Indmuringen  af  Stenen,  der  dengang  var  itu,  blev  af  en  Fejltagelse  Skriftstedet  sat  nederst 
i  Stedet  for  everst.  Da  Graven,  som  i  Tidens  Lob  havde  lidt  meget  af  Fugtighed,  blev  aabnet 
1827,  fandt  man  kun  Levninger  af  et  Barnelig,  hvilke  Levninger  samledes  i  et  lille  Skrin,  der 
blev  sat  paa  en  opmuret  Pille  i  Graven  (atter  1847  blev  Graven  undersogt  og  restaureret). 
Derimod  fandtes  der  ikke  noget  tilbage  af  Leonora  Christines  Kiste.  Traditionen  vil  vide,  at 
den  straks  efter  Begravelsen  paa  Anmodning  af  den  afdodes  Skriftefader,  Kirkens  Præst,  i 
Hemmelighed  blev  fjernet  af  hendes  Tjenere  og  nogle  trofaste  Venner  og  hensat  i  et  ukendt 
Gravkammer  under  Kirkens  Gulv  —  alt  for  at  forhindre,  at  Øvrigheden  skulde  forstyrre  Grav- 
freden, idet  Autoriteterne  i  Kbh.  havde  beordret  en  Undersogelse  af  Kisten,  i  hvilken  man 
antog,  at  hendes  Brevveksling  med  Ulfeldt  fandtes.  Jvfr.  dog  S.  Birket  Smith,  Leonora  Chri- 
stina paa  Maribo  Kloster,  Kbh.  1872,  S.  70  fl.  Graven  havde  alt  1765  været  aabnet  og  „omlagt", 
og  ved  Undersøgelsen  fandtes  der  4  Hovedskaller. 


c 

I— I 

tf! 

O 

O 


116  Maribo  Amt. 

Bæger,  der  har  et  kronet  M.  i  Foden,  og  som  er  skænket  af  Biskop  Peder 
Jensen  Lodehat.  I  Kirken  en  Lysekrone,  der  1864  er  kommen  fra  Hellig- 
aandskirken  i  Kbh.  Den  lille  Klokke,  uden  Indskr.,  er  fra  14.  Aarh.  — 
Paa  Kirkens  østlige  Endemur  findes  et  i  Sten  udhugget  Billede  af  den  kors- 
fæstede, fra  Middelalderen. 

Kirken,  som  tidligere  laa  helt  omgiven  af  de  gamle  Klosterbygninger, 
ligger  nu  aldeles  frit,  især  efter  at  Præstegaardens  Udbygninger  i  den  aller- 
sidste Tid  ere  blevne  fjernede.  Kirkegaarden  ligger  0.  og  S.  for  Kirken 
(1501   nævnes  St.  Gertruds  Kapel  paa  Maribo  Klosters  Kirkegaard). 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv,  er  der  ansat  en  Sognepræst,  som  tillige 
er  Præst  ved  Annekset  Hillested,  og  en  ordineret  Kateket,  som  tillige  er 
Førstelærer  ved  Borgerskolen.  Kirken  ejer  i  Kapitaler  8590  Kr.  og  3  Td. 
Ld. ;  dens  Gæld  er   1114  Kr. 

Raad-,  Ting-  og  Arresthuset  (se  Vignetten  S.  111),  midt  paa  Torvet, 
er  opført  1856 — 57  efter  Tegn.  af  Murermester  J.  O.  Martins  i  gotisk  Renæs- 
sancestil af  Grundmur  i  to  Stokværk  med  et  lille,  fremspringende,  ottekantet 
Taarn,  med  Kuppeltag,  paa  Facaden;  Bygningen,  der  indeholder  Rets-  og 
Forligslokale,  Byraadssal,  By-  og  Birkekontor,  Arrestforvarerens  Bolig  samt 
i  en  Fløj  mod  S.  Arrester  for  10  Arrestanter,  ejes  af  Maribo  Amtskom- 
mune og  Maribo  Købstad  med  Halvdelen  hver. 

Katolsk  Kirke  (St.  Birgittes  Kirke),  ved  Lundahlsvej,  er  opført  1897 
for  de  polske  Arbejdere  ved  Sukkerfabrikkerne  efter  Tegn.  af  Arkitekt  H. 
Glahn;  den  er  bygget  af  røde  Mursten  og  bestaar  af  Skib,  Kor  og  Taarn 
mod  V.  med  takkede  Gavle ;   det  Indre  er  holdt  i  romansk  Stil. 

Laaland-Falsters  Stiftsmuseum,  ved  Banegaarden,  er  opført  1890 
i  to  Stokværk  af  røde  Sten  efter  Tegn.  af  Prof.  Ove  Petersen  og  ved  Bi- 
drag af  Staten  og  private;  det  indeholder  en  forhistorisk  og  en  historisk 
Samling,  desuden  en  ornithologisk  Saml.,  en  Vaabensaml.  og  en  Kunstaf- 
deling med  Malerier  og  Skulpturer  (en  Del  af  Samlingerne  tilhøre  Besidderen 
af  Grevsk.  Knuthenborg).  I  Bygningen  findes  tillige  det  omtr.  14,000  Bd. 
store  Stiftsbibliotek,  grundl.  179  5  af  Bogtrykker  K.  H.  Seidelin ;  det  havde 
fra  først  af  Plads  i  Kirkens  Jomfrukor  og  blev  senere  flyttet  til  Raadhuset. 

Byen  har  to  offentlige  Skoler,  beliggende  ved  Østergade  og  opførte  1802 
og  1861.  Borgerskolen  er  i  2  Stokværk;  den  har  5  Klasser,  3  Lærere  og  2 
Lærerinder  og  i  Marts  1898  127  Elever.  Almueskolen  er  i  1  Stokværk; 
den  har  8  Klasser,  4  Lærere  og  2  Lærerinder  og  283  Elever  (en  ny 
Kommuneskole  paatænkes  opført  paa  „Byfogedjorden"  ved  Sakskjøbing  Lande- 
vej). —  I  Østergade  er  1887-88  opført  en  Teknisk  Skole  i  2  Stok- 
værk (4  Lærere  og  68  Elever).  Desuden  er  der  en  privat  Realskole  og 
4  private  Pigeskoler. 

Fattiggaarden,  mod  S.  i  Byen  ud  for  Søndergade,  opført  187  7,  har 
Plads  for  25  Lemmer.  ■ —  Syge-  og  Epidemihuset,  S.  for  Fattiggaarden, 
er  opført  1894  efter  Tegn.  af  Arkit.  Glahn;  det  har  24  Senge  i  Syge-  og 
12  i  Epidemihuset  og  ejes  af  Amtet  med  3/4  og  Byen  med  1/4;  det  gamle 
Sygehus  i  Graabrødregade,  opf.  1846,  anvendes  nu  til  Internat  for  hus- 
vilde. —  Maribo  Hospital,  „Beginne-Huset",  en  gammel  Stiftelse,  som 
gav   10  gamle  Kvinder  Husly  og  Pengehjælp,  blev  nedlagt   1878*). 


*)  Hvornaar  Beginne-Htiset  er  anlagt,  vides  ikke.  Det  nævnes  første  Gang  1617,  da  Chr.  IV  be- 
falede en  ede  Kirke  i  Maribo  (den  gamle  Sognekirke)  nedbrudt,  for  at  Materialerne  kunde 
anvendes  til  en  Restauration  af  Hospitalet;  men  maaske  stammer  det  allerede  fra  den  senere 


Maribo. 


117 


Gasværket,  mod  V.  i  Byen,  er  anlagt   1866,  men  udvidet  flere  Gange; 
1896  produc.  8,059,500  Kbfd.  Gas.  —  Jærnbanestationen  er  opf.  1871. 

Maribo  Asyl,  ved  Kirken,  er  stiftet  1866  og  benytter  en  af  Kommunen 
1886  opført  Bygning;  det  har  Plads  for  80 — 90  Børn.  —  Foreningen  af 
1.  Jan.  1852,  stiftet  af  Borgere  i  Maribo,  yder  Sygehjælp  og  Understøttelse 
samt  Fribolig  til  sine  trængende  Medlemmer;  dens  Bygning,  i  Ny  Kloster- 
gade, er  indrettet  til  12  Lejligheder.  Hvilehjemmet,  i  Ny  Klostergade, 
opr.  1893,  afgiver  Fribolig  for  gamle  trængende  Kvinder,  særlig  af  Tyende- 
klassen. —  Stiftelsen  for  ældre  Haandværkss vende,  „Aldershvile", 
paa  Museumsvej,  opf.    1889,  har  Plads  for  8  Familier. 

Paa  Torvet  er  der  1867  rejst  en  Buste  af  Fred.  VII.  —  Paa  den  af 
Kommunen  ejede  Søbrinken  og  Østermark,  langs  med  Søndersøs  Østside> 
er  der  anlagt  en  Cy  cl  eb  ane,  og  i  Forbindelse  med  den  staar  en  lille,  af  Amts- 


Stiftsmuseet  i  Maribo. 

forvalter  Eller  skænket  Lund.  Aktiehaven  er  en  Foreningshave,  anlagt 
paa  noget  af  den  gamle  Klosterhaves  Plads.  —  I  Agent  Qvades  Have  findes 
en  Juglans  regia  (Valnødtræ),  hvis  Stamme  er  10  F.  i  Omfang  og  Kronens 
Diameter  100  F.  —  V.  for  Maribo  Sø  ligger 'den  smukke  lille  Skov  Bangs 
Have,  der  hører  til  Skovnæs  (se  S.  111). 


Indbyggertallet  var  1.  Febr.  1890  2542,  Feb.  1896  2769  (1801: 
686,  1840:  1356,  1860:  1992,  1880:  2403).  —  Landdistriktet  havde 
Feb.    1890   152Indb.  (1801:   64,    1840:    153,    1860;    158,    1880:    158). 

Erhverv  i  Byen  i  1890:  328  levede  af  immateriel  Virksomhed,  1247  af 
Industri,  478  af  Handel,   51   af  Jordbrug,  26  af  Gartneri,  4  af  Fiskeri,  306 


Middelalder.  Navnet  kommer  vel  af,  at  Sygeplejen  i  ældre  Tider  udøvedes  af  Beginner, 
o :  Kvinder,  som  uden  at  aflægge  noget  Klosterløfte  sluttede  sig  sammen  i  særegne  Bygninger 
og  forte  et  religiøst,  af  Barmhjertighedsgerninger  optaget  Liv.  Sikre  Vidnesbyrd  om  Begin- 
ners  Nærværelse  i  Danmark  haves  fra  Roskilde;  1263  nævnes  her  4  Beginner. 


1  18  Maribo  Amt. 

af  andre  Erhverv,  7  1  af  deres  Midler,  28  nøde  Almisse,  og  3  vare  i  Fængsel.  — 
I  Landdistriktet:  4  levede  af  immat.  Virksomh.,  97  af  Jordbrug,  11 
af  Industri,  4  af  Handel,  33  af  Daglejervirksomh.  og  3  af  deres  Midler.  — 
Maribo  har  Toldsted  og  Ladeplads  ved  Bandholm  (se  om  Jærnbanen  S. 
1 19)  1  Mil  mod  N.,  hvorover  dens  og  til  Dels  Rødbys  Ind-  og  Udførsel  foregaar. 

Af  fremmede  Varer  fortoldedes  1896  bl.  a. :  Bomulds-  og  Linned- 
garn 3463  Pd. ,  Bomulds-  og  Linnedmanufakturvarer  38,158  Pd. ,  uldne 
Manufakturvarer  12,332  Pd.,  Vin  1530  Pd.,  andre  Spirituosa  å  8°  1084 
Vrtlr.,  Kaffe  16,014  Pd.,  Salt  29,044  Pd.,  Sukker,  Mallas  og  Sirup  38,106  Pd., 
Stenkul  37,490,131  Pd.,  Metaller  og  Metalvarer  2,382,423  Pd.  og  Tømmer 
og  Træ  899  Clstr.  og  27,871  Kbfd.  Desuden  tilførtes  fra  indenlandske 
Steder  en  Del  fortoldede  Varer.  Af  indenlandske  Frembringelser 
udførtes  til  Udlandet  bl.  a.  5890  Td.  Hvede,  49,018  Td.  Byg  og  3,060,200 
Pd.  Sukker.  Til  indenlandske  Steder  uden  for  Øen  udskibedes  bl.  a.  13,682 
Td.  Hvede,    44,935  Td.  Byg,  45,647  Pd.  Ost  og   10,1 10,400  Pd.  Sukker. 

Ved  Udg.  af  1896  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  82  Fartøjer 
og  maalte  Baade  med  ialt  1366,5  Tons,  deraf  3  Dampskibe  med  539,9 
T.  og  185  H.  Kr.  Fra  Udlandet  indkom  137  og  udgik  131  Skibe  med 
resp.  15,140  og  3913  Tons  Gods;  fra  Indlandet  indkom  413  og  udgik 
440  Skibe  med  resp.   5263  og  7685  T.  Gods. 

Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde,  efter  Fradrag  af  Godtgørelser, 
(78,117  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  1849  Kr. ,  i  alt  79,966  Kr. 
19,654  Kr.  mere  end  i   1895). 

I  Maribo  holdes  5  Markeder:  3  i  Fasten  med  Heste  og  Kvæg,  1  i 
Juni  med  Kram,  Heste  og  Kvæg  og   1   i  Okt.  med  Kram. 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  nævnes:  1  Dampmølle  (Aktie- 
selsk.,  34  Arbejdere),  1  Trævarefabrik  (12  til  16  Arbejd.),  3  Ølbryggerier 
(15  Arbejd.,  aarl.  Produktion  omtr.  67  50  Td.  01),  1  Maskin-  og  Waggon- 
fabrik, „Vulcan"  (130 — 140  Arbejd.),  1  Uldspinderi,  1  Svineslagteri  (Aktie- 
selsk.,  16  Arbejd.),  1  Kalkbrænderi,  2  Pottemagerier,  1  Mejeri,  1  Soda- 
vandsfabrik, 1  Jærnstøberi,  1  i  1897  anlagt  Sukkerfabrik  paa  Skovnæs  (se 
S.  111),  fra  1898  hørende  under  „De  danske  Sukkerfabrikker"  (i  1.  Kam- 
pagne oparbejdet  1  Mill.  Td.  Roer  med  en  Arbejdskraft  af  300  Mand),  og 
1  Bogtrykkeri. 

I  Maribo  udgives  to  Aviser:    „Lollands  Posten"  og  „Maribo  Amts  Avis". 

Kreaturholdet  1893  i  Byen  og  paa  Markjorderne:  125  Heste,  185 
Stkr.  Hornkvæg  (deraf  139  Køer),  8  Faar,  96  Svin  og  2  Geder;  i  Land- 
distriktet: 59  Heste,  311  Stkr.  Hornkv.  (deraf  205  Køer),  121  Faar 
og   109  Svin. 

Byens  Øvrighed  er  en  Borgmester,  der  tillige  er  Byfoged  og  Byskriver 
samt  Birkedommer  og  Skriver  i  Maribo  Birk,  og  et  Byraad,  der  foruden 
af  Formanden  (Borgmesteren)  bestaar  af  9  valgte  Medlemmer.  Der  er  følgende 
staaende  Ud  valg:  a)  for  Kasse-  og  Regnskabsvæsenet,  b)  for  Fattigvæsenet, 
c)  for  Alderdomsunderstøttelse,  d)  for  Skolevæsenet,  e)  for  Brolægnings-,  Vej- 
og  Vandvæsenet,  f)  for  Gasværket  og  den  offtl.  Belysning,  g)  for  Tilsyn  med 
Kommunens  faste  Ejendomme  og  Inventariet,  h)  for  Redaktionen  af  Uddraget 
af  Byraadets  Forhandlinger. 

Finansielle  Forhold  1896.  Indtægterne:  Skatter  49,803  (deraf 
Bidrag  fra  Landdistr.  1924,  Grundsk.  1953,  Hussk.  3512,  Formue-  og  Lejlig- 


Maribo.  119 

hedssk.  42,414  Kr.),  Afgifter  efter  Næringsloven  2780,  Tilskud  fra  Stat  til 
Alderdomsunderst.  277  5,  Indtægt  af  Aktiver  12,113,  Skolekontingent  1685 
Kr.;  af  Udgifterne:  Bidr.  til  Stat  911,  til  Amt  246,  til  Amtsskolefond 
746,  Alderdomsunderst.  6589,  Skolevæsen  13,949,  Fattigvæsen  9672,  Rets- 
og  Politivæs.  4716,  Medicinalvæs.  3261,  Gader  og  Veje  3980,  Belysn.  2580, 
Renlighed  1285,  Brandvæs.  693,  kirkel.  Formaal  197  5  Kr.  Kommunen  ejede 
31/12  1896:  i  Kapitaler  35,088,  i  faste  Ejendomme  med  Udbytte  105,524 
og  i  Ejend.  uden  Udbytte  103,140  Kr. ;  dens  Gæld  var  168,652  Kr. 
Skatteproc.  for  Afgift  paa  Formue  og  Lejlighed  var  1898  62/5  pCt.  Den  an- 
slaaede  Indtægt    var    1,208,100  Kr.,    deraf  skattepligtig  Indt.  857,500  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme  ere:  Andel  i  Raadhuset  og  Syge-  og 
Epidemihuset  (se  S.  116);  desuden  Gasværk,  Asyl,  Skoler,  Tørvemose  i 
Vestermark,  2  Skolelodder,  den  ved  Jærnbanedæmningen  afskaarne  sydl.  Dele 
af  Nørresø,  en  i  Forbindelse  hermed  værende  tørlagt  Eng,  Søbrinken  (se 
S.  117)  og  nogle  mindre  Jordlodder. 

Byens  Politikorps  bliver  nu  nedlagt,  og  i  Stedet  derfor  oprettes  et  Ordens- 
korps paa  12  Mand.  Brandkorpset  bestaar  foruden  af  det  tjenstlige  Korps 
med  3  Sprøjter  af  et  lønnet  Korps,  2  Assistenter  og   14  Mand. 

I  Maribo  Diskonto-  og  Laanebank  (opr.  11/g  1854)  er  Aktiekapi- 
talen 350,000  Kr.,  Folio-  og  Indlaanskonto  1897  1,102,685,  Vekselkonto 
379,027  Kr. 

I  gejstlig  Henseende  er  som  nævnt  Hillested  Sogn,  Fuglse  Herred, 
Anneks  til  Maribo. 

Maribo  hører  til  5.  Landstingskreds  og  Maribo  Amts  2.  Folketings- 
kreds, for  hvilken  den  er  Valgsted,  Maribo  Amtstuedistrikt  (Amts- 
forvalteren bor  her)  og  Maribo-Rødby  Lægedistr.  (Distriktslægen  bor 
her)  og  har  et  Apotek.  Den  hører  til  2.  Udskrivningskreds'  238. 
Lægd    og  er  Sessionssted  for  Lægderne  213,  214,  232—45  og  282—84. 

Ved  Maribo-Bandholm  Toldsted  er  ansat  en  Toldforvalter  (bor  i 
Maribo),  en  Kontrollør  (i  Bandholm)  og  3  Assistenter  (hvoraf  1  i  Band- 
holm). Ved  Postvæsenet  er  ansat  en  Postmester  og  2  Ekspedienter,  ved 
Telegrafstationen  en  Bestyrer  og  2  Telegrafister.  Ved  Maribo  Tele- 
fonselskab staar  Byen  i  Telefonforbindelse  med  Amtets  andre  Byer. 
Driftsbestyreren  for  de  Laaland-Falsterske  Baner  bor  i  Maribo. 

Ved  Lov  af  20/n  1868  (Koncession  af  s/1  1869)  fastsloges  Anlægget  af 
en  Bane  Maribo-Bandholm;  Banen,  der  ejes  af  et  privat  Interessentskab, 
har  kostet  800,000  Kr. ;  den  aabnedes  2/n  1869  og  er  1  Mil.  Maribo  er 
tillige  Station  paa  de  Laaland-Falsterske  Baner  (se  under  Nykjøbing 
S.  158).  I  Driftsaaret  1897  befordredes  pr.  Bane  til  Maribo  62,954  og 
fra  Maribo  59,673  Personer;  Totalvægten  af  Gods,  Kreaturer  osv.  an- 
kommen til  M.  var  701,661  og  afgaaet  fra  M.  421,532  Cntr. 


Historie.  Købstaden  Maribo  (Mariebo)  skylder  sin  Oprindelse  til  det  her  anlagte 
Kloster.  Aar  1401  stadfæstede  Erik  af  Pommern  en  Del  Gaver  fra  Dronning  Mar- 
grethe til  Kirker  og  Klostre  rundt  om  i  Landet,  deribl.  ogsaa  en  Gave  af  Grimstrup 
Slot  (se  S.  122),  der  skulde  anvendes  til  Grundlæggelsen  af  et  Benediktinerkloster 
paa  Laaland.  Men  denne  Plan  kom  ikke  til  Udførelse,  og  1408  skænkede  Margrethe 
saa  Grimstrup   til  Birgittinerordenen,   for   at   den  heraf  kunde  indrette   sig  sit 


120  Maribo  Amt. 

første  Kloster  i  Danmark.  Det  skulde  rejses  ved  Kirkebyen  Skemminge  (i  Vald.  IF  s 
Jordeb.  Skæmyng),  der  stod,  hvor  det  nuv.  Maribo  ligger,  da  en  Plads  her  hver  Nat 
var  oplyst  af  en  klar  Ildslue,  hvilket  udlagdes  som  Tegn  paa,  at  Jomfru  Maria 
ønskede  sig  en  Bolig  her.  Klosterets  Oprettelse  blev  dog  først  paabegyndt  efter 
Dronningens  Død.  Under  et  Besøg  1413  i  Vadstena  aflagde  Erik  af  Pommern 
det  Løfte,  at  han  „fra  nyt  af"  vilde  grundlægge  et  Birgittinerkloster  paa  Laaland, 
og  snart  efter  sin  Hjemkomst  indfriede  han  Løftet.  Aar  1416  var  Arbejdet  saa  vidt 
fremmet,  at  Munke  og  Nonner  fra  Vadstena  kunde  rejse  herned  for  at  indrette  det 
nye  Klosterliv  overensstemmende  med  Ordensreglerne.  Samme  Aar  skænkede  Kong 
Erik  Klosteret  Kyse  Gaard  og  Gods  i  O.  Flakkebjærg  Hrd.  (se  II  S.  740),  og  1417 
paabød  han  Indbyggerne  i  Riget  at  betale  en  Tribut  af  een  Penning  til  Klosteret 
(se  C.  Neergaard,  Grundlæggelse  af  M.  Kloster,  i  Aarb.  f.  n.  Oldk.,  1890  S.  267  fl.). 
Pave  Martin  V  meddelte  Klosteret  sin  Stadfæstelse  7/4  1418  gennem  Odensebispen. 
Maribo  har  vistnok  som  Normalkloster  huset  hele  det  store  mandlige  og  kvindelige 
Personale,  som  Birgittinerne  paabød:  foruden  en  Abbedisse  13  Præstemunke,  af  hvilke 
een  kaldtes  Skriftefaderen,  60  Nonner,  4  Messedegne  og  8  Lægbrødre.  Den  første 
Skriftefader  var  oprindelig  Munk  i  Vadstena,  og  flere  andre  Munke  herfra  opholdt 
sig  ligeledes  i  Maribo  i  nogen  Tid;  der  synes  i  det  hele  at  have  bestaaet  et  nøje 
Forhold  mellem  disse  to  Birgittinerhuse.  —  Maribo  blev  et  af  Landets  fornemste  og 
betydeligste  Klostre.  Dets  Personale  saa  vel  som  dets  mange  Velgørere  hørte  for  største 
Delen  til  Adelen.  Rundt  om  i  Landet  havde  det  Besiddelser,  der  dels  vare  tilfaldne 
det  ved  Gaver,  dels  udgjorde  den  Medgift  (Provente),  som  Nonnerne  bragte  med  sig  ved 
Indtrædelsen.  If.  Jordebøger,  som  optoges  1623  ved  Klosterets  Overdragelse  til  Sorø, 
ejede  det  i  Laaland  Sønder  Hrd.  20  Gaarde,  i  Nørre  Hrd.  27,  i  Fuglse  Hrd.  2  Hoved- 
gaarde og  177  Gaarde,  i  Musse  Hrd.  44  Gaarde,  paa  Falster  40,  paa  Sjælland  91, 
i  Skaane  14,  paa  Langeland  7,  i  Fyn  Strøgods  af  14  og  i  Jylland  43;  desuden 
mange  Huse  og  øde  Jorder,  Møller  m.  m.  Det  havde  ogsaa  Patronatsretten  til  Østofte 
Kirke,  som  Chrf.  af  Bayern  havde  skænket  det  og  Paven  bekræftet  1453.  Maribo 
Købstad  stod  i  et  vist  Afhængighedsforhold  til  det,  og  Borgerne  maatte  hjælpe  til 
ved  Byggearbejder  paa  Klosteret.  Flere  af  Kongerne  indrømmede  det  Begunstigelser 
og  stadfæstede  dets  Privilegier,  og  Paver  og  Kardinaler  tilstode  det  Breve  med  Aflad 
for  enhver,  der  betænkte  det  med  Gaver;  et  Afladsbrev  af  1446  begrundes  med,  at 
Klosterbygningerne  endnu  ikke  vare  fuldførte.  Andre  Klostere  søgte  Optagelse  i  dets 
Søsterskab  (1487  saaledes  St.  Agnete  Kl.  i  Roskilde),  og  flere  fornemme  Mænd  og 
Kvinder  lode  sig  udnævne  til  „Brødre  og  Søstre  udenfor"  for  at  blive  delagtige  i 
Ordenens  gode  Gerninger.  Aar  1431  tillod  Pave  Martin  V  Klosteret  at  følge  Lund 
Kirkes  Ritual,  da  Ritualet  i  Odense  Stift,  hvortil  Maribo  hørte,  var  indrettet  efter 
Benediktinernes.  —  Af  alle  danske  Klostre  forblev  Maribo  længst  ved  Magt  efter 
Reformationen;  Adelen  ønskede  at  bevare  det  som  et  Henvisningssted  for  sine  ugifte 
Døtre.  Dog  skete  der  Forandringer.  Munkekonventet  opløstes  efterhaanden,  og  fra 
1551,  da  Skriftefaderen  Mads  sendtes  til  Sorø,  har  det  næppe  huset  flere  Præste- 
munke. Aar  1556  stadfæstede  Chr.  III  Klosterets  Privilegier  og  tog  samtidig  Bestem- 
melser vedrørende  Klosterlivet.  Maribo  skulde  fremtidig  være  et  Adelskloster  under  en 
Abbedisse,  men  Kongen  havde  Ret  til  at  ansætte  en  Prædikant,  og  Abbedissen  og 
Søstrene  skulde  være  Kirkeordinansen  hørige;  enhver  indgiven  Jomfru  skulde  blive 
i  Klosteret  indtil  sit  Giftermaal.  Skønt  Klosterlivet  saaledes  skulde  synes  at  være 
betryggende  ordnet,  begyndte  snart  allehaande  Rygter  at  dukke  op  om,  at  Nonnerne 
ikke  efterlevede  Fundatsen,  og  1563  fremsatte  Odensebispen  Niels  Jespersen  flere 
alvorlige  Klager  mod  dem,  dels  for  Vedhængen  ved  den  papistiske  Lære,  dels  for 
Usædelighed.  Klosteret  fik  da  en  ny  Fundats  1572,  men  da  det  snart  efter  atter  hed 
sig,  at  det  „tilgik  meget  uskikkeligen  og  utilbørligen",  lod  Regeringen  1595  Klosteret 
visitere  ved  Rigets  Kansler  m.  fl.,  og  1596  fik  det  en  ny  Fundats.  Troen  paa  dets 
Nytte  som  Forsørgelsesanstalt  var  imidlertid  helt  bleven  rokket,  og  1620  besluttedes 
det,  at  det  skulde  ophæves;  hvilket  skete  Foraar  1621.  Ved  Gavebrev  af  30/n  1623 
skænkedes  dets  Bygninger  og  Gods  til  Sorø  adelige  Akademi,  og  efter  dettes  Ned- 
læggelse 1665  overgik  alt  til  Kronen  og  indlemmedes  i  Dronning  Sophie  Amalies 
Livgeding. 

Klosterets  Bygninger  ere  nu  forsvundne  undtagen  Kirken,  som  1596  blev  Byens 
Sognekirke  og  1621  overdroges  til  den;  af  Nonneklosterets  nordl.  Fløj  staar  dog  et 
længere  Fundamentstykke  tilbage  i  „Aktiehaven"  tæt  N.  for  Kirken  (se  S.  117).  Som 
det  bl.  a.  fremgaar  af  en  Grundplan  hos  Resen  fra  omtr.  1660,  indtog  Klosteret  et 
meget  stort  Fladerum;  mod  S.  og  V.  begrænsedes  det  af  Maribo  Sø,  mod  0.  naaede 


Maribo. 


121 


det  til  Torvet ,  mod  N.  til  Klostergade.  Munkenes  og  Nonnernes  Bygninger  laa  som 
sædvanlig  adskilte,  Munkeklosteret  S.  for  Kirken  og  forbundet  med  denne  ved  nogle 
Buegange,  Nonneklosteret  —  en  anselig,  firfløjet  Gaard  —  N.  for  Kirken.  Ved  det 
sydvestl.  Hjørne  af  Søsterhaven  laa  det  senere  opførte  „Nykloster".  Nonneklosteret 
begyndte  man  forst  at  nedbryde  (if.  kgl.  Ordre  af  1622);  paa  Resens  Tid  laa  det  i 
Ruin  undtagen  et  Stykke  af  den  ostl.  Fløj ;  1672  bortsolgtes  herfra  160,000  Mursten 
til  Hjælp  ved  Opførelsen  af  Vaabensted  Kirketaarn.    Munkeklosteret  blev  1647  Præste- 


I.  Kircke.  —  2.  Brødre-Kloster,  nu  Sognepræstens  Residents.  —  3.  Soster-Kloster.  —  4.  Brødre- 
Hafve.  —  5.  Søster-Hafve.  —  6.  Sønder  Søe.  —  7.  Nørre  Søe.  —  8.  Den  gammel  Kirche  Sted  da 
byen  kaidis  Skimminge,  nu  brugis  same  Kirche  til  Lade.  —  9.  Latinske  Schole.  —  10.  Raadhusit.  - 

II.  Kloster-Gade.  —  12.  Nørre-Gade.  —   13.  Broder-Gade,  hvor  igiennem  er  Indkiørsel  til  Brødre- 

Kloster.  —  14.  har  værit  indkiørsel  til  Søster-Klosteret. 

Resens  Grundplan  af  Maribo  Kloster. 


bolig  og  benyttedes  (med  en  Afbrydelse  fra  omtr.  1695  til  1718)  som  saadan  til  omtr. 
1770,  da  det  blev  nedbrudt  og  erstattet  med  en  anden  Præstegaard  (atter  1844  om- 
byttet med  en  ny,  hvis  Udbygninger  fornyedes  1898).  Nykloster  endelig  benyttedes 
vistnok  en  Tid,  fra  1642,  som  Domhus;  1685 — 98  beboedes  det  af  Leonora  Chr. 
Ulfeldt;  i  18.  Aarh.  blev  det  nedbrudt,  men  baade  af  det  og  Murene  om  Søster- 
haven  stod  der  endnu  Levninger  ved  Beg.  af  19.  Aarh. 

Maribo  Købstad  er  opstaaet  kort  efter  Klosterets  Oprettelse,   thi  1421  giver  Erik 


122  Maribo  Amt. 

af  Pommern  sit  Samtykke  til,  at  der  i  Skemminge  maa  bygges  en  Købstad  med 
Privilegier  og  Friheder  som  andre  Købstæder  paa  Laaland,  og  disse  Privilegier  ere 
ofte  senere  blevne  bekræftede  og  udvidede,  saaledes  1648  og  1672*).  Byen  har  dog 
aldrig  været  betydelig,  om  den  end  i  Brev  af  8/j  1557  vedr.  Laaland-Falsters  Udre- 
delse af  et  Orlogsskib  ved  sin  Anpart  ansættes  som  Øernes  tredje  By,  kun  staaende 
tilbage  for  Nakskov  og  Nykjobing;  1672  havde  den  444,  1769  504  In  db.  I  Grevens 
Fejde  sluttede  Maribo  Borgere  sig  til  Chr.  IFs  Parti  og  toge  Del  i  Plyndringerne  af 
Herregaarde,  ligesom  de  ogsaa  angrebe  Klosteret,  men  allerede  22/7  1535  maatte 
Byens  Borgmester  og  Raad  hylde  Chr.  III  i  Nysted.  Maribos  gamle  Sognekirke,  der 
efter  Resen  har  ligget  paa  den  nordl.  Side  af  Klostergade,  blev  ødelagt  ved  en  stor 
Ildebrand,  som  overgik  Byen  1596,  og  som  „ikke  lod  mange  Huse  tilovers";  Byen 
fik  da  som  nævnt  Klosterkirken  til  Sognekirke ;  1617  blev  den  gamle  Kirke  nedbrudt 
og  Stenene  benyttede  til  at  udbedre  Beginne-Huset  (se  S.  116)  med;  dog  stod  der 
endnu  Levninger  af  den  til  langt  op  i  18.  Aarh.  Aar  1601  hærgede  Pesten  Byen; 
1713  brændte  25  Gaarde  og  Huse,  og  1832  blev  den  atter  to  Gange  hjemsøgt  af 
Ildebrande.  —  Som  de  fleste  andre  Købstæder  har  Maribo  haft  en  lille  Latinskole, 
der  laa  ved  Brodergades  nordl.  Side  (se  Resens  Grundplan);  den  nedlagdes  1740.  — 
Om  en  St.  Jørgensgaard  ved  Maribo  se  Stokkemarke  Sogn. 

I  Maribo  ere  bl.  a.  fødte  Prof.  Henr.  Nic.  Clausen  22/4  1793  og  Forfatteren  Fr.  Snee- 
dorff  Birch  l\z  1805. 

Landdistriktet.  Efter  Klosterets  Ophævelse  overlod  Chr.  IV  en  Del  af  dets 
Udmarker  til  Byens  Borgere  mod  en  Afgift;  men  da  de  ikke  bleve  drevne  tilbørlig, 
bleve  de  tillige  med  Maribo  Ladegaard,  med  Frihed  som  privilegeret  Sædegaard, 
23/12  1693  skødede  til  Margrethe  Wilders,  Enke  efter  kgl.  Leverandør  Friedr.  Werdel- 
mann,  og  4/x  1694  skødede  hun  Ejendommen  til  Eggert  Chrf.  Knuth  til  Aarsmarke, 
hvorefter  den  senere  indlemmedes  i  Grevskabet  Knuthenborg.  —  Skovnæs  er  oprettet 
efter  Midten  af  19.  Aarh.  af  Justitsraad  Meincke,  Forpagter  paa  Maribo  Ladegaard, 
ved  Køb  af  de  kgl.  Skove  Bangs  Have,  Nørrehave  og  Rydsmark  samt  Køb  af  nogle  af 
Byens  Jorder;  Hovedbygningen  opførtes  1864;  1897  blev  den  købt  af  Sukkerfabrikken. 

V.  for  Maribo  ved  Nørresø  ligger  et  Voldsted,  Højslottet  eller  Grimstrup  Slot 
eller  Lysemose  Slot,  bestaaende  af  flere  Afdelinger,  der  have  været  skilte  ved  Grave; 
paa  den  midterste  og  højeste  laa  den  egentlige  Borg,  af  hvilken  man  har  truffet  Mur- 
levninger; da  man  ved  Midten  af  19.  Aarh.  ryddede  Voldstedet,  mente  man  at  kunne 
se,  at  Borgen  er  bleven  ødelagt  ved  Ild.  Grimstrup  ejedes  i  1 4.  Aarh.  af  Benedikt 
Ahlefeldt  og  Sønnen  Bened.  den  yngre;  senere  fik  Vald.  Atterdag  Slottet,  og  under 
Dronning  Margrethe  blev  det  nedlagt.  —  I  Vald.  II's  Jordeb.  nævnes  ikke  Refshale 
By,  men  Refshaleburgh,  der  maaske  er  den  faste  Borg,  der  har  ligget  paa  Borgø  i 
Maribo  Sø  udfor  Refshale  By  (se  Engestofte  Sogn).  Det  er  blevet  paavist,  (C.  Paludan- 
Muller,  i  Vidensk.  Selskr.  5.  R.,  hist.  og  fil.  Afhdl.,  IV  Bd.  V  S.  205),  at  det  er 
denne  Refshaleborg,  og  ikke,  som  tidligere  troet,  en  Borg  ved  Kjøbenhavn,  som  blev 
nedbrudt  1256  af  Bønderne. 

Litt:  J.  Wichfeld,  Fortidsminder  fra  Egnen  om  M.  Sø,  Kbh.  1862.  —  A.  Kali- 
Rasmussen,  Hist.-topogr.  Efterretn.  om  Musse  Hrd.,  I.  Maribo  Sogn,  Kbh.  1866. 


•)  M.  har  utvivlsomt  været  Købstad  lige  fra  sin  Opstaaen,  da  dens  Byfogder  allerede  nævnes  i 
15.  Aarh.  At  den  flere  Gange  i  Dokumenter  fra  16.  Aarh.,  hvori  de  Laaland-Falsterske  Køb- 
stæder opregnes,  ikke  nævnes  som  saadan,  maa  formentlig  have  sin  Grund  i,  at  Klosterets 
Abbedisse  dengang  var  dens  rette  Øvrighed.  At  der  i  ovennævnte  Brev  af  bl  i 557  skelnes 
mellem  Borgerne  i  de  Laaland-Falsterske  Købstæder  og  „Undersaatterne"  i  Maribo  og  Rødby, 
skyldes  vel,  at  Rødby,  der  dengang  ikke  var  Købstad,  en  Tid  lang  havde  Byfoged  fælles  med 
Maribo  (se  Kali  Rasmussen,  Musse  Hrd.  S.  346).  —  Som  man  vil  se  af  Billedet  S.  11 1  har 
Byen  ikke  noget  egentligt  Vaaben,  idet  det  kun  bestaar  af  Bogstaverne  MB.  Det  øverste 
vaaben,  en  Jomfruskikkelse  (Maria?),  er  fra  18.  Aarh.,  uvist  fra  hvilket  Aar. 


Nakskov 


akskov  Købstad,  den  største  i  Amtet, 
ligger  i  Nørre  Herred  under  54°  49' 
50,5"  n.  Br.  og  1°  25' 39"  v.  L. 
for  Kbh.  (beregnet  for  Sukkerfa- 
brikkens Altan,  hvor  der  er  trigo- 
nometr.  Station)  ved  det  inderste 
af  Nakskov  Fjord  paa  en  lav,  jævn, 
jl  sid  og  leret  Grund;  højeste  Punkt 
er  ved  Kirkens  østl.  Ende,  16  F., 
5  M.,  ved  Jærnbanestationen  er  der 
12  F.,  3,8  M.  Afstanden  til  Maribo 
er  3V4,  til  Sakskjøbing  4x/2  Mil 
(ad  Jernbanen  resp.  3,3  Mil,  24,8 
Km.,  og  4,5  Mil,  33,8  Km.).  Byen 
ligger  N.  for  den  lange  Havn  og  har 
sin  største  Udtrækning  fra  0.  til  V., 
omtr.  2470  AL;  dens  største  Bredde  fra  N.  til  S.  er  omtr.  1250  Al;  mod 
Landsiden  var  den  tidligere  omgiven  af  Volde,  der  nu  ere  nedlagte  (kun  et 
Par  Steder  er  der  bevaret  Stykker  af  Bastionerne  med  smaa  Anlæg).  S.  for 
Havnen  hører  et  mindre  Stykke,  det  saakaldte  Færgeland,  der  er  forbundet 
med  den  øvrige  Del  af  Byen  ved  en  ny  anlagt  Dæmning  og  en  kort  Bro 
(tidligere  en  lang  Bro),  til  Købstaden.  Hovedgaderne  ere:  Nørre  Boulevard, 
der  fører  mod  S.  V.  fra  Stationen,  endvidere  den  fra  N.  V.  til  S.  0.  løbende 
Vejlegade,  af  hvilken  en  Udvidelse  kaldes  Gaasetorvet,  og  som  fører  til 
Akseltorvet,  hvorfra  Tilegade  gaar  mod  N.  0.  og  Søndergade  mod  0.,  som 
atter  gennem  Nygade,  Østergade  og  Østre  Boulevard  fortsættes  ud  til  Lande- 
vejen til  Maribo.  Gaderne  ere  alle  godt  brolagte;  mange  af  Husene  ere  i 
to  Stokværk,  nogle  enkelte  Bindingsværkshuse  ere  bevarede.  Særlig  Omtale 
værd  er,  at  Byen  har  et  helt  gennemført  Kloakanlæg  og  Vandklosetsystem. 
Byens  Købstadsgrund  udgjorde  Foraar  1898  846,595  □  Al.  (omtr. 
60,5  Td.  Ld.),  Markjorderne  omtr.  1043,5  Td.  Ld.  Byen  havde  da  37 
Gader  og  Stræder  og  3  Torve.  Husenes  Antal  var  ved  Folketæll. 
1890  851  (Foraar  1898  1074,  hvoraf  590  paa  Byens  Grund).  Hele  det 
ved  Matrik.  opmaalte  Fladeindhold  af  Byen  med  Markjorderne  var  1896 
1104  Td.  Ld.;  deraf  besaaede  552,  Afgræsn.,  Brak  og  Eng  334,  Haver  68, 
Skov  19,  Byggegr.  126,  Vandareal  4.  Det  saml.  Hartk.  var  */i  1895  122 
Td.,  hvoraf  88  dreves  fra  26  Gaarde  (deribl.  Færgelands  gaar  d)  og  27 
fra  358  Huse. 

Bygningernes  saml.  Brandforsikringssum  var  */i  1898  10,387,255 
Kr.  (Antal  af  Forsikringer   1074). 

Da  Nakskov  Landsogn  danner  en  egen  Sognekommune  (dets  sydl. 
Del,  nemlig  Landsbyen  Krukholm  med  Tilliggende,  har  dog  Skolevæsen 
fælles  med  Købstaden  if.  Overensk.  af  15/7  1868),  behandles  det  særskilt 
under  Nørre  Herred. 


124 


Maribo  Amt. 


Af  Byens  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  nævnes 
følgende : 

Kirken,  midt  i  Byen  tæt  ved  Akseltorvet,  i  den  katolske  Tid  indviet  til 
de  søfarendes  Værnehelgen  St.  Nicolaus,  er  en  anselig  Bygning,  der  er  opført 
af  røde  Mursten  maaske  i  Beg.  af  15.  Aarh.,  men  i  øvrigt  ere  dens  en- 
kelte Dele  til  Dels  byggede  til  forskellige  Tider.  Kirken  bestaar  af  Skib, 
Kor  mod  0.  og  Taarn  mod  V.  Det  høje  Skib  er  delt  i  et  Hovedskib  med 
3  meget  høje  Hvælvinger,  som  oplyses  af  3  Vinduer  paa  hver  Side,  og  to 
Sideskibe,  der  have  langt  lavere  Hvælvinger  og  6  Vinduer  paa  hver  Side; 
de  adskilles  fra  Hovedskibet  ved  6  Piller,  der  ere  forbundne  med  4  spidse 


Ji 


Nakskov  Kirke.    (Sommeren  1896). 


og  2  runde  Buer.  Det  lange,  tresidet  afsluttede  Kor,  der  ligeledes  er  lavere 
end  Hovedskibet,  har  ligesom  dette  takket  og  blindingssmykket  Gavl.  Koret 
har  oprindeligt  været  mindre  og  smallere,  men  blev  1653  udvidet  med  en 
saakaldet  Omgang,  der  har  den  samme  Bredde  som  Sideskibene  og  løber  i 
eet  med  disse,  saaledes  at  disse  ere  forenede  med  Koret  under  samme  Skraatag. 
Op  til  Koret,  der  ligger  noget  højere  end  Kirken,  er  der  1898  lagt  en 
Marmortrappe.  Det  store,  indtil  Murtinden  100  F.  høje  Taarn  havde  op- 
rindelig et  højt,  slankt  Spir,  som  1587  ramtes  af  Lynet,  hvilket  skadede 
det  i  den  Grad,  at  man  1617  maatte  tage  det  ned,  og  et  nyt  anbragtes 
1618.  Dette  blæste  dog  ned  under  en  Storm  25/2  1625,  hvorfor  man  op- 
gav at  opsætte  et  nyt  og  i  Stedet  gav  Taarnet  et  lille  vansirende  Spidstag 
eller    en  Hætte,    der    sad   til   ind    i   18.  Aarh.  (Fred.  IV  skal  have  sagt,  at 


NAK  SKOT. 


Etlrrlri/i.-    li-l-byttct. 


Tmr,  Bejkrtnrter   ur 


r  ;.'/»/v  afKKJ.  Berygre, 


Nakskov. 


125 


han  aldrig  havde  set  saa  stor  en  Mand  med  saa  lille  en  Hat).    Atter  7/8  1687 
ramtes  Taarnet  af  Lynet.    I  18.  Aarh.  gav  man  Taarnet  takkede  Gavle,  hvilke 


Nakskov  Kirkes  Indre. 

atter  under  en  Hovedreparation,    der  nødvendiggjordes  ved,  at  Lynet   1822 
var    slaaet   ned  i  Kirken,    nedtoges,  hvorpaa  det  nuværende,  spaantækkede, 


126  Maribo  Amt. 

92  F.  høje  Spir  opsattes  1823.  I  Taarnet  er  et  af  Banken  i  Nakskov 
skænket  Ur  og  4  store  Klokker  (de  to  ere  omstøbte  1859).  Da  de  svenske 
1659  belejrede  Nakskov,  og  Byen  havde  taget  Omgangen  i  Kirken  til  Op- 
bevaringssted for  Krigsmateriel ,  Ammunition  osv. ,  blev  Bygningen  ramt 
af  flere  Bomber,  som  dog  ikke  skulle  have  gjort  synderlig  Skade.  Saa- 
ledes  faldt  1/6  en  Bombe  i  Kirken  under  Gudstjenesten  uden  at  volde 
Fortræd,  da  den  sprang  mod  en  Pille;  to  Dage  efter  sprang  en  anden  i  Nær- 
heden af  Krudtkammeret,  og  19/6  slog  en  tredje  midt  under  Gudstjenesten 
gennem  Korhvælvingen;  heller  ikke  da  dræbtes  nogen,  men  Kirken  blev 
en  Del  beskadiget.  Stenbomben  ligger  nu  paa  en  Stenopsats  i  Koret,  og 
i  Hvælvingen  indsattes  der  paa  Stedet,  hvor  den  var  gaaet  igennem,  en  forgyldt 
Trækugle  (nu  sort).  I  Taarnets  Vestmur  er  der  indmuret  5  Kanonkugler 
fra  Belejringen.  Kirken  har  i  Tidens  Løb  mistet  flere  Tilbygninger;  saaledes 
blev  et  Kapel  ved  Taarnets  Nordside  (det  Riegelsenske)  nedrevet  ved  1830, 
og  under  en  udvendig  Hovedrestauration,  som  foretoges  1859,  og  hvorved 
bl.  a.  Hovedindgangen  atter  blev  anbragt  i  Taarnets  Vestmur,  hvor  den  før 
havde  været,  og  Vinduerne  forstørredes,  nedreves  et  Vaabenhus  mod  S. 

Altertavlen  (restaur.  1897  af  Prof.  Magn.  Petersen)  er  et  udmærket, 
forgyldt  og  farvesmykket  Billedskærerarb.  i  sen  Barokstil  fra  1657,  forfærdiget 
af  Mester  Anders  i  Odense;  den  er  delt  i  4  Afdelinger  (Nadveren,  Korsfæstelsen, 
Nedtagelsen  af  Korset,  Christus  paa  Jordkuglen)  og  bærer  paa  Siderne  Apostlene 
m.  m. ;  paa  Gulvet  ved  Siderne  staa  to  næsten  legemstore  Figurer  af  Moses 
og  Aron.  Et  langagtigt  Maleri,  som  findes  i  Kirken,  har  vistnok  siddet 
paa  Forsiden  af  det  gamle  Alterbord.  Af  de  ti  Altere,  som  have  været  i 
Kirken  i  den  katolske  Tid,  er  der  intet  tilbage.  Prædikestolen,  der  er 
skænket  af  Raadmand  Tyge  Sørensen,  er  ligeledes  et  forgyldt  og  malet 
Billedskærerarbejde  af  stort  Kunstværd  fra  Slutn.  af  16.  Aarh.  (i  Lydhimlen 
findes  Portrætter  af  Giveren  og  Hustru).  Samtidig  med  Prædikestolen  er  en 
smuk  Skranke,  der  nu  er  opstillet  under  det  1856  anskaffede  Orgel,  men 
før  har  staaet  over  Korbuen;  den  har  13  Nicher,  hvori  Christus  og  Apost- 
lene (ligesom  Prædikestolen  restaur.  1897  af  Magn.  Petersen).  Døbefonten 
er  af  Alabast,  Fadet,  skænket  1857  af  Konsul  Chr.  Hage,  er  ciseleret  efter 
Tegn.  af  L.  Frølich.  Ved  den  indvendige  Restaur.  af  Kirken  1856  fik  de 
nye  Stolestaders  Forsider  Jærnafstøbninger  af  de  gamles  smukke  Træskærer- 
arbejde. Af  Epitafier  og  Mindesten,  af  hvilke  en  stor  Del  nu  ere  for- 
svundne, nævnes  i  Midtskibet:  et  rigt  forgyldt  Træepitafium  over  Tolder 
og  Raadmand  Niels  Nielsen,  f  1646,  og  Familie,  med  et  fortrinligt  Maleri 
af  Korsfæstelsen  og  Portrætter  af  de  afdøde,  og  et  Marmorepitafium  med 
ioniske  Søjler  og  Figurer  over  Raadmand  og  Borgmester  Otto  Christensen, 
f  1625,  og  Hustru;  i  nordl.  Sideskib:  en  sort  Marmorsten  (vistnok  Midt- 
partiet af  et  større  Epitaf.)  over  Else  Mule,  g.  m.  Præsten  Fr.  Thestrup, 
senere  død  som  Bisp  i  Aalborg  1753,  og  en  Sten  over  Raadmand  Michel 
Matzøn,  f  1645;  endvidere  3  Portrætter  af  Præster,  af  hvilke  den  ene  skal 
være  Laur.  Widsted,  f  167  4,  og  et  ovalt  Maleri  (Del  af  et  Epitaf.?)  med 
Fremstilling  af  Dommedag  og  5  Brystbilleder,  vistnok  den  under  Belejringen 
højst  fortjente  Borgmester  Niels  Nielsen,  f  1671,  med  Hustru  og  Børn.  I 
det  sydl.  Sideskib  findes  to  mindre  Sten,  hvoraf  den  ene  med  Aarst.  167  7 
er  indsat  af  Sognekapellan  Niels  Saxtrup,  f  1686.  I  Kirken  findes  desuden 
et  Maleri,  Bebudelsen  (Kopi  efter  en  ital.  Kunstn.),  skænket  af  Politimester 
Hammerich,  og  et  af  Fru  Block  til  Kokkedal  1857   skænket  Krucifiks. 


Nakskov.  127 

Den  gamle  Kirkegaard  omkring  Kirken  er  nu  nedlagt;  ved  Kirkens  vestl. 
Side  er  der  1898  opført  en  smuk  Mur  af  røde  Munkesten.  Paa  den  nye  Kirke- 
gaard, omtr.  1/8  Mil  N.  for  Byen,  omtr.  4  Td.  Ld.,  der  er  anlagt  paa  en 
fra  Præstekaldet  købt  Jord,  og  som  toges  i  Brug  1884,  er  der  opført  et  Lig- 
kapel. Desuden  er  der  en  Kirkegaard  0.  for  Byen,  paa  hvilken  der  kun  maa 
begraves   indtil    1904,    og   en   særlig  Kirkegaard    for  Jøder  paa  Madeskov. 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv,  er  ansat  en  Sognepræst  og  en  residerende 
Kapellan,  der  tillige  ere  Præster  ved  Annekset  Branderslev.  Kirken  ejede  ved 
Udg.  af  1897  i  Kapitaler  4294  Kr.,  desuden  nogle  Tiender,  Arvefæsteafgifter 
og  Landgilde;  dens  Gæld  (Laan  af  Laaland-Falsters  Stiftsmidler)  er  omtr. 
30,000  Kr. 

Raad-,  Ting-  og  Arresthuset*),  paa  Akseltorvet,  er  opført  1872 — 73 
af  Grundmur  i  to  Stokværk  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Tvede  for  89,500  Kr. 
og  ejes  af  Amtet  (2/3)  og  Byen  (Vs);  den  ret  anselige  Bygning  indeholder 
en  Byraadssal,  Tingstuer  for  Nakskov  Købstad  samt  Laalands  Sønder-  og 
Nørre  Herreder,  en  Sal  til  Auktioner,  Lokale  for  Forligskommissionen,  Bolig 
for  Arrestforvareren  og  Plads  til  18  Arrestanter.  —  Tæt  ved  Raadhuset  er 
der  i  Tilegade  1897  opført  et  Kæmnerkontor,  efter  Tegn.  af  Arkitekt 
Gerner,  med  Lokale  til  Byens  Arkiv. 

Det  kommunale  Skolevæsen  omfatter  3  Skoler:  Real-  og  Borger- 
skolen for  Drenge,  paa  Hjørnet  af  Vejlegade  og  Ølkarsvej,  er  opf.  af  gule 
Mursten  i  to  Stokværk  (udvidet  1898);  den  har  omtr.  160  Elever  i  8  Klasser 
og  afslutter  med  alm.  Forberedelseseksamen;  ved  Skolen  er  ansat  en  For- 
stander, 6  faste  Lærere  og  en  Timelærer.  Den  borgerlige  Friskole  for 
Drenge  og  Piger,  nær  ved  Realskolen  paa  Ølkarsvej,  er  opf.  samtidig  og  i  Lighed 
med  Realskolen  (udvidet  1887  med  en  Tilbygning);  den  har  omtr.  870  Elever 
i  en  Forberedelsesklasse  og  6  Klasser,  som  kunne  deles  i  parallelle  Afdelinger, 
samt  en  Forstander,  5  faste  Lærere  og  1  Timelærer,  4  faste  Lærerinder 
og  1  Timelærerinde  samt  5  Timelærerinder  ved  Pogeklasserne  og  Haand- 
gerningsundervisningen.  (Den  gamle  Friskole,  tidligere  Latinskole,  se 
Vignetten  S.  123,  laa  ved  Kirken,  men  nedreves  1897).  Mellem  de  to 
Skoler  er  der  en  Bygning  med  fælles  Gymnastiksal.  Pigeskolen,  paa 
Nørre-Boulevard,  er  opf.  1896  af  graa  og  røde  Mursten  i  to  Stokværk 
med  Trappetaarn  efter  Tegn.  af  Arkitekt  H.  Glahn;  den  har  omtr.  90  Elever 
i  4  toaarige  Klasser,  en  Forstanderinde,  3  faste  Lærerinder  og  1  Gymnastik- 
lærerinde. —  Teknisk  Skole,  opr.  1855  af  Haandværker-  og  Industri- 
foreningen, paa  Nørre-Boulevard,  er  opf.  i  to  Stokværk  og  bestaar  af  en 
ældre  Del  (opf.  1882)  og  en  nyere  Del  (1897);  den  har  omtr.  275  Elever, 
en  Inspektør  og  14  Lærere.  —  Af  private  Skoler  er  der  desuden  Nak- 
skov Døtreskole,  paa  Nørre-Boulevard,  med  en  to  Stokværk  høj,  1894 
opf.  Bygning,  to  Skoler  for  Drenge  og  Piger  og  4  Pogeskoler. 

Arbejds-  og  Forsorgelsesanstalten,  i  Klostergade,  er  opf.  1847  og 
har  Plads  for  50  Lemmer.  Sygehuset  („Halsted  Amts  Sygehus"),  i  Bred- 
gade, er  en  gammel  Bygning;  det  har  23  Senge.  Epidemihuset,  paa 
Skansen  paa  Færgeland,  er  opf.  1893 — 94  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Glahn; 
det  har  24  Senge;  Sygehuset  og  Epidemihuset  ejes  af  Amtet  med  2/3  og 
Byen  med  1/3  (1898  skal  der  opføres  et  nyt  Sygehus  ved  Epidemisygehuset). 


*)  Paa  det  ældste  Raadhus  fra  1590  (i  et  kgl.  Brev  fra  d.  Aar  faa  Borgerne  Frihed  for  Byskat  i  2 
Aar,  da  de  agte  at  bygge  „et  nyt  Raadhus  og  en  ny  Port")  fandtes  flere  Indskrifter  (se  Larsen, 
Laal.  og  Falster,  I  S.  19,  og  G.  Baden,  i  Minerva  1792,  S.  136  fl.). 


128  Maribo  Amt. 

Gasværket,  ved  Gasvej  mod  S.  V.,  er  anlagt  1860 — 61,  betydelig 
udvidet  1898;  1897  produceredes  omtr.  341/* 'MilL  Kbfd.  Gas.  —  Vand- 
og  Kloakværket,  i  Havnegade,  er  anlagt  1884  (af  Stadsingeniør  Ambt); 
Vandtaarnet  ligger  i  Tilegade  (da  Byens  Drikkevand  hentes  fra  Indre- 
fjord,  er  det  ikke  godt,  og  der  paatænkes  derfor  et  nyt  Anlæg).  Kloak- 
systemet er  enestaaende  i  Danmark,  da  det  er  grundet  paa  Anvendelse  af 
Kloakvandet  til  Overrisling  af  Enge. 

Slagtehuset,  i  Reventlowsgade,  er  opf.  1896  efter  Tegn.  af  Arkitekt 
H.  Meyer;  det  er  et  ret  anseligt  Anlæg  med  Slagtehaller  og  et  særligt 
Kølehus  samt  Kontrolstation  for  indført  Kød. 

Ved  Havnen  ligge  Havnehuset  (nederste  Stokværk  Materialhus,  øverste 
Havnefogdens  Bolig),  Toldkammerbygningen,  et  Dampskibspakhus 
og  en  Ventepavillon.  —  Jærnbanestationen ,  N.  for  Byen,  er  opf. 
1873 — 74.    Posthuset  og  Telegrafstationen  er  paa  og  ved  Stationen. 

Af  Velgørenhedsanstalter  mærkes:  En  Filial  af  Nykjebing  Hospital 
(se  S.  153),  paa  Nørre-Boulevard  lige  over  for  Stationen,  er  opr.  ved  Res. 
af  1/5  1883;  Bygningen  er  opf.  1882 — 83  i  to  Stokværk  efter  Tegn.  af 
Arkitekt  Tvede  og  har  Plads  for  20  Enker.  Riegelsens  Stiftelse,  i  Tolderens 
Stræde,  opr.  1729  af  Karen  Holm,  Enke  efter  Købmand  Andr.  R.,  afgiver 
Fribolig  for  2  Enker.  Marie  Hansens  Stiftelse,  i  Kongenstoftegade, 
opr.  1782,  har  Fribolig  for  4  Enker  (de  to  sidste  Stiftelser  ere  genopførte 
1888).  Erlings  Minde,  paa  Erlingsvej,  stiftet  1864  af  Jomfr.  Martzen 
E.,  har  Fribolig  for  6  ældre  Damer.  Børneasylet,  for  Enden  af  Bredgade, 
er  opf.  1881  og  skænket  Kommunen  af  Konsul  J.  H.  Block ;  Plads  for 
omtr.  160  Børn.  Haandværkernes  Fribolig,  to  Bygninger  i  Kattesundet 
og  i  Voldanlægget,  ere  opførte  1870  og  1888  med  12  Lejligheder  i  hver, 
til  Friboliger  for  gamle  Haandværkere  og  deres  Enker.  Konsul  Winchells 
Friboliger,  i  Vejlegade,  opr.  1892,  for  4  ugifte  Damer  eller  Enker. 
Konsul  J.  H.  Blocks  og  Hustrus  Fribolig,  i  Tilegade,  opr.  1897,  for 
3  ugifte  Damer  eller  Enker.  —  Stiftelsen  „Den  borgerlige  Forening", 
opr.  1849,  der  har  haft  en  nu  nedlagt  Fribolig  for  trængende  Borgere  og 
deres  Enker,  ejede  ved  Udg.  af  1897  32,247  Kr.  foruden  to  Legater  og 
havde  uddelt   1897    1642  Kr.  til  Understøttelser. 

I  Havnegade  ligger  Laalands  Spare-  og  Laanebanks  Bygning,  opf. 
1874.  Paa  Nørre-Boulevard  ligge  en  Synagoge,  opf.  1880,  og  et  Missions- 
hus, „Millo",  opf.  1897.  I  Niels  Nielsens  Gade  har  Frelsens  Hær  en 
Forsamlingsbygning ;  ved  Østre  Boulevard  har  Odd-Fellow  Logen  en 
Bygning,  opf.  1888.  —  Paa  Gaasetorvet  (i  Hotel  „Skandinavien")  ligger  et 
Teater,  der  rummer  8 — 900  Tilskuere. 

Ved  Jærnbanestationen  ligger  et  lille  Anlæg  med  et  af  Konsul  E.  F. 
Dan  skænket  Springvand ;  langs  Fjorden  er  der  paa  Færgelandssiden  en 
Spaserevej.  Omtr.  2000  Al.  N.  0.  for  Byen  ligger  den  omtr.  20  Td.  Ld. 
store  Lystskov  Svingelen  med  Park-  og  Blomsteranlæg,  to  Restaurationer, 
Skovfogedhus,  Musikpavill.  (opf.  1884),  Sommerteater  (opf.  1894)  m.  m. 


Indbyggertallet  var  i  Feb.  1890:  6722,  Nov.  1896  7574(1801: 
1671,  1840:  2399,  1860:  3687,  1880:  5278).  —  Erhverv  1890: 
593  levede  af  immat.  Virksomh.,  3076  af  Industri,  1359  af  Handel,  295 
af  Søfart,    96  af  Fiskeri,    244  af  Jordbrug,  46    af  Gartneri,  687   af  andre 


Nakskov.  129 

Erhverv,  243  af  deres  Midler,  79  nøde  Almisse,  og  4  vare  i  Fængsel.  — 
Nakskov  har  hævet  sig  meget  i  de  senere  Aar,  og  navnlig  have  Industri 
og  Handel  stor  Betydning.  Ved  nye  Vejanlæg  over  Arme  af  Nakskov  Fjord 
har  man  søgt  at  tilvejebringe  livlig  Forbindelse  mellem  By  og  Land. 

Af  fremmede  Varer  fortoldedes  1896  bl.  a. :  Bomulds-  og  Linned- 
garn 2392  Pd. ,  Bomulds-  og  Linnedmanufakturvarer  44,253  Pd.,  uldne 
Manufakturvarer  17,765  Pd.,  Vin  41,851  Pd.,  andre  Spirituosa  å  8°  1312 
Vrtlr.,  Kaffe  126,220  Pd.,  Olier  118,191  Pd.,  Salt  427,786  Pd.,  Sukker, 
Mallas  og  Sirup  151,026  Pd.,  Tobaksblade  og  Stilke  87,162  Pd.,  Stenkul 
og  Kokes  785  Clstr.,  44,885  Td.  og  39,080,407  Pd.,  toldpligtige  Metaller 
og  Metalvarer  1,106,497  Pd.  samt  Tømmer  og  Træ  1964  Clstr.  og  9342 
Kbfd.  Desuden  tilførtes  fra  andre  indenlandske  Steder  en  Del  fortoldede 
Varer.  Af  indenlandske  Frembringelser  udførtes  til  Udlandet  bl.  a. 
11,632  Td.  Hvede,  75,577  Td.  Byg,  158,639  Pd.  Flæsk,  2779  Td.  Smør, 
126,554  Snese  Æg,  og  4000  Pd.  Fisk.  Til  indenlandske  Steder  uden  for 
Øen  udskibedes  bl.  a.  5508  Td.  Hvede,  39,713  Td.  Hvedemel,  12,896  Td. 
Byg,  9901  Td.  Malt,  110,714  Pd.  Ost,  31,155  Snese  Æg  og  11,981  Pd.  Uld. 

Ved  Udg.  af  1896  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  128  Far- 
tøjer og  maalte  Baade  med  i  alt  1670  Tons,  deraf  6  Dampskibe  med 
660  T.  og  331  H.  Kr.  I  udenrigsk  Fart  indkom  369  (deraf  126  Damp- 
skibe) med  38,837  T.  Gods  og  udgik  318  Skibe  (deraf  123  Dampskibe) 
med  7304  T.  Gods;  i  indenrigsk  Fart  indkom  601  og  udgik  722  Skibe, 
(deraf  182   og   190  Dampsk.)  med  resp.    12,092  og   14,600  T.  Gods. 

Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde,  efter  Fradr.  af  Godtgørelser,  207,232 
Kr.  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  11,462  Kr.,  i  alt  218,694  Kr.  (22,685 
Kr.  mere  end  i  1895). 

I  Byen  holdes  efter  Almanakken  Markeder  Torsdag  i  1.,  3.  og  5. 
Uge  af  Fasten  samt  i  Okt.  og  Nov.,  med  Heste,  Kvæg,  Svin,  Gæs  og 
Fedevarer ;    men    faktisk  har  der  ikke  i  mange  Aar  været  afholdt  Marked. 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  nævnes:  3  Jærnstøberier  og 
Maskinfabrikker,  af  hvilke  det  ene:  Aktieselsk.  Tuxen  &  Hammerich  (før 
Fabrikken  „Godthaab")  beskæftiger  omtr.  250  Arbejdere  og  især  fabrikerer 
Gas-  og  Kølemaskiner  (indtil  Foraar  1898  400  Gasmaskiner  og  150  Køle- 
anlæg); en  Sukkerfabrik,  den  største  i  Landet,  med  6  Saftstationer  i  Maj- 
bølle,  Græshave,  Stokkemarke,  Vesterborg,  Horslunde  og  Nakskov,  som  tiis. 
i  Kampagnen  beskæftiger  omtr.  450  Mand  og  40  Kvinder  og  producerer 
22  Mill.  Pd.  Sukker  aarl.  og  samtidig  i  Kampagnen  1898  afsatte  15  Mill.  Pd. 
Mellassefoder*);  en  pneumatisk  Maltfabrik  (produc.  aarl.  21/2  Mill.  Pd.  Malt, 
hvoraf  x/4  sælges  til  oversøiske  Steder);  2  Garverier;  1  Vognfabrik;  1 
Teglværk;  3  Kalkværker;  2  Uldspinderier;  2  Damp-Melmøller;  2  Ølbrygge- 
rier;  1  Eksportslagteri;  2  Kaffebrænderier;  2  Tobaksfabrikker;  3  Bogtrykkerier. 

I  Nakskov  udgives  3  Aviser:  „Vestlollands  Avis"  (tidligere  „Nakskov 
Avis"),   „Nakskov  Tidende"  og  „Nakskov  Folkeblad". 

Kreaturholdet  15/7  1893:  298  Heste,  305  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  236 
Køer),  95  Faar,    177   Svin  og   13   Geder. 


*)  Fabrikken,  der  er  anlagt  1882  og  horer  til  Aktieselsk.  „De  danske  Sukkerfabrikker",  ligger 
med  den  240  F.  lange  Hovedfacade  ud  til  Landevejen  til  Maribo;  til  Hovedfacaden  slutte  sig  3 
store  Sidefløje,  S.  for  den  staar  den  mægtige,  210  F.  hoje  Skorsten;  ved  Gaardspladsens  sydl. 
Side  ligger  Administrationsbygningen;  det  usædvanlig  store  Bygningskompleks  er  opf.  efter 
Tegn.  af  Prof.  Ove  Petersen.  Fabrikken  har  Sporforbindelse  med  Jærnbanen  og  Havnen. 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    IH.  9 


130  Maribo  Amt. 

Byens  Øvrighed  er  en  Borgmester,  der  tillige  er  Byfoged  samt  By- 
og  Raadstueskriver,  og  et  Byraad,  som  bestaar,  foruden  af  Formanden  (Borg- 
mesteren), af  1 1  valgte  Medlemmer.  Byfogden  er  tillige  Politimester.  Staaende 
Udvalg:  a)  for  Kasse-  og  Regnskabsvæsenet,  b)  for  Havnevæs.,  c)  for  Fattig- 
væs.,  d)  for  Alderdomsunderst.,  e)  for  Skolevæs.,  f)  for  Brolægnings-  og 
Vejvæs.  samt  de  offtL  Lystanlæg,  g)  for  Gasværket,  h)  for  Kloak-  og  Vand- 
værket, i)   for  Sygehuset,  k)  for  Epidemisygehuset. 

Finansielle  Forhold  1896.  Indtægter:  Skatter  100,807  Kr.  (deraf 
Grundsk.  1328,  Hussk.  11,718,  Formue-  og  Lejlighedssk.  87,761  Kr.), 
Afgifter  efter  Næringsloven  11,819,  Statstilskud  til  Alderdomsunderst.  6328, 
Indtægt  af  Aktiver  57,493,  Skolekontingent  11,358  Kr.;  Udgifter:  Bidr. 
til  Stat  2361,  Bidr.  til  Amt  627,  Bidr.  til  Amtsskolefond  1920,  Alder- 
domsunderst. 13,514,  Skolevæs.  75,550,  Fattigvæs.  26,344,  Rets-  ogPolitivæs. 
9320,  Medicinalvæs.  21,595,  Gader  og  Veje  3575,  Belysn.  5000,  Renlighed 
9655,  Brandvæs.  1542,  kirkel.  Formaal  3554,  Vandvæs.  13,828  Kr.  Kom- 
munen ejede  31/12  1896  i  Kapitaler  169,630,  i  faste  Ejendomme,  som  give 
Udbytte,  719,000,  i  faste  Ejend.,  som  ikke  give  Udbytte,  303,900  Kr.; 
dens  Gæld  var  679,601  Kr.  For  1898  er  Skatteproc.  for  Afgiften  paa  Formue 
og  Lejlighed  53/5  pCt.  Den  anslaaede  Indtægt  er  2,305,500  Kr.,  deraf  skatte- 
pligtig Indt.    1,820,150  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme:  Andel  i  Raadhuset,  Syge-  og  Epidemi- 
huset (se  under  disse),  desuden  Skolerne,  Fattiggaarden,  Sprøjtehus,  Kæmner- 
kontor, Asyl,  Gasværk,  Kloak-  og  Vandværk,  Vindmotor,  Dampskibspakhus, 
Ventepavillon,  Havnehus,  Vejerbod,  Kvægstald,  Slagtehus,  Musikpavillon, 
Sommerteater,   Svingelen    og  flere  Jordlodder. 

Byens  gamle  Politikorps  er  afløst  af  et  under  Politimesteren  staaende 
Ordenskorps,  der  bestaar  af  20  Mand  og  2  Befalingsmænd.  Brand- 
korpset bestaar  af  en  Brandinspektør,  en  Vicebrandinspekt.,  et  fastlønnet 
Korps  (3  Befalingsmænd  og  20  Mand)  og  en  værnepligtig  Afdeling  paa 
omtr.  800  Mand,  atter  delt  i  4  Afdelinger  og  med  de  fornødne  Befalings- 
mænd, uniformerede  som  Kbh.'s  Brandkorps. 

I  Laalands  Spare-  og  Laanebank  (opr.  n/io  1842)  var  51/s  1896 
Sparernes  saml.  Tilgodehav.  13,62 1,23 1  Kr.,  Rentefoden  1 — 3x/2  pCt.,  Reserve- 
fonden 444,992  Kr.,  Antal  af  Konti  20,998.  —  I  Den  Laalandske  Landbo- 
stands Sparekasse  (opr.  26/u  1870)  var  Sparernes  samlede  Tilgodeh. 
2,355,626  Kr.,  Rentef.  3%  pCt.,  Reservef.  31,811  Kr.,  Antal  af  Konti  4673. 

Havnen.  I  18.  Aarh.  havde  Havnen  kun  ringe  Dybde,  og  Indløbet 
gennem  Fjorden  var  saa  daarligt,  at  lidt  større  Skibe  maatte  losse  og  lade 
x/4  Mil  fra  Byen;  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  begyndte  man  at  opmudre  Havnen; 
men  først  1847  —  50  toges  der  alvorligt  fat  paa  at  udvide  Indløbet,  saa 
at  det  fik  en  Dybde  af  13  F.;  1875 — 76  uddybedes  Indløbet  og  Havnen 
indtil  14  F.,  og  samtidig  sattes  1010  Al.  nyt  Bolværk,  hvorved  der  indvandtes 
et  betydeligt  Areal  Havneplads,  hvorpaa  der  er  opført  Bygninger  som  Told- 
boden, Dampskibspakhus,  Ventepavillon,  Kvægstald,  Vejerbod  m.  m.  Sam- 
tidig med  Uddybningen  dannedes  der  en  smal,  omtr.  450  Al.  lang  privat 
Havn  op  til  Marienlyst  Dampmølle  med  Jorddæmning  og  Mole  paa  den  ene 
og  Bolværk  paa  den  anden  Side.  Havnens  Størrelse  er  143,180,  Havne- 
pladsens Størrelse  35,322  □  AL,  Bolværkernes  Længde  2113  Al.  Skibe 
paa  indtil    100  Tons   kunne   tages   paa  Land    og  paa  indtil  300  Tons  køl- 


Nakskov.  \$i 

hale.  Havnevæsenet  bestyres  af  et  Udvalg,  der  bestaar  af  Borgmesteren 
som  Formand  og  4  af  Byraadet  valgte  Medlemmer;  desuden  er  ansat  en  Havne- 
foged og  en  Havneingeniør,  der  tillige  er  Bygningsinspektør.  Havnen  ejede 
ved  Udg.  af  1897  i  Kapitaler  38,501  og  i  faste  Ejendomme,  Maskiner  os 
Materiel  46,600  Kr.,  og  dens  Gæld  var  233,712  Kr.;  Indtægten  af  Havne- 
og  Bropenge  er  omtr.  66,000  Kr.  aarl.  Ved  Havnen,  der  ikke  har  Fyr  der- 
imod fast  Fyr  paa  Albuen),  er  ansat  2  Lodser,  som  lodse  i  Fjorden. 

I  gejstlig  Henseende  er  som  ovenfor  nævnt  Branderslev  Sogn,  Nørre 
Herred,  forenet  med  Nakskov  Pastorat. 
^  Nakskov  hører  til  5.  Landstingskreds  og  Maribo  Amts  1.  Folke- 
tingskr.,  for  hvilken  den  er  Valgsted,  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og 
Nakskov  Lægedistrikt  (Distriktslægen  bor  her)  og  har  et  Apotek. 
Den  hører  til  2.  Udskrivningskr.'  281.  Lægd  og  er  Sessionssted  for 
Lægderne  254 — 81. 

Ved  Nakskov  Toldsted  er  ansat  en  Toldforvalter,  en  Toldkontrollør, 
og  4  Toldassistenter,  ved  Postvæsenet  en  Postmester  (og  3  Ekspedienter)' 
ved  Telegrafstationen  en  Bestyrer.  Foruden  Statstelefonen  har  Byen 
et  privat  Telefonselskab  (Aktieselsk.),  der  har  Forbindelse  i  Byen  og 
Omegn  og  tillige  med  andre  Byer  og  Egne  paa  Laaland-Falster. 

Nakskov  er  Endepunkt  for  de  Laaland-Falsterske  Jærnbaner  (se 
nærmere  under  Nykjøbing  S.  158).  I  Driftsaaret  1897  befordredes  pr.  Bane 
til  Nakskov  48,626  og  fra  N.  43,468  Personer;  Totalvægten  af  Gods, 
Kreaturer  osv.,  som  ankom,  var  433,707,  som  afgik,  379,699  Cntr.  — 
Nakskov  har  desuden  direkte  Dampskibsforbindelse  dagl.  med  Spodsbjærg, 
to  Gange  ugentlig  med  Kbh.,  1  Gang  ugtl.  med  Svendborg,  1  Gang  ugtl. 
med  Liibeck  og   1  Gang  ugtl.  med  Newcastle. 


Historie.  Nakskov  er  en  meget  gammel  By,  der  tidligst  skal  have  været  et  Fisker- 
leje, men  allerede  nævnes  som  Købstad  i  Vald.  II's  Jordebog  („Nacascogk" ,  senere 
Nagschouf  og  Naschov).  Aar  1242  sluttedes  i  N.  et  Forlig  mellem  Erik  Plovpenning 
og  Ærkebisp  Torkil  af  Reval,  og  1266  var  Erik  Glipping  i  N.  og  skænkede  ved  sit 
Gavebrev,  der  er  Byens  første  bekendte  Privilegium,  bl.  a.  den  saakaldte  „Skov"  til 
den.  1274  fik  den  lige  Privilegier  med  Næstved,  1290  og  1293  bekræftede  Erik  Menved 
dens  Privilegier,  1300  fik  den  Myndighed  til  at  sætte  insolvente  Skyldnere  i  Arrest, 
„en  Tilladelse,  som  Byen  lige  til  vore  Dage  meget  jævnlig  har  benyttet",  1320 
bekræftede  Chrf.  II,  1386  Kong  Oluf  og  1404  Erik  af  Pommern  Privilegierne,  1445 
fik  den  Ret  til  Sejlads,  „saa  at  Bønder  og  andre  derfra  skulle  være  udelukkede", 
først  1539  fritoges  de  afN.sIndb.,  som  vare  fødte  paa  Kronens  Gods,  for  at  bindes 
til  Stavns;  1513  bekræftede  Chr.  II  dens  Privilegier.  At  N.  i  Middelalderen  og  i 
Beg.  af  den  nyere  Tid  har  været  en  ret  betydelig  By,  kan  ses  af,  at  den  i  Doku- 
menter fra  15.  og  16.  Aarh.,  bl.  a.  ved  Skatteansættelse,  nævnes  som  den  største 
paa  Laaland-Falster  og  stilles  lige  med  Landets  store  Købstæder.  Den  forskaanedes 
ikke  for  Byernes  sædvanlige  Plage:  ved  en  Brand  1420  gik  den  største  Del  af  Byen 
op  i  Luer,  og  1528  fritoges  de  af  Indb.,  der  havde  lidt  ved  en  Brand,  for  kgl.  Tynge 
og  Byskat  i  3  Aar;  ogsaa  Pesten  hjemsøgte  den  alvorligt,  særlig  1629.  Krigen  var 
dog  den  værste  Plage.  Aar  1510  blev  den  plyndret  og  brændt  af  Liibeckerne;  Rigs- 
admiral  Henr.  Krummedige  kom  vel  for  silde  Byen  til  Undsætning,  men  tilføjede  dog 
de  tyske  et  føleligt  Nederlag  ved  N.  i  Aug.  Liibeckernes  Overfald  gav  vistnok  Stødet 
til  Byens  Befæstelse,  da  Engelborg,  som  Kong  Hans  kort  forinden  havde  anlagt 
paa  Slotø  (se  d.),  ikke  havde  vist  sig  i  Stand  til  at  forsvare  Byen.  I  alt  Fald  har 
den  været  befæstet  1525,  i  hvilket  Aar  Rigsraadet  anbefaler,  at  Befæstningen  ned- 
lægges, og  efter  Grevens  Fejde  forbedredes  Værkerne,  idet  det  ved  kgl.  Brev  af  S0/T 
1539  blev  tilladt  Byens  Borgere  at  befæste  den  med  Volde,  Mure,  Grave   og   andre 

9* 


132 


Maribo  Amt. 


Befæstninger,  „at  de  kunde  holde  den  for  Vold  mod  vore  og  Rigets  Fjender,  naar 
Behov  gøres";  man  ved,  at  der  1547  arbejdedes  paa  denne  Befæstning,  og  1551  fik 
Peder  Oxe  Befaling  til  at  lade  nedbryde  Nysted  Kloster  og  benytte  Materialet  til  et 
Slot,  som  Kongen  agtede  at  bygge  her;  ligeledes  fik  Bønderne  paa  Laaland-Falster 
Befaling  til  at  tage  Del  i  Arbejdet.  Under  Chr.  IV  bleve  Fæstningsgravene  forbedrede 
1629;  28/7  1653  fik  Borgerskabet  Kongebrev  om  at  reparere  Fæstningen.  Befæstningen 
begyndte,  som  det  vil  ses  af  hosstaaende  Tegn.  (som  dog  er  unøjagtig  og  ikke 
giver  Befæstningerne,  som  de  virkelig  have  været),  ved  Stranden  ud  for  Kongens- 
toftegade  og  gik  i  en  Halvbue  N.  om  Byen  for  at  ende  ved  Dæmningen  over  til  Færge- 
land, hvilket  sidste  i  øvrigt  ogsaa  var  inddraget  i  Befæstningen;  den  nordl.  og  nord- 


1.  St.  Nicolay  Kirche.  —  2.  Kloster  Kirche.  —  3.  Skolen.  —  4.  Raadstuen.  —  5.  Torfvit.  —  6.  Gaase- 
torfvit.  —  7.Søndergade.  —  8.  Tillegade.  —  9.  Veilegade.  —  10.  Vor  frue  gade.  —  11.  Katte  sund.  — 
12.  Hollændergade.  —  13.  Kirchestræde.  —  14.  Brede  gade.  —  15.  Rebslagerstræde.  —  16.  Kloster 
gade.  —  17.  Koe-Gade.  —  18.  Konges  Toft.  —  19.  Borgem.  Peder  Mortensens  stræde.  —  20.  Bybroes 
stræde.  —  21.  Michel  Skrifvers  stræde.  —  22.  Badstue  stræde.  —  23.  Borgem.  Hans  Dusens 
stræde.  —  24.  Dronningens  Gaard.  —  25.  Færland  oc  Steensee.  —  26.  Vejen  til  Halstæd  Kloster.  — 

27.  Vejen  til  Rødbye. 

Nakskov  efter  Resen. 


østl.  Del  af  den  indre  Vold  kaldtes  „Højekat"  ;  ved  Enden  af  Vejle-,  Tile-  og  Søndergade 
var  der  murede  Porte.  Byens  Blomstringsperiode  falder  i  1.  Halvdel  af  17.  Aarh.,  da 
Arent  Berntsen  i  „Danmarckis  oc  Norgis  Fructbar  Herlighed"  kunde  skrive:  „Byens 
formuende  Borgerskab  vedligeholder  en  stor  Handel  tilsøes,  og  udi  deres  egne  Skibe 
en  mærkelig  stor  Parti  af  Landsens  gode  Varer  udfører  til  vidt  fraliggende  Steder: 
Spanien,  England,  Holland,  Tyskland,  Norge  osv.".  Men  Svenskekrigen  gjorde  Ende 
paa  denne  Velstand.  De  svenske  Tropper  kom  for  Nakskov  7/2  1658,  og  Komman- 
danten, Francois  Edmondt,  der  troede,  at  hele  den  svenske  Hær  var  ved  at  nærme 
sig,  overgav  nærmest  paa  Grund  af  Borgernes  Fejghed  Byen  (se  P.  C.  Bang  i  D. 
Mag.  5.  R.  III  Bd.  S.  71  fl.),  en  Skamplet,  som  tilfulde  blev  afvasket  Aaret  efter,  da 
Nakskov  med  en  ringe  Garnison,  hvoraf  en  Del  var  Borgere  og  Bønder,  Haandværks- 
s vende,  Tjenestekarle  osv.,  udholdt  et  Bombardement  og  en  Belejring  af  et  Korps  paa 


Nakskov.  133 

12  Regimenter  i  en  Tid  af  11  Uger  1.  Maj— 15.  Juli.  Først  da  overgav  Byen  sig,  dog 
saaledes  at  Garnisonen  skulde  bortdrage  med  klingende  Spil,  og  Borgernes  Liv  og 
Gods  være  ukrænket,  hvilket  sidste  dog  kun  daarligt  blev  overholdt.  Nakskovs 
dygtige  Kommandant  var  Joachim  Korber;  under  ham  stod  Oberstlieutn.  David 
Bernbach,  der  faldt  i  et  Udfald  9/6;  af  Indb.  udmærkede  sig  bl.  a.  Sognepræsten  Laur. 
Mortensen  Widsted,  Borgmester  Niels  Nielsen  og  Borgernes  ene  Anfører,  Skomager 
Diderich  v.  Essen.  Byen  havde  lidt  voldsomt  under  Belejringen,  og  ved  den  Brand- 
skat af  22,000  Rd.,  der  efter  Indtagelsen  paalagdes  den  (1658  havde  den  maattet 
betale  20,000  Rd.),  og  Udgifterne  til  den  svenske  Besætnings  Forplejning  blev  Byen 
saa  at  sige  ødelagt.  Mange  forlode  Byen,  og  endnu  1662  stod  den  saa  ode  og 
forladt,  at  Borgerne  maatte  patrouillere  om  Natten  paa  Gaderne  for  at  forhindre,  at 
man  nedbrød  de  forladte  Huse  eller  bortstjal  Døre  o.  a. ;  1657  beløb  Byens  Skatte- 
takst sig  til  3040  lødige  Mark,  1664  kun  til  650.  Formodentlig  som  en  Belønning 
gav  Fr.  III  Byen  1662  Privilegium  paa,  at  de  Domme,  der  faldt  paa  Bytinget,  kun 
skulde  paakendes  af  dens  Borgmester  og  Raad  og  af  dem  appelleres  til  Kongen 
og  Højesteret  (en  Forret,  den  dog  atter  mistede  1683) ;  1667  fik  den  som  Godtgø- 
relse for  den  i  Krigen  lidte  Skade  Frihed  i  8  Aar  for  alle  Tynger  og  Skatter  og 
Frihed  for  Halvdelen  i  de  næste  16  Aar,  og  s.  Aar  fik  den  Stapelret,  saa  at  den 
blev  Oplagssted  for  hele  Laaland,  en  Rettighed,  som  den  dog  vist  allerede  nogle  Aar 
efter  mistede.  Paa  Chr.  V's  Tid  ophørte  den  at  være  Fæstning,  1689  inddroges 
Garnisonen,  og  1705  skænkede  Fr.  IV  Voldene  til  Borgerne*).  Lettelserne,  der  gaves 
Byen  1667,  have  utvivlsomt  ophjulpet  den;  1672  havde  den  1920  Indb.,  og  Skibs- 
farten forøgedes  betydelig.  Men  efter  Midten  af  18.  Aarh.  gik  den  atter  stærkt  til- 
bage, navnlig  fordi  Flækken  Marstals  Indb.  efterhaanden  vidste  at  skaffe  sig  Fragt- 
farten paaN.;  1769  havde  den  kun  1284  Indb.,  og  1774  siges  (D.  Atl.  VI  S.  487), 
at  „Byens  fornemste  Fordel  har  forhen  bestaaet  i  Handelen,  da  den  tilforn  havde 
50  Fartøjer,  men  nu  ikkun  18".  Med  Aarh.  Slutn.  hævede  den  sig  dog  atter,  og  i 
19.  Aarh.  er  den  gaaet  stærkt  frem,  særlig  har  Havnens  Uddybning  og  Aabningen  af 
Jærnbanen  gavnet  den,  og  der  er  nu  en  Driftighed  over  Byen  som  i  dens  bedste  Dage. 

Som  mange  andre  Byer  havde  ogsaa  N.  i  Middelalderen  et  Helligaandshus, 
vistnok  grundlagt  i  14.  Aarh.  Ved  Branden  1420  blev  det  lagt  i  Aske,  men  snart 
efter  genopført;  1441  indgav  Raadmand  Henr.  Danielsen  og  Hustru  sig  i  Hospitalet 
og  skænkede  til  „den  Hilghens  Kapel"  alt  deres  Gods.  Oprindelig  var  det  et  Syge- 
hus, hvori  Plejen  vel  udførtes  af  en  Art  gejstligt  Broderskab;  men  mellem  1474 
og  1493  synes  det  at  være  blevet  forvandlet  til  et  Kloster,  om  det  end  ikke 
nævnes  1516  bl.  de  danske  Helligaandsklostere,  der  vare  Hospitalsklosteret  i  Rom 
underlagte**).  I  Tidens  Løb  havde  Helligaandsklosteret  erhvervet  sig  en  Del  Jorde- 
gods; 1493  skænkede  Fru  Inger  Torbensdatter  Bille  det  nogle  Jorder  i  Bymarken, 
en  Gaard  i  Krogsbølle  (Krukholm)  m.  m.;  1495  fik  det  af  Væbneren  Matthis  Godov 
en  Gaard  i  Højreb y,  1524  af  Knud  Gøye  til  Kjærstrup  nogle  Ejendomme  i  Vesten- 
skov, Horslunde  og  Løgtofte  Sogne  (mod  at  optage  ham  i  Broderskabet  og  „gøre 
ham  delagtig  i  alle  de  gode  Gerninger,  som  gøres  i  den  Helligaands  Klostre  over 
hele  Kristenheden")  og  1525  en  Gaard  i  Fæbæk  paa  Langeland.  Efter  Reformationen 
bestod  det  endnu  en  Tid  som  Syge-  og  Fattighus;  1539  blev  en  Præst  Hr.  Henrik 
beskikket  til  dets  Forstander  mod  bl.  a.  at  underholde  6  Lemmer.  Hvornaar  det  er 
nedlagt,  vides  ikke;  i  Beg.  af  17.  Aarh.  synes  det  at  være  brugt  til  Tøjhus;  om 
Jordegodset  se  S.  152.  Paa  Resens  Tid  stod  kun  Kirken  tilbage  i  Byens  nordvestl. 
Del;  den  skal  være  nedbrudt  1.689.  Kirkegaarden  brugtes  dog  endnu  i  Slutn.  af  18. 
Aarh.  og  mulig  senere  som  Begravelsesplads  for  fattige  (nu  ligger  Arbejdsanstalten  der). 

N.  har  haft  en  Latinskole,  (tidligere  i  den  gamle  Friskole,  se  S.  127,  senere 
ved  Vejlegade),  der  dog  kun  var  lille  (1  Rektor,  2  Hørere  og  4  Klasser);  den  op- 
hævedes 1838.  Niels  Hemmingsen  har  en  Tid  gaaet  i  Skolen.  —  N.  har  haft  en 
Borgervæbning,  der  ophævedes  1853. 


*)  Porten  ved  Tilegade  nedreves  1726,  Porten  ved  Sønder-  og  Vejlegade  stode  til  Slutn.  af  18. 
Aarh.  Voldene  og  Gravene  fandtes  endnu  langt  op  i  19.  Aarh.,  men  ere  nu  sløjfede,  navnlig 
efter  1858.  Nogle  af  Værkerne  havde  været  benyttede  som  Embedsjorder  for  Borgmesteren, 
og  en  Del  deraf,  navnlig  et  Stykke  af  den  indre  Vold  („Telegrafvold")  og  det  tilsvarende 
Stykke  af  Ydervolden  (med  „Brudesengsbastionen"),  blev  efter  1858  udlagt  som  et  Lystanlæg, 
men  efter  at  de  Laal.-Falsterske  Baner  havde  faaet  Lov  til  at  benytte  en  Del  deraf  til  Stations- 
plads,  blev  Resten  udlagt  til  Bebyggelse. 

'*)  1524  kaldtes  det  den  Helligaands  Kloster,  Hospital  og  Konvent;  1524  og  25  nævnes  Prior 
og  menige  Konventsbrødre,  og  1493  tales  om  Klosterets  Konventssegl.  Dette  havde 
i  øvrigt  ogsaa  en  Fremstilling  af  Dobbeltkorset,  som  kun  de  virkelige  Helligaandsklostere  førte 
i  deres  Segl. 


134 


Maribo  Amt. 


Litt.:  S.  Assenius,  Hist.-oeconom.  Beskr.  af  N.,  Kbh.  1784.  —  G.  L.  Baden,  N.s 
nuv.  Forfatning,  1796.  —  H.  P.  Boye,  Nogle  Bidr.  til  N.s  Statistik  i  Beg.  af  17.  Åarh 
osv.,  i  Nyt  hist.  Tidsskr.  V,  S.  125  fl.  (Uddrag  af  „Perlestikkerbogen",  et  Manuskr. 
af  Anders  Pedersen  Perlestikker,  Sognepræst  i  N.  1618—29).  —  J.  J.  F.  Friis,  Minde- 
blade om  N.s  Fortid,  Nykjøbing  1852,  paa  ny  udg.  af  A.  Hansen,  Kbh.  II 
J.  J.  F.  Friis,  N.s  tvende  Overgivelser,  i  Hist.  Archiv  1870  II,  S.   133  fl. 


Sakskjøbing 


akskjøbing  Købstad  ligger  i  Musse 
Herred  under  54°  47'  58"  n.  Br.  og 
0°56'27"  v.  L.  for  Kbh.  (beregnet 
for  Kirken)  ved  den  lille  Hardenberg- 
eller  Sakskjøbing  Aa  og  Sakskjøbing 
Fjord,  hvori  Aaen  falder,  paa  en  jævn, 
noget  hævet  Flade  (højeste  Punkt  paa 
Torvet,  20  F.,  6,3  M.).  Afstanden  fra 
Maribo  er  l1/*,  fra  Nakskov  41/*  fra 
Rødby  23/4  og  fra  Nykjøbing  2J/4 
Mil  (ad  Jærnbanen  er  der  henholdsvis 
1J2  Mil,  9  Km.,  4,5  Mil,  33,8  Km., 
35l  Mil,  23,4  Km.  og  2,2  Mil,  16,4 
Km.).  Byens  Udstrækning  er  fra  V. 
til  0.  omtr.  1000  AL,  fra  N.  til  S. 
veksler  Bredden  fra  200  til  900  Al. 
Hovedgaden  er  Vestergade,  der  fører 
fra  Maribovejen  og  fortsættes  i  Brogade  ud  til  Nykjøbing  vej  en;  fra  Torvet, 
S.   for  Kirken,  fører    Søndergade  mod  S.  til  Nystedvejen. 

Købstadsgrunden  udgjorde  Marts  1898  618,985 .Q  Al.  (omtr.  44 
Td.  Ld.),  Markjorderne  3,385,015  □  Al.  (henved  242  Td.  Ld.).  Byen 
havde  da  7  Gader  og  Stræder  og  2  Torve;  ved  Folketæll.  1890  var 
der  211  Huse  (Marts  1898  var  der  251,  deraf  i  Byen  186).  Det  matr. 
Fladeindhold  af  Byen  med  Markjorder  var  1896  283  Td.  Ld.;  deraf  be- 
saaede  102,  Afgræsning,  Høslæt,  Brak  og  Eng  110,  Have  27,  Stenmarker 
2,  Byggegrunde  og  Veje  42, 5  og  Vandareal  0,3  Td.  Det  saml.  Hartk.  var 
Vi  1895  22,6  Td.,  hvoraf  5,5  dreves  fra  3  Gaarde  og  14  fra  126  Huse. 
Bygningernes  saml.  Brandforsikringssum  var  1/1  1898:  2,150,644  Kr. 


Af  Byens  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  nævnes : 
Kirken,    i  Vestergade,  tidligere  helliget  St.  Peder  og  St.  Paul,  er  opført 
af  røde  Mursten  i  senere  Rundbuestil  og  bestaar  af  Skib,  Kor  med  flersidet 
Korslutning  (3  Sider  af  en  Femkant)  og  Taarn  mod  V.    Den  ældste  Del  af  Byg- 
ningen stammer  vist  fra  Beg.  af  13.  Aarh.,  i  øvrigt  er  den  opført  paa  for- 


MEStoreiTOi* 


w 


Tr-ap. Beskrivel&e  af  Jfongeriget Danmark ',  JH  Udgave 


Eftertryls  forbydes^ 
1  ^ 

1  Apotek D6 

2  Isgl DB 

3  Bajvtx/aard^Postkorrior 
•'     og  lelegrxtfstation. C  7 

5  ffo&l C5 

6  Birke.. ... D5 

7  MUerialhus. D  5 

8  J^æstegtauzrd, D  5 

9  Rctad/IingogJrrestiuis.-X)  6 

10  Skole- Mmtmine  -  .    D  5 

11  »     Real- C  5 

12  S£>?yytehus _C£> 

13  Stineise  JndasifrSren-.-.—.-C  5 

14  Svendehfem. C  5. 

15  Sygehus C  5 

16  Teater....... C  5 

17  Toldkammer...  .........       E  5 


Udfort  a  r  VIKA  Berggne  en 


I   i    i   i    i    '   i   '  1- 
100  so 


Forlagt  ar  Universitetsboghandler'   G.E.C.Gad.. 

1898. 


jLeelEAa->r,odt?  lxtn,£tabl. 


Sakskjøbing. 


135 


4 


skellige  Tider,  hvilket  kan  ses  af  Murskifterne.  De  3  Hvælvinger  i  Skibet 
ere  indbyggede  i  15.  Aarh.,  Koret  har  en  oprindelig  Kuppelhvælving.  Det 
anselige  Taarn,  der  er  fra  15.  Aarh.,  har  1852  faaet  et  mangekantet,  højt 
Spir,  73  Al.  til  Toppen;  i  Taarnets  Vestmur  findes  Hovedportalen,  tidligere 
vare  Kirkens  Indgange  paa  Skibets  Nord-  og  Sydside.  Det  tidligere  Sakristi, 
der  laa  mod  N.,  er  nedbrudt,  og  Sakristiet  findes  nu  i  Korslutningen.  Ved 
en  Restauration  1863—64,  der  lededes  af  Arkitekterne  J.  V.  Dahlerup  og 
Ove  Petersen,  fik  Kirken  atter  sine  rundbuede  Vinduer,  og  de  smukke 
Friser  og  Ornamenter  paa  Skibets  og  Korets  Ydermure'  —  over  hvilke 
Friser  der  ved  Hvælvingernes  Indbygning  og  Murenes  Forhøjelse  var  bleven 
anbragt  en  ny  Frise  — 
fremdroges  atter.  Deri- 
mod bleve  nogle  mærke- 
lige Kalkmalerier  (se  J. 
Kornerup,  i  Ny  Kirkeh. 
Saml.  IV,  S.  426,  og 
Magn.  Petersen,  Kalk- 
mal.,  S.  73),  der  fandtes 
i  1859  og  1864  paa 
Skibets  nordl.  Væg,  og 
som  bl.  a.  forestillede 
Maria  med  Barnet  og 
Marias  Død  (?)  samt  nogle 
Vaabenskjolde ,  hvoraf 
det  ene  var  Pøjskes,  det 
andet  Kettelhods  eller 
van  Hafns  Vaabener,  ikke 
bevarede.  Denudskaarne, 
forgyldte  og  malede  Al- 
tertavle fra  Slutn.  af  15. 
Aarh.  (se  Fr.  Beckett, 
Altertavler,  S.  63  fl.) 
har  Form  af  et  Skab 
med  to  Fløje,  i  Midten 
Maria  med  Jesusbarnet, 
ved  Siderne  Peter  og 
Paulus,  paa  Fløj  ene  mand- 
lige og  kvindelige  Hel- 
gener m.  m.  (i  den  ka- 
tolske Tid  har  Kirken  haft  flere  Altere,  deribl.  et  1420  stiftet  St.  Olafs 
Alter).  Den  i  Egetræ  udskaarne,  med  de  4  Evangelister  prydede  Prædikestol 
er  fra  17.  Aarh.;  Døbefonten  er  af  Sandsten:  fra  1864,  i  gammel  Stil. 
I  Skibet  hænger  en  Lysekrone  fra  1699  og  en  Fregat  „Ouintus"  med 
Aarst.  1762.  I  Sakristiet  hænge  Billeder  af  Sognepræsterne  Niels  Svendsen 
Kastrup  (f  1695),  der  var  begravet  i  det  nedbrudte  Sakristi,  og  Chr.  Fr. 
Winterberg,  f  1706.  I  Kirken  er  der  Ligsten  over  Otte  Huitfeldt,  f  1529, 
og  Hustru  Barbara  Eriksdatter  Blaa,  og  over  Jac.  Huitfeldt  til  Berritsgaard, 
t  1583,  og  Hustru  Fru  Elisabeth  Henriksdatter  Friis,  f  1631,  som  1624 
skænkede  1000  Rd.  til  Sakskjøbing  Kirke  og  Skole  (Stenene  have  en  Tid  været 
hensatte  i  Majbølle  Kirke  ;  under  Koret  har  der  været  Begravelse).  En  mærkelig 


Vestergade  med  Kirken  i  Baggrunden. 


136  Maribo  Amt. 

Ligsten  over  Lasse  Jensen  (Blaa)  til  Oreby,  f  1408,  med  dansk  Indskrift  — 
den  ældste  Sten  med  dansk  Indskrift,  man  kender  —  er  for  længe  siden 
forsvunden.  Den  største  af  de  3  Klokker  er  fra  1422.  (Se  L.  Wagner,  Smaa 
Medd.  fra  Saksk.  Kirke,  i  Kirkeh.  Saml.  4.  R.,  IV  Bd.,  S.  678  fl.). 

Den  gamle  Kirkegaard  er  planeret  og  beplantet  samt  omgiven  med 
et  Jærnstakit.  Den  nye  Kirkegaard,  3  Td.  Ld.,  mod  V.  i  Byen  ved  Maribo- 
vejen, er  anlagt  1816  og  udvidet  1898;  et  Kapel  er  opf.  187  5,  et 
Mindesmærke  af  Granit  er  rejst  1894  for  Sognepræst  O.H.  B.  Boisen,  f  1894. 

Kirken,  der  ejer  sig  selv,  har  i  Tiende  110  Td.  Hvede  og  Byg,  lige  af 
hver,  og  i  Landgilde  omtr.  7  Td.  Byg,  i  Kapital  2000  Kr.  og  har  til  gode 
fra  ældre  Tid  hos  Maribo  Kirke  7800  Kr. 

Raad-,  Ting-  og  Arresthuset,  ved  Torvet,  er  opført  1887 — 88  efter 
Tegn.  af  Prof.  V.  Petersen  i  gotisk  Stil  af  røde  Mursten  i  to  Stokværk  med 
takkede  Gavle.  Bygningen,  der  bl.  a.  indeholder  Byfogedkontor,  Arkivlokale, 
3  Retslokaler,  Forsamlingssal,  Byraadssal,  to  Forligslokaler,  Arrestforvarer- 
og  Økonomibolig,  og  til  hvilken  slutter  sig  en  Arrestbygning  med  to 
dobbelte  og  9  enkelte  Arrester,  ejes  af  Maribo  Amtskommune  med  3/4  og 
Sakskjøbing  Købstad  med  1/4. 

Kommuneskolen,  ved  Torvet,  opført  af  gule  Mursten  i  to  Stokværk, 
betydelig  udvidet  1878,  har  4  Klasser,  3  Lærere  og  1  Lærerinde  og  omtr. 
160  Elever.  —  Desuden  er  der  en  privat  Realskole,  i  Vestergade,  opf. 
1886,  udvidet  med  Gymnastikhus  m.  m.  1888,  der  har  Dimissionsret,  3 
Lærere  og  3  Lærerinder,  en  Aftenskole  med  teknisk  Undervisning  (5 
Lærere)  og  en  Haandgerningsskole. 

Sygehuset,  i  Juniorgade,  1  Stokv.,  betydeligt  udvidet  i  1895,  har  to 
Afdelinger  for  alm.  og  særlige  Sygdomme  med  ialt  18  Senge.  Fattighuset, 
i  Juniorgade,  1  Stokv.,  med  4  Lejligheder,  og  det  dermed  forbundne  Juniors 
Legats  Hospital  („Legaten"),  opr.  1802 — 3  af  Lars  Hansen  Junior,  med 
6  Lejligheder,  der  afgive  Fribolig  for  12  fattige,  og  omtr.  6000  Kr.,  hvis 
Renter  uddeles  til  Beboerne. 

Maribo  Amts  Tvangsarbejds-  og  Sindssygeanstalt,  beliggende  paa 
en  Bakke  paa  Lurmark  N.  for  Byen  ved  Sakskjøbing  Fjord,  opf.  1865, 
tagen  i  Brug  1/5  1866  og  flere  Gange  udvidet,  er  et  anseligt  Bygnings- 
kompleks, bestaaende  af  en  to  Stokværk  høj  Taarnbygning,  fra  hvilken  der 
udgaar  4  Bygninger  i  Straaleform.  Sindssygeafdelingen  optager  uhel- 
bredelige sindssyge  fra  Maribo  Amt  og,  naar  Pladsen  tillader  det,  fra 
hele  Landet;  helbredelige  sindssyge  optages  ogsaa;  der  er  Plads  til  62 
mandlige  og  68  kvindelige  Patienter.  Tvangsarbejdsanstalten,  der 
jdgør  en  særlig,  fra  den  øvrige  Anstalt  fuldstændig  afsondret  Afdeling,  har 
Plads  til  26  Tvangsfanger.  Anstalten  ejes  af  Amtets  Landdistrikter  og  samt- 
lige Købstæder  i  Amtet  og  bestyres  af  Amtsraadet,  der  udnævner  Direk- 
tionen. Under  den  sidste  ledes  Anstalten,  der  har  dagligt  Lægetilsyn,  af  en 
Inspektør,  som  tillige  er  Kasserer  og  Regnskabsfører.  Til  Anstalten  hører 
et  Jordtilliggende  af  12  Td.  Ld.    Ager  inkl.  Byggeplads  og  17  Td.  Ld.  Eng. 

Af  andre  milde  Stiftelser  nævnes :  Asylet,  i  Vestergade,  der  har  Lokale 
paa  Præstegaardens  Grund  og  Plads  til  30  Børn.  Industriforeningens 
Stiftelse,  ved  Gaasetorvet,  er  opf.  1881  og  har  7  Lejligheder  til  Friboliger  for 
trængende  Medlemmer  og  en  Understøttelsesfond  paa  omtr.  9800  Kr.,  som 
aarl.  forøges  ved  Medlemsbidrag.  —  I  Juniorgade  ligger  et  Svendehjem. 

Jærnbanestationen,  mod  S.  V.  uden  for  Byen,  er  anlagt  1874.    Ved 


Sakskjøbing.  137 

Stationen  er  der  Post-  og  Telegrafstation.  —  S.  for  Banegaarden  ligger 
det  1865  anlagte  Gasværk;  det  producerer  aarl.  omtr.  3,706,000  Kbfd. 
Gas.  —  Toldkammerbygningen  ligger  paa  Havnepladsen.  —  Et  Teater, 
ved  Hotellet  paa  Torvet,  er  opf.    1896. 

Indbyggertallet  var  Febr.  1890  1499(1801:  549,  1840:852,  1860: 
1149,  1880:  1485).  —  Erhverv  i  1890:  218  levede  af  immat.  Virksomh., 
633  af  Industri,  267  af  Handel,  1  af  Søfart,  4  af  Jordbr.,  5  af  Gartneri, 
191  af  andre  Erhverv,  41  af  deres  Midler,  55  nøde  Almisse,  og  84  vare  paa 
Tvangs-  og  Sindssygeanstalten.  —  Handelen  kan  selvfølgelig  ikke  have  større 
Betydning,  da  kun  smaa  Fartøjer  kunne  løbe  op  i  den  smalle,  grundede 
Fjord,  medens  de  større  maa  losse  og  lade  ved  Oreby  ved  Fjordens  Munding. 

Af  fremmede  Varer  fortoldedes  1896  bl.  a.:  Kaffe  15,467  Pd., 
Salt  26,000  Pd.,  Sukker,  Mallas  og  Sirup  26,146  Pd.,  Stenkul  2543  Td. 
og  628,265  Pd.,  toldpligtige  Metaller  og  Metalvarer  83,155  Pd.  samt  Tømmer 
og  Træ  215  Clstr.  og  4860  Kbfd.  Desuden  tilførtes  der  fra  andre  inden- 
landske Steder  en  Del  fortoldede  Varer.  Af  indenlandske  Frembringelser 
udførtes  til  Udlandet  bl.  a.  5729  Td.  Hvede  og  4340  Td.  Byg,  til  inden- 
landske Steder  bl.  a.   2139  Td.  Hvede,   8545  Td.  Byg  og   7500  Pd.  Ost. 

Ved  Udg.  af  1896  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  11  Fartøjer  og 
maalte  Baade  med  i  alt  1 10  Tons,  deraf  1  Dampskib  med  5,7  T.  og  6  H.  Kr. 
Fra  Udlandet  indkom  32  og  udgik  28  Skibe  med  resp.  1397  og  595  T.  Gods; 
fra  Indlandet  indkom  89  og  udgik  92  Skibe  med  resp.  1495  og  7  79  T.  Gods. 

Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde,  efter  Fradrag  af  Godtgørelser,  11,748 
Kr.  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  1088  Kr.,  i  alt  12,836  Kr.  (686  Kr. 
mindre  end  i   1895). 

I  Sakskjøbing  holdes  Markeder  3.  og  5.  Tirsdag  i  Fasten  med  Heste 
og  Kvæg,   8.  Juli  og   1.  Okt.  med  Kreaturer  og  7.  Nov.  med  Heste  og  Kvæg. 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  nævnes:  1  Jærnstøberi  og  Maskin- 
fabrik, 1  Fabrik  for  Mejeri-  og  Landbrugsartikler,  1  Dampsaveværk  og  Skæreri, 
1  Andelsmejeri,  1  Dampvæveri,  1  Garveri,  2  Hvidtølsbryggerier,  1  mindre 
Pottemageri,  1  Farveri,  1  Kalkbrænderi,  5  Maltgørerier  og  1  mindre  Cyklefabrik. 

Kreaturholdet  1893:  61  Heste,  83  Stk.  Hornkv.  (deraf  69  Køer), 
41  Faar,  85  Svin  og   14  Geder. 

Byens  Øvrighed  er  en  Borgmester,  der  tillige  er  Byfoged  og  Byskriver 
i  Sakskjøbing  samt  Herredsfoged  og  Skriver  i  Musse  Herred,  og  et  By- 
raad,  der  bestaar,  foruden  af  Formanden  (Borgmesteren),  af  9  valgte 
Medlemmer.  Staaende  Udvalg:  a)  for  Havnevæsenet,  b)  for  Kasse-  og 
Regnskabsvæs. ,  c)  for  Fattigvæs.,  d)  for  Skolevæs.,  e)  for  Gasværket, 
f)  for  Gade-,  Vej-  og  Markvæs.,  g)  for  Byens  Bygninger,  h)  for  Bedøm- 
melse af  frivillige  Svendeprøver,  i)  for  Affattelse  af  Valglister,  k)  for  Syge- 
huset, 1)  for  Legater. 

Finansielle  Forhold  1896.  Indtægterne:  Skatter  26,231  (deraf 
Grundsk.  863,  Hussk.  943,  Formue  og  Lejlighedssk.  23,464,  lignet  paa 
Menigheden  961  Kr.),  Afgifter  efter  Næringsloven  1869,  Tilskud  fra  Stat  til 
Alderdomsunderst.  15  56,  Indtægt  af  Aktiver  4680,  Skolekontingent  584 
Kr.;  Udgifterne:  Bidr.  til  Stat  546,  Bidr.  til  Amt  97,  Bidr.  til  Amts- 
skolefond  448,  Alderdomsunderst.  3232,  Skolevæs.  5977,  Fattigvæs.  7546, 
Rets-  og  Politivæs.  2663,  Medicinalvæs.  2473,  Gader  og  Veje  4188,  Be- 
lysn.  1035,  Brandvæs.    100,  kirkl.  Formaal  940,  Havnen  3800  Kr.    Kom- 


138  Maribo  Amt. 

munen  ejede  31/i2  1896  i  Kapitaler  26,411,  i  faste  Ejendomme  med  Udbytte 
116,476  og  i  Ejendomme  uden  Udbytte  75,176  Kr.;  dens  Gæld  var  51,253 
Kr.  For  1898  er  Skatteproc.  for  Afgiften  paa  Formue  og  Lejlighed  6,8  pCt.  ; 
den  anslaaede  Indtægt  er  395,300  Kr.,  deraf  er  skattepligtig  Indt.  364,800  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme:  Andel  i  Raadhuset  (se  S.  136),  Skolen 
og  en  Jordlod ,  Jordemoderbolig  med  Jordlod,  Fattighus  og  Juniors  Legat 
med  Jordlod,  Sygehus  med  Tilliggende,  Sprøjtehus  og  Ejendommen  Matr. 
Nr.  60  med  Jordlod,  Gasværket,  Dæmningen  og  nogle  Jordlodder. 

Byens  Politikorps  bestaar  af  2  Politibetjente,  1  Vægter  og  1  Reserve- 
vægter samt  en  Afdeling,  bestaaende  af  12  af  Borgerne.  Brandkorpset 
bestaar  af  200  Mand  med   1   Inspektør  og  4  Assistenter. 

I  Sakskjøbing  er  en  Filial  af  Laalands  Spare-  og  Laanebank  i 
Nakskov. 

Havnen.  Sakskjøbings  Losse-  og  Ladeplads  er  ved  Oreby  ved  Fjordens 
Munding  (se  d.).  Kun  mindre  Fartøjer  (i  1870  med  6  F.  Dybgaaende)  kunne 
komme  op  til  Byen  gennem  Fjorden  og  Aaen;  1886 — 87  foretoges  der  be- 
tydelige Arbejder  med  en  Bekostning  af  omtr.  118,000  Kr.,  hvorved  Havnen 
udvidedes  og  reguleredes,  Bolværker  anbragtes  og  Sejlløbet  fra  Oreby  uddybedes, 
saa  at  det  sidste  nu  har  en  Dybde  af  indtil  12,  Havnen  af  8  F.  Havnens 
Størrelse  er  omtr.  8000  □  AL,  Havnepladsens  7  7  73  □  Al.,  Bolværkernes 
Længde  214  Al.  Havnevæsenet  bestyres  af  et  Udvalg,  der  bestaar  af  Borg« 
mesteren  som  Formand  og  4  Medlemmer,  hvoraf  de  2  uden  for  Byraadet.  I  Jan. 
1898  ejede  Havnen  i  faste  Ejendomme  25,400  og  i  Maskiner,  Redskaber  osv. 
2000  Kr. ;  dens  Gæld  var  115,731  Kr.  Indtægter  af  Havne-  og  Bropenge  er 
aarl.  henved  6000  Kr.    En  af  Havneudvalget  ansat  Lods  har  Bolig  ved  Oreby. 

I  gejstlig   Henseende    er   Sakskjøbing   Landsogn    forenet    med  Byen. 

Sakskjøbing  hører  til  5.  Landstingskreds  og  Maribo  Amts  3.  Folke- 
tingskr.,  for  hvilken  den  er  Valgsted,  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og 
Sakskjøbing  Lægedistrikt  (Distriktslægen  bor  her)  og  har  et  Apotek. 
Den  hører  til  2.  Udskrivningskr.'s  220.  Lægd  og  er  Sessionssted  for 
Lægderne  2(T9— 12,  215   og  218—20. 

Ved  Sakskjøbing  Toldsted  er  ansat  en  Toldforvalter  og  2  Toldassi- 
stenter, hvoraf  den  ene  er  Strandkontrollør  ved  Oreby;  ved  Postvæsenet 
er  ansat  en  Postmester  (og  en  Ekspedient),  der  tillige  er  Bestyrer  af  Tele- 
grafstationen.  Byen  staar  i  Telefonforbindelse  med  de  andre  Laa- 
land-Falsterske  Byer  ved  Nakskov  Telefonselskab  (se  S.  131). 

Sakskjøbing  er  Station  paa  de  Laaland-Falsterske  Jærnbaner 
(se  under  Nykjøbing  S.  158).  Til  S.  befordredes  pr.  Bane  i  1897  34,297 
og  fra  S.  31,632  Personer;  Totalvægten  af  Gods,  Kreaturer  osv.,  der  an- 
kom til  S.,  var   160,690,  medens  der  afgik  fra  S.    151,806  Cntr. 


Historie.  „Saxtkorp",  som  nævnes  i  Vald.  II's  Jordeb.  blandt  de  til  Konunglef 
henlagte  Steder  mellem  „Woræby"  (Oreby)  og  „Wapnæstath"  (Vaabensted),  er  vistnok 
den  første  Oprindelse  til  Købstaden  Sakskjøbing  (man  har  ment,  at  „Sax"  betyder 
omtr.  det  samme  som  Næs,  et  Stykke  Land  mellem  to  sammenløbende  Aaløb  eller 
lign.).  Dog  nævnes  ogsaa  „Saxakopingh"  i  Jordebogen.  Aar  1270  nævnes  S.  som 
Købstad  sammen  med  Nakskov.  Erik  Menved  udstedte  1306  et  Brev,  hvorved  han 
befaler  alle  sine  Mænd,  Myntere,  Vragere  og  andre,  som  bo  i  S.  og  der  drive  Handel, 
at  betale  til  Indb.  i  Byen  al  den  Afgift,  der  tilkom  Kongen  af  det  Gods,  som  ud- 
førtes af  Byen.    Man   ser   heraf,   at  S.  i  Middelalderen  har  været  et  kgl.  Møntsted, 


Sakskjebin« 


139 


og  1328  fik  Grev  Johan  den  milde  ogsaa  fri  Møntret  her,  da  Laaland  blev  pantsat 
til  ham.  Byens  ældste  kendte  Privilegier,  hvorved  Chrf.  II  giver  og  stadfæster 
alle  de  Rettigheder,  som  Borgerne  have  haft  i  fremfarne  Kongers  Tid  i  Danmark, 
ere  udstedte  27/7  1320;  de  bleve  senere  ofte  bekræftede,  bl.  a.  24/6  1337  af  Grev  Johan, 
1442  og  1449.  Chrf.  II  levede  nogle  af  sine  sidste  Dage  i  S.,  hvor  han  1332  blev 
overfaldet  af  to  Adelsmænd,  Henneke  Breide  og  Joh.  Ellemose,  som  brændte  Huset 
af  over  ham,  fangede  ham  og  førte  ham  til  Grev  Johan  paa  Aalholm,  hvilken  dog 
straks  satte  Kongen  i  Frihed  igen.  Det  Stenhus  i  S.,  hvor  Chrf.  boede,  stod  endnu 
i  16.  Aarh.,  da  det  ejedes  af  Peder  Huitfeldt,  f  1584*).  S.  har  altid  hørt  til  Laaland- 
Falsters  smaa  Byer,  ja  den  har  i  lange  Tider  været  den  mindste  (1672  havde  den 
272,  1769  424  Indb.) ;  nu  er  kun  Nysted  mindre.  Den  har  ofte  lidt  af  Ildebrand, 
saaledes   1728,  14/12   1784,  da  20  Gaarde  brændte,  og  Sept.   1800. 

S.  havde  i  Middelalderen  et  Helliggesthus,  nævnt  i  Dokum.  fra  1483  og  1488; 
det  synes  at  have  ligget  i  Byens  nordøstl.  Del  ved  nuv.  Brostræde.  Husets  Skæbne 
efter  Reformationen  kendes  ikke.  Mulig  er  det  slaaet  sammen  med  det  af  Chrf.  Gøye  og 
Hustru  Birgitte  Bølle  1581  stiftede  Hospital,  mulig  er  kun  Navnet  overført  paa  denne 
nye  Stiftelse ;  den  kaldtes  i  alt  Fald  en  Tid  Helliggesthus,  men  betegnedes  dog  sam- 
tidig som  Orebygaards  Hospital.  Dette  laa  i  Vestergade.  If.  Reskr.  af  1850  blev  Byg- 
ningen nedbrudt  og  en  ny  opf.  1852  i  Rørbæk  (se  Sakskjøbing  Landsogn).  —  S.  har  haft 
en  lille  Latinskole,  der  en  Tid  havde  Lokale  i  det  nu  nedbrudte  Sakristi  ved  Kirken; 
den  nedlagdes   1740  (se  V.  Holm,  S.'s  Latinskole,  Museum  1892  2.  Halvbd.  S.  370  fl.). 


Rødby 


ødby  Købstad  ligger  i  Fuglse  Her- 
red under  54°  41'  44"  n.  Br.  og 
1°  11'  22"  v.  L.  for  Kbh.  (be- 
regnet for  Kirken)  nær  ved  en 
østl.  Vig  af  den  nu  inddæmmede 
Rødby  Fjord,  paa  en  lav,  sid,  leret 
og  skovløs  Grund;  højeste  Punkt 
er  ved  Kirketaarnets  Vestende,  10 
F.,  3?1  M.  Afstanden  fra  Maribo 
er  1%,  fra  Nakskov  3  Mil  (ad 
Jærnbanen  resp.  1,9  Mil,  14,4  Km., 
og  5,2  Mil,  39,2  Km.)  og  fra  Ny- 
sted 3  Mil.  Byens  Udstrækning 
fra  V.  til  0.  er  i  Forhold  til  dens 
Størrelse  meget  betydelig,  omtr. 
2000  AL,  fra  N.  til  S.  er  det 
bredeste  Sted  omtr.  1000  Al. 
Hovedgaden  er  den  fra  0.  til  V. 
førende  Østergade,  der  gaar  over 
Torvet  og  fortsættes  i  Vestergade,  fra  Østergades  Endepunkt  gaar  Vejen  til 
Maribo  mod  N.  Efter  Jærnbanens  Aabning  er  der  0.  for  Byen  omkring  Bane- 
gaarden,  som  ligger  i  Ringsebølle  Sogn,  vokset  en  lille  By  frem  („Villakvarteret  ). 
Købstadsgrunden  er  Marts   1898  omtr.  72  Td.  Ld.,  Markjorderne 


<)  Det  Bindingsværks  Hus,  som  staar  paa  Hjernet  af  Brogade  og  Brostræde,  og  som  kaldes 
„Kong  Chrf  s  Hus"  (se  Vignetten  S.  134),  er  ikke  ældre  end  18.  Aarh. 


140  Maribo  Amt. 

(„Bymarken"  og  „Rødby-Fæland")  4816  Td.  Ld.  Byen  havde  da  8  Gader 
og  Stræder  og  eet  Torv.  Husenes  Antal  var  ved  Folketæll.  1890  290 
(Marts  1898  333,  hvoraf  202  paa  Byens  Grund).  Hele  det  opmaalte  Flade- 
indhold af  Byen  med  Markjorderne  var  1896  4888  Td.  Ld.  (i  desenere 
Aar  er  der  indvundet  betydelige  Arealer  ved  Inddæmningen  af  Fjorden),  deraf 
besaaede  2016,9,  Græsning,  Høslæt,  Brak,  Eng  1964,7,  Kær  og  Fælleder 
615,  Have  51,  Skov  11,  Stenmarker  2, 5,  Byggegr.  og  Veje  195,3,  Vand- 
areal 25,4  og  Hegn  6  Td.  Det  saml.  Hartk.  var  Vi  1895  273,4  Td., 
hvoraf  243, 6  dreves  fra  56  Gaarde  og  20,3  fra  70  Huse.  Paa  Markjor- 
derne ligge  af'  Gaarde  paa  over  12  Td.  Hrtk.:  Lidsø  med  30^4  Td.  Hrtk., 
omtr.  1050  Td.  Ld.,  hvoraf  omtr.  400  Ager,  100  Eng,  5  Skov,  Resten 
Græsningsareal  (inddæmmet  af  Rødby  Fjord;  Øen  Lidsø  i  Fjorden  er  105 
Td.  Ld.).  Strandholm :  221/2  Td.  Hrtk.,  9 10  Td.  Ld.,  hvoraf  310  Ager,  Resten 
Eng  (inddæmmet  fra  Fjorden);  til  Ejendommen  høre  en  Gaard  og  et  Hus. 
Ottelundsgaard,    13  Td.  Hrtk.,    102  Td.  Ld.,  alt  Ager. 

Bymarkens  og  Fælandets  Jorder  henlagdes  ved  Udskiftningen  (henholdsvis 
1806  og  1837)  til  Bygrunden,  men  den  allervæsentligste  Del  af  Jorderne 
ere  afhændede  fra  Bygrunden  og  til  Dels  samlede  til  større  Ejendomme  (se 
ovfr.)  og  bebyggede.  Marken  danner  ikke  et  Landdistrikt  i  sædvanlig  For- 
stand, men  udgør  i  kommunal  Henseende  en  Enhed  med  Byen. 

Bygningernes  saml.  Brandforsikringssum  var  */i  1898  2,214,851 
Kr.  (Antal  af  Forsikringer  333). 


Af  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  nævnes: 

Kirken,  ved  Vestergade,  er  opført  af  røde  Mursten  og  bestaar  af  Skib 
med  tresidet  Korafslutning,  Tilbygning  mod  N.  og  et  ret  anseligt  Taarn 
mod  V.  Den  østl.  Del  (med  Koret)  er  overhvælvet  (2  og  1  Hvælv.)  og 
tilbygget  1632,  i  øvrigt  har  Kirken  fladt  Træloft;  1728  repareredes  den; 
1827  opførtes  Tilbygningen;  1732  repareredes  Taarnet,  hvis  Højde  den- 
gang angaves  til  Muren  26  og  til  Spiret  49  Al. ;  1858  forhøjedes  Taarnet 
noget  *og  fik  det  nuv.  Spir,  i  alt  60  Al.  Fra  Taarnet  er  der  vid  Udsigt 
over  Laaland  og  Østersøen  over  til  Holsten  og  Femern.  Aar  1889  er  Kir- 
kens Ydre  undergaaet  en  Restauration,  hvorved  bl.  a.  Murene  rensedes, 
og  der  indsattes  nye  Vinduer.  Altertavlen  har  1894  faaet  et  nyt  Maleri 
af  A.  Dorph  (Christus  hos  Martha  og  Maria)  og  en  mangefarvet  Udsmykning; 
den  gamle  Prædikestol  er  ligeledes  bleven  restaureret;  Døbefonten  er  af 
Sandsten,  Døbefadet  fra  1606.  Alterkalken  er  fra  1466.  Der  er  ingen 
Epitafier  eller  Ligsten.  Begge  Klokkerne  ere  fra  15.  Aarh.  — Den  gamle 
Kirkegaard  er  planeret  og  forvandlet  til  et  lille  Anlæg;  den  ny  Kirke- 
gaard ligger  S.  for  Byen.  —  Kirken  ejes  og  administreres  af  Staten. 

Raad-,  Ting-  og  Arresthuset,  ved  Østergade,  er  opført  1853  af  Grund- 
mur i  to  Stokværk;  Bygningen,  der  ejes  af  Amtet  med  2/3  og  af  Byen 
med  1/3,  indeholder  bl.  a.  en  større  Sal,  en  Tingstue  og  Byraadssal,  et 
Værelse  for  Forligskommissionen,  Arrestforvarerbolig  og   7   Arrester. 

Det  kommunale  Skolevæsen  omfatter  en  Friskole  og  en  Betalings- 
skole, begge  i  Nørregade,  Lærerboligen  for  2  Lærere  opf.  1882  og  Skole- 
lokalerne samtidig  ombyggede,  og  en  Skole  paa  Byens  Mark,  alle  baade 
for  Drenge  og  Piger;  Friskolen  har  5,  Betalingsskolen  2  Klasser  og  tiis.  4 
Lærere  og  en  Timelærerinde;  Marts  1898  var  der  i  den  første  154,  i  den 
anden  47  Elever;  Skolen  paa  Marken  havde  2  Klasser,  1  Lærer  og  33 
Elever.   —   Teknisk   Skole,    lige   over   for   Kirken,   er   opført    1895    af 


Redby.  141 

Haandværker-  og  Industriforeningen  (den  benyttede  tidligere  Kommune- 
skolens Lokale).  —  Desuden  er  der  nogle  private  Smaaskoler. 

Fattighuset,  i  Mellemgade,  har  Plads  for  20  Lemmer;  i  Fattighuset 
et  Par  Værelser,  der  bruges  som  Sygestuer  med  4  Senge.  —  Haand- 
værker og  Industriforeningens  Stiftelse,  i  Østergade,  opf.  1885,  med 
8  Lejligheder,  yder  Fribolig  til  sine  Medlemmer  eller  deres  Enker.  —  Den 
Bertouch-Lehnske  Stiftelse,  i  Vestergade,  oprindelig  stiftet  af  Kmhr. 
Baron  P.  Abrah.  Lehn  (f  1804)  som  Hospital  i  Taagerup,  men  først  opr. 
1847  af  Kmhr.,  Baron  J.  E  S.  Bertouch-Lehn  som  de  Lehnske  Stiftelser, 
1855  omdannet  i  sin  nuv.  Skikkelse,  afgiver  Fribolig  for  2  trængende 
Skolelærere  eller  deres  Enker. 

Gasværket,  mod  N.  i  Byen,  er  anlagt  1896  ;  1897  produceredes  2,539,300 
Kbfd.  Gas.  —  Jærnbanestationen,  0.  for  Byen  paa  Ringsebølle  Bys 
Jorder,  er  opført   1874.    Ved  Stationen  er  Posthus  og  Telegrafstation. 

Ved  Enden  af  Nørregade  er  der  1887  rejst  en  Støtte  til  Minde  om 
Stormfloden  31/11  1872  med  Angivelse  af,  hvor  højt  Vandet  naaede.  — 
N.  0.  for  Byen  i  Sæddinge  Sogn,  men  lige  op  til  Bygrænsen  ejer  Kom- 
munen en  omtr.    7  Td.  Ld.  stor  Lystskov. 

Indbyggertallet  var  Feb.  1890  1837  (1801:  776,  1840:  1125, 
1860:    1578,   1880:    1796). 

Erhverv  1890:  132  levede  af  immat.  Virksomh. ,  556  af  Industri, 
261  af  Handel,  7  af  Fiskeri,  580  af  Jordbr.,  241  af  andre  Erhverv,  27 
af  deres  Midler,  30  nøde  Almisse,  og  3  vare  i  Fængsel.  —  Ved  Siden  af 
Agerbrug  er  der  Haandværk  og  nogen  Handel.  Byens  tidligere  Losse-  og 
Ladeplads  Kramnitse  eksisterer  ikke  mere  som  saadan,  idet  Statsdiget  (se 
S.  104)  nu  helt  omslutter  Byens  Jorder  ud  mod  Østersøen  (i  Diget  er  der 
to  selvvirkende  Sluser  ved  Dragsminde  og  Kramnitse),  og  der  er  ikke  mere 
nogen  Handel   ad  Søvejen,    al  Ud-    og   Indførsel   foregaar    ad  Jærnbanen*). 

Af  fremmede  Varer  fortoldedes  1896  bl.  a. :  Bomulds-  og  Linned- 
manufakturvarer  1616  Pd.,  uldne  Manufakturvarer  1400  Pd.,  Humle  1048 
Pd.,  Kaffe  7092  Pd.,  Salt  54,906  Pd.,  Sukker,  Mallas  og  Sirup  2154 
Td.,  toldpligtige  Metaller  og  Metalvarer  60,955  Pd.  Desuden  tilførtes  der 
fra  andre  indenlandske  Steder  en  Del  fortoldede  Varer. 

Ved  Udg.  af  1896  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  5  Fartøjer 
og  maalte  Baade  med  i  alt  16  Tons.  I  indenrigsk  Fart  indkom  16 
Skibe  med   120  T.   Gods  og  udgik   14  Skibe  uden  Ladning. 

Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde,  efter  Fradrag  af  Godtgørelser,  5738 
Kr.  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  396  Kr.,  i  alt  6134  Kr. 

I  Rødby  holdes  aarl.  5  Markeder  med  Heste  og  Kvæg:  i  Feb.,  Marts, 
Juli,  Okt.  og  Nov.    Torvedag  hver  Torsdag. 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  findes  intet  af  større  Betyd- 
ning; dog  nævnes  et  Uldspinderi,  et  Bryggeri  og  et  Bogtrykkeri,  hvorfra  udgives 
„Rødby  Avis"   (et  andet  Blad,   „Rødby  Dagblad",  udgives  i  Nykjøbing). 


*)  Ved  kgl.  Res.  af  1857  blev  der  meddelt  Konsul  A.  Hage  Koncession  paa  at  inddæmme  og  tor- 
lægge  storste  Delen  af  Rødby  Fjord,  efter  at  han  var  kommen  overens  med  Byens  Kommune 
om  en  Erstatning  paa  15,000  Rd.  for,  at  Byens  Sejlads  paa  Fjorden  og  Udhavnen  ved  Kramnitse 
gik  tabt  ved  Inddæmningen.  Hage  overdrog  Kone.  til  et  engelsk  Interessentskab,  som  nogle 
Aar  efter  opgav  Arbejdet  og  atter  afstod  Koncessionen  til  Hage,  der  da  fortsatte  Inddæm- 
ningen. Samtidig  havde  et  Interessentskab  af  de  tilstødende  Lodsejere  i  Rodby,  Nebbelunde 
og  Gjerringe  inddæmmet  den  inderste  Del  af  Fjorden,  og  lignende  Arbejder  ere  foretagne  af 
andre.  Der  er  nu  af  Fjorden  tørlagt  omtr.  2500  Td.  Ld.  Hele  det  inddæmmede  Areal  om- 
sluttes nu  af  Statsdiget.  Ved  Kendelse  af  en  Landvæsenskommission  i  1879  blev  der  truffet 
Bestemmelse  om  Vilkaarene  for  en  fuldstændig  Torlægning  af  Fjorden,  men  der  er  hidtil  intet 
Skridt  gjort  til  Planens  Iværksættelse. 


142  Maribo  Amt. 

Kreaturhold  1893:  326  Heste,  1299  Stkr.  Hornkv.  (deraf  851  Køer), 
356  Faar,   347   Svin  og   13   Geder. 

Byens  Øvrighed  er  en  Borgmester,  der  tillige  er  Byfoged  og  Byskriver 
samt  Herredsfoged  og  Skriver  i  Fuglse  Herred,  og  et  Byraad,  der  bestaar 
af  1 1  valgte  Medlemmer.  Staaende  Udvalg:  a)  for  Kasse-  og  Regnskabs- 
væsenet, b)  for  Fattigvæs.,  c)  for  Skolevæs.,  d)  for  Vejvæs.,  e)  for  Bro- 
lægningsvæs.,  f)  for  Vandvæs.,  g)  for  Kommunens  faste  Ejendomme,  h) 
for  Lystanlægget,  i)  for  Gasværket. 

Finansielle  Forhold  1896.  Indtægterne:  Skatter  31,618  (deraf 
Grundsk.  2118,  Hussk.  1889,  Formue-  og  Lejlighedssk.  27,495,  lignet 
paa  Menigheden  117  Kr.),  Afgifter  efter  Næringsloven  1834,  Bidr.  fra  Stat 
til  Alderdomsunderst.  1980,  Indtægt  af  Aktiver  2158,  Skolekontingent  931 
Kr.  Af  Udgifterne:  Bidr.  til  Amt  1619,  Bidr.  til  Amtsskolefond  650, 
Alderdomsunderst.  4351,  Skolevæs.  7782,  Fattigvæs.  6163,  Rets- og  Politi- 
væsen 2250,  Medicinalvæs.  7  70,  Gader  og  Veje  3686,  Belysning  698, 
kirkel.  Formaal  1133  Kr.  Komm.  ejede  31/l2  1896:  i  Kapitaler  58,000,  i 
faste  Ejendomme  med  Udbytte  72,773  og  i  Ejend.  uden  Udbytte  53,115 
Kr.  Skatteproc.  for  Afgift  paa  Formue  og  Lejlighed  er  1898  65/8  pCt. 
Den  anslaaede  Indtægt  er  481,300  Kr.,  deraf  skattepligtig  Indt.  411,325  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme  ere :  Andel  i  Raadhuset  (se  S.  140) 
samt  Sprøjtehuset ,  Fattighuset,  to  Skolebygninger,  den  ene  paa  Marken 
med  et  Tilliggende  af  6  Td.  Ld.,  og  Lystskoven. 

Rødby  har  intet  fast  Brandmandskab ;  if.  Lov  af  21/3  1873  ere  alle  Mænd 
i  Alderen  20 — 50  Aar  pligtige  til  at  gøre  Tjeneste  i  Brandkorpset,  af 
hvilket  en  Afdeling  danner  Politikorpset. 

I  Rødby  er  en  Filial  af  Laalands  Spare-  og  Laanebank  i  Nakskov. 

I  gejstlig  Henseende  er  Ringsebølle  Sogn  som  Anneks  forenet  med  Rødby. 

Rødby  hører  til  5.  Landstingskr.,  Maribo  Amts  2.  Folketingskr., 
Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Maribo-Rødby  Lægedistrikt  og  har 
et  Apotek.  Den  hører  til  2.  Udskrivningskr.'  253.  Lægd  og  er  Ses- 
sionssted  for  Lægderne  246- — 53. 

Ved  Rødby  Toldsted  er  ansat  en  Toldoppebørselskontrollør  og  en 
Toldassistent,  der  er  Strandkontrollør  ved  Kramnitse.  Ved  Postvæsenet 
er  ansat  en  Postmester,  der  tillige  er  Bestyrer  af  Telegrafstationen. 
Rødby  staar  i  Telefonforbindelse  med  Laaland-Falsters  Byer  ved  Nakskov 
Telefonselskab. 

Rødby  er  Endestation  for  Sidebanen  Maribo-Rødby  paa  de  La  al  and- 
Falsterske  Jærnbaner  (se  S.  158).  I  Driftsaaret  1897  befordredes  pr. 
Bane  til  Rødby  16,288  og  fra  R.  13,169  Personer;  Totalvægten  af  Gods, 
Kreaturer  osv.,  der  ankom  til  R.,  var  201,084,  medens  der  afgik  21 1,734  Cntr. 


Historie.  R.  nævnes  som  Landsby  {Ruthby)  i  Vald.  II's  Jordebog.  Hvornaar  den 
er  bleven  Købstad,  vides  ikke ;  den  blev  langt  op  i  den  nyere  Tid  betragtet  som  en 
Flække,  halv  Landsby  og  halv  Købstad.  Aar  1454  gav  Chr.  I  Byens  Indb.  Frihed 
til  „ligesom  Købmænd"  at  handle  paa  Tyskland  i  Betragtning  af  den  store  Umage, 
Kost  og  Tæring,  „Almuen"  havde  med  at  overføre  Kongens  Bud  til  Tyskland,  og 
1506  udvidedes  dette  Privilegium  til,  at  Indb.  ogsaa  maatte  handle  med  Bønderne 
og  udenlandske  Købmænd;  1517  stadfæstede  Chr.  II  Byens  gamle  Rettigheder  og 
gav  den  Halvdelen  af  Langø  til  evig  Brug;  1528  bekræftedes  atter  Privilegierne. 
Hvad  der  gav  Byen  nogen  Betydning  paa  den  Tid,  var,  at  den  var  Toldsted  og 
Overfartssted  til  Holsten  og  Femern,  idet  Overfarten  foregik  over  dens  Udhavn  Drags- 
minde  —  der  dog  efterhaanden  sandede  til  og  endelig  1749  blev  nedlagt,  efter  hvilken 


Rødby. 


143 


Tid  Kramnitse  blev  R.'s  Udhavn  — ,  og  Byen  var  saaledes  besøgt,  at  Sognepræsten 
Jac.  Jacobsen  1572  maatte  fortrække,  da  Kongen  formedelst  de  fremmede  ønskede  en 
Mand  med  „større  Lærdom".  Den  har  ikke  været  rigtig  Købstad  paa  den  Tid;  thi 
1555  fritoges  Indb.  for  den  „store  Told",  naar  de  udførte  de  Øksne  og  Heste,  som 
de  havde  benyttet  til  eget  Avlsbrug,  samt  af  eget  hjemmefødet  Kvæg,  „ligesom  andre 
Bønder  i  Laaland",  men  af  Staldoksne  eller  andre  Varer  skulde  de  give  Told  „som 
andre  Købmænd",  og  ved  Kongebrev  af  24/8  1557  blev  det  i  Anledning  af,  at  Indb. 
havde  beklaget  sig  over,  at  de  maatte  svare  Afgift  baade  som  Borgere  og  Bønder, 
bestemt,  at  de,  som  give  Landgilde  m.  m.,  skulde  fritages  for  borgerlige  Tynger 
(Bidr.  til  Skibes  Udrustning),  men  de,  som  drive  Købmandsskab,  skulde  svare  til 
al  Tynge  som-  Købstadsmænd.  Aar  1656  siger  Arent  Berntsen  („Danmarckis  oc 
Norgis  Fructbar  Herlighed"),  at  R.  før  kun  ansaas  som  en  fornem  Landsby,  men  at 
den  nu  gemenligen  regnes  for  Købstad.  Den  blev  dog  snarest  ved  at  være  en 
Bondeby;  1776  kaldes,  den  „denne  over  alle  uanselige  Købstad",  og  endnu  1833 
karakteriseres  den  som  mere  lignende  en  Landsby,  da  de  fleste  Huse  vare  straa- 
tækkede.  Indtil  1735  havde  den  Byfoged  fælles  med  Maribo  (se  S.  122).  —  Af 
Ulykker,  der  ere  overgaaede  den,  nævnes:  i  et  Kongebrev  af  2%  1551  siges,  at  da 
R.  for  største  Delen  var  afbrændt,  skulde  det  undersøges,  om  det  ikke  var  bedre 
at  lægge  Byen  nærmere  ved  Stranden.  Ved  Stormfloden  10/n  1694  led  Byen  saa 
meget,  at  Borgerne  søgte  om  Lettelse  i  Skatter.  Aar  1774  brændte  største  Delen  af 
Byen,  hvorved  ogsaa  det  af  Bindingsværk  opførte  Raadhus  med  Arkivet  gik  tabt.  — 
Byens  lille  Latinskole  blev  nedlagt  1740. 

Paa  Markjorderne  er  en  Jættestue  fredlyst  (flere  ere  sløjfede  i  den  nyeste  Tid).  — 
Ved  Lidsø  ligger  ved  en  gammel  Indsejling  til  Rødby  Fjord  en  Skanse  fra  nyere  Tid. 


Nysted 


ysted  Købstad  ligger  i 
Musse  Herred  under  54° 
39'  53,13"  n.  Br.  og  0° 
50'37,56"  v.L.  for  Kbh. 
(beregnet  for  Kirketaar- 
nets  Spids)  ved  Østky- 
sten af  en  lille  Vig,  der 
skærer  ind  fra  Østersøen, 
og  som  mod  N.  skilles 
fra  en  lille,  næsten  til- 
groet Sø  ved  en  ganske 
smal  Landstrimmel,  ad 
hvilken  en  Lindeallé  fø- 
rer til  Aalholm.  Byen 
er  den  smukkest  belig- 
gende af  de  Laaland- 
Falsterske  Byer  og  ligger 
efter  laalandske  Forhold 
højt,  idet  den  er  lejret 
paa  Affaldet  af  det  S. 
104  omtalte  Vandskel; 
højeste  Punkt,  ved  Raadhuset,  er  40  F.,  12,5  M.  Afstanden  fra  Nykjøbing 
er  omtr.    l3/4,  fra  Sakskjøbing  2,  fra  Maribo  2l/2  fra  Rødby  3  °S  fra  Nak" 


144  Maribo  Amt. 

skov  S1/ 2  Mil.  Byens  Udstrækning  fra  N.  til  S.  er  omtr.  1600  AL,  fra 
V.  til  0.  er  den  mellem  300  og  600  Al.  bred.  Ad  Nykjøbingvejen  kommer 
man  ind  gennem  den  mod  S.  løbende  Hovedgade  Adelgade,  der  gaar  til 
Gammel-  eller  Gaasetorv  og  fortsættes  i  Fiskergade ;  den  anden  større  Gade 
er  den  med  Adelgade  parallelt  løbende  Østergade.  Husene  ere  for  det  meste 
i  eet  Stokværk;  der  findes  ingen  gamle  Bygninger. 

Købstadsgrunden  udgjorde  April  1898  685,000  □  Al.  (omtr.  49  Td. 
Ld.),  Markjorderne  omtr.  934  Td.  Ld.  Byen  havde  da  12  Gader  og 
Stræder  og  to  Torve.  Husenes  Antal  var  ved  Folketæll.  1890  254 
(Apr.  1898  var  der  299,  hvoraf  243  paa  Byens  Grund).  Fladeindholdet 
af  Byen  med  Markjorder  var  1896  983  Td.  Ld.,  deraf  besaaede  518,7,  Af- 
græsning, Brak,  Eng  379,3,  Have  24,  Skov  1,  Byggegr.  og  Veje  58,7.  Det 
saml.  Hrtk.  var  x/i  1895  113,7  Td.,  hvoraf  91,6  dreves  fra  38  Gaarde  og 
17,2  fra  ^8  Huse. 

Bygningernes  saml.  Brandforsikringssum  var  1j1  1898  2,029,549  Kr. 


Af  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  nævnes: 
Kirken,  i  Adelgade  (se  Vignetten  S.  143),  er  en  gammel,  anselig  Bygning 
(med  Taarnet  65  Al.  lang),  som  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet  med 
mangekantet  Afslutning  (Halvdelen  af  en  Ottekant),  en  stor  Tilbygning  mod 
N.  (30  Al.  lang  og  10  Al.  bred),  højt  Taarn  mod  V.  samt  et  Gravkapel 
mod  S.  og  et  lignende  mod  N.  Den  oprindelige  Del  af  Kirken  er  vistnok 
opført  i  Rundbuestil  (et  enkelt  rundbuet  Vindue  er  bevaret) ;  nu  har  Kirken 
spidsbuede  Vinduer.  I  den  senere  Middelalder  er  Kirken  bleven  overhvælvet 
(Skibet  med  4  Krydshvælvinger,  hvoraf  den  nærmest  Koret  er  lavere,  Koret 
og  Taarnrummet  med  Stjernehvælving).  Tilbygningen,  „den  nye  Kirke", 
der  er  opf.  1643,  er  meget  lavere  end  Kirken,  hvis  Tag  er  forlænget  ned 
over  den,  og  har  særskilt  Indgang  og  Krydshvælvinger.  Taarnet,  der  har 
Kuppel  og  et  1649 — 51  opf.  højt  Spir  (i  alt  88  Al.),  danner  et  vigtigt 
Sømærke  (1804  var  der  Tale  om  at  opsætte  et  Lampefyr  i  det).  Kapellet 
mod  S.,  tidligere  Vaabenhus,  købtes  1649  af  Jost  Pappenheim,  som  lod 
det  indrette  til  Ligkapel  for  sig  og  Familie;  1763  indrettede  Gehejmer., 
Stiftsbefalingsmand  Fr.  Råben  (f  17  73)  det  til  Begravelse  for  sig  og  Familie, 
og  16  her  staaende  Kister,  deribl.  Pappenheims  og  Frues,  bleve  nedsæn- 
kede i  Jorden.  Kapellet  mod  N.  er  opf.  1782  af  Gehejmeraadinde  Råben 
f.  Buchwald;  det  var  indtil  1862  aabent  ind  til  Kirken  (mod  S.  har  der 
ligget  et  tredje,  det  Suhrske  Kapel).  Kirken  er  restaureret  1861 — 62  under 
Ledelse  af  Etatsraad  Herholdt.  Altertavlen  er  et  Billedskærerarbejde  fra 
1694,  skænket  af  Kammerraad  Fr.  Suhr;  den  udskaarne  Prædikestol  er 
opsat  1605;  Døbefonten,  af  støbt  Messing,  er  fra  1697,  Orgelet  er  fra 
1659.  I  Koret  hænge  to  Malerier,  det  ene  af  Sognepræsten  Knud  Lerche, 
f  1666,  og  Hustru,  det  andet  af  Svigersønnen,  Raadmand  og  Slots- 
skriver  paa  Aalholm  Iver  Nielsen  med  Hustru  og  Børn;  begge  ere  op- 
hængte 1663.  Af  Ligsten  nævnes  en  over  Jørgen  Rud  til  Vedbygaard, 
Lensmand  paa  Aalholm,  og  en  over  Raadmand  Mathias  v.  Westen,  f  1677. 
Af  de  4  Klokker  ere  den  største  og  næstmindste  (Tolvklokken)  fra  15., 
den  mindste  med  Indskriften:  Beata,  vistnok  fra  Beg.  af  14.  Aarh. 


Nysted.  145 

Der  er  to  Kirkegaarde,  den  gamle,  ved  Kirken,  og  den  nye,  0.  for 
Byen,    der  er  indrettet   1845,    og   paa  hvilken  der  er  opført  et  Ligkapel. 

Kirken,  der  ejer  sig  selv,  havde  i  Apr.  1898  i  Kapitaler  12,109  Kr.  og 
165  Td.  Byg  aarlig  i  Leje  og  Forpagtningsafgift;  dens  Gæld  var  4000  Kr. 

Raad-,  Ting-  og  Arresthuset,  i  Adelgade,  er  opført  1852  af  Grundmur 
i  2  Stokværk;  1895 — 96  tilbyggedes  et  to  Stokværk  højt  Arresthus  efter 
Tegn.  af  Arkitekt  H.  Glahn.  Bygningerne,  der  bl.  a.  indeholde  en  større 
Sal,  et  Byraadsværelse,  Arkiv,  Arrestforvarerbolig,  Retslokale  (i  Arresthuset) 
og  Plads  for  8 — 9  Arrestanter,  ejes  af  Amtskommunen  med  7/10  og  af  Køb- 
staden med   3/10. 

Borger-  og  Almueskolen,  sammenbygget  med  Raadhuset,  er  opf. 
1852  i  2  Stokværk  og  har  6  Klasser,  3  Lærere  og  1  Lærerinde  samt  Apr. 
1898  156  Elever.  —  Teknisk  Skole,  i  Smedestræde,  er  opf.  1893  i  eet 
Stokværk  (omtr.  35  Elever).  —  Desuden  er  der  en  privat  Realskole 
(Byens  Realskole  blev  nedlagt  1880),  der  benytter  Teknisk  Skoles  Lokaler 
og  har  omtr.   50  Elever. 

S.  0.  for  Byen,  ved  den  nye  Kirkegaard,  er  der  1891  oprettet  en  Høj- 
skole og  Landbrugsskole. 

Sygehuset,  mod  S.  V.,  uden  for  Fiskergade,  opf.  1896  i  eet  Stokværk, 
har  12  Senge;  desuden  er  der  et  Ep  i  de  mi  hus,  S.  for  Sygehuset,  med 
3  Senge.  —  Fattighuset  ligger  i  Søndergade. 

Hospitalet,  i  Adelgade,  opr.  1676  af  Handelsmand  P.  Sørensen  og 
1706  af  Paaske  Jensen  med  3  Boder,  har  Plads  for  4  fattige,  ældre 
Kvinder.  —  Mette  Christiansens  Stiftelse,  i  Søstræde,  opr.  1875,  har 
Fribolig  for  2   fattige  Enker. 

Postkontoret  ligger  i  Adelgade,  Telegrafstationen  i  Fiskergade, 
Toldboden  paa  Hjørnet  af  Strandstræde  og  Havnepladsen.  —  Ved  Havnen 
er  der  et  lille  Anlæg.  —  I  Adelgade  ligger  den  smukke  „Villa  Marina", 
opf.  af  den  norske  Digter  A.  Munch. 


Indbyggertallet  var  Febr.  1890  1414,  Jan.  1896  1475  (1801:  690, 
1840:   933,   1860:   1261,, 1880:   1438). 

Erhverv  i  1890:  156  levede  af  immat.  Virksomh.,  514  af  Industri, 
239  af  Handel,  42  af  Søfart,  62  af  Fiskeri,  171  af  Jordbr.,  15  af  Gart- 
neri, 157  af  andre  Erhverv,  40  af  deres  Midler,  og  18  nøde  Almisse.  — 
Byens  Handel  er  ikke  stor,  da  dens  Opland  er  ringe,  og  da  der  er  grundet 
Farvand  uden  for  Havnen  (Rødsand,  se  S.  104).  Fiskeri  og  Søfart  have 
nogen  Betydning.  If.  Fiskeriberetningen  var  der  i  1896 — 97  i  Nysted  og 
Kramnitse  i  alt  81  Fiskere,  som  med  9  Kuttere,  1 1  Dæksbaade,  5  Dam- 
joller og  97   mindre  Fartøjer  fiskede  for  en  Værdi  af  42,525  Kr. 

Af  fremmede  Varer  fortoldedes  1896  bl.  a.  Humle  1756  Pd., 
Kaffe  7844  Pd.,  Salt  53,469  Pd.,  Sukker  9782  Pd.,  Stenkul  3267  Td.  og 
472,955  Pd.,  toldpligtige  Metaller  og  Metalvarer  54,653  Pd.  samt  Tømmer 
og  Træ  394  Clstr.  og  6020  Kbfd.  Desuden  tilførtes  der  fra  andre  inden- 
landske Steder  en  Del  fortoldede  Varer.  Til  indenlandske  Steder  uden  for 
Øen  udskibedes  bl.  a.  2262  Td.  Hvede,  7186  Td.  Byg,  13,242  Snese  Æg, 
1280  Pd.   Uld,    13,489  Kbfd.  Træ  og  238,560  Pd.  Bark. 

Ved  Udg.  af  1896  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  20  Fartøjer 
og   maalte   Baade    med   i    alt    127   Tons.     I    udenrigsk  Fart    indgik    7  5 

Trap.    Danmark,  3.  Udg.    HI.  10 


146  Maribo  Amt. 

Skibe,  hvoraf  42  Dampskibe,  og  udgik  71  (42  Dampsk.)  mea  resp.  1682 
og  126  T.  Gods.  I  indenrigsk  Fart  indgik  177  og  udgik  183  Skibe  (hvoraf 
66  og  66  Dampsk.)  med  resp.   3428  og  3184  T.  Gods. 

Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde,  efter  Fradrag  af  Godtgørelser,  7768 
Kr.  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  472  Kr.,  i  alt  8240  Kr.  (7  58  Kr. 
mindre  end  i    1895). 

I  Nysted  holdes  Markeder  i  Marts,  Apr.  og  Sept.  med  Heste  og  Kvæg, 
i  Nov.  med  Heste. 

Af  industrielle  Anlæg  nævnes  en  Dampmølle,  et  Damp-Sav-  og 
Høvleværk,  en  Kalkovn,  et  Skibsbyggeri  og,  i  Landdistriktet,  et  Andels- 
mejeri. 

Kreaturhold  1893:  120  Heste,  250  Stkr.  Hornkv.  (deraf  176  Køer), 
217   Faar,    138  Svin  og  6   Geder. 

Byens  Øvrighed  er  en  Borgmester,  der  tillige  er  Byfoged  og  Byskriver 
i  Nysted  samt  Birkedommer  og  Skriver  i  Nysted  Birk,  og  et  Byraad,  der 
bestaar  af  7  valgte  Medlemmer.  Staaende  Udvalg:  a)  for  Kassevæsenet, 
b)  for  Havnevæs.,  c)  for  Fattigvæs.,  d)  for  Vejene. 

Finansielle  Forhold  1896.  Indtægterne:  Skatter  18,881  (deraf 
Grundsk.  1000,  Hussk.  1314,  Formue-  og  Lejlighedssk.  16,567  Kr.),  Af- 
gifter efter  Næringsloven  1734,  Tilsk.  fra  Stat  til  Alderdomsunderst.  2040, 
Indtægt  af  Aktiver  4078  Kr.;  af  Udgifterne:  Bidr.  til  Stat  311,  Bidr. 
til  Amt  738,  Bidr.  til  Amtsskolefond  505,  Alderdomsunderst.  4042,  Skole- 
væsen 4557,  Fattigvæs.  4887,  Rets-  og  Politivæs.  2084,  Medicinalvæs. 
928,  Gader  og  Veje  726,  Belysn.  466,  Brandvæs.  1328,  Kirkelige  Formaal 
812  Kr.  Kommunen  ejede  31/12  1896  i  Kapitaler  7114,  i  Ejendomme  med 
Udbytte  2900  og  i  Ejend.  uden  Udb.  38,500  Kr.;  dens  Gæld  var  18,513  Kr. 
For  1898  er  Skatteproc.  for  Afgiften  paa  Formue  og  Lejlighed  6J/2  pCt. ; 
den  anslaaede  Indtægt  var  340,800  Kr.,  deraf  skattepligtig  Indt.  272,850  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme  ere:  Andel  i  Raadhuset  (se  S.  145), 
desuden  Skolen,  Sygehuset,  Hospitalet,  Fattighuset,  et  Sprøjtehus,  Mette 
Christiansens  Minde,  Lergravene  og  en  Jordlod. 

Byens  Politikorps  bestaar  af  12  ikke  uniformerede  Mand  og  en  Assi- 
stent. I  Brandkorpset  gør  enhver  Borger  (undt.  Embedsmænd  og  By- 
raadsmedlemmmer)  Tjeneste. 

I  Nysted  er  der  Filialer  af  Falster  Landbostands  Spare-  og 
Laanekasse   og  Laalands  Spare-  og  Laanebank  i  Nakskov. 

Den  rummelige  Havn  er  i  de  senere  Aar  en  Del  forbedret,  navnlig  er 
den  bugtede,  omtr.  60  F.  brede  Indløbsrende  bleven  uddybet,  saa  at  den 
nu  er  103/4  F.  dyb,  og  der  er  udgravet  en  Anlægs-  og  Svajeplads  for  Damp- 
skibe. Havnen  er  omtr  lO1^  F.  dyb  (1898 — 99  agtes  den  og  Renden  ud- 
dybet til  13  F.),  Havnepladsens  Størrelse  10,600  Q]  Al.,  Bolværkernes  Længde 
310  Al.  Havnevæsenet  bestyres  af  et  Udvalg,  der  bestaar  af  Borgmesteren 
som  Formand  og  4  Medlemmer,  hvoraf  de  to  af  Byraadet.  Havnekassen 
ejede  Apr.  1898  2300  Kr.,  dens  Gæld  er  3000  Kr.;  den  aarl.  Indtægt  at 
Havne-  og  Bropenge  er  omtr.  4700  Kr.  Paa  Havnepladsen  er  der  et  hvidt, 
fast  Fyr.    Ved  Havnen    er    der   ansat  en  Lods,  der  lodser  over  Rødsand. 

I  gejstlig  Henseende  er  Herridslev  Sogn,  Musse  Hrd.,  Anneks  til  Nysted. 

Nysted    hører    til    5.  Landstingskreds   og   Maribo   Amts    3.  Folke- 


Nysted.  147 

tingskr.,  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Sakskjøbing  Lægedistrikt 
og  har  et  Apotek.  Den  hører  til  2.  Udskrivningskreds'  231.  Lægd 
og  er  Sessionssted  for  Lægderne  221 — 231. 

Ved  Toldstedet  er  ansat  en  Toldoppebørselskontrollør,  ved  Postvæsenet 
en  Postmester,  ved  Telegrafstationen  en  Bestyrerinde.  Ved  Laaland- 
Falsters  Telefon- Aktieselskab  staar  Nysted  i  Telefonforbindelse  med 
Laaland-Falsters  Byer.  Den  har  ugentlig  Dampskibsforbindelse  med 
Kjøbenhavn  og  Liibeck. 


Historie.  Nysted  nævnes  ikke  i  Vald.  II's  Jordeb.  og  er  utvivlsomt  forst  opstaaet 
senere  omkring  Slottet  Aalholm  og  Franciskanerklosteret  (se  ndfr.).  Byens  Indbyg- 
gere bleve  ansete  som  Bonder  og  Vornede  under  Aalholm  Slot,  indtil  Erik  af 
Pommern  1409  gav  dem  deres  Frihed  og  Byen  dens  Privilegier  (bekræftede  1513). 
Byen  har  aldrig  været  betydelig  og  har  altid  hørt  til  Laalands  mindste  Byer,  om  end 
den  maaske  har  været  forholdsvis  mere  ved  Velmagt  i  gamle  Dage  paa  Grund  af 
dens  større  Handel  og  Sejlads,  navnlig  paa  Rostock  og  Liibeck;  1672  havde  den 
691,  1769  kun  486  Indb.  I  den  nyeste  Tid  har  vel  Broen  over  Guldborg  Sund  ikke 
skadet  den  saa  lidt,  da  den  derved  blev  berøvet  en  Del  af  sit  Opland.  Den  har  ofte 
lidt  af  Ildebrand;  1455  siges  saaledes  omtr.  100,  1560  endog  200  Gaarde  og  Huse  at 
være  gaaede  op  i  Luer;  1641  og  1651  nævnes  ogsaa  Ildebrande ;  22/5  1654  brændte 
100  Gaarde  og  Huse,  hvorefter  Borgerne  fik  store  Lettelser  i  Skatter;  1700,  1729 
(14/n)  °S  18^1  brændte  atter  store  Dele  af  Byen.  Aar  1750  brændte  Nysted  (Aal- 
holm) Ladegård,  der  var  oprettet  af  Klostergodset ;  efter  at  den  var  genopbygget,  blev 
den  senere  nedlagt  og  kom  ind  under  Christiansholm. 

Franciskanerklosteret,  der  har  ligget  ved  den  østl.  Ende  af  Klosterstræde, 
skal  være  stiftet  1286  af  Ejerne  til  Kjærstrup  og  Kjelstrup,  men  i  øvrigt  ved  man 
meget  lidt  om  det.  I  Klosterkirken  bleve  bl.  a.  begravede  Odensebispen  Vald.  Pode- 
busk, f  1392,  Ridder  Anders  Siundesen  af  Kjærstrup  (1390)  og  Graabrødre- Vikaren 
Michael  de  Lyra  (1483).  Aar  1472  fik  Laurentius  Brandere  Tilladelse  til  at  reformere 
Klosteret,  men  først  1477,  efter  megen  Modstand  fra  en  Del  af  Munkenes  Side,  blev 
Konventet  bragt  til  Observants.  I  Nysted  havde  Graabrødrene  deres  sidste  Tilflugts- 
sted her  i  Landet  efter  Reformationen;  først  1538  synes  Klosteret  helt  ophævet.  Aar 
1554  fik  Præsten  Nic.  Wulf  Klosterets  Abildhave  og  Humlehave,  men  i  øvrigt  bleve 
Jorderne  henlagte  under  Aalholm.  Klosterets  Nedbrydning  paabødes  1551,  for  at 
Materialerne  kunde  anvendes  til  et  Slot,  som  Kongen  agtede  at  opføre  i  Nakskov. 
Dette  blev  dog  opgivet,  og  Murstenene  synes  at  være  blevne  sendte  til  Kjøbenhavn 
og  Kolding;  1577  stod  der  dog  endnu  et  Stenhus  tilbage,  som  Kongen  da  lod  nedbryde 
til  Brug  ved  Byggearbejder  paa  Aalholm.  Klosterets  Fundamenter  ere  først  opbrudte 
i  Beg.  af  19.  Aarh.,  ved  hvilken  Lejlighed  man  tillige  stødte  paa  gamle,  murede 
Grave.    Mindre  Bygningsrester  bleve  ogsaa  trufne  ved  Højskolens  Anlæg  1891. 

Nysted  har  haft  en  lille  Latinskole  —  den  laa  ligesom  det  tidligere  Raadhus 
i  den  sydl.  Del  af  Byen  ved  Torvet  og  Kirken  — ,  hvis  berømteste  Elev  er  Teologen 
Niels  Hemmingsen,  og  som  nedlagdes  4/3  1740. 

Litt.  Rhode,  Samlinger  osv.,  ved  J.  J.  F  Friis,  I  S.  369  11.  —  F.  R.  Friis,  Hist.- 
topogr.  Efterretn.  om  Musse  Hrd.,  Kbh.  1872,  S.  1  fl. 


10* 


Nykjøbing 


ykjøbing    Købstad    ligger 
i  Falster  Sønder  Herred 
under  54°  45'  56,15"   n. 
Br.  og  0°42'23,89"   v. 
L.     for    Kbh.    (beregnet 
for  Kirketaarnets  Spids). 
Den  ligger  meget  smukt 
ved    den   østl.    Bred    af 
det  her  omtr.    1000  Al. 
brede     Guldborg    Sund, 
omgiven  af  store  Skove. 
Afstanden     fra    Stubbe- 
kjøbing  er  omtr.  2  */4,  fra 
I    Orehoved  23/4,  fra  Gjed- 
ser    3,    fra   Sakskjøbing 
2    Mil     (ad     Jærnbanen 
er    der    fra  Orehoved    3 
Mil,  22,å  Km.,  fra  Gjed- 
-   ser  3  Mil,   23  Km.,  fra 
g  Sakskjøbing  2r2  Mil,  16,4 
Km.).  Terrænet,  hvorpaa 
Byen    er  lejret,  skraaner 
H  jævnt    ned    til   Sundet ; 
Kirken   ligger    omtr.   24 
F.,   7, 6  M.,  over  Havet; 
mod  N.  begrænses  Byen 
af  en  sid  Strækning,  tidligere  en  Vig  fra  Sundet  (endnu   1806  siges,  at  N. 
næsten  helt  omgives  af  Vand,  idet  Guldborg  Sund   „gør  en  Indbugt  henved 
den    gamle  Slotshave").     Byens  Udstrækning  fra   N.  V.    til    S.  0.    er   omtr. 
3000    AL,    det   bredeste  Sted  fra  V.  til  0.  er  omtr.  1500  Al.    Hovedaaren 
er  de  parallelt  med  Havnen  fra  S.  til  N.  løbende  Gader  Frisegade,  Langgade 
og  Slotsgade,    som   fører   ud    til  Landevejen  til  Stubbekjøbing;    fra  Torvet, 
der  ligger  ved  Slotsgade,  gaar  mod  S.  0.  Østergade,  der  spalter  sig  i  Nygade 
og    Jærnbanegade.     I   Hovedgaderne   ere   mange   Huse   i   flere  Stokværk  og 
godt  byggede;  der  er  bevaret  flere  gamle  Bindingsværkshuse. 

Byens  Købstadsgrund  udgjorde  Apr.  1898  881,408  □  Al.  (omtr. 
63  Td.  Ld.),  Markjorderne  omtr.  632  Td.  Ld.  Byen  havde  da  34 
Gader  og  Stræder  og  2  Torve.  Husenes  Antal  var  ved  Folketællingen 
1890  742  (Apr.  1898  var  der  896,  hvoraf  paa  Byens  Grund  421).  Flade- 
indholdet af  Byen  med  Markjorder  var  1896  695  Td.  Ld.,  deraf  besaaede 
376,7,  Græsning,  Brak  og  Eng  150,5,  Have  41,7,  Byggegr.  og  Veje  125. 
Det  saml.  Hartk.  var  */i  1895  78,6  Td.,  hvoraf  53,2  dreves  fra  17 
Gaarde  og  23,8  fra  432  Huse. 


NYKJØBING 

PAA    FALSTER. 


mT-rr  n  rrr 


„?=»=) 


Nykjøbing.  149 

Bygningernes  saml.  Brandforsikringssum  var  1/1  1898  8,789,190 
Kr.  (Antal  af  Forsikringer   1020),  heri  medregnet  Landdistriktet. 

Med  Nykjobing  Købstad  er  forenet  et  Landdistrikt,  som  omgiver  Byen 
paa  de  tre  Sider.  Det  danner  dog  en  egen  Sognekommune  med  et  For- 
standerskab, endskønt  det  har  Skole-  og  Fattigvæsen  fælles  med  Køb- 
staden, hvorfor  det  ogsaa  er  repræsenteret  i  dennes  Skole-  og  Fattigudvalg 
ved  et  af  Forstanderskabets  Medlemmer.  Landdistriktets  Fladeindhold 
udgjorde  1896  950  Td.  Ld.,  hvoraf  besaaede  387,  Græsning,  Brak  og 
Eng  198,  Have  17,  Skov  288,  Stenmarker  m.  m.  2,  Byggegr.  og  Veje  53 
og  Vandløb  4;  det  saml.  Hrtk.  var  */i  1895  83,2  Td.,  hvoraf  7  7,9  hørte 
til  4  Selvejergaarde  og  2,6  til  106  Huse.  To  Gaarde  paa  over  12  Td.  Hrtk.: 
Ejegod,  33J/2  Td.  Hrtk.,  270  Td.  Ld.,  hvoraf  35  Eng,  Resten  Ager;  til 
Ejendommen  høre  1  Mølle  og  7  Huse.  Vestenborg,  21  Td.  Hrtk.,  155  Td. 
Ld.,  hvoraf  10  Eng;  Resten  Ager;  to  Huse*). 


Af  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  nævnes: 
Kirken,  ved  Store  Kirkestræde  og  Klosterstræde,  den  gamle  Graabrødre- 
kirke,  som  1532  blev  overladt  Byen  til  Sognekirke,  bestaar  af  et  anseligt  Skib, 
der  er  opført  af  røde  Munkesten  i  Spidsbuestil  med  tresidet  Afslutning,  kam- 
takkede Gavle  og  store,  spidsbuede  Vinduer  med  murede  Poster ;  ved  Ski- 
bets Nordside  er  der  et  smalt  Taarn  med  et  kobbertækket,  kuppelformet 
Spir,  opført  1766.  Til  Kirkens  nordvestl.  Hjørne  støder  en  to  Stokværk  høj 
Bygning  med  Kælder,  ligeledes  opført  af  røde  Munkesten  med  kamtakket 
Gavl,  tidligere  Klosterets  vestlige  Fløj;  den  tjente  en  Tid  til  Raadhus  og 
Latinskole  (se  S.  153),  nu  indeholder  øverste  Stokværk  det  Classenske  Bibliotek 
(se  S.  153),  det  nederste  Ligkapel  og  Arrester.  Klosterfløjens  Korsgang  med 
sine  smalle,  fint  profilerede  Hvælvinger  støder  op  til  Kirken ;  en  nu  tilmuret 
Dør,  gennem  hvilken  Munkene  gik  ind  i  Kirken,  ses  endnu.  Ogsaa  langs 
Skibets  Nordside  staar  endnu  Korsgangen,  i  to  Stokværk  med  lavtspændte 
Krydshvælvinger;  men  den  er  senere,  maaske  i  Dronning  Sophies  Dage,  sat 
i  Forbindelse  med  Kirken  ved  gennemhuggede  Buer.  Kirkens  Indre  er  anseligt, 
med  7,  rigtignok  noget  lavtspændte  Hvælvinger  (maaske  ogsaa  stammende  fra 
Dronning  Sophies  Tid)  foruden  Korets,  og  gør  ved  sit  forgyldte  Inventarium, 
Lysekronerne  og  Epitafierne  et  ganske  smukt  Indtryk.  Altertavlen,  der  er 
skænket  af  Dronning  Sophie  1618,  er  udskaaren  i  smuk,  rig  Rennæssancestil 
(forneden  Maleri  med  Korsfæstelsen) ;  Prædikestolen  er  ligeledes  i  Renæssance- 
stil og  vist  ogsaa  skænket  af  Dronningen  og  bæres  af  Moses  med  Lovens 
Tavler ;  den  smukke  Døbefont,  '  i  samme  Stil,  er  støbt  af  Malm.  Kirkens 
største  Prydelse  er  den  paa  brun  Grund  med  Guld  og  Farver  dekorerede, 
af  Anthon  Clement  fra  Odense  udførte  Mecklenb ur gske  Stamtavle,  der 
indtager  to  Hvælvingsfag  paa  Korets  nordl.  Væg.  Dronning  Sophie,  Fred.  II's 
Enke,  lod  den  forfærdige  og  opstille  1627;  den  har  63  Portrætter  af  hendes 
fædrene  og  mødrene  Aner.  Nederst  ses  Dronningen  selv  (malet  i  Legems- 
størrelse i  Knæstykke),  til  venstre  hendes  Fader,  Ulrich  af  Mecklenburg,  til 
højre  hendes  Moder,  Elisabeth  af  Danmark,  Hertuginde  af  Mecklenburg; 
derefter  følge  over  dem  i  opadstigende  Rækker  Anerne,  hvis  Billeder  aftage  i 


*)  Flere  Ejendomme  af  Landdistriktet  indlemmedes  i  Købstaden  1877. 


150 


Maribo  Amt. 


Størrelse  for  hver  Række.  I  Kirken  findes  bl.  a.  nogle  gamle  Malerier  af 
Christus,  der  bærer  Korset,  og  „Ecce  homo",  flere  Epitafier,  deribl.  et  med  en 
Sølvplade  over  en  Oberst  Eberh.  v.  Putkammer,  1659  „in  ein  Occasion  auf 
Langalandt  geschossen",  og  et  over  Johannes  Oberberg,  Dronning  Sophies 
Sekretær,  f  1632,  flere  Lysekroner,  af  hvilke  den  nærmest  Alteret  er  skænket 
1650  af  Hans  Fischer  fra  Liibeck,  og  et  Skib,  „Kronprins  Frederik",  op- 
hængt  1891.    Af  de  tre  Klokker  er  den  næststørste,  uden  Aarstal,  fra  Slutn. 


Nykjøbing  Kirke  med  det  gamle  Raadhus. 

af  15.  Aarh.  og  den  mindste  fra  1493.  Kirken  blev  restaureret  1832  og, 
under  Ledelse  af  Etatsr.  Herholdt,  1873 — 74,  ved  hvilken  sidste  Lejlighed 
bl.  a.  et  Sakristi  blev  nedbrudt,  Ydermurene  istandsattes,  Hvælvingerne  af- 
pudsedes og  Inventariet,  deribl.  Altertavle,  Prædikestol  (hvilke  fik  danske 
Indskrifter,  tidligere  tyske)  og  Stamtavle,  restaureredes. 

Den  gamle,  omkring  Kirken  lejrede  Kirkegaard   er   1873  bleven  om- 
dannet til  et  Anlæg;    den  nyere  Kirkegaard,    indviet   1847,  ligger  mod 


Nykjøbing. 


151 


S.  lige  op  til  den  gamle  Bygrænse.  Paa  denne  ligge  bl.  a.  begravne  Biskop 
S.  Cl.  Bindesbøll,  f  1871,  over  hvem  et  anseligt  Monument  af  Marmor,  der 
er    rejst  af  Stiftets  Gejstlighed,  og  Biskop  D.  G.  Mo  irad,  f  1887,  med  sin 


Nykjøbing  Kirkes  Indre. 

første  Hustru  (Portrætmedailloner).  Endelig  ligger  den  nyesteKirkegaard, 
indviet   1883,  S.   for  Sukkerfabrikken. 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv,  er  ansat  en  Sognepræst  og  en  residerende 
Kapellan,  der  tillige  ere  Præster  ved  Annekset  Systofte.  Kirken  ejer  omtr. 
6  Td.  Ld.;   dens  Gæld  var  Vi  1898    13,708  Kr. 

Raad-,  Ting-  og  Arresthuset,  ved  Slotsgade  paa  Slotsbanken,  er  op- 


152 


Maribo  Amt. 


ført  1873  i  gotisk  Stil  af  Grundmur  og  røde  Mursten  i  to  Stokværk  efter 
Tegn.  af  Arkitekt  V.  Tvede.  Bygningen,  der  ejes  af  Amtet  med  5/8  og 
Byen  med  3/8,  indeholder  bl.  a.  i  Stuen  Auktions-  og  Sessionslokale,  Arkiv, 
Venteværelse  og  Arrestforvarerbolig,  i  1.  Stokværk  en  større  Sal  og  Værelser 
for  Byraadet,  Forligskommissionen  samt  Retslokaler;  i  en  Sidebygning  er 
der  Arrester  for  14  Arrestanter.  Paa  Raadhuset  findes  et  Maleri  af  den 
fra  Svenskekrigen  1658  for-  sin  djærve  Optræden  bekendte  Sognepræst  Jesse 
Jessen,  f  1676,  med  Hustru  og  4  Børn  (se  S.  162). 

Nykjøbing  Hospital,  beliggende  S.  for  den  gamle  Kirkegaards  Plads 
ved  Klosterstræde,  har  sin  Oprindelse  fra  det  Helliggesthus,  der  i  den  senere 
Middelalder  var  grundlagt  i  Nykjøbing,  uvist  hvilket  Aar  (første  Gang 
nævnt  1447),  som  et  Hjemsted  for  fattige  og  syge.  Aar  1452  sluttede  Patro- 
nerne for  St.  Olafs  Alter  i  Helliggesthus  en  Overenskomst  med  Sognepræsten 

ved  Skjelby  Kirke,  hvor- 
efter han  skulde  nyde 
Indtægterne  af  Alteret 
mod  at  læse  to  ugentl. 
Messer;  1486  skænkede 
Kong  Hans  Idestrup  Kir- 
ke til  Hospitalet,  som 
endnu  besidder  den ;  til 
Gengæld  skulde  bl.  a. 
Kongen  for  sig  og  Efter- 
kommere have  jus  patro- 
natus  til  Helligaands- 
kapellet.  Mulig  er  det 
paa  Grund  af  denne 
Gave,  at  Kong  Hans  er 
fremstillet  som  en  af  de 
hellige  tre  Konger  paa 
Midtfløjen  af  en  i  Beg. 
af  16.  Aarh.  til  Kapellet 
udf.  Altertavle  (fra  1823 
i  Nationalmuseet ;  en 
anden  Konge  er  mulig 
Chr.  II,  se  Fr.  Beckett, 
Altertavler,  S.  139  fl.).  Om  Hospitalets  Størrelse  vides  kun  lidt.  Da  alle 
Messer  her  bleve  nedlagte  1532,  forpligtedes  Forstanderen,  Mester  Laur. 
Ølmand,  til  fremtidig  at  underholde  5  syge  og  give  4  fattige  frit  Husly.  Senere 
modtog  Hospitalet  betydelige  Udvidelser.  Nakskovs  Helligaandsklosters  Jorder 
ere  mulig  henlagte  til  det;  1585  fik  det  Kongetienden  af  11  Sogne  paa 
Falster  samtidig  med,  at  der  gaves  det  en  ny  Fundats.  Lemmernes  Antal 
skulde  herefter  være  20,  og  til  at  røgte  de  syge  skulde  der  foruden  For- 
standeren være  7  Personer;  desuden  skulde  Latinskolens  Rektor  og  Hører 
have  Kosten  der.  I  Slutn.  af  16.  og  1.  Halvdel  af  17.  Aarh.  søgte  Hospi- 
talet ved  Magelæg  af  de  laalandske  Ejendomme  at  samle  sine  Besiddelser 
paa  Falster,  og  1663  foretoges  et  sidste  Mageskifte,  hvorved  alt  Godset 
kom  til  at  ligge  i  Idestrup  og  Veggerløse  Sogne.  Nu  er  det  meste  bortsolgt. 
Hospitalet,  der  danner  et  stort  Kompleks  af  Bygninger,  er  i  19.  Aarh. 
undergaaet    store    Forandringer.     Ved   kgl.    Reskr.    af    22/x   1817    blev   det 


Nykjøbing  Helligaandskapels  Indre. 


Nykjøbing.  153 

approberet,  at  den  gamle  Hospitalsbygning  skulde  nedrives  og  afløses  af  en  ny ; 
1818  paabegyndtes  Nedrivningen  (fuldendt  1833);  1821  opførtes  den  østl. 
Lemmefløj  —  den  er  nu  nedreven,  og  paa  dens  Grund  opførtes  1895  en 
ny,  „Kronprins  Frederiks  Bygning",  efter  Tegn.  af  Arkitekt  H.  Glahn  — , 
1834  fuldendtes  den  endnu  staaende  vestl.  Lemmefløj  og  1835  Forstander- 
boligen, i  hvilken  Fløj  der  1836  indviedes  et  Kapel  (fra  1895  i  Kronpr. 
Fred.'s  Bygning)  ;  1848,  1862  og  1876  opførtes  nye  Bygninger  („Chr.  Vllf  s", 
„Fr.  VII's"  og  „Chr.  IX's");  desuden  byggedes  1883  en  Filial  i  Nakskov 
(se  S.  128).  —  Den  oprindelige  Hospitalsbygning  stod  omtr.,  hvor 
nu  den  vestl.  Lemmefløj  er.  Den  bestod  af  to  under  en  ret  Vinkel  sammen- 
byggede Fløje,  af  hvilke  den  sydl.  var  selve  det  gamle  Helligaandskapel 
(96  F.  lang),  hvis  hvælvede  Skib  og  Kor,  med  tresidet  Afslutning,  var  ud 
i  eet;  Taarnet,  mod  V.,  havde  Kamgavle.  Den  anden  Fløj  (42  F.  lang), 
som  stødte  op  til  Koret  og  aabnede  sig  ind  til  dette,  var  opf.  1761.  Saavel 
i  denne  Fløj  som  i  Kapellet  løb  der  ved  begge  Langsider  et  af  Træpiller 
baaret  Galleri;  under  og  paa  dette  fandtes  Lemmernes  Sovesteder,  indrettede 
i  Smaarum,  der  vare  aabne  ud  mod  Middtgangen  (se  Billedet  S.  152).  I 
Kapellet  holdtes  der  daglig  Morgen-  og  Aftenbøn  med  Lemmerne  af  en 
Discipel  fra  Latinskolen  og  af  Sognepræsten  en  maanedlig  Gudstjeneste.  I 
Taarnrummet  var  der  indrettet  Daarekiste. 

Ved  Fund.  af  22/1  1834  bestemtes  Lemmeantallet  til  40  værdige  og  træn- 
gende Kvinder,  der  ved  Optagelsen  skulde  have  Forsørgelsesret  i  en  Kommune 
i  Laaland-Falsters  Stift;  senere  er  der  foretaget  store  Udvidelser  i  Henhold 
til  kgl.  Res.  af  3/12  1845,  10/7  1861,  20/5  1874,  ,4/5  1881  og  7/6  1893, 
saa  at  nu  Lemmernes  Antal  er  110,  hvoraf  dog  20  i  Nakskov  Filial; 
Lemmerne  faa  fri  Bolig,  Medicin  og  Lægehjælp  og  91  af  dem  tillige  4  Kr. 
ugentl.  og  l*/2  Favne  Brænde  aarl. ;  de  19,  fortrinsvis  skrøbelige  Personer, 
som  optages  i  Kronprins  Fred.'s  Bygning,  „Sygeafdelingen",  faa  fuld  Forplej- 
ning og  1  Kr.  ugentl.  Desuden  yder  Stiftelsen  if.  kgl.  Res.  af  20/4  1872 
i  Understøttelse  10  Portioner  paa  200,  10  Portioner  paa  100  og  20  Portioner 
paa  50  Kr.  til  Personer  uden  for  Hospitalet.  Ved  Udg.  af  1896  ejede 
Stiftelsen  i  rentebærende  Kapitaler  1,046,646  Kr.  og  kontant  25,87  7  Kr., 
af  faste  Ejendomme  omtr.  70  Td.  Ld.  Skov  og  nogle  Jorder  paa  Nykjøbing 
Mark,  desuden  Idestrup  Kirketiende.  Hospitalet  bestyres,  under  Stiftamtman- 
dens og  Bispens  Direktion  og  Sognepræstens  og  Borgmesterens  Inspektion,  af 
en  Forstander. 

Katedralskolen,  paa  Slotsgade,  i  en  3  Stokværk  høj,  rød  Murstens- 
bygning, der  erhvervedes  1808  (fra  1532  havde  Skolen  haft  Lokale  i  neder- 
ste Stokværk  af  den  ved  Kirken  liggende  Klosterfløj,  se  S.  149),  har  for 
Tiden  en  Rektor,  3  Overlærere  og  6  Adjunkter  samt  i  Sommeren  1898  76 
Elever  (foruden  22  Elever  i  en  187  5,  i  Forbindelse  med  Skolen  oprettet 
privat  Forberedelsesskole).  (se  E.  P.  Rosendahl,  Om  Nykj.  Skoles  Velgørere, 
1842;  M.   Wittrup,  Nykj.  Katedralskoles  Hist.,   1868).  ' 

Det  kommunale  Skolevæsen  omfatter  to  Skoler:  Betalingsskolen 
og  Friskolen,  i  Skolegade,  begge  2  Stokværk  høje  Bygninger,  mellem  hvilke 
Pedelhuset  ligger,  opf.  efter  Tegn.  af  Arkitekt  H.  Glahn ;  Betalingsskolen  har 
4  Drengeklasser  (i  1897  undervistes  104  Elever),  Friskolen  har  12  Drenge- 
bog 14  Pigeklasser  (1897:  1008  Elever);  det  fælles  Lærerpersonale  bestaar 
af  12  Lærere  og  1  Timelærer  og  6  Lærerinder  og  1  Timelærerinde.  En  For- 
skole, i  Fromsgade,  for  Børn  fra  Markjorderne  er  opført  1898  som  en  Filial 


154  Maribo  Amt. 

af  Kommuneskolen.  —  Teknisk  Skole,  i  Jærnbanegade,  oprettet  1853, 
har  en  1883  opf.  Bygning.  —  Desuden  er  der  7  Privatskoler,  hvoraf 
flere  med  Præliminærkursus. 

Det  Classenske  Provinsbibliotek,  der  tilhører  det  Classenske  Fidei- 
kommis, og  fra  hvilket  der  sker  Udlaan  til  By  og  Omegn,  har  som  alt 
nævnt  sin  Plads  i  det  gamle  Raadhus  ved  Kirken,  nederste  Stokværk,  hvorhen 
det  flyttedes   1838  fra  Korselitse.    Det  tæller  nu  omtr.   10,000  Bd. 

Byens  Fattiggaard,  mod  N.  0.  i  Byen  ved  Vejen  til  Vesterskov,  er 
opf.  1893  i  to  Stokværk  efter  Tegn.  af  Arkitekt  H.  Glahn;  det  har  Plads 
til  25  Lemmer.  —  Syge-  og  Epidemihuset,  ved  Søvejen  (ejes  af  Amtet 
med  2/3  og  af  Byen  med  1/3),  er  opf.  1893  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Glahn ; 
det  første  har  32,  det  andet  20  Senge. 

Mod  Grønsundsvej  ligger  Bispegaarde n,  ved  Jærnbanevej  Amtmands- 
boligen,  i  Voldgade  Amtstuefilialen.. 

Gasværket,  ved  Grønsundsvej,  er  anlagt  1865  og  senere  betydelig  ud- 
videt; 1897  produceredes  omtr.  22  Mill.  Kbfd.  Gas.  —  Vandværket,  i 
Systofte  omtr.  3000  Al.  fra  Bygrænsen,  er  anlagt  1890;  Vandtaarnet 
ligger  i  Klosterstræde  i  et  Hjørne  af  den  gamle  Kirkegaards  Plads. 

Jærnbanestationen,  ved  Jærnbanevej,  er  opf.  1872.  —  Posthuset 
er  ved  Stationen,  Telegraf-  og  Statstelefonstationen  i  Langgade,  Politi- 
stationen og  Kødkontrollen  i  Jærnbanegade,  Brandstationen  ved 
Kirkegaardsvej,  Toldkammeret  paa  Havnepladsen. 

Af  milde  Stiftelser  foruden  Hospitalet  nævnes:  Asylet,  i  Asylstræde, 
stiftet  1839  af  D.  V.  Grandjean  til  Vennerslund;  det  har  Plads  til  omtr. 
120  Børn.  Det  Wichfeldske  Enkehus,  i  Lille  Kirkestræde,  er  opf.  midt 
i  18.  Aarh.  af  Enken  Bodil  Cathrine  From  (f  1760)  og  fik  1830  en  ny 
Fundats  af  Kmhr.,  Oberstlieutn.  H.  Wichfeld  til  Engestofte;  det  1  Stokværk 
høje  Hus  afgiver  Fribolig  for  4  Enker  eller  ugifte  Kvinder  af  den  Wich- 
feldske Familie  eller  Embedsmændsdøtre  fra  Stiftet,  som  desuden  hver  faar 
180  Kr.  aarl.  Borgerforeningens  Stiftelse,  i  Jærnbane  Tværgade,  er 
opført  1876,  udvidet  1897,  og  afgiver  Fribolig  for  16  værdige  trængende 
Borgere  eller  deres  Enker.  —  I  Jærnbanegade  ligger  et  Svendehjem. 

Luthersk  Missionshus,  i  Skolegade,  er  opf.  1894.  —  En  Frimurer- 
loge („Dagmar")  ligger  ved  Søvejen.  —  Haandværker-  og  Industri- 
foreningen, i  Jærnbanegade,  er  erhvervet  1893,  Industribygningen 
med  Teater,  der  rummer  omtr.  550  Tilskuere,  ligger  paa  Torvet  paa 
Hjørnet  af  Østergade. 

Paa  en  lille  Plads  ved  Voldgade  er  der  1891  rejst  en  Mindestøtte 
for  Fred.  VII  (Stenobelisk  med  Portrætmedaillon). 

Gamle  Huse.  De  to  ældste  Bindingsværkshuse  (Langgade  18  og  Slots- 
gade 13),  fra  Slutn.  af  16.  Aarh.,  ere  kun  mangelfuldt  bevarede  og  delvis 
ombyggede;  de  ere  ret  ensartet  udstyrede  med  Akanthusornamenter  og 
Halvrosetter.  Ritmestergaarde n,  Hjørnet  af  Langgade  og  Store  Kirke- 
stræde, hvis  Forhus  er  ombygget  (Hotel  Dania),  har  en  meget  smuk  Side- 
fløj med  rigt  Snitværk  fra  17.  Aarh.  (se  Ældre  nord.  Arkitektur  2.  R.  PI.  8). 
„Det  skæve  Hjørne"  eller  Czar  Peters  Hus,  Hjørnet  af  Langgade  og 
Færgestræde,  er  en  Bygning  fra  Tiden  henimod  Aar  1700  med  profilerede 
Bjælkehoveder  og  Mellemstykker  paa  begge  Stokværk,  men  uden  Knægte. 
Hjørnestuen,  der  er  beklædt  med  marmorerede  Fyrretræspaneler,  giver  et  mor- 
somt og  sjældent  Billede  af  et  borgerligt  Værelse  fra  Tiden.    Huset  er  bekendt 


Nykjøbing. 


155 


af  Peter  den  stores  Ophold  paa  Gennemrejse  til  Kjøbenhavn  1716  (se  herom 
Cl.  Seidelins  Levnedsbeskr.,  i  Hist.  Tidsskr.  3  R.  II  Bd.),  til  Minde  om 
hvilket  der  i  Værelset  er  ophængt  en  Trætavle  med  følgende  Indskrift:  „Ihro 
Czarische  Majeståt  zu  Moscovien  Peter  Alexewitz  hat  hier  gespeiset  Anno 
1716  d.  15.  July.  J.  R.  F."  (vistnok  Iver  Rosenfeldt,  Navnet  paa  Gæst- 
giveren). Desuden  hænger  der  et  Billede  af  Peter  den  store  og  en  Tavle 
til  Minde  om  Chr.  IX's,  Kronprins  Frederiks  og  den  russiske  Storfyrsttron- 
følger  Alexanders  (Alex.  III)  Besøg  her  1867  i  Anl.  af  Aabningen  af  Broen  over 
Guldborg  Sund.  Kejser  Nicolaus  skænkede  1845  den  dav.  Ejer  af  Huset 
100  Sølvrubler  og  en  Guldmedaille  til  at  bære  i  St.  Annaordenens  Baand 
(Reskr.  af  l5/x  1846  i  Algr.-Ussings  Reskriptsaml.),  og  1898  bliver  Huset 
istandsat  paa  den  russiske  Regerings  Bekostning  (i    „111.  Familiejournal"   for 


Det  skæve  Hjerne  1897. 

25 / '6  1898  er  der  et  Billede  af  Huset,  som  det  skal  se  ud  efter  Restauratio- 
nen). — -  Endelig  nævnes,  at  der  i  Gaarden  i  Frisegade  12  staar  Kummen 
af  en  romansk  Døbefont  fra  Idestrup  Kirke,  og  at  der  i  Nygade  2 1  som 
Trappetrin  ligger  en  Ligsten  med  Aarstal  1514  og  to  Adelsvaabener  (Oluf 
Holgersen  Ulfstands,  Høvedsmand  paa  Nykj.  Slot,  f  1529,  og  Hustru  Anne 
Fikkesen). 


Indbyggertallet  var  Feb.  1890  6087,  Nov.  1897  7191  (1801:  1079, 
1840:  1845,  1860:3242,  1880:  4560).  —  Landdistriktet  (se  S.  149) 
havde   1890  909  Indb.  (1801:   75,    1840:   303,   1860:  273,    1880:493). 

Erhverv   i  Byen   i    1890:    785    levede   af  immat.  Virksomh.,  2445   af 


156  Maribo  Amt. 

Industri,  1039  af  Handel,  168  af  Søfart,  36  af  Fiskeri,  129  af  Jordbrug, 
5 1  af  Gartneri,  1142  af  andre  Erhverv,  233  af  deres  Midler,  56  nøde 
Almisse,  og  3  vare  i  Fængsel.  —  I  Landdistriktet:  40  levede  af  immat. 
Virksomh.,  46  af  Jordbr.,  19  af  Søfart,  16  af  Fiskeri,  308  af  Industri, 
46  af  Handel,  407  vare  Arbejdsmænd  og  Daglejere,  9  levede  af  deres 
Midler,  og  18  vare  under  Fattigvæs.  —  Ved  Siden  af  Industri  og  Haand- 
værk  indtager  Handelen  en  vigtig  Plads,  navnlig  efter  at  Anlægget  af  Broen 
over  til  Laaland  har  forøget  Byens  Opland ;  ogsaa  Jærnbaneanlæggene  have 
gavnet  den  meget. 

Af  fremmede  Varer  fortoldedes  i  1896  bl.  a.:  Bomulds-  og  Linned- 
garn 4483  Pd.,  Bomulds-  og  Linnedmanufakturvarer  108,622  Pd.,  uldne 
Manufakturvarer  20,247  Pd.,  Vin  34,134  Pd.,  andre  Spirituosa  å  8°  1081 
Vrtlr.,  Humle  7570  Pd.,  Kaffe  88,932  Pd.,  Olier  875,166  Pd.,  Stensalt 
1,077,763  Pd.,  andet  Salt  103,418  Pd.,  Sukker,  Mallas  og  Sirup  103,117 
Pd.,  Tobaksblade  og  Stilke  168,684  Pd.,  Stenkul  98,689  Td.  og  25,290,193 
Pd.,  toldpligtige  Metaller  og  Metalvarer  746,515  Pd.  samt  Tømmer  og  Træ 
1476  Clstr.  og  30,124  Kbfd.  Desuden  tilførtes  fra  andre  indenlandske 
Steder  en  Del  fortoldede  Varer.  AfindenlandskeFrembringelser  udførtes 
til  Udlandet  bl.  a.  8068  Td.  Hvede,  28,684  Td.  Byg,  370,557  Pd.  Flæsk, 
192,850  Pd.  Kød,  4049  Td.  Smør,  301,796  Snese  Æg  og  6,849,400  Pd. 
Sukker  (Klasse  A);  til  indenlandske  Steder  uden  for  Øen  udskibedes  bl.  a. 
9893  Td.  Hvede,  20,515  Pd.  Hvedemel,  7266  Td.  Byg,  200,948  Pd. 
Flæsk,  181,860  Pd.  Kød,  64,15  1  Pd.  Ost,  396,07  1  Snese  Æg,  22,624  Pd. 
Margarine  og   1 1,810,000  Pd.  Sukker  (Klasse  A). 

Ved  Udg.  af  1896  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  57  Fartøjer 
og  maalte  Baade  paa  i  alt  1929  Tons,  deraf  4  Dampskibe  paa  369,9 
T.  og  160  Hestes  Kr.  Fra  Udlandet  indkom  289  og  udgik  241  Skibe 
med  resp.  28,159  og  6760  T.  Gods;  i  indenrigsk  Fart  indkom  1113  og 
udgik    1238  Skibe  med  resp.   23,395   og   19,340  T.   Gods. 

Told  og  Skibsafgifterne  udgjorde,  efter  Fradrag  af  Godtgørelser, 
160,186  Kr.  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  12,902  Kr.,  i  alt  173,088 
(20,867  Kr.  mere  end  i  1895).  Brændevinsbrændingsafgiften  ind- 
bragte, efter  Fradr.  af  Godtgjørelser,  90,715  Kr.  (45,389  Kr.  mere  end  i 
1895);  det  producerede  Udbytte  var  963,415  Potter,  hvoraf  1645  udførtes 
til  Udlandet  og  443,830  til  indenlandske  Steder  uden  for  Øen. 

I  Nykjøbing  afholdes  4  Markeder:  i  Apr.,  Juli,  Okt.  og  Nov.,  med 
Heste  og  Kvæg.    Torvedag  hver  Onsdag. 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  nævnes:  Sukkerfabrikken  „Ny- 
kjøbing", et  stort  Bygningskompleks  i  den  sydl.  Del  af  Byen  med  særligt 
Vandværk  (Aktieselsk.  opr.  1884 ;  Aktiekap.  1,050,000  Kr.;  det  beskæftiger 
aarl.  omtr.  230  Arbejdere,  Produktion  1897  omtr.  17  Mill.  Pd.  Sukker; 
Roerne  dyrkes  paa  omtr.  4000  Td.  Ld.),  Laaland-Falsters  Andelssvineslagteri, 
flere  Jærnstøberier  og  Maskinfabrikker,  deribl.  Fabrikkerne  „Guldborg"  og 
„Bruunshaab" ,  Falsters  Margarinefabrik,  Saltværket  og  Cindersfabrikken 
„Falster",  3  Træskærerier,  2  Klædefabrikker,  2  Garverier,  Kalkbrænderiet 
„De  forenede  Kalkværker",  en  Teglvarefabrik,  flere  Tobaksfabrikker,  Brænde- 
vinsbrænderier (deribl.  Spritfabrikken  „Fortuna"),  Bryggerier,  2  Dampmøller, 
et  Dampmejeri,  Bogtrykkeri  m.  m. 

I  Nykjøbing  udgives  3  Aviser:  „Lolland-Falsters  Folketidende",  „Lolland- 
Falsters  Stiftstidende"   og   „Nykjøbing  Dagblad". 


Nykjøbing.  15  7 

Kreaturhold  1893  i  Byen  og  paa  Markjorderne:  211  Heste,  193  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  130  Køer),  26  Faar,  112  Svin  og  21  Geder;  i  Landdi- 
striktet: 69  Heste,  168  Stkr.  Hornkv.  (deraf  121  Køer),  38  Faar,  85 
Svin  og   12  Geder. 

Byens  Øvrighed  er  en  Borgmester,  der  tillige  er  Byfoged  og  By-  og 
Raadstueskriver  i  Nykjøbing  samt  Herredsfoged  og  Skriver  i  Nykjøbing 
Herred,  og  et  Byraad,  som  foruden  af  Formanden  (Borgmesteren)  bestaar 
af  13  valgte  Medlemmer.  Staaende  Udvalg:  a)  for  Havnevæsenet,  b)  for 
Kasse-  og  Regnskabsvæs.,  c)  for  Fattigvæs.,  d)  for  Alderdomsunderstøttelse, 
e)  for  Skolevæs.,  f)  for  Brolægnings-  samt  Vej«  og  Vandløbsvæs.,  g)  for 
Gasværket  og  den  offtl.  Belysn.,  h)  for  Vandværket,  i)  for  Kloak-  og  Renova- 
tionsvæs.,  k)  for  Kødkontrol,  1)  for  Kommunens  Bygninger,  m)  for  Legatvæs. 

Finansielle  Forhold  1896.  Indtægterne:  Skatter  107,306  (deraf 
Bidr.  fra  Landdistriktet  5077,  Grundsk.  3076,  Hussk.  7425,  Formue-  og 
Lejlighedssk.  91,728  Kr.),  Afgifter  efter  Næringsloven  10,036,  Tilskud  fra 
Stat  til  Alderdomsunderst.  5726,  Indtægt  af  Aktiver  19,971,  Skolekontin- 
gent  3466  Kr.;  Udgifterne:  Bidrag  til  Stat  2228,  Bidr.  til  Amt  777, 
Bidr.  til  Amtsskolefond  2086,  Alderdomsunderst.  12,164,  Skolevæs.  31,257, 
Fattigvæs.  21,656,  Rets-  og  Politivæs.  7709,  Medicinalvæs.  12,006,  Gader 
og  Veje  15,353,  Renlighed  696,  Brandvæs.  3239,  Kirkel.  Formaal  7305 
Kr.  Kommunen  ejede  31/i2  1896  i  Kapitaler  49,479,  i  Ejendomme  med 
Udbytte  352,400,  i  Ejendomme  uden  Udbytte  227,200  Kr.  Skatteprocenten 
for  Afgiften  paa  Formue  og  Lejlighed  var  1898  53/5  pCt.  Den  anslaaede 
Indtægt  var  2,566,450  Kr.,  deraf  skattepligtig  Indt.    1,755,600  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme  ere:  Andel  i  Raadhuset  og  Sygehuset 
(se  S.  151  og  154);  desuden  det  gamle  Raadhus,  Vandtaarnet,  et  Sprøjte- 
hus, Fattiggaarden,  tre  Skolebygninger,  et  Brovagthus,  Gasværket,  Vand- 
værket, Grusgrave,  Lergrave,   Grundstykker  m.  m. 

Det  tidligere  Politikorps  er  ophævet,  hvorimod  der  er  oprettet  en  særlig 
Ordensafdeling,  som  føres  af  en  Assistent  og  en  Underassistent  og  be- 
staar af  20  Mand.  Brandkorpset  bestaar  af  de  af  Byens  Borgere,  som 
ere  mellem  20  og  50  Aar,  samt  af  et  fast  lønnet  Korps,  bestaaende  af  en 
Assistent,  2   Underassistenter  og  25  Mand. 

I  Nykjøbing  findes  Filialer  af  Nationalbanken  og  Den  danske 
Landmandsbank.  —  I  Nykjøbing  Sparekasse  (opr.  28/1  1828)  var 
31/3  1896  Sparernes  saml,  Tilgodehav.  3,032,343  Kr.,  Rentefoden  33/5  pCt., 
Reservefonden  248,168  Kr.,  Antal  af  Konti  5830.  —  I  Sparekassen 
for  Falsters  Landbostand  (opr.  11/12  1863)  var  31/12  1896  Sparernes 
saml.  Tilgodehav.  2,310,230  Kr.,  Rentef.  33/5  pCt.,  Reservef.  58,776  Kr., 
Antal  af  Konti  3906. 

Havnen  er  bleven  betydelig  forbedret  i  2.  Halvdel  af  19.  Aarh. ;  saa- 
ledes  blev  det  søndre  Løb  gennem  Sundet  uddybet  1859 — 60;  efter  1867 
er  Bolværket  blevet  forlænget  indtil  Broen  over  Sundet,  og  Pladsen  indenfor 
er  bleven  udfyldt;  i  de  senere  Aar  er  Havnepladsen  bleven  forhøjet  og 
brolagt,  ligesom  Havnesporene  ere  blevne  betydelig  udvidede.  Den  mindste 
Dybde  i  det  nordl.  Indløb  gennem  Sundet  er  17  F.,  i  det  sydlige  Indløb 
er  der  kun  8  F.  Den  egentlige  Havn  er  omtr.  11,700  □  Al.,  dertil  kommer 
omtr.   500  Al.  Bolværk  langs  Sundet,  Havnepladsens  Størrelse  er  34,260  □ 


158  Maribo  Amt. 

AL,  Bolværkernes  saml.  Længde  850  AL,  Dybden  i  selve  Havnen  er  13 
til  15,  ved  Bolværkerne  langs  Sundet  16  til  18  F.  Havnevæsenet  bestyres 
af  et  Udvalg,  der  bestaar  af  Borgmesteren  som  Formand  og  4  Medlemmer. 
Ved  Udg.  af  1897  ejede  Havnen  i  Kontanter  7  298,  en  rentebærende  Stats- 
obligation stor  3600  og  i  Effekter  og  faste  Ejendomme  19,000  Kr. ;  dens 
Gæld  var  127,586  Kr.  Indtægt  af  Havne-  og  Bropenge  er  aarl.  omtr. 
42,000  Kr.  Ved  Indsejlingen  til  Havnen  er  der  to  Lede  fyr.  Der  er  an- 
sat 2  Lodser,  som  lodse  mod  S.  og  N.  i  Sundet. 

Over  Guldborg  Sund  føre  til  Laaland  to  Svingbroer,  nemlig  en  sydl., 
Jærnbanebroen  (se  nedfr.),  og  en  nordl.  for  den  almindelige  Trafik,  „Chr. 
IX's  Bro"  (se  Vignetten  S.  148),  der  aabnedes  1j1  1867.  Svingbroen  paa 
den  sidste  er  128  F.,  den  faste  Bro  er  672  F.,  hvortil  slutter  sig  paa  Falster- 
siden et  35  F.  langt  Brohoved  og  paa  Laalandssiden  en  over  1000  F.  lang 
Dæmning. 

L  gejstlig  Hens.  er  Systofte  Sogn,  Sønder  Hrd.,  Anneks  til  Nykjøbing. 

I  Nykjøbing  bor  Stiftamtmanden  for  Laaland-Falsters  Stift,  der  tillige 
er  Amtmand  over  Maribo  Amt,  Biskoppen  over  Laaland-Falsters  Stift 
og  Stiftsfysikus. 

Nykjøbing  hører  til  5.  Landstingskreds  og  Maribo  Amts  4.  Folke- 
tingskreds, for  hvilken  den  er  Valgsted,  Maribo  Amtstuedistrikt  — 
der  findes  en  Filial  af  Amtstuen  i  Nykjøbing  —  og  Nykjøbing  Læge- 
distrikt (Distriktslægen  bor  her)  og  har  to  Apoteker.  Den  hører,  lige- 
som Landdistriktet,  til  2.  Udskrivningskred  s'  208.  Lægd  og  er  Sessionsted 
for  Lægderne   190—208,  216  og  217. 

Ved  Nykjøbing  Toldsted  er  ansat  en  Told  forvalter,  en  Toldkontrollør 
og  5  Toldassistenter,  hvoraf  en  er  Strandkontrollør  ved  Guldborg,  en  anden 
ved  Orehoved.  Ved  Postvæsenet  er  ansat  en  Postmester  og  3  Ekspe- 
dienter, ved  Telegrafvæsenet  en  Bestyrer  og  4  Telegrafister.  Nykjøbing 
har  Statstele  fon  og  staar  desuden  ved  Laaland-Falsters  Telefon- 
Aktieselskab  (opr.    1896)  i  Forbindelse  med  Øernes  andre  Byer. 

De  Laaland-Falsterske  Jærnbaner.  Efter  at  der  havde  været  flere 
Planer  oppe  om  en  Bane  igennem  Sydsjælland  over  Laaland-Falster  —  bl.  a. 
1864  et  Projekt  om  en  Bane  gennem  Sydsjælland  paa  en  Bro  over  Øerne 
Farø  og  Bogø  til  og  gennem  Laaland  til  Syltholm  over  for  Femern,  en 
Plan,  som  ogsaa  siden  og  nu  i  den  nyeste  Tid  atter  har  været  paa  Tale 
for  at  gøre  Søvejen  til  Tyskland  saa  kort  som  mulig  — ,  og  efter  at  den 
første  Bane  paa  Laaland,  Maribo-Bandholm  Banen  (se  S.  119),  var  aabnet, 
gav  Regeringen  i  Henhold  til  Lov  af  25/3  1872  Privatbanken  Koncession 
paa  Anlægget  af  en  Laaland-Falster  Bane  fra  Orehoved  over  Nykjøbing  og 
Maribo  til  Nakskov  med  Sidebane  til  Rødby;  Privatbanken  overlod  Kon- 
cessionen til  et  eget  Aktieselskab,  og  22/8  1872  aabnedes  den  3  Mil  lange 
Banestrækning  Orehoved — Nykjøbing,  1/7  1874  den  8,6  Mil  lange  Bane  fra 
Guldborg  Sund  over  Sakskjøbing  og  Maribo  til  Nakskov  og  Rødby ;  Jærn- 
banebroen over  Guldborg  Sund,  en  Træbro,  aabnedes  først  Vio  1875. 
Anlægssummen  for  den  hele  Bane  var  53/4  Mill.  Kr.  Efter  at  det  ved  Lov  af 
1881  (se  II  S.  809)  var  bestemt  at  forlænge  Masnedsund  Banen  over 
Masnedø  med  Dampfærgeforbindelse  til  Orehoved,  bekostede  det  Laaland- 
Falsterske    Selskab    en   Dampfærgehavn   ved   sidstnævnte    Sted    (Anlægssum 


Nykjebing. 


159 


220,000  Kr.),  og  Forbindelsen  mellem  Masnedø  og  Orehoved  aabnedes  15/t 
1884.  Allerede  ved  Lov  af  23/5  1873  var  der  vedtaget  en  Bane  fra  Ny~ 
kjøbing  til  Gjedser  med  en  Havn  der,  men  først  1884  blev  der  givet 
„Gjedser  Jærnbaneselskab"  Koncession  paa  den,  og  1j1  1886  aabnedes  den 
3  Mil  lange  Bane  (Anlægssum  for  den  og  Havnen  3  Mill.  Kr.).  Fra  */i 
1893  har  Staten  overtaget  Driften  af  Linien  Orehoved — Gjedser,  saa  at  nu 
kun  de  Laalandske  Baner  ere  under  privat  Drift.  I  de  sidste  Aar  er  der 
yderligere  anlagt  endnu  et  Dampfærgeleje  ved  Orehoved,  og  Træbroen  over 
Guldborg  Sund  er  erstattet  med  en  Jærnbro,  afleveret  færdig  28/n  1894.  — 
I    1897     befordredes    pr.    Bane  til    Nykjøbing    37,351    og    fra   N.    39,145 


Nykjebing  Slot.    Efter  Thurah. 

Personer;    Totalvægten    af  Gods,    Kreaturer   osv.,    der    ankom    til   N. ,    var 
245,460  Cntr.,  medens  der  afgik  371,569  Cntr. 

Nykjøbing   staar   i    regelmæssig  Dampskibsforbindelse  med  Kjøben- 
havn,  Stege,  Masnedsund,  Stubbekjøbing,  Nysted  og  Liibeck. 


Historie.  Nykjebing  (i  Vald.  II' s  Jordeb.  Nykoping)  er  utvivlsomt  opstaaet  efter 
Opførelsen  af  Slottet  eller  Borgen,  hvis  Oprindelse  vistnok  gaar  tilbage  til  sidste 
Halvdel  af  12.  Aarh.,  da  der  ved  Danmarks  Sydkyster  anlagdes  Befæstninger  til 
Værn  mod  Venderne.  Om  Slottets  og  Byens  Historie  i  Middelalderen  vides  for  øvrigt 
meget  lidt.  Aar  1253  blev  Slottet  indtaget  og  Byen  afbrændt  af  Lubeckerne  og 
Holstenerne;  en  Tid  var  Slottet  Enkesæde  for  Dronning  Margrethe  Sambiria  (Spræng- 
hest);  1287  blev  Slottet  afbrændt  af  Marsk  Stig,  der  understøttedes  af  Nordmændene ; 


160  Maribo  Amt. 

1329  blev  det  indtaget  af  Chrf.  II,  og  denne  Konge  døde  her  2/8  1332.  Slottet  var 
derefter  pantsat  til  Herrerne  af  Werle,  fra  hvem  Vald.  Atterdag  indløste  det;  22/n 
1365  sluttedes  her  Fred  mellem  Vald.  Atterdag  og  Hansestæderne;  23/9  1399  sluttedes 
et  Forlig  mellem  Dronning  Margrethe  og  Hansestæderne  om  fælles  Optræden  mod 
Fetaliebredrene ;  7/7  1507  sluttedes  Forlig  mellem  Kong  Hans  og  Hansestæderne 
(„Den  Nykjøbingske  Reces").  Under  Grevens  Fejde  stod  Byen  paa  Chr.  II's  Side  og 
overrumplede  Slottet,  som  Fred.  Ps  Dronning  Sophie  af  Pommern  havde  til  Enkesæde, 
og  som  hun  havde  overdraget  til  Knud  Pedersen  Gyldenstjerne.  Aar  1571  mødtes 
Fred.  II  her  med  Ulrich  af  Mecklenburg  og  hans  Gemalinde  Elisabeth  for  at  fæste 
deres  Datter  til  Brud.  Kongerne  opholdt  sig  ofte  i  Nykjebing  paa  Grund  af  den 
rige  Jagt  paa  Falster*). 

Slottet  var  anlagt  paa  den  nordl.  Ende  af  den  Halvø,  der  skød  sig  ud  mellem 
Guldborg  Sund  og  den  fra  Sundet  indtrængende,  nu  forsvundne  Slotssø  („Vesten- 
borg Sø"),  saaledes  at  Slotsholmen  kun  hang  sammen  med  det  øvrige  Land  mod 
S.,  paa  hvilken  Side  den  ved  Grave  var  adskilt  fra  Byen.  Paa  denne  Holm  anlagdes 
Befæstningen,  der  mulig  fra  først  af  kun  har  været  Jordvolde,  men  senere  har  be- 
staaet  af  en  Ringmur  med  nogle  Taarne.  Nogen  egentlig  sammenhængende  Slots- 
bygning  har  der  næppe  været,  derimod  flere  Bygninger,  der  laa  op  til  Ringmurens 
Inderside.  I  Synsforretninger  af  1526  og  1531  nævnes  saaledes  Stegers,  Bryggers, 
Fadebur,  Borgestue,  Spisekælder,  Smedie,  Kapel  og  Stuehavehus  samt  Krudttaarnet  og 
Farshat.  Sidstnævnte  Taarn  laa  mod  N.  i  Ringmuren  og  stod  endnu  i  1702,  medens 
Krudttaarnet  sikkert  er  det,  der  fandtes  ved  den  senere  af  Dronning  Sophie  opbyggede 
Slotsbygnings  Vestfløj;  thi  baade  dets  Murmasser  og  dets  uregelmæssige  Stilling  i 
Fløjen   tyder  paa,   at  det  er  et  ældre  Værk,  der  er  blevet  indbygget  i  det  nye  Slot. 

Efter  at  Fr.  II  havde  fuldført  Kronborg,  tænkte  han  paa  at  ombygge  Nykjøbing, 
men  hans  Forhandlinger  i  denne  Anledning  med  Antonius  v.  Obergen  bleve  dog 
uden  Resultat.  Efter  Svigerfaderen,  Ulrich  af  Mecklenburgs  Raad  indkaldtes  da  dennes 
Bygmester  Philip  Brandin,  som  ogsaa  udkastede  Planen  til  en  Nybygning;  men 
Kongen  døde  snart  efter,  og  det  blev  da  Regeringsraadet,  som  kom  til  at  bestemme 
om  det  nye  Slot,  der  var  givet  Enkedronning  Sophie  til  Livgeding.  Slottet  opførtes 
1588—94,  men  der  var  stærke  Rivninger  mellem  Regeringsraadet  og  Dronningen,  og 
det  er  næppe  blevet  ganske,  som  Bygmesteren  og  hun  ønskede,  idet  den  ydre  Slots- 
gaard  endnu  omgaves  af  den  gamle  Ringmur  med  dens  Bindingsværksbygninger  og 
Farshat,  en  mindre  standsmæssig  Adgang  til  det  nye  Slot.  —  Med  Benyttelse  af  de 
gamle  Ringmure  og  Bibeholdelsen  af  det  store  Taarn  var  Slottet  opført  paa  den 
sydl.  Del  af  Slotsholmen,  der  ved  en  Tværfløj  skiltes  fra  Nordenden,  og  dannede 
en  uregelmæssig  Firkant  af  3  Stokværk  høje  Huse  med  Kælder  og  højt  Teglstenstag. 
Det  gamle  Taarn  fik  et  Renæssancespir  med  Fløjstang  (80  Al.  til  Toppen),  og  paa 
hvert  Hjørne  af  Bygningsfirkanten  anbragtes  et  Karnaptaarn,  der  dog  ikke  naaede 
til  Tagrygningen ;  paa  Nordsiden  tæt  ved  Porten  var  en  Karnap,  og  Facaderne  havde 
dels  murede  Kviste,  dels  udbyggede  „Hemmeligheder".  I  den  indre  Slotsgaard  var  der 
i  hvert  Hjørne  et  ottekantet  Trappetaarn,  og  Nordfløjens  Nordside  havde  et  Par 
Karnapper.  Denne  synes  at  have  været  Hovedfløjen  og  indeholdt  væsentlig  de  kgl. 
Gemakker;  Vestfløjen  havde  paa  Grund  af  det  indbyggede,  gamle  Taarn  kun  faa  Rum; 
Østfløjen  indeholdt  bl.  a.  Kirken  og  Dansesalen,  den  sidste  i  hele  Fløjens  Længde  i 
øverste  Stokværk.  Kirken,  omtr.  28  Al.  lang,  laa  i  den  nordre  Ende,  gik  igennem  to 
Stokværk  og  havde  hvælvet  Loft,  der  bares  af  to  Rækker  Piller,  hvilke  tillige  vare  Støtte 
for  et  Pulpitur,  som  gik  langs  Nord-,  Ost-  og  Vestsiderne,  medens  der  mod  S.  i 
Galleriets  Højde  laa  en  Kirkestol  for  de  fyrstelige  Personer  (et  Anlæg,  der  for  en 
Del  minder  om  de  senere  Slotskirker  paa  Koldinghus  og  Frederiksborg).  S.  for 
Slottet  laa  Slotsmøllen  og  Staldgaarden,  og  til  hele  Anlægget  knyttede  sig  Haver, 
navnlig  en  stor  Have  langs  Byens  Østside,  hvortil  der  oprindelig  førte  en  Pælebro 
fra  Slottet  over  Slotssøen.  —  Enkedronning  Sophie,  der  for  det  meste  boede  paa 
Slottet  lige  til  sin  Død  4/10  1631,  og  som  ofte  fik  Besøg  her  af  Sønnen,  Chr.  IV, 
der  plejede  at  lægge  Vejen  over  Falster,  naar  han  rejste  til  Hertugdømmerne,  besty- 
rede sit  store  Enkegods  med  betydelig  Dygtighed  og  forøgede  sin  store  Formue, 
saaledes  at  hun  ved  sin  Død  efterlod  omtr.  3  Mill.  Rd.  Species  (hun  skal  ogsaa 
have  givet  sig  af  med  Forsøg  i  Guldmagerkunsten).    Ved  Siden  deraf  havde  hun  store 


*)  Af  Slottets  Høvedsmænd  i  Middelalderen  kendes  Peder  Nielsen  1379,  Laurits  Jensen  (Blaa),  Hr. 
Iven  Bryske  1414  og  1419,  Gert  Bryske  1423,  Hr.  Mogens  Gøye  1444  og  1445,  Hr.  Evert  Moltke 
1449,  Hr.  Joh.  Frille  1458  og  1462,  Oluf  Folmersen  (Baad)  1473,  Axel  Walkendorff  1480  og  1482 
Hr.  Joh.  Fikkesen,  Oluf  Holgersen  Ulfstand  1487—1529. 


Nykjøbing. 


161 


Fortjenester  af  Landvæsenet,  ophjalp  Agerbrug  og  Husflid  paa  sine  Len,  af  hvilke 
hun  udkøbte  Adelen,  var  gavmild  og  viste  sin  Kærlighed  til  dansk  Sprog  og  Viden- 
skab (hun  opfordrede  saaledes  Anders  Sørensen  Vedel  til  at  samle  Kæmpeviserne).  Denne 
Periode  kan  kaldes  Slottets  og  vel  ogsaa  Byens  Stortid.  Tre  Aar  efter  hendes  Død 
blev  Slottet  Residens  for  hendes  Sannesøn,  den  udvalgte  Prins  Christian,  som  op- 
holdt sig  her  med  sin  Gemalinde  Magdalena  Sibylla  af  Sachsen,  og  i  hvis  Tid  Gustav 
Adolfs  Enke  nogle  Maaneder  1640  gæstede  Slottet;  efter  Prinsens  Død  1647  (paa 
en  Baderejse  i  Tyskland)  boede  hans  Enk3  endnu  af  og  til  her,  indtil  hun  1652 
blev  gift  med  Fr.  Vilh.  af  Sachsen- Altenburg.  Aar  1667,  25/6,  stod  Chr.  V's  Bryllup 
med  Charlotte  Amalie  paa  Slottet.  Senere  blev  det  Livgeding,  først  for  Enkedronning 
Sophie  Amalie  og  dernæst  for  Enkedronning  Charlotte  Amalie.  Under  disse  Perioder 
foretoges  der  enkelte  Forandringer,  Afdeling  af  Værelser,  Anlæg  af  Korridorer  osv., 
men  den  vigtigste  bestod  i,  at  den  69  Al.  lange  Dansesals  sydligste  Del  afdeltes  til 
Værelser,  saaledes  at  der  kun  i  den  nordl.  Ende  forblev  en  30  Al.  lang  Sal,  der  af 
Charlotte  Amalie  indrettedes  til  et  reformert  Kapel.  Derimod  blev  den  ydre  Slotsgaard 
væsentlig  forandret  ved  Aar  1700  under  Bygmester  Ernsts  Ledelse,  idet  de  gamle  Byg- 


Nykjøbing  Slot  efter  Resen. 

I.  Nykjøping  Slotts  Kirche  og  der  paa  Dantze  sal  med  andre  smaae  gemacher.  —  2,  Audientz 
salen  oc  derunder  Kiøchenit  Bagersit  oc  Udspisningskielder.  —  3.  Adtskillige  gemacher  oc  der- 
under Sucher  Bagersit  Doctoris  oc  Chirurgi  Residentzer  oc  atter  der  under  Viin  Kielderen.  —  4. 
Dronningens  egen  Gemacher  oc  Fruen  Timmeritz.  —  5.  Porterens  Logement.  —  6.  Huusfogdens 
residentz.  —  7.  Proviant  huusit  med  backer  huusit  derunder.  —  8.  Køchen-Skrifvers  oc  Vijn  Scken- 
kerens  logement.  —  9.  Fars-Hat  et  Fangetaarn   —  10.  Skrifver  stuen,  Brøgersit  oc  salt  huusit.  — 

II.  Vaske-huusit.  —  12.  Stald  gaarden.  —  13.  Korn  huusit  oc  sucker  huusit.  —  14.  Arbeids  Heste 
stald.  —  15.  Liff  stalden.  —  16.  Kuske  stalden.  —  17.  Ride  huusit.  —  18.  Vogn  huusit.  —  19.  Vand 
Møllen.  —  20.  Heste  Møllen.  —  21.  smiden.   —  22.  Dronningens  Have.   —  23.  Den  ferske  Søe.  — 

24.  Slottens  gade.  —25.  Vejen  til  Stubbe-Kjøbing.  —  26.  Guldborg  Fjord. 

ninger  nedreves,  og  der  dannedes  en  regelmæssig  firkantet  Gaardsplads,  omgivet  af  eet 
Stokværk  høje,  grundmurede  Huse.  Ligeledes  maatte  de  to  sydl.  Karnaptaarne  paa 
Grund  af  Brøstfældighed  undermures  fra  Grunden  af,  hvorved  de  mistede  deres  Karakter. 
I  sine  Hovedtræk  stod  dog  Slottet,  som  efter  Charlotte  Amalies  Død  ikke  var  Op- 
holdssted for  nogen  fyrstelig  Person  (Katharina,  Peter  den  stores  Gemalinde  —  se 
S.  155  om  Czar  Peter  —  boede  i  1716  flere  Dage  her),  i  sin  gamle  Skikkelse, 
saa  at  Fr.  V  ved  et  Besøg  1750  skal  have  sagt:  „Det  er  dog  en  artig  gammeldags 
Bygning,  vi  ville  holde  den  vedlige".  Men  det  blev  ved  Løftet.  En  Tid  paatænkte 
man  at  udlægge  Slottet  med  en  Del  Bøndergods  til' en  af  Prinserne  af  Holstein  Beck 
som  Vederlag  for  en  traktatmæssig  Apanage;  1766  tilbød  man  forgæves  Byen  det 
som  fri  Ejendom,  mod  at  den  skulde  vedligeholde  eller  i  det  mindste  ikke  nedbryde 
det;  da  Krongodset  paa  Falster  s.  Aar  solgtes,  blev  tillige  Slottets  store  Bygnings- 
kompleks opraabt  til  Bortsalg,  men  da  Budet  kun  lød  paa  7205  Rd.,  blev  det  ved 
«n  ny  Auktion  9/2  1767  bortsolgt  parcelvis  for  16,718  Rd.  hvorefter  det  nedbrødes, 
idet  Materialerne  benyttedes  til  Opførelse  af  flere  Herregaarde  i  Omegnen  (som  Valdnæs, 
Vennerslund  og  Ovrupgaard)  og  Bygninger  i  Byen.  Slotstomten  er  nu  for  en  stor 
Del  bebygget,  og  det  er  kun  yderst  faa  Rester,  der  findes.    I  Arkitekt  Glahns  Have 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    III.  11 


162  Maribo  Amt. 

ligger  en  Hjørnemur  af  Slottets  sydøstl.  Del,  af  røde  Munkesten  i  Munkeskifte,  samt 
lidt  N.  derfor  en  Kampestensmurkerne  og  en  underjordisk  Gang  (Kælderhals?)  med 
flad  Tøndehvælving;  længere  mod  N.,  paa  Margarinefabrikkens  Grund,  findes  Rester  af 
et  anseligt,  rundt  Taarn  (ligeledes  Munkeskifte),  der  maa  have  ligget  i  den  ydre 
Slotsgaard.  Af  Slottets  Udhuse  er  der  bag  Staldgaarden  bevaret  en  Bygning  af  smaa, 
gule  Sten  med  fladbuede  Vinduer.  (Se  om  Slottet  J.  V.  Gudmund- Højer,  „Lidt  om 
Nykjobing  Slots  Ruiner",  i  Laal.-Falsters  Stifstid.  1875  Nr.  180,  og  F.  R.  Fnis,  Bidr. 
til  d.  Kunsthist,  II  og  III  Hefte,  Kbh.   1894—96). 

Af  Resens  Afbildning  af  Nykjobing  ses,  at  Byen  ogsaa  har  været  dækket  at 
Fæstningsværker  mod  S.,  bestaaende  af  Grave  og  Volde  med  Bastioner;  de  strakte 
sig  dengang  fra  Sundet  S.  om  Byen  til  Slotshaven,  men  de  have  formentlig  tidligere 
sluttet  sig  til  Slotssøen.  I  et  Anlæg  S.  O.  for  Byen  findes  endnu  Levninger  af  Voldene 
og  Gravene.  Sagnet  vil  vide,  at  disse  Befæstninger  ere  anlagte  af  Karl  Gustav,  men 
de  ere  ældre,  i  alt  Fald  fra  Chr.  IV's  Tid;  derimod  vides  det,  at  de  ere  udbedrede 
af  Karl  Gustav  1659.  Det  er  ogsaa  til  denne  Tid,  at  Sagnet  om  Sognepræsten  Jesse 
Jessens  (se  S.  152)  djærve  Optræden  knytter  sig  (da  Byen  ikke  kunde  udrede  den 
paalagte  Brandskat  og  derfor  skulde  brændes,  forhindrede  Præsten  dette  ved  sin 
Prædiken  i  Kirken,  hvor  den  svenske  Konge  var  til  Stede,  og  senere  ved  en  haard 
Tiltale  til  ham  i  sit  Hjem). 

Om  Byens  Betydning  i  Middelalderen  vidne  saa  vel  det  S.  152  -omtalte  Helliggesthus 
som  det  af  Erik  af  Pommern  1419  stiftede  Graabrødrekloster  „ved  St.  Nicolai 
Kapel",  til  hvilket  Kloster  Kongen  henlagde  baade  Kapellet  og  den  O.  for  samme 
liggende  „Kongsgaard".  Aar  1482  holdt  Graabrødrene  et  Kapitel  her;  1503  bragte 
Vikaren  Anders  Glob  Konventet  til  Observants.  I  øvrigt  vides  der  næsten  intet  om 
Klosteret;  1486,  1505  og  1514  betænktes  det  i  Testamenter,  og  1515  modtog  Guar- 
dianen Peder  Ellemose  af  Mogens  Gøye  200  Mark.  Efter  Munkenes  Udvandring 
blev  1532  Klosterkirken  taget  til  Sognekirke  i  Stedet  for  den  gamle*),  og  „det  Hus, 
hvori  Ringeporten  er",  indrettedes  til  Raadhus;  en  tredje  af  Klosterets  Bygninger, 
som  det  synes  af  Bindingsværk,  blev  s.  Aar  overladt  Knud  Gyldenstjerne  til  Ned- 
brydning. Af  Klosteret  staa  endnu  som  omtalt  S.  149  saavel  Kirken  som  Raadhus- 
fløjen;  den  sidste  hidrører  i  det  Ydre  fra  Klosterets  ældste  Tid;  den  blev  delvis 
restaureret  1874. 

Hvornaar  Nykjobing  har  faaet  Købstadsprivilegier,  vides  ikke;  30/4  1560  bekræf- 
tede Fred.  II  dem.  Byen  tiltog  betydelig  i  16.  Aarh.,  især  efter  at  Slottet  var  blevet 
Dronning  Sophies  Enkesæde,  overfløj  snart  Stubbekjøbing,  som  tidligere  havde  været 
Falsters  vigtigste  By,  og  havde  ikke  ringe  Handel  og  Skibsfart  (ved  Udgravninger 
i  de  seneste  Aar  har  man  fundet  Rester  af  Bolværker,  der  vise,  at  den  gamle  Færge- 
havn har  naaet  lige  op  til  Torvet).  Da  Slottet  ophørte  at  være  Enkesæde,  begyndte 
det  at  gaa  tilbage  for  Byen,  Krigene  i  17.  Aarh.  have  vel  ogsaa  skadet  den,  og  i  18. 
Aarh.  førte  den  en  hensygnende  Tilværelse;  1672  havde  den  861,  1769  1038  Indb. 
Efter  Midten  af  19.  Aarh.  er  den  gaaet  betydelig  frem,  navnlig  paa  Grund  af  de 
forbedrede  Forhold  ved  Havnen  og  Sejladsen  i  Guldborg  Sund,  Jærnbaneanlæggene 
og  Forbindelsen  med  Laaland.  —  I  Koleraaaret  1853  døde  87  Mennesker  i  Byen. 

Niels  Hemmingsen  skal  en  Tid  have  gaaet  i  Latinskolen. 

Gaarden  Vestensborg  i  Landdistriktet,  tidligere  kaldet  Nørre  Ladegaard  under  Ny- 
kjobing Slot,  blev  som  Hovedgaard  (i  alt  712  Td.  Hrtk.)  solgt  ved  Auktionen  i  Sept. 
1766  over  det  Falsterske  Krongods  til  Agent  Joh.  Chrf.  v.  Westen  for  53,000  Rd., 
hvis  Sønner  solgte  den  1778  for  100,000  Rd.  til  Justitsr.  P.  Thestrup,  som  1792 
solgte  den  til  Staten  for  150,000  Rd.  (se  S.  110). 

Litt.  Rhode,  Saml.  ved  %  J.  F.  Frits,  II  S.  8  fl.  —  C.  Paludan- Muller,  „Gamle 
Minder  om  Nyk.  By  og  Slot",  i  Laal.-Falsters  Stiftstid.  1865  Nr.  270  og  276.  —  V. 
Holm,  Efterretn.  om  Borger-  og  Købmandslaget  i  Nyk.,  Nykjobing  1883.  —  Se  ogsaa 
om  tysk  Gudstjeneste  i  Nykj.  Kirkeh.  Saml.  2.  R.  III  Bd.  S.  177  fl.,  og  om  Skole- 
væsenet Kirkeh.  Saml.  3.  R.  II  Bd.  S.  245  fl. 


*)  Den  gamle  Sognekirke,  der  skal  have  ligget  N.  for  Torvet,  omtrent  hvor  nu  Pladsen 
„Gamle  Kirkegaard"  findes,  skulde  if.  kgl.  Befaling  1532  nedbrydes;  efter  andre  blev  den  af- 
brændt i  Grevens  Fejde  af  Lubeckerne;  men  1539  fik  Borger  i  Nykj.  Jens  Brygger  Ejendoms- 
brev  paa  et  Stykke  Jord  i  Nykj.,    „senden  op  til  Vor  Frue  Kirke".    Graabrodrekirken  blev 

-  bestemt  til  Sognekirke,  vistnok  fordi  den  var  større  og  anseligere  end  den  tidligere.  I  Mands 
Minde  er  der  ved  Gravninger  fundet  mange  Menneskeben  ved  den  nordl.  Ende  af  Torvet  og 
de  tilstødende  smaa  Gader  op  til  „Gamle  Kirkegaard". 


Stubbekjøbing 


tubbekjøbing  Købstad  lig- 
ger i  Falster  Nørre  Herred 
under  54°  53'  24,31"  n. 
Br.  ogO°31'  55,74"  v.  L. 
for  Kbh.  (beregnet  for 
Kirketaarnets  Spids).  By- 
en ligger  noget  højt  — 
højeste  Punkt  er  paa 
Hjørnet  af  Sønder-  og 
Bagergade,  29  F.,  8,9  M. 
—  ved  Falsters  Nordkyst 
lige  over  for  Bogø,  i  en 
skovløs  Egn.  Fra  Stran- 
den og  Kirketaarnet  er  der 
en  smuk  Udsigt  over  Vor- 
dingborg Bugt.  Afstanden 
fra  Nykjøbing  er  omtr. 
2*/4,  fra  Næsby  Færge  3/4 
og  fra  Orehoved  2  Mil. 
Byen  strækker  sig  langs 
Kysten  fra  V.  til  0.  omtr. 
1300  AL,  dens  største 
Bredde  er  omtr.  500  Al. 
Hovedgaden  er  den  paral- 
lelt med  Kysten  løbende  Vestergade,  der  fortsættes  forbi  Torvet  i  Grønnegade; 
parallel  med  Vestergade  gaa  Asylvej,  Søndergade  og  Møllegade;  mod  S. 
gaar  fra  Vestergade  Bagergade,  der  fører  ud  til  Vejen  til  Nykjøbing.  Byens 
fleste  Huse  ere  i  eet  Stokværk  og  uden  noget  Særpræg.  Mellem  Byens 
Østside  og  Kongenæs  trænger  fra  Kysten  en  lille  Vig  ind,  som  fordum  gik 
S.  om  Byen  og  dannede  dens  Havn. 

Byens  Købstadsgrund  udgjorde  Marts  1898  577,589  □  Al.  (omtr. 
4 1-1/*  Td.  Ld.),  Markjorderne  omtr.  47  7  Td.  Ld.  Byen  havde  da  14 
Gader  og  Stræder  og  eet  Torv.  Husenes  Antal  var  ved  Folketæll.  1890 
229  (Marts  1898  var  der  270,  hvoraf  paa  Byens  Grund  191).  Flade- 
indholdet af  Byen  med  Markjorder  var  1896  518  Td.  Ld.,  deraf  besaa- 
ede  235,8,  Græsning,  Brak,  Eng  2065l,  Have  29, 9,  Skov  4,9,  Byggegr. 
og  Veje  41,3.  Det  saml.  Hrtk.  var  1jl  1895  :  65  Td.,  hvoraf  52,3  dreves  fra 
11  Gaarde  og  125l  fra  80  Huse.  Tvedegaard:  15  Td.  Hrtk.,  134  Td.  Ld. 
(64  i  Lillebrænde  S.),  hvoraf  10  Eng,  5  Skov,  4  Sø,  Resten  Ager;  1  Hus. 
Bygningernes  saml.  Brandforsikringssum  var  J/i  1898  1,794,815 
Kr.   (Antal  af  Forsikringer  270). 


ir 


164  Maribo  Amt. 

Af  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  nævnes: 
Kirken,  ved  Torvet,  Falsters  mærkeligste  Kirkebygning,  er  opfort  af 
Kridtsten  og  røde  Munkesten  og  bestaar  af  Skib  med  to  lave  Sideskibe, 
Kor  med  lige  Afslutning  i  Øst,  Taarn  i  V.,  en  Udbygning  mod  N.  og  et 
Sakristi  ved  Korets  Nordside.  Bygningen  er  opført  til  forskellige  Tider. 
Oprindelig  var  Kirken  en  i  Rundbuestilen  (12.  Aarh.),  af  Kridtsten  med 
indvendige  Baand  og  Sokler  af  brændte  Mursten,  opført  treskibet  Basilika, 
hvortil  stødte  et  Kor,  vistnok  med  rund  Afslutning ;  Midtskibet  havde 
Bjælkeloft,  Sideskibene  Hvælvinger  (indbyggede  lidt  senere);  en  Række 
Arkader  med  Halvsøjler,  hvori  Kapitæler  og  Fodstykker  minde  om  Ringsted 
Kirke,  danne  Forbindelsen  mellem  de  tre  Skibe;  smaa,  rundbuede  Vinduer 
i  Højkirken  og  de  smalle  Sideskibe  kaste  et  dæmpet  Lys  ind  i  Kirken.  I 
13.  Aarh.  blev  Koret  nedbrudt  og  forlænget  med  to  Hvælvingsfag  i  Over- 
gangsstil  af  røde  Mursten ;  i  den  flade  Altervæg  anbragtes  en  Gruppe  af  tre 
smalle,  spidsbuede  Vinduer.  Langt  mere  ødelæggende  var  dog  en  Ombygning 
i  den  senere  Middelalder  (14.  Aarh.?),  idet  man  nedbrød  Skibets  nordl.  Mur 
og  det  nordl.  Sideskib,  hvorved  Kirken  blev  gjort  bredere,  og  Korbuen  kom 
til  at  ligge  skævt  for  Indgangen;  Rummet  dækkedes  med  et  fladt  Loft. 
Ogsaa  Taarnet,  den  nordl.  Tilbygning  (oprindelig  to  Kapeller,  hvoraf  det  ene 
fordum  har  været  indviet  til  St.  Anna,  hvem  ogsaa  Kirken  skal  være  helliget) 
og  Sakristiet,  den  yngste  af  Tilbygningerne,  høre  til  den  sene  Spidsbuestil ; 
de  ere  alle  opførte  af  røde  Munkesten,  Tilbygningen  med  indmurede  Kridt- 
stensskifter.  Saaledes  stod  Kirken  til  vor  Tid  (1857  foretoges  nogle  Foran- 
dringer, hvorved  navnlig  nogle  Pulpiturer,  der  formørkede  Kirken  og  skjulte 
det  smukke  Bueparti  ved  den  sydl.  Mur,  fjernedes),  da  dens  brøstfældige  Til- 
stand nødvendiggjorde  en  Restauration;  en  Tid  tænkte  man  endog  paa  helt 
at  nedrive  Skibet  og  opføre  et  nyt;  endelig  foretoges  Restaurationen  1881 — 82 
under  Ledelse  af  Prof.  H.  Storck,  der  saa  vidt  muligt  har  søgt  at  gengive 
Kirken  dens  oprindelige  Udseende.  Det  nordl.  Sideskib  blev  atter  opført 
med  Buer  ind  til  Kirken  (ved  Bortgravningen  af  Grunden  i  den  nordl.  Del 
af  Skibet  fandt  man  Fundamentet  til  de  oprindelige  Piller,  svarende  til  de 
sydl.)  og  med  Hvælvinger,  Midtskibet  fik  malet  Bjælkeloft,  paa  Væggene  an- 
bragtes en  stilfuld  Dekoration,  Taarnet  blev  noget  forhøjet  og  fik  kamtak- 
kede Gavle  med  smukke  Blindinger  (det  havde  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  faaet 
et  lygteformet  Spir,  som  efter  Midten  af  19.  Aarh.  atter  var  fjernet,  saaledes 
at  Taarnet  var  stumpt  med  et  Trækors  over),  en  Bindingsværksbygning  mod 
S.  fjernedes,  hvorved  en  smuk  Dørindfatning  kom  frem,  og  Kirkens  Mure 
baade  ud-  og  indvendig  staa  nu  smukt  udfugede  med  sine  Kridt-  og  Munke- 
sten. Tilbygningen  mod  N.  er  delt  i  to  Rum,  hvoraf  det  østl.  (hvælvet) 
staar  i  Forbindelse  med  Sideskibet  (det  vestl.  indeholder  Varmeapparat).  Den 
nordl.  Del  af  Sakristiet  (fladt  Loft)  er  afdelt  og  tjener  til  Materialhus.  Oven 
over  den  halvrunde  Korbue  blev  der  ved  Restaurationen  under  Kalken  fundet 
en  malet  Frise  med  Christus  og  Apostelfigurer  og  paa  Korhvælvingen  en 
Dekoration,  hvilke  fornyedes  af  Prof.  J.  Kornerup  (se  Kornerup,  Aarb.  f. 
n.  Oldk.  1884  S.  97  fl.,  og  Magn.  Petersen,  Kalkmal.  S.  71);  ogsaa  i 
Tilbygningens  østl.  Del  fandtes  der  Kalkmalerier ;  paa  Korets  Østvæg  er  der 
malet  et  Pavevaaben  med  Underskrift:  „Leo  papa",  og  ved  Siden  af  det  er 
der  et  Rum  i  Muren  til  Opbevaring  af  Relikvier.  Den  smukt  udskaarne  Alter- 
tavle er  fra  1618,  Prædikestolen  fra  1634;  Døbefonten  er  af  Kamp,  skænket 
1798    af  Overmaaler  Peter  Wiborg;    Orgelet    blev  skænket   1860  af  Agent 


cq 


Stubbekjøbing. 


165 


Benzon  og  Partikulier  Elvers.  Over  Korbuen,  der  er  prydet  med  et  smukt 
Gitter,  hænger  et  stort  Krucifiks  fra  Middelalderen.  I  Kirken  findes  en  Del 
anselige,  gamle  Ligsten,  af  hvilke  den  ældste  fra  1559,  over  Borgmester 
Byfoged    Jørgen    Guldsmed,    f  1541,    og   Borgmester   Niels    Pertz,    f  1568, 


Stubbekjøbing  Kirkes  Indre. 

ligger  i  Koret.  Af  Kirkens  4  Klokker  er  den  største,  „Zeigeren",  uden 
Indskr.,  men  vistnok  fra  15.  Aarh.,  fra  hvilken  Tid  ogsaa  den  næstmindste^ 
„Femklokken",  og  den  mindste,  „Pinkeren",  ere  (se  F.  Uldall,  Loll. -Falsters 
Stiftstid.  1894  Nr.  265). 

Den  gamle  Kirkegaard  omkring  Kirken  er  nedlagt  1882;  paa  den  nye 
Kirkegaard,   ved  Vejen  til  Nykjøbing,  er  der   1862  opført  et  Ligkapel. 


166  Maribo  Amt. 

Kirken,  der  ejer  sig  selv,  havde  Marts  1898  en  Kapital  paa  22,681  Kr. ; 
dens  Gæld  var   17,823  Kr. 

Raad-,  Ting-  og  Arresthuset,  ved  den  nordl.  Ende  af  Torvet,  er  op- 
ført 1860  (det  gamle  Raadhus,  ved  den  sydl.  Ende  af  Torvet,  var  en  1 
Stokværk  høj  Bindingsværksbygning)  af  Grundmur  i  to  Stokværk  efter  Tegn. 
af  Arkitekt  Tvede;  midt  paa  Facaden  er  der  en  lille  Altan,  og  oven- 
over den  en  Trappegavl  med  Indskrift:  „Loven  er  lige  for  Alle";  Ind- 
skrifter findes  ligeledes  paa  Vest-  og  Østgavlen.  Bygningen,  der  ejes  af 
Amtskommunen  med  3/4  og  af  Byen  med  1/4,  indeholder,  foruden  Retslokaler 
og  Kontorer  for  By-  og  Herredsfogden,  en  Festsal,  en  Byraadssal,  Arrest- 
forvarerbolig og  Arrester  for  9  Arrestanter. 

Borger-  og  Realskolen,  ved  den  sydl.  Ende  af  Torvet,  er  opført  1850 
i  2  Stokværk;  den  har  i  alt  10  Klasser,  hvoraf  4  Realklasser,  og  arbejder 
med  alm.  Forberedelseseksamen  som  Maal;  den  har  1  Overlærer,  5  Lærere, 
to  eksaminerede  Lærerinder  og  1  ueksamineret  Lærerinde  i  Haandgerning ; 
Marts  1898  havde  Borgerskoleklasserne  199,  Realklasserne  44  Elever;  der  er 
Fællesundervisning  for  Drenge  og  Piger.  —  Teknisk  Skole,  mod  S.  i  Byen, 
er  opr.  1860,  men  fik  først  1894  sin  egen  Bygning,  opf.  i  to  Stokværk  efter 
Tegn.  af  Arkitekt  Ph.  Smidth.  —  Desuden  to  private  mindre  Pogeskoler. 

Fattighuset,  i  Ringgaardsstræde,  er  opf.  1858  i  to  Stokværk  og  inde- 
holder en  Samlingsstue,  en  Sygestue  og  14  Lemmestuer  (Plads  for  26 
Lemmer).  —  Sygehuset,  ved  Vejen  til  Nykjøbing,  er  opf.  1862  i  eet 
Stokværk  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Tvede  og  har  3  Stuer  med  6  Senge. 
Epidemihuset,  V.  for  Byen  ved  Lystanlægget,  er  opf.  1884  og  har  2 
Senge.  —  Andre  milde  Stiftelser:  Asylet,  ved  Asylvej,  er  opr.  1865  af 
Agent  C.  B.  Benzon  og  Læge  H.  F.  Rostrup;  Bygningen  er  opf.  1866  og 
har  Plads  for  40  Børn.  Elvers  Minde,  ved  samme  Vej,  opr.  ved  Fund. 
af  21/3  1860  af  Partikulier  C.  F.  Elvers,  indeholder  4  Lejligheder,  som  af- 
give Fribolig  for  trængende  Familier  eller  enlige  Personer.  Haandværker- 
foreningens  Stiftelse,  i  Møllegade,  er  opf.  1886  og  indeholder  8  Friboliger 
for  trængende  Haandværkere  eller  deres  Enker. 

Gasværket,  ved  Ringgaardsstræde,  er  anlagt  1863;  det  producerede 
1897   omtr.   3,294,000  Kbfd.  Gas. 

Post-  og  Telegrafstationen  ligger  i  Vestergade,  Toldkammeret 
og  Havnefogdens  Kontor  paa  Havnepladsen. 

Paa  Torvet  er  der  1870  rejst  en  Buste  af  Fred.  VII  (af  Billedhugger 
Malthe)  paa  en  Granitsokkel.  —  V.  for  Byen  paa  den  høje  Strand  er 
der  et  1881 — 82  anlagt,  Kommunen  tilhørende  Lystanlæg  med  smuk 
Udsigt  ud  over  Søen  til  Sjælland,  Møen  osv.,  en  Pavillon  umiddelbart  op 
til  Anlægget.  Langs  Kysten  i  Byens  og  Lystanlæggets  hele  Længde  gaar 
den  smukke  Spaseresti   „Dosseringen". 

Indbyggertallet  var  1.  Feb.  1890  1546,  Maj  1898  1570  (1801: 
467,    1840;   925,    1860:    1247,    1880:    1509). 

Erhverv  i  1890:  186  levede  af  immat.  Virksomh.,  601  af  Industri,  385 
af  Handel,  49  af  Søfart,  16  af  Fiskeri,  61  af  Jordbr.,  10  af  Gartneri,  162 
af  andre  Erhverv,  49   af  deres  Midler,   24  af  Almisse,  og  3  vare  i  Fængsel. 

Af  fremmede  Varer  fortoldedes  1896  bl.  a.:  Bomulds-  og  Linned- 
manufakturvarer  1780  Pd.,  uldne  Manufakturvarer  3768  Pd.,  Vin  1998  Pd., 
andre    Spirituosa    å    8°    263    Vrtlr. ,    Kaffe    16,277  Pd.,    Salt    11,482  Pd., 


Stubbekjøbing.  167 

Sukker,  Mallas  og  Sirup  11,873  Pd. ,  Stenkul  og  Kokes  8270  Td.  og 
4,577,922  Pd.,  Metaller  og  Metalvarer  af  alle  Slags  16,723  Pd.  samt  Tømmer 
og  Træ  737  Clstr.  og  3239  Kbfd.  Desuden  tilførtes  fra  andre  indenlandske 
Steder  en  Del  fortoldede  Varer.  Af  indenlandske  Frembringelser 
udførtes  til  Udlandet  bl.  a.  3350  Td.  Hvede;  til  indenlandske  Steder  uden 
for  Øen  udskibedes  bl.  a.  7082  Td.  Hvede,  44,990  Pd.  Huder  og  Skind 
og  79,497  Snese  Æg. 

Ved  Udg.  af  1896  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  46  Fartøj  er 
og  maalte  Baade  paa  i  alt  672  Tons,  deraf  2  Dampskibe  paa  25  T. 
og  med  95  H.  Kr.  samt  én  Dampmuddermaskine  paa  16  T.  Fra  Udlandet 
indkom  89  og  udgik  56  Skibe  med  resp.  4431  og  483  T.  Gods;  fra  Ind- 
landet indkom  534  og  udgik   556  Skibe  med  resp.  5685  og  7562  T.  Gods. 

Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde,  efter  Fradrag  af  Godtgørelser, 
18,209  Kr.  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  923  Kr.,  ialt  19,132  Kr. 
(3223  mere  end  i  1895).  Brændevinsbrændingsafgiften  indbragte,  efter 
Fradr.  af  Godtgørelser,   3730  Kr. ;  der  produceredes  41,502  Potter. 

I  Stubbekjøbing  afholdes  aarl.  2  Markeder,  i  Juni  og  Okt,  med  Heste 
og  Kvæg.    Torvedag  hver  Tirsd.  og  Fred. 

Af  industrielle  Anlæg  mærkes:  1  Brændevinsbrænderi,  1  Hvidtøls- 
bryggeri,  1  Jærnstøberi  og  Maskinfabrik,  1  Savværk,  1  Gasmaalerfabrik  og 
1   Bogtrykkeri.    —  I  Stubbekjøbing  udgives  1  Avis,   „Stubbekjøbing  Avis". 

Kreaturhold  1893:  111  Heste,  181  Stkr.  Hornkv.  (deraf  153  Køer), 
42   Faar  og  90  Svin. 

Byens  Øvrighed  er  en  Borgmester,  der  tillige  er  Byfoged  og  Byskriver 
i  Stubbekjøbing  samt  Herredsfoged  og  Skriver  i  Stubbekjøbing  Herred,  og 
et  Byraad,  der  foruden  af  Formanden  (Borgmesteren)  bestaar  af  9 
valgte  Medlemmer.  Staaende  Udvalg:  a)  for  Havnevæsenet,  b)  for  Kasse- 
og  Regnskabsvæs.,  c)  for  Fattigvæs.,  d)  for  Skolevæs.,  e)  for  Brolægnings-, 
Vej-  og  Vandvæs.,  f)  for  Gasværket. 

Finansielle  Forhold  1896.  Indtægter:  Skatter  22,840  (deraf 
Grundsk.  1018,  Hussk.  940,  Formue-  og  Lejlighedssk.  20,882  Kr.),  Af- 
gifter efter  Næringsloven  2609,  Tilskud  fra  Stat  til  Alderdomsunderstøttelse 
1472,  Indtægt  af  Aktiver  6588,  Skolekontingent  902  Kr.;  Udgifter: 
Bidr.  til  Stat  409,  Bidr.  til  Amt  325,  Bidr.  til  Amtsskolefond  545,  Alder- 
domsunderst,  3215,  Skolevæsen  9096,  Fattigvæs.  3122,  Rets- og  Politivæs. 
3389,  Medicinalvæs.  802,  Gader  og  Veje  417,  Belysn.  1191,  Renlighed 
184,  Brandvæs.  848,  Vandvæs.  1245  Kr.  Kommunen  ejede  31/i2  1896  i 
Kapitaler  32,7  7  7,  i  faste  Ejendomme  med  Udbytte  39,500,  i  faste  Ejen- 
domme uden  Udbytte  29,000  Kr. ;  dens  Gæld  var  22,316  Kr.  For  1898 
er  Skatteproc.  for  Afgiften  paa  Formue-  og  Lejlighed  63/10  pCt.;  den  anslaaede 
Indtægt  er  434,200  Kr.,  deraf  skattepligtig  Indt.   355,800  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme:  Raadhuset  (1/4),  Fattighuset,  Syge- 
huset, Skolen,  Gasværket,  et  Sprøjtehus,  Kæmnerjorden,  Klokkerjorden,  Tyre- 
holmen, en  Havelod  og  3  Stykker  Frihedslodder. 

Stubbekjøbing  har  et  Brandkorps,  der  if.  Reglem.  af  4/9  1873  ledes 
-af  en  Brandinspektør,  4  Assistenter  og  6  Underassistenter,  og  i  hvilket  alle 
Mænd  mellem  20  og  50  Aar  ere  tjenestepligtige.  Som  Politikorps  tjener 
en  særlig  Ordensafdeling  af  Brandkorpset. 

Diskonto- og  Laanebanken  for  Stubbekjøbing  og  Omegn  (1896 — 


168  Maribo  Amt. 

97  :  Folio-  og  Indlaanskonto  65,418  Kr.)  er  en  1895*  oprettet  særlig  Afdeling 
af  Sparekassen  for  Stubbekjøbing  og  Omegn,  opr.  5/6  1857,  i  hvilken 
31/3  1896  Sparernes  saml.  Tilgodehav.  var  1,044,458  Kr.,  Rentefoden  33/5 
pCt,  Reservefonden  76,382  Kr.,  Antal  af  Konti  1783.  —  Nordfalsters 
L  andbobank,  opr.  */i  1896,  har  en  Aktiekapit.  paa  20,200  Kr.  —  I 
Stubbekjøbing  Sparebøsse,  opr.  n/6  1867,  var  31/3  1896  Spar.  saml. 
Tilgodehav.  82,497  Kr.,  Rentef.  4  pCt.,  Reservef.  5504,  Antal  af  Konti  288. 

Havnen.  Tidligere  havde  Byen  sin  Havn  i  den  Bugt,  der  gik  0.  og 
S.  cm  Byen,  men  den  tilstoppedes  efterhaanden,  og  i  18.  Aarh.  var  der 
ingen  Havn,  saa  at  Skibene  maatte  lægge  til  N.  for  Byen  (der  ses  endnu 
nogle  af  de  store  Fortøjningspæle)  og  Godset  bringes  ud  til  dem  paa  Vogne 
og  i  Baade.  Ved  1840  anlagdes  en  Køremole  med  et  Brohoved,  hvor 
Skibene  kunde  lægge  til.  I  1840'erne  anlagdes  den  egentlige  Havn,  og  i 
Slutn.  af  1870'erne  blev  den  betydelig  udvidet.  Havnebassinets  Størrelse  er 
3  7,000,  Havnepladsens  30,000  □  AL,  Bolværkernes  Længde  482,  Molernes 
989  F. ;  Havnens  Dybde  er  12 — 14  F.  i  den  vestl.  Del,  i  den  østl.  Tredjedel 
6  — 10  F.  Havnevæsenet  bestyres  af  et  Udvalg,  der  bestaar  af  Borgmesteren 
som  Formand  og  4  af  Byraadets  Medlemmer.  Ved  Havnen  er  ansat  en 
Havnekasserer  og  en  Havnefoged.  Havnekassens  Formue  var  1/1  1898 
11,600,  dens  Gæld  59,11-6  Kr. ;  den  aarl.  Indtægt  af  Havne-  og  Bropenge 
er  omtr.    11,000  Kr.    Ved  Havnen  er  der  en  af  Staten  ansat  Lods. 

I  g  ej  s  ti.  Henseende  er  Maglebrænde  Sogn,  Nørre  Hrd.,  forenet  med 
Stubbekjøbing. 

Stubbekjøbing  hører  til  5.  Landstingskreds  og  Maribo  Amts  5. 
Folketingskr.,  for  hvilken  den  er  Valgsted,  Maribo  Amtstue-  (Filial 
i  Nykjøbing)  og  Stubbekjøbing  Lægedistrikt  (Distriktslægen  bor  her) 
og  har  et  Apotek.  Den  hører  til  2.  Udskrivningskr.'  189.  Lægd  og 
er  Sessionssted  for  Lægderne    178 — 89. 

Ved  Toldstedet  er  ansat  en  Toldforvalter  og  en  Toldassistent,  ved  Post- 
væsenet en  Postmester,  der  tillige  er  Bestyrer  af  Telegrafstationen. 
I  Byen  har  Laaland-Falsters  Telefon-Aktieselskab  en  Centralstation.  Byen  har 
regelmæssig  Dampskibsforbindelse  med  Kjøbenhavn,  Masnedsund,  Bogø  og 
Møen  (Grønsund). 


Historie.  Stubbekjøbing  maa  antages  at  være  Falsters  ældste  Købstad,  om  end 
den  først  nævnes  1288,  da  den  afbrændtes  af  Marsk  Stigs  Tilhængere;  1/s  1354  fik 
den  sine  ældste  kendte  Privilegier;  1386  gav  Kong  Oluf  dens  Bymænd  Friheds- 
brev  paa  et  Fiskerleje  paa  „Munkholm",  hvilket  de  da  havde  haft  i  40  Aar  (se  D. 
Mag.  I  S.  35  fl.).  Hvor  dette  Munkholm  har  ligget,  ved  man  ikke.  Aar  1464  nævnes 
Vor  Frue  og  St.  Peders  Gilde,  der  havde  et  Alter  i  Kirken;  der  har  ogsaa  været  et 
St.  Gertruds  Gilde,  hvis  Sigilstempel  (fra  14.  Aarh.)  opbevares  i  Nationalmuseet.  Lige- 
ledes  har  der  i  Middelalderen  hørt  til  Byen  en  St.  Jørgensgaard  for  spedalske;  Hr. 
Eskil  Gøye  betænkte  den  1505  i  sit  Testamente  med  10  Mark,  men  ellers  ved  man  intet 
om  den  (se  Lillebrænde  Sogn).  Aar  1478  landede  Christine  af  Sachsen,  Prins  Hans' 
Brud  og  senere  Dronning,  her  paa  sin  Rejse  til  Danmark.  Ved  Brev  af  19/3  1517 
lagde  Chr.  II  Stubbekjøbing  ind  under  sit  Fadebur.  Byen  har  i  gammel  Tid  været 
forholdsvis  langt  betydeligere  end  nu,  og  den  har  ogsaa  strakt  sig  længere  mod 
S.  (ved  Gravninger  er  man  stødt  paa  gammel  Stenbro  og  Murrester),  vel  helt  ned 
til  Fjorden,  som  har  skaaret  ind  her  fra  0.,  og  hvor  Havnen  har  ligget;  Engen 
Tyreholmen  har  hørt  til  denne  Fjord.    I  Beg.  af  den  nyere  Tid  ses  den  at  have  været 


Stubbekjøbing. 


169 


større  end  Nykjøbing  —  ved  Udredelsen  af  et  Krigsskib  1557  maa  den  sidstnævnte 
By  yde  mindre  end  Halvdelen  af,  hvad  der  blev  paalagt  Stubbekjøbing  — ,  og  den 
havde  stor  Handel  paa  England  og  Holland;  men  snart  efter  er  den  bleven  overfløjet 
af  Nykjøbing,  efter  at  denne  var  bleven  Dronning  Sophies  Enkesæde  (se  S.  162); 
dog  kunde  Arent  Berntsen  endnu  1656  sige,  „at  den  har  belejlig  Seilads,  saa  med 
største  Skibe  til  Byen  kan  anlægges,  hvorover  ogsaa  en  temmelig  Handel  til  Søen 
derfra  fortsættes".  Aar  1559  havde  den  Borgmester,  Raadmænd  og  Byfoged  (af 
Kancelliets  Brevbøger  15/6  og  6/8  ses  det,  at  Byen  egenmægtig  havde  afsat  sin 
Øvrighed,  hvorfor  flere  dømtes  som  Oprørere).  Den  led  meget  ved  Ildebrande, 
men  det  var  især  Svenskekrigen  1658 — 59  og  Havnens  Tilsanding,  som  bragte  den 
ned  (at  Dæmningen  over  Tyreholm  er  anlagt  af  de  svenske,  som  derved  have  øde- 
lagt Byen,  er  vistnok  kun  et  Sagn);  1672  havde  den  511  Indb. ;  i  Forordn,  af  28/x 
1682  nævnes  den  blandt  de  Købstæder,  som  ikke  maa  drive  udenlandsk  Handel, 
ligesom  den  ikke  længer  skulde  have  Borgmester  og  Raad,  men  Byfoged.  118.  Aarh. 
gik  det  endnu  mere  tilbage  for  den,  da  den  rent  mistede  sin  Havn  (se  S.  168);  1769 
havde  den  484  Indb.  I  19.  Aarh.  har  den  nye  Havn  gavnet  den  meget,  men  de  Laaland- 
Falsterske  Baneanlæg  have  ikke  bragt  den  Fordel.  —  Byen  har  haft  en  Latinskole, 
der  nedlagdes  1740.  —  I  Stubbekjøbing  Præstegaard  levede  Hans  Egede,  hvis  Datter 
var  gift  med  Sognepræsten  L.  J.  Aisbach,  sine  sidste  Aar  (f  1758). 


Laalands  Sønder  Herred« 


Sogne: 

Vestenskov ,    S.  ifo.    —    Kappel,  S.  iyi.    —    Arninge,  S.  ij2.    —    Dannemarre,  S. 

173.   —    Tillitse,    S.  174.    —    Gloslunde,    S.  ij6.  —   Græshave,  S.  777.    —    Landet, 

S.  178    —    Ryde,  S.  180.    —    Søllested,  S.  181.    —   Skovlænge,  S.  183.  —   Gurreby, 

S.  183.  —  Avnede,    S.  184.    —  Stokkemarke,  S.  183. 


ønder  Herred  grænser  mod  N.  til  Vor- 
dingborg Bugt  (Bandholmsbugten), 
mod  N.  V.  til  Nørre  Hrd.,  hvorfra 
det  adskilles  ved  Ørby  Aa  og  Halsted 
Aa,  mod  V.  til  Nakskov  Fjord  og 
Langelands  Bælt,  mod  S.  til  Øster- 
søen og  mod  V.  til  Fuglse  Hrd.  Fra 
Kyst  til  Kyst  (fra  S.  V.  til  N.  0.)  er 
der  omtr.  3  Mil,  mod  N.  er  Bredden 
omtr.  3/4,  mod  S.  372  Mil.  Til 
Herredet  høre  Øen  Lindholm  i 
Vordingborg  Bugt  og  nogle  Smaa- 
holme  i  Nakskov  Fjord.  De  især  mod 
V.  lavtliggende  Jorder  (om  Over- 
fladeforholdene se  i  øvrigt  S.  104) 
ere  for  det  meste  lermuldede,  med 
Underlag   af  Ler,  mod  0.  dog  mere  sandblandede.    Med  Hensyn  til  Frugt- 


barheden hører  det  til  de  daarligere  af  Amtets  Herreder,  idet  der  i  Gennem- 


170  Maribo  Amt. 

snit  gaar  omtr.  10  Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.  I  1896  blev  Herredets 
Fladeindhold  ansat  til  46,125  Td.  Ld.  (4,6  □  Mil,  254,4  □  Km.). 
Ager  og  Engs  Hartk.  samt  halv.  Skovskyldshrtk.  var  Vi  1895  408 2, 3  Td. 
Folketallet  var  1/2  1890  10,566  (1801:  6582,  1840:  8653,  1860: 
9963,  1880:  10,840).  I  gejstlig  Henseende  danner  Herredet  eet  Provsti 
med  Nørre  Hrd.  I  verdslig  Henseende  hører  det  til  Sønder  Herreds  Juris- 
diktion (undt.  Stokkemarke  S.,  der  hører  til  Maribo  Birk)  og  til  Amtets  1. 
Forligskreds  (undt.  Stokkemarke  S.,  der  hører  til  3.). 

Laalands  Sender  Herred  kaldes  i  Vald.  II's  Jordeb.  Arnøng-  og  Arnunghæreth, 
senere  Arninge  Hrd.;  fra  1660  hørte  det  til  Halsted  Klosters  Amt  (s.  S.  110). 

Der  foreligger  kun  Oplysning  om  henved  100  faste  Oldtidsmonumenter  (omtr.  70 
ere  Gravheje,  Resten  Stengrave  m.  m.);  mindst  2/3  er  i  nyere  Tid  sløjfet  eller  for- 
styrret.   De  fleste  Monumenter  findes  i  Stokkemarke  Sogn  (55);  to  ere  fredlyste. 

Herredet  led  betydeligt  ved  Stormfloden  13/n  1872;  af  de  14  Sogne  bleve  de  10 
mere  eller  mindre  dækkede  af  Vand,  mest  lede  Kappel  og  Gloslunde  Sogne;  25 — 26 
Mennesker  druknede,  Dæmningerne  gennembrødes  osv. 

Litt.:  Indberetn.  til  Nationalmus.  om  antikv.  Undersøgelser  i  S.  Hrd.,  af  Engel- 
hardt og  Magn.  Petersen,   1876. 


Vestenskov  Sogn  omgives  af  Kappel  Sogn,  Østersøen,  Tillitse  og  Ar- 
ninge Sogne  samt  Nakskov  Fjord.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  3/4 
Mil  S.  S.  V.  for  Nakskov.  De  lavtliggende  Jorder  ere  jævne  og  til  Dels 
side ;  en  Del  Areal  er  indvundet  i  de  senere  Aar  ved  Inddæmning  (Vandet 
mellem  Stensø  og  Fredsholm,  „Savnsø  Vig",  Vejlø  osv.).  Til  Sognet  høre 
nogle  Smaaholme,  som  Barneholm,  Kaoreholm  og  Skinderholm  i  Nakskov 
Fjord,  desuden  den  tidligere  0  Bandholm,  liggende  som  Enklave  i  Kappel  S. 

Fladeindholdet  1896:  4316  Td.  Ld.  (heraf  629  Td.  ikke  matr.,  indvundne  ved 
Udtørring),  hvoraf  2365  besaaede  (deraf  med  Hvede  392,  Rug  123,  Byg  772,  Havre 
490,  Bælgsæd  22,  Blandsæd  til  Modenh.  174,  Grøntf.  40,  Sukkerroer  273,  andre  Rodfr. 
65),  Afgræsn.  416,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1258,  Have  60,  Hegn  3,  Skov  123,  Byggegr. 
og  Veje  78,  Vandareal  10.  Kreaturhold  1893:  308  Heste,  1196  Stk.  Hornkvæg  (deraf 
884  Køer),  765  Faar,  og  555  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk. 
1895:  376  Td.;  49  Selvejergaarde  med  334,  1  Arvefæstegd.  med  6,  121  Huse  med  36 
Td.  Hrtk.  og  9  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */*  1890:  949  (1801:  596,  1840: 
774,  1860:  861,  1880:  981),  boede  i  180  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  23  levede 
af  immat.  Virksomhed,  665  af  Jordbr.,  8  af  Fiskeri,  134  af  Industri,  15  af  Handel,  75 
af  forsk.  Daglejervirksomh.,   18  af  deres  Midler,  og  11  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Vestenskov  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Mølle  og 
Fællesmejeri ;  Skovby,  Brydebølle ;  Savnsø;  Raarup;  Læsø  med  Forsamlings- 
hus (opf.  1896);  Næsby  med  Skole,  Andelsmejeri  (Bukkedal)  og  Stats- 
telefonstation.  Saml.  af  Gaarde  og  Huse :  Fæland,  Hvidstensmark,  Smalby- 
huse. —  Hovedgaarden  Fredsholm  har  631/8  Td.  Hrtk.,  (deraf  Fæste- 
gods. 65/8)  900  Td.  Ld.,  hvoraf  200  Eng,  150  Skov,  Resten  Ager, 
Bartoftegd.'.  25  Td.  Hrtk.,  190  Td.  Ld.,  alt  Ager;  to  Lejehuse.  Savns øgd.\ 
295/8  Td.  Hrtk.,  735  Td.  Ld.,  (353  i  Nakskov  Lands.),  hvoraf  160  Eng, 
Resten  Ager;  4  Huse.  Halmtoftegd.'.  19  Td.  Hrtk.,  150  Td.  Ld.,  alt  Ager 
(2  Td.  Ld.  i  Arninge  S.).    Brydebøllegd. :    163/8  Td.  Hrtk.,   125  Td.  Ld.,  alt 


Laalands  Sønder  Herred.  —  Vestenskov  og  Kappel   Sogne.  171 

Ager.    Hovgd.:    13  Td.  Hrtk.    Gaarden  Stensø  (Øen  blev  landfast  for  omtr. 
25   Aar  siden):  omtr.    12  Td.  Hrtk.,    115  Td.  Ld.,  alt  Ager. 

Vestenskov  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Sønder  Herreds 
Jurisdiktion  (Nakskov),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Nakskov  Lægedistr., 
5.  Landstingskr.  og  Amtets  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  254. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Tiendeyderne. 

Kirken  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib,  Kor  med  lige  Gavl,  Sakristi  mod  N.  og 
Vaabenhus  mod  S.  Skib  og  Kor  ere  opførte  i  Middelalderen  af  røde  Mursten;  flere 
tilmurede  Vinduer  og  Døre  ses.  Langkirken  og  Vaabenhuset,  noget  yngre  end  Skib 
og  Kor,  ere  overhvælvede.  Altertavle  med  Oliemaleri  (Nadveren;  et  Maleri,  Gravlæg- 
gelsen,  fra  Altertavlen,  hænger  i  Koret);  udskaaren  Prædikestol  fra  1627;  Granit- 
døbefont. Døbefad  fra  1637,  med  Hartvig  Passows  og  Øllegaard  Pentz'  Navne  og 
Vaabener.  I  Skibet  og  Koret  to  smukke  Malmkroner  fra  1694  og  1699.  I  Vaaben- 
huset et  godt  udført  oliemalet  Epitafium  over  tre  Præster.  En  Sidebygning  af  Præste- 
gaarden  bærer  Aarstallet  1620. 

Biskop   Nic.  Edinger  Balle   er  f.  12/10  1744  i  Vestenskov,  hvor  Faderen  var  Degn. 

Fredsholm  (Fritzholm)  er  i  Beg.  af  17.  Aarh.  opr.  af  Dronning  Sophies  Hofmester 
Joachim  Barnewitz  (f  1626);  hans  Enke  Øllegaard  Hartvigsdatter  Pentz  ægtede  Gehejmer. 
Hartvig  Passow,  der  opkaldte  Gaarden  efter  hendes  Søn  Frederik  Barnewitz.  Slægten 
uddede  1677  med  dennes  Sen  Joach.  Barnewitz,  og  F.  kom  1686  til  Familien 
Biilow,  indtil  den  1755  af  Major  Caspar  Fr.  Biilow  solgtes  tillige  med  Rudbjærggaard 
til  Ide  Margrethe  Reventlow,  Grevinde  Knuth,  som  skiftede  mellem  Sønnerne,  saaledes 
at  den  3.  Søn,  Baron  Conr.  Ditlev  Knuth  (f  1805)  fik  Rudbjærggd.  med  Gottesgabe  og 
F.  Efter  dennes  Søn,  C.  C.  G.  Knuths  Død  (1815)  solgtes  F.  (med  Rudbjærggd.) 
1819  til  Etatsr.  Dons  og  Ferd.  Neergaard,  hvilke  bortsolgte  det  meste  af  Bønder- 
godset; 1820  blev  F.  købt  af  Kapt.  S.  H.  Lund;  hans  Søn,  Kammerr.  H.  A.  Lund, 
solgte  den  1840  for  80,000  Rd.  til  Hofjægerm.  V.  A.  Bech,  der  1847  afhændede  den 
til  cand.  jur.  C.  Jensen,  som  1890  solgte  den  for  639,336  Kr.  til  Vicekonsul  F.  G. 
Bottern,  hvis  Enke  nu  ejer  den.  —  Hovedbygningen  er  opført  1633  af  røde 
Mursten  med  takkede  Gavle  af  ovennævnte  Hartv.  Passow. 

Stensø  (ogsaa  „Biilowsø")  blev  solgt  fra  Fredsholm  1820  og  oprettet  til  en  egen 
Gaard. 

Baade  i  Savnsø  (Sangswitk,  Sauense)  og  i  Stensø  synes  der  i  Middelalderen  at 
have  ligget  Adelsgaarde.  Fru  Arine  Knudsdatter  af  „Sauense"  nævnes  1384  og  1385, 
og  1450  nævnes  blandt  Arvingerne  efter  den  rige  Hr.  Axel  Andersen  af  Kjærstrup 
en  Væbner  Peder  Jensen  af  Stensø. 

Næsby  Birk  var  til  midt  i  det  16.  Aarh.  et  selvstændigt  Len,  der  1502  indehavdes 
af  Christiern  Brun  og  senere  af  den  berømte  Feltherre  Johan  Rantzau. 


7a 


Kappel  Sogn  omgives  af  Vestenskov  Sogn,  Nakskov  Fjord,  Langelands 
Bælt  og  Østersøen.  Kirken,  mod  S.,  ligger  lx/4  Mil  S.  S.  V.  for  Nakskov. 
De  lavtliggende  Jorder  ere  ler-  og  mergelblandede  og  bestaa  for  den  nordl. 
Dels  Vedkommende  af  inddæmmede  Arealer  inden  for  de  tidligere  Øer  Bogø, 
Langø  og  Ydø.  De  smaa  Gottesgabe-  og  Høke  Søer  mod  S.  ere  nu 
udtørrede.  Mod  N.  V.  udgaar  en  3/4  Mil  lang,  smal  Sandrevle,  der  ved 
Højvande,  ofte  overskylles,  og  hvis  yderste  bredere  Del  kaldes  Albuen. 

Fladeindholdet  1896:  4975  Td.  Ld.  (heraf  1495  Td.  ikke  matr.,  indvundne  ved 
Udtørring),  hvoraf  2302  besaaede  (deraf  med  Hvede  335,  Rug  216,  Byg  692,  Havre  577, 
Bælgsæd  26,  Blandsæd  til  Modenh.  162,  Grøntf.  32,  Kartofler  28,  Sukkerroer  182, 
andre  Rodfr.  42),  Afgræsn.  832,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1471,  Have  37,  Hegn  29, 
Skov  64,  Kær  og  Fælleder  55,  Sumpe,  Forstrande  20,  Byggegr.  og  Veje  148,  Vandareal 
16.  Kreaturhold  1893:  332  Heste,  1301  Stkr.  Hornkv.  (deraf  871  Køer),  1497  Faar, 
578  Svin  og  10  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  344 
Td.;  58  Selvejergaarde  med  312,  115  Huse  med  32  Td.  Hrtk.  og  20  jordløse  Huse. 
Befolkningen,  1j2  1890:  1036  (1801:  591,  1840:  700,  1860:  818,  1880:  1005), 
boede  i  192  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  18  levede  af  immat.  Virksomh.,  666  af  Jord- 
brug, 136  af  Fiskeri,  125  af  Industri,  19  af  Handel,  18  af  Skibsfart,  26  af  forsk. 
Daglejervirksomh.,   16  af  deres  Midler,  og  12  vare  under  Fattigv. 


172  Maribo  Amt. 

I  Sognet  Byerne:  Kappel  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Forsamlings- 
lokale (opf.  1887),  Mølle  og  Statstelefonstation ;  Knubbelykke  med  Skole  og 
Mølle;  Vesternæs;  Sjunkeby;  fordbjærg\  Langø  By  med  Skole  og  Mølle; 
paa  Langø  Dybede  Havn,  en  Bugt,  hvor  Baade  og  Kvaser  kunne  løbe  til. 
Saml.  af  Huse :  Riddertofte.  Paa  Albuen  er  der  Lodshuse  og  2  faste,  røde 
Fyr  (Flammens  Højde  33  og  20  F.);  Farvandet  inden  for  Albuen  kaldes  Albu- 
Havn  (indtil  7  F.).  —  Hovedgaarden  Gottesgabe  har  403/8  Td.  Hrtk., 
382  Td.  Ld.,  hvoraf  27  Skov,  70  Sø  (mest  tør  om  Sommeren),  Resten 
Ager  Kallehav  egaard:  15  Td.  Hrtk.,  270  Td.  Ld.,  hvoraf  4  Skov,  Resten 
Ager.  Desuden  mærkes  Fuglsang,  der  har  11  Td.  Hrtk.,  126  Td.  Ld., 
alt  Ager. 

Kappel  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Sønder  Herreds  Juris- 
diktion (Nakskov),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Nakskov  Lægedistr.,  5. 
Landstingskr.  og  Amtets  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  255. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Sognet. 

Kirken,  der  er  opført  af  rode  Munkesten  i  Beg.  af  15.  Aarh.,  bestaar  af  Skib, 
Kor  og  Vaabenhus  (af  Bindingsværk)  mod  S.  samt  et  lille  Træspir  over  Vestgavlen. 
Der  ses  Spor  af  de  oprindelige,  nu  tilmurede,  spidsbuede  Døre  og  Vinduer.  Det  tre- 
sidede Kor  har  paa  Hjørnerne  Støttepiller  med  gamle  Munketagsten.  Skibet  har  fladt 
Loft.  Altertavlen  er  et  Maleri  af  J.  Roed  (Christus  i  Emaus),  Prædikestolen  et  ret 
vel  udført  Billedskærerarbejde ;  Granitdøbefont.    I  Skibet  hænger  der  en  Malmlysekrone. 

Kappel  Sogn  udgjorde  tidligere  en  Del  af  Vestenskov  S. ;  paa  Grund  af  den  lange 
Afstand  fra  Kirken  fik  Beboerne  af  denne  vestl.  Del  Chr.  I's  Tilladelse  til  at  bygge 
et  Kapel  i  Nærheden  af  Vesternæs  ved  en  jærnholdig  Kilde,  „Hellig  Trefoldigheds 
Kilde",  der  ofte  besøgtes  af  syge,  ogsaa  efter  Reformationen;  Fr.  II  befalede  derfor 
1570,  at  Kilden  skulde  tilstoppes  og  Kapellet  nedbrydes;  det  skete  dog  ikke,  og  i 
17.  Aarh.  blev  Kapellet,  som  gav  Sognet  Navn,  gjort  til  Sognekirke  og  annekteret  til 
Vestenskov;  1882  blev  Sognet  et  eget  Pastorat.  Kilden  blev  endnu  op  i  19.  Aarh. 
besøgt  paa  Grund  af  sin  helbredende  Kraft;  nu  er  den  forsvunden  (se  „Om  Oprin- 
delsen til  K  Sogn",  i  Kirkeh.  Saml.  3.  R.,  VI  Bd.  S.  460  fl.). 

Gottesgabe  blev  1723  oprettet  af  Fred.  IV,  der  lagde  Landsbyen  Knubbebys  Jorder 
under  Hovedgaardstaksten  (42  Td.  Hrtk.)  og  dertil  252  Td.  Hrtk.  Bøndergods.  Den 
blev  derpaa  bortspillet  i  et  Lotteri  og  1725  vunden  af  Major  C.  F.  v.  Plotz,  hvem 
Kongen  havde  befalet  at  tage  15  Sedler,  og  kaldt  G.  Efter  hans  Død  solgte  hans 
Hustru  Frederikke  Henriette  v.  Kussow  G.  1755  til  Grevinde  Ide  Margr.  Reventlow, 
Enke  efter  Grev  A.  C.  Knuth  hvorefter  den  var  sammen  med  Fredsholm,  indtil  den 
1819  solgtes  til  Dons  og  Neergaard  (se  S.  171),  der  s.  Aar  solgte  G.  for  52,000  Rd. 
til  Krigsr.  Sørensen,  hvis  Enke  1826  afhændede  den  til  Fr.  Wallmodens  Bo  fra  hvilket 
den  1841  solgtes  til  Major  Rasm.  Clausen.  Han  solgte  den  1855  for  105,000  Rd.  til 
V.  Tesdorpf,  der  1867  afhændede  den  til  Grev  Juel-Vind-Friis  til  Juellinge,  som  1871 
solgte  den  til  Kammer.  H.  F.  Fenger.  Han  solgte  den  1885  for  265,000  Rd.  til  Land- 
brugskand,  V.  Dahlerup,  hvorefter  den  nuv.  Ejer,  O.  Muller,  købte  den  1886  for  168,200 
Kr.  —  Hovedbygningen,  i  eet  Stokv.,  er  af  Bindingsværk. 

Paa  La.7igø  findes  Rester  af  en  Langdysse  med  en  anselig  Gravkiste,  dækket  af 
3  Overliggere. 

Knubbelykke  og  Vesternæs  Birker  vare  fordum  selvstændige  Len;  det  sidste  blev 
i  Beg.  af  16.  Aarh.  forenet  med  Engelborg  og  Halsted  Kloster;  det  første  bestod 
endnu  i  1568,  da  Niels  Kaas  havde  det  i  Forlening. 

Et  Brev  af  Dronning  Philippa  er  dateret  Lolands  Albuge  1420. 

Arninge  Sogn  (se  om  Navnet  S.  170)  omgives  af  Vestenskov,  Nakskov, 
Avnede,  Gurreby,  Græshave  og  Tillitse  Sogne.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger 
omtr.  3/4  Mil  S.  S.  0.  for  Nakskov.  De  lavtliggende,  jævne  og  til  Dels  side 
Jorder  ere  lerede  og  mergelblandede.  Gennem  Sognet  løber  Tarebæk.  Søen 
„Bækkenet"   er  udtørret. 

Fladeindholdet  1896:  2681  Td.  Ld.  (heraf  208  Td.  ikke  matr.,  indvundne  ved 
Udtørring),  hvoraf  1415  besaaede  (deraf  med  Hvede  234,  Rug  111,  Byg  449,  Havre  274, 


Laalands  Sønder  Herred.  —  Kappel,  Arninge  og  Dannemarre  Sogne.       173 

Bælgsæd  14,  Blandsæd  til  Modenh.  145,  Grontf.  32,  Sukkerroer  118,  andre  Rodfr.  29), 
Afgræsn.  317,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  837,  Have  34,  Hegn  6,  Byggegr.  og  Veje 
68,  Vandareal  3.  Kreaturhold  1893 :  233  Heste,  799  Stkr.  Hornkv.  (deraf  570  Køer), 
544  Faar,  158  Svin  og  9  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
1895:  270  Td.;  27  Selvejergaarde  med  146,  15  Arvefæstegd.  med  108,  51  Huse 
med  16  Td.  Hrtk.  og  11  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */*  1890:  561  (1801: 
416,  1840:  512,  1860:  504,  1880:  574),  boede  i  109  Gaarde  og  Huse;  Erhverv: 
15  levede  af  immat.  Virksomh. ,  378  af  Jordbr. ,  107  af  Industri,  3  af  Handel,  34  af 
forsk.  Daglejervirksomh.,  5  af  deres  Midler,  og  19  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Arninge  med  Kirke,  Præstegd.  og  Skole;  Emb;  Ore; 
Tryghus ;  Kudilse;  Grønnegade.  Saml.  af  Gaarde:  Hollebygaarde.  Suderballe- 
gaard'. 153/8  Td.  Hrtk.,  114  Td.  Ld.,  hvoraf  1  Skov,  Resten  Ager.  Due- 
gaard  (Arvefæstegd.):  ll3/8  Td.  Hrtk.,  139  Td.  Ld.,  hvoraf  44%  Eng, 
Resten  Ager. 

Arninge  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Sønder  Herreds  Juris- 
diktion (Nakskov),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Nakskov  Lægedistr.,  5. 
Landstingskr.  og  Amtets  1.  Folketingskr.  samt  Amtets  2.  Udskrivningskr.' 
258.  Lægd.    Kirken  tilhører  Menigheden. 

Kirken  (fordum  indviet  til  Jomfru  Maria)  bestaar  af  Skib,  Kor  med  halvrund  Af- 
slutning og  Vaabenhus  mod  S.  Den  er  bygget  i  den  tidligere  Middelalder  af  røde 
Mursten.  De  oprindelige,  rundbuede  Døre  og  Vinduer  ere  nu  tilmurede.  Indgangen 
til  Kirken  er  gennem  det  med  takket  Gavl  forsynede  Vaabenhus.  Kirken  er  over- 
hvælvet. Altertavlen  er  et  rigt  Billedskærerarbejde  fra  1644,  Prædikestolen  et  ret 
godt  udført  Billedskærerarbejde  fra  Renæssancen;  ejendommelig  Font  af  Egetræ  i 
Barokstil  paa  højt,  snoet  Fodstykke.  Series  pastorum  fra  1542.  I  Skibet  er  der 
fundet  Rester  af  Kalkmalerier  (se  Magn.  Petersen,  Kalkmal.,  S.  72),  som  nu  ere 
overkalkede. 

Aar  1360  nævnes  en  Adelsmand  Michael  Bunde  de  Quodewitze. 

Paa  „Sudærbalgh"  boede  1397  Gert  Ketelhod  af  en  fra  Mecklenburg  indvandret, 
bekendt  Slægt. 

Sognet  led  meget  1659,  da  de  svenske  havde  deres  Hovedkvarter  her  under 
Nakskovs  Belejring. 

Dannemarre  Sogn,  omgives  af  Annekset  Tillitse,  Græshave  og  Glos- 
lunde  Sogne  samt  Østersøen.  Kirken,  mod  N.  i  Sognet,  ligger  omtr.  1 3/4  Mil 
S.  0.  for  Nakskov.  De  meget  lavtliggende  og  jævne  Jorder  ere  lerede  og 
mergelblandede,  ved  Stranden  noget  grusede.  De  sydlige  Dele  ere  udsatte 
for  Oversvømmelse  ved  Højvande,  men  beskyttes  nu  ved  Digerne.  Nogen 
Skov  (en  Del  af  Søndersk.). 

Fladeindholdet  1896:  2775  Td.  Ld.,  hvoraf  1411  besaaede  (deraf  med  Hvede 
235,  Rug  125,  Byg  434,  Havre  207,  Bælgsæd  18,  Blandsæd  til  Modenh.  164.  Grøntf. 
50,  Kartofler  12,  Sukkerroer  123,  andre  Rodfr.  36),  Afgræsn.  241,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  806,  Have  32,  Hegn  49,  Skov  157,  Kær  og  Fælleder  6,  Byggegr.  og  Veje  70, 
Vandareal  3.  Kreaturhold  1893:  256  Heste,  758  Stkr.  Hornkv.  (deraf  536  Køer), 
607  Faar,  5*53  Svin  og  4  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
1895:  265  Td.;  23  Selvejergaarde  med  102,  25  Arvefæstegd.  med  122,  121  Huse  med 
38  Td.  Hrtk.  og  9  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */,  1890:  774  (1801:  478,  1840: 
593,  1860:  678,  1880:  798),  boede  i  160  Gaarde  og  Huse;  Erhverv  :  25  levede  af 
immat.  Virksomh.,  582  af  Jordbrug,  106  af  Industri,  17  af  Handel,  18  af  forsk.  Daglejer- 
virks.,  17  af  deres  Midler,  og  9  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Dannemarre  (gml.  Form  Danemar,  Danemare,  Danmar) 
med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1890),  Mølle  og  Andels- 
mejeri ;  Egebølle  (en  mindre  Del  i  Tillitse  S.)  med  Mølle.  Saml.  af  Gaarde 
og  Huse :  Amalienag er ',  Charlottenlund  med  Skole ,  Gyldenbjærg,  Danne- 
marre, Husby,  Dannemarre  Enge,  Mavlskov  (Magleskov),  Langholm,  Danne- 
marre Høje.  —   Vibegaard  har  19  74  Td.  Hrtk.,  162  Td.  Ld.,  hvoraf  2  Have 


174  Maribo  Amt. 

og  Skov,  Resten  Ager  (bortforpagtet  er  24  Td.  Ld.  i  to  Parceller  med  Byg- 
ninger og  et  Lejehus). 

Dannemarre  S. ,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Sønder  Herreds 
Jurisdiktion  (Nakskov),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Nakskov  Lægedistr., 
5.  Landstingskr.  og  Amtets  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  256. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Menigheden. 

Kirken  er  opført  1896—97  (indviet  14/n  1897),  efter  at  den  gamle  Kirke  (tillige 
med  Præstegaarden)  var  brændt  5/4  1895  undtagen  Koret.  Kirken  er  opført  af  røde 
Mursten  med  Granitsokkel  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Mathiesen  og  bestaar  af  overhvælvet 
Kor  og  Skib  samt  Taarn,  hvis  med  Bjælkeloft  forsynede  Rum  er  Vaabenhus.  Alter- 
tavlen er  en  Kopi  af  C.  Blochs  Maleri,  Opstandelsen  (i  Jakobskirken  i  Kbh) ;  Prædike- 
stolen er  et  Billedskærerarbejde  i  Eg;  Degnestol  fra  Renæssancetiden;  Series  pastorum. 

Sognets  eneste  nu  bevarede  Oldtidsmonument,  et  anseligt,  stensat  Gravkammer  ved 
Mavlskov  Huse,  er  fredlyst. 

Tillitse  Sogn,  Anneks  til  Dannemarre,  omgives  af  dette,  Græshave, 
Arninge  og  Vestenskov  Sogne  samt  Østersøen.  Kirken,  mod  N.  0.  i  Sognet, 
ligger  omtr.  1  Mil  S.  S.  0.  for  Nakskov.  De  lavtliggende,  jævne  Jorder 
ere  for  det  meste  lerede.  En  Del  Skov  mod  S.  (Vestersk.,  Østersk.,  noget 
af  Søndersk.). 

Fladeindholdet  1896:  4284  Td.  Ld.,  hvoraf  2326  besaaede  (deraf  med  Hvede 
404,  Rug  133,  Byg  649,  Havre  312,  Bælgsæd  14,  Blandsæd  til  Modenh.  221,  Grentf. 
49,  Kartofler  10,  Sukkerroer  437,  andre  Rodfrugter  34,  andre  Handelspl.  63),  Afgræs- 
ning 367,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  884,  Have  47,  Hegn  22,  Skov  470  (ubevokset  42), 
Klit  3,  Byggegr.  og  Veje  138,  Vandareal  25.  Kreaturhold  1893:  307  Heste, 
1064  Stkr.  Hornkv.  (deraf  688  Køer).  687  Faar,  364  Svin  og  7  Geder.  Ager  og 
Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  446  Td.;  52  Selvejergaarde  med  358, 
3  Arvefæstegd.  med  24,  4  Fæstegd.  med  30,  115  Huse  med  27  Td.  Hrtk.  og  8  jord- 
løse Huse.  Befolkningen,  l/a  1890:  947  (1801:655,  1840:  750,  1860:  908,  1880: 
1000),  boede  i  194  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  42  levede  af  immat.  Virksomh., 
638  af  Jordbrug,  179  af  Industri,  25  af  Handel,  19  af  forsk.  Daglejervirks.,  24  af 
deres  Midler,  og  20  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Tillitse  (gml.  Form  Tylse,  Tylitze)  med  Kirke,  Skole 
og  Andelsmejeri;  S/ø  by;  Klynge  med  Mølle ;  Majbølle  med  Saftstation  (Nak- 
skov Sukkerfabrik) ;  Munkeby  med  Skole  og  Fattiggaard  (Plads  for  40 
Lemmer) ;  Gammelby ;  noget  af  Egebølle  (Nørre-E.),  det  meste  i  Dannemarre 
S.  Saml.  af  Gaarde  og  Huse :  Rudbjærg,  Raageskov,  Majbølle-  og  Munkeby 
Fæland  m.  m.  —  Hovedgaarden  Rudbjærggaard  har  1071/4  Td.  Ager 
og  Engs  Hrtk.  og  93/8  Td.  Skovsk.,  1500  Td.  Ld.,  hvoraf  700  Skov,  Resten 
Ager  (over  Markerne  Sukkerfabrikkens  Spor);  til  Godset  høre  30  Td.  Hrtk. 
Fæstegods  og  97/s  Td.  Hrtk.  Arvefæstegods,  deribl.  Gaarden  Østerskovgd.\ 
desuden  Gaarden  Lindegaard ,  Skovfogedgaarden  Neergaardsminde  samt 
Vindeholm.  Arvefæstegaarden  Rosenbjærg'.  14*^  Td.  Hrtk.,  1 1 61/2  Td.  Ld., 
hvoraf  l*/2  Skov,  Resten  Ager. 

Tillitse  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  i  administr.  Henseende  under 
de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  Hovedsognet  samt  under 
2.  Udskrivningsks.'  287.  Lægd.    Kirken  tilhører  Landmandsbanken. 

Kirken  (se  Vignetten  S.  169)  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  halvrund  Afslutning 
og  er  opført  af  røde  Munkesten.  Baade  i  Skib  og  Kor  ses  Levninger  af  oprindelige, 
nu  tilmurede,  rundbuede  Døre  og  Vinduer.  Kirken,  der  senere  er  overhvælvet,  er 
mod  V.  forsynet  med  en  i  senere  Tid  opført  Forhal  med  Tøndehvælving  og  takket 
Gavl.  Altertavlen  er  et  godt  udført  Billedskærerarbejde  med  Relieffer  af  Himmelfarten 
og  Opstandelsen  m.  m. ;  den  bærer  Joachim  Barnewitz'  og  Hustru  Øllegaard  Pentz' 
Navne  og   Vaabener.    Prædikestolen   er   et  rigt  Billedskærerarbejde;  Granitdøbefont. 


Laalands  Sønder  Herred.  —  Dannemarre  og  Tillitse  Sogne. 


175 


3.  Alterstager  fra  1630  med  samme  Navne  og  Vaabener  som  Altertavlen.  Smukt  og 
anseligt  Epitafium  af  Alabast  over  ovennævnte  J.  Barnewitz  og  Hustru.  Ved  Kirke- 
porten er  indmuret  en  Runesten. 

Rudbjærg  (i  Vald.  IFs  Jordeb.  Rughbiargh)  By,  af  hvilken  nu  to  Gaarde  ere  til- 
bage, nævnes  i  14.  Aarh.  i  Forbindelse  med  en  hosliggende  mindre  Hovedgaard. 
Gaard  og  By  tilhørte  1397  en  holstensk  Adelsmand  Tilluf  Walstorp.  Senere  ejedes 
den  af  Christiern  Rud,  fra  hvem  den  ved  Indførsel  kom  til  Mogens  Ebbesen  (Galt), 
f  1481,  hvis  Datter  Sofie  og  Sønnesønner  Anders  og  Peder  Ebbesen  (f  1548)  senere 
ejede  den.  Om  Galterne  vare  Eneejere  af  den,  er  dog  tvivlsomt,  thi  samtidig  an- 
gives Las  Johansen  (Vasspyd)  og  dennes  Sønnesøn  Lavrids  Madsen  samt  sidstnævntes 
Svigersøn  Erik  Grubbe  at  have  ejet  den.  Paa  Fr.  IFs  Tid  tilhørte  den  Rigsraad  Erik 
Rud,  hvis  Søn  Knud  Rud  (f  1611)  ved  sin  Død  skænkede  den  til  sin  Hustru  Ellen 
Marsvins  Datter  Kirstine  Munk,  som  nogle  Aar  efter  solgte  den  til  Joach.  v.  Barnewitz 
(f  1626),  gift  med  Ollegaard  Hartvigsdatter  Pentz,  som  forøgede  dens  Jorder  betydeligt 
ved  under  den  at  lægge  8  nedlagte  Bøndergaarde  i  Rudbjærg,  Gammelby  og  Maj- 
bølle  Byer.      Deres  Søn  Fr.  v.  Barnewitz  (f  1663),   gift  med  Ide  Grubbe,  havde  for- 


Rudbjærggaard. 

uden  en  Søn,  Joach.  v.  Barnewitz,  f  ugift  1676,  to  Døtre  Ollegaard  og  Magdalene 
Sibylle  —  gift  med  Kammerhr.,  Generaladjut.  Chr.  Biilow  (1692)  — ,  der  som  Enke 
solgte  sin  Del  (tillige  med  Fredsholm)  til  Sønnen  Etatsr.  Fr.  Barnewitz  Biilow  (i  alt 
663  Td.  Hrtk.,  Hovedgaardstakst  resp.  100  og  40  Td.)  for  33,129  Rd.,  medens  den 
anden  Datter  bragte  sin  Del  til  sin  Ægtefælle  Jens  Rodsten  (f  1679),  hvis  Søn  Fred. 
Rodsten,  f  1719  ugift,  overlod  Delen  til  Søsteren  Elise  Magdalene,  gift  med  G.  H. 
v.  Lehsten,  hvis  Søn  Oberstlieutn.  Jens  Chrf.  v.  Lehsten  1723  solgte  den  for  22,500 
Rd.  til  Fr.  Barnewitz  Biilow,  der  saaledes  atter  samlede  Godset.  Dennes  Søn  Major 
C.  Fr.  Biilow  solgte  1755  R.  (Hovedgaardstakst  143  Td.,  Bøndergods  samt  „Bulowsø 
[o:  Stensø],  der  bruges  under  Fritzholm",  i  alt  880  Td.  Hrtk.)  for  80  Rd.  pr.  Td.  Hrtk. 
til  Ide  Margr.  Reventlow,  Grevinde  Knuth.  Rudbjærggd.  forblev  nu  i  Familien  Knuths 
Besiddelse,  indtil  den  af  Baron  C.  G.  v,  Knuths  Bo  tillige  med  Fredsholm  og  Gottes- 
gabe  m.  m.  1819  solgtes  til  Dons  og  Neergaard  (se  S.  171),  hvilken  sidste  overdrog 
den  til  Dons,  som  1823  solgte  den  til  Baron  C.  C.  G.  Knuth,  hvis  Søn  1855  solgte 
den  for  514,100  Rd.  til  Etatsraad  Klemp  paa  Grevinde  Danners  Vegne.  Derefter  købtes 
den  1865  af  Jægerm.  G.  Smith,  1889  af  Hofjægerm.  A.  Tesdorpf  til  Gjedsergd.,  som  1891 
solgte  den  for  725,000  Kr.  til  den  nuv.  Ejer,  Hofjægerm.  L.  Greve  Reventlow.  — 
Hovedbygningen,  der  er  omgiven  af  Grave,  bestaar  af  en  gammel,  2  Stokv.  høj 
Bygning  af  Mur  og  Bindingsværk  og  et  senere,  Aar  1605  af  Knud  Rud  opf.  stort, 
ottekantet  Taarn  af  Grundmur  med  Rudernes  og  Hardenbergernes  Vaabener. 


176  Maribo  Amt. 

I  Tillztselw  fordum  en  fri  Gaard,  der  1425  beboedes  af  Jens  Jepsen,  som  førte 
en  Baad  i  sit  Vaaben.  1462  skrev  Væbneren  Erik  Findsen  sig  til  T.,  og  1511  solgte 
Dorothea  Henriksdatter  Dringelberg,  Jep  Jensens  Enke,  Tillitsegaard  til  Maribo 
Kloster. 

I  Støby  har  ligget  en  Hovedgaard;  1390  nævnes  Peder  Knudsen  som  Ejer 
af  „Stotteby gaard"  ;  Fru  Cile  Nielsdatter,  formodentlig  den  nysnævntes  Hustru,  pant- 
satte 1403—7  sin  Fødegaard  i  „Stødeby"  til  Hr.  Folmer  Jepsen  Lunge,  hvis  Broder 
Hr.  Anders  Jepsen  1412  oplod  ovennævnte  Jens  Jepsen  sin  Rettighed  i  Stobygaard. 
Samme  Jens  Jepsen  fik  desuden  1415  en  Gaard  i  Støby,  der  kaldtes  Truidshave,  i 
Pant  af  Fru  Cile  Nielsdatter. 

En  Slægtebog  nævner  Fru  Jutte,  Hans  Frændesøns  Datter,  paa  Egebølle.  Hun 
var  gift  med  Folmer  Jepsen,  en  Broder  til  ovennævnte  Jens  Jepsen  af  Tillitse, 
Fætter  til  de  rige  Brødre  Hr.  Anders  og  Hr.  Folmer  Jepsen  Lunge. 

Gloslunde  Sogn  omgives  af  den  inddæmmede  Rødby  Fjord,  Landet 
Sogn,  Annekset  Græshave  og  Dannemarre  Sogn  samt  Østersøen.  Kirken, 
mod  N.  i  Sognet,  ligger  omtr.  l1/^  Mil  S.  0.  for  Nakskov.  De  meget  lavt- 
liggende, jævne  og  mod  S.  side  Jorder,  som  ved  Digerne  beskyttes  mod  Over- 
svømmelse, ere  mod  N.  og  V.  lerede,  mod  S.  og  0.  ler-  og  sandmuldede. 
Mod  S.  0.  høre  Halvøen  Hummingen  og  en  Del  af  Halvøen  Tjørne- 
bjærg  —  mellem  hvilke  Kramnitse  Gab,  det  tidligere  Indløb  til  Rødby 
Fjord,  over  hvilket  nu  Diget  gaar,  saa  at  der  kun  er  en  Afløbssluse  for 
Vandet  i  Fjorden  —  til  Sognet,  ligesom  Øen  Magleholm  i  Fjorden. 

Fladeindholdet  1896:  3408  Td.  Ld.,  hvoraf  1589  besaaede  (deraf  med  Hvede 
204,  Rug  207,  Byg  440,  Havre  359,  Blandsæd  til  Modenh.  156,  Grøntf.  18,  Kartofler 
41,  Sukkerroer  116,  andre  Rodfrugter  3 1 ,  andre  Handelspl.  11),  Afgræsn.  377,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  1244,  Have  29,  Skov  12,  Klit  3,  Byggegr.  og  Veje  151.  Kreatur- 
hold 1893:  290  Heste,  921  Stkr.  Hornkv.  (deraf  667  Køer),  694  Faar,  259  Svin  og 
5  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  251  Td.;  21  Selv- 
ejergaarde med  88,  22  Arvefæstegd.  med  121,  118  Huse  med  42  Td.  Hrtk.  og  18 
jordløse  Huse.  Befolkningen,  V2  1890:  748  (1801:  390,  1840:565,1860:756, 
1880:  781),  boede  i  162  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  22  levede  af  immat.  Virk- 
somh.,  590  af  Jordbr.,  24  af  Fiskeri,  66  af  Industri,  12  af  Handel,  11  af  forsk.  Dag- 
lejervirksomh.,   11  af  deres  Midler,  og  12  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Gloslunde  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Mølle;  Hobf 
med  Kobmandsforretn.  Saml.  af  Huse :  Glukse,  Sidager,  Hobyskov,  Hestehave, 
Pilehaven  med  Skole,  Hummingen,  Kramnitse,  paa  Tjørnebjærg,  Fiskerleje 
med  Havn  (7  F.,  men  udenfor  paa  en  Revle  er  der  kun  3 — 4  F.),  Told- 
assistent og  Statstele  fonstation.  Mosegaard:  omtr.  12  Td.  Hrtk.,  993/4  Td. 
Ld.,  hvoraf  1   Eng,  Resten  Ager  (46  Td.  Ld.  ere  Arvefæste). 

Gloslunde  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Sønder 
Herreds  Jurisdiktion  (Nakskov) ,  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Nakskov 
Lægedistr.,  5 .  Landstingskr.  og  Amtets  2.Folketingskr.  samt  2.Udskrivningskr.' 
262.  Lægd.    Kirken  tilhører  en  Del  af  Sognets  Beboere. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Vaabenhus  mod  S.  og  Kapel  ved  Korets  Nord- 
side. Kirken  er  bygget  af  røde  Munkesten  og  er  senere  overhvælvet.  Flere  af  de 
oprindelige,  rundbuede  Døre  og  Vinduer  skimtes.  Altertavlen  er  et  Maleri  af  F.  C. 
Lund  (Christus  i  Getsemane).  Den  gamle  Altertavle,  med  Aaret  1581  og  Rubeck 
Porses  Vaaben,  er  nu  i  Vaabenhuset.  Prædikestolen  er  fra  17.  Aarh.;  Cementdøbefont. 
I  Kirken  Ligsten  over  Præsterne   Hans  Seidelin,   f  1790,   og  Niels  Ibsen,  f  1588. 

I  Gloslunde  har  der  ligget  en  Hovedgaard.  Her  boede  i  Beg.  af  14.. Aarh.  en 
Ridder  Niels  Madsen,  hvis  Dattersøn  Niels  Knudsen  af  Borsø  1389  solgte  Gaarden 
til  Anders  Sivendesøn  af  Kjærstrup,  som  1384  havde  afkøbt  Fru  Gunder  Grubbe, 
Niels  Dus's  Efterleverske,  den  af  hende  beboede  Gaard  og  fem  andre  Gaarde  i  Glos- 
lunde. Fru  Gunder  var  vel  Arving  efter  den  Jens  Grubbe,  som  1357  skrev  sig  af 
Gloslunde. 


Laalands  Sender  Herred.  —  Gloslunde  og  Græshave  Sogne. 


177 


Græshave  Sogn,  Anneks  til  Gloslunde,  omgives  af  dette,  Landet, 
Søllested,  Gurreby,  Arninge,  Tillitse  og  Dannemarre  Sogne.  Kirken,  midt 
i  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  S.  0.  for  Nakskov.  De  lavtliggende,  jævne  og 
mod  S.  side  Jorder  ere  lerede.  Smaaskovene  Jonshave,  Vesterlund,  Bag- 
kjær, Dyrehave.    Ryde  Aa  danner  en  Del  af  Nordgrænsen. 

Fladeindholdet  1896:  2099  Td.  Ld.,  hvoraf  1094  besaaede  (deraf  med  Hvede 
219,  Rug  36,  Byg  295,  Havre  98,  Blandsæd  til  Modenh.  220,  Grøntf.  17,  Sukker- 
roer 191,  andre  Rodfrugter  13),  Afgræsn.  205,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  646,  Have 
41,  Hegn  9,  Skov  46,  Byggegr.  og  Veje  50,  Vandareal  8  Td.  Kreaturhold  1893: 
166  Heste,  606  Stkr.  Hornkv. .  (deraf  463  Køer),  354  Faar,  237  Svin  og  4  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  223  Td.;  12  Selvejergaarde 
med  156,  6  Arvefæstegd.  med  55,  51  Huse  med  12  Td.  Hrtk.  og  4  jordløse  Huse 
(Va  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  */«  1890:  447  (1801:  273,  1840:404,  1860: 
415,   1880:  478),   boede   i  85  Gaarde  og  Huse;   Erhverv:    9  levede  af  immat.  Virk- 


øllingsøgaard. 

somh.,    291    af  Jordbrug,   4   af  Gartneri,   49   af  Industri,   18   af  Handel,  51   af  forsk. 
Daglejervirksomh.,  5  af  deres  Midler,  og  20  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Græshave  med  Kirke,  Skole,  Fattiggaard  for  Glos- 
lunde-Græshave  Kommune  (Plads  for  40  Lemmer),  Mølle  og  Saftstation 
(Nakskov  Sukkerfabrik);  Øster-Skovby.  Kohave  Huse.  I  Sognet  et  Damp- 
savskæreri. * —  Hovedgaarden  Øllingsøgaard  (Øls,  oldn. ,  er  Elletræ) 
har  51  Td.  Hrtk.,  823  Td.  Ld.,  hvoraf  18  Eng,  3241/*  Skov,  2 5 1/2  Hus- 
lodder,  Resten  Ager ;  til  Godset  hører  omtr.  4  Td.  Hrtk.  Fæstegods ;  af  Arealet 
ligger  omtr.  255  Td.  Ld.,  navnlig  Skov,  i  Gurreby,  Søllested,  Dannemarre, 
Østofte  og  Stokkemarke  Sogne.  Da  den  nuv.  Ejer  overtog  Ejendommen 
1893,  udskiltes  det  saakaldte  Øllingsøgaards  Fæstegods  (i  Gurreby,  Sølle- 
sted og  Stokkemarke  Sogne),  173/8  Td.  Hrtk.  Baadesgaard ':  41  Td.  Hrtk., 
294  Td.  Ld.,  alt  Ager  (til  Ejendommen  høre  3  Huse  med  33/2  Td.  Ld.  til 
hvert);  Christine/ el dt\  23X/A  Td.  Hrtk.,  218  Td.  Ld.;  Gabrielsminde:  14 
Td.  Hrtk.,   118  Td.  Ld.,  alt  Åger  (3   Huse). 


Trap:    Danmark,  3.  Udg.    III. 


12 


178  Maribo  Amt. 

Græshave  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i  administr.. 
Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette 
samt  under  2.  Udskrivningskr.'  263.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren  af  Ølling- 
søgaard. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor,  Vaabenhus  mod  S.  og  Kapel  paa  Korets  Nordside. 
Kirken,  der  er  opfort  af  røde  Munkesten,  har  velbevarede,  med  Mønstermurværk  og 
Pinakler  smykkede  Gavle  samt  fladt  Loft.  De  oprindl.,  rundbuede  Døre  og  Vinduer 
ere  nu  tilmurede.  Paa  Kapellet  staar  Aarstallet  1637.  Altertavlen  med  Porsernes 
Vaaben  har  tarvelige  Malerier  og  Bibelsprog.  Prædikestolen  er  et  rigt  Billedskærer- 
arbejde  fra  Chr.  IV's  Tid,  skænket  af  den  udvalgte  Prins  Christian.    Cementdebefont. 

Øllingsøgaard  nævnes  i  14.  Aarh.  og  tilhørte  i  de  følgende  Aarh.  Slægten  Pors, 
nemlig  Hr.  Erik  Stigsen  1447—73,  Sønnen  Stig  P.  1481—93,  Christiern  P.  1522, 
Stig  P.  1540,  Sønnen  Claus  P.,  f  1617,  dennes  Søn  af  samme  Navn,  f  1660  (Brandt 
Berner,  som  1514  skrives  „i  Ollingsø",  har  antagelig  tilgiftet  sig  en  Part  i  Gaarden). 
Ved  Midten  af  17.  Aarh.  skal  0.  have  været  ejet  af  Herman  Kaas,  gift  med  Birthe 
Rudbæksdatter  Pors;  1678  solgte  Henning  Daldorff  til  Fliigge  paa  Femern  den  til  sin 
Svigersøn  Oberst  Jakob  Geveke,  der  1686  overdrog  den  til  Chr.  V.  for  3000  Rd. 
Han  skødede  ø.  med  16  Sognes  Kongetiender  og  3  Kirketiender  i  1689  til  Kansler 
Holger  Vinds  Enke  Margr.  Gjedde  til  Harrestedgaard  for  32,863  Rd.,  som  hendes 
Mand  i  Krigstid  havde  forstrakt  Kongen  med;  1698  skødede  hun  0.  til  Sønnen 
Erik  Vind.  0.  kom  derpaa  med  Erik  Vinds  Enke  til  hendes  tredje  Mand  Kancellir. 
G.  Rud.  Muller  og  efter  hans  Død  til  Svigersønnen  J.  Bennik  af  •  Vestenskov,  der 
1734  solgte  0.  med  Søllested  Kirke  og  Dannemarre  Kongetiende  (Hovedgaardstakst 
65,  Bøndergods  402  Td.  Hrtk.)  for  22,000  Rd.  til  Kaptajn  Niels  Vinds  Enke  Kristiane 
Ulrikke  v.  Liitzow.  Hun  ægtede  Kommandørkapt.  D.  Mulenphort,  der  1743  solgte 
0.  (Hovedgaardstakst  38,  Konge-  og  Kirketiender  64,  Bøndergods  414  Td.  Hrtk.)  til 
F.  M.  Thestrup  (f  1766)  for  30,500  Rd.  Hans  Arvinger  solgte  ved  Auktion  0.  for 
53,060  Rd.  til  Thestrups  Svoger  Justitsr.  H.  Riegelsen,  hvis  Dødsbo  1770  solgte  den 
for  55,720  Rd.  til  Sønnerne  Andr.  og  Jac.  Riegelsen.  Kaptejn  A.  Riegelsen  skødede 
den  1775  for  53,750  Rd.  til  Købmand,  Kammerr.  H.Diderichsen,  hvis  Enke  Margr. 
Marie  Neander  1793  solgte  Q.  for  55,000  Rd.  til  sin  Søn  af  første  Ægteskab  J.  H. 
Seehusen  (f  1813),  hvorefter  den  tilhørte  hans  Arvinger,  fra  hvilke  den  1827  over- 
toges af  Georgia  Seehusens  Mand  M.  H.  Wilhjelm  for  81,000  Rd.  Efter  hans  Søn, 
Jægerm.  M.  Wilhjelms  Død  1878  havde  Enken  Gaarden,  indtil  Sønnen,  den  nuv.  Ejer, 
F.  Wilhjelm  overtog  den  1893.  —  Hovedbygningen,  i  Renæssancestil,  er  opf.  1869. 

Baadesgaard  er  oprettet  af  de  3  Landsbyer  Baadesby,  Langholm  og  Strøge  (Struge), 
som  bleve  afbrændte  i  Svenskekrigen  1658 — 60.  Gaardens  første  Ejer  var  Borgmester 
i  Nakskov  Hans  Mikkelsen  Holdentze  (f  1684),  men  han  maatte  paa  Grund  af  Skatte- 
restancer afstaa  den  til  Fr.  III,  hvorefter  Chr.  V  1698  skødede  den  —  „Baadesbye 
og  Langholm  Ladegaard,  wij  til  en  Hofvet-  og  Ladegaard  hafver  ind  Rettet"  — 
til  Arvingerne  efter  Kældermester  paa  Gottorp  Hans  Daniel  Frintz  for  en  Gæld  af 
19,886  Rd.,  hvilke  Arvinger  1700  skødede  Gaarden  til  Kaj  Ahlefeldt,  Amtsforvalter 
over  Frederiksborg  Amt,  og  dennes  Arvinger  skødede  den  igen  til  Kancellir.  Hans 
Daniel  Ahlefeldt  (f  1728),  fra  hvem  den  gik  over  til  hans  Stifsøn  Amtmand  Hans 
Landorph  (f  1748).  Denne  maatte  forlade  Gaarden  for  Gæld,  hvorefter  den  1738  ved 
Auktion  solgtes  til  Fr.  IV's  Datter,  Charlotte  Amalie  (f  1782).  I  sit  Testam.  af  1773 
havde  hun  bestemt,  at  B.  skulde  tilfalde  hendes  Hofmester  E.  Chfr.  Linstow  (f  1774) 
og  derefter  dennes  Søn  Kmhr.  C.  A.  L.,  hvorpaa  Gaarden  med  dens  betydelige  Gods 
(over  850  Td.  Hrtk.)  blev  kgl.  Domæne,  og  1791  blev  Hovedgaardstaksten  delt  i  5 
Parceller;  Bønderne  bleve  ligesom  Besidderne  af  Hovedgaardsparcellerne  (Baadesgd., 
Christinefeldt,  Gabrielsminde  og  Rosenbjærg  i  Tillitse  Sogn)  Arvefæstere  under  Godset 
(se  for  øvrigt  Begtrup,  Om  Agerdyrkn.  i  Danm.,  IV  S.  726  fl.).  B.  ejedes  fra  1846 
til   1873  af  Familien  Friderichsen ;   1874  ophørte  den  at  være  Arvefæste. 

Landet  Sogn  omgives  af  Annekset  Ryde,  Søllested,  Græshave  og  Glos- 
lunde  Sogne,  Rødby  Fjord,  der  med  to  Vige  skærer  ind  i  Sognet,  samt 
Fuglse  Hrd.  (Vejleby  S.).  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  1  !/g  Mil  S.  0.  for 
Nakskov  og  1  */4  Mil  N.  V.  for  Rødby.  De  lavtliggende,  jævne  og  ud  mod 
Fjorden  side  Jorder  ere  lerede.    I  den  nordl.  Del  løber  Ryde  Aa,  midt  igennem 


Laalands  Sønder  Herred.  —  Græshave  og  Landet   Sogne.  179 

Aageby  Aa  til  Rødby  Fjord.    Gennem  Sognets  nordøstl.  Hjørne,  hvor  Trætte- 
skov ligger,  gaar  Landevejen  fra  Nakskov  til  Rødby  og  Nysted. 

Fladeindholdet  1896:  3082  Td.  Ld„  (heraf  189,  som  endnu  ikke  ere  matrik. 
indvundne  ved  Udtørring),  hvoraf  1630  besaaede  (deraf  med  Hvede  254,  Rug  135,  Byg 
527,  Havre  163,  Bælgsæd  24,  Blands.  til  Modenh.  214,  Grentf.  96,  Sukkerroer  180, 
andre  Rodfr.  26),  Afgræsning  319,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  796,  Have  28,  Hegn  47, 
Skov  126,  Byggegr.  og  Veje,  117,  Vandareal  16  Tdr.  Krea  tur  hold  189. i:  256 
Heste,  842  Stkr.  Hornkv.  (deraf  576  Koer),  584  Faar,  318  Svin  og  6  Geder.  Ager  og 
Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  298  Td.;  29  Selvejergd.  med  205,  9 
Arvefæstegd.  med  46,  6  Fæstegd.  med  26,  85  Huse  med  20  Td.  Hrtk.  og  9  jordløse 
Huse.  Befolkningen,  lj2  1890:  603  (1801:  498,  1840:  581,  1860:  654,  1880: 
655),  boede  i  119  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  18  levede  af  immat.  Virksomh.,  448 
af  Jordbrug,  114  af  Industri,  2  af  Handel,  9  af  Daglejervirks?mh.,  7  af  deres  Midler, 
og  5  var  under  Fattigv. 

I  Sognet  Landet  Kirke  med  Skole  og  nærliggende  Mølle  og  Byerne: 
Askø  med  Præstegd. ;  Korterup  med  Andelsmejeri;  Aageby  \  Opager  med 
Skole;  Skotsebølle\  Alminde.  Saml.  af  Gaarde  og  Huse:  Askø  Fæland, 
Bjærgeskov  (en  Del  i  Ryde  S.).  —  Hovedgaarden  Aalstrup,  under  Grev- 
skabet Christianssæde  (s.  d.),  har  571/*  Td.  Hrtk.,  45  1 1/2  Td.  Ld.,  alt  Ager; 
to  Familiehuse. 

Landet  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset  (to  Sognefogeddistrikter: 
Landet  og  Aageby),  horer  under  Sønder  Herreds  Jurisdiktion  (Nakskov), 
Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Maribo  Lægedistr.,  5.  Landstingskr.  og  Amtets 
2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  264.  Lægd,  undt.  Landsbyen  Aageby 
(se  ndfr.),  der  hører  til  266.  Lægd.  Kirken  tilhører  Grevskabet  Christians- 
sæde. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor,  Taarn  mod  V.,  Sakristi  mod  N.  og  Vaabenhus  (nu 
Materialhus)  mod  S.  Skibets  nordl.  Side,  Koret  og  en  Del  af  Taarnet  ere  af  Kamp, 
Resten  af  Mursten.  Indgangen  til  Kirken  er  gennem  Taarnet,  hvis  nederste,  over- 
hvælvede Del  tjener  som  Vaabenhus;  Kirken  har  fladt  Loft.  Der  er  overalt  indsat 
store  nye,  rundbuede  Vinduer.  Taarnet  har  et  højt,  spaantækt  Spir.  Altertavlen  er  et 
Billedskærerarbejde  fra  1582  med  tarvelige  Malerier  (Lidelseshist.).  Paa  Alterbordets 
Træbeklædning  staar  Grubbernes  Vaaben.  Prædikestolen  er  et  Billedskærerarbejde 
fra  1620;  Døbefont  af  Træ.  I  Skibet  et  Maleri  af  Præsten  Mads  Madsen  Lerche 
(f  1679)  og  Familie.  I  Kapellet  Portrætter  af  to  Mænd  og  to  Kvinder  af  Familierne 
Grubbe,  Vasspyd  og  Rud,  samt  et  jærnbeslaaet  Skab  af  Egetræ.  Foran  Alteret  Ligsten 
med  legemsstore  Portrætfigurer  af  Peder  Grubbe,  f  1614,  og  Karen  Rud,  f  1612.  Ud- 
vendig i  Taarnets  Mur  en  Plade  over  Præsten  Laur.  Christensen  Busch,  f  1798. 

Aalstrup  (Olafsthorp,  Olstrup)  tilhørte  1438  Rigskansleren  Iven  Fos,  hvis  Datter 
Karen  ægtede  Lavrids  Jensen  (Vasspyd),  som  1459 — 62  skrev  sig  til  Olstrup.  Sønnen 
Mads  Lavridsen  ejede  A.  1483 — 1519,  derefter  dennes  Søn  Lavrids  Madsen,  hvis 
Datter  Anna  bragte  den  til  sin  Mand  Erik  Grubbe,  hvis  Søn  Peder  Grubbe  og  Sønne- 
søn Jesper  Grubbe  (f  1622)  derefter  ejede  den;  1638  tilhørte  A.  sidstnævntes  Svoger 
Kansleren  Christian  Friis  og  gik  i  Arv  til  dennes  Søn  Gregers  Friis  (f  1654).  Kort 
efter  forenedes  A.  med  Taastrup  (se  videre  under  Christianssæde).  —  Den  af  Grave 
omgivne  Hovedbygning,  i  eet  Stokværk  af  Egebindingsværk,  med  delvis  hvælvet 
Kælder  og  med  Kvist,  er  opført  i  Beg.  af  18.  Aarh. 

I  Opager  har  ligget  en  Adelsgaard,  der  1397  ejedes  af  Oluf  Bonde,  1460  af  en 
yngre  Oluf  Bonde  og  1462  af  Jens  Bonde;  1588  ejedes  den  af  Emmike  Sparre  (se 
S.  180).  —  Paa  Opager  Mark  fandtes  endnu  for  nogle  Aar  siden  det  5 — 6  F.  høje  og 
74  F.  brede,  runde  Voldsted  Sparreskolm,  omgivet  af  Grave.  —  Maaske  er  det  denne 
Gaard  i  Opager,  som  Væbneren  „Otto  Fogats"  Enke  Fru  Valborg  ejede,  og  som 
hun  af  Sorg  over  Tabet  af  en  Søn  besluttede  at  indrette  til  et  Kloster  for  Cister- 
ciensernonner.  Erik  Menved  stadfæstede  hendes  Gave  af  Jordegods  til  Stiftelsen,  men 
(før  den  var  oprettet,  blev  Godset  hende  frarøvet  af  Sønnens  foregivne  Kreditorer.. 
Fru  Valborg  tyede  til  Paven  i  Avignon  om  Hjælp,  men  kort  efter  at  have  vundet 
sin  Sag  døde  hun;  1329  befalede  Paven  Abbeden  for  Holme  Kloster  og  Prioren  og 
Provsten  i  Odense  at  overdrage  Godset  til  Sorø  Kloster,  som  skulde   sørge  for  Op- 

12* 


180  Maribo  Amt. 

rettelsen    af  Klosteret,  hvilket  dog  ikke  skete,  uvist  hvorfor  (se  Moltesen,  De  avign. 
Pavers  Forhold  til  Danm.  S.  142  fl.). 

Den  nordøstl.  Del  af  Sognet  —  Byerne  Aageby,  Opager  og  Korterup  samt  Aal- 
strup  —  udgjorde  et  eget  Sogn,  Aageby  Sogn,  indtil  det  nedlagdes  ved  Reskr.  af 
30/8  1775,  og  den  lille,  uanselige  Aageby  Kirke,  uden  Taarn,  nedbrødes. 

Ryde  Sogn,  Anneks  til  Landet,  omgives  af  dette,  Søllested  og  Stokke- 

marke  Sogne  samt  Fuglse  Hrd.  (Østofte,  Skjørringe  og  Vejleby  S.).    Kirken, 

mod    V.    i   Sognet,    ligger    omtr.    1%   Mil   0.  S.  0.    for  Nakskov,    1%  Mil 

N.  V.   for  Rødby  og  l3/4  Mil  V.  for  Maribo.    De  lavtliggende  og  jævne  Jorder 

ere  lerede.    Næsten  1/3  er  dækket  med  Skov  (Christianssæde  Fredsk.,  Kohave, 

Hovbølle  Have).    Ryde  Aa  udspringer  her.    Gennem  Sognet  gaa  Landevejen 

fra  Nakskov  til  Rødby  og  den  Laaland-Falst.   Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  3222  Td.  Ld.,  hvoraf  1238  Td.  besaaede  (deraf  med  Hvede 
181,  Rug  125,  Byg  323,  Havre  48,  Bælgsæd  16,  Blandsæd  til  Modenh.  259,  Grontf. 
75,  Kartofler  8,  Sukkerroer  169,  andre  Rodfr.  32),  Afgræsn.  199,  Heslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  526,  Have  33,  Hegn  42,  Skov  1013,  Byggegr.  og  Veje  156,- Vandareal  13  Td. 
Kreaturhold  1893:  176  Heste,  697  Stkr.  Hornkv.  (deraf  495  Køer),  466  Faar, 
265  Svin  og  2  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.-og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  212 
Td. ;  17  Selvejergaarde  med  143,  1  Arvefæstegd.  med  4,  6  Fæstegd.  med  28,  115 
Huse  med  33  Td.  Hrtk.  og  4  jordløse  Huse.  (x/3  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen, 
x/2  1890:  660  (1801:  367,  1840:  650,  1860:  671,  1880:  702),  boede  i  144  Gaarde 
og  Huse;  Erhverv:  44  levede  af  immat.  Virksomh.,  383  af  Jordbrug,  4  af  Gartneri, 
164  af  Industri,  7  af  Handel,  2  af  Skibsfart,  28  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  16  af 
deres  Midler,  og  12  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Ryde  ved  Landevejen  med  Kirke,  Hospital  (oprettet 
if.  Res.  af  28/4  1781  og  Reskr.  af  5/n  1784,  Fund.  af  %  1799,  af  Kmhr., 
Stiftamtm.  C.  W.  v.  Munthe  af  Morgenstierne ;  Plads  til  8  fattige),  Købmands- 
handel, Mølle  og  Jærnbanestation;  Nybølle  med  Skole ;  Thoreby;  Hovbølle  \  Sti- 
banken. Saml.  af  Huse :  Ryde-  Oredrev,  Rydehede,  Holmemark,  Skidenstræde, 
Bjærgeskov  (en  Del  i  Landet  S.).  Hvilested  Fattiggaard  for  Landet-Ryde 
Kommune  (tidligere  Kro,  Plads  for  15  Lemmer).  —  Hovedgaarden 
Gammelgaard  har  7  75/8  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  41/8  Td.  Skovsk., 
omtr.  1000  Td.  Ld.,  hvoraf  350  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  20. 
Huse ;  fra  Banen  er  der  anlagt  et  Vigespor  ind  over  Gaardens  Marker  til 
Brug  for  Sukkerroetransporten. 

Ryde  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i  administr.  Hen- 
sende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt 
under  2.  Udskrivningskr.'  265.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren  af  Klintholm 
paa  Møen. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor  med  halvrund  Afslutning,  Taarn  mod  V.  og 
Vaabenhus  mod  S.  Kirken  er  opført  af  røde  Munkesten.  Rester  af  en  oprindelig 
rundbuet  Dør  og  af  flere  Vinduer  ses  i  Skibet  og  Koret.  Paa  Taarnet,  der  har  en 
nu  tilmuret  Indgang  i  V.,  staar  Aarstallet  1699.  Vaabenhuset,  gennem  hvilket  Ad- 
gangen nu  er  til  Kirken,  er  opf.  i  ny  Tid.  Skibet  har  fladt  Loft,  Koret  Tøndehvælving. 
Kirken  er  restaur.  1869.  Altertavlen  er  et  Billedskærerarbejde  med  Rudernes,  Urnernes 
og  flere  andre  Vaabener;  udskaaren  Prædikestol;  Granitdøbefont;  Degnestol  fra  1607. 
I  Skibet  Epitafium  over  Lavrids  Grubbe  til  Gammelgaard,  f  1639,  og  to  Hustruer,  og 
Sten  over  Provst  Axel  Hansen,  f  1676.  Paa  Kirkegaarden  Sten  over  Emmike  Sparre 
til  Opagergaard,  f  29/8  1613  (den  skal  oprindelig  have  ligget  ved  Aageby  Kirke). 

I  Gammelgaard  Lund  har  der  ligget  et  Kapel,  i  hvilket  bl.  a.  Stiftamtmand  C. 
W.  v.  Munthe  af  Morgenstierne,  som  byggede  det,  var  bisat;  det  blev  nedrevet  ved 
Midten  af  19.  Aarh.  og  Kisterne  nedsatte  paa  Kirkegaarden. 

Gammelgaard  er  opstaaet  af  en  nedlagt  Landsby  Gammelby  og  nævnes  første 
Gang  i  Slutn.  af  16.  Aarh.  Den  synes  først  at  have  tilhørt  Slægten  Vasspyd,  men 
ejedes    1591 — 92    af  Claus  Jakobsen  Mylting,   der  var  gift  med  Margrethe  Lavrids- 


Laalands  Sønder  Herred.  —  Ryde  og  Søllested  Sogne.  181 

datter  Vasspyd,  og  senere  af  hendes  Søstersøn  Laurids  Grubbe.  Denne  har  vistnok 
opført  en  ny  Hovedbygning.  Efter  hans  Død  1639  ejede  hans  Søn  Erik  Grubbe 
Gaarden  til  1682,  da  han  skødede  den  til  sin  Svigersøn  Palle  Dyre.  Dennes  Svoger 
Jørgen  Arenfeld,  f  1717,  gift  med  Anne  Marie  Grubbe,  solgte  1696  sin  Hustrus  Part 
i  Gaarden  til  Oberst  F.  v.  Liitzow  (f  1710),  hvis  Enke  Dorothea  Magdalene  v.  Harstall 
solgte  den  1733  (Hovedgaardstakst  47,  Bøndergods  303,  Kongetiender  89,  Kirke- 
tiender 72,  og  Kirkernes  Bøndergods  4  Td.  Hrtk.)  for  36,000  Rd.  til  Schoutbynacht 
H.  Brandt  (f  1736);  1737  solgtes  G.  ved  Auktion  for  24,000  Rd.  til  Gehejmer.  C.v. 
Stocken,  der  testamenterede  G.  til  Grev  A.  G.  Moltke.  Denne  solgte  den  1779  til  sin 
Søn  Grev  J.  G.  Moltke  for  53,000  Rd.;  1782  solgte  denne  den  for  75,000  Rd.  til 
Kommandørkapt.  C.  Schmit,  der  1 786  afhændede  den  til  Stiftamtmand  C.  W.  v.  Munthe 
af  Morgenstierne,  f  1811,  for  63,000  Rd.  Dennes  Enke  solgte  den  1813  for  837,000 
Rd.  til  Generalkrigskommissær  H.  C.  Astrup,  hvis  Opbudsbo  afhændede  den  1819 
for  125,000  Rd.  til  Kmjkr.  C.  F.  Benzon ,  fra  hvem  den  1825  overtoges  af  Stats- 
kassen, som  1837  solgte  den  til  Holsteneren  Ferd.  Trummer,  der  1854  afhændede 
den  for  215,000  Rd.  til  Justitsraad  H.  Meincke,  og  denne  solgte  den  1884  for 
650,000  Kr.  til  den  nuv.  Ejer,  Hr.  A.  Konow.  —  Den  gamle  Hovedbygning  brændte 
1884;  den  nuv.,  opf.  paa  samme  Sted,  bestaar  af  en  1  Stokværk  høj  Midtbygning 
med  Taarn  og  to,  2  Stokv.  høje  Tværfløje,  opf.  i  fransk  gotisk  Stil ;  den  er  omgiven 
af  Grave   ligesom   Haven.    Paa    Gaarden   findes  Laur.  Grubbes   og  Hustrus  Billeder. 

I  Ryde  har  ligget  en  Adelsgaard;  1356  nævnes  Tydikinus  Fos  de  Rythiæ 
Lalandiæ;  1360  —  90  ejedes  den  af  Laurids  Pedersen  af  Slægten  Gøye,  hvis  Søn 
Peder  Lauridsen  boede  her  1408.    1462  nævnes  Henrik  Hjort  i  Ryde. 

Ryde  Sogn  var  et  eget  Pastorat  indtil  1634,  da  det  fik  Gurreby  til  Anneks;  fra 
1692  blev  Ryde  Anneks  til  Landet,  medens  Gurreby  lagdes  til  Skovlænge-Søllested. 
Det  ovennævnte  Hospital   var,   før  Annekteringen  til  Landet,  Degnebolig  til  Ryde. 

Søllested  Sogn  omgives  af  Ryde,    Stokkemarke,    Halsted  (den  Del,  der 

hører    til  Sønder  Hrd.),    Skovlænge,    Gurreby  og  Græshave  Sogne.    Kirken, 

mod   N.  V.  i  Sognet,    ligger  omtr.    1 2/4  Mil  0.  S.  0  for  Nakskov  og  2  Mil 

V.  N.  V.    for  Maribo.    De  noget  lavtliggende  og  temmelig  jævne  Jorder  ere 

lerede    og    sandblandede.    Nogen  Skov  (en  Del  af  Søllested  Sk.,  Dyrehave, 

Højreby  Hestehave).    Gennem  Sognet  gaa  Landevejen  fra  Nakskov  til  Rødby 

og  den  Laaland-Falst.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  2761  Td.  Ld.,  hvoraf  1515  besaaede  (deraf  med  Hvede 
173,  Rug  149,  Byg  522,  Havre  217,  Bælgsæd  10,  Blandsæd  til  Modenh.  98,  Grøntf. 
98,  Kartofler  9,  Sukkerroer  109,  andre  Rodfr.  107,  andre  Handelspl.  23),  Afgræsn. 
349,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  543,  Have  36,  Skov  194,  Hegn  19,  Byggegr.  og  Veje 
87,  Vandareal  14  Td.  Kreaturhold  1893:  223  Heste,  790  Stk.  Hornkv.  (deraf  546 
Køer),  352  Faar,  238  Svin  og  5  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskylds- 
hrtk.  1895:  291  Td.;  29  Selvejergaarde  med  258,  1  Fæstegd.  med  7,  86  Huse  med 
25  Td.,  14  jordløse  Huse  O/s  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  1I2  1890:  720 
(1801:  420,  1840:  584,  1860:  716,  1880:  713),  boede  i  135  Gaarde  og  Huse;  Er- 
hverv :  48  levede  af  immat.  Virksomh.,  476  af  Jordbrug,  133  af  Industri,  20  af 
Handel,  14  af  forsk.  Daglejervirksomh.,   13  af  deres  Midler,  og  16  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Søllested  (gml.  Form  Zulverstede),  ved  Jærnbanen, 
med  Kirke,'  Præstegd.,  Forsamlingshus  (for  Søllested,  Skovlænge  og  Gurreby 
S.),  Skole,  Mølle,  Kro,  Jærnbanestation,  Kro  og  Postekspedition;  Troelseby; 
Højreby  med  Skole  og  Maskinspinderi.  Højreby-  og  Skidenstræde  Huse.  — 
Hovedgaarden  Søllestedgaard  har  733/4Td.  Hrtk.,  11337/8  Td.  Ld.,  hvoraf 
34*/4  Eng,  5635/8  Skov,  Resten  Ager;  til  Godset  høre  omtr.  18  Td.  Hrtk. 
Fæstegods  og  307  %  Td.  Hrtk.  Arvefæstegods  (Godset  ligger  i  Søllested, 
Skovlænge,  Avnede  og  Stokkemarke  S.).  Avlsgaarden  Vilhelmshøj  (opr.  i 
JB'eg.  af  19.  Aarh.  af  Gods  fra  Gammelgaard)  har  233/8  Td.  Hrtk.,  401  Td. 
Ld.,  hvoraf  376  dyrkes  under  Gaarden,  medens  16  høre  til  et  Parcelsted 
og  9  til  3  Huslodder.     Troelseby  Gaard:  ll3/4  Td.  Hrtk.,    178  Td.  Ld.  Ager. 

Søllested  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Sønder  Herreds  Juris- 


182 


Maribo  Amt. 


diktion  (Nakskov),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Nakskov  Lægedistr.,  5. 
Landtingskr.  og  Amtets  2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  259. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Øllingsøgaard. 

Kirken  er  den  eneste  nu  bevarede  Granitkirke  i  Laalands  to  vestlige  Herreder. 
Den  bestaar  af  Skib  med  rund  Afslutning  mod  Øst  (Kor),  Vaabenhus  (af  Munke- 
sten) mod  S.  og  Kapel  imod  N.  Flere  af  de  oprindelige,  rundbuede  Vinduer  ere  be- 
varede. Indgangen  til  Kirken  er  gennem  Vaabenhuset.  Skibet  er  senere  blevet  over- 
hvælvet. Altertavlen  er  et  Maleri  af  Raadsig  fra  1855  (Disciplene  i  Emaus),  Prædike- 
stolen er  et  Billedskærerarbejde  fra  Beg.  af  17.  Aarh.;  ny,  cementstøbt  Døbefont. 
I  Skibet  Marmortavle  med  Indskrift  over  Hans  Diderichsen  til  Øllingsøgaard,  f  1790. 
En  Sandstensplade  paa  Kapellets  Nordmur  melder,  at  det  er  repareret  1739  af  Baron 
Mogens  Holcks  efterladte  Brud  Barbara  Kirstine  Steensen.  Det  tjener  til  Begravelse 
for  Familierne  Holck  og  Miihlendorff.    Kirken  blev  restaureret  1858. 

Søllestedgaard  tilhørte  i  15.  og  16.  Aarh.  Familien  Graa,  nemlig  Anders  Graa 
1466—82  og  Jørgen  Graa  1511  —  30,  senere  Fru  Inger  Oxe  1568—91;  1631  købte 
Erik  Steensen  Gaarden,  men  solgte  den  1665  for  9000  Rd.  til  Jak.  Geveke,  Kommandant 
i  Nakskov,  der  afhændede  den  til  Amtmand  H.  U.  v.  Liitzow  (f  1722);  denne  mage- 


skiftede den  1706  til  Fr.  IV  mod  Hovedgaarden  Bispensø,  nu  Ulriksdal  i  Musse  Hrd. 
Fr.  IV  mageskiftede  den  1720  til  C.  Felthusen  (Hovedgaardstakst  69  Td.  Hrtk.)  mod 
Bremersvold  (i  alt  281  Td.  Ld,).  Felthusens  Enke  Margr.  Sidenborg  solgte  den  1730 
for  24,000  Rd.  (Hovedgaardstakst  69,  Bøndergods  250  Td.  Hrtk.)  til  Schoutbynacht 
H.  Brandt,  hvis  Enke  Eleon.  Margr.  v.  Knuth  1736  solgte  den  ved  Auktion  til 
Karen  Holm,  Enke  efter  Anders  Riegelsen  i  Nakskov,,  for  19,655  Rd.  (Hovedgaards- 
takst 67,  Bøndergods  315,  Søllesteds  Kongetiende  26  Td.  Hrtk.).  Hun  overdrog  den 
1741  til  Sønnen  Landsdommer,  Kancellir.  H.  Riegelsen  (Fader  til  Historikeren  N.  D. 
Riegels,  der  fødtes  1755  paa  Gaarden)  for  20,000  Rd.  Han  afhændede  den  1757  til 
Grevinde  Knuth,  Ide  Margr.  Reventlow  for  30,000  Rd.  Den  forblev  nu  i  Familien 
Knuths  Besiddelse  (1782  skødedts  den  af  Kmhr.  C.  F.  Knuth  til  hans  Søn  Kmhr.  A. 
C.  Knuth  for  32,000  Rd.),  hvilken  sidste  1805  solgte  den  til  Jac.  Bølle,  som  1810 
mageskiftede  den  med  Vintersborg  (den  Gang  vurd.  til  340,000  Rd.),  til  Jørgen 
Jørgensen  (f  1827),  i  hvis  Families  Besiddelse  den  er  forbleven;  nuv.  Ejer  er  (fra 
1873)  hans  Sønnesøn  Laur.  Jørgensen,  (Søn  af  Etatsr.  L.Jørgensen),  der  overtog 
den  for  713,500  Kr.  —  Hovedbygningen,  paa  de  tre  Sider  omgiven  af  gamle 
Grave,  er  opført  1859 — 60  i  Renæssancestil  og  er  1  Stokværk  med  Taarn. 

Sognet  havde  fra  1634  Skovlænge  til  Anneks  og  fra  1692  ogsaa  Gurreby;  1842 
blev  Søllested  et  eget  Pastorat. 


Laalands  Sønder  Herred.  —  Søllested,  Skovlænge  og  Gurreby  Sogne.      183 

Skovlænge  Sogn,  det  mindste  i  Herredet,  omgives  af  Annekset  Gurreby, 

Søllested,  Halsted    (den  Del,  der  hører  til  Sønder  Hrd.)  og  Avnede  Sogne. 

Kirken,  mod  S.  i  Sognet,    ligger  omtr.    1  Mil  0.  for  Nakskov.     De  lavtlig. 

gende,    mod  N.    og  N.  V.    noget   højere  Jorder    ere   jævne   og   lerede.  Syd. 

spidsen  af  Sognet  berøres  af  den  Laaland-Falst.  Jærnbane.' 

Fladeindholdet  1896:  975  Td.  Ld.,  hvoraf  552  besaaede  (deraf  med  Hvede  87, 
Rug  50,  Byg  152,  Havre  103,  Bælgsæd  21,  Blandsæd  til  Modenh.  58,  Grøntf.  16, 
Sukkerroer  45,  andre  Rodfr.  16),  Afgræsning  109,  Høslæt,  Brak,  m.  m.  271,  Have 
10,  Skov  3,  Byggegr.  og  Veje  27.  Kreaturhold  1893:  78  Heste,  268  Stk.  Horn- 
kvæg (deraf  182  Køer),  176  Faar  og  68  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  1895:  107  Td.;  16  Selvejergaarde  med  94,  33  Huse  med  13  Td.  Hrtk. 
og  3  jordløse  Huse.  Befolkningen,  J/2  1890:  227  (1801:  181,  1840:  230,  1860: 
244,  1880:  238),  boede  i  51  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  8  levede  af  immat. 
Virksomh.  132  af  Jordbr.,  47  af  Industri,  4  af  Handel,  16  af  forsk.  Daglejervirk- 
somh.,   10  af  deres  Midler,  og   10  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Skovlænge  (Skolænge)  med  Kirke  og  Præstegd.  Langager 
Huse. 

Skovlænge  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Sønder 
Herreds  Jurisdiktion  (Nakskov),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Nakskov 
Lægedistr.,  5.  Landstingskr.  og  Amtets  2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskriv- 
ningskr.'  260.  Lægd.    Kirken  tilhører  Enkefru  Raa,  Stockholm. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  er  opført  af  røde  Munke- 
sten i  romansk  Stil.  Vaabenhuset  har  takket  Gavl,  Korets  Sydside  en  smuk  Portal, 
oven  over  hvilken  to  smaa,  ved  en  muret  Søjle  forbundne  Vinduer.  Kirken  er 
overhvælvet.  Udskaaren  Altertavle  fra  1632,  rigt  udskaaren  Prædikestol  fra  17.  Aarh. 
Granitdøbefont  med  Murstenstbd.  Lysekrone  fra  1709,  skænket  af  Præsten  Mogens 
Rahr  (f  1722).  Ved  Opgangen  til  Prædikestolen  en  Dør  med  Indskrift:  Her  Jens 
Jacobsen  Riber  og  Anna  Dve  1598,  f  1634  (han  var  Præst  her).  Klokken  med 
Indskrift  i  Minuskier  er  fra  15.  Aarh.,  men  uden  Aarstal. 

Runestenen,  der  tidligere  fandtes  ved  Præstegaarden,  er  nu  opstillet  ved  Stifts- 
museet i  Maribo. 

Ved  Skovlænge  ligger  der  et  gammelt  Voldsted.  Det  har  oprindelig  bestaaet 
af  to  ovale  Voldbanker,  hver  omgiven  af  en  bred  Grav,  hvilke  Grave  berøre  hin- 
anden paa  et  enkelt  Sted;  den  ene  Banke  er  nu  sløjfet;  der  er  fundet  Murbrokker 
og  en  stensat  Kælder.  Til  Stedet  knytter  der  sig  et  Sagn  om  to  Søstre,  der  trættedes 
om  Forrangen  i  Skovlænge  Kirke ;  da  Striden  ikke  kunde  bilægges,  flyttede  den  ene 
til  Gurreby  og  byggede  Kirken  der.  Sagnet  har  ogsaa  haft  travlt  med,  at  den  svenske 
General  Magn.  Stenbock  skulde  være  født  paa  Stedet,  Moderen  opholdt  sig  her,  medens 
hendes  Ægtefælle  belejrede  Nakskov.  Rimeligvis  har  her  ligget  en  anselig  Gaard, 
blandt  hvis  Ejere  kan  nævnes  Niels  Brun  i  Skovlænge  1454 — 81,  Erik  Brun  1492, 
Nils  Pors   1505  og  Hemming  Brandt  1519. 

Indtil  1634  vare  Skovlænge  og  Gurreby  eet  Pastorat;  da  blev  det  første  Anneks 
til  Søllested,  det  andet  til  Ryde;  fra  1692  blev  baade  Søllested  og  Gurreby  annek- 
terede til  Skovlænge  som  Hovedsogn  (se  under  Søllested  S.  182). 

Gurreby    Sogn,    Anneks   til   Skovlænge,    omgives    af  dette,    Søllested, 

Græshave,    Arninge    og    Avnede   Sogne.     Kirken,    mod  N.    i  Sognet,    ligger 

omtr.    i  Mil  0.  S.  0.   for  Nakskov.    De  lavtliggende,  jævne  og  lerede  Jorder 

sænke   sig    ned    mod    S.,    hvor  Ryde  Aa  løber.    Vaalshave  Skov.    Gennem 

Sognet  gaar  Landevejen  fra  Nakskov  til  Rødby  og  den  Laal.-Falst.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  var  1896:  1109  Td.  Ld.,  hvoraf  564  besaaede  (deraf  med  Hvede 
73,  Rug  66,  Byg  183,  Havre  57,  Blandsæd  til  Modenh.  99,  Grøntf.  22,  Sukkerroer  32, 
andre  Rodfr.  21),  Afgræsning  119,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  264,  Have  12,  Hegn  24, 
Skov  78,  Byggegr.  og  Veje  40,  Vandareal  8  Td.  Kreaturhold  1893:  102  Heste, 
332  Stkr.  Hornkv.  (deraf  229  Køer),  228  Faar  og  215  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  109  Td.;  11  Selvejergaarde  med  87,  2  Fæstegd.  med 
15,  23  Huse  med  6  Td.  Hrtk.  og  2  jordløse   Huse.     Befolkningen,  J/2  1890:  240 


184  Maribo  Amt. 

(1801:  167,  1840:  203,  1860:  211,  1880:  220),  boede  i  42  Gaarde  og  Huse;  Er- 
hverv: 16  levede  af  immat.  Virksomh.,  177  af  Jordbrug,  32  af  Industri,  1  ai 
Handel,   11    af  forsk.  Daglejervirks.  og  3  af  deres  Midler. 

I  Sognet  Byerne:  Gurreby,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Forsamlingshus 
(opf.  1890)  og  Mølle  samt  Pastoratets  Skole,  mellem  Gurreby  og  Skovlænge; 
Vaalshave  med  Andelsmejeri.    Saml.  af  Huse:  Kohave  og  Hestehave. 

Skovlænge  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i  administr. 
Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette 
samt  under  2.  Udskrivningskr.'  261.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren  af  Klint- 
holm paa  Møen. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor  og  Vaabenhus  mod  S.;  den  er  opført  af  røde  Mursten 
og  er  overhvælvet;  Gavlene  ere  prydede  med  Blindinger  og  Kamtakker;  paa  Vest- 
gavlen er  der  et  lille  Bindingsværksspir.  De  oprindelige,  rundbuede  Vinduer  cre  til- 
murede. Ifølge  Indskrift  er  Kirken  restaureret  1708  af  Oberst  F.  U.  v.  Liitzow.  Alter- 
tavlen er  et  Gibsrelief  af  Bissen  (Disciplene  i  Emaus).  Udskaaren  Prædikestol; 
Granitdøbefont.  Paa  Skibets  Væg  et  tarveligt  udfort  Trækrucifiks  fra  den  senere 
Middelalder.  Foran  Alteret  Ligsten  over  Apoteker  Wulff,  f  1650,  og  Herredsfoged 
Mads  Clemmensen,  f  1695. 

Ved  Vaalshave  ligge  „Sallings køje",  paa  hvilke  der  efter  Sagnet  skal  have  staaet 
Borge;  der  er  truffet  Murbrokker  i  Mængde. 

Om  Sognet  se  under  Skovlænge. 

Avnede    Sogn,    Anneks   til    Halsted   Sogn    i   Nørre   Hrd.,    omgives   af 

dette,    Skovlænge,  Gurreby  og  Arninge  Sogne  samt  Indrefjord,  Nakskov  og 

Avnede  Strand  (under  Udtørring).    Kirken,  mod  N.  V.  i  Sognet,  ligger  omtr. 

*/2  Mil    0.    for    Nakskov.  Jorderne    ere    lavtliggende,   jævne    og  side  (store 

Engstrækninger  ved  Ryde  Aa).    Nogle  smaa  Skove  (Avnede  Sk.,  Torpe  Sk.). 

Gennem  Sognet  gaa  Landevejen  fra  Nakskov  til  Rødby  og  den  Laal.-Falst. 

Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  1871  Td.  Ld.,  hvoraf  1020  besaaede  (deraf  med  Hvede 
106,  Rug  208,  Byg  281,  Havre  97,  Blandsæd  til  Modenh.  167,  Grontf.  9,  Kartofler 
9,  Sukkerroer  100,  andre  Rodfr.  38),  Afgræsn.  177,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  542, 
Have  25,  Hegn  20,  Skov  26,  Byggegr.  og  Veje  57,  Vandareal  4  Td.  Kreaturhold 
1893:  165  Heste,  617  Stkr.  Hornkv.  (deraf  451  Køer),  325  Faar,  297  Svin  og  9 
Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  175  Td.  Der  var  37 
Selvejergaarde  med  155,  73  Huse  med  18  Td.  Hrtk.  og  12  jordløse  Huse.  Befolk- 
ningen, !/*  1890:  569  (1801:  278,  1840:  416,  1860:  515,  1880:  556),  boede  i 
115  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  13  levede  af  immat.  Virksomh.,  412  af  Jordbrug, 
80  af  Industri,  2  af  Handel,  29  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  14  af  deres  Midler,  og 
19  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Store  Avnede  (Agnede,  gml.  Form  Agnwith,  Agnæ- 
with)  med  Kirke,  Fællesmejeri  og  Jærnbaneholdeplads  ;  Lille  Avnede ■;  Ullerslev 
med  Skole  og  Mølle;    Torpe:   Ved  Landevejen   Gaarden  Nygaard. 

Avnede  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  Sønder 
Herreds  Jurisdiktion  (Nakskov),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Nakskov 
Lægedistr.,  5.  Landstingskr.  og  Amtets  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskriv- 
ningskr.'  258.  Lægd.    Kirken  tilhører  Baroniet  Juellinge. 

Kirken  (overkalket)  bestaar  af  Skib  og  Kor  i  eet,  med  tresidet  Afslutning  mod 
Ost,  og  lille  Taarn  mod  S.  Kirken,  der  er  overhvælvet,  har  nye,  spidsbuede  Vinduer; 
Spor  af  en  oprindelig  Indgang  ses  mod  N.  Adgangen  til  Kirken  er  gennem  Taarnet. 
Paa  Klokkebjælken  staar:  Dette  Taarn  er  sat  1777.  Altertavlen  er  et  Maleri  fra 
1855  af  Wegener  (2  Kor.  13,5);  den  gamle  Tavle  er  et  Maleri  fra  1749.  Udskaaren 
Prædikestol;  ny,  støbt  Jærndøbefont.  En  Klokke,  som  nu  ikke  bruges  og  staar  i 
Koret,  er  fra  1324  med  Indskr.  i  Majuskler. 

I  Avnede  ejede  Vald.  Sejr  Gods,  der  forblev  i  Kongefamiliens  Eje  indtil  1315. 

I  Avnede  Skov  er  der  en  anselig  Langdysse  med  to  Gravkister. 


Laalands  Sønder  Herred.  —  Gurreby,  Avnede  og  Stokkemarke  Sogne.      185 

Stokkemarke  Sogn,  det  største  og  nordligste  i  Herredet,  omgives  af 
Ryde,  Søllested  og  Halsted  Sogne  (den  Del,  der  hører  til  Sønder  Hrd.), 
Nørre  Hrd.  (Vesterborg  og  Birket  S.),  Vordingborg  Bugt  (Bandholmsbugt) 
og  Fuglsc  Hrd.  (Østofte  S.).  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2  Mil  0. 
for  Nakskov  og  1 1/2  Mil  N.  V.  for  Maribo.  De  lavtliggende  og  jævne,  mod 
V.  noget  højere  Jorder  ere  lerede,  dog  mere  afvekslende  og  mod  N.  af 
lettere  Beskaffenhed  end  i  Herredets  andre  Sogne.  Henved  */7  er  dækket  med 
Skov  (Ugleholt  Sk.,  Ørbysk.,  Blands  Skifter,  Trelunde,  Tjennemarke  Heste- 
have, Kongesk.,  Skyttevænge,  Stokkemarke  Hestehave,  Løjet  Sk.,  Løjetmose 


■%  'li/l.  &* 


„,$„  ^^„.^f/f-  /mim  ' 


Stokkemarke  Kirke. 


Sk.,  Stenssk.,  en  Del  af  Søllested  Sk.  m.  m.);  der  er  ogsaa  en  Del  Moser 
(Stokkemarke  og  Blands  Mose  samt  Gallemose).  Til  Sognet  hører  Øen  Lind- 
holm i  Vordingborg  Bugt.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  fra  Nakskov 
til  Maribo  og  fra  Bandholm  til  Birket. 

Fladeindholdet  1896:  8567  Td.  Ld.,  hvoraf  4084  besaaede  (deraf  med  Hvede 
373,  Rug  562,  Byg  1338,  Havre  502,  Bælgsæd  41,  Blandsæd  til  xModenhed  507, 
Grentf.  117,  Kartofler  23,  Sukkerroer  543,  andre  Rodfrugter  58),  Afgræsning  777, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1944,  Have  78,  Skov  1356,  Moser,  Kær  og  Fælleder  62, 
Hegn*44,  Byggegr.  og  Veje  199,  Vandareal  23  Td.  Kreaturhold  1893:  629  Heste, 
2138  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1544  1396  Køer),  1269  Faar,  1065  Svin  og  34  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  714  Td.  Der  var  121  Selv- 
ejergaarde   med   604,    2  Arvefæstegd.  med  11,   2  Fæstegd.   med  14,   301  Huse  med 


186  Maribo  Amt. 

67  Td.  Hrtk.  og  14  jordløse  Huse.  Befolkningen,  »/f  1890:  2085  (1801:  1272, 
1840:  1691,  1860:  2012,  1880:  2139),  boede  i  427  Gaarde  og  Huse;  Erhverv: 
110  levede  af  immat.  Virksomhed,  1336  af  Jordbrug,  2  af  Gartneri,  35  af  Fiskeri,  410 
af  Industri,  52  af  Handel,  4  af  Skibsfart,  86  af  forsk.  Daglejervirks.,  29  af  deres  Midler, 
og  21  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Stokkemarke,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole ,  Hospital  (med  Bolig  for  4  Kvinder) ,  Fattiggaard  (Plads  for  60 
Lemmer),  Forsamlingshus  (opf.  1889),  Kro,  Købmandsforretninger,  Andels- 
mejeri, Mølle  og  Saftstation  (Nakskov  Sukkerfabriks);  Brandmose\  Blands 
(Blans)  med  Skole;  Kjeldernæs  med  Skole,  Mølle,  Købmandsforretninger 
og  Bageri;  Sallvig;  Abed  med  Skole,  Folkehøj-  og  Realskole  (opr.  1867), 
Købmandsforretning  og  Fællesmejeri ;  Tjennemarke  med  Mølle  og  Købmands- 
forretn. ;  Løjet.  Saml.  af  Gaarde  og  Huse :  Stokkemarke  Skovhuse,  Nisse- 
mose  med  Mølle. 

Hovedgaarden  Knuthenlund,  omtr.  58  Td.  Hrtk.,  440  Td.  Ld.,  og 
Avlsgaarden  Bøllesmiiide,  omtr.  103/4  Td.  Htrk.,  119  Td.  Ld.,  høre  begge 
til  Grevskabet  Knuthenborg  (s.  d.).  Hovedgaardene  Stensgaard,  305/8 
Td.  Hrtk.  (hvoraf  163/4  i  Halsted  S.,  henlagt  under  Hellingegaard),  343 
Td.  Ld.,  hvoraf  56  Skov,  Resten  Ager  og  Eng  (til  Gaarden  høre  et  Skov- 
fogedhus og  et  Lejehus),  og  Øtbygaard,  301/4  Td.  Hrtk.  (hvoraf  16  i  Birket 
S.),  286  Td.  Ld.,  hvoraf  38  Skov,  Resten  Ager  og  Eng,  høre  begge  til 
Baroniet  Juellinge  (se  S.  201). 

Stokkemarke  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Maribo  Birks  Juris- 
diktion (Maribo),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Lægedistr.,  5  Landstingskr. 
og  Amtets  2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  232.  Lægd.  Kirken 
tilhører  Grevskabet  Knuthenborg. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor  med  tresidet  Afslutning,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus 
(nu  Ligkapel)  mod  S.  og  Kapel  mod  N.  (fer  Sakristi,  nu  Materialhus)  og  er  op- 
ført af  røde  Munkesten.  De  ældre  Dele  ere  fra  den  tidligere  Middelalder.  Der  ses 
saavel  i  Skib  som  i  Kor  Rester  af  de  oprindelige,  nu  tilmurede,  rundbuede  Vinduer 
og  Døre.  Indgangen  til  Kirken  er  gennem  en  foran  Taarnet  opført  Forhal  med  fladt 
Loft.  Taarnrummet  og  Koret  ere  overhvælvede.  Skibet  har  fladt  Loft.  Taarnet  har 
kamtakkede  Gavle  med  Blindinger  til  alle  fire  Sider.  Kirken  er  restaureret  1850.  Paa 
Alteret  en  Gibsafstøbning  af  Thorvaldsens  Christus  (den  gamle  Altertavles  Maleri, 
Nadveren,  hænger  nu  i  Apsis;  om  den  ældre  Altertavle  se  ndfr.).  Prædikestolen  er 
et  Billedskærerarbejde.  Døbefont  af  brændt  Ler;  paa  Døbefadet,  der  er  af  Messing, 
en  sjælden  smuk  Fremstilling  af  St.  Jørgens  Kamp  med  Dragen.  I  Skibet  hænger 
et  vel  udfort  Portræt  af  Præsten  H.  P.  Halsen  (f  1691)  med  Familie;  ligeledes  Portræt 
af  Præsten  C.  L.  Galschiøtt.  I  det  murede  Alterbord  fandtes  en  Blyæske  med  Rune- 
indskrift (fra  1835  i  Nationalmuseet).  Den  næststørste  Klokke  fra  1554  er  smukt 
støbt  af  Karsten  Middeldorp  i  Liibeck.  Udvendig  paa  Kirkemuren  staa  Ligsten  over 
Præsterne  Mads  Brun,  f  1619,  Hans  Fr.  Mule,  f  1626,  og  Hans  Clausen  Cassel,  f  1664. 

I  Stokkemarke  Sogn  („Stockæmarc"  i  Vald.  II's  Jordeb.,  hvor  det  nævnes  under 
Fuglse  Hrd.),  i  hvilket  Vald.  Sejr  ejede  Jordegods,  laa  i  gammel  Tid  Landsbyen 
Bregerup  (smstds.  „Brikæthorp") ,  hvor  der  i  Middelalderen  var  et  Hospital  for 
spedalske,  „St.  Jørgens  Gaard  udenfor  Maribo"  eller  „St.  Jørgens  Hospital  i 
Bregerup" .  Aar  1389  nævnes  Peder  Storm  i  Holeby  som  dets  Forstander;  1474, 
1505  og  1514  betænktes  det  i  Testamenter;  1493 — 96  var  en  Knud  Bentsen  For- 
stander; i  1.  Halvdel  af  16.  Aarh.  var  det  en  kgl.  Forlening;  1551  syntes  det  at 
være  blevet  ophævet,  idet  Jordegodset  da  henlagdes  til  Hospitalet  i  Nakskov.  Til  St. 
Jørgens  Gaarden  har  der  utvivlsomt  været  knyttet  et  Kapel,  hvori  bl.  a.  det  Billede 
af  St.  Jørgen  har  været,  om  hvilket  der  i  1545  førtes  Trætte  mellem  Landsdommer 
Mogens  Falster,  der  dengang  havde  Gaarden  i  Forlening,  og  Sakskjøbing  Borgere, 
fordi  disse  i  Grevens  Fejde  havde  plyndret  Billedet  for  6a/2  Lod  Sølv;  endvidere 
fandtes  sikkert  her  den  Altertavle  med  Fremstilling  af  St.  Jørgens  Legende,  som 
vistnok  ved  Kapellets  Nedbrydning  fik  Plads   i  Stokkemarke  Kirke,   og  som  nu  (fra 


Laalands  Sønder  Herred.  —  Stokkemarke  Sogn. 


187 


1877)  rindes  i  Nationalmuseet.  Det  er  mulig  denne  Altertavle,  der  har  givet  Anledn. 
til,  at  Stokkemarke  Kirke  almindelig  kaldes  St.  Jørgens  Kirke;  i  Middelalderen  var 
den  helliget  St.  Klemens  (if.  Dokum.  af  1525).  —  Ved  Saltvig  har  der  staaet  et  St. 
Olafs  Kapel,  hvoraf  der  endnu  fandtes  Spor  ved  Midten  af  19.  Aarh. ;  1896  er 
Grunden  bleven  afdækket,  hvorved  der  fandtes  Mønter  m.  m. 

Ved  Nedlæggelsen  af  Landsbyen  Bregerup  og  en  Bondegaard  Ugleholtgaard  opretteda 
Grev  Ad.  Chrf.  Knuth  Knuthenlund  1729. 

Ved  kgl.  Res.  af  x*\x  1727  blev  Stensgaard,  som  ved  Magelæg  med  Knuthenborg 
for  Græsning  i  Ugleholt  Skov  blev  afstaaet  til  Baroniet  Juellinge,  lagt  ind  under 
Baroniet.  Ørbygaard  blev  ved  Lensbrev  af  1721,  hvorved  Baroniet  ombyttedes  med 
Juellinge  paa  Sjælland,  lagt  ind  under  Baroniet. 

Lige  N.  for  Kjeldernæs  har  der  været  en  hellig  Kilde,   „Kogekilden". 

Paa  Abed  Mark  er  der  afdækket  en  større  Gravplads  fra  den  ældre  Jærnalder. 
Ved  Kjeldernæs  er  der  fredlyst  en  Jordhøj,  omsluttende  en  ret  anselig  Jættestue;  i 
Ugleholt  Skov  ligger  en  anden  Jættestue  og  ved  Knuthenlund  en  tredje,  med  et  lille 
Sidekammer.  Paa  Blandshoved  er  der  gjort  et  sterre  Bopladsfund  fra  den  yngre 
Stenalder. 


Laalands  Nørre  Herred. 

Sogne: 

Nakskov  Lands.,  S.  188.  —  Branderslev,  S.  189.  —  Sandby,  S.  190.  —  Kj øh  elev, 
S.  igj-  —  Vindeby,  S.  194.  —  Utterslev,  S.  195.  —  Horslunde,  S.  197.  —  Nordlunde, 
S.  198.  —  Herredskirke,  S.  199.  —  Løjtofte,  S.  200.   —  Halsted,  S.  201.  —    Vester- 

borgy  S.  204.   —  Birket,  S.  206. 


ørre  Herred ,  det  nordvestligste  paa 
Laaland  og  det  næstmindste  i  Am- 
tet ,  begrænses  mod  0.  og  N.  af 
Vordingborg  Bugt,  mod  V.  og  S.  V. 
af  Langelands  Bælt  og  Nakskov  Fjord 
og  mod  S.  0.  af  Sønder  Hrd.  (Ar- 
ninge,  Skovlænge  og  Stokkemarke 
S.),  hvorfra  det  til  Dels  adskilles  ved 
Halsted  Aa  og  Ørby  Aa.  Herredets 
største  Udstrækning  fra  V.  til  0.  er 
omtr.  3,  fra  N.  til  S.  2  Mil.  De  for  det 
meste  lerede  Jorder  ere  lavtliggende 
ijgjj  og  jævne  undtagen  mod  0.,  hvor 
^Sf=/  der  findes  en  Del  ret  stejle  Bakker, 
der  omslutte  smaa  Moser  og  Kær; 
Laalands    højeste   Punkt,    Bavnehøj 

(se   S.  104),    ligger   her.     Herredet    er  ikke  rigt  paa  Skov  (3074  Td.  Ld.). 

Med  Hensyn  til  Frugtbarheden  hører  det  til  Amtets  bedre  Herreder,  idet  der 


188  Maribo  Amt. 

i  Gennemsnit  gaar  omtr.  9  Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.  Herredets  Flade- 
indhold blev  1896  ansat  til  44,104  Td.  Ld.  (4,41  □  Mil,  243,4  G 
Km.).  Ager  og  Engs  Hrtk.  samt  halv.  Skovskyldshrtk.  var  1/1  1895  4967,7 
Td.  Folketallet  var  l/2  1890  i  Landdistrikterne  11,921  (1801:  7854, 
1840:9984,  1860:  11,281,  1880:  11,708).  I  Herredet  ligger  Købstaden 
Nakskov.  I  gejstlig  Henseende  danner  det  eet  Provsti  med  Sønder  Hrd.,  i 
verdsl.  Henseende  hører  det  til  Nørre  Hrds.  Jurisdikt.  undt.  Halsted  S., 
der  hører  til  Sønder  Hrds.  Jurisdikt.,  og  til  Amtets   1.  Forligskreds. 

Nørre  Herred,  i  Vald.  IF  s  Jordeb. :  Horselundhæreth,  hørte  fra  1660  til  Halsted 
Klosters  Amt  (se  videre  S.  110). 

Ligesom  i  Sønder  Hrd.  ere  de  jordfaste  Oldtidsmonumenter  her  meget  ulige  for- 
delte. De  findes  væsentligst  i  de  nordøstl.  Sogne,  Birket  (omtr.  95),  Horslunde  (80), 
Vesterborg  (20)  og  Utterslev  (10);  fra  de  øvrige  kendes  i  alt  næppe  30.  Af  Monu- 
menterne ere  25  Stengrave,  Resten  Gravhøje ;  7  Mindesmærker  ere  fredlyste. 

Litt. :  Indberetning  til  Nationalmus.  om  antikv.  Undersøgelser  i  Nørre  Hrd.,  af 
Engelhardt  og  Magn.  Petersen,   1876. 


Nakskov  Landsogn,  det  mindste  i  Herredet,  omgives  af  Nakskov 
Købstad,  Branderslev,  Herredskirke,  Halsted  og  Avnede  Sogne.  Jorderne  ere 
lavtliggende  og  jævne.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  fra  Nakskov  til 
Maribo,  Rødby  og  Horslunde  samt   den  Laal.-Falst.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  637  Td.  Ld.  (deraf  69  ikke  matr.,  indvundne  ved  Søud- 
tørring),  hvoraf  325  besaaede  (deraf  med  Hvede  50,  Rug  19,  Byg  89,  Havre  59,  Blands. 
til  Modenh.  34,  Grøntf.  15,  Sukkerroer  35,  andre  Rodfr.  7,  andre  Handelspl.  12),  Af- 
græsn.  26,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  235,  Have  11,  Skov  5,  Kær  og  Fælleder  11, 
Byggegr.  og  Veje  22  Td.  Kreatur  hold  1893:  65  Heste,  205  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
157  Køer),  88  Faar,  76  Svin  og  2  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshartk.  1895:  64  Td.;  10  Selvejergaarde  med  55,  67  Huse  med  9  Td.  Hrtk.  og 
3  jordløse  Huse.  Befolkningen,  »/,  1890:  632  (1801:  118,  1840:  174,  1860: 
271,  1880:  314),  boede  i  88  Gaarde  og  Huse;  Erhverv  :  1 5  levede  af  immat.  Virk- 
somh.,  184  af  Jordbr.,  12  af  Gartneri,  2  af  Fiskeri,  104  af  Industri,  292  af  forsk. 
Daglejervirksomh.,  5  af  deres  Midler,  og  18  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Abildtorpe  med  Garveri;  Krukholm,  med  2  Ølbrygge- 
rier  danner  med  Møllemarkens  og  Stormarkens  Huse  paa  Nakskov  Købstads- 
jorder  et  Arbejderkvarter  for  Nakskov  By.  —  Abildtorpe  gaar  d  har  omtr. 
20  Td.  Hrtk.,  157  Td.  Ld.,  hvoraf  10  Eng,  Resten  Ager.  Desuden  Gaar- 
dene  Provstelund,  Arvelund,  Lienlund. 

Nakskov  Lands.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Nørre  Herreds  Juris- 
diktion (Nakskov),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Nakskov  Lægedistr.,  5. 
Landstingskr.  og  Amtets  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  274.  Lægd. 

I  Middelalderen  dannede  Sognet  et  eget  Pastorat,  Krogsbølle  (Krukholm,  Krog- 
holm).  Kirken  blev  afbrudt  1539,  da  det  befaledes  Sognebeboerne  at  søge  Nakskov 
Kirke.  Paa  Reformationstiden  optraadte  Bondesønnen  Peder  Boesen  mod  Kirkens 
sidste   katolske    Præst   Søren  Olsen,   og  Peder  Boesen  blev  da  valgt  til  Sognepræst. 

Aar  1550  gav  Chr.  III  Borgerne  i  Nakskov  for  10  Aar  al  den  Jord  og  Ejendom,  som 
hørte  til  Kronens  Gaarde  i  Krogsbølle,  mod  at  de  skulde  betale  sædvanlig  Landgilde 
heraf;  1556  blev  Brugsretten  forlænget  til  at  gælde  til  1580,  og  1577  fik  Borgerne  den 
for  stedse,  ligesom  de  ogsaa  fik  Brugsretten  til  evig  Tid  af  Kronens  Ejendomme  i 
Skalkenæs  (i  Krogsbølle  S.),  som  de  oprindelig  (1557)  kun  havde  faaet  paa  20  Aar. 

Abildtorp  var  fordum  et  lille  Kronlen,  som  1450  besades  af  en  Adelsmand  Bric- 
cius,  1502  af  Hr.  Joh,  Fikkesen  og  1505  af  dennes  Enke  Fru  Margrethe,  hvorefter 
det  blev  lagt  under  Engelborg. 


Laalands  Nørre  Herred.  —  Nakskov  Lands,  og  Branderslev  S.  189 

Branderslev  Sogn,  fra  1691  Anneks  til  Nakskov  Købstad,  omgives 
af  Nakskov  Fjord,  Nakskov  Købstad  og  Lands.,  Herredskirke  og  Sandby 
Sogne.  De  lerede  Jorder  ere  lavtliggende  og  noget  bølgeformede.  Til  Sognet 
hører  den  ubeboede  Kuddeholm  (Hesteholm)  i  Nakskov  Fjord.  Gennem 
Sognet  gaar  Landevejen  til  Taars  Færge. 

Fladeindholdet  1896:  2796  Td.  Ld.  (deraf  19  Td.  ikke  matr.,  indvundne  ved 
Udtørring),  hvoraf  1445  besaaede  (deraf  med  Hvede  318,  Rug  48,  Byg  509,  Havre  67, 
Bælgsæd  26,  Blandsæd  til  Modenh.  159,  Grontf.  72,  Kartofler  9,  Sukkerroer  201,  andre 
Rodfr.  35),  Afgræsn.  231,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  809,  Have  36,  Hegn  25,  Skov  66,  Kær 
og  Fælleder  80,  Sumpe,  Forstr.  13,  Byggegr.  og  Veje  75,  Vandareal  15  Td.  Kreatur- 
hold 1893:  175  Heste,  843  Stkr.  Hornkv.  (deraf  619  Køer),  330  Faar,  226  Svin 
og  14  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  321  Td. ;  22 
Selvejergaarde  med  284,  1  Arvefæstegd.  med  16,  60  Huse  med  21  Td.  Hrtk.  og  6 
jordløse  Huse.  Befolkningen,  */,  1890:  657  (1801:  380,  1840:  549,  1860:  682, 
1880:  655),  boede  i  115  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  22  levede  af  immat.  Virk- 
somhed, 371  af  Jordbrug,  4  af  Gartneri,  119  af  Industri,  16  af  Handel,  86  af  forsk. 
Daglejervirksomh.,   16  af  deres  Midler,  og  23  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Branderslev  med  Kirke  (1/4  Mil  N.  0.  for  Byen  paa  en 
Bakke),  Skole  og  Fattiggaard  (købt  1867,  Plads  for  27  Lemmer).  —  Hoved- 
gaardene  Christiansdal,  der  hører  under  Grevskabet  Hardenberg-Reventlow 
(s.  d.),  har  7  1 1/4  Td.  Hrtk.,  530  Td.  Ld.,  hvoraf  36  Eng,  Resten  Ager;  Nak- 
skov Ladegaard  har  501/2  Td.  Hrtk.,  465  Td.  Ld.  (33  i  Sandby  S.),  hvoraf 
100  Eng,  45  Skov  og  Have,  Resten  Ager;  til  Ejendommen  høre  4  Arbejder- 
boliger og  en  lille  Rørvævefabrik.  Helgenæs  har  44J/4  Td.  Hrtk.,  487  Td. 
Ld.  (44  under  Nakskov  Købstad),  hvoraf  80  Eng  og  Rørskær,  22  Skov, 
7  Have  og  Gaardsplads,  15  under  2  Fæstehuse,  Resten  Ager;  til  Ejen- 
dommen, som  mod  Fjorden  er  beskyttet  af  Diger,  høre  desuden  8  jord- 
løse Huse.  Holmegaard  har  263/4  Td.  Hrtk.,  221  Td.  Ld.,  hvoraf  212  er 
Ager,  33/4  Tørvemose,  Have,  Gaardsplads  osv.  og  5*/4  høre  til  2  Fæste- 
huse og  4  Lejehuse;  paa  Markerne  Spor  til  Sukkerfabrikken.  Arvefæste- 
gaarden  Adamsgave  har  175/8  Td.  Hrtk.,  135  Td.  Ld.  (23  i  Herredskirke  S.), 
alt  Ager;    til  Ejendommen  høre  3  jordløse  Huse  og  en  Mølle  med  Bageri. 

Branderslev  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  i  administr.  Henseende 
under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  Nakskov  Lands, 
samt  under  2.  Udskrivningskr.'  261.  Lægd.  Kirken  tilhører  den  større  Del 
af  Sognets  Hartkornsejere. 

Kirken  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  halvrund  Afslutning,  Taarn  af 
Bindingsværk  paa  Vestgavlen  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  er  opf.  af  røde  Munkesten 
med  Granitsokkel  i  Rundbuestil.  Skib,  Kor  og  Vaabenhus  have  fladt  Loft,  Apsis 
halvkuppelformet  Hvælving.  Altertavlen  er  et  smukt,  farvesmykket  Billedskærerar- 
bejde  (i  Midten  Nadveren)  med  Chr.  IV's  og  Fr.  IH's  Navnetræk ;  udskaaren  Prædike- 
stol fra  Midten  af  1 8.  Aarh. ;  gammel  Granitdøbefont.  I  Kirken  er  der  to  Krucifikser, 
det  ene  fra  Slutn.  af  15.,  det  andet  fra  Slutn.  af  16.  Aarh.,  og  flere,  til  Dels  ulæse- 
lige Ligsten  over  Ejere  af  Christiansdal.  Den  store  Klokke,  med  Indskrift  i  Minuskier 
uden  Aarstal.,  er  fra  15.  Aarh. 

Christiansdal  (tidligere  Lundegaard)  ejedes  1451  af  Ulf  Godov,  der  havde  maattet 
pantsætte  Gaarden,  maaske  til  Adelsmanden  Mads  Thomsen,  der  1463  skrev  sig  „i 
Lunde";  den  blev  indløst  af  Ulfs  Søstersøn  Hr.  Johan  Oxe,  hvis  Søn  Torbern  Oxe 
solgte  den  1512  til  Kong  Hans.  Den  blev  saa  under  Kronen  til  1647,  da  den  blev 
mageskiftet  bort  til  en  Borger  i  Nakskov  Peder  Hansen.  Siden  kom  den  igen  under 
Kronen.  I  den  svenske  Krig  1659  blev  Gaarden  afbrændt;  1686  lagdes  en  Del  af 
Abildtorp  under  den;  1694  fik  Generalmajor  Jak.  v.  Geveke  den  at  nyde  kvit  og  frit  for 
Livstid.  Han  døde  1699,  hvorefter  Gaarden  atter  kom  under  Kronen.  Fred.  IV  skø- 
dede den  1722  til  Hertug  Chr.  Aug.  af  Gottorp  og  Greverne  Chr.  og  Fr.  Danneskjold- 


190  Maribo  Amt. 

Samsøe  (Hovedgaardstakst  100,  Bøndergods  1056,  Tiende  297  Td.  Hrtk.)  som  Erstat- 
ning for  ældre  Fordringer  paa  Kronen.  1727  afstod  Hertugen  sin  Femtedel  til  Greverne, 
hvorpaa  disse  solgte  C.  til  Grev  A.  Chrf.  Knuth  (Bøndergodset  forøget  til  1 101  Td. 
Hrtk.).  Hans  Enke  Ide  Margrethe  Reventlow  oprettede  1743  Lundegaard  med  andre 
Ejendomme  til  et  Baroni  Christiansdal  (efter  Sønnen  Chr.  F.  Knuth),  der  ved 
Bevilling  af  15/6  1804  substitueredes  med  en  Fideikommiskapital,  i  Stedet  for  hvilken 
senere  traadte  Liliendal  (se  II  S.  944).  C.  indlemmedes,  efter  at  Bøndergodset  var 
blevet  frasolgt,  i  Grevskabet  Hardenberg-Reventlow.  —  Hovedbygningen  er  lille, 
1   Stokv.  høj. 

Nakskov  Ladegaard  har  tidligere  for  det  meste  haft  Ejere  sammen  med  Frederiksdal. 
I  Beg.  af  18.  Aarh.  ejedes  den  af  Abrh.  Ditl.  Suhr,  dernæst  af  H.  J.  Junior  og  L. 
Junior,  senere  af  V.  Constance  Mourier,  som  1837  skødede  den  for  70,000  Rd.  til  Stads- 
hauptmand,  derpaa  af  Major  Rasmus  Clausen,  hvis  Enke  solgte  den  1866  for  100,000 
Rd.  til  N.  Chr.  E.  Neergaard,  som  1877  afhændede  den  for  440,000  Kr.  til  C.  A. 
Neergaard,  og  denne  solgte  den  1891  for  335,000  Kr.  til  den  nuv.  Ejer,  Købmand 
W.  R.  Tidemand  af  Holbæk. 

I  Branderslev  Præstegaard  er  Filologen  og  Digteren  Chr.  Falster  født  1j1  1690. 

Vald.  Sejr  ejede  Gods  i  „Brandæslef". 

Sandby  Sogn  omgives  af  Nakskov  Fjord,  Langelands  Bælt,  Kjøbelev, 
Herredskirke  og  Branderslev  Sogne.  Kirken,  mod  S.  0.  i  Sognet,  ligger 
omtr.  3/4  Mil  N.  V.  for  Nakskov.  De  mod  0.  lerede,  mod  V.  sandede  og 
grusede  Jorder  ere  lavtliggende  og  lidt  bølgeformede.  Gennem  Sognet,  der 
har  nogen  spredtliggende  Skov,  gaar  Vejen  fra  Nakskov  til  Taars  Færge. 
Til  Sognet  høre  Øerne  Enehøjø ,  Slo/ø,  Vejlø  og  Rommersholm,  alle  i 
Nakskov  Fjord,  og    Vensholm  i  Langelands  Bælt. 

Fladeindholdet  1896:  5021  Td.  Ld.,  hvoraf  2542  besaaede  (deraf  med  Hvede 
487,  Rug  162,  Byg  979,  Havre  307,  Bælgsæd  44,  Blandsæd  til  Modenh.  306,  Grentf. 
94,  Kartofler  20,  Sukkerroer  42,  andre  Rodfr.  100),  Afgræsn.  673,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  1321,  Have  80,  Hegn  52,  Skov  158,  Kær  og  Fælleder  29,  Sumpe,  Forstr.  7, 
Byggegr.  og  Veje  144,  Vandareal  14 Td.  Kreaturhold  1893:  339  Heste,  1311  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  950  Køer),  798  Faar,  603  Svin  og  16  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  625  Td.;  70  Selvejergaarde  med  568,  177  Huse  med 
57  Td.  Hrtk.  og  20  jordløse  Huse.  Befolkningen,  x\2  1890:  1354  (1801:  856, 
1840:  1164,  1860:  1299,  1880:  1362),  boede  i  283  Gaarde  og  Huse;  Erhverv: 
41  levede  af  immat.  Virksomhed.,  694  af  Jordbrug,  203  af  Fiskeri,  222  af  Industri, 
24  af  Handel,  11  af  Skibsfart,  115  af  lorsk.  Daglejervirks.,  20  af  deres  Midler  og 
24  vare  under  Fattigv.  Fiskeriet  (navnlig  Sild  og  Torsk)  er  et  vigtigt  Erhverv  ved 
Siden  af  Agerbrug. 

I  Sognet  Byerne:  Sandby,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd. , 
Skole,  Fattiggaard  (opf.  1859,  Plads  for  24  Lemmer),  2  Forsamlinghuse, 
(opf.  1888  og  1891,  det  første  mellem  Sandby  og  Taars)  og  Andelsmejeri; 
Harpelunde;  Højsmarke  (gml.  Form  Høxmarc)  med  Skole;  Taars  ved 
Landevejen,  med  Fiskerihavn  (4]/2  F.  Vand),  Fyr  (to  faste,  hvide  Fyr,  ind- 
rettede 1857,  FL  Højde  32  og  18  F.,  Lysvidden  21/2  og  2  Mil)  og  Strand- 
kontrolsted.  Saml.  af  Huse:  Lillemarks,  Sletnæs,  Lindelse  („Sandby-L."). 
Rise  Mølle. 

Hovedgaarden  Frederiksdal  har  783/8  Td.  Hrtk.,  650  Td.  Ld.,  deraf 
594  under  Hovedgaarden  (18  Eng,  58  Skov,  14  Park,  Resten  Ager)  og  56 
under  22  Fæste-  og  Lejehuse  (omtr.  7  Td.  Hrtk.);  den  ubeboede  Vensholm  (gml. 
Form  Wængsholm),  9  Td.  Ld.,  hører  til  Godset.  Hovedgaarden  Stensgaard 
(tidligere  Laurentzesminde)  har  441/*  Td.  Hrtk.,  358  Td.  Ld.,  hvoraf  30 
Eng,  60  Skov,  8  Have,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  12  Fæste-  og  Lejehuse 
med  omtr.  26  Td.  Ld.  (3  Td.  Hrtk.).  Hovedgaarden  Asserstrup  har  477/8 
Td.  Hrtk.  (3  78  i  Kjøbelev,  »/,  i  Herredskirke  S.),  390  Td.  Ld.,  hvoraf  18  Eng, 


Laalands  Nørre  Herred.  —  Sandby  Sogn.  191 

13  Skov,  Have  og  Gaard,  24  til  en  Husmandsgaard,  Resten  Ager.  —  Andre 
større  Gaarde:  Sophiedal,  20  Td.  Hrtk.,  157  Td.  Ld. ,  hvoraf  5  Skov, 
Resten  Ager ;  til  Ejendommen  1  Lejehus  med  2  Td.  Ld.  og  to  jordløse 
Lejehuse.  Krageskov,  195/8  Td.  Hrtk.,  180  Td.  Ld.,  hvoraf  12  Eng,  8  Skov, 
Resten  Ager.  Juelsminde,  16^4  Td.  Hrtk.,  120  Td.  Ld.,  hvoraf  5  Skov, 
Resten  Ager;  til  Ejendommen  et  Hus.  Mariendal,  133/4  Td.  Hrtk.,  108 
Td.  Ld.,  hvoraf  1  Eng,  Resten  Ager.  Sir  andager gd.,  IS1^  Td.  Hrtk., 
102  Td.  Ld.,  hvoraf  6  Eng,  Resten  Ager.  Stejfensminde,  U1^  Td.  Hrtk., 
96  Td.  Ld.,  hvoraf  5  Skov,  Resten  Ager.  En  Gaard  i  Harpelunde,  12 
Td.  Hrtk.,  81  Td.  Ld.  (4V2  i  Kjøbelev  S.),  alt  Ager;  til  Gaarden  1  Leje- 
hus med  3  Td.  Ld.  S/randgd.,  ll5/8  Td.  Hrtk.,  94  Td.  Ld.,  hvoraf  8  Eng, 
4  Skov,  Resten  Ager.  Enehøj ø  (i  Vald.  II  Jordeb.  Ønæhøghæ)  har  121/2 
Td.  Hrtk.,  178  Td.  Ld.,  hvoraf  26  Eng,  3  Skov  og  Have,  Resten  Ager; 
paa  det  højeste  Punkt  af  den  for  en  Del  kuperede  0  er  trigonom.  Station. 

Sandby  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Nørre  Herreds  Jurisdiktion 
(Nakskov),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Nakskov  Lægedistr.,  5.  Lands- 
tingskr.  og  Amtets  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  269.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Grevsk.  Hardenberg-Reventlow. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor  med  firkantet  Afslutning,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus 
mod  S.  Den  er  opført  af  røde  Munkesten  (overkalkede).  I  Skibets  Nordmur  ses  en 
tilmuret  Dør,  ligeledes  en  i  Korets  Sydmur,  nu  aaben.  Adgangen  til  Kirken,  der  har 
fladt  Loft,  var  tidligere  gennem  det  med  blindingsmykket  og  takket  Gavl  prydede 
Vaabenhus,  nu  gennem  det  hvælvede  Taarnrum.  Under  Apsis  findes  et  Gravkapel. 
Altertavlen  er  et  godt  udført  Billedskærerarbejde  fra  Chr.  IV's  Tid  med  et  moderne 
Maleri  (Christus  velsignende).  Prædikestolen  er  et  ypperligt  Billedskærerarbejde; 
paa  Lydhimlen  Chr.  IV's  Navnetræk.  Granitdøbefont  med  muret  Fod.  Ved  Skibets 
Vestvæg  er  opstillet  et  i  Renæssancestil  udskaaret  Galleri,  der  vistnok  oprindelig 
har  staaet  mellem  Skib  og  Kor.  \  Vaabenhuset  er  opstillet  to  Ligsten  (tidligere  i 
Korgulvet),  den  ene  over  Niels  Vincentsen  Lunge  til  Asserstrup,  f  1552,  og  Hustru 
Karen  Rosengaard,  den  anden  fra  1680  over  Jens  Willumsen  og  Hustru. 

Asserstrup  tilhørte  ved  1350  Hr.  Johannes  Svinekul,  senere  Jakob  Pedersen  (Gøye), 
hvis  Enke  Abel,  senere  Enke  efter  Gotfred  Bang,  og  Søn  Jens  Jakobsen  1406 — 7 
solgte  den  til  Hr.  Folmer  Jepsen  Lunge.  Den  ejedes  derefter  af  Hr.  Folmers  Broder- 
søn Hr.  Tyge  Lunge,  hvis  Datter  Kirsten  bragte  den  til  sin  Ægtefælle  Vincents  Iversen 
(Dyre),  der  ejede  den  1485.  Den  følgende  Ejer  var  disses  Søn  Niels  Vincentsen 
Lunge,  derefter  dennes  Søn  Iver  Lunge  (f  1590);  Datteren  Kirstine  bragte  den 
til  sin  Mand  Knud  Venstermand  til  Pederstrup.  Morten  Mormand  ejede  den  i  Midten 
af  det  17.  Aarh.;  1647  lagde  han  nogle  Gaarde  af  Tjæreby  ind  under  den.  Hans 
Datter  bragte  den  til  sin  Mand  Oberst  Chrf.  Steensen  (f  1657);  derefter  ejedes  den 
af  deres  Søn,  Landsdommer  Jokum  Fr.  Steensen  (f  1695),  hvorpaa  den  købtes  af 
Justitsraad  J.  H.  Hofjmann,  hvis  Enke  1707  solgte  den  til  Kmjkr.  Joach.  Brockdorff, 
hvorefter  den  ejedes  af  Faderen  Ditl.  Brockdorff  og  dennes  Sønnesøn  Schack  B.  Aar 
1747  solgtes  A.  ved  Auktion  af  Regimentsskriver  P.  H.  Buchalff  til  Baron  C.  W.  Gedde 
for  10,000  Rd.  (Hovedgaardstakst  47,  Bøndergods  172  Td.  Hrtk.);  1748  blev  den  „en 
frie  kompleteret  Hovedgaard".  Gedde  skødede  A.  1752  (Hovedgaardstakst  49,  Bønder- 
gods 324,  Kongetiender  24  Td.  Hrtk.)  til  Krigsr.  Laurits  Pedersen  Smith,  der  1763 
solgte  den  til  Baron  C.  F.  Knuth;  han  overdrog  den  1784  til  sin  Søn  Baron  A.  C. 
Knuth  for  23,000  Rd.;  denne  solgte  den  s.  A.  til  Baron  H.  Bolten  for  50,000  Rd. 
1786  solgtes  A.  tillige  med  Frederiksdal  (se  S.  192)  til  Kancellir.  J.  B.  Paasche,  For- 
valter paa  Knuthenborg,  og  Etatsr.  S.  A.  Dons,  Forvalter  paa  Christianssæde,  for 
i  alt  63,000  Rd.,  men  A.  overlodes  s.  A.  til  sidstnævnte  for  33,000  Rd.  Dons  afhæn- 
dede Bøndergodset  og  solgte  A.  1797  til  sin  Svoger  Apoteker,  Kancellir.  Cl.  Seidelin 
Jessen,  der  solgte  den  1803  for  48,230  Rd.  til  Kammerr.  Chr.  Thorsen,  efter  hvis  Død 
(1843)  den  1847  købtes  af  Svigersønnen  G.  F.  Jessen  (f  1870)  for  40,000  Rd.;  efter 
Enkens  Død  solgtes  den  1888  til  den  nuv.  Ejer,  Jægermester  C.  Engelsted,  for 
269,940  Kr..  —  Hovedbygningen,  der  afløste  den  ældre,  som  afbrændtes  af  de 
svenske  1659,  og  som  var  omgiven  af  Grave,  er  ombygget  1847  —  48  og  bestaar 
af  høj  Kælder,  Stue  og  Kvist. 


192 


Maribo  Amt. 


<y 


%,*« 


l"o,i 


Grimsted,  nu  Frederiksdal,  skal  være  anlagt  af  Jens  Grim,  der  mageskiftede  den 
med  Dronning  Margrethe  med  det  Stykke  Jord,  hvorpaa  senere  Maribo  Kloster  an- 
lagdes. I  Beg.  af  16.  Aarh.  tilhørte  den  Rigsraad  Niels  Lunge  (f  1552),  hvis  Datter 
bragte  den  til  sin  Mand  Knud  Steensen;  derefter  ejedes  den  af  Sønnen  Chrf.  Steensen 
1602 — 57  og  dennes  Søn  Hans  Steensen  (f  1686),  Justitsraad  Hoffmann,  hvis  Enke  1707 
solgte  den  (47  Td.  Hrtk.)  til  Kmjkr.  Joaoh.  Brockdorff  (se  videre  under  Asserstrup); 
1744  solgtes  den  ved  Auktion  til  Byfoged  Niels  Siersted  (tillige  med  Ladegd.  47, 
Bøndergods  260,  Kirketiende  53  Td.  Hrtk.)  for  19,020  Rd.  S.  Aar.  solgtes  Lade- 
gaarden  og  1750  Hovedgaarden  (i  alt  317  Td.  Hrtk.)  til  Krigsr.  Laur.  Smith  for 
20,250  Rd.  Han  afhændede  den  1752  for  23,000  Rd.  til  Grevinde  Ide  Margrethe 
Reventlow,    der   opkaldte   den   efter   Sønnen   Chr.  Fr.  Baron  Knuth,  som  1784  solgte 

den  til  Baron  H.  Bolten. 
Denne  afhændede  den 
1786  til  Kancellir.  Joach. 
Barner  Paasche,  hvorefter 
den  1797  købtes  af  Etatsr. 
S.  A.  Dons  og  efter  dennes 
Død  1828  af  Major  Rasm. 
Clausen,  der  1837  solgte 
den  for  64,090  Rd.  til  to 
tyske  Købmænd  C.  og  A. 
Burchard.  Derefter  blev 
den  1847  solgt  af  sidst- 
nævnte for  100,000  Rd. 
til  A.  M  .Nyholm,  hvis  Fa- 
milie solgte  den  1890  for 
500,000  Kr.  til  den  nuv. 
Ejer  D.  F.  le  Maire.  — 
Voldstedet  af  den  gml. 
Hovedbygning,  der  har 
været  omgiven  af  Grave, 
hvortil  en  Kanal  fra  Lange- 
lands Bælt  førte  ind,  ses 
endnu  paa  en  af  Markerne 
bag  Gaarden.  Den  nuv. 
Hovedbygning  eropf.  1756 
af  Ida  Margr.  Knuth  i  Pa- 
laisstil;  det  er  en  hvid, 
to  Stokværk  høj  Bygning 
med  et  fremspringende 
Midtparti  paa  hver  Facade; 
i  øverste  Stokværk  har  der 
været  Riddersal.  To  Lader 
opf.     1723    af    Ditl. 


,11 


v ';  vÅ'"1"/"//, 


»>7.4 


-y\ 


'n 


JlSltfe^liii 


=5  -,-X. 
-r  -o 
-s    %< 


'-.  * 


f/t." ii 


IS!)i§| 


ftlO       /60       Iå6        SOO        SiO 


ere 


Grundplan  af  Engelborg. 
Efter  Prof.  Magn.  Petersens  Opmaaling  (i  Nationalmus.  Arkiv). 


Brockdorff  og  1792  af  J. 

B.  Paasche.    Den   smukke 

Have  er  oprindelig  anlagt 

i  fransk  Stil  af  Baron  Chr. 

Fr.  Knuth ,    men    er   nu  i 

engelsk  Stil. 

Det   var   ved  Grimsted,   at    Karl  Gustav  gik   i  Land   6/2  1658   (se   om    Grimsteds 

Plyndring   af  de   svenske   Danske   Mag.    5.  R.   III  Bd.    S.  72).    Ved    Grimsted  findes 

Rester  af  en  Skanse  fra  Svenskekrigen. 

Lanrentzesminde,  nu  Stensgaard,  udlagde  Etatsr.  Dons  af  Frederiksdals  Hoved- 
gaardsmarker  og  solgte  den  1803  for  26,400  Rd.  til  S.  Hoff  Clausen.  Den  nuv.  Ejer,  le 
Maire  til  Frederiksdal,  købte  den  1882  for  300,000  Kr.  af  Forpagter  Frederiksen 
paa  Fuglsang. 

/forsnakke,  et  fremspringende  Punkt  ved  Kysten,  er  en  Forvanskning  af  det  op- 
rindelige Navn  Korsemarke.    Her  boede  1397  Ridderen  Hr.  Henrik  Wardenberg. 

Paa  den  nordøstl.  Side  af  Slotø  findes  de  fra  1895  fredlyste  Ruiner  af  Engelborg, 
ogsaa  undertiden  kaldet  Ny  slot,  der  if.  Huitfeldt  skal  være  anlagt  1510  af  Kong 
Hans  til  Forsvar   for  Indsejlingen  til  Nakskov  Fjord.    Borgen  skal  have  faaet  Navn 


Laalands  Nørre  Herred.  —  Sandby  og  Kjøbelev  Sogne.  193 

efter  et  Skib  „Engelen",  der  var  blevet  bygget  paa  øen.  Til  Opførelsen  skulle  Ste- 
nene af  det  nedbrudte  Ravnsborg  Slot  være  benyttede.  Engelborg  fik  dog  aldrig 
nogen  Betydning  og  bestod  kun  kort,  idet  den  sank  i  Ruiner,  da  Nakskov  By  var 
bleven  befæstet  (se  S.  131).  Da  Bisp  Jens  Andersen  Beldenak  sad  fangen  her  1520, 
var  der  kun  paa  Borgen  en  Slotsskriver  og  4  Mand  foruden  de  4  Skytter,  der  havde 
ført  Bispen  hertil.  Aar  1526  fik  Niels  Vincentsen  Lunge  Brev  paa  det  Taarn  paa 
Engelborg  med  Ladegaarden  og  Gaardsæderne  og  de  øde  „øreth"  derhos  med  Abeltorp 
i  Vesternæs.  —  Ruinerne  (se  Vign.  S.  187)  have  en  mærkelig  Form.  De  bestaa  af  en 
omtr.  48  F.  høj  Rest  af  et  stærkt,  rundt  Taarn  med  omtr.  10  F.  tykke  Mure;  fraTaarnet 
løbe  i  nordøstl.  Retning  Resterne  af  to,  over  5  F.  tykke  Mure,  der  i  divergerende 
Retning  gaa  ud  til  Stranden;  baade  i  Taarnet  og  Murene  er  der  Spor  af  Skydeskaar. 
Ind  til  Land  er  Taarnet  omgivet  af  en  bred  Grav,  uden  om  hvilken  der  har  været  en 
Vold  og  en  Ydergrav  (se  N.  L;  Høyen,  Saml.  Skr.  II  S.  493  fl.  —  111.  Tid.  %  1882). 

Kjøbelev  Sogn  omgives  af  Sandby ,  Herredskirke  og  Vindeby  Sogne 
samt  Langelands  Bælt,  der  paa  Sognets  Nordøstgrænse  afsætter  Onsevig,  i 
hvilken  den  til  Dels  gravede  Marrebæksrende  udmunder.  Kirken,  mod  S.  0. 
i  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  N.  for  Nakskov.  De  for  det  meste  lerede  Jorder 
ere  lavtliggende  og  noget  bølgeformede.    En  Del  Skov,  deribl.  Kjøbelev  Sk. 

Fladeindholdet  1896:  4552  Td.  Ld.,  hvoraf  2624  besaaede  (deraf  med  Hvede 
426,  Rug  181,  Byg  1070,  Havre  283,  Bælgsæd  26,  Blands.  til  Modenh.  279,  Grøntf.  93, 
Kartofler  10,  Sukkerroer  141,  andre  Rodfr.  113),  Afgræsn.  423,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  1108,  Have  67,  Hegn  16,  Skov  151,  Moser,  Kær  og  Fælleder  7,  Sumpe  og 
Forstr.  6,  Byggegr.  og  Veje  130,  Vandareal  19  Td.  Kreaturhold  1893:  34 7  Heste, 
1482  Stkr.  Hornkv.  (deraf  978  Køer),  440  Faar,  811  Svin  og  25  Geder.  Ager  og 
Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  554  Td. ;  61  Selvejergaarde  med  505,  149 
Huse  med  49  Td.  Hrtk.  og  9  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1j2  1890:  1190(1801: 
793,  1840:  971,  1860:  1086,  1880:  1266),  boede  i  235  Gaarde  og  Huse;  Erhverv: 
25  levede  af  immat.  Virksomh.,  856  af  Jordbrug,  10  af  Fiskeri,  156  af  Industri,  12 
af  Handel,  82  af  forsk.  Daglejervirks.,  20  af  deres  Midler,  og  29  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Kjøbelev  (gml.  Form  Kopælef,  vistnok  af  Mands- 
navnet  Køpi),  med  Kirke,  Præstegaard  og  Skole;  Rolykke  med  Fattiggaard 
(indrettet  1862,  Plads  for  31  Lemmer)  og  Købmandsforretn ;  Skovbølle 
med  Mølle  og  Andelsmejeri;  Øslerballe\  Vesterbo  med  Skole.  Jesby-  og 
Thorslundehuse,   Kjøbelevhede,  Huse. 

Større  Gaarde:  Nøjsomhed,  43  Td.  Hrtk.,  400  Td.  Ld.,  hvoraf  28  Eng 
og  Græsning,  16  Skov,  6  til  to  Huse,  Resten  Ager;  desuden  3  Huse. 
Lille  Kjøbelevgd.,  40  Td.  Hrtk.,  300  Td.  Ld.  (90  i  Vindeby  S.),  hvoraf  10 
Skov,  Resten  Ager;  Nakskov  Sukkerfabriks  Spor  gaa  over  Gaardens  Jorder. 
Mariebjærg,  36$/8  Td.  Hrtk.,  282  Td.  Ld.  (V3  af  Jorden  i  Løjtofte  S.), 
hvoraf  32  Skov  og  Have,  Resten  Ager;  til  Ejendommen  4  Huse;  Sukker- 
fabrikken har  Spor  over  Markerne.  Skjelslrupgd.,  36x/4  Td.  Hrtk.  (22  i 
Sandby  S.),  3 5 1 3/8  Td.  Ld.,  hvoraf  2  Eng,  6  Skov,  Resten  Ager.  Kjøbe- 
levgd. og  Cathrinedal,  35  Td.  Hrtk.,  249x/2  Td.  Ld.,  hvoraf  2  Eng,  14  Skov, 
Resten  Ager.  Rolykkegd.,  3 1 V2  Td.  Hrtk.,  224  Td.  Ld.,  hvoraf  2  Eng,  6 
Skov,  Resten  Ager.  Glostrupgd.,  30^'g  Td.  Hrtk.  (14V8  i  Herredskirke  S.), 
221  Td.  Ld.,  hvoraf  15  Skov,  Resten  Ager;  til  Ejendommen  2  Huse,  det 
ene  med  3  Td.  Ld. ;  over  Markerne  gaa  Sukkerfabrikkens  Spor.  Skov- 
bøllegd.,  I8V2  Td.  Hrtk.  (en  Del  i  Sandby  S.),  1 7  7 V2  Td-  Ld.,  hvoraf  1 
Eng,  3  Skov,  Resten  Ager;  til  Ejendommen  5  Lejehuse  og  1  Fæstehus. 
Niehtrupgd.,  I6V2  Td.  Hrtk.,  133  Td.  Ld.,  1  Lejehus.  Marthasminde, 
13V4  Td.  Hrtk.,  102  Td.  Ld.,  hvoraf  6  Skov,  Resten  Ager.  Præstegaarden: 
13V4  Td.  Hrtk.  Vesterbogd.,  123/4  Td.  Hrtk.,  109  Td.  Ld. ,  hvoraf  2 
Skov,   Resten    Ager.      Idasminde   (før    „Svenstrupgd."),    ll1^    Td.   Hrtk., 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    ni.  13 


194  Maribo  Amt. 

1131/2  Td.  Ld.,    hvoraf    3  Eng,    21/2  Have  og  Gaardsplads,   Resten  Ager; 
1   Hus. 

Kjøbelev  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Nørre  Herreds  Juris- 
diktion (Nakskov),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Nakskov  Lægedistr.,  5. 
Landstingskr.  og  Amtets  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  270. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Sognets  Hartkornsejere. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Afslutning  og  Taarn  mod  V. ;  et  Vaaben- 
hus  paa  Skibets  Syd-  og  et  Kapel  paa  dets  Nordside,  ere  nu  forsvundne.  Kirken 
er  opført  af  rode  Munkesten.  Paa  Skibets  Sydside,  hvor  der  med  Murankre  er  dannet 
Aarstallet  1641,  ses  Spor  af  en  oprindelig  Dør.  Saavel  i  Skib  som  i  Kor  ses  oprin- 
delige, rundbuede  Vinduer  (se  Afbildn.  af  Korgavlen  i  Løffler,  Udsigt  osv.  S.  218). 
Skib  og  Kor  ere  overhvælvede.  Taarnrummet  (overhv.)  aabner  sig  ind  til  Skibet  med 
en  Spidsbue.  Taarnet  har  pyramideformet  Tag  og  mod  Vest  en  smuk,  rundbuet  Ind- 
gang. Altertavlen  er  et  Maleri  (Nadveren)  af  Eckersberg  fra  1841.  Prædikestolen  er 
et  Billedskærerarbejde  fra  1593.  Marmordøbefont  med  figurlige  Fremstillinger  paa 
Foden.  I  Skibet  Portræt  af  Præsten  Povel  Danchel,  f  1668,  og  Hustru.  I  Gulvet 
Gravsten  over  Præsten  Peder  Hansen,  f  1631.  I  Kirken  er  ophængt  et  Maleri  af 
Præsten,  Stiftsprovst  H.  Fr.  Helweg.  Aar  1883  fandtes  paa  Skibets  østl.  Væg  over 
Korbuen  Rester  af  Kalkmalerier  fra  15.  Aarh.  Slutning.  —  Paa  Kirkegaarden  er  der 
1894  afsløret  en  Mindetavle  over  Biskop  Rasmus  Møllers  her  begravede  to  Hustruer 
Bodil  Marie  og  Johanne  Dorothea,  Enke  efter  Pastor  H.  C.  Winther,  Mødre  til  Digterne 
Poul  M.  Moller  og  Chr.  Winther. 

Nøjsomhed  er  bygget  1786  af  Kmhr.  Chr.  Fr.  Knuth;  1870  fik  den  en  ny,  smuk 
Hovedbygning. 

Rolykke  ejedes  1472  af  Mads  Thomsen,  1489  af  Herman  Pors,  1507  af  Chrf. 
Iversen,  senere  af  Fru  Anne  Oldeland  (f  1607). 

Glostrup  har  en  Tid  været  ejet  af  Familien  Quitzow,  deribl.  Otto  Q.,  der  er  be- 
kendt for  sin  Ondsindethed  (han  skød  paa  den  under  Kirken  nævnte  Præst  Danchel, 
da  han  stod  paa  Prædikestolen) ;  efter  en  Indskrift  paa  et  paa  Gaarden  bevaret,  udskaaret 
Stykke  Egetømmer  ejedes  den  1658  af  „Staepensen",  gift  med  Elisabeth  Zachariæ  Datter; 
senere  Ejer  var  Gehejmer.  Erik  Rosenkrantz  (f  1681);  fra  1843  tilhørte  den  Politikeren 
C.  P.  F.Drejer  (f  1871),  der  købte  den  for  36.000  Rd. 

Vindeby  Sogn  omgives  af  Vordingborg  Bugt  med  Onsevig,  Kjøbelev, 
Løjtofte  og  Utterslev  Sogne.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  \1j2 
Mil  N.  N.  0.  for  Nakskov.  De  noget  lavtliggende  og  jævne  Jorder  ere  lerede 
og  sandblandede.    Mod  N.  ved  Onsevig  Vindeby  Skov. 

Fladeindholdet  1896:  2076  Td.  Ld.,  hvoraf  1116  besaaede  (deraf  med  Hvede 
168,  Rug  68,  Byg  371,  Havre  158,  Bælgsæd  14,  Blandsæd  til  Modenh.  128,  Grøntf. 
62,  Sukkerroer  115,  andre  Rodfr.  29),  Afgræsning  253,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
478,  Have  29,  Hegn  15,  Skov  114,  Byggegr.  og  Veje  63,  Vandareal  7.  Kreatur- 
hold 1893:  163  Heste,  660  Stk.  Hornkvæg  (deraf  470  Køer),  267  Faar,  312  Svin 
og  5  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovsky ldshrtk.  1895:  '243  Td.;  29. 
Selvejergaarde  med  228,  76  Huse  med  14  Td.  Hrtk.  og  6  jordløse  Huse,  Befolk- 
ningen, 1/2  1890:  591  (1801:  403;  1840:  489>  1860:  538>  1880:  581)>  b°ede  i 
117  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  17  levede  af  immat.  Virksomhed,  345  af  Jordbr.,  61 
af  Fiskeri,  84  af  Industri,  19  af  Handel,  11  af  Skibsfart,  37  af  forsk.  Daglejervirks., 
5  af  deres  Midler,  og  12  vare  under  Fattigv.  Fiskeriet  (Sild,  Torsk,  Aal)  er  af 
nogen  Betydning. 

I  Sognet  Byerne:  Vindeby  (gml.  Form  Wyndesæby)  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  Fattiggaard  (opr.  1866,  Plads  for  36  Lemmer),  Puggaards  Stiftelse 
(opr.  1872  af  Grosserer  R.  Chrf.  P.  med  Fribolig  for  3  enlige  Kvinder), 
Mølle,  Bageri  og  Andelsmejeri;  Skredtorpe.  Ved  den  nordøstl.  Side  af 
Indløbet  til  Onsevig  ligget  Onsevig  Udskibningssted  (ved  den  185  5 — 58 
anlagte  Skibsbro    er   der    indtil  6  F.  Vand)  med  Kro  og  Købmandsforretn. 

Større  Gaarde:  Vindebygd.,  405/8  Td.  Hrtk.,  305^2  Td.  Ld.  (42  i  Kjøbelev 
S.),    hvoraf   3^2    Eng,    12    Skov,    10    Have,  Gaardspl.,    Veje    osv.,    Resten 


Laalands  Nørre  Herred.  —  Kjøbelev,  Vindeby  og  Utterslev  Sogne.         195 

Ager;  til  Ejendommen  5  Huse  med  3^2  Td.  Ld.  Frederiksminde,  26  Td. 
Hrtk.  (omtr.  9  i  Utterslev  S.),  193  Td.  Ld.,  hvoraf  9  Eng,  17  Skov,  3 
Oredrev,  Resten  Ager;  over  Markerne  Sukkerfabrikkens  Spor.  Birkemosegd., 
15  Td.  Hrtk.,  130  Td.  Ld.,  hvoraf  7  Skov,  Resten  Ager;  3  Huse.  Skov- 
ballegd.,  14  Td.  Hrtk.,  128  Td.  Ld.,  hvoraf  10  Skov,  10  Eng,  Resten  Ager; 
to  Huse.  Toftegd.,  123/8  Td.  Hrtk.,  103  Td.  Ld.,  hvoraf  1  Eng,  10  Skov, 
Resten  Ager.  Bøgeskovgd.,  121/8  Td.  Hrtk.,  100  Td.  Ld.,  hvoraf  12  Skov, 
Resten  Ager. 

Vindeby  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Nørre  Herreds  Jurisdiktion 
(Nakskov),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Nakskov  Lægedistr.,  5.  Landstingskr. 
og  Amtets  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  272.  Lægd.  Kirken 
tilhører  Grevskabet  Hardenberg-Reventlow. 

Kirken  (indviet  til  St.  Andreas)  bestaar  af  Skib,  Kor  med  lige  Afslutning,  Taarn 
mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  er  opfort  (1373?)  af  rode  Munkesten.  Skibet  har 
to  oprindelige  Døre  i  N.  (tilmuret)  og  i  S.  (nu  dækket  af  Vaabenhuset) ;  Indgangen 
til  Kirken  er  gennem  det  hvælvede  Taarnrum,  der  aabner  sig  med  en  i  nyere  Tid 
dannet  Bue  ind  til  Skibet.  I  Koret  er  bevaret  et  Par  rundbuede  Vinduer.  Koret  og  Taarn- 
rummet  ere  overhvælvede,  Skibet  har  fladt  Loft.  Taarnet,  der  har  blindingssmykkede 
Trappegavle,  er  yngre  end  Skib  og  Kor.  Altertavlen  er  et  smagløst  udskaaret  og 
bemalet  Billedskærerarbejde.  Et  ældre,  lille  Alterskab  hænger  i  Korbuen.  Granitdøbe- 
fonten har  en  smuk  Kumme  paa  høj  Fod.  Prædikestolen  er  udskaaren  i  Renæssance- 
stil ;  paa  Døren  ved  Opgangen  staar :  Asser  Marqvard  son  sognepræst  anno  domini 
1602.  I  Koret  Epitafier  over  Præsten  Zacharias  Hansen  Sadolin,  f  1685,  og  Proprietær 
Rasmus  Sørensen  til  Vindeby gaard,  f  1681,  i  Skibet  Epitafium  over  Præsten  Hans 
Eriksen  Mand,  f  1690,  med  Familie  samt  en  Trætavle  med  Kirkens  Historie  og  Series 
pastorum,  opsat  1686,  og  en  Buste  af  Biskop  Rasmus  Moller.  Den  ældste  af  Klok- 
kerne er  støbt  1584  af  Mattis  Benninck  i  Liibeck. 

Vindeby  gaard  tilhørte  1426 — 56  Jens  Andersen,  1463 — 98  Anders  Jensen,  hvis 
Enke  Gertrud  Brun  og  Datter  Anne  Andersdatter,  Peder  Grands,  1498  og  1505  af- 
hændede Gaarden  til  Hr.  Eskild  Gøye,  der  samtidig  lobte  en  Part  i  Gaarden  af  Anders 
Jepsen,  der  vistnok  var  Anders  Jensens  Søstersøn.  Derefter  tilhørte  den  Hr.  Eskilds 
Søn  Hr.  Mogens  Gøye,  hvis  Datter  Fru  Eline  Gøye  ejede  den  1552.  I  17.  Aarh. 
tilhørte  den  Familierne  Lindenov  og  Stensen. 

Onsevig  skal  tidligere  være  gaaet  langt  længere  op  i  Landet  og  have  været  sejlbar 
til  Lille  Kjøbelev. 

Ved  Vindeby  ligger  en  fredlyst  Jættestue. 

Vindeby  Sogn  var  1691  — 1832  Anneks  til  Kjøbelev. 

Utterslev  Sogn  omgives  af  Vordingborg  Bugt,  Vindeby,  Løjtofte  og 
Horslunde  Sogne.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  x/2  Mil  N.  N.  0. 
for  Nakskov.  De  lerede,  dog  ved  Stranden  noget  sandede  og  grusede  og 
flere  Steder  side  Jorder  (Utterslevmader,  det  udtørrede  Kastager  Nor)  ere 
lavtliggende  og  jævne.    Nogen  Skov,  deribl.  Vintersborg  Skov. 

Fladeindholdet  1896:  4028  Td.  Ld.  (48  Tdr.  ikke  matr.,  indvundne  ved  Ud- 
tørring), hvoraf  2130  besaaede  (deraf  med  Hvede  387,  Rug  144,  Byg  725,  Havre 
299,  Bælgsæd  38,  Blandsæd  til  Modenh.  195,  Grøntf.  61,  Sukkerroer  218,  andre  Rodfr. 
56),  Afgræsn.  463,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1130,  Have  51,  Hegn  28,  Skov  94,  Moser 
og  Kær,  Sumpe,  Forstr.  8,  Byggegr.  og  Veje  110,  Vandareal  14  Td.  Kreaturhold 
1893:  331  Heste,  1236  Stkr.  Hornkv.  (deraf  877  Koer),  572  Faar,  411  Svin  og  14 
Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  488  Td.;  63  Selvejer- 
gaarde  med  429,  1  Arvefæstegd.  med  7,  1  Fæstegd.  med  6,  142  Huse  med  45  Td. 
Hrtk.  og  3  jordløse  Huse.  Befolkningen,  V2  1890:  972  (1801:  749,  1840:  885, 
1860:  1000,  1880:  971),  boede  i  207  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  46  levede  af  immat. 
Virksomhed,  736  af  Jordbr.,  7  af  Fiskeri,  147  af  Industri,  15  af  Handel,  9  af  deres 
Midler,   og  12  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:    Utterslev  (gml.  Form  Otterslef)  med  Kirke,  Præstegd., 

13* 


196  Maribo  Amt. 

Skole,  Mølle  og  Andelsmejeri;  Kastager  med  Skole,  Købmandsforretn.,  Mølle 
og  Magasinbygning  (ret  anselig  Ind-  og  Udførsel);  Tjørneby.  Saml.  af 
Huse:    Utterslevmader ,  Bøjet-,  Bjælkehoved-  og  Kildelykke  Huse. 

Hovedgaarden  Vintersborg  har  5 7 7/8  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og 
V2  Td.  Skovsk.,  496  Td.  Ld.,  hvoraf  30  Eng,  60  Skov,  Resten  Ager;  til 
Ejendommen,  over  hvis  Marker  Sukkerfabrikkens  Spor  gaa,  høre  8  Lejehuse 
med  Haver.  Hovedgaarden  Havgaard,  der  hører  under  Baroniet  Juel- 
linge  (s.  S.  201),  har  45  Td.  Hrtk.  (lO1/*  i  Løjtofte  S.),  348  Td.  Ld.,  hvoraf 
3  Eng,  11  Skov,  Resten  Ager.  Sofiendal,  22 1/2  Td.  Hrtk.  (omtr.  lfs  i 
Vindeby  S.),  180  Td.  Ld.,  hvoraf  6  Skov,  Resten  Ager;  over  Markerne 
gaa  Sukkerfabrikkens  Spor.  Tjørnebygd.,  221/2  Td.  Hrtk.,  154  Td.  Ld.  (8 
i  Vindeby  S.),  hvoraf  6  Eng,  8  Skov,  Resten  Ager;  over  Markerne  gaa 
Sukkerfabrikkens  Spor.  Alleenborg,  22  Td.  Hrtk.,  160  Td.  Ld.,  hvoraf  2 
Eng,  6  Skov  (i  Vindeby  S.),  Resten  Ager;  til  Ejendommen  høre  2  Huse 
med  3  Td.  Ld.  og  1  jordløst  Hus;  over  Markerne  gaa  Sukkerfabrikkens 
Spor.  Hedegd.,  1 13/4  Td.  Hrtk.,  109  Td.  Ld.,  hvoraf  3  Eng,  2  Græsning 
og  Diger,  Resten  Ager;  2  Huse  og   1   Smedje. 

Utterslev  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Sønder  Herreds  Juris- 
diktion (Nakskov),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Nakskov  Lægedistr.,  5. 
Landstingskr.  og  Amtets  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  275.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Grevsk.  Hardenberg-Reventlow. 

Kirken  bestaaf  af  Skib,  Kor  med  halvrund  Afslutning,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus 
mod  S.  Den  er  opført  af  røde  Munkesten.  Den  nordl.  Indgang  er  tilmuret,  den 
sydl.  dækkes  af  Vaabenhuset.  Af  de  oprindelige,  rundbuede  Vinduer  ere  to  bevarede 
i  Kor  og  Apsis.  Kor  og  Skib  have  fladt  Loft,  Apsis  Halvkuppelhvælving;  Taarn- 
rummet  er  overhvælvet  og  har  haft  Spidsbue  ind  til  Skibet,  nu  en  smal  Rundbue. 
Altertavlen  er  et  Maleri  af  A.  Ddrph  (Opstandelsen)  i  en  egetræsmalet  Ramme  med 
de  Ruders  og  Pappenheimers  Vaabener  fra  1648.  Granitdøbefont  som  i  Kjøbelev. 
Prædikestolen  er  et  ret  vel  udført  Billedskærerarbejde  fra  Chr.  IV's  Tid.  I  Skibet 
Portræt  af  Provst  P.  C.  Rhode,  f  1793  (Forf.  til  Saml.  til  Laal.  Hist.).  Foran  Alteret 
ligge  to  Sten  over  Præsterne  Niels  Jensen,  f  1625  (paa  Randen  Indskr.  over  Chr. 
Knudsen  Pontoppidan,  f  1674),  og  over  Troels  Nielsen,  f  1632  (tillige  med  Indskr. 
over  Præsten  M.  Th.  Ruchrad,  f  1706).  Ogsaa  Poul  Rogert  (se  S.  110)  var  Præst 
her,  f  1749.    Den  store  Klokke  er  støbt  1581  af  Mattis  Benninck  i  Liibeck. 

Vintersborg  hed  tidligere  Utterslevgaard.  Aar  1401  overdrog  Hr.  Joh.  Skarpen- 
berg alt  sit  Gods  i  Utterslev  og  andetsteds  paa  Laal.  til  Hr.  Predbjørn  Podebusk 
(se  Kirkeh.  Saml.  3  R.  VI  Bd.,  S.  401);  1473  tilhørte  Gaarden  Claus  Grubendal,  som 
det  synes  i  Fællesskab  med  Mogens  Hak,  hvis  Datter  Lene  bragte  den  til  sin  Ægte- 
fælle Knud  Gøye,  som  solgte  Gaarden  til  Hr.  Hans  Krafse.  Dennes  Datter  Karen 
bragte  Gaarden  til  sin  Mand  Jørgen  Rud  (f  1571),  hvis  Søn  Ejler  Rud  (f  1618)  op- 
førte Bygninger  paa  Gaarden,  der  for  længe  siden  ere  forsvundne.  Efter  ham  ejede 
hans  Søn  Borchard  Rud  Gaarden  (f  1647);  hans  Enke  beboede  den  til  sin  Død  (1672), 
hvorpaa  Arvingerne  solgte  den  til  Gehejmer.,  Baron  H.  O.  v.  Winterfeldt,  der  med 
kgl.  Bevill.  af  18/9  1673  af  Utterslevgaard  og  Sæbygaard,  nu  Sæbyholm  (se  S.  204) 
oprettede  et  Baroni,  som  ved  hans  Død  (1694)  tilfaldt  hans  Søn  Kapt.  G.  Winter- 
feldt (f  1699),  der  efterlod  det  til  sin  Datter  Juliane  Margrethe,  ved  hvem  det  kom 
til  hendes  Mand  Generalmajor  Chrf.  Eichstedt  (f  1728).  Efter  en  langvarig  Proces 
tilfaldt  det  Baronesse  Sophie  Winterfeldt,  der  var  gift  med  Baron  Giedde  (f  1757). 
Efter  hendes  Død  1769  kom  Baroniet  til  Kmhr.  Greve  Flemming  Holck- Winterfeldt 
(f  1772),  derefter  til  Broderen  Gust.  Fr.  H.-W.  (f  1776),  hvis  Sen  Fr.  Chr.  H.-W. 
if.  kgl.  Bevilling  af  6/2  1801  fik  Baroniet  substitueret  med  Hovedgaarden  Fjellebro  i 
Fyn  og  en  Fideikommiskapital.  Hovedgaarden  solgtes  til  Grev  C.  A.  H.  Hardenberg- 
Reventlow  (Hovedgaardstakst  140,  Bøndergods  727,  Kongetiender  47,  Kirketiender 
109  Td.  Hrtk.)  mod  Fjellebro  og  Skovgaard  og  97,000  Rd.;  1803  solgte  Grev  H.  C. 
A.  Hardenberg-Reventlow  V.  (Hovedgaardstakst  46,  Bøndergods  288  Td.  Hrtk.)  for 
150,000  Rd.  til  Forpagteren  Jørgen  Jørgensen,  som  1810  mageskiftede  den  for  Sølle- 
stedgd.   til   Jak.  Bølle   (Vintersborg   vurd.   til    128,000  Rd.),   af  hvem   F.  A.  Hastrup 


Laalands  Nørre  Herred.  —  Utterslev  og  Horslunde  Sogne.  197 

købte  Godset  1843  for  80,000  Rd.;  nuv.  Ejer,  Sønnen  Julianus  Hastrup,  købte  det 
1883  for  375,000  Kr.  —  Den  et  Stokv.  høje  Hovedbygning  af  Grundmur  med 
Frontespice  er  opf.  1803,  men  helt  ombygget  1854.  Der  findes  endnu  en  Kostald, 
over  hvis  Porte  der  staar  „H.  R.  —  M.  v.  P.  Anno  1614"  (o:  Hilarius  [Ejler]  Rud  og 
Margr.  v.  Pappenheim). 

Havgaard  ejedes  i  Fr.  H's  Tid  af  Fru  Salome  Daa,  men  kom  senere  under  Kronen, 
indtil  den  1721  blev  indlemmet  i  Baroniet  Juellinge.  Til  Gaarden  hører  ingen  Hoved- 
bygning, kun  en  Forpagterbolig. 

En  Fru  Elsebe  i  Biskopballe  nævnes  1484  (Vintersborg  Skov  hed  tidligere  Biskops- 
ballehave). 

Horslunde  Sogn,  det  største  i  Herredet,  omgives  af  Utterslev  og  Løj- 
tofte Sogne,  Annekset  Nordlunde,  Halsted,  Vesterborg  og  Birket  Sogne 
samt  Vordingborg  Bugt  (Raagø  Sund).  Kirken,  mod  S.  V.  i  Sognet,  ligger 
omtr.  l1^  Mil  N.  0.  for  Nakskov.  Det  lille  Vandløb  Kastbæk,  der  kommer 
fra  Pederstrup  Sø  i  Vesterborg  Sogn  og  løber  mod  N.  ud  i  Raagø  Sund, 
deler  Sognet  i  to  Dele,  hvoraf  den  vestl.  har  for  det  meste  lavtliggende  og 
lerede  Jorder,  medens  den  nordøstl.  er  højere  og  en  Del  kuperet  med  noget 
sandede  og  grusblandede  Jorder.  En  Del  Skov,  især  mod  N.  (Nøbbøllelunder, 
Nøbbet  Øster-  og  Vestersk.,  en  Del  af  Kastager  Sk.  m.  m.).  Til  Sognet 
høre  den  1/4  Mil  fra  Kysten  liggende  Raagø  (123  Td.  Ld.)  og  den  ubeboede 
Raagø  Kalv. 

Fladeindholdet  1896:  6238  Td.  Ld.,  hvoraf  3330  besaaede  (deraf  med  Hvede 
331,  Rug  363,  Byg  1179,  Havre  481,  Bælgsæd  51,  Blandsæd  til  Modenhed  350,  Kar- 
tofler 13,  Sukkerroer  306,  andre  Rodfr.  215,  Frøavl  38),  Afgræsn.  458,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  1552,  Have  67,  Hegn  7,  Skov  648,  Byggegr.  og  Veje  160,  Vandareal  16  Td. 
Kreaturhold  1893:  468  Heste,  1735  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1230  Køer),  1191  Faar, 
885  Svin  og  33  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895: 
723  Td.;  36  Selvejergaarde  med  211,  74  Arvefæstegd.  med  378,  6  Fæstegd.  med  48, 
292  Huse  med  76  Td.  Hrtk.  og  34  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */,  1890:  1899 
(1801:  1418,  1840:  1576,  1860:  1901,  1880:  1913),  boede  i  420  Gaarde  og  Huse; 
Erhverv:  60  levede  af  immat.  Virksomhed,  1105  af  Jordbr.,  54  af  Fiskeri,  350 
af  Industri,  45  af  Handel,  9  af  Skibsfart,  192  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  48  af  deres 
Midler,  og  36  vare  under  Fattigv.    Fiskeriet  har  en  Del  Betydning. 

I  Sognet  Byerne:  Horslunde  (gml.  Form  Horsælund,  se  S.  188)  med 
Kirke,  Præstegd. ,  Skole,  Realskole  (opr.  1895),  Fribolig  (for  4  Kvinder 
under  Fattigv.),  Forsamlingshus  (opf.  1889),  Postekspedition,  Telefonstation t 
Saftstation  for  Nakskov  Sukkerfabrik,  Kro,  Dampmølle,  Savværk,  Maltgøreri,. 
Bageri,  Uldstrikkeri,  m.  m. ;  Nøbbølle  med  Købmandsforretn. ;  Tvede  med 
Skole  og  Fællesmejeri ;  Ravnsholt;  Urne\  Egholm  (Ind-  og  Udførsel  fra 
Egholm  Strand) ;  Nøbbet  (Nybygd.)  med  Skole,  Mølle,  Købmandsforretn.  og 
Bryggeri ;  Svinsbjærg  med  Mølle,  Købmandsforretninger  og  Kalkbrænderi ; 
Bulbro  med  Fattiggaard  for  Horslunde-Nordlunde  Komm.  (opr.  1867,  Plads  for 
40  Lemmer).  Saml.  af  Gaarde  og  Huse:  Nøbbøllehede,  Ørslykke  Huse,  Buske- 
bohuse.   Paa  Raagø  (i  Vald.  Ils  Jordeb.  Raø)  er  der  to  Gaarde  og  Lodsstation. 

Større  Gaarde:  Fæstegaarden  Store  Ivedegd.,  under  Baroniet  Juellinge,. 
23*/8  Td.  Hrtk.,  199  Td.  Ld.  Orehavegd.,  13%  Td.  Hrtk.,  95  Td.  Ld., 
deraf  87  Ager,  Resten  Skov;  3  Lejehuse.  Cathrinesmmde,  147/8  Td.  Hrtk., 
135  Td.  Ld.,  hvoraf  15  Skov,  Resten  Ager;  2  Huse.  Store  Egholmsgd., 
11V4  Td.  Hrtk.,  100  Td.  Ld.,  hvoraf  10  Eng,  20  Skov,  Resten  Ager;  1  Hus. 

Horslunde  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Nørre: 
Herreds  Jurisdiktion  (Nakskov),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Nakskov 
Lægedistr.,  5.  Landstingskr.  og  Amtets  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskriv- 
ningskr.'   27  7.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevskabet  Christianssæde. 


198  Maribo  Amt. 

Kirken  (indviet  til  St.  Hans)  bestaar  af  Skib,  Kor  med  halvrund  Afslutning,  Taarn 
mod  V.  og  en  langt  yngre,  stor  Sidefløj  mod  S.  Kirken  er  anselig  og  opført  af  røde 
Munkesten.  Paa  Kor  og  Skib  ses  Levninger  af  Døre;  paa  Apsis  er  bevaret  en  smuk 
Gesims  og  tre  gamle,  rundbuede  Vinduer.  Skib  og  Tilbygning  have  fladt  Loft,  Koret  er 
overhvælvet.  Taarnet  har  blindingssmykkede  og  takkede  Gavle.  Altertavlen,  udskaaren 
af  Egetræ,  er  vist  fra  Slutn.  af  17.  Aarh. ;  Prædikestolen  er  et  rigt  udskaaret  Billed- 
skærerarbejde  fra  Chr.  IV's  Tid;  smuk  Granitdøbefont.  Det  hvælvede  Taarnrum,  der 
adskilles  fra  Skibet  ved  et  smukt  udskaaret  Tralværk,  er  indrettet  til  Ligkapel  for 
Familien  Reventlow ;  det  indeholder  tre  Marmorkister.  —  Paa  Kirkegaarden  ligge 
bl.  a.  begravede:  Grev  Chr.  Ditl.  Fr.  Reventlow,  f  1827  (se  Gravskriften  i  Rhodes 
Saml.  ved  Friis,  I  S.  167),  hans  Søster  Frederikke  Louise  (g.  m.  Rigsgreve  Chr. 
Stolberg),  f  1824,  Grev  F.  Ditl.  Reventlow,  Gesandt  i  England,  f  1866,  Grev  Chr. 
Ditl.  Reventlow,  f  1859.    I  Kirken  har  været  et  St.  Josts  Kapel. 

Om  Præstegaarden,  i  hvis  Have  der  er  Grave,  som  skulle  stamme  fra  Svenske- 
krigen 1658 — 59,  og  om  Præsten  Jak.  Hansen  Cunningham  se  Rhode,  Saml.  I  S.  233, 
Rhodes  Saml.  ved  Friis  I  S.  168  og  Kirkeh.  Saml.  4.  R.  II  Bd.  S.  307  (se  ogsaa  C. 
N.  Smith,    En    gml.  Præstegaard,  Interiør  fra  Tyverne,  i  Hist.  Arkiv  1888  S.  81  fl.). 

I  Horslunde  har  der  ligget  to  nu  nedlagte  Hospitaler,  hvoraf  det  ene  var  opr. 
1753  af  Grev  Chr.  D.  Reventlow  (f  1759),  det  andet  1824  af  Chr.  D.  Fr.  Reventlow 
(f  1827). 

Aar  1431  afhændede  Kirsten,  Ejler  Palendorps  Datter,  al  sin  Rettighed  i  Hors- 
lundegaard  til  Anders  Asmundsen. 

Nøbbet  (Nybygaards)  Skov  minder  om  Nybygaard,  der  1472  var  en  Adelsgaard, 
som  ejedes  af  Claus  Henriksen. 

I  Sognet  har  ligget  en  for  længe  siden  forsvunden  Hovedgaard  Høøth,  hvis  Navn 
skrives  højst  forskelligt.  Den  tilhørte  1377  Fru  Margrethe,  Erik  Sjællandsfars  Enke, 
der  1379  pantsatte  den  til  Hr.  Evert  Moltke.  Hans  Søn  Henneke  Moltke  fik  ved  en 
Dom  1397  Stadfæstelse  paa  sin  Besiddelse  af  Gaarden,  men  Hennekes  Arvinger  solgte 
den  1400  til  Dronning  Margrethe.  Aar  1397  skrev  Claus  Bintop  sig  i  „Hæwedæ", 
1447  Landsdommeren  i  Laaland  Mogens  Clausen  af  „Høwetzgaardh"  og  1472  Hans 
Pedersen  i  „Høwssgarth",  men  om  disse  Adelsmænd  have  været  Gaardens  Ejere 
eller  kun  haft  den  i  Brug  eller  Forlening,  vides  ikke.  Aar  1565  var  der  endnu  en 
By  „Høyet".  Endnu  findes  i  Sognet  Højmøllegaard. 

Paa  Gaarden  Sophienbergs  Mark  har  der  formentlig  staaet  en  Bygning  fra  Middel- 
alderen, da  der  oppløjes  røde  Munkesten. 

Nybølle  og  Urne  Birker  ere  et  gammelt  Len.  Aar  1392  indløste  Dronning  Margrethe 
Nybølle  Birk  fra  Hr.  Benedict  von  Ahlefeldt,  hvis  Broder  Hr.  Johannes  v.  Ahlefeldts 
Enke  og  Børn  havde  det  i  Pant.  Aar  1397  nævnes  Peder  Jacobsen  i  „Nøbølæ". 
Senere  havde  Hr.  Oluf  Holgersen  Ulfstand  og  Kansler  Johan  Friis  dette  Len.  Den 
sidste  Lensmand  Adam  Normand  havde  det  til  1588. 

Paa  en  af  Horslunde  Bys  Marker  findes  en  ret  vel  bevaret  Jættestue. 

Nordlunde  Sogn,  Anneks  til  Horslunde,  omgives  af  dette,  Løjtofte  og 
Halsted  Sogne.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  N.  0.  for  Nak- 
skov.   De  lavtliggende  Jorder  ere  lerede. 

Fladeindholdet  1896:  770  Td.  Ld.,  hvoraf  453  besaaede  (deraf  med  Hvede 
56,  Rug  38,  Byg  117,  Havre  43,  Bælgsæd  14,  Blandsæd  til  Modenhed  75,  Grontf.  28, 
Sukkerroer  66,  andre  Rodfrugter  12),  Afgræsn.  95,  Høslæt,  Brak  m.  m.  186,  Have  10, 
Skov  2,  Byggegr.  og  Veje  20,  Vandareal  4  Td.  Kreatur  hold  1893:  71  Heste,  265 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  194  Køer),  171  Faar,  77  Svin  og  5  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  97  Td.;  22  Selvejergaarde  med  86,  26  Huse 
med  11  Td.  Hrtk.  og  3  jordløse  Huse.  Befolkningen,  \  1890:  263  (1801:  155, 
1840:  200,  1860:  225,  1880:  240),  boede  i  53  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  4 
levede  af  immat.  Virksomhed,  153  af  Jordbrug,  54  af  Industri,  7  af  Handel,  3  af 
Skibsfart,    28  af  forsk.  Daglejervirks.,   3  af  deres  Midler,    og  11  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Ves  ter- Nordlunde  med  Kirke,  Skole,  Fribolig  (under 
Fattigv.)  og  Mølle.  Husby  Huse.  —  En  Gaard  i  V. -Nordlunde  har  14 
Td.  Hrtk.,  127  Td.  Ld.  (hvoraf  52  i  Horslunde  S.  ere  Arvefæste  under 
Pederstrup),  deraf  2   Skov,  Resten  Ager. 

Nordlunde  S.,    een  Sognekommune   med  Hovedsognet,    hører  i  administr. 


Laalands  Nørre  Herred.  —  Horslunde,   Nordlunde  og  Herredskirke  Sogne.    19  9 

Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette 
samt  under  2.  Udskrivningskr.'  2  78.  Lægd.  Kirken  tilhører  Grevsk.  Christians- 
sæde. 

Kirken  er  meget  lille  og  bestaar  af  Skib,  Kor  med  firkantet  Afslutning  og  Vaabenhus 
mod  S.  Den  er  opført  af  røde  Munkesten  (lagte  i  „Blokskifte",  skønt  Kirken  vist 
er  fra  Beg.  af  13.  Aarh.),  oprindelig  i  Rundbuestil.  Skibets  Vestgavl  er  vist  yngre 
end  dets  øvrige  Partier.  Flere  gamle  Vinduer  med  smukke  Indfatninger  ere  bevarede 
i  Skibet.  Korgavlen  er  forsynet  med  rige  Murstensforsiringer ;  Rundbuefrisen  bæres 
af  Konsoller  med  forskellig  Fremstilling  i  hver  enkelt,  et  Mandehoved,  et  Blad,  en 
Nøgle  osv. ;  det  rigt  prydede  Vindue  i  Korgavlen  er  tilmuret.  Indgangen  er  gennem 
den  oprindelige  Syddør,  der  nu  dækkes  af  Vaabenhuset.  Baade  Skib  og  Kor  ere 
overhvælvede.  Altertavlen  er  et  Maleri  (Jesus  og  den  samaritanske  Kvinde)  af  N.  A. 
Lutzen  fra  1864  (den  gamle  Altertavle  fra  omtr.  1500  med  Fremstilling  af  Johannes 
den  Døbers  Legende  findes  i  Nationalmuseet).  Smuk  Granitdøbefont;  i  Koret  et  gotisk 
Skab  af  Egetræ.  Prædikestolen,  af  Fyrretræ,  er  ny,  men  med  Blyornamenter  fra  17. 
Aarh.    Klokken,  med  en  ulæselig  Indskrift  i  Minuskier,  er  fra   15.  Aarh. 

I  Nordlunde  har  der  været  et  nu  nedlagt  Hospital,  opr.  1835  af  J.  J.  Skafte,  opf. 
1839. 

Nordlunde  var  indtil  1687  annekteret  til  Vesterborg. 

Herredskirke  Sogn  omgives  af  Annekset  Løjtofte,  Vindeby,  Kjøbelev, 
Sandby,  Branderslev,  Nakskov  Lands,  og  Halsted  Sogne  samt  to  Enklaver 
af  Løjtofte  Sogn.  Kirken,  noget  mod  N.  i  Sognet,  ligger  omtr.  3/4  Mil  N. 
for  Nakskov.    De  lavtliggende,  til  Dels  jævne  Jorder  ere  lerede. 

Fladeindholdet  1896:  1705  Td.  Ld..  hvoraf  1039  besaaede  (deraf  med  Hvede 
167,  Rug  63,  Byg  373,  Havre  118,  Bælgsæd  35,  Blandsæd  til  Modenh.  67,  Grentf. 
43,  Kartofler  6,  Sukkerroer  125,  andre  Rodfrugter  41),  Afgræsning  200,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  355,  Have  16,  Hegn  14,  Skov  26,  Byggegr.  og  -Veje  46,  Vandareal  8  Td. 
Kreaturhold  1893:  143  Heste,  499  Stk.  Hornkv.  (deraf  353  Køer),  229  Faar,  876 
Svin  og  2  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  220  Td. ; 
22  Selvejergaarde  med  197,  1  Fæstegd.  med  7,  49  Huse  med  13  Td.  Hrtk.  og  4 
jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2  1890:  366  (1801:  263,  1840:  407,  1860:  394, 
1880:  415),  boede  i  65  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  6  levede  af  immat.  Virksomhed, 
298  af  Jordbrag,  51  af  Industri,  4  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  6  af  deres  Midler, 
og  1  var  under  Fattigv. 

I  Sognet  den  enligt  liggende  Kirke  og  Byerne  Vester-Karleby  med 
.  Præstegaard  og  Fællesmejeri  („Ly");  Ringseby\  Store  Løjtofte.  Saml.  af 
Gaarde  og  Huse;  Bjerreby ,  Bulskov  (en  Del  i  Halsted  S.),  Karlelund 
m.  m.  —  Større  Gaarde:  Gammeleje ,  38x/2  Td.  Hrtk.  (4  i  Løjtofte  S.), 
276  Td.  Ld.,  hvoraf .11  Skov,  5  Have,  Resten  Ager;  4  Lejehuse.  Sannegd., 
253/8  Td.  Hrtk.,  198  Td.  Ld.,  hvoraf  8  Skov  (i  Kjøbelev  S.),  Resten  Ager; 
2  Lejehuse.  Ringsebygd.,  133/8  Td.  Hrtk.,  104  Td.  Ld.,  hvoraf  2  Skov, 
Resten  Ager;    1   Lejehus. 

Herredskirke  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Nørre 
Herreds  Jurisdiktion  (Nakskov) ,  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Nakskov 
Lægedistr.,  5.  Landstingskr.  og  Amtets  1.  Folketingskreds  samt  2.  Udskriv- 
ningskr.'  273.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevskabet  Hardenberg-Reventlow. 

Kirken  —  „Herredskirke" ,  maaske  fordi  den  var  den  først  byggede  Kirke  i  Herredet 
og  stod  i  et  vist  Forhold  til  Herredstinget,  ligesom  de  af  Chr.  IV  ophævede  Præstekalenter 
i  sin  Tid  bleve  holdte  her  —  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus 
mod  S.  Den  er  opført  af  røde  Mursten.  Paa  Skib  og  Kor  (hvidkalkede)  ses  Levninger 
af  oprindelige  Døre  og  Vinduer;  navnlig  Syddøren  har  været  meget  pragtfuld.  Ind- 
gangen er  nu  i  Taarnets  Vestside.  Taarnet  er  meget  tidlig  tilbygget,  i  Overgangsstil ; 
dets  øverste  Del  er  ny.  Kor,  Skib  og  Taarnrum  ere  overhvælvede.  Altertavlen  er  et 
smukt  Billedskærerarbejde  fra  Renæssancetiden  med  tarvelige  Malerier  af  Christus, 
Matthæus   og   Peder.     Paa   Triumfbuens   Væg   en  i   Træ  udskaaren  Fremstilling   af 


200 


Maribo  Amt. 


Gud  Fader  med  den  korsfæstede.  Smuk  Font  af  graat  Marmor.  Tarvelig  Prædike- 
stol. I  Gulvet  Ligsten  over  Laurids  Andersen,  Foged  paa  Asserstrup,  f  1660.  Klokken 
er  smukt  støbt  1584  af  Mattis  Benninck  fra  Liibeck.  —  Kirken  ligger  forholdsvis 
højt,  og  alle  Herredets  Kirker,  undtagen  Birket,  kunne  ses  fra  Taarnet. 

Gammeleje  er  en  sammenkøbt  Gaard,  som  i  1855  kun  var  120  Td.  Ld. ;  denne 
Hovedparcel  skal  i  Modsætning  til  Egnens  fleste  Bønderjorder  have  været  Selvejendom 
i  omtr.  400  Aar,  deraf  Gaardens  Navn. 

Lejtofte   Sogn ,    Anneks    til   Herredskirke ,    omgives   af  dette,    Halsted, 
Nordlunde,    Horslunde,    Utterslev    og  Vindeby  Sogne;  Sognet  har  flere  En- 
klaver.   Kirken,  S.  V.  i 


Sognet,  ligger  3/4  Mil 
N.  N.  0.  for  Nakskov. 
De  lavtliggende,  en- 
kelte Steder  lidt  bak- 
kede Jorder  ere  lerede. 

Fladeindholdet  1896: 
973  Td.  Ld.,  hvoraf  542 
besaaede  (deraf  medHvede 
81,  Rug  54,  Byg  144, 
Havre  50,  Bælgsæd  8, 
Blands.  til  Modenh.  95, 
Grøntf.  42,  Sukkerroer  60, 
andre  Rodfr.  15),  Afgræsn. 
160,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  203,  Have  9,  Hegn 
9,  Byggegr.  og  Veje  39, 
Vandareal  10  Td.  Krea- 
turhold 1893:  70  Heste, 
264  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
189  Keer),  172  Faar  og 
82  Svin.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  1895:  113Td., 
23  Selvejergaarde  med 
106,  33  Huse  med  7  Td. 
Hrtk.  og  1  jordløst  Hus. 
Befolkningen,  V21890: 
392  (1801:  126,  1840: 
213,  1860:  221,  1880: 
312),  boede  i  81  Gaarde 
og  Huse;  Erhverv:  14 
levede  af  immat.  Virk- 
somh.,  276  af  Jordbrug, 
7  af  Gartneri,  73  af  Indu- 
stri, 1  af  Handel,  10  af 
deres  Midler,  og  11  vare 
under  Fattigv. 
Døbefonten  i  Løjtofte  Kirke. 

I  Sognet  Byerne: 
Lille- Løj  tofte  (gml.  Form  Løffwe  toffte)  med  Kirke,  Skole  og  Teglværk; 
Sandbjærg  med  Mølle;  en  Del  af  Øster-Karleby  (Resten  i  Halsted  S.). 

Løjtofte  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i  administr.  Hen- 
seende under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt 
under  2.  Udskrivningskr. '  276.  Lægd.  Kirken  tilhører  Grevsk.  Hardenberg- 
Reventlow. 

Kirken  er  lille  og  bestaar  af  Skib,  Kor  med  lige  Afslutn.  (overkalkede)  og  Vaabenhus 
mod  S.    Den  er  opfort  af  rode  Munkesten.    Paa  Skib  og  Kor  spores  gamle,  rundbuede 


Laalands  Nørre  Herred.  —  Løjtofte  og  Halsted  Sogne.  201 

Døre  og  Vinduer.  Vaabenhuset  skjuler  den  rigt  profilerede  Syddør.  Skibet  har  fladt 
Loft,  Koret  er  hvælvet.  Altertavlen  er  et  Billedskærerarbejde  fra  Chr.  IV's  Tid  med 
et  Maleri  (Christus  i  Emaus).  Mærkelig  Granitdøbefont  med  Relieffremstillinger  af 
Christi  Barndomshistorie  (se  Magn.  Petersens  Artikel  i  111.  Tid.  9/6  1878).  I  Koret  et 
udskaaret  gotisk  Skab.  Tarvelig  Prædikestol.  Klokken  er  anbragt  i  Østgavlen.  — 
Paa  Kirkegaarden  en  Ligsten  over  Sognefoged  Jeppe  Hansen,  f  1650. 

I  Sognet  har  Herredets  Tinghus  ligget. 

Løjtofte  hørte  tidligere  til  Nakskov  Kapellani,  men  blev  1691  annekteret  til  Herreds- 
kirke. 

Halsted  Sogn,    hvoraf  største   Delen   ligger   i   Nørre,   Resten    i  Sønder 

Herred,  omgives  af  Annekset  Avnede,  Skovlænge,  Søllested  og  Stokkemarke 

Sogne    i   Sønder   Hrd.    samt   Vesterborg,    Horslunde,    Nordlunde,    Løjtofte, 

Herredskirke  og  Nakskov  Lands,  i  Nørre  Hrd.  samt  Avnede  Strand.    Kirken, 

midt  i  Sognet,  ligger  omtr  3/4  Mil  0.  N.  0.  for  Nakskov.    De  for  det  meste 

lerede  Jorder    ere  gennemgaaende  jævne,  omkring  Halsted  By,   Højfjelde  og 

Juellinge  noget  højere  liggende.    I  Sognet  en  Del  Skov  (Dyrehave,  Bødkersk., 

Hellinge   Skovhave,    Sæbyholms    Sk.).      Halsted    Aa,    der    danner    Grænsen 

mellem  Sønder   og  Nørre  Hrd.,    falder    ud    her    i    Avnede  Strand.    Gennem 

Sognet    gaa  Landevejen    fra  Nakskov    til  Maribo    og  den  Laal.-Falst.  Jærn- 

bane. 

Fladeindholdet  1896:  5169  Td.  Ld.,  hvoraf  2603  besaaede  (deraf  med  Hvede 
377,  Rug  179,  Byg  893,  Havre  324,  Bælgsæd  32,  Blandsæd  til  Modenh.  249,  Grontf. 
72,  Kartofler  15,  Sukkerroer  385,  andre  Rodfr.  70),  Afgræsn.  542,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  1251,  Have  75,  Hegn  51,  Skov  371,  ubevokset  31,  Kær  og  Fælleder  60,  Sumpe, 
Forstrande  9,  Byggegr.  og  Veje  145,  Vandareal  31  Td.  Kreaturhold  1893:  365 
Heste,  1537  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1060  Køer),  860  Faar,  451  Svin  og  6  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  624  Td. ;  49  Selvejergaarde 
med  468,  2  Arvefæstegd.  med  10,  14  Fæstegd.  med  94,  103  Huse  med  32  Td. 
Hrtk.  og  20  jordløse  Huse  (*/2  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  \  1890:  1170 
(1801:  950,  1840:  1032,  1860:  1117,  1880:  1138),  boede  i  204  Gaarde  og  Huse; 
Erhverv:  49  levede  af  immat.  Virksomh.,  735  af  Jordbrug,  4  af  Gartneri,  154  af 
Industri,  13  af  Handel,  170  af  forsk.  Daglejervirksomh. ,  26  af  deres  Midler,  og 
19  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Halsted,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole 
og  Mølle ;  Hellinge,  ved  Landevejen,  med  Fattiggaard  for  Halsted- Avnede 
Kommune  (opr.  1891  ,  PI.  for  40  Lemmer);  Meltofte  med  Missionshus 
(„Salem",  opf.  1882);  Højfjelde;  Tvede  med  Mølle ;  Skovby;  Øster-Nord- 
lunde med  Mølle  og  Andelsmejeri  (Kragemose);  største  Delen  af  Øster- 
Karleby  (Resten  i  Løjtofte  S.).  Saml.  af  Gaarde  og  Huse:  Bulskov,  Sæby, 
Kragemose  Hvilehuse. 

Hovedgaarden  Sæby  holm,  under  Grevsk.  Hardenberg-Reventlow  (s.  d.), 
har  1053/8  Td.  Hrtk.,  omtr.  640  Td.  Ld.  Ager,  160  Td.  Ld.  Eng  (dertil 
Sæbyholms  Skov,  174  Td.  Ld.) ;  til  Gaarden  høre  Godsforvalterboligen 
Rudolf sholm,  (121/2  Td.  Ld.),  Arvefæstegods  omtr.  27  og  Fæstegods  Sl/2  Td. 
Hrtk.  —  Hovedgaarden  fuellinge ,  Hovedsædet  i  Baroniet  Juellinge*), 
har  803/4  Td.  Hrtk.,  631  Td.  Ld.,  hvoraf  28  Eng,  Resten  Ager;  til  Gaarden 
hører  en  Mølle  i  Sognet.  Desuden  Hellingegaard  (se  S.  186).  —  Karleby- 
gaard  har   13  Td.  Hrtk.,   94  Td.  Ld.,  alt  Ager. 

Halsted  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Sønder  Herreds 


*)  Til  Baroniet  Juellinge  hore  56l3,'8  Td.  Hrtk.  af  alle  Slags,  deraf  fri  Jord  18634,  indtaget  til 
Skov  44I4,  Skovskyld  23%  Bøndergods  l9S3/4,  Konge-  og  Kirketiende  108  Td.,  i  Bankaktier 
12,800,  andre  Fideikommiskapitaler  1,388,396  Kr.  Arealet  udgør  i  alt  4338  Td.  Ld.,  deraf  drives 
1500  under  Hovedgaardene  Juellinge,  Havgaard,  Ørbygaard  og  Stensgaard,  1209  drives  som 
Skov,  og  Bøndergodset  udgør  1629  Td. 


202 


Maribo  Amt. 


Jurisdiktion  (Nakskov),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Nakskov  Lægedistr., 
5.  Landstingskr.  og  Amtets  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  267. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Baroniet  Juellinge. 

Kirken,  der  har  dannet  den  nordl.  Side  af  Halsted  Kloster  (se  ndfr.),  er  stor  og 
anselig  og  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Afslutning,  Taarn  mod  V.  og  Kapel 
mod  N.  Den  er  opfort  af  Kamp  og  Mursten  formentlig  i  Slutn.  af  13.  Aarh.,  men  den  har 
undergaaet  saa  mange  Forandringer,  at  kun  en  ringe  Del  af  den  oprindelige  Kirke 
staar  tilbage;  1510  afbrændtes  den  tillige  med  Klosteret  af  Liibeckerne;  den  blev  vel 
snart  genopført,  men  allerede  1591  blev  den  ombygget  af  Enkedronning  Sophie. 
Kapellet  er  opført  1636  for  Sæbyholms  Ejere  af  Borchard  Rud  (se  ndfr.).  Kirken, 
der  har  smukke,  høje  Hvælvinger,  blev  under  Ledelse  af  Prof.  Ove  Petersen  underkastet 
en  Restauration  1868 — 77  baade  i  det  Ydre  og  Indre,  hvorved  man  søgte  at  bringe 
den  tilbage  til  dens  oprindelige  Udseende,  og  ved  hvilken  bl.  a.  Taarnet,  med  blin- 
dingssmykkede  Gavle,  opførtes  helt  fra  nyt,  et  Vaabenhus  nedreves  og  Indgangen  blev 


Halsted  Kirke. 


gennem  Taarnet.  Altertavlen  er  et  godt  Billedskærerarbejde  fra  15.  Aarh.  (Midtpartiet: 
den  korsfæstede);  paa  Fløjene  findes  malede  Fremstillinger  af  den  hellige  Historie 
m.  m.  Prædikestolen  er  et  Billedskærerarbejde  fra  1535;  Granitdøbefont;  Bækkenet 
er  skænket  1608  af  Ejler  Rud.  Koret  er  adskilt  fra  Skibet  ved  et  smukt  udskaaret 
Gitter  fra  17.  Aarh.  I  Kapellet,  hvor  der  findes  Begravelser  for  den  Rudske,  Winter- 
feldtske  og  andre  Familier,  der  have  ejet  Sæbyholm,  er  der  Epitafier  over  Borchard 
Rud,  hans  Hustru  og  Forældre:  Ejler  Rud  og  Hustru,  samt  en  Tavle,  hvis  Ind- 
skrift lyser  Forbandelse  over  dem,  som  forstyrre  Graven  (Historikeren  N.  D.  Riegels 
lod  dog  i  sin  Tid  Kisterne  opbryde  „for  at  tilfredsstille  sin  Curiositet").  I  Kirken 
findes  Ligsten  over  Ejler  Rud  (f  1618)  og  Hustru,  Borchard  Rud  (f  1647)  og  Hustru 
og  Borchaid  Pappenheim  (f  1590)  og  Hustru  (se  Personalh.  Tidsskr.  1890  S.  253); 
desuden  Epitafier  over  Sognepræsterne,  Provst  Knud  Pontoppidan,  f  1662,  og  Joh. 
Rasch,  f  1684.  Den  ældste  Klokke,  fra  1374(?),  er  nu  omstøbt;  i  Kapellet  staar  en 
lille,  ubrugt  Klokke,  prydet  med  en  Frise  af  gotiske  Ornamenter.  —  Paa  Kirkegaarden 
ere  bl.  a.  begravede  Fred.  C.  Krag- Juel- Vind-Frijs  til  Grevskabet  Frijsenborg  og  Baroniet 
Juellinge,  Stiftamtm.  over  Laal. -Falsters  Stift,  f  1815,  og  Hustru  samt  flere  af  Familien. 


Laalands  Nørre  Herred.  —  Halsted  Sogn. 


203 


Hovedgaarden  Juellinge  er  det  gamle  Halsted  Kloster.  Oprindelig  var  Stedet 
Krongods  (i  Vald.  II's  Jordebog:  „Haldstadth"  og  „Halstath"),  men  1284  kom  det 
ved  Mageskifte  i  Erik  Plovpennings  Datter  Juttas  Besiddelse;  mulig  er  det  da  hende, 
som  har  medvirket  ved  Opførelsen  af  Klosteret.  I  alt  Fald  synes  dette  ikke  at  være 
rejst  tidligere  end  ved  Slutningen  af  13.  Aarh.;  i  Dokumenter  nævnes  det  første  Gang 
1305.  Halsted,  som  husede  Munke  af  Benediktinerordenen,  maa  have  staaet  under 
Ringsted  Klosters  Overhøjhed,  siden  Abbeden  her  1354  stadfæstede  et  Brev,  hvorved 
Prioren  i  Halsted,  Broder  Esbern,  tilskødede  Vald.  Atterdag  nogle  Ejendomme  i  Vester- 
borg  Sogn  m.  m.  Klosteret  har  næppe  været  af  de  betydeligere  Herreklostre,  ihvorvel 
det  ses  at  have  ejet  en  Del  Jordegods,  og  om  dets  Skæbne  haves  kun  faa  Efterretninger. 
Aar  1332  blev  Chrf.  II's  Søn  Erik  midlertidig  bisat  i  Klosterkirken;  1510  afbrændte 
som  alt  omtalt  Liibeckerne  Klosteret.  Henved  10  Aar  senere  blev  dette,  som  op- 
rindelig styredes  af  Priorer,  ophøjet  til  et  Abbedi  *) ;  den  første  Abbed  var  Hans 
Fugl,  efter  ham  fulgte  Knud  Fru,  der  vistnok  har  staaet  i  Spidsen  for  Klosteret  indtil 
Sækularisationen  i  1538.  Derefter  var  det  i  længere  Tid  en  kgl.  Forlening  (1538  fik 
Otte  Ratlou  det  mod  bl.  a.  at  underholde  de  tilbageblevne  Munke;  i  Beg.  af  1570'erne 
havde  Peder  Oxe  det);  1578  forenedes  det  med  Ravnsborg,  og  1588  fik  Dronning 
Sophie  det  som  Livgeding;  senere  havde  Sophie  Amalie  det  til  sin  Død  1685.    Halsted 


Juellinge. 

faldt  derefter  tilbage  til  Kronen,  men  1719  mageskiftede  Fred.  IV  det  for  Hovedgaarden 
Juellinge  paa  Sjælland. 

Baroniet  Juellinge  var  blevet  oprettet  1672  af  Valbygaard  i  Hellested  Sogn, 
Stevns  Hrd.  (se  II  S.  859),  af  Gehejmer.  Jens  Juel  (f  1700),  hvis  Datter  Sophie 
Cathrine  blev  gift  med  Etatsr.,  Stiftamtm.  Fr.  Vind;  det  var  deres  Søn  Kmjkr.,  senere 
Kmhr.  Jens,  ophøjet  i  friherrelig  Stand  1708  under  Navn  af  Juel- Vind  (f  1726),  som 
foretog  det  ovennævnte  Mageskifte  og  26/12  1721  fik  Baroniet  overført  til  det  laalandske 
Gods.  Jens  Juel-Vind  var  gift  med  Ide  Helle  Margr.  Krag  til  Stamhuset  Stens- 
ballegaard,  og  deres  Søn,  Gehejmer.,  Justitiarius  i  Højesteret  Jens,  som  efter  at  have 
tiltraadt  Stamh.  Stensballegd.  fik  Navnet  Krag- Juel- Vind  (f  1776),  var  den  næste  Be- 
sidder af  Baroniet.  Han  var  gift  med  Sophie  Magdalene  v.  Gram,  Besidderinde  af 
Grevsk.  Frijsenborg,  og  deres  Søn,  Grev  Fred.  Carl  Krag-Juel- Vind-Frijs  (f  1815) 
arvede  Frijsenborg  tillige  med  Baroniet   (medens  Stensballegd.  gik  over  til  en  yngre 


')  Det  har  alm.  været  antaget,  at  Klosteret  blev  et  Abbedi  1515,  vel  fordi  der  i  Halsted  Kirkes 
Taarnrum  hænger  en  af  Sognepræsten  Joh.  Rasch  forfattet  Tavle  bl.  a.  med  Indskriften:  „1515 
H.  Hans  Fuell,  Abbed  og  Sognepræst  i  Halfstad,  som  paa  een  Kirckens  forgylte  Kalck  sit  Nafn 
under  Foden  hafver  ladet  udsticke:  Frater  Johan  Fvell,  primus  abbas  monasterii  Halfstadii" 
(denne  Kalk  findes  ikke  mere).  Aaret  1515  kan  imidlertid  ikke  være  rigtigt;  thi  4|4  1515  gjorde 
Kongen  et  Mageskifte  med  Prioren  i  H.,  og  1517  udstedte  den  pavelige  Legat  Arcimboldus 
et  Afladsbrev  for  Prior  og  Brødre  i  H. 


204  Maribo  Amt. 

Broder).  Næste  Besidder  af  Baroniet  var  dennes  næstældste  Søn,  Kmhr.  Grev  Carl 
Ludv.  Krag- Juel- Vind-F rijs  (f  1838),  efter  hvis  Død  Baroniet  gik  over  til  hans  yngre 
Broder  Erhards  Son,  Fred.  Julius  Krag- Juel- Vind-Frijs  (f  1885).  Nuv.  Besidder  er  dennes 
Søn  Grev  Jens  Chr.  Krag-Juel-Vind-Frijs.  —  Hovedbygningen,  en  to  Stokværk 
høj  Bygning  i  italiensk  Renæssancestil,  er  opf.  1847 — 49  paa  det  Sted,  hvor  Klo- 
sterets vestl.  Længe  stod,  medens  den  sy  dl.  Længe  af  Klosteret,  ligeledes  i  to 
Stokv.,  endnu  er  bevaret;  1850—56  opførtes  nye  Mejeri-,  Stald-  og  Ladebygninger. 
I  den  store,  smukke  Have  er  der  1872  af  Baroniets  Beboere  rejst  en  Sandstens- 
støtte  med  Portrætmedailloner  i  Marmor  af  den  forrige  Besidder  og  Hustru. 

Sæbyholm  (tidligere  Sæbygaard)  tilhørte  1355  Hr.  Ludv.  Albertsen  (Eberstein),  der 
skænkede  den  til  Halsted  Kloster.  1386  skrev  derefter  Hr.  Lippolt  van  der  Ost  sig 
af  Sæby  og  ligeledes  1465  Hr.  Henrik  Daa,  der  dog  muligvis  kun  havde  Gaarden  i 
Forlening.  I  alt  Fald  havde  en  senere  Besidder  af  Gaarden  Oluf  Falster  Gaarden  i 
Pant  af  Kronen,  og  han  var  gennem  sin  Moder  Arving  efter  Hr.  Henr.  Daa.  Oluf  Falster 
havde  Sæbygd.  1502 — 29,  derefter  fik  Sønnen  Peder  Falster  Livsbrev  paa  den,  hvilket 
overførtes  til  hans  Svigersøn  Borchard  v.  Pappenheim,  der  1565  af  Kongen  fik  Skøde 
paa  Sæbygd.  Dens  næste  Ejer  var  hans  Svigersøn  Ejler  Rud,  hvis  Søn  Borchard 
Rud  her  opførte  store,  grundmurede  Bygninger;  Markerne  indhegnede  han  med  Diger, 
og  en  kostbar  Vandledning  anlagdes  fra  Mølledammen  ned  til  Gaarden  (se  om  ham 
Vedel  Simonsen,  Efterretn.  om  de  danske  Ruder  II  S.  211  fl.).  Han  døde  1647  som 
Slægtens  sidste  Mand;  hans  Enke  maatte  if.  en  Proces  afstaa  S.,  der  nu  kom  under 
Kronen.  Aar  1673  skødede  Chr.  V  den  til  Friherre  Winterfeld  (se  under  Vinters- 
borg); 1695  fik  han  Tilladelse  til  at  afbryde  Nørre  Sæby  og  lægge  dens  8  Gaarde 
under  S.  (30^2  Td.  Hrtk.).  Ved  Baroniets  Opløsning  solgtes  S.  tillige  med  Vinters- 
borg til  Grev  C.  H.  A.  Hardenberg-Reventlow  (se  S.  196),  der  lagde  Godset  ind  under 
Grevskabet.  —  Det  gamle  Sæbyholms  Bygninger,  der  laa  paa  en  Halvø,  omflydte  af 
Grave  og  Fjorden,  ere  nu  afbrudte,  og  en  ny  Hovedbygning,  i  eet  Stokv.  med 
Kvist,  er  opført  1856 — 58  nogle  hundrede  Al.  mod  N.  V.  ved  Landevejen. 

Meltofte  har  været  en  gammel  Hovedgaard,  der  1360 — 97  ejedes  af  Jens  Krag, 
som  en  Tid  var  Landsdommer  i  Laaland  og  siges  at  have  indgivet  sig  i  Halsted 
Kloster  med  alt  sit  Gods.  Senere  kom  Gaarden  atter  i  privat  Eje  og  tilhørte  Anders 
Graa  1449,  Niels  Madsen  (Gøye)  1462  og  Christiern  Brun  1482.  Sidstnævnte  over- 
drog 1500  Gaarden  til  Kronen  mod  at  faa  Livsbrev  paa  den  og  paa  Knubbelykke 
og  Næsby  Birker.  Senere  havde  bl.  a.  Hr.  Otto  Krumpen  Gaarden  i  Forlening.  Dens 
sidste  Lensmand  Chrf.  Rosengaard  fratraadte  den   1588. 

Foruden  en  St.  Helene  Kilde  har  der  i  Sognet  tæt  V.  S.  V.  for  Halsted  været  en 
hellig  Kilde,  Magshøj  Kilde,  der  endnu  i  Beg.  af  19.  Aarh.  besøgtes  af  syge  St. 
Hans  Nat.  Her  var  der  et  St.  Olufs  Kapel,  som  Sognefolket  i  Halsted  1564  fik 
Tilladelse  til  at  nedbryde  for  at  benytte  Materialerne  til  deres  egen  meget  forfaldne 
Sognekirke. 

Tæt  V.  for  Oster-Karleby  ligger  „Brun  Kirke" ,  formentlig  en  gammel  Borgplads. 
Et  andet  Voldsted  findes  ikke  langt  V.  S.  V.  herfor. 

Vesterborg  Sogn  omgives  af  Annekset  Birket,  Horslunde  og  Halsted 
Sogne  samt  Sønder  Hrd.  (Stokkemarke  S.).  Kirken,  mod  S.  V.  i  Sognet, 
ligger  omtr.  1  */4  Mil  0.  N.  0.  for  Nakskov.  De  gennemgaaende  lerede  Jorder 
hæve  sig  fra  det  omliggende  lavtliggende  Land  og  ere  temmelig  bakkede  („det 
laalandske  Schweiz").  Omtr.  1/5  af  Arealet  er  dækket  med  Skov  (Benedictes 
Lund,  Rosningen,  Ludvigshave,  Bøgeskov,  Bøgeholte  Sk.,  Nørre-  og  Sønder- 
Fredsk.,  Nørrerodsk.).  I  Sognet  ligger  Pederstrup  Sø  og  Vesterborg  Sø 
(omtr.   20  og   50  Td.  Ld.) ;  gennem  det  løber  Halsted  Aa. 

Fladeindholdet  1896:  4466  Td.  Ld.,  hvoraf  1986  besaaede  (deraf  med  Hvede 
266,  Rug  174,  Byg  686,  Havre  225,  Bælgsæd  13,  Blands.  til  Modenh.  117,  Grontf. 
64,  Kartofler  14,  Sukkerroer  386,  andre  Rodfr.  32,  andre  Handelsplanter  8),  Afgræs- 
ning 350,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  841,  Have  83,  Hegn  37,  Skov  985,  Moser,  Kær 
og  Fælleder  13,  Byggegr.  og  Veje  142,  Vandareal  28.  Kreatur  hold  1893:  284 
Heste,  1144  Stk.  Hornkvæg,  (deraf  810  Køer),  418  Faar,  410  Svin  og  13  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  422  Td.;  5  Selvejergaarde 
med  156,  35  Arvefæstegaarde  med  206,  2  Fæstegd.  med  5,  138  Huse  med  42  Td. 
Hrtk.   og   27  jordløse    Huse  (»/a  i  Fæste  og  Leje).    Befolkningen,  l{2  1890:  1211 


Laalands  Nørre  Herred.  —  Halsted  og  Vesterborg  Sogne. 


205 


(1801:  767,  1840:  1201,  1860:  1282,  1880:  1274),  boede  i  221  Gaarde  og  Huse; 
Erhverv:  104  levede  af  immat.  Virksomhed,  532  af  Jordbr.,  3  Gartneri,  261  af 
Industri,  38  af  Handel,  199  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  37  af  deres  Midler,  og  37  vare 
under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Vesterborg  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Hospital 
(opr.  af  Abigael  Marie  v.  Støcken,  Enke  efter  P.  Brandt  til  Pederstrup,  ud- 
videt 1725  af  Grev  Chr.  D.  Reventlow  til  Pederstrup,  med  Fribolig  for  8 
Lemmer),  Apotek,  Lægebolig,  Sygehus,  Bryggeri  og  Saftstation  for  Nakskov 
Sukkerfabrik;  Vedby  \  Bønnet med  Købmandsforretn.  og  Maskinfabrik ;  Langesø 
med  Skole;  en  Del  af  Magletving  med  Skole,  Købmandsforretn.,  Teglværk 
og  Mølle  (Resten  i  Birket  S.).  Desuden  mærkes  Sønderborg  Fattiggaard 
(for  50  Lemmer),  Vesterborg  Skovhuse  med  Købmandsforretn.,  Bøgeskovhuse 
med  Mølle. 

Hovedgaardene  Pederstrup,    99!/2  Td.  Hrtk.,    798  Td.  Ld.,  alt  Ager, 


Pederstrup. 

6  Familiehuse,  og  Skj eistofte,  44%  Td.  Hrtk.,  372  Td.  Ld.,  hvoraf  5  Eng, 
Resten  Ager,  4  Familiehuse,  høre  under  Grevsk.  Christianssæde  (s.  d.).  Paa 
Pederstrup  er  Landkontor  for  Laal.  Spare-  og  Laanebank.  Vesterborggaard 
(sammenlagt  af  Bøndergaardene  „Estergd."  og  „Vestensborg"  samt  omtr. 
17  Td.  Ld.  af  Præstegaarden)  har  17%  Td.  Hrtk.,  145  Td.  Ld.,  hvoraf  20 
Eng,  2  Skov,  2  Have  og  Gaardspl.,  Resten  Ager;   2  Lejehuse. 

Vesterborg  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Nørre  Herreds  Juris- 
diktion (Nakskov)  —  i  gejstl.  Henseende  hører  det  under  Sønder  Hrd.  — , 
Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Nakskov  Lægedistr.,  5.  Landstingskr.  og 
Amtets  1.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  279.  Lægd.  Kirken  til- 
hører Grevsk.  Christianssæde. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Afslutning,  med  et  lille  Træspir  paa 
Østgavlen.  Den  er  opført  af  Munkesten,  har  rundbuede  Vinduer  og  er  overhvælvet; 
den  blev  restaureret  1855.    Altertavlen  er  et  Billedskærerarbejde  fra  omtr.  1700  med 


206  Maribo  Amt. 

et  Maleri,  forestillende  Kvinderne  ved  Graven.  Sandstendøbefont.  I  Kirken  findes 
Epitafier  over  Morten  Venstermand  til  Søholt,  f  1610,  og  Hustru  Anne  Galt,  over 
Præsten  Jens  Theophilussen  Ruchrad,  f  1709,  samt  en  indmuret  Sten  med  Mindeord, 
sat  af  Grev  C.  D.  Reventlow  over  Faderen,  Statsminister  Grev  R.,  Bisp  P.  O.  Boisen 
og  Seminarielærer  A.  Hansen.  I  den  østl.  Hvælving  er  der  fremdraget  et  Kalkmaleri 
(Treenigheden)  fra  omtr.   1530. 

Paa  Kirkegaarden  er  der  et  af  Stiftets  Præster  og  Lærere  1833  rejst  Monument 
over  Bisp  P.  O.  Boisen,  der  blev  Præst  her  1787  og,  da  han  blev  Bisp  i  Laaland- 
Falsters  Stift  1805,  beholdt  sit  Præstekald  og  blev  boende  i  Vesterborg  til  sin  Død 
1831;  1802  oprettede  han  i  Præstegaarden  et  Skolelærerseminarium,  som  han 
selv  var  Forstander  for;  det  nedlagdes  kort  efter  hans  Død.  Ogsaa  hans  Søn  L. 
N.  Boisen  (f  1875),  der  var  Præst  i  V.,  ligger  begravet  her. 

Peder strup  er  opstaaet  af  Landsbyen  Pederstrup.  1354  skødede  og  oplod  Prioren 
i  Halsted  Kloster,  Esbern,  og  hele  Konventet  sammesteds  Kong  Vald.  Atterdag  alt 
deres  Gods  i  Pederstrup,  Vesterborg  Sogn,  i  Nørlunde  og  Birket  med  alt  Tilliggende, 
hvilket  Gods  Hr.  Lavrids  Jensen,  Ridder,  havde  givet  Klosteret  for  sin  Sjæls  Saligheds 
Skyld.  Pederstrup  og  Pederstrup  Birk  var  derefter  i  200  Aar  et  Kronelen,  der  i  Kong 
Olufs  Tid  var  pantsat  til  Rikman  von  der  Lanken,  fra  hvem  det  indløstes  af  Hr. 
Henrik  Parow,  der  faldt  1389  ved  Falkøping;  1410  indløste  Dronning  Margrethe  P. 
fra  Hr.  Peder  Walkendorffs  Hustru  og  overdrog  Lenet  s.  A.  sammen  med  Krønge 
Len  til  Hr.  Jens  Grim;  1502  var  Hr.  Markvard  Rønnow  Lensmand  paa  P.,  siden  i 
mange  Aar  Mikkel  Brockenhuus  og  hans  Søn  Jacob  Brockenhuus;  1576  mageskiftede 
Kronen  P.  til  Lage  Venstermand,  f  1587,  der  som  Ejer  efterfulgtes  først  af  sin 
Broder  Morten,  f  1610,  saa  af  deres  Broderdatter  Kirsten  Venstermand,  gift  med 
Jørgen  Grubbe,  der  faldt  1626  ved  Lutter  am  Barenberg;  Fru  Kirsten  forulykkede 
1619,  efter  Sigende  ved  at  springe  i  en  Kaarde,  da  hun  stod  af  sin  Vogn.  P.  blev 
1624  solgt  til  en  indvandret  Brandenburger  Hans  Grabow,  f  1625,  efter  hvem  P.  tilfaldt 
Sønnen  Joachim  Gr.,  f  1634,  og  derefter  dennes  Sønner  Hans  og  Vincents  G.;  1673 
skødede  H.  V.  v.  Harstall  Gaarden  til  Hofmester  Kai  Rumohr.  Senere  tilhørte  den  Over- 
rentemester  H.  v.  Støcken  (f  1680),  hvis  Svigersøn,  Gehejmr.  Peter  Brandt  (f  1701)  1684 
købte  den  af  Medarvingerne  og  lagde  betydeligt  Gods  under  den  samt  1686  opførte 
en  ny  Hovedbygning,  ligesom  han  oprettede  Hovedgaarden  Skjelstofte  af  Parceljorder 
fra  Pederstrup.  Sønnen  Schoutbynacht  H.  Brandt  solgte  1725  P.  og  Skjelstofte  til 
Grev  C.  D.  Reventlow  (Hovedgaardstakst  122,  Bøndergods  707,  Tiender  347  Td.  Hrtk.), 
der  1729  lagde  dem  under  Christianssæde  (s.  d.).  —  Hovedbygningen,  der  ligger 
ved  den  smukke  Pederstrup  Sø,  og  som  afløste  den  af  P.  Brandt  opførte  2  Stokv. 
Bindingsværksbygn.,  er  opf.  1827  efter  Tegn.  af  Konferensr.  C.  F.  Hansen  og  blev 
1861 — 62  forandret  og  restaur.  med  to  runde  Taarne  og  Spir  efter  Tegn.  af  Kmhr. 
Meldahl. 

I  Benedictes  Lund  (tidligere  Theophilii  Skov  efter  Præsten  Jens  Theophilussen 
Ruchrad)  ligge  Grevinde  Benedicte  f.  v.  Qualen  (f  1813),  og  hendes  Mand  Grev  C. 
D.  Reventlow  (f  1851)  og  ældste  Søn  (f  1828),  tillige  med  andre  af  Familien  begravne. 

I  Sognet  har  tidligere  ligget  en  Hovedgaard,  Søgaard. 

Paa  Præstegaardens  Mark  findes  et  Voldsted,  „Borrebanken11,  maaske  Stedet  for 
„den  vestre  Borg"  (i  Vald.  II' s  Jordeb.  nævnes  „Wæsterburgh").  Hvor  den  østre 
Borg  har  ligget,  vides  ikke;  men  at  der  har  været  en  saadan,  ses  af,  at  Vald.  II 
herfra  bekræfter  den  Ratzeborgske  Kirkes  Privilegier  (se  Sukm,  Hist.  af  Danm.  X  S.  77). 

Ved  Pederstrup  ligger  den  mærkelige  „Kong  Svends  Høj1,1,  en  aflang  firkantet, 
stenomsat  Jordhøj,  der  omslutter  en  39x/2  F.  lang  og  53/4  F.  bred  Stengrav,  dækket 
af  7  Overliggere,  sikkert  det  længste  Gravkammer  i  Landet. 

Birket  Sogn,  Anneks  til  Vesterborg,  omgives  af  dette  og  Horslunde 
Sogn,  Vordingborg  Bugt  (Raagø  Sund)  og  Sønder  Hrd.  (Stokkemarke  S.). 
Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2  Mil  0.  N.  0.  for  Nakskov. 
De  med  nogen  Tilsætning  af  Sten,  Grus  og  Sand  lerede  Jorder  ere  stærkt 
bakkede;  en  Del  Tørvemoser;  her  findes  Laalands  højeste  Punkt,  Bavnehøj, 
94  F.,  29,5  M.  I  Sognet  en  Del  Skov  (Torrig  Sk.);  Halsted  Aa  løber 
gennem  det. 

Fladeindholdet  1896:  4569  Td.  Ld.,  hvoraf  2134  besaaede  (deraf  med  Hvede 
308,  Rug  239,  Byg  724,  Havre  386,  Bælgsæd  29,  Blandsæd  til  Modenh.  135,  Grøntf. 


Laalands  Nørre  Herred.  —  Vesterborg  og  Birket  Sogne.  207 

55,  Kartofler  14,  Sukkerroer  174,  andre  Rodfr.  62,  andre  Handelspl.  8),  Afgræsning, 
408,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1129,  Have  53,  Hegn  10,  Skov  544,  Moser  102,  Kær 
og  Fælleder  39,  Heder,  Klit  14,  Byggegr.  og  Veje  126,  Vandareal  10.  Kreatur  hold 
1893:  358  Heste,  1134Stkr.  Hornkvæg  (deraf  779  Køer),  892  Faar,  517  Svin  og  9 
Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  474  Td.;  41  Selvejer- 
gaarde med  229,  19  Arvefæstegd.  med  116,  11  Fæstegd.  med  60,  144  Huse  med 
40  Td.  Hrtk.  og  25  jordløse  Huse.  (lJB  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  */, 
1890:  1224  (1801:  876,  1840:  1123,  1860:  1265,  1880:  1267),  boede  i  260  Gaarde 
og  Huse;  Erhverv  :  35  levede  af  immat.  Virksomhed,  774  afJordbr.,  55  af  Fiskeri, 
253  af  Industri,  33  af  Handel,  7  af  Skibsfart,  6  af  forsk.  Daglejervirks.,  40  af  deres 
Midler,  og  21  vare  under  Fattigv.     Fiskeri  har  nogen  Betydning. 

I  Sognet  Byerne:  Birket  med  Kirke  (noget  S.  for  Byen),  Kapellanbolig, 
Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1890),  Andelsmejeri,  Købmandsforretn.  og  Mølle; 
en  Del  af  Magletving  (Resten  i  Vesterborg  S.) ;  Store-Lindet  med  Skole 
og  Fællesmejeri  (Ernstminde);  Lille-Lindet ';  Hejringe  med  Købmandsfor- 
retn. ;  Torrig  med  Fattiggaard  (PI.  for  1 5  Lemmer) ;  Hjelmholt;  Kragenæs 
med  Havn  (anlagt  1879,  uddybet  i  de  sidste  Aar  til  omtr.  12  F.),  hvorfra 
Færgefart  til  Fejø,  Kro  og  Købmandsforretn. ;  Ravnsby  med  Mølle  og  Andels- 
bageri.  Kr anger ne-  og  Hej ninge- Huse.  —  Nygaard  har  123/4  Td.  Hrtk., 
107  Td.  Ld.,  hvoraf  8  Eng,   3  Skov,  Resten  Ager. 

Birket  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  i  administr.  Henseende  under 
de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  Hovedsognet  samt  under 
2.  Udskrivningskr.'   280.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Christianssæde. 

Kirken  (overkalket),  der  ligger  højt,  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lille,  tresidet  Afslutning 
og  Vaabenhus  mod  S.  Den  er  opført  af  røde  Munkesten;  Kor  og  Skib  ere  overhvæl- 
vede'; rundbuede  Vinduer.  Altertavlen  er  et  Maleri,  Nedtagelsen  af  Korset,  af  Abild- 
gaard eller  Højer  (om  den  gamle  Altertavle,  der  1844  kom  til  Nationalmus.,  se  Fr. 
Beckett,  Altertavl.  S.  45),  Prædikestol  fra  18.  Aarh. ;  interessant  Granitdøbefont  med 
figurlige  Fremstillinger.    Ved  Siden  af  Kirken  er  der  et  Klokkeskur. 

Ravnsborg  Voldsted  ligger  umiddelbart  ved  Havet,  med  en  brat  Skraaning  ned 
mod  dette  og  omgivet  af  lave  Engdrag  og  Skovplantning.  Voldstedet,  der  har  været 
omgivet  af  Volde  og  Grave,  og  som  vistnok  tidligere  har  dannet  et  Næs,  som  mod 
N.  og  V.  var  adskilt  fra  Landet  ved  en  Vig,  medens  det  mod  S.  ved  en  Vold  stod 
i  Forb.  med  omliggende  Land,  er  960  F.  i  Omkreds.  Borgens  Anlæg  er  vistnok  paa- 
begyndt 1335  (S.  R.  D.  I.  S.  302)  af  Grev  Johan  den  milde.  Hans  Høvedsmænd  her  var 
Krege  Brockdorff  og  derefter  Otte  Breide;  1347  blev  den  paa  Kongens  Vegne  overgivet 
til  Niels  Hane  (S.  R.  D.  VI.  S.  254,  525);  1350  havde  Henneke  Hummersbuttel  Slottet  og 
det  halve  Laaland  i  Pant,  men  hans  Sønner  Hr.  Johan  og  Hartvig  Hummersbuttel  kvit- 
terede Kong  Valdemar  for  Pantesummen  1359,  men  beholdt  Slottet  som  Len  i  de 
følgende  Aar;  1366  nævnes  Hartvig  Hummersbuttel  og  1376  Deghener  Buggenhagen 
som  Høvedsmænd  her;  1387  blev  Slottet  indløst  fra  Henning  Meinstorp,  og  af  de 
følgende  Lensmænd  kendes  Lyder  Kabel  1388,  Hr.  Anders  Jepsen  Lunge  1419  og 
1423,  Hr.  Lyder  Kabel  1436,  Hr.  Morten  Jensen  Gyrstinge  1437—46,  Hr.  Anders 
Ebbesen  Galt  1457,  Hr.  Jep  Jensen  Ravensberg,  der  formenes  at  have  taget  sit 
Slægtnavn  af  Slottet,  1459  og  1478,  Hr.  Johan  Fikkesen  1481  og  1482,  Vincents 
Iversen  Dyre  1497,  Hr.  Markvard  Rønnow  1503,  Bjørn  Andersen  1506  og  1507, 
Hr.  Johan  Oxe  1523 — 34.  Senere  var  Lenet  mest  forenet  med  Halsted  Kloster.  Slottet 
var  i  ældre  Tid  en  anselig  Plads  og  en  af  Kronens  vigtigste  Forleninger,  til  hvilken 
laa  Sønder  og  Nørre  Herred  samt  de  nærmeste  Smaaøer.  Som  anført  S.  193  benyt- 
tede Kongen  nogle  af  dets  Materialer  til  Anlægget  af  Engelborg  (se  Haderup,  i 
Folgebl.  til  Nakskov  Avis  1876,  Nr.   16—17). 

Af  de  henved  90  Gravhøje,  som  kendes  i  Sognet,  ere  5  fredlyste,  deribl.  ved 
Birket  en  af  Landets  største,  Bavnehøj.  Paa  Ravnsby  Mark  ligger  Glentehøj,  med 
en  anselig  og  ret  vel  bevaret  Jættestue. 

Birket  var  indtil  1687  et  eget  Pastorat,  og  bestyres  if.  kgl.  Res.  af  x/2  1877  af  en 
Kapellan  p.  1. 


Fuglse  Herred. 


Sogne: 

Ringsebølle,  S.  209.  —  Taagerup,  S.  209.  —  Thorslunde,  S.  2/1.  —  Errindlev, 
S.  sil.  —  Olstrup,  S.  213.  —  Fuglse,  S.  215.  —  Krønge,  S.  21J.  —  Holeby,  S. 
218.  —  Bursø,  S.  219.  —  Nebbelunde,  S.  220.  —  Sædinge,  S.  221.  —  Tirsted,  S. 
222.  —  Skjørringe,  S.  225.  —  Vejleby,  S.  226.  —  Hillested,  S.  227.  —  Østofte, 
S.  228.  —  Bandholm,  S.  229.  —  Fejø,  S.  231.  —  Fæmø,  S.  232.  —  Askø,  S.  233. 


uglse  Herred,  det  midterste  paa 
Laaland,  grænser  mod  V.  til 
Sønder  Hrd.  og  Rødby  Fjord,  mod 
S.  til  Østersøen,  mod  0.  til  Musse 
Hrd. ,  paa  hvis  Grænse  Maribo, 
Nørre-  og  Søndersø  samt  Røg- 
bølle Søer  ligge,  og  mod  N.  til 
Vordingborg  Bugt.  Den  største 
Udstrækning  fra  Nord-  til  Syd- 
kysten  er  omtr.  33/4  Mil,  mod  N. 
er  Bredden  omtrent  3/4,  mod  S. 
27a  Mil.  Til  Herredet  høre  i 
Vordingborg  Bugt  Øerne  Fejø, 
Fæmø  og  Askø  med  de  mindre 
Øer  Skatø,  Vejrø  og  Lilleø;  de 
langagtige,  smalle  Holme  ved  Sydkysten  ere  nu  som  omtalt  S.  103  ind- 
dæmmede, kun  nogle  Smaaøer,  Hyllekrog,  Store  Ager  og  Lille  Ager,  erc 
tilbage  ved  Sydøstkysten ;  i  den  inddæmmede  Rødby  Fjord  hører  Øen  Lang 
til  Herredet.  De  for  det  meste  lerede  Jorder  ere  gennemgaaende  lavtliggende 
og  jævne,  især  mod  S. ;  mod  N.  rindes  enkelte  ubetydelige  Bakkepartier. 
Herredet  har  en  Del  Skov  (4542  Td.  Ld.).  Med  Hensyn  til  Frugtbarheden 
hører  det  til  Amtets  bedre  Herreder,  idet  der  i  Gennemsn.  gaar  omtr.  10 
Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.  Herredets  Fladeindhold  blev  1896  ansat 
til  53,433  Td.  Ld.  (5,3  □  Mil,  293,5  □  Km.).  Ager  og  Engs  Hartk.  samt 
halv.  Skovskyldshrtk.  var  1/1  1895  4960,4  Td.  Folketallet  var  1/2  1890 
i  Landdistrikterne  14,022  (1801:  7627,  1840:  10,687,  1860:  13,097, 
1880:  14,263).  I  Herredet  ligger  Købstaden  Rødby.  I  gejstlig  Henseende 
danner  det  eet  Provsti  med  Maribo  Købstad  og  Landdistrikt.  I  verdsl. 
Henseende  hører  det  til  Fuglse  Herreds,  Maribo  Birks  (Østofte,  Bandholm 
og  Hillested  S.)  og  Fejø  Birks  Jurisdiktioner  (Fejø,  Fæmø  og  Askø)  samt 
2.,  3.  (Østofte,  Bandholm  og  Hillested  S.)  og  4.  Forligskreds  (Fejø,  Fæmø 
og  Askø). 


Fuglse  Herred.  —  Ringsebølle  og  Taagerup  Sogne.  209 

Fuglse  Hrd.  kaldes  i  Vald.  IFs  Jordeb.  Fughæls-  og  Fuglæhæreth.  Det  hørte  fra 
1660  til  Aalholm  Amt  (se  S.  110). 

Der  er  i  Herredet  talt  henved  260  jordfaste  Oldtidsmonumenter  (omtr.  235  Grav- 
høje og  25  Stengrave);  kun  1/3  heraf  er  dog  endnu  bevaret.  I  størst  Antal  optræde 
de  i  Krønge  (70),  Taagerup  (40),  Olstrup  (35)  og  Errindlev  Sogne  (25) ;  i  flere  Sogne 
findes  derimod  ingen.    Eet  Monument  er  fredlyst. 

Ligesom  Sønder  Hrd.  led  dette  Hrd.  ved  Stormfloden  1872,  særlig  den  sydvestl. 
Del;  omtr.  60  Familier  dreves  fra  deres  Boliger,  2  Mennesker  druknede. 

Litt. :  T.  Trøjel,  Gamle  Efterretn.  om  F.  Hrd.  af  utrykte  Haandskrifter,  udg.  som 
Program,  Odense  1811.  —  H.  F.  Rørdam,  Efterretn.  fra  F.  Hrd.  1574—92,  i  Kirkeh. 
Saml.  4.  R.  II  Bd.  S.  6  fl.  (Uddr.  af  Rogerts  Haandskr.).  —  Indberetn.  til  Nationalmus. 
om  antikv.    Undersøgelser   i  F.  Hrd.,   af  Engelhardt  og  Magn.  Petersen  1879 — 80. 


Ringsebølle  Sogn,  Anneks  til  Rødby,  omgives  af  denne  Købstads  Jorder, 
Taagerup  og  Sædinge  Sogne.  Kirken,  mod  N.  0.  i  Sognet,  ligger  omtr. 
1j2  Mil  0.  for  Rødby.  De  lavtliggende,  jævne  Jorder  ere  lerede.  Ved  Nord- 
grænsen har  ligget  den  nu  om  Sommeren  udtørrede  Ringsebølle  Sø.  I  den 
nordl.  Del  gaar  et  lille  Stykke  af  Maribo-Rødby  Banen. 

Fladeindholdet  1896:  911  Td.  Ld.,  hvoraf  500  besaaede  (deraf  med  Hvede  76, 
Rug  34,  Byg  189,  Havre  104,  Blandsæd  til  Modenh.  12,  Grøntf.  12,  Sukkerroer  62, 
andre  Rodfr.  6),  Afgræsn.  97,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  271,  Have  10,  Moser  14, 
Hegn  3,  Byggegr.  og  Veje  15,  Vandareal  1  Td.  Kreatur  hold  1893:  90  Heste,  304 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  223  Køer),  173  Faar,  83  Svin  og  5  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  llOTd. ;  19  Selvejergaarde  med  108,  18  Huse  med 
2Td.  Hrtk.  og  2  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */,  1890:  249  (1801:  110,  1840: 
160,  1860:  176,  1880:  218),  boede  i  36  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  35  levede  af 
immat.  Virksomh.,  149  af  Jordbr.,  33  af  Industri,  20  af  forsk.  Daglejervirks.  og  12 
af  deres  Midler. 

I  Sognet  Byerne:  Ringsebølle  med  Kirke  og  Skole.  Lundegaarde,  Gaarde 
og  Huse.  Rødby  Jærnbanestation  ligger  i  Sognet.  —  Ringsebøllegaard  har 
143/4Td.  Hrtk.,   115  Td.  Ld.,  hvoraf  20  Eng,  Resten  Ager;    1   Familiehus. 

Ringsebølle  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Fuglse  Herreds  Juris- 
diktion (Rødby),  Maribo.  Amtstue-  (Maribo)  og  Lægedistr.,  5.  Landstingkr. 
og  Amtets  2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  252.  Lægd.  Kirken 
tilhører  Baroniet  Sønderkarle. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor  med  lige  Gavl  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  er  opført 
af  smukt  tilhugne  Granitsten  paa  høj  Granitsokkel.  Skib  og  Kor  hidrøre  fra  den 
romanske  Tid;  senere  er  det  flade  Bjælkeloft  afløst  af  spidsbuede  Hvælvinger ;  Kirken 
er  bleven  restaurer.  1870;  en  stor  Del  af  Ydermuren  er  dækket  med  Puds  og  af- 
streget i  firkantede  Felter.  Indgangen  til  Kirken  er  gennem  Vaabenhuset,  over  hvis 
Dør  er  indsat  den  oprindel.  Overliggersten  med  Relieffremstilling  af  to  kæmpende 
Krigere  m.  m.  (se  Løffler.  Udsigt  osv.  S.  125).  Over  den  tilmurede  Dør  paa  Nordsiden 
ses  ogsaa  den  gamle  Dæksten  med  Relieffremstilling.  I  Korets  Mur  er  indsat  Relieffer 
af  et  Mandshoved  og  et  Dyrj  med  kløftet  Hale.  Altertavlen  er  ny  med  Maleri  af 
A.  Dorph  (Opstandelsen);  Prædikestolen  er  ny;  gammel  Granitdøbefont  med  rund- 
buede Felter  og  Rebsnoning;  Klokke  fra  den  tidligere  Middelalder  uden  Indskrift. 

Ringsebølle  var  indtil  1539  et  eget  Pastorat. 

Taagerup  Sogn  omgives  af  Rødby  Købstads  Markjorder,  Ringsebølle,. 
Sædinge  og  Holeby  Sogne,  Annekset  Thorslunde,  Olstrup  Sogn  og  Øster- 
søen. Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  3/4  Mil  0.  S.  0.  for  Rødby.  De 
lavtliggende    og  jævne  Jorder   ere   for   det   meste  lerede,   mod  S.  sandmul- 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    HI.  14 


210  Maribo  Amt. 

dede.  Nogen  Skov  (Maahave,  Byhave  og  Darket  Sk.).  Gennem  Sognet  gaar 
Jærnbanen  til  Maribo.    Til  Sognet  hører  Øen  Hyllekrog. 

Fladeindholdet  1896:  3428  Td.  L&,  hvoraf  2037  besaaede  (deraf  med  Hvede 
257,  Rug  88,  Byg  691,  Havre  196,  Bælgsæd  20,  Blandsæd  til  Modenh.  148,  til  Grentf. 
75,  Kartofler  7,  Sukkerroer  486,  andre  Rodfr.  21,  andre  Handelspl.  46),  Afgræsn. 
377,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  665,  Have  30,  Skov  97,  Kær  og  Fælleder  43,  Hegn 
13,  Flyvesand  60,  Byggegr.  og  Veje  91,  Vandareal  15  Td.  Kreaturhold  1893:  269 
Heste,  1127  Stkr.  Hornkv.  (deraf  711  Køer),  289  Faar,  438  Svin  og  4  Geder.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.1895:  320  Td.;  28  Selvejergaarde  med 
288,  2  Fæstegd.  med  12,  63  Huse  med  16  Td.  Hrtk.  og  10  jordløse  Huse.  Befolk- 
ningen, Va  1890:  671  (1801:  306>  1840:  415,  1860:  595,  1880:  740),  boede 
i  109  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  14  levede  af  immat.  Virksomh.,  460  af  Jordbrug, 
2  af  Gartneri,  100  af  Industri,  49  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  31  af  deres  Midler, 
og  15  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Taagerup  (gml.  Form  Tochatorp,  Thogeroppe)  med 
Kirke,  Præstegd.  og  Hospital  (oprindl.  stiftet  1804  af  Kmhr.,  Baron  P.  A. 
Lehn  til  Højbygd.,  oprettet  1854  af  Kmhr.,  Baron  J.  S.  E.  Bertouch-Lehn  til 
Sønderkarle,  med  Bolig  for  16  fattige  af  Baroniet  Sønderkarle,  der  hver  faar 
66  Kr.  aarl.,  Brændsel,  Lægehjælp  osv. ;  se  S.  141);  Hyldtofte  med  Skole 
og  Pogeskole.  Saml.  af  Gaarde  og  Huse:  Bjerremark,  Hyldtofte  Fæland, 
Klakketsmølle. 

Hovedgaarden  Højby  gaar  d,  der  hører  under  Baroniet  Sønderkarle  (s. 
S.  213)  og  er  forpagtet  af  De  danske  Sukkerfabrikker  (se  Thorslunde  S.),  har 

1 1 7  V2  Td-  Ager  °S  EnSs  Hrtk-  °S  7Vs  Td-  Skovsk.,  1152  Td.  Ld.,  hvoraf 
32  Eng,  318  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  omtr.  lS1^  Td.  Hrtk. 
Fæstegods,  et  Teglværk  og  Øen  Hyllekrog.  Avlsgaarden  Saksf/edgd.,  lige- 
ledes under  Sønderkarle,  har  l21/2  Td.  Hrtk.,  282  Td.  Ld. ,  alt  Ager. 
Darketgaard  har  25  Td.  Hrtk.,  288  Td.  Ld.,  hvoraf  16  Skov,  Resten 
Ager.    Præstegaarden  har   14  Td.  Hrtk.,    110  Td.  Ld.,  alt  Ager. 

Taagerup  S. ,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Fuglse 
Herreds  Jurisdiktion  (Rødby),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Lægedistr.,  5. 
Landstingskr.  og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  251. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Bremersvold. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  er 
opf.  af  røde  Munkesten.  Der  ses  Rester  af  oprindelige  rundbuede  Vinduer  og  Døre. 
Indgangen  til  Kirken  er  gennem  Vaabenhuset.  Skib  og  Kor  ere  overhvælvede.  Det 
hvælvede  Taarnrum  aabner  sig  ind  til  Skibet  med  en  Spidsbue.  Ved  en  Restauration 
1893  ere  Kalkmalerier  i  en  af  Skibets  Hvælvinger  afdækkede.  I  Korets  Hvælving 
er  der  nogle,  af  Prof.  Kornerup  1889  restaur.  Kalkmalerier  (Lidelseshist.,  Dommedag) 
fra  Slutn.  af  15.  Aarh.  (se  Magn.  Petersen,  Kalkm.,  S.  78).  Altertavlen  er  et  Maleri 
af  A.  Dorph  (Christus  og  Peder  paa  Havet);  Prædikestolen  er  fra  Midten  af  17.  Aarh.; 
Døbefont  af  Marmor.  I  Skibet  Ligsten  over  Præsten  Hans  Hansen  Sadolin,  f  1685. 
Den  store  Klokke,  uden  Indskr.,  med  nogle  smaa  Relieffer,  maa  henregnes  til  15. 
Aarh.  —  Paa  Kirkegaarden  et  af  Sognebeboerne  1897  rejst  Sandstensmindesmærke 
over  Snedker  Hans  Hansen  og  Hustru,  der  druknede  ved  Stormfloden  1872.  Ved 
Vaabenhuset  staar  en  1868  i  Bjerremark  funden  Runesten. 

Højby gaard  nævnes  allerede  1397,  forudsat  at  den  er  identisk  med  det  paa  Laaland 
beliggende  Æyæby,  der  da  ejedes  af  en  Væbner  Iven  Bramsted.  Senere  skal  den 
have  tilhørt  Slægten  Kabel,  fra  hvilken  den  ved  Giftermaal  kom  til  Hr.  Aksel  Mogensen 
Gøye.  Hans  Datter  Mette,  gift  med  Hr.  Peder  Walkendorff,  bragte  Gaarden  til  sin 
Søn  Henning  Walkendorff  (f  1475),  som  ejede  den  1420  og  1444,  og  dennes  Dattersøn 
Claus  Krummedige  skrev  sig  1489  til  Højbygaard.  Sidstnævntes  Datter  Drude  bragte 
Gaarden  til  sin  Ægtefælle,  den  bekendte  Feltherre  Otte  Krumpen  (f  1569).  Efter 
Fru  Drudes  barnløse  Død  1555  tilfaldt  H.  hendes  Søsterdatter  Helvig  Hartvigsdatter 
Ulfeld,  f  1601,  gift  med  Sten  Bille  til  Kjærsgaard,  og  den  gik  saa  i  Arv  til  Sønnen  Knud 
Bille  til  Billeskov  og  Fru  Hilleborg  Gyldenstjerne,   deres   Søn  Landsdommer  Holger 


Fuglse  Herred.  —  Taagerup,  Thorslunde  og  Errindlev  Sogne.  211 

Bille  og  Fru  Anne  Juel;  efter  dem  kom  den  til  Henrik  Rantzau  til  Schmol  (f  1644). 
H.  skal  derefter  have  tilhørt  Henning  Daldorff  og  var  siden  under  Kronen,  indtil  den 
1725  blev  købt  af  Abraham  Lehn  (Hovedgaardstakst  166,  Bøndergods  1020  Td. 
Hrtk.)  for  75,327  Rd.  C.  Efter  hans  Død  1757  fik  hans  Søn  Poul  Abrh.  Lehn  den 
tillige  med  Berritsgaard,  og  han  forenede  H.  med  Lungholm  (s.  d.).  —  Der  er  ingen 
Hovedbygning. 

I  Sognet  har  tidligere  ligget  en  mindre  Sædegaard,  Engebølle,  der  allerede  nævnes 
1397,  da  den  tilhørte  en  Væbner  Mattis  Jonsen;  1484-93  nævnes  Thomes  Clausen  i 
E.,  der  dog  muligvis  kun  var  en  Bonde.  Mogens  Gøye  til  Bremersvold  satte  bedre 
Bygning  paa  den.  Efter  ham  ejedes  E.  af  hans  Hustrus  Søstersøn  Otte  Brahe  Pedersen, 
fra  hvem  den  ved  Udlæg  kom  til  Tyge  Brahe  Axelsen,  der  1625  solgte  den  til 
Jørgen  Grubbe;  den  er  uden  Tvivl  ikke  længe  efter  bleven  lagt  under  Lungholm. 

I  Hyldtofte  boede  1484  Fru  Gertrud  Hermansdatter  van  Hafn,  Enke  efter  Hr.  Erik 
Pors  til  jØllingsø. 

Af  de  henved  40  Gravhøje,  som  tidligere  have  været  i  Sognet,  findes  nu  kun 
en  enkelt  lille  tilbage. 

Thorslunde   Sogn,   Anneks   til   Taagerup,    omgives   af  dette,   Holeby, 

Fuglse,    et   Enklave   af  Krønge   S.,   Errindlev    og   Olstrup   Sogne.     Kirken, 

midt  i  Sognet,  ligger   1  Mil  0.  for  Rødby.    De  lavtliggende  og  jævne  Jorder 

ere  lerede.    Gennem  den  nordl.  Del   gaar  Landevejen  fra  Rødby  til  Nysted. 

Fladeindholdet  1896:  871  Td.  Ld.,  hvoraf  547  besaaede  (deraf  med  Hvede  60, 
Rug  36,  Byg  178,  Havre  75,  Bælgsæd  13,  Blandsæd  til  Modenh.  59,  til  Grøntf. 
12,  Sukkerroer  108),  Afgræsn.  90,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  168,  Have  10,  Moser 
6,  Hegn  7,  Byggegr.  og  Veje-  38,  Vandareal  3  Td.  Kreaturhold  1893:  86  Heste, 
263  Stkr.  Hornkv.  (deraf  202  Køer),  108  Faar  og  98  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  114  Td. ;  18  Selvejergaarde  med  101,  39  Huse  med 
11  Td.  Hrtk.  og  11  jordløse  Huse.  Befolkningen,  \  1890:  343  (1801:  194,  1840: 
245,  1860:  264,  1880:  301),  boede  i  69  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  16  levede 
af  immat.  Virksomh.,  206  af  Jordbrug,  100  af  Industri,  16  af  forsk.  Daglejer virksomh. 
og  5  af  deres  Midler. 

I  Sognet  Byen  Thorslunde  med  Kirke,  Skole  og  Andelsmejeri;  Højby- 
gaards  Sukkerfabrik,  tilhørende  De  danske  Sukkerfabrikker,  beliggende 
mellem  Højbygaard  og  Nybøllegaard  (1897  produceredes  9,590,905  Pd. 
Sukker)..  En  Gaard  i  Thorslunde  har  133/8  Td.  Hrtk.,  92  Td.  Ld.,  hvoraf 
2  Eng,  Resten  Ager. 

Thorslunde  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i  administr. 
Hens.  under  de  samme  pistrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt 
under  2.  Udskrivningskr.'  250.  Lægd.    Kirken  tilhører  Baroniet  Sønderkarle. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor  og  Taarn  mod  V.  Den  er  opført  af  røde  Munkesten, 
men  er  stærkt  restaureret  1870,  da  Taarnet  opførtes  fra  nyt  (det  tidligere  Taarn 
laa  mod  S.)  og  hele  Kirken  førtes  tilbage  til  Rundbuestilen.  Indgangen  til  Kirken 
er  gennem  Forhallen  i  Taarnet,  der  adskilles  fra  Skibet  ved  en  Dør.  Skib  og  Kor 
have  fladt  Loft.  Altertavlen  er  et  tarveligt  udført  Maleri  (Christus  i  Gethsemane); 
Kalken,  af  Sølv,  er  skænket  1593  af  Fred.  Hobe  til  Boserup,  Befalingsmand  paa  Ny- 
kjøbing  og  Aalholm,  og  Hustru  Sidsel  Urne.  Prædikestolen  er  tarvelig  udført.  Granit- 
døbefont, prydet  med  Rundbueornamenter. 

I  Thorslunde  har  ligget  en  Hovedgaard;  1397  nævnes  Niels  Fyænt  i  Thorslunde, 
og  i  Slægtbøger  nævnes  omtr.  samtidig  Hans  Frændesen  paa  Thorslunde. 

Det  var  Aktieselsk.  „Lolland",  der  under  Ledelse  af  Brødrene  Frederiksen  1872 
anlagde  Sukkerfabrikken  og  derved  banede  Vejen  for  den  rationelle  Roesukkerkultur 
paa  Laaland.  Vel  gik  Selskabet  fallit  1874,  men  et  Konsortium  fortsatte  Driften, 
og  1880  købtes  Fabrikken  af  „De  danske  Sukkerfabrikker". 

Thorslunde  var  Anneks  til  Fuglse  indtil  1653,  da  det  lagdes  til  Taagerup. 

lErrindlev  Sogn,  det  største  i  Herredet,  omgives  af  Annekset.  Olstrup, 
Thorslunde  og  Fuglse  Sogne  samt  Musse  Hrd.  (V.-Ulslev  S.)  og  Østersøen. 
Kirken,    mod  N.  V.    i  Sognet,    ligger    1   Mil   0.  S.  0.    for  Rødby.    De  lavt- 

14* 


212  Maribo  Amt. 

liggende,  mod  N.  lidt  bakkede  Jorder  ere  for  det  meste  lerede,  mod  S. 
noget  sandede.  En  Del  Skov  (Errindlev  Studehave,  Pade  og  Kjeld  Sk.).  Til 
Sognet  høre  Øerne  Kalveholm,   Tjørneholm,  Hylleholm,  Store-  og  Lille-Ager. 

Fladeindholdet  1896:  4316  Td.  Ld.,  hvoraf  1976  besaaede  (deraf  med  Hvede 
236,  Rug  186,  Byg  607,  Havre  411,  Bælgsæd  34,  Blandsæd  til  Modenh.  156,  til  Grentf. 
56,  Kartofler  12,  Sukkerroer  215,  andre  Rodfr.  60),  Afgræsning  479,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  1087,  Have  40,  Skov  511,  Kær  og  Fælleder  36,  Hegn  12,  Stenmarker 
m.  m.  5,  Byggegr.  og  Veje  163,  Vandareal  7  Td.  Kreatur  hold  1893:  319  Heste, 
1157  Stkr.  Hornkv.  (deraf  822  Køer),  638  Faar,  458  Svin  og  8  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  374  Td.;  48  Selvejergaarde  med  326,  2 
Fæstegd.  med  13,  100  Huse  med  27  Td.  Hrtk.  og  28  jordløse  Huse.  Befolkningen, 
V2  1890:  867  (1801:  526,  1840:  763,  1860:  874,  1880:  940),  boede  i  171  Gaarde 
og  Huse;  Erhverv:  45  levede  af  immat.  Virksomhed,  536  af  Jordbrug,  11  af 
Fiskeri,  132  af  Industri,  28  af  Handel,  69  af  forsk.  Daglejervirksomhed,  15  af  deres 
Midler,  og  31  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Errindlev  (gml.  Form  Jarandalef,  Jerindleve,  af 
Mandsnavnet  Jarand)  med  Kirke.,  Præstegd.,  Skole,  Forsamlingshus  (opf. 
1881),  Sparekasse  for  Errindlev  og  Taagerup  Pastorater  (opr.  21l±  1872; 
31  / 3  1896  var  Sparernes  saml.  Tilgodehav.  83,384  Kr.,  Rentefoden  4  pCt, 
Reservefonden  3313  Kr.,  Antal  af  Konti  366),  Mølle  og  Andelsmejeri ;  Torpe; 
Skovby;  Sjælstof  te  med  Skole.  Saml.  af  Gaarde  og  Huse:  Hoskjærhuse, 
Errindlev  Fælled,  Sjælstof  te  Fælled  og  Sjælstof  te  Skov,  Stenrølle,  Lunde- 
høje, Hyldager,   Skovby  Skov. 

Hovedgaarden  Bremersvold ,  tilhørende  Besidderen  af  Grevsk.  Chri- 
stiansholm, har  58^8  Td.  Hrtk.,  560  Td.  Ld.,  hvoraf  82  Eng,  Resten  Ager: 
desuden  485  Ld.  Skov  og  omtr.  27  Td.  Hrtk.  Fæstegods.  —  En  Gaard 
Erriindlev  har  12%  Td.  Hrtk.,  90  Td.  Ld.,  hvoraf  15  Eng,  Resten  Ager. 
Desuden  Strognæsgd.,  (drives  sammen  med  Bremersvold):  137/s  Td.  Hrtk., 
225  Td.  Ld.,  hvoraf  85  Eng  og  Overdrev,  Resten  Ager. 

Errindlev  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  men  delt  i  et  nordl.  og 
et  sydl.  Sognefogeddistr.,  hører  under  Fuglse  Herreds  Jurisdikt.  (Rødby),  Maribo 
Amtstue-  (Maribo)  og  Lægedistr.,  5.  Landstingskr.  og  Amtets  3.  Folketingskr. 
samt    2.  Udskrivningskr.   246.  Lægd.    Kirken  tilhører  Baroniet  Sønderkarle. 

Kirhen  (tidligere  indviet  til  St.  Nicolaus)  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  tresidet  Af- 
slutning, samt  Taarn  mod  V.  Den  er  opført  af  røde  Munkesten,  men  stærkt  restaureret 
i  1872,  ved  hvilken  Lejlighed  Kirken  fik  Indgang  gennem  det  hvælvede  Taarnrum 
(tidligere  Begravelse  for  Familien  Bertouch-Lehn,  endnu  tidligere  for  Familien  Holck, 
deribl.  Flemming  Holck,  dræbt  1701  af  Baadsfolkene  paa  en  Rejse  fra  Nyborg  til 
Langeland,  og  Susanne  Sparre,  f  1650),  der  aabner  sig  ind  til  Skibet  med  en  Rundbue. 
Skib  og  Kor  ere  overhvælvede.  Altertavlen  er  et  Maleri  fra  1874  af  A.  Dorph.  Sand- 
stensdøbefont  med  rigt  dekoreret  Fod  i  Renæssancestil  med  Mogens  Gøye  til  Bremers- 
volds  Navn  og  hans  Vaaben;  han  har  formodentlig  skænket  de  to  Klokker  fra  1607 
(støbte  af  Michael  Westfal  i  Rostock) ;  Prædikestolen  et  godt  udfort  Billedskærerarbejde 
fra  17.  Aarh.'s  Midte  —  Paa  Kirkegaarden  muret  Begravelse  for  Familien  Bertouch-Lehn. 

Bremersvold  Hovedgaard  er  anlagt  af  Mogens  Gøye,  f  omtr.  1608,  og  til  Dels 
oprettet  af  Byen  Galmindorp,  i  hvilken  der  allerede  laa  en  gammel  Hovedgaard,  der 
i  umindelige  Tider  havde  tilhørt  Gøye-Slægten  (Niels  G.,  kaldet  Krag,  af  Galmindrup, 
nævnes  1367 — 1402).  Senere  synes  den  dog  at  være  kommen  til  andre  Slægter, 
thi  den  Anders  Lauridsen,  der  1459  skrev  sig  til  G.,  førte  tre  Regnbuer  i  sit  Vaaben 
(Slægten  Algudsen,  Grim  eller  Brun),  og  1466  kvitterede  Hr.  Erik  Aagesen  (Thott) 
i  Bavelse  sin  kære  „Svoger"  Hr.  Erengisel  Nielsen,  Ridder  i  Hammerstade,  for  alt 
det  Gods,  som  denne  arvede  efter  sin  kære  Søn  Hr.  Algud,  som  er  Halvdelen  af 
„Galmanthorp"  Gaard  i  Laaland;  men  Gøyerne  synes  dog  vedblivende  at  have  været 
knyttede  til  Gaarden,  der  1517  tilhørte  Knud  Gøye,  senere  dennes  Søn  Anders  G. 
og  Sønnesøn,  ovennævnte  Mogens  G.  De  følgende  Ejere  af  Bremersvold,  som  Gaarden 
nu  kaldtes,   var  Hr.  Breide  Rantzau,   gift  med  Mogens  Gøyes  Broderdatter,   Sønnen 


Fuglse  Herred.  —  Errindlev  og  Olstrup  Sogne.  213 

Kaj  R.,  gift  med  Anne  Lykke,  hvis  Broder  Frans  L.  1646  solgte  B.  til  Erik  Kaas, 
efter  hvis  Død  1669  den  ved  Indførsel  blev  udlagt  til  Søster  Worm,  en  Datter  af 
Ole  Worm  og  Enke  efter  Mag.  Erik  Torm.  Hun  solgte  B.  1673  til  Stadsoberst  Fr. 
Thuresen,  som  ved  sin  Død  1675  synes  at  have  efterladt  den  til  sin  Brodersøn  Didrik 
Christensen  Felthusen.  Hans  Arvinger  skødede  den  1719  til  Fr.  IV  (Hovedgaardstakst 
84,  Bøndergods,  201  Td.  Hrtk.),  der  vilde  lægge  den  til  Ryttergodset,  men  1726  solgte 
den  til  Fru  Emerentia  v.  Levetzow,  Enke  efter  Gehejmer.  J.  O.  Råben  (f  1719),  i  hvis 
Familie  den  er  forbleven ;  de  senere  Besiddere  have  som  Besiddere  af  Stamhuset 
Restrup  1787  antaget  Navnet  Raben-Levetzau.  Nuv.  Besidder  er  Fr.  Chrf.  O.  Grev 
Raben-Levetzau  til  Christiansholm.  —  Der  er  af  Grev  J.  Raben-Levetzau  1872  opført 
en  Hovedbygning  i  Villastil;  Spor  af  de  gamle  Grave. 

I  Sognet  har  fordum  ligget  en  Hovedgaard  Kjelstrup.  Nysted  Kloster  skal  være 
oprettet  af  Ejerne  i  Kjærstrup  og  Kjelstorp  (se  S.  147).  Begge  disse  Gaarde  ere 
ældgamle  Besiddelser  i  Gøye-Slægten.  Kjelstrup  ejedes  allerede  1356  af  Hr.  Jens 
Staverskov,  der  førte  Gøyernes  Vaaben,  og  den  synes  derefter  ligesom  Kjærstrup 
Søn  efter  Søn  at  være  gaaet  i  Arv  til  Anders  Gøye,  hvis  to  Sønner  Henning  og 
Absalon  skreve  sig  til  Kjelstrup.  Sidstnævntes  Datter  bragte  Gaarden  til  sin  Ægte- 
fælle Hr.  Breide  Rantzau  (se  videre  under  Bremersvold).  Da  Frans  Lykke  1646 
solgte  Gaarden  til  Erik  Kaas,  benævnedes  den  „Kjelstrup  ellers  kaldet  Syndergaard". 
Erik  Kaas  nedbrød  Bygningerne  og  lagde  Jorderne  ind  under  Bremersvold.  —  Kjelstrup 
gamle  Borgplads  bestaar  af  en  firsidet  Voldbanke  (110  F.  lang  og  bred  og  14  F. 
høj),  omgiven  af  en  vandfyldt  Grav  og  en  lavere  Vold;  paa  Bankens  nordøstl. 
Del  staar  endnu  Rester  af  en  af  Kamp  opf.  Bygning;  over  Graven  fører  mod  N.  og 
0.  en  Overgang. 

Ogsaa  i  Torpe  har  der  ligget  en  Hovedgaard,  der  1407  tilhørte  Kort  Reberg, 
hvis  Datter  Margrethe  ægtede  Hans  Moltke,  som  solgte  T.  til  Henning  Venstermand. 

I  Sjælstof  te  boede  1397  en  Adelsmand  Iver  Graa. 

Paa  en  nu  forsvunden  0  „Grav"  skal  have  staaet  et  Slot,  som  ved  en  stensat 
Dæmning  forbandtes  med  Land. 

I  Kjeld  Skov  er  endnu  bevaret  en  Del  Oldtidsmonumenter,  saaledes  en  Langdysse, 
en  Runddysse  og  8  Gravhøje. 

I  Errindlev  skal  Teologen  Niels  Hemmingsen  være  født  1513. 

„Ærindlev  og  Olstrup  Præstekrønike",  et  for  sin  Tid  godt  Arbejde,  er  forf.  af 
Præsten  Jac.  Clausen,  f  1668. 

Olstrup  Sogn,  Anneks  til  Errindlev,  omgives  af  dette,  Thorslunde 
og  Taagerup  Sogne  samt  Østersøen.  Kirken,  mod  N.  i  Sognet,  ligger  3/4 
Mil  S.  0.  for  Rødby.  De  lavtliggende,  jævne  Jorder  ere  mest  lerede,  mod 
S.  noget  side.    Nogen  Skov.    Store  og  Lille  Brundrag  ere  nu  landfaste. 

Fladeindholdet  1896:  2176  Td.  Ld.,  hvoraf  1255  besaaede  (deraf  med  Hvede 
172,  Rug  56,  Byg  423,  Havre  266,  Bælgsæd  7,  Blandsæd  til  Modenh.  47,  til  Grøntf. 
34,  Sukkerroer  204,  andre  Rodfr.  33,  andre  Handelspl.  13),  Afgræsn.  211,  Høslæt, 
Brak,  m.  m.  389,  Have  54,  Skov  112,  Kær  og  Fælleder  37,  Hegn  3,  Flyvesand  60, 
Byggegr.  og  Veje  52,  Vandareal  3  Td.  Kreatur  hold  1893:  243  Heste,  809  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  502  Køer),  381  Faar,  258  Svin  og  5  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og 
halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  241  Td.;  25  Selvejergaarde  med  212,  4  Fæstegd.  med  17, 
40  Huse  med  11  Td.  Hrtk.  og  10  jordløse  Huse.  Befolkningen,  x/2  1890:  479 
(1801:  225,  1840:  315,  1860:  363,  1880:  450),  boede  i  88  Gaarde  og  Huse;  Erhverv: 
12  levede  af  immat.  Virksomh.,  307  af  Jordbrug,  55  af  Industri,  103  af  forsk.  Dag- 
lejervirksomh.  og  2  af  deres  Midler. 

I  Sognet  Olstrup  Kirke  (Olafsthorp)  og  Byerne:  Bjernæs  (gml.  Form 
Biarchnes,  Bjærknes)  med  Skole ;  Assenbølle.  Saml.  af  Gaarde  og  Huse : 
Pilet,  Bjernæs- Fælled,  Bjernæs- Husby.  Billilse  Mølle.  Forpagtergaarden 
Lytteshalm. 

Hovedgaarden  Lungholm,  Hovedsædet  i  Baroniet  Sønderkarle,  har 
omtr.  80  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  3%  Td.  Skovsk.,  607  Td.  Ld.,  hvoraf 
95  Skov,  Resten  Ager  (deraf  17  i  Taagerup  S.);  til  Gaarden  høre  33  Td. 
Hrtk.    Fæstegods;    S.    for   Lungholm   ligger   et   til   Godset   hørende,    omtr. 


14 


Maribo  Amt. 


1950  Td.  Ld.  stort  inddæmmet  Areal,  der  endnu  ikke  er  skyldsat*).  — 
Gaarden  Mariesminde'.  143/8  Td.  Hrtk.,  140  Td.  Ld.,  alt  Ager;  1  Lejehus. 
En  Gaard  i  Pilet:    15  Td.  Hrtk.,    120  Td.  Ld.,  alt  Ager;    1   Hus. 

Olstrup  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i  administr.  Hen- 
seende under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt 
under  2.  Udskrivningskr.'  248.  Lægd.    Kirken  tilhører  Baroniet  Sønderkarle. 

Kirken  (til  Dels  overkalket)  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl  og  Vaabenhus 
mod  S.  Den  er  opført  af  røde  Munkesten;  der  er  Spor  af  de  oprindelige,  rundbuede 
Vinduer.  Skib  og  Kor  ere  overhvælvede.  Altertavlen  er  et  Christusbillede  af  Bronce 
paa  et  Trækors  (fra  1875);  Prædikestolen  er  et  Billedskærerarbejde  fra  1622;  Døbe- 
font af  Gibs.  I  Kirken  to  Ligsten.  —  If.  Arkivet  ved  Kirken  har  der  været  et  Træ- 
billede af  St.  Olaf,  og  Kirken  har  vistnok  oprindelig  været  helliget  til  denne. 

Lungholm  skal  være  opbygget  af  Hr.  Palle  Rosenkrantz  paa  det  Sted,  hvor  tid- 
ligere Gaarden  Olstrupgaard  laa ;  han  lagde  under  den  Byen  Pugerup  (3  Gaarde)  og 


Lungholm. 


2  Gaarde  af  Olstrup.  I  Hardenbergs  Arkiv  findes  en  Dom  af  Erik  af  Pommern,  dat. 
O.  31/7  1434.  Olstrupgaard  tilhørte  1455  Erik  Pors  og  Oluf  Henriksen  Gøye,  der  hver 
ejede  Halvdelen.  Førstnævntes  Sønner  Herman,  Otto,  Niels  og  Hans  P.  skrev  sig 
siden  til  O.,  men  de  to  sidste  solgte  den  i  Beg.  af  16.  Aarh.  til  Hr.  Eskild  Gøye, 
og  1552  tilhørte  den  dennes  Sønnedatter  Fru  Eline  Gøye,  men  var  da  kun  beboet  af 
en  Fæstebonde.  Efter  Palle  Rosenkrantz'  Død  (1642)  tilfaldt  L.  hans  Svigersøn 
Gehejmer.  Erik  Rosenkrantz  (f  1681),  hvis  Søn  Holger  arvede  den  (f  1690).  Enken 
ægtede  Grev  Flemming  Holck  (f  1701),  og  deres  Datter  bragte  Gaarden  til  Børge  Trolle, 
som  1721  mageskiftede  den  (Hovedgaardstakst  741/2,  Errindlev  Kirketiende  19  og 
Bøndergods  16  Td.  Hrtk.)  med  Lykkesholm  i  Fyn,  Vinding  Hrd.,  til  Hans  Fr.  Kaas 
(f  1728).  Denne  solgte  imidlertid  for  sin  Død  L.  til  Grev  C.  D.  Reventlow,  der 
indlemmede  Gaarden  i  Grevskabet  Christianssæde  1729;  men  L.  blev  1784  af  Grev 


*)  Til  Baroniet  Sønderkarle  høre  413  Td.  Hrtk.  af  alle  Slags,  deraf  fri  Jord  261,  indtaget  til  Skov 
1<j3/4,  Bøndergods  481/?,  Kirke-  og  Kongetiende  101,  i  Bankaktier  1 8,000,  Søassuranceaktier 
4000,  Fideikommiskapitaler  1,885,500  Kr.  Baroniet  indbefatter  Hovedgaardene  Højbygaard  og 
Lungholm  samt  Avlsgaardene  Raahavegd.  og  Saksfjedgd.  med  tiis.  omtr.  2000  Td.  Ld.  Skov- 
arealet er  omtr.  421  Td.  Ld.  Desuden  hører  til  Baroniet  omtr.  1950  Td.  Ld.,  indvundne  fra 
Østersøen. 


Fuglse  Herred.  —  Olstrup  og  Fuglse  Sogne.  215 

C.  D.  F.  Reventlow  solgt  fra  Grevskabet  til  P.  A.  Lehn  (i  alt  449  Td.  Hrtk.)  for  38,700 
Rd.  Lehn  oprettede  if.  Bevill.  af  1/7  1803  af  denne  Gaard  og  Hojbygaard  et  Stamhus, 
bestemt  for  hans  Dattersøn  Paul  Godske  Bertouch  (f  1836).  Under  13/3  1819  blev 
denne  ophøjet  til  Baron  under  Navnet  Bertouch-Lehn  og  Stamhuset  gjort  til  et  Baroni 
under  Navnet  Sønderkarle.  Hans  Søn  Kmhr.  J.  J.  S.  E.  Bertouch-Lehn  er  den  nuv. 
Besidder.  —  Hovedbygningen,  i  to  Stokværk  med  høj  Kælder  og  takkede  Gavle 
samt  Taarn  med  Spir  ved  den  østl.  Gavl  er  opf.  1856 — 57  i  gotisk  Renæssancestil.  I 
Haven  findes  bl.  a.  en  20  F.  høj  Juniperus  communis  (Enebær),  en  22  F.  høj  lavendel- 
bladet Pil  og  en  9  F.  høj  Robinia  hispida. 

Ved  Bjernæs  og  Pilet  har  der  endnu  i  Mands  Minde  ligget  et  stort  Antal  Gravhøje. 

Fuglse  Sogn  omgives  af  Annekset  Krønge,  Bursø,  Holeby,  Thorslunde 
og  Errindlev  Sogne  samt  Musse  Hrd.  (V.-Ulslev  S.),  paa  hvis  Grænse  Røg- 
bølle Sø  eller  Alsø  ligger.  Kirken,  mod  V.  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil 
0.  N.  0.  for  Rødby.  De  lavtliggende  og  temmelig  jævne  Jorder  ere  lerede, 
mod  S.  noget  side  og  sandede.  En  Del  Skov  (Høvænge  Sk.,  Egesk., 
Lavshave   m.  fl.).     Gennem  Sognet   gaar  Landevejen  fra  Rødby  til  Nysted. 

Fladeindholdet  1896:  3616  Td.  Ld.,  hvoraf  1862  besaaede  (deraf  med  Hvede 
277,  Rug  172,  Byg  591,  Havre  222,  Bælgsæd  24,  Blandsæd  til  Modenh.  248,  til  Grøntf. 
34,  Kartofler  11,  Sukkerroer  191,  andre  Rodfr.  77,  andre  Handelspl.  15),  Afgræsn. 
352,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  788,  Have  63,  Skov  378,  Moser  71,  Hegn  5,  Byggegr. 
og  Veje  94,  Vandareal  3  Td.  Kreaturhold  1893:  297  Heste,  1078  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  764  Køer),  550  Faar,  461  Svin  og  13  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyl dshrtk.  1895:  388  Td.;  58  Selvejergaarde  med  352,  159  Huse  med  33  Td. 
Hrtk.  Befolkningen,  */2  1890:  1310  (1801:  594,  1840:  834,  1860:  1031,  1880: 
1337),  boede  i  236  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  50  levede  af  immat.  Virksomh.,  612  af 
Jordbrug,  4  af  Gartneri,  293  af  Industri,  16  af  Handel,  269  af  forsk.  Daglejervirksomh., 
36  af  deres  Midler,  og  30  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Fuglse,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole, 
Sparekasse  for  Fuglse  og  Holeby  (opr.  10/u  1874;  3i/3  1896  var  Sparernes 
saml.  Tilgodehav.  74,810  Kr.,  Rentefoden  3%  pCt.,  Reservefonden  3793 
Kr.,  Antal  af  Konti  639),  Mølle,  Teglværk  og  Telefonstation;  Bøsserup 
(gml.  Form  Bosæthorp);  Skottemarke,  ved  Landevejen,  med  Fattiggd.  for 
Fuglse-Krønge  Kommune  (opr.  1867,  Plads  for  42  Lemmer);  Flaarup  med 
Skole  og  Telefonstation;  'Alsø  ved  Søen;  Hillestolpe  („stolpe"  Fordrejelse  af 
„strup")  med  Skole.    Fuglse  dagskov,    Ullede  og  Flaarupmelle ,  Huse. 

Til  Kjær  strup  høre  under  Hovedgaarden  67,  under  Husene  lx/4  og  under 
Skovene  7/8  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  samt  51/*  Td.  Skovskyld,  i  alt  1089 
Td.  Ld.,  deraf  under  Hovedgaarden  540  (hvoraf  20  Eng,  Resten  Ager), 
under  Skovene  537  og  under  Husene  12  (Halvdelen  af  Skovene  ligger  i  0.- 
Ulslev,  nogle  af  Husene  i  V.-Ulslev  S.).  —  Gaarden  Frederiksminde  har 
203/4  Td.  Hrtk.,  181  Td.  Ld.,  hvoraf  3  Skov,  Resten  Ager.  En  Gaard  i 
Fuglse,  135/8  Td.  Hrtk.,  102  Td.  Ld.,  hvoraf  7  Eng  og  Mose,  Resten  Ager. 
Præstegaarden:    131/4  Td.  Hrtk. 

Fuglse  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Fuglse  Her- 
reds Jurisdiktion  (Rødby),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Lægedistr.,  5.  Lands- 
tingskr.  og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  243.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Ejeren  af  Kjærstrup. 

Kirken,  fordum  indviet  til  St.  Laurentius,  er  en  anselig  Bygning  og  bestaar  at 
Skib,  Kor,  Taarn  med  Forhal  mod  V.  og  to  Kapeller  mod  N.  og  S.  (tidligere  Begravelses- 
kapeller for  Ejere  af  Kjærstrup  og  Søholt).  Kirken  har  oprindelig  været  opført  af 
Kamp,  men  er  senere  ofte  bleven  restaureret  med  Mursten.  Taarnet  er  yngre  end 
Skibet  (vistnok  tilbygget  af  Anders  Gøye  i  16.  Aarh.)  og  opfort  af  rode  Munkesten; 
det  høje  Træspir  er  opført  paa  ny  efter  at  være  nedblæst  30/n  1836;  den  lille  Forhal, 


216 


Maribo  Amt. 


der  er  opført  af  Granitkvadre,  røde  og  gule  Mursten  i  broget  Blanding,  danner  Ind- 
gangen til  Kirken.  Skibet  og  Koret  ere  overhvælvede.  Pragtfuldt  udstyret  Altertavle 
(Korsfæstelsen  og  Nedtagelsen  samt  Hyrdernes  Tilbedelse)  med  Galternes  og  Liitzow- 
ernes  Vaabener.  Kalken  er  fra  1604;  paa  Disken  Gøyernes  Vaaben.  Granitdøbefont. 
Paa  Prædikestolen  er  der  Kopier  af  nogle  af  Thorvaldsens  Apostelfigurer.  Ved  Prædike- 
stolen et  smukt  støbt  Krucifiks  fra  ny  Tid.  I  Skibet  en  Trætavle  med  Vaabenskjolde 
(deribl.  Rosenkrantzernes ,  Gøyernes,  Galternes,  Reventlowernes  og  Liitzowernes) ; 
Epitafium  udskaaret  af  Træ,  prydet  med  legemsstore,  allegoriske  Figurer  over  Ulrik 
H.  Liitzow,  f  1722,  og  Hustru  Eleonora  Catherina  v.  Schagen,  f  1691.  I  Taarnrummet 
Ligsten  af  Marmor  over  Anders  Gøye  og  Hustru  Karen  Walkendorff  og  en  anden 
meget  gammel  Sten  med  Gøyernes  og  Slægten  Ibsøs  Vaaben  (Absalon  Gøye  og 
Hustru  Catharina).  Den  lille  Klokke  uden  Aarstal  er  fra  15.  Aarh.  —  Henning  Gøye 
(f  1617)    skænkede  Kirken    en  Bogsamling,   som  nu  helt  er   forsvunden   (Resterne 


Kjærstrup. 


skulle  være  ødelagte  af  indkvarterede  Soldater  1715 — 16).  —  Paa  Kirkegaarden  en  nu 
tilmuret  Begravelse  for  Gehejmer.  Raben-Huitfeldt-Levetzau  (f  1828),  Hustru  og  2  Børn. 
Kjærstrup  er  meget  gammel  (efter  Sagnet  anlagt  ved  Midten  af  12.  Aarh.).  De 
tidligst  kendte  Ejere  ere  Anders  Siundesen  (f  1390)  og  hans  Søn  Hr.  Absalon 
Andersen  1408,  fra  hvem  den  ved  Arv  kom  til  Gøyerne;  1430  tilhørte  den  Henrik 
Staverskov  eller  Gøye,  1459  dennes  Sønner  Bo  Due  og  Anders  G.,  der  ogsaa 
kaldtes  Anders  Staverskov,  endnu  levede  1494  og  var  Ridder.  Hans  Søn  Knud 
Gøye  til  Kjærstrup  var  1538  Landsdommer  paa  Laaland;  han  har  vist  før  sin  Død 
afstaaet  Gaarden  til  sin  Son  Anders  Gøye  (f  1559),  som  istandsatte  Fuglse  Kirke 
1531.  Fra  hans  Søn  Henning  Gøye  (f  1617)  gik  Gaarden  over  til  Svogeren  Laur. 
Brockenhuus  til  Egeskov  (f  1604),  derpaa  til  dennes  Svigersøn  Otto  Pogvisch,  f  1624, 
og  til  Palle  Rosenkrantz  (f  1642),  hvis  Datter  Birgitte  bragte  den  til  sin  Mand 
Gehejmer.  Chr.  Skeel.  Hun  solgte  K.  1665  til  Jomfru  Margrethe  Friis  til  Tølløse, 
der  1681  solgte  den  til  Generalmajor  J.  Schack  til  Sneumgaard  og  Bramslykke  (f  1700) 
for  10,730  Rd.    Af  hans  Sønner  overtog  Major  Otto  S.  (f  1719)  den  for  i  alt  12,400 


Fuglse  Herred   —  Fuglse  og  Krønge  Sogne.  217 

Rd.  (Hovedgaardstakst  61,  Bøndergods  208  Td.  Hrtk.).  Hans  Enke  Fru  Elisabeth 
Birgitte  Rantzau  solgte  Gaarden  1720  til  Fr.  IV  for  22,000  Rd.  Ved  Ophævelsen  af 
Ryttergodset  paa  Laaland  solgtes  K.  1728  til  Generalmajor  Niels  Rosenkrantz  Schack 
for  23,241  Rd.  C.,  for  hvilken  Sum  Gehejmeraadinde  Emerentzia  Råben  havde  købt 
den  og  afstod  Købet  til  Schack  mod  Forbehold  af  Indløsningsret  for  Familien  Råben 
for  samme  Pris,  hvis  Schack  ingen  Børn  fik  med  sin  første  Hustru  Sophie  Hedvig 
Råben.  If.  denne  Overenskomst  gik  K.  efter  Schacks  Død  (1731)  over  til  Gehejmer. 
Fr.  v.  Råben  (f  1773)  for  43,000  Rd.  (Hovedgaardstakst  94,  Tiender  35,  Bøndergods 
538  Td.  Hrtk.).  Den  forblev  nu  hos  Familien  Råben  (senere  Raben-Levetzau).  Efter 
at  der  efter  Kmhrinde  Raben-Huitfeldt-Levetzaus  Død  1843  i  flere  Aar  var  ført  Proces 
om  Gaarden  mellem  Familierne  Råben  og  Rosenkrantz,  blev  den  solgt  ved  Auktion 
1852  til  Grev  F.  M.  Knuth  til  Knuthenborg,  der  1853  solgte  den  til  den  nuv.  Ejer, 
Jægermester  P.  Friderichsen.  —  Hovedbygningen  er  opført  1765  (restaur.  1836) 
af  Grundmur  i  to  Stokværk  og  havde  oprindelig  tre  kobbertækkede  Spir,  et  paa 
Hovedfacaden,  de  to  andre  paa  Gavlene;  men  1868  er  det  midterste  blevet  erstattet 
af  et  Taarn  med  Kuppel  og  Spir,  opf.  efter  Tegn.  af  Prof.  Ove  Petersen.  Under 
Bygningen  findes  gamle,  hvælvede  Kældere,  som  stamme  fra  en  ældre  Bygning,  der 
i  sin  Tid  er  bleven  opført  i  Stedet  for  den  gamle  Borg,  som  har  ligget  i  den  gamle 
Dyrehave  (den  rhombeformede  omtr.  135 — 145  F.  lange  og  brede  Voldbanke,  omgiven 
af  en  smal  Grav  og  en  Vold,  ses  endnu,  og  tæt  V.  for  Voldstedet  findes  Kampe- 
stensfundamenter  af  et  firsidet  19 — 22  F.  langt  og  bredt  Taarn).  I  Hovedbygningen, 
der  er  omgivet  af  en  bred,  omtr.  1  Td.  Ld.  stor  Grav,  findes  nogle  Gobelinstapeter, 
vistnok  erhvervede  fra  Nykjøbing  Slot,  da  det  blev  nedrevet  i  18.  Aarh.,  ligesom  der 
ogsaa  findes  andet  Inventar  fra  Slottet. 

Flaarup  er  det  „Floretorp",  hvortil  den  bekendte  Drost  Matheus  af  Floretorp 
1264  skrev  sig.  Han  er  det  første  kendte  Medlem  af  den  i  disse  Egne  hjemme- 
hørende gamle  Slægt  Gøye,  til  hvis  tidligste  Besiddelser  ogsaa  Kjærstrup  hører. 

Paa  en  Odde,  der  fra  Alsø  Fredskov  skyder  ud  i  Alsø,  findes  en  anselig  Borg- 
plads, „Buntzehave",  paa  de  tre  Sider  omgiven  af  Søen,  paa  den  fjerde  adskilt  fra 
det  faste  Land  ved  en  Vold  og  Grav;  mange  Fundamenter  ere  opbrudte  her.  Her 
har  formentlig  Alsøgaard,  der  var  Bisperesidens,  efter  at  Aalevad  var  brændt, 
ligget  (s.  d.). 

Krønge  Sogn,  Anneks  til  Fuglse,  omgives  af  dette,  Holeby  og  Bursø 
Sogne,  Sønder  Sø,  Musse  Hrd.  (Godsted  S.)  og  Røgbølle  Sø.  Kirken,  mod 
V.  i  Sognet,  ligger  lx/4  Mil  N.  0.  for  Rødby.  De  temmelig  lavtliggende 
(lidt  højere  mod  V.)  og  jævne  Jorder  ere  lerede.  Over  1/3  af  Arealet  er 
dækket  af  Skov  (Storsk.,  'Faversted  Sk.).  Smaaøerne  Lindø,  Langeland  og 
Askøerne  i  Sønder  Sø  høre  til  Sognet. 

Fladeindholdet  1896:  1955  Td.  Ld.,  hvoraf  606  besaaede  (deraf  med  Hvede 
50,  Rug  34,  Byg  208,  Havre  83,  Bælgsæd  12,  Blandsæd  til  Modenh.  61,  til  Grontf. 
55,  Sukkerroer  71,  andre  Rodfrugter  30),  Afgræsn.  107,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  432, 
Have  45,  Skov  690,  Moser  20,  Kær  og  Fælleder  20,  Hegn  2,  Byggegr.  og  Veje  33 
Td.  Kreatur  hold  1893:  91  Heste,  432  Stkr.  Hornkv.  (deraf  283  Køer),  95  Faar, 
231  Svin  og  2  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  154 
Td.;  8  Selvejergaarde  med  139,  60  Huse  med  14  Td.  Hrtk.  og  1  jordløst  Hus. 
Befolkningen,  */a  1890:  397  (1801:  177,  1840:  267,  1860:  338,  1880:  413),  boede 
i  71  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  14  levede  af  immat.  Virksomh.,  203  af  Jordbrug, 
75  af  Industri,  9  af  Handel,  92  af  forsk.  Daglejervirksh.,  3  af  deres  Midler,  og 
1   var  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Krønge  (gml.  Form  Krøginghe)  med  Kirke,  Skole  og 
Mølle.  —  Hovedgaarden  Søholt  har  913/8  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og 
3^4  Td.  Skovskyld,  14393/4  Td.  Ld.,  hvoraf  209V8  Eng,  568  Skov,  203/4 
Have  og  Park,  Resten  Ager ;  til  Gaarden  høre  et  Teglværk,  der  aarl.  produ- 
cerer omtr.  1/2  Mill.  Mursten  og  Drænrør,  1 5  Td.  Hrtk.  Fæstegods  (i  Bursø 
S.)  samt  Krønge,  Holeby  og  Bursø  Kirker  med  Kirke-  og  Kongetiende,  den 
sidste  tillige  med  Præstetiende.  —  En  Gaard  i  Krønge:  1 15/8  Td.  Hrtk., 
78^2  Td.  Ld.,  hvoraf  l1^   Tørvemose,  Resten  Ager. 


2  1 8  Maribo  Amt. 

Krønge  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i  adminstr.  Hen- 
seende under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt 
under  2.  Udskrivningskr.'   242.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Søholt. 

Kirken,  fordum  helliget  Vor  Frue,  bestaar  af  Skib,  Kor  og  Vaabenhus  mod  S. 
Den  er  opfort  af  røde  Munkesten.  Flere  oprindelige,  rundbuede  Vinduer  og  en 
gammel  Der  mod  N.  (nu  tilmuret)  ere  bevarede.  Skib  og  Kor  have  fladt  Loft.  Alter- 
tavlen er  et  Pragtstykke  af  Træskærerarbejde  fra  1643;  i  det  storste  Felt  Nadveren. 
Mærkelig  og  smuk  Granitdøbefont.  Prædikestolen  er  et  kunstfærdigt  Billedskærer- 
arbejde  fra  17.  Aarh.'s  1.  Halvdel.  En  mærkelig,  af  Dronning  Margrethe  skænket 
Kalk  (se  Aarb.  f.  n.  Oldk.  1888  S.  122)  findes  nu  i  Nationalmuseet. 

Kirken  skulde  if.  Klemmebrevet  1555  nedrives,  og  Beboerne  fik  Befaling  til  at  søge 
Bursø  Kirke,  til  hvilken  Kronge  var  Anneks,  indtil  det  1635  annekteredes  til  Fuglse, 
men  Befalingen  blev  ikke  udført. 

Nær  ved  Kirken  laa  tidligere  en  hellig  Kilde,  »Krykke  Kz'lde",  der  dog  ikke  har 
hørt  til  de  i  videre  Kredse  berømte  Helligdomme. 

Søholt  ejedes  af  Morten  Venstermand  (f  1610),  hvis  Enke  Anne  Galt  ægtede  Falk 
Brahe,  der  1616  solgte  S.  til  Svogeren  Ebbe  Galt,  hvilken  Handel  dog  maa  være 
gaaet  over  Styr,  thi  1618  afhændede  Falk  Brahe  S.  til  sin  Søsters  Mand  Ejler  Qvitzow, 
som  1622  tog  Laas  paa  Gaarden;  1624  købte  en  holstensk  Adelsmand  Henrik  Heest 
Gaarden,  men  hans  Brodersøn  Benedikt  Heest  solgte  den  1637  til  Just  Fr.  v.  Pappen- 
heim  (f  1649);  han  efterfulgtes  af  sin  Søn  Georg  v.  P.  (f  1685).  Dennes  Broder 
Chr.  v.  P.  skødede  1690  S.  til  Gehejmer.  H.  U.  v.  Liitzow  (f  1722),  der  her  anlagde 
en  prægtig  Have.  Hans  Søn  Generalmajor  C.  F.  v.  L.  ejede  den  derefter,  hvorpaa 
dennes  Datter  Sophie  L.  bragte  den  til  sin  Mand  Stiftamtmand  G.  H.  v.  Krogh  (f  1808), 
efter  hvem  den  ejedes  af  Kammerh.  Bertouch  (f  1831).  Ved  Auktion  solgtes  den  saa 
til  Klædehandler  Kierkegaard  (f  1835),  hvis  Arvinger  afhændede  den  1852  for  275,000 
Rd.  til  Etatsr.  L.  Jørgensen  (f  1880),  i  hvis  Families  Eje  den  nu  er;  den  nuv.  Ejer 
er  fra  1895  P.  Chr.  Clausen-Jørgensen.  —  En  tidligere  Hovedbygning,  der  var  opf. 
1647  af  J.  F.  v.  Pappenheim,  og  i  hvis  ene  Sidefløj  der  var  et  Kapel,  blev  1804  erstattet 
med  en  ny;  den  nuv.  anselige  Hovedbygning  (se  Vignetten  S.  208)  er  opf.  1868 — 
69  i  to  Stokværk  med  Renæssancegavle  og  Taarn  efter  Tegn.  af  Arkitekt  L.  C.  Nielsen. 
I  den  smukke,  af  H.  U.  Liitzow  anlagte  Have,  der  har  nogle  store  Hækker  af  Avnbøg, 
findes  bl.  a.  en  Eg,  hvis  Stamme  har  et  Omf.  af  19 — 20  F.  og  hvis  Krone  er  100 
F.  i  Diameter,  og  en  25  F.  høj  Taxus  baccata.  —  I  den  lille  „Grethelund"  S.  for 
Avlsbygningerne  er  en  muret,   1888  indviet  Begravelsesplads  for  Familien  Jørgensen. 

I  Krønge  laa  fordum  en  Hovedgaard,  hvis  Voldplads  endnu  spores  ved  den  vest- 
ligste Gaard  i  Krønge;  den  tilhørte  i  Slutn.  af  14.  Aarh.  Hr.  Benedikt  v.  Ahlefeldt, 
hvis  Svigersøn  Hr.  Anders  Olsen  Lunge  og  Sønner  Henneke  og  Benedikt  v.  Ahlefeldt 
1401  og  1407  solgte  den  til  Dronning  Margrethe.  Af  de  kgl.  Lensmænd  kendes  Hr. 
Jens  Grim  1410,  Erik  Madsen  Bølle  1450  og  1492,  Sønnen  Ejler  Eriksen,  ogsaa 
kaldet  Ejler  Madsen,  1502,  osv.;  1575  mageskiftede  Kronen  K.  til  Morten  Venster- 
mand, der  formodentlig  lagde  den  under  Søholt. 

I  Søholt  Fredskov  og  Storskov  findes  endnu  henved  60  større  og  mindre  Grav- 
høje, til  Dels  samlede  i  Grupper. 

Holeby  Sogn  omgives  af  Annekset  Bursø,  Krønge,  Fuglse,  Thorslunde, 
Taagerup,  Sædinge  og  Hillested  Sogne.  Kirken,  noget  mod  V.  i  Sognet,  ligger 
3/4  Mil  N.  0.  for  Rødby  og  1  Mil  S.  S.  V.  for  Maribo.  De  lavtliggende  og 
for  det  meste  jævne  Jorder  ere  lerede,  paa  nogle  Steder  sandblandede.  Nogen 
Skov  (Kalvehave,  Vindstoft  Sk.  m.  fl.).  Gennem  Sognet  gaa  Landevejene 
fra  Rødby  til  Maribo  og  til  Nysted,  der  krydse  hinanden,  og  Maribo-Rødby 
Banen.- 

Fladeindholdet  1896:  1926  Td.  Ld„  hvoraf  1243  besaaede  (deraf  med  Hvede 
143,  Rug  43,  Byg  469,  Havre  189,  Bælgsæd  17,  Blandsæd  til  Modenh.  31,  til  Grontf. 
38,  Kartofler  6,  Sukkerroer  238,  andre  Rodfr.  14,  andre  Handelspl.  54),  Afgræsn. 
176,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  332,  Have  33,  Skov  66,  Moser  6,  Kær  og  Fælleder 
6,  Byggegr.  og  Veje  59,  Vandareal  5  Td.  Kreaturhold  1893:  154  Heste,  593 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  402  Køer),  139  Faar,  286  Svin  og  14  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.   og   halv.  Skovskyldshrtk.    1895:   230  Td.;    18   Selvejergaarde   med   217,  79 


Fuglse  Herred.  —  Holeby  og  Bursø  Sogne.  219 

Huse  med  12  Td.  Hrtk.  og  6  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */,  1890:  753  (1801 : 
259,  1840:  387,  1860:  418,  1880:  621),  boede  i  124  Gaarde  og  Huse;  Erhverv: 
38  levede  af  immat.  Virksomh.,  325  af  Jordbrug,  4  af  Gartneri,  202  af  Industri,  33 
af  Handel,   143  af  forsk.  Daglejervirksomh.  og  8  af  deres  Midler. 

I  Sognet  Byen  Holeby,  ved  Nakskov-Nysted  Vejen,  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  Fællesmejeri,  Møller,  Stationsbyen  (*/4  Mil  fra  Kirken),  Jærnbane- 
station,  Telegraf-  og  Telefonstation,  Postekspedition,  Kornmagasiner,  Bryggeri, 
Mølle,  Forsamlingshus  (opf.  1895).  Jærnbaneholdeplads  ved  Højby gaardshuse. 

Hovedgaarden  Nybøllegaard  (tilhørende  De  danske  Sukkerfabrikker, 
se  S.  211)  har  523/8  Td.  Hrtk.,  omtr.  470  Td.  Ld.,  hvoraf  35  Skov,  Resten 
Ager;  11  Lejehuse  med  omtr.  35  Td.  Ld.  (2  i  Fuglse-Krønge  Kommune). 
Avlsgaarden  Raahavegd.,  der  hører  under  Baroniet  Sønderkarle  (se  S.  213) 
og  er  sammenlagt  af  Gml.-  og  Ny-Raahavegd.,  har  403/8  Td.  Hrtk.,  355 
Td.  Ld.,  hvoraf  25  Skov,  Resten  Ager.  Sophiehøj  (ejes  af  Besidderen  af 
Baroniet  Sønderkarle) :  133/4  Td.  Hrtk.,  99  Td.  Ld.,  alt  Ager.  Amiasminde'. 
13  Td.  Hrtk.,    105  Td.  Ld.,  hvoraf  2  Skov,  Resten  Ager;   3  jordløse  Huse. 

Holeby  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Fuglse  Herreds 
Jurisdiktion  (Rødby),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Lægedistr.,  5.  Lands- 
tingskr.  og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  245.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Ejeren  af  Søholt. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor  og  langt  yngre  Vaabenhus  mod  S.  Den  er  opfort 
af  rode  Munkesten.  Der  er  bevaret  enkelte  af  de  oprindelige,  rundbuede  Vinduer; 
Levninger  af  en  smuk  Portalindfatning  ses  paa  Nordsiden.  Indgangen  til  Kirken  er 
gennem  Vaabenhuset,  der  skjuler  Portalindfatningen  her.  Skibet  har  fladt  Loft,  rund 
Korbue.  Altertavlen  har  et  tarveligt,  nyere  Billede  (Korsfæstelsen);  Prædikestolen 
har  malede  Skriftsprog;  anselig  Marmordøbefont  med  Forsiringer.  I  Koret  Ligsten 
over  Præsten  Knud  Jørgensen  Holmer  (Feltpræst  i  den  skaanske  Krig),  f  1708.  Paa 
Kirkegaarden  Gravsten  over  Præsterne  Herman  Fuglsang,  f  1779,  og  J.  A.  Braes, 
f  1831. 

Nybøllegaard  er  oprettet  af  Gehejmer.  H.  U.  Liitzow  ti)  Søholt  af  tre  nedlagte 
Bøndergaarde.  Senere  ejedes  den  af  Kongen,  som  1721  solgte  den  til  Grev  Ad. 
Chrf.  Knuth  (f  1736);  1830  købtes  den  af  Joh.  Ditl.  Friderichsen  (f  1861);  1866  overtog 
Sønnen  Chr.  Erh.  Frederiksen  den  indtil  1877,  da  den  overtoges  af  Landmands- 
banken;  senere  blev  den  købt  af  De  danske  Sukkerfabrikker. 

Raahave  er  en  gammel  Hovedgaard,  der  fordum  kaldtes  „Rogehave"  eller  „Røg- 
have". Den  ejedes  1397  af  Herman  Storm,  hvis  Døtre  Grete  og  Gertrud  senere  af- 
hændede deres  Ejendom  i  R.  til  Eskild  Gøye.  Allerede  i  15.  Aarh.  var  der  dog  mindst 
to  Gaarde,  af  hvilke  en  1462  beboedes  af  en  Væbner  Per  Bosen  og  en  anden  af 
Jep  Jensen.  Sidstnævntes  Sønnesøn  Per  Iversen  Griis  og  Datter  Anne  Jepsdatter 
solgte  1488  og  1498  R.  til  Hr.  Eskild  Gøye,  der  ogsaa  udkøbte  andre  Ejere,  bl.  a. 
Gert  Jensen  i  R.  Nørregaard  i  R.  tilhørte  1498  Lavrids  Ingversen  og  Hustru  Eline, 
men  de  solgte  den  1511  til  Hr.  Mogens  Gøye.  Aar  1552,  da  Fru  Eline  Gøye  ejede 
R.,  bestod  den  af  fire,  af  Bønder  beboede  Gaarde.  1628  mageskiftede  Fru  Øllegaard 
Pentz,  Jochum  Barnewitz'  Enke,  Gaarden  til  Kronen.  — ■  Gammel  Raahavegd.  blev  ved 
Baroniets  Erektion  bestemt  til  Enkesæde  og  maa  aldrig  skilles  fra  det ;  i  den  seneste 
Tid  er  Ny  Raahavegd.  sammenlagt  med  den. 

Bursø  Sogn,  Anneks  til  Holeby,  omgives  af  dette,  et  Enklave  af  Fuglse 
S.,  Krønge  og  Hillested  Sogne  samt  Sønder  Sø.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger 
1  Mil  N.  0.  for  Rødby  og  1j2  Mil  S.  for  Maribo.  De  lerede,  noget  sand- 
blandede Jorder  hæve  sig  noget  mod  Maribo  Sø,  men  sænke  sig  mod  S.  V. 
Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Rødby  til  Maribo  og  Rødby-Maribo  Banen. 

Fladeindholdet  1896:  1562  Td.  Ld.,  hvoraf  1009  besaaede  (deraf  med  Hvede 
122,  Rug  66,  Byg  332,  Havre  117,  Bælgsæd  14,  Blands.  til  Modenh.  109,  til  Grontf. 
72,  Sukkerroer  113,  andre  Rodfr.  58),  Afgræsn.  129,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  333, 
Have  20,   Skov  23,   Moser  13,  Byggegr.   og  Veje  33  Td.    Kreaturhold  1893:  134 


220  Maribo  Amt. 

Heste,  608  Stkr.  Hornkv.  (deraf  388  Køer),  210  Faar,  166  Svin  og  2  Geder.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  182  Td. ;  23  Selvejergaarde  med 
150,  2  Fæstegd.  med  15,  63  Huse  med  16  Td.  Hrtk.  og  8  jordløse  Huse.  Befolk- 
ningen, 1j2  1890:  515  (1801:  216,  1840:  345,  1860:  535,  1880:  505),  boede  i 
109  Gaarde  og  Huse;  Erhv. :  24  levede  af  immat.  Virksomh.,  300  af  Jordbr,  104 
af  Industri,  50  af  forsk.  Daglejervirks.,  20  af  deres  Midler,  og  17  var  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Bur  sø  (1150:  Borch  siø)  med  Kirke,  Skole,  Hospital 
(opr.  1703  af  Gehejmer.  H.  U.  Liitzow  til  Søholt;  Hospitalet,  der  har  haft 
Plads  til  12  fattige,  men  nu  er  nedlagt,  er  en  karakteristisk  Bygning  i  eet 
Stokv.  med  4  Sandstensfigurer),  Jærnbane-  og  Telegrafstation.  Køllegaard, 
Fattiggaard  for  Holeby-Bursø  Komm.  (opr.  1888,  PI.  for  37  Lemmer).  — 
Holtegaard'.  22  Td.  Hrtk.,  220  Td.  Ld.,  hvoraf  12  Eng,  8  Skov,  Resten 
Ager;  3  Huse.  Søgaarde  (tidligere  Lille  Søholt  og  Søgaard,  i  Bursø  og 
Krønge  S.),  173/4  Td.  Hrtk.,  158  Td.  Ld.,  hvoraf  17 Vi  Eng,  7  Skov,  1 
Tørvemose,  Resten  Ager;  2  Huse.  Wredeslund:  1 5 1/4:  Td.  Hrtk.,  155  Td. 
Ld.,  hvoraf  7   Skov,    1   Mose,  Resten  Ager;   3  Huse. 

Bursø  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i  administr.  Hen- 
seende under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt 
under  2.  Udskrivningskr.'  244.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Søholt. 

Kirken,  fordum  indviet  til  St.  Dionysius,  bestaar  af  Skib,  Kor  og  Vaabenhus  mod 
S.  Den  er  opført  af  røde  Munkesten;  det  hvælvede  Vaabenhus  er  opført  ved  en 
Restauration  i  1870'erne.  Der  er  indsat  nye  Vinduer  paa  de  gamles  Plads;  Portal- 
indfatninger ere  bevarede  mod  N.  og  S.  Korets  Østgavl,  der  har  en  smuk  Gesims, 
har  bevaret  et  gammelt  Vindue.  Skibet  har  fladt  Loft,  Koret  ligeledes.  Altertavlen 
har  en  med  Kobberornamenter  prydet  Ramme,  der  indfatter  et  tarveligt  Maleri  (Christus 
i  Gethsemane);  Malmstager  fra  1615;  Kalk  skænket  af  Sognepræst  Anders  Jørgensen 
1609.  Prædikestol  med  Kobberornamenter  (som  Altertavlen)  og  det  Liitzowske  Vaaben; 
Usædvanlig  stor  og  smuk  Marmordøbefont  i  gotisk  Stil. 

I  Sognet  har  fordum  ligget  en  Hovedgaard  Føllerupgaard.  Aar  1386  nævnes 
Niels  Knudsen  i  Borso,  1392  Fikke  Moltke  af  Borsæ,  1397  Henrik  Kynt  i  Børsyæ, 
1487  Grete  Hermansdatter  i  Borsø,  Hr.  Anders  Jensens  Efterleverske;  ved  Aar  1600 
tilhørte  Bursø  Ejler  Akselsen  Krukow,  hvis  Enke  Magdalene  Lindenov  1624  skrev 
sig  hertil.  —  Der  findes  endnu  i  Sognet  en  Follerupgd. 

Bursø  var  fra  Reformationen  et  Pastorat  for  sig  med  Krønge  til  Anneks,  indtil  det 
1635  lagdes  til  Holeby. 

Nebbelunde  Sogn  omgives  af  Annekset  Sædinge,  Hillested,  Skjørringe 
og  Tirsted  Sogne  samt  Rødby  Fjord.  Kirken,  mod  S.  i  Sognet,  ligger  x/4 
Mil  N.  for  Rødby.  De  jævne  og  lavtliggende  Jorder  ere  for  det  meste  lerede, 
noget  side  mod  S.,  hvor  et  større  Areal  er  indvundet  ved  Inddæmning  af 
Rødby  Fjord,  hvorved  flere  Øer  (Landø,  Storeholm,  Nødholm,  Kastø)  ere 
blevne  landfaste.    Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Rødby  til  Nakskov. 

Fladeindholdet  1896:  2540  Td.  Ld.,  hvoraf  1211  besaaede  (deraf  med  Hvede 
171,  Rug  87,  Byg  414,  Havre  200,  Bælgsæd  8,  Blandsæd  til  Modenh.  127,  til 
Grøntf.  24,  Kartofler  7,  Sukkerroer  116,  andre  Rodfr.  54),  Afgræsn.  203,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  907,  Skov  27,  Kær  og  Fælleder  115,  Byggegr.  og  Veje  75,  Vand- 
areal 2  Td.  Kreatur  hold  1893:  167  Heste,  631  Stkr.  Hornkv.  (deraf  468  Køer), 
372  Faar,  275  Svin  og  6  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
1895:  243  Td.;  31  Selvejergaarde  med  201,  4  Arvefæstegd.  med  21,  52  Huse  med 
19  Td.  Hrtk.  og  8  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */,  1890:  519  (1801:  332,  1840: 
485,  1860:  549,  1880:  536),  boede  i  89  Gaarde  og  Huse;  Erhverv  18  levede  af 
immat.  Virksomh.,  355  af  Jordbrug,  72  af  Industri,  47  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  9 
af  deres  Midler,  og  18  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Nebbelunde,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd., 
Mølle  og  Fællesmejeri;  Bukkehave,  ved  Landevejen,  med  Skole  og  Andels- 


Fuglse  Herred.  —  Bursø,  Nebbelunde  og  Sædinge  Sogne.  221 

mejeri  (Fælleshaab) ;  Norre  (gml.  Form  Norrug);  Tofte.  Skovhuse.  — 
Hovedgaarden  Dansted  har  351/2  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  3/4  Td. 
Skovsk.,  300  Td.  Ld.,  hvoraf  30  Skov,  Resten  Ager;  1  Hus.  Norregd.: 
22s/±  Td.  Hrtk.,  196  Td.  Ld.,  alt  Ager;  2  Huse.  Bukkehavegd.:  18  Td. 
Hrtk.,   140  Td.  Ld.,  alt  Ager;   2  Huse. 

Nebbelunde  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Fuglse 
Herreds  Jurisdiktion  (Rødby),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Lægedistr.,  5. 
Landstingskr.  og  Amtets  2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  247. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Baroniet  Sønderkarle. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  oprindelige  Del,  Skib  og 
Kor,  er  opført  i  den  romanske  Tid  af  røde  Munkesten  paa  en  Kampestenssokkel ; 
senere  fik  Skib  og  Kor  Hvælvinger,  vistnok  endnu  senere  er  Vaabenhuset  opf.  Paa 
Vestgavlen,  hvor  der  ses  en  tilmuret,  spidsbuet  Døraabning,  synes  der  at  have  staaet 
et  Taarn.  Paa  Taget  er  der  omtr.  1830  opsat  et  lille  Trætaarn.  I  Skib  og  Kor  ses 
de  oprindel.  smaa,  rundbuede  Vinduer.  Paa  hver  Side  af  Korbuen  er  der  Nicher.  Kirken 
er  restaur.  1859;  ved  en  1896  paabegyndt  Restauration  blive  bl.  a.  Murene  befriede  for 
Kalkpudset.  Altertavlen  er  et  meget  tarveligt  Billedskærerarbejde  med  daarlige  Malerier 
(Nadveren,  Korsfæstelsen  osv.).  Gammel  Granitdøbefont  prydet  med  Rebsnoninger. 
Prædikestolen   er   ny.    Ved  en  Restauration  i  1870'erne  fandtes  en  Del  Kalkmalerier. 

En  Runesten,  som  i  til  Dels  ødelagt  Stand  fandtes  i  Sædinge  Sogn  paa  Grænsen 
af  Holeby  S.  ved  den  saakaldte  Tinghusrende  (se  Stephens  S.  780),  blev  opstillet  i 
Præstegaardens  Have,  men  staar  nu  ved  Stiftsmuseet  i  Maribo. 

Danstedgaard  ejedes  1479  af  Chrf.  Jensen  Basses  Hustru  Eline  og  hendes  Søskende 
Las  Johansens  Arvinger,  og  siden  af  Familien  Daa.  Jørgen  Daa  til  Dansted  nævnes 
1567;  hans  Datter  Karen  ægtede  Claus  Pors,  og  deres  Datter  Kirsten  var  gift  med 
Joch.  Fr.  v.  Praus,  der  1675  solgte  sin  Hustrus  Del  til  Mads  Hyldtofte,  Prokurator  i 
Nakskov,  medens  en  anden  Del  af  Gaarden  ejedes  af  Henning  v.  Daldorff  til 
Fliigge  paa  Fehmern,  gift  med  Fru  Anne  Steensen.  Aar  1697  solgte  Byfoged  i  Rødby 
Niels  Hansen  D.  til  H.  Wrede,  Forpagter  paa  Øllingsøgaard  (25  Td.  Hrtk.).  Denne 
afhændede  1720  Gaarden  tilF.  Felthusen,  og  Didr.  Felthusens  Arvinger  solgte  den  1738 
ved  Auktion  til  P.  Bech  for  3530  Rd.  Bechs  Enke  ægtede  D.  C.  Suhr,  der  1751  solgte 
D.  til  Ridefoged  E.  Winstrup  for  4200  Rd.  Denne  solgte  D.  1756  til  Søren  Muller  for 
4200  Rd.,  og  han  afhændede  den  1758  til  Grev  C.  D.  Reventlow  for  4400  Rd.;  1777 
lagdes  D.  under  Christianssæde  (Hovedgaardstakst  24,  Bøndergods  109  Td.  Hrtk.) 
Senere  frasolgtes  den  og  ejedes  af  Landvæsenskommissær  M.  Kirketerp,  der  solgte 
den  til  Cordua,  som  atter  afhændede  den  til  Lieutn.  Reventberg,  hvis  Enke  1857  solgte 
den  for  95,000  Rd.  til  N.  E.  Petersen  (f  1894);  nu  ejes  den  af  hans  Enke.  —  En 
1776  opført  Hovedbygning  blev  1858  afløst  af  en  ny,  opf.  af  røde  Mursten  i  eet 
Stokv.  med  Frontespice.- 

I  Nebbelunde  og  i  Tofte  har  der  vist  ligget  mindre  Hovedgaarde,  thi  1470  nævnes 
Henrik  Jensen  af  Nebbelunde,  1478  Peder  Beske  i  N.,  1458  Mads  Orm  i  Tofte  og 
1478  Anders  Beske  i  T  —  I  Præstegaardens  Have  findes  en  gammel,  30  F.  lang 
og  bred  Borgplads,  oLigiven  af  en  15 — 18  F.  bred  Grav. 

Sædinge  Sogn,  Anneks  til  Nebbelunde,  omgives  af  dette,  Hillested, 
Holeby,  Taagerup  og  Ringsebølle  Sogne  samt  Rødby  Købstad.  Kirken,  omtr. 
midt  i  Sognet,  ligger  1/2  Mil  N.  0.  for  Rødby.  De  temmelig  jævne  Jorder 
ere  for  det  meste  lerede.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  fra  Rødby  til 
Nakskov,  Maribo  og  Nysted. 

Fladeindholdet  1896:  1456  Td.  Ld.,  hvoraf  826  besaaede  (deraf  med  Hvede 
74,  Rug  41,  Byg  316,  Havre  85,  Bælgsæd  5,  Blandsæd  til  Modenh.  99,  til  Grøntf.  6, 
Sukkerroer  185,  andre  Rodfr.  13),  Afgræsn.  205,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  318,  Have 
20,  Skov  8,  Kær  og  Fælleder  8,  Hegn  6,  Stenmarker  8,  Byggegr.  og  Veje  54,  Vand- 
areal 3  Td.  Kreatur  hold  1893:  136  Heste,  604  Stkr.  Hornkv.  (deraf  403  Køer), 
156  Faar,  343  Svin  og  4  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
1895:  177  Td. ;  18  Selvejergaarde  med  163,  1  Fæstegd.  med  2,  52  Huse  med  12  Td. 
Hrtk.  og  5  jordløse  Huse.  Befolkningen,  V2  1890:  358(1801:219,  1840:262,  1860: 
250,  1880:  373),   boede  i  51  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  39  levede  af  immat.  Virk- 


222  Maribo  Amt. 

somh.,  222  af  Jordbrug,  8  af  Gartneri,  56  af  Industri,  22  af  forsk.  Daglejervirksomh., 
10  af  deres  Midler,  og  1  var  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Sædinge  (gml.  Form  Sæthyng),  ved  Landevejen,  med 
Kirke,  Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1890)  og  Mølle.  Saml.  af  Gaarde  og 
Huse:  Sædinge  Skov.  I  Sognet  Mindestøtte  om  Stormfloden  1872.  —  Hoved- 
gaarden  Sædingegaard  (under  hvilken  en  Gaard  i  Bukkehave,  Nebbelunde 
S.,  er  indlagt  1889)  har  77*/4  Td.  Hrtk.  (hvoraf  21  i  Nebbelunde  S.), 
6423/4  Td.  Ld.,  hvoraf  41  Eng,  16  Have,  Lund  osv.,  5  Huslodder,  Resten 
Ager;    14  Lejehuse  uden  Jord. 

Sædinge  S. ,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i  administr. 
Hens.  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt 
under  2.  Udskrivningskr.'  246.  Lægd.    Kirken  tilhører  Baroniet  Sønderkarle. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor  med  lige  Afslutn.  og  anseligt,  omtr.  34  Al.  højt 
Taarn  mod  V.,  alt  opført  af  røde  Munkesten.  Skib  og  Kor  ere  opførte  i  den  romanske 
Tid;  der  ses  Rester  af  de  oprindelige,  rundbuede  Vinduer  og  af  Døre  paa  Skibets 
og  Korets  Sider.  Indgangen  til  Kirken  er  gennem  Taarnrummet,  der  er  overhvælvet. 
Taarnet,  i  to  Stokv.  med  pyramideformet  Tag,  er  fra  den  gotiske  Tid,  og  i  denne 
ere  Skib  og  Kor  blevne  overhvælvede.  Der  synes  at  have  været  et  Vaabenhus 
mod  S.  Kirken  restaur.  1890.  Altertavlen  er  et  Billedskærerarbejde  fra  1588  med 
godt  udskaarne  Fremstillinger  af  Lidelseshist.  Prædikestolen  er  et  nyere,  tarveligt 
Arbejde.  Døbefonten,  er  ny.  I  Skibet  et  stort  Trækrucifiks.  I  Kormuren  en  4  Al. 
lang  Ligsten  af  Marmor  over  Mads  Eriksen  Mormand  til  Sædingegd.,  f  1585,  og 
Hustru  med  deres  Billeder.  Der  er  fundet  Kalkmalerier  paa  Væggene  fra  omtr.  1450 
og  paa  Hvælvingerne  nogle,  der  omtr.  ere  et  Aarh.  senere  (se  Magn.  Petersen,  Kalkmal. 
S.  77).  —  Kirkegaarden,  der  ligger  højt,  er  omgiven  af  store  Aske-  og  Poppeltræer. 

Sædingegaard  omtales  under  Navnet  „Sæthyng"  i  Vald.  II's  Jordeb.  som  kgl.  Gods,  og 
Erik  Glipping  gav  1284  sit  Gods  her  i  Mageskifte  til  Erik  Plovpennings  Datter  Jutta. 
Senere  ejedes  S.  af  Vald.  Atterdag,  der  1360  pantsatte  den  til  Benedikt  Ahlefeldt. 
Derpaa  tilhørte  S.  1439  Bertel  Brems  og  1479,  som  det  synes,  ligesom  Dansted  Ar- 
vingerne efter  Las  Johansen,  der  havde  lejet  den  ud  til  Mads  Eriksen  Gøye,  som 
ligeledes  boede  her  1494.  Medens  Sædinge  Birk  var  et  Kronelen,  der  1502  var  givet 
til  Hr.  Claus  Krummedige,  1505  til  Fru  Karine,  Jørgen  Daas  Enke,  og  1523  til  Lavrids 
Madsen  Vasspyd,  synes  Hovedgaarden  at  have  været  i  privat  Eje  og  tilhørte  blandt 
andre  Mads  Eriksen  Mormand  (f  1585)  og  Fru  Anne  Abildgaard,  1631  Herluf  Mormand, 
der  synes  at  have  afhændet  den  til  Hr.  Palle  Rosenkrantz,  hvis  Bo  havde  den  1649; 
1698  solgte  Jørgen  Skeels  Enke  Benedikte  Margrethe  Brockdorff  S.  ved  Auktion  til 
Sognepræsten  i  Radsted  Hans  Vinding  (33  Td.  Hrtk.),  der  samme  Aar  afhændede  den 
til  Gehejmer,  H.  U.  Liitzow.  Den  arvedes  derefter  af  hans  Søn  Generalmajor  C.  F. 
Liitzow,  hvis  Svigersøn  Kammerh.  G.  A.  v.  Krogh  1788  solgte  den  til  Forpagter, 
senere  Landvæsenskommissær,  Kammerraad  C.  F.  Dall  (Hovedgaardstakst  32,  Bønder- 
gods 81  Td.  Hrtk.)  for  21,300  Rd.  Dennes  Son  solgte  den  1858  til  Forpagter  Tesdorpf, 
som  senere  solgte  den  til  Gehejmekonferensr.  E.  Tesdorpf  til  Ovrupgd.  (f  1889),  efter 
hvem  den  1890  som  Arv  overgik  til  den  nuv.  Ejer,  Hofjægermester  O.  Brun  til 
Krogerup  m.  m.  for  590,000  Kr.  —  Hovedbygningen  er  opf.  1881  af  røde 
Mursten  i  to  Stokv.  med  Mansardetage  og  Kvist  samt  Taarn.  De  1886  afbrændte 
Avlsbygninger  ere  ny  opførte  af  røde  Sten. 

Tirsted  Sogn  omgives  af  Annekssognene  Vejleby  og  Skjørringe,  Nebbe- 
lunde Sogn  og  Rødby  Fjord.  Kirken,  mod  N.  V.  i  Sognet,  ligger  omtr.  3/4 
Mil  N.  N.  V.  for  Rødby.  De  lavtliggende  og  jævne  Jorder  ere  lerede,  mod 
Stranden  grusede  og  sandede.  Paa  Østgrænsen  gaar  Landevejen  fra  Rødby 
til  Nakskov.  Til  Sognet  hører  den  omtr.  200  Td.  Ld.  store  0  Lang  i  Rødby 
Fjord. 

Fladeindholdet  1896:  2401  Td.  Ld.,  hvoraf  1274  besaaede  (deraf  med  Hvede 
137,  Rug  148,  Byg  401,  Havre  121,  Bælgsæd  15,  Blandsæd  til  Modenh.  259,  til 
Grøntf.  27,  Kartofler  17,  Sukkerroer  100,  andre  Rodfrugter  47),  Afgræsn.  301,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  724,  Have  7,  Skov  32,  Byggegr.  og  Veje  54,  Vandareal  9  Td. 
Kreaturhold  1893:  205  Heste,  784  Hornkv.  (deraf  569  Køer),  587  Faar,  277  Svin 


Fuglse  Herred.  —  Tirsted  Sogn. 


223 


og  10  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  256  Td. ;  22 
Selvejergaarde  med  97,  28  Arvefæstegd.  med  111,  3  Fæstegd.  med  20,  116  Huse 
med  26  Td.  Hrtk.  og  12  jordløse  Huse.  Befolkningen,  i/i  1890:  709(1801:  466, 
1840:  577,  1860:  724,  1880:  731),  boede  i  144  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  35 
levede  af  immat.  Virksomh.,  448  af  Jordbrug,  143  af  Industri,  33  af  forsk.  Daglejer- 
virksomh.,  30  af  deres  Midler,  og  20  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Vester-Tirsted  (gml.  Form  Tyrsted)  med  Kirke  og 
Skole;  Øster-Tir  sted;  Brandstrup  med  Præstegd.  {Rubbeløkke) ,  Kapel- 
lanbolig, Skole,  Fattiggaard  for  Tirsted-Skjørringe- Vejleby  Komm.,  Plads 
for  40  Lemmer),  Missionshus  (oprettet  1897),  Forsamlingshus  (opført 
1892)  og  Mølle;  Gjer- 
ringe,  Viet,  Holte t.  Paa 
Øen  Lang  er  3  Gaarde. 

Tirsted  S.,  een  Sogne- 
kommune med  Anneks- 
sognene ,  hører  under 
Fuglse  Herreds  Jurisdik- 
tion (Rødby),  Maribo 
Amtstue-  (Maribo)  og 
Lægedistr.,  5.  Lands- 
tingskr.  og  Amtets  2. 
Folketingskr.  samt  2.  Ud- 
skrivningskr.'  241. Lægd. 
Kirken  tilhører  Grevsk. 
Christianssæde. 

Kirken,  en  af  de  interes- 
santeste Landsbykirker  i 
Amtet,  bestaar  i  denoprindl. 
Skikkelse  af  Skib  og  Kor 
med  lige  Afslutn.  og  Taarn 
mod  V.  Den  er  opfort  ved 
1200  i  Rundbuestil  af  rode 
Munkesten,  men  er  senere 
ofte  undergaaet  Forandrin- 
ger; saaledes  bleve  Skib 
og  Kor  overhvælvede  i  den 
senere  Middelalder,  og  der 
blev  tilføjet  et  Vaabenhus 
mod  S.  Korgavlen  har  Tand- 
snitskifte, Blindinger  med 
Rundbuefrise,  Skibets  Mure 
en  lignende  Frise  og  Tand- 
snitskifte. Det  mærkeligste 
ved  Bygningen  er  det  anse- 
lige, to  Stokværk  høje  Taarn,  der  er  lige  saa  bredt  som  Skibet,  og  som  er  opført  sam- 
tidig med  dette,  dog  er  den  øvre  Del  senere  ombygget.  De  to  Stokværk  aabne  sig 
ind  til  Skibet,  forneden  ved  to  rundbuede  Arkader,  som  slutte  sig  til  en  lav,  frit- 
staaende  Søjle,  foroven  ved  to  lignende,  men  mindre  Bueaabninger,  som  forenes 
ved  en  af  Halvsøjler  og  retvinklede  Led  sammensat  Pille.  Ved  en  gennemgribende, 
af  Arkitekt  Ove  Petersen  ledet  Restauration  1891 — 92  har  man  søgt  saa  vidt  muligt 
at  gengive  Bygningen  dens  oprindelige  Udseende;  Murene  bleve  befriede  for  Overkalk- 
ningen, Hvælvingerne  erstattedes  med  et  Bjælkeloft  m.  m.  Taget  paa  Taarnet  er 
afvalmet  paa  alle  fire  Sider.  I  Koret  er  en  Del  Kalkmalerier  (Fremstillinger  af  det 
gml.  og  nye  Testam.),  Friser  osv.,  der  stamme  fra  Beg.  af  15.  Aarh.  (paa  den  nordl. 
Væg  staar:  „Hennyngus  Kabel",  se  under  Christianssæde),  restaurerede;  nogle  fra 
en  noget  senere  Tid  stammende  Kalkmalerier  fandtes  paa  de  nu  forsvundne  Hvæl- 
vinger   (se   Magn.   Petersen,  Kalkmal.    S.    74).    Altertavlen   er  et  nyt  Trækrucifiks; 


=>  *&=3! 


;V^V 


9 


Tirsted  Kirke. 


224 


Maribo  Amt. 


Prædikestolen  er  et  Billedskærerarbejde  fra  1602;  Granitdøbefonten,  med  udhugne 
Hoveder  paa  Fodstykket,  er  hidført  fra  Brahetrolleborg  Kirke  (den  gml.,  firkløverbladfor- 
mede  Kalkstensdøbefont  med  Bladornamenter,  fra  omtr.  1400,  er  nu  opstillet  ved 
Stiftsmuseet  i  Maribo).  Over  Korbuen  et  farvet  Gibsrelief  (Kopi  af  Thorvaldsens  Christus 
i  Emaus).    Paa  hver  "Side  af  Korbuen  en  Niche  med  et  udskaaret  Helgenbillede,  hidført 


Tirsted  Kirkes  Indre. 


fra  Brahetrolleborg  Kirke.  I  Koret  en  Tavle,  der  melder,  at  en  Sten  er  bekostet 
1686  af  Præsten  Hans  Hansen  Hammer,  f  1699,  og  Hustru  Anna  Madsdatter  Bergen 
over  deres  3  Børn  (fra  dette  Ægtepar  nedstammer  Familien  Bergenhammer).  —  I 
Kirkegaardsmurens  udvendige  Side  er  der  indsat  flere  gamle  Ligsten. 

Om  Tir  stedrunestenen,   der  har   været  indsat  i  Kirkemuren  og  nu  er  i  National- 
museet, se  Stephens  S.  798. 


Fuglse  Herred.  —  Tirsted  og  Skjørringe  Sogne. 


225 


Tirsted  Birk  var  1502  forlenet  til  en  Fru  Karine  og  siden  til  Hr.  Claus  Krumme- 
dige,  hvis  Arvinger  fratraadte  Lenet  1513. 

Tirsted-Skjørringe  udgjorde  eet  Pastorat  til  1694,  da  Vejleby  annekteredes  til  det. 
I  Tirsted  Skoles  Gaard  har  der  været  en  hellig  Kilde,  „St.  Hans  Kilde". 

Skjørringe  Sogn,  Anneks  til  Tirsted,  omgives  af  dette  og  det  andet 
Annekssogn  Vejleby,  Sønder  Hrd.  (Ryde  S.),  Østofte,  Hillested  og  Nebbe- 
lunde  Sogne.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  N.  for  Rødby.  De 
bølgeformede  Jorder  ere  lidt  mere  højtliggende  end  i  de  sydligere  Sogne 
og  for  det  meste  lerede.  Henved  1/3  af  Arealet  er  dækket  med  Skov  (en  Del 
af  Christianssæde  Fredsk.).  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Rødby  til 
Nakskov  og  Maribo,  gennem  den  nordligste  Spids  den  Laal-Falst.  Jærnbane. 


Christianssæde. 


Fladeindholdet  1896:  2791  Td.  Ld.,  hvoraf  1097  besaaede  (deraf  med  Hvede  162, 
Rug  80,  Byg  302,  Havre  165,  Bælgsæd  7,  Blandsæd  til  Modenh.  95,  til  Grantf.  41, 
Kartofler  8,  Sukkerroer  225,  andre  Rodfr.  12),  Afgræsn.  221,  Høslæt,  Brak,  m.  m. 
496,   Have    52,   Skov  838,  Hegn  2,    Stenmarker  8,   Byggegr.  og  Veje  66,   Vandareal 

11  Td.  Kreaturhold  1893:  149  Heste,  638  Stkr.  Hornkv.  (deraf  456  Køer),  184 
Faar,  389  Svin  og  2  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895: 
239  Td. ;  6  Selvejergaarde  med  128,  24  Arvefæstegd.  med  77,  2  Fæstegd.  med 
7,  83  Huse  med  23  Td.  Hrtk.  og  13  jordløse  Huse  (omtr.  %  i  Fæste  og  Leje).  Be- 
folkningen, i/8  1890:  634  (1801:399,  1840:  656,  1860:  708,  1880:645),  boede  i 
128  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  26  levede  af  immat.  Virksomh.,  388  af  Jordbrug,  7 
af  Gartneri,   107  af  Industri,   15  af  Handel,  8  af  Skibsfart,  70  af  forsk.  Daglejervirks.. 

12  af  deres  Midler,  og  1  var  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Vester- Skjørringe,  ved  Landevejen,  med  Kirke  og 
Skole;    Øster- Skjørringe.     Skjørringe   Skovhuse. 

Trap:    Danmark  3.  Udg.    III.  15 


226  Maribo  Amt. 

Hovedgaarden  Chris  Hans  s  æde ,  der  hører  til  Grevskabet  af  samme 
Navn*),  har  73V4  Td.  Hrtk.,  578  Td.  Ld.,  alt  Ager;  4  Familiehuse.  Parcel- 
gaarden  Frihedsminde ,  ligeledes  under  Grevsk.,  har  34^  Td.  Hrtk.  (deraf 
5V2  i  Tirsted  S.),  27472  Td.  Ld.,  alt  Ager.  Ved  Frihedsminde  er  et  Fælles- 
mejeri. 

Skjørringe  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet  og  det  andet  Anneks, 
hører  i  administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folke- 
tingskr.  som  disse  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  240.  Lægd.  Kirken  til- 
hører Grevsk.  Christianssæde. 

Kirken  bestaar  i  sin  oprindelige  Skikkelse  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  opførte 
af  røde  Munkesten  (overhvidtede)  i  den  romanske  Tid.  Senere  er  Kirken  udvidet 
mod  V.  med  en  Tilbygning,  som  bærer  et  lille  Trætaarn.  Kirken  har  et  nyt,  rund- 
buet, pudset  Træloft.  Kirken  er  restaureret  1865.  Altertavlen  er  et  Gibsrelief  af 
Thorvaldsen  (Peder  helbreder  den  halte),  indmuret  i  Korvæggen;  her  ogsaa  4  indmurede 
Gibsmedailloner  (de  4  Evangelister).  Granitdøbefont,  prydet  med  Rebsnoning  og  11 
under  Rundbuer  anbragte  Kors-  og  Liliefigurer.  Klokken,  med  Indskrift  i  Minuskier, 
uden  Aarstal,  er  fra  15.  Aarh. 

Christianssæde,  Hovedgaarden  i  Grevskabet  Christianssæde,  hed  oprindelig  Thostrup 
{Taastrup')  efter  en  nedlagt  Bondeby;  den  skal  være  anlagt  1353.  Den  tilhørte 
1390  Peder  Lavridsen,  1397  Hr.  Henning  Kabel,  hvis  Datter  Abel  ægtede  Hr.  Niels 
Lavridsen,  der  førte  en  Skraabjælke  i  sit  Vaaben,  og  1430 — 44  skrev  sig  til  Thostrup. 
Den  Peder  Nielsen,  som  1455  skrev  sig  til  Thostrup,  har  vel  været  deres  Søn;  men 
han  døde  sagtens  ugift,  thi  Søsteren  Anne  Nielsdatter,  hvem  Slægtebøgerne  tillægge 
Navnet  Kabel,  ejede  Gaarden  i  Chr.  Fs  Tid  med  sin  Ægtefælle  Hr.  Tyge  Lunge; 
hans  Datter  Fru  Maren  Lunge  bragte  Gaarden  til  sin  Mand  Hr.  Axel  Brahe  (f  1487). 
Efter  ham  fulgte  hans  to  Sønner  Tyge  og  Ove ;  den  sidstnævntes  Datter  Beate  bragte 
hans  Andel  til  sin  Mand  Hr.  Jørgen  Lykke  til  Overgaard  (f  1583).  Efter  ham  fulgte 
hans  Svigersøn  Ejler  Grubbe  (f  1585),  dennes  Søn  Jørgen  Grubbe  (f  1640)  og  hans 
Søn  Chr.  Grubbe.  Kort  før  sin  Død  1661  købte  Rigsdrosten  Joch.  Gersdorff  Thostrup 
og  Aalstrup;  Sønnerne  Major  Henrik  Gersdorff  og  Etatsr.  Fr.  Gersdorff  (f  1691) 
solgte  1669  Gaardene  til  Admiralitetsr.  Poul  Klingenberg,  der  maatte  afstaa  dem  1686 
til  Baron  Jens  Juel  paa  Grund  af  Fordringer  fra  dennes  Hustru,  Regitze  Sophie 
Vind  —  Enke  efter  Baron  Vilh.  Gyldenkrone,  f  1683  —  paa  Klingenberg.  Derefter 
gik  Gaarden  over  til  Vilh.  Gyldenkrones  Arvinger,  som  1702  overlod  den  til  Vilh. 
Fr.  Gyldenkrone,  hvis  Enke  ægtede  Konferensr.  Hans  Rantzau  til  Seegalendorff,  af 
hvem  Grev  C.  D.  Reventlow  (f  1738)  købte  Gaardene  1728  (Hovedgaardstakst  129, 
Skovskyld  11,  Bøndergods  1096,  Tiender  112  Td.  Hrtk.)  for  120,000  Rd.  Under  25/7 
1729  oprettedes  af  disse  Godser  tillige  med  Lungholm  (senere  frasolgt),  Pederstrup 
og  Skjelstofte  Grevskabet  Christiansborg,  med  Hrtk.  af  alle  Slags  2741  Td.,  hvis 
Navn  1741  forandredes  til  Christianssæde.  De  flg.  Besiddere  have  været  Gehejmer. 
Grev  C.  D.  R.  (f  1775),  Statsminister  Grev  C.  D.  F.  R.  (f  1827),  Kmhr.  Grev  C.  D.  R. 
(f  1851),  Grev  F.  C.  O.  R.  (f  1875)  og  dennes  Son,  den  nuv.  Besidder,  Hofjægerm. 
C.  E.  F.  L.  E.  R.,  der  tiltraadte  Grevskabet  1893.  —  Den  anselige  Hovedbygning 
(se  Billedet  S.  225),  opf.  1690  af  Jens  Juel,  er  bygget  i  italiensk  Stil  i  to  Stokv. 
med  Kælder  og  højt  Tag;  den  er  restaureret  1883.  Bygningen  er  omgiven  af  Grave. 
I  Christianssædes  store  Skove  findes  endnu  en  Del  gamle  Ege,  deribl.  en,  hvis  Stamme 
har  et  Omf.  af  32  F. ;  men  Bøgen  fortrænger  dem  mere  og  mere,  og  mange  af  de 
ældste,   saaledes  „Baggesens  Eg"    (med  et  Værelse  i  Stammen),   ere  nu  forsvundne. 

Vejleby  Sogn,  Anneks  til  Tirsted,  omgives  af  dette  og  det  andet  Anneks- 
sogn Skjørringe  samt  Sønder  Hrd.  (Ryde  og  Landet  S.)  og  Rødby  Fjord. 
Kirken,    mod    S.    i  Sognet,   ligger    3/4  N.  V.    for  Rødby.     De   mod.  N.    lidt 


*)  Grevskabet  Christianssæde  har  2184  Td.  Hrtk.  af  alle  Slags,  deraf  fri  Jord  317,  indtaget  til 
Skov  323/4,  Bøndergods  1327,  Kirke-  og  Kongetiende  507i/4  Td.,  i  Bankaktier  27,800  og  i  Fidei- 
kommiskapitaler omtr.  1,225,800  Kr.  Grevskabet  indbefatter  Hovedgaardene  Christianssæde, 
Aalstrup,  Pederstrup  samt  Skjelstofte  og  Parcelgaarden  Frihedsminde;  det  deles  i  et  østl.  Distrikt, 
hvortil  here  Christianssæde,  Aalstrup  og  Frihedsminde  samt  Tirsted,  Skjørringe,  Vejleby  og 
Landet  Kirker,  og  et  vestl.  Distr.,  hvortil  høre  Pederstrup  og  Skjelstofte  samt  Vesterborg, 
Birket,  Horslunde  og  Nordlunde  Kirker.    Skovarealet  udgør  omtr.  3000  Td.  Ld. 


Fuglse  Herred.  —  Skjørringe,  Vejleby  og  Hillested  Sogne.  227 

højere  og  bølgeformede,  ud  mod  Stranden  lavtliggende  Jorder  ere  lerede,  ved 

Stranden    sandblandede.     Gennem    Sognet    gaar    Landevejen    fra   Rødby   til 

Nakskov.    Til  Sognet  hører  Øen  Hæsø,  nu  inddæmmet. 

Fladeindholdet  1896:  1438  Td.  Ld.,  hvoraf  835  besaaede  (deraf  med  Hvede 
81,  Rug  114,  Byg  255,  Havre  72,  Bælgsæd  14,  Blandsæd  til  Modenh.  129,  til  Grontf. 
55,  Kartofler  6,  Sukkerroer  93,  andre  Rodfr.  15),  Afgræsning  147,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  399,  Have  21,  Byggegr.  og  Veje  28,  Vandareal  7  Td.  Kreatur  hold  1893: 
129  Heste,  410  Stkr.  Hornkv.  (deraf  292  Køer),  275  Faar,  138  Svin  og  2  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  182  Td.;  15  Selvejergaarde 
med  85,  10  Arvefæstegd.  med  52,  4  Fæstegd.  med  27,  55  Huse  med  18  Td.  Hrtk. 
og  6  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */2  1890:  396  (1801:  357,  1840:  376,  1860: 
425,  1880:  414),  boede  i  79  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  3  levede  af  immat.  Virk- 
somh.,  246  af  Jordbrug,  10  af  Gartneri,  83  af  Industri,  7  af  Handel,  29  af  forsk.  Dag- 
lejervirksomh.,    17    af  deres  Midler,  og  1  var  under  Fattigv. 

I  Sognet  den  enligt  beliggende  Vejleby  Kirke  og  Byen  Vejleby  (tidligere 
Torpe)  med  Asyl  (opr.  af  C.  Reventlow,  for  6  Kvinder  fra  Grevskaberne 
Christianssæde,  Reventlow  eller  Brahetrolleborg)  og  Mølle.  HolletHuse,  Vejleby- 
skovhuse.  —  Maglebjærg  (sammenlagt  af  3  Bøndergaarde,  hvoraf  den  ene, 
6V8  Td-  Hrtk->  er  Arvefæste):    18  Td.  Hrtk.,   130  Td.  Ld.,  alt  Ager. 

Vejleby  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet  og  det  andet  Anneks- 
sogn, hører  i  administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og 
Folketingskr.  som  disse  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  239.  Lægd.  Kirken 
tilhører  Grevsk.   Christianssæde. 

Kirken  (graa  overkalket)  bestaar  af  Skib,  Kor  med  flad  Altervæg,  Taarn  mod 
V.  og  Vaabenhus  mod  N.  Skib  og  Kor  ere  opførte  i  den  romanske  Tid  af  røde 
Munkesten.  I  den  senere  Middelalder  indbyggedes  spidsbuede  Hvælvinger  i  Skib  og 
Kor  (Skibet  har  nu  et  fladagtigt  Loft),  og  Taarnet  og  vist  ogsaa  Vaabenhuset  til- 
byggedes. Taarnrummet  (fladt  Loft)  er  forbundet  med  Skibet  ved  en  Spidsbue;  paa 
Taarnet  staar  under  en  Krone  H.  B.  J.  I.  D.  K.  og  Aarst.  1694.  Altertavlen  er  et 
Maleri:  Christus  i  Getsemane.  Prædikestolen  er  et  tarveligt  Billedskærerarbejde  fra 
Slutn.  af  17.  Aarh.  Døbefonten,  af  Træ,  er  ny.  I  Kormuren  en  Ligsten  over  Præsten 
Rasmus  Rasmussen  Chiørring ,  f  1 643 ,  og  Hustru ;  i  Kirken  en  Mindetavle  over 
Kammerr.,  Inspektør  ved  Grevsk.  Christianssæde  Jac.  Lauritsen  Morsleth,  f  1776. 

I  1845  fandtes  ved  Pløjning  i  Sognet  en  særdeles  smuk  og  rigt  dekoreret  Hals- 
ring  af  Guld  fra  den  yngre  Jærnalder  (333/10  Lod,  Metalværdi  513  Rd.),  nu  i  National- 
museet. Grev  Reventlow,  der  havde  Jus  thesauri  til  de  Værdisager,  der  maatte  findes 
paa  Godset,  udbetalte  Finderen  100  Rd.  og  grundlagde  for  det  øvrige  af  Summen  del 
ovennævnte  Asyl,  til  hvilket  han  lod  udlægge  det  nødvendige  Grundstykke. 

Ved  Vejleby  har  der  ligget  en  af  4  Gaarde  bestaaende  Landsby   Tvede. 

Ved  Vejleby  findes  en  meget  stor  Boplads  fra  den  ældre  Jærnalder. 

Vejleby  var  et  eget  Pastorat  indtil  1694. 

Hillested  Sogn,  Anneks  til  Maribo,  omgives  af  Maribo  Landdistr.,  Bursø, 
Holeby,  Sædinge,  Nebbelunde,  Skjørringe  og  Østofte  Sogne.  Kirken,  midt  i 
Sognet,  ligger  noget  over  1  Mil  N.  0.  for  Rødby  og  */2  Mil  S.  V.  for 
Maribo.  De  lavtliggende  Jorder  ere  lerede  og  flere  Steder  side.  En  Del  Skov 
(Binnitse  Sk.,  Hillested  Nørrehave  og  Landehave  samt  Vemmelsmose).  Gen- 
nem Sognet  gaar  Landevejen  fra  Rødby  til  Maribo. 

Fladeindholdet  1896:  2786  Td.  Ld.,  hvoraf  1547  besaaede  (deraf  med  Hvede 
112,  Rug  224,  Byg  521,  Havre  199,  Bælgsæd  39,  Blandsæd  til  Modenh  215,  til 
Grontf.  74,  Kartofler  8,  Sukkerroer  59,  andre  Rodfr.  96),  Afgræsn.  285,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  647,  Have  46,  Skov  155,  Moser  7,  Kær  og  Fælleder  10,  Hegn  9,  Byggegr. 
og  Veje  77,  Vandareal  3  Td.  Kreatur  hold  1893:  237  Heste,  792  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  566  Køer),  395  Faar,  282  Svin  og  10  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  1895:  298  Td.;  49  Selvejergaarde  med  255,  2  Fæstegd.  med  12, 
105  Huse  med  23  Td.  Hrtk.  og  5  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */a  1890:  84a 
(1801:  482,  1840:  617,  1860:  806,  1880:  893),  boede  i  152  Gaarde  og  Huse;  Erhverv: 

15* 


228  Maribo  Amt. 

24  levede  af  immat.   Virksomh.,  490  af  Jordbrug,    166  af  Industri,    2  af  Handel,   131 
af  forsk.  Daglejervirksomh.,  10  af  deres  Midler,  og  20  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Hillested  (1150:  Hildistada),  ved  Landevejen,  med 
Kirke  og  Skole;  Raa  med  Fattiggaard  (opr.  1874,  PL  for  24  Lemmer),  Mis- 
sionshus (opf.  1891)  og  Mølle;  Haared.  Aagab,  Huse.  —  Binnitsegd.'. 
335/8  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  l5/8  Td.  Skovsk.,  omtr.  290  Td.  Ld. 
(deraf  22  i  Nebbelunde,   7   i  Bursø  S.),  hvoraf  40  Eng,  Resten  Ager. 

Hillested  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Maribo  Birks  Jurisdik- 
tion (Maribo),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Lægedistr.,  5.  Landstingskr. 
og  Amtets  2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr. '  235.  Lægd.  Kirken 
tilhører  Grevsk.  Knuthenborg. 

Kirken,  en  af  Laalands  anseligere  Landsbykirker,  bestaar  i  sin  oprindel.  Skikkelse 
af  Skib  og  Kor  med  smuk,  halvrund  Afslutning,  alt  opf.  af  røde  Munkesten  ved  1200. 
Vistnok  ved  Midten  af  13.  Aarh.  er  Skibet  blevet  udvidet  mod  V.,  og  noget  senere 
er  der  indbygget  spidsbuede  Hvælvinger  og  det  anselige  Taarn,  med  pyramideformet 
Tag,  tilføjet  mod  V.,  ligeledes  af  røde  Munkesten.  Indgangen  er  nu  gennem  Taarn  et 
(for  omtr.  30  Aar  siden  er  et  Vaabenhus,  mod  S.,  nedbrudt).  Den  ældste  Del  af  Skibet 
og  Korrundingen  have  Rester  af  rundbuede  Vinduer  og  en  smuk  Rundbuefrise.  Paa 
Skibets  Nordside  ses  den  gml.  Kvindedør.  Ved  en  Restauration  1898  er  bl.  a.  Kirkens 
Murstenssokkel  bleven  istandsat.  Altertavlen  har  en  lille  Kopi  af  Thorvaldsens  Chri- 
stus  (1686  havde  Kirken  ingen  Altertavle,  se  Kirkeh.  Saml.  3.  R.  VI  Bd.  S.  493). 
Prædikestolen  er  et  Billedskærerarbejde  fra  Slutn.  af  17.  Aarh. ;  smuk  Granitdøbefont 
fra  gotisk  Tid.    Den  store  Klokke,  uden  Indskr.,  er  fra  den  senere  Middelalder. 

Binnitse  er  en  gammel  Hovedgaard,  der  1446  tilhørte  Peder  Hansen,  1462 
Henning  Hansen,  1477 — 92  Jens  eller  Niels  Baad,  1519  Hans  Baad;  1527  afhændede 
Fru  Barbara  Eriksdatter  (Blaa)  en  Andel  i  Gaarden  til  Hr.  Joh.  Oxe.  Jens  Baad 
oplod  1561  Gaarden  til  Maribo  Kloster.  Chr.  V  skødede  den  1689  til  Jørg.  E.  v. 
Reichou  (f  1735),  Amtmand  over  Aalholm  Amt  m.  m. ,  senere  Stiftsbefalingsmand, 
som  1696  solgte  Gaarden  til  Grev  A.  C.  Knuth,  der  lagde  den  ind  under  Grevskabet 
Knuthenborg;   1873  blev  den  frasolgt. 

Aar  1379  nævnes  Kaare  Pedersen  af  Hildistada. 

Hillested  var  et  eget  Pastorat  indtil  1688,  da  det  blev  Anneks  til  Maribo. 

Østofte  Sogn  omgives  mod  S.  af  Hillested  og  Skjørringe  Sogne,  mod 
N.  af  Bandholm  S.,  ellers  begrænset  mod  V.  af  Sønder  Hrd.  (Stokkemarke 
og  Ryde  S.)  og  mod  0.  af  Musse  Hrd.  (Hunseby  S.  og  Maribo  Landdistr.). 
Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1 1j2  Mil  N.  N.  0.  for  Rødby  og  3/4  Mil 
N.  V.  for  Maribo.  De  for  det  meste  jævne  og  lavtliggende  Jorder  ere 
lerede.  Henved  x/5  af  Arealet  er  dækket  med  Skov  (Østofte  Sk.,  Skaans- 
have,  Hætten,  Skifterne  m.  m.).  Sørup  Sø  er  nu  udtørret.  Gennem  Sognet 
gaa  Landevejen  fra  Nakskov  til  Maribo  og  den  Laal.-Falst.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  5819  Td.  Ld.,  hvoraf  2718  besaaede  (deraf  med  Hvede 
220,  Rug  401,  Byg  867,  Havre  420,  Bælgsæd  54,  Blandsæd  til  Modenh.  243,  til 
Grøntf.  126,  Kartofler  9,  Sukkerroer  232,  andre  Rodfr.  140),  Afgræsn.  498,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  1196,  Have  70,  Skov  1038,  Moser  30,  Kær  og  Fælleder  8,  Hegn 
46,  Stenmarker  20,  Byggegr.  og  Veje  178,  Vandareal  17  Td.  Kreaturhold  1893:  455 
Heste,  1562  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1073  Køer),  856  Faar,  626  Svin  og  18  Geder.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  561  Td.;  88  Selvejergaarde  med  492, 
1  Arvefæstegaard  med  5,  4  Fæstegd.  med  18,  164  Huse  med  30  Td.  Hrtk.  og  13 
jordløse  Huse  (x/4  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  V2  1890:  1499  (inkl-  Band* 
holm:  1801:  1492,  1840:  1874,  1860:  2444,  1880:  2771),  boede  i  289  Gaarde  og 
Huse;  Erhverv:  42  levede  af  immat.  Virksomh.,  924  af  Jordbr.,  4  af  Gartneri,  267 
af  Industri,  24  af  Handel,  171  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  18  af  deres  Midler,  og  49 
vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Østofte  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Mølle,  Andels- 
mejeri;  Nørreballe  med  Fattiggaard  (opr.    1865,  Plads  for  40  Lemmer)  og 


Fuglse  Herred.  —  Hillested  og  østofte  Sogne. 


229 


WXW*  """ "" " ',,lJ,11"l""mmil,1",m""1n'11 *-'-•""■■  '''..„ttiiJ.'f* 


Hospital  (opr.  1778  af  Grev  J.  H.  Knuth,  f  1802,  og  Sognepræst  J.  A. 
Dyssel,  f  1789,  Plads  til  4  fattige);  Paarup  med  Mølle;  Eriks  tr  up  \  Sørup ; 
Havlykke  med  Skole;  Langet  med  Skole  (Christiansminde  Skole,  skænket  af 
Grev  Chr.  D.  Reventlow). 

Avlsgd.  Paarupgaard,  der  hører  under  Grevskabet  Knuthenborg  (s.  S.  236), 
har  23^2  Td.  Hrtk.,  201  Td.  Ld.,  alt  Ager.  Taagerudsgaard,  Allodialgods 
til  Grevsk.  Knuthenborg,  har  233/4  Td.  Hrtk.,  264  Td.  Ld.  (i  Østofte  og 
Stokkemarke  S.),  hvoraf  13  Eng,  22  Skov,  Resten  Ager.  Desuden  Fugle- 
bæksgd. 

Østofte  S.,  een  Sognekommune  med  Bandholm  S.,  hører  under  Maribo 
Birks  Jurisdiktion  (Maribo),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Lægedistr. ,  5. 
Landstingskr.  og  Amtets  2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  234. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Knuthenborg. 

Kirken  (tidligere  St.  Peders  Kirke)  bestaar  af  Skib,  Kor  med  halvrund  Afslutn., 
Taarn  mod  V.,  Vaabenhus 
mod  S.  (nu  skilt  fra  Kirken 
og  omdannet  til  Ligkapel) 
og  Tilbygning  mod  N.  I 
Skib  og  Kor  ses  Rester  af 
de  oprindelige  Vinduer  og 
Døre.  Kirken  er  opført  af 
røde  Munkesten  og  skal 
være  indviet  1325.  Taarnet, 
der  er  meget  stort,  er  vist- 
nok bygget  meget  senere 
end  Skib  og  Kor.  —  Paa 
Gavlen  af  Tilbygningen 
(„Bandholmskirken")  staar 
Aarst.  1656.  Indgangen  til 
Kirken  er  gennem  en  Portal 
i  Taarnets  Vestside.  Taarn- 
rummet,  der  er  overhvæl- 
vet, aabner  sig  ind  mod 
Skibet  med  en  Rundbue. 
Skib  og  Kor  ere  overhvæl- 
vede ;  Kapel  og  Vaabenhus 
have  fladt  Loft.  Altertavlen 
er  et  tarveligt  Billedskærer- 
arbejde;  Prædikestolen  er 
et  rigt  Billedskærerarbejde 
fra  Rokokotiden ;  Døbefon- 
ten er  ny.  Over  Hvælvingerne  paa  Skibets  ostl.  Væg  findes  Rester  af  Kalkmale- 
rier (en  Række  siddende  Figurer,  maaske  Apostle)  fra  Beg.  af  14.  Aarh.  —  Paa 
Kirkegaarden  Krigergrave   fra  de  slesvigske  Krige. 

Lars  Johansen  af  „Podarpe"  {Paarup)  sad  1439  i  Rigens  Raad  og  har  medbeseglet  Op- 
sigelsesbrevet  til  Erik  af  Pommern.  Han  solgte  1445  „Padorp"  og  Padorp  Fang  til  Maribo 
Kloster,  der  senere  købte  Andele  deri  af  Niels  Brun,  Axel  Budde  og  Jens  Madsen  (Gøye). 

Østofte  ejedes  af  Vald.  II  tillige  med  Sørup  (Syothorp). 

Nær  ved  Eriks  trup  i  Fredskoven  Skaanshave  rindes  et  betydeligt  Voldsted,  „Eriks- 
volde";  det  bestaar  af  to,  omtr.  100  F.  store  Voldbanker,  en  firsidet  og  en  afrundet, 
begge  omgivne  af  Grave  og  en  fælles,  svær  Vold,  i  hvis  Overside  der  er  en  bred 
og  dyb  Grøft ;  uden  om  denne  Vold  er  en  Ydergrav  og  en  lavere  Vold. 

Østofte  S.  skal  i  sin  Tid  have  hørt  til  Sønder  Hrd. ;  Kirken  stod  i  den  senere 
Middelalder  under  Maribo  Klosters  Patronat  (se  S.  120). 

Af  Jørgen  Christensen,  Sognepr.  i  Østofte  og  Provst  i  Fuglse  Hrd.  (f  1593;  hans 
Ligsten  er  i  Kirken),  findes  i  Karen  Brahes  Manuskriptsaml.  i  Odense  et  Haandskrift, 
der  indeholder  Kongebreve,  Anordninger  osv.  vedr.  Gejstligheden,  særlig  paa  Laaland. 

Bandholm  Sogn,    det   nordligste  i  Herredet,  omgives  af  Østofte  Sogn, 


I  90  1010 60  S<M030i.O  'O  O 


Eriksvolde  Voldsted. 
Efter  Prof.  Magn.  Petersens  Opmaaling  (i  Nationalmuseet). 


230  Maribo  Amt. 

Sønder  Hrd.  (Stokkemarke  S.),  Vordingborg  Bugt  og  Musse  Hrd.  (Hunseby 
S.).  Kirken,  mod  0.  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  N.  for  Maribo.  De  lavt- 
liggende, noget  bakkede  Jorder  ere  lerede.  Henved  2/4  af  Arealet  er  dækket 
med  Skov  (Hestehave,  Rørmark,  noget  af  Merritsk.  m.  m.).  Gennem  Sognet 
gaa  Landevejene  fra  Maribo  til  Bandholm  og  Birket  og  Maribo-Bandholm 
Banen. 

Fladeindholdet  1896:  2649  Td.  Ld.,  hvoraf  1020  besaaede  (deraf  med  Hvede 
159,  Rug  76,  Byg  310,  Havre  172,  Bælgsæd  5,  Blandsæd  136,  til  Grontf.  34,  Sukker- 
roer 80,  Kartofler  5,  andre  Rodfr.  43),  Afgræsn.  325,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  439, 
Have  37,  Skov  616,  Mose  1,  Kær  og  Fælleder  69,  Hegn  8,  Stenmarker  39,  Byggegr. 
og  Veje  87,  Vandareal  7  Td.  Kreaturhold  1893:  135  Heste,  535  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  389  Køer),  285  Faar,  158  Svin  og  11  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og 
halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  253  Td.;  18  Selvejergaarde  med  173,  5  Fæstegd.  med 
15,  135  Huse  med  23  Td.  Hrtk.  og  53  jordløse  Huse  (c.  \  i  Fæste  og  Leje).  Be- 
folkningen, V2  1890:  1119  (1880:  1141),  boede  i  159  Gaarde  og  Huse;  Erhverv: 
74  levede  af  immat.  Virksomh.,  224  af  Jordbrug,  7  af  Gartneri,  54  af  Fiskeri,  326 
af  Industri,  87  af  Handel,  91  af  Skibsfart,  228  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  21  af  deres 
Midler,  og  7  vare  under  Fattigv.    Fiskeri  og  Skibsfart  ere  af  Betydning. 

I  Sognet  Bandholm,  J/2  1890:  741  Indb-  (1840:  378,  1860:  770, 
1880  :  767),  købstadlignende  Ladeplads  og  Toldsted  (se  S.  118),  med  Kirke 
(omtr.  */2  Fjerdingvej  V.  for  Byen),  Præstebolig,  Jærnstøberi  og  Maskinfabrik, 
Skibsbyggeri,  Kalkbrænderi,  Købmandsforretn.,  Kornmagasiner,  Hotel,  Mølle, 
Bageri,  Havn,  Endestation  for  Maribo-Bandholm  Banen  (s.  S.  119),  Telegraf- 
og  Telefonstation  samt  Postekspedition.  Havnen  er  anlagt  1839-48  — 
en  af  Grev  Knuth  til  Knuthenborg  bygget,  512  Al.  lang  Ladebro  førte 
ud  til  den  lille,  10  F.  dybe  Havn  —  og  udvidet  1875-7  7,  idet  der  inden 
for  det  gamle  Bassin  gravedes  et  nyt,  60,000  [J|  AL  stort;  baade  i  Yder- 
og  Inderhavnen  er  der  14  F.  Vand;  ved  Havnen  er  ansat  2  Lodser.  Desuden 
Byerne:  Rersnæs  med  Skole  og  Mølle ;  Koholt.    Vriet,  Huse.   Svanevig  Mølle. 

Til  Grevsk.  Knuthenborg  (s.  S.  236)  høre  Hovedgaardene  Havlykkegd.,  431/2 
Td.  Hrtk.,  376  Td.  Ld.,  alt  Ager,  og  Vaarskovgd.,  283/4  Td.  Hrtk.,  261 
Td.  Ld.,  alt  Ager,  samt  Avlsgaarden  Lerbjærggd.,  211j2  Td.  Hrtk.,  228  Td. 
Ld.,  alt  Ager  (Bajidhohnsgd.  er  nu  nedlagt  og  dens  Jorder  indlemmede  i 
Grevskabets  Park). 

Bandholm  S.,  een  Sognekommune  med  Østofte  S.,  hører  under  Maribo 
Birks  Jurisdiktion  (Maribo),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Lægedistr.,  5. 
Landstingskr.  og  Amtets  2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskriv ningskr.'  233. 
Lægd.    Kirken  ejer  sig  selv. 

Kirken,  der  er  en  anselig  Bygning,  er  en  Korskirke  og  bestaar  af  Skib  og  Kor 
med  lige  Afslutning,  firkantet  Taarn  med  Gavle  og  kegledannet  Spir  mod  V.  og 
Vaabenhus  i  den  nordl.  Korsfløj.  Den  er  opfort  1873 — 74  efter  Tegn.  af  Arkitekt 
H.  Sibbern  af  røde  Mursten  i  Lighed  med  St.  Jakobskirken  i  Kbh.  Indvendig  ses  i 
Loftet  Tagkonstruktionen  saavel  i  Skibet  som  i  Koret  og  i  Pulpituret  over  Vaaben- 
huset.  Altertavlen  bestaar  af  et  stort  Glasmaleri  (Nadveren)  og  to  mindre  Glasmale- 
rier i  Korets  Gavl. 

Havlykkegaard,  tidligere  Havrelykke,  hvor  der  findes  Spor  af  en  gammel  Borg- 
plads (en  firsidet  150  F.  lang  og  bred  Banke,  omgiven  af  en  vandfyldt  Grav),  tilhørte 
ved  Slutningen  af  15.  Aarh.  Sten  Pedersen  og  Fru  Bente  Pedersdatter,  der  formodentlig 
vare  Søskende,  men  H.  bestod  da  alt  af  flere  Gaarde.  Fru  Bente  gav  1493  sin  Gaard 
til  Maribo  Kloster.  Sten  Pedersen  synes  at  have  solgt  sin  Gaard  til  Hr.  Eskild  Gøye, 
men  fæstede  den  og  havde  den  endnu  1518  i  Fæste  af  Hr.  Mogens  Gøye  tillige  med 
en  øde  Gaard  sammesteds;  1552  tilhørte  disse  Gaarde  Fru  Eline  Gøye  og  vare  da 
beboede  af  to  Bønder  Peder  og  Jørgen  Steensen,  der  sagtens  vare  Sten  Pedersens 
Sønner,  saaledes  at  der  her  foreligger  et  af  de  faa  paaviselige  Tilfælde,  hvor  en 
Adelsslægt  synes  at  være  gaaet  ned  i  Bondestanden.    Aar  1593  samlede  Landsdommer 


Fuglse  Herred.  —  Bandholm  og  Fejø  Sogne.  231 

Lage  Beck  atter  H.  ved  Mageskifter  med  Kronen  og  Maribo  Kloster  og  oprettede 
her  en  Hovedgaard,  der  senere  tilhørte  hans  Svigersøn  Erik  Bille  og  dennes  Søn 
Lage,  der  døde  1679.  Hans  Son  Jørgen  Bille  overlod  1696  sin  Halvdel  i  H.  til  sin 
Stedmoder  Dorte  Skov,  der  havde  været  Lage  Billes  Tjenestepige;  1698  skødede  han 
samme  Halvdel  til  Søster  Lerche  til  Aarsmarke  (Hovedgaardstakst  32  Td.  Hrtk), 
medens  den  anden  Halvdel  1701  blev  solgt  til  hende  af  Chr.  Willenrath,  der  havde 
købt  den  af  Jørgen  Bille.    I  1714   blev  H.   forenet  med  Aarsmarke  til  Knuthenborg. 

Bandholm  (Bangendeholm)  pantsattes  1360  af  Vald.  Atterdag  til  Benedikt  v.  Ahlefeldt. 

Abbedissen  i  Maribo  Kl.  fik  1j7  1588  Brev  om,  at  Bandholm  Havn  skulde  være 
en  fri  Havn  til  Klosteret,  „som  den  af  Arilds  Tid  havde  været." 

I  Sognet  findes  en  Del  Gravhøje,  navnlig  paa  Lerbjærggaards  Marker  omkring 
Svanevig. 

Ved  kgl.  Res.  af  12/10  1881  udskiltes  Bandholm  Sogn  af  Ostofte  Sogn. 

Fejø  Sogn  bestaar  af  Øerne  Fejø,  Skalø  og  Vejrø,  alle  i  Vordingborg 
Bugt.  Fejø  ligger  omtr.  1 1/2  Mil  N.  V.  for  Bandholm  og  7a  Mil  N.  0.  for 
det  nærmeste  Sted  paa  Laaland,  Kragenæs;  Skalø  ligger  tæt  ved  Fejøs 
Vestkyst  og  Vejrø  omtr.  1  Mil  N.  N.  V.  for  Fejø.  Øerne  ere  lavtliggende 
og  temmelig  jævne  med  lerede,  frugtbare  Jorder.  Fejø,  omtr.  J/3  d  Mil, 
er  af  en  meget  uregelmæssig  Form  (fra  V.  til  0.  henved  1,  fra  N.  til  S. 
3/4  Mil)  og  er  ved  et  Engdrag,  som  maaske  tidligere  har  været  et  Sund, 
skilt  i  en  vestl.  og  en  østl.  Del;  de  højeste  Punkter,  Bibjærg  i  den  vestl., 
og  et  Punkt  i  den  østl.  Del  ved  Østerby,  ere  42  F.  13  M.  Den  nordligste 
Pynt  er  Skovnakke,  den  sydligste  Arnakke  Hage. 

Fladeindholdet  1896:  3244  Td.  Ld. ,  hvoraf  1724  besaaede  (deraf  med  Hvede 
261,  Rug  315,  Byg  661,  Havre  234,  Bælgsæd  17,  Blandsæd  til  Modenh.  103,  til 
Grøntf.  57,  Kartofler  18,  andre  Rodfr.  45,  andre  Handelspl.  12),  Afgræsn.  89,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  1169,  Have  40,  Moser  4,  Kær  og  Fælleder  38,  Hegn  66,  Stenmarker 
14,  Byggegr.  og  Veje  98,  Vandareal  2  Td.  Kreaturhold  1893:  381  Heste,  1007 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  714  Køer),  1381  Faar  og  536  Svin.  Ager  og  Engs  Hart k.  og 
halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  348  Td.;  88  Selvejergaarde  med  321,  217  Huse  med  27 
Td.  Hrtk.  og  23  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1j2  1890:  1401  (1801:  772,  1840: 
1311,  1860:  1603,  1880:  1384),  boede  i  337  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  74  levede 
af  immat.  Virksomh.,  772  af  Jordbrug,  36  af  Fiskeri,  183  af  Industri,  59  af  Handel, 
156  af  Skibsfart,  63  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  40  af  deres  Midler,  og  18  vare  under 
Fattigv.  Fiskeriet  (især  Aal  og  Torsk)  og  Skibsfarten  er,  ligesom  paa  Fæmø  og  Askø, 
af  Betydning. 

Paa  Fejø  (i  Vald.  II's  Jordeb.  Fæø) :  Fejø  Kirke ,  enligt  beliggende 
ved  Sydøstkysten,  og  Byerne:  Vesterby  med  Birkedommerbolig  med  Rets- 
lokale for  Fejø  Birk  (en  almindelig,  straatækt  Bondegaard),  Skole,  Fattiggaard 
(PL  for  36  Lemmer),  Agentur  for  Laal.  Spare-  og  Laanebank,  Kro,  Mølle, 
Bageri,  Købmandsforretn.,  Færgested  (ved  „  Vasen")  med  Overfart  til  Kragenæs, 
Telefonstation  samt  Postekspedition;  Østerby  med  Præstegd.,  Skole,  Distrikts- 
lægebolig, to  Baadebyggerier,  Bageri,  Bryggeri,  Købmandsforretn.,  Andels- 
mejeri, Mølle,  Færgested  (ved  „Sletterne1,1' ,  Gaarde  og  Huse)  med  Overfart  til 
Fæmø,  Havn,  Dybets  Havn  (10 — 11  F.  Vand).  Saml.  af  Gaarde  og  Huse: 
Sønderherred,  Skoven,  Nørreherred,  Andemose.  —  Skalø  (endnu  17  76 
ubeboet),  der  ved  en  Dæmning  er  forbunden  med  Fejøs  Nordvestpynt 
„Draget",  har  flere  Gaarde  og  en  lille  Fiskerhavn  paa  Sydsiden.  —  Vejrø 
(i  Valdemar  II's  Jordeb.  Wætherø)  har  4  Gaarde  og  nogle  Huse,  Skole, 
Begravelsesplads  og,  paa  Nordkysten,  et  Fyr  (hvidt  Blinkfyr,  et  28  F.  højt, 
Ottekantet  Fyrtaarn,  FL  Højde   50  F.,  Lysvidden  3  Mil). 

Fejø  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Fejø  Birks  Jurisdiktion, 
Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Fejø  Lægedistr.,   5.  Landstingskr.  og  Amtets 


232  Maribo  Amt. 

2.  Folketingskr.    samt   2.  Udskrivningskr.'   282.  Lægd.    Kirken  er  overtaget 
af  Staten  sammen  med  de  til  Bispestolen  henlagte  Tiender. 

Kirken  (overkalket)  bestaar  af  Skib,  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Den 
er  opført  af  røde  Munkesten.  Flere  gamle  Vinduer  og  en  Dør  (i  Koret)  ere  bevarede. 
Det  store,  firkantede  Taarn  har  spidst  Tag.  Koret  er  overhvælvet,  Skibet  har  fladt  Loft. 
Altertavlen  er  et  smukt  Billedskærerarbejde  fra  Renæssancetiden  med  et  Maleri  fra 
1861  af  Dalsgaard  (Bebudelsen).  Den  udskaarne  Prædikestol  er  prydet  med  Statuetter 
af  Thorvaldsens  Evangelister  og  Christus ;  Granitdøbefont.  Over  Korbuen  et  tarveligt 
Krucifiks.  I  Loftet  af  Skibet  og  det  med  fladt  Loft  udstyrede  Taarnrum  hænge  flere 
Skibe  og  en  Malmlysekrone.  I  Skibet  et  Epitafium  af  Træ  over  Præsten  Jens  Chri- 
stoffersen Bruun,  f  1613,  med  Maleri  af  ham,  Hustru  og  Børn.  Paa  Korets  Nordmur 
en  Tavle  over  Rektor  i  Nakskov  Peder  Thomsen  Blichfeld,  f  1725. 

Paa  Fejø  har  der  været  to  Voldsteder,  Barfred  og  Dragsbjærg,  det  sidste  om- 
givet med  en  bred  Vold  og  Grav  ind  mod  Landsiden.  —  Skalø  har  været  beboet 
i  Oldtiden;  der  er  fundet  Oldsager  fra  Stenalderen,  og  paa  Øens  Sydside  har  der 
ligget  en  Langdysse. 

Paa  Østerby  Mark  er  der  oppløjet  et  større  Sølvbæger  fra  Vikingetiden  (med  flere 
Sølvskaale  indeni),  prydet  med  figurlige  Fremstillinger  og  Ornamenter  (sikkert  af 
fremmed  Arbejde). 

Fejø  har  i  Modsætning  til  Fæmø  og  Askø  ingen  Rotter. 

Fæmø  {Femø)  Sogn  bestaar  kun  af  Øen  Fæmø,  der  ligger  omtr.  1/2 
Mil  N.  0.  for  Fejø.  Øen,  der  strækker  sig  omtr.  1/2  Mil  i  begge  Retninger, 
og  som  fra  den  brede  Nordkyst  løber  spidst  til  mod  S.  i  Odden  „Sk/feren", 
har  en  temmelig  bakket  og  ujævn  Overflade  og  deles  ved  en  dyb,  fra  V.  til 
0.  gaaende  Lavning,  „Bækkenet",  der  menes  at  have  været  en  Havarm  og 
ofte  om  Efteraar  og  Vinter  staar  under  Vand,  i  en  sydl.  og  nordl.  Del ;  i  den 
første  ligger  Øens  højeste  Punkt,  Isemosebjærg,  63  F.,  19,8  M.,  med  trigonom. 
Station. 

Fladeindholdet  1896:  2009  Td.  Ld.,  hvoraf  1043  besaaede  (deraf  med  Hvede 
148,  Rug  150,  Byg  415,  Havre  174,  Bælgsæd  25,  Blandsæd  til  Modenh.  46,  til 
Grøntf.  23,  Kartofler  14,  andre  Rodfrugter  43),  Afgræsn.  5,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
851,  Have  19,  Moser  4,  Kær  og  Fælleder  19,  Hegn  6,  Byggegr.  og  Veje  62  Td. 
Kreatur  hold  1893:  229  Heste,  664  Stkr.  Hornkv.  (deraf  465  Køer),  660  Faar 
og  281  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  205  Td.;  56 
Selvejergaarde  med  191,  105  Huse  med  14  Td.  Hrtk.  og  22  jordløse  Huse.  Befolk- 
ningen, !/2  1890:  743  (1801:  379,  1840:  628,  '1860:  756,  1880:  763)  boede  i 
163  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  24  levede  af  immat.  Virksomhed,  466  af  Jord- 
brug, 104  af  Industri,  25  af  Handel,  56  af  Skibsfart,  22  af  forsk.  Daglejervirksomh., 
19  af  deres  Midler,  og  27  vare  under  Fattigv. 

Paa  Øen:  Fæmø  (i  Vald.  II's  Jordeb.  Fymø,  Phymø)  Kirke,  ved  Vest- 
kysten, og  Byerne:  Sønderby  med  Præstegd. ,  Købmandsforretn.,  Mølle, 
Bageri  og  Andelsmejeri  samt  Havn  paa  Vestkysten  ved  Kirken  (7  F.  Vand) 
med  Lodsstation;  Nørreby  med  Skole  og  Pogeskole,  Kro,  Færgested  med 
Overfart  til  Fejø  og  Askø  og  Telefonstation  („Møllers  Stiftelse",  opr.  1829, 
med  et  Hus,  der  afgav  Fribolig  for  8  Enker  og  faderløse  Børn,  ejes  nu 
af  Kommunen,  der  bruger  det  til  Fattighus). 

Fæmø  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Fejø  Birks  Jurisdiktion 
(Vesterby),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Fejø  Lægedistr.,  5.  Landstingskr. 
og  Amtets  2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  283.  Lægd.  Kirken 
tilhører  Sognets  Lodsejere. 

Kirken,  fordum  helliget  til  St.  Nicolaus,  bestaar  af  Skib,  Kor  med  lige  Afslutning 
og  Vaabenhus  mod  S.  Den  er  opført  af  rode  Munkesten  undtagen  Korets  Nordmur, 
der  næsten  udelukkende  bestaar  af  raat  tilhugne  Granitsten.  Der  ses  Rester  af  oprinde- 
lige Døre   og  Vinduer.    Kor  og  Skib   ere  overhvælvede.    Nogle  Kalkmal.  fra  Beg.  af 


Fuglse  Herred.  —  Fejø,  Fæmø  og  Askø  Sogne.  233 

15.  Aarh.,  som  fandtes  1885  i  Kirken,  ere  restaur.  (se  Magn.  Peter  sen*  Kalkmal.,  S. 
79).  Altertavlen  er  et  tarveligt  Maleri  (Christus  i  Getsemane);  efter  en  lang  Indskr. 
paa  Kalken  blev  den  1659  røvet  af  de  svenske  og  solgt  i  Nakskov,  men  atter 
skaffet  tilbage  til  Kirken  1662;  den  meget  lille  Prædikestol  hviler  paa  en  snoet 
Træsøjle;  Granitdøbefont.  I  Skibet  en  Malmlysekrone  fra  1766  og  flere  Skibe.  I  det 
lille,  hvælvede  Taarnrum  findes  langs  den  vestl.  og  nordl.  Væg  et  Galleri  fra  Slutn. 
af  17.  Aarh.    Over  Korbuen  et  lille  Krucifiks  fra  nyere  Tid. 

Paa  Nørrebys  Jorder  har  der  endnu  i  Mands  Minde  staaet  3  Stendysser. 

Øen  var  Anneks  til  Fejø  indtil  1537. 

Askø  Sogn,  det  mindste  i  Herredet,  bestaar  af  Øen  Askø  og  den  mod 
N.  liggende  Lilleø ,  der  er  forbunden  med  Hovedøen  ved  en  Flak  („Grunden"), 
over  hvilken  der  kun  er  nogle  faa  Fod  Vand.  Askø,  der  ligger  3/4  Mil 
N.  for  Bandholm  og  ligsaa  langt  S.  for  Fæmø,  har  lavtliggende  og  jævne 
Jorder.  „Kirkevigen"  mod  S.  er  bleven  inddæmmet,  hvorved  der  er  indvundet 
omtr.   130  Td.  Ld. 

Fladeindhold  1896:  651  Td.  Ld.,  hvoraf  312  besaaede  (deraf  med  Hvede  43, 
Rug  65,  Byg  100,  Havre  25,  Bælgsæd  11,  Blandsæd  til  Modenh.  25,  til  Grøntf.  16 
Kartofler  4,  andre  Rodfr.  9,  andre  Handelspl.  13),  Afgræsn.  26,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  279,  Haver  10,  Byggegr.  og  Veje  24  Td.  Kreaturhold  1893:  54  Heste, 
204  Stk.  Hornkv.  (deraf  132  Køer),  259  Faar,  73  Svin  og  8  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  47  Td.;  13  Selvejergaarde  med  37,  39  Huse 
med  10  Td.  Hrtk.  og  2  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */2  1890:  217  (1801:  122, 
1840:  170,  1860:  238,  1880:  228),  boede  i  49  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  8  levede 
af  immat.  Virksomh.,  119  af  Jordbr.,  32  af  Fiskeri,  26  af  Industri,  11  af  Skibsfart, 
3  af  andre  Erhverv  og  18  af  deres  Midler. 

I  Sognet  Askødy,  ved  Nordøstkysten,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  For- 
samlingshus (opf.  1895),  Købmandsforretn.,  Mølle  og  Fællesmejeri  samt 
Telefonstation ;  paa  Lilleø  et  Fællesmejeri. 

Askø  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Fejø  Birks  Jurisdiktion 
(Vesterby),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Fejø  Lægedistr.,  5.  Landstingskr. 
og  Amtets  2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  284.  Lægd.  Kirken 
tilhører  Sognebeboerne. 

Kirken  (overkalket)  bestaar  af  Skib,  Kor,  Taarn  mod  V.  og  nyt,  lille  Vaabenhus 
mod  N.  Den  er  opført  af  rode  Munkesten,  Vaabenhuset  dog  af  Bindingsværk. 
Enkelte  af  de  gamle  Vinduer  og  Døre  spores.  Indgangen  til  Kirken  er  gennem  Vaaben- 
huset. Skibet  har  fladt  Loft,  Koret  er  overhvælvet.  Taarnrummet  (nu  Materialhus) 
har  Spidsbue  ind  til  Skibet  (nu  tilmuret).  Altertavlen  er  et  gotisk,  udskaaret  Alter- 
skab fra  omtr.  1400.  Døbefonten  er  af  Træ.  Prædikestolen  er  et  ret  godt  udført 
Arbejde   fra  17.  Aarh.    Over  Korbuen  et  lille  Krucifiks. 

Askø  var  til  Reformationen  Anneks  til  Fejø. 


Musse  Herred. 

Sogne: 

{Maribo  Købstads  Landdistrikt.)  —  Hunseby,  S.  235.  —  Vaabensted,  S.  237.  — 
Engestofte,  S.  2jg.  —  Sakskjøbing  Lands.,  S.  240.  —  Taars,  S.  242.  —  Vigsnæs, 
S.  244.  —  Majbølle,  S.  245.  —  Radsted,  S.  246.  —  Thoreby,  S.  250.  —  Slem- 
minge,  S.  253.  —  Fjelde,  S.  234-  —  Døllefjelde,  S.  2JS-  —  Musse,  S.  256.  —  Øster- 
Ulslev,  S.  258.  —  G  od  sted,  S.  259.  —  Vester-  Ulslev,  S.  260.  —  Kjettinge,  S.  261. 
—  Bregninge,  S.  262.  —  Herridslev,  S.  263.  —  Nysted  Lands.,  S.  264. 


usse  Herred,  det  største  i  Amtet, 
omgives  mod  V.  af  Fuglse  Hrd., 
paa  hvis  Grænse  Sønder-  og  Røg- 
bølle Søer  ligge,  og  begrænses 
i  øvrigt  mod  N.,  0.  og  S.  af 
Vordingborg  Bugt ,  Guldborg 
Sund  og  Østersøen.  Den  største 
Udstrækning  fra  V.  til  0.  er 
omtr.  3l/gj  fra  N.  til  S.  noget 
over  Pf%  Mil.  Til  Herredet  høre 
Øerne  Vigsø,  i  Vordingborg 
Bugt,  Majbølle  0,  Hjelm  0, 
Stenskær,  Lilleø  og  Kejls  0,  i 
Guldborg  Sund,  og  Store  Skaane 
Lindholm  og  Kalveholm,  i  Øster- 
søen. De  for  det  meste  lerede 
og  lermuldede,  mod  S.  0.  dog  i  nogle  Egne  lidt  sandede  og  grusede  Jorder 
ere  gennemgaaende  lavtliggende  og  jævne,  i  Egnen  ved  Nysted  dog  noget 
bølgeformede;  den  nordøstl.  Del  kaldes  Guldborgland  (se  i  øvrigt  S.  104). 
Med  Hensyn  til  Frugtbarheden  hører  Herredet  til  de  daarligere  i  Amtet, 
idet  der  ved  Matr.  i  Gennemsnit  gik  over  9J/4  Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.  Derimod 
er  det  det  rigeste  paa  Skov  (9,616  Td.  Ld.).  Herredets  Fladeindhold 
blev  1896  ansat  til  74,634  Td.  Ld.  (7,48  □  Mil,  411,8  Q  Km.).  Ager  og 
Engs  Hartk.  samt  halv.  Skovskyldshrtk.  var  1/1  1895  6826,9  Td. 
Folketallet  var  V2  1890  i  Landdistrikterne  17,390(1801:  11,452,  1840: 
14,458,  1860:  16,865,  1880:  17,584).  I  Herredet  ligge  Købstæderne  Maribo, 
Sakskjøbing  og  Nysted.  I  gejstlig  Henseende  danner  det  eet  Provsti  med 
Undt.  af  Maribo  Købstad  og  Landdistrikt.  I  verdslig  Henseende  hører  det 
til  Musse  Herreds  (10  Sogne),  Nysted  Birks  (9  S.)  og  Maribo  Birks  (1  S.) 


Musse  Herred.  —  Hunseby  Sogn.  235 

Jurisdiktioner  og  til  Amtets  3.  Forligskr.  (Hunseby  S.),  5.  Forligskr. 
(Vaabensted,  Engestofte,  Taars,  Vigsnæs,  Radsted,  Thoreby,  Slemminge  og 
Fjelde  S.)  og  6.  Forligskreds  (de  øvrige  Sogne). 

Musse  Herred,  i  Vald.  H's  Jordeb.  Mossæhæreth,  hørte  fra  1660  til  Aalholm  Amt 
(se  S.  110). 

Herredet  hører  til  de  paa  jordfaste  Oldtidsmonumenter  rigeste  i  Landet,  idet  der  er 
talt  henved  825  (deraf  omtr.  625  Gravhøje,  25  Jættestuer,  80  Langdysser,  15  Runddysser 
og  50  Dyssekamre);  mindst  1/3  er  i  nyere  Tid  sløjfet  eller  forstyrret.  Flest  Monum. 
findes  i  Majbølle,  Thoreby   og  Kjettinge   Sogne  (tiis.  370).    Omtr.   170  ere  fredlyste. 

Litt.:  F.  R.  Friis,  Hist.-topogr.  Efterretn.  om  M.  Hrd.,  Kbh.  1872.  —  Indberetn. 
til  Nationalmus.  om  antikv.  Undersøgelser  i  M.  Hrd.,  af  Engelhardt  og  M.  Petersen, 
1879—80. 


Maribo  Købstads  Landdistrikt,  se  S.  112,  117  og  118. 

Hunseby  Sogn  omgives  af  Vaabensted  og  Engestofte  Sogne,  Maribo 
Købstads  Jorder  og  Landdistr.,  paa  hvis  Grænse  Grimstrup-  eller  Nørre  Sø 
ligger,  Fuglse  Hrd.  (Østofte  og  Bandholm  S.)  og  Vordingborg  Bugt  (Band- 
holmsbugt).  Kirken,  sydl.  i  Sognet,  ligger  1/2  Mil  N.  0.  for  Maribo  og  1 
Mil  V.  for  Sakskjøbing.  De  lavtliggende,  jævne  Jorder,  der  ere  lerede, 
ud  mod  Stranden  lettere,  sænke  sig  mod  N.  En  Del  Skov  (en  Del  af  Mer- 
ritsk.,  Knuthenborg  Park  og  Dyrehave,  Indtægten,  Haverlykke  m.  m.).  Huns 
Aa,  der  kommer  fra  Grimstrup  Sø,  løber  mod  N.  ud  i  Vordingborg  Bugt. 
Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  fra  Maribo  til  Bandholm,  Sakskjøbing  og 
Nysted  samt  Maribo-Bandholm  Banen  og  den  Laal.-Falst.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  1,896:  4802  Td.  Ld.,  hvoraf  2311  besaaede  (deraf  med  Hvede 
283,  Rug  183,  Byg  807,  Havre  390,  Bælgsæd  58,  Blandsæd  til  Modenh.  204,  til  Grøntf. 
93,  Kartofler  11,  Sukkerroer  152,  andre  Rodfrugter  129),  Afgræsning  312,  Høslæt 
Brak,  Eng  m.  m.'  1142,  Have  86,  Skov  511,  Kær  og  Fælleder  206,  Hegn  23,  Byggegr 
og  Veje  182,  Vandareal  29  Td.  Kreaturhold  1893:  359  Heste,  1506  Stkn  Horn 
kvæg  (deraf  1042  Koer),  647  Faar,  647  Svin  og  12  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk 
og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  508  Td.;  62  Selvejergaarde  med  394,  6  Fæstegd 
med  41,  168  Huse  med  36  Td.  Hrtk.  og  19  jordløse  Huse  (^  i  Fæste  og  Leje) 
Befolkningen,  V2  1890:  1356  (1801:  702,  1840:  1059,  1860:  1320,  1880:  1377) 
boede  i  248  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  48  levede  af  immat.  Virksomhed,  788  af 
Jordbr.,  10  af  Gartneri,  290  af  Industri,  16  af  Handel,  157  af  forsk.  Daglejervirk 
somh.,  32  af  deres  Midler,  og  15  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Hunseby  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Hospital 
(opr.  1715  af  Søster  Lerche  til  Aarsmarke,  Enke  efter  Gehejmer.  E.  Chrf. 
Knuth,  med  Fribolig  for  8  fattige);  Skj els  trup  med  Skole  og  Andelsmejeri 
(„Midtlaalands  Andelsm.");  Anderstrup ;  Grimstrup;  Maglemer  med  Skole, 
Fattiggaard  (opr.  1876,  Plads  for  20  Lemmer)  og  Jærnbaneholdepl.  Saml. 
af  Gaarde  og  Huse :   Aamosehuse,   Lomosehuse,    Tokkelykkehuse. 

Hovedgaarden  Knuthenborg,  under  Grevskabet  Knuthenborg,  har 
33  Td.  Hrtk.,  326  Td.  Ld.,  hvoraf  90  Eng,  Resten  Ager;  desuden  hører  til 
Gaarden  omtr.  800  Td.  Ld.  Skov.  Flg.  Gaarde  i  Sognet  høre  ligeledes  til 
Grevsk.:  Hasagergd.,  22  Td.  Hrtk.,  171  Td.  Ld.,  alt  Ager,  Damsmosegd., 
18  Td.  Hrtk.,  213  Td.  Ld.,  alt  Ager,  og  Sakshøj,  10  Td.  Hrtk.,  104  Td.  Ld. 


236 


Maribo  Amt. 


Ager*).  —  Andre  større  Gaarde:  Idasminde,  14  Td.  Hrtk.,  126  Td.  Ld., 
(46  i  Maribo  Landdistr.),  hvoraf  7  Eng  og  Mose,  Resten  Ager,  Skjelstrupgd., 
12  Td.  Hrtk.,  89  Td.  Ld.,  alt  Ager,  to  Huse.  I  Maglemer  findes  Karen 
Knuths  Friboliger,  opr.  1874  af  Grev  E.  Chrf.  Knuth,  f  1874,  for  ældre 
og  svagelige,  som  have  tjent  paa  Grevskabet. 

Hunseby  S. ,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Maribo  Birks  Juris- 
diktion (Maribo),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Lægedistr.,  5.  Landstingskr. 
og  Amtets  2.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  236.  Lægd.  Kirken 
tilhører  Grevsk.  Knuthenborg. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor,  Taarn  mod  V.,  Knuthernes  Kapel  mod  S.  og  en 
Tilbygning  (Varmehus)  mod  N.  Skib  og  Kor  ere  opførte  i  den  tidligere  Middelalder 
(ved  1200)   af  Kamp,  Tilbygningerne  af  røde   Munkesten   med  takkede  Gavle.    Der 

spores  Rester  af  op- 
rindelige Døre  og  Vin- 
duer; den  for  længe 
siden  tilmurede  Ind- 
gang paa  Nordsiden 
er  dækket  af  Tilbyg- 
ningen; den  sydl. 
Portal  dækkedes  tid- 
ligere af  et,  1881 
nedrevet  Vaabenhus, 
i  hvis  Sted  Kapellet 
opførtes;  Portalens 
Indfatningssten,  der 
bestaar  af  to  firkan- 
tede Granitsøjler  med 
dobbelt  Rebsnoning 
og  stumpvinklet  Over- 
ligger, og  paa  hvilke 
der  staar  en  mærke- 
lig Indskrift  fra  2. 
Halvdel  af  12.  Aarh. 
(bl.  a.  „Salomon  me 
fecit  monasterium"), 
blev  flyttet  1851  og 
er  nu  opstillet  i  Kirke- 
gaardsdiget  ved  Ind- 
gangen til  Kirkegaar- 
den  (om  Indskriften 
se  Ny  kirkeh.  Saml. 
I  S.  186,  ogBerl.  Tid. 
^  1897).  Paa  Skibets 

sydlige  Hjørne  findes  en  Sten  med  et  Mandehoved  og  en  anden  med  en  Figur  af 
koncentriske  Cirkler. Indgangen  til  Kirken  er  gennem  Taarnets  vestl.  Væg.  Taarnrummet, 
der  har  Spidsbue  ind  til  Skibet,  og  Koret  ere  overhvælvede ;  Skibet  har  fladt,  gibset 
Loft.  Kirken  er  restaureret  1851.  Altertavlen  er  et  ret  dygtigt  udført  Billedskærer- 
arbejde  med  et  Maleri  (Nadveren)  og  Knuthernes  og  Lerchernes  Vaabener;  udskaaren 
Prædikestol,  vistnok  fra  17.  Aarh.,  med  Urnes,  Grubbes,  Laxmands  og  Ruds  Vaabener. 
Døbefonten,  støbt  af  Cement,  er  ny.  Over  Korbuen  et  nyere,  godt  udskaaret  Kruci- 
fiks. I  Kapellet  Epitafium  med  Brystbilleder  over  Gehejmer.  E.  Chrf.  Knuth,  f  1697, 
og  Hustru  Søster  Lerche,  f  1723;  i  Kirken  Brystbillede  af  Grev  F.  M.  Knuth.    I  det 


Hunsebys  Kirkegaards  Portal. 


*)  Til  Grevskabet  Knuthenborg  høre  1121  Td.  Hrtk.  af  alle  Slags,  deraf  fri  Jord  439%,  indtaget  til 
Skov  121,  Bøndergods  72,  Kirke- og  Kongetiende  488i/2  Td.,  i  Bankaktier  32,000,  i  Fideikommis- 
kapitaler omtr.  1,902,800  Kr.  foruden  1275  Td.  Bye:  i  aarJ.  Arvefæsteafgifter  for  bortsolgt  Bønder- 
gods samt  Besætnings-  og  Inventariegenstande  paa  Hoved-  og  Avlsgaardene  af  Værdi  omtr. 
155.700  Kr.  Med  Grevskabets  Besiddelse  er  forbundet  den  for  Stamhuset  Lerchenfeldt  (Mørup) 
substituerede  Kapital.  Til  Grevsk.  høre  Hovedgaardene  Knuthenborg,  Maribo  Ladegaard,  Hav- 
lykke, Vaarskov  og  Knuthenlund  samt  Avlsgaardene  Hasagergd.,  Damsmosegd.,  Sakshøj,  Ler- 
bjærggd.,  Paarupgd.  og  Bollesminde  med  et  Tilliggende  af  4288  Td.  Ld.  foruden  2650  Td.  Ld.  Skov. 


Musse  Herred.   —  Hunseby  og  Vaabensted  Sogne.  237 

fra  Kirken  ved  en  Glasdør  og  et  Smedejærnsgitter  aflukkede  Kapel  staa  6  Marmor- 
kister, hvori  hvile  F.  M.  Knuth  (tidligere  begr.  paa  Kirkegaarden),  f  1856,  og  senere 
Besiddere  med  Slægt;  i  Kapellets  Kælder  findes  flere  Kister,  der  tidligere  stode  . 
Knuthernes  Begravelse  i  Taarnrummet.    Den  største  Klokke  er  fra  1465.  * 

Knuthenborgs  gamle  Navn  er  Aarsmarke.  Den  skal  ved  Aar  1400  have  været 
Ladegaard  under  Nielstrup.  Hr.  Peder  Basse  til  Svenstrup  skødede  1404  sin  Ejendom 
i  Aarsmarke  og  Aarsmarke  Fang,  som  han  arvede  efter  sin  Farmoder  Fru  Kirstine, 
til  Folmer  Jakobsen  Lunge  i  Tvede.  Der  er  dog  her  kun  Tale  om  en  Arvepart  i 
A.,  thi  Gaardens  egentlige  Ejer  var  Hr.  Niels  Sivertsen,  der  1389  skrev  sig  dertil, 
og  som  førte  Slægten  Grubendals  Vaaben.  Den  ejedes  ogsaa  senere  af  hans  Efter- 
kommere, Albrecht  Nielsen  1425—76,  Niels  Albrechtsen  1490—93,  Elsebe  Albrechts- 
datter,  gift  med  Jørgen  Olsen  (Baad).  Sidstnævntes  Søn  Albrecht  Jørgensen  solgte 
1527  A.  til  Knud  Urne  (f  1543);  der  1536  fik  Stævning  over  Maribos  Borgere,  som 
havde  plyndret  Gaarden  under  Grevens  Fejde.  Knud  Urne  efterfulgtes  af  sin  Søn 
Rigskansler  Axel  U.  (f  1577),  dennes  Son  Knud  U.  (f  1622)  og  hans  Søn  Rigs- 
kansler Chrf.  U.  (f  1663).  Dennes  Son  Chr.  U.  solgte  Gaarden  1667  til  Etatsr.  Cornelius 
Lerche,  hvis  Enke  Sidsel  Grubbe  1682  skødede  A.  til  sin  Svigersøn  Gehejmer.  E.  Chrf. 
v.  Knuth.  Hans  Enke  Søster  Lerche  fik  ved  kgl.  Bevilling  af  19/4  1714  A.,  Hav- 
lykke, Kværkebygd.  og  Sandbygd.  (se  II,  S.  653,  656  og  906)  oprettet  til  et  Grev- 
skab, der  efter  hendes  Søn  Gehejmer.  Adam  Chrf.  Kn.  (f  1736)  fik  Navn  af  Knuthen- 
borg (i  alt  2524  Td.  Hrtk.);  1738  blev  det  sjællandske  og  noget  af  det  laalandske 
Gods  (821  Td.  Hrtk.)  udskilt  og  andet  laalandsk  Gods  lagt  til,  saa  at  Grevskabet  blev 
paa  2500  Td.  Hrtk.  De  flg.  Besiddere  have  været  Sønnen  E.  Chrf.  Greve  Kn.  (f  1776), 
dennes  Søn,  Gehejmer.,  Stiftamtmand  J.  H.  Grev  Kn.  (f  1802),  dennes  Broder  Gehejme- 
konferensr.  Fr.  Greve  Kn.  (f  1818),  dennes  Søn  Kmhr.  Fr.  M.  Greve  Kn.  (f  1856), 
dennes  Søn  E.  Chrf.  Greve  Kn.  (f  1874),  dennes  Broder  A.  V.  Greve  Kn.  (f  1888), 
hvis  Søn  E.  Chrf.  Kn.  er  den  nuv.  Besidder.  —  Der  er  ingen  Hovedbygning.  Aar 
1855  paabegyndtes  vel  Opførelsen  af  en  ny,  anselig  Hovedbygning,  der  skulde  være 
trefløjet  i  to  Stokv.  med  flere  Taarne;  men  denne  blev  senere  opgiven,  og  den 
gamle  er  helt  nedbrudt.  I  den  omtr.  HOOTd.  Ld.  store  i  engelsk  Stil  anlagte  Park, 
der  er  omgiven  af  en  6  F.  høj  Granitmur  med  to  smukke,  anselige  Indkørselsporte 
med  Smedejærnsgitre  (efter  Tegn.  af  Arkitekt  H.  Sibbern)  ved  Bandholm  og  ved 
„Egehuset"  (Traktørsted),  findes  flere  smukke  Bygninger  (efter  Tegn.  af  samme), 
deribl.  en  to  Stokv.  høj  Bygning  med  Taarn,  der  er  opført  1865 — 66,  formentlig  paa 
den  gamle  Bandholmsgaards  Plads,  og  tidligere  benyttedes  som  Enkesæde  (indtil  1888 
beboedes  den  af  Besidderen) ;  tillige  en  Jagtpavillon  („Flintstenshuset"),  Godsinspek- 
tørbolig og  Skovridergaard ;  desuden  ligger  Avlsgaarden  inden  for  Muren.  I  Parken 
findes  flere  sjældne  Træer,  deribl.  en  71  F.  høj,  omtr.  250  Aar  gammel  Bøg,  en  80 
F.  høj,  omtr.  350  Aar  gammel  Eg,  hvis  Stamme  er  over  15  F.  i  Omf.,  en  52  F.  høj 
Ailantus  glandulosa  (Skyrækker)  og  en  39  F.  høj  Acer  campestre  (Naur).  Desuden 
en  Dysse,  hidført  fra  Lerbjærggaards  Mark  (Bandholm  S.). 

I  Hunseby  Sogn  laa  det  gamle  Grimstrup  Slot,  der  1359  tilhørte  gamle  Hr.  Benedict 
Ahlefeldt,  som  1390  eller  1396  tilskødede  Dronning  Margrethe  Slottet.  Hun  maa  dog  alt 
tidligere,  maaske  ved  Pant,  være  kommen  i  Besiddelse  af  det,  thi  1388  vedkendte  Cort 
Moltke  den  ældre  og  hans  Sønner  Evert  og  Vikke  M.  sig  at  at  have  G.  i  Forlening 
af  Dronningen.  Hun  fastsatte  i  sit  Testamente,  at  der  af  Slottet  skulde  opbygges  et 
Kloster,  men  i  Stedet  herfor  gav  hun  1408  G.  til  Maribo  Kloster  (se  S.  119). 

Henrik  Byseræ  i  Hasager  nævnes  1397. 

I  Fredskovene  findes  endnu  en  Del  Gravhøje,  saaledes  i  Merritskov  omtr.  30,  i 
Knuthenborg  Skov  6  og  i  Haverlykke  5. 

Vaabensted  Sogn  omgives  af  Hunseby  Sogn,  Annekset  Engestofte, 
Slemminge  S.,  Sakskjøbing  Lands.,  Købstad  og  Fjord.  Kirken,  noget  mod 
S.  i  Sognet,ligger  3/4  Mil  N.  0.  for  Maribo  og  x/2  Mil  V.  S.  V.  for  Saks- 
kjøbing. De  lavtliggende  og  jævne,  mod  0.  noget  mere  højtliggende  og 
bølgeformede  Jorder  ere  lerede.  En  Del  Skov  (Store-  og  Lille-Dyrehave  m. 
m.).  Gennem  Sognet  gaa  Landevejen  fra  Maribo  til  Sakskjøbing  og  den 
Laal.-Falst.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  3976  Td.  Ld.,  hvoraf  1834  besaaede  (deraf  med  Hvede 
247,   Rug  183,  Byg  520,   Havre  410,   Bælgsæd  49,   Blandsæd   til   Modenh.    193,   til 


238  Maribo  Amt. 

Grentf.  28,  Kartofler  25,  Sukkerroer  133,  andre  Rodfr.  39),  Afgræsn.  385,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  1000,  Have  48,  Skov  441,  Moser  16,  Kær  og  Fælleder  9,  Hegn 
42,  Stenmarker  5,  Byggegr.  og  Veje  176,  Vandareal  m.  m.  18  Td.  Kreaturhold 
1893:  285  Heste,  1096  Stk.  Hornkv.  (deraf  759  Køer),  559  Faar,  621  Svin  og  22 
Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  376  Td.;  41  Selv- 
ejergaarde med  303,  1  Arvefæstegd.  med  15,  1  Fæstegd.  med  25,  75  Huse  med 
28  Td.  Hrtk.  og  2  jordløse  Huse  (V2  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  1L  1890: 
841  (1801:  600,  1840:  773,  1860:  860,  1880:  799),  boede  i  137  Gaarde  og  Huse; 
Erhverv:  25  levede  af  immat.  Virksomh.,  608  af  Jordbr.,  9  af  Fiskeri,  109  af  Indu- 
stri, 52  af  forsk.  Daglejervirks.,    17  af  deres  Midler,  og  21  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Vaabensted  (i  Vald.  II's  Jordebog  Wapnæstath,  senere 
Wobenstædhe),  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Fattiggaard 
(opr.  1876,  Plads  for  20  Lemmer);  Budderup,  ved  Landevejen;  Kraarup  med 
Skole.  Kraarupskro,  Kragevig-,  Kikop-  og  Rødeledshuse.  Ventepose  Mølle.  — 
Hovedgaarden  Nielstrup,  under  Grevsk.  Hardenberg-Reventlow  (s.  S.  247), 
har  94  Td.  Hrtk.,  903  Td.  Ld.  Ager  og  Eng,  desuden  421  Td.  Ld.  Skov 
(hvoraf  325  Fredsk.);  under  Nielstrup  høre  2  Fæstegaarde  i  Vaabensted  og  1  i 
Sakskjøbing  Lands.  Avlsgaarden  Aggerupgd.:  373/8  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk. 
og  3^8  Td.  Skovsk.,  378  Td.  Ld.  (68  i  Sakskjøbing  Lands.),  hvoraf  44 
Skov,  Resten  Ager.  Stenstrupgd.  (udtaget  til  fri  Raadighed  af  Nielstrup): 
141/2  Td.  Hrtk.,  187  Td.  Ld.  Arvefæstegaarden  Trustolpegd.  (tidligere 
Truidstrup):    15  Td.  Hrtk.,    148  Td.  Ld. 

Vaabensted  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Musse  Her- 
reds Jurisdiktion  (Sakskjøbing),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Sakskjøbing 
Lægedistr.,  5.  Landstingskr.  og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskriv- 
ningskr.'  213.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Hardenberg-Reventlow. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor,  Taarn  mod  V.,  Kapel  mod  S.  og  Vaabenhus  mod 
N.  Den  er  opført  af  røde  Munkesten ;  paa  Taarnet,  der  har  spaantækt  Spir,  staar 
en  Tavle  med  Indskr.,  der  fortæller,  at  Kirken  er  bleven  restaur.  og  Taarnet  op- 
bygget 1674  af  C.  Lerche  til  Nielstrup  og  Aarsmarke  (se  S.  121).  Der  ses  flere  af  de 
oprindelige  Døre  og  Vinduer.  Indgangen  er  gennem  Vaabenhuset.  Skib  og  Kor  have 
fladt  Loft ;  Taarnrummet  er  hvælvet  og  aabent  ind  mod  Skibet  ved  en  Spidsbue. 
Kirken  er  restaur.  1864.  Altertavlen  er  et  tarveligt  Billedskærerarbejde  med  daarlige 
Malerier  (Nadveren,  Opstandelsen).  Døbefonten  af  Cement  er  ny.  Prædikestolen  er 
et  rigt  Billedskærerarbejde.  I  Vaabenhusmuren  er  indsat  en  Ligsten  over  Johan  Oxe 
(f  1534)  og  Hustru  med  Oxernes  og  Gøyernes  Vaabener  og  Aarstallet  1544,  og  en 
anden,  lagt  af  Ejler  Gyldenstjerne  og  Hustru,  over  Sognepræsten  Ivar  Nielsen,  f  1618. 

Nielstrup  skal  være  oprettet  af  en  Landsby.  Aar  1309  skødede  Bernardus  Plesse 
„Niclæsthorp"  til  Kongens  Kammermester  Nicolaus  Herlughsøn;  Plesse  havde  faaet 
Gaarden  af  Kongen,  og  før  ham  havde  Drosten  Peder  Hoseøl  ejet  den.  I  Slutn.  af 
14.  og  Beg.  af  15.  Aarh.  tilhørte  den  Slægten  Basse,  maaske  1368  Hr.  Jens  B.,  der 
i  alt  Fald  ejede  Gods  paa  Laaland,  1392  Hr.  Peder  B.,  1403  Hr.  Tyge  B.,  hvis  Datter 
Maren  bragte  Gaarden  til  sin  Ægtefælle  Hr.  Ove  Lunge.  Hans  Datter  var  gift  med  Hr. 
Torbern  Bille,  hvis  Datter  ægtede  Hr.  Johan  Oxe,  i  hvis  Familie  Gaarden  blev  i 
omtr.  100  Aar.  Dens  Bygninger,  der  ved  denne  Tid  opførtes  af  Grundmur  med 
Taarn  og  Vægtergang,  ere  senere  nedbrudte.  Hr.  Johan  Oxe  beboede  Gaarden  i 
1534  og  forsvarede  den  mod  Bønderne,  men  faldt  under  Belejringen.  Hans  Søn 
Albert  O.  døde  1577  som  Slægtens  sidste  Mand.  Dennes  Enke  ægtede  Frederik  Hobe, 
der  en  kort  Tid  skrev  sig  til  N.,  som  dog  gik  i  Arv  til  Albert  Oxes  Søstersøn  Johan 
Barnekow.  Senere  solgtes  N.  til  Rigskansler  Chrf.  Urne,  hvis  Søn  Chr.  U.  1664 
solgte  den  til  Etatsr.  Cornelius  Lerche,  der  ombyggede  Hovedbygningen  og  afrundede 
og  forøgede  Godset.  Ved  hans  Død  1681  gik  N.  over  til  Sønnen  Etatsr.  Chr.  L.  (f  1720) ; 
hans  Enke  skødede  1721  N.  til  Sønnen  Kammerjunker  Cornelius  Johan  L.  (Hoved- 
gaardstakst  64,  Bøndergods  345,  Tiender  72  Td.  Hrtk.).  Han  afhændede  den  1732  for 
33,000  Rd.  C.  til  Kommercer.  Jakob  Flindt  (f  1750);  derpaa  tilhørte  den  Sønnen 
Konferensr.  Henr.  de  F.  og  senere  Jagtjunker  C.  v.  F.,  der  fik  Gaarden  1790  for 
70,000  Rd.,   og   som    1799   solgte   den   til   Grev   C.  H.  A.  Hardenberg-Reventlow  for 


Musse  Herred.  —  Vaabensted  og  Engestofte  Sogne.  239 

116,000  Rd.  Den  blev  indlemmet  i  Grevskabet  Hardenberg-Reventlow  ved  dettes  Op- 
rettelse. —  Nielstrup  har  nu  ingen  Hovedbygning. 

I  Aggerup  Skov  ligger  der  et  Kapel  (indv.  17/2  1885)  for  Familien  Holck-Harden- 
berg-Reventlow. 

I  Vaabensted  ejede  Vald.  Sejr  */2  Bol  Jord. 

Las  Nielsen  af  »Haghorpæ"  og  Joh.  Krukow  i  „Thrøætshorpe"  nævnes  1397. 

Engestofte  Sogn,  Anneks  til  Vaabensted  (fra  15  70),  omgives  af  dette, 
Slemminge  S.,  Hejrede  og  Maribo  Søer,  Maribo  Landdistr.  og  Hunseby  Sogn. 
Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  */2  Mil  0.  S.  0.  for  Maribo.  De  lavt- 
liggende, jævne  Jorder  ere  lerede.  En  Del  Skov  (Bøgeskov).  Til  Sognet 
hører  den  omtr.  15  Td.  Ld.'  store  Borgø  i  Sønder  Sø.  Gennem  Sognet 
gaar  Landevejen  fra  Maribo  til  Nysted;  Landevejen  til  Sakskjøbing  og  den 
Laal.-Falst.  Jærnbane  berøre  den  nordl.  Spids  af  det. 

Fladeindholdet  1896:  1577  Td.  Ld.,  hvoraf  677  besaaede  (deraf  med  Hvede 
101,  Rug  41,  Byg  205,  Havre  135,  Bælgsæd  26,  Blandsæd  til  Modenh.  80,  til  Grontf. 
15,  Sukkerroer  54,  andre  Rodfr.  15),  Afgræsning  182,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  364, 
Have  23,  Skov  271,  Hegn  8,  Heder  2,  Byggegr.  og  Veje  50.  Kreaturhold  1893: 
119  Heste,  410  Stk.  Hornkvæg  (deraf  275  Køer),  228  Faar  og  225  Svin.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  155  Td. ;  16  Selvejergaarde  med 
142  og  37  Huse  med  10  Td.  Hrtk.  (V2  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  »/i  1890: 
327  (1801:  236,  1840:  288,  1860:  361,  1880:  323),  boede  i  58  Gaarde  og  Huse; 
Erhverv:  7  levede  af  immat.  Virksomhed,  248  af  Jordbr.,  5  af  Fiskeri,  35  af  Indu- 
stri, 10  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  13  af  deres  Midler,  og  9  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Engestofte  (gml.  Form  Ingæstopht),  ved  Nystedvejen, 
med  Kirke,  Skole,  Hospital  (opr.  1734  af  Bodil  Kathrine  From,  Enke  efter 
B.  Wichmann  til  Engestofte,  med  et  Hus  til  6  fattige);  Olstrup,  ved  Lande- 
vejen; Forneby.    Skovby,  Huse. 

Hovedgaarden  Engestofte,  under  Stamhuset  Engestofte  og  Ulriksdal, 
har  57  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  S1/^  Td.  Skovsk.,  782  Td.  Ld.,  hvoraf 
50  Eng,  332  Skov  (20  Td.  i  Hunseby  og  Slemminge  S.),  Resten  Ager;  til 
Gaarden  høre   13  Td.  Hrtk.  Fæstegods*). 

Engestofte  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  Musse 
Herreds  Jurisdiktion  (Sakskjøbing),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Lægedistr., 
5.  Landstingskr.  og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  214. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Engestofte  og  Ulriksdal. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet  med  rund  Afslutning,  Taarn  med  spaan- 
tækt  Spir  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  N.  Den  er  opført  af  røde  Munkesten  og  har 
udvendig  7  Stræbepiller.  Skib,  Kor  og  Vaabenhus  ere  overhvælvede;  ind  til  Vaaben- 
huset  er  der  en  stor,  buet  Dør.  Kirken  blev  restaur.  1856  under  Ledelse  af  Arkitekt, 
Slotsforvalter  Zeltner.  Altertavlen  er  et  smukt,  forgyldt  Billedskærerarbejde  (Maria 
med  Jesusbarnet)  fra  omtr.  1510,  der  tidligere  har  staaet  paa  Højalteret  i  Maribo 
Kirke,  men  1648  solgtes  til  Fru  Barbara  Wittrup  til  Engestofte  (se  Fr.  Beckett, 
Altertavl.  S.  81  fl.).  Ny  Prædikestol;  Granitdøbefont.  Paa  Skibets  sy  dl.  Væg  Mindes- 
mærke af  Granit  over  Etatsr.  Jørgen  Wichfeld  til  Engestofte,  f  1797.  —  Paa  Kirke- 
gaarden  blev  1889  undersøgt  en  af  røde  Munkesten  bygget  Gravkiste  fra  Midten  af 
13.  Aarh.;  den  indeholdt  et  Mandslig. 

Engestofte  (tidligere  Ingestof  te)  nævnes  1459,  da  Hr.  Niels  Pedersen  Gyldenstjerne 
havde  den  i  Værge,  men  ved  Dom  blev  tvungen  til  at  afstaa  den  til  Kronen;  enten 
som  Ejendom  eller  Forlening  kom  den  endnu  samme  Aar  til  Anders  Ebbesen  (Galt). 
Senere  tilhørte  den  Henning  Jensen  (Quitzow),  som  1496  solgte  den  til  Jørgen  Olsen 
(Baad)  til  Aarsmarke,   hvis  Enke  Fru  Elsebe  Albrechtsdatter  1529  solgte  den  til  Hr. 


')  Til  Stamhuset  Engestofte  og  Ulriksdal  høre  223  Td.  Hrtk.  af  alle  Slags,  hvoraf  fri  Jord  1023/4, 
indtaget  til  Skov  lo1^,  Bøndergods  26,  Kirke-  og  Kongetiende  84  Td.,  i  Bankaktier  7000  og  i 
Fideikommiskapitaler  omtr.  718,000  Kr.  Hovedgaardenes  Tilliggende  udgør  904  Td.  Ld.  (Forpagter- 
gaarden  er  nu  solgt)  foruden  675  Td.  Ld.  Skov. 


240  Maribo  Amt. 

Johan  Urne  (f  1537).  Dennes  Søn  Jergen  U.  ejede  den  endnu  1555;  hans  Datter 
Fru  Anne  U.  arvede  Gaarden  og  bragte  den  til  sin  Mand  Peder  Huitfeldt;  deres 
Datter  Anne  bragte  den  til  sin  Ægtefælle  Hans  Wittrup,  og  deres  Datter  Barbara 
ægtede  Kansleren  Christian  Friis  til  Kragerup  (f  1639),  hvis  Datter  Fru  Anne  Kathrine 
Friis,  Tønne  Juuls  Enke,  1695  solgte  Gaarden  til  Etatsr.  Chr.  Lerche.  Dennes  Enke 
Fru  Sophie  Ulrikke  v.  Reichou  fik  1721  Gaarden  (Hovedgaardstakst  54,  Bøndergods 
203,  Tiender  9  Td.  Hrtk.)  tilskødet  af  Arvingerne  for  13,400  Rd.  K.  Hun  solgte  1727 
E.  for  15,000  Rd.  K.  til  Købmand  "Bertel  Wichmann  i  Nykjøbing.  Hans  Søn  Etatsr. 
Jørgen  W.,  adlet  1777  med  Navnet  Wichfeld,  døde  1797,  og  under  8/n  1799  op- 
rettedes E.  med  Ulriksdal  til  et  Stamhus  for  hans  Brodersøn  Oberst  Henning  W. 
(f  1846).  Efter  dennes  Søn,  Kmhr.  J.  W.  (f  1888)  er  hans  Son,  Hoijægerm., 
Lieutn.  H.  F.  Wichfeld  Besidder  af  Stamhuset.  —  Hovedbygningen  er  opført 
1805 — 7  i  moderne  italiensk  Stil  i  to  Stokv.  med  Kælder;  1889  er  den  restaur.  og 
har  faaet  en  Tilbygning.  I  Haven  findes  bl.  a.  en  75  F.  høj  Alnus  Glutinosa  (rød  Æl), 
en  38  F.  høj  Chamaecyparis  Lawsoniana  og  en  Tilia  parvifolia  (smaabladet  Lind), 
hvis  Krone  er  67  F.  i  Diam.  og  Stammen  over  9  F.  i  Omf. 

I  Engestofte  og  Olstrup  (Olafsthorp)  havde  Vald.  Sejr  Ejendomme. 

I  Bøgeskov  paa  Landtungen  mellem  Sønder-  og  Hejrede  Sø  ligger  en  Gruppe  af 
8  mindre  Gravhøje. 

Paa  den  vestl.  Ende  af  den  skovbevoksede  Borge  (en  Hyld  har  en  Stamme  paa 
8  F.  i  Omfang)  ligger  en  firkantet  Bor  g  plads  (omtr.  150  F.  i  Kvadrat),  hvor  der 
er  Rester  af  Mursten  (se  S.  122  og  Wichfeld,  Fortidsminder  fra  Egnen  om  Maribo 
Sø,  S.  59  fl.). 

Sakskjøbing  Landsogn  omgives  af  Sakskjøbing  Købstad,  Taars,  Radsted, 
Majbølle,  Slemminge  og  Vaabensted  Sogne,  Sakskjøbing  Fjord  og  Vording- 
borg Bugt  (her  kaldet  Taars  Vig);  det  har  en  meget  uregelmæssig  Form 
og  ligger  dels  S.  for  Sakskjøbing,  dels  N.  for  denne  langs  Østsiden  af 
Sakskjøbing  Fjord,  hvor  det  mod  N.  udsender  en  Halvø  (Stensore),  der  ender 
i  Rodsnæs.  De  lerede,  til  Dels  sandblandede  Jorder  ere  for  det  meste  jævne, 
mod  N.  lidt  mere  højtliggende,  mod  S.  lavtliggende  og  noget  side.  En  Del 
Skov  (Stensore,  Holcksminde,  Christianelund,  Kohave).  Mod  S.  falder  Saks- 
kjøbing Aa  i  Fjorden,  paa  Østgrænsen  løber  ogsaa  et  lille  Aaløb.  Gennem 
Sognet  gaa  Vejene  fra  Sakskjøbing  til  Nysted,  Nykjøbing,  Guldborg  Færge 
og  Orebygd.  Den  Laal.-Falst.  Jærnbane  berører  Sognets  nordl.  Dels  syd- 
ligste Spids. 

Fladeindholdet  1896:  3673  Td.  Ld.,  hvoraf  1681  besaaede  (deraf  med  Hvede 
193,  Rug  214,  Byg  481,  Havre  337,  Bælgsæd  39,  Blandsæd  til  Modenh.  179,  til  Grøntf. 
1 14,  Kartofler  15,  Sukkerroer  22,  andre  Rodfr.  84),  Afgræsn.  456,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  919,  Have  50,  Skov  399,  Hegn  17,  Byggegrunde  og  Veje  143,  Vandareal  7 
Td.  Kreaturhold  1893:  284  Heste,  1178  Stkr.  Hornkv.  (deraf  794  Køer),  620 
Faar,  550  Svin  og  12  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895: 
348  Td.;  32  Selvejergaarde  med  267,  7  Fæstegd.  med  45,  121  Huse  med  30  Td.  Hrtk. 
og  29  jordløse  Huse  (*/2  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  »/*  1890:  1356  (1801: 
700:  1840:  915,  1860:  1132,  1880:  1254),  boede  i  199  Gaarde  og  Huse;  Erhverv: 
56  levede  af  immat.  Virksomh.,  687  af  Jordbrug,  26  af  Gartneri,  28  af  Fiskeri,  291 
af  Industri,  49  af  Handel,  32  af  Skibsfart,  111  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  51  af 
deres  Midler,  og  25  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Oreby  (Oureby),  Losse-  og  Ladeplads  for  Sakskjøbing 
(se  S.  138),  med  Anlægsbro  (10  F.  Vand;  Lods  lodser  op  til  Sakskjøbing); 
Toldassistent,  Skole  og  Kro ;  Rørbæk,  ved  Vejen  til  Nykjøbing  og  Guldborg 
Færge,  med  Skole,  Chrf.  Gøyes  Hospital  (opr.  1581  af  Chrf.  G.  til  Auns- 
bjærg  osv.,  og  Hustru  Birgitte  Bolle  til  Orebygd.,  med  Bolig  for  10  fattige  af 
Orebygaards  Gods,  se  S.  139),  Missionshus  (opf.  1896  af  „Indre  Mission"), 
Dampmølle  og  Andelsmejeri.  Langs  Nykjøbingvejen  og  Orebyvejen  helt  op 
til  Toldstedet  ligge  Huse,  Arbejderboliger,  Villaer  osv.,  en  Slags  Forstad  til 


Musse  Herred.  —  Engestofte  Sogn  og  Sakskjøbing  Landsogn. 


241 


Sakskjøbing.  Strandhuse.  I  Sognets  sydl.  Del  Byen  Rersø  (gml.  Form 
Redersø). 

Hovedgaarden  Orebygaard,  Hovedsædet  i  Baroniet  Guldborgland, 
har  473/4  Td.  Hrtk.,  490  Td.  Ld.,  hvoraf  50  Eng,  90  inddæmmet  Areal  (deraf 
70  i  Taars  S.),  Resten  Ager.  Til  Baroniet  høre  ogsaa  Avlsgaardene  Rods- 
næsgd.,  46  Td.  Hrtk.,  570  Td.  Ld.,  alt  Ager,  og  Ødegd.,  36  72  Td.  Hrtk., 
300  Td.  Ld.  (omtr.  Halvdelen  i  Taars  S.),  alt  Ager*).  —  Cypressegaard: 
1 7 Vi  Td.  Hrtk.,  132  Td.  Ld.  (en  Del  i  Radsted  S.),  hvoraf  17  Eng,  3 
Skov,  Resten  Ager;   3  Huse. 

Sakskjøbing  Lands.,  der  i  gejstl.  Henseende  er  forenet  med  Sakskjøbing, 
men  danner  en  egen  Sognekommune,    hører  under  Musse  Herreds  Jurisdik- 


Orebygaard. 


tion   (Sakskjøb.),   Maribo    Amtstue-    (Maribo)    og   Sakskjøb.    Lægedistr.,    5. 
Landstings-  og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  211.  Lægd. 

Orebygaard  nævnes  1317  og  ejedes  da  af  Sivert  Lavridsen;  1333  nævnes  Siffridus 
af  O.,  Kongens  Hofmarskalk,  formodentlig  en  Søn  af  førstnævnte,  thi  1336  tilhørte 
O.  en  Sivert  Sivertsen;  disse  førte  Slægten  Grubendals  Vaaben.  Derefter  ejedes 
Gaarden  af  den  rige  Erik  Sjællandsfar  og  hans  Enke  Margrethe  Jakobsdatter,  hvis 
Datter  Bodil  Eriksdatter  ægtede  Laurids  Jensen  (Blaa),  som  1394  skrev  sig  „i  Oræby" 
og  da  overdrog  til  Henneke  Olsen  (Bjørn)  al  den  Ret  i  Godset  i  Bregentved  og 
Valsø  i  Sjælland,  som  tilkom  hans  Hustru  som  Arv  efter  hendes  Fader,  der  havde 
dette  Gods  i  Pant  for  10  Mark  Sølv.    Laurids  Jensens  Sønner  Sivert  og  Oluf  Lauridsen 


*)  Til  Baroniet  Guldborg land  høre  omtr.  560  Td.  Hrtk.  af  alle  Slags,  hvoraf  fri  Jord  251,  indtaget 
til  Skov  29,  Bøndergods  107,  Kirke-  og  Kongetiende  164  Td.,  i  Bankaktier  18,800,  Soassurance- 
aktier  4000,  Fideikommiskapitaler  omtr.  1,514,000  Kr.  foruden  aarl.  Arvefæsteafgift  af  1232  Td. 
Byg.  Baroniet  indbefatter  Hovedgaardene  Orebygd.  og  Berridsgd.  og  Avlsgaardene  Rodsnæsgd. 
og  Ødegd.  med  et  saml.  Tilliggende  af  2295  Td.  Ld.  fri  Jord  foruden  2361  Td.  Ld.  Skov. 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    IH.  16 


242  Maribo  Amt. 

delte  O.,  til  hvilken  de  begge  skrev  sig.  De  vare  gode  Venner,  naar  de  vare  ude, 
men  hjemme  paa  O.  forligtes  de  kun  daarligt,  hvorfor  man  gav  deres  Hustruer  Skylden. 
Saa  var  Gaarden  delt  i  to  Halvdele,  idet  Siverts  arvedes  af  hans  Datter  Anne,  gift 
med  Erik  Madsen  (Bølle)  paa  Krønge,  og  derefter  af  Sønnen  Mads  Bølle,  den  anden 
Halvdel  gik  i  Arv  til  Oluf  Lauridsens  Sønner  Jakob  Olufsen  (1471)  og  Erik  Olufsen, 
f.  omtr.  1503  som  sidste  Mand  af  Slægten  Blaa.  Sidstnævntes  Datter  Barbara  ægtede 
Otte  Clausen  (Huitfeldt),  der  1504  skrev  sig  til  O.,  men  han  eller  hans  Enke  synes 
at  have  solgt  deres  Ejendom  i  Gaarden  til  Hr.  Mads  Bølle,  der  saaledes  blev  Ene- 
ejer. Hans  Søn  Erik  B.  (f  1562),  sin  Slægts  sidste  Mand,  efterlod  O.  til  sin  Datter  Bir- 
gitte B.,  „de  Brahers  gale  Moster",  gift  med  Chrf.  Gøye  til  Bremersvold  (f  1584); 
efter  Fru  Birgittes  Død  1595  tilfaldt  O.  hendes  Halvbroder  Otte  Brahes  Son  Axel  B., 
og  Sønnen  Falk  B.  ejede  derefter  Gaarden.  Han  solgte  den  1620  for  40,000  Lod 
Sølv  til  Hr.  Jakob  Ulfeldt  (f  1630),  efter  hvis  Død  den  ejedes  af  hans  Sønner  Grev 
Frans  U.  (f  1636)  og  Hr.  Flemming  U.  Hans  Datter  Sofie  U.  arvede  O.  og  ægtede 
Grev  Chr.  Chrf.  Holck  (f  1676);  hun  beholdt  Gaarden  til  sin  Død  1698,  hvorefter 
den  tilfaldt  hendes  ældste  Datter  Hilleborg  H.  (se  II,  S.  668),  som  før  sin  Død 
(1724)  testamenterede  O.  til  sin  Brodersøn  Grev  Chr.  Chrf.  Holck.  Hans  Enke  Erme- 
gaard  Sophie  Winterfeld  døde  1774,  hvorpaa  Arvingerne  s.  Aar  solgte  O.  til  Kmhr. 
P.  A.  Lehn  (Hovedgaardstakst  38,  Bøndergods  219  Td.  Hrtk.)  for  38,000  Rd.  Lehn 
(adlet  1780  som  Baron,  f  1804)  oprettede  1781  af  sine  store  Godser  Baroniet  Lehn 
(s.  d.),  1803  Stamhuset  Sønderkarle  (1819  ophøjet  til  Baroni,  s.  S.  238)  og  17/9  1784 
Baroniet  Guldborgland  af  Orebygd.  og  Berridsgd.  (1373  Td.  Hrtk.),  det  sidste  for 
den  næstældste  Datter  Erica  Christine,  men  da  hun  døde  ugift  før  Faderen,  blev 
Baroniet  bestemt  for  hans  3.  Datter  Margrethe  Krabbe  (f  1789),  gift  med  Kmjkr.  H. 
G.  v.  Barner  til  Stamhuset  Vedbygd.,  hvorefter  Baroniet  ved  Lehns  Død  gik  over  til 
deres  eneste  Datter  Christiane  Henriette  Barner,  gift  med  Kmhr.  O.  D.  Kaas  til  Stam- 
huset Nedergd. ,  som  efter  Tiltrædelsen  af  Baroniet  ophøjedes  til  Baron  af  Kaas- 
Lehn;  han  døde  barnløs  1811,  hvorefter  Enken  1820  ægtede  Major,  senere  Kmhr. 
H.  Chr.  Rosenørn,  ophøjet  til  Baron  R.-Lehn  (f  1847).  Efter  ham  gik  Baroniet  over 
til  Sønnen  O.  D.  Baron  Rosenørn-Lehn,  Kmhr.  og  Udenrigsminister,  efter  hvis  Død 
1892  det  tilfaldt  den  nuv.  Besidder,  Broderen,  Hofjægerm.  C.  C.  S.  Baron  Røsenørn-Lehn. 

Hovedbygningen,  nær  ved  Ladepladsen  Oreby  og  ved  Mundingen  af  Saks- 
kjøbing  Fjord,  med  smuk  Udsigt  over  Laalands  Nordkyst  og  Vordingborg  Bugt,  ligger 
paa  den  vestl.  Del  af  den  gamle,  med  Grave  og  en  høj  Vold  (den  har  været  850  Al. 
lang;  nu  er  J/4  af  den  sløjfet)  omgivne  Borgplads,  der  danner  en  uregelmæssig  Oval. 
Her  lod  Birgitte  Bølle  1587  opføre  en  prægtig  Bygning,  hvis  Bygmester  vistnok  var 
Johannes  Stenvinkel,  der  opførte  Uranienborg.  Det  var  en  grundmuret  Bygning  i  to 
Stokv.  med  flere  Al.  tykke  Mure,  hvælvede  Kældere  og  to  høje  Taarne  samt  mod 
S.  0.  en  Udbygning,  hvor  der  skal  have  været  et  katolsk  Kapel,  og  som  skal  være 
ældre  end  den  øvrige  Bygning;  senere  indrettede  Flemming  Ulfeldt  et  Kapel  i  det 
nordvestl.  Hjørne  af  Bygningen,  hvor  der  over  Døren  skal  have  staaet  hans  og  Hustrus 
Vaabener  og  Aarst.  1639.  Den  gamle  Hovedbygning  blev  moderniseret  og  forandret 
1813—15,  og  1872—74  blev  den  atter  helt  ombygget  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Ove 
Petersen.  Det  er  en  stor,  anselig  Bygning,  opført  af  røde  Mursten  i  Chr.  IV's  Stil 
og  bestaaende  al  3  Fløje  i  to  Stokværk  med  Kviste  og  to  høje  Taarne  med  Spir;  Kæl- 
derne  og  nogle  af  de  gamle  Mure  ere  bevarede.  Paa  Gaarden  findes  et  anseligt 
Bibliotek  (omtr.  25,000  Bd.  og  flere  værdifulde  Haandskr.)  og  store  Samlinger  af 
Malerier,  Raderinger,  Mønter  m.  m.,  til  hvilke  Grunden  er  lagt  af  P.  A.  Lehn,  og  som 
tidligere  havde  Plads  paa  Berridsgd.  I  Malerisamlingen,  der  omfatter  omtr.  500  Nr., 
maa  nævnes  Portrætter  af  Griffenfeldt  (af  C.  van  Mandern  eller  Abrah.  Wuchters), 
Chr.  V,  Abrah.  Lehn  m.  fl.  Den  øvrige  Del  af  Borgpladsen  optages  af  den  smukke 
Have;  over  Graven  føre  to  nye  Broer. 

I  Rørbæk  boede  1449  Væbneren  Lage  Mogensen  (Galt). 

Ved  Oreby  Havn  findes  en  Fattigblok,  af  hvis  indsamlede  Beløb  en  lille  Del  skal 
indsendes  til  Helsingørs  Hospital,  medens  Resten  gaar  til  trængende  i  Sognet  uden 
for  Fattigvæsenet. 

Cypres segaat den  har  oprindelig  hedt  Syvbjærgsgaarden  efter  7  stenomsatte  Grav- 
høje, som  fandtes  paa  en  af  Gaardens  Marker;  de  bleve  udgravede  1896  (da  stærkt 
overpløjede).  Desuden  ligger  ved  Gaarden  en  fredlyst  og  en  meget  forstyrret  Høj.  — 
Ved  Rørbæk  er  fredlyst  en  Høj  og  ved  Orebygd.  en  anden,  der  omslutter  en  Jætte- 
stue.   Ved  Rersø  findes  en  Stendysse. 

Taars    Sogn    omgives   af  Vigsnæs,    Majbølle,   Sakskjøbing   Lands,    og 


Musse  Herred.  —  Sakskjøbing  Landsogn  og  Taars  Sogn. 


!43 


Vordingborg  Bugt  (Taars  Vig).  Kirken,  mod  V.  i  Sognet,  ligger  omtr.  1/2 
Mil  N.  for  Sakskjøbing.  De  lavtliggende  og  jævne,  mod  N.  noget  bølge- 
formede Jorder  ere  lerede  og  sandblandede.  En  Del  Skov  (en  Del  af  Stor- 
skoven, Kogangen,  Folehave,  Vindemose).  Et  Aaløb,  der  kommer  fra  Egnen 
ved  Berridsgaard,  falder  mod  N.  ud  i  Taars  Vig  og  danner  en  Del  af  Vest- 
grænsen. 

Fladeindholdet  1896:  4040  Td.  Ld.,  hvoraf  1774  besaaede  (deraf  med  Hvede 
307,  Rug  183,  Byg  633,  Havre  253,  Bælgsæd  125,  Blandsæd  til  Modenh.  101,  til  Grantf. 
88,  Kartofler  9,  andre  Rodfr.  69),  Afgræsn.  401,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  976,  Have 
42,  Skov  728,  Hegn  17,  Byggegr.  og  Veje  101  Td.  Kreatur  hold  1893:  292  Heste, 
890  Stkr.  Hornkv.  (deraf  619  Køer),  1128  Faar,  384  Svin  og  4  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  378  Td.;  47  Selvejergaarde  med  321,  4 
Fæstegd.  med  25,  82  Huse  med  24  Td.  Hrtk.  og  14  jordløse  Huse  (x/2  i  Fæste  og 
Leje).    Befolkningen,    */2  1890:   910   (1801:   710,    1840:    827,    1860:   923,    1880: 


Berridsgaard. 

890),  boede  i  154  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  22  levede  af  immat.  Virksomh., 
538  af  Jordbrug,  28  af  Gartneri,  191  af  Industri,  15  af  Handel,  7  af  Skibsfart,  54  af 
forsk.  Daglejervirks.,  24  af  deres  Midler,  og  31  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Taars  (gml.  Form  Thornes)  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole  og  Hospital  (opr.  1848  af  Baronesse  C.  H.  Rosenørn-Lehn,  Enke  efter 
Baron,  Kmhr.  H.  C.  Rosenørn-Lehn,  med  Fribolig  for  10  Lemmer);  Kalø 
med  Skole,  Mølle,  Andelsmejeri  og  Telefonstation;  Killerup.  —  Til  Baro- 
niet Guldborgland  (se  S.  241)  høre  Hovedgaarden  Berridsgaard  med 
78  Td.  Hrtk.,  685  Td.  Ld.  Ager,  og  Huset  Eremitagen  (tidligere  Birke- 
dommerbolig) med  Teglværk,  der  drives  for  Lensbesidderens  Regning. 

Taars  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Musse  Herreds  Jurisdik- 
tion (Sakskjøbing),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Sakskjøbing  Lægedistr., 
5.  Landstingskr.  og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  215. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Baroniet  Guldborgland. 

Kirken,   fordum  indviet  til   St.  Andreas,   bestaar  af  Skib,. Kor,   Taarn   mod  V. 

16* 


244  Maribo  Amt. 

og  nyt  Vaabenhus  (nu  Ligkapel)  mod  S.  Den  er  opført  i  den  tidligere  Middelalder  (en 
god  Type  paa  en  Kirke  fra  Absalons  Dage)  af  røde  Munkesten,  men  er  stærkt 
restaureret  1859 — 60.  Paa  Taarnets  vestl.  Mur  Aarstallet  1668,  paa  den  østl.  C.  V. 
V.  H.  (Chr.  Ulr.  v.  Harstall).  Der  ses  Spor  af  de  ældre,  rundbuede  Vinduer.  Indgangen 
til  Kirken  er  gennem  en  ny  Portal  i  Vestgavlen  af  Taarnet.  Taarnrum,  Skib  og 
Kor  ere  overhvælvede.  Altertavlen  er  fra  1860,  med  et  Maleri  af  italiensk  Skole 
(Disciplene  i  Emaus).  En  i  Alterbordet  funden  Relikvieæske  (med  „Relikvier  af  de 
11,000  Jomfruer  eller  St.  Johannes'  Arm")  er  nu  i  Nationalmuseet.  Gammel  Sand- 
stensdøbefont.  Over  Korbuen  et  nyere  Krucifiks  af  Egetræ.  Prædikestolen  er  et  rigt 
Billedskærerarbejde  fra  2.  Halvdel  af  16.  Aarh.  I  Vaabenhuset  Ligsten  over  Præsten 
Mads  Hansen,  f  1660,  og  over  en  gejstlig  (med  Portrætfigur  i  Legemsstørrelse)  fra 
1490.  Over  Hvælvingerne  paa  den  nordl.  Mur  i  Skibet  findes  Rester  af  malede  Orna- 
menter, vistnok  fra  Midten  af  13.  Aarh.  Klokken,  uden  Indskrift,  er  formentlig  fra 
14.  Aarh.  —  Paa  Kirkegaarden  ere  bl.  a.  begravede  Baronesse  C.  H.  Barner  (f  1860) 
med  hendes  2  Mænd,  Baron  O.  D.  Kaas-Lehn  og  H.  Chr.  Baron  Rosenørn-Lehn, 
Udenrigsmin.,  Kmhr.  O.  D.  Baron  Rosenørn-Lehn  (f  1892)  og  Præsten  Laur.  Nicolai 
Hallager  (f  1868),  over  hvem  et  af  Menigheden  rejst  Monument;  endvidere  Begra- 
velse (med  Granitsten  og  Jærngitter)  for  de  Krigere  fra  1864,  der  døde  paa  Lasa- 
rettet  paa  Berridsgd. 

Berridsgaard  tilhørte  oprindelig  Slægten  Pøyske:  Markvard  P.  af  „Biergitt"  1382, 
Hartvig  „Poysækæ"  i  „Byæræth"  1397,  Hr.  Hans  P.  1462,  Ejler  P.  1487,  Markvard 
P.  1502.  Sidstnævntes  Søster  Inger  ægtede  Erik  Olufsen  (Blaa)  til  Oreby,  og  deres 
Datter  Barbara  bragte  begge  disse  Gaarde  til  sin  Ægtefælle  Otte  Clausen  (Huitfeldt). 
Næste  Ejer  var  disses  Søn  Rigsraad  Chrf.  H.  (f  1559),  derefter  hans  Søn  Jakob  H. 
(f  1583),  Fader  til  Hr.  Henrik  H.  (f  1652),  den  sidste  Ejer  af  denne  Familie.  Hans 
Datter  Ollegaard  H.  bragte  Gaarden  til  sin  Mand  Rigshofmester  Joch.  Gersdorff,  der 
1654  solgte  den  til  v.  Harstall,  hvis  Søn  Overstaldmester  Chr.  Ulrik  v.  H.  forøgede 
Tilliggendet  betydeligt.  Han  døde  1719,  og  Datteren  Dorothea  Magdalene  v.  H. 
solgte  1724  sin  Halvpart  til  sin  Svoger  Generalmajor  J.  C.  v.  Kørbitz.  Hans  Enke 
Charlotte  Sophie  v.  H.  solgte  B.  1736  (559  Td.  Hrtk.)  for  37,000  Rd.  K.  til  Abrh. 
Lehn  (f  1757),  hvis  Søn  Abrh.  L.  oprettede  Baroniet  Guldborgland  (se  S.  242).  — 
Hovedbygningen,  (se  S.  243),  nærved  Landevejen  til  Guldborg  Færge  og  omgiven  af 
Skov,  er  en  ualmindelig  smuk,  gammel  Bygning,  opført  1586  af  Elisabeth  Friis,  Enke 
efter  Jac.  Huitfeldt  (over  Indgangen  til  Taarnet  staar  ovennævnte  Aarstal  og  deres 
Vaabener).  Den  er  opført  af  Grundmur  i  to  Stokværk,  til  Dels  med  hvælvede  Kældere 
og  med  ottekantet  Taarn  med  Spir  paa  Sydfacaden;  i  øverste  Stokv.  findes  Ridder- 
salen; den  forrige  Ejer  har  ladet  Bygningen  restaurere  for  saa  vidt  muligt  helt  at 
føre  den  tilbage  til  dens  oprindelige  Skikkelse;  saaledes  er  der  paa  Nordfacaden  til- 
bygget en  Karnap  og  en  Altan.  Bygningen,  som  nu  er  ubeboet,  benyttedes  1864 
til  Lasaret.  I  den  smukke  Have  er  der  nogle  store  Lindealleer.  (Se  C.  Molbech^ 
Bidr.  til  Berridsgds.  Hist.,  i  Hist.  Tidsskr.  1.  R.  II  Bd.  S.   123  fl.). 

I  Taars  (Thornes)  boede  1414  Jens  eller  Niels  Jepsen  (Gøye)  og  1417  Hr.  Hartvig 
Pøyske. 

I  Guldborglands  Skove  (Kalø  Sk.  og  Storskoven)  er  der  fredlyst  5  Høje,  2  Dysse- 
kamre samt  en  Høj,  „Splittorps  Høj",  omsluttende  en  anselig  Jættestue.  —  I  den 
Høj,  hvorpaa  den  for  faa  Aar  siden  afbrændte  Killerup  Mølle  stod,  gjordes  1898 
i  en  Jættestue  et  stort  og  vigtigt  Fund. 

Vigsnæs  Sogn,  et  Næs,  der  skyder  ud  i  Vordingborg  Bugt  mellem  de 
to  Vige  Hildesvig  og  Taars  Vig,  det  nordligste  Sogn  i  Herredet,  omgives 
af  Taars  og  Majbølle  Sogne,  Vordingborg  Bugt  og  Guldborg  Sund.  Kirken, 
mod  N.  V.  i  Sognet,  ligger  omtr.  1 1/2  Mil  N.  for  Sakskjøbing  og  3/4  Mil 
N.  V.  for  Guldborg  Færge.  De  temmelig  jævne  Jorder  ere  lerede,  mergel- 
blandede og  meget  frugtbare.  Henved  x/4  af  Arealet  er  dækket  med  Skov 
(en  Del  af  Storsk.,  Hildesvig  Sk.,  Vigsnæs  Sk.,  Odden).  Til  Sognet  hører 
Øen    Vigsø  (omtr.   30  Td.  Ld.),  der  ligger  ud  for  Sognets  Nordspids. 

Fladeindholdet  1896:  2083  Td.  Ld.,  hvoraf  811  besaaede  (deraf  med  Hvede 
127,  Rug  91,  Byg  300,  Havre  124,  Bælgsæd  58,  Blandsæd  49,  til  Grøntfoder  22, 
Kartofler  5,  andre  Rodfrugter  30),  Afgræsning  210,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  404, 
Have  17,  Skov  497,  Moser  11,  Kær  og  Fælleder  30,  Hegn  10,  Stenmarker  m.  m.  20, 


Musse  Herred.  —  Taars,  Vigsnæs  og  Majbølle  Sogne.  245 

Byggegr.  og  Veje  70,  Vandareal  4  Td.  Kreatur  hold  1893:  132  Heste,  415  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  268  Køer),  372  Faar,  195  Svin  og  6  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og 
halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  164  Td.;  21  Selvejergaarde  med  143,  2  Fæstegd.  med  9, 
28  Huse  med  9  Td.  Hrtk.  og  4  jordløse  Huse  (Halvdelen  i  Fæste  og  Leje).  Be- 
folkningen, 1I2  1890:  385  (1801:  264,  1840:  381,  1860:  417,  1880:  380),  boede 
i  61  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  33  levede  af  immat.  Virksomh.,  238  af  Jordbrug, 
13  af  Fiskeri,  69  af  Industri,  1  af  Skibsfart,  9  af  forsk.  Daglejervirks.,  9  af  deres 
Midler,  og  13  var  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Vigsnæs  (Vyxnæs,  Viksnæs,  maaske  af  Mandsnavnet 
Vikar)  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1895),  Mølle  og 
Telefonstation.  Skov  dy  (Udflyttergaarde  fra  Vigsnæs).  Ves  termark  Huse. 
Hildesvig,  Skovriderbolig.  —  Præstegaarden  har  133/4  Td.  Hrtk.,  121  Td. 
Ld.,  hvoraf  11   Skov,  Resten  Ager. 

Vigsnæs  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Musse  Herreds  Juris- 
diktion (Sakskjøbing),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Sakskjøbing  Lægedistr., 
5.  Landstingskr.  og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  219. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Baroniet  Guldborgland. 

Kirken,  beliggende  S.  for  Vejen  (den  gamle  laa  N.  for  den),  bestaar  af  Skib  og 
Kor  med  kantet  Afslutn.  samt  mod  V.  Taarn  med  ottekantet  Spir.  Den  er  opf.  1868- 
69  i  gotisk  Stil  af  Mursten  efter  Tegn.  -af  Arkitekt  Ove  Petersen.  Over  Indgangs- 
døren i  den  vestl.  Taarnmur  er  der  et  Basrelief  (en  Engel)  af  Billedhugger  Evens 
og  Indskr. :  Domino  et  redemptori.  Taarnrummet  har  fladt  Loft,  i  Skibet  og  Koret 
ses  Tagværket.  Altertavlen,  med  en  delvis  gammel  Ramme,  har  et  Maleri  (Nadveren) 
fra  omtr.  1700;  Altergitteret,  af  Smedejærn,  bærer  Harstalls  og  Offenbergs  Vaabener 
og  Aarstallet   1702.    Prædikestolen  og  Sandstensdøbefonten  ere  ny;    Orgel  fra  1895. 

I  Storskov  ligger  en  fredlyst  Gravhøj. 

Vigsnæs  var   i  gejstlig  Henseende   forenet  med  Taars   1660 — 70  og  1690 — 1776. 

Vigsnæs  Birk  var  tidligere  et  Kronlen. 

Majbølle  Sogn  omgives  af  Taars,  Vigsnæs,  Sakskjøbing  Lands.,  Radsted 
og  Thoreby  Sogne  samt  Guldborg  Sund  (Hildesvig).  Kirken,  omtr.  midt  i 
Sognet,  ligger  1  Mil  N.  0.  for  Sakskjøbing.  De  lavtliggende,  mod  Sundet 
affaldende  Jorder  ere  stærkt  lerede.  Henved  1/6  er  dækket  med  Skov  (en 
Del  af  Storsk.,  Færgemark  Sk.).  De  smaa  Majbølle  Øer,  i  en  fra  Guldborg 
Sund  indtrængende  Vig,  høre  til  Sognet.  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen 
fra  Sakskjøbing  til  Guldborg  Færge. 

Fladeindholdet  1896:  3756  Td.  Ld.,  hvoraf  1629  besaaede  (deraf  med  Hvede 
275,  Rug  174,  Byg  552,  Havre  209,  Bælgsæd  163,  Blandsæd  til  Modenh.  148,  til 
Grøntf.  47,  Kartofler  11,  andre  Rodfr.  47),  Afgræsn.  432,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
837,  Have  56,  Skov  602,  Hegn  39,  Byggegr.  og  Veje  159,  Vandareal  2  Td.  Krea- 
tur hold  1893:  352  Heste,  906  Stkr.  Hornkv.  (deraf  582  Køer),  821  Faar,  416  Svin 
og  8  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  380  Td. ;  54 
Selvejergaarde  med  278,  11  Fæstegd.  med  58,  138  Huse  med  37  Td.  Hrtk.  og  21 
jordløse  Huse  (V3  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  V2  1890:  1213  (1801:  800, 
1840:  1036,  1860:  1093,  1880:  1226),  boede  i  229  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  63 
levede  af  immat.  Virksomh.,  577  af  Jordbrug,  29  af  Fiskeri,  357  af  Industri,  81  af 
Handel,  129  af  Skibsfart,  57  af  forsk.  Daglejervirks.,  26  af  deres  Midler,  og  11  vare 
under  Fattigvæsenet. 

I  Sognet  Byerne:  Majbølle  (gml.  Form  Madebølle)  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole  og  Mølle;  Sos?nark,  ved  Landevejen,  med  Skole;  Hjelm  med  Skole; 
Guldborg  med  Udskibningssted  og  Færge  til  Guldborg  paa  Falster,  Lodsstation, 
Telefonstation,  Toldsted,  Kro,  Gæstgiveri,  Savværk,  Fajancefabrik,  Mølle 
og  Andelsmejeri  (Guldborg). 

Majbølle  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Musse  Herreds  Juris- 
diktion   (Sakskjøbing),    Maribo    Amtstue-    (Maribo)    og    Sakskjøbing   Læge- 


246  Maribo  Amt. 

distr.,   5.  Landstingskr.   og  Amtets  4.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.' 
212.  Lægd.     Kirken  tilhører  Baroniet  Guldborgland. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor,  Taarn  (senere  tilbygget)  mod  V.  og  en  med  en 
Trappegavl  forsynet  (nyere)  Sidefløj  mod  S.  i  hele  Skibets  Længde.  Langhuset  er  opført 
af  røde  Munkesten.  Der  ses  et  enkelt  af  de  oprindelige,  spidsbuede  Vinduer.  Indgangen 
til  Kirken  er  gennem  Portalen  i  Taarnets  Vestside.  Taarnrum,  Skib,  Sidefløj  og  Kor  ere 
overhvælvede ;  mellem  Skibet  og  Sidefløjen  støttes  Hvælvingerne  af  to  fritstaaende  Piller. 
Kirken  er  restaureret  1854 — 55.  Altertavlen  er  et  Maleri  af  A.  Dorph  (Korsfæstelsen); 
den  gamle,  udskaarne  Altertavle  fra  1638  er  for  nogle  Aar  siden  flyttet  til  Berrids- 
gaard.  Granitdøbefonten  skal  tidligere  have  staaet  i  Vigsnæs  Kirke;  Prædikestolen 
er  ny.  I  Taarnrummet  en  Tavle  over  Abrah.  Lehn,  f  1757,  Hustru  og  Børn,  og  et 
lille,  tarveligt  Krucifiks.  I  Sidefløjen  to  Ligsten  over  Otte  Clausen  til  Berridsgd., 
f  1529,  og  Jac.  Huitfeldt,  f  1583  (før  i  Sakskjøbing  Kirke);  i  Koret  Ligsten  over  Præsten 
Adam  Røy,  f  1690.  Den  store  Klokke  er  fra  1474  og  har  Indskrift  i  Minuskier;  i 
Indskriften  paa  den  lille  Klokke,  fra  1621,  kaldes  Kirken  St.  Anna  Kirke. 

Majbølle  Birk  var  et  gammelt  Kronlen,  som  Landsdommeren  paa  Laaland  Chrf. 
van  Haffn  havde  i  Pant  i  Chr.  Fs  Tid.  Morten  Venstermand  indløste  det  fra  ham, 
men  kvitterede  selv  1489  Hr.  Johan  Oxe  for  Pantesummen;  1502  havde  vistnok  Fru 
Thale  (Baad),  Enke  efter  Laurids  Knob,  Lenet,  siden  hendes  Søn  Laurids  Knob  1523; 
1547  fik  Peder  Oxe  Følgebrev  derpaa;  senere  laa  det  under  Halsted  Kloster  og  Nykjø- 
bing  og  fra  1582  under  Aalholm  Len. 

Ved  Guldborg  ses  Rester  af  Skanser  fra  Svenskeskrigen  1658 — 59  og  tæt  ved,  lige 
ved  Stranden,  en  efter  Sigende  1809  opført  Skanse. 

Majbølle  er  af  alle  Sogne  i  Herredet  det  paa  Oldtidsmonumenter  rigeste,  idet  der 
er  talt  omtr.  135.  Ved  Sosmark  er  der  fredlyst  2  Langdysser,  i  Guldborglands  Skove 
6  Langdysser,  1  Dyssekammer,  60  Gravhøje  og  en  Sten  med  skaalformede  Fordyb- 
ninger („Hindestenen"). 

Majbølle  S.  var  Anneks  til  Sakskjøbing  1690—1803. 

Radsted  Sogn  omgives  af  Majbølle,  Thoreby,  Fjelde  og  Slemminge 
Sogne  samt  Sakskjøbing  Lands.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  1j2  Mil  0.  S.  0. 
for  Sakskjøbing.  De  mod  S.  V.  lavtliggende,  i  den  større  nordvestlige  Del  — 
der  adskilles  fra  den  sydvestl.  ved  det  Mosedrag  (Radsted  Mose),  som  be- 
grænser Guldborgland  (se  S.  104)  —  noget  højere  liggende  Jorder  ere  mest 
lerede.  Omtr.  1/6  Del  er  dækket  med  Skov  (Slaahave,  Dyrehave,  Indelukket, 
Hydesk.,  Holmesk.  m.  m.).  Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  fra  Sakskjøbing 
til  Nykjøbing  og,  i  den  vestl.  Del,  fra  Sakskjøbing  til  Nysted  samt  den 
Laal.-Falst.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  6541  Td.  Ld.,  hvoraf  2400  besaaede  (deraf  med  Hvede 
336,  Rug  358,  Byg  761,  Havre  366,  Bælgsæd  91,  Blandsæd  til  Modenh.  329,  til 
Grøntf.  65,  Kartofler  12,  Sukkerroer  13,  andre  Rodfr.  67),  Afgræsn.  669,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  1868,  Have  127,  Skov  1133,  Moser  17,  Kær  og  Fælleder  10,  Hegn 
42,  Heder  13,  Byggegr.  og  Veje  224,  Vandareal  m.  m.  37  Td.  Kreaturhold  1893: 
430  Heste,  1428  Stkr.  Hornkv.  (deraf  953  Køer),  1168  Faar,  604  Svin.  og  9  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  560  Td. ;  71  Selvejergaarde 
med  472,  8  Fæstegd.  med  39,  97  Huse  med  28  Td.  Hrtk.  og  27  jordløse  Huse. 
Befolkningen,  */2  1890  1344  (1801:  913,  1840:  1148,  1860:  1215,  1880:  1401), 
boede  i  228  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  76  levede  af  immat.  Virksomh.,  860  af  Jordbr., 
35  af  Gartneri,  204  af  Industri,  29  af  Handel,  53  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  36 
af  deres  Midler,  og  51  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Radsted  (delt  i  Øster-  og  Nørre- R.),  mellem  Lande- 
vejen til  Nykjøbing  og  Jærnbanen,  med  Kirke,  Præstegd.,  2  Skoler,  Hospital 
(opr.  1641  af  Lisbeth  Lunge,  Enke  efter  Palle  Rosenkrantz  til  Krenkerup, 
med  Bolig  for  8  fattige,  inddraget  1708  af  Grevinde  B.  M.  Reventlow,  f. 
Brockdorff,  til  Krenkerup,  genopført  1817  af  Grev  C.  H.  A.  Hardenberg- 
Reventlow,  med  Bolig  for  20  fattige,  lige  mange  Mænd  og  Kvinder,  fra  Harden- 


Musse     Herred.  —  Majbølle  og  Radsted  Sogne.  247 

berg,  Nørregaard,  Rosenlund  og  Nielstrup  Godser;  tillige  faa  Lemmerne  Natural- 
leverancer  fra  Grevsk.  Hardenberg-Reventlow),  Forsamlingshus  (opf.  1897) 
Teglværk  (under  Grevsk.),  Mølle  og  Telefonstation;  Krungerup  med  Skole 
og  Jærnbaneholdepl. ;  Nørre-Langet\  Pogemosetofte;  Hydesby. 

Hovedgaarden  Har  denberg,  Hovedsædet  i  Grevsk.  Hardenberg-Revent- 
low, har  791/*  Td.  Hrtk.,  7 10  Td.  Ld.,  hvoraf  140  Eng,  Resten  Ager.  Gaarden 
Idalund,  under  samme  Grevsk.,  har  49^2  Td.  Hrtk.,  610  Td.  Ld.,  hvoraf 
5  Eng,  Resten  Ager.  Til  Gaardene  høre  1400  Td.  Ld.  Skov;  udtaget  til 
fri  Raadighed  ere  to  Gaarde  med  omtr.  10  Td.  Hrtk.,  hvoraf  den  ene  er 
den  tidligere  Skovridergaard   Carlsberg*). 

Radsted  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Musse  Herreds  Juris- 
diktion (Sakskjøbing),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Sakskjøbing  Lægedistr., 
5.  Landstingskr.  og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  218. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.    Hardenberg-Reventlow. 

Kirken,  der  er  ret  anselig,  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet  med  lige  Gavl,  Taarn 
mod  V.,  Vaabenhus  (nu  Ligkapel  og  Materialhus)  mod  S.  og  Sakristi  og  Kapel  samt 
en  lille  Tilbygn,  med  Opgang  til  Hvælvingerne  mod  N.  Den  østl.  Del  af  Kirken  er 
vist  fra  13.  Aarh. ;  senere  er  den  forlænget  mod  V.;  den  er  opført  af  røde  Munke- 
sten ;  Taarnet,  opf.  endnu  senere,  er  forhøjet  og  forsynet  med  Kuppel  og  Spir  (i  alt 
86  Al.)  af  Elisab.  Rosensparre  1621;  det  hælder  stærkt  mod  S.  V.  Indgangen  til 
Kirken  er  gennem  en  Portal  i  Taarnets  Vestmur;  over  Portalen  staar  Aarst.  1636  og 
Brahernes  og  Rosensparrernes  Vaabener.  Skib  og  Kor  have  5  Hvælvinger;  Taarnrummet 
er  ogsaa  overhvælvet.  Vaabenhuset  og  Kapellet,  med  fladt,  rigt  dekoreret  Loft, 
ere  ligeledes  opførte  af  Elisab.  Rosensparre,  begge  i  Renæssancestil,  det  første  1621, 
det  andet,  der  før  var  Gravkapel  for  Ejerne  af  Hardenberg  (Ligene  ere  nu  nedsatte 
i  Gravhvælvingen),  men  nu  kun  er  skilt  fra  Kirken  ved  en  Glasvæg,  1616.  Sakri- 
stiet er  opf.  omtr.  1784  paa  den  Plads,  hvor  et  1739  opf.,  1777  nedbrudt  Kapel  stod. 
Ved  en  Restauration  1868 — 70  blev  bl.  a.  Sakristiet  ombygget  i  Kapellets  og  Vaaben- 
husets  Stil;  ved  samme  Lejlighed  fandtes  paa  Hvælvingerne  nogle,  formentlig  fra  15. 
Aarh.  stammende  Kalkmalerier,  der  ikke  bleve  bevarede.  Altertavlen  vistnok  fra  Beg. 
af  17.  Aarh.,  har  et  Maleri  fra  1870  af  A.  Dorph  (Disciplene  i  Emaus);  Prædikestolen 
er  et  Billedskærerarbejde  fra  1608;  Granitdøbefont.  1  Kapellet  Epitafium  med  et  Maleri 
paa  Kobber  af  Palle  Rosenkrantz,  f  1642,  hans  3.  Hustru  Elisab.  Lunge,  f  1659,  og 
hans  Søn  Jørgen  R.,  f  1660,  og  et  med  over  60  Vaabenskjolde  prydet  Epitafium  over 
Elisab.  Rosensparre,  f  1657.  I  Taarnrummet  ere  indmurede  to  Ligsten  over  Albert 
Gøye,  f  1558,  og  Hustru  Anne  Rosenkrantz,  f  1589,  og  over  Otte  Gøye  (med  Portræt- 
figur),  f  1567.  I  Sakristiet  Ligsten  over  Præsterne  Niels  Winter,  f  1629,  og  Anders 
Thøgersen  Gunderup,  f  1630  (se  Billedet  af  Kirken  S.  248;. 

Hardenberg,  det  gamle  Krenkerup,  tilhørte  paa  Dronning  Margrethes  Tid  Slægten 
Gøye,  idet  Hr.  Axel  Mogensen  (Gøye)  1392  købte  K.  af  Hr.  Lavrids  Nielsen  (Kabel). 
Paa  Skiftet  efter  Hr.  Axel  141 1  blev  Krenkerup  udlagt  til  hans  Søn  Hr.  Oluf  Axelsen, 
hvis  Enke  Fru  Mette  Christiernsdatter  ægtede  Jens  Olufsen  (Godow)  til  Hesle,  der 
solgte  K.  med  Mølle  samt  to  Gaarde  i  Høget,  en  nu  forsvunden  By  i  Radsted  Sogn, 
til  Hr.  Oluf  Axelsens  Søstersønner  Evert  og  Hr.  Mattis  Moltke,  hvilke  atter  1427 — 30 
afhændede  den  til  deres  Morbroder  Hr.  Mogens  Axelsen  Gøye  den  ældre  (se  Gissel- 
feld II,  669),  som  dog  maatte  indløse  den  (1436  tog  han  Laasebrev  paa  Gaarden) 
fra  Hr.  Morten  Jensen  (Gyrstinge),  til  hvem  Moltkerne  havde  pantsat  den.  K.  arvedes 
derpaa  af  Mortens  Søn  Eskild  G.  og  efter  hans  Død  1506  af  hans  Søn  Rigshofmester 
Mogens  G.  (f  1544),  efter  hvem  den  tilfaldt  Sønnen  Albert  G.,  hvis  Datter  Margrethe 
bragte  den  til  sin  Ægtefælle  Peder  Brahe  til  Krogholm,  efter  hvem  den  arvedes  af 
Sønnen  Axel  Brahe  (f  1613).  Hans  Enke  Elisab.  Rosensparre  ægtede  1622  Palle 
Rosenkrantz  (f  1642),  som  derefter  skrev  sig  til  K.  Sønnen  Jørgen  R.  overtog  Gaarden 
1649,  efter  hvis  Død  1660  K.  tilfaldt  hans  Søstre  eller  disses  Børn.    En  Søstersøn,  Jørgen 


*)  Under  Grevskabet  Hardenberg-Reventlow  here  1302i/4  Td.  Hrtk.  af  alle  Slags,  deraf  fri 
Jord  5891/2,  indtaget  til  Skov  50,  Bøndergods  235i/2,  Kirke-  og  Kongetiende  427i/4  Td.,  i  Bank- 
aktier 28,800,  i  Fideikommiskapitaler  omtr.  2,656,600  Kr.  Grevskabet  indbefatter  Godserne  Harden- 
berg med  Idalund,  Nielstrup,  Rosenlund,  Nørregaard  (ostre  Distr.)  samt  Christiansdal,  Sæby- 
holm (vestre  Distr.)  med  et  Tilliggende  af  i  alt  omtr.  5000  Td.  Ld.  foruden  2669  Td.  Ld.  Skov. 


!48 


Maribo  Amt. 


Skeel  til  Gammel  Estrup  (f  1695),  samlede  atter  Godset,  dels  ved  Køb,  dels  ved  Mage- 
skifte. Hans  Enke  Fru  Benedicte  Margrethe  v.  Brockdorff,  der  arvede  de  laal.  Godser 
Krenkerup  og  Rosenlund,  ægtede  1700  Grev  Chr.  D.  Reventlow  (en  Broder  til  Dronning 
Anna  Sophie),  der  1736  oprettede  et  Stamhus  af  K.,  Rosenlund  og  Nørregaard  (f  1738). 
Han  efterfulgtes  af  Sønnen  Konr.  Ditl.  R.  (f  1750),  dennes  Son  Chr.  Ditl.  R.  (f  1759) 
og  hans  Datter,  Juliane  Frederikke,  der  1774  ægtede  den  bekendte  preussiske  Stats- 
mand Fyrste  C.  A.  Hardenberg,  og  efter  en  lang  Proces  med  den  yngre  Linie  beholdt 
Stamhuset.     Dennes  Søn   Chr.  H.  A.  Hardenberg   (f  1840)   arvede   de   to   Stamhuse 


Radsted    Kirke. 

Krenkerup  og  Frisenvold  (ved  Randers),  hvilket  sidste  han  fik  kgl.  Tilladelse  til  at 
sælge,  hvorefter  han  efter  Købet  af  Nielstrup,  Sæbyholm  og  Christiansdal  fik  disse 
Gaarde  sammen  med  Krenkerup  13/12  1815  erigeret  til  Grevskabet  Hardenberg-Reventlow. 
Efter  hans  Død  gik  Grevsk.  over  til  hans  eneste  Datter  Ida  Augusta,  1.  gift  med 
Kmhr.  Grev  Harald  Holck  (f  1839),  2.  med  C.  L.  J.  A.  D.  Gersdorff  (ophøjet  til  Greve 
1842  under  Navn  af  G.-Hardenberg-Reventlow,  f  1846),  3.  med  S.  D.  Greve  af  Alma- 
forte (ophøjet  1856  til  Greve  d'  Almaforte-Hardenberg-Reventlow,  f  1864).  Efter  Grev- 
indens Død  1867  gik  Grevsk.  over  til  hendes  Søn  af  1.  Ægteskab  Kmhr.  Greve  R.  C. 
L.  A.  Holck,   efter  hvis  barnløse  Død  1885  det  gik  over  til  Kvindelinien  og  til  den 


Musse  Herred.  —  Radsted  Sogn. 


249 


nuv.  Besidderinde  L.  C.  A.  H.  G.  W.  Grevinde  Haugwitz-Hardenberg-Reventlow,  en 
Søsterdatters  Datter  af  Grevskabets  Opretter. 

Den  meget  anselige  Hovedbygning  er  opført  i  gotisk  Stil  af  Mogens  Gøye  i 
16.  Aarh.,  men  er  undergaaet  flere  Forandringer,  saaledes  1620  (Aarst.  og  Elisab. 
Rosensparres  Navn  har  staaet  paa  den  ene  Gavl),  1631,  da  Palle  Rosenkrantz  for- 
højede Midtfløjen  med  et  Stokv.  (paa  Fløjen  hans  Navn  med  Aarstallet)  —  paa 
Gammel  Estrup  rindes  en  i  Tapet  vævet  Gengivelse  af  Bygningen  paa  Chr.  lV's  Tid  — 
og  senest  af  Grev  Hardenberg-Reventlow.  Den  er  omgiven  af  Grave  (der  findes 
ogsaa  Spor  af  Volde)  og  bestaar  af  3  sammenbyggede  Fløje  —  den  midterste, 
Nordfløjen,  med  3,  den  østl.  og  vestl.  med  2  Stokv.  —  med  stejle  Tage  og  3  Taarne 
(to  runde,  et  ottekantet)  med  Kupler  og  Spir;  Indkørselsporten  med  det  Harden- 
bergske  Vaaben  er  i  den  østl.  Fløj;  under  Midtfløjen  og  den  vestl.  Fløj  findes  høje, 
hvælvede  Kældere.  Den  fjerde  Side,  der  vender  ud  mod  Haven,  er  nu  afsluttet 
med  en  lav  Mur  med  Jærnrækværk  (tidligere  stod  her  ogsaa  en  Fløj,  som  brændte 
Decb.  1689).    Til  Gaarden  høre  store,  smukke  Staldbygninger  (paa  den  ene  staar  P. 


Hardenberg. 


Brahes  og  Margrethe  Gøyes  Navne)  og  et  prægtigt  Ridehus.  I  den  store  og  smukke 
Have  findes  Pavilloner,  Drivhuse  osv.,  en  1860  rejst  Mindesten  for  Grev  Gersdorff- 
Hardenberg-Reventlow  og  flere  sjældne  Træer,  bl.  a.  en  20  F.  høj  Abies  Pinsapo  (spansk 
Ædelgran),  en  36  F.  høj  Thuja  gigantea,  en  39  F.  høj  Quercus  rubra,  et  34  F.  højt 
Morbærtræ,  en  16  F.  høj  Catalpa  Kampferi  og  en  35  F.  høj  Juniperus  virginiana. 

I  Radsted  (Radstædhæ)  har  ligget  en  større  Gaard,  der  ved  Aar  1400  tilhørte 
Jakob  Pedersen  (Gøye),  hvis  Enke  Abel,  dengang  Enke  efter  Gotfred  Bang,  1407 
skrev  sig  i  R.  Sønnerne  Jens  eller  Niels  Jepsen  i  R.  og  Henrik  Jepsen  pantsatte 
1406  og  1412  den  af  deres  Fader  fordum  beboede  Gaard  til  Hr.  Oluf  Axelsen  Gøye, 
hvis  Broder  Hr.  Mogens  Gøye  indløste  Pantet. 

I  Holmeskovs  nordl.  Udkant  findes  Rester  af  en  anselig  Voldbanke  („Galminde- 
ager  Slot"),  der  har  Form  af  en  skæv  Firkant  og  er  omgiven  af  Grave. 

Af  de  henved  70  Oldtidsmonumenter,  der  kendes  i  Sognet,  ligge  i  Idalunds  Indelukke 
en  Jættestue,  2  Langdysser  (den  ene  170  F.  lang)  samt  to  Højgrupper,  den  ene  med 
5,  den  anden  med  38  Høje.    Ved  Radsted  er  der  en  anselig,  255  F.  lang  Langdysse. 

En  Byskraa  fra  Radsted   af  Aar   1635,   se  Hist.   Tidsskr.,    1.  R.   5.  Bd.  S.  547  fl. 


250  Maribo  Amt. 

Thoreby  Sogn,  det  største  i  Herredet  og  paa  Laaland,  omgives  af 
Majbølle,  Radsted,  Fjelde,  Døllefjelde,  Bregninge  og  Kjettinge  Sogne  samt 
Guldborg  Sund.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1 1/2  Mil  S.  0.  for 
Sakskjøbing  og  3/4  Mil  V.  for  Nykjøbing.  De  temmelig  bølgeformede  Jorder 
ere  lerede  og  noget  sandblandede.  Over  1/5  af  Arealet  er  dækket  med  Skov 
(Grænge  Sk.,  Storsk.,  Hamborgsk.,  Flintinge  Bysk.,  Indelukket,  Rykkerup 
Sk.,  Teglsk.,  Søndersk.,  Sløserup  Vestersk.,  Frostrup  Sk.  m.  m.).  Gennem 
Sognet  løber  mod  S.  0.  i  den  Lavning,  der  strækker  sig  fra  Sakskjøbing 
Fjord  til  Guldborg  Sund,  Flintinge  Aa,  der  falder  ud  i  Guldborg  Sund. 
Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  fra  Sakskjøbing  og  Nysted  til  Nykjøbing 
og  den  Laal.-Falst.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  12,525  Td.  Ld.,  hvoraf  4895  besaaede  (deraf  med  Hvede 
272,  Rug  935,  Byg  1493,  Havre  761,  Boghvede  6,  Bælgsæd  140,  Blandsæd  til 
Modenh.  498,  til  Grentf.  203,  Kartofler  51,  Sukkerroer  356,  andre  Rodfr.  169,  andre 
Handelspl.  11),  Afgræsn.  1215,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  2924,  Have  162,  Skov 
2648,  Moser  3,  Kær  og  Fælleder  131,  Hegn  51,  Stenmarker  m.  m.  142,  Byggegr.  og 
Veje  323,  Vandareal  21  Td.  Kreaturhold  1893:  868  Heste,  2974  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  1955  Køer),  2232  Faar,  1383  Svin  og  7  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og 
halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  1048  Td. ;  87  Selvejergaarde  med  642,  57  Fæstegd.  med 
297,  300  Huse  med  85  Td.  Hrtk.  og  34  jordløse  Huse  (Halvdelen  i  Fæste  og  Leje). 
Befolkningen,  %  1890:  2643  (1801:  1740,  1840:  2104,  1860:  2590,  1880:  2683), 
boede  i  471  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  105  levede  af  immat.  Virksomh.,  1537 
af  Jordbrug,  17  af  Gartneri,  487  af  Industri,  56  af  Handel,  385  af  forsk.  Daglejervirk- 
somh.,  29  af  deres  Midler,  og  27  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Thoreby  (i  Vald.  IFs  Jordeb.  Thoræby),  ved  Lande- 
vejen fra  Sakskjøbing,  med  Kirke,  2  Skoler  (Thoreby  og  Thoreby  østre),  Fattig- 
gaard  (Plads  for  48  Lemmer),  Forsamlingshus  (opf.  1888),  Sparekasse  (opr. 
24/n  1872;  31/3  1896  var  Sparernes  saml.  Tilgodehav.  82,497  Kr.,  Rente- 
foden 33/5  pCt.,  Reservefonden  5504  Kr.,  Antal  af  Konti  288),  Andels- 
mejeri, Mølle,  Skovriderbolig,  Skovfogedboliger  (Stenbrohus  og  Hamborghus); 
Flintinge  (i  Vald.  Jordeb.  Flyntingi)  med  Præstegd.,  2  Skoler  og  Mølle; 
Grænge  med  Skole,  Mølle,  Andelsmejeri,  Hanemose  Dampteglvarefabrik 
og  Jærnbanestation ;  Nagelsti  med  Skole  og  Mølle ;  Sundby  med  den  tidligere 
Færgegaard ;  Rykkerup  (i  Vald.  Jordeb.  Ruggæthorp);  Birket  (nu  helt  ud- 
flyttet);   Sløserup.     Thoreby    Udflytter gaarde,  Flintinge gaar de. 

Hovedgaarden  Rosenlund,  under  Grevsk.  Hardenberg-Reventlow  (s.  S. 
247),  har  84  Td.  Hrtk.,  706  Td.  Ld.  Ager,  42  Td.  Ld.  Eng  og  Mose,  514 
Td.  Ld.  Fredskov  (deraf  801/2  i  Fjelde  S.);  til  Gaarden  høre  4  Fæstegaarde 
(tiis.  omtr.  23  Va  Td.  Hrtk.)  og  to  Gaarde  udtagne  til  fri  Raadighed  (61/2 
Td.  Hrtk.).  —  Til  Fuglsang-Priorskov  Godser  høre  Hovedgaardene 
Fuglsang,  70  Td.  Hrtk.,  540  Td.  Ld.  Ager  og  121  Td.  Ld.  Eng  og  Græs- 
ning, og  Priorskov,  407a  Td.  Hrtk.,  368  Td.  Ld.  Ager  og  27  Td.  Ld.  Eng 
og  Græsning;  til  Priorskov  er  henlagt  to  Øer  Lilleø  og  Keilsø,  i  Guldborg 
Sund,  tiis.  16  Td.  Ld.;  Flintingegaard  (udtagen  til  fri  Raadighed),  bestaa- 
ende  af  3  sammenlagte  Bøndergaarde  og  to  Fællesenge,  har  2l1l4i  Td.  Hrtk., 
108  Td.  Ld.  Ager,  120  Td.  Ld.  Eng;  Bøndergodset  udgør  3383/8  Td.  Hrtk., 
og  til  Arvefæste  er  solgt  Gaarde  af  191  Td.  Hrtk.;  til  Fæstegaardene  høre 
Nagelsti  Skozgd.,  18  Td.  Hrtk.,  193  Td.  Ld.  Godsernes  saml.  Skovareal 
er  1498  Td.  Ld.  (47a  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  8  Td.  Skovsk.);  til 
Godserne  høre  Thoreby  Sogns  Konge-  og  Kirketiende.  —  Grængegaard, 
12  Td.  Hrtk.,  200  Td.  Ld.,  hvoraf  6  Eng,  Resten  Ager,  med  3  Huse  og 
et  Teglværk,  er  et  Aktieselskab  (opr.  1898,  Aktiekap.  130,000  Kr.,  aarl. 
Produktion  omtr.   6  Mill.  Sten  og  Drænrør). 


Musse  Herred.  —  Thoreby  Sogn. 


251 


Thoreby  S.,  en  egen  Sognekommune,  men  delt  i  to,  ved  Flintinge  Aa 
adskilte  Sognefogeddistrikter,  hører  under  Musse  Herreds  Jurisdiktion  (Saks- 
kjøbing),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Nykjøbing  Lægedistr.,  5.  Landstingskr. 
og  Amtets  4.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  216.  (nordl.)  og  217. 
Lægd.   (søndre  Del).    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Fuglsang. 

Kirken  bestaar  af  Skib  med  to  lavere  Sideskibe,  Kor  med  lige  Gavl,  svært  Taarn 
med  pyramideformet  Tag  mod  V.  og  et  lille  Vaabenhus  mod  S.  samt  Materialhus 
(før  Sakristi)  paa  Korets  Nordside.  Kirken  er  opført  af  røde  Munkesten  til  forskel- 
lige Tider.  Flere  af  de  oprindelige,  spidsbuede  Vinduer  ere  bevarede.  Skib  og  Kor 
ere  overhvælvede.  Sideskibene  og  Taarnet  ere  senere  tilføjede;  det  sydlige  Sideskib 
(oprindelig  2  eller  3  Kapeller)  er  ældre  og  lavere  end  det  nordl.  og  har  oprindelig 
haft  fladt  Loft.  Nogle  i  Korhvæl vingen  fundne  Kalkmalerier  (fra  omtr.  1500)  ere 
atter  overhvidtede,  hvorimod  Dekorationerne  i  Skibet  (Ornamenter)  ere  fornyede  1890 
(se  Magn.  Petersen,    Kalkmal.    S.  79).     Altertavlen  er  et  nyere  Maleri  (Christus  vel- 


Fuglsang. 

signer  de  smaa  Børn).  Prædikestolen  er  et  rigt  Billedskærerarbejde  i  Rokokostil; 
Granitdøbefonten  er  omhuggen  1848  af  en  ældre,  der  havde  Figurer  og  Ornamenter. 
De  øverste  Stolestader  bære  Erik  Ruds  og  Anne  Hardenbergs  Vaabener  og  Aarst. 
1567.  I  Skibet  Marmormindetavle  over  Præsten  Hans  Brygmann,  f  1774,  og  Hustru. 
I  Taarnrummet  er  der  et  Gravkapel,  i  hvilket  der  findes  4  Ligkister  og  et  smukt 
Marmormonument  (med  Relief)  af  Wiedewelt  over  Kathrine  Margrethe  v.  Wallmoden, 
f.  Lehn,  f  1788,  gift  med  Amtmand,  Friherre  C.  G.  v.  Wallmoden,  f  1793. 

Af  Thorebys  Præster  nævnes  Hans  Jørgensen  Sadolin  (Søn  af  Reformatoren  Jørgen 
S.),  1559 — 76,  dansk-latinsk  Digter,  Digteren  Hans  Nordrup,  1748 — 50,  og  Siftsprovst 
H.  P.  Kofoed-Hansen,  1867 — 83,  bekendt  som  æsthetisk  Forf. 

Oprindelsen  til  Rosenlund  er  en  tidligere  Hovedgaard  Gjeltoftegaard,  der  i  sin 
Tid  har  tilhørt  en  lidet  kendt  Linie  af  Gøye-Slægten  (Mads  Skytte  i  G.  1397, 
Jens  Madsen  1445 — 63,  Henr.  Jensen  1472,  Erik  Jensen  1455 — 67).  Oprindelig  var 
Gaarden  kun  et  Pant  fra  Odense  Bispestol,  men  Jens  Madsen  mageskiftede  sig 
1445  Ejendomsretten  til  den.  Hans  Boesen  i  G.  1458  var  vel  besvogret  med  Gøyerne. 
Jens  Madsens  Datter  Fru  Marine  og  hendes  Søn  Henr.  Krummedige  solgte  1490  G. 
til  Hr.  Eskild  Gøye;   1552  tilhørte  Gaarden  sidstnævntes  Sønnedatter  Fru  Eline  Gøye, 


252  Maribo  Amt. 

men  var  da  beboet  af  en  Bonde;  1569  var  der  Strid  mellem  Albert  Oxe  paa  Aal- 
holm  og  Fru  Anne  Rosenkrantz,  Enke  efter  Albert  Gøye,  om  alle  de  Skove,  der 
havde  ligget  til  Gjeltofte.  117.  Aarh.  tilhørte  Gaarden  Palle  Rosenkrantz  til  Krenkerup, 
som  maaske  har  givet  den  dens  nuv.  Navn,  og  som  opforte  en  grundmuret  Bygning, 
der  bærer  Aarst.  1638.  Derpaa  tilhørte  den  hans  Svigersøn  Erik  Rosenkrantz  til 
Rosenholm  (f  1681),  men  senest  fra  1680  tilhørte  den  Ejerne  af  Krenkerup  (se 
under  Hardenberg  S.  248). 

Fuglsangs  ældste  kendte  Ejer  var  Anders  Siundesen,  der  nævnes  1368  —  87,  men 
oftest  skrev  sig  til  Kjærstrup.  Fuglsang  arvedes  af  hans  Børn,  Sønnen  Hr.  Axel 
Andersen,  død  barnløs,  og  Datteren  Sidsel,  gift  med  den  senere  Rigshofmester  Hr. 
Jens  Due,  hvis  Datter  Fru  Mette  Jensdatter,  Hr.  Lyder  Kabels  Enke,  1446  skænkede 
Gaarden  til  Maribo  Kloster,  men  1448  atter  lejede  den  af  Klosteret,  der  1453  for 
øvrigt  fik  Fru  Mettes  Gave  stadfæstet  af  Mikkel  Due,  hendes  Brodersøn,  og  endnu 
1473 — 74  erhvervede  den  Ret,  som  Hr.  Jens  Due  (Thott)  og  hans  Søster  Birgitte 
Bondesdatter,  hvis  Fader  var  Søstersøn  af  fornævnte  Hr.  Jens  Due,  kunde  have 
i  F.  Mærkelig  nok  havde  Klosteret  alt  da  for  længe  siden  (1457)  mageskiftet  F.  til  Oluf 
Andersen  Gøye,  hvis  Datter  Sophie  ægtede  Henning  Venstermand,  og  som  1507  boede 
paa  F.  som  Enke.  Hun  var  dog  ikke  Eneejer.  Oluf  Andersens  Enke  havde  ægtet 
Johan  Venstermand,  som  1480 — 89  skrev  sig  til  F.  En  anden  Medejer  var  Claus 
Neb,  hvis  Enke  Birgitte  Daa  i  andet  Ægteskab  med  Hr.  Mads  Bølle  havde  Datteren 
Dorte  B.,  som  ved  sit  Ægteskab  med  Hr.  Knud  Rud  (f  1554)  bragte  F.  til  dennes 
Slægt.  Han  efterfulgtes  af  sin  Søn  Erik  R.  (f  1577)  og  dennes  Sønner  Peder  R.  (f  1572) 
og  Korfitz  R.  til  Sandholt,  der  ved  sin  Død  1630  efterlod  F.  til  sin  Datter  Fru  Helvig 
R.,  gift  med  Hr.  Gregers  Krabbe,  Statholder  i  Norge  (f  1655).  Deres  Datter  Vibeke 
bragte  F.  til  sin  Mand  Chr.  Daa,  som  1661  solgte  Gaarden  til  Dronning  Sophie  Amalie, 
efter  hvis  Død  1685  den  tilfaldt  Kronen,  men  blev  1725  tillige  med  Priorskov  solgt 
til  Kmhr.  C.  C.  v.  Gabel  (Hovedgaardstakst  henholdsvis  61  og  39,  Bøndergods  509 
og  303,  Tiender  132  og  25  Td.  Hrtk.)  for  i  alt  57,400  Rd.  K.  Gabel  solgte  1726 
Godserne  til  Abrh.  Lehn,  hvis  Svigersøn  Gehejmer.  v.  Wallmoden  (f  1793)  blev  Ejer 
af  F.  og  Priorskov,  som  forblev  i  hans  Familie  til  1819,  da  den  for  295,000  Rd. 
solgtes  til  P.  J.  Neergaard  (f  1835),  efter  hvem  den  arvedes  af  Sønnen,  Amtmand 
J.  F.  Neergaard  (f  1849),  efter  hvis  Enkes  Død  1866  den  gik  over  til  Sønnen, 
den  nuv.  Ejer  cand.  polit.  R.  V.  Neergaard.  —  Hovedbygningen,  der  afløste 
den  1840—41  opførte  Bygning,  er  opf.  1868—69  efter  Tegn.  af  Arkitekt  J.  G. 
Zinn  i  gotisk  Renæssancestil  og  er  omgiven  af  Grave.  Udbygningerne  ere  opf. 
1851 — 52,  efter  at  de  gamle  vare  afbrændte  ved  Lynild.  I  den  omtr.  30  Td.  Ld. 
store  Have  med  Park  findes  der  udmærkede  Drivhuse  og  flere  sjældne  Træer,  deribl. 
en  29  F.  høj  Juniperus  communis  var.  pyramidalis  (Pyramide  En),  en  45  F.  høj 
Castanea  vulgaris  (Ægte  Kastanie),  en  59  F.  høj  Quercus  cerris  (Frynse  Eg),  en 
48  F.  høj  Platanus  orientalis  (Stammens  Omf.  henved  8  F.),  en  55  F.  høj  Saphora 
japonica  (St.  Omf.  henved  10  F.),  en  18  F.  høj  Gymnocladus  canadensis,  en  41  F. 
høj  Abies  cephalonica  og  en  Mespilus  germanica,  hvis  Stamme  er  henved  5  F.  i 
Omfang.  —  I  Storskoven  er  der  en  125  F.  høj  Bøg  („Hejrebøgen",  Stammens  Omf. 
1 1  F.)  og  en  20  F.  høj  Cornus  mascula  (Kirsebær  Kornel). 

Hvornaar  Priorskov,  som  skal  være  oprettet  af  nedlagte  Bøndergaarde,  er  bleven 
Hovedgaard,  vides  ikke.  Sandsynligvis  har  den  allerede  fra  16.  Aarh.  haft  samme  Ejere 
som  Fuglsang  (i  1609  udgaar  der  kgl.  Befaling  til  Mogens  Gøye  m.  fl.  at  undersøge, 
hvorvidt  P.  i  et  Søskendeskifte  skulde  ligge  til  Fuglsang  under  den  Takst,  som  denne 
Gaard  staar  for  i  et  Skifte  af  1604,  eller  om  den  bør  særskilt  takseres).  —  Der  er 
ingen  Hovedbygning.  —  I  den  vestl.  Del  af  Gaardens  Mark  er  der  gamle  Murrester. 

Gammelholm  Borgplads,  et  med  store  Træer  bevokset  Voldsted,  122  F.  fra 
V.  til  0.,  86  F.  fra  N.  til  S.,  der  omgives  af  en  vaad  Grav,  derom  en  Vold  og  atter 
en  vaad  Grav,  ligger  i  en  Lavning,  der  tidligere  modtog  Vand  fra  Guldborg  Sund. 
Midt  paa  Borgpladsen  er  man  ved  Gravning  stødt  paa  gammelt  Murværk.  —  Her 
ligge   J.  F.  Neergaard   til  Fuglsang   og  Hustru  begravede   i  et  aabent  Gravkammer. 

I  Sløserup  \2JA.  fordum  en  Hovedgaard,  af  hvilken  Halvparten  1381  blev  tilskødet 
Ingemar  Nielsen  Grubbe  af  hans  Faster  Gunder  Ingemarsdatter,  Niels  Duses  Efter- 
leverske. Senere  var  Gaarden  delt  paa  mange  Hænder,  dog  synes  den  største  Del 
at  have  været  hos  Slægten  Brand  (Poul  B.  1423,  Peder  B.  1451,  dennes  Son  Peder 
B.  1487),  der  solgte  Gaarden  til  Hr.  Eskild  Gøye;  1552  tilhørte  den  Fru  Eline  Gøye, 
men  var  da  kun  beboet  af  en  Bonde. 

TJioreby  Birk  var  tidligere    et  Kronlen,    der  1502  var  forlenet  til  Jørgen  Jensen, 


Musse  Herred.  —  Thoreby  og  Slemminge  Sogne.  253 

1514 — 35  til  Ejler  Eriksen,  ogsaa  kaldet  Ejler  Madsen  Bølle;  det  blev  1570  lagt 
under  Nykjøbing  Len  og  1582  forenet  med  Aalholm. 

Nagelsti  Birk  var  paa  lignende  Maade  1502  forlenet  til  Johan  Venstermand.  Ogsaa 
dette  Len  kom  1582  under  Aalholm. 

Faa  Sogne  vides  at  have  indeholdt  saa  mange  Stengrave  som  Thoreby  (omtr.  50). 
Heraf  ere  27  fredlyste,  nemlig  5  Jættestuer,  14  Langdysser  (en  er  230  F.  lang),  4 
Runddysser  og  4  Dyssekamre;  de  fleste  ligge  i  Flintinge  Byskov  og  Storskoven  eller 
paa  Fuglsangs  og  Priorskovs  Markjorder.  Fra  en  af  Jættestuerne  i  Flintinge  Byskov 
haves  i  Nationalmuseet  et  stort  og  vigtigt  Fund. 

Slemminge  Sogn  omgives  af  Annekset  Fjelde,  Musse,  Godsted,  Enges- 
tofte og  Vaabensted  Sogne  samt  Sakskjøbing  Lands,  og  Radsted  Sogn. 
Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  3/4  Mil  S.  for  Sakskjøbing  og  1  Mil 
0.  S.  0.  for  Maribo.  De  lavtliggende,  i  Midten  noget  bakkede  Jorder  ere 
lerede  og  noget  sandblandede.  En  Del  Skov  (Indtægten,  Hegningen,  Ettehave 
Sk.).  Ved  Sydvestgrænsen  ligger  Hejrede  Sø.  Gennem  Sognet  gaa  Lande- 
vejene fra  Maribo  til  Nysted  og  fra  Sakskjøbing  til  Nysted. 

Fladeindholdet  1896:  3401  Td.  Ld.,  hvoraf  1603  besaaede  (deraf  med  Hvede 
198,  Rug  219,  Byg  519,  Havre  321,  Bælgsæd  57,  Blandsæd  til  Modenh.  127,  til  Grøntf. 
60,  Kartofler  12,  Sukkerroer  23,  andre  Rodfr.  58,  andre  Handelspl.  9),  Afgræsn.  491, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  922,  Have  49,  Skov  175,  Moser  74,  Byggegr.  og  Veje  84, 
Vandareal  3  Td.  Kreaturhold  1893:  297  Heste,  962  Stkr.  Hornkv.  (deraf  664  Køer), 
699  Faar,  478  Svin  og  6  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk. 
1895:  376  Td.;  61  Selvejergaarde  med  315,  4  Fæstegd.  med  22,  103  Huse  med  28 
Td.  Hrtk.  og  5  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1I2  1890:  884  (1801:  582,  1840: 
736,  1860:  814,  1880:  912),  boede  i  168  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  34  levede 
af  immat.  Virksomhed.,  618  af  Jordbrug,  175  af  Industri,  17  af  Handel,  6  af  forsk. 
Daglejervirks.,  19  af  deres  Midler  og  15  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Store- Slemminge,  ved  Landevejen  fra  Maribo,  med 
Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1889)  og  Andelsmejeri;  Østerby 
(Øster-Slemminge),  Lille- Slemminge  med  Mølle;  Udstolpe  med  Skole;  Hejrede', 
Ettehave.  Saml.  af  Gaarde  og  Huse:  Kisiofte,  Brandstolpe,  Sorteby.  — 
Hoved gaarden  Nørregaard ,  under  Grevskabet  Hardenberg-Reventlow  (s. 
S.  247),  har  671/*  Td.  Hrtk.,  550  Td.  Ld.  Ager  og  142  Td.  Ld.  Skov  (til 
Gaarden  hører  en  Arvefæstegd.  i  Vaabensted  S.,  se  S.  238). 

Slemminge  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Musse 
Herreds  Jurisdiktion  (Sakskjøbing),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Sakskjøbing 
Lægedistr.,  5.  Landstingskr.  og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskriv- 
ningskr.'  209.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Christiansholm. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor  med  lige  Gavl  og  Taarn  mod  V.  (et  Vaabenhus  mod 
N.  nedbrødes  1867).  Den  er  opført  af  røde  Munkesten.  Koret  har  Rundbuefrise  og 
Spor  af  et  oprindeligt,  rundbuet  Vindue  i  Gavlen.  Taarnet  der  er  anseligt  og  smukt, 
med  et  firkantet,  spidst  Tag,  har  paa  Vestsiden  Indgang  til  Kirken;  det  er  en  senere 
Tilføjelse,  efter  Sigende  bygget  af  Fru  Karen  Gyldenstjerne,  Hans  Lauridsens  (Baden) 
Enke,  til  Nørregaard.  Skib  og  Kor  ere  overhvælvede,  Taarnrummet  har  fladt  Loft; 
det  er  delt  i  to  Dele,  af  hvilke  den  ene  er  Forstue,  medens  den  anden  aabner  sig 
ind  til  Skibet  med  en  Spidsbue.  Altertavlen,  fra  1587,  er  tarvelig  udskaaret  og  for- 
synet med  malede  Bibelsprog;  Prædikestolen  er  et  Billedskærerarbejde  fra  Slutn.  af 
16.  Aarh. ;  Granitdøbefont.  I  Koret  en  smuk,  lille  Lysekrone  fra  1590,  skænket,  ligesom 
Altertavle  og  Prædikestol,  af  ovennævnte  Karen  Gyldenstjerne,  f  1616.  I  Korrundingen 
er  indmuret  en  smuk  Marmortavle  over  Admiral  Hans  Lauridsen  Baden  og  Karen 
Gyldenstjerne,  med  Portrætfigurer  (to  Mands-  og  en  Kvindefigur)  og  32  Vaaben- 
skjolde,  og  en  Ligsten  over  Præsten  Peder  Hansen  Middelfart  (levede  1622).  Den 
større  Klokke  er  støbt  1545  af  Gert  van  Marvelt. 

Udstolpe  hed  1380  Vgstorp,  1394  Vghestorp,  1397  Hughæstorpæ,  og  var  oprin- 
delig en  Hovedgaard,  der  1380  ejedes  af  Peder  Jensen  af  „Algitstorp"  og  paa  Skifte 
blev  udlagt  til   Broderen  Niels   Jensen,    som   siden   skrev   sig  til  Gaarden;   den  var 


254  Maribo  Amt. 

Arv  efter  deres  Moder  Fru  Cathrine.  Niels  Jensen  var  gift  med  Mette  Madsdatter 
Ketelhod,  der  1386  var  Enke  og  synes  at  have  efterladt  sig  to  Døtre,  Mette,  gift 
med  Henneke  Godow,  og  Kirsten,  gift  med  Jens  Jepsen  Skave;  disse  holdt  1394 
Skifte,  hvorved  Gaarden  „Vghestorp"  tilfaldt  Henneke,  der  1397  skrev  sig  til  den 
og  da  var  Ridder  og  kaldes  Hr.  Johan  Godow.  Han  har  dog  ikke  været  Eneejer, 
thi  sammen  med  ham  nævnes  1397  en  anden  Adelsmand  Lasse  Skytte  i  Hughæs- 
torpæ,  og  paa  en  eller  anden  Maade  kom  Gaarden  tilbage  til  Skaverne  og  tilhørte 
1417 — 32  Fru  Kirsten  Skaves,  altsaa  Jens  Jepsens  Enke,  1449 — 52  Lasse  Skave  og 
1474  Jep  Skave,  vist  begge  Sønner  af  Jens  Jepsen  Skave.  Jep  S.  synes  at  have 
nedlagt  U.  og  i  Stedet  oprettet  Nørregaard,  thi  1474  skrev  han  sig  „i  Nørgaard  i 
Wgitstrup",  og  hermed  viger  Navnet  U.  for  Nørgaard  eller  Nørregaard.  N.  tilhørte 
derefter  1483  Evert  Truidsen  (Rosenspar),  1504  dennes  Enke  Fru  Hylle  Jepsdatter 
Skave.  Den  næste  kendte  Ejer  var  den  fra  Stormen  under  Gotland  1566  uheldig 
bekendte  Admiral  Hans  Lauridsen  (Baden),  der  sikkert  har  arvet  Gaarden,  thi  hans  Moder 
Gedske  Hansdatter  Juel  var  Datterdatter  af  Fru  Hylle  Jepsdatter.  N.  tilhørte  derpaa  hans 
Søn  Christen  Hansen,  f  1618  som  sidste  Mand  af  Slægten,  og  dennes  Søster  (anden 
Gang  Enke  efter  Eustachius  v.  Thiimen),  der  solgte  Gaarden  til  Hr.  Palle  Rosen- 
krantz,  ved  hvis  Død  den  tilfaldt  Svigersønnen  Chr.  Skeel  til  Sostrup.  Senere  tilhørte 
den  Otto  Josva  v.  Korff,  der  myrdede  sin  Hustru  Magdalene  Sibylle  v.  Pappenheim 
og  blev  henrettet  1676  (se  om  ham  Personalh.  Tidsskr.  1890,  S.  261  fl.)  og  kom 
endelig  til  Reventlowerne   og  indlemmedes  i  Stamhuset  Krenkerup   1736  (se  S.  248). 

I  Ugestrup  (Udstolpe)  By  har  ligget  en  Gaard  Tolevraa,  der  i  15.  Aarh.  tilhørte 
en  Slægt  af  Navnet  Raa,  som  pantsatte  den  til  Hr.  Eskild  Gøye. 

Brandstolpe  hed  oprindel.  Bramstof  te)  her  maa  fordum  have  ligget  en  adelig  Sæde- 
gaard,  thi  1386  nævnes  Fru  Grete,  Niels  Madsen  af  Bramstoftes  Efterleverske,  og 
1397  Fikke  Moltke  af  B.  Sidstnævntes  Brodersøn  Hans  M.  ejede  Gaarden  1446,  og 
1498  boede  hans  Datter  Husfru  Dorte  Hansdatter,  Jep  Barridsens,  paa  den. 

Ettehave  tilhørte  i  14.  Aarh.  Thorsten  Jensen  af  E.,  der  pantsatte  sit  Gods  her 
til  Biskop  Niels  i  Odense,  hvis  Broder  Niels  Esgesen,  som  kaldes  Westfalle,  1380 
skødede  sit  Gods  i  E.  og  Ettehave  Fang  til  Mogens  Persen,  hvis  Søn  Las  Mogensen 
arvede  Gaarden,  men  synes  at  være  død  uden  Børn  før  1453,  hvorefter  E.  tilfaldt 
hans  Farbroder  Mads  Pedersens  Børn,  navnlig  Sønnen  Niels  Madsen,  der  1461  var 
Borgmester  i  Sakskjobing.  Han  solgte  E.  til  Hr.  Niels  Lauridsen  (Kabel)  til  Tostrup, 
men  erhvervede  den  tilbage  af  Datteren  Fru  Anne,  Hr.  Tyge  Lunges.  En  følgende 
Ejer,  Laurids  Nielsen  udkøbte  forskellige  Medarvinger  af  Gaarden,  men  maatte 
selv  1493  og  flg.  Aar  pantsætte  E.  Hovedgaard  til  Hr.  Anders  Gøye  paa  Kjærstrup, 
hvis  Enke  Fru  Margrethe  Korfltzdatter  (Rønnow)  1498  afstod  sin  Rettighed  til  Hr. 
Eskild  Gøye.  Til  denne  snu  Godssamler  maatte  saa  Laurids  Nielsens  Sønner  Niels 
og  Magnus  Lauridsen,  først  ved  Pant,  siden  ved  Skøde,  i  1499 — 1506  afhænde  deres 
sidste  Ejendomsret  til  deres  Fædrenegaard,  som  formodentlig  snart  efter  blev  ud- 
stykket i  flere  Bøndergaarde. 

I  Hejrede  har  der  ligget  en  Hovedgaard,  der  1425  tilhørte  Otte  Kabel,  hvis  Datter 
Mette  ægtede  Jesper  Bryske,  som  1449  boede  i  H.;  1468—72  ejedes  H.  af  den  oven- 
nævnte Jep  Skave. 

I  Østerby  boede  1394—1444  Væbneren  Gotskalk  Clausen  og  1497  og  1505  Otte 
Pors. 

Fjelde  Sogn,  Anneks  til  Slemminge,  omgives  af  dette,  Radsted,  Thoreby, 

Døllefjelde    og  Musse  Sogne.     Kirken,    midt  i  Sognet,    ligger    omtr.   3/4  Mil 

S.  S.  0.   for  Sakskjobing  og   \x\%  Mil  0.  S.  0.   for  Maribo.    De  lavtliggende 

og  jævne   Jorder   ere   lerede.     En  Del  Skov  (Fjelde  Sk.).    Landevejene    fra 

Sakskjobing  og  Maribo  til  Nysted  forenes  i  Sognet. 

Fladeindholdet  1896:  1340  Td.  Ld.,  hvoraf  582  besaaede  (deraf  med  Hvede 
71,  Rug  91,  Byg  187,  Havre  134,  Bælgsæd  28,  Blandsæd  til  Modenh.  28,  til  Grentf.  10, 
andre  Rodfr.  30),  Afgræsning  164,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  415,  Have  18,  Skov 
85,  Moser  19,  Hegn  18,  Byggegr.  og  Veje  32,  Vandareal  7  Td.  Kreaturhold 
1893:  133  Heste,  318  Stkr.  Hornkv.  (deraf  218  Køer),  293  Faar  og  171  Svin.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  137  Td.;  24  Selvejergaarde  med 
112,  2  Fæstegd.  med  12,  39  Huse  med  11  Td.  Hrtk.  og  1  jordløst  Hus.  Befolk- 
ningen, i/2  1890:  326  (1801:  278,  1840:  306,  1860:  324,  1880:  349),  boede  i 
70  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:   4  levede   af  immat.  Virksomhed,  206  af  Jordbrug, 


Musse  Herred.  —  Slemminge,  Fjelde  og  Døllefjelde  Sogne. 


255 


10  af  Gartneri,   68   af  Industri,    19   af  Handel,    14  af  deres  Midler,  og  5  vare  under 
Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Fjelde,  ved  Landevejenes  Forening,  med  Kirke  og 
Skole;  Kariofte,  ved  Landevejen  fra  Maribo. 

Fjelde  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i  administr.  Hen- 
seende under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt 
under  2.  Udskrivningskr.'  210.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Christiansholm. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor  med  lige  Gavl,  anseligt  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus 
(nu  Materialhus)  mod  S.  Langhuset  er  opført  af  røde  Munkesten.  Der  ses  Levninger  af 
de  oprindelige,  rundbuede  Døre  og  Vinduer.  Taarnet,  der  er  forsynet  med  blindings- 
smykkede  Trappegavle,  bærer  Aarstallet  1589  (opf.  af  Karen  Gyldenstjerne,  se  Slem- 
minge Kirke).  Vaabenhuset,  der  dækker  den  søndre  Indgang,  har  en  smuk  Gavl 
med  Kamtakker,  Blindinger  og  Pinakler.  Indgangen  til  Kirken  er  gennem  en  Portal 
i  Taarnets  Vestmur.    Taarnrum,   Skib   og  Kor   have   senere  indbyggede  Hvælvinger. 


Fjelde  Kirke. 

Altertavle  fra  1586  med  paamalede  Bibelsprog.  Granitdøbefonten  har  interessante 
Relieffremstillinger  (Kors,  Lilier  osv.).  Prædikestolen  er  et  middelmaadigt  Billedskærer- 
arbejde  fra  samme  Tid  som  Altertavlen. 

Kartofte  kaldes  1314  Karltoftæ.  1412  ejede  Peder  Ingvorsen  i  K.  en  Andel  i 
Krenkerup  og  Krenkerup  Fang.  Her  laa  for  øvrigt  fordum  en  Hovedgaard  Eliehave, 
forskellig  fra  Ettehave  i  Slemminge  S.  Aar  1336  pantsatte  Peder  Madsen  af  E.  Elle- 
havegaard  til  sin  Husfrue  Kirstine  Iversdatter.  Senere  var  den  delt  paa  flere  Hænder ; 
Axel  Mogensen  Gøye  købte  1389 — 90  Parter  i  Gaarden  af  Svend  Nielsen  og  af 
Laurids  Pedersen  (Gøye),  men  hans  Søn  Mogens  G.  besad  1432  endnu  Gaarden  i 
Fællesskab  med  Fru  Kirsten  Skaves  af  Ugestrup,  hvis  Søn  Jep  Skave  først  1474 
solgte  sin  Part  i  E.  til  Hr.  Eskild  Gøye. 

I  Fjelde  Sk.  ligge  34  Gravhøje,  til  Dels  samlede  i  Grupper. 

Døllefjelde  Sogn  omgives  af  Annekset  Musse,  Bregninge,  Thoreby  og 
Fjelde  Sogne.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  S.  S.  0.  for  Saks- 
kjøbing  og  lige  saa  langt  N.  N.  V.  for  Nysted.    De  lavtliggende,  noget  bak- 


256  Maribo  Amt. 

kede  Jorder  ere  overvejende  lerede.    Mod  0.  Langet  Skov.    Landevejen  fra 
Sakskjøbing  til  Nysted  gaar  langs  Vestgrænsen. 

Fladeindholdet  1896:  1343  Td.  Ld.,  hvoraf  663  besaaede  (deraf  med  Hvede  36, 
Rug  121,  Byg  227,  Havre  145,  Bælgsæd  22,  Blandsæd  til  Modenh.  46,  Grentf.  30, 
andre  Rodfr.  31),  Afgræsn.  137,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  366,  Have  13,  Skov  114, 
Hegn  15,  Byggegr.  og  Veje  28,  Vandareal  3  Td.  Kreaturhold  1893:  106  Heste,  333 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  233  Køer),  226  Faar  og  197  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og 
halv.  Skovsky ldshrtk.  1895:  153  Td.;  17  Selvejergaarde  med  133,  42  Huse  med  13 
Td.  Hrtk.  og  7  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */,  1890:  321  (1801:  260,  1840: 
295,  1860:  304,  1880:  332),  boede  i  69  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  13  levede 
af  immat.  Virksomhed,  254  af  Jordbrug,  34  af  Industri,  7  af  Handel,  2  af  forsk. 
Daglejervirksomh.,  9  af  deres  Midler,  og  2  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Døllefjelde  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Fælles- 
mejeri;  Sønder- Langet.  —  Gaarden  Christiansminde  har  157/8  Td.  Hrtk., 
130  Td.  Ld.,  hvoraf  18  Eng,  Resten  Ager;   1   Hus. 

Døllefjelde  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Nysted 
Birks  Jurisdiktion  (Nysted),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Sakskjøbing 
Lægedistr.,  5.  Landstingskr.  og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskriv- 
ningskr.'  226.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Knuthenborg. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor  og  Taarn  mod  V.  Langhuset  er  opført  af  røde  Munkesten. 
Taarnet,  der  er  bygget  langt  senere  end  Skibet  og  har  takkede  Gavle  i  O.  og  V.,  bærer 
paa  Østgavlen  Bogstaverne  H-E  C  K-F  S  L  og  Aarst.  1694  (Hr.  Eggert  Chrf.  Knuth, 
Fru  Søster  Lerche).  I  dets  øverste  Stokværk  findes  26  Skydehuller.  Skibets  Østgavl 
har  smukke,  spidsbuede  Blindinger,  der  dog  nu  delvis  skjules  af  Koret;  dette  har 
oprindelig  været  betydelig  lavere.  Ved  Korets  Østside  skal  der  have  ligget  et  1694 
nedrevet  Kapel  (se  ndfr.)  og  et  Sakristi;  Koret  har  to  (nu  tilmurede)  rundbuede  Døre  i 
S.  og  N.  Indgangen  til  Kirken  er  gennem  det  overhvælvede  Taarnrum.  Skib  og  Kor  ere 
senere  blevne  overhvælvede.  Altertavlen  er  et  Billedskærerarbejde  fra  Chr.  IV's  Tid 
(den  gamle  Altertavle  var  fra  1415).  Granitdøbefonten  har  lignende  Fremstillinger 
som  den  i  Fjelde.  Prædikestolen  er  et  Billedskærerarbejde.  I  Skibet  et  stort  Kruci- 
fiks. Et  Glasmaleri  fra  den  katolske  Tid  (en  fuldrustet  Kriger,  hvorunder  staar: 
Dni  Hinric  Plot),  der  før  sad  i  et  Korvindue  i  Kirken,  findes  nu  i  Nationalmus. 

I  et  Manuskr.  i  Kirkens  Arkiv,  forf.  af  Præsten  J.  B.  Pougdal  1759,  omtales  oven- 
nævnte Kapel  0.  for  Kirken  som  opf.  1266  (eller  1296)  af  Mursten.  Det  var  ind- 
viet til  St.  Kjeld,  „hvori  de  aflagde  deres  Andagt,  som  brugte  Spring-Kildens  Vand, 
der  var  0.  for  Præstens  Have.  Denne  Kilde  var  stoppet  og  sprang  op  i  Kirken, 
hvor  den  blev  dæmpet  og  siden  udbrød  ved  Degnens  Have  i  Norden,  hvor  den 
endnu  (1710)  udspringer".  Om  denne  St.  Kjelds  Kilde  se  ogsaa  Friis,  Musse  Hrd. 
S.  75. 

Torsten  Budde  af  Døllefjelde  nævnes  1424.  Han  oplod  sin  Svigersøn  Flow  eller 
Fløff,  som  kaldes  Brun,  en  Gaard  i  D.  i  Medgift  med  sin  Datter  Elsebe.  Disses  Søn 
Hans  B.  og  hans  tre  Søstre  solgte  1448  deres  Gods  i  D.  til  Mogens  Gøye. 

Vald.  Atterdags  Søn  Chrf.  gav  1362  sin  Gaard  „Thorstrufi"  med  alle  Herligheder 
til  Præstens  Bord  i  „Dyllefeldt"  for  at  lade  læse  Messer  for  sin  Sjæls  Frelse.  Det 
antages  for  en  stor  Del  at  hidrøre  fra  denne  Gave,  at  Præstegaarden  har  været  saa 
stor;  ved  1870  var  den  179  Td.  Ld.,  1884  er  det  meste  bortsolgt;  nu  er  den  kun 
32  Td.  Ld.  Ager  og  22  Td.  Ld.  Skov.  I  en  gammel  Præstebog  staar:  „Ude  i  den 
vestre  Mark  ligger  Thostrup  Fang,  saa  kaldet  af  en  Gaard,  som  haver  været  bygget 
der  og  kaldet  Tostrup".  Der  er  endnu  paa  Jorderne  Spor  af,  hvor  Gaarden  har  ligget, 
og  der  er  fundet  enkelte  røde  Munkesten  og  forkullet  Træ. 

Musse  Sogn,  Anneks  til  Døllefjelde,  omgives  af  dette,  Bregninge,  Her- 
ridslev,  Godsted,  Slemminge  og  Fjelde  Sogne.  Kirken,  mod  S.  i  Sognet, 
ligger  omtr.  1  Mil  N.  V.  for  Nysted  og  ls/4  S.  S.  0.  for  Sakskjøbing.  De 
jævne  og  især  mod  V.  og  S.  V.  lavtliggende  Jorder  ere  overvejende  lerede. 
En  Del  Skov  (Vesterkobbel,  Dyrehave).  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen 
fra  Sakskjøbing  til  Nysted. 


Musse  Herred   —  Døllefjelde  og  Musse  Sogne. 


257 


Fladeindholdet  1896:  1570  Td.  Ld.,  hvoraf  804  besaaede  (deraf  med  Hvede 
57,  Rug  128,  Byg  262,  Havre  196,  Bælgsæd  16,  Blandsæd  til  Modenh.  43,  Grontf. 
43,  Kartofler  7,  andre  Rodfr.  41,  andre  Handelspl.  9),  Afgræsning  133,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  376,  Haver  19,  Skov  97,  Moser  77,  Hegn  15,  Byggegr.  og  Veje  43, 
Vandareal  2.  Kreaturhold  1893:  135  Heste,  416  Stk.  Hornkvæg  (deraf  293  Køer), 
270  Faar,  209  Svin  og  3  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895: 
153  Td.;  17  Selvejergaarde  med  136,  1  Fæstegd.  med  6,  45  Huse  med  10  Td.  Hrtk. 
og  7  jordløse  Huse.  Befolkningen,  V2  1890:  356  (1801:  269,  1840:  270,  1860: 
335,  1880:  350),  boede  i  79  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  18  levede  af  immat. 
Virksomh.,  245  af  Jordbr.,  62  af  Industri,  17  af  Handel,  4  af  forsk.  Daglejervirksomh., 
4  af  deres  Midler,  og  6  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Stor  e-Musse,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Skole  og 
Mølle;    Lille-Musse.     Saml.   af  Gaarde  og  Huse:   Mussemarre,  Musse  Stil- 


Bramslykke. 


unger  og  Lille-Musse  Skov.  —  Hovedgaarden  Bramslykke,  under  Grevsk. 
Christiansholm  (s.  S.  264),  har  44x/4  Td.  Hrtk.,  341  Td.  Ld.,  alt  Ager. 

Musse  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i  administr.  Hen- 
seende under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt 
under  2.  Udskrivningskr.'  227.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Knuthenborg. 

Kirken  (se  Vignetten  S.  234)  bestaar  af  Skib,  Kor  med  lige  Gavl  og  en  i  nyere 
Tid  tilbygget  Forhal  mod  V.  Langhuset  er  opført  af  rode  Munkesten  og  er  lille  og 
uanseligt.  Der  ses  Spor  af  de  oprindelige,  rundbuede  Vinduer  og  af  en  rundb.  Dør  ved 
nordl.  Kormur.  Paa  Nordsiden  har  der  tidligere  ligget  et  Vaabenhus.  Skib  og  Kor 
ere  senere  blevne  overhvælvede.  Kirken  er  restaur.  ved  Midten  af  19.  Aarh.  Alter- 
tavlen bærer  Skriftsprog;  foran  staar  en  Gibsafstøbning  af  Thorvaldsens  Christus; 
Granitdøbefont.    Prædikestolen  er  et  Billedskærerarbejde.    Degnestol  fra  1578. 

Bramslykke  ejedes  1439  af  Anders  Pedersen  (Godow),  1449  af  Henning  von  Hafn, 
der  sammen  med  flere  andre  Adelsmænd  var  Dommer  i  en  Trætte  mellem  Borgerne 
i  Sakskjøbing  og  Bønderne  i  Vaabensted  Sogn  om  Græsningsret ;  1472  tilhørte  B. 
Klaus  Reberg,  der  var  gift  med  Anders  Pedersens  Datter  Anne.  Deres  Datter  Karen 
Reberg   ægtede  Erik  Mogensen  Mormand,   der   ejede  B.    1520 — 39,    Sønnen  Mogens 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    III.  17 


258  Maribo  Amt. 

Eriksen  1557,  dennes  Søn  Erik  Mogensen  1591,  Landsdommer  i  Laaland*).  Sidst- 
nævntes Enke  Anne  Brok  ejede  Gaarden  1625,  hvorefter  den  kom  til  Datteren  Bar- 
bara, gift  med  Erik  Steensen  til  Søllestedgaard.  Han  afhændede  1647  B.  til  Palle 
Rosenkrantz'  Enke,  Fru  Lisbeth  Lunge,  hvis  Datter  Fru  Lisbeth  Rosenkrantz  var  gift 
med  Frans  Rantzow  til  Estvadgaard;  deres  Søn  Generallieutn.  Johan  R.  solgte  B. 
1677  til  Generalmajor  Joach.  v.  Schack  (f  1700),  efter  hvis  Død  Børnene  skødede  den 
1701  til  deres  Broder  Lieutn.  H.  v.  Schack  (Hovedgaardstakst  34,  Bøndergods  202  Td. 
Hrtk.)  for  10,816  Rd.  og  1705  til  den  anden  Broder  Niels  Rosenkrantz  v.  Schack. 
Denne  solgte  1715  B.  til  Broderen  Major  Otto  v.  S.,  hvis  Arvinger  atter  solgte  den 
1724  til  Niels  Rosenkrantz  v.  S.  for  16,000  Rd.  Efter  hans  Død  1731  købtes  B.  1732 
af  Emerentia  Levetzau,  Enke  efter  Gehejmer.  J.  O.  Råben  (f  1719);  derefter  indlem- 
medes den  i  Grevskabet  Christiansholm  ved  dettes  Oprettelse  1734.  —  Hovedbyg- 
ningen, der  er  i  to  Stokværk  med  glaseret  Tag  og  er  omgiven  af  Grave,  er  opført 
ved  Midten  af  18.  Aarh.  af  Chr.  Fr.  Råben  til  Aalholm. 

I  Sognet  laa  fordum  Mussegaard  eller  Mosegaard,  der  1381  tilhørte  den  ansete 
Ridder  Hr.  Oluf  Olufsen  Lunge.  En  flg.  Ejer  var  Mogens  Clausen  „i  Møsæ"  1397. 
I  Fru  Eline  Gøyes  Jordebog  nævnes  „Lillemosegaard",  muligvis  kun  en  Bondegaard. 

Øster-Ulslev  Sogn  omgives  af  Annekset  Godsted ,  Herridslev  Sogn, 
Østersøen  og  Vester-Ulslev  Sogn.  Kirken,  mod  N.  i  Sognet,  ligger  1  Mil 
N.  V.  for  Nysted.  De  lavtliggende  og  jævne  Jorder  ere  lerede  og  noget 
sandblandede.  En  Del  Skov  (Ny  Fredsk.,  Gml.  Fredsk.,  Høvængesk.,  Toftesk.). 
Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Rødby  til  Nysted. 

Fladeindholdet  1896:  2035  Td.  Ld.,  hvoraf  953  besaaede  (deraf  med  Hvede 
66,  Rug  132,  Byg  341,  Havre  144,  Bælgsæd  16,  Blandsæd  til  Modenh.  118,  til 
Grøntf.  21,  Kartofler  6,  Sukkerroer  43,  andre  Rodfrugter  66),  Afgræsn.  241,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  441,  Have  24,  Skov  279,  Moser  11,  Kær  og  Fælleder  16,  Hegn 
6,  Stenmarker  5,  Byggegr.  og  Veje  53,  Vandareal  6  Td.  Kreaturhold  1893: 
162  Heste,  539  Stk.  Hornkv.  (deraf  365  Køer),  417  Faar,  463  Svin  og  7  Geder.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  191  Td. ;  29  Selvejergaarde  med 
172,  93  Huse  med  19  Td.  Hrtk.  og  10  jordløse  Huse.  Befolkningen,  l/8  1890: 
651  (1801:  398,  1840:  484,  1860:  642,  1880:  651),  boede  i  118  Gaarde  og  Huse; 
Erhverv:  31  levede  af  immat.  Virksomh.,  326  af  Jordbrug,  175  af  Industri,  9  af 
Handel,  86  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  14  af  deres  Midler,  og  10  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Øster-Ulslev ,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole  (noget  S.  for  Byen),  Fattiggaard  for  Ø.-Ulslev-Godsted  Komm.  (opf. 
1881«,  PI.  for  40  Lemmer),  Forsamlingshus  (opf.  1884),  Mølle  og  Bageri, 
Fællesmejeri,  Maltgøreri  med  Bryggeri  og  Telefonstation.  Saml.  af  Gaarde 
og  Huse:  Ø.-U Islev  skov.  —  Høvængegaard'.  2S1/2  Td.  Hrtk.,  275  Td.  Ld., 
hvoraf  25  Eng,  Resten  Ager;  til  Gaarden  hører  en  Mølle.  Louisehøj'.  17 
Td.  Hrtk.,  140  Td.  Ld.  (40  i  V.-Ulslev  S.),  hvoraf  4  Eng,  Resten  Ager;  2 
Huse  og  en  Smedje;  over  Jorderne  Spor  fra  Maribo  Sukkerfabrik. 

Øster-Ulslev  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Nysted 
Birks  Jurisdiktion  (Nysted),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Lægedistr.,  5. 
Landstingskr.  og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  228.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Stamhuset  Engestofte  og  Ulriksdal. 

Kirken  (se  Tegn.  af  æld.  n.  Arkit.  2.  S.,  2.  R,  pi.  16)  bestaar  af  Skib,  Kor 
og  Vaabenhus  mod  S.  Paa  Taget  er  et  af  Træ  bygget  ottekantet  Taarn  med 
højt,  spidst  Spir.  Langhuset  er  opført  af  røde  Munkesten  i  den  romanske  Tid. 
Vaabenhuset  er  nyere;  det  dækker  den  gamle  Syddør.  Paa  Skibets  Vestgavl  Aars- 
tallet  1719.  Der  er  bevaret  enkelte  gamle,  rundbuede  Vinduer.  Kirken  har  fladt, 
gibset  Loft.  Kirken  blev  restaur.  1853.  Altertavlen  er  et  Maleri  af  Wegener  fra 
1853  (Christus  siddende  paa  Himlens  Trone);  Granitdøbefont.  Prædikestolen  er  et 
Billedskærerarbejde  (Christus   og  Evangelisterne).    I  Korvæggen  er  der  Ligsten  over 


*)  I  det  S.  256  omtalte  Manuskr.  af  Præsten  Pougdal  fortælles,  at  der  i  Døllefjelde  Kirke  er  be- 
gravet „Mogens  Hugaf,  som  ejede  Bramslykke;  hans  Vaaben  staar  paa  et  af  Vinduerne". 


Musse  Herred.  —  Øster-Ulslev  og  Godsted     Sogne.  259 

Præsterne  Anders  Pedersen  Rhode,  f  1619,  Oluf  Nielsen  Glob,  f  1635,  og  Zacharias 
Poulsen  Danchel,  f  1715,  og  Hustru  samt  en  Margrethe  Christiernsdatter,  f  1647;  i 
Koret  en  Series  pastorum.  Den  største  Klokke,  uden  Indskrift,  er  fra  den  senere 
Middelalder. 

1  Øster-Ulslev  har  der  ligget  en  gammel  Hovedgaard,  af  hvis  Ejere  kendes  Henneke 
Sporæ  i  „Hulsleuæ"  1397,  Jens  Nielsen  af  Ulslev  1440—50,  Jens  Esbernsen  i  Øster- 
Ulslev,  1494,  der  1505  var  Landsdommer  i  Laaland;  hans  Søn  Jørgen  Jensen,  Sogne- 
præst i  Bursø  Sogn,  solgte  1556  Ulslevgaard,  som  han  havde  arvet  efter  sine  Brødre 
Laurids  og  Christoffer  Jensen,  til  Peder  Oxe.  Disse  Brødre  og  deres  Fader  hørte 
til  en  ellers  ukendt  Adelsslægt,  hvis  Vaaben  var  to  paa  en  Skraabjælke  gaaende 
Ænder  og  paa  Hjælmen  en  staaende  And. 

I  Sognet  ligger  „Dødemose"  (Domose),  hvori  efter  Sagnet  en  Del  Soldater  skulle 
være  omkomne  under  Svenskekrigen.  Ved  Mosen  ligger  en  Granitsten,  vistnok  Laa- 
lands  største,  22  F.  bred,  29  F.  lang. 

Godsted  Sogn,  Anneks  til  0. -Ulslev,  omgives  af  Engestofte,  Slem- 
minge,  Musse,  Herridslev,  Øster-  og  Vester-Ulslev  Sogne  samt  Fuglse  Hrd. 
(Krønge  S.).  Paa  Vest-  og  Nordgrænsen  høre  Dele  af  Røgbølle-  og  Hejrede 
Sø  til  Sognet.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  Vj±  Mil  S.  0.  for  Maribo 
og  ligesaa  langt  S.  for  Sakskjøbing.  De  lavtliggende,  en  Del  bakkede  Jorder 
ere  lerede  og  sandede.  En  Del  Skov  (Svinekobbel,  Kaarup  Vænger,  Ulriksdals 
Sk.,  Næsset). 

Fladeindholdet  1896:  1816  Td.  Ld.,  hvoraf  860  besaaede  (deraf  med  Hvede 
40,  Rug  107,  Byg  280,  Havre  209,  Boghvede  6,  Bælgsæd  13,  Blandsæd  til  Modenh. 
18,  til  Grøntf.  35,  Kartofler  7,  Sukkerroer  46,  andre  Rodfr.  66,  Frøavl  33),  Afgræsn. 
203,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  404,  Have  24,  Skov  198,  Moser  48,  Kær  og  Fælleder 
28,  Hegn  5,  Stenmarker  5,  Byggegr.  og  Veje  32,  Vandareal  4  Td.  Kreatur  hold 
1893:  128  Heste,  536  Stkr.  Hornkv.  (deraf  351  Køer),  190  Faar,  206  Svin  og  4 
Geder.  Ager  og  Engs  Hart k.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  145  Td. ;  17  Selvejer- 
gaarde med  135,  34  Huse  med  7  Td.  Hrtk.  og  1  jordløst  Hus  (1/2  i  Fæste  og  Leje). 
Befolkningen,  1j2  1890:  277  (1801 :  217,  1840:  243,  1860:  278,  1880:  291),  boede 
i  82  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  14  levede  af  immat.  Virksomh.,  188  af  Jordbrug, 
52  af  Industri,  3  af  Handel,  1 1  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  6  af  deres  Midler,  og  3 
vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Godsted  med  Kirke  og  Skole;  Karleby.  Sømodhuse 
med  Blegeder,  Kaarup  Huse.  —  Hovedgaarden  Ulriksdal,  under  Stam- 
huset Engestofte  og  Ulriksdal  (se  S.  238),  har  453/A  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk. 
og  33/4  Td.  Skovsk.,  83074  Td.  Ld.,  hvoraf  362 J/4  Skov  (853/4  i  Fuglse  S.), 
14  Eng,  Resten  Ager.    Desuden  mærkes  Aalevadsgaard. 

Godsted  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i  administr. 
Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette 
samt  under  2.  Udskrivningskr.'  229.  Lægd.  Kirken  tilhører  Stamhuset  Enges- 
tofte og  Ulriksdal. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor  med  lige  Gavl  og  Vaabenhus  mod  S.  Langhuset  er  op- 
ført af  røde  Munkesten.  Der  ses  Spor  af  en  oprindelig,  rundbuet  Dør  paa  Skibets  Nord- 
side; den  rundbuede  Syddør,  gennem  hvilken  Adgangen  til  Kirken  nu  er,  dækkes 
af  det  i  ny  Tid  opførte  Vaabenhus.  Skibet  har  en  dobbelt  Rundbuefrise.  Paa  Ski- 
bets Vestgavl  ses  Omrids  af  blindede  Arkader  og  en  Midtpille ,  der  vise ,  at  der 
tidligere  har  staaet  et  Taarn.  Kor  og  Skib  have  fladt  Loft.  Altertavlen  er  fra 
1825  med  Skriftsprog;  Kalken  er  1593  skænket  af  Fr.  Hobe  til  Boserup  og  Hustru, 
Fru  Sidsel  Urne.  Prædikestolen  er  et  Billedskærerarbejde  fra  Slutn.  af  17.  Aarh. ; 
Granitdøbefont.  En  Kirkestol  er  fra  1578.  Foran  Alteret  Ligsten  over  Niels  Henriksen 
Anker,  f  1339. 

Ulriksdal,  der  ligger  paa  et  Sted,  hvis  ældste  Navn  skal  have  været  Hindsholm, 
og  som  skal  have  været  en  0,  hed  i  Middelalderen  Bispensø  og  var  en  Sædegaard 
under  den  fynske  Bispestol.  Efter  Reformationen  blev  den  inddraget  under  Kronen 
og  bortforlenet  som  „Øen  Len".    Efter  Enevoldsmagtens  Indførelse  blev  den  i  nogen 

17* 


260  Maribo  Amt. 

Tid  bortforpagtet,  indtil  Chr.  V  1691  mageskiftede  den  (42  Td.  Hrtk.)  mod  Søllested- 
gaard  til  Gehejmer.  H.  Ulrik  v.  Liitzow,  som  1714  gav  Gaarden  Navnet  Ulriksdal. 
Derefter  ejedes  den  af  Sønnen  Generalmajor  Chr.  Fr.  v.  L.,  hvis  Datter  Sophie  ægtede 
Kmhr.  G.  H.  v.  Krogh.  Denne  solgte  Gaarden  (Hovedgaardstakst  42,  Bøndergods 
199,  Kirketiende  3 1*/,  Td.  Hrtk.)  1776  for  37,400  Rd.  til  Etatsr.  J.  Wichfeld  til  Enges- 
tofte, hvorefter  den  1799  indlemmedes  i  Stamhuset  (se  S.  240).  —  Den  af  H.  U.  v. 
Liitzow  opførte  Hovedbygning,  i  eet  Stokv.  med  Frontespice,  brændte  1860,  og 
Gaarden  blev  da  genopført  s.  Aar  i  3  Fløje,  hvoraf  den  ene  er  Hovedbygning,  74 
Al.  lang  i  eet  Siokv. ;  i  Frontespicen  ud  mod  Haven  sidde  Brudstykker  af  Liitzows 
og  Hustrus  Vaabener,  som  vare  anbragte  over  den  gamle  Bygning. 

Tæt  ved  Aalevadsgaard  ligger  det  langstrakte  Voldsted  (50  Al.  fra  N.  til  S.,  30 
Al.  fra  V.  til  0.),  hvorpaa  Bispegaarden  Aalevad  har  ligget.  Voldstedet  (fredlyst  1895) 
er  paa  de  3  Sider  omgivet  af  side  Enge  og  har  vistnok  i  sin  Tid  været  omflydt  af 
Vand,  som  har  staaet  i  Forbindelse  med  Røgbølle  Sø  og  den  lille,  nu  udtørrede 
Godsø  0.  for  Aalevadsgd. ;  paa  den  fjerde  Side  er  der  en  dyb  Kløft,  og  her,  hvor 
man  har  fundet  Spor  af  Bygninger,  har  vistnok  Borgen,  sandsynligvis  omgiven  af 
en  særskilt  Vold  og  Grav,  ligget;  mod  N.  O.,  hvor  Voldbanken  løber  ud  i  en  Spids, 
har  maaske  Hovedindgangen  med  et  Taarn  været.  Man  kender  næsten  intet  til  Borgens 
Historie.  Der  fortælles,  at  Bisp  Gisico  (f  omtr.  1304)  opholdt  sig  meget  paa  A.,  og 
at  Bisp  Vald.  Podebusk  (f  1392)  ombyggede  den;  Jesper  Krafse  var  Høvedsmand 
paa  A.  1472  (se  for  øvrigt    Wichfeld,  Fortidsminder  fra  Egnen  om  Maribo  Sø). 

I  Sognet  har  ligget  Byen  Røgbølle,  hvis  Jorder  ere  lagte  ind  under  Søholt, 
Krønge  Sogn. 

Fra  Røgbølle  Sø  strækker  der  sig  mod  N.  0.  hen  til  Hejrede  Sø  et  ældgammelt 
Fæstningsanlæg,  bestaaende  af  en  lang,  lige  Jordvold  med  foranliggende,  mod 
S.  vendt  Grav;  kun  den  Del  af  Volden,  som  gaar  gennem  Fredskoven,  er  endnu 
bevaret;  ved  dens  nordl.  Side  findes  her  en  rund  Taarnplads.  I  Graven  er  der  fundet 
Lerkarskaar  og  Hestesko  af  gammel  Form.  —  Noget  længere  mod  0.  er  der  i  Hejrede 
Sø  et  fremspringende  Næs,  „Herrens  Holm",  paa  hvilket  der  er  truffet  Fundamenter  af 
en  aflang  firkantet  Bygning;  ind  mod  Land  har  Borgen  været  dækket  af  en  større,  halv- 
maaneformet  Vold  og  Grav.  —  Paa  et  andet  Næs  i  Røgbølle  Sø  V.  for  Ulriksdal 
findes  en  stor  Byggeplads  med  Levninger  af  rødbrændte  Mur-  og  Tagsten.  Ogsaa 
paa  den  lige  overfor  liggende  Lindø  synes  der  at  have  staaet  en  middelalderlig  Borg. 

Ved  Godsted  er  der  fredlyst  et  større,  indhegnet  Jordstykke  med  40  smukke 
Gravhøje,  ved  Karleby  en  stenomsat  Gravhøj.  Paa  en  lav,  tidligere  vanddækket 
Holm  i  den  østl.  Ende  af  Maribo  Sø  ned  mod  Sømod,  saavel  som  ogsaa  ved  Kysterne 
af  Borgø  og  Lindø  og  paa  flere  Steder  ved  Søens  Bredder,  er  der  gjort  righoldige 
Bopladsfund  fra  den  ældre  og  yngre  Stenalder. 

Vester-Ulslev  Sogn  omgives  af  Ø.-Ulslev  og  Godsted  Sogne,  Røgbølle 
Sø,  Fuglse  Hrd.  (Fuglse  og  Errindlev  S.)  og  Østersøen.  Kirken,  mod  V. 
i  Sognet,  ligger  omtr.  l1/^  Mil  V.  N.  V.  for  Nysted.  De  lavtliggende,  noget 
bakkede  Jorder  ere  overvejende  lerede,  mod  0.  dog  noget  sandede.  Lidt  Skov. 
Mod  V.  ligger  en  Del  af  Vestermose.  Gennem  Sognet,  hvortil  den  lille 
Kalveholm  hører,  gaar  Landevejen  fra  Rødby  til  Nysted. 

Fladeindholdet  1896:  2872  Td.  Ld.,  hvoraf  1456  besaaede  (deraf  med  Hvede 
214,  Rug  143,  Byg  480,  Havre  247,  Bælgsæd  14,  Blandsæd  til  Modenh.  152,  til 
Grøntf.  48,  Kartofler  16,  Sukkerroer  54,  andre  Rodfrugter  77,  andre  Handelspl.  10), 
Afgræsn.  309,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  837,  Have  33,  Skov  52,  Moser  25,  Kær  og 
Fælleder  27,  Hegn  51,  Byggegr.  og  Veje  68,  Vandareal  14  Td.  Kreaturhold  1893: 
269  Heste,  802  Stkr.  Hornkv.  (deraf  531  Køer),  626  Faar,  372  Svin  og  4  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  297  Td.;  57  Selvejergaarde 
med  263,  3  Fæstegd.  med  13,  100  Huse  med  18  Td.  Hrtk.  og  17  jordløse  Huse 
(Vs  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  V2  1890:  875(1801:  579,  1840:  758,  1860: 
902,  1880:  922),  boede  i  181  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  23  levede  af  immat.  Virk- 
somh.,  499  af  Jordbrug,  232  af  Industri,  14  af  Handel,  69  af  forsk.  Daglejervirksh., 
13  af  deres  Midler,  og  25  var  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Vester-Ulslev  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Andels- 
mejeri og  Telefonstation;   Øllebølle\   Sløse,  ved  Landevejen,    med   Skole   og 


Musse  Herred.  —  Godsted,  Vester-Ulslev  og  Kjettinge  Sogne.  261 

Mølle;  Sørup  med  Lægebolig;  Handermelle ■;  Sandager  med  Skole  (Strandby 
Skole).  —  Skovgaard,  under  Bremersvolds  Gods,  har  28  Td.  Hrtk.,  255  Td. 
Ld.,  hvoraf  20  Eng,  Resten  Ager. 

V.-Ulslev  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Nysted  Birks  Juris- 
diktion (Nysted),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Lægedistr.,  5.  Landstingskr. 
og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  230.  Lægd.  Kirken 
tilhører  Grevsk.  Knuthenborg. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor  og  Taarn  mod  V.  Kirken,  der  er  opfort  af  røde  Munke- 
sten, er  stærkt  medtagen  af  Restaurationer;  dog  ses  paa  Skibet  Rester  af  oprindel.,  rund- 
buede Døre  og  Vinduer;  Kor  og  Taarn,  med  Spir,  ere  senere  opførte.  Indgangen  til 
Kirken  er  gennem  Taarnets  Vestvæg  (siden  1852);  det  overhvælvede  Taarnrum 
aabner  sig  ind  mod  Skibet  med  en  Rundbue.  Skib  og  Kor  ere  overhvælvede.  Kirken 
blev  restaur.  1852.  Altertavlen  er  et  udmærket  Billedskærerarbejde  fra  Beg.  af  17. 
Aarh.,  som  Ramme  om  Thorvaldsens  Christus;  Prædikestolen  er  et  ret  vel  udført 
Billedskærerarbejde,  vist  noget  yngre  end  Alteret;  stor  Granitdøbefont  med  Rundbuer. 
Over  Skibets  Hvælvinger  er  der  fundet  Rester  af  Kalkdekorationer,  der  vistnok  ere 
fra  samme  Tid  som  Kirkens  Opførelse,  Midten  af  13.  Aarh. 

Biskop  D.  G.  Monrad  var  Præst  i  V.-Ulslev  1846—48. 

Sørup  tilhørte  1360  Emmike  Kale,  1425  Claus  Venstermand,  1450  Anders  Nielsen. 
Sidstnævnte  var  muligvis  kun  kgl.  Lensmand,  thi  Jørgen  Daa,  som  fra  1468  skrev 
sig  til  S.,  havde  Sørup  Birk  i  Forlening.    Det  endte  siden  under  Halsted  Kloster. 

Fra  en  lav  Holm  i  Vestermose  (tidligere  Sø)  hidrører  det  største  kendte  Søfund 
fra  den  ældre  Stenalder ;  der  optoges  paa  en  Flade  af  omtr.  600  □  Al.  henved  6000 
Oldsager.    Flere  Steder  afdækkedes  Baalpladser. 

Kjettinge  Sogn  omgives  af  Thoreby  Sogn,  Annekset  Bregninge,  Nysted 

Lands,    og  Købstadsjorder    og  Guldborg  Sund.     Kirken,    mod  V.  i  Sognet, 

ligger  1/2  Mil  N.   for  Nysted.     De  lavtliggende   og  jævne  Jorder  ere  lerede, 

mod  0.  og  V.  noget  sandblandede.    En  stor  Del  Skov  (Frejlev  Sk.,  m.  m.). 

Sognet  har  gode  Tørvemoser  (Frejlev  Mose) ;  mod  S.  ligger  den  lille  Marksø. 

Frejlev  Aa   løber    mod  0.    Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Nysted  til 

Nykjøbing. 

Fladeindholdet  1896:  5462  Td.  Ld.,  hvoraf  2338  besaaede  (deraf  med  Hvede 
1 19,  Rug  526,  Byg  663,  Havre  445,  Bælgsæd  56,  Blandsæd  til  Modenh.  256,  Grøntf. 
82,  Kartofler  30,  Sukkerroer  54,  andre  Rodfr.  96),  Afgræsn.  619,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  1391,  Have  58,  Skov  806,  Moser  29,  Kær  og  Fælleder  17,  Hegn  42,  Sten- 
marker m.  m.  17,  Byggegr.  og  Veje  122,  Vandareal  23  Td.  Kreaturhold  1893: 
439  Heste,  1355  Stkr.  Hornkv.  (deraf  858  Koer),  1394  Faar,  846  Svin  og  2  Geder.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  541  Td. ;  91  Selvejergaarde  med 
475,  184  Huse  med  60  Td.  Hrtk.  og  17  jordløse  Huse.  Befolkningen,  \  1890: 
1339  (1801:  905,  1840:  1081,  1860:  1322,  1880:  1414),  boede  i  291  Gaarde  og 
Huse;  Erhverv:  38  levede  af  immat.  Virksomh.,  880  af  Jordbr.,  5  af  Gartneri,  6 
af  Fiskeri,  230  af  Industri,  18  af  Handel,  107  af  forsk.  Daglejervirks.,  38  af  deres 
Midler,  og  17  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Kjettinge,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd., 
Hospital  (stiftet  1845  af  Grev  C.  Chr.  Råben,  nu  benyttet  som  Fattighus, 
for  24  Lemmer)  og  Mølle;  Frejlev,  ved  Landevejen,  med  2  Skoler  (Frejlev 
Byskole  og  østre  Skole),  Forsamligshus  (opf.  1884),  Fællesmejeri,  Mølle  og 
Telefonstation;  Raagelunde  med  Skole ;    Tokkerup.    Frejlev  Enghave. 

Kjettinge  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  men  delt  i  to  Sogne- 
fogeddistrikter (søndre  og  nordre),  hører  under  Nysted  Birks  Jurisdiktion 
(Nysted),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Sakskjøbing  Lægedistr.,  5.  Lands- 
tingskr. og  Amtets  4.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  223.  (vestre 
Del:  Kjettinge,  Raagelunde  og  Tokkerup)  og  224.  Lægd  (østre  Del:  Frejlev). 
Kirken  tilhører  Grevsk.  Christiansholm. 


262  Maribo  Amt. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor  med  tresidet  Afslutn.,  Taarn  mod  V.  og  Kapel  mod 
N.  Den  er  oprindl.  opført  i  romansk  Tid  af  røde  Munkesten,  senere  er  den  udvidet 
mod  0.,  vistnok  i  Beg.  eller  Midten  af  14.  Aarh.  Indgangen  til  Kirken  er  gennem 
Taarnets  Vestside  (siden  1853).  Taarnrummet,  Skibet,  Koret  og  Kapellet  ere  over- 
hvælvede. Kapellet  er  bygget  af  Landsdommer  Poul  Mathisen  (f  1708)  og  Hustru 
(ifølge  Marmortavle  med  Indskrift  over  Døren),  som  ere  begravede  der  (se  Brasch 
Vemmetofte,  III  S.  109);  det  adskilles  fra  Skibet  ved  to  pragtfulde  Jærndøre  med 
gennembrudte  Ornamenter.  Kirken  er  under  Ledelse  af  Prof.  H.  J.  Holm  bleven  under- 
kastet en  gennemgribende  Restauration  (endt  1897),  ved  hvilken  Lejlighed  de  tidli- 
gere fundne,  interessante  Kalkmalerier  paa  Korets  og  Skibets  Hvælvinger  (se  Magn. 
Petersen,  Kalkmal.,  S.  81)  ere  blevne  restaurerede.  Kapellet,  hvis  Kister  ere  ned- 
sænkede i  Jorden,  indeholder  nu  Aftrædelsesværelse  for  Præsten,  Varmeapparat  m.  m.; 
dens  Jærngitterdør  findes  nu  ved  Kirkens  sydl.  Indgangsdør.  Altertavlen  er  et  smukt 
Renæssancebilledskærerarbejde  med  Malerier,  skænket  1602  af  Knud  Urne  til  Aars- 
marke;  Prædikestolen  er  fra  samme  Tid  og  af  lignende  Arbejde;  mærkelig  Granit- 
døbefont med  figurlige  Fremstillinger.  Smuk  Kirkestol  fra  1635.  Series  pastorum 
i  Kapellet.    Den  næststørste  Klokke  er  fra  1407. 

N.  for  Frejlev  har  ligget  en  nu  nedlagt  Landsby  Frostrup)  her  ses  ogsaa  et 
gammelt  Voldsted,  „Frejlev  Slot".  —  I  Raagelund  (Rokælund)  ejede  Vald.  Sejr 
omtr.   10  Bol  Jord. 

Paa  Frejlev  Mark  staar  et  Trækors  (fornyet  i  vor  Tid),  til  hvilket  knytter  sig 
følgende  Sagn:  Da  Bønderne  engang  havde  dræbt  en  kgl.  Foged,  benaadede  Kongen 
dem  paa  den  Betingelse,  at  de  leverede  12  Par  hvide  Øksne  med  røde  Ører;  da  de 
imidlertid  ikke  kunde  skaffe  mere  end  1 1  Par,  farvede  de  de  hvide  Ører  paa  to  Øksne 
rode.  Efter  at  de  vare  afleverede,  vaskede  Regnen  den  røde  Farve  af,  og  da  man 
spurgte  Kongen,  hvad  der  skulde  gøres  ved  Mændene,  svarede  han:  „Intet,  de  ere 
nogle  Skalke".  Drabet  skal  være  foregaaet  nær  ved  Stranden;  den  Sten  („Knækkeryg"), 
hvorpaa  Bønderne  knækkede  hans  Ryg,  vises  endnu ;  Blodsporene  paa  den  opfriskes 
med  rød  Risfarve ;  fra  Stenen  slæbte  Fogden  sig  et  Stykke  bort ;  hvor  han  udaan- 
dede,  rejstes  Korset. 

Af  de  henved  120  Oldtidsmonumenter,  som  kendes  i  Sognet,  ere  18  fredlyste, 
nemlig  3  Jættestuer  —  een,  i  „Store  Guldhøj"  ved  Frejlev,  har  et  33  F.  langt  Kammer  — , 

1  Langdysse  („Kong  Grøns  Høj"),  1  Runddysse,  1  Dyssekammer  og  12  stenomsatte 
Gravhøje.  Flere  af  dem  ligge  i  Frejlev  Skov,  hvor  der  desuden  er  andre,  ikke  fred- 
lyste Gravhøje. 

Bregninge  Sogn,  Anneks  til  Kjettinge,  omgives  af  dette,  Nysted  Lands., 
Herridslev ,  Musse,  Døllefjelde  og  Thoreby  Sogne.  Kirken,  omtr.  midt  i 
Sognet,  ligger  3/4  Mil  N.  N.  V.  for  Nysted.  De  især  mod  S.  bakkede  Jorder 
ere  lerede  og  sandblandede.  Tæt  V.  for  Kirken  trigonom.  Station,  86  F. 
En  Del  Tørvemoser  (Lundbæk,  Aamose,  Pigholm). 

Fladeindholdet  var  1896:  1863  Td.  Ld.,  hvoraf  962  besaaede  (deraf  med  Hvede 
21,  Rug  213,  Byg  332,  Havre  160,  Bælgsæd  22,  Blandsæd  til  Modenh.  114,  Grontf. 
41,  Kartofler  20,  andre  Rodfr.  39),  Afgræsning  238,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  521, 
Have  16,  Skov  70,  Moser  24,  Hegn  2,  Byggegr.  og  Veje  30.  Kreaturhold  1893: 
181  Heste,  476  Stkr.  Hornkv.  (deraf  278  Køer),  470  Faar,  351  Svin  og  5  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  173  Td.;  31  Selvejergaarde 
med  156,  1  Fæstegd.  med  6,  30  Huse  med  8  Td.  Hrtk.  og  9  jordløse  Huse  (1/3  i 
Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  i/2  1890:  406  (1801:  229,  1840:  368,  1860:  405, 
1880:  439),  boede  i  71  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  6  levede  af  immat.  Virksomh., 
270  af  Jordbrug,   94  af  Industri,   14  af  forsk.  Daglejervirks.,  20  af  deres  Midler.,  og 

2  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Bregninge ;  Grønnegade  med  Kirke  (paa  en  Banke), 
Skole  og  Mølle ;    Underup ;  Laagerup.     Torupgaarde. 

Bregninge  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i  administr. 
Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette 
samt  under  2.  Udskrivningskr.'  225.  Lægd.  Kirken  tilhører  Grevsk.  Chri- 
stiansholm. 


Musse  Herred.  —  Kjettinge,  Bregninge  og  Herridslev  Sogne.  263 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor  og  et  i  nyere  Tid  opført  Vaabenhus  mod  S.  (der 
skal  tidligere  have  staaet  et  mod  N.).  Langhuset  er  opført  af  røde  Munkesten.  Der 
ses  Levninger  af  de  oprindelige,  rundbuede  Døre  og  Vinduer.  Skib  og  Kor  ere  over- 
hvælvede. Kirken  blev  restaur.  1870.  Altertavlen  er  et  Billedskærerarbejde  fra  Midten 
af  1 7.  Aarh. ;  i  Midtfeldtet  et  Maleri  (Jesus  i  Getsemane) ;  Prædikestolen  er  et  Billed- 
skærerarbeje  fra  Slutn.  af  17.  Aarh.;  Granitdøbefont.  Over  Hvælvingerne  er  der 
fundet  Rester  af  Kalkdekorationer,  vistnok  fra  Midten  af  13.  Aarh.  —  I  Kirkegaards- 
diget  var  der  tidligere  en  Runesten,  som  oprindelig  har  staaet  paa  en  Gravhøj  i 
Nærheden,  og  som  nu  findes  i  Nationalmuseet;  dens  Indskrift  er:  Asa  gjorde  Grav- 
mærker disse  efter  Tuki,  Søn  sin,  og  Tuki  —  Haslaks  Sønner  (Stephens  Runeh.,  S.  9). 

I  Bregninge  har  der  antagelig  ligget  en  Sædegaard,  der  tilhørte  en  Adelsmand 
Jep  Kaare,  hvis  Søn  formodentlig  var  den  Niels  Jepsen  af  Bregninge,  som  med  sin 
Moder  Husfru  Grete  1462  var  Arving  efter  Fru  Grete  Rebergs,  „som  brændt  var"; 
s.  A.  har  for  øvrigt  „Jordhen  Holstedh  i  B.,  som  Væbner  er",  beseglet  et  paa  Laa- 
lands  Landsting  udstedt  Tingsvidne.  Kort  efter  maa  Gaarden  være  kommen  til  Jep 
Kaares  Datter  Karine,  der  ægtede  Hans  Brand,  som  1486  boede  i  B.;  1511  nævnes 
Henning  Brand  i  B.,  der  førte  adeligt  Vaaben.  Gaarden  var  endnu  til  i  1557  og 
ejedes  da  af  Iver  Lunge. 

Ved  Laagerup   er  der  fredlyst  en  Langdysse,   ved   Grønnegade  to   Dyssekamre. 

Bregninge  S.  var  indtil  1695  Anneks  til  Herridslev  S.,  da  B.  blev  annekteret  til 
Kjettinge  og  Herridslev  til  Nysted. 

Herridslev  Sogn,  Anneks  til  Nysted  Købstad,  omgives  af  Nysted  Lands., 
Bregninge,  Musse,  Godsted  og  Ø.-Ulslev  Sogne  samt  Østersøen.  Kirken, 
mod  N.  0.  i  Sognet,  ligger  3/4  Mil  N.  V.  for  Nysted.  De  især  mod  N. 
ujævne,  mod  S.  lavtliggende  og  jævne  Jorder  ere  overvejende  lerede.  Til 
Sognet  hører  Øen  Lindholm.  Landevejene  mellem  Nysted,  Sakskjøbing  og 
Rødby  støde  sammen  i  Sognet. 

Fladeindholdet  1896:  2809  Td.  Ld.,  hvoraf  1410  besaaede  (deraf  med  Hvede 
80,  Rug  265,  Byg  487,  Havre  255,  Bælgsæd  32,  Blands.  til  Modenh.  133,  Grøntf. 
37,  Kartofler  17,  Sukkerroer  55,  andre  Rodfr.  42),  Afgræsning  359,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  759,  Have  25,  Skov  56,  Moser  46,  Kær  og  Fælleder  27,  Hegn  44,  Byggegr. 
og  Veje  68,  Vandareal  7  Tdr.  Kreaturhold  1893:  270  Heste,  782  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  511  Køer),  743  Faar,  434  Svin  og  6  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  1895:  289  Td.;  47  Selvejergd.  med  255,  3  Fæstegd.  med  19,  82 
Huse  med  13  Td.  Hrtk.  og  18  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */2  1890:  784(1801: 
495,  1840:  620,  1860:  739,  1880:  751),  boede  i  136  Gaarde  og  Huse;  Erhverv: 
15  levede  af  immat.  Virksomh.,  525  af  Jordbrug,  17  af  Fiskeri,  109  af  Industri,  6 
af  Handel,  4  af  Skibsfart,  73  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  25  af  deres  Midler,  og  10 
vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Herridslev,  ved  Landevejenes  Forening,  med  Kirke, 
Skole,  Mølle  og  Andelsmejeri  (Brydebj  ær  g) ;  Skaarup;  Stubberup  med  Skole. 
Saml.  af  Huse :  Kallehave,  Brydebjærg.  —  Gaarden  Egholm,  under  Grevsk. 
Christiansholm,  har  20  Td.  Hrtk.,  160  Td.  Ld.,  hvoraf  36  Eng,  Resten  Ager; 
til  Gaarden  hører  Øen  Egholm ;  desuden  hører  under  Grevskabet  Stubberup- 
gaard. 

Herridslev  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Nysted  Birks  Juris- 
diktion (Nysted),  Maribo  Amtstue-  (Maribo)  og  Sakskjøbing  Lægedistr.,  5. 
Landstingskr.  og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  222. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Christiansholm. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor  og  Taarn,  med  pyramideformet  Tag,  mod  V.  Den  er 
opfort  af  røde  Munkesten.  Flere  gamle,  rundbuede  Vinduer  og  den  nordlige  Dør- 
indfatning  ses.  Indgangen  (til  1867  gennem  den  nordre  Dør)  er  gennem  Taarnets  Vest- 
mur. Det  hvælvede  Taarnrum  er  delt  i  to  Dele,  af  hvilke  den  ene  er  Gravkapel. 
Skib  og  Kor  have  senere  indbyggede  Hvælvinger.  Altertavlen  er  en  Gibsafstøbning 
af  Thorvaldsens  Relief:  Christus  og  Disciplene  i  Emaus;  Prædikestolen  er  et  rigt  Billed- 


264  Maribo  Amt. 

skærerarbejde  fra  Renæssancen;  Granitdøbefont  (kun  Kummen  er  gammel).  Foran 
Koret  en  Ligsten   over  Præsten  Zacharias  Christophersen,  f  1639,  med  to  Hustruer. 

Egholm  er  oprettet  i  Beg.  af  18.  Aarh.  af  4  nedlagte  Bøndergaarde;  den  første 
Ejer  Erik  Andersen  solgte  den  1732  til  Emerentia  Levetzau,  Gehejmeraadinde  v. 
Råben  for  1670  Rd.  eller  100  Rd.  pr.  Td.  Hrtk. 

I  „Skorderup"  nævnes  1450  og  1487  en  Jens  Brun,  der  synes  at  have  været  at 
Adel. 

Af  de  faa  endnu  bevarede  Oldtidsmonumenter  i  Sognet  er  en  Gravhøj  ved  Herridslev 
fredlyst. 

Sognet,  var  indtil  1695  et  eget  Pastorat  med  Bregninge  til  Anneks,  da  Herridslev 
blev  Anneks  til  Nysted. 

Nysted  Landsogn,  delt  i  to  Stykker  0.  og  V.  for  Nysted,  omgives  af 
Herridslev,  Bregninge  og  Kjettinge  Sogne,  Nysted  Købstad,  Østersøen  og 
Guldborg  Sund.  De  bakkede  Jorder  ere  lerede  og  noget  sandblandede.  En 
Del  Skov  (Roden  Sk.,  Hestehave,  Folehave).  I  Sognet  ligge  Storesø  (omtr. 
10  Td.  Ld.)  og,  ved  Nordgrænsen,  Marksø.  De  to  ubeboede  Holme  Store- 
og  Lille- Skaane  høre  til  Sognet.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  fra 
Nysted  til  Rødby  og  Nykjøbing. 

Fladeindholdet  1896:  4277  Td.  Ld.,  hvoraf  1603  besaaede  (deraf  med  Hvede 
145,  Rug  235,  Byg  527,  Havre  248,  Bælgsæd  132,  Blandsæd  til  Modenh.  186,  Grøntf. 
26,  Kartofler  22,  Sukkerroer  19,  andre  Rodfr.  61),  Afgræsn.  404,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  1140,  Have  293,  Skov  372,  Moser  11,  Kær  og  Fælleder  175,*  Hegn  31,  Sten- 
marker 3,  Byggegr.  og  Veje  95,  Vandareal  150  Td.  Kreaturhold  1893:  257  Heste, 
920  Stk.  Hornkv.  (deraf  636  Køer),  948  Faar  og  467  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  344  Td.;  34  Selvejergaarde  med  283,  2  Fæstegd. 
med  14,  86  Huse  med  27  Td.,  6  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */»  1890:  644 
(1801:  511,  1840:  613,  1860:  731,  1880:  682),  boede  i  131  Gaarde  og  Huse;  Er- 
hverv :  42  levede  al  immat.  Virksomh.,  397  af  Jordbrug,  2  af  Fiskeri,  130  af  Industri, 
13  af  Handel,  23  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  24  af  deres  Midler,  og  13  vare  under 
Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Aalholm;  Vantore  (I  Vald.  II.  Jordeb.  Wantæworæ) 
med  Skole,  Pogeskole,  Husflidsskole,  Forsamlingshus  (opf.  1886)  og  Andels- 
mejeri; Taagense  med  Skole.  Saml.  af  Huse:  Vantore  Strandhuse,  Taa- 
gense-Enge. 

Til  Grevskabet  Christiansholm*)  høre  Hovedgaarden  Aalholm, 
Hovedsæde  i  Grevskabet,  923/8  Td.  Hrtk.,  826  Td.  Ld.,  hvoraf  66  Eng, 
21  Sø,  105  Park  og  Have,  Resten  Ager,  —  desuden  omtr.  14  Td.  Hrtk. 
Fæstegods  — ,  og  Stenvængegd.,  133/8  Td.  Hrtk.,  263  Td.  Ld.,  hvoraf  146 
Eng  og  Græsning,  Resten  Ager.  —  Gaarden  Annaslyst  har  12x/4  Td.  Hrtk., 
134  Td.  Ld.,  hvoraf  16  Eng,  Resten  Ager. 

Nysted  Lands.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Nysted  Birks  Juris- 
diktion (Nysted),  Maribo  Amtstue-  (Filial  i  Nykjøbing)  og  Sakskjøbing  Læge- 
distr.,  5.  Landstingskr.  og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.' 
221.  Lægd. 

Aalholm  var  i  14.  Aarh.  en  fast  Borg,  paa  hvilken  Lensmanden  over  Laaland 
boede;  1329  blev  den  af  Chrf.  II  pantsat  til  Grev  Johan  den  milde,  1359  afstod  Bene- 
dict  Ahlefeld  den  til  Vald.  Atterdag,  og  den  var  derpaa  1360—63  Residens  for  Hertug 
Chrf.  af  Laaland;  28/7  1366  sluttedes  her  en  Traktat  mellem  Vald.  og  den  svenske 
Konge   Albrecht   af  Mecklenburg.    I   Krigene  med  Hansestæderne  og  de  holstenske 


*)  Til  Grevskabet  Christiansholm  høre  456  Td.  Hrtk.  af  alle  Slags,  hvoraf  fri  Jord  176,  indtaget 
til  Skov  38,  Bøndergods  42,  Kirke-  og  Kongetiende  200  Td.,  i  Bankaktier  16,000,  i  Fideikommis- 
kapitaler omtr.  2,178,000  Kr.  Grevskabet  indbefatter  Hovedgaardene  Aalholm  og  Bramslykke 
samt  Avlsgaardene  Egholm  og  Stenvængegaard.  Hovedgaardenes  Tilliggende  udgør  1434  Td 
Ld.;  desuden  2386  Td.  Ld.  Skov. 


Musse  Herred.  —  Nysted  Landsogn. 


265 


Grever  blev  A.  belejret  1368,  men  ikke  erobret.  Blandt  Lensmændene  paa  A.  nævnes: 
Gamle  Hr.  Benedict  Ahlefeldt  1359,  Christiern  Kule  1364  og  1370,  Henning  Schacht 
1376,  Niels  Thomsen  1378—82,  Werner  Gnewekowe  1388,  Hr.  Jens  Olufsen  (Lunge) 
1398,  Hr.  Erik  Krummedige  1423—32,  Henning  van  Hafn  1440,  Hr.  Oluf  Axelsen 
Thott  1445  og  1448,  Hr.  Johan  Frille  1449  og  1453,  Mogens  Ebbesen  Galt  1457— 
66,  Hr.  Hans  Pejske  1472,  Hr.  Eskild  Gøye  1475 — 79,  Erik  Jepsen  Ravensberg 
1481,  Hr.  Eskild  Gøye  atter  1492,  Truid  Andersen  (Thott)  1494,  Johan  Venstermand 
1499,  Anders  Tidemand  1501 — 5  osv.  I  Grevens  Fejde  blev  A.  1534  taget  af  Grevens 
Folk  ved  Overrumpling,  men  to  Aar  efter  tilbageerobret  af  de  kgl.  Tropper.  Fred.  I's 
Dronning  Sophie  havde  bl.  a.  A.  i  Livgeding  til  sin  Dod  1568,  hvorefter  A.  atter  fik 
kgl.  Lensmænd.  Efter  Fred.  Il' s  Død  havde  Dronning  Sophie  Aalholm  som  Livgeding  til 
sin  Død  1631.  Efter  1660  blev  Aalholm  som  et  kgl.  Amt  under  Kronen ;  Amtmanden 
boede  her  en  Tid.  I  Aarene  1670 — 85  hørte  A.  til  Dronning  Sophie  Amalies,  1699 — 
1714  til  Dronning  Charlotte  Amalies  Livgeding.  1725  solgte  Fred.  IV  A.  tillige  med 
Bremersvold   (Hovedgaardstakst   henholdsvis  87  og  89,   Bøndergods  809  og  615  Td. 


Aalholm  efter  Resen. 


Hrtk.)  til  Fru  Emerentia  v.  Levetzau,  Enke  efter  Gehejmer.  J.  O.  v.  Råben,  for  omtr. 
95,000  Rd.,  og  16/4  1734  oprettedes  af  A.,  Bramslykke  og  Egholm 'Grevskabet  Christians- 
holm for  Emerentia  v.  Levetzaus  Sønnesøn  Grev  Chr.  v.  Råben  (f  1750),  efter  hvem 
Grevskabet  gik  over  til  Broderen  Gehejmer.  Grev  O.  L.  v.  R.  (f  1791),  derpaa  til 
dennes  Søn  Grev  Fr.  Chr.  v.  R.  (f  i  Rio  Janeiro  1838),  dennes  Søn  Kmhr.,  Dr.  phil. 
Grev  G.  Chr.  v.  R.  (f  1875)  —  som  fik  Bevill.  til  at  give  Slottet  dets  oprindl.  Navn 
Aalholm,  efter  at  det  i  nogen  Tid  var  blevet  kaldt  Christiansholm  ligesom  Grevskabet  — , 
dennes  Broder  Jul.  v.  R.  (f  1879),  hvorefter  det  gik  over  til  Kmhr.  Jos.  Raben-Levetzau 
(f  1889),  hvis  Søn,  Kmhr.,  Hofjægerm.  Grev  F.  Chr.  O.  Raben-Levetzau,  er  den 
nuv.  Besidder. 

Aalholm  Slot  ligger  lige  V.  for  Nysted  paa  en  Halvø,  der  forbindes  med  Byen 
ved  en  lang  Lindeallé;  denne  er  plantet  paa  den  stensatte  Dæmning,  som  adskiller 
den  tidligere  Slotssø  fra  Østersøen.  Oprindelig  har  Bygningen  været  omflydt  af  Vand 
mod  N.,  Q.  og  S.  og  omgivet  af  Grave  og  Udenværker.  Borgens  Anlæg  kan  føres 
tilbage  til  12.  Aarh.,  da  der  opførtes  Borge  ved  Landets  Kyster  som  Værn  mod 
Venderne.  Grundplanen  danner  en  Rektangel,  der  er  omtr.  120  Al.  fra  V.  til  O.  og  60 
Al.   fra  N.   til  S.    Oprindelig   har  Slottet   haft  Taarne   paa  alle   4  Hjørner;   desuden 


266 


Maribo  Amt. 


har  der  været  et  femte  Taarn  paa  Sydfløjen,  hvilket  vistnok  har  tjent  som  Porttaarn. 
Taarnene  vare  forbundne  med  en  2 — 3  Al.  tyk,  høj  Ringmur,  langs  hvis  Inderside 
Bygningerne  laa;  hvor  der  ingen  Bygninger  var,  har  der  løbet  en  Vægtergang.  I  16.  Aarh. 
ere  Bygningerne  undergaaede  store  Forandringer,  navnlig  i  Aarene  1581 — 88,  medens 
Hak  Ulfstand  var  Lensmand,  da  en  Fløj  fjernedes,  et  Trappetaarn  og  flere  Karnapper 
opførtes  og  vistnok  Taarnene  forhøjedes.  I  de  følgende  Aarhundreder  forfaldt  Slottet 
mere  og  mere ;  der  blev  vel  af  og  til  foretaget  Ændringer  og  Udbedringer,  men  vist  kun, 
naar  Brøstfældigheden  var  saa  stor,  at  de  vare  uundgaaelige ;  i  18.  Aarh.  har  Slottet 
næppe  været  beboeligt,  i  alt  Fald  boede  Chr.  Råben  paa  Ladegaarden  og,  efter  dennes 
Brand,  i  et  Hus  i  Nysted.  119.  Aarh.  var  det  med  Mellemrum  beboet  kortere  Tid.  I  1884 
paabegyndte  den  nuv.  Besidder  en  gennemgribende  Istandsættelse.  Dengang  bestod 
Anlægget  af  en  90  Al.  lang  og  25  Al.  bred  Gaardsplads,  paa  alle  4  Sider  tidligere 
indesluttet  af  Bygninger.    Af  Sydfløjen  vare   imidlertid   omtr.  40  Al.  mod  S.  0.  ned- 


Aalholm  Slot  1897,  set  fra  N.  V. 
(østl.  Taarn.  Nordfløj.   Vestl.  Taarn.  Vestl.  Ringmur.  Margrethefløj). 


revne.  Den  vestligste  Del  af  denne,  hvori  der  er  fundet  Kalkmalerier,  og  som  benyt- 
tedes til  Kornmagasin,  siges  at  stamme  fra  Dronning  Margrethes  Tid;  men  før  den 
har  der  staaet  en  anden  Bygning,  thi  Kælderen  under  den  er  bredere  end  Huset. 
Nordfløjen,  der  bestod  af  forskellige  Huse,  som  efterhaanden  vare  sammenbyggede 
under  eet  Tag,  havde  ved  hver  Ende  et  Taarn,  begge  i  15  Al.  Højde  byggede  i 
Munkeskifte  og  senere  forhøjede  i  Krydsskifte;  paa  det  østl.  Taarn  i  det  øverste 
Murværk  var  der  Skydehuller  og  herover  en  spaantækt  Bindingsværks  Opbygning 
med  Altan,  „Observatoriet"  (fra  18.  Aarh.).  Langs  den  tykke  vestl.  Ringmur  laa  en 
temmelig  ny  Fløj,  „Teaterfløjen".  Ved  østfløjens  sydl.  Ende  ere  Kælderens  og  Stue- 
etagens Murværk  Rester  af  et  tredje  Taarn,  og  i  Ydervæggen  findes  en  gammel  Vindel- 
trappe, medens  hele  2.  Stokværk  er  fra  18.  Aarh.  (paa  Gavlen  stod  1779).  Ved 
Gravninger  i  Grunden  fandtes  der  Rester  af  Bygninger,  nogle  med  Spidsbuer  fra  15. 
Aarh.,  ligesom  der  ogsaa  var  Rester  af  Bolværker  og  Broer,  som  viste,  at  Søen 
paa  et  enkelt  Sted  er  gaaet  ind  til  Nordfløjen;  hele  Slotssøen  var  en  sivgroet  Mose. 
Paa  den   sydl.   Væg  i   Nordfløjens   østl.   Ende   fandtes  1882  nogle  paa  Hvidtningen 


Musse  Herred.  —  Nysted  Landsogn.  267 

malede  Navnerækker  og  Aarst.  1585  *).  Ved  Istandsættelsen,  der  ledes  af  Prof.  Hans 
J.  Holm,  har  Udgangspunktet  været  Margrethefløjen,  hvor  der  fandtes  bevarede  Rester, 
men  for  ovrigt  er  der  arbejdet  efter  det  Præg,  som  senere  Tiders  Ændringer  havde 
paatrykt  hver  enkelt  Del.  Taarnene  ere  urørte  (Observatoriet  er  fjernet),  ligesom 
Østfløjen  og  Ringmurene  i  Almindelighed;  dog  har  det  været  nødvendigt  at  ændre 
de  deri  udbrudte  Vinduesaabninger  samtidig  med  Istandsættelsen.  Vestfløjen  er  ned- 
brudt, saa  at  kun  den  svære  Ringmur  staar  tilbage.  Der  er  nu  i  Midten  et  mod 
S.  aabent  Gaardsrum,  som  er  begrænset  af  Nordfløjen  og  to  nye  Tværfløje;  mod 
S.  ligger  Margrethefløjen  vestligst,  saa  at  der  mellem  denne,  den  vestl.  Tværfløj, 
Nordfløjen  og  den  vestl.  Ringmur  er  et  andet  Gaardsrum,  medens  den  ©sti.  Tværfløj 
er  forbundet  med  Østfløjen,  saa  at  der  ogsaa  her  ligger  en  mindre  Gaard.  For 
Enden  af  hver  Tværfløj  er  der  i  S.  opført  et  nyt  Taarh.  Under  Opførelse  er  uden 
for  Nordfløjens  Sydside  et  Slags  Galleri,  der  forbinder  Tværfløjene,  samt  mod  N. 
en  Havetrappe  med  Bro  over  Graven  til  en  ny  Blomsterhave,  som  er  anlagt  i  Mosen. 
Gravene,  der  omgive  Bygningskomplekset  paa  de  tre  Sider,  ere  regulerede,  og  der 
er  anlagt  en  ny  Vej  N.  for  Blomsterhaven  og  den  V.  for  denne  anlagte  Køkkenhave, 
hvilken  Vej  skal  træde  i  Stedet  for  den  gamle  Sakskjøbing  Vej,  der  gik  S.  om  Slottet 
og  skilte  dette  fra  Haven  og  Skovene. 

Haven,  V.  for  Slottet,  bestaar  af  den  1796—1814  anlagte  ældre  Del,  den  1830—35 
anlagte  yngre  Del,  den  saa  kaldte  „Skovhave",  og  den  omtr.  samtidig  anlagte  „Vinter- 
have". Da  Haven  ligger  beskyttet  mod  V.  og  S.  V.  af  den  tilstødende  Skov  Hestehave, 
og  da  den  har  en  leret,  noget  fugtig  Jordbund  med  Underlag  af  kridtholdigt  Ler,  er  den 
fortrinlig  skikket  til  Dyrkning  af  fremmede  Planter  og  Træer,  hvorpaa  den  ogsaa  er  meget 
rig,  hvilket  særligt  skyldes  den  for  Botanik  begejstrede  Fr.  C.  Råben  (f  1838),  for  hvem 
der  1874  er  rejst  et  Mindesmærke  i  Haven.  Af  Træer  og  Buske  i  Slotshaven  nævnes : 
2  Abies  pectinata  i  en  Gruppe,  93  og  100  F.  høje  (den  første  omtr.  15  F.  i  St.  Omf.), 
en  73  F.  høj  Acer  dacycarpum  (St.  Omf.  12  F.),  en  43  F.  høj  Acer  platanoides,  en  75 
F.  høj  Aesculus  hippocastanum,  en  57  F.  høj  Aesculus  rubicunda,  en  26  F.  høj  Arne- 
lanchior,  en  58  F.  høj  Betula  alba,  en  58  F.  høj  Betula  papyraea,  en  37  F.  høj 
Castanea  vesea  (ægte  K. ;  St.,  der  er  tredelt  ved  Jorden,  er  over  15  F.  i  Omf.),  flere 
sjældne  Crataegusarter  (Ahorn),  en  56  F.  høj  Fraxinus  parvifolia,  en  52  F.  høj  Fagus 
sylvatica,  en  77  F.  høj  Gymnocladus  canadensis,  en  60  F.  høj  Gladitschia  macro - 
cantha,  en  40  F.  høj  Juglans  nigra  (St.  Omf.  9  F.),  en  36  F.  høj  Juniperus  virginiana, 
en  62  F.  høj  Larix  europaea,  en  32  F.  høj  Larix  microcarpa,  en  78  F.  høj  Lirio- 
dendon  tulipifera,  en  28  F.  høj  Magnolia,  en  73  F.  høj  Pinus  Cembra,  en  66  F. 
høj  Pinus  austriaca,  en  107  F.  høj  Populus  monilifera,  (St.  Omf.  næsten  14  F.),  en 
HOF.  høj  Platanus  occidentalis  (St.  Omf.  over  12  F.),  en  75  F.  høj  Prunus  virgniana, 
en  50  F.  høj  Quercus  pedunculata  (4  Træer),  en  38  F.  høj  Quercus  nigra,  en  70 
F.  høj  Robinia  pseudacacia  (femgrenet  fra  Jorden),  en  39  F.  høj  Robinia  viscosa, 
en  Sorbus  aria  og  latifolia,  begge  61  F.,  en  10  F.  høj  Rhododendron-Gruppe  (stammer 
fra  1825),  en  55  F.  høj  Taxodium  distichum,  en  20  F.  høj  Taxus  baccata,  en  63  F. 
høj  Tilia  tomentosa,  en  41  F.  høj  Tilia  platyphyllos,en  45  F.  høj  Thuja  occidentalis, 
en  87  F.  høj  Ulmus  effusa,  en  50  F.  høj  Ulmus  campestris  og  en  42  F.  høj  Virgilia 
lutea. 


*)  Den  ene  Navneliste  lød:  Fred.  der  Ander,  konning  zu  Dennmarchen  undt  Norvvegen,  Sofia, 
konningin  Dennemarken,  Niels  Kaas,  Absalon  Juil,  Gurgen  Ernst  Worm,  Reinholdt  Fuxs  von 
Boineborgh,  Gabriel  Sparre,  Detloff  Holck,  Knudt  Rudt  Eriksønd  (til  hvert  Navn  var  fejet 
vedkommendes  Valgsprog).  Paa  den  anden  Tavle  stod:  Magnus  Swave,  Klaus  Podbusk,  Preben 
Bild,  Hans  Stralendorff,  G(lob)  Krabbe,  . . .  nek  . .,  Wilh.  v.  der  Wense,  Chrf.  Koryot  (det  sidste 
Navn  ledsaget  af  en  Narrehue  med  Bjælder  og  et  Ølkrus). 


Falsters  Nørre  Herred. 

Sogne: 

Maglebrænde,  S.  269.  —    Torkildstrup,  S.  269.  —  Lillebrænde,  S.  270.  —  Gundslev, 

S.  271.  —  Nørre-  Vedby,  S.  272.  —  Nørre- Alslev,  S.  274.   —   Vaalse,  S.  274.  —  Kip- 

pinge,  S.  276.  —  Brarup,  S.  278.  —  Stadager,  S.  279.  —  Nørre- Kirkeby,  S.  280.  — 

Ønslev,  S.  28 j.  —  Eskildstrup,  S.  282.  —    Tingsted,  S  282, 


ST3 


ørre  Herred,  det  mind- 
ste Herred  i  Amtet, 
udgør  Øens  nordvestl. 
Del  og  begænses  mod  S.  0.  af 
Sønder  Hrd.,  medens  det  ellers 
er  omgivet  af  Guldborg  Sund, 
Vordingborg  Bugt  og  Grønsund. 
Dets  største  Udstrækning  fra  N. 
til  S.  og  fra  0.  til  V.  er  omtr. 
23/4  Mil.  Mod  N.  V.  ligger  Øens 
højeste  Punkt,  Bavnehøj;  se  for 
øvrigt  om  Overfladeforholdene  S. 
105.  De  overvejende  lerede  Jorder 
ere  enkelte  Steder  sandblandede. 
Skovarealet  udgør  3444  Td.  Ld. 
Med  Hensyn  til  Frugtbarheden 
hører  det  til  de  bedste  af  Amtets 
Herreder,  idet  der  efter  Matr.  i 
Gennemsnit  gik  omtr.  S1/^  Td. 
Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.  Herredets  Fladeindhold  blev  1896  ansat  til  40,477 
Td.  Ld.  (4,06  □  Mil,  223,5  □  Km.).  Ager  og  Engs  Hrtk.  samt  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  Vi  1895  4438,9  Td.  Folketallet  var  1j2  1890  i  Landdistrik- 
terne 12,270  (1801:  6613,  1840:  8869,  1860:  10,840,  1880:  12,268).  I 
Herredet  ligger  Købstaden  Stubbekjøbing.  I  gejstlig  Henseende  danner  det 
sammen  med  Falsters  Sønder  Hrd.  eet  Provsti  (hvortil  ogsaa  Bogø  med  Farø 
i  Præstø  Amt  hører).  I  verdslig  Henseende  hører  det  til  Stubbekjøbing  Her- 
reds og  Falsters  vestre  Herreds  Jurisdiktioner  og  til  Amtets  7.  (Maglebræ'nde, 
Torkildstrup,  Lillebrænde,  Gundslev,  Nørre- Vedby  og  Nørre- Alslev  S.)  og 
8.  Forligskreds  (de  øvrige  Sogne). 

Falsters  Nørre  Herred,   alt  nævnt  i  Vald.  II' s  Jrdb.,   hørte  fra  1660  til  Nykjabing 
Amt  (se  S.  110). 


Falsters  Nørre  Herred.  —  Maglebrænde  og  Torkildstrup  Sogne.  269 

Maglebrænde  Sogn,  Anneks  til  Stubbekjøbing,  omgives  af  denne  Køb- 
stads Jorder,  Lillebrænde  og  Torkildstrup  Sogne  samt  Sønder  Hrd.  (Falkerslev, 
Horbelev  og  Aastrup  S.).  Kirken,  mod  S.  i  Sognet,  ligger  omtr.  1/2  Mil 
S.  S.  V.  for  Stubbekjøbing.  De  ujævne,  men  ikke  videre  højtliggende  Jorder 
(Møllebakke  er  61  F.,  19  M.,  Soshøj  67  F.,  21  M.)  ere  lerede  og  sand- 
blandede. Lidt  Skov.  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Stubbekjøbing 
til  Nykjøbing. 

Fladeindholdet  1896:  1998  Td.  Ld.,  hvoraf  1019  Td.  besaaede  (deraf  med  Hvede 
88,  Rug  167,  Byg  265,  Havre  155,  Bælgsæd  34,  Blandsæd  til  Modenh.  143,  Grøntf. 
18,  Kartofler  6,  Sukkerroer  26,  andre  Rodfr.  99,  andre  Handelspl.  17),  Afgræsn.  164, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  650,  Have  25,  Skov  73,  Moser  38,  Byggegr.  og  Veje  29, 
Kreatur  hold  1893:  164  Heste,  683  Stkr.  Hornkv.  (deraf  464  Køer),  620  Faar 
og  365  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  208  Td.;  38 
Selvejergaarde  med  194,  88  Huse  med  13  Td.  Hrtk.  og  15  jordløse  Huse.  Befolk- 
ningen, V2  1890:  640  (1801:  339,  1840:  468,  1860:  627,  1880:  632),  boede  i 
137  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  12  levede  af  immat.  Virksomh.,  332  af  Jordbrug, 
165  af  Industri,  7  af  Handel,  78  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  32  af  deres  Midler,  og 
14  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Maglebrænde  (i  Vald.  IFs  Jordb.  Brænningy  maklæ), 
ved  Landevejen,  med  Kirke,  Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1889),  Andels- 
mejeri og  Mølle;  Stangerup  (et  her  af  Fru  M.  Kehlet  i  1783  opr.  Hospital 
for  8  fattige  er  nedlagt  1888  og  solgt  til  Kommunen,  der  benytter  Bygningen 
som  Fattiggaard) ;  Fjenstrup\  Alkestrup  (i  Vald.  Jrdb.  Aggutsthorp).  — 
Gaarden  Liselund:  39  Td.  Hrtk.  og  5/8  Td.  Skovsk.,  390  Td.  Ld.,  hvoraf 
14  Eng,  50  Skov,  10  til  Huse  og  Moser,  Resten  Ager;  2  Huse  med  Jord 
og   10  jordløse  Huse. 

Maglebrænde  S. ,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Stubbekjøbing 
Herreds  Jurisdiktion  (Stubbekjøbing),  Maribo  Amtstue-  (Filial  i  Nykj.)  og 
Stubbekjøbing  Lægedistr.,  5.  Landstingskr.  og  Maribo  Amts  5.  Folketingskr. 
samt  2.  Udskrivningskr.'  185.  Lægd.  Kirken  tilhører  Sognets  Hartkorns- 
ejere. 

Kirken  (se  Vignetten  S.  268)  bestaar  af  Skib  med  et  lille  Spir  paa  Vestgavlen, 
Kor  med  lige  Afslutn.  mod  0.  og  Vaabenhus  mod  S.  Gavlene  ere  prydede  med 
Rundbuer  og  Lissener.  Kirken  er  opført  af  røde  Munkesten,  Langhuset  i  Beg.  af  13. 
Aarh.  Rundbuede  Indgangsdøre  mod  S.  og  N.  paa  Skibet;  dette  har  fladt  Loft,  Koret 
en  senere  indbygget  Hvælving.  Korbuen  bæres  af  Halvsøjler.  Udskaaren  Altertavle, 
vistnok  fra  17.  Aarh.;  Prædikestolen  er  af  Egetræ;  Granitdøbefont,  prydet  med  Spidsbuer. 

Ved  Auktionen  over  de  falsterske  Domæner  solgtes  1766  den  nyoprettede  Hovedgaard 
Stangerup  (Hovedgaardstakst  21,  Bøndergods  621,  Kirketiende  58  Td.  Hrtk.)  for  37,936 
Rd.  til  Kammerr.  Chr.  Kehlet;  efter  hans  Enkes,  Marie  Margr.  Eghs  Død  1785  købte 
Godsets  Bønder  hele  Godset  for  76,000  Rd.,  og  Hovedgaarden  blev  derefter  nedlagt. 

Peder  Jensen  af  „Algitsthorp"   1390  førte  et  halvt  Svin  i  sit  Vaaben. 

Ved  Stangerup  er  der  under  flad  Mark  fremdraget  to  Grave  fra  den  ældre  Jærnalder 
med  et  fyldigt  Indhold  af  romerske  Broncekar  m.  m. 

Torkildstrup  Sogn,  omgives  af  Annekset  Lillebrænde,  Maglebrænde 
Sogn,  Sønder  Hrd.  (Falkerslev  S.),  Eskildstrup,  Nørre-Kirkeby  og  Gundslev 
Sogne.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  paa  en  Bakke  omtr.  1  Mil  V.  S.  V. 
for  Stubbekjøbing.  De  noget  høje  og  bakkede  Jorder  ere  lerede  og  sandede. 
En  Del  Skov  (Taarup  Fredsk.,  Sullerup  Sk.,  Magleholm). 

Fladeindholdet  1896:  3062  Td.  Ld.,  hvoraf  1606  besaaede  (deraf  med  Hvede 
224,  Rug  207,  Byg  436,  Havre  302,  Bælgsæd  99,  Blandsæd  til' Modenh.  155,  til 
Grøntf.  38,  Kartofler  7,  Sukkerroer  15,  andre  Rodfr.  122),  Afgræsn.  244,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  833,  Have  47,  Skov  180,  Moser  33.  Hegn  29,  Byggegr.  og  Veje  80, 


270  Maribo  Amt.  / 

Vandareal  9  Td.  Kreatur  hold  1893:  265  Heste,  984  Stkr.  Hornkv.  (deraf  695 
Køer),  482  Faar,  525  Svin  og  3  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  1895:  342  Td. ;  60  Selvejergaarde  med  309,  1  Arvefæstegd.  med  2,  129 
Huse  med  30  Td.  Hrtk.  og  6  jordløse  Huse  (*/4  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen, 
V2  1890:  868  (1801:  526,  1840:  709,  1860:  931,  1880:  984),  boede  i  189  Gaarde 
og  Huse;  Erhverv:  28  levede  af  immat.  Virksomh.,  614  af  Jordbrug,  3  af  Gartneri, 
113  af  Industri,  12  af  Handel.  31  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  53  af  deres  Midler, 
og  14  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Torkildstrup  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Mølle; 
Gundslevmagle  med  Mølle ;  Taarup  (gml.  Form  Tokæthorp) ;  Sullerup  med 
Fattiggaard  (opr.  1868,  PL  for  38  Lemmer),  Mølle;  Dukkerup.  Unghave 
Huse,  Torkildstrup  Huse.  Skovridergaard  i  Magleholm.  —  Taarup gaard: 
123/4Td.  Hrtk.,   llOTd.  Ld.,  hvoraf  10  Eng,  Resten  Ager;    1   Hus. 

Torkildstrup  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Stubbe- 
kjøbing  Herreds  Jurisdiktion  (Stubbekjøbing),  Maribo  Amtstue-  (Filial  i  Nykj.) 
og  Stubbekjøbing  Lægedistr.,  5.  Landstingskr.  og  Maribo  Amts  5.  Folke- 
tingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  183.  Lægd.    Kirken  tilhører  Sognebeboerne. 

Kirken  (fordum  indviet  til  Vor  Frue),  der  er  en  lang  Bygning  („Lange  Maren"), 
bestaar  af  Skib,  Kor  med  flad  Altervæg,  lavt  og  uanseligt  Taarn  og  Vaabenhus  mod  S. 
Langhuset  er  oprindel.  opført  af  Kamp  i  Rundbuestil;  senere  er  Koret  blevet  forlænget 
mod  0.  med  Mursten;  Koret  har  derfor  to  Buer.  Af  de  to  oprindelige,  rundbuede 
Portaler  paa  Skibets  Langsider  er  den  nordl.  tilmuret.  Altertavlen  er  et  Billedskærer- 
arbejde  fra  Chr.  V's  Tid  med  et  Maleri  af  Fru  Ingemann  (Christus  velsigner  Børnene). 
Gammel  Granitdøbefont  i  Bægerform.  Prædikestol  i  Barokstil.  Et  gammelt  Krucifiks 
over  den  ene  Korbue.  Smukt  Monstranshus  i  gotisk  Stil  i  Korets  Væg.  I  Skibet 
Oliemaleri:  Ecce  homo,  vistnok  en  daarlig  Kopi  efter  Rembrandt;  Portræt  af  Præsten 
Chr.  Pontoppidan  (f  1736)  fra  1765;  under  Gulvet  Gravkammer,  hvori  Digteren  Inge- 
manns Fader,  Provst  Søren  I.,  f  1799.  I  Korvæggen  Gravsten  med  legemsstore  Figurer 
over  Jep  Torbernsen  (Sparre)  til  Torkildstrup,  f  1557,  og  Hustru  Elsebe  Grubbe. 
Den  store  Klokke  er  fra  1491. 

I  Sognet  har  ligget  en  gammel  Hovedgaard  Torkildstrup,  som  skal  være  bygget 
af  Torkild  Venstermand,  der  berettes  at  være  begraven  i  en  nu  sløjfet  Høj  ved  Gaarden 
„Sparrehøj"  (Højen  har  været  en  Begravelsesplads,  da  der  er  blevet  fundet  mange 
Skeletter  der).  1452  ejede  Hannibal  Venstermand  og  1462  Emmike  Venstermand 
T.  Sidstnævntes  Søn  Henning  V.  skrev  sig  til  T.  1580,  men  Gaarden  fulgte 
hans  Søster  Anne,  der  ægtede  Torbern  Jensen  (Sparre),  hvis  Søn  var  den  under 
Kirken  nævnte  Jep  Torbernsen  til  T.,  Landsdommer  i  Laaland  og  Falster.  Sønnen 
Henning  Sparre  afstod  1589  T.  til  Kongen  mod  at  faa  Livsbrev  paa  Lyse  Kloster  i 
Norge.  Aar  1662  brændte  Gaardens  Bygninger.  Gravene  omkring  Gaardene  ere  endnu 
kendelige. 

Taarup  (i  Vald.  II's  Jordeb.  Olæfstorp)  hed  tidligere  Thorp.  Det  er  maaske  den 
fordums  Hovedgaard,  der  1407 — 17  tilhørte  Konrad  Reberg,  1410  Peder  Jensen  (Mark- 
mand) in  Thorp  og  1467  Poul  Pedersen  i  Thorp. 

I  Torkildstrup  er  Digteren  B.  S.  Ingemann  fodt  28/5  1789;  i  Præstegaardens  Have 
ud  mod  Vejen  staar  der  en  1889  rejst  Mindestøtte  for  ham. 

Ved  Gundslevmagle  er  der  fundet  et  Sølvrelikviekors  med  Kæde  samt  flere  til  Dels 
sønderbrudte  Sølvsmykker,  alt  fra  den  tidligere  Middelalder. 

Lillebrænde  Sogn,  det  mindste  i  Herredet,  Anneks  til  Torkildstrup 
Sogn,  omgives  af  dette,  Maglebrænde  Sogn,  Stubbekjøbing  Købstads  Jorder, 
Grønsund  og  Gundslev  Sogn.  Kirken,  mod  S.  V.  i  Sognet,  ligger  omtr.  1/2 
Mil  V.  S.  V.  for  Stubbekjøbing.  De  temmelig  jævne  Jorder  ere  ler-  og  sand- 
blandede. I  Sognet  ligger  Falsters  største  Sø  Barup  Sø,  52  Td.  Ld.,  gennem 
hvilken  løber  en  Aa,  der  danner  en  Del  af  Sognets  Grænse  mod  N.  V.  og 
falder  gennem  det  i  1839  inddæmmede  Sortsø  Nor  ud  i  Vordingborg  Bugten. 
Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Stubbekjøbing  til  Nørre- Alslev. 

Fladeindholdet   var    1896:    1468  Td.   Ld.,    hvoraf  846   besaaede   (deraf  med 


Falsters  Nørre  Herred.  —  Torkildstrup,  Lillebrænde  og  Gundslev  Sogne.    271 

Hvede  120,  Rug  98,  Byg  195,  Havre  104,  Bælgsæd  52,  Blandsæd  til  Modenh.  106, 
Grøntf.  59,  Kartofler  5,  Sukkerroer  33,  andre  Rodfr.  74),  Afgræsning  164,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  316,  Have  21,  Moser  43,  Kær  2,  Hegn  3,  Byggegr.  og  Veje  67, 
Vandareal  6.  Kreaturhold  1893:  136  Heste,  482  Stk.  Hornkvæg  (deraf  330  Koer), 
195  Faar,  260  Svin  og  2  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk. 
1895:  154  Td.;  29  Selvejergaarde  med  139  og  67  Huse  med  15  Td.  Hrtk.  Befolk- 
ningen, J/2  1890:  460  (1801:  240,  1840:  392,  1860:  463,  1880:  459),  boede  i 
91  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  12  levede  af  immat.  Virksomhed,  270  af  Jordbr.,  4  af 
Fiskeri,  89  af  Industri,  13  af  Handel,  35  af  forsk.  Daglejervirksomh.  og  37  af  deres 
Midler. 

I  Sognet  Byerne:  Lillebrænde  (i  Vald.  II's  Jrdb.  Brænningy  litlæ) 
med  Kirke  og  Skole;  Barup  (i  Vald.  Jrdb.  Batæthorp) ;  Saml.  af  Gaarde  og 
Huse:  Porrehuse.  —  Blæsebjærggdr.  145/8  Td.  Hrtk.,  1265/8  Td.  Ld.  hvoraf 
9  Eng,  Resten  Ager;    1    Hus. 

Lillebrænde  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i  administr. 
Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr.  som 
dette  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  184.  Lægd.  Kirken  tilhører  Sogne- 
beboerne. 

Kirken,  der  er  meget  lille,  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  flad  Altervæg  samt  Vaa- 
benhus  mod  S.  Den  er  opført  af  røde  Munkesten  og  forsynet  med  højt,  spidst  Tag. 
Kirken  har  fladt  Loft.  Over  Korbuen  et  gammelt  Krucifiks.  Smagløs  Altertavle  med 
Maleri  af  Fru  Ingemann  (Børnenes  Hosianna  i  Templet);  Prædikestolen  bæres  af  en 
i  Træ  udskaaren,  siddende  Bispefigur;  Døbefont  af  imiteret  Sandsten. 

Aar  1328  nævnes  Regnerus  Regensøn  af  „Lidle  Bredning"  i  Falster  og  1425  Mathias 
Falster  af  „Lillæ  Breging".  Midt  i  15.  Aarh.  afhændede  Hr.  Mogens  Gøye  sin  Hoved- 
gaard  „Bregning"   i  Falster  til  Hr.  Oluf  Axelsen  Thott. 

Tæt  ved  Barup  Søs  nordl.  Bred  har  der  staaet  en  middelalderlig  Bygning,  omtr. 
100  F.  lang  i  0.  S.  0.  —  V.  N.  V.,  opført  af  røde  Munkesten  paa  et  Kampestensfunda- 
ment.  De  endnu  delvis  bevarede,  jorddækkede  Fundamenter  synes  at  vise,  at  det  har 
været  en  Kirke;  mulig  har  den  hørt  til  den  til  Stubbekjøbing  knyttede  St.  Jørgensgaard 
(se  S.  168).    Sagnet  kalder  Bygningen  snart  et  Slot,  snart  et  Kloster  eller  Kapel. 

Lillebrænde  var  et  eget  Sogn  indtil  1692,  da  det  blev  Anneks  til  Torkildstrup.  I 
2.  Halvdel  af  16.  Aarh.  var  det  blevet  befalet,  at  Sognet  skulde  henlægges  til  Stubbe- 
kjøbing, og  Kirken  var  ogsaa  bleven  lukket;  men  da  Beboerne  klagede  over  den  lange 
Vej  til  Byens  Kirke,  blev  det  ved  kgl.  Brev  af  ujl  1570  befalet  Sognepræsten  i 
Stubbekj.  enten  at  skaffe  en  Kapellan  til  Lillebrænde  eller  lade  Sognet  atter  faa  en 
egen  Sognepræst. 

Gundslev  Sogn,  hvis  nordlige  Halvdel  er  en  Halvø,  som  ved  Sortsø  Gab 
skilles  fra  Bogø,  omgives  af  Lillebrænde,  Torkildstrup,  Nørre-Kirkeby  og  Nørre- 
Alslev  Sogne  samt  Vordingborg  Bugt.  Kirken,  mod  S.  i  Sognet,  ligger  1 
Mil  V.  for  Stubbekjøbing.  De  lerede  og  kalkblandede,  ved  Stranden  san- 
dede Jorder  ere  bølgeformede.  En  Del  Skov  (Skjerne  Sk.,  Hestehave,  Arne- 
vænge, Fredsk.).  Paa  Sydøstgrænsen  er  Sortsø  Nor,  mod  V.  Skovby  Nor, 
nu  begge  udtørrede,  trængt  ind  i  Sognet.  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen 
fra  Stubbekjøbing  til  Nørre-Alslev. 

Fladeindholdet  1896:  4057  Td.  Ld..  hvoraf  2138  besaaede  (deraf  med  Hvede 
262,  Rug  290,  Byg  498,  Havre  318,  Bælgsæd  138,  Blandsæd  til  Modenh.  274,  Grontf. 
115,  Kartofler  17,  Sukkerroer  50,  andre  Rodfrugter  176),  Afgræsning  261,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  1292,  Have  60,  Skov  193,  Moser  3,  Kær  4,  Hegn  19,  Byggegr.  og  Veje 
83,  Vandareal  2  Td.  Kreaturhold  1893:  430  Heste,  1327  Stk.  Hornkv.  (deraf  905 
Køer),  674  Faar,  841  Svin  og  6  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  1895:  451  Td.;  84  Selvejergaarde  med  403,  141  Huse  med  47  Td.  Hrtk. 
og  10  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */i  1890:  1092  (1801:  627,  1840:  900, 
1860:  1102,  1880:  1140),  boede  i  226  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  19  levede  af 
immat.  Virksomhed,  746  af  Jordbrug,  4  af  Fiskeri,  209  af  Industri,  27  af  Handel, 
2  af  Skibsfart,  43  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  36  af  deres  Midler,  og  6  vare  under 
Fattigv. 


272  Maribo  Amt. 

I  Sognet  Byerne:  Gundslev  (i  Vald.  Jrdb.  Gundrizlef),  ved  Landevejen, 
med  Kirke  (noget  V.  for  Byen) ,  Præstegd. ,  Skole,  Poge-  og  Husflids- 
skole  (Aktieselskab)  og  Andelsmejeri  (Nutiden) ;  Skjerne ;  Skovby  med  Skole, 
Fællesmejeri  og  Mølle;  Sortsø;  Havnsø.  —  Skovby gaard:  171/2  Td.  Hrtk., 
133  Td.  Ld.,  hvoraf  2   Eng,   71/*  Skov,  Resten  Ager. 

Gundslev  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Stubbekjøbing  Herreds 
Jurisdiktion  (Stubbekjøbing),  Maribo  Amtstue-  (Filial  i  Nykj.),  Stubbekjøbing 
Lægedistrikt,  5.  Landstingskr.  og  Amtets  5.  Folketingskr.  samt  2.  Udskriv- 
ningskr.'    182.  Lægd.    Kirken  tilhører  Sognets  Hartkornsejere. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  flad  Altervæg  med  tre,  nu  tilmurede  rund- 
buede Vinduer,  samt  Taarn  mod  V.  Den  er  opf.  af  røde  Munkesten  i  Spidsbuestil. 
Skibet  har  fladt  Loft,  Koret  og  Taarnrummet  ere  overhvælvede.  Altertavlen,  et  smukt 
og  rigt  Billedskærerarbejde  i  Barokstil,  hidrorer  uden  Tvivl  fra  den  samme  Kunstner, 
der  har  forfærdiget  Tavlen  i  Nørre- Alslev  Kirke;  Prædikestol  med  Chr.  V's  Navnetræk. 
I  Koret  Epitafier  over  Præsterne  J.  P.  Rosenstand-Goiske,  f  1777,  og  P.  Borchgrevinck, 
f  1779.  Gammel  Granitdøbefont  med  Rebsnoning.  —  Paa  Kirkegaarden  ligger  be- 
gravet Historikeren  N.  D.  Riegels  (f  1802). 

1362  nævnes  Jens  Yde  i  Skiernne  {Skjernede),  1407  Væbner  Niels  Reberg  af  Skernæ, 
senere  Conrad  Reberg.  Josef  Reberg  testamenterede  Gaarden  til  Graabrødreklostret  i 
Nykjøbing,  fra  hvilket  Hr.  Mogens  Gøye  købte  den  1515  med  Josef  Rebergs  Samtykke. 

1  Sortsø  Fredskov  er  der  fredlyst  en  Gravhøj  og  en  Langdysse.  —  Ved  det  smalleste 
Sted  af  Sortsø  Gab  ligge  Rester  af  et  Par  Skanser  fra  Beg.  af  19.  Aarh. 

Nørre-Vedby  Sogn,  der  skyder  ud  i  Halvøen  Orehoved  paa  Øens 
Nordkyst,  det  største  Sogn  i  Herredet,  omgives  af  Annekset  Nørre-Alslev, 
Nørre-Kirkeby,  Kippinge  og  Vaalse  Sogne  samt  Vordingborg  Bugt.  Kirken, 
mod  S.  i  Sognet,  ligger  omtr.  l3/4  Mil  V.  N.  V.  for  Stubbekjøbing.  De  tem- 
melig højtliggende  og  bakkede  Jorder,  med  Falsters  højeste  Punkt,  Bavnehøj, 
139  F.,  43,5  M.,  ere  overvejende  lerede  og  mergelblandede.  Paa  Nordspidsen 
en  Del  Skov  (Orehoved  Sk.,  Lymose  Sk.,  Vedby  Vestersk.  m.  m.).  Mod 
S.  V.  hører  til  Sognet  en  Del  udtørret  Areal  af  Vaalse  Vig.  Ud  for  Orenæs 
ligge  de  to  Holme  Dyre  foden  og  Skaaneholm,  der  høre  til  Sognet.  Gennem 
Sognet  gaa  Vejen  fra  Guldborg  Færge  til  Landevejen  fra  Gaabense  til 
Nykjøbing  og  den  Falst.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  4535  Td.  Ld.,  hvoraf  2237  besaaede  (deraf  med  Hvede 
343,  Rug  190,  Byg  607,  Havre  355,  Bælgsæd  96,  Blandsæd  til  Modenh.  241,  Grentf. 
110,  Kartofler  7,  Sukkerroer  124,  andre  Rodfr.  159),  Afgræsn.  416,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  1285,  Have  71,  Skov  371,  Moser  og  Kær  7,  Stenmarker  13,  Byggegr.  og  Veje 
132,  Vandareal  2  Td.  Kreatur  hold  1893:  349  Heste,  1214  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
816  Køer),  459  Faar,  685  Svin  og  13  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  1895:  494  Td. ;  57  Selvejergaarde  med  404,  7  Arvefæstegd.  med 
40,  172  Huse  med  34  Td.  Hrtk.  og  19  jordløse  Huse.  Befolkningen,  \  1890: 
1341  (1801:  735,  1840:  979,  1860:  1100,  1880:  1300),  boede  i  254  Gaarde  og 
Huse;  Erhverv:  139  levede  af  immat.  Virksomh.,  741  af  Jordbrug,  4  af  Gartneri, 
49  af  Fiskeri,  240  af  Industri,  36  af  Handel,  70  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  32  af 
deres  Midler,   og   30  vare  under  Fattigv.    Fiskeriet  er  af  Betydning. 

I  Sognet  Nørre-  Vedby  Kirke  og   Gyldenbjærg  Filialkirke  (den  sidste  for 
Sognets  nordl.  Del),  begge  enligt  beliggende,  og  Byerne:  Nørre-Vedby  (i 
Vald.  Jrdb.  Withby  Norræ)  med  Skole,  Pogeskole  og  Forsamlingshus  (opf. 
1891);  Riserup,    ved  Vejen   fra  Guldborg  Færge,  med  Mølle  (den  tidligere 
Fattiggd.,   „Elysium",  brændte   1897);  Egelev,  ved  samme  Vej,  med  Skole 
Nørre- Grimmels  trup ;    Orehoved  med  Havn  og  Dampfærgeleje  (se  S.  158-59 
Havnen  ligger  for  Enden  af  en  lang  Bro  inden  for  Grunden  Vedby  Hage 
ved  Bolværket  uden  for  Havnen  er  der  10,  i  Havnen  7 — 9,  i  Damp  færgelejet 


Falsters  Nørre  Herred.  —  Gundslev  og  Nørre-Vedby  Sogne.  273 

12  F.  Vand ;  ved  Havnen  rødt,  fast  Fyr,  Flammens  Højde  30  F.)  med  Damp- 
færgefart til  Masnedsund,  Jærnbanestation  (se  S.  158),  Telegrafstation  og 
Hotel;  Gaabense  med  Skole  {Ny  skole,  noget  V.  for  Byen,  hvor  der  er  Jærn- 
baneholdeplads),  Udskibningssted  (tidligere  Færgested,  ved  Broen  8  F.  Vand) 
og   Andelsmejeri  (Nordfalster). 

Større  Gaarde:  Orenæs :  20  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  1945/8  Td. 
Skovsk.,  1168  Td.  Ld.  hvoraf  70  Eng,  966  Skov,  Resten  Ager;  af  Skovene 
ligge  634  Td.  Ld.  i  Vaalse  S.,  det  øvrige  af  Ejendommen  i  N.-Vedby  og 
N.-Alslev  S.;  til  Ejendommen  høre  Smaaøerne  Dyrefoden,  Skaaneholm  og 
Suderø,  den  sidste  i  Guldborg  Sund  (se  S.  275).  Ulriksdal:  241/8  Td. 
Hrtk.,  267 1/2  Td.  Ld.,  hvoraf  91  Eng,  Resten  Ager;  4  Huse.  Lenesgave: 
173/8  Td.  Hrtk.,  132  Td.  Ld.,  alt  Ager;  1  Hus.  Egelevgd.'.  157/8  Td.  Hrtk., 
115  Td.  Ld.  Ager.  Gaabense  Færgegaard:  1 3  2/2  Td-  Hrtk->  140  Td-  Ld-> 
hvoraf  14  Eng,  16  Skov,  6  Mose  og  Græsning,  Resten  Ager;  2  Huse; 
1894  er  der  af  Ejeren  anlagt  en  Dæmning  ved  Stranden  til  Beskyttelse  mod 
Højvande. 

Nørre-Vedby  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  men  delt  i  to  Sogne- 
fogeddistrikter (det  nordl.  og  sydl.),  hører  under  Stubbekjøbing  Herreds 
Jurisdiktion  (Stubbekjøbing),  Maribo  Amtstue-  (Filial  i  Nykj.),  og  Stubbe- 
kjøbing Lægedistr.,  5.  Landstingskr.  og  Amtets  5.  Folketingskr.  samt  2. 
Udskrivningskr.'  179.  (Orehoved  og  Nørre-Vedby)  og  180.  Lægd  (Grim- 
melstrup,  Riserup  og  Egelev).  Kirken  tilhører  (fra  1869)  største  Delen  af 
Sognets  Hartkornsejere,  Filialkirken  ejer  sig  selv. 

Kirken,  paa  en  omtrent  80  F.  høj  Bakke,  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet  med  tre- 
sidet Afslurn.  mod  O.  og  Taarn  med  V.  Langhuset  er  opført  af  røde  Munkesten  i  Spids- 
buestil, vistnok  i  14.  Aarh.,  og  er  den  anseligste  Landsbykirke  paa  Falster.  Taarnet 
er  yngre  end  Skib  og  Kor.  Kirken  er  dækket  med  høje,  smukke  Hvælvinger,  der 
udvendig  støttes  af  Murstivere.  De  6  Alen  høje,  oprindelige  Vinduer  ere  spidsbuede. 
Altertavlen,  fra  1646,  har  en  smukt  udskaaren  Ramme  i  Barokstil  med  (den  udvalgte) 
Chr.  V's  Navnetræk  og  to  Malerier  (Ch ristus  paa  Korset  og  Nadveren).  Udskaaren 
Prædikestol  omtr.  samtidig  med  Altertavlen.  Udskaaren  Trædøbefont.  I  Skibet  Maleri 
af  Frederik  IH's  Livknægt,  senere  Færgemand  ved  Gaabense  Færge  Friederich  Hårdtil 
og  Hustru  Anna  Martha  v.  Wechlen,  opsat  1679,  samt  Mindetavler  over  Rasmus 
Pedersen  Scarvin  (f  1674)  og  Mag.  Gert  Meier  (f  1687),  begge  Præster  her,  og  Elisa- 
beth Lasson,  f  1728,  der  havde  været  gift  med  dem  begge. 

Filialkirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet  med  tresidet  Afslutn.  mod  Q.  og 
Vaabenhus  mod  S.  Den  er  opført  1889  efter  Tegn.  af  Arkitekt  H.  Glahn  af  røde 
Mursten  i  Rundbuestil  og  med  fladt  Loft.  Som  Altertavle  tjener  en  Gibsafstøbning 
af  Thorvaldsens  Christus.  Tre  smukke  Malmlysekroner,  de  to  skænkede  af  Grevinde 
Moltke,  den  tredje  af  Menigheden. 

I  N.-Grimmelstrup  har  der  ligget  en  Hovedgaard.  Den  blev  1351  givet  til  Sorø 
Kloster  af  Hr.  Oluf  Jensen  (Saltensee)  af  Tystofte.  Klosteret  pantsatte  den  1364  til 
Hr.  Steen  Basse  og  havde  endnu  100  Aar  efter  ikke  tilbageløst  Gaarden,  som  Hr. 
Eskild  Gøye  1478  efter  Abbedens  Fuldmagt  skulde  inddele.  Først  efter  en  vidtløftig 
Proces  med  Hr.  Steen  Basses  Arvinger  lykkedes  det  Klosteret  at  vinde  Godset  til- 
bage, men  1517  solgtes  det  til  Hr.  Mogens  Gøye.  Hovedgaarden  synes  1552  at  have 
tilhørt  Fru  Eline  Gøye,  men  var  da  kun  en  større  Bondegaard. 

Hovedgaarden  H-vededal  oprettedes  1766  (i  alt  547^  Td.  Hrtk.)  og  blev  købt  af 
Agent  v.  Westen  for  32,000  Rd.  Hovedbygningerne  bleve  imidlertid  aldrig  opførte ; 
1 794  solgtes  H.  for  98,000  Rd.  til  Kronen  af  Konsistorialr.  C.  U.  v.  Westen,  der 
havde  købt  den  1778  for  44,000  Rd.  efter  Faderens  Død  (Hovedgaardstakst  45,  pri- 
viligeret  Hrtk.  under  Gaabense  Færgegaard  518,  Tiender  129  Td.  Hrtk.).  Hoved- 
gaarden blev  udstykket  og  til  Dels  indtagen  til  Fredskov.  Fæsterne,  der  1814  bleve 
Selvejere,  kunde  ikke  udrede  deres  Skatter  og  bleve  atter  Fæstere  1824,  men 
ere  nu  Selvejere  (se  S.  110). 

Det  store  Skovareal,  der  hører  til   Orenæs  (tidligere  Skovholt),  bestaar   af  de  tid- 
Trap:    Danmark,  3.  Udg.    El.  18 


274  Maribo  Amt. 

ligere  nordfalsterske  Statsskove  (Orehoved  Sk.,  Vedby-Vestersk.,  Lymose  Sk.,  Alslev 
Sk.,  Resle  Sk.  og  Vaalse  Vestersk.),  som  solgtes  1870. 

Gaabense  Færgegaard  købte  Staten  1794  af  Konsistorialr.  v.  Westen,  men  solgte 
den  atter  1857.  —  I  Gaabense  Færgeskov  staar  en  Mindesten  for  Gerhard 
Andreas  Faye,  Inspektør  over  de  kgl.  Godser  paa  Falster,  senere  Amtmand  i  Thisted 
Amt,  f  1845. 

Ved  Nørre- Vedby  ligger  en  fredlyst  Gravhøj. 

Nørre-Alslev  Sogn,  Anneks  til  Nørre- Vedby  Sogn,  omgives  af  dette, 
Nørre-Kirkeby  og  Gundslev  Sogne  samt  Vordingborg  Bugt.  Kirken,  mod  S. 
i  Sognet^  ligger  omtr.  1  */2  Mil  V.  for  Stubbekjøbing.  De  noget  højtliggende 
Jorder  ere  overvejende  lerede.  Lidt  Skov  (Alslev  Sk.,  Ravnsø  Sk.).  Gen- 
nem Sognet  gaa  Landevejene  fra  Stubbekjøbing  til  Guldborg  Færge  og  fra 
Nykjøbing  til  Gaabense  samt  den  Falst.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  2446  Td.  Ld.,  hvoraf  1380  besaaede  (deraf  med  Hvede 
207,  Rug  151,  Byg  330,  Havre  201,  Bælgsæd  67,  Blandsæd  til  Modenh.  157,  Grøntf. 
114,  Sukkerroer  63,  andre  Rodfr.  89),  Afgræsning  237,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
597,  Have  42,  Skov  77,  Moser  og  Kær  9,  Hegn  5,  Byggegr.  og  Veje  97.  Kreatur- 
hold 1893:  222  Heste,  794  Stk.  Hornkvæg  (deraf  547  Køer),  282  Faar,  486  Svin 
og  3  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  294  Td.;  41 
Selvejergaarde  med  245,  1  Arvefæstegd.  med  8,  127  Huse  med  24  Td.  Hrtk.  og  7 
jordløse  Huse.  Befolkningen,  */,  1890:  851  (1801:  473;  1840:  644,  1860: 
708,  1880:  807),  boede  i  174  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  75  levede  af  immat. 
Virksomhed,  429  af  Jordbr.,  2  af  Gartneri,  204  af  Industri,  48  af  Handel,  3  af  Skibs- 
fart, 54  af  forsk.  Daglejervirks.,  27  af  deres  Midler,  og  9  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Nørre-Alslev,  ved  Vejen  til  Gaabense,  med  Kirke, 
Præstegd.,  Skole,  Realskole  (Aktieselsk.),  Jærnbanestation,  om  hvilken  der 
er  opvokset  en  hel  lille  By,  Telefonstation,  Telegrafstation,  Postkontor, 
Handelsgartneri,  Gæstgiveri  og  Mølle;  Ravnsø,  ved  Vejen  fra  Stubbekj.  Saml. 
af  Gaarde  og  Huse :  Bødstrup-Mark,  Skjerris.  —  Gaarden  Holger shaab  har 
215/8  Td.  Hrtk.,  188  Td.  Ld.  (heraf  24  Td.  i  N.-Vedby  S.),  hvoraf  13 
Have  og  Skov,  Resten  Ager. 

Nørre-Alslev  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  Stubbe- 
kjøbing Herreds  Jurisdiktion  (Stubbekjøbing),  Maribo  Amtstue-  (Filial  i  Nykj.) 
og  Stubbekjøbing  Lægedistrikt,  5.  Landstingskr.  og  Amtets  5.  Folketingskr. 
samt  2.  Udskrivningskr.'  181.  Lægd.  Kirken  tilhører  (fra  1869)  Sognets 
Hartkornsejere. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  tresidet  Afslutning,  Taarn  mod  V.  og  Vaaben- 
hus  mod  S.  Den  er  opført  af  røde  Munkesten,  Langhuset  i  Slutn.  af  13.  Aarh. 
Paa  Skibets  Nordmur  findes  en  nu  tiimuret,  spidsbuet  Dør  og  paa  Korets  Sydside 
en  lignende,  ligeledes  tilmuret  Dør.  Skibet  har  i  Slutn.  af  14.  Aarh.  faaet  ind- 
bygget Hvælvinger;  Hvælvingerne  i  Koret  og  Apsis  ere  oprindelige.  I  Alter- 
nichen fandtes  1895  nogle  Kalkmalerier  med  vedføjede  Inskriptioner,  vist  stammende 
fra  Kirkens  Opførelse  (restaur.  af  Prof.  J.  Kornerup).  Altertavlen  er  et  rigt  og 
smukt  Billedskærerarbejde  fra  Chr.  V's  Tid.  Prædikestolen  er  vistnok  udført  af  den 
samme  Kunstner  som  Altertavlen.  Døbefont  af  Sandsten  paa  muret  Fod.  I  Skibets 
vestl.  Ende  hænger  under  Loftet  en  lille  Malmklokke  fra  1595,  støbt  af  Michel 
Westfal    (Kirkens  to  andre  Klokker,  fra  1574  og  1638,  ere  støbte  af  samme). 

Paa  Holger  shaab,  der  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  blev  købt  af  Holger  Foss  og  da  fik 
sit  Navn,  var  St.  St.  Blicher  Huslærer  fra  1801  i  et  Par  Aar. 

N.  V.  for  Pynten  „Bondens  Nakke"  ligge  to  fredlyste  Gravhøje. 

Nørre-Alslev  var  et  eget  Pastorat  indtil  1695,  da  det  blev  Anneks  til  Nørre-Vedby. 

Vaalse  Sogn,  som  bestaar  af  en  mellem  Vaalse  Vig  og  Guldborg  Sund 
i  Vordingborg  Bugt  udskydende  Halvø,  begrænses  mod  S.  af  Kippinge 
og  mod  0.  af  N.-Vedby  Sogn.    Kirken,  mod  S.  i  Sognet,  ligger  omtr.  21/2 


Falsters  Nørre  Herred.  —  Nørre-Alslev  og  Vaalse  Sogne.  27  5 

Mil  V.  N.  V.  for  Stubbekjøbing  og  2V2  Mil  N.  N.  V.  for  Nykjøbing.  De 
lerede,  enkelte  Steder  ved  Kysterne  noget  sandede  og  grusede  Jorder  ere 
temmelig  jævne,  naar  undtages  mod  S.  V.  mellem  Guldborg  Sund  og  den 
udtørrede  Del  af  Vaalse  Vig  (Kippinge  Nor),  hvor  de  ere  høje  og  bakkede. 
Mod  N.  i  Sognet,  findes  betydelig  Skov,  tidligere  Statsskov  (Vaalse  Vestersk., 
Resle  Sk.  og  Valnæs  Sk.,  se  S.  274.).  En  Del  af  den  udtørrede  Vaalse  Vig 
hører  til  Sognet,  ligeledes  den  omtr.   9  Td.  Ld.  store  0  Suder ø  (se  S.  273). 

Fladeindholdet  1896:  3335  Td.  Ld.,  hvoraf  1326  besaaede  (deraf  med  Hvede 
210,  Rug  103,  Byg  393,  Havre  174,  Bælgsæd  95,  Blandsæd  til  Modenh.  151,  Grøntf. 
51,  Sukkerroer  55,  andre  Rodfr.  91),  Afgræsn.  279,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  915, 
Have  53,  Skov  594,  Moser  35,  Hegn  10,  Byggegr.  og  Veje  101,  Vandareal  22  Td. 
Kreaturhold  1893:  220  Heste,  831  Stkr.  Hornkv.  (deraf  576  Køer),  437  Faar, 
397  Svin  og  10  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  383 
Td.;  38  Selvejergaarde  med  283,  3  Arvefæstegd.  med  12,  112  Huse  med  23  Td. 
Hrtk.  og  14  jordløse  Huse.  Befolkningen,  »/,  1890:  869  (1801:  558,  1840:  653, 
1860:  753,  1880:  875),  boede  i  169  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  60  levede  af  immat. 
Virksomhed,  501  af  Jordbr.,  18  af  Fiskeri,  146  af  Industri,  29  af  Handel,  8  af  Skibs- 
fart,  55  af  forsk.   Daglejervirksomh.,   31  af  deres  Midler,   og  21  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Vaalse  (i  Vald.  Jrdb.  Walnæs)  med  Kirke,  Præstegd., 
2  Skoler  —  indre  og  ydre  Skole,  den  sidste  1/3  Mil  N.  for  Byen  —  og 
Mølle;  Egense ;  Mygget  (Myged).  Saml.  af  Gaarde  og  Huse:  Broslunde. 
Hylleken.  Resle  Skovrider gaard.  —  Hovedgaarden  Valnæsgaard  har  681/4 
Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  3/8  Td.  Skovsk.,  711  Td.  Ld.,  hvoraf  138 
Eng,  83  Skov,  12  Tørvemose,  Resten  Ager;  desuden  høre  til  Gaarden 
20  Fæstehuse  og  en  Lægebolig  (den  sidste  og  6  Fæstehuse  ligge  i  Kippinge 
S.)   med    i    alt    omtr.   59  Td.  Ld.     Udskibningssted   Dybhavn  i  Resle  Skov. 

Vaalse  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Falsters  Vestre  Herreds 
Jurisdiktion  (Nykj.),  Maribo  Amtstue-  (Filial  i  Nykj.)  og  Stubbekjøbing 
Lægedistr.,  5.  Landstingskr.  og  Amtets  5.  Folketingskr.  samt  2.  Udskriv- 
ningskr.'    190.  Lægd.    Kirken  tilhører  Sognebeboerne. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  firkantet  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  (nu  Kapel) 
mod  S.  Den  er  opført  af  røde  Mursten.  Skibet  er  bygget  i  romansk  Tid  og  har 
rundbuede  Portaler  til  begge  Sider;  det  har  nu  Hvælvinger  af  Sten,  men  var  oprin- 
delig forsynet  med  en  Tøndehvælving  af  Træ.  Koret  er  yngre,  opført  i  gotisk  Tid 
og  med  en  tilmuret,  spidsbuet  Præstedør  paa  Sydsiden.  Det  senere  tilføjede  Taarn 
(Taarnrummet  er  nu  Vaabenhus)  er  rektangulært  og  har  pyramideformet  Tag.  Alter- 
skab fra  15.  Aarh.  med  udskaarne  Fremstillinger  af  Korsfæstelsen  og  Apostlene 
samt  Malerier  af  Jomfru  Maria  og  Sta.  Barbara.  Døbefont  af  Granit.  Prædikestol 
i  Barokstil.  Series  pastorum.  Foran  Alteret  Ligsten  over  Præsten  Eskil  Hansen,  f  1618. 
Den  store  Klokke  er  fra  1490,  den  lille  ogsaa  fra  den  senere  Middelalder.  Under 
Taarnet  har   der  været  Begravelse   for  Familien  Hincheldey   (nu  paa  Kirkegaarden). 

Valnæsgaard  er  oprettet  1788.  Den  hed  først  Egense  (Vald.  Sejr  havde  i  Egense 
en  Gaard,  „Egenseborg")  og  skødedes  (Hovedgaardstakst  55,  Bøndergods  641, 
Skovsk.  155/8,  Kongetiende  28%  Kirketiende  281/*  Td.  Hrtk.)  af  Kongen  1767  for  46,083 
Rd.  til  Købmand,  Hofagent  Hans  Bergeshagen  Hincheldey  (f  1795),  fra  hvem  den 
for  48,000  Rd.  gik  over  til  Sønnen  Edv.  H.,  som  1798  skødede  den  for  56,000  Rd. 
til  Kongen.  Aar  1808  blev  der  givet  Frants  Thestrup  Auktionsskøde  paa  Gaarden 
efter  Edv.  Hincheldeys  Begæring;  1835  solgtes  den  ved  Auktion  til  Kammeraad 
Heinrich  Hansen,  efter  hvis  Død  1862  Enken  havde  den,  hvorpaa  den  1874  for  400,000 
Kr.  gik  over  til  Sønnen  C.V.Grandjean  Hansen;  1898  overtoges  den  for  345,000 
Kr,  af  Købmand  Alex.  Andersen.  —  Hovedbygningen  er  i  eet  Stokv.  med  høj 
Kælder  og  Kvist;  Have  og  Park  er  20  Td.  Ld. 

Kong  Albrecht  pantsatte  1376  „Wainisse  Birk"  og  „Ekenisse"  til  Hr.  Mathias 
Ketelhot. 

Tæt  S.  0.  for  Vaalse  By  skyder  der  sig  ud  i  den  udtørrede  Vig  en  smal  Land- 
tunge, paa  hvis  nu  afgravede  Pynt  („Borrebanke"),  som  ind  mod  Land  har  været  af- 

18* 


276  Maribo  Amt. 

skaaren  ved  en  Grav,  har  staaet  en  middelalderlig  Bygning  af  Mursten,  henved  60 
F.  lang  og  26  F.  bred;  Fundamenterne  have  været  dannede  af  Kampesten,  lagte 
uden  Kalk;  der  er  fundet  Metalfragmenter,  Glasstykker  m.  m.  samt  3  Mønter  fra 
12. — 13.  Aarh.  —  Rester  af  en  anden  middelalderlig  Borg  ere  trufne  ved  Vaalse  Strand. 
Ved  Inddæmningen  af  Vaalse  Vig  blev  der  paa  Storholmen  afdækket  en  Boplads 
fra  den  ældre  Stenalder,  med  omtr.  2000  Oldsager  foruden  spaltede  Dyreben  og 
Affald  fra  Flinttilhugningen.  Fundforholdene  viste,  at  der  her  siden  Stenalderen  har 
foregaaet  en  Landsænkning  paa  4  F.  —  Et  andet  stort  Fund,  bestaaende  af  mange 
hele  og  overhuggede  Sølvsmykker  og  Sølvbarrer  samt  henved  350  vesteurop.  og 
orientalske  Mønter,  er  ligeledes  gjort  ved  Vaalse  (1835);  alt  laa  i  et  Broncekar,  tæt 
under  Jordens  Overflade,  og  er  sikkert  nedlagt  i  10.  Aarh.  e.  Chr.  (se  Ann.  f.  n.  Oldk. 
1842 — 43  S.  22  flg.).  —  I  Vaalse  Vesterskov  findes  to  fredlyste  Stendysser,  Store  og 
Lille  Bondekirke. 

Kippinge  Sogn  omgives  af  Annekset  Brarup,  N. -Kirkeby,  N. -Vedby  og 
Vaalse  Sogne  samt  Guldborg  Sund.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger 
2^4  Mil  V.  N.  V.  for  Stubbekjøbing  og  omtr.  ligesaa  langt  N.  N.  V.  for 
Nykjøbing.  De  for  det  meste  jævne  Jorder  ere  lerede  og  sandblandede. 
Den  sydl.  Del  af  den  inddæmmede  Vaalse  Vig  (Kippinge  Nor)  hører  til 
Sognet.  Gennem  det  gaar  Landevejen  fra  Guldborg  Færge  til  Nykjøbing 
Landevej. 

Fladeindholdet  1896:  1931  Td.  Ld.,  hvoraf  1003  besaaede  (deraf  med  Hvede 
173,  Rug  79,  Byg  257,  Havre  149,  Bælgsæd  69,  Blands.  til  Modenh.  128,  Grøntf.  67, 
Kartofler  10,  Sukkerroer  2,  andre  Rodfr.  67),  Afgræsn.  148,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  654,  Have  34,  Moser  17,  Kær  3,  Hegn  7,  Byggegr.  og  Veje  61,  Vandareal 
4  Td.  Kreaturhold  1893:  197  Heste,  653  Stkr.  Hornkv.  (deraf  415  Køer),  348  Faar, 
289  Svin  og  5  Geder.  Ager  og  Engs  Har tk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:228 
Td. ;  53  Selvejergaarde  med  213,  72  Huse  med  14  Td.  Hrtk.  og  12  jordløse  Huse. 
Befolkningen,  V2  1890:  641  (1801:  355>  1840:  492>  1860:  571,  1880:  637),  boede 
i  128  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  22  levede  af  immat.  Virksomh.,  419  af  Jordbrug, 
108  af  Industri,  30  af  Handel,  28  af  forsk.  Daglejervirks.,  26  af  deres  Midler,  og  8 
vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Kippinge  Kirke,  enligt  beliggende,  og  Byerne:  Vester-Kip- 
pinge  med  Præstegd.,  Skole,  Lægebolig  og  Mølle;  0 hier- Kippinge ,  ved 
Landevejen,  med  Pogeskole,  Andelsmejeri  (Fremtidshaab)  og  Mølle.  —  Grøft- 
stykker, Huse.    Klintemølle. 

Kippinge  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Falsters 
Vestre  Herreds  Jurisdiktion  (Nykjøbing),  Maribo  Amtstue-  (Filial  i  Nykj.)  og 
Stubbekjøbing  Lægedistr.,  5.  Landtingskr.  og  Amtets  5.  Folketingskr.  samt 
2.  Udskrivningskr.'  191.  Lægd.  Kirken  tilhører  (fra  1868)  en  Del  af  Sognets 
Beboere. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  tresidet  Kor,  senere  tilføjet  Taarn  mod  V.  med  et  til  dettes 
Vestmur  stødende  Kapel  af  Munkesten  med  Skifter  af  Kridtsten  og  smuk  Gavl,  samt 
Tilbygning  (Vaabenhus)  mod  S.  Den  er  opført  af  røde  Munkesten  i  Spidsbuestil  og 
er  i  sit  Ydre  usædvanlig  malerisk,  med  stejlt  Tag  belagt  med  gamle  Hulsten,  og  med 
højt  Spir  (Taarnet  forhøjedes  og  Spiret  opsattes  1701  —  3).  Skibet  har  Tøndehvælving 
af  Træ,  der  indtil  1858  var  dækket  af  Malerier,  fremstillende  Lidelseshistorien  (nu 
overmalede);  ligeledes  har  der  paa  Væggene  været  Kalkmalerier.  Det  lave  Kor  er 
overhvælvet.  Altertavle  fra  1633  og  1636  med  (den  udvalgte)  Chr.  V's  Navnetræk. 
Prægtigt  Korgitter  i  Barokstil  fra  1680  med  Chr.  V's  Navnetræk  og  udskaarne 
Figurer;  over  Døren  i  Midten  et  Maleri  med  Christi  Gravlæggelse.  Pragtfuld  Døbe- 
font af  Træ  i  Renæssancestil  med  tilhørende  Himmel.  Udskaaren  Prædikestol  fra  1664. 
To  maadeligt  udførte  Krucifikser  fra  Middelalderen.  Gamle  Alterstager  og  Lysekroner 
(i  Nationalmus.  en  smuk  Alterkalk  fra  Kirken;  paa  Kalken  et  kronet  O,  Kong  Oluf?). 
Den  mindre  Klokke,  uden  Indskrift,  er  fra  Middelalderen. 

Kirken  er  en  af  Danmarks  berømteste  Valfartskirker,  idet  den  i  den  katolske 


Falsters  Nørre  Herred.  —  Vaalse  og  Kippinge  Sogne. 


277 


Tid  udmærkede  sig  ved  „det  hellige  Sakrament",  nemlig  nogle  flydende  Draaber  af 
Christi  Blod,  ligesom  Wilsnach  og  Sternberg  i  Brandenburg  og  senere  Helligtre- 
kongers  Kapel  i  Roskilde.  Stedet  besøgtes  overordentlig  meget  ikke  alene  af  de  ind- 
fødte, men  ogsaa  af  fremmede,  om  hvilket  man  har  et  Vidnesbyrd  i  de  mange  uden- 
landske Mønter,  som  flere  skænkede  til  Kirken  og  den  dermed  i  nøje  Forening  staa- 
ende  hellige  Kilde.  Særlig  i  Tiden  hen  imod  Reformationen  indkom  der  rige  Gaver 
i  Kirkeblokken  og  paa  Alteret,  og  Skatten  blev  ofte  angreben  af  Kongerne  under 
Form  af  Laan.  Aar  1516  underrettede  Chr.  II  Lensmanden  paa  Nykjøbing  Slot  om, 
at  en  Guldsmed,  der  havde  forfærdiget  en  Monstrans  til  St.  Andreæ  Kapel  paa 
Vordingborg  Slot,  skulde  betales  af  Kippinge  Kirkes  Midler,   mod   at  denne  beholdt 


Kippinge  Kirke. 

Monstransen  i  Pant,  indtil  den  kunde  blive  indløst;  1518  udstedte  han  en  Tilstaaelse 
for,  at  han  til  eget  og  Rigets  Behov  havde  modtaget  de  Penge  (i  dansk  Mønt  omtr. 
1500  Mark),  „som  det  hellige  Sakrament  i  Kippinge  tilhørendes  ere",  med  Løfte  om 
at  tilbagebetale  dem,  og  s.  Aar  udstedte  Kongens  Sekretær,  Hans  Wenck,  fra  Engel- 
borg en  Tilstaaelse  om  paa  Kongens  Vegne  at  have  modtaget  en  ny  Sum;  1523 
gjorde  Kongen  atter  et  betydeligt  „Laan".  Ogsaa  andre  brugte  Kippinge  som  Laane- 
kasse;  saaledes  fik  1530  Fru  Barbara  Eriksdatter  (Blaa)  til  Berridsgaard  200  Mark, 
med  Forpligtelse  til  aarl.  at  afbetale  20  Mark.  Troen  paa  Helligdommen  holdt  sig  en  rum 
Tid  efter  Reformationen,  ihvorvel  Peder  Palladius  1554  siger,  at  „Afgudsdyrkelsen  i 
Kippinge  nu  var  afskaffet".  Og  da  denne  Tro  tabte  sig,  blev  en  gammel  Altertavle 
med  Marias  Kroning  Genstand   for  de   valfartendes  Opmærksomhed,  indtil  Pilgrims- 


278  Maribo  Amt. 

farterne  helt  koncentrerede  sig  om  den  lige  V.  for  Kirken  beliggende  Kilde,  der 
blev  en  af  de  mest  besøgte  hellige  Kilder  i  Danmark.  Endog  fornemme  Folk  gjorde 
Kilderejsen  hertil,  hvorved  Kirken  og  de  fattige  bleve  rigelig  betænkte.  Aar  1629 
besøgtes  saaledes  Kirken  af  Kirstine  Munk,  og  Chr.  IV  beskyldte  hende  for,  at  hun 
der  var  faldet  paa  sine  Knæ  og  havde  gjort  Reverens  for  Alteret,  lagt  nogle  Stykker 
Guld  i  Alterbogen  og  i  Blokken  osv.,  for  at  Gud  skulde  opfylde  hendes  Bøn  om,  at 
Kongen  snart  maatte  dø  (Chr.  IV's  Breve,  udg.  af  Bricka  og  Fridericia  II  S.  312);  21/7 
1692  besøgtes  Kirken  af  Chr.  V  med  Dronningen,  Kronprinsen  og  Følge.  Arent 
Berntsen  omtaler  den  1656  („Danmarckis  oc  Norgis  fructbar  Herlighed"  S.  112)  og 
fortæller,  at  den  besøgtes  meget  af  Krøblinge,  som  henlagde  deres  Krykker  i  Vaa- 
benhuset,  efter  at  de  vare  blevne  helbredte.  Kildens  Ry  holdt  sig  langt  op  i  18. 
Aarh.;  1743  angives  der  at  indkomme  omtr.  500  Rd.  aarl.  i  Kirken;  if.  et  kgl.  Reskr. 
af  29/7  1768  ses  endnu  Besøget  at  have  været  ret  betydeligt;  men  efter  den  Tid  tog 
det,  og  dermed  Indtægterne,  mere  og  mere  af,  og  Kildens  stadige  Vedligeholdelse  er 
vistnok  ophørt  før  1790;  1822  indberetter  Provst  O.  Grundtvig  i  Torkildstrup,  at 
Kilden  det  Aar  er  bleven  oprenset,  efter  at  den  havde  ligget  øde  i  den  sidste  Snes 
Aar.  Da  Chr.  VIII  besøgte  Kirken  1842,  lovede  han,  at  Kilden  skulde  blive  istandsat, 
men  det  skete  ikke.  Bag  ved  Alteret  har  man  vist  et  Hul,  hvor  Kilden  skulde 
have  været,  men  i  Virkeligheden  er  den  som  nævnt  V.  for  Kirken  (Litt.:  Mogens 
Knudsen  Hosum,  De  Templi  Kippingensis  in  Falstria  origine  osv.,  Hafnia  1707.  — 
H.  F.  Rørdam,  Valfarterne  til  K.,  i  Kirkeh.  Saml.  4.  R.  III  Bd.  S.  433  fl.). 

Jens  Bjørn  i  Kippinge  pantsatte  1401  sin  halve  Hovedgaard  til  Jens  Trugilsen. 

Brarup  Sogn,  Anneks  til  Kippinge,  omgives  af  dette,  N.-Kirkeby,  Es- 
kildstrup,  Ønslev  og  Stadager  Sogne  samt  Guldborg  Sund.  Kirken,  omtr. 
midt  i  Sognet,  ligger  2  Mil  V.  for  Stubbekjøbing  og  l3/4  Mil  N.  N.  V. 
for  Nykjøbing.  De  noget  højtliggende  og  bølgeformede,  mod  Stranden  af- 
faldende Jorder  ere  overvejende  lerede,  mod  Stranden  noget  grusede.  Gennem 
Sognet  gaar  Landevejen  fra  Guldborg  Færge  til  Nykjøbing  Landevej. 

Fladeindholdet  1896:  2582  Td.  Ld.,  hvoraf  1470  besaaede  (deraf  med  Hvede 
289,  Rug  88,  Byg  385,  Havre  238,  Bælgsæd  83,  Blandsæd  til  Modenhed  116,  Grontf. 
78,  Kartofler  9,  Sukkerroer  121,  andre  Rodfrugter  62),  Afgræsn.  268,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  664,  Have  31,  Skov  40,  Moser  11,  Hegn  10,  Byggegr.  og  Veje  79,  Vand- 
areal 7  Td.  Kreatur  hold  1893:  262  Heste,  896  Stkr.  Hornkv.  (deraf  618  Koer), 
335  Faar,  705  Svin  og  27  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
1895:  335  Td.;  57  Selvejergaarde  med  313,  102  Huse  med  20  Td.  Hrtk.  og  14  jord- 
løse Huse.  Befolkningen,  \  1890:  939  (1801:  511,  1840:  644,  1860:  768,  1880: 
866),  boede  i  173  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  18  levede  af  immat.  Virksomhed, 
518  af  Jordbrug,  39  af  Fiskeri,  195  af  Industri,  28  af  Handel,  16  af  Skibsfart,  91 
af  forsk.  Daglejervirks.,  18  af  deres  Midler,  og  16  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Brarup  (i  Vald.  Jordb.  Brothærthorp)  med  Kirke; 
Lundby  med  Skole  og  Mølle ;  Alstrup  (i  Vald.  Jrdb.  Aflangsthorp)  med  Skole 
og  Mølle.  Stubbehuse.  Guldborg  Færgegaard  (under  Stamhuset  Vennerslund, 
se  S.  279),  Færgested  med  Overfart  til  Guldborg  Huse  paa  Laaland  (se  S.  245), 
Bro  med  Anløbssted  for  Dampskibe  (ved  Bolværket  12  F.  Vand),  Lods, 
Kro  og  Kornmagasiner.  —  Større  Gaarde:  Vilhelmsdal,  161/2  Td.  Hrtk.,  143 
Td.  Ld.,  hvoraf  7  Eng,  3  Skov,  Resten  Ager;  3  Huse.  Lundby gaard,  omtr. 
20  Td.  Hrtk,,  149  Td.  Ld.  Lundby  Møllegaard,  \2xj2  Td.  Hrtk.,  102  Td. 
Ld.,  hvoraf  9  Eng,  Resten  Ager;  1  Hus.  S/effensminde,  123/4  Td.  Hrtk., 
111  Td.  Ld.  (i  Brarup,  Stadager  og  Vaalse  S.),  hvoraf  17  Eng,  1%  Skov, 
Resten  Ager;  til  Gaarden  hører  et  Fællesmejeri. 

Brarup  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i  administr.  Hen- 
seende under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  Hovedsognet 
samt  under  2.  Udskrivningskr.'  192.  Lægd.  Kirken  tilhører  (fra  1868) 
største  Delen  af  Sognets  Beboere. 


Falsters  Nørre  Herred.  —   Kippinge,  Brarup  og  Stadager  Sogne.  279 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  stor  Korrunding,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus 
mod  S.  Langhuset  er  bygget  i  Overgangsstil,  vistnok  i  2.  Halvdel  af  13.  Aarh.,  af  rode 
Munkesten.  De  oprindelige  Vinduer  ere  spidse.  Der  er  bevaret  to  Portaler  paa  Skibets 
Langsider.  Skibet  har  fladt  Bjælkeloft,  Koret  er  overhvælvet.  Altertavlen  bestaar  af 
et  Alterskab,  med  udskaarne  Figurer  (Korsfæstelsen),  fra  den  senere  Middelalder. 
Prædikestol  fra  Chr.  IV's  Tid;  Stolestader  fra  1634;  Døbefont  af  gotlandsk  Kalksten. 
Ligsten  fra  1673  over  velfornemme  Mand  Christen  Nielsen,  fordum  Færgemand  i 
Guldborg,  f  1666,  og  Hustru,  med  deres  Brystbilleder.  Den  store  Klokke  er  støbt 
1554  af  Niels  Madtzen,  „kgl.  Majest.  Bøssestøber".  —  Paa  Kirkegaarden  er  1898 
opført  et  Kapel. 

Brarup  har  omtr.  indtil  Midten  af  16.  Aarh.  været  et  eget  Pastorat. 

Stadager  Sogn,  der  adskilles  fra  Annekset  Nørre-Kirkeby  ved  Brarup 
Sogn,  omgives  af  dette,  og  Ønslev  Sogn  samt  Guldborg  Sund.  Kirken, 
mod  0.  i  Sognet,  ligger  2  Mil  V.  S.  V.  for  Stubbekjøbing  og  l'1/,  Mil 
N.  N.  0.  for  Nykjøbing.  De  lavtliggende  og  jævne  Jorder  ere  lerede.  En 
Del  Skov  (Nørre-  og  Søndersk.    Egesk.,  Dronninghave). 

Fladeindholdet  1896:  1984  Td.  Ld„  hvoraf  865  besaaede  (deraf  med  Hvede 
167,  Rug  50,  Byg  210,  Havre  186,  Bælgsæd  31,  Blandsæd  til  Modenh.  50,  til  Grøntf. 
28,  Sukkerroer  110,  andre  Rodfr.  28),  Afgræsn.  162,  Høslæt,  Brak,  m.  m.  582,  Have 
46,  Skov  276,  Hegn  5,"  Byggegr.  og  Veje  45,  Vandareal  3  Td.  Kreaturhold  1893: 
131  Heste,  560  Stkr.  Hornkv.  (deraf  398  Køer),  138  Faar,  211  Svin  og  2  Geder.  Ager 
og  Engs  Hart k.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  211  Td.;  20  Selvejergaarde  med  188, 
50  Huse  med  19  Td.  Hrtk.  og  10  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1j2  1890:  472 
(1801:  247,  1840:  298,  1860:  400,  1880:  525),  boede  i  83  Gaarde  og  Huse;  Erhverv: 
41  levede  af  immat.  Virksomh.,  331  af  Jordbrug,  4  af  Gartneri,  9  af  Fiskeri,  37  af 
Industri,  9  af  Handel,  16  af t  forsk.  Daglejervirksomh.,  16  af  deres  Midler,  og  9  vare 
under  Fattig v. 

I  Sognet  den  enligt  beliggende  Stadager  Kirke  (i  Vald.  Jrdb.  Stathagræ) 
og  Byen  Sundby  med  Præstegd.,  Skole  og  det  Grandjeanske  Legathus 
(opr.  ved  Testam.  af  19/5  1840  af  Justitsr.  C.  V.  Grandjean  til  Vennerslund, 
med  Fribolig  for  8  gamle  fattige,  4  af  hvert  Køn);  —  Hovedgaarden 
Vennerslund,  under  Stamhuset  Vennerslund,  har  981/2  Td.  Ager  og  Engs 
Hrtk.  og  143/8  Td.  Skovsk.,  omtr.  1000  Td.  Ld.  Ager  og  Eng  og  650 
Td.  Ld.  Skov*)-  Sundvedgaard  har  21*/2  Td.  Hrtk.,  170  Td.  Ld.  (30  i 
Brarup  S.),  alt  Ager;  til  Gaarden  høre  en  Mølle  og  4  Huse.  Skovrider- 
gaarden  Rudegaard. 

Stadager  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Falsters 
Vestre  Herreds  Jurisdiktion  (Nykj.),  Maribo  Amtstue-  (Filial  i  Nykj.)  og 
Nykjøbing  Lægedistrikt.,  5.  Landstingskr.  og  Amtets  5.  Folketingskr.  samt 
2.  Udskrivningskr.'    193.  Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Vennerslund. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Altervæg,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus 
mod  S.  Langhuset  er  opført  i  Rundbuestil  af  røde  Munkesten  med  en  smuk  Sokkel. 
Senere  er  indbygget  Hvælvinger  i  Spidsbuestil.  Altertavlen  er  en  Kopi  efter  Rubens 
(Nedtagelsen  af  Korset);  Prædikestolen  er  et  Snitværk  i  Barokstil;  Granitdøbefont; 
Døbefad,  skænket  af  Præsten  Jørgen  Lavridsen,  f  1679.  Ligsten  over  denne  og 
Præsten  Jørgen  Jørgensen,  f  1681.  I  Vaabenhusets  Mur  en  Ligsten  med  legemsstor 
Figur  over  Jørgen  Venstermand  til  Stadager,  f  1551,  og  Hustru.  Lidt  S.  for  Kirken 
er  1866  opf.  et  Ligkapel  for  Familien  Grandjean. 

Stadager  tilhørte  1351  Hr.  Folmer  Folmersen  (Lunge?),  1415 — 18  Hr.  Jep  Lunge, 
1480 — 97  Morten  Venstermand,  Landsdommer  i  Falster;  efter  ham  tilfaldt  S.  Sønnen 


*)  Til  Stamhuset  Vennerslund  høre  l83i/2  Td.  Hrtk.  af  alle  Slags  og  14%  Td.  Skovsk.,  hvoraf  fri 
Jord  105i/4,  indtaget  til  Skov  29,  Bøndergods  51/4,  matrik.  Tiendehrtk.  59  Td.,  i  Bankaktier 
7800,  i  Fideikommiskapitaler  891,000,  Apanagefond  77,000  Kr.  Stamhuset,  til  hvilket  høre  Hoved- 
gaarden Vennerslund  og  Guldborg  Færgegaard,  har  et  Jordtilliggende  af  omtr.  1000  Td.  Ld. 
foruden  650  Td.  Ld.  Skov.   Godset  ligger  i  Stadager,  Brarup  og  Ønslev  Sogne. 


280  Maribo  Amt. 

Jørgen  V.,  f  1551  ;  hans  Søn  Lage  V.  mageskiftede  S.  til  Fr.  II,  der  kaldte  den 
„Sophienholm"  efter  Dronningen,  men  1585  befalede,  at  den  igen  skulde  kaldes  ved 
sit  gamle  Navn.  Da  S.  blev  inddraget  i  Rytterdistriktet,  blev  deraf  oprettet  6  Bønder- 
gaarde. Ved  Domænesalget  i  1766  blev  Hovedgaardstakslen  til  det  Gods,  der  fik 
Navnet  Vennerslund,  udlagt  i  Klodskov  By,  Ønslev  Sogn,  men  Kancellir.  H.  Tersling 
(f  1785)  og  P.  Thestrup,  der  købte  Godset  (Hovedgaardstakst  h\x\^,  Skov  161/2, 
Guldborg  Færgegd.  6,  Bøndergods  671  og  Skov  16,  Konge-  og  Kirketiende  hver 
ll5/8  Td.  Hrtk.)  for  50,724  Rd.,  fik  allerede  1767  Bevilling  paa  at  flytte  Hartkornet  til 
Stadager  By,  hvorefter  S.  fik  Navnet  Vennerslund.  Ved  Skøde  af  2/1  1789  blev  Ters- 
lings  Enke,  Kirstine  f.  Hofgaard,  Eeneejer  af  Vennerslund,  af  hvilket  en  Del  kaldtes 
Kirstinebjærg;  hun  ægtede  Konferensr.  J.  E.  Colbjørnsen,  med  hvem  hun  2/j  1790 
oprettede  en  Ægtepagt,#  hvorved  hun  forbeholdt  sig  at  fastsætte,  for  hvilken  Sum 
den  ene  af  hendes  Gaarde  skulde  overdrages  hendes  Søn  af  første  Ægteskab,  Jørgen 
Tersling,  og  ved  Disposition  af  28/9  1805  bestemte  hun,  at  han  skulde  have  Venners- 
lund, hvorimod  Kirstinebjærg  blev  i  Colbjørnsens  Familie  (se  Side  283).  Aar  1809 
solgtes  Gaarden  af  Lieutn.  Hans  Tersling  for  300,000  Rd.  til  Proprietær,  senere 
Justitsr.  C.  V.  Grandjean  (f  1844),  som  if.  Testam.  af  19/5  1840  oprettede  Stamhuset 
Vennerslund  (Erektionen  er  af  10/3  1847)  for  sin  Brodersøn,  cand.  jur.  L.  G.  (f  1861), 
fra  hvem  det  gik  over  til  Sønnen,  Kmjkr.  C.  J.  V.  G.  (f  1882),  hvis  Søn,  cand.  jur. 
J.  L.  G.,  er  den  nuv.  Besidder  (i  Erektionsbrevet  bestemmes,  at  der  af  Stamhusets 
Revenuer  skal  funderes  et  alm.  Syge-  og  Plejehus  for  Falsters  og  Laalands  træn- 
gende, naar  alle  Linier  af  Familien  ere  uddøde).  —  Hovedbygningen,  i  to  Stokv. 
med  Kælder,  er  opf.  omtr.   1845,  de  øvrige  Bygninger  i  Tidsrummet  1766 — 1885. 

Nørre-Kirkeby  Sogn,  Anneks  til  Stadager,  hvorfra  det  adskilles  ved 
Brarup  S.,  omgives  af  dette,  Kippinge,  N. -Vedby,  N. -Alslev,  Gundslev,  Tor- 
kildstrup  og  Eskildstrup  Sogne.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  lVg 
Mil  V.  S.  V.  for  Stubbekjøbing  og  l3/4  Mil  N.  for  Nykjøbing.  De  lavt- 
liggende og  for  det  meste  jævne  Jorder  ere  lerede,  enkelte  Steder  sandede. 
En  Del  Skov  (Nordsk.).  Gennem  Sognet  gaa  Landevejen  fra  Nykjøbing  til 
Gaabense  og  den  Falst.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  1600  Td.  Ld.,  hvoraf  812  besaaede  (deraf  med  Hvede 
142,  Rug  80,  Byg  190,  Havre  119,  Bælgsæd  40,  Blandsæd  til  Modenh.  104,  til  Grøntf. 
47,  Sukkerroer  37,  andre  Rodfr.  51),  Afgræsn.  178,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  359, 
Have  19,  Skov  160,  Moser  6,  Hegn  3,  Byggegr.  og  Veje  54,  Vandareal  8  Td.  Kreatur- 
hold 1893:   153  Heste,   531  Stkr.   Hornkv.  (deraf  368  Køer),  260  Faar,  386  Svin  og 

3  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.1895:  205  Td.;  39  Selv- 
ejergaarde med  191,  42  Huse  med  13  Td.  Hrtk.  og  2  jordløse  Huse.  Befolkningen, 
x/2  1890:  389  (1801:  286,  1840:  363,  1860:  424,  1880:  414),  boede  i  84  Gaarde 
og  Huse;  Erhverv:   12  levede  af  immat.  Virksomh.,  305  af  Jordbrug,  36  af  Industri, 

4  af  Handel,  7  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  18  af  deres  Midler,  og  7  vare  under 
Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Nørre-Kirkeby  (i  Vald.  Jrdb.  Kyrkeby  nørræ),  ved  Lande- 
vejen, med  Kirke  og  Skole;  Ravnstrup,  ved  Jærnbanen;  Bannerup  (i  Vald. 
Jrdb.  Barnethorp);  Lommelev.  —  Nebøllegaard  (gml.  Form  Nybøle)  har  19^4 
Td.  Hrtk.,  200  Td.  Ld.  (12  Td.  i  Gundslev  S.),  hvoraf  7  5  Skov,  Resten  Ager. 

Nørre-Kirkeby  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i  administr. 
Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette 
samt    2.  Udskrivningskr.'    194.  Lægd.    Kirken   tilhører  (fra   1868)  Sognet. 

Kirken,  en  af  de  ældste  paa  Falster,  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  halvrund  Af- 
slutn.  og  nyt  Vaabenhus  mod  S.  Langhuset  er  opført  af  Kridtsten  og  Mursten.  Skibet 
har  fladt  Loft,  Koret  Hvælving ;  Restauration  1868.  Altertavlen  er  et  nyt  Maleri  (Christus 
i  Getsemane),  Prædikestolen  fra  Chr.  IV's  Tid;  Døbefont  af  gotlandsk  Sandsten, 
prydet  med  Spidsbuer.  I  Korbuen  er  indmuret  Ligsten  fra  1631  over  Herredsfoged 
Peder  Frandsen,  f  1627. 

Sognet  var  et  eget  Pastorat  omtr.  til  Midten  af  16.  Aarh. 


Falsters  Nørre  Herred.  —  Stadager,  Nørre-Kirkeby  og  Ønslev  Sogne.       281 

Ønslev  Sogn  omgives  af  Stadager  og  Brarup  Sogne,  Annekset  Eskildstrup, 
Tingsted  Sogn  og  Sønder  Hrd.  (Nykj.  Landdistr.)  samt  Guldborg  Sund. 
Kirken,  mod  N.  i  Sognet,  ligger  l3/4  Mil  S.  V.  for  Stubbekjøbing  og  1 1/4 
Mil  N.  for  Nykjøbing.  De  lavtliggende  og  jævne  Jorder  ere  delvis  lettere 
og  mere  sandede  end  almindeligt  paa  Falster.  En  Del  Skov  (Bodehave, 
ved  denne  Falsters  Rettersted,  Storsk.,  Hestehave,  Oredrevsk.  m.  m.).  Paa 
Nordgrænsen  løber  Sørup  Aa.  Gennem  Sognets  nordøstl.  Del  gaa  Lande- 
vejen fra   Nykjøbing  til  Gaabense  og  den  Falsterske  Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  3931  Td.  Ld.,  hvoraf  2012  "besaaede  (deraf  med  Hvede 
252,  Rug  225,  Byg  535,  Havre  341,  Bælgsæd  21,  Blandsæd  til  Modenh.  138,  Grøntf. 
80,  Kartofler  5,  Sukkerroer  346,  andre  Rodfrugter  69),  Afgræsn.  318,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  975,  Have  53,  Skov  441,  Kær  og  Fælleder  25,  Hegn  8,  Byggegr.  og  Veje 
93,  Vandareal  6  Td.  Kreaturhold  1893:  326  Heste,  1373  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
897  Køer),  303  Faar,  811  Svin  og  4  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  1895:  402  Td.;  56  Selvejergaarde  med  334,  5  Fæstegd.  med  15,  111 
Huse  med  32  Td.  Hrtk.  og  29  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */2  1890:  1106  (1801: 
451,  1840:645,  1860:  877,  1880:  1095),  boede  i  214  Gaarde  og  Huse;  Erhverv: 
20  levede  af  immat.  Virksomh.,  693  af  Jordbrug,  5  af  Gartneri,  12  af  Fiskeri,  155 
af  Industri,  28  af  Handel,  140  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  28  af  deres  Midler,  og 
25  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  den  ved  Landevejen  enligt  beliggende  Kirke  og  Byerne:  Ønslev 
(i  Vald.  Jrdb.  Øthænslef  og  Ønislef)  med  Præstegd.,  Skole,  Husflidsskole,  Kro 
med  Mølle  („Højmølle")  og  Teglværk;  Byskov,  Klodskov  (1664:  Klougschouff) 
med  Skole,  Husflidsskole  og  Teglværk.  Strandhuse,  Froens  Huse,  og  en  mindre 
Del  af  Torebro  Huse  (Resten  i  Eskildstrup  S.).  Fælleshaab,  Andelsmejeri.  — 
Hovedgaarden  Ny-Kirstinebjærg  har  717/8  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og 
22  Td.  Skovsk.,  876  Td.  Ld.  (50  i  Nykj.  Landdistr.),  hvoraf  287  Skov, 
1  Eng,  Resten  Ager;  9  Lejehuse.  Andre  større  Gaarde:  Boderup  (gml. 
Form  Bodethorp)  355/8  Td.  Hrtk.,  296  Td.  Ld.,  hvoraf  28*/2  Skov,  Resten 
Ager;  6  Huse  med  omtr.  11  Td.  Ld.  Pandebjærggd.:  277/8  Td-  Hrtk. 
296  Td.  Ld.,  alt  Ager;  4  Tjenestehuse.  Klodskovgd.:  omtr.  18  Td.  Hrtk., 
176  Td.  Ld.,  alt  Ager;   2   Huse. 

Ønslev  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Falsters  vestre 
Herreds  Jurisdiktion  (Nykj.),  Maribo  Amtstue-  (Filial  i  Nykj.)  og  Nykjøbing 
Lægedistr.,  5.  Landstingskr.  og  Amtets  5.  Folketingskr.  samt  2.  Udskriv- 
ningskr.'    196.  Lægd.     Kirken  tilhører  Tiendeyderne. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  flad  Altervæg,  i  hvilken  en  Gruppe  af  tre 
smalle,  spidsbuede  Vinduer,  samt  et  Taarn  mod  V.  Langhuset  er  opført  i  Slutn. 
af  13.  Aarh.  af  røde  Munkesten;  Taarnet  er  yngre.  Skibet  har  fladt  Bræddeloft,  Koret 
er  overhvælvet.  Altertavlen  er  et  moderne  Maleri  (Christus),  indfattet  i  en  ældre 
Ramme  i  Renæssancestil.  Antemensale  med  en  Indskrift,  der  melder,  at  et  „Laque- 
arium"  er  anbragt  1603  til  Minde  om  Præsten  Laur.  Jørgensens  2.  Hustru  Regitze. 
Udskaaren  Prædikestol;  Døbefont  af  Kalksten;  Skaalen  er  prydet  med  trebladede 
Spidsbuer.  Ligsten  over  Præsten  Laur.  Jørgensen,  f  1609,  indmuret  i  Korvæggen, 
ligesom  en  Mindetavle  over  Præsten  P.  Dalhoff,  f  1827.  —  Mogens  Knudsen  Hosum, 
der  var  Præst  her  fra  1710  og  senere  i  Sakskj.  (f  1745),  Forfatter  til  det  Side 
278  nævnte  Skrift  om  Kippinge,  lod  opsætte  et  Epitafium  over  sig  i  Kirken. 

Ny-Kirstinebjærg  blev  udskilt  1863  af  det  saml.  Kirstinebjærg  Gods  (se  S.  283) 
ved  Justitsr.  Hillerups  Død  og  givet  til  hans  Søn  Marinelieutn.,  senere  Jægerm.  S. 
C.  Hillerup,  den  nuv.  Ejer.  —  Hovedbygningen  er  opført  1876  efter  Tegn.  af 
Arkitekt  A.  H.  Klein  i  gotisk  Stil  af  rode  Mursten  med  høje  Gavle. 

Pandebjærggaard  er  oprettet  1847  af  cand.  phil.  P.  Estrup  til  Kirstinebjærg  af  en 
Del  Oredrevsjorder  samt  en  Skovridergaards  Jorder  og  solgtes  1854  fra  Kirstine- 
bjærg Gods  til  H.  Wilhjelm.    Nuv.  Ejer  er  Hofjægerm.  Tesdorpf  til  Gjedsergaard. 

N.  V.  for  Højmølle  ligger  en  fredlyst  Stendysse  med  aabent  Gravkammer. 


282  Maribo  Amt. 

Eskildstrup  Sogn,    Anneks  til  Ønslev,    omgives   af   dette  og  Tingsted 

Sogne,  Sønder  Hrd.  (Falkerslev  S.),  Torkildstrup,  N. -Kirkeby  og  Brarup  Sogne. 

Kirken,  mod  N.  i  Sognet,  ligger   l1^  Mil  S.  V.   for  Stubbekjøbing  og   P/4 

Mil  N.    for  Nykjøbing.    Paa  noget  af  Vestgrænsen  løber  Sørup  Aa  (Søen, 

hvorfra    den    kom,    er  nu  Engareal).    De   dels   høje    og  bakkede,    dels  lave 

Jorder  ere  lerede,  nogle  Steder  sandede.    En  Del  Skov  (Statsskoven  Ovstrup 

Sk.).     Gennem    den    nordvestl.    Del    af    Sognet    gaa   Landevejen   fra   Nykj. 

til  Gaabense  og  den  Falst.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  2585  Td.  Ld.,  hvoraf  1279  besaaede  (deraf  med  Hvede 
117,  Rug  192,  Byg  289,  Havre  219,  Bælgsæd  29,  Blandsæd  til  Modenhed  130, 
Grontf.  98,  Sukkerroer  146,  andre  Rodfrugter  54),  Afgræsning  224,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  569,  Have  41,  Skov  380,  Moser  21,  Kær  6,  Byggegr.  og  Veje  63.  Kreatur- 
hold 1893:  255  Heste,  815  Stkr.  Hornkv.  (deraf  535  Køer),  405  Faar,  543  Svin 
og  8  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  274  Td.;  48 
Selvejergaarde  med  211,  178  Huse  med  43  Td.  Hrtk.  og  6  jordløse  Huse.  Befolk- 
ningen, »/,  1890:  1029(1801:  415,  1840:  630,  1860:  824,  1880:  1021),  boede  i 
230  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  57  levede  af  immat.  Virksomh.,  546  af  Jordbrug, 
259  af  Industri,  42  af  Handel,  91  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  27  af  deres  Midler, 
og  7  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Eskildstrup  med  Kirke,  Skole,  teknisk  Skole  (opr. 
1885),  Forsamlingshus  (opf.  1889),  Jærnbanestation,  Telegraf-  og  Telefon- 
station, Fællesmejeri,  Kro  og  Lægebolig ;  Stødstrup  med  Savskæreri ;  Ovstrup 
(udt.  Ostrup)  med  Skovfogedhus  (Ovstruplund);  Sørup  med  Skole  og  Mølle; 
Nyby.    Desuden  største  Delen  af  Torebro  Huse  (Resten  i  Ønslev  S.). 

Eskildstrup  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i  administr. 
Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette 
samt   under    2.  Udskrivningskr.'   195.  Lægd.    Kirken  tilhører  Tiendeyderne. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor  med  tresidet  Afslutning,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus 
mod  S.  Den  er  opført  af  røde  Munkesten,  Langhuset  i  romansk  Tid.  Gavlene,  der  ere 
høje  og  spidse,  ere  prydede  med  Tandskifter.  De  oprindelige,  rundbuede  Døre  ses  paa 
begge  Skibets  Sider.  Af  de  gamle,  rundbuede  Vinduer  ere  flere  bevarede  paa  Syd- 
siden. Taarn  og  Vaabenhus  ere  yngre  end  Kor  og  Skib  (den  oprindelige  vestl. 
Gavl  ses  endnu  i  Taarnet).  Skibet  har  fladt  Bjælkeloft,  Koret  en  senere  indbygget 
Hvælving.  Over  Korbuen  har  der  været  malet  en  Frise  med  Christus  og  Apost- 
lene. Ogsaa  paa  Korets  nordl.  Væg  fandtes  i  1893  Kalkmalerier,  som  ere  restaur. 
af  Prof.  J.  Kornerup  (Flugten  til  Ægypten,  Fremstillelsen  i  Templet) ;  paa  Apsis' 
Hvælving  fandtes  Levninger  af  et  stort  Maleri,  Marias  Kroning  (se  M.  Petersen, 
Kalkmal.  S.  71).  Altertavlen  er  udskaaren  af  Egetræ  i  Renæssancestil,  med  en  Gibs- 
afstøbning  af  Thorvaldsens  Christus,  Prædikestolen  ligeledes;  Døbefont,  støbt  af  Beton. 

I  Sørup  laa  fordum  en  Hovedgaard,  der  1320  kaldes  „Siøttrup"  og  da  havde 
tilhørt  Drosten  Hr.  Morten  Dues  Frue  Ingerd,  men  var  bleven  solgt  af  Hr.  Morten 
Due,  der  for  øvrigt  ogsaa  ejede  en  Gaard  Siørup  i  Skaane.  Siden  laa  den  under 
Odense  Bispestol;  den  bekendte  Bisp  Jens  Andersen  Beldenak  opholdt  sig  ofte  her 
og  havde  heftige  Stridigheder  med  Lensmanden  Hr.  Oluf  Holgersen  Ulfstand  paa 
Bønned  (se  Fr.  Paludan-Miiller,  Jens  Andersen  Beldenak,  Odense  1837).  Efter  Refor- 
mationen blev  Gaarden  et  Kronelen,  som  bl.  a.  Peder  Oxe  havde  i  Forlening.  Ved 
1568  blev  Lenet  forenet  med  Nykjøbing. 

Eskildstrup  Sogn  var  et  eget  Pastorat  indtil  1694,  da  det  blev  Anneks  til  Ønslev. 

Tingsted  Sogn  omgives  af  Ønslev  og  Eskildstrup  Sogne  samt  Sønder 
Hrd.  (Falkerslev,  N.-Ørslev  og  Systofte  S.  samt  Nykj.  Købstads  Landdistr.). 
Kirken,  mod  0.  i  Sognet,  ligger  l1/,  Mil  S.  V.  for  Stubbekjøbing  og  3/4 
Mil  N.  0.  for  Nykjøbing.  De  mod  N.  høje  og  bakkede,  mod  S.  lave  og 
jævne  Jorder  ere  ler-  og  sandblandede.  Henved  1/6  af  Arealet  er  dækket  af 
Skov  (Statsskoven  Hannenov,  Bruntofte  Sk.,  Øverup  Kalvevænge,  Flatte- 
have,  Græskobbel  m.  m.).     Tingsted  Aa  løber  igennem  Sognet  mod  S.  (Borre- 


Falsters  Nørre  Herred.   —  Eskildstrup  og  Tingsted  Sogne.  283 

mose)   og   danner   en   Del    af  Sydøstgrænsen.     Gennem  Sognet   gaa  Lande- 
vejen  fra  Nykjøbing    til  Gaabense  og  den  Falst.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  4451  Td.  Ld.,  hvoraf  2013  besaaede  (deraf  med  Hvede 
250,  Rug  258,  Byg  503,  Havre  447,  Bælgsæd  19,  Blands.  til  Modenh.  169,  til  Grøntf. 
47,  Kartofler  5,  Sukkerroer  206,  andre  Rodfr.  106),  Afgræsn.  367,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  1137,  Have  78,  Skov  712,  Moser  2,  Stenmarker  3,  Byggegr.  og  Veje  135,  Vand- 
areal 3Td.  Kreaturhold  1893:  361  Heste,  1221  Stkr.  Hornkv.  (deraf  795  Køer), 
459  Faar,  871  Svin  og  24  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895; 
457  Td. ;  69  Selvejergaarde  med  372,  3  Fæstegd.  med  20,  254  Huse  med  36  Td.  Hrtk. 
og  13  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1/2  1890:  1573  (1801:  850,  1840:  1052, 
1860:  1292,  1880:  1513),  boede  i  324  Gaarde  og  Huse;  Erhv. :  88  levede  af 
immat.  Virksomh.,  722  af  Jordbr,  9  af  Gartneri,  430  af  Industri,  45  af  Handel,  5  af 
Skibsfart,  186  af  forsk.  Daglejervirks.,  61  af  deres  Midler,  og  27  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Tingsted  (i  Vald.  Jrdb .  Thingstathæ)  med  Kirke, 
Forsamlingshus  (opf.  1885),  Jærnbanestation ,  Telegrafstation  og  Andels- 
mejeri; Taaderup  (gml.  Form  Todethorp)  med  Præstegd.  og  to  Teglværker; 
Øverup  med  Skole  og  Mølle;  Kraghave,  ved  Landevejen,  med  Skole,  Asyl 
(opr.  1891  med  en  af  Vikt.  Hillerup  til  Gml.  Kirstinebjærg  skænket  Grund; 
PI.  for  omtr.  50  Børn)  og  Mølle;  Slubberup;  Bruntofte.  Saml.  af  Gaarde 
og  Huse:  Gavlhuse,  Kjeldskovhuse,  Teglværkhuse,  Skoven.  Skovridergaard. — 
Hovedgaarden  Gammel  Kirstineberg  har  561/8  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk. 
og  3/8  Td.  Skovsk.,  omtr.  400  Td.  Ld.  Ager,  12  Td.  Ld.  Have  og  Gaards- 
plads  og  166  Td.  Ld.  Skov;  desuden  høre  til  Gaarden  231/4  Td.  Hrtk.  Bønder- 
gods og  Lejehuse. 

Tingsted  S.  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Falsters  vestre  Herreds 
Jurisdiktion  (Nykj.),  Maribo  Amtstue-  (Filial  i  Nykj.)  og  Nykjøbing  Lægedistr., 
5.  Landstingskr.  og  Amtets  4.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'  197. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Sognets  Beboere. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  halvrund  Afslutning  samt  Taarn  med  pyra- 
mideformet Tag  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.,  begge  tilføjede  senere.  Langnuset 
er  opført  i  den  tidligere  Middelalder  i  Rundbuestil  af  Kamp  og  Munkesten;  Skib  og 
Kor  have  senere  indbyggede  Hvælvinger.  Altertavlen,  med  Dronn.  Sophies  Navnetræk 
og  Aarst.  1616,  har  et  Maleri  (Nadveren)  fra  1833  af  J.  C.  Broge;  Prædikestol  fra 
Chr.  V's  Tid :  Granitdøbefont  paa  Cementfod.  I  Skibets  og  Korets  Hvælvinger  er  der 
interessante  Kalkmalerier  fra  Slutn.  af  15.  Aarh.,  med  Fremstillinger  af  den  hellige 
Historie,  restaurerede  1889  af  Prof.  Magn.  Petersen  (Marias  Bebudelse,  Omskærelsen, 
Hyrdernes  Tilbedelse,  de  hellige  tre  Konger,  Barnemordet,  Flugten  til  Ægypten,  den 
rige  og  fattige)  samt  en  ejendommelig  Fremstilling  af  Lykkehjulet  (se  M.  Petersen, 
Kalkmal.  S.  76).  I  Muren  Mindesten  over  Præsten  Laur.  Pedersen  Werløs,  f  1705, 
og  Hustru. 

Kirstinebjærg  Gods  havde  fælles  Ejer  med  Vennerslund  (se  S.  280)  indtil  1806, 
da  det  ved  Arv  tilfaldt  Hofjægerm.  H.  Chr.  Colbjørnsen,  som  1845  solgte  det  til 
cand.  phil.  P.  Estrup,  efter  hvis  Død  1848  det  tilfaldt  Broderen,  J.  B.  S.  Estrup  til 
Kongsdal  og  Skafføgaard,  den  senere  Conseilpræsident.  Han  solgte  det  1851  til 
Justitsr.  Hillerup,  ved  hvis  Død  1863  det  deltes  (se  S.  281),  og  Gml.  Kirstinebjærg 
arvedes  af  Sønnen  cand.  phil.  Vikt.  H.  (f  1894),  hvis  Enke  nu  ejer  den.  —  Hoved- 
bygningen, i  eet  Stokv.  med  Kælder  og  Kvist,  skal  være  opført  i  2.  Halvdel 
af  18.  Aarh.  af  Mursten  fra  Nykjøbing  Slot. 

Tingsted  var  i  Middelalderen,  hvad  ogsaa  Navnet  antyder,  et  anseligt  Sted,  hvor 
Kongerne  undertiden  have  opholdt  sig.  Saaledes  sluttede  Chrf.  II  og  hans  Søn  Erik 
her  et  Forlig  26/8  1325  med  Marsken  Ludv.  Albertsen  Eberstein,  efter  at  han  havde 
maattet  overgive  sig  paa  Hammershus,  og  1329  sluttedes  her  Fred  mellem  Chrf.  II 
og  Grev  Johan. 

Velbaarne  Laurids  Hansen  i  Øverup  i  Tingsted  Sogn  nævnes  1516. 

I  Tingsted  var  den  som  Orientalist  og  Numismatiker  bekendte  J.  Chr.  Lindberg 
Præst  1844  —  57;  han  har  bygget  Præstegaarden. 


Falsters  Sønder  Herred. 

Sogne: 

{Nykjøbing  Købstads  Landdistr.).  —  Sy  stof  te,  S.  285.  ~  Idestrup,  S.  286.  — 
Vegger  løse,  S.  288.  —  Skjelby,  S  290.  —  Gjedesby,  S.  291.  —  Sønder -Kirkeby, 
S.  293.  —  Sønder- Alslev ,  S.  294.  —  Karleby ,  S.  296  —  Horreby,  S.  297.  — 
Nørre-Ørslev,  S.  298.  —  Horbelev,  S.  298.  —  Falkerslev,  S.  300.  —  Aastrup,  S.  301. 


feJT-H-W 


ønder  Herred,  der  udgør 
den  sydøstl.  Del  af  Fal- 
ster og  er  det  tredje- 
største i  Amtet,  grænser 
mod  N.  V.  til  Nørre  Her- 
red og  er  i  øvrigt  om- 
givet af  Grønsund,  Øster- 
søen og  Guldborg  Sund. 
PYa  N.  til  S.  er  den 
største  Udstrækning  hen- 
ved 5  Mil,  i  den  nordl. 
Del  er  den  største  Bredde 
henved  2  Mil.  Til  Her- 
redet høre  de  smaa  Øer 
Kalvø,  Flatø  og  Bar- 
holme  i  Guldborg  Sund. 
De  for  en  stor  Del 
lerede,  nogle  Steder  san- 


dede Jorder  ere  i  den  nordl.  Del  noget  bakkede,  mod  S.  helt  lavtliggende 
og  jævne;  det  højeste  Punkt,  ved  Halskov  Strand,  er  118  F.,  33  M.,;  se 
i  øvrigt  om  Overfladeforholdene  S.  105.  Herredet  har  en  Del  Skov  (4898 
Td.  Ld.)  Med  Hensyn  til  Frugtbarheden  hører  det  til  Amtets  bedste  Her- 
reder, idet  der  efter  Matr.  i  Gennemsn.  gik  omtr.  81/2  Td.  Ld.  paa  1  Td. 
Hrtk.  Herredets  Fladeindhold  blev  1896  ansat  til  49,745  Td.  Ld. 
(4,98  □  Mil,  274,2  □  Km.).  Ager  og  Engs  Hartk.  samt  halv.  Skovskyldshrtk. 
var  1ll  1895  485 7,5  Td.  Folketallet  var  */a  189°  i  Landdistrikterne 
12,736  (1801:  6850,  1840:  9316,  1860:  10,595,  1880:  11,875).  I 
Herredet  ligger  Købstaden  Nykjøbing.  I  gejstlig  Henseende  danner  det  eet 
Provsti  med  Nørre  Herred;  i  verdslig  Henseende  hører  det  under  Falsters 
vestre  Herreds,  Stubbekjøbing  Herreds  og  Nykjøbing  Herreds  Jurisdiktioner 


Falsters  Sønder  Herred.  —  Systofte  Sogn.  285 

samt  under  7.   (Horbelev,  Falkerslev  og  Aastrup  Sogne)  og  8.  Forligskreds 
(de  øvrige  Sogne). 

Sønder  Herred,  i  Vald.  II's  Jordeb.  kalde  Syndræhæreth,  hørte  fra  1660  til  Ny- 
kjøbing  Amt  (se  i  øvrigt  S.  110). 

Der  er  i  Herredet  talt  henved  350  Oldtidsmonumenter  (deraf  omtr.  13  Jættestuer, 
18  Langdysser,  16  Dyssekamre  og  290  Gravhøje) ;  mindst  Halvdelen  er  dog  nu  for- 
svunden. Største  Parten  af  de  bevarede  findes  i  Skovene  i  Aastrup  og  Horbelev 
Sogne,  hvorfra  i  det  hele  de  fleste  Monumenter  kendes  (resp.  125  og  80);  i  Systofte 
Sogn  er  der  talt  omtr.  50,  i  Idestrup  Sogn  22;   124  Monumenter  ere  fredlyste. 

Litt. :  Indberetning  til  Nationalmus.  om  antikv.  Undersøgelser  i  Sønder  Hrd.,  af 
S.  Muller  og  E.  Schiødte,  1880. 


Nykjøbing  Købstads  Landdistr.,  se  S.  149,   155  og  157. 

Systofte  Sogn,  Anneks  til  Nykjøbing  Købstad,  omgives  afNykj.  Køb- 
stads Landdistr.,  Idestrup,  Sønder-Kirkeby  og  N-. Ørslev  Sogne  samt  Nørre 
Hrd.  (Tingsted  S.) ,  hvorfra  det  for  en  Del  adskilles  ved  Tingsted  Aa. 
Kirken,  mod  0.  i  Sognet,  ligger  3/4  Mil  N.  0.  for  Nykjøbing.  De  over- 
vejende lerede  Jorder  ere  mod  0.  bakkede,  men  lave  og  jævne  mod  V. 
En  Del  Skov  (Systofte  Sk.,  Ravnstrup  Sk.,  Bjøruphave,  Tokkekrog).  Gennem 
Sognet  gaar  Landevejen  fra  Nykjøbing  til  Stubbekjøbing;  en  Del  af  Vest- 
grænsen berøres  af  den  Falst.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  2411  Td.  Ld.,  hvoraf  1144  besaaede  (deraf  med  Hvede 
252,  Rug  100,  Byg  298,  Havre  223,  Bælgsæd  19,  Blandsæd  til  Modenh.  71,  til 
Grøntf.  54,  Kartofler  9,  Sukkerroer  70,  andre  Rodfr.  47),  Afgræsn.  162,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  629,  Have  28,  Skov  375,  Moser  7,  Byggegr.  og  Veje  64,  Vand- 
areal 2  Td.  Kreaturhold  1893:  188  Heste,  582  Stkr.  Hornkv.  (deraf  392  Køer), 
333  Faar,  254  Svin  og  8  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
1895:  259  Td.;  34  Selvejergaarde  med  221,  1  Fæstegd.  med  5,  74  Huse  med  16 
Td.  Hrtk.  og  2  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1j2  1890:  570  (1801:  360,  1840:  419, 
1860:  457,  1880:  535),  boede  i  112  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  13  levede  af  immat. 
Virksomh.,  400  af  Jordbrug,  7  af  Gartneri,  96  af  Industri,  12  af  forsk.  Daglejervirk- 
somh.,  24  af  deres  Midler,  og  18  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Systofte  (gml.  Form  Sygarstorp,  Sestopht),  ved  Lande- 
vejen, med  Kirke,  Skole,  Fattiggaard  (opr.  1877,  PI.  for  16  Lemmer), 
Mølle  og  Andelsmejeri;  Hullebæk  (gml.  Form  Holæbek);  Bjørup  (i  Vald. 
Jrdb.  Biørnæthorp).  Skovridergaard.  —  Gaarden  Christiansminde  har  203/4 
Td.  Hrtk.,  156  Td.  Ld.,  hvoraf  7  Eng,  Resten  Ager;  1  Hus;  paa  Gaardens 
Jorder  ligger  Nykjøbing  Kommunes  Vandværk. 

Systofte  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Falsters  vestre  Herreds 
Jurisdiktion  (Nykjøbing),  Maribo  Amtstue-  (Filial  i  Nykj.)  og  Nykjøbing 
Lægedistr.,  5.  Landstingskr.  og  Amtets  4.  Folketingskr.  samt  2.  Udskriv- 
ningskr..'    198.  Lægd..    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Ourupgaard. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  ved  Taarnet.  Skib  og  Kor 
ere  nyopførte  i  1870—77,  efter  Tegn.  af  Prof.  Hans  J.  Holm;  Loftet  dannes  af  Tag- 
konstruktionen, baaren  af  Træbuer.  Det  meget  svære  Taarn,  af  røde  Munkesten,  er 
fra  gotisk  Tid  og  har  Indgang  i  Vestmuren.  Spiret  er  nyt.  Altertavlen  er  et  rigt  og 
godt  Billedskærerarbejde  i  sen  Renæssancestil  med  Chr.  V's  Navnetræk,  med  Kopier 
af  C.  Blochs   Malerier:   Nedtagelsen  af  Korset  og  Opstandelsen.    Den  gamle  Granit- 


286  Maribo  Amt. 

døbefont  skal  findes  i  Ourupgaards  Have.  Prædikestolen  er  ny.  I  Skibet  et  middel- 
maadigt  Portræt  af  Præsten  Fr.  Brandt  (f  1691),  malet  1680.  Den  store  Klokke  er 
støbt  1554  af  „kgl.  Maj.  Bøssestøber"  Laur.  Madtzen.  I  Taarnets  Gulv  Ligsten  med 
vel  udførte  Portrætter  i  halv  Figur  over  Sognefoged  Hans  Olsen,  f  1646,  og  Hustru. 
I  Vaabenhuset  ligger  begravet  J.  C.  Westen  til  Vestensborg. 

I  Systofte  gjordes  1871  det  største  hidtil  kendte  Møntfund  (liggende  26  Tommer 
under  Jorden),  bestaaende  af  30,258  danske  Kobbermønter  fra  1.  Halvdel  af  14.  Aarh. 
(de  saakaldte  „Borgerkrigsmønter");  tillige  fandtes  der  to  Jærnbidsler  og  nogle  Glas- 
perler. Mønterne  synes  at  være  blevne  nedlagte  i  to  Lærredsposer  (se  Aarb.  f.  n. 
Oldk.,  1884  S.  285). 

I  Skoven  Tokkekrog  ved  Christiansminde  er  der  fredlyst  to  Gravhøje,  ved  Systofte  een. 

Idestrup  Sogn  omgives  af  Nykjøbing  Købstads  Jorder  og  Landdistr., 
Systofte,  Sønder-Kirkeby  og  Sønder-Alslev  Sogne,  Østersøen  og  Veggerløse 
Sogn.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  3/4  Mil  S.  0.  for  Nykjøbing.  De 
bakkede,  mod  Stranden  stærkt  affaldende  Jorder  (ved  Sydgrænsen  Pregehøj 
med  trigonom.  Station,  81  F.,  25,5  M.)  ere  lerede,  kalk-  og  sandblandede. 
En  Del  Skov  (Lindesk.,  Vestersk.,  Østersk.,  Idestrup  Skov,  Hallerup  Sk.  med 
Indelukket,  Folehave,  Oversk.).  Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  fra  Nykjøbing 
til  Gjedser  og  Karleby  samt,  i  det  vestl.  Hjørne,  den  Falst.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  7031  Td.  Ld.  hvoraf  3593  besaaede  (deraf  med  Hvede  529, 
Rug  210,  Byg  796,  Havre  835,  Bælgsæd  109,  Blandsæd  til  Modenh.  415,  Grøntf.  144, 
Kartofler  11,  Sukkerroer  375,  andre  Rodfr.  167),  Afgræsn.  708,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  1846,  Have  128,  Skov  559,  Moser  og  Kær  11,  Hegn  20,  Byggegr.  og  Veje  158, 
Vandareal  8.  Kreaturhold  1893:  735  Heste,  2404  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1529  Køer), 
924Faar,  1471  Svin  og  39  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
1895:  749  Td.;  107  Selvejergaarde  med  681,  3  Fæstegd.  med  21,  227  Huse  med 
40  Td.  Hrtk.  og  31  jordløse  Huse  (*/B  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  1j2  1890: 
1828  (1801:  1042,  1840:  1400,  1860:  1707,  1880:  1810),  boede  i  336  Gaarde  og 
Huse;  Erhverv:  33  levede  af  immat.  Virksomh.,  1359  af  Jordbrug,  10  af  Gartneri, 
275  af  Industri,  22  af  Handel,  26  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  72  af  deres  Midler, 
og  31  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Idestrup  (gml.  Form  Idringsthorp)  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1890),  Øresparekasse  (opr.  28/9  1880;  31/3  1898 
var  Sparernes  saml.  Tilgodehav.  8641  Kr.,  Rentefoden  3^'g  pCt.,  Reserve- 
fonden 156  Kr.,  Antal  af  Konti  69),  Mølle,  og  Telefonstation;  Sønder- Vedby, 
ved  Landevejen  til  Karleby,  med  Skole;  Tjæreby;  Sillestrup  (i  Vald.  Jrdb. 
Sildæsthorp) ;  Sønder  Tostrup  (i  Vald.  Jrdb.  Thoristhorp  syndræ)  med  Skole; 
Elkenøre  med  Telefonstation;  Sønder-Ørslev  med  Mølle  og  Andelsmejeri; 
Hilléttrup  (1250:  Hyldæsthorp) ;  Ulslev  med  Skole  og  Telefonstation. 
Ulslev  Strandhuse,  lidt  af  Ourupgaards  Huse  (se  S. -Kirkeby  S.),  Sønder- 
vedby  Koloni,  Huse. 

Hovedgaarden  Ourupgaard  (1 2 50:  Oræthorp),  bekendt  for  sit  Mønster- 
landbrug, har  142  Td.  Hrtk.,  1  \221j2  Td.  Ld.  (deraf  360  i  Sønder-Kirkeby, 
286  i  Systofte  S.),  hvoraf  46x/2  Eng,  60  Græsning  (Sillestrup  Nor), 
Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  desuden  820  Td.  Ld.  Skov  (Oversk.,  Bjørup- 
have,  Ravnstrup  Sk.,  Folehave,  Hallerup,  Systofte  og  Lindesk.),  ansat  til 
3  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  41  Td.  Skovsk.,  endvidere  60  Lejesteder 
og  Huse  (15  Td.  Hrtk.,  110  Td.  Ld.)  og  omtr.  109  Td.  matrik.  Tiende- 
hrtk.  —  Andre  større  Gaarde:  Kringelborg,  455/8  Td.  Hrtk.,  340  Td.  Ld. 
(138  i  Nykj.  Landdistr.),  hvoraf  10  Eng,  Resten  Ager,  5  Huse;  Ourup- 
gaards Fæstegods  (4  Bøndergd.),  2672  Td.  Hrtk.,  252  Td.  Ld.,  alt  Ager; 
Nøjsomhed,  138/4  Td.  Hrtk.,  115  Td.  Ld.,  alt  Ager,  2  Huse  (alle  Ejen- 
dommene tilhøre  Ejeren  af  Ourupgaard). 


Falsters  Sønder  Herred.  —  Idestrup  Sogn. 


287 


Idestrup    S.,    en    egen    Sognekommune,    hører    under    Nykjøbing    Herreds 

Jurisdiktion  (Nykj.),    Maribo  Amtstue-  (Filial  i  Nykj.)  og  Nykjøbing  Læge- 

distr.,   5.  Landstingskr.   og  Amtets  4.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.' 

204.  Lægd.    Kirken  tilhører  Hospitalet  i  Nykjøbing. 

Kirhen  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl  mod  0.,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus 
mod  N.  1876  er  Kirken  bleven  underkastet  en  gennemgribende  Restauration  under 
Ledelse  af  Etatsr.  Herholdt.  Skib  og  Kor  ere  opførte  i  romansk  Tid  af  røde  Munke- 
sten. Taarnet  og  vistnok  ogsaa  Vaabenhuset  ere  ældre  Tilføjelser  af  røde  Munkesten. 
Altertavlen  er  delvis  fra  Renæssancen  med  et  Maleri  af  A.  Dorph  fra  1895  (Christus 
i  Emaus).  Ny,  støbt  Døbefont  (Overdelen  af  den  gamle  Granitdøbefont  staar  nu  i 
Staldgaarden  ved  Hotel  „Stad  Nykjøbing"  i  Nykjøbing).  Prædikestol  fra  Renæssancen. 
Nyt  Pulpitur  og  Orgel  fra    1876.    I  Skibet   et  ret   vel   udført   gotisk  Krucifiks   og  et 


Ourupgaard. 


Epitafium  med  en  1751  opmålet  Indskrift  fra  1601  over  Joch.  Barnewitz,  f  1598 
(hans  Navn  findes  i  Versets  Begyndelsesbogstaver).  —  Om  Kirken  se  S.   152. 

Ourupgaard,  oprindelig  en  Bondegaard,  der  dreves  sammen  med  2  andre  Gaarde 
(saml.  Hrtk.  efter  Matrikl.  1662  24  Td.),  blev  ved  Domænesalget  1766  oprettet  til 
en  Hovedgaard.  Den  tillige  med  Kringelborg  blev  købt  for  37,843  Rd.  af  Købmand, 
senere  Justitsr.  Chr.  Hincheldey,  f  1793  (Hovedgaardstakst  30,  Bøndergods  547, 
Tiender  18  Td.  Hrtk.),  som  en  Tid  tænkte  paa  at  faa  Godset  ophøjet  til  Baroni.  I 
hans  Families  Eje  var  den  indtil  1809,  da  den  solgtes  for  402,000  Rd.  til  Kmhr.,  Baron 
Ch.  de  Selby  (f  1823),  efter  hvem  Sønnen  Geheimekonferensr.  Baron  Chr.  Borre  de 
Selby  fik  Gaarden.  Han  solgte  den  og  Kringelborg  i  1840  for  330,000  Rd.  til  Etatsr., 
senere  Gehejmekonferensr.  Edv.  Tesdorpf,  efter  hvis  Død  Sønnen  Hofjægerm.  Fr. 
Tesdorpf,  den  nuv.  Ejer,  overtog  den  1890  for  1,798,726  Kr.  —  Det  ældste  Stuehus  paa 
Gaarden  var  opført  omtr.  1770;  1812 — 14  byggedes  en  ny  Hovedbygning,  som 
1862 — 67  afløstes  af  en  ny,  opf.  i  to  Stokv.  med  Sidefløj  og  et  Taarn  i  en  Slags 
Spidsbuestil  med  takkede  Gavle.  I  Haven  findes  en  81  F.  høj  Platanus  occidentalis, 
amerik.  Platan  (St.  Omf.  over  9  F.). 

Nøjsomhed,  tidligere  kaldet  „Lindeskoven",  købtes  1786  for  7410  Rd.  af  Chr.  Hin- 
cheldey, som  1786  solgte  den  til  J.  Melsing  og  J.  Chr.  Friis  til  Gjedsergaard  (se  d.). 


288  Maribo  Amt. 

Hans  Waltersen  udi  Ulslev,  en  Adelsmand  af  ukendt  Slægt  (hans  Sigil  viser  et 
Skjold  med  tre  Halvmaaner  over  en  Stjerne),  tilskødede  1554  Gert  Ulfstand  en 
Gaard  i  Ulslev  i  Idestrup  Sogn,  som  han  havde  arvet  efter  sin  Moder. 

I  Idestrup  Sogn,  ligesom  i  det  hele  taget  paa  Syd-Falster  (se  under  Veggerlese  Sogn), 
have  Bønderne  til  langt  ind  i  19.  Aarh.  baaret  en  særegen  Dragt  af  en  Form, 
der  skrev  sig  fra  de  under  Chr.  II  indvandrede  Hollændere;  ogsaa  visse  Navne 
minde  om  denne  Indvandring  (se  iovrigt  A.  Olrik,  Falsterske  Tilnavne  fra  I.  Sogn, 
i  „Dania"  V  S.  124  fl.,  ogsaa  i  Særtr.   1898). 

Paa  Præstegaardens  Mark  ligger  en  smuk,  fredlyst  Gravhøj. 

Veggerløse  Sogn,  det  største  i  Herredet,  omgives  mod  N.  af  Idestrup, 
mod  S.  V.  og  S.  af  Skjelby  og  Gjedesby  Sogne,  i  øvrigt  af  Guldborg  Sund 
og  Østersøen.  Kirken,  mod  N.  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  S.  S.  0.  for 
Nykjøbing.  De  noget  afvekslende  bølgeformede  og  jævne  Jorder  ere  lerede 
og  mergelblandede,  enkelte  Steder  noget  sandede.  En  Del  Skov  (Marrebæk 
m.  m.).  Til  Sognet  hører  Halvøen  Hasselø,  Øerne  Flatø,  Kalvø  og  Bar- 
holme (de  to  sidste  ubeboede)  i  Guldborg  Sund  samt  Indsøen  Bøtø  Nor. 
Gennem  Sognet  gaa  Landevejen  fra  Nykjøbing  til  Gjedser  og  den  Falst. 
Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  7949  Td.  Ld.,  hvoraf  2966  besaaede  (deraf  med  Hvede 
343,  Rug  356,  Byg  530,  Havre  935,  Bælgsæd  42,  Blandsæd  til  Modenh.  281,  til  Grøntf. 
119,  Kartofler  35,  Sukkerroer  157,  andre  Rodfr.  155,  andre  Handelspl.  11),  Afgræsn. 
2038,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1837,  Have  92,  Skov  470,  Kær  og  Fælleder  120,  Hegn 
10,  Flyvesand  279,  Byggegr.  og  Veje  119,  Vandareal  16  Td.  Kreaturhold  1893: 
493  Heste,  1990  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1173  Køer),  2214  Faar,  570  Svin  og  9  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  537  Td. ;  87  Selvejergaarde 
med  508,  196  Huse  med  29  Td.  Hrtk.  og  18  jordløse  Huse.  Befolkningen,  x/2 
1890:  1491  (1801:  805,  1840:  1018,  1860:  1192,  1880:  1272),  boede  i  304  Gaarde 
og  Huse;  Erhverv:  63  levede  af  immat.  Virksomh.,  894  af  Jordbrug,  2  af  Gartneri, 
89  af  Fiskeri,  220  af  Industri,  32  af  Handel,  115  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  61  af 
deres  Midler,  og  15  vare  under  Fattigv.     Fiskeri  er  af  Betydning. 

I  Sognet  Byerne:  Veggerløse  (i  Vald.  Jrdb.  Wikærløsæ;  udt.  Vejrløse), 
ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Jærnbane-,  Telegraf-  og  Telefon- 
station; Stovby  (tidligere  under  Idestrup  Sogn)  med  Fattiggaard  (opr.  1872, 
PI.  for  30  Lemmer),  Mølle  og  Andelsmejeri ;  Hasselø  (Haslø)  med  Skole  og  3 
Møller;  Højet,  ved  Landevejen;  Rabjærg\  Marrebæk  (i  Vald.  Jrdb.  Marbæc), 
ved  Landevejen,  med  Jærnbaneholdeplads,  Skole  og  Mølle;  Bruserup,  ved 
Landevejen ;  Bøtøby  (udskiftet)  med  Skole.  —  Bøtøgaard  (paa  Bøtø-Fang) 
har  32x/2  Td.  Hrtk.,  1500  Td.  Ld.,  hvoraf  5  72  Græsning,  350  Plantage 
og  Skov,  Resten  Ager;   3  Huse  (tilh.  Ejeren  af  Ourupgd.). 

Veggerløse  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Nykjøbing  Herreds 
Jurisdiktion  (Nykj.),  Maribo  Amtstue-  (Filial  i  Nykj.)  og  Nykjøbing  Læge- 
distr.,  5.  Landstings-  og  Amtets  4.  Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.' 
205.  Lægd.    Kirken  tilhører  Hofjægerm.  A.  Tepdorpf  til  Gjedsergaard. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor  med  halvrund  Afslutning,  Taarn  mod  V.  og  Vaaben- 
hus  mod  S.  Af  den  oprindelige,  af  røde  Munkesten  opførte  romanske  Kirke  staar  til- 
bage Skibets  og  Korets  Nord-  og  Sydmure.  Enkelte  gamle  Vinduer  og  Døre  ses. 
Ved  en  i  ny  Tid  foretagen  Restauration  ere  Murene  forhøjede  med  gule  Mursten. 
Det  svære  Taarn  er  opført  af  røde  Munkesten  i  den  gotiske  Tid,  men  med  nye  Gavl- 
kamme af  gule  Sten.  Vaabenhuset  er  nyopført,  af  rode  og  gule  Mursten.  Kirkens 
indre,  malede  Dekoration  er  ny.  Taarnrummet  (overhvælvet)  er  forbundet  med  Skibet 
ved  en  ny  Bue.  Altertavlen  med  et  Billede  (Opstandelsen)  er  ny.  Ny  cementstøbt 
Døbefont  (den  gi.  Granitdøbefont  staar  i  en  Gaard  i  Højet).  Prædikestolen  er  et 
godt  Billedskærerarbejde  fra  Renæssancen.    Series  Pastorum. 

Bøtø  Nor  (1329  kaldet  Stavrby  Nor)  var  tidligere  en  over  2  Mil  lang  og  over 
1j6  Mil  bred  Bugt,  der  trængte  ind   paa  Falsters  Sydøstkyst  fra  Østersøen,   hvorfra 


Falsters  Sønder  Herred.  —  Veggerløse  Sogn.  289 

den  adskiltes  ved  en  smal  Landstrimmel  eller  0,  Bøtø,  idet  der  baade  var  et  nordl. 
og  et  sydl.  Indløb  til  Bugten.  Øen  var  egentlig  3  Øer:  Langø  mod  N.,  Bøtø  i 
Midten  og  Bøtø  Fang  mod  S.  Landstrimmelen  blev  dog  efterhaanden  landfast  med 
det  øvrige  Falster,  idet  det  nordl.  Tilløb  tilsandede,  og  Bugten  forandredes  til  en 
Strandsø,  der  var  saa  lav  og  grundet,  at  man  endog  paa  enkelte  Steder  kunde  vade 
eller  køre  over  den;  ogsaa  det  sydl.  Indløb  var  tilbøjeligt  til  at  sande  til,  saaledes 
at  Søen  ved  de  stærke  Tilløb  fra  det  ret  store  Opland  ofte  gik  over  sine  Bredder  og 
skadede  de  omliggende  Jorder.  Man  begyndte  derfor  allerede  tidligt  at  tænke  paa  at 
faa  Søen  inddæmmet  og  udtørret ;  Historikeren  N.  D.  Riegels,  der  ejede  en  Gaard  i  Byen 
Højet,  interesserede  sig  saaledes  meget  for  denne  Sag  og  begyndte  i  Slutn.  af  18.  Aarh. 
paa  egen  Bekostning  i  Fællesskab  med  nogle  Bønder  at  grave  en  dyb  Grøft  oven 
for  Marrebæk,  hvor  Landtangen,  der  skilte  Søen  fra  Guldborg  Sund,  kun  var  omtr. 
3/4  Mil  bred.  Planen  blev.  vel  snart  opgiven,  men  dukkede  dog  stadig  op  igen,  og 
endelig  1860  dannedes  „Aktieselskabet  for  Bøtø  Nors  Udgravning".  Der 
dannedes  1861  en  ny  Afløbskanal  ud  til  Guldborg  Sund  tæt  N.  for  Marrebæk,  der 
anlagdes  et  Pumpeværk  her,  Indløbet  fra  Østersøen  blev  lukket,  og  der  byggedes 
Dæmninger  langs  østkysten  for  at  værne  mod  Indbrud  fra  Havet.  Da  kom  Storm- 
floden 1872,  Dæmningerne  ud  mod  Østersøen  gennembrødes,  Arealet  oversvømmedes 
af  en  Vandmasse  i  omtr.  12  F.  Højde,  flere  Gaarde  og  Huse  ødelagdes,  og  alene  i 
Bøtø  omkom  26  Mennesker  foruden  en  Mængde  Kreaturer.  Der  toges  dog  snart  fat 
igen  paa  Arbejdet;  Dæmningerne  opførtes  atter  til  en  Højde  af  omtr.  12  F.,  og  Ar- 
bejdet er  stadig  skredet  frem.  Noret  er  nu  forvandlet  til  en  Sø,  hvis  Overflade  ligger 
omtr.  6  F.  under  Havets;  navnlig  paa  Vestsiden  er  der  indvundet  store  Engstræk- 
ninger; paa  Østsiden,  hvor  Jordbunden  er  sandet,  er  der  paa  Digerne,  der  ikke  saa 
lidt  minde  om  Vestjyllands  Klitter  med  deres  Marehalm  og  Klittag,  betydelige  Plant- 
ninger af  Fyr  og  El.  Aar  1876  foregik  den  første  Udskiftning  af  det  da  tørlagte 
Areal,  og  der  blev  i  alt  udskiftet  2342  Td.  Ld.  (immatrikul.  1894),  og  Udtørrings- 
arbejdet er  senere  fortsat;  1896  tørlagdes  den  nordligste  Del  af  Noret,  „Møllesøen", 
264  Td.  Ld.;  i  det  hele  er  der  tørlagt  omtr.  4300  Td.  Ld.,  omtr.  1000  ere  endnu 
under  Vand. 

Hasselø  (i  Vald.  Jrdb.  „Halsø",  vistnok  en  Skrivefejl  for  Haslø)  var  tidligere  en  omtr. 
630  Td.  Ld.  stor  0,  som  adskiltes  fra  det  øvrige  Falster  ved  „Hasselø  Vig",  hvori  den 
lille  Taageholm  laa.  Aar  1870  blev  Vigen  inddæmmet  (af  Kapt.  Clausen,  Kbh.)  ved  to 
Dæmninger,  den  ene  fra  Øens  Nordspids  (2300  F.)  til  Lindeskov,  den  anden  fra  Syd- 
spidsen (noget  over  1300  F.)  til  Veggerløse  Strand.  Skønt  Dæmningen  blev  gennem- 
brudt ved  Stormfloden  1872,  var  dog  Vigen  tørlagt  1873,  hvorved  der  var  indvundet 
omtr.  600  Td.  Ld. 

Bøtø  har  vist  været  ubeboet  og  henligget  som  Alminding,  indtil  den  blev  befolket 
af  indvandrede  Hollændere  fra  Amager  og  Saltholm  (se  II  S.  237).  Indvandringen 
har  fundet  Sted  i  1.  Halvdel  af  16.  Aarh.,  thi  7/7  1552  udstedtes  der  Livsbrev  „for 
Hans  Rebslaer,  Jac.  Karnelissen,  Dirich  Koel,  Jep  Reersen,  Nils  Friis,  Per  Reerdsen, 
Herman  Ollebrandsen,  Adrian  Konissen  og  Thomis  Hansen,  Hollendere  paa  Bøtten, 
saaledes  som  de  nu  have  inddiget  den.  Dog  skulle  de  hver  St.  Michels  Dag  yde  70 
Jochimsdlr.  paa  Giedzøergaard  og,  saa  ofte  Kongen  kommer  til  Falster,  forsyne  ham 
med  de  nødvendige  Rødder  og  Løg  . . .  Naar  alle  de  nævnte  Hollændere  ere  døde, 
falder  Bøtten  tilbage  til  Kronen".  Aar  1575  (6/12)  gaves  der  endvidere  „Hollænderne 
paa  Bøtte,  hvoraf  en  Del  endnu  er  i  Live",  Brev  paa  en  Del  af  det  Oredrev,  som 
hidtil  havde  ligget  til  Gjedser;  22/4  1610  fornyedes  Fæstet,  da  alle  de  tidligere  vare  døde, 
af  Enkedronning  Sophie  til  de  nye  indvandrede  10  Hollændere  for  600  Rd.  Da  Sophie 
Amalie  fik  Nykjøbing  som  Livgeding  1670,  nedlagdes  de  8  af  de  10  Gaarde,  Fæ- 
sterne flyttedes  til  andre  Steder  paa  Falster,  og  de  to  Gaarde  indrettedes  til  Mejeri- 
drift, hvilken  dog  ophævedes  efter  1685,  og  man  søgte  atter  at  faa  Øen  befolket; 
men  det  gik  meget  langsomt,  da  Afgifterne  vare  for  høje,  og  kun  Halvdelen  af  de 
tidligere  der  boende  hollandske  Familier  (nemlig  Peder  Hollænder,  Tygge  Hollænder, 
Jens  Albertsen  med  sin  Søn  og  Claus  Adriansen)  vendte  tilbage,  og  Befolkningen 
blev  mere  blandet,  idet  der  kom  Folk  Ira  det  øvrige  Falster  og  Laaland  samt  Hol- 
stenere*).   Ved  det  Falsterske  Krongods'  Salg    1766   solgtes  Bøtø   (48x/2  Td.  Hrtk., 

'")  I  et  Andragende  til  Kongen  fra  Oluf  Jørgensen  Lundt,  Sognepr.  i  Veggerløse  1682—1729,  af 
1695,  i  hvilket  han  klager  over,  at  Øen  er  næsten  øde  og  derved  hans  Indtægter  forringes, 
hvorfor  han  beder,  om  der  maa  blive  gjort  noget  for  dens  Bebyggelse,  berøres  de  oven  om- 
talte Forhold;  bl.  a.  fortælles  der,  at  den  oprindelige  Indvandring  i  16.  Aarh.  bestod  af  13 
Hollændere,  der  vare  indvandrede  fra  Water-Landene  i  Holland,  men  at  de  to  vare  døde  ved 
Livsbrevets  Udstedelse  1552. 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    10.  19 


290  Maribo  Amt. 

1813  Td.  Ld.)  sammen  med  Hassel©  (62  Td.  Hrtk.)  for  8133  Rd.  til  Strandrider  Lars 
Leegaard,  efter  hvis  Død  begge  Øerne  købtes  af  Chr.  Hincheldey  til  Ourupgd.  for 
5200  Rd.  K. 

Ogsaa  paa  Hasselø  kom  der  Hollændere,  dels  direkte  fra  Amager  (der  fortælles, 
at  „Enkedronning  Sophie  fik  dem  herover  for  sin  Bekvemmelighed"),  dels  fra  Bøtø, 
ligesom  de  ogsaa  efterhaanden  udbredte  sig  over  Falsters  sydl.  Sogne:  Idestrup, 
Veggerløse,  Skjelby  og  Gjedesby,  der  ofte  sammenfattedes  under  Navnet  „Gjedser" 
(se  D.  Atl.  III  S.  370),  og  gav  dem  et  eget  Præg  ved  deres  særegne  Skikke,  Leve- 
maade  og  Klædedragt,  der  var  den  samme  som  paa  Amager.  Længst  holdt  vel 
dette  Særpræg  sig  paa  Hasselø,  hvor  Dyrkningen  af  Køkkenurter  har  haft  stor  Be- 
tydning, og  hvor  der  lige  op  til  vore  Dage  af  Fiskerne  anvendtes  de  saakaldte 
„Eger"  eller  „Ejger",  Baade,  der  vare  forarbejdede  af  udhulede  Træstammer.  Fornavnene 
paa  disse  Egne  (Acht  eller  Agt,  o :  Agathe,  Fro,  Marchen,  Adrian,  Tønnes,  Jan  osv.) 
minde  endnu  om  Afstamningen. 

Ikke  langt  fra  Kirken  har  der  ligget  Voldpladsen  af  en  Gaard,  Jerlitse  (Stedet 
kaldes  endnu  „Jerlitse  Marken").  —  Tæt  S.  for  Veggerløse  har  der  fra  Guldborg 
Sund  strakt  sig  en  lige  Vold  med  foranliggende,  mod  S.  vendt  Grav  hen  til  Bøtø 
Nors  Nordspids.  Volden,  der  nu  kun  spores  som  en  svag  Højning,  har  flere  Steder 
været  mandshøj. 

I  Erik  af  Pommerns  Tid  skal  der  lidt  S.  for  Marrebæk  have  været  en  Rende,  Bruserup 
Aa,  der  forbandt  Bøtø  Nor  med  Guldborg  Sund,  og  som  kunde  modtage  Baade  med 
48  Td.  Korn  (se  D.  Atl.  III  S.  338). 

Af  samtlige  16  Oldtidsmonumenter  (heraf  er  en  Høj  ved  Veggerlø.se  fredlyst)  findes 
ingen  paa  Bøtø  eller  Hasselø.  —  Ved  Pløjning  af  en  Mose  ved  Rabjærg  er  der  fundet 
et  Par  ret  vel  bevarede  Broncelurer. 

Skjelby  Sogn    omgives    af  Annekset  Gjedesby,    Bøtø   Nor,    Veggerløse 

Sogn    og  Guldborg  Sund.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  2  Mil  S.  S.  0.  for 

Nykjøbing.     De  ujævne,  noget  bakkede  Jorder    ere  lerede  og  kalkblandede. 

Lidt   Skov    (Dyrevænge,    Fiskebæk   Sk.).     Gennem  Sognet   gaa   Landevejen 

fra  Nykjøbing  til  Gjedser  og  den  Falst.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  2604  Td.  Ld.,  hvoraf  1399  besaaede  (deraf  med  Hvede 
219,  Rug  48,  Byg  344,  Havre  293,  Bælgsæd  30,  Blandsæd  til  Modenh.  101,  til  Grøntf. 
55,  Kartofler  8,  Sukkerroer  267,  andre  Rodfr.  32),  Afgræsn.  274,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  700,  Have  35,  Skov  64,  Kær  og  Fælleder  37,  Hegn  5,  Byggegr.  og  Veje 
82,  Vandareal  8  Td.  Kreaturhold  1893:  220  Heste,  846  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
552  Køer),  470  Faar,  498  Svin  og  6  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  1895:  296  Td.;  48  Selvejergaarde  med  285,  81  Huse  med  11  Td.  Hrtk. 
og  10  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */2  1890:  767  (1801:  476,  1840:  570,  1860: 
637,  1880:  765),  boede  i  140  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  49  levede  af  immat. 
Virksomhed,  478  af  Jordbr.,  5  af  Fiskeri,  95  af  Industri,  6  af  Handel,  6  af  Skibs- 
fart,  80  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  34  af  deres  Midler,  og  14  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne  Skjelby,  ved  Landevejen  og  Jærnbanen,  med  Kirke, 
Præstegd. ,  Skole,  Missionshus  (opf.  1894),  Forsamlingshus  (opf.  1891), 
Mølle,  Jærnbaneholdepl.  (Gjedesby  Holdepl.),  Telefonstation  og  Lægebolig; 
Fiskebæk  med  Jærnbane-  og  Telegrafstation  samt  Fællesmejeri ;  Stavr eby 
med  Udskibningssted  og  Skole.  Nygaards  Huse.  —  Hovedgaarden 
Gjedser -gaard 'har  70V4  Td.  Hrtk.,  723^2  Td.  Ld.,  hvoraf  43  Eng,  60  Skov, 
131  Nor,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  af  Fæstegods  1  Td.  Hrtk.  samt 
Veggerløse,  Skjelby  og  Gjedesby  Konge-  og  Kirketiende  af  saml.  matrik. 
Tiendehrtk.    1533/8  Td. 

Skjelby  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Nykjøbing 
Herreds  Jurisdiktion  (Nykj.),  Maribo  Amtstue-  (Filial  i  Nykj.)  og  Nykjøbing 
Lægedistr.,  5.  Landstingskr.  og  Amtets  4.  Folketingskr.  samt  2.  Udskriv- 
ningskr.'   206.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Gjedsergaard. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor,  nyopførte  1857  fra  Grunden,  delvis  af  huggen 
Kamp,    vistnok    fra    en   tidligere   middelalderlig,    nedbrudt  Bygning,   ellers   af  gule 


Falsters  Sønder  Herred.  —  Veggerløse,  Skjelby  og  Gjedesby  Sogne.       291 


Mursten.  Af  den  forrige  Kirke  staar  kun  Skibets  Vestgavl,  af  store,  røde  Munke- 
sten. Til  denne  er  bygget  et  svært  Taarn  med  Spidstag,  af  store,  røde  Mursten. 
Altertavle,  malet  af  F.  C.  Lund  (Christus  og  den  samaritanske  Kvinde)  1857,  og 
Prædikestol  ere  nye.  Romansk  Døbefont  af  lys  Kalksten  med  Relieffremstillinger  af 
Christi  Lidelseshistorie.  I  Skibet  Epitafium  over  Præsten  Niels  Frederiksen  Amager, 
f  1781;  af  samme  findes  et  Brystbillede.  I  Taarnets  Gulv  Ligsten  over  Præsten 
Thøger  Hansen  Stistrup,  f  1786. 

Gjedsergaard  blev  ved  Domænesalget  i  1766  oprettet  til  en  Hovedgaard  (Hoved- 
gaardstakst  75,  Bøndergods  728,  Tiender  112  Td.  Hrtk.)  og  solgt  for  60,368  Rd.  til 
Grev  Gustav  Holck-Winterfeldt,  der  1774  solgte  den  til  Sognets  Præst,  Konsistorialr. 
Niels  Amager  for  42,100  Rd.  (Hovedgaardstakst  69,  Bøndergods  310,  Tiender  41  Td. 
Hrtk.).  Efter  Amagers  Død  (1781)  solgtes  G.  for  49,410  Rd.  C.  til  hans  Arvinger 
Agent  J.  I.  Brun,  Apo- 
teker C.  Ingwersen, 
Toldkontrollør  N.  M. 
Pagh  og  Præsten  J. 
R.Fenger,  hvilke  1784 
solgte  den  (Hoved- 
gaardstakst 69,  Bøn- 
dergods 326,  Tiender 
83  Td.  Hrtk.)  for 
32,600  Rd.  til  J.  Melt- 
zing  og  Kammerr.  J. 
C.  Friis.  Efter  Melt- 
zings  Død  1789  blev 
Friis  Eneejer  (f  1822); 
han  solgte  den  1811 
tillige  med  Gaarden 
Nøjsomhed  f.  116,000 
Rd.  til  Sønnen,  Over- 
krigskommissær,  se- 
nere Etatsr.  Chr.  Fr. 
Friis  (f  1845).  Dennes 
Enke  solgte  G.  (med 
Nøjsomhed  m.  m.) 
1848  for  297,000  Rd. 
til  Edv.  Tesdorpf  til 
Ourupgd.,  efter  hvis 
Død  G.  1891  gik  over 
til  Sønnen,  Hofjæger- 
mester A.  V.  Tes- 
dorpf, den  nuv.  Ej- 
er. —  Hovedbyg- 
ningen, i  2  Stokv. , 
er  gammel  og  en  Del 
forfalden.. 

I  Fiskebæk  Fred- 
skov er  der  fredlyst 


Døbefont  i  Skjelby  Kirke. 


en  Jættestue,  ved  Skjelby  og    ved   Gjedsergaard   en    Gravhøj    og   ved  Stavreby   et 
Dyssekammer. 


Gjedesby  Sogn,  Anneks  til  Skjelby,  udgør  Falsters  Sydspids,  der 
ender  i  Gjedserodde,  og  omgives  af  Skjelby  og  Veggerløse  Sogne  samt 
Østersøen.  Kirken,  mod  N.  i  Sognet,  ligger  2x/a  Mil  S.  S.  0.  for  Nykjøbing. 
De  lavtliggende,  jævne  Jorder  ere  -lerede.  Kobbelsø,  S.  for  Bøtø  Nor,  er 
nu  Eng.  Ved  Gjedser  Station  og  Gjedserodde  en  Del  Plantage.  Gennem  Sognet 
gåa  Landevejen  fra  Nykjøbing  til  Gjedser  og  den  Falst.  Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  2845  Td.  Ld.,  hvoraf  1556  besaaede  (deraf  med  Hvede 
220,  Rug  86,  Byg  409,  Havre  336,  Bælgsæd  30,  Blandsæd  til  Modenh.  118,  Grøntf. 
61,  Kartofler  12,  Sukkerroer  245,  andre  Rodfrugter  35),  Afgræsn.  392,  Høslæt,  Brak, 

19* 


292  Maribo  Amt. 

Eng  m.  m.  674,  Have  33,  Heder  33,  Byggegr.  og  Veje  151,  Vandareal  3.  Kreatur- 
hold 1893:  220  Heste,  890  Stkr.  Hornkv.  (deraf  489  Køer),  668  Faar,  226  Svin  og 
2  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  278  Td.;  52  Selv- 
ejergaarde  med  259,  104  Huse  med  19  Td.  Hrtk.  og  33  jordløse  Huse.  Befolk- 
ningen, Va  1890:  941  (1801:  388,  1840:  542,  1860:  607,  1880:  775),  boede  i  193 
Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  87  levede  af  immat.  Virksomh.,  635  af  Jordbr.,  20  af 
Fiskeri,  54  af  Industri,  32  af  Handel,  31  af  Skibsfart,  39  af  forsk.  Daglejervirksomh., 
31  af  deres  Midler,  og  12  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Gjedesby  (i  Vald.  Jrdb.  Getæsby),  ved  Landevejen,  med 
Kirke,  Skole,  Fattiggaard  for  Skjelby- Gjedesby  Komm.  (opf.  1882,  Plads  for 
40  Lemmer),  Forsamlingshus  (opf.  1894),  Mølle  og  Jærnbaneholdepl.  Gjedes- 
skov,  Gaarde  og  Huse.  Btrkemose,  Huse.  Ved  Gjedserodde  er  der  Skole 
og  Gjedser  Fyr  (hvidt,  fast  Fyr;  det  hvide,  sekskantede  Fyrtaarn,  opf. 
1802,  staar  1200  Al.  inden  for  Falsters  Sydøstpynt;  Fl.  Højde  62  F., 
Lysvidden  31/4  Mil;  paa  et  Bifyr,  mellem  Hovedfyret  og  Kysten,  er  Fl. 
Højde  46  F.)  med  Fyrmesterbolig  og  Telefon.  Ud  for  Gjedser  Rev  (se  S. 
105)  ligger  Fyrskibet  »Gjedser  Rev".  Gjedser  Jærnbanestation  (se  S.  159) 
med  Havn  (13 — 14  F.  Vand),  hvorfra  der  er  Postdampskibsforbindelse  med 
Warnemiinde  samt  Lodseri  og  Kro  (se  Vignetten  S.  284,  Parti  af  Gjedser 
med  Fyret  i  Baggrunden).  —  I  Sognet  Gaardene  Frisenfelt,  321/2  Td. 
Hrtk.,  291  Td.  Ld.,  alt  Ager,  5  Huse,  og  Ludvigsgave,  203/8  Td.  Hrtk., 
234  Td.  Ld.,  alt  Ager,   3  Huse  (begge  tilhøre  Ejeren  af  Gjedsergaard). 

Gjedesby  S.  (til  hvilket  ogsaa  Bøtøgd.  med  Bøtø  Fang  i  gejstlig  Hen- 
seende hører) ,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i  administr. 
Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette 
samt  under  2.  Udskrivningskr.'  207.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren  af  Gjedser- 
gaard. 

Kirken  (gulkalket)  bestaar  af  Skib,  Kor  med  tresidet  Afslutning  og  Taarn  mod 
V.  Den  er  opført  i  gotisk  Tid  af  store,  røde  Munkesten.  Der  ses  tilmurede,  oprindl. 
Dør-  og  Vinduesaabninger.  Ved  en  1854  foretagen  Restauration  nedbrødes  Taarnet 
til  Skibets  Murhøjde  og  fik  aftrappet  Gavl  mod  V.  Over  Vestenden  et  lille  Træspir. 
Murene  mellem  Kor  og  Taarn  og  Skib  nedbrødes  1884,  saa  at  det  hele  danner  eet 
Rum.  Kirken  har  fladt  Loft.  Altertavlen  har  et  Maleri  (Korsfæstelsen),  Absalon 
(Axel)  Urnes  og  Birgitte  Ruds  Navne  og  Vaaben  samt  Aarst.  1573.  Kalk  og  Disk 
bære  Dronning  Sophies  Navn  og  Aarst.  1627.  Ny  Døbefont  af  brændt  Ler.  Prædike- 
stolen er  fra  1854.  Nyt  Pulpitur  vestligst  i  Kirken.  Et  Træ-Epitafium  over  Georg 
Gottleber,  Kromand  her  1646,  og  Hustru  med  Portrætter,  og  et  veludført  Maleri  med 
Portrætter  af  Kromanden  Mattias  Jensen.  Et  større,  vel  udført  Renæssance-Krucifiks 
og  et  lille  Maleri  af  Farten  paa  Genesareth  Sø  fra  1693. 

Frisenfelt  er  en  af  Kammerr.  J.  C.  Friis  oprettet  Parcelgaard  af  Gjedsergaard; 
de  have  altid  haft  fælles  Ejere. 

Ved  en  Eng,  som  tidligere  var  en  Vig,  ligger  S.  V.  for  Gjedesby  det  saakaldte 
Svinehave  Voldsted.  Den  firsidede,  120  F.  lange,  HOF.  brede  Voldbanke,  som  kun 
hæver  sig  lidt  over  det  omliggende  Terræn,  er  omgivet  af  en  bred  og  dyb  Grav, 
fra  hvis  sydvestl.  Hjørne  en  nu  tilfyldt  Rende  forte  ud  til  Vigen.  Mod  0.,  hvor  der 
nu  er  Overkørsel  over  Gravbunden,  har  der  sikkert  oprindelig  været  en  Vindebro. 
Spor  af  Volde  ses  ikke.  Baade  paa  selve  Voldstedet  og  paa  Marken  lige  0.  for 
Stedet,  hvor  Udhusene  formentlig  have  ligget,  er  der  oppløjet  Murbrokker  m.  m.  — 
Her  har  vistnok  den  gamle  Gjedsergaard  eller  Gjedesgaard  ligget,  som  hørte  under 
Kronen  og  beboedes  af  Lensmænd,  og  som  sandsynligvis  er  den  samme  Kongsgaard, 
som  Vald.  Sejr  ejede  i  Gjedesby.  I  G.  var  der  Fredsunderhandlinger  med  Tyskland 
1431,  og  her  døde  Fred.  I's  Datter  Elisabeth,  Hertuginde  af  Mecklenburg,  14/10  1586, 
da  hun  var  paa  Hjemrejsen,  efter  at  have  besøgt  Tyge  Brahe  paa  Hveen.  Gaarden 
er  ofte  bleven  forvekslet  med  Gjedsergaard  i  Skjelby  Sogn. 

Fra  Gjedesby  skete  alt  i  Vald.  Sejrs  Tid  Overfarten  til  Nordtyskland  (i  Vald.  Jrdb. 
nævnes  den  med  en  Afgift  af  10  Mark  Sølv    „de  conductione  navium"),   sædvanlig- 


Falsters  Sønder  Herred.  —  Gjedesby  og  Sender-Kirkeby  Sogne.  293 

vis  til  Rostock,  og  der  tales  flere  Gange,  saaledes  1546  og  1554,  om  saa  strenge 
Vintre,  at  Vejen  kunde  tilbagelægges  med  Vogn.  Chr.  IV  plejede  ogsaa  at  lægge 
Vejen  over  Falster,  naar  han  tog  til  Hertugdømmerne. 

Ved  Gjedesby  har  der  ligget  en  anselig  Jættestue,  hvorfra  hidrører  et  værdifuldt 
Fund;  i  Gangen  til  Stuen  var  der  i  Broncealderen  hensat  et  Lerkar  med  mange 
Broncesager. 

Sognet  skal  tidligere  have  haft  en  større  Skov  (efter  Sagnet  afbrændt  af  de 
Svenske  i  Krigen  1658 — 60);  nu  findes  der  kun  lidt  Plantage,  bl.  a.  ved  Stationen. 
—  Om  Befolkningen  se  S.  290.  —  Stormfloden  1872  gjorde  stor  Skade,  især  i 
Gjedesby,  hvor  22  Mennesker  og  mange  Kreaturer  omkom. 

Sender-Kirkeby  Sogn  omgives  af  Annekset  Sønder-Alslev,  Idestrup, 
Systofte  og  N.-Ørslev  Sogne.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  henved  1  Mil 
0.  for  Nykjøbing.  De  i  Midten  højtliggende,  rundt  om  affaldende  Jorder 
ere  lerede,  mergel-  og  kalkblandede.  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra 
Nykjøbing  til  Karleby. 

Fladeindholdet  1896:  1894  Td.  Ld.  (heraf  56  Td.  ikke  matr.,  indvundne  ved 
Søudtørring),  hvoraf  1186  besaaede  (deraf  med  Hvede  98,  Rug  60,  Byg  211,  Havre  156, 
Bælgsæd  14,  Blandsæd  til  Modenh.  60,  Grøntf.  37,  Sukkerroer  522,  andre  Rodfr.  24), 
Afgræsn.  171,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  404,  Have  24,  Skov  5,  Moser  15,  Kær  og 
Fælleder  2,  Byggegr.  og  Veje  84,  Vandareal  2.  Kreaturhold  1893:  140  Heste,  504 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  329  Køer),  378  Faar,  264  Svin  og  5  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  229  Td.;  22  Selvejergaarde  med  208,  1  Fæstegd. 
med  7,  79  Huse  med  14  Td.  Hrtk.  og  15  jordløse  Huse.  (*/4  i  Fæste  og  Leje). 
Befolkningen,  */»  1890:  569  (1801:  323,  1840:  446,  1860:  609,  1880:  599), 
boede  i  108  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  32  levede  af  immat.  Virksomh.,  234  af 
Jordbr. ,  109  af  Industri,  12  af  Handel,  146  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  20  af  deres 
Midler,  og  16  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Sønder- Kirkeby,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  Børneasyl  (opr.  1866  af  det  Classenske  Fideikommis,  omtr.  30  Børn) 
og  Mølle;  Egebjærg.  Største  Delen  af  Ourupgaards  Huse  (Resten  i  Idestrup 
S.)  med  Godsforvalterbolig.  Ramsherred  og  Egebjærg  Tved,  Gaarde  og 
Huse.  —  Bellingegaard:  3878  Td.  Hrtk.,  310  Td.  Ld.  (i  S.-Kirkeby  og 
Karleby  S.),  alt  Ager;  1  Hus.  Bjerregaard  (1452 :  Berghe):  23  Td.  A. 
og  E.  Hrtk.  og  x/4  Td.  Skovsk.,  190  Td.  Ld.  (i  S.-Kirkeby  og  N.-Ørslev 
S.),  hvoraf  5  Skov,  Resten  Ager;  1  Hus.  Begge  Gaarde  høre  under  det 
Classenske  Fideikommis,  se  S.  296. 

Sønder-Kirkeby  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Fal- 
sters vestre  Herreds  Jurisdiktion  (Nykj.),  Maribo  Amtstue-  (Filial  i  Nykj.) 
og  Nykjøbing  Lægedistr.,  5.  Landstingskr.  og  Amtets  4.  Folketingskr.  samt 
2.  Udskrivningskr.'  203.  Lægd.    Kirken  tilhører  det  Classenske  Fideikommis. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor  med  halvrund  Afslutning,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus 
mod  S.  Skib  og  Kor  ere  nu  dækkede  af  en  Forskalning  af  røde  Mursten,  men  ere 
oprindelig  opførte  af  Kamp  og  Kalksten.  Taarnet  er  bygget  af  store,  rode  Munke- 
sten, med  aftrappede  Gavle;  Taarnrummet  (tidligere  Gravkapel)  er  overhvælvet  og 
er  forbundet  med  Skibet  ved  en  Rundbue.  Vaabenhuset  er  nyt  opført.  Skibet  har 
fladt  Loft.  Altertavlen  er  et  ualmindelig  rigt  og  dygtigt  udført  Billedskærerarbejde  i 
senere  Renæssancestil.  Døbefonten  er  fra  1300  af  lys  Kalksten  med  Ornamenter 
(Foden  findes  i  Nationalmus.).  Prædikestolen  er  et  Billedskærerarbejde  fra  Renæssancen. 
Nyt  Krucifiks  over  Indgangsdøren.  I  Taarnvæggen  Ligsten  over  Mogens  Falster 
(Bielke),  f  1571,  og  to  Hustruer,  og  en  anden  Ligsten,  hvis  Indskrift  ikke  kan  læses. 
Klokken  har  følgende  Indskrift :  „Da  Gud  gav  Kongen  Fred  han  Kirkerne  lod  pryde 
og  mure  Skoler  op  og  skønne  Klokker  gyde.  Anno  1724."  —  I  Nationalmus.  op- 
bevares fra  Kirken  nogle  Kridtstensbasrelieffer,  forestillende  Christus  mellem  Petrus 
og  Paulus  og  Optrin   af  en  lokal  Legende   med  Navnene   Conradus   og  Toste  ved- 


294  Maribo  Amt. 

føjede  Personerne,  ligeledes  en  kvaderformet  tilhugget  Runesten,  der  har  siddet  i 
Kirkegaardsmuren  (se  om  denne  Wimmer,  Indbydelsesskr.  til  Univ.  Reformationsfest 
1895,  S.  116). 

Bellinge  tilhørte  1365  Jens  Pedersen  (Markmand),  1381  Sønnen  Mads  Jensen, 
1403  dennes  Broder  Johannes  Jensen,  1468  Per  Bang,  1495  Anders  Josephsen  Bielke, 
ogsaa  kaldet  Anders  Skaaning,  dennes  Sønner  Jørgen  og  Mogens,  der  antog  Navnet 
Falster,  men  beholdt  Bielkernes  Vaaben.  Mogens  Falster  var  Landsdommer  paa 
Laaland  og  Høvedsmand  paa  „Gedsør"  (f  1571).  Hans  Sønner  Jens  Falster  og  Anders 
Bielke  ejede  Gaarden  1576,  men  efter  at  sidstnævnte  var  bleven  dræbt  1588  af 
Peder  Eggertsen  Sandberg,  tilfaldt  B.  hans  Søstersøn  Ejler  Axelsen  Krukow,  der 
1607  solgte  den  til  Joch.  Barnewitz,  f  1626,  Hofmester  hos  Enkedronning  Sophie. 
Han  solgte  1611  Gaarden  til  Dronning  Sophie,  men  den  skal  dog  siden  igen  være 
kommen  til  ham  eller  hans  Søn  Fred.  Barnewitz.  Senere  nævnes  Corfitz  Ulfeldt  som 
Ejer  af  den.  Den  blev  vistnok  i  Begyndelsen  af  18.  Aarh.  lagt  under  Korselitse. 
Den  nuv.  Avlsgaard  er  først  oprettet  1849.  —  Stedet  for  den  gamle  Gaard  er  endnu 
kendeligt  som  en  anselig,  firkantet  Plads,  omgiven  af  Rester  af  en  Grav;  store  Mur- 
sten ere  oppløjede  her. 

Bjerregaard  (sammenlagte  Fæstegaarde)  er  formodentlig  den  Gaard  Bierge,  som 
ved  1350  tilhørte  Hr.  Jens  Falster  og  1405  Eskild  Falster;  1480  var  Morten  Reberg 
i  Bjerge  nærværende  paa  Falsters  Nørre  Herreds  Ting. 

Egebjærg  var  tidligere  en  Hovedgaard,  der  1487  tilhørte  Oluf  Folmersen  (Baad) 
og  1496  hans  Søn  Jørgen  Olsen.  Dennes  Enke  Elsebe  Albretsdatter  ægtede  Jesper 
Jul,  som  1537  solgte  Gaarden  til  Jørgen  Venstermand,  hvis  Søn  Morten  Venster- 
mand  1575  ved  Mageskifte  overlod  Gaarden  til  Fred.  II  mod  Krøngegaard. 

Sønder- Alslev  Sogn,  Anneks  til  Sønder-Kirkeby ,  omgives  af  dette, 
N. -Ørslev,  Horreby  og  Karleby  Sogne,  Østersøen  og  Idestrup  Sogn.  Kirken, 
mod  V.  i  Sognet,  ligger  lJ/4  Mil  0.  for  Nykjøbing.  De  noget  højtliggende, 
mod  Østersøen  affaldende  Jorder  ere  lerede.  Over  J/4  af  Arealet  er  dækket 
med  Skov  (Hovedskov,  Tromnæs  Sk.). 

Fladeindholdet   1896:    1970  Td.  Ld.,   hvoraf  680  besaaede  (deraf  med  Hvede 
153,  Rug  25,  Byg  174,   Havre   130,  Bælgsæd  17,  Blandsæd  til  Modenh.  96,  Grøntf. 
30,   Sukkerroer    17,   andre  Rodfr.  35),   Afgræsn.  199,    Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  388 
Have  28,  Skov  562,  Flyvesand  4,  Stenmarker  m.  m.   19,  Byggegr.  og  Veje  87,  Vand 
areal  3.     Kreaturhold  1893:   105  Heste,  448  Stkr.  Hornkv.  (deraf  297  Køer),  136 
Faar,   210  Svin  og   8  Geder.    Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.   1895 
199  Td.;    13  Selvejergaarde  med  185,  2  Fæstegd.  med  6,  39  Huse  med  6  Td.  Hrtk 
og  9  jordløse  Huse   (*/,  i   Fæste   og  Leje).    Befolkningen,   »/a  1890:  321  (1801 
170,  1840:  264,   1860:  287,  1880:  322),  boede  i  46  Gaarde  og  Huse;  Erhverv  :  47 
levede  af  immat.  Virksomh.,  177  af  Jordbrug,  4  af  Fiskeri,  36  af  Industri,  6  af  Handel, 
36  af  forsk.  Daglejervirks.  og  15  af  deres  Midler. 

I  Sognet  Byen:  Sønder- Alslev  (i  Vald.  Jrdb.  Alslefsyndræ)  med  Kirke, 
Skole  og  Mølle.  —  Hovedgaarden  Korselitse  (Corselitze),  der  hører  til 
det  Classenske  Fideikommisgods  (se  S.  296),  har  90V8  Td.  Hrtk.,  593  Td. 
Ld.  (i  S.-Alslev,  S. -Kirkeby  og  Karleby  S.),  alt  Ager;  2  Huse.  Ved 
Korselitse  ligge  Friboligen  Alder sly,  opr.  1858  for  Smaabetjente  ved  det 
Class.  Fideikommisgods,  og  Korselitse  Børnehjem,  opr.  1866  til  Opdragelse  af 
12  fattige  Piger  til  Tjenestetyende. 

Sønder- Alslev  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i  administr. 
Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette 
samt  under  2.  Udskrivningskr.'  202.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren  af  Ourup- 
gaard. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor  med  halvrund  Afslutning,  Taarn  mod  V.  med  Grav- 
kapel (opf.  af  Hincheldey  til  Ourupgd.)  og  Vaabenhus  mod  S.  Skibet  er  opført  i 
den  romanske  Tid  af  røde  Munkesten;  den   oprindl.,   nordl.  Dør  (se  Tegn.  af  æld. 


Falsters  Sønder  Herred.  —  Sønder-Kirkeby  og  Sønder- Alslev  Sogne.       295 

n.  Arkit.  2  Saml.,  2.  R.  PL  18)  er  tilmuret,  den  sydl.  dækkes  af  Vaabenhuset.  I 
nederste  Del  af  den  vestl.  Taggavl  er  indmuret  en  Sten  med  Relieffremstilling  af  en 
kronet  Mand  og  Kvinde.  Taarnet,  af  røde  Munkesten,  er  senere  tilbygget.  Kor  og 
Apsis,  af  gule  Mursten,  ere  nyopførte  ved  en  Restauration  1861,  ligesom  Vaaben- 
huset, af  røde  Mursten.  Kapellet  ved  Taarnets  Vestside  er  ifl.  Indskrift  opført  1796. 
Det  indre  er  hvidtet.  Taarnrummet  (overhvælvet)  aabner  sig  ind  til  Skibet  med  en 
stor  Bue.  Skibet  har  fladt  Loft.  Altertavle  og  Prædikestol  ere  fra  1861.  Ny,  cement- 
støbt  Døbefont.    I  Taarnrummet  Gravsten  over  Peder  Falster,  f  1556,  og  Hustru. 

S.  for  Kirken  har  der  ligget  en  lille  Sø,  Stjøvel  Sø,  hvis  Vand  fordum  ansaas 
som  helbredende  for  Øjensvaghed. 

Korselitse  (i  Vald.  Jrdb.  nævnes  Byen  Kocæliz,  senere  Kotselisse)  tilhørte  1421 
Laurids  Falster,  1459 — 83  Sønnen  Hr.  Peder  Falster,  der  var  Landsdommer  paa 
Falster;  dennes  Søn  Oluf  Falster  var  ligeledes  Landsdommer    og  døde  1529,   hvor- 


Sønder-Alslev  Kirke. 


efter  K.  tilfaldt  Sønnen  Hr.  Peder  Falster,  der  døde  1556  og  med  sin  Hustru  Elle- 
gaard Walkendorff  ligger  begravet  i  Sonder-Alslev  Kirke.  Deres  Søn  Jens  Falster 
til  K.,  f  1600,  var  Slægtens  sidste  Mand.  Derpaa  ejedes  K.  af  Axel  Brahe,  der  1603 
skødede  den  til  Kronen,  hvorpaa  den  tilhørte  Enkedronning  Sophie.  Af  Fr.  IV  blev 
den  henlagt  til  Ryttergodserne  og  1766  solgt  ved  Domænesalget  til  Prins  Carl  af 
Hessen,  af  hvem  Generalmajor  Joh.  Fr.  Classen  købte  den  og  Carlsfeld  1768  for 
125,000  Rd.  Han  administrerede  Godserne  udmærket  og  udvidede  dem,  saaledes 
1789,  da  han  tilkøbte  Byerne  Bønned,  Skjoltrup  og  Halskov;  men  sine  Bønder 
pinte  han  med  for  svært  Hoveri,  skønt  han  i  sit  Testamente  bestemte,  at  der  efter 
hans  Død  skulde  gives  dem  Arvefæste,  og  at  deres  Hoveri  skulde  fastsættes  „paa 
den  allerømmeste  og  lemfældigste  Maade,  endog  mildere  end  Love  og  Forordninger 
foreskrive,  og  i  Tilfælde  af  Tvivl  udtolkes  til  Bøndernes  Fordel".  Han  lod  opføre 
den  nuv.,  2  Stokv.  høje  Hovedbygning,  der  i  sin  simple  Stil  minder  en  Del 
om  den  ligeledes  af  ham  opførte  Bygning  paa  Arresødal  (se  II  S.  108),  og  Ud- 
bygningerne, deribl.  den  190  Al.  lange  Kornlade,  „den  største  i  Danmark"  (Beg- 


296 


Maribo  Amt. 


trup,  Agerdyrkn.  Stilling  i  Danm.),  og  anlagde  store  Linde-  og  Elmealleer,  der  fore 
til  Gaarden,  samt  den  store,  smukke  Have,  i  hvilken  bl.  a.  findes  en  af  ham  op- 
stillet Sorgens  Genius,  paa  hvis  Piedestal  ses  en  Kvindeprofil  og  underneden:  Elisa- 
beth (o:  Anne  Elisab.  Baronesse  Iselin,  hans  Hustru).  Ved  Korselitse  findes  en 
Fagus  silvatica  („Kammerherrens  Bøg"),  hvis  Stamme  har  et  Omf.  af  henved  \9l\^ 
F.,  og  en  Eg,  ved  Nykjobingvejen,  hvis  Stamme  er  25  F.  i  Omf.  —  I  Skoven  „Fruens 
Ege"  staar  en  Mindestette  over  Gehejmekonferensr.  P.  H.  Classen  (f  1886).  I  Skoven 
ved  Tromnæs  en  Begravelsesplads  for  den  Classenske  Familie. 

Ved  Teslam.  af  »%  1789  og  Kodicil  af  23/3  1792  oprettede  Classen  af  Godserne 
et  Fideikommis,  hvis  Midler,  foruden  til  Udredelse  af  en  Del  Legater  til  offent- 
lige Stiftelser  og  private,  efter  Testamentets  Ordlyd  bestemtes  til  at  „anvendes  dels 
til  at  danne  nyttige  Mennesker  til  Statens  Bedste,  til  at  understøtte  og  befordre 
Vindskibelighed  og  Arbejdsomhed  i  de  nødvendigste  Dele  for  Landets  Vel,  og  til  at 
hjælpe  og  lindre  Fattigdom  og  Elendighed".  Den  af  Classen  efterladte  Formue  be- 
stod, foruden  af  de  falsterske  Godser  (omtr.  1600  Td.  Hrtk.)  af  en  Gaard  i  Amalie- 
gade i  Kbh.,  en  Ejendom  uden  for  Kbh.'s  Østerport,  en  aarl.  Afgift  af  7000  Rd.  af 


Korselitse. 

det  til  Prins  Carl  af  Hessen  afstaaede  Frederiksværk  (se  II   S.  112)   og   en   Kapital 
paa  omtr.  380,000  Rd.  C.*). 

I  de  under  Fideikommiset  hørende  Skove  er  der  fredlyst  4  Gravhøje. 


Karleby  Sogn,  det  mindste  i  Herredet,  omgives  af  Sønder- Alslev  Sogn, 
Annekset  Horreby,  Horbelev  Sogn  og  Østersøen.  Kirken,  mod  V.  i  Sognet, 
ligger  omtr.  l1^  Mil  0.  N.  0.  for  Nykjøbing  og  ligesaa  langt  S.  S.  V.  for 
Stubbekjøbing.    De  for  det  meste  jævne  Jorder  ere  lerede  og  kalkblandede. 


*)  31^1896  ejede  Fideikommiset,  foruden  de  Falsterske  Godser,  Arresodal  ved  Frederiksværk, 
4  Ejendomme  i  Kbh.  samt  Classens  Have  og  de  Classenske  Boliger  ved  Hovedstaden,  en  Kapital 
paa  2,942,792  Kr.,  en  Reservefond  paa  103,795  Kr.,  kontant  31,313  Kr.  samt  34,936  Kr.  i  Korn- 
varer, Brænde,  Bygningsmateriale  m.  m.  og  16,293  Kr.  i  Banker.  —  De  Falsterske  Godser  have 
i  alt  5883/8  Td.  Hrtk.,  hvoraf  21 13/4  Skovskyld,  12  matrik.  Konge-  og  Kirketiender  og  2905J8  under 
Hovedgaardene  Korselitse  og  Carlsfeld  og  Avlsgaardene  Bellingegaard,  Bjerregaard  og  Næs- 
gaard;  Skovarealet  udgor  omtr.  3100  Td.  Ld.  Desuden  høre  under  Fideikommiset  omtr.  1000 
Td.  Hrtk.  Arvefæstegods. 


Falsters  Sønder  Herred.  —  S. -Kirkeby,  Karleby  og  Horreby  Sogne.        297 

En  Del  Skov  (Sønder-Mellemsk.).    Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Ny- 
kjøbing  til  Karleby. 

Fladeindholdet  1896:  1541  Td.  Ld.,  hvoraf  757  besaaede  (deraf  med  Hvede 
157,  Rug  20,  Byg  181,  Havre  170,  Bælgsæd  62,  Blandsæd  til  Modenh.  63,  Grontf.  40, 
andre  Rodfrugter  56,  Frøavl  7),  Afgræsning  162,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  333,  Have 
25,  Skov  221,  Moser  og  Kær  5,  Hegn  4,  Byggegr.  og  Veje  27,  Vandareal  7. 
Kreaturhold  1893:  143  Heste,  477  Stkr.  Hornkv.  (deraf  312  Køer),  123  Faar, 
378  Svin  og  19  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  178 
Td. ;  25  Selvejergaarde  med  151,  77  Huse  med  14  Td.  Hrtk.  og  2  jordløse  Huse. 
Befolkningen,  */2  1890:  485  (1801:  284,  1840:  398,  1860:  454,  1880:  500),  boede 
i  91  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  50  levede  af  immat.  Virksomh. ,  227  af  Jord- 
brug, 125  af  Industri,  6  af  Handel,  49  af  forsk.  Daglejervirks.,  16  af  deres  Midler, 
og  12  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Karleby  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Husflidsskole 
og  det  Classenske  Fideikommis'  Plejestue  (aabnet  187  7  af  det  Classenske 
Fideikommis  for  Børn  og  unge  Piger,  der  ere  svagelige  eller  Rekonvale- 
scenter); Tunnerup  (i  Vald.  Jrdb.  Tonnæthorp).  Smalby,  Huse.  Hjortebjærg 
Skole,  opr.  1866  for  ældre,  dog  ukonfirmerede,  forsømte  Piger.  Hjortebjærg 
Andelsmejeri.  —  Præstegaarden  har  127/8  Td.  Hrtk.,  91  Td.  Ld.,  hvoraf 
4  Byggegr.  og  Have,  Resten  Ager. 

Karleby   S.,    een   Sognekommune   med  Annekset   og   Nørre-Ørslev    Sogn, 

hører   under  Falsters    vestre  Herreds  Jurisdiktion  (Nykj.),    Maribo  Amtstue- 

(Filial  i  Nykj.)    og  Nykjøbing  Lægedistr.,    5.  Landstingskr.    og   Amtets   5. 

Folketingskr.  samt  2.  Udskrivningskr.'   201.  Lægd.    Kirken  tilhører  Sognets 

Beboere,  for  Fæstehusenes  Vedk.   det  Classenske  Fideikommis. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor  med  lige  Gavl  og  Vaabenhus  mod  S.  Skib  og  Kor 
ere  opførte  i  romansk  Tid  af  røde  Munkesten ;  nu  overhvidtede.  De  oprindelige  Døre 
og  et  enkelt  Vindue  ere  endnu  bevarede.  Over  Skibets  Vestgavl  er  1855  opsat  et 
lille  Spir  af  Træ.  Vaabenhuset  er  nyt,  opf.  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Tvede.  Det  indre 
er  hvidtet  og  har  fladt  Loft.  Altertavle  fra  1893,  malet  af  Anker  Lund  (Christus  og 
Disciplene  i  Emaus).  Malmstagerne  ere  skænkede  1605  af  Præsten  Niels  Hansen 
Vingaard  og  Hustru  (med  Tilføjelse:  Hvo  mig  vil  bruge  til  anden  Brug,  han  være 
udskudt  paa  Dommedag,  resp. :  han  være  sig  forbandet  til  Døden).  Døbefont  af 
Kalksten.    Tarvelig  Prædikestol  fra  Beg.  af  18.  Aarh. 

Horreby  Sogn,  Anneks  til  Karleby,  omgives  af  dette,  Horbelev,  Fal- 
kerslev, N. -Ørslev  og  S. -Alslev  Sogne.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr. 
1^4  Mil  N.  0.  for  Nykjøbing  og  lige  saa  langt  S.  S.  V.  for  Stubbekjøbing. 
De  for  det  meste  jævne  Jorder  ere  lerede  og  tørveagtige  (Horrebylyng  har 
Tørveskær  af  en  ret  betydelig  Dybde) ;  Møllebakken  er  76  F.,  24  M.  Gennem 
Sognet  gaar  Landevejen  fra  Nykjøbing  til  Stubbekjøbing. 

Fladeindholdet  1896:  2038  Td.  Ld.,  hvoraf  974  besaaede  (deraf  med  Hvede 
131,  Rug  100,  Byg  244,  Havre  203,  Bælgsæd  41,  Blandsæd  til  Modenh.  102,  Grontf. 
55,  Sukkerroer  7,  andre  Rodfr.  68,  andre  Handelspl.  18),  Afgræsn.  231,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  429,  Have  26,  Moser  328,  Hegn  3,  Byggegr.  og  Veje  46.  Kreaturhold 
1893:  186  Heste,  598  Stk.  Hornkvæg  (deraf  364  Koer),  268  Faar,  309  Svin  og  9  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  189  Td.;  32  Selvejergaarde 
med  176,  62  Huse  med  11  Td.  Hrtk.  og  2  jordløse  Huse.  Befolkningen,  l/a 
1890:  541  (1801:  296,  1840:  415,  1860:  445,  1880:  522),  boede  i  99  Gaarde  og 
Huse;  Erhverv:  17  levede  af  immat.  Virksomhed,  361  af  Jordbr.,  2  af  Gartneri,  92 
af  Industri,  11  af  Handel,  34  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  20  af  deres  Midler,  og  4 
vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Horreby  (i  Vald.  Jrdb.  Horæby),  ved  Landevejen,  med 

Kirke,    Skole,    Pogeskole,    Andelsmejeri   og  Mølle;  Eget  med  Teglbrænderi. 

Horreby   S.,    een    Sognekommune    med   Hovedsognet    og   N. -Ørslev    S., 


298  Maribo  Amt. 

hører  i  administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folke- 
tingskr.  som  Hovedsognet  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  200.  Lægd.  Kirken 
tilhører  Sognets  Gaardmænd,  for  Fæstehusenes  Vedk.  det  Classenske  Fidei- 
kommis. 

Kirken,  højt  beliggende,  bestaar  af  Skib,  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.  og 
nyt  Vaabenhus  mod  S.  Skib,  Kor  og  Taarn  ere  opførte  i  gotisk  Tid  af  røde  Munke- 
sten; nu  overhvidtede.  Enkelte  Vinduer  og  begge  Dørene  ere  bevarede  (nu  tilmurede). 
Taarnet  er  vistnok  opført  i  Renæssancetiden;  hele  Overdelen  er  dog  nyere.  Vaaben- 
huset  ligger  paa  samme  Sted  som  et  tidligere.  Det  indre  er  hvidtet.  Fladt  Loft  i  Kor 
og  Skib.  Altertavlen  er  et  tarveligt  Billedskærerarbejde  fra  sen  Renæssancetid  med 
daarlige  (ældre  og  yngre)  Malerier  (den  ældre,  gotiske  Altertavle  er  i  1822  kommen 
til  Nationalmus.).  Simpel  Døbefont  af  Granit.  Tarvelig  Prædikestol  fra  omtr.  1700.  I 
Kormuren  Stentavle  over  Præsten  Jacob  Borch  (f  1801),  hans  Hustru  Christ.  Soph. 
Gymoes  og  deres  adopterede  Søn  Gotfred  Gymoes. 

Aar  1688  blev  det  bestemt,  at  Kirken  skulde  nedlægges,  men  Th.  Kingo  fik  det 
forhindret.  —  Horreby  var  Anneks  til  Karleby  indtil  1650,  da  det  blev  Anneks  til 
Falkerslev;   1695  blev  det  atter  Anneks  til  Karleby. 

Nørre-Ørslev  Sogn  omgives  af  Falkerslev,  Horreby,  S. -Alslev,  S. -Kirkeby- 
og  Systofte  Sogne  samt  Nørre  Hrd.  (Tingsted  S.).  Kirken,  mod  S.  i  Sognet, 
ligger  1  Mil  N.  0.  for  Nykjøbing.  De  jævne,  til  Dels  side  Jorder  ere  for 
det  meste  lerede.  Omtr.  260  Td.  Ld.  af  Troldemose  høre  til  Sognet.  Gennem 
Sognet  gaar  Landevejen  fra  Nykjøbing  til  Stubbekjøbing. 

Fladeindholdet  1896:  1938  Td.  Ld.,  hvoraf  1036  besaaede  (deraf  med  Hvede 
171,  Rug  100,  Byg  281,  Havre  237,  Bælgsæd  26,  Blands.  til  Modenh.  51,  Grentf. 
49,  Kartofler  6,  Sukkerroer  46,  andre  Rodfr.  69),  Afgræsn.  256,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  553,  Have  34,  Tørvemose  8,  Byggegr.  og  Veje  48  Td.  Kreaturhold  1893: 
185  Heste,  658  Stkr.  Hornkv.  (deraf  420  Køer),  336  Faar,  344  Svin  og  12  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  255  Td.,  44  Selvejergaarde 
med  214,  111  Huse  med  25  Td.  Hrtk.  og  3  jordløse  Huse.  Befolkningen,  J/2  1890: 
696  (1801:  352,  1840:  452,  1860:  666,  1880:  713),  boede  i  157  Gaarde  og  Huse; 
Erhverv:  37  levede  af  immat.  Virksomh.,  442  af  Jordbrug,  154  af  Industri,  3  af 
Handel,   19  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  30  af  deres  Midler,  og  1 1  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  N.-Ørslev,  tæt  S.  for  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  Friskole,  Folkehøjskole  (opr.  1878)  og  Mølle;  Listrup  (i  Vald.  Jrdb. 
Liitzthorp)  med  Skole  og  Mølle.  Krølhuse,  Lynghuse,  Troldemosehuse, 
Marnehuse,  .Drejerbyen,    Gavlhuse  (hvoraf  en  Del  i  Tingsted  S.). 

N. -Ørslev  S.,  een  Sognekommune  med  Karleby-Horreby  Sogne,  hører  i 
administr.  Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som 
disse  samt  under  2.  Udskrivningskr.'  199.  Lægd.  Kirken  tilhører  Sognets 
Beboere. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod 
S.  Kor  og  Skib  ere  opførte  i  romansk  Tid  af  røde  Munkesten.  De  oprindelige, 
rundbuede  Døre  og  Vinduer  ere  delvis  bevarede  (nu  tilmurede).  Taarnet,  af  røde 
Mursten  i  Munkeskifte,  er  vistnok  opfort  i  Renæssancetiden;  det  har  aftrappede 
Gavle  med  Blindinger.  Vaabenhuset,  af  gule  Mursten,  er  nyt.  Kirken  er  indvendig 
pudset,  med  fladt  Loft.  Spidsbue  ind  til  Taarnrummet.  Altertavlen  er  et  af  Fjeldskov 
udfort  Billedskærerarbejde  fra  1873.  Granitdøbefont.  Stærkt  restaureret  Prædikestol, 
oprindelig  fra  Renæssancen.    Nyt  Krucifiks  over  Korbuen. 

N. -Ørslev  var  et  eget  Pastorat  indtil  1650,  da  det  blev  Anneks  til  Karleby;  1895 
blev  det  atter  et  eget  Pastorat. 

Horbelev  Sogn  omgives  af  Karleby,  Horreby,  Annekset  Falkerslev, 
Nørre  Hrd.  (Maglebrænde  S.)  og  Aastrup  Sogn  samt  Østersøen.  Kirken, 
omtr.    midt  i  Sognet,    ligger   henved    2   Mil  N.  0.  for  Nykjøbing  og   1   Mil 


Falsters  Sønder  Herred.  —  Horreby,  Nørre-Ørslev  og  Horbelev  Sogne.     299 

S.  for  Stubbekjøbing.  De  højtliggende  og  bakkede  Jorder  (højeste  Punkt 
V.  for  Halskov  Strand  paa  Møllebakken  ved  Horbelev,  106  F.,  33  M.,  med 
trigonom.  Station)  ere  dels  lerede,  dels  sandede  og  sandblandede.  Langs 
Stranden  findes  flere  Steder  temmelig  høje  Skrænter,  deriblandt  den  for  sin 
vide  Udsigt  bekendte  Pomlenakke.  En  Del  Skov  (Bønned  Sk.,  Egevænge, 
Nørre-Mellemsk.).  I  den  vestl.  Del  af  Sognet  ligger  Aamose,  i  den  østl. 
og  sydøstl.  Del  Rørmose  og  Donnemose  i  Skovene ;  paa  en  Del  af  Nord- 
grænsen løber  Hesnæs  Bæk. 

Fladeindholdet  1896:  5429  Td.  Ld.,  hvoraf  2621  besaaede  (deraf  med  Hvede 
309,  Rug  349,  Byg  685,  Havre  478,  Bælgsæd  167,  Blands.  til  Modenh.  234,  Grøntf. 
113,  Kartofler  21,  Sukkerroer  33,  andre  Rodfr.  224,  andre  Handelspl.  7),  Afgræsn. 
544,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1285,  Have  69,  Skov  683,  Moser  6,  Hegn  23,  Flyve- 
sand 23,  Byggegr.  og  Veje  158,  Vandareal  18  Td.  Kreaturhold  1893:  469  Heste, 
1683  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1062  Køer),  775  Faar,  823  Svin  og  13  Geder.  Ager  og 
Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  566  Td.;  87  Selvejergaarde  med  457, 
5  Fæstegd.  med  14,  217  Huse  med  53  Td.  Hrtk.  og  6  jordløse  Huse.  Befolk- 
ningen, V2  1890:  1392  (1801:  811>  1840:  1Q64,  1860:  1187,  1880:  1382),  boede 
i  280  Gaarde  og  Huse;  Erhverv  :  32  levede  af  immat.  Virksomh.,  1021  af  Jordbr., 
214  af  Industri,  26  af  Handel,  3  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  71  af  deres  Midler,  og 
25  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Horbelev  (i  Vald.  Jrdb.  Horbærlef)  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  Andelsmejeri,  Tegl-  og  Kalkværk;  Melse  (i  Vald.  Jrdb.  Methæløsæ) 
med  Telefonstation  og  Mølle;  Bregninge  (i  Vald.  Jrdb.  Brækningy)  med 
Skole,  Spare-  og  Laanekasse  for  Falster  Landbostand  (opr.  11/12  1863;  31/3 
1897  var  Sparernes  saml.  Tilgodehav.  2,514,847  Kr.,  Rentefoden  33/5  pCt, 
Reservefonden  64,987  Kr.,  Antal  af  Konti  4054),  Telefonstation  og  Mølle; 
Skjoltrup\  Halskov  med  Mølle;  Sønder- Grimmelstrup;  Nørre-Jostrup\ 
Særslev  med  Teglværk,  Mølle  og  Telefonstation;  Bønned.  —  Skovrider- 
gaarden  Herslebslund.  —  Kleppehuse,   Søle,  Huse. 

Horbelev  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  men  delt  i  2  Sogne- 
fogeddistrikter (nordre  og  søndre),  hører  under  Stubbekjøbing  Herreds  Juris- 
diktion (Stubbekjøbing),  Maribo  Amtstue-  (Filial  i  Nykjøbing)  og  Stubbe- 
kjøbing Lægedistrikt,  5.  Landstingskr.  og  Amtets  5.  Folketingskr.  samt  2. 
Udskrivningskr.'   187.  Lægd.    Kirken  tilhører  Sognets  Beboere. 

Kirken  (overhvidtet),  der  var  helliget  St.  Peder,  bestaar  af  Skib,  Kor  med  halv- 
rund Afslutning,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  ældste  Del,  Skib  og 
Kor,  er  opført  omtr.  1200  af  utilhuggen  Kamp,  med  Anvendelse  af  hugne  Sten 
til  Hjørner,  Vinduesindfatninger  m.  m.  Gavlene  ere  i  gotisk  Tid  blevne  forhøjede. 
Den  sydlige  Døraabning  er  endnu  bevaret.  Et  Par  gamle,  rundbuede  Vinduer  ses. 
Taarnet  er  opført  af  røde  Mursten  (Munkeskifte)  og  har  aftrappede  Gavle.  Paa  Syd- 
siden findes  fire  raat  udhuggede  Hoveder  (tre  mandlige,  et  kvindeligt,  efter  Sagnet 
hentydende  til  Folkevisen  om  Hr.  Truels  Døtre).  Indvendig  er  Kirken  hvidtet.  Skibet 
og  Vaabenhuset  have  fladt  Loft;  Koret  er  overhvælvet  i  nyere  Tid;  Apsis  har  be- 
varet sin  oprindelige  Halvkuppelhvælving.  Taarnrummet  er  overhvælvet.  Vaaben- 
huset er  opfort  af  Kridtsten  (?)  og  er  vist  samtidigt  med  Forhøjelsen  af  Murene. 
Kirken  er  restaureret  1868,  ved  hvilken  Lejlighed  der  fandtes  Spor  af  Kalkmalerier. 
Altertavlen  er  et  Billedskærerarbejde  i  sen  Renæssancestil  med  tarvelige  Malerier. 
(Den  ældre,  gotiske  Altertavle,  nu  i  Taarnrummet,  er  et  særdeles  godt  Billedskærer- 
arbejde).  Ottekantet,  romansk  Døbefont  af  Kalksten  (som  den  i  Skjelby)  med  ejen- 
dommelige figurlige  Fremstillinger.  Prædikestolen  er  af  samme  Arbejde  som  Altertavlen. 
I  Taarnbuen  er  indmuret  Ligsten  over  Præsterne  Peder  Lauridsen  Bogense,  f  1619,  og 
Hans  Theophili  Sadolin,  f  1674,  og  deres  Hustru  og  Ligsten  over  Præsten  Jacob 
Sadolin,  f  1701,  og  Hustru.  I  Kirkens  Ydermur  Ligsten  fra  1572  over  Oluf  Holgersen 
Ulfstand  til  Bønned  (f  1529)  og  Hustru,  med  Portrætfigurer. 

Hovedgaarden  Bønned  nævnes  alt  1364,  da  den  tilhørte  en  Per  Lang.  Senere 
nævnes   i  Slægtebøgerne   en   Datter    af  Hans   Frændesen    ved  Navn  Fru   Grete  fra 


300  Maribo  Amt. 

Bønned.  Gaardens  bekendteste  Ejer  var  dog  Hr.  Oluf  Holgersen  Ulfstand,  der 
formodentlig  har  giftet  sig  den  til  med  sin  Frue  Anne  Fikkesen.  Paa  Skiftet  efter 
dem  1529  tilfaldt  B.  Hr.  Olufs  to  Brodersønner  Arved  og  Gert  Jensen  Ulfstand,  der 
begge  døde  uden  Børn.  Den  gik  da  over  til  Søsteren  Sidsel  Ulfstand,  g.  m.  Knud 
Gyldenstjerne,  hvis  Søn  Peder  G.  til  Tim  1585  mageskiftede  B.  til  Kongen  mod 
Gods  i  Jylland.  Senere  var  den  et  Len;  1699  nævnes  Jagtslottet  paa  B.;  1700  af- 
brændte Gaarden,  hvorefter  den  helt  nedreves.  —  I  den  vestlige  Udkant  af  Bønned 
By  ses  endnu  paa  et  ret  højt  Terræn  Voldstedet  af  Gaarden.  Den  afiang-firkan- 
tede  Borgplads,  omtr.  400  Al.  i  Omkreds,  er  omgiven  af  en  dyb  Grav  og  bestaar 
af  en  lavere  Halvdel  mod  N.  O.,  der  næppe  har  baaret  nogen  Bygning  (her  skal 
dog  være  truffet  en  Brolægning),  og  en  højere  Halvdel  mod  S.  V.,  hvor  Gaarden 
har  ligget.  Dens  Grund  er  delvis  afdækket;  ved  den  omtr.  32  Al.  lange  Sydmur  har 
der  staaet  et  halvrundt  Taarn.  Tæt  0.  for  Voldstedet  har  man  truffet  Grundsten 
til  Bygninger,  vistnok  Avlsgaarden. 

Halskovgaard  var  en  gammel  Hovedgaard,  der  1430  tilhørte  Per  Lang,  1486 
Henrik  Jensen  (Vasspyd),  1495  Jens  Henriksen,  1504  velbyrdig  Svend  Laurits 
Hansen,  der  1511  solgte  den  til  Hr.  Oluf  Holgersen  Ulfstand  til  Bøimed.  Paa 
Skiftet  1529  efter  Hr.  Oluf  og  hans  Frue  blev  Halskov  udlagt  til  hendes  Broder- 
sønner Niels  og  Fikke  Lauridsen,  der  synes  at  have  solgt  den  til  Hr.  Olufs  Søster- 
datter Fru  Sidsel  Ulfstand  og  hendes  Mand  Knud  Gyldenstjerne,  hvis  Søn  Peder 
Gyldenstjerne  1585  mageskiftede  den  til  Kongen. 

I  de  under  det  Classenske  Fideikommis  hørende  Skove  er  der  fredlyst  omtr.  35 
Gravhøje  og  2  Langdysser,  begge  omsatte  med  svære  Randsten.  Ved  Melse  er  der 
fredlyst  et  Dyssekammer,  „Dissetingstenen",  ved  Halskov  en  Runddysse  og  en  an- 
selig Gravhøj. 

Om  en  Strid  i  Menigheden  se  L.  Koch,  Indførelsen  af  den  evang.  Salmebog  i 
Horbelev  og  Falkerslev  Sogne  1801—2,  i  Kirkeh.  Saml.  4.  R.  III  Bd.  S.  721  fl. 

Falkerslev  Sogn,  Anneks  til  Horbelev,  omgives  af  dette,  Horreby  og 
N. -Ørslev  Sogne  samt  Nørre  Hrd.  (Tingsted,  Eskildstrup,  Torkildstrup  og  Magle- 
brænde  S.).  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  1 1/2  Mil  N.  0.  for  Nykjøbing 
og  omtr.  3/4  Mil  S.  S.  V.  for  Stubbekjøbing.  De  højtliggende  og  bakkede 
Jorder  (Maglehøj  73  F.,  29  M.)  ere  lerede,  paa  nogle  Steder  sandede  og 
sandblandede.  En  Del  Skov  (Østersk.,  Vestersk.,  Kvindesk.,  Virket  Holt). 
Tingsted  Aa  danner  noget  af  Grænsen  til  N. -Ørslev  Sogn  og  faar  i  Sognet 
Tilløb  fra  de  smaa,  smukke  Søer  Møllesø,  Hulsø  og  Borresø  eller  Virket 
Sø.    Gennem  Sognet  gaar  Landevejen    fra  Nykjøbing  til  Stubbekjøbing. 

Fladeindholdet  1896:  3762  Td.  Ld.,  hvoraf  1642  besaaede  (deraf  med  Hvede 
259,  Rug  128,  Byg  454,  Havre  280,  Bælgsæd  67,  Blandsæd  til  Modenh.  205,  Grontf. 
68,  Kartofler  8,  Sukkerroer  87,  andre  Rodfr.  86),  Afgræsn.  343,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  923,  Have  41,  Skov  592,  Moser  69,  Hegn  27,  Byggegr.  og  Veje  70,  Vandareal 
55.  Kreaturhold  1893:  252  Heste,  1077  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  726  Køer),  441 
Faar,  604  Svin  og  11  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895: 
357  Td.;  41  Selvejergaarde  med  346,  82  Huse  med  9  Td.  Hrtk.  og  2  jordløse  Huse.  Be- 
folkningen, 1/2  1890:  662  (1801:  435,  1840:  550,  1860:  640,  1880:  691),  boede 
i  125  Gaarde  og  Huse;  Erhverv  :  12  levede  af  immat.  Virksomhed,  438  af  Jordbr., 
3  af  Gartneri,  111  af  Industri,  13  af  Handel,  61  af  forsk.  Daglejervirks.,  11  af  deres 
Midler,  og  13  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Falkerslev  (i  Vald.  Jrdb.  Fulcarslef),  ved  Landevejen, 
med  Kirke,  Skole,  Telefonstation  og  Mølle ;  Virket  (i  Vald.  Jrdb.  Wirky)  med 
Telefonstation;  Truelstrup  (i  Vald.  Jrdb.  Thrulstorp)  med  Mølle.  —  Hoved- 
gaardene:  Skj ør  ringe  gaar  d  har  117  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  7  Td. 
Skovsk.,  1335  Td.  Ld.  (i  Falkerslev,  Torkildstrup,  Lillebrænde  og  N.-Kirkeby 
S.),  hvoraf  100  Eng,  600  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  af  Arve- 
fæstegods (deraf  Gaardene  Marienlyst  og  Blæsbjærg)  33x/4  Td.  Hrtk.;  til 
Gaarden  høre  et  større  Mejeri  og  en  Mølle.  Dalbygaard  har  521/4  Td. 
Hrtk.,   510  Td.  Ld.  hvoraf  54  Eng,   66  Skov,  Resten  Ager. 


Falsters  Sønder  Herred.  —  Horbelev,  Falkerslev  og  Aastrup  Sogne.        301 

Falkerslev  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  i  administr.  Hen- 
seende under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt 
under  2.  Udskrivningskr.'  186.  Lægd.  Kirken  tilhører  det  Mahrenholzske 
Legat  i  Nykj.  i  Forening  med   16  Bønder  i  Virket. 

Kirken  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib,  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.  og 
Vaabenhus  mod  V.  Langhuset  er  opfort  i  romansk  Tid,  Skibet  af  Munkesten,  Koret 
af  Kridtsten ;  Spor  af  oprindelige  Døre  og  Vinduer.  Taarnet  er  bygget  i  sildig  gotisk 
eller  tidlig  Renæssancetid  af  røde  Munkesten  og  har  aftrappede  Gavle.  Taarnrummet 
(overhvælvet)  er  forbundet  med  Skibet  ved  en  stor  Bue.  Vaabenhuset  er  nyopført 
ved  en  Restauration  1862  i  Stedet  for  et  tidligere  paa  Sydsiden.  Det  indre  er  hvidtet. 
Skib  og  Kor  have  fladt  Loft.  Altertavlen  er  et  Maleri  (Christi  Daab)  af  Aug.  Thomsen 
fra  1845.  Tarvelig  Døbefont  af  Granit.  Prædikestolen  er  et  ret  godt  og  rigt  Snitværk 
fra  Renæssancen.  Over  Korbuen  et  lille  romansk  Trækrucifiks.  I  Gulvet,  dækket  af 
Gulvflisesten,  Gravsten  over  Eskild  Gøye,  f  1573. 

Skjørringegaard  (gml.  Form  Skythringy,  Skyringe)  er  opstaaet  af  en  Landsby  af 
dette  Navn.  I  det  15.  Aarh.  tilhørte  den  Henning  Grubendal,  der  nævnes  1421,  og  hvis 
Søn  Oluf  Grubendal  1452  ejede  Gaarden.  Dennes  Søster  Elsebe  var  gift  med  Oluf 
Pedersen  (Godow),  der  1463  skrev  sig  til  Skjørringe,  og  deres  Søn  Henning  Olufsen 
besad  Gaarden  til  ind  i  det  16.  Aarh.;  dog  ses  det,  at  Moderen  en  Tid  har  forholdt 
ham  Gaarden,  thi  1487,  da  hun  var  Enke,  tilskrev  Dronning  Dorothea  hende,  at  det 
var  hendes  Ønske,  at  Fru  Elsebe  skulde  give  sin  Søn  „et  behageligt  Svar  med  Hensyn 
til  Skjørringe,  hvorom  hun  tidligere  havde  talt  med  hende  paa  Rønnebæksholm". 
Henning  Olufsens  Datter  Fru  Eline  Godow  var  gift  med  Hr.  Henrik  Gøye  til  Gissel- 
feldt,  f  1533.  Men  Gaarden  har  været  delt,  thi  Palle  Andersen  Ulfeldt,  der  var  gift 
med  Henning  Olufsens  Søster  Regitze,  skrev  sig  1470  til  S.  Efter  ham  fik  hans 
Søn  Chrf.  Pallesen  til  Jershave  og  Datter  Ellen  Pallesdatter,  gift  med  Hans  van 
Mehlen,  denne  Del.  Chrf.  Pallesen  solgte  1527  sin  Part  til  Hr.  Johan  Oxe.  I  August 
1530  udstedte  Fr.  1  et  Brev  til  Hr.  Henrik  Gøye,  at  H.  v.  Mehlens  Regnskab  skulde 
staa  aabent  til  næste  Paaske,  og  i  April  1532  udstedtes  Stævning  til  ham  i  Kongens 
Navn  om  at  møde  for  Danmarks  Riges  Raad  angaaende  Hr.  Henriks  Anke  over,  at 
han  og  hans  Hustru  i  en  Tid  af  26  Aar  havde  siddet  paa  S.,  forværret  denne 
Gaard  og  dens  Skov  og  opkrævet  de  Afgifter,  der  skulde  svares  til  Gaarden.  Efter 
Henr.  Goyes  Død  ejedes  Gaarden  af  Sønnen  Eskild  Gøye,  hvis  Enke  Fru  Sibylle 
Gyldenstjerne  endnu  1598  havde  den,  men  ikke  længe  efter  maa  hun  have  overladt 
den  til  sin  Søn  Henrik  Gøye,  der  1604  skødede  den  til  Kongen  imod  Thureby  paa 
Sjælland.  Den  tilhørte  nu  Kronen  og  lagdes  af  Fr.  IV  under  Ryttergodset.  Ved  dettes 
Salg  1766  afhændedes  S.  (Hovedgaardstakst  102,  Bøndergods  589,  Tiender  35  Td. 
Hrtk.)  for  47,056  Rd.  til  Kancellir.,  senere  Justitsr.  Ole  Stampe  (f  1785),  i  hvis  Fa- 
milie den  senere  er  forbleven.  Nuv.  Ejer,  fra  1883,  er  A.  G.  N.  Stampe.  —  Hovedbyg- 
ningen er  opf.  1816  og  ombygget  1884;  den  er  i  eet  Stokv.  med  Taarn  og  to 
Fløje.  —  Tæt  S.  V.  for  Gaarden  har  det  gamle  Skjørringe  ligget;  der  ses  nu  hverken 
Vold  eller  Grav,  men  paa  Stedet  oppløjes  mange  Murbrokker. 

Dalby  gaard  hørte  til  Skjørringe,  indtil  den  1846  solgtes  af  Arvingerne  efter 
Kmhrinde  Stampe  født  Rothe,  for  80,000  Rd.  til  Forvalteren,  senere  Etatsr.  C.  Schultze 
(f  1897),  hvis  Dødsbo  solgte  den  1898  for  295,000  Hr.  Jensen,  Steffensminde.  — 
Hovedbygningen   er   i  eet  Stokv.  med  Straatag. 

I  Virket  synes  der  at  have  ligget  en  gammel  Hovedgaard.  Aar  1430  nævnes 
Mogens  Falster  og  1494  Jørgen  Falster  i  V.  Gaarden  gik  i  Arv  til  den  Linie  af 
Slægten  Bjelke,  der  antog  Navnet  Falster,  og  tilhørte  1545  Mogens  Falster  (Bjelke). 
—  Ved  Virket,  ved  Sydsiden  af  Borresø,  er  der  en  aflang  Højning,  tæt  oversaaet 
med  Murbrokker  og  Kulstykker  og  saaledes  øjensynlig  Pladsen  for  en  gammel  Borg 
(»Trygge  Slot"),  hvorefter  Søen  vel  har  faaet  sit  Navn.    Grav  eller  Vold  findes  ikke. 

I  Falkerslev  har  der  ligget  en  Hovedgaard,  der  1405  ejedes  af  Jes  Olufsen 
Lunge. 

I  Virket  skal  der  i  tidligere  Tid  have  været  et  Bystævne. 

Falkerslev,  til  hvilket  Horreby  var  annekteret  1650 — 95,  var  et  eget  Pastorat,  indtil 
det  1695  blev  Anneks  til  Horbelev. 

Aastrup  Sogn,  det  nordligste  i  Herredet,  omgives  af  Horbelev  Sogn, 
Nørre  Hrd.  (Maglebrænde  S.    og  Stubbekjøbing  Lands.)  samt  Grønsund  og 


302  Maribo  Amt. 

Østersøen,  ved  hvis  Kyst  Falsters  østligste  Punkt  Hestehoved  ligger.  Kirken, 
mod  V.  i  Sognet,  ligger  3/4  Mil  0.  S.  0.  for  Stubbekjøbing.  De  bakkede 
og  bølgeformede  Jorder  ere  lerede  og  sandede.  Over  */5  af  Arealet  er  dækket 
med  Skov  (Østersk.).  En  Del  Tørvemoser.  Noret  eller  Næsvejle,  der  fra 
Grønsund  trængte  ind  mod  S.,  er  nu  udtørret.  Gennem  Sognet  gaar  Lande- 
vejen fra  Stubbekjøbing  til  Grønsund  Færge. 

Fladeindholdet  1896:  6688  Td.  Ld.,  hvoraf  2902  besaaede  (deraf  med  Hvede 
339,  Rug  334,  Byg  802,  Havre  499,  Bælgsæd  186,  Blandsæd  til  Modenhed  280,  Grontf. 
117,  Kartofler  23,  Sukkerroer  80,  andre  Rodfr.  215,  andre  Handelspl.  27),  Afgræsn. 
482,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1652,  Have  79,  Skov  1399,  Moser  26,  Hegn  17,  Byggegr. 
og  Veje  105,  Vandareal  26  Td.  Kreaturhold  1893:  478  Heste,  1839  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  1221  Køer),  1775  Faar,  906  Svin  og  10  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og 
halv.  Skovskyldshartk.  1895:  682  Td. ;  83  Selvejergaarde  med  576,  2  Fæstegd.  med 
4,  207  Huse  med  50  Td.  Hrtk.  og  28  jordløse  Huse  i}\%  i  Fæste  og  Leje).  Befolk- 
ningen, !/2  1890;  15(>4  (1801;  1033,  1840:  1285,  1860:  1434,  1880:  1496),  boede 
i  309  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  67  levede  af  immat.  Virksomhed,  987  af  Jordbr., 
13  af  Gartneri,  76  af  Fiskeri,  240  af  Industri,  26  af  Handel,  25  af  Skibsfart,  56  af 
forsk.  Daglejervirksomh.,  66  af  deres  Midler,  og  8  vare  under  Fattigv.  Fiskeriet  er 
af  nogen  Betydning. 

I  Sognet  Byerne:  Aastrup  (i  Vald.  Jrdb.  Asthorp)  med  Kirke,  Spare-  og 
Laanekasse  for  Aastrup  S.  og  Omegn  (opr.  11/1  1857  ;  31/3  189  7  var  Sparernes 
saml.  Tilgodehav.  735,113  Kr.,  Rentefoden  33/5  pCt.,  Reservefonden  50,268 
Kr.,  Antal  af  Konti  1299)  og  Mølle;  Moseby  (i  Vald.  Jrdb.  Morknæsby)  med 
Præstegd.,  Skole,  Andelsmejeri  og  Telefonstation;  Vejringe  (i  Vald.  Jrdb. 
Wætring  og  Wedringy)  med  Skole,  Telefonstation  og  Mølle;  Ore,  ved  Lande- 
vejen, med  Pogeskole;  Rodema?'k\  Næs.  Hesnæs,  Huse,  Fiskerleje  med 
Skovridergd. ,  Havn  (8  F.  Vand)  og  Pakhus.  Søborghuse.  Sortenshave, 
Gaarde  og  Huse.  Mellem  Aastrup  og  Vejringe  et  Forsamlingshus  (opf.  1897). 
Færgegaard,  nu  nedlagt,  med  Overfart  til  Møen  (ved  Færgebroen  6  F. 
Vand),  Lodshuse.  Ved  Hestehoved  Fyr  et  1 1  F.  højt  Fyrhus  og  Lodshuse.  — 
Hovedgaarden  Carlsfeld  har  79V4  Td.  Hrtk.,  654  Td.  Ld.,  hvoraf  80 
Eng,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  8  Arbejdshuse  og  1  Vandmølle.  Næs- 
gaard,  med  Classenske  Fideikommis'  Agerbrugsskole,  har  60  Td.  Hrtk.,  597 
Td.  Ld.,  hvoraf  87  Eng,  6  Skov,  188  inddæmmet  Areal  (Næsvejle,  indd. 
1855),  Resten  Ager  (under  Gaarden  drives  Jorderne  af  den  nu  nedlagte 
Gaard  Garnevt aa  og  Grønsund  Færgegaard,  begge  indfattede  under  Næs- 
gaards  Areal).  Carlsfeld  og  Næsgaard  høre  under  det  Classenske  Fideikommis 
(se  S.  296)  —  Præstegaarden  har  165/8  Td.  Hrtk.,  131  Td.  Ld.,  hvoraf 
omtr.  40  opdyrket  Mose,  4  Skov,   7   Have  og  Gaardspl.,  Resten  Ager. 

Aastrup  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Stubbekjøbing  Herreds 
Jurisdiktion  (Stubbekj.),  Maribo  Amtstue-  (Filial  i  Nykj.)  og  Stubbekjøbing 
Lægedistr.,  5.  Landstingskr.  og  Amtets  5.  Folketingskr.  samt  2.  Udskriv- 
ningsk.'    188.  Lægd.    Kirken  tilhører  Sognets  Beboere. 

Kirken,  beliggende  paa  en  høj  Banke,  bestaar  af  Skib,  Kor,  Taarn  mod  V.  og 
Vaabenhus  mod  S.  Skib  og  Kor  ere  i  romansk  Tid  opførte  af  røde  Munkesten. 
Der  ses  flere  (nu  tilmurede)  oprindelige,  rundbuede  Vinduer  og  Døre  (jfr.  Tegn.  af 
ældre  nord.  Arkit.  2.  S.,  1.  R.  PL  16  og  2.  S.,  2.  R.  PI.  18).  Taarnet  er  opfort  af 
store,  rode  Munkesten  med  aftrappede  Gavle.  Vaabenhuset,  af  røde  Munkesten,  har 
aftrappet  Gavl  med  Blindinger.  Det  indre  er  hvidtet.  Skibet  har  Hvælvinger,  Koret, 
Taarnrummet  og  Vaabenhuset  fladt  Loft.  Taarnrummet  er  aabent  ind  til  Skibet  med 
en  stor  Bue.  Altertavlen  er  et  Maleri  af  Westphal  fra  1838  (Christus  i  Emaus). 
Døbefont  af  Kalksten.  Prædikestol  ganske  som  den  i  Falkerslev.  Nyt  Pulpitur.  Over 
Korbuen   et  lille,  ret   godt  udført  romansk  eller  tidlig  gotisk   Krucifiks.    Mindetavle 


Falsters  Sønder  Herred.  —  Aastrup  Sogn.  303 

over  den  for  sin  udmærkede  Styrelse  af  det  Cl.  Fideikommis  bekendte  Geheimer.  P. 
H.  Classen,  f  1825,  opsat  af  Sognemænd;  Series  pastorum.  I  Korgulvet  en  Ligsten 
over  Præsten  Theophilus  Joh.  Sadolin,  f  1612.  Den  største  Klokke,  uden  Aarstal, 
er  fra  den  senere  Middelalder.  —  Paa  Kirkegaarden  ligge  begravne  bl.  a.  Sogne- 
præsterne Chr.  H.  Biering,  f  1804,  bekendt  som  Digter  og  dygtig  Landmand,  Prof. 
J.  H.  Smidth,  f  1847,   bekendt  som  Digter  og  Botaniker,  og  N.  D.  B.  Glahn,  f  1892. 

Moseby  Præstegaards  Have,  omtr.  5  Td.  Ld.,  der  tidligere  var  bekendt  for  sine 
mange  Anlæg  og  Snurrepiberier  fra  den  Tid,  den  under  Kirken  nævnte  Biering  var 
Præst  her  1760 — 1804  (se  Wedel,  Indenlandsk  Rejse  gjennem  de  betydeligste  og 
skjønneste  Egne  i  de  danske  Provinser,  S.  260  fl.),  hvilke  nu  for  en  stor  Del  ere 
forsvundne,  har  haft  stor  Interesse  ved  sine  mange  sjældne  Planter,  der  skyldes  Bierings 
Eftermand,  Botanikeren  J.  H.  Smidth.  Haven  „udmærker  sig  paa  samme  Maade  paa 
Falster  som  Grev  Råbens  ved  Aalholm  paa  Lolland"  siger  Nage,  Beskr.  af  Maribo  Amt, 
S.  333;  nu  ere  flere  forsvundne.  Af  Træerne  nævnes:  en  58  F.  høj  Fagus  purpuraea, 
Blodbøg  (St.  Omf.  8F.  4  T.),  en  40  F.  høj  Fagus  heterophylla,  en  50  F.  høj  Populus 
laurifolia,  en  125  F.  høj  Populus  monilifera  (kanadisk  Poppel),  hvis  St.  næsten  er 
16  F.  i  Omf.,  en  omtr.  ligesaa  høj  Ædelgran,  en  Tilia  grandifolia,  hvis  Krone  er  75 
F.  i  Diam.,  en  72  F.  høj  Acer  dacycarpum  og  en  Mespilus  germanica  (Mispel),  hvis 
St.  er  omtr.  6  F.  i  Omf.,  m.  fl. 

Om  Carlsfeld  se  under  Korselitse  S.  295.  —  Næsgaards  Agerbrugsskole  blev 
oprettet  if.  J.  F.  Classens  Testamente  af  1792  og  var  færdig  til  at  tages  i  Brug 
1800;  men  da  der  kun  meldte  sig  een  Elev,  blev  den  efter  et  Par  Aars  Forløb  op- 
given og  Virksomheden  forlagt  til  Kbh.,  og  først  1849  blev  Virksomheden  genop- 
tagen. Den  bekendte  Prof.  i  Statsøkonomi  O.  Chr.  Olufsen  var  den  først  ansatte  Lærer 
paa  Næsgaard.  Paa  Bygningens  Endegavl  blev  der  1861  opstillet  Classens  Buste,  en 
forstørret  Gengivelse  efter  Wiedewelts  Original,  som  nu  findes  i  Kjøbenhavns  Tøjhus, 

I  Borrehuset  (nu  nedrevet)  ved  Grønsunds  Færgested  levede  den  bekendte 
Marie  Grubbe  (f  1718)  —  hvis  forunderlige  Livsførelse  har  inspireret  St.  St.  Blicher  til 
„En  Landsbydegns  Dagbog"  og  J.  P.  Jacobsen  til  „Marie  Grubbe"  — ,  gift  med  sin 
tidligere  Kusk  Søren  Sørensen  Møller.  Ludv.  Holberg,  der  opholdt  sig  i  Borrehuset 
under  Pesten  i  1711,  medens  Søren  Sørensen  var  arresteret  for  et  i  Vaade  begaaet 
Drab,  fortæller  (89.  Epistel)  om  hende,  hvorledes  hun  i  Samlivet  med  den  raa  Mand 
følte  sig  lykkeligere  end  i  sine  to  første  Ægteskaber  med  Gyldenløve  og  Dyre. 

Aar  1410  nævnes  Johannes  Olavi  in  Astorp. 

Yderst  paa  Kongsnæs  N.  for  Carlsfeld,  en  isoleret  Banke,  der  tidligere  har  været 
omflydt  af  Vand  paa  de  tre  Sider,  ses  Rester  af  en  gammel,  befæstet  Plads,  hvor  der 
er  fundet  store,  røde  Mursten.  —  I  Lavningen  ved  Aaen  0.  for  Carlsfeld  synes  der 
ogsaa  at  have  været  et  gammelt  Borganlæg,  og  et  tredje  skal  have  ligget  paa  den 
isolerede  Banke  „Præsteborren"  eller  „Borgvold"  1000  Al.  V.  for  Færgestedet.  I  Øster- 
skov findes  langs  Strandkanten  flere  Skanseanlæg  fra  Svenskekrigen  og  fra  1809. 

I  de  under  det  Cl.  Fideikommis  hørende  Skove  er  der  fredlyst  67  Gravhøje,  til 
Dels  liggende  i  Grupper,  3  Jættestuer  og  en  Langdysse,  „Ørnehøj",  med  35  svære 
Randsten  og  omsluttende  en  Jættestue  (undersøgt  1843  af  Kronprins  Frederik). 


Paa  Falster  har,  uvist  hvor,  ligget  en  Hovedgaard  Bredema,  der  1349  tilhørte 
Niels  Jensen  af  Bredhæmathæ  og  siden  af  Markvard  Steen  blev  solgt  til  Dronning 
Margrethe.  Adels-Lexik.  vil  endog  kende  en  Adelsslægt  af  Navnet  Brythemath,  da 
Hamsfort  nævner  Claus  og  Hennekinus  Brythemath  de  Falstria. 


dense  Amt  bestaar  af  den  nordlige,  større  Del  af  Fyn  og 
Øerne  Thorø,  Baagø,  Brandsø,  Fænø  og  Æbelø  i  Lille 
Bælt  og  Romsø  i  Store  Bælt  samt  nogle  Smaaøer  ved 
Nordkysten  og  i  Odense  Fjord.  Amtet  omgives  mod  0., 
N.  og  V.  henholdsvis  af  Store  Bælt,  Kattegat  og  Lille  Bælt, 
mod  S.  grænser  det  til  Svendborg  Amt.  Kysterne  ere  en  Del  indskaarne.  Mod 
N.  0.  ligger  N.  for  Kjerteminde  Bugt  Halvøen  Hindsholm  mellem  Store 
Bælt  og  den  fra  Kattegat  indtrængende  Odense  Fjord ;  V.  for  denne  sidste 
afsættes  Næraa  Strand  paa  Nordkysten ;  mod  N.  V.  udgaar  der  en  Halvø, 
hvorved  Indsnævringen  i  Lille  Bælt  dannes.  Men  navnlig  er  Kysten  langs 
Lille  Bælt  S.  for  denne  Halvø  stærkt  indskaaren.  Her  følge:  Halvøen  Hinds- 
gavl, Gamborg  Fjord,  Halvøen  Fønsskov,  Føns  Vig,  Tybring  Vig,  Tversnæs, 
Aakrog  Bugt  og  endelig  Helnæs  Vig,  som  skyder  sig  ind  mellem  Halvøerne 
Helnæs  i  Odense  Amt  og  Horneland  i  Svendborg  Amt.  Overfladen  er  gen- 
nemgaaende  temmelig  bakket  og  bølgeformet  samt  højtliggende  mod  V.  og 
S.  V.,  hvor  Øens  nordvestl.  Vandskel  i  store  Bugtninger  gaar  over  Fyns 
højeste  Punkter:  Frøbjærg  Bavnehøj,  417  F.,  13.1  M. ,  og  Vissenbjærg, 
410  F.,  129  M.,  for  at  ende  ude  ved  Strib.  Derimod  er  den  nordlige  og 
østlige  Del  mere  lavtliggende  og  jævn,  navnlig  i  „Sletten",  Egnen  V.  for 
Odense  Fjord ;  ogsaa  Kysten  mod  N.  langs  Lille  Bælt  er  lav  og  jævn,  dog 
nærme  Bakkerne  sig  her  temmelig  nær  til  Kysten.  En  Undtagelse  fra  den 
øvrige  nordl.  Del  danner  dog  den  stærkt  kuperede  Halvø  Hindsholm,  i 
hvilken  Øens  nordøstl.  Vanskel  løber  ud,  og  straks  ved  Indgangen  til  Halvøen 


Odense  Amt.  305 

mellem  Odense  Fjord  og  Kjerteminde  Bugt  i  Munkebo  Bakker  hæver  sig  til 
186  F.,  58,4  M.  (Loddenhøj).  Amtet  er  næsten  overalt  dækket  af  Rullestens 
leret,  dog  fremtræder  enkelte  Steder  ogsaa  Rullestenssandet,  som  i  Hinds- 
holmen  og  i  Egnen  om  Bogense.  Hvad  Frugtbarheden  angaar,  staar  Amtet 
noget  over  Gennemsnittet  af  Øernes  Amter;  der  beregnedes  ved  Matr.  at 
gaa  93/4  Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.  (1025  Td.  Hrtk.  paa  1  □  Mil,  svarende 
til  Takst  12,7).  Søerne  ere  faa  og  ubetydelige.  Det  største  Vandløb  er 
Odense  Aa,  der  dog  udspringer  i  Svendborg  Amt ;  den  løber  mod  N.  V. 
og  N.  og  falder  i  Forening  med  Odense  Kanal  ud  i  Odense  Fjord.  Af  andre 
Vandløb  paa  Øens  nordl.  Skraaning  nævnes  Stavis  Aa,  der  løber  mod  0. 
til  Odense  Kanal,  og  Storaa,  der  løber  mod  N.  ud  i  Lille  Bælt  (Baaring 
Vig).  Paa  Øens  vestl.  Skraaning  løbe  to  større  Aaer  ud  i  Lille  Bælt: 
Brendeaa  og  Haarby  Aa,  hvis  Bækkener  adskilles  ved  det  Højdedrag,  hvori 
Øksnebjærg,  270  F.,  85  M.,  ligger.  Skovarealet,  20,140  Td.  Ld.,  er  i  For- 
hold til  de  andre  Amter  ikke  særlig  betydeligt. 

Amtets  Størrelse  er  if.  Arealopgørelsen  1896:  32,41  □  Mil  (1784,5  □ 
Km.);  det  er  det  største  af  Øernes  Amter.  Af  det  saml.  Fladeindhold  ud- 
gør Købstæderne  0,59  □  Mil  (32, 9  □  Km.).  Det  hele  opmaalte  Fladeindhold, 
hvori  Søplanens  Vandarealer  (2095  Td.  Ld.)  ikke  ere  medregnede,  opgjordes 
16/7  1896  til  321,398  Td.  Ld.  (omtr.  176,770  Hekt.).  Heraf  var  besaaet 
Fladeindhold  155,778  Td.  Ld.  (deraf  med  Hvede  6616,  Rug  28,113, 
Byg  35,160,  Havre  34,177,  Blandsæd  til  Modenhed  24,274,  Boghvede 
341,  Bælgsæd  608,  Kommen  og  Raps  7  5,  Frøavl  1106,  Kartofler  3246, 
Sukkerroer  6163,  Foderroer  8953,  Grøntfoder  6523,  Hør  og  Hamp  samt 
Havesager  274,  Tobak  138);  der  henlaa  til  Brak  28,857,  til  Høslæt  og 
Afgræsning  74,655;  Engarealet  var  14,341  Td.  Ld.  Fladeindholdet  af  Have 
var  5508,  af  Skov  20,140,  Moser  4931,  Kær  og  Fælleder  3589,  Heder  m.  m. 
661,  Flyvesand  91,  Stenmarker  7  56,  Byggegrunde,  Veje  osv.  8880,  Hegn 
og  Læplantninger  2170  samt  Vandarealer  uden  for  Søplanen  1040  Td.  Ld. 
Af  samtlige  Øernes  Amter  har  dette  Amt  det  største  besaaede  Areal,  og  her 
inden  for  atter  det  største  „Kornareal"  ;  dette  skyldes  i  Særdeleshed  den 
stærkt  udbredte  Havredyrkning,  ligesom  ogsaa  Avlen  af  Blandsæd  til  Modenhed 
og  af  Rug  er  større  end  i  noget  andet  Amt.  Boghvededyrkningen  spiller 
nogen  Rolle,  men  er  i  stærk  Aftagen  i  den  nyere  Tid;  derimod  er  Dyrk- 
ningen af  Sukkerroer  tiltagen  betydeligt,  og  den  er  af  stor  Betydning,  om 
end  ikke  saa  stor  som  paa  Laaland-Falster.  Endelig  kan  nævnes,  at  der 
til  Frøavl  er  udlagt  et  langt  større  Areal  her  end  i  noget  andet  af  Øernes 
Amter,  ligesom  dette  Amt  er  det  eneste  i  Landet,  hvor  der  drives  Tobaksavl 
af  nogen  Betydning  (mrk.  dog  Egnen  om  Fredericia).  Foderroearealerne  ere 
betydelige,  og  Græsarealerne  ere  større  end  i  noget  andet  Amt  paa  Øerne. 
Der   er   heller   ikke   noget  Amt    i  Landet,  som  har  et  saa  stort  Haveareal. 

Af  Husdyr  fandtes  15/7  1893:  28,497    Heste,  106,612  Stkr.  Hornkvæg 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    III.  20 


306  Odense  Amt. 

(deraf  68,481  Malkekøer),  53,015  Faar,  49,632  Svin,  989  Geder  og  27 
Æsler.  Antallet  af  Kreaturer  er  særdeles  betydeligt  i  dette  Amt,  og  det 
har  absolut  set  den  største  Kreaturstyrke  af  alle  Øernes  Amter.  I  Forhold 
til  Arealet  har  Odense  Amt  den  største  Kreaturstyrke  af  alle  Landets  Amter, 
i  Forhold  til  Befolkningen  svarer  den  til  Øernes  Amter  i  Gennemsnit,  og 
noget  lignende  gælder,  naar  Hartkornet  bruges  til  Sammenligning.  Det  er 
særlig  Antallet  af  Hornkvæg  og  Heste,  som  er  betydeligt  større  i  dette 
Amt  end  andetsteds;  derimod  er  Svineavlen  af  forholdsvis  mindre  Betyd- 
ning. Af  Hingstene  hører  den  største  Del  til  den  jydske  Race  og  kun  faa 
til  Frederiksborg  Racen;  af  Tyrene  er  den  aldeles  overvejende  Del  af  den 
røde  danske  Malkerace;  af  Væderne  høre  de  fleste  til  Landracen;  dog  er 
der  ogsaa  mange  af  den  languldede  Race  (Dishley).  Fjerkræavlen 
er  meget  udbredt,  navnlig  Hønseholdet  er  langt  større  her  end  i  noget 
andet  Amt ;  for  øvrigt  var  ogsaa  Antallet  af  Ænder  størst  her.  Der  fandtes 
1893:  514,941  Høns,  1740  Kalkuner,  79,401  Ænder  og  5125  Gæs. 
Antallet  af  Bistader  var  5708,  det  største  Antal  paa  Øerne  efter  Maribo  A. 

Det  hele  Ager  og  Engs  Hartkorn  og  det  halverede  Skovskyldshrtk. 
(119  Td.)  var  Vi  1895:  31,410  Td.;  deraf  var  Købstædernes  579  Td. 
Landdistrikternes  Hartkorn  —  30,831  Td.  —  fordelte  sig  saaledes,  at  der 
fandtes  179  større  Landbrug  paa  12  Td.  Hrtk.  og  derover  med  i  alt 
4873  Td.,  5359  Bøndergaarde  (1  —  12  Td.  Hrtk.)  med  22,869,  12,393 
Huse  (under  1  Td.  Hrtk.')  med  2984  Td.  samt  forskellige  andre  Jordlodder 
med  i  alt  105  Td.  Hrtk.  Endvidere  var  der  i  alt  1063  jordløse  Huse  i 
Amtet.  Af  samtlige  Gaarde  vare  4672  med  23,274  Td.  Hrtk.  Selvejer- 
gaarde, 279  med  1304  Td.  Hrtk.  Arvefæstegaarde  med  Ret  til  at 
sælge  og  pantsætte.  Desuden  fandtes  der  587  alm.  Fæstegaarde  paa 
Livstid  med  3164  Td.  Hrtk.  Af  Husene  vare  11,521  med  2619  Td.  Hrtk. 
Selvejer-  og  Arvefæstehuse,  hvoraf  428  jordløse.  Af  Fæste-  og 
Lejehuse  fandtes  1935  med  365  Td.  Hrtk.  (deraf  635  jordløse).  Det  er 
et  særdeles  stort  Antal  „Brug",  der  findes  i  dette  Amts  Landdistrikter, 
et  Forhold,  som  genfindes  saavel  ved  Betragtningen  af  de  forskellige  Stør- 
relsesgrupper  inden  for  Gaardene  som  for  Husenes  Vedk.  Det  er  i  Særdeles- 
hed de  smaa  Gaarde  (1 — 4  Td.  Hrtk.)  og  Husene  (navnlig  de  smaa  med 
0 — 1/4  Td.  Hrtk.),  som  findes  i  et  langt  større  Antal  og  med  et  langt  større 
Hartkornstilliggende  i  disse  to  Amter  end  ellers  paa  Øerne.  Derimod  er 
Antallet  af  jordløse  Huse  ikke  stort.  Med  Hensyn  til  Besiddelsesmaaden  er 
Selveje  det  almindeligste.  Antallet  af  Arvefæstegaarde  er  saaledes  ringere  end 
i  alle  de  andre  Amter  paa  Øerne ;  derimod  findes  der  ikke  saa  faa  alm. 
Fæstegaarde  paa  Livstid  og  med  et  ret  betydeligt  Hartkornstilliggende,  kun 
Svendborg  Amt  har  flere.  Ogsaa  inden  for  Husbruget  er  Selveje  meget 
udbredt,  og  dette  Amt  har  færrest  Fæste-  og  Lejehuse  af  Øernes  Amter. 

Folketallet   var  %   1890:     136,117   (1801:   66,169,    1840:   94,434, 
1860:    111,614,    1880:    128,877),   hvoraf  Købstæderne  41,747   og  Land- 


Odense  Amt.  307 

distrikterne  94,370.  Amtet  er  særdeles  godt  befolket,  idet  der  kommer 
4232  paa  1  □  Mil  (76,85  pr.  Q  Km.).  Bortset  fra  Kjøbenhavns  Amt,  hvor 
eksceptionelle  Forhold  gøre  sig  gældende  paa  Grund  af  Hovedstadens  Nærhed, 
er  Befolkningstætheden  større  end  i  noget  andet  Amt.  Inddeler  man  Be- 
folkningen i  Næringsklasser,  saaledes  at  der  til  hver  Klasse  ikke  alene 
regnes  Forsørgere,  men  ogsaa  hele  deres  Husstand,  viser  det  sig,  at  8741 
levede  af  immateriel  Virksomhed  (Embedsmænd  og  Bestillingsmænd,  Læger, 
Sagførere,  Lærere,  Videnskabsmænd  osv.),  58,752  hørte  til  Jordbrugernes 
Klasse,  899  til  Gartnernes,  1318  til  Fiskernes,  38,165  til  de  industri- 
drivendes, 10,119-  til  de  handlendes,  1308  til  de  søfarendes;  der  var  10,002, 
som  hørte  til  Gruppen  „andre  Erhverv",  hovedsagelig  forskellig  Daglejer- 
virksomhed, 4376  levede  af  deres  Midler,  og  2437  vare  under  Fattigvæsenet. 
Landbruget  er  Hovederhvervet,  men  desuden  spille  Handel  og  Industri  en 
ret  betydelig  Rolle ;  saavel  m.  H.  t.  disse  to  Erhverv  som  til  Gartneri 
staar  Amtet  kun  tilbage  for  Kjøbenhavns  Amt. 

Odense  Amt  er  i  administrativ  Henseende  delt  i  2  Amtsraadskredse. 
Til  Odense  Amtsraadskreds  høre  Købstæderne:  Odense,  Kjerteminde, 
og  Bogense,  og  de  6  Herreder:  Odense,  Aasum,  Bjærge,  Lunde,  Skam  og 
Skovby;  den  har  et  Amtsraad  paa  7  valgte  Medlemmer,  og  den  omfatter 
48  Sognekommuner.  Folketallet  i  Kredsen  var  1890:  92,898  (1801: 
41,917,  1840:  60,844,  1860:  73,504,  1880:  86,829).  Kredsens  Landd. 
Hartkorn  var  19,358  Td.  Til  Assens  Amtsraadskreds  høre  Købstæderne 
Assens  og  Middelfart  og  de  2  Herreder  Baag  og  Vends ;  den  har  ligeledes 
et  Amtsraad  paa  7  valgte  Medlemmer  og  omfatter  30  Sognekommuner.  Folke- 
tallet i  Kredsen  var  1890:  43,219  (1801:  24,252,  1840:  33,590,  1860: 
38,110,   1880:  42,048).    Kredsens  Landd.  Hartk.  var   11,473  Td. 

Med  Hensyn  til  Amtskommunens  finansielle  Forhold  i  Aaret  */* 
1897 — 31/s  1898  udgjorde  for  Odense  Amtsraadskreds  Udskrivningen 
paa  Kredsens  Hartkorn  271,098  Kr.  (14  Kr.  pr.  Td.  Hrtk.),  Indtægt  af 
Aktiver  14,019;  af  Udgiftsposterne  vare  de  væsentligste:  Vejvæsenet  99,821, 
Medicinal  væsenet  59,986,  Justits-,  Politi-  og  Fattig  væsenet  57,557,  Amts- 
skolefonden  14,503,  Dyrlægevæsen  8970  Kr.  Amtsrepartitionsfonden  ejede 
31/3  1898  i  Panteobligationer  og  Kapitaler  120,354,  i  Jærnbaneaktier  268,000 
Kr.  og  faste  Ejendomme  til  en  Værdi  af  5  50,000  Kr. ;  den  skyldte  559,616 
Kr.  bort.  Amts  fattigkassen  udredede  s.  Aar  til  døvstummes  Oplærelse 
2563  Kr.,  til  sindssyges  og  Idioters  Bevogtning  og  Underhold  9760  og 
fik  sine  væsentligste  Indtægter  ved  Tilskud  fra  Amtsrepartitionsfonden  12,500, 
Bøder  994  og  x/4  pCt.  Afgift  690.  Amtsfattigkassen  ejede  31/3  1898:  9386 
Kr.  i  Panteobligationer  og  Kapitaler.  I  Assens  Amtsraadskreds  var 
Udskrivningen  paa  Kredsens  Hrtk.  126,176  Kr.  (11  Kr.  pr.  Td.  Hrtk.);  af 
Udgiftsposterne  vare  de  væsentligste:  Vejvæsenet  49,766,  Medicinalvæsenet 
32,347,  Justits-,  Politi-  og  Fattigvæsenet  37,244,  Amtsskolefonden  10,324 

20* 


308  Odense  Amt. 

og  Dyrlægevæsenet  1606  Kr.  Fonden  ejede  31/3  1898  i  Panteobligationer 
og  Kapitaler  11,873,  faste  Ejendomme  til  en  Værdi  af  228,400  og  skyldte 
186,208  Kr.  bort.  Amtsfattigkassen  udredede  s.  Aar  til  døvstummes 
Oplærelse  721  Kr. ,  til  sindssyges  og  Idioters  Bevogtning  og  Underhold 
4112  og  fik  sine  væsentligste  Indtægter  ved  Tilskud  fra  Amtsrepartitions- 
fonden  4000  og  J/4  pCt.  Afgift  422  Kr.  Amtsfattigkassen  ejede  31/3  1898: 
5320  Kr.  i  Panteobligationer  og  Kapitaler.  —  Med  Hensyn  til  Købstædernes 
finansielle  Forhold  henvises  til  Afsnittene  om  hver  enkelt  By.  —  For 
Sognekommunerne  anføres  følgende:  I  Odense  Amtsraadskreds 
udgjorde  de  paalignede  Skatter  i  1896  paa  Hartkornet  262,228  (gmstl.  12,82 
Kr.  pr.  Td.  Hrtk.),  paa  Formue  og  Lejlighed  1 16,207  ;  Indtægt  af  Aktiver  var 
48,820  Kr.,  Afgifter  efter  Næringsloven  15,974;  desuden  udrededes  Natural- 
arbejde  uden  for  Paaligningen  til  et  Beløb  af  1 1,269  Kr.  De  væsentligste  Ud- 
gifter vare :  Fattigvæsen  167,258  Kr.,  Skolevæsen  129,618,  Alderdomsunder- 
støttelse  87,122  (deraf  42,113  i  Tilskud  fra  Staten)  og  Vejvæsen  61,521 
Kr.  Sognekommunerne  ejede  i  Slutningen  af  1896  i  Kapitaler  463,899  Kr., 
faste  Ejendomme  til  en  Værdi  af  1,47  5,397  Kr.  og  skyldte  550,657  Kr. 
bort.  Under  Sogneraadenes  Bestyrelse  stode  Legater  til  et  Beløb  af  65,322 
Kr.  I  Assens  Amtsraadskreds  udgjorde  i  1896  de  paalignede  Skatter  paa 
Hrtk.  17  7,423  Kr.  (gmstl.  14,10  Kr.  pr.  Td.  Hrtk.),  paa  Formue  og  Lejlighed 
61,447  Kr;  Indtægt  af  Aktiver  var  26,409  Kr.,  Afgifter  efter  Næringsloven 
9808;  desuden  udrededes  Naturalarbejde  uden  for  Paaligningen  til  Beløb  af 
28,045  Kr.  De  væsentligste  Udgifter  vare:  Fattigvæsen  101,129  Kr.,  Skole- 
væsen 87,917,  Alderdomsunderstøttelse  50,999  (deraf  24,273  i  Tilskud  fra 
Staten)  og  Vejvæsen  41,252.  Sognekommunerne  ejede  i  Slutningen  af  1896 
i  Kapitaler  7  1,768  Kr.  og  faste  Ejendomme  til  en  Værdi  af  903,5 14  og  skyldte 
238,361  Kr.  bort.  Under  Sogneraadenes  Bestyrelse  stode  Legater  til  et  Beløb 
af  45,881  Kr.  —  Paaligningen  pr.  Td.  Hrtk.  til  Sogn  og  Amt  er  ikke 
særlig  stor  i  disse  Amtsraadskredse  og  naar  ikke  Gennemsnittet  for  Øerne. 

Amtet   hører    til  6.  Landstingskreds  og  har  8  Folketingskredse. 

I  gejstlig  Henseende  hører  Amtet  under  Fyns  Stift  og  indbefatter  6 
Provstier:  1)  Odense  Købstads  Provsti,  2)  Odense  Herreds  Provsti,  3) 
Bjærge  og  Aasum  Herreders  Provsti,  4)  Lunde,  Skam  og  Skovby  Herreders 
Provsti,   5)  Baag  Herreds  Provsti  og  6)  Vends  Herreds  Provsti. 

I  jurisdiktionel  Henseende  omfatter  Amtet,  foruden  de  5  Købstads- 
jurisdiktioner,  8  Landjurisdiktioner:  1)  Odense  Herred,  2)  Bjærge- 
Aasum  Herreder,  3)  Hindsholms  Herreds  Jurisdiktion  (Dele  af  Bjerge  Hrd.), 
4)  Lunde-Skam  Herreder  samt  Grevskabet  Roepstorffs  Birk  (de  sidste  3 
Sogne  af  Skam  Hrd.),  5)  Skovby  Herred,  6)  Baag  Herred,  7)  Vends  Herred, 
8)  Wedellsborg  Birk  (Dele  af  Baag  og  Vends  Herreder). 

Amtet  hører  til  3.  Udskrivningskreds  og  til  Fyns  Stiftsfysikat;  der 
er  6  Lægedistrikter:    1)  Odense  By,  2)  Odense  Landdistrikter,   3)  Kjerte- 


Odense  Amt. 


309 


minde,  4)  Bogense,  5)  Assens  og  6)  Middelfart.  Med  Hensyn  til  Oppebørselen 
af  Skatter  danner  Amtet  2  Amtstuedistrikter,  nemlig  Odenses  for  Odense, 
Bjærge,  Aasum,  Lunde,  Skam  og  Skovby  Herreder  og  Assens'  for  Baag 
og  Vends  Herreder.  Amtet  har  for  Tiden  9  Branddirektorater:  5  for  Køb- 
stæderne og  4  for  Landdistrikterne  (et  for  Odense,  Aasum,  Bjærge  og  Lunde 
Herreder,  et  for  Skam  og  Skovby  Hrd.,  et  for  Baag  og  et  for  Vends  Hrd.). 

Odense  Amt  var  fra  1660  delt  i  4  Amter:  Odense  Amt  (fra  først  delt  i  Odens  e- 
gaards  eller  St.  Hans  Klosters,  Dalum  Klosters  og  Si.  Knuds  Klosters  Amter),  der 
indbefattede  Odense,  Bjærge,  Aasum,  Lunde  og  Skam  Herreder,  Rugaards  Amt,  hvortil 
hørte  Skovby  Herred,  Assens  eller  Hagenskov  Amt,  der  omfattede  Baag  Hrd.,  og  Hinds- 
gavls Amt,  hvortil  hørte  Vends  Hrd.;  1809  bleve  de  forenede  til  det  nuv.  Odense  Amt. 

Litt. :  y.  Aall  Hofman  (Bang),  Odense  Amt,  beskr.  efter  Opfordr,  af  Landhus- 
holdningsselskabet, Kbh.  1843. 


Odense 


dense     Købstad ,      den 
tredjestørste  i  Landet, 
ligger  i  Odense  Herred 
under    5  5°  23'  43,58" 
n.  Br.  og  2°  7'  19"  v. 
L.  for  Kbh.  (beregnet  for  St.  Knuds 
Kirkes    Taarnspids).      Byen    ligger 
omtr.   3/4  Mil  S.  for  Odense  Fjord, 
med  hvilken  den  staar  i  Forbindelse 
ved    den    13,300  Al.    lange  Odense 
Kanal,   paa   begge  Sider   af  Odense 
Aa,  største  Delen  dog  N.  for  Aaen,  over 
hvilken  føre  4  større  Broer,  nemlig  Frede- 
riksbro, Albanibro,  Langebro  og  Klarabro; 
samt  flere  mindre  Broer  (se  S.  333).    Midt 
i    Byen    deler    Aaen   sig    i    to    Arme   og 
danner  en  lille,  langagtig  0.    Byen  er  lejret 
paa    et    i    det   hele   taget    fladt    Terræn; 
højeste   Punkt   er   ved    Vaabenhuset   ved    St.  Knuds 
Kirke,  43,8  F.,    13,7  M. ;    i  Vestergade  ud  for  Lille 
Graabrødrestræde   er    der  41  F.,   12,9  M.    Afstanden 
fra  Nyborg  er  31/2,  fra  Kjerteminde  2x/2,  fra  Bogense 
31/2,  fra  Middelfart  6,   fra  Assens  41/2,  fra  Faaborg 
4*/2    og  fra  Svendborg   5*/2  Mil  (ad  Jærnbanen  resp. 
4  Mil,  29,8  Km.,  4,29  Mil,  32,28  Km.,  4,97  Mil,  37,4Km., 

6,55  Mil,  49,5  Km->  6>25  Mil>  47  Km->  6>7  Mil>  50,4Km., 
6,25  Mil,  46,8  Km.).  Byens  største  Udstrækning  fraV.  til 
0.  er  omtr.    5000  AL,  fra  N.  til  S.  omtr.   3700  Al.    Fra  den  centrale  Del 


K^Bl 


310  Odense  Amt. 

er  der  lange  Udløbere  af  Bebyggelse  langs  Landevejene,  særlig  Kjerteminde- 
og  Faaborgvejen.  Hovedaaren  er  den  fra  S.  V.  til  N.  0.  løbende,  omtr. 
1 1 00  Al.  lange  Vestergade,  der  mod  0.  deler  sig  i  Overgade,  som  fører 
ud  til  Landevejen  over  Aasum  til  Kjerteminde,  og  Nedergade,  som  fører 
til  Frederiksbro,  hvorfra  Frederiksgade  fører  gennem  Albanikvarteret  ad 
Landevejen  til  Nyborg;  mod  V.  fører  Vestergade  ud  til  Vesterbro,  som 
udmunder  i  Landevejen  til  Middelfart,  medens  Søndergade  gaar  fra  Vester- 
bro mod  S.  0.  og  gennem  „Heden"  fører  ad  Landevejen  til  Assens.  Lige 
ved  Vestergades  Sydside  ligge  Byens  største  Pladser,  som  danne  dens 
Centrum,  og  hvor  der  foregaar  en  livlig  Torvehandel:  Flakhaven,  Klingen- 
berg  og  Albani  Torv,  tiis.  omtr.  33,000  □  Al.  Mod  N.  føre  flere  større 
Gader,  saaledes  fra  Vestergade  Kongensgade  og  den  i  de  sidste  Aar  anlagte, 
fra  Graabrødrestræde  og  Graabrødretorv  gaaende  Jærnbanegade,  som  begge 
føre  ud  til  Stationsvejen,  og  fra  Overgade  Nørregade,  der  gaar  over  Fiske- 
torvet og  leder  ud  til  Havnen  og  Landevejen  til  Bogense.  Fra  Nørregade 
snor  Vindegade  sig  mod  V.,  N.  om  den  gamle  Del  af  Byen  for  at  udmunde 
i  Vesterbro.  Denne  ældre  Bydel,  i  hvilken  tidligere  løb  et  lille  Vandløb, 
Rosenbæk  (1866-67  blev  den  reguleret,  og  nu  er  dens  Vand  for  største 
Delen  afledet,  inden  det  naar  Byen),  er  uregelmæssig  bygget  med  til  Dels 
krumme  og  snævre  Gader,  hvorimod  de  nye  Kvarterer  mod  N.  V.  ved 
Stationen  og  mod  S.  0.,  S.  for  Aaen,  det  saakaldte  Albani  kvarter,  have 
lige  og  brede  Gader.  Byens  Gader  ere  i  det  hele  godt  brolagte,  enkelte 
asfalterede.  I  den  gamle  Bydel  er  der  endnu  bevaret  en  Del  interessante 
Bindingsværksbygninger  fra  16.  og  17.  Aarh.  I  øvrigt  ere  Husene  godt 
byggede  og  store ;  i  de  senere  Aar  er  der  vokset  en  Del  af  de  fra  de  større 
Byer  bekendte  Bykaserner  i  Vejret.  I  det  hele  har  Odense  et  fra  de  alminde- 
lige danske  smaa  Købstæder  noget  forskelligt  Præg,  hvortil  ogsaa  den  Om- 
stændighed, at  den  er  Garnisonsby,  bidrager.  Dens  centrale  Beliggenhed  gør 
den  til  Fyns  Hovedstad ;  her  samles  Jærnbanelinierne,  som  udvide  dens  Op- 
land, Industri  og  Handel  er  i  stærk  Fremgang,  og  Byen  vokser  mere  og  mere 
i  de  senere  Aar,  navnlig  mod  S.,  noget  mindre  mod  V.,  mindst  mod  0.  over 
„Kræmmermarken"  (1868  købte  Byen  denne  af  Aalykkegaard  for  55,000  Rd.); 
i  dens  Yderkanter  foregaar  en  spredt  Bebyggelse,  til  Dels  i  Villastil. 

Byens  Købstadsgrund  udgjorde  Okt.  1898  6,858,823  G  Al.  (omtr. 
490  Td.  Ld.)*)  og  Markjorderne  24,253,275  Q  Al.  (omtr.  1732V2  Td. 
Ld.).  Byen  havde  da  123  Gader  og  Stræder  (saml.  Længde,  4,J8  Mil, 
31,5  Km.)  og  7  Torve  og  Pladser  (tiis.  4,15  Td.  Ld.);  1890  var  der 
109  Gader  og  Stræder  (3,82  Mil,  29  Km.).  Husenes  Antal  var  ved  Folke- 
tællingen 1890  2622;  1/7  1898  var  der  3159,  hvoraf  2747  paa  den  egent- 
lige Bygrund.  Hele  det  ved  Matrikuleringen  opmaalte  Fladeindhold  af 
Byen  med  Markjorderne  var  1896  2172  Td.  Ld.,  deraf  besaaede  803,  Græs, 
Brak  og  Eng  542,  Have  241,  Skov  63,  Byggegrunde  og  Veje  502,  Kær 
og  Fælleder  11,  Vandareal  11.  Det  saml.  Hartk.  var  Vi  1895  246  Td., 
hvoraf  87  dreves  fra  24  Gaarde,  28  fra  380  Huse.  Kragsbjærggaard har 
14V2  Td.  Hrtk.,  100  Td.  Ld.,  hvoraf  3  Skov,  3  Have  og  Gaardspl.,  Resten 
Ager,  Ny  Møllegaard  12l/9  Td.  Hrtk.,  110  Td.  Ld.,  hvoraf  5  Eng  og  Mose, 
Resten  Ager    (2  Huse).     Desuden   mærkes    GI.  Mølle gd.    og  Risingsminde. 


*)  Ved  kgl.  Resol.  af  u/7  1877,  »J10  1878,  ^|li  1882  og  3/u  1889  er  der  henlagt  forskellige  Arealer  af 
St.  Knuds,  Vor  Frue  og  St.  Hans  Landdistrikter  samt  af  Dalum  Sogn  under  Kebstaden.  I  den 
seneste  Tid  er  der  atter  Tale  om  en  Udvidelse  af  Bygrænsen. 


Eftertryk  forbydes. 


. 


ODENSE. 


Odense.  311 

Bygningernes  saml.  Brandforsikringssum  var  */7  1898  47,777,955 
Kr.  (Antal  af  Forsikringer  3154). 

Med  Odense  Købstads  Kommune  ere  forenede  to  Landdistrikter:  S/, 
Knuds  og  St.  Hans,  hvilke  dog  paa  Grund  af  deres  Størrelse  ville  blive 
beskrevne  under  Odense  Herred. 


Af  Byens  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  nævnes : 

St.  Knuds  Kirke,  som  bliver  beskreven  særskilt  (se  S.  355). 

Vor  Frue  Kirke,  mod  0.  mellem  Over-  og  Nedergade,  er  Byens  ældste 
Kirke,  der  oprindelig  skriver  sig  fra  den  romanske  Periode.  Den  er  væsentlig 
opført  af  røde  Munkesten,  men  mulig  har  der  tidligere  staaet  en  ældre 
Granitkirke,  hvorpaa  den  store  Mængde  Granitkvadre  og  profilerede  Sokkel- 
sten, som  ere  indmurede  i  den  nuv.  Kirke,  kunne  tyde.  Paa  Korets  nord- 
lige Side  gaa  saaledes  Granitkvadrene  paa  et  enkelt  Sted  til  Tagskægget. 
Kirken  er  ofte  bleven  forandret  og  restaureret,  saaledes  1467  og  1741 
og  i  19.  Aarh.,  efter  at  den  under  første  slesvigske  Krig  var  bleven  benyttet 
til  Varedepot,  1851 — 52  under  Ledelse  af  Bygningsinspektør  C.  A.  Møller  (en 
i  flere  Retninger  uheldig  Restauration,  der  kostede  20,000  Kr.)  og  1865 — 
67  under  Ledelse  af  Arkitekt  C.  Lendorf  (17,500  Kr.),  ved  hvilken  sidste 
Lejlighed  de  i  en  senere  Tid  paasatte  Renæssancegavle  forandredes  til  Trappe- 
gavle, og  Kirken  befriedes  for  den  gule  Overmaling;  ligeledes  dekoreredes 
Kirkens  Hvælvinger  og  Vægge  i  blaat  og  Guld  (de  oprindelige  Farver); 
endelig  er  der  1897  foretaget  en  Restauration  af  det  Indre.  Kirken  frem- 
træder nu  som  en  Korskirke  væsentlig  i  Spidsbuestil  med  spidsbuede  Vin- 
duer; Koret  stammer  dog  fra  romansk  Tid,  Beg.  af  13.  Aarh.,  og  har  en 
smuk,  flad  Altervæg  med  3  høje,  smalle,  tætsiddende,  rundbuede  Vinduer 
og  med  rundbuede  Blindinger  i  Gavltrekanten,  til  Dels  prydede  med  Mønster- 
muring; til  Indfatning  af  Vinduer  og  Blindinger  er  der  anvendt  glaserede 
Sten  (se  Tegn.  af  æld.  n.  Arkit.  1.  S.,  4  R.,  PI.  15).  Ogsaa  synes  det, 
som  om  Kirken  alt  i  den  romanske  Tid  har  været  anlagt  som  Korskirke; 
i  alt  Fald  ere  de  4  indvendige  Hjørnepiller  ved  Korsskæringen  vistnok  sam- 
tidige med  Koret  og  have  megen  Lighed  med  tilsvarende  Piller  i  Dalum  Kloster- 
kirke (Korsfløjene  have  tidligere  været  Kapeller).  Skibet  har  3,  hver  af 
Korsfløjene  een  Krydshvælving,  Koret  2  rundbuede  Hvælvinger  med  profilerede 
Grather,  der  paa  Murene  løbe  af  paa  smaa  Søjler,  og  som  vistnok  ere  sam- 
tidige med  Koret.  Mod  V.  findes  et  anseligt  Taarn  fra  Slutn.  af  Middelal- 
deren med  hvælvet  Underrum,  som  nu  tjener  til  Vaabenhus  (ved  den  nordl. 
Korsfløjs  Vestside  har  der  tidligere  ligget  et  Vaabenhus;  if.  en  Grundteg- 
ning af  Odense  fra  1593,  der  dog  vistnok  nærmest  viser  Byen,  som  den 
var  i  den  katolske  Tid,  har  Kirken  haft  Spir  over  Korset).  Paa  Korets  Syd- 
side ligger  en  hvælvet  Tilbygning  (opført  af  Domprovst  Hans  Urne,  f  1504), 
som  benyttes  til  Sakristi.  Kirken  er  indvendig  80  Al.  9  T.  lang,  Koret  noget 
over  1 1,  Skibet  noget  over  14  Al.  bredt,  Højden  til  Hvælvingerne  næsten  16  Al. 
Enkelte  Rester  af  Kalkmalerier  fra  den  got.  Tid  fandtes  ved  Restaurationen  1867. 

Altertavlen,  med  et  Maleri  (Korsfæstelsen)  af  A.  Dorph,  er  for  største 
Delen  skænket  af  cand.  pharm. ,  Brygger  Th.  Schjøtz,  da  Kirken  1885 
maatte  afgive  Claus  Bergs  Altertavle  til  St.  Knuds  Kirke  (se  denne).  To 
ret  anselige  Malmstager  ere  fra  Middelalderen ;  interessant  Kalk,  vistnok  fra 
Slutn.  af  13.  Aarh.  (Skaalen  er  dog  fornyet).     Alterskrankens  Rækværk  er 


312 


Odense  Amt. 


et  smukt  Smedejærnsgitter,  dels  fra  2.  Halvdel  af  17.  Aarh.,  dels  fra  1741. 
Prædikestolen  (restaureret  1897)  er  et  smukt  Renæssancearbejde  med 
Himmel,  Karyatider  paa  Hjørnerne  og  bibelske  Relieffer  i  Fyldingerne,  skænket 
1639  af  Jomfru  Ide  Skinkel.  Døbefonten  er  af  Træ  fra  2.  Halvdel  af  17. 
Aarh.  med  Udskæringer  og  tarvelige  Malerier  paa  Siderne.  I  Koret  findes 
to  Rækker  Kannikestole  fra  Middelalderen  (Rygpanel  mangler)  og  et  Krucifiks 
fra  17.  Aarh.  Orgelet,  i  Rokokostil,  er  udført  1756  af  Worm,  „kgl.  Mayst. 
privilegert  Orgelbygger".  I  Sakristiet  et  middelalderligt  Skab  med  Pergaments- 
ornamenter  og  smukt  Jærnbeslag.  Kirken  har  5  Malmlysekroner.  I  Koret 
hænger  en  Mindetavle  over  Borgmester  Wolrath  Holm,  f  1766,  i  sydl. 
Korsfløj  et  stort,  rigt  udskaaret  Epitafium  over  Handelsmand  Jørgen  Larsen 
og   Hustru   Sophie   Pedersdatter ,   f  1 6  7  3 ,    med   Familiemaleri,   og   en   lille 


Vor  Frue  Kirke. 


Mindetavle  over  Lieutn.  Chr.  O.  v.  Køker,  f  172  1.  I  Taarnrummet  ere  flere 
Ligsten  opstillede  og  henlagte,  deribl.  over  Kansler  Jørgen  Marsvin  til 
Hollufgaard,  f  1  524,  og  Hustru,  over  Anne  Marsvinsdatter,  f  1547,  over  Jørgen 
Hartvigsen,  f  1596,  og  Hustru  Anne  Sehested,  over  Raadmand  Jac.  Jespersen, 
t  1582,  over  Anne  Mulesdatter,  f  1568,  og  hendes  to  Mænd,  over  Tønne 
Mikkelsen,  f  1558,  og  Peder  Skriver,  over  Præsten  Poul  Andersen  Medelby, 
f  1632,  over  Handelsmand  Chr.  Bernth,  f  1668,  over  Præsten  Fr.  Chr.  v. 
Haven,  f  17  39,  og  over  ovennævnte  Borgmester  Wolrath  Holm.  Den  ene 
af  Klokkerne  er  støbt  1493  af  Peter  Hansen. 

Paa  den  endnu  ikke  nedlagte  Kirkegaard  ligge  nogle  stærkt  slidte  Lig- 
sten, deraf  en  over  Jacobus  Magni,  præpositus,  f  1453  (Kalken,  han  har  i 
Haanden,  har  oprindl.  været  indlagt  med  Messing),  og  en  med  to  adelige 
Vaabenskjolde,  det  ene  Walkendorffernes,  det  andet  Egern-Friisernes ;  endvidere 


Odense. 


313 


en  over  Raadmand  Claus  Frederiksen,  f  167  5.  Udvendig  i  Koret  sidderen 
Sten  med  Dewitzernes  og  Hahnernes  Vaaben. 

Ligkapellet,  S.  for  Kirken  paa  Kirkegaarden,  er  den  gamle  Skolebygning 
for  Vor  Frue  Skole.  Den  er  opført  1308  af  røde  Munkesten  i  Munkeskifte,  med 
er  senere  stærkt  forandret  og  ombygget;  dog  ere  Gavlene  og  søndre  Side  til 
Dels  oprindelige.  I  nordre  Mur  sidde  to  smukke  Mindesten  af  Sandsten,  den 
ene  med  Provsten  Anders  Globs  Vaaben,  den  anden  med  Kirkeværgerne  Mikkel 
Mules  og  Anders  Nielsens  Vaaben  og  Bomærker,  anbragte  her  efter  en  Istand- 
sættelse af  Bygningen  1528.  Den  er  restaureret  1860  (jvfr.  Afbildningen  i 
Danm.Illustr.  Almanak  185  7,  S.  95,  og  Tegn.  af  æld.  n.  Arkit.  2.  S.,  2.  R.,P1. 13). 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv,  er  ansat  en  Sognepræst  og  en  residerende 


Vor  Frue  Kirkes  Ligkapel. 


Kapellan.  Kirken  ejer,  foruden  en  Del  Legater,  27,404  Kr.,  deraf  i  Prioriteter 
12,656,  Resten  i  Obligationer  og  Papirer;  dens  Gæld  er  omtr.  22,000  Kr. 
St.  Hans  Kirke,  i  Nørregade,  tidligere  Kirke  for  Johanniterklosteret  (se 
S.  349),  er  helt  opført  af  Munkesten  i  Spidsbuestil.  Dens  Opførelsestid  er 
ubekendt  (paa  en  Sten,  der  er  funden  i  Kirken,  stod  1330),  men  der  er 
intet  i  dens  Enkeltheder,  som  tyder  paa,  at  den  er  ældre  end  14.  Aarh. 
Den  er  i  Tidernes  Løb  undergaaet  store  Forandringer  og  er  bleven  stærkt 
forkvaklet.  Af  dens  Restaurationer  nævnes  en  1749-50  og  en  1823-24 
(1617  var  Kirken  meget  brøstfældig;  den  nødvendige  Sum  til  Restaurationen, 
2000  Rd.,  befalede  Kongen,  at  alle  Kronens  Kirker  paa  Fyn  skulde  udrede). 
Ved  den  sidste  Restauration,  der  foretoges  1878-80  under  Ledelse  af  Bygnings- 
inspektør, Justitsr.  Winstrup  og  Arkitekt  C.  Lendorf,  og  som  kostede  68,000 
Kr.,  har  man  søgt  at  bringe  Harmoni  mellem  de  til  forskellige  Tider  opførte 


314 


Odense  Amt. 


Dele.  Kirken  har  et  højere  Midtskib  med  3  større  og  to  mindre  Hvæl- 
vingsfag og  to  noget  lavere  Sideskibe,  hvert  med  3  Hvælvingsfag  og  ad- 
skilte fra  Midtskibet  ved  to  svære,  ottekantede  Piller.  Det  østligste  af  Side- 
skibenes Hvælvingsfag  springer  et  Stykke  frem  for  de  andre,  saa  at  Kirken 
derved  faar  et  Slags  Kors  form.  Koret  har  samme  Højde  og  Bredde  som 
Midtskibet  og  3  almindelige  Krydshvælvinger,  hvorimod  Midtskibet  foruden 
de  2  vestl.  almindelige  Krydshvælvinger  har  3  Stjernehvælvinger.  Korets 
Ydermure  ere  murede  med  vekslende  Striber  af  gule  og  røde  Munkesten, 
og   dets   store,    spidsbuede   Vinduer   have   rigt   profilerede   Indfatninger   og, 


St.  Hans  Kirke. 


siden  den  sidste  Restauration,  murede  Stave,  hvorimod  Skibets  Vinduer 
ere  uden  Stave.  Den  flade  Altervæg  staar  skævt  paa  Sidemurene.  Taarnet, 
der  er  temmelig  lavt  og  uanseligt  (maaske  en  Levning  af  en  ældre  Sogne- 
kirke, St.  Michaelis),  er  opført  over  Midtskibets  vestl.  Hvælving.  Kirken 
er  indvendig  83  Al.  4  T.  lang,  l21/2  Al.  bred,  Højden  næsten  21  Al. 
Tidligere  fandtes  paa  Nordsiden  ud  for  de  vestligste  Hvælvingsfag  i  nordl. 
Sideskib  2  hvælvede  Kapeller,  hvoraf  det  vestligste  vistnok  var  stiftet  af 
Gyldenstjernerne,  hvis  Vaabenmærke,  udf.  i  Mursten,  stod  udvendig  paa 
Kapellets  Mur ;  paa  det  andet  sad  udvendig  et  Johanniterkors  (et  i  Enderne 
kløftet  Kors).     Ved  Restaurationen   1749  —  50  bragtes  disse  Kapeller  tillige 


Odense. 


315 


med  det  tidligere  Sakristi,  der  laa  paa  Sydsiden,  under  eet  Tag,  som  i 
N.  og  S.  endte  i  en  lav  og  bred  Gavl.  Ved  den  sidste  Restauration  ned- 
brødes Kapellerne  mod  N.,  og  de  oven  omtalte  Mærker  indsattes  i  de  ny 
Ydermure  i  Sideskibene,  ligesom  Kapellernes  Gavle  paa  disse  fornyedes.  Paa 
det  øverste  af  Korgavlen  fandtes  Aarst.  1732;  ligeledes  fandtes  Spor  af 
en  Vindeltrappe  og  en  Tilbygning  paa  Korets  Nordside  og  Spor  af  en 
Vindeltrappe  i  Taarnets  nordvestl.  Stræbepille;  der  afdækkedes  ogsaa  nogle 
Kalkmalerier  fra  omtr.  1460  (M,  Petersen,  Kalkmal.,  S.  60).  I  en  Stræbepille  paa 
det  sydl.  Sideskibs 
vestlige  Hjørne  findes 
en  mærkelig  P  r  æ- 
dikest  ol,  der  udefra 
viser  sig  som  en  større 
kvadratisk,  fladbuet 
Gennembrydn.,  83/4 
F.  over  Jorden.  Ad- 
gangen til  Stolen 
sker  fra  Kirkens  In- 
dre ad  en  Stentrappe, 
der  begynder  i  en 
tagformet  afsluttet, 
lille  Tilbygning  ind- 
vendig i  Kirkehjør- 
net og  er  ført  videre 
gennem  Muren.  For- 
mentlige Spor  af 
lignende  Prædike- 
stole findes  paa  de 
to  Hjørnestræbepiller 
ved  den  sydl.  Kors- 
arm;  de  ere  nu  til- 
murede ,  men  vise 
sig  som  fladbuede 
Blindinger;  den  østl. 
sidder  omtr.  3,  den 
vestl.  5  F.  over  Jor- 
den; ved  den  sidste 
ses  indvendig  Spor 
efter  en  lign.  Til- 
bygning som  oven 
nævnt.  Fra  disse 
Stole  har  der  sikkert 
ikke  alene  været  prædiket,  men  ogsaa  været  fremvist  Relikvier  (vel  ved  den 
aarl.  ved  Kirken  stedfindende  Procession  24.  Juni).  Udvendige  „Prædike-  og 
Helligdomsstole"  findes,  saavidt  vides,  ikke  andetsteds  i  Danmark,  men 
derimod  ved  flere  Kirker  i  Udlandet  (se  Otte,  Handb.  der  kirchl.  Kunst- 
archåol.,  5.  Udg.  I,  S.  301).  Tidligere  fandtes  der  mellem  Taarnet  og  en 
Sidefløj  (rimeligvis  hidrørende  fra  Klostertiden  eller  dog  fra  den  Periode,  Slottet 
beboedes  af  Lensmændene)  i  det  lige  V.  for  Kirken  liggende  Odense  Slot 
en  Forbindelsesbygning,  hvori  stod  en  Kiste  med  Liget  af  Prins  Chr.  af  Hessen 


De  udvendige  Prædikestole  i  St.  Hans  Kirke. 


316  Odense  Amt. 

(Broder  til  Fr.  VI's  Dronning  Marie  Sophie  Frederikke),  f  1814;  1862  blev 
Kisten  overført  til  den  hertugelige  Begravelse  i  Slesvig,  og  Rummet  blev 
omdannet  til  Ligkapel ;  ved  den  sidste  Restauration  blev  Bygningen  gennem- 
brudt med  en  Portaabning,  og  Hovedindgangen  til  Kirken  lagdes  i  Vest- 
gavlen. —  Altertavlen  bestaar  af  en  anselig  arkitektonisk  Opstilling  i 
Barokstil  med  Søjler  samt  en  Moses-  og  en  Aronfigur  paa  hver  Side ;  Tavlen 
omfatter  et  1879  af  C.  Bloch  malet  Billede  (Christus  i  Getsemane);  paa 
Alteret  to  simple,  middelalderlige  Malmstager  og  to  Sølvstager,  skænkede  1721 
af  Stiftsbefalingsmand  Chr.  Lente.  Udskaaren  Prædikestol  i  sen  Renæs- 
sancestil, vistnok  fra  2.  Halvdel  af  17.  Aarh.  Granitdøbefont  i  romansk 
Stil  med  Rebsnoning.  Orgelet,  der  er  skænket  1841  af  Chr.  VIII,  har  paa 
Brystningen  Billedskærerarbejde  fra  Chr.  IV's  Tid.  I  Koret  et  stort,  rigt  ud- 
skaaret  Krucifiks  fra  Middelalderens  Slutn.  og  et  nyt  Glasmaleri  „en  grissaille", 
skænket  af  H.  Holbech  (efter  Tegn.  af  Bygningsinspektør  I.  V.  Petersen). 
Kirken  har  5  Malmlysekroner.  I  nordl.  Sideskib  findes  en  interessant  Minde- 
tavle fra  1576  over  den  bekendte  Købmand  Oluf  Bager  med  Maleri  af 
ham,  Hustru  og  Børn,  alle  knælende,  og  en  Fremstilling  af  Dommedag; 
Tavlen  er  kommen  fra  den  S.  330  omtalte  Graabrødrekirke,  hvor  Bager  laa 
begravet  (se  i  øvrigt  Vedel- Simonsen,  Odense  Bys  Hist.  3.  Bd.  S.  97  fl.,  og 
Hanck,  Fr.  II  og  O.  Bager,  Odense  Skoleprogr.  1837).  Kirken  er  ualmin- 
delig rig  paa  til  Dels  prægtige  Gravminder,  som  for  største  Delen  findes 
opsatte  indvendig  langs  Skibets  Sider.  Her  nævnes  Ligsten  over  Gert  Bryske, 
f  1441,  og  Hustru  Elsebe  Hemmingsdatter  Kabel,  med  begge  i  hel  Figur 
(stærkt  slidt,  se  Løffler,  Gravst.  PI.  23) ;  over  Knud  Henriksen  Gyldenstjerne, 
t  1467,  og  Hustru  Hilleborg  Ottesdatter  Skinkel,  f  1494  (se  dog  Løffler, 
Gravst.  S.  33),  hvis  Skjoldmærker  og  Indskriftsfrise,  der  have  været  ud- 
førte af  Messingplader,  loddede  til  Stenen,  nu  ere  forsvundne ;  over  Sønnen 
Henrik  Knudsen  Gyldenstjerne,  f  1517;  over  Datteren  Anne  Gyldenstjerne, 
Peder  Billes  til  Svanholm,  f  1521  (afbild,  i  Nyerups  og  Abildgaards 
antiqu.  Rejse);  over  Marsken  Hr.  Claus  Rønnov,  f  1486,  og  Hustru  Kirstine 
Gyldenstjerne  {Løffler,  PL  2 8) :  over  Jørgen  Daa,  f  1503,  og  Hustru  Karen 
Gyldenstjerne,  f  1528;  over  Hr.  Predbjørn  Podebusk,  f  1541,  og  hans  to 
Hustruer  Vibeke  Eriksd.  Rosenkrantz  og  Anne  Mouridsd.  Gyldenstjerne;  over 
Anne  Nielsdatter  Kabel,  fra  Slutn.  af  15.  Aarh.  {Løffler.  PI.  33);  over 
Ejler  Bryske,  f  1529,  og  Sønnen  Claus  B.,  dræbt  1537;  over  Joch.  Harden- 
berg  til  Sandholt,  f  1542,  og  hans  to  Hustruer  Edele  Bille  og  Sophie 
Lykke;  over  Mogens  Rud,  f  1559.  Af  borgerlige  findes  Ligsten  over:  Hans 
Pedersen  Bartskær,  f  1592;  Peder  Lauritsen  Middelfart,  f  1573;  Simon 
Hansen,  f  1586,  og  Zacharias  Andersen  med  deres  fælles  Hustru  Karen 
Pedersd. ;  over  Oluf  Bager,  f  1602,  og  Sønnen  Erik,  f  1592  (for  nogle 
Aar  siden  hidbragt  fra  Tolderlund,  hvor  den  laa  i  Haven);  over  Brun 
Rensing,  f  1590,  og  Anne  Olufsdatter  (Bager);  over  Raadmand  Rich.  Knudsen, 
f  1625,  og  Lisbeth  Olufsdatter  (Bager),  f  1638;  over  Kirkeværge  Hans  Jensen, 
f  1644;  over  Kirkeværge  Hans  Rasmussen,  f  1640;  over  Kirkeværge  Hans 
Simonsen  Bendrejers  to  Hustruer,  f  1682  og  1689  (hertil  er  benyttet  en 
af  Kirkens  middelalderlige  Ligsten,  den  gamle  Indskrift  blev  udsleben); 
over  Præsten  Henr.  Mich.  Achen,  f  1798.  I  nordl.  Sideskib  et  Epitafium 
over  Chr.  Nielsen  Guldager,  f  1641,  og  Gunde  Marcusdatter,  f  1634,  samt 
Mindetavler  over  Klokker  Peder  Pedersen  Hundrop,  f  1695,  over  Else 
Lauridsdatter   Grøn,    f   1717,    med  hendes  to  Mænd  Konsumptionsforvalter 


Odense.  317 

Ove  Rasmussen  Juul  og  Borgmester  Jac.  Chr.  Møller,  over  Overformynder 
Niels  Hansen  Faber,  f  1711,  og  to  Hustruer,  og  over  Købmand  Hieronymus 
Christiansen,  f  1787.  Paa  Korets  Nordvæg  et  stort,  af  C.  H.  Brenno  1727 
udført  Monument  i  Stuk  over  Admiral  Fr.  E.  Gjedde,  f  1717;  en  smuk  smedet 
Jærndør,  der  tidligere  har  hørt  til  hans  Begravelse,  staar  bag  Alteret.  „Tolv- 
klokken" er  fra  1496,  støbt  af  Peter  Hansen,  den  mindste  Klokke,  uden 
Indskr.,  fra  14.  Aarh.  —  Den  181 1  nedlagte  Kirkegaard  blev  indhegnet 
1857.  Ligkapellet  ved  Korets  Nordside  er  opf.  ved  sidste  Restauration. 
Den  to  Stokv.  høje  Præstegaard  ved  Kirken  er  opf.  af  Munkesten,  men  paa 
Grund  af  Overkalkningen  kan  intet  siges  om  dens  Alder.  Sandsynligvis  er  den 
fra  Middelalderen  og  er  den  Bygning,  i  hvilken  det  Hospital  var  indrettet,  som 
hørte  til  St.  Hans  Kloster  (se  S.  349).  Til  Præstebolig  blev  den  omdannet 
1541.  Aarst.  1636  paa  Gavlen  har  sikkert  Hentydning  til  en  Reparation. 
Kirken,  der  fra  Fred.  IV's  Tid  har  været  Garnisonskirke,  ejer  sig  selv. 
Den  ejer  i  Kapitaler  17,7  51  Kr. ;  den  i  Anledn.  af  sidste  Restauration  stif- 
tede Gæld  paa  68,000  Kr.  er  nu  nedbragt  til  61,103  Kr. 

Valgmenighedskirken,  i  Dronningensgade,  indviet  19/12  1886,  er  op- 
ført efter  Tegn.  af  Arkitekt  N.  P.  Jensen;  den  er  bygget  af  røde  Sten  med 
Taarn  og  Spir.  Den  var  oprindl.  en  Filial  til  Valgmenigheden  i  Sønder- 
Næraa  og  fik  som  saadan  kgl.  Anerkendelse  9/8  1883,  men  er  fra  21/12  1897 
en  selvstændig  Menighed. 

St.  Jakobs  Kirke,  en  biskoppelig  Metodistkirke,  paa  Hjørnet  af  Odins- 
og  Thorsgade,  indviet  3/2  1889,  er  opført  af  røde  Mursten  med  Cementforsi- 
ringer og  med  Taarn  og  Spir  efter  Tegn.  af  Arkit.  Borring. 

Katolsk  St.  Maria  Kirke,  ved  Albanitorv,  indviet  3,/5  1870,  er  ind- 
rettet i  den  til  det  adelige  Frøkenkloster  tidligere  hørende  Patronatsbolig, 
som  Katolikerne  købte  1868.  Bygningen,  der  er  uden  ydre  kirkeligt  Præg, 
skriver  sig  vistnok  fra  Beg.  af  18.  Aarh.  Der  er  en  større  og  en  mindre 
Sal;  paa  Alteret  staa  den  korsfæstede  og  Maria  og  Johannes. 

Katolsk-apostolisk  Kirke,  Jagtvejen,  er  opført  1897.    Den  er  bygget 
af  røde  Sten,  uden  Taarn,  efter  Tegn.  af  Arkit.  Fleischer. 
Hospitalskirken,  se  S.  330. 

Assistens  Kirkegaard,  mod  V.  i  Byen,  er  fælles  for  Odense  3  Sogne. 
Den  smukt  vedligeholdte  Kirkegaard,  som  indviedes  16/5  1811  og  udvidedes 
1835  og  flere  Gange  senere,  er  omtr.  7  Td.  Ld.  Her  findes  bl.  a.  Monu- 
menter over  Krigere,  der  døde  paa  Lasaretterne  i  Odense  i  Krigene  1848- 
50  (119  Krigere)  og  1864  (76);  paa  det  første  en  Sejrens  Engel,  modeli.  af  H. 
V.  Bissen.  Af  kendte  Mænd,  der  ligge  begravede  her,  nævnes  Biskop  Plum, 
f  1834,  Digteren  Carl  Bagger,  f  1846,  Digteren  Emil  Aarestrup,  f  1856, 
Rektor  R.  J.  F.  Henrichsen,  f  1871,  Historikeren  Biskop  Chr.  T.  Engelstoft, 
f  1889,  og  Præsten  og  Kirkehistorikeren  L.  Helveg,  f  1883.  —  Adskilt 
fra  Kirkegaard  en  ved  Vandværksvej  ligger  en  lille  Mosaisk  Kirkegaard. 
Raadhuset,  beliggende  ved  Flakhaven  med  den  182  F.  lange  Hoved- 
facade ud  til  Torvet  og  Sidefløjene  ud  til  Vestergade  og  Albanitorv,  ind- 
tager et  Areal  af  4500  □  Al.  og  er  opført  paa  den  Plads,  hvor  det  tidligere, 
til  Dels  middelalderlige  Raadhus,  Drengeborgerskolen  og  St.  Knuds  Kirkes 
Sprøjtehus  laa  (det  gamle  Raadhus  maatte  nedrives  paa  Grund  af  Brøst- 
fældighed og  dets  ringe  Størrelse;  i  Tiden  indtil  det  nyes  Fuldendelse  havde 
Byens  offentlige  Kontorer  Lokaler  i  den  paa  Klingenbexrg  beliggende,  lige 
dengang  nedlagte  Skolebygning).    Raadhuset  er  bygget  1880 — 83  efter  Tegn. 


318 


Odense  Amt. 


af  Arkitekterne  Etatsr.  Herholdt  og  C.  Lendorf  i  italiensk-gotisk  Stil,  dog  frit 
behandlet.  Det  bestaar  af  3  Fløje,  hver  med  Kælder  og  3  Stokværk,  og 
et  146  F.  højt  kreneleret  Taarn,  med  kobbertækket  Spir,  midt  i  Gaarden ; 
Materialet  er  røde  Mursten ;  1 .  Stokværk  er  udvendig  beklædt  med  svensk 
Kalksten,  den  smukke  Portal  med  Indfatningen  om  Uret  oven  over  den  er  af 
Sandsten.  Figurerne  oven  paa  Bygningen  ere  udførte  af  Billedhugger  Axel 
Hansen.  Bygningen  har  med  Montering  kostet  348,000  Kr.  (deraf  ere  de 
319,445  Kr.  afholdte  af  et  Kommunelaan  og  Raadhusbygningsfonden,  Resten 
af  Byens  Kapitalformue).  I  Kælderen  findes  bl.  a.  3  Anholdelseslokaler  og 
Plads  for  Kaloriferovnene,  der  opvarme  Bygningen;  i  l.Stokv. :  Politistation, 
Byfoged-  og  Byskriverkontor,  Bolig  for  Opsynsmanden,  Vagtlokaler,  Officers- 
forening  samt  Sprøjtehus  og  et  Lokale  til  Brug  for  Byens  Kødkontrol;  i 
2.  Stokv. :  Kæmner-,  Bogholder-  og  Borgmesterkontor,  Kontorer  for  Stads- 
ingeniøren og  Markforvalteren,  Byraadets  Forsamlingssal,  Læseværelse  og 
Bibliotek  samt  2  Udvalgsværelser  og  en  Sal  for  Ligningskommissionen  og 
Skifteretten;    i    3.  Stokv. :    en  Arkivsal   samt  Festlokaler,    bestaaende   af  en 


Katedralskolen. 


større,  smukt  dekoreret  Sal  (bl.  a.  findes  der  6,  af  Dekorationsmaler  C. 
Lund  udførte  Billeder  af  danske  Bygninger  —  Frederiksborg  (2),  Kronborg  (2), 
Rosenborg  og  Børsen  — ,  som  bleve  benyttede  som  Loftsdekoration  paa 
Pariserudstillingen  i  1889  og  senere  bleve  skænkede  Byen;  Salens  øvrige 
Dekoration  er  bekostet  af  Byens  daværende  Borgmester,  Konferensraad  G.  C.  F. 
Koch),  med  tilstødende  Saloner  m.  m.  og  en  Spisesal  med  Anretterværelse. 

Ting-  og  Arresthuset,  i  Albanigade,  er  fuldendt  1861  og  bygget  af 
Odense  Amtskommune,  der  ejer  4/5,  og  Odense  Købstad  (*/s)  og  har  kostet 
200,000  Kr.  Det  er  bygget  efter  Tegn.  af  Arkitekt  N.  S.  Nebelong  i  italiensk 
Stil  af  gule  Mursten  og  bestaar  af  en  Forbygning  og  en  Bagbygning,  hver  i  3 
Stokværk.  I  Forbygningen  findes  Retslokaler  for  Odense  Byting  og  Politiret 
og  for  Odense  Herred,  Bjerge-Aasum  Herreder  og  Lunde-Skam  Herreder.  I 
Bagbygningen  findes  Arrester  —  Plads  for  omtr.  50  Arrestanter  — ,  indrettede 
efter  Cellesystemet,  og  en  lille  Kirke.  Bag  Bygningen  er  der  9,  af  en  12 
F.  høj  Ringmur  indesluttede  Gaarde,  der  løbe  straaleformet  sammen. 

Katedralskolen,  i  Jærnbanegade,  er  opført  1892 — 94  paa  et  fra  Odense 
Slots  Køkkenhave  erhvervet  18,500  □  Al.  stort  Areal  og  har  kostet  196,000 


4> 
C/3 

G 


CO 

bD 

O 

-i-) 

a> 
tn 

-C 
13 
cJ 

tf 


C 

> 


fe 


320  Odense  Amt. 

Kr.  Den  er  bygget  efter  Tegn.  af  Bygningsinspektør  J.  V.  Petersen  af  røde 
Mursten  med  Benyttelse  af  Motiver  fra  italiensk  Murstensarkitektur  og  be- 
staar  af  tre  sammenbyggede  Fløje,  hver  i  to  Stokværk,  med  Kælder  under 
Midtfløjen  og  den  nordl.  Fløj.  I  Midtfløjen  findes,  foruden  Vestibule  (med 
Tøndehvælving),  Korridor  og  Trappegange  (her  Mindetavler,  hvoraf  de 
ældste  vistnok  fra  17.  Aarh.,  over  Legatstiftere),  17  større  og  2  mindre 
Klasseværelser,  Rum  til  fysiske  og  naturhistoriske  Samlinger  og  Lærerværelse 
samt  i  Kælderen  Varmeapparat,  Badeanstalt,  et  større  Legerum  m.  m. ;  i  den 
sydl.  Fløj  er  Gymnastiksalen  i  Stuen  og  Solennitetssalen  i  1 .  Etage ;  i  den 
nordl.  Fløj  optages  Stue  og  Kælder  af  Rektorboligen,  paa  1.  Sal  findes  det 
omtr.  20,000  Bd.  store  Bibliotek.  De  tre  Fløje  indeslutte  Skolens  Legeplads, 
som  ud  mod  Gaden  begrænses  af  en  lav  Mur  (se  om  Bygningen  Skolens 
Indbydelsesskr.  1895).  Skolen  har  for  Tiden  1  Rektor,  3  Overlærere  og 
10  Adjunkter:  i  Aug.  1898  havde  den  174  Elever,  deraf  145  i  destude- 
rende, 29  i  Realklasserne.  —  Den  lærde  Skole  er  egentlig  opstaaet  ved 
Forening  af  tre  Skoler,  en  for  hver  Kirke,  af  hvilke  den  ældste,  St. 
Albani  Skole  (kaldet  saaledes,  fordi  Eleverne  forrettede  Sangen  i  St.  Albani 
Kirke),  gaar  tilbage  til  Slutn.  af  13.  Aarh.  og  ved  Reformationen  opslugte  de 
to  andre.  Kort  efter  Reformationen  fik  Skolen  til  Afbenyttelse  en  Bygning  ved 
St.  Knuds  Kirke,  som  den  beholdt  til  1846,  da  den  i  Lille  Graabrødrestræde 
fik  en  ny,  der  nu  er  Post-  og  Telegrafkontor,  se  S.  333  (se  R.  J.  F.  Hen- 
richsen, Bidr.  til  Odense  Cathedralskoles  Hist.,  Skoleprog.    1846). 

Byens  offentlige  Skolevæsen  bestaar  af  det  almindelige  Skolevæsen 
og  Mulernes  Legatskole.  A.  Det  almindelige  Skolevæsen,  hvis  umiddel- 
bare Ledelse  er  overdraget  til  en  af  Regeringen  udnævnt  Skoleinspektør, 
omfatter  1/9  1898  125  Klasser  og  3906  Elever,  nemlig  1)  en  Betalings- 
skole for  Piger,  beliggende  i  Overgade,  opf.  1874  (tidligere  benyttet  af 
Mulernes  Legatskole),  med  144  Elever  fordelte  i  5  Klasser,  med  Heldags- 
undervisning. 2)  Borgerskolen  med  120  Klasser  og  3762  Elever,  for- 
delte i  20  paralelle  Afdelinger  (11  for  Drenge  og  9  for  Piger),  hver  med 
6  Halvdagsklasser,  af  hvilke  de  to  yngste  kaldes  Forberedelsesklasser  og 
de  4  ældste  Borgerklasser.  De  enkelte  Afdelinger  ere  fordelte  i  Byens  for- 
skellige Kvarterer  saaledes:  Drengeafdelingerne  A. — G.  med  tilhørende  For- 
beredelsesklasser, 42  Klasser  med  1335  Elever,  benytte  Skolerne  i  Jærn- 
banegade  (tidligere  kaldet  Skolegade),  opf.  1878 — 79;  de  tilsvarende 
Pigeafdelinger,  42  Klasser  med  1251  Elever,  benytte  Skolerne  i  Klara- 
gade ,  opført  1873 — 74  (Arkitekt  C.  Lendorf),  og  i  Holsedore ,  opført 
1885 — 86;  i  Skolen  i  Kræmmer  marken,  opf.  1888 — 89,  undervises  Drenge- 
afdelingerne H  og  I,  Pigeafdelingen  H  og  de  tilhørende  Forberedelsesklasser, 
i  alt  18  Klasser  med  581  Elever;  i  Vestre  Kommuneskole,  opf.  1897  ved 
Vandværksvej,  findes  endelig  Drengeafdelingerne  K  og  L,  Pigeafdelingen  I 
og  de  tilhørende  Forberedelsesklasser,  i  alt  18  Klasser  med  591  Elever. 
Ved  det  almindelige  Skolevæsen  er,  foruden  Skoleinspektøren,  ansat:  26 
fast  ansatte  Lærere,  29  fast  ansatte  Lærerinder,  10  Lærerinder  ved  Forbe- 
redelsesklasserne, 10  Lærerinder  i  Haandgerning ,  3  Gymnastiklærere,  3 
Gymnastiklærerinder  og  1  Timelærer,  i  alt  82.    B.  Mulernes  Legatskole*), 


")  Mulernes  Legatskole  er  stiftet  ved  Testam.  af  Wfe  1717  og  i8/8  1718  af  Krigssekretær, 
Kammerr.  Rasm.  Mule  (f  1720)  med  3009  Rd.  til  Oprettelse  af  3  nye  danske  Skoler,  til  hvilke 
Prof.  Erik  Mule  (f  1751)  1740  gav  4  Gaarde  (tiis.  343/8  Td.  Hrtk.)  og  Anna  Mule  (f  1754),  Enke 
etter  Prof.  Th.  B.  Bircherod,  3  Gaarde  (20i/4  Td.  Hrtk.);  endvidere  tilfaldt  der  Skolen  1756  af 
Kammerr.  Rasm.  Mules  Arv  1500  Rd.  og  Flistrupgaard,  der  1757  solgtes  for  5060  Rd.  Aar  1831 
indgik  Skolen  under  Byens  offentlige  Skolevæsen,  dog  saaledes  at  dens  Midler  bevares  som 
en  særlig  Fond  (1898:  H6,iooKr.). 


Odense.  321 

opført  1893  paa  Hunderupvej,  der  er  traadt  i  Stedet  for  en  Betalingsskole, 
og  som  ledes  af  en  af  Regeringen  udnævnt  Overlærer,  har  1/8  1898  349 
Elever,  fordelte  i  7  Heldagsklasser,  af  hvilke  de  5  nederste  ere  dobbelte. 
Skolen  har  Ret  til  at  afholde  almindelig  Forberedelseseksamen.  Ved  Skolen 
er  ansat,  foruden  Overlæreren,  9  fast  ansatte  Lærere,  2  Gymnastiklærere, 
1  Sanglærer  og  1  Tegnelærer.  —  Alle  tre  Skolebygninger  ere  opførte  af 
røde  Mursten,  i  2  Stokværk  med  Kælder;  Vestre  Kommuneskole  benytter 
tillige  hele  Tagetagen  til  Skolebrug. 

Desuden  var  der  1898  foruden  Skolen  i  Lahns  Stiftelse  (se  S. 
334)  27  Privatskoler,  med  i  alt  2159  Elever,  deraf  4,  som  afholde 
alm.  Forberedelseseksamen  (Gregersens  og  Rasmussens,  i  Overgade,  Gjersings 
Realsk.,  i  Søndergade,  Marie  Wintelers  Sk.  med  Skolekøkken,  ved  Klostervej, 
og  Marie  Jørgensens  Skole,  paa  St.  Hans  Plads),  1 1  Skoler  med  afsluttende 
Undervisning  uden  særlig  Eksamen,  4  Fællesskoler  (der  undervise  Piger  til 
Konfirmationsalderen  og  Drenge  til  Optagelse  i  andre  Skoler),  7  Forberedelses- 
skoler  (hvoraf  5   Fællesskoler)  og   1   rom.-katolsk  Skole. 

Af  andre  Undervisningsanstalter  nævnes:  Teknisk  Skole  (opr. 
1844  som  „Teknisk  Læreanstalt",  1859  forandret  til  „Teknisk  Aftenskole", 
1872  til  „Teknisk  Skole"),  med  en  1878—79  opf.,  to  Stokv.  høj  Bygning 
i  Frue  Kirkestræde,  der  har  kostet  78,000  Kr. ;  Skolen,  der  1874  fik 
Dimissionsret  til  Kunstakademiet,  og  som  fra  1877  har  samme  Undervis- 
ningsplan som  Tekn.  Skole  i  Kbh.,  har  3  Afdelinger:  Aftenskolen  for  alle 
Haandværkere,  Dagskolen  for  Bygningshaandværkere,  Maskinbyggere  m.  fl. 
og  Dagskolen  for  Malere;  1897 — 98  undervistes  der  af  33  Lærere,  og 
Elevantallet  var  735.  En  ny  Bygning  er  under  Opførelse,  efter  Tegn.  af 
Arkitekt  N.  Jacobsen,  i  Munkemoseanlægget  paa  en  af  Byen  skænket,  5000 
□  Al.  stor  Grund ;  den  skal  rumme  2  9  Undervisningslokaler  foruden  Bolig 
for  Forstander  og  Pedel  og  er  anslaaet  til  212,000  Kr.  (se  i  øvrigt  M. 
Rasmussen,  Den  tekn.  Skole  i  Od.  1844 — 94,  Odense  1894).  —  Odense 
Seminarium,  statsanerkendt  Privatseminarium,  ved  Hjallesevej,  (indviet 
14/9  1895)  i  to  Stokværk,  af  røde  Mursten,  for  Mænd  og  Kvinder;  med 
Seminariet  er  forbundet  en  Høj  skoleafdeling;  1898  besøgtes  Seminariet  af  omtr. 
40,  Høj  skoleafdelingen  af  omtr.  100  Elever.  — ■  Fyns  Stifts  patriotiske 
Selskabs  Landbrugsskole ,  oprettet  1855,  havde  først  Lokaler  i  den 
gamle  Gymnasiebygning  ved  St.  Knuds  Kirke,  men  fik  1874  sin  egen  Byg- 
ning, opf.  i  Vindegade  i  eet  Stokværk  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Haugsted, 
forhøjet  1898  med  1  Etage.  Ved  Hjælp  af  1 1  Faglærere  giver  den  teoretisk 
Undervisning  i  Landbrug  til  unge  Landmænd  i  et  Kursus  fra  Nov.  til  Juli;  i 
Vinterhalvaaret  1897 — 98  har  den  været  besøgt  af  18  Elever;  i  det  hele 
har  den  haft  omtr.  1100  Elever.  —  Desuden  er  der  en  Husflidsskole 
(opr.  1867),  en  Sløjdskole  (opr.  1888),  og  4  Handelsskoler,  hvoraf 
den  ene,  opr.    187  7,  er  anerkendt  af  Staten. 

Provinsarkivet  for  Fyn  og  omliggende  Øer,  i  Jærnbanegade,  er  opf. 
1892—93  af  Staten  for  140,000  Kr.  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Martin  Borch 
og  bestaar  af  en  Arkivbygning  og  en  Bolig  for  Provinsarkivaren  samt  en 
mellem  disse  beliggende  Forbindelsesbygning.  Til  Arkivbygningen  (118  F. 
lang  og  42  F.  bred)  er  benyttet  Motiver  fra  den  tidligste  italienske  Renæs- 
sancestil. Paa  en  Sokkel  af  Granit  og  røde  Mursten  er  den  opført  af  til- 
dannede Kridtstenskvadre  med  Anvendelse  af  svensk  Kalksten  til  Solbænke, 
Gesimsbaand  og  Portalen,  fransk  Kalksten  til  Hjørnekvadre  og  Vinduessøjler 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    III.  21 


322 


Odense  Amt. 


og  brændt  Ler  med  Ornamenter  til  Vinduesind  fatninger  og  Hovedgesims. 
Bygningen  er  udvendig  prydet  med  de  fynske  By-  og  Herredsvaaben,  de 
første  i  brændt  Ler  med  Majolikafarver,  de  sidste  udskaarne  i  Kridtstenen. 
Indvendig  bestaar  Bygningen  af  et  stort  Rum  med  et  mindre  for  hver  Ende, 
alle  overhvælvede.  Efter  Højden  ere  Rummene  delte  ved  et  Jærntremmegulv 
og  optages  helt  af  Reoler  til  Arkivsager.  Arkivarboligen  og  Forbindelses- 
bygningen  ere  opførte  af  røde  Mursten  med  Kridtstensbaand.  Arkivarboligen 
indeholder  tillige  en  større  Læsesal  med  dekoreret  Bjælkeloft  (se  De  danske 
Provinsarkiver,  Kbh.    1893). 

Odense  Museum,  i  Jærnbanegade,  er  opført  1884 — 85  efter  Tegn.  af 
Arkitekt  A.  F.  Andersen  for  108,000  Kr.,  tilvejebragte  af  Etatsr.,  Apoteker 
E.  G.  Lotze  (f  1893)  ved  Bidrag  fra  det  Hoppe-Biilowske  Legat,  Stat, 
Kommune,  Kommunefonden,  Fyns  Stifts  Sparekasse,  Amtet  og  betydelige 
Tilskud    fra    private.     Det    bestaar  af  en  Bygning  i  3  Stokv.  med  Kælder, 


Provinsarkivet. 

opført  i  antik  Stil;  paa  Siderne  af  Hovedindgangen  staa  4  kvindelige  Fi- 
gurer (Zoologien,  Billedhuggerkunsten,  Malerkunsten  og  Arkæologien),  paa 
Frontespicen  en  Athenestatue,  alle  modell.  af  Axel  Hansen.  Aar  1897 — 98 
blev  Museet  under  Ledelse  af  Arkitekt  N.  Jacobsen  udvidet  med  tre,  2 
Stokv.  høje  Fløje,  saaledes  at  det  nu  udgør  en  firfløjet  Bygning,  der  om- 
slutter en  af  et  Glastag  overdækket  Gaard.  Udvidelsen  kostede  54,000  Kr., 
hvoraf  Staten  gav  21,500,  Etatsraadinde  Lotze  15,000  Kr.,  Kommunen 
Resten.  Museet  omfatter  3  Afdelinger :  1)  Den  hist.-antikvariske  Afdel., 
bestaaende  af  a.  Oldsager  fra  Sten-,  Bronce-  og  Jærnalderen,  b.  Samlinger 
fra  Middelalderen  og  den  nyere  Tid  (deribl.  Lavsgenstande ,  Velkomster, 
vStobe,  Signeter  osv.),  c.  Medaille-  og  Møntsamling  (meget  righoldig);  2) 
Kunstafdelingen,  bestaaende  af  a.  Afstøbninger  af  Antikker,  b.  Afstøb- 
ninger af  danske  Billedhuggerarbejder  (Jerichau  er  særlig  rigt  repræsenteret) 
og  c.  Malerier  af  danske  Kunstnere ;  3)  Den  naturhis t.  Afdeling  —  Salene 
ere   til  Dels   rummelige   med  Ovenlys.    —   Museet,  til   hvilket  Begyndelsen 


o 

X 

C 
oS 
s- 

O 
O 


oJ 

4-* 

"a. 

w 
o 

Æ 

0) 

© 

t-, 

oJ 
03 

'— 

O 


O 

c 


73 
c3 
b0 

4) 

C 
c« 

C 
s- 


21 


324  Odense  Amt. 

blev  lagt  af  en  1860  stiftet  Forening,  og  som  tidligere  havde  Lokale  paa 
Slottet,  ejes  af  Byen  og  bestyres  af  en  af  Byraadet  valgt  Bestyrelse  paa  5 
Medlemmer,  hvoraf  3  kunne  vælges  uden  for  Byraadet.  Samlingerne  ere 
assurerede  for  150,000  Kr;  deres  Righoldighed  skyldes  væsentlig  Etatsraad 
Lotze  og  Hustru ,  som  have  skænket  Museet  deres  værdifulde  Samlinger  af 
Oldsager,  Medailler  og  Mønter,  udstoppede  Fugle,  Mineralier  osv. 

Af  Biblioteker  nævnes:  Fyns  Stiftsbibliotek,  i  Gymnasiebygningen 
S.  for  St.  Knuds  Kirke,  omtr.  36,000  Bd.,  er  grundlagt  1813  efter  Indby- 
delse af  Biskop  Plum  og  Stiftsprovst  Tetens  med  Understøttelse  af  Gehejme- 
konferensr.  J.  Bulow  og  Gehejmekonferensr.,  Grev  P.  Bille-Brahe.  Det  havde 
først  sin  Plads  i  Vestergade;  1847  købte  det  Gymnasiebygningen.  —  Karen 
Brahes  Bibliotek,  i  Frøkenklosteret,  se  S.  326.  —  Katedralskolens 
Bibliotek,  se  S.  320.  —  Fyns  Stifts  Læseforenings  Bibliotek  inde- 
holder henved  37,000  Bd.  Læseforeningen  er  stiftet  1838  og  var  i 
flere  Aar  Samlingspunktet  for  det  politiske  og  selskabelige  Liv  i  Odense ;  den 
havde  først  sine  Lokaler  paa  Vestergade,  senere  flyttedes  den  til  den  nu 
nedbrudte  Realskolegaard  paa  Flakhaven  (se  Anm.  S.  326),  og  1847  købte 
den  den  tidligere  Rektorgaard  paa  Albanitorv,  hvor  Bygningen  flere  Gange 
er  ombygget,  sidst  1883  (Arkitekt  E.  Schwanenflugel).  Umiddelbart  ved  Byg- 
ningen, mellem  denne  og  Aaen  og  paa  Øen  mellem  Aaens  Arme,  ligger 
Foreningens  store  og  smukke  Have.  Foreningen  tæller  omtr.  2000  Med- 
lemmer. —  Folkebiblioteket,  der  tilhører  den  1871  stiftede  danske 
Arbejderforening,  er  omtr.  8000  Bd.  —  Odense  Garnisons  Officers- 
bibliotek,  paa  Slottet,  ejes  af  Staten;  det  er  stiftet  ifl.  kgl.  Befaling  1/2 
1818  og  tæller  omtr.  14,000  Bd.  —  Underofficerernes  Bibliotek,  i 
St.  Knuds  Hotel,  er  omtr.   5000  Bd. 

Odense  Slot,  ved  Vindegade  mellem  Nørre-  og  Jærnbanegade,  er  op- 
ført 1719—20  paa  den  Plads,  hvor  St.  Hans  Kloster  (se  S.  349)  fordum 
stod,  til  Dels  med  Benyttelse  af  Klosterets  gamle  Mure  (dog  med  Undta- 
gelse af  Nordfløjen,  hvor  der  ingen  Bygning  var  i  Klosterets  Tid),  og  hvortil 
Materiale  fra  Nyborg  Slot  benyttedes.  Slottet  bestaar  af  4,  i  en  Firkant 
sammenbyggede  Fløje  i  to  Stokværk. ;  enkelte  af  Værelserne  i  Nordfløjens 
1.  Sal  have  smukke  Stuklofter.  Foruden  den  firfløjede  Hovedbygning  høre 
til  Slottet  flere  Tilbygninger  samt  en  stor,  fritliggende  Staldbygning,  Gartner- 
bolig m.  m.  Ved  en  af  Tilbygningerne,  som  vistnok  ogsaa  hidrører  fra 
Klostertiden,  staar  Slottet  som  alt  nævnt  S.  315  i  Forbindelse  med  St.  Hans 
Kirke.  Slottet  blev  fra  1789  benyttet  som  Amtmandsbolig,  senere  boede 
Prinserne  Chr.  Frederik  (Chr.  VIII)  og  Frederik  (Fr.  VII)  her  som  Guver- 
nører over  Fyn.  Nu  er  det  udlejet  til  forskellige,  deribl.  Stiftamtmanden 
og  Amtsforvalteren,  som  her  have  deres  Kontorer.  Ved  Slottet  ligger  en 
stor  og  smuk  Have  (hvor  tidligere  Klosterets  Ladegaard  laa),  „Kongens 
Have",  med  gamle  Alleer  af  Kastanie-  og  Lindetræer;  i  Haven  Statue  af 
H.  C.  Andersen  (se  S.  338).  Den  store  Køkkenhave  er  ved  Anlægget  af 
Jærnbanegade  og  ved  at  afgive  Arealer  til  den  nye  Katedralskole  og  Provins- 
arkivet bleven  betydeligt  indskrænket. 

Bispegaarden,  i  Klaragade,  bestaar  af  en  anselig,  overpudset  Hoved- 
bygning af  Bindingsværk,  opført  1804-5  af  Biskop  J.  Hansen  i  Stedet  for 
det  tidligere  Stenhus  (Sidebygningen  er  ældre  og  skal  alt  have  staaet  i 
Th.  Kingos  Tid)  og  ligger  paa  det  Sted,  hvor  det  af  Dronning  Christine 
oprettede   St.  Klare   Kloster    (se   S.    350)    har    ligget  (Murværket   i    et  Par 


Odense. 


325 


af  Gaardens   overhvælvede  Kælderrum  kan  vistnok    henføres  til  den   gamle 
Klosterbygning). 

Odense  adelige  Frøkenkloster,  mellem  Albanitorv,  Adelgade  og 
Paaskestræde,  er  oprettet  af  Frøken  Karen  Brahe  til  Østrupgaard  (f  1736) 
ved  Fundats  af  8/u  1716  (konf.  15/3  1717),  der  tillige  skænkede  sit  efter 
Moderens  Faster  Anne  Gøye  arvede  Bibliotek  til  Klosteret,  hvor  det  endnu 
opbevares  (se  ndfr.).  Karen  Brahe,  som  selv  bestyrede  Klosteret,  saalænge 
hun  levede,  bestemte  det  til  Bolig  for  en  Priorinde  og  8  Jomfruer  af  dansk 
Adel,  hvilke  1746  fik  Rang.  Indskrivningspengene  vare  i  Beg.  300  Rd.,  men 
1812  bestemtes,  at  enhver  Frøken,  som  kom  til  Hæving  eller  indflyttede  i 
Klosteret,  een  Gang  for  alle  skulde  betale  500  Rd.  foruden  Indskrivnings- 
pengene,  en  Bestemmelse,  der  dog  atter  bortfaldt  1823.    Efter  Karen  Brahes 


Odense  Slots  Nordfløj. 


Død  gik  Patronatet  over  til  Braherne,  og  derefter,  da  disse  uddøde,  til 
Bille-Braherne  til  Grevskabet  Brahesminde.  Gehejmekonferensr.,  Grev  Preben 
Bille-Brahe  skænkede  Klosteret  8/n  1856  et  Legat  paa  21,650  Rd.,  men 
da  Stiftelsen  desuagtet  ikke  kunde  faa  Balance  mellem  Indtægter  og  Udgifter, 
androg  Priorinden  om,  at  Klosteret  maatte  blive  hævet,  og  at  der  af  dets 
Midler  maatte  blive  oprettet  et  Fideikommis.  Dette  førte  til,  at  Indskriv- 
ningspengene if.  kgl.  Res.  af  2/10  1868  forhøjedes  til  600  Rd.,  og  at  det 
bl.  a.  bestemtes,  at  alle  Klosterets  faste  Ejendomme  undt.  Hovedbygningen 
skulde  sælges  (Patronatsboligen  solgtes  som  nævnt  S.  317  til  Katolikeme, 
og  en  Grund,  hvorpaa  der  stod  nogle  mindre  Huse,  solgtes  til  Haandværker- 
og  Industriforeningen,  se  S.  336).  Nu  har  Klosteret  en  Priorinde  og  9 
Konventualinder,  der  have  fri  Bolig  paa  Klosteret;  Priorindens  Hæving  er 
440,  Konventualindernes  220  Kr.    Patronen,  der  baade  udnævner  sin  Efter- 


326  Odense  Amt. 

mand  og  Priorinden,  besætter  3  af  Pladserne,  en  4.  Plads  besættes  2  Gange 
af  Stamherren  af  den  Scheel-Plessenske  Familie  og  3.  Gang  af  Patronen, 
en  5.  Plads  besættes  af  Greverne  af  Scheel.  For  de  indskrevne,  der  ascen- 
dere  til  de  andre  4  Pladser,  og  som  skulle  være  af  Adel  eller  Døtre  af 
Mænd  i  de  tre  første  Rangklasser,  betales  ved  Indskrivningen  1200  Kr.  for 
hver,  for  to  Søstre,  der  indskrives  samtidig,  dog  kun  2000,  for  tre  2400 
Kr.  Klosteret  ejede  n/6  1897  321,944  Kr.  samt  en  Reservefond  paa  54,800 
Kr.  og  en  Biblioteksfond  paa  400  Kr.  Bygningerne  ere  brandforsikrede  for 
22,360  Kr.  Klosteret  bestyres  under  Amtmandens  Tilsyn  af  Grev  Bille- 
Brahe-Selby  til  Brahesminde. 

Den  langstrakte  Hovedbygning,  i  to  Stokv.  med  Kælder,  skriver  sig 
fra  forskellige  Tider.  Nederste  Stokv.  og  Kælderen  ere  opførte  1504 — 8 
af  Bisp  Jens  Andersen  Beldenak  (if.  en  nu  forsvunden  Indskriftstavle)  og 
ere  den  gamle  katolske  Bisperesidens*).  De  svære  Mure  ere  af  røde 
Munkesten  i  Munkeskifte  og  have  Spor  af  oprindelige  Vinduer  (de  nuv. 
Vinduer  og  den  karakteristiske  Hovedindgang  ere  fra  en  senere  Tid). 
Kælderen  er,  undt.  ved  begge  Ender,  fra  dens  Opførelsestid  dækket  af  to 
Rader  spidsbuede  Hvælvinger,  der  i  Midten  hvile  paa  korte,  murede  Piller. 
Efter  Reformationen  kom  Bispegaarden  i  Kronens  Eje;  1560  lod  Fr.  II  her 
indrette  et  kgl.  Slot,  idet  der  opførtes  flere  nye  Bygninger;  men  allerede 
157  5  blev  Slottet  opgivet  og  et  nyt  indrettet  i  St.  Hans  Kloster  (se  S.  324). 
Bispegaarden  købtes  1579  af  Oluf  Bager,  fra  hvem  den  gik  over  til  Fami- 
lien Akeleye  og  senere  til  andre  Adelsslægter;  1630  solgtes  den  til  Jørgen 
Brahe,  i  hvis  Families  Eje  den  forblev  til  1716,  da  Karen  Brahe  oprettede 
Klosteret.  Det  er  vistnok  hende,  som  har  paabygget  øverste  Stokv. ;  dettes 
Mure  ere  tyndere  end  nederste  Stokværks  og  af  smaa  Sten;  Gavlene  ere 
kamtakkede.  Over  Hovedindgangen  sidder  endnu  fra  Karen  Brahes  Tid  en 
Sten  med  Brahernes  og  Gyldenstjernernes  Vaabener.  —  Karen  Brahes 
Bibliotek  findes  i  en  større  Sal  i  den  vestl.  Ende  af  nederste  Stokv.  og 
til  Dels  i  de  oprindelige  Bogskabe.  Det  indeholdt  fra  Beg.  omtr.  største  Delen 
af,  hvad  der  indtil  den  Tid  var  udkommet  paa  Dansk,  og  forøges  kun  med 
Litteratur,  der  er  ældre  end  hendes  Dødsaar ;  det  er  i  Besiddelse  af  mange 
litterære  Sjældenheder ;  ogsaa  Manuskriptsamlingen  er  meget  værdifuld.  Det 
tæller  omtr.  3000  Bd.  {H.  Vogelsang,  Forteg.  over  Haandskr.  i  K.  Brahes 
Bibi.,  1857).  —  I  Klosteret  findes  desuden  en  lille  Saml.  malede  Adels- 
portrætter,  (især  af  Gøyer  og  Braher),  deribl.  et  af  Birgitte  Gøye,  malet  af 
Tobias  Gemperlin. 

Graabrødre  Hospital,  indrettet  i  det  tidligere  Graabrødrekloster  (se 
S.  349),  er  en  gammel  Stiftelse.  Planen  om  Oprettelsen  af  et  stort,  almin- 
deligt Hospital  for  hele  Fyns  Stift  af  de  mange  spredte  Stiftelser  og  andet  Kirke- 
gods, som  efter  Reformationen  var  kommet  ind  under  Kronen,  blev  fremsat 
1538  og  Stedet  dertil  anvist  det  flg.  Aar.  Ved  Gavebrev  af  27/10  1539 
skænkede  Chr.  III  „Graabrødre  Kloster,  Grund  og  Sted  [dog  ikke  Kirken,  som 
11  / '5  1539    var  bleven  gjort  til  Sognekirke]  til  et  menigt  Hospital  og  Syge- 


*)  Foruden  denne  Gaard  opførte  Jens  Andersen  Beldenak  1518  en  anden  paa  den  sy  dl.  Del  at 
Flakhaven,  til  Brug  for  Bispestolens  Kancelli,  en  grundmuret,  to  Stokv.  høj  Bygning  i  een 
Længe,  der  stod  i  skraa  Retning  mod  St.  Knuds  Kirke;  1547  kom  den  i  Kongens  Eje  og  gjordes 
til  Byens  første  Apotek,  senere  benyttedes  den  til  anden  Brug  (i  19.  Aarh.  til  Realskole  og  Læse- 
forening); 1857  blev  den  nedbrudt  (se  Danm.  111.  Almanak  1857  S.  95).  To  fra  Bygningen  hid- 
rørende Sten,  den  ene  med  Jens  Andersens  Vaaben  og  Aarst.  1518,  den  anden  med  hans 
Navn  og  samme  Aarst.,  opbevares  nu  i  Odense  Museum  (se  Tegn.  af  æld.  n.  Arkit.  2.  S.,  2. 
R,  PI.  13). 


Odense. 


327 


Huus  i  Vort  Land  Fyen,  deri  at  indlægge  fattige,  syge  og  gamle  skrøbelige 
Mennesker,  som  Guds  Almisse  værd  og  nødtørftende  ere".  Denne  Gave, 
som  sikkert  tillige  omfattede  al  Graabrødreklosterets  Ejendom,  Gaarde  og 
Huse  i  Byen  og  Markjorder,  efterfulgtes  snart  af  andre.  Saaledes  lagdes 
forskellige  Konge-Korntiender  og  Kongens  Andel  af  Kvægtienden  over 
hele  Fyns  Stift  til  Hospitalet;  1540  fik  det  Blangstedgaard  og  Blangsted 
Mølle,  men  den  største  Udvidelse  fik  det  dog  1540  i  Ejendomsbrev  paa 
Sortebrødreklosteret,  Helliggesthuset  og  Sygestuen  paa  St.  Hans  Kirkegaard  i 
Odense  samt  Faaborgs  Helligaandskloster,  med  alle  disse  Stiftelsers  Tillig- 
gender; omtr.  1542  blev  Odense  St.  Jørgensgaard  inddraget  i  Hospitalet;  1543 
tillagdes  der  det  Ret  til  at  udsende  Vogn  og  Almissesamlere  over  hele  Fyns 
Stift;  1545  fik  det  Halvparten  af  det  Valfartssted,  som  kaldtes  Kluset 
(o:  Helligtrefoldighedskapellet  ved  Næsbyhoved)  og  1566  Paarup  Kirke.  Om 
Ordningen  af  Hospitalets  Virksomhed  i  de  ældste  Tider  vides  kun  lidt;  det 


Odense  Frøkenkloster. 


styredes  af  kgl.  Forstandere;  Antallet  af  Lemmer  var  50 — 60,  og  de 
bespistes  alle  af  et  fælles  Køkken.  Aar  1572  foregik  en  væsentlig  Foran- 
dring, idet  det  nyoprettede  Odense  Communitet  (Bespisningen  af  36  Skole- 
personer)  forenedes  med  Hospitalet,  i  Spidsen  for  hvilke  to  Stiftelser  der  nu 
sattes  en  af  Biskop,  Borgmester  og  Raad  bestaaende  Direktion  (fra  1619 
fik  Biskop  og  Stiftamtmand  Overtilsynet);  samtidig  forøgedes  Hospitalets 
Indkomster  med  43  Kongetiender.  Ogsaa  senere  har  det  modtaget  betyde- 
lige Dotationer,  ligesom  det  1631  i  sig  har  optaget  den  private  Stiftelse 
„Doktors  Boder",  der  vare  opførte  1590  af  Magdalene  v.  d.  Hamsfort, 
Enke  efter  den  som  Fange  paa  Dragsholm  1570  døde  Dr.  jur.  Hieronymus 
Thenner ;  Boderne  (med  Indskrifter  over  Dørene ;  se  Ved.  Simonsen :  Odense, 
3.  B.  S.  179)  laa  ved  Horsetorvet,  hvor  nu  Huus's  Boder  ere;  da  de  vare 
blevne  brøstfældige,  bleve  de  nedlagte  1798  og  de  16  Beboerinder  indlagte 
i  Hospitalet.  Ogsaa  en  anden  Stiftelse,  som  Hannibal  Sehested  1664  havde 
oprettet  i  Nørre-Broby  for  6  fattige,  if.  Kirstine  Munks  efterladte  Testamente, 
optoges  kort  efter  dens  Oprettelse  i  Hospitalet.    117.  Aarh.  foretoges  en  stor 


328  Odense  Amt. 

Mængde,  dog  ingenlunde  altid  heldige  Mageskifter  med  Hospitalets  Bønder- 
gods og  Kongetiender,  hvad  der  vel  for  en  Del  bidrog  til  dets  Forarmelse 
ved  Slutn.  af  nævnte  Aarh.;  i  18.  Aarh.  kom  det  dog  atter  paa  Fode,  ved 
1745  var  der  134,  1760  endog  147  Lemmer;  1762  blev  Lemmeantallet 
nedsat  til  130.  En  stor  Forandring  foregik  1715,  idet  Lemmerne  fra  da 
af  fik  3  Mk.  ugtl.  i  Stedet  for  Kosten  in  natura.  If.  Reskr.  af  29/7  1709 
blev  der  med  Hospitalet  forbundet  en  saakaldt  Daareanstalt,  der  fra  en  ringe 
Begyndelse  efterhaanden  blev  mere  og  mere  udvidet  (1745  opførtes  en  ny 
Daarekiste  i  Lammehaven)  og  baade  var  en  Detentions-  og  en  Helbredelses- 
anstalt;   en  Tid  har  den  haft  indtil  60  sindssyge;    1888  blev  den  nedlagt. 

Da  Hospitalet  trængte  til  en  Omordning  og  en  Udvidelse,  blev  det  if. 
min.  Skr.  af  10/n  1856  bestemt,  at  Understøttelserne  efterhaanden  ved 
Dødsfald  skulde  inddrages,  indtil  de  nødvendige  Midler  vare  tilvejebragte. 
Restaurationen  udførtes  1868 — 70  med  en  Bekostning  af  30,000  Rd. ;  til- 
lige blev  Stiftelsen  i  1871 — 72  udvidet  med  et  Kloster  fortrængende  af 
Middelstanden,  hvortil  anvendtes  omtr.  30,000  Rd.  af  Hospitalets  opsparede 
Midler.  If.  den  nugældende  Fundats  af  1/5  1870  bestaar  Stiftelsen  af  3 
Afdelinger:  1)  Klosteret,  der  indbefatter  24  Pladser  for  enlige  Kvinder 
af  den  dannede  Middelstand,  som  foruden  fri  Bolig,  Lægehjælp  og  Medicin 
faa  4  Kr.  ugtl.,  12  Kr.  aarl.  til  Lys  og  Vask  samt  l1^  Favn  Brænde. 
2)  Hospitalet,  der  indbefatter  80  Pladser,  hvoraf  60  ordentligvis  tillægges 
Fruentimmer  og  20  Mandfolk;  foruden  fri  Bolig,  Varme,  Lys,  Vask,  Brændsel 
til  Madlavning,  Sygepleje  og  Lægehjælp  faa  de  hver  3  Kr.  ugtl.  3)  Doktors 
Boder,  hvori  optages  16  Fruentimmer,  der  nyde  de  samme  Emolumenter 
som  Hospitalslemmerne,  men  kun  faa  2  Kr.  ugtl.  Stiftelsen  ejede  1/1  1897 
en  Kapital  paa  555,174  Kr.  samt  af  faste  Ejendomme  Paarup  Kirke;  des- 
uden oppebærer  den  Afgifter  af  bortsolgt  Fæstegods,  Konge-  og  Kirketiender 
omtr.  2000  Td.  Korn  af  alle  Slags.  Bygningerne  ere  brandforsikrede  for 
269,373  Kr.  Direktionen  bestaar  af  Biskoppen  og  Stiftamtmanden,  Inspek- 
tionen af  Borgmesteren,  Byfogden  og  Sognepræsten  ved  St.  Knuds  Kirke; 
det  har  en  Forstander,  for  hvem  der  er  en  egen  Bygning.  Desuden  er  der 
ansat  en  Præst,  en  Degn,  en  Læge  m.  m. 

Bygningerne,  som  danne  et  anseligt  Kompleks,  ere  navnlig  i  de  sidste 
hundrede  Aar  undergaaede  store  Forandringer.  Flere  af  de  gamle  Huse 
fra  Klostertiden  ere  efterhaanden  forsvundne  og  erstattede  med  andre,  det 
Indre  er  næsten  overalt  omændret,  men  Ydermurene  ere  endnu  til  Dels  de 
oprindelige.  Indtil  Slutn.  af  18.  Aarh.  havde  Stiftelsen  dog,  hvad  der  fremgaar 
af  en  Grundplan  fra  1793,  for  en  væsentlig  Del  bevaret  sit  klostermæssige 
Præg.  Den  bestod  da  af  to  sammenstødende,  firfløjede  Gaarde,  hver  om- 
sluttende en  Gaardsplads.  Længst  mod  S.  laa  den  gamle  Klosterkirke. 
Den  bestod  af  Skib  og  Kor  med  tresidet  Afslutn.  (A),  begge  i  ren  Spids- 
buestil, et  vistnok  under  Fr.  II  tilføjet  Vaabenhus  (B)  mod  S,  og  et  sikkert 
ligeledes  senere  tilbygget  Taarn  (C).,  kun  omtr.  8  Al.  i  Kvadrat,  med  slankt 
Spir,  mod  N.,  der  mærkelig  nok  stod  op  til  Kormuren.  Kirken  var  tre- 
skibet; Midtskibet  havde  6  spidsbuede  Hvælvingsfag,  der  bares  af  fir-  og 
ottekantede  Piller;  de  ligeledes  overhvælvede  Sideskibe  vare  af  ulige  Bredde; 
det  nordl.,  der  udgjorde  en  Del  af  den  smalle  Munkegang,  var  kun  4x/4 — 
43/4  Al.  bredt.  Koret  havde  3  Hvælvingsfag  og  adskiltes  fra  Skibet  ved 
en  smal  Spidsbue.  Højkirkens  Mure  havde  fra  først  af  hævet  sig  frit  over 
Sideskibene,    men   senere   bragtes    Midtskibet    og    det   sydl.    Sideskib  under 


Odense. 


329 


eet  Tag,  hvad  der  gav  Bygningen  et  vist  trykket  Udseende.  Dens  smuk- 
keste Parti  var  den  kamtakkede  Vestgavl;  ind  paa  den  var  der  dog  bygget 
et  langt,  smalt,  eet  Stokv.  højt  Hus  (D,  Portnerhus,  i  Enden  Sprøjtehus). 
0.  for  Koret  laa  den  gamle  Degnebolig,  og  fra  denne  udgik  Ringmuren, 
der  havde  omgivet  hele  Klosterets  Grund.  —  Fratergaarden  (E),  der  tjente 
som  Kirkegaard  for  Hospitalslemmerne  (tidligere  for  Munkene),  laa  op  til 
Kirken  og  lukkedes  for  de  tre  andre  Sider  af  den  med  spidsbuede  Kryds- 
hvælvinger overdækkede  Munkegang.  Medens  dennes  vestl.  Del  (F)  stod 
som    en   selvstændig    Bygning,    og    dens   østl.  Del'  (H)   ligeledes    var   under 


t 


D- 


CJZ2 


r 


*   Jl 


t3 


f        'O  10  so  *o  So    CUl~t_ 

Inuit  I  I  I  \ 


Grundplan  af  Graabrødre  Hospital,  til  Dels  efter  en  Plan  fra  1793. 

eget  Tag,  støttende  sig  til  den  lange  Bygning,  der  mod  0.  endnu  afslutter 
Hospitalet  i  hele  dets  Længde,  var  den  nordl.  Del  af  Munkegangen  (G) 
trukken  ind  i  Fløjen  (K),  som  mod  S.  lukkede  og  endnu  lukker  for  den 
anden  Gaardsplads,  „Brøndgaarden"  (L).  Denne  sydl.  Fløj  (1631- — 1 705 
havde  Landstinget  Lokale  her)  bestod  1793  af  tre  forskellige  Partier,  af 
hvilke  kun  det  østl.  havde  to  Stokv.  Mod  V.  og  N.  begrænsedes  Brønd- 
gaarden som  nu  af  to  Stokv.  høje  Bygninger,  hvori  henholdsvis  Værelser 
for  Forstander,  Bryggers  og  Bagers  (M)  —  og  Vaskerum  og  Lemmestuer 
(N).  Mod  0.  stod  som  nævnt  en  lang,  to  Stokv.  høj  Bygning  (I),  der 
strakte   sig   helt  hen   til  Kirken,   og   hvori    der  var  en  651/2  Al.  lang,   14 


330 


Odense  Amt. 


Al.  bred  og  101/2  Al.  høj  Sal,  „Kirkestuen",  der  gik  gennem  begge  Stokv., 
og  hvori  der  holdtes  Gudstjeneste  for  Lemmerne;  i  den  sydl.  Del  fandtes 
Alter  og  Prædikestol,  i  Midten  Bænke  for  Kirkegængerne  og  i  øvrigt  langs 
begge  Langvægge  Sovesteder  for  Lemmerne.  Den  saakaldte  Mandfolkefløj  (O), 
der  mod  0.  støder  op  til  denne  Bygning,  er  først  opf.  1768.  I  Aarene 
1793 — 96  skete  der  gennemgribende  Forandringer,  hvorved  bl.  a.  den  in- 
teressante Munkegang  forsvandt  paa  den  Del  nær,  som  endnu  findes  i  Øst- 
enden af  den  sydl.  Fløj,  samt  3  Fag  af  den  vestl.  Gang  (senere  fjernede). 
Størst  Forandring  foraarsagede  dog  Kirkens  Nedbrydelse.  Aar  1539  havde 
Chr.  III  skænket  Albani  Menighed  den  til  Sognekirke  og  til  dens  Vedlige- 
holdelse henlagt  Albani  Kirkes  Tiender  og  andre  rige  Indkomster;  men 
1618    blev  St.  Knuds  Kirke    gjort   til  Sognekirke  for  samme  Menighed,  og 


Munkegangen  i  Graabrødre  Hospital. 


største  Delen  af  Albani  Kirkes  Indkomster  overførtes  da  til  den.  Graa- 
brødrekirken  vedligeholdtes  dog  endnu  dels  som  Gravkapel  (her  hvilede 
bl.  a.  Erik  Glippings  Døtre  Katharina  og  Elisabeth,  Kong  Hans  og  hans 
Dronning,  Chr.  II  og  Prins  Franciscus,  mange  Adelsmænd,  Præster,  saaledes 
Biskop  Jørgen  Sadolin,  og  ansete  Borgere,  som  Oluf  Bager),  dels  til  Brug 
ved  enkelte  Gudstjenester  og  Begravelser.  I  Løbet  af  18.  Aarh.  forfaldt  imid- 
lertid Kirken  mere  og  mere,  og  da  alle  Reparationer,  især  efter  1748,  kom 
til  at  paahvile  Hospitalet,  skøttede  man  ikke  i  Længden  om  at  bevare  den 
overflødige  Bygning.  Ved  kgl.  Resol.  af  1805  blev  dens  Nedbrydning  bi- 
faldet og  Aaret  efter  paabegyndt.  De  kgl.  Grave  overflyttedes  til  St.  Knuds 
Kirke.  Inventariet  solgtes  ved  Auktion,  hvorved  meget  gik  tabt;  Claus 
Bergs  Altertavle  kom  til  Vor  Frue  og  senere  til  St.  Knuds  Kirke  (s.  d.), 
Oluf  Bagers  Tavle  til  St.  Hans  Kirke  (se  S.  316);  en  Del  Søjlekapitæler 
ere   nu    i    Nationalmuseet,    ligesom   nogle  udskaarne  Vaabenskjolde  hørende 


Odense.  331 

til  Dron.  Christines  øvrigt  ødelagte  Anetavle.  Aar  1808 — 1809  havde 
Spanierne  Depot  i  Kirkeruinen,  ligesom  de  i  det  hele  huserede  i  Hospitalet,  og 
de  følgende  Aar  tjente  den  som  Korn-  og  Krudtmagasin  o.  1.  Endelig  blev  der 
1817  for  Alvor  taget  fat  paa  Nedbrydningen,  som  fuldendtes  1819;  en  Del  af 
Nordmuren  stod  dog  som  Hegnsmur  indtil  1870,  da  den  maatte  nedrives  paa 
Grund  af  Opførelsen  af  den  ovenomtalte  ny  Klosterbygning,  der  opførtes  omtr. 
paa  Kirkens  Grund  efter  Tegn.  af  Bygningsinspektør  L.  A.  Winstrup  i  to 
Stokv.  med  kamtakkede  Gavle.  Ved  den  1868 — 70  foretagne  Restauration 
af  selve  Hospitalet  blev  den  firfløjede  Bygning  befriet  for  Kalkpudset,  saa 
at  de  store,  røde  Munkesten  nu  fremtræde,  Gavlene  have  faaet  Kamtakker, 
Længerne  bleve  til  Dels  ombyggede,  og  det  indvendige  blev  fornyet;  1874 
blev  ogsaa  den  i  Enden  af  den  østl.  Længe  beliggende  Hospitalskirke 
restaureret  (rummer  omtr.  500  Tilhørere);  i  Kirken  er  et  stort,  sent  middel- 
alderligt Krucifiks.  Degneboligen  (den  gamle  Degnebolig  nedbrødes  1848) 
er  nu  Bolig  for  Stiftelsens  Læge;  Forstander-  og  Præsteboligen  med  Have 
er  bleven  solgt  i  de  sidste  Aar  (1895),  hvorved  det  blev  muligt  at  gennem- 
føre Jærnbanegade  til  Graabrødretorv,  og  samtidig  er  der  blevet  opført  en 
ny  Forstander-  og  Præstebolig  efter  Tegn.  af  Arkitekt  N.  Jacobsen.  (Se  C.  T. 
Engelstoft,  Odense  Hospitals  eller  Graabrødre  Hosp.  Hist.,  i  Saml.  til  Fyns 
Hist.  og  Topogr.  5.  Bd.  S.  1  og  17  5.  —  Engelstof t,  Graabrødre  Kirkes 
Nedlæggelse,  i  Nyt  theol.  Tidsskr.  9.  Bd.  S.  343.  —  T.  M.  Trautner,  Et  Bidr. 
til  Graabrødre  Hosp.  Bygningers  Hist.,  Særtr.  af  Fyns  Stiftstidende   1889). 

Sygehuset,  i  Albanigade,  er  opført  1859 — 62  efter  Tegn.  af  Bygnings- 
inspektør C.  A.  Møller  af  Odense  Kommune  og  Odense  Amtsraadskreds  for 
71,807  Kr.,  men  ejes  fra  1883  alene  af  Kommunen.  Det  bestaar  af  to  anse- 
lige, sammenbyggede  Bygninger  af  røde  Mursten  i  to  Stokv.  med  Kælder. 
Aar  1876-78  opførtes  i  Forbindelse  med  Sygehuset  en  Bygning,  oprindelig 
Epidemisygehus,  men  1884-86  omdannet  til  Garnisonssygehus  (se  ndfr.). 
Sygehuset,  der  kan  rumme   111   Patienter,  er  takseret  til  215,081   Kr. 

Epidemisygehuset,  mellem  Albani-  og  Bjærgegade,  er  opført  1892 
(udvidet  1895)  af  Odense  Amtsraadskreds  efter  Tegn.  af  Bygningsinspektør 
J.  V.  Petersen.  Det  er  en  trefløjet  Bygning  af  røde  Mursten  i  1  Stokv. 
Epidemisygehuset,  der  drives  i  Forbindelse  med  Byens  Sygehus,  kan  optage 
73  Patienter  og  er  takseret  til   199,720  Kr. 

Garnisonssygehuset,  bagved  Sygehuset,  blev  1886  ved  Omdannelsen 
(se  ovfr.)  forøget  med  en  større  Tilbygning ;  det  tilhører  Kommunen,  har 
Plads  til  15   menige  og  2   Officerer  og  er  takseret  til   117,920  Kr. 

Karantænehospitalet,  mod  N.  0.  i  Kræmmermarken,  er  opført  1885  af 
gule  Mursten    af  Odense  Amtsraadskreds;    det   har  Plads    for   18  Patienter. 

Byens  Fattiggaard ,  mellem  Vindegade,  Kongensgade  og  Klostervej, 
er  opført  1847  (den  tidligere  Fattiggaard  laa  i  Overgade,  se  S.  340)  og 
bestaar  af  3  sammenbyggede  Fløje  i  to  Stokv.  med  Kælder  og  en  Bagbyg- 
ning, samt  indtager  et  Areal  af  22,280  □  Al.  Bygningerne  indeholde 
105  Lokaler;  i  Bagbygningen  findes  Vaskeri,  Rullestue,  Desinfektionsovn, 
4  Baderum,  Værksted  m.  m.  I  Mandfolkeafdelingen  var  der  i  1897  63, 
i  Kvindeafdelingen  52  Lemmer.  Efter  afd.  Fattiginspektør,  Justitsr.  J.  F. 
Johansens  Initiativ  er  der  fra  1878  i  Fattiggaarden  oprettet  en  Opdragelses- 
anstalt for  Fattigvæsenets  Plejebørn,  i  hvilken  der  1897  var  optagen  7  5 
Børn.  Belægningen  i  det  hele  har  i  de  senere  Aar  varieret  mellem  omtr. 
160  og  210. 


332  Odense  Amt. 

Tvangs-  og  Arbejdsfællesanstalten,  i  Klaragade  lige  overfor  Bispe- 
gaarden,  tilhører  Fyns  Stift.  Aar  17  52  indrettedes  her  i  den  tidligere 
Præstebolig  til  St.  Knuds  Kirke  et  saakaldet  Manufakturhus,  Børnehus 
og  Arbejdsanstalt,  „Odense  Tugthus"  (jfr.  H.  C.  Andersens  Roman 
„O.  T."),  hvis  Formaal  udtrykkes  i  Indskriften  over  Porten:  „Et  dobbelt 
nyttigt  Huus,  som  dobbelt  Nytte  bringer  —  Det  lærer  Flittighed  og  Betle- 
riet tvinger  —  Vor  store  Friderich,  vor  Konge  eye  god  —  Paa  begge 
Dele  har  saa  viislig  raadet  Bod".  Den  var  fra  først  af  overvejende  Straffe- 
anstalt, først  1817  indrettedes  i  Bagbygningen  Tvangsarbejdsanstalt  for 
Byen,  som  1825  udvidedes  til  at  gælde  hele  Stiftet.  Da  Straffeanstalten 
ophævedes  1865,  lejedes  Hovedbygningen  nogen  Tid  ud  til  Fodfolkkaserne. 
I  1885  blev  der  i  Forbindelse  med  Tvangsarbejdsanstalten  opført  en  ny 
Forsørgelsesanstalt,  særlig  for  Landkommunerne  i  Fyns  Stift,  „Fyns  Stifts 
Fællesarbejdsanstalt",  til  omtr.  38  Lemmer;  Tvangsarbejdsanstalten  kan  rumme 
omtr.  40  Lemmer,  og  de  vidtløftige  Bygninger,  som  i  de  senere  Aar  til 
Dels  ere  blevne  ombyggede  og  nyopførte,  ere  helt  tagne  i  Brug  af  de  to 
Anstalter,  som  staa  under  en  fælles  Bestyrelse,  der  sorterer  under  Fyns 
Stiftsøvrighed. 

Odense  har  to  Stationsbygninger:  Statsbanegaarden,  ved  Stationsvej 
for  Enden  af  Jærnbanegade,  opført  1865  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Holsøe, 
betydelig  udvidet  1883 — 84  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Arboe  og  Oberst  Thuls- 
trup,  for  den  jydsk-fynske  Bane  samt  den  nordfynske  og  Kjerteminde-Dalby 
Banen,  og  den  Sydfynske  Banegaard ,  ved  Stationsvej  for  Enden  af 
Thorsgade,  opført   1876  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Haugsted. 

Gasværket,  ved  St.  Jørgensgade,  er  anlagt  1853  (Odense  var  den  første 
By  i  Landet,  som  fik  Gasbelysning)  af  det  Dansk-engelske  Gaskompagni, 
hvis  Kontrakt  med  Kommunen  gælder  indtil  1915.  Gasværket,  som  senere 
er  udvidet  flere  Gange,  producerede  i  1897  92,429,366  Mill.  Kbfd.  Gas. 
Det  besørger  Gaderne  belyste  med  639  Gadelygter,  hvorfor  Kommunen  aarlig 
betaler  omtr.    17,000  Kr. 

Elektrisk  Centralstation,  i  Vindegade,  er  anlagt  1891  af  det  Danske 
Elektriske  Kompagni  (Stationen  var  den  første  i  sin  Art  i  Landet).  Den 
har  omtr.  2400  installerede  Lamper  og  en  Del  Motorer,  omtr.  70  Abon- 
nenter, deribl.  Statsbanegaarden. 

Vandværket,  mod  V.  i  Byen  ved  Vandværksvej  og  Roarsvej,  anlagt 
1853  af  Byen  (Odense  var  den  første  By  i  Landet,  der  fik  Vandforsyning 
i  Husene)  for  70,000  Rd.  og  flere  Gange  udvidet,  senest  1896,  forsynes 
endnu  delvis  fra  de  samme  Kilder ,  som  tidligere  forsynede  Byen  med 
Vand*),  men  tillige  og  væsentligst  fra  artesiske  Boringer  V.  for  Byen  (den 
største  Boring  er  udført  i  30  Støbejærnsrør  til  en  Dybde  af  127  F.;  den 
er  fuldført  1890  og  kan  give  indtil  30,000  Td.  Vand  i  Døgnet).  Vandet 
løber  fra  de  forskellige  Boringer  og  Kilder  ind  til  en  Brønd  paa  Vand- 
værket, hvor  det  iltes  og  filtreres,  inden  det  pumpes  ud  i  Byen.  Det  1888 
efter  Tegn.  af  Bygningsinspektør  J.  V.  Petersen  opførte  Vandtaarn,  der 
har  en  Jærnbeholder  (93  F.  over  Gaden,  132  o.  Havet),  som  rummer  3800 
Td.  Vand,   ligger  S.  for  Albanigade.    Vandværket   er  vurderet  til  618,807 


*)  Allerede  1580  blev  der  paa  Fr.  II's  Befaling  ført  en  Ledning  fra  en  Bæk  ind  til  3  Cisterner 
paa  Byens  offentlige  Pladser.  Midt  i  18.  Aarh.  blev  der  yderligere  fra  Rorsdammen,  en  Kilde 
V.  for  Byen,  ført  Ledninger  ind  i  flere  private  Huse  og  Gaarde,  til  hvilke  Ledninger  der  benyt- 
tedes gennemborede  Træstammer,  som  man  endnu,  i  1898,  ved  Rendegravninger  i  Gaderne 
træffe  i  frisk  Tilstand. 


Odense.  333 

Kr.;  Gennemsnitsforbruget  i  Døgnet  er  28, 5  68Td.  (Maksimum  41,542).  I  1897- 
98  er  der  sat  store  Brøndgravningsarbejder  i  Gang  for  at  skaffe  mere  Vand. 

Postkontoret  og  Telegrafstationen,  i  Lille  Graabrødrestræde,  er  den 
tidligere  Katedralskole,  opført  1845 — 46  i  antikiserende  Stil  efter  Tegn.  af 
Bygningsdirektør,  Konferensr.  J.  H.  Koch.  Bygningen,  der  overgik  til  Post-  og 
Telegrafvæsenet  1894  og  toges  i  Brug  1895  efter  en  indvendig  Ombygning, 
bestaar  af  en  2  Stokv.  høj  Forbygning  med  Kælder  og  en  ligeledes  2 
Stokv.  høj  Sidebygning.  Ogsaa  Statstelefonen  har  Station  i  Bygningen.  — 
Telefon-Centralstationen,  i  Jærnbanegade,  ejes  af  Fyns  Telefonselskab 
og  er  opført   1897   efter  Tegn.  af  Arkitekt  N.  Jacobsen. 

Byen  har  to  Toldkammerbygninger.  Toldbygningenved  Havnen 
(Ekspedition  for  søværts  ind-  og  udgaaende  Varer)  er  opført  1830,  om- 
bygget og  udvidet  1847,  efter  Tegn.  af  Arkitekt  N.  S.  Nebelong;  den  be- 
staar af  et  2  Stokv.  højt  Midtparti  og  3  kortere  Fløje  i  eet  Stokv.  Told- 
kamme rbygningen  ved  Jærnbanen  (Ekspedition  for  alt  med  Jærn- 
banen  og  Posten  ind-  og  udgaaende  Gods)  blev  1898  afløst  af  en  3  Stokv. 
høj  Bygning  med  Frilager  (Bygningsinsp.  J.  V.  Petersen),  medens  den  gamle 
fremtidig  skal  anvendes  til  Udvidelse  af  Jærnbanens  Varepakhus. 

Som  Garnison  for  Fynske  Brigades  Stab,  6.  Infanteriregiment  (5.,  16., 
26.  og  36.  Bataillon)  og  2.  Dragonregiment  har  Byen  flere  Bygninger,  der 
benyttes  af  Militæretaten.  Eksercerhuset,  ved  Anlægget  ved  Markeds- 
pladsen, en  150  F.  lang  og  50  F.  dyb  Bygning  med  Hængetagværk  og 
tækket  med  Skifer,  er  opført  1870  af  Kommunen  for  26,000  Kr.  (Staten 
betaler  2000  Kr.  i  Leje) ;  til  Eksercerhuset  hører  en  Gymnastikplads  (1  Td.Ld.). 
Rytterkasernen,  i  Pjentedamsgade  mellem  Øster-,  Ridehus-  og  Ryttergade,  er 
et  stort  Kompleks  af  Bygninger  (Arkitekt  C.  Lendorf),  der  indtager  et  Areal 
af  70,000  □  AL,  0g  som  er  opført  1874-80  af  Kommunen  for  481,664 
Kr.  Til  Komplekset  høre  bl.  a.  et  Ridehus,  opf.  1874,  en  Rekrutkaserne, 
opf.  1876-7  7,  med  Plads  til  109  Mand  foruden  Befalingsmænd,  og  en 
Eskadronkaserne,  opf.  1879-80  med  Plads  for  84  Mand  foruden  Be- 
falingsmænd, Staldbygninger  m.  m.  I  det  hele  kan  Etablissementet  rumme 
318  Heste.  Statens  Leje  til  Kommunen  var  1897  29,214  Kr.  Fodfolk- 
kasernen, mod  S.  V.  lige  uden  for  Bygrænsen,  V.  for  Eksercerhuset,  ved 
„Heden",  er  ligeledes  et  stort  Bygningskompleks,  opført  1890 — 91  af  Kom- 
munen for  536,542  Kr.  efter  Tegn.  af  Bygningsinspektør  J.  V.  Petersen. 
Den  170  Al.  lange  Hovedbygning,  med  Facade  ud  til  „Heden",  er  i  3 
Stokv.  og  indrettet  til  Vinterkaserne ,  med  Plads  for  119  Mand  foruden 
Befalingsmænd;  bag  ved  denne  ligge  8,  eet  Stokv.  høje  Barakbygninger 
(Sommerkasernen),  med  Plads  for  5  52  Rekruter  foruden  Befalingsmænd;  bag 
ved  disse  igen  ligge  Administrations-  og  Officersbygningen  (med 
Bolig  for  Kommandanten  m.  m.)  og  Underofficersbygningen,  begge  i 
3  Stokv. ;  desuden  Depotbygn.,  Bøssemagerbygn.  m.  m.  Statens  Leje 
er  35,500  Kr.    Om  Garnisonssygehuset  se  S.  331. 

Om  Havnen  og  Kanalen  se  S.  345. 

Over  Aaen  føre  4  større  Broer:  Frederiksbro,  over  hvilken  Vejen 
til  Nyborg  gaar;  den  er  bygget  1844  af  Støbejærn  af  Fabrikant  Allerup 
og  er  Danmarks  første  Jærnbro  (tidligere  laa  her  Møglebro,  inden  for  hvilken 
Møglebroport  stod).  Albanibro,  der  fører  over  Aaen  i  Albanigade,  bygget 
1858,  ligeledes  af  Allerup.  Langebro,  der  fra  Hunderupvej  fører  over  til 
Øen  mellem  Aaens  Arme,  er  bygget  1888  af  Pladejærn.    Klarabro,  bygget 


334  Odense  Amt. 

1896,  er  en  Monierbro,  som  N.  for  Langebro  fører  over  Aaens  nordl.  Arm 
til  Klaragade.  Foruden  disse  er  der  to  mindre  Træbroer  for  kørende  ved 
Munkemølle  og  3  Gangbroer. 

N.  for  Banegaarden  ligge  ved  Rygaardsvej  Kommunens  offentlige  Slagte- 
huse og  Kødkontrolstation  (ogsaa  paa  Raadhuset  se  S.  318)  i  For- 
bindelse med  et  stort  Eksportslagteri,  en  Pølsefabrik  m.  m.  Det  store  Bygnings- 
kompleks er  opført  1895  og  ejes  af  et  Andelsselskab,  bestaaende  af  omtr. 
4000  fynske  Landmænd. 

Af  milde  Stiftelser  mærkes  foruden  de  alt  nævnte:  Pernille  Lykkes 
Boder,  i  Mønterstræde ,  oprettet  1617  af  Pernille  Lykke  til  Højsgaard 
(f  1634),  ejer  nogle  eet  Stokv.  høje  Bindingsværksbygninger,  hvoraf  den 
ene  Halvdel  er  Fribolig  for  3  fattige  Kvinder  og  den  anden  udlejes,  samt 
400  Kr. ;  Renten  og  Lejeafgiften  anvendes  til  Husenes  Vedligeholdelse  og 
uddeles  til  Lemmerne ;  Stiftelsen  bestyres  af  Sognepræsten  ved  Vor  Frue 
Kirke.  —  Eilschous  Boliger,  i  Munkemøllestræde,  opr.  1781  af  Købmand 
Peter  E.  til  Marienlund  (f  1783)  og  Hustru  Anne  Marie  Bekker  (f  1799), 
ejer  6  Bindingsværksbygninger  (opførte  paa  det  Sted,  hvor  før  St.  Knuds 
gamle  Ladebygninger  have  staaet),  der  afgive  Fribolig  for  3  fattige  Enker 
og  3  fattige  Jomfruer  af  Præste-  og  Købmandsstanden,  særlig  af  Legat- 
stifterens  Familie,  samt  12,600  Kr.,  af  hvis  Renter  de  6  Kvinder  hver  nyder 
60  Kr.  aarl. ;  Stiftelsen  bestyres  under  Stiftsøvrighedens  Tilsyn  af  Ejeren  af 
Marienlund  og  Byens  3  Sognepræster.  —  Lahns  Stiftelse  for  hjælpe- 
løse Børn,  en  2  Stokv.  høj  grundmuret,  1804  opført  Bygning  i  Nedergade, 
er  opr.  ved  Testam.  af  8/5  1799  (Fund.  \l1  1805)  af  Handskehandler  J.  M. 
Lahn  (f  1802),  der  foruden  Gaarden  skænkede  55,763  Rd.  til  Stiftelsen,  en 
Kapital,  som  senere  ved  talrige  Legater  er  bleven  forøget  til  omtr.  298,000  Kr. 
Stiftelsen,  hvis  Formaal  er  fattige,  især  forældreløse  Børns  Oplæring  og 
Underhold,  optager  40  Drenge  i  2  Klasser  og  70  Piger  i  2  Klasser 
fra  9  Aars  Alderen  til  Konfirmationen,  hvorhos  der  uddeles  30  Portioner 
paa  20 — 40  Kr.  til  fattige  Børn.  Ved  Skolen  er  ansat  1  Lærer  og  2 
Lærerinder.  Stiftelsen  bestyres  under  Stiftamtmandens  og  Biskoppens  Direk- 
torat af  Byens  3  Sognepræster,  Borgmesteren  og  3  af  Direktoratet  valgte 
Borgere.  — ■  Huus'  Boliger,  paa  Horsetorvet  (den  Plads,  hvor  tidligere 
„Doktors  Boder"  stod,  se  S.  327),  opr.  1801  af  Skomager  Chr.  H.  (f  1806) 
og  Hustru,  ejer  en  et  Stokv.  høj  grundmuret  Bygning,  der  afgiver  Fribolig  for 
8  fattige  Borgerenker,  samt  6100  Kr.,  af  hvis  Rente  hver  af  Enkerne  aarl. 
faar  16  Kr.  Stiftelsen  bestyres  under  Stiftamtmandens  Tilsyn  af  Borgmesteren 
og  2  af  ham  valgte  Mænd.  —  Ane  Cathrine  Østrups  Stiftelse,  i  Skulken- 
borg,  opr.  1809  af  A.C.  Faaborg,  Enke  efter  Købmand  R.Østrup  (ny  Bygning), 
afgiver  Fribolig  for  2  Enker,  særlig  af  Stifterindens  Familie,  der  hver  nyder 
20  Kr.  aarl.  Stiftelsen,  der  ejer  omtr.  4000  Kr.,  bestyres  af  Byraadet.  —  Den 
Hempelske  Stiftelse,  i  Munkemøllestræde,  opr.  1841  afKancellir.  Søren 
H.  (f  1 844)  med  Fribolig  for  4  trængende  Enker  af  Borgerstanden.  Huset 
er  nyopført  1893  af  røde  Mursten  i  to  Stokv.  i  middelalderlig  Stil  (Arki- 
tekt Alfr.  Petersen).  Stiftelsen  tilhører  Stiftelsen  af  18.  Sept.,  opr.  1841 
af  en  Kreds  af  Borgere;  den  ejer  omtr.  80,600  Kr.,  hvis  Renter  uddeles  i 
Portioner  paa  20,  30,  40  eller  50  Kr.  til  over  60  Aar  gamle,  trængende  Haand- 
værksmestre  og  Fabrikanter  samt  deres  Enker.  Bestyrelsen  bestaar  af  6 
Medlemmer,  af  hvilke  1  vælges  af  Byraadet,  som  har  Tilsynet.  —  Frederik 
den  Syvendes  Stiftelse,  to  2  Stokv.  høje  Bygninger,  den  ene  i  Albani- 


Odense.  335 

gade,  opført  1862  for  omtr.  24,000  Kr.  (Fr.  VII  lagde  Grundstenen  29/4), 
den  anden  i  Pjentedamsgade,  opf.  1888-89,  er  opr.  ved  frivillige  Bidrag  af 
Haandværkerstanden  i  Odense  og  afgiver  Fribolig  (20  i  Albani-,  12  i 
Pjentedamsgade)  for  gamle,  trængende  Haandværksmestre  og  deres  Enker. 
Den  har  en  af  9  Medlemmer  bestaaende  Bestyrelse  og  staar  under  Stiftsøvrig- 
hedens Tilsyn.  —  Ferdinand  Jensens  Stiftelse,  en  2  Stokv.  høj  Byg- 
ning med  Bagbygning  og  Have  i  Østergade,  opr.  1870  efter  Bestemmelse 
af  Tobaksfabrikant  Anders  Jensen  (f  1869)  til  Minde  om  hans  Aaret  i 
Forvejen  afdøde  Søn  Ferd.,  afgiver  Fribolig  for  6  enlige  Enker,  særlig 
af  Legatstifterens  Familie;  Stiftelsen  ejer  omtr.  4000  Kr.,  af  hvis  Renter 
dens  Beboere  faa  aarl.  12  Kr.  hver.  Den  bestyres  under  Byraadets  Tilsyn 
af  Sognepræsten  ved  St.  Knuds  Kirke,  2  af  Velgørenhedsselskabets  Be- 
styrelse og  Legatstifterens  Sønner.  —  Margrethe  Petersens  Stiftelse, 
i  Holsedore,  opr.  ved  Testam.  af  1885  og  1886  af  Smedemester  H.  P. 
Petersen  (f  1886),  ejer  en  lille,  1  Stokv.  høj  Bygning  (Bygningsinspektør 
J.  V.  Petersen),  der  afgiver  Bolig  for  2  trængende  Smedemesterenker,  særlig 
af  Legatstifterens  og  Hustru  Ane  Margrethes  Slægt,  samt  5000  Kr.,  hvis 
Renter  tilfalde  de  to  Enker.  Stiftelsen  bestyres  under  B3Taadets  Tilsyn  af 
et  Byraadsmedlem,  1  Medlem  af  Bestyrelsen  for  Foreningen  af  18.  Sept. 
og  1  Medlem  af  Odense  Smedeforening.  —  Sømandshjemmet,  Tolder- 
lundsvej,  opr.  af  en  1862  stiftet  Forening  til  Understøttelse  for  gamle, 
værdige  Sømænd  fra  Odense  By  og  Tolddistrikt,  ejer  en  2  Stokværk  høj, 
1891  opf.  Bygning  (Arkit.  Alfr.  Petersen),  som  afgiver  Fribolig  for  8  gamle 
Sømænd  og  deres  Enker.  —  Demants  Familiestiftelse,  Kongensgade, 
opr.  1894  af  Fabrikant  H.  S.  D.  (f  1897);  Lejeindtægten  af  Huset  uddeles 
til  Legatstifterens  Familie  og  5  Arbejdere  i  Odense.  —  Dronningens  Asyl, 
Asylgade  (tidligere  Graabrødrestræde),  opr.  1837  efter  Opfordring  af  senere 
Dronning  Caroline  Amalie,  fik  sin  egen  Bygning  1840.  Det  ejer  en  Kapital 
paa  omtr.  29,200  Kr.,  deri  indbefattet  en  Del  Legater,  og  har  Plads  for 
1 10  Børn.  Under  Dronningens  Protektion  og  12  Damers  Inspektion  bestyres  det 
af  4  Herrer  og  en  Asylmoder.  —  Bethanias  Asyl,  i  Missionshuset  Bethania 
i  Ryttergade,  opr.  1883,  har  Plads  for  110  Børn.  —  Børnehospitalet, 
grundlagt  af  en  Forening  1876,  uddeler  fri  Lægehjælp  og  Lægemidler  til 
Børn  af  ubemidlede  Forældre;  1898  har  det  faaet  en  egen  Bygning  paa 
en  af  Byraadet  skænket  Grund  paa  Jagtvejen  ved  Munkemoseanlægget  (Arki- 
tekt, Bygningsinspekt.  J.  V.  Petersen).  —  Bespisningsanstalten ,  opr. 
1830  af  Frimurerlogen,  har  siden  1896  sin  egen,  1  Stokv.  høje  Bygning 
i  Store  Graabrødrestræde  paa  en  af  Kommunen  skænket  Grund;  den  ud- 
deler 3  Gange  ugtl.  i  4  Vintermaaneder  Middagsmad  til  ubemidlede.  — 
Arbejderboliger  ere  opførte  i  Ridehusgade  af  en  Forening,  som  har 
til  Formaal  at  skaffe  ældre  Arbejdere  og  deres  Enker  Fribolig.  Ligeledes 
er  der  af  „Foreningen  til  Opførelse  af  Alderdomsfribolig"  opført  en  Arbejder- 
bolig i  Kræmmermarken,  hvis  Grund  er  skænket  af  Kommunen;  dens 
Formaal  er  at  skaffe  ældre  Arbejdere  og  deres  Enker  Fribolig,  efterat  de 
en  vis  Tid  have  boet  til  Leje  (Bygningen  har  16  Boliger).  —  Svendehjem, 
opr.  1895,  med  egen  Bygning  i  Bolbrogade,  har  til  Formaal  at  sikre 
Haandværkssvende,  der  rejse  for  at  søge  Arbejde,  god  Forplejning  og  Bolig 
samt  andre  nødvendige  Subsistensmidler. 

Af  Velgørenhedsforeninger  fremhæves:  Det  fynske  Fængselssel- 
skab,    stiftet    1858,    Det   private    Velgørenhedsselskab,   st.    1856 


336  Odense  Amt. 

(yder  Hjælp  til  værdige  trængende  uden  for  Fattig  væsenet),  Odense  Under- 
støtte lsesforening,  st.  1886,  Hjælpeforeningen  for  arbejdsdyg- 
tige, ugifte  Kvinder,  st.  1889  (støtter  Kvinder,  der  ikke  selv  kunne 
bekoste  deres  Uddannelse),  Den  lille  Hjælpeforening,  st.  1872  (Be- 
klædning til  fattige  Børn),  Plejeforeningen,  st.  1863  (yder  fattige  syge 
Hjælp  med  Fødevarer),  Præmieselskabet  for  Plejeforældre,  st.  1884 
(anviser  Plejemødre,  uddeler  Præmier  osv.),  Den  kvindelige  Præmie- 
og  Understøttelsesforening,  st.  1883  (yder  Udstyrshjælp ,  uddeler 
Præmier  til  Tjenestetyende  osv.),  Skipper  foreningen,  st.  1849  (under- 
støtter Enker  og  Børn  efter  Skippere  og  Styrmænd),  Understøttelses- 
foreningen af  Købmænd  m.  fl.  i  Danmarks  Købstæder  og  Handels- 
pladser, st.  1874  (understøtter  trængende  Medlemmer  samt  deres  Enker, 
Børn  og  ugifte  Døtre);  Foreningen  „Tuborgs  Spejl",  st.  1889  (be- 
spiser og  beklæder  fattige  Børn),  m.  fl. 

Af  andre  Foreninger,  der  have  mere  almen  Interesse,  og  som  helt 
eller  for  største  Delen  ere  knyttede  til  Byen ,  fremhæves :  Fyns  Stifts 
patriotiske  Selskab,  stiftet  1810,  hvis  Formaal  er  at  fremme  Landvæsen 
og  Husflid  og  i  det  hele  virke  i  almennyttigt  Øjemed;  det  ejer  20,000 
Kr.  og  den  S.  321  nævnte  Landbrugsskole,  der  med  Samlinger  vurderes 
til  omtr.  40,000  Kr.  (se  J.  Lauritsen,  F.  Stifts  patr.  Selsk.  Hist.,  Odense 
1868)*).  Fyns  Stifts  Kunstforening,  st.  1894.  Musikforeningen,  st. 
1866.  Haandværker-  og  Industriforeningen  (opstaaet  1894  ved 
Sammensmeltning  af  den  gamle,  1857 — 58  dannede  Forening  og  en  1889 
stiftet  Forening)  har  en  anselig,  3  Stokv.  høj  Bygning  paa  Albanitorv, 
opf.  1890  i  italiensk  Renæssancestil  efter  Tegn.  af  Arkitekterne  K.  Arne 
Petersen  og  Hagemann ;  foruden  Forenings-,  Restaurations-  og  Selskabslokaler 
indeholder  den  en  gennem  2  Stokv.  gaaende  Festsal;  øverste  Stokv.  er  ud- 
lejet til  Hotel  (den  tidligere  Haandværker-  og  Industriforeningsbygning  i  Albani- 
gade, en  2  Stokv.  høj  Bygning  med  Kælder,  opf.  1871  i  italiensk  Stil  efter 
Tegn.  af  Arkitekt  C.  Lendorf,  blev  1894  købt  af  den  1891  stiftede  Forening 
De  danske  Forsvarsbrødre).  Den  danske  Arbejderforening,  stiftet 
1871,  har  sin  egen  Bygning  i  Overstræde.  De  samvirkende  Fagfore- 
ninger. Handelsforeningen,  stiftet  1862.  Havelodselskabet,  stiftet 
1893,  har  anlagt  Kolonihaver  (V.  N.  0.  og  S.  0.  for  Byen),  som 
udlejes  til  Medlemmerne.  Det  borgerlige  Skyttelag,  st.  1704,  stadfæstet 
af  Fr.  IV,  som  kort  efter  skænkede  det  Jordlodden  „Skytteløkken". 

Frimurerlogen  „Maria  til  de  tre  Hjærter",  opr.  1791  (Beg.  til  den 
er  den  17  73  oprettede  Loge  „St.  Knud  zum  goldnen  Lindwurm"),  har  sin 
Bygning  i  Albanigade,  to  Stokv.  med  Kælder,  opf.  1869  i  Rundbuestil  i 
Korsform  af  røde  Mursten  efter  Tegn.  af  Arkit.  C.  Lendorf;  den  er  senere 
flere  Gange  udvidet.  —  Odd-Fellow  Logen,  stiftet  1882,  har  sin  Byg- 
ning paa  Hjørnet  af  Klingenberg  og  Munkemøllestræde,  opf.   1891. 

Good-Templarordenen  har  Bygning  i  Albanigade.  —  Frelsens  Hær 
har  Lokaler  i  Vindegade  (185  7 — 59  Teaterbygning,  „Pantheon",  senere 
„Folketeater"  med  Cirkus  og  Lysthave).  Foruden  det  S.  335  nævnte  Mis- 
sionshus er  der  et  Missionshus  „Elim"   i  Thorsgade,  opf.   1890. 


*)  Fyns  Stifts  literære  Selskab,  der  stiftedes  1815  af  Biskop  Plum  under  Stiftets  Guvernør 
senere  Chr.  VM's  Præsidium,  og  som  har  indlagt  sig  mange  Fortjenester,  navnlig  ved  Udgivelsen 
af  „Saml.  til  Fyns  Hist.  og  Topogr.",  er  blevet  ophævet  1889  (se  Saml.  til  Fyns  Hist.  og  Topogr. 
in  S.  245  fl.). 


Odense. 


337 


Af  Pengeinstitutter  nævnes:  Fyns  Stifts  Sparekasse,  opr.  1832 
(egentlig  en  Fortsættelse  af  den  1816  opr.,  1831  ophævede  Odense  Bys 
Sparekasse),  har  sin  Bygning  paa  Fisketorvet,  opf.  1874  i  2.  Stokv.  af 
røde  Mursten  i  italiensk  Renæssancestil  efter  Tegn.  af  Arkit.  C.  Lendorf; 
1896 — 97  er  den  udvidet  med  en  anselig,  udvendigt  rigt  udstyret  Til- 
bygning med  høj  Gavl,  efter  Tegn.  af  Arkit.  Alfr.  Petersen.  I  Forbindelse 
med  Sparekassen  staar  et  1838  opr.  Laanekontor,  med  egen,  3  Stokværk 
høj  Bygning  i  Staal- 
stræde, opf.  i  middel- 
alderlig Stil  efter  Tegn. 
af  Arkit.  Alfr.  Petersen 
(se  H.  Maaløe,  Optegn, 
vedk.  O.  Bys  og  Fyns 
Stifts  Sparekasse,  Oden- 
se 1881).  Fyns  Dis- 
kontokasse,  det  første 
private  Bankinstitut  i 
Danmark,  opr.  1846  af 
Købmand  L.  Bierfreund, 
har  sin  Bygning  paa 
Hj.  af  Flakhaven  og 
Vestergade,  opf.  1873 
— 74  i  to  Stokv.  med 
Kælder  i  italiensk  Re- 
næssancestil efter  Tegn. 
af  Arkit.  C.  Lendorf. 
—  Haandværkernes 
Spare-  og  Laanekas- 
se,  Nørregade,  oprettet 
1864.  Handelsban- 
ken (Filial  af  Kjøben- 
havns Handelsbank), 
paa  Fisketorvet.  Kredit- 
banken,  oprettet  1895. 
Desuden  er  der  en  F  i  1  i  al 
af  Svendborg  Amts 
Land bo sparekasse, 
Kreditforening  for 
Grundejere  i  Fyns 
Stift,  flere  Kreatur- 
forsikrings forenin- 
ger, de  fynske  Køb- 
stæders Brandforsikringsforening,  Fyns  Skibsassurancefor- 
ening  m.  fl.    Om  Banker  og  Sparekasser  se  i  øvrigt  S.  345. 

Byen  har  to  Teatre:  Odense  Teater,  i  Teaterstræde  mellem  Overstræde 
og  Sortebrødretorv,  Danmarks  ældste  Provinsteater,  opf.  1795,  flere  Gange 
restaureret,  sidste  Gang  1891,  da  Facaden  blev  oppudset.  Bygningen,  der 
har  et  uanseligt  Ydre,  men  indvendig  er  net  og  hyggelig,  rummer  omtr.  600 
Tilskuere;  det  ejes  fra  1834  af  Byraadets  valgte  Medlemmer,  eller  rettere  det 
ejer  sig  selv  under  Byraadets  Forvaltning  (se  K.  Schmidt,  Skuespil  og  Teater- 
Trap:    Danmark,  3.  Udg.    ni.  22 


Fyns  Stifts  Sparekasses  Tilbygning. 


338 


Odense  Amt. 


forh.  i  O.,  Odense  1896).  Odense  Folketeater,  i  Ny  Vestergade  ved 
Aaen,  er  opført  1895  af  et  Aktieselskab  efter  Tegn.  af  Arkit.  Schwanen- 
fliigel  og  rummer  omtr.   700  Tilskuere.  Se  i  øvrigt  S.  336. 

Af  Badeanstalter  er  der  4:  Ydun,  ejet  af  et  Konsortium,  i  Vinde- 
gade, en  romersk  Badeanstalt,  Albanigade,  en  russisk  Dampbade- 
anstalt, Vestergade,  og  Badeanstalten  paa  Fattiggaarden. 

Af  offentlige  Monumenter  findes:  Frederik  VIFs  Broncestatue  i 
overnaturlig    Størrelse,    modelleret   af  H.  V.  Bissen,  paa  Flakhaven,  afsløret 

5/6  1868;  paa  Granit- 
fodstykket staar  Kongens 
Valgsprog  og  nogle  Vers 
af  C.  Ploug.  Statuen  har 
kostet  12,496  Kr.,  til- 
vejebragt ved  frivillige 
Bidrag  og  2000  Kr.  fra 
Kommunen.  Minde- 
stette  for  Th.  Kingo, 
ved  St.  Knuds  Kirke, 
bestaaende  af  en  af  Th. 
Stein  modell.  Bronce- 
buste  i  overnaturlig  Stør- 
relse paa  en  9  F.  høj 
Granitstøtte;  den  afslø- 
redes 14/10  1875  og  har 
kostet  omtr.  4000  Kr. 
Ved  Kirken  staar  lige- 
ledes en  Mindesten 
over  Kmhr.,  Amtmand 
Jens  Benzon  og  Hustru, 
bestaaende  af  en  9  F. 
høj  Sandstensstøtte  med 
Marmorrelieffer  afFreund 
og  Aarstallene  1834  og 
1839.  H.  C.  Ander- 
sens Broncestatue, 
modell.  af  L.  Hasselriis, 
i  Slotshaven  (se  S.  324), 
afsløret    19/fi    1888.     I 


StijfWiUi. 


H.  C.  Andersens  Statue.  Digterens        Barndoms- 

hjem ,  i  Munkemølle- 
stræde Nr.  3,  blev  der  2/4  1876  indsat  en  Marmortavle  (han  er  født 
i  et  lille  Hus  i  Hans  Jensens  Stræde  Nr.  45).  —  Paa  Fisketorvet  er  der 
1876    rejst   et    af  Kommunen,    Fyns   Stifts    Sparekasse  og  private  bekostet 

Springvand. 

Foruden  en  Del  mindre  Anlæg  ved  Drengeborgerskolen,  Drengeskolen 
i  Kræmmermarken,  ved  Ridehusgade  ud  for  Rytterkasernen,  foran  Sygehuset, 
foran  Tinghuset,  ved  Vandtaarnet  samt  Pladserne  omkring  St.  Knuds  og 
Vor  Frue  Kirke  har  Byen  et  Lystanlæg  ved  Markedspladsen  og  Fodfolk- 
kasernen, omtr.  7  Td.  Ld. ,  og  et  andet  i  den  saakaldte  Munkemose 
S.   for  Aaen,  omtr.    19  Td.  Ld.    Desuden  ejer  Kommunen  (fra   1875)  Lyst- 


Odense. 


339 


skoven  Fruens  Bøge  S.  for  Byen  ved  Aaen  (Dalum  Sogn),  der  er  omtr.  63 
Td.  Ld.,  og  hvori  der  bl.  a.  findes  2  Skovpavilloner.  Det  er  især  siden 
1842,  da  Foreningen  „Fruens  Bøge",  oprettedes,  at  Skoven  er  bleven  et 
almindeligt  Udflugtssted.  Til  Skoven  fører  en  1871  anlagt  Spaseresti  langs 
Aaens  venstre  Bred ;  ogsaa  smaa  Dampbaade  gaa  ad  Aaen.  Byen  har 
desuden  flere  smukke  Spaserestier,  navnlig  Filosofgangen  paa  Øen  mellem 
Aaens  Arme.  Slots- 
haven er  nævnt  S.  324. 
Gamle  Huse.  De 
middelalderlige  Stenhuse 
ere  nu  næsten  alle  for- 
svundne. I  Overgade 
Nr.  3  dækkes  Kælderen 
af  4  spidsbuede  Kryds- 
hvælvinger, der  hvile 
paa  en  muret  Pille  i 
Rummets  Midte,  og  i 
Overgade  Nr.  26  findes 
to  lignende  smukke  Kæl- 
dre (med  i  alt  8  Kryds- 
hvælv.) fra  14.— 15. 
Aarh.  Ved  begge  Husene 
ere  Ydermurene  for  en 
Del  af  Munkesten.  Over- 
gade   Nr.   28    stammer 


ogsaa  i  sine  oprindl. 
Partier  fra  Middelalderen; 
den  hed  tidligere  Apo- 
stelgaarden,  idet  Fa- 
caden var  prydet  med  12 
Apostelfigurer;  Claus 
Berg  skal  have  haft 
sit  Værksted  her.  Der- 
imod er  der  mange 
Bygninger,  navnlig  af 
Bindingsværk,  fra  16.- 
17.  Aarh.,  og  flere  ere 
i  arkitektonisk  Hense- 
ende ganske  værdifulde. 
Billedskærerarbejdet,  der 
i  Odense  optræder  under 
mere  afvekslende  For- 
mer end  i  de  fleste  andre 
Byer,    er  ofte  fint  udført; 


Oluf  Bagers  mødrene  Gaard  paa  Nørregade. 


men  Husene  ere  ogsaa  for  en  stor  Del  rejste  af 
Adelen  eller  den  højere  Borgerstand.  Ældst  er  den  saakaldte  Eiler  Rønnovs 
Gaard  i  Nørregade  (Nr.  62),  en  2  Stokv.  høj  Bindingsværksbygning, 
med  forsirede  Knægte  under  de  fremspringende  Bjælkehoveder,  men  uden 
Snitværk  paa  Overgangsfoden ;  paa  Porthammeren  staar  Aarst.  1547  (J. 
Lauritsen,  Od.  i  Bild.  S.  27,  har  urigtigt:  1541).  Hvad  der  findes  af  Byg- 
ninger fra  Slutn.  af  16.  Aarh.,  kan  for  største  Delen  henføres  til  Oluf  Bager. 

22* 


340  Odense  Amt. 

Af  hans  engang  saa  talrige  Bindingsværksbygninger  (f.  Eks.  den  gamle  Klub, 
Læseforeningens  Gaard  og  et  Par  Huse  ved  Fisketorvet),  er  kun  meget  lidt 
bevaret;  maaske  hører  hertil  et  Stykke  af  Sidelængen    til   Hjørneejendommen 
Overgade  Nr.  19,  ud  til  Paaskestræde  (fra  1806 — 46  Fattiggaard  og  Almue- 
skole, se  S.  321 ;  her  har  H.  C.  Andersen  gaaet);  dette  2  Stokv.  høje  Parti  har 
særdeles  smukt  Snitværk  (Halvrosetter  m.  m. ;  se  Tegn.  af  ældr.  n.  Arkit.  1.  S., 
2.  R.,  PI.  12).    Af  de  4 — 5  Stenhuse,  som  Oluf  Bager  opførte,  er  der  derimod 
et  Par  tilbage.    Særkendet  for  dem  er  den  rige  Udstyrelse  med  Sandstenssirater, 
Kældrene    med    Tøndehvælvinger    og  Husenes  Beliggenhed   med  Siden,  ikke 
Gavlen,   ud  til  Gaden.     Til    dem    hører  den  3  Stokv.  høje   „Jordan"    paa 
Overgade   Nr.  4,    opf.    1582    (modernis.    1889),  med  meget  karakteristiske 
Kældere.    Fremdeles  den  gamle  Amtstuegaard  paa  Nørregade  (Nr.  29)  med 
fremspringende  Karnap  paa  2.  Stokv.,  baaren  af  2  Halvsøjler,  der  omramme 
Indgangsdøren;    paa   Indskriftstavlen    over  Døren   læses  bl.  a.,    at  denne  O. 
B.'s  mødrene  Gaard  er  opf.  1586;  i  den  hvælvede  Kælders  Gulv  ses  Renden, 
hvorigennem  Rosenbækken  flød  utildækket  indtil  1870'erne;  en  Sidefløj,  med 
smukt  Snitværk,    er   af  Bindingsværk,    men    sikkert   ogsaa   fra    O.  B.'s  Tid. 
I  Overgade  Nr.    11   (ofte,    men  urigtigt,    kaldet  O.  B.'s  fædrene  Gaard;  det 
var   gamle  Klub,  Overg.  Nr.  10)   skal  O.  B.    have    boet,    og   her   var  hans 
Pragtsal.    Huset  er  dog  i  sin  Helhed  sikkert  ikke  opført  af  ham,  idet  fore- 
fundne  Spor   af  gammelt   Murværk   tydede  paa,  at  det  alt  var  bygget   før 
Reformationen.     Den    150  □  Al.    store  og   7  Al.  høje  Pragtsal  laa  i  Stue- 
etagen ;  Væggene  vare  beklædte  med  Egepanel  og  foroven  dækkede  af  bibelske 
Billeder,    Loftet    tavlet   og   med    en  Dekoration    af  nedhængende,    forgyldte 
Granatæbler;  i  Hjørnet  stod  en  prægtig  Kamin  (if.  Sagnet  var  det  i  denne, 
at  O.  B.    for   at  hædre  sin  Gæst  Fr.  II  lod  fyre  med  Kanelbark  og  derpaa 
med  kgl.  Gældsbreve;  den  Kamin,  som  nu  er  i  Folkemuseet,  er  dog  først  fra 
1634).    Opgangen  til  Huset  var  ad  en  Stentrappe  med  Bænke  ved  Siderne 
og  Bislag  over.    Af  alt  dette  er  nu  kun  en  beskeden  Rest  af  Loftet  tilbage, 
i  Stuebutikken;    selve  Huset  er  i  nyere  Tid  helt  omdannet  (en  usikker  Re- 
konstruktion  af  Pragtsalen    se  Danm.    Illustr.  Almanak    1857   S.  97).    Som 
et   fjerde   af   O.  B/s   Stenhuse    er   alm.    det    3    Stokv.    høje  Løveapotek 
blevet  nævnt ;  skønt  han  har  ejet  Grunden,  og  Kældrene  under  Huset  ligne 
hans,  er  dette  dog  først  opført  efter  1680,  vistnok  af  Borgmester  Chr.  Westesen 
(se  Engelstof t,    Odense    By    2.  Udg.  S.  578  fl.,    og/.  G.  Burman  Becker, 
En  Borger  i  O.  i   17.  Aarh.,  Kbhvn.  1880).    Indtil  1854  prydedes  Facaden 
af  32  Brændtlerstavler  med  Figurfremstillinger  (flere  af  disse  nu  i  Nationalmus. 
og  Odense  Mus.);    1883  blev  Huset  moderniseret.    I  Muren  ind  mod  Gaards- 
pladsen  er  indsat  2   Overtræer   fra  Oluf  Bagerske  Huse,    det  ene  med  O.  B. 
og    hans  Bomærke   (et    opadvendt  Anker)    og  Aarst.    1572,  det  andet  med 
en   versificeret  Indskrift,    hans    og    hans    Hustrus   Mærker  og  Aarst.    1581. 
Ved  Graabrødreplads  opførte  Karen  Bryske   1594  et  to  Stokv.  højt  Sten- 
hus, hvis  Ydermure  endnu  i  det  væsentlige  staa;    den  oprindl.  Vestgavl  er 
ligeledes   bevaret,    indmuret    i    den    1873  opførte    3.  Etage;    i    Muren   mod 
Graabrødreplads  sidder  en  Sten  med  Aarst.  1594  og  Bryskernes  og  Lungernes 
Vaabener.     I    Bygningen   har    nu  Stiftsbogtrykkeriet  Lokale;  den  bærer  det 
„Hempelske  Taarn".    Fra  Tiden  omkring   1600  stammer  den  2  Stokv.  høje 
Bindingsværksbygning    i    Skomagerstræde    (se    Tegn.    af   æld.  n.  Arkit.    1. 
S.,  2.  R.,  PL  12)  med    sædvanlig    Halvrosetdekoration.    Omtr.  samtidigt  er 
det  udskaarne  Træværk,  der  nu  er  anbragt  paa  en  Sidebygning  til  Gaarden 


Odense. 


341 


Nr.  18  i  Overgade.  Snitværket  her  afgiver  et  af  de  bedste  Vidnesbyrd 
om  de  Odense  Billedskæreres  Kunstfærdighed;  paa  Stolper  og  Løsholter 
ses  en  Jagtscene,  Skraastivere  og  Stolper  ere  smykkede  med  Humleknopper 
og  Halvrosetter,  og  paa  Overgangsfoden  er  der  Humleranker  og  Duer  (se 
Mejborg,    Gml.    danske    Hjem   S.   57).     Fra    1.  Halvdel   af    17.  Aarh.  hid- 


Vestergade  Nr.  76. 


rører  den  2  Stokv.  høje  Bindingsværks-Hjørneejendom  Overgade  Nr.  50; 
Facaden  til  Gaden  er  helt  ombygget  (dens  oprindl.  Udseende  gengivet  i 
Danm.  Illustr.  Almanak  185  7  S.  98),  men  ud  til  Mønterstræde  staar 
Gaarden  med  sit  rige  Snitværk  (Halvrosetter,  Humleknopper  m.  m.).  If.  en 
gammel,  men  urigtig  Tradition  skal  det  kgl.  Møntværksted  have  været  her 
(det  fandtes  i  et  for  længe  siden  nedbrudt  Hus  paa  Sortebrødre  Kirkegaard) ; 
derimod    beboedes    det   i   lang   Tid   af  Adelsmænd ,    hvorom   3    indmurede 


342  Odense  Amt. 

Overtræer  minde,  det  ene  med  Falk  Gøyes  og  Karen  Billes  Vaabenskjolde 
og  Aarst.  1646,  de  to  andre  med  Oberst  U.  v.  Dewitz'  og  Elsebeth  Hahns 
Vaabener  og  Aarst.  1667  og  1681.  En  karakteristisk  Bindingsværksbyg- 
ning med  Halvrosetter  fra  Beg.  af  17.  Aarh.  er  ogsaa  Nr.  76  i  Vester- 
gade (oppudset  187  5-76);  paa  Porthammeren  staar  Aarst.  1631  og  Præsten  i 
N.-Lyndelse  Chr.  Rasmussens  og  Hustrus  Bomærker  (se  Tegn.  af  æld.  n. 
Arkitekt.  1.  Saml.,  3.  R.  PL  13).  Vistnok  fra  Slutn.  af  17.  Aarh.  er  Huset 
Overgade  Nr.  41,  det  eneste  med  bevaret  Svalegang.  Hertil  komme  flere  andre, 
men  mindre  karakteristiske  Bindingsværksbygninger  (Nedergade  24,  Over- 
gade 43,  Nørregade  49,  Odense  Slots  Konsolhus  o.  a.);  mange  ere  forsvundne 
i  den  senere  Tid,  saaledes  et  i  Paaskestræde  (Nr.  4)  og  Smedekroen  (Hj.  af 
Paaskestræde  og  Nedergade)  fra  157  5;  Tømmerværket  fra  den  sidste  Gaard  er 
anvendt  ved  en  Kunstnerbolig  i  Valby  ved  Kbh.  (se  E.  Schiødte,  i  Tidsskr. 
for  Kunstind.  1891  S.  149  fl.).  Flere  Port-  og  Dørhamre  fra  nedbrudte 
Bygninger  ere  dog  endnu  bevarede  (den  smukkeste  Porthammer,  fra  1600, 
med  Margrethe  Skovgaard  til  Sanderumgaards  fædrene  og  mødrene  Vaaben, 
hvilken  indtil   1879  sad  paa  Klingenberg  Nr.   9,  er  nu  forsvunden). 


Indbyggertallet  var  1.  Feb.  1890  30,268,  Nov.  1898  36,858  (1801  : 
5782,  1840:  9198,  1860:  14,255,  1880:  20,804).  Byen  har  saaledes  nu 
over  6   Gange  saa  mange  Indb.  som  ved   19.  Aarh. 's  Beg. 

Erhverv  1890:  3559  levede  af  immat.  Virksomhed,  14,513  af  Indu- 
stri, 5293  af  Handel,  311  af  Søfart,  4  af  Fiskeri,  289  af  Jordbrug,  344 
af  Gartneri,  4529  af  andre  Erhverv,  væsentl.  forskellig  Daglejervirksomh., 
989  af  deres  Midler,  403  nøde  Almisse,  og  34  vare  i  Fængsel.  —  Indu- 
stri og  Haandværksdrift  indtage  en  meget  betydelig  Plads  og  ere  i  de 
senere  Aar  stærkt  i  Opkomst.  Ogsaa  Handelen  er  trods  den  mindre 
gunstige  Beliggenhed  i  stærk  Stigen;  Havnens  og  Kanalens  Udvidelse  og 
Uddybning  have  i  denne  Henseende  haft  stor  Betydning. 

Af  fremmede  Varer  fortoldedes  i  1897  bl.  a. :  Bomulds-  og  Linned- 
garn 714,365  Pd.,  Bomulds-  og  Linnedmanufakturvarer  177,894  Pd.,  uldne 
Manufakturvarer  383,594  Pd.,  Vin  624,084  Pd.,  andre  Spirituosa  å  8° 
6583  Vrtlr.,  Glas  og  Glasvarer  295,932  Pd.,  Humle  95,251  Pd.,  Stentøj, 
Fajance  osv.  131,688  Pd.,  Kaffe  731,340  Pd.,  Olier  994,664  Pd.,  Risengryn 
og  Rismel  240,645  Pd.,  Stensalt  3,361,658  Pd.,  andet  Salt  911,428  Pd., 
Sukker,  Mallas  og  Sirup  629,484  Pd.,  Tobaksblade  og  Stilke  422,971  Pd. , 
fabrikeret  Tobak  og  Cigarer  10,696  Pd.,  Stenkul  og  Kokes  137,551,000 
Pd.,  toldpligtige  Metaller  og  Metalvarer  4,684,448  Pd.  samt  Tømmer  og 
Træ  6066  Clstr.  og  46,100  Kbfd.  Desuden  tilførtes  fra  andre  indenlandske 
Steder  en  Del  fortoldede  Varer.  Af  indenlandske  Frembringelser  ud- 
førtes til  Udlandet  bl.  a.  3781  Td.  Hvede,  1614  Td.  Byg,  3,332,194  Pd. 
Flæsk,  33,249  Td.  Smør,  4,576,000  Snese  Æg,  37,520  Pd.  Æbler  og  Pærer 
og  82,800  Pd.  Hø;  til  indenlandske  Steder  uden  for  Øen  udskibedes  bl.  a. 
129,725  Pd.  Flæsk  og   596,857  Pd.  Huder  og  Skind. 

Ved  Udg.  af  1897  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  80  Fartøjer 
og  maalte  Baade  paa  i  alt  3559,49  Tons,  deraf  5  større  Skibe  paa  200 — 
400  T. ;  af  Fartøjerne  vare  11  Dampskibe,  tiis.  paa  463?1  T.  og  265  Hestes 
Kr.,  samt  2  Dampmuddermaskiner  paa  29?1  T.  Fra  Udlandet  indkom  605 
og  udgik  505  Skibe  med  resp.  72,691  og  11,512  Tons  Gods;  i  indenrigsk 
Fart  indkom  460  og  udgik  681  Skibe  med  resp.  25,721   og  7109  T.  Gods. 


Odense.  343 

Told-  og  Skibsafgifterne  udgjorde,  efter  Fradrag  af  Godtgørelser, 
859,261  Kr.  (1856:  295,488,  1870:  340,498  Kr.)  og  Krigsskatten  af 
Vareindførselen  77,183  Kr.,  i  alt  936,444  Kr.  (23,945  Kr.  mere  end  i 
1896).  Brændevinsbrændingsafgiften  indbragte,  efter  Fradr.  af  Godt- 
gørelser, 109,395  Kr.  (4712  mindre  end  i  1896);  det  producerede  Ud- 
bytte var  1,297,538  Potter,  hvoraf  5605  udførtes  til  Udlandet,  14,418  til 
indenlandske  Steder  uden  for  Øen. 

Der  afholdes  Markeder  1.  og  3.  Mandag  i  hver  Maaned  samt  4.  Mandag 
i  April,  2.  Mandag  i  Maj,  4.  Mandag  i  Sept.  og  2.  Mandag  i  Okt.  (i 
Tilfælde  af  Helligdag  da  den  følgende  Onsdag),  alle  med  levende  Kreaturer; 
desuden  i  Feb.  et  Marked  med  Heste,  1  i  Feb.,  2  i  Marts,  1  i  Maj  og  1  i 
Juli  med  Heste  og  Kvæg,  1  i  Okt.  og  1  i  Nov.  med  Heste,  Kvæg  og  Faar, 
1    i   Dec.    med  Kreaturer.     Torvedag    hver  Mandag,    Onsdag  og  Lørdag. 

Af  større  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  nævnes:  flere  Bogtrykke- 
rier, deribl.  Fyns  Stiftsbogtrykkeri,  opr.  1771,  der  beskæftiger  33  Arbej- 
dere (om  Bygningerne  se  S.  340;  se  i  øvrigt  J.  Lauritsen,  Tilbagebl.  paa 
Fyns  Stiftstidendses  1.  Aarh.,  Odense  1872),  og  det  Miloske  Bogtrykkeri 
(25  Arbejd.).  Flere  Bryggerier,  hvoraf  Albani  Bryggeri,  opr.  1859, 
Aktieselsk.  fra  1867,  Aktiekapitel  300,000  Kr.;  det  beskæftiger  100  Arbej- 
dere og  solgte  1897-98  26,613  Td.  bayersk  01  (Bygningerne,  i  Tværgade  i 
Albanikvarteret,  ere  opf.  1859  i  Rundbuestil  af  røde  Mursten);  Odense 
Bryggeri,  Aktieselsk.,  opr.  1874,  Aktiekapital  299,800  Kr.,  30  Arbejdere, 
aarl.  Produkt,  omtr.  12,000  Td.  bayersk  og  3500  Td.  Hvidtøl;  St.  Hans 
Bryggeri  (bayersk  og  Hvidtøl;  15  Arbejd.,  aarl.  Prod.  1000  Td.  bayersk 
og  5000  Td.  Hvidtøl).  Flere  Brændevinsbrænderier,  deribl.  Christopher- 
sens Brændevinsbrænderi  og  Gærfabrik  (aarl.  Prod.  omtr.  400,000 
Pt.  Brændevin  og  120,000  Pd.  rent  Gær).  Flere  Cigar-  og  Tobaksfabrikker, 
deribl.  H.  Nielsens  Tobaksfabrik  (180  Arbejd.),  A.  Jensens  Fabrik 
(88  Arbejd.)  og  Odense  Cigar-  og  Tobaksfabr.  (53  Arbejdere),  Fyns 
Cycleværk  (Aktieselsk.,  opr.  1897,  Aktiekap.  54,000  Kr.)  foruden  flere 
Cyclefabrikker.  To  Eddikefabrikker,  hvoribl.  Odense  Eddikebryggeri 
(Aktieselsk.,  opr.  1898,  Aktiekap.  35,000  Kr.).  Fyns  Glasværk,  et  1873 
opr.  Aktieselsk.,  Aktiekap.  80,000  Kr.;  det  beskæftiger  omtr.  250  Arbejd, 
og  prod.  aarl.  omtr.  3  Mill.  Flasker  (Værdi  ca.  170,000  Kr.)  og  Hvidtglas 
(30,300  Kr.).  Skandinav.  Gummikompagni,  Aktieselsk.,  opr.  1897, 
Aktiekap.  100,000  Kr.  Flere  Jærnstøberier  og  Maskinfabrikker,  hvoraf  P.  M. 
Allerups  Efterfølgere  (omtr.  150  Arbejdere),  Brandt  &  Co.  (61  Arbejd.), 
Fabrikken  Phønix  (100  Arbejd.)  og  Frederiksgadens  Fabrik  (100 
Arbejd.).  Flere  Kalkværker,  hvoraf  Frederiksbroens  Kalkværk  og 
Odense  Kalkværk,  Aktieselsk.,  opr.  1874,  Aktiekap.  60,000  Kr.  En 
Fabrik  for  Kemikalier  og  tekniske  Artikler  (G.  Lotze,  Løveapo- 
teket). Flere  Klædefabrikker  og  Væverier,  hvoriblandt  Odense  nye  Damp- 
væveri (180 — 200  Arbejd.),  Slotsgadens  Dampvæveri  (290  Arbejd.), 
Søndergadens  Dampvæveri  (35  Arbejd.),  Brandts  Klædefabrik, 
der  er  omtr.  100  Aar  gaml.  og  1897  gik  over  til  et  Aktieselsk.  (Aktiekap. 
800,000  Kr.,  215  Arbejd.)  og  Meldal  &  Co.'s  Klædefabrik.  Odense 
Margarinefabrik,  Aktieselsk.,  opr.  1893,  Aktiekap.  60,000  Kr.  Flere 
Mineralvandsfabrikker,  deribl.  De  forenede  Mineralvandsfabrikker 
(Aktieselsk.,  opr.  1892,  Aktiekap.  1 16,000  Kr.).  Munkemølle,  som  fra 
1895   er  gaaet  over  til  et  Aktieselsk.  (Aktiekap.     100,000  Kr.);  det  beskæf- 


344  Odense  Amt. 

tiger  omtr.  14  Arbejd,  og  formaler  aarl.  omtr.  45,000  Td.  Hvede  og  Rug. 
Odense  Oliemølles  og  Carl  Petersens  Fabrikker.  De  fynske  Salt- 
og Kokesværker,  Aktieselsk.-  opr.  1897.  Flere  Savværker,  deribl.  Odense 
Savmølle  (Aktieselsk.,  opr.  1885,  Aktiekap.  80,000  Kr.).  Flere  Sten- 
trykkerier og  Æskefabrikker,  deriblandt  Mortensen  &  Co.  og  Hagen  & 
Sivertsens  (det  sidste  et  Aktieselskab,  opr.  1873,  Aktiekap.  180,000 
Kr.).  En  Straahattefabrik.  Et  Sukkerkogeri  til  Tilberedning  af  Roe- 
sukker, opr.  1872  af  Aktieselsk.  „De  danske  Sukkerfabrikker";  de  store, 
1872 — 73  opførte  Bygninger  ligge  mod  N.  V.  i  Byen  uden  for  Vesterbro; 
det  kan  oparbejde  9 — 10,000  Cntr.  Roer  i  Døgnet;  i  Kampagnen  1897 — 
98  oparbejdedes  743,000  Cntr.  (1897  produc.  91/*  Mill.  Pd.  Sukker);  det 
beskæftiger  omtr.  160  Arbejdere.  Flere  Sukkervarefabrikker,  deribl.  Brødr. 
Tychsens  Etablissement  for  Confecturer,  et  1874  opr.  Aktieselsk. 
(Aktiekap.  140,000  Kr.),  der  beskæftiger  omtr.  46  Arbejd.  To  Svine- 
slagterier, hvoraf  det  ene  er  det  under  Slagtehusene  omtalte  Eksportslagteri, 
det  andet  en  1888  anl.  Filial  af  Aktieselsk.  Koopmanns  Slagteri  i  Aalborg. 
Flere  Symaskinefabrikker,  deribl.  H.  Demants  (18  Arbejd.).  To  Sæbe- 
syderier  og  Parfumefabrikker,  BlumensaadtsogWendelboes.  En  Tapet- 
fabrik. Flere  Vogn  fabrikker.  Desuden  er  der  Garverier,  Maltgørerier, 
Handskefabrikker,  Trikotagefabrikker  m.  m. 

I  Odense  udgives  6  Aviser:  „Fyns  Stiftstidende"  (paabeg.  1771,  se 
ovennævnte  Artikel  af  Lauritsen),  „Fyns  Tidende",  „Fyns  Venstreblad", 
„Fyns  Socialdemokrat",  „Agrardagbladet"  og  „Odense  Avis",  foruden  en 
Del  andre,  mindre  Blade  og  Tidsskrifter  (deribl.  „Odense  Uge-Revue",  „Teater- 
saisonen"   m.  fl.). 

Kreaturhold  1893  i  Byen  og  paa  Markjorderne:  1202  Heste,  587 
Stkr.  Hornkvæg  (deraf  475  Køer),  31  Faar,  305  Svin  og  21   Geder. 

Byens  Øvrighed  bestaar  af  en  Borgmester,  der  tillige  er  Auktionsdirektør, 
og  en  Byfoged  og  Politimester,  der  tillige  er  By-  og  Raadstueskriver.  — 
Byens  Bestyrelse  bestaar  af  et  Byraad,  som  foruden  af  Borgmesteren 
som  Formand  bestaar  af  19  valgte  Medlemmer,  hvortil  slutte  sig  forskel- 
lige Embedsmænd,  af  hvilke  nævnes:  Kæmneren,  Kommunebogholderen, 
Stadsingeniøren ,  Bygnings-  og  Brandinspektøren ,  Inspektøren  for  Fattig- 
væsenet, Skoleinspektøren,  Kanalfogden,  Sygehuslægen,  Kommunelægen, 
Epidemihusets  Læge  osv.  —  Følgende  staaende  Udvalg  ere  nedsatte:  a) 
for  Kasse-  og  Regnskabsvæsenet,  b)  for  Kanal-  og  Havnevæs.,  c)  for  Fattig- 
væs.,  d)  for  Alderdomsunderstøttelse,  e)  for  Skole væs.,  f)  for  de  tekniske 
Anliggender,  g)  for  Markvæs.,  h)  for  Legatvæs.  Endvidere  er  der  et  For- 
skønnelsesudvalg,  et  Ekspropriationsudvalg,  et  Redaktionsudvalg  og  et  Ud- 
valg ang.  Affattelsen  af  Valglisterne;  Museumsbestyrelsen  vælges,  som  alt 
nævnt,  ogsaa  af  Byraadet. 

Finansielle  Forhold  1897.  Indtægter:  517,931  (deraf  Grundsk. 
12,045,  Hussk.  103,752,  Formue-  og  Lejlighedssk.  386,627,  lignet  paa 
Menigheden  11,573  samt  Bidr.  fra  Landdistrikterne  3934  Kr.),  foruden 
frivillige  Bidr.  fra  Aktieselskaber  og  lign.  Institutioner  7  550,  Afgifter  efter 
Næringsloven  56,016,  Tilskud  fra  Stat  til  Alderdomsunderst.  25,924,  Ind- 
tægt af  Aktiver  193,805,  Skolekontingenter  6935  Kr.;  Udgifter:  Bidr. 
til  Stat  12,050,  til  Amt  1107,  til  Amtsskolefond  7  583,  Alderdomsunderst. 
51,848,  Skolevæs.  233,929,  Fattigvæs.  79,502,  Rets-  og  Politivæs.  53,332, 


Odense.  345 

Medicinalvæs.  26,120,  Gader  og  Veje  59,356,  offentlig  Renlighed  39,445*), 
Belysn.  15,865,  Brandvæs.  7658,  Vandforsyning  43,089,  kirkl.  Formaal 
1 1,700,  Byens  Bestyrelse  42,86 1  Kr.  Kommunen  ejede  31/i2  1897  :  i  Kapitaler 
931,266,  i  Ejendomme  med  Udbytte  3,476,810,  i  Ejendomme  uden  Udbytte 
1,318,411  Kr.;  dens  Gæld  var  3,172,036  Kr.  Med  Hensyn  til  Skatteligningen 
bemærkes,  at  Portionssystemet  med  progressiv  Skala  benyttes;  i  1898  var  der 
lignet  160,1241/2  Portioner  a  2  Kr.  68  0. ;  desuden  var  der  i  Kirkeskat  lignet 
8  0.  paa  hver  Portion  og  i  Vandafgift  efter  Bygningernes  Assurancesum 
82  0.  Den  anslaaede  Indtægt  for  1898  var  10,336,900  Kr.,  fordelte  paa 
6915  Skatteydere,  deraf  var  skattepligtig  Indtægt  3,489,931  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme  ere:  Raadhuset,  de  offentlige  Skole- 
bygninger (ogsaa  Mulernes  Legatskole),  Fattiggaarden ,  Kvægtorvet  med 
Bygninger,  Renovationsvæsenets  Bygninger  i  Vognmandsløkken  og  Torne- 
høj sløkken,  det  civile  og  det  militære  Sygehus,  Museet,  Eksercerhuset,  Rytter- 
og  Fodfolkkasernen,  2  Krudthuse,  2  Ladebygninger  i  Kræmmermarken  og 
Natmandsløkken,  Vandværket,  1/5  af  Ting-  og  Arresthuset,  Sprøjtehuset, 
Ejendommen  i  Enggade  Nr.  13  og  i  Jorder  til  Dyrkning  og  Bebyggelse 
omtr.  937  Td.  Ld. 

Foruden  Politimesteren  bestaar  Politikorpset  af  en  Politiassistent,  2 
Overpolitibetjente,  16  Politibetjente,  19  Patrouillebetjente ,  1  Bud  og  1 
Torvefoged. 

Brandkorpset  bestaar  af  Brandinspektøren,  1  Vicebrandinspektør,  2 
Brandassistenter  og  2  Reservebrandassistenter  (Byens  2  Skorstensfejere),  4 
Sprøjteførere,  40  Brandmænd,  1  Vandmester  og  1  Bud.  Materiellet  bestaar 
af  8  kørende  Sprøjter  med  Slanger,  2  Slangevogne,  1  Redningsstige,  1 
Rekvisitvogn  og  7  Haandsprøjter.  Foruden  det  egentlige  Brandkorps  er 
der  under  Polimesterens  umiddelbare  Ledelse  et  Ordenskorps,  der  bestaar 
af  20  Mand  under  en  Delingsfører  og  en  Halvdelingsfører,  og  som  navnlig 
skal  bistaa  Politiet  med  at  overholde  Orden  paa  Brandstedet  eller  i  andre 
overordentlige  Tilfælde.  (F.  M.  Andersen,  De  borgl.  Korps  i  Od.,  Odense  1899). 

I  Fyns  Diskontokasse  (opr.  15/12  1846)  er  Aktiekapitalen  3,5  Mill. 
Kr. ;  Folio-  og  Indlaanskontoen  var  30/6  1898  6,677,756  og  Vekselkontoen 
paa  Udlandet  124,064,  paa  Indlandet  2,932,910  Kr.  —  I  Odense  Kredit- 
bank (opr.  17/i  1895)  er  Aktiekapitalen  11,57  5  Kr. ;  Folio  og  Indlaan  var 
31/3  1897  62,193  Kr.  —  I  Handelsbanken  (opr.  1/7  1875),  Filial  af 
Handelsbanken  i  Kbh.,  var  31/3  1897  Sparernes  saml.  Tilgodehav.  2,191,162 
Kr.,  Rentefoden  3x/2  pCt.,  Antal  af  Konti  1461.  —  I  Fyns  Stifts  Spare- 
kasse (opr.  Vi  1832)  var  31/3  1897  Sparernes  saml.  Tilgodehav.  38,404,933 
Kr.,  Rentefoden  3%  pCt.,  Reservefonden  2  Mill.  Kr.,  Antal  af  Konti  54,059.  — 
I  Spare-  og  Laanekassen  for  Haandværkere  i  Odense  (opr.  25/10 
1864)  var  31/3  1897  Sparernes  saml.  Tilgodehav.  264,525  Kr.,  Rentefoden 
3V2  pCt.,  Reservefonden  5918  Kr.,  Antal  af  Konti  2018. 

Havneforhold.  Muligvis  har  Fjorden  i  gamle  Dage  gaaet  helt  op  til 
Byen;  senere  var  Aaen  Søvej,  indtil  denne  opgaves  i  Slutn.  af  16.  Aarh. 
ved  en  Tilsanding  af  Aamundingen  efter  en  Stormflod.    Søhandelen  foregik 


*)  Dag-  og  Natrenovationen  beserges  af  Kommunen  og  sorterer  under  Markudvalget.  Der  er  to 
Renovationsanstalter,  en  opf.  1882  1/4  Mil  V.  for  Byens  Centrum  og  en  opf.  1892  omtr.  li|2 
Fjerdingvej  0.  for  det. 


346  Odense  Amt. 

da    i    nogen  Tid    gennem  Kjertinge  Nor    over  Kjerteminde;  senere  anlagdes 
en  Losse-  og  Ladeplads  ved  Odense  Fjord  ved  Baagø  Strand,  ved  de  nuv. 
Skibhuse;    fra   Slutn.    af    17.    Aarh.    havde    Odense    sin    Sommerhavn    ved 
Stige  Strand  og  Vinterhavnen  længere  ude  ved  Klintebjærg.     Disse  Udskib- 
ningsforhold    vare    dog   meget    utilfredsstillende,    og   alt  under    Fred.  IV  be- 
gyndte   man    at    optage  Planen    om  Gravningen  af  en  Kanal  fra  Byen  ud 
til    Fjorden.     Den    kom    dog   først   til  Udførelse    1796' — 1804,    idet   Staten 
med    en    Bekostning    af    169,000  Rd.    lod    den    grave    i  nordl.  Retning  fra 
Byen    og   derpaa    i    østl.  Retning,  hvor  den  en  kort  Strækning  fra  Fjorden 
forener    sig    med  Odense  Aa;    den   havde   omtr.    8  F.  Vand.    Noget  senere 
blev  Stavis  Aa,  som  før  løb  ud  i  Baagø  Strand,  ledet  ud  i  Kanalen.    Aar 
185  7   afstod  Staten  Kanalen  tillige  med  Baagø  Strand,  som  senere  er  bleven 
inddæmmet  og  udtørret,    til  Byen  for   100,000  Rd.    Kanalen,  der  er  anlagt 
et  Stykke   ud    i  Fjorden,  er  26,600  F.  lang.     Fra  Enden  af  Kanalen  fører 
det  temmelig  bugtede,  smalle  Sejlløb  ud  gennem  Fjorden  i  en  Længde  af 
47,000  F.     Baagø  Strand    er  senere  bleven  solgt.    Kanalen  er  efterhaanden 
bleven  uddybet,  saa  at  den  1882  kunde  besejles  af  1 1  F.  dybtgaaende  Skibe; 
1883 — 86  uddybedes  den  til   13  F.,  hvorefter  der  aabnedes  fast  Dampskibs- 
fart paa  England;    1889 — 91   uddybedes  den  til   15  F.,  Bredden  er   100  F. 
Disse    3   Uddybninger    have    kostet    omtr.    l*/4  Mill.  Kr.    Havnen,  lige  N. 
for  Bygrænsen  ved  Kanalens  Begyndelse,  bestaar  af  to  langagtige  Bassiner, 
den   gamle  Havn    mod  V.,    med   12 — 13  F.  Vand,  og  den  nye  Havn  mod 
0. ,    med    16  F.    Vand,    tiis.    85,100  □  AL;     Havnepladsens   Størrelse   er 
212,250  □  Al.,  Bolværkernes  Længde  3530  Al.  (i   1898  er  der  projekteret 
en    større  Uddybning    af  Sejlløbet   i  Fjorden   og  Kanalen  til   17  F.  og  der- 
over, og  en  Regulering   af  Retningen   ved  Gennemgravning  af  de  skarpeste 
Krumninger,    samt  en  Udvidelse  af  Havnen;    Omkostningerne  ere  anslaaede 
til    omtr.    lVg  Mill.  Kr.).    Havnevæsenet  bestyres  under  Byraadet  af  et  Ud- 
valg paa   5  Medlemmer,  hvoraf  Borgmesteren  er  født  Medlem.    Ved  Kanalen 
er   ansat    en  Kanalfoged  og  en  Assistent,  ligesom  Stadsingeniøren  forestaar 
dens    tekniske  Anliggender.     Ved  Udg.  af  1898  ejede  Havnen  i  Kontanter 
2750  Kr.,  i  Kapitaler   20,982  Kr.,  i  fast  Inventarium  72,717  Kr.,  desuden 
i  Effekter   (1   Dampmuddermaskine,    3  Dampbaade   og    2  Kraner)    114,000 
Kr. ;    endelig   vurderes    selve  Kanalen  til   1,341,000  Kr.    Kanalens  Gæld  er 
1,009,762  Kr.    Indtægten    af  Havne-   og  Bropenge   var   1897    108,898  Kr. 
(1882:    41,740,    1891:   80,563);  den  største  Indtægt  giver  Kul  og  Smør, 
derefter  Sukker,  Korn,  Tømmer  og  Træ.    Ved  Gabet  er  der  et  Fyr.    Der  er 
Lodsstationer  ved  Stige,  Gjersø  og  Gabet,  med  i  alt  7  Lodser;  i  Kanalen 
er    der    Lodstvang.     (Se   i   øvrigt  J.  Lauritsen,    Søvejene   til  O.,    især   den 
nuv.  osv.,  Odense   1873,  og  samme  Forf.,  Land-  og  Vandforholdene  ved  O. 
og   i    O.    Fjord,    anskueliggjorte   ved    et   illumin.    Kort,    tr.    som   Manuskr., 
Odense  s.  a.   [1888]). 

I  gejstlig  Henseende  danner  Odense  med  tilhørende  Landdistrikter  eet 
Provsti  samt  3  Sogne:  St.  Knuds,  Vor  Frue  og  St.  Hans. 

I  Odense  bo  Stiftamtmanden  for  Fyns  Stift,  Biskoppen  over  Fyns 
Stift  og  Stiftsfysikus.    Om  Garnisonen  se  S.  333. 

Odense  hører  til  6.  Landstingskreds  og  Odense  Amts  1.  og  2. 
Folketingskreds,  for  hvilke  den  er  Valgsted,  Odense  Amtstuedistrikt 
(Amtsforvalteren  bor  her)  og  har  sin  egen  Stadslæge  samt  3  Apoteker. 


Odense.  347 

Den  hører  til  3.  Udskrivningskreds'    145.  Lægd  og  er  Sessionssted  for 
Lægderne    109,    112—121   og   127—138. 

Ved  Odense  Toldsted  er  ansat  en  Toldinspektør,  en  Toldkasserer,  to 
Toldkontrollører  og  tolv  Toldassistenter,  ved  Postvæsenet  en  Postmester, 
en  Postkontrollør  og  syv  Ekspedienter,  ved  Telegrafvæsenet  en  Bestyrer, 
en  Overtelegrafist  og  6  Telegrafister.  Odense  har  Statstele  fon  og  staar  des- 
uden   ved   Fyns    Telefonselskab    i    Forbindelse   med  Fyns   andre  Byer. 

De  fynske  Jærnbaner.     Som   alt  omtalt  er  Odense  Knudepunktet  for 
de    talrige    fynske    Jærnbaneanlæg.     Allerede    i    1850'erne   var   der   Planer 
oppe    om  Baneanlæg   paa  Fyn,    og    ved  Lov    af  185  7   bemyndigedes  Rege- 
ringen til  at  give  Koncession  paa  en  Bane  Nyborg-Odense-Lille  Bælt, 
hvilken    dog    blev  uden  praktisk  Betydning.    Ved  Lov  af  10/3  1861    om  de 
jydsk-fynske  Baneanlæg  blev  det  bestemt,  at  der  skulde  anlægges  en  Bane 
fra   Nyborg    over    Odense    til    Middelfart,    ved    Lov    af   11/2    1863 
ændredes  det  til,  at  Endepunktet  skulde  være  Strib,  og  den   11  Mil  lange 
Bane  (Dronning  Louises  Bane)  aabnedes  7/9  1865;   dens  Drift  overtoges  af 
Regeringen    fra    */4   1867.     Ved  Lov    af  28/5   1870    fastsloges  Anlægget  af 
Damp  færgehavne    ved  Fredericia    og  Strib    samt  Anlæg  af  en  Skibsbro  ved 
Nyborg  med  tilhørende  Sporforbindelse  (færdige  Marts   1872).    Ved  Lov  af 
23/5  1873   bemyndigedes  Regeringen  til  at  give  Eneret  paa  Anlæg  og  Drift 
af   en   privat    Bane    Odense-Svendborg    som    en    let,    bredsporet    Bane, 
hvortil  Staten    kunde   tilskyde   indtil  80,000  Kr.  pr.  Mil,  for  hvilket  Beløb 
den    blev    Aktionær,    samt    den    halve    Ekspropriationsudgift.     Denne   syd- 
fynske Bane  aabnedes  12/7  1876,  er  6,28  Mil  og  kostede  omtr.  430,000 
Kr.  pr.  Mil.    Ved  Lov  af  16/6  1879  anlagdes  Faaborg-Ringe  Banen  som 
Statsbane  med  et  Tilskud  af  80,000  Kr.  pr.  Mil  fra  de  vedk.  Kommuner; 
den  aabnedes  3/4  1882,    er  3,9  Mil  og  kostede  omtr.   300,000  Kr.  pr.  Mil. 
Driften  overtoges  af  det   „sydfynske  Selskab"   mod  en  Forpagtningssum  lig  3 
pCt.    af    Anlægskapitalen.      Ved    Lov    af    18/2    1881    anlagdes    Statsbanen 
Assens-Tommerup    efter   samme  System   som   den  sydfynske  Jærnbane; 
den  aabnedes  1/6  1884,  er  3,9  Mil  og  kostede  omtr.  490,000  Kr.  pr.  Mil, 
hvoraf  Kommunerne   tilskød    90,000  Kr.    pr.    Mil    samt    Ekspropriationsud- 
giften.     Ved  Lov    af    1881   fastsloges  der  Damp  færge  fart  fra  Korsør  til 
Nyborg,    hvorefter  der  anlagdes  Dampfærgeleje  i  Nyborg  samt  en  Bane  fra 
Nyborg  til  Knudshoved  og  Slipshavn;  Dampfærgen  toges  i  Brug  24/n  1883. 
Ved  Lov  af  18/3  1881   bemyndigedes  Regeringen  til  at  give  Eneret  i  80  Aar 
paa  en  privat  Bane  Odense-Bogense;   den  aabnedes  */7  1882,  er  5  Mil  og 
kostede  270,000  Kr.  pr.  Mil. 

Ved  Banelovene  af  1894  bestemtes  Anlægget  af  en  Statsbane  Nyborg- 
Ringe  (L.  af  8/5  1894),  der  ansloges  at  skulle  koste  l1/2  Mill.  Kr. ;  den 
aabnedes  ^9  1897  og  er  3x/2  Mil;  Driften  besørges  af  det  „sydfynske  Selskab" 
(mod  2  pCt.  af  Anlægskapitalen  og  det  Overskud,  der  maatte  fremkomme 
ud  over  de  2  pCt.  indtil  i  alt  3  pCt).  Ved  Lov  om  Privatbaneanlæg  af  8/5 
1894  bestemtes,  at  der  skulde  anlægges  en  Nyborg-Svendborg  Bane 
og  en  Odense-Kjer teminde-Dalby  Bane.  Den  første,  5  Mil,  aabnedes 
1/6  1897,  den  anden  ventes  aabnet  Efteraar   1899. 

I  Driftsaaret  1897-98  befordredes  paa  Statsbanen  fra  Odense  225,675 
Pers.  og  afgik  af  Gods,  Kreat.  osv.  59,705,  ankom  76,614  T.  Gods.  Paa 
nordfynske  Bane  ankom  83,217   og  afgik  44,408  Pers.,  ankom  346,133, 


348  Odense  Amt. 

gfgik  310,374  Cntr;  paa  sydfynske  Bane  ankom  127,543  og  afgik  113,585 
Pers.,  ankom  581,191   og  afgik  704,660  Cntr.  Gods. 

Odense  staar  i  Dampskibsforbindelse  med  Kjøbenhavn  (over  Samsø), 
Svendborg,  Rudkjøbing,  Marstal,  Liibeck,  Hamburg,  Newcastle  og  Leith. 


Historie.  Som  Navnet  viser,  gaar  Byens  Oprindelse  tilbage  til  Oldtiden.  Det  op- 
rindelige Navn  er  Othensve,  o :  Odins  Helligdom.  Allerede  i  11.  Aarh.  findes  Navnet, 
rigtignok  forkortet  som  Othsvi.,  Odsv.  og  Odns.,  paa  Mønter,  der  ere  prægede  i  Byen 
under  Knud  den  store.  Den  første  danske  Form  Othensi  er  fra  1107;  hos  Ælnoth 
fra  c.  1100  findes  Othenswi,  og  Formen  Othense  forekommer  ogsaa  i  12.  Aarh.,  første 
Gang  med  Vished  i  St.  Knuds  Klosters  Segl  1183.  Vel  forekommer  allerede  i  12. 
Aarh.  ogsaa  den  forvanskede  Form  Othensø,  Othensei,  en  Form,  som  bliver  almin- 
delig i  13.  Aarh.,  saaledes  i  Vald.  Jrdb.  (hos  Islænderne  Obinsey).  De  latinske  Former 
ere  Othenæ,  Otthinia,  Otthonia  (se  O.  Nielsen,  i  Danske  Saml.  1.  R.  1.  B.  S.  91,  og  i 
Bl.  til  Oplysn.  om  dansk  Sprog  I  S.  247 ;  ligeledes  Kr.  Erslev,  i  Danske  Saml.  2.  R. 
III  Bd.  S.  123).  Sagnet  har  vel  haft  travlt  med  at  finde  Stedet  for  Odins  Helligdom, 
Borg  eller  Grav ;  saaledes  ere  Nonnebakken  S.  for  Aaen,  en  Q  i  Næsbyhoved  Sø  m.  m. 
blevne  nævnte*),  men  om  Byens  Historie  i  Oldtiden  ved  man  slet  intet.  Første  Gang 
den  nævnes  i  den  historiske  Tid,  er  i  et  af  Kejser  Otto  III  987  udstedt  Beskærmel- 
sesbrev  for  et  christeligt  Bispedømme  i  Odense,  som  den  tyske  Mission  paa  hans 
Tid  agtede  at  oprette  her.  I  Middelalderen  var  det  en  af  de  mest  ansete  Byer  i 
Landet.  Adam  af  Bremen  kalder  „Odansve"  magna  civitas  paa  Fyn  og  næst 
Lund  og  Roskilde  er  det  den  By ,  der  kan  opvise  de  ældste  Mønter.  Den  var 
Møntsted  under  Knud  den  store,  der  benyttede  engelske  Møntmestre,  Magnus 
den  gode,  Svend  Estridsen,  Knud  den  hellige,  sikkert  ogsaa  under  det  flg.  Aarh. 's 
Konger  (1285  nævnes  en  Møntmester  Henrik  Sømær  i  O.);  ogsaa  under  Erik  af 
Pommern  prægedes  der  Mønter  her.  Møntergaarden,  som  laa  ved  det  nuv.  Sorte- 
brødretorv  (se  S.  341  Møntergade  minder  endnu  om  den),  skænkede  Erik  af  Pom- 
mern 1420  til  et  Alter  i  Sortebrødrekloster**).  Kongerne  opholdt  sig  hyppigt  i 
Odense  og  holdt  Retterting  her;  flere  Gange  omtales  en  Kongsgaard,  saaledes  under 
Knud  den  hellige  og  Svend  Grathe;  ligeledes  holdt  Ærkebisperne  flere  Gange  vigtige 
Koncilier  med  Bisperne,  saaledes  1206,  1245  og  1419. 

Intet  af  de  middelalderlige  Kongenavne  er  dog  saaledes  knyttet  til  Odense  som 
Knud  den  helliges^).  Efter  at  Vendelboerne  havde  rejst  Oprør  mod  ham,  og  Op- 
standen havde  forplantet  sig  til  hele  Jylland,  flygtede  Kongen  til  Odense,  hvor  han 
i  sidste  Øjeblik  flyede  fra  Kongsgaarden  ind  i  den  af  ham  selv  opbyggede  St.  Albani- 
kirke, og  her  blev  han,  medens  han  knælede  foran  Alteret,  dræbt  10/7  1086  tillige  med 
sin  Broder  Benedikt  og  17  af  sine  Hirdmænd.  Nogle  Aar  efter  slog  dog  Stemningen 
mod  Kongen  om;  hans  Lig,  som  var  blevet  begravet  i  Kirken,  blev  allerede  1095 
optaget  af  Graven  og  ført  til  den  af  ham  selv  grundlagte  første  Stenkirke,  der  skulde 
afløse  den  ældre  Albanikirke,  og  19/4  1101  blev  Kong  Knud  kanoniseret  af  Paven. 
Den  ny  Helgen  gav  Kirken  dens  fremtidige  Navn  og  tillige  dens  største  Anseelse. 
Odense  blev  fra  den  Tid  Genstand  for  hyppige  Valfarter,  endog  fra  fremmede  Lande, 
især  paa  Helgenens  Festdag.  Disse  Valfarter,  bleve  en  stor  Indtægtskilde  for  Byen 
og  Oprindelsen  til  det  store  St.  Knuds  Marked  i  Juli.  Kanonisationen  gav  ogsaa 
Anledning  til  Stiftelsen  af  det  første  Kloster  i  Odense,  som  snart  efterfulgtes  af 
andre,  og  til  Oprettelsen  af  det  første  Gilde. 

Der  grundlagdes  i  og  ved  Odense  ikke  mindre  end  6  Klostre,  og  af  disse  reg- 
nedes de  to,  indviede  til  St.  Knud  og  St.  Hans,  til  Landets  betydeligste.  Ældst,  fra 
omtr.  1100,  var  St.   Knuds   Kloster  (se  S.  353).    Hen  ved  et  halvt  Aarh.  senere 


*)  I  D.  Atl.  (VI  S.  575)  fortælles,  „at  der  menes,  at  Othin  skal  have  haft  en  Residents  paa  Kors- 
gade midt  i  Byen,  hvor  og  hans  Effigies  skal  have  staaet  over  den  gamle,  grundmurede 
Bygning,  som  1740  er  ombygget".  Gaarden  siges  tidligere  at  have  været  Byens  Raadhus,  og 
Billedet  sad  der  endnu  1830.  Efter  andre  forestillede  det  dog  Kejser  Otto  HI,  som  Sagnet  ogsaa 
har  gjort  til  Byens  Grundlægger,  og  bag  paa  Billedet  (se  Engelstof  t,  Odense  Bys  Hist  2.  Udg. 
S.  24)  stod  ogsaa  „Kong  Ottings  Effigies". 
**)  Oluf  Bager  fik  i  16.  Aarh.  personlig  Ret  til  at  slaa  Smaament,  saaledes  at  Odense  blev  den 
sidste  Provinsby,  der  var  Møntsted. 
t)  Kongens  formentlige  Billede  er  langt  senere  blevet  optaget  i  Byens  Vaaben  (se  S.  309).  Lilien 
i  Vaabenet  maa  forstaas  som  Jomfru  Marias  Liliemærke  og  ikke  som  Allusion  til  den  Spydod, 
der  dræbte  Kongen  (se  Aarb.  f.  n.  Oldk.  1889,  S.  91). 


Odense.  349 

grundlagdes  paa  en  Banke  tæt  S.  for  Byen,  nu  „Nonnebakken"  (tidligere  hørende 
til  St.  Knuds  Landdistr.,  nu  inden  for  Bygrænsen),  et  Nonnekloster ;  Søstrene  kaldtes 
alm.  „Nonnerne  af  Borgen",  fordi  Banken  tidligere  havde  baaret  en  Borg 
(se  ovfr.).  I  et  Kongebrev  af  1193  siges,  at  Nonnerne  havde  faaet  deres  Orden 
og  Vielse  af  Knudsbrødrene,  men  ellers  ved  man  intet  om  Klosterets  Oprindelse; 
omtr.  1168 — 86  skænkede  Biskop  Simon  det  Hjallese  Kirke;  Ved  Aar  1200  flyttedes 
det  til  Dalum  (s.  d.).  Paa  Klostertomten  er  der  endnu  i  de  sidste  Aarhundreder 
oppløjet  mange  Mur-  og  Kampesten;  1835  afdækkedes  to  murede  Grave  af  den  for 
den  ældre  Middelalder  karakteristiske  Form.  —  Omkring  1250  opførtes  paa  Nordsiden 
af  det  nuv.  Sortebrødretorv  et  Sortebrødrekloster  (det  eneste  i  Stiftet),  helliget  St. 
Peder.  Det  nævnes  første  Gang  1252;  1264  forekommer  en  Prior  Oluf,  og  kort 
efter  var  den  senere  Biskop  Gisico  Underprior.  Ved  mange  Gaver  fra  Konger  (saa- 
ledes  Vald.  Atterdag  1351  og  Oluf  1383),  Adelsmænd  og  Borgere  blev  Klosteret 
efterhaanden  ret  velhavende;  1390  skænkede  Væbneren  Axel  Pedersen  det  2  Gaarde 
og  2  Huse  i  Skalkendrup,  s.  Aar  fik  det  af  Borgmester  Joh.  Hennikens  Enke  3  Agre  i 
Tageløkke  mod  at  holde  12  Messer  for  Manden,  og  1430  noget  Gods  af  Claus  Rantzau. 
Aar  1315  gav  Biskop  Peder  Pagh  dem  af  Munkene,  som  forrettede  Gudstjenesten, 
Magt  til  at  uddele  Syndsforladelse  og  40  Dages  Aflad.  At  Bygningerne  have  været 
ret  anselige,  turde  fremgaa  af,  at  Konger  og  Bispernes  Officialer  flere  Gange  holdt 
Retterting  her.  Først  ved  Reformationens  Indførelse  er  det  sikkert  ophævet  (16/l2  1534 
nævnes  en  Prior  Peder  Algudsen) ;  1540  henlagdes  det  til  Graabrødrehospitalet  (se 
S.  327),  men  1542  blev  det  befalet  at  nedbryde  Kirken  paa  Grund  af  Brøstfældighed, 
og  selve  Klosteret  udlejedes  til  Adelsmænd;  paa  Resens  Tid  var  det  helt  forsvundet 
(et  stort  Stenhus  nedbrødes  1607).  Kirkegaarden  overdroges  Byen  1551  til  Assi- 
stenskirkegaard.  —  Et  Graabrodrekloster  blev  stiftet  1279  væsentlig  ved  Bistand 
af  Erik  Glipping,  som  skænkede  Munkene  sin  Kongsgaard  med  flere  omliggende 
Grunde;  i  Klosterkirken,  foran  Højalteret,  til  hvilket  Kongen  lod  forfærdige  en  Alter- 
tavle, valgte  han  sit  Gravsted,  og  her  bleve  hans  Døtres  Katharinas  og  Elisabeths  Lig 
nedsatte  1283.  Allerede  1342  ombyggedes  Kirken,  og  det  flg.  Aar  blev  Højalteret 
indviet  til  Jomfru  Maria,  der  alt  tidligere  nævnes  som  Klosterets  Værnehelgeninde; 
1520  siges  det  dog  at  være  helliget  St.  Catharina.  Det  var  det  mest  ansete  Graabrodre- 
kloster i  Stiftet,  idet  dets  Guardianer  vare  Custoder  for  Odense  Custodi;  enkelte  af 
dem  (saaledes  Laurentius  Brandere,  Jesper  Johansen  og  Erasmus  Ulf)  bleve  Vicarer 
eller  Ministre  for  Provinsen  Dacien;  en  Munk,  Niels  Jensen,  beskikkedes  1421  af 
Paven  til  Inquisitor  for  at  holde  det  husitiske  Kætteri  fra  Landet.  Med  denne  ansete 
Stilling  fulgte  ogsaa  Velstand,  hvorom  mange  Gavebreve  fra  Konger,  Adelsmænd  o.  a. 
bære  Vidnesbyrd;  særlig  begunstigedes  Klosteret  dog  af  Kong  Hans  og  Dronning 
Christine,  hvilken  sidste  skænkede  det  Claus  Bergs  Altertavle  (se  St.  Knuds  Kirke) 
og  bekostede  en  Udsmykning  af  Koret;  begge  bleve  begravede  her.  Ved  Reforma- 
tionens Indførelse  blev  Klosteret,  i  hvilket  Laur.  Brandere  omtr.  1469  havde  indført  den 
strængere  Ordensregel,  ophævet,  og  1539  forvandledes  det  til  et  Hospital  for  Fyns 
Stift  (se  S.  326).  —  Johannitermunkene  spores  første  Gang  i  Odense  1280, 
idet  de  nævnte  Aar  søgte  og  fik  Magistratens  Tilladelse  til  at  lade  deres  Kvæg 
græsse  i  Aaløkken ;  de  begyndte  saaledes  ganske  smaat,  men  til  sidst  ejede  de  en 
stor  Mængde  Grunde  i  og  ved  Odense  foruden  et  betydeligt  Jordtilliggende  rundt  om  i 
de  fleste  fynske  Herreder.  Deres  Kloster,  indviet  til  St.  Hans  og  St.  Michael,  blev  den 
fornemste  Korsbrødregaard  i  Landet  næst  Antvorskov.  Her  som  alle  Vegne  havde 
Johannitermunkene  deres  bedste  Støtte  i  Adelen;  flere  Riddere  og  Væbnere  indgave 
sig  paa  deres  gamle  Dage  i  Klosteret,  stiftede  Sjælemesser,  Altere  og  Kapeller  eller 
købte  sig  Gravsteder  i  Kirken  (se  om  Ligstenene  S.  316).  Befalingsmanden  paa  Næsby- 
hoved var  fra  1402  Klosterets  Værge.  Ogsaa  blandt  dets  eget  Personale  fandtes 
fornemme  Folk;  flere  af  Priorerne  eller,  som  de  ogsaa  kaldtes,  Commendatorerne 
vare  af  Adel,  saaledes  Offe  Grib,  der  1447  stiftede  en  Skole,  Jep  Mortensen,  senere 
Prior  i  Antvorskov,  og  Hans  Juul;  en  af  dennes  nærmeste  Efterfølgere  som  Prior 
var  den  bekendte  Afladskræmmer  Dr.  Herman  Andersen  (i  Beg.  af  16.  Aarh.).  Ved  eller 
kort  efter  Reformationen  blev  Klosteret  sekulariseret  og  1541  forenet  med  Stiftets  gejst- 
lige Gods  og  Næsbyhoved  Len;  da  Næsbyhoved  var  ødelagt  i  Grevens  Fejde,  tog 
Lensmanden  Ophold  i  Klosteret.  1575  lod  Fr.  II  det  indrette  til  Slot  (se  S.  321). 
Med  Klosteret  var  forenet  et  Hospital,  der  snart  kaldtes  „Sygestuen  paa  St.  Hans 
Kirkegaard",  snart  „St.  Hans  Hospital"  eller  endog  „Helliggesthus  paa  St.  Hans 
Kirkegaard";  det  havde  sit  eget  Kapel;  1540  blev  Godset  henlagt  til  Graabrodre- 
hospital,  medens  Hospitalsbygningen    1541    blev  Residens  for  Sognepræsten  ved  St. 


350  Odense  Amt. 

Hans  Kirke,  som  hvilken  den  endnu  formentlig  tjener  (se  S.  317).  —  Yngst  og  over- 
hovedet sidst  grundlagt  af  alle  danske  Klostre  var  S t.  Klare  Kloster,  stiftet  Aar 
1521  af  Dronning  Christine  (if.  pavel.  Tilladelse  af  15/2  1519)  for  Nonner  af  Graabrødre- 
ordenen.  Det  havde  været  Dronningens  Bestemmelse  at  tilbringe  sin  sidste  Levetid 
her,  men  først  et  halvt  Aar  efter  hendes  Død  stod  Klosteret  færdigt,  indrettet  til  Dels 
i  den  ældre  saakaldte  Dronningegaard;  21/9  1522  indførtes  efter  Pavens  Befaling 
Nonnerne.  Dets  Historie  er  kun  lidet  kendt;  1523  paalagde  Chr.  II  Lensmanden  paa 
Dalumkloster  tillige  at  antage  sig  og  vedligeholde  Klare  Kloster;  1527  omtaler  Skrifte- 
faderen, Broder  Anders,  Nonnerne  som  meget  trængende.  Efter  Reformationen  synes 
det  endnu  at  have  bestaaet  en  kort  Tid;  1537  betænkte  i  alt  Fald  Mogens  Bille  det 
i  sit  Testamente,  men  det  flg.  Aar  var  det  forladt,  og  Kongen  skænkede  det  da 
(19/9)  til  Bolig  for  Biskoppen,  Sognepræsten  og  Kapellanen  ved  St.  Albani  Kirke, 
Læsemesteren  og  Rektoren;  nu  bor  Biskoppen  her;  om  Bygningerne  se  S.  324.  — 
Desuden  var  der  i  Middelalderen  flere  milde  Stiftelser,  saaledes  den  ovfr.  nævnte 
Sygestue  paa  St.  Hans  Kirkegaard,  et  Helligaandshus,  en  St.  Jørgensgaard  for  spedalske 
og  maaske  ogsaa  et  St.  Gertruds  Hospital  (knyttet  til  det  uden  for  Byen  liggende 
St.  Gertruds  Kapel) .  Helligaandshusets  oprindl.  Beliggenhed  og Stiftelsestid kendes 
ikke;  rimeligvis  hidrører  det  dog  fra  14.  eller  Slutn.  af  13.  Aarh.  Ved  Beg.  af  15. 
Aarh.  var  det  ganske  ode,  og  Præsten  Peder  Jensen  byggede  da  Q.  for  Bytinget 
(omtr.  hvor  nu  Løveapotekets  Have  er)  et  nyt,  som  Paven  24/4  1437  stadfæstede; 
det  var  indviet  til  den  Helligaand,  St.  Antonius  og  St.  Olaf.  I  Anledning  af  dets 
Opførelse  kom  det  snart  til  en  Strid  med  St.  Knudsmunkene.  Efter  alm.  Antagelse 
blev  dette  Hospital  1478  omdannet  til  et  Helligaandskloster  og  stillet  under  Over- 
tilsyn af  Faaborg  Kloster,  hvis  Prior  derfor  skulde  have  bygget  sig  en  særlig  Residens 
i  Odense,  den  saakaldte  Priorgaard.  Aar  1540  blev  Helligaandshuset  nedlagt  og  med  alt 
sit  Tilliggende  overdraget  til  det  nyoprettede  Graabrødrehospital  (se  S.  327) ;  Kirken 
og  Kirkegaarden  skænkedes  flere  Odense  Borgere  til  Deling.  Ved  S!utn.  af  16.  Aarh. 
vare  sikkert  alle  Bygningerne  nedrevne  med  Undtagelse  af  Priorgaarden,  der  først 
forsvandt  1897  (Navnet  er  nu  overført  paa  det  Hus,  som  er  rejst  paa  Grunden)*).  — 
St.  Jørgens  Hospital  laa  ved  Byens  Østerport,  uden  for  Pjentemølle ;  det  nævnes 
første  Gang  1295;  1467  tilskødede  Albrecht  Hintze  det  en  Del  Gods;  ved  Middel- 
alderens Slutn.  var  det  en  kgl.  Forlening.  1542  eller  1543  blev  det  ophævet  og  med 
hele  sit  Tilliggende  henlagt  til  Graabrødrehospitalet,  i  hvilket  Lemmerne  optoges 
(se  S.  327).  Af  Kirken  (indviet  til  St.  Laurentius)  vare  Rester  endnu  synlige  1709; 
Kirkegaarden  anvistes  1551  Byen  til  Fattigkirkegaard,  men  benyttedes  næppe  meget; 
selve  Hospitalsbygningen  siges  endnu  delvis  at  have  staaet  1636. 

Det  vigtigste  Gilde  i  Odense  var  Knud  Konges  Gilde,  der  allerede  var  stiftet 
før  Kanonisationen  og  stadfæstedes  af  Kongen  1101.  Det  var  saa  anset,  at  ingen 
maatte  blive  Købmand  i  Byen  uden  at  være  Medlem  af  det;  men  naar  undtages  dets 
Gildeskraa,  som  er  bevaret,  kender  man  saa  godt  som  intet  til  det;  man  ved  ikke 
engang,  hvor  Gildeshuset  har  ligget.  Af  andre  Gilder  i  Byen  nævnes  St.  Laurentii 
Gilde,  Hellig  Trefoldigheds  Gilde,  St.  Anna  Gilde,  St.  Gertruds  Gilde 
m.  a.  I  den  senere  Middelalder  kom  flere  næsten  helt  religiøse  Gilder  til,  saaledes 
det  1435  stiftede  Elende  Lag  eller  Vor  Frue  Gilde  og  det  1496  stiftede  Mari æ 
Psalters  Broderskab. 

Hvad  man  ellers  ved  om  Odense  i  Middelalderen,  er  kun  lidt.  Den  har  flere 
Gange  lidt  under  fjendtlige  Overfald,  saaledes  ved  Midten  af  11.  Aarh.  under 
Krigen  mellem  Svend  Estridsen  og  Norge,  og  ved  Midten  af  12.  Aarh.,  da  den  gen- 
tagne Gange  afbrændtes  af  Venderne.  Den  er  dog  vistnok  snart  bleven  genopbygget, 
thi  1159  eller  1162  holdt  Vald.  I  Danehof  her.  Aar  1247  blev  den  afbrændt  af  Abel; 
1357  blev  den  erobret  og  brandskattet  af  de  holstenske  Grever  og  de  oprørske 
Jyder.     Som   andre  Byer  har   den   utvivlsomt  været   hærget  af  hyppige  Ildebrande; 


*)  Priorgaarden,  en  30  Al.  lang  og  16— 22i/2  Al.  bred,  grundmuret,  2  Stokv.  høj  Bygning 
med  Kælder,  var  i  Tidens  Lob  undergaaet  store  Forandringer,  saa  at  der  af  de  middelalder- 
lige Dele  til  sidst  kun  stod  Sidemuren  mod  Vestergade  tilbage  (af  Munkesten  i  Munkeskifte 
og  med  fladbuede  Blindinger)  samt  4  Fag  af  Egetagværket;  vistnok  ved  Midten  af  16.  Aarh. 
var  Sidemuren  til  Staalstræde  opfort  (af  Munkesten  i  Blokskifte  og  med  høje,  elipseformede 
Blindinger)  og  Kælderen  indrettet;  dennes  uregelmæssigt  formede  Hvælvinger  vare  dog  fra  et 
senere  Tidspunkt;  fra  først  af  har  der  været  Bjælkeloft.  Ogsaa  Husets  Indre  var  nyt.  (Op- 
maalinger  ved  A.Mathiesen,  i  Nationalmus.).  Husets  Facade  skal  i  ældre  Tid  have  været 
prydet  med  „Helgenfigurer",  men  ved  en  Reparation  af  Huset  1782  (det  var  da  Postgaard) 
bleve  de  borttagne  og  indmurede  andetsteds.  En  af  Figurerne,  af  Sten,  er  anbragt  i  en  Niche 
indvendig  i  Sidehuset  til  den  nye  Priorgaard;  den  hidrører  imidlertid  fra  Renæssancen  og 
forestiller  vistnok  en  Justitia. 


Odense.  351 

dog  ved  man  kun  om  een  voldsom  Brand,  nemlig  ved  Midten  af  15.  Aarh.  (vistnok 
1444).  Hvor  anset  den  end  var,  ses  dog  af  Vald.  Jordeb.,  at  den  i  13.  Aarh.  langt 
fra  hørte  til  Landets  største  Byer,  idet  Kongens  Indtægt  af  den  kun  var  150,  senere 
167  Mark,  saaledes  at  den  stod  langt  tilbage  for  Byer  som  Lund,  Roskilde  og  Ribe; 
først  i  den  senere  Middelalder  stod  den  med  Hensyn  til  Beskatning  lige  med  de 
største.  Om  dens  Betydning  vidne  flere  Begivenheder;  saaledes  var  det  her,  at 
Kongevalget  drøftedes  1375,  og  her  hyldedes  Dron.  Margrethe  1387;  i  Middelalderens 
sidste  Aar  holdt  Kong  Hans  og  hans  Dronning  Christine  Hof  her  (eller  paa  det 
nærliggende  Næsbyhoved). 

Hvornaar  Byen  har  faaet  Købstadsrettigheder,  vides  ikke,  maaske  under  Kong 
Vald.  V.  (1326 — 30);  den  første  Gang  Privilegierne  nævnes  som  stadfæstede,  er 
1335  af  Grev  Gert.  Omtr.  paa  den  Tid  har  Byen  ogsaa  faaet  sin  første  Borgmester 
(den  først  nævnte  er  Alb.  Grote,  f  1352);  1435  havde  den  to  Borgmestre;  1441 
bestemtes,  at  Kongen  skulde  beskikke  dem.  De  ældste  bevarede  Privilegier  ere  de 
25/10  1409  af  Erik  af  Pommern  bekræftede.  Det  er  vistnok  ogsaa  fra  denne  Konges 
Tid,  at  den  store  Befolkning  af  adelige,  der  senere  findes  i  Odense,  hidrører;  thi, 
som  der  siges  hos  Huitfeldt,  Kongen  ansaa  „for  godt,  at  Adelen  skulde  indflytte  og 
bo  udi  Købstæderne,  særdeles  i  Odense,  for  at  holde  Hertug  Bugislaus  det  andet 
Folk  til  Lydighed".  Det  var  navnlig  pommerske  Adelsmænd,  der  bosatte  sig  her; 
dog  vare  ogsaa  adskillige  borgerlige  danske  allerede  ved  Middelalderens  Slutn.  optagne 
i  Adelsstanden. 

Odense  havde  hele  Middelalderen  igennem  spillet  en  betydelig  Rolle  i  gejstlig 
Henseende.  Knud  den  store  havde  omtrent  1020  indsat  den  første  Bisp  her, 
og  det  talrige  Hierarki,  der  knyttedes  til  de  mange  Klostre  og  Kirkerne,  gav  Byen 
en  væsentlig  Del  af  dens  Præg.  Ogsaa  i  den  reformatoriske  Bevægelse  i  Beg.  af 
den  nyere  Tid  indtog  den  en  fremskudt  Plads.  Fred.  I  holdt  her  næsten  aarlig 
1522 — 27  Herredage,  hvor  de  religiøse  Spørgsmaal  drøftedes;  navnlig  er  Herredagen 
1527,  der  lagde  Grunden  til  Religionsfriheden,  bekendt.  Aar  1532  blev  en  af  de 
fremragende  Reformatorer,  Jørgen  Sadolin,  af  den  sidste  katolske  Bisp  Knud  Gylden- 
stjerne kaldet  til  at  prædike  Evangeliet  i  St.  Knuds  Kirke. 

Den  nye  Tid  begyndte  med  vanskelige  Aar.  Feb.  1529  overgik  der  Byen  en  saa 
voldsom  Ildebrand,  at  Kongen  maatte  nedsætte  Byskatten.  Saa  kom  Grevens  Fejde, 
i  hvilken  Byen  snart  var  i  det  ene,  snart  i  det  andet  Partis  Vold.  Oprørerne  begyndte 
med  at  besætte  den  under  Skrædderen  Henr.  Skræp,  og  senere  blev  den  aabne  By 
(det  ældste  Odense  har  haft  en  Slags  Befæstning,  bestaaende  af  Volde  og  Grave 
og  et  Pæleværk,  „Havelværk",  men  den  har  aldrig  haft  nogen  Betydning,  om  end 
den  fornyedes  af  Chr.  IV  1628)  indtaget  og  brandskattet  een  Gang  af  Grevens,  to 
Gange  (sidst  15/6  1535  efter  Slaget  ved  Øksnebjærg)  af  de  kgl.  Tropper. 

Skønt  O.  havde  lidt  meget  under  Fejden,  hævede  den  sig  dog  snart  igen  — 
1537  bleve  dens  Privilegier  bekræftede,  rigtignok  med  det  Forbehold,  at  Kongen 
kunde  forandre,  hvad  der  var  til  Besvær  for  ham  og  Rigets  andre  Undersaatter  — , 
og  den  gik  rask  sin  mest  glimrende  Periode  i  Møde.  Dertil  bidrog  især  Handelen 
(om  Søvejen  se  S.  345),  der  tog  et  stærkt  Opsving  i  2.  Halvdel  af  16.  og  1.  Halvdel 
af  17.  Aarh. ;  i  denne  Henseende  maa  Byens  store  Handelstalent  i  16.  Aarh.  nævnes, 
den  bekendte  Oluf  Bager,  der  navnlig  drev  en  stor  Studehandel  paa  Holland;  en 
vigtig  Udførselsartikel  var  ogsaa  01.  Men  Byen  blev  ogaa  i  denne  Periode  begun- 
stiget af  Kongerne  og  var  ofte  Skuepladsen  for  vigtige  Regeringshandlinger.  Saa- 
ledes holdtes  her  den  Herredag  1539,  hvor  Kirkeordinansen  fastsloges,  og  den  nye 
Universitets  fundats  udstedtes;  25/3  1579  sluttedes  i  O.  Forliget  mellem  Fred.  II  og 
Hertugerne  Hans  og  Adolf  vedr.  Forleningen  af  Slesvig,  og  3/5  1580  holdtes  i  O. 
den  store  Hyldingshøjtidelighed  i  denne  Anledning;  1654  og  1657  vare  her  Rigsdage, 
paa  hvilken  sidste  den  skæbnesvangre  Beslutning  om  Krigen  med  Sverige  blev  tagen. 
Vare  disse  Fester  og  Møder  til  Gavn  for  Byen,  forøgedes  dens  Glans  og  Velstand 
ikke  mindre  ved  den  talrige  Adel  („Odense  Adel"),  som  boede  her,  og  hvem  en  Del 
af  de  af  den  katolske  Gejstlighed  tilhørende  Ejendomme  efter  Reformationen  tilfaldt. 
Den  fynske  Adel  holdt  aarl.  et  Landemode  her,  ligesom  det  var  almindeligt,  at  dens 
store  Familiefester  bleve  fejrede  i  Byen.  Dertil  kom,  at  det  fynske  Landsting,  Adelens 
alm.  Værneting,  holdtes  her.  Det  var  ogsaa  i  denne  Periode,  at  O.  fik  et  af  de 
Gymnasier,  der  if.  Forordn,  af  1613  oprettedes  ved  Siden  af  Latinskolerne  som  Over- 
gangsled  til  Universitetet.  Gymnasiet  oprettedes  1621  (indviet  1623)  og  havde  fra 
Beg.  4,  senere  5  Professorer,  der  holdt  Forelæsninger  i  Teologi,  Matematik,  Logik 
osv.    Det  havde  Lokale  i  Gymnasiebygningen,   der  havde  hørt  til  St.  Knuds  Kloster 


352  Odense  Amt. 

(se  S.  355);  det  blev  ophævet  i  18.  Aarh.,  men  fornyedes  1755,  og  holdt  sig  lige  til 
Skolens  Reform   1802,  skønt  det  til  sidst  kun  havde  1  Professor  og  1  Elev. 

Svenskekrigen  1658 — 60  gjorde  Ende  paa  den  gode  Tid.  Alt  ^ft  1658  blev  Byen 
besat  af  Fjenden,  og  Dagen  efter  kom  Karl  Gustav  til  Byen,  modtagen  uden  for 
Porten  af  Magistraten  med  Biskoppen  Laur.  Jacobsen  i  Spidsen;  den  undgik  vel 
egentlig  Plyndring,  men  var  omtr.  uafbrudt  okkuperet  i  næsten  to  Aar  og  led  saa  meget 
ved  Brandskatning,  Udskrivninger  og  Indkvarteringer,  at  den  i  et  Bønskrift  fra  Juni 
1660  om  Lettelse  i  Indkvarteringen  kunde  sige,  at  O.  var  den  By,  „som  havde  lidt 
mest  under  Krigen".  Den  økonomiske  Ruin,  som  Krigen  havde  paaført  den,  forøgedes 
yderligere  ved  Enevoldsmagtens  Indførelse,  idet  Rigsraadsmøder,  Stænderforsamlinger 
og  Adelens  Landemode  ophørte,  og  Adelen,  der  havde  haft  saa  megen  Skyld  i  Byens 
Velstand,  pludselig  forsvandt  (1683  ejedes  kun  7  Gaarde  af  adelige,  og  kun  een 
var  beboet  af  Ejeren).  Fattigdommen  var  stor;  mange  Huse  vare  tomme  og  falde- 
færdige; Indbyggertallet  var  1672  sunket  til  3808,  medens  det  for  Krigen  antages 
at  have  været  henved  5000;  1663  var  Byskatten  ansat  til  4439,  1665  til  4096  Rd., 
1684 — 96  udrededes  der  aarl.  kun  mellem  2000  og  3500  Rd.,  og  Forøgelsen  af  Skatte- 
byrden i  Krigene  1675 — 79  og  1700  tyngede  haardt;  ved  Aar  1700  klager  Bircherod 
i  sine  Dagbøger  over  „Byens  overmaade  slette  Tilstand  formedelst  de  idelige  Skatte- 
pressurer  og  Næringens  mærkelige  Aftagelse  blandt  Folk".  Af  Mænd,  hvis  Navne 
særlig  ere  knyttede  til  O.  i  denne  Periode,  maa  nævnes  Thomas  Kingo,  Bisp  1677 — 
1703,  og  de  3  Brødre  Bircherod,  der  ere  fødte  i  Odense,  nemlig  Jens  B.,  Biskop  i 
Aalborg,  f  1708,  der  i  sine  Dagbøger  (udg.  i  Uddr.  af  C.  Molbech  1846)  skildrer 
Livet  i  O.,  Jac.  B.,  f  1687,  der  gjorde  Tegn.  og  Kobberstik  til  Dagbogen,  og  den 
tredje  Broder  Thorn.  B.,  f  1731,  Rektor  i  Odense. 

Med  18.  Aarh.  begyndte  Byen  atter  at  komme  til  Kræfter.  Fred.  IV,  ligesom  hans 
Dronning  Anna  Sophie,  yndede  den  og  opholdt  sig  ofte  her;  han  lod,  som  nævnt 
S.  324,  St.  Hans  Kloster  ombygge  og  indrette  til  Slot  (paa  en  Rejse  gennem  Landet 
maatte  han  syg  tage  ind  paa  Slottet,  hvor  han  døde  12/10  1730).  Adelen  vendte 
atter  tilbage  til  Byen,  om  ikke  i  saa  stort  et  Omfang  som  tidligere,  og  en  Del  ind- 
vandrede tyske  Borgere  bidroge  ogsaa  til  at  gyde  nyt  Blod  i  Aarerne.  Handelen 
blomstrede  atter  op,  om  end  den  besværlige  Landtransport  ud  til  Fjorden  og  den 
ligesaa  besværlige  Sejlads  paa  denne  lagde  den  Hindringer  i  Vejen;  navnlig  var 
Handelen  paa  Liibeck  og  Norge  indbringende.  Ogsaa  Industrien  gik  stærkt  frem,  og 
Odense  blev  bekendt  for  sine  gode  Haandværkere ;  særlig  stod  Handskefabrikationen 
i  Ry.  Noget  efter  18.  Aarh.s  Midte  havde  den  vel  naaet  sit  gamle  Indbyggertal; 
1769  havde  den  5209  Indb.  foruden  Garnisonen  (fra  Chr.  V.'s  Tid  var  den  Garnisonsby 
for  et  Rytterregiment  af  Militsen,  og  senere  kom  der  Fodfolk  til),  og  s.  Aar  talte 
Handelsflaaden  19  Skibe.  I  Slutn.  af  18.  Aarh.  steg  Adelsfamiliernes  Antal,  og  det 
blev  almindeligt,  at  den  fynske  Adel  tog  Vinterophold  i  Byen.  I  Adelens  Glansperiode, 
1795 — 1800,  fik  Odense  sit  Teater  (se  S.  337),  der  en  Tid  dirigeredes  af  Grev  Trampe 
til  Logismose  og  senere  af  Baron  Wedell  Jarlsberg. 

Det  var  atter  en  Krig,  der  afbrød  denne  Odenses  anden  Adelsperiode,  nemlig 
Krigen  1807 — 14,  som  var  Indledningen  saavel  for  O.  som  for  Landets  andre  Byer  til 
en  i  økonomisk  Henseende  stærkt  trykket  Tid.  Noget  af  den  gamle  Glans  kastede 
dog  „Guvernementstiden"  1815 — 47  over  Byen,  da  Chr.  VIII  og  Fred.  VII  residerede 
her  som  Guvernører  over  Fyn.  Fra  19.  Aarh. 's  Midte  er  imidlertid  Byen  gaaet 
mægtigt  frem.  Navnlig  var  det  Kornhandelen,  som  ophjalp  Byen.  Den  udvidedes 
betydeligt  mod  S.,  hvor  Albanikvarteret  opstod,  og  mod  N.  De  forbedrede  Havne- 
og  Kanalforhold  sammen  med  de  mange  Baneanlæg  have  gjort  deres  til  at  fremme 
Handel  og  Industri,  og  Byen  har  hævdet  sin  Rang  som  Landets  anden  By  —  først 
i  de  sidste  Aartier  har  Aarhus  besejret  den.  —  Ligesom  det  var  i  O.,  at  den  ældst 
bevarede  skrevne  Bog  blev  til  inden  for  Landets  Grænser  (Ælnoths  Krønike),  og 
det  første  Skrift  blev  trykt,  1482,  saaledes  var  det  den  første  By,  der  i  vor  Tid  fik 
Gas-  og  Vandværk  samt  elektrisk  Lysstation. 

Af  bekendte  Mænd,  der  ere  fødte  i  O.,  nævnes:  Roskildebispen  Lage  Urne,  f  1529, 
de  ovennævnte  3  Brødre  Bircherod,  Lægen  og  Anatomikeren  Jac.  Winslov,  f  1760, 
den  statspolitiske  og  landøkonomiske  Forf.,  Medstifter  af  Landhusholdningsselskabet 
Chr.  Martfelt,  f  1790,  Digteren  H.  C.  Andersen,  f  1875,  og  Gehejmekonferensr.  C. 
F.  Tietgen,  f.  1829. 

Litt.:  L.  Lnja  (Prof.  ved  Gymnasiet,  f  1732),  Om  St.  Knuds  Kirkes,  Klosters  og 
de  Latine  Skoelers  i  Od.  første  Beg.  og  Opkomst,  Kbh.  1726.  —  Janus  Aagaard, 
Historica  descriptio  Othiniæ    (to  Disputatser),   Kbh.    1737—38.  —  H.  J.  Gotlschalch 


Odense.  353 

(anonym),  O.  Beskr.,  i  Sander,  Nyerup  og  Lahde,  Danm.  Kjøbstæder  og  Slotte,  4. 
Hæfte,  Kbh.  1806.  —  Vedel  Simonsen,  Bidr.  til  O.  Byes  ældre  Hist.,  I— II  og  III  1.  H., 
Odense  1841—44.  —  C.  T.  Engelstof t,  O.  Bys  Sognehist.,  i  Hist.  Tidsskr.  2.  R.  6.  B. 
S.  1  fl.  Samme  For/.,  O.  Bys  Hist,  i  Saml.  til  Fyens  Hist.  og  Topogr.,  2.  Bd.,  1862; 
2.  Udg.  (betydeligt  udvidet),  Odense  1880.  —  H.  P.  Mumme,  Bidr.  til  O.  Byes  Hist., 
Odense  1857.  —  S.  H.  Clausen,  O.  og  Omegn,  en  lexikalsk  Beskr.,  Kbh.  1863.  —  J. 
Lauritsen,  O.  og  nærmeste  Omegn  i  Billeder  og  med  hist.  beskrivende  Text,  Odense 
1874.  —  St.  Tetetis,  Efterretn.  om  nogle  af  Fyens  Stifts  Legater  og  offtl.  Stiftelser, 
Odense  1814.  —  Th.  Borch,  Beretn.  om  Legater  og  Stiftelser,  som  bestyres  eller 
forefindes  i  O.,  Odense  1866.  —  C.  Paludan- Muller,  Om  St.  Hans  Kloster  i  O.,  Skole- 
progr.,  Odense  1831.  —  C.  H.  Kaikar,  Efterretn.  om  O.  Byes  Biblioteker,  Odense 
1836.  —  Se  desuden  Saml.  til  Fyens  Hist.  III,  S.  173  fl.,  IV  S.  185  fl.  og  S.  305  fl.,  og 
Aktstykker,  udg.  af  s.  Selsk.  I  S.  23  fl.  og  II  S.  60  fl. 


St.  Knuds  Kloster  og  Kirke. 


mkring  Aar  1100  stiftede  Erik  Ejegod  efter  Biskop  Hubalds  Raad 
et  Kloster  i  Odense  for  Benediktinermunke  og  indkaldte 
hertil  12  Munke  fra  det  engelske  Kloster  Evesham,  der  saa- 
ledes  blev  Odensekonventets  Moderstiftelse.  Det  var  helliget 
Vor  Frue,  St.  Al  ban  og  St.  Knud,  men  kaldtes  alm.  efter 
den  sidste,  hvis  Billede  ogsaa  stod  i  Konventets  Segl.  Oprettelsen  af  dette 
straks  meget  begunstigede  Munkebo  vakte  imidlertid  Forbitrelse  hos  Byens 
ældre  Præsteskab,  Albanspræsterne  eller  Marianerne,  hvis  Provsti  syntes 
anlagt  paa  at  være  Odenses  Domkapitel,  og  først  efter  langvarige  Riv- 
ninger, under  hvilke  Knudsbrødrene  bleve  støttede  af  Biskopperne,  endte 
Striden  med,  at  Munkene  opgave  deres  Krav  paa  St.  Albans  Kirke  mod  et 
Vederlag  i  visse  Afgifter,  og  at  de  alene  fik  et  Domkapitels  Rettigheder.  Denne 
sidste  Begunstigelse  bidrog  ikke  lidet  til  Klosterets  senere  store  Anseelse. 
Da  Odense  saaledes  ikke  som  andre  Stiftsstæder  fik  noget  fuldt  udformet 
Domkapitel  med  Provst,  Ærkedegn,  Kantor  og  andre  Prælater,  men  Knuds- 
brødrene  udgjorde  det  gejstlige  Raad,  fik  disse  Privilegium  paa  at  vælge 
Stiftets  Biskop  (bekræftet  1139  paa  et  Kirkemøde  i  Lund),  en  Eneret,  om 
hvilken  Munkene  dog  flere  Gange  maatte  tvistes  med  Provsten  ved  Frue  Kirke 
i  Odense  og  Dalumprioren,  der  vilde  tilegne  sig  Andel  i  Bispevalget.  En 
formentlig  Følge  deraf  var  det  imidlertid  ogsaa,  at  Munkenes  Overhoved 
ikke  som  i  de  fleste  andre  Benediktinerklostre  førte  Titlen  Abbed,  men  kun 
kaldtes  Prior ;  dog  stod  han  ingenlunde  under  Abbederne,  idet  der  ved  Pave- 
bulle af  1255  tillagdes  ham  Rang  med  disse. 

Straks  ved  Klosterets  Stiftelse  havde  Erik  Ejegod  lagt  Grundvolden  til 
Klosterets  Indkomster,  men  efterhaanden  bleve  disse  betydelig  forøgede. 
Allerede  Kong  Niels  skænkede  Munkene  ret  betydelige  Gaver  (bl.  a.  40  Mark 
aarl.  af  den  kgl.  Skatteindtægt,  omtr.  1107,  og  Ret  til  Sagefald  m.  m.  af 
Klosterets  undergivne,  1117).  Aar  1141  fik  de  af  Erik  Lam,  der  i  øvrigt 
endte  sit  Liv  som  Munk  her  1146  og  begravedes  her,  30  Mark  aarlig  af  Øen 
Sild,  efter  Sigende  til  deres  Klædedragt;  117  5  gav  Vald.  I  dem  den  Rettighed, 
at  Odenseborgerne  ikke  maatte  lade  male  andetsteds  end  paa  Klosterets  Mølle; 
og  til  Klosterets  Bygning  og  Vedligeholdelse  samledes  der  aarl.  en  Kollekt, 
„St.  Knuds  Penge",    der   ifl.    et  Pavebrev   af    1245   da  udrededes  fra  Fyn, 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    III.  23 


354  Odense  Amt. 

Laaland-Falster,  Bornholm,  Jylland  og  Als.  Et  vidtløftigt  Jordtilliggende 
erhvervede  Munkene  ligeledes  efterhaanden  ved  Gaver,  navnlig  fra  Landets 
Stormænd;  af  et  Register,  som  Prior  Chr.  Poulsen  1548  lod  optage  over 
Ejendommene,  fremgaar  det,  at  Klosteret  i  og  lige  ved  Odense  havde  1 6  Gaarde 
og  2  Møller  m.  m.,  at  det  spredt  om  i  de  fleste  fynske  Herreder,  i  Nørre- 
jylland, Sønderjylland  og  paa  Laaland  havde  over  100  Gaarde  foruden 
Enge,  Fiskedamme,  Jorder  og  Skove,  og  at  det  da  ejede  Rise  Kirke  paa 
Ærø  samt  5  fynske  Kirker:  Paarup,  Særslev,  Ubberud,  Aasum  og  Stenløse; 
sidstnævnte  var  skænket  det  paa  den  Betingelse,  at  Indkomsten  af  den 
kun  maatte  bruges  til  Bøger  og  de  studerende  Munkes  Nytte.  Klosterets 
Magt  øgedes  end  yderligere  ved,  at  Konger  og  Paver  stadfæstede  eller  ud- 
videde dets  Privilegier,  og  at  Odensebisperne  snart  maatte  udstede  en  Art 
Haandfæstning  til  Munkene  (saaledes  lovede  Erik  Krabbe,  tidligere  Munk 
i  Klosteret,  1365,  at  han  ikke  vilde  blande  sig  i  Sager  vedr.  Klosterets 
Gods  og  Tyende,  ikke  beskikke  anden  til  Prior  end  den,  Majoriteten  i  Kapitlet 
valgte,  ikke  indsætte  nogen  Provst  i  Odense  eller  Prior  i  Dalum,  uden 
de  vilde  sværge,  at  de  ikke  vilde  fortrædige  Klosteret,  osv).  I  det  hele  kom 
St.  Knuds  Kl.  snart  til  at  høre  til  Landets  betydeligste  Munkeboliger;  i  For- 
bindelse med  det  stod  en  Skole,  og  et  aandeligt  Liv  har  sikkert  ogsaa  til 
Tider  rørt  sig  inden  for  dets  Mure;  Ælnoth  har  sandsynligvis  været  Knuds- 
broder,  ligesom  Arnfast,  der  vistnok  ved  Midten  af  15.  Aarh.  skrev  et  Digt 
om  Knud  den  helliges  Jærtegn.  I  2.  Halvdel  af  15.  Aarh.  har  Tilstanden  i 
Klosteret  imidlertid  næppe  været  god.  Aar  1460  var  der  Planer  fremme  om  at 
skærpe  Klostertugten,  men  Reformpartiet  mødte  megen  Modstand  navnlig  fra 
Adelens  Side,  der  vilde  omdanne  Klosteret  til  et  Kapitel  af  verdslige 
Kanniker  og  saaledes  skabe  en  Forsørgelsesanstalt  for  sine  Børn.  Straks 
blev  der  intet  udrettet  i  Sagen,  men  1475  fordrev  Biskop  Carl  Rønnov  med 
Kongens  Billigelse  virkelig  Munkene  og  indsatte  i  deres  Sted  adelige  Junkere 
til  Kanniker;  først  efter  langvarig  Rettergang,  under  hvilken  Kannikerne 
og  Munkene  gensidig  banlyste  hverandre,  bleve  Munkene  1489  atter  indsatte 
i  Besiddelsen  af  Kloster  og  Kirke;  dog  maatte  de  forpligte  sig  til  at  leve 
efter  Observantsen  (den  strengere  Klostertugt)  og  ikke  vække  Forargelse  mere 
(se  Kirkehist.  Saml.  4.  R.  V  Bd.,  S.  93  fl.);  Aar  1492  tiltraadte  Klosteret 
den  saakaldte  Bursfelde-Kongregation.  Andre  ulykkelige  Aar  havde  Munkene 
ogsaa,  saaledes  navnlig  1247  eller  kort  før,  da  Kirken  og  vel  ogsaa  delvis 
Klosteret  brændte  (1287  gav  Gisico  store  Summer  til  Restaurationer  og 
Nybygninger  ved  Kloster  og  Kirke);  135  5  hedder  det,  at  der  paa  Grund 
af  Pesten  var  Mangel  paa  Munke  i  Klosteret.  Men  den  egentlige  Trængsels- 
periode  kom  med  Chr.  II ;  1515  søgte  Kongen,  om  end  uden  Held ,  at 
udvirke  Pavens  Tilladelse  til  at  maatte  fratage  Munkene  St.  Knuds  Kirke, 
vistnok  for  at  faa  dannet  et  Kapitel  af  Sekulærgejstlige;  endvidere  maatte 
Klosteret  gentagne  Gange  yde  Afgifter  til  Rigets  Tjeneste.  1519  fik  Prioren 
Kvittering  for  100  rhinske  Gylden;  under  Grevens  Fejde  afkrævede  Grev 
Christoffer  ham  1000  danske  Mark  samt  „alt  det  Guld,  Sølv  og  Klenodier, 
som  fandtes  i  St.  Knuds  Kirke  undtagen  4  Kalke"  ;  yderligere  hedder 
det,  at  Klosteret  da  maatte  betale  800  Lod  Sølv  i  Skat;  1536,  da  der 
udskreves  en  Sølvskat  over  hele  Landet,  blev  Klosteret  sat  for  en  Af- 
gift af  4000  Lod;  for  at  udrede  samme  tillodes  der  det  at  sælge  en  Del 
Jordegods;  1542  maatte  det  fremdeles  yde  1000  Dir.,  1545:  600  Dir.  og 
15  55:    1000  Dir.;  desforuden  besværedes  det  meget  med  Gæsteri  og  andre 


St.  Knuds  Kloster  og  Kirke  i  Odense.  355 

Ydelser.  Sin  gejstlige  Styrelse  beholdt  Klosteret  derimod  længe  efter  Refor- 
mationen; 1560  nævnes  Prior,  Underprior  og  Præster,  og  først  1571,  da 
Chr.  Poulsen  opgav  sit  fra  1529  beklædte  Embede  som  Prior,  blev  Klosteret 
sekulariseret.  Det  forlenedes  derefter  tillige  med  Dalum  Kloster  til  Jakob 
Ulfeld,  og  fra  1574  var  det  en  Tid  lang  Embedslen  for  Rigets  Kansler; 
senere  beboedes  det  som  Privatejendom  af  forskellige  Familier,  medens  Jor- 
derne udlagdes  til  Ryttergods;  nu  er  Klosteret  i  Privateje. 

Skønt  Klosterbygningerne  i  senere  Tiders  Løb  ere  undergaaede  store 
Forandringer  (om  Biskop  Mogens  Krafse  hedder  det,  at  han  dels  selv,  dels 
ved  Prior  Matthias  Henriksen  omtr.  1464  lod  Klosteret  pryde  med  nogen 
nyere  Bygning),  kan  man  endnu  danne  sig  en  ret  tydelig  Forestilling  om 
deres  Udseende,  idet  de  gamle  Ydermure  af  Munkesten,  væsentlig  i  Munke- 
skifte, delvis  ere  bevarede.  Hovedbygningen,  der  ikke  har  været  særlig  stor, 
bestod  som  sædvanlig  af  3  Fløje  (i  to  Stokv.),  der  stødte  sammen  omtr. 
under  rette  Vinkler,  og  i  Forbindelse  med  Kirken  som  4.  Fløj  (mod  N.) 
indesluttede  den  omtr.  35X45  Al.  store,  firkantede  Fratergaard.  Af  Øst- 
fløjen (1625  kaldet  „Omgangen")  staar  endnu  Østsiden,  med  Spor  af  enkelte 
oprindelige,  fladbuede  Vinduesaabninger ;  Vestsiden  er  derimod,  undtagen  den 
nærmest  Kirken  værende  Del,  ommuret  1755  af  smaa,  gule  Sten,  men  hviler 
paa  de  gamle  Fundamenter ;  i  Syd  har  Fløjen  strakt  sig  et  Stykke  længere, 
og  under  dette  forsvundne  Parti  har  der  været  en  hvælvet  Kælder.  Øst- 
fløjens nordl.  Del  (efter  Sigende  Mogens  Krafses  Kapel)  blev  1586  skænket 
Gejstligheden  til  Konsistorium  og  er  nu  Sakristi ;  i  den  øvrige  Del  havde 
tidligere  Gymnasiet  (se  S.  351)  Lokale;  fra  1847  ejes  og  bruges  den  af 
Stiftsbiblioteket.  Sydfløjens  østl.  Halvdel  er  nedreven  paa  et  Stykke  af  Nord- 
muren nær  (N.  for  den  ligger  St.  Knuds  Ligkapel);  den  vestl.  Halvdel  (1864 
er  paasat  et  nyt  Stokv.)  er  derimod  bevaret,  og  her  ses  i  Vestgavlen  et  lille, 
rundbuet  Vindue,  hvorefter  Bygningen  formentlig  kan  henføres  til  Midten 
eller  Slutn.  af  13.  Aarh.;  ogsaa  er  der  her  afdækket  Kalkmalerier.  Indtil 
i  1840'erne  fandtes  Hvælvinger  forneden  i  denne  Fløj;  den  indeholder  nu 
Værkstedslokaler.  Af  Vestfløjen  staar  den  sydl.  Del  (her  er  nu  Lagerrum), 
forhøjet  1880  med  et  3.  Stokv.;  den  nordl.  Del  blev  nedbrudt  1634;  den 
gik  hen  til  lidt  over  Midten  af  Kirkens  Vestgavl.  Ved  Gravninger  i  Grunden 
er  man  stødt  paa  Rester  af  den  Munkegang,  der  oprindelig  har  løbet  rundt 
langs  Indersiden  af  alle  3  Fløje,  stødende  op  til  disse  med  et  Halvtag, 
og  fra  hvis  østl.  og  vestl.  Del  Munkene  havde  Indgang  til  Kirken.  Til 
Klosteret,  hvis  Grund  strakte  sig  ned  til  Aaen  ved  Munkemølle,  har  der 
sikkert  desuden  hørt  flere  andre  Bygninger,  men  af  disse  staar  nu  kun  et 
mindre,  to  Stokværk  højt  Hus;  det  har  oprindelig  ligget  frit,  men  er  i  ny 
Tid  sat  i  Forbindelse  med  Sydfløjens  Sydside.  Huset,  som  i  øvrigt  er  den 
bedst  bevarede  Del  af  Klosteret,  er  opført  i  den  gotiske  Tid  af  røde  Munke- 
sten i  Krydsskifte  og  har  endnu  delvis  sine  oprindelige,  spidsbuede  Dør-  og 
Vinduesaabninger.  En  Restauration  af  Klosteret  har  i  de  seneste  Aar  været 
paa  Tale.    (Opmaalinger  ved  Arkitekt  Aage  Mathiesen  i  Nationalmuseet). 

Det  er  dette  Klosters  Kirke,  der  nu  er  Sognekirke  for  St.  Knuds  Sogn 
og  Byens  fornemste  Kirke.  Om  dens  ældste  Historie  og  dens  Forhold  til 
de  andre  gamle  Kirker  i  Odense  er  der  fremsat  forskellige  Anskuelser,  men 
noget  endeligt  Resultat  kan  endnu  ikke  siges  naaet.  Som  Sagen  er  fremstillet, 
navnlig   af  Engelstoft,    stod    der  paa  Knud  den  helliges  Tid,  i  Krogen  ved 

23* 


356  Odense  Amt. 

den  nuv.  Læseforening,  en  til  Jomfru  Marie  og  St.  Alban  viet  Kirke,  til 
hvilken  Kongen,  formentlig  1075,  fra  England  havde  overført  St.  Albans 
Relikvier  (i  Forvejen  fandtes  der  her  Relikvier  af  St.  Osvald).  Da  denne 
Kirke,  alm.  kaldet  Albani  Kirke,  kun  var  af  Træ  og  saaledes  ikke  syntes 
anselig  nok  for  disse  Helligdomme,  begyndte  Kongen  tæt  V.  S.  V.  for  Træ- 
kirken Opførelsen  af  en  Stenkirke,  der  ligeledes  fik  baade  Jfr.  Marie  og 
St,  Alban  til  Værnehelgener.  Før  denne  nye  Kirke  var  rejst,  døde  imidlertid 
Kongen,  men  Arbejdet  fortsattes ;  efter  Ælnoth  maa  det  antages,  at  den 
har  været  bygget  af  Kvadersten  af  Kamp  eller  Tuf  („insigni  lapideo  tabulatu 
erecta")  i  ren  Rundbuestil  og  har  haft  en  Krypt,  som  var  færdig  1094,  da 
Kongens  Lig  nedsattes  her.  Som  Følge  af  Kongens  Kanonisation  1101 
blev  Kirken  ogsaa  indviet  til  St.  Knud,  og  udelukkende  under  dette  Navn 
fremtraadte  den  senere.  Aar  1157  hærgedes  den  af  Ildebrand  i  saa  høj 
Grad,  at  de  følgende  Bisper  skulle  have  opbygget  den  fra  ny  (1162  stod 
Koret  færdigt);  1247  eller  kort  før  afbrændte  den  atter,  og  den  Kirke,  der 
da  rejstes  (altsaa  paa  Albani  Stenkirkens  Grund)  skal  i  det  væsentlige  være 
den,  som  nu  staar.  Om  den  gamle  Albani  Trækirke  udtaler  Engelstoft,  at 
den  paa  et  eller  andet  Tidspunkt,  uvist  hvornaar,  blev  erstattet  med  en 
Stenkirke,  der  rejstes  paa  Trækirkens  Grund  og  1542  blev  befalet  nedlagt ; 
formentlige  Fundamenter  af  den  bleve  fundne  1886  paa  Albani  Torv  i 
Krogen  ved  Læseforeningen.  Paa  Kirkegaardens  Grund  fandtes  1883  en 
Blyplade  med  Runeindskrift  fra  Beg.  af  11.  Aarh.  (se  Stephens,  Aarb.  f.  n. 
Oldk.   1885  S.  1   fi.). 

Helt  anderledes  lyder  den  af  Dr.  Henry  Petersen  fremsatte  Anskuelse, 
der  har  megen  Sandsynlighed  for  sig,  og  til  hvilken  bl.  a.  A.  D.  Jørgensen 
har  sluttet  sig.  Herefter  laa  Albani  Trækirke  (i  hvilken  Knud  den  hellige 
blev  dræbt)  noget  nordligere  end  af  Engelstoft  antaget,  omtr.  mellem  Læse- 
foreningens Forbygning  og  de  over  for  liggende  Bygninger,  maaske  lidt 
længere  ud  paa  Torvet  mod  0.  Denne  Trækirke  blev  straks  nedbrudt  efter 
Fuldførelsen  af  Knud  den  helliges  Kvaderstenskirke,  der  kom  til  at  staa 
S.  for  Trækirken  (Ælnoth  kalder  Stenkirken  „basilica  australis")  i  Krogen 
ved  Læseforeningen.  St.  Knuds  Kirke  rejstes  endelig  uafhængig  af  de  andre 
Kirker,  paa  bar  Grund,  i  Beg.  af  13.  Aarh.  og  af  Mursten.  Først  paa 
dette  sene  Tidspunkt  skulde  Knudsbrødrene  altsaa  have  faaet  deres  egen 
Klosterkirke;  før  den  Tid  vare  de  henviste  til  Albani  Stenkirken.  Efter 
Engelstoft  have  de  fra  første  Færd  haft  deres  egen  Kirke  i  St.  Knuds  Kirken. 

Hvorledes  alt  dette  end  forholder  sig,  saa  er  det  vist,  at  den  nuv.  St. 
Knuds  Kirke  fremtræder  i  ren  Spidsbuestil,  opført  efter  Branden  1247  af 
Mursten  uden  nogen  som  helst  Anvendelse  af  Kvadersten,  end  ikke  til 
Fundamenterne.  Genopførelsen  stod  paa  i  over  50  Aar  (1284,  1285  og 
1305  udstedte  Bisper  Afladsbreve,  til  Dels  vel  i  Anledning  af  dens  Bygning), 
idet  det  paabegyndte  Arbejde  flere  Gange  blev  afbrudt  og  atter  optaget  (1365 
tales  der  atter  om  en  Brand).  Kirken  er  øjensynligt  opført  i  tre  Stykker, 
nemlig  Koret,  Mellempartiet  og  den  vestl.  Del  („Gisicos  Kirke"),  som  staa  op 
til  hinanden  uden  Murforbinding.  Efter  den  alm.  Antagelse,  som  dog  er  bleven 
bestridt  af  Arkitekt  L.  P.  Fenger  —  der  mener,  at  den  vestl.  Del  er  ældst, 
Koret  noget  yngre  og  Mellempartiet  yngst,  først  hidrørende  fra  Midten  af 
15.  Aarh.  — ,  er  Koret  den  ældste  og  Mellempartiet  den  yngste  Del.  Man 
skal  først  have  opført  Koret  uden  Krypt  som  en  treskibet  Kirke;  men  da 
Terrænet  stiger  stærkt  mod  V.,  har  man  standset  og  opført  den  vestl.  Del, 


St.  Knuds  Kirke  i  Odense.  357 

der  ligger  omtr.  3  Al.  højere,  og  man  har  da  for  at  bringe  Koret  i  Højde 
med  denne  Del  givet  Koret  en  Krypt  og  derefter  fuldendt  Mellempartiet.  Om 
Gangen  i  Bygningens  Opførelse  har  været  den  ene  eller  den  anden,  og  om  det 
er  Biskop  Gisico  (1286 — 1304),  der  har  gennemført  denne  Plan,  maa 
foreløbig  staa  hen.  Men  skønt  Bispen  ikke  saa  sit  Værk  fuldendt  (det  mel- 
lemste Stykke  er  vel  først  blevet  færdigt  langt  op  i  14.  Aarh.),  er  det  dog 
med  Rette,  at  hans  Navn  er  knyttet  til  Kirken,  hvilket  ses  af  den  mærke- 
lige Indskrift,  som  staar  i  Murstenene  rundt  om  Sideskibenes  Mure  tæt  under 
Taget,  og  som  bl.  a.  siger,  at  Kirken  opførtes  1301  af  Gisico  (om  den  ved 
sidste  Restauration  istandsatte  Indskrift,  der  har  været  Genstand  for  mange 
Fortolkninger,  se  C.  Paludan- Miiller,  i  Mummes  Beskr.  af  Kirken  S.  60, 
og  A.  K,  Damgaard,  hvem  Æren  for  dens  endelige  Læsning  tilkommer,  i 
Kirkeh.  Saml.  2.  R.  VI  Bd.  S.  795  fl.).  Kirken  havde  intet  Taarn,  men 
rimeligvis  kun  en  høj,  takket  Vestgavl  og  en  lignende  Østgavl ;  over  Koret 
var  der  vistnok  et  Spir.  Den  havde  vistnok  fra  først  af  ingen  Udbygninger 
paa  Nordsiden  —  i  den  senere  katolske  Tid  blev  der  opført  et  Kapel,  „det 
gamle  Kapel",  omtr.  hvor  nu  Walkendorffs  Kapel  staar  — ,  mod  S.  stødte, 
som  foran  nævnt,  den  trefløjede  Klosterbygning  op  til  den.  Paa  Sydsiden 
var  der  vistnok  tre  Kapeller,  hvoraf  det  største  laa  midt  inde  i  Frater- 
gaarden  og  maaske  har  været  det  St.  Benedikts  Kapel,  til  hvis  Restauration 
der  1357  indsamledes  Gaver,  og  det  andet  maaske  det  af  Biskop  Mogens 
Krafse  1468  byggede  saakaldte  „St.  Knuds  Kapel",  hvor  nu  Sakristiet  er. 
Saaledes  stod  Kirken  ved  Middelalderens  Slutn.,  og  saaledes  staar  den 
endnu  i  Hovedsagen.  Men  før  der  gives  en  Beskrivelse  af  Kirken,  ville  vi 
følge  de  vigtigste  Forandringer,  den  er  undergaaet  i  Tidernes  Løb.  Under 
Chr.  III  fik  Kirken  sit  Taarn,  hvad  man  maa  antage  efter  et  kgl.  Brev  af 
1558,  hvori  det  befales  Prioren  Chr.  Poulsen  at  opbygge  et  Taarn,  hvori 
baade  Kirkens  Klokker  og  Stormklokken  kunde  ophænges,  idet  det  samtidig 
tillodes  ham  at  nedbryde  og  bruge  Albani  Taarn  (Albani  Kirke  blev  1542 
af  Chr.  III  skænket  til  Byen,  for  at  den  deri  kunde  indrette  Lejeboliger 
undt.  i  Koret,  der  skulde  nedrives).  At  Taarnet  har  denne  Oprindelse,  kan 
ses  af  dets  Materiale,  der  for  største  Delen  bestaar  af  gamle,  brugte  Sten 
uden  Spor  af  det  middelalderlige  Munkeskifte.  Taarnet  opførtes  paa  Vest- 
gavlen med  et  mægtigt  Hovedspir  og  4  mindre  Spir  paa  Murenes  Hjørner. 
Kirken  undergik  en  større  Restauration  1582 — 88,  til  hvilken  Midlerne 
fremkom  ved  Hjælp  fra  samtlige  Kirker  i  Stiftet;  bl.  a.  bleve  „det  gamle 
Kapel"  paa  Nordsiden  og  de  to  mindre  Kapeller  (hvoraf  det  ene  skal  have 
huset  hellig  Knuds  Relikvier,  se  S.  365),  nedrevne,  ligesom  det  vistnok 
ogsaa  var  dengang,  at  Krypten  forsvandt,  idet  man  fjernede  dens  Hvæl- 
vinger, sænkede  Gulvet  omtr.  i  Højde  med  Kirkens  øvrige  Gulv  og  fyldte 
Rummet  med  Jord,  med  Undtagelse  af  en  Gravkælder,  med  Tøndehvælving, 
i  den  østl.  Ende;  Rummet  benyttedes  til  Begravelse  (1584  blev  den  første, 
Grev  Dohna,  begravet  her).  Ved  samme  Tid,  1586,  blev  Mogens  Krafses 
Kapel  skænket  Gejstligheden  til  Konsistorium.  Da  Kirken  1618  blev  Sogne- 
kirke, undergik  den  atter  en  stor  Restauration,  der  skal  have  varet  7 
Aar  —  om  end  Kirken  i  det  væsentlige  stod  færdig  1619  — ,  og  ved  hvilken 
Lejlighed  der  opførtes  et  Vaabenhus  ud  for  Kirkens  nordl.  Indgang  (det 
forandredes  17  54).  Aar  1631 — 34  tilbyggedes  det  paa  Nordsiden  endnu 
staaende,  af  Henning  Walkendorff  opf.  Kapel,  bygget  i  samme  Højde  som 
Sideskibets  Mur  i  Renæssancestil  af  huggen  Kamp  og  røde  Mursten  i  to  Af- 


358  Odense  Amt. 

delinger  med  to  Rader  Vinduer,  hvoraf  de  nederste  føre  ind  til  det  egent- 
lige Kapel;  Kapellet  fik  kun  Gavle  mod  N.  og  V.,  ingen  mod  0.,  da  her 
laa  en  af  Oluf  Bager  1581  opf.  Bygning  (ved  den  sidste  Restauration  er 
Østgavlen  bleven  opført  og  hele  Bygningen  istandsat  efter  Tegn.  af  Arkitekt 
C.  Lendorf).  Aar  1685  tilmuredes  det  store  Vindue  i  Taarnets  Vestgavl; 
1696  var  der  atter  en  Restauration,  hvorved  bl.  a.  Hovedspiret,  som  var 
faldet  ned  to  Aar  før,  genopsattes.  En  meget  uheldig  Istandsættelse,  hvorved 
man  bl.  a.  søgte  at  omdanne  det  Indre  i  Rokokostil,  og  mange  Ligsten  ved 
Gulvets  Omlægning  solgtes,  ødelagdes  eller  bleve  afslebne*),  foregik  17  50 — 
5  7.  Da  Hovedspiret  atter  var  brøstfældigt,  opsattes  der  ved  Pengehjælp  af 
Købmand  P.  Eilschou  et  nyt  1783 — 85,  ved  hvilken  Lejlighed  man  fjer- 
nede de  4  Sidespir  og  Spiret  over  Koret  (paa  Titelbladet  i  Lauritsens  Beskr. 
findes  et  Billede  af  Kirken,  som  den  saa  ud  før  1782).  Kirkegaarden  ned- 
lagdes 1818,  flere  Bygninger  bleve  nedrevne,  saaledes  1836  den  ovenomtalte, 
af  O.  Bager  opførte  Gaard  og  185  7  den  S.  326  Anm.  af  Jens  Andersen 
Beldenak  opførte  Bygning;  Lindealleerne  ved  Kirken  og  den  gamle  Ring- 
mur om  Kirkegaarden  fjernedes,  alt  for  at  Kirken  kunde  komme  til  at  ligge 
frit.  Men  jo  friere  den  viste  sig,  des  mere  paatrængte  den  Tanke  sig  at 
lade  den  istandsætte  og  saa  vidt  muligt  føre  den  tilbage  til  dens  oprinde- 
lige, monumentale  Udseende.  Da  derfor  en  ydre  Restauration  viste  sig  nød- 
vendig, besluttede  Byen  paa  egen  Bekostning  at  lade  foretage  en  gennem- 
gribende Restauration.  Ved  denne,  der  foregik  1868 — 74  under  Ledelse 
af  Etatsr.  Herholdt  (Kirken  indviedes  26/7  1875),  bleve  bl.  a.  Vinduerne 
omdannede  i  den  oprindelige  Stil,  det  store  Vindue  i  Vestgavlen  aabnedes 
atter,  det  østl.  Gavlvindue  forlængedes,  Gavlene  forsynedes  med  takkede 
Murtinder,  Hovedindgangen,  der  vistnok  var  bleven  tilmuret  i  Slutn.  af  18. 
Aarh.  (da  man  paa  dens  Sted  opstillede  en  Buste  af  P.  Eilschou),  blev 
atter  aabnet  i  Vestgavlen,  Sideskibenes  Tage  belagdes  med  Kobber,  Vaaben- 
huset  paa  Nordsiden  nedbrødes,  hvorved  den  oprindelige  Dør  atter  blev 
aabnet,  der  indrettedes  et  nyt  Vaabenhus  inden  for  Hovedindgangen  indtil  de 
to  vestligste  Piller,  i  det  Indre  borttoges  Pulpiturerne,  Kirken  overkalkedes 
og  dekoreredes  (af  Hilker  i  Overensstemmelse  med  de  tidligere  fundne  Spor ; 
enkelte  Kalkmalerier,  der  fandtes  i  Kirken,  ere  nu  forsvundne;  se  Magn. 
Petersen,  Kalkmal.  S.  61),  Pillerne  fik  deres  gamle  Profilering  osv.  Det 
interessanteste  er  dog  Restitutionen  af  Krypten,  om  hvis  Tilstedeværelse  man 
ingen  Anelse  havde  (hvad  man  heller  ikke  let  kunde  haye,  da  en  Krypt 
ved  en  gotisk  Kirkebygning  er  en  stor  Sjældenhed),  før  man  ved  Arbejdet 
Efteraaret  1872  under  Korgulvet  traf  paa  afbrudte  Bueslag,  Piller  og  Spor 
af  de  fra  disse  udgaaende  Hvælvinger  (de  Lig,  der  fandtes  i  Grunden  af 
Koret,  nedsattes  i  de  mange  Gravkamre,  der  fandtes  under  Gulvet  i  Kirken ; 
26  Kister,  der  henstode  i  den  ovenomtalte  Gravkælder,  nedsænkedes  i  en 
Fællesgrav  0.  for  Østgavlen). 

Den  treskibede  Kirke  er  opført  af  røde  Munkesten  i  ren,  ædel  Spidsbuestil 
(mest  udpræget  i  den  vestl.  Del).  Bygningen  er  en  Firkant,  udvendig  omtr. 
100  Al.  lang  og  omtr.  35  Al.  bred  (Vestgavlen  40  AL),  indvendig  93  Al. 
lang  og  32  Vs  Al.  bred.  Hovedskibet  er  til  Taget  47  Al.  højt,  medens  Side- 
skibene ere  noget  lavere,  saaledes  at  der  i  Hovedskibets  Mure  paa  hver  Side 


*)  Nogle  forsynedes  med  nye,  men  unøjagtige  Indskrifter,  idet  man  forkortede  og  oversatte 
den  latinske  Tekst  paa  Dansk;  paa  dem,  der  helt  bleve  afslebne,  sattes  „1753  —  R".  En  Del 
af  de  ødelagte  Ligsten  kendes  fra  Bircherods  Tegninger,  Resens  Atlas  o.  a. 


St.  Knuds  Kirkes  Indre. 


360 


Odense  Amt. 


findes  en  Række  Vinduer  (9  mod  N.,  10  mod  S.)  over  Sideskibenes  Tage. 
Særlig  smukke  ere  de  to  mægtige,  kamtakkede  Gavle  mod  0.  og  V.  med 
deres  store,  ved  murede  Poster  delte  Vinduer  med  ganske  smaa,  rhombe- 
formede,  blyindfattede  Ruder;  Østgavlens  er  192/3  Al.  højt  og  har  omtr. 
2600  Ruder;  det  vestl.  er  noget  kortere.  Murene  ere  l1/,  Al.  tykke,  Side- 
skibene støttes  af  20  Murstræbere.  Taarnet,  der  er  54  Al.  til  Murtinden, 
961/2  Al.  til  Korsets  Spids,  hviler  paa  Vestgavlen  og  de  to  vestligste  Piller 
i  Kirken;  dets  Fundament  styrkes  yderligere  ved  de  Mure,  der  ere  opførte 
mellem  Gavlen  og  Pillerne  og  danne  Vaabenhuset.  Over  Murtinden  hæver 
sig   det   pyramideformede  Tag;    derfra    begynder   paa  en  lille  Bygning  med 


Krypten. 

4  Lydhuller  det  kobberdækkede  Spir.  Taarnet  har  to  Opgange  i  Gavlens 
nordl.  og  sydl.  Hjørne ;  længere  oppe  løbe  de  sammen  til  een,  der  fører  op 
til  Klokkerne.  Kirken  har  to  Udbygninger,  det  S.  367  omtalte  Walkendorffs 
Kapel  paa  Nordsiden  og  Sakristiet  paa  Sydsiden.  —  I  det  Indre,  der 
udmærker  sig  ved  sine  harmoniske  og  lette  Former  og  sin  lyse  Dekoration, 
deles  Rummet  ved  to  Rækker  af  rigt  profilerede,  rektangulære  Piller  i  Hoved- 
skibet og  de  to  Sideskibe,  som  omtr.  ere  halvt  saa  brede  som  Hovedskibet. 
Pillerne  have  paa  hver  Side  profilerede  Halvsøjler,  hvoraf  den  ud  til  Hoved- 
skibet er  ført  helt  op  til  Vinduernes  Underkant,  hvorfra  den  gaar  over  i 
Hvælvingerne,  medens  de  to  Halvsøjler  paa  Siderne  gaa  over  i  Spidsbuerne 
mellem  Pillerne,    og  den,    der  vender  ud  til  Sideskibene,  gaar  over  i  disses 


Altertavlens  Midtparti. 


362 


Odense  Amt. 


Hvælvinger.  Højden  til  Hovedskibets  Hvælvinger  (i  den  vestl.  Del  have 
Halvsøjlerne  i  Midtskibet  Kapitæler  dels  af  Stuk,  dels  af  brændt  Ler)  er 
S  l1 1 2,  til  Sideskibenes  omtr.  15^2  Al.  Over  de  slanke  Spidsbuer  føre  Triforie- 
buer,  som  nu  have  Ruder  som  Kirkens  andre  Vinduer,  ind  til  Rummet  over 


Altertavlens  Sidefløje. 

Sideskibenes  Hvælvinger,  og  over  Triforiebuerne  hæve  sig  atter  Højkirkens 
Vinduer.  Som  alt  nævnt  danner  Rummet  inden  for  Hovedindgangen  indtil 
de  to  første  Piller  Vaabenhuset,  over  hvilket  er  anbragt  Orgelet,  der  helt 
dækker  for  Vestgavlens  Vindue.  Fra  Hovedskibet  kommer  man  ad  en 
Sandstenstrappe  op  i  det  3%  Al.  højere  liggende  Kor,  der  modtager  stærkt 
Lys   fra    det  store  Vindue  i  Østgavlen  og  Højkirkens  Vinduer;  i  det  store 


Kong  Hans'  Ligsten. 


364  Odense  Amt. 

Vindue  er  der  fra  1890  indsat  et  Glasmaleri  efter  Tegn.  af  Bygnings- 
inspektør J.  V.  Petersen,  skænket  af  Etatsraadinde  Koch.  Fra  Sideskibene 
føre  Murstenstrapper  ned  til  det  Gulv  i  disse,  som  ligger  i  lige  Linie  med 
Kryptens  Gulv,  og  hvortil  man  kommer  gennem  Bueaabninger  (4  paa  hver 
Side;  de  to  i  det  sydl.  Sideskibe  ere  dog  tilmurede,  da  man  for  at  bevare 
det  Ahlefeldtske  Kapel  maatte  undlade  at  udgrave  denne  Del  af  Sidegangen). 
Krypten,  2V/2  Al.  lang,  14Va  Al.  bred  og  7  Al.  høj,  deles  ved  3  svære, 
lavstammede  Murstenssøjler,  der  bære  de  to  Rader  spidsbuede  Hvælvinger, 
i  to  Skibe.  I  Krypten  rindes  en  Fordybning,  maaske  en  Brønd,  der  i  den 
katolske  Tid  har  været  en  hellig  Kilde. 

Altertavlen,  udført  af  den  lybske  Kunstner  Claus  Berg  omtr.  1520, 
er  et  meget  sjældent  og  kostbart  Billedskærerarbejde  i  gotisk  Stil.  Den  blev 
bestilt  af  Dronning  Christine,  der  skænkede  den  til  Graabrødrekirke  (se  S. 
349),  hvor  den  blev  opstillet  1521;  fra  denne  kom  den,  efter  at  Kirken 
var  bleven  nedlagt,  ved  Auktion  1805  for  215  Rd.  1  Mk.  og  4  Sk.  til 
Vor  Frue  Kirke,  hvorfra  den  1885  flyttedes  til  St.  Knuds  Kirke  og  blev 
restaureret  af  Prof.  Magn.  Petersen  (den  tidligere  Altertavle,  18  Al.  høj,  var 
bleven  opsat  1649  og  skænket  af  Henr.  Gyldenstjerne  til  Skovsbo  og  Hustru 
Lisbeth  Podebusk;  den  ligger  nu  skilt  ad  paa  Loftet  over  Konsistoriet). 
Tavlen,  der  er  omtr.  8  Al.  høj  og  5  Al.  bred,  bestaar  af  Midtparti,  to  Fløje 
og  Fodstykke.  Midtpartiet  viser  Frelseren  korsfæstet  til  et  Træ,  hvis  i 
horisontal  Retning  udskydende  Grene  gaa  ud  til  den  af  sammensnoede  Grene 
og  Løvværk  bestaaende  Ramme  og  dele  Tavlen  i  4  Hovedrækker.  Rækken 
under  den  nederste  Gren  fremstiller  væsentlig  Marias  Forherligelse  som  Christi 
Moder,  omgiven  af  hellige  Mænd  og  Kvinder,  deribl.  Marias  Moder  med 
Christusbarnet ;  i  Rummet  over  den  nederste  Gren  ses  til  venstre  Frants  af 
Assisi  og  Martyrer,  til  højre  Kirkens  Lærere  og  Beskyttere;  i  det  næste  Rum 
ses  til  venstre  det  gamle  Testamentes  Mænd,  til  højre  Apostlene;  endelig 
fremstilles  i  det  øverste  Rum  Marias  Himmelkroning  ved  Faderen  og  Sønnen. 
Paa  hver  af  Sidefløjene  findes  paa  Indersiden  to  Rækker  Billeder,  4  i  hver 
Række,  med  Fremstillinger  af  Lidelseshistorien ;  Ydersiden  har  malede  Frem- 
stillinger af  Christi  Barndom  og  Manddomsgerning.  Paa  Fodstykket  ses  Kong 
Hans  og  Dronning  Christine,  deres  Sønner  Chr.  II  og  Prins  Frants  og  Datter 
Elisabeth  af  Brandenburg  samt  Chr.  II's  Dronning  Elisabeth  og  hendes 
Søn  Hans,  alle  knælende  om  Frelseren,  der  staar  i  Midten.  Tavlen  inde- 
holder i  alt  300  Figurer.  Skranken  om  Knæfaldet  er  et  Smedejærnsgitter, 
skænket  af  Købmand  Johs.  Poulsen,  f  1694  (se  A.  F.  Miilertz,  Noget  om 
Altert.  i  Frue  Kirke,  i  Odense  Skoleprogr.  1813;  K.  F.  Viborg,  Altert.  i 
Frue  Kirke,  i  Kirkeh.  Saml.  1.  R.  II  Bd.  S.  425  ;  L.  N.  Høy  en,  Saml.  Skrifter 
II  Bd.  S.  339  fL;  Fr.  Beckett,  Altertavler,  S.  96  fl.).  Ved  Trappen  op  til 
Koret  under  den  i  1894  opsatte  Kongestol  —  Egetræ  med  udskaarne  Fyl- 
dinger, efter  Tegn.  af  Bygningsinspektør  J.  V.  Petersen  —  staar  Døbe- 
fonten, støbt  i  Malm  1620  i  Liibeck,  med  Chr.  IV's  Navnetræk.  Den  i 
Rokokostil  i  Egetræ  med  Forgyldning  udskaarne  Prædikestol  (renset  for 
Farve  ved  sidste  Restauration)  fra  17.  Aarh.  staar  ved  en  af  de  sydl.  Piller 
i  Hovedskibet  (den  ældre  var  skænket  1591  af  Ejler  Brockenhuus  til  Damsbo 
og  Nakkebølle  til  Minde  om  hans  Moster  Karen  Bølle).  Orgelet,  lige- 
ledes i  Rokokostil,  er  forfærdiget  ved  1750  af  A.  Worm.  I  Koret  findes  ved 
Siderne  to  Rækker,  nu  restaurerede  Kannikestole.  Kirken  har  8  anselige 
Malmlysekroner.    Af  Kirkens  5  Klokker  har  den  ældste  Indskrift  i  Majuskler 


Odense. 


365 


og  Aarst.    1300    (den   ældste  kendte  daterede  Klokke  i  Danmark),   „Storm- 
klokken"  er  støbt   1597   af  Jens  Hansen. 

Af  Begravelserne  i  Kirken  maa  først  og  fremmest  nævnes  dem,  som 
findes  i  Krypten.  Paa  Forhøjninger  staa  i  Glasmontrer  to  Helgenskrin; 
det  ene  er  utvivlsomt  St.  Knuds,  det  andet  indeholder  efter  nogles  Mening 
Levningerne  af  Broderen  Benedikt  —  hvad  der  dog  er  mindre  sandsynligt, 


Ahlefeldts  Monument. 


da  han  aldrig  er  bleven  kanoniseret  — ,  efter  andre  St.  Alba  ns  Relikvier. 
Som  det  fremgaar  af  det  S.  356  sagte,  have  Munkene  ifl.  Engelstoft  haft 
Helgenskrinene  fra  første  Færd,  efter  A.  D.  Jørgensen  have  de  faaet  dem  i 
Slutn.  af  13.  Aarh. ,  efter  Henry  Petersen  først  ved  Albani  Kirkes  Ned- 
riveise. Men  der  kan  intet  bestemt  siges  om  deres  tidligere  Plads  eller  Skæbne. 
Aar  1582  fandtes  St.  Knuds  i  det  S.  357  omtalte  Kapel,  hvorefter  det  ind- 
muredes i  Korets  Østgavl;    ved   Restaurationen    1696  fremdroges  det  atter 


366  Odense  Amt. 

det  er  ved  denne  Lejlighed,  at  der  første  Gang  tales  om  to  Helgenskrin), 
men  de  vare  da  berøvede  deres  Prydelser ,  uden  Laag ,  og  Benene  laa 
uordentlig  mellem  hverandre  (maaske  ere  Helgenskrinene  alt  ved  Reforma- 
tionen blevne  plyndrede  for  deres  Kostbarheder).  De  istandsatte  Skrin  bleve 
atter  indmurede  paa  samme  Sted;  men  1833  lod  Prins  Chr.  Fred.  (Chr.  VIII) 
dem  atter  fremdrage  og  henstille  i  det  nordl.  Sideskibs  Østende  i  Ebbe 
Munks  Begravelse  (se  ndfr.);  endelig  flyttedes  de  1875  til  deres  nuv.  Plads, 
efter  at  de  vare  blevne  restaurerede  og  udsmykkede,  som  de  formentlig  op- 
rindelig havde  været. 

Krypten  er  i  det  hele  nu  bleven  Gravkapel  for  de  i  Kirken  begravede  Konger 
og  deres  Slægt,  idet  Kong  Hans,  Dronning  Christine  og  deres  Sønner  Prins 
Frants  og  Chr.  fft  saavel  som  den  sidstes  Dronning  Elisabeth  med  Sønnen 
Hans  hvile  her  under  Gulvet  i  Blykister,  over  hvis  Grave  Sten  med  deres 
Navne  betegne  Stedet*).  I  den  nordl.  Sidegangs  Østvæg  foran  Stenene  er 
indmuret  den  af  graa,  gotlandsk  Sandsten  forfærdigede  Ligsten  over  Hans, 
Christine  og  Frants,  med  deres  Billeder  i  Legemsstørrelse,  i  rig  Indfatning. 
Sammesteds  hænger  en  Mindetavle  af  Egetræ  over  Prins  Frants  (se  Tegn. 
af  æld.  n.  Arkitektur  2.  S.  2.  R.  PI.  13).  Baade  Ligstenen  og  Mindetavlen 
menes  at  være  udf.  af  Claus  Berg  (se  F.  Beckett,  Renaiss.  og  Kunstens 
Hist.,  S.  29). 

I  den  østlige  Ende  af  det  sydlige  Sideskib  findes  Ahlefeldternes  Grav- 
kapel, med  en  Marmorportal,  baaren  af  to  ioniske  Søjler,  omgiven  af  adelige 
Vaabener,  Gitterdør  og  pragtfuldt,  flerfarvet  Marmormonument,  udført  af 
Thomas  Quilinus.  Foran  Monumentet  staa  to  Kister  af  Marmor  og  to  af 
Metal,  hvori  hvile  Generallieutn.  Hans  Ahlefeldt,  f  1694,  hans  to  Hustruer 
Catherine  Sehested,  f  1670,  og  Anna  Rumohr,  f  1711  (som  har  bekostet 
Kapellet),  og  Sønnen  af  2.  Ægteskab  Chr.  A.,  f  1695;  paa  Monumentet 
to  Figurer  i  Legemsstørrelse  af  Fader  og  Søn,  Marmorbuste  af  den  første 
og  Portrætmedaillon  af  den  anden  Hustru ;  ■  i  Kapellet  desuden  et  Kobber- 
harnisk. I  Koret  en  paa  en  Sidepille  opsat  Gravsten  over  Jomfru  Mar- 
grethe Skovgaard  til  Sanderumgaard,  f  1651,  og  Epitafium  over  Borggreve 
Chrf.  Dohna,  f  1584;  paa  det  smukke  Sandstensmonument  ses  Borggreven 
i  knælende  Stilling  (Tegn.  af  æld.  n.  Arkitektur,  2.  S.  2.  R.  PI.  1).  Smstds. 
Mindetavle  over  Borgmester  Villum  Jensen  Rosenvinge,  f  1684,  og  Hustru, 
og  et  godt  Maleri  med  Portrætfigurer  af  Stiftsskriver  Rasm.  Andersen,  f  1675, 
og  Hustru.  I  det  nordl.  Sideskibs  Østmur  oven  over  Kong  Hans'  Ligsten 
hænger  et  malet  og  forgyldt  Stenepitafium  over  Ebbe  Munk  til  Fjellebro, 
t  1622,  og  Hustru  Sidsel  Høeg,  f  1648,  opsat  af  den  sidste,  med  mange 
Figurer,  deriblandt  Ægteparrets  (afbild,  i  Saml.  til  Fyens  Hist.  VII  S.  30). 
Den  foran  Epitafiet  værende  Begravelse,  der  adskiltes  fra  den  øvrige  Kirke 
ved    et   i  Træ   udskaaret  Tralværk   (nu   i  Nationalmus.),  maatte  fjernes,  da 


*)  Kong  Hans,  hans  Dronning  og  Sønnerne  Frants  og  Chr.  II  vare  alle  blevne  begravede  i  Graa- 
brodrekirken  (se  S.  349);  den  sidstes  Bisættelse  foregik  i3/ol559;  1805  flyttedes  Ligene,  lagte  i 
een  stor  Bly  kiste,  til  St.  Knuds  Kirke,  hvor  de  begravedes  i  Kirkens  sydvestlige  Hjerne,  ligesom 
ogsaa  den  ovennævnte  Ligsten  og  Mindetavle  flyttedes  derhen  1815;  1817  lagdes  de  i  4  Ege- 
træskister og  nedsattes  i  en  muret  Hvælving  foran  Ligstenen;  1875  fik  de  deres  nuv.  Plads. 
Den  ovennævnte  Ligsten  og  Mindetavle  kom  ligeledes  fra  Graabrødrekirke  1815  til  St.  Knuds 
Kirke.  Dronning  Elisabeth,  som  1526  var  bleven  begravet  i  St.  Petri  Klosterkirke  ved  Gent, 
blev  1883  (paa  Foranstaltning  af  Gehejmeetatsr.  Tietgen)  tillige  med  hendes  Søn  Hans'  Ben 
overført  til  Odense  (se  V.  van  d.  Hoeghen,  Exhumation  des  cendres  d'Isabelle  d'Autriche,  i 
Messages  des  sciences  historiques  1886,.  S.  18).  Chr.  III  blev  ogsaa,  uvist  hvor,  1559  bisat  i 
Kirken,  men  20  Aar  efter  overført  til  Roskilde. 


St.  Knuds  Kirke  i  Odense.  367 

Sideskibet  udgravedes  ved  den  sidste  Restauration.  I  nordl.  Sideskib  er  der 
desuden  Epitafier  og  Mindetavler  over  Biskop  Hans  Michelsen,  f  1651,  og 
Hustru  (to  knælende  Figurer),  over  Borgmester  Jens  Christensen  Schoubo, 
f  1719,  over  Raadmand  Jørgen  Mortensen  og  Hustru,  f  1651  (Epit.,  der 
er  opsat  1640,  er  udsk.  i  Træ  med  Farve  og  Forgyldning  samt  malede  Portrætter 
af  de  afdøde);  over  Landstingshører  Niels  Pedersen  Lunge,  f  1728,  og  over 
Købmand  H.  Th.  Flensborg,  f  1717.  I  det  sydl.  Sideskib  findes  Epitafier 
og  Mindetavler  over  Biskop  Jens  Bircherod,  f  1708;  Barbara  Landorph, 
f  1697,  og  hendes  to  Mænd,  Prof.  Lor.  Edinger  og  Prof.  E.  Naur;  Lands- 
dommer, Justitsr.  v.  Bergen,  f  1763,  og  Hustru;  Købmand  Chr.  Lauritsen 
Lee,  f  1676,  og  Hustru  (med  Portrætter);  Købm.  Andr.  Lauritsen,  f  1764, 
og  2  Hustruer;  Anna  Hasebart,  f  1658,  og  hendes  to  Mænd  (Sandstens- 
epitaf,  med  malede  Portrætter);  Købmand  P.  Eilschou,  f  1783  (Marmor); 
Købmand  Th.  B.  Freidthof,  f  1691;  Købmand  Chr.  Hamann,  f  1728;  og 
Købmand  Johs.  Muller,  f  1725;  desuden  Mindesten  med  Aarst.  1548  og 
Prior  Chr.  Poulsens  Navn.  Paa  Siderne  af  Indgangsdøren  fra  Vaabenhuset 
hænge  to  Epitafier  over  Borgmester  Th.  Brodersen  Risbrigh,  f  1665,  med 
Maleri  af  ham,  Hustru  og  Børn,  og  over  Borgmester  Hans  Nielsen,  f  1651. 
Paa  Vaabenhusets  Mur  ind  mod  det  sydl.  Sideskib  sidder  en  Stentavle  med 
den  korsfæstede  indlagt  af  hvidt  Marmor  og  Indskriften :  Jmfr.  Anna  Brahe, 
t  1715.  Desuden  er  der  i  Kirken  Portrætter  af  Fyns  Bisper  i  19.  Aarh. 
(skænkede  1897  af  Konsul  Hey)  og  en  af  Statsr.  Thor  Lange  skænket 
Mindetavle  (efter  Tegn.  af  Martin  Borch)  over  Præsten  og  Salmedigteren 
Michael  Nicolai  (omtr.  1500).  —  Af  Ligsten  nævnes  bl.  a. :  over  Bisp  Rud. 
Moth,  f  1675,  ovennævnte  Bisp  Hans  Michelsen,  Købm.  Rasm.  Lauritsen, 
Dr.  Jens  Mule,  f  1653,  Biskop  Jac.  Lodberg,  f  1731,  Biskop  Laur.  Jacobsen, 
t  1636,  ovenn.  Borgm.  Willum  Rosenvinge,  Borggreve  Chrf.  v.  Dohna, 
Kancellir.  Jens  Dreyer,  Raadmand  Niels  Mule,  f  1712,  og  Raadmand  Hans 
Brun,  f  1635  (alle  i  Krypten),  Anna  Hasebart,  Borgmester  Thor  Hansen, 
f  1731,  Borgmester  Otto  Knudsen  Seeblad,  f  1631,  og  Bisp  Jørgen  Sadolin, 
f  1559,  (alle  i  sydl.  Sideskib,  den  sidste  hidført  fra  Graabrødrekirke  og 
opstillet  paa  Ydermuren),  Stiftsskriver  Rasm.  Andersen  og  Gert  Rantzau  til 
Botkamp,  dræbt  1580  (i  nordl.  Sidesk.),  Bisp  Chr.  Mus,  f  1717  og  oven- 
nævnte Borgmestre  Risbrigh  og  Hans  Nielsen  (alle  i  Hovedskibet). 

I  Walkendorffs  Kapel,  hvortil  fra  nordl.  Sideskib  føre  3  Indgange  — 
de  to  til  Kælderen  og  Rummet  over  Hvælvingerne,  den  tredje  med  Smede- 
jærnsdør,  H.  Walkendorffs  Navn  og  Aarst.  1636  — ,  staar  ved  den  østl.  Væg 
et  stort  Monument  af  sort  og  hvidt  Marmor  med  Figurer  m.  m.  over  Baron 
Vittinghof  til  Schelenborg,  f  1691,  og  Hustru  Eleonore  Sehestedt,  f  1696. 
Foran  Monumentet  5  Ligkister,  hvori  hvile  Medlemmer  af  hans  Familie. 
Desuden  staar  i  Kapellet  en  simpel  Trækiste  med  to  under  Alterbordet  i 
Graabrødrekirke  fundne  Skeletter,  som  formodes  at  være  de  S.  330  omtalte 
Erik  Glippings  Døtre,  og  en  med  Læder  betrukken  Egetræskiste,  som  tidligere 
stod  i  Kælderen,  men  1847  blev  flyttet  op  i  Kapellet  paa  Kronprins  Fred. 
(Fr.  VIF s)  Foranstaltning  og  mærket  med  C.  M.,  da  det  formodedes  at 
være  Kirstine  Munk,  som  blev  bisat  i  Kirken  23/7  1658;  senere  er  det  blevet 
fremsat,  at  det  er  Liget  af  Anna  Brockenhuus,  Henning  Walkendorffs  Moder 
(se  Engelstof '/,  Om  Chr.  Munks  Ligkiste,  i  Saml.  til  Fyens  Historie,  VII 
S.  309  fl.,    og   C.  Paludan- Muller,  i  Fyns  Stiftstid.    1878  Nr.  205,  smlgn. 


368  Odense  Amt. 

Nr.  208  flg.).  I  Kælderen  staa  9  Kister,  bl.  a.  med  Ligene  af  Henning  Walken- 
dorff  og  hans  Hustruer  samt  Chr.  IV's  og  Kirstine  Munks  Datter  Sophie 
Elisabeth. 

Af  andre,  som  ere  begravede  i  Kirken,  men  uden  at  man  kender  Stedet, 
nævnes  Bisp  Gisico,  de  tyske  Grever  Joh.  af  Hoya  og  Nicolaus  af  Tecklen- 
burg,  der  faldt  i  Slaget  ved  Øksnebjærg,  Lægen  Cornelius  Hamsfort,  f  1580, 
og  hans  Søn  Historikeren  af  s.  Navn,  f  1627. 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv,  er  ansat  en  Sognepræst  og  en  Kapellan 
pro  loco.  Dens  Kapitalformue  var  1/1  1898  59,758  Kr.  og  Korntiender,  der 
i    1897   indbragte  2232  Kr.;  dens  Gæld  var   141,596  Kr. 

Litt.:  H.  P.  Mumme,  St.  Knuds  Kirke  i  O.,  Odense  1844  (Kirkens  Beskr.  er  til 
Dels  af  N.  L.  Høyen).  —  Z.  P.  Fenger,  Till.  til  Høyens  Beskr.  af  St.  Kn.  Kirke,  i 
Høyens  Saml.  Skr.  II  S.  102  fl.  —  J.  Helms,  Till.  til  s.  Beskr.,  smstds.  S.  475  fl,  — 
J.  Lauritsen,  St.  Kn.  Kirke,  en  illustr.  hist.  Beskr.,  Odense  1876.  —  Henry  Petersen, 
St.  Albani  og  Knuds  Kirker  (Særtr.  af  Berlingske  Tid.),  Kbh.  1886.  —  H.  Rasmussen, 
Albanitorvets  3  Kirker,  i  Fyns  Avis  17/5  1890.  —  A.  K.  Damgaard,  Om  de  forskel- 
lige Kapeller  ved  St.  Knuds  Kirke,  i  Saml.  til  Fyens  Hist.  V.  S.  115  fl.  S.  Forf., 
Restaurationen  af  St.  Kn.  Kirke,  i  Kirkeh.  Saml.  3.  R.  VI  Bd.  S.  105  fl.  S.  Forf,,  Om 
Korets  Alder  i  St.  Kn.  Kirke,  i  Kirkeh.  Saml.  4.  R.  IV  Bd.  S.  672  fl.  —  L.  P.  Fenger, 
Om  Tidsfølgen  ved  Opf.  af  St.  Kn.  Kirke,  og  Nyt  Indlæg  om  Tidsfølgen  osv.,  i  Kirkeh. 
Saml.  3.  R.  I  Bd.  S.  352  fl.  og  smstds.  4.  R.  IV  Bd.  S.  641  fl.  —  Se  desuden  Engelstoft, 
Odense  Bys  Hist.  —  E,  C.  Werlauff,  Beskr.  over  Monumentet  over  Kong  Hans  og 
Dron.  Christine  i  St.  Kn.  Kirke,  med  Kobb.,  Kbh.  1827.  —  C.  Paludan- Muller,  Om 
Opdagl.  af  Kn.  d.  helliges  Relikv.,  i  Nord.  Tidsskr.  f.  Oldk.  II  S.  193  fl.  og  363  fl.  — 
Henry  Petersen,  St.  Albans  Relikvier  i  Odense,  i  Aarb.  f.  n.  Oldk.  1886  S.  369  fl.  — 
A.  D.  Jørgensen,  Om  Helgenskrinene  i  St.  Kn.  Kirke,  i  Aarb.  f.  n.  Oldk.  1886  S.  204 
fl.  og  1887  S.  125  fl.  —  G.  Burman  Becker,  Helgenskrinene  i  St.  Kn.  Kirke,  under- 
søgte 1833  og  1874,  Aktstykker  og  Tegninger,  Kbh.  1886.  —  A.  K.  Damgaard,  Om 
Benedikts  Skrin,  i  Kirkeh.  Saml.  4.  R.  I  Bd.  S.  244. 


Kjerteminde 


jerteminde  Købstad  ligger  i  Bjærge 
Herred  under  55°  26'  57,41"  n.  Br. 
og  under  1°  55'  2,36"  v.  L.  for 
Kbh.  (beregnet  for  Kirketaarnets 
Spids).  Mod  V.  og  N.  omgives  Byen  af 
et  af  temmelig  høje  Bakker  opfyldt  Terræn 
paa  Halvøen  Hindsholm,  mod  0.  begrænses 
den  af  Store  Bælt  (Kjerteminde  Bugt),  mod 
S.  af  Fjorden,  over  hvis  Indløb  Langebro, 
omtr.  216  Al.  lang,  og  en  78  Al.  lang 
Jærnbanebro  føre.  Byen  ligger  lavt ;  høje- 
ste Punkt,  ved  Kirkens  Indgang,  er  9,2  F., 
2,9  M.  Afstanden  fra  Odense  er  omtr. 
21/2,  fra  Nyborg  21j2  Mil.  Byen  har  sin 
største  Udstrækning  fra  N.  til  S.,  omtr. 
1600  AL,  mod  S.  er  Bredden  omtr.  1000 
Al.,  mod  N.  løber  den  spidst  til.  Hoved- 
aaren  er  Langegade,  der  mod  N.  fører  ud  til 
Landevejen  til  Hindsholm,  mod  S.  udmunder 
i  Langebro  og  Landevejene  til  Odense, 
Svendborg  og  Nyborg;  i  den  sydl.  Del  af 
Byen  fører  Vestergade  ud  til  Vejen  til  Odense.  Husene  ere  for  det  meste 
uanselige;  nogle  Bindingsværkshuse  fra  ældre  Tid  ere  tilbage. 

Byens  Købstadsgrund  udgjorde  1898  omtr.  728,000  Q  AL  (52  Td. 
Ld.),  Markjorderne  omtr.  7,1 12,000  □  Al.  (508  Td.  Ld.).  Byen  havde 
da  19  Gader  og  Stræder.  Husenes  Antal  var  ved  Folketællingen  1890 
436  (Dec.  1898:  496,  deraf  paa  Købstadsgrunden  463).  Fladeindholdet 
af  Byen  med  Markjorder  var  ved  Opgørelsen  1896  560  Td.  Ld. ;  deraf 
vare  besaaede  181,  Afgræsn.,  Høslæt,  Brak  og  Eng  232,  Skov  9,  Have 
27,  Kær  og  Fælleder  47,  Stenmarker  13,  Veje  og  Byggegrunde  52.  Det 
saml.  Hartkorn  var  1/1  1895  45  Td. ;  deraf  hørte  42  til  4  Gaarde, 
2  til  14  Huse;  alle  dreves  fra  Ejendomme  i  Byen.  Desuden  8  jordløse  Huse. 
Bygningernes  saml.  Brandforsikringssum  var  1/8  1898  2,395,501  Kr. 
(Antal  af  Forsikringer  494). 


Af  Byens  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  nævnes : 
Kirken,  mellem  Lange-  og  Strandgade,  oprindelig  indviet  (1476)  til  St. 
Laurentius,  er  en  treskibet  Kirke,  der  stammer  fra  den  senere  Middelalder. 
Den  er  opført  af  røde  Mursten  med  Indblanding  af  Kridtsten  og  med  Granit- 
sokkel og  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet  samt  lavt  Taarn  mod  V.  Om 
end  Bygningen  i  sin  Helhed  stammer  fra  een  Tid,  har  den  dog  fra  først 
af  været    noget  anderledes  end  nu.    Oprindelig  havde  Sideskibene  særskilte 

Trap.    Danmark,  3.  Udg.    HI.  24 


370 


Odense  Amt. 


Tage,  og  det  høje  Midtskib,  der  skilles  fra  Sideskibene  ved  svære,  otte- 
kantede Murpiller,  som  forbindes  ved  Spidsbuer,  havde  5  spidsbuede  Vinduer 
paa  hver  Side  oven  over  Buerne;  hele  Kirken  havde  fladt  Loft.  Senere, 
vistnok  i  den  senere  Renæssancetid,  indbj'ggedes  der  5  Fag  Krydshvælvinger 
i  hvert  Skib,  og  Midtskibets  Vinduer  lukkedes  og  staa  nu  som  Blindinger; 
samtidig  fik  alle  Skibene  eet  Tag,  Taarnet,  der  oprindelig  har  været  højere 
end  nu,  blev  sat  i  Forbindelse  med  Skibet,  og  der  opførtes  takkede,  blin- 
dingssmykkede  Gavle  foran  Sideskibenes  Vestside,  ligesom  der  mod  0.  op- 
førtes een  Gavl  for  alle  Skibe,  over  hvilken  sattes  et  lille,  ottekantet  Spir. 
Efter    en   Reparation    1855 — 56    undergik    Kirken   en   større   Istandsættelse 


Kjerteminde   Kirke. 


1873 — 76  under  Ledelse  af  Arkitekt  C.  Lendorf,  ved  hvilken  Lejlighed 
bl.  a.  Taarnets  Overdel,  Spiret,  Østgavlen  og  de  spidsbuede  Vinduer  i  Kirken 
fornyedes  ;  Vinduerne  i  Korgavlen  tillukkedes  (Koret,  se  Vignetten  S.  369). 
Kirken  er  indvendig  overpudset.  Taarnets  Underdel  er  skilt  fra  Kirken  ved 
Opgangen  til  Orgelet.  De  to  østligste  Hvælvinger  i  Sideskibene  ere  ved  en 
Mur  i  halv  Højde  skilte  fra  Kirken ;  i  det  nordl.  er  der  Sakristi  og  Materialrum, 
i  det  sydl.   Gravkapel.     Under  Koret  er  der  en  lukket  Begravelse. 

Den  anselige  Altertavle,  med  et  1856  indsat  Maleri  (Nadveren)  af 
Chrf.  Faber,  er  skænket  1616  af  Borgmester  Poul  Schinkel,  ligesom  de  to  store 
Malmstager;  omkring  Knæfaldet  smukt  Jærngitter  fra  1712.  Udskaaren 
Prædikestol,  skænket  1676  af  Præsten  Anders  Poulsen.  Ny  Døbefont 
af  Zink,  hvidmalet  (Engel  med  Muslingeskal).     I  Skibet  stor,  smuk  Lysekrone 


WÆM  M'EJ  MIH  ©  1 . 


Trap;  Beskrivelse  aPÆtngerlget  Dcrnnutrlc  HT  Udgave 


Eftertryk  forlydes. 


Jpotek B 

Jsgl  ....  .     •  A 

Banegaand C 

Bro  Jarrnbarie- C 

Faidgaaard  og  Alderdoms  .dsijl        B 
Fritoag  Baandoærkerk'-  B 

Gymnastikhus B 

Bbtcl  Bandmands-   C 

"     „Tornoe" C 

10  lhaJizlvcer>ker6>renznq  .  B 

11  Mrke. •  „Bmaas"..  ....  B 

"     „  StJLaurentcus      C 

Bpzrteminde  Bank  Varekasse, 

samt  BbrarHesterkonéor B 

jWssio/ts-kus  „  Ebertezer  * A 

Mdtteka-rer B 

Btsthus  og  TilegrafstaHon    B 

Fh>esteaaat'd B 

B 
Raad-Tlng-og^ArrestJuns  ....  C 

Skole  Borg&r- B 

•      B<sal-_ B 

Teknisk-. _.  .... A 

»       J&lgmeniglieds- B 

•Sparekasse  Landbo-       D 

SprojteJvns .  B 

Sti/telse  Sdrnands- B 

St/gehus A 

Toldkammer C 


5 
6 
5 
6 
3. 
6 
5 
6 
6 
6 
6 
6 

56 
6 
5 
5 

6 
6 
6 
5 
5 
6 
6 
7 
5 
7 
7 
5 


Kjerteminde.  371 

fra  1685.  Enkelte  af  Stolestaderne  have  rigt  udskaarne  Laager  og  Ende- 
stykker fra  17.  Aarh.  med  Adelsvaabener  (Trolle,  Gyldenstjerne,  Oldeland 
og  Abildgaard).  I  Sakristiet  et  prægtigt,  helt  bevaret  gotisk  Alterskab  med 
smukt  Beslag  og  udskaarne  Pergamentsornamenter  i  Fyldingerne  (se  E.  Schiødte, 
i  Tidsskr.  for  Kunstind.  1885  S.  18  fl.).  I  Koret  et  rigt  udstyret  Epitafium 
over  Præsterne  Anders  Jørgensen  Mand,  f  1654,  og  Anders  Poulsen,  f  167  7, 
og  deres  Hustru  Anne  Pedersd. ,  f  167  7  (med  Portrætter) ;  i  Skibet  et 
smukt  Renæssance-Epitafium  over  Raadmand  Anders  Eggertsen,  f  1620, 
og  Hustru  Johanne  Lauridsdatter;  smstds.  Stentavle  over  en  Skipper  Ibsen, 
f  1618,  med  to  Hustruer;  i  Materialrummet  et  Epitafium  med  Portrætter, 
men  uden  Navn  og  Aarstal.  I  det  ved  et  smukt  Jærngitter  adskilte  Grav- 
kapel i  det  sydl.  Sideskib  staa  to  Sandstenskister  i  Rokokostil  med  Ligene 
af  Peder  Juel  til  Hverringe,  f  17  79,  og  Hustru  Birgitte  Cathrine  Levetzau, 
f  1784.  I  nordl.  Sideskibs  Gavlmur  en  Mindetavle  af  sort  Marmor  (indsat 
1895)  over  Præsten  J.  E.  Heilmann  (f  1800).  I  Materialrummets  Gulv  en 
Del  Ligsten,  deribl.  over  ovennævnte  Borgm.  Schinkel,  f  1636,  Præsten 
Mand ,  samt  over  Jmfr.  Anne  Norby  (Datter  af  Peder  Norby  til  Urup), 
f  1606,  og  Raadmand  Knud  Pedersen,  f  1721.  I  Kirken  hænger  en  Kaarde 
og  et  Par  Støvler,  der  skulle  have  tilhørt  en  dansk  Officer,  som  1659 
faldt  paa  Kirkegaarden  i  Kamp  mod  de  svenske.  En  legemsstor  Christusfigur, 
liggende  i  en  Slags  Kiste  („Christi  Grav"),  fra  den  senere  Middelalder,  er 
fra  1845  i  Nationalmuseet.  Den  mindste  Klokke,  med  Inskr.  i  Minuskier, 
er  fra   1428. 

Paa  Kirkegaarden,  som  nu  er  planeret,  er  der  ved  Kirkens  sydl.  Side 
rejst  en  Runesten  („Rønningestenen"),  der  tidligere  har  haft  sin  Plads  i 
Rønninge,  men  1853  fandtes  i  Kjerteminde  ved  Nedbrydningen  af  et  Hus. 
Ved  Kirkemuren  er  der  en  Begravelse,  med  en  Sten  indsat  i  Muren,  for 
Familien  Paludan-Muller.  —  Den  nye  Kirkegaard,  aabnet  i  Beg.  af 
19.  Aarh.,  ligger  mod  S.  V.  ved  Odensevejen. 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv,  er  ansat  en  Sognepræst  og  en  Kateket. 
Kirken  ejer  en  Kapital  paa  20,303  Kr.,  43/8  Td.  Hrtk.  i  Jorder  og  af  Korn- 
tiender  7  Td.  Rug,   58  Td.  Byg  og   7  Td.  Havre;   dens  Gæld  er   12,800  Kr, 

Emauskirke,  en  Valgmenighedskirke,  i  Skolegade,  er  opført  1868  (ind- 
viet 24/x  1869)  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Hansen,  Svendborg,  af  gule  Mursten 
i  Korsform  med  takkede  Gavle  og  Taarn.  Altertavle  af  J.  P.  Bless  fra 
1869   (Disciplene  i  Emaus,  efter  Marstrands  Maleri);  smuk  Prædikestol. 

Raad-,  Ting-  og  Arresthuset,  i  Langegade,  er  en  uanselig,  grundmuret 
Bygning  i  to  Stokv.,  opf.  1841.  Bygningen  indeholder  bl.  a.  Byraadssal, 
Tingstue  for  Kjerteminde  Købstad  og  Hindsholm  Herred  samt  Arrester  for 
5  Arrestanter. 

Det  kommunale  Skolevæsen  omfatter  en  Borger-  og  en  Realskole. 
Borgerskolen,  i  Langegade,  er  i  eet  Stokv. ;  Realskolen,  i  Skolegade, 
er  i  to  Stokv.,  opf.  1845.  Ved  Skolerne  er  der  ansat  6  Lærere  og  2  faste 
Lærerinder,  2  Timelærerinder  og  1  Gymnastiklærer;  Borgerskolen  har  6 
Klasser  og  1/7  1898  293  Elever,  Realskolen  5  Klasser  og  62  Elever.  V. 
for  Skolerne  er  der  1887  af  røde  Mursten  opført  et  anseligt  Gymnastikhus 
(efter  Tegn.  af  Arkitekt  E.  Schwanenfliigel).  Teknisk  Skole,  i  Nærheden, 
opført  1895  af  røde  Mursten  i  to  Stokv.  (Arkitekt  Schwanenfliigel),  har  6 
Lærere  og  omtr.  70  Elever.  Desuden  er  der  et  Par  Privatskoler,  deribl. 
Valgmenighedens  Skole. 

24* 


372  Odense  Amt. 

Fattiggaarden  (og  Alderdomsasyl),  i  Langegade,  opført  i  eet  Stokværk, 
har  12  Pladser.  Sygehuset,  i  Vestergade  ved  Kirkegaarden,  opført  i  eet 
Stokværk,  har  Plads  for  5  Patienter.  Epidemi-  og  Karantænehuset, 
mod  S.  V.  ved  Odensevejen  uden  for  Købstadsgrunden,  er  opf.  i  Villastil 
1890  af  Amtet  (Arkit.  Schwanenflugel)  og  har  8  Senge. 

Milde  Stiftelser:  Haandværkerforeningens  Friboliger,  i  Præste- 
gade, i  eet  Stokv. ,  ere  oprettede  1872  af  Haandværker-  og  Industrifor- 
eningen og  afgive  Fribolig  for  8  trængende  Haandværkere  og  deres  Enker 
(der  er  projekteret  en  ny  Bygning  N.  for  den  gamle).  Somandsstiftelsen, 
paa  Hj.  af  Sønder-  og  Tværgade,  i  eet  Stokv.,  er  oprettet  1879  og  afgiver 
Fribolig  for  8  Sømænd  og  deres  Enker.  Schmidts  Minde,  i  Strandgade, 
i  1  Stokv.,  er  oprettet  1885  af  Enkefru  Anne  Cathrine  Petersen  til  Minde 
om  hendes  Broder  J.  P.  Schmidt  og  afgiver  Fribolig  for  4  ældre  ubemidlede 
Damer  (bestyres  af  Byraadet).  Asylet,  ved  Teknisk  Skole,  er  opført  1898 
af  et  1880  stiftet  Selskab;  Bygningen  er  opført  1898  i  Villastil  (Arkitekt 
Brandstrup)  og  har  Plads  til  omtr.   60  Børn. 

Gasværket,  N.  for  Langegade,  er  anlagt  1896;  1898  produceredes 
4,3  Mill.  Kbfd.  Gas.  —  Vandværket  er  anlagt  1862  for  18,000  Kr. ; 
Vandforsyningen  sker  fra  nogle  Kilder  N.   for  Byen. 

Jærnbanestation,  opf.  1899,  ligger  ved  Havnepladsen.  —  Toldkam- 
meret ligger  sammesteds,  Posthuset  og  Telegrafstationen  i  Langegade. 

Af  andre  Bygninger  mærkes  Sparekassen,  Banken  og  Borgmester- 
kontoret, i  Langegade,  en  2  Stokv.  høj  Bygning,  opf.  1895  af  røde 
Mursten  efter  Tegn.  af  Bygningsinspektør  J.  V.  Petersen.  Præstegaarde n, 
paa  Hj.  af  Lange-  og  Præstegade.  Missionshuset  „Ebenezer",  ved 
Teknisk  Skole,  opf.    1897   af  røde  Mursten. 

Ved  Møllekæret  er  der  et  lille  Anlæg.  Desuden  ejer  Kommunen  et 
Anlæg  N.  for  Byen  ved  Kildebakken  og  et  S.  for  Byen  ved  Lundsgaards 
Skov,    „Anlægget" ,  med  Pavillon. 

Gamle  Huse.  Der  findes  endnu  nogle,  dog  for  det  meste  tarvelige 
Bindingsværksbygninger  fra  17.  og  18.  Aarh.  Ældst  er  Langegade  Nr.  115, 
en  2  Stokv.  høj  Bygning  med  Navne  og  Aarst.  1630  paa  Porthammeren. 
Langegade  Nr.  17,  i  eet  Stokv.,  har  paa  en  formentlig  Dørhammer  Aarst. 
1690.  Blandt  de  ældre,  nu  nedrevne  Huse  maa  nævnes  Langegade  Nr.  93; 
et  herfra  stammende  Løsholt  med  Indskrift  og  Aarst.  1602  er  nu  indmuret 
i  den  nye  Gaards  Port,  sammen  med  2  Kanonkugler  (efter  Sigende  fra 
Svenskekrigen),  der  fandtes  ved  Gravning  i  Grunden. 

Indbyggertallet  var  1.  Febr.  1890:  2471  (1801:  1045,  1840:  1720, 
1860:  2148,  1880:  2488).  Erhverv  1890:  154  levede  af  immat.  Virk- 
somhed, 833  af  Industri,  471  af  Handel,  125  af  Søfart,  385  af  Fiskeri, 
18  af  Jordbrug,  11  af  Gartneri,  399  af  forsk.  Daglejervirksomhed,  54  af 
deres  Midler,  20  nøde  Almisse,  og  1  hensad  i  Fængsel.  Man  lægger,  for- 
uden de  sædvanlige  Byerhverv,  særlig  Mærke  til  Fiskeriets  og  Søfartens 
Betydning. 

Af  fremmede  Varer  fortoldedes  1897  bl.  a.:  Bomulds  og  Linned- 
garn 2764  Pd.,  Bomulds-  og  Linnedmanufakturvarer  4665  Pd.,  uldne  Manu- 
fakturv.  2470  Pd.,  Vin  678  Pd.,  Glas  3046  Pd.,  Kaffe  19,902  Pd.,  Salt  11,030 
Pd.,  Sukker  m.  m.  38,501  Pd.,  Stenkul  10,3  Mill.  Pd.,  toldpligtige  Metaller 
og  Metalvarer  32,722  Pd.,  Tømmer  og  Træ  578  Clstr.  og  1533  Kbfd.    Des- 


Kjerteminde.  373 

uden  •  tilførtes  der  fra  andre  indenlandske  Steder  en  Del  fortoldede  Varer. 
Af  indenlandske  Varer  udførtes  til  Udlandet  2944  Td.  Hvede,  19,635 
Td.  Byg,  til  andre  indenlandske  Steder  uden  for  Øen  2642  Td.  Hvede,  2393 
Td.  Rug,  3171  Td.  Byg,  1522  Td.  Havre,  157,767  Pd.  Græsfrø,  2530  Td. 
Smør,    12,816  Snese  Æg,  foruden  Frugt,  Ost,  Huder  og  Skind  m.  m. 

Ved  Udg.  af  1897  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  97  Fartøjer 
og  maalte  Baade  med  1133  Tons,  deraf  1  Dampskib  paa  40  T.  med 
16  H.  K.  I  udenrigsk  Fart  indkom  141  og  udgik  85  Skibe  med  6596  og 
1280  T.  Gods.  I  indenrigsk  Fart  indkom  332  og  udgik  203  Skibe  (resp. 
108  og  83  Dampskibe)  med  3991   og   1376  T.  Gods. 

Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde  1897,  efter  Fradrag  af  Godtgørelser, 
20,223  Kr.  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  1507  Kr. ,  i  alt  21,730 
(1003  Kr.  mere  end  i   1896). 

I  Kjerteminde  holdes  aarl.  5  Markeder:  i  Feb.  og  Juni,  med  Heste,  i 
Marts  og  Nov.,  med  Heste  og  Kvæg,  og  i  Okt.,  med  Heste,  Kvæg  og  Faar. 
Torvedag  hver  Onsdag  og  Lørdag. 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  nævnes:  2  Savværker,  1 
Saltkogeri,  1  Jærnstøberi,  1  Brændevinsbrænderi,  2  Ølbryggerier,  1  Mineral- 
vandsfabrik, 2  Kalkovne,    1   Kokesfabrik,    1   Bogtrykkeri. 

I  Kjerteminde  udgives  een  Avis:   „Kjerteminde  Avis". 

Kreaturhold  1893:  111  Heste,  109  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  94  Køer), 
103  Faar,   1335   Svin  og  3   Geder. 

Byens  Øvrighed  er  en  Borgmester,  der  tillige  er  Byfoged  og  Byskriver  samt 
Herredsfoged  og  Skriver  i  Hindsholm  Hrd.,  og  et  By ra ad,  som  bestaar,  foruden 
af  Formanden  (Borgmesteren),  af  9  valgte  Medlemmer.  Staaende  Udvalg:  a) 
for  Havnevæsen,  b)  for  Fattigvæs.,  c)  for  Gasværket  og  Vandværket,  d)  for 
Bygnings-  og  Inventarievæs.,  e)  for  Brolægnings-  og  Vejvæs.,  f)  for  Markvæs. 

Finansielle  Forhold  1897.  Indtægter:  Skatter  30,298  (deraf 
Grundsk.  86,  Hussk.  1799,  Formue-  og  Lejlighedssk.  28,413  Kr.),  Afgifter 
efter  Næringsloven  1012,  Statstilskud  til  Alderdomsunderst.  4503,  Indtægt 
af  Aktiver  14,299  Kr.  Udgifter:  Bidr.  til  Stat  695,  til  Amt  203,  til 
Amtsskolefond  630,  Byens  Bestyrelse  2196,  Alderdomsunderst.  10,046, 
Fattigvæs.  10,252,  Skolevæs.  13,441,  Rets-  og  Politivæs.  3198,  Medicinal- 
væsen 2732,  Gader  og  Veje  4013,  Renlighed  275,  Brandvæs.  326,  kirkl. 
Formaal  1602  Kr.  Kommunen  ejede  31/i2  1897  i  Kapitaler  32,459,  i  faste 
Ejendomme  119,520  Kr.;  dens  Gæld  var  51,054  Kr.  For  1899  er  Skatte- 
proc.  for  Afgiften  paa  Formue  og  Lejlighed  4,9  pCt. ;  den  anslaaede  Ind- 
tægt er  67  7,000  Kr.,  deraf  er  skattepligtig  Indtægt  656,000  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme:  Raadhuset,  Skolerne,  Gymnastikhuset, 
Fattiggaarden,  Sygehuset  med  Ligkapel,  Vandværket  og  Gasværket,  Material- 
og  Sprøjtehuset,  et  Hus  ved  Raadhuset,  som  bortlejes,  samt  7  mindre  Huse 
og  omtr.   35  Td.  Hrtk.  i  Agerjord. 

Byen  har  et  Politikorps  paa  20  Mand  og  et  Brandkorps  paa  omtr. 
250  Mand. 

I  Kjerteminde  Bank  (opr.  1896)  var  Aktiekapitalen  50,000  Kr.;  Ind- 
iaans- og  Foliokontoen  var  31/12  1897  98,411,  Vekselkontoen  95,392  Kr.  I 
Spare-  og  Laanekassen  for  Kjerteminde  og  Omegn  (opr.  5/12 
1861)  var  Sparernes  saml.  Tilgodehav.  31/3  1897  1,741,687  Kr.,  Rentefoden 
372  pCt,  Reservefonden   129,440  Kr.,  Antal  af  Konti   3753.  —  I  Spare- 


374  Odense  Amt. 

og  Laanekassen  for  Medlemmer  af  Valgmenigheden  i  Kjerteminde 
(opr.  6/6  1878)  var  Sparernes  saml.  Tilgodehav.  34,556  Kr.,  Rentefoden 
3!/2  pCt.,  Reservefonden   1116  Kr.,  Antal  af  Konti   158. 

Havnen,  der  dannes  af  Indløbet  til  Kjerteminde  Fjord,  har  fra  tidlig 
Tid  været  anset  for  en  af  de  bedste  paa  Fyn.  Den  indesluttes  af  to  omtr. 
1500  Al.  lange  Dæmninger,  men  Løbet  er  saa  smalt,  at  Skibe  paa  over  120  F. 
Længde  ikke  kunne  svaje  i  Havnen.  Uden  for  Havnemundingen  ligger  en 
Barre  med  15  F.  Vand  ved  Middelvandstand  (1774  var  der  kun  6 — 7  F.); 
Vandets  Stigen  og  Falden  er  alm.  mellem  1  og  2  F.  Havnens  Størrelse 
er  168,000  □  Al.,  dens  Dybde  15  F.  (der  er  foreslaaet  en  Udvidelse  og 
Uddybning  til  18  F.),  Havnepladsen  er  14  a  15  Td.  Ld.  Havnevæsenet 
bestyres  af  Havneudvalget.  Havnekassen  ejede  */i  1898  i  Inventar  og  faste 
Ejendomme  omtr.  25,000  Kr. ;  dens  Gæld  var  16,000  Kr.  Indtægten  af 
Havne-  og  Bropenge  er  aarl.  14 — 15,000  Kr.  Paa  det  nordl.  Havnehoved 
er  der  et  grønt,  fast  Fyr,  Flammens  Højde  11  F.,  Synsvidde  1  Mil.  Der 
er  ansat  en  Lods,  der  lodser  til  og  fra  Havnen  samt  til  Odense  Fjord, 
Nyborg,  Kalundborg  og  Korsør. 

I  gejstlig  Henseende  er  Drigstrup  Sogn  Anneks  til  Kjerteminde. 

Kjerteminde  hører  til  6.  Landstingskreds  og  Odense  Amts  3.  Folke- 
tingskreds, for  hvilken  den  er  Valgsted,  Odense  Amtstue-  (Odense) 
og  Kjerteminde  Lægedistrikt  (Distriktslægen  bor  her)  og  har  et 
Apotek.  Den  hører  til  3.  Udskrivningskreds'  126.  Lægd  og  er  Ses- 
sionssted  for  Lægderne   103  —  108,   110,   111   og   122  —  26. 

Ved  Kjerteminde  Toldsted  er  ansat  en  Toldforvalter  og  to  Toldassi- 
stenter, ved  Postvæsenet  en  Postmester  (og  en  Ekspedient),  som  tillige 
er  Bestyrer  af  Telegrafstationen.  Ved  Fyns  Telefonselskab  staar 
Kjerteminde  i  Forbindelse  med  Fyns  andre  Byer. 

Om  Odense-Kjerteminde-Dalbybanen  se  S.  347.  Byen  staar  i 
Dampskibsforbindelse  med  Nyborg,  Rudkjøbing  og  Kjøbenhavn. 

Historie.  Kjerteminde,  o:  Byen  ved  Kjertinge  Fjords  Munding,  blev  Købstad 
1413,  idet  Erik  af  Pommern  7/12  gav  den  de  samme  Privilegier  som  Svendborg  og 
Faaborg  (se  D.  Mag.  V.  S.  235);  Privilegierne  bekræftedes  bl.  a.  1473,  da  Byen  fik 
samme  Rettigheder  som  Odense,  1484,  1516  (udvidede),  1525  og  1538.  Tillige  havde 
Kong  Hans  1503  taget  Byen  i  Beskyttelse  mod  Forprang,  idet  det  blev  forbudt 
fremmede  Købmænd  at  købslaa  med  Bønderne  i  en  Mils  Omkreds.  K.  har  i  Beg.  af 
den  nyere  Tid  været  en  ret  anselig  Handelsby,  navnlig  paa  Grund  af  sin  gode  Havn; 
særlig  var  dens  01  en  Udførselsartikel  („K.  er  kendt  for  godt  01  og  skidne  Kvinder", 
se  Dania  III  Bd.  40).  Især  stod  den  fra  gammel  Tid  i  Handelsforbindelse  med  Odense,  der 
benyttede  Søvejen  gennem  Kjertinge  Fjord  (se  S.  346).  Ved  den  ovennævnte  For- 
ordn, af  1503  fastsloges  det,  at  „K.  og  Odense  Borgere  maatte  købe  og  købslaa 
med  hverandre  herefter,  som  de  af  Arild  gjort  have".  I  det  hele  har  det  dog  vel 
været  Odense,  der  var  den  dominerende,  idet  K.  nærmest  var  at  betragte  som  denne 
Bys  Losse-  og  Ladeplads.  Aar  1566  og  1570  befales  det  K.  Borgere  at  lade  Broen 
over  Indløbet  til  Fjorden  omdanne  til  en  Vindebro,  for  at  Odense  Skibe  kunde  sejle 
igennem;  1588  havde  K.  kun  4  Købmænd,  men  mange  søfarende,  som  gik  i  Fragt- 
fart for  de  Odense  Købmænd,  hvoraf  flere,  saaledes  Oluf  Bager,  havde  Huse  og 
dreve  Handel  der.  Dog  havde  ogsaa  K.  betydelig  Fordel  ved  dette  Samkvem,  og 
ved  Midten  af  17.  Aarh.  kunde  Arent  Berntsen  omtale  K.  som  en  Havn,  „hvorfra 
en  utrolig  Summa  af  Korn  og  Landets  forskellige  Varer  til  fremmede  Steder  udføres, 
saavel  af  Byens  egne  Borgere  som  af  Odense  Borgere,  som  der  deres  Kornspiker 
og  Ladested  vedligeholde".  Her  ligesom  i  Odense  fik  denne  Velstand  sit  Knæk  ved 
Svenskekrigen.  Den  blev  besat  af  Fjenden,  men  mest  led  den  ved  de  kgl.  Troppers 
Landgang  under  Feltmarskal  Schack,  idet  den  blev  bombarderet  af  den  hollandske 
Flaade  under  Admiral  Ruijter  for  at  dække  Landgangen.    Skaden  paa  133  Gaarde  og 


Kjerteminde. 


375 


Huse,  hvoraf  24  helt  vare  afbrændte,  vurderedes  til  19,300  Sletdl. ;  1672  havde 
Byen  642  Indb. ;  dens  Handel  hensygnede  helt,  især  efter  at  Sejlløbet  gennem  Odense 
Fjord  var  aabnet  (se  S.  346).  Endnu  nævnes  den  dog  i  en  Forordn,  af  28/j  1682 
blandt  de  Byer,  som  alene  maatte  drive  udenlandsk  Handel,  og  blandt  dem,  hvis 
Øvrighed  bestod  af  en  Borgmester  og  to  Raadmænd,  medens  de  mindre  Byer 
som  Bogense  kun  havde  en  Byfoged.  Den  hensygnende  Tilstand  varede  i  hele  18. 
Aarh.,  1769  havde  den  696  lndb.  —  Den  har  som  andre  Byer  lidt  af  voldsomme 
Ildebrande;  1560  bade  Borgerne  om  Lettelser  paa  Grund  af  en  saadan  Brand,  men 
de  fik  Afslag,  da  de  selv  vare  Skyld  i  den,  eftersom  de  ikke  havde  fulgt  den  kgl. 
Befaling  og  afbrudt  deres  Straatage.  —  K.  har  haft  en  Latinskole,  der  dog  ikke 
havde  Dimissionsret;  i  2.  Halvdel  af  16.  Aarh.  havde  den  indtil  90  Disciple;  1740 
blev  den  ophævet,  dens  Beneficier  og  Legater  henlagdes  til  Nyborg  Skole,  og  i 
Skolebygningen,  der  laa  paa  Kirkegaarden,  indrettedes  en  dansk  Skole. 

I  K.  ere  bl.  a.  fødte  Historikeren  C.  Paludan-Muller,  1805,  og  Digteren  Fr.  P.-M., 
1809  (i  Huset  ved  Posthuset  i  Langegade),  Sønner  af  den  daværende  Præst  Jens 
P.-M.,  senere  Bisp  i  Aarhus. 

Litt. :  Aktstykker,  udg.  af  Fyns  Stifts  literære  Selsk.,  I  S.  144  fl.  —  G.  Strøm, 
Efterretn.  om  K.  Præster,  Rektorer  og  Hørere,  i  Saml.  til  Fyens  Hist.  III  S.  1  fl.  Se 
ogsaa  Saml.  til  Fyens  Hist.  IX,  S.  350  fl. 


Bogense 


ogense  Købstad,  den  mindste 
paa  Fyn,  ligger  i  Skovby  Her- 
red under  55°34'2,86"  n. 
Br.  og  2°  29'  18,17  v.  L. 
for  Kbh.  (beregnet  for  Kirke- 
taarnets  Spids)  paa  Nord- 
kysten af  Øen  ved  Lille  Bælt. 
Den  ligger  i  en  velhavende 
og  frugtbar,  i  det  hele  flad 
og  skovløs  Egn,  „Sletten". 
Højeste  Punkt  er  i  St.  Anna- 
gade, omtr.  50  Al.  S.  for 
Torvet,  39,9  F.,  10,5  M.;  ved 
Kirkens  sydøstl.  Hjørne  er 
der  29  F.,  9  M.  Afstanden 
fra  Odense  er  omtr.  3*/2  Mil 
(ad  Jærnbanen  5  Mil,  37  Km.), 
fra  Nyborg  7  og  fra  Middel- 
fart 3J/4  Mil.  Byens  Ud- 
strækning fra  N.  til  S.  er 
omtr.  900  Al.,  fra  V.  til 
0.  er  den  største  Bredde 
1200  Al.  Hovedaaren  er  den 
fra  Havnepladsen  mod  S.  0. 
løbende  Adelgade,  der  drejer  mod  S.  V.  ud  til  Odensevejen;  N.  0.  for  Adel- 
gade, omtr.  parallel  med  denne,  ligger  Torvet,  der  mod  S.  0.  fortsættes  i  St. 


376  Odense  Amt. 

Anna  gade.  De  fleste  Huse  ere  uanselige,  i  eetStokv.;  nogle  enkelte  gamle 
Bindingsværkshuse  ere  bevarede. 

Købstadsgrunden  udgjorde  Aug.  1898  824,493  Q  Al.  (omtr.  59  Td. 
Ld.);  Markjorderne,  der  udskiftedes  1804,  og  hvoraf  omtr.  ij3  er  ind- 
vunden ved  Inddæmning*),  18,329,257  □  Al.  (omtr.  1309  Td.  Ld.).  Byen 
havde  da  8  Gader  og  Stræder  og  eet  Torv.  Husenes  Antal  var  ved 
Folketællingen  1890  331  (Aug.  1898:  383,  hvoraf  303  paa  Købstads- 
grunden).  Fladeindholdet  af  Byen  med  Markjorder  var  efter  Opgørelsen 
1896  1364  Td.  Ld.,  deraf  besaaede  442,  Afgræsn.,  Høslæt,  Brak  og  Eng 
793,  Have  35,  Veje  og  Byggegrunde  76,  Vandareal  18  Td.  Det  saml. 
Hrtk.  var  1/1  1895  87  Td->  hvoraf  60  hørte  til  22  Gaarde,  24  til  140 
Huse;  desuden  4  jordløse  Huse;  7  Gaardbrug  og  32  Husbrug  dreves  fra 
Ejendomme  i  Byen. 

Bygningernes  saml.  Brandforsikringssum  var  1/7  1898  2,312,965 
Kr.   (Antal  af  Forsikringer  383). 


Af  Byens  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  nævnes: 
Kirken  (se  Vignetten  S.  375),  beliggende  tæt  ved  Stranden  paa  en  høj 
Brink,  var  tidligere  indviet  til  St.  Nicolaus  og  er  vistnok  oprindelig  en 
romansk  Bygning  (efter  D.  Atl.  VI  S.  623  dog  først  fra  Aar  1406),  opf.  af  raa 
Kamp  paa  en  Sokkel  af  hugne  og  profilerede  Granitsten,  hvilken  for  største  Delen 
er  begravet.  De  oprindelige  Vinduer  ere  forsvundne.  Skib  og  Kor  have  i 
den  senere  Middelalder  faaet  Krydshvælvinger.  I  samme  Periode  er  der 
blevet  opført  et  Kapel  med  to  Krydshvælvinger  paa  Skibets  Nordside  og 
et  lignende  paa  Sydsiden  —  saa  at  Kirken  har  faaet  Form  af  en  Korskirke  — , 
hvis  Hvælvinger  imidlertid  ere  fra  en  senere  Tid;  begge  have  takkede 
Gavle  med  Blindinger.  Taarnet,  som  er  opført  ved  Korets  Østende,  og 
som  har  et  højt,  ottekantet,  spaantækket  Spir  (63  AL),  er  ligeledes  en  middel- 
alderlig Tilbygning.  Det  overhvælvede  Taarnrum  tjener  til  Sakristi;  paa 
Taarnet  staar  Aarst.  1760.  Vaabenhuset,  mod  S.,  skriver  sig  fra  1857. 
Kirken,  hvis  udv.  Længde  er  66,  dens  Bredde  17  AL,  blev  restaureret 
indvendig  1866;  1874  blev  der  ved  den  nordl.  Tilbygning  mod  0.  opført 
et  Ligkapel**).  Altertavlen  er  et  Renæssancearbejde  fra  1588  med  et  Maleri 
(Christus  i  Getsemane)  fra  1824,  malet  og  skænket  af  Oberstlieutn.  P. 
Bardenfleth  til  Harridslevgd.f).  Granitdøbefonten,  med  Buer  og  Løvværk 
paa  Kummen,  er  fra  romansk  Tid.  Prædikestolen,  med  Søjleskillinger  paa 
Hjørnerne  og  udskaarne  bibelske  Scener,  bærer  Aarst.  1604.  Orgelet  er 
fra  1862.  I  Skibet  hænge  to  smukke  Malmlysekroner  fra  1654  og  1705 
og  et  stort  Krucifiks  fra  Middelalderens  Slutn.    I  Sakristiet  hænger  et  Billede 


*)  Tidligere  gik  der  en  Vig  ind  V.  og  S.  om  Byen.  Allerede  i%8  1666  gaves  der  Borgmester 
Hans  Jørgensen  kgl.  Bevilling  til  at  inddæmme  Stranden  paa  begge  Sider  af  Byen,  „denne 
til  almindeligt  Gavn".  Men  Inddæmningen  kom  ikke  til  Udførelse.  Først  1817  paabegyndtes 
en  saadan,  hvorved  der  indvandtes  henved  350  Td.  Ld.,  som  inddeltes  i  44  Lodder  til  Aktie- 
haverne, deribl.  Bardenfleth  til  Harridslevgd.  En  Inddæmning  0.  for  Byen  paabegyndtes  1819,  og 
ved  den  indvandtes  80  Td.  Ld. 
**)  Da  Niels  Bang  og  Raadmand  Mads  Jepsen  vare  Kirkeværger,  byggede  de  1588  paa  Kirken; 
de  havde  haft  hele  Overdelen  nede,  og  de  lovede  Bispen,  at  de  ogsaa  vilde  tage  Tavlerne  og 
Altrene  ned  i  Kirken,  før  han  kom  igen  (se  Jak.  Madsens  Visitatsbog,  S.  289  fl.).  —  Aar  1731, 
17.  Dec,  slog  Lynet  ned  i  Kirken  og  gjorde  stor  Skade. 

t)  Aar  1550  siges  velbyrdig  Mand,  Raadmand  Claus  Eriksen  at  have  bekostet  Altertavlen,  saavel 
som  Prædikestolen.  —  Aar  1485  forpligtede  de  to  Kirkeværger  ved  Kirken  sig  til  at  holde  en 
ugentlig  Messe  og  en  aarlig  Begængelse  for  Prioren  i  Antvorskov,  Jep  Mortensen,  og  hans 
Broder,  fordi  disse  havde  givet  en  Jord  i  Kjærby  Mark  til  Kirken  samt  til  dennes  Højalter  en 
Altertavle  og  et  Alterklæde  m.  m. 


sdcusnm. 


Tr'ap.HesJcriBelre  afÆ/ngeritaet  Z>am7wr7<:  JH  UJga&e 


JZftcrtrijTc  forbydes. 

D  E                       ~ 

1  apotek  ... C  5 

2  JBaneycuxrel  ag/ Tbrfltus B5 

3  Horer  mesterjcorr  for. . E  6 

4  Faitzggatncl .  D  6 

5  21xtåff7uis  .Fa7moes-r- -  C  5 

6  '»  Jér/s.JorgeJise7is-....  D  5 

7  Gasværk '. B4 

8  ISttme7uts _.  B  4 

9  ÆsprfaZ Rridsnu.  og Eanvitazne^)  5 

10  Ætø. ' ,Jfcrdføn  ■:. ... C  6 

11  "       Jcerfwctne- C  5 

12  Ærte, - D  5 

13  Jy-aes'tegcutr'cl .  C  5 

14  Haad-Ting  og  Arresffms D  6 

15  Skole.  JSorqer- C  5 

16  -.      Betl-. D6 

17  ,.      Teknisk-. D6 

18  Sparekasse C  6 

19  SbrqfMms D  6 

20  Stiftelse  .Jensens  - .  D  7 

21  Sbeitdehjem, C  8 

22  SidnesZagieri C  7 

23  %*w ._ D  6 

24  Tefeffra/station,...- D6 

25  Toldkammer' P>  4 


fdtart  uPV.f:^.Ber9ffreefi 

U  I  I  l  i  i  i  i  i  ■ 


Forlagt  ar°  Unit? ersiictso ognan  r/ler  (i.JE- C.  Gad. 
1899. 


Axel EMLmodtt -Uth.  Etabl- 


ioo  so 


miiiiiiii 


100       50         O 


Bogense.  377 

af  den  korsfæstede  med  Maria  og  Johannes  ved  Korsets  Fod.  I  den  nordl. 
Tilbygnings  Gulv  ligge  6  Ligsten,  deribl.  en  over  Borgmester  Erik  Clausen, 
f  1500,  og  Hustru,  med  deres  Figurer  (se  Løffler,  Gravst.  S.  37),  over  Sønnen 
Claus  Eriksen,  f  1550,  og  Hustru,  over  Borgmester  Jep  Madsen,  f  1577, 
og  hans  to  Hustruer,  og  over  Jørgen  Clausen,  f  1592,  og  Hustru.  Af 
Kirkens  Klokker  er  den  største,  med  Reliefbilleder  og  Indskrift,  støbt  1516, 
vistnok  af  Henricus  de  Campen;  den  anden  er  uden  Aarst.,  men  vistnok 
fra  Beg.   af  14.  Aarh. 

Paa  Kirkegaarden  (udvidet  1890  mod  N.)  omkring  Kirken  er  der 
1865  rejst  en  firkantet  Sandstenssøjle  til  Minde  om  faldne  i  de  slesvigske 
Krige.  I  Kirkemuren  er  indmuret  en  Ligsten  med  Relief  og  Portræt  af  Præsten 
H.  Jac.  Fich,  f  1852. 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv,  er  ansat  en  Sognepræst,  der  tillige  er 
Præst  ved  Annekset  Skovby.  Kirken  ejede  Aug.  1898  10,535  Kr.  og  omtr. 
6  Td.  Ld.  Jorder;   dens  Gæld  var  3358  Kr. 

Raad-,  Ting-  og  Arresthuset,  i  St.  Annagade,  er  en  2  Stokværk,  høj, 
grundmuret  Bygning,  opført  1846 — 47.  Bygningen,  hvoraf  Amtet  ejer  2/3, 
indeholder  blandt  andet  en  Festsal  (hvori  Buste  af  Christian  VIII,  der  var 
til  Stede  ved  Indvielsen),  Byraadssal,  Retssal,  Bolig  for  Arrestforvareren  og 
8  Arrester  for  Arrestanter. 

Kommunens  Skole,  Borgerskolen,  paa  Torvet,  er  fra  1893  udelukkende 
Borgerskole  med  fri  Skolegang  og  fælles  Undervisning  for  Piger  og  Drenge. 
Skolen,  en  1853,  i  to  Stokv.  opført  Bygning,  har  6  Klasser,  4  Lærere  og 
Aug.  1898  172  Elever  (deraf  99  Drenge);  med  Skolen  er  forbunden  en 
Haandgerningsskole  med  1  Lærerinde.  Bogense  private  Realskole, 
opr.  1885,  fra  1893  i  St.  Annagade  (1  Stokv.  høj  Bygning,  som  tidligere 
var  Appendiks  til  Kommuneskolen),  har  aarl.  Understøttelse  fra  Kommunen, 
Fællesundervisning  og  fra  1897  Ret  til  at  afholde  alm.  Forberedelseseksamen; 
ved  Skolen,  der  Aug.  1898  havde  65  Elever,  er  ansat  2  Lærere  og  1 
Lærerinde.  Fælles  for  begge  Skoler  er  Gymnastikhuset,  ved  Raadhuset. 
Teknisk  Skole,  opr.  1865  af  Bogense  Haandværkerforening,  har  fra  1890 
sin  egen,  2  Stokv.  høje  Bygning,  i  St.  Annagade,  opf.  af  røde  Mursten  i 
italiensk  Renæssancestil  efter  Tegn.  af  Arkit.  Alfr.  Petersen ;  den  har  4 
Klasseværelser,   5  Lærere  og  besøges  af  omtr.   50 — 60  Elever. 

Fattiggaarden,  i  Torvegade,  en  1  Stokværk  høj  Bygning.  Sygehuset, 
i  Lillestræde,  i  1  Stokværk,  har  8  Senge.  Epidemi-  og  Karantænehuset, 
mod  N.  0.  uden  for  Bygrænsen,  ejes  af  Amt  og  Kommune  og  har  10  Senge. 
Jens  Jørgensens  Fattighus,  paa  Torvet,  oprettet  17  72,  har  2  Huse  med 
4  Lemmer.  Fahnoes  Fattighus,  i  Adelgade,  oprettet  17  98  af  Købmand 
Chr.  F.,  har  Fribolig  for  3  fattige.  Jensens  Stiftelse,  i  Adelgade,  op- 
rettet af  Købmand  Niels  Jensen,  f  1836,  og  Hustru  Christiane  Wøldiderick, 
f  1857,  afgiver  Fribolig  for  2  trængende,  især  Enker,  fortrinsvis  af  Legat- 
stifternes Familie.  De  to  første  Stiftelser  bestyres  af  Byraadet,  den  sidste 
af  Byfogden  og  2  af  Legatstifternes  Efterkommere.  I  Adelgade  ligger  et 
Sv  endehjem. 

Gasværket,  ved  Havnen,  er  anlagt  1896;  1898  produceredes  3,5  Mill. 
Kbfd.  Gas.  —  Jærnbanestationen,  for  Enden  af  Jærnbanevej,  er  opf. 
1882 — 83.  Ved  Stationen  ligger  Posthuset.  Telegrafstationen  ligger 
i  Østergade;  ved  Havnen  ligger  Toldkammeret,  opf.  1846  af  Arkit.  N.  S. 
Nebelong,  og  Havnehuset.    Præstegaarden  ligger  i  Adelgade,  opf.  1854. 


378  Odense  Amt. 

Bag  Haverne  gaar  der  en  Spaseresti  omkring  Byen;  fra  Stien  paa  Kirke- 
bakken er  der  en  smuk  Udsigt  over  Lille  Bælt  til  Jylland.  Mod  S.  fører 
en  Spaseresti  ud  til  den  under  Gyldensten  hørende  Fredskov  (med  Pavillon). 

Indbyggertallet  var  1 .  Febr.  1890:  1904,  Feb.  1898:  2126  (1801: 
760,  1840:  1303,  1860:  1899,  1880:  1917).  —  Erhverv  1890:  214 
levede  af  immat.  Virksomh.,  7  76  af  Industri,  363  af  Handel,  62  af  Søfart, 
11  af  Fiskeri,  165  af  Jordbrug,  13  af  Gartneri,  185  af  forsk.  Daglejervirk- 
somhed.,  86  af  deres  Midler,  og  29  nøde  Almisse. 

Af  fremmede  Varer  fortoldedes  1897  bl.  a. :  uldne  Manufakturvarer 
1801  Pd.,  Vin  2868  Pd.,  Glas  2645  Pd.,  Kaffe  27,363  Pd.,  Olier  11,174  Pd., 
Risengryn  13,210  Pd.,  Salt  8193  Pd.,  Sukker  12,418  Pd.,  Stenkul  9,5  Mill.  Pd., 
Metaller  135,544  Pd.  Desuden  tilførtes  der  fra  andre  indenlandske  Steder 
en  Del  fortoldede  Varer.  Af  indenlandske  Frembringelser  udførtes 
til  Udlandet  370,000  Pd.  Hvede,  til  indenlandske  Steder  uden  for  Øen  bl.  a. 
442,000  Pd.  Hvede,  96,000  Pd.  Byg,  23,256  Snese  Æg,  32,623  Pd.  Kalk- 
uld, 61,158  Pd.  Huder  og  Skind,  68,147  Pd.  Klude,  9600  Pd.  Tang,  for- 
uden Smør,  Græsfrø,  Frugt,  levende  Dyr  m.  m. 

Ved  Udg.  af  1897  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  15  Fartøjer 
og  maalte  Baade  paa  i  alt  242  Tons.  Fra  Udlandet  indkom  122  og  udgik 
84  Skibe  med  6765  og  88  T.  Gods;  fra  Indlandet  indkom  170  og  udgik 
178  Skibe  med  4216  og  647  T.  Gods. 

Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde  1897,  med  Fradrag  af  Godtgørelser, 
20,048  Kr.  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  1440  Kr.,  i  alt  21,488  Kr. 
(3813  Kr.  mindre  knd  i  1896).  Brændevinsbrændingsafgiften,  med 
Fradrag  af  Godtgørelser,  indbragte  1391  Kr.  (308  Kr.  mindre  end  i  1896). 
Det  producerede  Udbytte  var  16,467  Potter,  hvoraf  374  Pt.  udførtes  til 
Udlandet. 

I  Bogense  afholdes  aarl.  7  Markeder,  1  i  Fbr.  og  1  i  Juni,  Heste,  2  i  Marts 
og  1  i  Maj,  Heste  og  Kvæg,  1  i  Nov.  Kvæg  og  Faar,  og  1  i  Decbr.,  Krea- 
turer. Torvedag  hver  Torsdag,  med  levende  Kreaturer  1.  Torsdag  i  hver 
Maaned. 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  nævnes:  1  Jærnstøberi  og 
Maskinfabrik,  3  Garverier,  5  Skindberederier,  3  Træskærerier,  2  Cement- 
tagstensfabrikker,    1   Andelssvineslagteri,    1   Andelsmejeri  og   1   Bogtrykkeri. 

I  Bogense  udgives  een  Avis:   „Bogense  Avis". 

Kreaturhold  1893:  126  Heste,  420  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  294  Køer), 
244  Faar,  243  Svin  og   5   Geder. 

Byens  Øvrighed  bestaar  af  en  Borgmester,  der  tillige  er  Byfoged  og 
Byskriver  samt  Herredsfoged  og  Skriver  i  Skovby  Hrd.,  og  et  Byraad, 
der  foruden  af  Formanden  (Borgmesteren)  bestaar  af  9  valgte  Medlemmer. 
Staaende  Udvalg:  a)  for  Havnevæsenet,  b)  for  Kasse-  og  Regnskabsvæs., 
c)  for  Fattigvæs.,  d)  for  de  tekniske  Anliggender,  e)  for  Skolevæs.,  f)  for 
Sygehuset,  g)  for  Gasværket. 

Finansielle  Forhold  1897.  Indtægter:  Skatter  28,118  (deraf 
Grundsk.  1022,  Hussk.  1624,  Formue-  og  Lejlighedssk.  25,472),  Afgifter 
efter  Næringsloven  1207,  Tilskud  fra  Stat  til  Alderdomsunderst.  2922, 
Indtægt  af  Aktiver  7362  Kr.;  Udgifter:  Bidr.  til  Stat  468,  til  Amt  462, 
til   Amtsskolefond   489,    Byens    Bestyrelse    1763,    Fattigvæs.   5843,    Alder- 


Bogense.  379 

domsund erst.  5743,  Skolevæs.  8155,  Rets-  og  Politivæs.  2753,  Medicinal- 
væs.  1697,  Gader  og  Veje  2555,  Gadebelysn.  1140,  Brandvæs.  450, 
Udgifter  ved  Gasværksanlæg  11,79  5  Kr.  Kommunen  ejede  31/i2  1897  i 
Kapitaler  73,907,  i  faste  Ejendomme  109,977  Kr.  (deraf  Jorder  20,275); 
dens  Gæld  var  149,783  Kr.  For  1899  er  Skatteproc,  der  beregnes  efter 
en  stærkt  stigende  Skala,  gennemsnitl.  4J/2  pCt. ;  den  anslaaede  Indtægt  er 
573,500  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme:  Borgerskolen,  Realskolens  Bygning, 
Sygehuset,  Fattiggaarden,  2  Friboliger,  Andel  i  Raadhuset  og  Epidemihuset 
samt  Kornafgifter  af  Jorder. 

Byens  Politikorps  bestaar  af  l  Befalingsmand,  1  Underbefalingsmand 
og  20  menige.  Brandkorpset  bestaar  af  1  Brandinspektør,  1  Vand- 
inspektør, 4  Assistenter,   8  Underassistenter,    1   Tambur  og   150  Mand. 

I  Bogense  Bank  (opr.  9/9  1897)  er  Aktiekapitalen  50,000  Kr.  —  I 
Spare-  og  Laanekassen  for  Bogense  og  Omegn  (opr.  1/2  1854) 
var  n/3  1897  Sparernes  saml.  Tilgodehav.  2,834,767  Kr.,  Rentefoden  31/2 
pCt.,  Reservefonden  190,099  Kr. ,  Antal  af  Konti  4501.  I  Bogense 
Spareforening  (opr.  24/5  1871)  var  Sparernes  saml.  Tilgodehav.  4710  Kr., 
Rentefoden  3  pCt.,  Antal  af  Konti  212. 

Havnen  er  anlagt  1830 — 44  (tidligere  var  der  ingen,  men  Byen  benyttede 
Havnen  ved  Langedyb  som  Vinterhavn)  og  bestaar  af  to  omtr.  1000  Al. 
lange,  mod  N.  V.  udskydende  Stenmoler,  der  indeslutte  det  kun  35  Al. 
brede  Bassin.  Den  er  flere  Gange  senere  uddybet  og  udvidet,  saaledes  1874 
og  1894,  da  den  fik  sin  nuv.  Dybde,  11  F.,  og  1883,  da  Svajepladsen 
uden  for  Havnen  anlagdes.  Bolværkernes  Længde  er  1320  Al.,  Havnepladsens 
Størrelse  er  62,000  □  Al.  Havnevæsenet  bestyres  af  et  af  Byraadet  valgt 
Udvalg,  for  hvilket  Borgmesteren  er  Formand.  I.Jan.  1898  ejede  Havne- 
kassen omtr.  22,000  Kr.,  hvoraf  17,000  vare  Kassebeholdning  ;  dens  Gæld 
var  omtr.  41,000  Kr. ;  den  aarl.  Indtægt  af  Havne-  og  Bropenge  er  omtr. 
10,000  Kr.  Paa  Østmolen  er  der  et  rødt,  fast  Fyr.  Ved  Havnen  er  der 
ansat  en  Lods,  der  lodser  i  Havnen  og  de  nærmeste  Farvande. 

I  gejstlig  Henseende  er  Skovby  Sogn  Anneks  til  Bogense. 

Bogense  hører  til  6.  Landstingskreds  og  Odense  Amts  6.  Folke- 
tingskreds, for  hvilken  den  er  Valgsted,  Odense  Amtstue-  (Odense) 
og  Bogense  Lægedis tr.  (Distriktslægen  bor  her)  og  har  et  Apotek. 
Den  hører  til  3.  Udskrivningskreds'  176.  Lægd  og  er  Sessionssted  for 
Lægderne   165  —  76. 

Ved  Bogense  Toldsted  er  ansat  en  Toldforvalter  og  en  Assistent,  ved 
Postvæsenet  en  Postmester,  ved  Telegrafvæsenet  en  Bestyrer.  Ved 
Fyns  Telefonselskab    staar  Byen    i  Forbindelse  med  Fyns  andre  Byer. 

Om  Odense-Bogense  Banen  se  S.  347.  I  Driftsaaret  1897-98  befor- 
dredes pr.  Bane  til  B.  23,379,  fra  Bogense  14,118  Personer;  Totalvægten 
af  Gods,  Kreaturer  osv.  ankommen  til  B.  var  71,676,  afgaaet  fra  B.  155,242 
Cntr.  Bogense  staar  i  regelmæssig  Dampskibsforbindelse  med  Kjøben- 
havn  og  Vejle. 

Historie.  Hvornaar  Bogense  (1485:  Bognæs,  1492 :  Boghens;  Navnet  kommer  maaske 
af  den  tidligere  Rigdom  paa  Bøgeskov)  er  bleven  Købstad,  vides  ikke.  Som  Vald. 
Sejrs  Ejendom  nævnes  1231  Harridslevgaard  med  dens  Tilliggende  paa  144  Mark  Guld, 


380  Odense  Amt. 

og  under  dette  maa  Bogense  som  en  mindre  betydende  Landsby  have  været  ind- 
befattet, thi  1327  nævnes  Bogense  blandt  det  Gods,  som  den  svenske  Prins  Erik 
Valdemarssøn,  en  uægte  Søn  af  Vald.  Sejrs  Sønnedatter  Jutta,  gjorde  Fordring  paa 
som  sin  Mødrenearv,  hvilket  ogsaa  tildømtes  ham  i  Nyborg  15.  Juli.  Første  Gang, 
Byens  Navn  forekommer,  er  1288,  da  Kong  Erik  Menved  stadfæstede  dens  Privile- 
gier; de  bleve  senere  bekræftede  1327  af  Vald.  V,  1425,  1442,  1449,  ved  hvilken 
Lejlighed  første  Gang  dens  Borgmester  og  Raad  omtales,  1485,  1504  af  Dronning 
Christine  (som  udvidede  dem),  til  hvis  Livgeding  den  hørte,  1517  (atter  udvidede), 
1561  og  1597.  Det  beror  kun  paa  et  Sagn,  at  Byen  har  haft  et  St.  Anne  Kloster,  hvoraf 
det  gamle  Raadhus  var  en  Levning  (Sagnet  har  endog  villet  give  Byen  3  Sogne  og 
7  Kirker  i  den  katolske  Tid).  Derimod  har  der  sikkert  i  Middelalderen  været  en  St. 
Jørgens  Gaard  for  spedalske;  i  alt  Fald  nævnes  1517  et  St.  Jørgens  Kapel,  ved 
hvilket  Borgmesteren  og  en  Borger,  Claus  Eriksen,  fik  kgl.  Tilladelse  til  at  bygge 
en  Vandmølle  (Navnet  var  formentlig  endnu  bevaret  i  den  nu  nedlagte  Kappelsmølie 
paa  Bogense  Mark) ;  ligeledes  har  der  sikkert  været  et  Vor  Frue  Gilde.  Skønt  Sagnet 
saaledes  tillægger  Byen  større  Betydning,  end  der  svarer  til  Virkeligheden,  har  den  dog 
vistnok  i  Slutn.  af  Middelalderen  og  Beg.  af  den  nyere  Tid  været  forholdsvis  anselig 
ved  Siden  af  Fyns  andre  mindre  Købstæder ;  i  alt  Fald  har  den  ikke  som  nu  været  den 
mindste,  hvad  der  kan  ses  af  Skatteansættelser  og  Ansættelser  til  Baadsmandshold  (se 
om  dens  Velmagtsdage  Vedel  Simonsen,  Bidr.  til  Rugaards  Hist.  I,  1.  Hæfte  S.  137  og 
2.  H.  S.  60  fl.);  endnu  1618  staar  den  ved  Ansættelse  af  Baadsmandshold  over  Faa- 
borg, Nyborg,  Assens,  Middelfart  og  Rudkjøbing.  I  denne  Stortid  er  i  alt  Fald  een 
Adelsslægt  udgaaet  af  Borgerstanden,  knyttet  til  Byen;  den  havde  sin  egen  Gaard, 
„Herregaarden",  paa  Algade  (hvor  den  har  ligget,  ved  man  ikke).  Men  alt  i  16.  Aarh. 
var  Byen  i  Tilbagegang.  I  Grevens  Fejde  toge  Borgerne  Del  i  Oproret,  men  da  de 
kgl.  Tropper  kom  til  Fyn  1535,  faldt  Byen  til  Føje,  og  den  maatte  udrede  300  Lod 
Sølv  i  Sølvskat;  1536  maatte  den  atter  udrede  2000  Gylden.  Dertil  kom  ødelæggende 
Ildebrande:  saaledes  1/10  1570  og  14/10  1575,  da  hele  Byen  paa  Kirken  og  Raad- 
huset  nær  skal  være  brændt  (et  kgl.  Brev  af  1576  siger,  at  „da  Byen  for  nogen 
kort  Tid  forleden  har  lidt  stor  Skade  af  Ildebrand,  saa  den  ganske  By  mestendel 
af  Vaadeild  er  afbrændt",  skulde  de  Bygninger,  der  opførtes,  hænges  med  Tegltag; 
1578  blev  Befalingen  gentaget,  og  tillige  paabødes,  at  de  Grunde,  som  ved  Branden 
vare  blevne  øde,  skulde  atter  bebygges  inden  3  Aar).  Aar  1576  og  flere  Gange  senere 
hjemsøgtes  den  tillige  af  en  voldsom  Pest.  Den  sank  efterhaanden  ned  til  at  blive 
Fyns  mindste  Købstad;  1672  havde  den  438,  1769  430  Indb;  1766  var  dens  Kon- 
sumtion kun  700  Rd.,  medens  Middelfarts  var  det  dobbelte.  I  det  19.  Aarh.  er  den 
tiltaget  ret  betydeligt,  men  den  er  dog  stadig  Fyns  mindste  By;  Anlægget  af  den 
fynske  Bane  over  Odense  har  skadet  dens  Handel,  og  det  er  vel  tvivlsomt,  om  den 
har  haft  Gavn  af  den  direkte  Bane  til  Odense. 

Byen  har  haft  en  Latinskole,  som  ophævedes  1740.  —  I  Bogense  er  Biskop  i 
Aarhus  P.  H.  Monster  (f  1830)  født  1773. 

Litt. :  Literis  Mando,  B.  Byes  og  Skovby  Herreds  Topographi  og  Hist.  fra  Sagn- 
tiden til  Nutiden,  udg.  af  H.  S.  Clausen,  Bogense  1859—60  (Særtr.  af  Bog.  Avis).  — 
A.  Crone,  De  Bogense  Herremænd,  i  Saml.  til  Fyens  Hist.  IX  S.  289  fl.  —  Idon 
Møller,  Hist.  Bidr.  om  B.,  Bogense  1885  (Særtr.  af  Bogense  Avis). 


Middelfart 


iddelfart  Købstad  ligger  i  Vends 
Herred  under  55°  30'  24"  n.  Br. 
og  2°  50'  53"  v.  L.  for  Kbh.  (be- 
regnet for  Kirken).  Den  ligger 
meget  smukt  ved  Lille  Bælt,  der 
bugter  sig  i  store  Krumninger 
mellem  de  til  Dels  skovbevoksede 
Kyster  paa  fynsk  og  jydsk  Side, 
og  som  her  kun  har  en  Bredde  af 
1200—1900  Al.  Byen  ligger  paa 
et  fladt  Terræn ;  ved  Kirkegaardens 
nordostl.  Hjørne  er  der  40,4F.,  12,7 
M.,  ved  Kirketaarnet  25,2  F.,  7,8M., 
ved  Vesterport  omtr.  35  F.,  1 1  M. 
Afstanden  fra  Odense  er  6  (ad 
Jærnbanen  6,5  Mil,  49,5  Km.),  fra 
Bogense  3^4  og  fra  Assens  33/4  Mil. 
Byen  strækker  sig  langs  Kysten  fra 
V.  til  0.  omtr.  2  500  AL,  fra  N. 
til  S.  er  den  største  Bredde  kun 
300  Al.  Hovedaaren  er  den  fra 
V.  til  0.  gaaende  Adelgade,  som 
fortsættes  i  Landevejen  til  Odense; 
mod  S.  føre  flere  Tværgader,  deribl.  Søndergade,  som  drejer  mod  V.  parallelt 
med  Adelgade  og  fortsættes  i  Vejen  til  Hindsgavl;  ned  til  „Kongebroen", 
det  gamle  Overfartssted  til  Snoghøj,  fører  Kongebrovejen.  Husene  ere  for 
det  meste  uanselige  i  eet  Stokværk;  enkelte  ældre  Bindingsværkshuse  ere 
bevarede. 

Købstadsgrunden  var  Sept.  1898  650,573  □  Al.  (omtr  47  Td.  Ld.), 
Markjorderne  7,353,559  □  Al.  (omtr.  525  Td.  Ld.).  Byen  havde  da  24 
Gader  og  Stræder  og  eet  Torv.  Husenes  Antal  var  ved  Folke- 
tællingen 1890  440  (Okt.  1898:  561,  deraf  419  paa  Byens  Grund).  Flade- 
indholdet af  Byen  med  Markjorder  var  ved  Opgørelsen.  1896  584  Td. 
Ld.,  deraf  besaaede  241,  Afgræsn.,  Høslæt,  Brak  og  Eng  196,  Have  46, 
Byggegrunde  og  Veje  101  Td.  Det  saml.  Hrtk.  var  x/i  1895  74  Td-» 
hvoraf  64  hørte  til  24  Gaarde,  10  til  85  Huse;  17  Gaardbrug  og  17 
Husbrug  dreves  fra  Ejendomme  i  Byen. 

Bygningernes  saml.  Brandforsikringssum  var  l/l0  1898  5,021,184 
Kr.  (Antal  af  Forsikringer   548). 

Til  Middelfart  hører  et  Landdistrikt,  bestaaende  af  Hovedgaarden  Hinds- 
gavl og  Øen  Fænø;  det  har  særegent  Sogneforstanderskab,  men  for  øvrigt 
Skole-  og  Fattigvæsen  fælles  med  Købstaden ;   se  under  Vends  Herred. 


382 


Odense  Amt. 


Af  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  nævnes: 
Kirken,  ved  Adelgade,  i  den  katolske  Tid  indviet  til  St.  Nicolaus,  er  temmelig 
stor  (65  Al.  lang,  21  Al.  bred);  den  er  helt  igennem  opført  af  røde  Munke- 
sten og  hidrører  for  største  Delen  fra  den  gotiske  Periode.  Koret  er  dog 
allerede  opført  i  den  romanske  Tid  og  har  i  Østgavlen  og  paa  Nordsiden 
bevaret  Rester  af  de  oprindelige,  rundbuede  Vinduer.  Højkirken  bestaar  af 
et  højere  Midtskib  (omtr.  20  Al.  højt)  og  to  lavere  Sideskibe,  alle  dækkede 
af  Krydshvælvinger,  der  hvile  paa  to  Rækker  svære,  ottekantede  Piller; 
Korhvælvingen,  der  synes  at  være  senere  opført,  er  meget  lavere  end  Midt- 
skibets Hvælvinger.    Vinduerne   saavel   i  Sideskibene  som  i  Midtskibet  over 


Middelfart  Kirke. 


Sideskibenes  Tage,  samt  de  lave  Triforieaabninger  ere  afsluttede  med  flade 
Buer,  som  ogsaa  afslutte  de  Blindinger,  der  findes  imellem  Vinduerne 
udvendig  paa  Midtskibet.  Af  senere  Tilbygninger  fra  Middelalderen  findes 
et  Kapel  med  en  smuk,  kamtakket  Gavl  paa  Skibets  Sydside,  et  hvælvet 
Sakristi  paa  Skibets  Nordside  og  et  42  Al.  højt  Taarn,  begge  med  takkede 
Gavle  (Taarnet  har  4).  Vaabenhuset,  paa  Skibets  Sydside,  er  derimod  en 
nyere  Tilbygning;  paa  en  Sten  i  Renæssancegavlen  staar  Byens  Vaaben  og 
Aarst.  1667.  Paa  Grund  af  Hvælvingernes  Tryk  har  Skibets  Nordside  i  den 
nyere  Tid  faaet  en  Del  kolossale,  vansirende  Støttepiller  (1574  omtales  Kirken 
som  meget  forfalden,  hvorfor  den  fik  den  Mur  til  Bygningsmateriale,  som 
endnu  stod  tilbage  af  den  delvis  nedbrudte  Viby  Kirke,  Udby  Sogn,  Vends 
Hrd.).  Paa  Skibets  Østende  et  lille  Spir.  Altertavlen  (fra  2.  Halvdel  af  17. 
Aarh.)   er    et    rigt   udskaaret  Arbejde   i  Barokstil   med    et  Maleri    fra   1843 


Trt4p.B*tkn»e!xenf Kongeriget  Zkuwnat*   STlSfrn 


MIDDELFART. 


n/fnrt„ft:j?ABe*f#rc* 


Axel  EJamoét 'Uth  Stahl 


•   '  T  T  '  r  "-*-"- 


=?W 


Middelfart.  383 

af  C.  V.  Eckersberg  (Lucas  9,48).*)  Prædikestolen  er  et  anseligt  og  godt  udført 
Snitværk  med  bibelske  Fremstillinger  i  Fyldingerne,  fra  1595;  dens  Opgang 
og  Dør,  der  ligeledes  er  rigt  udskaaret,  er  i  senere  Renæssancestil  fra  1679. 
Stolestaderne  have  Endestykker  med  Udskæringer  fra  Beg.  af  17.  Aarh. ;  de 
to  øverste  i  Midtskibet  ere  anseligere  end  de  øvrige  og  bære  Chr.  IV's  kronede 
Navnetræk.  Døbefonten  bestaar  af  en  lille  Marmorengel,  modeli.  af  H.  V. 
Bissen.  I  Kirken  er  der  to  mindre  og  to  større  smukke  Malmlysekroner, 
den  ældste  fra  1680,  og  et  Portræt  af  Præsten  Alb.  Leth,  f  1849.  Langs 
Væggene  er  der  opstillet  18  store  og  3  mindre  Ligsten,  der  tidligere  for  største 
Delen  have  ligget  i  Midtskibets  Gulv,  og  hvoraf  flere  ere  stærkt  slidte.  Af 
Stenene  nævnes:  over  Byfoged  Andersen,  f  1564,  og  Hustru,  med  de  afdøde 
i  hel  Figur  (defekt),  over  Borgmester  Hans  Olufsen  Bang,  f  1576,  og  Hustru 
(defekt),  over  Raadmand  Herman  Meier  og  Hustru,  f  1586  (Billeder  i  hel 
Figur),  over  Raadmand  Rasm.  Nielsen  Bang,  f  1595,  og  Hustru  (Billeder 
i  hel  Figur),  over  Præsterne  Oluf  Pedersen  Bang,  f  1592.  og  Sone  Lau- 
ridsen Svendborg,  f  omtr.  1617,  samt  deres  Hustru  Margrethe  Tygesdatter, 
med  de  afdøde  i  hel  Figur  (Kirkens  værdifuldeste  Gravminde,  bekostet 
1598  af  den  sidste  Mand  og  Hustruen),  over  Byfoged  Jep  Pedersen,  f  1602, 
og  Hustru,  over  Byfoged  Anders  Nielsen  Bierre  og  Hustru,  fra  omtr.  1630,  over 
Borger  Laur.  Jørgensen  Rones  og  Hustru  samt  hendes  første  Mand,  fra  omtr. 
1640  (Kirkens  anseligste  Sten),  over  Byfoged  Mads  Sørensen,  f  1637,  og 
Borger  Peder  Nielsen  samt  deres  Hustru,  f  1648,  over  Borgmester  Claus 
Madsen,  f  1653,  og  Hustru,  og  over  Amtsforvalter  Henr.  Leve,  f  17  52, 
og  Hustru.  I  Kirken  er  der  ophængt  nogle  Ben  af  en  1603  i  Lille  Bælt 
fangen  Hval. 

Paa  den  nu  planerede  Kirkegaard  ved  Kirken  findes  et  Monument  for 
den  ovennævte  Alb.  Leth.  Den  østre  Kirkegaard,  ved  Landevejen  til 
Odense,  er  nedlagt  og  omdannet  til  et  Anlæg;  her  findes  et  Mindes- 
mærke (Obelisk),  rejst  1866  for  74  her  begravede  Soldater  fra  Krigen 
1848  —  50,  og  særskilte  Grave  for  nogle  i  samme  Krig  faldne  Officerer 
(deribl.  for  Premierlieutn.  Cederstrøm).  Paa  vestre  Kirkegaard,  ved 
Kongebrovej,  tagen  i  Brug  1853,  er  der  et  Mindesmærke  (Bautasten)  for 
24  Soldater,  der  faldt   1864. 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv,  er  ansat  en  Sognepræst.  Kirken  ejede 
Sept.    1898  i  Kapitaler  3939  Kr.;  dens  Gæld  var   18,612  Kr. 

Raad-,  Ting-  og  Arresthuset,  i  Adelgade  lige  overfor  Kirken,  er  en  2 
Stokv.  høj,  grundmuret,  rødmalet  Bygning,  der  indviedes  1826  (den  ligger 
paa  den  samme  Plads  som  det  tidligere  Raadhus).  Bygningen,  hvoraf  Amtet 
ejer  2/3,  indeholder  bl.  a.  Retslokale,  der  tillige  benyttes  som  Byraadssal, 
Raadhussal,  Udvalgsværelse,  Bolig  for  Arrestforvareren  og  Arrester  for  7 
Arrestanter. 

Det  kommunale  Skolevæsen  bestaar  af  en  Realskole  og  en  Borger- 
skole („den  borgerlige  Friskole"),  begge  i  een  og  samme,  1896  opført, 
to  Stokv.  høj  Bygning  i  Søndergade.  Til  Skolerne  hører  et  1896  opført 
Gymnastikhus    med  Facade   ud   til  Grønnegade.     Realskolen,  til   hvilken  er 


*)  I  et  Testam.  af  1507  (se  Kirkeh.  Saml.,  2.  R.  VI  B.  S.  755)  nævnes  i  Kirken  Altre  helligede  Jmfr. 
Maria,  St.  Mauritius,  St.  Birgitte,  St.  Nicolaus,  St.  Andreas  og  St.  Anna  (til  hendes  Alter  hørte  et 
St.  Anne  Hus  i  Morkegyde).  Endvidere  nævnes  smstds.  et  Helligtrefoldigheds  Kapel  og  et  Hellig- 
kors Kapel,  mulig  begge  herende  med  til  Kirken.  Dog  har  der  paa  Kirkegaardens  sydvestl.  Hjørne 
været  et  Kapel,  af  hvilket  der  endnu  fandtes  Rester  paa  Resens  Tid;  paa  dets  Dør  stod  Aarst. 
1489.  Et  andet  Kapel  skal  have  staaet  0.  for  Byen  paa  Strandbanken. 


384 


Odense  Amt. 


knyttet  en  privat  Forberedelsesskole,  har  4  Klasser,  3  Lærere  og  1  Lærer- 
inde samt  Vs  1898  77  Elever,  hvoraf  9  Piger;  Borgerskolen  har  5  Drenge- 
og  2  Pigeklasser,  3  Lærere  og  3  Lærerinder  samt  303  Elever,  hvoraf  165 
Piger.  Desuden  er  der  en  fælles  Gymnastiklærer.  Den  tidligere  Borgerskole, 
i  Adelgade,  er  nu  Lærerbolig;  den  tidligere  Friskole,  Kongebrovejen,  skal 
omdannes  til  Brug  for  en  privat  Pigeskole.  Teknisk  Skole,  S.  for  Byen 
ved  Blindebomsvej,  er  opf.  1896  af  røde  Mursten  i  eet  Stokv.  (Arkitekt  Hansen, 
Vejle);  den  har  5  Lærere  og  66  Elever.  Desuden  er  der  to  private 
Pigeskoler,  hvoraf  den  ene  (Frk.  Sicks)  faar  Understøttelse  af  Kommunen. 
Sindssygeanstalten,  godt  1000  Al.  S.  for  Byen  paa  Markjorderne,  er 
oprettet  af  Staten  ved  Lov  af  1/5  1884  og  toges  i  Brug  u/7  1888.  Den 
er  nærmest   bestemt   til   at    optage  Patienter    fra   Fyns  Stift   samt   fra  Ribe 


WP^^^sæ 


^^^^^^teS 


Sindssygeanstalten  ved  Middelfart. 


Stift  —  dog  med  Undtagelse  af  Skodborg- Vandfuld  og  Hjerm- Ginding  Her- 
reder — ,  men  kan  ogsaa  modtage  Patienter  fra  Rigets  andre  Dele  og  fra 
Udlandet,  for  saa  vidt  Pladsen  tillader  det.  Den  var  fra  først  af  beregnet 
til  at  kunne  optage  400  Patienter  (lige  mange  af  hvert  Køn),  senere  er  den 
udvidet  til  at  kunne  rumme  700  Patienter  if.  Lov  af  14/4  1893,  en  Ud- 
videlse, der  gennemførtes  1894 — 96  ved  Oprettelsen  af  300  Pladser  for 
uhelbredelige  Patienter,  lige  mange  af  hvert  Køn.  1.  Jan.  1899  var  der 
omtr.  650  Patienter  (omtr.  lige  mange  af  hvert  Køn);  i  det  hele  har  der 
siden  Oprettelsen  været  optaget  henved  2000  Patienter.  De  ere  fordelte  i 
3  Forplej ningsklasser,  for  hvilke  Betalingen  er  henholdsvis  2,00,  1,50  og 
1,08  Kr.;  uformuende  forplejes  for  55  0.  pr.  Dag.  Ved  Anstalten  er  ansat 
en  Overlæge,  2  Reservelæger,  en  Forvalter  og  Kasserer,  en  Bogholder,  en 
Præst   (Sognepræsten    i  Middelfart),    en  Oldfrue,    en  Husholderske   m.  m. ;  i 


Middelfart.  385 

det  hele  er  der  til  Anstalten  knyttet  omtr.  150  Funktionærer  og  Tyende. 
Direktionen  bestaar  af  tre  Medlemmer  med  Overlægen  som  Formand.  — 
Anstalten,  der  ligger  meget  smukt  mellem  Middelfart  og  Fænø  Sund, 
indtager  et  Areal  af  omtr.  65  Td.  Ld.  Bygningskomplekset,  med  dets 
talrige  aabne  Gaarde  og  store  Haver,  er  omgivet  af  et  tæt  Læbælte.  An- 
stalten er  opført  efter  Tegn.  af  Arkitekt,  Prof.  Vilh.  Petersen  og  bestaar  af 
12  fritliggende  Patientbygninger,  en  Hovedbygning,  hvori  der  foruden  Læge- 
bolig findes  Kirke  og  Festsal,  og  endvidere  en  halv  Snes  Bygninger  til  Brug 
for  Økonomien  og  til  Bolig  for  Funktionærerne.  Anstalten  har  sit  eget  Gas- 
og  Vandværk,  det  sidste  beliggende  omtr.  J/4  Mil  borte  ved  Stavreby  Krat 
mellem  Middelfart  og  Strib. 

Fattiggaarden,  i  Søndergade,  er  købt  1818  og  har  Plads  til  12  å  1 4 
Lemmer.  Sygehuset,  ved  Blindebomsvej,  er  opført  187  7  som  en  1  Stokv. 
høj  Bygning  og  udvidedes  1895;  det  har  Plads  til  21  Patienter  samt  til 
12  med  smitsomme  Sygdomme.  Epidemi-  og  Karantænehuset,  paa 
Kappelsbjærg,  er  opført  1885  og  bestaar  af  et  Forhus  (Hospital  og  Bebo- 
else for  Økonomen)  og  et  Desinfektionshus. 

Milde  Stiftelser:  Claus  Madsens  Fattighus,  bygget  af  Borgmester 
Cl.  M.  (f  1653),  tidligere  i  Adelgade,  1819  udflyttet  til  Markedspladsen 
ved  Bjærgebankevejen,  det  fik  en  Tilbygning  1838;  det  har  4  Lejligheder  for 
fattige.  Iversens  Stiftelse,  i  Adelgade,  opr.  1767  af  Agent  Chr.  Iversen 
(f  1788)  og  Hustru,  har  en  1  Stokv.  høj  Bygning,  der  afgiver  Fribolig  for 
6  fattige  Kvinder.  Begge  Stiftelser  bestyres  af  Byraadet.  Dronning  Louises 
Børneasyl,  Hj.  af  Søndergade  og  Blindebomsvej,  opr.  1897,  har  Plads 
for  65  Børn. 

Af  andre  Bygninger  nævnes:  Posthuset  og  Telegrafstationen,  i 
Adelgade,  Borgmestergaarden,  i  Adelgade,  Præstegaarden,  i  Sønder- 
gade. Diskontobanken,  i  Adelgade  (vistnok  den  tidligere  „Magasin- 
gaard",  som  før  har  været  Præstegaard,  men  som  senere  benyttedes  til 
Kvarter  for  danske  og  fremmede  Krigsfolk,  der  droge  gennem  Byen)  samt 
et   1896  paa  Østergade  opf.  Missionshus. 

Byen  har  som  nævnt  et  Anlæg  paa  den  tidligere  østre  Kirkegaard. 
Desuden  er  der  N.  0.  for  Byen  et  Anlæg  paa  Kappelsbjærg  lige  ved  Bæltet, 
ligesom  der  i  Nærheden  er  paabegyndt  Beplantningen  af  et  Areal.  Tæt  0. 
for  Byen,  nær  Jærnbanen,  har  nuv.  Borgmester  H.  C.  M.  Møller,  anlagt 
udstrakte  Frugttræplantager. 

Gamle  Huse.  Der  findes  endnu  enkelte  gamle,  men  tarvelige  Bindings- 
værkshuse. Bedst  og  tillige  ældst  er  et  2  Stokv.  højt  Gavlhus  i  Brogade, 
fra  omtr.  1600  (se  Vignetten  S.  381),  med  simple  Knægte.  If.  Sagnet 
har  Henner  Friser  boet  her.  Fra  et  nu  nedrevet  Bindingsværkshus  i 
Adelgade,  Nr.  148,  opbevares  Træværket  (deribl.  en  Egehammer  med 
Indskr.  og  Aarst.  MDLXX)  i  Borgmestergaarden,  hvor  der  ogsaa  findes 
en  Egehammer  fra  et  andet  forsvundet  Bindingsværkshus  samt  en  stor,  vistnok 
enestaaende  Samling  af  Ovnplader  (tillige  med  andre  værdifulde  gamle  Sager). 
Fra  et  tredje,  ligeledes  nedrevet  Hus  haves  i  Nationalmus.  en  Indskriftstavle 
med  Aarst.  1653. 
( 

Indbyggertallet  var  Febr.  1890:  3078  (1801:  1019,  1840:  1428, 
1860:  2123,  1880:  2345).  Erhverv  i  1890:  302  levede  af  immat. 
Virksomh.,  921   af  Industri,  445   af  Handel,    187  af  Søfart,    122  af  Fiskeri,. 

Trap:     Danmark   3.  Uder.    III.  25 


386  Odense  Amt. 

74  af  Jordbrug,  40  af  Gartneri,  556  af  forsk.  Daglejervirks.,  65  af  deres 
Midler,    17    nøde  Almisse,    og    349    vare  Patienter   paa  Sindssygeanstalten. 

Af  fremmede  Varer  fortoldedes  i  1897  bl.  a. :  Bomulds-  og  Linned- 
manuf.  4317  Pd.,  Uldmanuf.  4396  Pd.,  Vin  8217  Pd.,  Glas  10,646  Pd., 
Humle  90,408  Pd.,  Kaffe  13,555  Pd.,  Olier  9810  Pd.,  Risengryn  4102  Pd., 
Salt  166,960  Pd.,  Sukker  8510  Pd.,  Tobaksblade  4810  Pd.,  Stenkul  20,3 
Mill.  Pd.,  Metaller  og  Metalvarer  125,739  Pd.,  foruden  Tømmer  og  Træ, 
Fajance  m.  m.  Desuden  tilførtes  der  fra  andre  indenlandske  Steder  en  Del 
fortoldede  Varer.  Der  udførtes  til  Udlandet  Hvede  og  Hvidkaal.  Til  inden- 
landske Steder  uden  for  Øen  udførtes:  9072  Snese  Æg,  324,375  Pd. 
Jærnstøbegods,  foruden  Mel,  Kartofler,  Smør,  Frugt  og  Uld. 

Ved  Udg.  af  1897  var  ved  Toldstedet  hjemmehørende  31  Fartøjer 
og  maalte  Baade  med  329  Tons.  I  udenrigsk  Fart  indkom  73  Skibe 
med  75  7  7  T.  Gods  og  udgik  56  Skibe  med  14  T.  Gods.  I  indenrigsk 
Fart   indkom    199   og  udgik   175   Skibe  med  resp.   2903  og  917  T.  Gods. 

Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde  i  1897,  efter  Fradrag  af  Godt- 
gørelser, 48,316  Kr.  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  1159  Kr.,  i  alt 
49,475  Kr.  (2275  Kr.  mere  end  i  1896).  Brændevinsbrændingsaf- 
giften  indbragte  3735  Kr.  (950  Kr.  mindre  end  i  1896).  Der  produceredes 
44,348  Potter,  hvoraf  559  udførtes  til  Udlandet. 

I  Middelfart  holdes  7  Markeder:  1  i  Febr.,  2  i  Marts,  1  i  April,  1  i 
Juli  og  1  i  Sept.,  alt  med  Heste  og  Kvæg,  1  i  Nov.  med  Kvæg  og  Faar. 
Det  er  Torvedag  hver  Tirsdag  og  Fredag,  1.  Tirsd.  i  hver  Maaned  med 
levende  Kreaturer. 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  nævnes:  1  Jærnstøberi  og 
Maskinfabrik,  der  beskæftiger  omtr.  100  Arbejdere,  2  Tobaksfabrikker,  2 
Brændevinsbrænderier,  1  Farveri  og  „Nordiske  Kabel-  og  Traad fabrikker" 
(et   1898  opr.  Akteselsk.,  Aktiekap.   7  50,000  Kr.). 

I  Middelfart  udgives  tre  Aviser:  „Middelfart  Avis"  „Middelfart  Dag- 
blad"  og   „Middelfart  Venstreblad"   (den  sidste  trykkes  i  Svendborg). 

Kreaturhold  1893:  87  Heste,  148  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  134  Køer), 
25  Faar,   74  Svin  og  5   Geder. 

Byens  Øvrighed  er  en  Borgmester,  der  tillige  er  Byfoged  og  Byskriver 
samt  Herredsfoged  og  Skriver  i  Vends  Herred,  og  et  Byraad,  som  foruden 
af  Formanden  (Borgmesteren)  bestaar  af  9  valgte  Medlemmer.  Staaende 
Udvalg:  a)  for  Havnevæsenet,  b)  for  Kasse-  og  Regnskabsvæs.,  c)  for 
Fattigvæs.,  d)  for  Alderdomsunderst.,  e)  for  Skolevæs.,  f)  for  Valgbesty- 
relsen, g)  for  de  tekniske  Anliggender,  h)  for  Tilsyn  med  Plejebørn. 

Finansielle  Forhold  1897.  Indtægter:  Skatter  45,305  (deraf  Grund- 
skat 853,  Hussk.  2455,  Formue-  og  Lejlighedssk.  39,260,  lignet  paa  Menig- 
heden 208,  Bidr.  fra  Landdistr.  2529  Kr.),  Afgifter  efter  Næringsloven 
2410,  Tilskud  fra  Staten  til  Alderdomsunderst.  3725,  Indtægt  af  Aktiver 
3426,  Statskassens  Tilsk.  til  Realskolen  1500  Kr.;  Udgifter:  Bidr.  til 
Stat  1061,  til  Amt  334,  til  Amtsskolefond  905,  Byens  Bestyrelse  1328, 
Fattigvæs.  10,312,  Alderdomsunderst.  7578,  Skolevæs.  16,932,  Rets-  og 
Politivæs.  2636,  Medicinalvæs.  3538,  Gader  og  Veje  1264,  Gadebelysn. 
1752,  Renlighed  1882,  Brandvæs.  570,  kirkl.  Formaal  1206  Kr.  Kommunen 
ejede  31/12  1897  i  Kapitaler  40,502,  i  faste  Ejendomme  191,382  Kr.  (deraf 
i  Jorder    29,680);    dens  Gæld    var    130,715  Kr.    For   1899  er  Skatteproc. 


Middelfart.  387 

for  Afgiften  paa  Formue  og  Lejlighed,  der  ansættes  efter  en  stigende  Skala, 
93/7  for  den  højeste,  2/3  pCt.  for  den  mindsteindtægt;  den  anslaaede  Ind- 
tægt var   1,009,600  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme  ere:  2/5  af  Sygehuset,  1/3  af  Raadhuset 
og  af  Epidemihuset,  dernæst  Skolerne,  Lærerboligen,  Fattiggaarden,  to  Fattig- 
huse, Sprøjtehuset  samt  Jordlodder  paa  i  alt  33  Td.  Ld. 

Byen  har  intet  Politikorps.  Brandkorpset  bestaar  af  Borgere,  der  aarl. 
udtages  paa  Brandsessionen;  af  de  udtagne  udgøre  30  Mand  et  Ordens- 
korps. 

I  Diskontoinstituttet  i  Middelfart  (aabn.  19/j  1854)  er  Aktiekap. 
400,000  Kr.;  30/6  1898  var  Folio- og  Indlaanskontoen  1,217,761,  Vekselkon- 
toen 300,395  Kr.  ■ —  I  Spare-  og  Laanekassen  for  Middelfart  og 
Omegn  (opr.  5/4  1853)  var  31/3  1897  Sparernes  saml.  Tilgodehav.  594,234 
Kr.,  Rentefoden  3  7a  PCt>  Antal  af  Konti   1702- 

Havnen  var  i  18.  Aarh.  meget  daarlig  og  usikker,  idet  den  nemlig  kun 
bestod  af  en  Skibsbro,  der  var  ubrugelig  i  haardt  Vejr,  og  Byens  Fartøjer 
maatte  om  Vinteren  søge  ind  under  Fænø.  Den  nuv.  Havn  er  anlagt  1834 — 36 
og  er  en  Del  uddybet  i  de  senere  Aar  (en  betydelig  Udvidelse  forestaar). 
Havnebassinet,  med  Indløb  fra  V.,  er  omtr.  18,000  □  AL,  550  F.  langt 
og  100  F.  bredt,  Dybden  15  F.,  Bolværkernes  Længde  1175  F.  og  Havne- 
pladsens Størrelse  omtr.  2  Td.  Ld.  Havnevæsenet  bestyres  af  et  Udvalg,  for 
hvilket  Borgmesteren  er  Formand.  Havnekassen  ejede  1/1  1898  i  Kontanter 
25,105  Kr.,  i  faste  Ejendomme  omtr.  133,000  Kr.;  dens  Gæld  var  74,000 
Kr. ;  den  aarl.  Indtægt  af  Havne-  og  Bropenge  er  omtr.  10,000  Kr.  Paa 
Vestmolen  er  der  i  Vintermaanederne  tændt  et  fast,  rødt  Fyr.  Ved  Havnen 
er  ansat  en  Lods,  der  lodser  fra  Fredericia  til  Assens  og  Aarø  Sund. 

I  gejstlig  Henseende  danner  Middelfart  eet  Kirkesogn  med  Landdistriktet. 

Middelfart  hører  til  6.  Landstingskreds  og  Amtets  5.  Folketings- 
kreds, for  hvilken  den  er  Valgsted,  Assens  Amtstue-  (Assens)  og 
Middelfart  Lægedistrikt  (Distriktslægen  bor  her)  og  har  et  Apotek. 
Den  hører  til  3.  Udskrivningskreds'  220.  Lægd  og  er  Sessionssted 
for  Lægderne  201 — 220. 

Ved  Middelfart  Toldsted  er  ansat  en  Toldforvalter,  en  Toldkontrollør 
og  3  Toldassistenter,  ved  Postvæsenet  en  Postmester  og  en  Ekspedient, 
ved  Telegrafvæsenet  en  Bestyrer.  Ved  Fyns  Telefonselskab  staar 
Byen  i  Forbindelse  med  Øens  andre  Byer.    Statstele  fonen  har  Station  her. 

Om  Jærnbanen  se  S.  347.  I  Driftsaaret  1897 — 98  befordredes  pr. 
Bane  fra  Middelfart  42,561  Personer;  Totalvægten  af  Gods,  Kreaturer  osv. 
ankommen  til  M.  var  6624  Tons,  afgaaet  fra  M.  10,27  5  Tons.  —  Middelfart 
staar  i  Dampskibsforbindelse  med  Kolding,  Fredericia  og  Kjøbenhavn. 


Historie.  Middelfart  nævnes  i  Vald.  II's  Jordeb.  —  Mæthlæfar  og  Mæthælfar  — 
som  Kongens  Ejendom  (Middelfart  Sund  nævnes  allerede  i  Knytlingesaga,  da  Bøn- 
derne fra  Jylland  satte  over  det  efter  den  flygtende  Konge,  Knud  den  hellige); 
Navnet  kommer  af,  at  Stedet  var  det  mellemste  af  de  3  Overfartssteder  over  Lille 
Bælt:  Strib,  Middelfart  og  Fonsore.  Der  har  vel  paa  Kong  Vald.  II's  Tid  ligget 
en  Kongsgaard  („Gormsborg",   af  hvilken  man  har   ment  at  have  fundet  Rester  — 

25* 


388  Odense  Amt. 

Kampesten,  Munkesten,  en  gammel  Brolægning  m.  m.  —  ved  Gravning  paa  en  Mark 
i  den  vestl.  Ende  af  Byen  ved  Kirkegaarden ;  i  en  Præsteindberetning  fra  1623 
hedder  det  ogsaa,  at  „Medelfarts  vestre  Ende  skal  være  den  ældste,  hvori  tilforn  skal 
have  været  en  Herregaard,  kaldet  Borgen".  Begyndelsen  til  Byen  har  vel  været  et 
lille  Fiskerleje.  Aar  1496  gav  Kong  Kans  Byen  de  samme  Privilegier,  som  Odense 
og  Assens  af  tidligere  Konger  havde  faaet;  senere  bekræftedes  de  bl.  a.  1540,  1569  og 
1596.  Byen  nævnes  flere  Gange  i  Middelalderens  Historie.  Aar  1287  blev  den  af- 
brændt af  Kongemorderne;  1296  var  der  Underhandlinger  her  mellem  Erik  Menved 
og  Erik  Præstehader  og  1306  og  1310  mellem  Kongen  og  Brodrene  Hertug  Vald.  IV 
af  Sønderjylland  og  Hertug  Erik  af  Langeland.  I  Beg.  af  1359  bleve  3  jydske  Adels- 
mænd, Niels  Bugge  til  Hald,  Ove  Stisen  til  Eskebjærg  og  Peder  Andersen  (Hvide) 
til  Margaard  paa  Hjemrejsen  fra  Slagelse,  hvor  de  forgæves  havde  underhandlet  med 
Vald.  Atterdag,  myrdede  i  Middelfart  af  nogle  Fiskere;  men  Mistanken  for  Mordet  faldt 
paa  Kongen,  skont  han  højtidelig  fralagde  sig  Skylden.  Beboerne  af  de  Huse  i  Vester- 
gade, hvor  Gerningsmændene  boede,  maatte  fra  den  Tid  betale  aarl.  en  Afgift  i  Jord- 
skyld eller  Blodpenge,  de  saakaldte  „Buggespenge"  (49  Sk.  i  Stedet  for  den  odiøse 
Tremarksbøde),  en  Skat.  som  først  blev  ophævet  1874.  Middelfart  har  vel  altid  hørt 
til  Fyns  mindre  Byer ;  men  dens  Beliggenhed  som  Overfartssted  har  stadig  givet  den 
en  vis  Betydning.  Paa  den  anden  Side  medførte  denne  Beliggenhed  ogsaa  en  Fare 
for  Byen  i  Krigstider,  saaledes  i  Grevens  Fejde,  da  den  maatte  udrede  600  Lod  Sølv 
og  senere  1000  Gylden,  i  Svenskekrigen,  da  de  allierede  Tropper  i  Nov.  1659  gik 
over  til  Fyn  ved  Byen,  og  i  den  første  slesvigske  Krig,  da  Preusserne  bombarderede 
den  8/5  1848,  skønt  den  var  en  aaben  og  forsvarsløs  By.  Om  den  nogen  Sinde  har 
været  befæstet,  vides  ikke;  if.  Chr.  IV's  Forordn,  af  1628  skulde  den  omgives  af 
Volde  og  Grave;  paa  Resens  Atlas  ses  ikke  Spor  af  Befæstninger.  Som  Fyns  andre 
Byer  havde  den  lidt  stærkt  ved  Svenskekrigen;  1672  havde  den  756  Indb.  I  18. 
Aarh.  gik  det  endnu  mere  tilbage  for  den,  hvortil  store  Ildebrande  og  Farsot  bidrog; 
1746  afbrændte  en  Del  af  Byen  (25  Huse  i  Søndergade),  1761  hærgedes  den  af  Blod- 
gang (1769:  735  Indb.),  og  2/6  1791  brændte  14  Gaarde  og  Huse.  I  19.  Aarh.  er 
den  gaaet  en  Del  frem.  En  Skuffelse  var  det,  at  den  fynske  Jærnbane  ikke,  som 
først  projekteret,  fik  sit  Endepunkt  ved  Middelfart. 

Byen  har  haft  en  Latinskole7  som  havde  Lokale  i  Brogade  i  en  Bygning,  som 
senere  er  bleven  anvendt  til  Pakhus.  Skolen  har  vistnok  været  til  før  Reformationen, 
da  der  alt  1507  nævnes  Skolarer;  den  blev  ophævet  1740.  —  Byen  har  haft  et  Mar- 
svinsfangerlav,  hvis  Lov  eller  Skraa  er  fra  1593,  men  som  menes  at  være  langt 
ældre  (1541  bilagdes  en  Strid  mellem  Middelfart  og  Gamborg  Bymænd  om  Marsvins- 
fangsten). Det  drev  Jagten  i  Gamborg  Fjord,  i  hvilken  Dyrene  joges  ind;  endnu  for  en 
Snes  Aar  siden  kunde  Fangsten  aarlig  være  7 — 800  Stkr.,  men  undertiden  var  den 
langt  større,  saaledes  i  Vinteren  1854 — 55,  da  der  blev  fanget  1742  Stkr.  I  de  senere 
Aar  er  dog  Fangsten  helt  ophørt,  og  Lavet  er  nu  i  Færd  med  at  opløse  sig. 

I  Middelfart  er  født  1579  Biskop  Mads  Jensen  Medelfar  og  1772  Rektor  S.  N.  J. 
Bloch. 

Litt. :  J.  Bluhme,  Beskr.  over  M.  Kiobstæd  osv.,  Odense  1795.  —  Se  ogsaa 
Aktstykker  osv.  til  Oplysn.  af  Danm.  indre  Forh.,  I  S.  159,  Saml.  til  Fyns  Hist.  III 
S.  183,  og  Kirkeh.  Saml.  3.  R.  V  Bd.  S.  475  fl.  —  S.  H.  Clausen,  Ved  Lillebælt  eller 
Middelfart  Sunds  Historie,  Middelfart  1867. 


Assens 


ssens  Køb- 
stad ligger  i 
Baag  Her- 
red under 
55°         16' 


9,40"  n-Br-    °S  2°  40' 57 


>56       V' 


L.  for  Kbh.  (beregnet  for  Kirke- 
taarnets  Spids).    Byen  ligger  ved 
det  her  omtr.  l1^  Mil  brede  Lille 
Bælt  ved  en  lille  Bugt,  der  mod 
S.    begrænses    af  Halvøen  Asnæs, 
og  paa  et  mod  0.  jævnt  opadskraa- 
nende   Terræn,    medens    den    mod 
N.  og  S.  omgives  af  nogle  smaa  Bakker. 
Ved  Kirkens  nordvestl.  Hjørne  er  der  25,6 
F.,    8  M.,  et  Punkt  mellem   Østergade  og 
Barongyde    er  46, 7  F.,    14,7  M.  Afstanden 
fra  Odense   er    4*/2  Mil   (ad   Jærnbanen  5,8 
Mil,  44  Km.),  fra  Faaborg  4,  fra  Svendborg 
63/4,  fra  Middelfart  33/4  Mil.    Byens  største 
Udstrækning    fra  V.   til  0.  er   omtr.    1500 
AL,    fra   N.    til    S.    er    den    største  Bredde 
1300  Al.    Hovedaaren    er   Østergade,   som 
gaar  mod  0.   fra  det  i  Nærheden  af  Havnen 
liggende  Torv  og  fører  ud  til  Odensevejen; 
J5  9/  omtr.    parallelt    med    den   gaa    Strandgade, 

Ladegaardsgade  og  Barongyde.  Fra  Østergade  gaar  mod  N.  0.  Nørregade 
ud  til  Middelfartsvejen ;  mod  S.  0.  føre  Kindhestegade  og  Ny  Adelgade  ud 
til  Faaborgvejen.  Parallelt  med  Stranden  gaa  fra  N.  til  S.  Ramsherred  og 
Damgade.  Byen  er  net  bygget  med  flere  2  Stokv.  høje  Huse  og  godt  bro- 
lagte Gader.  Der  findes  endnu  en  Del  gamle  Bindingsværkshuse,  men  nogle 
af  de  bedste  ere  forsvundne  i  de  allersidste  Aar. 

Købstadsgrunden  udgjorde  Juli  1898  1,513,175  Q  Al.  (omtr.  108 
Td.  Ld.),  Markjorderne  1061  Td.  Ld.)*).  Byen  havde  da  17  Gader, 
5  Stræder,  4  bebyggede  Veje  og  eet  Torv.  Husenes  Antal  var  ved 
Folketæll.  1890  656  og  i  Landd.  65  (Juli  1898:  786,  deraf  paa  Byens 
Grund  677).  Fladeindholdet  af  Byen  med  Markjorder  var  ved  Opgø- 
relsen   1896:   1169  Td.  Ld.,  hvoraf  besaaede  772  (deraf  Sukkerroer  436), 


)  Af  de  to  Landkommuner,  der  tidligere  hørte  til  Assens,  er  Kjærum  et  Sogn  for  sig  fra  1886, 
og  Assens  Landdistr.  er  if.  kgl.  Res.  af  25/9  1894  opløst  fra  1.  Jan.  1895  at  regne  og  Ejendom- 
mene indlemmede  dels  i  Købstaden,  dels  i  Kjærum  Sogn  (dog  en  enkelt  undtagen,  der  er  ind- 
lemmet i  Gamtofte  Sogn). 


390 


Odense  Amt. 


102  Afgræsn.,  Høslæt,  Brak  og  Eng  211,  Have  46,  Skov  13,  Kær  og 
Fælleder  3,  Veje  og  Byggegrunde  105,  Vandareal  16  Td.  Det  saml.  Hartk. 
var  1895:  128  Td.,  hvoraf  102  hørte  til  38  Gaarde,  17  til  93  Huse;  33 
Gaardbrug  og  35  Husbrug  dreves  fra  Ejendomme  i  Byen.  —  Land- 
distriktets Hrtk.  var  20  Td.,  hvoraf  12  hørte  til  3  Gaarde,  8  til  58  Huse. 
Bygningernes  saml.  Brandforsikringssum  var  */6  1898  5,058,474 
Kr.  (Antal  af  Forsikringer  786). 


Af  Byens  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  nævnes : 
Kirken,    tidligere   kaldet    Vor  Frue  Kirke,    den  største  Kirke  paa  Fyen 

næst  St.  Knuds  i  Odense,  er  en  anselig,  treskibet  Bygning,  vistnok  fra   15. 

Aarh.,    opført    af   røde  Mursten   med  Langskib  og  Kor  ud  i  eet.    Den  ud- 


Assens  Kirke. 


vendige  Længde  er  94,  Bredden  32  Al.  Midtskibet  er  betydelig  højere 
end  Sideskibene  og  skilles  fra  dem  ved  to  Rækker  svære,  med  Spidsbuer 
forbundne,  ottekantede  Piller  (8  i  hver  Række),  som  bære  Kirkens  Kryds- 
hvælvinger, og  hvoraf  de  fire,  ved  Altervæggen  og  Taarnet,  ere  faste,.  Højden 
i  Midtskibet  er  27,  i  Sideskibene,  der  fortsættes  omkring  ved  Altervæggen, 
15  Al.  Spidsbuer  ere  anvendte  overalt  i  Triforieaabninger  og  Vinduer  und- 
tagen paa  Midtskibets  Sydside,  hvor  Fladbuen  er  anvendt.  Mod  0.  er 
Kirken  afsluttet  med  en  tresidet,  med  Takker  prydet  Gavl  (over  Koret  har 
der  været  et  lille  Spir,  som  nedtoges  i  Beg.  af  19.  Aarh.).  Mod  V.  er 
der  opført  et  ottekantet  Taarn  (Slutn.  af  15.  Aarh.)  med  store,  spidsbuede 
Nicher,  omfattede  af  en  stor  Hulstav,  hvori  Vinduer  og  Lydhuller  sidde. 
Taarnet,  til  Murgesimsen  36  Al.,  har  et  højt  Pyramidetag  (til  Spirets  Top 
7  5  AL),  forneden  omgivet  af  8  trekantede  Gavle  af  senere  Oprindelse.  Taarn- 
rummet  har  Kuppelhvælving.    Paa  Kirkens  Nordside  er  der  to  middelalderlige 


i 


Assens.  391 

Tilbygninger  (den  ene  opf.  1500  af  Peder  Berilsen,  if.  D.  Atl.  VI  S.  674; 
han  var  Provst  i  A.  fra  1525,  f  1537,  og  siges  at  have  udvidet  og  for- 
skønnet Kirken,  se  Saml.  til  Fyns  Hist.  I  S.  212),  begge  med  takkede, 
blindingsprydede  Gavle  og  med  Hvælvinger;  de  ere  nu  begge  sondrede 
fra  Kirken,  den  ene  benyttes  til  Ligkapel,  i  den  anden  er  der  Varmeapparat. 
Kirken  blev  restaureret  1842 — 56  og  1881 — 84  under  Ledelse  af  Arkitekt 
C.  Lendorf,  ved  hvilken  sidste  Lejlighed  bl.  a.  Ydermurene  istandsattes,  saa 
at  det  oprindl.  Murværk  blev  synligt,  med  rige,  takkede  Kamgavle;  alle  Vin- 
duerne ommuredes  med  nye  Ledføjninger,  Spirets  Tagkonstruktion  og  Hvæl- 
vingerne og  Væggene  i  det  Indre  istandsattes,  og  den  fik  en  Dekoration  i 
lette,  lyse  Kalkfarver,  afpasset  efter  de  Spor  af  tidligere  Dekoration,  som 
fandtes.  —  Altertavlen  er  et  ret  anseligt,  men  barokt  udskaaret  Renæssance- 
arbejde  fra  Midten  af  17.  Aarh.,  skænket  af  Borgmester  Jens  Mand  og 
Hustru  Karen,  med  et  tarveligt  Maleri  (Nadveren)  fra  1826  af  Jes  Bundsen. 
Alterstagerne  ere  fra  1577;  Knæfaldet  har  et  smukt,  smedet  Jærngitter. 
Prædikestolen,  med  Himmel,  er  fra  omtr.  samme  Tid  som  Altertavlen, 
rigt  udskaaret  med  bibelske  Relieffer  i  Fyldingerne.  Den  nye  Døbefont  af 
brændt  Ler  staar  ved  Opgangen  til  Koret;  paa  den  anden  Side  en  Daabs- 
engel  i  Marmor  af  Jerichau.  Orgelet,  fra  1856,  i  gotisk  Stil,  er  udført 
efter  Tegn.  af  Arkitekt  Chr.  Hansen.  Bag  Alteret  staar  et  interessant,  vel- 
bevaret, stort  gotisk  Alterskab  med  fremspringende  Baldakin  og  udskaarne 
Fyldinger,  dels  med  Stavværk,  dels  med  Pergamentsornamenter.  I  Kirken 
findes  desuden  to  Epitafier,  et  over  Feldbereder  Mads  Sørensen,  f  1761, 
med  et  Maleri,  der  set  fra  den  ene  Side  viser  Opstandelsen,  fra  den  anden 
Korsfæstelsen,  et  andet  over  Borgmester  Bonde  Jakobsen,  f  1657,  og 
Familie,  med  Portrætter;  endvidere  et  Maleri  (Christus  aabenbarer  sig  for 
Apostlene)  af  D.  C.  M.  Dreyer  (f.  i  Assens,  f  1852)  og  et  Portræt  af  Luther. 
Fra  Loftet  hænger  en  stor,  smuk  Lysekrone  fra  1657  og  et  Skib,  skænket 
i  den  nyeste  Tid  af  Dr.  Stub.  Det  vestl.  Hvælvingsfag  i  det  sydl.  Sideskib 
er  indrettet  til  Gravkapel,  adskilt  fra  Kirken  ved  et  smukt,  smedet  Jærn- 
gitter; i  Kapellet  staa  3  Kister  med  Ligene  af  Generalmajor  Hans  V.  v. 
Rømer,  f  1748,  og  Hustru  Anne  Elisab.,  f.  Trampe,  f  1757,  samt  General- 
inde Susanne  Elisab.  von  Ellbrecht,  født  Trampe.  Ved  Restaurationen 
1842  bleve  Kirkens  Ligsten,  hvoraf  flere  fra  16.  Aarh.,  lagte  omkring 
Kirken  som  Fortov;  ved  den  sidste  Restauration  bleve  de,  efter  at  have 
lidt  en  Del,  optagne  og  indsatte  i  Indervæggene  i  Sideskibene  og  Omgangen 
om  Alteret.  Ligstenene,  som  ere  meget  medtagne,  ere  for  største  Delen  over 
Præster  og  Borgere  i  Byen  (især  fra  17.  og  18.  Aarh.),  der  i  sin  Tid  ere 
blevne  begravede  i  Kirken.  En  af  Stenene  er  over  Reinvvald  v.  Heidersdrof 
(ell.  Hedenstrup),  Lensmand  paa  Hagenskov,  f  1544  (paa  Stenen  er  afbildet 
en  Ridder  med  en  Kugle  ved  højre  Hofte).  —  I  Ydermuren  af  Kirken  sidder 
en  Kanonkugle,  der  efter  Sagnet  stammer  fra  Grevens  Fejde. 

Kirkegaarden  omkring  Kirken  er  nedlagt  1820.  Byen  har  nu  to 
Kirkegaarde,  en  mod  S.  i  Byen,  mellem  „Udenfor  Kongens  Port"  og 
Kjærum  Aa,  aabnet  1810,  smukt  anlagt  i  Terrasser,  og  en  mod  S.  0.  uden 
for  Bygrænsen,  anlagt  1888.  Paa  den  første  staa  to  Mindestøtter;  den  ene, 
der  er  rejst  over  74  i  1.  slesvigske  Krig  faldne  Soldater,  er  en  Sandstens- 
støtte  med  en  Urne;  den  anden,  ligeledes  af  Sandsten,  er  over  50  Soldater, 
som  1864  døde  paa  Lasarettet  i  Assens.  Paa  Kirkegaarden  S.  0.  for  Byen 
er   1895   opført  et  Ligkapel. 


392  Odense  Amt. 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv,  er  ansat  en  Sognepræst  og  en  Kapellan 
pro  loco.  Kirken  ejede  Juli  1898  i  Kapitaler  11,995  Kr.  og  52  Td.  Ld. 
samt   i  Tiender    25  Td.    af  forsk.    Kornsorter;    dens  Gæld    var  74,222  Kr. 

Raad-,  Ting-  og  Arresthuset,  paa  Torvet,  ejes  helt  af  Byen;  det 
istandsattes  1830  og  undergik  1891  en  gennemgribende  indre  og  ydre 
Restauration.  Det  er  en  2  Stokv.  høj,  grundmuret  Bygning  af  røde  Mursten 
med  Renæssancegavle.  Den  indeholder  Tingstue,  Byraadssal,  iVssens  Byfoged- 
og  Baag  Herredskontor,  Kæmnerkontor  og  Forligslokale.  I  Arresthuset, 
der  er  sammenbygget  med  Raadhuset,  er  der  Plads  for   14  Arrestanter. 

Det  kommunale  Skolevæsen  bestaar  af  en  Borgerskole  og  en  Realskole. 
Borgerskolen,  i  Provstigaardsstræde,  er  en  anselig  2  Stokv.  høj,  af  røde 
Mursten  i  1893  opført  Bygning;  Skolen  har  20  Klasser,  hvoraf  6  Forbere- 
delsesklasser, 6  Lærere  og  2  Lærerinder  foruden  3  Lærerinder  til  Fælles- 
klasserne  og  havde  i  Sommeren  1898  574  Elever.  Realskolen,  Hj.  af  Prov- 
stigaardsstræde og  Adelgade,  er  en  i  2  Stokv.  1828  opf.  Bygning,  indtil 
1894  benyttet  af  Borgerskolen;  den  har  5  Klasser,  5  Lærere  og  80  Elever. 
Teknisk  Skole,  i  Nygade,  er  opf.  1889 — 90  af  røde  Mursten  i  to 
Stokv.  (Arkit.  A.  Madsen) ;  den  har  6  Lærere  og  omtr.  80  Elever.  Desuden 
er  der   7   private  Skoler. 

Amtsbiblioteket,  i  et  af  Kommunen  ejet  Hus  ved  Kirken  i  Adelgade, 
er  stiftet  1822  af  Provst  N.  Holm  i  Sandager  (f  1829)  og  udgør  omtr.  6000 
Bd.,    hvoraf  den    ældre  Del,  omtr.  4000  Bd.,  er  af  videnskabeligt  Indhold. 

Fattiggaarden,  i  Ramsherred,  opf.  1823,  er  en  uanselig  Bygning ;  der 
er  Plads  til  28  Lemmer.  Amtssygehuset,  0.  for  Byen  ved  Odensevejen, 
er  opført  af  Amtet,  der  ejer  2/3,  og  Købstaden,  efter  Tegn.  af  Arkit.  A. 
Madsen,  med  en  Midtfløj  og  to  Tværfløje ;  det  bestaar  af  to  Afdelinger,  en  for 
smitsomme  og  en  for  ikke  smitsomme  Sygdomme,  og  har  44  Senge.  Desuden 
er  der  paa  Nordspidsen   af  Halvøen  Asnæs   1884  opf.  et  Karantænehus. 

Assens  Børneasyl,  i  Ny  Adelgade,  er  opr.  187  5  og  har  Plads  for 
omtr.  50  Børn.  —  Haandværker-  og  Industriforeningens  Boliger, 
ved  Byens  Østgrænse  ved  Møllevej,  en  1893  i  to  Stokv.  opf.  Bygning, 
afgive  10  Friboliger  for  gamle  trængende  Haandværkere  og  deres  Enker, 
hvoraf  8  faa  en  aarl.  Brændselshjælp  af  20  Kr.  hver. 

Gasværket,  mod  N.  ved  Ramsherred,  er  anlagt  1855  og  tilhører  det 
dansk-engelske  Gaskompagni;    1898  produceredes  der  8,533,000  Kbfd.  Gas. 

Jærnbanestationen,  mod  V.  nær  ved  Havnen,  er  opf.  1883—84.  Post- 
huset, ved  Banegaarden,  er  opf.  1883 — 84,  begge  efter  Tegn.  af  Arkitekt 
N.  P.  C.  Holsøe.  Telegrafstationen  ligger  paa  Østergade,  Toldkammeret 
ved  Havnen.  —  Af  andre  Bygninger  mærkes  Præstegaarde n,  paa  Øster- 
gade, og  et  Missionshus,  i   „Udenfor  Kongens  Port",  opf.   1893. 

S.  for  Kirkegaarden  og  Aaen  er  der  et  Skovanlæg,  paabegyndt  1827,  ud- 
videt 1881  og  1887,  i  alt  261/2  Td.  Ld.,  med  smukke  Spaseregange  og  en 
Pavillon. 

Gamle  Huse.  Næst  Odense  er  Assens  den  paa  gamle  Bindingsværks- 
huse rigeste  By  paa  Fyn.  Ældst,  fra  omtr.  1550,  er  det  to  Stokv.  høje  Hus, 
Østergade  Nr.  11,  af  hvilket  dog  kun  21/2  Fag  ere  bevarede;  Knægtene 
ere  prydede  med  halvt  gotisk  Snitværk,  og  paa  et  Par  Stolper  findes  Rester 
af  en  Indskrift.  Fra  Slutn.  af  16.  Aarh.  hidrører  det  karakteristiske,  to 
Stokv.  høje  Gavlhus,  Korsgade  Nr.  11,  med  Gyde  paa  begge  Sider; 
nederste  Stokværk   er  ud  til  Gaden  helt  omsat,  øverste  Stokv.  derimod  op- 


Assens. 


393 


rindeligt ,  ligesom  ogsaa  delvis  Gavltrekanten,  hvis  Spids  er  afvalmet. 
Skraastivere  og  Stolper  ere  prydede  med  Halvrosetter ;  paa  Gavltrekantens  Fod 
er  der  udskaaret  10  Æselrygsbuer,  et  i  Assens  oftere  anvendt  Ornament. 
Af  Huse  fra  17.  Aarh.  kunne  nævnes  Østergade  Nr.  36,  ligeledes  i  to 
Stokv.  og  med  nyere,  lille  Udbygning;  Overgangsfoden  er  prydet  med  rigt 
Snitværk  i  Barokstil;  paa  Porthammeren  Indskrift  og  Aarst.  167  5.  Huset 
er  oppudset  1884;  i  Muren  er  1883  indsat  en  Tavle  til  Minde  om  Sø- 
helten Peder  Willemoes,  som  fødtes  her.  Endvidere  Damgade  Nr.  1,  Strand- 
gade Nr.  1,  Hjørnestedet  af  Ramsherred  og  Ladegaardsgade,  samt  Rams- 
herred  Nr.  1  (med  Indskrift  og  Aarst.  1635);  alle  disse  Huse  ere  i  to  Stokv., 
men  delvis  omsatte. 
Ved  Hotel  Postgaar- 
den ,  Strandgade, 
hidrøre  8  Midtfag 
vistnok  fra  omtr. 
1700,  medens  de 
andre  Fag  ere  noget 
senere  Tilsætninger, 
ligesom  ogsaa  Kar- 
nappen. Af  ældre  for- 
svundne Bindings- 
værkshuse kunne 
nævnes  Østergade 
Nr.  1 5  (en  Portham- 
mer med  Indskrift 
og  Aarst.  1620  er 
indsat  i  Porten  af 
det  nye  Hus),  Strand- 
gade Nr.  3  og  Dam- 
gade Nr.  3,  fra  17. 
Aarh.  (se  Tegn.  af 
æld.  n.  Arkitektur, 
1.  S.  2.  R.  PL  12 
ogl.S.  3.R.  PI.  13; 
Mej  bor  g,  GI.  danske 
Hjem,  Fig.  38). 


Gammelt  Hus,  Korsgade  Nr.  11. 


Indbyggertal- 
let var  Feb.  1890 
4028,    Okt.     1894 

4504(1801:1443,  1840:2384,1860:3589,1880:3196).    ILanddistr. 
1890:  278,    1880:  268  Indb. 

Erhverv  1890:  416  levede  af  immateriel  Virksomh.,  1673  af  Industri, 
741  af  Handel,  157  af  Søfart,  25  af  Fiskeri,  212  af  Jordbrug,  24  af 
Gartneri,  584  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  147  af  deres  Midler,  42  nøde 
Almisse,  og  5  vare  i  Fængsel.  Handel  og  Haandværk  ere  tillige  med 
Agerbrug,  navnlig  Dyrkning  af  Sukkerroer,  Byens  Hovederhverv.  Byens 
særdeles  gode  Opland  blev  indskrænket  en  Del  ved  Anlægget  af  den  fynske 
Hovedbane.  —  I  Landdistr.  levede  23  af  immat.  Virksomhed,  32  af  Jordbr., 
93  af  Industri,   6  af  Handel,  47  af  Søfart,   7  7  af  forsk.  Daglejervirksomhed. 


394 


Odense  Amt. 


Af  fremmede  Varer  fortoldedes  1897  bl.  a. :  Bomulds-  og  Linned- 
garn 14,958  Pd.,  Bomulds-  og  Linnedmanufakturvarer  12,617  Pd.,  uldne 
Manufakturv.  10,530  Pd.,  Vin  10,015  Pd.,  Glas  14,519  Pd.,  Humle  4323  Pd., 
Kaffe  27,719  Pd.,  Risengryn  11,606  Pd.,  Salt  244,379  Pd.,  Sukker  26,981 
Pd.,  Tobaksblade  30,532  Pd.,  Stenkul  24  Mill.  Pd.,  Metaller  og  Metalvarer 
317,291  Pd.,  Tømmer  og  Træ  1451  Clstr.  og  14,605  Kbfd.  Desuden  til- 
førtes der  fra  andre  indenlandske  Steder  en  Del  fortoldede  Varer.  Der  ud- 
førtes til  Udlandet  393,600  Pd.  Byg  foruden  Havre,  Kød  og  levende  Dyr 
(Eksporten  gik  for  øvrigt  for  den  langt  overvejende  Del  over  Esbjærg  eller 
Odense).  Til  indenlandske  Steder  uden  for  Øen  udskibedes  123,000  Pd. 
Hvedemel,  87,350  Pd.  Byg,   61,500  Pd.  Havre,   31,000  Pd.  Malt,   1,3  Mill. 


Willemoes'  Fødehus. 


Pd.  Flæsk,  203  Td.  Smør,  99,600  Pd.  Æg,  foruden  Boghvede,  Kartofler, 
Kød,  Ost,  Dyr  osv. 

Ved  Udg.  af  1897  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  144  Fartøjer 
og  maalte  Baade  med  882  Tons,  deraf  1  Dampskib  (6  T.  og  4  Hestes 
Kr.).  I  udenrigsk  Fart  indkom  37  7  Skibe  (216  Dampsk.)  og  udgik  359 
Skibe  (212  Dampsk.)  med  resp.  15,993  og  871  T.  Gods.  I  indenrigsk 
Fart  indkom  345  og  udgik  366  Skibe  (deraf  158  og  162  Dampsk.)  med 
resp.   7072  og   5521  T.  Gods. 

Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde,  efter  Fradrag  af  Godtgørelser, 
223,415  Kr.  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  3005  Kr.,  ialt  226,420  Kr. 
(26,679  Kr.  mindre  end  i    1896). 

Der  afholdes  6  Markeder:  1  i  Feb.,  1  i  Marts,  1  i  Maj,  1  i  Juni 
og  1  i  Sept.,  med  Heste  og  Kvæg,  og  1  i  Nov.  med  Heste,  Kvæg  og  Faar. 
Torvedag  hver  Onsd.  og  Lørd.,  1.  Onsd.  i  hver  Maaned  med  levende  Kvæg. 


Assens.  395 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  nævnes:  en  Sukkerfabrik,  et 
stort  Bygningskompleks  mod  S.  V.  uden  for  Byen,  opf.  1883  —  84  efter 
Tegn.  af  Prof.  Ove  Petersen,  tilhørende  de  danske  Sukkerfabrikker;  den  pro- 
ducerer aarl.  12  å  15  Mill.  Pd.  Sukker;  under  Kampagnen  beskæftiger  den 
omtr.  250,  uden  for  den  70  Arbejdere.  Et  Svineslagteri,  i  Nærheden  af 
Sukkerfabrikken,  opf.  1883 — 84  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Levy,  tilhørende 
det  1897  opr.  Aktieselskab  „De  danske  Svineslagterier",  Kbh.  Bayersk- 
og  Hvidtølsbryggeriet  „Vestfyn",  et  1885  opr.  Aktieselsk.,  Aktiekap.  117,000 
Kr.;  den  aarl.  Produktion  omtr.  3000  Td.  bayersk  og  2000  Td.  Hvidtøl. 
Et  Jærnstøberi  og  Maskinfabrik  (22  Arbejdere);  en  Klædefabrik  (14 — 15  Arb.); 
en  Vand-  og  Dampmølle  (Kaals  M.) ;  en  Chokoladefabrik ;  en  Kødvarefabrik ; 
to  Kalkværker;  en  Hattefabrik,  m.  m. 

1  Assens  udgives  tre  Aviser:  „Assens  Avis",  „Assens  Amts  Avis"  og 
„Aarup  Folkeblad". 

Kreåturhold  1893  i  Byen:  181  Heste,  290  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  231 
Køer),  163  Faar,  166  Svin  og  11  Geder.,  i  Landdistr. :  11  Heste,  51 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  41   Køer),  48  Faar,  40  Svin  og  5  Geder. 

Byens  Øvrighed  er  en  Borgmester,  som  tillige  er  Byfoged  og  Byskriver 
samt  Herredsfoged  og  Skriver  i  Baag  Hrd.,  og  et  Byraad,  som  foruden 
af  Formanden  (Borgmesteren)  bestaar  af  1 1  valgte  Medlemmer.  Staaende 
Udvalg:  a)  for  Havnevæsenet,  b)  for  Kasse-  og  Regnskabsvæs.,  c)  for 
Fattigvæs.,  d)  for  Alderdomsunderstøttelse,  e)  for  Skolevæs.,  f)  for  Mark- 
og  Skovvæs.,  g)  for  Bygningerne,  h)  for  Brolægningsvæsenet. 

Finansielle  Forhold  1897.  Indtægter:  Skatter  54,035  (deraf  Grund- 
skat 1922,  Hussk.  2451,  Formue-  og  Lejlighedssk.  49,662),  Afgifter  efter 
Næringsloven  4166,  Tilskud  fra  Stat  til  Alderdomsunderst.  4505,  til  Real- 
skolen 1500,  Indtægt  af  Aktiver  15,297  Kr.;  Udgifter:  Bidr.  til  Stat 
1 133,  til  Amt  560,  til  Amtsskolefond  1171,  Byens  Bestyrelse  2726,  Fattigvæs. 
14,436,  Alderdomsunderst.  10,269,  Skolevæs.  21,329,  Rets-  og  Politivæs. 
4944,  Medicinalvæs.  6847,  Gader  og  Veje  5362,  Gadebelysning  1 758, 
Renlighed  3412,  Brand væs.  395,  kirkl.  Formaal  2000  Kr.  Kommunen  ejede 
31/i2  1897  i  Kapitaler  41,891,  i  faste  Ejendomme  482,253  Kr.  (deraf  i 
Jorder  231,639);  dens  Gæld  var  155,353  Kr.  Skatteproc.  for  Afgiften  paa 
Formue  og  Lejlighed  ansættes  i  Portioner,  som  1899  vare  paa  2,57  Kr. ;  den 
anslaaede  Indtægt  var  1,268,000  Kr.,  og  der  paalignedes  53,910  Kr.,  altsaa 
omtr.  4*/4  pCt.  af  den  anslaaede  Indtægt. 

Kommunens  faste  Ejendomme  ere:  Raadhuset,  Skolerne,  en  Lærer- 
bolig (hvori  ogsaa  en  Pigeskole),  Amtsbiblioteksbygningen,  et  Sprøjtehus, 
Karantænehuset,  Borgmesterboligen,  Fattiggaarden,  9  Huse  til  fattige,  Andel 
i  Amtssygehuset,   Skovanlægget   med  Pavillon   og  450  Td.  Ld.  Markjorder. 

Politikorpset  bestaar  af  en  Lieutenant,  3  Underofficerer  og  30  menige. 
Brandkorpset  af  en  Brandinspektør,  en  Vicebrandinsp.,  5  Assistenter,  15 
Underassist.  og  2  Tamburer  foruden  menige,  alle  ulønnede  undt.  Brand- 
inspektøren. 

I  Assens  Bank  (opr.  17/4  1896)  er  Aktiekapitalen  (indbetalt  Garanti- 
beløb) 100,000  Kr.;  31/12  1897  var  Folio- og  Indlaanskonto  246,279,  Veksel- 
konto 123,418  Kr.  —  I  Assens  og  Omegns  Spare-  og  Laanekasse 
(opr.  5/4  1852)  var  31/3  1897  Sparernes  saml.  Tilgodehav.  3,742,747  Kr., 
Rentefoden    3*/2  pCt,  Reservefonden  275,555  Kr.,  Antal  af  Konti  5330.  — 


396  Odense  Amt. 

I  Spare-  og  Laanekassen  for  Haandværker-  og  Arbejderklassen 
i  Assens  (opr.  11/2  1867)  var  Sparernes  saml.  Tilgodehav.  1,188,273  Kr., 
Rentefoden  31/2— 4  pCt,  Reservefonden   50,000  Kr.,  Antal  af  Konti  2833. 

Havnen,  der  fra  gammel  Tid  har  Ord  for  at  være  en  af  de  bedste 
paa  Fyn,  bestaar  af  den  gamle  Havn  mod  S.  og  den  nye  Havn  mod  N., 
adskilte  ved  en  bred  Mole  med  Bolværk  paa  begge  Sider.  Den  gamle 
Havn  bestaar  atter  af  en  For  havn  med  12 — 14  F.  Vand  og  en  Inderhavn 
med  12  F.  Vand  (midt  i  den  ligger  en  lille  Flade  med  kun  3  —  5  F. 
Vand).  Den  nye  Havn,  anlagt  1885,  har  i  den  sydligste  Del  en  30 
Al.  bred  Rende  med  16  F.  Vand,  men  aftager  stærkt  i  Dybde  mod  N. 
Den  gamle  Havn  er  82,440,  den  nye  38,340,  Havnepladsen  197,000  □ 
AL,  Bolværkernes  saml.  Længde  2462  Al.  Havnevæsenet  bestyres  af  et 
Udvalg  paa  4  Medlemmer  med  Borgmesteren  som  Formand.  Havnekassen 
ejede  Juli  1898  54,118  Kr.  samt  en  Havnefogedbolig  og  et  Materialhus; 
dens  Gæld  var  31,800  Kr.  Den  aarl.  Indtægt  af  Havne-  og  Bropenge  er 
omtr.  23,000  Kr.  Paa  Yderenden  af  den  midterste  Mole  er  der  et  fast, 
rødt  Fyr  (rundt,  hvidt  Fyrtaarn,  Flammens  Højde  20  F.).  Ved  Havnen 
er  ansat  en  Lods  (og  en  Hjælpelods),  som  lodser  mod  S.  til  Aabenraa, 
mod  N.  til  Vejle  Fjord. 

I  gejstlig  Hensende  danner  Assens  et  eget  Kirkesogn. 

Assens  hører  til  6.  Landstingskreds  og  Amtets  4.  Folketings- 
kreds, for  hvilken  den  er  Valgsted,  Assens  Amtstue-  (Amtsforvalteren 
bor  her)  og  Assens  Lægedistrikt  (Distriktslægen  bor  her)  og  har  et 
Apotek.  Den  hører  til  3.  Udskrivningskreds'  195.  Lægd  og  er  Sessions- 
sted  for  Lægderne   177 — 200. 

Ved  Assens  Toldsted  er  ansat  en  Toldforvalter,  en  Toldkontrollør  og 
6  Toldassistenter,  ved  Postvæsenet  en  Postmester  og  en  Ekspedient,  ved 
Telegrafvæsenet  en  Bestyrerinde.  Ved  Fyns  Telefonselskab  staar 
Assens  i  Forbindelse  med  Øens  andre  Byer. 

Om  Assens-Tommerup  Banen  se  S.  347.  I  Driftsaaret  1897 — 98 
befordredes  pr.  Bane  fra  A.  32,7  51  Personer;  Totalvægten  af  Gods, 
Kreaturer  osv.  ankommen  til  A.  var  15,721,  afgaaet  fra  A.  20,183  Tons. 
Assens  staar  i  Dampskibsforbindelse  med  Kolding,  Faaborg,  Svend- 
borg, Lohals,  Masnedsund,  Kjøbenhavn,  Baagø  og  Brandsø,  om  Sommeren 
tillige  med  Hejlsminde. 

Historie.  Assens  (Asnæs)  nævnes  alt  i  Vald.  Jordeb.  1231,  hvor  den  med  sit 
Tilliggende  er  ansat  for  20  Mark  Guld.  Hvornaar  den  er  bleven  Købstad,  vides  ikke. 
Aar  1514  tillod  Chr.  II,  at  Borgerne  i  A.  herefter  maa  yde  den  Tiende  af  deres  og 
Byens  Jorder,  som  de  hidtil  havde  ydet  til  Gangtofte  (Gamtofte)  og  Kerndorp 
(Kjærum)  Kirker,  til  Vor  Frue  Sognekirke  i  A.,  og  nogle  Dage  efter  gav  han  Byen 
et  Protektorium  i  alm.  Form  og  Stadfæstelse  paa  de  Privilegier,  som  af  Kong  Hans 
og  fremfarne  Konger  vare  givne  Borgmester,  Raad  og  Menighed  i  Aszenzs,  samt 
Ret  til  at  nyde  de  Friheder,  som  Borgerne  i  Odense  havde  faaet  af  de  fremfarne  Konger, 
hvorpaa  de  alt  havde  Kongens  Stadfæstelse;  1524  ble  ve  Privilegierne  stadfæstede  af 
Fred.  I,  men  i  øvrigt  kendes  de  ikke,  da  Byens  Arkiv  blev  bortført  af  de  svenske 
1657 — 60.  Ligesom  flere  af  de  fynske  Byer  laa  A.  til  „Kongens  Fadebur",  o:  Kongen 
var  omtr.  dens  Herre  og  oppebar  umiddelbart  eller  gennem  sin  Byfoged  Skat  og 
Sagefald  af  Byen  (i  Kong  Hans'  Tid  udgjorde  det  450  Mark  aarl.).  Dens  Navn  fore- 
kommer flere  Gange  i  Middelalderen,  saaledes  1305,  da  Erik  Menved  udstedte  Privile- 
gierne for  Svendborg  herfra,  og  1396,  da  Dronning  Margrethe  og  Erik  af  Pommern 
mødtes  i  A.  til  Forhandling  med  de  holstenske  Grever.    En  stor  Del  af  Byens  Betyd- 


Assens. 


397 


ning  laa  i,  at  den  var  det  almindelige  Overfartssted  fra  Fyn  til  Jylland,  en  Omstæn- 
dighed, som  dog  ogsaa  havde  sine  Ulemper,  da  den  medførte  Overførsel  af  Tropper, 
Gæsteri  og  lign.  Den  hørte  i  Middelalderen  ligesom  nu  til  Fyns  mindre  Byer,  men 
stod  dog  over  Faaborg,  Kjerteminde  og  Bogense.  Den  havde  ligesom  nu  kun  een 
Sognekirke,  Vor  Frue  (foruden  Højalteret  havde  den  et  St.  Birgitte,  et  Helligkors,  et 
St.  Catharine  og  et  St.  Gertruds  Alter),  flere  Gilder,  deribl.  et  St.  Jørgens,  et  Hellig- 
laandshus  og  et  Kloster. 

Provsten  i  Tofte  var  tillige  Forstander  for  Helligaandshuset,  en  Stiftelse  for 
fattige  og  syge,  i  hvilken  Plejen  vel  udførtes  af  en  Art  gejstligt  Broderskab.  Stiftelses- 
tiden  og  Beliggenheden  (mulig  i  Nærheden  af  Provstegaarden)  kendes  ikke ;  det  nævnes 
første  Gang  1472,  da  Eiler  Hardenberg  og  Otto  Skinkel  gav  det  to  Gaarde  i  Balslev 
og  Viby.  I  Beg.  af  16.  Aarh.  afstod,  som  det  synes,  Provsten  det  til  Karmeliteror- 
denen,  mulig  for  at  Bygningerne  kunde  benyttes  til  det  Vor  Frue  eller  Karme- 
literkloster, som  da  grundlagdes  i 
Assens;  til  Gengæld  skulde  saa  dette  op- 
føre et  nyt  Hospital.  Takket  være  den 
første  Prior,  den  udmærket  dygtige  Præ- 
dikant Morten  Petersen,  kom  Klosteret  i 
Anseelse;  men  efter  hans  Fratræden  1514 
gik  det  hurtigt  tilbage  for  det,  og  1515 
forpligtedes  Karmeliterne  til  at  overlevere 
Provsten  i  Tofte  alle  Helligaandshusets 
Klenodier,  Breve  og  Privilegier  mod  at 
beholde  dets  Bygninger  og  Kapel  og  op- 
føre det  nye  Helligaandshospital.  Dette 
synes  virkelig  at  være  blevet  rejst  og  at 
være  det  samme  som  det  „St.  Gertruds 
Kloster",  som  Resen  siger,  har  ligget  paa 
Pladsen  mellem  Strandgade,  Strandgyde, 
Ramsherredgyde  og  Ramsherred.  Vor 
Frue  Kloster  nedlagdes  tidligt,  væsentlig 
ved  Medvirkning  af  Reformatoren  Peder 
Laurentsen,  der  havde  været  Munk  her; 
1530  overdroges  Bygningerne  til  Borg- 
mester og  Raad  til  Nedbrydning ;  hvor  de 
have  ligget,  vides  ikke.  —  Lidt  uden  for 
Byen  har  der  ligget  et  Kapel  (en  Mark 
kaldes  endnu  Kappelmarken)  og  en  Sund- 
hedskilde. 

Efter  Reformationen ,  som  hurtig  fik 
Indgang  i  A.,  baaren  frem  af  den  oven- 
nævnte Laurentsen  og  Chr.  Skrok,  bragte 
Grevens  Fejde  en  haard  Tid  for  Byen. 
Den  erklærede  sig  straks  for  Chr.  II;  i 
Marts  1535  begyndte  Joh.  Rantzau  at  belejre 
den,  og  Dagen  efter  Slaget  vedOksnebjærg, 
12/6  1535,  blev  den  stormet  og  plyndret, 
efter  at  en  stor  Del  af  Borgerne  havde  forladt  den.  Byen  blev  haardt  beskattet  og 
desuden  efter  Sigende  straffet  med,  at  dens  gamle,  af  Ringmure  og  Porttaarne  bestaaende 
Befæstning  blev  nedreven.  Men  dette  er  vist  kun  for  en  Del  rigtigt.  Thi  1628 
fik  Byen  if.  kgl.  Ordre  atter  en  Befæstning,  bestaaende  af  en  Vold,  som  det  synes 
med  5  Bastioner,  og  en  foran  liggende  Grav;  i  Volden  var  der  4  murede  Porte,  som 
sikkert  stammede  fra  den  gamle  Befæstning,  og  af  Ringmurene  har  man  saavel  noget 
S.  for  Adelgade  som  ud  til  Stranden,  der  tidligere  har  gaaet  langt  højere  op,  fundet 
Fundamenter  i  19.  Aarh.  Foruden  de  4  Stenporte,  som  havde  Navn  efter  de  Gader, 
de  lukkede  for:  Strandport,  Ladegaardsport,  Ramsherredsport  og  Østerport,  og  som 
nedreves  resp.  1859,  1841,  1851  og  1845,  kom  der,  vistnok  i  18.  Aarh.,  to  Stakit- 
porte til,  Kongens  Port  og  Mølleport  (i  Ny  Adelgade  og  Damgade).  Den  her  afbildede 
Strandport  (11  Al.  lang  og  bred)  var  en  2  Stokværk  høj  Bygning,  hvis  oprindelige, 
indtil  l3/4  Al.  tykke  Mure,  af  røde  Mursten  med  Kampestensfundament,  vare  9x/2  Al. 
høje  og  kun  naaede  til  Tagskægget;  Gavltrekanterne  og  Sadeltaget  hidrørte  fra  en 
nyere  Tid  (oprindl.  har  Taarnet  vistnok  været  højere  og  haft  Pyramidetag).  Til 
Taarnets  Østside  var  der  senere  opf.  en  lille  Halvtagsbygning  og  paa  Tagets  Vest- 


Strandport,  nedreven  1859  (Vestsiden). 
Efter  en  Tegning  i  Nationalmuseet. 


398 


Odense  Amt. 


side  et  lille  Fyr;  i  øverste  Stokv.  var  der  1769  indrettet  en  Arrest.  Ogsaa  Stakit- 
portene saavel  som  Volden  og  Graven  ere  nu  forsvundne. 

Byen  rejste  sig  dog  snart  efter  Grevens  Fejde  og  synes  senere  i  16.  Aarh.  endog 
at  have  gjort  Nyborg  Rangen  stridig  som  Fyns  anden  By  (se  Hist.  Tidsskr.  2.  R. 
I  Bd.  S.  175).  Men  Velstanden  fik  et  alvorligt  Knæk  ved  Svenskekrigen  1657—60. 
A.  var  maaske  den  By  paa  Fyn,  der  led  mest  (se  Saml.  til  Fyens  Hist.  X  S.  22  fl.). 
Den  blev  plyndret  i0lt  1658  og  senere  ofte  brandskattet  og  pint  med  Indkvarteringer; 
Skaden  ansloges  af  Byens  Mænd  1660  til  over  59,900  Rd.  Aar  1672  havde  den 
1084  In  db.,  og  1769  var  Tallet  kun  steget  til  1139.  I  19.  Aarh.  er  den  derimod  til- 
taget betydeligt ;  Anlægget  af  den  fynske  Hovedbane,  der  formindskede  dens  Opland, 
saavel  som  Ophøret  af  den  regelmæssige  Dampskibsforbindelse  med  Sønderjylland 
efter  Krigen  1864  skadede  den  dog  en  Del,  og  Indbyggertallet  aftog  ret  betydeligt  t 
de  nærmeste  Aartier;  fra  Beg.  af  Firserne  er  den  dog  atter  gaaet  rask  frem  som  Følge 
af  Assens-Tommerupbanen. 

Assens  har  haft  en  Latinskole,  som  ophævedes  1740.  —  IA.  ere  bl.  a.  fødte  Admiral 
Steen  Andersen  Bille  1751,  Peder  Willemoes  1783  og  Billedhuggeren  J.  A.  Jerichau  1816. 

Litt. :  H.  F  Rørdam,  „Efterretn.  om  Byen  A.  i  Chr.  II's,  Fr.  Fs  og  Grevefeidens 
Tid",  og  „A.  Provsti  i  Tiden  efter  Reformationen",  Saml.  til  Fyns  Hist.  I  S.  181  fl. 
og   III   S.  263   fl. ;   samme  For/.,  „Minder  fra  A.  og  Omegn  i  16.  Aarh.",  i  D.  Mag. 

4.  R.  VI  Bd.  S.  101    og  193  fl.  —  Aktstykker  til  Oplysn.  af  Danm.  indre  Forhold  I 

5.  136  fl.  —  H.  S.  Clausen,  A.  og  Omegns  Aarbog,  Assens  1865. 


Odense  Herred. 

Sogne: 

Odense  St.  Knuds  Landdistr.,  S.  S99-  —  Odense  St.  Hans  Landdistr.,  S.  400.  — 
Odense  Vor  Frue  Landsogn,  S.  402.  —  Paarup,  S.  403.  —  Næsby  hov  ed- Broby,  S.  404. 
—  Korup,  S.  405.  —  Ubberud,  S.  405.  —  Dalum,  S.  407.  —  Sanderum,  S.  411.  — 
Brendekilde,  S.  412.  —  Bellinge,  S.  412.  —  Stenløse,  S.  413.  —  Fangel,  S.  41  S-  — 
Verninge,  S.  416.   —    Tommerup,  S.  417.  —  Brylle,  S.  418.  —    Vissenbjerg,  S.  419. 


dense  Herred,  det  midterste  i  Fyn, 
grænser  mod  0.  til  Aasum  Hrd., 
hvorfra  det  paa  en  lille  Stræk- 
ning adskilles  ved  Odense  Aa, 
mod  N.  til  Lunde  og  Skovby 
Herreder,  mod  V.  til  Vends  og 
Baag  Herreder  og  mod  S.  til 
Svendborg  Amt  (Salling  Hrd.), 
hvorfra  det  adskilles  ved  Odense 
Aa  og  et  Tilløb  til  denne.  Ud- 
strækningen fra  V.  til  0.  er 
omtr.  3,  fra  N.  til  S.  21j2  Mil. 
Den  nordl.  Del  er  temmelig  jævn 
og  lavtliggende ;  mod  S.  og  sær- 
lig mod  V.  er  Overfladen  stærkt 


bakket    og    højtliggende    (højeste  Punkt  Vissenbjærg,    se   S.  303);    mod  N. 


Odense  Herred.  —  Odense  St.  Knuds  Landdistrikt.  399 

ere  Jorderne  stærkt  lerblandede,  mod  S.  og  V.  lettere,  dog  godt  muldede. 
Navnlig  den  vestl.  Del  er  rig  paa  Skov  (2960  Td.  Ld.  i  det  hele).  De 
vigtigste  Vandløb  ere  Odense  Aa  med  dens  Tilløb  og  Stavis  Aa.  Med 
Hensyn  til  Frugtbarhed  hører  det  til  Amtets  middelgode  Herreder  (gnmstl. 
10  Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.).  Efter  Opgørelsen  1896  var  Herredets  Flade- 
indhold (med  Odense  Købstad)  55,502  Td.  Ld.  (5,56  □  Mil,  3173l  Q  Km.). 
Landd.  Ager  og  Engs  Hrtk.  samt  halv.  Skovskyldshrtk.  var  1/1  1895  5175 
Td.  Folketallet  var  1/2  1890  i  Landdistrikterne  17,988  (1801:  9951, 
1840:  14,533,  1860:  17,146,  1880:  20,255).  I  Herredet  ligger  Køb- 
staden Odense.  I  gejstlig  Henseende  danner  det  eet  Provsti  med  Undtagelse 
af  Odense  Købstad  med  Landdistrikter  og  Vor  Frue  Landsogn,  der  udgør  et 
eget  Provsti,  og  Næsbyhoved-Broby  Sogn,  der  som  Anneks  til  Allesø  hører 
til  Lunde  og  Skam  Herreders  Provsti.  I  verdslig  Hensende  hører  det  til 
Odense  Herreds  Jurisdiktion  og  Amtets  2.  Forligskreds  undtagen  de  to 
Landdistrikter  og  Vor  Frue  Landsogn,  som  høre  til   1.  Kreds. 

Odense  Hrd.,  i  Vald.  Il's  Jordeb.  kaldet  Othænshæreth,  hørte  fra  1660  til  Odense- 
gaards  eller  St.  Hans  Klosters  Amt;  se  i  øvrigt  S.  308. 

Litt. :    Vedel  Simonsen,  Haandskr.  Saml.  til  O.  Hrd.  (i  Nationalmus.). 


Odense  St.  Knuds  Landdistrikt,  det  mindste  Sogn  i  Herredet,  omgives 
af  Odense  Købstads  Jorder,  St.  Hans  Landdistr.,  Vor  Frue  Lands.,  Enklave 
af  Fraugde  S.  (Aasum  Hrd.),  Dalum,  Sanderum  og  Paarup  Sogne.  De  for 
det  meste  jævne  og  lavtliggende  Jorder  ere  ler-  og  muldblandede.  Gennem 
Sognet  løber  fra  S.  til  N.  Odense  Aa;  Landevejene  fra  Odense  til  Middelfart, 
Assens  og  Faaborg  samt  Jærnbanerne  til  Middelfart,  Bogense  og  Svendborg 
gaa  gennem  det. 

Fladeindholdet  1896:  1331  Td.  Ld.,  hvoraf  737  besaaede  (deraf  med  Hvede 
21,  Rug  136,  Byg  156,  Havre  177,  Blandsæd  til  Modenh.  22,  Grentf.  21,  Kartofler  4, 
Sukkerroer  168,  andre  Rodfr.  6,  Frøavl  22),  Afgræsning  112,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  309,  Have  43,  Skov  27,  Hegn  8,  Veje  og  Byggegr.  93  Td.  Kreaturhold 
1893:  102  Heste,  333  Stkr.  Hornkv.  (deraf  255  Køer),  44  Faar,  130  Svin  og  11  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  162  Td.;  23  Selvejergaarde 
med  153,  71  Huse  med  9  Td.  Hrtk.  og  6  jordløse  Huse.  Befolkningen,  x/2  1890: 
494  (1801:  186,  1840:  282,  1860:  421,  1880:  941,  mrk.  Anm.  S.  310),  boede  i  72 
Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  26  levede  af  immat.  Virksomhed,  273  af  Jordbrug,  21 
af  Gartneri,  104  af  Industri,  35  af  Handel,  3  af  andre  Erhv.,  24  af  deres  Midler,  og 
8  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Hunderup,  ved  Faaborgvejen,  med  Skole;  Bolbro,  ved 
Middelfartvejen,  med  Skole  og  Mølle.  Snapind,  Gd.  og  Huse  —  Højstrupgaarde 
(tilh.  De  danske  Sukkerfabrikker):  143/4  Td.  Hrtk.,  123  Td.  Ld.,  alt  Ager; 
Hunderupgd.:  13  Td.  Hrtk.,  100  Td.  Ld.,  hvoraf  8  Eng,  12  Skov,  Resten 
Ager  (1  Hus);  Bøgegd.:  12  Td.  Hrtk.,  98  Td.  Ld.,  hvoraf  4  Eng,  7  Skov, 
Resten  Ager  (1  Hus);  en  Gaard  i  Hunderup:  15—16  Td.  Hrtk.,  116 
Td.  Ld.,  hvoraf  4  Eng,   6  Skov,  Resten  Ager. 

Distriktet,  der  har  Kirke  fælles  med  St.  Knuds  Købstadssogn,  har  ikke 
noget  særligt    Sogneforstanderskab    (dog  en   „Distriktsbestyrelse"),  men  har 


400  Odense  Amt. 

Fattigvæsen  fælles  med  Købstaden ,  i  hvis  Fattigkommission  en  af  dets 
Beboere  er  Medlem ;  derimod  har  det  sit  eget  Skolevæsen.  Det  hører  til 
Odense  Herreds  Jurisdiktion,  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Lægedistr.,  6. 
Landstingskr.  og  Amtets  1.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  148.  Lægd. 
Paa  en  Mark  ved  Bolbro  fandtes  1808  en  glat  Guldhalsring,  der  vejede  245/8  Lod, 
og  1852  10  Guldbrakteater  og  39  mindre  Stkr.  Ringguld  (tiis.  121/2  Lod),  alt  fra  den 
yngre  Jærnalder. 

Odense  St.  Hans  Landdistrikt  omgives  af  Vor  Frue  Lands.,  Odense 
Købstads  Jorder,  St.  Knuds  Landdistr.,  Paarup  og  Næsbyhoved-Broby  Sogne 
samt  Lunde  Hrd.  (Lumby  S.)  og  Aasum  Hrd.  (Seden  S.).  Stavis  Aa  danner 
paa  et  Stykke  Nordgrænsen;  Næsbyhoved  Sø,  der  for  det  meste  laa  i  Sognet 
og  havde  Afløb  til  Aaen,  er  nu  udtørret.  Odense  Kanal  gennemskærer 
Distriktet  og  forener  sig  i  dette  med  Odense  Aa,  som  løber  paa  en  Del  af 
Østgrænsen.  De  jævne,  lavtliggende  Jorder  ere  muldede,  enkelte  Steder  stærkt 
lermuldede,  andre,  som  ved  Udløbet  af  Odense  Aa,  noget  sandmuldede.  En 
Del  Skov.  Gennem  Distriktet  gaa  Landevejen  fra  Odense  til  Bogense  og  den 
fynske  Hovedbane. 

Fladeindholdet  1896:  1573  Td.  Ld.,  hvoraf  680  besaaede  (deraf  med  Hvede 
104,  Rug  81,  Byg  123,  Havre  166,  Blandsæd  til  Modenh.  59,  Grontf.  21,  Kartofler  10, 
Sukkerroer  70,  andre  Rodfr.  38,  andre  Handelspl.  8),  Afgræsn.  144,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  419,  Have  48,  Skov  212,  Moser  15,  Kær  og  Fælleder  3.  Veje  og  Byggegr. 
48,  Vandareal  m.  m.  3  Td.  Kreaturhold  1893:  98  Heste,  415  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
328  Koer),  38  Faar,  136  Svin  og  14  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  1895:  171  Td.;  22  Selvejergaarde  med  160,  89  Huse  med  11  Td.  Hrtk. 
og  28  jordløse  Huse  (»/,  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  */2  1890:  688  (1801: 
411,  1840:  465,  1860:  573,  1880:  1640,  mrk.  Anm.  S.  310;  i  de  sidste  Aar  er  Be- 
folkningen betydelig  forøget),  boede  i  106  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  19  levede 
af  immat.  Virksomh.,  407  af  Jordbrug,  12  af  Gartneri,  175  af  Industri,  29  af  Handel, 
21   af  Skibsfart,  7  af  andre  Erhverv,   6  af  deres  Midler,   og   12  vare  under  Fattig v. 

I  Sognet  Byen  Skibhuse,  ved  Odense  Kanal,  med  Kro.  Ved  Kanalen 
Tolderlund,  Gd.  og  Huse.  Paradis,  et  stærkt  bebygget  Kvarter  ved  en 
Gaard  af  samme  Navn.  —  Hovedgaarden  Aalykkegaard:  36  Td.  Hrtk., 
370  Td.  Ld.,  hvoraf  80  Eng,  80  Skov,  Resten  Ager  (1  Hus  med  4  Td.  Ld.). 
Hovedgaarden  Marielund:  35  Td.  Hrtk.,  281  Td.  Ld.,  hvoraf  6  Eng, 
46  Skov,  6  Gaardspl.  og  Have,  Resten  Ager  (til  Gaarden  høre  5  Lejehuse 
og  1  Smedje  samt  15  Td.  Ld.  af  den  udtørrede  Baagø  Strand).  Hedevigs- 
lund:  151/2  Td.  Hrtk.,  143  Td.  Ld.,  hvoraf  4  Eng,  6  Skov,  3  Have,  Resten 
Ager.  Annasholm:  11%  Td.  Hrtk.,  76  Td.  Ld.,  hvoraf  1  Skov,  Resten 
Ager  (der  er  nylig  solgt  omtr.  26  Td.  Ld.,  4  Td.  Hrtk.,  til  et  Konsortium 
i  Odense,  der  vil  udstykke  Jorden  til  Byggegrunde).  Næsbyhoved  Mølle.  I 
Næsbyhoved  Skov  Traktørstedet  Fuglsang. 

Distriktet,  der  har  Kirke  fælles  med  St.  Hans  Købstadssogn,  har  Fattig- 
væsen fælles  med  Købstaden  og  i  øvrigt  en  egen  Distriktsbestyrelse  paa  7 
Medlemmer;  det  danner  eet  Skoledistrikt  med  Skole  midt  i  Distriktet  paa 
Skibhusvej  (6  Klasser  med  225  Børn).  Det  hører  til  Odense  Hrd.'s  Juris- 
diktion, Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Lægedistr.,  6.  Landstingskr.  og  Amtets 
1.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'    164.  Lægd. 

Paa  den  skovbevoksede  „Slotsbanke"  omtr.  J/4  Mil  N.  for  Odense  har  den  i  Middel- 
alderen berømte  Kongsgaard  Næsbyhoved  ligget.  Henrik  Pedersen  af  N.  nævnes 
1337,  om  kgl.  Lensmand  eller  Ejer  er  uvist,  snarest  dog  det  sidste.  1  1.  Halvdel  af 
14.  Aarh.  var  Slottet  ligesom  hele  Fyn  i  Hænderne  paa  de  holstenske  Grever  (Herman 
van    der  Jura   var  Høvedsmand   her    1340).    Senere   synes  det  i  hvert  Fald  at  være 


Odense  Herred. 


Odense  St.  Hans  Landdistrikt. 


401 


kommet  i  privat  Eje,  thi  1368  oplod  Evert  Moltke  til  Kong  Vald.  N.,  som  han  havde 
købt  af  Herman  Henriksen ,  der  turde  være  en  Søn  af  Henrik  Pedersen  og  selv 
havde  afstaaet  sin  Ret  til  Kronen.  Kongen  pantsatte  Slottet  til  Hr.  Benedikt  Ahle- 
feldt, fra  hvem  Dron.  Margrethe  1389  indløste  det;  1402  var  Hr.  Bjørn  Olsen  Lens- 
mand her;  1412  pantsatte  Kong  Erik  det  til  Biskop  Peder  af  Roskilde,  hvis  Efter- 
mand Bisp  Jens  1419  afstod  sin  Panteret  til  Kongen  mod  Nygaard  i  Ods  Herred. 
I  den  følgende  Tid  var  Slottet  forlenet  til  Medlemmer  af  Slægten  Bryske:  Gert  B., 
f  1441,  og  hans  Sønner  Hr.  Iven  B.  1452  og  Claus  B.  1471—78;  dernæst  bl.  a. 
til  Niels  Andersen  (Passow)  1497,  Otte  Porsfeld  1499—1504,  og  Per  Stygge  1508 
og  1511.  Kongerne  opholdt  sig  jævnlig  paa  N.,  især  Kong  Hans;  hans  Dronn. 
Christine  tog  som  Enke  stadigt  Ophold  her,  indtil  hun  kort  før  sin  Død  flyttede  ind 
til  Odense.  I  Begyndelsen  af  Grevens  Fejde,  i  Juli  1534,  blev  Slottet  erobret  af 
Borgerne  fra  Odense  og  ødelagt.  —  Den  højtliggende  Slotsbanke  har  været  om- 
flydt af  Vand  og  dannet  en  Firkant,  mellem  80  og  90  Al.  paa  hver  Side,  omgiven 
af  Vold  og  dobbelte  Grave;  Borgen  bestod  af  4  sammenbyggede  Fløje  med  Taarne 
paa  Hjørnerne.  Endnu  1593  stod  if.  den  S.  311  omtalte  Grundtegning  Ringmuren, 
et   af  Taarnene   og   en   Del  af  Bygningen;   paa  Resens   Tid   ses   der  ikke   at   være 


Næsbyhoved.    (Efter  Resen). 

noget  af  dem  tilbage;  da  Banken  i  1764  kom  i  private  Hænder  (Købmand  Østrup,  der 
byggede  en  Gaard  i  Odense  til  Dels  af  Stenene  herfra),  vare  Ruinerne  helt  over- 
groede; ved  Gravningen  af  Kanalen  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  bleve  Omgivelserne  meget 
forandrede  {Vedel  Simonsen,  Borgruinerne,  1.  Hæfte,  S.  9  fl. ;  se  ogsaa  Kortet  fra 
1813  i  2.  Hæfte,  paa  hvilket  der  er  afsat  i  Næsbyhoved  Sø  en  0  med  Navnene  Store 
og  Lille  Thorslund  samt  en  lille  Holm  Vieholm;  se  om  denne  N.  M.  Petersen,  i 
Nord.  Tidsskr.  f.  Oldk.  II,  S.  105). 

Aalykkegaard,  der  allerede  nævnes  1361,  blev  ved  Auktion  over  Ryttergodset 
14/4  1764  solgt  til  Borgmester  Holm  i  Odense  for  35,932  Rd.  C.  (Hovedgaardstakst 
65,  Bøndergods  230  Td.  Hrtk.).  Efter  Holms  Død  1766  skødedes  A.  1768  for  60,000 
Rd.  C.  til  C.  Møller,  der  1786  overdrog  den  til  sin  Svigersøn  F.  I.  Leth,  senere  Etatsr., 
f  1835,  hvorefter  den  1843  solgtes  af  Enken  for  192,000  Rd.  til  Konsistorialr.  Knap, 
f  1850,  der  bortsolgte  det  meste  af  Bøndergodset.  Den  ejedes  af  Enken,  f.  Prætorius, 
til  hendes  Død  1854;  derpaa  gik  den  over  til  Datteren,  gift  med  Kaptejnlieutn.  Steenbach, 
og  deres  Søn  Jægermester  Steenbach,  f  1898,  hvis  Enke  nu  ejer  den.  —  Hoved- 
bygningen, opf.  1866  i  eet  Stokv.  med  Frontespice  og  takkede  Gavle,  er  1880  bleven 
noget  ombygget,  og  et  Taarn  er  tilføjet.  Aar  1868  solgtes  Kræmmermarken  (15 
Td.  Hrtk.)  til  Odense  Kommune  (se  S.  310),  og  Tarupgd.,  Paarup  S.,  tilkøbtes.    Ved 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.     III.  26 


402  Odense  Amt. 

Udtørringen  af  Næsbyhoved  Sø  vandt  Gaarden  et  Engareal  paa  over  150  Td.  Ld. 
(i  det  hele  indvandtes  omtr.  220  Td.  Ld.). 

Marielund  er  oprettet  1765  af  Købmand  Peder  Eilschou  (f  1783),  der  havde  købt 
Gaard  og  Gods  (Hovedgaardstakst  90,  Bøndergods  562  Td.  Hrtk.)  med  Broby  Kirke 
for  144,759  Rd..  Efter  hans  Enkes  Død  1799  solgtes  Gaard  og  Gods  1801  (Hoved- 
gaardstakst 65,  Bøndergods  463  Td.  Hrtk.  og  Allesø  Kirketiende)  for  187,000  Rd. 
til  Justitsr.  Hansen  og  Kancellir.  Hillerup,  der  erhvervede  Bevilling  paa  at  sælge 
Bøndergodset  til  Fæsterne  og  udstykke  Hovedgaarden.  De  solgte  Gaarden  1803  til 
Mørck,  som  atter  afhændede  den  1825  til  Wedel;  denne  solgte  den  1834  til  Trolle, 
som  afhændede  den  1865  til  Etatsr.  Langkilde  for  101,000  Rd.,  efter  hvem  Sønnen, 
den  nuv.  Ejer,  N.  W.  Langkilde,  overtog  den  for  240,000  Kr.  —  Hovedbygningen 
er  gammel,  opf.  af  Egebindingsværk  med  Straatag;  i  1871  er  der  tilbygget  en  Fløj, 
ligeledes  af  Egebindingsværk.  I  Gaardens  anselige  Parceller  staa  12,000  Kr.  til  hver 
af  de  to  Stiftelser  „Eilschous  Boliger"  i  Odense  og  „Eilschous  Hospital"  i  Lumby  S. 

I  Nærheden  af  Næsbyhoved  (mulig  dog  i  Lumby  S.)  stod  i  Middelalderen  en  meget 
besøgt  Valfartskirke ,  Helligtre  foldighedskapellet  eller  Kl  uset  kaldet;  1545 
blev  den  nedlagt  og  skænket  til  Deling  mellem  Odense  Graabrødre  Hospital  (se  S. 
327)  og  Lumby  Kirke. 

Paa  Kræmmermarken  ved  Annasholm  fandtes  1898  i  5  F.s  Dybde  en  Grav  fra  den 
ældre  Jærnalder  (1. — 2.  Aarh.  e.  Chr.)  med  et  ubrændt  Lig  og  et  rigt  og  usædvanligt 
Indhold:   3   romerske  Broncekasseroller,   en  Kam,   en  Saks,   en  Kniv  og   et  Spænde. 

Odense  Vor  Frue  Landsogn  omgives  af  St.  Hans  Landdistr.,  Odense 

Købstads  Jorder,  St.  Knuds  Landdistr.,  Dalum  Sogn  og  Aasum  Hrd.  (Fraugde, 

Aasum  og  Seden  S.),  hvorfra  det  adskilles  ved    Odense  Aa  og  dens  Tilløb 

Lindved  Aa.    De   jævne,  lavtliggende  Jorder  ere  muldede.    Gennem  Sognet 

gaa   Landevejene   fra   Odense   til  Nyborg,    Svendborg   og  Kjerteminde    samt 

den  fynske  Hovedbane. 

Fladeindholdet  1896:  2296  Td.  Ld.,  hvoraf  1216  besaaede  (deraf  med  Hvede 
70,  Rug  169,  Byg  285,  Havre  241,  Blandsæd  til  Modenh.  133,  Grøntf.  49,  Kartofler 
21,  Sukkerroer  178,  andre  Rodfr.  50.  andre  Handelspl.  15),  Afgræsn.  264,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  574,  Have  41,  Skov  80,  Moser  13,  Kær  og  Fælleder  12,  Hegn  8, 
Veje  og  Byggegr.  86,  Vandareal  m.  m.  2  Td.  Kreaturhold  1893:  237  Heste,  786 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  544  Køer),  255  Faar,  227  Svin  og  8  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  244  Td.;  34  Selvejergaarde  med  228,  75 
Huse  med  15  Td.  Hrtk.  og  5  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */,  1890  653  (1801: 
410,  1840:  480,  1860:  575,  1880:  1000,  mrk.  Anm.  S.  310),  boede  i  101  Gaarde 
og  Huse;  Erhverv:  11  levede  af  immat.  Virksomh.,  438  af  Jordbr.,  17  af  Gartneri, 
144  af  Industri,  24  af  Handel,  5  af  andre  Erhverv,  og  14  af  deres  Midler. 

I  Sognet  Byerne:  Ejby,  ved  Jærnbanen,  med  Skole,  Forsamlingshus 
(opf.  1894),  Andelsmejeri  og  Vandmølle;  Biskorup,  ved  Odense  Aa;  Killerup. 
St.  Jørgensmark,  Gaarde  og  Huse.  —  Hovedgaarden  Blangstedgaard'. 
29x/2  Td.  Hrtk.,  272  Td.  Ld.  (35  med  en  Mølle  i  Fraugde  S.),  hvoraf  12 
Eng,  12  Skov,  Resten  Ager  (3  Lejehuse).  Gillestedgaard:  18V2  Td.  Hrtk. 
(deraf  5 1j2  under  Odense  Købstads  Jorder),  138  Td.  Ld.,  hvoraf  2  Eng,  3 
Skov  (i  St.  Hans  Landdistr.),  Resten  Ager.  En  Gaard  i  Killerup:  19 
Td.  Hrtk.,    185  Td.  Ld.,   hvoraf  4  Eng,    22  Skov,   3  Have,  Resten  Ager. 

Sognet,  en  egen  Sognekommune,  har  Kirke  fælles  med  Frue  Sogns  Køb- 
stadssogn,  hører  under  Odense  Hrd. 's  Jurisdiktion,  Odense  Amtstue-  (Odense) 
og  Lægedistr.,  6.  Landstingskr.  og  Amtets  1.  Folketingskr.  samt  3.  Ud- 
skrivningskr.'    147.  Lægd. 

Blangstedgaard  nævnes  alt  1309  som  „Blansvet".  Den  tilhørte  i  sin  Tid  Odense- 
Bisperne,  som  benyttede  den  som  deres  Lyststed.  Den  var  da  en  stærkt  befæstet 
Borg  med  Volde  og  Grave.  Efter  Reformationen  blev  Gaarden  1540  overladt  til 
Graabrødre  Hospital  i  Odense;  i  den  svenske  Krig  skal  den  være  bleven  afbrændt. 
Hospitalet  solgte  den  1790  til  Kmhr.  Hein;  1814  købte  Major  Lassen  den,  og  1822 
købtes  den  for  21,000  Rd.  af  E.  P.  Luders  (f  1849),  der  drev  den  op  til  en  Monster- 


Odense  Herred.  —  Odense  Vor  Frue  Landsogn  og  Paarup  Sogn.  403 

gaard;  derefter  ejedes  den  af  S.  Luders,  indtil  den  1852  solgtes  til  V.  T.  Borchsenius 
til  Fraugdegd.,  som  ejede  den  til  sin  Død,  da  den  1894  købtes  af  den  nuv.  Ejer  N. 
Unger  Nyborg.  —  Hovedbygningen,  i  eet  Stokv.,  er  restaureret  1898.  I  Haven 
findes  Familien  Luders'  Begravelse  med  6  Lig,  deribl.  af  ovennævnte  E.  P.  Luders 
og  hans  Søn  Havnekapt.,  Kommandør  F.  V.  L.,  f  1895  (se  om  Gaarden  Vedel  Simonsen, 
Bidr.  til  Odense  Byes  æld.  Hist.  I  2.  Hæfte  S.  12  fl.). 

Paarup  Sogn  omgives  af  St.  Hans  Landdistr.,  Odense  Købstads  Jorder, 
St.  Knuds  Landdistr.  ,  Sanderum,  Ubberud,  Korup  og  Næsbyhoved-Broby 
Sogne.  Kirken,  mod  0.  i  Sognet,  ligger  omtr.  1/2  Mil  V.  for  Odense.  De 
for  det  meste  jævne,  lavtliggende  Jorder  ere  lermuldede.  Paa  Nordøstgrænsen 
løber  Stavis  Aa  (gml.  Form  Stafvads  Aa),  som  fra  S.  optager  Kalør  Aa 
eller  Ryds  Aa,  i  Nærheden  af  den  for  sit  udmærkede  Vand  bekendte  Karo- 
linekilde. Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  fra  Odense  til  Middelfart  og  til 
Rugaard. 

Fladeindholdet  1896:  2691  Td.  Ld.,  hvoraf  1374  besaaede  (deraf  med  Hvede 
15,  Rug  321,  Byg  327,  Havre  352,  Blandsæd  til  Modenh.  164,  Grentf.  50,  Kartofler 
13,  Sukkerroer  92,  andre  Rodfr.  37),  Afgræsn.  367,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  721, 
Have  58,  Skov  70,  Moser  16,  Hegn  10,  Veje  og  Byggegr.  73,  Vandareal  2  Td.  Kreatur- 
hold 1893:  269  Heste,  961  Stkr.  Hornkv.  (deraf  621  Køer),  295  Faar,  327  Svin  og 
10  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  298  Td.;  60  Selv- 
ejergaarde med  265,  124  Huse  med  33  Td.  Hrtk.  og  1  jordløst  Hus.  Befolk- 
ningen, !/2  1890:  936  (1801:  662,  1840:  794,  1860:  868,  1880:  990),  boede  i 
186  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  36  levede  af  immat.  Virksomhed,  659  af  Jordbr., 
7  af  Gartneri,  176  af  Industri,  3  af  Handel,  1  af  Skibsfart,  2  af  andre  Erhverv, 
32  af  deres  Midler,  og  20  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Paarup  (1360:  Pathorp)  med  Kirke  og  Dobbeltskole 
(opf.  1869);  Tarup  med  Præstegd.;  Snestrup ;  Villestofte,  ved  Rugaardsvejen, 
med  2  Møller;  Stegsted  med  to  Teglværker.  Tarupgaard  (se  S.  401): 
18  Td.  Hrtk.,  170  Td.  Ld.  (deraf  25  i  St.  Knuds  Landd.),  hvoraf  20  Eng, 
20  Skov,  Resten  Ager.  Kar  olinekilde gd.\  12  Td.  Hrtk.,  90  Td.  Ld.,  hvoraf 
12  Eng,  4  Skov,  4  Gaardspl.  og  Have,  Resten  Ager  (2  Huse).  Munker  od- 
gaarde,  2   Gaarde  (1504:  Munckerudh). 

Paarup  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Odense  Hrd.'s  Jurisdiktion, 
Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Lægedistr.,  6.  Landstingskr.  og  Amtets  1. 
Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  162.  Lægd.  Kirken  tilhører  Graa- 
brødre  Hospital  i  Odense. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus  og  Kapel  mod 
N.  Den  er  opført  i  den  senere  Middelalder  af  røde  Munkesten.  En  Del  simpelt  til- 
hugne Granitkvadre,  der  findes  indmurede  hist  og  her  i  Murværkets  Yderside  tillige 
med  Sokkelsten,  anbragte  i  forskellig  Højde  under  Kirkens  Sydside,  kan  tyde  paa, 
at  der  tidligere  har  staaet  en  romansk  Granitkirke.  Skib  og  Kor  ere  overhvælvede. 
Taarnet  med  takkede  og  blindingssmykkede  Gavle,  Vaabenhuset  og  Kapellet  ere 
Tilbygninger  fra  Middelalderen.  Udskaaren  Altertavle  fra  1656;  Prædikestol  fra  1679 
med  Søjler  paa  Hjørnerne.  Granitdøbefont  med  omvendte  Bueslag  paa  Kummen  og 
Rebsnoning.  I  Koret  et  gammelt  Krucifiks  og  Ligsten  over  Maren  Thomsen,  f  1584, 
og  Thomas  Madsen.  I  Kapellet  Epitafium  og  Ligsten  over  Forvalter  ved  St.  Knuds 
Kloster  og  Len  Anders  Pedersen,  f  1680.  I  Skibet  Ligsten  over  Skovrider  Søren  Thobo, 
f  1760.  —  I  Kirkegaardshegnet  to  middelalderlige  murede  Indgange. 

Saavel  Gaarden  som  den  vandrige  Kilde  (omtr.  2000  Td.  Vand  i  Døgnet)  i  Skoven 
ved  Karolinekilde  har  Navn  efter  Dronn.  Caroline  Amalie;  Kilden  indviedes  og  døbtes 
af  Bisp  Plum  1837  paa  Dronningens  Fødselsdag;  Skoven  (tidligere  kaldet  Bispens 
Skov)  var  længe  efter  den  Tid  et  yndet  Udflugtssted  for  Odensianerne. 

I  Sognet  har  ligget  en  Sædegaard  Skovsgaard,  der  1506  ejedes  af  Karl  Bryske.  — 
Anders  Emmiksen  skrev  sig  1526  til  Paarup.  —  Robert  Paris  i  Munkerod  nævnes  1405. 

Kirken,  helliget  Vor  Frue,  skænkedes   1339  til  St.  Knuds  Kloster;   1566  lagdes  den 

26* 


404  Odense  Amt. 

til  Graabredre  Hospital   (se  S.  327)   og  var   saaledes  annekteret  til  Hospitalspræste- 
embedet;   1816  blev  Sognet  et  eget  Pastorat. 

Næsbyhoved-Broby  Sogn,  Anneks  til  Allesø,  Lunde  Hrd.,  omgives 
af  St.  Hans  Landdistr.,  Paarup  og  Korup  Sogne  samt  Skovby  Hrd.  (Vigerslev 
og  Søndersø  S.)  og  Lunde  Hrd.  (Allesø  og  Lumby  S.).  Kirken,  midt  i 
Sognet,  ligger  1  Mil  N.  V.  for  Odense.  De  muldede,  lerblandede  Jorder 
ere  mod  N.  noget  højtliggende,  mod  S.  jævne  og  lavtliggende  med  store 
Engstrækninger  omkring  Stavis  Aa  eller  Næsbyhoved  Aa,  som  løber  paa 
Sydgrænsen.    Gennem  Sognet  gaa  Landevejen  og  Jærnbanen  til  Bogense. 

Fladeindholdet  1896:  2481  Td.  Ld.,  hvoraf  1186  besaaede  (deraf  med  Hvede 
59,  Rug  205,  Byg  279,  Havre  271,  Blandsæd  til  Modenh.  181,  Grøntf.  39,  Kartofler  20. 
Sukkerroer  63,  andre  Rodfr.  62,  Frøavl  4),  Afgræsn.  426,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
671,  Have  40,  Skov  26,  Moser  49,  Kær  og  Fælleder  6,  Hegn  23,  Veje  og  Byggegr. 
50,  Vandareal  4  Td.  Kreaturhold  1893:  236  Heste,  1023  Stkr.  Hornkv.  (deraf  698 
Køer),  256  Faar,  408  Svin  og  18  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskylds- 
hartk.  1895:  300  Td.;  57  Selvejergaarde  med  282,  91  Huse  med  18  Td.  Hrtk.  og 
3  jordløse  Huse.  Befolkningen,  V2  1890:  73°  (1801:  473,  1840:  674,  1860: 
733,  1880:  830),  boede  i  155  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  41  levede  af  immat. 
Virksomhed.,  512  af  Jordbrug,  4  af  Gartneri,  130  af  Industri,  18  af  Handel,  3  af 
andre  Erhverv,  5  af  deres  Midler  og  23  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne  {Næsbyhoved-)Broby,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Skole, 
Kro,  Mølle  og  Andelsmejeri;  Kirkendrup;  Næsby  med  Jærnbaneholdepl. ; 
Skovshøjrup.  Søhus  (Sohus)  Jærnbaneholdepl.  Flere  Møller.  —  Gaarden 
Rullekro'.  14  Td.  Hrtk.,  120  Td.  Ld.  (15  Td.  Ld.  og  Gaarden  i  dette  Sogn, 
det  øvrige  i  Lumby  S.),  hvoraf  30  Eng,  Resten  Ager.  Mosegaard'.  127/8 
Td.  Hrtk.,  110  Td.  Ld.,  hvoraf  26  Eng,  3  Skov,  Resten  Ager  (i  Hus).  Tre 
Gaarde  i  Næsby,  hvoraf  1)  har  13  Tdr.  Hrtk.,  110  Td.  Ld.,  deraf  14 
Eng,  2J/2  Skov,  lVg  Tørvemose,  2  Gaardspl.  og  Have,  Resten  Ager;  2) 
har  12V8  Td.  Hrtk.,'  104  Td.  Ld.,  hvoraf  4  Eng,  8  Skov,  2  Gaardspl. 
og  Have,  Resten  Ager  (1  Lejehus  og  1  Fæstehus);  3)  har  12  Td.  Hrtk., 
103  Td.  Ld.,  hvoraf  11  Eng,  2  Skov,  Resten  Ager.  To  Gaarde  i  Kir- 
kendrup,  hvoraf  1)  har  lé1^  Td.  Hrtk.,  142  Td.  Ld.,  deraf  8  Tørvemose, 
Resten  Ager  (2  Huse  i  Livsfæste)  ;  2)  har  1 3  V2  Td.  Hrtk.,  122  Td.  Ld., 
hvoraf  l1^  Eng,  3  Skov,  6lj2  Tørvemose,  Resten  Ager  (2  Huse).  En 
Gaard  i  Skovshøjrup:  13V2  Td.  Hrtk.,  100  Td.  Ld.,  hvoraf  6  Eng,  4  Skov, 
Resten  Ager. 

Næsbyhoved-Broby  S. ,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet  Allesø, 
under  Lunde  Skam  Herreders  Provsti,  hører  under  Odense  Hrd. 's  Jurisdik- 
tion, Odense- Amtstue-  (Odense)  og  Lægedistr.,  6.  Landstingskr.  og  Amtets 
7.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  163.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren 
af  Næsbyhoved  Gaard. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  er  op- 
ført af  rode  Munkesten  uden  Sokkel  og  skriver  sig  for  Skibets  Vedk.  vistnok  fra 
Slutn.  af  den  romanske  Tid.  De  bevarede  oprindelige  Vinduer  ere  smaa  og,  saa  vidt 
det  kan  skønnes,  svagt  tilspidsede  i  Buen.  Taarn  og  Vaabenhus  ere  tilføjede  i  den 
senere  Middelalder ;  samtidig  er  Koret  blevet  ombygget  og  udvidet  til  samme  Bredde 
som  Skibet  samt  forsynet  med  Hvælvinger,  medens  Skibet  har  beholdt  sit  flade 
Bjælkeloft.  Alle  Kirkens  Gavle  ere  kamtakkede.  Altertavlen  er  et  tarveligt  Snitværk 
fra  den  katolske  Tid  (i  Midtpartiet  Korsfæstelsen,  i  Sidefløjene  de  12  Apostle).  Granit- 
døbefont med  Løvværksslyngninger.  Den  ret  smukke  Prædikestol  er  fra  16.  Aarh's 
Midte.  Mellem  Skib  og  Vaabenhus  en  gammel  Dør  med  en  Mængde  Jærnbeslag  og 
med  store  Jærnbogstaver  Indskriften:  help  ihs  anno  dni  mdxn.  Krucifiks  fra  1660, 
skænket  af  Grevinde  Danner. 


Odense  Herred.  —  Næsbyhoved-Broby,  Korup  og  Ubberud  Sogne.         405 

Fra  Viemose  hidrører  et  af  Nationalmuseets  største  Oldtidsfund :  henved  4000  Gen- 
stande (Vaaben,  Ridetøj,  Husgeraad,  Værktøj  m.  m.).  Sagerne  laa  2 — 6  F.  dybt  i 
Mosen  paa  en  forholdsvis  lille  Plet;  de  ere  nedlagte  i  3. — 4.  Aarh.  e.  Chr.  som  et 
Takoffer  til    Guderne    for  vunden  Sejr   {C.  Engelhardt,  Vimose-Fundet,  Kbh.   1869). 

Næsbyhoved-Broby  kaldes  1585  Allesø- Broby  (Allesze-Brouby). 

Korup  (eller  Tr øs  trup -Korup)  Sogn  omgives  af  Annekset  Ubberud, 
Paarup  og  Næsbyhoved-Broby  Sogne  samt  Skovby  Hrd.  (Vigerslev  S.). 
Kirken,  mod  0.  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  N.  V.  for  Odense.  De  mod 
S.  højtliggende,  men  mod  N.  affaldende  Jorder  ere  overvejende  sandmuldede ; 
mod  N.  ved  Stavis  Aa,  der  danner  Nordvest-  og  Nordgrænsen,  er  der  Eng- 
strækninger. Mod  S.  V.  ligger  den  nu  udtørrede  Trøstrup  Sø.  Gennem 
Sognet  gaar  Landevejen  fra  Odense  til  Rugaard. 

Fladeindholdet  1896:  2001  Td.  Ld.,  hvoraf  970  besaaede  (deraf  med  Hvede  5, 
Rug  239,  Byg  181,  Havre  214,  Blandsæd  til  Modenh.  156,  Grøntf.  91,  Kartofler 
21,  Sukkerroer  8,  andre  Rodfr.  53),  Afgræsn.  445,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  410, 
Have  29,  Skov  41,  Moser  35,  Kær  og  Fælleder  10,  Hegn  15,  Veje  og  Byggegr.  41, 
Vandareal  5  Td.  Kreaturhold  1893:  174  Heste,  652  Stkr.  Hornkv.  (deraf  446 
Køer),  196  Faar,  311  Svin  og  6  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskylds- 
hrtk.  1895:  183  Td.;  36  Selvejergaarde  med  163,  75  Huse  med  20  Td.  Hrtk.  og  7 
jordløse  Huse.  Befolkningen,  \  1890:  531  (1801:  330,  1840:  526,  1860:  539, 
1880:  538),  boede  i  107  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  13  levede  af  immat.  Virk- 
somh.,  349  af  Jordbrug,  6  af  Gartneri,  114  af  Industri,  10  af  Handel,  4  af  andre  Erhv., 
26  af  deres  Midler,  og  9  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Korup  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Andelsmejeri ; 
Trøstrup  (1467:  Trudsruppe);  Store  Peder  s  trup.  Ved  Landevejen  Slukefter 
Kro.  —  Korupgaard:  185/8  Td.  Hrtk.,  188  *Td.  Ld.,  hvoraf  5  Eng,  10 
Skov,  3  Mose  og  Oredrev,  Resten   Ager  (3  Lejehuse). 

Korup  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Odense  Hrd.'s 
Jurisdiktion,  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Lægedistr.,  6.  Landstingskr.  og 
Amtets  7.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  161.  Lægd.  Kirken  til- 
hører nogle  af  Sognebeboerne. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Kor  og  Skib 
ere  opførte  i  gotisk  Tid  af  raa  Kamp  og  røde  Munkesten,  uden  Sokkel.  Senere  i 
Middelalderen  er  Koret  blevet  forlænget  med  omtr.  sin  egen  Længde  mod  Q.,  saa 
at  det  nu  er  meget  længere  end  Skibet.  Der  findes  Rester  af  den  profilerede,  spids- 
buede Norddør.  Taarnet,  med  smukke,  blindingssmykkede  Kamgavle,  og  Vaaben- 
huset  ere  sikkert  senere  middelalderlige  Tilbygninger.  Skib  og  Kor  ere  overhvælvede. 
Altertavlen  er  malet  af  A.  Dorph  1870  (Christus  i  Emaus);  paa  den  tidligere,  katolske 
Tavle  stod  St.  Jørgen,  vistnok  Kirkens  Værnehelgen;  Prædikestol  i  Renæssancestil; 
Granitdøbefont.  I  Taarnets  Vestgavl  et  Krucifiks  med  Maria  og  Johannes  ved  Siderne. 
Paa  Kirkevæggen  Mindesten  over  Præsten  Hans  Olufsen  Steen,  f  1707;  i  Gulvet  to 
Ligsten. 

I  Sognet  har  der  været  en  meget  besøgt  Sundhedskilde. 

Ubberud  Sogn,  Anneks  til  Korup  (fra  1572),  omgives  af  dette,  Paarup, 
Sanderum,  Brylle  og  Vissenbjærg  Sogne  samt  Skovby  Hrd.  (Vigerslev  S.). 
Kirken,  mod  0.,  ligger  omtr.  1  Mil  V.  for  Odense.  De  bakkede  og  noget 
højtliggende  Jorder  (højeste  Punkt  mod  S.  V.,  Dyret,  er  391  F.,  123  M., 
med  trigon.  Station)  ere  for  en  stor  Del  lette  og  sandmuldede,  dog  andre 
Steder,  saaledes  mod  V.,  stærkt  lerede ;  Ubberud  By  har  de  bedste  Jorder. 
Over  1/1  er  dækket  med  Skov  (Hovhave,  Skrædersk.,  Horsehave,  Hesbjærg 
Sk.,  Ernebjærg  Sk.).  Paa  Nordgrænsen  løber  Kalør-  eller  Ryds  Aa.  Gennem 
Sognet  gaar  Landevejen  fra  Odense  til  Middelfart. 


406 


Odense  Amt. 


Fladeindholdet  1896:  3798  Td.  Ld.,  hvoraf  1543  besaaede  (deraf  med  Hvede 
32,  Rug  355,  Byg  342,  Havre  358,  Boghvede  8,  Ærter  og  Vikker  7,  Blandsæd  til 
Modenhed  269,  Grøntfoder  40,  Kartofler  30,  Sukkerroer  37,  andre  Rodfrugter  65), 
Afgræsn.  577,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  828,  Have  69,  Skov  575,  Moser  30,  Kær 
og  Fælleder  6,  Hegn  56,  Veje  og  Byggegr.  100,  Vandareal  m.  m.  11  Td.  Kreatur- 
hold 1893:  326  Heste,  1208  Stkr.  Hornkv.  (deraf  831  Køer),  491  Faar,  476  Svin  og 
8  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  317  Td.;  79  Selv- 
ejergaarde med  285,  171  Huse  med  32  Td.  Hrtk.  og  6  jordløse  Huse.  Befolk- 
ningen, a/2  1890:  1185  (1801:  777,  1840:  1151,  1860:  1274,  1880:  1245),  boede 
i  274  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  22  levede  af  immat.  Virksomh.,  795  af  Jordbrug, 
4  af  Gartneri,  284  af  Industri,  25  at  Handel,  39  af  deres  Midler,  og  16  vare  under 
Fattigv.     Fra  den  sydl.  Del  i  Sognet  sælges  en  Del  Tørv. 

I  Sognet  Byerne:  Store  Ubberud  (1335  :  Ubberuthæ)  med  Kirke,  Skole, 
Forsamlingshus  (opf.  1890)  og  Andelsmejeri ;   Lille  Ubberud',    Vejrup;  Høj- 


Hesbjærg. 


bjærg  \  Troelse  med  Spesbjærg  Skole ;  Lille  Risbjærg;  Radby.  Gundersø, 
3  Gaarde.  Hallingsmark,  Huse.  Hovedgaarden  Hesbjærg  med  Øg- 
haven  (se  S.  410)  har  23  Td.  Hrtk.,  612  Td.  Ld.  (i  Ubberud  og  Sanderum 
S.),  hvoraf  350  Skov,  22  Eng,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  4  Fæstesteder 
og  5  Huse.  Gaarden  Husemose:  15  V4  Td.  Hrtk.,  220  Td.  Ld.  (6  i  Vissen- 
bjærg  S.),  hvoraf  67  Skov  med  Have,  Resten  Ager  og  Eng  (til  Gaarden 
høre  en  Mølle  og  nogle  Lejehuse).  Ny  Langgaard:  14  Td.  Hrtk.,  140  Td. 
Ld.,  hvoraf  10  Eng,  11  Skov,  3  Mose,  Resten  Ager  (2  Huse).  Kalørgaard: 
13  Td.  Hrtk.,  143  Td.  Ld.  (omtr.  6  i  Korup  S.),  hvoraf  12  Eng,  12 
Skov,  Resten  Ager.  Af  andre  Gaarde  mærkes  Krogshøjgd.  (101/2  Td.  Hrtk.), 
St.  og  Lille  Korsebjærg,  Korsebjærglund  med  Mølle  og  et  lille  Lystanlæg 
med  Traktørsted,  Ryggemose,  St.  og  Lille  Dyregravede,  Store  Bisbjærg 
(1455:    Biskopsbjærg),    Store    og    Lille   Dyr  ed,    St.    og    Lille    Ernebjærg- 


Odense  Herred.  —  Ubberud  og  Dalum  Sogne.  407 

gaarde ,    St.    og  Lille  Langbjærg ,    Blommeslyst  med   Kro,    Dampmølle    og 
Limfabrik,  Bobjærg  Mølle.    Et  Teglværk  ved  Højbjærg. 

Ubberud  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  men  delt  i  to  Sogne- 
fogeddistrikter (østre  og  vestre),  hører  i  administr.  Henseende  under  de 
samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  under  3.  Udskriv- 
ningskr.'    160  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Hesbjærg. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  paa  Taarnets  Vest- 
side. Kirken  hidrører  i  sine  ældste  Dele  fra  den  senere  Middelalder  og  er  for  største 
Delen  opført  af  Munkesten;  kun  i  enkelte  mindre  Partier  af  Skibets  Mure  er  der 
anvendt  raa  Kamp.  Kor  og  Skib  have  nu  Hvælvinger;  Taarnet  har  tidligere  været 
overhvælvet.  Vaabenhuset  er  opf.  1890.  Altertavlen  er  udført  efter  Tegn.  af  Lorenz 
Frølich  og  har  et  Maleri  af  samme  (Christus  og  den  rige  Yngling) ;  den  tidligere,  udskaarne 
Altertavle,  fra  den  katolske  Tids  sidste  Dage  (Fremstilling  af  Legenden  om  Johannes 
Døberen),  er  ophængt  i  Skibet.  Granitdøbefonten  er  romansk,  med  en  omvendt  Bue- 
frise paa  Kummen.  Udskaaren  Prædikestol  fra  Beg.  af  17.  Aarh.  Nogle  af  Ende- 
stykkerne paa  Stoleværket  ere  fra  16.  Aarh.;  et  enkelt  bærer  Aarstallet  1557.  Paa 
Loftet  ligger  et  stærkt  beskadiget,  interessant  Krucifiks  fra  15.  Aarh.  I  Koret  Minde- 
sten over  Ritmester  Aug.  Wulff,  f  1714,  og  Elisabet  Bairer,  f  1737.  I  Vaabenhuset 
Ligsten  over  en  Præst.  I  et  tilmuret  Vindue  i  Korets  Gavl  fandtes  for  nogle  Aar 
siden  et  blyindfattet  Vindue  med  malede  og  brændte  Vaabenmærker  fra  Middelalderens 
Slutn.  (nu  i  Nationalmuseet). 

Hesbjærg  er  opstaaet  af  2  Gaarde,  Store  og  Lille  Hesbjærg.  Store  H.  hørte  til 
det  fynske  Ryttergods  og  købtes  1764  af  Stiftsbefalingsmand  C.  H.  v.  Heinen,  hvis 
Familie  ejede  den  til  1822.  Lille  H.  skødedes  1793  af  Kancellir.  Chr.  Ewald  til  Kom- 
tesse Birgitte  Eleonore  Rantzau.  Begge  Gaarde  købtes  af  Hans  Roulund  (f  1828), 
Lille  H.  1809  og  Store  H.  1822  tillige  med  en  der  paa  Foranstaltning  af  Fyns  Stifts 
patriotiske  Selskab  anlagt  Fajancefabrik  med  Teglværk.  Fra  R.  gik  Gaarden  over  til 
Sønnen,  Landmaaler  H.  C.  Roulund  (f  1854),  og  den  blev  nu  i  Familien  til  1865,  da 
den  paa  Auktion  købtes  af  Boghandler  H.  C.  A.  Milo  i  Odense  (f  1881),  som  1868  til- 
købte Skovejendommen  Øghaven  af  Kmhr.  Benzon  til  Christiansdal;  Enken  afstod 
Gaarden  1895  if.  testamentarisk  Bestemmelse  til  Milos  Brodersøn,  den  nuv.  Ejer  Forlags- 
boghandler Chr.  Milo,  der  har  tilkøbt  Ubberud  Kirke.  —  Den  med  Have  og  Park  omgivne 
Hovedbygning,  i  hollandsk  Renæssancestil,  er  opf.  1880 — 81  efter  Tegning  af 
Arkitekt  E.  Schwanenflugel ;  den  gamle,  af  Komtesse  Rantzau  opførte  Hovedbygning 
er  nu  Inspektørbolig.  Den  smukke  Hesbjærg  Skov,  med  et  højt  Udsigtstaarn  paa  Bakken 
„Smedebjærg",  er  et  yndet  Udflugtssted  for  Odensianerne. 

Dalum  Sogn  omgives  af  Stenløse  og  Sanderum  Sogne,  St.  Knuds  Land- 
distr.  og  Vor  Frue  Lands,  samt  Aasum  Hrd.  (Fraugde  og  Højby  S.). 
Kirken,  mod  V.  i  Sognet,  ligger  omtr.  1j2  Mil  S.  for  Odense.  De  lavt- 
liggende, jævne  Jorder  ere  lermuldede.  I  den  vestlige  Del  løber  Odense  Aa ; 
ved  denne  Lystskoven  Fruens  Bøge  (se  S.  139),  som  fra  187  5  er  indlemmet 
i  Odense  Købstad.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  til  Assens  og  Faaborg 
samt  den  sydfynske  Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  2121  Td.  Ld.,  hvoraf  1144  besaaede  (deraf  med  Hvede 
52,  Rug  181,  Byg  272,  Havre  250,  Ærter  og  Vikker  5,  Blandsæd  til  Modenh.  115, 
Grontf.  56,  Kartofler  16,  Sukkerroer  140,  andre  Rodfr.  47,  Frøavl  8),  Afgræsn.  251, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  457,  Have  69,  Skov  70,  Moser  14,  Kær  og  Fælleder  9, 
Hegn  8,  Stenmarker  2,  Veje  og  Byggegr.  94,  Vandareal  3  Td.  Kreatur  hold  1893: 
173  Heste,  714  Stkr.  Hornkv.  (deraf  488  Køer),  175  Faar,  186  Svin  og  10  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  239  Td. ;  38  Selvejergaarde 
med  216,  130  Huse  med  23  Td.  Hrtk.  og  23  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1L 
1890:  1255  (1801:  309,  1840:  449,  1860:  634,  1880:  964),  boede  i  167  Gaarde  og 
Huse;  Erhverv:  147  levede  af  immat.  Virksomh.  (deraf  122  paa  Landbrugsskolen), 
444  af  Jordbrug,  27  af  Gartneri,  570  af  Industri  (391  paa  Papirfabrikken),  18  af 
Handel,  8  af  andre  Erhverv,  25  af  deres  Midler,  og  16  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet   Dalum  Kirke  og  Præstegd.,   Dalum  Papirfabrik,  et   1873   opr. 


40  8  Odense  Amt. 

Aktieselskab,  der  begyndte  sin  Virksomhed  Jan.  187  5  og  senere  er  optaget 
i  det  1889  opr.  Aktieselsk.  „De  forenede  Papirfabrikker";  Fabrikken,  den 
største  i  Landet,  har  et  Jordtilliggende  af  omtr.  221/2  Td.  Ld.  (hvoraf  13 
ere  bortforpagtede,  de  øvrige  optages  af  Fabriksbygninger,  Funktionærboliger, 
Haver  m.  m.)  og  drives  ved  260  H.  Dampkr.  og  to  Vandturbiner  samt  beskæf- 
tiger omtr.  180  Arbejdere  og  Funktionærer.  Ved  Landevejen  oven  for  Dalum 
Bro  ligger  Dalum  Mølle  og  en  større  Samling  af  Arbejderboliger.  Dalum 
Landbrugsskole  har  1/1  1899  123  Lærlinge  og  et  Tilliggende  af  78  Td.  Ld. 
Byen  Hjallese  (gml.  Form  Hielløse,  Hjalløse)  med  Dobbeltskole ,  Andels- 
mejeri og  Jærnbaneholdepl.  Saml.  af  Gaarde  og  Huse':  Hjallese- Hestehave 
og  Hjallesetorp ;  Hejningen,  Huse.  I  Hjallese  Skov  Rekonvalescenthjemmet 
Helsebod,  hørende  under  Diakonissestiftelsen  i  Kbh.,  oprettet  1896.  — 
Hovedgaarden  Dalumgaard,  oprindelig  under  Christiansdal  under  Navn 
af  „Christiansdals  Ladegaard",  har  41 V2  Td.  Hrtk.,  304  Td.  Ld.,  hvoraf  14 
Eng,  23  ^Skov  (i  Sanderum  S.),  Resten  Ager.  Hovedgaarden  Christiansdal 
har  nu  kun  21  Td.  Ld.  (ca.  2  Td.  Hrtk.),  idet  alt  Tilliggende  undtagen  Park 
og  Have  er  frasolgt.  Rikkesminde :  133/4  Td.  Hrtk.,  141  Td.  Ld.,  hvoraf 
9  Eng  (i  St.  Knuds  Landdistr.  og  Sanderum  S.),  Resten  Ager.  To  Gaarde 
i  Hjallese,  hvoraf  den  ene  („Torpegd."),  sammenlagt  af  to  Gaarde,  har 
14  Td.  Hrtk.,  135  Td.  Ld.,  hvoraf  3  Eng,  5  Skov,  Resten  Ager  (til  Gaarden 
hører  en  Mølle),  og  den  anden  har  13  Td.  Hrtk.,  114  Td.  Ld.  hvoraf  1 
Eng,   3  Mose,   6  Skov,  Resten  Ager. 

Dalum  S.,  een  Sognekommune  med  Sanderum,  hører  under  Odense  Hrd.'s 
Jurisdiktion,  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Lægedistr.,  6.  Landstingskr.  og 
Amtets  2.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  149.  Lægd.  Kirken  til- 
hører Ejeren  af  den  anden  større  Gaard  i  Hjallese. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Kapel  ved  Korets  Nordside. 
Det  er  en  ret  anselig  Bygning  (121  F.  lang,  36x/2  F.  bred),  hvis  Kor  og  Skib  have 
samme  Højde  og  Bredde.  Kirken  er  oprindl.  opf.  som  en  Korskirke  af  store,  rede 
Munkesten,  men  sydl.  Korsarm  er  senere  nedbrudt  (den  nordl.  udgør  det  ovennævnte 
Kapel).  Den  ældste  Del,  Koret,  Korsfløjen  og  det  østl.  Stykke  af  Skibet,  er  opført 
i  den  romanske  Tid,  kort  før  Aar  1200.  Fra  Begyndelsen  af  13.  Aarh.  hidrører 
Resten  af  Skibet,  hvis  Vestgavl,  der  desværre  skjules  af  det  i  den  senere  Middelalder 
opf.  Taarn,  er  prydet  af  et  smukt  Blindingsgalleri,  bestaaende  af  6  Halvsøjler  med 
Trapezkapitæler,  foroven  indbyrdes  forbundne  med  tredelte  Buer ;  tre  af  Blindingerne 
mellem  Halvsøjlerne  ere  udmurede  med  Mønstermurværk,  og  den  trekantede  Gavl- 
spids over  Galleriet  er  ligeledes  fuldstændig  udmuret  i  Mønster.  De  fleste  af  Kirkens 
oprindelige,  rundbuede  Vinduer  ere  endnu  bevarede,  men  tilmurede;  paa  Skibets 
Nordside  findes  desuden  Spor  af  3  lavtsiddende,  smaa,  rundbuede  Vinduer  (maaske 
har  der  langs  Indervæggen  været  et  Galleri)  og  en  spidsbuet  Dør.  Taggesimsen 
har  Tandsnit  og  Smaakonsoller  af  samme  Form  som  enkelte  romanske  Murstensbyg- 
ninger paa  Fyn.  Kapellet  har  smalle,  rundbuede  Vinduer  og  en  rundbuet  Dør;  det 
dækkes  af  to  ejendommelige  rundbuede  Krydshvælvinger  med  svære,  profilerede 
Grather  og  har  oprindelig  aabnet  sig  ind  mod  Kirken  med  to  store  Arkadebuer,  der 
udgaa  fra  en  stærk  leddelt  Pille ;  i  den  nyeste  Tid  er  det  blevet  delt  ved  et  muret 
Skillerum  idet  der  foruden  det  ovennævnte  Kapel  for  Iver  Vind  er  indettet  et  Kapel 
for  de  tidligere  Ejere  af  Christiansdal.  I  Korets  Sydvæg  ses  Rester  af  en  lignende 
Pille,  der  har  baaret  de  Buer,  hvormed  den  sydlige  Korsfløj  aabnede  sig  ind  til  Kirken. 
Kirken  er  overhvælvet.  Koret  er  i  nyere  Tid  delvis  ombygget ;  paa  Østvæggen  staar 
Aarst.  1646  og  1718.  Altertavlen,  med  et  tarveligt  Maleri  og  Vindernes  og  Skinkelernes 
Vaabener,  er  et  udskaaret  Renæssancearbejde  fra  Midten  af  17.  Aarh.  Romansk 
Granitdøbefont.  Prædikestolen  er  i  samme  Stil  som  Altertavlen,  men  tarveligere  ud- 
styret. To  Endestykker  til  Stole  med  Oluf  Bagers  Navn  og  Bomærke  samt  Aarst. 
1585  hidrøre  mulig  fra  Graabrødre  Kirke  i  Odense;  to  andre  Stole  bære  Egern- 
Friisernes  og  Brockenhuusernes  Vaabener.  I  Skibet  et  stort,  smukt  middelalderligt 
Krucifiks.    I  Koret    en    Ligsten   over   Priorisserne   Alhed   og  Anne   Friis,   f  1572   og 


Odense  Herred.  —  Dalum  Sogn. 


409 


1580  (aibildet  i  Saml.  til  Fyns  Hist,  VI  S.  193),  en  over  Jmfr.  Catharine  Ollegaard 
v.  Holsten,  f  1753,  og  en  romansk  Gravsten  af  Granit  med  to  Kors  (se  Løffler,  Gravst., 
PI.  VIII).  En  middelalderlig  Gravsten  over  Prior  Ulf  Pedersen,  f  1456  {Løffler,  Gravst. 
PI.  XXII)  er  opstillet  smstds.  I  Kapellet,  der  if.  en  Indskr.  i  Kirken  er  blevet  overladt 
Iver  Vind  til  Gravkapel  1646,  findes  et  stort,  rigt  Stenepitafium  over  Iver  Vind  og 
Hustru  med  talrige  Vaabener  (Kisterne  staa  endnu  i  Kapellet,  men  Ligene  ere  blevne 
nedsænkede  paa  Kirkegaarden).  Til  Kapellet  fører  en  rigt  udskaaren  Egetræsdør  fra 
samme  Tid  som  Altertavlen.  Under  Kapellet  er  der  en  Gravhvælving.  Paa  Kirkens 
nordl.  og  sydl.  Side  har  der  været  malet  adelige  Vaabenskjolde  med  Navne  paa  Nonner 
i  Klosteret,  væsentlig  fra  16.  Aarh.  {Løffler,  Indberetn.  til  Nationalmus.,  1898).  — 
Paa  Kirkegaarden  Mindesten  for  Oberst  Th.  C.  Faaborg,  falden   1864. 

Kirken  hørte  til  Dalum  Kloster,  der  grundlagdes  samtidig  med  Kirken  (ved  Aar 
1200)  af  de  Nonner,  der  hidtil  havde  boet  paa  Borgbanken  S.  for  Odense  (se  S. 
349).  Efter  alm.  Antagelse  var  Dalum  Kl.  af  Augustinerordenen,  men  i  Virkeligheden 
maa  det  have  huset  Benediktinernonner*).  I  Spidsen  for  det  stod  en  Priorisse  samt 
en  Prior  (ofte  en  verdslig  Adelsmand),  der  havde  dets  Tjenere  i  P'orsvar  og  styrede 


Dalum  Kirke. 

dets  Godser.  Medens  Klosteret  paa  Borgbanken  havde  været  fattigt,  voksede  det 
snart  efter  Flytningen  op  til  en  rig  Stiftelse ;  navnlig  ved  Gaver  fra  Adelen  samlede 
det  sig  et  stort  Jordtilliggende  ikke  alene  paa  Fyn,  men  ogsaa  paa  Langeland,  Ærø 
og  Laaland,  hvad  der  fremgaar  af  en  Jordeb.  fra  1533  (se  Saml.  til  Fyens  Hist.  IV 
S.  307);  ogsaa  fik  det  flere  Gange  pavelige  Afladsbreve.  Men  i  øvrigt  er  Klosterets 
Skæbne  lidet  kendt.  Det  havde  oftere  Stridigheder  med  fynske  Adelsmænd,  som 
vilde  fratage  det  Godser;  i  13.  og  14.  Aarh.  søgte  dets  Prior  at  blande  sig  i  Odense- 
bispevalget,  men  maatte  1348  give  Afkald  paa  Ret  hertil;  1378  vare  Nonnerne 
(for  største  Delen  adelige)  Genstand  for  et  voldeligt  Overfald,  en  Tildragelse,  som 
i  Forbindelse  med  andet  har  givet  Anledn.  til  Rygter  om  et  usædeligt  Liv  i  Klosteret; 
1534,  under  Grevens  Fejde,  blev  der  atter  øvet  Vold  mod  Nonnerne,  denne  Gang  af 


*)1 1  et  Dokum.  af  1193  staar:  „moniales  de  Burg  ordinem  ab  ipsis  monachis  (o.-  St.  Knudsmunkene 
i  Odense)  habuere".  Aar  1326  nævnes  „monasterium  Dalumense  et  prior  ordinis  Benedictini", 
og  1365  „Gewardis  priorissa,  Thora  Ewesdoter,  Margareta  filia  Nicolai  et  Abela  filia  Laurentii, 
sanctimoniales  monasterii  ordinis  sancti  Benedicti  in  Dalym«.  I  den  i  S.  R.  D.  Bd.  V  trykte 
Regula  b.  Augustini,  som  indeholder  Bestemmelser  trufne  paa  Kapitler  i  Ordenens  forskellige 
Klostere  i  Danm.,  nævnes  Dalum  da  heller  ikke. 


410  Odense  Amt. 

I 

Henr.  Skræp  (se  S.  351).  Middelalderens  Slutn.  synes  i  det  hele  at  have  været  en 
ugunstig  Tid  for  Klosteret,  og  Bisp  Jens  Andersen  Beldenak  maatte  endog  gøre 
Kongen  Forestillinger  for  at  hindre  dets  økonomiske  Undergang.  Ved  Reformationen 
inddroges  det  under  Kronen  og  var  nu  en  Tid  lang  en  kgl.  Forlening,  men  Nonnerne 
fik  Lov  at  blive  boende;  endnu  1571  vare  4  i  Live;  1580  døde  vistnok  den  sidste.  — 
Chr.  IV  tog  ofte  ind  paa  Dalum  Kloster,  saaledes  havde  han  sit  Hovedkvarter  her  i 
Krigen  1627,  og  den  ene  af  hans  Sønner  med  Kirstine  Munk  døde  her  s.  Aar.  1659 
blev  det  pantsat  til  Jens  Lassen,  senere  Landsdommer  (f  1706),  som  1662  fik  Skøde 
paa  det  („Dalum  Ladegaard";  38  Td.  Hrtk.  beregnet  til  60  Rd.  pr.  Td.,  2103  Td.  Hrtk. 
Bøndergods  til  50  Rd.  pr.  Td.).  Lassen  overdrog  Ejendommen  til  Gehejmer.  Didr.  v. 
Schult  til  Finstrup  (f  1704),  der  gav  den  Navnet  Christiansdal  efter  Chr.  V,  og  hvis 
Datter  Frederikke  Christiane  var  gift  med  Admiral  C.  C.  Gabel,  hvilken  sidste  1722 
skødede  Gaarden  til  Kronen.  Den  hørte  nu  til  det  fynske  Ryttergods  indtil  1764, 
da  den  (Hovedgaardstak.st  91,  Bøndergods  593  Td.  Hrtk.  samt  Dalum  og  Sanderum 
Kirker)  solgtes  for  108,790  Rd.  C.  til  Kmhr.  Chr.  Benzon  (f  1801).  Gaarden  blev 
længe  i  denne  Families  Eje,  først  fra  1787  som  Substitution  for  det  af  Gehejmer.  Jac. 
Benzon  1766  oprettede  Stamhus  Cathrinebjærg  (se  II  S.  295),  senere  som  en  Del  af 
Substitutionen  for  det  i  1757  af  Chr.  Hansen  oprettede  Stamhus  Lønborggaard,  derpaa, 
efter  i  1855  at  være  udløst  heraf,  som  Privatejendom.  Aar  1882  solgtes  Christiansdal, 
efter  at  det  meste  af  Tilliggendet,  deribl.  Fruens  Bøge,  var  bortsolgt,  for  80,000  Kr. 
til  Baron  Zytphen- Adeler,  som  1891  afhændede  Hovedbygningen  med  21  Td.  Ld.  for 
40,400  Kr.  til  den  nuv.  Ejerinde  Enkefru  Rump.  —  Den  egentlige  Klosterbygning, 
som  vistnok  har  været  trefløjet  og  har  stødt  op  til  Kirkens  Sydside  og  i  Forening 
med  denne  har  omsluttet  Søsterhaven,  var  alt  forsvunden  paa  Resens  Tid.  Men  des- 
uden har  der  vist  til  Klosteret  hørt  fritstaaende  Bygninger.  I  alt  Fald  hidrører  den 
nordl.  Fløj  af  Christiansdals  trefløjede  Hovedbygning,  i  to  Stokv.,  fra  Middelalderen 
og  er  helt  opf.  af  Munkesten;  i  den  sydl.  Sidemur  ses  en  oprindl.,  fladbuet  Dør- 
aabning  og  et  Kælderhul,  som  fører  ned  til  et  Kælderrum,  der  gaar  paa  tværs  gennem 
Fløjen  og  dækkes  af  to  temmelig  flade  Krydshvælvinger  (næppe  middelalderlige); 
Husets  Indre  er  i  øvrigt  nyt.  Den  vestl.  Fløj  er  vist  ogsaa  gammel,  dog  yngre  end 
Nordfløjen ;  men  paa  Grund  af  det  tykke  Pudslag  kan  intet  nærmere  siges  om  Alderen 
af  Bygningerne  Sydfløjen  er  opf.  ved  Aar  1800. 

Dalumgaard  hørte  som  alt  nævnt  oprindl.  under  Christiansdal,  men  blev  1842 
frasolgt  af  Kmhr.  Chr.  F.  O.  Benzon  til  Fru  Trolle  for  50,000  Rd. ;  hun  overdrog  den 
1844  til  Sønnen  H.  Chr.  Pedersen  (f  1861),  hvis  Enke  solgte  den  for  125,000  Rd.  til 
Niels  Andersen,  som  1863  af  Kmhr.  Benzon  tilkøbte  Grynborg  Skov  (Sanderum  S.), 
231/.}  Td.  Ld. ;  den  nuv.  Ejer,  A.  N.  Andersen,  overtog  Gaarden  efter  Faderens  Død 
1876.  —  Hovedbygningen,  i  eet  Stokv.  af  Grundmur,  er  opf.   1845. 

Den  1862  af  den  bekendte  Højskolemand  Christen  Kold  (f  1870)  stiftede  Dalum 
Højskole ;  som  fortsattes  nogle  Aar  efter  hans  Død,  gik  1886  over  til  at  blive  Land- 
brugsskole, den  største  i  sit  Slags  i  Landet  (hidtil  i  alt  1527  Lærlinge).  I  Haven 
Mindesmærke  for  Kold. 

I  Hjallese  har  den  gamle  Sognekirke  ligget,  til  hvilken  ogsaa  Hunderup  By 
søgte  1532—71.  Det  var  her,  at  Chr.  III  blev  hyldet  af  den  fynske  Adel  i  Juli 
1534.  Ved  kgl.  Gavebrev  af  22/n  1576  tillodes  det  Jørgen  Marsvin  at  nedbryde  den 
og  benytte  Materialet,  hvoraf  han  opførte  Hollufgaard.  Kirken  har  ligget,  hvor  nu 
Skolen  er. 

Lige  uden  for  Skolen  (en  af  Fred.  IV's  Skoler,  fra  1722)  ligger  et  ovalt  Bystævne, 
bestaaende  af  21  Sten;  de  20  ere  firsidet  tilhugne  og  bære  Aarst.  1868  (da  Stævnet 
sattes)  og  Bymændenes  Navne.  Oprindl.  stod  Stenene  i  Retvinkel,  1878  fik  Stævnet 
sin  nuv.  Form;  det  benyttes  nu  kun  sjældent. 

Sanderum  Sogn  omgives  af  Dalum,  Stenløse,  Bellinge,  Brendekilde, 
Brylle,  Ubberud  og  Paarup  Sogne  samt  St.  Knuds  Landdistr.  Kirken,  mod 
0.  i  Sognet,  ligger  omtr.  3/4  Mil  S.  V.  for  Odense.  De  mod  0.  jævne, 
men  i  øvrigt  meget  bakkede  og  højtliggende  Jorder  (højeste  Punkt  Flinte- 
bjærg,  288  F.,  90  M.)  ere  til  Dels  lermuldede,  mod  V.  stærkt  lerede.  Paa 
Sydøstgrænsen  mod  Stenløse  Sogn  løber  Odense  Aa.  En  Del  Skov  (Hes- 
bjærg  Storsk.,  Øghaven,  se  S.  406,  Grynborg  Sk.  m.  m.).  Gennem  Sognet 
gaa  Landevejen  fra  Odense  til  Assens  og  Faaborg  og  den  fynske  Hovedbane. 


Odense  Herred.  —  Dalum,  Sanderum  og  Brendekilde  Sogne.  411 

Fladeindholdet  1896:  5182  Td.  Ld.,  hvoraf  2574  besaaede  (deraf  med  Hvede 
31,  Rug  546,  Byg  568,  Havre  553,  Ærter  og  Vikker  7,  Blandsæd  til  Modenh.  367, 
Grøntf.  143,  Kartofler  39,  Sukkerroer  134,  andre  Rodfrugter  131,  Frøavl  45,  andre 
Handelspl.  6),  Afgræsning  735,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1204,  Have  79,  Skov  286, 
Moser  50,  Kær  og  Fælleder  50,  Hegn  45,  Stenmarker  4,  Veje  og  Byggegr.  143,  Vandareal 
11.  Kreaturhold  1893:  486  Heste,  1801  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1177  Køer).  726  Faar, 
559  Svin  og  5  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  538 
Td.;  108  Selvejergaarde  med  491,  181  Huse  med  45  Td.  Hrtk.  og  18  jordløse 
Huse.  Befolkningen,  */i  1890:  1398  (1801:840,  1840:  1280,  1860:  1474,  1880: 
1500),  boede  i  300  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  44  levede  af  immat.  Virksomh., 
1094  af  Jordbrug,  10  af  Gartneri,  170  af  Industri,  32  af  Handel,  2  af  Skibsfart, 
37  af  deres  Midler,  og  9  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Sanderum  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Mølle  og 
Fællesmejeri ;  Højme  med  Skole;  Elmelund;  Ravnebjærg  med  Skole  (ved 
kgl.  Res.  af  4/7  1892  er  det  bestemt,  at  der  skal  opføres  en  Filialkirke  her 
for  Sognets  vestl.  Del).  Gaarde:  Store  og  Lille  Bøllemose,  St.  og  Lille 
Grynbor  g  \  Holmstrup  med  Jærnbanestation ;  Vosemose  med  Teglværk  og 
Mølle;  Dyrupgaarde',  Knudstrup.  Gaarden  Elsesminde  har  22  Td.  Hrtk., 
190  Td.  Ld.,  hvoraf  9  Eng  og  Mose,  1  Skov,  Resten  Ager  (2  Lejehuse). 
Ruerne,  Gaarde  og  Huse,  Enghave  Huse,  Lettebæk  Huse  (en  Del  i  Bellinge  S.). 

Sanderum  S.,  een  Sognekommune  med  Dalum,  hører  under  Odense  Hrd.'s 
Jurisdiktion,  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Lægedistr.,  6.  Landstingskr.  og 
Amtets  2.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  150.  Lægd.  Kirken  til- 
hører Familien  Benzon. 

Kirken  (se  Vignetten  S.  398),  helliget  St.  Michael  *),  bestaar  af  Skib,  Kor  med 
Apsis,  Taarn  mod  V.,  to  Sidefløje  paa  Skibets  Nord-  og  Sydside  samt  et  Vaabenhus 
paa  Sydsiden  af  Taarnet.  Kirken  tilhører  oprindl.  den  romanske  Periode.  Skibet  er 
opført  af  raa  Kamp  uden  Sokkel,  Kor  og  Apsis  af  simpelt  tilhugne  Kvadre  paa  en  tre 
Skifter  høj,  ualmindelig  rigt  og  kraftigt  profileret  Granitsokkel.  I  Korets  Nordside  er  et 
oprindeligt  Vindue  bevaret,  og  Rester  af  de  to  gamle  Døre  ses  paa  begge  Sider  af  Skibet. 
I  Apsis  sidder  et  oprindeligt  Vindue,  hvis  Karmsten  er  prydet  med  St.  Michael  med 
Dragen  og  Vinrankeslyngninger  (nu  ødelagt  ved  Indsættelse  af  et  Jærnvindue).  De 
store,  hvælvede  Sidefløje  og  Taarnet,  hvis  Underrum  er  forbundet  med  Skibet,  samt 
Vaabenhuset,  alle  med  takkede  Gavle,  ere  opførte  i  den  senere  Middelalder.  Fra 
samme  Tid  ere  vistnok  ogsaa  Krydshvælvingerne  i  Kor  og  Skib.  Rigt  og  smukt 
udskaaren  Altertavle  fra  omtr.  1520,  der  uden  Tvivl  skriver  sig  fra  Claus  Bergs 
Værksted  i  Odense,  og  som  maaske  er  skænket  Kirken  af  Dron.  Christine;  i  Midt- 
partiet, der  næsten  helt  stemmer  overens  med  Fremstillingen  paa  Altertavlens  Fløje 
i  St.  Knuds  Kirke,  rindes  Lidelseshist.  gengivet,  paa  Fløjene  ses  Apostlene  (se  Fr. 
Beckett,  Altert.,  S.  121  fl.).  Ved  dens  Restauration  1895  fandtes  Relikvier  i  Alter- 
bordet (nu  i  Odense  Museum).  Kalkstensdøbefont  fra  den  romanske  Overgangsperiode; 
Kummen  er  prydet  med  Halvsøjler,  forbundne  ved  spidse  Kløverbladsbuer.  Prædike- 
stolen er  et  tarveligt  Billedskærerarbejde  fra  Beg.  af  17.  Aarh.  Der  er  fundet  Kalk- 
«,  malerier  i  Kirken  fra  omtr.  1500  (se  Magn.  Petersen,  Kalkmal.,  S.  63);  i  Koret 
ere  de  1896  blevne  restaurerede  af  Prof.  Kornerup  (nogle,  fra  en  meget  ældre  Tid, 
fandtes  under  det  øverste  Lag).    Den  ene  Klokke  er  fra  1492,  støbt  af  Peder  Hansen. 

I  Sanderum  By  er  der  1875  rejst  en  Mindesten  (Bautasten  med  Vers  af  C.  Ploug) 
for  Litteraturhistorikeren  N.  M.  Petersen,  der  er  født  her  24/10  1791. 

Sanderum  var  Anneks  til  Dalum  indtil  1869. 

Brendekilde  Sogn  omgives  af  Annekset  Bellinge,  Brylle  og  Sanderum 
Sogne.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  lx/4  Mil  S.  V.  for  Odense.  De 
noget  højtliggende  og  gennemgaaende  jævne  Jorder  ere  lerede.  Borreby- 
mølle  Bæk,  der  udspringer  paa  Nordgrænsen,  løber  gennem  Sognet  mod  S. 


*)  I  Koret  har  hængt  en  Trætavle  med  Indskrift:   „Anno  domini  is 03  fundavit  honorabilis  vir 
magister  Nicholaus  Hiort  istum  chorum  in  honorem  S.  Michaelis.    Orate". 


412  Odense  Amt. 

og    danner   Sydvestgrænsen    mod    Brylle    Sogn.     Gennem   Sognet    gaar   den 
fynske  Hovedbane. 

Fladeindholdet  1896:  1586  Td.  Ld.,  hvoraf  750  besaaede  (deraf  med  Hvede 
6,  Rug  168,  Byg  164,  Havre  173,  Ærter  og  Vikker  7,  Blandsæd  til  Modenh.  124, 
Grentf.  38,  Kartofler  12,  Sukkerroer  22,  andre  Rodfr.  36),  Afgræsn.  257,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  410,  Have  22,  Skov  64,  Moser  6,  Kær  og  Fælleder  8,  Hegn  15,  Sten- 
marker 6,  Veje  og  Byggegr.  47,  Vandareal  1.  Kreaturhold  1893:  147  Heste,  543 
Stk.  Hornkvæg  (deraf  351  Køer),  188  Faar,  179  Svin  og  2  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  163  Td.;  35  Selvejergaarde  med  145,  65  Huse  med 
17  Td.  Hrtk.  og  5  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */»  1890:  504  (1801:  239, 
1840:  466,  1860:  519,  1880:  509),  boede  i  103  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  33 
levede  af  immat.  Virksomhed,  361  af  Jordbr.,  80  af  Industri,  7  af  Handel,  15  af  deres 
Midler,  og  8  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Br endekilde  med  Kirke,  Præstegd.  (tidligere  paa  Brende- 
kildegaards  Plads),  Skole,  Fattiggaard  (noget  N.  for  Byen,  opf.  1869, 
Plads  for  20  Lemmer)  og  Mølle.  Kongsbjærg  Huse.  —  Br  endekildegaard: 
13V4  Td.  Hrtk.,  128  Td.  Ld.  (i  Brendekilde  og  Brylle  S.),  hvoraf  4  Eng,  2 
Skov,  2  Mose,  Resten  Ager  (4  Huse).  En  Gaard  i  Brendekilde:  131/8  Td. 
Hrtk.,  117  Td.  Ld.,  hvoraf  14  Eng,  3  Skov,  Resten  Ager.  Desuden  mærkes 
Si.   Stær??iosegd.,    Vædegd.  og  Limkildegd.     Stærmose'  Huse. 

Brendekilde  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Odense 
Hrd.'s  Jurisdiktion,  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Lægedistr.,  6.  Landstingskr. 
og  Amtets  8.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  151.  Lægd.  Kirken 
tilhører  Sognets  Tiendeydere. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S. 
Den  er  opført  af  røde  Munkesten  i  den  senere  Middelalder.  De  vistnok  samtidige 
Vinduer  ere  store,  fladbuede  og  omgivne  af  profilerede  Murfalse.  Korgavlen,  som 
er  ret  smuk  med  Takker  og  Blindinger,  har  midtpaa  en  fremspringende  Pille,  der 
tidligere  har  baaret  et  lille,  nu  forsvundet  Spir.  Taarn  og  Vaabenhus  ere  sikkert 
senere  Tilbygninger  fra  Middelalderens  Slutn.  Kirken  er  overhvælvet.  Altertavlen  er 
et  Alterskab  med  tre  Fløje  fra  Middelalderens  Slutn.,  med  ret  godt  udskaarne,  senere 
overmalede  Figurer  (Nedtagelsen  af  Korset  og  Scener  af  Lidelseshistorien).  Prædike- 
stol uden  Prydelser  eller  Inskriptioner;  Døbefont  af  Træ;  foran  Alteret  ligger  en  lille, 
slidt  Ligsten.  En  sjælden  Kirketavle  til  Almisseindsamling,  fra  den  senere  Middel- 
alder, er  nu  i  Nationalmus.  —  Udvendig  paa  Korets  Østgavl  Mindesten  for  Præsten, 
Konsistorialr.  Chr.  H.  v.  Westen,  f  1808,  og  Hustru,  der  ere  begravede  her. 

I  Brendekilde  blev  1887  rejst  et  Mindesmærke  (Granitsten  med  Indskrift)  for  Sprog- 
granskeren Rasm.  Rask,  som  blev  født  her  22/n  1787,  ved  hans  Fødehus. 

Bellinge  Sogn,  Anneks  til  Brendekilde,  omgives  af  dette,  Sanderum, 
Stenløse,  Fangel,  Verninge  og  Brylle  Sogne.  Kirken,  mod  0.  i  Sognet, 
ligger  omtr.  1  x/4  Mil  S.  S.  V.  for  Odense.  De  sandmuldede  Jorder  ere  noget 
højtliggende  og  gennemgaaende  jævne,  dog  hæver  Kulagerhøj  sig  134  F., 
42  M.  Ved  Odense  Aa,  der  danner  Østgrænsen,  er  der  nogle  stejle  Bredder; 
Sydgrænsen  dannes  af  Borrebymølle  Bæk.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejene 
fra  Odense  til  Assens  og  Faaborg. 

Fladeindholdet  1896:  1951  Td.  Ld.,  hvoraf  1163  besaaede  (deraf  med  Hvede 
4,  Rug  223,  Byg  215,  Havre  240,  Boghvede  8,  Ærter  og  Vikker  10,  Blands.  til 
Modenh.  159,  Grentf.  132,  Kartofler  26,  Sukkerroer  32,  andre  Rodfr.  92,  Frøavl  21), 
Afgræsn.  252,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  429,  Have  31,  Skov  4,  Hegn  15,  Veje  og 
Byggegr.  55,  Vandareal  m.  m.  2  Td.  Kreaturhold  1893:  205  Heste,  757  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  476  Køer),  211  Faar  og  332  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  1895:  235  Td.;  53  Selvejergaarde  med  208,  81  Huse  med  27  Td. 
Hrtk.  og  6  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */,  1890:  649  (1801:  304,  1840:  479, 
1860:    598,    1880:   691),  boede   i    131    Gaarde  og   Huse;    Erhverv:    17   levede  af 


Odense  Herred.  —   Brendekilde,  Bellinge  og  Stenløse  Sogne.  413 

immat.  Virksomh.,  387  af  Jordbrug,  1 3  af  Gartneri,  150  af  Industri,  50  af  Handel,  1 
af  Skibsfart,  4  af  andre  Erhverv  og  27  af  deres  Midler. 

I  Sognet  Byen  Bellinge,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Skole  og  Kro. 
Bellinge- Mark,  Gaarde  og  Huse.  Borreby  Møllegaard:  133/8  Td.  Hrtk., 
130  Td.  Ld.,  (omtr.  14  i  Verninge  S.),  hvoraf  10  Eng,  1  Skov,  Resten 
Ager.  Desuden  mærkes  Broholmgd. ,  Dansbogd. ,  Borreby  og  Lettebæk 
Vandmøller.    Lettebæk  Huse  (se  S.  411). 

Bellinge  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i  administr.  Hen- 
seende under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt 
under  3.  Udskrivningskr.'  152.  Lægd.  Kirken  tilhører  to  Privatmænd  i 
Sognet. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  er  op- 
ført i  gotisk  Tid  af  røde  Munkesten,  uden  Sokkel.  Taarn  og  Vaabenhus  ere  vistnok 
samtidige  med  den  øvrige  Bygning.  De  oprindl.  Døre  og  Vinduer  have  Skraaprofiler ; 
Korets  Østgavl  har  Blindinger,  men  har  mistet  Kamtakkerne.  Alle  Rum  ere  over- 
hvælvede. Altertavlen  er  et  Alterskab  fra  katolsk  Tid  med  tarveligt  udførte,  senere 
overmalede  Figurer  (Gangen  til  Golgatha,  de  fire  Kirkefædre  og  de  tolv  Apostle). 
Prædikestolen  er  et  tarveligt  Arbejde  fra  Baroktiden;  Granitdøbefont.  I  Koret  en 
middelalderlig  Kirkestol  med  udskaarne  Endestykker  og  med  Indskrifterne:  nil  cog- 
natur  dulcius  quam  ihesus  dei,  —  ihesus,  —  help  os  amen.  I  Kirkegulvet  Ligsten 
over  Møller  Hans  Vilatzøn,  f  1659,  og  Hustru.  Paa  Hvælvingerne  og  Sidevæggene 
ere  afdækkede  en  Del  Kalkmalerier  fra  1496  (se  Magn.  Petersen,  Kalkmal.,  S.  62), 
hvoraf  nogle  restaureredes  1884  af  Prof.  Kornerup. 

Borreby gaard  og   Borreby  Mølle   overlod  Kongen    1536  til  Mikkel  Brockenhuus. 

Ved  Borreby  Mølle  ligger  en  fredlyst  Gravhøj. 

Stenløse  Sogn  omgives  af  Annekset  Fangel,  Bellinge,  Sanderum  og  Dalum 
Sogne  samt  Aasum  Hrd.  (Højby  og  N.-Lyndelse  S.).  Kirken,  mod  N.,  ligger 
omtr.  1  Mil  S.  for  Odense.  De  noget  højtliggende,  men  jævne,  kun  ved 
Odense  Aa  bakkede  Jorder  ere  ler-  og  sandmuldede.  Ved  Odense  Aa,  der 
danner  Vestgrænsen  mod  Bellinge  og  Sanderum  Sogne ,  forekommer  et 
Lag  af  Kalktuf,  dannet  ved  Afsivning  fra  Kilder  med  kalkholdigt  Vand. 
Østgrænsen  mod  Aasum  Hrd.  dannes  af  et  mindre  Aaløb.  Gennem  Sognet 
gaa  Landevejen  fra  Odense  til  Faaborg  og  den  sydfynske  Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  2146  Td.  Ld.,  hvoraf  1116  besaaede  (deraf  med  Hvede 
11,  Rug  231,  Byg  259,  Havre  259,  Boghvede  5,  Ærler  og  Vikker  4,  Blandsæd  til 
Modenh.  165,  Grøntf.  53,  Kartofler  21,  Sukkerroer  47,  andre  Rodfr.  61),  Afgræsn. 
290,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  504,  Have  28,  Skov  65,  Moser  45,  Kær  og  Fælleder 
21,  Hegn  12,  Veje  og  Byggegr.  60,  Vandareal  4  Td.  Kreaturhold  1893:  203 
Heste,  805  Stkr.  Hornkv.  (deraf  502  Køer),  319  Faar,  346  Svin  og  2  Geder.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  245  Td.;  39  Selvejergaarde  med 
227,  46  Huse  med  17  Td.  Hrtk.  og  2  jordløse  Huse.  Befolkningen,  ^  1890:  541 
(1801:  411,  1840:  513,  1860:  542,  1880:  570),  boede  i  97  Gaarde  og  Huse; 
Erhverv:  26  levede  af  immat.  Virksomhed,  377  af  Jordbr.,  109  af  Industri,  2  af 
Handel,  18  af  deres  Midler,  og  9  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Stenløse  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Mølle;  Svends- 
trup;  Volderslev,  ved  Landevejen.  —  Hovedgaarden  Lindved:  omtr.  20 
Td.  Hrtk.,  215  Td.  Ld.  (i  Stenløse  og  Højby  S.),  hvoraf  32  Eng,  18  Skov, 
Resten  Ager  (til  Gaarden  høre  en  Mølle  og  5  Huse).  Voldgaard:  15  Td. 
Hrtk.,  133  Td.  Ld.,  hvoraf  10  Eng,  2  Have  og  Gaardspl.,  Resten  Ager  (1 
Lejehus).    Desuden  mærkes  Lundsgaard  og  Elle  Mølle. 

Stenløse  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Odense  Hrd. 's 
Jurisdiktion,    Odense  Amtstue-  (Odense)    og  Lægedistr.,   6.  Landstingskr.  og 


414  Odense  Amt. 

Amtets    8.  Folketingskr.    samt    3.  Udskrivningskr.'    153.  Lægd.     Kirken  til- 
hører Ejeren  af  Karolinekilde,  Paarup  S. 

Kirken,  helliget  St.  Clemens,  bestaar  af  Skib,  Kor  med  Korrunding,  Taarn  mod 
V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  er  opført  i  romansk  Tid  af  raa  Kamp  med  tilhugne 
Hjørnekvadre  paa  en  to  Skifter  høj,  profileret  Sokkel.  Af  de  oprindelige  Vinduer  er 
eet  bevaret  i  Skibet,  og  3  spores  paa  Korrundingen;  paa  Skibets  nordl.  Væg  ses  Spor 
af  Kvindernes  Indgang.  Taarnet,  med  kamtakkede  Gavle,  Vaabenhuset  og  Hvæl- 
vingerne over  Skib  og  Kor  hidrøre  fra  den  seneste  Middelalder  (paa  Taarnets  Vestgavl 
staar  Aarst.  1606).  Altertavlen  har  et  tarveligt,  nyere  Maleri  (Christus  paa  Korset). 
Alterstagerne,  fra  1696,  have  Urnernes  og  Krabbernes  Vaabener.  Den  udskaarne 
Prædikestol  er  skænket  1584  af  Otte  Brockenhuus  og  bærer  Brockenhuusernes  og 
Venstermandernes  Vaabener.  Romansk  Døbefont  af  Granit  med  Løvværksslyngninger 
paa  Kummen.  I  Vaabenhusets  Vestvæg  er  opstillet  Kirkens  gamle  middelalderlige  Dør, 
rigt  prydet  med  Smedejærnsbeslag  og  med  Aarst.  1489  og  „sancte  clemes  ora  pro  me" 
(aib.  i  Tegn.  af  æld.  n.  Arkit.  1  S.  2.  R.  PI.  6).  Paa  Korets  Loit  staar  en  gotisk  Brev- 
kiste med  smukt  smedet  Beslag,  skænket  1601  af  Fru  E.  Skram  til  Lindved,  restaureret 
1898.  Den  ene  Klokke  er  fra  1514,  med  Indskrift  i  Minuskier  og  Relieffremstillinger 
af  Gud  Fader  med  Christus  i  Skødet  og  St.  Clemens.  Ved  Korvæggen  Ligsten  over 
Johan  Brockenhuus,  f  1545,  og  Gese  Tidemand,  f  1556;  i  Vaabenhuset  Ligsten  over 
Niels  Olufsen  Anden,  første  Sognepræst  til  Stenløse  og  Fangel,  f  1647.  Epitafium 
over  Forpagter  Andr.  Jensen,  f  1764,  og  Hustru.  Som  Grundsten  under  Vaaben- 
husets ene  Hjørne  ligger  en  romansk  Ligsten.  En  sjælden,  kisteformet  Gravsten  med 
Skulpturer,  fra  den  ældre  Middelalder,  er  nu  i  Nationalmuseet. 

Lindved  nævnes  alt  i  15.  Aarh.  som  et  Len  under  Næsbyhoved,  men  tilhørte  der- 
efter den  bekendte  Borgmester  i  Odense  Peder  Marsvin,  der  synes  at  have  arvet  den  efter 
sine  Forældre,  men  for  øvrigt  aldrig  selv  skrev  sig  til  Gaarden.  Hans  Søn  Rigskans- 
leren Jørgen  Marsvin  ejede  1501  L.,  som  1528  tilhørte  hans  Enke  Anne  Anders- 
datter. Ved  hans  Sønnedatter  Karen  Pedersdatter  Marsvins  Ægteskab  med  Erik  Bille 
kom  Gaarden  til  denne  Slægt.  Efter  Erik  Billes  Død  1573  tilfaldt  den  Sønnerne  Knud 
og  Ove  Bille,  derefter  sidstnævntes  Børn  Peder  og  Birgitte  Bille,  gift  med  Jørgen 
Hartvigsen,  der  ejede  den  1648,  men  synes  at  have  solgt  den  til  Jfr.  Dorte  Skinkel, 
som  ejede  den  1663,  men  hvis  Arvinger  1674  solgte  den  til  Fru  Anne  Vind,  som 
dog  alt  1678  afhændede  den  til  Oberstlieutn.  Jochim  Schiitz.  Han  solgte  1691  Gaard 
og  Gods  „med  adelig  Frihed  paa  samme  Gaard"  til  Fred.  Gersdorf  til  Kjærgaard 
og  Bramstrup  (f  1724)  og  den  var  derefter  forenet  med  Bramstrup  —  idet  Fr.  Gersdorf 
1722  skødede  den  til  Joh.  Fr.  Brockenhuus  (se  i  øvrigt  under  Bramstrup)  —  til  1798, 
da  Kancellir.  Hillerup  solgte  den  til  Landsdommer  i  Fyn  Joh.  Jac.  Mylius  (f  1803) 
og  Frue  Ulrikke  Cathr.  Rasch.  Han  fik  1792  Bevilling  paa  at  afhænde  Bøndergodset 
og  solgte  derefter  1803  selve  Hovedgaarden  med  Mølle  og  5  Huse  til  Forpagter  Chr. 
Berg.  Siden  den  Tid  har  den  været  i  denne  Families  Eje  undtagen  1889 — 96,  da  den 
ejedes  af  Hr.  Dons;  nu  tilhører  den  den  tidligere  Ejer  H.  C.  O.  Bergs  (f  1889)  Enke, 
Fru  Vilhelmine  Berg.  —  Den  gamle  Hovedbygning  er  af  Bindingsværk  i  eet  Stokværk. 

I  Sognet  har  ligget  Hovedgaarden  Volderslevgaard,  Stamsædet  for  den  gamle  Slægt 
Brockenhuus,  der  vistnok  alt  i  Beg.  af  15.  Aarh.  boede  her.  Den  ejedes  af  Johan 
B.  1438—66,  Oluf  B.  1468—81,  Johan  B.,  f  1545,  Otte  B.,  f  1594,  Frans  B.,  f  1616, 
alle  Søn  efter  Fader.  Siden  kom  den  til  Hans  Lindenov  til  Hundslund  Kloster,  som 
1632  mageskiftede  den  til  Kronen,  der  bortfæstede  den  til  to  Bønder;  1652  blev 
Godset  pantsat  til  Kongen  af  Polen,  der  afhændede  Pantet  til  Henning  Pogwisch,  som 
endnu  s.  Aar  pantsatte  V.  til  Biskoppen  i  Fyn  Laurids  Jacobsen.  Spor  af  Gaardens 
Volde  saas  endnu  for  nogle  Aar  siden  ved  den  sydvestligste  Gaard  i  Byen  ved  Eng- 
draget, der  skiller  Stenløse  Sogn  fra  Nørre-Lyndelse  og  fordum,  da  det  var  en  Sø, 
har  værnet  Gaarden. 

St.  Knuds  Kloster  afhændede  1542  Lundsgaard  \  Stenløse  S.  til  Mikkel  Brockenhuus. 

Paa  Stenløse  Mark  har  der  været  en  hellig  Kilde,  Videkilde,  som  langt  ind  i  19. 
Aarh.  besøgtes  St.  Hans  Nat. 

I  Stenløse  findes  etBystævne,  som  er  opstillet  omtr.  1865  og  endnu  benyttes;  det 
bestaar  af  9  i  en  Rundkreds  satte  firsidede,  tilhugne  Sten  med  Bymændenes  Navne.  — 
I  Volderslev  er  der  ligeledes  et  endnu  benyttet  Bystævne,  der  oprindl.  hidrører 
fra  18.  Aarh.  og  bestod  af  14  ikke  tildannede  Sten,  af  hvilke  de  13  stod  i  Rundkreds 
og  een  i  Midten;  1884  bleve  Stenene  firsidet  tilhugne,  forsynede  med  Bymændenes 
Navnetræk  og   satte   i  Halvkreds,  samt  omgivne  med  en  Tjørnehæk  og  Lindetræer; 


Odense  Herred.  —  Stenløse,  Fangel  og  Verninge  Sogne.  415 

1896  borttoges   en  af  Stenene,   idet  to   Gaarde  bleve   sammenlagte   til   ovennævnte 
Voldgaard. 

Aar  1562  fik  Sognet  sin  egen  Præst;  tidligere  havde  det  været  betjent  af  en  Præst, 
der  boede  i  St.  Knuds  Kloster,  hvorunder  Kirken  blev  henlagt  1316. 

Fangel  Sogn,  Anneks  til  Stenløse,  omgives  af  dette,  Bellinge  og  Ver- 
ninge Sogne,  fra  hvilke  to  det  adskilles  ved  Odense  Aa,  samt  af  Svendborg 
Amt  (Salling  Hrd.)  og  Aasum  Hrd.  (N.-Søby  og  N.-Lyndelse  S.)-  Kirken,  midt 
i  Sognet,  ligger  omtr.  1 1/2  Mil  S.  S.  V.  for  Odense.  De  noget  højtliggende, 
men  temmelig  jævne  Jorder  ere  gennemgaaende  sandede.  Paa  Sydgrænsen 
løber  Skjelbæk.     Gennem  Sognet    gaar  Landevejen    fra  Odense   til  Faaborg. 

Fladeindhold  1896:  2584  Td.  Ld.,  hvoraf  1329  besaaede  (deraf  med  Hvede 
14,  Rug  297,  Byg  275,  Havre  308,  Boghvede  20,  Ærter  og  Vikker  8,  Blandsæd  til 
Modenh.  209,  Grontf.  70,  Kartofler  38,  Sukkerroer  16,  andre  Rodfr.  70,  Frøavl  4), 
Afgræsn.  396,  Høslæt  m.  m.  561,  Haver  32,  Skov  100,  Moser  54,  Kær  og  Fælleder 
20,  Hegn  10,  Veje  og  Byggegr.  80,  Vandareal  m.  m.  2  Td.  Kreaturhold  1893: 
230  Heste,  806  Stk.  Hornkv.  (deraf  485  Køer),  469  Faar,  286  Svin  og  4  Geder.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  232  Td.;  48  Selvejergaarde  med 
203,  115  Huse  med  29  Td.  Hrtk.  og  6  jordløse  Huse.  Befolkningen,  V2  1890: 
756  (1801:  370,  1840:  616,  1860:  689,  1880:  748),  boede  i  159  Gaarde  og  Huse; 
Erhverv:  18  levede  af  immat.  Virksomh.,  523  af  Jordbr.,  3  Gartneri,  157  af  Industri, 
33   af  Handel,    14  af  andre  Erhverv,   5   af  deres  Midler,   og   3  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Fangel,  ved  Landevejen,  med  Kirke  og  Skole;  Fangel- 
iorp.  Vestertorp,  Gaarde  og  Huse.  Fangel  Aagaard:  123/4  Td.  Hrtk.,  129 
Td.  Ld.,  hvoraf  18  Eng,  4  Skov,  Resten  Ager  (1  Hus).  En  Gaard  i 
Fangel:  13  Td.  Hrtk.,  120  Td.  Ld.,  hvoraf  5  Eng,  5  Skov,  Resten  Ager. 
Desuden  mærkes  Bellingebro,  Andelsmejeri,  og  Borreby,  Andelsmejeri.  Mod 
S.  V.    en   methodistisk  „Vandrekirke",  „opf.    1895    i   mangekantet  Form. 

Fangel  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i  administr.  Hen- 
seende under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt 
under  3.  Udskrivningskr.'    154.  Lægd.    Kirken  tilhører  Sognets  Tiendeydere. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  er  oprindl. 
en  af  raa  Kamp  opført  romansk  Bygning.  Den  oprindl.  rektangulære  Døraabning  er 
bevaret  paa  Skibets  Sydside.  Korgavlen  er  opført  af  røde  Munkesten  med  en  frem- 
springende Pille  paa  Midten,  der  tidligere  har  forlænget  sig  op  over  Taget  og  haft 
et  lille  Spir.  Taarn  og  Vaabenhus  samt  de  i  Kor,  Skib  og  Taarn  indbyggede  Hvæl- 
vinger ere  fra  den  senere  Middelalder.  Altertavlen  er  fra  1894  af  A.  Dorph  (Christus 
og  den  samaritanske  Kvinde);  Granitdøbefont;  Prædikestol  i  Barokstil.  I  Skibet 
et  Trækrucifiks  fra  Middelalderens  Slutn. ;  i  Vaabenhuset  en  malet  og  udskaaren 
Ligbaare  fra  1719.  I  Koret  Ligsten  over  Præsten  Oluf  Hansen,  f  1631,  hans  Hustru 
og  dennes  anden  Ægtefælle  Knud  Jacobsen.  I  Kirkegaardsdiget  to  middelalderlige 
Indgange. 

Fangel  var  et  eget  Pastorat,  indtil  det  ved  Kongebr.  8/2  1632  befaledes  annekteret 
til  Stenløse. 

Verninge  Sogn,  det  sydvestligste  i  Herredet,  omgives  af  Fangel,  Bel- 
linge, Brylle  og  Tommerup  Sogne,  Baag  Hrd.  (Ørsted  og  Kjøng  S.)  og 
Svendborg  Amt  (Salling  Hrd.).  Kirken,  mod  N.,  ligger  omtr.  2!/4  Mil  S.  V. 
for  Odense.  De  noget  højtliggende  og  paa  enkelte  Steder  temmelig  bakkede 
Jorder  ere  for  en  stor  Del  sandede  med  store  Eng-  og  Mosestrækninger  ved 
Grænserne;  mod  0.  og  S.  begrænses  det  af  Odense  Aa,  mod  N.  af  Holme- 
have Bæk.  En  Del  Skov.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejen  fra  Odense  til 
Assens    og,  i  det  nordvestl.  Hjørne,  Assens-Tommerup  Banen. 

Fladeindholdet  1896:  5146  Td.  Ld.,  hvoraf  2476  besaaede  (deraf  med  Hvede  16, 


416  Odense  Amt. 

Rug  551,  Byg  456,  Havre  561,  Boghvede  34,  Blandsæd  til  Modenh.  450,  Grentf. 
147,  Kartofl.  84,  Sukkerr.  71,  andre  Rodfr.  100,  andre  Handelspl.  4),  Afgræsn.  823, 
Høslæt,  m.  m.  1027,  Have  80,  Skov  231,  Moser  286,  Kær  og  Fælleder  44,  Hegn  71,  Heder 
2,  Veje  og  Byggegr.  98,  Vandareal  8  Td.  Kreatur  hold  1893:  435  Heste,  1583 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  965  Keer),  882  Faar,  797  Svin,  10  Geder,  og  4  Æsler.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  463  Td. ;  93  Selvejergaarde  med 
399,  4  Arvefæstegd.  med  25,  205  Huse  med  39  Td.  Hrtk.  og  5  jordløse  Huse.  Befolk- 
ningen, i/2  1890:  1602  (1801:  795,  1840:  1233,  1860:  1479,  1880:  1617),  boede  i 
317  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  59  levede  af  immat.  Virksomh.,  1030  af  Jordbrug, 
3  af  Gartneri,  373  af  Industri,  45  af  Handel,  5  af  Skibsfart,  8  af  andre  Erhverv,  40 
af  deres  Midler,  og  39  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Verninge,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Skole,  (4 
Klasser  og  2  Lærere),  Fattiggaard  (opr.  1878,  Plads  for  40  Lemmer),  Mis- 
sionshus (opf.  1896),  Apotek,  Lægebolig,  Kro,  Andelsmejeri  (Fuglekilde)  og 
Limfabrik;  Hjelmerup\  Solevad;  Langs/ed  med  Teglværk  og  Vandmølle; 
Bregnemose,  ved  Landevejen;  Naarup  med  Skole,  Gæstgiveri,  Savværk, 
Jærnbane-  og  Telegrafstation.  Saml.  af  Gaarde :  Fruerlykke  med  Præstegaarden 
„Fuglsang"  lidt  mod  N.  for  Kirken.  Stenalt,  Skovsbo,  Gravene  og  Præste- 
skov, Huse,  Nevershuse  med  Mølle,  Lindholm,  Huse,  Naarupskov,  Gaarde 
og  Huse.  —  Voldsgaard:  14  Td.  Hrtk.,  131  Td,  Ld.  (75  med  85/8  Td. 
Hrtk.  i  Bellinge  S.),  hvoraf  16  Eng,  6  Skov,  Resten  Ager.  En  Gaard 
i  Solevad  (Solevadgd.) :  15  Td.  Hrtk.,  180  Td.  Ld.,  hvoraf  20  Eng,  10 
Skov,  Resten  Ager  (til  Gaarden  høre  2  Huse  og  ved  Holmehave  Bæk  et 
Vandhjul,  7  Al.  i  Diameter,  der  driver  en  Mølle).  En  Gaard  i  Naarup 
(Naarupgd.):  13  Td.  Hrtk.,  180  Td.  Ld.,  hvoraf  10  Eng,  44  Skov,  Resten 
Ager  (1    Hus). 

Verninge  Sogn,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Odense  Hrd.'s  Juris- 
diktion, Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Lægedistr.,  6.  Landstingskr.  og  Amtets 
8.  Folketingskr.,  for  hvilken  Byen  Verninge  er  Valgsted,  samt  3.  Udskriv- 
ningskr.'    155.  Lægd.    Kirken  tilhører  nogle  af  Sognets  Gaardmænd. 

t  Kirken  (hvidkalket),  paa  en  Bakke  147  F.  over  Havet,  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud 
i  eet  og  Taarn  mod  V.  samt  en  Udbygning  mod  N.  og  Vaabenhus  mod  S.  lige  over 
for  hinanden,  saa  at  Kirken  faar  Korsform.  Den  oprindl.  Kirke  er  opført  i  romansk 
Tid  af  utilhuggen  Kamp  med  profileret  Sokkel;  den  oprindl.  Syddør,  med  et  Hoved 
over,  ses  inde  i  Kirken  som  en  Niche.  I  den  senere  Middelalder  er  Kirken  bleven 
forlænget  mod  0.  med  Koret,  der  er  opført  af  Munkesten  med  Kamgavl  og  Blin- 
dinger,  ligesom  Skibets  Mure  for  en  stor  Del  ere  opmurede  af  Munkesten ;  ogsaa 
Udbygningen  stammer  omtr.  fra  denne  Tid;  endnu  senere  (dog  før  1589)  ere  Taarnetog 
Vaabenhuset,  ligeledes  af  Mursten  med  Kamgavle  og  Blindinger,  tilføjede.  Hele  Kirken 
har  Krydshvælvinger,  dog  er  Vaabenhuset  ved  et  Bjælkeloft  delt  i  to  Stokv.  Taarn- 
rummet  er  forbundet  med  Skibet  ved  en  svær,  bred  Bue.  Kirken  har  i  nyeste  Tid 
faaet  Skifertag.  Altertavlen  er  et  Maleri  fra  1890  af  A.  Dorph,  Christus  og  den 
samaritanske  Kvinde  (den  gamle  Altertavle  hænger  i  Tilbygningen);  Prædikestol 
i  Renæssancestil;  Granitdøbefont.  Bag  Alteret  Rester  af  et  gotisk  Panel.  I  Udbyg- 
ningen, hvor  Orgelet  har  Plads,  hænger  et  middelalderligt  Krucifiks  og  en  Minde- 
tavle over  Præsten  Peder  Bering,  f  1727,  og  Hustru  (under  Gulvet  er  der  Grav- 
hvælving). I  Koret  Stentavle  over  hans  Eftermand  Laurits  Schytt,  f  1756.  I  Kirke- 
gulvet 5  meget  slidte  Ligsten  (uden  for  Kirken  ligge  Stykker  af  Ligsten,  og  i  et 
Stengærde  langs  Præstegaardens  Mark  findes  nogle  Ligsten).  Paa  Vaabenhusets  Loft 
bl.  a.  et  gammelt,  jærnbeslaaet  Monstranshus. 

Tommerup  Sogn  omgives  af  Verninge,  Brylle  og  Vissenbjærg  Sogne 
samt  Baag  Hrd.  (Orte  og  Ørsted  S.).  Kirken,  mod  0.,  ligger  omtr.  2  Mil 
S.  V.  for  Odense  og  23/4  Mil  0.  N.  0.  for  Assens.  De  især  i  den  nordl. 
Del  højtliggende  og  bakkede  Jorder  frembyde  en  rig  Afveksling  af  Banker, 


Odense  Herred.  —   Verninge  og  Tommerup  Sogne.  417 

Moser   og   Enge   med    Vandløb    og    Skov  (Højsholt,   Kohave,    Femtenskov) 

og  ere   i  deres  Sammensætning  meget  forskellige,  snart  stærkt  lerede,  snart 

muldede,    snart    grusede  og  stenede.    Mod    N.    i    Sognet  udspringer  Brende 

Aa.     Gennem    Sognet   gaa   Assens-Tommerup    Banen    og,    mod   N.  0.,    den 

fynske  Hovedbane. 

Fladeindh.  1896:  4321  Td.  Ld.,  hvoraf  1964  besaaede  (deraf  med  Hvede  76,  Rug 
427,  Byg  413,  Havre  435,  Boghv.  4,  Blandsæd  til  Modenh.  349,  Grøntf.  116,  Kartofler 
46,  Sukkerr.  25,  andre  Rodfr.  60,  Frøavl  12),  Afgræsn.  570,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
889,  Have  64,  Skov  492,  Moser  65,  Kær  og  Fælleder  8,  Hegn  52,  Veje  og  Byggegr. 
199,  Vandareal  12.  Kreaturhold  1893:  317  Heste,  1358  Stkr.  Hornkv.  (deraf  880 
Køer),  518  Faar,  613  Svin  og  3  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovsky ldshrtk. 
1895:  343  Td.;  72  Selvejergaarde  med  283,  235  Huse  med  59  Td.  Hrtk.  og  13 
jordløse  Huse.  Befolkningen,  */,  1890:  1545  (1801:  819,  1840:  1256,  1860: 
1451,  1880:  1533),  boede  i  305  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  98  levede  af  immat. 
Virksomh.,  887  af  Jordbrug,  7  af  Gartneri,  304  af  Industri,  76  af  Handel,  12  af 
andre  Erhverv,  26  af  deres  Midler,  og  135  vare  under  Fattigv.  (deraf  103  i  offtl.  Anst.). 

I  Sognet  Byen  Tommerup  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Andelsmejeri 
(Karlskilde),  Damp-,  Vand-  og  Vejr-Mølle,  Garveri,  Farveri  og  flere  hand- 
lende ;  1/2  Mil  N.  V.  for  Byen  Tommerup  /ær  nb  ane-  og  Tele  graf  station  ved 
den  fynske  Hovedbane  og  Udgangspunkt  for  Banen  til  Assens;  ved  Stationen 
et  Forsamlingshus  (opf.  1888),  et  Andelsmejeri  (Tallerup),  Gæstgiveri,  flere 
Købmænd  samt  Pogeskole;  1/2  Fjerdingvej  V.  for  Tommerup  Kirke  Knarre- 
borg Station  med  nogle  Huse,  Kro  og  Amtsfattiggaard  med  Opdragelses- 
anstalt for  forsømte  Børn  (opf.  1886,  Plads  for  160);  i  Nærheden  af 
nævnte  Station  Missionshuset  „Salem"  (opf.  1889).  Tallerup gaar de  med 
Skole.  Kivsmose  med  Gaarde  og  Huse  samt  Skole.  Lilleskov,  Gaarde 
og  Huse.  Femtning- Skov ,  Huse.  Skovsirup  (tidligere  Usselhuse),  Skjel/iuse, 
Skjelskov,  Kohave,  Holmehave,  Gaarde,  og  Huse;  Stensbjærg  og  Storskov, 
Huse.  Kamgaard:  17V4  Td.  Hrtk.,  191  Td.  Ld.,  hvoraf  8  Eng,  20  Skov, 
Resten  Ager  (2  Lejehuse).  Slore-Appe:  151/8  Td.  Hrtk.,  220  Td.  Ld.,  hvoraf 
30  Eng  og  Tørvemose,  62  Skov,  Resten  Ager  (til  Gaarden  høre  en  Mølle 
og  1  Hus).  Baagegaard  (eller  Baagøegd.):  \2X\%  Td.  Hrtk.,  130  Td.  Ld., 
hvoraf  10  Eng,  7  Skov,  3  Have  og  Gaardspl.,  Resten  Ager  (til  Gaarden 
høre  Skjelskov  Mølle,  2  Fæstehuse  og  2  Lejehuse).  Desuden  mærkes  Mosegd., 
Dyrehavegd.,  Talleruplund,  Vædegd.  (Parcel  af  Baagegd.),  Højsholt,  Skov- 
fogedbolig, og  Stensbjærg,  Mølle. 

Tommerups.  —  endnu  een  Sognekommune  med  Brylle  (indtil  1/1  1900), 
men  delt  i  to  Sognefogeddistrikter  (nordl.  og  sydl.)  —  hører  under  Odense  Hrd. 's 
Jurisdiktion,  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Lægedistr.,  6.  Landstingskr.  og 
Amtets  8.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  156.  Lægd.  Kirken  tilhører 
Ejeren   af  Borreby  Møllegd.,  Bellinge  S. 

Kirken  er  lille  og  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S. 
Den  oprindelige,  vestlige  Del  af  Skibet  er  opført  i  romansk  Tid  af  utilhuggen 
Kamp  med  profileret  Sokkel ;  flere  rundbuede  Vinduer  ses.  I  den  senere  Middelalder 
har  Kirken  faaet  to  Hvælvingsfag  og  er  bleven  forlænget  mod  0.  med  to  andre 
(Koret),  alt  opført  af  Munkesten  ligesom  Taarnet  og  Vaabenhuset,  hvilke  sidste  have 
Bræddeloft.  Den  oprindelige  Korbue  er  bevaret.  Den  udskaarne  Altertavle  med 
snoede  Søjler  har  et  Maleri  af  A.  Dorph  fra  1894,  Christus  i  Getsemane  (det 
gml.  Alterbillede  hænger  i  Skibet) ;  Prædikestol  i  Renæssancestil  (i  D.  Atl.  VI  S.  543 
siges,  at  Altertavle  og  Prædikestol  ere  bekostede  1742  af  Søkapt.  Jac.  Tommerup  til 
Tallerup);  Granitdøbefont  (ovenover  staar  Thorvaldsens  Christus).  Gamle  Stolestader. 
I  Gulvet  to  Ligsten. 

Kamgaard,  Tallerup  og  Baagegaard  ere  gamle  Gaarde.  Den  sidste  kan  saaledes 
forfølges  tilbage  til  Midten  af  15.  Aarh.   og  havde  da  Ejere  fælles  med  den  nu  ned- 

Trap.    Danmark,  3.  Udg.    III.  27 


418  Odense  Amt. 

lagte  Hovedgaard  Frøbjærg;  Talleruflund  er  udparcelleret  af  Tallerup  i  Beg.  af  19. 
Aarh.  (se  F.  Hjort  [den  nuv.  Ejer  af  Baagegd.],  Optegn,  om  Baagegd.  i  æld.  og  nyere 
Tid,  Odense  1896).  Kamgaard  ejedes  midt  i  17.  Aarh.  af  Krigskommissær  G.  Th. 
Haffensriffers  og  dernæst  af  Svigersennen  Herredsfoged  P.  Didriksen  Falenkamp, 
under  hvem  Gaarden  brændte  1694;  hans  Søn  Hans  F.  solgte  Gaarden  1738  (den- 
gang omtr.  330  Td.  Ld.). 

Brylle  Sogn  omgives  af  Verninge,  Tommerup,  Vissenbjærg,  Ubberud, 
Sanderum,  Brendekilde  og  Bellinge  Sogne.  Kirken,  noget  sydlig  i  Sognet, 
ligger  omtr.  l3/4  Mil  S.  V.  for  Odense.  De  højtliggende,  men  temmelig 
jævne,  kun  mod  N.  og  N.  V.  bakkede  Jorder  (højeste  Punkt:  Bjærget,  337 
F.,  106  M.)  ere  jævnt  gode,  men  især  mod  S.  0.  noget  lette  og  sandmul- 
dede, mod  N.  noget  lerede.  En  Del  Skov.  Mod  0.  begrænses  det  af  Borreby- 
mølle  Bæk,  mod  S.  af  Holmehav  ebæk,  hvilke  forene  sig  i  Sognets  sydøstl. 
Hjørne.  Gennem  Sognets  sydl.  Del  gaar  Landevejen  fra  Odense  til  Assens 
og  gennem  den  nordl.  Del  den  fynske  Hovedbane. 

Fladeindhold  1896:  3661  Td.  Ld.,  hvoraf  1795  besaaede  (deraf  med  Hvede  15,  Rug 
429,  Byg  387,  Havre  427,  Boghvede  15,  Bælgsæd  4,  Blands.  til  Modenh.  237,  Grentf. 
122,  Karton.  50,  Sukkerr.  16,  andre  Rodfr.  92),  Afgræsn.  575,  Høslæt,  Brak,  Eng,  m. 
m.  845,  Have  46,  Skov  187,  Moser  34,  Kær  og  Fælleder  19,  Hegn  41,  Veje  og 
Byggegr.  115,  Vandareal  m.  m.  2  Td.  Kreaturhold  1893:  318  Heste,  1247  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  812  Køer),  587  Faar,  649  Svin  og  9  Geder.  Ager  og  EngsHartk.  og 
halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  343  Td. ;  83  Selvejergaarde  med  287,  3  Arvefæstegd.  med 
12,  173  Huse  med  44  Td.  Hrtk.  og  3  jordløse  Huse.  Befolkningen,  V2  1890: 
1134  (1801:  720,  1840:  1011,  1860:  1319,  1880:  1201),  boede  i  251  Gaarde 
og  Huse;  Erhverv:  33  levede  af  immat.  Virksomh.,  739  af  Jordbr.,  3  af  Gartneri, 
261  af  Industri,  25  af  Handel,  2  af  andre  Erhverv.,  53  af  deres  Midler,  og  18  vare 
under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Brylle  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Andelsmejeri; 
Gundestrup;  Render  (1489:  Renuord).  Brylle  Mark,  Render-Mark,  Stær- 
mose,  Frankfri,  Huse.  Brunsvig  Skole.  Mandgaard:  l61/2  Td.  Hrtk.,  168 
Td.  Ld.,  hvoraf  8  Eng,  20  Skov,  Resten  Ager.  Desuden  mærkes  Gaardene 
Broholm,  St.-  og  Lille- Tobo,  Lille- Appe,  Lille-  og  Ny-Stærmosegd.,  Store- 
Skræppenborg.    Endvidere   Skræppenborg  Mølle  og  Frankfri  Mølle. 

Brylle  S.,  endnu  een  Sognekommune  med  Tommerup  (indtil  */i  1900), 
men  delt  i  to  Sognefogeddistrikter  (nordl.  og  sydl.),  hører  i  administrativ 
Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt 
under  3.  Udskrivningskr.'    157.  Lægd.    Kirken  tilhører  4  Gaardmænd. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Skib  og  Kor 
ere  opførte  i  den  romanske  Tid  af  raa  Kamp  med  en  profileret  Granitsokkel;  to 
rundbuede  Vinduer  og  en  Dør  ses  endnu.  Kirken  har  tidligere  haft  Korrunding. 
Taarn  og  Vaabenhus  ere  opførte  i  den  senere  Middelalder.  Altertavlen  er  en  Kopi 
af  Dalsgaard  (Christus  med  Martha  og  Maria).  Granitdøbefont.  Paa  Prædikestolen, 
der  er  af  nyere  Arbejde,  findes  fem  Apostelfigurer,  der  vist  hidrøre  fra  en  katolsk 
Altertavle.  Nogle  Kalkmalerier  fra  omtr.  1400  ble  ve  fundne  og  restaurerede  1894  i 
Korets  Hvælvinger.  Ligsten  over  Birkedommer  og  Ejer  af  Broholm,  Anders  Henningsen, 
f  1690.  Om  den  gamle  Kirkeklokke  fra  1376  (omstøbt  1781),  der  tidligere  antoges 
for  den  ældste  i  Danmark,  se  Kirkeh.    Saml.   1.  R.  II,  S.  85. 

Brylle  var  Anneks  til  Tommerup  indtil  1877. 

Vissenbjærg  Sogn,  det  største  i  Herredet,  omgives  af  Tommerup, 
Brylle  og  Ubberud  Sogne  samt  Skovby  Hrd.  (Vigerslev,  Veflinge  og  Haarslev 
S.),  Vends  Hrd.  (Rørup  S.)  og  Baag  Hrd.  (Skydebjærg  og  Orte  S.).  Kirken, 
omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  21/8  Mil  V.  for  Odense  og  23/4  Mil  N.  0. 
for  Assens.    Sognet    er  højtliggende  og  har  en  meget  uregelmæssig,  bakket 


Odense  Herred.  —  Brylle  og  Vissenbjærg  Sogne.  419 

Overflade,  der  giver  det  et  højst  ejendommeligt,  mange  Steder  natur- 
skønt, næsten  vildt  Præg.  Navnlig  gælder  dette  den  større  nordl.  Del  og 
Egnen  omkring  Landevejen  til  Middelfart,  hvor  det  højeste  Punkt  findes 
i  Præstegaardens  Have,  410  F.,  129  M.,  og  som  falder  af  til  den  sydl.  Del,  hvor 
den  her  endnu  ubetydelige  Brende  Aa  flyder ;  denne  Del  er  meget  mere  jævn, 
med  store  Mose-  og  Engstrækninger  (Kaadekilde  Mose  og  Neverkær).  I  øvrigt 
findes  der  spredt  rundt  om  i  Sognet  smaa  Bakkepartier,  adskilte  ved  Dal- 
strøg og  Moser,  saaledes  Andebølle  Mose  mod  N.  V.  Fra  Bakkerne,  særlig 
fra  Præstens  Have,  er  der  en  storartet  Udsigt  over  den  nordl.  Del  af  Fyn  og 
over  Lille  Bælt  til  den  jydske  og  slesvigske  Kyst.  Jorderne  ere  meget  for- 
skellige ;  S.  for  Landevejen  og  mod  N.  V.  omkring  Grøftebjærg  ere  de  en 
Del  lerede,  men  i  øvrigt  lette  og  noget  sandede;  efter  fynske  Forhold  er 
det  et  fattigt  Sogn.  Der  er  en  Del  Skov,  dog  mest  Smaaskove.  Gennem 
Sognet  gaa  Landevejen  fra  Odense  til  Middelfart,  med  Sidevej  til  Assens, 
og  den  fynske  Hovedbane. 

Fladeindhold  1896:  8461  Td.  Ld.,  hvoraf  3970  besaaede  (deraf  med  Hvede  109, 
Rug  790,  Byg  845,  Havre  890,  Bælgsæd  4,  Blandsæd  til  Modenh.  794,  Grøntf.  85,  Kartofl. 
114,  Sukkerr.  52,  andre  Rodfr.  280,  Frøavl  4),  Afgræsn.  1327,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  1918,  Have  135,  Skov  368,  Moser  363,  Kær  og  Fælleder  15,  Hegn  89,  Sten- 
marker 6,  Veje  og  Byggegr.  257,  Vandareal  m.  m.  13  Td.  Kreatur  hold  1893:  710 
Heste,  2706  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1776  Køer),  1333  Faar,  1168  Svin  og  44  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  700  Td.;  177  Selvejergaarde 
med  577,  561  Huse  med  123  Td.  Hrtk.  og  101  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */2 
1890:  3381  (1801:  1895,  1840:  2858,  1860:  3458,  1880:  3738),  boede  i  759  Gaarde 
og  Huse;  Erhverv:  119  levede  af  immat.  Virksomh.,  2113  af  Jordbrug,  11  af  Gartneri, 
804  af  Industri  (89  af  Teglbrænderi),  137  af  Handel,  9  af  andre  Erhverv,  112  af 
deres  Midler,  76  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Vissenbjærg  (gml.  Form  1383:  Visnæbyergh)  Kirke,  paa  en 
365  F.  høj  Bakke  ved  Landevejen;  i  Nærheden  den  ejendommeligt,  smukt 
beliggende  Præstegaard  (indtil  dens  Brand  1838  i  Fuglevig),  et  Missionshus 
(opf.  1897),  en  Kro  og  en  Mølle.  Byerne:  Kolbjærg  med  Skole ;  Skovsby 
med  Skole;  Brønserød  (1509 :  Brunsrut) ;  Kjelstrup  (1500:  Kedelstrup); 
Skallebølle  med  Skole  og  Teglværk;  Magtenbølle  (1295:  Matteltbølle) ; 
Skalbjærg  med  Skole  og  Teglværk,  Jærnbane-  og  Telegraf  station ;  Fuglevig 
med  Andelsmejeri  og  Møller;  Bred,  ved  Assensvejen,  med  Skole,  Mølle,  Tegl- 
værk, Jærnbane-  og  Telegrafstation;  Assenbølle  med  Teglværk;  Gadsbølle; 
Andebølle  med  Skole,  Andelsmejeri  (Constantia)  og  Teglværk;  Rolhuse  med 
Skole.  Rolslykker,  Hesbjærg,  Bagmose,  Kaadekilde,  Kjelstrupskov  (før  kaldet 
Karhuse)  med  Laaninge,  Gd.  og  Huse;  Spr attenbor g,  Duedal,  Fuglsang, 
Huse.  Fattiggaarden  Stensgaard  (opr.  1868,  PI.  for  50  Lemmer).  — 
Gaarden  Ny -Grøftebjærg:  21  Td.  Hrtk.,  253%  Td.  Ld.,  hvoraf  33  Skov, 
9  under  Fæste-  og  Lejehuse,  Resten  Ager.  Gadsbøllegaard:  20  Td.  Hrtk., 
230  Td.  Ld.,  hvoraf  18  Skov,  15  Mose,  Resten  Ager.  En  Gaard  i  Bred 
(Gertrudsholm):  12  Td.  Hrtk.,  105  Td.  Ld.,  hvoraf  6  Eng,  5  Skov,  Resten 
Ager.  Desuden  Gaardene  Imosegaard ,  Gammellund ,  Sellebjærglund  og 
Markusholm  med  Teglværker. 

Vissenbjærg  S. ,  en  egen  Sognekommune ,  hører  under  Odense  Hrd.'s 
Jurisdiktion,  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Lægedistr.,  6.  Landstingskr.  og 
Amtets  6.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  158.  og  159.  Lægd  (vestl. 
og  østl.  Del).    Kirken  tilhører  Privatmænd. 

Kirken,  en  126  F.  lang,  32  F.  bred,  anselig  Bygning,  bestaar  af  Skib  og  Kor, 
Taarn  mod  V.   og  Vaabenhus   mod  S.    Den   tilhører  oprindl.   den   romanske  Tid  og 

27* 


420  Odense  Amt. 

har  været  opført  af  raa  Kamp  paa  en  Sokkel  af  to  Skifter  profilerede  Granitkvadre 
med  tilhørende  Kvadre  paa  Hjørnerne.  Af  den  oprindl.  Kirke  staar  dog  nu  kun 
Skibets  Nordside,  uden  synlige  Spor  af  Vinduer.  Resten  er  i  den  senere  Middelalder 
bleven  ombygget,  væsentlig  med  Munkesten;  Koret  er  blevet  nedbrudt  og  opfort  i 
samme  Bredde  som  Skibet  og  har  faaet  en  Gavl  med  Buefrise  og  Blindinger.  Taarnet, 
63  F.,  og  Vaabenhuset,  begge  med  blindingsprydede  Gavle,  ere  opførte  omtr.  paa  samme 
Tid ;  over  Koret  er  der  et  spaantækket  Spir.  Hele  Kirken  er  overhvælvet.  Altertavlen 
bestaar  af  et  trefløjet  katolsk  Alterskab  med  udskaarne  Figurer,  tildels  opmalede  (i 
Midtfeltet  Korsfæstelsen,  paa  Fløjene  Apostlene).  Romansk  Granitdøbefont  med  Reb- 
snoning. Ret  smukke  middelalderlige  Alterstager.  Korets  Sidevægge  ere  beklædte 
med  et  højt  Panel  med  smukt  udskaarne  Pergamentsfyldinger  fra  Midten  af  16.  Aarh. 
Foran  Koret  en  lav  Korskranke  med  Udskæringer  fra  Beg.  af  17.  Aarh.  Prædike- 
stolen, med  Søjler  paa  Siderne  og  smuk,  rigt  ornamenteret  Udskæring,  maa  hen- 
føres til  Slutn.  af  16.  Aarh.  I  Kirkens  Vestende  findes  den  gamle  middelalderlige 
Dør  fra  1506  med  rigt  Jærnbeslag.  I  Koret  et  ret  anseligt  Træepitafium  over 
Præsten  Joh.  Chr.  Naur,  f  1703.  Aar  1892  fandtes  nogle  Spor  af  Kalkdekorationer 
og  Maling  (fra  omtr.  1400)  og  paa  nordl.  Væg  Indskriften  „Nicolaus  Michaelis  1543". 

Grøftebjærg  har  vistnok  været  en  adelig  Sædegaard  (paa  en  til  Gaarden  forhen 
hørende  Mark  ses  Sporene  af  et  Voldsted,  „Gamle  Grøftebjærg-").  Aar  1521  nævnes 
Chr.  II. s  Forlening  paa  „Grettebøllegaard".  Den  ejedes  af  Jomfru  Magdalene  Anders- 
datter Emmiksen,  der  her  1591  holdt  Bryllup  med  Erik  Bille,  som  1596  skrev  sig 
til  G.  Carl  Bryske  fik  1599  Ordre  til  at  nedbrydø  Grøftebj.  og  af  Materialet  gen- 
rejse Gaarden  i  Ruggaards  Nærhed  (se  Meidell,  Bille-Ætten,  I,  S.  501).  I  Slutn.  af 
18.  Aarh.  blev  den  (tillige  med  Gammellund  m.  m.)  købt  af  Landsdommer,  senere 
Stiftamtmand  i  Ribe  H.  Koefoed;  omtrent  1820  solgtes  den  for  6000  Rd.  til 
senere  Forstraad  J.  C.  V.  Oppermann.  Senere  har  den  haft  mange  Ejere,  saa- 
ledes  ved  Midten  af  19.  Aarh.  H.  Berg  til  Lindved,  der  købte  den  for  45,000  Rd., 
Oliemøller  Schytte  fra  Horsens,  som  1857  solgte  den  til  Kmhr.  Mylius  til  Rønninge- 
søgd.,  der  1865  solgte  den  for  65,000  Rd.  til  H.  P.  Langkilde  til  Biskopstorp  paa 
Langeland,  som  solgte  den  1867;  1874  blev  den  solgt  for  174,000  Kr.  til  P.  Schwensen 
til  Smidstrupgd.,  1879  for  178,000  Kr.  til  A.  Hoffgaard,  som  1890  solgte  den  for 
167,000  Kr.  til  Forpagter  Christensen  fra  Fønsskov,  fra  hvem  den  ved  Auktion  gik 
over  til  den  nuv.  Ejer,  Trafikassistent  A.  S.  Møller,  Aarhus,  for  86,000  Kr.  — 
Den  ret  anselige  Hovedbygning,  i  eet  Stokværk  af  Grundmur,  er  opført  af  oven- 
nævnte Koefoed. 

I  Sognet  ligger  en  Gaard  Koborg,  maaske  det  Kobjærgh,  der  nævnes  i  Vald.  II's 
Jordeb.  blandt  Kongens  Gods. 

Egnen  omkring  Vissenbjærg  har  i  sin  Tid  været  bekendt  for  sit  Røveruvæsen; 
Skoven,  hvorigennem  Landevejen  gaar,  hedder  Røverskoven,  og  hvor  nu  Gadsbølle- 
vejen  støder  til  Hovedlandevejen,  laa  indtil  for  12 — 15  Aar  siden  den  berygtede 
Skomagerkro,  hvor  Røverbanderne  havde  deres  Tilhold. 

I  Assenbølle  Grisskov  ligger  „St.  Knuds  Sten"  (fredlyst  1887),  paa  hvilken  Knud 
den  hellige  skal  have  hvilet  paa  sin  Flugt  for  Oprørerne;  de,  som  droge  til  St. 
Knuds  Marked«  i  Odense,  plejede  at  kaste  en  lille  Sten  paa  Stedet,  og  i  det  hele 
valfartede  man  hertil  i  Middelalderen.  Stenen  er  af  Naturen  formet  som  et  Sæde; 
paa  den  fremstaaende  Ryg  findes  en  skaalformet  Fordybning. 

Vissenbjærg  Birk  var  fordum  et  selvstændigt  Len,  som  1502  var  forlenet  til 
Ejler  Bryske;  1583  fik  ovennævnte  Magdalene  Emmiksen  og  hendes  Søster  Vissen- 
bjærg Birk  for  Livstid  som  Vederlag  for  deres  sønderjydske  Gods,  som  de  havde 
afstaaet  til  Kongen. 

I  Kjelds  trupskov,  forhen  Karhuse,  og  Omegn  var  der  tidligere  en  Slags  Hus- 
industri,  idet  Bønderne  der  brændte  saakaldte  „Sikar"  eller  „Skalgryder",  sorte, 
uglaserede  Lerfade,  som  paa  Grund  af  deres  Prisbillighed  solgtes  meget  paa  Fyn 
og  benyttedes  til  Mælkefade.    Nu  er  denne  Industri  helt  ophørt. 

Ved  Præstegaardens  Have  findes  en  tidligere  hellig  Kilde,  St.  Vittie  Kilde. 

I  Fuglevig  Præstegaard  (se  ovfr.)  ere  de  to  Digtere,  Brødrene  P.  M.  og  P.  K. 
Trojel  fødte  1743  og  1754. 

Efter  den  ældre  Matr.  henhørte  Sognet  til  Skovby  Hrd.  og  hørte  i  gejstlig  Hen- 
seende til  Baag  Hrd. 


Aasum  Herred. 


Sogne: 

Seden,  S.  422.'  —  Aasum,  S.  422.  —  Fravde,  S.  423.   —  Allerup,  S.  42 j.  —  Davinde, 

S.  428.  —  Rønninge,  S.  42g.  —  Rolf  sted,  S.  432.  —  Sønder- Næraa,  S  433.  —  Nørre- 

Lyndelse,  S.  434.   —  Højby,  S,  437.  —  Nørre- Søby,  S.  43 J. 


asum  Herred  grænser  mod  V.  til 
Odense  Hrd.,  hvorfra  det  for  en 
Del  adskilles  ved  Odense  Aa  og 
Kanal,  mod  N.  til  Odense  Fjord 
(Seden  Kvissel),  mod  N.  0.  til 
Bjærge  Hrd.,  fra  hvilket  det  for 
en  Del  adskilles  ved  Vejrup  Aa, 
og  mod  S.  0.  og  S.  til  Svendborg 
Amt  (Vindinge  og  Salling  Hrd.). 
Den  største  Udstrækning  fra  N. 
til  S.  er  omtr.  23/2  Mil;  mod  N., 
hvor  Herredet  løber  spidst  til  ved 
Odense  Fjord,  er  Bredden  kun 
henved  */4,  mod  S.  omtr.  2r/2 
Mil.  Den  nordl.  Del  er  lavtliggende 
og  temmelig  jævn,  mod  S.  er  der 
højere  og  noget  bakket  (højeste  Punkt  Eskelunds  Banke,  221  F.,  69  M.). 
Jorderne  ere  for  en  stor  Del  lermuldede.  Herredet  hører  til  de  mindre  skov- 
rige (1606  Td.  Ld.).  dog  findes  der  spredt  større  og  mindre  Skovpartier, 
særlig  mod  S.  0.  og  S.  Med  Hensyn  til  Frugtbarheden  hører  det  til  Amtets 
bedre  Herreder  (gnmstl.  10  Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.).  Efter  Opgørelsen 
1896  var  Fladeindholdet  27,017  Td.  Ld.  (2,71  □  Mil,  149,2  Q  Km.). 
Ager  og  Engs  Hrtk.  samt  det  halv.  Skovskyldshrtk.  var  1/1  1895  2764,8 
Td.  Folketallet  var  1/2  1890  8248  (1801:  4602,  1840:  6445,  1860: 
7694,  1880:  8328).  I  gejstlig  Henseende  danner  Herredet  eet  Provsti 
med  Bjærge  Hrd. ,  i  verdslig  Henseende  hører  det  under  Bjærge-Aasum 
Herreders  Jurisdiktion  (undtagen  Aasum  Sogn,  der  hører  under  Odense  Herreds 
Jurisdikt.)  og  Amtets  2.  Forligskreds. 

Aasum  Hrd.,  i  Vald.  II's  Jordeb.  kaldet  Asumhæreth,  hvor  det  tillige  med  Odense 
og  Lunde  Herreder  er  ansat  til  30  Mark,  hørte  fra  1660  til  Odensegaards  Amt;  se 
i  øvrigt  S.  309. 

Der  haves  kun  Oplysning  om  knapt  100  Oldtidsmonumenter  (omtr.  65  ere  Grav- 


Odense  Amt. 


høje,  Resten  Stengrave,  navnlig  Langdysser);  2/3  ere  dog  nu  sløjfede  eller  halvt  øde- 
lagte. De  fleste  findes  i  S.-Næraa  (24),  Rolfsted  (19)  og  Aasum  Sogne  (16);  6  ere 
fredlyste.  En  Ejendommelighed  for  Herredet  og  de  nærmest  tilstødende  Egne  ere 
de  mange  bevarede  Bystævner  fra  18.  og  19.  Aarh. 

Litt. :    Vedel  Simonsen,  Haandskr.  Saml.  til  A.  Hrd.  (i  Nationalmus.). 


Seden  Sogn,  det  mindste  i  Herredet,  omgives  af  Annekset  Aasum,  Odense 
Hrd.  (Vor  Frue  Lands,  og  St.  Hans  Landd.),  hvorfra  det  adskilles  ved 
Odense  Aa  og  Kanal,  samt  af  Odense  Fjord  (Seden  Kvissel)  og  Bjærge  Hrd. 
(Agedrup  S.).  Kirken,  mod  N.  V.,  ligger  omtr.  1/2  Mil  N.  N.  0.  for  Odense. 
De  lavtliggende  og  jævne  Jorder  ere  for  en  Del  sandede.  Gennem  Sognets 
sydl.  Del  gaar  Odense-Kjerteminde  Banen. 

Fladeindholdet  1896:  1017  Td.  Ld.,  hvoraf  493  besaaede  (deraf  med  Hvede 
5,  Rug  125,  Byg  118,  Havre  123,  Blandsæd  til  Modenh.  42,  Grontf.  46,  Kartofler  18, 
Sukkerroer  5,  andre  Rodfr.  10),  Afgræsn.  203,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  260,  Have 
16,  Skov  5,  Moser  5,  Kær  og  Fælleder  4,  Hegn  10,  Veje  og  Byggegr.  20.  Kreatur- 
hold 1893:  68  Heste,  318  Stkr.  Hornkv.  (deraf  201  Køer),  183  Faar  og  112  Svin. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovsky  ldshartk.  1895:  89  Td;  17  Selvejergaarde 
med  79  og  45  Huse  med  9  Td.  Hrtk.  Befolkningen.  */»  1890:  349  (1801:  227, 
1840:  263,  1860:  341,  1880:  331),  boede  i  58  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  26  levede 
af  immat.  Virksomhed,  178  af  Jordbr.,  48  af  Fiskeri,  70  af  Industri,  10  af  Handel,  4 
af  andre  Erhv.,  9  af  deres  Midler,   og  4  vare   under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Seden  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Hospital  (ved 
Kirken;  opr.  1736  af  Oberst  G.  H.  Briiggemann  til  Ulriksholm  og  Øster- 
gaard, Plads  for  2  fattige,  der  aarl.  faa  24  Kr. ;  se  nærmere  Munkebo  Sogn, 

5.  442)   og    Jærnbanestation ;    en   stor   Del    af   Byens   Indbyggere   lever   af 
Fiskeri. 

Seden  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Bjærge-Aasum 
Herreders   Jurisdiktion    (Odense),    Odense  Amtstue-    (Odense)  og  Lægedistr., 

6.  Landstings-   og   Amtets    3.  Folketingskr.    samt    3.  Udskrivningskr.'    109. 
Lægd.    Kirken  tilhører  en  Privatmand. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor  og  Taarn  mod  V.  Den  er  en  lille  Murstensbygning 
uden  Sokkel, ^fra  den  gotiske  Periode  (til  Kirken  udstedtes  Afladsbrev  1412).  Skibet 
har  oprindelig  kun  været  omtr.  14  Al.  langt,  men  er  senere  blevet  forlænget  et  Stykke 
mod  V.,  hvorefter  Taarnet  er  blevet  opført.  En  spidsbuet  Dør  er  endnu  bevaret  paa 
Nordsiden  af  Skibets  ældste  Del.  Koret  er,  vistnok  paa  Grund  af  de  senere  indbyg- 
gede Hvælvinger,  højere  end  Skibet,  der  har  fladt  Bjælkeloft.  Indvendig  i  Koret  findes 
fire  smaa  Nicher  med  forskellig  Overdanning;  to  lignende  i  Skibet.  Korbuen  er  spids- 
buet, med  en  spidsbuet  Alterniche  paa  hver  Side.  Altertavlen  er  et  ret  rigt,  men 
tarveligt  Snitværk  fra  Beg.  af  17.  Aarh.;  tarvelig  Prædikestol  fra  Slutn.  af  16.  Aarh.; 
romansk  Granitdøbefont.  I  Kirken  et  lille,  sent-middelalderligt  Krucifiks.  Udvendig 
paa  Korets  sydlige  Mur  er  indmuret  en  smuk  romansk  Ligsten  af  Granit  med  en 
Korsstav,  der  ender  i  Løvværk  (se  Løffler,  Gravst.  PI.  4). 

I  en  Eng  tæt  ved  Odense  Aa  ligger  et  forstyrret  Voldsted;  den  runde  Banke 
hæver  sig  kun  lidt  over  Terrænet,  og  Graven  viser  sig  kun  som  en  Lavning. 

Seden  (og  Agedrup  S.)  henlagdes  1571  til  det  residerende  Kapellani  ved  Odense 
Vor  Frue  Kirke.    1782  fik  det  Aasum  til  Anneks. 

Aasum  Sogn,  Anneks  til  Seden,  omgives  mod  N.  af  dette,  mod  S.  af 
Fravde  Sogn,  mod  V.  af  Odense  Hrd.  (Vor  Frue  Lands.),  hvorfra  det  for 
en  Del  adskilles  ved  Odense  Aa,  og  mod  0.  af  Bjærge  Hrd.  (Marslev  og 
Agedrup    S.).     Kirken,    mod   V.,    ligger   omtr.    1/2  Mil   0.   for  Odense.    De 


Aasum  Herred.  —  Seden,  Aasum  og  Fravde  Sogne.  423 

temmelig  lavtliggende  og  jævne  Jorder  ere  lermuldede.  Lidt  Skov  (Rævesk., 
Kohave).  Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  fra  Odense  til  Nyborg  og  Kjerte- 
minde  og  den  fynske  Hovedbane. 

Fladeindholdet  1896:  1759  Td.  Ld.,  hvoraf  902  besaaede  (deraf  med  Hvede 
41,  Rug  171,  Byg  234,  Havre  205,  Blandsæd  til  Modenh.  54,  Grøntf.  63,  Kartofler  18, 
Sukkerroer  72,  andre  Rodfr.  32,  andre  Handelspl.  11),  Afgræsn.  256,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m  397,  Have  31,  Skov  101,  Moser  2,  Hegn  20,  Veje  og  Byggegr.  44,  Vand- 
areal 5  Td.  Kreaturhold  1893:  180  Heste,  640  Stk.  Hornkvæg  (deraf  393  Køer), 
283  Faar  og  289  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895: 
203  Td.;  37  Selvejergaarde  med  197,  og  38  Huse  med  6  Td.  Hrtk.  Befolkningen, 
*/2  1890:  458  (1801:  326,  1840:  413,  1860:  461,  1880:  445),  boede  i  76  Gaarde 
og  Huse;  Erhverv:  35  levede  af  immat.  Virksomhed,  332  af  Jordbr.,  11  af  Gartneri, 
64  af  Industri,  3  af  Handel,  9  af  deres  Midler,  og  4  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Aasum  med  Kirke,  Skole,  Forsamlingshus,  Fællesmejeri 
og  Telefonstation;  Raagelunde  (gml.  Form  Ragelund,  Raaghelund,  Rogelund; 
udt.  Rovlund)  med  Børnehjem  (opr.  1881  af  Hans  Hansen,  PI.  for  omtr. 
20  Børn).  Lunden,  Gaarde  og  Huse.  Aasum-Seden,  Andelsmejeri.  En  Gaard 
i  Aasum:  20V4  Td.  Hrtk.,  185  Td.  Ld.  (75  under  Odense  Købstad),  hvoraf 
20  Eng,   10  Skov,  Resten  Ager  (44  Td.  Ld.  til  Huse). 

Aasum  S. ,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet ,  hører  under  Odense 
Hrd.'s  Jurisdiktion,  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Lægedistr.,  6.  Landstings- 
og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  146.  Lægd.  Kirken 
tilhører  Odense  Katedralskole. 

Kirken  (tidligere  indviet  til  St.  Dionysius),  højt  beliggende,  bestaar  af  Skib  og  Kor 
ud  i  eet,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  N.  Den  er  opført  af  Munkesten  i  den 
senere  Middelalder.  Taarnet,  der  er  noget  yngre  end  Skib  og  Kor,  men  dog  middel- 
alderligt, har  takkede  Gavle.  Skib  og  Kor  ere  overhvælvede.  Der  synes  oprindl.  at  have 
staaet  paa  samme  Sted  som  den  nuv.  Kirke  en  mindre,  romansk  Granitbygning,  hvis 
simpelt  profilerede  Granitsokkel  er  bleven  anvendt  under  en  Del  af  den  nye  Kirkes 
Syd-  og  Østside.  Altertavlen  er  fra  1832,  med  et  Maleri  af  F.  L.  Storch.  Tarvelig 
Prædikestol,  vistnok  fra  2.  Halvdel  af  17.  Aarh.;  romansk  Granitdøbefont  med  Dyre- 
figurer og  store  Rosetter.  Stolestaderne  have  tarvelige  Endestykker  fra  17.  Aarh.  I 
Skibets  østl.  Hvælving  fandtes  1886  et  Kalkmaleri:  Christus  som  Himmeldrot,  fra  omtr. 
1450  (se  Magn.  Petersen,  Kalkmal.  S.  60).  I  Korgavlen  er  forneden  indmuret  en 
simpel  romansk  Ligsten  (Korsstav  med  kløftede  Ender). 

I  Ræveskov  ligge  3  fredlyste  Gravhøje. 

I  Aasum  findes  et  temmelig  forfaldent  Bystævne,  vistnok  fra  18.  Aarh.;  det  be- 
staar af  omtr.  13  (oprindl.  omtr.  15),  ikke  tildannede  Sten,  der  ere  stillede  i  en  Rund- 
kreds og  ere  uden  Indskrift.    Det  har  sidst  været  benyttet  i  Koleratiden  1853. 

Aasum  har  i  Middelalderen  hørt  til  St.  Knuds  Kirke  i  Odense  (1377,  1392  og  1447 
udstedtes  Afladsbreve  for  Kirken,  og  1425  fik  den  tillige  med  Dalum  Kirke  og  Kloster 
Aflad  af  de  paa  Kirkemødet  i  Kbh.  forsamlede  Bisper) ;  1 565  henlagdes  Sognet  til 
Sognepræsten  ved  Graabrødre  Kirke  i  Odense,  1577  til  Lector  theol.  i  Odense;  1782 
blev  det  Anneks  til  Seden. 

Fravde  Sogn,  det  største  i  Herredet,  omgives  af  Aasum,  Davinde, 
S.-Næraa,  Allerup  og  Højby  Sogne  samt  mod  V.  af  Odense  Hrd.  (Dalum 
og  Vor  Frue  Lands.)  og  mod  0.  af  Bjærge  Hrd.  (Marslev  S.).  Kirken, 
omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  S.  0.  for  Odense.  De  temmelig 
lavtliggende  og  jævne  Jorder  ere  dels  ler-  og  sandmuldede,  dels  grusede.  I 
Midten  og  mod  V.  løbe  nogle  mindre  Aaer.  Gennem  Sognet  gaa  Lande- 
vejen til   Svendborg,    med   Sidevej  til    Ørbæk,    og    den    fynske   Hovedbane. 

Fladeindholdet  1896:  4877  Td.  Ld.,  hvoraf  2519  besaaede  (deraf  med 
Hvede  136,  Rug  456,  Byg  678,  Havre  526,  Bælgsæd  8,  Blandsæd  til  Modenh.  207, 
Grøntf.    136,   Kartoner  26,   Sukkerroer    127,   andre  Rodfr.  177,  Frøavl  42),  Afgræsn. 


424  Odense  Amt. 

635,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1205,  Have  81,  Skov  103,  Moser  71,  Kær  og  Fælleder 
88,  Hegn  43,  Veje  og  Byggegr.  124,  Vandareal  8  Td.  Kreatur  hold  1893:  440, 
Heste,  2015  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1230  Koer),  623  Faar,  799  Svin  og  21  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  556  Td. ;  92  Selvejergaarde 
med  488,  248  Huse  med  68  Td.  Hrtk.  og  7  jordløse  Huse.  Befolkningen,  i/a  1890: 
1705(1801:905,1840:  1351,  1860:  1540,1880:  1696),  boede  i  330  Gaarde  og  Huse ; 
Erhverv:  53  levede  af  immat.  Virksomh.,  1176  af  Jordbrug,  7  af  Gartneri,  353  af 
Industri,  29  af  Handel,  12  af  andre  Erhv.,  62  af  deres  Midler,  og  13  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Fravde  (gml.  Form  Frawith,  Fraut;  udt.  „Frave"),  ved 
Ørbækveien,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1887)  og 
Telefonstation ;  Kjærby  med  Skole ;  Over-Holluf,  ved  Ørbækvejen,  med  Skole 
og  Pogeskole;  Neder- Holluf,  ved  Svendborgvejen,  med  Mølle;  Tving;  Birkum 
med  Skole,  Fattiganstalt  for  Fravde-Davinde-Allerup  Komm.  (opr.  1869,  PI. 
for  60  Lemmer)  og  Fællesmejeri.  Birkum- Kohave,  Nørrebjærg  Huse  og  Badby, 
Gaarde  og  Huse.  Trættebjærg  og  Langager,  Huse.  —  Hovedgaarden  Holluf- 
gaard:  513/4  Td.  Hrtk.,  490  Td.  Ld.  (30  Td.  i  Højby  Sogn),  hvoraf  30  Eng, 
60  Skov,  15  Hegn,  Veje,  Vandløb  og  Grave,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre 
207/g  Td.  Hrtk.  Fæstegods  og  Lejejord,  Højby  Kirke-  og  Kongetiende,  Vor 
Frue  Landsogns  Kirke-  og  halve  Kongetiende  og  en  Mølle.  Hovedgaarden 
Fravdegaard:  37V8  Td.  Hrtk.,  343  Td.  Ld.,  hvoraf  71/«  Eng,  30  Skov, 
Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  5  Lejehuse  og  Huset  til  en  nedlagt  Mølle, 
fra  hvilken  Gaardens  Maskiner  drives  ved  Vandkraft.  Gaarden  Landkilde : 
20 V4  Td.  Hrtk.,  190  Td.  Ld.  (omtr.  25  i  Aasum  S.),  hvoraf  1%  Eng, 
lO1^  Skov,  3^7  Gaardspl.  og  Have,  Resten  Ager;  3  Arbejdshuse.  En 
Gaard  i  Kjærby  (Kjærbygd.):  137/8  Td.  Hrtk.,  130  Td.  Ld.,  hvoraf  35 
Eng,  3  Skov,  Resten  Ager.  Desuden  mærkes  Tornbjærg  Gaarde  og  Kallerup- 
gaarde  (sidste  i  et  Enklave,  V.  for  Hovedarealet). 

Fravde  S.,  en  egen  i  3  Sognefogeddistrikter  delt  Sognekommune,  hører  under 
Bjærge-Aasum  Herreders  Jurisdiktion  (Odense),  Odense  Amtstue-  (Odense)  og 
Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
112.  (østre)  og   113.  Lægd  (vestre  Del).    Kirken  tilhører  Enkefru  Langkilde. 

Kirken,  indviet  til  St.  Laurentius  (10/n  1314  skænkede  Bisp  Peder  af  Odense  Knuds- 
brødrene  Patronatet  til  „St.  Laurentii  Kirke  i  Frawith"),  bestaar  af  Skib  og  Kor  med 
Korrunding,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus  mod  S.  og  to  Kapeller  paa  Skibets  Nord- 
og  Sydside.  Kirken  er  en  anselig,  oprindl.  romansk  Bygning  (omtalt  første  Gang 
1239,  da  den  fik  Aflad  af  Gregor  IX),  opf.  for  de  ældste  Deles  Vedkommende 
(Skib  og  Kor)  af  tilhugne  Granitkvadre  paa  en  to  Skifter  høj,  profileret  Sokkel. 
I  den  senere  Middelalder  er  Kirken  undergaaet  betydelige  Forandringer  og  Ud- 
videlser. Skibets  vestl.  Ende  er  bleven  nedbrudt,  ombygget  og  udvidet,  til  Dels 
med  Munkesten,  i  V.  er  det  svære  Taarn  blevet  opført,  med  en  spidsbuet  Dør  i 
Vestsiden,  og  de  to  Kapeller  tilføjede;  ved  det  sydl.  af  disse  det  oprindl.,  lille 
Vaabenhus.  Til  alle  Tilbygningerne  er  der  anvendt  Munkesten,  blandet  med  Kirkens 
oprindl.  Materiale,  der  i  Kapellerne  er  anbragt  saaledes,  at  det  veksler  i  vandrette 
Skifter  med  Murstenene.  Af  de  oprindelige  Vinduer  er  kun  eet  bevaret,  paa  Sydsiden. 
Korbuen  er  rundbuet  og  har  profilerede  Kragbaand.  Kirken  er,  med  Undt.  af  Vaabenhuset 
overalt  overhvælvet.  Korets  Krydshvælving  med  profilerede  Grather  er  fra  den  romanske 
Overgangstid,  de  øvrige  Dele  have  simple,  sent-middelalderlige  Krydshvælvinger. 
Altertavle  og  Prædikestol  ere  tarvelige  Arbejder  fra  Slutn.  af  16.  eller  Beg.  af  17. 
Aarh.  Romansk  Døbefont  med  4  Mandehoveder  paa  Kummen.  Alterstagerne,  der 
bæres  af  smaa  Løvefigurer,  ere  fra  Middelalderen.  Af  Stolestaderne  er  et  Par  fra 
1637  og  bærer  adelige  Vaabener.  I  Skibet  et  stort  Krucifiks  fra  Middelalderens 
Slutn.  og  en  smuk  Messinglysekrone.  Det  nordl.  Kapel,  der  adskilles  fra  Skibet  ved 
et  simpelt  Jærngitter,  hvori  en  smuk,  smedet  Jærndør  fra  Beg.  af  18.  Aarh.,  inde- 
holder to  store  Sandstenskister,  hvori  hvile  Kirstine  Elisabeth  Birgitte  Kaas  og  Ad- 
miral Fr.  Chr.  Kaas  til  Fravdegaard,  f  1803,  og  et  stort  Sandstensepitafium  med 
Farver  og  Forgyldning  over  Peder  Marsvin  til  Hollufgaard,  f  1614,  og  Hustru  Mette 


Aasum  Herred.  —  Fravde  Sogn. 


425 


Brahe,  f  1622.  Det  sydl.  Kapel  har,  ligesom  det  nordl.,  underjordisk  Gravhvælving. 
I  denne  hvilede  indtil  1892  Biskop  Th.  Kingo  og  hans  nærmeste;  nu  ere  hans  og 
hans  Hustrus  Kister  flyttede  op  i  Kapellet,  restaurerede  og  anbragte  under  det 
Epitafium,  Th.  Kingo  har  rejst  til  Minde  for  sin  Svigerfader  og  Hustru.  Epitafiet, 
af  Sandsten  og  Marmor,  rigt  udstyret  med  allegoriske  Figurer  og  Portrætmedailloner, 
er  fra  1702  og  udfort  af  Thomas  Qvillinus. 

Hollufgaard  tilhørte  i  15.  og  16.  Aarh.  Slægten  Marsvin,  idet  den  oprettedes  af 
Rigskansleren  Jørgen  M.,  f  1524,  af  sammenkobte  Bøndergaarde.  Derefter  ejedes  den 
af  hans  Søn  Peder  M.  og  dennes  Søn  Rigsraad  Jørgen  M.,  f  1581,  hvis  Datter  Ellen 
M.  var  Chr.  IV's  Svigermoder.  Jørgen  M.'s  Sønnedatter  Fru  Karen  var  forst  gift 
med  Landsdommer  Erik  Pors,  derefter  med  Landsdommer  Henning  Pogwisch,  som 
besad  Gaarden  efter  hende.  Han  giftede  sig  anden  Gang  med  Helvig  Bille,  der  som 
Enke  1664  gik  fra  Arv  og  Gæld  efter  ham,  ligesom  hans  Børn,  hvorefter  Skatkam- 
meret gjorde  Udlæg  i  hans  Jordegods  for  sin  Fordring  paa  2467  Rd.  Hans  Broder, 
Generalkrigskommissær  Otte  Pogwisch  skødede  1668  H.  (36  Td.  Hrtk.)  med  Mølle  til 


Hollufgaard. 

Biskop  Niels  Bang  (f  1676),  der  1675  afhændede  den  til  sin  Svigersøn,  Borgm.  i  Odense 
Jens  Eriksen  Westengaard,  hvis  Enke  Maren  Bang  ægtede  Krigskommissær  Otto 
Pedersen  Himmelstrup  til  Ørridslevgaard,  der  døde  1709  i  slette  økonomiske  Om- 
stændigheder. Af  Kreditorerne  overtog. Jens  I.  Frøstrup  H.,  som  hans  Enke  bragte 
til  sin  anden  Mand,  Justitsr.  Iver  Andersen,  Amtmand  over  Assens  Amt,  tidligere 
Kammertjener  hos  Frederik  IV  (f  1726).  H.  tillige  med  ørridslevgaard  og  Æbelø  tilfaldt 
som  Arv  Datteren  Frederikke  Sofie,  der  først  var  gift  med  en  Søn  af  ovennævnte  O.  P. 
Himmelstrup  og  senere  med  Kmhr.  C.  U.  v.  Heinen,  f  1767.  Hans  Søn  Kmhr.  A.  C.  v. 
Heinen  arvede  H.;  han  fik  1803  Tilladelse  til  at  afhænde  Bøndergodset  uden  at  miste 
Hovedgaardens  Skattefrihed.  1821  solgte  han  Gaarden  til  Proprietær  Langkilde,  efter 
hvis  Død  Sønnen  C.  Langkilde  overtog  den;  derefter  overtoges  den  1872  af  Fyns 
Diskontokasse,  som  1873  solgte  den  for  700,000  Kr.  til  Kmhr.  F.  Juel-Brockdorff,  fra 
hvem  den  1877  ved  Arveudlægsskøde  overgik  til  den  nuv.  Ejer,  Kmhr.,  Hofjægerm. 
Baron  Juel-  Brockdorff  til  Schelenborg.  —  Hovedbygningen,  der  har  været  omgiven 
af  (nu  for  største  Delen  tilkastede)  Grave,  er  opført  1577  af  ovennævnte  Jørgen  Marsvin; 
det  er  en  anselig  Bygning  i  to  Stokv.  i  gotisk  Stil  med  tre  Taarne;  den  gamle  Kirkedør 
fra  Hjallese  Kirke,   af  hvis  Sten  Gaarden  blev   opfort  (se  S.  410),   hang  i  lang  Tid 


426 


Odense  Amt. 


for  Opgangen  til  en  Trappe.    Aar  1833—38  opførtes  ved  Siden  af  den  gamle  Hoved- 
bygning en  Bygning  i  eet  Stokv. 

Fravdegaard  ejedes  af  Oluf  Daa,  og  hans  Son,  Rigsadmiral  Claus  Daa,  f  her 
1641.  Af  hans  Børn  ejede  Christian  Daa  og  Fru  Dorthe  Daa,  Gregers  Krabbes, 
Gaarden,  der  1658  var  assigneret  en  svensk  Oberst  Taube,  som  her  gjorde  rent 
Bord.  Aar  1668  lod  Fru  Dorte  gøre  Udlæg  for  5,508  Rd.  i  Christian  Daas  Arvepart 
i  Gaarden,  som  hun  derefter  1671  solgte  til  Dr.  med.  Christoffer  Balslev  (f  1693),  til 
hvem  hun  ogsaa  havde  maattet  pantsætte  en  anden  af  sine  Hovedgaarde,  Hverringe. 
Hans  Søn  Peder  Balslev  solgte  1697  F.  til  sin  Svoger  Biskop  Thomas  Kingo,  hvis 
Enke  Birgitte  Balslev  ægtede  Justitsr.  Chr.  Carl  Bircherod.  Da  hun  ikke  havde  Børn, 
testamenterede  hun  1738  med  kgl.  Bevilling  F.  til  Kommercer.  Bless  og  Elisabeth 
Becker.  Efter  Bless'  Død  solgtes  Gaarden  (410  Td.  Hrtk.)  til  Thomas  Vidkier.  for 
29,010  Rd.;  1783  købte  Admiral  Fred.  Chr.  Kaas  (se  under  Kirken)  Gaarden,  som 
han  1797  skødede  til  Kmhr.  A.  C.  v.  Heinen,  hvis  Son  Kmjkr.  C.  H.  v.  H.  maatte 
gøre  Opbud,  hvorefter  Gaarden  ved  Auktion  1821  købtes  for  35,100  Rd.  af  Ritmester 


Fravdegaard. 


Ali  Sehested;  senere  ejedes  den  af  Ritmester  Andr.  Sehested,  efter  hvis  Død  den  1851 
solgtes  for  112,000  Rd.  til  H.  Chr.  Petersen  til  Dalumgd.,  som  1853  skødede  den  til 
Forpagter  V.  Th.  Borchsenius,  hvis  Enke  havde  den  til  1879,  da  den  købtes  for 
290,500  Kr.  af  den  nuv.  Ejer,  Hofjægerm.  P.  Baron  Bille-Brahe.  —  Den  af  Oluf  Daa 
1588  opførte  og  af  Grave  omgivne  Hovedbygning,  52  Al.  lang  og  3 11^  Al.  bred, 
er  i  to  Stokv.  af  Bindingsværk ;  omtr.  1750  lod  ovennævnte  Vidkier  Facaden  forandre 
til  Grundmur,  og  1882  blev  Bygningen  restaureret,  ved  hvilken  Lejlighed  de  3 
Bindingsværkssider  bleve  malede  røde. 

Kjæriygaard  har  tidligere  været  en  Hovedgaard.  Aar  1397  nævnes  Niels 
Nielsen  af  Kjærby,  Ridder.  Den  var  dog  alt  i  16.  Aarh.'s  Slutn.  beboet  af  to  Bønder. 
Ved  Gaarden  ses  endnu  Spor  af  det  gamle  Voldsted,  som  har  været  omgivet  af 
Grave.  —  Gaardene  Landkilde  og  Tornbjærg  have  været  større  Gaarde,  der  hen- 
hørte til  de  svenske  Herrers  Gods  (se  Frø  bjærg,  Baag  Hrd.)  og  ogsaa  senere  have  været 
beboede  af  Folk  uden  for  den  egentlige  Bondestand.  Landkilde  ejedes  paa  Svenske- 
krigens Tid  af  Sognepræsten  i  Fravde. 

Paa  en  af  Fravdegaards  Marker  findes  en  hellig  Kilde,  „Æolekilde" ,  der  nu  er 
indhegnet,  og  som  har  været  besøgt  indtil  Beg.  af  19.  Aarh. 


Aasum  Herred.  —  Fravde  og  Allerup  Sogne.  42  7 

I  Birkum  findes  et  By  stævne,  bestaaende  af  omtr.  20  Sten,  der  nu  ere  stillede 
i  en  Rundkreds  om  et  Træ;  paa  en  af  Stenene  staar  Aarst.  1880  (da  Stævnet  blev 
omstillet).  Det  bruges  ikke  mere.  —  I  Kjærby  er  der  ligeledes  etBystævne,  der  i 
sin  nuv.  Skikkelse  hidrører  fra  1849;  det  bestaar  af  11  firsidet  tilhugne  Sten  (10  staa 
i  en  Firkant  og  en  i  Midten),  hvorpaa  Bymændenes  Navne ;  det  laa  tidligere  et  andet 
Sted  i  Byen  og  bestod  da  af  ikke  tilhugne  Sten.    Det  bruges  endnu. 

Ved  Fravde  er  der  af  Nationalmus.  1896 — 97  undersøgt  en  stor  og  vigtig  Grav- 
plads fra  Folkevandringstiden  (3. — 4.  Aarh.  e.  Chr.)  med  omtr.  10  Skeletgrave  og 
omtr.  60  Urnegrave;  i  en  af  disse  bestod  Gravgodset  af  Vaaben.  Dette  i  nævnte 
Oldtidsperiode  meget  sjældne  Gravudstyr  er  optaget  i  flere  andre,  sammesteds  tidligere 
fremdragne  Grave. 

Allerup  Sogn,  skilt  fra  Annekset  Davinde  ved  Fravde  Sogn,  omgives 
af  dette,  S.-Næraa  og  Højby  Sogne.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr. 
lx/4  Mil  S.  S.  0.  for  Odense.  De  noget  højtliggende  og  navnlig  mod  N.  V. 
bakkede  Jorder  (Bøgebjærg)  ere  muldede. 

Fladeindholdet  1896:  1664  Td.  Ld.,  hvoraf  897  besaaede  (deraf  med  Hvede 
14,  Rug  192,  Byg  202,  Havre  200,  Ærter  og  Vikker  3,  Blands.  til  Modenh.  117 
Grøntf.  61,  Kartofler  9,  Sukkerroer  28,  andre  Rodfr.  63,  Frøavl  7),  Afgræsning  224, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  382,  Have  27,  Skov  58,  Moser  17,  Kær  og  Fælleder  6,  Hegn 
14,  Veje  og  Byggegr.  35,  Vandareal  4  Tdr.  Kreaturhold  1893:  154  Heste,  613 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  375  Køer),  234  Faar,  232  Svin  og  6  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  179  Td.;  32  Selvejergd.  med  169,  48  Huse  med 
10  Td.  Hrtk.  og  2  jordløse  Huse.  Befolkningen,  J/2  1890:  444(1801:  317,  1840: 
396,  1860:  431,  1880:  452),  boede  i  82  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  34  levede  af 
immat.  Virksomh.,  312  af  Jordbrug,  7  af  Gartneri,  72  af  Industri,  5  af  Handel,  9 
af  deres  Midler,  og  5  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Allerup  med  Kirke,  Præstegd.  og  Skole;  Torup  (1441 : 
Thorpe).  Torup  Kohave,  4  Gaarde.  —  Skovgaard'.  13^'g  Td.  Hrtk.,  146 
Td.  Ld.,  hvoraf  12  Eng,    14  Skov,  Resten  Ager. 

Allerup  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Bjærge-Aasum 
Herreders  Jurisdiktion  (Odense),  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Lægedistr., 
6.  Landstings-  og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  117. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Sanderumgaard. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  samt  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Skib 
og  Kor  ere  opførte  ved  Aar  1300  af  store,  røde  Munkesten  paa  en  Sokkel  af  glat- 
hugne  Granitsten  uden  Fremspring  (der  har  tidligere  staaet  en  lille  Kirke  af  Kvader- 
sten med  Korrunding,  og  dens  Materiale  benyttedes  som  Sokkelsten  i  den  nye 
Kirke;  1306  og  1308  udstedte  Ærkebisp  Isarnus  og  Bisp  Peder  i  Odense  Afladsbreve 
for  dem,  som  bidroge  til  Kirkens  Opbyggelse;  se  Ser.  rer.  Dan.  I  S.  296  fl., 
Kirkeh.  Saml.  3.  R.  Il  Bd.  S.  591,  og  Hist.  Tidsskr.  6.  R.  V.  Bd.  S.  748).  Af  de 
bevarede  oprindl.  Vinduer  ere  de  to  paa  Skibets  Nordside  rundbuede,  medens  Korets 
have  en  svag  Tilspidsning  i  Buen.  I  Korgavlen  to  tæt  sammenstillede  gamle  Vin- 
duer. Det  svære  Taarn,  med  takkede  og  blindingssmykkede  Gavle,  Vaabenhuset  og 
Krydshvælvingerne  ere  fra  den  senere  Middelalder.  Skib  og  Kor  ere  tækkede  med 
Kobber.  Altertavlen  er  et  udskaaret  katolsk  Alterskab  fra  15.  Aarh.  med  Kors- 
fæstelsen i  Midten  og  Apostlene  paa  Sidefløjene  (restaur.  1898  af  Magn.  Petersen). 
Paa  et  af  Stolestaderne  staar:  „1609  lod  Anders  Lunge  disse  Stole  gøre".  Prædike- 
stolen er  et  ret  tarveligt  Arbejde,  vistnok  fra  Slutn.  af  16.  Aarh.  Romansk  Granit- 
døbefont. Ligsten  over  Præsten  Peder  Hansen  Fjellerups  Hustru  Margrethe,  f  1589, 
og  over  Præsterne  Laurits  Olufsen,  f  1626,  og  Jørgen  Jørgensen  Bogense,  f  1641, 
samt  deres  Hustru  Anne  Jorgensdatter  og  to  Børn  (se  Kirkeh.  Saml.  3.  R.  VI  Bd. 
S.  399).    Klokken  er  fra  Middelalderen  med  Minuskelindskrift. 

I  Allerup  laa  Allerupgaard,  der  1477  beboedes  af  Jep  Nielsen  Algudsen,  hvis 
Børn  1498  solgte  den  til  Christiern  van  Hafn.  Hans  Datter  Karine,  Oluf  Grubbes 
solgte  A.  til  Hr.  Johan  Bjørnsen,  som  atter  1513  afhændede  den  til  Hr.  Mogens 
Gøye.    Den  var  i  hans  Tid  beboet  af  to  Bønder. 

I  Allerup   er  der  et  Bystævne,   med  11  firsidet  tilhugne  Sten,  hvorpaa  Bymæn- 


428  Odense  Amt. 

denes  Navne  og  Aarst.   1843  (da  Stævnet  sattes).    Stenene  stode  oprindl.  i  en  Rund- 
kreds, men  danne  nu  en  Retvinkel.    Stævnet  bruges  endnu. 

Davinde  Sogn,  Anneks  til  Allerup,  omgives  af  Fravde,  Rolfsted  og 
Rønninge  Sogne  samt  Bjærge  Hrd.  (Birkende  og  Marslev  S.).  Kirken,  mod 
V.,  ligger  omtr.  l1/^  Mil  S.  0.  for  Odense.  De  noget  højtliggende  og  temmelig 
jævne  Jorder  ere  en  Del  sandede.  En  Del  Skov  (Hakkehave,  Nyhave  m.  m.). 
En  mindre  Aa,  der  udspringer  mod  S.  i  Sognet,  løber  midt  igennem  det. 
Gennem  den  sydl.  Del  gaar  Landevejen  fra  Odense  til  Ørbæk. 

Fladeindholdet  1896:  1717  Td.  Ld.,  hvoraf  772  besaaede  (deraf  med  Hvede 
18,  Rug  138,  Byg  184,  Havre  146,  Blandsæd  til  Modenh.  104,  Grøntf.  62,  Kartofler 
10,  Sukkerroer  49,  andre  Rodfrugter  52,  Frøavl  7),  Afgræsn.  267,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  285,  Have  21,  Skov  236,  Moser  61,  Kær  og  Fælleder  13,  Hegn  15,  Sten- 
marker 6,  Veje  og  Byggegr.  35,  Vandareal  5  Td.  Kreaturhold  1893:  116  Heste, 
496  Stk.  Hornkv.  (deraf  330  Køer),  169  Faar,  255  Svin  og  3  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  139  Td. ;  19  Selvejergaarde  med  125,  58 
Huse  med  14  Td.  Hrtk.  og  8  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */,  1890:  364(1801: 
209,  1840:  332,  1860:  341,  1880:  389),  boede  i  71  Gaarde  og  Huse;  Erhverv: 
7  levede  af  immat.  Virksomh.,  229  af  Jordbrug,  2  af  Gartneri,  83  af  Industri,  20 
af  Handel,  7  af  andre  Erhv.  og  16  af  deres  Midler. 

I  Sognet  Byen  Davinde  med  Kirke,  Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1893), 
Mølle,  Fællesmejeri  og  Telefonstation.  Ved  Landevejen  Kroen  Rolighedskro.  — 
Hovedgaarden  Sanderumgaard'.  495/8  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  l5/8 
Td.  Skovskyld,  659  Td.  Ld.,  hvoraf  5 5 1/2  Eng,  20  Mose,  9  Have,  1731/,, 
Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  en  Mølle,  7  Fæstehuse  med  omtr.  2 
Td.  Hrtk.,  6  Arbejderhuse  og  Allerup  og  Davinde  Kirketiender  (tiis.  255 7/8 
Td.  tiendeydende  og  37  Td.  matr.  Hrtk.). 

Davinde  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i  administr. 
Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette 
samt  3.  Udskrivningskr.'  116.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren  af  Sanderum- 
gaard. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  (nu  Lig- 
kapel) mod  S.  Skibet  er  i  sine  oprindl.  Partier  opført  i  den  romanske  Periode  af  raa 
Kamp  paa  en  huggen,  profileret  Granitsokkel.  Den  vestl.  Del  af  Skibet  samt  Koret 
er  ombygget  i  den  senere  Middelalder,  fra  hvilken  Tid  ogsaa  Taarn,  Vaabenhus  og 
Kirkens  Hvælvinger  stamme.  Taarnet,  af  hvis  overhvælvede  Underrum  en  Del  tjener 
til  Vaabenhus,  og  Skibet  ere  opførte  af  Munkesten;  til  Koret  er  foruden  Munkesten 
tillige  anvendt  Granitmaterialet  fra  det  ældre  Kor.  En  Del  af  de  indmurede  Sten  ere 
rundhuggede,  hvilket  tyder  paa,  at  Kirken  oprindelig  har  haft  Apsis.  Kor,  Taarn  og 
Vaabenhus  have  kamtakkede  Gavle.  I  Kirkens  anden  Hvælving  fra  V.  sidde  tre  raat 
udførte  Mandehoveder.  Paa  Alterbordet  et  forgyldt  Kors.  Tarvelig  Prædikestol. 
Romansk  Granitdøbefont  med  Kumme  som  en  Tærningekapitæl  med  et  Kors  i  hvert 
af  de  fire  Felter.  I  Kirken  en  lille  Ligsten  over  Maren  Rasmusdatter,  f  1648,  og  en 
Herskabsstol,  hvis  Endestykker  bære  Ane  Margrethe  Skovgaard  til  Sanderumgaards 
Navn  og  Aarst.  1584.  Klokken  er  fra  Middelalderens  Slutn.  og  har  en  ulæselig  Ind- 
skrift i  Minuskier.  —  Paa  Kirkegaarden  ligger  bl.  a.  begravet  Gehejmekonferensr. 
J.  Biilow  til  Sanderumgaard. 

Sanderumgaard  nævnes  1468,  da  den  ejedes  af  en  Adelsmand  Kjeld  i  Sanderum; 
1580  erhvervede  Hans  Skovgaard  S.  ved  Mageskifte  med  Kronen;  han  udlagde  den 
i  Arveskifte  til  sin  Broder  Anders  Skovgaard,  der  døde  ugift  Aaret  efter.  1583  over- 
drog Karen  Skovgaard  S.  til  sin  Søster  Margrethe  (se  St.  Knuds  Kirke  S.  366).  Blandt 
de  senere  Ejere  nævnes  Gehejmer.  Sigvard  Urne  (f  1661)  og  hans  Søn  Hans  Urne 
(f  1688).  Denne  solgte  1669  Halvdelen  af  S.  Gaard  og  Gods  (106  Td.  Hrtk.)  til 
Kapt.  Hans  Due,  der  atter  solgte  den  til  Generallieutn.  Hans  Løwenhielm,  der  købte 
den  anden  Halvdel  af  Erik  Skeel,  som  havde  erhvervet  den  ved  sit  Ægteskab  med 
Enken  efter  Hans  Urnes  Broder  Knud.  S.  tilhørte  derefter  Løwenhielms  Dattersøn 
Hans  Brockenhuus  v.  Løwenhielm,  som  1740  skødede  den  til  sin  Svigersøn  Major,  senere 


Aasum  Herred.  —  Davinde  og  Rønninge  Sogne. 


429 


Generallieutn.  M.Leth  (f  1783),  der  meget  forbedrede  Gaard  og  Gods;  1793  købtes 
Gaarden  ved  Auktion  af  Gehejmekonferensr.  Johan  Biilow  (f  1828),  der  er  bekendt 
for  sin  Understøttelse  af  Kunst  og  Videnskab  (se  S.  324).  Efter  hans  Død  købtes 
den  ved  Auktion  for  65,000  Rd.  af  Ritmester,  senere  Kmhr.  C.  A.  Vind  (f  1869), 
hvorefter  den  1873  for  400,000  Kr.  gik  over  til  Sønnen,  den  nuv.  Ejer,  Kmhr.,  Hof- 
jægermester S.  H.  Vind.  —  Hovedbygningen,  i  to  Stokv.  af  røde  Mursten,  er 
opf.  1870-72  efter  Tegn.  af  Arkitekt,  Prof.  Hans  J.  Holm.  Smuk  Have,  der  dog  tid- 
ligere har  været  meget  større  og  var  bekendt  for  sine  mange  Pavilloner  o.  lign.  (se 
Molbech,  Ungdomsvandr.  II  S.  66  fl.,  og  R.  Nyericp,  Magas.  for  Reiseiagttagelser  III 
S.  45  fl.). 

I  en  Banke  ved  Sanderumgd.  er  der  fremdraget  flere  rigt  udstyrede  Skeletgrave 
fra  Folkevandringstiden;  en  af  dem  indeholdt  flere  Smykkesager  af  Guld,  Sølv,  Glas 
og  Rav,  samt  Bronce-,  Træ-  og  Lerkar. 

I  Davinde  findes  et  af  Landets  smukkeste  og  mest  oprindelige  Bystævner,  vistnok 


Sanderumgaard. 

fra  18.  Aarh.  (se  Vignetten  S.  421).  Det  bestaar  af  13  Sten,  som  ere  stillede  i  en 
Rundkreds  om  et  tilklippet  Lindetræ  (plantet  omtr.  1816),  der  vokser  gennem  Hullet 
paa  en  Møllesten;  fra  Beg.  vare  Stenene  utilhugne  og  uden  Indskrift,  men  ved 
Midten  af  19.  Aarh.  ombyttedes  3  af  dem  med  firsidet  tildannede  Sten;  paa  to  af 
disse  Bymændenes  Navne  og  Aarst.  1845  og  1848.  Stævnet  bruges  endnu. 
Ved  Klemmebrev  af  1555  blev  Davinde  annekteret  til  Allerup. 

Rønninge  Sogn  omgives  af  Annekset  Rolfsted  og  Davinde  Sogn  samt 
Bjærge  Hrd.  (Birkende  S.)  og  Svendborg  Amt  (Vindinge  Hrd.).  Kirken, 
omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2  Mil  0.  S.  0.  for  Odense,  1  lj2  Mil 
S.  S.  V.  for  Kjerteminde  og  \1j2  Mil  N.  V.  for  Nyborg.  De  noget  højt- 
liggende og  bakkede  Jorder  (Øksnebjærg  100  F.,  31  M.)  ere  for  største 
Delen  sandede  og  stenede,  i  øvrigt  lerblandede.  En  Del  Skov  (Aalekistesk., 
Hestehave,   Langeskov   m.  m.).     Gennem   Sognet  løber    Vindinge   Aa,   der 


430  Odense  Amt. 

faar  Tilløb  her  fra  Vomme  Sø  og  Røjerup  Sø.    Sognets  Nordgrænse  berøres 
af  Landevejen  fra  Odense  til  Nyborg  og  den  fynske  Hovedbane. 

Fladeindholdet  1896:  2497  Td.  Ld.,  hvoraf  1149  besaaede  (deraf  med  Hvede 
36,  Rug  267,  Byg  302,  Havre  236,  Boghvede  6,  Ærter  og  Vikker  12,  Blandsæd  til 
Modenhed  113,  Grentf.  53,  Kartofler  42,  Sukkerroer  31,  andre  Rodfrugter  51),  Af- 
græsn.  294,  Heslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  608,  Have  37,  Skov  225,  Moser  80,  Kær  og 
Fælleder  10,  Hegn  4,  Veje  og  Byggegr.  52,  Vandareal  37  Td.  Kreatur  hold  1893: 
186  Heste,  792  Stkr.  Hornkv.  (deraf  499  Køer),  337  Faar  og  476  Svin.  Ager  og 
Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  221  Td.;  39  Selvejergaarde  med  196, 
1  Fæstegd.  med  2,  94  Huse  med  23  Td.  Hrtk.  og  7  jordløse  Huse.  Befolkningen, 
V2  1890:  704  (1801:  469,  1840:  645,  1860:  709,  1880:  723),  boede  i  134  Gaarde 
og  Huse;  Erhverv:  36  levede  af  immat.  Virksomhed,  433  af  Jordbrug,  3  af 
Gartneri,  172  af  Industri,  23  af  Handel,  7  af  andre  Erhv.,  26  af  deres  Midler,  og 
4  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Rønninge  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  den  milde 
Stiftelse  „Trøstens  Boliger"  (opr.  af  Major  Chr.  S.  Lemwigh  til  Rønninge- 
søgd.,  f  1823,  med  2  Huse  til  Friboliger  for  4 — 5  fattige),  Andelsmejeri 
og  Telefonstation ;  Røjerup  med  Friskole.  Ved  Landevejen  Langeskov,  Jærn- 
bane-,  Telegraf-  og  Telefonstation,  med  Kro  og  Fællesmejeri.  —  Hoved- 
gaarden  Rønningesøgaard,  under  Stamhuset  af  s.  Navn,  har  493/8  Td. 
Hrtk.  (hvoraf  137/8  i  Svendborg  Amt),  586  Td.  Ld.,  hvoraf  20 x/2  Eng,  149 
Skov,  25  liggende  til  Huse,  31^  Sø,  10  Veje,  Resten  Ager;  til  Gaarden 
høre  Fæstegodset  „Degnelodden",  omtr.  19  Td.  Ld.,  13  Lejehuse  og  en 
Mølle  samt  Rønninge  Kirketiende*).  Lavindsgaard'.  121/2  Td.  Hrtk.,  168 
Td.  Ld.,  hvoraf  20  Eng,  og  Tørvemose,  10  Skov,  3  til  Huse,  Resten  Ager. 
Desuden  mærkes  Gaarden  Mariesminde,  Holtsmølle,  Bjernemølle  med  Andels- 
mejeri, Mellemmølle  og  Gaarden   Gyldenlund. 

Rønninge  S. ,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Bjærge- 
Aasum  Herreders  Jurisdiktion  (Odense),  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Læge- 
distr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
114.  Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Rønningesøgaard. 

Kirken,  helliget  til  St.  Søren,  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus 
mod  S.  og  Kapel  mod  N.  Kirken  er  i  sine  ældste  Dele  (Skib  og  Kor)  en  romansk 
Murstensbygning.  Enkelte  af  de  oprindl.  Vinduer  ere  bevarede,  og  paa  Sydsiden  af 
Skibet  findes  i  Vaabenhuset  en  smuk  romansk  Portal  (overkalket),  der  har  en  muret 
Søjle,  med  sortglaseret  Skaft,  paa  hver  Side  og  en  kraftig  Rundstav  i  Buen.  Kapellet, 
Taarnet  og  Vaabenhuset,  Kirkens  takkede  Gavle  og  Krydshvælvingerne  hidrøre  fra 
den  senere  Middelalder  (1596  klages  over  Kirkens  Brøstfældighed,  hvorfor  der  udgik 
Kongebud  om,  at  Kirkerne  i  Odensegaards  „Stift"  skulde  hjælpe  den).  Altertavlen 
er  fra  18.  Aarh.  (den  ældre,  et  katolsk  Alterskab  fra  omtr.  1500,  er  nu  i  Odense 
Museum).  Romansk  Granitdøbefont  med  Rebsnoning.  Prædikestolen  og  de  udskaarne 
Herskabsstole  ere  skænkede  af  Kaspar  Markdanner  (f  1618)  og  bære  hans  og  Sophie 
Oldelands  Vaabener.  Udvendig  i  Vaabenhuset  hænger  en  middelalderlig  Dør  med 
rigt  Jærnbeslag.  I  Kapellet,  som  fra  1861  er  indlemmet  i  Kirken  (tidligere  Begra- 
velseskapel for  Stamhusets  Besiddere,  hvis  Lig  henflyttedes  dels  til  den  nye  Assi- 
stens  Kirkegaard,  dels  til  et  Gravkapel  i  Rønningesøgaards  Have),  er  indmuret  en 
smuk  Ligsten  over  Kaspar  Markdanner  og  Sophie  Oldeland;  smstds.  et  Brystbillede 
af  førstnævnte,  udført  i  Alabast.  —  Paa  den  nye  Assistens  Kirkegaard  findes  en 
stor  Gravsten  over  Henrik  van  Raden,  f  1577,  og  Karen  Brockenhuus,  f  1575. 

Rønningesøgaard  („Søgaard")  nævnes  1326,  da  Ridder  Niels  Jensen,  kaldet  Ryning, 
pantsatte    den    til  sin  Hustru,   og    1397,   da   Gert   Andersen   Ryning  fik  Vidne  paa 


*)  Stamhuset  Rønningesøgaard,  i  Odense  og  Svendborg  Amter,  har  493/8  Td.  Hrtk.  af  alle  Slags, 
deraf  fri  Jord  2&%,  indtaget  til  Skov  12i/2,  Bøndergods  6i|2,  Kirketiende  11  Td.;  i  Bankaktier 
7200  Kr.  I  Forbindelse  med  Stamhuset  staar  „det  med  Stamhuset  R.  forbundne  Myliuske  Fidei- 
kommis", dannet  af  flere  tidligere  selvstændige  Fideikommisser,  navnlig  det  Mylius-Mylen- 
bergske  og  Dele   af  det  ophævede  Mylius-Aarupgaardske  Fideikommis,  i  alt  omtr.  400,000  Kr. 


Aasum  Herred.  —  Rønninge  Sogn. 


431 


Aasum  Herredsting,  at  Hr.  Niels  Ryning  aldrig  solgte  eller  pantsatte  „Ryningh  Syø- 
gordh"  eller  hans  Arvinger  efter  ham,  men  han  døde  paa  Gaarden  og  blev  begraven 
i  Rønninge  Kirke  (1477  nævnes  Borkvard  Rantzow  i  Søgaard,  uvist  om  denne  eller 
Søbysøgaard).  R.  ejedes  senere  en  Tid  lang  af  Kronen;  1562  forlenede  Fred.  II 
Gaarden  til  Henr.  v.  Raden,  som  1567  købte  den  af  Kongen;  men  efter  hans  barn- 
løse Død  1577  faldt  den  igen  til  Kronen  og  skødedes  s.  Aar  til  Kaspar  Markdanner 
(f  1618).  R.  tilhørte  dernæst  hans  Sønner  Fred.  og  Hans  Markdanner,  saa  Frederiks 
Søn  Henr.  Markdanner  (f  1674),  hvis  eneste  Søn  Fred.  M.  faldt  1677  ved  Wismar 
som  Slægtens  sidste  Mand.  Hans  Moder  Hilleborg  Kaas  giftede  sig  med  Hans  Due, 
der  1684  solgte  R.  til  Knud  Urne  til  Juelskov;  1705  tilhørte  den  dennes  Broder 
Sigvard  Urne,  hvis  Datter  Helvig  Sofie  Urne  havde  ægtet  Amtmand  Jørgen  Friis  (f  1680). 
Arvingerne  efter  deres  Søn  Oberst  Chr.  Friis  til  Hevringholm  (f  ugift  1727)  skødede 
den  1729  til  Stiftsbefalingsmand  Chr.  Sehested  til  Ravnholt  (f  1740),  der  1733  solgte  den 
til  Justitsr.  J.  C.  Rasch  (f  1770);  1788  købte  dennes  Svigersøn  Kapt.  Chr.  S.  Lemwigh 
(f  1823)  Gaard  og  Gods  paa  Auktion;  efter  hans  Død  blev  den  paa  Auktion  købt 
af  hans  afdøde  Frues  Søster  Ulrikke  Cathr.  Mylius  til  Kattrup  (Raschenberg),  f.  Rasch, 


Rønningesøgaard. 

Enke  efter  Landsdommer  J.  Mylius  til  Lindved,  der  12/5  1825  af  R.  oprettede  et  Stamhus 
for  Familien  Mylius.  Besidderne  have  efter  Erektricen  været  hendes  Søn,  Kmhr.  J. 
C.  Mylius,  f  1852,  hans  Søn  Hofjægerm.  J.  M.,  f  1857,  dennes  Broder  Kmhr.  S.  W. 
M.,  f  1885,  og  dennes  Søn  Albert  M.,  f  1895;  den  nuv.  Besidder  er  Lieutn.  S.  E.  M. 
(Stamhuset  bestyres  fra  1885  af  en  Kommission).  —  Hovedbygningen,  der  ligger 
smukt  ved  Vomme  Sø,  og  som  i  øvrigt  omgives  af  Grave,  der  ved  begge  Ender  udmunde 
i  Søen,  bestaar  af  to  af  røde  Mursten  opførte,  i  en  ret  Vinkel  sammenstødende 
Fløje  i  to  Stokv.  Den  ældste,  østl.  Fløj,  med  store,  hvælvede  Kældere,  er  bygget 
1596  af  ovennævnte  K.  Markdanner;  over  den  smukke  Portal  staa  hans  og  Sophie 
Oldelands  Vaabener,  ligesom  Rasch's ;  sidstnævnte  har  1757  ombygget  den  yngre,  nordl. 
Fløj.  Inde  i  Hjørnet,  hvor  Fløjene  støde  sammen,  staar  der  et  Taarn  med  Sand- 
stensvindeltrappe,  som  ved  en  af  Arkitekt  A.  H.  Klein  ledet  Restauration  af  Gaarden 
1868  forhøjedes  og  fik  Spir.    I  Haven  ses  Rester  af  et  Voldsted. 

S.  for  Gaarden,  i  Langskov,  ligger  tæt  Q.  for  Tvevad  Aa  paa  et  Sted,  hvor  to 
Vandløb  løbe  sammen,  Tvevad  Borgplads,  en  firkantet,  omtr.  100  F.  lang  og 
bred  Voldbanke,  der  paa  de  3  Sider  er  omgiven  af  en  Grav,  medens  den  mod  0. 
gaar  over  i  et  Ellekrat;  hvornaar  Slottet  er  nedbrudt,   vides  ikke,  maaske  paa  Vald. 


432  Odense  Amt. 

Atterdags  Tid  (efter  Sagnet  blev  Rolfsted  og  Ellinge  Kirker  opførte  af  Sten  fra  det); 
endnu  i  sidste  Halvdel  af  18.  Aarh.  saas  Rester  af  Mure.  I  Vald.  IFs  Jordeb.  nævnes 
„Twywath"  som  Kongens  Ejendom,  og  i  en  Folkevise  siger  Tovelille  (?)  „Han  gav  mig 
Slot,  han  gav  mig  Len  —  Han  gav  mig  Tvevad  Slot  i  Fyen*  (se  J.  L.  Rohmann 
Tvevad  Slot,  i  Saml.  til  Fyens  Hist.  VII  S.  208  fl.). 

I  en  Mose  paa  Rojerup  Mark  fremdroges  1862  et  værdifuldt  Fund  fra  den  yngre 
Broncealder,  nemlig  en  større  Broncespand,  hvori  laa  11  Guldøsekar  (Metalværdi 
2200  Kr.).  —  Om  „Rønningestenen"  se  S.  371. 

Sognet  har  haft  en  gammel  Bylov  eller  Gildeskraa,  „Set.  Sørens  Gilde  i  Rønninge", 
fra  hvilken  Tid  vides  ikke. 

Litt:  J.  C.  Bendz,  Efterretn.  om  R.  og  Rolfsted  Sogne,  Odense  1820. 

Rolfsted  Sogn,  Anneks  til  Rønninge,  omgives  af  dette,  Davinde  og 
S.-Næraa  »Sogne  samt  Svendborg  Amt  (Vindinge  Hrd.).  Kirken,  omtr. 
midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2  Mil  S.  0.  for  Odense  og  2  Mil  V.  for  Nyborg. 
De  højtliggende  og  flere  Steder  bakkede  Jorder  ere  dels  ler-,  dels  sandmuldede. 
Henved  x/6  er  dækket  med  Skov  (Kohave,  Kalvehave,  Lodsk.,  Søndersk.). 
Gennem  Sognet  løber  Rønninge  Aa\  der  findes  flere  Kilder,  saaledes  Rolfs- 
kilde,  mellem  Rolfsted  og  Ferritslev,  og  i  Kappendrup.  Gennem  Sognet  gaar 
Landevejen  fra  Odense  til  Ørbæk. 

Fladeindholdet  1896:  2706  Td.  Ld.,  hvoraf  1296  Td.  besaaede  (deraf  med  Hvede 
38,  Rug  249,  Byg  299,  Havre  281,  Ærter  og  Vikker  11,  Blandsæd  til  Modenh.  118, 
Grøntf.  115,  Kartofler  20,  Sukkerroer  47,  andre  Rodfr.  109,  Frøavl  9),  Afgræsn.  321, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  536,  Have  33,  Skov  410,  Moser  6,  Kær  og  Fælleder  8, 
Hegn  25,  Veje  og  Byggegr.  62,  Vandareal  7  Td.  Kreaturhold  1893:  229  Heste, 
1024  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  643  Køer),  439  Faar,  311  Svin  og  3  Geder.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  300  Td. ;  69  Selvejergaarde  med 
256,  5  Fæstegd.  med  17,  91  Huse  med  27  Td.  Hrtk.  og  2  jordløse  Huse.  Befolk- 
ningen, !/,  1890:  816  (1801:  429,  1840:  493,  1860:  616,  1880:  737),  boede  i 
161  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  31  levede  af  immat.  Virksomh.,  576  af  Jordbrug, 
159  af  Industri,  24  af  Handel,  3  af  andre  Erhv.,  22  af  deres  Midler,  og  1  var  under 
Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Rolf  sted,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Skole,  Mølle, 
Andelsmejeri  og  Telefonstation;  Ferritslev,  ved  Landevejen,  med  Friskole, 
Apotek,  Lægebolig,  Andelsmejeri  og  Uldspinderi;  Kappendrup  med  Tele- 
fonstation; Hudevad.    Gaardene  Ferritslev gd.,   Tvevadgd.  og  Rolfs tedgd. 

Rolfsted  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i  administrativ 
Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette 
samt  under  3.  Udskrivningskr.'  115.  Lægd.  Kirken  tilhører  Stamhuset 
Ravnholt. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  er 
opfort  af  hugne  Granitkvadre  paa  en  Sokkel  af  to  Skifter  profilerede  Sten;  Rest  af 
en  oprindelig  Dør  paa  Skibets  Sydside.  I  den  senere  Middelalder  er  Kirken  sikkert 
undergaaet  en  Ombygning,  idet  det  svære  Taarn  med  kamtakkede  og  blindings- 
smykkede  Gavle,  Vaabenhuset,  den  ret  smukke,  kamtakkede  Korgavl  og  Krydshvæl- 
vingerne ere  blevne  opførte.  Altertavlen  er  et  tarveligt  Arbejde  fra  Chr.  IV's  Tid. 
Smuk  romansk  Granitdøbefont  med  Buefrise  med  Kors  om  Kummen  og  en  rigt  pro- 
fileret Fod.  Prædikestolen  er  et  rigt  Billedskærerarbejde  fra  1593.  Den  ældste  Klokke, 
med  Indskrift  i  Majuskler,  er  vistnok  fra  14.  Aarh. 

I  Sognet  laa  fordum  en  Hovedgaard  Rolfstedgaard,  der  ved  1300  ejedes  af 
Hamund  Litle  og  1387  af  Borkvard  Skinkel  (af  de  Søblade-Skinkeler),  senere  af 
Morten  Skinkel  (Tinhuus)  1443  og  1453,  og  hans  Son  Hans  Skinkel  1488;  1525 
ejedes  den  i  Fællesskab  af  Henning  Walkendorff,  hvis  Hustru  Sidsel  Friis  stammede 
fra  de  Skinkeler,  og  af  Laurids  Skinkel,  Halvbroder  til  Hans  Skinkel,  men  Laurids 
udkøbte  sin  Medejer  af  Gaar  den,  der  derefter  forsvinder  som  Hovedgaard. 

Ferritslev  gaar  d  var  i  16.  Aarh.  en  Hovedgaard,  blandt  hvis  Ejere  nævnes  Niels 
Bild  og  Erik  Hardenberg  (1588). 


Aasum  Herred.  —  Rønninge,  Rolfsted  og  Sønder-Næraa  Sogne.  433 

I  Ferritslev  har  der  tidligere  været  en  Kirke,  som  da  hørte  til  Vindinge  Hrd. 
Ved  Kongebrev  af  7jx  1555  blev  det  befalet  at  nedbryde  den,  og  Sognet  (der  ogsaa 
indbefattede  Bekstrup  i  Ellinge  Sogn)  henvistes  til  Rolfsted  Kirke ;  Bygningsmateriale, 
Klokker  m.  m.  skulde  tilfalde  Rønninge  og  Rolfsted  Kirker.  Samtidig  annekteredes 
Rolfsted  Kirke  til  Rønninge,  men  Præsten  forpligtedes  til  at  holde  en  Kapellan.  Kirken, 
der  dog  vistnok  først  nedreves  i  Slutn.  af  16.  Aarh.,  har  ligget  paa  en  Bakke  i  Byen, 
der  nu  er  omdannet  til  et  Anlæg;  endnu  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  saas  der  Fundamenter 
af  den. 

Rolf  skiide  (se  ovfr.)  besøgtes  endnu  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  St.  Hans  Nat  som  Sund- 
hedskilde. 

Af  de  8  Langdysser,  man  kender  i  Sognet,  ere  to  fredlyste:  „Grisemosehøj"  ved 
Ferritslev  og  „Rolfshøj"   ved  Rolfsted.    Ved  Hudevad   ligger  en  fredlyst  Runddysse. 

Litt.  se  under  Rønninge  Sogn. 

Sønder-Næraa  Sogn  omgives  af  Rolfsted,  Fravde,  Allerup  og  Højby 
Sogne  samt  Svendborg  Amt  (Vindinge  Hrd.).  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet, 
ligger  omtr.  l1^  Mil  S.  S.  0.  for  Odense  og  21/2  Mil  v-  fc>r  Nyborg.  De 
mod  N.  højtliggende  og  bakkede  (Ibjærg  Banke,  198  F.,  62  M.),  i  Midten 
mere  jævne  og  mod  S.  0.  lavtliggende  og  side  Jorder  ere  overvejende  sand- 
muldede. En  Del  Skov  (Horsemose  Sk.,  Hestehave,  Tarup  Sk.,  Oresk.). 
Gennem  Sognet  løber    Vindinge  Aa. 

Fladeindholdet  var  1896:  2705  Td.  Ld.,  hvoraf  1420  besaaede  (deraf  med 
Hvede  26,  Rug  279,  Byg  301,  Havre  287,  Ærter  og  Vikker  7,  Blandsæd  til  Modenh. 
260,  Grøntf.  102,  Kartofler  18,  Sukkerroer  20,  Handelspl.  3,  andre  Rodfr.  115),  Af- 
græsning 395,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  596,  Have  39,  Skov  177,  Moser  2,  Kær  og 
Fælleder  4,  Hegn  2,  Veje  og  Byggegr.  70  Td.  Kreaturhold  1893:  211  Heste, 
1056  Stk.  Hornkvæg  (deraf  714  Køer),  285  Faar,  480  Svin  og  11  Geder.  Ager  og 
Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  308  Td.;  52  Selvejergaarde  med  255, 
1  Fæstegd.  med  3  og  146  Huse  med  50  Td.  Hrtk.  Befolkningen,  */,  1890:  883 
(1801:  464,  1840:  656,  1860:  841,  1880:  881),  boede  i  189  Gaarde  og  Huse; 
Erhverv:  43  levede  af  immat.  Virksomhed,  538  af  Jordbr.,  222  af  Industri,  19  af 
Handel,  2  af  andre  Erhv.,  51  af  deres  Midler,  og  8  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Sønder-Næraa  (1383:  Nærdøvæ,  1419  :  Nærthughæ, 
1514  og  1524:  Nerdu)  med  Kirke,  Valgmenighedskirke,  Præstegd.  og 
Bolig  for  Valgmenighedens  Præst,  Skole,  Friskole,  Andelsmejeri  (Engholm), 
Mølle  og  Telefonstation;  larup  med  Mølle,  Andelsmejeri  og  Telefon  station ; 
Ore.  Rindbæk  Huse.  —  Hovedgaarden  lorpegaard'.  225/8  Td.  Ager  og 
Engs  Hrtk.  og  72  Td.  Skovskyld,  218  Td.  Ld.,  hvoraf  15  Eng,  36  Skov, 
Resten  Ager.  Næraagaard:  151/2  Td.  Hrtk.,  120  Td.  Ld.,  hvoraf  2  Eng,  7 
Skov,  Resten  Ager  (1  Hus).  Rings tedgaard:  1 1  x/2  Td.  Hrtk.,  1161/2Td. 
Ld.,  hvoraf  131/2  Skov,  Resten  Ager. 

S.-Næraa  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Bjærge- Aasum  Her- 
reders Jurisdiktion  (Odense),  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Lægedistr.,  6. 
Landstingskr.  og  Amtets  8.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  118.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Pastor  Maus  Arvinger. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor,  to  Taarne  mod  V.  og  S.  og  Vaabenhus  mod  N. 
Den  var  oprindl.  en  romansk  Fraadstensbygning  uden  Sokkel.  Det  gamle  Kor  er  nu 
forsvundet.  Skibets  Sider  ere  udvendig  prydede  med  høje,  flade,  rundbuede  Blindinger, 
adskilte  ved  smalle  Pilastre,  og  har  foroven  under  Taget  en  Rundbuefrise.  De  op- 
rindl. Portaler  og  enkelte  af  Vinduerne  ere  endnu  bevarede.  Alt  i  den  romanske  Periode 
er  der  ved  Skibets  Vestende  blevet  opfort  et  Taarn  af  ualmindelig  tynde  Munkesten. 
Taarnet,  hvis  Sider  springe  l1^  Al.  frem  foran  Skibets,  har  haft  hvælvet  Underrum 
og  været  forbundet  med  Skibet  ved  to  rundbuede  Aabninger,  adskilte  ved  en  fir- 
kantet Murpille.  Taarnets  Overrum  synes  at  have  aabnet  sig  paa  samme  Maade  ind 
mod  Skibets  Tagrum.  Opgangen  til  Taarnet  er  vistnok  oprindl.  sket  ad  en  udvendig 
Trappe   eller  Stige  til   et  Dørhul  oppe  i  Taarnets  Nordside,   men  senere  er  der  ind- 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    III.  28 


434  Odense  Amt. 

vendig  i  Underrummet  blevet  opmuret  en  af  en  Hvælving  dækket  Trappe.  Saavel 
Trappen  som  den  oprindl.  Taarnhvælving  og  Forbindelsen  med  Skibet  ere  nu  for- 
svundne. I  Taarnets  Underrum  findes  nede  ved  det  nuv.  Gulv  (det  oprindl.  Gulv 
har  ligget  omtr.  s/4  Al.  dybere)  i  s.  og  v.  Mur  en  tætsiddende  Række  koncheformede 
Nicher,  og  lignende  findes  i  Overrummet.  Henimod  Middelalderens  Slutn.  er  det 
gamle  Taarn  blevet  afbrudt  saaledes,  at  dets  nuv.  Tag  ligger  betydeligt  højere  end 
Skibets,  og  Forbindelsen  mellem  Taarn  og  Skib  er  bleven  forandret  til  en  stor  Spids- 
bueaabning,  samtidig  med  at  den  tidligere  Hvælving  er  bleven  erstattet  med  en 
simpel  gotisk  Krydshvælving.  Koret  er  blevet  nedbrudt  og  opført  paa  ny  af  Munke- 
sten i  samme  Bredde  som  Skibet  og  forlænget,  et  stort,  hvælvet  Kapel  er  blevet 
bygget  paa  Skibets  Sydside,  og  ovenpaa  dette  er  Kirkens  andet  og  nuv.  Taarn  blevet 
opført,  ligeledes  i  Middelalderen.  Fra  den  senere  Middelalder  hidrøre  ogsaa  Vaaben- 
huset  og  Kirkens  Hvælvinger  (se  J.  Helms,  D.  Tufstenskirker,  S.  109).  Interessante 
Kalkmalerier,  vistnok  fra  1.  Halvdel  af  13.  Aarh.,  ere  fundne  paa  Skibets  Vægge  (se 
Magn.  Petersen,  Kalkmal.  S.  59).  Paa  Alteret  staar  Thorvaldsens  Christus  i  Gibs. 
Romansk  Døbefont.  Den  tarvelige  Prædikestol  er  fra  1634,  med  Iver  Vinds  og  Helvig 
Skinkels  Navne  og  Vaabener.  I  Vaabenhuset  en  smuk  Ligsten  over  Peder  Lauridsen 
Straale,  f  1551,  og  Anne  Skinkel,  f  1586.  Paa  Korets  Sydside  en  romansk  Ligsten 
og  en  Fraadstenskvader  med  et  udhugget  Ornament.  Under  Koret  er  der  en  Grav- 
hvælving, fra  hvilken  Kisterne  for  omtr.  40  Aar  siden  ere  optagne  og  nedsænkede 
paa  Kirkegaarden ;  under  Skibets  Gulv  ligeledes  en  Gravhvælving  med  6—8  Lig- 
kister; Kapellet  i  Taarnhvæl vingen  blev  nedlagt  i  Beg.  af  19.  Aarh. 

Valgmenighedskirken  er  opf.  1874  af  røde  Mursten  i  Korsform  med  fladt, 
gibset  Loft  og  Taarn,  tilføjet  1891;  Altertavlen  er  et  Maleri  af  C.Dalsgaard  (Jesus 
fremstilles  i  Templet).  Den  var  oprindl.  en  Filial  til  Ryslinge  Valgmenighed,  men 
anerkendtes  som  selvstændig  28/3  1882;  1883  fik  den  et  Anneks  i  Odense,  hvilket 
dog  nu  ogsaa  er  selvstændigt  (se  S.  317). 

Torpegaard  nævnes  først  ved  Midten  af  16.  Aarh.  og  skal  have  tilhørt  Didrik 
Henningsen  Qvitzow,  f  1561;  1554  tilhørte  den  imidlertid  Peder  Lauridsen  Straale, 
derefter  Enken  Anna  Skinkel,  f  1586,  og  Sønnen  Laurids  Straale,  f  1596,  g.  m.  Mette 
Bille.  Et  Stykke  Egetømmer  over  Ladedøren  bærer  Bogstaverne  L  S  M  B  og  Aarst. 
1590,  en  Trætavle  i  Laden  har  samme  Mærke  og  Aarst.  1580.  Deres  eneste  Søn 
Peder  Straale  døde  1624  som  sin  Slægts  sidste  Mand,  og  T.  blev  da  vistnok  af  hans 
Søster  Margrethe  solgt  til  Claus  Brockenhuus,  som  1627  solgte  den  til  disses  Sø- 
skendes Halvsøster  Helvig  Skinkels  Ægtefælle  Iver  Vind,  der  1631  ombyggede  Gaarden. 
Den  gik  i  Arv  til  Datteren  Anne  Vind  (se  ndfr.  under  Ringstedgd.),  Arent  v.  der 
Kuhla,  hvis  Datter  Mette  v.  der  Kuhla,  Enke  efter  Chr.  Banner,  1693  solgte  den  til 
Fru  Mette  Gyldenstierne,  Knud  Billes,  der  forøgede  Gaardens  Tilliggende.  Hendes  Søn 
Axel  Bille  solgte  1724  T.  til  Peder  Hovenbeck.  Ved  Auktionen  efter  ham  1738  solgtes 
den  (omtr.  291  Td.  Hrtk.)  til  Johan  Voss,  som  atter  1741  ved  Auktion  solgte  den 
til  Landsdommer  Bondo  Simonsen,  der  1751  afhændede  den  til  Major  Bendix  Ludvig 
v.  Pflueg.  Han  solgte  den  (313  Td.  Hrtk.)  tillige  med  Ringstedgaard  1761  til  Kapt. 
Vincents  Steensen,  som  1802  overdrog  begge  Gaarde  til  sin  Søn  Kapt.  Hans  Henr. 
Otto  Steensen,  i  hvis  Familie  den  blev  til  1866,  da  den  købtes  af  den  nuv.  Ejer,  F. 
C.  Finderup.  Den  tidligere  Hovedbygning,  af  Bindingsværk,  er  fra  1864  erstattet 
med  en  Bygning  af  Grundmur  i  eet  Stokværk  med  høj  Kælder  og  Kvist.  Paa  den 
ene  Side  af  Gaarden  findes  Rester  af  de  gamle  Grave. 

Ringstedgaard  var  tidligere  en  Hovedgaard,  der  tilhørte  Biskop  Jens  Andersen 
Beldenak.  Han  havde  en  meget  uheldig  Fejde  med  Slægten  Rønnow,  der  endtes  ved 
en  kgl.  Dom,  hvorefter  Bispen  enten  skulde  betale  Hr.  Markvard  Rønnows  Arvinger 
en  stor  Pengesum  eller  afstaa  Pederstrup  og  Ringstedgd.  Denne  Gaard  afbrændtes 
i  Grevens  Fejde,  men  dens  Plads  er  endnu  kendelig  ved  Fund  af  Munkesten  S.  V. 
for  den  nuv.  Gaard.  Senere  opførtes  en  mindre  Hovedbygning  af  samme  Navn, 
der  1627  tilhørte  Otte  Banners  Enke  Jytte  Bild,  hvis  Datter  Karen  1637  rømte  til 
Tyskland  med  Præsten  i  Sønder-Næraa  Hr.  Torben  Eriksen.  R.  tilhørte  siden  Fru 
Jyttes  Sønner  Gehejmer.  Niels  Banner,  f  1670,  og  Ejler  Evert  Banner,  fra  hvem  den 
kom  til  Iver  Vind,  hvis  Søn  Chr.  Vind  1668  solgte  den  og  Torpegaard  til  sin  Søster 
Anne  Vind.    Senere  blev  den  atter  udlagt  fra  Torpegaard  som  Parcelgaard. 

Ved  Ringstedgd.  ligger  en  af  Landets  største  Gravhøje,  „Ringstedhøj",  omtr.  25  F.  høj. 

Nørre-Lyndelse  Sogn  omgives  af  Annekset  Højby,  Svendborg  Amt 
(Vindinge    og    Salling    Hrd.),    N.-Søby    Sogn    og   Odense   Hrd.    (Fangel   og 


Aasum  Herred.  —  Sønder-Næraa  og  Nørre-Lyndelse  Sogne.  435 

Stenløse  S.).  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  l1/2  Mil  S.  for 
Odense  og  3^4  Mil  V.  for  Nyborg.  De  højtliggende  og  bakkede  Jorder 
(mod  S.  Eskelunds  Banke,  221  F.,  69  M.)  ere  for  største  Delen  muld- 
lerede. Fra  S.  til  N.  løber  Lindved  Aa,  Tilløb  til  Odense  Aa.  Gennem 
Sognet  gaar  Landevejen  fra  Odense  til  Faaborg. 

Fladeindholdet  1896:  4153  Td.  Ld..  hvoraf  2060  besaaede  (deraf  med  Hvede 
37,  Rug  417,  Byg  502,  Havre  414,  Blandsæd  til  Modenh.  363,  Grøntf.  122,  Kartofler 
25,  Sukkerroer  35,  andre  Rodfrugter  139),  Afgræsning  617,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
901,  Have  65,  Skov  67,  Moser  240,  Kær  og  Fælleder  16,  Hegn  53,  Veje  og  Byggegr. 
123,  Vandareal  9  Td.  Kreatur  hold  1893:  363  Heste,  1505  Stk.  Hornkv.  (deraf  937 
Køer),  676  Faar,  582  Svin  og  12  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  1895:  404  Td.;  83  Selvejergaarde  med  347,  1  Fæstegd.  med  1,  213  Huse 
med  55  Td.  Hrtk.  og  13  jordløse  Huse.  Befolkningen,  %  1890:  1436  (1801: 
670,  1840:  1125,  1860:  1433,  1880:  1537),  boede  i  290  Gaarde  og  Huse;  Er- 
hverv: 46  levede  af  immat.  Virksomhed,  925  af  Jordbrug,  3  af  Gartneri,  309  af 
Industri,  36  af  Handel,  2  af  Skibsfart,  8  af  andre  Erhverv,  59  af  deres  Midler,  og 
48  vare  under  Fattig v. 

I  Sognet  Byerne:  Nørre-Lyndelse,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  Friskole,  Forsamlingshus  (paa  N.-Lyndelse  Mark),  Kro,  Andelsmejeri 
og  Telefonstation ;  Dømmestrup  med  Skole,  Teglværk  og  Telefonst. ;  Lumby 
med  Fattiggaard  (opf.  1869,  Plads  for  120  Lemmer);  Freltofte  med  Skole, 
Mølle  og  Teglværker.  Sosted,  Lumbyholm,  Lindeskov,  Trindelhøj,  Freltof te- 
mose  og  Sortelung,  Huse;  Musehuse  (en  Del  i  Højby  S.).  —  Hovedgaarden 
Bramstrup  har  523/4  Td.  Hrtk.  (deraf  J/4  Td.  Skovsk.),  475  Td.  Ld.,  hvoraf 
70  Eng  og  Mose,  15  Skov,  15  Gaardspl.,  Have  og  Veje,  Resten  Ager; 
til  Gaarden  høre  desuden  31  Fæste-  og  Lejehuse  samt  N.-Lyndelse  Kro  med 
i  alt  103/4  Td.  Hrtk. ,  N.-Lyndelse  Kirketiende  og  Stenløse  Kongetiende. 
Bramsirup  Møllegaard  (nu  under  Hovedgaarden):  133/4  Td.  Hrtk.,  150  Td. 
Ld.,  hvoraf  30  Eng  og  Mose,  Resten  Ager.  Jorden  til  Bramstrup  og  Møllen 
er  fri  Hovedgaardstakst  undt.  8*/^  Td.  Hrtk.  under  Hovedgaarden  og  5% 
under  Møllen.  Lumby  gaar  d\  14V4  Td.  Hrtk.,  133  Td.  Ld.,  hvoraf  5  Eng, 
6  Skov,  Resten  Ager  (til  Gaarden  hører  en  Mølle).  En  Gaard  i  N.-Lyndelse 
(Skullerudgd.):  U1^  Td.  Hrtk.,  134  Td.  Ld.,  hvoraf  6  Eng,  2  Skov,  Resten 
Ager  (1   Hus). 

N.-Lyndelse  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Bjærge- Aasum  Herre- 
ders Jurisdiktion  (Odense),  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Lægedistr. ,  6. 
Landstings-  og  Amtets  8.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  120.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Ejeren  af  Bramstrup. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus  mod  N.  og 
Begravelseskapel  (fra  1892)  paa  Korets  Nordside.  Den  ældste  Del,  Skibet,  er  op- 
ført i  den  romanske  Periode  af  hugne  Granitkvadre  paa  en  profileret  Sokkel.  Koret 
er  langt  senere,  vistnok  ligesom  Taarnet,  Kapellet  og  Vaabenhuset  opført  i  Slutn. 
af  16.  Aarh.  Taarnet,  der  udvendig  bærer  Aarst.  1584,  har  4  trappeformede  Renæs- 
sancegavle af  lign.  Form  som  Gavlene  paa  Kirkens  øvrige  Tilbygninger.  Begge  de 
gamle,  rundbuede  Døre  ere  bevarede.  Alle  Kirkens  Bygninger  ere  overhvælvede. 
Altertavlen  er  nyere;  romansk  Granitdøbefont  med  raat  udførte  Helgenfigurer  paa 
Kummen.  Prædikestolen,  fra  2.  Halvdel  af  16.  Aarh.,  har  paa  Døren  Brockenhuusernes 
og  Skramernes  Vaabener.  Mellem  Skib  og  Vaabenhus  en  udskaaren  Egetræsdør  fra 
Slutn.  af  16.  eller  Beg.  af  17.  Aarh.  I  Vaabenhuset  er  opstillet  en  stor  og  smuk 
Ligsten  over  Mikkel  Brockenhuus,  f  1555,  og  Karen  Lykke,  f  1562,  der  oprindl.  har 
haft  sin  Plads  indvendig  paa  Korets  nordl.  Væg.  Smstds.  ere  opstillede  en  stærkt 
slidt  Ligsten  fra  1547  med  Brockenhuusernes  og  Lykkernes  Vaaben  (Peder  Brocken- 
huus, f  1547)  og  en  Ligsten  over  Provsten  Christen  Fischer,  f  1725,  som  1713  har 
skænket  en  Messinglysekrone.  Spor  af  Kalkmalerier  paa  Hvælvingerne.   Series  Pastorum. 

Bramstrup  (Brangstrup)   og  Bramstrup  Mølle   blev  1425  tilskødet  Anders  Jensen 

os* 


436 


Odense  Amt. 


af  Anders  Jepsen ,  der  havde  faaet  den  i  Pant  af  Erik  Andersen.  Efterfølgende 
Ejere  vare:  Landsdommeren  i  Fyn  Knud  Jakobsen  Reventlow,  der  gav  Gaarden  i 
Medgift  med  sin  Datter  Gese  til  Peder  Brockenhuus  (f  c.  1505).  Disses  Søn  Mikkel 
Brockenhuus  synes  før  1538  at  have  opført  en  ny  Hovedbygning,  ligesom  han  nedlagde 
Bramstrup  By,  der  bestod  af  5  Gaarde  og  2  Huse.  Hans  Søn  var  Rigsmarsk  Frands 
Brockenhuus  (f  1569).    Dennes  Søn  Laurids  Brockenhuus    (f  1604)   arvede   Gaarden, 

som  han  efterlod  til  sin 
Datter  Anne,  g.  med 
Henning  Walkendorff 
til  Glorup,  hvis  Søn  af 
s.  Navn  vistnok  solgte 
eller  pantsatte  den  til 
en  holstensk  Adels- 
mand Cl.  Buchwaldt, 
der  1632  solgte  den 
til  Holger  Rosenkrantz 
til  Glimminge  og  Vem- 
metofte; hans  Søn  Eb- 
be Rosenkrantz  (der  if. 
to  Indskrifter  paa  La- 
den 1670  har  opført 
den  af  ny,  efter  at  den 
var  omblæst  s.  Aar)  gik 
fallit,  hvorefter  en  af 
hans  Kreditorer  Abra- 
ham Friherre  Putbus 
1686  skødede  den  til 
Oberst  Fred.Gersdorff, 
som  1691  forøgede 
dens  Tilliggende  med 
Lindved,  men  selv  gik 
fallit  1722,  hvorefter 
Gaarden  købtes  af 
Oberst  Joh.  Frederik 
Brockenhuus.  Dron- 
ning Anna  Sophie  op- 
holdt sig  paa  B.  i  den 
nærmeste  Tid  efter 
Fred.  IV's  Død  (Okt.- 
Dec.  1730).  Den  Gang 
udgjorde  B.  og  Lind- 
ved 477  Td.  Hrtk. 
J.  F.  Brockenhuus  (f 
1756)  efterfulgtes  af 
sin  Son  Kammerhr.  og 
Oberstlieutn.  Caspar 
Chrf.  B.,  f  barnløs 
1762.  Hans  Enke  æg- 
tede Generallieutenant 
Hans  Ahlefeldt,  som 
1798  solgte  B.  og  Lind- 
ved til  Kancelliraad 
Hillerup,  som  solgte 
Lindved  s.  Aar  (se  S. 
414)  og  1807  B.  til 
Etatsr.  H.  J.  Hansen  (f  1832),  der  ejede  den  til  1827,  da  den  overtoges  af  Justitsr.  T. 
Hillerup.  Han  solgte  den  1848  til  Etatsr.  N.  R.  Langkilde,  f  1892,  hvorefter  den  gik 
over  til  Sønnen,  den  nuv.  Ejer,  W.  A.  Langkilde,  for  400,000  Kr.  —  Den  nuv.  Hoved- 
bygning, der  if.  en  paa  Gaarden  værende  Stentavle  er  opf.  1689  af  Fr.  Gersdortt 
og  Hustru,  Margr.  Krag,  bestaar  af  3  sammenbyggede  Fløje  i  eet  Stokv.  paa  en 
høj  Kampestenssokkel ;  paa  Midtfløjen  en  Kvist.  Den  er  paa  de  3  Sider  omgiven 
af  brede  Grave,  paa  den  4.  af  Molledammen.    Prægtige  Lindealleer  i  Haven. 

I   N.-Lyndelse   findes   et  Bystævne  af  ikke   tildannede   Sten   og   uden  Indskrift, 


Mikkel  Brockenhuus's  Ligsten. 


Aasum  Herred.  —  Nørre-Lyndelse  og  Højby  Sogne.  437 

formentlig  hidrørende  fra  18.  Aarh.;  det  har  oprindl.  bestaaet  af  7  Sten  (da  der  var 
121/*  Gaarde,  sad  der  to  Mænd  paa  hver  Sten),  1895  tilføjedes  en  8.  Sten  som 
Pynt.  Stævnet,  som  nu  er  ovalt,  har  ikke  været  brugt  siden  1861,  da  Byen  brændte 
og  Gaardene  derefter  for  en  Del  udflyttedes.  —  I  Dømmestrup  er  der  ogsaa  et 
gammelt  Bystævne,  med  15  (oprindl.  16)  i  en  Rundkreds  stillede,  utilhugne  Sten 
uden  Indskrift;  i  Midten  har  der  før  staaet  et  Træ.    Det  bruges  endnu. 

Højby  Sogn,    Anneks    til  N.-Lyndelse,    omgives    af  dette,    Odense  Hrd. 

(Stenløse  og  Dalum  S.),   fra  hvilket  det  adskilles  ved  Lindved  Aa,  Fravde, 

Allerup  og  S.-Næraa  Sogne  samt  Svendborg  Amt  (Vindinge  Hrd.).    Kirken, 

mod  0.,    ligger    omtr.    1   Mil  S.  0.    for  Odense   og    3  Mil  V.    for  Nyborg. 

De   noget    højtliggende,    men  temmelig  jævne  Jorder  ■ —   mod  N.  ligger  dog 

en  Aas  Uglebjærg,    125  F.,   39  M.,  —  ere  lermuldede  (kun  Aasen  er  sandet 

og    gruset).    Gennem  Sognet   gaa  Landevejen    fra  Odense  til  Svendborg  og 

den  sydfynske   Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  1557  Td.  Ld.,  hvoraf  875  besaaede  (deraf  med  Hvede 
12,  Rug  157,  Byg  182,  Havre  189,  Blandsæd  til  Modenhed  137,  Grøntfoder  60, 
Kartofler  7,  Sukkerroer  65,  andre  Rodfrugter  65),  Afgræsning  173,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  340,  Have  22,  Skov  39,  Moser  26,  Kær  og  Fælleder  25,  Veje  og 
Byggegr.  53.  Kreaturhold  1893:  139  Heste,  550  Stkr.  Hornkv.  (deraf  358  Køer), 
183  Faar,  276  Svin  og  5  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
1895:  173  Td. ;  25  Selvejergaarde  med  151,  64  Huse  med  22  Td.  Hrtk.  og  4  jord- 
løse Huse.  Befolkningen,  !/2  1890:  431  (1801:252,  1840:401,  1860:421,  1880: 
479),  boede  i  87  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  28  levede  af  immat.  Virksomh.,  290 
af  Jordbrug,  67  af  Industri,  14  af  Handel,  2  af  andre  Erhv.,  20  af  deres  Midler,  og 
10  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Højby,  ved  Landevejen  og  Jærnbanen.  med  Kirke,  Skole 
og  Friskole,  Forsamlingshus  (opf.  1878),  Jærnbane-  og  Telegrafstation,  Kro 
og  Andelsmejeri  (Højby- Allerup).  Eliekjær,  Gde.  og  Huse;  Højby  Huse, 
Højbymark,  Huse,  Musehuse  (en  Del  i  N.-Lyndelse  S.).  Lindeskovgaard: 
173/4  Td.  Hrtk.,  1513/4  Td.  Ld.,  hvoraf  6x/4  Eng,  5%  Skov,  Resten  Ager 
(l   Lejehus). 

Højby  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  i  administr.  Henseende  under 
de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  Hovedsognet  samt  under 
3.  Udskrivningskr.'    119.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ritmester  Lutzen,  Odense. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  Vest,  Vaabenhus  mod 
Syd  og  Kapel.  Skib,  Kor  og  Taarn  ere  opførte  i  den  senere  Middelalder  af  Munkesten. 
Koret  synes  at  være  noget  yngre  end  Skibet.  Paa  Skibets  Sydside  er  den  oprindelige 
Dør,  med  Fladbue,  bevaret.  Taarnets  og  Korgavlens  oprindl.  Kamtakker  ere  afløste 
af  simple  Renæssancekamme.  Vaabenhuset  er  vistnok  opf.  i  17.  Aarh.;  paa  dets  jærn- 
beslaaede  Dør  staar  Aarst.  1652.  Skib  og  Kor  dækkes  af  en  pudset  Tøndehvælving 
af  Træ,  dekoreret  med  Stjerner  paa  blaa  Grund.  Altertavlen,  skænket  1753,  har 
et  Maleri  (Nedtagelsen  af  Korset).  Granitdøbefont;  raat  udskaaren  Prædikestol  fra 
1578.  Kapellet,  der  er  opf.  i  Beg.  af  18.  Aarh.  for  Ejerne  af  Hollufgaard,  bærer 
over  Døren  ind  til  Skibet  Aarst.  1728  og  Rosenvingernes  Vaaben.  Det  indeholder 
en  Del  læderbetrukne  og  metalbeslaaede  Ligkister. 

I  Højby  findes  et  3ystævne,  der  oprindl.  bestod  af  ikke  tilhugne  Sten,  som  stod 
i  en  Rundkreds  om  en  større  Sten  i  Midten;  1848  rejstes  et  nyt,  ovalt  Stævne  med 
15  firsidet  tilhugne  Sten.  Ved  Faaborg-Ringe  Banens  Anlæg  blev  Stævnet  flyttet  til 
sin  nuv.  Plads  og  indhegnet;  Stenene  stilledes  i  en  aflang  Firkant,  vendtes,  og  paa 
deres  ny  Indersider  huggedes  Aarst.  1876  (paa  een  dog  1850)  og  de  daværende 
Bymænds  Navne;  samtidig  tilføjedes  4  tilhugne  Sten.  Efter  1876  har  Stævnet  næsten 
ikke  været  brugt. 

Højby  S.  hørte  tidligere  til  St.  Hans  Sogn  i  Odense;  1805  blev  det  Anneks  til  N.- 
Lyndelse. 

Nørre-Søby  Sogn  omgives  af  N.-Lyndelse  Sogn,  Odense  Hrd.  (Fangel 


438  Odense  Amt. 

S.)  og  Svendborg  Amt  (Salling  Hrd.  [Allested  og  Heden  S.,  det  sidste 
Anneks  til  N.-Søby,  samt  Gjestelev  SJ).  Kirken,  mod  N.,  ligger  omtr. 
1 3/4  Mil  S.  for  Odense  og  3^2  Mil  V.  S.  V.  for  Nyborg.  De  højtliggende, 
men  for  største  Delen  jævne  Jorder  ere  overvejende  sandmuldede.  En  Del 
Skov  (Dyrehave,  Nymark  Sk.,  Røjlesk.).  Mod  N.  ligger  den  omtr.  50  Td. 
Ld.  store  Søby  Sø,  fra  hvilken  Lindved  Aa  kommer.  Gennem  Sognet  gaar 
Landevejen  fra  Odense  til  Faaborg. 

Fladeindholdet  1896:  2365  Td.  Ld.,  hvoraf  1002  besaaede  (deraf  med  Hvede 
32,  Rug  192,  Byg  244,  Havre  241,  Ærter  og  Vikker  6,  Blandsæd  til  Modenh  184, 
Grentf.  33,  Kartofler  19,  andre  Rodfr.  43,  Frøavl  7),  Afgræsn.  294,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  450,  Have  34,  Skov  186,  Moser  200,  Kær  og  Fælleder  70,  Hegn  13,  Veje  og 
Byggegr.  57,  Vandareal  58  Td.  Kreaturhold  1893:  195  Heste,  684  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  475  Køer),  275  Faar,  413  Svin  og  11  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  1895:  193  Td.;  32  Selvejergaarde  med  166,  87  Huse  med  25  Td. 
Hrtk.  og  7  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */2  1890:  658  (1801:  334,  1840:  370, 
1860:  560,  1880:  658),  boede  i  117  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  14  levede  af  immat. 
Virksomh.,  442  af  Jordbrug,  6  af  Gartneri,  135  af  Industri,  18  af  Handel,  10  af  andre 
Erhverv,  28  af  deres  Midler,  og  5  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Nørre- Søby ,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole  (et  Stykke  fra  Byen),  Forsamlingshus,  Andelsmejeri,  Damp-  og  Vejr- 
mølle og  Telefonstation.  —  Hovedgaarden  Søbysøgaard:  67^4  Td.  Ager 
og  Engs  Hrtk.  og  omtr.  13  Td.  Skovskyld,  1000  Td.  Ld.  (mindre  Dele  i 
Fangel,  Vejle  og  Allested  Sogne),  hvoraf  40  Eng,  300  Skov,  50  Sø,  130 
Tørvemose  (til  Dels  Eng),  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  en  Mølle  samt 
N.-Søby  Kirke-  og  Kongetiende  og  Allested  Kirketiende. 

N.-Søby  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Bjærge-Aasum  Herreders 
Jurisdiktion  (Odense),  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Lægedistr.,  6.  Lands- 
tings- og  Amtets  8.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  121.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Ejeren  af  Søbysøgaard. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Skibet,  der 
sikkert  er  bygget  i  to  Gange,  og  det  noget  yngre,  med  Kamtakker  og  Blindinger 
prydede  Taarn  hidrøre  fra  den  senere  Middelalder,  ere  opførte  af  Munkesten  og  have 
Krydshvælvinger.  Det  nuv.  Kor,  der  skriver  sig  fra  den  nyere  Tid,  er  opf.  af  store 
Mursten  og  er  højere  og  bredere  end  Skibet.  Det  har  fladt  Loft,  og  under  dets 
Gulv  er  der  en,  fra  1855  lukket  Gravkælder  for  tidligere  Ejere  af  Søbysøgaard. 
Vaabenhuset  er  en  nyere,  uanselig  Tilbygning.  Altertavlen  er  en  trefløjet  Træramme 
med  Malerier  fra  17.  eller  18.  Aarh.  Paa  Predellaen  findes  malet  Urnernes  og  Walken- 
dorffernes  Vaabener  og  Aarst.  1543.  Paa  Siderne  af  Altertavlen  2  Malerier  af  Apost- 
lene Peder  og  Paulus  (efter  Sigende  udf.  af  Major  S.  P.  L.  Schack).  Døbefonten,  med 
Himmel,  og  Prædikestolen  (med  Aarst.  1655),  med  Himmel,  ere  udskaarne  Træarbejder 
i  sen  Renæssancestil.  Det  store  og  smukke  Døbefad  bærer  paa  Randen  Billernes  og 
Rosenkrantzernes  Vaabener.  De  øverste  Stolestader  paa  hver  Side  have  Udskæringer 
og  bære  Chr.  Urnes  og  Anne  Sofie  Krabbes  Navne  og  Aarst.  1654.  I  Skibet  hænger 
en  lille  Malmlysekrone  med  Axel  Rosenkrantz'  Navn  og  Aarst.  1789.  I  Koret  er  op- 
stillet to  smukke  Ligsten,  en  over  Jørgen  Urne,  f  1480  og  en  anden  over  Knud 
Urne,  f  1543,  og  Hustru,  samt  en  Sten  med  Urnes  og  Rosensparres  Vaaben  og 
Aarst.  1552.  I  Kor  og  Skib  ere  ophængte  fire  større,  smukke  Messinggravplader,  fra 
Chrf.  Urnes,  f  1689,  Iver  Urnes,  f  1688,  Chr.  Urnes,  f  1669,  og  Anne  Sofie  Krabbes, 
f  1700,  Ligkister.    Den  mindste  af  Klokkerne,  med  Minuskelindskrift,  er  fra  1470. 

Søbysøgaard  ejedes  gennem  flere  Slægtled  af  Familien  Urne,  saaledes  Jørgen 
Urne,  f  1480,  og  hans  Sønnesøn  Rigskansler  Axel  Urne,  f  1577,  hvis  Søn  Erik 
Urne  1616  solgte  S.  til  Hr.  Breide  Rantzow,  hvis  Datter  Lisbeth  Sophie  bragte 
Gaarden  til  sin  Ægtefælle  Hr.  Hans  Lindenau.  Med  disses  Datter  Sophie  Lindenov 
kom  Gaarden  til  Rigskansler  Chrf.  Urne,  derefter  til  hans  Søn  Christian  Urne,  hvis 
Enke  Anne  Sophie  Krabbe  overlevede  sine  to  Sønner,  hvorefter  Gaarden  af  Arvin- 
gerne solgtes  1703  til  hendes  Brodersøn  Kapt.   Iver  Krabbe,  men  da  hans  Enke  Anne 


Aasum  Herred.  —  Nørre-Søby  Sogn. 


439 


Christence  Rosenkrantz  gik  fallit  1722,  blev  Gaarden  udlagt  til  Kapt.  P.  O.  v.  Gamm, 
der  1730  solgte  den  til  Fr.  v.  Holsten,  fyrstelig  eutinsk  Hofmarskal,  der  1745  oprettede 
S.,  naar  Gælden  var  betalt,  til  et  Stamhus  under  Navn  af  Holstens gaard,  for  sin 
Broderdatters  ældste  Son  af  hendes  Ægteskab  med  Gehejmer.  Mogens  Rosenkrantz 
til  Spøttrup.  Holsten  døde  1752,  hvorefter  S.  indtil  1802  som  Stamhus  var  i  Familien 
Rosenkrantz'  Besiddelse,  nemlig:  Wolf  Sivert  R.,  f  1755,  og  derefter  hans  Broder  Major 
Axel  R.,  f  1802.  Slamhuset  ophævedes  mod  Substitution  af  en  Fideikommiskapital  paa 
174,000  Rd.,  og  sidstnævntes  Son  Erik  Scheel  R.  erhvervede  1804  Bevilling  paa  at 
sælge  Godset,  uden  at  Gaarden  tabte  sin  Skattefrihed.  Han  solgte  den  1805  til  Justitsr. 
Hillerup,  som  1820  afhændede  den  til  sin  Svigersøn  Solieutn.  Jens  Vedel,  f  1827, 
hvis  Enke  Aaret  efter  giftede  sig  med  Kmjkr.  senere  Hofjægerm.,  Kmhr.  Rogert  Fønss. 
Han  solgte  den  1844  til  Admiral  J.  K.  de  Falsen,  f  1849,  der  med  Iver  tog  sig  af 
Landvæsenet  og  var  meget  afholdt  paa  Grund  af,  at  han  paa  gode  Vilkaar  solgte  en 
Del  af  Bøndergodset  (der  er  1868  bleven  rejst  en  Mindestøtte  for  ham  i  Haven).  Efter 
ham  gik  den  over  til  Sønnen  Kapt.  E.  de  Falsen,  ved  hvis  Død  1867  den  tilfaldt  hans 


Søbysøgaard. 

ældste  Datter,  der  var  g.  m.  den  nuv.  Ejer,  Kmhr.  F.  H.  C.  de  Falsen  Baron  Zytphen- 
Adeler  til  Adelersborg.  —  Hovedbygningen  bestaar  af  3  sammenbyggede  Fløje 
med  takkede  Gavle  og  et  Taarn  med  Spir  paa  den  ene  Sideefløj ;  Midtfløjen,  der  er 
den  anseligste  og  ældste,  er  if.  en  Indskrift  paa  Muren  opfort  1641  af  Hans  Linde- 
nov;  ved  Midten  af  18.  Aarh.  blev  Bygningen  „moderniseret",  i  Beg.  af  19.  Aarh. 
bleve  dens  Prydelser,  deribl.  Taarnet,  fjernede,  ligesom  ogsaa  Gravene  tilkastedes ;  nu 
er  den  atter  ved  Midten  af  19.  Aarh.  bleven  restaureret,  hvorved  bl.  a.  Taarnet  gen- 
opførtes; Murene  ere  hvidkalkede  (se  E.  Vedel,  Erindr,  og  Efterretn.  om  Søbysø- 
gaard, trykt  som  Manuskr.,  Kbh.  1893). 


Bjærge  Herred. 


Sogne: 

Drigstrup,  S.  441.  —  Munkebo,  S.  442.  —  Kjelstrup,  S.  443.  —  Agedrup,  S. 
446.  —  Marslev,  S.  447.  —  Birkende,  S.  448.  —  Rynkeby,  S.  430.  —  Revninge, 
S.  452.  —   Viby,  S.  43 s.  —  Mesinge,  S.  43 3.  —  Dalby,  S.  437.  -  Stubberup,  S.  438. 


jærge  Herred,  det  nordøstligste  i 
Fyn,  grænser  mod  S.  V.  til  Aasum 
Herred,  fra  hvilket  det  for  en  Del 
adskilles  ved  Vejrup  Aa,  mod 
S.Ø.  til  Svendborg  Amt  (Vindinge  Hrd.)  og  om- 
gives i  øvrigt  mod  0.,  N.  og  V.  af  Store  Bælt 
(der  afsætter  Kjerteminde  Bugt) ,  Kattegat  og 
Odense  Fjord.  Fra  S.  til  N.  er  Udstrækningen 
omtr.  33/4  Mil,  i  den  sy  dl.  Del  er  den  største 
Bredde  fra  V.  til  0.  2  Mil,  mod  N.  løber  Her- 
redet spidst  til  i  Halvøen  Hindsholm.  Den  sydl. 
Del  er  temmelig  lavtliggende  og  jævn;  Hinds- 
holm, som  kun  ved  en  smal  Landtange  mellem 
Odense  Fjord  og  den  fra  Kjerteminde  Bugt  dybt 
indtrængende  Kjertinge  Fjord  og  Nor  hænger 
sammen  med  Herredets  anden  Del,  og  som  mod 
V.  har  en  meget  indskaaren  Kyst  med  Bugter 
(Dalby  Bugt)  og  Ødannelse,  er  gennemgaaende 
stærkt  bakket,  dog  hæver  intet  Punkt  sig  over 
150  F. ;  derimod  naar  Loddenhøj  paa  Landtangen 
mellem  Odense  Fjord  og  Kjertinge  Nor  til  186  F.,  58.4  M.  Fyns  nordøst- 
lige Vandskel  gaar  over  disse  Bakker  ud  i  Halvøen  for  at  ende  i  Hinds- 
holms nordligste  Punkt  Fynshoved  med  Bæsbanke,  79  F.,  25  M.  Naar  und- 
tages nogle,  til  Dels  lyngklædte  Bakker  paa  Hindsholm  og  flere  fra  Havet 
indvundne  Engstrækninger  ere  Jorderne  overvejende  lermuldede.  Et  større 
Vandløb,  Gelsaa,  søger  i  den  sydl.  Del  ud  til  Odense  Fjord.  Til  Herredet 
høre  Romsø  i  Store  Bælt  og  en  Del  smaa  Øer  ved  Hindsholms  Vestkyst. 
Der  findes  en  Del  spredtliggende  Skov  (1849  Td.  Ld.).  Med  Hensyn  til 
Frugtbarheden  hører  Herredet  til  de  bedste  i  Amtet  (gennemsnitl.  93/4  Td. 
Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.).  Efter  Opgørelsen  1896  var  Fladeindholdet  (med 
Kjerteminde  Købstad)  35,208  Td.  Ld.  (3,53  Q  Mil,  194,4  Q  Km.).  Land- 
distr.    Ager    og   Engs    Hrtk.    samt    halv.    Skovskyldshrtk.    var    1/1    1895 


*^8W$& 


g|l  J6JOIJS) 


Bjærge  Herred.   —  Drigstrup  Sogn.  441 

33455l  Td.  Folketallet  var  72  189°  i  Landdistr.  9548  (1801:  5679, 
1840:  8583,  1860:  9195,  1880:  9880).  I  Herredet  ligger  Købstaden 
Kjerteminde.  I  gejstlig  Henseende  danner  det  eet  Provsti  med  Aasum  Hrd. ; 
i  verdslig  Henseende  hører  det  til  Bjærge- Aasum  og  Hindsholms  Herreders 
Jurisdiktion  og  til  Amtets  2.  Forligskreds  (Munkebo,  Agedrup,  Marslev  og 
Birkende  Sogne)  og  3.  Forligskr.  (de  øvrige  Sogne). 

Bjærge  Hrd.,  i  Vald.  IFs  Jordeb.  kaldet  Byærghæreth,  hørte  fra  1660  til  Odense- 
gaards  eller  St  Hans  Klosters  Amt;  se  i  øvrigt  S.  309. 

Der  er  i  Hrd.  talt  henved  120  jordfaste  Oldtidsmonumenter  (deraf  omtr.  35  Stengrave, 
Resten  Gravhøje),  men  henved  2/3  ere  nu  sløjfede  eller  forstyrrede.  Medens  Gravhøjene, 
som  vel  for  største  Delen  tilhøre  Broncealderen,  ere  saa  temmelig  jævnt  fordelte,  fore- 
komme Stengravene  udelukkende  paa  Hindsholm  og  i  Drigstrup  og  Munkebo  Sogne. 
Jærnalderen  er  repræsenteret  ved  et  stort  Antal  Fund  fra  Skelet-  og  Urnegrave 
under  flad  Mark,  spredte  i  hele  Herredet.    8  Mindesmærker  ere  fredlyste. 

Litt.  G,  Strøm,  Efterretn.  om  Præster  i  B.  Hrd.  siden  Reformationen,  i  Saml.  til 
Fyens  Hist.  V.  S.  305  flg.  og  VI  S.  1  flg.  —  Indberetn.  til  Nationalmus.  om  antikv. 
Undersøgelser  i  Bjærge  Hrd.,  af  S.  Muller  og  E.  Schiødte,  1884.  —  Vedel  Simonsen. 
Haandskr.   Saml.    til   B.    Hrd.  (i  Nationalmus.).  —  Om  Hindsholm  se  S.  460. 


Drigstrup  Sogn,  Anneks  til  Kjerteminde  Købstadsogn,  omgives  al 
dette,  Kjerteminde  Fjord,  Munkebo  Sogn,  Odense  Fjord  og  Mesinge  Sogn, 
fra  hvilket  det  i  sin  Tid  har  været  adskilt  ved  Torup  Strand  (udtørret  1812), 
som  skilte  Hindsholm  fra  det  øvrige  Land.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger 
omtr.  1/2  Mil  N.  V.  for  Kjerteminde.  De  noget  højtliggende  og  bakkede 
Jorder  (Kjærby  Banker,  127  F.,  40  M.)  ere  stærkt  lerede.  Gennem  Sognet 
gaar  Landevejen  fra  Kjerteminde  til  Odense. 

Fladeindholdet  1896:  1912  Td.  Ld.,  hvoraf  1021  besaaede  (deraf  med  Hvede 
52,  Rug  186,  Byg  307,  Havre  215,  Bælgsæd  7,  Blandsæd  til  Modenhed  47,  Grontf.  46, 
Frøavl  14,  Kartofler  16,  Sukkerroer  8,  andre  Rodfr.  123),  Afgræsn.  230,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  607,  Have  19,  Kær  og  Fælleder  3,  Veje  og  Byggegr.  32.  Kreaturhold 
1893:  193  Heste,  789  Stkr.  Hornkv.  (deraf  501  Køer),  463  Faar  og  383  Svin.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  171  Td.;  26  Selvejergaarde  med 
141,  123  Huse  med  30  Td.  Hrtk.  og  2  jordløse  Huse.  Befolkningen,  a/2  lg90: 
482  (1801:  363,  1840:  480,  1860:  459,  1880:  509),  boede  i  82  Gaarde  og  Huse;  Er- 
hverv: 16  levede  af  immat.  Virksomh.,  367  af  Jordbrug,  21  af  Fiskeri,  60  af  Indu- 
stri, 3  af  andre  Erhv.  og  15  af  deres  Midler. 

I  Sognet  Byerne:  Drigstrup  (1441:  Driistrup)  med  Kirke,  Skole, 
Forsamlingshus  (ombygget  1898)  og  Telefonstation;  Over-Kjærby  med 
Mølle;  Lille- Viby  med  Fællesmejeri;  Bregnør.  Kjærby  gaar  d\  133/8  Td. 
Hrtk.,   102  Td.  Ld.,  hvoraf  18  Eng,  Resten  Ager.  " 

Drigstrup  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Hindsholms  Hrd. 's 
Jurisdiktion  (Kjerteminde),  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Kjerteminde  Læge- 
distr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
103.  Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Lundsgaard. 

Kirken  (overhvidtet),  tidligere  helliget  St.  Nicolaus,  bestaar  af  Skib  og  Kor, 
Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  De  ældste  Dele,  Skib  og  Kor,  ere  opf.  i 
romansk  Tid   af  utilhuggen  Kamp   med  Sokkel   af  banede  Granitsten.    Et  Par  frem- 


442  Odense  Amt. 

springende  Led,  der  danne  en  Gesims  over  Skibet,  ere  senere  tilføjede,  og  Korets 
Mure  ere  stærkt  forhøjede  ved  Hvælvingernes  Indbygning  i  Skib  og  Kor,  saaledes 
at  Taget  ligger  i  Flugt  med  Skibets.  Den  oprindl.,  sy  dl.  Døraabning  og  et  enkelt 
gammelt  Vindue  ere  endnu  bevarede.  Taarnet,  af  store,  røde  Munkesten  i  Munke- 
forbandt med  takkede  og  blindingssmykkede  Gavle,  er  senere  tilføjet;  det  overhvælvede 
Taarnrum  er  forbundet  med  Skibet  ved  en  bred,  spidsbuet  Muraabning.  Vaabenhuset, 
med  fladt  Loft,  er  af  røde,  store  Mursten.  Altertavlen  er  et  Maleri  af  Chrf.  Faber 
(Mariæ  Bebudelse)  i  en  ny  Ramme  (et  ældre  Alterbillede  er  paa  Vaabenhusets  Loft); 
Prædikestolen,  ogsaa  af  nyere  Dato,  er  et  tarveligt  Billedskærerarbejde;  Granitdøbe- 
font med  en  Figur  med  oprakte  Arme  og  et  Sværd.  Over  Korbuen  et  stort  Krucifiks 
fra  senere  gotisk  Tid.  —  Paa  Kirkegaarden  et  1869  rejst  Monument  over  den  der 
begravede  Lægprædikant  Christen  Madsen  (f  1829). 

Drigstrup  S.  var  alt  i  den  katolske  Tid,  efter  at  Kjerteminde  havde  faaet  sin  egen 
Kirke  1476,  annekteret  til  Købstaden. 

Munkebo  Sogn  omgives  af  Drigstrup  Sogn,  Odense  Fjord  (Dræby  Kvissel), 
i  hvilken  Halvøen  „Dræby  Fed"  skyder  ud,  Agedrup,  Marslev  og  Kjølstrup 
Sogne  (de  to  første  adskilte  ved  Gelsaa)  samt  Kjertinge  Nor.  Kirken, 
omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  V.  for  Kjerteminde.  De  i  det  hele 
jævne,  kun  mod  N.  0.  stærkt  bakkede  Jorder  (Munkebo  Bakke  med  Lod- 
denhøj, trigon.  Station,  se  S.  305)  ere  fortrinlig  lermuldede.  En  Del  Skov 
(Vestersk.,  en  Del  af  Lysengesk.).  Til  Sognet  hører  Øen  Tornø,  omtr.  40 
Td.  Ld.  (Lindø,  Vejrø  m.  fl.  ere  nu  landfaste  ved  en  1871  paabegyndt 
Inddæmning).  Gennem  Sognet  gaa  Landevejen  fra  Odense  til  Kjerteminde 
og  Odense-Kjerteminde  Banen. 

Fladeindholdet  1896:  2913  Td.  Ld.,  hvoraf  1545  besaaede  (deraf  med  Hvede 
80,  Rug  217,  Byg  529,  Havre  314,  Bælgsæd  16,  Blandsæd  til  Modenh.  63,  Grøntf. 
46,  Frøavl  73,  Kartofler  47,  Sukkerroer  12,  andre  Rodfr.  139,  andre  Handelspl.  9), 
Afgræsning  316,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  789,  Have  45,  Skov  113,  Mose  4,  Kær 
og  Fælleder  17,  Hegn  12,  Veje  og  Byggegr.  71.  Kreaturhold  1893:  263  Heste, 
1101  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  661  Køer),  581  Faar  og  416  Svin.  Ager  og  Engs 
Hrtk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  301  Td.;  65  Selvejergaarde  med  271,  156 
Huse  med  30  Td.  Hrtk.  og  17  jordløse  Huse.  Befolkningen,  V2  1890:  1127  (1801: 
488,  1840:  881,  1860:  1018,  1880:  1068),  boede  i  222  Gaarde  og  Huse;  Erhverv: 
39  levede  af  immat.  Virksomhed,  581  af  Jordbr.,  121  af  Fiskeri,  212  af  Industri,  101 
af  Handel,  5  af  Skibsfart,  2  af  andre  Erhv.,  50  af  deres  Midler,  og  16  vare  under 
Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Munkebo  (i  Vald.  Jrdb.  Munkæbothæ),  ved  Landevejen, 
med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Fattiggaard  (opr.  1881,  PI.  for  25 — 30  Lemmer), 
Hospital  (opr.  1736  af  Oberst  G.  H.  Briiggemann  til  Ulriksholm,  med  et  Hus 
ved  Kirken  til  4  fattige,  i  Forbindelse  med  Hospitalet  i  Seden,  se  S.  422; 
de  6  fattige  i  de  to  Stiftelser  faa  af  Renterne  af  den  Hospitalerne  tillagte 
Kapital  paa  12,000  Kr.  hver  24  Kr.  aarl.),  Øvelseshus  (opf.  1888),  Andels- 
mejeri og  Kro;  Dræby  (1314:  Dreyby,  o:  Byen  paa  „Draget",  den  smalle 
Landtange,  der  forener  Hindsholm  med  det  øvrige  Fyn),  ved  Landevejen, 
med  Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1887),  Fællesmejeri  og  Jærnbanestation.  — 
Hovedgaarden  Østergaard:  503/8  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  35/8  Td. 
Skovskyld  (lidt  i  Kjølstrup  S.),  543  Td.  Ld.,  hvoraf  118  Skov,  Resten  Ager; 
til  Gaarden  høre  en  Mølle  og  Munkebo  Kirketiende.  Paa  Tornø  er  der  een 
Gaard. 

Munkebo  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Bjærge- Aasum  Herre- 
ders Jurisdiktion  (Odense),  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Lægedistr.,  6. 
Landstings-  og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  107.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Ejeren  af  Østergaard. 

Kirken  bestaar   af  Skib   og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S. 


Bjærge  Herred.  —  Drigstrup,  Munkebo  og  Kjelstrup  Sogne.  443 

Den  er  i  sine  oprindl.  Dele  romansk,  opfort  af  hugne  Granitkvadre  paa  en  Sokkel 
med  Skraaprofil.  Paa  Nordsiden  af  Skibet  findes  et  oprindl.  Vindue,  og  Levninger 
af  de  oprindl.  Dere  findes  paa  begge  Sider  af  Skibet.  I  den  senere  Middelalder  er 
Skibets  Sydside  og  til  Dels  Koret  (se  Jacob  Madsens  Visitatsbog,  S.  149)  blevne 
ombyggede,  det  sidste  udvidet  mod  O.,  væsentlig  af  Munkesten  sammen  med  de 
gamle  Granitkvadre;  samtidig  har  Kirken  faaet  fladbuede  Vinduer.  Taarnet,  med 
pyramideformet  Tegltag,  og  Vaabenhuset  ere  fra  Middelalderens  Slutn.  Kor,  Skib  og 
Taarn  ere  overhvælvede.  Kirken  udmærker  sig  ved  sit  smukke  og  velbevarede  In- 
ventar. Alter,  Prædikestol,  to  Herskabsstole,  et  Pulpitur  i  Kirkens  Vestende  og 
Stolestadernes  Endestykker  ere  alle  Renæssancearbejder  med  rige  Udskæringer. 
Altertavlen  er  fra  1592  og  Prædikestolen  fra  1597.  Granitdøbefont.  Over  Korbuen 
et  middelalderligt  Krucifiks.  Kirkedøren  i  Vaabenhuset  har  Jærnbeslag  fra  1581.  I 
Vaabenhuset  flere,  til  Dels  meget  slidte  Gravsten,  deribl.  over  Præsterne  Marcus 
Hansen  Overskærer,  f  1608,  og  Eiler  Jacobsen  Skaane,  f  1640,  samt  over  Marine 
Markvardsdatter,   f  1602.    Der  er  fundet  Rester  af  Kalkmalerier. 

Østergaard  hed  tidligere  „Kiil"  eller  „Kjelegaard"  og  tilhørte  1584  Anders  Kaas 
(f  1599),  der  synes  at  have  forandret  dens  Navn  til  0.  Sønnen  Hans  K.,  Lands- 
dommer i  Fyn  (f  1632),  arvede  Gaarden.  Chr.  IV  erhvervede  siden  O.  til  sin  uægte 
Søn  Ulrik  Chr.  Gyldenløve,  fra  hvem  den  blev  udlagt  til  en  af  hans  Kreditorer  Johan 
Boysen,  der  1663  maatte  sælge  den  til  Jørgen  Mathisens  Arvinger  i  Kjøbenhavn; 
nogle  Aar  efter  købtes  den  tillige  med  Ulriksholm  (S.  445)  af  Proviantskriver  Hans 
Hansen  Osten  (f  1672),  hvis  Plejedatter  Hedevig  Spends  eller  Hansen  ægtede  Amts- 
forvalter, Kancellir.  Nicolai  Briiggemann,  senere  Etatsr.  (f  1682),  der  lagde  Trellerup 
Bys  Jorder  ind  under  O.  Aar  1703  udkøbte  Anna  Christina  Briiggemann  sine  Med- 
ejere Burchard  Suhm  og  Drude  v.  Reicken,  og  fra  hende  kom  Gaarden  til  Oberstlieutn. 
Godske  Hans  Briiggemann  (f  1736),  der  meget  forøgede  dens  Tilliggende,  og  1736 
oplod  Gaarden  til  sin  Søn  Caspar  Herman  B.,  f  1781  som  Konferensraad  Hans  Ar- 
vinger solgte  den  1783  ved  Auktion  til  Generalguvernør,  Greve  Ulrik  Vilh.  de  Roeps- 
torff  (f  1821),  der  1801  solgte  den  til  General -Haveinspektør  Chr.  Schmidt,  som  1803 
overlod  den  til  sin  Søn  Johan  S.  (f  1849),  efter  hvem  den  gik  i  Arv  til  Sønnen, 
Kaptajnlieutn.  Chr.  J.  Schmidt  (f  1871).  Derefter  ejedes  den  af  Enken  til  1885,  hvis 
Datterbørn  havde  den,  indtil  den  1891  overtoges  af  C.  A.  Oldenburg;  1895  solgtes  den 
ved  Auktion  for  362,000 Kr.  til  den  nuv.  Ejer,  Otto  Suhr.  —  Den  nuv.  Hovedbygning, 
i  eet  Stokv.  af  Egebindingsværk  og  røde  Mursten,  men  overkalket,  paa  en  høj 
Kælder  af  Kamp,  er  efter  en  Indskrift  over  Indgangen  opf.  1731  (efter  en  anden 
Indskrift  er  den  tidligere  Bygning  opført  1598  af  ovennævnte  Anders  Kaas).  O.  hørte 
indtil  1751  til  Kjølstrup  Sogn. 

Den  tidligere  Hovedgaard  Dræbygaard  tilhørte  1422  Fru  Anne,  Borkvard  Limbeks, 
1550  Anders  Urne,  hvis  Søn  Hans  U.  ejede  den  1589;  1614  ejedes  den  af  Claus 
Podebusk,  1645  af  Knud  Ulfeld.  Af  Matriklen  1688  ses,  at  den  da  var  opløst  i 
Bøndergaarde.  I  den  vestl.  Udkant  af  Dræby,  hvor  Gaarden  har  ligget,  er  der  fundet 
gammelt  Murværk. 

Den  tidligere  Hovedgaard  Tr eller upgaard  tilhørte  Hans  Oldeland,  f  1580,  Enken 
Tale  Abildgaard,  f  1597;  deres  Søn  Hans  Oldeland  (med  begge  sine  Hustruer  be- 
gravet i  Munkebo  Kirke)  solgte  den  1640  til  Chr.  IV,  der  lagde  den  ind  under  Ulriks- 
holm,  hvorefter  Gaardens  Bygninger,  der  have  ligget  noget  N.  N.  Q.  for  den  nuv. 
Østergaard,  og  hvoraf  der  endnu  findes  Murbrokker,  bleve  nedbrudte. 

Ved  Kongebrev  af  6/3  1570  fik  Odense  Tilladelse  til  at  have  en  fri  Havn  til  Ind- 
og  Udskibning  ved  Munkebo.  Det  er  vel  hertil,  at  der  hentydes  i  en  Præsteberetn. 
af  1623,  der  beretter,  at  Odense  Borgere  engang  agtede  at  anlægge  en  Havn  der 
og  derfor  havde  anlagt  en  Bro  mellem  en  lille  Holm  og  det  faste  Land,  men  Broen 
blev  snart  ødelagt  af  Isen,  hvorom  en  Folkevise  spotter :  „Odense  Mænd  de  vise  — 
Bygde  Bro  paa  Ise  —  Gantebro,  som  Galgen  stod  osv." 

Munkebo  S.  skal  i  tidligere  Tid  have  været  Anneks  til  Mesinge.  —  Munkebo  ud- 
gjorde i  sin  Tid,  indtil  1578,  et  eget  Birk,  Munkebo  Birk. 

Litt.    C.  Engelstoft,  Munkebo  Sogns  Hist.,  i  Saml.  til  Fyens  Hist.  IX  S.  350. 

Kjelstrup  Sogn  omgives  af  Munkebo,  Marslev,  Birkende,  Rynkeby  (af 
dette  ligge  flere  smaa  Enklaver  i  Kjølstrup  S.)  og  Revninge  Sogne  samt 
Kjerteminde  Fjord  og  Kjertinge  Nor.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet  ved 
Kjertinge  Nor,    ligger    omtr.   3/4  Mil  S.  V.  for  Kjerteminde.    De  ikke  videre 


444  Odense  Amt. 

højtliggende  og  temmelig  jævne  Jorder  ere  lermuldede.  En  Del  Skov  (Strandsk., 
Ulriksholms  Dyrehave,  Gelssk.,  en  Del  af  Lysengesk.  m.  m.).  Sydvestgrænsen 
dannes  af  Gelsaa.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejen  fra  Odense  til  Kjerteminde 
og  Odense-Kjerteminde  Banen. 

Fladeindholdet  1896:  3777  Td.  Ld.,  hvoraf  2051  besaaede  (deraf  med  Hvede 
92,  Rug  369,  Byg  588,  Havre  369,  Bælgsæd  19,  Blandsæd  til  Modenh.  176,  Grentf. 
101,  Frøavl  41,  Kartofler  40,  Sukkerroer  10,  andre  Rodfr.  238,  andre  Handelspl.  8), 
Afgræsn.  450,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  791,  Have  67,  Skov  306,  Kær  og  Fælleder 
12,  Hegn  9,  Stenmarker  14,  Byggegr.  og  Veje  67,  Vandareal  m.  m.  10  Td.  Krea- 
turhold 1893:  335  Heste,  1279  Stk.  Hornkv.  (deraf  788  Køer),  432  Faar,  569  Svin 
og  3  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  407  Td. ;  53 
Selvejergaarde  med  294,  10  Fæstegd.  med  75,  127  Huse  med  38  Td.  Hrtk.  og  2 
jordløse  Huse.  Befolkningen,  */,  1890:  1107  (1801:  628,  1840:  1087,  1860:  1107, 
1880:  1180),  boede  i  210  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  32  levede  af  immat.  Virksomh., 
736  af  Jordbr.,  12  af  Gartneri,  210  af  Industri,  21  af  Handel,  5  af  Skibsfart,  7  at 
andre  Erhv.,  52  af  deres  Midler,  og  32  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Kjølstrup  (1352:  Kølnæstorp)  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  Pogeskole,  Forsamlingshus  (opf.  1896),  Fattiggaard  (PL  for  40 
Lemmer),  Hospital  (opr.  167  5  af  Abel  Cathrine  Wolfsdatter  v.  d.  Wisch, 
f  1676,  g.  m.  Hans  Hansen  Osten,  med  et  Hus  til  2  fattige,  opf.  af  Abel 
Cathrines  Dattersøn  Hans  v.  Bruggemann ;  den  nuv.  Bygning  er  opf.  af  Grev 
Danneskjold-Samsøe)  og  Jærnbanestation;  Kjertinge\  Ladby,  ved  Landevejen, 
med  Jærnbanestation  og  Andelsmejeri;  Hundslev  (1322:  Hune  Slot),  ved 
Landevejen  (en  Del  i  Rynkeby  S.),  med  Mølle  og  Andelsmejeri.  Hundslev- 
Nymark,  Huse.  Hovedgaarden  Ulriksholm:  303/4  Td.  Ager  og  Engs 
Hrtk.  og  1V8  Td.  Skovskyld,  260  Td.  Ld.  Gaarden  Ørnfeldt*.  267/8  Td. 
Hrtk.,  250  Td.  Ld.  (1  Fæstehus).  Kejrupgaard'.  195/8  Td.  Hrtk.  (hvoraf 
3/4  Td.  til  2  Huse),  240  Td.  Ld.,  hvoraf  8  Eng,  30  Skov,  2  Veje,  10  til 
2  Huse,  Resten  Ager;  paa  Gaardens  Mark  et  Teglværk.  Rosenlund,  155/8 
Td.  Hrtk.,  150  Td.  Ld.,  hvoraf  12  Skov,  Resten  Ager.  Desuden  mærkes 
Skovgaard  og    Gels  Kro. 

Kjølstrup  S. ,  een  Sognekommune  med  Agedrup ,  hører  under  Bjærge- 
Aasum  Herreders  Jurisdiktion  (Odense),  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Kjerte- 
minde Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  3.  Ud- 
skrivningskr.'    106.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Selleberg. 

Kirken  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Kapel  mod  N. 
Skib  og  Kor  ere  opf.  i  romansk  Tid  af  utilhuggen  Kamp  med  Hjørnekvadre  paa  en 
profileret  Sokkel.  Oprindl.  har  Kirken  haft  Apsis;  senere  er  Kirken  undergaaet  store 
Forandringer  (jfr.  Jac.  Madsens  Visitatsb.  S.  151).  Taarnet,  med  takkede,  blindings- 
smykkede  Gavle,  og  Kirkens  Hvælvinger  hidrøre  fra  den  senere  Middelalder.  Det 
overhvælvede  Taarnrum,  tidligere  Begravelse  for  den  Briiggemannske  Familie,  er  nu 
Vaabenhus  (et  tidligere  Vaabenhus,  mod  S.,  er  nu  nedbrudt).  Kapellet  er  en  nyere 
Tilbygning  (paa  Jærngitteret :  1739),  i  hvilken  to  pompøse  Sandstenskister,  der  inde- 
holde Ligene  af  Major  v.  Heinen,  f  1761,  og  Hustru  Cathrine  Bruggemann,  f  1790, 
og  en  Trækiste  med  Liget  af  Kmhr.  C.  H.  Storm,  f  1777.  Altertavle,  Stolestader, 
med  Aarst.  1747,  og  et  Pulpitur  i  Skibets  Vestende  og  paa  dets  Nordside  ere  rigt  ud- 
skaarne  Rokokoarbejder  fra  1.  Halvdel  af  18.  Aarh.  Prædikestolen  er  et  rigt  og  godt 
Renæssancearbejde  fra  Slutn.  af  16.  Aarh.  Stor  Granitdøbefont  (i  Præstegaarden 
findes  Kummen  af  en  gammel  Granitdøbefont).  Over  Korbuen  et  lille  romansk 
Krucifiks.  I  Taarnet  to  Stenepitafier  over  Oberstlieutn.  G.  H.  Briiggemanns  to  Hustruer 
Margrethe  Vilhelmine  Hausmann,  f  1717,  og  Dorothea  Hedevig  Krag,  f  1728,  og  to 
smukke  romanske  Ligsten  (se  Løffler,  Gravst.,  PI.  VI).  —  Ulr.  Chr.  Gyldenløve  lod 
1652  sin  Moder,  Vibeke  Kruses  Lig  føre  til  Kjølstrup  Kirke  (Gravens  Plads  ukendt). 
Ulriksholm  hed  tidligere  Skinnerup  og  tilhørte  i  16.  Aarh.  Familien  Akeleye,  en 
Adelsslægt    i   Odense,    der  optog  Navn   efter   sit  Vaaben,    den   blaa  Klokkeblomst 


Bjærge  Herred.  —  Kjølstrup  Sogn. 


445 


Akeleye.  Gaarden  laa  den  Gang  paa  en  Banke  tæt  ved  Fjorden,  omtr  100  Al.  S.  O. 
for  det  Sted,  hvor  nu  Ulriksholm  staar.  Den  tilhorte  vistnok  alt  den  bekendte  Borg- 
mester i  Odense  Mikkel  Pedersen  Akeleye,  f  1539,  derefter  Sønnen  Knud  Mikkelsen, 
f  1587,  hvis  Søn  Chr.  Knudsen  (f  1632)  1616  overdrog  S.  med  Tilliggende  og  Bønder- 
gods til  Chr.  IV  mod  at  faa  Odensegaard  eller  St.  Hans  Klosters  Len  for  Livstid. 
Kongen  henlagde  46  Gaarde  til  S.,  deribl.  Trellerupgd.  og  Østergd.  (se  S.  443)  og 
skænkede  1645  det  hele  under  Navnet  U.  til  sin  uægte  Son  Ulrik  Chr.  Gyldenløve, 
f  1658.  Efter  hans  Død  gjorde  hans  Kreditorer  Indførsel  i  hans  Ejendomme.  1673 
skødede  Thomas  Seywaldts  Arvinger  U.  til  Abel  Cathrine,  Hans  Hansen  Ostens  Enke; 
1679  skødede  Torben  Nielsen,  „Forvalter  over  Elkjær",  U.  (50  Td.  Hrtk)  til  Nicolai 
Briiggemann  til  Østergd.,  hvis  Enke  Fru  Hedevig  Spends  bragte  den  til  sin  anden 
Mand,  Oberst  Jac.  v.  Kampen.  Denne  solgte  Gaarden  til  Albrecht  Hæssekjær,  men 
Handelen  synes  at  være  gaaet  tilbage,  thi  1702  overdrog  v.  Kampen  og  Hedevig 
Spends  Gaarden  til  hendes  Søn  Oberstlieutn.  Godske  H.  Briiggemann,  f  1736,  der 
1730    skødede    den    til    sin    Svigersøn   Major  Ulr.   Fr.   v.  Heinen,   efter    hvis   Død 


Ulriksholm. 


1761  den  ejedes  af  Enken  til  1790.  Hendes  Dattersøn  Kmhr.  Poul  Rosenørn  bort- 
solgte 1798  hele  Godset  paa  meget  billige  Vilkaar,  saa  at  alle  Gaardmænd  bleve  Selv- 
ejere. Han  solgte  U.  1826  til  Jægerm.  Petersen,  der  i  1850'erne  solgte  den  til 
Ritmester  Berner  (Schilden),  som  1863  solgte  den  til  Hofjægerm.  F.  V.  S.  Greve 
Danneskjold-Samsøe  (f  1895),  hvis  Enke  nu  ejer  den.  —  Den  smukke,  anselige 
Hovedbygning  i  Renæssancestil  er  opf.  af  Chr.  IV.  Den  bestaar  af  to  under  en 
ret  Vinkel  sammenstødende,  grundmurede  Fløje  (omtr.  100  F.  lange,  35  F.  brede); 
Hovedfløjen,  med  Indskriften:  V.  C.  G.  L.  1646,  er  i  to  Stokv.  med  Kælder  (fladt 
Bjælkeloft)  og  har  paa  Midten  et  ottekantet  Taarn  (i  Slutn.  af  18.  Aarh.  blev  det  af 
Rosenørn  forhøjet  og  forsynet  med  Kuppelspir,  medens  et  andet  Taarn  blev  nedrevet ; 
i  Berners  Tid  gjordes  det  første  Taarn  atter  lavere);  Sidefløjen,  med  Aarst.  1636,  er 
i  eet  Stokv.  med  Kælder;  i  denne  er  der  ved  Fløjens  ene  Langside  en  lang  med 
Tøndehvælving  dækket  Gang,  og  for  hver  af  dennes  Ender  er  et  stort  Rum  med  4 
flade  Krydshvælvinger,  der  samles  i  en  firkantet  Murpille ;  mellem  disse  Rum  og  Gangen 
to  Rum  med  Tøndehvælving  paatværs  af  Fløjens  Længdeakse.  Hovedbygningen  fik 
nyt  Skifertag  1896. 


446  •      Odense  Amt. 

Ørnfeldt  og  Rosenlund  ere  Parcelgaarde  af  Ulriksholm  (begge  vist  opkaldte  efter 
Rosenørn). 

I  Kejrup  har  ligget  en  Hovedgaard,  som  Markvard  Gesow  1385  pantsatte  til 
Niels  Tygesen,  hvis  Arving  Erik  Andersen  (Ulfeld)  til  Kogsbøl  1400  solgte  den  til  Dron- 
ning Margrethe.  Erik  af  Pommern  forlenede  Gaarden  til  Per  Ly.  En  senere  Lens- 
mand var  Væbneren  Robert  Pedersen  (Grott),  som  1435—58  skrev  sig  til  Keirup. 
1515  erholdt  Hans  van  Mehlen  dette  Len,  som  gik  i  Arv  til  hans  Søn  Palle  van 
Mehlen  ;  men  1579  afhændede  Kongen  Gaarden  til  Jakob  Ulfeld;  1675  døde  Fru  Sidsel 
Rodsteen  paa  K.    Gaarden  blev  1741  af  Salomon  Lindegaard  solgt  til  Ulr.  Fr.  v.  Heinen. 

Hundslev  Skovgaard  blev  1397  af  Hartvig  Tralow  solgt  til  Hr.  Johan  Olsen 
Bjørn,  hvis  Svigersøn  Hr.  Steen  Basse  gav  den  til  Antvorskov  Kloster;  1490  nævnes 
Jep  Mule  af  H.-Skovgaard;  1576  mageskiftede  Kronen  den  til  Jakob  Ulfeld.  End- 
videre  nævnes  1494  Mogens  Pedersen  af  H.  En  flg.  Ejer  Erik  Mogensen  (Mormand) 
havde  bortforpagtet  Gaarden  til  Maren  Dragesdatter,  Niels  Kobbers;  den  gik  i  Arv  til 
Erik  Mogensens  Sønner,  men  tilhørte  1563  Søren  Johansen  Lennov  og  1614  Lage 
Urne. 

I  Kj ertinge  laa  fordum  en  Hovedgaard,  som  Hr.  Steen  Basse  1433  købte  af 
Claus  Rantzow  og  Fru  Anne,  Borkvard  Limbeks.  Den  var  endnu  til  1678,  da  Bertel 
Jensen  Dons'  Enke  og  Sønner  solgte  „Kyrsinge"  Hovedgaard  (37^  Td.  Hrtk.)  til 
Nicolai  Briiggemann. 

Ved  Kjertinge,  nær  ved  Vandet,  ligger  Malmbjærg  (eller  Malbjærg,  Maglebjærg), 
en  aflang  og  høj  Bakke;  her  skal  iflg.  Traditionen  have  været  en  Befæstning,  og 
ved  Siden  af  denne  skal  Kjerteminde  tidligere  have  ligget. 

I  Kjertinge  er  der  et  gammelt  Bystævne,  bestaaende  af  10 — 12  ikke  tilhugne  Sten 
i  to  parallelle  Rækker ;  det  har  ikke  været  brugt  i  den  sidste  Snes  Aar.  Et  Bystævne 
i  Ladby  (12  utilhugne  Sten,  der  laa  i  een  lige  Række)  blev  nedlagt  omtr.   1875. 

Agedrup  Sogn,  det  mindste  i  Herredet,  omgives  af  Munkebo  (paa  Grænsen 
Gelsaa)  og  Marslev  Sogne,  Aasum  Hrd.  (Aasum  og  Seden  S.)  og  Odense 
Fjord.  Kirken,  mod  S.,  ligger  omtr.  l1^  Mil  S.  S.  V.  for  Kjerteminde  og 
1  Mil  N.  0.  for  Odense.  De  lavtliggende  og  jævne  Jorder  ere  grusede,  lerede 
og  et  enkelt  Sted  sandede.  Gennem  Sognet,  der  gennemstrømmes  af  Vejrup 
Aa,  gaa  Landevejen  fra  Odense  til  Kjerteminde  og  Odense-Kjerteminde  Banen. 

Fladeindholdet  1896:  1663  Td.  Ld.,  hvoraf  976  besaaede  (deraf  med  Hvede 
81,  Rug,  203,  Byg  215,  Havre  213,  Blandsæd  til  Modenh.  49,  Grontf.  46,  Frøavl 
55,  Kartofler  52,  Sukkerroer  12,  andre  Rodfr.  47),  Afgræsn.  121,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  488,  Have  18,  Skov  18,  Kær  og  Fælleder  6,  Byggegr.  og  Veje  31,  Vandareal  5 
Td.  Kreaturhold  1893:  142  Heste,  568  Stkr.  Hornkv.  (deraf  398  Køer),  273  Faar 
og  207  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  149  Td.;  31 
Selvejergaarde  med  117,  1  Arvefæstegd.  med  4  og  89  Huse  med  28  Td.  Hrtk.  Be- 
folkningen, i/2  1890:  537  (1801:  314,  1840:  513,  1860:  642,  1880:  580),  boede 
i  116  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  7  levede  af  immat.  Virksomh.,  354  af  Jordbrug, 
9  af  Fiskeri,   117  af  Industri,  14  af  Handel  og  36  af  deres  Midler. 

I  Sognet  Byerne:  Agedrup  med  Kirke,  Præstegd.  og  Jærnbanestation ; 
Bullerup,  ved  Landevejen,  med  Mølle  og  Jærnbaneholdepl. ;  Vester-Kjærbv 
med  Skole.    Radby  Huse. 

Agedrup  S. ,  een  Sognekommune  med  Kjølstrup ,  hører  under  Bjærge- 
Aasum  Herreders  Jurisdiktion  (Odense),  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Kjerte- 
minde Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  3.  Ud- 
skrivningskr. '    108.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Selleberg. 

Kirken  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod 
S.  Dens  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  en  lille  Murstensbygning,  i  Munkeforbandt, 
uden  Sokkel,  fra  den  senere  Middelalder;  Vestgavlen  har  spidsbuede  Blindinger,  Kor- 
buen er  spids.  Vaabenhus  og  Taarn,  hvilket  sidste  er  opført  oven  paa  Skibets  op- 
rindelige Vestgavl,  hidrøre  fra  Slutningen  af  Middelalderen.  Taarn,  Skib  og  Kor  ere 
overhvælvede,  men  have  oprindelig  haft  fladt  Loft.  Koret  har  paa  Nordsiden  endnu 
bevaret  sin  oprindelige  Tagdækning  af  Munketagsten.  Paa  Alteret  staar  Thorvaldsens 
Christusfigur ;   Stolestaderne   ere   fra   1747.    Døbefonten,   af  Granit,   har  Løvefigurer 


Bjærge  Herred.  —  Kjelstrup,  Agedrup  og  Marslev  Sogne.  447 

og  et  Menneskehoved.  Den  muligvis  gamle  Prædikestol  har  helt  nye  Dekorationer. 
Over  Korbuen  hænger  et  stort  gotisk  Krucifiks.  Paa  en  Laage  i  en  lille  Udbygning 
Aed  Vaabenhuset  findes  en  ret  smuk,  smedet  Dørring  fra  en  middelalderlig  Dør. 

I  Bullerup  (Bollerup)  laa  fordum  en  Hovedgaard,  der  i  14.  Aarh.  tilhørte  en  Linie 
af  Slægten  Ulfeld,  nemlig  Absalon  Jakobsen,  dennes  Søn  Johannes  Absalonsen  1381,  og 
Datter  Christine  Absalonsdatter,  g.  m.  Anders  Sjundesen  (Mule) ;  disses  Søn  Hr.  Axel 
Andersen  pantsatte  Gaarden  1419  til  Erland  Hansen,  som  s.  A.  oplod  sin  Panteret 
til  Hr.  Steen  Basse,  der  1423  tilkøbte  sig  Ejendomsretten  af  Hr.  Axel  Andersen  og  1438 
fik  Laasebrev  paa  Gaarden.  Gaarden  skal  være  bleven  ødelagt  i  Svenskekrigen;  et 
Løsholt  med  Indskr.:  „HSKMSBPHST  1638"  sidder  nu  over  en  Dør  i  en 
Gaard  i  Bullerup. 

Agedrup  Sogn  (tidligere  under  Aasum  Hrd.)  hørte  oprindl.  sammen  med  Seden 
Sogn  (Aasum  Hrd.)  til  Vor  Frue  Kirke  i  Odense,  hvis  Præst  holdt  en  Kapellan  til 
Annekssognene.  Kort  efter  1571,  som  det  synes,  blev  Agedrup  forenet  med  Kjølstrup; 
1894  blev  det  et  eget  Pastorat. 

Marslev  Sogn  omgives  af  Annekset  Birkende,  Kjølstrup,  Munkebo  og 
Agedrup  Sogne  samt  Aasum  Hrd.  (Aasum,  Fravde  og  Davinde  S.),  hvorfra 
det  for  en  Del  adskilles  ved  Vejrup  Aa,  medens  Gelsaa  danner  Østgrænsen. 
Kirken,  noget  mod  S.,  ligger  henved  lx/2  Mil  S.  V.  for  Kjerteminde  og  1 
Mil  0.  for  Odense.  De  lavtliggende  og  jævne  Jorder  ere  overvejende  ler- 
muldede. En  Del  Skov  (Vejrup  Sk.  m.  m.).  Gennem  Sognet  gaa  Landevejen 
fra  Odense  til  Nyborg,  der  her  deler  sig  i  Vejen  til  Kjerteminde,  og  den 
fynske  Hovedbane. 

Fladeindholdet  1896:  2937  Td.  Ld.,  hvoraf  1599  besaaede  (deraf  med  Hvede 
74,  Rug  296,  Byg  399,  Havre  373,  Bælgsæd  10,  Blandsæd  til  Modenhed  100,  Grøntf. 
70,  Frøavl  23,  Kartofler  25,  Sukkerroer  146,  andre  Rodfr.  76,  andre  Handelspl.  6), 
Afgræsn.  351,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  644,  Have  50,  Skov  180,  Moser  27,  Hegn  18, 
Byggegr.  og  Veje  60,  Vandareal  8  Td.  Kreaturhold  1893:  229  Heste,  977  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  611  Køer),  252  Faar,  353  Svin  og  9  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  307  Td. ;  35  Selvejergaarde  med  279,  91  Huse  med 
28  Td.  Hrtk.  og  3  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */,  1890:  762  (1801:  457,  1840: 
631,  1860:  680,  1880:  796),  boede  i  131  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  49  levede  af 
immat.  Virksomhed,  509  af  Jordbr.,  14  af  Gartneri,  136  af  Industri,  10  af  Handel,  30 
af  deres  Midler,   og  14  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Marslev  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Forsamlingshus 
(opf.  1887),  Fattiggaard  (opr.  1868,  Plads  for  30  Lemmer),  Mølle  og  Fælles- 
mejeri  samt ,  et  Stykke  mod  S. ,  Jærnbane-  og  Telegrafstation ;  Hor  lev 
(1418:  Horløff)  med  Friskole  og  Forsamlingshus  (opf.  1887);  Radstrup. 
Rudskov  Huse,  Hor  lev  Huse,  Engbjærg  Huse.  Hovedgaarden  Vejrup- 
gaard:  425/8  Td.  Hrtk.,  508  Td.  Ld.,  hvoraf  omtr.  32  Eng,  83  Skov  (en 
Del  deraf  hører  til  Nonnebogd.,  Birkende  S.),  11  Have  og  Gaardspl.,  21/2 
Mose,  l3/4  Veje,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  en  Vejr-,  Vind-  og  Damp- 
mølle, 1/2Td.Hrtk.  Fæstegds.  samt  Marslev  og  Birkende  Kirke- og  Kongetiender. 
Klarskovgaard:    29V8  Td.  Hrtk.    (33/4   i  Agedrup  S.),  269  Td.  Ld.,  hvoraf 

18  Skov,  Resten  Ager  (3  Huse).  Tre  Gaarde  i  Radstrup:  1)  har  153/4 
Td.  Hrtk.,  155  Td.  Ld.,  hvoraf  15  Skov,  Resten  Ager,  2)  har  13V8  Td. 
Hrtk.,  140  Td.  Ld.,  hvoraf  8  Eng,  Resten  Ager,  3)  Carolinelund,  har  127/8 
Td.  Hrtk.,  145  Td.  Ld.,  hvoraf  25  Skov,  Resten  Ager  (1  Hus).  Desuden 
mærkes  Marslev  {Rosengaards)  Mølle. 

Marslev  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Bjærge- Aasum 
Herreders  Jurisdiktion  (Odense),  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Kjerteminde 
Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 

110.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Vejrupgaard. 

Kirken  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus 


448  Odense  Amt. 

mod  S.  Kirken  er  opl.  af  Munkesten  og  tilhører  helt  igennem  den  senere  Middel- 
alder. Skibet  er  vistnok  den  ældste  Del  og  fremtræder  med  en  efter  de  alm.  Forhold 
usædvanlig  Nethed  i  Udførelsen.  Dets  fire  smalle  Hvælvingsfag,  der  udvendig  mar- 
keres med  fremspringende  Støttepiller,  ere  overdækkede  med  smukt  murede  Kryds- 
hvælvinger med  profilerede  Grather,  og  de  fladbuede  Vinduer,  hvoraf  eet  i  hvert 
Hvælvingsfags  Side,  have  udvendige  Murfalse.  Koret,  med  tarvelige  Krydshvælvinger, 
er  simplere  opført  end  Skibet  og  har  vistnok  afløst  et  ældre,  mindre,  gotisk  Kor; 
dets  Vinduer  ere  højere,  uden  Murfalse,  og  det  mangler  de  udvendige  Støttepiller.  Det 
høje,  slanke  Taarns  Underdel  har  lign.  Hvælvinger  som  Skibet.  Overdelen  er  nyere 
(if.  Jac.  Madsens  Visitatsbog  var  Taarnets  Overdel  i  16.  Aarh.'s  Slutn.  af  Bindings- 
værk). Vaabenhuset  har  fladt  Loft.  Altertavlen,  fra  1592,  er  rigt  udskaaret.  Sand- 
stensdøbefonten  fra  17.  Aarh.  har  paa  Kummen  et  Jesusmonogram,  paa  Foden  et 
Englehoved  (den  gamle  Døbefont  er  i  Vejrupgaards  Have).  Prædikestolen  er  fra  Renæs- 
sancetiden med  udskaarne  Evangelistfigurer  paa  Hjørnerne.  Kirkens  gamle  jærn- 
beslaaede  Dør,  givet  1533  af  Hans  Stigsen,  er  nu  i  Nationalmus.  I  Korets  Østvæg 
paa  hver  Side  af  Alteret  findes  indmuret  to  smukke  Ligsten  over  Hans  Stigsen  Ulfeld 
til  Veirup,  f  1546,  og  Hustru  Anne  Friis.  Desuden  staa  i  Koret  to  stærkt  slidte  Lig- 
sten fra  17.  Aarh.,  den  ene  over  en  adelig  Mand  og  Kvinde  (Niels  Bang,  f  1622), 
den  anden  med  Aibildning  af  to  Kvinder  (Bangs  Døtre?)  samt  to  Ligsten  over  Præ- 
sterne Peder  Nielsen  Møller,  f  1619,  og  Hans  Jensen  Bormand,  f  1690.  Under  Gulvet 
en  aaben  Begravelse  for  Familien  Løwenhielm.  Desuden  en  Sølvkrans  til  Minde  om 
Præsten  G.  F.  P.  Strøm  (f  1898).  I  Skibets  nordvestl.  Hjørne  skal  ligge  begravet  en 
„Madam  de  Hansen",  til  hvem  Fr.  V  stod  i  Forhold,  og  som  ofte  opholdt  sig  paa 
Klarskovgaard.  En  Del  Granitsokkelsten,  indmurede  hist  og  her  i  Kirken,  kunde  tyde 
paa,  at  der  tidligere  har  staaet  en  romansk  Kirke  i  den  nuværendes  Sted. 

Vejrupgaard,  tidligere  Vetorp,  nævnes  alt  1300  og  tilhørte  da  Grev  Henrik  af 
Gleichen;  1458  og  1462  nævnes  en  Væbner  Hans  Foged  i  V.  og  1470  en  Fru  Kir- 
sten i  V.,  der  sagtens  er  hans  Enke.  Deres  Datter  bragte  Gaarden  til  sin  Ægtefælle 
Jens  Stigsen  Ulfeld,  Landsdommer  i  Fyn,  der  skrev  sig  til  den  fra  1494  og  endnu 
levede  1526;  derefter  ejedes  den  af  Sønnen  Hans  Jensen  eller  Hans  Stigsen,  f  1546. 
De  flg.  Ejere  vare  hans  Døtre  Anne,  g.  m.  Jørgen  Daa,  der  1549  ejede  V.,  og 
Gertrud,  Chrf.  Oldelands.  1614  ejedes  den  af  Corf.  Ulfeld  og  tilhørte  senere  Bjørn 
Kaas,  f  1671  (jfr.  Bircherods  Dagbøger,  S.  132),  der  1667  solgte  den  for  17,000  Rd. 
til  Oberst  Hans  Schrøder,  adlet  under  Navn  af  Løwenhielm,  f  1699.  Hans  Datter 
Hedevig  bragte  den  til  sin  Mand,  Generalmajor  Caspar  Chrf.  Brockenhuus  (f  1713), 
hvis  Søn  Hans  B.  (f  1734)  fik  Tilladelse  til  at  føre  sin  Morfaders  Navn  og  Vaaben 
og  1696  fik  Gaarden  tilskødet.  Hans  Brockenhuus  v.  Løwenhielms  Søn  Oberstlieutn. 
Erik  B.  v.  L.  (f  1762)  købte  1740  Gaarden  af  sine  Medarvinger,  og  den  gik  der- 
efter i  Arv  fra  Fader  til  Søn:  Major  Hans  B.  v.  L.,  f  1781,  Kmhr.  H.  J.  F.  B.  v.  L., 
f  1851,  og  Hofjægerm.  Hans  Biilow  B.  v.  L.,  f  1868,  hvis  Enke  solgte  den  1894  for 
515,000  Kr.  til  Kmhr.,  Hofjægerm.  Vind  til  Sanderumgd.  —  Hovedbygningen, 
der  ligger  paa  en  firkantet,  af  Grave  omgiven  Plads,  hidrører  til  Dels  fra  Renæssance- 
tiden. Oprindl.  bestod  den  af  en  80  F.  lang  og  28  F.  bred  Hovedfløj,  der  skal  have 
været  i  to  Stokv.,  og  to  20  F.  lange  Sidefløje;  ved  det  nordvestl.  Hjørne  mellem 
Fløjene  stod  i  Hovedfløjen  et  firkantet  Taarn,  som  senere  er  nedbrudt  (i  den  over- 
hvælvede Kælder  ses  Fundamentet).  Senere  ere  Fløjene  blevne  forlængede,  og  Hoved- 
fløjen, med  Frontespice,  er  nu  kun  i  eet  Stokv.  Over  Indkørselsporten  en  ældre 
Dekoration  med  Løwenhielmernes  og  Brockenhuusernes  Vaaben. 

I  Marslev  er  der  et  smukt  Bystævne,  bestaaende  af  12  i  Rundkreds  stillede 
Sten,  oprindelig  utildannede,  men  1843  tilhuggede  og  forsynede  med  Bymændenes 
Navne;  1893  plantedes  et  Lindetræ  i  Midten,  Stenene  tilhuggedes  yderligere  og 
mærkedes  med  de  dalevende  Bymænds  Navne.    Stævnet  bruges  sjældent. 

Birkende  Sogn,  Anneks  til  Marslev,  omgives  •  af  dette,  Kjølstrup  og 
Rynkeby  Sogne,  fra  hvilke  det  adskilles  ved  Gelsaa,  Svendborg  Amt  (Vin- 
dinge Hrd.)  samt  Aasum  Hrd.  (Rønninge  og  Davinde  S.).  Kirken,  midt 
i  Sognet,  ligger  omtr.  l1^  Mil  S.  S.  V.  for  Kjerteminde  og  l1/^  Mil  0.  for 
Odense.  De  ikke  videre  højtliggende,  jævne,  kun  mod  S.  0.  noget  bakkede 
Jorder  ere  for  det  meste  sand-  og  lerblandede.  Mod  S.  0.  gaa  Landevejen 
fra  Odense  til  Nyborg  og  den  fynske  Hovedbane;  mod  N.  gaar  Landevejen 
til  Kjerteminde. 


Bjærge  Herred.  —  Marslev  og  Birkende  Sogne.  449 

Fladeindholdet  1896:  2234  Td.  Ld.,  hvoraf  1171  besaaede  (deraf  med  Hvede 
23,  Rug  273,  Byg  272,  Havre  269,  Boghvede  4,  Blands.  til  Modenh.  70,  Grontf.  82, 
Kartofler  54,  Sukkerroer  42,  andre  Rodfr.  82),  Afgræsn.  335,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  430,  Have  36,  Skov  64,  Moser  124,  Hegn  14,  Byggegr.  og  Veje  60.  Kreatur- 
hold 1893:  155  Heste,  593  Stkr.  Hornkv.  (deraf  401  Køer),  272  Faar,  241  Svin 
og  10  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  171  Td.;  26 
Selvejergaarde  med  141,  123  Huse  med  30  Td.  Hrtk.  og  2  jordløse  Huse.  Befolk- 
ningen, V*  1890:  637  (1801:  312,  1840:  499,  1860:  584,  1880:  658),  boede  i 
136  Gaarde  og  Huse;  Erhverv  :  26  levede  af  immat.  Virksomh.,  440  af  Jordbr.,  7 
af  Gartneri,  140  af  Industri,   14  af  Handel,  2  af  andre  Erhv.  og  8  af  deres  Midler. 

I  Sognet  Byerne:  Birkende  (Birkinde),  med  Kirke,  Skole  og  Pogeskole  samt 
Forsamlingshus  (opf.  1889);  Nonnebo.  Skallerød,  Gde.  og  Huse.  Langeskov, 
Huse.  Hovedgaarden  Selleberg:  293/8  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  lx/4 
Td.  Skovskyld,  349  Td.  Ld.,  hvoraf  66  Skov  (Gelsskov  i  Kjølstrup  S.),  8 
Eng,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  Fæste-  og  Lejehuse  med  l3/8  Td.  Hrtk. 
samt  Kjølstrup  Sogns  Kirketiende,  Agedrup  Sogns  Kirke-  og  Kongetiende 
og  Davinde  Sogns  Kongetiende.  Nonnebogaard  (hørende  til  Vejrupgd.,  se 
S.  447):  12V4  Td.  Hrtk.,  12074  Td.  Ld. ,  hvoraf  41/,  Eng,  173/4  Mose, 
3/4  Have  og  Gaardspl.,  Resten  Ager. 

Birkende  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  i  administr. 
Henseende  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette 
samt  under  3.  Udskrivningskr.'  111.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren  af  Vejrup- 
gaard. 

Kirken  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod 
S.  Den  er  oprindl.  en  lille,  lav  Murstensbygning  fra  gotisk  Tid;  to  oprindl.,  nu  til- 
murede Vinduer  ses  paa  Koret.  Senest  i  den  ældste  Renæssancetid  er  der  blevet 
indbygget  Hvælvinger,  ved  hvilken  Lejlighed  Kirken  er  bleven  meget  forhøjet.  Det 
svære  Taarn  med  takkede  og  blindingssmykkede  Gavle  er  vistnok  blevet  tilbygget 
i  den  ældre  Renæssancetid  (før  1589)  og  opført  foran  og  ovenpaa  Skibets  oprindl. 
Vestgavl;  Overdelen  er  senere.  Vaabenhuset,  af  store,  røde  Sten  og  med  fladt 
Loft,  er  fra  den  seneste  Middelalder.  Kirken  er  bleven  udvidet  mod  N.  ved  en 
moderne  Tilbygning.  Altertavlen  bestaar  af  nogle  i  en  ny  Ramme  sammenstillede, 
godt  udskaarne  Grupper  og  Figurer  fra  en  gotisk  Altertavle  med  Fløje,  fra  2.  Halvdel 
af  15.  Aarh.  (restaur.  1899  af  Prof.  Magn.  Petersen).  Udskaaren  Prædikestol  i  tidlig 
Renæssancestil  (med  Aarst.  1579);  Sandstensdøbefont  med  Aarst.  1643.  I  Vaabenhuset 
en  Ligsten  over  Iver  Andersen  af  Nonnebo  og  Hustru  Anna  Nielsdatter,  f  1632.  I 
Kirken  en  udslidt  Ligsten  over  Hans  Tausen  og  en  1866  opsat  Mindetavle  over  ham. 

Selleberg,  i  Valdemars  Jordeb.  Sællæbiargh,  tilhørte  senere  Marsken  Peder  Ebbesen 
(Galt),  f  1548,  og  Lage  Urne,  der  synes  at  have  afhændet  Gaarden  til  de  to  Søstre 
Margrethe  og  Abel  Norby,  gifte  henholdsvis  med  Tønne  Bille  og  Chrf.  Basse,  hvilken 
sidste  1617  skrev  sig  til  S.  Disse  Søstres  Arvinger  solgte  henholdsvis  1654  og  1640 
deres  Halvdele  i  Gaarden  til  Lage  Urnes  Svoger  Hr.  Mogens  Kaas,  hvis  Datter  Kir- 
sten Kaas  bragte  den  til  sin  Ægtefælle  Niels  Parsberg.  Disses  Arvinger  skødede 
1687  Gaarden  til  Niels  Parsbergs  Svigersøn  Oberstlieutn.  Jens  Steen  Sehested,  en 
uægte  Søn  af  Hannibal  Sehested,  bekendt  som  Digter.  Han  solgte  1696  S.  til  General 
Hans  Løwenhielm,  der  straks  overdrog  den  til  sin  Dattersøn  H.  Brockenhuus  v. 
Løwenhielm  (se  S.  448),  hvis  Arvinger  1740  udlagde  den  til  Sønnen  Caspar  Chrf. 
Brockenhuus  v.  Løwenhielm  for  58,000  Rd.  Efter  dennes  Død  1752  afhændedes 
Gaarden  (Hovedgaardstakst  24,  Bøndeigods  206  Td.  Hrtk.)  til  senere  Krigsr.  Morten 
Møller,  der  1767  skødede  den  til  Sønnen  Hans  Møller,  som  1770  mageskiftede  S. 
til  Prof.  P.  v.  Westen  mod  Løjtved.  Ved  Auktion  1774  købte  Generalinde  Juel  S., 
som  hun  tre  Aar  efter  overdrog  til  sin  Søn  Kmhr.  Fred.  Ludv.  Juel,  der  1781  solgte 
den  for  34,500  Rd.  til  Oberstlieutn.  Anders  Sehested,  som  1793  solgte  den  for  46,000 
Rd.  til  Jens  Magnus  Berg  til  Skovsbo,  senere  Kancellir.,  der  1811  solgte  den  for 
60,000  Rd.  til  Købmand  Simon  Hempel.  Denne  aihændede  den  1815  for  155,000  Rd. 
(if.  Skøde  af  1819  for  50,000  Rd.  i  rede  Sølv)  til  Ritmester  C.  R.  J.  Schubart,  fra 
hvem  den  ved  Auktion  1825  overtoges  af  den  kgl.  Kasse,  som  1826  afhændede  den 
til  J.  P.  Hvenegaard  og  L.  Pedersen,  hvilken  sidste  overlod  sin  Del  1831  til  Hvene- 
gaard   (f  1855),   der  tilkøbte  Kjølstrup  Kirke    1831    og  Gelsskov  1841.    Hans  Enke, 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    Hf.  29 


450  Odense  Amt. 

f.  Langkilde,  besad  den  til  sin  Død  1877,  hvorefter  den  overtoges  af  Svigersønnen, 
den  nuv.  Ejer  P.  V.  L.  Lassen.  —  Hovedbygningen,  i  Villastil,  er  opf.  1845;  Lade- 
bygningerne, fra  1853 — 54,  nedbrændte  1898  og  genopførtes  1899. 

Nonnebo  var  fordum  en  større  Gaard,  som  Kongen  1580  afhændede  til  Hans 
Skovgaard,  hvis  Søstersøn  Anders  Skram  1617  solgte  den  til  Breide  Rantzau.  General- 
lieutn.  Hans  Ahlefeldt  skødede  den  1662  til  Hans  Løwenhielm,  hvis  Dattersøn  Hans 
Brockenhuus  v.  Løwenhielm  nedbrød  Gaarden  og  lagde  Jorderne  ind  under  Vejrupgd. 

Otte  Hansen  (Mylting)  i  Birkendegaard  nævnes   1521. 

I  Birkende  By,  hvor  Hans  Tausen  er  født  1494,  er  der  7/9  1894  afsløret  et  Mindes- 
mærke for  ham,  en  sleben  Granitsten  med  Brystbillede,  modeli.  af  Axel  Hansen. 

Rynkeby  Sogn  omgives  af  Annekset  Revninge,  Kjølstrup  (i  hvilket 
Sogn  Rynkeby  S.  har  flere  Enklaver)  og  Birkende  Sogne  samt  Svendborg 
Amt  (Vindinge  Hrd.).  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  3/4  Mil  S.  S.  V. 
for  Kjerteminde  og  2  Mil  0.  for  Odense.  De  mod  N.  lavtliggende  og  jævne, 
mod  S.  mere  højtliggende  Jorder  ere  overvejende  lermuldede,  dog  enkelte 
Steder  sandede.  En  Del  Skov  (Bremersk.,  m.  m.).  Gennem  Sognet  gaar 
Odense-Kjerteminde  Banen. 

Fladeindholdet  1896:  3120  Td.  Ld.,  hvoraf  1536  besaaede  (deraf  med  Hvede 
39,  Rug  342,  Byg  403,  Havre  323,  Bælgsæd  9,  Blandsæd  til  Modenh.  141.  Grentf. 
85,  Kartofler  39,  Sukkerroer  10,  andre  Rodfr.  138,  Frøavl  7),  Afgræsn.  377,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  746,  Have  52,  Skov  217,  Moser  103,  Kær  2,  Hegn  12,  Veje  og 
Byggegr.  71,  Vandareal  4.  Kreaturhold  1893:  237  Heste,  1120  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  758  Køer),  343  Faar,  526  Svin  og  3  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  1895:  296  Td.;  51  Selvejergaarde  med  252,  177  Huse  med  44  Td. 
Hrtk.  Befolkningen,  J/2  1890:  1067  (1801:  479,  1840:  958,  1860:  1110,  1880: 
1149),  boede  i  223  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  56  levede  af  immat.  Virksomh.,  670 
af  Jordbrug,  10  af  Gartneri,  231  af  Industri,  22  af  Handel,  8  af  andre  Erhv.,  53  af 
deres  Midler,  og  17  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Rynkeby  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Friskole,  Fattig- 
gaard  (opr.  1871,  PI.  for  35  Lemmer),  Hospital  (opr.  1804  af  Olave  Marie 
Lange,  Enke  efter  Justitsr.  H.  Berg  til  Skovsbo,  med  et  Hus  til  4  fattige 
af  Skovsbo  Gods),  to  Forsamlingshuse  (opf.  1889),  to  Maskinfabrikker  og 
Telefonstation;  Urup  med  Andelsmejeri;  Tvinge;  en  Del  af  Hundslev  (Resten 
i  Kjølstrup  S.).  Brabæk,  Grydslrup,  Huse;  Skovhuse.  Hovedgaarden 
Skovsbo:  37V2  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  35/8  Td.  Skovskyld,  450 
Td.  Ld.,  hvoraf  110  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  10  Fæste-  og 
Lejehuse  samt  Rynkeby  Kirke-  og  Revninge  Kongetiende.  En  Gaard  i 
Urup:  13  Td.  Hrtk.,  140  Td.  Ld.,  hvoraf  9  Eng,  5  Skov,  Resten  Ager. 
Amaliehøj  Mølle. 

Rynkeby  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Bjærge-Aasum 

Herreders  Jurisdiktion  (Odense),  Odense  Amtstue-    (Odense)  og  Kjerteminde 

Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 

106.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Skovsbo. 

Kirken  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus  mod  S. 
og  Kapel  mod  N.  Skib  og  Kor  ere  opf.  i  den  romanske  Periode  af  Munkesten.  Af 
de  oprindl.  Vinduer  er  bevaret  eet  paa  Skibets  Sydside  og  eet  paa  Korgavlen.  Fra 
den  senere  Middelalder  hidrøre  Taarn,  Vaabenhus  og  Kapel  (restaur.  1656?  Se 
D.  Atl.  VI  S.  570),  alle  med  takkede,  blindingssmykkede  Gavle.  Fra  samme  Tid 
stamme  Hvælvingerne,  hvormed  alle  Kirkens  Dele,  undtagen  Vaabenhuset,  ere  over- 
dækkede. Kapellet  er  fra  1842  en  Del  af  Kirken  (bl.  a.  vare  Henr.  Gyldenstjerne  og 
Lisbet  Podebusk  begravede  her).  Ny  Altertavle  med  et  tarveligt  Maleri  (Christus 
velsigner  Børnene).  Romansk  Granitdøbefont  med  Hoveder  paa  Fodens  Hjørner. 
Tarveligt  udskaaren  Prædikestol  fra  16.  Aarh.'s  Slutn.  Enkelte  Dele  af  Stoleværket 
skrive  sig  fra  17.  Aarh.,  nogle  Fyldingspaneler  fra  16.  Aarh.  Mellem  Skib  og  Vaa- 
benhus hænger  en  smuk  Egetræs  Fyldingsdør  fra  Slutn.  af  16.  Aarh.  og  i  Taarnet 
to  simplere   fra  samme  Tid.     I  Taarnet  er   opstillet  to   store   og  smukke  romanske 


Bjærge  Herred.  —  Rynkeby  Sogn. 


451 


Gravstene  af  Granit  og  en  mindre  fra  samme  Tid,  alle  med  Korsfigurer;  den  ene 
betegner  vist  en  Dobbeltgrav  (se  Løffler,  Gravst.,  PL  VI,  VII  og  VIII);  i  Skibets 
Gulv  ligger  en  Gravsten  over  Kirkeværge  Erik  Jepsen,  f  1628,  og  Hustru.  Den 
mindre  Klokke  er  fra  1472;  den  større,  ogsaa  fra  Middelalderen,  har  et  Aftryk  af 
et  Sigil  med  en  St.  Knudsfigur. 

Skovsbo  ejedes  ved  Midten  af  14.  Aarh.,  som  det  synes,  af  Tue  Nielsen  (Bild), 
hvis  Søn  Hr.  Niels  Tuesen  til  S.,  der  faldt  1410  i  Slaget  paa  Sollerup  Mark,  var 
gift  med  Tove  Andersdatter  (Hvide),  der  siden  ægtede  Tue  Gummesen  (f  omtr.  1437). 
Fru  Tove,  der  endnu  1451  levede,  for  anden  Gang  Enke,  paa  S.,  efterlod  Gaarden 
til  sin  Datter  af  første  Ægteskab  Johanne,  der  ægtede  Hr.  Peder  Lykke  og  blev  Moder 
til  Niels  Lykke,  som  1470  og  1482  skrev  sig  til  S.,  der  derefter  ejedes  af  hans  Søn 
Hr.  Jakob  Lykke  og  Sønnesøn  Peder  Lykke.  Sidstnævnte  solgte  1561'  S.  til  Erik 
Hardenberg,  der  overlevede  sine  Sønner  Jakob  og  Christen  Hardenberg,  som  begge 
skrev  sig  til  S.,  og  døde  selv  som  sidste  Mand  af  Slægten  1604.  Hans  Datter 
bragte  Gaarden  til  sin  Mand  Predbjorn  Gyldenstjerne  til  Vosborg  og  disses  Sønner 
Knud  og  Henrik  G.  (f  1669).    Sidstnævntes  Enke  Lisbet  Podebusk   efterlod  ved  sin 


Skovsbo. 

Død  1680  S.  til  sine  Dattersønner  Erik  Lykke  og  Claus  og  Eiler  Brockenhuus,  men 
Erik  Lykke  udkebte  sine  Medarvinger  1688 — 94.  Hans  Enke  Fru  øllegaard  Sehested 
ægtede  siden  Gehejmer.  Chr.  Rosenkrantz,  f  1736,  der  forøgede  Gaarden  betydeligt. 
Den  ejedes  dernæst  af  hans  Enke  af  andet  Ægteskab  Frederikke  Louise  Krag,  efter 
hvis  Død  den  1767  for  71,000  Rd.  kom  til  Justitsr.  Hans  Berg  (f  1796),  der  efterlod 
den  til  Sønnen  Jens  Magnus  Berg  (f  1824)  og  dennes  Søn  cand.  jur.  H.  C.  Berg 
(f  1851),  hvis  Enke  ægtede  Jægermester  Busch,  der  1866  solgte  den  til  Kmhr., 
Lensgreve  Ahlefeldt-Laurvigen ;  nuv.  Ejer  er  fra  1882  Kmhr.,  Hofjægerm.  J.  L.  Greve 
Ahlefeldt-Laurvig-Bille  til  Egeskov.  —  Hovedbygningen,  opf.  1572— 79  i  to  Stokv. 
med  Kælder  af  store,  røde  Mursten  paa  en  Sokkel  af  Granitkvadre,  bestaar  af  en 
100  F.  lang  og  38  F.  bred  Hovedfløj,  med  et  ottekantet  Trappetaarn  omtr.  midt  for 
Vestsiden,  og  en  kortere  Sidefløj  mod  S.  0.;  imellem  de  to  Fløje  er  der  et  firkantet 
Trappetaarn,  omtr.  samtidigt  med  den  øvrige  Bygning.  Gavlene  have  Renæssance- 
dekoration. Den  oprindl.  Inddeling  af  Rummene  er  i  det  væsentlige  bevaret;  Kæl- 
deren under  Hovedfløjen  er  ganske  som  ved  Ulriksholms  Sidefløj.  I  1881  er  der 
ved  Hovedfløjens  nordøstl.  Hjørne  tilføjet  en  Fløj  efter  Tegn.  af  Arkitekt  A.  H.  Klein, 
ligesom  hele  Bygningen  er  restaureret.  —  Paa  Vejen  mellem  Skovsbo  og  Rynkeby 
staar  der  et  stort  Trækrucifiks,  der  skal  være  opstillet  i  Beg.  af  17.  Aarh.  af 
Erik  Hardenbergs  Hustru  Anne  Rønnow  (hendes  Portræt  findes  paa  Gaarden). 

09* 


452  Odense  Amt. 

Til  Urup  skrev  sig  endnu  1517  en  Adelsmand  Knud  Tygesen  Ny,  hvis  Datter 
Anne  Knudsdatter  ægtede  Peder  Norby,  som  1509 — 55  boede  paa  U.,  skønt  hans 
Slægt  siden  flyttede  til  Urup  i  Jylland  (Grindsted  S.).  Fru  Anne  Knudsdatter  blev 
dog  1596  endnu  begravet  i  Rynkeby  Kirke.  1562  nævnes  Erik  Mortensen  (Godov) 
til  U.  Gaarden  har  vistnok  ligget  i  den  nordl.  Udkant  af  Urup,  hvor  der  endnu  i 
19.  Aarh.  er  fundet  Murbrokker. 

Paa  et  Højdedrag  ved  den  sydvestl.  Kant  af  Urup  Mose  ligger  Borgpladsen  Bor- 
risholm  eller  Barholm,  en  aflang  firkantet  Voldbanke,  omgiven  af  bredere  Sænkninger, 
der  antyde  de  tidligere  Grave.  Omtr.  1860  bleve  Resterne  af  Borgen,  der  synes  at 
have  været  en  større,  firfløjet  Gaard,  nedbrudte  og  Materialerne  (røde  Munkesten) 
anvendte  til  Opførelsen  af  Smaahuse ;  af  Oldsager  er  der  fundet  en  Nøgle,  en  Metal- 
vægt og  et'Jærnspyd. 

Knud  Assersen  af  Rynkeby  tilskødede  1352  Fru  Katrine,  Tage  Svendsens  Enke, 
al  den  Jord  i  Rynkeby  Mark,  som  hans  Fader  fordum  købte  af  hende.  Hans  Ulf  af 
Rynkeby  nævnes  1455. 

I  Illemose  er  til  forskellige  Tider  fremdraget  ret  værdifulde  Oldsager,  saaledes 
en  Del  af  et  stort  Broncekar  med  Figurfremstillinger,  fra  omkr.  Chr.  Fødsel,  s -amt 
en  Række  forhuggede  Sværd,  Skjoldbugler,  Spydspidser,  Spydstager,  Segle,  Knive, 
Hesteknogler  osv.,  fra  4.  Aarh.  e.  Chr.,  tydende  paa  en  der  foregaaet  Kamp. 

Litt.:  H.D.  Lind,  Rynkeby  Præstegd.,  i  „Museum"   1895  2.  Halvbd.  S.  363  fl. 

Revninge  Sogn,  Anneks  til  Rynkeby,  omgives  af  dette  og  Kjelstrup 
Sogn,  Kjerteminde  Fjord,  Kjerteminde  Kjøbstads  Jorder,  Store  Bælt  og 
Svendborg  Amt  (Vindinge  Hrd.),  hvorfra  det  for  en  Del  adskilles  ved  Kavslund 
Aa.  Kirken,  mod  S.,  ligger  omtr.  */2  Mil  S.  for  Kjerteminde  og  2  Mil 
N.  N.  V.  for  Nyborg.  De  jævne  og  lavtliggende  Jorder,  der  dog  ved  Lunds- 
gaards Klint  ved  Store  Bælt  hæve  sig  til  75  F.,  ere  for  største  Delen 
muldlerede.  En  Del  Skov  (Storsk.,  Kalkens  Krog,  Grønbæk  Sk.,  Tvær- 
bækslund,  Holmesk.).  Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  fra  Kjerteminde  til 
Odense,  Ullerslev  og  Nyborg  og  Odense-Kjerteminde  Banen. 

Fladeindholdet  1896:  2156  Td.  Ld.  hvoraf  1035  besaaede  (deraf  med  Hvede 
111,  Rug  120,  Byg  322,  Havre  234,  Bælgsæd  23,  Blandsæd  til  Modenh.  39,  Grentf.  66, 
Frøavl  11,  Kartofler  13,  andre  Rodfr.  95),  Afgræsn.  292,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
432,  Have  27,  Skov  301,  Hegn  17,  Stenmarker  2,  Veje  og  Byggegr.  45,  Vandareal 
4.  Kreaturhold  1893:  157  Heste,  727  Stkr.  Hornkv.  (deraf 482  Køer),  270  Faar  og 
245  Svin.  Ager  og  Engs  Hart k.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  226  Td.;  15  Selv 
ejergaarde  med  111,  16  Fæstegd.  med  97  og  55  Huse  med  18  Td.  Hrtk.  (l/2 
Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  l/a  1890;  46&  (1801:  324>  1840:  480>  186° 
414,  1880:  477),  boede  i  84  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  29  levede  af  immat 
Virksomh.,   378  af  Jordbr.,   36  af  Industri,  4  af  andre  Erhv.  og  18  af  deres  Midler 

I  Sognet  Byen  Revninge  (1441:  Reffninge),  ved  Ullerslevvejen,  med 
Kirke,  Skole,  Hospital  (opr.  1736  af  Margr.  Levetzau,  Enke  efter  Gehejmer. 
F.  J.  v.  Dewitz  til  Frederiksgave,  med  et  Hus  til  8  fattige  af  Lundsgaards 
Gods),  Forsamlingshus  (opf.  1881),  Teglværk  og  Telefonstation.  — ■  Hoved- 
gaarden  Lundsgaard  (med  den  deri  optagne  Jershave,  7  Td.  Hrtk.),  hørende 
under  Stamhuset  af  samme  Navn,  har  omtr.  69*/4  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk. 
og  3V2  Td.  Skovskyld,  omtr.  556  Td.  Ld.;  til  Godset  høre  omtr.  316  Td. 
Hrtk.  Fæstegods,  bestaaende  af  45  Gaarde,  2  Boelssteder  og  48  Huse  (i 
Revninge,  Kjølstrup  og  Drigstrup  Sogne),  samt  Revninge  og  Drigstrup  Kirke- 
tiender *). 

Revninge  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  Hinds- 
holms Hrd. 's  Jurisdiktion  (Kjerteminde),  for  øvrigt  under  de  samme  Distrikter, 


*)  Til  Stamhuset  Lundsgaard  høre  Hrtk.  af  alle  Slags  4341/4  Td.,  deraf  fri  Jord  691/4,  Skovskylds- 
hrtk. 31/4,  Bøndergods  omtr.  316,  Kirketiender  453/4  Td. ;  i  Bankaktier  6200,  i  Fideikommiskapital 


2130  Kr.  Skovarealet  er  omtr.  245  Td.  Ld. 


Bjærge  Herred.  —  Rynkeby,  Revninge  og  Viby  Sogne.  453 

Lands-   og  Folketingskr.   som  Hovedsognet   samt  under  3.  Udskrivningskr.' 
104.  Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Lundsgaard. 

Kirken  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod 
S.  Af  den  oprindl.,  af  utilhuggen  Kamp  opførte  romanske  Bygning  staar  kun  Skibets 
Sydmur.  I  den  ældre  Renæssancetid  er  Kirken  helt  bleven  fornyet  af  røde  Munke- 
sten; Koret  blev  større,  Kirken  forlængedes  mod  V.  og  fik  Krydshvælvinger,  noget 
senere  (dog  fer  1589)  opførtes  det  med  blindingssmykkede  Gavle  i  N.  og  S.  forsynede 
Taarn,  ligesom  Vaabenhuset  tilføjedes.  I  nyeste  Tid  ere  Overdelen  af  Kormurene 
og  Hvælvingerne  fornyede  af  smaa  Sten.  Alterbillede  fra  1815  (Opstandelsen)  i  ny 
Ramme ;  ny  Prædikestol ;  Granitdøbefont  med  Rebsnoninger  og  Ornamenter.  1  Vaaben- 
huset er  opstillet  en  smuk  Gravsten  (med  Figurer)  over  Chrf.  Ulfeld  og  Hustru  Margrethe 
Daa,  lagt  1556  af  Palle  Ulfeld.  Udvendig  paa  Taarnets  Vestside  er  indmuret  en 
romansk  Gravsten;  som  Dørtrin  til  Vaabenhuset   tjener  Brudstykket  af  en  lignende. 

Lundsgaard  tilhørte  i  Midten  af  15.  Aarh.  Peder  Hogenskild  til  Dallund,  hvis 
Datter  Cecilie  ægtede  Hr.  Iven  Bryske;  disses  Søn  Eiler  Bryske  har  formodentlig 
solgt  den  til  Claus  Eriksen  Biørn,  der  skrev  sig  til  L.  1474  og  1484.  Den  næste 
kendte  Ejer  var  Palle  Andersen  Ulfeld,  hvis  Datter  Ellen  Ulfeld  bragte  den  til  sin 
Mand  Hans  v.  Mehlen;  derpaa  fulgte  Palle  v.  Mehlen,  f  1576,  og  hans  Søn  Hans 
v.  M.,  f  1609  som  Slægtens  sidste  Mand.  Gaarden  gik  i  Arv  til  hans  Søstre  Tale, 
Johan  Urnes,  hvis  Ægtefælle  1614  skrev  sig  dertil,  og  Agathe,  gift  med  Markor 
Rodsteen;  sidstnævntes  Søn  Palle  og  Sønnesøn  Markor  R.,  f  1670,  ejede  derefter 
Gaarden.  Dennes  Enke  Karen  Juel  ægtede  Oberst  Hugo  Liitzow,  f  1693,  hvis  Sønner 
Markor,  f  1696,  og  Fr.  L.  arvede  Gaarden,  som  sidstnævnte  solgte  til  Anna  Sidonia 
Friherreinde  Putbus,  f  1725.  General  Dewitz's  Enke  Margrethe  Levetzau  købte 
Gaarden  1727  og  testamenterede  den  til  Frøken  Råben,  der  blev  gift  med  Overkmhr. 
Reventlow.  Denne  solgte  1747  Gaarden  for  28,000  Rd.  til  Kmhr.  Jens  Juel,  som 
1768  oprettede  Gaard  og  Gods  til  et  Stamhus  for  sin  Datter,  der  var  gift  med  Grev 
Chr.  Ahlefeldt- Laurvigen,  og  den  tilhører  endnu  Besidderen  af  Grevskabet  Langeland.  — 
Hovedbygningen,  i  eet  Stokværk  med  høj  Kælder  og  et  højere  Midtparti,  er 
opført  1765,  efter  at  den  gamle  Hovedbygning  var  brændt  to  Aar  før;  Avlsbygnin- 
gerne ere  opførte  1877 — 81  (Arkitekt  A.  Klein).  Ved  Nedrivningen  af  en  Staldlænge 
fandtes  der  to  Løsholter,  der  ikke  sade  paa  deres  oprindl.  Plads,  og  hvoraf  den  ene 
havde  Indskriften  1647  og  Rodsteenernes  og  Egern-Friisernes  Vaabener,  den  anden : 
Anno  1713  hafver  Dorothea  Magdalena  v.  Harstal  salig  afgangne  Fr.  v.  Liitzows 
ladet  dette  Huus  bygge.  (Z.  Boesen,  Beskr.  over  det  smukke  og  fornøyelige  Stamhuus 
L.  osv.,  Kbh.  1769). 

Jershave  tilhørte  1525  Chrf.  Pallesen  Ulfeld,  1577  hans  Søn  Ulfeld  Christoffersen, 
hvis  Datter  Anne  bragte  Gaarden  til  sin  Ægtefælle  Mourids  Emmiksen,  f  1607. 
Derefter  kom  den  til  ovennævnte  Markor  Rodsteen,  hvis  Datter  Lisbet  ægtede  Gregers 
Høeg,  der  1627  ejede  J.,  men  1648  solgte  den  til  den  yngre  Markor  Rodsteen ;  siden 
har  den  haft  samme  Besiddere  som  Lundsgaard.  Den  flade,  firkantede,  nu  som  Have 
benyttede  Borgplads  (57  X  68  Al.)  er  omgiven  af  velbevarede  Grave  ;  over  den 
sydl.  har  der  ført  en  Dæmning.  Det  gamle,  straatækte  Stuehus  nedbrødes  omtr. 
1800,  men  Hovedbygningens  Kælder  (helt  tilfyldt)  er  endnu  bevaret  under  Jorden. 
En  Dam  uden  for  Pladsen  kaldes  endnu  „Ulfeids  Dam". 

I  Storskov  findes  et  fredlyst  Voldsted,  snart  kaldet  Jomfru-  eller  Røverhøj,  snart 
Lindshøj.  Det  bestaar  af  to  forholdsvis  smaa,  men  høje,  firsidede  Voldbanker,  ad- 
skilte ved  og  omgivne  af  en  bred  Grav. 

I  den  nordvestl.  Udkant  af  Revninge  By  ligger  paa  temmeligt  lavt  Terræn  ved 
Gaarden  Voldsgaard  et  Voldsted,  en  firkantet,  25  Al.  lang  og  bred  Voldbanke,  om- 
given af  en  Grav. 

Ulfeld  Christoffersen  til  Revninge  nævnes   1598. 

Viby  Sogn  omgives  af  Kjerteminde  Købstadsj order,  fra  hvilke  det  ad- 
skilles ved  Bodsbæk,  Mesinge,  Dalby  og  Stubberup  Sogne  samt  Store  Bælt, 
ved  hvilket  det  fremspringende  Punkt  Stavreshoved  ligger  mod  S.  0.  Kirken, 
mod  V.,  ligger  godt  3/4  Mil  N.  N.  0.  for  Kjerteminde.  De  noget  højtliggende 
og  bakkede  Jorder  (højeste  Punkt  paa  Digrbanke  ved  Bøgebjærg,  112  F., 
35  M.,  med  trigonom.  Station)  ere  overvejende  lermuldede.  En  Del  Skov 
(Møllesk.,    Havesk.,  Bøgebjærg  Sk.,  Lundsbjærg  Sk.  og  Kalvehaverne  langs 


454  Odense  Amt. 

Store  Bælt).    Til  Sognet  hører  Øen  Romsø  i  Store  Bælt.    Ved  Sognets  syd- 

vestl.   Grænse  gaar  Landevejen  fra  Kjerteminde  til  Brockdorff. 

Fladeindholdet  1896:  4080  Td.  Ld.,  hvoraf  1739  besaaede  (deraf  med  Hvede 
170,  Rug  292,  Byg  532,  Havre  466,  Bælgsæd  27,  Blandsæd  til  Modenh.  83,  Grentf. 
27,  Frøavl  17,  Kartofler  19,  andre  Rodfr.  101,  Havesager  5),  Afgræsn.  517,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  1015,  Have  60,  Skov  478,  Moser  21,  Kær  og  Fælleder  58,  Hegn 
18,  Stenmarker  90,  Veje  og  Byggegr.  73,  Vandareal  11  Td.  Kreaturhold  1893: 
246  Heste,  1185  Stkr.  Hornkv.  (deraf  765  Køer),  523  Faar  og  540  Svin.  Ager  og 
Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  342  Td.;  12  Selvejergaarde  med  197, 
14  Arvefæstegd.  med  46,  19  Fæstegd.  med  82,  64  Huse  med  17  Td.  Hrtk.  og  37 
jordløse  Huse  (2/3  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  1j2  1890:  753  (1801:  626, 
1840:  850,  1860:  836,  1880:  810),  boede  i  149  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  26 
levede  af  immat.  Virksomhed.,  577  af  Jordbrug,  17  af  Fiskeri,  98  af  Industri,  10  af 
Skibsfart,  8  af  andre  Erhverv,   10  af  deres  Midler  og  7  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Viby  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  „Brødrene  Jørgensens 
Hospital"  (opf.  af  S.  Jørgensen  til  Brolykke,  f  1791,  med  et  Hus  til  4 
fattige),  Andelsmejeri  (Rødsbæk)  og  Mølle;  Maalev  med  Forsamlingshus; 
Stavre,  Bøgebjærg,  Huse.  Hovedgaarden  Hverringe,  under  Stamhuset 
af  s.  Navn,  har  677/8  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  73/4  Td.  Skovskyld, 
870  Td.  Ld.,  hvoraf  75  Eng,  195  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre 
893/8  Td.  Hrtk.  Fæstegods  (i  Viby,  Mesinge  og  Dalby  S.)  og  Viby  Sogns 
Kirke-  og  Kongetiende.  Hovedgaardene  Brolykke'.  56x/4  Td.  A.  og  E. 
Hrtk.  og  1I2  Td.  Skovsk.,  586  Td.  Ld.  (deraf  52  i  Mesinge  S.),  hvoraf  56 
Eng,  60  Skov,  5  Gaardspl.  og  Have,  Resten  Ager  (l'/s  Td.  Hrtk.  Fæste- 
gods), og  Bøgebjærg,  33  Td.  Hrtk.,  511  Td.  Ld.,  hvoraf  31  Skov,  Resten 
Ager,  samt  Øen  Romsø,  SljA  Td.  Hrtk.,  189  Td.  Ld.,  hvoraf  35  Ager,  Resten 
Skov  og  Dyrehave.  Brolykke  og  Romsø  høre  til  Stamhuset  Hverringe  (Bro- 
lykke var  indtil  Foraaret  1899  fri  Ejendom,  medens  Bøgebjærg,  der  før  hørte 
til  det,  nu  er  udskilt  fra  det*).  Paa  Romsøs  Østpynt  findes  et  hvidt  Blinkfyr 
(tændt  1869;  ottekantet,  31  F.  højt  Taarn  ovenpaa  en  1  Stokv.  høj 
Bygning;  Flammens  Højde  o.  H.   54  F.,  Lysvidden  3  Mil). 

Viby  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Hindsholms  Herreds  Juris- 
diktion (Kjerteminde),  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Kjerteminde  Lægedistr., 
6.  Landstings-  og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  122.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Stamhuset  Hverringe. 

Kirken  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  0.  samt  Vaabenhus  og 
Kapel  mod  S.  Af  den  ældste  Del,  opf.  i  gotisk  Tid,  ere  nu  kun  Skibets  Mure  tilbage; 
den  sydl.,  nu  forandrede  Døraabning  er  bevaret;  to  oprindl.,  spidsbuede  Vinduer 
ere  synlige.  Senest  i  den  ældre  Renæssancetid  forlængedes  Koret  mod  O.  i  Skibets 
Bredde  og  fik  kamtakket  Gavl  med  firkantede  Blindinger;  ved  Ostsiden  tilføjedes 
et  lille,  overhvælvet  Sakristi.  Kirken  forlængedes  ogsaa  mod  V.  og  overhvælvedes, 
ligesom  Vaabenhuset,  med  fladt  Loft,  tilføjedes.  Over  Sakristiet  opførtes  i  18.  Aarh. 
(ved  Indgangen  staar:  1718)  et  Taarn  af  røde  Mursten  indtil  Skibets  Tagryg,  medens 
den  øvre  Del  opførtes  af  Bindingsværk  med  et  lille  Spir.  I  19.  Aarh.  tilføjedes  Kapellet 
til  Juelernes  Familiebegravelse.  Under  Koret  er  der  en  lukket  Begravelse.  Alter 
billedet  (Nedtagelsen  af  Korset),  i  en  nyere  Ramme,  er  malet  1820  af  C.  A.  Lorentzen; 
ny  Prædikestol;  Granitdøbefont.  I  Korvæggen  en  udmærket  udført  og  velbevaret 
Gravsten  med  Portrætfigurer  i  fuld  Størrelse  af  Jac.  Viffert  og  Hustru,  uden  Ind- 
skrift, men  omgiven  af  en  Række  Vaabener.  I  Kirken  en  slidt  Renæssancesten  over 
Søren  Nielsen.    Kirkens  Indre  er  restaureret  1895. 

Hverringe  (Huerind)  skal  ved  Midten  af  14.  Aarh.    have   tilhørt  Slægten  Limbek, 


*)  Stamhuset  Hverringe  bestod  indtil  Foraar  1899  af  Hovedgaardene  Hverringe  og  Bøgebjærg  samt 
Romsø  og  havde  Hrtk.  af  alle  Slags  290  Td.,  hvoraf  fri  Jord  167,  indtaget  til  Skov  93/4,  Bønder- 
gods 83,  Kirketiende  30i/4Td.;  i  Bankaktier  9200,  i  Fideikommiskapitaler  omtr.  755,300  Kr.  — 
Som  Allodialgods  følger  med  Stamhuset  Besidderens  Andel  af  den  inddæmmede  Torup  Strand, 
omtr  3i/8  Td.  Hrtk.   Til  Stamhuset  er  knyttet  den  Juelske  Fideikommiskapital,  omtr.  323,000  Kr. 


Bjærge  Herred.  —  Viby  og  Mesinge  Sogne.  455 

senere  Familierne  Basse  og  Godov,  saaledes  Tyge  Basse  og  hans  Søn  Steen  B.» 
med  hvem  de  saakaldte  gamle  Basser  uddøde  1448  (se  II  S.  852).  Hans  Søster 
Sofie  ægtede  Peder  Olufsen  Godov,  og  deres  Søn  Oluf  Pedersen  var  Gaardens  næste 
Ejer.  Hans  Datter  ægtede  Palle  Andersen  Ulfeld,  som  1449  og  1507  ejede  H.  Hans 
Arvinger  have  formodentlig  solgt  den  til  Hr.  Peder  Lykke,  som  1532  skrev  sig  til  H., 
og  den  tilhørte  derefter  hans  Søn  Jørgen  Lykke,  hans  Søster  Fru  Anne  L.,  Hr.  Anders 
Billes  til  Søholm,  Jørgen  Lykkes  Søn  Henrik  L.  til  Overgaard,  f  1611,  Frands  L.  til 
Overgaard,  f  1655.  Hans  mange  Godser  bleve  efter  hans  Død  delte  mellem  Sønnen  Kai 
L.  og  Datteren  Fru  Christence  L.  1662  blev  H.  af  Kommissærerne  i  Kai  Lykkes  Bo 
udlagt  for  en  Fordring  paa  1 1,400  Rd.  til  Fru  Dorthe  Daa,  Gregers  Krabbes  til  Tor- 
stedlund,  der  efterlod  Gaarden  til  Sønnen  Generalmajor  Niels  Krabbe,  fra  hvem  den 
1737  ifl.  Testamente  kom  til  hans  Datters  Sønnesøn  Major  Niels  Juel,  og  da  denne 
døde  ugift  1740,  til  hans  Broder,  Gehejmer.  Peder  Juel,  som  1768  oprettede  den  til 
et  Stamhus.  Peder  Juel,  f  1779,  efterfulgtes  af  Brodersønnen  Hans  Rudolf  J.,  f  1857, 
som  fra  1847  ogsaa  var  Besidder  af  Stamhuset  Juelsberg  (s.  d.),  hvorefter  begge  gik 
over  til  Sønnen,  Kmhr.  Hans  J.,  f  1875,  hvorefter  Hverringe  kom  til  den  yngre  Søn, 
Kmhr.  Niels  Rud.  J.,  f  1878,  hvis  Søn,  Hofjægerm.  H.  R.  J.  er  den  nuv.  Besidder.  — 
Hovedbygningen,  der  er  omgiven  af  Grave,  er  opf.  i  2.  Halvdel  af  18.  Aarh.  og 
bestaar  af  en  Hovedfløj  i  to  Stokv.  med  Frontespice  og  to  lavere  Sidefløje,  alle  hvid- 
kalkede med  røde  Tage  (restaur.  1886 — 87,  Arkitekt  A.  Klein).  Laderne  ere  nye; 
men  indtil  en  Brand  1879  stod  der  en  Lade  med  Aarst.  1660,  efter  Sagnet  bygget 
af  de  svenske  i  Stedet  for  en  af  dem  afbrændt. 

Brolykke  nævnes  første  Gang  i  Chrf.  ll's  Forskrivning  til  Marsken  Ludvig  Al- 
bertsen 1325,  hvor  der  nævnes  Niels  Jonsen  Brolykke  og  Jens  Jensen  Brolykke. 
Senere  tilhørte  den  Jørgen  Urne,  f  1480,  Knud  Jakobsen  (Reventlow),  gift  med 
Margrethe  Jørgensdatter  Urne,  Jakob  Knudsen  (Reventlow),  Tønne  Pallesen  (Viffert), 
gift  med  Kirsten  Knudsdatter  (Reventlow),  Tønne  Tønnesen,  Jakob  Tønnesen  og 
Jakob  Jakobsen  Viffert,  f  1592.  Sidstnævntes  Moster  Anne  Rønnow,  Erik  Harden- 
bergs,  arvede  B.,  som  tilfaldt  deres  Datter  Mette,  Predbjørn  Gyldenstjernes.  Disses 
Datter  Mette  Gyldenstjerne,  Knud  Billes  Efterleverske,  solgte  1690  Gaard  og  Gods 
til  Baron  Fred.  Vittinghoff,  der  afhændede  den  til  Johan  Lehn,  af  hvem  Birkedommer 
Lorents  Petersen  1738  købte  B.;  1765  udstedtes  Auktionsskøde  paa  den  for  41,873 
Rd.  til  Søren  Jørgensen  (f  1791),  som  1784  overdrog  den  for  50,000  Rd.  til  sin 
Søn  Hans  Jørgensen.  Efter  dennes  Død  ægtede  Enken  Landinspektør  Joh.  Fred. 
Utke  1795  (Købesummen  ansat  til  111,950  Rd.),  og  dennes  Søn  Joh.  Ernst  U.  fik 
1853  Arveudlægsskøde  paa  Gaarden  for  95,000  Rd.;  hans  Enke  Maren  Kirstine  æg- 
tede 1865  Ritmester  Allan  Dahl  (f  1896),  der  1868  solgte  den  for  300,000  Rd.  til  Kmhr. 
Niels  Juel  til  Hverringe,  hvis  Søn,  den  nuv.  Besidder  af  Stamhuset,  overtog  den  1882 
for  494,800  Kr.  —  Hovedbygningen  bestaar  af  en  Hovedfløj  med  to  Sidefløje  i 
eet  Stokv.,  alle  hvidkalkede  med  røde  Tage.  Gaarden  er  flyttet  1898,  og  der  er  op- 
ført et  nyt  Stuehus  uden  Sidefløje  (Arkitekt  A.  Klein). 

Tæt  ved  den  ved  Udskiftningen  1803  anlagte  Kastelsgaard  ligger  Kasteishøj  (73 
F.),  en  stor,  naturlig  Banke,  hvis  Top  synes  tildannet  ved  Kunst.  Den  har  baaret  en 
middelalderlig  Borg,  der  formentlig  kun  har  bestaaet  af  et  rundt  Taarn  (Donjon); 
mange  Mursten,  som  ere  opbrudte  her,  ere  benyttede  dels  til  Brolykke,  dels  til  Kastels- 
gaarden.  I  en  Præsteindberetning  af  1623  menes  det,  at  Kasteishøj  (omtr.  x/2  Mil 
fra  det  nuv.  Brolykke)  har  været  det  gamle  Brolykkes  Plads  (et  Sagn  lader  det  være 
Søkongen  Hindses  Borg). 

Af  de  16  Gravhøje,  som  kendes  i  Sognet,  ere  to,  i  Mølleskov,  fredlyste. 

I  Viby  Præstegd.  er  Laurids  Jacobsen  (Hindsholm),  Chr.  IV's  Hofpræst,  senere 
Biskop  i  Odense,  født  1600  (f  1663). 

Mesinge  Sogn  omgives  af  Drigstrup  Sogn,  fra  hvilket  det  tidligere  har 
været  adskilt  ved  den  nu  inddæmmede  Torup  Strand,  Kjerteminde  Købstads 
Jorder,  Viby  og  Dalby  Sogne  samt  Kattegat  (Dalby  Bugt)  og  Odense  Fjord. 
Kirken,  mod  N.,  ligger  omtr.  3/4  Mil  N.  for  Kjerteminde.  De  ikke  videre  højt- 
liggende og  med  Undtagelse  af  den  noget  bakkede  Halvø  Skoven,  der  skyder 
ud  mellem  Dalby  Bugt  og  Odense  Fjord,  temmelig  jævne  Jorder  ere  overvejende 
lermuldede.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejen  fra  Brockdorff,  der  midt  i  Sognet 
spalter  sig  i  Vejene  til  Kjerteminde  og  Odense,  samt  Odense  Kjerteminde  Banen. 


456 


Odense  Amt. 


Fladeindholdet  1896:  3468  Td.  Ld.,  hvoraf  1754  besaaede  (deraf  med  Hvede 
66,  Rug  354,  Byg  517,  Havre  359,  Bælgsæd  7,  Blandsæd  til  Modenh.  148,  Grontf.  45, 
Frøavl  27,  Kartofler  29,  andre  Rodfr.  197),  Afgræsn.  411,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
1091,  Have  45,  Skov  3,  Moser  21,  Kær  og  Fælleder  20,  Hegn  10,  Stenmarker  3, 
Veje  og  Byggegr.  107,  Vandareal  3  Td.  Kreaturhold  1893:  364  Heste,  1415 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  783  Køer),  845  Faar,  514  Svin  og  8  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  350  Td.;  50  Selvejergaarde  med  226,  19 
Fæstegd.  med  94,  140  Huse  med  29  Td.  Hrtk.  og  23  jordløse  Huse.  Befolkningen, 
V2  1890:  1128  (1801:  701,  1840:  915,  1860:  970,  1880:  1120),  boede  i  211 
Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  39  levede  af  immat.  Virksomhed,  695  af  Jordbr.,  46 
af  Fiskeri,  269  af  Industri,  11  af  Handel,  15  af  Skibsfart,  4  af  andre  Erhv..  40  af 
oeres  Midler,  og  9  vare  under  Fattigv. 

I   Sognet   Byerne:  Mesinge    (i   Vald.    Jrdb.    Mesyng),    ved  Landevejen, 


Mesinge  Kirke. 

med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Hospital  (opr.  af  Baron  Fr.  Vittinghoff  til 
Schelenborg,  f  1691,  med  et  Hus  ved  Kirken  til  8  fattige),  Forsamlingshus 
(opf.  1890),  Maskinfabrik,  Mølle,  Fællesmejeri,  Teglværk,  Jærnbane-,  Tele- 
graf- og  Telefonstation;  Salby  (i  Vald.  Jordeb.  „Salris"),  ved  Kjerteminde- 
vejen,  med  Skole  (Salby-Torup  Skole);  lorup-,  Midskov,  paa  „Skoven", 
med  Skole  og  Telefonstation;  i  Nærheden  Lodshuse. 

Mesinge  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Hindsholms  Herreds 
Jurisdiktion  (Kjerteminde),  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Kjerteminde  Læge- 
distr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
123.  Lægd.    Kirken  tilhører  Baroniet  Schelenborg. 

Kirken  (overhvidtet),  65  Al.  lang,  ifl.  D.  Atl.  (VI  S.  574)  kaldet  „St.  Karens  med 
den  blaa  Kaabe",  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S. 
Af  den    ældste  Del,   fra   romansk  Tid  af  utilhuggen   Kamp   med   Sokkel   af  Granit- 


Bjærge  Herred.  —  Mesinge  og  Dalby  Sogne.  457 

kvadre,  staa  kun  Skibets  Sidemure.  1  den  senere  Middelalder  er  Skibet  forlænget 
baade  mod  V.  og  0.,  hvorved  det  gamle  Kor  fjernedes;  paa  Østgavlens  Midte  er 
maaske  senere  opf.  en  svær  Murpille,  der  foroven  er  ottekantet  og  ender  i  et  lille 
Spir.  Noget  senere  (dog  før  1589)  opfortes  Taarnet,  der  har  blindingssmykkede 
Gavle  til  alle  4  Sider,  og  Vaabenhuset.  Hele  Kirken  har  Hvælvinger,  men  af  for- 
skellig Karakter.  Alle  de  nye  Dele  ere  af  store,  rode  Mursten.  Altertavlen  er  et 
daarligt,  nyere  Maleri  i  en  Ramme,  der  indeholder  Rester  af  et  Arbejde  fra  tidlig 
Renæssancetid;  Prædikestolen,  med  Aarstallet  1594  paa  Lydhimlen,  er  et  fortrinligt 
Renæssancearbejde;  gammel  Granitdøbefont.  Præste-  og  Degnestol,  med  Aarst.  1586, 
er  et  godt  Billedskærerarbejde;  lignende  Arbejde  i  Herskabsstolen.  I  Skibet  et  Træ- 
krucifiks,  vistnok  fra  romansk  Tid.  I  Kormuren  en  Ligsten  med  3  Figurer,  over  Anne 
Hardenberg  til  Torslundegd. ,  f  1612,  og  hendes  to  Mænd  Anders  Bielke,  f  1588, 
og  Sivert  Sehested;  en  anden  over  Fru  Regitse  Ulfeld,  f  1571,  er  fra  Koret  flyttet 
ud  i  Vaabenhuset.  Over  Herredsfoged  paa  Hindsholm,  Hans  Krag  og  Hustru  samt 
Børn  hænger  der  et  Epitafium  fra  1664  i  Skibet.  —  Det  ovennævnte  Hospital,  ved 
Kirkegaardens  sydøstl.  Hjørne,  af  store,  røde  Sten  med  Blindinger  i  Gavlen,  er  for- 
mentlig en  gammel  Kirkelade. 

I  Torup  har  ligget  Hovedgaarden  Torslundegaard,  som  tilhørte  Erik  Hardenberg 
og  Fru  Regitse  Ulfeld  og  senere  deres  Datter  Anne  Hardenberg;  1580  ejedes  den 
af  Markus  Lund,  1614  af  Axel  Rosenkrantz,  hvis  Søn  Holger  Rosenkrantz  1631 
solgte  den  til  Tyge  Brahe. 

En  Adelsmand  Claus  Frendesen  i  Mesinge  nævnes  i  Beg.  af  15.  Aarh. 

Tæt  S.  V.  for  Midskov  synes  der  at  have  været  et  Voldsted. 

Ved  Lodshuse  paa  „Skoven"  har  der  været  en  hellig  Kilde,  „St.  Karens  Kilde". 

Dalby  Sogn  omgives  af  Annekset  Stubberup,  Viby  og  Mesinge  Sogne 
samt  Dalby  Bugt.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  1  Mil  N.  for  Kjerte- 
minde.  De  for  en  Del  højtliggende  og  bakkede  Jorder  (højeste  Punkt  Smutte- 
bjærg,  115  F.,  36  M.)  ere  overvejende  lermuldede.  Gennem  Sognet  gaa 
Landevejen  til  Brockdorff  og  Odense-Kjerteminde  Banen. 

Fladeindholdet  1896:  1758  Td.  Ld.,  hvoraf  917  besaaede  (deraf  med  Hvede 
28,  Rug  196,  Byg  283,  Havre  217,  Bælgsæd  6,  Blandsæd  til  Modenh.  29,  Grontf. 
32,  Frøavl  19,  Kartofler  13,  andre  Rodfr.  90,  andre  Handelspl.  4),  Afgræsn.  230, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  463,  Have  22,  Skov  20,  Moser  13,  Kær  og  Fælleder  26, 
Hegn  12,  Veje  og  Byggegr.  52,  Vandareal  2  Td.  Kreaturhold  1893:  203  Heste, 
718  Stkr.  Hornkv.  (deraf  422  Køer),  439  Faar  og  328  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  197  Td.;  10  Selvejergaarde  med  34,  30  Fæstegd. 
med  143,  71  Huse  med  20  Td.  Hrtk.  og  13  jordløse  Huse  (1/3  i  Fæste  og  Leje). 
Befolkningen,  \  1890:  646  (1801:  412,  1840:  562,  1860:  610,  1880:  628), 
boede  i  119  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  28  levede  af  immat.  Virksomh.,  458  af 
Jordbrug,  102  af  Industri,  21  af  Handel,  6  af  andre  Erhv.,  28  af  deres  Midler,  og  3 
vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Dalby,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole, 
Valgmenighedskirken  „Bethlehemskirken"  (opf.  1898  med  to  Taarne,  i  samme 
Stil  som  Kirken  i  Fjenneslev),  Friskole  med  Forsamlingshus,  samt  Ende- 
station for  Odense-Kjerteminde  Banen,  Telegraf-  og  Telefonstation;  Hersnap 
med  Mølle ;  Birkebjærg.    Desuden  mærkes  Mosegaard. 

Dalby    S.,    een  Sognekommune   med  Annekset,    hører    under   Hindsholms 

Herreds   Jurisdiktion    (Kjerteminde),   Odense    Amtstue-    (Odense)    og    Kjerte- 

rhinde   Lægedistr.,    6.  Landstings-    og  Amtets    3.  Folketingskr.  samt  3.  Ud- 

skrivningskr.'    124.  Lægd.    Kirken  tilhører  Baroniet  Schelenborg. 

Kirken  (overhvidtet),  fordum  helliget  St.  Peder,  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn 
mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  oprindl.  Del,  Koret  og  det  østl.  af  Skibet,  er 
i  romansk  Tid  opf.  af  utilhuggen  Kamp  med  Sokkel  af  banede  Granitkvadre;  Syd- 
døren er  endnu  bevaret;  to  oprindl.  Vinduer  ses.  Senest  i  den  ældre  Renæssancetid 
er  Skibet  blevet  forlænget  mod  V.,  store  Dele  af  Murene  og  Østgavlen  ere  omsatte, 
og  der  indbyggedes  Krydshvælvinger,  alt  af  Mursten.  Noget  senere  (dog  før  1589) 
er  Taarnet,  med  takkede  og  blindingssmykkede  Gavle,  tilføjet,  og  det  overhvælvede 
Taarnrum,  som  senere  lukkedes,  da  det  blev  Brockdorffernes  Familiebegravelse,  aabnedes 


458  Odense  Amt. 

ind  til  Skibet  med  en  stor  Spidsbue.  Vaabenhuset,  af  store,  rode  Sten,  er  vistnok  senere 
end  Taarnet.  Stor,  udskaaren  Altertavle  i  Renæssancestil  med  Aarst.  1633;  Præ- 
dikestolen er  et  godt,  tidligt  Renæssancearbejde ;  ny  Granitdøbefont  (den  gamle  staar 
i  en  Gaard  i  Birkebjærg).  Præste-  og  Degnestol  med  Aarst.  1588.  I  Skibet  en  gotisk 
Christusfigur  paa  et  nyt  Kors.  Døren  ind  til  Vaabenhuset  er  et  godt  Renæssancearbejde 
fra  1632.  Foran  Indgangen  til  Begravelsen  en  stor  Rokokodekoration  med  Brockdorff- 
ernes  Vaaben.  I  Vaabenhuset  en  slidt  Ligsten  over  Niels  Persen,  f  1678,  og  en 
Ligsten  fra  1670  over  Præsten  Niels  Clausen  Foss,  f  1640. 

I  Dalby  boede  1473  Væbneren  Laurids  Nielsen,  Stamfader  til  den  bekendte  Odense- 
slægt Kotte. 

Kold  (se  S.  4 10) grundlagde  1853  en  Høj  skole  i  Dalby,  hvorfra  han  flyttede  tilDalum. 

Stubberup  Sogn,  det  nordligste  paa  Hindsholm  og  det  største  i  Herredet, 
omgives  af  Hovedsognet  Dalby  og  Viby  Sogn  samt  Store  Bælt  og  Kattegat. 
Kirken,  mod  S.  0.,  ligger  omtr.  l1/4  Mil  N.  for  Kjerteminde.  De  meget 
forskelligartede,  dels  sand-,  dels  lermuldede  Jorder  frembyde  en  stor  Afveks- 
ling af  Lavninger  og  til  Dels  lyngklædte  Banker ;  nordligst  ender  Hindsholm 
i  Fynshoved',  her  hæver  Bæsbanke,  der  kun  er  landfast  ved  en  ganske  smal 
Landstrimmel,  sig  til  79  F.,  25  M. ;  noget  sydligere  ved  Store  Bælt  ligger 
Sappesborg,  32  F.,  10  M.  Ved  Vestkysten  ligger  en  Del  Smaaøer:  Mejlø, 
Enø,  Bogø,  Vejlø,  Vejlø  Kalv,  i  den  vestl.  Del  af  Sognet  er  der  i  2. 
Halvdel  af  19.  Aarh.  ved  Inddæmning  fra  Egense  til  Langø  indvundet  omtr. 
600  Td.  Ld.  En  Del  Skov  (Hertugsk.  m.  m.).  I  den  sydl.  Del  gaar  Lande- 
vejen til  Brockdorff. 

Fladeindholdet  1896:  4630  Td.  Ld.,  hvoraf  1766  besaaede  (deraf  med  Hvede 
109,  Rug  332,  Byg  589,  Havre  428,  Bælgsæd  39,  Blandsæd  til  Modenh.  71,  Grontf. 
5,  Frøavl  21,  Kartofler  24,  andre  Rodfrugter  126,  andre  Handelspl.  22),  Afgræsning 
316,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1890,  Have  44,  Skov  140,  Moser  21,  Kær  og  Fælleder 
242,  Flyvesand  49,  Stenmarker  82,  Veje  og  Byggegr.  59,  Vandareal  18  Td.  Krea- 
tur hold  1893:  329  Heste,  1321  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  792  Køer),  941  Faar,  352 
Svin  og  3  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  370  Td.; 
5  Selvejergaarde  med  151,  46  Fæstegd.  med  201,  70  Huse  med  18  Td.  Hrtk.  og 
24  jordløse  Huse  (2/3  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  lj2  1890:  837  (1801:  575, 
1840:  727,  1860:  765,  1880:  905),  boede  i  128  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  37 
levede  af  immat.  Virksomhed,  636  af  Jordbr.,  5  af  Gartneri,  2  af  Fiskeri,  118  af 
Industri,  10  af  Handel,    18  af  deres  Midler,  og  11  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Stubberup  med  Kirke  og  Forsamlingshus ;  Mar tofte  med 
Skole,  Fællesmejeri  og  Telefonstation;  Nordskov  med  Skole  og  Telefonstation; 
Egense ;  Langø  med  Skole ;  Bogensø.  Snave,  Gaarde.  I  en  lille  Bugt  S.  for 
Fynshoved,  beskyttet  mod  V.  af  Halvøen  Korsøre,  ligger  Korshavn,  Stoppeplads 
eller  Vinterhavn,  naar  Isen  hindrer  Sejladsen  paa  Odense  Fjord  (kan  søges 
af  Skibe  med  13 —  14  F.  Dybgaaende).  Hovedgaarden  Schelenborg,  Hoved- 
sædet i  Baroniet  af  s.  Navn,  har  7  77/8  Td.  Hrtk.,  919  Td.  Ld.,  hvoraf  408 
Eng,  Resten  Ager;  til  Gaarden  hører  en  Mølle.  Hovedgaarden  Brock- 
dorff, ligeledes  under  Baroniet,  har  65  V8  Td.  Hrtk.,  1006  Td.  Ld.,  hvoraf 
406  Eng,  Resten  Ager.    Desuden  mærkes  Godsforvalterboligen  Sophienlund  ). 

Stubberup  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  de 
samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  under  3.  Udskriv- 
ningskr.'    125.  Lægd.    Kirken  tilhører  Baroniet  Schelenborg. 

Kirken  (overhvidtet;  i  D.  Atl.  VI  S.  572  kaldes  den  „den  hvide  Jomfru"),  fordum 


*)  Baroniet  Schelenborg  indbefatter  de  to  ovennævnte  Hovedgaarde,  hvis  Tilliggende  ligger  i 
Stubberup  S-,  medens  Bøndergodset  (90  Gaarde,  74  Fæstehuse  og  19  Lejehuse)  er  fordelt  J 
Stubberup,  Dalby  og  Mesinge  Sogne.  Til  Baroniet  hore  810  Td.  Hrtk.  af  alle  Slags,  deraf  fri 
Jord  143,  indtaget  til  Skov  5,  Bøndergods  445i/.2  Td.,  Kirke-  og  Koneetiende  2i6i|.2Td.;  i  Bank- 
aktier 12,000,  i  Fideikommiskapital  omtr.  26,000  Kr.  Til  Hovedgaardene  høre,  foruden  de  oven- 
nævnte 1925  Td.  Ld.,  64Td.Ld.  Skov. 


Bjærge  Herred.  —  Stubberup  Sogn. 


459 


fr-.' 


helliget  St.  Laurentius,  der  ligger  højt  med  vid  Udsigt  til  alle  Sider,  er  60  Al.  lang 
og  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  (36  Al.)  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  ældste 
Del,  Skibet,  er  opf.  i  romansk  Tid  af  Kridtsten  (se  Helms,  Tufstenskirker,  S.  110); 
det  har  Rundbuefrise,  der  ved  Hjørnerne  lober  ned  i  brede  Lisener;  et  oprindl.  Vindue 
ses  mod  N.  Senest  i  den  ældre  Renæssancetid  er  Kirken  bleven  forlænget  mod  V.  og 
0.,  hvorved  det  gamle  Kor  fjernedes,  de  nye  Gavle  fik  Blindinger,  og  Kirken  over- 
hvælvedes. Underdelen  af  Taarnet,  der  har  flad  Renæssancehvælving  og  er  forbundet 
med  Skibet  ved  en  rund  Bue,  er  tilbygget  i  Slutn.  af  16.  Aarh. ;  Taarnet,  med  blin- 
dingssmykkede  Gavle,  er  fuldendt  1600.  Vaabenhuset,  med  fladt  Loft,  er  af  røde 
Sten.  Rigt  og  godt  udskaaren  Altertavle  med  Brahes  og  Hardenbergs  Vaabener  og 
Aarst.  1632  ;  godt  udskaaren  Prædikestol  i  Renæssancestil;  Granitdøbefont.  Renæs- 
sancedør ind  til  Vaabenhuset  med  Aarst.  1655.  I  Skibet  en  Gravsten  uden  Orna- 
menter eller  Indskrift,  hvorunder  Sagnet  siger,  at  Marsk  Stig  er  begravet.  Om  en  tid- 
ligere i  Kirken  værende  Tavle,  som  Sagnet  ligeledes  satte  i  Forbindelse  med  ham,  se 
D.  Mag.  III  S.  194  flg. 

Schelenborg,  forhen  Eskebjærg,  tilhørte  i  13.  Aarh.  Marsk  Stig  og  var  derefter  en 
Tid  lang  i  hans  Families  Besiddelse.  Af  Ejerne  nævnes  Stig  Andersen  Hvide,  f  1369, 
hans  Søn  Ove  Stigsen  Hvide  (se  S.  388),  Anders  Ovesen  Hvide,  hvis  eneste  Søn  Ove 
Andersen  Hvide  døde  ugift,  saa  at  Godset  tilfaldt  Moderen  Else  Krognos,  2.  Gang 
gift  med  Otte  Nielsen  Rosenkrantz.  E.  maa  dog  alt  før  være  kommen  ud  af  Slægtens 
Eje,  thi  ved  1370 — 80  ejedes  den  af  Hr.  Fikke 
Moltke  til  Kyse,  som  pantsatte  den  til  Hr.  Eskild 
Falk  af  Vallø  for  600  Mk.  lybsk.  Aar  1423 
var  E.  et  Kronelen  og  vedblev  at  være  det  til 
ind  i  17.  Aarh.  Af  de  kgl.  Lensmænd  kendes 
Hr.  Bjørn  Olufsen  1423,  Fru  Elsebe,  Gert  Bry- 
skes, før  1462,  Hans  Walkendorff  1475,  hans 
Enke  Fru  Ingeborg  1502,  Willum  van  Wernitz 
1519  osv.  1603  blev  den  egentlige  Hovedgaard 
af  Kronen  mageskiftet  til  Axel  Brahe,  der  efter- 
lod den  til  sin  Søn  Tyge  Brahe,  hvis  DatterAnne 
bragte  den  til  sin  Ægtefælle  Oluf  Daa;  1664 
købte  Oversekretær  Erik  Krag  Oluf  Daas  Part 
i  E.  og  1667  Jakob  Lindeno vs  Part ;  1671  skø- 
dede han  hele  Ejendommen  til  Fr.  Vittinghoff 
(f  1691),  der  12/3  1680  fik  Godset  oprettet  til 
et  Baroni  under  Navnet  Schelenborg.  Da  han 
ikke  efterlod  Sønner,  faldt  Baroniet  til  hans 
Datter  Sophie  Charlotte,  der  havde  ægtet  General 
Schack-Brockdorff  (f  1730),  udnævnt   1691   til 

Baron.  Deres  mandl.  Linie  uddøde  med  Sønnesønnen  Baron  Schack-Brockdorff,  hvis 
Datterdatter  Sophie  Frederikke,  født  Baronesse  Stieglitz-Brockdorff,  Besidderinde  af 
Baroniet,  1811  ægtede  Kmjkr.,  Ritmester  Carl  Juel  af  Stamhuset  Taasinge  (f  1859), 
der  26/2  1812  ophøjedes  til  Baron  Juel-Brockdorff ;  efter  Sønnen  Kmhr.  Fr.  C.  V.  J.-B. 
(f  1876)  er  dennes  Son,  Kmhr.,  Ritmester  C.  F.  S.  V.  J.-Brockdorff,  den  nuv.  Besidder.  — 
Hovedbygningen  bestaar  af  en  1843  opf.  Hovedfløj;  to  Bindingsværkssidefløje, 
af  hvilke  den  ene  uden  Tvivl  hidrørte  fra  Renæssancetiden,  ere  nu  nedrevne. 

Brockdorff  hed  indtil  1785  Grønlund.  —  Hovedbygningen  ligger  N. Q.  for 
Gammel  Grønlunds  tidligere  Plads. 

Paa  Sappesborg,  en  stejl,  skarp  afgrænset  Banke,  der  er  afrundet  ind  mod  Landet, 
skal   der  have  staaet  en  Borg ;  der  vides  dog  aldrig  at  være  fundet  Bygningsrester. 

Tæt  S.  for  Martofte  skal  der  have  staaet  et  Kapel,  hvoraf  Rester  vare  synlige 
1623;  paa  Stedet  findes  endnu  Murbrokker  og  Kampesten.  Det  ligeoverfor  liggende 
Hus  kaldes  Kapelhus. 

Af  de  4  Høje  med  Jættestuer,  som  kendes  i  Sognet,  ere" 3  fredlyste:  Tornehøj 
ved  Brockdorff  (Kamret  15  F.  langt),  Hesthøj  (102  F.,  32  M.fved  Martofte  (Kamret 
22  F.  langt)  og  Moreshøj  smstds.  med  en  meget  anselig  og  udmærket  bevaret  Stue, 
hvis  Kammer  er  32  F.  langt,  7  F.  bredt  og  5x/2  F.  højt,  og  hvis  Gang  er  22  F.  lang. 
Ved  Martofte  er  endvidere  fredlyst  en  Gravhøj  og  ved  Snave  et  Dyssekammer  og 
en  Høj,  Snavehøj. 

Alt  i  den  katolske  Tid  var  Stubberup  annekteret  til  Dalby. 


I  PL 


m 


Hindsholm  Segl. 


460 


Odense  Amt. 


Navnet  Hindsholm  (i  Vald.  Jrdb.  Hcegnæzholni),  der  nu  bruges  om  den  hele  ved 
Landtangen  mellem  Odense  Fjord  og  Kjertinge  Nor  med  det  ovrige  Fyn  sammenhæn- 
gende Halvø,  galdt  tidligere  kun  den  nordlige  Del  af  denne,  nemlig  de  4  Sogne  Viby, 
Mesinge,  Dalby  og  Stubberup,  der  i  gamle  Dage  har  været  en  0  (hvad  ogsaa  Navnet 
tyder  paa),  idet  en  Vig,  den  nu  tørlagte  Tor  up  Strand  eller  Vejle  (se  S.  441)  trængte 
ind  fra  Odense  Fjord  paa  Grænsen  af  Drigstrup  og  Mesinge  Sogne  og  i  Beg.  af  19. 
Aarh.  kun  ved  et  smalt  Drag  („Drejet")  skiltes  fra  Store  Bælt,  hvortil  den  havde 
Afløb  gennem  Bodsbæk  (se  C.  Engelstof t,  Saml.  til  Fyens  Hist.  IX  S.  350  fl.,  og 
Geogr.  Tidsskr.  VHS.  124).  „Holmen"  har  ogsaa  været  betragtet  som  en  egen  Lands- 
del ;  Ordet  „Hindsboer"  bruges  kun  om  de  4  Sognes  Indbyggere,  og  den  har  altid 
udgjort  en  særlig  Retskreds,  „Hindsbo  Herred",  der  i  gamle  Dage  henhørte  under 
Nyborg  Len.  Det  havde  sit  eget  Ting,  i  Dalby,  og  sit  eget  Segl  (se  Atbild  S.  459);  det 
henlagdes  1680  til  Schelenborg  Birk  (medens  det  øvrige  af  Bjærge  Hrd.  med  Aasum  Hrd. 
sammenlagdes  til  „Langeskov  Ting");  først  1757  kom  det  under  Odense  Amt.  Senere 
forenedes  Hindsholms  Hrd.,  forøget  med  Drigstrup  og  Revninge  Sogne,  med  Kjerte- 
minde  Købstadsjurisdiktion.  (Se  Danm.  geol.  Undersøgelse  I R.  Nr.  2 :  Kortbladet  Hinds- 
holm,  der  ogsaa  indbefatter   den   sydl.  Del  af  Samsø  og  det  meste  af  Lunde  Hrd.). 


Lunde  Herred. 

Sogne: 

Norup,   S.  461.    —    Skeby ,   S.  463-    —    Otterup,    S.  464.    —    Østrup,    S.  466. 
Hjadstrup,  S.  468.  —  Lunde,  S.  469.  —  Lumby,  S.  470.  —  Allesø,  S.  4JI. 


unde  Herred,  det  næstmindste  i  Amtet, 
grænser  mod  N.  V.  og  V.  til  Skam 
og  Skovby  Herreder,  mod  S.  til 
Odense  Hrd.,  fra  hvilket  det  for  en  lille 
Del  adskilles  ved  Odense  Kanal,  mod 
0.  og  N.  til  Odense  Fjord  og  Katte- 
gat. Den  største  Udstrækning  fra  N. 
til  S.  er  over  2  Mil,  fra  V.  til  0.  er 
den  største  Bredde  omtr.  1 1/2  Mil.  Ky- 
sten ved  Odense  Fjord  er  meget 
uregelmæssig;  Indløbet  til  Fjorden 
lukkes  næsten  af  Halvøen  Hals;  flere 
af  Øerne  i  Fjorden  høre  til  Herredet, 
saaledes  Viggelsø  og  Hasselø.  De 
lavtliggende  og  jævne,  kun  mellem 
Norup  og  Otterup  noget  bakkede  Jorder,  der  høre  til  „Sletten",  ere  af  god, 
lermuldet  Beskaffenhed ;  ved  Inddæmninger  er  der  indvundet  større  Arealer, 
hvoraf  en  Del  endnu  henligger  som  Enge.  Herredet  er  meget  skovfattigt  (331 
Td.  Ld.).  Af  de  smaa  Vandløb  til  Odense  Fjord  nævnes  Lunde  Aa  og  Horsebæk. 
Med  Hensyn  til  Frugtbarheden  hører  det  til  de  bedste  i  Amtet  (gnmsntl.  91/« 


Lunde  Herred.  —  Norup  Sogn.  461 

Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.).  Efter  Opgørelsen  1896  var  Fladeindholdet 
22,287  Td.  Ld.  (2,23  □  Mil,  122,8  □  Km.).  Ager  og  Engs  Hartk.  samt  det 
halv.  Skovskyldshrtk.  var  1/1  1895  2188,9  Td.  Folketallet  var  */2  189° 
6922  (1801:  3945,  1840:  5601,  1860:  6241,  1880:  7079).  I  gejstlig 
Henseende  danner  det  eet  Provsti  med  Skam  og  Skovby  Herreder,  i  verdsl. 
Hens.  hører  det  under  Lunde  og  Skam  Herreders  Jurisdiktion  og  under 
Amtets  2.  Forligskreds. 

Lunde  Hrd.,  i  Vald.  IFs  Jordeb.  kaldet  Lundæhæreth  (se  S.  422),  hørte  fra  1660 
til  Odensegaards  Amt;  se  i  øvrigt  S.  399. 

Hjadstrup  med  de  tilgrænsende  Sogne  Norup  og  Lunde  samt  den  nærmeste  Del 
af  Skam  Hrd.  maa  i  Stenalderen  have  været  en  ret  vigtig  Beboelsesplads;  i  de  3 
nævnte  Sogne  er  der  talt  i  alt  51  Stengrave,  væsentligst  Jættestuer  (resp.  24,  16  og 
11);  over  Halvdelen  er  dog  nu  sløjfet.  Fra  den  øvrige  Del  af  Herredet  kendes  kun 
i  alt  4  Stengrave.  Desuden  er  der  i  hele  Herredet  talt  omtr.  50  Gravhøje,  hvoraf 
omtr.  45  i  Norup  og  Lumby  Sogne.    5  Monumenter  ere  fredlyste. 

Litt.  E.  Møller,  Beskr.  over  adskillige  Inddæmninger  osv.  i  L.  Hrd.,  Odense 
1837.  —  Indberetn.  til  Nationalmus.  om  antikv.  Undersøgelser  i  L.  Hrd.,  af  Henry 
Petersen  og  J,  B.  Løffler ,  1882.  —  Vedel  Simonsen,  Haandskr.  Saml.  til  Lunde 
Hrd.  (i  Nationalmus). 


Norup  Sogn,  det  nordligste  og  største  i  Herredet,  omgives  af  Hjadstrup, 
Otterup  og  Skeby  Sogne,  Odense  Fjord,  Kattegat  og  Skam  Hrd.  (Krogs- 
bølle  og  Bederslev  S.).  Kirken,  mod  V.,  ligger  omtr.  2s/4  Mil  N.  for 
Odense.  De  lavtliggende  og  jævne,  kun  mod  S.  V.  noget  bakkede  Jorder 
ere  overvejende  sandmuldede,  enkelte  Steder  lermuldede.  Ved  Inddæmning 
er  der  vundet  store  Strækninger  fra  Fjorden  (se  ovennævnte  Skrift  af  E. 
Møller),  saaledes  Egense  Fjord,  af  hvilken  en  Sø  mod  0.  ved  Odense  Fjord 
endnu  er  en  Rest.  Mod  S.  0.  gaar  den  omtr.  1  Mil  lange  og  meget  smalle, 
bølgeformede,  stenede  og  delvis  lyngbegroede  Halvø  Hals  eller  Enebærodde, 
der  nærmer  sig  Halvøen  „Skoven"  i  Bjærge  Hrd.,  saa  at  „Gabet",  der  danner 
Indløbet  til  Odense  Fjord,  kun  er  omtr.  700  Al.  bredt.  Øerne  Egholm,  Trin- 
delen, Lammerø  og  Kyholm  i  Fjorden  høre  til  Sognet.  Lidt  Skov  (Charlotten- 
lund eller  Østerlund).    I  den  vestl.  Del  gaar  Landevejen  fra  Odense  til  Bogense. 

Fladeindholdet  1896:  4271  Td.  Ld.,  hvoraf  1814  besaaede  (deraf  med  Hvede 
53,  Rug  349,  Byg  390,  Havre  380,  Bælgsæd  4,  Blandsæd  til  Modenh.  408,  Grentf. 
35,  Frøavl  43,  Kartofler  47,  andre  Rodfrugter  100,  andre  Handelspl.  5),  Afgræsn. 
513,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1277,  Have  55,  Skov  92,  Moser  73,  Kær  og  Fælleder 
132,  Hegn  15,  Heder  120,  Veje  og  Byggegr.  133,  Vandareal  43.  Kreaturhold  1893: 
317  Heste,  1401  Stkr.  Hornkv.  (deraf  848  Køer),  928  Faar,  690  Svin  og  7  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  312  Td. ;  55  Selvejergaarde 
med  238,  5  Fæstegd.  med  27,  163  Huse  med  47  Td.  Hrtk.  og  8  jordløse  Huse. 
Befolkningen,  1j2  1890:  1080  (1801:  617,  1840:  744,  1860:  873,  1880:  1121), 
boede  i  225  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  30  levede  af  immat.  Virksomh.,  782  af 
Jordbrug,  10  af  Gartneri,  173  af  Industri,  27  af  Handel,  45  af  deres  Midler,  og  13 
vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Norup,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd.  og 
Skole ;  Hasmark  (bestaaende  af  to  særsk.  matrik.  Byer :  Øster-  og  Vester- 
balle)  med  Filialkirke,  Skole,  Mølle  og  Andelsmejeri;  Egense  (gml.  Form 
Eknæs).     Skjelsbækhuse ,    Halshuse,    de   sidste   paa   Enebærodde,    paa   hvis 


462  Odense  Amt. 

Østpynt  der  er  et  rødt  og  hvidt  fast  Vinkelfyr  (et  hvidt,  45  F.  højt 
Fyrtaarn,  Flammens  Højde  40  F.,  Lysvidden  l1/2  Mil).  Hovedgaarden 
Hofmansgave,  under  Stamhuset  af  s.  Navn*),  har  541/2  Td.  Hrtk.,  943 
Td.  Ld.,  hvoraf  4603/8  Ager,  2 1 7 1/8  Eng,  9 1 V2  Skov,  120  Lyng,  34 
Gaardspl.,  Have,  Veje  osv.  og  20  under  Afbyggergaarden  Martinegaard 
(paa  Hals).  Gaarden  Eliasminde,  under  Stamhuset  Østrupgaard  (se  S.  466): 
93/8  Td.  Hrtk.,   90  Td.  Ld.  Ager. 

Norup  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Lunde-Skam  Herreders 
Jurisdiktion  (Odense),  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Lægedistr.,  6.  Lands- 
tings- og  Amtets  7.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  135.  Lægd. 
Kirkerne  tilhøre  Stamhuset  Hofmansgave. 

Norup  Kirke  bestaar  af  Skib,  Kor  med  lige  Afslutn.,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus 
mod  S.  Kirkens  ældste  Dele,  Skib  og  Kor,  ere  vistnok  opf.  i  Midten  af  12.  Aarh. 
af  omhyggelig  tilhugne  Kampestenskvadre  med  profileret  Dobbeltsokkel.  Hele  Kirken 
er  senere  bleven  nedreven  og  opf.  paa  ny  med  ringe  Omhu,  ved  hvilken  Ombygning  den 
fik  store,  fladbuede  Vinduer  og  (noget  senere)  Krydshvælvinger.  Omtr.  samtidig  (før 
1590)  tilfejedes  det  meget  brede  Taarn,  hvis  nederste,  overhvælvede  Del  er  forbunden 
med  Skibet  ved  en  spidsbuet  Muraabning,  og  Vaabenhuset.  Koret  dækkes  nu  af  et  fladt 
Loft.  Forneden  i  Vaabenhusets  Ostside  ses  en  Del  krumhugne  Kampestenskvadre, 
som  formentlig  hidrøre  fra  en  nedbrudt,  oprindl.  Indgang.  Altertavlen  og  Prædikestolen 
ere  ret  rige  Renæssancearbejder  fra  1600  med  Quitzowernes  og  Rudernes  Vaabener; 
Altertavlen  har  et  tarveligt  Maleri  (Nadveren)  fra  1817;  romansk  Granitdøbefont.  De 
fleste  af  Stolestadernes  Endestykker  synes  at  være  fra  Midten  af  17.  Aarh.;  paa  flere 
af  dem  læses  Bøndernes  Navne.  I  Skibet  et  raat  skaaret  Krucifiks,  vistnok  sam- 
tidigt med  Altertavlen.  Series  pastorum.  Ved  Siden  af  Alterbordet  Ligsten  over 
Præsterne  Niels  Rasmussen  Kraft,  f  1659,  og  Andr.  Braabye,  f  1800. 

Filialkirken  i  Hasmark,  opf.  1893  med  Statstilskud,  i  romansk  Stil  efter  Tegn.  al 
Arkitekt  E.  Schwanenfliigel,  bestaar  af  Skib  med  Korrunding  og  Bjælkeloft,  samt  Taarn 
mod  V.    Alteret  er  et  forgyldt  Kors;  Granitdøbefonten  er  fra  Kirken  i  Egense  (se  ndfr.). 

I  den  sydøstl.  Udkant  af  Egense  har  der  ligget  en  Kirke,  som  blev  befalet  ned- 
brudt ved  Klemmebrevet  af  1555,  hvorefter  Sognet  henlagdes  til  Norup.  Præsten  boede 
dog  i  Egense  indtil  1635;  over  en  af  Dørene  i  Laden  til  den  fordums  Præstegaard 
staar  K  K  O  1594  (o:  Kanutus  Kanuti  Othiniensis,  Præsten  Knud  Knudsen,  f  1634). 

I  Sognet  laa  i  ældre  Tid  de  to  Hovedgaarde  Knyle  og  Hasmark  Hovgaard.  Knyle 
tilhørte  ved  1483  Anders  Drage.  Af  Hasmarks  Ejere  kendes:  Eiler  i  Hasmark  1444; 
Hennske  Malman  1472;  1591  solgte  Fru  Anne  Skovgaard,  Morten  Broks  Enke  af 
Bariøse,  Hasmark  Hovedgaard  og  en  Gaard  og  4  Gadehuse  smtds.  til  Fr.  Quitzow 
til  Quitzow sholm.  Denne  sidstnævnte  Gaard  havde  Fr.  Quitzow  1588  opført,  for- 
modentlig af  den  ældre  Knyle  Gaard.  Hasmark  vedblev  dog  at  bestaa  som  en  selv- 
stændig Gaard,  der  1631  beboedes  af  Fru  Lisbeth  Rosenkrantz,  Hans  Pogwischs 
Enke,  men  Ejendomsretten  maa  have  været  hos  Quitzowerne,  thi  Fr.  Q.'s  Søn  Hen- 
ning Q.  skødede  1656  Gaarden  til  sin  Fæstemø  Birgitte  Gøye.  Hun  solgte  som 
Enke  1677  Quitzowsholm  og  Hasmark  til  Erik  Quitzow,  hvis  Arving  Chr.  Papenheim 
1683  afhændede  begge  Gaarde  til  Jens  Rosenkrantz,  hvis  Søn  Jørgen  R.  formodentlig 
lagde  Hasmark  under  Quitzowsholm,  som  han  kaldte  Roseneje.  Ved  Auktion  efter 
ham  1718  solgtes  Roseneje  (313  Td.  Hrtk.)  for  16,500  „danske  Kr."  til  Joh.  Fr.  Bøttiger, 
russisk  Resident  i  Hamburg,  der  kaldte  den  Bøttiger sholm\  1745  købtes  Gaarden  af 
Kancellir.  Søren  Lund  til  Damsbo,  og  efter  hans  Død  solgtes  den  1755  ved  Auktion 
(med  Norup  Kirke)  for  27,400  Rd.  til  Michel  Lange  til  Krumstrup,  hvis  Enke  1759 
overlod  den  til  sin  ældste  Søn  Chr.  Lange,  der  Aaret  efter  skødede  den  til  sin  Broder 
Major  Joh.  Diedr.  Lange.  Sidstnævnte  afhændede  den  1771  for  46,500  Rd.  til  Niels 
Krag  Lange,  der  maatte  gaa  fra  Gaarden,  som  af  Kreditorerne  1780  solgtes  til  Oberst 
lieutn.  Bardenfleth,  som  Aaret  efter  solgte  den  til  Konferensr.  Niels  Hofman  (f  1785) 
som  24/2  1 784  oprettede  B.  til  et  Stamhus  under  Navnet  Hofmansgave  for  sin  Søster 
dattersøn  Niels  Bang,  der  forpligtedes  til  at  antage  de  Hofman'ers  Navn  og  Vaaben 
Etatsraad  Niels  Hofman  Bang  døde  1855,  hvorefter  Stamhuset  gik  over  til  Sønnen 


*)  Til  Stamhuset  Hofmansgave  høre  126i/2  Td.  Hrtk.  af  alle  Slags,  deraf  fri  Jord  54i/2,  Bøndergods 
31,  Kirketiende  41  Td.,  i  Bankaktier  3600,  i  Fideikommiskapitaler  omtr.  545,900  Kr. 


Lunde  Herred.  —  Norup  og  Skeby  Sogne.  463 

Etatsraad  N.  E.  H.-B.  (f  1886),  der  ligesom  Faderen  var  bekendt  som  udmærket  dygtig 
Landmand  og  1845  paa  Hofmansgave  grundlagde  et  Landvæsensiinstitut,  hvilket  bestod 
indtil  1854;  hans  Søn,  Hofjægerm.  N.  E.  Hofman-Bang,  er  den  nuv.  Besidder.  —  Hoved- 
bygningen, beliggende  paa  „Knyleøen"  (gjort  landfast  1756,  hvorved  indvandtes 
150  Td.  Ld.),  bestaar  af  en  grundmuret,  1  Stokv,  høj  Hovedfløj  med  Kælder  samt 
to  Sidefløje  af  Bindingsværk,  ogsaa  i  1  Stokv.  Haven  har  store  Frugttræplant- 
ninger, Rigdom  paa  Bregner  og  mange  sjældne  Træer,  deribl.:  en  60  F.  høj  Pinus 
Strobus  (Weymouths  Fyr),  en  54  F.  høj  Pinus  silvestris  (over  100  Aar  gml.),  en  18  F. 
høj  Biota  orientalis,  en  30  F.  høj  Chamæcyparis  thujuides,  en  35  F.  høj  Betula  lenta, 
en  44  F.  høj  Alnus  cordifolia,  en  50  F.  høj  Quercus  pyramidalis,  en  44  F.  høj  Ulmus 
campestris,  en  56  F.  høj  Fraxinus  excelsior,  en  24  F.  høj  Paulownia  imperialis,  en 
64  F.  høj  Tilia  vulgaris  (paa  Gaardspladsen ,  plantet  1794),  en  51  F.  høj  Acer 
campestris,  en  40  F.  høj  Æsculus  rubicunda,  en  31  F.  høj  Æsculus  flava,  en  22  F. 
høj  Benved,  en  55  F.  høj  Åilantus  glandulosa,  en  omtr.  80  Aar  gammel  Cratægus  mono- 
gyna,  en  30  F.  høj  Cerasus  Mahaleb  ( Weichseltræ),  en  29  F.  høj  Saphora  japonica, 
en  29  F.  høj  Laburnum  alpinum  (Alpe-Guldregn),  en  42  F.  høj  alm.  Guldregn,  en 
32  F.  høj  Robinia  viscosa  og  en  50  F.  høj  Liriodendron  tulipifera. 

En  Adelsmand  Johannes  Esbernsen  af  Nordrup  nævnes   1391. 

Ved  Hasmark  ligger  en  stor  erratisk  Blok,  Grydestenen,  bestaaende  af  to  større 
og  tre  mindre  Gnejsblokke. 

Ved  Norup  ligge  to  fredlyste  Gravhøje  (Jeppeshøje),  hver  omsluttende  en  lille  Jætte- 
stue. 

Skeby  Sogn  omgives  af  Norup  Sogn,  Annekset  Otterup  og  Østrup  Sogn 
samt  Odense  Fjord  (i  Sognet  en  Del  Enklaver  af  Otterup  Sogn).  Kirken, 
mod  N.  V.  i  en  Udkant  af  Sognet,  ligger  omtr.  l3/4  Mil  N.  N.  0.  for  Odense. 
De  lavtliggende  og  jævne  Jorder  ere  stærkt  muldlerede  undtagen  langs  med 
Fjorden,  hvor  de  ere  en  Del  sandede.  Ved  flere  Inddæmninger  i  1.  Halvdel 
af  19.  Aarh.  er  der  indvundet  store  Strækninger;  flere  Øer,  som  Gjersø, 
Klinteø,  Klingeskov,  Ølund,  Lindø,  Baagø  og  Lammerø  (i  Jac.  Madsens 
Visitatsbog:  Landmandsø),  ere  derfor  nu  landfaste.  Lidt  Skov  (med  Fælles- 
navnet Ørridslev  Sk.). 

Fladeindholdet  1896:  2953  Td.  Ld.,  hvoraf  1093  besaaede  (deraf  med  Hvede 
125,  Rug  147,  Byg  272,  Havre  196,  Blandsæd  til  Modenh.  130,  Grontf.  61,  Frøavl 
53,  Kartofler  12,  Sukkerroer  15,  andre  Rodfr.  78),  Afgræsn.  206,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  1400,  Have  33,  Skov  97,  Hegn  12,  Stenmarker  7,  Veje  og  Byggegrunde  70, 
Vandareal  35  Td.  Kreaturhold  1893:  208  Heste,  896  Stkr.  Hornkv.  (deraf  581 
Køer),  602  Faar,  426  Svin  og  4  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskylds- 
hrtk.  1895:  209  Td.;  36  Selvejergaarde  med  180,  117  Huse  med  28  Td.  Hrtk.  og  5 
jordløse  Huse.  Befolkningen,  */2  1890:  763  (1801:  364,  1840:  595,  1860:  697, 
1880:  800),  boede  i  151  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  15  levede  af  immat.  Virksomh., 
520  af  Jordbrug,  17  af  Fiskeri,  125  af  Industri,  45  af  Handel,  7  af  Skibsfart,  3  af 
andre  Erhverv,  23  af  deres  Midler,  og  8  vare  under  Fattigv.  Ved  Klintebjærg,  Baagø 
og  Gjersø  lidt  Fiskeri, 

I  Sognet  Skeby  Kirke,  nær  ved  Ørridslev  By,  og  Byerne:  Skeby  (1558: 
Skiffby)  med  Præstegd. ;  en  Del  af  Ørridslev  (1427:  Yriesløff  og  Øriæsløff, 
1431:  Ørresløff)  (Resten  i  Otterup  S.)  med  Andelsmejeri;  Hessum  med 
Skole  og  Mølle;  Ølund  \  Gj er  skov  med  Skole.  Ladepladsen  Klintebjærg 
med  Havnebro  (12  F.  Vand),  Kro,  større  Købmandsforretn.,  flere  Fabriks- 
anlæg (Kalkbrænderi,  Eddikebryggeri,  Cikoriefabrik),  Telefonstation,  Bade- 
anstalt m.  m.  Ørridslev  Skovhuse,  Klingeskov,  Huse.  Gjersø,  Lodsstation. 
Flere  Støtter,  0.  for  Gjerskov  og  paa  Vestsiden  af  den  tidligere  Baagø, 
minde  om  de  store  Inddæmninger.  Ølundgaard:  227/8  Td.  Hrtk.,  330  Td. 
Ld.,  hvoraf  60  Eng.  12  Skov,  8  til  5  Lejehuse,  Resten  Ager.  En  Gaard 
i  Ørridslev:  16  Td.  Hrtk.,  12lV2  Td.  Ld.  (i  Skeby  og  Otterup  S.),  hvoraf 
3*/2  Skov,  Resten  Ager. 


464  Odense  Amt. 

Skeby  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Lunde-Skam 
Herreders  Jurisdiktion  (Odense),  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Lægedistr., 
6.  Landstingskr.  og  Amtets  7.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  132. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Ravnholt. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus  mod  S.  og  et  lille,  hvælvet 
Kapel  (nu  Materialhus)  ved  Skibets  Ostgavl.  Kirken,  oprindelig  Skib  og  Kor,  er 
formentlig  opf.  ved  12.  Aarh.'s  Midte  af  raa  og  kløvet  Kamp  med  tilhugne  Hjørne- 
kvadre. Et  rundbuet  Vindue  spores  paa  Skibets  Sydside,  paa  Nordsiden  ses  Lev- 
ningerne af  en  oprindl.  Dør  med  retvinklet  Karmsnit  og  aflang  firkantet  Overligger. 
Ved  Middelalderens  Slutn.  synes  Koret  at  være  blevet  nedbrudt,  Skibet  forlænget 
26 — 27  F.  mod  O.  og  her  afsluttet  med  en  kamtakket,  blindingsprydet  Gavl.  For- 
længelsens østligste  Del  overhvælvedes  og  indrettedes  til  Kor.  Kirken  har  i  øvrigt 
Træloft.  Aar  1595  blev  det  lave  Taarn,  med  Blindingsdekorationer  paa  Vestsiden, 
opført  af  Niels  Skinkel  til  Gjerskov,  der  ogsaa  opførte  Kapellet  1599.  Omtr.  sam- 
tidigt tilføjedes  Vaabenhuset  (i  alt  Fald  før  1590),  der  er  stærkt  omdannet  i  senere 
Tid.  Altertavlen  er  ny,  med  et  Maleri  (Christus  i  Getsemane)  fra  1863;  romansk 
Granitdøbefont;  Prædikestol  i  sen  Renæssancestil.  I  Koret  et  Egetræsskab  fra  1676. 
Klokken,  uden  Indskrift,  er  sikkert  meget  gammel.  Indvendig  i  Vaabenhusets  vestl. 
Væg  er  indmuret  Ligsten  med  Portrætfigurer  i  Relief  over  Hans  Skinkel,  f  1558,  og 
hans  3.  Hustru  Anne  Bild.  I  Taarnrummet  ere  indmurede  to  middelalderlige  Ligsten 
med  Korsstave. 

I  Gjerskov  har  ligget  en  Hovedgaard,  der  alt  1336  nævnes  blandt  det  Gods, 
som  Grev  Gert  afhændede  til  den  holstenske  Herremand  Detlev  Wensin.  Derefter 
nævnes  afgangne  Oluf  Jensen  af  G.  1386,  Erik  Poulsen  1391,  Poul  Nielsen  1405 
og  Hans  Jensen  i  G.  1468 — 83.  Sidstnævnte  førte  en  Lilje  i  sit  Vaaben,  og  hans 
Efterkommere  antog  Navnet  Skinkel.  Poul  Jensen  (Skinkel)  ejede  G.  1505,  hans  Søn 
Hans  S.  1553,  dennes  Søn  Niels  S.,  hvis  Søn  Laurids  S.  1624  ejede  Gaarden,  af 
hvilken  dog  en  Part  1627  tilhørte  Claus  Uck.  Senere  ejedes  den  af  Laur.  S.s  Enke 
Sophie  Parsberg,  efter  hvis  Død  hendes  Svigersøn  Mogens  Kaas  solgte  G.  til  Otto 
Risbrich;  1685  blev  den  forenet  med  Nislevgd.  og  1696  nedreven  og  Jorden  besat 
med  Bønder  fra  den  s.  Aar  nedlagte  By  Nislev  i  Otterup  Sogn. 

Jes  Mikkelsen  i  Skiby,  siden  Landsdommer  i  Fyn,  nævnes  1423. 

Ølundgaard  købtes  1799  af  Generalmajor  N.  Engelsted  (f  1816,  begr.  paa  Otterup 
Kirkegd.),  bekendt  fra  Slaget  ved  Sehested  1813  (en  Mindestøtte  af  Træ  er  rejst  for 
ham  i  Lammerøskoven). 

I  eller  ved  Ølund  har  der  i  den  katolske  Tid  ligget  et  Kapel  (den  første  Præst  i 
Sognet  efter  Reformationen  var  „Hr.  Knud  i  Ølund").  Endnu  findes  Rester  af  Kapellets 
Munkestensgulv,  og  en  Banke  i  Nærheden,  hvor  der  endnu  opgraves  Skeletter,  kaldes 
af  Befolkningen  „Kirkebjærg". 

Otterup  Sogn,  Anneks  til  Skeby,  omgives  af  dette,  Norup,  Hjadstrup, 
Lunde  og  Østrup  Sogne  (5  Enklaver  ligge  i  Skeby  S.).  Kirken,  mod  N., 
ligger  omtr.  l3/4  Mil  N.  for  Odense.  De  lavtliggende  og  jævne,  kun  mod 
N.  V.  noget  bakkede  Jorder  ere  lermuldede.  Gennem  Sognet  gaa  den  nord- 
fynske Jærnbane  og  Landevejen  fra  Odense  til  Bogense. 

Fladeindholdet  1896:  2463  Td.  Ld.,  hvoraf  1321  besaaede  (deraf  med  Hvede 
160,  Rug  193,  Byg  290,  Havre  217,  Blandsæd  til  Modenh.  177,  til  Grentf.  62,  Frøavl 
37,  Kartofler  12,  Sukkerroer  85,  andre  Rodfr.  84,  Handelspl.  3),  Afgræsn.  371,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  577,  Have  40,  Skov  53,  Moser  10,  Kær  og  Fælleder  9,  Hegn  11,  Veje 
og  Byggegr.  66,  Vandareal  5  Td.  Kreaturhold  1893:  195  Heste,  958  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  623  Køer),  406  Faar,  466  Svin  og  9  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  1895:  272  Td.;  33  Selvejergaarde  med  221,  4  Fæstegd.  med  21,  144 
Huse  med  29  Td.  Hrtk.  og  14  jordløse  Huse.  Befolkningen,  x/2  1890:  889  (1801: 
335,  1840:  554,  1860:  678,  1880:  781),  boede  i  170  Gaarde  og  Huse;  Erhverv: 
69  levede  af  immat.  Virksomhed,  485  af  Jordbr.,  6  af  Gartneri,  248  af  Industri,  52 
af  Handel,  19  af  deres  Midler,  og  10  vare  under  Fattig v.  I  Otterup  og  Hjorslev 
Byer  drives  en  Del  Industri. 

I   Sognet    Byerne:    Otterup    (gml.  Form  Ottorp),    ved  Landevejen,  med 


Lunde  Herred.  —  Skeby  og  Otterup  Sogne.  465 

Kirke,  „Frelserens  Hospital"  (opr.  1722  af  Gehejmer.  Chr.  Sehestedt,  f  1740, 
og  Hustru,  med  et  Hus  ved  Kirken  til  8  fattige  af  Nislevgaards  Gods), 
Apotek,  Lægebolig  og  Mølle;  den  med  Otterup  sammenbyggede  Hjorslev 
(1497:  Hiorsløff),  ved  Landevejen,  med  Skole,  Realskole,  Forsamlingshus 
(„Otterup  Forsamlingshus"),  Bryggeri,  Cementtagstensfabrik  m.  m.  samt  Post- 
og  Jærnbanestation  („Otterup  Station");  en  Del  af  Ørridslev  (Resten  i  Skeby 
S.)  med  Skole.  Gydehuse  (Jydehuse,  Jydby),  Huse.  Hovedgaarden  Nislev- 
gaard,  hørende  til  Stamhuset  Ravnholt,  Vindinge  Hrd.  (s.  d.),  har  593/4  Td. 
Hrtk.,  490  Td.  Ld.,  hvoraf  20  Eng,  Resten  Ager;  til  Godset  høre  desuden 
omtr.  1/2  Td.  Skovsk.,  455/8  Td.  Hrtk.  Fæstegods  (i  Skeby,  Otterup,  Østrup, 
Lunde  og  Lumby  Sogne)  samt  Skeby,  Otterup,  Lunde  og  Lumby  Kirker. 
Hovedgaarden  Ørridslev  gaard  (med  den  fra  1896  nedlagte  Gaard  Blaa- 
holm)\  363/8  Td.  Hrtk.,  350  Td.  Ld.,  hvoraf  101/*  Mose,  15  Skov  (10  i 
Skeby  S.),  9%  Gaardspl.,  Have,  Hegn  og  Veje,  Resten  Ager  (omtr.  53 
i  Norup  S.).    Desuden  mærkes  Nislev  Mølle  og  Gaarden  Enemærket. 

Otterup  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  de  samme 
Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  under  3.  Udskrivningskr.' 
133.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Nislevgaard. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S. 
Kirken  er  formentlig  opf.  ved  Midten  af  12.  Aarh.  og  har  været  bygget  af  firhugne 
Kampestenskvadre  paa  en  profileret  Sokkel.  I  den  senere  Middelalder  er  den  bleven 
nedbrudt  og  paa  ny  opf.  med  Anvendelse  af  det  gamle  Materiale,  saa  vidt  dette 
strakte  til,  og  fik  Hvælvinger.  Ligeledes  opførtes  det  ret  anselige  Taarn,  hvis  ne- 
derste, overhvælvede  Rum  forbandtes  med  Skibet  ved  en  Murbue.  Østgavlen  fik 
Kamtakker  og  Blindinger.  Omtr.  samtidig  tilføjedes  Vaabenhuset,  der  i  1650  blev 
delvis  nedbrudt  og  genopført,  dels  til  Vaabenhus,  dels  til  Materialhus  med  en  fælles 
Gavl  i  Renæssancestil.  Altertavlen  er  et  nyere  Maleri  (Christus  i  Getsemane)  af  Schrøder, 
opsat  1863.  Paa  Kalken  et  lille  Krucifiks  fra  1578;  selve  Kalken,  med  Chrf.  Sehestedts 
og  Mette  Urnes  Navne  og  Vaaben,  er  „omgjort  og  forbedret"  1687.  Romansk  Granit- 
døbefont med  Løvværksslyngninger.  Prædikestolen  er  et  ualmindelig  rigt  og  dygtig 
skaaret  Renæssancearbejde  fra  1616,  skænke  taf  Joh.  Friis  og  Karen  Krabbe,  med  Egern- 
Friisernes,  Gyldenstjernernes,  Krabbernes  og  Skaktavl-Friisernes  Vaabener.  Nogle  af 
Stolestaderne  bære  paa  Endestykkerne  Aarstallene  1636,  1637  og  1700.  I  Skibet  en 
malmstøbt  Lysekrone,  skænket  1735  af  Chrf.  Sehestedt  og  Hustru.  I  Kirkens  vestre 
Ende  er  i  1699  indrettet  en  med  Billedskærerarbejde  rigt  udstyret  Familiebegravelse 
for  ovennævnte  Chrf.  Sehestedt  og  Hustru.  Paa  Oversiden  af  en  Balustrade,  som  be- 
grænser Gravkapellets  øvre  Del,  er  indskaaret  Michael  Tvisch  Bildt,  formentlig 
Billedskærerens  Navn.  I  Vaabenhusets  Indervægge  er  indmuret  to  Ligsten  over  Jørgen 
Berentzen  Oglek,  Forpagter  paa  Nislevgd.,  f  1755,  og  Hustru,  og  over  Andris 
Schiøtte,  Forpagter  smstds.,  f  1725.  —  En  kisteformet  Gravsten  med  udhugne  Relief- 
fremstillinger, fra  den  tidligere  Middelalder,  er  nu  i  Nationalmus.  {Løffler,  Gravst., 
PI.  XVI). 

Nislevgaard  nævnes  i  Slutn.  af  16.  Aarh.  og  var  oprindl.  en  jordegen  Bondegaard, 
som  den  senere  Borgmester  i  Odense  Hans  Mule  1581  erhvervede  af  Kronen.  Han 
eller  hans  Søn  Claus  M.  afhændede  vistnok  Gaarden  til  Rigsraad  Breide  Rantzau, 
som  ejede  den  1614,  og  hvis  Svigersøn  Hr.  Hans  Lindenov  besad  den  1638;  1670 
tilhørte  den  Hofmarskal  Chrf.  Sehestedt,  hvis  Søns  Enke,  Fru  Charlotte  Amalie  Gers- 
dorff,  25/2  1752  oprettede  den  tillige  med  Ravnholt  (s.  d.)  til  et  Stamhus.  —  En  ny 
Hovedbygning,  af  røde  Mursten  i  1  Stokv.  med  høj  Kælder  af  tilhuggen  Kamp 
og  Skifertag,  er  opført  1895  i  Stedet  for  den  tidligere  Bindingsværksbygning. 

Ørridslevgaard.  Jessæ  Sommer  af  „Ørresløff"  i  Ottorp  Sogn  nævnes  1435,  og 
noget  tidligere  nævnes  „Yriesløff"  (Nye  D.  Mag.  VI  S.  226  f.).  Den  tilhørte  1580 
Claus  og  Chrf.  Mogensen  Mormand  og  1590  disses  Broder  Morten  Mogensen.  1620 
opførtes  Hovedbygningen  af  Johan  Friis  (f  1635)  og  Karen  Krabbe,  hvis  Arvinger 
(se  Saml.  til  Fy  ens  Hist.  X  S.  40)  1662  solgte  den  til  Raadmand  i  Kjobenhavn 
Morten  Mikkelsen;  dennes  Enke  afhændede  den  1666  til  Amtsforvalter  Morten  Mikkelsen 
Hardrup,  hvis  Enke  Bodil  1691  solgte  den  til  Otte  Pedersen  til  Hollufgd.    1704  tilhørte 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    III.  30 


466  Odense  Amt. 

den  Jens  Ibsen  Frøstrup,  der  tilkøbte  Æbelø  1710  af  Etatsr.  M.  C.  B.  Ehrenschildt, 
og  hvis  Enke  Margrethe  Rosenvinge  1715  købte  Højby  Kirke.  Hun  ægtede  Justitsr. 
Iver  Andersen,  der  ogsaa  ejede  Hollufgd.,  og  afhændede  først  1755  0.  til  sin  Datter, 
Etatsr.  Himmelstrups  Enke  Sophie  Iversdatter,  der  1 769  som  Enke  efter  Stiftamtmand 
Heinen  solgte  Gaarden  for  36,400  Rd.  til  Niels  Kragh  Lange,  senere  til  Bøttigersholm 
(Hofmansgave),  der  1771  solgte  den  for  32,000  Rd.  til  Krigsr.  Laurids  Schebye,  som 
1779  udlagde  den  til  sin  Son  Alexander  S.  ;  denne  solgte  den  1799  for  23,000  Rd.  C. 
til  Kammerr.,  senere  Justitsr.  H.  J.  Hansen,  fra  hvem  den  1804  solgtes  for  120,000 
Rd.  C.  til  Kancellir.,  senere  Justitsr.  Elias  Møller  til  Østrupgd.  Denne  solgte  den 
1809  (uden  Bøndergods,  der  lagdes  til  Østrupgd.)  for  33,000  Rd.  til  sin  Broder  N. 
Møller,  fra  hvem  den  1838  gik  over  til  Sønnen  J.  V.  Møller  (f  1847),  hvis  Søn,  den  nuv. 
Ejer,  N.  W.  Møller,  derefter  overtog  den.  —  Hovedbygningen,  der  er  omgiven  af 
Grave,  og  som  alt  nævnt  stammer  fra  1620,  blev  1789  ombygget  næsten  fra  Grunden; 
den  bestaar  af  en  grundmuret  Hovedfløj  med  Kvist  og  høj  Kælder,  hvis  Mure  ere 
l3/4  Al.  tykke  (i  Stueetagen  ere  de  l1/^  Al.),  samt  to,  ligeledes  grundmurede  Side- 
fløje.   Den  ældre  Bygning  havde  to  Stokv.  og  Taarn. 

Den  tidligere  Gaard  Blaaholm  var  en  1807  fra  Ørridslevgd.  oprettet  Afbygger- 
gaard,  .som  frasolgtes  1812  for  37,000  Rd.  og  tilbagekøbtes   1875  for  141,600  Kr. 

I  Sognet  har  tidligere  ligget  to  Byer,  Ørkeby,  der  antages  at  være  afbrændt  og 
forladt  ved  Aar  1550,  og  Nislev,  der  nedlagdes  1696  (se  S.  464). 

Litt. :  E.  V.  Lose,  Smaating  om  Skeby-Otterup  Sogne,  i  Kirkeh.  Saml.  4.  R.  III  Bd. 
S.  428  flg. 

Østrup  Sogn,  adskilt  fra  Annekset  Hjadstrup  ved  Otterup  Sogn,  om- 
gives af  Skeby,  Otterup  og  Lunde  Sogne  samt  Odense  Fjord.  Kirken,  midt 
i  Sognet,  ligger  omtr.  l1[2  Mil  N.  for  Odense.  De  lavtliggende  og  jævne, 
kun  ved  Østrup  By  og  paa  Viggelsø  noget  højere  Jorder  ere  lermuldede 
og  lerblandede.  Flere  Smaaskove.  Til  Sognet  høre  Øerne  Viggelsø  (1250: 
Wigelsø),  der  med  nogle  i  den  senere  Tid  foretagne  betydelige  Inddæmninger 
udgør  omtr.  250  Td.  Ld.,  og  den  ubeboede  0  Hasselø.  Gennem  den  vestl. 
Del  gaa  Landevejene  fra  Odense  til  Bogense  og  fra  Hjorslev  til  Klintebjærg. 

Fladeindholdet  1896:  1884  Td.  Ld.,  hvoraf  927  besaaede  (deraf  med  Hvede 
90,  Rug  140,  Byg  216,  Havre  203,  Blandsæd  til  Modenh.  112,  Grøntf.  48,  Frøavl 
37,  Kartofler  9,  Sukkerroer  9,  andre  Rodfrugter  62),  Afgræsn.  256,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  538,  Have  45,  Skov  48,  Kær  og  Fælleder  9,  Hegn  5,  Veje  og  Byggegr.  54, 
Vandareal  2  Td.  Kreaturhold  1893:  153  Heste,  768  Stkr.  Flornkv.  (deraf  470 Køer), 
257  Faar  og  248  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  190 
Td.;  28  Selvejergaarde  med  146,  3  Fæstegd.  med  30,  60  Huse  med  13  Td.  Hrtk.  og 
6  jordlese  Huse.  Befolkningen,  */8  1890;  494  (1801:  327,  1840:  457,  1860:  530, 
1880:  560),  boede  i  91  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  29  levede  af  immat.  Virksomh., 
336  af  Jordbr.,  2  af  Fiskeri,  89  af  Industri,  20  af  Handel,  9  af  Skibsfart,  7  af  deres 
Midler,  og  2  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Østrup  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Østrupgaards 
Hospital  (opr.  1798  af  Kancellir.  Elias  Møller  til  Østrupgd.,  f  1846,  og 
Hustru,  med  et  Hus  og  Hjælp  til  fattige  af  Østrupgaards  Gods)  og  Mølle; 
Daugstrup  (1428:  Dastrop)  med  Kro  (ved  Landevejen).  Hovedgaarden 
Østrupgaard,  under  Stamhuset  af  s.  Navn,  har  453/4  Td.  Ager  og  Engs 
Hrtk.  og  5  Td.  Skovskyld,  1550  Td.  Ld.  (i  Østrup,  Otterup,  Skeby,  Norup, 
Bederslev  og  Vigerslev  Sogne),  hvoraf  35  Eng  og  Tørvemose,  155  Skov, 
1086  Inddæmning  (Eng  og  Agerland),  16  Have  og  Park,  Resten  Ager. 
Under  Stamhuset  høre  ogsaa  Daugstrup  gaard  (104/8  Td.  Hrtk.,  125  Td. 
Ld.   Ager    og  Eng)    og    Østrup  Mølle*).      Viggelsøgaard:    187/8  Td.  Hrtk., 


*)  Til  Stamhuset  østncpgaard,  der  indbefatter  Hovedgaarden  Østrupgd.  og  Gaardene  Eliasminde 
(Norup  S.)  og  Daugstrupgd.,  høre  l426/8  Td.  Hrtk.  af  alle  Slags,  deraf  under  Hovedgaarden 
507/8,  Bøndergods  381/,,  Kirketiende  (Østrup  og  Hjadstrup  Kirker)  63^;  af  dette  er  593/8  in 
Jord.   Desuden  i  Bankaktier  4200,  i  Fideikommiskapitaler  omtr.  750,000  Kr. 


Lunde  Herred.  —  Østrup  Sogn. 


467 


242 V2  Td.  Ld.,  hvoraf  l20i/2Eng  (inddæmmet  Strand  i  Aar  1877),  Resten 
Ager.  Østrupskov-  gaard,  under  Stamhuset  Ravnholt,  har  1 51/4  Td.  Hrtk., 
160  Td.  Ld.,  næsten  alt  Ager.     Gudskovgaard. 

Østrup  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Lunde-Skam  Herreders 
Jurisdiktion  (Odense),  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Lægedistr.,  6.  Lands- 
tings- og  Amtets  7.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  130.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Stamhuset  Østrupgaard. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus  ved  Taarnets  Vestside 
og  lille  Gravkapel  ved  Korets  Nordside.  Der  synes  alt  i  den  romanske  Tid  at  have 
staaet  en  Kirke  her,  men  den  er  for  længe  siden  tilintetgjort.  Den  nuv.  er  for  de 
ældste  Deles  Vedk.  (Skib  og  Taarn)  opf.  af  Munkesten  i  Slutn.  af  Middelalderen. 
Vistnok  i  den  tidligere  Renæssancetid  blev  det  ældste  Kor  nedrevet  og  Skibet  for- 
længet (ifl.  J.  Madsens  Visitatsb.  S.  106  „lod  Morten  Skinkel,  1595  Kirken  forlænge,  sig 
og  sine  til  en  statelig  Begravelse  og  Stolestand")  med  to  Hvælvingsfag  mod  0.;  Taarnets 


Østrupgaard. 


øvre  Del  blev  ombygget  1827;  omtr.  fra  samme  Tid  skrive  Vaabenhus  og  Kapel  sig; 
det  sidste  er  Gravsted  for  Ejerne  af  Østrupgaard.  Altertavlen  bestaar  af  en  Ramme 
i  Rokokostil  og  et  Maleri  (Nadveren)  af  C.  Faber  fra  1863.  Kalk  fra  1580,  skænket 
af  Ide  Skinkel.  Romansk  Granitdøbefont  med  Kors  og  Buer.  Prædikestol  fra  Midten 
af  1 7.  Aarh.  Klokke  med  Indskriften :  Anno  domini  mccccxlvni  ihesus  maria  sata  anna 
diaconus  iohannes  brvn.  I  Skibet  smuk  malmstøbt  Lysekrone  fra  den  seneste  Renæs- 
sancetid og  Ligsten  over  Poul  Skinkel,  f  1565,  og  Hustru  Ide  Andersdatter,  f  1581,  med 
deres  Portrætfigurer  og  Indskrift.  Ifl.  en  Afskrift  paa  Østrupgd.  skal  der  have  været 
Ligsten  over  Præsten  Chrf.  Johannis,  f  1588,  og  Svigermoder,  Citsel,  Hr.  Peders  i 
AUerup,  f  i  Østrup  1578.  Endvidere  fandtes  i  Kirken  en  Sørgefane  over  Johan  Didr. 
v.  Wettberg  til  Østrupgaard,  f  1695  (hans  Ligkisteplade  er  nu  i  Nationalmus.). 

Af  Østrupgaards  Ejere  nævnes  Henrik  Andersen  kaldet  Gummesen  1466,  Jørgen 
Friis  1504,  hans  Datter  Anne,  g.  med  Hans  Jensen,  kaldet  Hans  Stigsen  (Ulfeld)  til 
Vejrup,  der  1529  skrev  sig  til  0.,  og  hvis  Datter  bragte  Gaarden  til  sin  Ægtefælle  Jørgen 
Dåa,  der  skrev  sig  til  den  1544,  men  dog  kun  besad  den  i  Sameje  med  Poul  Skinkel, 
f  1565,  der  skal  have  bygget  Gaarden  (D.  Atlas  VI  S.  639).  Hans  Farfader  Jens 
Hansen  skrev  sig  alt  1459  i  0.  Senere  ejedes  den  bl.  a.  af  Morten  Skinkel  1588, 
Godske   Rathlow    1627,  Claus  v.  Buchwald  1628,  Jørgen  Rathlow  1631,  Enken  Bar- 

30* 


468  Odense  Amt. 

bara  Ahlefeldt,  efter  hvem  den  arvedes  af  Søstrene  Margrethe,  Øllegaard,  Hedvig  og 
Mette  A.,  hvilken  sidste  (f  1694)  1657  blev  Eneejer  (g.  m.  Lieutn.  Chrf.  Korff,  f  1678) 
og  1682  solgte  den  til  Joh.  Didr.  v.  Wettberg,  Kommandant  paa  Kronborg,  hvis  Datter 
Hylleborg  bragte  den  til  sin  Mand  Generallieutn.  J.  F.  Frolich,  der  1754  solgte  0. 
med  Gods,  to  Kirker  og  0.  Vejrmølle  til  Krigsr.  Laurids  Schebye  for  18,000  Rd.  C. 
Derefter  ejedes  Gaarden  af  Sønnen  Jens  Dreyer  S.,  hvis  Enke  Anna  Elisabeth,  f. 
Ramus,  1797  ægtede  Kancellir.,  senere  Justitsr.  Elias  Møller,  der  samlede  og  ordnede 
Godset,  inddæmmede  omtr.  1200  Td.  Ld.  (1809  og  1818)  og  1828  oprettede  østrup- 
gaard  til  et  Stamhus,  hvilket  1846  overgik  til  Brodersønnen  Jørgen  J.  Møller,  f  1870, 
derefter  til  dennes  Søn  Elias  M.  (f  1895),  som  grundforbedrede  Inddæmningen.  Nuv. 
Besidder  er  hans  Søn  cand.  polyt.  Holger  Møller.  —  Hovedbygningen,  der 
afløste  den  tidligere,  1812  af  Egebindingsværk  opførte,  er  opf.  1881-82  i  nederlandsk 
Renæssancestil  efter  Tegn.  af  Arkitekt  C.  Lendorf.  Bygningen  er  i  to  Stokv.  og  hviler 
paa  en  5  F.  høj  Granitsokkel ;  den  har  Skifertag,  det  ottekantede  Taarn  og  Karnap- 
perne have  Kobbertag.  —  Til  Gaarden  høre  en  stor,  smuk  Have  og  en  Park  med 
flere  Damme. 

Østrupskovgaard  var  fordum  en  større  Gaard,  der  1503  ejedes  af  Jørgen  Friis,  1588 
af  Rentemester  Chrf.  Walkendorff,  derefter  af  Daaerne  (flere  Tjørne  paa  Egnen  kaldes 
„Daas  Tjørne"  og  ere  if.  Sagnet  plantede  til  Minde  om  en  omtr.  1590  stedfunden 
Duel,  hvorved  en  Daa  fra  Østrupskovgd.  faldt  for  en  Skinkels  Haand). 

I  Daugstrup  (Daxtorp)  har  ligget  en  adelig  Sædegaard,  der  1391  beboedes  af 
Johannes  Jensen,   1451  af  Mads  Pedersen  og  1472  af  Niels  Madsen. 

For  Østrup  eksisterer  en  udførlig  Byskraa  (medd.  efter  en  1598  tinglæst  Original 
i  Hist.  Tidsskr.  I  S.  417  flg.), 

Litt. :  H.  F.  Rørdam,  Ø.-Hjadstrup  Præstekalds  Adkomstbreve,  i  Kirkeh.  Saml. 
4  R.  II  Bd.  S.  704  flg.  —  Th.  Hansen,  Min  Mindegang  ved  Østrup  Præstegd.,  Odense 
1895  (tr.  som  Manuskr.).    Mindegangen  for  Præsterne  er  fredlyst  1897. 

Hjadstrup    Sogn ,    Anneks   til   Østrup ,    fra    hvilket   det   adskilles   ved 

Otterup    Sogn,    omgives   af  Norup,    Otterup    og    Lunde    Sogne    samt    Skam 

Hrd.  (Skamby,    Uggerslev   og  Bederslev  S.).     Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet, 

ligger    omtr.    2  Mil  N.    for  Odense.     De    noget   højtliggende,  for  det  meste 

jævne  Jorder  ere  lermuldede,  dog  mod  N.  0.  noget  sandblandede.    Gennem 

Sognet  gaar  den  nordfynske  Bane. 

Fladeindholdet  1896:  2265  Td.  Ld.,  hvoraf  1281  besaaede  (deraf  med  Hvede 
75,  Rug  257,  Byg  307,  Havre  301,  Bælgsæd  8,  Blandsæd  til  Modenh.  179,  Grøntf. 
35,  Frøavl  39,  Kartofler  14,  Sukkerroer  8,  andre  Rodfr.  57),  Afgræsn.  311,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  604,  Have  29,  Skov  2,  Moser  2,  Veje  og  Byggegr.  36.  Kreaturhold 
1893:  227  Heste,  905  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  563  Køer),  405  Faar,  443  Svin  og  9 
Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  249  Td.;  48  Selvejer- 
gaarde med  224,  101  Huse  med  25  Td.  Hrtk.  og  7  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1j2 
1890:  697  (1801:  309,  1840:  553,  1860:  638,  1880:  695),  boede  i  145  Gaarde  og 
Huse;  Erhverv:  30  levede  af  immat.  Virksomhed,  484  af  Jordbr.  145  af  Industri, 
16  af  Handel,  2  af  andre  Erhv.,   10  af  deres  Midler,  og  10  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Hjadstrup  med  Kirke,  Skole  og  Anneksgaard;  Bladstrup 
med  Teglværk ;  Gyrup  med  Mølle  og  Andelsmejeri ;  Kappendrup  med  Jærn- 
bane-  og  Telegrafstation  samt  flere  Haandværkere  og  Købmandsforretninger ; 
Emmelev  med  Damp-  og  Vejrmølle;  Brandsby. 

Hjadstrup  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  de  samme  Distrikter, 
Lands-  og  Folketingskr.  som  Hovedsognet  samt  under  3.  Udskrivningskr.' 
134.  Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Østrupgaard. 

Kirken,  indviet  til  St.  Michael,  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod 
V.  og  Vaabenhus  paa  Skibets  Nordside.  De  ældste  Dele,  Skib  og  Kor,  ere  opf.  ved 
12.  Aarh.'s  Midte  af  firhugne  Kampestenskvadre.  Et  Par  af  de  oprindl.  Vinduer  skim- 
tes; Norddøren  er  ypperlig  bevaret,  men  tilmuret.  Hele  Bygningen  har  hvilet  paa  en 
Sokkel  med  Skraakant.  I  den  senere  Middelalder  er  det  anselige  Taarn  tilbygget  af 
røde  Mursten  i  Munkeskifte,  prydet  med  Kamtakker  og  Blindinger;  den  nederste, 
overhvælvede  Del  er  forbunden  med  Skibet  ved  en  stor  Spidsbue.  Skib  og  Kor 
ere  overhvælvede.    Alterbilledet  (Korsfæstelsen),  i   en  Rokokoramme,   er   malet    1777. 


Lunde  Herred.  —  Østrup,  Hjadstrup  og  Lunde  Sogne.  469 

Romansk  Granitdøbefont.  Prædikestolen  er  vist  fra  18.  Aarh.,  dens  Himmel  skriver 
sig  ifl.  Indskr.  fra  1575.  Den  ene  Klokke  bærer  Indskriften:  help  got  sancte  michel 
o  rex  glorie  veni  cum  pace  mccccixvi  av.  maria.  Over  Triumfbuen  et  Krucifiks  fra 
den  senere  gotiske  Tid. 

Jakob  Norby  boede  1590  i  Gyrup,  1609  boede  hans  Enke  Fru  Ingeborg  der,  og 
1660 — 63  nævnes  „Fru"  Beate  Markdanner  til  „Dannerup"  o:  Kappendrup  i  Hjadstrup 
Sogn,  hvor  der  har  ligget  en  større  Gaard,  den  samme,  der  1550  ejedes  af  en  Adels- 
mand Jens  Eriksen  og  1631  af  Peder  Bille.    Gaarden  udstykkedes  omtr.   1800. 

Paa  Emmelev  Mark  0.  for  Byen  har  der  været  en  hellig  Kilde,  som  endnu 
ndtil  midt  i  19.  Aarh.  besøgtes  St.  Hans  Nat. 

Sognet  er  ualmindelig  rigt  paa  Stengrave,  navnlig  Jættestuer,  af  hvilke  16  endnu 
ere  mere  eller  mindre  fuldstændig  bevarede  (en,  ved  Gyrup,  er  fredlyst;  se  Vig- 
netten S.  460);  desuden  findes  to  Langdysser  (en,  „Kappendrup  Kirke"'  ved  Gyrup, 
er  fredlyst)  og  3  stærkt  forstyrrede  Gravkamre;  3  Stengrave  vides  at  være  sløj- 
fede. De  fleste  Jættestuer  ere  smaa  og  af  en  sjældnere  forekommende  Form,  med  et 
aflangt  firkantet  eller  skævt  firkantet  Kammer,  fra  hvis  ene  Ende  Gangen  udgaar, 
saa  at  dennes  Længderetning  mod  Sædvane  falder  sammen  med  Kamrets.  Ti  af  Jætte- 
stuerne ligge  samlede  i  en  tæt  Gruppe  paa  en  Mark  N.  for  Hjadstrup. 

Hjadstrup  S.  har  i  Beg.  af  16.  Aarh.  været  Anneks  til  Skeby. 

Lunde  Sogn  omgives  af  Allesø,  Lumby,  Østrup,  Otterup  og  Hjadstrup 

Sogne  samt  Skam  Hrd.  (Skamby  S.).    Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger 

omtr.    1 1/2  Mil  N.  N.  V.  for  Odense.    De  noget  højtliggende  og  jævne  Jorder 

ere  lermuldede.     Gennem  Sognet,    der   gennemstrømmes   af  Lunde  Aa,   gaa 

Landevejen  fra  Lumby  til  Bladstrup  og  den  nordfynske  Bane. 

Fladeindholdet  1896:  3070  Td.  Ld.,  hvoraf  1662  besaaede  (deraf  med  Hvede 
224,  Rug  176,  Byg  409,  Havre  353,  Bælgsæd  28,  Blandsæd  til  Modenh.  228,  Grøntf. 
81,  Frøavl  16,  Kartofler  21,  Sukkerroer  14,  andre  Rodfr.  112),  Afgræsning  458, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  803,  Have  38,  Skov  3,  Moser  3,  Hegn  15,  Veje  og  Byggegr. 
76,  Vandareal  m.  m.  12  Td.  Kreaturhold  1893:  303  Heste,  1164  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  760  Køer),  387  Faar,  679  Svin  og  19  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  1895:  363  Td.;  54  Selvejergaarde  med  344,  1  Arvefæstegd.  med  7, 
70  Huse  med  12  Td.  Hrtk.  og  2  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1j2  1890:  765  (1801 : 
475,  1840:  621,  1860:  652,  1880:  780),  boede  i  130  Gaarde  og  Huse;  Erhverv: 
33  levede  af  immat.  Virksomhed,  525  af  Jordbrug,  2  af  Gartneri,  143  af  Industri,  25 
af  Handel,  16  af  deres  Midler,  og  21  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Vester- Lunde,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd. 
og  Skole ;  Øster-Lunde  med  Jærnbane-  og  Telegrafstation  samt  Andelsmejeri ; 
Tostrup  (Taastrup) ;  Beldringe  med  Jærnbanestation ;  Fr emmelev.  Gaarden 
Rosendal:  17  Td.  Hrtk.,  147  Td.  Ld.  (deraf  36  i  Allesø  S.),  hvoraf  l1^ 
Eng,  1^2  Skov,  Resten  Ager  (til  Gaarden  hører  et  Arbejdshus).  Ulkendrup, 
Forpagtergaard  under  Dallund,  oprindl.  en  By  (se  under  Dallund),  oprettet 
1874,  har  3474  Td.  Hrtk.,  267  Td.  Ld.,  alt  Ager.  Lunde- Dalskov,  Kron- 
borg, Huse.    Ravnemark,  Teglværk.    Lunde  Mølle. 

Lunde  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Lunde-Skam  Herreders 
Jurisdiktion  (Odense),  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Lægedistr.,  6.  Lands- 
tings- og  Amtets  7.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  131.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Stamhuset  Ravnholt. 

Kirken  (hvidkalket)  bestaar  af  Skib,  Kor  og  Taarn  mod  V.  De  ældste  Dele,  Skib 
og  Kor,  ere  vistnok  opf.  ved  Midten  af  12.  Aarh.  af  firhugiie  Granitkvadre,  hvilende 
paa  en  profileret  Sokkel;  et  lille  Vindue  er  endnu  bevaret.  Bygningen  synes  noget 
senere,  dog  endnu  i  den  romanske  Tid,  at  være  bleven  forlænget  betydelig  mod  V. 
I  den  senere  Middelalder  har  man  nedbrudt  Skibets  Vestgavl  og  opf.  den  paa  ny  med 
Mursten,  smykket  med  Blindingsdekorationer.  Samtidig  er  vistnok  Kirken  bleven  over- 
hvælvet. Noget  senere,  dog  endnu  i  den  katolske  Tid,  er  Taarnet  med  takkede  og 
blindingssmykkede  Gavle  opført  mod  V.  Taarnets  nederste,  overhvælvede  Del  danner 
en  umiddelbar  Fortsættelse  af  Skibet.  Aar  1852  have  Korets  og  Skibets  Gavle  faaet 
Kamtakker,   og  Taarnrummets  vestl.  Del   er  ved  en  lav,   smagløs  Mur  afskildret  til 


470  Odense  Amt. 

Vaabenhus.  Taarnet  er  restaur.  i  nyeste  Tid  og  staar  nu  med  rode  Sten.  Nogle 
Kalkmalerier  fra  omtr.  1460  (se  Magn.  Petersen,  Kalkmal.  S.  60).  der  fandtes  1884, 
bleve  atter  overhvidtede.  Altertavlens  Midtparti  bestaar  af  en  udskaaren  og  forgyldt 
Fremstilling  af  Korsfæstelsen,  der  hidrører  fra  en  omtr.  1450  udfort  Tavle.  Romansk 
Granitdøbefont  med  Buefrise  paa  Kummen.  Den  nyopmalede  Prædikestol,  stærkt 
omdannet  i  den  nyere  Tid,  hidrører  for  de  ældste  Deles  Vedk.  fra  Slutn.  af  16.  Aarh. 
Paa  tre  af  Stolestaderne  findes  Aarst.  1575.  I  Taarnrummet  Ligsten  over  Præsten 
Hans  Pedersen,  f  1584,  og  over  Karen,  Hr.  Hanssis,  f  1602,  og  5  Bom. 

Ved  Vester-Lunde,  paa  en  høj  Banke,  der  skyder  sig  frem  mod  Mølledammen  som 
et  Hoved  og  delvis  har  været  omflydt  af  Vand,  har  der  ligget  en  gammel  Gaard, 
hvis  2  Al.  tykke  Mure  vare  byggede  af  store,  rode  Munkesten.  Lige  Q.  for  Tostrup 
har  der  ogsaa  ligget  en  ældre,  til  Dels  af  rode  Munkesten  opf.  Bygning. 

Lunde  var  i  den  katolske  Tid  Anneks  til  Skamby,  senere  laa  det  til  et  Kannikedom 
i  Odense,  og  først  1483  fik  det  en  Præstegaard  skænket  af  Kong  Hans. 

Lumby  Sogn,  det  sydligste  i  Herredet,  omgives  af  Allesø  og  Lunde 
Sogne  og  et  Enklave  af  Otterup  Sogn  (fra  hvilke  sidste  det  for  en  Del 
adskilles  ved  Lunde  Aa),  Odense  Fjord  (Lumby  Kvissel)  og  Odense  Hrd. 
(St.  Hans  Landd.  og  Næsbyhoved-Broby  S.),  mod  hvilket  Odense  Kanal 
til  Dels  danner  Grænsen.  Kirken,  mod  0.,  ligger  omtr.  1  Mil  N.  for  Odense. 
De  lavtliggende,  jævne  Jorder  ere  dels  muldlerede,  dels  muldsandede,  mod 
S.  0.  ved  Stranden  side  og  skarpsandede.  Gennem  Sognet  gaa  den  mindre 
Landevej  fra  Odense  til  Bogense,  som  ved  Lumby  spalter  sig  i  Vejen  til 
Bladstrup,  og  den  nordfynske  Bane. 

Fladeindholdet  1896:  3891  Td.  Ld.,  hvoraf  1852  besaaede  (deraf  med  Hvede 
89,  Rug  333,  Byg  428,  Havre  442,  Bælgsæd  5,  Blandsæd  til  Modenh.  181,  Grøntf.  67, 
Frøavl  10,  Kartofler  75,  Sukkerroer  107,  andre  Rodfr.  73,  Havesager  42),  Afgræsn. 
422,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1323,  Have  88,  Skov  33,  Moser  36,  Kær  og  Fælleder 
23.  Hegn  10,  Veje  og  Byggegr.  97,  Vandareal  m.  m.  6  Td.  Kre  at  ur  hold  1893:  372 
Heste,  1457  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1024  Køer),  492  Faar,  555  Svin  og  6  Geder.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  428  Td. ;  87  Selvejergaarde  med 
366,  294  Huse  med  62  Td.  Hrtk.  og  20  jordløse  Huse.  Befolkningen,  x/2  1890: 
1805  (1801:  1231,  1840:  1669,  1860:  1742,  1880:  1859),  boede  i  373  Gaarde  og 
Huse;  Erhverv:  79  levede  af  immat.  Virksomh.,  889  af  Jordbrug,  64  af  Gartneri, 
22  af  Fiskeri,  358  af  Industri,  129  af  Handel,  157  af  Skibsfart,  10  af  andre  Erhverv, 
70  af  deres  Midler,  og  27  vare  under  Fattigv.  I  Stige  og  Hauge  er  Befolkningen 
for  en  Del  Søfolk  og  Fiskere.  I  den  sydlige  Del  af  Sognet  er  der  en  Del  Gartnerier, 
som  navnlig  have  Afsætning  til  Odense. 

I  Sognet  Byerne:  Lumby  (i  Vald.  Jordb.  Lyungby),  ved  Landevejen, 
med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Eilschous  Hospital  (opr.  1780  af  Købmand 
P.  E.  og  Hustru,  med  et  Hus  til  12,  nu  6  fattige,  se  S.  402),  Jørgensens 
Enkesæde  for  Skolelærerenker  (opr.  1798  af  Forpagter  Rasm.  Jørgensen  og 
Hustru,  med  et  Hus  til  Fribolig  for  2 — 3  Enker  eller  Døtre  efter  Skole- 
lærere i  Lunde  Hrd.),  Forsamlingshus  (opf.  1893),  Andelsmejeri,  Mølle  og 
Telefonstation;  Lumby-Taarup  (1433:  Torpe)  med  Andelsmejeri ;  Anderup; 
Stige,  ved  Mundingen  af  Odense  Kanal,  Udhavn  for  Odense,  med  Kapel, 
Forsamlingshus  (opf.  1895  paa  Stige  Mark),  Telefonstation  og  Lodseri; 
Hauge.  Hauge- Stige,  Huse.  Nisted,  Gaarde.  Hedeager,  Gd.  og  Huse. 
Anderupgaard:  223IA  Td.  Hrtk.,  214%  Td.  Ld.,  hvoraf  135V4  Ager,  53  Eng 
og  Mose,  10^2  Skov  og  Krat,  63/4  til  1  Fæste-  og  2  Lejehuse,  31i2  Have, 
Resten  Veje  og  Vandløb.    En  Gaard  i  Lumby:    15  Td.  Hrtk.,   153  Td.  Ld. 

Lumby  S.,  en  egen  Sognekommune,  delt  i  to  Sognefogeddistrikter,  hører 
nnder  Lunde-Skam  Herreders  Jurisdiktion  (Odense),  Odense  Amtstue-  (Odense) 
og  Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  7.  Folketingskr.  samt  3.  Udskriv- 
ningskr.'  127.  (søndre)  og  128.  Lægd  (nordre  Distr.).  Kirken  tilhører  Stam- 
huset Ravnholt. 


Lunde  Herred.  —  Lumby  og  Allesø  Sogne.  471 

Kirken,  helliget  St.  Katharina,  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  halvrund  Afslutning,  Taarn 
mod  V.  og  Vaabenhus  mod  N.  Den  var  oprindl.  opført  i  Midten  af  12.  Aarh.  og 
bestod  da  af  Skib  og  et  mod  0.  lige  afsluttet  Kor.  Af  denne  Bygning  staar  nu 
kun  Koret.  Et  oprindeligt  Vindue  er  bevaret.  I  den  senere  Middelalder  er  Skibet 
blevet  nedbrudt  og  opf.  af  nyt  med  Munkesten.  Saavel  Skib  som  Kor  fik  Krydshvæl- 
vinger, omtr.  samtidig  tilføjedes  Taarnet,  med  overhvælvet  Underrum,  aabent  ind 
mod  Skibet  ved  en  Spidsbue,  Korgavlen  ommuredes,  den  halvrunde  Apsis  med  spids- 
buede Vinduer  opførtes,  og  det  lille  Vaabenhus  tilbyggedes.  I  langt  senere  Tid  bleve 
Hvælvingerne  i  Skibet  ombyttede  med  et  fladt,  gibset  Loft.  Altertavlen  (Christus 
velsignende)  er  malet  1856  af  F.  L.  Storch  (det  ældre  Alterbillede,  Nadveren,  henstaar  i 
Apsis).  Døbefont  af  Træ.  Den  ene  Klokke,  med  Indskrifterne:  Andreas  fecit  hane 
campanam  og:  S.  Andrei  filii  Lavrencii,  er  næppe  yngre  end  omtr.  1300.  Den  anden 
har  Indskriften :  f  ihesus  nasarenvs  rex  ivdeorvm  maria  heder  ick  lingbhi  sogen  lod 
steue  megh  alle  guds  hellen  thil  lof  ok  heder  ok  helige  iomfrv  sancta  katerina  f  sub 
anno  domini  millesimo  qvadrigentesimo  nonagesimo  primo  cvrator  hvivs  templi  dns 
iohannes  egardi  peter  hansøn  propicivs  (s)it  et  devs  amen,  samt  Fremstillinger  af 
den  korsfæstede  mellem  Marie  og  Johannes  og  Trefoldigheden.  Under  Taarnbuen 
ligge  Ligsten  over  Provsten  Andreas  Barfoed,  f  1761,  og  Hustru,  Karen  Christensdatter 
Morland,  f  1752. 

Kapellet  i  Stige,  opf.  1886  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Haugsted  som  en  Korskirke  af 
røde  Mursten,  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  Apsis  samt  Taarn  med  Spir  mod  S.  0. ; 
Kirken  har  fladt,  dekoreret  Bjælkeloft.  Altertavlen  er  et  Maleri  af  A.  Dorph  (Jesus 
vandrer  paa  Søen);  Døbefont  af  Alabast.  Kirken  har  med  Inventar  kostet  omtr.  22,000 
Kr.    Paa  Kirkegaarden  er  opfort  et  Ligkapel  1894. 

Lumby  ejedes  af  Vald.  Sejr  og  arvedes  tillige  med  Stige  af  Kongens  Søstersøn 
Otto  af  Luneburg. 

En  Adelsmand  Kjeld  Tuesen  skrev  sig  1423  og  1428  „i  Androppe"  (Andhorp). 

Om  et  Helligtrefoldighedskapel,  Kluset,  se  S.  402. 

Ved  Lumby  ligger  en  fredlyst  Gravhøj. 

Ved  Odense  Fjord  er  der  i  Aarenes  Løb  blevet  inddæmmet  store  Arealer,  navnlig 
Baagø  Strand,  hvis  Inddæmning  paabegyndtes  1824,  men  først  1864  var  Arealet, 
142  Td.  Ld.,  helt  tørlagt. 

Amtsprovst  Peter  Wilh.  Lutken,  der  var  Præst  i  Lumby  fra  1791  til  sin  Død  1844, 
gjorde  sig  meget  fortjent  af  Amtets  Skole-  og  Fattigvæsen,  ligesom  han  bidrog  til 
at  ophjælpe  Husfliden  i  Nordfyn. 

I  Lumby  oprettedes  1859  en  Landboskole,  der  ophævedes  1899,  efter  at  Under- 
visningen alt  var  stanset  1893. 

Allesø  Sogn,  det  mindste  i  Herredet,  omgives  af  Annekset  Næsbyhoved- 
Broby  Sogn  i  Odense  Hrd.,  Lumby  og  Lunde  Sogne  samt  Skovby  Hrd. 
(Søndersø  S.).  Kirken,  noget  sydlig,  ligger  omtr.  l*/4  Mil  N.  V.  for  Odense. 
De  noget  højtliggende  og  jævne  Jorder  ere  lermuldede. 

Fladeindholdeet  1896:  1490  Td.  Ld.,  hvoraf  790  besaaede  (deraf  med  Hvede 
66,  Rug  127,   Byg  196,   Havre  205,  Blandsæd  til  Modenh.  131,  Grøntf.  25,  Kartofler 

5,  andre  Rodfr.  32),  Afgræsn.  206,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  367,  Have  24,  Skov 
3,  Moser  17,  Kær  og  Fælleder  30,  Hegn  13,  Veje  og  Byggegr.  36,  Vandareal  4  Td. 
Kreatur  hold  1893:  160  Heste,  555  Stkr.  Hornkv.  (deraf  371  Køer),  217  Faar,  262 
Svin  og  7  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  165  Td.; 
35  Selvejergaarde  med  147  og  64  Huse  med  18  Td.  Hrtk.  Befolkningen,  1/2 
1890:  429  (1801:  287,  1840:  408,  1860:  431,  1880:  483),  boede  i  95  Gaarde  og 
Huse;  Erhverv:  10  levede  af  immat.  Virksomh.,  322  af  Jordbrug,  65  af  Industri, 
8  af  Handel,  19  af  deres  Midler,  og  5  vare  under  Fattigv.    En  Del  Tørveproduktion. 

I  Sognet  Byen  Allesø  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Forsamlingshus  (opf. 
1891),  Fællesmejeri  og  Mølle. 

Allesø  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Lunde-Skam 
Herreders    Jurisdiktion   (Odense),  Odense  Amtstue-   (Odense)   og  Lægedistr., 

6.  Landstings-  og  Amtets  7.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  129. 
Lægd.    Kirken  tilhører  en  Gaardmand  i  Beldringe. 

Kirken  bestaar  af  Skib   og  Kor,   Taarn  mod   V.   og   Vaabenhus  mod  S.   og  er 


472 


Odense  Amt. 


opf.  af  store,  rede  Munkesten,  vistnok  omkring  1450  (allerede  i  den  tidligere  Mid- 
delalder synes  der  i  Allesø  at  have  staaet  en  Kirke,  men  der  er  nu  intet  Spor  til- 
bage af  en  saadan).  Skibet  og  Taarnrummet,  der  er  forbundet  med  dette  ved  en 
Spidsbue,  ere  overhvælvede ;  i  Skibet  en  Midtbue ;  Koret  har  fladt,  gibset  Loft.  Skibets 
Østgavl  og  Taarnets  Gavle  have  Kamtakker  og  Blindinger.  Altertavlen  er  en  zink- 
støbt  Figur  af  Christus  paa  Korset,  anbragt  foran  en  tarvelig  moderne  Ramme. 
Romansk  Granitdøbefont.  Døbefadet  bærer  Nettelhorsternes  og  Duernes  Vaabener  og 
Bogstaverne  GN  —  AD.  Prædikestolen  er  et  tarveligt  Arbejde  fra  18.  Aarh.  Klokken 
er  fra  1453.  I  Koret  en,  i  Skibet  to  Malmlysekroner  fra  18.  Aarh.  Over  Korbuen 
et  lille  Krucifiks,  vistnok  fra  den  senere  katolske  Tid.  Døren  fra  Skibet  til  Vaaben- 
huset  er  forsynet  med  Jærnbeslag,  der  muligvis  er  fra  den  gotiske  Periodes  Slutn. 
I  Koret  Brudstykke  af  en  Gravsten  over  Præsten  Carl  Pedersen,  f  1682.  I  Taarnrummet 
Ligsten  over  Præsten  Jakob  Knudsen,  f  1631,  og  Hustru,  f  1640. 

Ved  Reskr.  af  24/t  1671  henlagdes  Allesø  med  Annekset  Næsbyhoved-Broby  til 
Prof.  phil.  i  Odense;  ifl.  Reskr.  af  1795  svaredes  en  aarl.  Afgift  til  Odense  Kate- 
dralskole i  Penge,  som  ved  Reskr.  af  1826  forandredes  til  aarl.  Ydelse  i  Korn. 


Skam  Herred. 

Sogne: 

Krogsbølle,  S.  47  S-    —    Nørre- Næraa,  S.  475.  —  Bederslev,  S.  476.  —    Uggerslev, 
S.  47?.  —    Nørre-Højrup,    S.  478.    —    Skamby,   S.  479.    —    Klinte,  S.  481.    — 

Grindløse,  S.  482.  * 


kam   Herred,     det    nordligste    og 
mindste   i  Amtet,    grænser  mod 
S.  0.  til  Lunde,  mod  S.  V.  til  Skov- 
by Hrd.  og  mod  N.  til  Kattegat, 
hvis  Kyst  forløber  temmelig  lige, 
kun    med    den    ene   Ind- 
skæring Næraa  Strand  (der 
atter  afsætter  den  mindre 
Vig  Klinte   Strand),  som 
trænger  ind  V.  for  Fyns 
nordligste  Punkt  Agernæs. 
Tidligere  har  Kysten  været 
rig    paa  Øer  og  Indskæ- 
ringer,   som    nu  ere  ind- 
dæmmede.  Herredet  løber 
spidst  til  mod  S. ;  den  største  Udstrækning  fra 
S.  til  N.  er  omtr.  2  Mil,  mod  N.  er  den  største 
Bredde  2ljé  Mil.     Til  Herredet  høre  Æbelø  samt 
nogle  mindre  Øer  i  Kattegat.    De   lavtliggende 
og  jævne,  i  den  sydl.  Del  noget  højere  Jorder 
(højeste    Punkt    Kragehøj    128  F.,  40  M.),  ere 


c;ijc^8i^> 


fortrinligt   lerede   („Sletten"),    men  skovfattige   (i   alt    1040  Td.  Ld.  Skov). 


Skam  Herred.  —  Krogsbølle  Sogn.  473 

Nogle  smaa  Vandløb  søge  ud  til  Næraa  Strand.  Med  Hensyn  til  Frugtbar- 
heden hører  det  til  Amtets  bedre  Herreder  (gnmstl.  10  Td.  Ld.  paa  1  Td. 
Hrtk.).  Efter  Opgørelsen  1896  var  Fladeindholdet  21,595  Td.  Ld. 
(25l 6  □  Mil,  11859  □  Km.).  Ager  og  Engs  Hartk.  samt  det  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  %  1895  2147,7  Td.  Folketallet  var  "/,  1890  5037 
(1801:  3485,  1840:  4320,  1860:4497,  1880:  4994).  I  gejstlig  Hense- 
ende danner  Herredet  eet  Provsti  med  Lunde  og  Skovby  Herreder,  i  verdslig 
Henseende  hører  det  til  Roepstorffs  Birks,  Lunde-Skam  og  Skovby  Herreders 
Jurisdiktioner  samt  til  Amtets  2.  Forligskr. 

Skam  Hrd.,  i  Vald.  IFs  Jordeb.  kaldet  Schammæhæreth,  hørte  fra  1660  til  Odense- 
gaards  Amt;  se  i  øvrigt  S.  306. 

Af  Oldtidsmonumenter  er  der  talt  omtr.  30  store  Stengrave  (væsentligst  Jættestuer), 
1  Langdysse  og  henved  35  Gravhøje,  men  de  fleste  ere  nu  sløjfede  eller  forstyrrede. 
Næsten  alle  Monumenterne  have  været  i  den  sydøstl.  Halvdel  (især  i  Uggerslev  S.), 
der  sammen  med  de  tre  tilgrænsende  Sogne  af  Lunde  Hrd.  maa  have  været  en  ret 
vigtig  Beboelsesplads,  navnlig  i  Stenalderen.    4  Monumenter  ere  fredlyste. 

Litt. :    Vedel  Simonsen,  Haandskr.  Beskr.  af  S.  Hrd.  (i  Nationalmus.). 


Krogsbølle  Sogn,  det  nordligste  i  Fyn  (det  nordligste  Punkt  er  Ager- 
næs) og  det  største  i  Herredet,  omgives  af  Nørre-Næraa  og  Bederslev  Sogne, 
Lunde  Hrd.  (Norup  S.),  Kattegat  og  Næraa  Strand.  Kirken,  noget  sydl., 
ligger  omtr.  21j2  Mil  N.  for  Odense  og  21/4  Mil  0.  for  Bogense.  De  lavt- 
liggende og  gennemgaaende  jævne  Jorder  ere  overvejende  sandmuldede,  mod 
0.  og  V.  lerblandede,  mod  S.  sandede.  En  Del  Skov  (Fruerlund,  Havesk., 
Gamle  Herre  Sk.,  Storsk.,  Vestermose).  Sognet  indeholder  en  Del  Tørvemoser, 
der  tidligere  have  været  Havbugter,  hvorom  flere  af  Bynavnene  vidne.  Langs 
med  Næraa  Strand  er  der  en  Del  inddæmmet  Land.  Gennem  Sognet  gaar 
Landevejen  fra  Odense  til  Bogense. 

Fladeindhold  1896:  6492  Td.  Ld.,  hvoraf  2514  besaaede  (deraf  med  Hvede 
99,  Rug  496,  Byg  604,  Havre  518,  Bælgsæd  9,  Blandsæd  til  Modenh.  433,  Grentf. 
80,  Frøavl  30,  Kartofler  58,  andre  Rodfr.  182,  andre  Handelspl.  5),  Afgræsn.  868, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1921,  Have  78,  Skov  377,  Moser  53,  Kær  og  Fælleder  304, 
Hegn  14,  ubenyttede  Strækn.  165,  Veje  og  Byggegr.  153,  Vandareal  m.  m.  45  Td. 
Kreaturhold  1893:  460  Heste,  1977  Stk.  Hornkv.  (deraf  1184  Køer),  1263  Faar 
og  1101  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  521  Td.;  55 
Selvejergaarde  med  439,  7  Fæstegd.  med  32,  146  Huse  med  41  Td.  Hrtk.  og  4  jord- 
løse Huse  (!/3  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  »/,  1890:  1210(1801:  836,  1840: 
1052,  1860:  1060,  1880:  1243),  boede  i  204  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  42  levede 
af  immat.  Virksomh.,  893  af  Jordbr.,  4  Gartneri,  158  af  industri,  20  af  Handel,  19  af 
andre  Erhverv,  24  af  deres  Midler,  og  50  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Krogsbølle,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd. 
(indtil  1894  i  Agernæs)  og  Andelsmejeri;  Agernæs  med  Hospital  (indrettet 
1787  af  Gehejmekonferensr.,  Grev  U.  W.  de  Roepstorff  til  Einsidelsborg, 
f  1821,  i  det  i  Agernæs  1781  nedlagte  Bedehus,  ombygget  1824—25, 
brændt  1855,  opf.  paa  ny  i  nogen  Afstand  fra  Byen,  til  10  Lemmer  fra  Grev- 
skabets Gods)  og  Mølle  (under  Grevsk.);  Tørresø  med  Skole;  Baardesø 
med  Forsamlingshus  (opf.  1893),  Teglværk  og  Mølle;  Jørgensø;    Gundstrup\ 


474  Odense  Amt. 

Gyngstrup  med  Skole.  —  Hovedgaarden  Einsidelsborg,  Hovedsædet  i 
Grevskabet  Roepstorff,  har  78V8  Td-  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  63/4  Td.  Skovsk., 
660  Td.  Ld.  Ager,  150  Mose,  270  inddæmmet  Jord  og  460  Skov.  Under 
Grevsk.  høre  ogsaa  Hovedgaarden  Kjørup,  68  Td.  Hrtk.,  omtr.  500 
Td.  Ld.  Ager  og  300  inddæmmet  Land,  Agernæsgaard,  341/2  Td.  Hrtk., 
260  Td.  Ld.  Ager,  og  Fælledgaard,  omtr.  11  Td.  Hrtk.,  omtr.  200  Td. 
Ld.  Ager;  ligeledes  høre  under  Grevsk.  Agernæs  Fælled,  et  Oredrev  paa 
omtr.   200  Td.  Ld.,  og  Agernæs  Mølle*). 

Krogsbølle  S.,  en  egen  Sognekommune,  delt  i  to  Sognefogeddistrikter, 
hører  under  Roepstorffs  Birks  Jurisdiktion  (Odense,  Tingsted  paa  Einsidels- 
borg), Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Bogense  Lægedistr.,  6.  Lands-  og  Amtets 
7.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  140.  (vestl.)  og  141.  Lægd  (østl. 
Del).    Kirken  tilhører  Grevsk.  Roepstorff. 

Kirken,  fordum  indviet  til  St.  Nicolaus,  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V. 
og  det  tidligere  Vaabenhus  mod  S.  (nu  Lig-  og  Materialhus).  Kirken  er  i  sine 
oprindl.  Dele  romansk,  opført  af  hugne  Granitkvadre  paa  en  profileret  Granitsokkel, 
to  Skifter  i  Hejden.  Skibets  østl.  Del  og  Koret  ere  nogenlunde  bevarede  i  den  op- 
rindl. Skikkelse,  hvorimod  Skibets  vestl.  Del  synes  at  være  ombygget  i  den  senere 
Middelalder  samtidig  med,  at  Skibet  er  blevet  forlænget  mod  V.  Romanske  Vinduer 
findes  paa  Skibets  og  Korets  Nordside,  paa  Skibets  Sydside  og  i  Korets  Østgavl. 
Vaabenhuset,  med  takket  Gavl,  opført,  ligesom  Skibets  vestl.  Forlængelse,  af  Munke- 
sten, er  fra  Middelalderen.  Taarnet  er  en  senere  Tilbygning  (dog  før  1590).  Ind- 
gangen er  i  Taarnet;  Taarnrummet  har  fladt  Loft.  Skib  og  Kor  ere  overhvælvede. 
Altertavlen  er  et  Maleri  (Fremstillingen  i  Templet),  mrk.  C.  A.  1848.  Tarvelig  Prædike- 
stol fra  1841.  Simpel  romansk  Granitdøbefont.  I  det  øvre  Taarnrum  hænger  et 
smukt  Krucifiks  fra  Slutn.  af  Middelalderen.  Den  ene  Klokke  er  ifl.  Minuskelind- 
skriften   støbt    1420  og  var  tidligere  i  Jærnved  Kirke. 

Krogsbølle  Sogn  udgjorde  tidligere  3  Sogne :  Hundstrup,  Kjørup  og  Agernæs. 
Ifl.  Kongebrev  af  9j1  1555  blev  Kjørup  Kirke  befalet  nedbrudt  og  Sognefolket  henvist 
til  Agernæs  Kirke  (helliget  Vor  Frue),  medens  Rorslev  By  henlagdes  til  N.-Næraa 
Sogn.  Hundstrup  var  da  Anneks  til  Agernæs.  Men  i  Slutn.  af  16.  Aarh.  lod  Mourits 
Podebusk  tæt  op  til  Kjørup  Gaard  „en  ny  Kirke  statelig  opbygge",  og  til  den  hen- 
vistes Menigheden  i  Agernæs,  efter  at  Claus  Podebusk  1601  havde  faaet  kgl.  Tilla- 
delse til  at  nedbryde  Agernæs  Kirke  (nedlagt  ved  Reskr.  af  1574).  Den  nye  Kjørup 
Kirke  (tagen  i  Brug  1602)  fik  1603  Navnet  „Helligtrefoldighedskirken".  Hundstrup 
blev  dens  Anneks.  I  Agernæs  indrettedes  der  dog  et  Bedehus  (til  Brug  navnlig  om 
Vinteren),  der  først  nedlagdes  1781  og  senere  omdannedes  til  Hospital  (se  S.  473.) 
Kirkegaarden  bruges  endnu.  Ved  Reskr.  af  1781  blev  Kjørup  Kirke  nedlagt  og 
omtr.  1784  nedbrudt  (Fundamenter  af  den  ses  endnu  lige  N.  V.  for  Kjørup  Gaard; 
Marken  kaldes  „Kirkemarken";  de  i  Kirken  bisatte  Lig  af  Podebuskerne  flyttedes  til 
Familiens  Stamsæde,  Putbus  paa  Rugen;  en  Klokke  førtes  til  Faaborg  Nicolai  Kirke 
(s.  d.).  Hundstrup  Kirke  kaldes  nu  Krogsbølle  Kirke,  efter  at  den  ved  Kirken  liggende 
By  Hundstrup  var  brændt  og  derefter  genopbygget,  hvor  nu  Krogsbølle  er. 

Einsidelsborg  (tidligere  Egebjærg)  tilhørte  tillige  med  den  nærliggende  Hoved- 
gaard  Kjørup  den  fra  Rugen  indvandrede  Familie  Podebusk  og  fik  sit  nuv.  Navn 
efter  en  Frøken  v.  Einsidel  fra  Sachsen,  gift  med  Henrik  Podebusk,  f  1657.  Kjørup 
nævnes  paa  Skiftet  1548  efter  Hr.  Predbjørn  Podebusk  og  blev  da  udlagt  til  Sønne- 
sønnen Erik  Podebusk,  f  ugift,  hvorefter  den  gik  i  Arv  til  Broderen  Mourids,  f  1593, 
dennes  Søn  Claus,  f  1616,  og  dennes  Søn  Henrik,  f  1657,  hvis  Sønner  Mourids  og 
Rudolf  Abraham  oprettede  1676  hver  sit  Baroni,  Einsidelsborg  og  Kjørup.  Først- 
nævntes Søn  Malte  Baron  Putbus  (f  1750)  forenede  begge  Baronier,  der  gik  i  Arv 
til  Sønnen  Baron  Mourids,  hvis  Søn  Malte  Fr.  ved  Bevill.  af  &jt  1781  fik  Tilladelse 
til  at  afhænde  dem  til  Grev  Joachim  Godske  Moltke  til  Bregentved,  der  1782  købte 


*)  Til  Grevskabet  Roepstorff,  der  indbefatter  Godserne  Einsidelsborg  og  Kjørup  samt  Agernæsgaard, 
Fælledgaard  og  Æbelø,  here  553  Td.  Hrtk.  af  alle  Slags,  hvoraf  fri  Jord  224i/2,  indtaget  til  Skov 
18,  Bøndergods  108,  Kirke-  og  Kongetiende  202i|2Td.;  i  Bankaktier  15,200,  i  Fideikommis- 
kapitaler omtr.  2,170,000  Kr.  Hovedgaarden  es  Tilliggende  udgør  2174  Td.  Ld.  foruden  1080  Td. 
Ld.  Skov.   Med  Grevskabet  er  forenet  det  Roepstorffske  Familielegat,  f.  T.  301,000  Kr. 


Skam  Herred.  —  Krogsbølle  og  Nørre-Næraa  Sogne. 


475 


Æbelø  af  Kmhr.  Heinen.  Moltke  udførte  store  Arbejder  paa  Godset;  navnlig  søgte 
han  fra  1786  ved  Inddæmninger  at  vinde  Land  fra  Stranden.  Ved  en  Sluse  af  hugne 
Sten  med  dobbelte  Porte  og  en  holl.  Vejrmølle  sikrede  han  sit  Bytte  fra  Kavet.  Ved 
5  Inddæmninger,  der  forbandt  flere  Holme  med  det  faste  Land,  indvandtes  efterhaanden 
hele  den  Vig,  der  gik  mellem  Kjørup  og  Einsidelsborg,  saa  at  der  1806  var  ind- 
vundet over  600  Td.  Ld.  til  Græsning  (1873 — 74  blev  der  gravet  nye  Kanaler  m.  m. 
samt  bygget  Sluser  og  en  ny,  stor  Vejrmølle,  hvorved  det  inddæmmede  Areal  helt 
tørlagdes).  Da  Moltke  efter  Faderens  Død  1792  overtog  Grevsk.  Bregentved,  af- 
hændede han  (ved  Skøde  af  24/6  1795)  de  nordfynske  Godser  til  fhv.  Generalguvernør 
over  de  vestindiske  Øer  Ulr.  Wilh.  de  Roepstorff  (f  1821),  der  1810  ophøjedes  til 
Greve  og  4/4  s.  Aar  af  Einsidelsborg  og  Kjørup  (foruden  Sukkerhuset  i  Odense  og 
200,000  Rd.  i  consignable  Bankfonds)  oprettede  Grevskabet  Roepstorff  for  sin  Søstersøn 
Chr.  Alex.  v.  Petersdorn0  (f  1813),  ophøjet  til  Greve  1810.  Denne  efterfulgtes  af  sin 
Søn  Grev  Gregers  Chr.  F.  Petersdorff,  f  1839,  hvorefter  fulgte  dennes  ældste  Søn 
Grev  Ulr.  Vilh.  P.,  f  1846.  Nuv.  Besidder  er  dennes  yngre  Broder  Greve,  Kmhr.  Chr. 
Alex.  Petersdorff.  —  Einsidelsborgs  Hovedbygning,    beliggende  tæt  ved  Kattegat 


Kjørup. 

i  Frueriunden  (det  gamle  Egebjærg  skal  have  ligget  i  det  sydl.  Hjørne  af  Storskov, 
hvor  der  endnu  findes  Murbrokker),  er  i  to  Stokv.  med  Kælder,  opført  1831  i  italiensk 
Stil,  restaureret  1879;  storr  smuk  Have.  Kjørups  Hovedbygning,  der  til  Dels  er 
omgiven  af  Grave,  bestaa  af  3  Fløje  i  2  Stokv.,  hvoraf  Hovedfløjen,  med  Renæs- 
sancegavle, er  den  ældste  og  stammer  fra  Chr.  IV's  Tid.  I  Haven  findes  bl.  a.  en  47 
F.  høj  Carpinus  Betulus  (Avnbøg)  og  en  35  F.  høj  Sorbus  scandica. 

I  Krogsbølle  laa  1432  en  Hovedgaard,  der  tilhørte  en  sønderjydsk  Adelsmand 
Thomas  Jul,  som  1438  afhændede  den  og  sit  øvrige  fynske  Gods  til  sin  Svoger,  den 
bekendte  Hr.  Eggert  Frille,  og  døde  selv  som  Borger  i  Flensborg.  —  Omtr.  1400 
solgte  Claus  Kødmanger,  Borger  i  Flensborg,  til  Hr.  Berneke  Skinkel  „Godenstorp" 
og  „Hwelwinge"  i  Skam  Hrd.  samt  „Brynstirp"  i  Skovby  Hrd. 

I  en  Mose  ved  Skellet  mellem  Gundstrup  og  Krogsbølle  Bymarker  er  der  umiddel- 
bart ved  en  gammel,  i  Beg.  af  19.  Aarh.  nedlagt  Vej  (vistnok  hidrørende  fra  Oldtiden) 
optaget  en  Del  Jærnsværd,  Spydspidser  af  Jærn  og  Ben,  Spyd-  og  Pilestager  m.  m., 
alt  skrivende  sig  fra  omkring  Aar  500.    Sagerne  vidne  om  en  her  stedfunden  Kamp. 

Nørre-Næraa  Sogn    omgives  af  Krogsbølle  Sogn,  Annekset  Bederslev, 


476  Odense  Amt. 

Uggerslev,  N. -Højrup,  Grindløse  og  Klinte  Sogne  samt  Klinte-  og  Næraa- 
Strand.  Kirken,  mod  N.,  ligger  omtr.  23/4  Mil  N.  N.  V.  for  Odense  og 
l3/4  Mil  0.  for  Bogense.  De  for  en  Del  lavtliggende  og  jævne,  dog  enkelte 
Steder  bakkede  Jorder  (Alhøj,  115  R,  36  M.,  Bavnehøj,  101  F.,  32  M.) 
ere  dels  sandmuldede  med  Lerunderlag,  dels  sandede,  dels  god  Muldjord. 
En  Del  af  de  letteste  Jorder  af  N.-Næraa  og  Bederslev  Sogne,  navnlig  de 
saakaldte  „Bederslev  Dale" ,  er  af  Besidderen  af  Grevsk.  Roepstorff  ind- 
taget til  Skovkultur  og  beplantet  med  Naaletræer,  delvis  med  Bøg ;  af  denne, 
omtr.  290  Td.  Ld.  store  Skov  Dalene  hører  en  Del  til  dette  Sogn.  Gennem 
den  nordl.  Del  gaar  den  mindre  Landevej  fra  Odense  til  Bogense. 

Fladeindholdet  1896:  2306  Td.  Ld.,  hvoraf  1090  besaaede  (deraf  med  Hvede  23, 
Rug  254,  Byg  263,  Havre  266,  Blandsæd  til  Modenh.  163,  Grøntf.  16,  Frøavl  14, 
Kartofl.  23,  andre  Rodfr.  66),  Afgræsn.  338,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  621,  Have  27. 
Skov  117,  Moser  54,  Veje  og  Byggegr.  59  Td.  Kreatur  hold  1893:  159  Heste, 
619  Stkr.  Hornkv.  (deraf  388  Køer),  461  Faar  og  243  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  245  Td. ;  35  Selvejergaarde  med  172,  9  Fæstegd, 
med  46,  og  59  Huse  med  18  Td.  Hrtk.  Befolkningen,  »/,  1890:  543  (1801:  450, 
1840:  512,  1860:  527,  1880:  527),  boede  i  107  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  19  levede 
af  immat.  Virksomh.,  395  af  Jordbrug,  85  af  Industri,  9  af  Handel,  5  af  andre  Erhv., 
17  af  deres  Midler,  og  13  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Nørre-Næraa  (gml.  Form  Nerdøø,  Nertughæ,  Nærthu, 
Nerdug,  Nirow),  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Privatskole, 
Hospital  (opr.  1824 — 25  af  Grev  G.  C.  F.  Petersdorff  til  Roepstorff,  med  et 
Hus  til  10  Lemmer  fra  Grevskabets  Gods),  Rorslev  med  Forsamlingshus  (opf. 
1898);  Bredstrup  med  Andelsmejeri  og  Mølle;  Ringe  (gml.  Form  Ræthinge) 
med  Damp-,  Vand-  og  Vejrmølle.    Holme,  Damp-,  Vand-  og  Vejrmølle. 

N.-Næraa  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Roepstorffs 
Birks  Jurisdiktion  (Odense,  Tingsted  paa  Einsidelsborg),  Odense  Amtstue- 
(Odense)  og  Bogense  Lægedistr.,  6.  Landstingskr.  og  Amtets  7.  Folketingskr. 
samt  3.  Udskrivningskr.'    144.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Roepstorff. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor,  svært  (overcementeret),  30  Al.  højt  Taarn  mod 
V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opført  i  12.  Aarh.  af 
hugne  Granitkvadre  paa  en  profileret  Granitsokkel;  i  den  senere  Middelalder  er  Skibet 
blevet  overhvælvet  (Koret  har  fladt  Loft),  Gavlene  fik  Kamtakker  (i  Korgavlen  er 
der  Blindinger),  og  Taarnet,  af  Munkesten,  er  tilføjet;  Korbuen  er  spids;  det  over- 
hvælvede Taarnrum  er  ved  en  Spidsbue  forbundet  med  Skibet.  Vaabenhuset  er  nyere, 
opf.  af  Munkesten,  med  Bjælkeloft.  Kirken  er  restaureret  1883 — 84.  Altertavlen  er 
et  Maleri  (Kopi?):  de  3  østerlandske  Vise,  i  en  tarvelig  Ramme;  Granitdøbefont; 
ny  Prædikestol.  I  Skibet  to  store  Lysekroner  (tidligere  i  Holmens  Kirke  i  Kbh.).  En 
Runesten,  hvis  Indskrift  skal  lyde:  Thormudr  niout  kubls  (se  Thorsen,  De  danske 
Runemindesmærker  I  S.  20).  I  Vaabenhuset  er  opstillet  to  Ligsten.  —  Kirkegaards- 
portalen  er  meget  gammel. 

I  Sognet  laa  tidligere  Hovedgaarden  Holmegaard,  der  1409  solgtes  af  Erik  Nielsen 
Rotfeld  til  Predbjørn  Podebusk.    Den  blev  1678  lagt  under  Baroniet  Kjørup. 

»Rettinge"  Mølle  nævnes  alt  1410. 

Bederslev  Sogn,  Anneks  til  N.-Næraa,  omgives  af  dette,  Krogsbølle 
S.,  Lunde  Hrd.  (Norup  og  Hjadstrup  S.)  og  Uggerslev  Sogn.  Kirken,  mod 
V.,  ligger  omtr.  2x/4  Mil  N.  N.  V.  for  Odense  og  over  2  Mil  0.  S.  0.  for 
Bogense.  De  noget  bakkede  Jorder  (højeste  Punkt  N.  for  Bederslev  er  96 
F.,  30  M.)  ere  for  en  Del  muldede,  men  mod  V.  meget  sandede,  saa  at 
de  høre  til  de  mest  ufrugtbare  Egne  i  Fyn.  Den  større  Del  af  Skoven 
„Dalene"  (se  N.-Næraa  Sogn)  ligger  i  dette  Sogn.  Gennem  den  nordøstl. 
Del  gaar  den  mindre  Landevej  fra  Odense  til  Bogense. 


Skam  Herred.  —  Nørre-Næraa,  Bederslev  og  Uggerslev  Sogne.  47  7 

Fladeindholdet  1896:  1397  Td.  Ld.,  hvoraf  601  besaaede  (deraf  med  Hvede 
9,  Rug  151,  Byg  140,  Havre  161,  Biands.  til  Modenh.  60,  Grøntf.  6,  Kartofler  15, 
Sukkerroer  7,  andre  Rodfr.  52),  Afgræsn.  173,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  320,  Have 
15,  Skov  173,  Moser  84,  Veje  og  Byggegr.  31.  Kreaturhold  1893:  103  Heste, 
421  Stk.  Hornkvæg  (deraf  249  Køer),  259  Faar  og  194  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og 
halv.  Skovskyldshartk.  1895:  118  Td.;  23  Selvejergaarde  med  102,  1  Fæstegd.  med 
3  og  47  Huse  med  12  Td.  Hrtk.  Befolkningen,  */i  1890:  297  (1801:  222, 
1840:  262,  1860:  301,  1880:  303),  boede  i  60  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  8 
levede  af  immat.  Virksomhed,  209  af  Jordbr.,  52  af  Industri,  2  af  Handel,  2  af  andre 
Erhv.,  19  af  deres  Midler,  og  5  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Bederslev  ( 1 440 :  Bethesløff)  med  Kirke  og  Skole ; 
Vellinge  (1409:  Hvellinge),  ved  Landevejen.  Pugholm,  3  Gaarde  (indtil 
1879  een  Gaard)  under  Grevsk.  Roepstorff.     Vellinge  Huse. 

Bederslev  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  de 
samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  under  3.  Ud- 
skrivningskr.'    142.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Roepstorff. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor  og  Taarn  mod  V.,  alle  med  takkede  Gavle  og  rund- 
buede Vinduer.  Den  er  opført  1886 — 87  i  Stedet  for  en  ældre  af  raa  Kamp  opført 
Kirke,  fra  hvilken  hidrøre  den  romanske  Granitdøbefont  og  en  Del  Endestykker 
fra  1641 — 42  i  Stoleværket.  Alterbilledet  fra  Beg.  af  19.  Aarh.  forestiller  Christus  i 
Getsemane;  ny  Prædikestol.    Over  Indgangen  tilhøjre  staar  1647. 

Pugholm  var  en  gammel  Hovedgaard,  der  i  Beg.  af  15.  Aarh.  ejedes  af  Cecilie 
Knuds  og  hendes  Datter  Grete  Sommers;  denne  sidstes  Søn  Jens  Sommer  i  P. 
nævnes  1440  og  1451.  Slægten,  som  i  sit  Vaaben  førte  en  Maane  og  tre  Stjerner, 
sank  efterhaanden  ned  i  Bondestanden,  thi  1534  mødte  paa  Skam  Herredsting  en 
„beskeden"  Mand  Niels  Sommer  i  P.  Allerede  en  1487 — 90  forekommende  Laurids 
Sommer  i  P.  nævnes  blandt  Bønder. 

Peder  Steen  i  Hvællinge,  Ridder,  nævnes  1416. 

Bederslev  var  tidligere  Anneks  til  Uggerslev,  indtil  det  1795  (Reskr.  af  1784)  blev 
Anneks  til  N.:Næraa. 

Uggerslev  Sogn  omgives  af  Bederslev  og  N.-Næraa  Sogne,  Annekset 
Nørre-Højrup,  Skamby  Sogn  og  Lunde  Hrd.  (Hjadstrup  S.).  Kirken,  omtr. 
midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2  Mil  N.  N.  V.  for  Odense  og  l3/4  0.  S.  0.  for 
Bogense.  De  noget  højtliggende,  temmelig  jævne  Jorder  ere  mod  N.  noget 
sandede,  men  i  øvrigt  dels  ler-,  dels  sandmuldede.  Gennem  Sognet  gaar 
den  nordfynske  Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  1516  Td.  Ld.,  hvoraf  857  besaaede  (deraf  med  Hvede 
54,  Rug  136,  Byg  203,  Havre  193,  Blandsæd  til  Modenh.  148,  Grøntf.  21,  Frøavl 
14,  Kartofl.  11,  Sukkerr.  18,  andre  Rodfr.  58),  Afgræsn.  178,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
401,  Have  24,  Kær  og  Fælleder  14,  Veje  og  Byggegr.  38,  Vandareal  3  Td.  Kreatur  hold 
1893:  108  Heste,  528  Stkr.  Hornkv.  (deraf  363  Køer),  225  Faar,  321  Svin  og  15 
Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  172  Td.;  32  Selvejer- 
gaarde med  157,  1  Fæstegd.  med  1,  59  Huse  med  13  Td.  Hrtk.  og  4  jordløse 
Huse.  Befolkningen,  1/2  1890:  458  (1801:  286,  1840:  339,  1860:  355,  1880: 
415),  boede  i  88  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  14  levede  af  immat.  Virksomhed, 
312  af  Jordbr.,  99  af  Industri,  8  af  Handel,  2  af  andre  Erhverv,  18  af  deres  Midler, 
og  5  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Uggerslev  (1394:  Ugersløv)  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  Lægebolig,  2  Købmandsforretn. ,  Mølle  og  Teglværk  samt  Jærn- 
baneholdeplads  og  Telefonstation;  Slevsirup  (1481:  Slæbestrup);  Jydemark. 
Marbæk,  Huse.  Hovedgaarden  Uggerslev  gaard,  under  Grevsk.  Gylden- 
steen (se  S.  489),  har  46 V*  Td.  Hrtk.,  358  Td.  Ld.,  hvoraf  18  Eng,  Resten 
Ager  (l  Hus).    Lykkegaarde,  Holemark,   Gaarde. 

Uggerslev    S.,    een   Sognekommune    med    Annekset,    hører    under   Lunde- 


478  Odense  Amt. 

Skam  Herreders  Jurisdiktion  (Odense),  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Bogense 
Lægedistr.,  6.  Lands-  og  Amtets  7.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
139.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Gyldensteen. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  N.  Skib  og 
Kor  ere  opførte  af  raa  Kamp ,  mulig  i  den  romanske  Periode.  Vaabenhuset  og 
Skibets  og  Korets  Hvælvinger  skrive  sig  fra  den  senere  Middelalder.  Taarnet,  med 
et  lille  Spir,  er  opf.  1754  af  Gustav  Grimer  til  Margaard.  Altertavlen  er  et  Maleri: 
Christus  i  Getsemane.  Romansk  Debefont  af  Kalksten  med  interessante  Dyrefigurer. 
Alterstager  fra  1595.  Prædikestolen  har  Navnet  Niels  (o:  Præsten  Niels  Muus)  og 
Aarst.  1603.  I  Gulvet  to  smaa  Ligsten.  Den  ene  Klokke,  med  Norbyernes  og  Olde- 
landernes  Vaabener,  er  ifl.  Indskrift  skænket  1619  af  Maren  Norby  og  støbt  af  Berent 
Bodemann  i  Lubeck;  den  anden  har  Hans  Oldeland  ladet  omstøbe  1653  af  Lars 
Jensen  i  Odense,  begge  af  meget  smuk  Klang. 

Uggerslevgaard  tilhørte  1425  Jes  Basse,  1432  Claus  Siker,  1459 — 66  sidstnævntes 
Brodersøn  Hr.  Johan  Frille,  hvis  Datter  Anne  ægtede  Bent  Persen  Bille,  som  1489 
og  1492  skrev  sig  til  U.,  men  blev  dræbt  af  Ejler  Bryske  til  Dallund,  hvorefter  U. 
kom  til  Datteren  Anne  Bille,  g.  m.  Jakob  Norby,  og  derefter  til  disses  Søn  Hans  N., 
hvis  Enke  Anne  Oldeland  (f  1602)  er  bekendt  for  sin  voldsomme  Optræden  lige 
over  for  Gejstligheden  (se  G.  Bang,  Fru  Anne  O.,  i  Aarb.  for  d.  Kulturhist.  1895  S. 
115  fl.).  Hendes  Søn  Jakob  Norby  til  U.  var  alt  død  1599,  og  efter  at  denne  Slægt 
Norby  var  uddød  paa  Mandssiden  1613  med  sidstnævntes  Søn  Henrik  Norby, 
tilfaldt  U.  dennes  Fastre  Margrethe  N.,  f  1617,  og  Maren  N.,  f  1628,  og  derefter 
disses  Søskendebarn  Hans  Oldeland,  hvis  Søn  Melchior  O.  1643  solgte  sin  Part  i 
Gaarden  til  sin  Stifmoder  Ingeborg  Gyldenstjerne.  Den  tilhørte  derefter  hendes  Søn 
Hans  Oldeland,  f  1692,  Landsdommer  i  Fyn,  der  blev  ruineret  ved  Kvægpest  og 
Misvækst,  men  fik  et  herligt  Skudsmaal  af  sine  Bønder,  da  han  ved  1680  paa  Grund 
af  Skatterestancer  maatte  gaa  fra  Gaarden.  Den  tilhørte  saa  en  kort  Tid  Chr.  og 
Anne  Lisbet  Lindenov,  der  1689  mageskiftede  den  til  Kronen,  som  først  udlagde 
den  til  Ryttergods,  men  siden  solgte  den  til  Chr.  Carl  Gabel,  der  1719  afhændede 
Gaarden  til  Grev  Gyldensteen,  som  lagde  den  under  Grevskabet  af  samme  Navn.  — 
Den  gamle  Hovedbygning   er  af  Bindingsværk  i  eet  Stokv.,  omgiven  af  Grave. 

I  Præstegaarden,  der  efter  en  Indskr.  paa  Porten  er  opbygget  1667  af  Præsten 
Anders  Rasmussen  Schytte,  er  dennes  Sønnesøn,  Statsøkonomen  Andr.  Schytte,  Prof. 
juris  &  polit.  ved  Sorø  Akademi,  født  1726  (f  1774). 

I  Sognet  har  der  været  mindst  10  anselige  Jættestuer,  men  kun  to  staa  endnu;  fra 
tre  af  Stuerne  opbevares  i  Nationalmus.  og  Museet  i  Odense  vigtige  Fund;  eet  ud- 
mærker sig  ved  et  usædvanligt  rigt  Indhold  af  Bensager  (Mejsler,  Knive,  Prene, 
Smykker  osv.). 

Nørre-Højrup  Sogn,  Herredets  mindste  Sogn,  Anneks  til  Uggerslev, 
omgives  af  dette,  N.-Næraa,  Grindløse  og  Skamby  Sogne.  Kirken,  omtr. 
midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2*/4  Mil  N.  N.  V.  for  Odense  og  l1^  Mil  #•  s-  &• 
for  Bogense.  De  noget  højtliggende  og  flere  Steder  bakkede  Jorder  (Finshøj, 
124  F.,  39  M.)  ere  muldede  med  Mergel  og  Lerunderlag. 

Fladeindholdet  1896:  745  Td.  Ld.,  hvoraf  432  besaaede  (deraf  med  Hvede 
23,  Rug  65,  Byg  78,  Havre  82,  Blandsæd  til  Modenh.  85,  Grentf.  16,  Kartofler  9, 
Sukkerroer  7,  andre  Rodfrugter  63),  Afgræsn.  110,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  164, 
Have  12,  Kær  og  Fælleder  9,  Veje  og  Byggegr.  17  Kreatur  hold  1893:  82  Heste, 
364  Stkr.  Hornkv.  (deraf  215  Køer).  178  Faar,  202  Svin  og  4  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  18%:  96  Td.;  18  Selvejergaarde  med  91,  29  Huse 
med  4  Td.  Hrtk.  og  2  jordløse  Huse.  Befolkningen,  V2  1890:  236  (1801:  147> 
1840:  191,  1860:  193,  1880:  222),  boede  i  46  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  155 
levede  af  Jordbrug,  53  af  Industri,  4  af  Handel,  6  af  andre  Erhv.,  11  af  deres  Midler, 
og  7  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Nørre-Højrup  med  Kirke,  Skole  og  Kro.  Engeldrupværk 
med  Vandkraft,  der  driver  et  Filesliberi  og  Savskæreri. 

Nørre-Højrup  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  de 
samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  under  3.  Ud- 
skrivningskr.'    143.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.   Gyldensteen. 


Skam  Herred.  —  Uggerslev,  Nørre-Højrup  og  Skamby  Sogne.  479 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  meget  stort  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus 
mod  N.  Den  er  opf.  af  Munkesten  uden  Sokkel  til  forskellige  Tider  af  den  senere 
Middelalder.  Koret  er  yngre  end  Skibet;  Taarnet  og  Vaabenhuset  ere  endnu  senere 
Tilbygninger;  de  oprindl.  Vinduer  ere  fladbuede.  Taarn  og  Kor  have  kamtakkede 
Gavle.  Kirken  er  overhvælvet.  Altertavle  med  et  Maleri,  Christus  i  Getsemane,  fra 
1846;  tarvelig  Prædikestol;  Granitdøbefont. 

I  Højrup  laa  formodentlig  det  Højrup,  der  1449  ejedes  af  Hr.  Johan  Frille. 

Sognets  eneste  bevarede  Gravhøj,  den  anselige  „Finshøj",  er  delvis  fredlyst. 

N.-Højrup  var  tidligere  Anneks  til  N.-Næraa,  indtil  det  1795  blev  Anneks  til  Uggerslev. 

Skamby  Sogn  omgives  af  Grindløse,  Nørre-Højrup  og  Uggerslev  Sogne 

samt  Lunde  Hrd.  (Hjadstrup  og  Lunde  S.)  og  Skovby  Hrd.  (Søndersø,  Særslev 

og  Melby  S.).    Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.   2  Mil  N.  N.  V.  for 

Odense  og  l3/4  Mil  S.  0.  for  Bogense.    De  noget  højtliggende  og  jævne  Jorder 

(højeste  Punkt  Kragehøj,     128  F.,  40  M.)  ere  lermuldede  og  lerede,  mange 

Steder  findes  dog  Sten  spredte.    Gennem  Sognet  gaar  den  nordfynske  Bane. 

Fladeindholdet  1896:  3719  Td.  Ld.,  hvoraf  2089  besaaede  (deraf  med  Hvede 
129,  Rug  345,  Byg  497,  Havre  518,  Bælgsæd  6,  Blandsæd  til  Modenhed  406,  Grøntf, 
70,  Rodfrugter  116),  Afgræsn.  466,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  980,  Have  71,  Skov 
1,  Moser  9,  Kær  og  Fælleder  11,  Veje  og  Byggegr.  87,  Vandareal  m.  m.  5  Td. 
Kreatur  hold  1893:  394  Heste,  1600  Stkr.  Hornkv.  (deraf  969  Køer),  621  Faar,  723 
Svin  og  12  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  444  Td. ; 
74  Selvejergaarde  med  415,  112  Huse  med  28  Td.  Hrtk.  og  4  jordløse  Huse. 
Befolkningen,  »/*  1890:  1010  (1801:  667,  1840:  845,  1860:  876,  1880:  987), 
boede  i  190  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  40  levede  af  immat.  Virksomh.,  683  af  Jord- 
brug, 214  af  Industri,  25  at  Handel,  2  af  andre  Erhv.,  35  af  deres  Midler,  og  11 
vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne;  Skamby  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Forsamlingshus 
(opf.  1884),  Markedsplads  og  Andelsmejeri  samt,  lidt  N.  for  Byen,  Jærn- 
bane-  og  Telegrafstation;  Torup  (1417:  Thodroppe,  1447:  Thoroppe) 
med  Teglværk;  Glavendrup  (1420:  Glamdrup)  med  Teglværk;  Stensby; 
Ullerup ;  Rodstrup  med  Mølle ;  Bolmerod  med  Andelsmejeri ;  Bare  Brøndstrup ; 
Bastrup.  Gaarden  Mariendal  (Arealet  købt  fra  Dallund  1852):  omtr.  18 
Td.  Hrtk.  (12  i  Lunde  S.),  omtr.  200  Td.  Ld.,  hvoraf  4  Skov  og  Have, 
Resten  Ager  (3  Lejehuse).  En  Gaard  i  Bare  Brøndstrup:  I2V4  Td.  Hrtk., 
98  Td.  Ld.,  alt  Ager.     Præstegaarden  har   11  Td.  Hrtk. 

Skamby  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Lunde-Skam  Herreders 

Jurisdiktion   (Odense),    Odense   Amtstue-   (Odense)   og   Bogense   Lægedistr., 

6.  Lands-  og   Amtets   7.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'    138.  Lægd. 

Kirken  tilhører  Stamhuset  Dallund. 

Kirken,  helliget  St.  Nicolaus,  beliggende  paa  den  nordl.  Ende  af  en  Højde,  der 
behersker  hele  Omegnen,  er  en  stor  Korskirke  og  bestaar  af  Skib  og  Kor,  to  Kors- 
fløje mod  N.  og  S.,  Taarn  mod  V.  og  langagtigt  Vaabenhus  mod  N.  Den  ældste  Del, 
Skib  og  Kor,  er  opført  i  den  romanske  Tid  af  Kamp ;  Koret,  som  har  en  profileret 
Granitsokkel,  har  Spor  af  et  rundbuet  Vindue ;  ogsaa  i  Skibet  findes  Spor  af  Rundbuer. 
I  den  senere  Middelalder  ere  Murene  blevne  forhøjede,  Skib  og  Kor  overhvælvedes, 
og  Taarnet  opførtes  paa  Granitsokkel  af  afvekslende  Skifter  af  tilhugne  Granitsten 
og  Mursten  indtil  Skibets  Højde,  derefter  af  Mursten.  Taarnet  har  takkede  og  blin- 
dingssmykkede,  Skib  og  Kor  glatte  Gavle.  De  to  Korsfløje  (opf.  før  1590)  ere  ogsaa 
af  Kamp  og  Mursten  og  have  Hvælvinger  samt  takkede,  blindingssmykkede  Gavle ;  den 
nordl.  har  en  gammel  Skriftestol,  den  sydl.,  hvorunder  der  er  et  Gravkapel  for 
Gunther  Diedrich,  f  1688,  og  Hustru  samt  Familien  Finecke,  er  nu  skilt  fra  Kirken; 
i  Kapellet  et  Granitepitafium.  I  den  sydl.  Fløjs  Gavl  ere  indmurede  to  Granitsten 
med  Løvefigurer;  en  lignende  findes  i  den  sydl.  Stræbepille  ved  Skibet.  Vaaben- 
huset, under  hvilket  en  lille  Hvælving,  er  opført  af  raa  Kamp.  Altertavlen  er  et  godt 
Maleri:  den  korsfæstede  med  Johs.,  Marie  og  Magdalene,  i  en  tarvelig  Ramme ;  sølv- 
forgyldt  Kalk  med  Svavernes  Vaaben  og  Aarst.  1618.    Granitdøbefont  med  Rundbuefrise. 


480 


Odense  Amt. 


Prædikestol  i  Renæssancestil.  I  nordl.  Korsfløj  en  sort  Marmorsten  over  Præsten 
Niels  Andersen,  f  1648,  og  Hustru  (begravede  i  Hvælvingen  under  Vaabenhuset) 
og  Ligsten  over  Ritmester,  Major  Cl.  Langhaar,  f  1698,  og  Hustru,  og  over  Præsten 
Hans  Nielsen,  f  1588,  og  Hustru;  ligeoverfor,  paa  Ostmuren,  et  fortrinlig  hugget 
Sandstensepitafium  over  to  Søstre  Svave,  Elisabeth,  f  1618,  og  Eleonora,  f  1624,  Døtre 
af  Jørgen  Svave  til  Harridslevgd.  (Portrætfigurer),  begravede  under  Kapellet.  Grav- 
hvælvingerne under  Kirken  siges  at  være  forbundne  indbyrdes.  I  Skibets  Væg,  hvor 
for  Indgangen  til  Vaabenhuset  var,  hænger  et  af  Baron  Blixen-Finecke  1847  skænket 
Maleri,  Kopi  efter  Paul  Veronese.  —  Paa  Kirkegaarden  staar  en  mægtig  Hvidtjørn, 
som  er  plantet  paa  det  Sted,  hvor  de  i  et  Pestaar  døde  bleve  begravede.  Paa  Kirke- 
gaarden er  begravet  fhv.  Udenrigsminister  A.  B.  Baron  Blixen-Finecke,  f  1873,  og 
Prinsesse  Augusta  af  Hessen-Kassel,  f  1889.  (S.  for  Stensby  ved  Vejen,  paa  Grænsen 
af  Stensby  og  Søndersø  Sogne  staar  en  Mindestøtte  for  Bl.-Finecke). 

Rodstrup  hed  fordum  Rosendorp  og  var  en  Hovedgaard,  der  1396  tilhørte  Peder 
Docke  og  1409  Anders  Nielsen.  Den  næste  Ejer,  den  rige  Johan  Olsen  (Bjørn), 
efterlod  den  til  sin  Datter  Helle,  g.  m.  Hr.  Axel  Andersen  (Mule),  som  ejede  den 
1416,  men  1421  pantsatte  den  til  Hr.  Bjørn  Olsen  og  1423  solgte  den  til  Hr.  Steen 


-:li;. 


■>■■■■, 


"s4§%,,;!,;  -'■ 


^^O 


Oldtidsmonumentet  paa  Glavendrup  Mark. 


Basse.    Sidstnævnte  skænkede   den  1427  til  det  af  ham  funderede  Vikarie  i  Nyborg. 

Paa  Glavendrup  Mark  findes  en  fredlyst  Runesten,  der  blev  fremdragen  i 
Sognet  1806  og  1863  blev  opstillet  tæt  V.  for  Resterne  af  en  Skibssætning  fra  Old- 
tiden. Monumentet  blev  1892  restaureret  og  fredlyst,  og  1894  flyttedes  Runestenen 
hen  paa  Toppen  af  en  mindre  Jordforhøjning,  der  opkastedes  ved  Vestenden  af 
Skibssætningen  (118  F.  lang  og  indtil  39  F.  bred),  paa  en  Plads,  hvor  der  for  har 
ligget  en  Gravhøj  (Rævhøj),  der  formentlig  oprindl.  har  baaret  Runestenen.  Op  til 
Skibssætningens  Ostende  ligger  en  Gravhøj ,  vistnok  fra  Broncealderen  (ligeledes 
fredlyst).  Runestenens  Indskrift  (den  længste,  danske  Indskrift)  tydes  saaledes :  Ragn- 
hild satte  denne  Sten  efter  Alle,  Saalve-Gode,  Helligdommenes  hæderværdige  Vogter. 
Alle's  Sønner  gjorde  dette  Gravmæle  efter  deres  Fader  og  hans  Kone  efter  sin  Mand; 
men  Sote  ristede  disse  Runer  efter  sin  Herre.  Thor  vie  disse  Runer !  Den  skal  komme 
til  atter  at  bringe  det  i  Orden,  som  beskadiger  denne  Sten  eller  drager  den  bort 
(for  at  rejse  den)  efter  en  anden.  (Se  Aarb.  f.  noid.  Oldk.  1874,  S.  243,  med  Afbild. ; 
111.  Tid.  17/x   1875;    Wimmer,  Die  Runenschrift,   1887,  S.  359;  Dania  IV  S.  32). 

I  Sognet  findes  desuden  enkelte  Oldtidsmonumenter,  deribl.  3  fredlyste:  en  mindre 
Jættestue  og  Gravhøjen  „Thorshøj"  ved  Skamby  og  et  fritstaaende,  stensat  Gravkammer 
ved  Stensby  (om  Gravhøjene  i  Sognet  se  Iversen,  Almen  nytt.  Saml.  XXXIV,  S.  1  flg.)- 

En  Bylov  for  Bolmerod  fra  1731  opbevares  i  Dansk  Folkemuseum. 


Skam  Herred.  —  Skamby  og  Klinte  Sogne.  481 

Litt:  K.  Hansen,  Beretn.  om  Skamby  S.,  i  Saml.  til  Fyens  Hist.  IV  S.  249  flg.; 
se  ogsaa  s.  Bd.,  S.  315. 

Klinte  Sogn  omgives  af  Annekset  Grindløse  og  N.-Næraa  Sogn,  Klinte 
Strand,  Næraa  Strand  og  Kattegat  samt  Skovby  Herred  (N. -Sandager  S.). 
Mod  N.  0.  ender  Sognet  i  Odden  Nørreby  Hals  ved  Indløbet  til  Næraa 
Strand.  Til  Sognet  høre  Æbelø,  431  Td.  Ld.  (højeste  Punkt  75  F.,  23,5  M.), 
og  de  mindre  Øer  Dræet,  Lindø,  Ejlinge  og  Æb elholm  (den  sidste  ubeboet). 
Kirken,  mod  S.  0.,  ligger  omtr.  l1^  Mil  0.  N.  0.  for  Bogense  og  henved 
3  Mil  N.  N.  V.  for  Odense.  De  lavtliggende,  jævne  Jorder  ere  overvejende 
lerede,  mod  Stranden  dog  noget  sandede  og  bakkede.  En  Del  Skov  paa  Æbelø. 
Den  mindre  Landevej   fra  Odense  til  Bogense  gaar  gennem  Sognets  Sydspids. 

Fladeindholdet  1896:  2779  Td.  Ld.,  hvoraf  1196  besaaede  (deraf  med  Hvede 
105,  Rug  223,  Byg  323,  Havre  321,  Blandsæd  til  Modenh.  89,  Grentf.  14,  Frøavl 
31,  Kartofler  25,  andre  Rodfr.  63),  Afgræsn.  345,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  828, 
Have  24,  Skov  280,  Moser  16,  Kær  og  Fælleder  39,  Veje  og  Byggegr.  49,  Vandareal 
m.  m.  2  Td.  Kreaturhold  1893:  272  Heste,  923  Stkr.  Hornkv.  (deraf  584  Køer), 
776  Faar,  511  Svin  og  3  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk. 
1895:  258  Td. ;  47  Selvejergaarde  med  231,  1  Arvefæstegd.  med  6,  85  Huse  med 
21  Td.  Hrtk.  og  1 1  jordløse  Huse.  Befolkningen,  V2  !890:  680(1801:  418,  1840: 
551,  1860:  585,  1880:  655),  boede  i  137  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  16  levede 
af  immat.  Virksomh.,  510  af  Jordbr.,  18  af  Fiskeri,  82  af  Industri,  3  af  Handel,  13 
af  Skibsfart,  24  af  deres  Midler,  og  14  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Klinte  med  Kirke,  Præstegd.  og  Mølle;  Nørreby  med 
Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1893),  Andelsmejeri  og  Telefonstation ;  Jersore 
(1399:  Jertsur,  1436:  Jersore)  med  Skole.  Skjæregaarde.  Paa  Æbelø  (i 
Vald.  Jrdb.  Æblæø,  senere  Abløe),  til  hvilken  man  over  Æbelholm  kan  køre  ved 
Lavvande  (med  Højvande  er  det  farligt,  da  det  Rev,  „Braadet",  som  fører  der- 
over, har  bratte  Sider),  er  der  en  Gaard,  som  hører  under  Grevsk.  Roeps- 
torff  (omtr.  71/*  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og  2*/4  Td.  Skovsk.,  omtr.  70  Td.  Ld. 
Ager,  260  Skov,  25  Oredrev  til  Græsning,  4  Huse)  og  et  1893  opf.  Fyr 
(58  F.  højt,  rundt  Granittaarn,  hvidt  Blinkfyr,  Fl.  Højde  o.  H.  65  F.,  Lys- 
vidden 31/4  Mil).  Øens  Nordvestpynt  hedder  Nordrebraad,  Nordøstpynten 
Østerhoved  Spids.  Øen  har  et  rigt  Dyreliv,  bl.  a.  talrige  Eghjorte. 

Klinte  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Skovby  Hrd.'s 
Jurisdiktion  (Bogense),  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Bogense  Lægedistr., 
6.  Lands-  og  Amtets  7 .*  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  165.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Grevsk.   Gyldensteen. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.,  to  Kapeller,  et  paa  hver  Side  af 
Skibet,  og  et  Vaabenhus.  Kirken  var  oprindelig  en  romansk  Kvaderstensbygning 
paa  en  Sokkel  af  to  Skifter  profilerede  Sten.  Kun  Korets  Undermure  ere  tilbage ;  Resten 
er  bygget  i  den  senere  Middelalder,  samtidig  med  at  de  forskellige  Tilbygninger 
ere  tilføjede.  Kirken  er  overhvælvet.  Altertavle  og  Prædikestol  ere  tarvelige  Arbejder 
fra  1781.  Alterbordets  Forside  har  Udskæringer  fra  16.  Aarh.'s  Slutn.  Romansk 
Granitdøbefont  med  Buefrise.  I  Kapellet  mod  N.  henstaa  3  Kister  med  Lig  af  Med- 
lemmer  af  Familien  Lindegaard  til  Jerstrup. 

Jersore  var  fordum  en  Hovedgaard.  Hr.  Hans  Poulsen  tog  1353  Laasebrev  paa 
J.,  som  han  kort  efter  pantsatte  til  Hr.  Eggert  Bitzere,  der  1362  overdrog  Pantet  til 
Dalum  Kloster.  Ejendomsretten  blev  siden  af  en  Poul  Nielsen,  vel  en  Ætling  af  Hr. 
Hans  Poulsen,  tilskødet  Hr.  Berneke  Skinkel,  hvis  Fader  Otte  Skinkel,  kaldet  Skele, 
1398  havde  udløst  Dalum  Kloster  af  Gaarden.  Skinkelerne  ejede  dog  kun  Halvparten 
af  J. ;  Resten  tilhørte  Brødrene  Hr.  Hartvig  Limbek  og  Iven  Ratmansdorff,  der  1399  er- 
hvervede Dom  paa  Gaarden,  men  1409  afhændede  deres  Part  i  den  til  Hr.  Johan  Olsen 
Bjørn,  hvis  Datter  Helle  bragte  Gaarden  til  sin  Ægtefælle  Hr.  Axel  Andersen  (Mule), 
der  1421  pantsatte  den  til  sin  Hustrus  Farbroder  Hr.  Bjørn  Olsen,  fra  hvem  den  alt 
1423  blev  indløst  af  Hr.  Axels  Svoger  Steen  Basse,  der  udkøbte  Hr.  Hartvig  Limbeks 
Søn  Claus  af  J.  og  derefter  1427  gav  den  til  det  Vikarie,  han  havde  oprettet  i  Ny- 
Trap:  Danmark.  3.  Udg.  III.  31 


482  Odense  Amt. 

borg  Kirke.  Limbekerne  synes  dog  at  have  holdt  fast  ved  Gaarden  og  faaet  udkøbt 
Kirken,  thi  1444  kunde  Henneke  Limbek  sælge  den  til  sin  Fætter  Borkvard  I  vensen, 
hvad  der  dog  ikke  hindrede  ham  i  tillige  at  give  Antvorskov  Kloster  Skede  paa  den. 
Aar  1461  nævnes  saa  pludselig  en  vis  Poul  Pedersen  som  Ejer,  men  1488  skiftede 
Jørgen  Borkvardsen,  Bendix  Hogenskild  og  Erik  Christensen,  vistnok  Arvinger  efter 
Borkvard  Ivensen,  J.  imellem  sig.  Erik  Christensens  Døtre  Anne  og  Dorte  solgte 
1514  deres  Part  til  Bendix  Hogenskilds  Søn  Erik,  men  da  Jørgen  Borkvardsen  sam- 
tidig solgte  sin  Ejendom  til  Antvorskov  Kloster,  der  jo  havde  et  ældre  Fodfæste  i 
Gaarden,  fulgte  Erik  Hogenskild  1516  Eksemplet,  og  Klosteret  blev  saaledes  Ene- 
ejer. Klosteret  har  formodentlig  saa  nedlagt  den  gamle  Hovedgaard.  —  Ved  Jersore 
er  der  udgravet  Rester  af  en  gammel  Kælder,  sat  af  Munkesten;  der  findes  endnu 
Murbrokker  paa  Stedet;  20  Al.  derfra  har  der  ligget  en  rund,  foroven  flad  Jordhøj- 
ning,  omgiven  af  en  vandfyldt  Grav. 

Ved  Foden  af  den  Banke,  hvorpaa  Kirken  ligger,  har  der  været  en  hellig  Kilde, 
„St.  Olufs  Kilden"-    (se    Vedel  Simonsen,  Odense  Bys  Hist.  II,   l.H.  S.  4). 

Om  Æbelø  se  Kirkeh.  Saml.  4.  R.  V.  Bd.  S.  761  flg. 

Grindløse  Sogn,  Anneks  til  Klinte,  omgives  af  dette,  N.-Næraa,  Nørre- 
Højrup  og  Skamby  Sogne  samt  Skovby  Hrd.  (Melby  og  N. -Sandager  S.). 
Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  lx/4  Mil  0.  for  Bogense  og  23/4  Mil 
N.  N.  V.  for  Odense.  De  lavtliggende,  til  Dels  bakkede  Jorder  ere  sandede. 
Gennem  Sognet  gaar  den  mindre  Landevej  fra  Odense  til  Bogense. 

Fladeindholdet  1896:  2641  Td.  Ld.,  hvoraf  1289  besaaede  (deraf  med  Hvede 
100,  Rug  216,  Byg  302,  Havre  351,  Bælgsæd  4,  Blandsæd  til  Modenh.  150,  Grøntf.41, 
Frøavl  9,  Kartofler  17,  andre  Rodfr.  99),  Afgræsn.  350,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
735,  Have  28,  Skov  68,  Moser  66,  Kær  og  Fælleder  50,  Veje  og  Byggegr.  54. 
Kreaturhold  1893:  269  Heste,  994  Stkr.  Hornkv.  (deraf  609  Køer),  718  Faar,  448 
Svin  og  2  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  294  Td.; 
44  Selvejergaarde  med  263,  1  Fæstegd.  med  12,  82  Huse  med  18  Td.  Hrtk.  og  4 
jordløse  Huse.  Befolkningen,  \  1890:  603  (1801:  459,  1840:  568,  1860:  600, 
1880:  642),  boede  i  127  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  13  levede  af  immat.  Virk- 
somh.,  434  af  Jordbr.,  7  af  Gartneri,  5  af  Fiskeri,  116  af  Industri,  7  af  Handel,  2 
af  andre  Erhv.,  11  af  deres  Midler,  og  8  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Grindløse  med  Kirke,  Skole,  Missionshus  (opf.  1896) 
og  Andelsmejeri ;  Engeldrup ;  Vesterby  og  Ves  ter -Egense,  begge  ved  Lande- 
vejen. Hoved  gaarden  Jerstrup,  under  Grevsk.  Gyldensteen  (se  S.  489), 
har  621]s  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  5/8  Td.  Skovskyld,  529  Td.  Ld., 
hvoraf  30  Eng,  80  Skov,  Resten  Ager ;  til  Gaarden  høre  en  Skovfogedbolig 
og  2   Huse.    Kragelunds  Mølle. 

Grindløse  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  de  samme 
Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  under  3.  Udskrivningskr.' 
166.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Gyldensteen. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  samt  Taarn  mod  V.  Skib  og  Kor  ere  romanske, 
opf.  af  tilhuggen  Kamp  paa  en  Sokkel  af  to  Skifter  profilerede  Sten.  Skibet  er  i  den 
senere  Middelalder  delvis  blevet  ombygget  og  har  paa  Sydsiden  faaet  store,  fladbuede 
Vinduer.  Kirkens  Hvælvinger,  Taarnet  og  et  nu  nedrevet  Kapel  paa  Skibets  Nord- 
side ere  fra  samme  Tid.  I  Koret,  den  bedst  bevarede  Del  af  Kirken,  findes  et  Par 
oprindl.  romanske  Vinduer.  Af  de  oprindl.  Døre  findes  kun  en  glat,  halvcirkel  formet 
Døroverligger  indmuret  forneden  paa  Skibets  Sydside.  Altertavlen  er  et  Maleri  (Op- 
standelsen) af  Chrf.  Faber  fra  19.  Aarh.  Prædikestolen  er  et  ret  godt  Snitværk  fra 
Beg.  af  17.  Aarh.  Romansk  Granitdøbefont  med  Buefrise.  I  Taarnet  en  Dør  med 
Jærnbeslag  fra  17.  Aarh.  I  Koret  Ligsten  over  Anders  Emmiksen  til  Jerstrup,  f  1576, 
og  Hustru  Margrethe  v.  Ahlefeldt,  og  over  Margrethe  Emmiksdatter,  f  1600.  —  I 
Kirkegaardshegnet   en  muret  middelalderlig  Port. 

Jerstrup  formodes  at  være  den  samme  som  den  i  Ældste  danske  Arkivreg.  nævnte 
Jerpelstorp,  der  ejedes  af  Niels  Eriksen  Rod  1351.  I  16.  Aarh.  ejedes  Gaarden  af 
Jørgen  Henningsen  Quitzow,  hvis  Datter  Hilleborg  ægtede  Mourids  Emmiksen.  Den 
ejedes  derefter  af  disses  Søn  Anders  Emmiksen,  f  1576  barnløs,  hvorefter  den  gik  i 
Arv  til  hans  Søster  Tale,   g.  m.  den  berygtede  Eiler  Brockenhuus  til  Søndergaarde, 


Skam  Herred.   —  Grindløse  Sogn. 


483 


og  selv  ikke  nogen  velrenommeret  Dame.  Deres  Datter  Maren  Brockenhuus  bragte 
Gaarden  til  sin  Ægtefælle  Jørgen  Aschersleben  ;  den  gik  over  til  disses  Søn  Mourids  A., 
f  1641,  hvis  Enke  Ellen  Gøye  1647  solgte  den  til  Jomfru  Ide  Skinkel,  der  1650 
vistnok  lod  den  drive  af  sin  Brodersøn  Knud  Skinkel  og  1655  solgte  den  med  to 
Møller  osv.  til  Jomfru  Mette  Gregersdatter  Krabbe.  Hun  arvedes  af  sine  Brødre 
Niels  og  Claus  Krabbe.  Enken  efter  denne  sidste,  Marie  Sophie  Bielke,  udkøbte 
1678  sin  Svoger,  men  solgte  vistnok  siden  J.  til  Helmuth  Otto  v.  Winterfeld, 
der  ejede  den  1693;  1719  forøgede  Hedvig  Sofie  v.  Winterfeld,  Enke  efter  Oberstlieutn. 
Warnstedt,  Gaarden  med  127  Td.  Hrtk.,  som  hun  købte  af  Kronen.  Men  alt  Aaret 
efter  havde  den  faaet  en  ny  Ejer  i  Fr.  Lassen,  der  yderligere  tilkøbte  betydeligt 
Gods.  En  følgende  Ejer  Admiral  Seneca  v.  Hagedorn  solgte  1739  J.  med  Klinte, 
Grindløse,  Ejlby  og  Melby  Kirker  (361  Td.  Hrtk.)  til  Knud  Fogh,  hvis  Broder  Kancellir. 
Markus  F.  1757  solgte  den  til  Laurids  Switzer,  som  1758  afhændede  den  til  Kon- 
ferensraadinde  Eva  Margrethe  Rosenørn,  f.  Grimer.  Efter  hendes  Død  blev  den  ved  Auk- 
tion for  46,000  Rd.  C.  tilslaaet  Kammerr.  Hans  Lindholm  i  St.  Petersborg  (f  1803),  som 
1779  solgte  J.  for  58,500  Rd.  til  Justitsr.  Laurids  Lindegaard,  som  atter  1788  afhændede 
den  til  Jakob  Østrup,  f  1803.  Aaret  efter  blev  den  købt  og  indlemmet  i  Grevskabet 
Gyldensteen.  —  Hovedbygningen,  med  to  Sidefløje,  er  i  1  Stokværk  af  Bindingsværk. 
Grindløse  synes  i  Reformationstiden  at  have  været  et  eget  Pastorat;  alt  i  Slutn. 
af  16.  Aarh.  var  det  Anneks  til  Klinte. 


Skovby  Herred. 

Sogne: 

Skovby,  S.  484.  —  Ore,  S.  486.  —  Guldbjærg,  S.  48J.  —  Nør  re- Sandager ,  S.  488.  — 

Ejlby,  S.  491.  —  Melby,  S.  492,  —  Særslev,  S,  492.  —  Haarslev,  S.  493.  —   Veflinge, 

S.  495.  —    Vigerslev,  S.  498.  —  Søndersø,  S.  S01- 


kovby    Herred   grænser  mod   0.    til 
Skam  og  Lunde  Hrd.,    mod  S.  til 
Odense   Hrd.,    mod    V.    til   Vends 
Hrd.  og  mod  N.  til  Lille  Bælt.  Den 
største  Udstrækning  fraN.  til  S.  er  omtr.  23/4  Mil, 
fra  V.  til  0.  omtr.  21jA  Mil.  Kysten  forløber  tem- 
melig regelmæssig  (de  tidligere  Øer  Langø ,  Lind- 
holm, Store-  og   Lille  Stegø  ere  inddæmmede). 
De  mod  N.  lavtliggende  og  jævne,  mod  S.  noget 
højtliggende  og  bakkede  Jorder  (højeste  Punkt  i 
Vigerslev  Sogn  2 1 7  F.,  68  M.)  ere  gennemgaaende 
lerblandede,  paa  sine  Steder  mod  N.  noget  san- 
dede.    I  den  sydl.    Del  løber  Stavis  Aa.     Den 
sydl.    Del  er  temmelig  rig   paa   Skov,   mod  N. 
er  Egnen  skovfattig  (i  alt  3364  Td.  Ld.).    Med 
Hensyn  til  Frugtbarheden  hører  Herredet  til  de 
mindst  gode  i  Amtet  (gnmstl.  over  10  Td.  Ld.  paa 
1  Td.  Hrtk.).  Efter  Opgørelsen  1896  var  Flade- 
indholdet (med  Bogense  Købstad)  40,507  Td.  Ld.  (4,06  Q  Mil,  223,5  Q 

31* 


484  Odense  Amt. 

Km.)-  Landdistr.  Ager  og  Engs  Hartk.  samt  halv.  Skovskyldshrtk.  var 
1/1  1895  3737  Td.  Folketallet  var  1/2  1890  i  Landdistr.  10,512  (1801 : 
6668,  1840:  9141,  1860:  10,429,  1880:  11,084).  I  Herredet  ligger 
Købstaden  Bogense.  I  gejstlig  Henseende  danner  det  eet  Provsti  med  Lunde 
og  Skam  Herreder,  i  verdslig  Henseende  hører  det  under  Skovby  og  Lunde- 
Skam  Herreders  Jurisdiktioner  samt  under  Amtets  2.  Forligskreds  (Vigerslev 
og  Søndersø  Sogne)  og  4.  Forligskreds  (de  øvrige  Sogne). 

Skovby  Hrd.,  i  Vald.  II's  Jrdb.  kaldet  Schogbyhæreth,  herte  tidligere  til  Rugaards 
Len  og  fra  1660  til  Rugaards  Amt;  se  i  øvrigt  S.  309. 

Der  er  talt  henved  100  Oldtidsmonumenter,  deraf  omtr.  70  Gravhøje  og  Resten 
Stengrave,  navnlig  Dysser;  omtr.  3/4  ere  dog  nu  sløjfede;  2  ere  fredlyste.  I  størst 
Antal  kendes  de  fra  de  vestl.  og  sydl.  Sogne.  Medens  disse  Mindesmærker  væsent- 
ligt hidrøre  fra  Sten-  og  Broncealderen,  er  Jærnalderen  repræsenteret  ved  et  større 
Antal  Fund  fra  Urnegrave  og  Brandpletter  under  flad  Mark. 

Litt. :    Se  S.  380.  —    Vedel  Simonsen,  Haandskr.  Saml.  til  S.  Hrd.  (i  Nationalmus.). 


Skovby  Sogn,  Anneks  til  Bogense  Købstads  Sogn,  omgives  af  dette,  Ore, 
Haarslev,  Guldbjærg  og  N. -Sandager  Sogne  samt  Lille  Bælt.  Kirken,  mod  S.  0., 
ligger  omtr.  ]/2  Mil  S.  for  Bogense.  De  gennemgaaende  lavtliggende  og 
jævne,  kun  enkelte  Steder  bakkede  Jorder  ere  i  Almindelighed  muldede,  i 
Midten  særdeles  gode,  mod  S.  V.  skarpsandede.  Lidt  Skov  (Fredsk.  og  Brand- 
holt Sk.).  I  den  nordl.  Del  strækker  sig  en  Lavning,  „Fælleden",  der 
berører  Bogense  Købstads  Sogn  og  støder  til  Lille  Bælt.  En  Del  af  Mosen 
Fogense  hører  til  Sognet.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  fra  Bogense 
til   Odense,  Assens  og  Middelfart  samt  den  nordfynske  Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  4591  Td.  Ld.,  hvoraf  2357  besaaede  (deraf  med  Hvede 
115,  Rug  390,  Byg  440,  Havre  510,  Boghvede  6,  Bælgsæd  13,  Blandsæd  til  Modenh. 
419,  Grøntf.  129,  Frøavl  31,  Kartofler  53,  Sukkerroer  58,  andre  Rodfr.  192),  Afgræsn. 
555,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1146,  Have  61,  Skov  190,  Moser  55,  Kær  og  Fælleder  76, 
Hegn  8,  Veje  og  Byggegr.  134,  Vandareal  9  Td.  Kreatur  hold  1893:  368  Heste, 
1620  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1072  Køer),  958  Faar,  894  Svin  og  17  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  435  Td.;  77  Selvejergaarde  med  387,  1  Arve- 
fæstegd.  med  1,  203  Huse  med  46  Td.  Hrtk.  og  5  jordløse  Huse.  Befolkningen, 
V2  1890:  1250  (1801:  794,  1840:  1095,  1860:  1261,  1880:  1311),  boede  i  274  Gaarde 
og  Huse;  Erhverv:  42  levede  af  immat.  Virksomh.,  831  af  Jordbrug,  4  af  Gart- 
neri, 236  af  Industri,  10  af  Handel,  70  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  43  af  deres  Midler, 
og  14  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Skovby  Kirke,  mellem  Byerne  Skovby  og  Kjærby,  og  Byerne: 
Skovby  (i  Vald.  Jrdb.  Scogby),  ved  Middelfartsvejen ,  med  Skole  og  An- 
delsmejeri; Eskildstrup;  Kjærby,  ved  Middelfartsvejen;  Tofte,  ved  Middel- 
fart-Assensvejen, med  Fællesmejeri  og  Forsamlingshus  (opf.  1888  paa  Tofte 
Mark);  Skaarup  (1467:  Skagetorp);  Harridslev  (i  Vald.  Jordb.  Haræslef), 
ved  Odensevejen ,  med  Skole.  Abildrod ',  Huse  med  Skole.  Fjerlykke, 
Grønlykke,  Kattebjærg,  Nymark,  Fælleden,  Sandet,  Huse.  Hovedgaarden 
Harridslev gaard,  under  Grevskabet  Gyldensteen  (se  S.  489),  har  5 1  x/4 
Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  1  Td.  Skovskyld,  495  Td.  Ld. ,  hvoraf 
32  Eng,  135  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  Overmølle,  en  Skovrider- 
bolig og   5  Huse.    Gaarden  Christians  lund  har    20  Td.  Hrtk.,  243  Td.  Ld., 


Skovby  Herred.  —  Skovby  Sogn. 


485 


hvoraf  24  Eng,  8  Have  og  Skov,  21/2  Veje,  41/2  Husjord,  Resten  Ager 
(1  Fæste-  og  5  Lejehuse).  En  Gaard  i  Harridslev:  123/4  Td.  Hartk.,  133 
Td.  Ld.,  hvoraf  20  Eng  (8  i  Bogense  Kommune),  3  Skov,  Resten  Ager. 
Desuden  mærkes  Gaarden  Brandholt  og  Nedermølle. 

Skovby  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Skovby  Hrd.'s  Juris- 
diktion (Bogense),  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Bogense  Lægedistr. ,  6. 
Landstings-  og  Amtets  6.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  174. 
Lægd.     Kirken  tilhører  Grevsk.   Gyldensteen. 

Kirken,  tidligere  helliget  St.  Morten,  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  Korrunding,  Taarn 
mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  samt  Kapel  paa  Skibets  Nordside,  nu  en  Del  af  Kirken. 
Kirken  er  en  anselig  Bygning,  hvis  oprindelige  Dele,  Skib  og  Kor,  ere  opførte  i  den 
romanske  Periode  af  hugne  Granitkvadre  paa  en  Sokkel  af  to  Skifter  profilerede  Granitsten. 


Harridslevgaard. 

Paa  Skibets  Nordside  er  den  oprindl.  Dør  med  Rundbue  bevaret.  1  den  senere  Middel- 
alder er  Kirken  undergaaet  mange  Forandringer.  Skibet  er  blevet  udvidet  mod  V., 
det  svære  og  høje  Taarn  og  Vaabenhuset  opførte,  begge  med  kamtakkede  Gavle 
med  Blindinger.  Ligeledes  tilbyggedes  det  pyntelige  Kapel,  hvis  Underdel  er  opf. 
af  hugne  Granitkvadre,  og  hvis  Sidemure  og  kamtakkede  Gavl  ere  prydede  med  Blin- 
dinger. Af  Kirkens  Hvælvinger  ere  de  i  Taarnet,  i  den  nyere  Del  af  Skibet  samt  i 
Kapellet  fra  den  senere  Middelalder,  de  øvrige  ere  nyere.  Altertavlen  er  fra  1853, 
malet  af  Chrf.  Faber.  Prædikestolen  er  et  tarveligt  Arbejde  i  barok  Renæssancestil. 
Romansk  Granitdøbefont  med  Løvværk  paa  Kummen  og  Dyrefigurer  paa  Foden  (se 
Vignetten  S.  483).  Et  Maleri  (Treenigheden)  fra  omtr.  1480,  tidligere  paa  Alter- 
bordets Forside,  er  nu  ophængt  i  Skibet  (se  Magn.  Petersen,  Kalkmal.  S.  61).  I 
Koret  Ligsten  over  en  katolsk  gejstlig,  Erik  Hansen,  f  1465,  og  over  Jomfru  Elisabeth 
Svave,  f  1557,  i  Vaabenhuset  over  Jørgen  Svave  til  Harridslevgd.  og  Hustru  Karen, 
begge  f  1571.  Den  ene  Klokke,  fra  1504,  har  Minuskelindskrift  og  Lungernes  og 
Urnernes  Vaabener.  —  I  Kirkegaardsdiget  en  meget  anselig,  muret  Port  med 
lo  Indgange,    prydet    med   Blindinger    og  Mønstermurværk,    samt   to   mindre  Porte, 


486  Odense  Amt. 

alle  fra  Middelalderens  Slutn.  Paa  Kirkegaarden  Grav  over  de  paa  Harridslevgaards 
Lasaret  i  sidste  slesvigske  Krig  døde  Krigere  og  en  Begravelse  for  den  Barden- 
flethske Familie   (tidligere  i  Kapellet).     Paa   Kirkegaarden    et    1893   opf.  Ligkapel. 

Harridslevgaard  nævnes  1327  blandt  det  Gods,  som  den  svenske  Prins  Erik 
Valdemarsen  gjorde  Fordring  paa  som  sin  Mødrenearv,  og  som  ogsaa  tildømtes  ham 
(se  S.  380).  Han  eller  hans  Arvinger  maa  ikke  længe  derefter  have  afstaaet  H.,  thi 
mellem  1397  og  1408  fik  Hr.  Berneke  Skinkel  Rugaard  med  Skovby  Herred,  Bogense, 
Harridslev  Birk  og  Vissenbjærg  Sogn  i  Panteforlening  af  Dronn.  Margrethe  og  Erik 
af  Pommern  for  2000  Mark.  H.  vedblev  at  være  et  kgl.  Len  (1486  nævnes  et  Medlem 
af  Slægten  Friis  som  Lensmand,  1489  Hr.  Christiern  Urne,  hvis  Enke,  Sophie  Lunge 
ægtede  Hr.  Tilluf  Eriksen  Biørn,  der  havde  H.  1499,  og  hvis  anden  Hustru  Mette 
Skinkel  1514  fik  Livsbrev  paa  Lenet,  som  hendes  Stifsøn  Just  Urne  1523  besad, 
derefter  Timme  Schrandi  1536  og  endelig  Jørgen  Svave  fra  1542),  indtil  den  1560 
solgtes  for  5000  Rd.  til  Jørgen  Svave.  Hans  Sønner  solgte  1589  Gaarden  til  Breide 
Rantzau  til  Rantzausholm  (f  1618).  H.  tilhørte  derefter  hans  Søn  Kai  R.,  f  1623, 
g.  med  Anne  Lykke,  deres  Datter  Sophie,  der  bragte  den  til  sin  Mand  Laurids  Ulfeld, 
f  1659  (se  Werlauff,  Bibliotekshist.  S.  31).  Gaarden  faldt  tilbage  til  Anne  Lykkes 
Slægt  og  kom  paa  denne  Maade  til  den  bekendte  Kai  Lykke,  ved  hvis  Domfældelse 
H.  blev  delt  mellem  hans  Kreditorer  og  Kongen.  Sidstnævnte  solgte  1663  H.  til 
Kai  Lykkes  Svoger  General  Fr.  Arenstorff,  men  tilbageholdt  Hovedbygningen  og  en 
Del  af  Godset,  hvorfor  Arenstorff  opførte  Lille  H.  (121  Td.  Hrtk.).  Hovedparcellen 
solgte  Kongen  1680  til  Landsdommer  Jens  Lassen  (2/3)  og  Præsident  Claus  Rasch 
(1/3).  Sidstnævnte  solgte  1703  sin  Del  af  H.  til  C.  B.  Ehrenschild,  hvis  Enke  Anne 
Margrethe  von  Stocken  1717  afhændede  denne  Tredjedel  til  Jens  Lassens  Søn 
Kommandør  Hans  Lassen,  f  1718.  Dennes  Enke  Christiane  Hoppe  ægtede  Oberst- 
lieutn.  J.  Ph.  Hagedorn,  der  1723  tilkøbte  Lille  H.  af  Chr.  von  Arenstorff.  Hans  Enke 
ejede  i  flere  Aar  Gaarden  og  efterlod  den  til  sin  Datter  af  1.  Ægteskab  Anne  Elisabeth 
Lassen,  der  bragte  den  til  sin  Mand  Oberst  J.  F.  Bardenfleth,  f  1771,  i  hvis  Families 
Besiddelse  den  blev  til  1829,  da  den  af  Kontreadmiral  J.  F.  Bardenfleth  (f  1833)  solgtes 
for  82,000  Rd.  til  den  dav.  Ejer  af  Grevskabet  Gyldensteen  og  indlemmedes  i  dette.  — 
Hovedbygningen,  der  er  opf.  1606  og  restaureret  1753,  bestaar  af  3  Fløje,  der 
ere  byggede  i  Renæssancestil  (den  4.  Fløj  er  nedreven) ;  ind  til  Gaarden  foran  den  to 
Stokv.  høje  Hovedfløj  med  Kælder  staar  et  højt,  ottekantet  Taarn ;  den  store,  90  Al. 
lange  Sal,  „Snedkersalen",  med  Sandstenskaminer,  bruges  nu  som  Kornloft;  et  Rum 
har  en  smuk  Hvælving.  En  af  Sidefløjene  har  en  Port  med  Sandstensportal.  Avls- 
bygningerne ere  opf.  efter  en  Brand  i  nyeste  Tid.  Harridslevgaards  Stutteri  omtales 
1759  som  bekendt  for  sine  store  Heste,  der  udførtes  til  Udlandet  (se  Lutken, 
Økonom.  Mag.  III,  S.  246).  —  I  det  nordvestl.  Hjørne  af  Harridslev  Hestehave  har 
Lille  Harridslevgd.  ligget;  endnu  i  19.  Aarh.  skal  der  være  oppløjet  Murbrokker  her. 

En  Ivanus  de  Skogtorp  nævnes  1350.  Jmfr.  Anne  Daa  døde  1579  paa  sin  Gaard 
Skaarupgaard  og  blev  begravet  i  Ejlby  Kirke.  —  I  Skaarup  har  ved  en  Gaard, 
som  alm.  kaldes  Jomfruklosteret,  ligget  et  Voldsted:  en  mindre,  rund  Voldbanke, 
omgiven  af  en  Grav  og  med  Fundamenter  af  en  aflang  firkantet  Bygning ;  Udhusene 
stode  tæt  N.  for  Borgpladsen.  Mulig  har  Daaholm,  hvorpaa  Hilleborg  Daa  boede 
1590,  ligget  her  (se    Vedel  Simonsen,  i  Ann.  f.  n.  Oldk.   1836  S.  114  flg.). 

Ore  Sogn,  Anneks  til  Brenderup  S.  i  Vends  Hrd.,  omgives  af  dette, 
Haarslev  og  Skovby  Sogne  samt  Lille  Bælt.  Kirken,  mod  S.,  ligger  1  Mil 
S.  V.  for  Bogense.  De  ikke  videre  højtliggende,  jævne  Jorder  ere  en  Del 
sandede.  Paa  Vestgrænsen  løber  et  mindre  Vandløb.  Der  findes  en  Del 
Skov  (Skaastrup  Frihed,  Nyhave,  Svinekrog,  Slettemose  Sk.).  Sognet  hører, 
tillige  med  de  tilstødende  Sogne  i  Vends  Hrd.,  til  Fyns  egentlige  Humleegn; 
ved  de  fleste  Huse  ses  Humlehaver.  I  den  sydvestl.  Del  gaar  Landevejen 
fra  Bogense  til  Middelfart. 

Fladeindholdet  1896:  2561  Td.  Ld.,  hvoraf  1213  besaaede  (deraf  med  Hvede 
27,  Rug  255,  Byg  247,  Havre  268,  Blandsæd  til  Modenh.  256,  Grontf.  25,  Kartofler 
35,  andre  Rodfr.  97),  Afgræsn.  305,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  559,  Have  42,  Skov 
351,  Moser  3,  Kær  og  Fælleder  8,  Hegn  3,  Stenmarker  3,  Veje  og  Byggegr.  71,  Vand- 
areal 3  Td.  Kreaturhold  1893:  169  Heste,  836  Stkr.  Hornkv.  (deraf  537  Køer), 
397  Faar,   434  Svin   og  4  Geder.   Ager  og  Engs  Hartk.   og  halv.  Skovskyldshartk. 


Skovby  Herred.  —  Skovby,  Ore  og  Guldbjærg  Sogne.  487 

1895:  213  Td.;  46  Selvejergaarde  med  193,  83  Huse  med  16  Td.  Hrtk.  og  3  jordlese 
Huse.  Befolkningen,  */,  1890:  589  (1801:  451,  1840:476,  1860:  608,  1880: 
644),  boede  i  131  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  9  levede  af  immat.  Virksomh.,  427 
af  Jordbrug,  87  af  Industri,  4  af  Handel,  6  af  andre  Erhv.,  52  af  deres  Midler,  og 
4  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Ore,  med  Kirke,  ved  Landevejen,  og  Skole;  Ørbæk ; 
Skaaslrup  (1475:  Skoustrup)  med  Skole  og  Forsamlingshus  (opf.  1893). 
Mejlskov  Huse.  Hovedgaarden  Oregaard,  under  Grevsk.  Gyldensteen  (se 
S.  489),  har  283/4  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og  363/8  Td.  Skovskyld,  482  Td. 
Ld.,  hvoraf  10  Eng,  200  Skov  (85  i  Brenderup  S.),  Resten  Ager.  Hoved- 
gaarden Hugge/,  ligeledes  under  Gyldensteen,  har  20  Td.  A.  og  E.  Hrtk. 
og  8V2  Td.  Skovskyld,  404  Td.  Ld.,  hvoraf  16  Eng,  204  Skov,  Resten 
Ager;  til  Gaarden  høre  en  Skovfogedbolig  og  et  Hus.  Desuden  mærkes 
Grydhøj,  Gaarde,    Ore  Skovmølle. 

Ore  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Skovby  Hrd.'s  Jurisdiktion 
(Bogense),  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Bogense  Lægedistr.,  6.  Landstings- 
og  Amtets  6.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  17  5.  Lægd.  Kirken  til- 
hører Grevsk.  Gyldensteen. 

Kirken  (indviet  til  St.  Nicolaus)  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  V., 
Korsarm  (tidligere  Kapel)  ved  Korets  Nordside  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  er  op- 
ført af  Munkesten  og  tilhorer  helt  igennem  den  senere  Middelalder.  Kapel  og  Taarn 
have  trappeformede  Gavle.  Alle  Kirkens  Bygninger  have  simple  Krydshvælvinger. 
Altertavlen,  med  et  tarveligt  Oliemaleri  (Korsfæstelsen),  er  et  stort  og  rigt  Billed- 
skærerarbejde  fra  1.  Halvdel  af  17.  Aarh.,  med  Lungernes,  Lindenovernes  og  Skaktavl- 
Friisernes  Vaabener.  Prædikestolen  er  omtr.  samtidig  med  Altertavlen.  Romansk 
Granitdøbefont.  I  Kirken  et  middelalderligt  Krucifiks,  to  Ligsten,  en  Egetræs  Grav- 
plade fra  1688  og  en  Marmorplade  over  en  ved  Sankelmark  falden  Dragon. 

Oregaard  og  Orebirk  var  i  ældre  Tid  kgl.  Ejendom  og  Sædet  for  en  Lensmand. 
1397  indløste  Dronn.  Margrethe  Oregaard  og  Orebirk  fra  Henning  Bergs  Enke  Cathrine. 
Hr.  Eggert  Frille  havde  Lenet  fra  1431  til  1469.  I  Beg.  af  16.  Aarh.  havde  Familien 
Ulfeld  det  i  Panteforlening,  Ebbe  Andersen  U.  1502,  derefter  Anders  Ebbesen  U.  og 
Hartvig  Andersen  U.,  men  da  sidstnævnte  i  Grevens  Fejde  forbrød  sit  Gods  ved  at  gaa 
Rigens  Fjender  til  Haande,  blev  Forleningen  1535  overført  til  Poul  Ahlefeld,  der  1539 
fik  Skøde  paa  Gaarden.  1574  tilhørte  den  saa  Henrik  A.  og  1588  hans  Døtre,  der 
vistnok  solgte  den  til  Fru  Margrethe  Rosenkrantz,  Hans  Johansen  Lindenovs  Enke, 
hvorefter  den  ejedes  af  hendes  Søn  Laurids  Lindenov,  f  1635,  dennes  Enke  Anne 
Friis,  f  1657,  hendes  Husbonds  Brodersøn  Hr.  Henrik  Lindenov,  der  1672  skødede 
O.  (70  Td.  Hrtk.,  Bøndergods  263  Td.)  for  13,871  Rd.  in  specie  til  sin  Datter  Kirsten, 
som  1673  ægtede  den  senere  Gehejmer.  og  Stiftamtmand  i  Fyns  Stift  Erik  Banner, 
f  1687.  Boet  var  fallit,  og  O.  kom  til  en  af  Kreditorerne,  Borgmester  i  Assens 
Thomas  Jensen,  der  1694  solgte  den  til  Gehejmer.  og  Klosterprovst  i  Preetz  Ditlev 
Reventlau,  som  1700  afhændede  Gaard  og  Gods  til  Kai  Rantzau,  der  atter  solgte 
den  til  Kmhr.  C.  C.  Gabel  (f  1748),  efter  hvem  Gaarden  i  nogen  Tid  kaldtes  Gabels- 
lykke.  Han  solgte  1720  O.  til  J.  H.  Huguetan,  Greve  af  Gyldensteen,  som  indlem- 
mede den  i  Grevskabet.  —  Hovedbygningen  er  en  Bindingsværksbygning  fra 
Slutn.  af  16.  eller  Beg.  af  17.  Aarh.  i  eet  Stokv.  paa  høj  Kampestenskælder. 

Hugget  er  af  nyere  Oprindelse  (i  D.  Atl.  nævnes  Hugetgaarde ;  af  Navnet  Huguetan  ?). 
Gaarden  indlemmedes  ligeledes  1720  i  Grevskabet  Gyldensteen. 

Ved  Oregaard  er  der  under  flad  Mark  afdækket  en  større  Gravplads  fra  den  ældre 
Jærnalder,  med  71   Urnegrave,   17  Brandpletter  m.  m. 

Ore  var  før  1628  et  eget  Pastorat  (se  Ny  Kirkeh.  Saml.  VI  S.  764  fl.).  Aar 
1573  og  1574  udgik  der  kgl.  Befaling  om,  at  en  af  Kronens  Gaarde  skulde  ud- 
lægges til  Præstegaard  i  Sognet,  da  Præsten  havde  klaget  over,  at  der  ingen  Præste- 
bolig var,  og  Kaldet  var  ringe. 

Guldbjærg  Sogn  omgives  af  Annekset  N. -Sandager,  Ejlby,  Særslev, 
Haarslev   og  Skovby  Sogne.     Kirken,    midt   i  Sognet,   ligger   omtr.    1/2  Mil 


488  Odense  Amt. 

S.  0.  for  Bogense.  De  ikke  videre  højtliggende,  noget  bakkede  Jorder  ere 
dels  sand-,  dels  lermuldede.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejen  fra  Bogense 
til  Odense  og  den  nordfynske  Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  1016  Td.  Ld.,  hvoraf  527  besaaede  (deraf  med  Hvede 
12,  Rug  114,  Byg  98,  Havre  113,  Boghvede  6,  Blandsæd  til  Modenh.  85,  Grøntf.  27, 
Frøavl  5,  Kartofler  7,  Sukkerroer  6,  andre  Rodfrugter  51),  Afgræsn.  153,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  239,  Have  17,  Skov  48,  Moser  4,  Heder  4,  Veje  og  Byggegr.  23 
Td.  Kreaturhold  1893:  75  Heste,  324  Stkr.  Hornkv.  (deraf  201  Køer),  167 
Faar,  164  Svin  og  4  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovsky ldshrtk.  1895: 
100  Td.;  14  Selvejergaarde  med  94  og  28  Huse  med  6  Td.  Hrtk.  Befolkningen, 
»/a  1890:  234  (1801:  196,  1840:  180,  1860:  222,  1880:  223),  boede  i  45  Gaarde 
og  Huse;  Erhverv:  18  levede  af  immat.  Virksomh.,  171  af  Jordbrug,  41  af  Industri 
og  4  af  andre  Erhv. 

I  Sognet  Guldbjærg  Kirke  (1439  :  Guldbærghe),  beliggende  paa  en  Bakke 
paa  Præstegaardens  Mark,  hvorfra  der  er  en  vid  Udsigt  lige  til  den  jydske 
Kyst,  i  Nærheden  Jærnbanestation  og  Andelsmejeri;  Byerne:  Kolshave 
med  Præstegd.;  Reveldrup\  Nordskov ;  Smidstrup  med  Skole.  I  de  to 
sidste  er  der  stor  Humleavl.  Rækkehuse  (en  Del  i  Særslev  S.).  Lundsgaard'. 
125/8Td.  Hrtk.,  160  Td.  Ld.,  hvoraf  12  Eng  og  Mose,  10  Skov,  Resten  Ager. 

Guldbjærg  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Skovby 
Hrd.'s  Jurisdiktion  (Bogense),  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Bogense  Læge- 
distr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  6.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
170.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.   Gyldensteen. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S. 
Skib  og  Kor  ere  opførte  af  Munkesten  paa  en  til  Dels  tildannet,  glat  Granitsokkel 
og  tilhøre  sikkert  den  senere  Middelalder.  Taarnet,  med  takkede,  blindingssmykkede 
Gavle,  og  Vaabenhuset  ere  senere  Tilbygninger  inden  for  Middelalderen.  Taarn, 
Skib  og  Kor  have  Krydshvælvinger.  Altertavlen,  fra  18.  Aarh.,  er  tarvelig;  Prædike- 
stolen er  et  simpelt  Arbejde  fra  1648;  Døbefont  af  pudsede  Mursten.  Paa  det  ene 
af  den  jærnbeslaaede  Kirkedørs  Hængsler  er  indhugget  en  Indskrift  fra  1631.  Klokke 
med  Minuskelindskrift  fra  1507.  I  Kirkegaardsdiget  en  anselig,  muret  Bygning  fra 
Middelalderen  med  to  Indgange  (Kirkelade?) 

I  Reveldrup  havde  fordum  en  af  Danmarks  senere  berømteste  Adelsslægter,  Huit- 
feldt,  hjemme,  thi  Fru  Tale  Ulfstand  beretter  om  Henrik  „Ottesen"  (Huitfeldt),  at 
han  byggede  sig  en  Gaard  i  R.  og  holdt  tilraade  det,  han  fik.  Hans  Søn  Otte  Hen- 
riksen boede  endnu  1453  i  R. 

Paa  Lundsgaard  Mark  ved  Foden  af  Harridshøj  (se  Særslev  S.)  har  der  været  en 
hellig  Kilde,  „Snogs kilden11,  som  endnu  i  19.  Aarh.  besøgtes  ved  Midsommertide 
(se  Rasks  Morskabslæsn.  I  S.  337  flg.). 

Ved  Kongebr.  af  21/8  1570  tillodes  det  Sognepræsten  fremtidig  at  residere  i  Kols- 
have, da  de  to  Gaarde,  han  havde,  vare  for  ringe  til  Præstebolig. 

Nørre-S  andager  Sogn,  Anneks  til  Guldbjærg  S.,  omgives  af  Bogense 
Købstad  Sogn,  Skovby,  Guldbjærg,  Ejlby  og  Melby  Sogne  samt  Skam  Hrd. 
(Grindløse  og  Klinte  S.)  og  Lille  Bælt.  Kirken,  mod  S.,  ligger  omtr.  3/4  Mil 
0.  for  Bogense.  De  lavtliggende,  jævne  Jorder  ere  til  Dels  lette  og  side, 
dog  afvekslende  med  Ler  og  Muld.  En  Del  Humleavl.  Arealet  er  i  2. 
Halvdel  af  19.  Aarh.  blevet  betydeligt  forøget  ved  de  store,  af  Grevsk. 
Gyldensteen  foretagne  Inddæmninger  langs  Lille  Bælt,  hvorved  Øerne  Langø, 
Lindholm  og  Lille-  og  Store-Stegø  ere  blevne  landfaste  (se  R.  Carstensen, 
Inddæmn.  af  Forstranden  ved  Grevsk.  Gyldensteen,  i  Industriforen.  Maanedsskr., 
7.  Aarg.  Jan.).  Paa  Sognets  Vestgrænse  løber  Aalebæk.  En  Del  Skov 
(Bursk.,  Kohave,  Fællessk.).  Gennem  Sognet  gaar  den  mindre  Landevej  fra 
Bogense  til  Odense  (gennem  Lunde  Hrd.). 


Skovby  Herred.  —  Guldbjærg  og  Nørre- Sandager  Sogne.  489 

Fladeindholdet  1896:  2056  Td.  Ld.,  hvoraf  942  besaaede  (deraf  med  Hvede 
65,  Rug  165,  Byg  202,  Havre  193,  Blandsæd  til  Modenh.  190,  Grøntf.  42,  Frøavl  5, 
Sukkerroer  16,  andre  Rodfr.  64),  Afgræsn.  236,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  456,  Have 
25,  Skov  318,  Moser  14,  Kær  og  Fælleder  11,  Veje  og  Byggegr.  46,  Vandareal  8  Td. 
Kreaturhold  1893:  153  Heste,  647  Stkr.  Hornkv.  (deraf  434  Køer),  513  Faar,  400 
Svin  og  15  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  205  Td. ; 
23  Selvejergaarde  med  193,  80  Huse  med  12  Td.  Hrtk.  og  10  jordløse  Huse.  Be- 
folkningen, 1/2  1890:  499  (1801:  340,  1840:  497,  1860:  555,  1880:  542),  boede 
i  109  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  10  levede  af  immat.  Virksomh.,  286  af  Jordbrug, 
7  af  Gartneri,  105  af  Industri,  4  af  Handel,  62  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  6  af  deres 
Midler,  og  19  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Nørre- Sandager  Kirke,  i  Nærheden  af  Sandagergaard,  og  Byen 
Nørre- Es  ter  bølle  med  Skole.  Ty  dentved  og  Tolsvad,  Huse.  Hovedgaarden 
Gyldensteen,  Hovedsædet  i  Grevskabet  af  s.  Navn,  har  7 1  Td.  A.  og  E. 
Hrtk.  og  35/8.Td.  Skovsk.,  735  Td.  Ld.,  hvoraf  28  Eng,  202  Skov,  Resten 
Ager;  til  Gaarden  høre  en  Godsinspektørbolig  og  7  Huse*).  Til  Grevsk. 
høre  ligeledes  Hovedgaarden  Sandagergaard,  231/8  Td.  A.  og  E.  Hrtk. 
og  3/8  Td.  Skovskyld,  242  Td.  Ld.,  hvoraf  14  Eng,  17  Skov,  Resten 
Ager  (til  Gaarden  høre  en  Vand-  og  Vejrmølle  og  8  Huse),  og  Eriksholm 
paa  Langø  (en  Afbyggergaard  fra  Gyldensteen),  107/s  Td.  Hrtk.,  209  Td. 
Ld.,  hvoraf  100  Skov,  Resten  Ager  (1   Hus). 

N. -Sandager  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  de 
samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  under  3.  Ud- 
skrivningskr.'    169.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Gyldensteen. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.,  Kapel  mod  N.  og  en  lille  Til- 
bygning ved  Korets  Sydside.  Skibet,  der  oprindl.  har  været  opført  af  raa  Kamp, 
rimeligvis  i  den  romanske  Tid,  er  senere  i  Middelalderen  blevet  ombygget;  samtidig 
er  Koret  vistnok  blevet  ombygget  og  udvidet,  Taarnet  tilføjet  og  Kirken  overhvælvet. 
Tilbygningen  ved  Koret  (tidligere  Gravkapel)  bærer  Henning  Quitzows  Navn  og 
Aarst.  1590.  I  Gravkapellet,  der  er  opført  i  18.  Aarh.,  staa  Kister  med  Medlemmer 
af  Slægten  Bernstorff  og  to  Marmorkister  med  Lensgreve  Joh.  Henr.  Huguetan, 
Greve  af  Gyldensteen,  f  1749,  og  Hustru  Mauritia  Margrethe,  f.  Grevinde  af 
Nassau-Oranien.  Døbefont  af  Egetræ,  baaren  af  Johannes  Døberen.  I  Vaabenhuset 
Ligsten  over  Kansler  Jørgen  Quitzow,  f  1544,  og  Hustru  Eline  Gøye,  og  over 
Niels  Ludvigsen  (Rosenkrantz)  fra  1.  Halvdel  af  16.  Aarh.  I  den  søndre  Tilbygning 
en  smuk  Ligsten  over  Henning  Quitzow  (f  1569)  og  Birgitte  Rønnow,  samt  Brudstykker 
af  en  Sten  over  Jesper  Daa  til  Enggaard;  udvendig  i  samme  en  romansk  Ligsten. 
Klokke  fra  1492  med  Minuskelindskrift. 

Gyldensteen  hed  forhen  Enggaard.  Den  første  kendte  Ejer  af  E.  var  Ridderen 
Hr.  Niels  Thomesen,  der  nævnes  i  et  Brev  af  1409,  men  da  var  død;  dernæst  den 
ansete  fynske  Ridder  Hr.  Berneke  Skinkel,  f  1418,  der  ogsaa  ejede  Iversnæs.  Den  til- 
hørte derefter  hans  Sønner  Herman  S.  og  Hr.  Otte  S.  og  gik  saa  i  Arv  til  sidst- 
nævntes Datter  Hilleborg,  g.  med  den  fra  Dronn.  Dorotheas  Hist.  noksom  bekendte 
Hr.  Knud  Henriksen  Gyldenstierne.  Deres  Datter  Karen  bragte  E.  til  sin  Ægtefælle 
Jørgen  Daa,  f  1503,  efter  hvem  den  tilfaldt  Sønnerne  Knud  Daa,  1545,  og  Jesper 
D.  Sidstnævnte,  der  havde  været  trolovet  med  Birgitte  Gøye,  som  dog  siden  ikke 
vilde  have  ham,  døde  barnløs  1562  paa  E.,  hvorefter  denne  tilfaldt  hans  Søster  Sophie 
Daa  og  hans  Brodersøn  Hans  Daa,  f  1575,  fra  hvem  Erik  Rud,  f  1577,  ved  Køb  og 
Indførsel  erhvervede  E.,  som  gik  i  Arv  til  Sønnen  Corfitz  R.,  f  1630,  hvis  Datter  Helvig 
bragte  den  til  sin  Ægtefælle  Rigsr.  Hr.  Gregers  Krabbe.    Den  arvedes  af  hans  Datter 


')  Til  Grevskabet  Gyldetisteen,  der  indbefatter  Godserne  Gyldensteen,  Sandagergaard,  Oregaard, 
Hugget,  Harridslevgaard,  Uggerslevgaard  og  Jerstrup  samt  Gaarden  Eriksholm,  høre  872  Td. 
Hrtk.  af  alle  Slags,  hvoraf  fri  Jord  331,  indtaget  til  Skov  52,  Bøndergods  7  og  Kirke-  og  Konge- 
tiender 482  Td.  (nemlig  Sandager,  Guldbjærg,  Ore,  Ejlby,  Særslev,  Haarslev,  Klinte,  Grind- 
løse,  Højrup,  Uggerslev  og  Melby  Kirketiender  og  Sandager,  Ore,  Ejlby  og  Særslev  Konge- 
tiender), i  Bankaktier  36,800,  i  Bankobligationer  6680  og  i  Fideikommiskapitaler  2,816,000  Kr. 
Hele  Jordtilliggendet  er  2572  Td.  Ld.  foruden  omtr.  1000  Td.  Ld.  Skov  og  1086  Td.  Ld.  inddæmmet 
Strand. 


490 


Odense  Amt. 


og  hendes  Mand,  den  bekendte  Oluf  Rosenkrantz,  der  1682  blev  dømt  til  at  have 
sine  Værdigheder  og  sin  Formue  forbrudt.  Han  solgte  1685  E.  til  sin  Svigersøn 
Mogens  Skeel  til  Fusingø,  der  1689  solgte  Gaarden  til  Kapt.  Holger  Rosenkrantz 
til  Brahesborg,  som  1694  skødede  den  til  Etatsr.  M.  C.  B.  v.  Ehrenschild  (f  1715). 
Dennes  Enke  Anne  Margrethe  v.  Stocken  solgte  1718  E.  til  Kmhr.  C.  C.  Gabel,  som 
atter  1720  solgte  E.,  Oregaard  og  Uggerslevgaard  for  136,540  Rd.  og  1000  Species- 
Dukater  til  en  indvandret  Franskmand,  Jean  Henri  Huguetan,  Rigsfriherre  af  Odyck, 
som  1717  blev  Greve  af  Gyldensteen  og  8/4  1720  fik  sine  Godser  ophøjede  til  et 
Grevskab  under  s.  Navn.  Hans  Datter  Margrethe  blev  gift  med  Don  Antonio  Casado 
Marquis  de  Monteleone,  og  G.  arvedes  af  deres  Datter  Margrethe  Maurice  Francisca 
Isidora  Casado  Marquise  de  Monteleone,  der  1742  ægtede  Gehejmer.,  Stiftamtmand 
Eggert  Chrf.  Knuth,  Greve  til  Knuthenborg,  f  1776,  og  derefter  af  disses  Søn  Joh. 
Fr.  Knuth,  f  1802.  Da  denne  døde  uden  Sønner,  gik  Grevsk.  over  til  Datteren  C.  H.  F. 
Comtesse  Knuth  (f  1827),  gift  1.  med  Greve  J.  H.  E.  Bernstorff,  Stamherre  til  Wotersen 
i  Lauenburg,  f  1791,  2.  med  Rigsgreve  C.  A.  Stolberg  til  Stolberg  (separeret),  3. 
med    F.  C.  C.   Greve  Rantzau  til  Breitenburg  (separeret)  og  4.  med   russisk  Oberst 


j.t.h  n 


Gyldensteen. 


Vansovitz.  Grevsk.  gik  over  til  Sønnen  af  1.  Ægteskab,  Grev  A.  E.  H.  E.  Bernstorff 
(f  1837),  der  efterfulgtes  af  Sønnen  Kmhr.,  Hofjægerm.  J.  H.  E.  Greve  Bernstorff-Gylden- 
steen, Stamherre  til  Wotersen  (f  1898),  hvis  Søn,  Kmhr.,  Major  H.  K.  G.  Greve 
Bernstorff-Gyldensteen,  bosat  i  Mecklenburg,  er  nuv.  Besidder.  —  Hovedbyg- 
ningen, der  ligger  nær  ved  Stranden  og  er  omgiven  af  usædvanlig  brede  Grave, 
er  opfort  1640  af  ovennævnte  Gregers  Krabbe;  Hovedfløjen  er  en  massiv  Bygning 
af  røde  Munkesten  i  to  Stokv.  med  hvælvede  Kældere,  hvis  Ydermure  ere  af  huggen 
Granit  (Hvælvingerne  bæres  af  Granitpiller),  Renæssancegavle  (Gavlen  paa  Midten 
ind  til  Gaarden  er  opsat  i  nyeste  Tid  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Alfr.  Petersen)  og  to 
Udbygninger  mod  Havesiden;  ovennævnte  Ehrenschild  lod  Værelserne  dekorere 
(der  findes  bl.  a.  et  godt  Stukloft),  ligesom  han  anlagde  Haven,  hvori  der  findes 
meget  store  Alleer.  —  I  sidste  slesvigske  Krig  benyttedes  Gaarden  som  Lasaret. 

Sandager gaard  nævnes  allerede  1385.  Af  tidligere  Ejere  kendes  Fin  Nielsen  kaldet 
Skriver  1385,  Niels  Thomesen  1394,  Sønnen  Henrik  Nielsen,  dennes  Sønner  Niels  og 
Mag.  Jesper  Henriksen,  den  første  Rektor  ved  Kjøbenhavns  Universitet,  der  1480 
solgte  S.  til  sin  Svoger  Henning  Jensen  Quitzow,  dernæst  Rigskansleren  Jørgen 
Henningsen  Quitzow,  f  1544,  Henning  Quitzow,  f  1569,  dennes  fire  Sønner  Jørgen, 


Skovby  Herred.  —  N. -Sandager  og  Ejlby  Sogne.  49  1 

Chr.,  Fred.  og  Ejler  Q.  samt  deres  Søster  Anne.  Frederiks  Son  Erik  Q.  dode  1678 
som  Slægtens  sidste  Mand,  hvorefter  S.  tilfaldt  Datteren,  „den  lærde"  Anne  Q.,  gift 
med  Chr.  v.  Pappenheim,  der  synes  at  have  solgt  den  til  Gehejmer.  Morten  Skinkel, 
hvis  Enke  Anne  Charisius  1690  solgte  S.  (89  Td.  Hrtk.)  til  Assessor  Hans  Knudsen 
Viborg,  f  1696  (se  Personalh.  Tidsskr.  I,  S.  25  flg.),  der  tilkøbte  meget  Gods.  Hans 
Børn  antoge  Navnet  Windtz,  og  af  dem  arvede  Nicolai  W.,  f  1704,  S.,  der  ved  hans 
Enke  Margrethe  Cathrine  Hoppes  Ægteskab  med  Major  Hans  Henrik  v.  Grambow 
kom  til  denne  Slægt.  Han  forøgede  Gaarden  med  150  Td.  Hrtk.  af  Ryttergodset,  men 
hans  Søn  Oberstlieutn.  Carl  v.  G.  og  Frue  Frederikke  Amalie  Holten  solgte  1774 
S.  til  Conrad  von  Brinken  og  Frue  Margrethe  Henriette  v.  Grambow,  som  kaldte 
Gaarden  for  Brinkenslyst.  Ved  Auktion  1795  solgtes  den  til  Ivar  Hviid.  Aar  1834 
købtes  den  til  Grevskabet  Gyldensteen  for  38,000  Rd.  og  indlemmedes  deri.  — 
Hovedbygningen,  omgiven  af  Grave,  er  af  Grundmur  i  1  Stokv.,  og  bestaar  af 
2  Fløje,  hvoraf  den  ene  har  en  Renæssancegavl  fra  Beg.  af  17.  Aarh.;  en  ny  Stald- 
bygning  er   opf.   \  1894   efter  Tegn.   af  Arkitekt  Alfr.  Petersen. 

I  Sognet  har  der  været  en  By  Bøgelunde  (se  D.  Atl.  VI  S.  616). 

Paa  Nordvestsiden  af  Store  Stegø  og  ved  Langø  Mølle  ses  Rester  af  Køkken- 
møddinger. 

Ejlby  Sogn,  det  mindste  i  Herredet,  omgives  af  Annekset  Melby,  Sand- 
ager, Guldbjærg  og  Særslev  Sogne.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr. 
3/4  Mil  S.  0.  for  Bogense.  De  lavtliggende,  jævne  Jorder  ere  lermuldede. 
Gennem  den  sydl.  Del  gaar  den  nordfynske  Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  922  Td.  Ld.,  hvoraf  510  besaaede  (deraf  med  Hvede 
29,  Rug  82,  Byg  114,  Havre  107,  Blandsæd  til  Modenhed  98,  Grontf.  26,  Frøavl 
4,  Kartofler  8,  andre  Rodfrugter  40),  Afgræsning  112,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  231, 
Have  17,  Skov  17,  Moser  2,  Kær  og  Fælleder  10,  Veje  og  Byggegr.  21.  Kreaturhold 
1893:  91  Heste,  387  Stkr.  Hornkv.  (deraf  238  Køer),  230  Faar,  130  Svin  og  7 
Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  114  Td.;  19  Selv- 
ejergaarde med  107,  32  Huse  med  7  Td.  Hrtk.  og  3  jordløse  Huse.  Befolkningen, 
l/,  1890:  247  (1801:  226,  1840:  284,  1860:  295,  1880:  259),  boede  i  51  Gaarde 
og  Huse;  Erhverv:  13  levede  af  immat.  Virksomh.,  178  af  Jordbrug,  19  af  Industri, 
10  af  Handel,   10  af  andre  Erhv.,  7  af  deres  Midler,  og  10  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Ejlby  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Forsamlingshus 
(opf.  1897)  og  Telefonstation;  Lunde.  Kile,  Gaarde.  Gaarden  Birkholm'. 
123/4  Td.  Hrtk.,   92  Td.  Ld.,  alt  Ager. 

Ejlby  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Skovby  Her- 
reds Jurisdiktion  (Bogense),  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Bogense  Læge- 
distr.,  6.  Landstingskr.  og  Amtets  6.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
168.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.   Gyldensteen. 

Kirken  (tidligere  indviet  til  den  hellige  Ursula  og  hendes  1 1 ,000  Jomfruer)  bestaar 
af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Skibet  er  opf.  af  raa  Kamp 
med  tildannede  Hjørnekvadre  og  med  glat  Sokkel,  Koret  af  hugne  Granitkvadre  med 
en  Sokkel  af  to  Skifter  profilerede  Sokkelsten.  Det  lave  Taarn,  med  afvalmet  Sadeltag, 
og  det  uanselige  Vaabenhus,  Skibets  og  Korets  Hvælvinger  samt  den  simple,  murede 
Kirkegaardsport  skrive  sig  fra  den  senere  Middelalder.  Glatmalet  Altertavle  med 
malede  Rokokoornamenter.  Prædikestolen  er  et  tarveligt  Arbejde  fra  1609.  Romansk 
Granitdøbefont  med  Løvværkssnoninger  paa  Kummen  og  Dyrefigurer  paa  Foden.  I 
Taarnet  en  Ligsten  over  Vilhelm  Oldeland,  f  1567,  og  Hustru  Hilleborg  Daa,  f  1632, 
samt  dennes  Søster  Jomfru  Anne  Daa,  f  1579. 

I  Kile  har  ligget  en  Ho  vedgå  ard,  der  1499  tilhørte  Steen  Ottesen  (Huitfeldt), 
hvis  Svigersøn  Jørgen  Juel  1519  med  sin  Hustrus  Søskende  solgte  Kilegaard  til 
Jørgen  Henningsen  (Quitzow),  der  formodentlig  har  nedlagt  Gaarden. 
(  Paa  Toppen  af  en  Banke  ved  Lunde  er  der  i  1  Fods  Dybde  fundet  to 
smukke  Guldskaale  fra  den  yngre  Broncealder,  vistnok  oprindl.  nedlagte  i  et  Lerkar; 
til  dette  Votivfund  hører  sikkert  en  tredje  tilsvarende  Guldskaal,  som  oppløjedes 
paa  Marken  lige  neden  for  Banken  (saml.  Metalværdi  437  Kr.). 


492  Odense  Amt. 

Melby  Sogn,  Anneks  til  Ejlby,  omgives  af  N.-Sandager,  Ejlby  og  Særslev 
Sogne  samt  Skam  Hrd.  (Skamby  og  Grindløse  S.).  Kirken,  midt  i  Sognet, 
ligger  omtr.  lx/4  Mil  S.  0.  for  Bogense  og  21/2  Mil  N.  V.  for  Odense.  De 
overvejende  lavtliggende  og  jævne  Jorder  —  kun  ved  Østgrænsen  er  der 
et  Bakkestrøg  —  ere  lermuldede.  Gennem  Sognet  gaar  den  nordfynske 
Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  994  Td.  Ld.,  hvoraf  557  besaaede  (deraf  med  Hvede 
25,  Rug  102,  Byg  121,  Havre  135,  Blands.  til  Modenh.  101,  Grøntf.  22,  Kartofler  11, 
Sukkerroer  7,  andre  Rodfr.  32),  Afgræsn.  142,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  260, 
Have  14,  Kær  og  Fælleder  2,  Veje  og  Byggegr.  18  Td.  Krea  tur  hold  1893:  105 
Heste,  424  Stkr.  Hornkv.  (deraf  271  Køer),  196  Faar,  202  Svin  og  2  Geder.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  133  Td. ;  28  Selvejergaarde  med 
124  og  39  Huse  med  9  Td.  Hrtk.  Befolkningen,  l/2  1890:  319(1801:  216,  1840: 
298,  1860:  298,  1880:  299),  boede  i  69  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  24  levede  af 
mmat.  Virksomh.,  188  af  Jordbrug,  5  af  Gartneri,  79  af  Industri,  4  af  Handel,  2 
af  andre  Erhv.,  4  af  deres  Midler,  og  13  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Melby  (gml.  Form  Medelby)  med  Kirke,  Skole,  Andels- 
mejeri, Mølle  og  Teglværk;  /ullerup  (1404:  Hjøltorp)  med  Mølle,  Uld- 
spinderi og  Jærnbane-  og  Telegrafstation ;  Laadne- Brønds  trup.     Bækkegaarde. 

Melby  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  de  samme 
Distrikter,  Landstings-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  under  3.  Udskriv- 
ningskr.'    167.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.   Gyldensteen. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  Korrunding,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus 
mod  N.  Et  Kapel  mod  S.  (der  allerede  stod  der  1590)  er  nu  nedrevet.  Kirken  er  i 
sine  ældste  Dele  en  romansk  Bygning,  hvis  Kor  samt  Skibets  Østgavl  ere  opf.  af 
hugne  Granitkvadre,  medens  Resten  af  Skibet  er  opf.  af  raa  Kamp.  Apsiden  har  to 
Skifter  profilerede  Sokkelsten,  den  øvrige  Kirke  kun  eet.  I  Apsis  findes  et  smukt 
romansk  Vindue  med  en  Halvsøjle  med  Terningekapitæl  paa  hver  Side.  Taarnet, 
med  Trappegavle,  og  Vaabenhuset  ere  senere  middelalderlige  Tilføjelser.  Skib  og 
Kor  ere  overhvælvede.  Altertavle  og  Prædikestol  ere  nye.  Smuk  romansk  Granit- 
døbefont med  Løvværksslyngninger  paa  Kummen  og  Dyrefigurer  paa  Foden. 

„Brynstorp"  i  Skovby  Herred  blev  ved  Aar  1400  af  Conrad  Kødmanger,  Borger 
i  Flensborg,  solgt  til  Hr.  Berneke  Skinkel. 

Særslev  Sogn  omgives  af  Melby,  Ejlby,  Guldbjærg,  Haarslev,  Veflinge, 
Vigerslev  og  Søndersø  Sogne  samt  Skam  Hrd.  (Skamby  S.).  Kirken,  midt 
i  Sognet,  ligger  omtr.  l1^  Mil  S.  0.  for  Bogense  og  23/4  Mil  N.  V.  for 
Odense.  De  mod  V.  og  i  Midten  højtliggende  (Harridshøj,  175  F.,  54  M.), 
mod  0.  lavtliggende  Jorder  ere  i  Almindelighed  lermuldede,  dog  mod  V. 
temmelig  skarpe.  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Bogense  til  Odense; 
Nordgrænsen  berøres  af  den  nordfynske  Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  4573  Td.  Ld.,  hvoraf  2590  besaaede  (deraf  med  Hvede 
103,  Rug  465,  Byg  556,  Havre  595,  Bælgsæd  5,  Blandsæd  til  Modenh.  477,  Grøntf. 
141,  Frøavl  9,  Kartofler  52,  Sukkerroer  10,  andre  Rodfr.  178),  Afgræsn.  610,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  1075,  Have  71,  Skov  22,  Moser  37,  Kær  og  Fælleder  27,  Hegn  17,  ube- 
nyttet 17,  Veje  og  Byggegr.  94,  Vandareal  13  Td.  Kreaturhold  1893:  429  Heste, 
1767  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1185  Køer),  897  Faar,  1036  Svin  og  10  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  522  Td. ;  98  Selvejergaarde  med  485,  168 
Huse  med  37  Td.  Hrtk.  og  3  jordløse  Huse.  Befolkningen,  V2  lg90:  1293  (1801: 
776,  1840:  1074,  1860:  1154,  1880:  1285),  boede  i  253  Gaarde  og  Huse;  Erhverv: 
65  levede  af  immat.  Virksomh.,  796  af  Jordbrug,  284  af  Industri,  18  af  Handel,  81 
af  forsk.  Daglejervirksomh.,  32  af  deres  Midler,  og  17  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Særslev (1366:  Sersleve,  1390:  Serslef),  ved  Lande- 
vejen, med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Folkehøjskole  (opr.    1882),  to  Forsam- 


Skovby  Herred.  —  Melby,  Særslev  og  Haarslev  Sogne.  493 

lingshuse  (opf.  1881  og  1890),  Kro,  2  Teglværker,  Andelsmejeri  og  Tele- 
fonstation; Hemmerslev  (1450:  Hymmersløff)  med  2  Teglværker;  Sønder- 
Esterbølle  (1383:  Æsthræthæbølæ) ;  Maderup  med  Skole  og  Friskole,  Mis- 
sionshus (opf.  1889)  og  Mølle;  Moderup;  Toderup;  Slagstrup ;  Svends trup ; 
Askeby,  Kosterslev  med  Teglværk.  Kosterslev- Skovhave,  Huse.  Rækkehuse 
(en  Del  i  Guldbjærg  S.) ;  lorup ,  Gde.  og  Huse  (en  Del  i  Søndersø  S.). 
En  Gaard  i  Kosterslev:  18  Td.  Hrtk.  En  Gaard  i  S. -Esterbølle :  133/4 
Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og  1  Td.  Skovsk.,  146  Td.  Ld.,  hvoraf  6  Eng  og 
Mose,  40  Skov  (i  Vigerslev  og  Ubberud  S.),  Resten  Ager  (2  Lejehuse). 
En  Gaard  i  Askeby:  12  Td.  Hrtk.,  86  Td.  Ld.  (6  Td.  i  Melby  S.),  hvoraf 
85   Ager,    1   Mose; 

Særslev  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Skovby  Hrd.'s  Juris- 
diktion (Bogense),  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Bogense  Lægedistr.,  6. 
Landstings-  og  Amtets  6.  Folketingskr.'  samt  3.  Udskrivningskr.'  171. 
Lægd.   Kirken  tilhører  Grevsk.   Gyldensteen. 

Kirken,  fordum  helliget  St.  Nicolaus,  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og 
Vaabenhus  mod  S.  Kirken  er  i  sine  ældste  Dele  en  anselig  romansk  Bygning,  opf. 
af  hugne  Granitkvadre  paa  en  to  Skifter  høj,  profileret  Sokkel.  Enkelte  af  de  ro- 
manske Vinduer  og  begge  de  oprindl.,  rundbuede  Døre  ere  bevarede.  I  den  senere 
Middelalder  ere  Skibets  og  Korets  Gavle  blevne  fornyede  af  Munkesten,  et  stort 
Taarn  og  Vaabenhuset  opførte,  samt  Kirken  overhvælvet.  1  1894  er  Kirken  under- 
gaaet  en  god  Restauration.  Altertavlen  har  et  godt  Maleri  (Christus  paa  Korset)  fra 
18.  Aarh.  Romansk  Granitdøbefont,  rigt  prydet  med  Løvværksslyngninger  og  Reb- 
snoninger paa  Kummen.  Tarvelig  Prædikestol  fra  19.  Aarh.  I  Koret  Mindetavler 
over  Præsten  Peder  Jørgensen  Aaby,  f  1716,  og  Hustruer,  og  over  Provsten  Bertel 
Wichmand,  f  1665,  og  Hustru. 

„Nicholaus  Katæ  in  Østherseerslefh"  var  i  1421  Medudsteder  af  et  Vidne  af 
Skovby  Herredsting.  —  Knud  Daa  skrev  sig  1606  og  Admiral  Jørgen  Daa  (f  1619) 
1609  i  Særslev. 

Fin  Pedersen  af  „Madruppe"  nævnes  1392,  og  endnu  1 500  var  der  en  Madropg aard. 

Ved  Galgehøjen  lige  V.  for  Kirken  har  der  været  en  hellig  Kilde,  „Møkilden" . 

Særslev  Kirke  blev  i  Beg.  af  14.  Aarh.  henlagt  til  St.  Knuds  Kloster  i  Odense 
og  betjentes  af  en  Munk  herfra.  Efter  at  Sognet  var  blevet  et  selvstændigt  Pastorat, 
kom  Præstegaarden  til  at  ligge  i  Hemmerslev,  og  først  1654,  efter  en  Brand,  flyttedes 
den  til  Særslev. 

Haarslev  Sogn  omgives  af  Ore,  Skovby,  Guldbjærg,  Særslev  og  Vef- 
linge  Sogne  samt  Odense  Hrd.  (Vissenbjærg  S.)  og  Vends  Hrd.  (Rørup, 
Fjelsted,  Harndrup  og  Brenderup  S.).  Kirken,  mod  N.,  ligger  omtr.  1  Mil 
S.  for  Bogense  og  23/4  Mil  N.  V.  for  Odense.  De  ikke  videre  højtliggende, 
jævne,  kun  mod  N.  0.  noget  bakkede  Jorder  (Hjortebjærg,  138  F.,  43  M.) 
ere  dels  sandede,  dels  ler-  og  sandmuldede.  En  Del  Skov  (Padesø  Sk.). 
Gennem  Sognet,  der  gennemstrømmes  af  et  Par  mindre  Aaløb,  Gamby  Aa 
og    Storaa,    gaar    Landevejen    fra    Bogense    til    Assens,    med   Sideveje    til 

Odense  og  Middelfart. 

Fladeindholdet  var  1896:  6435  Td.  Ld.,  hvoraf  3381  besaaede  (deraf  med  Hvede 
62,  Rug  672,  Byg  704,  Havre  662,  Boghvede  13,  Bælgsæd  6,  Blandsæd  til  Modenh. 
668,  Grøntf.  150,  Frøavl  17,  Kartofler  118,  andre  Rodfr.  304,  andre  Handelspl.  5), 
Afgræsning  994,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1439,  Have  110,  Skov  190,  Moser  59, 
Kær  og  Fælleder  31,  Hegn  68,  Veje  og  Byggegr.  153,  Vandareal  m.  m.  9.  Krea- 
turhold 1893:  513  Heste,  2205  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1423  Køer),  1000  Faar,  1177 
Svin  og  19  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  532  Td. ; 
116  Selvejergaarde  med  465,  242  Huse  med  67  Td.  Hrtk.  og  28  jordløse  Huse. 
Befolkningen,1^  1890:  1826  (1801:  1242,  1840:  1634,  1860:  1766,  1880:  1903), 
boede  i  374  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  77  levede  af  immat.  Virksomh.,  1196  af 
Jordbrug,  346  af  Industri,  56  af  Handel,  48  af  forsk.  Daglejervirks.,  65  af  deres 
Midler,  og  38  vare  under  Fattigv. 


494  Odense  Amt. 

I  Sognet  Byerne:  Haarslev  (1450:  Hathersloff) ,  ved  Bogense- Assens- 
vejen, med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Fattiggaard  (Plads  for  40  Lemmer), 
Forsamlingshus  (opf.  1894),  Kro,  Teglværk  og  Telefonstation;  Fars- 
bølle ;  Ejlskov  med  Skole ;  en  Del  af  Holse  (gml.  Form  Holswith)  —  Resten 
i  Brenderup  S.  — med  Mølle;  Nymark;  Skovsgaarde,  ved  Middelfartsvejen, 
med  Skole,  Kro  og  Andelsmejeri;  Gamby\  Vierne;  Hindevad  (en  mindre 
Del  i  Veflinge  S.)  med  Skole  og  Kro.  Saml.  af  Huse:  Fløtterup gyden, 
Heden,  Vejrup  og  Hjortebjærg  m.  m.  Store-  og  Lille  Padesø,  Gaarde  og 
Huse,  med  Filialkirke.  Gaarden  Lykkesborg  (med  den  nu  under  Gaarden 
indlagte  Frigaard):  25  Td.  Hrtk.,  246  Td.  Ld.,  hvoraf  240  Ager  (med 
Gaardspl.  og  Have),  5  Eng  og  1  Skov.  Diget:  20  Td.  Hrtk.,  hvoraf 
største  Delen  Ager;  Aagaarde,  133/4  Td.  Hrtk.,  150  Td.  Ld.,  hvoraf  13 
Eng,  3  Skov,  Resten  Ager  (til  Gaarden  hører  en  Mølle).  Gaardene 
Farsbøllegd. ,  Nymarkgd.,  Labøllegd.,  Bjørnsbo ,  Store  og  Lille  N eller  od, 
Rønnemosegd. ,  St.  og  Lille  Laagegaard,  Lykkegd.,  Haugd.,  Dyrendal, 
Prisak  m.  m.   samt  Aagaarde  Mølle  og  Lykkesborg  Mølle. 

Haarslev  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Skovby  Hrd.'s  Juris- 
diktion (Bogense),  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Bogense  Lægedistr.,  6. 
Landstings-  og  Amtets  6.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  173. 
Lægd.  Kirken  tilhører  Grevsk.   Gyldensteen,  Padesø  Kirke  ejer  sig  selv. 

Kirken,  fordum  indviet  til  St.  Markus,  er  anselig  og  rummelig  (Skibet  er  fra 
Taarn  til  Kor  45,  indv.  Bredde  12  Al.);  den  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V., 
Vaabenhus  mod  S.  og  en  Udbygning,  „Kapellet",  mod  N.  Den  ældste,  østl.  Del,  af 
Kamp,  er  vistnok  opf.  i  den  romanske  Periode ;  paa  Skibets  Nordside  ere  bevarede 
et  oprindl.  Vindue  og  en  lignende  Dør.  I  den  senere  Middelalder  er  Skibet  blevet 
forlænget  mod  V.  og  Koret,  der  har  takket,  blindingssmykket  Gavl,  mod  0. ;  paa 
denne  er  bevaret  en  fremspringende  Pille,  der  tidligere  har  baaret  et  lille  Spir 
(Materialet  Kamp  og  Mursten) ;  omtr.  fra  samme  Tid  er  det  30  Al.  høje,  smalle  Mur- 
stenstaarn,  ligesom  Vaabenhuset,  hvorigennem  nu  Indgangen  er,  og  Kapellet,  alle  med 
takkede,  blindingssmykkede  Gavle.  Skib,  Kor  og  Kapel  have  Krydshvælvinger.  Kirken 
er  bleven  restaureret  1870.  Altertavlen  er  en  Kopi  (Bebudelsen)  fra  1845;  ud- 
skaaren  Prædikestol,  mulig  fra  Slutn.  af  16.  Aarh. ;  Granitdøbefont.  I  Skibet  et  stort 
Trækrucifiks,  i  Koret  et  lille  Sølvkrucifiks.  Series  Pastorum.  —  Paa  Kirkegaarden 
er  begravet  Konsistorialr.  Rasm.  Balslev,  der  var  Præst  her  fra  1 789  til  sin  Død  1 840. 

Filialkirken  er  opf.  1881  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Haugsted  og  er  bygget  af  røde 
Mursten   i  Korsform  med  Spir;   Altertavlen  er  et  forgyldt  Kors;    Sandstensdøbefont. 

Den  tidligere  Hovedgaard  Lykkesborg  tilhørte  1650  Eiler  Quitzows  Enke  Anne 
Brahe,  f  1663  i  Bogense,  da  Gaarden  var  bleven  ødelagt  i  den  svenske  Krig  (jvfr. 
Bircherods  Dagbøger,  S.  87).  De  nuv.  Bygninger  ere  opf.  efter  en  Ildløs  i  1784  som 
Avlsgaard  af  Grev  Knuth  til  Grevsk.  Gyldensteen,  til  hvilket  Gaarden  dengang  hørte. 

Aagaarde  har  forhen  været  en  Hovedgaard,  der  1441 — 47  ejedes  af  Claus  Rantzau 
og  1479  af  hans  Søn  Claus  Rantzau,  ligesom  den  ogsaa  angives  at  have  tilhørt  den 
rige  Hr.  Jørgen  Urne.  Senere,  uvist  naar,  kom  den  til  Kronen,  som  1684  overlod 
Amtmanden  over  Rugaards  Amt  Jørgen  Kaas  (f  1692)  Brugen  af  A.  og  Aagaarde 
Mølle.  Hans  Enke  Margrethe  Cathrine  Buchwald,  f  1701  paa  A.,  og  Søn  Mogens 
K.,  f  1695  (begravet  i  Haarslev  Kirke)  havde  siden  Gaarden.  Indtil  1853  hørte  den 
under  Grevsk.  Gyldensteen,  da  den  for  30,000  Rd.  solgtes  til  Enken  efter  Lands- 
tingsmand, Exam.  jur.  C.  A.  Maaløe,  hvis  Arvinger,  efter  at  den  havde  været  paa 
C.  A.  Langkildes  og  Hjorthøjs  Hænder,  nu  eje  den. 

„Fadkersbol"  Gaard  blev  1336  af  Greve  Gert  afhændet  til  Hr.  Detlev  v.  der 
Wensin. 

Skovsgaard  i  Skovby  Hrd.  blev  ved  Aar  1400  af  Fru  Mette,  Folrad  Skinkels 
Efterleverske,  pantsat  til  Hr.  Otte  Skinkel. 

Præstegaarden  var  i  Farsbølle  indtil  1645,  da  den  brændte. 

Ved  Rakkelbro  mellem  Haarslev  og  Ejlskov  er  der  en  lille  ophøjet  Plads,  hvorpaa 
der  skal  have  staaet  en  Borg,  „Rakkelborgen". 


Skovby  Herred.  —  Haarslev  og  Veflinge  Sogne.  495 

Veflinge  Sogn  omgives  af  Haarslev,  Særslev,  Vigerslev  og  Søndersø 
Sogne  samt  Odense  Hrd.  (Vissenbjærg  S.).  Kirken,  mod  N.,  ligger  omtr.  ll/2 
Mil  S.  S.  0.  for  Bogense  og  2x/4  Mil  N.  V.  for  Odense.  De  noget  højt- 
liggende og  bakkede  Jorder  ere  dels  grusblandede  med  Ler  og  Muld,  dels 
skarpsandede  og  sandede.  En  Del  Skov  (Hoppehave  Sk.,  Bavnebanke  Sk., 
Fuglehave,  Vædehule  Sk.,  Kohave  m.  m.).  Gennem  Sognet  gaar  den  gamle 
Landevej   fra  Odense  til  Bogense,    „Rugaardsvejen". 

Fladeindholdet  1896:  5139  Td.  Ld.,  hvoraf  2466  besaaede  (deraf  med  Hvede 
104,  Rug  434,  Byg  513,  Havre  506,  Blandsæd  til  Modenh.  620,  Grontf.  83,  Froavl 
4,  Kartofler  50,  andre  Rodfrugter  148),  Afgræsn.  858,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1109, 
Have  101,  Skov  407,  Moser  51,  Kær  og  Fælleder  11,  Hegn  25,  Veje  og  Byggegr. 
102,  Vandareal  8  Td:  Kreatur  hold  1893:  392  Heste,  1740  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
1188  Koer),  679  Faar,  915  Svin  og  25  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  1895:  472  Td.;  95  Selvejergaarde  med  416,  206  Huse  med  55  Td. 
Hrtk.  og  21  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */,  1890:  1565  (1801:  750,  1840: 
1481,  1860:' 1653,  1880:  1715),  boede  i  335  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  35  levede 
af  immat.  Virksomh.,  982  af  Jordbrug,  3  af  Gartneri,  357  af  Industri,  55  af  Handel, 
77  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  40  af  deres  Midler,  og  16  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Veflinge  (1329:  Weflinge)  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1893),  „Trefoldighedshospital"  (opr.  1777 
af  Fru  A.  E.  A.  Berg,  Enke  efter  Justitsr.,  Landsdommer  B.  Simonsen, 
med  et  Hus  i  Veflinge  til  Fribolig  for  4  fattige  af  Veflinge  S.  og 
af  Elvedgaards  Gods  i  Særslev  og  Haarslev  Sogne  samt  800  Rd. ;  det 
underholdes  af  Elvedgaard),  „Anna  Marias  Stiftelse"  (opr.  af  Konferensr. 
L.  S.  Vedel  Simonsen,  f  1858,  til  Minde  om  hans  Moder  Anna  Marie  Schebye, 
med  et  Hus  til  fattige,  som  faa  fri  Bolig,  Seng  og  Varme),  Andelsmejeri 
og  Mølle;  Tevring;  Sasserød;  Væde',  en  mindre  Del  af  Hindevad  (Resten 
i  Haarslev  S.).  Saml.  af  Gde.  og  Huse:  Stillebæk  med  Skole,  Veflingelund, 
Veflinge- Nymark,  Stormarken  med  Mølle,  Høved,  Haverne,  Vædehede, 
Hedebo  m.  m.  Ho  ved  gaar  den  Rugaard  har  393/8  Td.  A.  og  E. 
Hrtk.  og  5V8  Td.  Skovskyld,  501  Td.  Ld.,  hvoraf  40  Eng  og  125  Skov, 
Resten  Ager  (deraf  261  under  Hovedgaarden) ;  til  Godset  høre  1  Vejrmølle 
og  1  Vandmølle  med  Savskæreri,  Mørkenborg  Kro,  23/4  Td.  Hrtk. 
Fæstegods  og  8  Huse.  Hovedgaarden  Elvedgaard  har  2  \lj2  Td.  A. 
og  E.  Hrtk.,  37/8  Td.  Skovskyld  og  21/«  Td.  Møllesk.,  2S21/2  Td.  Ld., 
hvoraf  l1j2  Eng,  110  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  2  Td.  Hrtk. 
Fæstegods,  tiis.  omtr.  16  Td.  Ld.  Skovmølle:  20  Td.  Hrtk.,  267  Td.  Ld., 
hvoraf  20  Eng,  50  Skov,  Resten  Ager  (til  Gaarden  høre  en  Vand-  og  en 
Vejrmølle  samt  3  Fæstehuse  og  1  Lejehus).  Lundegaard:  133/8  Td.  Hrtk., 
123  Td.  Ld.  (deraf  23  i  Haarslev  S.),  hvoraf  10  Mose  og  Eng,  3  Skov, 
Resten  Ager.  Af  andre  Gaarde  nævnes:  Marienro ,  Gravergd.,  Store 
Hedegd.,  St.  og  Lille  Banggd.,  Si.  og  Lille  Væde  le  dg.,  Fuglebjærglund,  Skade- 
rod, Ventelykke  (Parcel  fra  Rugaard ;  Gaarden,  der  ligger  ved  Landevejen, 
har  Navn  efter  en  saakaldet  „Ventetorn",  der  betegner  det  Sted,  hvor  der 
skiftedes  Heste,  naar  Kongerne  rejste  fra  Odense  til  Middelfart),  Si.  og  Lille 
Købeskov,  Dyrebjærg,  Møllebakke  m.  m.      Desuden  Lindebjærg  Mølle. 

Veflinge  Sogn,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Skovby  Hrd.'s 
Jurisdiktion  (Bogense),  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Bogense  Lægedistr., 
5.  Landstings-  og  Amtets  6.  Folketingkr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  172. 
Lægd.  Kirken  tilhører  Baroniet  Holstenshus. 


496 


Odense  Amt. 


Kirken,  vistnok  indviet  til  St.  Andreas  (udvendig  paa  Taarnet  og  paa  Koret  ses 
to  Andreaskors),  er  højtliggende  og  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod 
V.  og  Vaabenhus  mod  S.  (hele  Kirkens  Længde  58,  Bredden  14  AL).  Kirken  er  opført 
af  Kamp  og  Mursten.  Den  ældste,  vestl.  Del  af  Skibet  har  været  opf.  af  utilhuggen 
Kamp  og  stammer  fra  den  romanske  Periode.  I  den  senere  Middelalder  er  Kirken 
bleven  forlænget  mod  O.,  Ostgavlen  har  faaet  Kamme  og  Blindinger,  og  Skib  og 
Kor  ere  blevne  overhvælvede ;  Taarnet,  i  hvis  Underrum  den  første  Friherre  af  Baro- 
niet Holstenshus  indrettede  et  Gravkapel,  er  ligesom  Vaabenhuset  senere  tilføjet,  op- 
ført af  Mursten  med  Granitsokkel  og  enkelte  Kvadersten.  Vaabenhuset  har  Bjælke- 
loft. Altertavlen  er  fra  Renæssancetiden  med  et  Billede  fra  1871  af  A.  Dorph  (den 
opstandne  Christus);  Prædikestol  fra  1572  med  Otte  Brahes  og  Beate  Billes  Navne  og 
Vaabener;  ny  Døbefont.  I  Skibet  et  gotisk  Krucifiks.  I  Koret  ere  indmurede  to 
Ligsten,   den   ene   fra    1591    over  Axel  Brahe   (f  161<V)  og  hans  to  Hustruer,  alle  af- 


Rugaard,  efter  Resen. 


bildede  som  Skeletter  med  Liglagen  over  Skuldrene  og  ved  deres  Fødder  et 
Svøbelsebarn  (de  ere  begravede  i  en  Hvælving  under  Alteret),  den  anden  over  For- 
pagter Nellemanns  Hustru,  f  1747;  i  Skibsgulvet  en  Ligsten.  I  Kapellet  to  Marmor- 
kister med  Ligene  af  Gehejmer.  Adam  Chrf.  Holsten,  f  1801  og  Hustru,  samt  flere 
Kister  med   andre   af  Familien. 

Rugaard  (ogsaa  Rudgaard  og  Ruggaard;  gml.  Form:  Ruthægard,  Rudtgaard 
og  Rudgardt)  nævnes  første  Gang  omtrent  1400,  da  den  tillige  med  Skovby 
Herred,  Bogense  osv.  var  givet  Lensmanden  paa  Hindsgavl  Berneke  Skinkel  i  Pante- 
forlening  af  Dronning  Margrethe  og  Kong  Erik  for  2000  Mark.  Han  efterfulgtes 
af  sin  Son  Otte  S.  (f  1449),  dennes  Svigersøn  Knud  Henriksen  Gyldenstierne  (f  1467) 
og  dennes  Son  Henrik  Knudsen  G.,  der  1492  i  en  Sag  med  Kong  Hans  paa  hele 
Familiens  Vegne  fik  Panteretten  til  R.  stadfæstet  ved  Dom.  R.  blev  senere  indløst 
af  Kronen  og  bestyredes  af  Lensmænd,  deribl.  Henning  Jensen  Quitzow  1502  og 
Axel  Brahe  til  Elvedgd.  Efter  1660  blev  den  Sædet  for  Amtmanden  over  Rugaards 
Amt   (se   S.  309);    1665   blev  Amtet  skilt   fra  Gaarden,   og    Jørgen  Kaas   (f  1692) 


Skovby  Herred.  —  Veftinge  Sogn. 


497 


ejede  R.,  fra  hvem  den  gik  over  til  Baron  Vilh.  Fr.  Wedel  (f  1706).  Hans  Søn 
Hannibal  Wedels  Enke  Anna  Cathrine  Banner  solgte  1718  Gaarden  til  Fred.  IV, 
hvorpaa  den  blev  udlagt  til  Rytterdistrikt.  Ved  Auktionen  1764  over  dette  solgtes 
R.  for  61,000  Rd.  til  Stiftamtmand  i  Fyn  Gehejmr.  Carl  Juel  til  Taasinge,  som 
1767  afhændede  den  til  Kammerr.  Nicolai  Duus,  der  var  bekendt  som  en  slet  Hus- 
holder, under  hvem  den  store  R.  Skov  blev  forhugget  og  næsten  ødelagt.  Aar  1773 
blev  R.  solgt  til  Henning  Ulr.  Nees  af  Odense;  1781  kom  R.  til  Simon  Andersen 
Amager  (f  1842),  der  gjorde  meget  for  at  ophjælpe  Gaarden.  Derefter  ejedes  den 
af  Sønnen  Bendt  Simonsen  (f  1843)  og  dennes  Søn  Jægerm.  Chr.  S.  (f  1889), 
hvis  Enke  skødede  den  1890  for  365,000  Kr.  til  Forpagter  Lagoni,  som  1891  skødede 
den  for  384,000  Kr.  til  den  nuv.  Ejer,  Lieutn.  O.  Lindegaard.  —  Hovedbygningen, 
der  er  omgiven  af  Grave  og  omflydt  af  Stavis  Aa,  ligger  paa  samme  Sted,  hvor 
den  gamle  Borg  har  ligget.  Den  sidste  nedreves  i  meget  forfalden  Tilstand  i  sidste 
Halvdel  af  18.  Aarh.  af  ovennævnte  C.  Juel,  som  opførte  en  ny,  tarvelig  Bygning. 
Denne    nedreves    af   Chr.  Simonsen,    som    1873 — 74   opførte   den  nuv.   efter  Tegn. 


Elvedgaard. 


af  Arkitekt  Kn.  Borring;  den  er  i  nederlandsk  Renæssancestil  i  to  Stokv.  med  Kælder 
og  Taarn  med  Spir  midt  for  Hovedfacaden.  Ved  Oprensning  af  Søen  omkring 
Gaarden  er  der  fundet  Sager  fra  Middelalderen,  Dolke,  Knive,  Spydspidser,  Kakkel- 
fliser osv.,  nu  i  Nationalmus.  (Om  Ruggaard  se  Vedel  Simonsen,  Bidr.  til  den 
fyenske  Kongeborg  R.'s,  dens  Læns  og  dens  Lænsmænds  Hist.,  Kbh.  1843 — 44.  — 
H.  F.  Ewald,    R.,   hist.   Skitse,    i   111.   Tid.  1876,  Nr.  846  og  847). 

Elvedgaard  skal  i  15.  Aarh.  have  tilhørt  en  holstensk  Familie  Hesten,  af  hvilken 
Hartvig  H.  1436  skrev  sig  til  „Ølwedæ"  (1370:  Iluidh,  1492:  Elvit,  1530:  Eluidh). 
I  Slutn.  af  15.  Aarh.  ejedes  den  af  Henr.  Barsebek  og  senere  af  Familien  Brahe. 
Erik  Bølle  til  Tersløse  og  Orebygd.  fik  den  ved  Giftermaal  med  Tyge  Brahes  Enke, 
Sophie  Jørgensdatter  Rud,  men  maatte  forlade  den  ved  hendes  Død  1555,  da  den 
gik  over  til  hendes  Børn  af  1.  Ægteskab  Jørgen,  f  1565,  og  Otto  Brahe,  f  1571, 
hvorefter  den  kom  til  sidstes  Søn  Axel  B.,  f  1616.  Hans  Datter  Anne  bragte  E.  til 
sin  Mand  Eiler  Quitzow.  Senere  ejedes  den  af  Gunde  Rosenkrantz,  der  1650 
skødede  den  til  Henr.  Gyldenstierne  til  Skovsbo,  som  igen  overlod  den  til  sin 
Svigersøn  Niels  Lykke  til   Harrested.     Datteren  Helle  Margrethe  bragte   den   til  sin 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    III.  32 


498  Odense  Amt. 

Mand  Oberstlieutn.  Henr.  Juel,  f  ved  Gadebusch  1712;  hun  ægtede  derpaa  L.  v.  Schindel, 
som  1719  solgte  E.  til  Oberst  Ulr.  Fr.  v.  Briiggemann  (f  1735).  Hans  Enke  (se  II, 
S.  471)  maatte  1744  sælge  Gaard  og  Gods  til  Provst  Claus  Wedel,  Sognepræst  i 
Munkebo  (f  1748),  hvis  Enke  Anne  Berg  ægtede  Justitsr.,  Landsdommer  Bonde  Si- 
monsen, f  1765.  Derefter  ejedes  den  af  denngs  Søn  Kancellir.  Claus  Vedel  Simonsen, 
f  1832,  og  hans  Son,  Historikeren  Konferensr.  Laur.  Schebye  Vedel  S.,  f  1858.  Ifl. 
Testamente  kom  E.  til  Kmhr.,  Gehejmekonferensr.  J.  C.  F.  Wedel-Heinen  (f  1887), 
Sonnesønssøn  af  ovennævnte  Provst  Wedel,  efter  hvis  Enkes  Død  1889  (f.  Comtesse 
Petersdorff)  den  ejes  af  deres  Børn,  Frøkenerne  A.  H.,  E.  M. ,  A.  M.  og  C.  F. 
Wedel-Heinen,  Stiftsdamer  i  Vallø.  —  Den  ældre  Hovedbygning  skal  ifl.  D.  Atl. 
(VI,  S.  628)  være  opført  af  Axel  Brahe  1590.  Oberst  Briiggemann  lod  opføre  en 
ny  Bygning,  der  stod  færdig  1721  ,  og  som  bestod  af  3  sammenbyggede  Fløje 
i  eet  Stokv.,  Midtfløjen  af  Grundmur,  Sidefløjene  af  Bindingsværk.  Ved  1860  fik 
Hovedfløjen  takkede  Gavle  og  2  Kviste;  Gaarden  er  paa  3  Sider  omgiven  af  brede 
Grave.  (Se  Vedel  Simonsen,  Saml.  til  den  fyenske  Herregaard  E.'s  Hist.,  Odense 
1845 — 46,  s.  Forf.,  Livets  Cirkel.  Skildret  ved  Inscriptionerne  i  E.'s  Hauge,  Odense 
s.  A.,  og  s.  Forf.,  i  Nord.  Tidsskr.  f.  Oldk.  III  S.  225 — 48,  hvori  han  undersøger 
det  meget  usandsynlige  Sagn  om,  at  der  skal  have  ligget  et  Klosterhospits  ved  E. 
—  J.  E.  Boesen,  Udskiftningen  og  dens  Følger  for  Bondestanden  i  Skovby  Hrd. ; 
Tillæg  til  E.'s  Hist.  af  Vedel  Simonsen,  i  Saml.  til  Fyens  Hist.  X  S.  57  flg.). 

Den  under  Kile  i  Ejlby  Sogn  omtalte  Jørgen  Jul  boede  ved  1520  i   Te f ring. 

Aar  1329  nævnes  „Hættes/øf"  i  Veflinge  Sogn. 

Ved  Sasserodgd.  ses  Spor  af  en  formentlig  Teglovn  fra  Middelalderen. 

Veflinge  Sogn  siges  at  have  været  et  eget  Pastorat  før  Reformationen;  senere 
var  det  Anneks  til  Vigerslev,  indtil  det  1840  blev  et  eget  Pastorat. 

Litt. :  y.  F.  Boesen,  Vigerslev  og  V.  Sogne,  1831  (Manuskr.  i  Nationalmus. ;  2  Bd.). 

Vigerslev  Sogn,  det  største  i  Herredet,  omgives  af  Veflinge,  Særslev 
og  Søndersø  Sogne  samt  Odense  Hrd.  (Næsbyhoved-Broby,  Korup,  Ubberud 
og  Vissenbjærg  S.).  Kirken,  mod  N.,  ligger  omtr.  l3/4  Mil  S.  S.  0.  for 
Bogense  og  2  Mil  N.  V.  for  Odense.  Jorderne,  der  dels  bestaa  af  grus- 
blandet  Ler  og  Muld,  dels  ere  skarpsandede,  sandede  og  muldsandede, 
ere  højtliggende  og  bakkede;  i  Dalene  mellem  de  afrundede  Bakker 
løber  en  Del  mindre  Aaløb,  der  samle  sig  i  Sværup-,  Tværskov-  og 
Margaard  Mølleaaer,  som  ved  Østgrænsen  danne  Stavis  Aa  (se  S.  403). 
Sognet  har  en  Del  Kilder  og  mindre  Indsøer,  hvoraf  Langesø,  den  største, 
er  omtr.  32  Td.  Ld.  Omtr.  1/3  af  Arealet  er  dækket  af  Skov  (Langesøsk., 
Morud  Sk.,  Blæsbjærg  Sk.,  Travn  Sk.,  Himmelstrup  Sk.,  Margaard  Sk.,  Tværsk. 
m.  fl.).  Dels  paa  Grund  af  de  mange  Skove,  dels  paa  Grund  af  Jordbunds- 
forholdene er  Sognet  meget  spredt  bebygget,  saa  at  næsten  alle  Landsby- 
erne ere  smaa,  medens  der  findes  mange  spredte  Gaarde.  Gennem  Sognet 
gaar  den  gamle  Landevej  fra  Odense  til  Middelfart  (Rugaards vejen). 

Fladeindholdet  1896:  6940  Td.  Ld.,  hvoraf  2741  besaaede  (deraf  med  Hvede 
120,  Rug  479,  Byg  655,  Havre  694,  Bælgsæd  8,  Blandsæd  til  Modenh.  545,  Grøntf. 
69,  Kartofler  56,  andre  Rodfr.  114),  Afgræsn.  849,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1331, 
Have  103,  Skov  1597,  Moser  93,  Kær  og  Fælleder  11,  Hegn  33,  ubenyttet  13,  Veje 
og  Byggegr.  128,  Vandareal  41  Td.  Kreaturhold  1893:  459  Heste,  1947  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  1258  Køer),  801  Faar,  866  Svin  og  47  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  589  Td.;  43  Selvejergaarde  med  306,  47  Arvefæstegd. 
med  168,    14  Fæstegd.   med  63,    168  Huse  med  48  Td.  Hrtk.   og  34  jordløse  Huse 

(V3  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  l/a  1890:  1497  (1801:  1025>  1840:  1301' 
1860:  1525,  1880:  1609),  boede  i  296  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  59  levede  af  immat. 
Virksomh.,  893  af  Jordbrug,  6  af  Gartneri,  299  af  Industri,  41  af  Handel,  148  af  forsk. 
Daglejervirksomh.,  28  af  deres  Midler,  og  23  vare  under  Fattigv.  Ved  Siden  af  Ager- 
bruget er  der  ret  betydeligt  Skovarbejde  og  Tørveproduktion. 

I  Sognet  Byerne:  Vigerslev  (1390:  Wixløf)  med  Kirke,  Præstegd.  og 
Skole;  Kjeldeby  (1469:  Kildeby);  Farstrup  med  Hospital  (opr.  af  Gehejmer., 


Skovby  Herred.  —  Vigerslev  Sogn. 


499 


Baron  Adam  Chrf.  Holsten,  f  1801,  med  et  Hus  til  8  fattige  Familier  fra 
Baroniet  Holstenshus,  der  hver  faar  6000  Stkr.  Tørv  eller  to  Favne  Brænde- 
fagotter  aarl.  og  en  Pengegave  til  Julen,  som  svares  af  Baroniet) ;  Rude 
(Wixløf  Ruthæ)  med  Hospital  (aldeles  som  det  i  Farstrup)  og  Andelsmejeri; 
Tværskov  med  Mølle;  Bredbjærg,  ved  Landevejen,  med  Kro  („Komigen"); 
Morud,  ved  Landevejen,  med  Forsamlingshus  (opf.  1892)  og  Vejr-  og 
Vandmølle;  Taagerod  med  Skole.  Havrehed  Skole,  ved  Landevejen.  Saml. 
af  Huse:  Morudskov,  Møllegaards  Huse,  Ulstrup,  Gd.  og  Huse.  Hoved- 
gaarden  Langesø ,  under  Baroniet  Holstenshus  (se  d.),  hvortil  hører 
et  Skovkapel,  har  815/8  Td.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  233/4  Td.  Skovskyld, 
1540  Td.  Ld.,  hvoraf  40  Eng,  omtr.  1200  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden 
høre  27%  Td.  Hrtk.  Fæstegods,  1783/4  Td.  Hrtk.  Arvefæstegods  og 
Vigerslev   og    Veflinge  Sognes   Kirke-  og    Kongetiender.     Hovedgaarden 


Langesø. 

Margaard  har  697/8  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og  l5/8  Td.  Skovskyld, 
640  Td.  Ld.  (25  i  Søndersø  Sogn),  hvoraf  45  Eng,  130  Skov,  Resten 
Ager;  til  Gaarden  høre  omtr.  5  Td.  Hrtk.  Fæstegods.  Af  andre  Gaarde 
nævnes  Sofiehøj,  Aagaarde,  Havgd.,  Ruehedegd.,  Skovsgaarde,  Ditlevsdal, 
Adamsminde ,  Møllegaarde ,  Lunds gaar  de,  Himmels  trup gaar  de  (1306: 
Almethorp,  1410:  Emmeltorp),  Travngaarde,  Elver odgde.,  Rude  Søgd., 
Regitzesminde,  Nielstrup,  Morudgaarde,  Amager gde.,  Sværupgd.  Desuden 
Sværup    Vandmølle  og  Ryds    Vejr-  og    Vandmølle  med  Dampvæveri. 

Vigerslev  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Skam  Hrd. 's  Juris- 
diktion (Odense),  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Bogense  Lægedistr. ,  6. 
Landstings-  og  Amtets  6.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  136. 
Kirken  tilhører  Baroniet  Holstenshus. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Korsfløje  mod  N.  og  S.,  Taarn,  med 
pyramideformet  Tag,  mod  V.  og  Vaabenhus  ved  Taarnets  Sydside.  Kirken  er  opf. 
af  tilhuggen  Kamp  og  Mursten.  Skib,  Kor  og  Korsfløje  ere  overhvælvede;  Korbuen 
er  spids;   ind  til  Korsfløjene  føre   mod  S.  en  rund,   mod  N.  en  spids  Bue;   Taarn  - 

32* 


500 


Odense  Amt. 


rummet,  med  fladt  Loft,  er  forbundet  med  Skibet  ved  en  flad,  spids  Bue;  Vaaben- 
huset  har  fladt  Loft  (1554  udstedtes  Kongebr.  om,  at  Kirken,  „der  var  under  Byg- 
ning", maatte  beholde  Kirkens  Part  af  Tienden  for  eet  Aar).  Kirken  er  bleven 
restaureret  1846.  Altertavlen,  med  Sejler,  har  et  Maleri  af  Christus  i  Getsemane; 
udskaaren  Prædikestol  i  Renæssancestil  fra  17.  Aarh. ;  ny  Døbefont  af  Metal  med 
Evangelistsymboler  paa  Foden  (Kummen  til  den  gamle  Granitdøbefont  findes  i  Kirken). 
I  Koret  en  stor,  velbevaret  Ligsten  over  Rigskansler  Antonius  Bryske,  f  1566 
(legemsstor  Figur),  og  Portrætter  af  Luther  og  Chr.  III;  i  sy  dl.  Korsfløj  et  gotisk 
Krucifiks  og  en  sort  Marmorsten  over  Jørgen  Feddersen  paa  Amagergaard,  f  1691, 
og  Hustru  Margrethe  Pedersdatter  Falster,  f  1724;  i  Taarnrummet  et  gammelt 
Madonnabillede  og  en  Ligsten;  i  Vaabenhuset  en  Ligsten. 

Skovkapellet,  ved  den  vestl.  Ende  af  Langesø  i  Dyrehaven,  tjener  som  Kirke  for 
den  sy  dl.  Del  af  Sognet.  Det  er  opf.  1870  af  Gehejmekonferensr.,  Baron  Holsten- 
Charisius  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Haugsted.  Kapellet  er  opf.  i  Spidsbuestil  af  røde 
Mursten  paa  Granitsokkel  og  bestaar  af  Skib,  hvis  Tagstol  er  fri,  og  overhvælvet 
Kor  samt  lille  Spir.  Alterbilledet  forestiller  Christus  og  Synderinden  (Joh.  8,3)  af  V.  U. 
Tornøe;  i  Koret   fortrinlige  Glasmalerier;   udskaaren   Prædikestol  af  Egetræ.    Under 


Margaard. 


Koret  er  der  et  Begravelseskapel.     Ved  Kapellet  er  der  1878  opf.  en  Bygning  for 
Kirkegængerne. 

Langesø  eksisterede  alt  paa  Dronn.  Margrethes  Tid  som  Bondegaard,  da  den  til 
hørte  Hr.  Berneke  Skinkel,  f  1418.  Hans  Søn  Hr.  Otte  S.  og  Datter  Sidsel,  gift  med 
Lensmanden  paa  Hagenskov  Hr.  Peder  Hogenskild,  f  1475,  arvede  Gaarden  og 
efterlod  den  til  hendes  Datter  Sidsel,  gift  med  I  ven  Gertsen  Bryske,  f  ca.  1470,  Søn- 
nerne Peder,  Knud  og  Eiler  B.,  f  1529;  sidstnævnte  efterlod  den  til  sin  Son,  Rigs- 
kansleren Antonius  B.  (f  ugift  1566),  der  først  gjorde  L.  til  en  Hovedgaard  ved  at 
lægge  Gods  til  den  og  selv  tage  Bolig  der.  L.  tilhørte  derefter  Søsteren  Fru  Sidsel 
Bryske,  f  1573,  Brodersønnerne  Tonne  B.,  f  ca.  1615,  og  Carl  B.,  f  1613,  hvis  Sen 
Truid  B.  var  den  sidste  af  denne  Slægt,  der  ejede  L.  Han  solgte  den  1622  til  Fr. 
Markdanner,  der  overdrog  den  til  Broderen  Hans  M.,  hvis  Enke  Margrethe  Wensin 
ejede  den  1658,  og  fra  hvem  den  kom  til  Svogeren  Joachim  v.  Buchwald,  der  ligesom  sin 
Søn  Bendix  Hans  v.  B.  indkøbte  meget  Gods.  Sidstnævntes  Bo  var  dog  fallit,  hvorfor  L. 
solgtes  1684  for  resterende  Skatter  1256  Rd.  20  Sk.  til  Amtmand  i  Tønder  Adolf 
Hans  v.  Holsten,  i  hvis  Families  Eje  den  siden  har  været.  Sønnen,  Oberst  Godske 
Ditl.  v.  H.,  oprettede  1723  Stamhuset  Holstenshus,  hvorunder  han  lagde  L.,  og  hans 
Søn  Gehejmer.  Adam  Chrf.  v.  H.  forøgede  og  forbedrede  Godserne  betydelig  og  op- 
rettede 1779  af  Stamhuset  et  Baroni  (se  videre  under  Holstenshus).  —  Hovedbyg- 
ningen, der  ligger  smukt  ved  den  sydøstl.  Side  af  Søen  af  s.  Navn  i  Udkanten  af 


Skovby  Herred.  —  Vigerslev  og  Søndersø  Sogne.  501 

en  stor  Skov  og  omgiven  af  høje  Bakker  —  den  tidligere  Bygning  laa  lidt  mere  mod  0. 
og  var  opført  eller  ombygget  1554  af  Antonius  Bryske  — ,  er  opført  1775  af  Ad. 
Chrf.  v.  Holsten.  Det  er  en  anselig  Bygning  af  røde  Sten,  bestaaende  af  en  to  Stokv.  høj 
Hovedfløj  med  en  halvrund  Udbygning  paa  Gaardsiden  og  to  Sidefløje  i  eet  Stokv.;  et 
Jærngitter  indeslutter  Gaarden  paa  den  fjerde  Side.  Af  sjældne  Træer  i  den  smukke 
Have  og  Parken,  der  omgiver  Gaarden  paa  alle  Sider,  og  som  meget  besøges  af  Odensi- 
anerne,  nævnes:  en  23  F.  høj  Abies  Pinsapo  (spansk  Ædelgran),  en  80  F.  høj  Larix 
europaea,  en  26  F.  høj  Cryptomeria  japonica  (japansk  Ceder),  en  55  F.  høj  hvid  Pil, 
en  43  F.  høj  Tilia  tomentosa  (Sølv-Lind)  og  en  80  F.  høj  Hestekastanie,  over  12  F. 
i  St.  Omf.  I  Morudskov  en  udgaaet,  hul  Eg,  hvis  Stamme  er  32  F.  i  Omf.  (Om 
L.  se  K.  Hansen,  Danske  Ridderborge,  Kbh.   1876,  S.   151  flg.). 

Margaard  nævnes  første  Gang  1314  som  tilhørende  Timme  Lauridsen  (Abild- 
gaard), der  af  Erik  Menved  blev  beskyldt  for  Utroskab  og  erklæret  fredløs  og  hans 
Gods  forbrudt,  og  hans  Halvbroder  Niels  Jensen.  Senere  ejedes  den  af  Peder  Andersen 
(Hvide),  der  1359  blev  dræbt  i  Middelfart  (se  S,  383);  atter  beslaglagde  Kongen  M. 
uden  Lov  og  Dom,  men  1375  blev  den  efter  Valdemar  Atterdags  Død  tilbagegivet 
Fru  Zitzele,  Peder  Andersens,  „for  at  Kong  Valdemars  Sjæl  ikke  skulde  lide  for 
hendes  Skyld  nogen  Kval  og  Pine".  Ifl.  et  Dokum.  fra  1448  skal  M.  „fra  Arilds  Tid" 
have  ligget  under  Dallund.  Ligesom  Langesø  tilhørte  M.  Hr.  Peder  Hogenskild  og 
senere  Familien  Bryske,  Hr.  Iven  B.,  Knud  B.  1499,  som  1504  solgte  M.  til  sin 
Broder  Eiler  B.,  Sidsel  B.,  f  1573,  Carl  B.,  f  1613,  hvis  Son  Gert  B.,  f  1651,  1626 
solgte  M.  til  Jomfru  Ingeborg  Friis,  efter  hvis  Død  1659  den  tilfaldt  hendes  Broder- 
børn Albert  og  Mette  Friis ,  hvilken  sidste  1 674  paa  Grund  af  Gæld  maatte  af- 
hænde den  til  Fru  Mette  Friis,  Henr.  Sandbergs  Enke,  som  atter  1680  solgte  den  til  Dr. 
Jakob  Seemand,  der  1690  solgte  den  til  Anders  Jakobsen,  som  1694  afhændede  den  til 
Jens  Christensen,  der  1708  solgte  den  til  Major  Jørgen  Tyge  Seefeldt  (f  1724),  hvis 
Enke  Margrethe  Due  bragte  den  til  sin  anden  Mand  General  Gustav  Grimer,  f  1763. 
M.  gik  derpaa  over  til  hans  Datter  af  1.  Ægteskab,  g.  med  Generalmajor  Chr. 
Schøller;  hun  skødede  den  efter  Mandens  Død  1778  til  sin  Søn  Ritmester  Gustav  Griiner 
Schøller,  hvis  Sønnesøn,  Jægermester  C.  E.  A.  Schøller,  fra  1884  er  den  nuv.  Ejer.  — 
Den  nuv.  Hovedbygning  er  opf.  1745  af  General  Griiner  i  Villastil  i  eet  Stokv. 
med  to  Sidefløje  og  høj  Kælder;  paa  Hovedfiøjen  en  smuk  Stentrappe,  over  Døren 
Gniners  og  Hustrus  Vaabener.  Den  store  Have  er  ligeledes  anlagt  af  Griiner.  — 
Margaard  Bøndergods  er  for  største  Delen  fraskilt  Margaard  og  ejes  af  Brødrene 
Mourier.     (Om  M.  se  K.  Hansen,  Danske  Ridderb.,  Kbh.   1876,  S.  103). 

Ved  Himmelstrupgaardene  har  der  i  Middelalderen  ligget  en  Borg,  Himmelstruphus . 
Anders  Urne  i  Himmelstrup  nævnes  1555.  I  øvrigt  ved  man  intet  om  Borgen; 
ved  Slutn.  af  16.  Aarh.  synes  den  at  være  nedlagt.  I  Himmelstrup  Skovs  nordvestl. 
Hjørne  ses  Voldstedet,  bestaaende  af  to  firsidede  Voldbanker,  adskilte  ved  og 
omgivne  af  en  Grav;  navnlig  paa  den  sydvestl.  Banke  er  der  fundet  Bygningsrester 
af  Kamp  og  Mursten  (se    Vedel  Simonsen,   i  Nord.  Tidsskr.  f.  Oldk.  III  S.   180  flg.). 

Morudgaard  blev  1396  solgt  af  Erik  Hagensen  til  Henning  Berg.  —  Amager  - 
gaard  ejedes  af  Anne  og  Lisbeth  Bryske,  den  sidste  f  her  1582;  1590  beboedes 
den  af  en  Bonde  (se  Jac.  Madsen,  Visitatsb.  S.  302  og  316).  1733  blev  den  af 
Fred.  Hansen  Amager  solgt  til  General  Gustav  Griiner  (305/8  Td.  Hrtk.).  —  Sørud- 
gaard  i  Vigerslev  Sogn  (nu  Rudhedegd.)  blev  solgt  1507  af  Fru  Lene  Bryske  til 
hendes  Broder  Eiler  Bryske. 

Ved  Rødeskov  har  der  været  en  hellig  Kilde,  „Jomfruernes  Kilde"  eller  „Taageraa 
Væld",  som  endnu  i  19.  Aarh.  besøgtes  St.  Hans  Aften  (se  Bang,  Hellige  Kilder,  i 
„Museum"   1895,  II  S.). 

Ved  Kjeldeby  ligger  den  meget  anselige,  fredlyste  Kjeldebyhøj. 

Søndersø  Sogn  omgives  af  Særslev  og  Vigerslev  Sogne  samt  Odense 
Hrd.  (Næsbyhoved-Broby  S.),  Lunde  Hrd.  (Allesø  og  Lunde  S.)  og  Skam 
Hrd.  (Skamby  S.).  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  l3/4  Mil  S.  0. 
for  Bogense  og  l3/4  Mil  N.  V.  for  Odense.  De  højtliggende  og  noget 
bakkede  Jorder  (Kirkehøj,  140  F.,  44  M.)  ere  for  en  Del  lermuldede,  dog 
ogsaa  nogle  Steder  grusblandede  og  lette.  En  Del  Skov  (Folehave,  Søndersø 
Sk.  m.  m.).  I  den  østl.  Del  er  der  nogle  mindre  Aaløb,  der  ved  Grænsen 
forene  sig  til  Lunde  Aa;  mod  N.  0.  ligger  Dallund  Sø,  16  Td.  Ld. 
Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Odense  til  Bogense. 


502 


Odense  Amt. 


Fladeindholdet  1896:  3916  Td.  Ld.,  hvoraf  2052  besaaede  (deraf  med  Hvede 
132,  Rug  341,  Byg  468,  Havre  459,  Bælgsæd  6,  Blandsæd  til  Modenhed  442,  Grentf. 
82,  Kartofler  25,  andre  Rodfrugter  96),  Afgræsning  508,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
950,  Have  58,  Skov  174,  Moser  34,  Kær  og  Fælleder  35,  Hegn  4,  Stenmarker  8, 
Veje  og  Byggegr.  87,  Vandareal  m.  m.  5  Td.  Kreaturhold  1893:  329  Heste, 
1433  Stkr.  Hornkv.  (deraf  921  Køer),  562  Faar,  696  Svin  og  15  Geder.  Ager  og 
Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  422  Td.;  82  Selvejergaarde  med  371, 
4  Fæstegd.  med  15,  170  Huse  med  36  Td.  Hrtk.  og  5  jordløse  Huse.  Befolk- 
ningen, i/a  1890:  1193  (1801:  652,  1840:  821,  1860:  1092,  1880:  1294),  boede  i  244 
Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  47  levede  af  immat.  Virksomh.,  677  af  Jordbrug,  3  af 
Gartneri,  300  af  Industri,  27  af  Handel,  82  af  forsk.  Daglejervirks.,  34  af  deres  Midler, 

og  23  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne: 
Søndersø ,  ved  Lande- 
vejen, med  Kirke,  Præ- 
stegd.,  Skole  og  Poge- 
skole, Fattiggaard  (opr. 
1865,  Plads  for  30 
Lemmer),  Hospital  (opr. 
1641  af  Ingeborg  Jør- 
gensdatter  Friis  til  Mar- 
gaard,  med  et  Hus  til 
4  fattige  af  Margaard 
Gods  i  Søndersø  og 
Vigerslev  Sogne) .  to 
Forsamlingshuse  (opf. 
1889  og  1891),Apotek, 
Lægebolig,  Kro,  Mølle, 
Andelsmejeri,  to  Tegl- 
værker ,  Telefonstation 
og  Valgsted  for  Amtets 
7.  Folketingskr. ;  Ør- 
ridslev  med  Mølle ;  Ved- 
by, Serup.  Holmene  og 
Torup  Huse,  Gde.  og 
Huse,  Søndersø  Skov- 
huse. Hovedgaarden 
Dallund,  under  Stam- 
huset af  s.  Navn,  har 
25V2  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og  3%  Td.  Skovskyld,  470  Td.  Ld.,  hvoraf 
30  Eng,  270  Skov  (hvoraf  100,  Travn  Sk.,  i  Vigerslev  S.),  Resten  Ager. 
Gaarden  Zastrow,  under  samme  Stamhus,  har  42  Td.  Hrtk.,  400  Td.  Ld., 
alt  Ager;   7   Lejehuse*).     Desuden  mærkes  Dallund  Mølle. 

Søndersø  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Skam  Hrd.'s  Juris- 
diktion (Odense),  Odense  Amtstue-  (Odense)  og  Bogense  Lægedistr.,  6. 
Landstings-  og  Amtets  7.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  137.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Ejerne  af  Margaard  Bøndergods  i  Vigerslev  S. 


Kirkedør  i  Søndersø  Kirke. 


*)  Til  Stamhttset  Dalhmd,  som  indbefatter  Hovedgaarden  Dallund  og  Gaardene  Zastrow  og 
Ulkendrup  (i  Lunde  S.),  hore  311i|2Td.  Hrtk.  af  alle  Slags,  deraf  fri  Jord  102,  indtaget  til  Skov 
6i]2,  Kirke-  og  Konsjetiender  (Søndersø  Konge-  og  Skamby  Kirke-  og  Kongetiende)  203  Td.;  i 
Bankaktier  14,000,  i  Fideikommiskapitaler  omtr.  1,067,700  Kr.  Hele  Jordtilliggendet  udgør  86S 
Td.  Ld.  foruden  de  ovennævnte  270  Td.  Ld.  Skov. 


Skovby  Herred.  —  Søndersø  Sogn. 


503 


Kirken,  fordum  indviet  til  Apostlene  Peder  og  Poul,  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod 
V.,  Vaabenhus  mod  N.  og  to  anselige  Kapeller,  et  paa  hver  Side  af  Skibet.  Kirken 
er  oprindl.  en  romansk  Bygning,  opført  af  hugne  Granitkvadre  paa  en  to  Skifter 
høj,  profileret  Granitsokkel.  I  den  senere  Middelalder  er  Kirken  undergaaet  betyde- 
lige Forandringer,  idet  Korets  søndre  og  østre  Væg  ere  blevne  ombyggede,  og  de 
to,  mod  Skibet  aabne  Kapeller  ere  blevne  tilføjede.  Materialet  i  disse  nyere  Dele 
er  dels  Granitkvadrene  fra  den  gamle  Kirke,  dels  Munkesten,  anbragte  i  afvekslende 
Lag  oven  paa  hverandre.  Vaabenhuset  og  Taarnet,  med  Spidstag,  ere  senere, 
middelalderlige  Tilføjelser.  Af  de  oprindelige,  romanske  Vinduer  er  kun  eet,  i  Korets 
Nordside  bevaret.  Kor,  Kapeller  og  Vaabenhus  have  takkede,  blindingssmykkede 
Gavle.  Altertavlen  indeholder  et  Maleri  (Korsfæstelsen)  fra  18.  Aarh.  Romansk 
Granitdøbefont  med  Løvværksslyngninger  og  4  siddende  Helgenfigurer  i  lavt  Relief 
paa  Kummen.  Prædikestolen  er  et  tarveligt  Arbejde  fra  Beg.  af  17.  Aarh.  Stole- 
stadernes Endestykker  ere  fra  samme  Tid;  et  enkelt  af  dem  har  Gert  Bryskes  og 
Anne  Vifferts  Vaabener.  I  Vaabenhuset  en  af  de  for  fynske  Kirker  karakteristiske, 
middelalderlige  Døre  med  rigt  Jærnbeslag,   der  danner   en  længere  Indskrift;   den  er 


Dallund. 


fra  1483.  I  Kirken  Ligstene  over  Gert  Bryske  til  Dallund,  f  1552,  og  Hustru  Anne 
Viffert,  f  1586,  og  over  Jomfru  Elisabeth  Bryske,  f  1582.  Kalkmalerier  (Christi 
Fødsel,  Kongernes  Tilbedelse,  Himmeldronningen  og  Jomfru  Marie  med  Barnet)  ere 
fundne  1898  i  det  nordre  Kapel,  det  søndre  har  været  Gravkapel  for  Familierne 
Seefeldt,  Schøller  m.  fl. 

Dallund  nævnes  alt  i  14.  Aarh.  (Vedel  Simonsen  antager,  at  det  fra  forst  har 
været  et  Kastel  for  at  dække  det  daværende  Indlob  fra  Odense  Fjord  til  Dallund, 
og  at  det  har  ligget  i  den  nordl.  Del  af  Serup  By,  hvor  der  endnu  findes  Spor  af 
Volde  og  Grave).  Ved  Aar  1430  ejedes  den  i  Fællesskab  af  Gert  Bryske  og  Hr.  Peder 
Hogenskild  og  blev  samlet  ved ,  at  førstnævntes  Søn  Iven  B.  ægtede  sidstnævntes 
Datter  Sidsel  H.  Efter  Hr.  Ivens  Død  1470  gik  den  i  Arv  til  Sønnen  Eiler,  f  1529,  dennes 
Sønner  Iven,  f  1531,  og  Anton,  der  1533  solgte  sin  Part  i  D.  til  den  tredje  Broder  Gert 
B.,  f  1552.  Dennes  Son  Eiler  B.,  f  1614,  efterlod  den  til  sin  Dattersøn  Eiler  Høeg, 
f  1660.  Derefter  ejedes  D.  af  hans  Søn  Tage,  der  1664  solgte  D.  til  Major  Henr. 
Harloff,  af  hvem  dog  den  forrige  Ejers  Søster  Sofie  Høeg  1665  tilbagekøbte  Gaarden. 
Hun  ægtede  Oberstlieutn.  Adam  Andreas  Voss,  der  1672  solgte  D.  til  Assessor 
Morten  Mikkelsen  til  ørridslevgd.,  fra  hvem  den  1683  ved  Udlæg  kom  til  Amtsfor- 
valter Jens  Eriksen  Vestergaard,  Borgmester  i  Odense  (f  1689),  hvis  Enke  Marie 
Bang  ægtede  Krigs-  og  Landkommissær  Otto  Pedersen  Himmelstrup  til  Ørridslevgd. 


504  Odense  Amt. 

og  overlevede  ham,  men  maatte  1710  opgive  sit  Bo  fallit,  hvorefter  D.  blev  udlagt 
til  en  af  Kreditorerne,  Staldmester  Jergen  Fr.  Haxthausen  (f  1719),  som  tilkøbte  meget 
Jordegods  (500  Td.  Hrtk.).  Hans  Enke  Charlotte  Amalie  v.  Råben  solgte  1722  D.  til  Oberst 
Gunther  Dider.  v.  Finecke  til  Havgaard  (f  1729).  Hans  Enke  besad  D.  til  sin  Død  1773, 
derefter  ejedes  den  af  Sønnen  Kmjkr.  Theodosius  Ernst  Fr.  v.  Finecke,  f  1801,  der  var  en 
streng  Herre  og  4/12  1792  oprettede  D.  til  et  Stamhus  for  sin  Slægtning  Baron  Carl  Ph.  v. 
Blixen- Finecke,  f  1829,  hvorefter  den,  daSennen  døde  samme  Aar,  gik  over  til  Sønnesøn- 
nen, den  bekendte  Politiker  C.  Fr.  Axel  Bror  Baron  Blixen-Finecke,  f  1873,  der  efter- 
haanden  frasolgte  alt  Bøndergodset  (under  Dallund  Gods  hørte  oprindl.  752  Td.  Hrtk., 
mest  af  Skamby  og  Søndersø  Sogne,  med  6500  Td.  Ld.  Ager)  til  Fæsterne  paa  yderst 
gunstige  Vilkaar;  tidligere  Fæstere  rejste  ham  derfor  1867  paa  Grænsen  mellem 
Dallund  Hovmark  og  Skamby  Sogn  en  Mindestøtte  med  Portrætmedaillon  og  Ind- 
skrift. I  1857  fik  han  Tilladelse  til  at  sælge  Stamhuset  mod  at  substituere  en  Fidei- 
kommiskapital, hvilken  Tilladelse  han  dog  ikke  benyttede.  Nuv.  Besidder  er  hans 
Søn  Hofjægerm.  Fred.  Baron  Blixen-Finecke.  —  Gaarde n,  der  ligger  ved  en  Sø, 
har  hvide  Mure  og  bestaar  af  en  ældre  Del,  Hovedbygningen,  vistnok  fra  16.  Aarh., 
i  to  Stokv.  med  et  ottekantet  Taarn,  det  sidste  opf.  1634  (over  Indgangen  Høegs  og 
Krabbes  Vaabener,  nedenunder  Blixens  og  Ankercrones  Vaabener  og  Aarstal  1849), 
samt  en  fra  Hovedbygningens  vestl.  Ende  udgaaende  Portfløj  (vistnok  samtidig  med 
Hovedbygningen),  der  har  Skydehuller  og  ender  i  et  Klokketaarn,  og  ved  den  østl. 
Ende  en  1723  opført  Sidefløj,  der  ender  i  en  takket  Gavl;  endelig  er  der  til  den 
sidste  Fløj  mod  O.  bygget  to  andre  Fløje,  den  sydl.  saaledes,  at  den  løber  i  Flugt 
med  den  østl.  Sidefløj  og  ligeledes  har  takket  Gavl,  saa  at  de  to  Gavle  danne  een 
Facade,  den  nordl.  i  Flugt  med  Hovedbygningens  nordl.  Side.  De  to  sidste  Byg- 
ninger ere  opf.  efter  1830  af  Blixen-Finecke.  Da  Avlsbygningerne  brændte  ved  Lyn- 
nedslag 1874,  bleve  de  i  Lunde  Sogn  hidtil  under  Dallund  drevne  Jorder  henlagte 
til  en  særskilt  Forpagtergaard  Ulkendrup  (se  -S.  469),  og  de  nye  Avlsbygninger  op- 
førtes 300  Al.  V.  for  Hovedbygningen.  De  tidligere  Grave  om  Bygningen  ere  for- 
svundne. (Om  Dallund  se  K.  Hansen,  Danske  Ridderborge,  Kbh.  1876,  S.  3  flg.). 
Hans  Mogensen  i  Søndersø,  Væbner,  nævnes  1474. 

Ved  Foden   af  Sandvadshøj  ved  Dallund   har  der   været  en   hellig  Kilde.   — 
Gravhøjen  Kirkehøj  ved  Søndersø  er  fredlyst. 


Vends  Herred. 

Sogne: 

Middelfart  Landdistr.,  S.  5c6.  —  Kavslunde,  S.  508.  —  Vejlby,  S.  50Q.  —  Asperup 
S.5H-  —  Ror  slev,  S.  3 12.  —  Brenderup,  S.  513.  —  Fjelsted,  S.  Si  S-  —  Harndrup, 
S.  516.  —  Gjelsted,  S.  51J.  —  Rørup,  S.  518.  —  Balslev,  S.  520.  —  Ejby,  S.  521.  — 
Nørre- Aaby,  S.  522.  —  Indsley,  S.  J2j.  —  Gamborg,  S.  524.  —  Udby,  S.  s^S-  — 
Føns,  S.  526.  —  Ørslev,  S,  527.  —  Husby,  S.  sv- 


ends Herred,  det  nordvestligste  i  Fyn 
og  det  næststørste  i  Amtet,  grænser 
mod  V.  og  N.  til  Lille  Bælt,  mod  0.  til 
Skovby  og  Odense  Herreder  og  mod  S.  til 
Baag  Herred.  Paa  Nordkysten  afsætter 
Lille  Bælt  Baaring  Vig,  mod  V.  udgaa 
Halvøerne  Hindsgavl  og  Fønsskov,  mellem 
Gamborg  Fjord  og  Føns  Vig,  og  mod  S.  V. 
Halvøen  Iversnæs  mellem  Tybrind  eller  Hus- 
by Vig  og  „Bredningen".  Fænø,  Fænø 
Kalv  og  Brandsø  høre  til  Herredet.  Den 
største  Udstrækning  fra  N.  til  S.  er  omtr. 
3  Mil,  fra  0.  til  V.  ligesaa  meget.  De 
lerblandede,  muldede,  kun  enkelte  Steder 
sandede  Jorder  ere  især  mod  S.  0.  højt- 
liggende og  bakkede,  mod  N.  og  V.  mere 
lavtliggende ;  dog  bugter  sig  gennem  Herre- 
det Øens  nordvestlige  Vandskel,  som  ender  ude  paa  Halvøen  ved  Strib  og  her 
hæver  sig  til  226  F.,  71  M.  (Bøgelund  Mølle).  Kun  mindre  Vandløb  søge 
ud  til  Kysten.  Skov  findes  spredt  over  hele  Herredet  (4564  Td.  Ld.).  Med 
Hensyn  til  Frugtbarheden  hører  det  til  Amtets  bedste  Herreder  (gnmstl.  91/2 
Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.).  Som  en  Særegenhed  maa  omtales  Humleavlen, 
der  især  har  hjemme  i  Brenderup,  Harndrup  og  Indslev  Sogne.  Efter  Opgørelsen 
1896  var  Fladeindholdet  (med  Middelfart  Købstad)  54,514  Td.  Ld. 
(5,4  □  Mil,  310,6  □  Km.).  Landdistrikternes  Ager  og  Engs  Hrtk.  samt 
halv.  Skovskyldshrtk.  var  1/1  1895  5700,4  Td.  Folketallet  var  1/2  1890 
i  Landdistrikterne  17,202  (1801:  10,296,  1840:  14,360,  1860:  15,422, 
1880:  17,533).  I  Herredet  ligger  Købstaden  Middelfart.  I  gejstlig  Hen- 
seende danner  det  eet  Provsti,  i  verdsl.  Henseende  hører  det  under  Vends 
Hrd.'s  og  Wedellsborg   Birks  Jurisdiktioner  og   til  Gamle  Assens  Amts   3. 


506  Odense  Amt. 

Forligskreds   (Gjelsted,  Rørup,  Balslev,  Gamborg,    Udby,    Føns,    Ørslev    og 
Husby  Sogne)  og  2.  Forligskr.   (de  øvrige  Sogne). 

Vends  Hrd.,  i  Vald.  II's  Jordeb.  kaldet  Wændæslæthæreth,  udgjorde  fra  1660 
Hindsgavl  Amt;  se  iøvrigt  S.  309. 

Litt. :  Prøver  af  en  fynsk  Præstehist.  osv.  (af  Præsten  A.  Samsing),  \  Kirkehist. 
Saml.  2.  R.  VI  Bd.  S.  325  fl.  og  733  fl.  —  Indberetn.  fra  1624  til  O.  Worm  om 
V.  Hrd.,  i  D.  Saml.  2.  R.  VI  Bd.  S.  161  flg.  —  Se  ogsaa  Kirkeh.  Saml.  3.  R.  V.  Bd. 
S.  461  fl.  —    Vedel  Simonsen,  Haandskr.  Saml.  til  V.  Hrd.  (i  Nationalmus.). 


Middelfart  Landdistrikt  bestaar  af  den  i  Lille  Bælt  (Middelfart  Sund) 
udskydende  Halvø  Hindsgavl  Odde  samt  Fænø  (712  Td.  Ld.),  der  ad- 
skilles fra  Halvøen  ved  Fænø  Sund,  og  den  lille  Fænø  Kalv  (8  Td.  Ld.). 
Mod  Land  grænser  Distriktet  til  Middelfart  Købstads  Jorder  og  Vejlby 
Sogn.  De  højtliggende,  bakkede  Jorder  ere  ler-  og  sandmuldede.  Over 
1/3  af  Arealet  er  dækket  af  Skov  (Øksenrade  Sk.,  Hindsgavl  Plantager). 

Fladeindholdet  1896:  1571  Td.  Ld.,  hvoraf  379  besaaede  (deraf  med  Hvede 
28,  Rug  58,  Byg  124,  Havre  108,  Bælgsæd  10,  Blandsæd  til  Modenhed  46,  Kartofler 
5),  Afgræsn.  232,  Hoslæt,  Brak,  Eng  m.  m.-243,  Have  34,  Skov  589,  Kær  og  Fælleder 
8,  Stenmarker  m.  m.  59,  Veje  og  Byggegr.  21,  Vandareal  6.  Kreaturhold  1893: 
58  Heste,  294  Stkr.  Hornkv.  (deraf  223  Køer),  246  Faar  og  112  Svin.  Ager  og 
Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  112  Td.;  3  Selvejergaarde  med  109, 
3  Huse  med  2  Td.  Hrtk.  og  24  jordløse  Huse  (alle  i  Fæste  og  Leje).  Befolk- 
ningen, »/■  1890:  241  (1801:  145,  1840:  216,  1860:  223,  1880:  265),  boede  i  30 
Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  25  levede  af  immat.  Virksomh.,  121  af  Jordbrug, 
10  af  Fiskeri,  15  af  Industri,  8  af  Handel,  6  af  Skibsfart,  51  af  forsk.  Daglejervirks. 
og  5  af  deres  Midler. 

I  Sognet  Hovedgaarde n  Hindsgavl,  under  Stamhuset  af  s.  Navn*),  med 
573/8  Td.  Hrtk.,  857  Td.  L.,  hvoraf  54  Eng  (deraf  34  i  Vejlby  S.),  463 
Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden,  hvorved  der  drives  et  større  Aalefiskeri, 
høre  14  Huse  med  Haver,  dels  Enkesæder,  dels  Funktionær-  og  Arbejder- 
boliger. Paa  Fænø  Hovedgaarden  Fænøgaard  (Favregd.),  ligeledes  under 
Stamhuset  Hindsgavl,  med  445/8  Td.  A.  og  E.  Hartk.  og  1  Td.  Skovsk., 
639  Td.  Ld.,  hvoraf  214  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  en  Mølle, 
en  mindre  Forpagtergaard  (omtr.  7  5  Td.  Ld.  Ager  og  1 5  Eng)  og  1 3  Huse 
(1  Fæstehus,  1  Skovfogedhus,  1  Skole,  Resten  Lejehuse).  Paa  Fænø  tillige 
Skole  og  Badehotel.  Desuden  i  Sognet:  Hinds gavlsbro,  Huse,  Godsforvalter- 
boligen Adelerhus  (se  Vignetten  S.  505),  og  Enkesædet   Grimerhus. 

Middelfart  Landd.,  der  har  Kirke,  Skole-  og  Fattigvæsen  fælles  med 
Købstaden,  i  hvis  Byraad  et  Medlem  fra  Distriktet  har  Sæde,  hører  under 
Vends  Hrd. 's  Jurisdiktion  (Middelfart),  Assens  Amtstue-  (Assens)  og  Middel- 
fart Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  5.  Folketingskr.  samt  3.  Ud- 
skrivningskr.'  219.  Lægd. 

Hindsgavl  (gml.  Form  Hegnesgaffuel,  o:  den  Halvø,  „Gavl",  paa  hvilken  der  er 
indhegnet  Skov**)  nævnes  første  Gang  1287,  da  den  tillige  med  Middelfart  blev  af- 


*)  Til  Stamhuset  Hindsgavl,  som  indbefatter  Hovedgaarden e  Hindsgavl  og  Fænøgd.,  hører  åll1^ 
Td.  Hrtk.  af  alle  Slags,  hvoraf  fri  Jord  115%,  indtaget  til  Skov  ili/2,  Bøndergods  269,  Konge- 
og  Kirketiende  2l45/8Td.;  i  Bankaktier  9400,  i  Fideikommiskapitaler  51,686  Kr.  Hele  Jordtil- 
liggendet er  880  Td.  Ld.  foruden  892  Td.  Ld.  Skov. 

**)  „Hæghnætscog",  der  nævnes  i  Vald.  Jordb.  bl.  de  kgl.  Domæner  „juxta  Mæthælfar",  er  vistnok 
Hindsgavls  Skov. 


Vends  Herred.  —  Middelfart  Landdistr. 


507 


brændt  af  Kongemorderne;  25.  Sept.  1295  fandt  her  en  Sammenkomst  Sted  mellem 
Erik  Menved  og  Erik  Præstehader,  hvorved  en  Vaabenstilstand  sluttedes  mellem 
Rigerne.  I  1.  Halvdel  af  14.  Aarh.  var  H.  ligesom  hele  Fyn  i  Hænderne  paa  de 
holstenske  Grever,  af  hvis  Høvedsmænd  her  kendes  Henneke  Hummersbiittel  og 
Benedict  Ahlefeldt.  H.  belejredes  1358  forgæves  af  Valdemar  Atterdag,  men  kom 
senere  i  hans  Magt  og  blev  Sædet  for  en  kgl.  Lensmand.  Som  den  første  nævnes 
Hr.  Peder  Iversen  1360 — 69,  senere  fra  1382  Berneke  Skinkel  til  Frøbjærg  og  Iversnæs, 
f  1418,  der  efterfulgtes  af  Albert  Bydelsbak  1419,  senere  Henrik  Pors  1434;  21/9 
1409  sluttede  Erik  af  Pommern  paa  H.  Forlig  med  Grev  Henrik  af  Holsten,  og  1436 
overlod  han  sin  Fætter  Hertug  Bugislav  af  Pommern  Nyborg,  Hagenskov  og  Hindsgavl, 
der  1439  kom  tilbage  til  Riget.  Omtr.  samtidig  maa  Eggert  Frille,  f  1470,  være 
bleven  Lensmand  paa  H.  Han  lod  H.  styre  af  adelige  Husfogeder,  blandt  hvilke 
kendes  Jesper  Norby  1458,  Erik  Jespersen  1461  og  Godske  Pagh  1465.  Af  de  flg. 
Lensmænd  nævnes  Eggert  Andersen  (Ulfeld)  1482,  Erik  Aagesen  (Thott)  1488,  Anders 


Hindsgavl,  efter  Resen. 


Jepsen  1497,  Gjord  Nielsen  (Drefeld)  1498  og  1519,  Rigskansler  Jacob  Ulfeld  1602-5 
og  Hans  Lindenov  1639  til  sin  Død  1642.  Aar  1607  lod  Chr.  IV  to  Bindingsværkshuse 
fra  Nygaard  og  Vamdrup  ved  Kolding  føre  til  H.,  hvor  de  skulde  tjene  til  Bolig  for 
Kongen  og  Dronningen.  I  den  svenske  Krig  blev  H.  noget  ødelagt  1659  og  blev  1664 
udlagt  til  Landsdommer  Jens  Lassen,  der  dog  atter  1681  maatte  give  den  tilbage  til 
Kronen  for  Skatterestancer.  Ladegaarden  blev  bortforpagtet  (Kapt.  Frans  Hieronymus  v. 
Biiren  fik  1667  kgl.  Bevilling  paa,  at  Hindsgavl  ødelagte  Slot  og  Ladegaard  maatte 
udlægges  ham  for  en  Sum  Penge,  hans  Fader  havde  til  Gode  hos  Kronen,  men  der 
blev  intet  af  Handelen,  da  Kronen  ikke  vilde  afstaa  Skoven  ved  Hindsgavl),  og  det 
hedder  i  Forpagtningskontrakten  af  1692,  at  Slottet  ikke  maatte  nedbrydes.  Men 
10/1  1694  nedstyrtede  en  Del  af  Bygningerne  ved  en  stærk  Flod,  og  H.  solgtes 
1695  tillige  med  Ladegaarden  (41  Td.  Hrtk.)  til  Daniel  Freintz.  Af  Slottets  gamle  Mure 
blev  i  nogen  Afstand  derfra   mod  S.  0.   bygget  den   nuv.  Hovedgaard  H.    De   flg. 


508 


Odense  Amt. 


Ejere  vare  Kai  Ahlefeldt,  der  tilkøbte  128  Td.  Hrtk.  og  1701  solgte  H.  til  General 
Frands  Joach.  v.  Dewitz,  f  1719,  der  testamenterede  sine  Godser  til  sin  Broder 
Oberst  Joach.  Fr.  v.  D.,  hvis  Søn  Major  Frands  Joach.  v.  D.  1745  tilkøbte  Øen  Fænø 
(39  Td.  Hrtk.)  og  s.  Aar  solgte  Godset  til  Kammerr.  Nils  Basse.  Dennes  Datterdatter 
Karen  Basse  Fønss  (f  1808)  var  gift  med  Kmhr.  Chr.  H.  Adeler  (f  1801).  Efter  Enkens 
Testam.  blev  H.  31/8  1815  oprettet  til  et  Stamhus  for  hendes  Brodersøn  Niels  Basse 
Fønss,  senere  Kmhr.,  f  1858;  nuv.  Besidder  er  hans  Søn,  Kmhr.,  Hofjægerm.  N.  B. 
Fønss.  —  Den  gamle  Borg  har  ligget  paa  en  høj,  isoleret  Banke  („ Slotsbanken" ), 
der  mod  V.  begrænses  af  Lille  Bælt,  medens  den  paa  de  andre  Sider  er  omgiven 
af  lave  Engdrag;  paa  Banken  findes  endnu  Murrester  (se  Resens  Tegn.).  Efter  at 
Borgen  til  Dels  var  bleven  ødelagt  i  Svenskekrigen  og  yderligere  var  nedstyrtet 
1694,  blev  som  sagt  den  nye  Bygning  opført  S.  O.  for  den  gamles  Plads  til  Dels  af 
Materiale  fra  de  nedfaldne  Mure;  1784  blev  den  ombygget.  Den  bestaar  af  en  grund- 
muret Hovedbygning  i  to  Stokv.  med  to  Sidefløje  i  eet  Stokv.  I  Haven,  der 
ligger  meget  smukt,  terrasseformet  paa  Skrænterne  ned  til  Lille  Bælt,  findes  af  sjældne 
Træer  bl.  a.  en  53  F.  høj  Betula  odorata,  en  80  F.  høj  Populus  pyramidalis,  omtr. 
10^2  F.   i  Stammens  Omf.,  og  en  100  F.  høj  Fraxinus  excelsior.    (Om  Hindsgavl  se 


H-n-  is. 


Hindsgavl. 

Vedel  Simonsen,  Borgruinerne  2.  Hæfte  S.  92  flg.,  og  A.  D.  Jørgensen,  i  Danske 
Saml.   1.  R.  VI  S.  186  flg.  og  361  flg.). 

Grimerhus ,  opf.  1856,  Enkebolig  til  Hindsgavl.  Navnet  hentyder  til  „Grim- 
borg", der  skal  have  været  Hindsgavls  ældste  Navn.  I  Nærheden  vises  det  Sted, 
hvor  Mordet  paa  Niels  Bugge  skal  være  foregaaet  (se  S.  388).  —  Paa  den  ubeboede 
Fænø  Kalv  blev  der  ved  en  Sammenkomst  mellem  Hertug  Erik  af  Langeland  og 
den  norske  Kong  Hakon  V  i  Juli  1 300  sluttet  en  Stilstand  i  Krigen  mellem  Danmark 
og  Norge;  under  Svenskekrigen  anlagde  de  Svenske  Forskansninger  her.  —  Ogsaa 
i  Hindsgavl  Plantage  findes  der  flere  Rester  af  Skanser  („Vadsnæsbatteriet"). 

I  Sognet  har  der  været  en  hellig  Kilde,  som  besøgtes  endnu  i  19.  Aarh. 

Kavslunde  Sogn  omgives  af  Middelfart  Købstads  Jorder,  Vejlby,  Rorslev, 
Udby  og  Gamborg  Sogne  samt  Gamborg  Fjord.  Kirken,  omtr.  midt  i 
Sognet,  ligger  3/4  Mil  0.  S.  0.  for  Middelfart.  De  især  ved  Kysten  noget 
højtliggende,  men  i  øvrigt  jævne  Jorder  ere  lermuldede.  Gennem  Sognet 
gaa  Landevejene  fra  Middelfart  til  Odense  og  Assens  og  den  fynske  Hovedbane. 

Fladeindhold  1896:  3150  Td.  Ld.,  hvoraf  1744  besaaede  (deraf  med  Hvede  163, 
Rug  237,  Byg  438,  Havre  395,  Bælgsæd  11,  Blandsæd  til  Modenh.  326,  Grøntf.  31,  Kartofi. 
25,  Sukkerroer  6,  andre  Rodfr.  99,  Handelspl.  11,  Frøavl  3),  Afgræsn.  470,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  729,  Have  68,  Moser  6,  Kær  og  Fælleder  4,  Hegn  23,  Veje  og  Byggegr. 


Vends  Herred.  —  Middelfart  Landdistr.,  Kavslunde  og  Vejlby  Sogne.      509 

104  Td.  Kreaturhold  1893:  331  Heste,  1175  Stkr.  Hornkv.  (deraf  814  Køer), 
718  Faar,  666  Svin  og  22  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
1895:  414  Td.;  74  Selvejergaarde  med  339,  1  Arvefæstegd.  med  6,  6  Fæstegd.  med 
23,  131  Huse  med  45  Td.  Hrtk.  og  7  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1ja  1890: 
1141  (1801:  548,  1840:  902,  1860:  1016,  1880:  1119),  boede  i  224  Gaarde  og  Huse ; 
Erhverv:  45  levede  af  immat.  Virksomh.,  659  af  Jordbrug,  5  af  Gartneri,  18  af  Fiskeri, 
222  af  Industri,  3  af  Handel,  129  af  forsk.  Daglejervirks.,  45  af  deres  Midler,  og 
15  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Kavslunde,  ved  Odensevejen,  med  Kirke.  Skole, 
Pogeskole,  Missionshus  (opf.  1892),  Forsamlingshus  (opf.  paa  Kavslunde 
Mark  1886),  Andelsmejeri,  Teglværk  og  Jærnbaneholdepl.  (den  sidste  dog 
i  Gamborg  Sogn);  Skrillinge  (1295:  Skrilling),  ved  Assensvejen,  med 
Skole;  Svendsirup;  Voldby.  Kosmosehuse.  Skrillingegaard:  197/8  Td.  Hrtk., 
148  Td.  Ld.,  hvoraf  3  Gaardspl.  og  Have,  Resten  Ager  (1  Lejehus).  En 
Gaard  i  Kavslunde:  131/2  Td.  Hrtk.,  100  Td.  Ld.,  hvoraf  4  Eng,  2  Mose, 
2  Gaardspl.  og  Have,  Resten  Ager.  Desuden  Gaardene  Chris  Hanslund, 
Lundbjærggd.,  Lambæks gd.,  Hylle gd.,  Nygd.,  Mariesminde,  Kathrinelyst 
og  Sølyst,  den  sidste  med  Badehotel. 

Kavslunde  S.,  en  egen  Sognekommune,  delt  i  to  Sognefogeddistrikter, 
hører  under  Vends  Herreds  Jurisdiktion  (Middelfart) ,  Assens  Amtstue- 
(Assens)  og  Middelfart  Lægedistr.,  6.  Lands-  og  Amtets  5.  Folketingskr. 
samt  3.  Udskrivningskr.'   209.  Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Hindsgavl. 

Kirken,  paa  en  Bakke,  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.,  Kapel  paa  Korets 
Nordside  (tidligere  Sakristi)  og  Vaabenhus  paa  Skibets  Sydside.  Den  ældste  Del, 
Skibet,  er  opført  af  utilhuggen  Kamp  i  den  romanske  Tid;  i  den  senere  Middelalder 
er  Kirken  bleven  forlænget  mod  O.,  Koret  opf.  af  Mursten  —  den  vestl.  Del  har 
dog  enkelte  Kvaderstensskifter,  Østgavlen  har  Sokkel  af  utilhuggen  Kamp  — ,  Skibet 
forhøjet  og  Taarnet  tilføjet  (omtr.  1440),  ligeledes  af  Mursten,  ligesom  Skib  og  Kor  have 
faaet  Hvælvinger,  der  forløbe  paa  Halvsøjler.  Fra  det  overhvælvede  Taarnrum  fører  en 
rund  Bue  ind  til  Skibet;  Korbuen  er  spids.  Vaabenhuset,  delt  i  to  Afdelinger,  og 
Kapellet,  begge  af  Mursten,  have  ligesom  Taarnet  Kamgavle  og  Blindinger.  Buen 
fra  Koret  ind  til  Kapellet  er  tilmuret.  Udskaaren  Altertavle  med  Evangelisterne  som 
Karyatider;  i  Midten  et  Maleri,  forestillende  Christus.  Udskaaren  Prædikestol  fra 
1590  (den  og  Alteret  ere  restaur.  1898).  Granitdøbefont.  Paa  Alteret  et  lille  Marmor- 
krucifiks. Præste-  og  Degnestol  ere  fra  1581.  Fra  Vaabenhuset  til  Skibet  fører  en 
jærnbeslaaet  Dør  (som  den  i  Søndersø  Kirke,  se  S.  502),  med  Aarstal  1439.  I  Vaaben- 
husets  1.  Afdeling  en  Granittympanon  med  et  udhugget  Kors.  Kapellet  er  Familie- 
begravelse for  Stamhuset  Hindsgavl.  Den  lille  Klokke  bærer  Aarst.  1438,  Byen 
Campens  Vaaben  og  en  hollandsk  Indskrift. 

Som  Vederlag  for  Sjælemesse  skænkede  Niels  Hamundsen  ifl.  Testam.  af  1295 
„sin  Gaard  i  Skrilling  i  Kauæslund  Sogn"  samt  „to  Gaarde  i  Kauæslund". 

Ved  Skrillinge  er  der  under  flad  Mark  afdækket  en  større  Gravplads  fra  den 
ældre  Jærnalder,  med  Brandpletter,  Urnegrave  og  Skeletgrave. 

Litt. :  H.  F.  Rørdam,  Aktstykker  vedr.  Kirke  og  Skole  i  Middelfart  og  Kavslunde 
Sogne,  i  Kirkeh.  Saml.  3.  R.  V  Bd.  S.  475  flg. 

Vejlby  Sogn,  det  største  i  Herredet,  bestaar  af  en  Halvø,  der  skyder 
ud  i  Lille  Bælt  mellem  Baaring  Vig,  „Tragten",  og  Middelfart  Sund,  og 
som  mod  N.  0.  ender  i  det  paa  Rullesten  rige  Stavr shoved,  mod  N.  V.  i 
Strib  Odde.  Ind  til  Land  er  Sognet  omgivet  af  Rorslev  og  Kavslunde 
Sogne  og  Middelfart  Købstads  Jorder.  Kirken,  noget  sy  dl.,  ligger  omtr. 
3/4  Mil  0.  for  Middelfart.  De  højtliggende,  bakkede  Jorder  (Bøgelund 
Mølle,  226  F.,  71  M.),  der  mod  N.  0.  falde  af  til  Kysten  med  stejle 
Klinter  (Stavrshoved  og  Røgle  Klint),  ere  af  temmelig  forskellig  Beskaffen- 
hed, idet  de  mod  N.  0.  ere  lermuldede  og  kalkblandede,  længere  inde  i 
Sognet  sand-  og  lermuldede  og  mod  N.  V.  stærkt  sandede  med  Lerunderlag. 


510  Odense  Amt. 

En  Del  Skov  (Kasmose  Sk.,  Vejlby  Sk.,  Stavrby  Sk).  I  den  sydl.  Del 
løber  Avlby  Mølleaa.  Gennem  Sognet  gaa  den  gamle  Middelfart-Odense 
Landevej,  Landevejen  til  Strib  og  den  fynske  Hovedbane. 

Fladeindholdet  1896:  6277  Td.  Ld.,  hvoraf  287L  besaaede  (deraf  med  Hvede 
129,  Rug  524,  Byg  623,  Havre  688,  Boghvede  6,  Bælgsæd  5,  Blandsæd  til  Modenh. 
596,  Grontf.  60,  Kartofler  53,  andre  Rodfr.  116,  Handelspl.  70),  Afgræsn.  916,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  1419,  Haver  109,  Skov  546,  Moser  10,  Kær  og  Fælleder  99,  Hegn  29, 
Stenmarker  m.  m.  63,  Veje  og  Byggegr.  208,  Vandareal  7  Td.  Kreaturhold  1893: 
558  Heste,  2014  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1348  Køer),  1432  Faar,  975  Svin  og  29 
Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  673  Td.;  87  Selv- 
ejergaarde med  379,  33  Fæstegd.  med  211,  242  Huse  med  77  Td.  Hrtk.  og  46 
jordløse  Huse  (x/3  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  \  1890:  2088  (1801:  1218, 
1840:  1805,  1860:  1935,  1880:  2185),  boede  i  405  Gaarde  og  Huse;  Erhverv: 
127  levede  af  immat.  Virksomh.,  1254  af  Jordbrug,  59  af  Fiskeri,  346  af  Industri, 
9  af  Handel,  34  af  Skibsfart,  145  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  84  af  deres  Midler, 
og  30  vare  under  Fattigv.  En  Del  Fiskeri  ved  Strib  (navnlig  Aal).  Der  dyrkes  nogen 
Humle  og  Tobak. 

I  Sognet  Byerne:  Vejlby  (1440:  Wæthelbye)  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole  og  Missionshuset  „Bethlehem"  (opf.  1883,  udvidet  1889);  Kustrup 
med  Mølle  og  Fattiggaarden  „Fælleshaab"  for  Vejlby  og  Asperup-Rorslev 
Kommuner,  en  anselig,  to  Stokv.  høj  Bygning  (opf.  1868,  PL  for  80 
Lemmer);  Avlby  (i  Vald.  Jrdb.  Aghælby),  ved  Landevejen,  med  Mølle; 
Stavrby  (i  Vald.  Jrdb.  Stauæby),  ved  Landevejen,  med  Skole  og  Fælles- 
mejeri;  Røgle  med  Forsamlingshus  (opf.  1896),  Andelsmejeri  og  Mølle; 
Røgle- Taarup  med  Skole.  Saml.  af  Gde.  og  Huse:  Bøgelund,  Vejlbyskov 
med  Skole,  Vejlbymark,  Røgle  Mark,  Røgle  Nyhave,  Røgleskov,  Langtved, 
Kasmose.  Fiskerlejet  Strib  med  Jærnbane-  og  Telegrafstation,  Dampfærge- 
havn (se  S.  347),  indtil  12  F.  dyb,  under  Udvidelse  1898—99,  hvorfra 
Overfart  til  Fredericia,  Badehotel  og,  paa  Nordsiden  af  Strib-Odde,  et  Fyr 
(rundt,  rødt-  og  hvidtstribet  Jærntaarn  med  hvidt,  fast  Fyr,  Flammens 
Højde  65  F.,  Lysvidden  3*/4  Mil).  Hovedgaarden  Billeshave:  225/s  A. 
og  E.  Hrtk.  og  2B/8  Td.  Skovsk. ,  180  Td.  Ld.,  hvoraf  5  Eng,  15  Skov, 
Resten  Ager;  til  Ejendommen  høre  3  Huse  og  4  Fæstegaarde  med  25/8 
Td.  Hrtk.  og  omtr.  25  Td.  Ld.  Hovedgaarden  Kathrinebjærg:  21lj2 
Td.  Hrtk.,  246  Td.  Ld.,  hvoraf  24  Skov,  Have  og  Gaardspl. ,  12  til  8 
Fæste-  og  Lejehuse,  Resten  Ager;  til  Gaarden  hører  en  Mølle.  Strib 
Avlsgaard  —  o:  den  tidligere  „Strib  Færgegaard"  ,  fra  hvilken  1897  er 
solgt  den  nu  til  Badehotel  omdannede  Hovedbygning  samt  85  Td.  Ld. 
(omtr.  2  Td.  Hrtk.)  til  et  Konsortium  —  har  10  Td.  Hrtk.,  140  Td.  Ld. 
Af  andre  Gaarde  nævnes:  Munkegaarde,  Nøjsomhed,  Brogaarde,  Virkelyst, 
Avlbygd. ,  Kustrup  Markgd. ,  Bendixminde,  Vestergaard,  Karensminde, 
Stens gd.,  Guldbjærggd.,  Chris tiansdal  og  Rub æksm ølle gd.  Skjærbæk  Mølle 
med  Middelfart  Sindssygeanstalts  Vandværk  (se  S.  385). 

Vejlby  S.,  en  egen  Sognekommune,  delt  i  to  Sognefogeddistrikter,  hører 
under  Vends  Hrd.'s  Jurisdiktion  (Middelfart),  Assens  Amtstue-  (Assens)  og 
Middelfart  Lægedistr. ,  6.  Landstings-  og  Amtets  5.  Folketingskr.  samt 
3.  Udskrivningskr.'   218.  Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Hindsgavl. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.,  Udbygning  mod  N.  (tidligere 
Gravkapel  for  Familien  Urne)  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor, 
er  opført  i  den  romanske  Periode  af  huggen  Kamp  med  Murstensgesims ;  Skibet 
har  skraa,  Koret  profileret  Sokkel  af  Granit.  Paa  Skibets  Nordside  en  tilmuret, 
buet  Dør.  I  den  senere  Middelalder  er  Kirken  bleven  forlænget  mod  0.,  Koret  har 
faaet  muret  Kamgavl  med   Blindinger,   ligesom   Skibet    er  blevet  forhøjet,  Skib  og 


Vends  Herred.  —  Vejlby  og  Asperup  Sogne.  511 

Kor  ere  blevne  overhvælvede,  og  Taarnet,  hvis  Underrum  har  en  meget  høj  Hvæl- 
ving, er  blevet  tilføjet.  Korbuen  ligesom  Taarnbuen  er  spids.  Vaabenhuset,  med 
fladt,  gibset  Loft,  og  den  overhvælvede  Tilbygning  ere  af  Mursten,  den  sidste  med 
Granitsokkel,  og  have  Kamgavle  med  Blindinger.  Altertavle  i  Renæssancestil  fra  1637; 
Alterbilledet,  Bebudelsen,  er  en  Kopi  (efter  Broncini?);  Predellaen  er  vistnok  middel- 
alderlig; bag  paa  Tavlen  er  anbragt  Dele  af  den  gamle,  middelalderlige  Altertavle. 
Udskaaren  Prædikestol  i  Renæssancestil  med  Himmel.  Granitdøbefont  med  en  rigt 
udskaaren  Himmel.  Orgel  fra  1898.  I  Koret  et  Krucifiks,  et  Epitafium  over  Præsten 
H.  Christiansen  Riisbrigh,  f  1746  (Fader  til  Prof.  Børge  R. ,  der  er  født  i  Vejlby 
1731),  og  Hustru.  I  Tilbygningen,  over  hvis  Hvælving  der  er  et  Pulpitur  (ligesom 
i  Taarnrummet),  findes  en  Del  gamle  Kistebeslag  (se  D.  Atl.  VI,  S.  650)  og  2  Mar- 
morkister med  Ligene  af  Oberstlieutn.  Andr.  Raiser  og  Hustru  Agathe  Rodsteen 
Urne  (se  under  Billeshave).  Desuden  Ligsten  over  Præsterne  Niels  Rasmussen  Weile, 
•j-  1625,  og  ovennævnte  Riisbrigh.  I  Taarnrummet  Mindetavle  over  Krigere,  faldne 
i  de  slesvigske  Krige.  Udvendig  paa  Korets  Sydmur  en  Granitsten  med  en  ro- 
mansk Løvefigur.  Paa  Kirkegaarden  et  Par  ældre  Ligsten  og  en  muret  Hvælving, 
med  en  afbrudt  Søjle,  over  Krigere  fra  1849,  døde  paa  Lasarettet  paa  Billeshave. 

Billeshave  kom  ved  Helvig  Billes  Ægteskab  med  Henning  Pogwisch,  f  1664,  til 
denne,  men  da  Enken  gik  fra  Arv  og  Gæld,  blev  B.  1665  udlagt  til  Knud  Urne, 
der  1667  solgte  den  til  sin  Broder  Sigvert  U.,  som  forøgede  Gaardens  Tilliggende; 
hans  Søn  Sivert  Urnes  Arvinger  solgte  den  1731  (25  Td.  Hrtk.  og  Bøndergods  272 
Td.  Hrtk.)  til  Svigersønnen  Major  Børge  Walkendorff,  efter  hvis  Død  1747  Enken 
Agathe  Rodsteen  Urne  ægtede  Oberstlieutn.,  senere  Etatsr.  Andreas  Raiser,  der  1761  ved 
Auktion  solgte  B.  til  Assessor  Chr.  Iversen  i  Middelfart  (38,490  Rd.),  der  1764  solgte 
den  til  Kapt.  Melchior  Fischer  (38,000  Rd.),  som  dog  straks  efter  overdrog  den  til 
Geheimer.  Peder  Juel  til  Hverringe,  som  1768  overdrog  den  til  sin  Søn,  Kmhr.  Niels 
Krabbe  J.  for  55,000  Rd.  Han  fik  1779  Bevilling  til  at  oprette  B.  til  et  Stamhus, 
uagtet  der  ikke  var  saa  meget  Hrtk.  dertil,  som  Loven  fordrede.  Efter  hans  Død 
tilfaldt  B.  Sønnen  Kmjkr.  Hans  Rudolf  Grabow  J.,  der  1804  solgte  Gaard  og  Gods 
til  Kammerr.  Rasmus  Nellemann,  som  bortsolgte  Godset.  1811  købtes  B.  af  For- 
pagter paa  Tybrind  Julius  Eibe,  som  1819  gjorde  Opbud,  hvorefter  B.  ved  Tvangs- 
auktion solgtes  for  12,000  Rd.  til  Major  Rahlff,  som  1856  solgte  den  for  71,000  Rd. 
til  Landinspektør  Ring,  som  1857  solgte  den  til  Prokurator  Schmidt,  fra  hvem  den 
nogle  Aar  efter  atter  blev  udlagt  til  Major  Rahlff,  som  efter  et  Par  Aars  Forløb 
solgte  den  for  60,000  Rd.  til  Greve  Wedell-Wedellsborg.  Efter  dennes  Død  til- 
faldt den  hans  Datterdatter  Ellen  Fønss,  hvis  Mand  Greve  H.  Bille-Brahe-Selby  1898 
solgte  den  for  95,000  Kr.  til  Forpagteren,  Kmjkr.  F.  N.  B.  Fønss.  —  Hovedbyg- 
ningen blev  opf.  1772  af  Bindingsværk  i  to  Stokv.  med  høj  Kælder  og  to  Side- 
fløje i  eet  Stokv.;  omtr.  1860  blev  Hovedfløjen  ombygget  af  Grundmur  i  eet 
Stokv.  med  høj  Kælder,  og  Sidefløjene  nedreves;  1899  tilføjedes  en  gennemgaaende 
Kvist  og  en  Udbygning  i  Haven. 

Kathrinebjærg  solgtes  1898  af  Dehlholms  Dødsbo  for  122,000  Kr.  til  Forvalter 
Sv.  Lacoppidan. 

I  Nærheden  af  Færgegaarden  Strib  (afbrændt  af  Preusserne  8/5  1848)  skal  der 
have  ligget  et  Slot,  Søborg,  paa  en  Strandklint  ved  Lille  Bælt,  omgivet  af  Skov.  I 
18.  Aarh.  var  der  endnu  Rester  af  Volde  og  Grave  af  det,  og  Voldstedet  vises 
endnu;  for  øvrigt  kender  man  intet  til  dets  Historie.  —  Ved  Stribs  Odde  begyndte 
Fr.  III  1650  at  anlægge  en  Fæstning  under  Navn  af  Sophieodde  til  Støtte  for  den 
lige  overfor  liggende  Frederiksodde  (Fredericia);  men  Planen  blev  snart  opgiven; 
Spor  af  Volde  og  Grave  fandtes  endnu  1774  (ifl.  D.  Atl.  VI,  S.  650). 

Munkegaard  tilhørte  1475  Jacob  Tidemand.  —  Avlby gaard  nævnes  1471  og  til- 
hørte Hr.  Hans  Walkendorff. 

Stavrby  og  Avlby  tilhørte  Vald.  Sejr  og  vurderedes  med  deres  Tilliggende  til  80 
Mark  Guld.  Efter  Kongens  Død  gik  de  over  til  hans  Søstersøn  Otto  af  Liineburg,  hvis 
Efterkommere  Aar  1300  afstod  den  til  Grev  Gerhard  af  Holsten. 

En  By  lov  fra  1702  for  Vejlby  er  trykt  i  Saml.  til  Fy  ens  Hist.  IX  S.  161  fl. 

Asperup  Sogn  omgives  af  Annekset  Rorslev,  Nørre-Aaby,  Indslev  og 
Brenderup  Sogne  samt  Lille  Bælt  (Baaring  Vig).  Kirken,  midt  i  Sognet, 
ligger  omtr.  1  x/2  Mil  0.  S.  0.  for  Middelfart  og  2  Mil  S.  V.  for  Bogense. 
De  noget  højtliggende,   mod  N.  bakkede  Jorder  (Skodshøj   207   F.,   65  M., 


512  Odense  Amt. 

Dyrhøj,  287  F.,  90  M.,  med  trigon.  Station,  ere  overvejende  lermuldede. 
Ved  Kysten  Baaring  Skov.  Paa  Østgrænsen  løber  et  mindre  Aaløb  (Pave- 
bæk). Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  fra  Middelfart  til  Bogense  og 
Odense. 

Fladeindholdet  1896:  3211  Td.  Ld.,  hvoraf  1850  besaaede  (deraf  med  Hvede 
118,  Rug  261,  Byg  388,  Havre  410,  Bælgsæd  8,  Blandsæd  til  Modenh.  342,  Grontf. 
72,  Kartofler  20,  andre  Rodfr.  182,  Handelspl.  32,  Froavl  17),  Afgræsn.  314,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  740,  Have  98,  Skov  106,  Moser  12,  Kær  og  Fælleder  3,  Hegn  27, 
Flyvesand  2,  Veje  og  Byggegr.  59  Td.  Kreaturhold  1893:  363  Heste,  1289  Stk. 
Hornkv.  (deraf  847  Koer),  482  Faar,  750  Svin  og  27  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  390  Td.;  79  Sclvejergaarde  med  333,  194  Huse 
med  54  Td.,  4  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1j2  1890:  1412  (1801:  670,  1840: 
1181,  1860:  1356,  1880:  1472),  boede  i  300  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  46  levede 
af  immat.  Virksomh.,  772  af  Jordbrug,  44  af  Fiskeri,  285  af  Industri,  59  af  Handel,  8 
af  Skibsfart,  107  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  60  af  deres  Midler,  og  31  vare  under 
Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Asperup  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Friskole  og 
Mølle;  Baaring,  ved  Bogensevejen,  med  Skole,  Friskole,  Pogeskole,  Tegl- 
værk, Mølle  og  Andelsmejeri;  Kjær  by,  Vedeishave.  Gde.  og  Huse: 
Baaringmark.  En  Gaard  i-  Asperup  (Ringstedgd.)  har  llVé  Td.  Hrtk., 
96  Td.  Ld.  (til  Gaarden  en  Mølle);  desuden  Gaardene  Hedegd.,  Risum, 
Risumlund  og  Ørtebæk. 

Asperup  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Vends  Hrd.'s 
Jurisdiktion  (Middelfart),  Assens  Amtstue-  (Assens)  og  Middelfart  Lægedistr., 
6.  Landstings-  og  Amtets  5.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  216. 
Lægd.  Kirken  tilhører  Stamhuset  Hindsgavl. 

Kirken,  fordum  indviet  til  Vor  Frue,  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaa- 
benhus  mod  S.  De  ældste  Partier,  den  østl.  Del  af  Skibet  og  Koret,  der  har  haft 
Korrunding  (Sporene  ses  endnu),  ere  opførte  i  den  romanske  Tid  af  tilhuggen  Kamp 
paa  profileret  Sokkel;  paa  Skibets  Nord-  og  Sydside  ses  et  tilmuret,  rundbuet  Vin- 
due, paa  Nordsiden  en  lign.  Dør.  I  den  senere  Middelalder  er  Kirken  bleven  for- 
længet mod  V.,  Koret  har  faaet  lige  Gavl  med  Takker  og  Blindinger,  opf.  af  Mursten, 
hvilket  Materiale  ogsaa  findes  i  Skibets  Mure  samt  i  Skibets  og  Korets  Gesims,  og 
Kirken  fik  Hvælvinger.  Omtr.  samtidig  er  Taarnet,  forneden  af  tilhuggen  Kamp  med 
Skifter  af  Mursten,  foroven  af  Mursten,  og  Vaabenhuset,  ligeledes  af  Kamp  med 
Murstensskifter,  tilføjede ;  begge  med  Kamgavle  og  Blindinger.  Korbuen  er  rund, 
Buen  fra  det  overhvælvede  Taarnrum  spids.  Vaabenhuset,  der  er  delt  i  to  Afdelinger, 
har  Tøndehvælving.  Udmærket  udskaaren  Altertavle  fra  1641  med  et  Billede,  malet 
af  Schrøder  fra  Middelfart  (Kopi  efter  A.  Dorph:  Jesus  med  Martha  og  Maria).  Ud- 
skaaren Prædikestol  fra  1580.  Døbefont  af  Granit  med  Messingfad  fra  1618.  I 
Vaabenhuset  en  Egetræsdør  med  Aarst.  1508.  I  Kirken  bl.  a.  et  Krucifiks  og  en 
Ligsten  over  Præsten  Laurids  Jørgensen,  f  1584.  Om  Klokkerne,  fra  1596  og  1598, 
se  Kirkeh.  Saml.  II  S.  107. 

Bispen  i  Ribe,  Henr.  Stangeberg,  skødede  1461  Asperup  Hovedgaard  til  Hr. 
Eggert  Frille. 

Rorslev  Sogn,  det  mindste  i  Herredet,  Anneks  til  Asperup,  omgives 
af  dette,  N.-Aaby,  Udby,  Kavslunde  og  Vejlby  Sogne  samt  Lille  Bælt 
(Baaring  Vig).  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  l1^  Mil  0.  S.  0.  for 
Middelfart.  De  noget  højtliggende  og  bakkede  Jorder  ere  overvejende  ler- 
muldede. Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  fra  Middelfart  til  Bogense  og 
Odense. 

Fladeindholdet  1896:  1300  Td.  Ld.,  hvoraf  739  besaaede  (deraf  med  Hvede 
61,  Rug  90,  Byg  143,  Havre  151,  Blandsæd  til  Modenh.  113,  Grontf.  21,  Kartofler  15, 
andre  Rodfr.  88,  Handelspl.  17,  Frøavl  39),  Afgræsn.  171,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
276,  Have  29,  Skov  17,  Moser  7,  Kær  og  Fælleder  8,  Hegn  12,  Veje  og  Byggegr.  40. 


Vends  Herred.  —   Asperup,  Rorslev  og  Brenderup  Sogne.  513 

Kreatur  hold  1893:  126  Heste,  562  Stkr.  Hornkv.  (deraf  412  Køer),  222  Faar, 
470  Svin  og  5  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  169 
Td;  29  Selvejergaarde  med  140,  75  Huse  med  29  Td.  Hrtk.  og  2  jordløse  Huse. 
Befolkningen,  */a  1890:577  (1801:229,  1840:465,  1860:516,  1880:  566),  boede 
i  117  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  14  levede  af  immat.  Virksomhed,  335  af  Jordbr., 
32  af  Fiskeri,  133  af  Industri,  18  af  Handel,  11  af  forsk.  Daglejervirks.,  29  af  deres 
Midler,  og  5  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Ror  slev  (1440:  Rodersløf)  med  Kirke  og  Fælles- 
mejeri;  Blanke,  ved  Bogensevejen,  med  Skole  („Enighedsskole")  og  Poge- 
skole. Gaarden  Ror  slevmølle:  16  Td.  Hrtk.,  130  Td.  Ld.  (20  i  N.-Aaby 
S.),  hvoraf  4  Eng,  6  Skov,  Resten  Ager  (til  Gaarden  høre  et  Hus  og  en 
Mølle).  En  Gaard  i  Rorslev:  127/8  Td.  Hrtk.,  88  Td.  Ld.,  hvoraf  1  Eng, 
Resten  Ager  (1   Hus).    Desuden  Margd.  og  Store  Blankegd. 

Rorslev  S.,  een  Sognekomme  med  Hovedsognet,  hører  under  de  samme 
Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  under  3.  Udskrivningskr.' 
217.  Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Hindsgavl. 

Kirken,  fordum  indviet  til  St.  Peder,  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og 
Vaabenhus  mod  S.  De  ældste  Dele  af  Skib  og  Kor  ere  opførte  af  utilhuggen  Kamp 
i  den  romanske  Tid;  senere  er  Kirken  forlænget  mod  V.  og  0.  og  har  faaet  Hvælvinger, 
der  forløbe  paa  Halvsøjler,  alt  af  Mursten;  Korgavlen  har  Blindinger;  Vaabenhuset, 
af  Mursten,  har  Blindinger  paa  alle  tre  Sider  og  Kamgavl,  samt  Bræddeloft.  Taarnet, 
af  Mursten  med  spaantækt  Spir,  er  opf.  176'J  af  Kammerr.  N.  Basse  til  Hindsgavl 
(tidligere  var  der  Klokkehus  ved  Siden  af  Kirken).  Udskaaren  Altertavle  fra  1594 
med  Præsten  Eiler  Ottesen  (Bangs)  Navn,  hvilket  ogsaa  findes  paa  den  udskaarne 
Prædikestol  fra  1590.  Granitdøbefont  med  Ornamenter  paa  Fod  og  Bæger.  Taarn- 
rummet  med  den  nærmeste  Del  af  Skibet  er  skilt  fra  Kirken  ved  en  Jærngitterdør 
og  er  Gravkapel  for  Hindsgavls  tidligere  Ejere;  her  staa  6  Marmorkister,  hvori  hvile 
bl.  a.  Kammerr.  Basse  med  Hustru  og  Kmhr.  Adeler  med  Hustru.  Klokken,  med 
Indskrift,  er  fra  1403  (se  Kirkeh.  Saml.  II  S.  84).    Paa  Korgavlen  et  romansk  Hoved. 

I  en  Præsteindberetning  fra  1623  fortælles:  „Imellem  Baaring  og  Stranden  er  en 
(nu  sløjfet)  Høj,  kaldet  Rankeishøj,  hvorpaa  nu  sættes  Baal  i  Krigstider,  men  tilforn 
have  Indbyggerne  her  ofret  til  Afguderne  for  deres  Børn".  Sagnet  lader  en  Kæmpe 
Ranke  været  begravet  her  („Ride  ride  Ranke  —  fra  Baaring  og  til  Blanke"). 

I  Sognet  har  der  været  en  hellig  Kilde,  som  alt  var  øde  i  Slutn.  af  18.  Aarh. 

I  Rorslev  er  Filosofen  Rasmus  Nielsen  født  1809. 

Brenderup  Sogn    omgives  af  Asperup,    Indslev,  Fjelsted  og  Harndrup 
Sogne  samt  Skovby  Hrd.  (Haarslev  og  Ore  S.,  det  sidste  Anneks  til  Brenderup) 
og  Lille  Bælt  (Baaring  Vig).    Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.   2  Mil  0 
for   Middelfart   og    l1^  Mil    S.   V.    for   Bogense.     De    noget    højtliggende 
ved  Kysten  lavere,    og    bakkede  Jorder  (Aabanke,    7  5  F.,  23,5  M.)  ere  af 
dyb  muldsandet  Beskaffenhed.    Sognet  er  Midtpunkt  for  den  fynske  Humle 
egn.     En    Del   Skov    (Brenderup    Sk.,    Ebberud    Sk.,    Bro   Fredsk.,    Aask. 
Kohave    m.  m.).      Storaa   løber    mod   N.  V.   ud   i  Baaring  Vig.      Gennem 
Sognet  gaar  Landevejen  fra  Middelfart  til  Bogense,  som  her  sender  en  Sidevej 
(Rugaardsvejen)  til  Odense. 

Fladeindholdet  1896:  4766  Td.  Ld.,  hvoraf  2276  besaaede  (deraf  med  Hvede 
106,  Rug  367,  Byg  478,  Havre  465,  Boghvede  4,  Ærter  og  Vikker  6,  Blandsæd  til 
Modenh.  452,  Grentf.  130,  Kartofler  51,  andre  Rodfrugter  186,  andre  Handelspl.  18. 
Frøavl  12),  Afgræsn.  615,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1046,  Have  186,  Skov  419, 
Moser  33,  Kær  og  Fælleder  5,  Hegn  35,  Stenmarker  35,  Veje  og  Byggegr.  108, 
Vandareal  6  Td.  Kreaturhold  1893:  407  Heste,  1706  Stk.  Hornkv.  (deraf  1168 
Køer),  645  Faar,  887  Svin  og  21  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  1895:  470  Td. ;  85  Selvejergaarde  med  397,  253  Huse  med  73  Td.  Hrtk. 
og  36  jordløse  Huse  (ca  1I4  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  1/2  1890:  1871 
(1801:  1014,    1840:    1535,    1860:   1910,   1880:   1960),  boede  i  394  Gaarde  og  Huse; 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    III.  33 


514  Odense  Amt. 

Erhverv:  58  levede  af  immat.  Virksomh.,  1123  af  Jordbrug,  9  af  Gartneri,  5  af 
Fiskeri,  367  af  Industri,  101  af  Handel,  109  af  forsk.  Daglejervirks.,  62  af  deres 
Midler,  og  37  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Brenderup  (1440:  Bræghendorp  og  Bregendorp),  ved 
Odensevejen,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1894),  flere 
Købmandsforretninger  og  en  Del  Haandværkere ;  Skovshøjrup ,  ved  Lande- 
vejen, med  Kro  og  Lægebolig;  Aahøjrup  (gml.  Form  Aahøtherop, 
Ahødorp)  med  Andelsmejeri;  Bro,  paa  Bro  Mark  Missionshuset  „Siloam" 
(opf.  1884);  en  Del  af  Hohe  (Resten  i  Haarslev  S.);  Fyllested  med  Vand- 
mølle; en  Del  af  Graderup  (Resten  i  Harndrup  S.);  Kjøstrup  med  Vejr- 
mølle. Saml.  af  Gde.  og  Huse :  Varbjærg,  Nylykke,  Broskov,  Aabjærg, 
Skovhaver,  Ullehuse.  Hovedgaarden  Kjærsgaard:  66  Td.  A.  og  E. 
Hrtk.,  4  Td.  Skovsk.,  690  Td.  Ld.,  hvoraf  50  Eng,  170  Skov,  Resten 
Ager;  til  Gaarden  høre  Fyllested  Vandmølle,  10  Td.  Hrtk.  Fæstegods 
(1  Gaard  og  25  Huse)  og  Brenderup  Kirketiende.  Hovedgaarden 
Holsegaard:  18  Td.  Hrtk.,  190  Td.  Ld.,  hvoraf  12  Eng  (9  i  Haarslev  S.), 
35  Skov,  Resten  Ager.  Brogaard  (i  Bro):  !21/2  Td.  Hrtk.,  145  Td.  Ld., 
hvoraf  25  Eng,  20  Skov,  Resten  Ager  (et  Fæstehus).  Desuden  Gaardene 
Varbjærg,  Hamborggd.   og  Ellegd. 

Brenderup  S.,  en  egen  Sognekommune,  delt  i  to  Sognefogeddistrikter, 
hører  under  Vends  Hrd.'s  Jurisdiktion  (Middelfart),  Assens  Amtstue-  (Assens) 
og  Middelfart  Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  6.  Folketingskr.  samt 
3.  Udskrivningskr.'  215.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Kjærsgaard. 

Kirken  bestaar  af  Skib,  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  (nu  Lig- 
kapel og  Materialhus).  Skib  og  Kor  ere  opførte  i  den  romanske  Periode  af  hugne 
Granitkvadre  paa  en  Sokkel  af  to  Skifter  profilerede  Granitsten.  Et  romansk  Vindue 
og  en  lign.  Dør  ere  bevarede  paa  Nordsiden,  paa  Sydsiden  Spor  af  en  anden  Dør. 
Oprindelig  har  Kirken  haft  Apsis,  af  hvilken  en  Del  rundhugne  Kvadre  findes  ind- 
murede i  Korets  Ydermure.  Fra  den  senere  Middelalder  ere  Kirkens  Hvælvinger, 
Vaabenhuset  og  Taarnet,  med  smukke  Blindinger  og  kamtakkede  Gavle;  Taarn- 
rummet  benyttes  nu  som  Vaabenhus.  Altertavlen  er  et  tarveligt  Arbejde  i  barok 
Renæssancestil  (fra  1641).  Romansk  Granitdøbefont  med  Løvværksornamenter  og 
store  Mandehoveder  paa  Kummen.  Prædikestolen  er  et  rigt  og  godt  Renæssance- 
arbejde  fra  1602.  I  Skibet  et  Krucifiks  fra  Slutn.  af  den  katolske  Tid.  Paa  Vaabenhusets 
Loft  nogle  udskaarne  Figurer  fra  en  ældre,  katolsk  Altertavle.  I  Korets  nordre  Væg  er 
indmuret  en  Ligsten  over  Jomfruerne  Magdalene  og  Margrethe  Emmikesdatter,  f  1598 
og  1585,  i  Taarnrummet  en  defekt  Ligsten  fra  17.  Aarh.  Den  ene  Klokke  er  fra  1490. 
I  Kirken  har  der  været  en  Dør  fra  gotisk  Tid  med  Indskrift:  Me  fecit  Petrus. 

Kjærsgaard  og  „  Vorbjærggaard"  (se  ndfr.)  solgtes  1499  af  Hr.  Henr.  Knudsen 
Gyldenstierne  til  hans  Svoger  Peder  Bille,  f  1508,  og  Søster  Anne  Gyldenstierne; 
den  arvedes  af  deres  Søn  Hr.  Knud  B.,  f  1555,  Steen  Knudsen  B.,  f  1590,  Erik  Steensen 
B.,  f  1641,  Hr.  Steen  Eriksen  B.  (f  1672),  der  1664  solgte  K.  til  sin  Son  Erik  og 
hans  Fæstemø  Jomfru  Anne  Trolle,  men  1666  gav  sidstnævntes  Fader  Hr.  Niels 
Trolle  Skøde  paa  Gaarden.  Erik  B.,  f  1675,  blev  dog  Ejer  af  den  og  efter  ham 
hans  Enke  Anne  Trolle,  der  indførte  Humleavlen  i  Egnen  om  Middelfart.  Hun  døde 
1723  efter  at  have  testamenteret  Gaarden  til  sin  Søsterdatters  Datter  Anne  Trolle 
Holck,  g.  med  Oberst  Chr.  Fred.  Gersdorff,  der  overlod  den  til  sin  Datter  Anne 
Trolle  G.,  gift  med  Kmhr.  Oberst  Herluf  Trolle,  hvis  Dødsbo  1774  ved  Auktion 
solgte  K.  og  Varbjærg  (i  alt  352  Td.  Hrtk.)  for  59,300  Rd.  til  Krigsr.  Jakob  Wedel  til 
Holsegaard,  som  efterlod  den  til  sin  Søn  Kmjkr.  Anders  Claus  Wedel,  adlet  1826 
und^r  Navn  af  Wedel-Heinen  (det  sidste  Navn  efter  hans  Moders  2.  Mand,  Kmhr. 
v.  Heinen).  Han  maatte  afstaa  Gaarden  til  Regeringen,  som  1834  solgte  den  for 
128,000  Rd.  til  Forpagter  Petersen.  Han  afhændede  en  Del  af  Godset  og  mageskif- 
tede 1851  K.,  takseret  til  170,000  Rd.,  mod  Løgismose,  hvis  Ejer  C.  Hansen  efterlod  K. 
til  sin  Enke,  efter  hvem  den  1873  blev  købt  af  den  nuv.  Ejer,  Kmhr.,  Hofjægerm.  F. 
L.  V.  Greve  Ahlefeldt-Laurvigen.  —  Hovedbygningen  er  opf.  1815—17  i  to  Stokv. 
og  bestaar  af  en  Hovedfløj  og  to  korte  Sidefløje,  i  to  Stokv.  med  Kælder. 


Vends  Herred.  —  Brenderup  og  Fjelsted  Sogne.  515 

Holsegaard  (Holswedt)  nævnes  1451,  da  Laurids  Jensen  solgte  den  til  Hr.  Eggert 
Frille.  Den  blev  siden  delt  i  to  Bøndergaarde,  men  i  17.  Aarh.  paa  ny  sammenlagt 
til  en  Hovedgaard  af  Laurids  Lindenov  og  Fru  Anne  Friis.  Sidstnævnte  skødede 
1648  H.  til  Jomfru  Mette  Friis,  der  endnu  ejede  den  1658.  1670  blev  den  af  H. 
Lindenov  solgt  til  Jomfru  Magdalene  Akeleye  og  tilhørte  derefter  sidstnævntes  Søstersøn 
Gabriel  Bille,  hvis  Arvinger  og  Kreditorer  solgte  den  til  Erik  Steensen  til  Skovgaarde, 
hvis  Enke  Kirsten  Rothkirck  1702  tilskødede  sin  Datter  Barbara  Kirstine  Steensen 
og  Svigersøn  Oberst  Mogens  Holck  Gaarden,  hvilken  Datteren  1727  som  Enke  solgte 
til  Præsten  i  Haarslev,  Hr.  Anders  Andersen  Hviid,  der  forarmedes  ved  en  Stude- 
proces med  Oberst  Hagedorn,  hvorfor  Gaarden  ved  Auktion  1739  blev  solgt  til  Hans 
Bruun,  der  1745  skødede  den  (251  Td.  Hrtk.)  til  Hans  Bryde,  som  atter  1768  solgte  den 
til  Krigsr.  Wedel,  der  lagde  den  ind  under  Kjærsgaard.  1804  blev  H.  solgt  til  Henr. 
Grandjean,  som  1808  frasolgte  Indslev  Kirke  og  Bøndergodset;  efter  Grandjeans 
Fallit  solgtes  H.  for  56,500  Rd.  til  Forpagter  S.  Michelsen,  der  1826  overdrog  den 
til  Sønnen  L.B.Michelsen,  f  ugift  1838,  efter  hvem  den  gik  over  til  Søsteren  Salome 
Fahnøe  og  dennes  Søn  L.  B.  Fahnøe,  der  solgte  den  1876  til  den  nuv.  Ejer,  A.  Si- 
monsen, for  140,000  Kr.  —  Hovedbygningen  er  opf.  1856  i  eet  Stokv.  med 
Kvist.    Ladebygningerne  ere  opf.   1894  efter  en  Brand  i  Nov.  1893. 

Varbjær?  (i  Vald.  II  Jordeb.  Wordburgh)  nævnes  1499  (se  under  Kjærsgaard)  og 
havde  i  Beg.  af  19.  Aarh.  Ejere  fælles  med  Kjærsgaard. 

I  Aahøjrup  laa  fordum  en  Adelsgaard,  der  1451  ejedes  af  Saxe  Tygesen  og  1474 
af  Laurids  Saxesen  (Basse). 

Det  Slag,  hvori  Valdemar  Atterdag  overvandt  Holstenerne  og  fangede  Grev  Nicolaus 
(se  Indskriften  i  Højrup  Kirke,  II  S.  850)  i  Aaret  1357,  har  maaske  staaet  ved  Lands- 
byen Bro;  i  Sjællands  Krønike  nævnes  Stedet  „Brobjærg"  (se  Hist.  Tidsskr.  4.  R. 
III  Bd.  S.  216  flg.).  Paa  en  Skrænt  ved  Ejendommen  Karishøj  tæt  N.  for  en  Krum- 
ning af  Storaa  paavises  den  formentlige  Valplads. 

Brenderup  S.  var  et  eget  Pastorat  indtil  1628,  da  det  blev  Anneks  til  Ore  (Reskr. 
af  21/3  1620),  men  1632  blev  Brenderup  Hovedsognet  (se  Kirkeh.  Saml.  2.  R.  VI 
Bd.  S.  764  flg.). 

Litt.  Om  Brenderup  S.  se  ogsaa  Kirkeh.  Saml.  3.  R.  V  Bd.  S.  609  flg.,  og  4.  R. 
III  Bd.  S.  140  flg. 

Fjelsted  Sogn  omgives  af  Annekset  Harndrup ,  Brenderup ,  Indslev , 
Ejby,  Gjelsted  og  Rørup  Sogne  samt  Skovby  Hrd.  (Haarslev  S.).  Kirken, 
omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  21/2  Mil  S.  0.  for  Middelfart  og  2  Mil  S.  S.  V. 
for  Bogense.  De  særlig  mod  S.  0.  højtliggende  (Padesø  Bjærg,  235  F., 
74  M.)  og  bakkede  Jorder  ere  overvejende  grusmuldede.  En  Del  Skov 
(Fjelsted  Sk.,  Fjellerup  Sk.).  Et  mindre  Aaløb  udspringer  mod  S.  Gennem 
den  sydvestl.  Del  gaar  Landevejen  fra  Middelfart  til  Odense. 

Fladeindholdet  1896:  3410  Td.  Ld.,  hvoraf  1602  besaaede  (deraf  med  Hvede 
10,  Rug  345,  Byg  322,  Havre  338,  Boghvede  17,  Ærter  og  Vikker  6,  Blandsæd 
til  Modenh.  342,  Grontf.  32,  Kartofler  48,  andre  Rodfr.  142),  Afgræsn.  566,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  802,  Have  75,  Skov  193,  Moser  32,  Kær  og  Fælleder  6,  Hegn  39, 
Heder  9,  Veje  og  Byggegr.  82  Td.  Kreaturhold  1893:  298  Heste,  1149  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  714  Køer),  538  Faar,  424  Svin  og  5  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  1895:  315  Td. ;  57  Selvejergaarde  med  279,  1  Fæstegd.  med  3, 
146  Huse  med  33  Td.  Hrtk.  og  4  jordløse  Huse.  Befolkningen,  l/8  1890:  1005 
(1801:  695,  1840:  1038,  1860:  1114,  1880:  1105),  boede  i  221  Gaarde  og  Huse; 
Erhverv:  28  levede  af  immat.  Virksomh.,  637  af  Jordbrug,  5  af  Gartneri,  176  af 
Industri,  53  af  Handel,  49  af  forsk.  Daglejervirks.,  35  af  deres  Midler,  og  22  vare 
under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Fjelsted  med  Kirke,  Skole,  Pogeskole,  Forsamlingshus 
(opf.  1884),  Andelsmejeri  (Jægersminde)  og  Mølle;  Fjellerup  med  Præstegd. 
(i  hvilken  der  1895  er  indrettet  en  Forsamlingssal),  Skole  med  Pogeskole 
(paa  Fjellerup  Mark)  og  Garveri;  Sletterod  med  Skole.  Aalund Falliggaard, 
opr.  1869,  er  nedlagt  1897.  Saml.  af  Gde.  og  Huse:  Fjeldskov,  Billesbølle 
Nygaard,    Billesbølle   Nymark,    Lille   og    St.  Pades øbj ær ggaar d .     Desuden 

33* 


516  Odense  Amt. 

Fj eller  up gaard,  Fjelleruplund,  Bille  sb  ølle gd.,  Slellerodgd.,  Skydsbjærggd.y 
Lykkegd.,  Fj ellemos egd.,  Kaaberbøllegd.,  Frydenlund  m.  m.  Gillebro, 
Vandmølle. 

Fjelsted  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Vends  Hrd.'s 
Jurisdiktion  (Middelfart),  Assens  Amtstue-  (Assens)  og  Middelfart  Lægedistr., 
6.  Landstings-  og  Amtets  5.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  213. 
Lægd.    Kirken  tilhører  en  Del  af  Sognets  Beboere  og  en  Enke  i  Kbh. 

Kirken,  fordum  helliget  St.  Laurentius,  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V., 
Vaabenhus  mod  S.  og  en  Tilbygning  mod  N.  Skib  og  Kor  ere  opf.  i  den  romanske 
Tid  af  hugne  Granitkvadre  paa  en  af  to  profilerede  Granitskifter  bestaaende  Sokkel. 
Et  nu  tilmuret  romansk  Vindue  er  bevaret  i  Korets  Nordmur.  I  den  senere  Middel- 
alder er  Taarnet  opført ,  med  hvælvet  Underrum,  Kor  og  Skib  overhvælvede  og 
Vaabenhuset  tilføjet.  Vaabenhusgavlen  og  den  ene  Taarngavl  ere  fornyede  i  19. 
Aarh.  Den  hvælvede  Tilbygning  er  ny.  Koret  har  paa  begge  Sider  højt  Panel  fra 
17.  Aarh.  Altertavlen  er  en  ret  rig,  men  tarvelig  udskaaret  Træopsats  fra  17.  Aarh. 
Præstestol  fra  omtr.  samme  Tid;  Degnestol  med  Aarst.  1650.  Prædikestolen  er  et 
ret  godt  Træskærerarbejde  fra  17.  Aarh.  Romansk  Granitdøbefont.  I  Skibet  et  Kruci- 
fiks fra  Slutn.  af  Middelalderen  og  Træmindetavle  over  Maria  Dortea  Margrethe 
Schmidt,  f  1787  paa  Billesbølle.  I  Kirkegaardshegnet  en  anselig,  muret,  spidsbuet 
Kirkegaardsport. 

Den  tidligere  Hovedgaard  Billesbølle  har  Navn  efter  Hr.  Steen  Bille  til  Kjærsgaard 
(f  1672),  der  1652  samlede  den  til  en  Hovedgaard.  Den  tilhørte  derefter  Sønnen  Kmhr. 
Otte  B.,  dennes  Søster  Mette  B.,  Grevinde  Holck,  der  1698  solgte  B.  (46  Td.  og  174  Td. 
Hrtk.  Bøndergods)  til  sin  Datter  Birgitte  Comtesse  Holck,  Enke  efter  Schoutbynacht 
Gabriel  Bille,  g.  anden  Gang  med  Kommandør  Chr.  Munk.  Efter  hendes  Død  solgtes 
Gaard  og  Gods  (217  Td.  Hrtk.)  1702  ved  Auktion  til  Assessor  Broder  Landorph, 
f  1711,  hvis  Son  Hans  L.  1738  solgte  B.  (346  Td.  Hrtk.)  til  Peder  Enevold  Braés 
til  Kokkedal,  som  atter  1755  solgte  den  til  Hofjunker  Sehested,  der  1761  ved  Auk- 
tion afhændede  den  til  Hans  Lindegaard  for  11,126  Rd.;  han  solgte  1765  Hoved- 
gaarden  til  Justitsr.  Fr.  v.  d.  Maase,  der  Aaret  efter  afhændede  den  til  Gehejmeraad- 
inde  Levetzau,  som  1790  solgte  den  til  Ritmester  Fr.  Jørgen  Sehested.  Denne  solgte 
1798  B.  til  Chrf.  Jørgensen,  der  udparcellerede  Hovedgaarden,  hvis  Bøndergods  alle- 
rede for  største  Delen  var  frasolgt  1760.  Den  nu  staaende  Bondegaard  minder  kun 
ved  en  i  Gavlen  indmuret  Sten  med  Hr.  Steen  Billes  og  hans  Frue  Birgitte  Kruses 
Vaaben  om  den  svundne  Herlighed. 

Fjellemosegaard,  tidligere  Faldemose,  tilhørte  Kronen,  der  1583  mageskiftede  den 
til  Jomfru  Margrethe  Emmiksen,  f  1600;  1609  tilhørte  den  hendes  Søster  Fru  Tale 
Emmiksen,  Enke  efter  Eiler  Brockenhuus  til  Søndergaarde,  senere  Jørgen  Lykke,  f 
1633,  og  1634  Jørgen  Hartvigsen. 

Aar  1527  nævnes  en  Fjelstedgaard,  der  tilhørte  Laurids  Skinkel  og  hans  Søskende. 

Ved  Kaaberbøllegaard  holdtes  der  tidligere  et  aarligt  St.  Laurids  Marked. 

Harndrup  Sogn,  Anneks  til  Fjelsted,  omgives  af  dette  og  Brenderup 
Sogne  samt  Skovby  Hrd.  (Haarslev  S.).  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet, 
ligger  21/2  Mil  0.  S.  0.  for  Middelfart  og  1  x/2  Mil  S.  S.  V.  for  Bogense. 
De  noget  højtliggende  og  bakkede  Jorder  ere  overvejende  sandede  og  sand- 
muldede. Mod  V.  og  N.  V.  begrænses  Sognet  af  Aaløb.  Gennem  Sognet 
gaar  den  gamle  Landevej  fra  Middelfart  til  Odense. 

Fladeindhold  1896:  1650  Td.  Ld.,  hvoraf  836  besaaede  (deraf  med  Rug  182, 
Byg  185,  Havre  176,  Boghv.  3,  Blandsæd  til  Modenh.  146,  Grøntf.  37,  Kartofler  35,  an- 
dre Rodfr.  68),  Afgræsn.  173,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  419,  Have  58,  Skov  65,  Moser 
22,  Kær  og  Fælleder  9,  Hegn  18,  Flyvesand  5,  Veje  og  Byggegr.  44  Td.  Kreatur  hold 
1893:  142  Heste,  570  Stk.  Hornkv.  (deraf  375  Køer),  377  Faar,  329  Svin  og  14  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  155  Td.;  48  Selvejergaarde  med 
126,  123  Huse  med  29  Td.  Hrtk.  og  9  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1j2  1890: 
716  (1801:  466,  1840:  776,  1860:  763,  1880:  844),  boede  i  182  Gaarde  og  Huse; 
Erhverv:  6  levede  af  immat.  Virksomhed,  396  af  Jordbrug,  9  af  Gartneri,  183 
af  Industri,  47  af  Handel,  43  af  forsk.  Daglejervirks.,  29  af  deres  Midler,  og  3  vare 
under  Fattig v.    Nogen  Humleavl. 


Vends  Herred.  —  Fjelsted,  Harndrup  og  Gjelsted  Sogne.  517 

I  Sognet  Byerne:  Harndrup  (1435:  Harendorp),  ved  Landevejen,  med 
Kirke,  Skole,  Pogeskole  og  Mølle ;  en  Del  af  Graderup,  ved  Landevejen  (Resten 
i  Brenderup  S.).  Stokholm  og  Berlin,  Gde.  og  Huse.  Saml.  af  Huse: 
Harndrup  Skov,  Havehuse.  Desuden  Gaardene  Chris  tianslyst,  Broholm  m.  m. 

Harndrup  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  de 
samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  under  3.  Ud- 
skrivningskr.'  214.  Lægd.    Kirken  tilhører  Skolelæreren  i  Harndrup. 

Kirken,  fordum  vistnok  helliget  St.  Anna,  beliggende  paa  en  Bakke,  bestaar  af  Skib 
og  Kor  samt  Taarn  mod  S.  Skib  og  Kor  ere  opførte  i  den  romanske  Tid  af  Munke- 
sten paa  Sokkel  med  Skraaprofil  af  samme  Materiale.  Flere  oprindl.  Vinduer  og 
Rester  af  den  gamle  Norddør  ses.  I  den  senere  Middelalder  er  Skibet  blevet  for- 
længet mod  V.  med  en  Tilbygning  (mulig  Underbygning  for  et  ikke  opført  Taarn), 
der  mod  V.  afsluttes  af  en  smuk,  takket  Gavl  med  Blindinger.  Det  nuv.,  tarvelige 
Taarn  er  opført  i  19.  Aarh.  over  det  lille,  sent-middelalderlige  Vaabenhus  paa  Skibets 
Sydside  (i  Stedet  for  et  ældre  af  Bindingsværk).  Kirken  har  overalt  flade  Bjælkelofter. 
Altertavle  og  Prædikestol  ere  tarvelige  Arbejder  fra  1.  Halvdel  af  17.  Aarh.  Stole- 
stadernes Endestykker  ere  fra  omtr.  samme  Tid.  Romansk  Granitdøbefont.  Mellem 
Vaabenhus  og  Skib  en  jærnbeslaaet  Egetræsdør  med  en  smuk  Dørring  og  en  af 
Beslaget  dannet  Indskrift :  Hjælp  Jesus,  Anna,  beder  for  Per  Smed,  han  bandt  mig 
1505.  Kirken  er  i  1892  undergaaet  en  gennemgribende  Istandsættelse.  —  Paa 
Kirkegaarden  en  Ligsten  (indtil  over  Midten  af  19.  Aarh.  i  Kirkens  østl.  Del,  hvor 
der,  adskilte  ved  et  Gitter,  stod  flere  Kister)  med  Oberst  Chr.  Fr.  Gersdorff  til 
Kjærsgaards  Navn  og  3  Vaabener.  Paa  Kirkegaarden  en  Ask,  Stammens  Omf.  omtr. 
14V,  F. 

Fin  Lauridsen  i  Harndrup,  Væbner,  og  hans  Hustru  Mette  Pixstensdatter  nævnes 
1445.    Den  norske  Adelsslægt  Schønnebølle  skal  stamme  fra  Harndrup. 

Harndrup  S.  synes  i  nogen  Tid  i  17.  Aarh.  at  have  været  et  eget  Pastorat. 

Gjelsted  Sogn  omgives  af  Annekset  Rørup,  Fjelsted,  Ejby  og  Ørslev 
Sogne  samt  Baag  Hrd.  (Tanderup  og  Kjerte  S.).  Kirken,  midt  i  Sognet, 
ligger  omtr.  2x/4  Mil  S.  0.  for  Middelfart  og  2  Mil  N.  N.  0.  for  Assens. 
De  højtliggende  og  bakkede  Jorder  (Galgehøj,  216  F. ,  68  M.)  ere  sand- 
muldede og  sandede.  Mod  N.  ligger  et  stort  Mosedrag.  Gennem  Sognet 
gaar  den  fynske  Hovedbane. 

Fladeindhold  1896:  4155  Td.  Ld.,  hvoraf  1996  besaaede  (deraf  med  Hvede  79, 
Rug  374,  Byg  387,  Havre  428,  Boghv.  15,  Bælgsæd  13,  Blands.  til  Modenh.  386,  Grøntf. 
90,  Kartofler  84,  Sukkerr.  42,  andre  Rodfr.  81,  andre  Handelspl.  6,  Frøavl  11),  Afgræsn. 
619,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  880,  Have  75,  Skov  136,  Moser  187,  Kær  og  Fælleder  18, 
Hegn  30,  Heder  115,  Veje  og  Byggegr.  94,  Vandareal  3.  Kreatur  hold  1893:  345 
Heste,  1339  Stkr.  Hornkv.  (deraf  808  Køer),  1006  Faar,  764  Svin  og  21  Geder.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  433  Td.;  68  Selvejergaarde  med  347, 
4  Fæstegd.  med  27,  241  Huse  med  56  Td.  Hrtk.  og  22  jordløse  Huse.  Befolk- 
ningen, i/2  1890:  1658  (1801:  838,  1840:  1070,  1860:  1140,  1880:  1625),  boede 
i  340  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  106  levede  af  immat.  Virksomh.,  724  af  Jord- 
brug, 2  af  Gartneri,  503  af  Industri,  69  af  Handel,  179  af  forsk.  Daglejervirks., 
54  af  deres  Midler,  og  21  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Gjelsted  med  Kirke,  Præstegd.,  to  Skoler  (Hoved- 
skolen og  Stationsskolen),  Missionshus  (opf.  1889),  Forsamlingshus  (opf. 
1892),  Jærnbane-,  Telegraf-  og  Telefonstation,  Gæstgiveri  og  Andelsmejeri ; 
Gjelsted- Taarup  med  Fattiggaard  (Plads  for  40  Lemmer);  Lunge  (gml.  Form 
Ly  unge);  Kings  trup  med  Børnehjem  (opf.  1872);  Hø nner up  med  Teglværk 
og  Uldspinderi.  Saml.  af  Huse:  Gjelsted  Mose,  Lungebjærge,  Kj ellingbor  g, 
Fluebjærg  og  Hørkjær.  Større  Gaarde:  Holme gd.,  14  Td.  Hrtk.,  130  Td. 
Ld.,  hvoraf  6  Eng,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  et  Fæstehus  med  4  Td. 
Ld.  og  en  Mølle.     En  Gaard  i  Gjelsted  (Gjelstedgd.) :    1 1 1/4=  Td.    Hrtk., 


518  Odense  Amt. 

90  Td.  Ld.  Desuden  Gaardene  Ellegd.,  Tryden,  Hønneruplund  (11  Td. 
Hrtk.),  med  Teglværk,  Hønnerap  Hougaard,  Ludvigsgaard  (med  Huse). 
Gj eisted  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Wedellsborg 
Birks  Jurisdiktion  (Kjellingberg),  Assens  Amtstue-  (Assens)  og  Middelfart 
Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  5.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
207.  Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Erholm  og  Søndergaarde. 

Kirken,  fordum  indviet  til  St.  Nicolaus,  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V. 
og  Vaabenhus  mod  S.  Den  er  oprindl.  oflført  med  Skib  og  Kor  med  Korrunding  i 
den  romanske  Tid  af  tilhuggen  Kamp  med  profileret  Sokkel;  flere  rundbuede  Vin- 
duer ses.  I  den  senere  Middelalder  er  Koret  blevet  ombygget  og  har  faaet  lige  Gavl, 
hvortil  for  en  Del  er  benyttet  det  ældre  Materiale,  Resten  Mursten;  samtidig  er 
Kirken  bleven  overhvælvet  og  Taarnet  tilføjet,  af  Mursten,  dog  med  Kamp  i  Taar- 
nets  nederste  Del ;  baade  Korbuen  og  den  brede  Bue  fra  det  overhvælvede  Taarnrum 
ere  spidse.  Vaabenhuset,  af  Mursten,  har  Bræddeloft.  Altertavle  og  Prædikestol  ere 
i  Renæssancestil  fra  Beg.  af  17.  Aarh. ;  Alterbilledet  (Madonna  med  Barnet)  er  Kopi 
efter  Rafael.  Granitdøbefont  med  Rebsnoning,  Bladornamenter  og  Figurer.  I  Koret 
stort  Epitafium  over  Præsten  Peder  Brandt,  f  1710;  i  Korbuen  Tavler  over  Præsterne 
Peder  Meyer,  f  1764,  M.  Krag,  f  1797,  og  C.  Krag,  f  1818.  I  Vaabenhusets  Væg 
en  Ligsten  over  Otte  Hvide  til  Hønnerup,  f  1562,  og  Hustru  Sophie  Daa.  I  Taarnets 
Vestvæg  en  Dør  med  Jærnbeslag,  der  danner  Indskriften:  „Anno  milesimo  quingen- 
tesimo  sexto  opus  istud  factum  est  in  honorem  St.  Nicolai  in  Gielsted  per  me  Olavum 
Malde  (de)  oppido  Asnesa.  —  Gammel,  god  Kirkegaardsportal. 

Hønnerup,  forhen  Hynderup,  var  tidligere  en  Hovedgaard,  der  1478  ejedes  af 
Jep  Unkersen  og  siden  af  Otte  Hvide  (se  under  Kirken)  og  hans  Enke  Sophie  Daa, 
derefter  af  Knud  Rud.  til  Sandholt,  hvorpaa  Gaarden  blev  delt  i  to  Bøndergaarde 
og  eet  Hus,  foruden  Hynnerup  Lund,  der  den  Gang  var  en  god  Skov. 

I  18.  Aarh.  nævnes  Volden  „Aringe  Boel",  der  sikkert  i  sin  Tid  har  været  en 
Herregaard,  da  den  var  omgivet  af  Volde  og  Grave  (se  D.  Atl.  VI,  S.  648). 

I  Sognet  har  ligget  Hovedgaarden  Lerbæksholm,  som  1369  ejedes  af  Peder  Iversen 
(Lykke),  1539  af  Hans  Stigsen  (Ulfeld),  1561  af  Fru  Anna  Stigsdatter  (Ulfeld), 
Jørgen  Daas  Efterleverske,  og  1590  af  Joh.  Norby. 

Rørup  Sogn,  Anneks  til  Gjelsted,  omgives  af  dette  og  Fjelsted  Sogne 
samt  Skovby  Hrd.  (Haarslev  S.),  Odense  Hrd.  (Vissenbjærg  S.)  og  Baag 
Hrd.  (Skydebjærg  og  Kjerte  S.).  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  23/4 
Mil  S.  0.  for  Middelfart,  21l2  Mil  N.  N.  0.  for  Assens  og  21l9  Mil  S.  S.  V. 
for  Bogense.  De  højtliggende  og  bakkede  Jorder  (Højbavn,  212  F.,  85  M.) 
ere  i  Almindelighed  grusblandede.  En  stor  Del  Skov  (Søndergaarde  Sk., 
Østersk.,  Hækkebølle  Østersk.,  Hegnet,  Aalsbo  Banker).  I  den  vestl.  og 
nordvestl.  Del  er  der  flere  mindre  Aaløb.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejene 
fra  Odense  til  Middelfart  og  fra  Bogense  til  Assens,    der  krydse  hinanden. 

Fladeindholdet  1896:  3889  Td.  Ld.,  hvoraf  1510  besaaede  (deraf  med  Hvede 
18,  Rug  307,  Byg  316,  Havre  322,  Boghvede  4,  Blandsæd  til  Modenhed  282,  Grentf. 
116,  Kartofler  34,  Sukkerroer  5,  andre  Rodfrugter  106),  Afgræsn.  616,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  730,  Have  69,  Skov  663,  Moser  70,  Kær  og  Fælleder  125,  Hegn  26, 
Heder  5,  Veje  og  Byggegr.  72,  Vandareal  3  Td.  Kreatur  hold  1893:  258  Heste, 
1167  Stkr.  Hornkv.  (deraf  678  Køer),  488  Faar,  580  Svin  og  25  Geder.  Ager  og 
Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldsbrtk.  1895:  350  Td.;  35  Selvejergaarde  med  299, 
5  Fæstegd.  med  23,  96  Huse  med  28  Td.  Hrtk.  og  12  jordløse  Huse  (c.  V2  *  Fæste 
og  Leje).  Befolkningen,  \  1890:  769  (1801:  554,  1840:  713,  1860:743,  1880: 
860),  boede  i  146  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  29  levede  af  immat.  Virksomhed, 
478  af  Jordbrug,  4  af  Gartneri,  175  af  Industri,  18  af  Handel,  42  af  forsk.  Dag- 
lejervirks.,  18  af  deres  Midler,  og  5  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Rørup  (1440:  Rodorp)  med  Kirke,  Skole  og  Huse  og  Byerne: 
Etterup,  ved  Bogense- Assensvejen,  med  Skole;  Hækkebølle;  Aalsbo.  Dyb- 
mose,    Gde.    og    Huse;     Grønnemose,    Huse.       Hovedgaarden    Erholm, 


Vends  Herred.  —  Gjelsted  og  Rørup  Sogne. 


519 


under  Stamhuset  Erholm  og  Søndergaarde,  har  48  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og 
7V8Td-  Skovsk.,  785  Td.  Ld.  (Rørup  og  Skydebjærg  S.),  hvoraf  46  Eng, 
359  Skov,  Resten  Ager.  Til  Gaarden  høre  73  Td.  Hrtk.  Fæstegods.  Under 
samme  Stamhus  høre  Hovedgaarden  Søndergaarde,  463/4  Td.  A.  og 
E.  Hrtk.  og  9  Td.  Skovsk.,  831  Td.  Ld.,  hvoraf  30  Eng,  391  Skov,  Resten 
Ager,  samt  Gaardene  Kj eishøj,  23x/4  Td.  Hrtk.,  226  Td.  Ld.  (i  Rørup,  Gjelsted 
og  Kjerte  S.),  hvoraf  1  Eng,  Resten  Ager,  og  Hækkebøllegd.,  18  Td.  Hrtk., 
161  Td.  Ld.,  hvoraf  4  Eng,  3/4  Skov,  Resten  Ager*).  Desuden  Munke- 
gaarde, Dybmosegaard med  Teglværk,  Etterupgd.,  Blankenborg,  Gd.,  Orme- 


Erholm. 


højgd.,   Skovriderboligen  Hegnetslund  og   Gribsvad  Kro,    ved  Landevejenes 
Krydsning,  med  Mølle. 

Rørup  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  samme 
Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  under  3.  Udskrivningskr.' 
208.  Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Erholm  og  Søndergaarde. 

Kirken,  fordum  helliget  St.  Morten,  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og 
en  Tilbygning  mod  N.  Kirken  har  oprindl.  været  en  romansk  Bygning,  opfort  af 
raa  Kamp  paa  en  to  Skifter  høj,  profileret  Sokkel  af  Granit.  En  Del  i  Kirkens  Vægge 
indmurede  rundhugne  Profilsten  tyder  paa,  at  den  oprindl.  har  haft  Apsis.  Den  nuv. 
Kirkes  Kor  og  Skib  hidrøre  fra  den  senere  Middelalder  og  ere  hovedsagelig  opførte 
af  Munkesten.    Rester  af  det  oprindl.  Granitmurværk  findes  endnu  paa  Skibets  Nord- 


"■)  Til  Stamhuset  Erholm  og  Søndergaarde,  der  indbefatter  de  ovennævnte  Gaarde,  here  24li/4 
Td.  Hrtk.  af  alle  Slags,  deraf  fri  Jord  133,  Skovskyld  171/*  Bøndergods  73,  Kirke-  og  Konge- 
tiender (Gjelsted,  Rørup,  Skydebjærg  og  Orte)  183;  i  Bankaktier  11,600,  i  Fideikommiskapitaler 
omtr.  1,311,900  Kr.    Hovedgaardenes  Tilliggende  udgør  1400  Td.  Ld.  foruden  1000  Td.  Ld.  Skov. 


520  Odense  Amt. 

side.  Skib  og  Kor,  der  have  samme  Bredde,  ere  overhvælvede.  Taarnet,  med  spaan- 
tækket  Spir  og  hvælvet  Underrum,  der  tjener  som  Vaabenhus  (det  tidligere  Vaabenhus 
nedbrødes  1845—46),  er  opf.  1787  i  Stedet  for  et  ældre,  fra  Slutn.  af  16.  Aarh. 
Tilbygningen  mod  N.  er  opf.  1846.  Kirken  blev  ombygget  af  Eiler  Brockenhuus 
ved  1530.  Altertavlen  bestaar  af  en  stor,  udsvajfet  B  ræddeflage  med  paamalede 
Rokokoornamenter  og  et  tarveligt  Maleri.  Prædikestolen,  med  Sejler  og  udskaarne 
Fyldinger,  er  et  ret  godt  Renæssancearbejde  fra  Beg.  af  17.  Aarh.  Herskabsstol  fra 
18.  Aarh.  med  udskaarne  Fyldinger.  I  Skibet  to  Messinglysekroner.  I  Taarnet  er 
opstillet  en  Ligsten  over  Claus  Brockenhuus  til  Sondergaarde,  f  1566,  og  Hustru 
Marine  Friis.  I  Kirken  har  der  været  en  Dør  med  Indskrift  i  Jærn:  1513  in  honorem 
St.  Martini  in  Rørup. 

Erholm  tilhørte  oprindelig  den  til  Fyn  indvandrede  Linie  af  Slægten  Rantzau  (jvfr. 
Aagaarde)  og  kom  vistnok  ved  Inger  Clausdatter  Rantzaus  Ægteskab  med  Erik  Jepsen 
Ravensberg  til  denne.  Den  deltes  mellem  deres  to  Børn,  Sønnen  Claus  Eriksen  „Slippe- 
slot"  og  Datteren  Elline,  gift  med  Emmike  Emmikesen.  Førstnævnte  døde  1541  paa  E., 
og  Gaarden  tilfaldt  da  hans  Datter  Inger  Clausdatter,  Anders  Pedersen  Galts,  dog  i  ved- 
varende Fællesskab,  nu  med  Claus  Basse,  der  havde  ægtet  Emmike  Emmikesens  Datter 
Anne.  Sidstnævnte  efterlod  sig  to  Døtre  Margrethe  og  Elline  Basse,  gifte  med  to  Brødre 
Johan  og  Otte  Norby,  der  begge  skrev  sig  til  E.  Fru  Inger  Clausdatter  solgte  ved  1590 
Gaarden  til  Fru  Helvig  Hardenberg  til  Arreskov;  1651  ejedes  den  af  Fru  Elisabeth  Korff, 
Enke  efter  Landsdommer  Torben  Gabrielsen  (Akeleye).  1664  solgte  Fr.  Arenstorff 
og  Fru  Christence  Lykke  E.  med  to  Bøndergaarde  og  en  Dobbeltgaard  Hestholm  til 
Oberst  Poul  Ulrik  Pestel  og  Bodil  Mortensdatter  for  2300  Rd.  in  species.  Pestel  skødede 
1685  E.  til  Raadmand  i  Assens  Erik  Nielsen,  som  1699  solgte  den  til  Raadmand 
Jeremias  Spleths  Søn,  Forpagter  paa  Taasinge  Lyder  S.  (f  1713)  for  2580  Rd.  Han 
og  hans  Enke  Karen  Johansdatter  Borchenfeldt  tilkøbte  meget  Gods  (1718  var  Hrtk. 
24  Td.  og  136  Td.  Bøndergods,  men  1719  købte  hun  160  Tcf  Krongods).  Enken  giftede 
sig  atter  1720  med  Krigs-  og  Landkommissær  Andr.  Simonsen,  der  1725  efterfulgtes  som 
Ejer  af  sin  Broder  Amtmand,  Konferensr  Hans  S.  (f  1768),  tidligere  Kammertjener 
hos  Fr.  IV.  1759  købte  han  Sønder gaar de.  Denne  Gaard  tilhørte  1497  Henrik  Brocken- 
huus, som  formodentlig  havde  faaet  den  efter  sin  Moder  Berte  Clausdatter  Rantzau; 
derefter  hans  Sønner  Eiler,  f  1546,  der  byggede  eller  ombyggede  Rørup  Kirke,  hvor 
han  ligger  begraven,  og  Claus  B.,  f  1566,  hvis  Søn  Ejler  B.  til  S.  paa  Grund  af 
sit  forargelige  Levned  blev  indsat  til  livsvarigt  Fængsel  paa  Dragsholm  (se  II  S. 
522).  Dennes  Søn  Landsdommer  Claus  B.,  bekendt  for  sine  mange  Ejendomshandeler, 
solgte  S.  til  Hans  Lindenov,  efter  hvem  den  gik  i  Arv  til  Sønnerne  Hans  og  Jakob, 
men  Jakob  bortbyttede  1657  sin  Halvdel  til  Broderen  mod  dennes  Halvpart  i  Gaunø. 
Hr.  Hans  Lindenovs  Enke  Elisabeth  Augusta,  Datter  af  Chr.  IV.,  overdrog  1662  S. 
med  90  og  234  Td.  Hrtk.  til  Kjøbenhavns  Universitet  for  sin  Husbonds  Gæld,  24,385 
Rd.  Den  blev  henlagt  til  Trinitatis  Kirke,  af  hvilken  Grev  Wedell  til  Wedellsborg 
købte  den  1681.  Dennes  Sønnesøns  Enke  solgte  1759  S.  (356  Td.  Hrtk.)  til  oven- 
nævnte H.  Simonsen  til  E.,  som  25/u  1761  oprettede  begge  Gaardene  til  et  Stamhus 
for  Lorens  Chr.  Ernst  de  Cederfeld  (f  1822,  en  Søn  af  Amtmand  Bartholomæus 
Bertelsen,  adlet  under  Navnet  Cederfeld).  Naar  han  blev  voksen,  skulde  han  gifte 
sig  med  en  af  Døtrene  efter  Erigentens  Brodersøn,  Chrf.  Simonsen,  helst  den  ældste, 
og  da  antage  Navnet  Cederfeld  de  Simonsen;  1776  ægtede  han  den  ældste,  Ane 
Sophie,  og  overtog  Stamhuset.  Efter  ham  fulgte  Sønnen,  Stiftamtmand  Hans  Vilh. 
C.  de  S.,  f  1836,  og  derefter  dennes  Søn  Amtmand  Hans  Chr.  Joach.  C.  de  S.,  den 
nuv.  Besidder.  —  I  Stedet  for  den  gamle,  1  Stokv.  høje  Hovedbygning,  der  var  opført 
af  H.Simonsen,  opførtes  efter  Tegn.  af  Herholdt  1850 — 54  en  ny  Hovedbygning 
i  gotisk  Stil,  bestaaende  af  3  Fløje  i  to  Stokv.,  liggende  paa  en  Terrasse,  omkring 
hvilken  den  smukke,  i  engelsk  Stil  anlagte  Have  er  lejret;  i  Haven  Mindestøtte  for 
H.  Simonsen.  Af  sjældnere  Træer  nævnes :  en  Pinus  austriaca,  en  Fraxinus  excelsior, 
hvis  Stamme  er  omtr.  19  F.  i  Omf.,  og  en  70  F.  høj  Robinia  Pseudacacia  (om  E. 
se  G.  L.  Wad,  Konferensr.  H.  Simonsen  til  E.  og  samme  Gaards  Ejere  efter  1664, 
i  Personalh.  Tidsskr.  III,   1882,  S.  97  flg.). 

Rørup  S.  havde  1545  sin  egen  Præst,  men  var  allerede  i  Slutn.  af  16.  Aarh. 
annekteret  til  Gjelsted. 

Balslev  Sogn  omgives  af  Annekset  Ejby,  Ørslev,  Føns,  Udby,  N.-Aaby 
og  Indslev  Sogne.  Kirken,  mod  S.,  ligger  omtr.  l3/4  Mil  S.  0.  for  Middel- 
fart og  21/4  Mil  N.  for  Assens.    De  noget  højtliggende  og  bakkede  Jorder 


Vends  Herred.  —  Rørup,  Balslev  og  Ejby  Sogne.  521 

ere  overvejende  lermuldede.    Gennem  det  nordøstl.  Hjørne  gaar  den  fynske 
Hovedbane ;  Sydvesthjørnet  berøres  af  Landevejen  fra  Middelfart  til  Assens. 

Fladeindhold  1896:  1473  Td.  Ld.,  hvoraf  774  besaaede  (deraf  med  Hvede 
43,  Rug  128,  Byg  189,  Havre  174,  Bælgsæd  5,  Blandsæd  til  Modenh.  121,  Grontf.  22, 
Kartofler  23,  Sukkerroer  24,  andre  Rodfr.  42),  Afgræsn.  191,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
292,  Have  24,  Skov  20,  Moser  101,  Hegn  23,  Veje  og  Byggegr.  45,  Vandareal  2  Td. 
Kreaturhold  1893:  156  Heste,  560  Stk.  Hornkvæg  (deraf  320  Køer),  311Faar,  299 
Svin  og  9  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  167 
Td.;  9  Selvejergaarde  med  51,  18  Fæstegd.  med  99,  57  Huse  med  17  Td.  Hrtk.  og  1 
jordløst  Hus.  Befolkningen,  »/a  1890:  464  (1801:  338,  1840:  408,  1860:  406, 
1880:  437),  boede  i  89  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  15  levede  af  immat.  Virksomhed, 
327  af  Jordbr.,  66  af  Industri,  16  af  Handel,  16  af  forsk.  Daglejervirks.,  20  af  deres 
Midler,  og  4  vare  under  Fattigv.     En  Del  Tørveproduktion. 

I  Sognet  Byerne:  Balslev  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Forsamlingshus 
(indrettet  1889  i  den  tidligere  Skole);  Mosegaard  med  Mølle.  Gaarden 
Gjelbjærg:  omtr.  17  Td.  Hrtk.,  150  Td.  Ld.,  hvoraf  4  Eng  og  Mose, 
Resten  Ager  (2  Huse).    Desuden  Hellegd.  og  Humlegd. 

Balslev  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Wedellsborg 
Birks  Jurisdiktion  (Kjellingberg),  Assens  Amtstue-  (Assens)  og  Middelfart 
Lægedistrikt,  6.  Landstings-  og  Amtets  5.  Folketingskr.  samt  3.  Udskriv- 
ningskr.'    206.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Wedellsborg. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Skib  og 
Kor  ere  opf.  i  den  romanske  Tid  af  tilhuggen  Kamp  med  til  Dels  profileret  Sokkel ; 
to  rundbuede  Vinduer  ses.  I  den  senere  Middelalder  er  Kirken  bleven  ombygget; 
de  øvre  Dele  af  Murene  ligesom  Korgavlen  ere  af  Mursten  (Koret  har  tidligere  været 
højere),  Skib  og  Kor  have  faaet  Hvælvinger,  og  Taarnet,  som  er  af  Mursten  med 
Sokkel  af  Kamp  og  Kvaderstensskifter  i  de  nedre  Dele,  er  tilføjet.  Baade  Korbuen 
og  Buen  fra  det  hvælvede  Taarnrum  ere  runde.  Vaabenhuset,  af  røde  Mursten  med 
Kamgavl  og  fladt  Loft,  er  nyt.  Udskaaren  Altertavle,  med  Midtbillede:  Christus  i 
Emaus  (Kopi  efter  Bloch)  som  i  Kavslunde  (bag  Alteret  Rester  af  den  gamle  Alter- 
tavle). Udskaaren  Prædikestol  i  Renæssancestil.  Granitdøbefont  med  Frise.  Orgelet 
er  skænket  1892  af  Sognepræst  M.  Andersen  til  Minde  om  hans  Hustru.  Over 
Korbuen  et  gotisk  Krucifiks.  1  Vaabenhuset  en  Series  pastorum  og  en  Ligsten  over 
Præsten  Laurits  Jensen  Gjevning,  f   1708,  sat  1690  „sibi  suisque." 

I  Balslev  Degnebolig  er  vistnok  Maleren  Jens  Juel  født  12/5  1745. 

Ejby  Sogn,  Anneks  til  Balslev,  omgives  af  dette,  Indslev,  Fjelsted, 
Gjelsted  og  Ørslev  Sogne.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  2  Mil  S.  0. 
for  Middelfart  og  21j2  MilN.  for  Assens.  De  noget  højtliggende,  men  temmelig 
jævne  Jorder  ere  overvejende  lermuldede.  Mod  S.  og  0.  Ejby  Mose,  mod 
V.  Vestermose.  Paa  Østgrænsen  løber  Grimmelykke  Aa.  Gennem  Sognet 
gaar  den  fynske  Hovedbane. 

Fladeindhold  1896:  1518  Td.  Ld. ,  hvoraf  718  besaaede  (deraf  med  Hvede 
26,  Rug  124,  Byg  165,  Havre  154,  Blandsæd  til  Modenh.  132,  Grentf.  27,  Kartofler 
17,  Sukkerroer  32,  andre  Rodfr.  41),  Afgræsn.  178,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  313, 
Have  34,  Skov  2,  Moser  213,  Hegn  9,  Veje  og  Byggegr.  51  Td.  Kreaturhold 
1893:  156  Heste,  542  Stkr.  Hornkv.  (deraf  346  Køer),  323  Faar,  330  Svin  og 
10  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  161  Td. ;  36 
Selvejergaarde  med  139,  139  Huse  med  19  Td.  Hrtk.  Befolkningen,  1j2  1890:  797 
(1801:  298,  1840:  433,  1860:  513,  1880:  725),  boede  i  160  Gaarde  og  Huse;  Er- 
hverv: 52  levede  af  immat.  Virksomh.,  347  af  Jordbrug,  3  af  Gartneri,  238  af  In- 
dustri, 60  af  Handel,  60  af  forsk.  Daglejervirks.,  23  af  deres  Midler,  og  14  vare  under 
Fattigv.    En  Del  Tørveproduktion. 

I  Sognet  Byen  Ejby,  ved  Jærnbanen,  med  Kirke,  Skole,  Forskole,  Fattig- 
gaard    (opr.    1882,  Plads  for  26  Lemmer),  Forsamlingshus   (opf.    1894),  2 


522  Odense  Amt. 

Møller,  6  Teglværker  (et  i  Nyhave  Huse),  Savværk,  Købmandsforretn.,  Gæst- 
giveri, Jærnbane-,  Telegraf-  og  Telefonstation  samt  Postekspedition.  Tving 
og  Smedskolm,  Huse. 

Ejby  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  Vends  Hrd.'s 
Jurisdiktion  (Middelfart)  og  i  øvrigt  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og 
Folketingskr.  som  Hovedsognet  samt  under  3.  Udskrivningskr.'  212.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Grevsk.  Wedellsborg. 

Kirhen  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  \  eet  og  Taarn  mod  V.  Med  Undtagelse  af 
Taarnet,  der  er  opf.  af  Kamp  og  Mursten  med  profileret  Sokkel  og  har  takkede 
Gavle  og  Blindinger,  og  som  er  fra  den  senere  Middelalder,  er  Kirken  opført  i 
en  tarvelig  Skikkelse  af  Mursten  med  Granitsokkel  i  Aaret  1842.  Kirken  har  fladt, 
gibset  Loft,  Taarnrummet  Kuppelhvælving.  Tarvelig  Altertavle  med  et  Midtbillede: 
Christus  velsigner  de  smaa  Born;  tarvelig,  gammel  Prædikestol  med  Søjler;  Granit- 
døbefont fra  den  gamle  Kirke,  fra  hvilken  ligeledes  et  Par  middelalderlige  Alterstager 
stammer.  Orgelet  er  skænket  1892  af  Sognepræst  M.  Andersen  til  Minde  om  hans 
Hustru. 

Nørre-Aaby  Sogn  omgives  af  Annekset  Indslev,  Asperup,  Rorslev, 
Udby  og  Balslev  Sogne.  Kirken,  noget  nordl.,  ligger  omtr.  1 1/2  Mil  S.  0. 
for  Middelfart.  De  noget  højtliggende,  bakkede  Jorder  ere  overvejende  ler- 
muldede. Gennem  Sognet  gaar  den  fynske  Hovedbane;  Nordgrænsen  berøres 
af  Landevejen  fra  Odense  til  Middelfart. 

Fladeindholdet  1896:  1915  Td.  Ld.,  hvoraf  1047  besaaede  (deraf  med  Hvede 
50,  Rug  177,  Byg  232,  Havre  237,  Blandsæd  til  Modenhed  173,  Grøntf.  32,  Kartofler 
17,  Sukkerroer  6,  andre  Rodfrugter  112,  Handelspl.  9),  Afgræsn.  281,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  409,  Have  58,  Skov  16,  Moser  32,  Hegn  16,  Veje  og  Byggegr.  54, 
Vandareal  m.  m.  2  Td.  Kreatur  hold  1893:  198  Heste,  773  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
474  Køer),  313  Faar,  522  Svin  og  10  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  1895:  244  Td.;  50  Selvejergaarde  med  213,  1  Arvefæstegd  med  7,  122 
Huse  med  24  Td.  Hrtk.  og  5  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1j2  1890:  868  (1801: 
378,  1840:  562,  1860:  572,  1880:  761),  boede  i  168  Gaarde  og  Huse;  Erhverv: 
85  levede  af  immat.  Virksomh.,  430  af  Jordbrug,  5  af  Gartneri,  222  af  Industri,  63  al 
Handel,  36  af  forsk.  Daglejervirks.,  22  al  deres  Midler,  og  5  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Nørre- Aaby  med  Kirke,  Skole,  Missionshuset  „Emaus" 
(opf.  1883),  Vends  m.  11.  Herreders  Spare-  og  Laanekasse  (opr.  n/6  1867; 
31/3  1897  var  Sparernes  saml.  Tilgodehav.  2,146,614  Kr.,  Rentefoden  3^2 
pCt.,  Reservefonden  95,000  Kr.,  Antal  af  Konti  6036),  Lægebolig,  Andels- 
mejeri (Aalund),  Cyklefabrik,  Handelsgartneri  m.  m.,  Gæstgiveri,  Jærnbane-, 
Telegraf-  og  Telefonstation  samt  Postekspedition;  Byllerup  med  Præstegd., 
Forsamlingshus  (opf.  1883)  og  Mølle;  Gadstrup  med  Teglværker;  Brang- 
strup  med  Kalkbrænderi  og  Teglværk.  Aabylund;  Aaby- Mar gaar  de.  Baa- 
ringvad,  Gde.  og  Huse.  Kongsgaard:  12x/4  Td.  Hrtk.,  100  Td.  Ld., 
hvoraf  4  Eng,  4  Skov,  Resten  Ager  (1  Mølle  og  1  Fæstehus).  Mar gaar d 
(en  af  Aaby-Margaarde) :  12  Td.  Hrtk.,  99  Td.  Ld.,  hvoraf  3  Eng,  2  Skov 
(i  Brenderup  S.),    \xj2  Tørvemose,  Resten  Ager. 

N.-Aaby  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Vends  Hrd'.s 
Jurisdiktion  (Middelfart),  Assens  Amtstue-  (Assens)  og  Middelfart  Læge- 
distr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  5.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
216.  Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Hindsgavl. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  er 
opført  af  Munkesten  og  raa  Kamp.  Skibet  tilhorer  vistnok  Slutn.  af  den  romanske  Tid; 
af  oprindl.  Vinduer  findes  et  rundbuet  mod  S.  og  et  spidsbuet  mod  N.  Koret  er  i  den 
senere   Middelalder  blevet   ombygget,   og  fra   samme   Tid   hidrøre   Vaabenhuset   og 


Vends  Herred.  —  Ejby,  Nørre-Aaby  og  Indslev  Sogne.  523 

Taarnet,  med  Blindinger,  men  uden  Kamtakker.  Skib  og  Taarn  have  Krydshvælvinger 
fra  den  senere  Middelalder,  Koret  en  Kuppelhvælving  fra  en  senere  Tid.  Alterbilledet 
(Christus  i  Getsemane)  er  Kopi  efter  C.  Bloch.  Døbefonten,  af  Træ,  bæres  af  ud- 
skaarne  Evangelistfigurer  og  har  en  udskaaren  Himmel  fra  17.  Aarh.  Prædikestolen, 
med  Himmel,  der  er  rigt  udskaaret  i  barok  Renæssancestil,  har  Aarst.  1649.  Stole- 
staderne have  alle  udskaarne  Endestykker  fra  1598,  og  fra  samme  Tid  er  vistnok 
ogsaa  den  udskaarne  Forside  af  Alterbordet.  Præste-  og  Degnestol  fra  17.  Aarh. 
I  Koret  et  udskaaret  Epitafium  med  et  Oliemaleri  over  Præsten  Alex.  Christensen 
Sønderby,  f  1650,  der  skal  have  givet  Prædikestolen.  Kirkedøren  har  Jærnbeslag 
fra  17.  Aarh.  I  Skibet  et  ret  tarveligt,  middelalderligt  Krucifiks.  Den  ene  Klokke 
har  en  middelalderlig  Indskrift  i  Minuskier. 

Indslev  Sogn,  Anneks  til  N.-Aaby,  omgives  af  dette,  Asperup,  Brenderup, 
Fjelsted,  Ejby  og  Balslev  Sogne.  Kirken,  noget  vestl.,  ligger  omtr.  l3/4 
Mil  0.  S.  0.  for  Middelfart,  23/4  Mil  N.  for  Assens  og  2  Mil  S.  V.  for 
Bogense.  De  noget  højtliggende  og  bakkede  Jorder  ere  overvejende  lermul- 
dede.   Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Middelfart  til  Odense. 

Fladeindholdet  1896:  1997  Td.  Ld.,  hvoraf  1046  besaaede  (deraf  med  Hvede 
47,  Rug  189,  Byg  211,  Havre  216,  Blandsæd  til  Modenh.  215,  Grøntf.  48,  Kartofler 
16,  andre  Rodfr.  97,  Handelspl.  6),  Afgræsn.  265,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  452, 
Have  63,  Skov  14,  Moser  80,  Kær  og  Fælleder  5,  Hegn  15,  Veje  og  Byggegr.  57 
Td.  Kreatur  hold  1893:  221  Heste,  802  Stkr.  Hornkv.  (deraf  491  Køer),  368  Faar, 
426  Svin  og  7  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895: 
231  Td. ;  41  Selvejergaarde  med  214,  77  Huse  med  17  Td.  Hrtk.  og  8  jordløse 
Huse.  Befolkningen,  1f2  1890:  690  (1801:  464,  1840:  632,  1860:  613,  1880: 
700),  boede  i  134  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  20  levede  af  immat.  Virksomh.,  426 
af  Jordbrug,  154  af  Industri,  32  af  Handel,  16  af  forsk.  Daglejervirks.,  15  af  deres 
Midler,  og  27  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Indslev  (1346:  Ingesløue,  1421:  Engesløf,  1440: 
Ingesløff),  ved  Landevejen,  med  Kirke  og  Kro;  Bubel  med  Andelsmejeri; 
Indslev -Taar up  med  Skole  og  Fattiggaard  (opr.  1882,  Plads  for  24 
Lemmer);  Vejrup.  Bubelgaard:  18  Td.  Hrtk.  (2  i  Brenderup  S.),  170  Td. 
Ld.,  hvoraf  10  Eng  og  Mose,  14  Skov,  Resten  Ager  (1  Mølle  og  4  Leje- 
huse). Desuden  Kjærbyholm  med  Fællesmejeri  og  Grimmelykke,  Gde.  og 
Huse.    Korupgd.   og  Allesvraa. 

Indslev  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  de  samme 
Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  under  3.  Udskrivningsk.' 
211.  Lægd.    Kirken  tilhører    nogle  Privatmænd. 

Kirken,  fordum  indviet  til  St.  Dionysius,  en  smuk  og  velbevaret  romansk  Mur- 
stensbygning, bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Skibet 
har  flade  Hjørnelisener  og  en  Gesims  med  Tandsnit  og  Smaakonsoller.  Korets  tre 
Sider  ere  hver  prydede  med  tre  flade  Lisener,  der  foroven  forbindes  med  en  Rund- 
buefrise. Skibet  har  ingen  Sokkel,  Koret  derimod  en  af  Tegl  udført,  kraftig  profi- 
leret Sokkel.  Koret  har  haft  to  temmelig  høje  og  smalle  rundbuede  Vinduer  i  hver 
af  dets  tre  Sider;  nu  ere  de  paa  Sydsiden  forsvundne.  Skibets  Vinduer,  der  ere  bredere 
og  lavere  end  Korets,  ere  bevarede  paa  Nordsiden.  Syddøren  er  velbevaret,  Nord- 
døren delvis  ødelagt.  I  den  senere  Middelalder  ere  Skib  og  Kor  blevne  overhvæl- 
vede og  Taarn  og  Vaabenhus  tilføjede.  Taarnet  (overhvælvet)  har  takkede  Gavle 
med  Blindinger.  Korets  Indre  er  restaur.  1898  og  har  fladt  Bjælkeloft.  Alterbilledet 
(Gravlæggelsen)  er  en  Kopi  efter  Fra  Bartolemeo;  paa  hver  Side  af  Tavlen  et  Bas- 
relief i  Egetræ :  Indtoget  i  Jerusalem  og  Gangen  til  Golgatha.  Degne-  og  Præstestol  ere 
tarvelige  Arbejder  fra  Beg.  af  17.  Aarh.  Stolestaderne  have  Aarst.  1606.  Prædikestol 
i  barok  Renæssancestil  med  udskaarne  Fyldinger.  Romansk  Granitdøbefont  med  Bue- 
frise og  Kors  paa  Kummen.  I  Vaabenhuset  en  Dør  fra  1455  med  rigt  smedet  Beslag, 
hvoraf  en  Del  danner  Indskriften :  Ave  Maria  St.  Dionysius.  Klokken,  uden  Indskrift, 
er  fra  Middelalderen. 

Bubelgaard  ejedes  og  beboedes  1642  af  Peder  Ovesen  Bille,  1658  af  Hr.  Steen 
Eriksen  B.  til  Kjærsgaard  og  senere  af  Chr.  Fr.  Gersdorff. 


524  Odense  Amt. 

Om  Allesvraa,  der  ved  Midten  af  17.  Aarh.  ejedes  af  Niels  Munk,  se  Saml.  til 
Fyens  Hist.  IX  S.  286. 

En  Gildeskraa  fra  Vejrup,  fra  1699,  opbevares  i  Dansk  Folkemuseum. 

Gamborg  Sogn  omgives  af  Kavslunde  og  Udby  Sogne  samt  Gamborg 
Fjord.  Kirken ,  noget  mod  S.  ,  ligger  omtr.  1  Mil  S.  0.  for  Middelfart. 
De  højtliggende,  mod  V.  bakkede,  ellers  jævne  Jorder  ere  lermuldede  und- 
tagen paa  den  med  Fyn  ved  to  Dæmninger  forbundne  Svinø  (i  dagl.  Tale 
kaldet  „Skoven"),  hvor  de  ere  sandmuldede.  Gennem  Sognet  gaa  Lande- 
vejen fra  Middelfart  til  Assens  og  den  fynske  Hovedbane. 

Fladeindholdet  1896:  1284  Td.  Ld.,  hvoraf  645  besaaede  (deraf  med  Hvede 
60,  Rug  89,  Byg  153,  Havre  178,  Blandsæd  til  Modenh.  109,  Grøntf.  7,  Kartofler 
13,  andre  Rodfrugter  25,  Frøavl  8),  Afgræsn.  154,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  290, 
Have  15,  Kær  og  Fælleder  23,  Hegn  13,  Stenmarker  23,  Veje  og  Byggegr.  31,  Vand- 
areal 90  Td.  Kreaturhold  1893:  142  Heste,  384  Stkr.  Hornkv.  (deraf  241  Køer), 
252  Faar  og  156  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  155 
Td.;  4  Selvejergaarde  med  9,  25  Fæstegd.  med  138,  16  Huse  med  5  Td.  Hrtk.  og  1 
jordløst  Hus  (næsten  alle  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  x/2  1890:  300(1801: 
269,  1840:  301,  1860:  292,  1880:  293),  boede  i  48  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  20 
levede  af  immat.  Virksomh.,  205  af  Jordbr.,  54  af  Industri,  3  af  Handel,  5  af  forsk. 
Daglejervirks.,  7  af  deres  Midler,  og  6  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Gamborg  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Forsamlingshus 
(„Byhjemmet",  opf.  1892),  Mølle,  Maskiufabrik  samt  Jærnbanestation  (Kavs- 
lunde Station).  Af  Gaarde  nævnes:  Margd.,  Holmegd.,  Ves  ter gd.,  Ej- 
strupgd.  og  Lindgravgd. 

Gamborg  S.,  en  egen  Sognekommune,  horer  under  Wedellsborg  Birks 
Jurisdiktion  (Kj ellingberg),  Assens  Amtstue-  (Assens)  og  Middelfart  Læge- 
distr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  5.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
205.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Wedellsborg. 

Kirhen  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Skib  og 
Kor  ere  opf.  i  den  romanske  Tid  af  utilhuggen  Kamp  med  tilhugne  Hjørnekvadre 
og  til  Dels  huggen  Sokkel;  paa  Skibets  Nordside  ses  et  tilmuret,  rundbuet  Vindue. 
I  den  senere  Middelalder  er  Skibet  forlænget  mod  V.,  Korgavlen  ommuret,  Taarnet 
tilføjet  og  Kirken  overhvælvet,  alt  af  Mursten.  Vaabenhuset,  af  Mursten  med  Kam- 
gavl, har  fladt,  gibset  Loft.  Tarvelig  Altertavle  (med  et  Maleri:  Christus  i  Getse- 
mane)  og  Prædikestol,  vistnok  fra  17.  Aarh.;  Døbefont  af  Træ.  I  Kirken  Ligsten  over 
Præsten  Mads  Pedersen  Maaløe,  f  1789.  I  Taarnrummet  to  smaa  Ligsten  og  to 
Malerier,  det  ene  af  Præsten  Jørgen  Nielsen,  f  1697,  og  Hustru,  fra  1682,  det  andet 
af  Præsten  Peder  Dyrhof,  f  1711,  og  Hustru,  fra  1708.  Som  Dørtrin  ind  til  Vaaben- 
huset ligge  Stykker  af  en  gammel  Ligsten  (over  Anders  Glob?,  se  ndfr.);  et  Ege- 
skab  ,  med  Indskr. :  Anders  Glob  anno  domini  mdxxii,  er  nu  forsvundet.  —  Paa 
Kirkegaarden  findes  en  Ligsten  over  Maleren  Jens  Juels  Moder  (se  S.  521),  der  blev 
gift  med  Degnen  Jørgen  Jørgensen  i  Gamborg. 

V.  for  Byen  Gamborg  paa  en  høj  Banke,  kaldet  „Højborg"  („Houborg"),  paa 
„Borgmarken",  tæt  ud  til  en  Arm  af  Gamborg  Fjord,  har  Kongeborgen  Gamborg 
ligget.  Den  omtales  første  Gang  1286  under  Navn  af  „Gamleborrig"  som  pantsat  til 
Hertugerne  af  Sønderjylland ;  s.  Aar  kom  den  atter  i  Kronens  Besiddelse,  men  blev 
snart  efter  igen  pantsat;  1359  blev  den  belejret  af  Holstenerne  og  den  oprørske 
jydske  Adel,  men  Vald.  Atterdag  undsatte  den.  Senere  nedbrødes  Slottet.  Voldstedet, 
der  delvis  er  forstyrret  i  19.  Aarh.  og  nu  er  opdyrket  —  kun  Toppen  og  de  stejle 
Skrænter  ere  kratbevoksede  — ,  bestaar  af  to  firsidede  Voldbanker,  en  større  og 
højere  mod  N.  og  en  mindre  og  lavere  mod  S.,  der  ere  adskilte  ved  og  omgivne  af  en 
Grav;  der  findes  Brokker  af  Munkesten  og  Kamp;  i  de  sidste  Aar  er  der  noget 
under  Jorden  fundet  en  Brolægning  af  Kamp.  Efter  Sigende  var  en  tidligere  Kirke- 
lade ved  Gamborg  Kirke  opf.  af  Materiale  fra  Slottet  (se  Vedel  Simonsen,  Borgruiner, 
2.  Hæfte  S.  79  flg.). 

Paa  den  nordøstl.  Side  af  Svinø  lige  over  for  Slotsbanken  findes  endnu  ved  Pløj- 
ning Murbrokker.    Her  har  vel  det  „Herresæde"  ligget,  hvor  Anders  Glob  (f  1546,  be- 


Vends  Herred.  —  Gamborg  og  Udby  Sogne.  525 

gravet  i  Gamborg  Kirke)  „undertiden  holdt  Hus".  I  Jac.  Madsens  Visitatsbog  (S.  365) 
knyttes  ogsaa  Navnene  Anton  Bryske  og  Mads  Ryberg  til  Stedet. 

I  Gamborg  paa  den  Plads,  hvor  tidligere  Gadestævnet  har  været  holdt,  er  der 
1880  paa  Foranledning  af  den  dav.  Sognepræst  P.  S.  Nyeborg  (der  havde  Saml.  til 
Sognets  Hist.,  se  Kirkeh.  Saml.  4.  R.  I  Bd.  S.  401)  stillet  8  utilhugne  Sten  i  en  Rund- 
kreds om  et  Asketræ,  i  Form  af  et  gammelt  Bystævne  (Bymændenes  Antal  var 
dengang  17). 

Om  Marsvinsfangsten  i  Gamborg  Fjor  se  S.  383. 

En  By  lov  for  Gamborg  fra  1790  er  trykt  i  Middelfart  Avis  1897. 

Aar  1654  var  der  Tale  om  at  sammenlægge  Gamborg  og  Udby  Sogne  paa  Grund 
af  det  førstes  Ringhed;   1555  og  1632  tales  ogsaa  om  Kaldets  Ubetydelighed. 

Udby  Sogn  omgives  af  Gamborg,  Kavslunde,  Rorslev,  N.-Aaby,  Balslev 
og  Føns  Sogne  samt  Gamborg  Fjord.  Kirken,  mod  S.  0.,  ligger  omtr. 
lV2Mil  S.  0.  for  Middelfart  og  2lj2  Mil  N.  for  Assens.  De  noget  højt- 
liggende og  bakkede  Jorder  ere  overvejende  lermuldede.  Lidt  Skov  (Ronæs 
Sk.).  Gennem  Sognet  gaa  Landevejen  fra  Middelfart  til  Assens  og  den 
fynske  Hovedbane. 

Fladeindholdet  1896:  2346  Td.  Ld.,  hvoraf  1225  besaaede  (deraf  med  Hvede 
69,  Rug  194,  Byg  288,  Havre  286,  Bælgsæd  4,  Blandsæd  til  Modenh.  195,  Grontf. 
20,  Kartofler  15,  Sukkerroer  44,  andre  Rodfr.  86,  Handelspl.  4,  Frøavl  20),  Afgræsn. 
334,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  527,  Have  33,  Skov  90,  Moser  27,  Kær  og  Fælleder  7, 
Hegn  17,  Heder  7,  Veje  og  Byggegr.  74,  Vandareal  m.  m.  4  Td.  Kreatur  hold  1893: 
246  Heste,  796  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  488  Køer),  472  Faar,  401  Svin  og  12  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  295  Td.;  7  Selvejergaarde  med 
28,  36  Fæstegd.  med  244,  49  Huse  med  14  Td.  Hrtk.  og  3  jordløse  Huse  (2/3  i  Fæste 
og  Leje).  Befolkningen,  */i  lg90:  621  (1801:  507,  1840:  557,  1860:538,  1880: 
637),  boede  i  91  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  45  levede  af  immat.  Virksomhed,  387 
af  Jordbr.,  4  af  Gartneri,  93  af  Industri,  20  af  Handel,  47  af  forsk.  Daglejervirks., 
16  af  deres  Midler,  og  9  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Udby  (1440:  Wby),  ved  Landevejen,  med  Kirke, 
Folkehøjekole  for  Piger  (opr.  1892  ;  til  Skolen  er  knyttet  Børnehjemmet  „Fager- 
liden", der  nu  skal  nedlægges)  og  Kro;  Ronæs  (1300:  Rotenes)  med  Præstegd. 
og  Købmands-,  Korn-  og  Tømmerhandel  ved  Ladepladsen  Ronæsbro  ;  Ro- 
lund  (1336:  Rodelund),  ved  Landevejen,  med  Skole;  Viby,  ved  Lande- 
vejen, med  Folkehøjskole  (opr.  1896)  i  Gaarden  Vesterdal,  Teglværk  og 
Mølle.  Limose,  Huse.  Gaarde:  Viby-Ellegd.,  Broendegd.,  Bækgd.,  Grønnegd. 
og   Udbygd. 

Udby  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Wedellsborg  Birks  Juris- 
diktion (Kj ellingberg),  Assens  Amtstue-  (Assens)  og  Middelfart  Lægedistr., 
6.  Landstings-  og  Amtets  5.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  204. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Wedellsborg. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Skib  og 
Kor,  af  raa  og  tilhuggen  Kamp,  stamme  fra  den  romanske  Tid;  flere  rundbuede,  nu 
tilmurede  Vinduer  ses.  I  den  senere  Middelalder  er  Korgavlen  og  Kirkens  Mure  om- 
murede og  Taarnet  samt  Vaabenhuset  opførte,  alt  af  Mursten,  dog  har  Taarnet 
Sokkel  af  Kamp,  ligesom  der  i  dets  nederste  Del  findes  enkelte  Kvadre  (en  Del  buet 
tilhugne  Kampesten  skulle  stamme  fra  Viby  Kirke  —  se  ndfr.  — ,  der  mulig  har  haft 
Korrunding);  det  har  Kamgavle  med  Blindinger.  Hele  Kirken  har  fladt,"  gibset  Loft 
undtagen  Taarnrummet,  der  er  overhvælvet  og  ved  en  stor,  rund  Bue  er  forbundet 
med  Skibet.  Udskaaren  Altertavle  som  i  Gamborg  Kirke  med  et  Billede:  Disciplene 
i  Emaus  (det  gml.  Alterbillede:  Christus  i  Getsemane,  malet  af  Malermester  Niss  i 
Assens,  hænger  i  Taarnet);  Prædikestol  i  Renæssancestil  med  Søjler;  Granitdøbefont 
med  firsidet  Overkant,  Hoveder  og  Ornamenter.  I  Taarnrummet  en  Ligsten  over 
Sognepræsten  Chr.  Brodersen  Riisbrigh,  f  1718,  og  Hustru.  Paa  Nordsiden  af  Skibets 
Mur  er  der  en  Dyrefigur.  Om  en  nu  forsvunden,  jærnbeslaaet  Kirkedør  med  Ind- 
skrift og  Aarst.  1409  se  Marmora  Dan.  I,  S.  243. 


526  Odense  Amt. 

Viby  udgjorde  i  Middelalderen  et  Sogn,  som  var  annekteret  til  Udby;  men  if. 
Klemmebrevet  af  1555  blev  Kirken  nedbrudt  og  Sognefolket  henvist  til  Udby  Kirke. 
Endnu  1574  stod  der  dog  betydelige  Murrester  tilbage  (se  S.  382).  Stedet,  hvor 
Kirken  har  staaet,  omtr.  midt  mellem  Viby  og  Rolund  ved  Assensvejen,  kaldes  endnu 
„Viby  Kirketoft"  eller  den  „gamle  Kirkegaard" ;  der  har  en  Tid  lang  været  taget  Grus 
her,  hvorved  mange  Skeletter  ere  opgravede.  Pladsen  er  nu  siden  1890  paa  For- 
anstaltning af  Grev  Wedell-Wedellsborg  bleven  fredet  ved  Indhegning  og  Tilplant- 
ning, og  samtidig  er  den  gamle  Granitdøbefont,  som  før  laa  i  en  Stendynge  i  den 
nordre  Gaard  i  Viby  (efter  Sigende  Præstegaarden) ,  bleven  opstillet  der.  Der  ses 
endnu  Brokker  af  røde  Munkesten;  189Q  blev  der  truffet  Grundsten  af  Kamp  (mulig 
fra  Kor  og  Vaabenhus). 

Ronæs  var  omtr.   1500  en  Gaard. 

Føns  Sogn  bestaar  af  to  i  Lille  Bælt  udskydende  Halvøer,  en  større, 
nordl.,  Fønsskov  (Fynsskov),  mellem  Gamborg  Fjord  og  Fønsvig,  og  en 
mindre,  sy  dl.,  Aalehoved,  mellem  Fønsvig  og  Tybrind  Vig.  Mod  Land  om- 
gives Sognet  af  Annekset  Ørslev,  Balslev  og  Udby  Sogne.  Kirken,  i  Sognets 
østl.  Del,  ligger  omtr.  l1^  Mil  S.  0.  for  Middelfart  og  2x/2  Mil  N.  N.  V.  for 
Assens.  De  noget  højtliggende  og  bakkede  Jorder  ere  dels  lette  og  sandede, 
dels  stærkt  lerede.  En  Del  Skov  (Bøgesk. ,  Egesk.).  Det  inderste  af 
Gamborg  Fjord,  der  tidligere  trængte  ind  mellem  Føns  og  Udby  Sogne,  er 
inddæmmet    og    for    største  Delen    forvandlet   til  Eng    (omtr.   200  Td.  Ld.). 

Fladeindholdet  1896:  2559  Td.  L±,  hvoraf  1026  besaaede  (deraf  med  Hvede  112, 
Rug  127,  Byg  225,.  Havre  233,  Bælgsæd  5,  Blandsæd  til  Modenh.  224,  Grøntf.  21, 
Kartofl.  17,  Sukkerroer  3,  andre  Rodfr.  57),  Afgræsn.  484,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
503,  Have  26,  Skov  142,  Kær  og  Fælleder  217,  Hegn  25,  Hede  14,  Stenmarker  55, 
Veje  og  Byggegr.  56,  Vandareal  m.  m.  11  Td.  Kreaturhold  1893:  194  Heste, 
737  Stkr.  Hornkv.  (deraf  459  Køer),  657  Faar,  410  Svin  og  25  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  242  Td. ;  10  Selvejergaarde  med  146,  18 
Fæstegd.  med  80,  49  Huse  med  16  Td.  Hrtk.  og  11  jordløse  Huse  (2/3  i  Fæste  og 
Leje).  Befolkningen,  */2  1890:  595  (1801:  486,  1840:  520,  1860:  520,  1880:  579), 
boede  i  91  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  21  levede  af  immat.  Virksomh.,  319  af  Jord- 
brug, 32  af  Fiskeri,  74  af  Industri,  9  af  Handel,  3  af  Skibsfart,  118  af  forsk.  Dag- 
lejer virks.,   14  af  deres  Midler,  og  5  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Føns  (1231:  Fyunnæs,  1348:  Fynnes,  1440:  Fyns) 
med  Kirke,  Præstegd.  (V.  for  Byen),  Skole,  Hospital  (opr.  1765  af  Kmhr. 
F.  L.  Grev  Wedell,  f  1817,  med  et  Hus  til  2  fattige  gamle  Kvinder  af 
Grevskabet ;  det  skal  nedlægges) ;  Rud.  Mod  N.  V.  ude  paa  Fønsskov 
Føns  skov gaar  de  med  Skole.  Hovedgaarden  Sparretom,  under  Grevsk. 
Wedellsborg  (se  S.  529),  har  46%  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og  l5/8  Td. 
Skovsk.,  522  Td.  Ld.,  hvoraf  20  Eng,  107  Skov,  Resten  Ager;  ved 
Gaarden  et  Andelsmejeri.  Under  s.  Grevskab  høre  Gaardene:  Gammel- 
gaard, 16V8  Td.  Hrtk.,  127  Td.  Ld.,  hvoraf  7  Eng,  Resten  Ager,  Elle- 
gaard, 157/8  Td.  Hrtk.,  151  Td.  Ld.,  hvoraf  28  Eng,  15  Skov,  Resten 
Ager,  Fønsvang  (for  største  Delen  bestaaende  af  inddæmmede  Arealer,  der 
henligge  som  Eng),  141/*  Td.  Hrtk.,  236  Td.  Ld.,  hvoraf  198  Eng,  38 
Ager,  Tønnæs,  U1^  Td.  Hrtk.,  95V2  Td.  Ld.,  hvoraf  15  Eng,  Resten  Ager, 
Risbro,  127/8  Td.  Hrtk.,  98  Td.  Ld.,  alt  Ager,  Torbenhøj,  151/*  Td-  Hrtk-> 
131  Td.  Ld.,  hvoraf  16  Eng,  Resten  Ager,  og  Mosegaard,  55/8  Td.  Hrtk., 
40  Td.  Ld.,  hvoraf  8  Eng,  Resten  Ager. 

Føns  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Wedellsborg 
Birks  Jurisdiktion  (Kj ellingberg),  Assens  Amtstue-  (Assens)  og  Middelfart 
Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  5.  Folketingskr.  samt  3.  Udskriv- 
ningskr.'   203.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Wedellsborg. 


Vends  Herred.  —  Udby,  Føns  og  Ørslev  Sogne.  527 

Kirken,  tidligere  kaldet  „Oddesunds  Kirke"  eller  „Øderslev"  (D.  Atl.,  VI,  S.  646) 
og  indviet  til  St.  Anna  (1478  udstedte  flere  Bisper  et  Afladsbrev  til  den),  bestaar  af 
Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Skib  og  Kor  ere  oprindl.  opf.  i 
den  romanske  Tid  af  utilhuggen  Kamp;  paa  Skibets  Nordside  ses  et  rundbuet,  til- 
muret Vindue.  I  den  senere  Middelalder  ere  Murene  og  Østgavlen  udbedrede  og 
hovedsagelig  opf.  af  Mursten,  Skib  og  Kor  ere  blevne  overhvælvede  (Hvælvings- 
ribberne  forløbe  paa  Halvsøjler),  og  Taarnet,  af  Mursten  paa  Kampestensgrund,  er 
tilføjet.  Korgavlen  ligesom  Taarnet  have  Kamme  med  Blindinger.  Det  overhvælvede 
Taarnrum  er  forbundet  med  Skibet  ved  en  Spidsbue.  Vaabenhuset,  af  Mursten,  har 
Kamgavl,  Blindinger  og  Bræddeloft.  Udskaaren  Altertavle  med  et  Hautrelief  i  Midten 
(Maria  og  Anna  med  Christusbarnet)  som  i  Gamborg  Kirke;  tarvelig  udskaaren  Præ- 
dikestol; Granitdøbefont  med  firsidet  Fod  og  Hoveder.  I  Koret  smuk  Ligsten  over 
Præsten   Peder   Jørgensen,   f  1613. 

Sparretorn  nævnes  ved  Aar  1500,  da  den  alt  hørte  under  Iversnæs  (Wedellsborg). 
Senere  kom  den  under  Kronen  og  var  ukomplet  og  ufri,  da  den  1718  blev  mage- 
skiftet til  Fru  Anne  Cathrine  Banner,  Grevinde  Wedell,  for  hendes  Livgeding  Rugaard. 
Ved  Mageskiftet  fik  S.  atter  Frihed  og  Navnet  Bannerslund,  et  Navn,  den  endnu 
havde  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  Hovedbygningen,  beliggende  paa  Halvøen  Føns- 
skov,  er  en  2  Stokv.  høj  Bygning,  opf.   1888. 

Risbro,  der  endnu  i  18.  Aarh.  var  omgiven  af  Grave,  skal  tidligere  have  været 
en  Hovedgaard,  som  tilhørte  den  med  Leonora  Sophie  Ulfeldt  gifte  Lage  Beck  til 
Andrarum,  f  1710  (se  Kirkeh.  Saml.  2.  R.  VI  Bd.  S.  328). 

Paa  Fønsskov  skal  ogsaa  have  ligget  en  anden  Hovedgaard,  Fønsgaard,  hvorat 
der  endnu  i  18.  Aarh.  fandtes  Ruiner  og  Grave.  —  Paa  Halvøen  skal  endvidere  have 
ligget  Landsbyen  Fønsøre  (Fonsføre),  det  sydligste  af  de  tre  Færgesteder  ved  Lille 
Bælt  (se  S.  387);  i  Slutn.  af  16.  Aarh.  var  der  endnu  Rudera  af  Byen. 

Ørslev  Sogn,  Anneks  til  Føns,  omgives  af  dette,  Balslev,  Ejby  og 
Gjelsted  Sogne,  Baag  Hrd.  (Tanderup  S.),  Husby  Sogn  og  Lille  Bælt  (Tybrind 
Vig).  Kirken,  noget  østl.,  ligger  omtr.  2  Mil  S.  0.  for  Middelfart  og  2 
Mil  N.  for  Assens.  De  mod  0.  noget  højtliggende  og  bakkede  (Fluebjærg, 
153  F.,  48  M.),  mod  V.  lavere  og  jævne  Jorder  ere  en  Del  sandede.  Henved 
1/3  af  Arealet  er  dækket  med  Skov  (Ørslev  Bjærge,  Tellerup  Bjærge,  Nysk., 
Grevindens  Sk.).  Paa  Sydgrænsen  løber  Hybæk.  Gennem  Sognet  gaar 
Landevejen  fra  Middelfart  til  Assens. 

Fladeindholdet  1896:  3446  Td.  Ld.,  hvoraf  1182  besaaede  (deraf  med  Hvede  57, 
Rug  192,  Byg  257,  Havre  215,  Boghv.  10,  Blands.  til  Modenh.  259,  Grantf.  66,  Kartofl. 
29,  Sukkerroer  31,  andre  Rodfr.  60,  Frøavl  4),  Afgræsn.  473,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
482,  Have  27,  Skov  1017,  Moser  21,  Kær  og  Fælleder  133,  Hegn  19,  Stenmarker, 
Hede  m.  m.  25,  Veje  og  Byggegr.  45,  Vandareal  m.  m.  22  Td.  Kreaturhold  1893: 
205  Heste,  752  Stkr.  Hornkv.  (deraf  461  Køer),  395  Faar,  342  Svin  og  2  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  280  Td. ;  5  Selvejergaarde 
med  99,  25  Fæstegd.  med  156,  33  Huse  med  8  Td.  Hrtk.  og  4  jordløse  Huse  (alle 
i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  */2  1890;  422  (1801:  377,  1840:  401,  1860: 
413,  1880:  428),  boede  i  65  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  32  levede  af  immat.  Virk- 
somh.,  263  af  Jordbrug,  61  af  Industri,  12  af  Handel,  40  af  forsk.  Daglejervirks.,  6 
af  deres  Midler,  og  8  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Ørslev  (1440:  Øthesløff)  med  Kirke  og  Skole; 
Ellesø  med  Andelsmejeri  (Søbjærg);  Tellerup.  Hovedgaarden  Tybrind, 
under  Grevsk.  Wedellsborg  (se  S.  529),  har  82  Td.  A.  og  Engs  Hrtk.  og 
165/8  Td.  Skovsk.,  1193  Td.  Ld.,  hvoraf  33  Eng,  310  Skov,  120  Oredrev, 
47  Have,  Park  m.  m.,  Resten  Ager.  Kjellingberg,  Tingsted  for  Wedellsborg 
Birk,  med  Tinghus  (opf.  i  1850'erne,  en  Bygning  i  to  Stokv.)  og  Bolig 
for  Birkedommeren.  Ørslevskovgd.,  Kohavegaarde,  Ulsrod,  Gammeldam, 
Liliendal  (Lægebolig),  Hybæk  Vejr-  og  Vandmølle;  Hylke  Vandmølle; 
Lamose  Vandmølle. 

Ørslev  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  de  samme 


528  Odense  Amt. 

Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  under  3.  Udskrivningskr.' 
202.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Wedellsborg. 

Kirhen  (overkalket),  fordum  helliget  Vor  Frue,  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod 
V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Skib  og  Kor  ere  opførte  i  den  romanske  Periode  af  Munke- 
sten uden  Sokkel.  Over  Vaabenhusloftet  findes  Rester  af  en  rundbuet  Der  og  ud- 
vendig paa  Skibets  Nordside  Levninger  af  9  flade,  smalle  Pilastre,  der  omtr.  31/2  Al. 
over  Jorden  ere  borthuggede.  Koret  og  den  sterste  Del  af  Skibet  ere  sikkert 
ombyggede  i  den  senere  Middelalder;  Korbuen  er  rund.  Ved  Ombygningen  synes 
der  at  være  anvendt  en  Del  Kamp  i  Skibets  Nordmur.  Taarnet,  med  blindingssmyk- 
kede  Kamgavle,  Vaabenhuset  samt  Hvælvingerne  i  Skib,  Kor  og  Taarn  hidrøre  fra 
den  senere  Middelalder.  Vaabenhuset  har  Bræddeloft.  Altertavle  som  i  Gamborg 
Kirke  med  et  Maleri  (Kopi  efter  C.  Bloch):  Christus  med  Barnet.  Tarvelig  Prædike- 
stol med  riflede  Lisener.  Simpel  romansk  Granitdøbefont.  Over  Korbuen  et  lille 
Krucifiks.    Klokken,  med  Minuskelindskrift,  er  fra  1426. 

Tybrind  er  formentlig  det  „Thygbrødt",  hvortil  Hans  Daa  til  Enggaard  skrev  sig 
1580;  men  ellers  berettes,  at  T.  først  blev  oprettet  til  Hovedgaard  af  Corfitz  Viffert, 
der  havde  tilgiftet  sig  Gods  her  (Byen  Tybrind,  bestaaende  af  9  Gaarde)  med  Anne 
Gyldenstierne  fra  Iversnæs  og  mageskiftet  sig  mere  til  fra  Kronen  1586 — 88.  Med 
hans  Datter  Christence  kom  Gaarden  til  Hr.  Breide  Rantzau,  hvis  Datter  Lisbeth 
Sofie  R.  bragte  den  til  sin  Ægtefælle  Hr.  Hans  Lindenov,  hvis  Søn  af  samme  Navn 
1653  solgte  den  til  sin  Svigermoder  Fru  Kirsten  Munk,  efter  hvis  Død  1658  den 
kom  til  hendes  anden  Svigersøn  Hannibal  Sehested;  hans  Datter  var  gift  med  Grev 
Vilh.  Fr.  Wedell,  hvorved  T.  kom  ind  under  Grevskabet  Wedellsborg  (se  S.  530).  — 
Hovedbygningen,  om  hvilken  der  er  formentlige  Rester  af  Grave,  er  nyopført 
1884  i  to  Stokv.  med  Taarn  med  Spir  samt  flere  Karnapper  og  Smaaspir;  under 
Bygningen  findes  de  gamle  Kældere.    Den  gamle  Gaard  brændte  1874. 

Ved  Tybrind  Vig  led  de  danske  Tropper  under  Generalmajor  Jens  v.  Hadersleben 
eller  Løvenklau  et  Nederlag  30/j  1658  i  Kamp  mod  de  svenske,  der  vare  gaaede 
over  Isen  fra  Hejlsminde. 

Husby  Sogn  bestaar  af  Halvøen  Iversnæs  (Navnet  gælder  egentlig  kun 
den  yderste  Spids),  der  skyder  ud  S.  for  Tybrind  Vig  i  Lille  Bælt.  Mod 
Land  omgives  det  af  Ørslev  Sogn  og  Baag  Hrd.  (Tanderup  S.).  Kirken, 
mod  0.,  ligger  omtr.  2%  Mil  S.  S.  0.  for  Middelfart  og  l1^  Mil  N.  for 
Assens.  De  mod  S.  noget  højtliggende  og  bakkede  (Farshøj,  90  F.,  28  M.), 
mod  V.  lavere  og  jævnere  Jorder  ere  muldede  med  Lerunderlag.  En  Del 
Skov  (Kongesk.,  Storsk.,  Lystsk.,  Bodilsdræt).  Til  Sognet  hører  den  i  Lille 
Bælt  liggende  lave  0  Brandsø,  med  lidt  Skov.  I  den  nordøstl.  Del  løber 
Hygind  Bæk,  som  forener  sig  med  Hybæk;  paa  Sydøstgrænsen  falder 
Brende  Aa  ud  i  Lille  Bælt. 

Fladeindholdet  1896:  4013  Td.  Ld.,  hvoraf  1642  besaaede  (deraf  med  Hvede 
108,  Rug  274,  Byg  402,  Havre  390,  Blands.  til  Modenh.  307,  Grøntf.  38,  Kartofler 
40,  Sukkerroer  5,  andre  Rodfr.  67,  Frøavl  5),  Afgræsn.  501,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  871,  Have  79,  Skov  529,  Moser  95,  Kær  og  Fælleder  147,  Hegn  54,  Heder 
19,  Veje  og  Byggegr.  65,  Vandareal  m.  m.  11.  Kreaturhold  1893:  345  Heste, 
1244  Stk.  Hornkvæg  (deraf  721  Køer),  856  Faar  og  588  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  444  Td.;  9  Selvejergaarde  med  146,  45  Fæstegd. 
med  276,  72  Huse  med  20  Td.  Hrtk.  og  4  jordløse  Huse  (alle  i  Fæste  og  Leje). 
Befolkningen,  */i  1890:  967  (1801:  802,  1840:  845,  1860:  839,  1880:  972), 
boede  i  146  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  57  levede  af  immat.  Virksomhed,  631 
af  Jordbr.,  4  af  Fisken,  127  af  Industri,  23  af  Handel,  2  af  Skibsfart,  87  af  forsk 
Daglejervirks.,  21  af  deres  Midler,  og  15  vare  under  Fattigv. 

I  Bognet  Byerne:  Husby  med  Kirke,  Skole  og  Stiftelse  („Lensgrevinde 
Rosa  Wedell,  f.  v.  Kroghs  Stiftelse",  en  1860  opf.  Fribolig  for  4  værdige 
trængende,  hvortil  der  ved  Testam.  af  1871  af  hendes  Mand  Gehejmekon- 
ferensr.  Greve  K.  Wedell,  f  1882,  er  henlagt  en  Kapital  af  20,000  Kr., 
hvis  Renter  anvendes  til  Vedligeholdelse  m.  m.  og  til  Uddeling  til  Lemmerne; 


Vends  Herred.  —  Ørslev  og  Husby  Sogne. 


529 


et  af  Gehejmer.,  Kmhr.  Grev  H.  Wedell  1765  opr.  Hospital  i  Husby,  med 
et  Hus  ved  Kirken,  er  solgt  1894,  men  Renterne  uddeles  aarl.  til  2  træn- 
gende); Sønder- Aaby  med  Præstegd.  og  Toldassistentstation;  Eskjør\  Hygind 
med  Vandmølle;  Hygind-Taarup.  Hovedgaarden  Wedellsborg  med  et 
Kapel,  Hovedsædet  i  Grevskabet  af  samme  Navn,  har  105  Td.  Ager  og 
Engs  Hrtk.,  163/4  Td.  Skovskyld,  1185  Td.  Ld.,  hvoraf  130  Eng,  417 
Skov,  68  Have  og  Park,  Resten  Ager.  Brandsø,  ligeledes  under  Grev- 
skabet, har  23  Td.  Hrtk.,  366  Td.  Ld.,  hvoraf  43  Skov,  78  Tørvemose, 
Resten   Ager   og   Eng.     Paa   Øen   findes    2    Gaarde   og    7    Huse   samt    en 


~-   JTH     w 


Husby  Kirke. 


Skole*).      Desuden    mærkes    Holmehuse,   Adler  shus ,    Godsforvalterbolig   (i 
Lystskov),  og  Rørdam,  Skovriderbolig. 

Husby  Sogn,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Wedellsborg  Birks 
Jurisdiktion  (Kjellingberg),  Assens  Amtstue-  (Assens)  og  Middelfart  Læge- 
distr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  5.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
201.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Wedellsborg. 


*)  Til  Grevskabet  Wedellsborg,  der  indbefatter  Hovedgaardene  Wedellsborg,  Tybrind,  Sparretorn, 
Orelund,  Billeskov  og  Minendal  og  Avlsgaardene  Ellegaard,  Gammelgaard,  Risbro,  Torbenhøj, 
Mosegaard,  Tennæs  og  Fønsvang  samt  Øerne  Baagø,  Ægholm  og  Brandsø,  høre  2470!/2  Td. 
Hrtk.  af  alle  Slags,  hvoraf  fri  Jord  437,  indtaget  til  Skov  37,  Bøndergods  1627,  Kirke-  og 
Koneetiende  (Kirke-  og  Kongetiende  af  Ørslev,  Føns,  Udby,  Tanderup  og  Sandager  Sogne 
samt  Kirketiende  af  Kjerte  og  Ejby  Sogne)  369  Td.,  i  Bankaktier  33,400,  i  Fideikommiskapitaler 
omtr.  53,000  Kr.  Skovarealet  er  omtr.  2200  Td.  Ld. 

Trap:    Danmark,  3. Udg.    III.  34 


530  Odense  Amt. 

Kirken,  en  anselig  og  smuk  Bygning,  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn 
mod  V.,  med  Granitsokkel,  Pilastre  og  Kuppel  med  Spir,  samt  to  Kapeller  mod  N. 
og  S.,  saa  at  Kirken  faar  Korsform.  Skib,  Kor  og  Kapeller  ere  opførte  af  tilhuggen 
Kamp  og  Mursten.  Det  oprindl.  Kor  synes  senere  at  være  blevet  erstattet  med  en 
Tilbygning  af  samme  Bredde  som  Kirken  og  bestaaende  af  to  Hvælvingsfag,  af 
hvilke  det  ene  danner  det  nuv.  Kor  med  lige  afsluttet  Gavl.  Endnu  staar  den  runde 
Bue  mellem  den  gamle  Kirke  og  denne  Forlængelse.  Ogsaa  i  den  modsatte,  vestl.  Ende 
er  Kirken  bleven  forlænget  med  eet  Hvælvingsfag,  hvori  Orgelpulpituret  er  anbragt, 
samt  endvidere  Taarnet,  hvis  underste  Rum  tjener  til  Vaabenhus.  Dette  har  fladt  Loft, 
hele  den  øvrige  Kirke  høje  Hvælvinger.  Det  sydl.  Kapel  er  det  ældste,  det  nordl. 
er  fra  2.  Halvdel  af  17.  Aarh.  Udskaaren  stor,  gotisk  Altertavle  (i  Midten  Gangen 
til  Golgatha,  paa  Siderne  Apostlene  m.  m.).  Stor,  gotisk  Prædikestol.  Granitdøbefont 
med  Ornamenter  og  Hoveder.  Af  Kapellerne,  der  ere  adskilte  fra  Kirken  ved  Smede- 
jærnsgitre,  er  det  nordl.  Begravelseskapel  for  Greverne  Wedell;  her  staa  7  Marmor- 
kister og  1  Metalkiste;  paa  Gavlvæggen  findes  Wedellernes  Stamtræ;  desuden  paa 
Væggene  gamle  Kistebeslag,  8  Sølvkranse  og  et  gammelt  Krucifiks.  I  det  andet 
Kapel  staar  en  Kiste  med  Liget  af  Vilh.  Baron  Gyldencrone,  f  1708,  samt  et  Epi- 
tafium over  ham  og  flere  Ligsten. 

Wedellsborg  hed  1295  Husby  og  tilhørte  da  Niels  Hamundsen  Litle.  1320  bar 
den  derimod  Navnet  Iversnæs  og  ejedes  af  Hr.  Anders  Pedersen  Stygge  af  Slægten 
Galen,  men  kom  derpaa  i  den  følgende  Trængselstid  som  adskillige  andre  gamle 
Gaarde  i  Fyn  paa  holstenske  Hænder  og  ejedes  af  Lyder  og  Nicolaus  Krummedige. 
Ved  Aar  1400  tilhørte  den  Jens  Stigsen  og  Hr.  Berneke  Skinkel,  Lensmand  paa 
Hindsgavl  og  Rugaard,  og  derefter  hans  Efterkommere  og  Arvinger:  Sønnen  Otte 
S.,  Svigersønnen  Knud  Henftksen  Gyldenstierne,  f  1467,  Enken  Hilleborg  Skinkel, 
Dattersønnen  Henrik  Knudsen  Gyldenstierne,  f  1517,  Enken  Karen  Bille,  f  1540, 
Sønnerne  Hr.  Mogens  og  Chrf.  G.,  hvilken  sidste  1548  blev  Eneejer,  f  1562;  hans  Søn 
Henrik  G.'s  Søn  Niels  G.  synes  at  have  solgt  Gaarden  til  Hans  Lindenov,  f  1642. 
Hans  Søn  af  samme  Navn  døde  1659,  og  Enken,  Christian  IV's  Datter  Elisabeth 
Augusta,  maatte  derefter  sælge  Gaarden.  Kommissærerne  i  hendes  Fallitbo  solgte  J. 
til  Chr.  Urne  Christoffersen,  som  8  Dage  efter  mageskiftede  den  mod  Lundegaard  til 
Hannibal  Sehested,  der  ved  sin  Død  1666  efterlod  den  til  sin  Datter  Christiane 
Sofie  S.,  der  ægtede  Baron  Vilh.  Fr.  Wedell  til  Reetz  og  Niirnberg  (f  1706).  Denne, 
af  Almuen  kaldet  „den  gale  Grev  Wedell",  bekendt  for  sit  eksentriske  og  despotiske 
Væsen,  oprettede  n/12  1672  Iversnæs  og  Tybrind  til  et  Grevskab  under  Navn  af 
Wedellsborg,  hvilket  Navn  tillige  tillagdes  Hovedgaarden  Iversnæs.  Grevskabet  ar- 
vedes i  lige  Linie  af  hans  Efterkommere:  Greverne  Hannibal  W.,  f  1708,  Chr.  Ludv. 
W./f  1759,  Hannibal  W.,  f  1766,  Fr.  Ludv.  W.,  f  1817,  Hannibal  W.,  f  1828,  Gehejme- 
konferensr.  Karl  W.,  f  1882,  Kmhr.  Julius  W.,  f  1883,  og  den  nuv.  Besidder,  Kmhr. 
Bendt  Wedell.  —  Den  anselige  Hovedbygning  er  fuldført  1706  og  bestaar  af 
to  i  en  ret  Vinkel  sammenbyggede  Fløje,  to  Stokv.  høje  med  Tegltag;  hvor  Fløjene 
støde  sammen,  er  der  et  mindre  Taarn;  Bygningen  underkastedes  en  Hovedrestau- 
ration 1886,  da  der  ogsaa  opførtes  en  ny  Avlsgaard.  I  den  ene  Fløj  er  der  et 
Kapel,  hvori  der  siden  1706  holdes  Gudstjeneste  af  Sognepræsten  i  Husby;  i 
Kapellet  er  der  et  Maleri  af  Chr.  IV  paa  Dødssengen  (tidligere  i  Husby  Kirke).  Paa 
Wedellsborg  findes  en  betydelig  Saml.  af  Portrætter,  deribl.  af  Kirsten  Munk  og 
flere  af  hendes  Børn.    Bygningen  er  omgiven  af  store  Haveanlæg  i  engelsk  Stil. 

I  en  Mose  ved  Husby  fandtes  1809  to  meget  smukke  og  velbevarede  Broncelurer; 
den  ene  opbevares  nu  i  Nationalmuseet,  den  anden  paa  Wedellsborg.  —  Paa  Brandsø 
er  der  en  fredlyst  Runddysse,  hvis  anselige  Kammer  er  dækket  af  en  svær  Over- 
liggersten; Randstenene  mangle. 

Ifl.  D.  Atl.  (VI  S.  644)  har  Husby  Kirke  før  staaet  i  Sonder-Aaby;  der  var  i  Slutn. 
af  18.  Aarh.  Rester  af  den. 


Baag  Herred. 

Sogne: 

Baagø,  S.  332.  —  Tanderup,  S.  333.  —  Kjerte,  S.  334.  —  Bariøse,  S  333.  — 
Sandager,  S.  536.  —  Holevad,  S.  337.  —  Gamtofte  S.  538.  —  Kjærum ,  5. 
340.  —  Søby,  S.  341.  —  Turup,  S.  343.  —  Skydebjærg,  S.  343.  —  Orte,  S.  344.  — 
Ørsted,  S.  343.  —  Søllested,  S.  347.  —  Vedtofte,  S.  348.  —  Kjøng,  S.  349.  — 
Flemløse,  S.  331.  —   Haarby,  S.  332.  —  Dreslette,  S.  333.  —  Sønderby,  S.  336.  — 

Helnæs,  S.  33g. 


aag  Herred,  det  største  og  sydvestligste 
i  Amtet,    grænser    mod  N.    til  Vends 
Hrd.,    mod    0.    til   Odense   Hrd.   og 
Svendborg  Amt  (Salling  Hrd.)  og  mod 
S.  og  V.  til  Lille  Bælt,  i  hvilket  det  af- 
sætter Halvøen  Helnæs  mellem  Aakrog 
Bugt  og  Helnæs  Bugt.     Til  Herredet 
høre  Øerne  Baagø,   Thorø,  Bastholm 
og   Ægholm.     Den   største   Udstræk- 
ning   fra     N.    til     S.    er    omtr.     3, 
fra   V.    til   0.    21/2  Mil.     Overfladen 
er  navnlig   mod  N.  0.  og  0.  højtlig- 
gende  og  bakket ;   mod   N.  0.  hæver 
Fyns    højeste    Punkt    sig ,    Frøbjærg 
Bavnehøj,  417  F.,  131  M.;  sydligere, 
N.Ø.  for  Assens,  ligge  Møllebjærg,  325  F.,  102 M.,  og  Øksnebjærg,  270  F.,  84 
M. ;  Højderne  gaa  omtr.  helt  ud  til  Kysten  omkring  Assens,  medens  der  N.  og 
S.  for  denne  By  ere  lavere  liggende  Kystegne.    Jorderne  ere  for  en  stor  Del 
sandmuldede,  dog  nogle  Steder,  især  mod  N.,  lerblandede.    Af  større  Vandløb 
er  der  i  den  nordl.  Del  Brende  Aa,  mod  S.  0.  Haarby  Aa\  i  Midten  løber  den 
mindre  Pugemølle  Aa.    Herredet  er  temmelig  fattigt  paa  Skov  (i  alt  4506  Td. 
Ld.).     Med  Hensyn  til  Frugtbarheden  er  det  det  mindst  frugtbare  i  Amtet 
(gnmsntl.   11  Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.).    Efter  Opgørelsen  1896  var  Flade- 
indholdet  (med  Assens  Købstad)   64,768  Td.  Ld.  (6,48  □  Mil,   356,8  □ 
Km.).    Landdistr.  Ager   og  Engs  Hartk.   samt   halv.  Skovskyldshrtk.    var 


Vi 


1895 


5772,3  Td. 


Folketallet  var  xj2  1890  i  Landdistr.  18,913 
(1801:  11,494,  1840:  15,418,  1860:  16,976,  1880:  18,974).  I  Herredet 
ligger  Købstaden  Assens.  I  gejstlig  Henseende  udgør  det  et  eget  Provsti, 
i  verdslig  Hens.  hører  det  under  Wedellsborg  Birks  og  Baag  Herreds  Juris- 

34* 


532  Odense  Amt. 

diktioner    samt    under   Amtets    3.  Forligskreds    (Baagø,   Bariøse,    Sandager, 
Tanderup  og  Kjerte  Sogne)  og   1.  Forligskreds  (de  øvrige  Sogne). 

Baag  Hrd.,  i'Vald.  II's  Jrdb.  kaldet  Bokæhæreth,  udgjorde  fra  1660  Assens  eller 
Hagenskov  Amt;  se  i  øvrigt  S.  309. 

Af  jordfaste  Oldtidsmonumenter  er  der  talt  130  Gravhøje,  4  Langdysser  og 
omtr.  15  Dyssekamre;  Jættestuer  kendes  derimod  ikke.  Henved  100  af  Mindes- 
mærkerne ere  imidlertid  i  ny  Tid  sløjfede;  9  ere  fredlyste.  I  størst  Antal  forekom 
de  i  Sognene  Flemløse  (32),  Dreslette  og  Gamtofte  (hver  19)  og  Søby  (11). 

Litt. :  Th.  Melbye,  Forsøg  til  en  fyensk  Præstehist.,  begynder  med  Baag  Hrd., 
1.  Hæfte,  Odense  1783.  —  C.  Weeke,  Fortegn,  fra  Aarene  1576 — 78  paa  den  Kirkerne 
i  B.  Hrd.  tilh.  Formue,  i  Saml.  til  Fyens  Hist.  V  S.  289  flg.  —  Indberetn.  til  Natio- 
nalmus. om  antik v.  Undersøgelser  i  B.  Hrd.,  af  J.  Olrik  og  A.  Mathiesen,  1897.  — 
Vedel  Simonsen,  Haandskr.  Saml.  til  B.  Hrd.  (i  Nationalmus.). 


Baagø  Sogn  bestaar^  af  Øen  Baagø  (1082  Td.  Ld.),  omtr.  3/4  Mil  N.  V. 
for  Assens,  i  Lille  Bælt,  og  en  mindre  ubeboet  0,  Ægholm  (12  Td.  Ld.), 
ud  for  Baagøs  Nordvestspids.  Den  omtr.  firkantede  Baagø  med  en  lille 
Indskæring  paa  Nordkysten,  „Noret",  er  omgiven  af  lave  Grunde,  men 
mod  V.  og  S.  og  et  enkelt  Sted  mod  N.  er  den  tilgængelig  for  større 
Baade;  dens  lavtliggende  Jorder  (højeste  Punkt  26  F.)  ere  muldsandede  og 
sandede. 

Fladeindholdet  1896:  1094  Td.  Ld.,  hvoraf  390  besaaede  (deraf  med  Hvede 
42,  Rug  67,  Byg  90,  Havre  108,  Blandsæd  til  Modenh.  28,  Grøntf.  4,  Kartofl.  20, 
Sukkerroer  24,  andre  Rodfr.  4,  Handelspl.  3),  Afgræsn.  123,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
325,  Have  7,  Moser  121,  Kær  og  Fælleder  30,  Hegn  14,  Sumpe  og  Forstrand  20,  Veje 
ogByggegr.  50,  Vandareal  14  Td.  Kreatur  hold  1893:  94  Heste,  315  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  190  Køer),  446  Faar  og  138  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskylds- 
hrtk.  1895:  87  Td.;   17  Fæstegd.  med  81  og  16  Huse  med  6  Td.  Hrtk.  (alle  i  Fæste). 

Befolkningen,  V2  1890:  221  (1801:  289>  1840:  226>  1860:  217>  1880:  241),  boede 
i  33  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  5  levede  af  immat.  Virksomhed,  173  af  Jordbr., 
26  af  Industri,  1 1  af  deres  Midler,  og  6  vare  under  Fattigv.  Der  drives  noget  Fiskeri, 
men  kun  til  eget  Forbrug. 

I  Sognet  Baagøby  (1250:  Bokø),  omtr.  midt  paa  Øen,  med  Kirke,  Skole, 
Andelsmejeri  og  Mølle.  Ved  Sydvestspidsen,  „Sandhammeren",  et  hvidt, 
fast  Fyr  (Flammens  Højde  o.  H.  38  F.  ,  Lysvidden  23/4  Mil).  Øen 
hører   under  Grevsk.  Wedellsborg  (se  S.  529). 

Baagø  S.,  en  egen  Sognekommune  og  et  eget  Pastorat  —  Præsten  er 
tillige  Skolelærer  — ,  hører  under  Wedellsborg  Birks  Jurisdiktion  (Kjelling- 
berg),  Assens  Amtstue-  (Assens)  og  Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets 
4.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  196.  Lægd.  Kirken  tilhører  Kom- 
munen. 

Kirhen  er  opført  1861  for  10,000  Kr.  af  smaa,  gule  Mursien.  Skibet  har  synligt, 
fladt  Tagværk  med  Kassetter.  Gulvet  ved  Alteret  er  hævet  to  Trin.  Taarnet,  med 
spidsbuet  Dør  mod  V.,  har  fire  Gavle,  over  hvilke  et  firkantet  Spir.  Dets  Underrum 
tjener  til  Vaaben-  og  Sprøjtehus.  Alt  Inventar  er  nyt.  Altertavlen  bestaar  af  et 
simpelt  Trækors.    Døbefont  af  Træ.    Prædikestol  fra  1861  uden  Kunstværdi. 

Som  Bevis  paa  Øens  Bebyggelse  i  Oldtiden  findes  to  Langdysser  og  en  Gravhøj. 

Baagø  Sogn  hørte  indtil  1861  til  Assens. 


Baag  Herred.  —  Baagø  og  Tanderup  Sogne.  533 


Tanderup  Sogn  omgives  af  Sandager  og  Kjerte  Sogne,  Vends  Hrd. 
(Gj eisted,  Ørslev  og  Husby  S.)  og  Lille  Bælt,  som  her  afsætter  Emtekjær 
Nor.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  l1^  Mil  N.  for  Assens.  De  i  Modsæt- 
ning til  de  omliggende  Sogne  lavtliggende,  kun  mod  0.  noget  højere  Jorder 
(Stavrbjærg  206  F.,  65  M.)  ere  bakkede  og  dels  sandmuldede  og  sandede, 
dels  lerede.  En  Del  Skov  mod  N.  0.  (Haare  Bjærge).  Gennem  Sognet 
løber  Brende  Aa,  der  falder  i  Lille  Bælt  (Bredningen)  paa  Grænsen  af 
Baag  og  Vends  Herreder.  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Assens  til 
Middelfart. 

Fladeindholdet  1896:  2805  Td.  Ld.,  hvoraf  1258  besaaede  (deraf  med  Hvede 
69,  Rug  233,  Byg  292,  Havre  293,  Blandsæd  til  Modenh.  214,  Grentf.  17,  Kartofler 
43,  Sukkerroer  67,  andre  Rodfrugter  27),  Afgræsn.  324,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
666,  Have  37,  Skov  341,  Moser  57,  Kær  og  Fælleder  34,  Hegn  27,  Veje  og  Byggegr. 
50,  Vandareal  m.  m.  11.  Kreaturhold  1893:  273  Heste,  849  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
493  Køer),  568  Faar  og  303  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
1895:  262  Td.;  3  Selvejergaarde  med  18,  40  Fæstegd.  med  218,  52  Huse  med  18 
Td.  Hrtk.  og  5  jordløse  Huse  (næsten  alle  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen, 
*/,  1890:  670  (1801:  614,  1840:  678,  1860:  591,  1880:  656),  boede  i  99  Gaarde 
og  Huse;  Erhverv:  30  levede  af  immat.  Virksomhed,  467  af  Jordbrug,  104  af 
Industri,  3  af  Handel,  53  af  forsk.  Daglejervirks.,  10  af  deres  Midler,  og  3  vare  under 
Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Tanderup  (gml.  Form  Tangetorp  og  Tandorp)  med  Kirke, 
Præstegd.,  Præsteenkesæde,  Skole,  Forsamlingssal  (i  Brugsforeningen,  opf. 
1897)  og  Andelsmejeri  (Fælleslykke) ;  Haare ;  Hjorte,  ved  Landevejen; 
Emtekjær \  Nakke  med  Telefonstation.  Bredninge  Huse,  Hovedgaarden 
Minendal,  under  Grevsk.  Wedellsborg  (se  S.  529),  87/8  Td.  Hrtk.,  97  Td. 
Ld.,  hvoraf  19  Skov,  Resten  Ager.  Gaar d ene  Eskelund,  Ruegaard,  Rør- 
mosegd.   Brende,  Vandmølle. 

Tanderup  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Wedellsborg  Birks 
Jurisdiktion  (Kjellingberg) ,  Assens  Amtstue-  (Assens)  og  Lægedistr. ,  6. 
Landstings-  og  Amtets  4.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  200.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Grevsk.  Wedellsborg. 

Kirken  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  paa 
Sydsiden  afTaarnet.  Af  den  oprindelige  romanske  Kirke  staar  nu  kun  et  lille  Stykke 
af  Skibet;  den  gamle  romanske  Portal  med  Søjler  er  nu  opstillet  paa  Taarnets  Sydside, 
og  et  Tympanon  indmuret  indvendig  over  Indgangsdøren.  I  Skibets  Sider  ses  gamle 
Sokkelsten  og  rundhugne  Sten  fra  den  oprindl.  Apsis.  Skibet,  der  er  meget  langt 
og  bredt,  er  af  raa  Kamp,  vekslende  i  Skifter  med  Munkesten.  Østgavlens  Spids  er 
af  smaa  Mursten.  Gulvet  er  ved  Alteret  hævet  et  Trin.  Taarnet,  forneden  af  Kvader- 
sten, foroven  af  Munkesten,  har  kamtakkede  Gavle  med  Blindinger.  Vaabenhuset, 
af  Munkesten,  har  høj  Gavl  mod  S.  med  Kamtakker  cg  Blindinger.  Kirken  er  over- 
hvælvet, Vaabenhuset  har  dog  fladt  Bjælkeloft.  Tarvelig  Altertavle  i  Renæssancestil 
fra  1601  med  et  Maleri  (Christus  i  Emaus,  Kopi  efter  C.  Bloch).  Paa  Kalken  Wedell- 
Wedellsborgernes  og  Dewitzernes  Vaabener.  Prædikestol  i  Renæssancestil  fra  Beg. 
af  17.  Aarh.  Romansk  Granitdøbefont  med  Mandehoveder.  Klokkerne,  med  Ind- 
skrifter i  Minuskier,  ere  fra  1443  og  1480.  Foran  Alteret  Ligsten  over  Præsten  Niels 
Lauridsen,  f  1595,  og  Hustru.  Paa  Kirkegaarden  Ligsten  over  Præsten  P.  M.  Arens- 
bach,  f  1811. 

Minendal,  som  tidligere  hed  Skierbæk,  er  sammenbygget  af  to  Bøndergaarde 
1589  af  Fru  Tale  Emmiksen,  g.  m.  Eiler  Brockenhuus,  og  ejedes  derefter  af  hendes 
Søn  Claus  B.  Aar  1691  blev  S.  Gaard  og  Mølle  (21  Td.  Hrtk.)  af  Hans  Due  til  ølsted- 
gaard  solgt  til  Tolder  i  Assens  Christen  Jensen,  der  snart  solgte  den  til  Jochum 
Legaard,  som  1699  skødede  den  til  Rasmus  Lauridsen.  Ved  Auktion  1732  blev  den 
derefter  solgt  til  Ingeborg   Hansdatter,   Enke   efter  Hr.   Gjøde   Hansen  i   Gamborg, 


534  Odense  Amt. 

der  1733  solgte  Gaard  og  Mølle  til  Greve  Chr.  L.  Wedell,  der  opkaldte  den  efter 
sin  Hustru  og  lagde  den  ind  under  Grevskabet. 

Nakke  var  i  16.  Aarh.  en  Hovedgaard,  der  1536 — 46  tilhørte  Hans  Berildsen  og 
1563  dennes  Brodersøn  Jørgen  B. 

Paa  Eskelund  boede  1438 — 47  den  fynske  Landsdommer  Jens  Mikkelsen  og  1514 
Niels  Lauridsen  Kotte  (se  om  E.  Aarb.  f.  d.  Kulturhist.  1894,  S.  186). 

Kjerte  Sogn  omgives  af  Tanderup,  Sandager,  Bariøse,  Ørsted  og  Skyde- 
bjærg  Sogne  samt  Vends  Hrd.  (Rørup  og  Gj eisted  S.).  Kirken,  midt  i 
Sognet,  ligger  l1^  Mil  N.  0.  for  Assens.  De  højtliggende  og  bakkede, 
kun  mod  S.  V.  noget  lavere  og  jævnere  Jorder  ere  dels  lerede,  dels  muld- 
lerede og  sandede.  En  Del  Skov  (Billeskov  Sk.,  Hjeruplund,  Favrskov 
Bjærge,  Hestehave,  Kohave).  I  den  nordl.  Del  løber  Brende  Aa.  Gennem 
det  sydvestl.  Hjørne  gaar  Landevejen  fra  Assens  til  Middelfart,  gennem 
det  nordostl.  den  fynske  Hovedbane. 

Fladeindholdet  1896:  4440  Td.  Ld.,  hvoraf  1965  besaaede  (deraf  med  Hvede  62, 
Rug  397,  Byg  414,  Boghv.  12,  Havre  403,  Bælgsæd  5,  Blandsæd  til  Modenh.  410,  Grøntf. 
35,  Kartofler  67,  Sukkerroer  115,  andre  Rodfr.  37,  Handelspl.  8),  Afgræsning  840,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  730,  Have  53,  Skov  592,  Mose  49,  Kær  og  Fælleder  34,  Hegn  48, 
Heder  19,  Veje  og  Byggegr.  102,  Vandareal  8.  Kreaturhold  1893:  300  Heste, 
1121  Stkr.  Hornkvæg  jfderaf  668  Køer),  918  Faar,  594  Svin  og  18  Geder.  Ager  og 
Engs  Hrtk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  351  Td.;  31  Selvejergaarde  med  176, 
24  Fæstegd.  med  142,  135  Huse  med  30  Td.  Hrtk.  og  3  jordløse  Huse  Q-\z  i  Fæste 
og  Leje).  Befolkningen,  V2  1890:  971  (1801:  810,  1840:  947,  1860:  1049,  1880: 
1150),  boede  i  205  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  32  levede  af  immat.  Virksomhed,  521 
at  Jordbr.,  175  af  Industri,  22  af  Handel,  144  af  forsk.  Daglejervirks.,  41  af  deres 
Midler,  og  36  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Kjerte  (1295:  Kerte)  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole 
og  Sparekasse  (opr.  21/2  1885);  Hjerup.  Ørsbjærg  med  Kro,  Mølle  og 
Lægebolig;  Favrskov  med  Mølle  og  Klædefabrik.  Kjertebro,  Hjerupgyde, 
Knoldshuse,  Neder  mark  og  Lindebjærg,  Huse ;  Ørsbjærg- Skovhuse.  Hoved- 
gaard en  Billeskov,  under  Grevsk.  Wedellsborg  (se  S.  529),  har  25  Td. 
A.  og  E.  Hrtk.  og  l3/4  Td.  Skovsk. ,  318  Td.  Ld.,  hvoraf  60  Skov, 
Resten  Ager.  Ørelykkegaard,  ligeledes  under  Grevskabet,  S1^  Td.  Hrtk., 
63  Td.  Ld.  Gaarden  Nyfæste:  13V2  Td.  Hrtk.,  160  Td.  Ld.,  hvoraf  8  Eng, 
5  Skov,  2  Byggegr.  og  Have,  Resten  Ager  (4  Fæstehuse).  Højgaard:  l21/2 
Td.  Hrtk.,  145  Td.  Ld.,  hvoraf  24  Skov,  Resten  Ager.  Gaardene  Mølle- 
knap  og  Bjørnemose. 

Kjerte  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Wedellsborg  Birks  Juris- 
diktion (Kjellingberg),  Assens  Amtstue-  (Assens)  og  Lægedistr.,  6.  Lands- 
tings- og  Amtets  4.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  199.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Grevsk.  Wedellsborg. 

Kirken  (omtalt  i  Niels  Hamundsen  Litles  Testam.  af  1295)  bestaar  af  et  Skib  med 
en  Korsfløj  mod  S.,  til  hvis  Vestside  et  Vaabenhus  er  føjet,  samt  fritstaaende  Taarn 
omtr.  25  Al.  S.  V.  for  Kirken.  Af  den  oprindl.  Kirke  staa  nu  Skibets  tre  vestligste 
Hvælvingsfag;  senere  er  det  gamle  Kor  med  Apsis  blevet  nedrevet  og  Skibet  forlænget 
mod  0.  med  to  Fag.  Skibet  er  opf.  af  raa  Kamp  med  tilhugne  Hjørnekvadre.  Vest- 
gavlen er  ommuret  med  Munkesten;  Korsfløjen  er  opført  af  gamle  Granitkvadre  og 
Munkesten  i  Blokforbandt.  Gavlspidsen  mod  0.  er  senere  ommuret  med  Munkesten  i 
Munkeforbandt ;  den  har  Kamtakker  og  Blindinger.  Skib  og  Korsfløj  ere  overhvælvede. 
Taarnet,  af  Munkesten  i  Blokforbandt,  (restaur.  1650)  har  kamtakkede  Gavle  med 
Blindinger.  Vaabenhuset  er  af  Munkesten.  Ny,  tarvelig  Altertavle  med  et  Maleri  af 
Anker- Lund;  meget  tarvelig  Prædikestol.  Døbefonten,  af  Murværk,  er  nyere.  I  Kors- 
fløjen staa  to  Sandstenskister  uden  Indskrift.  Over  dem  hænger  et  Epitafium  over 
Vilh.  Fr.  Farenhorst   til  Billeskov,   f  1767,   og  Hustru  Anne  Johanne  Hviid,  f  1771, 


Baag  Herred.  —  Kjerte  og  Bariøse  Sogne.  535 

samt  deres  Bern.  Smstds.  Epitafier  over  Præsten  Christen  Olsen  Hassel,  j  1737,  og 
Hustru  Maren  Arentsdatter  Dam,  og  over  Dorte  Sofie  Roskilde,  Hr.  Hassels.  I  Vaaben- 
huset  en  romansk  Ligsten  med  et  aflangt  Kors  (en  anden  interessant,  kisteformet 
Ligsten  med  Relieffremstillinger  findes  nu  i  Nationalmus.;  se  Løffler,  Gravst.,  PI.  V 
og  XVI,  og  Aarb.  f.  n.  Oldk.  1868  S.  147).  Indgangsderen  til  Vaabenhuset,  af  Egetræ, 
har  en  Indskrift  med  Jærnbogstaver  fra  1632. 

Billeskov  blev  oprettet  af  Steen  Bille  til  Kjærsgaard  kort  før  hans  Død  1590  og  til- 
faldt Sønnen  Knud,  hvis  Sønner  Henrik,  f  1655,  Tonne,  f  1644  paa  B.  (se  Personalh. 
Tidsskr.  2  R.  IV  Bd.  S.  253),  og  Holger,  f  1638,  alle  skrev  sig  til  den.  Sidstnævntes 
Søn  Steen  B.  efterlod  den  til  sin  Søn  Chrf.  B.,  som  1661  solgte  B.  med  23  Bøndergaarde, 
1  Mølle  og  3  Huse  til  Fru  Anne  Gyldenstierne,  Hr.  Jørgen  Brahes  Enke.  Hun 
skænkede  den  1676  til  sin  Sønnesøn  Jørgen  Brahe,  hvis  Enke  Anne  Helvig  Thott 
1716  solgte  Gaarden  til  Jørgen  Larsen  af  Bubelgaard,  der  1728  solgte  den  til  Præ- 
sten i  Brenderup-Ore,  Hr.  Anders  Larsen  Hviid,  der  1738  overdrog  Gaard  og  Gods 
for  15,000  Rd.  til  sin  Svigersøn  Vilh.  Fp.  Farenhorst,  der  tilkøbte  meget  Gods  og 
solgte  B.  (29  Td.,  Tiender  38  Td.,  Bøndergods  214  Td.  Hrtk.)  til  Landsdommer 
Laurids  Lindegaard,  som  1777  solgte  Gaarden  (281  Td.  Bøndergods)  for  61,000  Rd. 
til  Grev  Fr.  L.  Wedell,  der  lagde  den  under  Wedellsborg.  —  Paa  Hovedbygningen, 
i  eet  Stokv.  med  Kvist,  staar  Aarst.  1796;  over  Ladeporten  staa  Farenhorsts  og 
Hustrus  Navne  og  Aarst.  1748.  0.  for  Bygningen  ligger  i  Haven  en  ovalformet, 
af  Grave   omgiven  O,    hvor  der  er  Murbrokker  af  røde  Munkesten. 

0.  for  Nyfæste  ligger  et  Voldsted,  bestaaende  af  en  større,  nordl.  og  en  mindre, 
sydl.  Høj;  den  sydl.  er  bevokset  med  Gran;  der  er  endnu  i  de  senere  Aar  fundet 
Murlevninger  af  røde  Munkesten. 

Et  Par  Dage  efter  at  Joh.  Rantzau  var  landet  ved  Helnæs,  angreb  han  Grev 
Christoffers  Tropper  mellem  Favrskovs  Banker  20/3  1535  og  sejrede  over  dem,  hvor- 
efter han  belejrede  Assens. 

I  Hjerup  har  tidligere  Herredstinget  for  Baag  og  Vends  Herreder  været  holdt; 
i  2.  Halvdel  af  18.  Aarh.  nævnes  Gaarden  Tinghuset  i  Sognet  (se  D.  Atl.  VI  S.  658). 

Ved.  Kjerte  skal  der  have  været  to  hellige  Kilder. 

Bariøse  Sogn,  omgives  af  Turup,  Vedtofte,  Ørsted,  Kjerte,  Sandager 
og  Holevad  Sogne.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  N.  N.  0. 
for  Assens.  De  højtliggende  og  bakkede  Jorder  (Myllerup  Bjærg,  230  F., 
77  M.)  ere  dels  lerede  og  lermuldede,  dels  sandede.  En  Del  Skov  (Bar- 
løseborg).  Paa  Sydvestgrænsen  løber  Pugemølle  Aa.  Til  Sognet  hører 
den  lille  ubeboede  0  Bastholm  i  Lille  Bælt  mellem  Baagø  og  Aarø. 

Fladeindholdet  1896:  3000  Td.  Ld.,  hvoraf  1635  besaaede  (deraf  med  Hvede 
64,  Rug  237,  Byg  352,  Havre  374,  Bælgsæd  5,  Blandsæd  til  Modenhed  267,  Grentf. 
57,  Kartofler  28,  Sukkerroer  207,  andre  Rodfr.  40),  Afgræsn.  360,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  611,  Have  38,  Skov  152,  Moser  26,  Kær  og  Fælleder  41,  Hegn  51,  Veje 
og  Byggegr.  71,  Vandareal  12  Td.  Kreaturhold  1893:  272  Heste,  975  Stkr.  Hornkv. 
(deraf  629  Køer),  502  Faar,  500  Svin  og  28  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshartk.  1895:  284  Td.;  26  Selvejergaarde  med  139,  23  Arvefæstegd.  med 
137,  103  Huse  med  8  Td.  Hrtk.  og  14  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1ji  1890: 
825  (1801:  539,  1840:  670,  1860:  758,  1880:  830),  boede  i  165  Gaarde  og  Huse; 
Erhverv:  37  levede  af  immat.  Virksomhed,  511  af  Jordbr.,  175  af  Industri,  12  af 
Handel,  60  af  andre  Erhverv.,   19  af  deres  Midler,  og  11  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Bariøse  (1393  Bardeløsæ,  1426  Bariøse,  15  58 
Bardløse)  med  Kirke,  Præstegd.  (afbrændt  1860  og  flyttet  nogle  Hundrede 
Alen  mod  0.),  Skole,  Andelsmejeri  (Bregnehøj),  Mølle  og  Telefonstation ; 
Bariøse  -  Taarup ;  Bæring  (1393:  Berdinghe) ;  Myllerup ;  Kaslund  med 
Skole  og  Fællesmejeri.  Dyrehøje,  Gde.  og  Huse.  Langemose  Huse,  Sal- 
brovad  Huse,  med  Saftstation,  hørende  til  de  danske  Sukkerfabrikker. 
Barløsegaard'.  155/8  Td.  Hrtk.,  155  Td.  Ld.,  hvoraf  6  Skov,  Resten  Ager 
(1  Lejehus).  En  Gaard  i  Bariøse  („Barløseborg"):  12  Td.  Hrtk.,  139  Td. 
Ld.,  hvoraf  18^2  Eng,  4  Skov,  5lj2  Gaardspl.  og  Have,  6  Vandløb,  Hegn 
og  Veje,  Resten  Ager  (l   Arbejderbolig).    Puge  Vandmølle. 


536  Odense  Amt. 

Bariøse  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Wedellsborg  Birks 
Jurisdiktion  (Kjellingberg) ,  Assens  Amtstue-  (Assens)  og  Lægedistr. ,  6. 
Landstings-  og  Amtets  4.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  198.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Ejeren  af  Brahesborg. 

Kirken  (overhvidtet),  paa  en  høj  Bakke,  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod 
V.  og  Vaabenhus  mod  N.  Kirken  er  oprindelig  fra  romansk  Tid,  men  er  senere  nedbrudt 
og  paa  ny  opf.  af  de  gamle  Materialer  (tilhugne  Granitkvadre  og  Munkesten).  Af  den 
oprindl.  Norddør  ses  Spor.  Skibets  Ostgavl,  i  hvilken  de  gamle  Sokkelsten  fra  en 
ældre  Apsis  og  et  Brudstykke  af  en  romansk  Ligsten  ere  indmurede,  har  paa  hver 
Side  en  Støttepille  af  Munkesten.  Gavlspidsen,  af  Munkesten,  er  prydet  med  Blin- 
dinger.  Gulvet  er  ved  Alteret  hævet  tre  Trin.  Taarnet,  af  Granit  og  Munkesten, 
har  Gavle  med  Blindinger  i  0.  og  V.  I  Muren  fører  en  Trappe  op  til  Klokkerummet. 
Taarnrummet  og  Skibet  ere  overhvælvede.  Paa  Nordsiden  af  Taarnet  findes  en  Kvist 
af  Træ  fra  Renæssancetiden,  under  hvilken  Klokken  er  ophængt  i  en  Aabning  i 
Muren.  Vaabenhuset,  af  Munkesten,  har  fladt,  pudset  Loft.  Ny  Altertavle  med  Maleri 
(Christus  hos  Martha  og  Maria).  De  smukke  Alterstager  ere  skænkede  af  Morten 
Brok  til  Barløsegaard  og  Fru  Anne  Skovgaard,  med  disses  Vaabener  og  Aarst.  1589. 
Prædikestol  i  Renæssancestil  fra  1616  (Himlen  er  nyere).  Ingen  Font,  men  et  muret 
Fodstykke  til  Daabsfadet.  I  Koret  er  opstillet  Ligsten  over  Provst  Hans  Andersen,  f  1675, 
med  to  Hustruer  (Portrætfigurer),  og  en  Sten  med  Indskr. :  Anno  dni  mcdlxxxvi  obiit 
dns  petrus  brok  cantor  ottonien.  Under  Koret  findes  den  Brokske  Familiebegravelse. 
I  Kirken  fandtes  tidligere  en  Mindetavle  over  Peder  Brok  til  Barløsegaard,  f  1551, 
med  Hustru. 

Den  tidligere  Hovedgaard  Barløsegaard  tilhørte  i  16.  Aarh.  den  Brokske  Familie. 
1508  ejedes  den  af  Væbneren  Morten  Andersen,  der  vistnok  havde  giftet  sig  den  til 
med  en  Slægtning  af  den  ovennævnte  Kannik  Peder  Brok,  thi  deres  Søn,  Gaardens 
følgende  Ejer,  hed  ogsaa  Peder  Brok,  f  1551.  Hans  Søn,  Landsdommer  Morten  B. 
døde  1591  paa  B.  som  sin  Slægts  sidste  Mand.  1645  hørte  Gaarden  under  Assens 
Provsti,  men  ejedes  1658  af  den  rige  Hr.  Jørgen  Brahe  og  var  knyttet  til  Brahes- 
borg,  indtil  den  1830  (Skøde  af  1833)  for  12,000  Rd.  solgtes  til  H.Dinesen. 

Bastholm  hørte  tidligere  til  Kirken  (efter  Sagnet  skænket  den  af  en  Konge,  som 
frelstes  fra  at  lide  Skibbrud  ved,  at  Bariøse  Kirke  kom  til  Syne  i  det  farlige  Øje- 
blik), til  hvilken  den  gav  Lys.    Den  er  nu  solgt  af  Kirkeejeren. 

Sandager  Sogn  omgives  af  Gamtofte  Sogn,  Annekset  Holevad,  Bar- 
løse,  Kjerte  og  Tanderup  Sogne  samt  Lille  Bælt,  der  her  afsætter  Emtekjær 
Nor.  Kirken,  mod  S.,  ligger  omtr.  3/4  Mil  N.  N.  0.  for  Assens.  De  noget 
højtliggende  og  bakkede  Jorder  ere  stærkt  sandede.  Paa  Sydgrænsen  løber 
Pugemølle  Aa,  der  falder  ud  i  Aborreminde.  Gennem  den  østl.  Del  af 
Sognet  gaar  Landevejen  fra  Assens  til  Middelfart. 

Fladeindholdet  var  1896:  1917  Td.  Ld.,  hvoraf  910  besaaede  (deraf  med 
Hvede  17,  Rug  189,  Byg  187,  Havre  231,  Bælgsæd  6,  Blandsæd  til  Modenh.  123, 
Grøntf.  20,  Kartofler  27,  Sukkerroer  91,  andre  Rodfr.  18),  Afgræsning  242,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  453,  Have  18,  Skov  99,  Moser  31,  Kær  og  Fælleder  113,  Hegn  27, 
Veje  og  Byggegr.  24  Td.  Kreaturhold  1893:  160  Heste,  607  Stk.  Hornkvæg 
(deraf  340  Køer),  353  Faar,  174  Svin  og  3  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshartk.  1895:  168  Td.;  7  Selvejergaarde  med  44,  1  Arvefæstegd.  med  7, 
21  Fæstegd.  med  110,  23  Huse  med  6  Td.  Hrtk.  og  4  jordløse  Huse  (næsten 
.alle  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  J/2  1890:  365  (1801:  318>  1840:  363> 
1860:  380,  1880:  381),  boede  i  65  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  30  levede  af 
immat.  Virksomhed,  248  af  Jordbr.,  3  af  Fiskeri,  44  af  Industri,  8  af  Handel,  8  af 
andre  Erhv.,  15  af  deres  Midler,  og  9  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Sandager  med  Kirke,  Præstegd.  (brændt  1897)  og 
Skole;  Torup,  ved  Landevejen;  Sfubberup,  ved  Landevejen,  med  Kro;  Næs. 
Filshuse.  Hovedgaarden  Orelund,  under  Grevsk.  Wedellsborg  (se  S. 
529),  har  161/*  Td.  Hrtk.,  230  Td.  Ld.,  hvoraf  16  Eng,  43  Skov,  Resten 
Ager. 


Baag  Herred.  —  Bariøse,  Sandager  og  Holevad  Sogne.  537 

Sandager  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Wedells- 
borg Birks  Jurisdiktion  (Kjellingberg),  Assens  Amtstue-  (Assens)  og  Læge- 
distr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  4.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
197.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Wedellsborg. 

Kirken  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod 
N.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opf.  af  utilhuggen  Kamp  med  tilhugne  Kvader- 
sten paa  Hjørnerne.  Flere  rundbuede  Vinduer  og  Norddøren  ere  bevarede.  Skib  og 
Kor  ere  overhvælvede.  Taarnet,  af  Munkesten  i  Blokforbandt,  har  aftrappede  Gavle 
med  Blindinger  i  Q.  og  V.;  Spiret  brændte  1894.  Det  hvælvede  Underrum  aabner 
sig  ind  til  Skibet  med  en  Spidsbue.  Vaabenhuset,  dels  af  Munkesten,  dels  af  smaa 
Mursten,  har  fladt,  pudset  Loft.  Altertavlen  er  et  tarveligt  Renæssancearbejde  fra 
Beg.  af  17.  Aarh.  med  nyt  Maleri  (Christus  velsigner  Børnene).  Prædikestolen  er 
et  Renæssancearbejde  fra  Beg.  af  17.  Aarh.  (Himlen  er  nyere).  Romansk  Granit- 
dølbefont  med  Mandehoveder.  I  Koret  en  nu  hvidmalet  udskaaren  Fremstilling  af 
Jomfru  Marie,  maaske  Midtfiguren  fra  den  ældre  katolske  Altertavle.  Over  Korbuen 
et  lille  sent-gotisk  Krucifiks.  I  Skibet  Ligsten  over  Præsten  Jørgen  Bang,  f  1676, 
Hustru  og  Søn,  og  over  Præsten  Hans  Boesen,  f  1658,  Hustru  og  tre  Børn. 

Orelund  synes  først  i  16.  Aarh.  at  være  opstaaet  som  Hovedgaard  og  har  aldrig 
været  betydelig.  1535  tilhørte  den  Philip  Heidersdorff,  derefter  hans  Søn  Erik,  hvis 
Enke  Else  Krag  1632  solgte  „Oregaard"  til  Knud  Skinkel.  Hendes  Datter  Ide, 
g.  m.  Bartholomæus  Kempter,  anden  Gang  med  Chrf.  Philip  Kurtzer,  maa  dog  have 
været  Medejer,  thi  1667  solgte  deres  Børns  Værge  Henrik  Mund  O.  (30  Td.  Hrtk.) 
til  Christen  Jørgensen  Skeel.  Den  var  da  meget  forfalden,  Hovedbygningen  var  af 
Bindingsværk,  Brønden  sammenfalden  osv.  Den  nye  Ejer  solgte  Gaarden  til  Jens 
Pedersen  Phil  („udi  consideration  for  sin  lange  og  tro  Tjeneste"),  der  overdrog  den 
til  Laurids  Lauridsen,  som  ejede  den  1703,  og  hvis  Enke  Pauline  Hvalsø  ægtede 
Peder  Hartvigsen  til  Hønneruplund,  som  1755  solgte  O.  (ca.  20  Td.  Hrtk.)  for  5000  Rd. 
til  Jacob  v.  Meurs;  efter  ham  solgtes  den  1764  ved  Auktion  for  6000  Rd.  til  Johan 
Chrf.  Blunck,  som  1775  afhændede  den  til  Baron  C.  A.  Rantzau  for  6150  Rd.;;  1835 
kom  den  ind  under  Grevsk.  Wedellsborg  ved  Køb  (for  13,000  Rd.).  —  Hovedbyg- 
ningen er  en  alm.,  grundmuret,  teglhængt  Bygning. 

I  Stubberup  laa  Stubberupgaard,  der  1550  tilhørte  Esge  Henriksen  og  1580  Johan 
Norby,  der  1588  skrev  sig  af  Tagemosegaard. 

Holevad  Sogn,  det  mindste  i  Herredet,  Anneks  til  Sandager,  omgives 
af  dette,  Bariøse,  Turup  og  Gamtofte  Sogne.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger 
hen  ved  3/4  Mil  N.  0.  for  Assens.  De  noget  højtliggende  og  bakkede  Jorder 
ere  sandmuldede  med  Lerunderlag.  Mygind  Skov.  Gennem  Sognet  løber 
Holevad  Bæk,  som  falder  ud  i  Pugemølle  Aa,  der  danner  Nordgrænsen. 
Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Assens  til  Middelfart. 

Fladeindholdet  1896:  1076  Td.  Ld.,  hvoraf  586  besaaede  (deraf  med  Hvede 
41,  Rug  87,  Byg  112,  Havre  117,  Blandsæd  til  Modenh.  97,  Grøntf.  10,  Kartofler  15, 
Sukkerroer  77,  andre  Rodfr.  24,  Frøavl  4),  Afgræsn.  113,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
288,  Have  14,  Skov  39,  Moser  7,  Hegn  11,  Veje  og  Byggegr.  14,  Vandareal  m.  m.  3. 
Kreaturhold  1893:  89  Heste,  332  Stkr.  Hornkv.  (deraf  190  Køer),  192  Faar,  96  Svin 
og  4  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  114  Td.;  7 
Selvejergaarde  med  51,  8  Arvefæstegd.  med  53,  38  Huse  med  10  Td.  Hrtk.  og 
4  jordløse  Huse.  Befolkningen,  V2  1890:  302  (1801:  201,  1840:  290,  1860: 
306,  1880:  292),  boede  i  58  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  13  levede  af  immat. 
Virksomh.,  191  af  Jordbr.,  5  af  Gartneri,  56  af  Industri,  25  af  forsk.  Daglejervirks., 
8  af  deres  Midler,  og  4  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Holevad  Kirke  og  Skole  og  Byerne:  Karup ;  Smerup  (Smej- 
rup);  Mygind.  Mygindlund,  Mygind  Skovhuse  og  Bækager,  Huse.  Hole- 
vadgd.,   Østerbygd.,  Raahavegd.,  Puge,  Vejrmølle. 

Holevad  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  Baag 
Hrd.'s   Jurisdiktion   (Assens),   i   øvrigt   under   de  samme  Distrikter,  Lands- 


538  Odense  Amt. 

og  Folketingskr.     som  Hovedsognet   samt   under    3.  Udskrivningskr.'    181. 
Lægd.     Kirken  tilhører  Ejeren  af  Brahesborg. 

Kirken  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod 
S.  Skib  og  Kor  ere  opførte  af  raa  Kamp  med  tilhugne  Kvadersten  paa  Hjernerne; 
et  enkelt  rundbuet  Vindue  er  bevaret;  af  Nordderen  ses  Spor.  Korets  Østgavl,  af 
Munkesten,  har  Kamtakker  og  Blindinger.  Taarnet,  forneden  af  raa  Kamp,  foroven 
af  Munkesten,  har  aftrappede  Gavle  med  Blindinger  i  N.  og  S.  Vaabenhuset  er  op- 
ført af  Munkesten.  Hele  Kirken  er  overhvælvet,  Altertavlen  er  et  tarveligt  Arbejde 
i  Renæssancestil  med  et  Maleri  (Christus  i  Getsemane).  Kalk  fra  1706  med  Gøy- 
ernes  og  Thotternes  Vaabener.  Prædikestol  i  Renæssancestil  med  Aarst.  1619.  Romansk 
Granitdøbefont  med  Planteslyngninger.  Paa  Stolestaderne  Aarst.  1607  og  1610.  Over 
Korbuen  et  tarvelig  udskaaret  Krucifiks;  Ligsten  over  Hans  Hansen  Fynbo,  som  i 
33  Aar  tjente  ærlig,  velbyrdig  Rikard  Bie rg,  som  boede  i  Østerbygaard,  og  døde  1596, 
med  Hustru.  —  I  Kirkegaardsmuren  ligger  en  i  nyere  Tid  til  Dels  ombygget  Kirke- 
lade, delvis  opf.  af  Munkesten. 

Østerbygaard  var  1674  en  Hovedgaard  (22  Td.  Hrtk.),  som  Claus  Daa  mageskif- 
tede til  Fru  Anne  Gyldenstierne,  Hr.  Jørgen  Brahes  (se  i  øvrigt  under  Kirken). 

I  Sognet  har  ligget  Byen  Ragbølle,  der  1774  kun  bestod  af  2  Gaarde. 

Holevad,  der  maaske  tidligere  har  haft  Turup  til  Anneks,  blev  Anneks  til  Sand- 
ager 1571  ifl.  Klemmebrevet  af  1555. 

Se  om  Mygindgd.  Aarb.  f.  d.  Kulturhist.  1894,  S.  181. 

Gamtofte  Sogn  omgives  af  Sandager,  Holevad,  Turup,  Vedtofte,  Sølle- 
sted, Søby  og  Kjærum  Sogne,  Assens  Købstadsjorder  og  Lille  Bælt.  Kirken, 
noget  østl.,  ligger  omtr.  3/4  Mil  N.  0.  for  Assens.  De  noget  højtliggende 
og  bakkede  Jorder  (Grønsbjærg,  255  F.,  80  M.,  Kannehøj,  175  F.,  55  M.) 
ere  overvejende  lermuldede.  En  Del  Skov  (Smedesk.,  Tokelund).  Paa  Nord- 
vestgrænsen løber  Pugemølle  Aa.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  fra 
Assens  til  Middelfart  og  Odense. 

Fladeindholdet  1896:  5133  Td.  Ld.,  hvoraf  2628  besaaede  (deraf  med  Hvede 
153,  Rug  350,  Byg  556,  Havre  542,  Bælgsæd  15,  Blandsæd  til  Modenh.  470,  Grentf. 
78,  Kartofler  30,  Sukkerroer  295,  andre  Rodfr.  135),  Afgræsn.  570,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  1206,  Have  80,  Skov  257,  Moser  21,  Kær  og  Fælleder  119,  Hegn  76, 
Veje  og  Byggegr.  149,  Vandareal  m.  m.  27  Td.  Kreaturhold  1893:  427  Heste, 
1816  Stk.  Hornkv.  (deraf  1143  Køer),  641  Faar,  801  Svin  og  14  Geder.  Ager  og 
Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  562  Td.;  48  Selvejergaarde  med  415, 
23  Arvefæstegd.  med  120,  140  Huse  med  27  Td.  Hrtk.  og  31  jordløse  Huse. 
Befolkningen,  */,  1890:  1304  (1801:  782,  1840:  1173,  1860:  1294,  1880:  1298), 
boede  i  239  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  15  levede  af  immat.  Virksomh.,  817  af  Jordbr., 
4  af  Gartneri,  22  af  Fiskeri,  242  af  Industri,  131  af  forsk.  Daglejervirks.,  41  af 
deres  Midler,  og  32  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Gamtofte  ( 1 3 9 7  :  Gameltoffte,  1467  og  1475:  Toffte, 
1482:  Gamtofte,  1514:  Gangtofte)  med  Kirke,  Præstegd.  og  Skole  (Jørgen 
Brahes  Hospital,  stiftet  af  J.  Brahe  til  Hvedholm,  Brahesborg  m.  m.,  f  1661, 
og  Hustru,  er  solgt  1892,  medens  Renterne  af  den  indvundne  Kapital  ud- 
deles til  trængende  i  Gamtofte,  Bariøse,  Turup  og  Holevad  Sogne);  Veds- 
taarup  (gml.  Form  Vistorpe)  med  Teglværk;  Voldbro  med  Mølle;  Eggerup 
med  Andelsmejeri  og  Maskinfabrik;  Hestholm ;  Grimstrup',  Lundager ; 
Aborre  med  Skole,  Andelsmejeri  (Alha),  Teglværk,  Mølle  og  Telefonstation. 
Tvingsbjærg,  Gde.  og  Huse.  Gaasemosedam,  Huse,  Øksnebjærg,  Huse. 
Hovedgaarden  Brahesborg:  103  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og  7x/s  Td. 
Skovsk.,  1096  Td.  Ld.  (deraf  280  i  Tommerup,  100  i  Bariøse  S.),  hvoraf 
81  Eng  og  425  Skov,  Resten  Ager;  til  Godset  høre  af  Fæstegods  95/8,  af 
Arvefæstegods  4413/4  Td.  Hrtk.  samt  Gamtofte  og  Holevad  Konge-  og 
Kirketiender    og   Turup    og    Bariøse   Kirketiender.     Under  Brahesborg    høre 


Baag  Herred.  —  Holevad  og  Gamtofte  Sogne. 


539 


endvidere  Avlsgaardene  Vilhelmsborg,  SO1/^  Td.  Hrtk.,  425  Td.  Ld.  (mindre 
Dele  i  Turup  og  Holevad  S.),  alt  Ager,  og  Hestholm,  omtr.  95/8  Td.  Hrtk., 
100  Td.  Ld.  Vedstaarupgaard:  21J/8  Td.  Hrtk.,  183^2  Td.  Ld.,  hvoraf 
51/2  Eng,    8  Skov,    Resten  Ager. 

Desuden  Gaardene  Lilletoft,  Sjødgaard,  Maihildelund,  Tokelunds  Gd. 
og    Voldbrogd. 

Gamtofte   S.,    en    egen   Sognekommune,    delt   i   to   Sognefogeddistrikter, 

Gamtofte  og  Aborre,  hører  under  Baag  Hrd.'s  Jurisdiktion  (Assens),  Assens 

Amtstue  (Assens)  og  Lægedistr.,   6.  Landstings-  og  Amtets  4.  Folketingskr. 

samt  3.  Udskrivningskr.'    187.  (østre)  og  188.  Lægd.  (vestre  Distr.).    Kirken 

tilhører  Ejeren  af  Brahesborg. 

Kirken  (overhvidtet),  tidligere  indviet  til  Vor  Frue,  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn 
mod  V.,  Vaabenhus  mod  S.  og  Kapel  mod  N.  Den  ældste  Del,  Skibet  og  den  vestl. 
Del  af  Koret,  er  opf.  af  hugne  Granitkvadre  paa  en  profileret  Sokkel.  I  gammel  Tid 
er  Koret  blevet  udvidet  mod  O.,   idet  Østmuren   med  Apsis    er   bleven  nedbrudt  og 


7.'c..ii  ; 


JJ.H.    „_ 


Brahesborg. 

det  gamle  Materiale  anvendt  til  den  nye,  flade  Østvæg,  hvis  Gavlspids  er  af  Munke- 
sten med  Blindinger.  De  oprindl.  Døre  og  to  rundbuede  Vinduer  ere  bevarede. 
Skib  og  Kor  ere  overhvælvede.  Taarnet,  opf.  i  den  senere  Middelalder,  forneden 
af  Granit,  foroven  af  Munkesten,  har  blindingsprydede  Gavle.  Paa  Sydsiden  staar 
1613,  paa  Vestsiden  1668.  Nogle  stenhugne  Figurer  findes  paa  de  ydre  Mure.  Det 
overhvælvede  Taarnrum  aabner  sig  ind  til  Skibet  med  en  Spidsbue.  Vaabenhuset 
er  opf.  i  to  Gange  af  gammelt  Materiale.  Den  østl.  Del  er  ældst;  den  vestl.  Del 
tjener  dels  til  Begravelse  for  Familien  Seidelin  (Provst  David  Seidelin,  f  1791,  og 
Hustru  Sophie  Elisab.  Brinch,  f  1776),  dels  til  Materialhus.  Kapellet  er  opf.  ca.  1770 
af  smaa  Mursten;  det  har  afvalmet  Tag  mod  Nord.  Udskaaren  Altertavle  i  Renæs- 
sancestil fra  1589—  96,  med  et  nu  opmålet  Maleri  (Nadveren).  Kalk  og  Disk,  med 
Aarst.  1650  og  Jørgen  Brahes  og  Anne  Gyldenstiernes  Navnetræk  og  Vaabener,  vare 
ifl.  Indskr.  oprindl.  givne  til  Horne  Kirke  af  Frands  Bille  og  Edel  Hardenberg.  Prædike- 
stol i  Renæssancestil  fra  omtr.  1600  (paa  Himlen  1597).  Romansk  Granitdøbefont. 
I  Skibet  et  temmelig  stort  sent-gotisk  Krucifiks  fra  1482.  Orgel  fra  1845.  Klokker 
fra  1395  og  1491.  I  Kapellet,  der  skilles  fra  Skibet  ved  et  smukt  Smedejærnsgitter 
fra  18.  Aarh.  med  det  Plessenske  og  det  Rantzauske  Vaaben,  staa  fire  Kister  af  Sand- 
sten og  i  Kælderen  nedenunder  tre  af  Træ,  med  Ligene  af:  Chr.  Ludv.  Rantzau, 
f  1756,  Chr.  Rantzau,  f  1771,  og  anden  Hustru  Eleonora  Hedevig  Plessen,  f  1770, 
Stiftamtmand  Chr.  Rantzau,  f  1765,  og  Hustru  Frederikke  Louise  Råben,  f  1797, 
Sofie  Hedevig  Rantzau,  f  1707  (?),  og  Enkegrevinde  Birgitte  Eleonore  Rantzau,  f  1838. 


540  Odense  Amt. 

I  Koret  fandtes  tidligere  et  Epitafium  over  den  første  lutherske*  Præst  i  Gamtofte  Jakob 
Maas,  f  1558,  hans  Søn  Andreas,  Præst  sammesteds,  f  1585,  og  hans  Svigersøn  Paul 
Enevoldsen,  ligeledes  Præst  her,  f  1643.    Paa  Kirkedøren  stod  Aarst.  1527. 

Oprindelsen  til  Brahesborg  er  sikkert  den  ældre  Gaard  Bisbo  (1553:  Byozpbo  og 
Bespbo),  som  1525  og  1535  ejedes  af  Landsdommer  Verner  Bertelsen  Svale,  f  omtr. 
1560,  dernæst  af  Sønnen  Christen  Sv.,  f  1591,  Joh.  Maccabæus  1609,  Karen  og  Hille- 
borg Bille  1641,  der  mageskiftede  den  for  Skovgaarde  til  Hr.  Jørgen  Steensen  Brahe 
til  Hvedholm  m.  m.,  en  af  Tidens  største  Godsejere  paa  Øen,  kaldet  „den  lille  Konge 
paa  Fyn".  Det  var  ham,  der  opførte  Brahesborg-  (se  nedfr.).  Efter  hans  Død  1661 
ejede  hans  Enke  Anne  Gyldenstierne,  f  1677,  Gaarden  og  derefter  hendes  Sønnedøtre 
Sophie  og  Anne,  hvis  Ægtefæller  Knud  Thott  og  Holger  Rosenkrantz  1693 — 94 
solgte  den  til  førstnævntes  Svigersøn,  Gehejmer.  Marcus  Gøye,  f  1698,  hvis  Datter 
Charlotte  Amalie  1716  ægtede  Grev  Chr.  Rantzau  til  Rosenvold,  Statholder  i  Norge, 
f  1771.  Den  forblev  nu  i  Familien  Rantzaus  Eje,  indtil  de  uheldige  Konjunkturer 
efter  Krigen  1807  —  14  nødte  den  dav.  Besidder  til  at  fratræde  Gaarden,  hvorefter 
den  overtoges  af  Statskassen.  Aar  1828  købtes  den  for  228,000  Rd.  af  Højesterets- 
advokat,  Gehejmekonferensr.  W.  F.  Treschow,  f  1869,  sammen  med  Proprietær  C. 
E.  Berg  til  Skjoldemose,  og  den  første  blev  kort  efter  Eneejer  af  Gaarden,  som  han 
1856  overdrog  Adoptivsønnen,  Kmhr.  F.  W.  Rosenkilde  Treschow,  f  1869,  hvis  Søn, 
Kmhr.  C.  A.  R.  Treschow,  er  den  nuv.  Besidder.  —  Hovedbygningen,  der  ligger 
smukt  veTi  Skov  og  Sø,  omgiven  af  Grave,  er  if.  Indskr.  over  Hoveddøren  og  Aarst. 
paa  Muren  opført  1638 — 56  af  Jørgen  Brahe  og  Anne  Gyldenstierne,  hvis  Navne  ogsaa 
staa  paa  Muren.  Det  er  en  enkelt  Bygning  i  to  Stokv.  af  Grundmur  uden  Taarne  og 
andre  Prydelser.  Højere  oppe  paa  Muren  staa  Aarst.  1756  og  G.  C.  R.  og  E.  H.  P., 
o:  Chr.  Rantzau  og  Eleonore  Hedevig  Plessen.  Den  af  J.  Brahe  ligeledes  opførte  Lade 
faldt  ifl.  Indskriften  paa  Bygningen  ned  Julenat  1717  og  genopførtes  1718  af  Rantzau. 
I  Havestuen  staar  Thorvaldsens  Merkur,  udf.  i  Marmor  af  Bissen.  Fra  Bygningen 
fører  en  1850  opført  Jærnhængebro  over  til  den  smukke,  store  Have.  Foran  Byg- 
ningen en  Broncebuste  af  Gehejmekonferensr.  W.  F.  Treschow. 

Hestholm  (siges  i  en  Præsteindberetn.  af  1623  at  have  Navn  efter  Hesthinde, 
Hr.  Stig  Hvides  nære  Frænde)  tilhørte  1576  og  1589  Knud  Daa. 

Eggerup  er  vel  det  1397  af  Adelsmanden  Laurids  Jensen  beboede  Ekædorp. 

Navnet  Aborre  skal  minde  om  en  gammel  Borg,  hvis  Plads  er  bleven  paavist 
ved  Stranden  (se  Nord.  Tidsskr.  for  Oldk.  I  S.  190  flg.). 

En  af  Odense  Stifts  katolske  Regnskabsprovster  hed  Provst  i  Tofte,  o:  Gamtofte, 
fordi  Kirken  var  henlagt  til  hans  Underhold. 

I  Tokelund  ved  Gamtofte  findes  en  Samling  af  11  Gravhøje,  af  hvilke  de  9  ere 
delvis  undersøgte  (paa  Fr.  VII's  Foranstaltning).    Den  ene,   Tokehøj,  er  160  F.,  50  M. 

Kjærum  Sogn  (se  Anm.  S.  389)  omgives  af  Assens  Købstadsjorder, 
Gamtofte,  Søby,  Flemløse  og  Sønderby  Sogne  samt  Lille  Bælt.  Kirken, 
vestl.  i  Sognet,  ligger  omtr.  1/2  Mil  0.  S.  0.  for  Assens.  De  noget  højt- 
liggende og  bakkede  Jorder  (Toftebakke,  145  F.,  45,5  M.)  ere  overvejende 
lermuldede.  Til  Sognet  hører  den  omtr.  100  Td.  Ld.  store  Ihorø  i  Lille 
Bælt.  Kjærum  Aa,  der  kommer  fra  den  omtr.  16  Td.  Ld.  store  Nordby 
Sø,  løber  mod  V.  gennem  Sognet  og  falder  ved  Assens  i  Lille  Bælt.  Gennem 
Sognet  gaa  Landevejene  fra  Assens  til  Odense  og  Faaborg  og  Assens- 
Tommerup  Banen. 

Fladeindholdet  1896:  3115  Td.  Ld.,  hvoraf  1872  besaaede  (deraf  med  Hvede 
14,  Rug  260,  Byg  380,  Havre  352,  Blandsæd  til  Modenh.  313,  Grøntf.  74,  Kartofler 
25,  Sukkerroer  418,  andre  Rodfrugter  27,  Handelspl.  6),  Afgræsning  276,  Høslæt. 
Brak,  Eng  m.  m.  621,  Have  48,  Skov  41,  Moser  22,  Kær  og  Fælleder  48,  Hegn 
18,  Stenmarker  64,  Veje  og  Byggegr.  84,  Vandareal  m.  m.  20  Td.  Kreaturhold 
1893:  299  Heste,  1025  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  696  Køer),  520  Faar,  492  Svin  og 
13  Geder.  Ager  og  Engs  H art k.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  319  Td.;  50  Selv- 
ejergaarde med  255,  7  Arvefæstegd.  med  42,  1  Fæstegd.  med  5,  198  Huse  med 
17  Td.  Hrtk.  og  7  jordløse  Huse.  Befolkningen,  lj2  1890:  1288  (1801:  754,  1840: 
1001,  1860:  1278,  1880:  1151),  boede  i  253  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  59  levede 
af  immat.  Virksomhed,  601  af  Jordbr.,  112  af  Fiskeri,  251  af  Industri,  9  af  Handel, 


Baag  Herred.  —  Gamtofte,  Kjærum  og  Søby  Sogne.  541 

74  af  Skibsfart,    123  af  forsk.  Daglejervirks.,  31  af  deres  Midler,  og  28  vare  under 
Fattigv.    Sefart  og  Fiskeri  fra  Thorøhuse  er  ret  betydelig. 

I  Sognet  Byerne:  Kjærum  (gml.  Form  Kierdrup,  Kerndorp,  Kierndroppe), 
N.  for  Faaborgvejen,  med  Kirke  og  Præstegd. ;  Mejlby  (Medelby,  Meelby), 
ved  Odensevejen,  med  Fællesmejeri;  Nordby  med  Mølle;  Ebberup  (1440: 
Æbbedorp)  med  Skole,  Jærnbane-  og  Telegrafstation;  Saltofte  med  Skole 
og  Telefonstation.  Thorøhuse,  Fiskerleje  og  Toldassistentsted  (Thorø  Red 
mellem  Thorø  og  Assens  benyttes  af  Fiskerlejet  som  Havn),  Forsamlingshus 
(opf.  1896)  og  Telefonstation.  Ebberup  Banker,  Gde.  og  Huse.  Kjærum 
Banker  og  Kjærum  Mose,  Huse.  Kjærumgaard'.  H1/^  Td.  Hrtk.,  145  Td. 
Ld.,  hvoraf  8  Eng,  3  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  3  Fiskeparke 
og  2  Fæste-  og  Lejehuse.  Desuden  Gaardene  Lerbjærg,  Flædekjær,  Salskov, 
og  Follestedgd.    (den   sidste   tidligere   i  Assens  Købstads  Landdistr.)    m.  m. 

Kjærum  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Baag  Hrd.'s  Jurisdik- 
tion (Assens),  Assens  Amtstue-  (Assens)  og  Lægedistr.,  6.  Landstings-  og 
Amtets  4.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.  189.  Lægd.  Kirken  tilhører 
4  Bønder. 

Kirken  (fordum  indviet  til  St.  Laurentius),  meget  højt  beliggende,  bestaar  af 
Skib,  Kor,  Taarn  mod  V.  med  Trappehus  mod  S.  og  Vaabenhus  mod  N.  Kirkens 
ældste  Partier,  Skibet  og  Korets  vestl.  Del,  ere  opførte  af  Fraadsten  i  den  romanske 
Tid.  Paa  Koret  er  paa  hver  Side  tre  høje,  oprindelige,  rundbuede  Blindinger  med 
Pilastre.  Koret  er  senere  udvidet  mod  0.  af  Munkesten  i  Munkeforbandt.  Paa  Skibets 
Sydside  er  den  oprindl.,  rundbuede  Dør  bevaret.  Levninger  af  den  gamle  Norddør 
ses  i  Vaabenhuset.  Taarnet  er  opf.  af  Munkesten  i  Munkeforbandt  med  Gavle  i  V. 
og  0.  Det  overhvælvede  Underrum  er  forbundet  med  Skibet  ved  en  Spidsbue.  Skib 
og  Kor  ere  overhvælvede.  Vaabenhuset,  med  fladbuet,  pudset  Loft  og  kamtakket 
Gavl,  er  nyt.  Kirken  er  i  1891 — 94  undergaaet  en  gennemgribende  Restauration 
(Arkitekt  N.  P.  Jensen,  Odense),  hvorved  blandt  andet  de  oprindelige  Vinduer  ere 
fremdragne,  nye  Kamme  opsatte,  Blytaget  erstattet  med  Tag  af  Tegl,  Taarnet  delvis 
skalmuret,  nye  Gesimser  opsatte  osv.  Altertavlen  er  fra  omtr.  1600,  i  Renæs- 
sancestil, med  to  Malerier  (Nadveren  og  Jesu  Daab)  af  P.  Møller  1893.  Gotisk 
Alterkalk.  Udskaaren  Prædikestol  i  Renæssancestil  fra  Begyndelsen  af  17.  Aarhun- 
drede.  Romansk  Granitdøbefont  med  Løvværksslyngninger  og  Dyrefigurer.  I  Skibet 
et  stort,  sent-gotisk  Krucifiks.  Over  Alteret  et  Orgel  fra  1843.  Over  Indgangen  fra 
Vaabenhuset  en  romansk  Løve  af  Kridtsten  med  et  Dyrehoved  (Vædder)  i  For- 
poterne. I  Koret  en  aflang  Egetræs  Ramme,  der  tidligere  har  ligget  lige  neden  for 
Koret,  med  en  Indskr.  fra  1573  over  ærlig  Mand  Chrf.  Nielsen.  Udvendig  i  Korets 
Sydmur  er  indmuret  en  romansk  Ligsten  med  Korsstav.  Ved  Kirkens  Nordmur  ligger 
en  anden  romansk  Ligsten  med  et  ligearmet  Kors  m.  m.  Der  er  fundet  kalkmalede 
Dekorationer  (se  Magn.  Petersen,  Kalkmal.  S.  64),  bl.  a.  et  Skjold  og  Navnet  Chrf. 
Nielsen,  fra  16.  Aarh.  (Om  Kirken  se  J.  Helms,  Tufstenskirker,  S.  108,  med  flere 
Afbildninger). 

Byen  Nordby  har  vistnok  givet  Navn  til  den  bekendte  Adelsslægt  Norby.  Den 
ejede  i  alt  Fald  Gods  her. 

Ved  Kjærumgaard  er  der  under  flad  Mark  afdækket  en  Grav  fra  den  romerske 
Jærnalder,  med  et  rigt  Indhold :  Kande,  Kasserolle,  Drikkehornsbeslag,  Spejl  og  Lerkar. 

Sognet  var  vistnok  allerede  for  Reformationen  Anneks  til  Assens;  efter  Reforma- 
tionen var  det  en  kort  Tid  et  eget  Pastorat,  men  blev  atter  1549  Anneks  til  Assens; 
fra  1886  er  det  igen  blevet  et  eget  Pastorat. 

Søby  Sogn  omgives  af  Gamtofte  Sogn  (der  adskiller  det  fra  Annekset 
Turup),  Kjærum,  Flemløse  og  Søllested  Sogne.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet, 
ligger  omtr.  1  Mil  0.  for  Assens.  De  højtliggende  og  stærkt  bakkede  Jorder 
(Skovsbjærg  med  trig.  Station,  308  F.,  97  M. ;  Store  Øksnebjærg,  270  F., 
84  M.,  Lundshøj,  m.  fl.)  ere  overvejende  muldsandede,  mod  S.  grusede  og 
muldblandede.    Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Assens  til  Odense. 


542  Odense  Amt. 

Fladeindholdet  1896:  1679  Td.  Ld.,  hvoraf  906  besaaede  (deraf  med  Hvede 
33,  Rug  176,  Byg  193,  Havre  204,  Blands.  til  Modenh.  186,  Grontf.  21,  Kartofler  16, 
Sukkerroer  46,  andre  Rodfr.  20,  andre  Handelspl.  7),  Afgræsn.  255,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  390,  Have  21,  Moser  39,  Kær  og  Fælleder  8,  Hegn  9,  Veje  og  Byggegr. 
51.  Kreatur  hold  1893:  153  Heste,  461  Stkr,  Hornkv.  (deraf  308  Køer),  312 
Faar,  240  Svin  og  %_ Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895: 
166  Td.;  2  Selvejergaarde  med  36,  20  Arvefæstegd.  med  81,  6  Fæstegd.  med  37, 
43  Huse  med  12  Td.  Hrtk.  og  3  jordløse  Huse  (J/4  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen, 
i/a  1890:  367  (1801:  298,  1840:  378,  1860:  386,  1880:  401),  boede  i  78  Gaarde 
og  Huse;  Erhverv  :  7  levede  af  immat.  Virksomh.,  227  af  Jordbr.,  62  af  Industri, 
10  af  Handel,  50  af  forsk.  Daglejervirks.,   10  af  deres  Midler,  og  1  var  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Kirkesøby  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Hospital 
(opr.  1735  af  Barbara  Kirstine  Steensen ,  Enke  efter  Mogens  Holck  til 
Skovgaarde,  med  et  Hus  ved  Kirken  for  4  fattige):  Søsøby.  Mellem  de  to 
Byer  et  Forsamlingshus  (opf.  1887).  Tylle,  Gaarde  og  Kro,  ved  Landevejen. 
Gaasemose,  Huse.  Hovedgaarden  Skovgaarde,  under  det  grevelige  Rant- 
zauske  Forlods  (se  under  Rosenvold,  Vejle  Amt):  297/8  Td.  A.  og  E.  Hrtk., 
306  Td.  Ld.,  hvoraf  16  Eng,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  af  Fæstegods 
omtr.  34,  af  Arvefæstegods  196V2  Td-  Hr*k.  0  Søby,  Søllested,  Flemløse, 
Kjærum  og  Dreslette  S.)  samt  Søby-  og  Søllested  Kirke-  og  Søbys  Kongetiende. 
Søby  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Baag  Hrd.'s 
Jurisdiktion  (Assens),  Assens  Amtstue-  og  Lægedistr.  (Assens),  6.  Landstings- 
og  Amtets  4.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  186.  Lægd.  Kirken  til- 
hører det  grevelige  Rantzauske  Forlods. 

Kirken  (cementpudset)  bestaar  af  Skib,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  N. 
Den  ældste  Del,  Skibets  tre  vestlige  Hvælvingsfag,  er  opf.  i  den  tidligere  Middel- 
alder af  utilhuggen  Kamp.  Senere  er  Skibet  blevet  udvidet  mod  0.,  idet  det  oprin- 
delige Kor  er  blevet  nedrevet  og  har  faaet  en  flad  Gavl  med  Blindinger.  Gulvet 
er  ved  Alteret  hævet  2  Trin.  Taarnet,  opf.  i  den  gotiske  Tid,  forneden  af  utilhuggen 
Kamp,  foroven  af  Munkesten,  har  Gavle  med  Blindinger  i  N.  og  S.  Det  hvælvede 
Underrum  aabner  sig  til  Skibet  med  en  Spidsbue.  Vaabenhuset  er  opf.  af  gammelt 
Granitmateriale  og  har  fladt  Loft.  Kirken  er  i  1879  undergaaet  en  uheldig  Restau- 
ration. Altertavlen  er  et  Renæssancearbejde  fra  Beg.  af  17.  Aarh. ;  i  Midten  et  nyere 
Maleri  (Christus  i  Krybben).  Kalken,  skænket  1709  af  Mogens  Holck  og  Barbara 
Kirstine  Steensen,  bærer  disses  Vaabener.  Prædikestol  fra  samme  Tid  som  Alter- 
tavlen; Himlen  er  nyere.  Romansk  Granitdøbefont,  nylig  ophugget,  med  Menneske- 
hoveder og  Planteslyngninger.  Døbefadet  er  skænket  1675  af  Erik  Steensen  og  Fru 
Kirsten  Rothkirck.  I  Skibet  et  stort,  sent-gotisk  Krucifiks.  Præste-  og  Degnestol  samt 
Stolestader  fra  Beg.  af  17.  Aarh.  Paa  et  Brudstykke  af  et  Endestykke  til  et  Stolestade 
findes  Aarst.  1497.  I  Skibet  Ligsten  over  Præsten  Severin  Hansen  Hintzholm,  f  1641, 
og  hans  to  Hustruer  (alle  Aarst.  uudfyldte). 

Skovgaarde  er  en  gammel  Hovedgaard,  der  1466  tilhørte  Verner  Pedersen,  1486 
Otte  Skinkel,  1519  —  20  Laurids  Pedersen,  Sønnen  Oluf  Norby  1570,  dennes  Son 
Henrik  N.,  f  1594,  hans  Søster  Magdalene,  f  1601,  hendes  Brodersøn  Oluf  N.  1630, 
der  vistnok  solgte  Gaarden  til  Hr.  Jørgen  Brahe,  som  mageskiftede  den  til  Jomfru- 
erne Karen  og  Hilleborg  Bille  for  Bisbo.  De  maatte  1660  afhænde  S.  til  deres 
Søstersøn  Jørgen  Hartvigsen,  men  betingede  sig  Husly  paa  Gaarden,  hvor  de  døde 
i  stor  Armod.  Jørgen  Hartvigsens  Enke  Kirsten  Rothkirck  købte  1670  S.  af  sin  af- 
døde Husbonds  Søskende  og  ægtede  Amtmand  Erik  Steensen  f  1701;  hun  døde 
1706.  S.  kom  derefter  til  Datteren  Barbara  Kirstine  Steensen,  g.  m.  Oberst  Mogens 
Holck  (f  1712).  Ved  hendes  Død  1755  blev  S.  solgt  for  27,240  Rd.  til  Gehejmer. 
Grev  C.  Rantzau  til  Brahesborg,  i  hvis  Familie  den  senere  er  forbleven.  Ifl.  Grev 
Erhard  Rantzaus  Disposition  af  4/9  1828  er  den  forenet  med  det  grevelige  Rantzauske 
Forlods.  —  Hovedbygningen,  en  hvidkalket  Bindingsværksbygn.  med  en  1863  til- 
bygget Frontespice,  er  opf.  i  18.  Aarh. 

Ved  Øksnebjærg  stod  11/6  1535  det  bekendte  Slag  i  Grevens  Fejde,  hvor  Chr.  IH's 
Feltherre  Joh.  Rantzau  overvandt  Liibeckernes  Hær  under  Grev  Joh.  af  Hoya,  som 
faldt  i  Slaget. 


Baag  Herred.  —  Søby,  Turup  og  Skydebjærg  Sogne.  543 

Turup  Sogn,  Anneks  til  Søby  Sogn,  omgives  af  Gamtofte  (der  adskiller 
det  fra  Hovedsognet),  Vedtofte,  Bariøse  og  Holevad  Sogne.  Kirken,  noget 
sydl.,  ligger  omtr.  3/4  Mil  N.  0.  for  Assens.  De  højtliggende  og  bakkede 
Jorder  ere  dels  sandede  og  sandmuldede,  dels  lerede.  Paa  Nordgrænsen 
løber  Pugemølle  Aa.    Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Assens  til  Odense. 

Fladeindholdet  1896:  1897  Td.  Ld.,  hvoraf  1067  besaaede  (deraf  med  Hvede 
34,  Rug  160,  Byg  235,  Havre  205,  Boghvede  4,  Bælgsæd  5,  Blandsæd  til  Modenh. 
193,  Grentf.  40,  Kartofler  20,  Sukkerroer  132,  andre  Rodfr.  39),  Afgræsn.  231, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  437,  Have  32,  Skov  50,  Moser  8,  Kær  3,  Hegn  16,  Veje 
og  Byggegr.  53  Td.  Kreaturhold  1893:  186  Heste,  647  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
432  Køer),  422  Faar  og  242  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
1895:  194  Td.;  20  Selvejergaarde  med  84,  17  Arvefæstegd.  med  86,  101  Huse  med 
24  Td.  Hrtk.  og  5  jordløse  Huse.  Befolkningen,  %  1890:  688  (1801:  379,  1840: 
607,  1860:  636,  1880:  705),  boede  i  143  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  18  levede 
af  immat.  Virksomh.,  358  af  Jordbrug,  5  af  Gartneri,  172  af  Industri,  24  af  Handel, 
90  af  forsk.  Daglejervirks.,  16  af  deres  Midler,  og  5  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Turup,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Skole,  Fattiggaard, 
(opr.  1865,  Plads  for  16  Lemmer),  Forsamlingshus  (opf.  1894),  Andels- 
mejeri, Mølle  og  Telefonstation;  Blangstrup\  en  Del  af  Hesle  (Resten  i 
Vedtofte  S.).  Hunkebjærg  Huse,  Trashuse,  Hvidsø  Huse  og  noget  af  Mygind- 
lund (se  Holevad  S.).  Blangs  trup  gaar  d\  121/2  Td.  Hrtk.,  116  Td.  Ld., 
hvoraf  8  Eng,   8  Skov,  Resten  Ager  (22  i  Bariøse  S.).    Lundegaard. 

Turup  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  de  samme 
Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  under  3.  Udskrivningskr.' 
182.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Brahesborg. 

Kirken  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  N.  Den 
ældste  Del,  Skibets  to  vestligste  Hvælvingsfag,  er  opf.  i  romansk  Tid  af  raa  Kamp 
med  Kvaderstenshjørner.  Levninger  af  de  oprindl.  Døre  ses.  Senere  er  Skibet 
blevet  forlænget  mod  V. ,  ved  hvilken  Lejlighed  det  oprindl.  Kor  med  Apsis  er 
blevet  nedbrudt  og  det  herved  fremkomne  Materiale  anvendt  til  Skibets  nye  Del. 
I  Soklen  ses  de  krumhugne  Kvadre  fra  Apsis.  Østgavlens  Spids,  med  Blindinger, 
er  af  Munkesten.  Skibet  er  overhvælvet.  Taarnet,  fra  den  senere  Middealder,  af 
Munkesten,  har  Gavle  med  Blindinger  i  N.  og  S.  og  rundbuet  Aabning  ind  til 
Skibet.  Paa  Taarnets  Nordside  et  Trappehus,  af  Munkesten.  Vaabenhuset,  af 
Munkesten  og  gammelt  Granitmateriale,  har  fladt  Bjælkeloft.  Tarvelig  Altertavle  i 
Renæssancestil  fra  Beg.  af  17.  Aarh. ;  i  Midten  et  moderne  Kors.  Prædikestol  i 
Renæssancestil  fra  Beg.  af  17.  Aarh.;  paa  Himlen  Aarst.  1598.  Døbefont  af  Træ 
med  Aarst.  1592.  Den  oprindl.,  romanske  Granitdøbefont  er  nu  indmuret  i  Kirke- 
gaardsmuren  med  Skaalen  vendende  ud  mod  Vejen.  I  Skibet  et  stort,  tarveligt  ud- 
skaaret,  sent-gotisk  Krucifiks.    I  Kirkens  Vestende   et  lille,    meget  tarveligt  Pulpitur. 

»He  slet  gaar  d"  i  Turup  Sogn  tilhørte  1516  Jørgen  Marsvin,  som  havde  pantsat 
den  til  Fru  Mette  Clausdatter,  som  s.  A.  oplod  sin  Panteret  til  Laurids  Skinkel. 

Turup  S.,  der  maaske  tidligere  har  været  annekteret  til  Holevad,  blev  1555  Anneks 
til  Søby  Sogn. 

Skydebjærg  Sogn  omgives  af  Annekset  Orte,  Ørsted  og  Kjerte  Sogne 
samt  Vends  (Rørup  S.)  og  Odense  Hrd.  (Vissenbjærg  S.).  Kirken,  omtr. 
midt  i  Sognet,  ligger  l3/4  Mil  N.  0.  for  Assens  og  3  Mil  V.  S.  V.  for 
Odense.  De  højtliggende  og  meget  bakkede  Jorder  (Ormehøj,  307  F.,  96 
M.)  ere  dels  lermuldede,  dels  muldgrusede,  grusede  og  sandede.  I  den 
nordl.  Del  løber  Brende  Aa.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejen  fra  Assens 
til  Bogense  og  den  fynske  Hovedbane. 

Fladeindhold  1896:  2252  Td.  Ld.,  hvoraf  1171  besaaede  (deraf  med  Hvede  34,  Rug 
158,  Byg  232,  Havre  207,  Blandsæd  til  Modenh.  294,  Grentf.  57,  Kartofler  30,  Sukkerr. 
61,  Freavl  4,   andre  Rodfr.  94),   Afgræsn.  368,  Heslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  367,  Have 


544  Odense  Amt. 

43,  Skov  110,  Moser  51,  Kær  og  Fælleder  58,  Hegn  16,  Veje  og  Byggegr.  67  Td. 
Kreaturhold  1893:  163  Heste,  597  Stk.  Hornkv.  (deraf  397  Køer),  256  Faar  og 
267  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  181  Td.;  32  Selv- 
ejergaarde med  146,  154  Huse  med  34  Td.  Hrtk.  og  4  jordløse  Huse.  Befolk- 
ningen, i/2  1890:  1186(1801:  436,  1840:  666,  1860:  695,  1880:  1068),  boede  i  220 
Gaarde  og  Husejer  hverv:  138  levede  af  immat.  Virksomh.,  377  af  Jordbr.,  4  af 
Gartneri,  364  af  Industri,  135  af  Handel,  133  af  forsk.  Daglejervirks.  og  35  af  deres 
Midler. 

I  Sognet  Byerne:  Skydebjærg,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  Kro  og  Andelsmejeri;  Aarup,  stærkt  opvoksende  By,  med  Skole, 
Folkehøjskole  (opr.  1886,  skal  nedlægges),  Realskole,  teknisk  Skole  (opr.  i 
1880'erne),  Industriforeningsbygning,  Apotek  (flyttet  1872  hertil  fra  Gribsvad, 
se  S.  519),  Lægebolig,  Missionshus  (opf.  1898),  Kirkegaard  med  Ligkapel 
(opf.  1896),  Sparekasse  (opr.  10/4  1894;  31/3  1897  var  Sparernes  saml. 
Tilgodehav.  138,246  Kr.,  Rentefoden  3%  pCt.,  Reservefonden  950  Kr.,  Antal 
af  Konti  332),  to  Møller  (den  ene  tillige  Dampmølle),  Købmandsforretninger, 
M&ltgøreri,  Kalkværk,  Maskin-  og  Vognfabrik  m.  m.,  Markedsplads  (Markeder 
i  Feb.,  April  og  Okt.  med  Heste,  Kvæg  og  Faar),  Gæstgiveri,  Jærnbane-, 
Telegraf-  og  Telefonstation  samt  Postkontor.  Lungene,  Gde.  og  Huse. 
Gavnbygaard ':  133/8  Td.  Hrtk.,  133  Td.  Ld.,  hvoraf  5  Eng,  8  Skov,  Resten 
Ager.  laarupgd.,  under  Stamhuset  Erholm  og  Søndergaarde,  har  223j8  Td. 
Hrtk.,   309V2  Td.  Ld.,  hvoraf  4  Eng,  21/2  Skov,  Resten  Ager. 

Skydebjærg  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Baag 
Hrd.'s  Jurisdiktion  (Assens),  Assens  Amtstue-  (Assens)  og  Lægedistr.,  6. 
Landstingskr.  og  Amtets  8.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  178. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Erholm  og  Søndergaarde. 

Kirken  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  N.  Den 
ældste  Del,  noget  af  Skibets  n.  og  s.  Mur  samt  Taarnet,  er  opført  af  raa  og  til- 
huggen Kamp,  Taarnet  tillige  af  Munkesten.  Resten  af  Kirken  er  bleven  fuldstændig 
ombygget  i  1850'erne  af  smaa  Mursten  paa  Granitsokkel.  Taarnet  har  Gavle  med 
Kamtakker  og  Blindinger;  det  hvælvede  Underrum  aabner  sig  ind  til  Skibet  med  en 
Rundbue.  Ved  Taarnets  Sydside  ligger  et  Trappehus  af  Munkesten.  Vaabenhuset, 
af  smaa  Mursten  paa  Granitsokkel,  har  ligesom  Skibet  fladt,  pudset  Loft.  Tarvelig 
Altertavle  i  Renæssancestil  fra  Beg.  af  17.  Aarh.  med  et  nyt  Maleri  (Hyrderne  paa 
Marken).  Prædikestolen  er  et  Renæssancearbejde  fra  Beg.  af  17.  Aarh.  Romansk 
Granitdebefont.  I  Skibet  Epitafium  over  Præsten  Jens  Poulsen  Bang,  f  1690,  og 
Hustru,  opsat  af  dem  selv  i  1680,  med  Portrætter.  Paa  Vaabenhusloftet  en  Kaarde 
og  en  Spore,  der  ifl.  D.  Atl.  skal  have  tilhørt  en  Lieutn.  Cabuse. 

En  Væbner  Iver  Findsen  af  Skydebjærg  nævnes  1393  og  1396. 

Agronomen  Knud  Frantzen  aabnede  1868  en  Landbrugsskole  i  Aarup  (egentlig 
den  1865  grundlagte  Højskole  i  Kavslunde,  der  flyttedes  hertil),  som  dog  atter  gik 
ind  1869. 

Sagnet  har,  vel  paa  Grund  af  Sognets  Navn,  gjort  denne  Egn  til  Skuepladsen 
for  Palnatokes  Bedrift:  at  skyde  Æblet  af  Sønnens  Hoved.  Et  Sted  ved  Skydebjærg 
By  hedder  Tokkenskov. 

Orte  Sogn,  Anneks  til  Skydebjærg,  omgives  af  dette  og  Ørsted  Sogn 
samt  Odense  Hrd.  (Tommerup  og  Vissenbjærg  S.).  Kirken,  noget  vestl., 
ligger  omtr.  2  Mil  N.  0.  for  Assens  og  2lj2  Mil  V.  S.  V.  for  Odense.  De 
højtliggende  og  meget  bakkede  Jorder  (Frø bjærg  Bavnehøj,  Fyns  højeste 
Punkt,  417  F.,  131  M.;  østligere  ligger  det  smukt  afrundede  Brendholt 
Bjærg,  367  F.,  117  M.)  ere  dels  lermuldede,  dels  muldgrusede,  grusede  og 
sandede.  En  Del  Skov  (Brendholt,  Rydsmose,  Frølunds  Have).  Paa  Nord- 
vestgrænsen løber  en  Biaa  til  Brende  Aa.  I  den  nordvestl.  Del  gaar  Lande- 
vejen fra  Assens  til  Middelfart-Odense  Landevej. 


Baag  Herred.  —  Skydebjærg,  Orte  og  Ørsted  Sogne.  545 

Fladeindhold  1896:  3816 Td.  Ld.,  hvoraf  1831  besaaede  (deraf  med  Hvede  35,  Rug 
381,  Byg  385,  Havre  422,  Blandsæd  til  Modenhed  371,  Grøntfoder  56,  Sukkerroer 
66,  Kartofler  52,  andre  Rodfrugter  57,  Handelspl.  4),  Afgræsn.  543,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  860,  Have  58,  Skov  244,  Moser  95,  Kær  og  Fælleder  65,  Hegn  37,  Heder 
5,  Veje  og  Byggegr.  71,  Vandareal  6.  Kreaturhold  1893:  309  Heste,  1276  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  823  Køer),  651  Faar,  517  Svin  og  8  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  278  Td.;  57  Selvejergaarde  med  222,  237  Huse 
med  55  Td.  Hrtk.  og  12  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */,  1890:  1371  (1801: 
497,  1840:  1131,  1860:  1383,  1880:  1504),  boede  i  299  Gaarde  og  Huse;  Erhverv: 
38  levede  af  immat.  Virksomh.,  927  af  Jordbrug,  257  af  Industri,  32  af  Handel,  60 
af  forsk.  Daglejervirks.,  37  af  deres  Midler,  og  20  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Orte  (1348:  Ortæ)  med  Kirke  og  Skole;  Frøbjærg 
med  Skole,  Forsamlingshus  og  Mølle.  Hestbjærg,  Gd.  og  Huse,  med  Skole. 
Ladegaard  Mark,  Frøbjærg-  Vænge,  Skovhuse,  m.  m.  Fattiggaarden  Dam- 
gaarden  (indrettet  1868,  Plads  for  40  Lemmer).  Pejrupgaard:  14^2  Td. 
Hrtk.,  200  Td.  Ld.,  hvoraf  20  Eng,  15  Skov,  Resten  Ager.  Gaardene 
Frøbjærglund,  Ladegaarde,   Topgd.,  Pejruplund,    Ulvskov  gd.,  Brenholt. 

Orte  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  men  delt  i  et  nordre  og  et 
søndre  Sognefogeddistr.,  hører  under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folke- 
tingskr.  som  dette  samt  under  3.  Udskrivningskr.'  17  7.  Lægd.  Kirken  til- 
hører Stamhuset  Erholm  og  Søndergaarde. 

Kirken  (overhvidtet),  tidligere  indviet  til  St.  Nicolaus,  bestaar  af  Skib  og  Taarn 
mod  V.  Den  ældste  Del  er  Taarnet,  opført  af  Munkesten  paa  Granitsokkel.  Ved 
dets  Sydside  ligger  et  Trappehus,  af  Munkesten  og  smaa  Mursten.  Skibet  er  opført 
i  1848 — 51  af  smaa  Mursten  paa  Granitsokkel.  Middelalderlig  Altertavle;  i  Midt- 
feltet ses  foroven  St.  Anna  og  Jomfru  Maria  med  Christusbarnet  mellem  sig,  forneden 
Christus  paa  Korset  og  Maria  med  Apostlene.  Prædikestol  i  Renæssancestil  fra  1625. 
Romansk  Granitdøbefont.  Stolestadernes  Endestykker  ere  dels  fra  gotisk  Tid,  dels 
fra  Renæssancetiden;  paa  et  af  dem  Aarst.  1641.  I  Taarnets  Øsivæg  et  Krucifiks 
og  en  Figur  af  en  Bisp  fra  gotisk  Tid. 

I  Orte  laa  fordum  Hovedgaarden  Frøbjærg,  der  nævnes  1383;  nogle  Aar  senere 
skrev  Hr.  Berneke  Skinkel  sig  til  F.  En  følgende  Ejer  var  Hr.  Lage  Brok  og  der- 
efter dennes  Datter  Margrethe,  g.  m.  Hr.  Niels  Clausen  (Sparre)  til  Ellinge  i  Skaane. 
Efter  at  denne  havde  sluttet  sig  til  de  svenske,  blev  F.  beslaglagt  af  Kongen,  som 
1506  overdrog  den  til  Hr.  Henrik  Knudsen  Gyldenstjerne.  Aar  1540  blev  det  beslaglagte 
Gods  imidlertid  tilbagegivet  til  Fru  Margrethes  svenske  Arvinger  af  Slægterne  Bielke 
og  Baner,  hvilke  besad  det  lige  til  1664  og  lod  det  betydelige  Gods  forvalte  af  Fogeder; 
1664  købte   den   danske  Rigsadmiral  Hgnrik  Bielke  Godset,   som  siden   blev  splittet. 

D.  Atl.  VI,  S.  653,  nævner,  at  der  i  en  stor  Mose  findes  Ruiner  af  et  Slot;  paa 
et  Sted  af  Ladegaard  Mark,  „Aalsmose",  er  der  endnu  i  19.  Aarh.  fundet  Bygnings- 
rester;  her  har  vist  ligget  en  Herregaard,  „Ladegaard". 

Ved  1570  skrev  Adelsmanden  Hans  Daa  sig  i  Orte. 

Ørsted  Sogn  omgives  af  Orte,  Skydebjærg,  Kjerte,  Bariøse,  Vedtofte, 
Søllested  og  Kjøng  Sogne  samt  Odense  Hrd.  (Verninge  og  Tommerup  S.). 
Kirken,  noget  vestl.,  ligger  omtr.  l3/4  Mil  N.  0.  for  Assens  og  21/4z  Mil 
S.  V.  for  Odense.  De  højtliggende  og  bakkede  Jorder  (Brentebjærg,  352 
F.,  111  M.)  ere  dels  lerede  og  lermuldede,  dels  grusblandede.  Omtr.  1/6 
af  Arealet  er  dækket  af  Skov  (Basselund  [ved  at  forsvinde],  Hestehave, 
Grønnefald,  Grøften,  Skanneshave).  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra 
Assens  til  Odense  og  fra  Faaborg  til  Bogense. 

Fladeindholdet  1896:  3414  Td.  Ld.,  hvoraf  1357  besaaede  (deraf  med  Hvede 
83,  Rug  191,  Byg  283,  Havre  275,  Blandsæd  til  Modenh.  276,  Grøntf.  35,  Kartoner 
21,  Sukkerroer  173,  andre  Rodfr.  19),  Afgræsning  409,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
685,  Have  45,  Skov  674,  Moser  72,  Kær  og  Fælleder  39,  Hegn  33,  udyrket  31,  Veje 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    III.  35 


546 


Odense  Amt. 


og  Byggegr.  61,  Vandareal  m.  m.  8  Td.  Kreatur  hold  1893:  247  Heste,  810  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  515  Køer),  439  Faar,  346  Svin  og  7  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  254  Td.;  2  Selvejergaarde  med  38,  22  Arvefæstegd. 
med  111,  17  Fæstegd.  med  79,  82  Huse  med  25  Td.  Hrtk.  og  3  jordløse  Huse.  Be- 
folkningen, %  1890:  671  (1801:  476,  1840:  516,  1860:  521,  1880:  612),  boede 
i  123  Gaarde  og**Huse;  Erhverv:  49  levede  af  immat.  Virksomhed,  392  af  Jordbr., 
133  af  Industri,  8  af  Handel,  68  af  forsk.  Daglejervirks.,  19  af  deres  Midler,  og  2 
vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Ør sted  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Forsamlingshus, 
Hospital  (en  1871  af  Kmhr.  Grev  C.  F.  Rantzau  opført  Afdeling  af  Vedtofte 
Hospital  —  s.  d.  —  for  4  Lemmer),  Saftstationen  „Uglebjærg",  Mølle  og 
Andelsmejeri;  Højbjærg;  Nyrup.  Grimsbjærg,  Gd.  og  Huse,  med  Skole, 
Sædholm  og  Nydam,  Huse.  Hovedgaarden  Frederikslund  har  423/4  Td. 


Frederikslund. 


A.  og  E.  Hrtk.  og  41/,  Td.  Skovsk.,  260  Td.  Ld.  Ager,  40  Td.  Ld.  Eng 
og  1177  Td  Ld.  Skov;  til  Godset  høre  af  Fæstegods  I20lj2  Td.  Hrtk. 
(21  Gd.  og  18  Huse)  og  af  Arvefæstegods  239V2  Td.  Hrtk.  (38  Gd.  og 
104  Huse),  beliggende  i  Ørsted,  Flemløse,  Søllested,  Haarby,  Kjærum, 
Sønderby  og  Verninge  Sogne.  Gaardene  Truntegd.,  Gaagerup  (Arvefæstegd. 
under  Frederikslund,  12  Td.  Hrtk.,  124  Td.  Ld.),  Toftegd.,  Østerskovgd. 
og  Hyllestedgd. 

Ørsted  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Baag  Hrd.'s  Jurisdik- 
tion (Assens),  Assens  Amtstue-  (Assens)  og  Lægedistr.,  6.  Landstings-  og 
Amtets  8.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  179.  Lægd.  Kirken  til- 
hører Ejeren  af  Frederikslund. 

Kirken  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod 
S.  Den  ældste  Del,  Skibet  og  Koret,  er  opført  i  romansk  Tid  af  raa  og  tilhuggen 
Kamp.  To  af  de  oprindl.  Døre  ere  bevarede.  Koret  er  vistnok  senere  udvidet  mod 
0. ;   Gavlspidsen   er  opmuret   af  smaa  Mursten.    Skibet  har  mod  N.  en  lille   Udbyg- 


Baag  Herred.  —  Ørsted  og  Søllested  Sogne.  547 

ning  med  Opgang  til  Herskabsstolen.  Skib  og  Kor  ere  overhvælvede.  Taarnet,  at 
Munkesten,  er  forneden  indrettet  til  Kapel  med  fladt,  pudset  Loft.  Vaabenhuset  er 
af  gammelt  Granitmateriale.  Kirken  blev  restaureret  1869.  Altertavlen  er  et  smukt 
Renæssancearbejde  fra  Beg.  af  17.  Aarh.  med  et  n3'ere  Maleri  af  Th.  Wegener  (Jesus 
prædiker  paa  Bjærget)  og  Akeleyernes  og  Sparrernes  Vaabener.  Prædikestol  i  Renæs- 
sancestil fra  1598.  Romansk  Granitdøbefont  med  Menneskehoveder.  I  Koret  et  stort, 
sent-gotisk  Krucifiks.  Smuk  Præste-  og  Degnestol;  paa  den  sidste  Aarst.  1556.  I 
Skibet  et  Epitafium  over  Landsdommer  Gabriel  Knudsen  (Akeleye)  til  Krengerup, 
f  1608,  og  Hustru,  opsat  1617  af  hans  Søn  Torbern.  I  Gulvet  Ligsten  over  Præsten 
Hans  Stage,  f  1616,  og  over  Præsten  Hans  Jørgensen  Sølling,  f  1679.  I  Taarnet 
Gravkapel  for  den  Rantzauske  Familie;  her  staa  8  Kister  med  Ligene  af  Medlemmer 
af  denne  Familie,  deriblandt  General,  Grev  Fr.  S.  Rantzau,  f  1822,  og  Hustru,  deres 
Søn  Kmhr.,  Oberst  Grev  C.  F.  R.,  f  1851,  og  dennes  Brodersøn  Kmhr.  Grev  C.  F. 
R.,  f  1897,  og  Hustru.  I  Vaabenhusets  Sydmur  en  Runesten,  paa  hvilken  er  udhugget 
St.  Jørgens  Kamp  med  Dragen.  Ved  Siden  af  Orgelet  findes  to  Nicher,  hvori  to  udskaarne 
Helgenfigurer. 

Frederikslund  hed  tidligere  Krengerup  og  skal  være  oprettet  til  en  Hovedgaard 
af  Landsdommer  Gabriel  Knudsen  Akeleye,  som  ejede  den  1589  og  efterlod  den  til 
sine  Sønner  Sigvard  (f  1659)  og  Torbern.  Sidstnævntes  Enke  boede  indtil  sin  Død 
1665  paa  K.,  som  dog  1658  tilhørte  Jakob  Lindenov  og  siden  Claus  Daa,  f  1678. 
Aaret  efter  solgte  hans  Hustru  Sophie  Amalie  Lindenov  K.  (36  Td.  Hrtk.)  og  Brahes- 
holm  til  Assessor  Hans  Knudsen,  som  1686  solgte  begge  Godser  til  Gehejmer.  Morten 
Skinkel  til  Søholm,  f  1691.  Hans  Enke  Anna  Charisius  ejede  Godserne  til  sin  Død 
1705,  da  K.  blev  delt  mellem  hendes  to  Broderdøtre  Anna  Barbara  Sophie  C.,  g.  m. 
Oberst  Kaphengst,  og  Marie  Dorthea  Charlotte  C,  g.  m.  Kaptajn  Vilh.  Chr.  Stock- 
fleth,  hvis  Søn  Etatsr.,  Stiftamtmand  Chr.  S.,  f  1750,  atter  samlede  K.  og  tillige  ejede 
Søholm  og  Brahesholm.  Hans  eneste  Datter  ægtede  Chr.  VH's  bekendte  Yndling  Fr. 
Vilh.  Conr.  Greve  Holck,  der  1770  solgte  K.  til  Gehejmekonferensr.,  Greve  Chr.  Rantzau, 
hvis  Søn  Grev  Fr.  Siegfred  R.,  f  1822,  ombyggede  K.  og  gav  den  det  nuv.  Navn. 
Senere  gik  de  tre  Godser  over  til  Sønnen,  Kmhr.,  Oberst,  Grev  C.  F.  Rantzau, 
f  1851,  og  fra  ham  til  hans  ældste  Broders  yngste  Søn  Kmhr.,  Grev  C.  F.  R.,  f  1897, 
hvis  Søn,  Kmhr.,  Grev  C.  F.  Rantzau,  er  den  nuv.  Besidder.  —  Hovedbygningen 
er  opf.   1772  i  Palaisstil  af  Grundmur  i  3  Stokv. 

Aar  1397  nævnes  Unker  Jensen  af  Ørsted  og  ved  1420  Peder  Nielsen  i  0. 

Skoven  Skanneshave  i  den  sydøstl.  Del  af  Sognet  minder  endnu  om  den  Herre- 
gaard  Skanørshave,  der  skal  have  ligget  der  (se  D.  Atl.  VI  S.  656). 

Litteraturhistorikeren  Rasm.  Nyerup  er  født  12/3  1759  i  Landsbyen  Nyrup. 

Søllested  Sogn  omgives  af  Annekset  Vedtofte,  Ørsted,  Kjøng,  Flemløse, 
Søby  og  Gamtofte  Sogne.  Kirken,  noget  vestl.,  ligger  omtr.  l^MilN.  0. 
for  Assens.  De  højtliggende  og  bakkede  Jorder  (Møllebjærg,  297  F.,  93  M.) 
ere  overvejende  lerede  og  lermuldede.  En  Del  Skov  (Rullesk.,  Bukkerup 
Kohave,  Fjællebro  Holt).  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Faaborg  til 
Bogense. 

Fladeindholdet  1896:  2059  Td.  Ld.,  hvoraf  742  besaaede  (deraf  med  Hvede 
24,  Rug  123,  Byg  165,  Havre  155,  Blands.  til  Modenh.  160,  Grøntf.  23,  Kartofler 
10,  Sukkerroer  56,  andre  Rodfr.  23),  Afgræsning  231,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  312, 
Have  31,  Skov  465,  Moser  165,  Hegn  36,  uopdyrket  19,  Veje  og  Byggegr.  54  Tdr. 
Kreaturhold  1893:  139  Heste,  486  Stkr.  Hornkv.  (deraf  300  Køer),  251  Faar,  257 
Svin  og  10  Geder.  Ager  og  Engs  Hart k.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  145  Td.; 
21  Selvejergd.  med  112,  1  Arvefæstegd.  med  10,  2  Fæstegd.  med  11,  og  61  Huse 
med  10  Td.  Hrtk.  Befolkningen,  i/2  1890:  473(1801:  270,  1840:352,  1860:435, 
1880:  516),  boede  i  93  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  33  levede  af  immat.  Virksomh., 
278  af  Jordbrug,  112  af  Industri,  8  af  Handel,  16  af  forsk.  Daglejervirks.,  19  af 
deres  Midler,  og  7  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Søllested  (i  Vald.  Jordeb.  Syaluærstath)  med  Kirke, 
Præstegd. ,  Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1888),  Andelsmejeri  og  Mølle; 
Bukkerup  med  Telefonstation.  Egemosedam,  Huse.  Stengelris ,  Gde.  og 
Huse.     Forpagtergaarden  Faldengaard  og  Skovridergaarden  Rønnemosegd., 

35* 


548  Odense  Amt. 

begge  under  Frederikslund  (se  S.  546),  tiis.   14  Td.  Hrtk.    Gaardene  Sølle- 
stedgd.,    Vedstaarupgd.  (Vistaarup,  Vistorpe),  Nybo,  Bukkeruplund  m.  fl. 

Søllested  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Baag  Hrd.'s 
Jurisdiktion  (Assens),  Assens  Amtstue-  (Assens)  og  Lægedistr.,  6.  Lands- 
tings- og  Amtets  8.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  183.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Ejeren  af  Rosenvold. 

Kirken  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod 
S.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opført  af  raa  og  tilhuggen  Kamp.  Et  op- 
rindeligt, rundbuet  Vindue  er  bevaret;  paa  Korets  Sydside  ses  Spor  af  en  Dør. 
Allerede  tidlig  er  Korets  Østgavl  blevet  nedreven,  Koret  forlænget  og  afsluttet  med 
en  Gavl  af  Munkesten.  Skibets  Vestgavl  er  ligeledes  af  Munkesten ;  begge  Gavle 
have  Blindinger.  Skib  og  Kor  ere  overhvælvede.  Taarnet,  med  takkede  Gavle  med 
Blindinger,  er  af  Munkesten  fra  den  senere  Middelalder;  det  overhvælvede  Underrum 
er  ved  en  Spidsbue  forbundet  med  Skibet.  Vaabenhuset,  af  raa  Granit  og  Munke- 
sten, har  fladt  Loft.  Ny  Altertavle  med  Maleri  (Christus  i  Getsemane).  Kalk,  skænket 
1676  af  Præsten  Christen  Lauritzen  Fuglevig  og  Hustru.  Smuk  Prædikestol  i  tidlig 
Renæssancestil  (omtr.  Midten  af  16.  Aarh.);  Himlen  er  nyere.  Romansk  Granitdøbe- 
font med  Planteslyngninger  og  Mandehoveder.  I  Skibet  et  stort,  sent-gotisk  Krucifiks. 
Degnestol  fra  17.  Aarh.  Paa  et  af  Stolestadernes  Endestykker  Aarst.  1613.  I  Taarnet 
en  Mindetavle  over  Præsten  Joh.  Faber,  f  1724,  og  Hustru.  Mellem  Skib  og  Vaa- 
benhus en  Egetræs  Dør  med  Jærnbeslag,  fra  1641. 

Søllested,  „Syelverstete",  nævnes  alt  1175,  da  Vald.  I  her  holdt  en  Forsamling 
om  Sommeren,  hvor  han  udstedte  et  Brev,  ifl.  hvilket  han  overlod  St.  Knuds  Kloster 
i  Odense  Landsbyen  Hetby  for  andre  Ejendomme,  og  1231  er  S.  ansat  i  Jordebogen 
for  30  Mark  Guld,  hvoraf  man  maaske  kan  slutte,  at  det  dengang  har  været  et  be- 
tydeligt Sted,  hvor  Kongen  havde  vigtige  Ejendomme. 

Egemosedam  er  maaske  Resterne  af  den  gamle  Hovedgaard  Egsmose,  af  hvis 
Ejere  kendes  Markvard  af  Egsmose  1372,  Karine  Ilmychsdatter,  Enke  efter  Jens 
Nielsen  af  E.  1411,  Henrik  Pedersen  af  E.  1421-33,  Mattis  Fredbjørnsen  i  E. 
1446—47  og  Hans  Madsen  (Bielke)  1466—77. 

Vedstaarupgaard  er  vistnok  det  Vesthot p,  hvor  Jarl  (comes)  Elev  1 140  boede  (Ser. 
r.  D.  VII  S.  219)  eller,  som  Saxo  kalder  ham,  „Eliuus  a  vico  Wisingo." 

En  tidligere  Gaard  Lysholt  er  nu  nedbrudt  og  Jorderne  lagte  under  Søholm. 

Fra  en  Høj  ved  Søllested  hidrører  et  sjældent  Gravfund  fra  Vikingetiden,  med 
Seletøj  til  to  Køreheste  (to  Mankestole  med  prægtige,  forgyldte  Broncebeslag, 
Bidsler,  Halskobler)  samt  Spande  og  Skaal  af  Bronce  eller  Træ,  Vokslys  m.  m. 

Vedtofte  Sogn,  Anneks  til  Søllested,  omgives  af  dette,  Ørsted,  Bariøse, 
Turup  og  Gamtofte  Sogne.  Kirken,  noget  sydl.,  ligger  omtr.  l1^  Mil  N.  0. 
for  Assens.  De  højtliggende  og  bakkede  Jorder  (Uglebjærg,  305  F.,  96  M.) 
ere  dels  lerblandede,  dels  sandblandede  og  sandede.  Skovene  Vaasbjærg  og  Ved- 
tofte Kohave.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  fra  Assens  og  Faaborg  til 
Bogense  og  Odense. 

Fladeindholdet  1896:  1695  Td.  Ld.,  hvoraf  815  Td.  besaaede  (deraf  med  Hvede 
63,  Rug  111,  Byg  175,  Havre  165,  Blandsæd  til  Modenh.  164,  Grøntf.  11,  Kartofler 
8,  Sukkerroer  97,  andre  Rodfr.  21),  Afgræsn.  237,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  385, 
Have  23,  Skov  152,  Moser  18,  Hegn  13,  Veje  og  Byggegr.  45,  Vandareal  m.  m. 
3  Td.  Kreaturhold  1893:  123  Heste,  516  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  348  Køer), 
210  Faar  og  261  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895: 
163  Td.;  1  Selvejergaard  med  57,  25  Arvefæstegd.  med  89,  2  Fæstegd.  med  8  og 
40  Huse  med  9  Td.  Hrtk.  Befolkningen,  */a  1890:  349  (1801 :  326>  1840:  285> 
1860:  323,  1880:  392),  boede  i  64  Gaarde  og  Huse ;  Erhverv:  10  levede  afimmat. 
Virksomh.,  239  af  Jordbrug,  49  af  Industri,  7  af  Handel,  25  af  forsk.  Daglejervirks., 
13  af  deres  Midler,  og  6  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Vedtofte,  ved  Landevejen,  med  Kirke  og  Hospital 
(opr.  af  Etatsr.,  Stiftamtmand  Chr.  Stockfleth  til  Krengerup  og  Brahesholm, 


Baag  Herred.  —  Søllested,  Vedtofte  og  Kjeng  Sogne.  549 

med  et  Hus  for  4  fattige  af  Brahesholms  Gods,  se  Ørsted  Sogn  S.  546); 
Mellemballe  med  Skole;  en  Del  af  Hesle  (Resten  i  Turup  S.).  Uglebjærg, 
Gd.  og  Huse,  ved  Landevejen,  med  Mølle,  og  Kro.  Hovedgaarden 
Brahesholm  har  57  Td.  Hrtk.,  701  Td.  Ld.,  hvoraf  29  Eng,  175  Skov, 
Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  4  Fæstehuse  (V4  Td.  Hrtk.)  og  13372  Td. 
Hrtk.  Arvefæstegods  (33  Gaarde  og  52  Huse,  hvoraf  5  Gd.  og  16  Huse  i 
Bariøse  og  Turup  S.).    Brendegaard. 

Vedtofte  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  de  samme 
Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  under  3.  Udskrivningskr.' 
180.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Brahesholm. 

Kirken  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod 
S.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opført  af  raa  og  tilhuggen  Granit.  Den  oprindl. 
Syddør  er  bevaret.  Koret  er  vistnok  senere  blevet  udvidet  lidt  mod  Øst ;  Østgavlens 
Spids,  med  Blindinger,  er  af  Munkesten.  Skib  og  Kor  ere  overhvælvede.  Taarnet, 
med  takkede  Gavle  med  Blindinger,  er  af  Munkesten  fra  den  senere  Middelalder; 
det  overhvælvede  Underrum  har  Spidsbue  ind  til  Skibet.  Vaabenhuset,  med  blindings- 
prydet  Gavl,  er  af  Munkesten  og  har  fladt  Loft.  Ny  Altertavle  med  Maleri  (Christus 
i  Emaus)  af  Jensen,  fra  1864.  Prædikestol  i  Renæssancestil  fra  Beg.  af  17.  Aarh.; 
paa  Himlen  det  Rudske,  Hardenbergske,  Rostgaardske  og  Stockflethske  Vaaben. 
Romansk  Granildøbefont  med  Planteornamenter  og  Menneskehoveder.  Paa  et  Ende- 
stykke af  Stoleværket  Aarst.  1579.  Paa  de  øverste  Stolestader  Vilh.  Stockfleths  og 
Hustru  Maria  Dorothea  Charisius'  Navnetræk  og  Vaabener.  I  Skibet  Mindetavle  over 
Hans  Gislef,  Forpagter  paa  Brahesholm,  f  1741,  og  Hustru.  I  Skibets  Gulv  Ligsten 
over  Iver  Andersen,  Forpagter  paa  Vedtoftegd.,  f  1676,  Hustru  og  Søn.  Den  ene 
Klokke,  uden  Indskrift,  er  fra  Middelalderen.  Over  Kirkedøren  staar  et  Vers,  efter 
Sagnet  af  Ambrosius  Stub,  som  har  opholdt  sig  paa  Brahesholm.  (1554  klagede 
Kirkeværgerne  over,  at  Kirken  var  kommen  i  stor  Gæld  ved  Opførelsen  af  en 
Kirkelade). 

Brahesholm  hed  tidligere  Vedtoftegaard.  Den  nævnes  første  Gang  1527,  da 
Henning  Wolstrup  tilskødede  Laurids  Skinkel  (Tinhuus)  sin  Andel  i  V.  De  flg. 
Ejere  vare  Rigshofmester  Eiler  Hardenberg,  f  1565,  og  hans  Søn  Erik  H.,  som  lod 
Gaard  og  Gods  forbedre,  f  1604  som  sidste  Mand  af  Slægten.  Hans  Datter  Kirstine 
bragte  Gaarden  til  sin  Mand  Axel  Brahe  til  Elvedgaard.  Ved  Tyge  Axelsen  Brahes 
Død  1640  gik  Arvingerne  fra  Arv  og  Gæld  undtagen  Datteren  Christence,  g.  m. 
Jakob  Lindenov,  der  1658  ejede  V.  og  Krengerup;  begge  Gaarde  tilfaldt  efter  Fru 
Christences  Død  hendes  Søstersøn  Claus  Daa  (f  1678),  der  1673  erhvervede  kgl. 
Bevilling  paa  at  kalde  V.  Brahesholm.  Hans  Enke  Sophie  Amalie  Lindenov  solgte 
1679  B.  og  Krengerup  til  Assessor  Hans  Knudsen,  der  1686  solgte  dem  til  Gehejmr. 
Morten  Skinkel  (f  1690),  hvis  Enke  Anna  Charisius  efterlod  B.  til  sin  Broderdatter 
Marie  Dorothea  Charlotte  C,  hvis  Søn  Stiftamtmand  Chr.  Stockfleth  efterlod  B.  til 
sin  Svigersøn  Fr.  Vilh.  Conr.  Greve  Holck,  der  1770  solgte  Gaarden  for  45,800  Rd. 
til  Frans  Trolle,  som  tilkøbte  Verninge  Kirke  og  1775  afhændede  B.  for  53,000  Rd. 
til  Greve,  Fr.  Siegfred  Rantzau,  og  fra  den  Tid  har  den  haft  Ejere  fælles  med  Frederiks- 
lund og  Søholm.  —  Hovedbygningen,  der  ligger  paa  en  Bakke,  er  opført  1871 
—  72  efter  Tegn.  af  Arkitekt  K.  Bording  i  Villastil  med  Taarnbygninger,  hvoraf  den 
ene  har  Spir.    Avlsbygningerne  ere  genopførte  efter  en  Brand  1842. 

Brendegaard  nævnes  1387,  da  Jep  Abildgaard  solgte  sin  Hustrus  Del  i  Løgis- 
mose  og  Brenne  til  Jens  Pedersen  (Panter). 

Kjøng  Sogn  omgives  af  Ørsted,  Søllested,  Flemløse  og  Haarby  Sogne 
samt  Svendborg  Amt  (Salling  Hrd.)  og  Odense  Hrd.  (Verninge  S.).  Kirken, 
noget  vestl.,  ligger  omtr.  2  Mil  0.  for  Assens.  De  højtliggende  og  bakkede 
Jorder  (Karlebjærg,  294  F.,  92  M.)  ere  dels  sandede,  dels  lermuldede  og 
stærkt  lerede.  En  Del  Skov  (Kalkerup  Sk.  m.  m.).  Fra  den  omtr.  70  Td.  Ld. 
store  Søholm  Sø,  der  ligger  midt  i  Sognet,  kommer  Haarby  Aa,  der  løber 
mod  S.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  fra  Assens  til  Odense  og  fra 
Faaborg   til  Bogense,   som  skære  hinanden,  samt  Assens-Tommerup  Banen. 


550  Odense  Amt. 

Fladeindhold  1896:  4544  Td.  Ld.,  hvoraf  2247  besaaede  (deraf  med  Hvede  47, 
Rug  426,  Byg  466,  Havre  469,  Boghvede  8,  Bælgsæd  15,  Blands.  til  Modenh.  454, 
Grontf.  98,  Kartofl.  59,  Sukkerr.  81,  andre  Rodfr.  111,  Frøavl  6,  Handelspl.  7),  Af- 
græsn.  614,  Høslæt,  Brak,  Eng,  m.  m.  955,  Have  73,  Skov  323,  Moser  77,  Kær  og 
Fælleder  7,  Hegn  54,  Veje  og  Byggegr.  189,  Vandareal  m.  m.  2  Td.  Kreatur- 
hold 1893:  407  Heste,  1406  Stkr.  Hornkv.  (deraf  947  Køer),  788  Faar,  848  Svin 
og  6  Geder.  Ager  og  EngsHartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  410 Td.;  55  Selv- 
ejergaarde med  230,  29  Arvefæstegd.  med  112,  6  Fæstegd.  med  20  og  235  Huse 
med  48  Td.  Hrtk.  Befolkningen,  */2  1890:  1756  (1801:  990,  1840:  1370,  1860: 
1432,  1880:  1669),  boede  i  337  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  125  levede  af  immat. 
Virksomh.,  868  af  Jordbr.,  9  af  Gartneri,  452  af  Industri,  73  af  Handel,  136  af  forsk. 
Daglejervirks.,  56  af  deres  Midler,  og  37  vare  under  Fattigv.  Ret  betydelig  Industri 
i  Glamsbjærg. 

I  Sognet  Byerne:  Kjøng,  ved  Faaborg-Bogensevejen,  med  Kirke,  Præstegd., 
Folkehøjskole  (opr.  187  7)  Forsamlingshus  (opf.  1891),  Mølle,  Købmands- 
forretninger og  Telefonstation;  Gummerup,  ved  samme  Landevej,  med  Skole  og 
Andelsmejeri ;  Højrup  med  Skole  og  Mølle ;  Glamsbjærg,  ved  Assens-Odense- 
vejen,  med  Skole  og  Privatskoler,  Fattiggaard  (opf.  1869,  Plads  for  50 
Lemmer),  Lægebolig,  Mølle,  Bagerier,  Cykle-  og  Maskinfabrik,  Dampteglværk 
(et  Interessentskab) ,  Cementtagstensfabrik  (et  Interessentskab) ,  Kalkværk, 
Dampsavskæreri,  Maltgøreri,  Ølbryggeri,  Købmandsforretninger,  Handelsgart- 
ner^ Markedsplads  (Markeder  i  Apr.  og  Okt.  med  Heste,  Kvæg  og  Faar), 
Gæstgiveri,  Jærnbane-,  Telegraf-  og  Telefonstation  samt  Postekspedition ;  Holte 
med  Skole.  Saml.  af  Gd.  og  Huse:  Gravene,  Hønselaget,  Bodebjærg  Huse, 
Alenbækshuse,  Søholm  Huse,  Romerhuse,  Langerod,  Fladmose,  Hillerup, 
Højbjærg,  m.  m.  Hovedgaarden  Søholm  har  39  Td.  Hrtk.,  533  Td.  Ld., 
hvoraf  14  Eng,  207  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  af  Fæstegods 
(6  Gaarde  og  6  Huse)  21  og  af  Arvefæstegods  (28  Gaarde  og  105 
Huse)  122  Td.  Hrtk.  Gaardene  Søgaard,  Skyttegd.,  Bærholm,  Hjortholm 
og  Skrinshave. 

Kjøng  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Baag  Hrd.'s  Jurisdiktion 
(Assens),  Assens  Amtstue-  (Assens)  og  Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets 
8.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  184.  Lægd.  Kirken  tilhører  Ejeren 
af  Frederikslund. 

Kirken  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.,  Korsfløj  mod  N.  og 
Vaabenhus  mod  S.  Det  ældste  Parti,  Korets  vestl.  Del  og  Skibet,  er  opført  af  raa 
og  tilhuggen  Kamp.  Flere  rundbuede  Døre  og  Vinduer  (til  Dels  tilmurede)  ere  be- 
varede. Senere  er  Koret  blevet  forlænget  mod  0.  med  gule  og  røde  Munkesten; 
Østgavlen  har  Blindinger.  Korsflejen,  af  raa  Kamp  med  kamtakket  Gavl  mod  N., 
er  overhvælvet  og  har  ind  til  Skibet  en  Rundbue.  Taarnet,  fra  den  senere  Middel- 
alder, af  raa  Kamp  og  Munkesten,  har  kamtakkede  og  blindingsprydede  Gavle; 
ved  dets  Sydside  et  Trappehus  af  Munkesten.  Vaabenhuset,  af  raa  Kamp,  har  fladt 
Bjælkeloft.  Der  er  fundet  Spor  af  Kalkmalerier  og  Rest  af  en  Indskrift  med  Aarst. 
1563.  Udskaaren  Altertavle  fra  Beg.  af  17.  Aarh.,  skænket  af  Niels  Skinkel  til  Søholm 
og  Hilleborg  Aschersleben,  med  et  Maleri  (Hyrdernes  Tilbedelse),  vistnok  fra  18.  Aarh. 
Kalken  er  skænket  1683  af  Morten  Skinkel  til  Søholm  og  Anna  Charisius.  Oblatæske 
skænket  1746  af  Elisabeth  Haurevadt,  Hans  Falenkamps.  Prædikestol  i  Renæssance- 
stil fra  1620.  Romansk  Kalkstensdøbefont  med  Mandehoveder.  Gotisk  Degnestol 
med  Pult,  fra  1490.  Foran  Alteret  Ligsten  over  Anne  Barbara  Sophie  Charisius,  f 
1745,  Enke  efter  Oberst  Kaphengst ;  i  Koret  Ligsten  over  Forpagter  paa  Søholm 
Morten  Stub  (Ambrosius  Stubs  Broder),  f  1725,  og  Hustru  Karen  Moller,  f  1743, 
og  over  Chrf.  Hansen  i  Stormgaard,  f  1715,  og  Hustru  Kirsten  Pedersdatter,  f  1730. 
Paa  Kirkegaarden  Ligsten  over  Anne  Marie  Seidelin,  f  1749. 

Søholm  tilhørte  1535  Philip  Heidersdorf,  siden  dennes  Svoger  Gabriel  Skinkel, 
f  1600,  hans  Halvbroder  Niels  Skinkel,  Enken  Hilleborg  Aschersleben,  Sønnen 
Laurids   S.,   f  1670,   der   synes   at  have  solgt   den   til  sit  Næstsøskendebarn  Niels 


Baag  Herred.  —  Kjøng  og  Flemløse  Sogne.  551 

Skinkel,  hvis  Sen  Gehejmer.  Morten  S.  ejede  baade  S.,  Krengerup  og  Brahesholm. 
Han  døde  1691,  og  Enken  Anna  Charisius  ejede  saa  alle  Gaardene.  Hun  tilkøbte 
1695  Verninge  og  Kjøng  Kirker  og  døde  1705,  hvorefter  S.  tilfaldt  hendes  Broder- 
datter Anna  Barbara  Sophie  C.  Efter  hendes  Død  1745  kom  S.  til  hendes  Søstersøn 
Stiftamtmand  Chr.  Stockfleth,  hvis  Svigersøn  Greve  F.  V.  C.  Holck  1770  solgte  S. 
(med  359  Td.  Hrtk.)  til  Generalmajor  Chr.  Schioller  for  37,200  Rd.  Han  frasolgte 
Kirker,  Bøndergods  etc.  og  solgte  saa  1772  S.  (21  Td.  Hrtk.)  til  Peder  Hellesen,  som 
1776  solgte  Gaarden  for  6020  Rd.  til  Grev  Fr.  Siegfred  Rantzau  til  Krengerup,  fra  hvilken 
Tid  den  har  været  forenet  med  Frederikslund  (se  S.  547).  —  Hovedbygningen, 
i  1  Stokv.  med  høj  Kælder,  er  opf.  1855 — 58.  Den  gamle  Gaard  blev  helt  nedbrudt 
i  Slutn.  af  18.  Aarh.,  og  Jorderne  bleve  drevne  under  Frederikslund.  Voldstedet 
af  den  gamle  Gaard,  der  ifl.  Hofm.  Fund.  (V  S.  327)  skal  være  opf.  i  Beg.  af  17. 
Aarh.,  samt  af  A.  Charisius,  Enke  efter  Oberst  Kaphengst,  1744,  og  af  Chr.  Stockfleth 
1748,  ligger  lige  ved  Søholm  Søs  vestl.  Bred,  omgivet  paa  de  andre  tre  Sider  at 
Grave.  Der  findes  endnu  Brokker  af  Munkesten  og  Murrester  af  raa  Kamp,  der 
kunde  tyde  paa  en  ældre  Tid  end  Beg.  af  17.  Aarh. 

Højrup  er  formodentlig  det  „Hegedorpe",  hvortil  Jens  Pedersen  (Panter)  skrev 
sig  1388  (jvfr.  Løgismose).  Den  synes  at  have  haft  fælles  Ejere  med  Løgismose, 
thi  1504  skrev  Karl  Bryske  fra  Løgismose  sig  „i  Høggorpe". 

Digteren  A?ribrosius  Stub  er  født  i  Sognet  1705. 

Sognet  var  1687 — 1727  Anneks  til  Verninge  i  Odense  Hrd. 

Flemløse  Sogn  omgives  af  Søllested,  Kjøng,  Haarby,  Dreslette,  Sønderby, 
Kjærum  og  Søby  Sogne.  Kirken ,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1 1/2  Mil 
0.  S.  0.  for  Assens.  De  højtliggende  og  bakkede  Jorder  (Møllebjærg,  284 
F.,  89  M.)  ere  til  Dels  lette.  Nogen  spredt  Skov.  Gennem  Sognet  gaa 
Landevejene  fra  Assens  til  Faaborg  og,  i  det  nordl.  Hjørne;  fra  Assens  til 
Odense  samt  Assens-Tommerup  Banen. 

Fladeindholdet  1896:  4498  Td.  Ld.,  hvoraf  2404  besaaede  (deraf  med  Hvede 
35,  Rug  459,  Byg  452,  Havre  509,  Boghvede  26,  Bælgsæd  16,  Blandsæd  til  Modenh. 
435,  Grøntf.  173,  Kartofler  42,  Sukkerroer  151,  andre  Rodfr.  100,  Handelspl.  6),  Af- 
græsning 651,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  957,  Haver  55,  Skov  150,  Moser  50,  Kær 
og  Fælleder  7,  Hegn  49,  Heder  18,  Veje  og  Byggegr.  153,  Vandareal  4.  Kreatur- 
hold 1893:  453  Heste,  1336  Stk.  Hornkvæg  (deraf  877  Køer),  886  Faar  og  733  Svin. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  437  Td.;  52  Selvejergaarde  med 
266,  19  Arvefæstegd.  med  116,  3  Fæstegd.  med  14,  169  Huse  med  34  Td.  Hrtk. 
og  17  jordløse  Huse.  Befolkningen,  J/2  1890:  1327  (1801:  789,  1840:  1100, 
1860:  1202,  1880:  1365),  boede  i  273  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  90  levede  at 
immat.  Virksomh.,  662  af  Jordbr.,  294  af  Industri,  37  af  Handel,  188  af  forsk. 
Daglejervirksomh.,  35  af  deres  Midler,  og  21  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Flemløse  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Forsamlingshus 
(opf.  1888),  Sparekasse  (opr.  20/2  1886;  31/3  1897  var  Sparernes  saml. 
Tilgodehav.  49,890  Kr.,  Rentefoden  372  PCt->  Reservefonden  720  Kr.,  Antal 
af  Konti  134),  Mølle,  Andelsmejeri,  Gæstgiveri  samt  Jærnbane-,  Telegraf- 
og  Telefonstation ;  Voldtofte,  ved  Faaborgvejen,  med  Skole,  Mølle  og  Malt- 
gøreri;  Høed  med  Skole;  Dæmp.  Saml.  af  Gde.  og  Huse:  Lundsbjærg, 
Flemløse- Grave ,  Stighøj,  Karlemose,  Springbjærg,  Vejsemose  (en  Del  i 
Haarby  S.),  Voldtofte- Vænge,  Høedgyde  m.  m.  Voldtoftegaard:  135/8  Td. 
Hrtk.,  132  Td.  Ld.,  hvoraf  10  Eng,  6  Skov,  2  Gaardspl.  og  Have,  Resten 
Ager.    Gaardene  Hesselbjærggd.  og  Mosebo. 

Flemløse  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Baag  Hrd. 's  Juris- 
diktion (Assens),  Assens  Amtstue-  (Assens)  og  Lægedistr.,  6.  Landstings- 
og  Amtets  4.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  185.  Lægd.  Kirken 
tilhører   11   af  Sognets  Gaardmænd. 

Kirken   (overhvidtet)   bestaar   af  Skib   og   Kor,    Taarn   mod  V.   med  Trappehus, 


552  Odense  Amt. 

samt  Vaabenhus  mod  N.  Den  ældste  Del,  Skibet  og  den  vestl.  Del  af  Koret,  er  opf. 
af  Fraadsten  (se  Belms,  D.  Tufstenskirker,  S.  110)  og  enkelte  raa  Granitsten  og  har 
oprindelig  været  pudset.  Et  rundbuet  Vindue  og  to  Døre  ere  bevarede.  Senere  er 
Koret  forlænget  mod  Q.  med  raa  Kamp  samt  Munkesten  paa  Hjørner  og  i  Gavl- 
spidsen; østgavlen  har  Kamtakker  og  Blindinger.  Taarnet,  af  Munkesten,  har 
blindingsprydede  Gavle  samt  Rundbue  ind  til  Skibet.  Trappehuset,  paa  Taarnets 
Nordside,  er  af  smaa  Mursten.  Vaabenhuset,  af  Munkesten,  har  Gavl  med  Blin- 
dinger mod  N.  og  fladt  Bjælkeloft.  Altertavle  i  Renæssancestil  fra  Beg.  af  17.  Aarh. 
med  nyere  Maleri  (Christus  i  Emaus).  Prædikestol  i  Renæssancestil  fra  1599.  Ny 
Døbefont  af  Sten.  Mellem  Skib  og  Vaabenhus  en  Egetræs  Dør  med  Jærnbeslag  fra 
15.  Aarh.  I  Gulvet  Ligsten  over  Provst  Gregers  Pedersen,  f  1668,  og  hans  to  Hustruer. 
Paa  Kirkegaarden  Ligsten  over  Præsten  Johan  Mygind,  f  1804.  I  Kirkens  nordre 
Ydermur  en  Mindetavle  over  Præsten  Peder  Kryssing  Clausen,  f  1828. 

Ifl.  D.  Atl.  (VI  S.  657)  skal  der  i  Sognet  have  ligget  en  Herregaard  Bjørmose, 
hvoraf  der  endnu  i  18.  Aarh.  fandtes  Murrester  og  Grave.  —  Ogsaa  i  Dærup 
skal  der  have  været  en  større  Gaard;  „Jacobus  Orm  Deroppe"  skal  have  bygget 
Vaabenhuset  ved  Kirken. 

Astronomen  Peder  Jacobsen  Flemløse,  der  gik  Tyge  Brahe  til  Haande  paa  Hveen, 
er  født  i  Sognet  omtr.  1554.  —  Den  læide  Orientalist,  Prof.  Th.  Bang,  er  født  i 
Flemløse  Præstegd.   1600. 

Sognet  er  det  paa  Oldtidsmonumenter  rigeste  i  Herredet,  idet  der  er  talt  32  Grav- 
høje; men  næsten  alle  disse,  hvoraf  de  fleste  laa  ved  Voldtofte,  ere  nu  sløjfede;  den 
anseligste,  „Drengehøf"  ved  Voldtofte,  24  F.  høj,  er  fredlyst.  Adskillige  af  Højene 
have  været  undersøgte  af  Fr.  VII.  Fundene,  der  væsentligst  hidrøre  fra  den  yngre 
Broncealder,  og  hvoraf  flere  ere  ganske  rige,  opbevares  nu  i  Nationalmuseet  og  paa 
Jægerspris  (se  II  S.  170).  Et  værdifuldt  Fund  fra  Jærnalderen,  omtr.  500  e.  Chr.,  er 
fremdraget  i  Kragehul  Mose  ved  Flemløse;  det  indeholder  navnlig  Vaaben:  Sværd, 
Spyd-  og  Pilespidser,  Skjoldbrædter,  Buer  osv.,  men  ogsaa  enkelte  Knive,  Smykke- 
sager,  Bronce-  og  Lerkar  m.  m. ;  i  Karakter  svarer  det  ganske  til  Viemosefundet  (se 
S.  405)  og  maa  opfattes  som  dette  (se  C.  Engelhardt,  Kragehul-Mosefundet,  Kbh. 
1 867).  Ogsaa  Runesten  ere  fundne  i  Sognet,  nemlig  Flemløsestenen,  en  af  de  ældste 
danske  Runesten  (Beg.  af  9.  Aarh.),  der  1598  bragtes  fra  en  nærliggende  Høj  til 
Flemløse  Kirkegaard;  senere  blev  den  sprængt,  og  nogle  Brudstykker,  der  ind- 
muredes i  Kirkegaardsmuren,  førtes  senere  af  Fr.  VII  til  Jægerspris,  ligesom  Brud- 
stykket af  en  anden  i  Sognet  funden  Runesten,  Voldtoftestenen  (se  II  S.  169;  Wimmer, 
Die  Runenschr.  S.  347  fl.  og  354). 

Under  et  Stengærde  S.  for  Voldtofte  fandtes  1843  et  Tinkar  med  omtr.  1550 
Sølvmønter,  hvoraf  de  fleste,  de  saakaldte  „Korshvide",  formodentlig  ere  nedlagte 
i  1.  Halvdel  af  16.  Aarh.  (se  Ant.  Tidsskr.  1843—45  S.  41  flg.). 

Haarby  Sogn,  det  største  i  Herredet,  omgives  af  Dreslette  (hvori  Haarby 
har  et  Enklave),  Flemløse  og  Kjøng  Sogne  samt  Svendborg  Amt  (Salling 
Hrd.)  og  Horne-  eller  Helnæs  Bugt,  der  afsættes  af  Lille  Bælt.  Kirken, 
noget  nordl.,  ligger  omtr.  2  Mil  S.  0.  for  Assens.  De  overvejende  højtlig- 
gende og  bakkede  Jorder  (Møllebjærg,  231  F. ,  72,5  M.)  ere  dels  lette, 
grusede,  dels  sand-  og  lermuldede.  En  Del  Skov  (Signekjær  m.  m.).  Fra 
N.  til  S.  løber  Haarby  Aa,  som  falder  ud  i  Løgismose  Bugt,  en  lille 
Indskæring  fra  Helnæs  Bugt.  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Assens 
til  Faaborg  med  Sideveje  til  Svendborg  og  Bogense. 

Fladeindholdet  1896:  5881  Td.  Ld.,  hvoraf  3176  besaaede  (deraf  med  Hvede 
32,  Rug  645,  Byg  590,  Havre  622,  Boghvede  47,  Bælgsæd  18,  Blandsæd  til  Modenh. 
365,  Grontf.  304,  Kartofler  114,  Sukkerroer  329,  andre  Rodfr.  104,  Handelspl.  6), 
Afgræsn.  725,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1257,  Have  86,  Skov  233,  Moser  113,  Kær 
og  Fælleder  7,  Hegn  30,  Stenmarker  55,  Veje  og  Byggegr.  189,  Vandareal  10  Td. 
Kreaturhold  1893:  536  Heste,  1805  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1147  Køer),  1337  Faar 
og  827  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  513  Td.;  104 
Selvejergaarde  med  395,  3  Arvefæstegd.  med  12,  6  Fæstegd.  med  43,  215  Huse 
med  63  Td.  Hrtk.  og  90  jordløse  Huse.  Befolkningen,  Va  1890:  2098  (1801 : 
1103,  1840:  1726,  1860:  1952,  1880:  2095),  boede  i  416  Gaarde  og  Huse;  Er- 
hverv: 60  levede  af  immat.  Virksomhed.,    1079  af  Jordbrug,    13   af  Gartneri,  43  af 


Baag  Herred.  —  Flemlose  og  Haarby  Sogne.  553 

Fiskeri,   562  af  Industri,    127   af  Handel,  6  af  Skibsfart,  82  af  forsk.  Daglejervirks., 
104  af  deres  Midler,  og  22  vare  under  Fattigv.    En  Del  Træskæreri  (Skeer). 

I  Sognet  Byerne:  Haarby,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Skole,  to  For- 
samlingshuse (opf.  1887  og  1891),  Lægebolig,  Kro,  Mølle,  Saftstation  for 
Assens  Sukkerfabrik  og  Andelsmejeri;  Akkerup  med  Præstegd.  og  Skole; 
Skallebjærg;  Sarup  med  Skole  og  Mølle;  Strandby  med  Skole,  Forsamlingshus 
(opf.  1897)  og  Mølle  (en  Del  Fiskeri);  en  Del  åf  Nellemose  (Resten  i  Dre- 
slette  S.).  Kirkemark,  Løgismoseskov,  Skovhuse,  Næbbehuse,  Gde.  og  Huse; 
en  Del  af  Vejsemose  (se  S.  551).  Hovedgaarden  Løgismose  har  25 
Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og  3V4  Td.  Skovsk.,  340  Td.  Ld.,  hvoraf  50  Eng, 
50  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  5  Fæstehuse  og  3  Lejehuse.  Ved 
Løgismose  et  Kapel,  Filialkirke  til  Haarby.  Ballegaard  (til  Dels  Arvefæste 
under  Grevsk.  Brahesminde)  har  omtr.  1 13/4  Td.  Hrtk.,  142  Td.  Ld.  Gaardene 
Filsirup,  Langdil,  Lindegd.  og  Ellegd. 

Haarby  S.,  en  egen  i  to  Distrikter  delt  Sognekommune,  hører  under 
Baag  Hrd.'s  Jurisdiktion  (Assens),  Assens  Amtstue-  (Assens)  og  Lægedistr., 
6.  Landstings-  og  Amtets  4.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  192. 
(østre)  og  193.  Lægd  (vestre  Distr.).  Kirken  tilhører  Besidderen  af  Grevsk. 
Brahesminde. 

Kirken  (overkalket)  bestaar  af  Skib  og  Kor,  to  Korsfløje  mod  N.  og  S.  samt 
Taarn  mod  V.  Det  ældste  Parti,  Skib  og  Korets  vestl.  Del,  er  opført  af  raa  og 
tilhuggen  Kamp.  Den  n.  Korsfløj  bestaar  af  to  Partier,  af  hvilke  det  nærmest  ved 
Skibet  liggende,  der  dækkes  af  to  Hvælvinger,  er  af  raa  Kamp,  medens  det  fjær- 
nere  er  opf.  i  1858  af  smaa  Mursten  og  tjener  til  Vaaben-  og  Materialhus.  Den  s. 
Korsfløj,  overhvælvet,  er  opf.  1856.  Koret  er  udvidet  mod  0.  og  Gavlspiden  til- 
føjet i  1856.  Taarnet,  med  Gavle  med  Kamtakker  og  Blindinger,  er  af  raa  Kamp 
og  Munkesten;  det  overhvælvede  Taarnrum  har  spidsbuet  Aabning  ind  til  Skibet. 
Under  Gulvet  er  et  tilmuret  Begravelseskapel,  i  hvilket  der  indtil  1856  stod  en  Del 
Ligkister,  hvori  hvilede  bl.  a.  Rigsmarsken  Anders  Bille,  f  1657,  og  Hustru  Sophie 
Rosenkrantz,  f  1667,  Anders  Bille,  f  1694,  og  14  Frøkener  fra  Odense  Kloster,  hvilke 
ved  Gavebrev  af  1732  fra  Beate  Margr.  Bielke,  sidstnævnte  Anders  Billes  Enke, 
fik  Familiebegravelsen  til  Gravsted.  Kirken  er  i  1856  restaureret  af  Arkitekt  N.  S. 
Nebelong.  Alterbillede  (Christus  i  Getsemane)  af  I.  F.  Lund  fra  1855,  i  samtidig 
Ramme.  Kalken,  med  Billernes  og  Rosenkrantzernes  Vaabener,  er  skænket  1661  af 
Anders  Billes  Enke,  Fru  Sophie  Rosenkrantz.  Prædikestol  i  Renæssancestil  fra  1618. 
Ny  Døbefont  af  Sandsten.  Daabsfad  fra  1570  med  Oxernes  og  Rudernes  Vaabener. 
Series  pastorum.  I  Taarnet  er  indrettet  den  Trampeske  Familiebegravelse,  skilt  fra 
Skibet  ved  et  særdeles  smukt  smedet  Jærngitter;  her  staa  tre  ens  Ligkister  af  sort 
Marmor  med  Prydelser  af  hvidt  Marmor,  hvori  hvile  Sophie  Hedevig  Trampe,  f  1780, 
Oberstlieutn.  Konrad  T.,  f  1735,  og  Frederikke  Louise  T.,  f  1743.  I  Vaabenhuset 
Ligsten  over  Kapt.  Alexander  Durham,  f  1600,  og  Fru  Mette  Urne,  f  1612  (Portræt- 
figurer), over  Præsten  Valentin  Falsen,  f  1755,  og  Hustru,  over  Præsten  Eskild 
Lobedantz,  f  1829,  og  over  Peder  Hansen  Kromand,  f  1716,  og  Hustru. 

Løgismose  (1390:  Løvesmose  og  Louesmose,  1407:  Louitzmose,  1458:  Løvitzmose) 
tilhørte  i  Beg.  af  14.  Aarh.  tre  „Brødre"  Jens  Ingieldsen  Revel,  Peder  Rytze  og 
Vogn  Nielsen;  1333  solgte  førstnævnte  sin  efter  sidstnævnte  arvede  Andel  i  L.  til 
Peder  Rytze.  Denne  afhændede  vistnok  sin  Del  i  L.  til  en  holstensk  Adelsmand  af 
Slægten  Krummedige,  hvis  Sønner  Erik  og  Segebod  K.  ejede  den  1363  i  Forening 
med  deres  Svogre  Hr.  Henrik  Split  og  Hartvig  Sehested  samt  med  Jens  Ingield- 
sens  Datter  Sophie,  g.  m.  Jep  Abildgaard.  Sidstnævnte  pantsatte  1387  sin  Ejendom  i 
L.  til  Jens  Pedersen  (Panter)  af  Højerup,  der  1401  udkøbte  Segebod  Krummediges 
Datterbørn,  Iver  Juel  og  hans  Søskende,  1404  Sophie  Jensdatter  Revel  og  1408  Hartvig 
Sehesteds  Arvinger.  Før  sin  Død  1417  havde  han  vist  samlet  Gaarden  paa  ny ;  den 
ejedes  saa  af  hans  Enke  Grete  Henriksdatter  Brockdorff,  hans  Søn  Laurids  Jensen 
og,  da  dennes  eneste  Søn  døde  som  Barn,  af  hans  Enke  Mette  Pedersdatter  Present, 
der  ægtede  Eiler  Hardenberg  og  senere  Hr.  Engelbrekt  Albrektsen  Bydelsbak.  1473 
skrev  Erik  Tinhuus   sig  til  L.,   som   han   formentlig  kun  har  haft  i  Pant  eller  For- 


554 


Odense  Amt. 


pagtning,  thi  først  ved  Skiftet  efter  Fru  Mette  1475  blev  L.  paany  delt,  nemlig 
mellem  Børnene  af  hendes  Søn  af  2.  Ægteskab  Joakim  Hardenberg  og  hendes  Søn 
af  3.  Ægteskab  Hr.  Albrekt  Engelbrektsen  og  hendes  Svigersøn  Claus  Bryske,  g.  m. 
Grethe  Engelbrektsdatter.  Hr.  Albrekts  Del  gik  i  Arv  til  hans  Datter  Mette,  g.  m. 
den  bekendte  Hr.  Mogens  Gøye,  f  1544,  og  kom  saa  til  hans  Døtre  Ellen,  g.  m.  Hr. 
Mourids  Olsen  Krognos,  Mette,  g.  m.  Hr.  Johan  Oxe,  og  Pernille,  g.  m.  Hr.  Børge 
Trolle,  derefter  til  Hr.  Johan  Oxes  Sønner  Eskild  og  den  bekendte  Hr.  Peder  O. 
samt  Søstrene  Inger  O.  og  Sidsel  O.,  der  1590  afkøbte  Inger  O.  hendes  Part  i  L. 
Efter  Fru  Sidsel  arvedes  L.  af  hendes  Søsterbørn  Johan  Rud  og  Dorte  R.,  g.  m.  Anders 
Banner,  eller  rettere  disse  sidstes  Børn  Otte  Banner,  f  1627,  og  Mette  B.,  Erik  Billes,  hvis 
Søn  Rigsmarsken  Anders  Bille  byggede  Kapellet  paa  L.  Hidtil  havde  der  dog  stadig 
været  Medejere,  thi  den  Part,  der  1475  tilfaldt  Hr.  Joakim  Hardenbergs  Børn,  kom 
ved  Datteren  Mette  H.'s  Ægteskab  til  Hr.  Markvard  Rønnov,  hvis  Datter  Anne  R. 
ægtede  Hr.  Johan  Urne,  f  1537;  deres  Søn  Chrf.  Urne,  f  1565,  havde  en  Datter 
Margrethe  U.,  hvis  Ægtefælle  Niels  Bild  til  Ravnholt  endnu  1609  var  Medejer  af  L. 
En  Søster  til  Anne  Rønnov,  Birte,  var  gift  med  Hr.  Knud  Bille,  og  af  deres  Arvinger 
besad   flere  Andel   i  L.,   saaledes  Karen  Bille,  Poul  Skinkels,    1624   og  Birgitte  Bille, 


Løgismose. 


Jørgen  Hartvigsens,  1627.  Den  bekendte  Godskøber  Claus  Brockenhuus,  der  1624 
var  Medejer,  har  derimod  sikkert  erhvervet  sin  Part  ved  Pant.  En  anden  Parthaver 
var  Jakob  Rosenkrantz,  hvis  Datter  Sophie  ægtede  Rigsmarsken  Anders  Bille,  der  i 
det  hele  synes  at  have  samlet  den  stærkt  splittede  Gaard.  Den  ejedes  derefter  af 
hans  Søn  Erik  B.  og  Sønnesøn  Anders  B.,  f  1694.  Hans  Enke  Beate  Margrethe  Bielke 
(f  1734)  solgte  1696  L.  til  Generallieutn.  Grev  Adam  Fr.  Trampe,  f  1704,  efter  hvis 
Død  den  ejedes  af  hans  Enke,  Sønnen  Konrad  og  Datteren  Sophie  Hedevig,  f  1780, 
samt  Brodersønnen  Adam  F.  Grev  Trampe.  Han  afhændede  Bøndergodset  og  solgte 
1800  L.  for  54,970  Rd.  til  Kaptajn  H.  Fr.  Uldall,  som  1809  afhændede  den  for 
45,000  Rd.  til  Forpagter  Johs.  Schmidt  paa  Wedellsborg,  f  1827,  hvorefter  den 
gik  over  til  Sønnerne  R.  og  F.  L.  Schmidt,  hvilken  sidste  udkøbte  Broderen  og  1831 
solgte  den  for  24,294  Rd.  Sølv  til  Christen  Hansen,  der  1851  mageskiftede  den  mod 
Kjærsgaard  (se  S.  514)  til  Forpagter  J.  Th.  Petersen  (Løgismose  vurderet  til  30,000 
Rd.).  Denne  solgte  den  1858  for  99,000  Rd.  til  Proprietær  Hans  Hansen,  der  1876 
for  260,000  Kr.  afhændede  den  til  P.  N.  Damsboe  til  Flenstofte,  hvorefter  den  1883 
solgtes  for  225,000  Kr.  til  Victor  J.N.Sønnichsen,  som  1886  mageskiftede  den  til 
H.  H.  Qvistgaard,  der  1887  solgte  den  for  165,000  Kr.  til  Ingeniør  J.  H.  Th.  Schmidt 
v.  Leda  i  Kiel,  af  hvem  den  1895  solgtes  for  190,000  Kr.  til  den  nuv.  Ejer,  Frk. 
B.  T.  Briinnings.  —  Hovedbygningen,  der  er  omgiven  af  Grave,  bestaar  af  3 
Fløje  (rødkalkede)  og  er  opf.  af  Peder  Oxe  1575  ifl.  en  Indskriftstavle  over  Indgangs- 


Baag  Herred.  —  Haarby  og  Dreslette  Sogne.  555 

porten  i  den  nordvestl.  Fløj  (ovenover  paa  Gavlene  staa  Anders  Billes  og  Sophie 
Rosenkrantz'  Begyndelsesbogstaver  og  Aarst.  1631  og  1644).  De  ældste  Dele  ere 
den  nordøstl.  Fløj  og  nederste  Stokv.  af  den  nordvestl.  Fløj,  af  Munkesten  i  Munke- 
forbandt. I  den  sidste  Fløj,  med  tre  Gavle,  har  der  i  nederste  Stokv.  været  en  af 
Anders  Bille  i  17.  Aarh.  indrettet  Kirke,  der  nedlagdes  1826.  I  1883  opførtes  der  i 
Hjørnet  mellem  de  to  ældre  Fløje  et  Trappetaarn,  paa  hvilket  er  indsat  en  Sand- 
stensportal  i  Barokstil,  som  tidligere  havde  sin  Plads  paa  den  nordøstl.  Fløj  (med  A. 
F.  Trampes  og  Hustrus  Begyndelsesbogstaver  og  Aarst.  1726),  samt  den  ny  tredie, 
sydvestl.  Fløj  (en  ældre  3.  Fløj  nedbrødes  1826),  hvori  der  indrettedes  en  Kirke 
(Filialkirke  til  Haarby  Sognekald),  bestaaende  af  Skib  med  fladt  Træloft  og  Vaaben- 
hus;  Altertavlen  er  sign.  L.  Hansen  1890.  I  den  nordøstl.  Fløj  findes  over  Dørene 
i  et  Værelse  nogle  Malerier  af  Gaarden  i  dens  oprindel.  Skikkelse,  hvoraf  Tegn.  i 
Nationalmuseet.  Foran  Hovedbygningen  ligge  Avlsbygningerne,  til  hvilke  man  fra 
Landevejen  kommer  gennem  en  Lindeallé  (et  Porthus  er  nedrevet  i  de  sidste  Aar). 
(Om  L.   se   Herregaardenes  Adresseavis  I  1879  Nr.  8 — 10). 

I  Sognet  laa  tidligere  Hovedgaarden  Højsgaard,  som  i  16.  Aarh.  tilhørte  Mette 
Urne,  g.  m.  Kapt.  Alex.  Durham  (se  under  Kirken),  og  derefter  hendes  Søsterdatter 
Jmfr.  Pernille  Lykke  1609  og  1627.  I  17.  Aarh.  blev  den  lagt  ind  under  Løgismose. 
Endnu  efter  Midten  af  19.  Aarh.  saa  man  paa  Ballegaards  Jorder,  hvor  Gaarden  har 
ligget,  Spor  af  Borgpladsen  med  Grave. 

Nellemose  var  1655  en  Gaard,  der  tilhørte  Jfr.  Helvig  Gyldenstierne. 

Dreslette  Sogn  omgives  af  Haarby,  Flemløse  og  Sønderby  Sogne 
samt  Lille  Bælt,  nemlig  Aakrog  Bugt  og  Helnæs  Bugt,  mellem  hvilke  den 
til  Sognet  hørende  Halvø  Avernæs  skyder  sig  ud.  Kirken,  mod  N.,  ligger 
omtr.  l1/4  Mil  S.  0.  for  Assens.  De  mod  0.  noget  højtliggende  og  bak- 
kede (Svendemose  Bakke  mod  S.  0.,  191  F.,  60  M.),  mod  V.  lavere  og 
jævnere  Jorder  ere  lerede  og  sandmuldede.  En  Del  Skov  (Smørhaver,  Tokel- 
haver,  Strærup  Skovhaver,  hvoraf  en  Del  i  det  til  Haarby  Sogn  hørende 
Enklave,  m.  m.). 

Fladeindholdet  1896:  4201  Td.  Ld.,  hvoraf  2076  besaaede  (deraf  med  Hvede 
58,  Rug  306,  Byg  407,  Havre  452,  Boghvede  8,  Bælgsæd  19,  Blandsæd  til  Modenh. 
364,  Grontf.  161,  Kartofler  41,  Sukkerroer  179,  andre  Rodfr.  67,  Handelspl.  14), 
Afgræsn.  574,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  793,  Have  51,  Skov  276,  Moser  47,  Kær 
og  Fælleder  104,  Hegn  54,  Stenmarker  117,  Veje  og  Byggegr.  102,  Vandareal  m.  m. 
7Td.  Kreaturhold  1893:  389  Heste,  1268  Stkr.  Hornkv.  (deraf  735  Køer),  924  Faar, 
480  Svin  og  15  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  402 
Td.;  75  Selvejergaarde  med  327,  7  Arvefæstegd.  med  28,  1  Fæstegd.  med  5,  158 
Huse  med  37  Td.  Hrtk.  og  12  jordløse  Huse.  Befolkningen,  V2  1890:  1293 
(1801:  755,  1840:  1005,  1860:  1120,  1880:  1281),  boede  i  253  Gaarde  og  Huse; 
Erhverv:  40  levede  af  immat.  Virksomh.,  752  af  Jordbrug,  53  af  Fiskeri,  230  af 
Industri,  23  af  Handel,  21  af  Skibsfart,  84  af  forsk.  Daglejervirks.,  68  af  deres 
Midler,  og  22  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Dreslette  (gml.  Form  Dreyslette)  med  Kirke,  Præstegd., 
Fattiggaard  (opf.  1878,  Plads  for  18  Lemmer),  Sparekasse  (opr.  26/1  1873; 
31/3  1897  var  Sparernes  saml.  Tilgodehav.  238,878  Kr.,  Rentefoden  3V2 
pCt.,  Reservefonden  7  780  Kr. ,  Antal  af  Konti  841)  og  Telefonstation; 
Brydegaard;  Snave  med  Skole,  Missionshus  („Ebenezer",  opf.  1889),  For- 
samlingshus (opf.  1890),  Mølle  og  Andelsmejeri;  Skaarup;  Strærup;  Mullerød 
med  Skole,  Mølle  og  Kalkværk.  Fiskerlejet  og  Udskibningsstedet  Brunshuse. 
Hovedgaarden  Flenstofte\  1978  Td.  Hrtk.,  164  Td.  Ld.,  hvoraf  10  Eng, 
20  Skov,  Have,  Byggepl.,  Veje,  osv.,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  et 
Dampteglværk  i  Mullerød  og  Dreslette  Kirketiende.  Ungersbjærg,  Gd.  og 
Huse,  Skovkrog,  Gd.  og  Huse,  Snavedam,  Huse.  Desuden  Gaardene  Ørbæk, 
Sommersholm,  Skovbjærggd.  og  Enemærke.  Paa  Avernæs  (Agernæs)  to 
Gaarde,  Fællesmejeri  og  Toldassistentstation. 


556  Odense  Amt. 

Dreslette  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Baag  Hrd.'s  Juris- 
diktion (Assens),  Assens  Amtstue-  (Assens)  og  Lægedistr.,  6.  Landstings- 
og  Amtets  4.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  191.  Lægd.  Kirken 
tilhører  Ejeren  af  Flenstofte. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.,  og  to  Korsfløje.  Kirkens  ældste 
Dele,  Skibets  nordre  og  søndre  Mur,  ere  opf.  af  raa  Kamp,  delvis  paa  en  profileret 
Sokkel.  Ved  en  af  Konferensr.  Ryberg  1785  —  87  udført  Ombygning  blev  et  Vaabenhus, 
mod  N.,  nedrevet,  de  to  oprindl.  Indgange  tilmurede  og  en  ny  aabnet  i  Taarnet.  Koret 
er  forneden  af  Kamp,  foroven  af  Munkesten  i  Blokforbandt.  Skibet  er  foroven  at 
Mursten  i  Løbeskifter,  vekslende  med  Blokskifter.  Korsfløjene  ere  af  Mursten  paa 
gammel  Granitsokkel.  Gavlene  have  Blindinger.  Taarnet,  opf.  1787,  er  forneden  af 
Granitkvadre,  foroven  af  Mursten  og  har  Platform  med  Rækværk  og  en  lille  Over- 
bygning. Altertavlen  er  fra  18.  Aarh.,  tillige  med  det  over  Alteret  anbragte  Orgel 
skænket  af  Konferensr.  Ryberg  til  Frederiksgave,  med  et  tarveligt  Maleri  (Christus 
i  Getsemane),  malet  af  Kancellir.  P.  Briinnich.  Prædikestol,  hvidmalet  og  forgyldt,  fra 
Slutn.  af  18.  Aarh.  Døbefontens  Kumme  er  romansk,  Foden  og  Himlen  er  fra  18. 
Aarh.  I  Taarnet  Ligsten  over  Anders  Knudsen  paa  Flenstofte,  f  1613.  Over  Ind- 
gangen til  Niels  Rybergs  Kapel  under  den  sy  dl.  Korsfløj  en  1791  opsat  Marmortavle 
med  versificeret  Indskr.;  paa  en  Marmortavle  i  Kapellet  Fortegnelse  over  de  her 
begravne  af  Familierne  Ryberg  og  Falbe.  S.  for  Kapellet  staar  paa  Kirkegaarden 
en  smuk,  af  Wiedewelt  1785  udført  Mindestøtte  (tidligere  i  Frederiksgave  Have)  af 
norsk  Marmor  over  Rybergs  Hustru  Margrethe  Dorothea  Otte,  f  1767.  I  Koret  laa 
tidligere  en  Ligsten  over  Præsterne  Simon  Hansen  Sass,  f  1606,  og  Hans  Michelsen 
Ravn,  f  1640,  og  deres  Hustru  Anne  Pedersdatter. 

Flenstofte  (gml.  Form  Fleenstofte  og  Fledenstofte)  nævnes  alt  i  Niels  Hamund- 
sens  Testamente  af  1295.  I  det  14.  Aarh.  synes  den  at  være  kommen  i  de  holstenske 
Grevers  Eje.  Senere  tilhørte  den  Hr.  Johan  Hvitkop  til  Sandholt,  som  solgte  største 
Delen  af  sit  Gods  til  Rigshofmester  Poul  Laxmand,  ved  hvis  Død  1502  den  blev  be- 
slaglagt af  Kronen.  Den  var  derefter  forlenet  bort  til  forskellige  Adelsmænd  (f.  Eks. 
Gjord  Nielsen  Drefeld,  Hr.  Johan  Bjørnsen),  indtil  den  1527  blev  tilbagegivet  Fru 
Else  Laxmand,  Rigshofmesterens  Datter.  1579  ejedes  den  af  den  bekendte  Chrf. 
Walkendorff  og  1648  af  Korfitz  Rosenkrantz;  den  var  da  kun  en  Bondegaard,  men 
Korfitz  lagde  fire  andre  Gaarde  derunder  og  gjorde  den  atter  til  en  Hovedgaard. 
Han  solgte  den  1652  til  Rigsmarsken  Anders  Bille,  hvorefter  den  var  knyttet  til 
Løgismose  til  1800,  da  Grev  A.  F.  Trampe  solgte  den  for  55,000  Rd.  til  Forpagter 
R.  Rasmussen,  som  kort  efter  afhændede  den  til  Agent,  senere  Etatsr.  Joh.  C.  Ryberg, 
der  1820  overdrog  den  sammen  med  Frederiksgave  til  Statskassen.  Denne  solgte 
F.  1853  ved  Auktion  for  47,150  Rd.  til  P.  F.  Jensen,  som  1858  afhændede  den 
for  66,000  Rd.  til  P.  Nielsen  Damsboe  (f  1889),  hvis  Arvinger  nu  eje  den.  — 
Hovedbygningen  er  opført  1746,  i  eet  Stokværk  af  Bindingsværk  med  to  smaa 
Sidefløje. 

Sommer sholm  nævnes  1572,  da  Fru  Thale  Ulfstand,  Poul  Laxmands,  og  Fru  Ide 
Norby,  Bild  Nielsen  Krukows,  trættede  om  denne  Gaard,  som  Kong  Hans  i  sin  Tid 
havde  solgt  Jakob  Norby,  hvorfor  den  og  blev  tildømt  Fru  Ide.  1614  tilhørte  den 
Fru  Karen  Skram. 

Otte  Pedersen  i  Strærup  nævnes  1482  og  Otte  Clausen  Huitfeldt  i  S.  1495.  Sidst- 
nævntes Søn  Chrf.  H.  mageskiftede  1533  Strærupgaard  mod  Krumstrup. 

Ved  Dreslette  er  der  fredlyst  et  anseligt  Dyssekammer  (oprindl.  har  det  hørt  til 
en  Langdysse)  og  ved  Snave  ligeledes  et  Dyssekammer  og  en  Gravhøj. 

Sønderby  Sogn  omgives  af  Dreslette,  Flemløse  og  Kjærum  Sogne 
samt  Lille  Bælt  (Aakrog  Bugt).  Kirken,  mod  N.,  ligger  omtr.  3/4  Mil  S.  0. 
for  Assens.  De  noget  højtliggende  og  bakkede  Jorder  —  Porthøj  er  149 
F.,  47  M. ;  500  Al.  fra  Kysten  hæver  den  brat  affaldende  Sønderby  Klint 
sig  til  140  F.,  44  M.  —  ere  lermuldede.  En  Del  Skov  (Teglsk.,  Kobbelsk., 
Hagenskov,  Ulvemose  Sk.,  Mølledam  Mose).  Ved  Nordgrænsen,  hvor  den  25 
Td.  Ld.  store  Sønderby  Sø  ligger,  gaar  Landevejen  fra  Assens  til  Faaborg. 

Fladeindholdet  1896:  2786  Td.  Ld.,  hvoraf  1492  besaaede  (deraf  med  Hvede 
80,  Rug  141,  Byg  278,  Havre  358,  Blandsæd  til  Modenh.  212,  Grøntf.  50,  Kartofler 


Baag  Herred.  —  Dreslette  og  Sønderby  Sogne.  557 

18,  Sukkerroer  327,  andre  Rodfr.  24,  Handelspl.  4),  Afgræsn.  294,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  511,  Have  65,  Skov  209,  Moser  8,  Kær  og  Fælleder  6,  Hegn  36,  Flyvesand  12, 
Veje  og  Byggegr.  142,  Vandareal  m.  m.  11  Td.  Kreaturhold  1893:  194  Heste, 
833  Stkr.  Hornkv.  (deraf  572  Køer),  402  Faar,  491  Svin  og  13  Geder.  Ager  og 
Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  285  Td.;  34  Selvejergaarde  med  253, 
2  Arvefæstegd.  med  13,  2  Fæstegd.  med  4,  87  Huse  med  14  Td.  Hrtk.  og  7  jord- 
løse Huse  (V4  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  lj2  1890:  668  (1801:  575,  1840: 
600,  1860:641,  1880:  634),  boede  i  126  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  47  levede  af 
immat.  Virksomhed,  399  af  Jordbr.,  9  af  Gartneri,  128  af  Industri,  3  af  Handel,  53 
af  forsk.  Daglejervirks.,  19  af  deres  Midler,  og  10  vare  under  Fattig v. 

I  Sognet  Byerne:  Sønderby \  ved  Søen  af  s.  Navn,  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  Hospital  (opr.  ved  Testam.  af  1717  af  General  F.  J.  Dewitz,  f  1719, 
med  1000  Rd.  til  et  af  Brodersønnen  Ritmester  F.  J.  Dewitz  1739  opf. 
Hus  ved  Kirken,  til  8,  nu  4  fattige),  Mølle  (Lillemølle)  og  Fællesmejeri 
samt  Andelsmejeri  (ved  Ebberup  Station);  Aahuse  (Aae).  Sønderby-Bjærge 
og  Sønderby- Mosemark,  Huse.  Hovedgaarden  Frederiksgave ,  hørende 
til  Greve  Karl  Wedell- Wedellsborgs  Familiestiftelse,  har  917/8Td.  A.  og 
E.  Hrtk.  og  l7/8  Td.  Skovsk. ;  under  Hovedgaarden  ligge  900  Td.  Ld., 
hvoraf  80  Eng,  220  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  en  Vandmølle 
og  29  Huse.  I  Vandmøllen  Frederiksgave  Slotsmølle  eller  Storemølle  er 
der  Savværk,  Maltgøreri  og  Bryggeri. 

Sønderby  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Baag  Hrd.'s  Juris- 
diktion (Assens),  Assens  Amtstue-  (Assens)  og  Lægedistr.,  6.  Landstings- 
og  Amtets  4.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  190.  Lægd.  Kirken 
tilhører  Wedell-Wedellsborgs  Familiestiftelse. 

Kirken  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  samt  Korsfløj  og 
Vaabenhus  mod  S.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opført  af  raa  og  tilhuggen 
Kamp.  Af  Norddøren  ses  Rester;  foran  den  laa  tidligere  et  Vaabenhus.  Koret  er 
vistnok  udvidet  mod  0.  Korsfløjen,  af  raa  Kamp  og  Munkesten,  har  Gavl  med 
Blindinger  mod  S.  og  aabner  sig  ind  til  Skibet  med  en  Spidsbue.  Taarnet  er  for- 
neden opført  af  raa  Kamp,  foroven  af  Munkesten.  Det  hvælvede  Taarnrum  er  ved  et 
Jærngitter  fra  18.  Aarh.  adskilt  fra  Skibet ;  dets  vestl.  Del  er  afskildret  til  Materialrum. 
Vaabenhuset  er  af  smaa  Mursten.  Skib,  Kor  og  Korsfløj  ere  overhvælvede,  Vaaben- 
huset  har  fladt  Loft.  Altertavlen,  i  Renæssancestil,  er  fra  1600  og  har  et  tarveligt 
Maleri  (Nadveren).  Over  Altertavlen  er  anbragt  et  Orgel.  Smuk  Kalk  fra  1667, 
skænket  af  Niels  Ottesen  Banner  og  Fru  Anne  Cathrine  Schult,  med  disses  Vaabener. 
Smuk  Oblatæske  af  Sølv  fra  1693.  Godt  udskaaren  Prædikestol  i  Renæssancestil  fra 
Beg.  af  17.  Aarh.  (Himlen  har  Aarst.  1676).  Døbefont  af  Træ  i  Renæssancestil,  med 
Himmel,  fra  Beg.  af  1 7.  Aarh.  Af  Stolestaderne  have  de  øverste  Ahlefeldternes,  Bil- 
lernes og  Gyldenstiernernes  Vaabener  og  Aarst.  1537.  1  Taarnet  jærnbeslaaet  Kirke- 
blok fra  1580;  et  nyere  Pulpitur.  I  Koret  Epitafium  over  Præsten  Ditlev  Monrad, 
f  1688,  og  Hustru,  og  Præsten  Mourids  Isaksen,  f  1695.  I  Skibet  Ligsten  over 
ovennævnte  D.  Monrad  og  Hustru.  I  Taarnet  Familiebegravelse  for  Dewitzerne;  her 
staa  to  Marmor-  og  to  Sandstenskister  med  Ligene  af  Frants  Joachim  von  D.,  f  1719, 
Margrethe  v.  Levetzow,  f  1744,  Joachim  Didr.  v.  D.,  f  1723,  og  Hustru  Ida  Clarelia 
Reventlow.  —  Paa  Kirkegaarden  en  1866  afsløret  Mindestøtte  for  24  Krigere,  der  1864 
døde  paa  Frederiksgave  Lasaret. 

Hagenskov  nævnes  første  Gang  1251,  da  et  Kongebrev  blev  udstedt  derfra,  og 
1259,  da  Borgen  blev  benyttet  som  Statsfængsel  for  Ærkebisp  Jakob  Erlandsen.  Kort 
efter  var  H.  pantsat  til  Hertug  Albert  af  Brunsvig,  Og  i  Beg.  af  14.  Aarh.  var  den  i 
Hænderne  paa  Grev  Gert,  som  1336  solgte  den  til  en  holstensk  Adelsmand  Ditlev 
van  dter  Wensin.  1360  blev  derefter  H.  af  Otte  og  Ditlev  v.  d.  W.  solgt  til  Hr. 
Benedict  Ahlefeldt,  og  fra  denne  eller  hans  Son  af  s.  Navn  kom  Slottet  1386—96 
tilbage  til  Kronen.  Alt  Hr.  Benedict  Ahlefeldt  synes  at  have  holdt  Lensmænd  paa  Slottet 
(f.  Eks.  en  Anders  Pedersen  1377),  og  af  de  kgl.  Lensmænd  i  den  flg.  Tid  kunne 
nævnes  Henning  Berg  1389,  Niels  Svendsen  1409,  Rikmand  v.  der  Lanken  1425,  Hertug 
Bugislav  1436,  Hr.  Peder  Hogenskild  1453-64,  Hr.  Hans  Walkendorff  1495,  Jørgen 


558 


Odense  Amt. 


Urne  1497,  Ebbe  Strangesen  1505,  Christiern  Sommer  1508,  Peder  Lykke  1511,  Eske 
Bille  til  Svanholm  1514—29,  Reinwald  v.  Heidersdorf  1531,  Frants  Brockenhuus 
1531—33,  Eiler  Rennov  til  Hvidkilde  1553—63,  Erik  Hardenberg  til  Matrup  1562— 
1604;"  Rigskansler  Jakob  Ulfeld  til  Egeskov  1605—10,  Rigshofmester  Korfits  Ulfeld 
(født  her  10/7  1606)  og  Jørgen  Brahe  til  Hvedholm  1617-61.  Ved  Overførelsen 
fra  Sønderborg  til  Kalundborg  havde  Chr.  II  en  Sammenkomst  med  Chr.  III  paa  H. 
Fr.  III  solgte  1667  H.  Gaard  og  Gods  til  Amtmand,  Gehejmeraad  Niels  Banner,  der 
kaldte  Gaarden  Frederiksgave.  Efter  hans  Død  1670  fulgte  hans  Søn  Chr.  Banner 
som  1707  solgte  H.  (911  Td.  Hrtk.)  til  Generallieutn.  Frants  J.  v.  Dewitz,  f  1719- 
1764  solgte  Major  Dewitz  H.  for  170,000  Rd.  C.  til  Kancellir.  Otte  i  Eckernførde] 
der  kort  efter  overdrog  den  til  sin  Svigersøn,  senere  Konferensr.  Niels  Ryberg,  f  1804 
(se  om  ham  Nyt  hist.  Tidsskr.  IV  S.  204  flg.),  efter  hvem  den  gik  over  til  Sønnen, 
Etatsr.  J.  C.  Ryberg  (f  1832);  men  da  dennes  Formue  var  bleven  ødelagt  under  Krigen 


med  England,  overtog  Statskassen  den  1824;  1841-47  var  den  Sommerresidens  for 
Kronprinsen  (Fr.  VII).  Ved  Auktion  1854  købtes  Hovedgaarden  (Godset  var  imid- 
lertid afhændet  til  Bønderne)  med  tilliggende  Jorder,  to  Vandmøller  samt  Skovene  i 
Sønderby  og  Søllested  Sogne  for  318,500  Rd.  af  Grev  Wedell  til  Grevsk.  Wedellsborg. 
Aar  1882  (Konfirm.  af  x/5  1883)  blev  Frederiksgave  oprettet  til  Greve  Karl  Wedell- 
Wedellsborgs  Familiestiftelse,  hvis  Formaal  er  at  understøtte  trængende  Enker  eller 
Medlemmer  af  den  Wedell-Wedellsborgske  Familie  eller  Afkom  af  Familien,  hvis  Fader 
eller  Moder  er  født  Wedell,  saaledes  at  de  Testator  nærmest  beslægtede  have  For- 
trinsret. —  Hovedbygningen  (se  Vignetten  S.  531)  er  opf.  1775  i  to  Stokv.  i  ita- 
liensk Stil  med  Indfatninger  af  hugne  Sandsten  om  Døre  og  Vinduer;  den  er  bygget 
af  N.  Ryberg,  som  tillige  anlagde  Haven  i  fransk  Stil  og  i  den  Tids  Smag  med  Grotter 
og  lign.;  nu  er  den  i  engelsk  Stil.  To  Porthvælvinger,  „Spindehus"  og  „Kobbel- 
hus",  fore  ind  til  Frederiksgave.  —  Omtr.  900  Al.  S.  O.  for  Hovedbygningen  ligger 
i  Parken  det  gamle  Hagenskovs  Borgplads,  170  Al.  lang  og  130  Al.  bred,  omgiven  af 
Grave  og  Volde,  de  sidste  dog  kun  i  0.  og  V.    Paa  Banken,  i  hvilken  der  uden  Tvivl 


Baag  Herred.  —  Senderby  og  Helnæs  Sogne.  559 

findes  store  Levninger  af  det  gamle  Slot,  der  brændte  1741,  har  N.  Ryberg  anlagt 
en  cirkelrund  Terrasse  i  3  Afsatser,  af  hvilke  de  to  nederste  ere  bevoksede  med 
Lindetræer,  medens  der  paa  den  øverste  staar  en  Sandstensvase  med  firkantet  Fod- 
stykke. Efter  Tegningen  hos  Resen  har  Slottet  bestaaet  af  4  Fløje  uden  Taarne, 
men  med  flere  karnapagtige  Udbygninger.  —  N.  for  Frederiksgave,  ved  Spindehus, 
og  S.  0.  for  Huset  Møllersgave  ligger  det  ældste  Hagenskovs  Voldsted,  „gamle 
Slotsbanke" ,  bestaaende  af  en  firsidet  Vold  med  stejle  Skraaninger  og  til  Dels 
omgivet  af  Engdrag ;  Stedet  er  udgravet  paa  Foranledning  af  Fr.  VII  som  Kronprins ; 
der  blev  fundet  Rester  af  et  firkantet  Taarn;  nu  er  der  ingen  Murrester  synlige; 
Laden  paa  Møllersgave  er  opf.  af  Bindingsværk  med  Tavlene  udmurede  af  Munke- 
sten. (Se    Vedel  Simonsen,  Saml.  til  Hagenskov  Slots  Hist.,  Odense   1842). 

Af  Sognets  henved  10  Gravhøje  er  een,  Porthøj,  ved  Sønderby,  fredlyst.  Paa 
Ulvemosemark  ved  Frederiksgave  har  der  ligget  mindst  6  Høje,  som  ere  undersøgte 
af  Frederik  VII;  Fundene,  der  væsentligst  ere  fra  Broncealderen,  opbevares  i  Natio- 
nalmuseet. 

En  Runesten,  der  tidligere  laa  i  Frederiksgave,  er  fort  til  Jægerspris  (se  II  S.  169). 

Helnæs  Sogn,  den  sydligste  Spids  af  Odense  Amt,  bestaar  af  Halvøen 
Helnæs,  som  danner  •  Vestgrænsen  for  Helnæs  Bugt,  og  som  kun  ved  en 
ganske  smal,  J/4  Mil  lang  Landstrimmel  (kun  Plads  til  eet  Vognspor)  er 
forbunden  med  Halvøen  Avernæs.  Kirken,  mod  0.,  ligger  omtr.  21/4  Mil 
S.  0.  for  Assens.  De  i  den  sydl.  Del  bakkede  Jorder  —  Galgebakke  mod  N., 
95  F.,  30  M.,  Trundkjærs  Bakke  mod  S.,  96  F.,  30  M.  —  ere  mod  N. 
stærkt  lerede,  i  Midten  let  grusede  og  mod  S.  lermuldede ;  flere  Steder  ved 
Kysten  findes  bratte,  gule  Klinter.  Lidt  Skov,  især  ved  Østkysten.  Paa 
Midten  af  Vestkysten  er  en  tidligere  Havbugt  inddæmmet  (omtr.  500  Td. 
Ld.),  kaldet  „Maden". 

Fladeindholdet  1896:  2297  Td.  Ld.,  hvoraf  1076  besaaede  (deraf  med  Hvede 
33,  Rug  148,  Byg  192,  Havre  237,  Kommen  og  Raps  38,  Bælgsæd  5,  Blandsæd 
til  Modenh.  227,  Grontf.  41,  Kartofler  35,  Sukkerroer  77,  andre  Ro dfr.  39),  Afgræsn. 
194,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  405,  Have  18,  Skov  85,  Kær  og  Fælleder  279,  Hegn 
31,  Stenmarker  42,  Veje  og  Byggegrunde  40,  Vandareal  127  Td.  Kreaturhold 
1893:  152  Heste,  627  Stkr.  Hornkv.  (deraf  393  Køer),  383  Faar,  218  Svin  og  5 
Geder.  Ager  og  Engs  Hart k.  og  halv.  Sko vskyldshrtk.  1895:  180  Td.;  32  Selvejer- 
gaarde med  154,  2  Arvefæstegd.  med  15,  49  Huse  med  10  Td.  Hrtk.  og  1  jordlost 
Hus.  Befolkningen,  */*  1890:  442  (1801:  293,  1840:  334,  1860:  377,  1880: 
465),  boede  i  80  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  20  levede  af  immat.  Virksomh.,  276  af 
Jordbrug,  10  af  Fiskeri,  76  af  Industri,  18  af  Handel,  25  af  forsk.  Daglejervirks., 
14  af  deres  Midler,  og  3  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Helnæs  By  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Mølle,  Andelsmejeri, 
Telefonstation  og  Toldassistentstation.  Abkjeldsgaard:  12x/2  Td.  Hrtk.,  130 
Td.  Ld.,  hvoraf  5  Eng,  5  Skov,  Resten  Ager.  En  G a ard  i  Helnæs  By  har 
14V2  Td.  Hrtk.,  133  Td.  Ld.,  hvoraf  4  Eng,  5  Skov,  Resten  Ager;  begge 
Gaarde  have  tillige  med  andre  Gaardbrugere  paa  Øen  Andel  i  det  oven- 
nævnte inddæmmede  Engareal. 

Helnæs  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Baag  Hrd.'s  Jurisdiktion 
(Assens),  Assens  Amtstue-  (Assens)  og  Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets 
4.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  194.  Lægd.  Kirken  tilhører  nogle 
af  Sognets  Gaardmænd. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Taarn  mod  S.  Den  er  opf.  i  Beg.  af  1 7.  Aarh.  af  raa 
Kamp  samt  Mursten  (i  Østgavlen  og  den  øverste  Del  af  Taarnet).  Skibet,  hvis 
Ostgavl  er  prydet  med  Kamtakker  og  Blindinger,  har  fladt,  pudset  Loft.  Taarnet, 
der  er  opf.  1740  af  Major  Dewitz,  har  Gavle  med  Kamtakker  og  Blindinger  samt  i 
Sydsiden  Dør  til  Skibet ;  Taarnrummet  har  fladt  Loft.  Tarvelig  Altertavle  i  Barokstil 
med  Maleri  fra  1885  af  Søren  Lund.     Kalken,  med  Brahernes  og  Gyldenstiernernes 


560  Odense  Amt. 

Vaabener  og  Aarst.  1618,  er  skænket  af  Jørgen  Brahe  og  Hustru  Anne  Gylden- 
stierne. Prædikestol  i  Rokokostil.  Granitdøbefont.  Daabsfad,  skænket  af  Niels  Ryberg 
1784;  Kirkeblok,  skænket  af  samme  1792. 

Paa  Helnæs,  som  kaldes  „Hælghænæs"  (senere  „Hellenis"  og  „Hellenæs)  i  Vald. 
Jrdb.,  efter  hvilken  */6  af  den  tilhørte  Kongen,  landede  i  Marts  1535  Joh.  Rantzau 
med  de  kgl.  Tropper  noget  før  Slaget  ved  Oksnebjærg.  —  Paa  Sydkysten  ligge  tre 
Skanser  („Carl  Gustavs  Skanser"),  der  skulle  stamme  fra  Svenskekrigen,  og  som  nu 
til  Dels  ere  ødelagte;  den  nordligste  af  disse  er  fredlyst. 

Paa  Helnæs  er  der  fredlyst  4  Dyssekamre.  Paa  en  høj  Banke  ved  Stranden  er 
der  opsamlet  et  stort  Antal  Flintesager  fra  den  ældre  og  yngre  Stenalder;  de  laa  i 
Jordfladen.  —  Helnæs  stenen,  en  af  de  ældste  danske  Runesten,  fandtes  i  Sognet 
1860  og  opbevares  i  Nationalmuseet;  den  har  flg.  Indskrift:  Rolv  Noregode  satte 
Stenen  efter  Gudmund,  sin  Brodersøn;  de  druknede  ....  Aveir  udsmykkede  .... 
(Stenen  blev  kløvet  kort  efter  Fundet,  hvorved  noget  af  Indskriften  gik  tabt;  se  Wimmer, 
Die  Runenschrift,  S.  341,  og  Aarboger  f.  nord.  Oldk.  1874  S.  230,  hvor  den  er 
afbildet). 

I  den  katolske  Tid  skal  Helnæs  have  hørt  til  Dreslette  S.  (i  D.  Atl.  VI  S.  656  for- 
tælles, at  den  ene  af  Udbygningerne  ved  Dreslette  Kirke  fordum  var  bygget  for 
Beboerne  paa  Helnæs) ;  senere  hørte  H.  til  Sønderby  Sogn,  men  efter  Ansøgning  af 
Beboerne  1617  fik  H.  sin  egen  Kirke  (indviet  1/5  1618)  og  blev  Anneks  til  Sønderby; 
1738  blev  Helnæs  et  eget  Pastorat. 


vendborg  Amt  bestaar  af  den  sydlige,  mindre  Del  af  Fyn,  de 
større  Øer  Taasinge,  Langeland  og  Ærø  samt  de  mindre  Øer 
,  ,.,  Turø,  Siø,  Skovø,  Strynø,  Strynø  Kalv,  Halmø,  Birkholm, 
Store  Egholm,  Hjortø,  Drejø,  Skaarø,  Avernakø,  Bjørnø,  Lyø 
og  Ilumø  foruden  flere  smaa  og  ubeboede  Øer  og  Holme.  Amtet  omgives 
mod  0.,  S.  og  V.  af  Store  Bælt  og  Lille  Bælt,  mod  N.  V.  begrænses  det 
af  Odense  Amt.  Mod  S.  V.  er  Kysten  en  Del  indskaaren ;  her  udsendes 
Halvøen  Horneland  mellem  Helnæs  Bugt,  Lyø  Krog  og  Faaborg  Fjord. 
Ellers  forløber  Sydkysten  langs  Svendborg  Sund,  der  adskiller  Fyn  fra 
Taasinge,  og  Østkysten  langs  Store  Bælt  temmelig  regelmæssig;  her  findes 
kun  den  ene  Halvø  Knudshoved,  der  lukker  for  Nyborg  Fjord.  Overfladen 
er  gennemgaaende  bakket  og  bølgeformet  samt  højtliggende;  navnlig  gælder 
det  den  sydvestl.  Del.  Mod  S.  ligger  det  Højdeparti  —  med  Lerbjærg, 
400  F.,  126  M.  og  Højbjærg  357  F.,  112  M.  — ,  hvorfra  Øens  fire  Hoved- 
vandskelslinier  udgaa ;  mod  S.  V.  ligge  i  den  nordvestl.  Vandskelslinie 
Højdepunkterne  Trebjærg,  407  F. ,  128  M.,  og  Sandbjærg,  352  F.,  111 
M.,  et  stærkt  kuperet  Terræn,  de  saakaldte  „fynske  Alper".  Ogsaa  mod  0. 
gaar  den  nordøstl.  Vandskelslinie  over  ret  anselige,  dog  jævnere  Banker 
(Grønbanke,  381  F.,  120  M.).  Kun  mod  N.  0.  i  Egnen  omkring  Nyborg  er 
der  lavere.  Amtet  er  næsten  overalt  dækket  af  Rullestensleret.  Jorderne 
ere  mod  V.  en  Del  sandede;  ellers  ere  de  gennemgaaende  lerede,  nogle 
Steder  tillige  stærkt  muldede,  saaledes  i  Egnen  omkring  Nyborg.  De  mindre 
Øer  ville  blive  beskrevne  særskilt.  Med  Hensyn  til  Frugtbarheden  svarer 
Trap:    Danmark,  3.  Udg.    III.  36 


562  Svendborg  Amt. 

Amtet  omtr.  til  Gennemsnittet  af  Øernes  Amter;  der  beregnedes  ved  Matr. 
at  gaa  10V4  Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.  (975  Td.  Hrtk.  paa  1  □  Mil,  svarende 
til  lakst  12?1).  Søerne  ere  faa  og  ubetydelige;  den  største  er  Arreskov 
Sø,  671  Td.  Ld.  Af  Vandløbene  nævnes  Odense  Aa,  der  løber  mod  N.  ind 
i  Odense  Amt,  Højerup  Aa  (senere  Hundstrup  Aa),  og  Ollerup  Aa  (senere 
Sultemade  Aa) ,  der  søge  ud  til  Sydkysten,  og  Vejstrup  Aa,  Tangaa, 
Stokkebæk,  Kongshøj  Aa,  Ørbæk  og  Vindinge  Aa,  der  alle  falde  ud  paa 
Østkysten.    Skovarealet  er  en  Del  større  end  i  Odense  Amt. 

Amtets  Størrelse  er  ifl.  Arealopgørelsen  1896:  29,94  □  Mil  (1648,6  □ 
Km.).  Af  det  saml.  Fladeindhold  udgør  Købstæderne  og  Handelspl.  Marstal 
0J5o  □  Mil  (28,5  □  Km.).  Det  hele  opmaalte  Fladeindhold,  hvori  Søplanens 
Vandarealer  (1438  Td.  Ld.)  ikke  ere  medregnede,  opgjordes  16/7  1896  til 
297,422  Td.  Ld.  (omtr.  163,582  Hekt.).  Heraf  var  besaaet  Fladeind- 
hold 137,456  Td.  Ld.  (deraf  med  Hvede  6828,  Rug  23,370,  Byg  35,622, 
Havre  30,409,  Blandsæd  til  Modenhed  19,546,  Boghvede  195,  Bælgsæd  1325, 
Spergel  21,  Kommen  og  Raps  188,  Frøavl  317,  Kartofler  2701,  Sukker- 
roer 935,  Foderroer  8069,  Grøntfoder  7  7  56,  Hør,  Hamp  samt  Havesager 
173);  der  henlaa  til  Brak  23,876,  til  Høslæt  26,737  og  Afgræsning  42,718; 
Engarealet  var  11,293.  Fladeindholdet  af  Have  var  4753,  af  Skov  27,203, 
Tørvemoser  4586,  Kær  og  Fælleder  3194,  Heder,  Klit  m.  m.  711,  Sten- 
marker 1015,  Byggegrunde,  Veje  osv.  8681,  Hegn  og  Læplantninger  3539 
samt  Vandarealer  uden  for  Søplanen  1660.  I  øvrigt  frembyder  dette  Amt 
mange  Lighedspunkter  med  Odense  Amt  m.  H.  t.  Arealets  Benyttelse ;  inden 
for  Kornavlen  spiller  Vaarsæden  en  meget  stor  Rolle,  og  særlig  er  det  til 
Byg  udlagte  Areal  betydeligt;  men  ogsaa  Hvededyrkningen  er  ret  udbredt. 
Dyrkningen  af  Sukkerroer  er  kun  lidet  almindelig,  medens  Foderroer  spille 
en  stor  Rolle;  til  Planter  som  Boghvede,  Kommen  og  Raps,  Bælgsæd,  Hør 
og  Hamp  er  der  baade  absolut  set  og  i  Forhold  til  Øernes  andre  Amter 
anvendt  en  ikke  ringe  Del  af  Arealet.  Til  Grøntfoder  er  der  i  dette  Amt 
udlagt  det  største  Areal  i  noget  af  Landets  Amter,  hvilket  hænger  sammen 
med  det  store  Husdyrhold,  hvorpaa  ogsaa  den  Omstændighed  tyder,  at  Græs- 
arealet er  meget  stort ;  det  viser  sig  saaledes,  at  naar  dette  sidste  sættes  i 
Forhold  til  det  til  Høstafgrøderne  anvendte  Areal,  udgør  det  en  forholdsvis 
større  Del  end  i  noget  andet  Amt.  Havearealet  er  her,  som  paa  Fyn  i  det 
hele,  meget  stort;  endelig  kan  det  nævnes,  at  dette  Amt  har  et  langt  større 
Areal  Hegn  og  Læplantninger  end  noget  andet  af  Landets  Amter. 

Af  Husdyr  fandtes  15/7  1893:  25,072  Heste,  95,872  Stkr.  Hornkvæg 
(deraf  64,285  Malkekøer),  54,459  Faar,  43,031  Svin,  63  Æsler  og  589 
Geder.  Antallet  af  Kreaturer  er,  som  alt  omtalt,  meget  betydeligt  i  dette 
Amt,  og  blandt  Øernes  Amter  staar  det  i  denne  Hens.  kun  tilbage  for 
Odense  Amt;  i  Forhold  til  Befolkningsantallet  og  Hartkornet  svarer  Kreatur- 
styrken til  Øernes  Gennemsnit,  men  m.  H.  t.  Arealets  Udstrækning  staar  den 


Svendborg  Amt.  5  63 

betydelig  over.  Særlig  er  Antallet  af  Faar  forholdsvis  større  end  i  noget 
andet  af  Øernes  Amter,  ligesom  ogsaa  Antallet  af  Hornkvæg  er  over 
Øernes  Gennemsnit ;  derimod  er  Svineholdet  af  forholdsvis  mindre  Betydning. 
Omtrent  Halvdelen  af  Landets  Æsler  findes  i  dette  Amt.  Af  Hingstene  høre 
de  fleste  til  jydsk  og  blandet  Race,  kun  faa  til  Frederiksborg  Racen;  af 
Tyrene  er  den  aldeles  overvejende  Del  af  den  røde  danske  Mælkerace ;  af 
Væderne  ere  de  allerfleste  af  Landracen.  Fjerkræavlen  er  af  stor  Betyd- 
ning; saaledes  er  der  et  meget  stort  Hønsehold,  men  ogsaa  Antallet  af 
Gæs  og  Ænder  er  meget  stort  i  dette  Amt,  sammenlignet  med  andre.  Der 
fandtes  1893:  396,184  Høns,  3019  Kalkuner,  73,049  Ænder  og  15,052 
Gæs.  Antallet  af  Bistader  var   5614. 

Det  hele  Ager  og  Engs  Hartkorn  og  halverede  Skovskyldshrtk.  (384) 
var  1/1  1895  27,486  Td.;  deraf  var  Købstædernes  430.  Landdistrikternes 
Hartkorn  —  27,056  Td.  —  fordelte  sig  saaledes,  at  der  fandtes  132  større 
Landbrug  paa  12  Td.  Hrtk.  og  derover  med  4849  Td.,  4773  Bønder- 
gaarde (1  —  12  Td.  Hrtk.)  med  18,826,  12,826  Huse  (under  1  Td. 
Hrtk.)  med  3170  Td.,  samt  forskellige  andre  Jordlodder  med  i  alt  211 
Td.  Hrtk.  Endvidere  var  der  817  jordløse  Huse  i  Amtet.  Af  samtlige 
Gaarde  vare  3174  med  16,002  Td.  Hrtk.  Selvejergaarde,  696  med  2899 
Td.  Hrtk.  Arvefæstegaarde  med  Ret  til  at  sælge  og  pantsætte.  Desuden 
fandtes  der  1035  alm.  Fæstegaarde  paa  Livstid  med  47  74  Td.  Hrtk. 
Af  Husene  vare  10,579  med  2315  Td.  Hrtk.  Selvejer-  og  Arvefæste 
huse,  hvoraf  417  jordløse.  Af  Fæste-  og  Lejehuse  fandtes  3064  med 
855  Td.  Hrtk.  (deraf  400  jordløse).  Antallet  af  „Brug"  er  her,  ligesom  i 
Odense  Amt,  særdeles  stort;  trods  et  langt  mindre  samlet  Hartkornstilligg.  har 
det  næsten  et  lige  saa  stort  Antal  Brug  som  Odense  Amt,  og  det  overgaar 
alle  Landets  andre  Amter  i  saa  Henseende,  skønt  flere  har  mere  Hrtk.  Det 
er  de  smaa  Gaarde  paa  1 — 2  og  især  paa  2 — 4  Td.  Hrtk.,  hvoraf  der 
findes  mange,  men  navnlig  ere  dog  Husene  til  Stede  i  et  stort  Antal;  der 
er  saaledes  flere  Huse  med  Jord  i  dette  Amt  end  i  noget  andet  Amt  i 
Landet,  alene  med  Undtagelse  af  Kjøbenhavns  Amt,  hvor  særlige  Forhold 
gøre  sig  gældende.  Derimod  er  der  færre  jordløse  Huse  end  i  noget  andet 
Amt.  Hvad  Besiddelsesmaaden  angaar,  er  Selveje  det  almindeligste.  An- 
tallet af  Arvefæstegaarde  er  ikke  stort,  men  paa  den  anden  Side  er  Antallet 
af  alm.  Fæstegaarde  paa  Livstid  større  end  i  noget  andet  Amt;  over  1/4 
af  disse  Gaarde  og  deres  Tilliggende  findes  i  Svendborg  Amt.  Inden  for 
Husbruget  er  Selveje  ogsaa  mest  udbredt,  men  der  findes  dog  forholdsvis 
mange  Fæste-  og  Lejehuse;  kun  Præstø  Amt  har  flere. 

Folketallet  var  l/2  1890:  120,707  (1801:  62,776,  1840:  S9,423, 
1860:  105,630,  1880:  117,577),  hvoraf  Købstæderne  og  Marstal  26,493, 
Landdistrikterne  94,214.  Amtet  er  særdeles  godt  befolket,  idet  der  kommer 
4040  Indb.  paa   1  □  Mil  (73,37  pr.  □  Km.),  men  naar  dog  ikke  helt  Odense 

36* 


564  Svendborg  Amt. 

Amt  —  hvilket  skyldes,  at  Øens  Hovedcentrum  findes  i  dette  Amt  —  og 
staar  ligesom  dette  tilbage  for  Kjøbenhavns  Amt.  Inddeler  man  Befolk- 
ningen i  Næringsklasser,  saaledes  at  der  til  hver  Klasse  ikke  alene 
regnes  Forsørgere,  men  ogsaa  hele  deres  Husstand,  viser  det  sig,  at  7196 
levede  af  immateriel  Virksomhed  (Embeds-  og  Bestillingsmænd,  Læger,  Sag- 
førere, Lærere,  Videnskabsmænd  osv.),  54,562  hørte  til  Jordbrugernes  Klasse, 
409  til  Gartnernes,  2346  til  Fiskernes,  29,203  til  de  industridrivendes, 
7850  til  de  handlendes,  6108  til  de  søfarendes;  der  var  7633,  som  hørte 
til  Gruppen  „andre  Erhverv",  hovedsagelig  forskellig  Daglejervirksomhed, 
3947  levede  af  deres  Midler,  og  1453  vare  under  Fattigvæsenet.  Land- 
bruget er  Hovederhvervet,  men  Handel  og  Industri  spille  en  ret  betydelig 
Rolle;  det  er  det  Amt,  hvor  forholdsvis  flest  leve  af  Søfart  (over  5  pCt.), 
ligesom  ogsaa  Fiskeriet  er  af  Betydning.  Langt  færre  end  i  andre  Amter 
ere  under  det  offentliges  Forsorg. 

Amtskommunens  finansielle  Forhold  i  Aaret  1/4  1897 — 31/3  1898. 
Af  Indtægtsposterne:  Udskrivningen  paa  Amtsraadskredsens  Hrtk.  351,909 
(13  Kr.  pr.  Td.  Hrtk.),  Bidrag  fra  Købstæderne  2878,  Indtægt  af  Aktiver 
16,213;  af  Udgiftsposterne  vare  de  væsentligste:  Vejvæsenet  159,499, 
Medicinalvæsenet  89,291,  Justits-,  Politi-  og  Fattigvæsenet  75,447,  Amts- 
skolefonden  33,838,  Dyrlægevæsen  6777  Kr.  Amtsrepartitionsfonden  ejede 
sl/3  1898  i  Panteobligationer  og  Kapitaler  695,666,  i  faste  Ejendomme, 
som  ikke  give  Udbytte,  543,300  og  skyldte  751,957  Kr.  bort.  Amts- 
fattigkassen  udredede  s.  Aar  til  døvstummes  Oplæring  5138,  til  Idioters 
Underhold  4436  og  fik  sine  væsentligste  Indtægter  fra  x/4  pCt.  Afgiften  1437, 
Indtægt  af  Aktiver  679,  samt  Tilskud  fra  Amtsfonden  8000  Kr.  Amts- 
fattigkassen  ejede  31/3  1898:  19,528  i  Panteobligationer  og  Kapitaler  og 
skyldte  2400  Kr.  bort.  Desuden  bestyres  under  Kassen  Legatmidler  til  et 
samlet  Beløb  af  48,533  Kr.  —  Med  Hensyn  til  Købstædernes  finansielle 
Forhold  henvises  til  Afsnittene  for  hver  enkelt  By.  —  For  Sognekom- 
munerne anføres  af  Indtægterne  følgende:  de  paalignede  Skatter  udgjorde 
1897  paa  Hartkornet  416,736  Kr.  (gnstl.  14,61  pr.  Td.  Hrtk.),  paa  Formue 
og  Lejlighed  176,616  Kr.,  Indtægt  af  Aktiver  var  41,683  Kr.,  Afgifter 
efter  Næringsloven  23,310  Kr. ;  desuden  udrededes  Naturalarbejde  uden  for 
Paaligningen  til  Beløb  af  30,896  Kr.  De  væsentligste  Udgifter  vare:  Fattig- 
væsen 209,909,  Skolevæsen  218,444,  Alderdomsunderstøttelse  139,067 
(deraf  65,917  i  Tilskud  fra  Staten),  Vejvæsen  90,919,  Jærnbaneanlæg 
37,000  Kr.  Sognekommunerne  ejede  i  Slutn.  af  1897:  i  Kapitaler  306,921, 
i  faste  Ejendomme  2,533,950  og  skyldte  1,008,443  Kr.  bort.  Under 
Sogneraadenes  Bestyrelse  stod  Legater  til  et  samlet  Beløb  af  124,615 
Kr.  —  Med  Hensyn  til  Beskatningen  pr.  Td.  Hrtk.  staar  dette  Amt 
noget  under  Gennemsnittet  for  Øerne,  men  højere  end  Odense  Amt.  Sættes 
Skattebeløbet    i  Forhold   til  Høstværdien,    faa    vi  et  større  Procentbeløb  ud 


Svendborg  Amt.  565 

end    for   noget    andet  Øamt   (bortset    fra   Kjøbenhavns),   hvorpaa  dog  Ind- 
tægten fra  det  større  Kreaturhold  raader  nogen  Bod. 

Amtet  bestaar  af  Købstæderne:  Svendborg,  Faaborg,  Nyborg,  Rud- 
kjøbing  og  Ærøskjøbing  samt  Handelspladsen  Marstal,  og  Herrederne: 
Sunds,  Salling,  Gudme,  Vindinge,  Langelands  Nørre-  og  Sønder-Herred 
samt  Ærø  Herred.  Amtets  samtlige  Landkommuner  danne  eet  Amtsraads- 
di strikt,  der  har  9  valgte  Medlemmer.  Amtet  har  i  alt  71  Sognekom- 
muner. 

Amtet  udgør  en  Del  af  6.  Landstingskreds  og  har  7  Folketings- 
kredse. 

I  gejstlig  Henseende  hører  Amtet  under  Fyns  Stift  og  indbefatter 
5  Provstier:  1)  Sunds  Herreds  Provsti,  2)  Salling  Herreds  Provsti,  3) 
Vindinge  og  Gudme  Herreders  Provsti,  4)  Langelands  Provsti  og  5)  Ærø 
Provsti. 

I  jurisdiktionel  Henseende  omfatter  Amtet,  foruden  de  5  Købstads- 
jurisdiktioner,  7  Landjurisdiktioner:  1)  Sunds  og  Gudme  Herreder 
samt  Lehns  Birk,  2)  Salling  Herred,  3)  Vindinge  Herred,  4)  Taasinge  Birk, 
5)  Grevskabet  Muckadells  samt  Baronierne  Holstenhus'  og  Brahetrolleborgs 
Birker,   6)  Langelands  Herreder  og   7)  Ærø  Herred. 

Amtet  hører  til  3.  Udskrivningskreds  og  til  Fyns  Stiftsfysikat; 
der  er  5  Lægedistrikter:  1)  Svendborg,  2)  Faaborg,  3)  Nyborg,  4) 
Langeland  og  5)  Ærø.  Med  Hensyn  til  Oppebørselen  af  Skatter  danner 
Amtet  eet  Amtstuedistrikt.  Amtet  har  for  Tiden  10  Branddirekto- 
rater: 5  for  Købstæderne  og  5  for  Landdistrikterne  (et  for  Salling  Hrd., 
et  for  Gudme  og  Sunds  Herreder,  et  for  Vindinge  Hrd.,  et  for  Langeland 
og  et  for  Ærø). 

Svendborg  Amt  var  fra  1660  delt  i  to  Amter:  Nyborg  Amt,  der  indbefattede 
Salling,  Sunds,  Gudme  og  Vindinge  Herreder  (tilligemed  Hindsholms  Birk,  der  reg- 
nedes til  Salling  Hrd.),  og  Tranekjær  Amt,  der  omfattede  Langelands  to  Herreder; 
1799  sloges  de  sammen  til  Svendborg  Amt.  Ærø  Herred  forenedes  først  efter  Wiener- 
freden 1864  med  Amtet. 

Litt.:  C.  Dalgas,  Svendborg  Amt,  beskr.  efter  Opfordr,  af  Landhusholdningssel- 
skabet, Kbh.   1837. 


Svendborg 


vendborg  Købstad,  den  sydligste 
i  Fyn,  ligger  i  Sunds  Herred 
under  55°  3'  36,89"  n.  Br.  og 
1°  57'  59,40"  v.  L.  for  Kbh. 
(beregnet  for  Frue  Kirkes  Taarn- 
spids)  ved  en  lille  Bugt,  der  skyder 
mod  N.  ind  fra  Svendborg  Sund, 
og  i  hvilken  Holmen  Frederiksø  dæk- 
ker for  Havnen.  Byen  ligger  særde- 
les smukt  dels  paa  nogle  Høje, 
som  tidligere  adskiltes  fra  Sundet 
ved  Indskæringer,  der  nu  ere  Eng- 
drag, dels  paa  Skraaningen  af  de 
Banker,  som  omgive  Byen  i  en 
Halvbue,  og  fra  hvilke  der  er  en 
udmærket  Udsigt  over  Byen  og  Far- 
vandet. Højeste  Punkt  er  ved  Vej- 
sammenstødet ved  Byens  Vestside, 
73  F.,  23  M. ;  ved  Frue  Kirkes 
Vaabenhus  er  der  70,6  F.,  22  M., 
paa  Torvet  4 1 ,7  F. ,  1 3  M.  Afstanden 
fra  Odense  er  omtr.  S1^,  fra  Ny- 
borg 4  Mil  (ad  Jærnbanen  resp.  6,25 
Mil,  46,8  Km.,  og  5  Mil,  36,9  Km.) 
og  fra  Faaborg  3 1/4  Mil.  Byens  Ud- 
strækning fra  N.  til  S.  er  omtr.  2000  Al.,  Bredden  er  meget  forskellig, 
idet  Byen  løber  noget  spidst  til  baade  mod  N.  og  S.;  paa  Midten  er  den 
omtr.  1200  Al.  Hovedaarerne  ere  Møllergade,  der  fra  Nyborg  Landevej  fører 
mod  S.  forbi  Torvet  og  fortsættes  i  Mellembrogade,  Korsgade,  Skattergade 
og  Færgestræde,  som  udmunder  ved  Færgen  til  Taasinge;  fra  Havnen 
fører  Brogade  mod  V.  over  Gaasetorvet  og  fortsættes  i  Gjerritsgade,  fra 
hvilken  udgaa  mod  N.  V.  Vestergade,  som  fører  til  Faaborg  Landevej,  og 
Lundevej ,  som  fører  til  Egensevejen  mod  S.  V.  Gennem  Byen  løber 
Springsbæk,  der  kommer  fra  V.,  løber  over  Vestergade  og  Bagergade  til 
Pjentemøllestræde ,  gennem  Mølledam  og  derfra  mod  0.  ud  i  Stranden. 
Byen  er  ejendommeligt  og  uregelmæssigt  bygget  med  mange  bakkede,  endog 
temmelig  stejle  Gader  (som  Hulgade  og  Tullebrinke)  og  snævre,  krogede 
Stræder.  De  fleste  af  de  gammeldags  Huse  ere  forsvundne  i  de  sidste  Aar. 
De  senere  Aars  Udvidelser  ere  navnlig  foregaaede  mod  S.  V.  og  N.  0. 

Byens  Købstadsgrund    (1884  inddroges  efter  en  ny  Matrikulering  en 
Del   Arealer   under   Byhartkornet)   udgjorde    1899    1,570,584  □  Al.  (noget 


(  Ømtmarit  Ø/r,/,,, 


SVENDBORG 


Svendborg.  567 

over  112  Td.  Ld.),  Markjorderne*)  omtr.  1727  Td.  Ld.  Byen  havde  da 
47  Gader  og  Stræder  og  2  Torve.  Husenes  Antal  var  ved  Folke- 
tællingen 1890:  988  (April  1899:  1359,  deraf  paa  Købstadsgrunden  970). 
Fladeindholdet  af  Byen  med  Markjorder  var  ved  Opgørelsen  1896 
1839  Td.  Ld. ;  deraf  vare  besaaede  667,  Afgræsn.,  Høslæt,  Brak  og  Eng 
383,  Have  150,  Skov  460  (deraf  Græsholme  Sk.),  udyrkede  Strækn.  23, 
Byggegr.  og  Veje  153.  Det  saml.  Hartk.  var  1/1  1895  166  Td.;  deraf 
hørte  81  til  33  Gaarde,  69  til  476  Huse;  10  Gaardbrug  og  166  Husbrug 
dreves  fra  Ejendomme  i  Byen.  Paa  Markjorderne  ligge  Hallingskov \  Hømark, 
Pløjemark,    Græsholme  og  Øksenbjærg,  Saml.  af  Huse. 

Bygningernes  saml.  Brandforsikringssum  var   */i  1899    13,734,185 
Kr.  (Antal  af  Forsikringer   1331). 


Af  Byens  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  nævnes : 
St.  Nikolai  Kirke,  beliggende  lavt  i  Gjerritsgade,  den  smukkeste  og  interes- 
santeste af  Byens  Kirker,  bestaar  af  Hovedskib  med  Kor  med  lige  Gavl,  to  Side- 
skibe, Sakristi  ved  Korets  Nordside  og  svært  Taarn  mod  V.  Kirken  er  opført  i 
den  romanske  Tid  (omtr.  samtidig  med  Roskilde  Domkirke  eller  i  1.  Halvdel 
af  13.  Aarh.)  af  røde  Munkesten  paa  en  Fod  af  Kamp  (paa  Sideskibenes 
Mure  er  den  af  huggen  Kamp  med  en  profileret  Kant,  i  Koret  og  under 
Taarnet  er  den  af  raa  Kamp)  og  med  Hvælvinger.  Senere  i  Middelalderen  blev 
Koret  ombygget  og  fik  lige  Gavl  (ved  sidste  Restauration  fandtes  Fundamentet 
af  den  tidligere  Korrunding,  og  i  den  nuv.  Østgavl  sidde  nogle  af  de  buede 
Sokkelsten).  Omtrent  samtidig  tilføjedes  det  63  Al.  høje  Taarn,  der  1763  fik 
sit  nuv.  gennembrudte  Spir.  Under  Ledelse  af  Prof.  B.  Storck  blev  Kirken 
1892- — 94  underkastet  en  gennemgribende  Restauration,  der  kostede  i  alt 
omtr.  115,800  Kr.,  og  hvorved  den  saa  vidt  muligt  førtes  tilbage  til  sin 
oprindelige,  romanske  Stil.  Murene,  saavel  udvendig  som  indvendig,  ere 
blevne  befriede  for  al  Puds  og  staa  med  deres  oprindelige  Fugning  og 
Murstensfarve,  medens  alle  Hvælvingskapper  pudsedes,  og  Kirkepladsen  er 
udgravet,  saa  at.  Soklen  atter  er  kommen  for  Dagen.  Kirkens  Indre  er  usæd- 
vanlig smukt  og  frembyder  en  sjælden  Djærvhed  og  Bredde  i  Anlæg  og 
Former  (Planen  minder  en  Del  om  Tamdrup  Kirke  ved  Horsens).  Midt- 
skibet er  med  Koret  omtr.  65  Al  langt  og  13  Al.  bredt;  i  Vestenden  er 
der  til  Hvælvingernes  Toppunkt  22  AL,  men  Højden  aftager  mod  0.  for 
hvert  Hvælvingsfag,  saa  at  Kirkens  perspektiviske  Længde  bliver  større ;  ud- 
vendigt har  Skibet  en  Gesims  og  smukke  Blindinger  samt  Mønstermuringer  paa 
Korvæggen;  over  Sideskibene  har  Midtskibet  to  Par  Vinduer  til  hver  Side. 
De  lave  Sideskibe,  der  ere  30  Al.  lange  og  9  Al.  brede  —  tidligere  kaldte 
St.  Birgittes  og  St.  Gertruds  Kapeller  — ,  afsluttes  ved  Korvæggen  med 
halvrunde  Alternicher  (ved  Restaurationen  fandtes  i  det  sydlige  Sideskib 
Resterne  af  et  oprindeligt  Alterbord,  der  nu  er  opmuret;  i  Nichen  i  det  nordl. 
Sideskib  er  der  et  lille  Vindue  i  Firkløverform)  og  aabne  sig  ind  til  Midt- 
skibet med  4  Arkadebuer,  ordnede  parvis  to  paa  hver  Side  af  en  svær, 
firkantet  Pille  og  hvilende  paa  mindre,  smukt  leddelte  Piller;  de  to  vestlige 


*)  En  stor  Del  af  Jorderne  have  i  sin  Tid  hørt  til  Ørkild  Slot  („Hømarken",  „Øksenbjærg", 
„Pløjeholmene"  og  „Græsholmene").  Da  de  med  anden  Jord  („Hallingskovmarken")  solgtes  til 
Byen  under  Fr.  IV,  inddeltes  de  ligesom  Bygrundene  i  I2l31/j  Rigsd.  Grund,  saaledes  at  hrer 
af  de  dav.  Bygninger  fik  et  lige  saa  stort  Antal  Rigsdalers  Grund  i  Marken  som  det  Antal, 
hvortil  Bygningsgrunden  efter  sin  Størrelse  ansattes.  Jorderne  udskiftedes  1804  og  1818. 


568 


Svendborg  Amt. 


Arkadebuer  i  hvert  Sideskib  ere  rundbuede,  de  østlige  spidsbuede.  Til  den 
svære  Pille  slutter  sig  en  Gjordbue,  der  deler  Midtskibet  i  to  Hvælvingsfag. 
Sideskibene  have  hver  4  Hvælvinger.  Alle  Kirkens  Hvælvinger  ere  spids- 
buede, men  forskellige  baade  i  Form  og  Ribbernes  Profiler.  Det  store  Kor, 
der  er  hævet  4  Trin  over  Skibets  Gulv  (indtil  Restaurationen  laa  Gulvet  i 
Flugt  med  Korets  Gulv),  har  to  Hvælvinger,  hvoraf  den  østlige  er  den 
yngste.  I  den  takkede  Gavl  sidder  en  Gruppe  af  tre  Vinduer;  over  det 
sydligste  sidde  indvendig  nogle  „Lydpotter";  udvendig  paa  Muren  mod 
N.    og  S.    er    der  Blindinger  og  Buefriser  (flere  Tegn  tyde  paa,  at  det  har 


St.  Nikolai  Kirke  (med  Hjørnet  af  St.  Nikolai  Apotek). 

været  Tanken  her  at  opføre  Gavle);  paa  Nordsiden  er  der  en  nu  tilmuret 
Indgang  med  en  profileret  Portal.  Ved  Restaurationen  fjernedes  nogle  Byg- 
ninger ud  til  Gjerritsgade  og  Korsgade,  saa  at  Korpartiet  kom  til  at  ligge  frit. 
Altertavlen,  skaaret  i  Træ  og  belagt  med  Farve  og  Forgyldning,  er 
udført  1894  af  Maleren  Joachim  Skovgaard  og  bestaar  af  et  Alterbord, 
paa  hvis  Prædella  ses  Christus  og  Apostlene  og  paa  Forsiden  Lammet,  og  et 
Krucifiks  (den  gamle  Altertavle,  Opstandelsen,  malet  af  Eddelien  og  skænket 
af  Chr.  VIII  som  Kronprins,  hænger  i  Skibet).  Prædikestolen  er  et  interes- 
sant Træskærerarbejde  fra  1585  (restaureret  1894).  Den  gamle  Døbefont, 
i  det  nordl.  Sideskib,  er  af  Granit.    Orgelet  er  fra   1894.    I  Kirken  hænger 


Svendborg. 


569 


et  interessant  Oliemaleri,  forestillende  den  lærde  Antikvar  Peder  Jensen 
Lacoppidan,  Sognepræst  til  Landet  og  Bregninge  paa  Taasinge,  f  1717, 
med  Kone  og  12  Børn,  malet  af  Th.  Jacobsen  1696,  skænket  Kirken  af  Pastor 
Morsings  Enke  Johanne,  f  1776  (se  Personalh.  Tidsskr.  4.  R.  I  Bd.,  1898, 
S.  162).  I  Korets  Østgavl  ere  indsatte  to  Mindesten  over  Raadmand  Poul 
Rasmussen  Bosen,  f  1678,  og  2  Hustruer  og  over  Byfoged  Jørgen  Borring, 
f  1742,  og  Hustru.  En  Ligsten  over  Inger  Walkendorff,  f  1555,  g.  m. 
Knud  Urne  til  Søgaard,  er  1889  bleven  opsat  i  Vaabenhuset  under  Taarnet; 
smstds.  et  Par  andre,  deraf  en  romansk  Sten  med  Kors.  I  Korbuen  staar 
et  Krucifiks  fra  den  senere  Middelalder.  Af  Klokkerne  skrive  de  to  mindre 
sig  fra  den  senere  Middelalder;    den    ene    har    Aarst.    1512.    —   Paa    den 


St.  Nikolai  Kirkes  Indre. 


nedlagte,  planerede  Kirkegaard  en  Gravsten  over  Grevinde  Dannemands 
Fader,   M.  Andersen  Rafsted,  f  1821. 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv,  er  ansat  en  Sognepræst.  Kirken  ejede 
Vi  1899  en  Kapital  paa  6193  Kr.  og  Andel  i  to  Vænger,  der  give  den 
en  aarl.  Indtægt  af  omtr.   696  Kr.;  dens  Gæld  var  72,901  Kr. 

Vor  Frue  Kirke,  beliggende  højt  paa  en  Bakke  ved  Torvet  og  Fruestræde 
(se  Vignetten  S.  566),  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Afslutning,  to  Korsfløje, 
Taarn  mod  V.,  Sakristi  ved  Korets  Nordside  og  Ligkapel  ved  Skibets  Syd- 
side (tidligere  Vaabenhus).  Den  oprindelige  Kirke  er  opført  af  røde  Munke- 
sten med  profileret  Granitsokkel  i  den  romanske  Tid,  vistnok  i  13.Aarh. 
(ved  sidste  Restauration  fandtes  paa  Sydsiden  flere  Spor  af  rundbuede  Vin- 
duer).   I  den  senere  Middelalder  ere  Hovedskibets  4  Hvælvinger  indbyggede, 


570 


Svendborg  Amt. 


vistnok  samtidig  med  at  det  nuv.  Kor  (1  Hvælving)  opførtes  i  Spidsbuestil; 
dernæst  ere  Korsfløjene  (hver  med  2  Hvælvinger),  Taarnet,  der  har  gennem- 
brudt Spir  (da  Spiret  faldt  ned  1861,  fandtes  i  Knappen  en  Kobberplade 
med  Indskrift,  ifl.  hvilken  Spiret  er  opsat  1768),  Sakristiet  (med  Bjælke- 
loft) og  Kapellet  tilføjede.  Kirken  blev  1884  for  en  Bekostning  af  omtr. 
90,000  Kr.  underkastet  en  saa  gennemgribende  Restauration  under  Ledelse 
af  Prof.  Ove  Petersen,  at  næsten  alle  Spor  af  dens  tidligere  Bygningshistorie 
ere  udslettede ;  den  fremtræder  nu  i  gennemført  Spidsbuestil.    Ved  Restaura- 


.;'>y/////t//  -•    ''"y/A'//  -<■'/ W/  ■/'7y^ 

''***%&    ,  mM<>.  A  '4%.  <y& 


Vor  Frue  Kirke. 


tionen  nedbrødes  en  Tilbygning  ved  Korets  Nordside ;  i  Korets  Østvæg  fandtes 
indvendig  et  Par  nu  tilmurede  smaa  Nicher  og  bag  Alteret  en  lignende 
større ;  ligeledes  var  der  en  Niche  i  den  sydl.  Korsfløjs  Sydgavl.  Samtidig 
med  Restaurationen  planeredes  Kirkebakken,  og  der  opførtes  en  Stentrappe 
fra  Fruestræde.  I  det  Indre  blev  en  Dekoration  i  gule  og  blaa  Farver 
(udført  1856)  1895  afløst  af  en  ny  Dekoration.  Altertavlen,  skænket  af 
Chr.  VIII  som  Kronprins,  er  et  Maleri  af  C.  V.  Eckersberg,  Christus  i 
Getsemane;  paa  Siderne  af  Tavlen  to  Malerier:  Troen  og  Haabet,  Kopier 
efter  Eckersberg.  Den  udskaarne  Prædikestol  er  fra  1597  (restaureret).  Døbe- 
fonten, af  Marmor,  er  ny,  ligesom  Orgelet  (fra  1889).    Ved  den  sidste  Restau- 


Svendborg.  571 

ration  fandtes  Spor  af  Kalkmalerier  fra  omtr.  1550  (se  Magn.  Petersen,  Kalk; 
mal.  S.  68),  som  dog  ikke  bleve  bevarede.  Af  de  Ligsten,  som  tidligere  fandtes 
i  Kirken,  er  en  med  Munkeskrift  opsat  i  Taarnrummet,  der  tjener  som 
Vaabenhus.  Ved  Restaurationen  undersøgtes  i  Koret  nogle  Gravhvælvinger, 
hvor  der  indrettedes  Kælder  til  Varmeapparat;  blandt  andet  fandtes  der  en 
lukket  Grav,  tilhørende  Mads  Graa  og  Hustru,  hvis  Kister  vare  hensmuldrede, 
og  i  Korets  sydl.  Side  en  lukket  Grav,  tilhørende  Ole  Gaas  til  Møllegaard, 
f  1618,  og  Hustru  Magdalene  Sandberg;  Ligstenen,  med  legemsstore  Figurer, 
der  laa  over  Graven,  er  nu  indmuret  i  Vaabenhuset.  Ligeledes  fandtes  et 
balsameret  Lig,  der  vistnok  fejlagtig  er  blevet  antaget  for  Liget  af  den  i  Graa- 
brødreklosterets  Kirke  begravede  Junker  Abel,  f  1279,  Kong  Abels  Søn,  som 
skal  være  blevet  overført  til  Vor  Frue  Kirke  ved  Graabrødrekirkens  Ned- 
brydelse 1828  (se  Ministerialtid.  1888  Nr.  22  om  en  Undersøgelse  af  Liget). 
Den  næststørste  Klokke,  uden  Aarstal,  er  fra  den  senere  Middelalder,  den 
mindste,  „Stormklokken",  med  Minuskelindskrift,  er  fra  1505.  I  Taarnets 
vestl.  Sokkel  er  indmuret  en  stor  Rullestensblok  med  nogle  skaalformede  For- 
dybninger. I  Ligkapellet  er  opsat  flere  Ligsten,  deribl.  en  romansk  Ligsten 
med  Kors,  som  fandtes  paa  Kirkegaarden  ved  dens  Planering. 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv,  er  ansat  en  Sognepræst.  Kirken  ejede 
i/i  1899  i  Kapitaler  8400  Kr.,  desuden  i  Tiender  83/8  Td.  Rug  og  837/8 
Td.  Byg  samt  aarl.  Andel  i  Jordleje  og  Byggepladsafgift  omtr.  635  Kr.  og 
Jordskyldspenge   12  Kr. ;  dens  Gæld  var  76,056  Kr. 

Metodistkirken  med  Præstebolig,  Lundevej,  er  opført  1889  efter  Tegn. 
af  Arkitekt  J.  Eckersberg  og  bestaar  af  Skib  og  Kor. 

Romersk-katolsk  Kapel,  Havnegade,  er  indrettet  1887  (i  en  tidligere 
Cikoriefabrik),  har  Spir  og  indeholder  tillige  Skole  og  Præstebolig  (den  østl. 
Del  af  Bygningen  er  Pakhus). 

Missionshuset  Bethel,  Bagergade,  er  indrettet  1889  i  en  to  Stokv. 
høj  Bygning.  Missionshuset  Siloam,  Grubemøllestræde,  er  opf.  1895 
af  røde  Mursten  med  Taarn  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Hoffmann. 

Assistenskirkegaarden,  i  den  sydlige  Del  af  Byen,  indviet  1821  og 
udvidet  flere  Gange  senere,  er  omtr.  10  Td.  Ld.  Paa  Kirkegaarden,  hvorfra 
der  er  en  smuk  Udsigt  over  Byen  og  Sundet,  ligger  bl.  a.  Admiral  Risbrigh, 
t  1835,  begravet;  ligeledes  findes  der  Soldatergrave  fra  de  to  slesvigske  Krige; 
foran  Gravene  paa  en  lille  Høj  er  der  rejst  en  Granitobelisk  med  Indskriften : 
„Mand  døer,  men  ej  døer  Mands  Daad".  Paa  Kirkegaarden  er  der  1895 
opført  et  meget  stilfuldt  Ligkapel  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Magdahl-Nielsen. 

Raad-,  Ting-  og  Arresthuset,  ved  Hjørnet  af  Vester-  og  Bagergade  — 
der  afløste  det  ældre,  midt  paa  Torvet  1828 — 29  opførte,  en  to  Stokv. 
høj,  grundmuret  Bygning,  som  først  nedreves  1882  (det  ældste  Raadhus, 
der  var  opført  1586,  laa  sammesteds)  — ,  er  opført  1880 — 81  af  røde 
Mursten  efter  Tegn.  af  Arkitekt  C.  Lendorf  i  gotisk  Stil  som  en  tofløjet 
Bygning  i  to  Stokv.  med  Kælder.  Det  kostede  130,000  Kr.  foruden  Grunden 
og  ejes  af  Amtet  med  7/io  og  Byen  med  3/10.  Bygningen  indeholder  i 
Stuen  Kontorlokaler  for  By  fogden,  Retsskriveren  og  Herredsfogden  i  Sunds- 
Gudme  Herreder  samt  et  Tinglokale,  paa  1.  Sal  Amts-  og  Byraadssalen  (med 
Portrætter  af  Amtmand  Grev  Brockenhuus-Schack  og  Borgmester  L.  V.  M. 
Schrum,  malede  af  Prof.  Chr.  Jensen  og  O.  Bache),  den  store  Raadhussal 
og  et  Tinglokale,  endelig  i  Kælderen  tre  Arkivlokaler  og  Bolig  for  Arrest- 
forvareren.   Arresthuset,  hvor  der  er  Plads  for  25  Arrestanter,  er  i  den 


572  Svendborg  Amt. 

nordl.  Fløj.    —  En  Brand-    og  Politistation  med  Sprøjtehus  er  opført 
^efter  Tegn.  af  Arkitekt  Eckersberg  for  30,000  Kr.  ved  Torvet. 

Det  kommunale  Skolevæsen  bestaar  af  Borgerskolen,  hvortil  høre 
Drengeskolen,  i  Fruestræde,  der  er  opført  1875  for  60,000  Kr.  i  3  Stokv. 
(indtil  1899  ogsaa  Pigeskole),  Pigeskolen,  i  Skolegade,  opf.  1899  for 
120,000  Kr.  i  3  Stokv.  efter  Tegn.  af  Arkitekt  E.  Schwanenflugel,  og 
Hjælpeskolen  paa  Hallingskov,  0.  for  Byen,  opf.  1882,  der  søges  af  Børn 
fra  Hallingskov,  Hømark  og  Øksenbjærg.  Ved  Borgerskolen  er  i  alt  ansat  35 
Lærere  og  Lærerinder;  den  havde  */i  1899  ialt  1256  Elever,  fordelte  i  39 
Klasser  (9  Drenge-  og  7  Pige-Heldagsklasser  og  11  Drenge-  og  12  Pige- 
Halvdagsklasser  samt  2  Klasser  i  Hjælpeskolen).  Ved  Drengeskolen  er  der 
1899  opført  et  Gymnastikhus.  —  Realskolen,  i  Bagergade,  er  opført 
1872  i  2  Stokv.  Skolen,  der  faar  Understøttelse  fra  Kommune,  Amt  og 
Stat,  havde  */i  1899  15  Lærere  og  165  Elever.  Frk.  Holst's  Pigeskole 
(smuk  Bygning  i  Kyseborgstræde,  opf.  1891  efter  Tegn.  af  Akitekt  Magdahl- 
Nielsen),  der  fra  1893  har  Tilladelse  til  at  afholde  almindelig  Forberedelses- 
eksamen, faar  ligeledes  Understøttelse  af  Kommunen.  Teknisk  Skole,  ved 
Grubemøllestræde,  er  opf.  1887  efter  Tegn.  af  Arkitekt  H.  Wandall  i  to 
Stokv.  af  gule  Sten  for  41,865  Kr.  med  Bidr.  fra  Stat,  Kommune,  Amt 
og  Fyns  Stifts  Kommunefond;  den  havde  1j1  1899  337  Elever  og  17  Lærere 
og  1  Lærerinde.  Navigationsskolen,  ved  Færgevejen,  opr.  1852,  er 
opf.  1865  i  to  Stokv.;  Skolen,  der  staar  under  Byraadets  Tilsyn,  havde  1/1 
1899  125  Elever  og  6  Lærere.  Desuden  er  der  en  1876  oprettet  Handels- 
skole, flere  private  Pigeskoler  og  en  privat  Drengeskole. 

Fattiggaarden  og  Forsergelsesanstalten,  ved  Byens  Nordgrænse  i 
Grubemøllestræde  paa  en  Del  af  Markedspladsen  „Viebæltet"  (den  tidligere 
Fattiggaard  laa  i  Fruestræde),  er  opf.  1872  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Eckers- 
berg; den  danner  et  firsidet  Kompleks,  der  med  Gaardspl.  og  Have  ind- 
tager et  Areal  af  29,520  □  Al.  og  bestaar  af  en  1  Stokv.  høj  Bygning 
mod  0.  og  to  2  Stokv.  høje  Sidebygninger  mod  S.  og  N.  samt  en  mindre 
Bygning,  hvori  bl.  a.  et  Kapel,  hvor  der  holdes  Gudstjeneste  1  Gang  om 
Maaneden.  Den  er  beregnet  paa  omtr.  70  Lemmer.  Sygehuset  (Byens 
Sygehus  laa  tidligere  i  Fruestræde  og  var  opf.  1846),  ved  Kirkegaarden, 
er  opført  1890—91  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Ph.  Smidth  for  omtr.  130,000 
Kr.  af  Amt  (3/4)  og  By  (V4);  det  bestaar  af  en  2  Stokv.  høj  Hovedbyg- 
ning og  har  45  Senge.  Epidemihospitalet,  ved  Sygehuset,  er  opf.  af 
Amt  (omtr.  2/3)  og  By  (V3)  med  en  Tilbygning,  opf.  1890—91  efter  Tegn. 
af  Ph.  Smidth,  begge  i   1   Stokv.;  det  har  25   Senge. 

Milde  Stiftelser:  Svendborg  Hospital  („Klosteret"),  tidligere 
paa  Klosterpladsen,  fra  1870  ved  Lundevej,  er  oprindelig  udgaaet  fra  Graa- 
brødreklostret,  idet  en  Del  af  Bygningerne  efter  Reformationen  erhvervedes  af 
Fru  Helvig  Hardenberg  til  Arreskov,  f  1599  (Enke  efter  Erik  Rosenkrantz 
til  Kjærstrup),  som  1586  oprettede  Stiftelsen,  der  senere  kaldtes  Svendborg 
Hospital,  for  6  fattige  og  med  2000  Rd.  Sp.  Da  den  gamle  Bygning  var  meget 
forfalden,  overlodes  den  1870  til  Svendborg  Kommune,  mod  at  denne  af- 
stod et  1866  opført  Receptionslokale  for  søværts  ankommende  kolerasyge 
og  indrettede  dette  til  Hospital.  Det  afgiver  nu  Bolig  for  7  Lemmer,  hvoraf 
de  6  faar  hver  28  Kr.  aarl.  Det  staar  under  Byraadets  Overtilsyn,  men 
Pladserne  besættes  af  Besidderen  af  Stamhuset  Taasinge  (se  C.  Engelstoft, 
Sv.  Hospital,  i  Saml.  til  Fyens  Hist.  I  S.  167  flg.).  —  Borgerstiftelsen, 


Svendborg.  573 

opr.  1864,  har  en  187  5  opført  Bygning  i  2  Stokv.  i  Bagergade  paa  en 
af  Kommunen  skænket  Grund;  Stiftelsen,  der  bestyres  af  7  Mænd,  hvoraf 
de  2  skulle  være  Medlemmer  af  Byraadet,  har  18  Friboliger  (10  dobbelte 
og  8  enkelte)  for  over  50  Aar  gamle  trængende  uden  for  Fattigvæsenet, 
der  tillige  aarl.  faa  35  å  5 1  Kr.  —  Asylet  „Børnely",  opf.  1873  i 
Bagergade  paa  en  af  Kommunen  skænket  Grund,  har  Plads  for  120  Børn.  — 
Kvindely,  Lundevej,  en  stilfuld,  trefløjet  Bygning,  opf.  1898  efter  Tegn. 
af  Magdahl-Nielsen  ved  Bidrag  af  forsk.  Institutioner,  afgiver  Fribolig  for  14 
ugifte  Kvinder,  særlig  Døtre  af  Borgere,  Embeds-  og  Bestillingsmænd  i  Svend- 
borg. —  Velgørenhedsforeninger :  Svendborg  Søkasse forening,  stiftet 
17  54,  understøtter  trængende  eller  forliste  Søfolk  og  deres  Enker,  og  yder  Be- 
gravelseshjælp. Prins  Valdemars  Forening,  st.  1868,  med  lignende 
Formaal.  De  to  Foreninger  virke  hen  til  Oprettelsen  af  et  Sømandshjem. 
Caroline  Amalies  Stiftelse,  st.  1842,  understøtter  trængende  Haand- 
værksmestre  og  Fabrikanter  samt  deres  Enker.  Hjælp  efor  en  ingen,  st. 
1869.  Foreningen  til  Opførelsen  af  Boliger  for  mindre  bemidlede, 
stiftet  187  5  (Huse  ved  Søgaardsvej  og  Ørkildsgade).  Missionshuset 
„Bethel",  se  S.  571   (Arbejdsstuer  for  og  Bespisning  af  Børn). 

Gasværket,  ved  Sundet  og  Færgevejen,  er  anlagt  1856  for  omtr. 
116,000  Kr.,  senere  betydeligt  udvidet;  1898  produceredes  24,348,000 
Kbfd.  Gas.  —  Vandværket  er  anlagt  186  7  af  Vandinspektør  Paulsen, 
Kbh.,  ved  Boring  af  Kilder  i  den  lille  Fruerskov  tæt  N.  0.  for  Byen  i  Skaarup 
Sogn,  senere  udvidet  ved  nye  Boringer;  fra  Kilderne  (nu  11)  løber  Vandet 
ved  eget  Tryk  ind  til  to  Bassiner  i  Byens  vestl.  Udkant  ved  Vestergade, 
omtr.  75  F.  over  Havet,  hvorfra  det  ledes  omkring  i  Byen;  Vandforbruget 
pr.  Døgn  er  omtr.   9000  Td. 

Der  er  to  Jærnbanestationer,  en  for  den  sydfynske  Bane  (Odense- 
Svendborg  Banen),  ved  Havnen  og  Skolepladsen,  opf.  efter  Tegn.  af  N.  P. 
C.  Holsøe,  og  en  for  Nyborg-Svendborg  Banen,  ved  Havnen,  opf.  1897  efter 
Tegn.  af  Arkitekt  H.  Wenck.  —  Posthuset  og  Telegrafstationen  ligge 
ved  den  sydfynske  Banegaard,  Telefonstationen  i  Møllergade.  Told- 
kammeret, en  1876  opf.  to  Stokv.  høj  Bygning  ved  Havnen,  skal  nu 
flyttes  til  et  andet  Sted  ved  Havnen.  —  I  Frederiksgade  ved  Havnen  er 
der  paa  den  til  Kvægtorv  indrettede  tidligere  Klosterplads  1892  opført 
en  Kvægstaldbygning  (Arkitekt  Eckersberg). 

Af  andre  Bygninger  nævnes  den  N.  for  Byen  liggende  Amtmandsbolig 
„Ørkildshus",  Amtsstuen,  i  Vestergade  (begge  Privatejendom),  St.  Nikolai 
og  Vor  Frue  Præstegaarde,  i  Nærheden  af  de  to  Kirker.  Borgerfor- 
eningens Bygning,  i  Fruestræde,  opf.  1883  efter  Tegn.  af  Prof.  Ove 
Petersen,  og  det  i  Forbindelse  med  denne  1897  ved  Bidrag  fra  Kommunen 
og  private  opførte  Teater  (550  Pladser),  Løveapoteket,  paa  Torvet  (Arki- 
tekt Prof.  B.  Storck),  St.  Nikolai  Apotek,  ved  St.  Nikolai  Kirke,  en  meget 
stilfuld  Bygning,  opf.  1897  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Magdahl-Nielsen,  ligesom 
den  hosliggende  St.  Nikolai  Præstegaard,  Odd  Fellow  Logens  Bygning, 
i  Bagergade,  Frelsens  Hærs  Bygning,  ved  Lundevej,  m.  m. 

Byen  har  to  Springvand,  ved  Havnen  og  ved  Mølledam.  Ved  Bas- 
sinerne i  Vestergade  er  der  et  Anlæg.  Den  1868  stiftede  Forskønnelses- 
komité  har  anlagt  en  Mængde  smukke  Spaserestier  i  og  ved  Byen,  saa- 
ledes  over  Galgebakke  til  Ovinehøj,  165  F.,  52  M.,  hvor  der  er  smuk  Ud- 
sigt over   Byen   og  Sundet,   og   til  Caroline  Amalielund  (Enklave   af  Tved 


574 


Svendborg  Amt. 


Sogn),  med  Restauration  og  Sommerteater.  I  Byens  smukke 'Omegn  ejer 
Kommunen  V.  for  Byen  de  smaa  Skove  Høje  Bøge,  IZ1^  Td.  Ld.,  med 
Pavillon,  og  Fruerskov,  42/3  Td.  Ld.,  med  Vandværk,  begge  købte  187  5, 
og  0.  for  Byen  Skoven  Christiansminde,  28  Td.  Ld.,  med  et  Restau- 
rationslokale  (opf.   1877)  og  et  Badehotel  (opf.    1882). 

Gamle  Huse.  Den  Skildring,  H.  C.  Andersen  i  Romanen  „Kun  en 
Spillemand"  (fra  1837)  giver  af  Byens  gammeldags  Udseende,  passer  for 
saa  vidt  ikke  mere,  som  de  fleste  af  de  gamle  Bindingsværkshuse  nu  ere 
nedrevne  (1899  er  Pjentemølle  bleven  nedbrudt).  Af  de  tilbagestaaende 
synes  kun  de  to  Stokværk  høje  Bygninger  i  Fruestræde,  Nr.  1 — 3, 
at  stamme  fra  17.  Aarhundrede.  Resten  hidrører  fra  18.  Aarhundrede; 
som  et  karakteristisk  Eksempel  kan  nævnes  Møllergade  Nr.  35,  med  Aars- 
tallet    1756,   i   to  Stokv. ,    med    profileret   Overgangsfod   uden   Knægte.     I 


Middelalderlig  Teglovn  paa  Øksenbjærg. 
(Efter  Tegn.  af  Prof.  Magn.  Petersen  i  Nationalmus.). 

Bagergade  ligge  paa  Rad  tre  morsomme  Smaahuse  med  Bislag,  af  hvilke 
det  ene,  fra  1775,  er  delvis  bevaret  i  oprindl.  Skikkelse.  Gjerritsgade  Nr. 
27  bærer  paa  Porthammeren  en  længere  versificeret  Indskrift  (uden  Aarst.). 
Paa  Øksenbjærg  er  der  i  en  Bakke  fundet  betydelige  Rester  af  en 
Teglovn  fra  Middelalderen  (nu  tilintetgjort).  Murværket  havde  en  Længde 
af  24  F.  og  Bredde  af  15J/2  F. ;  Gulvet  i  de  tre  jævnsides  løbende,  hvælvede 
Fyrkanaler  var  lidt  forsænket  og  dannedes  af  sortbrændte  Teglsten,  medens 
Ovnen  ellers  var  bygget  af  røde  Munkesten. 

Indbyggertallet  var  1.  Feb.  1890:  8755,  Nov.  1898:  10,974 
(1801:  1942,  1840:3577,  1860:5537,  1880:7184).  Erhverv  1890: 
790  levede  af  immat.  Virksomhed,  4068  af  Industri,  1886  af  Handel, 
592  af  Søfart,  37  af  Fiskeri,  233  af  Jordbrug,  843  af  forskellig  Daglejer- 
virks.,    254   af  deres  Midler,   49  nøde  Almisse,    og  3  hensade  i  Fængsel. 


Svendborg.  57  5 

Skibsfarten  har  en  ikke  ringe  Betydning,  og  Handelsflaaden  er  meget  stor  (over 
20,000  T.);  i  Tonnage  overgaar  den  langt  andre  Provinsbyers,  og  inden 
for  Provinstoldstederne  staar  den  kun  under  Fanø  og  Marstal. 

Af  fremmede  Varer  fortoldedes  1897  bl.  a. :  Bomulds-  og  Linned- 
garn 21,719  Pd.,  Bomulds-  og  Linnedmanufakturvarer  72,101  Pd.,  uldne 
Manufakturvarer  40,070  Pd. ,  Vin  100,301  Pd.,  andre  Spirituosa  a  8° 
1297  Vrtlr.,  Glas  og  Glasvarer  68,973  Pd.,  Humle  14,106  Pd. ,  Kaffe 
180,809  Pd.,  Olier  1,674,596  Pd.,  Risengryn  og  Rismel  98,510  Pd.,  Salt 
1,234,335  Pd.,  Sukker,  Mallas  og  Sirup  466,568  Pd.,  Tobaksblade  og 
Stilke  75,136  Pd.,  Stenkul  69,501,454  Pd.,  Kokes  2,875,520  Pd.,  told- 
pligtige Metaller  og  Metalvarer  1,408,050  Pd.  samt  Tømmer  og  Træ  2865 
Clstr.  og  11,484  Kbfd.  Desuden  indførtes  der  fra  andre  indenlandske  Steder 
en  Del  fortoldede  Varer.  Af  indenlandske  Varer  udførtes  til  Udlandet 
bl.  a.  2107  Td.  Hvede,  2902  Td.  Byg,  1225  Td.  Havre,  457,759  Pd. 
Flæsk,  10,724  Td.  Smør,  86,809  Pd.  Huder  og  Skind,  123,713  Snese  Æg 
og  9640  Pd.  Frugt;  til  indenlandske  Steder  uden  for  Øen  udskibedes  bl.  a. 
31,094  Td.  Hvedemel,  3552  Td.  Boghvedegryn,  678,695  Td.  Klid,  998,080 
Pd.  Flæsk,  79,708  Pd.  Ost,  235,950  Pd.  Margarine,  211,785  Pd.  Tagpap 
og  416,276  Pd.  Frugt. 

Ved  Udg.  af  1897  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  337  Fartøjer  og 
maalte  Baade  med  20,712  Tons,  deraf  17  Dampskibe  med  811  T.  og  450 
H.  Kr.  (3  Skibe  vare  mellem  200  og  400  T.  hver).  I  udenrigsk  Fart  indkom 
744  og  udgik  702  Skibe  med  42,548  og  3766  T.  Gods.  I  indenrigsk  Fart 
indkom  1867  og  udg.  2308  Skibe  med  henholdsvis  18,021  og  10,453  T.  Gods. 

Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde  1897,  efter  Fradrag  af  Godtgørelser, 
257,105  Kr.  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  15,684  Kr.,  i  alt  272,789 
Kr.  (8206  Kr.  mere  end  i  1896).  Brændevinsbrændingsafgiften 
indbragte,  efter  Fradr.  af  Godtgørelser,  1961  Kr.  Der  produceredes  27,454 
Potter  å  8°,  hvoraf  udførtes  til  Udlandet  4762  Pt. 

I  Svendborg  holdes  aarl.   8  Markeder:    1   i  Feb.  med  Heste,   2   i  Marts, 

1  i  Maj  og  1  i  Juli  med  Heste  og  Kvæg,  1  i  Okt.  og  1  i  Nov.  med  Heste, 
Kvæg  og  Faar,  og  1  i  Nov.  med  Heste  og  Kvæg.  Torvedag  hver  2. 
og  4.  Onsdag  i  hver  Maaned. 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  nævnes:  3  Maskinfabrikker  og 
Jærnstøberier,  nemlig  „Svendborg"  (beliggende  uden  for  Byen,  overgaaet  til  et 
Aktieselsk.  1896,  Kapital  80,000  Kr.,  omtr.  70  Arbejdere),  Axelsens  (Aktie- 
selsk.,  opr.  1899,  Kap.  175,000  Kr.,  60  Arbejd.),  og  Lange,  Jensen  &  Co. 
(Aktieselsk.,  opr.  1898,  Aktiekapit.  1,350,000  Kr.,  med  Forretn.  i  Svend- 
borg og  Aarhus,  beskæftiger  omtr.  250  Arbejd.),  2  Bayersk-  og  Hvidtøls- 
bryggerier,  nemlig  „Svendborg  Bryghus"  (Aktieselsk.,  opr.  1899,  Kapit. 
500,000  Kr.,  aarl.  projekteret  Produktion  omtr.  10,000  Td.  bayersk  og 
20,000  Td.    hvidt  01)  og   „Concordia"   (aarl.  Prod.  4000  Td.  bayersk  01), 

2  Brændevinsbrænderier,  1  Dampbrænderi  med  Gærfabrik,  1  Klædefabrik 
(omtr.  100  Arbejd.),  1  Asfalt-  og  Tagpapfabrik,  1  Cementstøberi,  2  Maskin- 
væverier,  3  Dampvæverier,  1  Hattefabrik  (Aktieselsk.,  opr.  1898,  Kap. 
17  5,000  Kr.),  1  Andelssvineslagteri  (Aktieselsk.  fra  1897),  1  Fællesmejeri, 
1  Margarinefabrik  (Arbejdernes  Aktieselsk.  fra  1897),  1  Vognfabrik,  1  Cikorie- 
fabrik, 1  Eddikebryggeri,  1  Stentrykkeri,  1  Sten-  og  Billedhuggeri,  2  Wiener 
Møbelfabrikker,  1  Oliemølle,  3  Dampmøller,  hvoraf  „Svendborg  Dampmølle" 
(Aktieselsk.,    opr.    1875,    Kap.    200,000  Kr.)    og  „Svendborg   Øksenbjærg 


576  Svendborg  Amt. 

Dampmølle",  1  Teglværk,  flere  Tobaksfabrikker,  Mineralvandsfabrikker, 
Savværker,  Farverier,  Garverier  og  Skindberederier  (til  Dels  i  Forbindelse 
med  Limkogerier),  Bogtrykkerier,  Arbejdernes  Fællesbageri  m.  m. 

I  Svendborg  udgives  3  Aviser:  „Svendborg  Amtstidende",  „Svendborg 
Avis"   („Sydfyns  Tidende")  og   „Folkebladet  for  Svendborg  Amt". 

Kreaturhold  1893:  296  Heste,  426  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  356  Køer), 
63  Faar,   198  Svin  og   12  Geder. 

Byens  Øvrighed  er  en  Borgmester,  der  tillige  er  Byfoged  samt  Birke- 
dommer og  Skriver  i  Taasinge  Birk.  Endvidere  er  ansat  en  Byskriver,  der 
»tillige  er  Herredsskriver  i  Sunds  og  Gudme  Herreders  Jurisdiktion.  By- 
ra  a  d  e  t  bestaar  foruden  af  Formanden  (Borgmesteren)  af  1 1  valgte  Med- 
lemmer. Staaende  Udvalg:  a)  for  Havnevæsen,  b)  for  Kasse-  og  Regn- 
skabsvæs.,  c)  for  Fattigvæs.,  d)  for  Skole væs.,  e)  for  Gasværket  og  den 
offtl.  Belysn.,  f)  for  Vandværket,  g)  for  Brolægnings-  og  Vej  væs.,  h)  for 
Byens  Bygninger  og  Ejendomme,  i)  for  Kommunens  Skove,  k)  for  Syge- 
huset og  Epidemihospitalet. 

Finansielle  Forhold  1897.  Indtægter:  Skatter  151,404  (deraf 
Grundsk.  6760,  Hussk.  14,672,  Formue-  og  Lejlighedssk.  129,972),  Af- 
gifter efter  Næringsloven  16,162,  Tilskud  fra  Stat  til  Alderdomsunderst. 
9059,  Indtægt  af  Aktiver  24,804,  Skolekontingent  2384  Kr. ;  Udgifter: 
Bidrag  til  Stat  2797,  til  Amt  997,  til  Amtsskolefond  3047,  Byens  Besty- 
relse 8228,  Fattigvæs.  31,734,  Alderdomsunderst.  20,564,  Skolevæs.  44,954, 
Rets-  og  Politivæs.  13,242,  Medicinalvæs.  2852,  Gader  og  Veje  9110, 
Gadebelysn.  1264,  offtl.  Renlighed  1917,  Brandvæs.  3483,  offtl.  Lystanlæg 
9366,  afløst  Højtidsoffer  4150  Kr.  Kommunen  ejede  S1/12  1897  i  Kapitaler 
510,878,  i  faste  Ejendomme  1,065,995  Kr. ;  dens  Gæld  var  518,641  Kr.  For 
1899  var  Skatteproc.  for  Afgiften  paa  Formue  og  Lejlighed  61/2  pCt. ;  den 
anslaaede  Indtægt  var  3,47  7,400  Kr.,  deraf  er  skattepligtig  Indt.  2,395,550  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme:  Arbejds-  og  Forsørgelsesanstalten, 
Borgerskolebygningerne  samt  Skolen  i  Hallindskov,  Andel  i  Raad-,  Ting- 
og  Arresthuset  og  i  Sygehuset  og  Epidemihospitalet  (se  S.  571-72),  Politista- 
tionen med  Sprøjtehuset,  Lystskovene  Christiansminde  og  Høje  Bøge  med 
Restaurationsbygningerne ,  Ejendommen  Søro  ved  Christiansminde,  Fruer- 
skoven med  Vandværk,  Gasværket,  Kvægstald-  og  Kødkontrolbygningerne, 
Vejerboden,  Matr.  Nr.  413  i  Gjerritsgade,  Matr.  Nr.  14c,  42c  ,  32d,  32er 
202 a,  203 a,  204a,  i  Øksenbjærg,  3  Vænger,  Grusgraven  Ottes  Hul,  Vej- 
skrænterne ved  Nyborg  Landevej,  forskellige  Byggepladser  og  Skovrettighed 
efter  6  Rigsdalers  Grundtakst. 

Byens  Politikorps  bestaar  af  1  Lieutenant,  7  Underofficerer,  1  Horn- 
blæser og  50  menige,  væbnede  med  Sabel,  Brandkorpset  (fastlønnet 
Mandskab  fra  1884)  af  1  Brandinspektør,  1  Brandassistent,  1  Brandmester, 
2  Sprøjteførere,  24  Brandmænd  og  2  Tamburer;  desuden  ulønnet  Brand- 
mandskab for  Købstaden  og  Markjorderne.    Brandallarmeringsapparat. 

I    Svendborg   Bank    (opr.    1/5   1872)   er  Aktiekapitalen  400,000  Kr.; 
Indiaans-  og  Foliokontoen  var  30/6  1898  2,998,427,  Vekselkontoen  1,173,884, 
Udlaan  1,757,979  Kr.  —  I  Handels-  og  Landbrugsbanken  i  Svend-   I 
borg   (opr.  1/7  1898)  er  Aktiekapitalen  200,000  Kr.  —  I  Sparekassen   : 
for  Svendborg  og    Omegn   (opr.    12/9    1852)   var  Sparernes    saml.  Til-  | 
godehav.    31/3   1897    1,580,291   Kr.,   Rentefoden   3V2pCt,    Reservefonden 


Svendborg.  57  7 

196,516  Kr.,    Antal   af  Konti   1497.  —  Desuden  er  der  en  Afdeling  af 
Svendborg  Amts  Landbo-Sparekasse  (Hovedkontor  i  Nyborg). 

Havnen,  som  beskyttes  mod  0.  af  den  omtr.  4  Td.  Ld.  store  Frederiksø 
(tidligere  Koholmen)  —  en  Sandgrund,  som  nu  helt  er  opfyldt  og  ind- 
dæmmet, og  paa  hvilken  der  er  to  Bedinger  og  en  Skibsbyggerplads  — , 
har  fra  gammel  Tid  et  godt  Ry.  Ved  19.  Aarh.'s  Beg.  var  der  kun  en 
mindre  Anløbsbro  af  Træ ;  efter  1814  begyndte  man  at  anlægge  Bolværker, 
Havnepladsen  udvidedes  osv.,  og  1854  byggedes  mod  S.  V.  ved  Havnens 
Indløb  en  120  Al.  lang  Dampskibsbro;  1868  foretoges  nye  Udvidelser, 
hvorved  „Nyhavn"  i  den  nordl.  Del  af  Havnen  anlagdes.  Da  Jærnbane- 
anlægget  fordrede  nye  Udvidelser,  anlagdes  1875 — 77  for  omtr.  230,000 
Kr.  en  ny,  mindre  Dampskibsbro  i  Stedet  for  den  gamle  og  „Jessens  Mole", 
hvorved  den  ældre  sy  dl.  Del  og  „Nyhavn"  bleve  forenede  til  eet  Havne- 
bassin; 1891 — 98  fulgte  nye  Udvidelser  ved  Opfyldning,  Anlæg  af  Bol- 
værker osv.  og  Uddybning,  saaledes  at  Havnens  Dybde  nu  er  mellem 
10V2  og  20  F.  (efter  Udg.  af  1899  formentlig  indtil  22  F.);  ved  Damp- 
skibsbroen er  der  20  F.,  og  det  østl.  Indløb  mellem  Frederiksø  og  Hudes 
Plads  har  22  F.  Havnens  Størrelse  (regnet  fra  Sydspidsen  af  Broen  og 
Frederiksø  og  fra  Øens  nordvestl.  Hjørne  til  Hudes  Plads)  er  omtr. 
216,000  □  Al.,  Havnepladsens  234,700  og,  naar  Frederiksø  medregnes, 
omtr.  314,000  □  AL;  foruden  private  Bolværker  og  4  Anlægsbroer  er 
Bolværkslængden  omtr.  2950  F.  (i  1899  vil  der  tilkomme  omtr.  1050  F.). 
Havnevæsenet  bestyres  af  Havneudvalget  under  Byraadets  Overtilsyn ;  Stads- 
ingeniøren fungerer  tillige  som  Havneingeniør;  desuden  er  der  ansat  en 
Havnekasserer  og  en  Havnefoged.  Havnekassen  ejede  1/1  1899  i  Inventar 
og  faste  Ejendomme  omtr.  24,000  Kr.  foruden  9  Td.  Ld.  Jorder;  dens  Gæld 
var  193,000  Kr.  (i  1899  konverteredes  den  gamle  Gæld  og  optoges  et 
nyt  Laan  paa  600,000  Kr.  til  Havnens  Udvidelse  mod  0.,  anslaaet  til  omtr. 
402,000  Kr.).  Indtægten  af  Havne-  og  Bropenge  er  aarl.  omtr.  55,000  Kr. ; 
dertil  kommer  Pladsleje,  omtr.  5000,  og  andre  Indtægter,  omtr.  2000  Kr. 
Der  er  to  Havnefyr,  et  paa  Dampskibsbroen  (rødt)  og  et  paa  Frederiksø 
(grønt).  Desuden  er  der  et  Ledefyr  paa  Taasinge  og  Turø.  I  Svendborg  er 
der  en  Lods,  desuden  er  der  Lods  ved  det  østl.  (Troense)  og  det  vestl. 
(Strandhuse)  Indløb  til  Svendborg  Sund,  som  lodse  i  Sundet,  til  alle  Byer 
ved  Lille  Bælt  samt  til  Rudkjøbing  og  i  Store  Bælt  til  Nyborg  og  Korsør. 

I  gejstlig  Henseende  danner  Sv.  to  Sogne,  St.  Nikolai  og  Vor  Frue. 
Svendborg  hører  til  6.  Landstingskreds  og  Svendborg  Amts  3.  Folke- 
tingskreds, for  hvilken  den  er  Valgsted,  Svendborg  Amtstue-  (Amts- 
forvalteren bor  her)  og  Svendborg  Lægedistrikt  (Distriktslægen  bor 
her)  og  har  to  Apoteker.  Den  hører  til  3.  Udskrivningskreds'  60. 
Lægd  og  er  Sessionssted  for  Lægderne  33 — 60. 

Ved  Svendborg  Toldsted  er  ansat  en  Toldforvalter,  to  Toldkontrol- 
lører og  8  Assistenter,  ved  Postvæsenet  en  Postmester  og  4  Ekspedi- 
enter, ved  Telegrafvæsenet  en  Bestyrer  og  4  Telegrafister.  Ved  Fyns 
Telefonselskab  staar  Svendborg  i  Forbindelse  med  Fyns  andre  Byer. 
Pm  Odense-Svendborg  og  Nyborg-Svendborg  Banerne  se  S.  347. 
I  Driftsaaret  1897—98  befordrede  den  første  Bane  til  Sv.  74,932,  fra  Sv. 
70,268  Personer,  til  Sv.  360,489,  fra  Sv.  665,817  Cntr.  Gods;  paa  Ny- 
Trap:    Danmark,  3.  Udg.    IH.  37 


578  Svendborg  Amt. 

borg-Sv.  Banen  fra  Ve  1897  til  31/3  1S98  til  Sv.  51,873  og  fra  Sv.  42,731 
£ers.,  til  Sv.  43,459  og  fra  Sv.  145,394  Cntr.  Gods.  Svendborg  staar  i 
regelmæssig  Dampskibsforbindelse  med  Assens,  Faaborg,  Ærøskjøbing, 
Rudkjøbing,  Lohals,  Nakskov,  Masnedsund,  Stubbekjøbing ,  Kjøbenhavn, 
Kolding,  Horsens,  Aarhus,  Aalborg,  Newcastle  og  Lubeck.  Det  sydfynske 
Dampskibsselskab  (st.  15/5  1876,  Aktiekapit.  288,400  Kr.)  driver  Skibs- 
fart mellem  Fyn  og  de  mindre  Øer,  Laaland-Falster  og  Tyskland.  En 
Damp  færge  mellem  Svendborg  og  Taasinge  anskaffedes  1873  med  Til- 
skud fra  Kommunen.  En  Søassurance forening  er  opr.  1842,  omfat- 
tende Svendborg,  Troense,  Turø  og  Rudkjøbing. 


Historie.  Efter  Sagnet  gaar  Byens  Historie  tilbage  til  Svend  Tveskægs  Tid,  idet 
det  lader  ham  blive  opdraget  her  af  Palnatoke;  et  andet  Sagn  tilskriver  Svend  Grathe 
Anlæggelsen  af  Borgen,  der  laa  her.  Men  at  disse  Mænd  knyttes  til  Svendborg,  beror 
vel  kun  paa  Navneligheden.  Byen  er  formentlig  opstaaet  som  et  Fiskerleje ;  senere  er 
vel  Borgen,  antagelig  i  12.  Aarh.,  bleven  anlagt.  I  Vald.  II's  Jordebog  nævnes  Byen 
ikke  (se  dog  O.  Nielsens  Udgave,  S.  167).  Første  Gang,  den  omtales,  er  i  et  Diplom 
15/6  1229,  hvorved  Vald.  Sejr  skænker  Svigerdatteren  Eleonore  i  Medgift  den  sydl. 
Del  af  Fyn  med  Borgene  Swineburgh,  Wordburgh  og  Foburgh  og  hele  Byen  Odense. 
Hvoraf  Navnet  kommer,  vides  ikke,  maaske  af  Sund,  rimeligere  af  „Svin";  af  andre 
ældre  Former  nævnes  Swineborg,  Suyneborgh  og  Swynborch;  først  i  15.  Aarh. 
forekommer  Former  som  Sweneborgh,  Suenneborgh  og  Suenborg;  Formen  Svend- 
borg er  vel  ikke  opstaaet  tidligere  end  i  17.  Aarh.  (se  O.  Nielsen,  Bland,  til  Oplysn. 
om  dansk  Sprog,  i  S.  342  flg.).  Vist  er  det,  at  den  alt  i  13.  Aarh.  var  en  betydelig 
By  og  den  vigtigste  i  Fyn  næst  Odense.  Sine  første  Privilegier  fik  den  af  Vald. 
Sejr,  hvilke  bekræftedes  af  Sønnen  Chrf.  I  1 253,  og  mange  Gange  senere  bekræftedes 
og  udvidedes  de,  saaledes  1280,  1305,  1409,  1444,  1480,  1504,  1517  og  1562.  Byen 
nævnes  ofte  i  Middelalderens  Historie.  Efter  Vald.  Sejrs  Død  kom  den  med  en  Del 
andet  Gods  til  Sønnen  Abel  som  Arv,  og  da  Abel  kom  i  Strid  med  Broderen  Erik 
Plovpenning,  inddrog  denne  Svendborg  1246  som  formentligt  Krongods  og  indtog 
1247  Byen,  som  Abel  skal  have  ladet  befæste.  Ved  Skiftet  mellem  Kong  Abels 
Sønner  fik  Junker  Abel  Svendborg  og  Rudkjøbing;  1253  indtog  Chrf.  I  Byen  og 
ødelagde  Borgen,  men  senere  afstodes  den  dog  atter  til  Junker  Abel,  som  døde  her 
1279  og  begravedes  i  Graabrødrenes  Klosterkirke  (se  S.  571).  Aar  1290  blev  Byen 
plyndret  og  brændt  af  den  norske  Kong  Erik  Præstehader,  der  var  i  Forbund  med 
Kongemorderne,  1316  af  Erik  Menveds  oprørske  Broder  Chrf.  (II)  i  Forbindelse  med 
tyske  Tropper,  og  1389  overfaldtes  den  af  Hansestædernes  Flaade  i  Krigen  mellem  Dronn. 
Margrethe  og  den  svenske  Kong  Albrecht.  Byen  havde  et  St.  Knudsgilde,  der  første 
Gang  nævnes  1337,  et  St.  Johannes  Baptistæ  Gilde  og  et  St.  Anne  Gilde,  der  stiftedes  af 
Købmændene  1444  (dets  Skraa  stadfæstedes  af  Chr.  I  1477),  samt  et  Graabrødrekloster. 

Graabrødreklosteret  stiftedes  1236  af  Vald.  Sejrs  tidligere  Drost  og  Høveds- 
mand i  Svendborg  Astrad  Frakke,  der  selv  tog  Graabrødrekutten  i  Roskilde.  Efter 
Bygningernes  Omfang  at  dømme  synes  det  at  have  været  et  ret  betydeligt  Kloster, 
men  det  er  kun  lidt,  man  ved  om  det.  Aar  1267  skænkede  Odensebispen  Regner 
det  en  Grund  i  Byen  samt  nogle  Bøger;  1472  antog  Konventet  som  det  andet  her 
i  Landet  den  strengere  Tugt,  Observantsen.  Aaret  for  Klosterets  Nedlæggelse  kendes 
ikke;  formentlig  falder  det  dog  efter  1533,  da  der  nævnes  „Niels  Pedersen,  den  graa 
Ulv  i  Svendborgs  Faaresti".  Allerede  1530  og  1532  havde  Svendborg  Bymænd  dog 
faaet  Kongebrev  om,  at  de  maatte  beholde  Klosteret  til  et  Hospital,  naar  Munkene 
forlode  det,  men  først  1541  fik  de  endeligt  Ejendomsbrev  derpaa;  Klosterkirken 
skulde  være  Sognekirke  og  et  af  de  andre  Huse  Latinskole.  Kirken  dannede  den 
sydl.  Del  af  det  firfløjede  Kloster,  som  laa  mod  0.  i  Byen  ved  Skolepladsen;  den  var 
126  F.  lang  og  bestod  af  Skib  med  et  Sideskib  mod  S.,  et  firkantet  Kor  og  et  senere 
tilbygget  Kapel  paa  Korets  Nordside.  Som  Sognekirke  har  den  dog  næppe  nogen 
Sinde  tjent;  derimod  brugtes  den  af  begge  Byens  Præster  til  Bøn-,  Uge-  og  Faste- 
prædikener samt  til  Ligprædikener.  Aar  1828  blev  den  nedbrudt  (dog  stod  der  endnu 
1860  Ruiner  af  den);  nogle  Søjlekapitæler  (paa  en  af  dem  er  udhugget  det  danske 
Kongevaaben)  m.  m.  opbevares  nu  i  Nationalmuseet;  Altertavlen  førtes  til  Turø 
Kirke;   ved  Nedbrydelsen  af  Kirken   fandtes  nogle   Malerier   paa  Væggene,   deribl. 


Svendborg. 


579 


to  Medailloner  med  en  knælende  Mand  og  Kvinde  og  Vaabenskjolde,  antagelig  Bil- 
leder af  Klosterets  Velgørere  (se  N.  Tidsskr.  f.  Oldk.  1836  S.  315,  111.  Tid.  II  Bd.  S. 
120  og  Magn.  Petersen,  Kalkmal.  S.  66).  I  den  vestl.  Fløj  af  Klosteret  havde 
Latinskolen  og  efter  dennes  Nedlæggelse  1740  den  danske  Skole  Lokale;  Byg- 
ningen blev  nedbrudt  1875.  Den  nordl.  og  østl.  Fløj  købtes,  som  nævnt  S.  572,  af 
Fru  Helvig  Hardenberg  og  indrettedes  til  Hospital;  den  nordl.  Fløj  stod  som  Hos- 
pitalsbygning  indtil  1870,  den  østl.  synes  derimod  at  være  forsvunden  i  tidlig  Tid. 
Desuden  hørte  til  Klosteret  en  tofløjet  Bygning  (senere  alm.  kaldet  „Klostergaarden"), 
beliggende  tæt  N.  for  Klosteret;  den  nedbrødes  1875. 

Den  nye  Tid  indlededes  med  den  for  Byen  skæbnesvangre  Grevens  Fejde.  Bor- 
gerne tog  straks  ivrig  Parti  for  Chr.  II,  hvortil  deres  Had  til  de  under  Odense  Bispe- 
stol horende  ørkild  Slot  og  By  (se  under  Tved  Sogn),  der  meget  skadede  Byens 
Næring,  bidrog;  de  afbrændte  Byen  og  Borgen  og  droge  dernæst  til  Odense,  hvor 
de  stormede  og  plyndrede  Bispegaarden.  Efter  Slaget  ved  øksnebjærg  i  Juni  1535 
blev  derfor   ogsaa  Svendborg   overgivet  til  Plyndring   og  led  meget.    I  Modsætning 


Graabrødre  Kirke.    (Efter  en  Tegn.  i  Nationalmuseet). 

til  de  fleste  Borgere  var  Adelsmanden  Hans  Gaas,  senere  Biskop  i  Throndhjem,  en  ivrig 
Tilhænger  af  Chr.  III  og  skal  endog  have  bevæget  Svendborgerne  til  at  vende  sig  mod 
Liibeckerne,  hvis  Skibe  bleve  beskudte  fra  Skattertaarnet  (se  Saml.  til  Fyens  Hist. 
VIII  S.  177  flg.).  Dette  Taarn,  der  laa  ved  Byens  Sydøstgrænse  ved  Skatterporten 
for  Enden  af  Skattergaden,  og  hvis  Opførelse  Sagnet  tilskriver  Vald.  Sejr,  dannede  en 
Del  af  Byens  Befæstning  og  forsvarede  det  vestl.  Indløb,  medens  Ørkild  Slot  dækkede 
det  østlige.  Endnu  paa  Resens  Tid  stod  der  store  Murrester  af  Taarnet,  som  hos  Resen 
kaldes:  „gammel  Mur  af  et  Taarn,  som  har  været  brugt  til  at  lægge  Stykker  paa". 
Efter  Grevens  Fejde  arbejdede  Byen  sig  efterhaanden  op  igen,  navnlig  ved  sin  store 
Handel  med  Fedevarer,  og  trods  Ulykkesaar  som  1602,  da  Pesten  rasede  her,  holdt  den 
sig  stadig  som  Fyns  anden  By.  Da  kom  den  for  Svendborg  saavel  som  for  de  andre 
fynske  Byer  fordærvelige  Svenskekrig.  Byen  led  saa  voldsomt  i  disse  Aar,  at  der  efter 
Krigen  var  over  70  Gaarde  og  Huse  helt  afbrudte,  og  mange  andre  laa  halvt  i  Ruiner. 
En  stor  Del  af  Beboerne  havde  forladt  Byen;  1672  havde  den  omtr.  1000  Indb.  Kun 
langsomt  arbejdede  den  sig  atter  i  Vejret  under  de  trykkende  Forhold  i  18.  Aarh.  — 
1749  afbrændte  en  stor  Del  af  Byens  ældste,  sydl.  Del,   1769  var  der  1714  Indb.  — ; 

37* 


580 


Svendborg  Amt. 


men  dens  gunstige  Beliggenhed  for  Handel  og  Skibsfart  og  dens  Havn  have  i  19.  Aarh. 
ophjulpet  den ;  især  har  Kornhandelen  været  betydelig,  og  den  stadig  voksende  Damp- 
skibsfart og  den  sydfynske  Jærnbane  have  i  hej  Grad  gavnet  Omsætningen. 

I  Christiansminde  Skov  fandtes  1878  en  meget  vigtig  Kokkenmødding  fra 
den  yngre  Stenalder.  —  I  Skoven  „Gamle  Hestehave"  ligger  en  8  F.  lang,  fredlyst 
Helleristningssten  med  83  skaalformede  Fordybninger.  —  I  Byen  fandtes  1885 
i  en  Bygningsrest  et  stort  Antal  Monter  (51  af  Guld  og  3779  af  Salv),  væsentlig 
fra  Erik  af  Pommerns  Tid;  de  vare  nedlagte  i  en  Metalgryde. 

Litt. :  jf.  Beg-trup,  Forsag  til  en  Beskr.  over  Sv.  Kjøbstæd,  Odense  1823.  —  J.  L. 
Rohmann,  Om  Sv.  før  Udg.  af  14.  Aarh.,  i  „Blandinger  fra  Sorø",  2.  Hæfte  1832 
S.  11  flg.  og  6.  Hæfte  1834  S.  32  Hg.  —  Aktstykker  til  Oplysn.  især  af  Danmarks 
indre  Forhold  I  Bd.,  S.  23  flg.,  Odense  1841.  —  T.  P.  Lund,  Sv.  Kjobstad  1869  til 
1893,  Svendborg  1894.  —  Bidr.  til  Sv.  Skoles  Hist.,  i  Kirkeh.  Saml.  4.  R.  II  Bd.  S. 
554  flg.  og  738  flg. 


Faaborg 


aaborg    Købstad    ligger 
i  Salling  Herred  under 


55°    5'    47,17"    n.  Br 


og 
under  2°  19'  47,47"  v.  L. 
for  Kbh.  (beregnet  for  Klok- 
ketaarnets  Spids).  Byen  ligger  ved 
den  fra  Lille  Bælt  indtrængende  Faa- 
borg Fjord  i  en  Lavning  og  paa  et 
fladt  Terræn  —  højeste  Punkt  er 
paa  Torvet,  23  F.,  7  M.,  ved  Kir- 
kens Nordvesthjørne  er  der  næsten 
10  F.,  3  M.  — ,  men  mod  N.  og 
N.  0.  er  den  i  nogen  Afstand  omgiven 
af  høje,  til  Dels  med  Skove  bedækkede 
Bakker,  Dele  af  Fyns  højeste  Bakke- 
parti („de  fynske  Alper"),  fra  hvilke  der  er  smuk 
Udsigt  over  Byen  og  Bæltet  med  de  mange  smaa 
Øer.  Mod  0.  begrænses  Byen  af  et  Vandareal, 
det  saakaldte  „Sund",  der  har  Afløb  til  Fjorden 
gennem  Sundrenden,  men  hvis  Tørlæggelse  er  under 
Overvejelse;  mod  V.  ligger  den  bakkede  Halvø 
Horneland.  Afstanden  fra  Odense  er  omtr.  41/2, 
fra  Svendborg  3x/4  og  fra  Assens  4  Mil.  Byens 
største  Udstrækning  fra  S.  0.  til  N.  V.  er  omtr. 
1800  AL,  fra  S.  V.  til  N.  0.  er  den  største  Bredde 
600  Al.  Hovedaaren  gaar  gennem  Østerbrogade,  til 
hvilken  Landevejen  fra  Svendborg  fører  ind,  og  Østergade  over  Torvet  samt 
Mellemgade,    der   fører    til   de  parallelt  med  Østergade  løbende  Grønnegade 


Ifl 


<*  m  wcm  www  cm  nnnpiNWN**w 
Pi 


'1  :  li 


tiat& 


010  -<ww^|ic«ot^ooæo-HCMw*''MX 
t-  cm  cmcmcmcmcmcmwwoiwwwwwww 

uwPPWWdK«<fc.pwfiWWPQ; 

b 


Cm  W%*L'5®N00O)O'iCMW,*tflcO^C0 


i-ig 


ttfwj  jrfgtll 


14 


w 


cc 


Faaborg.  581 

og  Vestergade,  hvilken  sidste  fører  gennem  Vesterport  til  Sandgyde  og  Lande- 
vejen til  Assens ;  fra  Grønnegade  og  Vestergade  føre  Klostergade  og  Nørre- 
gade mod  N.  ud  til  Landevejen  til  Odense.  Byen  er  bygget  net  og  venligt 
med  en  Del  to  Stokv.  høje  Huse  i  Hovedgaderne,  men  den  har  ikke  noget 
Særpræg  og  kun  faa  ældre  Bygninger  fra  Slutn.  af  18.  og  Beg.  af  19.  Aarh. 

Byens  Købstadsgrund,  der  blev  betydelig  udvidet  ved  den  nye  Matrikel 
(for  Faaborgs  Vedk.  traadt  i  Kraft  Vi  1873),  udgjorde  1899  822,492  Q 
Al.  (omtr.  59  Td.  Ld.),  Markjorderne  omtr.  382  Td.  Ld.  Byen  havde  da 
27  Gader  og  Stræder  og  1  Torv.  Husenes  Antal  var  ved  Folketællingen 
1890  546  (Feb.  1899:  654,  deraf  paa  Købstadsgrunden  450).  Flade- 
indholdet af  Byen  med  Markjorder  var  ved  Opgørelsen  1896  441  Td. 
Ld. ;  deraf  vare  besaaede  152,  Afgræsn.,  Høslæt,  Brak  og  Eng  131,  Have 
39,  Stenmarker  og  Forstrande  60,  Veje  og  Byggegr.  58.  En  Del  af  Are- 
alet er  inddæmmet.  Det  saml.  Hrtk.  var  x/i  1895  31  Td. ;  deraf  hørte 
10  Td.  til  7  Gaarde  og  18  til  182  Huse  (henholdsvis  4  og  17  dreves 
fra  Ejendomme  i  Købstaden).    Paa  Markjorderne  Østerhede,  Gde.  og  Huse. 

Bygningernes  samlede  Brandforsikringssum  var  1/1  1899  4,924,461 
Kr.  (Antal  af  Forsikringer  707). 

Til  Faaborg  hører  et  Landdistrikt,  bestaaende  af  Øen  Bjørnø,  1/2  Mil 
S.  for  Faaborg;  det  har  Fattigvæsen  fælles  med  Købstaden,  men  sit  eget 
Skolevæsen.    Se  under  Salling  Hrd. 


Af  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  nævnes: 
Helligaandskirken ,  afsides  beliggende  ved  Kirkestræde  mod  0.  i 
Byen,  har  tidligere  hørt  til  det  Helligaandskloster,  der  laa  ved  Kirkens 
Nordside  (se  S.  590).  Det  er  en  ret  anselig  Bygning,  opført  af  røde  Munkesten 
i  2.  Halvdel  af  15.  Aarh.  (efter  147  7),  og  bestaar  af  et  treskibet  Langhus 
(indvendig  49  Al.  langt  og  301/2  Al.  bredt,  deraf  hvert  af  Sideskibene  63/4 
AL,  og  32  Al.  højt)  og  et  smallere  Kor  (23  Al.  langt  og  13  Al.  bredt) 
med  tresidet  Afslutning  (nu  delvis  ændret).  Langhuset  dækkes  af  tre  Rækker 
Krydshvælvinger,  4  i  hver  Række,  der  ere  senere  indbyggede  (i  Jac.  Madsens 
Visitatsbog  siges,  at  kun  Koret  er  hvælvet,  men  Kirken  har  Træloft) ;  yngst 
ere  Sideskibenes,  byggede  af  smaa,  gule  Sten  (se  Schrøder,  Medd.  om  Faa- 
borg, S.  141);  1680  maatte  Kirken  istandsættes,  da  Hvælvingerne  truede 
med  at  falde  ned.  Midtskibet  adskilles  fra  Sideskibene  ved  to  Rader  ottekan- 
tede Piller  —  tre  fritstaaende  og  to  Vægpiller  i  hver  — ,  der  forbindes  ved 
Spidsbuer  med  profilerede  Bueslag,  saaledes  at  der  altsaa  er  4  Arkader  paa 
hver  Side.  Over  hver  Arkade  er  der  baade  indvendig  og  udvendig  paa  Midt- 
skibets Mure  fire  smaa,  fladbuede  Blindinger  og  over  disse  atter  midt  i  hvert 
Arkadefag  en  langt  større,  fladbuet  Blinding,  hvilke  maaske  tidligere  have  været 
Vinduer.  Ud  for  hvert  Arkadefag  har  der  i  Sideskibene  været  et  spidsbuet 
Vindue.  I  Midtskibets  Vestgavl  og  i  Sideskibenes  vestl.  Halvgavle  var  der 
et  spidsbuet  Vindue ;  det  første  er  forstyrret  ved  Anbringelsen  af  en  moderne 
Hovedportal.  Paa  det  nordl.  Sideskib  ses  en  nu  tilmuret,  spidsbuet  Dør, 
der  forbandt  Kirken  med  den  for  længe  siden  nedbrudte  Klosterbygnings 
vestl.  Fløj.  I  det  nordl.  Sideskibs  Østmur  ses  en  spidsbuet  Blinding  og 
over  den  en  rundbuet  Blinding,  hvilke  tidligere  have  dannet  Gennemgange 
fra  Kirkens  Gulv  og  fra  et  Pulpitur  ind  til  Klosterets  østl.  Fløj,  der  altsaa 
har  været  i  to  Stokv.    Koret,  i  hvis  tre  Afslutningssider  der  sidder  et,  nu 


582 


Svendborg  Amt. 


tilmuret,  spidsbuet  Vindue  (det  midterste  delt  i  tre  Partier  med  runde  Stave), 
er,  dækket  af  to  Krydshvælvinger  og  en  lille  trekappet  Hvælving  over  Af- 
slutningen; paa  dets  Nordmur  ses  tydelige  Mærker  af  Klosterets  Østfløj,  som  i 
alt  Fald  i  nederste  Stokv.  ses  at  have  været  dækket  med  Hvælvinger,  vistnok 
i  tre  parallelt  løbende  Rækker.  Ligeledes  ses  der  Spor  af,  at  Midtskibet  og 
Sideskibene  hvert  have  haft  sit  Tag,  idet  Taglinien  er  brudt;  vistnok  ved 
Indbygningen  af  Sideskibenes  Hvælvinger  er  der  blevet  lagt  fælles  Tag  over 
alle  tre  Skibe.  Over  Tagrygningen  sidder  et  lille  spaantækket  Spir,  hvis  Fløj 
bærer  Aarst.  1794  (alt  i  1583  havde  Kirken  et  saadant).  I  Hjørnet  mellem 
Skib  og  Kor  er  der  paa  Nordsiden  indbygget  et  Trappehus.  Ved  en  Restau- 
ration  1858  bleve  Midtskibets  og  Sideskibenes  vestl.  Hvælvingsfag  afskildrede 


Faaborg  Helligaandskirke. 

og  indrettede  til  Vaabenhus  i  Midten,  Ligkapel  mod  N.  og  Materialhus  mod  S. 
Altertavlen,  Christus  i  Emaus,  er  malet  1858  af  V.  Marstrand,  skænket 
af  Agent  L.  P.  Voigt  og  Hustru  i  Anledn.  af  deres  Guldbryllup  1855  (den 
tidligere,  interessante,  udskaarne  store  Altertavle  fra  1511,  som  da  hensattes 
under  Orgelet,  er  fra  1882  i  Nationalmuseet).  Paa  Alteret  ligger  et  Ek- 
semplar af  Chr.  IV's  Bibel  med  rigt  Sølvbeslag  fra  1741.  Marmordøbefont 
fra  1838  med  Basreliefs,  Jesu  Daab,  af  Freund.  Ny  Prædikestol,  uden 
Kunstværd.  Paa  hver  Side  af  Koret  staar  en  Række  sent-middelalderlige,  ypper- 
ligt bevarede  Korstole  (12  Sæder  mod  S.,  13  mod  N.),  over  hvilke  en 
halvrund  Baldakin  med  smukt  Snitværk;  paa  Endestykkerne  ses  Fremstil- 
linger af  St.  Jørgens  Kamp  med  Dragen  og  Johannes  Døberen.  I  Rummet 
bag  Alteret,  der  tjener  som  Sakristi,  staar  et  sent-gotisk  Skab  med  rigt  Fiske- 
blæremønster.     I  Kirken   hænge  fire  smukke  Malmlysekroner  fra  2.  Halvdel 


Faaborg. 


583 


af  17.  Aarh.  I  Korets  Nordvæg  er  indsat  en  Mindesten  over  kgl.  Post- 
mester og  Chirurgus  Simon  Hempel,  f  1765,  og  Hustru,  i  sydl.  Korvæg 
en  lign.  over  Apoteker  Frans  Joh.  Gerh.  Bøving,  f  1789,  og  Hustru.  I  det 
nordl.  Sideskibs  vestl.  Del  (Ligkapellet)  er  Gulvet  helt  dækket  med  Ligsten, 
af  hvilke  den  ældste  er  fra  1598  (over  et  Barn),  en  anden  over  Raadmand 
Anders  Christensen  Lybo,  f  1657,  og  Hustru  (udhugne  i  hel  Figur),  en  tredje 
over  Præsten  Morten  Hansen,  f  1639,  og  Hustru,  og  en  fjerde  over  Oberst- 
lieutn.  Conr.  Fr.  Muller,  f  1 802.  I  Ligkapellet  hænge  et  Krucifiks  fra  den  seneste 


Torvet  i  Faaborg  med  Klokketaarnet  i  Baggrunden. 


Middelalder  og  tre  oliemalede  Billeder  af  Borgmestre  (deribl.  Jørgen  Pedersen, 
t  167  5)  eller  Raadmænd  med  deres  Hustruer  og  Børn.  Uden  for  Kirken 
staar  en  Ligsten  over  Raadmand  Niels  Hansen,  f  1639,  og  Hustru  (udhugne 
i  fuld  Figur).  Et  Kedelhus  til  Varmeapparat  tilbyggedes  i  1882  ved  Nord- 
siden; 1894  indlagdes  Gas,  skænket  af  dav.  Sognepræst  F.  J.  Fangel  (f  1895). 
Ved  Restaurationen  1858  fjernedes  nogle  Pulpiturer,  en  Del  Ligsten  og 
Epitafier.  (Se  Indberetn.  til  Nationalmus.  af/.  B.  Løffler,  1886).  I  et  Material- 
skur  ved  Kirken  fandtes  1898  11  af  Træ  udskaarne  Figurer  (deribl.  Gud 
Fader  med  den  korsfæstede  paa  Skødet  og  Christus,  der  farer  til  Himmels), 


584  Svendborg  Amt. 

30  å  36  T.  høje;  de  blive  nu  restaurerede  og  skulle  ophænges  i  Kirken.  — 
Ved  Kirkens  Sydmur  staar  et  Gravminde  (Søjle)  over  Birkedommer  Tobias 
Jantzen,  f  1804. 

Som  Klokketaarn  tjener  det  fra  den  omtr.  1530  nedlagte  St.  Nikolai  Kirke 
tilbagestaaende  Taarn,  i  Lille  Taarngade.  Det  er  opf.  af  røde  Munkesten,  vistnok 
i  2.  Halvdel  af  15.  Aarh. ;  dets  udvendige  Maal  er  14  og  15  Al.,  de  1  x/2 
Al.  tykke  Mure  ere  30  Al.  høje.  Det  er  en  senere  Tilbygning  til  en  i  den 
yngre  romanske  Periode  opf.  Kirke,  hvis  Vestgavl,  der  paa  Ydersiden  (altsaa 
inde  i  Taarnet)  er  prydet  med  3  rundbuede  Blindinger  og  Tandsnit,  endnu 
ses  i  Taarnets  Østmur.  Taarnets  nederste,  med  en  Krydshvælving  dækkede 
Rum  har  været  Kirkens  Forhal;  mod  N.  og  S.  har  der  været  et  fladbuet 
Vindue,  mod  V.  en  spidsbuet  Dør ;  mod  0.  er  der  en  med  smaa  Sten  til- 
muret spidsbuet  Aabning,  der  har  forbundet  det  med  Kirken.  Taarnet  har 
været  afsluttet  med  4  Gavle,  som  senere  ere  blevne  nedbrudte  til  omtr. 
den  halve  Højde,  hvorved  Bygningen  har  faaet  en  ottekantet  Afslutning, 
hvorover  der  er  opsat  et  af  Træværk  (forneden  Eg,  foroven  Fyr)  dannet 
Spir  (til  Fløjstangens  Top  50  AL);  Spiret  har  tidligere  været  spidst.  I 
Taarnet  hænge  tre  Klokker,  hvoraf  den  næststørste  har  Minuskelindskrift 
(„ihelp  jhesus  maria  anna  1",  o:  Støberens  Mærke)  uden  Aarstal  og  skal 
være  kommen  fra  Kjørup  Kirke  (se  S.  474),  og  den  største  er  støbt  1646 
af  Laur.  Jensen  i  Bellinge. 

Byen  har  3  Kirkegaarde:  Den  gamle  Kirkegaard,  ved  Kirken;  1896 
er  der  opført  et  stilfuldt  Ligkapel  i  Spidsbuestil  efter  Tegn.  af  Arkitekt 
Aage  H.  Mathiesen.  Den  gamle  Assistenskirkegaard,  mellem  Øster- 
brogade og  Kysten,  taget  i  Brug  1811;  paa  Kirkegaarden  ligge  bl.  a.  be- 
gravede Agent  Simon  Hempel  Ploug,  f  1831  (Granitstøtte  med  Basrelief), 
og  en  Del  Soldater,  der  døde  paa  Lasaretterne  i  Byen  under  de  slesvigske 
Krige;  paa  Højens  Skraaning  ligge  smaa  Sten  med  Krigernes  Navne;  en 
Mindestøtte  (Granitobelisk)  blev  afsløret  1866.  I  Nærheden  staar  en  Granit- 
mindestøtte  med  Portrætmedaillon  over  cand.  theol.  Hans  Tjellesen  Schmidt, 
f  i  Krigen  1864.  Den  nye  Assistenskirkegaard,  aabnet  1886,  lige- 
ledes ved  Østerbrogade,  har  et  1895  opført  stort  Ligkapel  (Arkitekt, 
Savværksejer  H.  P.  Hansen). 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv,  er  ansat  en  Sognepræst,  der  tillige  er 
Sognepræst  ved  Annekset  Diernisse,  og  en  ordineret  Kateket,  som  er  første 
Lærer  ved  Borgerskolen.  Kirken  ejede  l/l  1899  i  Kapitaler  5960  Kr.,  et 
omtr.  700  □  Al.  stort  Stykke  Jord  foran  Kirken  og  2  Arealer  paa  omtr. 
V2  Td.  Ld.    Dens  Gæld  var   11,560  Kr. 

Raad-,  Ting-  og  Arresthuset,  paa  Hjørnet  af  Torvet  og  Torvegade, 
er  opført  1839—40  (indviet  28/9  1840)  af  Grundmur  i  to  Fløje,  to  Stokv. 
med  høj  Kælder,  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Jakobsen.  Bygningen  kostede 
8000  Rd.,  hvoraf  Salling  Hrd.  med  Brahetrolleborg,  Holstenhus  og  Muckadell 
Birker  betalte  5625;  de  aarl.  Udgifter  betales  med  7/io  a^  Amtsrepartitions- 
fonden  og  3/10  af  Købstaden.  Bygningen  indeholder  bl.  a.  en  Raadhussal 
(i  Hovedfløjen  ud  mod  Torvet),  en  Byraadssal,  Tingstuen  og  flere  mindre 
Værelser  samt  i  Kælderen  Arrestforvarerens  Bolig  og  de  1894  restaurerede 
Arrester;  Plads  for  8  Arrestanter.  (Det  tidligere  Raadhus  laa  paa  samme 
Plads  og  skal  være  opført  af  Materiale  fra  den  nedbrudte  St.  Nikolai  Kirke, 
se  S.  590;  det  blev  ombygget   1753—55  og   1804). 

Det  kommunaleSkolevæsen  omfatter  Faaborg  Borgerskole.    Byg- 


Faaborg.  585 

ningerne  bestaa  af  en  gammel  Bindingsværksbygning  i  1  Stokv. ,  ud  til 
Østergade,  en  grundmuret  Mellembygning,  der  er  opført  1876  og  1892  for- 
øget med  et  Stokv.,  og  en  ud  til  Grønnegade  liggende,  1841  opf.  1  Stokv. 
høj  Bygning,  der  1892  omdannedes  til  Gymnastikhus.  Skolen  havde  1j1 
1899  i  det  hele  17  Klasser,  8  Lærere  og  3  Lærerinder  samt  omtr.  500 
Elever.  —  Teknisk  Skole,  Nørregade,  er  opført  1892  for  37,500  Kr.  af 
Grundmur  i  to  Stokv.  efter  Tegn.  af  Arkitekt,  Savværksejer  H.  P.  Hansen 
med  Tilskud  af  Stat,  Kommune  og  private;  den  har  8  Klasseværelser  og 
gnstl.  135 — 140  Elever  i  Vinterhal vaar et.  —  Realskolen  for  Faaborg  og 
Omegn,  i  Sundstræde,  opr.  1865,  har  Dimissionsret;  ved  Skolen  et  Gym- 
nastikhus.   Desuden  er  der  to  Pigeskoler  og  en  Forberedelsesskole. 

Arbejds-  og  Forsorgelsesanstalten,  lidt  N.  for  Byen  ved  Odense 
Landevej,  eet  Stokv.,  er  oprettet  1872  for  omtr.  24,000  Kr. ;  den  har  Plads 
for  omtr.  40  Lemmer;  Købet  og  Ombygningen  af  Ejendommen  kostede  omtr. 
28,000  Kr.  —  Sygehuset,  N.  for  Byen  ved  Arbejdsanstalten,  er  opført 
af  Amt  og  By  for  45,000  Rd.  efter  Tegn.  af  Fabrikant  J.  R.  Jørgensen; 
det  bestaar  af  en  to  Stokv.  høj  Hovedbygning  og  en  Sidefløj ;  det  er  delt  i 
en  epidemisk  og  en  kirurgisk  Afdeling  med  Plads  til  21  å  26  Senge.  — 
Fattighuset,  Hjørnet  af  Grønnegade  og  Kirkestræde,  benyttes  som  Bolig 
for  trængende  Enker,  navnlig  for  saadanne,  der  have  umyndige  Børn. 

Milde  Stiftelser:  Faaborg  Hospital,  i  Hospitalstræde  lige  over  for 
Kirken,  stiftedes  1696  af  Borgmester  Jacob  Jørgensen,  f  1713,  for  8 
Borgerenker  eller  andre  fattige.  Den  uanselige  Bindingsværksbygning,  der 
laa  i  Ringmuren  om  det  gamle  Kloster  (se  S.  590),  blev  1836  afløst  af 
den  nuv.,  grundmurede,  1  Stokv.  høje  Bygning,  der  opførtes  i  nogen  større 
Afstand  fra  Kirken;  1849  indrettedes  den  til  12  kvindelige  Lemmer;  nu 
er  der  Plads  til  6.  Hospitalet,  der  ejer  en  Kapital  paa  omtr.  12,700  Kr., 
deri  indbefattet  en  Del  Legater,  bestyres  under  Amtmandens  og  Biskoppens 
Overdirektion  og  Sognepræstens  og  Borgmesterens  Inspektion  af  en  For- 
stander. —  Den  Ploug-Hempelske  Stiftelse,  i  Grønnegade,  er  oprettet 
1801  af  Barbara  Kirstine,  f.  Hempel,  f  1826,  Enke  efter  Agent  J.  J.  Ploug 
(t  1800),  men  traadte  først  i  Kraft  1826.  Bindingsværksbygningen,  i  eet 
Stokv.,  med  4  Værelser,  afgiver  Plads  for  8  fattige,  fortrinsvis  af  Stifter- 
indens  Slægt;  Stiftelsen  ejer  en  Kapital  paa  5000  Kr.,  hvis  Renter  til- 
falde Lemmerne,  og  bestyres  af  Sognepræsten,  By  fogden,  Borgmesteren  og 
2  Byraadsmedlemmer.  —  Stiftelsen  af  2.  Januar,  i  Kirkestræde,  en  1863 
opf.  grundmuret  Bygning  i  to  Stokværk  i  gotisk  Stil,  er  bygget  af  en  1846 
stiftet  Forening  af  Borgere;  fra  først  af  var  der  8,  1885  udvidedes  den 
til  17  Friboliger.  Stiftelsen,  der  bestyres  af  5  Mænd,  deribl.  1  Byraads- 
medlem,  ejer  en  Kapital  paa  omtr.  5600  Kr.  foruden  en  Del  Legater.  — 
Et  Børneasyl,  i  Lille  Taarngade,  opr.  1890,  har  Plads  for  omtr.  40 
Børn.  —  Desuden  er  der  en  Hjælpeforening. 

Gasværket,  ved  Strandvejen,  er  anlagt  1865  for  60,000  Kr.,  udvidet 
1875;  den  aarl.  Produktion  er  omtr.  800,000  Kbfd.  —  Vandværket, 
N.  0.  for  Byen  i  Landsbyen  Kalleko  i  Diernisse  Sogn,  er  anlagt  1894  for 
120,000  Kr.;  Vandet  gaar  ved  eget  Tryk  ind  til  Byen;  det  kan  yde  omtr. 
6000  Td.  pr.  Døgn. 

Jærnbanestationen,  ved  Chr.  IX's  Gade,  er  opført  1882  efter  Tegn. 
af  Arkitekt  N.  P.  C.  Holsøe.  Posthuset,  ved  Stationen,  er  opf.  1882,  lige- 
ledes af  Holsøe.  Telegrafstationen  ligger  ved  Havnen.  Toldkammeret, 
smstds.,  er  opført   1837. 


586 


Svendborg  Amt. 


Den  mosaiske  Synagoge,  i  Klostergade,  indviet  7/9  1860,  beliggende 
fcag  ved  den  ældre,  til  hvis  Oprettelse  Bevillingen  gaves  17/2  1804,  er  op- 
ført i  eet  Stokv.  af  røde  Sten  med  takket  Gavl.  Den  mosaiske  Menighed 
har  en  egen  Begravelsesplads  ved  Voigts  Minde. 

Af  andre  Bygninger  nævnes  Præstegaarden  (privat  lejet  Hus),  ved 
Markedspladsen,  Borger-    og  Haandværkerforeningen,  ved  Chr.  IX's 


Vesterport,  set  fra  S.  0. 


Gade,  opf.  1891,  udvidet  1897  efter  Tegn.  af  Fabrikant  J.  R.  Jørgensen; 
et  Højskolehjem;  en  Missionssal  (indrettet  1892);  Arbejdernes  For- 
samlingsbygning,  ved  Odensevejen,  opf.  1898 — 99;  Good-Templar 
Ordenens  Bygning,  med  en  stor  Forsamlingssal,  er  opf.   1898. 

Byen  har  to  Lystanlæg,  Voigts  Minde,  mod  S.  ved  Kysten  og  Svend- 
borgvejen, anlagt  1882  (det  tidligere  „Voigts  Minde",  anl.  1843 — 63,  laa 
paa  Jærnbanestationens  Plads),  med  en  Pavillon  og  en  1884  rejst  Mindestøtte 


Faaborg.  587 

med  Portrætmedaillon  for  Giveren  Agent  L.  P.  Voigt  (f  1859),  og  L  agoni  s 
Minde  paa  den  tidligere  Markedsplads  ud  for  Nørregade  ved  Odensevejen, 
anlagt  1894  (opkaldt  efter  Agent  P.  F.  Lagoni,  f  1879).  Langs  Stranden  gaar 
fra  den  nye  Assistenskirkegaard  til  Havnen  en  smuk  Spaseresti,  „Langelinie". 
Byens  mærkeligste  Fortidsminde  er  den  for  Enden  af  Vestergade  beliggende 
Vesterport.  Det  er  en  omtr.  16  Al.  høj  Bygning  med  rundbuet  Port- 
aabning,  kamtakkede  Gavle  mod  N.  V.  og  S.  0.,  opført  i  den  senere  Middel- 
alder af  røde  Munkesten  i  Munkeskifte.  Den  har  faaet  Lov  til  at  blive 
staaende  (flere  Gange,  saaledes  1745,  1806  og  1879,  har  det  været  fore- 
slaaet  at  nedbryde  den),  men  er  bleven  meget  forvansket  i  Tidens  Løb.  Ved 
en  1879  foretagen,  meget  uheldig  „Istandsættelse"  gjordes  Portaabningen 
større,  den  overspændtes  med  en  Tøndehvælving  (tidligere  havde  den  3 
Hvælvinger,  fra  1839  stod  den  aaben  indtil  Tagværket),  Gavlkammene 
forandredes,  de  to  nederste,  fladbuede  Vinduesaabninger  paa  Nordvestsiden  (se 
Vignetten  S.  580)  tilmuredes,  og  de  to  øverste  omsattes,  og  Sydøstsidens 
tre  gamle  Vinduesaabninger  tilmuredes.  Hele  Portbygningen  blev  pudset 
med  graa  Cement,  og  der  blev  trukken  Baand  og  Gesimser.  En  Sten  med 
Indskrift,  der  beretter,  at  Portens  Tagværk  afbrændte  1728  og  istandsattes 
1770  (det  da  opsatte  Tagværk  er  af  Fyr),  og  som  før  sad  over  Portaab- 
ningen paa  Nordvestsiden,  er  nu  indsat  indvendig  paa  Nordvestsiden.  I 
Portens  Sydvestside  findes  en  tilmuret,  fladbuet  Døraabning,  der  tidligere 
førte  ind  til  en  nu  nedrevet  Accisebod  (se  „Arkitekten"  1895  S.  556; 
Beretn.  og  Opmaaling  ved  Arkitekt  A.  Mathiesen,  i  Nationalmus.). 

Indbyggertallet  var  1.  Feb.  1890:  3677  (1801  havde  Byen  1061, 
1840:  2110,  1860:  3120,  1880:  3476).  Erhverv  1890:  309  levede 
af  immat.  Virksomhed.,  1545  af  Industri,  900  af  Handel,  190  af  Søfart, 
140  af  Fiskeri,  114  af  Jordbrug,  289  af  forskellig  Daglejervirksomh., 
131  af  deres  Midler,  55  nøde  Almisse,  og  4  hensade  i  Fængsel.  Ved 
Siden  af  Haandværk  er  Handel  og  Skibsfart  af  stor  Betydning.  Trafikken  med 
Sønderjylland  er  ret  anselig. 

Af  fremmede  Varer  fortoldedes  1897  bl.  a. :  Bomulds-  og  Linned- 
garn 1802  Pd.,  Bomulds-  og  Linnedmanufakturvarer  5839  Pd.,  uldne  Manu- 
fakturvarer 7152  Pd.,  Vin  24,355  Pd.,  andre  Spirituosa  å  8°  818  Vrtlr., 
Glas  og  Glasvarer  12,267  Pd.,  Humle  1767  Pd.,  Kaffe  65,456  Pd.,  Olier 
120,057  Pd.,  Risengryn  og  Rismel  24,063  Pd.,  Salt  234,221  Pd.,  Sukker, 
Mallas  og  Sirup  28,113  Pd.,  Tobaksblade  og  Stilke  14,882  Pd.,  fabrikeret 
Tobak  og  Cigarer  13,663  Pd.,  Stenkul  18,130,493  Pd.,  toldpligtige  Metaller 
og  Metalvarer  256,529  Pd.  samt  Tømmer  og  Træ  1478  Clstr.  og  834 
Kbfd.  Desuden  tilførtes  der  fra  andre  indenlandske  Steder  en  Del  fortol- 
dede Varer.  Af  indenlandske  Frembringelser  udførtes  til  Udlandet 
bl.  a.  900  Td.  Hvede,  2284  Td.  Byg  og  12,750  Pd.  Kød.  Til  indenlandske 
Steder  uden  for  Øen  udskibedes  bl.  a.  3000  Td.  Byg,  54,786  Pd.  Ost, 
30,240  Snese   Æg,    3653  Pd.    Kalkuld    og   110,803  Pd.    Huder    og  Skind. 

Ved  Udg.  af  1897  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  143  Fartøjer 
og  maalte  Baade  med  i  alt  2976  Tons,  deribl.  2  Dampskibe  paa  27  T. 
og  30  H.  Kraft.  Fra  Udlandet  indkom  425  og  udgik  363  Skibe  med  resp. 
12,138  og  1092  T.  Gods;  fra  Indlandet  indkom  510  og  udgik  474  Skibe 
med  resp.   5893  og  3746  T.  Gods. 

Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde  1897,  efter  Fradrag  af  Godtgørelser, 


588  Svendborg  Amt. 

56,710  Kr.  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  5433  Kr.,  i  alt  62,143  Kr. 
j£6735  Kr.  mere  end  i  1896).  Brændevinsbrændingsafgiften  indbragte, 
efter  Fradr.  af  Godtgørelser,  23,011  Kr.  (5412  Kr.  mere  end  i  1896).  Der 
produceredes  270,584  Potter  å  8°,  hvoraf  1050  udførtes  til  Udlandet. 

I  Faaborg  afholdes  aarl.  Markeder:  2.  Tirsd.  i  hver  Maaned  undt.  Juni, 
Juli  og  Aug.,  med  levende  Kreaturer,  1  i  Feb.  med  Heste,  1  i  Feb.  og 
1  i  Marts  med  Heste  og  Kvæg,  1  i  Juni  med  Heste,  1  i  Okt.  med  Kvæg 
og  Faar  og  1  i  Nov.  med  Heste,  Kvæg  og  Faar.  Torvedag  hver  Tirsdag, 
Torsdag  og  Lørdag. 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  nævnes:  Dansk  Vin-  og 
Konservesfabrik  (betydelig  Produktion  af  Konserves  og  Syltetøjer,  Landets 
ældste  og  største  Frugtvinfabrik,  beskæftiger  omtr.  50  Arbejdere);  Bayersk- 
og  Hvidtølbryggeriet  „Sydfyn"  (Aktieselsk.,  opr.  1898,  Aktiekapit.  90,000 
Kr.,  beregnet  paa  en  aarl.  Produktion  af  omtr.  3000  Td.  bayersk  og  2500 
Td.  Hvidtøl);  et  stort  Andelss vineslagteri  (beskæftiger  20  Mænd  og  3  Kvinder; 
har  kostet  94,000  Kr.  at  anlægge);  2  Cementstensfabrikker,  hvoraf  den  ene 
beskæftiger  omtr.  25  Arbejdere  og  aarl.  producerer  omtr.  700,000  Cement- 
tagsten foruden  Kloakrør  og  Cementfliser;  1  Træuldsfabrik ;  i  Klædefabrik 
og  Dampvæveri ;  2  Uldspinderier;  Tapetfabrikken  „Fiona"  (Aktieselsk.,  opr. 
1897,  Aktiekap.  160,000  Kr.);  1  Papirfabrik;  1  Dampbrænderi  (Aktieselsk., 
opr.  1896,  Aktiekap.  100,000  Kr.);  1  Maskinfabrik  og  Jærnstøberi;  1  Gær- 
fabrik; 1  Tobaksfabrik;  1  Bomuldsvæveri ;  1  Skibsbyggeri;  1  Fiskerøgeri; 
1  Savværk;  2  Bogtrykkerier  m.  m. 

I  Faaborg  udgives  2  Aviser:  „Faaborg  Avis"  og  „Faaborg  Folketidende" 
(eller  „Sydfynsk  Dagblad"). 

Kreaturhold  1893:  128  Heste,  199  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  178  Køer), 
9  Faar,   181  Svin  og  6  Geder. 

Byens  Øvrighed  bestaar  af  en  Borgmester,  der  tillige  er  Byfoged  og 
By-  og  Raadstueskriver  i  Faaborg  samt  Herredsfoged  og  Herredsskriver  i 
Salling  Herred,  og  et  Byraad,  der  foruden  af  Formanden  (Borgmesteren) 
bestaar  af  9  valgte  Medlemmer.  Staaende  Udvalg:  a)  for  Havnevæsenet,  b) 
for  Kasse-  og  Regnskabsvæs.,  c)  for  Fattigvæs.,  d)  for  Alderdomsunder- 
støttelse,  e)  for  Skolevæs.,  f)  for  Brolægnings-  og  Vejvæs.,  g)  for  Gas- 
værket, h)  for  Vandværket,  i)  for  Renovationen. 

Finansielle  Forhold  1897.  Indtægter:  Skatter  50,769  (deraf 
Grundsk.  771,  Hussk.  7162,  Formue-  og  Lejlighedssk.  41,738,  lignet  paa 
Hrtk.  624  og  paa  Landdistr.  474),  Afgifter  ifl.  Næringsloven  3383,  Ind- 
tægt af  Aktiver  20,146  Kr.  (deraf  Gasværk  8972,  Vandværk  9475);  Ud- 
gifter: Bidrag  til  Stat  1245,  til  Amt  185,  til  Amtsskolefond  1279,  Byens 
Bestyrelse  4188,  Fattigvæs.  9685,  Alderdomsunderst.  11,082  (Tilskud  fra 
Stat  5116),  Skolevæs.  15,776,  Rets-  og  Politivæs.  4781,  Medicinalvæs. 
3907,  Gader  1737,  Belysn.  2629,  Renlighed  2777,  Vandforsyning  6128, 
Højtidsoffer  2770,  Bidrag  til  Kirken  2121  Kr.  Kommunen  ejede  31/i2  1897 
i  Kapitaler  11,978,  i  faste  Ejendomme  205,681  Kr.;  dens  Gæld  var  225,892 
Kr.  For  1899  var  Skatteproc.  for  Afgiften  paa  Formue  og  Lejlighed  57/io 
pCt.;  den  anslaaede  Indtægt  var  1,182,900  Kr.,  deraf  var  skattepligtig  Ind- 
tægt 818,000  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme:  Raadhuset,  to  Skoler  med  Gymnastik- 
lokale, Arbejds-  og  Forsørgelsesanstalten,  Sygehuset,  Fattighuset,  Hospitalet, 


Faaborg.  589 

Gasværket,  Vandværkets  Grund,  et  Sprøjtehus,  et  Vognskur  til  Ligvognen; 
desuden   6    smaa  Jordlodder  med  omtr.   1/2  Td.  Hrtk. 

Byens  Politikorps  bestaar  af  1  Lieutenant,  2  Underofficerer,  24  menige 
og  1  Tambur,  Brandkorpset  af  1  Brandinspektør,  1  Vicebrandinspektør, 
3  Assistenter,  20  Underassistenter  og  190  menige. 

I  Sydfyns  Diskontobank  (opr.  1893)  er  Aktiekapitalen  100,000  Kr.; 
Indiaans-  og  Foliokontoen  var  31/12  1897  781,472,  Vekselkontoen  362,338 
Kr.  —  I  Faaborg  Spare-  og  Laanekasse  (opr.  8/10  1846)  var  Spa- 
rernes saml.  Tilgodehav.  ^/s  1897  6,833,757  Kr.,  Rentefoden  372— 33/5 
pCt,  Reservefonden  649,952  Kr.,  Antal  af  Konti  8820.  —  I  Arbejderen, 
Spare-  og  Præmiebank  for  F.  og  Omegn  (opr.  6/3  1870),  var  Sparernes 
saml.  Tilgodehav.  31/3  1897  531,728  Kr.,  Rentefoden  3%  pCt,  Reserve- 
fonden 29,400  Kr.,    Antal  af  Konti  822. 

Begyndelsen  til  den  nuv.  Havn  gjordes  1723,  da  der  byggedes  en  ny, 
60  Al.  lang  Skibsbro;  ved  Midten  af  18.  Aarh.  forlængedes  Broen  betyde- 
ligt, og  der  opførtes  i  den  følgende  Tid  Bolværker  m.  m.;  i  19.  Aarh.  er 
der  foretaget  store  Udvidelser,  og  det  store  Areal  N.  V.  for  Havnen  (hvor 
Svineslagteriet  ligger)  indvandtes  ved  Opfyldning;  i  de  seneste  Aar  er  Havnen 
uddybet,  saa  at  den  nu  for  en  Dels  Vedk.  har  en  Dybde  af  16 — 17  F. 
(1837  :  10V2  F.).  Havnens  Størrelse  er  omtr.  40,000,  Havnepladsens  80,000 
□  AL,  Bolværkernes  Længde  omtr.  1100  Al.  Havnevæsenet  bestyres  af 
det  af  Borgmesteren,  2  Byraadsmedlemmer  og  1  Medlem  uden  for  Byraadet 
bestaaende  Havneudvalg.  Havnekassens  Aktiver  vare  1/1  1899  24,985,  dens 
Passiver  61,600  Kr. ;  den  aarl.  Indtægt  af  Havne-  og  Bropenge  er  omtr. 
16 — 17,000  Kr.  Paa  det  østl.  Havnehoved  er  der  et  rødt  Fyr.  Ved  Dyre- 
borg er  der  en  fast  Lods  og  en  Reservelods,  som  lodse  til  Svendborg, 
Assens,  Aarøsund  og  Kegenæs  paa  Als. 

I  gejstlig   Henseende   er   Diernisse   Sogn  Anneks   til  Faaborg  Købstad. 

Faaborg  hører  til  6.  Landstingskreds  og  Svendborg  Amts  4.  Folke- 
tingskreds, for  hvilken  den  er  Valgsted,  Svendborg  Amtstue-  (Svend- 
borg) og  Faaborg  Lægedistrikt  (Distriktslægen  bor  her)  og  har  et 
Apotek  (/.  A.  E.  Berg,  Optegn,  om  F.  Apotek  1737-1887,  Manuskr.  i 
Rigsarkivet).  Den  hører  til  3.  Udskrivningskreds'  27.  Lægd  og  er 
Sessionssted  for  Lægderne   1  —  32. 

Ved  Faaborg  Toldsted  er  ansat  en  Told  forvalter,  en  Toldkontrollør 
og  tre  Toldassistenter,  ved  Postvæsenet  en  Postmester  og  to  Ekspedi- 
enter, ved  Telegrafvæsenet  en  Bestyrerinde.  Ved  Fyns  Telefon- 
selskab staar  Faaborg  i  Forbindelse  med  Fyns  andre  Byer. 

Om  Faaborg-Ringebanen  se  S.  347.  I  Driftsaaret  1897 — 98  befor- 
dredes pr.  Bane  til  F.  34,208,  fra  F.  33,239  Personer;  Totalvægten  af 
Gods,  Kreaturer  osv.  ankommen  til  F.  var  124,817,  afgaaet  fra  F.  200,645 
Cntr.  Faaborg  er  i  regelmæssig  Dampskibsforbindelse  med  Kjøbenhavn, 
Svendborg,  Flensborg  og  Sønderborg. 


Historie.  Byen  nævnes  første  Gang  i  det  under  Svendborg  (S.  578)  omtalte 
Diplom  af  1229,  da  den  med  andet  Gods  skænkedes  af  Vald.  Sejr  til  hans  Sviger- 
datter Eleonore,  og  her  saa  vel  som  i  Vald.  Jordeb.,  hvor  den  med  sit  Tilliggende 
er  ansat  til  30  Mark  Guld,  kaldes  den  Foburgh  (paa  Latin  kaldes  den  Faviburgum). 


590  Svendborg  Amt. 

Byen  fik  sine  første  Privilegier  af  Vald.  Sejr,  bekræftede  af  Kong  Abel  14/7  1251  og 
mange  Gange  senere  bekræftede  og  udvidede,  saaledes  flere  Gange  af  Erik  Menved 
^  288,  1297  og  1313),  1302  af  Eriks  Brødre  Chrf.  og  Vald.,  1325  af  Chrf.  II,  1413 
af  Erik  af  Pommern,  1442  af  Chrf.  af  Bayern,  1452  af  Chr.  I,  1524  af  Fr.  I,  1538  af 
Chr.  III,  1560  af  Fr.  II,  1597  af  Chr.  IV  og  1648  af  Fr.  III.  Den  var  i  Middelalderen 
en  ret  anselig  By,  som  havde  et  Vor  Frue  Gilde  (første  Gang  nævnt  1377),  og 
den  fik  ogsaa  i  Slutn.  af  Middelalderen  sit  Kloster. 

Det  var  et  Helligaandskloster,  som  ved  Aar  1477  stiftedes  af  Ridderen  Fred. 
Barsebek,  Væbneren  Claus  Krumstrup  m.  fl.  Det  indrettedes  straks  baade  som  Kloster 
og  som  Hospital  og  befolkedes  med  en  Prior  og  Munke,  der  fulgte  den  hellige  Augu- 
stins  Regel.  Ligesom  Helligaandshusene  i  Kjøbenhavn,  Malmø,  Aalborg  og  Randers 
blev  Faaborgklosteret  underlagt  Helligaandsordenens  Moderstiftelse,  Hospitalsklosteret 
ved  Rom,  og  kom  derved  til  at  nyde  godt  af  flere  af  de  mange  Friheder,  som  vare 
tilstaaede  dette,  saaledes  navnlig  af  den  indbringende  Ret  til  at  meddele  Aflad  (ved 
en  Pavebulle  af  1515  blev  denne  Ret  dog  midlertidig  suspenderet).  I  øvrigt  havde  Faa- 
borg Helligaandshus  sine  væsentligste  Indtægter  af  det  meget  Jordegods,  det  efter  - 
haanden  havde  erhvervet  ikke  alene  i  Byen,  men  ogsaa  rundt  om  i  Landet  (i  Fyn, 
i  Nørrejylland  og  paa  Als);  saaledes  havde  Præsten  Peder  Sture  1487  givet  det  5 
Gaarde  i  Lysabild  paa  Als  som  Vederlag  for  Afholdelsen  af  en  dagl.  Messe  i  Kloster- 
kirken; 1497  fik  det  af  Ridderen  Markvard  Rønnov  til  Hvidkilde  2  Gaarde;  1515 
skænkede  Just  Urne  det  noget  Jordegods  for  sammen  med  Hustru  og  Forældre  at 
blive  optagen  i  den  Helligaands  Broderskab  og  blive  indskreven  i  Munkenes  Bønne- 
bøger. Af  Chr.  II  fik  det  1520  Tilsagn  om  Sognekirken  i  Faaborg  med  al  dens 
Rente  og  Rettighed  efter  den  dalevende  Præsts  Død;  Gaven  stadfæstedes  1528,  men 
kom  sikkert  aldrig  Helligaandshuset  til  Gode.  Thi  ved  Udgangen  af  1530  eller 
maaske  noget  senere  ophørte  Munkelivet  her,  og  Klosteret  forvandledes  til  et  blot 
Hospital  under  Ledelse  af  en  „Prior"  og  en  af  Byens  Borgere;  allerede  1540  blev 
Hospitalet  dog  nedlagt  og  alt  dets  Tilliggende  overdraget  Odense  Hospital  (se  S.  327). 
Chr.  III  gav  Byen  1539  Klosterkirken  til  Sognekirke,  som  hvilket  den  endnu  bruges, 
i  Stedet  for  den  gamle  Bykirke,  som  Kongen  betingede  sig  til  et  Kornhus,  og  et  Par 
Dage  efter  fik  Borgerne  ved  et  Kongebrev  Tilladelse  til  at  udtage  alt  Inventariet 
af  Bykirken  (St.  Nikolai)  og  anbringe  det  i  Helligaandskirken  (23/2  1550  gav  Kongen 
Borgerne  Lov  til  at  nedbryde  den  gamle  Bykirke  og  benytte  Materialerne  til  Vedlige- 
holdelsen af  Helligaandskirken,  en  Bestemmelse,  der  ls/n  1550  ændredes  til,  at  de 
maatte  bruge  den  gamle  Kirke  til  deraf  at  lade  gøre  et  Raadhus).  De  andre  Dele  af 
Klosteret  forsvandt  derimod  i  Løbet  af  16.  eller  17.  Aarh.  (for  Resens  Tid).  Mulig 
have  de  dannet  en  trefløjet  Bygning,  der  i  Forbindelse  med  Kirken  som  fjerde  og 
søndre  Fløj  have  omsluttet  en  firkantet  Gaardsplads.  I  alt  Fald  har  i  Middelal- 
deren et  to  Stokv.  højt  Hus,  hvis  Fundamenter  delvis  bleve  fundne  1895,  stødt  op 
omtr.  under  en  ret  Vinkel  til  Korets  Nordside,  og  et  andet  har  stødt  op  til  det  nordl. 
Sideskib   (se  S.  581).    ø.  for  Byen  skal  der  i  Middelalderen  have  staaet  et  Kapel. 

Faaborg  har  utvivlsomt  i  Middelalderen  været  omgivet  af  en  Befæst nin  g,  hvoraf 
den  endnu  staaende  Vesterport  har  været  et  Led.  Af  andre  Porte  nævnes  Strand- 
porten og  Klosterporten,  hvilke  vare  til  endnu  paa  Resens  Tid,  Østerporten  og 
Jomfruporten.  Disse  sidste  saa  vel  som  alle  Spor  af  Grave  og  Volde  vare  forsvundne 
paa  Resens  Tid.  I  Danske  Atlas  (VI  S.  787)  omtales  et  dengang  endnu  eksisterende 
Kort  i  Krigskaneelliet,  hvorpaa  Byen  var  aftegnet  med  Volde.  Befæstningen  har  vel 
i  alt  Fald  staaet  ved  Magt  i  Grevens  Fejde,  da  Byen  blev  indtaget  og  afbrændt. 
Ligeledes  led  den  betydeligt  i  Svenskekrigen  1658 — 60;  1660  vare  40  Gaarde  og 
Boliger  nedbrudte  af  Fjenden,  Byen  havde  maattet  udrede  til  de  danske  og  hollandske 
Troppers  Indkvartering  omtr.  12,500  Rd.,  desuden  store  Kontributioner  til  Fjenden, 
og  kun  5  eller  6  Borgere  kunde  betale  Skat;  1672  havde  den  841  Indb.  Dens  Handel 
og  Skibsfart  begyndte  dog  atter  at  blomstre  op  i  Slutn.  af  17.  Aarh.,  men  under 
den  store  nordiske  Krig  led  den  igen  stort  Afbræk  ved  de  svenskes  Kaperier.  Des- 
uden har  Faaborg,  som  det  synes,  i  usædvanlig  Grad  været  hjemsøgt  af  Sygdomme 
og  især  af  Ildebrande.  Aar  1593-94  og  flere  Gange  led  den  under  Pesten;  1612  brændte 
en  stor  Del  af  Byen;  1620  gav  Kongen  den  3  Aars  Skattefrihed,  fordi  den  for  nogen 
Tid  siden  var  afbrændt;  16/7  1672  brændte  hele  Østergade;  28/9  1715  siges  den  bedste 
Del  af  Byen  at  være  gaaet  op  i  Luer,  hvorfor  de  brandlidte  fik  6  Aars  Konsum- 
tionsfrihed  og  Toldfrihed  for  indførte  Bygningsmaterialer,  og  14/10  1728  brændte  49 
Gaarde  i  Vestergade,  Korsgade  og  Grønnegade.  Et  Vidnesbyrd  om  de  hyppige  Ilde- 
brande er  Magistratens  Forbud  af  29/10  1 750  mod  Tobaksrygning  paa  Gaderne  samt 
i  Baghuse,  paa  Lofter  og  i  Lader.    Aar  1681  hærgedes  Byen  og  Omegn  af  en  stor 


Faaborg. 


591 


Misvækst,  der  efterfulgtes  af  en  pestagtig  Sygdom;  i  et  Raadstuevidne  af  1682  siges: 
„De  bedste  Borgerfamilier  ere  bortdøde  siden  Ny taarsdag  1681  af  den  store  Svaghed, 
der  herskede  i  Byen.  En  Del  af  de  hejstbeskattede  have  begivet  sig  paa  Landet  og 
forpagtet  Gaarde,  fordi  de  ej  vidste,  hvad  de  skulde  nære  sig  af  i  Byen,  thi  Handel 
og  Skibsfart,  som  har  været  denne  Bys  meste  Næring,  er  nu  næstendels  ødelagt". 
I  18.  Aarh.  førte  Faaborg  en  hensygnende  Tilværelse;  1769  havde  den  1136,  1801 
endog  kun  1061  Indb.  I  19.  Aarh.  har  den  derimod  paa  Grund  af  sin  Handel  især 
med  Korn  taget  et  anseligt  Opsving,  saa  at  Indbyggertallet  nu  er  over  3  Gange  saa 
stort  som  i  1801. 

Faaborg  har  haft  en  Latinskole,  der  nævnes  første  Gang  1551  og  ophævedes 
1740;   Skolen  laa  i  Nærheden  af  Kirken,   omtr.   hvor  nu  Stiftelsen  af  2.  Jan.  ligger. 

Paa  en  Mark  tæt  Q.  for  Faaborg  er  der  1895  afdækket  Rester  af  en  mindre,  fir- 
sidet  Bygning  af  Munkesten,  murede  i  Ler,  vistnok  en  Teglovn  fra  16.  Aarh. 

Litt. :  Stephan  Jørgensen,  Efterretn.  om  F.  Kjøbstad,  Odense  1816.  —  A.  Schrøder. 
Meddelelser  om  F.  Købstad  fra  ældre  og  nyere  Tid,  Faaborg  1866.  —  S.  Jørgensen, 
Efterretn.  om  F.  Kjøbstad,  Faaborg  1877.  —  Aktstykker  til  Oplysn.  især  af  Danm. 
ndre  Forh.  I  S.  123  flg.  og  II  S.  1  flg.,  Odense  1841  og  1845.  —  111.  Tid.  22/n 
1896.  —  Faaborgiana,  i  Osts  Arkiv  VIII  S.  231  flg.,  IX  392  flg.  og  XIII  17  flg. 


Nyborg 


^7* 


yborg    Købstad    ligger   i    Vin- 
dinge  Herred    under    55°  18' 


Mil, 


41,41"  n.  Br. 
47'  0,18"  v. 
(beregnet  for 
Spids).      Byen 


og  under  1 ° 
L.  for  Kbh. 
Kirketaarnets 
ligger    smukt 


og    fra  Korsør    ad  Søvejen    31/ 


paa  et  mod  Stranden  skraa- 
nende  Terræn ,  omgivet  af 
skovklædte  Bakker,  ved  det 
inderste  af  Nyborg  Fjord,  som 
mod  0.  beskyttes  af  den 
mod  S.  0.  udskydende  Halvø 
Østerø,  der  ender  i  Knuds- 
hoved. Byen  selv  ligger  tem- 
melig lavt;  ved  Kirketaarnets 
Sydside  er  der  19,9  F. ,  6 
M.,  ved  Torvets  Sydøsthjørne 

17,3  F.,  5>4  M-J  det  høJeste 
Punkt  paa  Voldene,  ved  den 
nordvestlige  Bastion,  er  73 
F.,  23  M.  Afstanden  fra 
Odense  er  omtr.  3  J/2 ,  fra 
Svendborg  4  Mil  (ad  Jærn- 
36,9  Ku.) i  fra  Kjerteminde 
Byens  største  Udstrækning  fra 


592  Svendborg  Amt. 

V.  til  0.  er  omtr  2100  AL,  fra  N.  til  S.  er  den  omtr.  1400  Al.  Da  Nyborg 
Fæstning  nedlagdes  %  1869  (ifl.  Lov  af  26/2  s.  Aar),  tilskødede  Regeringen 
Kommunen  1871  Jorderne  (omtr.  85%  Td.  Ld.,  hvoraf  24  Vandareal)  for 
50,000  Kr.,  hvorefter  en  Del  af  Voldene  sløjfedes  og  store  Partier  af  det 
indvundne  Terræn  afhændedes.  Nu  staa  af  Voldene  kun  tilbage  enkelte 
Stykker  mod  V.  og  mod  N.  0.  Store  Dele  af  det  tidligere  Fæstningsterræn 
ere  bebyggede,  og  der  er  opstaaet  nye  Kvarterer  eller  Forstæder,  saaledes 
Kvarteret  mod  N.  uden  for  Landporten  omkring  Christianslundsvej,  Holmen 
mod  S.  0.,  Birkhoved  mod  N.  0.  og  Dyrehavevejen  (Avnslev  Sogn),  der 
ligger  som  en  Krans  langs  Fjorden.  Hovedgaderne  i  den  gamle  By  ere  de 
fra  V.  til  0.  parallelt  løbende :  Nørregade,  der  gaar  fra  Torvet,  Mellemgade, 
som  mod  0.  fortsættes  i  Kirkestræde  og  Østergade,  og  Kongegade,  som 
mod  0.  udmunder  i  Adelgade,  der  fører  ned  til  Havnen.  Flere  af  de  mindre 
Gader  ere  ret  snævre.  Den  gamle  By  indrammes  mod  N.,  0.  og  S.  af 
Stadsgraven,  inden  for  hvilken  gaar  mod  N.  Nørrevoldgade  og  mod  S. 
Vester-  og  Østervoldgade  („Boulevarderne"),  medens  Slottet  ligger  mod  V. 
Mod  N.  gaar  Vejen  gennem  Stendamsgade  og  Landporten  forbi  Kirkegaarden 
ud  til  Odensevejen,  mod  S.  gaar  Vejen  langs  Dæmningen  ud  til  Svendborg- 
vejen V.  om  Fjorden.  En  stor  Del  af  Bygningerne  ere  i  flere  Stokværk; 
navnlig  i  de  nye  Kvarterer  har  der  rejst  sig  en  Del  nymodens  høje  Huse. 
Af  ældre  Bygninger  ere  kun  faa  bevarede,  idet  Byen  for  en  stor  Del  er 
nyopbygget  efter  den  sidste  store  Brand   1797. 

Byens  Købstadsgrund  udgjorde  Marts  1899  2,884,502  □  Al.  (omtr. 
206  Td.  Ld.),  Markjorderne  (3  adskilte  Dele)  omtr.  1267  Td.  Ld.  Byen 
havde  da  52  Gader  og  Stræder  og  1  Torv.  Husenes  Antal  var  ved 
Folketællingen  1890  464  (Marts  1899:  595,  deraf  paa  Købstadsgrunden 
547).  Fladeindholdet  af  Byen  med  Markjorder  var  ved  Opgørelsen  1896: 
1473  Td.  Ld. ;  deraf  vare  besaaede  601,  Afgræsning,  Høslæt,  Brak  og  Eng 
186,  Kær  og  Fælleder  229,  Haver  67,  Skov  209  (Fredeskov  64,  Teglværkskov 
96  og  Christianslund  Skov  49  Td.  Ld.),  Stenmarker  m.  m.  27,  Veje  og  Bygge- 
grunde 133,  Vandareal  22.  Det  saml.  Hartkorn  var  Vi  1895  108  Td.; 
deraf  hørte  27  til  9  Gaarde  og  7  til  38  Huse  (henholdsvis  6  og  33  dreves 
fra  Ejendomme  i  Byen);   75  Td.  hørte  ikke  til  noget  særskilt  Jordbrug. 

Bygningernes  saml.  Brandforsikringssum  var  x/i  1899  10,154,854 
Kr.  (Antal  af  Forsikringer  640). 


Af  Byens  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  nævnes: 
Kirken,  tidligere  kaldet  Vor  Frue  Kirke,  er  en  anselig,  treskibet  Murstens- 
bygning, bestaaende  af  Langskib  og  Kor  ud  i  eet  med  flad  Altervæg  mod 
0.,  Taarn  mod  V.  og  to  Korsarme  mod  N.  og  S.;  den  udvendige  Længde 
er  65,  Bredden  48  Al.  I  Tidens  Løb  er  Kirken  undergaaet  store  For- 
andringer. Den  oprindl.  Del,  de  4  vestligste  Hvælvingsfag  af  Midtskibet 
og  af  hver  af  Sideskibene,  er  opført  i  den  gotiske  Tid,  ifl.  en  Præsteberetn. 
fra  1623  i  Aaret  1388.  I  Begyndelsen  af  15.  Aarh.  byggedes  op  til 
Kirkens  Sydside,  ved  Vestenden,  to  Kapeller,  St.  Gertruds  og  Steen  Basses, 
det  første  bekostet  af  Medlemmerne  af  St.  Gertruds  Gilde,  det  andet  af 
Lensmanden  paa  Nyborg  Slot,  Hr.  Steen  Basse,  som  1427  stiftede  et  Vikarie 
i  Kapellet.    Vistnok  i  2.  Halvdel  af  16.  Aarh.  forlængedes  Kirken  mod  0., 


Traf*.  j3*sk 


IB8M  afrFABrrmrr. 


.lTl£Uwl-t  lith-Xfnh 


Nyborg. 


593 


hvert  Skib  med  2  Hvælvingsfag  (mulig  stod  der  fra  først  af  et  mindre  Kor, 
som  da  nedbrødes),  og  paa  Nordsiden  tilføjedes  et  Sideskib,  saaledes  at 
Kirken  nu  fik  4  jævnsides  liggende,  lige  lange  Skibe,  hvert  med  6  Kryds- 
hvælvingsfag;  hertil  kom  som  en  Art  5.  Sideskib  de  ovennævnte  to  Kapeller 
med  i  alt  3  Krydshvælvinger.  1581  opførtes  det  store  Taarn  i  V.,  for- 
oven af  Mursten,  forneden  af  hugne  Kampesten  (disse  hidrøre  muligvis  fra 
de  nedlagte  Gammel-  og  Hjulby  Kirker).  1588 — 89  opsattes  Taarnets 
slanke  Spir  (hver  Lands- 
bykirke i  Fyn  maatte 
hertil  yde  1/2  Dir.)  og 
Aar  1600  det  lille  Spir 
paa  Kirkens  Østgavl. 
Taarnets  Højde  er  i  Mur- 
værket 39  AL,  med 
Spiret  1 04  Al.  I  denne 
Skikkelse  stod  Kirken 
indtil  19.  Aarh.,  dåden 
undergik  forskellige  Re- 
parationer ,  saaledes  i 
1805  (kostede  9000 
Rd.),  1822,  1834—35 
(10,000  Rd.)  og  1858. 
187  0 —  7 1  foretoges  en 
sidste,  større  Restaura- 
tion og  delvis  Ombyg- 
ning af  Kirken,  ved 
Arkit.  V.  Tvede  (til 
Minde  herom  indsattes 
i  Kirken  en  Sten  med 
Indskr.,  hvoraf  ses,  at 
Udgifterne,  omtr.  40,000 
Rd.,  afholdtes  af  Kirkens 
egne  Midler) ;  ved  denne 
Lejlighed  nedbrødes  det 
nordl.  Sideskib,  og  i  Ste- 
det for  opførtes  nordre 
Korsarm;  af  de  to  Ka- 
peller paa  Sydsiden  ind- 
rettedes ved  Nedbryd- 
ning af  den  vestl.  Del 
søndre  Korsarm.  Kirken 
fremtræder   nu   som   en 

treskibet  Korskirke  i  Spidsbuestil  med  takkede  Gavle,  og  staar  udvendig 
med  udfugede  røde  Mursten,  indvendig  med  let  Dekoration  af  Hvælvin- 
gerne. Midtskibets  Mure  hvile  paa  2  Rækker  svære,  med  Spidsbuer  for- 
bundne, mangekantede  og  rigt  profilerede  Piller  (5  fritstaaende  og  2  Væg- 
piller i  hver  Række);  Krydshvælvingernes  Ribber  samle  sig  i  den  oprindl. 
Del  af  Kirken  paa  Kragsten  med  udhugne  Menneskehoveder. 

Altertavlen,    bekostet   1834,   er  malet  til  Dels  af  C.  V.  Eckersberg:   i 
Midten  Bjærgprædikenen,  ved  Siderne  og  foroven  allegoriske  Figurer  (Troen, 

Trap.-    Danmark,  3.  Udg.    III.  38 


Nyborg  Kirke. 


594  Svendborg  Amt. 

Haabet  og  Alvisheden).  Malmlysestagerne  ere  skænkede  1649  af  Raadmand 
Niels  Bosen  og  Hustru  Inger  Jensdatter.  Prædikestolen  og  Lydhimlen 
ere  gode  Snitværksarbejder  fra  Renæssancetiden  (med  bibelske  Fremstillinger, 
Evangelisterne,  en  Christusfigur  o.  a.) ;  Prædikestolen  er  forfærdiget  1653  af 
„Mester  Andreas  Bildthugger"  i  Odense  af  to  ældre  Prædikestole,  af  hvilke 
den  ene  1605  blev  skænket  af  Borgmester  Mads  Lerche  til  det  nyopførte 
Kapel  uden  for  Byen  i  Humlevænget,  og  den  anden,  istandsat  1620  af  Karen 
Skram,  stod  paa  Nyborg  Slot  (se  „Fædrelandet"  187  5  Nr.  196).  Døbefonten, 
af  hvidt  Marmor,  er  ny  (bekostet  1876);  den  gamle  Font  af  Granit  med 
udhugne  Hoveder  paa  Fodstykket  stod  en  Tid  paa  Kirkegaarden ;  nu  er  den 
i  Præstegaardens  Materialhus,  hvor  ligeledes  en  Trædøbefont,  hvis  Fod  be- 
staar  af  3  udskaarne  Figurer,  findes  (en  tilsvarende  Træopsats,  der  bruges 
som  Offerbord,  staar  i  Koret).  Orgelet  er  fra  1871.  I  Taarnet  et  stort, 
sent-gotisk  Krucifiks.  I  Kirken  hænge  4  Malmlysekroner,  skænkede  1589, 
1640,  1685  og  1728,  og  3  Skibe,  det  ældste  fra  1720.  I  Korets  tredelte 
Midtvindue  er  1896  indsat  et  stort,  nyt  Glasmaleri  (de  hellige  tre  Konger) 
efter  Tegn.  af  Arkitekterne  O.  Momme  og  Olesen.  Ved  Restaurationerne 
1805,  1822  og  1834  bleve  mange  Ligsten  bragte  ud  af  Kirken  og  benyt- 
tede til  Fliser,  Trappesten  osv. ;  ved  den  sidste  Restauration  fyldtes  helt 
Gravkældrene  under  Koret;  en  Del  Ligsten  ligger  skjult  under  Flisegulvet. 
Kirken  er  rig  paa  til  Dels  meget  gode  Epitafier  (i  Regelen  med  Portræt- 
figurer),  væsentlig  over  Magistratspersoner ;  ved  Restaur.  1870 — 71  bleve 
de  flyttede  fra  deres  oprindl.  Plads.  I  søndre  Sideskib  Mindetavler  over: 
Joh.  B.  Rieffesthal,  f  1789 ,  og  Hustru;  over  Kapt.  J.  B.  v.  Aderndorf, 
f  1664,  og  Hustru;  over  Borgmester  Hans  Walter,  f  1603,  og  Hustru;  over 
Raadmand  Anders  Hansen,  f  1626,  og  Hustru;  over  Borger  Peder  Jensen, 
f  1638,  Ridefoged  Chr.  Jakobsen,  f  1645,  og  deres  Hustru;  over  Borgmester 
Peder  Sørensen,  f  1723,  og  to  Hustruer;  over  Borger  Peder  Thomasen, 
t  1621,  Borgmester  Peder  Nielsen  Amdrup,  f  1653,  og  deres  Hustru.  I 
søndre  Korsarm  Mindetavler  over:  Jakob  Lerche  og  Hustru,  opsat  1656; 
over  Toldinspekt.  Jørgen  Thomasen  Brun,  f  1733,  og  to  Hustruer;  over 
Johan  Friis  til  Ørridslevgaard,  f  1635,  Holger  Rosenkrantz  til  Glimminge, 
t  1647,  og  Fruerne  Lene  Gyldenstierne,  f  1640,  og  Karen  Krabbe,  f  1662 
(med  64  Vaabener);  over  Borgmester  Mads  Lerche  og  Hustru,  opsat  1607; 
over  Kammerraad  og  Tolder  Rasmus  Poulsen  Bosen,  f  1757,  og  to  Hustruer 
(nedenfor  i  Gulvet  en  Ligsten  over  dem,  den  eneste  synlige  i  Kirken).  I 
nordre  Sideskib  Mindetavler  over:  Borger  Klaus  Rasmussen,  f  1603,  med 
to  Hustruer  og  en  Søn;  over  Borgmester  Anders  Larsen,  f  1745,  og  to 
Hustruer;  over  Kapellan  Peder  Lauridsen,  f  1692,  og  Hustru;  over  Borger 
og  Kirkeværge  Hans  Jensen,  f  1658,  og  to  Hustruer;  over  Borgmester 
Peder  Jensen  Skriver  og  Hustru,  opsat  1607 ;  over  Raadmand  Søren  Thomsen, 
t  1669,  og  Hustru;  over  Provst  Hans  Mule  Klausen,  f  1692,  og  to 
Hustruer;  over  Raadmand  Niels  Bosen,  f  1653,  og  tre  Hustruer.  I  nordre 
Korsarm  Mindetavler  over:  Raadmand  Niels  Jensen  Riber  og  to  Hustruer, 
opsat  1672;  over  Ridefoged  Bertel  Hansen,  f  1652;  over  Raadmand  Jens 
Madtzen  og  Hustru,  opsat  1654.  Paa  Skibets  Vestmur  under  Orgelbalkonen 
Mindetavler  over:  Borgmester  Peder  Nielsen,  f  1638,  og  Hustru  (den  store 
Gravsten,  paa  hvilken  der  findes  udhugne  Figurer,  ligger  under  Gulvet  i 
Koret),  og  over  Borger  Knud  Bjørnsen  og  Hustru,  opsat  1653.  I  Taarnet, 
hvis  nederste  Rum  tjener  som  Vaabenhus,  Mindetavler  over:  Tønne  Viffert, 


Nyborg.  595 

f  1571,  og  Iver  Viffert,  f  1577;  over  Raadmand  Jep  Mand,  f  1576,  Slots- 
skriver  Laurids  Jensen,  f  15  79,  Raadmand  Gjert  ter  Borch,  f  1603,  og 
deres  Hustru;  over  Sognepræsten  Hans  Frick  (f  1746)  med  to  Hustruer 
og  Børn  (se  F.  Crone,  Epitafier  i  N.  Kirke,  i  Personalhist.  Tidsskr.  IV  Bd., 
S.  33  fl.,  og  257  fl.;  se  ogsaa  V  Bd.,  S.  319  fl.,  VI  Bd.,  S.  97  fl.,  og 
2.  R.  II  Bd.,  S.  46  fl.).  I  Taarnet  5  Klokker,  hvoraf  den  største,  „Hosianna" 
(fejlagtig  kaldet  „Marieklokken"),  har  Relieffer,  Minuskelindskr.  og  Aarst. 
1450,  den  næststørste,  „Vægterklokken",  har  Minuskelindskr.  og  Aarst. 
1523,  og  „Tolvklokken",  der  hidrører  fra  »Slotskirken,  er  ligeledes  fra  den 
senere  Middelalder,  men  uden  Aarstal.  En  fjerde,  „Lilleklokken",  med  hvilken 
der  ringes  hver  Aften  Kl.  93/4  (med  Hentydning  til  et  Sagn  fra  Svenske- 
krigen 1659),  hang  tidligere  i  det  oprindl.  Klokketaarn,  som  stod  tæt  N. 
for  Kirken;  1642  blev  det  sammenbygget  med  Latinskolen  (177  7  styrtede 
det  ned)  og  1872  nedbrudt;  Fundamenter  af  det  findes  endnu  i  Jorden  (se 
F.  Crone,  i  Nationaltid.  3/2  1888).  —  Mellem  Kirkens  sydøstl.  Hjørne  og 
Præstegaarden  er  i  1872  anbragt  et  særdeles  kunstfærdigt  Jærngitter 
(hver  Afdeling  i  de  4  Fløje  er  udfyldt  med  forskellige  Mønstre)  med 
Friisernes,  Krabbernes  og  Rosenkrantzernes  Vaabener,  skænket  1649  af  Karen 
Krabbe;  det  lukkede  tidligere  for  den  saakaldte  „adelige  Begravelse"  i  Kir- 
kens sydøstl.  Hjørne  (det  tidligere  Sakristi). 

Præstegaarden,  i  to  Stokv.  med  hvælvede  Kældere,  er  i  sine  op- 
rindelige Dele  fra  den  senere  Middelalder.  Nordmuren  er  helt  overkalket, 
Sydmuren  staar  derimod  med  sine  røde  Munkesten  (i  Munkeskifte),  og  paa 
den  ses  to  fladbuede  Vinduer.  Allerede  1405  tjente  Huset  som  Præstebolig 
og  har  siden  været  benyttet  dertil. 

Den  gamle  Kirkegaard,  0.  for  Kirken,  benyttes  ikke  fra  187  5  (der 
tænkes  paa  at  planere  den).  Assistenskirkegaarden,  N.  for  Byen  uden 
for  Landporten,  er  grundlagt  1537;  en  Del  af  den  afgaves  til  Fæstningen 
1665;  men  den  udvidedes  atter  1738,  1816  og  1856,  senere  1872,  1879, 
1881  og  1886  (med  Arealer,  der  tidligere  hørte  til  Fæstningsterrænet) ;  nu  er 
den  omtr.   5*/2  Td.  Ld.    Paa  Kirkegaarden  er  der  1872  opført  et  Ligkapel. 

Ved  Kirken ,  der  ejer  sig  selv ,  er  ansat  en  Sognepræst  og  en  resi- 
derende Kapellan.  Kirken  ejede  1j1  1899  i  Obligationer  167,610  Kr.  og 
7650  Kr.,  som  forrentes  med  Korn,  samt  en  Korntiende,  der  1898  indbragte 
4366  Kr.;  dens  Gæld  var  omtr.   53,000  Kr. 

Nyborg  Slot  bærer  sit  Navn  i  Modsætning  til  en  anden  og  ældre  Borg, 
„Gammelborg",  der  laa  ved  Vindinge  Aa  i  Vindinge  Sogn  (se  herunder; 
A.  D.  Jørgensens  Formodning,  Danske  Saml.  2.  R.  I,  S.  376  flg.,  at  Gammel- 
borg stod  paa  Avernakke  Mark  ved  Nyborg,  er  lidet  sandsynlig).  Slottet 
siges  alm.  at  være  rejst  Aar  1170  af  Prins  Knud  Prizlavsen,  en  Søstersøn 
af  Vald.  den  store,  men  maaske  hidrører  det  fra  en  lidt  senere  Tid;  paa 
Vald.  Sejrs  Tid  har  det  utvivlsomt  eksisteret.  Slottet  fik  tidlig  stor  Betyd- 
ning; Kongerne  tog  ofte  Ophold  her,  navnlig  under  de  jævnlig  tilbageven- 
dende Danehoffer,  og  mange  Kongebreve  ere  da  ogsaa  udfærdigede  herfra; 
her  fødte  Dron.  Christine  1481  Sønnen  Chr.  II  og  1485  Datteren  Elisabeth. 
Paa  Slottet  boede  Lensmændene  over  Nyborg  Len,  hvortil  hørte  Gudme  og 
Vindinge  Herreder,  Hindsholm  og   1/3  af  Salling  Hrd.*).  —  Om   det  ældste 


*)  Af  Lensmændene  kunne  nævnes:  Nicolaus  Jura  1349,  Lydike  Skinkel  1352—64,  Henning  Moltke 
1369—70,  Fikke  Moltke  1386,  Henneke  Olsen  (Bjørn)  1387,  hans  Svigersen  Hr.  Steen  Basse  1423 
(Hans  Persen,  Husfoged,  1461),  Fru  Karine  1471,  Jørgen  Marsvin  1491—93,  osv. 

38* 


596  Svendborg  Amt. 

Nyborg  Slots  Udseende   haves  ikke    andre  Oplysninger  end  de,  som  kunne 
hentes    fra  de  endnu  staaende,    men    for  en  Del  til  det  senere  Slot  hørende 
Bygninger,     samt    fra    nogle    ved    de   sidste   Aars   Gravninger    fremdragne 
Murfundamenter.     Slottet,    som    næppe    udgjorde    noget    sammenhængende 
Bygningskompleks,  var  opført  paa  en  noget  udplaneret  Lerbakke,  der  vistnok 
til  Dels  ved  Kunst  var  omgivet  af  Vand ;  sandsynligvis  indesluttedes  Slots- 
pladsen   af  en  Ringmur.    Ved  Midten    af    16.  Aarh.    lod  imidlertid  Chr.  III 
Slottet    betydelig  udvide,    saaledes  som  dette  bl.  a.  fremgaar  af  en  paa  det 
nuv.    Krudttaarn    indmuret    Sten    med    Indskrift    (Christianus  Rex,   Friderici 
Primi  Filius,  Turrim  instauratæqve  Arcis  Ædiflcia  simul  oppidi  propugnacula 
posuit  anno  Dni.  MDXLIX  Regni  sui  XIIII).    Det  kan  formodes,  at  Martin 
Bussart,    som  just  ved  den  Tid  virkede  som  kgl.  Bygmester,    har  haft  Del 
i  Arbejdet,    men  noget  sikkert  haves  ikke  derfor.     Vist  er  det  derimod,  at 
Byggearbejderne    paa  Slottet    spændte    over    et    betydeligt    længere  Tidsrum 
end    det   ene  Aar    1549.     17/i   1552    udgik  Kongebrev   om,    at  der  skulde 
leveres  Lensmanden,  Frands  Brockenhuus,   50,000  Mursten  til  N.  Slots  Byg- 
ning,   og    26/6    s.  A.    fik    han   Lov    til   at    tage  Sten    fra  Halvdelen   af  den 
nedlagte   Skjelskør  Klosterkirke    (se  II  Bd.  S.  615);    1555    skriver  Kongen, 
at    da   han  med  det  første  agter  at  lade  Byggearbejderne  paa  Nyborg  Slot 
fuldføre,    men    der   mangler    Penge,    skal  Frands  Brockenhuus   have   leveret 
2000  Dir.     Den  Skikkelse,    under    hvilken  Slottet  nu  kom  til  at  fremtræde, 
bevarede    det   i  Hovedsagen   lige   til  sin  Nedlæggelse   1722.    Det  bestod  af 
4    sammenbyggede    Fløje,    der  omsluttede   den   firkantede  Slotsgaard.      For 
hvert  af  de  4  Hjørner  stod  der  et  halvrundt  Taarn  (Rundel),  og  hertil  kom 
flere    andre  Taarne,    saaledes    et  lille  rundt,    som  det  synes,  omtr.  midt  for 
søndre  Fløjs  Sydside,    et   lignende    for    den  nordre  Fløjs  Nordside,  et  stort 
firkantet  Taarn    indbygget  i  Østfløjen  og  et  lignende  for  Østsiden  af  Vest- 
fløjen nær  dens  Nordende.    Vestfløjen  udgjorde  Hovedbygningen;  her  fandtes 
bl.  a.  Kongens  og  Dronningens  Værelser  (et  af  Kongens  kaldtes  „det  grønne", 
et  af  Dronningens   „det  røde"   etter  Farven  af  det  Tøj,   hvormed  Væggene 
vare  beklædte),  Hertug  Hans's  Kammer,  Hertug  Adolphs  Kammer  (Chr.  IIFs 
Brødre)    og    Slotskirken    („var    under    Dronning    Mai. 's    Gemak").      I    den 
nordre    Fløj    var    Borgestuen ,    Køkkenet ,     Bryggerset ,    Bagerset    m.  m.     I 
den   nordre  Del  af  Østfløjen  havde  Lensmanden  sine  Værelser,  og  i  øvrigt 
fandtes    i   denne  Fløj  Skriverstue,    Slotsfogdens  Kammer   og   vistnok    ogsaa 
Badstue.    Alt,  hvad  den  søndre  Fløj  indeholdt,  vides  næppe  med  Sikkerhed; 
i    den    sydøstre  Rundel    var  Ridefogdens  Kammer.     Lofterne  over  Nord-  og 
Vestfløjen  benyttedes  til  Korn,  Malt  og  anden  Proviant.    Langs  Vest-,  Nord- 
og    Sydsiden    af   Slottet    strakte    der    sig    Vægtergange,   men   allerede   i    1. 
Halvdel    af    17.  Aarh.    maatte  Gangen  mod  N.  og  V.  tjene  til  Opbevaring 
af  Proviant,   „for  Rums  Skyld".    Tæt  uden  for  Nordfløjen  stod  et  „Vandhus" 
og    ved  Østfløjen  et  Vaskerhus.     Over  Graven  mod  0.  førte  en  Vindebro. 
Desuden  hørte  der  til  Slottet  Stalde  (en  opført  1576),  Kornlader  (en  opf.  1574), 
Smedie,  Mælkehus,  Møller  (deribl.  Slotsmøllen)  m.  m. ;  disse  Huse  laa  i  det 
væsentlige  paa  den  anden  Side  af  Slotsgravene ;  en  af  Staldene,  Dronninge- 
gaarden,  stod  inde  i  Byen,  i  Kongegade.  —  I  Tidens  Løb  underkastedes  Slottet 
gentagne  Gange  Reparationer,  og  der  foregik  mindre  Om-  og  Tilbygninger, 
saaledes    som    det   navnlig    fremgaar   af  Lensregnskaberne   (disse   gaa   ikke 
længere   tilbage   end    til  Slutn.    af  Fr.  II's   Tid)    og  Synsforretninger.    1571 
siges   Husene   paa   Slottet   og   i  Ladegaarden   at   være    meget   forfaldne    og 


Nyborg. 


597 


taglamme ;  1 5  7  2  fik  Lensmanden  Ordre  til  at  istandsætte  de  forfaldne  Vin- 
duer, 15  74  Tagene  og  andet.  1610  vare  Tag  og  Lofter  igen  i  Forfald, 
hvorfor  Chr.  IV  beordrede,  at  Hulstenstaget  over  Vestfløjen  saavel  som  over 
de  andre  Huse,  hvor  Behov  gjordes,  skulde  omlægges.  Stor  Skade  for- 
voldte en  Storm  28/x — 29/j  1628;  1631  hedder  det  om  den  nordre  Del  af  Øst- 
fløjen, at  „den  er  opbygt  for  kort  Tid  siden"  ;  nyopførte  vare  da  endvidere 
Staldene  paa  Slotsvolden,  Slagterhuset,  Vandhuset  m.  m.  —  Sit  egentlige 
Knæk  fik  Slottet  under  Svenskekrigen  1658 — 60.  Fjenden  holdt  Slottet 
besat  1658 — 59  og  huserede  slemt  allevegne,  navnlig  i  Ladegaarden.  Af 
en  Synsforretning  8/n—  !)/n  1660  fremgaar  det,  at  Stalde  og  Lader  m.  m. 
vare  ganske  afbrudte,    og  at  flere  af  Værelserne  i  selve  Slottet  vare  rampo- 


Nyborg  Slot  1659.    Efter  Puffendorfs  Atlas. 


nerede*).     1663     vurderedes    Skaden    paa   Vinduer,    Døre,    Lofter,    Paneler 


*)  I  Synsforretningen  nævnes:  Den  store  Øxenlade.  Regternes  Hus  ved  Abildhaven.  Det  vestre 
Fæhus.  Det  nordre  Fæhus.  Det  ostre  Fæhus.  Den  store  Kornlade.  Folestalden.  Ladefogdens 
Kammer.  Overdelen  over  den  murede  Hvælving.  Jægergaardshuset.  Det  Murværk,  som  inde- 
lukker Jægergaarden  fra  Porten  ned  mod  Mølleaaen.  Ridestalden.  Det  Hus,  som  Staldmesterens 
og  Beriderens  Kammer  er  i,  med  Kudskestalden  og  Kudskekamret.  Smedien.  Gaasestien. 
Vandhuset.  Slotskirken.  Det  ene  Drejerkammer.  Det  gronne  Kammer  mellem  Kongens 
Gemak  og  fornævnte  Kammer.  Et  Kammer  under  det  gronne  K.  Et  lille  Taarn  paa  Siden 
af  Muren  over  Longangen.  Kgl.  Mai. 's  eget  Gemak.  Kgl.  Mai.'s  Sengekammer.  Dronningens 
Gemak.  Dronningens  Sovekammer.  Frøknernes  Kammer.  Fyrstens  og  2  Kammerjunkeres  Ge- 
makker. Hertug  Adolphs  Gemak.  Rundelen  derhos.  Hertug  Augusts  Gemak.  Tvende  Kamre 
mellem  Stranges  Taarn  og  fornævnte  Gemak.  Forstuen  til  fornævnte  Gemak.  Stranges  Taarn. 
Inventariumkamret.  Det  store  Kornloft  over  Kongens  Gemak.  Et  nyt  Loft  over  Hertug  Adolphs 
Gemak.  (Alt  dette  [fra  Slotskirken]  var  i  og  ved  den  vestre  Fløj).  Smedie-Rustkamret.  Bryg- 
gerhuset. Dynnekamret.  Borgestuen.  Køkken  og  Køkkenkamret.  Kølhuset.  Landternen  i 
Borgegaarden.  Et  Kammer  kaldet  Lisses  Hul.  Tvende  gevelfte  Kælderhalse.  Vindeltrappen  til 
Kongens  Gemak.  Lensherrens  Værelser  udi  den  Stue  under  den  gamle  Fruerstue.  Badstuen. 
Lensmandens  trende  Stuer.  2  smaa  Kamre  under  Fruerstuedøren.  Sengekamret.  Det  Kammer 
over  Sengekamret.  Det  Kammer  over  den  nye  Fruerstue.  Rundelen.  Trappen  til  Rundelen.  De 
to  underste  Kamre  i  Rundelen.  Det  hvide  Taarnkammer.  Skrædderkamret.  Bagerset  og  Mælke- 
huset. Kældersvendens  Kammer.  Trappen  til  Fruerstuen.  Det  helle  Skriverstuehus.  Skriver- 
stuetaarnet.  Porthuset. 


598 


Svendborg  Amt. 


m.  m.  i  Slottet  til  1344  Rdlr.  32  Sk.  Efter  Krigen  benyttedes  Slottet  ikke 
længere  som  Kongeborg,  og  der  gjordes  ikke  meget  for  at  istandsætte  det; 
den  udenlandske  Diplomat  de  Vrigny  kunde  derfor  i  sin  Rejseberetning  fra 
1702  beskrive  det  som  „un  vieux  chateau,  qui  tombe  en  ruine,  sans  tuilles, 
et  avec  plusieurs  breches". 

Omkring  Aar  1722  nedbrødes  Slottet  paa  nær  Vestfløjen,  en  tilstødende 
lille  Del  af  Nordfløjen  samt  det  store  firkantede  Taarn  mod  0. ;  Materialerne 
anvendtes  hovedsagelig  ved  Opførelsen  af  Odense  Slot  (se  S.  324)  og  Strand- 
bastionen. Vestfløjen  staar  endnu;  1789  blev  det  op  til  dens  Østside  stø- 
dende, firkantede  Taarn,  med  takkede  Gavle,  nedrevet  (vistnok  identisk  med 
„Stranges  Taarn",  „hvorfra  Opgangen  var  til  Kornlofterne")  og  1828  Vægter- 
gangen; det  sydvestre  Hjørnetaarn  skal  allerede  i  det  væsentlige  være  ned- 
brudt 1670.  Denne  Fløj  benyttedes  i  en  længere  Aarrække  som  Magasin 
for  det  Skattekorn,  der  opkrævedes  af  Amtsforvalteren;  senere  blev  den 
Tøjhus,  som  hvilket  den  endnu  tjener.    Det  lille  Parti  af  Nordfløjen,  i  to  Stok- 


Nyborg  Slot   1898. 


værk  med  Kælder,  stod  indtil  1873  (benyttet  om  Vinteren,  under  Istrans- 
porter, til  Opbevaring  af  Postvæsenets  Pengeeffekter).  Det  kaldtes  alm.  Fæng- 
selsbygningen,  og  Traditionen  sagde,  at  Hertug  Valdemar  V  havde  siddet 
fangen  1346  i  Stueetagen,  hvorfor  et  Værelse  her  (20  F.  1.,  10  F.  br. 
og  8  F.  højt)  benævntes  „Prinsens  Værelse"  ;  denne  sidste  Beretning  turde 
dog  være  uhistorisk;  i  Synsforretningerne  træffes  aldrig  dette  Navn,  og  de 
i  de  seneste  Aar  fremgravede  Murrester  af  Bygningen  synes  at  tyde  paa, 
at  den  først  er  rejst  i  16.  Aarh.  (en  Afbildn.  af  Bygningen  findes  i  Illustr. 
Tid.  II  S.  92  og  Trap  2.  Udg.  IV  S.  184).  Det  store  Østtaarn  staar  endnu, 
benyttet  til  Opbevaring  af  Krudt.  Slotspladsen  omgives  endnu  paa  de  3 
Sider  af  Grave;  mod  V.  er  den  derimod  for  længe  siden  landfast. 

Vestfløjen  er  en  198  F.  lang  og  34 — 38  F.  bred  Bygning  i  3  Stokværk 
(nederste  benyttedes  til  Dels  som  Kælder),  opført  af  røde  Mursten  (de  have 
været  dækkede  af  Cementpuds).  Den  er  ikke  af  een  Støbning.  Ældst, 
hidrørende  fra  Middelalderen,  er  den  sydl.  Del,  med  5  F.  tykke  Mure  af 
Munkesten    i  Munkeskifte.     Her    har   sandsynligvis  Slotskirken  været;  i  alt 


Nyborg.  599 

Fald  ses  det,  at  dette  Parti  oprindl.  har  indeholdt  et  højt  Rum,  som  først  i  senere 
Tid  er  delt  i  2  Etager  ved  et  indskudt  Loft,  hvis  Bjælker  ikke  naa  ind 
i  Ydermurene,  men  hvile  paa  nogle  op  til  disse  murede  Piller.  Paa 
Sydgavlen  ses  i  Murværket  tydelige  Spor  efter  det  nedbrudte  sydvestlige 
Hjørnetaarn.  Den  nordl.  Del  af  Vestfløjen  hidrører  sandsynligvis  fra  Chr.  III's 
Tid,  om  end  det  maa  antages,  at  dette  Partis  10  F.  tykke  Mure  mod 
V.  og  N.  ere  blevne  til  ved  en  Forstærkning  af  ældre  og  tyndere  Mure; 
Ydermuren  mod  0.  er  kun  4  F.  tyk.  I  denne  Del  af  Fløjen  findes  i  2. 
Stokv.  en  stor  og  meget  interessant  Sal,  omtr.  95  F.  lang  og  24  F.  bred, 
hvis  Loftsbjælker  hvile  med  Enderne  paa  profilerede  Knægte  og  i  Midten 
støttes  af  ejendommelige  Træstivere.  Dette  Rum,  hvis  Udstyrelse  synes  at 
henføre  det  til  Midten  af  16.  Aarh.,  har  formentlig  været  en  Art  Riddersal. 
For  Fløjens  nordvestre  Hjørne  staar  endnu  det  halvrunde  Taarn,  med  et 
Tværmaal  af  14  F.  Taarnet  dækkes  af  et  Teglstenstag,  der  gaar  i  Flugt 
med  Vestfløjens  Tag.  I  senere  Tid  ere  flere  af  Fløjens  gamle  Vindues-  og 
Døraabninger  blevne  tilmurede  eller  forstørrede,  og  nye  ere  brudte;  ligeledes 
er  Rumfordelingen  indvendig  ændret  en  Del.  —  Det  store  Taarn  mod  0. 
(det  er  vistnok  det,  som  tidligere  kaldtes  Skriverstuetaarnet  og  i  2.  Fjerdedel 
af  17.  Aarh.  tillige  „det  hvide  Taarn")  er  en  næsten  kvadratisk  Bygning 
af  røde  Munkesten,  45 — 47  F.  lang  og  bred  og  34  F.  høj,  med  lavt 
Pyramide-Tegltag;  tidligere  har  det  dog  været  en  Del  højere  og  dækket 
af  et  smukt  Blytag  med  Spir.  Murkernen  tilhører  i  alt  Fald  for  en  væsentlig 
Del  Middelalderen,  men  vistnok  paa  Chr.  IIFs  Tid  er  den  bleven  forstærket 
ved  en  udvendig  Beklædning,  saa  at  Murene  nu  ere  12  F.  tykke.  I  Muren 
har   der   tidligere    været    en  Vindeltrappe,  som  førte  op  til  de  øvre  Etager. 

Siden  1898  have  Nationalmuseet,  Ingeniørkorpset  og  Nyborg  Byraad  i 
Forening  (efter  en  mindre  Undersøgelse  i  1896)  ladet  foretage  Gravninger 
paa  Slotspladsen  for  at  fremdrage  Fundamenterne  af  de  nedbrudte  Byg- 
ninger. Afdækkede  ere  (indtil  Juni  1899)  Kampestensfundamentet  af  det  fir- 
kantede Taarn  ved  Vestfløjens  Østside  og  den  nederste  Del  af  „Fængsels- 
bygningen"  ;  ved  Østsiden  af  Krudttaarnet  er  der  fundet  betydelige  Mur- 
levninger, af  hvilke  de  dybest  staaende  hidrøre  fra  Middelalderen,  medens 
de  højere  staaende,  som  til  Dels  ere  anbragte  ovenpaa  hine,  ere  fra  en 
senere  Tid.  Mulig  skrive  disse  Murlevninger  sig  for  en  Del  fra  den  gamle 
Indgangsbygning ;  i  Graven  lige  udfor  staa  endnu  Rester  af  Stenpillerne, 
to  og  to,  hvorpaa  Broen  hvilede.  De  endnu  ikke  afsluttede  Gravninger 
hæmmes  noget  af  den  i  nyere  Tid  paa  Slotspladsen  rejste  „nordre  Tøjhus- 
bygning". (Fra  Arkiv  og  Museum,  I,  S.  82  fl.;  Illustr.  Tid.  1899  Nr.  12.; 
Arkitekten,  7/u  1895-  Af  Slottets  Udseende  før  1722  haves  kun  3  Af- 
bildn.,  den  her  gengivne  fra  Puffendorfs  Atlas,  en  i  Resens  Atlas  og  en 
[af  liden  Værd]  i  Gml.  kgl.  Saml.  Fol.  7 1 7  [paa  det  kgl.  Bibi.] ;  af  ældre 
Grundplaner  haves  to,  fra  omtr.  1660  og  fra  1722;  i  Ingeniørkorpsets 
Arkiv  findes  bl.  a.  en  Grundplan  og  Opstalt  fra  17  54  af  de  da  staaende 
Slotsbygninger). 

Raad-,  Ting-  og  Arresthuset  ligger  ved  den  østlige  Side  af  Torvet. 
Raadhuset  opførtes  1585 — 86  paa  det  da  indrettede  nye  Torv  (det  tidli- 
gere Torv  laa  ved  Kirken,  hvor  nu  Baggers  Gade  er)  og  var  af  Kvader- 
og  Mursten  i  to  Stokv.;  det  restaureredes  1642  og  nedbrændte  1797  under 
den  store  Ildebrand.  For  17,176  Rd.  opførtes  1803  et  nyt  paa  det  samme 
Sted,  ligeledes  i  to  Stokv.  med  Port  midt  paa  Facaden  ud  til  Torvet;   1862 


600  Svendborg  Amt. 

ombyggedes  det  under  Ledelse  af  Arkitekt  V.  Tvede,  saaledes  at  det  for- 
højedes med  et  3.  Stokv.  undtagen  paa  Sidelængen  ud  til  Nørregade.  Det 
er  en  ret  anselig  Bygning  af  røde  Mursten  med  takkede  Gavle;  paa  Facaden 
er  anbragt  Byens  Vaaben,  der  ogsaa  fandtes  paa  de  tidligere  Bygninger. 
I  Stueetagen  findes  Bytingslokale,  Politistation  samt  Arrester  (Plads  til  8 
Arrestanter  i  5  Enkeltceller  og  1  Fællescelle,  samt  Detentionslokale  for  6 
Mand)  og  Arrestforvarerens  Bolig  (i  Sidefløjen  er  der  Sprøjtehus);  i  1. 
Etage  er  der  Byraadssal  og  tilstødende  Værelse  for  de  staaende  Udvalg 
samt  den  gamle  Teatersal,  der  nu  er  nedlagt  og  indrettet  til  offentlige  Kon- 
torer (Byfoged-  og  Borgmesterkontor,  Kæmnerkontor,  Kontor  for  Stadsin- 
geniøren), Vindinge  Herreds  Kontor  og,  i  Sidefløjen  over  Sprøjtehuset,  en 
Auktionssal;  i  2.  Etage  lindes  en  Solennitetssal  med  to  tilstødende  Værelser. 
De  særlige  Udgifter  afholdes  med  2/3  af  Amtsrepartitionsfonden  og  1/3  af 
Købstaden.  I  1839  betalte  Vindinge  Herred  og  Holckenhavn  og  Ravnholt 
Birker  een  Gang  for  alle  1250  Rd.  til  Ombygning  af  Arresterne,  og  i 
1861   bevilgede  Amtsraadet  3000  Rd.  til  Arresternes  Ombygning. 

Det  kommunale  Skolevæsen  omfatter  3  Skoler:  Realskolen,  paa 
Kongens  Bastionsvej,  opført  1887 — 88  af  røde  Mursten  i  to  Stokv.  med 
takkede  Gavle  i  Spidsbuestil  efter  Tegn.  af  Arkitekt  E.  Schwanenflugel ; 
den  har  kostet  7  5,000  Kr.  og  indeholder  8  Klasseværelser,  en  Museumssal, 
et  Lærerværelse,  en  stor  Vestibule,  Legekælder  samt  Bolig  for  Forstanderen 
og  Pedellen.  Borgerskolen,  N.  0.  for  Byen  paa  Birkhoved  (paa  de  tidligere 
Præstegaardsjorder),  opf.  1897  —  98  af  røde  Mursten  i  2  Stokv.,  ligeledes 
efter  Tegn.  af  Schwanenflugel;  den  har  med  Gymnastikhus  kostet  omtr. 
120,000  Kr.  og  indeholder  19  Klasseværelser,  Plads  i  Tagetagen  til  Sløjd- 
og  Tegneværelser  samt  Bolig  for  Forstanderen  og  en  Portner.  Kommune- 
skolen (Friskolen),  ved  Nørrevoldgade,  er  opf.  1875  —  76  af  gule  Mursten 
i  2  Stokv.  efter  Tegn.  af  Arkitekt  C.  Lendorf;  den  indeholder  8  Klasse- 
værelser og  Bolig  for  Forstanderen.  Et  for  Real-  og  Kommuneskolen  fælles 
Gymnastikhus  i  Nørrevoldgade  (Arkitekt:  Monberg)  er  opført  1883. 
Realskolen  havde  Marts  1899  131  Elever  (deraf  4  Piger),  fordelte  i  8 
Drengeklasser,  og  6  Lærere  og  1  Lærerinde,  Borgerskolen  462  Elever,  for- 
delte i  8  Drenge-  og  6  Pigeklasser,  og  6  Lærere  og  3  Lærerinder,  Kom 
muneskolen  469  Elever,  fordelte  i  7  Drenge-  og  7  Pigeklasser,  og  4  Lærere 
og  4  Lærerinder.  Desuden  er  der  ved  Skolerne  9  Timelærere  og  2  Time- 
lærerinder. Forstanderen  for  Realskolen  er  tillige  Inspektør  for  hele  Skole- 
væsenet. —  Teknisk  Skole,  ved  Nørrevoldgade,  er  opf.  1894  i  2  Stokv. 
af  røde  Mursten  med  Baand  af  gule,  glasserede  Sten  i  Renæssancestil  efter 
Tegn.  af  E.  Schwanenflugel;  den  indeholder  foruden  Klasseværelserne  en 
med  Søjler  forsynet  Vestibule  og  Lokale  for  et  Soldaterhjem;  den  har  158 
Elever  i  16  Klasser  og  8  Lærere.  —  Desuden  er  der  4  private  Pige- 
skoler med  159  Elever  og  4  Pogeskoler  (Drenge  og  Piger)  med  109  Elever. 

Den  kgl.  Devstummeskole,  mod  N.  paa  Fæstningsglaciet  ved  Vester- 
gade, er  opf.  af  Staten  ifl.  Lov  af  i:/4  1890  og  toges  i  Brug  1j'9  1891; 
det  er  en  Bygning  i  4  Stokv.  opf.  i  moderne  Stil  efter  Tegn.  af  Arkitekt 
Fr.  Levy  og  bestaar  af  Hovedbygningen,  med  Klasseværelse,  Forstanderbolig 
m.  m.  og  Gymnastikhus.  Skolen,  der  er  bestemt  til  Undervisning  for  indtil 
135  uegentlig  døvstumme  Børn,  havde  Marts  1899  foruden  Forstanderen 
et  fast  Lærerpersonale  af  4  Lærere  og  4  Lærerinder  og  78  Elever,  fordelte 
i   7   Klasser;  ved  Skolen  er  ansat  en  Præst  og  en  Læge. 


Nyborg.  601 

'  Et  Diakon-  og  Epileptikerhjem,  oprettet  af  et  privat  Selskab,  Stefans- 
foreningen,  begyndte  sin  Virksomhed  Nov.  1893  i  en  Villa  uden  for  Byen 
mod  S.  0.  ved  Christianslundsvej ;  1898 — 99  opførtes  en  ny  Bygning  i  to 
Stokv.  af  røde  Mursten  efter  Tegn.  af  E.  Schwanenfliigel.  Anstalten  er  be- 
stemt til  Uddannelse  for  Mænd  af  den  christne  Menighed  til  Diakongerning, 
forbunden  med  en  Skole  for  epileptiske  Drenge. 

Sygehuset  (tidligere  i  Kongegade,  opf.  1817),  mod  N.  paa  Fæstnings- 
jorderne  ved  Odensevejen  paa  en  tidligere  Markedsplads,  er  opført  1878 
(indviet  23/12  1878)  efter  Tegn.  af  Arkitekt  V.  Tvede  og  bestaar  af  to 
Bygninger  af  røde  Mursten  i  2  Stokv.  med  Kælder  for  en  Bekostning  af 
150,694  Kr.  Den  østl.  Bygning  er  militært  (54  Senge),  den  vestl.  civilt 
Sygehus  (30  Senge).  —  Epidemihuset,  paa  Fæstningsjorderne  ved  Helge- 
toftevej, fælles  for  Amt  og  By,  er  opført  1892 — 93  efter  Tegn.  af  Arkitekt 
N.  P.  Jensen,  Odense,  i  1  Stokv.  af  Mursten  og  udvidet  1897  med  en  Til- 
bygning;  det  første  har  20,  Tilbygningen    15   Senge. 

Fattiggaarden,  paa  Fæstningsjorderne  ved  Taarnvejen  i  Byens  vestlige 
Udkant  (den  gamle  Fattiggd.  paa  Hj.  af  Nørre-  og  Vægtergade  var  opf. 
1800  og  solgtes  1888),  er  opført  1881  af  røde  Mursten  i  to  Stokv.  efter 
Tegn.  af  Arkitekt  C.  Lendorf.  Bygningen  indeholder  24  Lokaler  og  har 
Plads  for   50  Lemmer. 

Af  milde  Stiftelser  nævnes:  Baggers  Stiftelse,  en  1791  opført  2 
Stokv.  høj  Bygning,  ombygget  1839,  Hjørnet  af  Nørre-  og  Baggersgade, 
er  opr.  1790  af  Etatsr.  Fr.  Bagger  til  Juelskov  (f  1791)  med  en  Kapital 
af  8300  Rd.  Stiftelsen  bestaar  af  et  Hospital  og  en  Arbejdsanstalt, 
som  ere  sammenbyggede  med  fælles  Gaardsplads,  men  i  øvrigt  med  Hensyn 
til  Formue  ere  uafhængige  af  hinanden.  Hospitalet  afgiver  Fribolig  for  1 7 
fattige,  fornemmelig  Kvinder,  der  tiis.  faa  ugentl.  15  Kr.  25  0.  Den  fælles 
Bestyrelse  er  overdraget  til  Byraadet  under  Stiftsøvrighedens  Tilsyn.  — 
Børnehjemmet,  ved  Skaboeshusevej,  en  Bygning  i  2  Stokv.,  er  opf.  1873 
paa  en  af  Kommunen  skænket  Grund  af  en  Komité,  der  af  Etatsr.  O.  B. 
Suhr  af  Kbh.  (f  187  5)  modtog  en  Gave  paa  10,000  Kr.;  Børnehjemmet 
har  Plads  for  30  Børn  og  best3n*es  af  Sognepræsten,  Fattigvæsensudvalgets 
Formand  og  3  af  Byraadet  valgte  Mænd.  —  Jespersens  Stiftelse,  Mellem- 
gade, en  2  Stokv.  høj  Bygning,  er  opr.  1882  af  Mølleejer  J.  C.  Jespersen 
til  Fribolig  for  2  ældre  trængende  Familier  eller  enlige  Personer  uden  Børn 
i  Hjemmet.  Den  bestyres  af  Byraadet.  —  Asylet,  en  2  Stokv.  høj  Byg- 
ning, ved  Nørrevoldgade,  er  opf.  1861  af  et  privat  Selskab  og  har  Plads  til 
omtr.  50  Børn.  —  Kruuses  Friboliger,  Søndergade,  i  2  Stokv.,  ere  stif- 
tede 1884  af  Etatsr.  Joh.  Kruuse  til  Nordskov  til  Fribolig  for  Medlemmer  af 
„Understøttelsesforen.  for  Skibsredere  og  søfarende  i  Nyborg  Tolddistrikt".  — 
Borger-  og  Haandværkerforeningens  Stiftelse,  en  2  Stokv.  høj  Byg- 
ning i  Nørrevoldgade,  er  opf.  1881  og  afgiver  Friboliger  for  10  Familier.  — 
Sølyst,  S.  0.  for  Byen  ved  Fjorden,  2  Bygninger  i  2  Stokv.,  Hvile-  og 
Rekreationshjem  for  enligt  stillede,  mindre  bemidlede  Kvinder  (12  Pladser) 
mod  moderat  Betaling.  —  Desuden  er  der  et  1868  oprettet  Velgørenheds- 
selskab. 

Det  første  Gasværk  blev  anlagt  185  5  paa  Kongens  Bastion  for  en  Sum  af 
84,000  Kr.  (udvidet  187  7  og  1884);  1898  anlagdes  et  nyt  Gasværk  nær 
ved  Fattiggaarden  for  250,000  Kr.  Det  første  Aar  produceredes  16,360,800 
Kbfd.  Gas,  og   der    forbrugtes    6,764,500  Kbfd.    Belysningsgas,   6,476,200 


602  Svendborg  Amt. 

Kbfd.  Kogegas  og  2,500,000  Kbfd.  til  Gadebelysning.  —  Vandværket, 
ved  Foden  af  Dronningens  Bastion,  er  anlagt  1876  (tidligere  lededes  Vandet 
fra  Slotssøen  gennem  de  1540  anlagte  Trærender  ind  i  Byen)  og  har  med 
senere  Udvidelser  kostet  145,000  Kr. ;  1898—99  opførtes  paa  det  højeste 
af  Dronningens  Bastion  (se  S.  591)  et  Vandt aarn  af  røde  Sten  med  For- 
siringer af  Kamp  og  Kridtsten  (Arkitekt:  Schwanenfliigel)  for  25,000  Kr. 
Dets  Beholder  kan  rumme  1500  Td.  Vand.  Fra  det  øverste  Galleri  er  der 
en  udmærket  Udsigt  over  Byen,  Fjorden  og  Store  Bælt.  Byens  Vandfor- 
brug pr.  Døgn  er  omtr.    11,000  Td. 

Der  er  to  Jærnbanestationer:  Statsbanegaarden  (først  opf.  ved  Havnen 
1865),  opf.  1891  mod  S.  0.  ved  Prins  Christians  Bastion  (Arkitekt :  Kapt. 
Harboe),  tillige  Station  for  Nyborg-Ringe  Banen,  og  Nyborg-Svendborg 
Banegaard,  opf.  1897  ved  Havnen  paa  Søndermarken  (tidligere  „Kam- 
hullet") efter  Tegn.  af  Arkitekt   H.  Wenck. 

Posthuset,  ved  Statsbanegaarden,  er  opf.  1891  i  to  Stokv.  af  røde 
Sten  efter  Tegn.  af  Arkitekt,  Kapt.  Harboe,  Telegraf-  og  Telefonsta- 
tionen ligger  i  Adelgade.  Toldkammeret,  ved  Havnen  for  Enden  af 
Adelgade,  i  to  Stokv.,  er  opf.  1898.  Kødkontrolstationen,  opr.  1897, 
ligger  i  Stendamsgade. 

Som  Garnison  for  5.  Regiment,  7.,  19.  og  25.  Bataillon,  har  Byen 
flere  Bygninger,  der  benyttes  af  Militæretaten.  Kommandantboligen,  ved 
Torvets  Vestside,  hvor  tidligere  Indkørselen  til  Slottet  var,  en  to  Stokv. 
høj  Bygning,  er  opf.  ved  Midten  af  18.  Aarh.  af  en  Privatmand;  1809 
købte  Regeringen  Bygningen  og  indrettede  den  til  Kommandantbolig.  Ekser- 
cerhuset,  en  Bygning  i  eet  Stokv.,  er  opf.  i  1820'erne  oven  paa  den  ved 
Stendamsgade  beliggende  Landporten,  en  64  Al.  lang  og  16  Al.  bred 
Portbygning,  der  er  opf.  1660,  og  hvis  Mure  er  4x/2  Al.  tykke.  Ved 
Salget  af  Fæstningsjorderne  kom  Bygningen  i  Kommunens  Eje,  som  lejer 
Eksercerhuset  med  de  tilstødende  Eksercerpladser  ud  til  Staten.  Vagtbyg- 
ningen, for  Enden  af  Adelgade,  er  opf.  1645  sammen  med  Strandporten,  der 
nedbrødes  1855,  ved  hvilken  Lejlighed  den  1  Stokv.  høje  Vagtbygning  for- 
højedes med  endnu  et  Stokv.  Bygningen,  der  ligeledes  ved  Fæstningsjor- 
dernes  Salg  kom  i  Kommunens  Eje,  benyttes  af  Garnisonen  til  Vagt-  og 
Arrestlokaler.  Desuden  er  udlejet  til  Militæret  Kasernen,  i  Kongegade  (den 
tidligere  Realskole),  der  har  Plads  til  omtr.  80  Mand.  I  øvrigt  kaserneres 
Mandskabet  i  flere  Privatbygninger  (5  Kaserner).  Om  det  militære  Syge- 
hus se  S.  601. 

Om  Havnen  se  S.  605.  —  Følgende  Broer  føre  over  Stadsgraven: 
Nybro,  for  Enden  af  Æblegade  (egentl.  Ebellgade,  efter  Major  Ebell,  f  1818), 
er  opf.  1867  ved  privat  Initiativ,  Kapelbroen,  for  Enden  af  Vægtergade, 
opførtes  1872  af  Kommunen,  og  Broen  til  Statsbanestationen,  ved  Nørre- 
voldgade, opførtes  1892  af  Staten.  —  I  Aarene  1844 — 45  anlagdes  uden 
for  Strandporten  en  Dæmning,  hvorved  den  nordligste  Del  af  Fjorden 
afspærredes;  dette  Vand,  „Kamhullet",  er  senere  blevet  opfyldt  (solgt  1895-96 
til  Svendborg-Nyborg  Banen). 

Af  andre  Bygninger  fremhæres  et  Menighedshjem,  Nørrevoldgade,  opf. 
1891;  Borger-  og  Haandværkerforeningens  Bygning  med  Teater, 
paa  Prins  Christians  Bastion  lige  over  for  Statsbanegaarden,  opf.  1896 — 
97  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Hagemann,  Kbh.,  bestaaende  af  en  Hovedbyg- 
ning og  en  Sidefløj  og  rummende  foruden  Teatret  (omtr.   800  Pladser)  For- 


Nyborg.  603 

eningslokaler  og  Hotel;  Arbejdernes  Forsamlingsbygning,  paa  Birk- 
hoved, opf.  1898  (Arkitekt:  Colding);  et  Sommerteater,  Christianslunds 
Vej,  opf.  1896;  Nyborg  Badehotel,  opf.  1898—99  af  et  Konsortium 
(Arkitekt:  Schwanenfliigel). 

Af  Haveanlæg,  der  tilhøre  Kommunen,  findes  to  smaa,  et  ved  Vagt- 
bygningen og  et  ved  Kapelvejen.  Paa  vestre  Vold  ved  Slottet  er  der  en 
smuk  Spaserevej.  Paa  Markjorderne  ligge  de  ovennævnte  Skove  Christians- 
lund,  med  et  af  Kommunen  opf.  Badehotel  og  det  ovennævnte  Nyborg 
Badehotel,  og  Teglværkskov  (paa  Flæskbolmsjorderne)  samt  Frede- 
skov. —  Paa  Kongens  Bastionsvej  staar  endnu  „Jomfrutaarnet"  som 
Levning  af  den  efter  1660  anlagte  Befæstningslinie  „Kammen".  —  Paa 
Flæskholmsjorderne  tæt  N.  V.  for  Teglværksskoven  ligger  den  saakaldte 
„Slotsbanke"  med  Spor  af  tidligere  Volde  og  Grave.  I  en  Præsteberetn.  fra 
1623    siges  det,    at  der  paa  Banken  har  ligget  en  Herregaard,  Flæskholm. 

Gamle  Huse.  Antallet  af  bevarede  gamle  Privatbygninger  er  ikke  stort. 
Mærkeligst  er  sikkert  den  væsentlig  grundmurede,  to  Stokv.  høje  Hjørne- 
gaard  med  Facade  mod  Adelgade  og  Korsbrødregade.  Fløjen  ud  til  Adel- 
gade, med  svungen  Renæssancegavl  for  Husets  søndre  Ende  og  med  Gennem- 
kørselsport, er  rejst  af  Raadmand  og  Tolder  Anders  Hansen  1614;  over 
Porten  er  ud  til  Gaden  anbragt  en  Jærnplade  med  Indskr.,  ind  til  Gaarden 
et  Overtræ  med  Aarst.  1614;  op  til  Husets  Facade  byggedes  et  vistnok  i 
Slutn.  af  18.  Aarh.  nedrevet  Taarn  med  Spir  og  Altan.  Ved  Fløjen  ud 
mod  Korsbrødregade  hidrøre  Ydermurene  derimod  for  en  Del  fra  Middel- 
alderen, ligesom  ogsaa  hele  Kælderen;  det  er  den  gamle  Korsbrødregaard 
(se  S.  607),  som  er  bleven  ombygget  i  17.  Aarh.,  mulig  af  forannævnte 
Anders  Hansen ;  i  alt  Fald  ligner  Husets  Vestgavl  ganske  Sydgavlen  paa  Fløjen 
fra  1614  (se  Vignetten  S.  591);  paa  Loftsbjælkerne  over  et  af  Stueetagens 
Rum  er  der  i  1899  fremdraget  nogle  malede  Dekorationer  (Engle  og  Menneske- 
hoveder, Fugle,  Frugter  m.  m.)  fra  Beg.  af  17.  Aarh.  (Fr.  Crone,  En  gammel 
Bygning,  i  Nyborg  Avis  19/n — 20/u  1884;  til  Dels  ukorrekt).  Mellem 
Fløjen  mod  Korsbrødregade  og  Præstegaarden  laa  der  oprindl.  en  aaben 
Plads,  som  Raadmand  Jens  Madtzen  1650  lod  bebygge;  paa  Nordfacaden 
af  Huset,  der  senere  er  noget  forandret,  staar  med  Jærnbogstaver :  Jens 
Madtzen  1650;  under  den  vestl.  Del  af  Huset  findes  et  med  en  flad  Kryds- 
hvælving overdækket,  oprindeligt  Kælderrum,  fra  hvilket  der  er  Indgang  til 
Korsbrødregaardens  Kælder.  —  Fra  Tiden  omkring  1600  hidrører  det  lille, 
to  Stokværk  høje  Bindingsværkshus,  Korsgade  Nr.  15,  med  tarvelige 
Knægte  under  de  fremspringende  Bjælkehoveder.  Bedre  er  Snitværket  paa 
den  store,  to  Stokv.  høje  Bindingsvær ksgaard,  Slotsgade  Nr.  11,  som 
et  lokalt  Sagn  lader  Drosten  Peder  Hoseøl  have  beboet!  Her  hidrøre  For- 
huset og  vistnok  ogsaa  en  Del  af  den  vestl.  Sidefløj  fra  1601  og  ere  op- 
førte af  Borgmester  Mads  Lerche  (ifl.  Angivelsen  paa  Porthammeren) ;  under 
disse  Partier  findes  oprindelige  Kælderrum  med  flade  Krydshvælvinger.  Den 
østre  Sidefløj  er  opført  noget  senere;  her  læses  paa  et  Træstykke:  Jakob 
Lerche,  Karen  Nielsdatter  og  Aarst.  1637.  I  en  af  Stentrapperne  til  For- 
huset ligger  som  Trin  en  romansk  Ligsten  med  Korsfigur.  Endelig  skal  det 
nævnes,  at  der  under  Gaarden  paa  Hjørnet  af  Korsgade  og  Torvet  findes 
et  Kælderrum  fra  den  senere  Middelalder,  med  4  smukke,  spidsbuede  Kryds- 
hvælvinger,   der   i   Midten   hvile   paa    en   muret   Pille.  —  Fra  enkelte  ned- 


604  Svendborg  Amt. 

brudte,  gamle  Huse  er  Træværk  med  Indskrift  endnu  bevaret  (se  Personal- 
hist.  Tidsskr.  IV  Bd.,  S.  34  og  43). 

Indbyggertallet  var  1.  Feb.  1890  6049,  Nov.  1898  7140  (1801: 
1866,  1840:  2891,  1860:  3802,  1880:  5402).  Erhverv  1890:  1564 
levede  af  immateriel  Virksomhed  (deraf  67  7  militære),  1887  af  Industri, 
905  af  Handel,  203  af  Søfart,  122  af  Fiskeri,  43  af  Gartneri,  78  af  Jord- 
brug, 1028  af  forskellig  Daglejervirksomh.,  173  af  deres  Midler,  42  nøde 
Almisse,  og  4  hensade  i  Fængsel.  ■ —  Ved  Siden  af  Handelen  har  navnlig 
Industrien  faaet  et  stort  Opsving  i  de  senere  Aar. 

Af  fremmede  Varer  fortoldedes  1897  bl.  a. :  Bomulds-  og  Linnedgarn 
10,600  Pd.,  Bomulds-  og  Linnedmanufakturvarer  11,803  Pd.,  uldne  Manu- 
fakturvarer 10,619  Pd.,  Vin  53,572  Pd.,  Glas  og  Glasvarer  11,818  Pd., 
Humle  6698  Pd.,  Kaffe  35,218  Pd.,  Salt  87,093  Pd.,  Sukker,  Mallas  og 
Sirup  7162  Pd.,  Tobaksblade  og  Stilke  204,107  Pd.,  Stenkul  38,029,567 
Pd.,  toldpligtige  Metaller  og  Metalvarer  478,513  Pd.,  samt  Tømmer  og 
Træ  1160Clstr.  og  3823  Kbfd.  Desuden  tilførtes  fra  andre  indenlandske 
Steder  en  Del  fortoldede  Varer.  Af  indenlandske  Frembringelsei 
udførtes  til  Udlandet  700  Td.  Hvede,  5294  Td.  Byg,  66,528  Pd.  Flæsk, 
447  Td.  Smør  og  5256  Snese  Æg;  til  indenlandske  Steder  uden  for  Øen 
udskibedes  bl.  a.  en  Del  Korn,  deriblandt  1100  Td.  Havre,  og  125,318 
Snese  Æg. 

Ved  Udg.  af  1897  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  49  Far- 
tøjer og  maalte  Baade  paa  i  alt  403  Tons.  Fra  Udlandet  indkom 
169  (deraf  41  Dampskibe)  og  udgik  168  Skibe  (deraf  37  Dampsk.)  med 
resp.  33,250  og  1140  T.  Gods;  i  indenrigsk  Fart  indkom  325  og  udgik 
336   Skibe  med  resp.  4010  og  3955  T.   Gods. 

Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde  1897,  efter  Fradrag  af  Godtgørelser, 
90,554  Kr.  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  12,511  Kr.,  i  alt  103,065 
Kr.   (2752  mindre  end  i   1896). 

I  Nyborg  holdes  aarl.  5  Markeder:  2  i  Marts  med  Heste  og  Kvæg, 
1  i  Juni  med  Heste,  1  i  Okt.  med  Heste,  Kvæg  og  Faar,  og  1  i  Nov. 
med  Kvæg  og  Faar.  Torvedag  hver  Onsdag  og  Lørd.;  1.,  3.  og  i  ind- 
træffende Tilfælde  ogsaa  5.  Lørd.  i  hver  Maaned  Torvedag  med  levende 
Kreaturer. 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  fremhæves:  1  Skibsbyggeri,  3 
Ølbryggerier  (deraf  Aktieselskabet  „Carlsminde",  opr.  1895,  Aktiekap. 
280,000  Kr.,  med  15  Arbejd,  og  aarl.  Produktion  4500  Td.  bayersk  og 
2000  Td.  Hvidtøl),  1  Jærnstøberi  (60  Arbejd.,  aarl.  Produktionsværdi  omtr. 
100,000  Kr.),  1  Dampvæveri  (12  Arbejd.),  1  Tobaksfabrik  (Thuesens, 
110  Arbejd.,  aarl.  Produktionsværdi  omtr.  220,000  Kr.),  1  Svineslagteri 
(16  Arbejd.,  aarlig  Produktionsværdi  omtr.  280,000  Kr.),  1  Pølsefabrik, 
2  Dampvæverier,  1  Kalkbrænderi,  1  Cikorietørreri,  1  Dampvaskeri,  1  Oste- 
fabrik, 1  Eddike-  og  Sennepsfabrik,  Statsbanernes  Maskinværksted  (85  Ar- 
bejd.), 1  Damp-,  Vejr-  og  Vandmølle,  3  Garverier,  2  Dampbagerier,  2 
Farverier,    1   Uldspinderi,  2  Bogtrykkerier  m.  m. 

I   Nyborg   udgives    2  Aviser:    „Nyborg   Avis"    og   „Nyborg  Dagblad". 

Kreaturhold  1893:  151  Heste,  225  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  201  Køer), 
70  Faar  og  45   Svin. 

Byens  Øvrighed  bestaar  af  en  Borgmester,  der  tillige  er  Byfoged  og  By- 


Nyborg.  605 

skriver,  og  et  Byraad,  der  foruden  af  Formanden  (Borgmesteren)  bestaar  af 

1 1  valgte  Medlemmer.  Kommunale  Embedsmænd  ere :  1  Kæmner,  1  Stads- 
ingeniør, 1  Fattiginspektør  og  1  Skovbestyrer.  —  Staaende  Udvalg:  a) 
for  Havnevæsenet,  b)  for  Kasse-,  Regnskabs-  og  Legatvæs.,  c)  for  Fattigvæs., 
d)  for  Skolevæs.,  e)  for  de  tekniske  Anliggender,  f)  for  Jorder  og  Skove, 
g)  for  Sygehusene,  h)  for  Alderdomsunderst.,  i)  Redaktionsudvalget. 

Finansielle  Forhold  1897.  Indtægter:  Skatter  66,663  (deraf  Grund- 
skat 1197,  Hussk.  6386,  Formue-  og  Lejlighedssk.  58,220,  Bidr.  fra  Landdistr. 
860),  Afgifter  efter  Næringsloven  10,303,  Indtægt  af  Aktiver  77,219  (deraf 
Gasværk  20,797,  Vandværk  10,951),  Skolekontingent  15,679,  Kødkontrol 
3533  Kr.  Udgifter:  Bidrag  til  Stat  2017,  til  Amtsskolefond  2125,  Byens 
Bestyrelse  4922,  Fattigvæs.  17,395,  Alderdomsunderst.  16,241  (deraf  Tilskud 
fra  Stat  7895),  Skolevæs.  46,527,  Rets-  og  Politivæs.  13,254,  Medicinalvæs. 
23,599,  Gader  og  Veje  24,254,  Belysn.  3573,  oftl.  Renlighed  5347,  Vand- 
forsyning 517  7,  Brand væs.  1025,  Indkvarteringsvæs.  12,051,  Højtidsoffer 
3487  Kr.  Kommunen  ejede  31/i2  1897  i  Kapitaler  226,434  og  i  faste 
Ejendomme  1,729,530  Kr.;  dens  Gæld  var  816,568  Kr.  For  1898  va. 
Skatteproc.  for  Afgiften  paa  Formue  og  Lejlighed  69/10  pCt. ;  den  anslaaede 
Indtægt  var  omtr.  2,612,550  Kr.,  deraf  var  skattepligtig  Indt.  1,642,450  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme  ere:  Raad-,  Ting-  og  Arresthuset, 
Fattiggaarden,  3  Skolebygninger,  2  Gymnastikhuse,  3  Sygehuse,  Gasværket, 
Vandværket  med  Vandtaarn,  en  Kødkontrolstation,  den  gamle,  nu  til  Kaserne 
indrettede  Realskole,  en  ældre  Skolebygning,  der  ikke  benyttes  mere  som 
saadan,  Landporten  med  Eksercerhus,  Vagtbygningen,  Baggers  Hospital  og 
Stiftelse,  Christianslunds  Badehotel,  en  Skovpavillon,  et  Hyrdehus,  et  Hus 
i  Teglværksskoven  samt  7  mindre  Bygninger  og  omtr.   735  Td.  Ld.  Jorder. 

Byens  Politikorps  bestaar  af  1  Politiassistent,  5  Dagpolitibetjente  og  3 
Natpolitibetjente  samt  1  Reservebetjent.  Det  faste  Brandkorps  bestaar  af 
1  Brandinspektør,   1  Vicebrandinspektør,  2  Assistenter,  2  Underassistenter  og 

12  Brandmænd.    Kommunen  ejer  7  Sprøjter. 

I  Sparekassen  for  Nyborg  og  Omegn  (opr.  8/3  1846)  var  31/3 
1897  Sparernes  saml.  Tilgodehav.  5,584,427  Kr. ,  Rentefoden  3^2  pCt., 
Reservefonden  411,413  Kr. ,  Antal  af  Konti  9050.  —  I  Svendborg 
Amts  Landbo-Sparekasse  (opr.  30/3  1869)  var  31/3  1897  Sparernes 
saml.  Tilgodehav.  7,632,498  Kr.,  Rentefd.  3%  pCt,  Reservefonden  168,825 
Kr.,  Antal  af  Konti   10,172. 

Havnen.  Nyborg  Havn  ligger  inderst  inde  i  Nyborg  Fjord,  der  skærer  ind 
fra  Store  Bælt  inden  for  Landtungen  Østerø,  hvis  Sydøstpynt  kaldes  Knuds- 
hoved og  Sydvestpynt  Slipshavn.  Fjorden  er  omtr.  1/2  Mil  lang  og  1/3  å  3/4 
Mil  bred  og  afgiver  en  god  Red  med  alle  Vinde,  endog  for  de  største  Skibe. 
Havnen  er  i  sin  nuv.  Skikkelse  først  anlagt  i  19.  Aarh.,  idet  den  udmærkede 
Red  tidligere  afgav  tilstrækkelig  god  Ankerplads.  Den  første  Skibsbro, 
„Holmens  Skibsbro",  laa  omtr.  S.  for  den  nuv.  Statsbanegaard  og  søgtes 
af  de  større  Fartøjer,  bl.  a.  Smakken  over  Bæltet  (1828  begyndte  Damp- 
skibsfarten); den  blev  nedlagt  1826.  Ved  Midten  af  16.  Aarh.  anlagdes 
en  mindre  Skibsbro  (1548  skænkede  Kongen  Byen  den  inderste  Del  af 
Fjorden,  „Griffensund",  til  en  Skibsbro)  ud  for  Færgestræde,  den  nuv. 
Adelgade,  men  den  var  kun  for  mindre  Fartøjer,  da  Fjorden  her  var  stærkt 


606  Svendborg  Amt. 

grundet;  1738 — 52  uddybedes  Sejlløbet  imidlertid  betydeligt,  og  Skibsbroen 
fik  sin  nuv.  Længde,  200  Al.  Aar  1823  gjordes  Beg.  til  Havnen,  idet  der 
for  at  holde  Tangen  borte  fra  Skibsbroen  anlagdes  en  Fangarm,  hvorved 
Østerhavnen  opstod,  og  Broen  forandredes  samtidig  fra  en  Træbro  til 
en  Mole  af  Sten  og  Jord.  Efter  Anlægget  af  Dæmningen  ud  for  Strand- 
porten udvidedes  Havnen,  og  ved  Anlæg  af  nye  Bolværker  1852  og  1855 
fremstod  Vesterhavnen,  der  fik  en  Dybde  af  10  F.  Ved  Anlægget  af 
Dampfærgehavnen  (se  S.  347),  der  aabnedes  1883  (1892  anlagdes  et 
Dampfærgeleje  til),  blev  Sejlløbet,  som  Kommunen  havde  forpligtet  sig  til 
at  vedligeholde  ogsaa  for  Dampfærgens  Vedkommende,  uddybet  til  18 
F.  med  en  Bredde  af  60 — 70  AL,  og  samtidig  fik  Østerhavnen  samme 
Dybde.  En  mindre  Baadehavn  mod  V.  anlagdes  1886.  Damp  færgehavnen 
benyttes  kun  af  Dampfærgerne;  en  300  Al.  lang  Mole  mellem  Dampfærge- 
havnen og  Østerhavnen,  anlagt  1872,  er  forbeholdt  Postdamperne.  Skibs- 
havnens  Størrelse  er  49,728  □  Al.,  Havnepladsens  78,066  □  AL,  Bolvær- 
kernes Længde  2085  AL,  Dybden  i  Østerhavnen  18,  i  Vesterhavnen  14, 
i  Baadehavnen  5  F.  Aar  1899  foretages  en  betydelig  Udvidelse  af  Havnen 
mod  S.  og  af  Sejlløbet,  hvortil  der  er  bevilget  400,000  Kr.  af  Kommunen ; 
der  anlægges  en  større  Mole  til  Dampskibe,  og  Sejlløbet  og  den  ny  Havn 
uddybes  til  24  F.  Havneudvalget  bestaar  af  Borgmesteren  som  Formand 
og  4  Medlemmer,  hvoraf  de  3  vælges  af  Byraadets  Midte.  Ved  Havnen 
er  ansat  en  Havnekasserer,  en  Havnefoged  og  en  Bromand.  Ved  Udg.  af 
1898  ejede  Havnen  omtr.  340,000  Kr.  og  skyldte  bort  omtr.  180,000  Kr. 
Den  aarl.  Indtægt  af  Havne-  og  Bropenge  er  omtr.  25,000  Kr.  Der  er  3 
Lede  fyr:  et  ved  Jomfruhøj  0.  for  Dyrehaveskov  (to  hvide,  faste  Fyr),  et 
lige  V.  for  Byen  (to  hvide,  faste  Fyr),  og  et  paa  den  gamle  Skibsbro  (to 
røde  Fyr).  Lodser  findes  ikke  i  Nyborg,  men  i  Slipshavn,  hvor  Store  Bælts 
Hovedlodsstation  er  (se  d.). 

I  gejstlig  Henseende  danner  Nyborg  eet  Pastorat  med  Hjulby  Sogn. 

Nyborg  hører  til  6.  Landstingskreds  og  Svendborg  Amts  1.  Folke- 
tingskreds, for  hvilken  den  er  Valgsted,  Svendborg  Amtstue- 
(Svendborg)  og  Nyborg  Lægedistrikt  (Distriktslægen  bor  her)  og  har 
et  Apotek.  Den  hører  til  3.  Udskrivningskreds'  79.  Lægd.  og  er 
Sessionssted  for  Lægderne  61  —  79. 

Ved  Nyborg  Toldsted  er  ansat  en  Toldforvalter,  en  Toldkontrollør  og 
6  Toldassistenter,  ved  Postvæsenet  en  Postmester  og  3  Ekspedienter, 
ved  Telegrafvæsenet  en  Bestyrer  og  4  Telegrafister.  Nyborg  har  tillige 
Statstelefon  og  staar  ved  Fyns  Telefonselskab  i  Forbindelse  med 
Øens  andre  Byer. 

Om  Statsbanen,  Nyborg-Ringe  og  Nyborg-Svendborg  Ba- 
nerne se  S.  347.  Til  Statsbanerne  solgtes  i  Driftsaaret  1897 — 98 
60,692  Personbilletter,  og  der  befordredes  til  N.  327,020  og  fra  N.  598,500 
Cntr.  Gods.  Paa  Nyborg-Svendborg  Banen  befordredes  fra  dens  Aab- 
ning  y6  1897  til  31/3  1898  til  N.  32,765  og  fra  N.  28,673  Personer,  til 
N.  45,559  og  fra  N.  61,954  Cntr.  Gods.  Paa  den  sydfynske  Bane, 
over  Ringe,  aabnet  l/9  189?,  befordredes  indtil  31/3  1898  til  N.  14,678 
og  fra  N.  12,070  Personer,  til  N.  35,795  og  fra  N.  57,496  Cntr. 
Gods.  —  Foruden  med  Korsør  ved  Dampfærgen  staar  Nyborg  i  regelmæsig 
Dampskibsforbindelse   med    Kjøbenhavn,    Kjerteminde    og  Rudkjøbing. 


Nyborg.  607 

Historie.  Nyborg,  i  Vald.  Jordebog  kaldet  Nyburgh,  er  opstaaet  omkring  Slottet, 
der  maaske  er  grundlagt  af  Vald.  Fs  Søstersøn  Knud  Prizlavsen  (se  S.  595).  Den 
ældste  By  har  vistnok  ligget  mod  N.,  hvor  nu  Forstaden  uden  for  Landporten  ligger. 
Men  den  voksede  snart  og  udbredte  sig  mod  S.  ned  til  Fjorden,  idet  Terrænet  S. 
for  Ladegaardssøen,  Slotssøen  og  Svanedammen,  der  dengang  dannede  et  sammen- 
hængende Hele,  blev  opfyldt  og  bebygget.  Byen  fik  sine  første  Privilegier  af  Vald.  Sejr, 
og  de  bekræftedes  og  udvidedes  senere,  saaledes  bl.  a.  1292,  1299,  1320,  1435,  1446, 
1523  og  1648;  dens  Stadsret  blev  givet  den  1/6  1271  af  Erik  Glipping.  Slottets  centrale 
Beliggenhed  i  Riget  gjorde,  at  der  ofte  blev  holdt  Hof  der  i  længere  Tid,  Adelsmænd 
begyndte  selv  at  opføre  Bygninger,  den  var  fra  tidlig  Tid  Overfartsstedet  fra  Korsør 
til  Fyn,  og  hundrede  Aar  efter  Byens  Anlæggelse  indtog  den  allerede  den  fremragende 
Plads,  som  den  beholdt  i  lang  Tid  i  Middelalderen,  idet  den  fra  Midten  af  13.  Aarh. 
hyppigere  og  hyppigere  blev  Samlingsstedet  for  de  store  Rigsmøder,  der  holdtes 
mellem  Kongen  og  Stormændene  for  at  forhandle  om  Rigets  Sager,  og  som  efter 
1282  gik  over  til  at  blive  en  fast  Statsinstitution  med  lovgivende  og  dømmende 
Myndighed,  senere  benævnt  Danehof,  der  skulde  afholdes  hvert  Aar;  fra  1284 
fastsloges  det,  at  Møderne  skulde  holdes  i  Nyborg  og  paa  Trinitatis  Søndag,  hvilket 
senere  dog  forandredes  til  St.  Hansdag.  Skønt  disse  flere  Gange  gentagne  Bestem- 
melser baade  om  deres  aarl.  Tilbagevenden  og  om  Mødestedet  ikke  bleve  overholdte, 
ere  dog  de  fleste  og  vigtigste  Møder  blevne  holdte  i  Nyborg.  Her  nævnes  de  mærke- 
ligste. Det  er  usikkert,  om  Kong  Abels  Forordning  af  1251,  et  Tillæg  til  Jydske 
Lov,  er  fremkommen  paa  et  Møde  i  N.  I  Beg.  af  1256  holdtes  det  bekendte  Møde 
paa  Gammel  Kirkes  Kirkegaard  her,  hvor  Chrf.  I  modtog  Ærkebispen  Jak.  Erlandsen 
og  Bisperne  med  Udraabet:  „Sent  komme  Studedriverne!",  da  de  kom  fra  det  til 
samme  Tid  af  Ærkebispen  berammede  Vejlemøde.  Paa  Mødet  1269  gaves  Ribe  Stadsret, 
paa  Modet  1276  valgtes  Erik  Menved  til  Tronfølger.  Aar  1282  (29/7)  bekræftede 
Erik  Glipping  her  de  Løfter,  han  havde  givet  Stormændene  (Danmarks  „Magna  charta"), 
og  som  danne  det  første  Led  i  Haandfæstningernes  Række.  1284  fastsloges  som 
nævnt  paa  et  Møde  her  N.  som  Mødested  for  de  senere  Forsamlinger;  paa  Mødet 
1286  blev  Hertug  Vald.  IV  af  Sønderjylland  løsladt  af  Fangenskabet,  og  næste  Aars 
Møde  anerkendte  ham  som  Rigsforstander  og  Dronningens  Medformynder,  ligesom 
det  erklærede  Kongemorderne  for  fredløse;  1326  udstedte  den  til  Konge  udraabte 
Vald.  V  af  Sønderjylland  sin  Haandfæstning  her;  ligeledes  var  det  i  N.  1376,  at  Kong 
Oluf  udstedte  sin  Haandfæstning,  og  paa  Danehoffet  1386  maatte  Dronn.  Margrethe 
overlade  Sønderjylland  til  Grev  Gerhard  VI.  Med  Unionstiden  tabte  Danehofferne  deres 
Betydning,  det  sidste  afholdtes  i  N.  1413,  da  Rigskansleren  Bisp  Peder  Jensen  af 
Roskilde  fradømte  Gerhards  Sønner  Besiddelsen  af  Hertugdømmet;  senere  afløstes 
de  af  Herredagene.  Foruden  disse  Møder  var  Slottet  Skueplads  for  mange  andre 
Begivenheder;  Kongerne  udstedte  hyppig  vigtige  Breve  herfra.  Hertug  Valdemar  V. 
af  Sønderjylland  holdtes  fangen  her  1346  af  de  holstenske  Grever;  i  øvrigt  se 
under  Slottet  S.  595.    1525  foreslog  Rigsraadet  Kongen  at  tage  Slottet  til  fast  Residens. 

N.  havde  i  Middelalderen  flere  Gilder,  saaledes  et  St.  Knuds  Gilde,  et  St.  Gertruds 
Gilde  og  et  Jomfru  Marie  Kaiende  Gilde,  og,  i  Byen  og  i  Landsognet,  4  Kirker,  nemlig 
den  omtr.  1175  opførte  Gammel  Kirke  eller  Helge  Kirke  i  Helgetofte  (afbrændt  1534 
i  Grevens  Fejde),  Hjulby  Kirke  (nedbrudt  1555;  af  Sten  fra  Gammel-  og  Hjulby  Kirker 
opførtes  1604  et  Kapel  paa  Assistenskirkegaarden ,  hvilket  ødelagdes  1659  af  de 
svenske  og  1665  helt  blev  sløjfet,  da  Fæstningsværkerne  udvidedes),  Slotskirken,  i 
hvilken  efter  Reformationen  indtil  1659  blev  holdt  Gudstjeneste  for  Kongerne,  Lens- 
mændene og  Slotsbetjentene  af  Byens  Sognepræst,  og  Frue  Kirke,  Byens  Sognekirke. 

Mærkeligt  nok  fik  Nyborg  aldrig  noget  virkeligt  Kloster.  Ganske  vist  stod  der  i 
den  senere  Middelalder  paa  Hj.  af  Adelgade  og  Korsbrødregade  en  Korsbrødre- 
gaard  (St.  Hans  Gaard),  men  denne  var  blot  en  Slags  Filial  af  Antvorskov  Kloster,  den 
havde  hverken  egen  Kirke  eller  alle  de  for  et  Johanniterkloster  nødvendige  Bygninger, 
og  den  beboedes  sikkert  kun  af  faa  Munke,  der  ikke  udgjorde  noget  selvstændigt 
Konvent.  Ifl.  en  Præsteberetn.  fra  1623  skal  Dron.  Margrethe  have  stiftet  Kors- 
brødregaarden  af  Taknemmelighed  for  Sejren  over  Kong  Albrecht;  men  dette  er 
ganske  urigtigt,  baade  fordi  Dronningen  aldrig  vides  at  bave  betænkt  Johanniter- 
ordenen med  Gods  eller  Penge,  og  fordi  selve  den  Grund,  hvorpaa  Korsbrødrene 
kom  til  at  bo,  endnu  i  Beg.  af  15.  Aarh.  var  i  privat  Eje;  den  tilhørte  Lensmanden 
paa  Nyborg  Slot,  Hr.  Steen  Basse.  Han  skænkede  1427  denne  Grund  og  det  derpaa 
staaende  Hus  sammen  med  andet  Gods  rundt  om  i  Fyn  til  et  Vikarie,  han  oprettede 
i  Vor  Frue  Kirke  i  Nyborg;   1441  overdrog  han  Vikariet  „med  en  Gaard  og  Stenhus" 


608 


Svendborg  Amt. 


smstds,  (o:  det  ovennævnte  Hus)  til  Antvorskov  Kloster.  Dette  har  saa  formentlig 
kort  efter  ladet  Stenhuset  indrette  til  Brug  for  Munke  (eller  nyopført  et  Hus?); 
1457  nævnes  Peder  Hvid,  Korsbroder  i  Nyborg.  Der  haves  selvfølgelig  kun  faa 
historiske  Efterretninger  om  St.  Hans  Gaarden.  1463  nævnes  Munken  Hr.  Oluf  i 
Nyborg;  1530  var  Hans  Lydiksen,  „Forstander  til  Korsbrødregaarden",  Medudsteder 
af  et  Brev  (hans  Navn  staar  efter  Provsts,  Sognepræsts  og  Vikariepræsts) ;  1535  blev 
„St.  Hans  Gaard   og  andet  Gods  i  Fyn"    takseret  til  at   stille  to  rustede  Heste  (St. 


Kælder  i  Korsbrødregaarden. 

Hans  Kloster  i  Odense  maatte  alene  stille  4).  Med  Reformationen  ophørte  sikkert 
Munkelivet  her,  men  Antvorskov  beholdt  vedblivende  Gaarden  og  havde  en  Foged 
paa  den.  Da  der  1560  indsattes  en  Tolder  i  Nyborg  (tidligere  blev  Tolden  af  de 
Skibe,  som  løb  gennem  Bæltet,  oppebaaret  af  Byfogden),  fik  denne  anvist  Bolig  i 
Korsbrødregaarden,  og  fra  nu  af  benyttedes  indtil  1742,  da  en  Toldbod  opførtes 
uden  for  Strandporten,  Gaardens  Kælder  til  Opbevaring  af  Toldgods;  nu  bruges  den 
som  Vinkælder.  —  Om  Korsbrødregaardens  Størrelse  kan  man  endnu  danne  sig  en 
ret  tydelig  Forestilling,  idet  den  nedre  Del  af  Husets  Ydermure  samt  hele  Kæl- 
deren endnu  staa.    Huset  har  været  28  Al.  langt  fra  V.— ø.,  12  Al.  bredt  og  opført 


Nyborg.  60  9 

af  røde  Munkesten  i  Munkeskifte.  Kælderen  er  dækket  af  2  Rader  spidsbuede  Kryds- 
hvælvingsfag, 6  Fag  i  hver  Række;  de  hvile  i  Rummets  Midte  paa  5  murede  Piller 
(om  Kælderen  er  fra  ca.  1441  eller  noget  ældre,  kan  ikke  sikkert  afgøres).  Fra  øst- 
enden af  Kælderen,  hvis  østligste  4  Hvælvingsfag  i  ny  Tid  ere  afskildrede  ved  en 
tynd  Mur,  fører  en  Døraabning  ind  til  Kælderen  under  Nabohuset  (se  videre  S.  603).  — 
Foruden  denne  Grund  paa  Hj.  af  Adelgade  ejede  Steen  Basse  3  Grunde  i  Nyborg,  i 
Søndergade  (o :  Kongegade),  Gravegade  (o :  Skippergade)  og  Nørregade.  Disse  Grunde 
tilfaldt  med  andet  af  Steen  Basses  Gods  Rigsraaden  Hr.  Torben  Bille  til  Svanholm,  som 
1464  skænkede  Grundene  til  „Jomfru  Marie  Brødres  Orden  af  Karmelsbjærg",  for 
at  der  kunde  bygges  et  Karmeliterkloster  i  Nyborg;  men  dette  blev,  uvist 
hvorfor,    aldrig  rejst. 

Grevens  Fejde  fik  stor  Betydning  for  Byen.  Da  Borgerne  her  vare  Chr.  II  hen- 
givne, var  det  let  for  Grev  Chrf.'s  Tropper  at  overrumple  Byen  ved  Borgmesteren 
Rasmus  Rostokkers  Hjælp  i  Aug.  1534,  hvorpaa  de  efter  nogen  Tids  Belejring  fik 
Slottet  indtaget,  som  de  beholdt  indtil  efter  Slaget  ved  Øksnebjærg  i  Juni  1 535,  da 
Joh.  Rantzau  besatte  Byen  og  snart  efter  ogsaa  fik  Slottet  i  sin  Magt.  Under  Liibeck- 
ernes  Belejring  var  den  nordl.  Del  af  Byen  bleven  afbrændt,  og  den  blev  ikke  gen- 
opbygget, hvorimod  Staden  efter  Krigen  udvidedes  mod  0.  om  Nyenstad  (den  nuv. 
Østergade)  og  Skippergade,  samtidig  med  at  den  paa  Grund  af  Stedets  Vigtighed 
omgaves  med  Volde  med  Bastioner  og  Grave.  Disse  Fæstningsværker,  der  i  Aarenes 
Løb  kostede  uhyre  Summer,  havde  fra  Beg.  omtr.  det  Omfang,  de  beholdt  til  Fæst- 
ningens Nedlæggelse  1869  (se  S.  592),  om  end  de  senere  bleve  forbedrede  under 
Chr.  IV,  da  bl.  a.  Nord-  og  Vestfronten  forstærkedes  og  Strandporten  (se  S.  602) 
opførtes,  Fred.  III  (baade  for  og  efter  Svenskekrigen,  Landporten  opførtes ;  en  tredje 
Port,  Svendborgporten,  anlagdes  efter  1660)  og  Fr.  IV. 

Efter  Grevens  Fejde  arbejdede  N.  sig  hurtig  igen  i  Vejret.  Den  havde  fra  tidlig 
Tid  været  det  almindelige  Overfartssted  fra  Korsør  til  Fyn,  og  dens  gunstige  Be- 
liggenhed og  gode,  naturlige  Havn  gjorde,  at  den  blomstrede  op  ved  sin  Handel 
og  Skibsfart;  ligeledes  havde  Byen  stor  Fordel  af,  at  flere  og  flere  Skibe  foretrak 
Store  Bælt  for  Øresund  til  Gennemsejling  og  betalte  Strømtolden  i  N.  For  at  paase, 
at  denne  Strømtold  betaltes,  blev  der  fra  1560  stationeret  et  Vagtskib  ved  Nyborg, 
som  først  inddroges  1857  ved  Sundtoldens  Ophævelse  (tidligere  var  kun  Gennemsejlingen 
gennem  Øresund  tilladt.  I  en  Handelstraktat  med  England  af  ^  1490  blev  det  ud- 
trykkelig fastsat,  at  et  engelsk  Skib  kun  i  yderste  Nød  maatte  gaa  igennem  Store 
Bælt  i  Stedet  for  Øresund;  ved  Vagtskibets  Stationering  maa  dette  Paabud  være 
hævet).  Under  Krigen  1643 — 45  var  Byens  Velstand  saa  stor,  at  den  kunde  for- 
strække Kongen  med  Penge.  Men  da  kom  Svenskekrigen  1658  —  60,  der  blev  skæbne- 
svanger for  Nyborg  som  for  Fyns  andre  Byer  og  ødelagde  den  for  lange  Tider. 
Man  havde  næppe  fuldendt  de  Udbedringer  af  Fæstningen,  som  Fr.  III  havde  paa- 
budt, da  Karl  Gustav  kom  til  Fyn  og  besatte  N.  31/x  1658  uden  Modstand;  kun 
Peder  Jensen  Bredal  forsvarede  sig  tappert  med  sine  4  i  Fjorden  indefrosne  Skib- 
og fik  dem  til  sidst  varpede  ud  og  førte  til  Kjøbenhavn.  De  svenske  holdt  nu  Byen 
besat  næsten  i  to  Aar,  benyttede  den  som  Vaabenplads  og  forstærkede  Befæst- 
ningen. Først  efter  at  den  danske  og  de  allieredes  Hære  under  Generalerne  Schack 
og  Eberstein  havde  forenet  sig  ved  Odense  og  slaaet  de  svenske  ved  Nyborg  14/n 
1659,  maatte  de  Dagen  efter  rømme  Fæstningen.  Men  Byen  havde  lidt  frygteligt; 
dens  Handelsflaade  var  ødelagt  og  Slottet  molesteret,  mange  Huse  og  Gaarde  vare 
afbrudte,  og  der  herskede  en  saadan  Fattigdom,  at  Indbyggerne  fritoges  for  Skatter 
og  Byrder,  undtagen  Told  og  Indkvartering,  helt  i  de  første  8  Aar  og  halvt  i 
de  næste  16  Aar.  Ved  Reskr.  af  8/n  1661  fik  Byen  Privilegium  som  Stapelstad, 
„at  N.  kunde  komme  i  forrige  Velstand  igen".  Men  der  gik  en  lang  Aarrække; 
1672  havde  Byen  1160  Indb. ;  i  18.  Aarh.  skaffede  den  sig  efterhaanden  atter  en 
Handelsflaade,  men  det  gik  langsomt  under  de  trykkende  Forhold;  1769  havde  den 
1451  Indb.  Dertil  kom  Byernes  alm.  Plage,  Ildebrandene.  Af  Ildebrande  i  Middel- 
alderen nævnes  en  omtr.  1448,  der  ødelagde  det  meste  af  Byen,  saa  at  Regeringen 
efter  Sigende  tilstod  den  Skattefrihed  for  40  Aar.  Ogsaa  i  den  nyere  Tid  mældes  om 
flere  større  Brande,  saaledes  2/8  1796.  Den  voldsomste  var  dog  den,  der  begyndte  ved 
Adelgade  om  Aftenen  n/9  1797  og  varede  til  næste  Dag.  Det  meste  af  Kongegade, 
hele  Mellem-  og  Nørregade  med  mellemliggende  Stræder  samt  de  to  Sider  af  Torvet 
med  Raadhuset  gik  op  i  Luer;  143  Gaarde  brændte,  omtr.  det  halve  af  Byen.  Til 
Hjælp  for  de  brandlidte  indkom  der  fra  hele  Landet  store  Gaver,  Kongen  gav  20,000 
Rd.,  hvoraf  de    12,000  udrededes  af  Fonden  ad  usus  publicos,  og  de  brandlidte  fik 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    III.  39 


610  Svendborg  Amt. 

Konsumtionsfrihed  for  et  Aar,  ligesom  det  tillodes  Byen  at  forheje  Kanal-  og  Bro- 
pengene for  36  Aar.  Ved  Genopbyggelsen  vandt  vel  Byen  en  Del,  idet  Gaderne 
reguleredes  og  gjordes  bredere,  men  meget  af  Byens  Karakteristik  forsvandt  med  de 
snævre,  bugtede  Gader  og  de  gamle  Bindingsværkshuse. 

En  lille  Episode  af  Byens  nyere  Historie  maa  endnu  omtales,  nemlig  Spaniernes 
kortvarige  Besøg  9. — 11.  Aug.  1808,  da  de  med  en  Styrke  af  omtr.  1500  Mand 
under  Anførsel  af  General,  Marquis  de  la  Romana  bemægtigede  sig  Fæstningen, 
hvorefter  de  to  Dage  senere  indskibede  sig  paa  engelske  Skibe  og  vendte  tilbage 
til  Spanien.  Da  de  ikke  havde  Plads  paa  Skibene  til  deres  Heste,  stak  de  dem  ihjel 
(det  er  et  Sagn,  at  de  løsslupne  Heste  overfaldt  Nyborgernes  Heste  og  derefter  bed 
hverandre  ihjel) ;  nogle  af  dem  bleve  dog  fangne  og  benyttede  til  Forbedring  at  den 
indenlandske  Hesterace. 

En  stadig  Hemsko  for  Byens  Udvidelse  var  Fæstningen,  som  blev  opretholdt 
indtil  1869  (dog  med  en  kort  Afbrydelse  fra  1764  til  1770).  Efter  dens  Nedlæggelse 
og  Fæstningsterrænets  Sløjfning  er  Byen  taget  meget  til,  og  Handel  og  Skibsfart  ere 
voksede  stærkt  ved  Havnens  Udvidelse  og  de  store  Jærnbaneanlæg.  Ogsaa  den  store 
Trafik  over  Bæltet  har  gavnet  den  meget.  Den  regelmæssige  Overfart  fra  Korsør, 
der  først  indrettedes  1 634,  besørgedes  i  Beg.  af  Byens  Magistrat,  derefter  af  et  eget 
Færgelav,  som  ophævedes  1856,  da  Overfarten  overtoges  af  Postvæsenet.  Ogsaa 
Garnisonen,  der  indtil  1842  kun  bestod  af  et  Kompagni  Infanteri,  men  da  kom  til 
at  bestaa  af  det  nyoprettede  3.  Jægerkorps  og  1865  forøgedes  med  7.  og  1867  med 
25.  Bataillon,  bidrager  sit  til  Byens  Velstand  og  Præg. 

Byen  har  haft  en  Latinskole,  der  efter  et  ganske  upaalideligt  Sagn  er  oprettet 
af  Dronn.  Margrethe  1410;  den  havde  Lokale  i  en  Bygning  tæt  N.  for  Kirken.  Efter 
Reformationen  blev  den  ifl.  kgl.  Befaling  af  1555  udvidet  og  ombygget;  1642  blev 
den  sammenbygget  med  det  ved  Kirken  staaende  Klokketaarn.  Bygningen  blev  be- 
nyttet af  Skolen  indtil  1809,  da  denne  fik  en  ny  Bygning  paa  Hjørnet  af  Konge-  og 
Slotsgade  (den  gamle  Bygning  ved  Kirken  solgtes  1815  og  blev  af  Kirkeinspektionen, 
der  havde  købt  den,  nedreven  ved  Kirkens  sidste  Restauration  1870 — 71,  for  at 
Kirken  kunde  komme  til  at  ligge  friere).  Latinskolen  nedlagdes  30/9  1839  (ifl.  kgl. 
Reskr.  af  28/9  1838),  hvorefter  Bygningen  overdroges  Kommunen  til  Realskole.  — 
Se  om  Skolen  A.  F.  Miilertz,  Hist.  Efterretn.  om  N.  latinske  Skole,  i  Skolens  Progr. 
1821—23. 

Litt. :  Fr.  Crone,  Oplysn.  ang.  N.  Kjøbstads,  Fæstnings,  Lehns  og  Slots  Fortid,  i 
„Fyns  Stiftstidende"  1883,  Nr.  123,  124  og  126,  og  i  „Nyborg  Dagblad"  1883,  Nr.  1, 
9,  21,  42,  50  og  76.  —  O.  Staggemeier,  Jordebog  for  N.  Købstad,  2  Bd.,  1891-93.  — 
Kirkeh.  Saml.,  3.  R.,  V  Bd.,  S.  159  flg.  (om  tysk  Gudstjeneste  i  N.). 


Rudkjøbing 


udkjøbing  Købstad,  den  eneste  paa 
Langeland,  ligger  i  Nørre  Herred 
omtr.  midt  paa  Øens  Vestkyst  ved 
Store  Bælt  lige  over  for  Taasinge 
under  54°  56'  12,92"  n.  Br.  og  under 
1°  51'  59,44"  v.  L.  for  Kbh.  (be- 
regnet for  Kirketaarnets  Spids).  Uden 
for  Rudkjøbing  ligger  Øen  Siø  med 
de  mindre  Øer  Store  og  Lille  Fugle ø. 
Byen  ligger  paa  et  temmelig  fladt 
Terræn;  paa  Torvet  er  der  35  F., 
11  M.,  ved  Kirkens  Sydvesthjørne 
31,3  F.,  9,8  M. ;  ved  Byens  Vestside 
er  der  37  F.,  11,6  M.,  ved  Østsiden 
20  F.,  6,3  M.  Byens  største  Ud- 
strækning fra  V.  til  0.  er  omtr. 
1200,  fra  N.  til  S.  900  Al.  Hoved- 
aaren  gaar  fra  Havnen  mod  S.  0. 
gennem  Brogade  over  Gaasetorvet 
og  Torvet  og  fortsættes  i  Østergade, 
der  spalter  sig  i  Landevejene  til 
Spodsbjærg  og  Humble;  fra  Øster- 
gade fører  mod  N.  Ørstedsgade,  der  forener  sig  med  Nørregade,  som  mod 
0.  fører  til  Landevejen  til  Lohals;  i  de  senere  Aar  ere  Havnegade  og 
Ahlefeldtsgade  anlagte.  Byen  har  kun  bevaret  meget  faa  ældre  Bygninger, 
og  den  skiller  sig  i  sit  hele  Udseende  ikke  fra  de  andre  småa  danske 
Købstæder;   en  stor  Del  Huse  ere  i  eet  Stokværk. 

Byens  Købstadsgrund  udgjorde  1899  omtr.  660,000  □  Al.  (47  Td. 
Ld.),  Markjorderne  omtr.  483  Td.  Ld.  Byen  havde  da  15  Gader  og 
Stræder  og  2  Torve.  Husenes  Antal  var  ved  Folketællingen  1890 
612  (Marts  1899:  685,  deraf  paa  Købstadsgrunden  383).  Fladeind- 
holdet af  Byen  med  Markjorder  var  ved  Opgørelsen  1896  530  Td.  Ld., 
deraf  vare  besaaede  244,  Afgræsn.,  Høslæt,  Brak  og  Eng  165,  Have  39, 
Byggegrunde  og  Veje  77,  Moser  2.  Det  saml.  Hrtk.  var  1I1  1895  63  Td. ; 
deraf  hørte  43  Td.  til  16  Gaarde  og  18  til  323  Huse,  hvoraf  henholdsvis 
8  og   19  dreves  fra  Ejendomme  i  Byen. 

Bygningernes  saml.  Brandforsikringssum  var  1/1  1899  3,739,718 
Kr.  (Antal  af  Forsikringer  685). 


Af  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  nævnes: 
Kirken    (se    Vignetten    ovfr.) ,     ved    Kirkepladsen   mellem    Brogade   og 
Smedegade,    bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Korsfløj  mod  N.,  over  hvis 
nordvestl.  Hjørne  er  opført  et  anseligt  Taarn,  og  Sakristi  ved  Korets  Nord- 

39* 


612  Svendborg  Amt. 

side.  Den  oprindl.  Del,  Skib  og  Kor,  er  opført  i  sen-romansk  Tid,  vistnok 
i  13.  Aarh.'s  1.  Halvdel,  af  røde  Mursten  med  en  mere  eller  mindre  høj 
Granitsokkel  (nogle  Steder  naar  Kampen  indtil  3 — 4  Al.).  Oprindelig  har 
Bygningen  haft  fladt  Bjælkeloft  uden  noget  i  det  Ydre  fremtrædende  Kor, 
hvorimod  der  findes  Spor  af,  at  den  indvendig  ved  en  Tværmur  har  været 
delt  i  en  større  vestl.  Del  for  Menigheden  og  en  mindre  østl.  Del  for 
Gejstligheden.  Skibets  Længdesider  have  haft  smaa,  rundbuede  Vinduer, 
og  i  Østgavlen  har  der  siddet  tre  sammenkoblede  Vinduer,  der  ligeledes 
afsluttedes  med  Rundbuer.  Paa  Skibets  Nordside  skimtes  en  tilmuret,  oprindl. 
Dør  med  halvrund  Afslutning.  Østgavlen  har  oprindelige  Kamtakker  og  3 
rundbuede  Blindinger ;  Vestgavlen  har  ligeledes  Kamtakker  og  Murforsiringer. 
Kirkens  Hovedgesims  er  for  største  Delen  bevaret.  Vistnok  i  Slutn.  af  16. 
eller  Beg.  af  17.  Aarh.  er  der  blevet  indbygget  5  Krydshvælvinger,  af 
hvilke  dog  kun  de  to  østl.  i  den  Del,  der  benyttes  som  Kor,  ere  bevarede, 
medens  de  3  vestl.  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  bleve  erstattede  med  en  fladbuet, 
pudset  Tøndehvælving.  Omtr.  samtidig  med  Hvælvingerne  tilbyggedes  Kors- 
fløjen, som  vistnok  oprindl.  har  været  overhvælvet,  men  nu  har  fladt,  gibset 
Loft,  og  det  lille,  overhvælvede  Sakristi  med  takket  Gavl;  dets  Østmur  er 
i  Flugt  med  Østgavlen.  Taarnet,  der  er  opført  1621,  ender  i  4  Renæs- 
sancegavle, mellem  hvilke  der  hæver  sig  et  ottekantet,  spaantækket  Spir, 
52  Al.;  over  en  lille  Dør  i  Taarnets  Vestmur  sidder  en  Sten,  som  inde- 
holder Byfoged  Claus  Bertelsens  Navn  og  Beretning  om,  at  Taarnet  med 
Spiret  er  restaureret  1699.  Kirken  blev  1835  underkastet  en  til  Dels  meget 
uheldig  Restauration,  ved  hvilken  Lejlighed  et  Vaabenhus  mod  S.  nedbrødes; 
ligeledes  nedbrødes  vistnok  den  Gang  en  muret  Begravelse,  der  laa  mellem 
den  nordl.  Korsfløj  og  Sakristiet,  og  som  var  opf.  af  Cl.  Bertelsen.  Paa 
Grund  af  Korhvælvingernes  delvise  Nedstyrtning  1896  blev  den  atter  restau- 
reret (indviet  20/12  1896)  under  Ledelse  af  Prof.  B.  Storck  (Arkitekt:  Estrup), 
hvorved  den  saa  vidt  muligt  er  ført  tilbage  til  sin  oprindelige  Stil.  Kor- 
hvælvingerne genopførtes,  Murene  bleve  baade  ud-  og  indvendig  afkalkede 
og  staa  nu  med  deres  oprindl.  Farve  og  Fugning,  Vinduerne  i  Korgavlen, 
der  vare  blevne  tilmurede,  bleve  atter  aabnede,  ligeledes  det  rundbuede  Vindue 
paa  Korets  Sydside  (i  Hovedskibet  aabnedes  de  ikke  paa  Grund  af  Lysvirk- 
ningen), og  Taarngavlene,  der  vare  blevne  ændrede  1835,  fik  deres  oprindelige 
Stil  (Restaurationen  kostede  24,000  Kr.  hvoraf  Staten  ydede  Halvdelen). 
Den  gamle  Altertavle  fra  1612  i  Renæssancestil  med  et  1838  malet  Billede 
af  H.  Eddelien  (Christus  med  Disciplene  i  Emaus),  skænket  af  Prins  Christian 
(VIII),  blev  erstattet  med  et  stiliseret  Alterbord  med  Krucifiks  (Eddeliens 
Maleri  hænger  i  Skibet).  Alterkalken,  som  er  skænket  1655  af  Anna 
Wistesen,  er  omarbejdet  1833;  Oblatæsken  er  fra  1695,  Alterstagerne  fra 
1585.  Tarvelig,  udskaaren  Prædikestol  i  Renæssancestil  fra  1608;  den 
støbte  Døbefont,  fra  1812,  er  uden  Kunstværd.  Orgelet  er  fra  1864,  for- 
færdiget af  Orgelbygger  Demant,  Odense.  I  Kirken  hænge  4  Malmlyse- 
kroner, hvoraf  en  er  skænket  1623  af  Peder  Thomassøn  og  Hustru  og  en. 
anden  1729  af  Laurids  Kjeldsens  efterladte  Hustru  og  Børn,  samt  et  Skib. 
Paa  Skibets  Sydmur  et  Epitafium,  sat  af  Byfoged  Claus  Bertelsen  (f  1715) 
og  Hustru,  fra  1698,  og  et  andet  med  oliemalet  Billede  fra  Midten  af  17. 
Aarh.,  men  uden  Indskr.  og  Aarstal,  over  en  Præst.  Paa  Korets  Nord  væg 
fandtes  1895  nogle  ubetydelige  Rester  af  Kalkmalerier.  Den  største  Klokke, 
„ Stormklokken",  med  Minuskelindskrift,  men  uden  Aarst.,  er  fra  den  senere 


Rudkjøbing. 


613 


Middelalder.  Ved  Restaurationen  1835  bleve  mange  Ligsten  borttagne  fra 
Kirkegulvet  og  Kirkegaarden,  ligesom  en  Del  Epitafier  bleve  solgte.  I  en 
muret  Begravelse  ved  Koret  har  ligget  begravet  Generalmajor  Hans  Jørgensen 
Samsøe,  f  i  Rudkjøb.  1739;  en  Fane  med  Indskrift  hængte  længe  i  Kirken 
til  Minde  om  ham  (se  Personalhist.  Tidsskr.  3.  R.,  II  Bd.  S.  208  Hg.).  Ved 
Kirkens  Hovedindgangsdør  ligge  Brudstykker  af  to  Ligsten,  hvoraf  den  ene 
over  Tommes  Feddersen,  f  1680.  (Se  J.  B.  Løfflers  Indberetn.  til  Natio- 
nalmus.   1876). 

Kirkegaarden  omkring  Kirken  blev  nedlagt  1812  og  planeret.  Paa 
den  nye  Kirkegaard,  omtr.  2  Td.  Ld.,  mod  S.  V.  uden  for  Byen,  fra 
hvilken  der  er  en  smuk  Udsigt  over  Vandet,  staar  en  Granitmindestøtte 
for  12  Soldater,  der  døde  paa  Lasarettet  i  R.  1864.  Paa  Kirkegaarden 
er  rejst  et  Mindesmærke  (Sandstensstøtte)  for  Præsten  C.  L.  Steen,  f  1879. 


Rudkjøbing  Kirkes  Indre. 

Ved  Kirken,  der  ejer  sig  selv,  er  ansat  en  Sognepræst.  Kirken  ejede 
Marts  1899  i  Legater  3909  Kr.  og  i  Kapitaler  4900  Kr. ;  desuden  havde 
den  i  Afgift  af  solgt  Jord  474  Sk.  Rug,  .  2x/4  Sk.  Byg  og  2x/4  Sk.  Havre 
samt  i  Tilgodehavende  968  Kr. 

Raad-,  Ting-  og  Arresthuset,  ved  Torvet,  er  opført  eller  ombygget 
1845  i  to  Stokv.  af  Grundmur  efter  Tegn.  af  Bygningsinspektør  J.  H.  Koch 
(det  ældre  Raadhus,  der  laa  paa  samme  Plads,  var  en  1659  opført  Bindings- 
værksbygning, der  blev  ombygget  1791).  Ved  Opførelsen  1845  betalte 
Langelands  Herreder  og  Strynø  omtr.  3404  Rd.;  de  aarl.  Udgifter  betales 
med  7/10  af  Amtet  og  3/10  af  Byen.  Bygningen  indeholder  blandt  andet 
en  Festsal,  Retslokale,  og  en  Byraadssal.  Et  særligt  Arresthus  er  opført 
1882  bagved  Raadhuset  ud  til  Brogade  efter  Tegning  af  Arkitekt  C.  Len- 
dorf ;  det  har  Plads  til  1 1  Arrestanter  og  Arrestforvarerens  Bolig.  Paa  Raad- 
husets  Facade    er  der  i  en  Niche  anbragt  en  Broncebuste  af  Fr.  VII. 

Borgerskolen  (forenet  Betalings-  og  Friskole),  paa  Kirkepladsen,  en  to 


614  Svendborg  Amt. 

Stokv.  høj  Bygning  af  Grundmur,  er  opf.  1835  og  udvidet  1846;  den 
havde  Vi  1899  1  Overlærer,  6  Lærere,  5  Lærerinder  og  1  Gymnastik- 
lærerinde  samt  480  Elever,  fordelte  i  18  Klasser.  —  Teknisk  Skole,  i 
Ahlefeldtsgade,  er  opf.  1878  og  udvidet  1891  med  en  ny,  to  Stokv.  høj  Byg- 
ning af  røde  Sten  efter  Tegn.  af  Arkitekt  E.  Schwanenflugel.  —  Desuden 
er  der  en  privat  Realskole  (med  Dimissionsret  og  omtr.  100  Elever  af 
begge  Køn),  i  Ahlefeldtsgade,  en  to  Stokv.  høj  Bygning  af  røde  Sten,  opf. 
1882,  der  ejes  af  Kommunen,  to  Pigeskoler  og  5   Pogeskoler. 

Fattiggaarden,  paa  Hjørnet  af  Ramsherred  og  Strandgade,  opf.  1846 
i  1  Stokv.,  har  Plads  for  18  Lemmer.  Fattighuset  har  Plads  til  8  mindre 
Familier  eller  enligt  stillede  Mænd  og  Kvinder.  —  Sygehuset,  fælles  for 
Land  og  By,  0.  for  Byen  ved  Spodsbjærgvejen,  er  opf.  1859  i  1  Stokv. 
og  har  20  Senge;  1892  tilføjedes  et  Epidemihus,  i  1  Stokv.  efter  Tegn. 
af  Arkitekt  Jensen,  Odense;  det  har   12  Senge. 

Milde  Stiftelser:  Den  Mehl'ske  Stiftelse,  i  Vinkældergade,  i  1 
Stokv.,  opr.  1809  af  fhv.  Konsumtionsskriver  Peter  Mehl,  afgiver  Fribolig 
for  2  fattige,  der  tillige  nyde  Renterne  af  den  omtr.  4000  Kr.  store  Legat- 
kapital; Stiftelsen  bestyres  af  Sognepræsten,  Byfogden  og  et  Byraadsmedlem. 
Stiftelsen  af  25.  Juli  1851,  i  Ørstedsgade,  i  1  Stokv.,  er  opr.  af  en  For- 
ening og  afgiver  Fribolig  for  12  Melemmer  af  Foreningen;  af  dens  omtr. 
5000  Kr.  store  Kapital  nyde  trængende  Medlemmer  Renterne;  Stiftelsen 
bestyres  af  9  Personer.  De  Gladske  Legatboliger,  stift,  ved  Testam. 
af  1871  af  Skomagermester  A.  J.  H.  Glad,  f  1883,  m.  h\,  ejer  13,000 
Kr.,  et  Hus  i  Smedegade  med  3  og  et  Hus  i  Grønnegade  med  2  Fri- 
boliger for  Enker  og  ugifte  Døtre  af  Haandværkere ;  Stiftelsen  bestyres  af 
Byraadet.  Enkemadam  Schmidts  Legater,  stift.  1874  af  Ane  Jacobine, 
Enke  efter  Kordegn  J.  P.  Schmidt,  ejer  8000  Kr.  og  et  Hus  i  Smedegade 
med  2  Friboliger  for  trængende  Enker  eller  ældre,  ugifte  Damer;  Stiftelsen 
bestyres  af  Byraadet  og  Sognepræsten.  Rudkjøbing  Asyl  for  Smaabørn, 
i  1  Stokv.,  ved  Ramsherred  og  Ørstedsparken,  stift.  1885  af  Borgmester  H. 
C.  Sager,  f  1885;  Asylet,  der  har  Plads  for  omtr.  40  Børn,  bestyres  af 
Sognepræsten,  Borgmesteren  og  et  af  Byraadet  valgt  Medlem. 

Gasværket,  mod  N.  0.  ved  Vejen  til  Tranekjær,  er  anlagt  1894  for 
116,000  Kr.;  1898  produceredes  5,113,300  Kbfd.  Gas.  —  Toldbodbyg- 
ningen, Havnegade,  er  opf.  efter  Tegn.  af  Bygningsinspektør  J.  V.  Petersen 
1891;  den  er  i  1  Stokv.  af  røde  Sten  med  et  lavt  Taarn  midt  paa  Facaden.  — 
Posthuset  ligger  i  Havnegade,  Telegrafstationen  i  Grønnegade.  — 
Af  andre  Bygninger  mærkes  Embedsboligen  for  By-  og  Herreds- 
fogeden, i  Brogade,  opf.  1898,  Præstegaarden,  Hj.  af  Torvet  og  Rue- 
stræde,  en  Metodistkirke,  en  af  røde  Sten  med  Taarn,  1896  opf.  Byg- 
ning ved  Ahlefeldtsgade,  et  Baptistkapel  („Ebeneser"),  opf.  1892,  med 
et  lille  Taarn,  ved  Østerport,  en  Missionssal  ved  Østerport,  et  Afhold s- 
hjem,  Østergade,  og  et  Teater  i  Hotel  Skandinavien. 

Byen  har  et  Anlæg,  Ørstedsparken,  mod  N.  ved  Bygrænsen  og  Stranden, 
omtr.  3^4  Td.  Ld. ;  det  ejes  af  Asylet,  til  hvilket  det  skænkedes  af  Borg- 
mester Sager.  I  Parken  er  der  paa  Bekostning  af  Sager  1879  rejst  en 
Mindestøtte  —  5  Al.  høj  af  Granit  efter  Tegn.  af  Etatsr.,  Prof.  Chr. 
Hansen  med  Indskrift  —  for  Bysbørnene,  Brødrene  H.  C.  og  A.  S.  Ørsted. 
Paa  Facaden  af  Apoteket  i  Brogade,  hvor  de  ere  fødte  1777  og  1778, 
er  der  anbragt  en  Marmortavle  til  Minde  om  dem. 


Rudkjøbing.  615 

Af  egentlig  gamle  Huse  er  der  ikke  bevaret  noget.  De  ældste  Privat- 
bygninger hidrøre  først  fra  18.  Aarh. ;  enkelte  af  disse  ere  i  øvrigt  ret 
anselige,  saaledes  Apoteket  (se  S.  614)  og  Hjørnestedet  af  Brogade  og 
Havnepladsen,  begge  af  Grundmur,  samt  4  Bindingsværkshuse:  et  i  Nørre- 
gade, et  i  Østergade  (med  Indskr.  og  Aarst.  1782),  Præstegaarden  (fra 
1750)  og  Hotel  Skandinavien  i  Brogade.  Ved  disse  Huse  lægger  man  Mærke 
til  de  store,  fremspringende  Stentrapper  med  Jærngelændere. 

Indbyggertallet  var  1.  Feb.  1890  3484,  Nov.  1898  3407  (1801: 
1141,  1840:  1770,  1860:  2719,  1880:  3179).  Erhverv  1890:  279 
levede  af  immat.  Virksomhed,  1416  af  Industri,  819  af  Handel,  370  af 
Søfart,  54  af  Fiskeri,  78  af  Jordbrug,  333  af  forskellig  Daglejervirksomh. 
og  88  af  deres  Midler,  45   vare  under  Fattigvæs.   og  2  i  Fængsel. 

Af  fremmede  Varer  fortoldedes  i  1898  bl.  a. :  Bomulds-  og  Linned- 
garn 1859  Pd.,  Bomulds-  og  Linnedmanufakturvarer  445  7  Pd.,  uldne  Manu- 
fakturvarer 4823  Pd.,  Vin  9384  Pd.,  Glas  og  Glasvarer  11,778  Pd.,  Humle 
5188  Pd.,  Stentøj  og  Fajance  247  7  Pd.,  Kaffe  30,323  Pd.,  Risengryn  og 
Rismel  3290  Pd.,  Salt  494,832  Pd.,  Sukker,  Mallas  og  Sirup  20,347  Pd., 
Tobaksblade  og  Stilke  13,800  Pd.,  Stenkul  15,615,092  Pd.,  toldpligtige 
Metaller  og  Metalvarer  89,656  Pd.,  samt  Tømmer  og  Træ  871  Clstr.  og 
3551  Kbfd.  Desuden  tilførtes  fra  andre  indenlandske  Steder  en  Del  fortoldede 
Varer.  Af  indenlandske  Frembringelser  udførtes  til  Udlandet  bl.  a. 
3769  Td.  Hvede,  43,398  Td.  Byg,  870,250  Pd.  fersk  Fisk;  til  indenlandske 
Steder  uden  for  Øen  udskibedes  bl.  a.  3595  Td.  Byg,  14,766  Td.  Hvede, 
8206  Td.  Havre,  1,014,534  Pd.  Ost,  2596  Td.  Smør,  52,421  Pd.  Huder 
og  Skind,   321,703  Snese  Æg  og  996,863  Pd.  fersk  Fisk. 

Ved  Udg.  af  1898  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  152  Fartøjer 
og  maalte  Baade  paa  i  alt  4239  Tons  (hvoraf  4  større  Skibe  paa 
mellem  200  og  400  T.  hvert).  Fra  Udlandet  indkom  428  og  udgik  412 
Skibe  med  henholdsvis  10,092  og  3114  T.  Gods;  fra  Indlandet  indkom 
2139  og  udgik  2441  Skibe  med  henholdsvis  7944  og  8569  T.  Gods. 

Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde  1898,  efter  Fradrag  af  Godtgørelser, 
36,942  Kr.  og  Krigsskatten  af  Vareindførselen  2604  Kr.,  i  alt  39,546  Kr. 
(367  Kr.  mere  end  i   1897). 

I  Rudkjøbing  holdes  aarl.  3  Markeder,  1  i  Marts  med  Heste  og  Kvæg, 
1  i  Juni  med  Heste  og  1  i  Nov.  med  Heste,  Kvæg  og  Faar.  Torvedag 
hver  Tirsdag  og  Lørdag. 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  nævnes:  1  Dampmølle,  2 
Jærnstøberier  og  Maskinfabrikker,  der  tilsammen  beskæftige  omtr.  34  Ar- 
bejdere, flere  Bryggerier,  deribl.  Bryggeriet  „Langeland"  (aarl.  Produktion 
6 — 7000  Td.  bayersk-  og  Hvidt  01),  1  Mineralvandsfabrik,  1  Margarine- 
fabrik, flere  Bogtrykkerier  m.  m. 

I  Rudkjøbing  udgives  3  Aviser:  „Langelands  Avis",  „Langelands  Ti- 
dende"  og   „Ølandenes  Dagblad". 

Kreaturhold  1893:  150  Heste,  162  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  148  Køer), 
17  Faar,   93  Svin  og  6   Geder. 

Byens  Øvrighed  bestaar  af  en  Borgmester,  der  tillige  er  Byfoged  og  By* 
skriver  og  Herredsfoged  og  Skriver  i  Langelands  Nørre-  og  Sønder  Herreder, 
og   et    Byraad,    som    foruden  af  Formanden    (Borgmesteren)  bestaar  af  9 


616  Svendborg   Amt. 

valgte  Medlemmer.  Kommunale  Embedsmænd  ere  en  Kæmner,  en  Havne- 
foged, en  Brandinspektør  og  en  Bygningsinspektør.  Staaende  Udvalg: 
a)  for  Havnevæs.,  b)  for  Kasse-  og  Regnskabsvæs.,  c)  for  Skolevæs.,  d) 
for  Fattigvæs.,  e)  for  Alderdomsunderst.,  f)  for  Gader,  Veje  m.  m. 

Finansielle  Forhold  1897.  Indtægter:  Skatter  52,727  (deraf 
Grundsk.  1908,  Hussk.  3446,  Formue-  og  Lejlighedssk.  47,373  Kr.), 
Afgifter  efter  Næringsloven  3832,  Indtægt  af  Aktiver  10,364  (deraf  Gas- 
værket 8960),  Skolekontingent  2899  Kr. ;  Udgifter:  Bidr.  til  Stat  1097, 
til  Amt  378,  til  Amtsskolefond  1253,  Byens  Bestyrelse  1511,  Fattigvæs. 
9844,  Alderdomsunderst.  8781  (deraf  Tilskud  fra  Stat  4274),  Skolevæs. 
16,424,  Rets-  og  Politivæs.  4042,  Medicinalvæs.  3987,  Gader  og  Veje  2302, 
Belysn.  1384,  Renlighed  957,  Brandvæs.  2195,  Højtidsoffer  688  Kr.  Kom- 
munen ejede  31/i2  1897:  i  Kapitaler  45,172  og  i  faste  Ejendomme  215,305 
Kr.;  dens  Gæld  var  217,522  Kr.  For  1899  er  Skatteproc.  for  Afgiften  paa 
Formue  og  Lejlighed,  der  beregnes  efter  en  stigende  Skala,  gnmsnitl.  5  pCt. ; 
den  anslaaede  Indtægt  er  omtr.   97  5,800  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme:  Andel  i  Raadhuset  (3/10)5  Borger- 
skolen, Realskolen,  Fattiggaarden ,  Fattighuset,  Andel  i  Sygehuset,  Gas- 
værket, et  Sprøjtehus,  en  Jordemoderbolig,  en  Eksercerplads,  S.  for  Byen, 
en  Mølledam,  en  Spaserevej. 

Byen  har  to  Politibetjente,  hvoraf  den  ene  tillige  er  Arrestforvarer; 
tillige  er  der  et  Ordenskorps  paa  20  Mand,  som  dog  ikke  benyttes. 
Brandkorpset  bestaar  af  en  Brandinspektør,  en  Vicebrandinspektør,  4 
Lieutenanter  samt  Mandskab,  der  aarl.  udskrives,  saaledes  at  der  ikke  er 
noget  fast  Korps. 

I  Langelands  Bank  (opr.  3/2  1872)  er  Aktiekapitalen  150,000  Kr.; 
1897  var  Vekselkontoen  304,008,  Folio-  og  Indlaanskontoen  685,965  Kr.  — 
I  Langelands  Sparekasse  (opr.  1/11  1841)  var  31/3  1897  Sparernes  saml. 
Tilgodehav.  8,412, 949Kr.,  Rentefoden  33/4pCt,  Reservefonden  427,094  Kr., 
Antal  af  Konti  6495.  —  I  Den  langelandske  Landbostands  Spare- 
kasse (opr.  74  1881)  var  31/3  1897  Sparernes  saml.  Tilgodehav.  1,704,987 
Kr.,  Rentefoden  33/4  pCt.,  Reservefonden  17,483  Kr.,  Antal  af  Konti  2568. 

Havnen  er  først  anlagt  i  19.  Aarh.'s  første  Halvdel.  Tidligere  var  der 
kun  en  Skibsbro,  medens  Skibene  maatte  overvintre  i  Lindelse  Nor;  17  76 
blev  den  gamle  Bro  afbrudt  og  en  ny.  190  AL  lang  og  10  å  20  Al.  bred, 
opført;  Sejlløbet  ind  til  den  var  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  7  x/2  F.  dybt.  Aar 
1821  tog  man  fat  paa  Anlægget  af  den  gamle  Havn  paa  den  sydvestl. 
Side  af  Broen:  Sejlløbet  var  da  8  a  9  F.  dybt,  og  Havnen  var  omtr.  færdig 
1826;  1847  anlagdes  en  større  ny  Havn  ved  Broens  nordøstl.  Side. 
Havnen  er  flere  Gange  senere  bleven  uddybet  og  forbedret;  1883-87  anlagdes 
en  lille  Baadehavn,  med  21/2  F.  Vand,  N.  0.  for  den  nye  Havn.  Dybden 
i  Havnen  er  indtil  13  F. ;  Havnens  nordl.  Bassin  er  omtr.  27,000,  det  sydl. 
Bassin  omtr.  20,000,  Havnepladsen  46,700  □  AL,  Bolværkernes  Længde 
1300  AL;  fra  N.  kan  Havnen  søges  med  12  F.  Dybgaaende,  fra  S.  kun 
med  7%  F.  Havnevæsenet  bestyres  af  Havneudvalget,  for  hvilket  Borg- 
mesteren er  Formand.  Havnekassens  Aktiver  vare  Marts  1899  61,932, 
dens  Passiver  49,843  Kr. ;  den  aarl.  Indtægt  af  Havne-  og  Bropenge  er 
omtr.  21,000  Kr.  Paa  Midtmolen  er  der  en  hvid  Lanterne;  der  paa- 
tænkes   anbragt    et    Ledefyr    ved   Indsejlingen,    saaledes   at   Sejladsen   kan 


Rudkjøbing.  617 

foregaa  til  enhver  Tid  af  Døgnet.  Ved  Havnen  er  ansat  en  Lods,  der  lodser 
til  Svendborg  Sund  og  Marstal. 

I  gejstlig  Henseende  danner  Rudkjøbing  et  eget  Pastorat. 

Rudkjøbing  hører  til  6.  Landstingskreds  og  Svendborg  Amts  6. 
Folketingskreds,  for  hvilken  den  er  Valgsted,  Svendborg  Amtstue- 
(Svendborg)  og  Langelands  Lægedistrikt  (Distriktslægen  bor  her)  og 
har  et  Apotek.  Den  hører  til  3.  Udskrivningskreds'  96.  Lægd  og  er 
Sessionssted  for  Lægderne  87 — 102. 

Ved  Rudkjøbing  Toldsted  er  ansat  1  Toldforvalter,  1  Toldkontrollør 
og  5  Assistenter  (hvoraf  de  3  ved  Bagenkop,  Lohals  og  Spodsbjærg),  ved 
Postvæsenet  1  Postmester  og  2  Ekspedienter,  ved  Telegrafvæsenet  en 
Bestyrer.  I  Rudkjøbing  findes  Langelands  Telefonselskab.  Stats- 
telefon. 

Byen  staar  i  regelmæssig  Dampskibsforbindelse  med  Kjøbenhavn, 
Korsør,  Svendborg  og  Marstal. 

Historie.  Rudkjøbing  (gml.  Form  Rut-  og  Rudtkjøbing ;  en  Mark  ved  Byen  hedder 
Ruemarken)  nævnes  første  Gang  i  13.  Aarh.  Byens  ældste  kendte  Privilegium  er 
udstedt  1287  paa  Tranekjær  Slot  af  Hertug  Vald.  IV  af  Sønderjylland,  medens  han  var 
Rigsforstander  i  Danmark,  og  bekræftet  1296  af  Broderen  Erik  Langben,  Herre  til 
Langeland;  i  dette  sidste  hedder  det,  at  alle  Rudkjøbings  Indbyggeres  Friheder  og 
lovlige  Vedtægter  stadfæstes,  „som  de  udi  vore  Forfædres  Tid,  vores  elskelige  Faders 
og  vores  elskelige  Farbroders  Søns  Tid  .  . .  befindes  at  have  haft".  Senere  bleve  de 
ofte  bekræftede  og  udvidede,  saaledes  af  Hertug  Vald.  V  1355,  af  Dronn.  Margrethe  1410, 
af  Chrf.  af  Bayern  1447,  af  Kong  Hans  1500,  af  Chr.  II  1517  og  1522,  af  Fr.  I  1528. 
af  Chr.  III  1538,  af  Fr.  II  1565,  af  Chr.  IV  1597  osv.  I  øvrigt  kendes  meget  lidt  til 
Byens  Historie.  Den  har  været  befæstet;  i  D.  Atl.  III  S.  618  omtales,  at  den  har  haft 
Grave  og  Volde  med  5  Bastioner  og  2  Porte ;  under  Svenskekrigen  1658  bleve  Fæst- 
ningsværkerne udbedrede,  først  af  de  danske,  senere  af  Svenskerne;  da  de  svenske 
kom  til  Langeland,  maatte  de  efter  Sigende  to  Gange  storme  Byen,  inden  de  fik  den 
indtaget.  I  2.  Halvdel  af  18.  Aarh.,  da  Voldene  bleve  sløjfede,  fandtes  der  mange 
Jærnkugler  i  dem;  endnu  ved  Midten  af  19.  Aarh.  var  der  enkelte  Spor  af  Voldene 
og  Gravene.  Byen  har  utvivlsomt  lidt  betydeligt  under  Svenskekrigen,  ligesom  i 
den  store  nordiske  Krig,  da  dens  Handelsflaade  ødelagdes.  Den  har  altid  hørt  til 
Landets  mindre  Byer;  ved  Udredelsen  af  Prinsesseskatten  1596  var  den  kun  ansat 
til  25  Rd.,  medens  f.  Eks.  Odense  var  ansat  til  13,700  og  Svendborg  til  4010  Rd. ; 
1672  havde  den  478,  1769  814Indb.  I  19.  Aarh.  er  dens  Indbyggertal  vokset  med 
mere  end  det  tredobbelte,  og  den  har  udvidet  sig  en  Del,  navnlig  mod  0.  om  Ørsteds- 
og  Ahlefeldtsgade.  —  Byen  har  haft  en  lille  Latinskole,  der  nedlagdes  1740. 

Litt. :  Stephan  Jørgensen,  Efterretn.  om  R.  Kjøbstads  nuv.  Tilstand  m.  H.  t.  min 
Embedsføring  sammesteds,  Odense  1796.  —  P.  Rasmussen,  Oplysninger  betræffende 
R.  Kjøbstad,  Rudkjøbing  1849. 


Ærøskjøbing 


røskjøbing  Købstad  ligger 
paa  Ærøs  Nordøstkyst  un- 
der 54°  53'  16,45"  n.  Br. 
og  under  2°  3'  33,34"  v. 
L.  for  Kbh.  (beregnet  for 
Kirketaarnets  Spids).  By- 
en ligger  paa  et  fra  Ky- 
sten opadstigende  Terræn ; 
paa  Torvet  er  den  største 
Højde  30  F.,  9,4  M.,  ved 
Byens  Vestside  er  der  37 
F.,  11,6  M.  Bag  Byen 
er  der  temmelig  høje  Bak- 
ker. Omtr.  2000  Al.  N.  0. 
for  Havnen  ligger  Dejrø, 
28  Td.  Ld.,  og  S.  0.  for 
den  Lilleø  (4  Td.  Ld.). 
Byens  største  Udstrækning 
fra  N.  tilS.  er  omtr.  1100 
Al.,  Bredden  fra  N.  V.  til  S.  0.  er  højst  700  Al.  Hovedgaderne  ere  de  fra 
Havnen  mod  S.  løbende  Gader  Brogade  og  Vestergade ,  hvilken  sidste 
fortsættes  i  Møllergade  og  Landevejen  til  Søby;  vertikalt  mod  disse  Gader 
gaar  forbi  Torvet  Søndergade,  der  ved  Kysten  drejer  af  i  Østergade,  som 
fører  til  Landevejen  til  Marstal.  Husene  ere  for  største  Delen  i  eet  Stokværk ; 
kun  faa  gamle  Bindingsværkshuse  ere  bevarede. 

Byens  Købstadsgrund  udgjorde  Feb.  1899  466,966  □  Al.  (omtr. 
33V3  Td.  Ld.),  Markjorderne  omtr.  608  Td.  Ld.  Til  de  sidste  høre 
den  gamle  Kjøbingsmark,  den  saakaldte  „Herremark"  af  den  nedlagte  Gaard 
Kjøbingshof,  samt  Øerne  Dejrø  og  Lilleø,  hvoraf  den  sidste  er  beboet. 
Feb.  1899  var  der  8  Gader  og  Stræder  og  2  Torve.  Husenes  Antal 
var  ved  Folketællingen  1890  357  (Feb.  1899:  408,  deraf  350  paa  Køb- 
stadsgrunden).  Fladeindholdet  af  Byen  med  Markjorder  var  efter  Op- 
gørelsen 1896  641  Td.  Ld.;  deraf  vare  besaaede  289,  Afgræsn.,  Høslæt, 
Brak  og  Eng  264,  Hegn  2,  Have  21,  Stenmarker  m.  m.  29,  Veje  og 
Byggegr.  31,  Vandareal  5.  Det  saml.  Hrtk.  var  1/1  1895  61  Td.,  hvoraf 
33  hørte  til  18  Gaarde  og  28  til  90  Huse  (deraf  dreves  henholdsvis  8  og 
47   fra  Ejendomme  i  Købstaden).     Vraa,  Huse. 

Bygningernes  saml.  Brandforsikringssum  var  1j1  1899  1,271,659 
Kr.   (Antal  af  Forsikringer  408). 


Af  offentlige  og  andre  Bygninger  samt  Institutioner  nævnes: 
Kirken,  paa  Kirkepladsen  mellem  Torvet,  Sønder-  og  Nørregade,  bestaar 


Trap.Seskrioelse  afÆngeriget  DannvarJz  MFdgave.  ■ 


SEJOTim 


Eftertryk  forbydes 


1  jh>o(efc  „'•_.-_ C  6 

2  JSorgmesterJcontor. D  7 

3  Faétiggaard- D  6 

4  Fribolig.  Jens  ZJlises- && 

h     ffaancB}ær>feer'7yenanet C  5 

6  Ecamehus E  6 

7  Bbtel„2rarmo>rw'en.  " D6 

8  "       Milers- D6 

9  ÆzpeZ D  7 

10  Mr7e& D  7 

11  Posthus,  Telegra/st:  og  Statstele&nst.- . .  C  6 

12  Præstegaard D  7 

13  Raad.  Ting  og  Arresthus . .- D  7 

14  Skole  Borger  og  FeaL  - C  6 

15  "       TeJcnis/c- C  5 

16  SprijfteJtus D  7 

17  Totåkatnmer. . D  6 


E 


Udfort  afKFABerggreen 

ri   '  '   '  '   ■  i  l  l  l     . 


ForZaat  evflfniversitetsbogTiandler  GE.C.Gad 
1899. 


Jccel  EAnmodts  Uth  Stabl. 


100  50 


I  '  '  ' ' '  '  I  '  '  i  ; 

■MOHeter  100        v50  0 


Ærøsbjøbing. 


619 


af  Skib  og  Kor  med  halvrund  Afslutning  samt  Taarn  mod  V.  Bygningen, 
der  er  opf.  17  56 — 58  af  gule  Mursten  med  høj  Sokkel  af  kløvet,  raa 
Kamp  i  Stedet  for  en  ældre,  der  var  opf.  af  Kamp  og  maatte  nedrives  paa 
Grund  af  Brøstfældighed  (restaureret  ved  Midten  af  17.  Aarh.),  er  ret  an- 
selig og  forholdsvis  bred  (71  Al.  lang  og  26  bred  udvendig);  intet  af 
den  gamle  Bygnings  Materiale  findes  i  den  nye.  Taarnet,  der  er  26  Al. 
højt  til  Murtinden,  har  et  kuppelformet  Tag  og  derover  et  gennembrudt 
Træspir  (25  Al.).  Skibet  har  oprindlig  været  dækket  af  3  ovale  Træhvæl- 
vinger, men  da  Pudsen  styrtede  ned  1894,  erstattedes  de  med  een  flad, 
dekoreret  Tøndehvælving  (Arkitekt  N.  Jakobsen) ;  ved  samme  Lejlighed  fjer- 
nedes nogle  misprydende  Pulpiturer.    Koret  har  Halvkuppelhvælving.    Alter- 


Ærøskjøbing  Kirke. 


tavlen  med  4  Søjler  er  fra  1820  med  et  Maleri:  Christus  i  Getsemane: 
paa  Siderne  Troen  og  Haabet.  Godt  udskaaren  Prædikestol  i  Renæssancestil 
fra  1634  med  Himmel  og  Dør  for  Opgangen;  i  Hovedfelterne  staa  Hertug 
Philip  af  Slesvig-Holsten-Gliicksborgs  og  Gemalinde  Sophie  Hedevigs  Navne. 
Granitdøbefont  fra  den  gamle  Kirke.  I  Kirken  hænge  3  Malmlysekroner, 
hvoraf  den  ene  har  Aarst.  1758  og  Navnet  Chrf.  Elias  Gotlob  og  Hustrus 
Navn,  paa  en  anden  staar:  „Chr.  Josephsen  Steen.  Renovatum  1758".  I 
Koret  hænger  bl.  a.  et  Maleri  (den  korsfæstede)  med  Aarst.  1710  og  ved 
Siderne  to  Tavler  med  Navnene  Jørgen  Christoffersen  Rose,  f  1 7 1 5  (Kapellan), 
og  Agatha  Sophia,  si.  J.  Roses,  f  1744;  ligeledes  et  Maleri  (Gravlæggelsen) 
med  Navnet  Otto  Hywadt  og  Aarst.  1734.  Paa  en  Gravsten,  dér  ligger  som  en 
Flisesten  foran  Indgangsdøren,  staar:  „Las  Hendrichsen  døde  Anno  16  .  .  — 
Marcus  Lasses  som  døde  Anno   1656".    Af  Klokkerne  er  den  mindste  fra 


620  Svendborg  Amt. 

Middelalderen  (se  Htibertz,  Ærø  S.  172).  —  Paa  Kirkepladsen,  den  gamle 
1809  nedlagte  Kirkegaard,  hvor  der  er  et  Ligkapel,  ligger  en  Gravsten  over 
Landfoged  Joh.  Georg  Tilemann,  f  1807.  Den  nye  Kirkegaard,  omtr. 
1  Td.  Ld.,  ligger  V.  for  Byen. 

Kirken  er  Statsejendom  ligesom  Øens  andre  Kirker  (jvfr.  dog  Matzen  og 
Timm,  Haandb.  i  dansk  Kirkeret,  S.  667  og  673);  men  de  indtage  dog 
en  Særstilling,  idet  deres  samlede  Formue  og  deres  Anliggender  bestyres  af 
en  Kirkeinspektør,  og  Administrationen  af  Kirkerne  foregaar  under  eet,  idet 
alle  Kirkernes  Midler  indgaa  i  en  fælles  Kasse. 

Raad-,  Ting-  og  Arresthuset,  ved  Torvet  og  Søndergade,  er  opført 
1863  efter  Tegn.  af  Bygningsinspektør,  Prof.  Winstrup  af  røde  Mursten  i 
to  Stokv. ;  i  nederste  Stokv.  er  der  en  aaben  Buegang.  Bygningen,  der 
ejes  af  Amtet  med  5/6  og  af  Købstaden  med  lj%,  indeholder  bl.  a.  en 
Raadhussal,  Byraadslokale ,  Arkivværelse,  Sparekasseværelse,  Retssal  og 
Forligskommissionsværelse  samt  Politiassistentens  og  Arrestforvarerens  Bolig 
og  Plads  for  7  Arrestanter  (en  Grund  blev  1634  skænket  Byen  af  Hertug 
Philip  til  Opførelsen  af  et  Raadhus,  der  laa  paa  Torvet  og  som  17  78 
afløstes  af  et  nyt  af  Grundmur  i  to  Stokv. ;  den  tidligere  Grund  udgør  nu 
en  Del  af  Torvet). 

Borger-  og  Realskolen,  i  Vestergade,  er  opf.  1888  i  to  Stokv.  af 
røde  Mursten  efter  Tegn.  af  Arkitekt  E.  Schwanenflugel  (den  tidligere 
Skole  laa  paa  Torvet);  den  havde  1j1  1899  5  Lærere,  1  Timelærerinde  og 
1  Hjælpelærerinde  og  218  Elever,  fordelte  i  7  Klasser.  Der  er  en  selv- 
stændig Skolekommission,  bestaaende  af  Sognepræsten  og  2  af  Byraadet 
valgte  Medlemmer.  —  Teknisk  Skole,  mod  N.  i  Byen  ved  Baggade,  er 
opf.  1894  af  røde  Sten  i  to  Stokv.  efter  Tegn.  af  Schwanenflugel.  —  Des- 
uden er  der  en  Pogeskole. 

Sygehuset,  uden  for  Byen  mod  N.  V.,  er  opf.  1892  i  1  Stokv.  efter  Tegn. 
af  Arkitekt  N.  P.  Jensen,  Odense;  det  har  20  Senge.  —  Fattiggaarden, 
Smedegade,  er  en  1  Stokv.  høj  Bygning;  Plads  for  20 — 25  Lemmer.  — 
Haandværkerhj emmet,  mod  N.  nær  ved  Vestergade,  en  1  Stokv.  høj 
Bygning,  er  opr.  1869  af  Borger-  og  Haandværkerforeningens  Sygekasse 
til  Fribolig  for  4  trængende  Haandværkere  og  deres  Enker.  —  J.  L.  Rises 
Fribolig,  Vestergade,  en  1  Stokv.  høj  Bygning,  er  opr.  1880  af  Skipper 
J.  L.  Rise   og  Hustru   med    2  Friboliger   for  trængende  af  Sømandsstanden. 

Posthuset  med  Telegraf-  og  Telefonstationen  ligger  i  Vestergade 
(paa  Huset  staar  Aarst.  1749,  paa  Døren  en  interessant  Dørhammer),  Told- 
kammeret paa  Hjørnet  af  Bro-  og  Smedegade.  Ved  Pilebæksvejen  ligger 
et   1882  opf.  Missionshus  („Mamrelund"). 

Ved  Havnen  er  der  et  lille  Haveanlæg.  Langs  Stranden  gaar  der  en 
smuk  Spaserevej. 

Af  gamle  Huse  er  der  kun  bevaret  faa;  Byen  er  saa  at  sige  nyopført 
i  de  sidste  100  Aar.  De  ældste  Huse  ere  Søndergade  Nr.  315  A.  og  316  A, 
fra  Aarene  1645  og  1690;  over  Indgangsdøren  til  det  første  staar  et 
Skriftsted  af  Davids  Salmer,  men  midt  i  det  er  skaaret  et  Hul  til  en  lille 
Rude  (se  Vignetten  ved  Ærø  Hrd.).  Det  ret  anselige  Hus  i  Vestergade, 
hvor  Apoteket  er  (se  Vignetten  S.  618),  har  Aarst.  1784.  For  øvrigt 
lægger  man  Mærke  til,  at  mange  Huse  have  Fremspring  i  Gaden  med  en 
lille  aaben  Forstue,    mindende  om  slesvigsk  Bygningsmaade. 


Ærøskjøbing.  621 

Indbyggertallet  var  1.  Febr.  1890  1500  (1801:  1291,  1840:  1494, 
1860:  1713,  1880:  1578).  Erhverv  1890:  124  levede  af  immat.  Virk- 
somhed, 478  af  Industri,  241  af  Handel,  280  af  Søfart,  47  af  Fiskeri, 
111  af  Jordbrug,  93  af  forskellig  Daglejervirks.,  107  af  deres  Midler,  17 
nøde  Almisse,  og  2  vare  i  Fængsel.  Ved  Siden  af  Haandværk  og  Handel, 
hvilken  sidste  dog  ikke  er  stor,  har  Søfart  en  Del  Betydning. 

Af  fremmede  Varer  fortoldedes  1898  bl.  a. :  Bomulds-  og  Linned- 
manufakturvarer  1137  Pd.,  uldne  Manufakturvarer  1169  Pd.,  Humle  1366 
Pd.,  Kaffe  12,876  Pd.,  Olier  14,639  Pd.,  Risengryn  og  Rismel  8663  Pd., 
Salt  25,713  Pd.,  Sukker,  Mallas  og  Sirup  1348  Pd.,  Stenkul  4,446,708 
Pd.,  Metaller  og  Metalvarer  5598  Pd.,  samt  Tømmer  og  Træ  368  Clstr. 
og  3946  Kbfd.  Desuden  tilførtes  der  fra  andre  indenlandske  Steder  en  Del 
fortoldede  Varer.  Af  indenlandske  Frembringelser  udførtes  til  Ud- 
landet bl.  a.  et  ringe  Parti  levende  Kreaturer;  til  indenlandske  Steder  uden 
for  Øen  bl.  a.  227  Td.  Byg,  887  Td.  Rapssæd,  123  Td.  Kartofler,  549  Pd. 
Flæsk,  1237  Td.  Smør,  2960  Stkr.  Svin,  en  Del  andre  levende  Kreaturer, 
5789  Pd.  Uld  og  31,652  Pd.  Huder  og  Skind. 

Ved  Udg.  af  1898  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  57  Fartøjer 
og  maalte  Baade  med  i  alt  2438  Tons,  deraf  1  Dampskib  paa  24  T. 
og  med  16  H.  Kraft.  I  udenrigsk  Fart  indkom  216  og  udgik  208  Skibe 
med  resp.  3178  og  1075  T.  Gods;  i  indenrigsk  Fart  indkom  367  og  udgik 
356  Skibe  (deraf  209   og   163  Dampsk.)  med  resp.  2206  og  1326  T.  Gods. 

Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde  1897,  efter  Fradrag  af  Godtgørelser, 
10,063  Kr.,  Krigsskatten  at  Vareindførselen  574  Kr.,  i  alt  10,637  Kr. 
(1889  mindre  end  i   1897). 

I  Ærøskjøbing  holdes  aarl.  3  Markeder,  i  Marts,  Juli  og  Okt.,  med 
Heste,  Kvæg  og  Faar.  Torvedag  hver  Onsd.  og  Lørd. ;  2.  Tirsd.  i  hver 
Maaned  Torvedag  med  levende  Kreaturer. 

Af  Fabrikker  og  industrielle  Anlæg  nævnes  to  Skibsbyggerier,  en 
Savvejrmølle,  et  Kalkbrænderi,  et  Andelsmejeri  og  et  Hvidtøl-  og  bayersk 
Ølbryggeri. 

I  Ærøskjøbing  udgives  2  Aviser:  „Ærø  Folkeblad"  og  „Ærø  Avis"  (den 
sidste  udkommer  i  Marstal). 

Kreaturhold  1893:  68  Heste,  206  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  150  Køer), 
255  Faar  og   134  Svin. 

Byens  Øvrighed  er  en  Borgmester,  der  tillige  er  Byfoged  og  Byskriver 
samt  Herredsfoged  og  Skriver  i  Ærø  Herred,  og  et  Byraad,  som  bestaar 
foruden  af  Formanden  (Borgmesteren)  af  9  valgte  Medlemmer.  Staaende 
Udvalg:  a)  for  Kasse-  og  Regnskabsvæsenet,  b)  for  Havnevæs.,  c)  for 
Fattigvæs.,  d)  for  Alderdomsunderstøttelse,  e)  for  Gader  og  Veje,  f)  for 
Brandvæs. 

Finansielle  Forhold  1897.  Indtægter:  Skatter  21,628  (deraf 
Grundsk.  2392,  Hussk.  1205,  Formue-  og  Lejlighedssk.  18,031  Kr.),  Af- 
gifter efter  Næringsloven  801,  Tilskud  fra  Stat  til  Alderdomsunderst.  1471, 
Indtægt  af  Aktiver  1418  Kr.;  Udgifter:  Bidrag  til  Stat  330,  til  Amt 
368,  til  Amtsskolefond  537,  Byens  Bestyrelse  507,  Fattigvæs.  4519,  Alder- 
domsunderst. 3740,  Skolevæs.  8593,  Rets-  og  Politivæs.  1716,  Medicinalvæs. 
2099,  Gader  og  Veje  270,  Brandvæs.  460,  Belysn.  277  Kr.  Kommunen 
ejede  V12  1897   i  Kapitaler  41,202,    i  faste  Ejendomme   76,100  Kr.;    dens 


622  Svendborg  Amt. 

Gæld  var  64,628  Kr.  For  1899  er  Skatteproc.  for  Afgiften  paa  Formue 
og  Lejlighed  5  pCt. ;  den  anslaaede  Indtægt  er  omtr.  419,400  Kr.,  deraf 
var  skattepligtig  Indtægt  377,960  Kr. 

Kommunens  faste  Ejendomme:  Skolen,  Fattiggaarden,  et  Sprøjtehus, 
samt  1/6  af  Raadhuset  og  Sygehuset. 

Byens  Brandkorps  bestaar  af  en  Brandinspektør,  3  Sprøjtemestere  og 
19  menige,  alle  lønnede.    Politikorps  findes  ikke. 

I  Ærøskjøbing  Spare-  og  Laanekasse  (opr.  18/4  1820)  var  31/3 
1897  Sparernes  saml.  Tilgodehav.  1,092,261  Kr.,  Rentefoden  3J/2  pCt, 
Reservefonden   112,476  Kr.,  Antal  af  Konti  1442. 

Havnen  er  først  anlagt  i  2.  Halvdel,  af  18.  Aarh.  Tidligere  var  der 
kun  en  Skibsbro,  „Højbro",  som  man  1764  begyndte  at  udbedre,  1811 
anlagdes  det  sidste  Bolværk;  1816  tog  man  fat  paa  Havnens  Opmudring; 
senere  er  der  foretaget  flere  Uddybninger  og  Forbedringer  i  Havnen;  1886 
opmudredes  et  særligt  Sted  i  Havnen  til  Fiskerbaade.  Havnen  har  et  kun  16 
Al.  bredt  Indløb  mod  N.N.  V. ;  dens  Størrelse  er  37,520  □  AL,  Havnepladsens 
44,300  □  Al. ;  i  den  indre,  gamle  Havn  er  Dybden  10,  i  den  ydre 
Havn  11  F. ;  der  er  5  75  Al.  Bolværk  og  327  Al.  Friholderværk.  Havne- 
væsenet bestyres  af  Havneudvalget,  der  bestaar  af  Borgmesteren  som  For- 
mand, 2  Byraadsmedlemmer  og  3  af  dette  uden  for  Byraadet  valgte  Med- 
lemmer. Havnekassen  ejede  */i  1899  4470  og  skyldte  8245  Kr. ;  den  aarl. 
Indtægt  af  Havne-  og  Bropenge  er  omtr.  5500  Kr.  Paa  Skibsbroens  syd- 
østl.  Hjørne  er  der  et  fast  rødt  Fyr. 

I  gejstlig  Henseende  danner  Byen  et  eget  Pastorat. 

Ærøskjøbing  hører  til  6.  Landstingskreds  og  Svendborg  Amts  7. 
Folketingskreds,  for  hvilken  den  er  Valgsted,  Svendborg  Amtstue- 
(med  Filial  i  Ærøskjøbing)  og  Ærø  Lægedistrikt  (Distriktslægen  bor 
her)  og  har  et  Apotek.  Den  hører  til  3.  Udskrivningskreds.'  83. 
Lægd  og  er  Sessionssted  for  Lægderne  80 — 86. 

Ved  Ærøskjøbing  Toldsted  er  ansat  en  Toldforvalter  og  to  Told- 
assistenter, ved  Postvæsenet  en  Postmester,  som  tillige  er  Bestyrer  af 
Telegrafstationen.    Der  er  Statstelefon. 

Byen  staar  i  regelmæssig  Dampskibsforbindelse  med  Svendborg. 

Historie.  Hvor  gammel  Ærøskjøbing  (ai  Almuen  ofte  blot  kaldet  Kjøbing) 
er,  vides  ikke.  De  ældste  nævnte  Privilegier  ere  fra  Kong  Hans'  Tid;  men  Byen 
er  dog  en  Del  ældre;  1476  nævnes  en  Borgmester  Hans  Haughe  i  Ærøskjøbing 
(i  et  Skøde  af  1398  nævnes  en  Borgmester  Clawes  Rycquardsen  „to  Wisby  up 
Erre"  og  flere  Raadmænd  fra  samme  By,  men  om  det  er  den  samme  som  Æ. 
eller  en  anden,  kan  ikke  afgøres).  Privilegierne  bleve  ofte  senere  bekræftede,  saaledes 
af  Fr.  I,  Chr.  III  og  Dronn.  Dorothea  1563  og  senere  af  Hertugerne  af  Gliicksborg, 
efter  at  Øen  i  17.  Aarh.  var  bleven  delt  mellem  de  fire  sønderborgske  Linier:  da 
den  imidlertid  atter  1749  var  kommen  ind  under  Kronen,  nægtede  baade  Fr.  V  og 
hans  Efterfølgere  at  stadfæste  dem.  Ærøskjøbing  var  den  eneste  Købstad  i  Sønder- 
jylland, der  ikke  havde  sin  egen  Jurisdiktion;  1773  mistede  den  sin  Magistrat  og 
stod  fra  den  Tid  under  Landfogden  paa  Øen.  Efter  Adskillelsen  fra  Sønderjylland 
blev  ifl.  Lov  af  16/2  1866  Embedet  som  Byfoged  og  Byskriver  i  Ærøskjøbing  forenet 
med  Herredsfoged-  og  Herredsskriverembedet  i  det  nyoprettede  Ærø  Herred.  Se  i 
iøvrigt  under  Ærøs  Historie.  Byens  Hovederhverv,  Handelen,  led  meget  ved  Delingen 
i  17.  Aarh.,  da  den  derved  afledtes  fra  Byen  og  fordeltes  paa  andre  Steder  paa  Øen; 
Byen  har  dog  langt  op  i  Tiden  drevet  en  ret  betydelig  Handel  paa  Hertugdømmerne, 
Østersøhavnene  og  Norge;    det  sidste  Lands  Adskillelse  fra  Danmark  1814  skadede 


Ærøskjøbing. 


623 


den  meget;  i  19.  Aarh.  er  den  for  en  Del  trængt  tilbage  af  den  driftige  Handelsplads 
Marstal,  hvis  Skibsfart  er  vokset  betydeligt.  Ved  Siden  af  Handel  og  Skibsfart  er 
Landbruget  en  ret  vigtig  Erhvervsgren.  Ved  en  Ildebrand  1629  brændte  44  Gaarde 
og  Huse,  vel  omtr.  den  halve  By.  Ved  Stormfloden  13/n  1872  blev  Byen  haardt 
medtaget;  Skaden  i  selve  Byen  takseredes  til  15,263  Rd.  (hvoraf  4000  paa  Havnen), 
paa  Jorderne  til  3500  Rd.  —  Ærøskjøbing  har  haft  en  lille  Latinskole,  der  laa  paa 
Torvet  ved  Kirken,  og  som  ophørte  som  saadan  ved  1740. 

Paa  Torvet  har  ligget  en  Herregaard  Kjøbingshof.  Aar  1629  skænkede  Hertug 
Philip  af  Slesvig-Holsten-Gliicksborg  den  med  Tilliggende  til  sin  Gemalinde  Sophie 
Hedevig;  den  var  i  den  næste  Tid  bortforpagtet,  1682  bortlejede  deres  Søn  Hertug 
Chr.  hele  Herremarken  (se  S.  618),  der  hørte  til  Gaarden,  til  Byens  Borgere  til  evig 
Tid  for  1000  Mark  lybsk,  og  den  næste  Hertug,  Philip  Ernst,  nedlagde  Gaarden 
1721  og  solgte  den  tillige  med  Marken  til  Borgerne.  Ogsaa  Dejrø  har  i  sin  Tid 
hørt  til  Kjøbingshof. 

I  Æ.  er  Digteren  Anders  Christensen  Arrebo  født  2/x   1587. 

Litt. :  J.  R.  Hubertz,  Beskr.  over  Ærø,  Kbh.   1834.    Se  i  øvrigt  under  Ærø. 


Sunds  Herred. 

Sogne: 

Skaarup,  S.  624.  —  Tved,  S.  627.  —  Si.  Jørgens,  S.  630.  —  Sørup,  S  631.  — 
Egense,  S.  631.  —  Øster- Skjerninge,  S.  634.  — ■  Olier  up,  S.  634.  —  Kirkeby, 
S.  636.  —  Stenstrup,  S.  637.  —  Lunde,  S.  639.  —  Kværndrup,  S.  639.  —  Turø, 
S.  643.  —  Bregninge,    S.  646.    —   Landet,  S.  649.  —  Bjerreby,  S.  630.  —  Drejø, 

S.  631.  —  Strynø,  S.  633. 


unds  Herred,  det  næststørste  i  Amtet, 
indbefatter  det  sydøstl.  Hjørne  af 
Fyn,  begrænset  mod  0.,  N.  og  V. 
af  Gudme  og  Salling  Herreder , 
samt  den  større  0  Taasinge  og 
de  mindre  Øer  Turø,  Skaarø,  Drejø, 
Hjortø,  Birkholm  og  Strynø  med 
nogle  mindre  Øer,  beliggende  dels 
i  Store  Bælt,  dels  i  Lille  Bælt, 
hvilke  forbindes  ved  det  mellem 
Fyn  og  Taasinge  løbende  Svend- 
borg Sund.  Den  største  Udstræk- 
ning i  den  Del,  der  ligger  paa  Fyn, 
er  fra  N.  til  S.  omtr.  23/4  Mil, 
fra  V.  til  0.  er  den  største  Bredde 
omtr.  21/2  Mil.  Overfladen  er  gen- 
nemgaaende  bakket  og  højtliggende; 
omtr.  i  Midten  ligger  den  Rygning, 
hvorfra  Øens  4  Hovedvandskelslinier  udgaa ;   fra  Rygningens  Østpunkt  noget 


624  Svendborg  Amt. 


& 


S.  0.  for  Kværndrup  gaar  det  korte  sydøstl.  Vandskel  over  Hojbjærg, 
Herredets  højeste  Punkt,  357  F.,  112  M.,  ned  til  Skaarupøre,  medens  det 
nordøstl.  Vandskel  gaar  mod  N.  gennem  Herredet.  Jorderne  ere  overvejende 
lerede.  Af  de  smaa  Vandløb  nævnes  Vejstrup  Aa,  paa  Herredets  Nordøst- 
grænse, og  Syltemade  Aa,  der  løber  mod  S.  V.  Mange  Skove  (i  alt  5  705 
Td.  Ld.)  ere  spredte  over  Herredet.  Om  de  mindre  Øers  Højdeforhold  se 
disse.  Med  Hensyn  til  Frugtbarheden  hører  Herredet  til  de  middelgode 
(gnmstl.  omtr.  10  Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.).  Efter  Opgørelsen  1896  var 
Fladeindholdet  (med  Svendborg  Købstad)  52,661  Td.  Ld.  (5,27  □  Mil, 
296  □  Km.).  Landdistrikternes  Ager  og  Engs  Hartk.  samt  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  var  1/1  1895  4696  Td.  Folketallet  var  1/2  1890  i  Land- 
distr.  19,715  (1801:  10,228,  1840:  14,795,  1860:  16,816,  1880:  18,872). 
I  Herredet  ligger  Købstaden  Svendborg.  I  gejstlig  Henseende  udgør  det 
eet  Provsti  (med  Hundstrup  S.  i  Salling  Hrd.),  i  verdslig  Hens.  hører  det 
under  Sunds  Herreds,  Lehns  Birks,  Taasinge  Birks  og  Langelands  Sønder 
Hrd. 's  Jurisdiktioner  samt  under  Amtets  2.  Forligskreds. 

Sunds  Hrd.,  i  Vald.  II's  Jrdeb.  kaldet  Sundzhæreth,  hørte  fra  1660  til  Nyborg 
Amt;  se  i  øvrigt  S.  565. 

Litt. :  Provst  Vitus  Berings  Bidr.  til  S.  Hrd. 's  Præstehist.,  i  Kirkeh.  Saml.  3.  R. 
VI  Bd.  S.  355  flg. 


Skaarup  Sogn,  det  største  i  Herredet,  omgives  af  Svendborg  Købstads- 
jorder,  Tved  Sogn  og  Gudme  Hrd.  (Brudager  og  Vejstrup  S.),  fra  hvilket 
det  adskilles  ved  Vejstrup  Aa,  samt  Store  Bælt  og  Skaarup  Sund,  mellem 
Fyn  og  Turø.  Kirken,  mod  N.,  ligger  næsten  1  Mil  N.  0.  for  Svendborg. 
De  noget  højtliggende  og  bakkede  Jorder,  med  temmelig  brat  Affald  til 
Kysten,  ere  overvejende  lermuldede.  En  Del  Skov  (Skovdong,  Klingstrup  Sk., 
Søsk.,  Dyrehave,  Fruersk. ,  Storehave  m.  m.).  Gennem  Sognet  gaa  den 
nye  Landevej  fra  Svendborg  til  Nyborg  —  den  gamle  berører  Sognets  nord- 
vestl.  Hjørne  —  og  Nyborg-Svendborg  Banen. 

Fladeindholdet  1896:  4969  Td.  Ld.,  hvoraf  2484  besaaede  (deraf  med  Hvede 
95,  Rug  444,  Byg  563,  Havre  547,  Bælgsæd  19,  Frøavl  12,  Blandsæd  til  Modenh.  429, 
Grontf.  207,  Kartofler  26,  andre  Rodfr.  142),  Afgræsn.  660,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
1066,  Have  68,  Skov  466,  Moser  74,  Kær  og  Fælleder  26,  Veje  og  Byggegr.  120. 
Kreatur  hold  1893:  457  Heste,  1759  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1204  Køer),  685  Faar 
og  632  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  471  Td.;  94 
Selvejergaarde  med  404,  1  Arvefæstegd.  med  3,  285  Huse  med  63  Td.  Hrtk.  og  12 
jordløse  Huse.  Befolkningen,  x}%  1890:  1859  (1801:  990,  1840:  1596,  1860: 
1770,  1880:  1827),  boede  i  383  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  133  levede  af  immat. 
Virksomhed  (deraf  64  Seminarieelever),  962  af  Jordbr.,  5  af  Gartneri,  38  af  Fiskeri, 
383  af  Industri,  59  af  Handel,  124  af  Skibsfart,  73  af  forsk.  Daglejervirks.,  67  af 
deres  Midler,  og  15  vare  under  Fattigv.     Skibsfarten  har  en  Del  Betydning. 

I  Sognet  Byerne:  Skaarup  (gml.  Form  Scorp,  Skorp,  Skorup,  Schorup), 
ved  den  nye  Landevej,  med  Kirke,  Præstegd.,  Statsseminarium,  2  Skoler 
(Byskolen   og    Organistskolen,    se   ndfr.),    Fattiggaard    (paa   Skaarup   Mark, 


Sunds  Herred.  —  Skaarup  Sogn.  625 

opf.  1879,  Plads  for  30  Lemmer),  Hospital  („Klosteret";  opr.  1652  af 
Henning  Walkendorff  til  Glorup  og  Klingstrup,  med  et  Hus  ved  Kirken  — 
den  gamle  Kirkelade,  se  S.  626  —  for  5  fattige),  Andelsmejeri  (Rosenkilde), 
Gæstgiveri,  Jærnbane-,  Telegraf-  og  Telefonstation;  Øster- Aaby,  ved  samme 
Landevej ;  Holmdrup  med  Børnehjemmet  „Petersminde"  (oprettet  ved  Testa- 
mente af  13/5  1883'  af  Mette  Marie  Hansdatter,  f  1888,  Enke  efter  Gaard- 
ejer  P.  Bertelsen,  med  en  Gaard,  hvortil  hører  omtr.  31  Td.  Ld.)  og 
Jærnbaneholdeplads,  den  sidste  i  Holmdrup  Huse;  Aaby  skov,  med  Skole 
(Christian  Frederiks  Skole)  og  Forsamlingshus  (opf.  1897).  Udskibnings- 
stedet Skaarupøre  med  Kro.  Saml.  af  Gde.  og  Huse:  Holmdrup  Stævning, 
Aabyhuse ,  Brohave.  —  Hovedgaarden  Klingstrup'.  293/4  Td.  Hrtk., 
402  Td.  Ld.,  hvoraf  12  Eng,  104  Skov,  21  til  7  Fæstehuse  (omtr.  2  Td. 
Hrtk.),  Resten  Ager.  Hovedgaarden  Ny-Klingstrup  har  1 6 1/2  Td.  Hrtk., 
175  Td.  Ld.,  hvoraf  9  Eng  og  Mose,  6  Skov  og  Have,  Resten  Ager;  til 
Gaarden  hører  en  Vand-,  Vejr-  og  Dampmølle.  Bøgeskovgaard:  \21j2  Td. 
Hrtk.,  147  Td.  Ld.,  hvoraf  1  Eng,  8V2  Skov,  Resten  Ager.  Magaard, 
\2lj2  Td.  Hrtk.,  130V4  Td.  Ld.,  hvoraf  25  Eng,  51/*  Skov,  Resten  Ager 
(1  Hus).  Nøjsomhed:  12  Td.  Hrtk.,  1065/8  Td.  Ld.,  hvoraf  6  Skov,  Resten 
Ager.      Desuden  Juliegaard,   Skovmølle  (en  Vandmølle)  og  Marthamølle. 

Skaarup  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Sunds-Gudme  Herreders 
Jurisdiktion,  (Svendborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Lægedistr., 
6.  Landstingskr.  og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  47. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Vejstrupgaard. 

Kirken,  fordum  helliget  Johannes  den  Døber,  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod 
V.,  Vaabenhus  mod  S.,  en  Udbygning  mod  N.  („Skaarupøre-Kirken")  og  Sakristi  ved 
Korets  Nordside.  Af  den  oprindelige,  romanske  Kirke  (1317  gaves  fra  Avignon  et  pave- 
ligt Afladsbrev  til  Fremme  for  Kirkens  Opbyggelse  og  Besøg),  der  har  været  opført  af 
Fraadsten  paa  en  huggen  Granitsokkel  (se  J.  Helms,  Tufstenskirker  S.  110),  er  nu 
kun  Skibet  tilbage.  Dette  er  udvendig  prydet  med  smalle,  flade  Pilastre,  forbundne 
med  Rundbuer,  og  har  endnu  sin  oprindl.,  rundbuede  Portal  samt  et  rundbuet  Vindue 
bevaret  mod  S.  I  den  senere  Middelalder  er  det  oprindelige  Kor  sikkert  blevet  ned- 
brudt og  et  nyt  opført  af  raa  Kamp  af  samme  Bredde  som  Skibet;  samtidig  er 
dette  blevet  forlænget  mod  Vest  med  Benyttelse  af  samme  Slags  Materiale,  men 
med  en  Overgavl  af  Munkesten,  ligesom  Kirken  er  bleven  overhvælvet.  Noget 
senere,  men  endnu  i  Middelalderen,  ere  Taarn  og  Vaabenhus  blevne  opførte,  af 
raa  Kamp  og  Munkesten.  Den  tarvelige  Udbygning  paa  Skibets  Nordside  er  fra 
1754,  opført  af  H.  C.  Walkendorff  og  Hustru  A.  M.  v.  Halem  (ifølge  en  indvendig  i 
Bygningen  opsat  Mindesten).  I  1803  mistede  Kirken  ved  en  Reparation  de  takkede 
Gavle,  og  Taarnet  fik  i  Stedet  et  pyramideformet  Tag  (Fløjstangen  med:  H.  K,  o: 
Hans  Koefoed,  1803,  blæste  ned  1881,  men  er  fornyet).  Altertavlen  er  et  katolsk 
Alterskab  med  en  figurrig,  godt  udskaaren  Fremstilling  (nu  egemalet)  af  Korsfæstelsen, 
i  Midten,  samt  Gangen  til  Golgata,  Hudstrygningen,  Bespottelsen  og  Opstandelsen, 
paa  Sidefløjene.  Romansk  Granitdøbefont  med  Rundbuefrise;  Dobefadet  er  skænket 
1694  af  Anna  Beate  Walkendorff.  Uskaaren  Prædikestol  fra  17.  Aarhundredes  1. 
Halvdel.  I  Skibet  en  Messinglysekrone  og  et  sent-middelalderligt  Krucifiks.  I  Kor- 
vinduet er  indsat  5  malede  Ruder,  alle  ens,  med  Henning  Walkendorffs  og  Helle 
Trolles  Navne  og  Vaaben  og  Aarst.  1707.  I  Koret  en  Mindetavle  med  Walkendorffernes 
og  Krabbernes  Vaaben  og  en  lang  latinsk  Indskrift.  Den  ene  af  Kirkens  Klokker  med 
Indskrift  er  fra  Middelalderen  (se  R.  Nyerufi,  Skildringer  IV  S.  XXX,  og  Sjoborg; 
Saml.  for  Nordens  fornålskare  III,  S.  115).  Umiddelbart  ved  Korets  Nordside  har 
der  staaet  en  1708  af  Egebindingsværk  opf.  aaben  Begravelse  for  Familien  Walken- 
dorff, med  Indgang  fra  Kirken;  heri  vare  bl.  a.  begravede  Jørgen  Henning  W.,  f  1724, 
og  hans  to  Hustruer,  Elisab.  Margr.  Bille,  f  1688,  og  Helle  Trolle,  f  1741;  omtr. 
ved  1800  flyttedes  Kisterne  til  den  dav.  aabne  Begravelse  under  Koret,  hvor  bl.  a. 
vare  begravede  Oberstlieutn.  Henning  Chrf.  Walkendorff,  f  1740,  og  hans  Hustru 
Anna  Margr.  v.  Halem,  -j-  1773,  hvorefter  Begravelsen  tilkastedes.  Ved  en  Hoved- 
Trap:    Danmark,  3.  Udg.    HI.  40 


626  Svendborg  Amt. 

reparation  af  Kirken  1878  istandsattes  Gravhvælvingen  under  Koret,  ved  hvilken 
Lejlighed  der  fandtes  Levninger  af  mindst  20  Kister,  og  nogle  af  Kistepladerne  an- 
bragtes i  Kirken  over  Hvælvingen,  som  blev  tilmuret.  Det  tidligere  Gravkapel  be- 
nyttedes dels  til  Sakristi,  dels  til  mindre,  religiøse  Forsamlinger  og  desl.,  indtil  det 
nedreves  1862  og  erstattedes  med  det  nuv.  grundmurede  Sakristi;  over  Døren  staar 
den  gamle  Indskr.  fra  Gravkapellet.  Under  Gulvet  er  begravet  Sognepræsten  Knud 
Hansen  Trochmann,  f  1732,  og  Hustru;  i  Skibet  hænge  hans  Mindetavle  samt  nogle 
forsølvede  Plader  til  Minde  om  Prof.  Schurmann,  Seminariets  Forstander,  f  1891,  og 
en  Sølvkrans,  skænket  til  hans  Grav. 

Den  gamle  Kirkelade  ved  Kirken,  der  nu  tjener  som  Hospital,  med  Ydermure 
af  utilhuggen  Kamp,  stammer  fra  den  senere  Middelalder,  men  blev  ombygget  af 
H.  Walkendorff,   da  Hospitalet  blev  indrettet;   1803  mistede  den  de  takkede  Gavle. 

Skaarup  Statsseminarium  er  oprettet  ved  kgl.  Res.  af  3/6  1803  og  begyndte  sin 
Virksomhed  5/10  s.  Aar  i  den  østl.  Sidebygning  af  Præstegaarden  hos  dav.  Sogne- 
præst, Amtsprovst  P.  A.  Wedel,  f  1842,  der  var  den  egentlige  Stifter  af  Seminariet. 
Aar  1836  fik  det  sin  egen  Bygning,  opf.  i  to  Stokv.  af  røde  Mursten  med  Fronte- 
spice  og  hvide  Pilastre  paa  Facaden,  nu  indeholdende  3  Klasseværelser,  Lærerværelse, 
Musiksal,  Biblioteksværelse,  Værelse  til  naturhist.  Samlinger  osv.,  paa  en  midt  i 
Skaarup  By  indkøbt  Grund,  stor  21J2  Td.  Ld.,  der  omdannedes  til  Have  og  Park, 
midt  i  hvilken  Bygningen  ligger.  Senere  er  der  opført  1889  et  Musikhus  og  1895 
nede  i  Haven,  en  Forstanderbolig;  Gymnastikhuset,  opført  1879,  senere  udvidet, 
ligger  0.  for  Hovedbygningen;  den  sidste  restaureredes  indvendig  1894.  Tillige  er 
ved  Kancelliskr.  af  4/6  1839  knyttet  til  Seminariet  den  ovennævnte  Organist-  eller 
Seminarieskole,  der  er  opr.  af  Fru  Anne  Beate  Walkendorff  ved  Fund.  af  10/9  1772. 
Saavel  i  denne  som  i  Byskolen  deltage  Seminariets  Elever  i  Lærerarbejdet.  Semi- 
nariet, hvis  Direktion  bestaar  af  Stiftamtmanden  og  Biskoppen  over  Fyns  Stift  samt 
Provsten  for  Sunds  Hrd.,  har  en  Forstander  og  4  Lærere  samt  en  militær  Gymna- 
stiklærer, der  i  3  Aar  gør  Tjeneste  ved  Seminariet  og  ved  Skaarup,  Tved  og  Aaby- 
skov Skoler.  Elevernes  Antal,  der  ifl.  Lov  af  15/2  1857  er  udvidet,  er  60 — 70  aarl.; 
for  Tiden  er  der  omtr.  65.  Gennemsnitsantallet  af  de  dimitterede  er  aarl.  15 — 20, 
1899  dimitteredes  der  17.  Indtil  Sommeren  1899  havde  Seminariet  dimitteret  i  alt 
1771.  Undervisningen  koster  for  hver  Elev  40  Kr.  aarl.;  dog  ere  Skolelærersønner 
undtagne,  og  en  Del  af  de  andre  faar  Nedsættelse  til  det  halve.  For  Bolig  og  Kost 
maa  Eleverne  selv  sørge.  —  Et  Mindesmærke  (Granitsten  med  Portrætmedaillon)  for 
Forstanderen  J.  Schurmann  afsløredes  1895  ved  Seminariet.  (J.  Schurmann,  Hist.  Efter- 
retn.  om  det  kgl.  Skolelærer-Seminarium  i  Sk.  i  Tidsrummet  1803 — 53,  Odense   1853). 

Klingstrup  tilhørte  1351  Niels  Pedersen  de  Klinstrop,  1394  Johannes  Est  de 
Cleynæsthorp,  der  førte  Slægten  Ulfeids  Vaaben,  1437  Krabbe  af  Glinstrop,  Væbner. 
Uvist  hvornaar  og  hvorledes  kom  K.  under  Fyns  Bispestol  og  blev  ved  Reforma- 
tionen et  kgl.  Len,  som  den  bispelige  Lensmand  Niels  Steen  dog  beholdt.  Den  næst- 
sidste kgl.  Lensmand  var  Peder  Lykke  til  Skovsbo,  f  1563,  hvis  Enke  Lisbeth  Urne 
beholdt  Lenet,  ogsaa  efter  at  hun  havde  ægtet  Johan  Bockholdt,  en  indvandret  lif- 
landsk  Adelsmand,  der  1577  erhvervede  Gaarden  til  Ejendom  ved  Mageskifte  med 
Kronen.  Efter  Lisbeth  Urnes  Død  1584  var  han  Besidder  af  Gaarden,  indtil  den 
senest  ved  hans  Død  1602  gik  over  til  Svigersønnen  Bendix  Hartvigsen,  g.  m.  Lisbeth 
Urnes  Datter  af  1.  Ægteskab  Susanne  Lykke,  der  efter  Mandens  Død  1603  i  nogle 
Aar  synes  at  have  ejet  K.,  indtil  den  overtoges  af  Sønnen  Jørgen  Hartvigsen.  1627 
tilhørte  K.  Mourids  von  Aschersleben,  vistnok  i  Fællesskab  med  hans  Morbroder, 
Claus  Brockenhuus  til  Broholm  (f  1646),  der  1637  afhændede  K.  med  Mølle  og 
Bøndergods  (22  Gaarde)  samt  jus  patronatus  til  Skaarup  Kirke  til  Henning  Walken- 
dorff til  Glorup,  f  1658,  i  hvis  Familie  den  længe  forblev,  nemlig  hans  Enke  Mar- 
grethe Blome,  f  1679,  Sønnen  Henning  W.,  f  1665,  hans  Enke  Kirsten  Kruse  indtil 
1680,  Sønnen  Jørgen  Henning  W.,  f  1724.  Sidstnævntes  Hustru  Helle  Trolle  solgte 
1722  paa  sin  syge  Mands  Vegne  K.  og  Brudager  til  Erik  Skeel,  som  1725  atter 
solgte  den  til  hendes  Sønner  Henning  Chrf.  W.,  f  1740,  og  Børge  W.,  f  1747,  med 
hvem  Familien  uddøde  paa  Mandssiden  i  Danmark.  Førstnævntes  Enke  Anne  Margr. 
v.  Halem  besad  K.  til  sin  Død  1773,  hvorefter  den  ved  Testam.  tilfaldt  hendes  Søster 
Charlotte  Marie  v.  H.,  f  1791.  K.  solgtes  derpaa  1791  ved  Auktion  for  19,000  Louis- 
dorer  til  Landsdommer  Hans  Koefoed,  som  1799  afhændede  den  til  Hertug  Chr.  Fr. 
af  Augustenborg,  fra  hvem  den  (tillige  med  Vejstrupgd.  for  72,000  Rd.)  i  1802  kom 
tilbage  igen  til  H.  Koefoed.  Efter  at  denne  havde  fraskilt  en  Parcel  af  Klingstrup 
Jorder  og  Skov  og  overført  den  tillige  med  alt  Bøndergodset  samt  Skaarup  Kirke 
med  Tiende  og  Patronatsret  til  Vejstrupgaard  og  saaledes  berøvet  K.   den  egentlige 


Sunds  Herred.  —  Skaarup  og  Tved  Sogne.  627 

Herlighed,  solgte  han  Dec.  1803  (Skøde  af  1807)  Hovedparcellen  af  selve  Hoved- 
gaarden  til  dav.  Forpagter  R.  Rasmussen,  f  1810,  hvis  Enke  Aaret  efter  ægtede 
Christen  True,  som  1837  afhændede  K.  for  56,000  Rd.  til  Brødrene  H.  Langkilde  af 
Langkildegd.  og  R.  Langkilde  af  Kroghenlund  samt  deres  Søstersøn  P.  L.  Mayntz ; 
1853  foretoges  en  ny  Deling,  hvorved  den  ene  Tredjedel,  Parcellen  Ny-Klingstrup 
(130  Td.  Ld.)  udskiltes  og  overgik  til  Mayntz  (f  1876),  der  tillige  fik  de  til  Gaarden 
hørende  Moller  (efter  Enkens  Død  1888  solgtes  Ny-K.  for  100,000  Kr.  til  H.  Clausen, 
der  1898  solgte  den  til  den  nuv.  Ejer,  L.  Hansen  for  138,000  Kr.),  medens  Hovedparcellen 
(vurderet  til  246,000  Kr.)  i  Aaret  1860  samledes  under  eet  af  R.  Langkildes  Enke, 
Dorothea  Helene,  der  1877  solgte  den  til  Svigersønnen  H.  Lauesen,  den  nuv.  Ejer.  — 
Den  gamle  Hovedbygning,  der  vist  har  afløst  en  endnu  ældre,  laa  lige  S.  for 
Vejstrup-  eller  Klingstrup  Aa  ved  en  til  Aaen  temmelig  brat  affaldende  Skrænt  og 
var  til  Dels  omgiven  af  Grave ;  den  var  af  Grundmur  og  Bindingsværk  og  stammede 
fra  ovennævnte  Cl.  Brockenhuus,  der  1641  opførte  „Borgegaarden,  mesten  af  Grund- 
mur". Denne  Bygning  blev  helt  nedbrudt  i  Beg.  af  19.  Aarh.,  da  Koefoed  foretog  den 
omtalte  Udskilning,  ved  hvilken  Lejlighed  ogsaa  Hovedbygningen  kom  til  Vejstrupgd. 
(endnu  findes  Spor  af  Borggraven  og  Murrester  ved  Pløjning).  Som  Beboelseshus 
paa  K.  benyttedes  den  ved  de  gamle  Ladebygninger  beliggende  Forpagterbolig, 
indtil  True  opførte  den  nuv.  Hovedbygning  af  Grundmur  i  eet  Stokv.  Af  Lade- 
bygningen, der  opførtes  af  H.  Walkendorff,  staar  endnu  den  vestl.  og  nordl. 
Længe;  paa  Bygningen  findes  et  sammenslynget  Navnetræk  med  Bogstaverne  H. 
V.  K.  B.  A.  B.  K.,  o:  Henning  W.,  Karen  Brahe  og  Anne  Barnekov,  og  Aarst.  1643. 
(jf.  Schurmann,  Valckendorferne  paa  Kl.,  deres  Dotationer  og  Stiftelser.  Med  Bidr. 
til  Gaardens  Hist.  1530-1880,  i  Saml.  til  Fy  ens  Hist.  IX  S.  1  flg.  og  Tillæg  smstds.  S. 
386.    Se  ogsaa  Personalh.  Tidsskr.  X  [1884]  S.  199  og  2.  R.  II  [1887]  S.  299). 

Skaarupgaard  ejedes  1564  af  Laurids  Norby,  1588  af  Søstrene  Hilleborg  og  Anne 
Daa,  sidste  f  1597  paa  S.,  og  derefter  af  Claus  Hundermark,  der  havde  bortforpagtet 
S.  til  Detlef  Sehested.  I  17.  Aarh.  kaldtes  den  Hof  gaarden,  hvilket  Navn  endnu 
bruges  om  en  Gaard  i  Byens  vestl.  Udkant,  paa  hvis  Mark  der  findes  Spor  af  en 
ældre,  større  Bygning.  Den  har  i  ældre  Tid  jævnlig  været  beboet  af  adelige  Enker 
og  Jomfruer,  ligesom  Fniergaarden  i  Holmdrup.  Denne  var  en  dobbelt  Selvejer- 
gaard,  som  1661  under  Navn  af  Holmdrupgaard  blev  gjort  til  Sædegaard  af  Kap- 
tajn Claus  v.  Rønne,  f  1674  (se  Personalh.  Tidsskr.  II,  S.  73  flg.  og  360),  og  siden 
beboedes  af  hans  Enke  Anne  Elisabeth  v.  Mulheim,  f  1705,  efter  hvem  den  fik  Navnet 
F.  Den  købtes  saa  af  Præsten  K.  Trochmann,  men  har  ikke  siden  været  beboet  af 
Adel;  1733  blev  den  skødet  til  Johan  Lehn  til  Hvidkilde  og  var  under  Baroniet  Lehn, 
indtil  den  1852  solgtes  til  Fæsteren.  —  „Magaard"  nævnes  i  Sognets  ældste  Kirkebog 
fra    1669.    —   Bøgeskoxgaard  er   opført  paa  en  fra  Klingstrup   1802  fraskilt  Grund. 

I  D.  Atl.  (VI  S.  721)  omtales  nogle  „hedenske  Altere"  eller  Stensætninger  i 
Klingstrup  Løkker  og  paa  Øster- Aaby  Mark;  de  ere  nu  forsvundne. 

Litt. :  Foruden  den  af  Schurmann  ovenfor  omtalte  Artikel,  se :  Til  Skaarup  Præste- 
og  Degne-Embedes  Hist.,  i  Saml.  til  Fyens  Hist..  I  S.  78  flg. 

Tved  Sogn  omgives  af  Skaarup  Sogn,  Svendborg  Købstadsjorder,  Sørup  og 
Kirkeby  Sogne  samt  Gudme  Hrd.  (Gudbjærg  og  Brudager  S.).  Til  Sognet 
høre  nogle  Enklaver,  nemlig  et  ved  Svendborg  Sund,  hvori  Hovedgaarden 
Bjørnemose  ligger,  og  to,  indesluttede  af  Svendborg  Købstadsjorder.  Kirken, 
mod  0.,  ligger  omtr.  1/2  Mil  N.  N.  0.  for  Svendborg.  De  højtliggende  og 
bakkede  Jorder  (Ravnebjærg  317  F.,  99,5  M.)  ere  dels  ler-,  dels  sandmul- 
dede enkelte,  Steder  sandede  og  grusede.  Skove:  Faarehave,  Stevnesk. 
(sidste  i  et  Enklave).  Gennem  Sognet  gaar  den  gamle  Landevej  fra  Svend- 
borg til  Nyborg. 

Fladeindholdet  1896:  2810  Td.  Ld.,  hvoraf  1386  besaaede  (deraf  med  Hvede 
23,  Rug  313,  Byg  325,  Havre  329,  Frøavl  12,  Blands.  til  Modenh.  246,  Grøntf.  56, 
Kartofler  15,  andre  Rodfr.  62,  Havesager  3),  Afgræsn.  462,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
664,  Have  47,  Skov  53,  Moser  55,  Hegn  50,  Veje  og  Byggegr.  80,  Vandareal  m.  m. 
12.  Kreaturhold  1893:  305  Heste,  941  Stkr,  Hornkv.  (deraf  706  Køer),  291  Faar, 
301  Svin  og  10  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  238 
Td.;  40  Selvejergaarde  med  151,  7  Arvefæstegd.  med  33,  2  Fæstegd.  med  3,  166 
Huse  med  47  Td.  Hrtk.  og  5  jordløse  Huse.     Befolkningen,    */,   1890:  1105(1801: 

40* 


628  Svendborg  Amt. 

545,  1840:  833,  1860:  976,  1880:  1181),  boede  i  222  Gaarde  og  Huse;  Erhverv: 
34  levede  af  immat.  Virksomh.,  606  af  Jordbr.,  2  af  Gartneri,  336  af  Industri,  19  af 
Handel,  11  af  Skibsfart,  47  af  forsk.  Daglejervirks.,  42  af  deres  Midler,  og  8  vare 
under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Tved(12S0:  Twywath,  1394:Thwet,  1417:Thued, 
1500:  Tuede),  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Hospital  (opr. 
20l±  1722  af  Etatsr.  Erik  Skeel  til  Arreskov  m.  m.,  f  1729,  og  Hustru 
Anne  Beate  Walkendorff,  med  et  Hus  ved  Kirken  for  4  fattige  og  2000 
Kr.)  og  Mølle;  Heldager.  Tved-Byhaver  og  Tved  Skovhaver,  Huse.  — 
Hovedgaarden  Bjørnemose:  1 57/8  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og  1/2  Td.  Skovsk., 
175  Td.  Ld.,  hvoraf  omtr.  2  Eng,  20  Skov,  Resten  Ager.  Heldager  gaard, 
en  Afbyggergaard  af  Hovedgaarden  Hvidkilde,  har  16  Td.  Hrtk.,  244  Td. 
Ld.,  alt  Ager  (det  Teglværk,  der  tidligere  laa  paa  Gaardens  Jorder,  er  ned- 
lagt, og  Jorderne,  130  Td.  Ld.,  hvoraf  30  Mose,  drives  nu  som  Avlsbrug). 
Desuden  Gaardene  Edelsminde  og  Skovlyst,  den  sidste  i  et  Enklave,  med 
165/8  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og  85)8  Td.  Skovskyld,  253  Td.  Ld.,  hvoraf  5 
Mose,  5  Have,  80  Skov,  Resten  Ager.  Endvidere  Ørkilds  Vandmøller  i  et 
andet  Enklave  (Øverste  og  Nederste  Mølle)  og  Bjørnemose    Vandmøller. 

Tved  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Sunds-Gudme  Herreders 
Jurisdiktion  (Svendborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Lægedistr., 
6.  Landstings-  og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  46. 
Lægd.    Kirken  tilhører  en  Del  af  Sognets  Gaard-  og  Husmænd. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  V.  og  et  Kapel  paa  hver  af 
Skibets  Længdesider.  Skib  og  Kor  ere  opførte  i  romansk  Tid  af  raa  Kamp.  Et  Par 
Blindinger  paa  Skibets  Sydside,  foroven  afsluttede  af  dobbelte  Rundbuer,  tyde  paa, 
at  der  ved  Opførelsen  af  Skibet  delvis  har  været  anvendt  Fraadsten,  og  at  denne 
Del  er  den  ældste,  saaledes  at  det  nuv.  Kor  skyldes  en  senere  Udvidelse.  Senere 
hen  i  Middelalderen  ere  Taarnet  og  de  to  Kapeller  opførte,  dels  af  Kamp,  dels  af 
Munkesten.  Alle  Kirkens  Bygninger  ere  overhvælvede  og  Gavlene  prydede  med  Blin- 
dinger, medens  de  oprindelige  Kamtakker  ere  forsvundne.  Altertavle  og  Prædikestol 
ere  tarvelige  Arbejder  fra  1703  og  1707.  Romansk  Granitdøbefont  med  Buefrise 
og  Menneskehoveder.  I  Skib  og  Taarn  findes  indmuret  en  romansk  Ligsten,  i  Skibet 
tillige  en  Sten  med  et  Mandehoved.  Det  sydl.  Kapel,  der  adskilles  fra  Skibet  ved  en 
prægtig,  delvis  forgyldt  Smedejærnsdør  fra  Beg.  af  18.  Aarh.  og  et  Træskillerum, 
indeslutter  tolv  Kister  (hvoraf  2  af  Sandsten)  med  Ligene  af  Kirsten  Kruse,  H. 
Walkendorffs  Hustru,  f  1703,  Knud  Urne  til  Julskov,  Faarevejle  osv.,  f  1705,  Etatsr. 
Erik  Skeel,  f  1729,  de  to  sidstnævntes  Hustru  Anne  Beate  Walkendorff,  f  1720, 
Knud  Urnes  1.  Hustru  Elisabeth  Sophie  Urne,  f  1693,  Jfr.  Elisab.  Sophie  Banner, 
f  1717,  Wolff  Siegfr.  v.  Holsten  til  Gjelskov,  f  1718,  og  Hustru  Ide  Skeel,  f  1740, 
Oberstlieutn.  Erik  Chr.  Sehested,  f  1757,  og  Hustru  Sophie  v.  Holsten,  f  1753,  Grevinde 
Ahlefeldt-Laurvigen,  f  1803  paa  Bjernemose,  og  Edel  Dyre  v.  Løvenhjelm,  f  1804, 
g.  m.  Grev  B.  C.  F.  Ahlefeldt-Laurvigen.  Smstds.  et  slort  Epitafium  af  Egetræ  med 
allegoriske  Figurer,  Portrætbuste  af  Anne  Beate  Walkendorff  og  Statuer  i  naturlig 
Størrelse  af  hendes  to  Mænd  Knud  Urne  og  Erik  Skeel.  Det  nordl.  Kapel,  der  ogsaa 
har  været  Gravkapel,  er  adskilt  fra  Kirken  ved  et  Sprinkelværk  af  Træ. 

Tæt  N.  O.  for  Svendborg  i  et  Enklave  af  Sognet  ligger  ved  Caroline  Amalielund 
en  høj  Bakke,  paa  hvilken  Borgen  Ørkild  har  ligget.  Borgen,  der  beherskede  Svend- 
borg Sund  (se  S.  579),  skal  efter  et  Sagn  være  opfort  af  Vald.  Sejr.  Den  nævnes 
første  Gang  1264,  da  Biskop  Reiner  af  Odense  derfra  udstedte  et  Gavebrev.  I  1.  Halvdel 
af  14.  Aarh.  var  den  i  Hænderne  paa  de  holstenske  Grever ;  efter  at  være  kommen 
tilbage  til  Kronen  var  den  bortforlenet  f.  Eks.  1369  til  Hr.  Heine  Kabel  og  Henning 
Kotelberg,  1372  til  sidstnævnte  alene,  1394  til  Tue  Skytte,  1408  til  Hr.  Henning 
Kabel.  Snart  efter  kom  0.  vistnok  under  Fyns  Bispestol,  og  Bisperne,  der  ofte  resi- 
derede paa  ø.  og  udstedte  Breve  herfra,  holdt  nu  Fogeder  her,  af  hvilke  kendes  Jes 
Krumpen  1423  og  Jep  Olsen  (Blaa)  1479.  I  Grevens  Fejde  blev  O.  i  Juli  1534  stormet 
og  afbrændt  af  Liibeckerne  og  Svendborgs  Borgere,  ved  hvilken  Lejlighed  Stiftets 
Arkiv   brændte.    Ogsaa   Ørkild  By,    der    var    opstaaet    omkring   Borgen   og   havde 


Sunds  Herred. 


—  Tved  Sogn. 


629 


været  Svendborg  en  haard  Konkurrent  med  Hensyn  til  Handel  og  Skibsfart,  gik 
dengang  til  Grunde.  Byen  bestod  af  20  Gaarde  og  2  Vandmøller,  hvilke  sidste 
endnu  ere  til.  Ved  Gavebrev  af  29/8  1573  fik  Svendborg  „al  den  Jord,  som  har 
ligget  til  de  20  Gaarde  i  Orckel  By  med  Undtagelse  af  de  Enge,  som  bruges  til  Nyborg 
Slot".  Borgens  Ruiner  ere  nu  omtr.  helt  forsvundne ;  Materialet  er  i  lange  Tider  benyttet 
af  Svendborg  Borgere  til  deres  Huse.  1 1885—87  foretoges  nogle  Udgravninger,  hvorved 
der  blottedes  en  Del  af  en  Ringmur  af  utilhuggen  Kamp,  samt  Fundamentet  af  flere 
Bygninger,  der  have  støttet  sig  til  Murens  Inderside,  deribl.  to  firkantede,  forment- 
lige Taarne  med  Sokkel  af  tilhuggen  Kamp.  Bygningsresterne,  der  i  deres  ældste 
Dele  pege  hen  paa  Midten  af  Middelalderen,  stamme  fra  forskellige  Perioder.  Flere 
forkullede  Lag  bære  Vidne  om  Borgens  Brand.  Ogsaa  Bakkerne  i  selve  Skoven 
have  været  inddragne  i  Befæstningen,  hvad  forefundne  Murrester  og  Brolægning 
vidne  om.  Ved  Udgravningerne  gjordes  flere  Fund  af  Økser,  Landsespidser,  Stig- 
bøjler osv.  samt  nogle  Mønter,  deribl.  nogle  Sølvmønter  fra  Valdemarernes  Tid  og 
en  engelsk  Guldmønt  fra  13.  Aarh.  (se  Vedel  Simonsen,  Borgruinerne,  1.  Hæfte  S.  69 
flg.,  og  Opmaalinger  fra  1887  i  Nationalmus.  af  Magn.  Petersen). 

Bjørnemose  var  oprindl.  en  Bondegaard,  der  1618  af  Kronen  blev  mageskiftet  til 
Jakob  Ulfeld  til  Urup.  Den  arvedes  af  hans  Datter  Birgitte,  g.  m.  Otte  Krafse,  der 
1638  solgte  den  til  Henning  Walkendorff,  som  lagde  den  sammen  med  Glorup.    Hans 


Bjørnemose. 


v.  Ahlefeldt  pantsatte  den  1661  til  Thomas  Brodersen,  men  solgte  den  1662  til 
Henning  Walkendorffs  Enke  Margrethe  Blome.  Efter  hendes  Død  1679  erhvervedes 
B.  af  Knud  Urne  til  Julskov,  der  1701  ægtede  Anne  Beate  Walkendorff,  en  Datter 
af  Fru  Margrethe  Blomes  Stifsøn.  Knud  Urne  døde  1705,  og  Enken  ægtede  1707 
Etatsr.,  Oberstlieutn.  Erik  Skeel.  Ved  hans  Død  1729  tilfaldt  hans  Ejendomme  Søsteren 
Ide  Skeel,  Enke  efter  Wolf  Siegfred  v.  Holsten  til  Gjelskov.  Hun  skødede  1742  B. 
til  sin  Svigersøn,  Oberstlieutn.  Erik  Chr.  Sehested.  Hans  Arvinger  solgte  1758  B. 
med  Tved  og  Turø  Kirker  til  Etatsr.  Jens  Juel  paa  dennes  Datter  Elisabeth  Juels 
Vegne.  Hun  ægtede  Grev  Chr.  Ahlefeldt-Laurvigen  til  Grevsk.  Langeland,  efter  hvis 
Død  B.  tilfaldt  hans  yngre  Søn  Grev  W.  C.  F.  Ahlefeldt-Laurvigen,  Domherre  i  Liibeck. 
Ved  1805  afhændedes  Gaarden  til  Kmh.  A.  C.  v.  Heinen,  1811  til  Assessor  S.  Neer- 
gaard, 1812  til  Oberstlieutn.  A.  G.  J.  v.  Biilow,  1830  til  J.  P.  Jensen,  derefter  ejedes 
den  af  Baron  Erik  Bille-Brahe,  f  1866,  hvis  Enke  1867  solgte  den  for  omtr.  70,000 
Rd.  til  den  nuv.  Ejer,  Jens  Hansen  —  Hovedbygningen,  der  er  opf.  1745 — 56, 
til  Dels  af  Sten  fra  Orkild  Slot,  senere  ombygget  og  forøget  med  en  ny  Fløj  af  Baron 
Bille-Brahe,  bestaar  af  2  overhvidtede  Fløje  i  eet  Stokv.  med  høj  Kælder  og  Trappegavle. 

I  Sognet  har  ligget  Herregaarden  Heldager gaard  (Haldager),  som  1314  blev  ind- 
dragen under  Kronen,  fordi  Ejeren  Ridder  Tyge  Vindsen  havde  vist  Utroskab  mod 
Erik  Menved.    I  nogen  Afstand  fra  den  nuv.  Heldagergd.  vises  Borgbanken. 

Ved  Kongebrev  af  30/10  1554  blev  Tved  Kirke  befalet  nedbrudt  og  Sognefolket 
henvist   til   Vor  Frue  Kirke   i  Svendborg;   men  Beboerne   henvendte   sig  til  Kongen 


630  Svendborg  Amt. 

med  Bøn  om  at  beholde  deres  Kirke,  og  1558  toges  Ordren  tilbage,  hvorefter  Tved 
Sogn  annekteredes  til  Skaarup  Sogn;  1591  — 1603  var  det  atter  et  eget  Pastorat,  da  det 
igen  forenedes  med  Skaarup  indtil  1680;  det  blev  da  igen  selvstændigt  indtil  1696, 
da  det  atter  forenedes  med  Skaarup  indtil  1738,  hvorefter  det  var  selvstændigt  indtil 
1812,  derpaa  atter  Anneks  til  Skaarup  indtil  1842,  fra  da  af  igen  selvstændigt. 

St.  Jørgens  Sogn,  det  mindste  i  Herredet,  omgives  af  Svendborg  Køb- 
stadjorder, Annekset  Sørup,  Egense  Sogn  og  Svendborg  Sund.  Kirken, 
mod  S.  0.,  ligger  omtr.  1/4  Mil  S.  V.  for  Svendborg.  De  noget  bakkede, 
mod  Sundet  skraanende  Jorder  ere  lermuldede.  Skovene :  Engene  og  Høje  Bøge, 
Christiansdal,  Fruerskov.    Gennem  Sognet  gaar  den  sydfynske  Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  579  Td.  Ld.,  hvoraf  271  besaaede  (deraf  med  Hvede  3, 
Rug  49,  Byg  65,  Havre  57,  Bælgsæd  3,  Blandsæd  til  Modenh.  47,  Grontf.  22,  andre 
Rodfr.  21),  Afgræsn.  54,  Høslæt,  Brak,  m.  m.  97,  Have  29,  Skov  83,  Moser  5, 
Hegn  5,  Veje  og  Byggegr.  33.  Om  Kreaturhold  og  Ha rtk.  se  under  Sørup  Sogn. 
Befolkningen,  */2  1890:  847  (1801:  220,  1840:  312,  1860:  333,  1880:  355), 
boede  i  119  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  46  levede  af  immat.  Virksomh.,  109  af  Jordbr., 
8  al  Gartneri,  98  af  Fiskeri,  201  af  Industri,  53  af  Handel,  158  af  Skibsfart,  128 
af  forsk.  Daglejervirks.,  45  af  deres  Midler,  og  1  var  under  Fattigv. 

I  Sognet  St.  Jørgens  Hospital  med  Kirke,  Præstegd.  og  Dobbeltskole, 
Byen  Kogtved  og  Fiskerlejet  Strandhuse  med  Lodsstation  (se  S.  57  7). 
Kogtvedgaard,  Brydegd.    Andelsmejeri  („Svendborg"). 

St.  Jørgens  S.  —  kun  i  kirkelig  Henseende  en  Kreds  for  sig  — ,  een 
Sognekommune  med  Sørup,  hører  under  Lehns  Birks  Jurisdiktion  (Svend- 
borg), Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Lægedistr.,  6.  Landstings-  og 
Amtets  3.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  Lægd  33a.  Kirken  til- 
hører Baroniet  Lehn. 

Kirken,  smukt  beliggende  ved  Sundet,  bestaar  af  Skib  og  Kor,  med  tresidet  Af- 
slutning, ud  i  eet  og  Taarn,  med  Trappehus  mod  V.  Kirken  er  oprindl.  opført  i  den 
tidligere  Middelalder  af  Munkesten  paa  en  Sokkel  af  Kamp,  men  ved  en  Restau- 
ration 1877  —  78  er  den  helt  overpudset  med  et  tykt  Lag  Cementrapning.  Kirken 
har  smaa,  rundbuede  Vinduer.  Taarnet  fra  den  senere  Middelalder,  hvis  Indgang  har 
en  lidt  fremstaaende,  spidsbuet  og  aftrappet  Portal,  har  Kamgavle  og  Blindinger.  Skib 
og  Kor  ere  overhvælvede;  (1594  lod  Erik  Hardenberg  4  Hvælvinger  indbygge;  tid- 
ligere havde  Skibet  fladt  Loft).  Taarnrummet,  der  tjener  til  Vaabenhus,  har  nyt 
Bjælkeloft.  Et  Kapel,  der  1589  stod  ved  Kirkens  Sydside,  er  senere  nedbrudt.  Nyt 
Alterbord  med  Christus  paa  Korset;  Alterstagerne  ere  skænkede  1594  af  Erik  Harden- 
berg og  Anne  Rønnov.  Ny  Prædikestol;  gammel,  svær  Døbefont  af  Kalksten,  vistnok 
fra  Graabrødrekirke  i  Odense  (se  Saml.  til  Fy  ens  Hist.  VIII  S.  127  flg.).  I  Taarn- 
rummet to  Ligsten  over  Præsterne  Rasm.  Jensen,  f  1520,  og  Hustru  Anne  Christoffers- 
datter  og  Anders  Mortensen,  f  1606,  og  Hustru.  Den  ene  Klokke  er  støbt  1424  af 
Cort  og  har   et  Relief:  St.  Jørgens  Kamp   med  Dragen.    Et    Ligkapeler  opf.   1393. 

St.  Jørgens  Hospital  har  sin  Oprindelse  fra  en  St.  Jørgens  Gaard  for  spedalske,  til 
hvilken  Kirken  hørte  i  Middelalderen.  Gaardens  Navn  forekommer  første  Gang  1332, 
da  Drosten  Laurids  Jensen  skænkede  den  nogle  Ejendomme  i  Sørup  (ved  3  Dombreve 
af  1372  og  1374  tilkendte  Vald.  Atterdag  Hospitalet  dette  Gods).  Det  synes  at  have 
været  en  ret  betydelig  Stiftelse,  der  havde  flere  Besiddelser,  deribl.  en  større  Avls- 
gaard,  Brydegaarden;  af  en  Statut  fra  1486  fremgaar  det,  at  der  var  8  karske  Lemmer 
(o:  Brødre)  til  at  samle  Almisse  til  de  syge  og  pleje  disse.  Efter  Reformationen 
vedblev  St.  Jørgens  Gaarden,  der  i  den  seneste  Middelalder  havde  været  en  kgl. 
Forlening,  at  bestaa  som  Syge-  eller  rettere  som  Fattighus,  en  Tid  lang  under  Familien 
Rønnovs  Patronat;  1590  fik  den  en  ny  Fundats;  Fattiglemmerne,  af  hvilke  der  den- 
gang var  24,  husedes  i  26  smaa  Boder;  1735  udkom  atter  en  ny  Fund.,  hvori  Lem- 
mernes Antal  fastsattes  til  22;  ved  kgl.  Res.  af  1811  ændredes  Tallet  til  15.  Aar 
1738  opførtes  en  ny,  grundmuret  Bygning  af  Joh.  Lehn  til  Hvidkilde  i  Stedet  for 
nogle  ældre  Bindingsværkshuse.  De  15  Lemmer  faa  fri  Bolig  og  hver  aarl.  120  Kr. 
samt  Brændsel,  Pleje  og  Lægehjælp.  Besidderen  af  Baroniet  Lehn  betaler  Skatter  og 
Afgifter,   vedligeholder  Hospitalet   og  betaler  aarl.   omtr.  685  Kr.,    16  Favne  Brænde 


Sunds  Herred.  —  St.  Jørgens,  Sørup  og  Egense  Sogne.  631 

og  37,300  Stkr.  Torv.  Hospitalet,  der  ejer  en  Kapitalformue  af  omtr.  54,000  Kr., 
deri  indbefattet  nogle  Legater,  bestyres  under  Stiftsøvrighedens  Tilsyn  af  Besidderen 
af  Baroniet  Lehn  og  Sognepræsten.  (Se  Saml.  til  Fvens  Hist.  I  S.  1  flg.,  og  Kirkeh. 
Saml.  3.  R.  I  S.  549  flg.). 

Sørup  Sogn,  Anneks  til  St.  Jørgens  S.,  omgives  af  dette,  Svendborg 
Købstadsjorder  og  Tved,  Kirkeby  og  Egense  Sogne.  Kirken,  mod  V.,  ligger 
omtr.  1/2  Mil  N.  V.  for  Svendborg.  De  noget  højtliggende  og  bakkede 
Jorder  ere  overvejende  lermuldede.  En  Del  Skov  (Margretelund,  Sophielund). 
I  Sognet  ligger  den  omtr.  25  Td.  Ld.  store  Sørup  Sø.  der  har  Afløb  til 
Hvidkilde  Sø  i  Egense  Sogn.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  fra  Svend- 
borg til  Odense  og  Faaborg  og  den  sydfynske  Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  1772  Td.  Ld.,  hvoraf  799  besaaede  (deraf  med  Hvede 
32,  Rug  171,  Byg  191,  Havre  198,  Blandsæd  til  Modenh.  103,  Grøntf.  49,  Kartofler 
11,  andre  Rodfr.  43),  Afgræsn.  293,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  353,  Have  34,  Skov  179, 
Moser  25,  Hegn  22,  Veje  og  Byggegr.  65  Td.  Kreaturhold  1893  i  Sørup  og  St. 
Jørgens  Sogne:  212  Heste,  794  Stkr.  Hornkv.  (deraf  605  Køer),  246  Faar,  317 
Svin  og  17  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895  i  Sørup 
og  St.  Jørgens  Sogne:  242  Td. ;  52  Selvejergaarde  med  185  og  298  Huse  med  45 
Td.  Hrtk.  Befolkningen,  \  1890:  1301  (1801:  372,  1840:  479,  1860:  610, 
1880:  1181),  boede  i  181  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  74  levede  af  immat.  Virk- 
somh.,  422  af  Jordbrug,  13  af  Gartneri,  516  af  Industri,  43  af  Handel.  46  af  Skibs- 
fart,   115  af  andre  Erhv.,  38  af  deres  Midler,  og  34  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Sørup,  ved  den  nordl.  Side  af  Sørup  Sø,  med  Kirke, 
Dobbeltskole,  Friskole,  Højskole  (opr.  1889),  Forsamlingshus  (opf.  1896) 
og  Jærnbaneholdeplads ;  Rødskebølle,  ved  Odensevejen.  Tordengaarde  og 
Belvedere,  Huse,  Pasop  Huse  med  Maskinfabrik  (se  S.  5  7  5).  Fattiggaarden 
Hannelund  (opr.  1867,  Plads  for  40  Lemmer).  —  Gaarden  Lehnshøj, 
under  Baroniet  Lehn  (se  S.  632),  har  1 5a/4  Td.  Hrtk.,  136  Td.  Ld.  (31  i 
Egense  S.),  alt  Ager.  Sølyst:  12  Td.  Hrtk.,  107  Td.  Ld.  (1  Hus  med  7  Td. 
Ld.  i  Tved  S.),  næsten  alt  Ager. 

Sørup  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  de  samme 
Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  under  3.  Udskrivningskr.' 
Lægd   33b.    Kirken  tilbører  Baroniet  Lehn. 

Kirken,  der  helt  er  overpudset  med  Cementrapning,  bestaar  af  Skib  og  Kor  med 
lige  Gavl,  Taarn  mod  V.,  med  Trappehus,  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  er  opført  i 
Middelalderen  af  Kamp  og  Mursten;  Kirken  er  overhvælvet;  Taarnet  og  Trappehuset 
have  Kamgavle  og  Blindinger;  Vinduerne  ere  nu  spidsbuede.  Den  sidste  Restau- 
ration 1865 — 74  har  udslettet  Sporene  af  Kirkens  tidligere  Bygningshistorie.  Alter- 
tavlen har  et  nyt  Maleri  af  C.  Bloch  (Christus  med  Tornekronen,  efter  Guercinos 
Maleri  i  Palazzo  Corsini  i  Rom);  tarvelig  Prædikestol  med  smaa.  snoede  Søjler 
Granitdøbefont  med  Hoveder  paa  Foden.  I  Taarnrummet  er  Lehnernes  Familiebegra- 
velse med  8  Kister,  hvori  bl.  a.  hvile  Baron  P.  Abraham  Lehn,  f  1804,  og  Hustru 
Erica  Christine  Cicignon.  En  Runesten,  der  har  ligget  ved  Kirkedøren,  er  nu  i 
Nationalmuseet.  Ifølge  D.  Atl.  (VI,  S.  711)  havde  Kirken  lidt  saaledes  ved  de  svenske, 
der  brændte  Byen,  at  der  ingen  Gudstjeneste  kunde  holdes  1660 — 63.  —  Kirkegaarden 
ligger  ud  til  Sørup  Sø  med  et  højt  Stendige;  i  det  nordøstl.  Hjørne  et  nyt  Lig- 
kapel fra  1890. 

Sørup  var  oprindelig  et  eget  Pastorat  og  blev  vistnok  først  ved  Reformationens 
Indførelse  forenet  med  St.  Jørgens  Sogn;  i  Beg.  var  Sørup  Hovedsognet,  først  i 
Jac.  Madsens  Visitatsb.  betegnes  det  som  Annekset. 

Egense  Sogn  omgives  af  St.  Jørgens,  Sørup,  Kirkeby,  Ollerup  og  0.- 
Skjerninge  Sogne  samt  Svendborg  Sund.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet, 
ligger  3/4  Mil  V.  for  Svendborg.  De  mod  N.  højtliggende  og  bakkede 
(Troldekrog,  314  F.,  99  M.),  mod  S.  lavere  liggende  Jorder  ere  overvejende 
lermuldede.     En    Del    Skov  (Hedesk.,    Løvehaven,    Amalielyst,    Paulinelund, 


632  Svendborg  Amt. 

Tankefuld  m.  m.).  Ved  Vestgrænsen  ligger  den  omtr.  120  Td.  Ld.  store  Hvid- 
kilde Sø,  i  hvilken  ligge  3  skovbevoksede  Holme  (tiis.  5  Td.  Ld.),  og  som 
staar  i  Forbindelse  med  Sørup  Sø  mod  0.  og  Nielstrup-  og  Ollerup  Søer 
mod  V.    Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Svendborg  til  Faaborg. 

Fladeindholdet  1896:  3840  Td.  Ld.,  hvoraf  1634  besaaede  (deraf  med  Hvede 
144,  Rug  266,  Byg  430,  Havre  390,  Bælgsæd  34,  Blandsæd  til  Modenh.  199,  Grentl. 
87,  Kartofl.  19,  andre  Rodfr.  63),  Afgræsn.  486,  Hoslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  743,  Have 
55,  Skov  591,  ubeplantet  66,  Moser  19,  Kær  og  Fælleder  4,  Hegn  26,  Veje  og  Byggegr. 
116,  Vandareal  100  Td.  Kreaturhold  1893:  289  Heste,  1168  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
789  Køer),  917  Faar,  498  Svin  og  7  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  1895:  349  Td.;  47  Selvejergaarde  med  301,  1  Arvefæstegd.  med  3,  2 
Fæstegd.  med  9,  127  Huse  med  32  Td.  Hrtk.  og  5  jordløse  Huse  (c.  x/4  i  Fæste 
og  Leje).  Befolkningen,  */a  1890:  984  (1801:  626,  1840:  876,  1860:  1058,  1880: 
1098),  boede  i  179  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  42  levede  af  immat.  Virksomhed, 
526  af  Jordbr.,  3  af  Gartneri,  78  af  Fiskeri,  215  af  Industri,  23  af  Skibsfart,  65  af 
forsk.  Daglejervirks.,  24  af  deres  Midler,  og  8  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Egense  med  Kirke,  Præst egd.,  Skole,  Mølle  og  Andels- 
mejeri (Bakkekilde) ;  Skovsbo  med  Forsamlinghus  (opf.  1887).  Saml.  af 
Huse:  Fiskophuse,  Rantzausminde  med  Skole,  Mølle  og  Udskibningssted, 
Lehnskov  Huse.  - —  Hovedgaarden  Hvidkilde,  Hovedsædet  i  Baroniet 
Lehn,  har  79x/2  Td.  Hrtk.,  740  Td.  Ld.  (omtr.  20  i  Sørup  S.),  hvoraf  8 
Eng,  Resten  Ager  ;  til  Gaarden  hører  Rødemølle.  Hovedgaarden  Lehn- 
skov, ved  Indløbet  til  Svendborg  Sund,  ligeledes  under  Baroniet,  har  26*/4 
Td.  Hrtk.,  252  Td.  Ld.,  hvoraf  3  Eng,  Resten  Ager*).  Desuden  Landstedet 
Miramare  og  Skovridergaarden  Dyrehavegd. 

Egense  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Lehns  Birks  Jurisdik- 
tion (Svendborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Lægedistr.,  6.  Lands- 
tings- og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  34.  Lægd.  Kirken 
tilhører  Baroniet  Lehn. 

Kirken,  beliggende  paa  en  Bakke,  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod 
V.  og  en  lille  Udbygning  mod  N.  Skib,  Kor  og  Taarn  ere  overhvælvede.  Kirken 
er  i  nyere  Tid  blevet  restaureret  (1861 — 62),  saaledes  at  den  fremtræder  som  en 
gotisk  Kirke  med  stærkt  moderne  Tilsnit;  ethvert  Spor  af  den  oprindelige  Bygning 
er  skjult  under  Cementpudsen.  Udvendig  paa  Taarngavlen  staar  1743,  paa  Taarnets 
Nordside:  S.  A.  R.  L.  1822.  Altertavlens  Træværk  er  fra  1617,  skænket  af  Anne 
Hardenberg,  Joh.  Ruds  til  Vedtofte;  det  indeslutter  et  ældre,  tarveligt  Maleri  (Kors- 
fæstelsen) og  et  nyere  fra  1880'erne,  af  A.  Jerndorff  (Christus  mellem  to  romerske 
Soldater).  Paa  Alterstagerne  Erik  Hardenbergs  og  Anne  Rønnovs  Forbogstaver.  Prædike- 
stolen er  et  smukt  Renæssancearbejde  fra  Midten  af  16.  Aarh.  med  Rønnovernes, 
Hardenbergernes,  Rosenkrantzernes  og  Krabbernes  Vaabener.  Romansk  Granitdøbe- 
font med  Korsfigurer  og  Bladornamenter.  Indvendig  i  Taarnrummet,  der  tjener  som 
Vaabenhus,  en  Ligsten  over  Eiler  Rønnov,  f  1563,  og  Anne  Rønnov,  f  1543.  Aar 
1811  bleve  de  under  Kirken  værende  aabne  Begravelser,  hvori  hvilede  Ejere  af 
Hvidkilde  og  Lehnskov,  tilkastede  og  Ligene  dels  flyttede  til  Serup  Kirke,  dels  ned- 
gravede  paa  Kirkegaarden ;    blandt  de   sidste   var  Jørgen  Kaas   til  Hastrup,  f  1657. 

Hvidkilde,  Hovedsædet  for  Baroniet  Lehn,  maa  oprindl.  have  været  en  kgl. 
Ejendom,  thi  1376  nævnes  Johan  Wittekop,  „houetman  to  Wittekelde"  (Liib.  Urkunden- 
buch  IV  S.  339)  og  Anders  Pedersen  (Panter),  som  1374  skrives  af  H.,  har  vel  derfor 
ogsaa  kun  været  Høvedsmand  her  og  ikke  Ejer.  I  det  flg.  Aarh.  var  Gaarden  dog 
bleven  privat  Eje  og  tilhørte  1420  Eiler  Rønnov,  senere  Rigsmarsken  Claus  Rønnov, 
f  1486,  og  dennes  Søn  Rigsraad  Hr.  Marqvard  R.    Hans  Søn  Eiler  R.  døde  1563  som 


*)  Til  Baroniet  Lehn,  der  indbefatter  Hovedgaardene  Hvidkilde,  Lehnskov,  Nielstrup  og  Heldager- 
gaard  og  Gaarden  Lehnshej,  hore  479  Td.  Hrtk.  af  alle  Slags,  hvoraf  fri  Jord  198,  indtaget  til 
Skov  95,  Bøndergods  40,  Kirke-  og  Kongetiender  H53/4Td.;  i  Bankaktier  20,800,  i  Søassurance- 
aktier  4000,  i  Fideikommiskapitaler  1,234,200  Kr.  Godset  har  et  saml.  Jordtilliggende  af  2053 
Td.  Ld.  og  2243  Td.  Ld.  Skov.  Dertil  kommer  endnu  Godset  Kiding  i  Hertugdømmet  Slesvig 
(substitueret  mod  Fideikommiskapital  426,000  Kr.)  med  et  Tilliggende  af  865  Td.  Ld.  Pløjeland 
slesv.  Maal  og  120  Td.  Ld.  Skov. 


Sunds  Herred.  —  Egense  Sogn. 


633 


Slægtens  sidste  Mand,  hvorefter  H.  ved  hans  Datters  Giftermaal  med  Jens  Bille  kom 
til  denne  Familie,  nemlig  Jens  B.  f  1575,  hans  Son  Marcus  B.,  f  1631,  dennes 
Datter  Karen  B.,  f  1670,  der  ægtede  Falk  Gøye,  f  1653.  Hun  maatte  1661  gøre 
Opbud,  og  hendes  Svigerinde,  den  lærde  Jomfru  Anne  Goye,  kom  derved  i  Besid- 
delse af  H.,  som  hun  tillige  med  Egense  og  Serup  Kirker  og  Herlighedsretten  til  St. 
Jorgensgaard  ved  Svendborg  solgte  1679  til  Kmhr.  Vald.  Chrf.  Gabel,  som  tilkøbte 
Halvdelen  af  Lindskov.  Gabel  døde  ugift  1725,  hvorefter  begge  Gaarde' for  resterende 
Skatter  bleve  inddragne  af  Kronen  og  s.  A.  solgte  til  Johan  Lehn  (762x/4  Td.  Hrtk.). 
Ved  sit  Ægteskab  med  Edele  Margrethe  Levenhielm  fik  Lehn  (adlet  1731)  Nielstrup; 
ved  hans  Død  1760  tilfaldt  Ejendommene  hans  Brodersøn,  Konferensr.  Poul  Abrah. 
Lehn  (f  1804),  der  1781  af  sine  fynske  Ejendomme  oprettede  Baroniet  Lehn.  Baro- 
niet gik  i  Arv  til  Stifterens  Datterdatter  Baronesse  Rantzau-Lehn,  g.  m.  Kmhr.,  Baron 
F.  Chr.  Holsten-Lehn.  Da  Baronessen  døde  barnløs  1860,  gik  Baroniet  over  til  hendes 
Moders  Søsterdatters  Son,  Baron  O.  D.  Rosenørn-Lehn,  f  1892,  tillige  Besidder  af 
Baroniet  Guldborgland.  Hans  Broder,  Baron  Erik  C.  H.  Rosenørn-Lehn  er  den  nuv. 
Besidder.  —  Hovedbygningen,  beliggende  ved  Faaborgvejen  og  Hvidkilde  So  (i 
Nærheden  ligger  den  Kilde,  som  har  givet  den  Navn),  er  ombygget  og  opført  1742; 
det   er   en  anselig,  hvid  Bygning   i  to  Stokv.,   bestaaende   af  tre  Fløje  i  Palaisstil.    I 


Hvidkilde. 


den  store  Have  findes  smukke  Anlæg  og  Vandspring;  af  Træer  nævnes  bl.  a.  en  ca. 
70  F.  høj  Populus  alba  (Stammens  Omfang  161/2  F.),  en  Ginkobilola  (Salisburia)  og 
en  30  F.  høj  Gymnoclades  canadensis. 

Lehnskov,  tidligere  Lindskov,  nævnes  1412  og  tilhørte  da  en  Adelsmand  af  Slægten 
Basse.  I  16.  Aarh.  tilhørte  den  Bent  Norby,  f  1565,  derefter  hans  Søn  Erik  Norby, 
f  1585,  dennes  Datter  Birte,  g.  m.  Hans  Kaas,  f  1632,  Landsdommer  i  Fyn,  deres 
Søn  Erik  Kaas,  f  1670,  Landsdommer  paa  Langeland,  hans  Søn  Rudbek  Kaas,  dennes 
Enke  Jytte  Banner  1691,  derefter  hendes  tre  Døtre  Kirsten,  Birgitte  og  Sophie  Chri- 
stine Kaas.  Den  første  af  disse  var  g.  m.  Oberst  Heinr.  Chr.  von  Råbe,  der  1696 
solgte  hendes  Part  i  L.  til  Vald.  Chrf.  Gabel.  Den  anden  halve  Part  ejedes  1718  af 
Axel  Rosenkrantz,  som  1723  solgte  den  til  en  jydsk  Præst  Hans  Schousbo,  hvis  Enke 
1727  solgte  den  til  Joh.  Lehn  til  Hvidkilde,  som  saaledes  atter  var  Gaardens  Eneejer. 
Siden  har  den  hørt  til  Hvidkilde.  —  Hovedbygningen  er  opført  1885  i  Villastil. 

I  Skovsbo  laa  tidligere  en  Hovedgaard.  Den  ejedes  1423  af  en  Adelsmand  Jep 
Herlufsen;  1680  var  den  endnu  en  Gaard  paa  27x/4  Td.  Hrtk.  med  Skov  til  60  Svins 
Olden.  Ejeren,  „velagt  Mand  David  Lauridsen",  solgte  den  1681  til  Kmhr.  V.  Chrf. 
Gabel,  og  siden  har  den  været  lagt  under  Hvidkilde. 

Syd  for  Hvidkilde  Sø  ligger  et  gammelt  Voldsted  Boelsgaard,  hvor  der  for  omtr. 
300  Aar  siden  endnu  skal  have  staaet  en  Herregaard,  vistnok  det  Søbo,  som  om- 
tales i  Jac.  Madsens  Visitatsbog  S.  227  og  Aktstykker  til  Opl.  af  Danm.  indre  Forh., 


634  Svendborg  Amt. 

I  S.  173.  Aar  1423  tilhørte  den  en  Adelsmand  Matis  Nielsen  og  1593  Ditl.  v.  Qvalen; 
1631  havde  den  fælles  Ejer  med  Hvidkilde,  nemlig  Henr.  Gyldenstierne,  der  da  mage- 
skiftede den  og  Hvidkilde  til  Hr.  Jørgen  Skeel  for  Valden  i  Halland. 

Øster-Skjerninge  Sogn,  hvortil  Hundstrup  S.  i  Salling  Hrd.  er  Anneks, 
omgives  af  Egense  og  Ollerup  Sogne,  Salling  Hrd.  (V. -Skjerninge  S.)  og 
Lille  Bælt.  Kirken,  mod  N.,  ligger  omtr.  1  Mil  V.  for  Svendborg.  De 
noget  bakkede,  mod  S.  skraanende  Jorder  ere  mod  N.  overvejende  lermul- 
dede, mod  S.  sandmuldede  og  sandede.  Skoven  Eskemose.  Paa  Nordgrænsen 
ligger  den  omtr.  52  Td.  Ld.  store  Ollerup  Sø,  fra  hvilken  løber  Sylte- 
made  Aa,  der  danner  Sognets  Nordvest-  og  Vestgrænse. 

Fladeindholdet  1896:  1706  Td.  Ld.,  hvoraf  903  besaaede  (deraf  med  Hvede  54, 
Rug  161,  Byg  223,  Havre  201,  Bælgsæd  14,  Blandsæd  til  Modenh.  114,  Grøntf.  78, 
Kartofler  12,  andre  Rodfr.  43,  Handelspl.  3),  Afgræsning  225,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
390,  Have  27,  Skov  66,  Moser  og  Kær  3,  Hegn  31,  Veje  og  Byggegr.  56.  Kreatur- 
hold 1893:  202  Heste,  661  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  441  Køer),  363  Faar,  294  Svin 
og  2  Geder.  Ager  og  Engs  Hrtk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  173  Td.;  34 
Selvejergaarde  med  147,  2  Arvefæstegd.  med  7,  1  Fæstegd.  med  1,  53  Huse  med 
18  Td.  Hrtk.  og  6  jordløse  Huse  (c.  J/4  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  x/2  1890: 
536  (1801:  332,  1840:  456,  1860:  468,  1880:  577),  boede  i  94  Gaarde  og  Huse; 
Erhverv:  17  levede  af  immat.  Virksomhed,  350  al  Jordbr.,  8  af  Fiskeri,  121  af 
Industri,  7  af  Handel,   19  af  forsk.  Daglejervirks.  og  14  af  deres  Midler. 

I  Sognet  Byerne:  Øster- Skjerninge  (delt  i  Sømark  og  Aamark)  med 
Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1883),  Mølle  og  Maltgøreri; 
Ballen.  Fruenshave,  Huse.  Gaarden  Ullemose:  17  Td.  Hrtk.,  180  Td.  Ld., 
hvoraf  omtr.  20  Skov,  Resten  Ager  (nogle  Fæstehuse  i  Ballen).  Præsle- 
gaarden'.   omtr.    14  Td.  Hrtk.     Nørregd.   og   Skjerningegd. 

0. -Skjerninge  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Lehns 
Birks  Jurisdiktion  (Svendborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Læge- 
distr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
35.  Lægd.    Kirken  tilhører  Baroniet  Lehn. 

Kirken,  fordum  indviet  til  St.  Morten,  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  med 
Trappehus  mod  V.  og  Materialhus  (før  Vaabenhus)  mod  N.  Kirken  er  i  sine  ældste, 
nederste  Dele  opf.  af  utilhuggen  Kamp,  i  øvrigt  af  Mursten  og  stammer  fra  Middel- 
alderen, men  ved  en  Restauration  1866 — 74  er  den  helt  overpudset  med  et  tykt 
Lag  Cementrapning,  saa  at  alle  Spor  af  dens  tidligere  Bygningshistorie  ere  udslettede. 
Der  er  nu  indsat  store,  spidsbuede  Vinduer;  Korbuen  er  spids,  ligeledes  Døren  ind 
til  Taarnrummet,  der  nu  tjener  til  Vaabenhus.  Skib,  Kor  og  Taarnrum  ere  over- 
hvælvede, Vaabenhuset  har  Bjælkeloft.  Kor,  Taarn  (til  Dels  nyopf.  1874)  og  Vaabenhus 
have  Kamgavle  med  Blindinger.  Stræbepillerne  paa  Kirkens  Ydermure  have  smaa, 
pyntelige  Gavle.  Kirken  er  indvendig  malet  lyseblaa  med  hvide  Piller  og  Ribber.  Moderne 
Altertavle  i  gotisk  Stil  med  et  godt  malet  Billede  af  A.  Dorph  fra  1869  (Christus  van- 
drer paa  Havet);  udskaaren  Prædikestol  i  Renæssancestil  (de  fleste  Forsiringer  ere 
fjernede)  med  Indskr. :  Severinus  Georgius  ano  1594;  gammel  Granitdøbefont  med 
Rebsnoning  og  Hoveder  paa  Foden.  I  Taarnrummet  to  Ligsten,  den  ene  over  Præsten 
Bagge  Jacobsen  Weyle,  f  1629,  den  anden  fra  1655  over]  Herredsfoged  Laur. 
Andersen.    1  Kirken  en  Series  pastorum  og  en  Mindetavle  over  en  Soldat,  falden  1864. 

1  Øster-Skjerninge  laa  en  stor  Gaard  Holmen,  der  1664  beboedes  af  to  Bønder; 
men  i  et  Tingsvidne  siges,  at  den  tidligere  havde  været  beboet  af  Adel;  velsagtens 
sigtes  hermed  til  en  adelig  Jomfru  Marine  Hansdatter  fra  Kjærsgaard  i  Jylland,  der 
i  alt  Fald  1569  boede  i  Øster-Skjerninge. 

Ollerup  Sogn  omgives  af  Ø.-Skjerninge  og  Egense  Sogne,  Annekset 
Kirkeby,  Stenstrup  Sogn  og  Salling  Hrd.  (V.-Skjerninge  S.).  Kirken,  mod 
S.,  ligger  omtr.  1  Mil  V.  N.  V.  for  Svendborg.  De  højtliggende  og  bakkede 
Jorder  ere  overvejende  lermuldede.  En  Del  Skov  (Mændenes  Løkke,  Ollerup 
Kohaver    m.  m.).    I  Sognet   ligger    den   omtr.    40  Td.  Ld.    store   Nielstrup 


Sunds  Herred.  —  Øster-Skjerninge  og  Ollerup  Sogne.  635 

Sø,  der  staar  i  Forbindelse  med  de  paa  Sydgrænsen  liggende  Hvidkilde  og 
Ollerup  Søer  (se  S.  632  og  634),  og  hvis  Afløb  danner  Sognets  Sydvest- 
grænse.   Gennem  den  sydl.  Del  gaar  Landevejen  fra  Svendborg  til  Faaborg. 

Fladeindholdet  1896:  2423  Td.  Ld.,  hvoraf  1084  besaaede  (deraf  med  Hvede 
38,  Rug  203,  Byg  297,  Havre  247,  Bælgsæd  11,  Blandsæd  til  Modenh.  157,  Grontf. 
59,  Kartofler  6,  andre  Rodfr.  66),  Afgræsn.  315,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  524,  Have 
33,  Skov  236,  Moser  49,  Hegn  17,  Veje  og  Byggegr.  163,  Vandareal  m.  m.  2  Td. 
Kreaturhold  1893:  186  Heste,  720  Stkr.  Hornkv.  (deraf  498  Køer),  321  Faar,  318 
Svin  og  2  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  218  Td.; 
36  Selvejergaarde  med  184,  1  Arvefæstegd.  med  4  og  105  Huse  med  29  Td.  Hrtk. 
Befolkningen,  1\2  1890:  834  (1801:  476,  1840:  656,  1860:  744,  1880:  765),  boede 
i  136  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  130  levede  af  immat.  Virksomh.,  432  af  Jordbr., 
7  af  Gartneri,  1  af  Fiskeri,  122  af  Industri,  13  af  Handel,  78  af  forsk.  Daglejer- 
virks.,  39  af  deres  Midler,  og  12  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Ollerup  (1481  :  Oldropp,  1499:  Alderup),  ved  Lande- 
vejen, med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Folkehøjskole  i  Forbindelse  med  en 
Haandværkerskole  (se  ndfr.),  Forsamlingshus  (opf.  1885),  Børnehjem  (opr. 
1874,  udvidet  1876,  Plads  for  20  Børn)  og  Andelsmejeri  (Aakilde) ; 
Staagerup ,  hvoraf  en  Del  i  Stenstrup  Sogn.  Knarrebjærg  Huse,  Skov- 
mark, Gde.  og  Huse.  Hovedgaarden  Nielstrup,  under  Baroniet  Lehn  (se 
S.  632),  har  387/8  Td.  Hrtk.,  398  Td.  Ld.,  hvoraf  35  Eng,  Resten  Ager. 
Gaardene   Skovsgaard  og  B ej  er  holm. 

Ollerup  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Sunds-Gudme 

Herreders    Jurisdiktion    (Svendborg),    Svendborg    Amtstue-   (Svendborg)    og 

Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  2.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 

36.  Lægd.    Kirken  tilhører  Baroniet  Lehn. 

Kirken  (vistnok  fordum  indviet  til  St.  Oluf)  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn 
med  Trappehus  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Kirken  er  opført  i  Middelalderen  af 
Kamp  og  Mursten,  men  ved  en  Restauration  1869 — 70  er  den  helt  overpudset  med 
et  tykt  Lag  Cementrapning,  saa  at  alle  Spor  af  dens  tidligere  Bygningshistorie  ere 
udslettede.  Den  har  nu  store,  spidsbuede  Jærnvinduer.  Taarnet,  der  er  ombygget 
1891 — 92,  har  Kamgavle  med  Blindinger,  Korgavlen  og  Vaabenhuset  ligeledes;  i  det 
sidste  en  spidsbuet  Dor  med  en  Sten  som  Tympanon,  hvorpaa  et  ligearmet  Kors. 
Hele  Kirken  er  overhvælvet  undtagen  Vaabenhuset,  som  har  nyt  Bjælkeloft.  Taarn- 
rummet,  der  tidligere  har  været  Gravkapel  for  Ejere  af  Nielstrup,  er  hævet  7  Trin 
over  Kirkegulvet;  indvendig  er  Kirken  malet  lyseblaa  med  hvide  Ribber.  Ny  Alter- 
tavle med  et  Maleri  (Nadveren),  sign.  N.  P.  Fogh  1817;  den  gamle  Altertavle  fra 
1606,  skænket  af  Ditlev  v.  Qualen,  hænger  bag  Alteret;  udskaaren  Prædikestol  fra 
1606  i  Renæssancestil,  ligeledes  skænket  af  v.  Qualen;  Granitdøbefont.  I  Taarn- 
rummet  er  der  indmuret  Ligsten  over  Hr.  Joh.  Bjørnsen  til  Nielstrup,  f  1534,  og 
Hustru  Gertrud  Parsberg,  f  1560  (paa  Stenen  en  harniskklædt  Ridder  og  en  meget 
mindre  kvindelig  Figur),  og  over  Iver  Lunge,  f  1587,  og  Hustru  Maren  Bjørnsdatter, 
f  1561  (Figurer  paa  Stenen).  Af  andre,  der  have  ligget  begravede  her,  nævnes  Fru 
Else  Krabbe,  Eiler  Høegs  til  Dallund,  f  1655,  Jørgen  Ernst  v.  Hobe,  f  1749,  og 
hans  1.  Hustru  Anne  Cathrine  Nielsdatter,  f  1713,  og  Oberst  Ditlev  Buchwald,  f  1735. 
I  Vaabenhuset  to  smaa  Ligsten  over  2  Børn.  —  Paa  Kirkegaarden  ligger  begravet 
Forfatteren  Anton  Nielsen,  f  1897  (se  ndfr.). 

Nielstrup  tilhørte  i  1.  Halvdel  af  14.  Aarh.  den  bekendte  rige  Hr.  Niels  Brok. 
Hans  Søn  Esge  B.  af  Hikkebjærg  oplod  den  med  „Woltemølle"  og  „Agards"  Mølle- 
sted  og  alt  Faderens  Gods  i  „Uldorp"  Sogn  samt  meget  andet  Gods  1371  til  sin 
Søster  Fru  Johanne  Nielsdatter,  Enke  efter  Anders  Jensen  af  Essendrup.  Ikke  des- 
mindre bekendte  hendes  Søn  Hr.  Jens  Andersen  af  Essendrup  sig  1395  at  have 
Gaarden  i  Pant  af  Hennike  Moltke  af  Torbernfeldt.  1408  skal  den  have  tilhørt  Hr. 
Henning  Kabel,  hvis  Datter  Elsebe  var  gift  først  med  Hr.  Claus  v.  Witzen,  derefter 
med  Hr.  Bjørn  Olsen  og  endelig  med  Gert  Bryske.  Hendes  Søn  af  2.  Ægteskab 
Hr.  Johan  Bjørnsen  ejede  Gaarden  1449.  Imidlertid  var  han  næppe  Eneejer,  thi  1445 
skrev  Hr.  Anders  Eriksen  Gyldenstierne  sig  til  N.  Da  hans  Datter  Beate  ægtede  Hr. 
Joh.  Bjørnsens  Søn  Jachim  Johansen,   der    1463    skrev   sig  til  N.,    er  vel  Gaarden  i 


636  Svendborg  Amt. 

hvert  Fald  bleven  samlet.  Deres  Søn  Jachim  Jachimsen,  ogsaa  kaldet  Jochim  Bjørnsen, 
skrev  sig  1495  til  N.,  men  maa  have  solgt  den  til  Hr.  Poul  Laxmand,  efter  hvis 
Død  1 502  den  kom  til  Kronen,  som  mageskiftede  den  til  Jachim  Jachimsens  Farbroder 
Hr.  Bjørn  Johansen.  Dennes  Søn  Rigsraad  Hr.  Johan  Bjørnsen,  f  1534,  ejede  derefter 
N.,  saa  dennes  Datter  Sophie  Lunge,  Ditlev  v.  Qualens,  og  hendes  Søster  Gertrud 
Lunge,  Eiler  Bryskes,  f  1614,  hvis  Dattersøn  Eiler  Høeg  var  Gaardens  næste  Ejer. 
Efter  hans  Død  1660  blev  N.  1661  udlagt  til  to  af  hans  Kreditorer,  Niels  Krabbe 
og  Borgmester  Niels  Lauridsen  i  Svendborg.  Niels  Krabbes  Part  blev  1682  af 
Sophie  Krabbe  til  Hikkebjærg  solgt  til  Niels  Krag,  som  1682  solgte  den  til  Niels 
Lauridsens  Børn  Niels  Nielsen  og  Anne  Cathrine  Nielsdatter.  1695  købte  sidstnævnte 
Broderens  Anpart  i  N.  (113  Td.  Hrtk.).  Hun  ægtede  Kapt.  Jørgen  Ernst  v.  Hobe, 
der  beholdt  N.  efter  hendes  Død  1713  og  giftede  sig  igen  med  Edel  Margrethe 
Løwenhielm,  som  efter  hans  Død  1749  udkøbte  hans  Arvinger  og  ægtede  Johan 
Lehn,  ved  hvilken  Lejlighed  N.  blev  forenet  med  Hvidkilde.  —  Hovedbygningen 
er  fra  Beg.  af  19.  Aarh.;  Gravene  ere  til  Dels  opfyldte  for  omtr.  20  Aar  siden;  inden 
for  Gravene  findes  Murrester  af  gamle  Bygninger ;  omtr.  500  Al.  0.  for  Gaarden  er  et 
Voldsted,  omtr.  130  F.  paa  hver  Led,  hvor  efter  Sagnet  det  gamle,  under  Grevens 
Fejde  afbrændte  Nielstrup  skal  have  staaet. 

I  Ollerup  har  tidligere  ligget  en  Herregaard,  om  hvilken  en  Bondegaard,  „Slottet", 
maaske  endnu  minder. 

Ollerup  Folkehøjskole  er  oprindelig  oprettet  1868  af  Forfatteren  Mads  Hansen  i  Vester- 
Skjerninge  (s.  S.  664),  men  flyttedes  1882  til  O.,  hvor  den  havde  Lokale  i  en  Gaard, 
indtil  den  nuv.,  anselige  Bygning  opførtes  1893  —  95  paa  Himmerigsbakken.  Anton 
Nielsen  var  dens  Forstander  1868 — 84. 

Litt.:  Annekteringer  af  Stenstrup,  Lunde,  Ollerup  og  Kirkeby  Sogne,  i  Kirkeh. 
Saml.  4.  R.  III  Bd.  S.  154  flg. 

Kirkeby  Sogn,  Anneks  til  Ollerup,  omgives  af  dette,  Egense,  Sørup 
og  Tved  Sogne,  Gudme  Hrd.  (Gudbjærg  S.)  og  Lunde  og  Stenstrup  Sogne. 
Kirken,  noget  vestl.,  ligger  omtr.  1  Mil  N.  N.  V.  for  Svendborg.  De  højt- 
liggende og  bakkede  Jorder  (højeste  Punkt  Højbjærg  mod  N.  0.,  357  F., 
112  M.)  ere  for  en  Del  sandede  og  grusede,  dog  nogle  Steder  muldede  og 
lerede.  Over  1/6  af  Arealet  er  dækket  af  Skov  (Raarud,  Slæbæk  Sk.  m.  m.). 
Gennem  Sognet  gaa  Landevejen  fra  Svendborg  til  Odense,  med  Sidevej  til 
Assens,  og  den  sydfynske  Jærnbane. 

Fladeindhold  1896:  3123  Td.  Ld.,  hvoraf  1355  besaaede  (deraf  med  Hvede  14, 
Rug  303,  Byg  305,  Havre  324,  Bælgsæd  7,  Blands.  til  Modenh.  193,  Grontf.  93,  Kartofler 
21,  andre  Rodfr.  94),  Afgræsn.  417,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  578,  Have  35,  Skov  525, 
ubeplantet  16,  Moser  29,  Kær  og  Fælleder  8,  Hegn  36,  Veje  og  Byggegr.  111,  Vand- 
areal 13.  Kreaturhold  1893:  272  Heste,  871  Stkr.  Hornkv.  (deraf  607  Køer),  421 
Faar,  338  Svin  og  7  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  221 
Td. ;  55  Selvejergaarde  med  181,  1  Fæstegd.  med  2,  og  169  Huse  med  38  Td.  Hrtk. 
Befolkningen,  */a  1890:  1084  (1801:  464,  1840:  606,  1860:  847,  1880:  969), 
boede  i  210  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  38  levede  af  immat.  Virksomh.,  521  af 
Jordbrug,  364  af  Industri,  25  af  Handel,  105  af  forsk.  Daglejervirks.,  24  af  deres 
Midler,  og  7  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Kirkeby,  ved  Assensvejen,  med  Kirke,  Skole,  For- 
skole, Forsamlingshus  (opf.  1892),  2  Teglværker,  Andelsmejeri,  Jærnbane- 
holdeplads;  Dongs- Høj emp\  Raarud;  Slæbæk  (1374:  Slæthebek)  med  2  Tegl- 
værker (de  tre  sidste  Byer  ved  Odensevejen);  Egebjærg  med  Forsamlingshus 
(opf.  1882),  Mølle  og  Teglværk.  Saml.  af  Huse:  Kirkebysand,  Ny-Slæbæk, 
Egebjærg- Skovhuse.     Slæbækgaard. 

Kirkeby  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  Lehns 
Birks  Jurisdiktion  (Svendborg),  i  øvrigt  under  de  samme  Distrikter  Lands- 
og  Folketingskr.  som  Hovedsognet  samt  under  3.  Udskrivningskr.'  37. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Egeskov. 

Kirken  bestaar   af  Skib   og  Kor,   Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.    Skib  og 


Sunds  Herred.  —  Ollerup,  Kirkeby  og  Stenstrup  Sogne.  637 

Kor  ere  opførte  i  den  romanske  Periode  af  utilhuggen  Kamp  paa  en  profileret,  to 
Skifter  høj  Sokkel  af  Granit.  Til  Hjørnerne  og  et  Par  Skifter  over  Sokkelen  er  an- 
vendt hugne  Granitkvadre.  Et  romansk  Vindue  er  bevaret  i  Korets  Nord-  og  eet  i  Øst- 
siden, og  paa  Skibets  Nordside  er  den  oprindelige  Dør.  I  den  senere  Middelalder  ere 
Taarn  og  Vaabenhus  tilføjede  og  Kirken  overhvælvet.  Taarnet  var  indvendig  opført  af 
raa  Granit,  udvendig  af  Munkesten ;  paa  Grund  af  Skrøbelighed  maatte  det  nedtages 
1890  og  er  atter  blevet  opført  i  sin  gamle  Skikkelse,  og  Kirken  er  bleven  restau- 
reret 1890 — 92  under  Ledelse  af  Bygningsinspektør  J.  V.  Petersen.  Gotisk  Altertavle 
med  et  Maleri  (Christus  som  Korsdrager)  af  Malermester  Syrack,  Faaborg,  fra  1868. 
Tarvelig,  rund  Prædikestol.  Romansk  Granitdøbefont  med  Løvværkssnoninger  paa 
Kummen.  I  Kirken  et  Harnisk  med  Indskrift:  Kaptajnlieutn.  H.  A.  Curtius,  f  1729,  og 
Frue  B.  C.  Nors.  —  I  Kirkegaardshegnet  har  ligget  en  for  faa  Aar  siden  nedbrudt, 
middelalderlig  Kirke  lade,  opf.  af  Kamp  og  Munkesten. 

Kirkeby  var  tidligere  et  Pastorat  med  Lunde  til  Anneks;  ved  Brev  af  25/4  1541 
lagdes  Kirkeby  og  Lunde  Sogne  indtil  videre  ind  under  St.  Nikolai  Kirke  i  Svendborg; 
1632  var  der  en  Plan  oppe  om  at  lægge  Kirkeby  til  Stenstrup  Sogn;  ved  Reskr.  af 
20/n  1637  blev  Kirkeby  Anneks  til  Ollerup  (traadt  i  Kraft  1644),  medens  Lunde  lagdes 
til  Stenstrup  (se  Danske  Kirkelove  III,  S.  201  og  den  under  Ollerup  S.  anførte  Artikel). 

Stenstrup  Sogn  omgives  af  Ollerup  og  Kirkeby  Sogne,  Annekset 
Lunde,  Kværndrup  Sogn  og  Salling  Hrd.  (Krarup  og  Hundstrup  S.).  Kirken, 
mod  0.,  ligger  omtr.  1  */g  Mil  N.  V.  for  Svendborg.  De  højtliggende  og 
bakkede  Jorder  (Lungmosebjærg,  235  F.,  74  M.)  ere  for  en  Del  stenede 
og  grusede,  dog  ogsaa  paa  nogle  Steder  muldede  og  lermuldede.  En  stor 
Del  Skov  (Skovlukker,  Baarvekrog,  Bommose  Made,  Fuglehave  m.  m.). 
Gennem  Sognet  gaa  en  mindre  Landevej  fra  Svendborg  til  Assens  og,  ved 
Østgrænsen,  den  sydfynske  Jærnbane. 

Fladeindhold  1896:  4561  Td.  Ld.,  hvoraf  2068  besaaede  (deraf  med  Hvede  116, 
Rug  354,  Byg  509,  Havre  524,  Bælgsæd  6,  Blandsæd  til  Modenh.  339,  Grontf.  81,  Kar- 
tofler 22,  andre  Rodfr.  116),  Afgræsn.  593,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  939,  Have  80, 
Skov  578,  Moser  160,  Kær  og  Fælleder  6,  Hegn  11,  Heder  18,  Veje  og  Byggegr.  96, 
Vandareal  m.  m.  12  Td.  Kreaturhold  1893:  270  Heste,  1048  Stk.  Hornkv.  (deraf 
762  Køer),  378  Faar,  256  Svin  og  14  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  1895:  357  Td.;  48  Selvejergaarde  ,'med  286,  1  Fæstegd.  med  7  og  216 
Huse  med  64  Td.  Hrtk.  Befolkningen,  1/2  1890:  l706  (1801:  723,  1840:  1192, 
1860:  1432,  1880:  1521),  boede  i  312  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  73  levede  af 
immat.  Virksomhed,  865  af  Jordbrug,  7  af  Gartneri,  440  af  Industri,  62  af  Handel, 
186  af  forsk.  Daglejervirks.,  38  af  deres  Midler,  og  35  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Stenstrup,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  Forskole,  Forsamlingshus  (opf.  1884),  Købmandsforretn.,  Bageri,  3 
Teglværker,  Uldspinderi,  Jærnbane-,  Telegraf-  og  Telefonstation  samt  Post- 
ekspedition ;  Hundtofte,  ved  Landevejen,  med  Fattiggaard  for  Stenstrup-Lunde 
Kommune  (opf.  1869,  Plads  for  21  Lemmer);  Lille  Løjtved  (4  Huse),  ved 
Landevejen;  Rødme  med  Fællesmejeri ;  en  Del  af  Staagerup  (Resten  i  Ollerup 
S.).  Saml.  af  Gde.  og  Huse:  Løgeskov  med  Skole  og  Missionshuset  „Na- 
zareth"  (opf.  1890),  med  Forskole,  Dynden,  Højerupgaards  Huse,  Snevren, 
Ny- Stenstrup ,  Rødmegyden,  Hundtofte- Mark  m.  m.  Hovedgaarden 
Skjoldemose  (med  Skovsgaard  i  Ollerup  S.)  har  35  Td.  A.  og  E.  Hrtk. 
og  16  Td.  Skovskyld,  680  Td.  Ld.,  hvoraf  380  Skov,  Resten  Ager;  til 
Gaarden  hører  2l/2  Td.  Hrtk.  Fæstegods.  Hovedgaarden  Løjtved  har 
34V4  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og  25/8  Td.  Skovskyld,  394  Td.  Ld.,  hvoraf 
15  Tørvemose  og  70  Skov  (i  Lunde  S.),  Resten  Ager;  desuden  høre  til 
Gaarden  4x/4  Td.  Hrtk.  Fæstegods  (omtr.  40  Td.  Ld.).  Hovedgaarden 
Kroghenlund  har  26  Td.  A.  og  E.  Hrtk.,  3  Td.  Skovskyld,  360  Td.  Ld., 
hvoraf  omtr.  100  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  4  Td.  Hrtk.  Fæste- 
gods   og  Stenstrup  Kirke   med  Kirke-    og  den  halve  Kongetiende.    Gaarden 


638  Svendborg  Amt. 

Amalienlund,    Petersmi?ide    Teglværk,    Langhøj    Mølle   og   Højerup     Vand- 
og    Vejrmølle. 

Stenstrup  S. ,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Sunds- 
Gudme  Herreders  Jurisdiktion  (Svendborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg) 
og  Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  2.  Folketingskr.  samt  3.  Udskriv- 
ningskr.'   38.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Kroghenlund. 

Kirken,  fordum  indviet  til  St.  Laurentius,  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod 
V.  og  3  smaa  Udbygninger  mod  N.  (Kulrum,  Materialhus  —  for  Indgang  til  Kirke- 
ejerens Stol  —  og  Trappehus).  Kirken  er  opført  i  romansk  Tid  af  Kamp  og  Mur- 
sten (i  D.  Atl.  VI  S.  715  siges,  at  den  er  bygget  1372,  da  der  udstedtes  et  Aflads- 
brev til  den,  ligeledes  1373  og  1445);  i  den  senere  Middelalder  er  den  forlænget 
mod  O.  og  det  nuv.  Kor  opf.  af  Mursten  med  Sokkel  af  Kamp,  ligesom  Kirken 
blev  overhvælvet.  Skibets  og  Korets  Gavle  have  Kamme;  Taarnet,  der  omtr.  i  Højde 
med  Skibets  Mure  er  af  Kamp,  Resten  af  Mursten,  har  Kamgavle  og  Blindinger. 
Over  Indgangen  til  Vaabenhuset  i  Taarnets  Vestside  staar,  at  Absalon  Gøye  til 
Kjelstrup,  Befalingsmand  paa  Dalum,  Aar  1600  har  ladet  Kirken  bygge,  o:  han 
har  opf.  Taarnet  og  restaureret  Kirken.  Over  denne  Sten  staar  Aarst.  1877,  Aaret 
for  den  sidste  Restauration,  da  Kirken  helt  blev  overpudset  med  Cement.  Korbuen 
er  rund;  Skib  og- Taarn  ere  adskilte  ved  en  Mur  med  Dør,  over  hvilken  Orgelet.  Nyt 
Alterbillede  (Christus),  anbragt  oven  paa  den  gamle  Altertavle  fra  1601  ;  udmærket 
udskaaren  Prædikestol  i  Renæssancestil  fra  1619;  bronceret  Støbejærnsdøbefont.  Alter- 
stager fra  1601.  I  Taarnets  Sydvæg  et  Marmorrelief  af  Prof.  C.  C.  Peters  til  Minde 
om  Provst  L.  A.  F.  Rasmussen,  f  1889  (Peters'  Svigerfader);  i  Nordvæggen  tre  Lig- 
sten over  Ridefoged  Jens  Lassen,  f  1638,  Forpagter  Mads  Hviid,  f  17 12,  og  Niels 
Efvertsen  Friis,  f  1681.  I  den  nu  tomme  Begravelse  under  Koret  har  Absalon  Gøye 
med  flere  hvilet.    Den  ene  af  Klokkerne  er  fra  1504. 

Skjoldemose  tilhørte  længe  Familien  Hardenberg,  nemlig  Corfitz  H.  1526,  dennes 
Sønner  Erik  og  Knud,  hvilken  sidste  udkøbte  Erik  og  sine  øvrige  Søskende. 
Han  døde  under  Syvaarskrigen  af  Pest  og  efterlod  sig  kun  en  Datter  Mette,  f  1617, 
g.  m.  Kansleren  Chr.  Friis  til  Borreby.  S.  arvedes  af  Holger  Rosenkrantz  efter  hans 
Fader  Axel  og  kom  med  hans  Datter  Anne  til  hendes  Mand  Otte  Krag,  og  efter 
hendes  Død  1688  til  Sønnen  Niels  Krag.  Den  ejedes  derefter  af  hans  Søn  af  samme 
Navn,  hvis  Enke  Sophie  Juel  1753  købte  S.  af  sin  Søn  Fred.  Chr.  Krag  og  testa- 
menterede den  1773  til  Konferensr.  Balthazar  Gebhard  Obelitz,  som  1798  solgte  Gaard 
og  Gods  til  Proprietær  C.  F.  Berg,  af  hvis  Bo  den  1854  solgtes  til  Besidderen  af 
Grevskabet  Muckadell,  der  købte  den  til  den  nuv.  Ejer,  Hofjægerm.  C.  H.  D.  V.  Baron 
Schaffalitzky  de  Muckadell.  —  Hovedbygningen,  opf.  1662  af  røde  Munkesten 
i  to  Stokv.,  er  restaureret  1868  og  har  faaet  takkede  Gavle;  over  Hovedindgangen 
staar  Aarst.   1662  og  Kragernes  Vaaben. 

Løjtved  (Løghetweth)  nævnes  første  Gang  1385,  da  den  tilhørte  Fin  Aagesen 
Ulfeldt,  1419  nævnes  Sønnen  Hr.  Laurents  Finsen,  hvis  Datter  Mette  arvede  Gaarden. 
Hun  var  forst  g.  m.  Kjeld  Axelsen  Thott,  derefter  med  Hr.  Erik  Eriksen  Løvenbalk.  Den 
tilhørte  1496  Hr.  Hans  Walkendorff  og  derefter  Fru  Else  Thott,  Hr.  Thomas  Nielsen 
Langes,  som  endnu  levede  1546;  hendes  Datter  Margrethe,  f  1558,  var  g.  m.  Anders 
Hansen  Lindenov.  Deres  Datter  Else  ægtede  Rigsraad  Absalon  Gøye  til  Kjelstrup, 
f  1602  uden  Sønner,  hvorfor  L.  atter  gik  i  Arv  til  en  Datter  Karen  Gøye,  g.  m. 
Breide  Rantzau,  f  1618.  Den  ejedes  derefter  af  Joh.  Friis  til  Orridslevgd.,  f  paa  L. 
1635,  hvis  Enke  Karen  Krabbe,  paa  ny  Enke  efter  Holger  Rosenkrantz,  1652  (Skøde 
af  1654)  solgte  den  til  Arendt  v.  der  Kuhla,  hvis  Enke  Anne  Vind  1679  skødede 
Gaarden  til  sin  Søn  Bendix  v.  d.  K.,  der  1688  maatte  sælge  den  til  Gehejmer.  Niels 
Krag.  Dennes  Sons,  Etatsr.  Niels  Krags  Enke  lod  1756  L.  sælge  ved  Auktion  til 
Agent  og  Apoteker  Joh.  Chr.  v.  Westen  for  32,340  Rd.;  denne  solgte  1768  Gaarden 
til  Prof.  Peter  v.  Westen,  som  1771  afhændede  den  (43  Td.  Hrtk.,  202  Td. 
Bøndergods)  til  fhv.  Molleejer  Gregers  Leopold.  1775  blev  Gaard  og  Gods  udlagt 
til  Justitsr.  Lange  som  2.,  3.  og  4.  Prioritetshaver  for  54,800  Rd.,  og  han  skødede 
1787  Gaarden  til  sin  Son  Johan  L.,  som  1788  solgte  L.  til  Kmjkr.  Sti  Tønsberg 
Schøller  v.  Krogh,  som  atter  1800  solgte  Bygningerne  og  en  Del  af  den  fri  Hoved- 
glaardstakst  til  Landmaaler  C.  F.  Nyholm,  medens  han  af  Resten  oprettede  Kroghen- 
und.  Nyholm  solgte  1804  L.  til  Fr.  Chr.  Wamberg.  Derefter  ejedes  den  af  Hans 
Pedersen,  der  1846  solgte  den  for  64,000  Rd.  til  sin  Son  Niels  Peder  Pedersen,  hvis 
Svigersøn  H.  Johansen  Kruuse  overtog   den    1878   og    1898   solgte  den  for  205,000 


Sunds  Herred.  —  Stenstrup,  Lunde  og  Kværndrup  Sogne.  639 

Kr.  til  den  nuv.  Ejer,  Kl.  Andersen.  —  Den  nuv.  Hovedbygning  er  opf.  1842 
af  Grundmur  i  to  Stokv.  foruden  Kælder ;  det  er  en  enfløjet,  60  Al.  lang  Bygning. 
En  ældre  Hovedbygning,  ligeledes  af  Grundmur,  blev  nedbrudt  af  Niels  Krag,  der 
i  Stedet  opførte  en  Bindingsværksbygn.,  som  Agent  Westen  forøgede  med  to  Fløje. 

Kroghenlund  er  som  ovenfor  nævnt  oprettet  ved  Aar  1800  af  Kmjkr.  v.  Krogh, 
der  opførte  en  anselig  Hovedbygning  (som  dog  ikke  blev  fuldendt),  og  som  an- 
vendte meget  paa  Gaarden.  Senere  ejedes  den  af  N.  H.  Haugsted  og  Familien  Clausen, 
som  nedrev  den  ufuldendte  Hovedbygn.  og  opf.  den  nuv.,  i  eet  Stokv.  1821  kom 
Gaarden  ved  Giftermaal  til  den  bekendte  Familie  Langkilde,  i  hvis  Eje  den  forblev, 
indtil  R.  Langkilde  1888  solgte  den  for  355,000  Kr.  til  den  nuv.  Ejer,  Kapt.  Ivar  A. 
Hviid.  —  Hovedbygningen  er  i  1  Stokv. 

Højerup  var  fordum  en  større  Gaard,  der  tilhørte  Bryskerne  paa  Katterød. 

Snevren  var  1679  Navnet  paa  en  under  Løjtved  hørende  Løkke. 

Lunde  Sogn,  Anneks  til  Stenstrup,  omgives  af  dette,  Kværndrup  Sogn, 

Gudme  Hrd.    (Gudbjærg  S.)    og  Kirkeby  Sogn.     Kirken,    mod  S.  V.,  ligger 

omtr    lx/4  Mil    N.  V.    for  Svendborg.     De   højtliggende   og    bakkede   Jorder 

(Gormbakke    326  F.,    102  M.)    ere    overvejende   ler-    og    sandmuldede.     En 

Del  Skov  (Højes-Ris  m.  m.).    Gennem  Sognet  gaa  Landevejen  fra  Svendborg 

til  Odense  og,  i  det  nordvestl.   Hjørne,  den  sydfynske  Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  3185  Td.  Ld.,  hvoraf  1389  besaaede  (deraf  med  Hvede 
16,  Rug  324,  Byg  336,  Havre  427,  Boghvede  3,  Blandsæd  til  Modenh.  142,  Grøntf. 
58,  Kartofler  22,  andre  Rodfrugter  61),  Afgræsn.  576,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
676,  Have  37,  Skov  256,  Moser  71,  Kær  og  Fælleder  16,  Hegn  50,  Veje  og  Byggegr. 
104,  Vandareal  m.  m.  8  Td.  Kr  eatur hold  1893:  259  Heste,  936  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
597  Køer),  479  Faar,  319  Svin  og  2  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  1895:  245  Td.;  54  Selvejergaarde  med  218  og  92  Huse  med  27  Td.  Hrtk. 
Befolkningen,  */«  1890:  806  (1801:423,  1840:790,  1860:843,  1880:  890),  boede 
i  150  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  9  levede  af  immat.  Virksomhed,  533  af  Jord- 
brug, 171  af  Industri,  18  af  Handel,  57  af  forsk.  Daglejervirks.  og  18  af  deres  Midler. 

I  Sognet  Byerne:  Lunde  med  Kirke,  Skole  (omtr  */4  Mil  fra  Byen), 
Mølle  og  Andelsmejeri;  Høje  med  Andelsmejeri ;  Bobjærg  med  Mølle.  Saml. 
af  Gaarde  og  Huse :  Højes-Dong,  Højes-Ris,  Hønsehave,  Bøllemose.  Lang- 
kildegaard'. 193/4  Td.  Ager  og  E.  Hrtk,  og  3  Td.  Skovsk.,  329  Td.  Ld.,  hvoraf 
4  Eng,  125  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  en  bortforpagtet  Gaard 
og  6  Huse  samt  Kongetienden  af  Kirkeby  Sogn  (105  Td.  Ld.  Skov,  den  bort- 
forpagtede Gaard  og  2  Huse  i  Gudbjærg  S.).    Lundegaard,   Sundshøj  Mølle. 

Lunde  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  de  samme 
Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  under  3.  Udskrivningskr.' 
39.  Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Egeskov. 

Kirken,  der  er  opført  fra  ny  1852  i  Stedet  for  den  lille  gamle,  der  havde  Taarn, 
bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.  med  Spir  (det  sidste  restaur. 
1886)  og  Vaabenhus.  Kirken,  der  er  bygget  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Nebelong,  er 
lys  og  høj  uden  Hvælvinger,  men  med  spidst  opløbende,  paa  det  nederste  Sparre- 
værk  lagt  Loft,  der  er  afdelt  i  Fyldinger.  Altertavle  (Christus  i  Gethsemane,  malet  af 
Jensen),  Prædikestol  og  Døbefont  ere  nye.  I  Vaabenhuset  Mindetavle  over  Herreds- 
fogderne  Morten  Pedersen,   f  1699,   og  Chr.  Jørgensen,   f  1709,   og    deres  Hustruer. 

Ved  Langkildegaard  ligger  en  træbevokset  Høj,  kaldet  „Herre gaarden" ,  hvor  der 
tidligere  har  været  Spor  af  Grave,  ligesom  der  ogsaa  er  fundet  Levninger  af  Mur- 
værk og  enkelte  Smykker  og  andre  Sager. 

Lunde  S.  var  tidligere  Anneks  til  Kirkeby,  indtil  1637,  da  det  lagdes  til  Stenstrup, 
medens  Kirkeby  blev  Anneks  til  Ollerup.    Se  S.  637. 

Kværndrup  Sogn,  det  nordligste  i  Herredet,  omgives  af  Lunde  og 
Stenstrup  Sogne  samt  Salling  Hrd.  (Krarup  og  Herringe  S.)  og  Gudme  Hrd. 
(Ringe,  Ryslinge,  Gislev  og  Gudbjærg  S.).  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger 
l3/4  Mil  N.  N.  V.  for  Svendborg.    De  højtliggende  og  noget  bakkede  Jorder 


640  Svendborg  Amt. 

(Stejlebjærg,  307  F.,  96  M.)  ere  lerede  og  lermuldede.  En  Del  Skov  (Nord- 
torpe Sk.,  Sønderhave,  Møllerløkke,  Rugbjærg  Sk.,  Bleged).  To  smaa  Biaaei 
til  Odense  Aa,  hvoraf  den  ene  hedder  Haagerup  Aa,  udspringe  her.  Gennem 
Sognet  gaa  Landevejene  fra  Svendborg  til  Odense  og  fra  Nyborg  til  Bøjden 
ved  Faaborg,  som  krydse  hinanden  i  Midten,  samt  den  sydfynske  Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  5585  Td.  Ld.,  hvoraf  2644  besaaede  (deraf  med  Hvede 
40,  Rug  477,  Byg  606,  Havre  607,  Bælgsæd  8,  Frøavl  6,  Blandsæd  til  Modenhed 
445,  Grentf.  139,  Kartofler  30,  Sukkerroer  125,  andre  Rodfrugter  156,  Handelspl.  5), 
Afgræsn.  693,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1117,  Have  78,  Skov  533,  ubeplantet  9, 
Moser  90,  Kær  og  Fælleder  137,  Hegn  98,  Veje  og  Byggegr.  172,  Vandareal  m.  m. 
14  Td.  Kreatur  hold  1893:  457  Heste,  1842  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1172  Køer),  520 
Faar,  646  Svin  og  23  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895: 
490  Td.;  65  Selvejergaarde  med  370,  17  Fæstegd.  med  74  og  143  Huse  med  41 
Td.  Hrtk.  Befolkningen,  1j2  1890:  1476  (1801:  749,  1840:  1010,  1860:  1044, 
1880:  1375),  boede  i  234  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  103  levede  af  immat.  Virk- 
somh.,  817  af  Jordbrug,  3  af  Gartneri,  341  af  Industri,  82  al  Handel,  76  af  forsk. 
Daglejervirks.,   17  af  deres  Midler,  og  37  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Kværndrup  (1 3 48:  Quernthorp,  1393  :  Kærnhgedorp, 
1395:  Kærnethorp,  1396:  Kerntindorp,  1419:  Kerndorp,  1433:  Cherndorp), 
ved  Landevejenes  Krydsning,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Krags  Hospital 
(opr.  17  70  af  Sophie  Juel  til  Egeskov,  Enke  efter  Niels  Krag,  med  et  Hus, 
istandsat  1868  —  69,  til  8  fattige  og  en  Kapital  paa  8000  Kr.),  Forsam- 
lingshus (opf.  1892),  Kro,  Andelsmejeri,  Mølle,  flere  handlende  og  Haand- 
værkere,  Jærnbane-,  Telegraf-  og  Telefonstation,  Postekspedition;  Valgsted 
for  Amtets  2.  Folketingskr. ;  Egeskov,  ved  Nyborg-Bøjdenvejen,  med  Mølle 
og  Markedsplads  (Marked  i  Sept.  med  Heste  og  Kvæg);  Trunderup,  ved 
samme  Vej,  med  Friskole  og  Andelsmejeri;  Gultved.  Trunderup  Bleg, 
Trunderup- Dong  og  Vandmose,  Huse.  Kværndrupvænge,  Gde.  og  Huse. 
—  Hovedgaarden  Egeskov,  under  Stamhuset  af  s.  Navn,  har  1143/8Td. 
A.  og  E.  Hrtk.  og  171/4Td.  Skovskyld,  omtr.  1120  Td.  Ld.,  hvoraf  180 
Eng,  900  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  omtr.  117  Td.  Hrtk.  Fæste- 
gods, en  Mølle,  et  Teglværk  og  Kværndrup  og  Lunde  Kirker  med  Kirke-  og 
Kongetiende  og  Kirkeby  Kirke  med  Kirke-  og  Korigetiende*).  Andre  Gaarde: 
Møllegd.,  Højgd.,  Lunds gd.,  Trunderup gd.,  Nørremosegd. ,  Gultvedholm 
og  Faldegd. 

Kværndrup    S.,    en    egen    Sognekommune,     hører    under    Sunds-Gudme 

Herreders    Jurisdiktion    (Svendborg),    Svendborg    Amtstue-   (Svendborg)   og 

Lægedistr. ,    6.  Landstings-   og    Amtets   2.  Folketingskr.   samt    3.  Udskriv- 

ningskr.'  40.  Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Egeskov. 

Den  anselige  Kirke  (se  Vignetten  S.  623),  fordum  indviet  til  St.  Laurentius  (paa 
Nordmuren  af  den  nordl.  Korsarm  findes  i  Sokkelen  udhugget  et  Mandehoved,  der 
maaske  skal  forestille  Helgenen),  ligger  paa  en  høj  Bakke,  hvis  øverste  Rand  er 
kranset  af  høje  Asketræer.  Den  bestaar  af  Skib  og  Kor  (udvendig  Længde  omtr. 
62  AL,  Bredde  12  Al.,  dog  tiltager  Bredden  mod  V.),  Taarn  oven  paa  Koret,  Vaabenhus 
mod  S.  og  to  Kapeller,  et  paa  hver  Side  af  Skibet,  saa  at  der  fremkommer  en  Kors- 
kirke. Den  er  i  sin  oprindelige  Del  opf.  i  13.  Aarh.  i  Rundbuestil  af  utilhuggen 
Kamp  paa  en  to  Skifter  høj,  profileret  Granitsokkel;  et  oprindl.  Vindue  er  bevaret 
paa  Skibets  Sydside.  Omkring  1400  er  den  bleven  ombvgget  —  den  indviedes 
14/5  1419  —  (1393,  1394,  1396,  1419,  1433  og  1445  udstedtes  der  Afladsbreve  til 
dens  Opførelse),  idet  Skibet  blev  udvidet  med  omtr.  15  Al.  mod  V.  og  Kapellerne 
(hver  med  en  Stjernehvælving)  opførtes,  alt  af  Mursten;  omtr.  samtidig  er  der 
indbygget   5  Krydshvælvinger   i  Skibet    og    1    i   Koret,   ligesom   Vaabenhuset,   med 


Til  Stamhuset  Egeskov  høre  249  Td.  Hrtk.  af  alle  Slags,  deraf  fri  Jord  86S/4,  indtaget  til  Skov 
28i/2,  Bøndergods  108,  Kirke-  og  Kongetiende  89  Td.;  i  Bankaktier  8200,  Fideikommiskapital  omtr. 
1,578,000  Kr.   Hovedgaardens  Jordtilliggende  udgør  omtr.  898  Td.  Ld.  foruden  de  900  Td.  Ld.  Skov. 


Sunds  Herred.  —  Kværndrup  Sogn. 


641 


fladt  Loft,  er  tilføjet.  Korbuen  og  Buerne  ind  til  Kapellerne  ere  runde.  Taarnet, 
der  er  opf.  paa  Koret,  vistnok  fordi  Kirkens  Vestgavl  staar  lige  ved  Bakkens  Rand, 
er  sikkert  Bygningens  yngste  Parti  (dog  opf.  før  1589);  efter  at  en  Del  af  det 
var  nedblæst  L889,  er  det  delvis  ombygget  efter  Tegn.  af  Bygningsinspektør  J. 
V.  Petersen.  Alle  Gavlene  have  Kamtakker.  Kirken  er  bleven  restaureret  bl.  a. 
1820  og  1865.  Altertavlen  er  et  Maleri  fra  1865  af  Johs.  Jensen  (Christus  vel- 
signer Børnene),  i  en  gotisk  Ramme;  Kalken  er  skænket  1602  af  Laurids  Brocken- 
huus. Prædikestolen  er  et  smukt  udskaaret  Renæssancearbejde  fra  1599,  med  Laur. 
Brockenhuus'  og  Karen  Skrams  Vaabener.  Sandstensdøbefont  fra  1865  (en  tid- 
ligere i  Præstegaardens  Have  staaende  romansk  Granitdøbefont  er  nu  i  Valgmenigheds- 
kirken i  Kjerteminde;  en  anden  Døbefont  staar  ved  Indkørselen  til  Egeskov).  En 
Lysekrone  fra  1696  er  skænket  af  Elisab.  Bertelsdatter  Brun,  Enke  efter  Forpagter 
Jens  Madsen  Warde  paa  Egeskov.  Det  sy  dl.  Kapel,  „Ulfeldernes  Kapel"  (restaur. 
i  1870'erne),  er  skilt  fra  Kirken  ved  et  smukt  Egetræs  Tralværk  fra  Beg.  af  17.  Aarh. 
og  indeholder  6  Ligstene  over  Anders  Ulfeld,  f  1456,  og  Hustru  Mette  Sverin,  f 
1485,  Ebbe  Ulfeld,  f  1501,   og  Hustru  Kirsten  Ottesdatter  (Bøistrup),  f  1505,  Knud 


Egeskov. 

Ulfeld,  f  1540,  og  Hustru  Anne  Hardenberg,  f-1566,  Jak.  Ulfeld,  f  1593,  og  Hustru 
Anne  Flemming,  f  1570,  Rigsmarsk  Frands  Brockenhuus,  f  1569,  og  Hustru  Anne 
Tinhuus,  f  1565,  Laur.  Brockenhuus,  f  1604,  og  Hustru  Karen  Skram,  f  1625, 
alle  liggende  paa  en  muret  Forhøjning  langs  Kapellets  Vægge  undtagen  Fr.  Brocken- 
huus', der  1865  indsattes  i  Østmuren.  Navnlig  Laur.  Brockenhuus'  Ligsten,  af  sort 
Marmor,  er  et  sjælden  smukt  og  omhyggeligt  udført  Arbejde.  Langs  Syd-  og 
Vestmuren  staar  et  Epitafium  af  sortmalet  Sandsten,  som  Rigskansler  Jakob  Jakobsen 
Ulfeld  og  Hustru  Birgitte  Brockenhuus  indrettede  1616,  efter  at  han  havde  ladet  sine 
Forfædres  Lig  flytte  fra  Vindinge  til  Kværndrup  Kirke;  paa  Epitafiet  findes  13  adelige 
Vaabener,  svarende  til  Navnene  nedenunder;  ved  Siden  af  Epitafiet  findes  en  Sten- 
tavle, paa  hvilken  Navnene  gentages  med  Tilføjelse  af  Jfr.  Dorothea  Ulfeids.  For- 
uden de  ovennævnte  12  Lig,  som  Jak.  Ulfeld  lod  flytte  til  Kirken,  blev  senere  flg. 
ogsaa  bisatte  i  den  aabne  Begravelse  under  Kapellet:  Jak.  Jakobsen  Ulfeld,  f  1630, 
og  Sønnerne  Knud,  f  1646,  Jakob,  f  1635,  Frands,  f  1636,  Peder,  f  1621,  Laurids, 
f  1659,  Eiler,  f  1644  i  Slaget  ved  Femern,  og  Tyge,  f  1637.  Resterne  af  alle 
Ligene  findes  nu  i  et  Benhus  under  Kapellet.  Over  Medlemmerne  af  Kragernes 
Slægt,   der  senere  ejede  Egeskov,  findes  to  Epitafier  i  Kirken,  hvoraf  det  ene  er  opsat 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    HI.  41 


642  Svendborg  Amt. 

1763  til  Minde  om  Etatsr.  Niels  Krag,  f  1740,  to  Dotre  og  Sønnen  Kmjkr.  Fr.  Chr.  Krag, 
f  1763  som  den  sidste  af  Slægten.  I  Gravhvælvingen  under  Kapellet  staar  Niels  Krags 
smukke,  velbevarede  Kiste  tillige  med  5  andre  Kister  med  Lig  af  Familien.  Lige- 
ledes findes  smstds.  6  Kister  med  Lig  af  Billerne,  deribl.  Gehejmer.  Henr.  Bille-Brahe 
til  Egeskov,  f  1789,  samt  hans  1.  og  3.  Hustru,  to  Døtre  og  en  Søn.  I  det  nordl. 
Kapel  ere  flere  Præster  begravede;  paa  den  nordl.  Væg  er  der  en  Series  pastorum 
i  Sten.  I  Vaabenhuset  er  der  en  Ligsten  over  ovennævnte  Forpagter  Warde,  f  1696, 
samt  en  Mindetavle  over  faldne  Krigere  i  1.  slesv.  Krig.  Over  Indgangen  til 
Vaabenhuset  et  Basrelief  af  Thorvaldsen  (Christus,  der  døbes  af  Johannes).  —  Til 
den  gamle  Kirkegaard,  der  ligger  i  Terrasser  omkring  Kirken,  er  der  mod  O.  føjet 
et  Stykke  Jord,  hvor  Besidderen  af  Egeskov  1872  lod  opføre  et  Gravkapel  i 
gotisk  Stil  af  røde  Mursten  (restaur.  1898  af  Bygningsinspektør  J.  V.  Petersen), 
hvori  hvile  Gehejmer.  Baron  Fr.  Siegfr.  Bille-Brahe,  f  1871,  og  Hustru. 

Egeskov  tilhørte  oprindl.  den  gamle  holstenske  Slægt  Skinkel  (hvis  Vaaben  var 
tre  Søblade),  nemlig  Lydike  S.  1405,  Johan  S.  1458,  Otte  S.  1481—1510.  Da  sidst- 
nævnte døde  uden  Børn,  arvedes  E.  af  hans  Søstersøn  Poul  Jensen  til  Gjerskov, 
der  førte  en  Lilie  i  sit  Vaaben,  og  hvis  Efterkommere  antog  Navnet  Skinkel;  men 
han  solgte  E.  1518  til  Laurids  Skinkel  af  Rolfsted,  som  var  af  Slægten  Tinhuus  og  førte 
en  rød  Hjort  i  Vaabenet.  Efter  hans  Død  1533  ejedes  E.  af  hans  Enke  Fru  Hilleborg 
Bille,  f  1536,  og  derefter  af  deres  Døtre  Anna,  Hilleborg  og  Rigborg  Tinhuus.  Den 
første  blev  1545  gift  med  Rigsmarsk  Frands  Brockenhuus,  f  1569,  der  opførte  Hoved- 
bygningen. E.  ejedes  derpaa  af  dennes  Søn  Laurids  B.,  bekendt  for  sin  Strenghed 
mod  Datteren  Rigmor  B.,  som  han  lod  indespærre,  fordi  hun  havde  ladet  sig  be- 
svangre af  Fr.  Rosenkrantz.  Efter  Laurids  Brockenhuus'  Død  1604  beholdt  hans 
Enke  Karen  Skram  E.  til  1615;  ved  Skiftet  blev  E.  udlagt  til  hendes  Dattersønner 
Jakob  og  Frands  Ulfeld,  Sønner  af  Corfits  U.  og  Elisabeth  Brockenhuus.  De  solgte 
1616  E.  til  deres  Farbroder  Jakob  Ulfeld,  efter  hvis  Død  1630  E.  synes  at  være  bleven 
delt  mellem  hans  Sønner,  indtil  en  af  dem  Laurids  U.  (f  1659)  udkøbte  de  andre. 
Han  solgte  1648  E.  til  sin  Svigerfader  Oluf  Parsberg,  der  1656  afhændede  den  til  Rigs- 
raad  Otte  Krag,  f  1666,  hvis  Søn  var  Gehejmer.  Niels  Krag,  f  1713,  og  Sønnesøn 
Etatsr.  Niels  K.,  f  1740.  Da  denne  Familie  var  uddød  1763,  solgte  Niels  Krags 
Enke  Sophie  Juel  E.  1784  til  Gehejmer.  Henrik  Bille-Brahe  til  Hvedholm  (f  1789), 
hvis  Søn,  Gehejmekonferensr.  Grev  Preben  Bille-Brahe,  f  1857,  20/n  1811  oprettede 
Egeskov  til  et  Stamhus  for  sin  næstældste  Søn,  Kmhr.  Fr.  Siegfr.  Baron  Bille-Brahe, 
f  1871,  fra  hvem  Stamhuset  gik  over  til  Sønnen  Frands  Preben  B.-B.,  f  1882,  hvis 
Datter  Camille  Jessy,  g.  m.  Kmhr.,  Hofjægerm. '  J.  L.  Grev  Ahlefeldt-Laurvig-Bille,  er 
den  nuv.  Besidderinde. 

Den  højtliggende  Hovedbygning,  en  af  Danmarks  mærkeligste  Herregaarde, 
er  opført  1554  af  Frands  Brockenhuus  i  en  Sø  paa  nedrammede  Egepæle.  Det  er 
en  anselig,  af  røde  Mursten  paa  en  Kampestenssokkel  opført  Bygning,  der  bestaar 
af  to  jævnsides  liggende  Huse  (som  Tølløse  og  Fraugdegaard)  i  to  Stokv.  foruden 
Kælder  og  et  øverste  Halvstokv. ;  den  mellemste,  over  4  Al.  tykke  Mur  er  fælles 
for  begge  Huse.  Over  Bygningen  er  lagt  to  Tage,  saaledes  at  der  fremkommer  to 
Gavle  paa  hver  af  Smalsiderne  mod  N.  og  S. ;  Gavlene  ere  takkede  og  have  Blindinger 
(mod  S.  vare  de  ombyggede  i  Renæssancestil  i  Fr.  II' s  Tid,  men  ved  sidste  Restau- 
ration have  de  faaet  den  samme  Form  som  mod  N.).  Ved  den  østl.  Længdeside 
staa  to  runde  Hjørnetaarne  med  Kegletage;  midt  paa  Vestsiden  staar  et  firkantet 
Taarn,  ligeledes  med  takket  Gavl  (det  skal  tidligere  have  haft  3  Gavle);  i  dettes 
Vestside  er  Hovedindgangen.  Over  Taget  hæver  sig  et  højt,  ottekantet  Spir.  Hvor 
Murene  krage  ud  under  2.  Stokv.  og  under  Halvstokværket,  er  der  Buefriser,  over 
hvilke  der  findes  Skoldehuller  og  Skydeskaar  (nu  til  Dels  tilmurede).  Kælderen 
har  Tøndehvælvinger;  i  den  tykke  Mellemmur  er  der  en  Vindeltrappe.  Bygningen 
er  restaureret  1884  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Zetterwall.  Det  Indre  er  for  det  meste 
holdt  i  gammel  Stil;  navnlig  i  2.  Stokv.  hvile  Lofterne  paa  usædvanlig  svære  Ege- 
bjælker.  Bygningen,  ligesom  den  mod  V.  liggende  Ladegaard,  er  omgiven  af  meget 
brede  Grave,  som  overalt  gaa  helt  ind  til  Murene.  Over  Gravene  føre  to  Broer,  en 
af  Jord  og  Sten,  fra  Gaarden  til  Hovedindgangen  i  Taarnet,  og  en  af  Jærn  (opf.  1895 
i  Stedet  for  den  ældre,  af  Jord  og  Sten),  fra  Haven,  der  ligger  mod  0.  (tidligere  har 
der  vistnok  kun  været  en  Vindebro,  der  førte  til  Indgangen  i  det  firkantede  Taarns 
Nordside).  Den  store,  smukke  Have  med  brede  Alleer  og  høje,  klippede  Hækker 
er  anlagt  af  Niels  Krag,  f  1740;  kun  den  nordl.  Del  er  i  engelsk  Stil.  I  Haven  er 
der  af  Godsets  Beboere  1856  rejst  en  Sandstensstøtte  til  Minde  for  Grev  Preben  Bille- 


Sunds  Herred.  —  Kværndrup  og  Turø  Sogne.  643 

Brahe,  f  1857.  (Om  Egeskov  se  T.  A.  Becker,  i  Orion  III  S.  321  flg.,  F.  Beckett,  Renæss. 
og  Kunst.  Hist.  S.  58  flg.,  R.  Mejbor  g,  D.  Hjem  S.  11.,  111.  Tid.  24/n  1895,  V.  Koch, 
Opmaalinger  og  Tegn.,  i  Kunstakademiet,  og  nedennævnte  Artikel  af  F.  R.  Friis). 

Aar  1608  nævnes  Fru  Lene  Gøye  til  Trunderup  og  1609  Jfr.  Dorte  Quitzow  til  Falde. 

Litt.:  F.  R.  Friis,  Hist.-topogr.  Efterretn.  om  Kv.  Sogn,  i  Saml.  til  Fyens  Hist. 
VIII  S.  251  flg.  og  289  flg.  —  Beskr.  af  Kv.  Kirke,  Manuskr.,  vistnok  af  Præsten 
Peder  Andersen  Claudianus,  i  Nationalmuseet. 

Turø  Sogn  {Thurø,  1250  og  1307:  Thorø,  1421:  Torø)  bestaar  af 
Øen  Turø,  der  adskilles  fra  Fyn  ved  Skaarup  Sund  og  fra  Taasinge  ved 
Turø  Sund.  Øen  har  en  temmelig  regelmæssig,  aflang  firkantet  Form;  paa 
Vestsiden  skærer  en  lang,  smal  Bugt  sig  ind,  »Turø- Bund"  (heri  en  lille 
0,  Kidholm,  der  hører  til  Taasinge),  som  deler  Øen  i  en  større,  nordl.  og 
en  mindre,  sy  dl.  Del.  Kirken,  mod  N.  V.,  ligger  omtr.  1/2  Mil  0.  S.  0.  for 
Svendborg.  De  bakkede  Jorder  (højeste  Punkt  80  F.,  25  M.)  ere  dels  lerede, 
dels  sandede.  En  Del  Skov,  især  paa  den  sydl.  Del  (Fredsk.,  Østersk., 
Smørmose  Sk.  m.  m.).  Fra  Sydøstspidsen  skyder  Turø  Rev  sig  omtr.  2000 
Al.  ud  i  Store  Bælt. 

Fladeindholdet    1896:    1314  Td.  Ld.,  hvoraf  562  besaaede  (deraf  med  Hvede 

5,  Rug  145,  Byg  149,  Havre  141,  Bælgsæd  18,  Blandsæd  til  Modenhed  43,  Grontf. 
46,  Kartofler  9,  andre  Rodfrugter  5),  Afgræsning  156,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  253, 
Haver  29,  Skov  183,  Moser,  Kær  og  Fælleder  61,  Hegn  12,  Veje  og  Byggegr.  58  Td. 
Kreatur  hold  1893:  86  Heste,  399  Stkr.  Hornkv.  (deraf  299  Køer),  284  Faar, 
158  Svin  og  4  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  116 
Td.;  26  Selvejergaarde  med  73,  214  Huse  med  37  Td.  Hrtk.  og  32  jordløse  Huse. 
Befolkningen,  */,  1890:  1395(1801:  442,  1840:  719,  1860:  946,  1880:  1225), 
boede  i  266  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  28  levede  af  immat.  Virksomh.,  249  af  Jord- 
brug, 2  af  Gartneri,  54  af  Fiskeri,  264  af  Industri,  137  af  Handel,  594  af  Skibsfart, 
34  af  forsk.  Daglejervirks.,  27  af  deres  Midler,  og  6  vare  under  Fattigv. 

Paa  Øens  Nordvestside  Byen  Turøby  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Real- 
skole, nogle  Pogeskoler,  Skibsbyggeri  (omtr.  50  Arbejdere),  Fiskerøgeri, 
Købmandsforretn. ,  Mølle,  Andelsmejeri,  Kro,  Telegraf-  og  Telefonstation. 
Tornehave,  Huse.  Fiskeriet  (Torsk,  Hornfisk,  Plejer  eller  Plæde,  en  Art 
Flynder,  Makrel,  Rødspætter,  Sild  og  Aal)  har  en  Del  Betydning,  men  er 
aftaget  noget  i  de  senere  Aar.  Langt  vigtigere  er  Skibsfarten;  til  Øen 
høre  omtr.  120  større  og  mindre  Fartøjer  paa  omtr.  13,000  Tons;  de  gaa 
mest  i  Fart  paa  Norge-Sverige,  Tyskland,  Rusland,  England  og  Frankrig. 
Turø  Bund  benyttes  som  Vinterhavn.  Omtr.  1000  Al.  Vest  for  Maarodde, 
den  nordvestl.  Pynt  ved  Indløbet  til  Turø-Bund,  er  der  to  faste  røde  Fyr.  Paa 
Nordkysten  de  to  Landingssteder  „Præstelandingen"   og   „Skipperlandingen". 

Turø  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Sunds-Gudme  Herreders 
Jurisdiktion  (Svendborg),    Svendborg  Amtstue-    (Svendborg)    og  Lægedistr., 

6.  Landstings-  og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  55.  Lægd. 

Kirken  tilhører  Hartkornsejerne. 

Kirhen  (tidligere  kaldet  Trefoldighedskirke),  paa  en  Bakke,  er  opført  1639 — 40 
af  utilhuggen  Kamp  i  indtil  2  Al.  Højde,  i  øvrigt  af  Mursten,  af  Fru  Ellen  Marsvin 
i  Stedet  for  et  lille  Kapel,  som  laa  paa  Øens  Nordvestside  og  da  var  helt  forfaldent 
og  øde.  Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Vaabenhus  mod  S.  (paa  Gavlen 
staar:  F.  E.  M.  1639)  og  et  Spir  over  Skibets  Vestende  (flere  Gange  fornyet,  saaledes 
1742  og  1870).  Under  Taget  gaar  en  udtunget  Gesims.  Skibet  har  Bjælkeloft.  Kirken 
er  bleven  restaureret  flere  Gange,  saaledes  1697  af  U.  F.  Gyldenløve,  (hvorom  der 
meldes  i  en  Indskr.  paa  den  nordl.  Kirkemur),  1852,  da  Bjælkeloftet  blev  overdækket 
med  et  fladt,  gibset  Loft,  og  1897,  da  Bjælkeloftet  atter  fremdroges  og  Inventariet 
istandsattes.  Udskaaren  Altertavle  med  Fløje  (Korsfæstelsen  og  Scener  af  Lidelses- 
hist.),  maaske  fra  omkring  1500,  erhvervet  1828  fra  Graabrødrekirken  i  Svendborg 
(se   S.  578).    Den    ældre,  katolske  Altertavle   fra  Slutn.  af  15.  Aarh.   med  to  Fløje, 

41* 


644 


Svendborg  Amt. 


hvoraf  Farverne  for  det  meste  ere  udslettede,  er  fra  omtr.  1830  i  Nationalmuseet; 
Chr.  I's  Dronn.  Dorothea  har  ladet  den  udføre  (hendes  og  Chr.  I-s  Billeder  fandtes 
paa  Fløjenes  Indersider),  uvist  til  hvilken  Kirke,  maaske  til  Dalum,  og  Ellen  Marsvin 
har  skænket  den  til  Turø,  da  hun  lod  Kirken  opføre  (se  N.  Tidsskr.  for  Oldk.  I  S. 
19/  flg.,  og  F.  Beckett,  Altertavler  S.  41  flg.  og  154).  Prædikestolen,  udskaaren  i 
gotisk  Stil,  ligesom  et  udmærket  udskaaret  Krucifiks,  er  ogsaa  erhvervet  fra  Graa- 
brødrekirken  (ved  sidste  Restauration  bleve  de  ligesom  Altertavlen  rensede  for  Over- 
malingen). Døbefonten  er  af  Cement.  I  de  øverste  Stolestader  og  Præstestolen  findes 
nogle  udmærket  udskaarne  Endestykker  med  Apostelfigurer. 

Hos  Saxo  sættes  Turø  (i  Vald.  Il's  Jrdb.  kaldet  Thore  major  i  Modsætning 
til  Thorø  ved  Assens)  i  Forbindelse  med  Kong  Helges  Hist. ,  idelt  han  paa  et 
af  sine  Krigstog  kom  til  Øen  og  voldtog  Thora,  som  af  Hævn  tiførte  ham,  da 
han  en  anden  Gang  landede  her,  hans  egen  Datter  Yrsa,  der  blev  Moder  til  Rolf 
Krake.  I  Jordebogen  fortælles,  at  der  paa  Øen  fandtes  Hjorte,  Raadyr  og  Daadyr. 
i    14.  Aarh.   var  Øen    ligesom   det   øvrige  Fyn   pantsat  til  Holstenerne;  senere  var 


Turø  Kirkes  Indre. 


den  et  kglt.  Len  under  Fyns  Bispestol;  efter  Reformationen  hørte  den  til  Nyborg 
Len  og  var  kgl.  Ejendom  indtil  1625,  da  den  ved  Mageskifte  kom  i  Fru  Ellen 
Marsvins  Besiddelse  og  saaledes  blev  forenet  med  Taasinge.  Da  den  efter  Corfits 
Ulfeids  Domfældelse  blev  inddragen  under  Kronen,  solgtes  den  kort  efter  til  Ammuni- 
tions- og  Proviantforvalter  Poul  Cornelissen  af  Nyborg ;  derefter  ejedes  den  af  Amt- 
mand Conr.  Reventlow,  som  1674  solgte  den  til  Statholder  U.  F.  Gyldenløve,  der  1702 
afhændede  den  til  Svigersønnen  C.  Ahlefeldt  til  Langeland,  f  1722,  hvorpaa  den  ved 
Auktion  1723  solgtes  til  Etatsr.  Skeel  til  Bjørnemose,  til  hvilken  Gaard  den  hørte  indtil 
1805,  da  den  solgtes  til  A.  C.  v.  Heinen  til  Fraugdegd.  og  Hollufgd.  Denne  solgte  den 
1810  til  Justitsr.  P.  J.  Neergaard  til  Gunderslevholm,  som  udskiftede  Øen  og  solgte 
den  til  Fæsterne  for  150,000  Rd. 

I  tidligere  Tid  hørte  Øen  i  gejstl.  Hens.  ind  under  St.  Nikolai  Kirke  i  Svendborg ; 
i  1.  Halvdel  af  17.  Aarh.  hørte  den  ind  under  Bregninge  Sogn  paa  Taasinge,  indtil 
den  ved  Reskr.  af  12/3  1640  blev  Anneks  til  St.  Nikolai  i  Svendborg;  1860  blev 
den    et   eget  Pastorat. 

Litt. :  C.  T.  Engelstoft,  Hist.-stat.  Beskr.  af  Øen  Thurø,  i  Hist.  Tidsskr.  3.  R.  I 
Bd.  S.  331  flg. 


Sunds  Herred.  —  Taasinge.     Turø  Sogn. 


645 


Taasinge. 


(glaciolg) 


aasinge,  der  er  bekendt  for  sin  Natur- 
skønhed, skilles  fra  Fyn  ved  Svend- 
borg Sund  og  fra  Turø  ved  Turø 
Sund.  Øen  bestaar  i  sin  nordl.  Del 
af  en  eneste,  storformet  Banke,  hvis  Top 
ved  Bregninge  Kirke  naar  236  F.,  74  M.,  medens 
den  større,  sydl.  Del  overvejende  er  lav  og  jævn. 
Jorderne  ere  for  det  meste  lerede  og  sandmuldede 
og  meget  frugtbare.  Øen  er  omtr.  1 1/2  Mil  fra 
N.  til  S.  og  fra  V.  til  0.  naar  Halvøen  Vemme- 
næs,  der  skyder  mod  0.  ud  i  Store  Bælt  og  af 
grænser  Lunkebugt,  regnes  med.  Fladeindholdet  er  12,436  Td.  Ld.,  omtr. 
1,25  D  Mil  (68,3  □  Km.);  Febr.  1890  havde  den  4344  Indb.  (1801 :  2960, 
1840:  4177,  1860:  4411,  1880:  4529).  Til  Taasinge  høre  de  smaa, 
ubeboede  Holme  Iholm  og  Marholm  i  Svendborg  Sund,  Kidholm  i  Turø 
Bund  og  Store  og  Lille  Rallen  i  Store  Bælt. 

Øen,  der  regnes  under  Sunds  Hrd.,  udgør  et  eget  Birk,  Taasinge  Birk 
(forbundet  med  Svendborg  Byfogedembede) ,  og  hører  under  Svendborg 
Amtstue-  og  Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  3.  Folketingskr.  Øen  udgør 
tre  Sogne :  Bregninge,  Landet  og  Bjerreby. 

Taasinge  {Thor  seng)  kaldes  i  Knytlinge  Saga  Thor  s  lund  og  Thioslund,  i  Vald.  II's 
Jordebog  Thosland,  en  Form,  der  forekommer  i  alle  Kilder  fra  13.  og  14.  Aarh.  og 
endnu  1408;  senere  forekomme  Former  som  Tosind,  Tasing,  Taasen,  Tosing  og 
Taasing.  Navnet  Thosland  er  maaske  Thorsland,  af  Guden  Thor.  I  1.  Halvdel  af 
14.  Aarh.  var  Øen  tillige  med  Fyn  i  de  holstenske  Grevers  Besiddelse.  Dronn.  Mar- 
grethe overlod  1395  Øen  til  den  fynske  Bispestol,  der  havde  den  lige  til  Reforma- 
tionen. I  den  nærmeste  Tid  derefter  ejedes  den  af  Kongen,  indtil  den  1573  ved 
Mageskifte  kom  til  Rigsraad  Erik  Rosenkrantz,  Statholder  i  Norge.  I  Beg.  af  17. 
Aarh.  tilhørte  største  Delen  af  Øen  Chr.  IV's  Svigermoder  Fru  Ellen  Marsvin,  der- 
efter Datteren  Kirsten  Munk,  hendes  og  Kongens  Søn  Vald.  Chr.,  hans  Søster  Hedevig, 
Ebbe  Ulfeids  Hustru,  og  derpaa  Svogeren  Corfits  Ulfeld,  efter  hvis  Flugt  hans  Part 
af  Taasinge  blev  konfiskeret  og  kort  efter  udlagt  til  Rytterdistrikt,  medens  den  øvrige 
Del  af  Øen  var  i  forskellige  privates  Hænder.  Ved  Skøde  af  14/3  1678  afhændede 
Chr.  V  sin  Del  af  Øen  for  40  Rd.  pr.  Td.  Hrtk.  til  Niels  Juel  for  de  ham  tilkommende 
Prisepenge  for  de  i  Slaget  i  Kjøge  Bugt  erobrede  svenske  Orlogsskibe.  Baade  Niels 
Juel  og  hans  Søn  og  Arving  Etatsr.  Knud  Juel  (f  1709)  søgte  at  tilkøbe  sig  det 
øvrige  paa  Øen  liggende  Strøgods  i  den  Hensigt  at  samle  det  hele  til  et  Stamhus 
for  den  Juelske  Familie,  hvilket  ogsaa  skete  ifl.  den  sidstes  Testam.  af  10/1  1709  ved 
Fund.  af  x\b  1711  (nyt  Stamhusbrev  af  18/2  1767).  Efter  Knud  Juel  fulgte  Sønnen 
Kmhr.,  Oberst  N.  Juel,  under  hvem  Øen  forskønndees  meget  ved  Anlæg  af  Frugt- 
haver ved  Bøndernes  Boliger,  hvortil  han  skænkede  Træerne.  Da  han  døde  barnløs 
1766,  tilfaldt  Stamhuset  hans  Broder  Gehejmer.  Carl  Juel,  Stiftamtmand  i  Fyn,  f  1767, 
og  derefter  dennes  Søn  Fr.  Juel,  senere  Generallieutn.,  f  1827,  og  hans  Søn  Kmhr. 
Carl  J..  f  1859,  g.  m.  Lensbaronesse  Sophie  Frederikke  Stieglitz-Brockdorff  til  Sche- 
lenborg  og  1812  ophøjet  til  Baron  Juel-Brockdorff.  Ifl.  Erektionspatentet,  der  siger: 
„Hvis  en  Fader  haver  andet  Stamhus  tilforn  og  siden  bekommer  Thorsinge  Stamhus 
dertil,  skal  det  være  Forældrene  tilladt  at  give  Thorsinge  Stamhus  til  deres  andet 
Barn",  bestemte  han,  at  hans  anden  Søn  skulde  have  Stamhuset  efter  ham;  men 
dette  medførte  en  Proces  om  Gyldigheden  af  Testamentet,  fordi  Schelenborg  ikke  var 
et  Stamhus,  men  et  Baroni,  og  det  ikke  var  Faderen,  men  Moderen,  som  havde  det, 


646  Svendborg  Amt. 

og  ved  Højesteretsdom  af  1862  kendtes  den  ældste  Søn  Kmhr.,  Baron  Fr.  C.  V.  N. 
A.  K.  Juel-Brockdorff,  f  1876,  arveberettiget  til  Stamhuset,  saavel  som  til  Schelen- 
borg  efter  Moderens  Død.  Nuv.  Besidder  er  dennes  Søn,  Kmhr.,  Hofjægerm.,  Baron 
Carl  Juel-Brockdorff.    Om  Valdemars  Slot  se  S.  648*). 

Man  lægger  Mærke  til  de  mange  Frugthaver;  hver  Gaard  har  sin. 

Taasinge  Birk  havde  alt  før  Reformationen  sit  eget  Ting,  der  holdtes  paa  Kjærstrup ; 
senere  holdtes  det  ved  Landet  Kirke,  derpaa  paa  Valdemars  Slot  og  endelig  ved 
Vindeby,  indtil  det  ved   1880  henlagdes  til  Svendborg. 

Der  er  paa  Øen  talt  omtr.  40  jordfaste  Oldtidsmonumenter  (26  Gravhøje,  Resten 
Stengrave);  men  de  fleste  ere  forstyrrede  eller  sløjfede;  de  havde  især  deres  Plads 
ved  Kysterne. 

Litt. :    F.  C,  Lund,  Beskr.  over  Øen  Thorseng,  Odense   1823. 

Bregninge  Sogn,  det  nordligste  paa  Øen,  omgives  af  Landet  Sogn, 
Svendborg  Sund,  Turø  Sund  og  Store  Bælt.  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger 
1/2  Mil  S.  for  Svendborg.  De  højtliggende  Jorder,  der  omfatte  ovennævnte 
Banke  med  Bregninge  Kirkebakke,  236  F.,  74  M.,  ere  dels  sandede  og 
sandblandede,  dels  gode,  lermuldede.  Omtr.  1/5  er  dækket  med  Skov 
(Bregninge  Sk.,  Dyrehave,  Hestehave,  Horsesk.,  Pedersk.).  Til  Sognet 
høre  de  ubeboede  Øer  Iholm  og  Marholm  i  Svendborg  Sund  og  Kidholm 
i  Turø  Bund.    Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Vindeby  til  Vemmenæs. 

Fladeindholdet  1896:  3565  Td.  Ld.,  hvoraf  1397  besaaede  (deraf  med  Hvede 
74,  Rug  270,  Byg  369,  Havre  354,  Bælgsæd  9,  Blandsæd  til  Modenh.  170,  Grøntf. 
93,  Kartofler  19,  andre  Rodfr.  37),  Afgræsn.  402,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  717, 
Have  104,  Skov  729,  ubeplantet  20,  Kær  og  Fælleder  17,  Hegn  63,  Veje  og  Byggegr.  110, 
Vandareal  5  Td.  Kreatur  hold  1893:  251  Heste,  1171  Stkr.  Hornkv.  (deraf  761  Køer), 
568  Faar,  483  Svin  og  3  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
1895:  353  Td.;  2  Selvejergaarde  med  95,  44  Fæstegd.  med  179,  237  Huse  med  64 
Td.  Hrtk.  og  17  jordløse  Huse,  alle  i  Fæste  og  Leje.  Befolkningen,  J/2  1890: 
1843  (1801:  1213,  1840:  1845,  1860:  1947,  1880:  2017),  boede  i  305  Gaarde  og 
Huse;  Erhverv:  113  levede  af  immat.  Virksomh.,  722  af  Jordbrug,  2  af  Gartneri, 
101  af  Fiskeri,  307  af  Industri,  110  af  Handel,  354  af  Skibsfart,  88  af  forsk.  Daglejer- 
virksomh.,  29  af  deres  Midler,  og  17  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Bregninge,  ved  Foden  af  Kirkebakken,  med  Kirke, 
Præstegd.,  Skole,  Sommerrestauration  og  Mølle ;  Knudsbølle  med  Bukkehave 
Mølle;  Bjernemark\  Vindeby  med  Skole  (Frederik  Juels  eller  Eskjær  Skole, 
mellem  Vindeby  og  Troense),  Kro,  Kalkbrænderi  og  Færgehavn  (se  S.  578), 
6  F.  dyb;  {Gammel-)Nyby  med  Fattiggaard,  opf.  1866,  Plads  for  40  Lemmer; 
Ny-Nyby.  Ladepladsen  Troense  —  1.  Feb.  1890:  839  Indb.  (1801:  536, 
1840:  930,  1860:  1010,  1880:  947)  —  med  Havn  og  Anlægsbro  (19 
F.  ved  Brohovedet),  Lodsstation,  Skole,  Privatskole,  Lægebolig,  Skibsværfter, 
Skibsrederi,  Gæstgiverier,  Badeanstalt,  flere  handlende  og  Haandværkere, 
Bageri,  Toldkontrolsted,  Telegraf-  og  Telefonstation,  Postekspedition,  Skov- 
riderbolig. Saml.  af  Huse:  Frederiksstad  (hørende  til  Troense),  Pederskov 
med  Mølle,  Vindeby  øre.  Hovedgaarden  Valdemars  Slot  med  den  under- 
liggende Gaard  Thaersminde  har  735/8  Td.  Hrtk.,  527  Td.  Ld.,  hvoraf  30 
Eng,  Resten  Ager.  Ved  Slottet  en  Anlægsbro  (10  F.  Vand).  Desuden 
mærkes  Rødemølle,  Skovfogedbolig,   og    Ventepose,  Vandmølle. 

Bregninge  S.,  en  egen  Sognekommune,  men  delt  i  to  Sognefogeddistrikter 
(Troense    og    Landdistriktet),    hører   under   de   S.    645     nævnte    Distrikter, 


*)  Til  Stamhuset  Taasinge  hore  1528i/4  Td.  Hrtk.  af  alle  Slags,  deraf  fri  Jord  145i|4,  indtaget  til 
Skov  751/2,  Bøndergods  H233/4>  Kirke-  og  Kongetiender  183%  Td.;  i  Bankaktier  21,600  og  i 
Fideikommiskapitaler  omtr.  54,000  Kr.  Hovedgaarden  Valdemars  Slots  Jordtilliggende  udgør 
476  Td.  Ld.  foruden  omtr.  1440  Td.  Ld.  Skov. 


Sunds  Herred.  —  Taasinge.     Bregninge  Sogn. 


647 


Lands-  og  Folketingskr.  samt  under  3.  Udskrivningskr.'  59.  Lægd.  Kirken 
tilhører  Stamhuset  Taasinge. 

Kirken  (fordum  indviet  til  St.  Andreas),  beliggende  paa  en  hej  Bakke,  bestaar  af 
Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.,  Sidefløj  mod  S.,  hvortil  er  føjet  et 
Vaabenhus  mod  V.,  og  Gravkapel  mod  N.  Kirken,  der  stammer  fra  Midten  af  12.  Aarh., 
bestod  oprindl.  af  Skib  og  Kor,  opf.  af  utilhuggen  Kamp  med  hugne  Hjørnekvadre 
og  Sokkelsten.  Et  oprindeligt,  rundbuet  Vindue  skimtes.  I  sen-gotisk  Tid  er  Taarnet, 
af  røde  Munkesten,  tilføjet;  det  hvælvede  Taarnrum  er  aabent  ind  til  Skibet.  Vistnok 
samtidig  blev  Kirken  overhvælvet.  I  Slutn.  af  16.  Aarh.  opførte  Jak.  Rosenkrantz  den 
sydl.,  overhvælvede  Sidefløj  i  hele  Skibets  Længde  („ny  Kirke",  nærmest  bestemt 
for  Beboerne  af  Turø),  der 
aabner  sig  ind  til  Skibet 
med  to  spidsbuede  Arka- 
der. Vaabenhuset  er  senere 
tilføjet.  Gravkapellet  mod 
N.,i  hele  Skibets  Længde,  er 
opf.  i  18.  Aarh.  Aar  1793 
lod  Generallieutn.  Fr.  Juel 
Taarnets  øverste  Del  om- 
mure og  indrettede  en  smag- 
løs ottekantet  Træbygning 
med  Altan  som  Afslutn. 
paa  det;  1882 — 83  under- 
gik Kirken  en  større  Restau- 
ration, hvorved  Koret  helt 
fornyedes ,  Kirken  ommu- 
redes udvendig  med  store, 
røde  Sten,  og  Altanen  er- 
stattedes med  et  Spir,  hvi- 
lende paa  8  Søjler,  mellem 
hvilke  man,  ligesom  før  fra 
Altanen ,  kan  nyde  den 
storartede  Udsigt  over  de 
omliggende  Øer  og  Far- 
vande (Arkitekt :  Hansen, 
Odense).  Paa  Alteret  staar 
et  forgyldt  Kors  paa  rødt 
Fløjl ;  Kalken  er  skæn- 
ket 1687  af  Niels  Juel. 
Godt  udskaaren  Prædike- 
stol i  Renæssancestil  fra 
1621  med  Jak.  Rosenkrantz' 
og  Pernille  Gyldenstiernes 
Vaabener.  I  Gravkapellet 
staa  14  Kister,  dels  af 
Sten,  dels  af  Træ,  med  Lig 
af  den  Juelske  Familie; 
i  en  underjordisk  Hvælving 

hvile  4  andre.  En  kisteformet  Ligsten  fra  omtr.  1200  med  Runeindskrift  („Mester 
Bo  gjorde  mig"),  der  først  omtales  i  Marm.  dan.,  og  som  længe  antoges  at  være 
tabt,  genfandtes  1875  (af  Henry  Petersen),  anvendt  som  Sokkelsten  i  Kapellet, 
og  ligger  nu  inde  i  Kirken.  En  anden  romansk  Ligsten  med  Korsstav  ligger 
som  Trin  foran  Vaabenhuset.  En  Ligsten  over  Præsten  Benedictus,  f  1375,  der  før 
laa  i  Skibets  Gulv,  blev  1876  sønderbrudt  og  Stykkerne  anvendte  som  Trin  mellem 
Vaabenhus  og  Skib;  nu  ere  de  indmurede  i  Vaabenhusets  Væg  (se  Løffler,  Gravst. 
PI.  XXI). 

I  Sognet  har  ligget  den  gamle  Borg  Kjærstrufi,  hvis  Voldsted  ligger  omtr.  x/4 
Mil  S.  V.  for  Valdemars  Slot  tæt  ved  Skoven,  der  hvor  Vejen  deler  sig  til  Bregninge 
og  Lundby.  Det  er  endnu  kendeligt,  om  end  det  næsten  helt  er  under  Plov;  det 
bestaar  af  et  Par  aflange  Voldbanker,  adskilte  ved  og  omgivne  af  en  Grav,  uden 
for  hvilken  der  synes   at  have  været  en  Vold.  —  K.  nævnes  første  Gang  1320,  da 


Bregninge  Kirke. 


648 


Svendborg  Amt. 


den  var  i  Hr.  Peder  Nielsen  Stygges  Besiddelse;  hans  Datter  ægtede  en  holstensk 
Ridder  Hartvig  Krummedige.  Formodentlig  ved  Arv  kom  den  til  Henneke  og  Bene- 
dict  Ahlefeldt,  som  1387  solgte  K.  til  Dronn.  Margrethe,  der  satte  Henning  Berg  til 
Høvedsmand,  men  snart  efter  gav  Biskopsbordet  i  Odense  Borgen.  Af  Bispernes 
Fogder  og  Lensmænd  paa  K.  kendes  Jesse  Hind  1423,  Holger  Munk  1454  og  1475, 
Jep  Nielsen  Algudsen  1460,  Ebbe  Andersen  Ulfeld  1482.  De  fynske  Bisper  opholdt 
sig  ofte  paa  K. ;  da  Jens  Andersen  Beldenak  resignerede  1529,  forbeholdt  han  sig 
K.  og  blev  1533  overfaldet  her  af  Chrf.  Rantzau.  Efter  at  Taasinge  ved  Reforma- 
tionen var  kommen  tilbage  til  Kronen,  blev  K.  Sædet  for  en  kgl.  Lensmand,  bl.  a. 
Rigsmarsken  Frands  Brockenhuus  til  Egeskov.  Se  for  øvrigt  S.  645  under  Taa- 
singe. Da  Øen  var  kommen  til  Kirstine  Munk  og  hendes  Søn  Vald.  Christian,  lod 
Chr.  IV  i  1630'erne  K.  nedbryde  (endnu  1633  foretoges  der  dog  Reparationer  paa 
K. ,  1636  toges  fat  paa  den  egentlige  Nedbrydning)  og  af  Materialerne  opføre 
Valdemars  Slot.  Vald.  Christian  kom  dog  aldrig  til  at  bo  her;  da  hans  Søster 
Hedevig  Ulfeld  ved  sit  ødsle  Liv  var  bleven  tvunget  til  at  forlade  Øen  1664,  kom 
Slottet  i  Privatmænds  Eje,  idet  det  alt  1662  var  blevet  udlagt  til  Stadshauptmand 
Jørgen  Mathiesen  (det  var  dengang  bestemt  til  Nedbrydning),  som  senere  solgte  det 


Valdemars  Slot. 


til  Borger  i  Kbh.  Henr.  Nielsen  Holst  for  3000  Rd.  Da  Niels  Juel  1678  havde 
faaet  Øen,  købte  han  s.  A.  af  ovennævne  Holst  ogsaa  Slottet,  som  da  var  meget 
forfaldent,  idet  det  var  blevet  saaledes  medtaget  i  Svenskekrigen  1658 — 60,  at  det 
lignede  en  Ruin. 

Valdemars  Slot  er  en  meget  anselig  Bygning,  bestaaende  af  tre  Fløje  i  to  Stokv. 
med  Kælder  og  meget  højt  Tag.  Det  er  som  nævnt  opført  af  Chr.  IV  1639-43  — 
Ladebygningen,  som  brændte  1749  og  genopbyggedes  af  Knud  Juel,  var  dog  alle- 
rede bygget  1632  —  til  Dels  af  Materiale  fra  det  nedbrudte  Kjærstrup  (1636  anlagdes 
der  til  Brug  ved  Opførelsen  et  Teglværk  ved  Vemmenæs  Færge),  vistnok  efter  Tegn. 
af  Hans  Sten  vinkel,  f  1639,  men  ogsaa  andre  Bygmestre,  som  Jørgen  Scheffel  og 
Andreas  Ferch,  nævnes.  Det  laa  paa  en  lille  Landtunge,  men  Vigen,  der  gik  ind 
S.  og  V.  om  det,  er  nu  inddæmmet,  og  var  oprindl.  en  enfløjet  Bygning  i  Renæssance- 
stil med  høje  Gavle  og  Sandstensornamenter  samt  et  ottekantet  Taarn  midt  paa 
Facaden,  hvor  nu  Hovedindgangen  er,  og  to  mindre  Taarne  paa  Vestsiden,  mellem 
hvilke  der  formodentlig  har  været  et  Galleri;  i  den  sy  dl.  Del  af  Bygningen  var  der 
indrettet  en  Kirke  (paa  et  af  Portrætterne,  som  nu  findes  paa  Slottet,  skal  der  være 
en  Afbildning  af  det  fra  den  første  Tid).  Da  Niels  Juel  kom  i  Besiddelse  af  Slottet, 
kostede  han  meget  paa  dets  Istandsættelse  og  moderniserede  det,  hvorved  det  helt 
mistede  sin  oprindelige  Stil;  bl.  a.  bleve  Taarnene  fjernede,  der  opsattes  over  Fa9aden 


Sunds  Herred.  —  Taasinge.    Bregninge  og  Landet  Sogne.  649 

en  Frontespice,  som  senere  er  bleven  nedtaget,  og  der  tilbyggedes  to  korte  Fløje;  i 
den  sy  dl.  Fløj  lod  han  indrette  et  smukt  Kapel,  som  indviedes  3/10  168.7  af  Biskop 
Th.  Kingo.  I  den  nuv.  Besidders  Tid  er  Slottet  blevet  restaureret  (Arkitekt:  Hansen, 
Odense);  navnlig  er  Kapellet  blevet  smukt  istandsat  (Dekoration  af  Zy rak  Hansen, 
Faaborg)  og  atter  taget  i  Brug  til  Gudstjeneste  (indv.  16/12  1880),  efter  at  det  havde 
været  lukket  fra  1847.  Paa  Slottet  findes  en  Portrætsamling,  deribl.  flere  Portrætter 
af  Niels  Juel,  tillige  med  flere  Minder  om  ham.  Ind  til  den  rummelige  Slotsgaard  føre 
to  Portpavilloner.  Ved  Slottet  er  der  en  stor  Have;  ved  Stranden  ligger  en  Pavillon 
fra  Slutn.  af  18.  Aarh.  (Om  Kjærstrup  og  Valdemars  Slot  se  F.  R.  Friis,  i  „Fædre- 
landet"  1880,  Nr.  43  og  180—81). 

Foruden  Kjærstrup  har  der  endnu  ligget  to  andre  gamle  Borge  i  Sognet,  nemlig 
Pils  Slot  i  Bregninge  Skov  tæt  ved  Stranden  (Bakken,  hvor  Borgen  skal  have  ligget, 
kaldes  „Pilebakken"  og  en  Bugt  neden  for  Banken  „Pilshul")  og  Horse  Slot  paa 
Oens  Nordvestkyst.  Af  det  første  findes  intet  Spor;  paa  Horse  Slots,  nu  næsten 
helt  udjævnede  Voldbanke,  som  var  omgiven  af  en  Grav  og  en  Vold  (mod  N.  ses 
endnu  en  lille  Rest),  er  der  i  Jorden  truffet  en  firkantet  Kampestensmur. 

Paa  Iholm  fandtes  i  1853  i  et  Muldvarpeskud  nogle  faa  Mønter,  og  ved  nærmere 
Undersøgelse  optoges  her  4  hele  Sølvarmringe,  en  Mængde  overhuggede  Sølvsmykker, 
Sølvbarrer  m.  m.,  alt  nedlagt  i  en  Læderpung,  samt  omtr.  450  Mønter;  efter  dem 
kan  Sagernes  Nedlægning  sættes  til  omtr.  Aar  1000. 

Bregninge  Sogn  blev  paa  Grund  af  Embedets  ringe  Indkomster  1576  annekteret  til 
Landet  Sogn  indtil  1738,  da  Bregninge  atter  blev  et  eget  Pastorat  og  forenet  med 
Kapellet  paa  Valdemars  Slot  (se  Kirkeh.  Saml.  2.  R.  VI  S.  340  flg.  og  3.  R.  IV  S. 
434  flg.). 

Landet  Sogn,  det  midterste  paa  Øen,  omgives  mod  N.  af  Bregninge, 
mod  S.  af  Bjerreby  Sogn,  mod  0.  af  Store  Bælt  (Lunke  Bugt)  og  mod 
V.  af  Lille  Bælt.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  1  Mil  S.  for  Svend- 
borg. De  lavtliggende  og  jævne  Jorder  ere  sandmuldede  og  lerblandede. 
En  Del  Skov  (Nørresk.,  Vornæs  Sk.  m.  m.).  Ved  Nordvestgrænsen  et  lille 
Aaløb,  paa  Sydvestgrænsen  har  der  været  en  lille,  nu  inddæmmet  Vig, 
„Vejlen".    Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Vindeby  til  Vemmenæs. 

Fladeindholdet  1896:  3384  Td.  Ld.,  hvoraf  1505  besaaede  (deraf  med  Hvede 
142,  Rug  238,  Byg  366,  Havre  337,  Bælgsæd  22,  Frøavl  8,  Blandsæd  til  Modenh. 
231,  Grøntf.  96,  Kartofler  16,  andre  Rodfr.  28,  Handelspl.  21),  Afgræsn.  393,  Hø- 
slæt, Brak,  Eng  m.  m.  888,  Have  15,  Skov  432,  ubeplantet  19,  Hegn  62,  Veje  og 
Byggegr.  70  Td.  Kreaturhold  1893:  252  Heste,  950  Stkr.  Hornkv.  (deraf  690 
Køer),  729  Faar  og  559  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895: 
372  Td.;  1  Selvejergaard  med  14,  70  Fæstegd.  med  312,  126  Huse  med  38  Td. 
Hrtk.  og  5  jordløse  Huse,  næsten  alle  i  Fæste  og  Leje.  Befolkningen,  1j2  1890: 
1095  (1801:  722,  1840:  1002,  1860:  1079,  1880:  1092),  boede  i  204  Gaarde  og  Huse; 
Erhverv:  30  levede  af  immat.  Virksomh.,  683  af  Jordbrug,  195  af  Industri,  6  af  Handel, 
19  af  Skibsfart,  105  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  39  af  deres  Midler,  og  18  vare  under 
Fattigv. 

I  Sognet  Landet  Kirke  (i  dagl.  Tale:  Lundby  Sogn  og  Lundby  Kirke) 
med  Skole  og  Forsamlingshus  (opf.  1887)  og  Byerne:  Lundby  med 
Præstegd.,  Mølle  og  Andelsmejeri  (Thorskilde) ;  Meelby;  Vornæs ;  S/ramme/se; 
Nørre-  Vornæs  med  Skole ;  Sønder-  Vornæs ;  Bækkehave.     Vornæs  Skovhuse. 

Landet  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  de  S.  645  nævnte  Di- 
strikter, Lands-  og  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  58.  Lægd.  Kirken 
tilhører  Stamhuset  Taasinge. 

Kirken,  maaske  fordum  indviet  til  St.  Jørgen,  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  halv- 
rund Afslutn.  (nu  benyttet  til  Sakristi),  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Kirken 
er  opført  ved  Midten  af  12.  Aarh.  (den  anses  for  Øens  ældste  Kirke)  af  huggen, 
kløvet  Kamp  paa  en  omhyggelig  tilhuggen  Sokkel.  Flere  oprindelige,  rundbuede  Vin- 
duer ses.  Korbuen  og  Buen  ind  til  Taarnrummet  ere  runde.  Den  oprindelige  Syd- 
dørs Indfatning,    som   nu   er   flyttet   til  Væggen   mellem  Taarn  og  Skib,   hvor   den 


650  Svendborg  Amt. 

danner  Hovedindgangen,  er  en  karakteristisk  Portal  af  Kamp,  prydet  med  Relief- 
fremstillinger; paa  den  halvrunde  Overligger  ses  Christus  i  oval  Ramme,  til  hvilken 
to  Helgener  støtte  sig ;  paa  Portalens  Sider  findes  to  Sfinksfigurer  (se  Løffler,  Udsigt 
over  Danm.  Kirkeb.  S.  124).  Ved  Midten  af  16.  Aarh.  blev  Kirken  forlænget  mod 
V.,  idet  den  oprindl.  Vestgavl  nedreves,  og  fik  Hvælvinger.  Taarnet  opførtes  1634 
over  Skibets  Forlængelse  (paa  Taarnet  staar:  1634  og  P.  S.  A.,  o:  Præsten  Peder 
Sørensen  Aarhuus),  og  samtidig  tilføjedes  Vaabenhuset.  Alterbilledet  er  en  Kopi  af 
Memlings  Alterbillede  i  Liibeck  (Korsfæstelsen);  Kalken  er  skænket  1667  af  Præsten 
Jens  Mogensen  Hosum,  der  ogsaa  1650  har  skænket  de  malmstøbte  Alterstager. 
Prædikestolen  er  et  Renæssancearbejde  fra  1619;  Granitdøbefont;  paa  Daabsfadet 
staar  Sophie  Elisabeths  og  Chr.  IV's  Navnetræk  samt  Aarst.  1634.  Malmlysekrone, 
skænket  af  Anna  Christine  Jørgensdatter  1714.  Ligsten  over  ovennævnte  Hosum, 
f  1679,  og  Hustru,  og  over  Guvernør  i  Trankebar  Axel  Juel,  f  1720  (han  og  hans 
Enke,  Sophie  Amalie  Parsberg,  f  1740,  boede  paa  en  Gaard  i  Strammelse,  efter  hende 
kaldet  Fruegaard).  Kanten  af  Hjørnestenen  i  Skibets  sydøstl.  Hjørne  er  foroven 
dannet  som  et  Menneskehoved ;  over  Stenen  er  indsat  en  større,  tilhuggen  Sten,  hvorpaa 
en  Løve  i  Relief.    Ved  Kirken  en  kisteformet  Gravsten  fra  den  ældre  Middelalder. 

Paa  Lundby  Mark,  S.  0.  for  Byen,  har  der  staaet  et  St.  Olafs  Kapel,  hvoraf  der 
nu  ikke  mere  findes  Rester;  tidligere  har  man  truffet  Mur-  og  Kampesten  her.  I 
Kapellet  var  et  St.  Olafs  Billede,  som  blev  baaret  om  Markerne,  naar  Sæden  var 
saaet  (se  „Dania"  IV  S.  269).  En  Kildebrønd,  som  var  tæt  N.  for  Kapellet,  er  nu 
et  Vandingssted. 

Om  Sognet  se  S.  649. 

Bjerreby  Sogn,  det  sydligste  paa  Øen,  omgives  af  Landet  Sogn,  Store 
Bælt,  i  hvilket  Sognet  afsætter  Halvøen  Vemmenæs,  der  lukker  for  Lunke 
Bugt,  samt  Lille  Bælt.  Kirken,  i  den  østl.  Del,  ligger  l*/4  Mil  S.  for 
Svendborg.  De  overvejende  lerede  Jorder  ere  lavtliggende  og  jævne,  med 
Undtagelse  af  Bjerreby  Bakke,  85  F.,  27  M. ;  ved  Sydkysten  er  der  endog 
saa  sidt,  at  en  stor  Strækning  „Maanen",  ikke  sjælden  oversvømmes  af  Havet, 
saa  at  blot  den  yderste  Ende,  Vaarø  Knude,  rager  op  som  en  Holm.  En 
Del  Skov  (Lungeris,  Tved  Sk.,  Stenodde  Sk.,  den  sidste  paa  Vemmenæs, 
som  ender  i  Stenodde).  Til  Sognet  høre  de  ubeboede  Holme  Store  og  Lille 
Rallen. 

Fladeindholdet  1896:  5487  Td.  Ld.,  hvoraf  2619  besaaede  (deraf  med  Hvede 
206,  Rug  471,  Byg  700,  Havre  637,  Bælgsæd  14,  Frøavl  3,  Blands.  til  Modenh.  392, 
Grøntf.  132,  Kartofler  30,  andre  Rodfr.  25,  Handelspl.  9),  Afgræsn.  648,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  1212,  Have  75,  Skov  335,  Kær  og  Fælleder  289,  Hegn  157,  Stenmarker  6, 
Veje  og  Byggegr.  138,  Vandareal  8  Td.  Krea  tur  hold  1893:  489  Heste,  1657  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  1142  Køer),  1346  Faar  og  895  Svin.  Ager  og  Engs  Har tk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  1895:  605  Td.;  1  Selvejergaard  med  11,  112  Fæstegd.  med  540 
og  146  Huse  med  45  Td.  Hrtk.,  næsten  alle  i  Fæste  og  Leje.  Befolkningen,  1I% 
1890:  1406(1801:  1025,  1840:  1327,  1860:  1385,  1880:  1420),  boede  i  263  Gaarde 
og  Huse;  Erhverv:  32  levede  af  immat.  Virksomh.,  923  af  Jordbrug,  35  af  Fiskeri, 
211  af  Industri,  40  af  Handel,  11  af  Skibsfart,  67  af  forsk.  Daglejervirks.,  58  af 
deres  Midler,  og  29  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Bjerreby  (1560:  Bjergby)  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  Fattiggaard  (Plads  for  14  Lemmer),  Fællesmejeri  og  Mølle;  Stjovl\ 
Vaarø ;  Hellev ;  Søby  med  Skole  og  Mølle ;  Gjesinge ;  Ny-  Gjesinge ;  Skov- 
balle med  Kro  og  Færgested,  hvorfra  Overfart  til  Hjortø;  Vemmenæs  med 
Skole,  Kro  og  Færgested  (en  400  Al.  lang  Anlægsbro  med  6  F.  Vand 
ved  Yderenden),  hvorfra  Overfart  til  Rudkjøbing.  Stavolt  og  Ny  Vemmenæs, 
Gde.  og  Huse.    Sfavsmølle,  Mølle  og  Fællesmejeri. 

Bjerreby  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  de  S.  645  nævnte 
Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  samt  under  3.  Udskrivningskr.'  57.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Stamhuset   Taasinge. 


Sunds  Herred.  —  Landet,  Bjerreby  og  Drej©  Sogne.  651 

Kirken  (fordum  indviet  til  St.  Morten)  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn 
mod  V.  og  Tilbygning  mod  N.  Af  den  oprindelige,  romanske  Kirke  staa  nu  kun 
Rester  af  Murene  tilbage,  opførte  af  raa  og  kløvet  Kamp  med  hugne  Hjørnekvadre 
og  Sokkel.  Et  Par  oprindelige,  rundbuede  Vinduer  og  Rester  af  Syddøren  skimtes, 
nu  tilmurede.  Ved  Midten  af  15.  Aarh.  er  Kirken  bleven  fuldstændig  omdannet,  idet 
Skib  og  Kor  fik  samme  Bredde,  overhvælvedes  samt  forsynedes  med  spidsbuede 
Hvælvinger.  Omtr.  samtidig  tilføjedes  Taarnet  (pyramideformet  Tag)  af  røde  Munke- 
sten, med  overhvælvet  Underrum,  der  aabner  sig  ind  til  Skibet  med  en  Rundbue. 
1634  tilføjedes  Tilbygningen  mod  N.,  der  oprindl.  var  Gravkapel,  men  nu  danner  en 
Slags  Korsfløj.  Altertavlen,  fra  Midten  af  15.  Aarh.  (nu  overmalet),  er  et  katolsk 
Alterskab  med  udskaarne  Fremstillinger :  Korsfæstelsen  (i  Midten)  og  andre  Scener 
af  Lidelseshistorien  (paa  Fløjene).  Paa  Foden  af  Alterkalken  staar:  Jeg  skal  bruges 
efter  Christi  Skik  og  ej  efter  Pavens  vrange  Digt  1634.  Romansk  Granitdøbefont 
med  Menneskehoveder.  Paa  Daabsfadet  staar  Chr.  IV's  Navnetræk,  1639  og  Elisabeth 
Augusta.  Tarvelig  Prædikestol  fra  Midten  af  18.  Aarh.  I  Skibet  et  træskaaret  Epi- 
tafium fra  Beg.  af  16.  Aarh.  med  en  Fremstilling  af  St.  Morten.  Degnestol  fra  1536. 
Paa  Skibets  Nordvæg  et  stort,  middelmaadigt  udført  Krucifiks  fra  Slutn.  af  15.  eller 
Beg.  af  16.  Aarh.  I  Skibet  findes  Mindetavler  over  Præsterne  Poul  Andersen  Schytte, 
f  1735,  og  J.  G.  Flor,  f  1803.  I  Skibets  søndre  Ydermur  er  indsat  en  Ligsten  fra  omtr. 
1200,  med  en  Korsstav.  Et  stort,  smukt  udskaaret  Egetræsskab  fra  sen-gotisk  Tid, 
der  tidligere  stod  i  Korsfløjen,  opbevares  nu  i  Nationalmuseet.  —  Paa  Kirkegaarden 
et  Monument  over  ovennævnte  Flor. 

I  Stjovl  maa  vel  den  Hovedgaard  Stougaard  have  ligget,  der  1477  tilhørte  Temme 
Grim  og  siden  hans  Søn  Hans  Grim,  der  1556  solgte  den  til  Frands  Brockenhuus.  — 
Paa  en  tidligere  vandomflydt  Plads,  tæt  N.  for  Bjerreby,  skal  der  have  ligget  en 
gammel  Gaard. 


Drejø  Sogn  bestaar  af  de  større  Øer  Drejø,  747  Td.  Ld.,  Skaarø, 
334V2  Td-  Ld->  Hjortø,  209  Td.  Ld.,  og  Birkholm,  167  Td.  Ld.,  samt  de 
smaa,  ubeboede  Holme  Flæskholm.,  Grydholm  og  Græsholm  N.  for  Drejø  og 
Vibeholm,  Hjelmshoved,  Mejlholm  og  Odden  omkring  Hjortø.  Kirken,  paa 
den  østl.  Del  af  Drejø,  ligger  2  Mil  S.  V.  for  Svendborg  og  1  */4  Mil  N.  for 
Ærøskjøbing.  Den  største  af  Øerne,  Drejø,  har  en  Længde  fra  V.  til  0. 
af  omtr.  3/4  Mil,  medens  dens  største  Bredde  omtr.  er  ,/4  Mil;  den  bestaar 
af  en  mindre,  vestl.  Del,  „Skoven",  paa  hvilken  det  højeste  Punkt  er  53 
F.,  16,6  M.,  og  en  større,  østlig  Del,  forbundne  ved  en  ganske  smal  og 
lav  Landtange,  „Drejet".  Skaarø,  hvis  højeste  Punkt  er  Vesterbjærg,  29 
F.,  9  M.,  er  omtr.  J/3  Mil  lang  og  1/4  Mil  bred.  Naar  undtages  en  Del  af 
Drejø,  ere  Øerne  lavtliggende  og  jævne ;  paa  Drejø  og  Skaarø  ere  Jorderne, 
naar  undtages  enkelte  side  Strækninger,  der  ere  udsatte  for  Oversvømmelse, 
og  som  ere  sandede  og  grusede,  overvejende  lermuldede;  paa  Hjortø  og 
Birkholm  ere  de  lettere,  sandmuldede;  paa  Hjortø  findes  Rødsand  i  Under- 
laget. 

Fladeindholdet  1896:  1478  Td.  Ld.,  hvoraf  641  besaaede  (deraf  med  Hvede 
2,  Rug  179,  Byg  212,  Havre  171,  Bælgsæd  A,  Blandsæd  til  Modenh.  28,  Grontf.  6, 
Kartofler  6,  Handelspl.  30),  Afgræsn.  114,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  449,  Have  12,  Kær 
og  Fælleder  49,  Stenmarker  149,  Veje  og  Byggegr.  58,  Vandareal  6  Td.  Kreatur- 
hold 1893:  129  Heste,  504  Stkr.  Hornkv.  (deraf  374  Køer),  903  Faar  og  271  Svin. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  117  Td. ;  29  Selvejergaarde 
med  63,  7  Arvefæstegd.  med  15,  UFæstegd.  med  22,  70  Huse  med  16  Td.  Hrtk., 
%  i  Fæste  og  Leje.  Befolkningen,  V2  1890:  687  (1801:  416,  1840:  502,  1860: 
615,  1880:  630),  boede  i  125  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  20  levede  af  immat.  Virk- 
somh.,  413  af  Jordbrug,  117  af  Fiskeri,  66  af  Industri,  14  af  Handel,  15  af  Skibs- 
fart, 41  af  deres  Midler,  og  1  var  under  Fattigv.  Ret  betydeligt  Fiskeri  (Torsk  og 
Flynder). 


652  Svendborg  Amt. 

Paa  Drejø  (i  Vald.  Jrdb.  Østrædraghø,  1480:  Dreyø;  vistnok  af  „Drag" 
eller  „Drej",  en  smal  Landstrimmel)  ligger  Drejøby,  paa  den  østl.  Del,  med 
Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1896),  Andelsmejeri  (Bæks- 
kilde)  og  Mølle.  Mod  N.  ved  „Vigen"  er  en  lille  Baadehavn ;  paa  den  vestl. 
Del,  „Skoven",  4  Gaarde  og  nogle  Huse.  Øen  har  før  været  Fæstegods  under 
Grevsk.  Brahesminde  (nu  kun  1  Fæstehus).  —  Paa  Skaarø  eller  Skarø,  som 
den  udtales  (i  Vald.  Jrdb.  Skaarø;  vistnok  af  „Skær",  Indskæring),  Skaarøby 
med  Bedehus  (opført  1899  efter  Tegn.  af  Arkitekt  N.  Jacobsen),  Skole  og 
Andelsmejeri.  Paa  Vestkysten  en  Skibsbro.  Øen  er  for  en  Del  Fæstegods 
under  Baroniet  Lehn.  —  Paa  Hjortø  (saaledes  i  Vald.  Jrdb. ;  paa  Stedet 
er  Udtalen:  Jordø)  Landsby  med  Skole.  Den  er  Fæstegods  under  Stam- 
huset Taasinge.  —  Paa  Birkholm  (i  Vald.  Jrdb.  Byrkholm)  Landsby  med 
Skole.  Den  er  Fæstegods  under  Grevskabet  Langeland.  Birkholm  og  Hjortø 
have  fælles  Lærer,  der  skiftevis  er    14  Dage  paa  hver  0. 

Drejø  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Sunds-Gudme  Herreders 
Jurisdiktion  (Svendborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Lægedistr., 
6.  Landstings-  og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  3.-Udskrivningskr.'  56. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Baroniet  Lehn,  Bedehuset  paa  Skaarø  ejer  sig  selv. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  ved 
Taarnets  Sydside.  Den  er  oprindl.  opført  1535  af  Øens  13  Gaardmænd  som  et 
„Kapel"  af  Kamp;  i  1.  Halvdel  af  17.  Aarh.  er  den  bleven  udvidet  med  Koret,  der 
har  Kamgavl,  og  Taarnet,  der  har  kamtakkede,  blindingsprydede  Gavle,  ligesom  Skib 
og  Kor  fik  Hvælvinger ;  Taarnrummet,  der  har  rund  Bue  ind  til  Skibet,  har  fladt  Loft, 
ligesom  Vaabenhuset.  Kirken  er  bl.  a.  restaureret  1779  og  1875  (de  to  Aarstal  staa 
paa  Taarnet),  ved  hvilken  sidste  Lejlighed  den  helt  blev  overpudset  med  Cement- 
rapning og  indvendig  malet  blaa  med  hvide  Ribber.  Korbuen  er  flad,  Vinduerne  rund- 
buede. Altertavlen  er  i  Renæssancestil  med  et  Krucifiks  og  et  ret  godt  Billede  (Christus 
med  Kalk  og  Brod).  Godt  udskaaren  Prædikestol  i  Renæssancestil.  Granitdøbefont 
med  et  udhugget  Bispehoved,  paa  muret  Fod.  I  Koret  Ligsten  over  Præsten  Niels 
Christoffersen  Fabricius,  f  1662,  og  Hustru. 

Øerne  have  tidligere  til  Dels  være  bedækkede  af  Skov  og  ere  i  Middelalderen 
blevne  benyttede  til  Jagt  af  Kongerne;  Vald.  Jrdb.  angiver,  at  der  paa  Drejø  var 
Hjorte,  Daadyr  og  Heste,  paa  Skaarø  Hjorte  og  paa  Hjortø  og  Birkholm  Heste ;  paa 
Drejø  siges,  at  der  var  et  Hus,  vel  et  Jagthus.  Efterhaanden  som  Krongodset  solgtes, 
kom  de  ind  under  forskellige  Herskaber;  saaledes  blev  Drejø,  tillige  med  Avernakø, 
1667  skødet  til  Enken  efter  Otte  Krag  til  Egeskov;  1766  blev  den  købt  af  Preben 
Brahe  og  kom  saaledes  under  Hvedholm;  Skaarø  kom  med  Lehnskov  ind  under  Baro- 
niet Lehn;  Hjortø  kom  først  i  2.  Halvdel  af  18.  Aarh.  ind  under  Stamhuset  Taasinge, 
og  Birkholm  lagdes  under  Grevskabet  Langeland,  da  dette  oprettedes  1672. 

Alle  Øerne,  særlig  dog  Birkholm,  ere  ved  Højvande  udsatte  for  Oversvømmelse, 
mod  hvilken  Beboerne  søge  at  beskytte  dem  ved  Diger,  der  tættes  med  Tang.  Men 
i  særligt  haardt  Vejr  blive  disse  Diger  ofte  bortrevne,  og  Øerne  lide  meget,  saaledes 
ved  Stormfloden  14/n  1872  og  10/2  1874.  I  1872  var  Birkholm  helt  oversvømmet, 
saa  at  Beboerne  maatte  redde  sig  op  paa  Lofterne;  Hjortø  var  under  Vand  paa 
16  Td.  Ld.  nær,  og  af  Drejø  stod  4/7  under  Vand;  Digerne,  der  ere  omtr.  7 — 8  F. 
høje,  bleve  overalt  stærkt  beskadigede.    Havet  slikker  efterhaanden  Dele  bort  af  Øerne. 

Paa  den  vestl.  Del  af  Drejø  har  der  ligget  nogle  Skanser,  der  vare  opførte 
mod  Englænderne  1808. 

Drejø  hørte  ind  under  Ærøskjøbing  Menighed  indtil  1535,  da  Øen  fik  sin  egen 
Kirke  og  Præst;  men  da  Kaldet  var  for  ringe  til  at  underholde  en  Præst,  blev  ved 
Kongebrev  af  1555  Skaarø,  der  tidligere  havde  hørt  under  Øster-Skjerninge,  Hjortø, 
før  under  Bjerreby  paa  Taasinge,  og  Birkholm,  før  under  Humble  paa  Langeland, 
henlagte  under  Drejø  Kirke. 

Litt.:  P.  Tom?nerup,  Topographie  over  Dreioe  Sogn,  Odense  1823.  —  A.  Fabricius, 
Drejø  Sogns  Beskr.  og  Hist.,  Kbh.  1882.  —  Se  ogsaa  Saml.  til  Fyens  Hist.  I  S. 
130  fl. 


Sunds  Herred.  —  Drejø  og  Strynø  Sogne.  653 

Strynø  Sogn  bestaar  af  Øerne  Strynø,  omtr.  1000  Td.  Ld.,  og:  Strynø 
Kalv  samt  de  ubeboede  Øer  Vogterholm,  Bondeholm,  Græsholm,  Boddiken, 
Bredholm  og  Grensholm,  alle  liggende  i  Farvandet  mellem  Taasinge,  Ærø 
og  Langeland.  Kirken,  midt  paa  Strynø,  ligger  omtr.  21/4:  Mil  S.  for  Svend- 
borg, 1  Mil  S.  V.  for  Rudkjøbing  og  1  3/4  Mil  0.  N.  0.  for  Ærøskjøbing. 
Jorderne  paa  Strynø,  der  ere  bølgeformede  og  ganske  lave  ved  Kysterne, 
men  højere  i  Midten  (højeste  Punkt  32  F.,  10  M.),  ere  lermuldede;  paa 
Strynø  Kalv  ere  de  mere  grusede,  og  for  at  beskytte  dem  for  Oversvøm- 
melse ere  de  inddigede ;  alle  Udkanterne  benyttes  til  Græsning. 

Fladeindholdet  1896:  1041  Td.  Ld.,  hvoraf  568  besaaede  (deraf  med  Hvede 
58,  Rug  99,  Byg  172,  Havre  80,  Bælgsæd  4,  Blandsæd  til  Modenh.  90,  Grontf.  45, 
Kartofler  18),  Afgræsn.  226,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  146,  Have  20,  Hegn  24,  Sten- 
marker m.  v.  15,  Veje  og  Byggegr.  42  Td.  Kreatur  hold  1893:  98  Heste,  355  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  276  Køer),  572  Faar  og  259  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og 
halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  129  Td.;  2  Selvejergaarde  med  6,  51  Fæstegd.  med 
113,  109  Huse  med  10  Td.  Hrtk.,  over  3/4  i  Fæste  og  Leje.  Befolkningen,  x/2 
1890:  751  (1801:  490,  1840:  594,  1860:  719,  1880:  749),  boede  i  167  Gaarde  og 
Huse;  Erhverv:  12  levede  af  immat.  Virksomh.,  323  af  Jordbrug,  73  af  Fiskeri, 
45  af  Industri,  41  af  Handel,  196  af  Skibsfart,  7  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  45  af 
deres  Midler,  og  9  vare  under  Fattigv.  Fiskeri  og  særlig  Skibsfart  have  stor  Be- 
tydning. 

Paa  Strynø  (i  Vald.  Jrdb.  Stryn)  Strynø  by  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole, 
Lægebolig  og  Fællesmejeri.  Paa  Vestkysten  en  Mølle.  Paa  Østkysten  en  lille 
Baadehavn,  der  nu  skal  udvides.  —  Paa  Strynø  Kalv  (Stryn  calf) 
ligge  3   Gaarde. 

Strynø  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Langelands  Herreders 
Jurisdiktion  (Rudkjøbing),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Langelands 
Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  3.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningkr.' 
87.  Lægd.    Kirken  tilhører  Baroniet  Lehn. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  tresidet  Afslutn.  og  Taarn  mod  V.  Den  er, 
paa  den  nederste  Del  afTaarnet  nær,  opført  fra  nyt  1867  af  Besidderen  af  Baroniet 
Lehn  efter  Tegn.  af  V.  Dahlerup  og  Ove  Petersen  i  Stedet  for  den  lave,  lille  Kirke, 
som  stammede  fra  16.  Aarh.  og  bestod  af  Skib  med  Kor  og  Taarn  mod  V.  samt  en 
Tilbygning,  der  var  tilføjet  af  Joh.  Lehn  til  Hvidkilde.  Kirken  er  opf.  af  gule  Mur- 
sten nærmest  i  romansk  Stil  med  takkede,  blindingssmykkede  Gavle  og  Bjælkeloft. 
Taarnrummet  tjener  som  Vaabenhus.  Af  det  gamle  Inventarium  er  kun  bevaret  den 
i  Renæssancestil  udskaarne  Prædikestol  fra  1618.  Altertavlen  forestiller  Forklarelsen 
paa  Bjærget. 

Strynø  hørte  i  Middelalderen  til  Krongodset  (i  Vald.  Jrdb.  siges,  at  der  var  Hjorte 
og  Heste  paa  den).  Senere  bortsolgtes  den  og  kom  ind  under  Grevsk.  Lange- 
land, under  hvilket  den  var  Fæstegods,  men  i  den  seneste  Tid  er  dette  afhændet.  Den 
udgjorde  tidligere  et  eget  Birk,  der  1855  inddroges  under  Langelands  Sønder  Herreds 
Jurisdiktion. 

Strynø  hørte  fordum  til  Rudkjøbing  Sogn;  men  Bisp  Jens  Andersen  Beldenak 
tillod  Beboerne  at  have  en  egen  Kapellan  (bekræftet  12/6  1518).  Øen  har  da  vistnok 
fra  den  Tid  haft  et  Kapel,  som  dog  foreløbig  blev  ved  at  staa  under  Sognepræsten 
i  Rudkjøbing,  indtil  Peder  Christiernsen  6/12  1529  fik  kgl.  Bekræftelse  paa  „Stryn 
Kirke"  (en  anden  Kilde  siger:  „1587,  da  en  liden  Kirke  paa  Landet  blev  bygt,  fik 
de   kgl.  Tilladelse  til  at  have  deres  egen  Præst"). 

Litt. :  Præsteembedet  paa  S.,  i  Kirkeh.  Saml.  4.  R.  III  Bd.  S.  170  flg.  —  Se  ogsaa 
Saml.  til  Fyens  Hist.  I  S.  128  flg. 


Salling  Herred. 

Sogne: 

Faaborg  Købstads  Landdistrikt,  S.  6jS-  —  Diernisse,  S.  656.  —    Vester-Aaby    S. 

659.   —   Aastrup,  S.  660.   —    Vester- Skjerninge,    S.  66 3.    —    Ulbølle,   S.   664.    

Hundstrup,  S.  663.  —  Brahetrolleborg,  S.  667.  —  Krarup,  S.  671.  —  Herringe, 
S.  672.  —  Gjestelev,  S.  674.  —  Espe,  S.  67 S.  —  Vantinge,  S.  676.  —  Heden,  S. 
677.  —  Allested,  S.  678.  —  Vejle,  S.  678.  —  Nørre-Broby,  S.  680.  —  Sønder- 
Broby,  S.  681.  —  Øster-Hæsinge,  S.  68j-  —  Hillerslev,  S.  686.  —  Vester-Hæ- 
singe,  S.  688.  —  Sandholts  Lyndelse,  S.  689.  —  Jordløse,  S.  691.  —  Haastrup, 
S.  693.  —  Svanninge,  S.  694.  —  Horne,  S.  696.  —  Lyø,  S.  701.  —  Avernakø,  S.  702. 


EUfrlOlfl 


alling  Herred,  det  største  i  Amtet, 
indbefatter  det  sydvestl.  Hjørne  af 
Fyn,  begrænset  mod  0.  af  Sunds 
og  Gudme  Herreder,  mod  N.  og 
V.  af  Odense  Amt  (Aasum,  Odense  og  Baag 
Hrd.)  og  mod  S.  V.  af  Lille  Bælt,  i  hvilket 
Herredet  udsender  Halvøen  Horneland,  som 
mod  S.  begrænser  Helnæs  Bugt.  I  Lille  Bælt 
høre  Øerne  Bjørnø,  Avernakø,  Lyø,  Ilwnø 
m.  fl.  til  Herredet.  Den  største  Udstrækning 
fra  N.  til  S.  er  omtr.  4,  fra  0.  til  V.  3%  Mil. 
1.  Overfladen  er  gennemgaaende  højtliggende  og 
bakket,  navnlig  i  den  sydvestl.  og  vestl. 
Del,  idet  den  S.  561  omtalte  Rygning  her 
mod  V.  ender  i  Lerbjærg,  400  F.  ,  126 
M.,  med  andre  Højdepunkter  som  Kongens 
Høj,  371  F.,  116,5  M. ,  og  Rikelsbjærg, 
355  F.,  111,5  M.,  og  fra  Lerbjærg  udgaar 
Øens  nordvestl.  Hovedvandskel,  i  hvilket 
nær  ved  Vestkysten  nogle  af  Øens  højeste 
Punkter  findes,  nemlig  Trebjærg,  407  F.,  128 
M.,  og  Sandbjærg,  356  F.,  1 1 1 ,5  M.  (de  „fynske  Alper");  ved  Herredets 
Nordvestgrænse  ligger  i  Vandskellet  Synebjærg,  262  F.,  82  M.  Ved  Kysten 
er  der  lavere,  dog  hæver  det  sydvestl.  Vandskel  ude  paa  Horneland  sig  i 
Tostebjærg  til  197  F.,  62  M.  Den  østl.  og  nordl.  Del  af  Herredet  er 
jævnere.  Jorderne  ere  for  en  Del  lerede,  navnlig  paa  Siderne  af  de  store  Bakke- 
strækninger ;  paa  Bankerne  ere  de  sandede  og  mindre  gode.  Af  Vandløbene 
nævnes  Hundstrup  Aa,  der  løber  mod  S.,  og  Odense  Aa,  der  udspringer 
omtr.  midt  i  Herredet,  kommende  fra  Fyns  største  Indsø,  Arreskov  Sø,  6  7  1 


KU648ia 


Salling  Herred.  —  Faaborg  Købstads  Landdistrikt.  65  5 

Td.  Ld.  Navnlig  de  sydl.  og  østl.  Dele  have  Skov  (i  alt  8988  Td.  Ld.). 
Med  Hensyn  til  Frugtbarheden  hører  Herredet  til  de  middelgode  (gnmstl. 
omtr.  10  Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.).  Efter  Opgørelsen  1896  var  Flade- 
indholdet (med  Faaborg  Købstad)  86,010  Td.  Ld.  (8,62  □  Mil,  474,6 
□  Km.).  Landdistrikternes  Ager  og  Engs  Hartk.  samt  halv.  Skovskylds- 
hrtk.  var  (uden  Faaborg)  */i  1895  7950  Td.  Folketallet  var  7a  1890 
i  Landdistr.  23,862  (1801:  13,935,  1840:  19,606,  1860:  21,935,  1880: 
24,040).  I  Herredet  ligger  Købstaden  Faaborg.  I  gejstlig  Henseende  udgør 
det  eet  Provsti  (undt.  Heden,  der  hører  til  Bjærge-Aasum  Hrd.'s,  og  Hundstrup, 
der  hører  til  Sunds  Herreds  Provsti).,  i  verdsl.  Henseende  hører  det  til 
Faaborg  Købstads,  Holstenshus',  Brahetrolleborg  og  Muckadells  Birkers  samt 
Salling  Hrd.'s  Jurisdiktioner.    Samtlige  Sogne  høre  til  Amtets  3.  Forligskreds. 

Salling  Hrd.,  i  Vald.  Jrdb.  kaldet  Salænghæreth,  hørte  fra  1660  til  Nyborg  Amt; 
se  i  øvrigt  S.  565. 

Der  er  i  Herredet  talt  omtr.  275  jordfaste  Oldtidsmonumenter,  deraf  Halvdelen 
Gravhøje,  den  anden  Halvdel  Stengrave,  navnlig  Dyssekamre ;  af  Monumenterne  ere  nu 
dog  henved  130  sløjfede  og  35  mere  eller  mindre  forstyrrede;  73  ere  fredlyste.  Efter 
Monumenternes  og  Oldsagfundenes  Fordeling  synes  Bebyggelsen  at  have  været  ret 
forskellig  i  de  forskellige  Oldtidsafsnit.  Den  ældre  Stenalder  er  væsentlig  kun  repræsen- 
teret ved  Fund  fra  Kystegnene  og  fra  flere  af  Smaaøerne  (saaledes  Ilumø  og  Bjørnø). 
Fundene  fra  den  yngre  Stenalder  haves  i  størst  Antal  fra  den  sydl.  og  til  Dels  den 
midterste  Del,  ligesom  Gravene  (Stengravene)  næsten  alle  forekomme  i  den  sydl.  Del  (i 
Horne  S.  omtr.  60  Stengrave,  i  Diernisse  20,  i  Svanninge  1 2,  i  Aastrup  9,  i  Jordløse  7, 
paa  Lyø  16  og  paa  Avernakø  4).  Gravhøjene,  som  vel  væsentlig  tilhøre  Bronce- 
alderen,  have  en  videre  Udbredelse  end  Stengravene,  men  mangle  dog  ganske  i 
største  Delen  af  Sognene  mod  N.  O.  Fra  Jærnalderen  haves  en  Del  Fund  spredt  i 
Herredet. 

Litt. :  Indberetn.  til  Nationalmuseet  om  antikv.  Undersøgelser  i  S.  Hrd.  af  H. 
Petersen,   J.  E.  Boesen  og  Løffler,   1884—86. 


Faaborg  Købstads  Landdistrikt,  Herredets  mindste  Sogn,  bestaar  af 
Øen  Bjørnø,  der  ligger  1/2  Mil  S.  for  Faaborg  i  Faaborg  Bugts  Munding. 
Den  langagtige  0 ,  der  strækker  sig  fra  N.  V.  til  S.  0. ,  har  bakkede, 
temmelig  højtliggende  Jorder  (Milebjærg,  71  F.,  22  M.).  Jorderne  ere  lerede 
og  frugtbare. 

Fladeindholdet  1896:  262  Td.  Ld.,  hvoraf  159  besaaede  (deraf  med  Hvede  2, 
Rug  33,  Byg  37,  Havre  35,  Blandsæd  til  Modenh.  25,  Grøntf.  19,  Kartofler  5,  andre 
Rodfr.  3),  Afgræsning  32,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  49,  Have  2,  Moser  3,  Kær  og 
Fælleder  5,  Stenmarker  m.  v.  7,  Veje  og  Byggegr.  5  Td.  Kreaturhold  1893:  17 
Heste,  96  Stkr.  Hornkv.  (deraf  58  Køer),  97  Faar  og  27  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  31  Td.;  7  Fæstegaarde  med  [27,  10  Huse  med  3 
Td.  Hrtk.  og  2  jordløse  Huse,  alle  i  Fæste  og  Leje.  Befolkningen,  1/2  1890: 
102  (1801:  46,  1840:  69,  1860:  101,  1880:  118),  boede  i  18  Gaarde  og  Huse;  Er- 
hverv: 2  levede  af  immat.  Virksomh.,  50  af  Jordbrug,  42  af  Fiskeri,  1  af  Industri 
og  7  af  deres  Midler. 

Paa  Øen  Bjørnøby,  paa  Østkysten,  med  Skole,  Mølle,  Landingsbro  og 
Statstelefonstation.    Øen  hører  under  Baroniet  Holstenshus'  Gods. 


656  Svendborg  Amt. 

Landdistriktet,  der  har  Fattigvæsen  fælles  med  Købstaden,  men  sit  eget 
Skolevæsen  og  sit  eget  Distriktsraad,  hører  under  Faaborg  Købstads  Juris- 
diktion, Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Faaborg  Lægedistr.,  6.  Lands- 
tings- og  Amtets  4.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  26.  Lægd. 

Øen  var  opr.  Krongods,  kom  senere  til  Hvedholm,  hvorfra  Anne  Gyldenstierne, 
Jørgen  Brahes  Enke,  skodede  den  1676  til  Forpagteren  paa  Krumstrup,  Bo  Jakobsen. 
Senere  kom  den  atter  under  Kronen,  som  1693  skodede  den  til  Dider.  Schult  til  Findstrup 
(se  Rasmussen  Søkilde,  Holstenshus  og  Nakkebølle,  S.  493). 

Diernisse  Sogn,  Anneks  til  Faaborg  Købstad,  omgives  af  Faaborg 
Købstads  Jorder,  Svanninge,  Brahetrolleborg,  V.-Aaby  og  Aastrup  Sogne 
samt  Lille  Bælt  (Faaborg  Fjord).  Kirken,  noget  mod  N.,  ligger  ontr.  1/2 
Mil  N.  0.  for  Faaborg.  De  bakkede,  højtliggende  Jorder  (Kongens  Høj, 
371  F.,  116,5  M.,  og  Rikelsbjærg,  355  F.,  111,5  M.)  ere  dels  lermuldede, 
dels  sand-  og  grusmuldede.  En  Del  Skov  (Gamle  Dyrehave,  Enemærket, 
Nyhave,  Pipstorn,  Gamle  Kohave,  Prieshave,  Nørresk.).  Paa  Nordgrænsen 
ligger  Øresø,  5  å  6  Td.  Ld.,  paa  Sydvestgrænsen  „Sundet"  (se  S.  580). 
Gennem  Sognets  sydl.  Del  gaa  Landevejen  fra  Faaborg  til  Svendborg  og 
Faaborg-Ringe  Banen. 

Fladeindhold  1896:  3373  Td.  Ld.,  hvoraf  1438  besaaede  (deraf  med  Hvede 
69,  Rug  219,  Byg  373,  Havre  326,  Bælgsæd  32,  Frøavl  o,  Blandsæd  til  Modenh. 
170,  Grøntf.  112,  Kartofler  21,  Sukkerroer  16,  andre  Rodfr.  93),  Afgræsn.  440, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  572,  Have  59,  Skov  604,  ubeplantet  18,  Moser  43,  Kær  og 
Fælleder  47,  Hegn  26,  Stenmarker  m.  m.  5,  Veje  og  Byggegr.  103,  Vandareal  m.  m. 
18  Td.  Kreaturhold  1893:  248  Heste,  1012  Stkr.  Hornkv.  (deraf  651  Køer),  537 
Faar,  516  Svin  og  6  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
1895:  331  Td. ;  4  Selvejergaarde  med  116,  40  Arvefæstegd.  med  137,  11  Fæstegd. 
med  38,  126  Huse  med  39  Td.  Hrtk.  og  11  jordløse  Huse,  1j2  i  Fæste  og  Leje. 
Befolkningen,  %  1890:  967  (1801:581,  1840:  717,  1860:  865,  1880:  1002), 
boede  i  189  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  23  levede  af  immat.  Virksomh.,  592  af 
Jordbrug,  11  af  Gartneri,  4  af  Fiskeri,  164  af  Industri,  20  af  Handel,  3  af  Skibsfart, 
118  af  forsk.  Daglejervirks.,  16  af  deres  Midler,  og  16  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Diernisse  (i  Vald.  Jordb.  Dighærnæs,  1313:  Dyg- 
hærnæs,  1399:  Diernæs,  1464:  Degernes,  o :  det  store  eller  brede  Næs)  med 
Kirke,  Skole,  Diernisse  Hospital  —  opr.  1706  af  Armgard  Sophie  Gabel, 
Enke  efter  Gehejmer.  Diderich  Schult  til  Findstrup,  med  et  Hus  ved  Kirken 
for  6  fattige  —  og  „Baron  Holstens  Hospitaler"  —  opr.  1786  af  Gehejmr., 
Baron  Ad.  Chr.  Holsten  til  Holstenshus,  med  to  Huse  i  Diernisse  og  1 
i  Katterød  for  8  fattige  Familier  fra  Baroniet  —  samt  Teglværk  (Agermose) ; 
Kalleko  med  Faaborg  Vandværk  (se  S.  585);  Katterød  med  Skole,  Hospital 
(se  ovfr.)  og  Jærnbaneholdeplads.  Hovedgaarden  Holstenshus,  Hoved- 
sædet i  Baroniet  af  s.  Navn,  har  395/8  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  samt  til  Skovene 
42 V8  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og  293/8  Td.  Skovskyld,  omtr.  1510  Td.  Ld., 
hvoraf  25  Eng,  910  Skov,  Resten  Ager;  til  Godset  høre  22S1/8  Td.  Hrtk. 
Arvefæstegods  (61  Gaarde  og  7  5  Huse)  og  2075/8  Td.  Hrtk.  Fæstegods 
(34  Gde.,  5  Boelssteder  og  129  Huse),  heri  indbefattet  Lyø  og  Bjørnø. 
Bjørnemosegaard,  ligeledes  under  Baroniet,  har  28x/4  Td.  Hrtk.,  omtr.  232 
Td.  Ld.  (deraf  10  i  Aastrup  S.),  hvoraf  10  Eng,  Resten  Ager.  Barne- 
højgaard, Arvefæste  under  Baroniet,  har  14J/2  Td.  Hrtk.,  125  Td.  Ld., 
hvoraf  10  Eng,  Resten  Ager.  Til  Holstenshus  hører  Helenemølle*).  Desuden 
Findstrup,  Traktørsted,  og  Egelund,  Skovridergaard. 


Til  Baroniet  Holstenshus,  der  indbefatter  Hovedgaardene  Holstenshus  og  Nakkebølle,  Gaarden 
Bjørnemosegd.  samt  Øerne  Bjørne,  Lyø  og  Svelmø  i  Svendborg  Amt  og  Hovedgaarden 
Langesø  i  Odense  Amt,  hore  820  Td.  Hrtk.  af  alle  Slags,  deraf  fri  Jord  171,  indtaget  til  Skov 


Salling  Herred.  —  Diernisse  Sogn. 


657 


Diernisse  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Holstenshus  Birks 
Jurisdiktion  (Faaborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Faaborg  Læge- 
distr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  4.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
1.  Lægd.    Kirken  tilhører  Baroniet  Holstenshus. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet  (udv.  omtr.  42  Al.),  Taarn,  med  Trappehus 
og  pyramideformet  Spir,  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  er  vistnok  opf.  i  Slutn. 
af  Middelalderen;  Materialet,  som  nu  helt  er  dækket  af  Cement,  er  Kamp  og  røde 
Munkesten.    Antagelig   er  Kirken   senere   bleven  overhvælvet  (4  Hvælvinger,  hvoraf 


Holstenshus. 


den  ene  er  Kor),  ligesom  Taarnet  (dog  før  1594),  hvis  overhvælvede  Rum  nu  er 
Gravkapel,  og  Vaabenhuset,  med  fladt  Loft,  ere  tilføjede.  Ved  en  Restauration  1868- 
69  blev  Kirken  til  Dels  ombygget;  Ostgavlen  fik  Kamtakker,  Kirken  overpudsedes, 
og  Spiret  forhøjedes.  Vinduerne  ere  rundbuede.  Den  trefløjede  Altertavle,  med  Male- 
rier (i  Midten  Korsfæstelsen,  paa  Fløjene  Jesu  Daab  og  Opstandelsen),  er  fra  1634, 
Kalken  fra  1598;  udskaaren  Prædikestol  i  Renæssancestil  fra  1.  Halvdel  af  17.  Aarh., 
skænket  af  Jørgen  Schult;  Døbefont  af  Gibs.  Over  Alteret  et  Pulpitur,  hvor  Orgelet 
staar;  paa  Pulpituret  4  gamle,  udskaarne  Helgenfigurer.    I  Kapellet  under  Taarnet, 

— " 

152,  Bøndergods  276,  Kirke-  og  Kongetiende  221  Td.  (Diernisse  Konge-,  Kirke-  og  Præstetiende, 
Lyø  i/2  Konge-  og  Kirketiende,  Ulbølle,  Vigerslev  og  Veflinge  Konge-  og  Kirketiende);  des- 
uden 585  Td.  Hrtk.  Arvefæstegods);  i  Bankaktier  20,000  Kr.,  i  Fideikommiskapitaler  omtr.  628,600 
Kr.  Hovedgaardenes  Jordtilliggende  udgør  1540  Td.  Ld.  foruden  omtr.  2250  Td.  Ld.  Skov. 


Trap:     Danmark   3.  Udg.    III. 


42 


658  Svendborg  Amt. 

der  er  adskilt  fra  Kirken  ved  to  Jærngitterdøre,  med  det  Holstenske  og  Knuthske 
Vaaben,  staa  to  Stenkister  med  Ligene  af  Oberst  Godske  Ditl.  Holsten,  f  1745,  og 
Hustru  Elisabeth  Sophie  Knuth,  f  1742.  Ogsaa  under  Koret  er  der  en,  nu  tilmuret 
Begravelse,  hvori  hvile  Medlemmer  af  Familierne  Banner  og  Schult.  Paa  et  Pulpitur 
i  Kirkens  Vestende  hænger  et  Krucifiks.  I  Vaabenhuset  staar  et  udskaaret  Egetræs- 
skab med  Jærnbeslag. 

Holstenshus,  hvorefter  Baroniet  har  Navn,  hed  tidligere  Findstrup  og  tilhørte  1314 
Gotskalk  Litle,  som  var  en  af  de  Adelsmænd,  der  for  Utroskab  mod  Erik  Menved 
i  det  nævnte  Aar  erklæredes  fredløse.  Blandt  de  senere  Ejere  af  F.  skal  have  været 
Hr.  Anders  Jensen  (Passow),  hvis  Datter  Anne  ægtede  Henning  Walkendorff  og  blev 
Moder  til  Fru  Inger  Walkendorff,  Knud  Urnes,  hvis  Datter  Alhed  Urne  bragte 
Gaarden  til  sin  Ægtefælle  Jørgen  Venstermand,  f  1551.  Sønnen  Knud  Venstermand 
døde  1609  i  Faaborg  efter  at  have  maattet  gaa  fra  Gaarden,  som  derefter  ejedes  af 
Frands  Rantzau  og  Fru  Anne  Rosenkrantz,  deres  Søn  Fr.  R.,  der  1622  solgte  den 
til  sin  Svoger  Mogens  Gyldenstierne,  af  hvem  den  1636  solgtes  til  Jørgen  Schult. 
Efter  sidstnævntes  Død  1652  besad  hans  Enke,  Anna  Margr.  v.  Gotzen,  Gaarden  i 
32  Aar  og  efterlod  den  til  Sønnen,  Gehejmer.  Diderich  S.,  f  1704,  hvorefter  dennes 
Enke  Armgard  Sophie  Gabel  1707  solgte  den  til  Oberstlieutn.  Chr.  Adolph  Holsten, 
falden  i  Slaget  ved  Helsingborg  1710,  hvorefter  F.  tilfaldt  Broderen  Oberst  Godske 
Ditlev  H.  til  Langesø,  f  1745.  Han  oprettede  1723  F.  og  Langesø  til  Stamhuset 
Holstenshus ,  og  hans  Søn,  Gehejmer.  Adam  Chrf.  H.  (f  1801)  fik  under  15/9  1779 
Stamhuset  oprettet  til  Baroniet  Holstenshus.  Baroniet  gik  over  til  hans  ældste  Søn, 
Kmhr.  Ditl.  H.,  f  1824,  dernæst  til  den  anden  Søn,  senere  Admiral  Hans  H.,  f  1849, 
under  hvem  Nakkebølle  blev  købt  1828  og  indlemmet  i  Baroniet.  Han  havde  dog 
allerede  straks  overladt  Styrelsen  af  Godset  til  Sønnen,  senere  Gehejmekonferensr. 
Adam  Chr.,  der  fra  1852  antog  Navnet  Holsten-Charisius,  og  efter  hvis  Død  1879 
Baroniet  gik  over  til  Datteren,  den  nuv.  Besidderinde  Sophie  Magdalene  Baronesse 
Berner-Schilden-Holsten,  Enke  efter  Kmhr.,  Ritmester  G.  A.  Baron  Berner-Schilden- 
Holsten  (f  1889). 

Hovedbygningen  er  opført  af  røde  Munkesten  i  to  Stokv.  med  høj  Kælder 
og  bestaar  af  3  Fløje:  en  Hovedfiøj  i  N.  og  to  mindre  Sidefløje  i  O.  og  V.;  foran 
Hovedfløjens  Sydside  er  der  et  firkantet  Taarn,  hvori  Hovedindgangen  er.  Den  tid- 
ligere Bygning  bestod  ligeledes  af  3,  to  Stokv.  høje,  sammenbyggede  Fløje,  der  laa 
i  Nord,  Vest  og  Syd;  under  den  nordl.  og  vestl.  Fløj  var  der  hvælvede  Kældere.  Ældst 
var  den  vestl.  og  sydl.  Fløj,  der  vare  opførte  1579  af  Bindingsværk  af  Knud  Ven- 
stermand og  hans  Hustru  Fru  Kirstine  Lunge;  man  har  endnu  fra  den  sydl.  Fløj  3 
udskaarne  Bjælkestykker  med  Christi  Monogram,  Bogstaverne  K  W  K  L,  Venstermands 
og  Lunges  Vaaben  og  Aarst.  1579.  Hovedfløjen  mod  N.,  af  Grundmur,  var  derimod  rejst 
1643  af  Jørgen  Schult  og  Fru  Anna  Margr.  v.  Gøtzen  (mulig  har  der  her  staaet  en 
ældre,  af  Kn.  Venstermand  opf.  Bygning),  som  ogsaa  lod  restaurere  den  vestl.  Fløj 
deres  Navne,  Vaabener  og  Aarst.  1643  stod  over  Indgangen).  Aar  1863—68  fore- 
toges under  Ledelse  af  Arkitekt  Haugsted  en  stor  Ombygning,  der  helt  foran- 
drede Bygningens  Karakter:  de  to  Bindingsværksfløje  nedreves,  og  i  Stedet  opførtes 
de  to  nuv.  Sidefløje  mod  V.  og  0.  med  takkede  Gavle,  medens  Hovedfløjen  bevaredes 
som  Mellemparti  mellem  de  nye  Sidefløje,  og  Hovedfacaden  kom  til  at  vende  mod 
S. ;  en  Sten,  der  1723  var  opsat  over  Hovedindgangen  til  Minde  om  Stamhusets  Op- 
rettelse, flyttedes  til  Indermuren  over  Indgangsdøren.  Tillige  nedbrødes  de  gamle  Lader 
og  Stalde,  og  der  opførtes  nye  (Arbejdet  afsluttet  1873).  Endelig  foretoges  1889 
under  Ledelse  af  Arkitekt  M.  Borch  en  ny  Ombygning,  hvorved  navnlig  de  takkede 
Gavle  nedtoges,  og  Taget  blev  afvalmet.  I  Bygningen  findes  flere  udskaarne  Ege- 
træsdøre; nogle  ere  dog  nu  flyttede  til  Nakkebølle.  Bygningen  var  tidligere  om- 
given af  Grave  paa  de  3  Sider,  medens  der  mod  S.  laa  en  Mølledam;  denne  saavel 
som  Gravene  mod  V.  og  O.  ere  endnu  til  Dels  bevarede.  I  den  store  Have,  der 
tidligere  var  i  strengt  gennemført  fransk  Stil,  men  som  nu  for  største  Delen  er 
engelsk,  er  af  Godsets  Beboere  1873  rejst  en  Granitstøtte  til  Minde  om  Ad.  Chrf. 
Holsten-Charisius.  I  den  tilstødende,  omtr.  200  Td.  Ld.  store  Dyrehave  findes  paa 
Emiliehøj  og  Stenhøj  smukke  Udsigtspunkter. 

I  Katterød  har  der  ligget  en  Adelsgaard,  der  ejedes  af  Poul  Stigsen  Hvide,  som 
1505  solgte  den  til  Karl  Bryske,  hvis  Søn  Jørgen  Bryske  1556  skrev  sig  til  Katterød. 

I  Sognet  har  ligget  en  Landsby  Findstrup,  som  helt  nedlagdes  ved  Midten  af 
17.  Aarh.  og  inddroges  under  Findstrupgd.  Lidt  N.  V.  for  Holstenshus'  Hovedbyg- 
ning  ses   endnu  Rester  af  dens  Kirke,    hvis  Fundament  og  lidt  af  Murene  afdæk- 


Salling  Herred.  —  Diernisse  og  Vester- Aaby  Sogne.  659 

kedes  1870—71.  Det  har  været  en  Korskirke  (indv.  34  Al.  lang)  med  Taarn  mod  V.; 
i  Holstenshus'  Have  staar  en  Granitdøbefont  fra  Kirken.  Hvornaar  Kirken  er  bleven 
nedbrudt,  og  om  den  er  bleven  afløst  af  Diernisse  Kirke,  der  maaske  er  opf.  af 
Materialer  fra  den,  vides  ikke  (1416  skænkede  Bisp  Jens  Ovesen  Aflad  til  F.  Kirke ; 
et  Sagn  siger,  at  Kirken  blev  nedreven,  fordi  en  Herremand  eller  Frue  havde  ladet 
en  Hund  begrave  i  Kirken  eller  paa  Kirkegaarden) ;  1525  var  den  i  alt  Fald  for- 
svunden. For  Reformationen  var  Findstrup  et  selvstændigt  Sognekald;  ved  Konge- 
brev af  8/4  1540  bevilgedes  det,  at  Diernisse  efter  den  dav.  Præsts  Død  maatte 
blive  Anneks  til  Faaborg,  og  Findstrup  Præstegaard  kom  1581  ind  under  Findstrupgd. 

I  Sognet  findes  en  Del  fredlyste  Oldtidsmonumenter:  ved  Barnehøjgd.  den  15  F. 
høje  „Barnehøj" ,  i  Gamle  Kohave  3  Langdysser  og  et  Dyssekammer  med  Gang,  i 
Enemærket  en  Runddysse  samt  2  Dyssekamre  (vistnok  oprindl.  hørende  til  en  Lang- 
dysse), og  i  Pipstorn  13  til  Dels  gruppevis  beliggende  Gravhøje,  en  anselig  Lang- 
d}rsse  med  3  Kamre,  samt  3  sammenbyggede  Langdysser  med  i  alt  6  Kamre. 

Litt. :  N.  Rasmussen-Søkilde,  Holstenshus  og  Nakkebølle  med  tilliggende  Sogne  og 
øer,  4  Dele,  Odense  1875—77-78. 

Vester-Aaby  Sogn  omgives  af  Annekset  Aastrup,  Diernisse,  Brahe- 
trolleborg, Krarup,  Hundstrup  og  Ulbølle  Sogne  samt  Lille  Bælt  (Nakke- 
bølle Fjord,  hvoraf  noget  er  inddæmmet).  Kirken,  noget  sydl.,  ligger  omtr. 
lV4Mil  0.  S.  0.  for  Faaborg  og  2  Mil  V.  N.  V.  for  Svendborg.  De  for 
største  Delen  højtliggende  og  bakkede,  kun  mod  S.  jævne  og  side  Jorder 
ere  overvejende  lerede  og  lermuldede,  dog  paa  Bankerne  sandede  og  gru- 
sede. Over  1/5  af  Arealet  er  dækket  af  Skov  (Klostersk.  og  Nyvænge, 
Stenhusløkker,  Torpeløkke,  Bøgebjærg  Sk.  m.  m.).  I  den  sydl.  Del  løbe 
nogle  smaa  Aaer,  deribl.  Hundstrup  Aa,  til  Nakkebølle  Fjord,  i  den  nordl. 
Del  ligger  Brendegaard  Sø,  der  sender  en  Biaa  til  Odense  Aa.  Gennem 
Sognet  gaa  Landevejen  fra  Faaborg  til  Svendborg  og,  i  den  vestl.  Del,  Faa- 
borg-Ringe Banen. 

Fladeindhold  1896:  4125  Td.  Ld.,  hvoraf  1419  besaaede  (deraf  med  Hvede 
55,  Rug  270,  Byg  364,  Havre  314,  Bælgsæd  4,  Frøavl  4,  Blandsæd  til  Modenh.  233, 
Grøntf.  78,  Kartofler  16,  andre  Rodfr.  75,  andre  Handelspl.  5),  Afgræsn.  495,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  801,  Have  55,  Skov  859,  ubeplantet  41,  Moser  13,  Kær  og  Fælleder 
18,  Hegn  22,  Veje  og  Byggegr.  161,  Vandareal  238  Td.  Kreaturhold  1893:  277 
Heste,  1056  Stk.  Hornkvæg  (deraf  700  Køer),  434  Faar,  555  Svin  og  10  Geder.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  335  Td.;  15  Selvejergaarde  med 
139,  41  Arvefæstegd.  med  142,  3  Fæstegd.  med  6,  124  Huse  med  37  Td.  Hrtk.  og 
20  jordløse  Huse;  omtr.  ^  i  Fæste  og  Leje.  Befolkningen,  x\%  1890:  1063  (1801 : 
730,  1840:  889,  1860:  986,  1880:  1050),  boede  i  200  Gaarde  og  Huse ;  Erhverv: 
64  levede  af  immat.  Virksomhed,  538  af  Jordbr.,  8  af  Gartneri,  229  af  Industri,  29  af 
Handel,  12  af  Skibsfart,  107  af  forsk.  Daglejervirks.,  56  af  deres  Midler,  og  20  vare 
under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Vester-Aaby,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  Baron  Holstens  Hospital  (opr.  1794  af  Gehejmer.,  Baron  Ad. 
Chrf.  Holsten,  f  1801,  til  8  fattige  Familier  fra  Baroniet),  Fattiggaard  for 
V.-Aaby- Aastrup  Kommune  (opf.  1872,  Plads  for  30  Lemmer),  Forsamlingshus 
(opf.  1886),  Maskinfabrik,  Andelsmejeri,  Skibsbyggeri  og  Telefonstation; 
Pejrup  (gml.  Form :  Porjupe,  Perrup,  Pegerup)  med  Skole  og  Jærnbane-  og 
Telegrafstation.  Udskibningsstedet  Fjellebroen  med  Havn  (81/2  F.  Vand), 
Toldassistentstation,  Skibsbyggeri,  Kro,  Købmandsforretn.  og  Telefonstation. 
Øksnehave  Huse.  Hovedgaarden  Brendegaard,  under  Baroniet  Brahe- 
trolleborg (se  S.  668),  har  34V8  Td.  Hrtk.,  omtr.  357  Td.  Ld.,  hvoraf 
57  Eng,  Resten  Ager.  Pilegaard,  sammen  med  Lindvads  Mølle  (Vejr-  og 
Vandmølle),  har  28  Td.  Hrtk.,  234  Td.  Ld.,  hvoraf  24  Eng,  13  Skov, 
Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  10  Fæste-  og  Lejehuse.  Præstegaarden: 
12  Td.  Hrtk.    Skovriderboligen  Ditlevslyst. 

42* 


660  Svendborg  Amt. 

V.-Aaby  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Holstenshus' 
Birks  Jurisdiktion  (Faaborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Faaborg 
Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  4.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
2.  Lægd.    Kirken  tilhører  Baroniet  Brahetrolleborg. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Afslutning,  Taarn  mod  V.  og  Korsfløje 
mod  N.  og  S.  Af  den  oprindelige,  fra  den  ældre  Middelalder  stammende  Kirke,  der 
bestod  af  Skib,  Kor  og  Apsis,  opf.  af  raa  Kamp,  med  profileret  Sokkel  og  Dør- 
og  Vinduesindfatninger  af  Fraadsten,  staar  nu  tilbage  kun  Skibets  vestl.  Del.  Rester 
af  de  oprindelige  Vinduer  og  Døre  kunne  skimtes.  Senere  i  Middelalderen  forlængede 
man  Langhuset  mod  V.,  nedbrød  Kor  og  Apsis  og  opførte  en  lige  Ostvæg;  Side- 
murene opførtes  væsentlig  af  raa  Kamp,  Gavlene  af  Munkesten.  Omtr.  samtidig 
overhvælvedes  Kirken.  Fra  en  lidt  senere  Tid,  men  dog  endnu  fra  Middelalderen, 
skriver  sig  den  nordl.  Tilbygning,  der  oprindl.  var  et  Kapel.  1591 — 98  opførtes  det 
nuv.  Taarn,  der  afløste  det  ældre  „med  Træværk  paa" ;  ifl.  Indskrift  blev  det  repa- 
reret 1765  af  Chr.  Ditl.  Reventlow.  1842  blev  et  Vaabenhus,  mod  S.,  nedbrudt,  den 
sy  dl.  Korsfløj  opført  og  Kapellet  mod  N.  indrettet  til  Korsfløj.  Skibet  har  3,  Koret 
1  og  hver  af  Korsfløjene  1  Hvælving;  Taarnrummet  tjener  til  Vaabenhus.  Under 
Koret  findes  tilmurede  Begravelser.  Kirken  blev  restaureret  1840 — 42  (indviet  27/n 
1842).  Altertavlen  (Simeon  og  Anna  i  Templet)  er  malet  af  A.  Thomsen  1840.  Paa 
Kalken  staar  Manderup  Brahes  og  Birgitte  Trolles  Navnetræk  samt  Aarst.  1677.  Ny, 
jærnstøbt  Døbefont.  (Den  oprindelige,  romanske  Granitdøbefont  findes  i  Præstegaards- 
haven).  Ny  Prædikestol.  Orgel  fra  1898.  Den  ene  Klokke  er  fra  1501.  Malmlyse- 
krone, skænket  1709  af  Friherreinde  Anna  Catharina  Walkendorff,  Fr.  Trolles  Enke. 
I  Koret  en  Series  pastorum. 

Brendegaard  blev  oprettet  1588  af  Henrik  Rantzau  af  to  store  Skovgaarde, 
Brendegaard  og  Røjlegaard,  hvortil  100  Aar  senere  blev  lagt  en  Del  af  Byen  Nybo. 
Den  har  siden  da  været  forenet  med  Rantzausholm  og  siden  1672  hørt  under  Baro- 
niet Brahetrolleborg.   —   Hovedbygningen  er  opf.  omtr  1880. 

Pilegaard  var  tidligere  en  Hovedgaard  og  tilhørte  1358  Niels  Jakobsen  Ruth, 
1574  Henning  Venstermand,  ved  hvis  Død  1581  den  tilfaldt  hans  Søster  Anne,  g.  m. 
Godske  Brockenhuus,  f  1589.  Gaarden  kaldtes  nu  Leiholm.  Da  alle  Godskes  Børn 
døde  ugifte,  kom  Gaarden  under  Nakkebølle  til  1651,  da  Falk  Gøye  solgte  den  til 
Fru  Anne  Margr.  v.  Gøtzen  paa  Findstrup,  hvis  Svigersøn  Niels  Banner  1663  lagde 
den  under  Rødkilde.  En  af  hans  Kreditorer  Simon  Fock  i  Hamburg  overtog  1667 
begge  Gaardene,  men  fra  ham  kom  L.  for  Skatterestancer  til  Kronen  og  blev  udlagt 
til  Ryttergods.  1717  købtes  den  af  Herredsskriver  Niels  Hansen  Krogstrup,  der 
1739  solgte  den  til  Enkehertuginde  Dorothea  Christiane,  der  overlod  den  til  Kmjkr. 
Philip  Ernst  v.  Schleppegrell,  der  1743  lod  den  stille  til  Auktion.  Den  blev  da  til- 
slaaet  Præsten  i  Nørre-Broby  Mikkel  Clausen  (Mules)  Enke,  ved  hvis  Dattersøn, 
Mikkel  Andersen  Pilegaards  Død  1790  den  paany  blev  købt  til  Nakkebølle  for  8600 
Rd. ;  8  Aar  senere  kostede  den  uden  Besætning  14,860  Rd.  og  var  saa  i  Agent 
Jørgen  Plougs  Slægt  til  1823,  da  Forpagter  Dines  Peter  Lemming  købte  den  for 
10,400  Rd.  uden  Besætning;  1866  købte  Moller  C.  Feldthusen  L.  for  47,500  Rd.  uden 
Besætning. 

Ved  Vester-Aaby  ligger  et  fredlyst  Dyssekammer. 

Litt:  se  under  Diernisse  Sogn.  —  Se  ogsaa  Aarb.  for  d.  Kulturhist.  1894  S. 
177  flg.,  og  Kirkeh.  Saml.  2.  R.  VI  Bd.  S.  335  flg. 

Aastrup  Sogn,  Anneks  til  V.-Aaby  Sogn,  omgives  af  dette  og  Dier- 
nisse Sogn  samt  Lille  Bælt.  Til  Sognet  høre  Store  og  Lille  Svelmø  samt 
Kidholm,  de  to  sidste  ubeboede.  Kirken,  mod  N. ,  ligger  omtr.  1  Mil 
0.  S.  0.  for  Faaborg  og  2x/4  Mil  V.  N.  V.  for  Svendborg.  De  noget  højt- 
liggende og  bakkede  Jorder  ere  ler-  og  sandmuldede.  Nogen  Skov  (Ene- 
mærket, Dyrehave).  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Faaborg  til  Svendborg. 

Fladeindholdet  1896:  2214  Td.  Ld.,  hvoraf  1010  besaaede  (deraf  med  Hvede 
45,  Rug  168,  Byg  278,  Havre  205,  Bælgsæd  6,  Frøavl  13,  Blandsæd  til  Modenh. 
164,  Grontf.  62,  Kartofler  15,  andre  Rodfr.  50,  Handelspl.  4),  Afgræsn.  408,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  434,  Have  30,  Skov  93,  Moser  16,  Kær  og  Fælleder  109,  Hegn  6, 
Stenmarker  m.  m.  31,  Veje  og  Byggegr.  69,  Vandareal  m.  m.  7  Td.    Kreatur  hold 


Salling  Herred.  —  Vester- Aaby  og  Aastrup  Sogne.  661 

1893:  202  Heste,  920  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  587  Køer),  432  Faar,  472  Svin  og  2 
Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  249  Td.;  4  Selvejer- 
gaarde med  65,  35  Arvefæstegd.  med  143,  5  Fæstegd.  med  16,  56  Huse  med  25  Td. 
Hrtk.  og  7  jordløse  Huse  (2/3  i  Fæste  og  Leje).  Befolkningen,  x/2  1890:  601 
(1801:  347,  1840:  467,  1860:  528,  1880:  603),  boede  i  113  Gaarde  og  Huse;  Er- 
hverv: 8  levede  af  immat.  Virksomhed,  439  af  Jordbr.,  2  af  Gartneri,  11  af  Fiskeri, 
98  af  Industri,  9  af  Handel,  13  af  Skibsfart,  20  af  deres  Midler,  og  1  var  under 
Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Aastrup,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Skole,  Forsamlingshus 
(opf.  1893)  og  Andelsmejeri.  Nab  og  Dyvskrog,  Huse.  Hovedgaarden 
Nakkebølle,  under  Baroniet  Holstenshus  (se  S.  656),  har  78  Td.  Hrtk.,  omtr. 
700  Td.  Ld.,  hvoraf  164  Eng,  90  Skov,  Resten  Ager;  til  Godset  høre 
af  Fæstegods  38*/4  (5  Gaarde  og  43  Huse)  og  af  Arvefæstegods  1803/4 
Td.  Hrtk.  (44  Gaarde  og  48  Huse) ;  saavel  Hovedgaardens  Jorder  som 
Bøndergodset  ligge  dels  i  Aastrup,  dels  i  V.-Aaby  Sogne.  Til  Bøndergodset 
hører  Øen  Svelmø,  omtr.   48  Td.  Ld.,  med  3  Fæstegaarde. 

Aastrup  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  Salling 
Hrd.'s  Jurisdiktion  (Faaborg)  og  i  øvrigt  under  de  samme  Distrikter,  Lands- 
og  Folketingskr.  som  Hovedsognet,  samt  under  3.  Udskrivningskr.'  28.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Baroniet  Brahetrolleborg. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Afslutning,  Taarn  mod  V.,  Vaabenhus 
mod  N.  og  Kapel  ved  Korets  Sydside.  Kirken,  der  er  opført  i  den  ældre  Middel- 
alder, bestod  oprindl.  af  Skib  og  Kor,  opførte  af  raa  Kamp.  Rester  af  et  Vindue 
og  af  Syddøren  kunne  spores.  Ved  Slutn.  af  Middelalderen  blev  Skibet  forlænget 
mod  V.,  Koret  nedbrudt  og  Kirken  forlænget  mod  O.,  samt  overhvælvet.  Noget 
senere,  omtr.  1550,  blev  Taarnet,  hvis  overhvælvede  Underrum  aabner  sig  ind  ti 
Skibet  med  en  Spidsbue,  tilføjet.  Samtidig  tilføjedes  Vaabenhuset,  og  Eiler  Brocken- 
huus lod  opføre  det  hvælvede  Kapel.  Den  samme  lod  1594  Taarnet  forhøje  og  for- 
syne med  Spir.  1765  lod  Grev  Chr.  Ditlev  Reventlow,  ifølge  Indskrift  paa  Taarnet. 
nogle  Bygningsarbejder  udføre.  1852  er  Taarnet  delvis  ommuret  og  forsynet  med 
Renæssancegavle.  Alterbilledet  (Gangen  til  Golgatha)  er  malet  af  Roed.  Romansk 
Granitdøbefont  med  rige  Ornamenter  og  Indskriften:  Hvicmanne  me  fecit.  Prædike- 
stolen er  ny.  Ligsten  over  Jakob  Brockenhuus,  f  1577,  og  Hustru  Susanne  Bølle, 
f  1569  (Portrætfigurer),  over  Eiler  Bølle  til  Nakkebølle,  f  1535  (ifl.  Gravskriften: 
1534),  over  Claus  Eriksen  til  Kindholm,  f  1541,  over  Eiler  Brockenhuus,  f  omtr.  1602, 
hans  første  Hustru  Berte  Friis,  f  1582,  og  to  Døtre,  hans  anden  Hustru  Anne 
Bille,  f  1640,  med  fire  Børn  (den  meget  anselige  Sten,  med  Portrætfigurer,  er  opsat 
1589);  der  er  tilmurede  Begravelser  under  Koret  og  Kapellet,  hvori  hvile  bl.  a.  flere 
Ejere  af  Nakkebølle.  I  Taarnets  Underrum  er  indrettet  en  Begravelse,  hvori  staa  3 
Sandstenskister  med  Ligene  af  Sophie  Amalie  Sehested,  Enke  efter  Oberstlieutn. 
Cicignon,  f  1793,  Johan  Fr.  Cicignon,  f  1764,  Erica  Christina  Holck,  Cicignons 
første  Hustru,  f  1741.  Over  Kisterne  en  Mindetavle  med  Cicignons  Fødsels-  og  Døds- 
aar  etc.  fra  1804,  opsat  af  hans  Datter. 

Nakkebølle  ejedes  alt  tidlig  af  Familien  Bølle,  nemlig  Mads  Andersen  1463,  Sønne- 
sønnen Eiler  Eriksen,  f  1535,  hvis  Datter  Susanne  var  gift  med  Claus  Eriksen  Ravens- 
berg  (Slippeslot)  og  senere  med  Jakob  Brockenhuus  til  Damsbo  (f  1577).  Hans  Søn 
Eiler  B.  var  den  følgende  Ejer.  N.  ejedes  derefter  af  hans  Datter  af  1.  Ægteskab 
Susanne  Brockenhuus,  der  ægtede  Markvard  Bille,  f  1631,  som  ved  Eiler  Brocken- 
huus' Død  omtr.  1602  fik  Part  i  N.  (den  anden  Part  beholdt  Fru  Anne  Bille,  Eiler 
Brockenhuus'  2.  Hustru,  til  sin  Død),  og  da  hans  Søn  Eiler  Bille  døde  ugift  1649  efter 
at  have  frasolgt  eller  pantsat  meget  af  Gaardens  Tilliggende,  tilfaldt  N.  Svogeren 
Falk  Gøye,  efter  hvis  Død  1653  den  blev  solgt  til  Niels  Krabbe  til  Skjellinge  i 
Skaane.  Han  døde  1663,  hvorpaa  N.  blev  delt  mellem  hans  to  Døtre  og  deres 
Mænd,  Etatsraaderne  Herluf  Trolle  og  Johan  Monrad;  førstnævntes  Søn  Etatsr. 
Børge  T.  forenede  1706  begge  Parter,  men  bestyrede  sine  Ejendomme  saa  slet,  at 
han  maatte  sælge  alt  og  forlade  Landet  (f  1739).  N.  købtes  1732  paa  Auktion  af  Joh. 
Lehn  til  Hvidkilde  for  35,000  Rd.;  han  solgte  den  1741  til  Oberstlieutn.  Joh.  Fr. 
Cicignon,  f  1764,  hvis  Enke  (f  1793)  og  Datter,  g.  m.  Fr.  Chr.  Skeel  til  Mullerup 
(f  1798),  beholdt  den  til  1815,  da  den  efter  Datterens  Død  solgtes  for  358,000  Rd.  til 


662 


Svendborg  Amt. 


Godsejer  Fr.  Chr.  Wamberg  til  Lojtved,  der  imidlertid  ikke  kunde  udrede  Købesummen, 
skønt  han  ødelagde  Skovene.  Gaarden  blev  derefter  ved  Auktion  1821  tilslaaet  G.  A. 
van  Deurs  for  83,500  Rd.,  der  foretog  en  fortrinlig  Udskiftning,  men  heller  ikke  kunde 
klare  sin  Gæld,  og  ved  Auktion  solgtes  den  for  78,500  Rd.  til  Baron  Hans  v. 
Holsten  til  Holstenshus,  der  indlemmede  den  i  Baroniet  ifl.  kgl.  Bevilling  af  10/9  1827. 
Den  nuv.  Hovedbygning  er  opført  paa  en  i  en  So  fremspringende  Landtunge 


Nakkebølle. 

(„Nakke"),  som  afsondredes  fra  fast  Land  ved  Grave  mod  N.  og  Q.\  omkring 
Borggaarden  blev  der  trukket  en  Ringgrav.  Borggaarden  bestaar  af  3  Fløje,  en 
Hovedfløj  mod  S.  og  to  Sidefløje  mod  ø.  og  V.  Hovedfløjen,  hvis  Ydre  i  det  hele 
er  godt  bevaret,  og  som  giver  et  karakteristisk  Billede  af  Tidens  Ridderborge,  er 
opfort  1559  af  rode  Munkesten  (med  en  Murtykkelse  af  3—5  F.)  i  Blokskifte  paa 
en  Kampestenssokkel  og  bestaar  foruden  af  hvælvede  Kældere  af  to  Stokv.  og  et 
øverste  Halvstokv. ;  paa  hvert  af  Hjørnerne  mod  S.  er  der  et  firkantet  Taarn  og  midt 


Salling  Herred.  —  Aastrup  og   Vester-Skjerninge  Sogne.  663 

paa  Nordsiden  et  firkantet  Trappetaarn.  Over  1.  Stokv.  springer  Muren  helt  rundt  en 
halv  Sten  frem,  hvilende  paa  smaa,  flade  Buer,  der  bæres  af  Sandstenskonsoller;  over 
2.  Stokv.  krager  Muren  een  Sten  ud,  og  her  hvile  Buerne  paa  hugne  Kampesten.  Her  ses 
Skoldehuller  og  nu  for  det  meste  blindede  Skydeskaar.  Alle  Vinduerne  ere  fladbuede. 
Paa  Østsiden  af  Trappetaarnet  er  Hovedindgangen,  med  en  Sandstensportal  i  Renæs- 
sancestil med  Fronton  foroven,  hvori  en  Indskrift,  der  mælder,  at  Huset  er  bygget 
1559  af  Jak.  Brockenhuus,  og  Brockenhuusernes  og  Bøllernes  Vaabener;  Døren,  der 
er  af  Egeplanker  med  talrige  Jærnnagler,  er  den  oprindelige;  paa  Indersiden  findes 
den  gamle,  endnu  benyttede  Forskudsbom.  Ruminddelingen  i  1.  Stokv.  er  vistnok 
væsentlig  den  oprindelige;  2.  Stokv.  optoges  helt  af  Riddersalen,  men  denne  er  nu 
afskildret  i  flere  Rum;  for  hver  af  dens  to  Ender  staar  en  gammel  Sandstenskamin. 
I  Kælderen  findes  en  oprindelig  Brønd.  I  de  to  Hjørnetaarne,  hvis  Gavle  sikkert 
fra  først  have  været  halvrunde  eller  takkede,  men  i  1880'erne  ere  ombyttede  med  Re- 
næssancegavle (Arkitekt  Haugsted),  dækkes  1.  Stokv.  af  oprindelige  Kuppelhvælvinger, 
2.  Stokv.  af  Bjælkeloft,  af  hvilke  dog  kun  det  i  det  sydvestl.  Taarn  er  oprindeligt, 
med  udskaarne  Knægte  under  Bjælkernes  Ender.  Den  sydøstl.  Taarnkælder  har 
været  Borgfængsel.  Af  de  to,  noget  yngre  Sidefløje,  i  eet  Stokv.,  er  den  østl.  og 
ældste  af  Grundmur  og  sammenbygget  med  Hovedfløjen  (under  den  sydl.  Del  har 
Kælderen  Krydshvælvinger);  den  vestl.  Sidefløj  er  af  Bindingsværk.  De  nye  Lade- 
bygninger ligge  paa  den  anden  Side  af  Ringgraven  O.  og  S.  0.  for  Hovedbygningen 
(se  F.  Beckett,  Renæss.  og  Kunstens  Hist.  S.  61,  J.  Nielsen  og  Fussing,  Opmaaln. 
og  Tegn.,  i  Kunstakademiet,  og  111.  Tid.  8/8  1897). 

Ved  Udkanten  af  Skoven  Enemærket  ligger  det  fredlyste  Voldsted  „Herregaards- 
holmen"  —  en  oval  Banke,  omtr.  60  F.  lang  og  27  F.  bred,  omgiven  af  en  Grav,  der 
ved  en  smal  Rende  har  staaet  i  Forbindelse  med  Fjorden;  uden  om  Graven  er  der 
en  Højning  — ,  hvor  det  ældre  Nakkebølle,  der  blev  ødelagt  1534  i  Grevens  Fejde, 
skal  have  ligget;  baade  paa  Banken  og  i  Graven  er  der  truffet  Murstensbrokker. 
Et  andet,  ogsaa  af  Grave  omgivet  Voldsted,  i  Hønsemosen  N.  for  den  nuv.  Hoved- 
bygning, mulig  Levning  af  et  endnu  ældre  Nakkebølle,  blev  omdannet  til  Pløjeland 
ved  Midten  af  19.  Aarh.,  ved  hvilken  Lejlighed  man  opbrød  Grunden  til  en  firkantet 
Bygning. 

Lensbesidderen  lod  1866 — 70  omtr.  llOTd.  Ld.  af  Nakkebølle  Fjord  inddæmme 
med  en  Bekostning  af  36,708  Rd.;  ved  Stormfloden  13/n  1872  gennembrødes  Dæm- 
ningen, og  Udbedringen  kostede  omtr.  8000  Kr. 

Litt. :  se  under  Diernisse  Sogn. 

Vester-Skjerninge  Sogn  omgives  af  Annekset  Ulbølle,  Hundstrup  Sogn 
og  Sunds  Hrd.  (Ollerup  og  Ø.-Skjeminge  S.)  samt  Lille  Bælt.  Kirken,  mod 
0.,  ligger  omtr.  l3/4  Mil  0.  S.  0.  for  Faaborg  og  l1/*  Mil  V.  N.  V.  for 
Svendborg.  De  noget  højtliggende,  mod  Kysten  skraanende  Jorder  ere  dels 
ler-,  dels  sandmuldede.  Rønnekjær  Skov.  Paa  en  Del  af  Østgrænsen  løber 
Syltemade  Aa.    Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Faaborg  til  Svendborg. 

Fladeindholdet  1896:  1922  Td.  Ld.,  hvoraf  1016  besaaede  (deraf  med  Hvede 
42,  Rug  171,  Byg  232,  Havre  216,  Bælgsæd  6,  Blandsæd  til  Modenh.  169,  Grøntf. 
110,  Kartofler  10,  andre  Rodfrugter  57),  Afgræsn.  273,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
418,  Have  36,  Skov  87,  Moser  og  Kær  3,  Hegn  24,  Veje  og  Byggegr.  54,  Vandareal 
m.  m.  10  Td.  Kreaturhold  1893:  200  Heste,  733  Stkr.  flornkv.  (deraf  505  Køer), 
253  Faar,  276  Svin  og  3  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
1895:  231  Td.;  48  Selvejergaarde  med  191,  og  141  Huse  med  40  Td.  Hrtk.  Be- 
folkningen, V2  1890:  926  (1801:  459,  1840:  823,  1860:  930,  1880:  1043),  boede 
i  191  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  50  levede  af  immat.  Virksomh.,  498  af  Jordbr., 
19  af  Fiskeri,  234  af  Industri,  60  af  Handel,  5  af  Skibsfart,  17  af  forsk.  Daglejer- 
virks.,  23  af  deres  Midler,  og  20  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Vester-Skjerninge,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  Forskole,  Friskole  —  Fattiggaarden  for  V.-Skjerninge-Ulbølle  Kommune 
(opf.  1864,  Plads  for  33  Lemmer)  er  nedbrudt  1898  og  Grunden  lagt  ind 
under  Kirkegaarden  — ,  Sophie  Krags  Hospital  (opr.  17  78  af  Sophie  Juel, 
Enke  efter  Etatsr.  N.  Krag ,  med  et  Hus  ved  Kirken  til  4  Kvinder  af 
Skjoldemose  Gods  og  2000  Rd.),  Apotek,  Lægebolig,  Købmandsforretn.,  Mølle, 


664  Svendborg  Amt. 

Kro,  flere  Haandværkere  samt  Telegrafstation  og  Postekspedition.  Noget  S. 
for  Byen  Søtidermark  Biskole.  Bukkebjærg  Huse.  Præslegaarden  har  14 
Td.  Hrtk.,  108  Td.  Ld.,  hvoraf  97  Ager,  2  Have,  Resten  Byggepl.,  Mose 
og  Krat.  Desuden  Skjerningegd.,  Bernekildegd.,  Bisgd.,  Bøjlsgd.,  Lind- 
holm (tilhører  Forfatteren  Peder  Møller)  m.  m.,  samt    Vestermølle. 

V. -Skjerninge  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Salling 
Hrd.'s  Jurisdiktion  (Faaborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Faaborg 
Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  4.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
32.  Lægd.    Kirken  er  i  Privateje. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S. 
Taarnet,  fra  Middelalderens  Slutn.,  synes  at  være  det  ældste  Parti  af  Kirken.  Det 
er  opført  af  raa  Kamp  og  rade  Munkesten;  Underrummet  er  overhvælvet.  Skibet 
synes  oprindl.  opfort  i  den  gotiske  Periode  af  raa  Kamp,  men  er  senere  blevet  ned- 
brudt, og  kun  en  Dæksten  med  Relieffer  fra  den  ene  Dør  er  nu  tilbage.  Det  nuv. 
Langhus  er  opf.  af  raa  Kamp  og  Mursten  samt  overhvælvet.  Korbuen  er  rund, 
Taambuen  spids.  Vaabenhuset,  af  raa  Kamp  og  Mursten,  skriver  sig  vist  fra  samme 
Tid  som  Kirkens  Hvælvinger  (omtr.  Midten  af  16.  Aarh.).  Alterbilledet  (Christus  i 
Getsemane)  er  malet  af  C.  V.  Eckersberg  1817.  Oblatæsken  og  Berettelseskalken 
(den  sidste  med  Aarst.  1667)  ere  1698  skænkede  af  Præsten  Chrf.  Wielandt.  Døbe- 
fontens Kumme,  af  Granit,  er  fra  den  romanske  Tid.  Prædikestol  fra  Slutn.  af  18. 
Aarh.  Under  Mandfolkestolene  en  Ligsten  over  Gartner  Chr.  Rasmussen  Voigt, 
f  1768,  og  Hustru. 

I  V.-Skjerninge  grundlagde  Digteren  Mads  Hansen  (f  1880)  i  Forbindelse  med 
Anton  Nielsen  en  Folkehøjskole  1868,  som  han  senere  solgte  til  Anton  Nielsen, 
hvorefter  den  flyttedes  til  Ollerup  (se  S.  636).  —  I  V.-Skjerninge  er  1885  rejst  et 
Mindesmærke  (en  8  F.  høj  Granitsten  med  Broncebuste)  for  Mads  Hansen. 

Ulbølle  Sogn,    Anneks   til  V.-Skjerninge,  omgives   af  dette,  Hundstrup 

og  V.-Aaby  Sogne  samt  Lille  Bælt.     Kirken,  noget  østl.,  ligger  omtr.   l1^ 

Mil   0.  S.  0.  for   Faaborg    og    ligesaa   langt    V.  N.  V.    for    Svendborg.     De 

noget  højtliggende,  mod  Kysten  skraanende  Jorder  ere  lermuldede.    I  Sognet 

findes  jærnholdige   Kilder.     Nordgrænsen    dannes    af   Spangebæk.     Gennem 

Sognet  gaar  Landevejen  fra  Faaborg  til  Svendborg. 

Fladeindholdet  1896:  2289  Td.  Ld.,  hvoraf  1192  besaaede  (deraf  med  Hvede  63, 
Rug  218,  Byg  285,  Havre  267,  Bælgsæd  6,  Blands.  til  Modenh.  161,  Grøntf.  70,  Kartofl. 
16,  andre  Rodfr.  101,  andre  Handelspl.  4),  Afgræsn.  363,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
527,  Have  43,  Skov  37,  Kær  og  Fælleder  15,  Hegn  34,  Veje  og  Byggegr.  63,  Vand- 
areal m.  m.  13  Td.  Kreaturhold  1893:  232  Heste,  1011  Stkr.  Hornkv.  (deraf  653 
Køer),  184  Faar  og  390  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
1895:  291  Td.;  41  Selvejergaarde  med  226,  9  Fæstegd.  med  16  og  132  Huse  med  49 
Td.  Hrtk.  Befolkningen,  */,  1890:  930  (1801:  617,  1840:  790,  1860:  880, 
1880:  910),  boede  i  185  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  18  levede  af  immat.  Virksomh., 
591  af  Jordbrug,  15  af  Fiskeri,  183  af  Industri,  30  af  Handel,  31  af  Skibsfart,  17 
af  forsk.  Daglejervirks.,  og  45  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Ulbølle  (Ullebølle)  med  Kirke,  Skole  (2  Bygninger 
med  2  Lærere),  Forskole,  Forsamlingshus  (opf.  1890),  Lægebolig,  Mølle 
med  Bageri,  3  Købmandsforretn.  og  Andelsmejeri;  Stratidhuse.  Lillemark. 
med  Forskole,  og  Langemark,  Gde.  og  Huse.  Hovedgaarden  Rødkilde, 
med  Gaardene  Margrethesminde  og  Ringsgaarden,  har  omtr.  92  Td.  Hrtk. 
(deraf  Margrethesminde  23  og  Ringsgaarden  13),  850  Td.  Ld.,  hvoraf  20 
Eng,  omtr.  200  Skov  (mest  i  Hundstrup  S.),  Resten  Ager;  til  Gaarden 
høre   25   Fæstehuse    med    omtr.    20  Td.  Ld.    Desuden  Rødkilde  Vandmølle. 

Ulbølle  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  de  samme 
Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  under  3.  Udskrivningskr.' 
31.  Lægd.    Kirken  tilhører  Baroniet  Holstenshus. 


Salling  Herred.  —  Vester-Skjerninge,  Ulbølle  og  Hundstrup  Sogne.       665 

Kirken,  beliggende  paa  en  Bakke,  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet  og  Taarn 
mod  N.  Langhuset  er  opført  af  Kamp  og  er  overhvælvet.  Der  spores  en  tilmuret 
Dør  og  nogle  Vinduer.  Taarnet,  af  raa  Kamp  og  Mursten,  har  fladt  Bræddeloft. 
Hele  Bygningen  synes  at  skrive  sig  fra  1.  Halvdel  af  16.  Aarh. ;  Taarnet  er  vistnok 
lidt  yngre  end  Langhuset.  Alterbilledet  (Christus  velsignende  de  smaa  Børn)  er  malet 
af  Otto  Bache  1872.  Paa  Kalken  staar  Margret  Friis  Henriks  Datter,  1575,  samt 
Egern-Friisernes  og  Bildernes  Vaabener.  Malmstøbte  Alterstager  fra  1579  med  Ulfeld- 
ernes  og  Hvidernes  Vaabener.  Romansk  Granitdøbefont  med  4  Menneskehoveder, 
to  Løvekroppe  med  fælles  Hoved  og  Ornamentbaand.  Prædikestolen  er  et  ualmin- 
delig rigt  og  dygtigt  udført  Snitværk  fra  Renæssancen,  med  Indskriften :  Gregorius 
Canutius  Kragius  1650.  I  Kirken  Ligsten  over  Claus  Ulfeld  til  Rødkilde,  f  1566,  og 
Hustru  Margrethe  Hvide  (Portrætfigurer),  over  Jesper  Friis,  f  1588,  og  Hustru  Anne 
Hvide,  f  1577,  (Portrætfigurer),  over  Knud  Hvide  til  Rødkilde,  f  1537,  og  Hustru 
Kirsten  Tidemandsdatter,  f  1562,  samt  to  Børn  (Portrætfigurer),  over  Jakob  Hvide 
til  Rødkilde,  f  1563  (Portrætfigur  af  ham  og  Hustru),  over  Jomfru  Margrethe  Friis- 
datter, f  1562' (Portrætfigur).  Paa  Skibets  Væg  en  Kisteplade  over  Fru  Margrethe 
Hvide,  Claus  Ulfeids  Efterleverske,  f  1595.  I  Vaabenhuset  er  indsat  en  Ligsten  over 
„ærlige  Dannemand  Hans  Jensen  i  Oure",  f  1650. 

Rødkilde,  hvis  Navn  kommer  af  de  mange  jærnholdige  Kilder  omkring  Gaarden, 
der  farve  Jorden  rød,  nævnes  første  Gang  1314,  da  den  tilhørte  Kammersvend  Tyge 
Lauridsen,  en  af  de  Adelsmænd,  som  da  bleve  erklærede  fredløse  og  mistede  deres 
Gods.  Senere  ejedes  den  i  lang  Tid  af  Hviderne,  nemlig  Otte  Poulsen  1498,  Knud 
Ottesen,  f  1537,  Jakob  Knudsen,  f  1563  (Jesper  Friis,  1558,  g.  m.  Anne  Knudsdatter 
Hvide,  havde  Andel  i  Gaarden),  dennes  Søster  Margrethe,  Claus  Eggerdsen  Ulfeids, 
f  1595;  derefter  af  Oluf  Brockenhuus,  hvis  Moder  Gese  Tidemand  var  Næstsøskende- 
barn til  Jakob  og  Margrethe  Hvide,  Breide  Rantzau  1614,  Sønnerne  Kai  og  Frands 
R.,  Sophie  Kaisdatter  R.,  hendes  Moder  Fru  Anne  Lykke,  senere  Kai  Lykke;  han 
pantsatte  den  1657  til  Fru  Anne  Margrethe  v.  Gøtzen,  der  1663  fik  den  udlagt  af  de 
kongl.  Kommissærer  i  Kai  Lykkes  Bo,  men  straks  skødede  den  til  sin  Svigersøn 
Niels  Banners  to  Sønner.  Niels  Banner  solgte  den  (36  Td.  Hrtk.)  til  Simon  Foch  i 
Hamburg,  efter  hvis  Fallit  1672  Gaarden  blev  udlagt  til  Simon  Motzfeld  og  General- 
fiskal Chr.  Pedersen,  hvilken  sidste  s.  A.  pantsatte  den  til  Peder  Motzfeld;  1693 — 
94  købte  Johan  Monrad  R.  af  Chr.  Pedersens  Kreditorer,  men  solgte  den  1706 
for  18,746  Rd.  til  Børge  Trolle,  efter  hvem  den  1733  ved  Auktion  blev  solgt  til 
Johan  Lehn  til  Hvidkilde,  der  1736  solgte  den  (204  Td.  Hrtk.  med  Bøndergods)  for 
14,000  Rd.  til  Jens  Lange,  Forvalter  smstds.  Han  foretog  mange  Forbedringer  ved  den 
forfaldne  Gaard,  samlede  Jorderne,  indførte  som  den  første  i  Fyn  Femvangsdriften, 
udskiftede  Ulbølle  By  af  Fællesskabet  med  4  andre  Byer,  udflyttede  Gaardene,  anlagde 
et  Teglværk,  en  Stivelse-  og  Pudderfabrik,  et  Udskibningssted  og  et  Skibsværft  m.  m., 
men  var  tillige  haard  mod  sine  Bønder  og  mishandlede  dem,  hvad  der  førte  til  en 
langvarig  Proces  (se  Poul  Hansen,  „Jens  Lange  og  hans  Bønder",  i  Aarb.  f.  d.  Kultur- 
hist.  1892  S.  105  flg.).  Efter  hans  Død  1790  fortsatte  Sønnen,  Justitsr.  Joh.  Lange, 
f  1829,  Forbedringerne  paa  Godset,  og  Gaarden  arvedes  af  E.  H.  Lange  (f  1874)  og  C. 
Lange,  som  1893  solgte  den  til  den  nuv.  Ejer,  Baron  L.  Schaffalitzky  de  Muckadell.  — 
Hovedbygningen  er  som  mange  andre  fynske  Herregaarde  opført  i  et  lavtliggende 
Terræn,  omgivet  af  Sø  og  Mose.  Bygningen  bestod  tidligere  af  3  sammenbyggede 
Fløje  af  Egebindingsværk,  som  bleve  nedrevne  1854  og  erstattede  af  det  nuv.  grund- 
murede Stuehus ;  V.  for  dette  findes  endnu  en  stor  Dam.  N.  V.  for  Gaarden  ses 
det  gamle  Voldsted,  hvor  den  tidligere  Hovedbygning  skal  have  ligget.  I  Haven 
findes  Langernes  Familiebegravelse.  —  Margrethe  s  minde  fik  1868  en  ny  Hoved- 
bygning (Arkitekt:  Knud  Borring). 

Præstegaarden  laa  indtil  1573  i  Ulbølle. 

Hundstrup  Sogn,  Anneks  til  0. -Skjerninge  i  Sunds  Hrd.,  omgives  af 
Sunds  Hrd.  (Stenstrup  S.),  Krarup,  V.-Aaby,  Ulbølle  og  V. -Skjerninge 
Sogne.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  l1^  Mil  0.  for  Faaborg  og 
omtr.  ligesaa  langt  V.  N.  V.  for  Svendborg.  De  højtliggende  og  bakkede 
Jorder  ere  ler-  og  sandmuldede.  Over  1/5  er  dækket  med  Skov  (Mynderup 
Hestehave,  Grængesbjærg  Have,  Damsk.,  Hestehave,  Kohave,  Guldbjærg  Sk., 
m.  m.).  Gennem  Sognet  løber  Hundstrup  Aa.  som  mod  S.  optager  Spangebæk, 
der  danner  Sydgrænsen. 


666  Svendborg  Amt. 

Fladeindholdet  var  1896:  2914  Td.  Ld.,  hvoraf  1100  besaaede  (deraf  med 
Hvede  16,  Rug  253,  Byg  283,  Havre  246,  Blandsæd  til  Modenh.  174,  Grøntf.  53, 
Kartofler  19,  andre  Rodfr.  53),  Afgræsning  368,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  532,  Have 
42,  Skov  676,  ubepl.  11,  Moser  38,  Kær  og  Fælleder  18,  Hegn  39,  Veje  og  Byggegr. 
79,  Vandareal  m.  m.  11  Td.  Kreaturhold  1893:  207  Heste,  845  Stk.  Hornkv. 
(deraf  551  Køer),  382  Faar,  349  Svin  og  2  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshartk.  1895:  233  Td.;  44  Selvejergaarde  med  188,  2  Arvefæstegd.  med 
6,  98  Huse  med  39  Td.  Hrtk.  og  4  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */2  1890: 
725  (1801:  425,  1840:  482,  1860:  651,  1880:  838),  boede  i  151  Gaarde  og 
Huse;  Erhverv:  22  levede  af  immat.  Virksomhed,  435  af  Jordbr.,  172  af  Industri, 
16  af  Handel,  63  af  forsk.  Daglejervirks.,  4  af  deres  Midler,  og  13  vare  under 
Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Hundsirup  med  Kirke,  Dobbeltskole,  Forskole  og 
Fattiggaard  for  Ø.-Skjerninge-Hundstrup  Kommune  (opf.  1871,  Plads  for  30 
Lemmer);  Gundestrup  med  Møller  og  Andelsmejeri;  Mynderup  med  Køb- 
mandsforretning og  Savmølle.  Mynderup- Hestehave,  Siberien  og  Stæreby, 
Gde.  og  Huse.  Hovedgaarden  Flintholm'.  185/8  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og 
4A/2  Td.  Skovsk.,  434  Td.  Ld.,  hvoraf  200  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden 
høre  0. -Skjerninge  Sogns  Kongetiende  og  53/8  Td.  Hrtk.  Fæstegods.  Hoved- 
gaarden Langeskov.  251/2  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  (11  i  Stenstrup  S.)  og 
l1^  Td.  Skovsk.,  360  Td.  Ld.,  hvoraf  100  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden 
høre  V. -Skjerninge  Sogns  Kongetiende  og  121/2  Td.  Hrtk.  Fæstegods  (1 
Gaard  og    15   Huse).    Desuden  Gaarden  Eskebjærg  og  Elleskov  Vandmølle. 

Hundstrup  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  Salling 
Hrd.'s  Jurisdiktion  (Faaborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Faaborg 
Lægedistr.,  6.  Landstingskr.  og  Amtets  4.  Folketingskr.  samt  3.  Udskriv- 
ningskr.'   30.  Lægd.    Kirken  tilhører  Baroniet  Lehn. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  to  Korsfløje  mod  N.  og  S. 
Den  er  opført  i  den  ældre  Middelalder  af  raa  Kamp.  I  den  senere  Middelalder  er 
Taarnet,  af  Munkesten  og  med  hvælvet  Underrum,  blevet  tilføjet.  Vistnok  samtidig 
blev  Koret  nedbrudt  og  Skibet  forlænget  mod  0.  samt  overhvælvet.  Ved  Kirkens 
Nordside  har  staaet  et  overhvælvet  Kapel  og  ved  Sydsiden  et  Vaabenhus  (opf.  1587 
af  Birgitte  Banner),' men  begge  disse  Tilbygninger  nedreves  1858,  og  Taarnets  Underrum 
indrettedes  til  Vaabenhus  med  Indgang  fra  S.;  samtidig  opførtes  de  to  Korsfløje,  og  i 
1872  blev  Taarngavlene  ommurede.  Aaret  efter  blev  selve  Kirken  delvis  ommuret. 
Alterbilledet  (Christus  for  Pilatus)  er  malet  i  1850'erne  af  en  Maler  Berth  i  Svend- 
borg (sikkert  en  Kopi);  Rammen  er  fra  1885.  Romansk  Granitdøbefont  med  terninge- 
formet  Kumme,  samt  Rebsnoninger  og  Menneskehoveder.  Prædikestolen  indeholder 
nogle  Fyldinger  fra  1566  med  Claus  Bryskes  og  Berete  Banners  fædrene  og  mød- 
rene Vaabener,  men  er  i  øvrigt  ny.  Den  ældste  Klokke  er  skænket  af  ovennævnte 
Claus  Bryske  og  Hustru  1561. 

Flinthohn  tilhørte  1506  Claus  Bryske,  derefter  Sønnen  Karl  B.  og  dennes  Søn 
Claus  B.,  f  1564,  hvis  Enke  Berete  Banner,  f  1592,  arvede  den  efter  sin  tidlig  af- 
døde eneste  Søn  Karl  B.  Hun  giftede  sig  igen  med  Knud  Bille.  1614  ejedes  F.  af 
Breide  Rantzau  og  siden  (jfr.  Brahetrolleborg)  af  den  rige  Frands  Lykke  og  hans 
bekendte  Søn  Kai  Lykke  og  derefter  af  Fru  Kirstine  Munk,  hvis  Børn  og  deres 
Kreditorer  1663  —  64  solgte  den  til  Rigsraad  Otte  Krag,  f  1666.  Dennes  Sønnesøn 
Niels  Krags  Enke  solgte  den  ved  Auktion  1768  for  24,500  Rd.  til  Justitsr.  Jens 
Lange  til  Rødkilde,  i  hvis  Families  Besiddelse  den  siden  er  forbleven,  nemlig  Joh. 
Lange  (f  1829),  F.  R.  Lange  (f  1846),  Enken  Margr.  Lange  (f  1856),  som  1856 
solgte  den  for  75,750  Rd.  til  Sønnen  C.  F.  R.  Lange,  der  s.  Aar  overlod  den  til  sin 
Broder,  den  nuv.  Ejer  J.  T.  Lange,  for  99,000  Rd.  —  Hovedbygningen  er  opf. 
1843-44  af  Grundmur. 

Langeskov  er  oprindl.  en  Parcel  fra  Løjtved  i  Stenstrup  Sogn,  oprettet  i  Slutn. 
af  18.  Aarh.  af  Justitsraad  Jens  Lange.  Siden  1809  har  den  tilhørt  Familien  Lolles- 
gaard; nuv.  Ejer  er  P.  Lollesgaard.  —  Hovedbygningen  er  opf.  af  den  daværende 
Ejer  R.  Lollesgaard  1862  i  eet  Stokv.  med  Kælder. 

Tæt  N.  for  Hundstrup  ligger  paa  fladt  Terræn  Voldstedet  Bøkoved,  en  nu  delvis 


Salling  Herred.  —  Hundstrup  og  Brahetrolleborg  Sogne. 


667 


afgravet  Banke,  100— 150  F.  lang  og  bred  og  8  F.  hej,  med  Spor  af  Grave  mod  N. 
og  V. ;  i  Afgravningsfladerne  ses  Murbrokker  og  Kalk.  —  I  Fredskoven  N.  for  Mynderup 
ligger  et  andet  Voldsted,  Fløjstrup  eller  Herregaarden,  en  firkantet,  omtr.  120  F. 
lang  og  bred,  lav  Banke,  omgiven  af  Grave  undtagen  mod  N.  0.,  hvor  der  er  en 
naturlig  Lavning. 

Brahetrolleborg  Sogn,  det  største  i  Herredet,  omgives  af  Annekset 
Krarup ,  Espe ,  Hillerslev ,  0. -Hæsinge,  Svanninge,  Diernisse  og  V.-Aaby 
Sogne.  Kirken,  noget  nordlig,  ligger  omtr.  lx/4  Mil  N.  0.  for  Faaborg 
og  21/2  Mil  N.  V.  for  Svendborg.  De  højtliggende  og  meget  bakkede  Jorder 
ere  muldede,  sand-,  grus-  og  lerblandede.  Over  1/5  er  dækket  med  Skov 
(en    Del    af   Fiskerup    Sk.,   Hellemosesk.,    Knagelbjærg  Sk.,    Teglværk    Sk., 


Brahetrolleborg  Kirke. 

Gjerup  Sk.,  Søndermark,  Storsk.,  Sølvbjærg  Sk.  m.  m.).  I  Sognet  nogle 
Søer,  saaledes  Nørresø,  Store  Øresø,  en  Del  af  Brendegaard  Sø  (se  S. 
559)  og,  paa  Nordgrænsen,  den  371  Td.  Ld.  store  Fleninge-  eller  Arre- 
skov Sø,  fra  hvilke  smaa  Vandløb  danne  Afløb  og  samle  sig  til  Odense 
Aa.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejen  fra  Nyborg  til  Bøjden  og  Faaborg- 
Ringe  Banen. 

Fladeindholdet  1896:  8190  Td.  Ld.,  hvoraf  2706  besaaede  (deraf  med  Hvede 
65,  Rug  546,  Byg  621,  Havre  633,  Boghvede  6,  Bælgsæd  9,  Frøavl  5,  Blandsæd  til 
Modenh.  468,  Grontf.  180,  Kartofler  59,  andre  Rodfrugter  110),  Afgræsn.  932,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  1645,  Have  155,  Skov  1794,  ubepl.  29,  Moser  204,  Kær  og  Fæl- 
leder 17,  Hegn  15,  Stenmarker  m.  m.  12,  Veje  og  Byggegr.  278,  Vandareal  m.  m. 
403  Td.  Kreaturhold  1893:  522  Heste,  1961  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1242  Køer), 
922  Faar,   1043  Svin  og  17  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 


668  Svendborg  Amt. 

1895:  626  Td.;  6  Selvejergaarde  med  204,  81  Arvefæstegd.  med  366,  1  Fæstegd. 
med  1  og  183  Huse  med  46  Td.  Hrtk. ;  1/3  i  Fæste  og  Leje.  Befolkningen,  1j2 
1890:  1981  (1801:  1522,  1840:  1677,  1860:  1809,  1880:  1902),  boede  i  322  Gaarde 
og  Huse;  Erhverv:  156  levede  af  immat.  Virksomh.,  1035  af  Jordbrug,  27  af  Gart- 
neri, 9  af  Fiskeri,  403  af  Industri,  42  af  Handel,  209  af  forsk.  Daglejervirks.,  84  af 
deres  Midler,  og  16  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Brahetrolleborg  Kirke,  der  udgør  en  Fløj  af  Brahetrolleborg 
Hovedbygning,  Brahetrolleborg  Familiehus  (opf.  1849  efter  en  Brand, 
Plads  for  7  fattige)  og  Folkehøjskole  (opr.  1889),  Lægebolig  m.  m.,  samt 
Byerne:  Haagerup  med  Præstegd. ,  Skole  (Ludvigsminde),  Mølle,  Jærn- 
baneholdepl.  og  Telefonstation ;  Bre?idelydinge  med  Andelsmejeri ;  Fleninge  ; 
Gjerup  med  Skole  og  Teglværk;  Spanget  (indtil  1886  Tingsted)  med  Arresthus 
(opf.  1871  af  Amtet ;  Plads  for  8  Arrestanter),  Savmølle  og  Garveri ;  Fag- 
sted; Nybygtgaarde;  Grøndei'up  med  Skole  og  Jærnbaneholdepl.  Sam- 
linger af  Gde.  og  Huse:  Nybo  Huse;  Lydinggaarde,  Sølvbjærggaarde , 
Mellemhave,  Nylykke  Huse,  Hammerværk.  Kormth,  ved  Landevejens  og 
Jærnbanens  Krydsning,  med  Kro,  Andelsmejeri,  Savværk,  Mølle,  Jærnbane-, 
Telegraf-  og  Telefonstation  samt  Postekspedition.  Fattiggaarden  Bernstorffs- 
minde  (opf.  1883  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Haugsted,  Plads  for  60  Lemmer). 
Hovedgaarden  Brahetrolleborg,  under  Baroniet  af  s.  Navn,  har  63x/4 
Td.  Hrtk.,  om.tr.  500  Td.  Ld.,  hvoraf  omtr.  80  Eng,  Resten  Ager.  Tillige 
høre  under  Baroniet  flg.  Gaarde:  Egneborg  med  343/4  Td.  Hrtk.,  omtr. 
340  Td.  Ld.,  hvoraf  40  Eng,  Resten  Ager,  Høbbed  med  22'å/8  Td.  Hrtk., 
omtr.  27  5  Td.  Ld.,  hvoraf  5  Eng,  Resten  Ager,  og  Sølyst  med  163/8  Td. 
Hrtk.,  omtr.  180  Td.  Ld.,  hvoraf  40  Eng,  Resten  Ager*).  Desuden  Brahe- 
trolleborg   Vandmølle.     Skyttegaard. 

Brahetrolleborg  S.,  der  udgør  en  egen,  i  søndre  og  nordre  Distrikt  delt 
Sognekommune,  hører  under  Brahetrolleborg  Birks  Jurisdiktion  (Faaborg), 
Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Faaborg  Lægedistr.,  6.  Landstings-  og 
Amtets  4.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  4.  og  5.  Lægd  (søndre 
og  nordre  Distrikt).    Kirken  tilhører  Baroniet  Brahetrolleborg. 

Kirken  (fordum  indviet  til  St.  Nikolai),  den  nordl.  Fløj  af  Brahetrolleborg  Hoved- 
bygning, bestaar  af  et  meget  højt  Skib  med  Kor  (i  alt  over  48  Al.  langt  og  15  Al. 
bredt)  og  Taarn  med  et  højt,  slankt  Spir  mod  V.  (til  Murtinden  37,  til  Spirets  Top 
79  AL).  Bygningen  er  dækket  med  Cementpuds  og  har  et  helt  nymodens  Udseende, 
og  dog  er  den  som  Holme  Klosters  Kirke  (se  ndfr.)  et  interessant  Minde  om  gammel 
Tid.  Kirken  er  oprindl.  opf.  ved  Midten  af  13.  Aarh.  af  røde  Munkesten  som  en 
Korskirke  med  Sideskibe.  Fra  Begyndelsen  har  den  haft  fladt  Bjælkeloft;  men  at 
det  oprindeligt  har  været  Meningen  at  dække  Midtskibet  med  meget  høje  Kryds- 
hvælvinger, ses  af  de  5  fremspringende,  spidsbuede  Skjoldbuer,  der  endnu  kunne 
iagttages  over  de  nuv.  4  Hvælvinger,  der  vist  ere  indbyggede  ved  Midten  af  16. 
Aarh.  Fra  Midtskibet  førte  paa  hver  Side  4  spidsbuede  Arkader,  der  hvilede  paa  firkan- 
tede Piller,  ind  til  de  lavere  Sideskibe.  Hvornaar  disse  Sideskibe  og  Korsfløjene  ere 
forsvundne,  vides  ikke,  vistnok  kort  efter  Reformationen,  maaske  samtidig  med  at 
Hvælvingerne  indbyggedes.  Kirken  havde  oprindl.  intet  Taarn;  kun  paa  Vestenden 
har  den  haft  et  lille  Spir,  der  1735  afløstes  af  et  højt,  spaantækket,  paa  8  Søjler 
hvilende  Spir.  Hvor  det  nuv.,  grundmurede  Taarn,  opf.  1869,  staar,  stod  tidligere 
et  lille  Vaabenhus,  først  opført  1817.  Har  tidligere  Tiders  Restaurationer  mishandlet 
den    ærværdige    Bygning,     har    vor  Tids    ikke   bødet   herpaa.    Ved   Restaurationen 

*)  Til  Baroniet  Brahetrolleborg,  der  indbefatter  Hovedgaardene  Brahetrolleborg  og  Brendegaard 
samt  Gaardene  Egneborg,  Høbbed  og  Sølyst,  høre  ifl.  Statskalenderen  1093i)2  Td.  Hrtk.  af  alle 
Slags,  deraf  fri  Jord  I66ij2,  indtaget  til  Skov  149,  Bøndergods  562,  Kirke-  og  Kongetiende  216  Td. 
(Brahetrolleborg,  Krarup,  V.-Aaby  og  Aastrup  Sognes  Konge-  og  Kirketiende  og  Hillerslev  og  &.- 
Hæsinge  Sognes  Kongetiende) ;  i  Bankaktier  9400,  i  Fideikommiskapitaler  omtr.  131,400  Kr.  Skov- 
arealet udgør  omtr.  3000  Td.  Ld.  Godset  ligger  i  Brahetrolleborg,  Hillerslev,  V.-Aaby,  Krarup, 
Hundstrup,  Haastrup,  Svanninge,  Ø.-Skjerninge,  V.-Skjerninge,  Ulbølle,  Heden  og  Aastrup  Sogne. 


Salling  Herred.  —  Brahetrolleborg  Sogn. 


669 


1817  mistede  Kirken  en  stor  Del  af  sit  gamle  Inventarium,  ved  en  ny  Restauration 
1847  „fornyedes  hele  Kirkens  Indre",  og  endelig  kom  Restaurationen  1868 — 69,  da 
der  blev  indsat  store,  spidsbuede  Jærnvinduer,  Taarnet  opfortes,  og  Skibets  Mure 
gjordes  henved  2  Al.  lavere.  Kirkens  Indre  er  hvidt,  blottet  for  alle  Prydelser;  saa- 
ledes  ere  alle  arkitektoniske  Enkeltheder  paa  Hvælvingerne  udslettede,  og  Inventariet 
er  nyt.  Altertavlen  (Nadveren)  er  malet  1848  af  A.  Thomsen;  Døbefonten,  af  Marmor 
med  Relieffer  paa  de  fire  Sider,  er  af  Thorvaldsen,  skænket  af  Charl.  Schimmelmann 
(indviet  2/n  1817;  den  tidligere  Døbefont  staar  i  V.-Aaby  Kirke);  Orgelet  er  fra 
1803.  Uden  for  Taarnrummet,  der  tjener  som  Vaabenhus,  findes  over  den  jærnbeslagne 
Egetræsdør,  der  fører  ind  til  dette,  et  Basrelief  (Maria  med  BarnéØ)  af  Thorvaldsen; 
her  er  opstillet  3  Ligsten,  deribl.  en  over  en  Abbed  Tuve  fra  2.  Halvdel  af  15. 
Aarh.   (se  Lefler,   Gravst.  S.  20  og  39  og  PI.  IV).    Der  har  været  to  aabne  Begra- 


Brahetrolleborg. 


velser,  den  Trolleske  under  Kirkens  Vestende,  hvilken  blev  lukket  1817,  medens  de 

7  Lig  nedsænkedes   paa  Kirkegaarden,  og  den  Rantzauske  under  Koret,    fra  hvilken 

8  Lig  ligeledes  udbragtes  paa  Kirkegaarden,  medens  Gravkælderen  er  bevaret.  Ligene 
ere  begravede  i  et  særligt  Indelukke  af  Kirkegaarden,  den  Reventlowske  Familiebegra- 
velse. Paa  den  større  Kirkegaard  hvile  bl.  a.  Prof.  Joh.  Fr.  Oest,  det  fynske  Skolelærer- 
seminariums første  Forstander,  f  1815,  og  Sognepræsten,  Konsistorialr.  Børge  Henr. 
Knap,  f  1850.  Et  Abbedsignet  fra  13.  Aarh.  fandtes  1868  i  Kirkemuren.  (Om  Kirken 
se  Løffler,  i  Aarb.  f.  n.  Oldk.   1887,  S.  73  flg.). 

Cistercienserabbediet  Holme  Kloster  var  en  Aflægger  af  Herresvad  Kloster  i  Skaane, 
for  saa  vidt  som  det  fik  sine  første  Munke  herfra.  Grundlæggelsesaaret  angives  alm. 
til  1172;  3  Aar  senere  eksisterede  det  i  alt  Fald,  thi  da  nævnes  en  Abbed  Thomas. 
Oprindl.  var  Klosteret  opført  lige  ved  den  skovkransede ,  fiskerige  Nørresø ,  efter 
Sigende  paa  en  mindre  Holm  (deraf  Navnet  og  den  latinske  Benævnelse  for  det: 
„Insula  Del" ;    at   denne    har  været  den  nu  saakaldte  „Rantzausholm",    er  dog  vist 


6  70  Svendborg  Amt. 

meget  tvivlsomt);  men  efter  en  Brand  1243  flyttedes  det  til  sin  nuv.  Plads.  Skønt 
vistnok  henhørende  til  de  fornemmere  Abbedier  har  Klosteret  ikke  nogen  vidtløftig 
Historie,  og  faa  af  Abbedernes  Navne  ere  kendte;  det  havde  et  ret  betydeligt  Jord- 
tilliggende, som  udgjorde  et  eget  Birk;  1288,  1324  og  1414  bekræftedes  eller  udvidedes 
dets  Privilegier;  1325  skænkede  Hertug  Erik  det  en  Del  Gods  for  Sjælemesser.  Ved 
Reformationen  kom  Klosteret  under  Kronen  og  blev  snart  efter  helt  forladt  af  Munkene; 
1538  pantsattes  det  til  Clemens  v.  d.  Wisch;  1540  købte  Jak.  Hardenberg  til  Hved- 
holm  det  af  Kronen  for  42,000  Mark  lybsk,  hvorefter  Enken  Sophie  Lykke  beholdt 
det  til  1551,  da  Kronen  fratog  hende  det;  senere  indehavdes  det  bl.  a.  af  Eskil  Gøye 
og  Dronn.  Dorothea,  under  hvem  Frands  Brockenhuus  var  Foged  paa  Gaarden.  Aar 
1568  solgte  Fr.  II  det  for  55,000  Rd.  til  Statholder  i  Hertugdømmerne  Henr.  Rantzau, 
som  i  Skødet  fik  Lov  til  at  oprette  Gaarden  under  Navn  af  Rantzansholm  til  et 
Stamhus  for  sin  mandlige  Slægt.  Ved  Henrik  Rantzaus  Død  1598  tilfaldt  R.  hans 
Søn,  Statholder  Breide  R.,  f  1618,  derefter  hans  Søn  Kai  (f  1623),  dennes  Broder 
Frands,  der  druknede  1632,  Kai  Rantzaus  Enke,  den  for  sit  Forhold  til  Prins  Chr. 
ilde  bekendte  Anne  Lykke,  der  bragte  den  til  sin  Mand  Knud  Ulfeld;  efter  hans 
barnløse  Død  1646  gik  den  over  til  hendes  Broder  Frands  Lykke,  og  fra  ham  til  Sønnen, 
den  bekendte  Kai  Lykke,  efter  hvis  Domfældelse  den  blev  inddraget  af  Kronen  (det 
var  paa  R.,  at  Peder  Børting,  som  var  Skyld  i  Kai  Lykkes  Fald,  var  Ridefoged  og 
blev  gift  med  Sophie  Abelsdatter;  se  N.  Rasmussen-Søkilde,  Kaj  Lykkes  Fald,  Odense 
1876,  Hist.  Tidsskr.  5.  R.  II  Bd.,  S.  235  flg.,  og  Chr.  Bruun,  Kai  Lykke,  Kbh.  1886). 
Fr.  III  mageskiftede  den  1668  til  Fru  Birgitte  Trolle,  der  under  2/2  1672  oprettede  R. 
og  Brendegaard  (se  S.  660)  til  Baroniet  Brahetrolleborg  for  sin  afdøde  Broder 
Gehejmer.  Corfits  Trolles  Afkom.  Dennes  Søn  Baron  Fr.  T.  (f  1700)  tiltraadte  Baro- 
niet efter  Fru  Birgittes  Død  1687  (først  15/6  1689  fik  han  dog  Privilegium  paa  det). 
Han  oprettede  flere  Skoler  paa  Godset  og  Skolelegater,  hvilke  sidste  endnu  bestaa. 
Da  Broderen  Niels  Trolle  døde  1722  uden  Børn,  faldt  Baroniet  tilbage  til  Kronen. 
Under  28/12  1722  forlenede  Fr.  IV  B.  til  sin  Svoger,  Gehejmr.  Grev  Chr.  Ditlev 
Reventlow  (f  1738),  tillige  til  Christianssæde,  Krenkerup  m.  m.  Fra  ham  gik  Baroniet 
over  til  Sønnen  Conr.  Ditl.  R.  (f  1750),  dennes  Søn  Chr.  Ditl.  R.  (f  1759),  derpaa  til 
dennes  Farbroder  Chr.  Ditl.  R.  (f  1775)  og  dennes  Søn  Joh.  Ludv.  Reventlow  (f  1801), 
der  har  et  udmærket  Navn  som  human  og  dygtig  Godsejer  og  Befordrer  af  Folke- 
oplysningen. Han  begyndte  sin  Virksomhed  med  at  lade  Bønderne  brænde  Træhest, 
Skampæl  osv.,  han  indførte  et  udmærket  Skolevæsen,  udskiftede  hele  Baroniet  og 
grundlagde  den  fortrinlige  Skovkultur,  der  har  gjort  Brahetrolleborg  saa  berømt  (se 
E.Koch,  B.  Skovdistrikt  1786—1886,  Kbh.  1892).  Efter  ham  gik  Baroniet  over  til 
Sønnen  Ditl.  Chr.  Ernst  R.,  f  barnløs  1854,  hvorefter  det  arvedes  af  dennes  Farbro- 
ders Søn,  F.  C.  O.  R.  til  Christianssæde  (f  1875),  hvis  Søn,  Hofjægerm.  C.  E.  Reventlow 
er  den  nuv.  Besidder. 

Hovedbygningen  bestaar  af  3  sammenbyggede,  nu  pudsede  Fløje,  hvortil  som 
omtalt  Kirken  slutter  sig  som  en  4.,  nordl.  Fløj.  Den  vestl.  Fløj,  i  2  Stokv.,  er  væsentlig 
en  Levning  af  Klosteret  (den  har  tidligere  været  længere  og  forbundet  med  Kirken) ; 
den  sydl.  Del  af  nederste  Stokv.  er  dækket  med  2  Rækker  spidsbuede  Krydshvæl- 
vinger, i  alt  8  Fag,  og  under  dette  Parti  findes  hvælvede  Kældere,  hvori  en  oprindl. 
Brønd;  over  den  nordl.  Dør  paa  Fløjens  Ostside  sidder  en  Sandstenstavle  med  Ind- 
skrift til  Minde  om  Gaardens  Overdragelse  til  H.  Rantzau  1568.  Den  sydl.  Fløj,  lige- 
ledes i  2  Stokv.,  har  i  hvert  Fald  under  den  vestl.  Del  Kældere  med  Krydshvælvinger 
og  stammer  for  denne  Dels  Vedk.  sikkert  fra  Klostertiden ;  i  øvrigt  er  den  ombygget 
af  Breide  Rantzau  1585,  hvilket  ses  af  en  i  Nordmuren  indsat  Tavle.  Den  østl. 
Fløj,  i  3  Stokv.,  skal  være  opf.  1620  af  Kai  Rantzau.  Den  har  Indkørselsport  og 
to  ottekantede  Taarne  med  kuppelformede  Spir  (Spirene  ere  senere  tilsatte),  det  ene 
paa  det  sydøstlige  Hjørne,  det  andet  midt  paa  Vestsiden  inde  i  Gaarden.  Ifl.  en  Ind- 
skrift over  Porten  blev  Bygningen  restaureret  1768.  Ved  1870  er  der  i  Gaardens  sydøstl. 
Hjørne  opf.  et  firkantet  Trappehus  og  langs  Indersiden  af  den  sydl.  Fløj  en  over- 
dækket Gang.  En  Kampestensdøbefont  fra  den  ældre  Middelalder,  der  før  stod  i  Kirken, 
er  flyttet  til  Tirsted  Kirke  (se  S.  224).  Paa  B.  findes  en  ret  anselig  Portrætsamling, 
der  bl.  a.  indeholder  Portrætter  af  Henr.  Rantzau,  Chr.  III  og  Dron.  Dorothea,  Fr.  V  og 
hans  to  Dronninger,  Joh.  Ludv.  Reventlow  og  Hustru  Anna  Sibylle  Schubart  (de  to 
sidste  malede  af  Juel),  et  omtvistet  Portræt  af  Kai  Lykke  og  to  af  Ludvig  XIV's 
Elskerinder;  tillige  en  Del  Møbler,  der  have  tilhørt  Dronn.  Anna  Sophie  („Dronningens 
Stue").  Gravene  mellem  Borggaarden  og  Ladebygningerne,  hvoraf  nogle  stamme 
fra  Kai  Lykkes  Tid,   medens   de   andre  ere  opf.  i  Slutn.  af  18.  Aarh.,  ere  delvis  be- 


Salling  Herred.  —  Brahetrolleborg  og  Krarup  Sogne.  671 

varede  mod  N.  og  0.  —  Den  store,  smukke,  i  engelsk  Stil  anlagte  Have,  gennem 
hvilken  den  lille,  bugtede  Sø  Mølledammeir  snor  sig  —  over  dens  smalleste  Sted 
fører  den  hvide  Højbro  — ,  har  Broer,  Springvand  m.  m.  og  mange  sjældne  Træer, 
hvoraf  nævnes  en  40  F.  høj  Fagus  silvatica  var.  pendula  (Hængebøg),  en  50  F. 
hoj  Populus  tremula  (Bævreasp)  og  en  35  F.  høj  Fraxinus  excelsior.  Ved  Haven 
blev  der  14/9  1888  afsløret  en  Mindestøtte  (Obelisk  med  Portrætmedaillon)  for  Joh. 
Ludv.  Reventlow  paa  Hundredaarsdagen  efter,  at  15  Bønder  paa  Godset  fik  Arve- 
fæsteskøder (se  Rasmussen  Søkihie,  Udskiftningen  ved  B.  for  100  Aar  siden ,  et 
Festskrift,  Odense  1888).  —  Jens  Baggesen,  der  hørte  til  J.  L.  Reventlows  og  Hustrus 
Venner,  kom  meget  paa  B.  og  fik  efter  Sigende  Ejendomsskøde  paa  en  lille  Holm 
i  Nørresø;  det  var  ham,  der  indførte  Navnet  „Korinth"  og  andre  klassiske  Navne  (se 
„Museum«,  1894,  2.  Halvbd.  S.  379). 

Paa  B.  oprettedes  1794  et  Skolelærerseminarium,  Bernstor ffsminde,  der  blev  ned- 
lagt 1826  og  flyttet  til  Skaarup  (se  S.  626).  Bygningerne  bleve  til  Dels  nedrevne; 
i  et  af  Sidehusene  blev  1867  indrettet  et  senere  nedlagt  Metodistkapel.  Nogle  af 
Bygningerne  med  12  Td.  Ld.  bleve  1859  af  Sognets  Hartkornsejere  oprettede  til  et 
Legat  for  Fattigvæsenet  og  1883  benyttede  til  Opførelsen  af  Fattiggaarden  (se  Rasm,- 
Søkilde,  De  Reventlowske  Skoler  for  100  Aar  siden  med  Semin.  og  Opdragelses- 
anstalten Bernstorffsminde,  Kbh.  1883). 

I  Grønderup  har  ligget  en  Hovedgaard  Grønderuf gaard  (1419  regnet  til  V.-Aaby 
Sogn),  der  1438  tilhørte  Mads  Andersen  (Bølle). 

S.  0.  for  Nørresø,  adskilt  derfra  ved  en  Bakkerække  med  mellemliggende  Lavninger, 
ligger  Voldstedet  „Sorte  Slot11;  Banken,  157  F.  lang,  103  F.  bred  og  omtr.  15  F. 
høj,  synes  til  Dels  at  have  været  omgivet  af  Vold  og  Grav;  der  skal  være  fundet 
Mursten  i  Jordfladen.  —  I  Haagerup  skal  der  have  staaet  en  gammel  Gaard,  hvis 
Ruiner  opgravedes  1863. 

Brahetrolleborg  Kirke  blev  først  Sognekirke  i  2.  Halvdel  af  16.  Aarh.  Tidligere 
var  Sognet  delt  i  to  Sogne  med  Kirker  i  Fleninge  og  Haagerup.  Aar  1555  udgik 
Kongebrev  om,  at  da  Fleninge,  Haagerup  og  Krarup  „ere  ikke  uden  3  smaa  Sogne 
og  ligge  næst  op  til  Holme  Kloster,  og  den  Stund  der  var  Munke  udi  fornævnte 
Kloster,  gjorde  de  Tjenesten  til  fornævnte  Kirker,  og  samme  Sogne  ikke  ere  saa  for- 
muende, at  de  kunne  hver  holde  en  Præst",  skulde  Fleninge  og  Haagerup  Kirker  ned- 
brydes og  Stene,  Tommer,  Klokker  m.  m.  komme  til  Holme  Klosterkirke,  hvortil  Krarup 
efter  den  dav.  Præsts  Død  skulde  annekteres  (se  S.  672).  Nedbrydningen  skal  være 
sket  1569.  Fleninge  Kirke  laa  paa  det  Sted,  som  endnu  kaldes  „Gamle  Kirke",  i 
Fleninge  By;  Døbefonten  og  nogle  Ornamentsten  findes  paa  en  Gaard  i  Byen; 
paa  den  gamle  Kirkegaaard  blev  der  i  Beg.  af  19.  Aarh.  gravet  Grus,  hvorved 
man  stødte  paa  mange  Skeletter.  Haagerup  Kirke  har  vistnok  staaet  N.  0.  for  den 
nuv.  Præstegaard  paa   en  Højning  i  Haven,   hvor  der  skal  være  fundet  Munkesten. 

Litt.  (foruden  de  ovennævnte  Artikler):  N.  Rasmussen  Søkilde,  Gamle  og  nye 
Minder  om  Brahetrolleborg  og  Omegn  (udg.  af  Fr.  Barfod),  Kbh.  1870.  S.  For/., 
Trolleborgegnen  og  dens  Beboere,  Odense  1894.  —  S.  Jørgensen,  Br.  Sogns  Degne- 
og  Skolehist.,  Odense  1874.  —  Illustr.  Tid.  30/12  1894. 

Krarup  Sogn,  Anneks  til  Brahetrolleborg,  omgives  af  dette,  Espe  og 
Herringe  Sogne,  Sunds  Hrd.  (Kværndrup  og  Stenstrup  S.)  og  Hundstrup 
og  V.-Aaby  Sogne.  Kirken,  mod  V.,  ligger  omtr.  l3/4  Mil  N.  0.  for  Faa- 
borg og  21/4:  Mil  N.  V.  for  Svendborg.  De  højtliggende  og  bakkede  Jorder 
ere  overvejende  lerede  og  muldede.  En  Del  Skov  (en  Del  af  Fiskerup 
Sk.,  Frydenborg  Sk.,  Krarup  Have).  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra 
Nyborg  til  Bøjden. 

Fladeindholdet  1896:  2902  Td.  Ld.,  hvoraf  1095  besaaede  (deraf  med  Hvede 
21,  Rug  234,  Byg  251,  Havre  269,  Blandsæd  til  Modenhed  203,  Grontf.  46,  Kartofler 
21,  andre  Rodfr.  49),  Afgræsn.  396,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  592,  Have  33,  Skov 
535,  Moser  174,  Kær  og  Fælleder  4,  Hegn  5,  Veje  og  Byggegr.  61,  Vandareal  7  Td. 
Kreaturhold  1893:  218  Heste,  849  Stkr.  Hornkv.  (deraf  556  Køer),  416  Faar, 
367  Svin  og  4  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  238 
Td.;  42  Selvejergaarde  med  174,  3  Arvefæstegd.  med  11,  6  Fæstegd.  med  18,  85 
Huse  med  35  Td.  Hrtk.  og  6  jordløse  Huse.  Befolkningen,  V2  1890;  728  (1801 
424,  1840:  526,  1860:  503,   1880:  638),  boede  i  140  Gaarde   og  Huse;    Erhverv: 


672  Svendborg  Amt. 

31    levede    af    immat.    Virksomh.,    483   af  Jordbrug,    110   af  Industri,  24  af  Handel, 
54  af  forsk.  Daglejervirks.,  22  af  deres  Midler,  og  4  vare  under  Fattigvæs. 

I  Sognet  Byerne:  Krarup,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Skole,  Forsam- 
lingshus (opf.  1889),  Andelsmejeri  og  Telefonstation;  Snartip,  ved  Lande- 
vejen, med  Pogeskole;  Ta?ige\  Sø/ælde  (gml.  Form:  Syøfællæ)  med  Mølle ; 
Lydinge.    Gaardene  Nelleborg,  Bæbegd.,    Grøftebjærg  og  Lydinge  Møller. 

Krarup  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Salling  Hrd.'s  Jurisdik- 
tion (Faaborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Faaborg  Lægedistr., 
6.  Landstings- og  Amtets  4.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  11.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Baroniet  Brahetrolleborg. 

Kirken  (fordum  indviet  til  St.  Morten)  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  0.,  Ud- 
bygning mod  N.  og  Vaabenhus  ved  Vestgavlen.  Bygningen  bestod  i  den  romanske 
Periode  af  Skib  og  Kor  med  lige  Østgavl,  opf.  af  raa  Kamp  med  tilhuggen  Sokkel, 
Hjørnekvadre  og  Vinduesindfatninger.  Et  enkelt  oprindeligt  Vindue  skimtes.  I  Slutn. 
af  Middelalderen  blev  Koret  overhvælvet,  og  noget  senere  (før  1589)  blev  Skibet  om- 
muret og  forlænget  mod  V.  samt  overhvælvet.  I  Slutn.  af  18.  Aarh.  blev  den  øverste 
Del  af  Koret  nedbrudt  og  et  lille  Taarn  opført  over  den  resterende  Del.  Paa  Taarnets 
Østside  staar  Joh.  Ludv.  Reventlows  Forbogstaver  og  Aarst.  1783,  paa  Skibets  Vest- 
gavl Chr.  Ditl.  Reventlows  Forbogstaver  og  176..  Udbygningen  (Korsfløj)  hidrører 
fra  Slutn.  af  18  Aarh.;  omtr.  samtidig  ere  Trappehuset  ved  Taarnet  og  Vaaben- 
huset  opførte.  Altertavlen  (Christi  Opstandelse)  er  malet  1849  af  A.  Thomsen. 
Ny,  jærnstøbt  Døbefont.    Ny  Prædikestol. 

Peder  Brok  pantsatte  1333  til  Otte  Split  alt  sit  Gods  i  Syøfællæ  og  Syøfællæfang; 
dennes  Søn  Claus  Split  oplod  1356  sin  Rettighed  i  Sø  fælde  til  Vald.  Atterdag.  Det 
stærkt  forstyrrede  Voldsted,  „Voldborg",  paa  hvilket  man  har  truffet  en  Kampestens- 
grund  og  et  Stykke  af  en  Mur,  har  paa  de  tre  Sider  været  omgivet  af  Sø  og  paa 
den  fjerde  været  dækket  af  2  Volde  og  3  Grave. 

Annekteringen  af  Krarup  S.  til  Brahetrolleborg  S.  skete  i  Beg.  al  17.  Aarh.;  1801 — 9 
var  det  et  selvstændigt  Pastorat. 

Herringe  Sogn,  adskilt  fra  Annekset  Gjestelev  ved  Espe  Sogn,  om- 
gives af  dette  og  Krarup  Sogne,  Sunds  Hrd.  (Kværndrup  S.)  og  Gudme 
Hrd.  (Ringe  S.).  Kirken,  mod  N.,  ligger  omtr.  21/2  Mil  N.  0.  for  Faaborg 
og  ligesaa  langt  N.  V.  for  Svendborg.  De  højtliggende,  men  i  det  hele 
jævne  Jorder  ere  lerede  og  muldblandede.  Sønderskov,  Fjellebro  Sk.  Sognets 
Nordvestspids  berøres  af  Faaborg-Ringe  Banen  og  Nordøstspidsen  af  den 
sydfynske  Jærnbane. 

Fladeindholdet  1896:  1950  Td.  Ld.,  hvoraf  921  besaaede  (deraf  med  Hvede 
22,  Rug  188,  Byg  194,  Havre  178,  Bælgsæd  9,  Blandsæd  til  Modenhed  179,  Grontf. 
71,  Kartofler  9,  Sukkerroer  8,  andre  Rodfrugter  63),  Afgræsning  230,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  411,  Have  44,  Skov  238,  Hegn  30,  Veje  og  Byggegr.  55,  Vandareal 
m.  m.  18  Td.  Kreatur  hold  1893:  106  Heste,  593  Stkr.  Hornkv.  (deraf  410 
Køer),  117  Faar,  342  Svin  og  10  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  1895:  203  Td. ;  21  Selvejergaarde  med  182,  51  Huse  med  21  Td.  Hrtk. 
og  8  jordløse  Huse;  */2  i  Fæste  og  Leje.  Befolkningen,  */2  1890:  502  (1801: 
272,  1840:  356,  1860:  409,  1880:  450),  boede  i  80  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  33 
levede  af  immat.  Virksomh.,  325  af  Jordbrug,  88  af  Industri,  13  af  Handel,  5  af  Skibs- 
fart, 24  af  forsk.  Daglejervirks.,  9  af  deres  Midler,  og  5  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Herringe  (1  343:  Hæringhe,  1485  :  Heringe)  med  Kirke, 
Præstegd.,  Skole,  Hospital  (opr.  1619  af  Ebbe  Munk  til  Fjellebro  og  Hustru, 
med  et  Hus  til  6  fattige  af  Fjellebro  Gods  og  1000  Rd.,  senere  af  Fjelle- 
bros  Ejere  forøget  til  2400  Rd.)  og  Telefonstation;  Rudme  med  Andels- 
mejeri, Jærnbane-,  Telegraf-  og  Telefonstation  samt  Friskole  og  Forsamlingshus 
(opf.  1885),  de  to  sidste  paa  Rudme  Mark.  Pensylvanien,  Huse.  Hoved- 
gaarden    Fjellebro    (med    Sundsgaard,    der  er  lagt    ind    under    den),    der 


Salling  Herred.  —  Krarup  og  Herringe  Sogne.  673 

danner  Stamhuset  af  s.  Navn,  har  1073/8  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og  UVg  Td. 
Skovsk.,  913  Td.  Ld.  (i  Herringe  og  Ringe  S.),  hvoraf  omtr.  213  Skov, 
Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  251/2  Td.  Hrtk.  Fæstegods*). 

Herringe  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Salling  Hrd.'s  Jurisdiktion 
(Faaborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Faaborg  Lægedistr.,  6.  Lands- 
tings- og  Amtets  5.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  12.  Lægd.  Kirken 
tilhører  Stamhuset  Egeskov. 

Kirken  (overhvidtet)  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  V.  og  Vaa- 
benhus  mod  S.  Kirken,  der  hidrører  fra  den  romanske  Tid,  er  opført  af  raa  Kamp 
paa  en  tilhuggen  Sokkel  og  med  tilhugne  Kvadre  paa  Hjørnerne.  I  den  seneste 
Middelalder  er  Taarnet  tilføjet,  af  raa  Kamp  og  røde  Munkesten  i  Munkeskifte. 
Noget  senere,  dog  før  1589,  er  Skibet  blevet  overhvælvet;  1849 — 50  nedbrødes  det 
oprindelige  Kor,  Skibets  Mure  forlængedes  mod  O.,  og  den  saaledes  fremkomne  Til- 
bygning overhvælvedes.  Vaabenhuset  er  af  raa  Kamp,  men  til  Dels  ommuret;  det 
har  paa  Gavlen  en  Solskive,  Indskriften  Hr.  P — D  VT  og  Aarstallet  1726.  Taarnet 
er  i  ny  Tid  blevet  gjort  lavere;  restaureret  1890.  Altertavlen  er  et  nyt,  tarveligt 
Maleri  (Christus)  af  Zehngraf  fra  1850,  i  samtidig  Ramme.  Paa  Alterstagerne  Munkernes 
og  Vifferternes  Vaabener.  Romansk  Granitdøbefont  med  smagfulde  Ornamentslyng- 
ninger og  Baand.  Prædikestolen  er  et  ret  rigt  Snitværk  fra  2.  Halvdel  af  17.  Aarh. 
Paa  Væggen  er  anbragt  en  Trætavle,  der  oprindelig  sad  paa  den  nu  forsvundne 
Himmel  over  Prædikestolen ;  den  bærer  Navnene  Cort  Hinrich  Merker  og  Magdalene 
Rhode  samt  deres  Vaaben  og  Aarst.  1676.  I  Koret  Ligsten  over  Ebbe  Munk  til 
Fjellebro,  f  1560,  og  to  Hustruer,  Marine  Clausdatter  Bonde  og  Kirstine  Tønnesdatter 
Viffert,  f  1563  (Portrætfigurer;  se  Saml.  til  Fy  ens  Hist  VII,  S.  9  flg.).  I  Vaabenhuset 
ere  indmurede  en  Ligsten  over  Forpagter  paa  Fjellebro  Ole  Faxoe,  f  1791  (?),  og 
Hustru  og  en  Ligsten  over  Forpagter  paa  Fjellebro  Frands  Nielsen,  f  1674,  og  Hustru. 
Ved  Restaurationen  bleve  8  voksne  og  3  Barnelig,  der  fandtes  i  et  Gravkapel  paa 
den  sydlige  Side,  nedgravede  paa  Kirkegaarden  1846. 

En  Indskrift  over  Præ stegaard ens  Port,  der  fortalte,  at  Gaarden  var  opbygget 
af  Marcus  Monrad,  Sognepræst  her  1693 — 1711,  er  nu  forsvunden. 

Fjellebro  tilhørte  1462  Oluf  Bonde,  hvis  Vaaben  var  en  Hjelm  med  to  Vesselhorn, 
1489  hans  Enke  Fru  Kirsten  Skinkel  og  1493  deres  Søn  Claus  Olsen  Bonde,  hvis  eneste 
Søn  Mads  Clausen  til  Fjellebro  skal  være  bleven  henrettet  1563.  Han  var  dog  ikke 
Eneejer,  thi  1538  skrev  tillige  hans  Svoger  Ebbe  Munk,  hvis  Vaaben  var  en  Bjørnelab, 
sig  til  F.  Han  døde  1560,  hvorefter  hans  Søn  af  samme  Navn  tiltraadte  Gaarden. 
Han  døde  barnløs  1622;  Enken  Sidsel  Høeg  maatte  efterhaanden  skille  sig  ved  sit 
Gods,  og  den  rige  Hr.  Jørgen  Brahe  købte  1633  Halvparten  af  F.  og  1648,  efter 
Fru  Sidsels  Død,  den  anden  Halvpart.  Sønnen  Preben  Brahe  solgte  1663  F.  og 
Skovsgaard  til  Handelsmand  Cort  Henriksen  Merker  fra  Kjø  benhavn,  f  1671,  hvis 
Enke  Magdalene  Rhode  derpaa  ægtede  Dr.  Thomas  Bartholin;  1681  købte  Landsdommer 
Peter  Luxdorph  (f  1702)  F.,  som  senere  paa  Auktion  efter  hans  Enke  Anne  Mar- 
grethe Helverskov,  f  1713,  blev  købt  af  Generalmajor  Philip  Ditlev  Trampe  (511 
Td.  Hrtk.).  Han  solgte  1738  Gaarden  til  Konferensr.  Fr.  L.  Chr.  Pentz,  f  1770  (han 
skal  have  oprettet  en  Frimurerloge  paa  F.),  hvis  Søn  Kmjkr.  Ditlev  Pentz  1772  fik 
Auktionsskøde  paa  F.,  Skovsgaard  og  Nybøllegaard  for  116,000  Rd.,  men  solgte 
17  73  det  hele  til  Kmhr.  Baron  Fr.  Siegfr.  Rantzau,  der  atter  1798  solgte  disse  Gaarde 
til  Theodorus  Bech  paa  Baron  Chr.  Henr.  Aug.  Hardenberg-Reventlows  Vegne,  hvilken 
sidste  1801  solgte  F.  og  Skovsgaard  til  Kmhr.  Grev  Fr.  Chr.  Holck.  Ifl.  Bev.  af  6/2 
1801  blev  F.  først  substitueret  for  det  ham  tilhørende  Baroni  Vintersborg  (se  S.  196) 
og  derefter  ifl.  Bev.  af  28/8  1818  oprettet  til  et  Stamhus  for  Familien  Holck- Winter- 
feldt.  Nuværende  Besidder  er  Kmhr.  Hofjægerm.  G.  C.  F.  Grev  Holck- Winterfeldt.  — 
Hovedbygningen  bestaar  nu  af  tre,  2  Stokv.  høje  Fløje,  af  hvilke  den  sydl. 
og  vestl.,  opførte  1622,  ombyggede  1728,  ere  sammenbyggede,  medens  den  nordl. 
og  ældste,  fra  16.  Aarh.,  ligger  isoleret,  dog  ved  en  Mur  forbunden  med  den  vestl. 
En  østl.  Fløj  er  nedbrudt  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  paa  den  sydl.  Del  nær,  som  nu 
udgør  Østenden  af  den  sydl.  Fløj ;  den  vestl.  Fløj  har  hvælvede  Kældere ,  den 
nordl.  har  haft  saadanne.    Bygningerne  ere  væsentlig  opf.  af  røde  Munkesten  i  Blok- 


*)  Til  Stamhuset  Fjellebro  hore  l2li/2  Td.  Hrtk.  af  alle  Slags,  deraf  fri  Jord  81,  indtaget  til  Skov 
14,  Bøndergods  25!|2Td.;  i  Bankaktier  2000,  i  Fideikommiskapitaler  omtr.  195,600  Kr. 

Trap:     Danmark,  3.  Udg.    III.  43 


674  Svendborg  Amt. 

skifte,  den  sydl.  og  vestl.  Fløj  dog  forneden  af  Kampestenskvadre.  Over  Indkørsels- 
porten i  den  sydl.  Fløj  sidder  en  Sandstenstavle  med  en  defekt  Indskrift,  der  viser, 
at  Ebbe  Munk  og  Hustru  1622  har  ladet  foretage  Byggearbejder;  ved  Portens  Øst- 
side er  et  lille,  overhvælvet  Kapel,  hvori  der  før  (fra  1712)  har  været  holdt  Guds- 
tjeneste. Paa  Nordfløjen  er  en  Dør  med  Sandstensindfatning,  Indskrift  og  Aarst. 
1726.  I  1860'erne  istandsattes  Bygningen  delvis  og  fik  to  Renæssancegavle  paa 
Nordfløjen.  Baade  Hovedbygning  og  Ladegaard,  flyttet  og  ombygget  1890 — 92,  ere 
omgivne  af  Vand. 

Herringe  var  indtil  1668  Anneks  til  Ringe,  men  blev  derefter  et  eget  Sognekald, 
hvortil  Gjestelev  blev  Anneks   1846  (se  Kirkeh.  Saml.  4.  R.  II  Bd.  S.  481  flg.). 

Gjestelev  Sogn,  Anneks  til  Herringe,  omgives  af  Espe,  Hillerslev,  Vantinge 
og  Heden  Sogne,  Odense  Amt  (Aasum  Hrd.)  og  Gudme  Hrd.  (S. -Højrup  og 
Ringe  S.).  Kirken,  mod  0.,  ligger  omtr.  23/4  Mil  N.  0.  for  Faaborg  og 
21/4  Mil  S.  S.  0.  for  Odense.  De  højtliggende,  i  den  sydl.  Del  bakkede 
Jorder  ere  overvejende  sandmuldede.  En  Del  Skov  (Enghavesk.,  Tykhave). 
I  den  sydl.  Del  løber  en  Biaa  til  Odense  Aa,  og  Sydgrænsen  dannes  af 
Salling  Aa. 

Fladeindholdet  1896:  1967  Td.  Ld.,  hvoraf  956  besaaede  (deraf  med  Hvede 
51,  Rug  196,  Byg  244,  Havre  225,  Blandsæd  til  Modenh.  107,  Grentf.  70,  Kartofler 
21,  andre  Rodfr.  40),  Afgræsn.  283,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  462,  Have  23,  Skov  105, 
Moser  25,  Hegn  53,  Veje  og  Byggegr.  46,  Vandareal  11  Td.  Kreaturhold  1893: 
175  Heste,  638  Stkr.  Hornkv.  (deraf  465  Køer),  298  Faar,  255  Svin  og  8  Geder.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  206  Td.;  41  Selvejergaarde  med  179, 
98  Huse  med  27  Td.  Hrtk.  og  2  jordløse  Huse.  Befolkningen,  i/2  1890:  578 
(1801:  306,  1840:  493,  1860:  564,  1880:  613),  boede  i  124  Gaarde  og  Huse;  Er- 
hverv:. 29  levede  af  immat.  Virksomh.,  387  af  Jordbrug,  113  af  Industri,  23  af 
Handel,  9  af  forsk.  Daglejer  virksomh.,  15  af  deres  Midler,  og  2  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Gjestelev  (1386:  Gesterlowe)  med  Kirke,  Skole, 
Andelsmejeri  og  Telefonstation ;  Palleshave.  Saml.  af  Gde.  og  Huse:  Gjeste- 
levlunde  med  Uldspinderi,  Gjestelev-Mark,  Havrev  ænge\  Palleshave- Mark 
med  Friskole,  Palleshave  Hede,  Laadnebakken,  Høje  Elle.  Hovedgaarden 
Nordskov  har  595/8  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  (deraf  under  Hovedgaarden  omtr. 
52)  og  4  Td.  Skovsk.,  620V2  Td.  Ld.,  hvoraf  470  under  Hovedgaarden 
foruden  71/2  Gaardspl.  og  Have,  95  Skov  og  48  under  15  Fæste-  og  Leje- 
huse (43/4  Td.  Hrtk.).  Til  Godset  høre  Gjestelev  Konge-  og  Kirke-  og 
S.-Højerup  Kirketiende. 

Gjestelev  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Salling  Hrd. 's  Jurisdiktion 
(Faaborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Faaborg  Lægedistr.,  6.  Lands- 
tingskr.  og  Amtets  5.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  10.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Ejeren  af  Nordskov. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  (nu  Lighus) 
mod  S.  Den  var  oprindelig  opf.  i  den  tidligere  Middelalder  af  raa  Kamp,  men  med 
Undtagelse  af  Hjørnerne  paa  Skibets  vestl.  Gavl  synes  den  helt  at  være  ombygget. 
Taarnet,  af  raa  Kamp  og  røde  Munkesten,  er  opf.  ved  Midten  af  16.  Aarh.  Ved 
Slutn.  af  samme  Aarh.  har  man  nedbrudt  Koret  og  det  meste  af  Skibet  og  genopført 
Bygningen  i  samme  Bredde  samt  overhvælvet  den;  senere,  vistnok  1764,  ere  Taar- 
nets  Gavle  blevne  gjorte  lidt  lavere.  Vaabenhuset,  med  takket  og  blindingssmykket 
Gavl  og  skilt  fra  Kirken  ved  en  Mur,  er  vistnok  samtidigt  med  Taarnet.  Indgangen 
er  nu  i  Taarnet.  Alterbilledet  (Christus  i  Getsemane)  er  et  slet  Maleri  af  C.  A. 
Zehngraf  fra  1853,  i  samtidig  Ramme  (den  gamle,  gotiske  Altertavle  fra  Beg.  af  16. 
Aarh.,  med  udskaarne  Helgenfigurer,  deribl.  St.  Sunniva  og  den  svenske  St.  Erik,  er 
nu  i  Odense  Museum).  Døbefontens  Kumme  er  romansk,  med  Kors  og  Palmette- 
former, Foden  ny,  af  Granit.  Prædikestolen  er  et  tarveligt  Arbejde  fra  Slutn.  af  16. 
Aarh.  Døren  til  Vaabenhuset,  med  Jærnbeslag,  er  fra  Slutn.  af  Middelalderen.  I  Vaaben- 
husets  Nordmur  en  lille  Mindetavle  over  Major  Fr.  J.  Sehested  til  Nordskov,  f  1849, 


Salling  Herred.  —  Herringe,  Gjestelev  og  Espe  Sogne.  675 

og  Hustru.  —  Paa  Kirkegaarden  to  murede  Begravelser,  hvori  bl.  a.  hvile  Medlemmer 
af  Familien  Kruuse. 

Nordskov  var  oprindl.  to  Bøndergaarde  (1386  nævnes  „to  Gaarde  i  Gesterleue  kaliede 
Scogsgard").  1495  ejedes  N.  af  Joachim  Bast,  1522  af  Algud  Pedersen  og  1526  af 
hans  Enke  Fru  Abel  Fikkesdatter,  hvis  Datter  Kirsten  ved  sit  Ægteskab  med  Knud 
Mikkelsen  Akeleye  bragte  N.  til  denne  Slægt ;  den  tilhørte  derefter  deres  Søn  Gabriel 
Knudsen  Akeleye,  Landsdommer  i  Fyn.  Flg.  Ejere  vare  Hans  Aschersleben,  Jørgen 
Aschersleben,  der  synes  at  have  solgt  eller  pantsat  sin  Andel  i  Gaarden  til  sin  Svoger 
Claus  Brockenhuus,  der  atter  pantsatte  den  til  Claus  Buchwald,  men  hans  Søn  Peder 
Brockenhuus  generhvervede  Gaarden  1646 — 49  ved  Skøder  dels  fra  Jørgen  Aschers- 
lebens  Enke  Maren  Brockenhuus,  dels  fra  Fr.  Buchwald  og  andre  Arvinger  efter 
Claus  Buchwald.  Cl.  Brockenhuus  faldt  1676,  og  N.  kom  derefter  til  hans  Sønner  Claus 
og  Eiler,  af  hvilke  den  sidste  1681  solgte  sin  Andel  til  Broderen,  som  imidlertid  1689 
mistede  Gaarden,  der  tildømtes  Kronen  for  resterende  Skatter.  Næste  Ejer  var 
Generallieutn.  Hans  Løwenhielm,  hvis  Svigersøn  Gehejmer.  Fr.  Giedde  (f  1717)  1696 
solgte  N.  til  Oberst  Fr.  Ahlefeldt  (f  1706),  hvis  Arvinger  1733  overdrog  Gaard  og 
Gods  til  deres  Broder,  Ritmester  Chrf.  Fr.  Ahlefeldt  (f  1749).  Hans  Enke  Regitze 
Sophie  Giildencrone  giftede  sig  med  General  Henr.  Bielke  Kaas  (f  1773),  som  1751 
solgte  N.  til  Oberst  Peter  Bernh.  Wolfrath  (f  1759),  hvis  Enke,  hans  3.  Hustru,  ejede 
den,  indtil  den  1789  gik  over  til  Wolfraths  Svigersøn  Adam  Mogens  Liittichau 
(f  1807).  Han  solgte  N.  1802  for  87,000  Rd.  til  Major  Fr.  Jørgen  Sehested,  efter 
hvem  den  ved  Auktion  1836  købtes  for  57,500  Rd.  af  Købmand  Hans  Kruuse  fra 
Nyborg  (f  1847),  efter  hvis  Død  Enken  ejede  den  til  1857,  da  hun  skødede  den  til 
Sønnen,  senere  Konsul,  Etatsr.  Johan  K.  (f  1896);  nu  ejes  den  efter  Enkens  Død 
1899  af  Dødsboet.  —  Hovedbygningen,  fra  Renæssancetiden,  bestaar  af  et 
Bindingsværkshus,  midt  for  hvis  østl.  Side  der  springer  en  lille,  taarnagtig  Fløj  frem. 
Den  er  nu  kun  i  eet  Stokv.  med  Kælder,  men  tidligere  skal  der  have  været  et  andet 
Stokv.,  som  kragede  ud.  I  senere  Tid  er  der  opf.  en  lav  Fløj  i  Vest.  Voldgraven 
danner  Borggaardens  4.  Side  og  fortsættes  i  Haven  og  om  en  Del  af  denne  og  Byg- 
ningerne. 

Ved  Kongebrev  af  7/x  1555  blev  Gjestelev  annekteret  til  Sønder-Højrup,  Vindinge 
Hrd.;  1846  blev  det  forenet  med  Herringe. 

Espe  Sogn  omgives  af  Gjestelev  og  Hillerslev  Sogne  —  hvilke  adskille 
det  fra  Annekset  Vantinge  — ,  Brahetrolleborg,  Krarup  og  Herringe  Sogne 
samt  Gudme  Hrd.  (Ringe  S.).  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  2  Mil 
N.  0.  for  Faaborg  og  23/4  Mil  N.  V.  for  Svendborg.  De  noget  højtlig- 
gende, bakkede  Jorder  ere  ler-  og  sandmuldede.  En  Del  Skov  (Kirkesk., 
Tingsk.  og  Skovgaards  Sk.).  En  Del  af  Nordgrænsen  dannes  af  Salling 
Aa.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  fra  Assens  til  Svendborg  og  Nyborg 
samt  Faaborg-Ringe  Banen. 

Fladeindholdet  1896:  2516  Td.  Ld.,  hvoraf  1137  besaaede  (deraf  med  Hvede 
23,  Rug  243,  Byg  264,  Havre  278,  Blandsæd  til  Modenh.  213,  Grøntf.  44,  Kartofler 
20,  Sukkerroer  3,  andre  Rodfr.  46),  Afgræsn.  346,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  637, 
Have  25,  Skov  254,  ubepl.  9,  Moser  7,  Hegn  14,  Veje  og  Byggegr.  77,  Vandareal 
m.  m.  9  Td.  Kreaturhold  1893:  212  Heste,  826  Stkr.  Hornkv.  (deraf  543  Køer), 
391  Faar,  379  Svin  og  14  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk. 
1895:  245  Td.;  45  Selvejergaarde  med  214,  78  Huse  med  30  Td.  Hrtk.  og  3  jordløse 
Huse.  Befolkningen,  */,  1890:  680  (1801:  362,  1840:  597,  1860:  607,  1880: 
640),  boede  i  125  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  27  levede  af  immat.  Virksomh.,  436 
af  Jordbrug,  2  af  Gartneri,  152  af  Industri,  14  af  Handel,  16  af  forsk.  Daglejervirks. 
og  33  af  deres  Midler. 

I  Sognet  Byerne:  Espe,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole 
og  Forskole,  Forsamlingshus  (opf.  1890),  Andelsmejeri,  Jærnbane-,  Tele- 
graf- og  Telefonstation;  Findinge.  Espe  Højlodder,  Huse.  Skovsgaard 
Mf  16V2  Td.  Hrtk.,  214  Td.  Ld.  (63  i  Herringe  S.),  hvoraf  10  Eng,  30 
Skov,  Resten  Ager.     Desuden  Lundsgd.,   Stavr elund  og  Agerupgd. 

Espe  S.,   een  Sognekommune  med  Annekset,   hører  under  Salling  Hrd. 's 

43* 


676  Svendborg  Amt. 

Jurisdiktion  (Faaborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Faaborg  Læge- 
distr.,    6.  Landstings-    og  Amtets   5.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 

13.  Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Egeskov. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Langhuset 
er  opført  i  romansk  Tid  af  raa  Kamp  med  tilhugne  Hjørnekvadre,  Dør-  og  Vindues- 
indfatninger  samt  Sokkel.  I  den  senere  Middelalder  tilføjedes  Taarnet,  af  raa  Kamp 
og  Munkesten,  med  overhvælvet  Underrum,  der  har  Spidsbue  ind  til  Skibet.  Senere, 
næppe  før  Midten  af  16.  Aarh.,  nedbrød  man  det  oprindelige  Skib  og  Kor  og  rejste 
dem  igen  af  de  gamle  Materialer,  samt  overhvælvede  dem.  Omtr.  samtidig  tilføjedes 
Vaabenhuset,  af  store,  røde  Mursten  i  uregelmæssigt  Munkeskifte.  Altertavlen  er  et 
tarveligt  Maleri  (Mariæ  Bebudelse)  af  D.  Dreyer  fra  1846.  Paa  Kalken  staar  Preben 
Brahe  og  Susanne  Gøye,  1667,  og  deres  Vaaben;  ny,  jærnstøbt  Døbefont;  tarvelig 
Prædikestol  fra  Slutn.  af  1 7.  Aarh.  I  Skibet  et  lille  Krucifiks,  vist  fra  Middelalderens 
Slutn.    Den  ældste  Klokke  er  ifl.  Indskrift  omstøbt  1500. 

Skovsgaard  var  fordum  en  adelig  Sædegaard,  som  Jomfru  Gertrud  Pedersdatter 
Lykke  testamenterede  til  sin  Søster  Fru  Maren  Lykke,  Thomes  Normands,  der  ejede 
den  1614;  dennes  Datter  Margrethe  Normand,  Steen  Billes,  ejede  den  til  1646,  da 
den  blev  forenet  med  Fjellebro,  som  den  fulgte  i  lang  Tid  (se  i  øvrigt  S.  673  under 
Fjellebro).  —  Gaarden,  der  har  været  omgiven  af  Grave,  bestaar  af  4,  ikke  sammen- 
byggede Fleje,  hvoraf  den  østl.,  Hovedbygningen,  er  i  eet  Stokv.  af  Bindingsværk 
paa  en  Kampestenssokkel  (oprindl.  38  Al.  lang,  1875  forlænget  med  5  Al.).  Paa 
Loftet  findes  et  Stykke  Egetømmer,  der  skal  have  siddet  over  Døren  midt  paa  Øst- 
fløjens Vestside,  og  med  en  Indskrift,  der  siger,  at  Ebbe  Munk  1578  lod  Huset  op- 
føre. Paa  et  andet  Træstykke  er  en  defekt  Indskrift,  der  vistnok  fortæller  om  et 
Byggearbejde  under  Peder  Luxdorph  i  1680'erne.  Ladebygningerne  ere  nyopførte, 
men  med  Anvendelse  af  Egetomret  fra  de  gamle. 

I  Findinge  har  ligget  en  Gaard  Skovmosegaard,  der  nævnes  1386. 

Lundsgaard  har  før  været  en  større  Gaard,  der  1664  skødedes  af  Brødrene  Steen 
og  Preben  Brahe,  som  havde  arvet  den  efter  Faderen,  til  Dr.  Chrf.  Balslev,'  som  1674 
skødede  den  til  Jac.  Habacuch  Koch,  „sitzhaftig  paa  Nybøllegd."  (Gaarden,  der  var 
over  22  Td.  Hrtk.,  kaldes  i  Skødet  Hovedgaard). 

Fra  en  Sandbanke  ved  Espe  hidrører  et  værdifuldt  Gravfund  fra  den  romerske 
Jærnalder,  med  to  blaa  Glasskaale,  en  Broncekasserolle,  to  Drikkehornsbeslag,  et  Ler- 
bæger m.  m.  —  Ved  Skovsgaard  er  der  undersøgt  en  lille  Gravplads  fra  Folke- 
vandringstiden, med  en  halv  Snes  Urnegrave. 

Vantinge  Sogn,  Anneks  til  Espe,  omgives  af  Gjestelev,  Hillerslev  og 
Heden  Sogne.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  21j2  Mil  N.  0.  for  Faa- 
borg, 2^4  Mil  S.  for  Odense  og  3V4  Mil  N.  V.  for  Svendborg.  De  noget 
højtliggende  og  bakkede  Jorder  ere  overvejende  sandede  og  sandmuldede. 
Ved  Sydgrænsen  et  Aaløb. 

Fladeindholdet  1896:  1282  Td.  Ld.,  hvoraf  651  besaaede  (deraf  med  Hvede 
2,  Rug  156,  Byg  144,  Havre  153,  Bælgsæd  3,  Blandsæd  til  Modenh.  106,  Grontf.  47, 
Kartofler   7,   andre   Rodfr.   30),   Afgræsn.    207,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  302,   Have 

14,  Skov  9,  Moser  21,  Kær  og  Fælleder  9,  Hegn  28,  Veje  og  Byggegr.  36,  Vand- 
areal m.  m.  5  Td.  Kreatur  hold  1893:  127  Heste,  438  Stkr.  Hornkv.  (deraf  275  Køer), 
243  Faar,  224  Svin  og  4  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk. 
1895:  131  Td. ;  1  Selvejergaard  med  9,  1  Arvefæstegd.  med  3,  18  Fæstegd.  med 
106  31  Huse  med  12  Td.  Hrtk.  og  2  jordløse  Huse,  2/3  i  Fæste  og  Leje.  Befolk- 
ningen, \  1890:  292  (1801:  179,  1840:  274,  1860:  322,  1880:  298),  boede  i 
56  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  9  levede  af  immat.  Virksomh.,  186  af  Jordbr.,  78 
af  Industri,  3  af  Handel,  2  af  forsk.  Daglejervirks.,  1 1  af  deres  Midler,  og  3  vare 
under  Fattigv. 

I   Sognet  Byen    Vantinge   med   Kirke   og  Skole.     Dalsmøller  (Vejr-   og 

Vandmølle). 

Vantinge  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  Muckadell 
Birks  Jurisdiktion  (Faaborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Faaborg 


Salling  Herred.  —  Espe,  Vantinge  og  Heden  Sogne.  677 

Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  5.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
9.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevskabet  Muckadell. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Skib  og 
Kor,  vist  fra  den  seneste  Middelalder,  ere  opførte  af  rode  Munkesten.  Skibet  har 
fladt  Loft,  Koret  er  overhvælvet.  Af  begge  Døre  og  et  enkelt  Vindue  ses  Spor. 
Vaabenhuset  med  takket  og  blindingssmykket  Gavl,  er  sikkert  betydeligt  yngre. 
Taarnet,  opført  efter  1589,  er  af  Egebindingsværk  og  saa  lavt,  at  dets  Rygning  kun 
ligger  et  Par  Alen  over  Skibets  øverste  Gavlkam.  Altertavlen  er  et  slet  Maleri 
(Christus  paa  Oliebjærget)  i  Ramme  fra  18.  Aarh.  Usædvanlig  stor  romansk  Granit- 
døbefont med  Bladornamenter  og  Menneskehoveder.  Prædikestolen  er  et  tarveligt 
Arbejde  fra  den  senere  Renæssancetid.  Foran  Taarndøren  ligger  et  Brudstykke  af 
en  romansk  Ligsten  med  Korsstav. 

Heden  Sogn,  Anneks  til  N.-Søby  Sogn,  Aasum  Hrd.,  Odense  Amt, 
omgives  af  dette,  Allested,  S. -Broby,  Hillerslev,  Vantinge  og  Gjestelev  Sogne. 
Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  21/2  Mil  N.  N.  0.  for  Faaborg,  2x/4 
Mil  S.  for  Odense  og  3%  Mil  N.  V.  for  Svendborg.  De  noget  højtlig- 
gende, men  temmelig  jævne  Jorder  ere  overvejende  muldede,  i  den  nordøstl. 
Del  sandede.    Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Faaborg  til  Odense. 

Fladeindholdet   1896:    1400  Td.  Ld.,   hvoraf  688   besaaede  (deraf  med  Hvede 

11,  Rug   141,   Byg    148,   Havre  157,  Blands.  til  Modenh.  139,  Grøntf.  41,  Kartofler 

12,  Sukkerroer  5,  andre  Rodfr.  29),  Afgræsn.  208,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  337, 
Have  24,  Skov  33,  Moser  73,  Hegn  5,  Veje  og  Byggegr.  32  Td.  Kreaturhold  1893: 
139  Heste,  481  Stk.  Hornkvæg  (deraf  284  Køer),  182  Faar,  198  Svin  og  2  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  141  Td.;  17  Selvejergaarde 
med  90,  3  Arvefæstegd.  med  15,  5  Fæstegd.  med  24,  35  Huse  med  12  Td. 
Hrtk.  og  12  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */»  1890:  380  (1801:  204,  1840: 
284,  1860:  321,  1880:  382),  boede  i  75  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  10  levede 
af  immat.  Virksomhed,  292  af  Jordbr. ,  37  af  Industri,  10  af  Handel,  5  af  forsk. 
Daglejervirks.,  14  af  deres  Midler,  og  12  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Heden  (1175:  Hetby),  ved  Landevejen,  med  Kirke, 
Skole,  Hospital  (opr.  1740  af  Etatsr.  Fr.  Hein  til  Steensgaard  og  Grubbes- 
holm,  med  Kirkeladen  i  Heden  til  Bolig  for  4  fattige,  og  1000  Rd.)  og  Andels- 
mejeri. Hedengaard  har  16V4  Td.  Hrtk.,  150  Td.  Ld.,  hvoraf  12  Eng,  10 
Skov,  Resten  Ager  (4  Fæstehuse).    Desuden  Gaarden  Ensomhed.    Et  Teglværk. 

Heden  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Salling  Hrd.'s  Jurisdiktion 
(Faaborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Faaborg  Lægedistr.,  6. 
Landstings-  og  Amtets  5.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  14.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Grevskabet  Brahesminde. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet  og  Taarn  mod  V.  Skib  og  Kor  ere  fra 
Middelalderens  Slutn.  og  opførte  af  røde  Munkesten.  Begge  Døre  ere  bevarede  (den 
sydl.  tilmuret);  flere  oprindelige  Vinduer  skimtes.  Koret  er  overhvælvet,  Skibet  har 
fladt  Loft.  Det  uanselige  Taarn,  af  Bindingsværk,  er  i  1886 — 87  blevet  nedbrudt  og 
erstattet  med  et  nyt,  af  smaa,  gule  Mursten,  ligesom  det  gamle  Vaabenhus  (fra  Middel- 
alderens Slutn.)  nedreves  og  et  nyt  indrettedes  i  Taarnet.  Altertavlen  er  et  ualmindelig 
rigt  og  dygtigt  udført  Snitværk  fra  2.  Halvdel  af  17.  Aarh.  Midtpartiet  indtages  af 
et  af  A.  Dorph  1877  udført  Maleri  (Christus,  der  stiger  ud  af  Graven).  Romansk 
Granitdøbefont.  Ny  Prædikestol.  Et  godt  udskaaret  Skab  fra  1523  opbevares  i 
Nationalmuseet. 

Tæt  S.  for  Heden,  i  Vollehave,  findes  et  Voldsted,  bestaaende  af  en  mindre, 
rund  Borgbanke,  omgiven  af  en  bred  Grav,  uden  for  hvilken,  mod  N.  V.  og  S.  V., 
ligge  to  til  Dels  naturlige  Højninger.  Paa  Borgbanken  er  der  fundet  Murbrokker 
og  sammensmæltet  Jæm  og  Kul. 

I  Heden  findes  et  Bystævne,  der  i  sin  oprindelige  Skikkelse  vistnok  hidrører 
fra  18.  Aarh.  Fra  først  af  bestod  det  af  omtr.  22  ikke  tilhugne  Sten,  der  stod  i  en 
Halvkreds;   1870  flyttedes  Stævnet,  og  Stenene  stilledes  i  en  Rundkreds;  1886  flyttedes 


678  Svendborg  Amt. 

det  atter,   og  Stenene   (20),   der   da  bleve  firsidet  tilhugne,   stilledes  i 'en  Firkant.     I 
Midten  er  plantet  et  Kastanietræ  og  en  Tjørnehæk  udenom.    Stævnet  bruges  endnu. 

Allested  Sogn  omgives  af  Annekset  Vejle,  S. -Broby  og  Heden  Sogne 
samt  Odense  Amt  (Aasum  Hrd.).  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  21/a 
Mil  N.  N.  0.  for  Faaborg,  2  Mil  S.  S.  V.  for  Odense  og  33/4  Mil  N.  V.  for 
Svendborg.  De  noget  højtliggende,  temmelig  jævne  Jorder  ere  fortrinlig  muldede. 

Fladeindholdet  1896:  1731  Td.  Ld.,  hvoraf  899  besaaede  (deraf  med  Hvede 
39,  Rug  147,  Byg  202,  Havre  199,  Frøavl  3,  Blandsæd  til  Modenh.  157,  Grentf. 
76,  Kartofler  17,  andre  Rodfr.  57),  Afgræsn.  180,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  415, 
Have  26,  Skov  71,  Moser  66,  Kær  og  Fælleder  31,  Hegn  4,  Veje  og  Byggegr.  38  Td. 
Kreatur  hold  1893:  186  Heste,  629  Stkr.  Hornkv.  (deraf  390  Køer),  334  Faar  og 
269  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  194  Td.;  34 
Selvejergaarde  med  174,  63  Huse  med  18  Td.  Hrtk.  Befolkningen,  1f2  1890:  483 
(1801:  307,  1840:  386,  1860:  456,  1880:  510),  boede  i  96  Gaarde  og  Huse; 
Erhverv:  17  levede  af  immat.  Virksomh.,  351  af  Jordbr.,  74  af  Industri,  15  af 
Handel,  8  af  forsk.  Daglejervirks.,  17  af  deres  Midler,  og  1  var  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Allested  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  „Hospitalet" 
(et  alm.  Fattighus,  Plads  til  4  Familier),  Andelsmejeri,  Mølle  med  Damp- 
savværk og  Teglværk;  Radby  (Husene  ligge  paa  Rad)  med  Skole.  Midt  i 
Sognet  et  Forsamlingshus  (opf.   1892). 

Allested  S. ,  een  Sognekommune  med  Annekset ,  hører  under  Salling 
Hrd. 's  Jurisdiktion  (Faaborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Faaborg 
Lægedistr.,  6.  Landstingskr.  og  Amtets  5.  Folketingskr.  samt  3.  Udskriv- 
ningskr.'    15.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Søbysøgaard. 

Kirken  bestair  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S. 
Skibet,  af  røde  Munkesten  med  fladt,  gibset  Loft,  synes  at  være  ældst.  Det  oprinde- 
lige Kor  er  blevet  nedrevet  i  den  sent-gotiske  Tid  og  erstattet  af  det  nuv.  polygone 
Korparti,  med  Hvælvinger;  Spor  af  2  rundbuede  Vinduer.  Omtr.  samtidig  blev 
Taarnet  tilføjet ;  dets  underste  Rum,  med  fladt  Loft,  har  Spidsbue  ind  til  Skibet.  Vaaben- 
huset  er  af  røde  Munkesten  i  meget  uregelmæssig  Skiftegang.  Alterbilledet  er  fra 
1899,  en  Kopi  af  Blochs  Opstandelsen.  Romansk  Granitdøbefont  med  Arkadebuer 
og  Rebsnoning.  Døbefad  fra  1639  med  en  Indskrift  fra  1790,  ifl.  hvilken  det  er 
skænket  af  Sognepræsten  Bertel  Holm  og  Hustru.  Prædikestolen  er  et  yderst  tarveligt 
Arbejde  fra  omtr.  1854.  Paa  Skibets  Nordvæg  en  Mindetavle  over  Dorthe  Margrethe 
Seerup,  f  1787,  g.  m.  Præsterne  Jens  Zeuthen  og  Bertel  Holm;  i  Taarnet  en  Minde- 
tavle over  Christine  Lucie  Classen,  f  1794,  g.  m.  Præsten  Jørgen  Pougdal  i  Dølle- 
fjælde.  —  Paa  Kirkegaarden  ved  Kirkemuren  en  trapezformet  Gravsten  fra  den  ældre 
Middelalder,  der  senere  har  ligget  over  Lieutn.  Joh.  Heinr.  Puschel,  f  1 780,  og  Hustru. 

Vejle  Sogn,  Anneks  til  Allested,  omgives  af  dette,  S. -Broby  og  N. -Broby 
Sogne  samt  Odense  Amt  (Odense  og  Aasum  Herreder).  Kirken,  mod 
S.  0.,  ligger  omtr.  2xj2  Mil  N.  N.  0.  for  Faaborg,  2  Mil  S.  S.  V.  for  Odense 
og  4  Mil  N.  V.  for  Svendborg.  De  noget  højtliggende,  men  temmelig  jævne 
Jorder  ere  overvejende  let  muldede.  Kohave,  Kildemose,  Skove.  Paa  Nord- 
grænsen -løber  Skjelbæk,  en  Biaa  til  Odense  Aa;  Syd-  og  Sydvestgrænsen 
dannes  af  Vittinge  Aa,  ligeledes  en  Biaa  til  Odense  Aa. 

Fladeindholdet  1896:  1793  Td.  Ld.,  hvoraf  887  besaaede  (deraf  med  Hvede  31, 
Rug  174,  Byg  171,  Havre  179,  Blandsæd  til  Modenh.  162,  Grontf.  56,  Kartofler  27,  andre 
Rodfr.  82),  Afgræsn.  262,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  367,  Have  32,  Skov  89,  Moser  94, 
Kær  og  Fælleder  22,  Veje  og  Byggegr.  40  Td.  Kreaturhold  1893:  176  Heste,  616 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  380  Køer),  290  Faar,  277  Svin  og  2  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  161  Td;  32  Selvejergaarde  med  132,  113 
Huse  med  29  Td.  Hrtk.  og  1  jordløst  Hus.  Befolkningen,  1ji  1890:  644  (1801: 
271,  1840:  406,  1860:  567,  1880:  687),  boede  i  145  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  27 


Salling  Herred.  —  Allested  og  Vejle  Sogne.  679 

levede  af  immat.  Virksomhed,    406   af  Jordbr.,   136   af  Industri,   35  af  Handel,  6  af 
forsk.  Daglejervirks.,  32  af  deres  Midler,  og  2  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Vejle  (gml.  Form:  Weteleue,  Vedeløf,  Weydeløff,  Weyleff) 
med  Kirke,  Skole,  Andelsmejeri,  Teglværk,  Mølle  og  Telefonstation.  Midt  i 
Sognet  et  Forsamlingshus  (opf.  1892).  Hovedgaarden  Vejlegaard  har 
16  Td.  Hrtk.,  148^8  Td.  Ld.,  hvoraf  20  Eng,  6  Tørvemose,  4  Gaardspl. 
og  Have,  Resten  Ager. 

Vejle    S.,    een   Sognekommune   med   Hovedsognet,    hører    til    de   samme 

Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  3.  Udskrivningskr.'    16. 

Lægd.    Kirken  tilhører  en  Privatmand  i  Sognet. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  tresidet  Afslutning  og  Taarn  mod  V.  Den 
er  oprindelig  opført  i  romansk  Tid  af  raa  Kamp,  men  af  denne  Bygning  staar  nu 
kun  en  Del  af  Skibets  vestre  Ende.  I  den  senere  Middelalder  er  Vestgavlen  ommuret 
med  Mursten.  Nogen  Tid  senere,  men  dog  før  Reformationen,  nedbrød  man  Skibets 
Ostende  og  forlængede  Murene  mod  O.,  hvor  de  endte  med  en  tresidet  Afslutn. 
Det  østl.  Parti  indrettedes  til  Kor,  overhvælvedes  og  forbandtes  med  Skibet  ved  en 
Spidsbue.  Skibet  har  fladt,  gibset  Loft,  undtagen  mod  V.,  hvor  der  er  Hvælvinger. 
Taarnet,  af  Kamp  og  Mursten,  er  den  yngste  Del  af  Bygningen;  1868  er  det  blevet 
ommuret  med  smaa,  gule  Sten.  Dets  underste  Del  tjener  som  Vaabenhus.  Alter- 
billedet (Christus  paa  Korset)  er  et  tarveligt  Maleri  fra  1852  af  Zehngraf.  Kalken 
er  et  ualmindeligt  rigt  og  interessant  Arbejde  fra  den  yngre  Renæssancetid,  med 
fritstaaende  Figurer  og  Medailloner.  Romansk  Granitdøbefont  med  Bladværk  paa 
Kummen.  Prædikestolen  er  ny.  I  Vaabenhuset  var  tidligere  Ligsten  over  Fru  Ellen 
Marsvins  Fogder  Peder  Christensen  og  Jens  Juel,  samt  deres  Hustru.  I  Taarnet 
Mindetavler  over  Mathias  v.  Leth  til  Sanderumgaard,  f  1783,  og  Hustru  Catharine 
Hedevig  Løwenhielm,  f  1792. 

Vejlegaard  tilhørte  1467  Vilhelm  Frille,  1503  hans  Søn  Ludvig  F.  og  kom  saa 
ved  Giftermaal  til  Familien  Oldeland;  den  tilhørte  1540  Chrf.  Oldeland  og  derefter 
hans  Brodersønner  Vilhelm,  Laurids  og  Hans  O.,  f  1580.  Sidstnævntes  Datter  Sophie 
Oldeland  ægtede  Caspar  Markdanner  til  Rønningesøgaard,  f  1618,  som  opførte  en 
ny  Hovedbygning,  mest  af  Bindingsværk,  i  nogen  Afstand  fra  det  Sted,  hvor  den 
ældre  havde  staaet.  Efter  at  have  tilhørt  Caspers  Søn  Hans  M.  kom  V.  til  Claus 
Brockenhuus,  der  1625  solgte  den  til  Fru  Ellen  Marsvin,  efter  hvem  den  ejedes 
af  Kirstine  Munk  og  hendes  Svigersøn  Hannibal  Sehested.  Hans  Enke  solgte  1667 
V.  til  Købmand  Peiter  Hansen  i  Hamburg,  efter  hvem  den  kom  til  Niels  Hansen 
Schmidt,  hvis  Enke  Else  ægtede  Peder  Klingenberg,  der  1678  købte  Vejle  og  Allested 
Kirker.  Efter  hans  Død  solgte  hun  1699  Gaarden  til  sine  Børn  Else  Cathrine  og 
Peder  Schmidt,  af  hvilke  Datteren  blev  gift  med  Kommercer.  Lorents  Petersen,  efter 
hvem  den  ejedes  af  Svigersønnen,  Generallieutn.  Adolph  Neuberg.  Ved  Arv  tilfaldt 
den  saa  hans  Guddatter  Adolphine  Leth,  g.  m.  Kmhr.  Mikael  Fabritius  de  Tengnagel, 
f  1815,  der  restaurerede  Gaarden  og  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  solgte  Godset  til  Fæsterne; 
1805  købtes  Gaarden  af  Ramus  fra  Egelykke;  derefter  ejedes  den  af  H.  P.  Lang- 
kilde til  Julskov,  i  hvis  Slægt  den  forblev  indtil  omtr.  Midten  af  19.  Aarh.,  da  den 
kom  i  Hænderne  paa  Holger  Pedersen  (f  1860),  til  hvis  Svoger  Th.  Friis  den  solgtes 
1861  for  34,000  Rd.;  1863  solgtes  den  for  48,000  Rd.  til  Lars  Pedersen,  hvis  Søn  Jak. 
Larsen  nu  ejer  den.  —  Den  nuv.  Hovedbygning,  af  Grundmur  i  to  Stokv.,  er 
opf.  1854.  Omtr.  200  Al.  N.  O.  for  den  har  C.  Markdanners  omtr.  1854  nedrevne 
Gaard  ligget.  Den  skal  efter  Sigende  have  været  trefløjet  og  laa  paa  „Slotsholmen", 
en  aflang  Banke  (139  X  170  F.),  omgiven  af  Grave;  der  findes  endnu  Brokker  af  Mur- 
sten og  Kalk.  Ladegaardspladsen,  V.  N.  V.  for  Slotsholmen,  har  ogsaa  delvis  været 
omgiven  med  Grave.  Af  den  ældste  Vejlegaard  findes  et  Voldsted  omtr.  450  Al.  N.  O. 
for  Slotsholmen;  det  bestaar  af  en  vistnok  oprindelig  firkantet  Borgbanke  med  Spor 
af  omgivende  Grave  og  med  Vold  for  den  ene  Side. 

Vestergaard  i  Vejle  var  fordum  en  adelig  Sædegaard,  der  tilhørte  Eggert  Hen- 
riksen Sandberg  og  siden  hans  Søn  Peder  Eggertsen,  der  ejede  den  1583.  Senere 
var  den  en  Bondegaard,  som  Kongen  1666  forundte  Folmer  Rosenkrantz ;  men  den 
var  imidlertid  saa  lidet  skikket  til  Beboelse,  at  han  flyttede  til  en  nærliggende  Bonde- 
gaard i  Vantinge.    Den  er  nu  delt  i  to  almindelige  Bøndergaarde. 

Vejle  har  maaske  tidligere  været  Anneks  til  S. -Broby.  Ved  Klemmebr.  af  1555  blev  det 
befalet  at  nedbryde  Vejle  Kirke,  men  paa  Menighedens  Forbøn  blev  Ordren  tagen  tilbage. 


680  Svendborg  Amt. 

Nørre-Broby  Sogn  omgives  af  Vejle  og  S. -Broby  Sogne  samt  Odense 
Amt  (Baag  og  Odense  Hrd.).  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2x/4  Mil 
N.  for  Faaborg  og  ligesaa  langt  S.  V.  for  Odense.  De  højtliggende  og 
bakkede  Jorder  (ved  Vestgrænsen  Synebjærg,  med  trigon.  Station,  262  F., 
82  M.)  ere  sandede,  lerede,  sandmuldede  og  let  muldede.  En  Del  Skov 
(Præstesk.,  Flegesk.).  Gennem  Sognet  løber  fra  S.  til  N.  Odense  Aa,  der 
danner  en  Del  af  Nordgrænsen,  og  som  optager  flere  smaa  Tilløb  i  Sognet. 
Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  fra  Faaborg  til  Odense  og  Tommerup  og 
fra  Assens  til  Nyborg. 

Fladeindholdet  1896:  5407  Td.  Ld.,  hvoraf  2548  besaaede  (deraf  med  Hvede 
62,  Rug  519,  Byg  499,  Havre  563,  Boghvede  27,  Blandsæd  til  Modenh.  470,  Grøntf. 
126,  Kartofler  100,  Sukkerroer  20,  andre  Rodfrugter  153,  andre  Handelspl.  5),  Af- 
græsn.  635,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1207,  Have  54,  Skov  209,  Moser  348,  Kær 
og  Fælleder  144,  Hegn  84,  Veje  og  Byggegr.  171,  Vandareal  5  Td.  Kreaturhold 
1893:  512  Heste,  1830  Stk.  Hornkv.  (deraf  1085  Køer),  1044  Faar  og  892  Svin. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  481  Td. ;  16  Selvejergaarde 
med  105,  54  Arvefæstegd.  med  280,  8  Fæstegd.  med  51,  192  Huse  med  43  Td.  Hrtk. 
og  18  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */,  1890:  1387  (1801:  667,  1840:  1068, 
1860:  1133,  1880:  1368),  boede  i  267  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  44  levede  af 
immat.  Virksomh. ,  933  af  Jordbrug ,  253  af  Industri,  43  af  Handel ,  52  af  forsk. 
Daglejervirks.,  46  af  deres  Midler,  og  16  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Nørre-Broby,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole  og  Pogeskole,  Forsamlingshus  (opf.  1885)  og  Andelsmejeri;  Vøjstrup 
med  Pogeskole;  Vzttinge,  ved  Landevejen,  med  Skole;  Staaby.  Ved  Lande- 
vejen ligger  Fattiggaarden  (opf.  1887,  Plads  for  30  Lemmer).  Hoved- 
gaarden  Lundegaard,  der  hører  til  Lundegaards  Stiftelse  (se  ndfr.),  har 
377/8  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og  6x/i  Td.  Skovsk.,  500  Td.  Ld.,  hvoraf  106 
Eng,    104  Skov,  Resten  Ager;    til  Gaarden  høre  37/8  Td.  Hrtk.  Fæstegods. 

N.-Broby  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Salling  Hrd. 's  Juris- 
diktion (Faaborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Faaborg  Lægedistr., 
6.  Landstings-  og  Amtets  5.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  17. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Muckadell. 

Kirken  (fordum  indviet  til  St.  Nikolai)  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og 
Vaabenhus  mod  S..  Kirken  bestod  oprindl.  af  Skib  og  Kor,  opf.  af  raa  Kamp  i  den 
ældre  Middelalder.  Sporene  af  de  oprindelige,  dels  rundbuede,  dels  svagt  spidsbuede 
Vinduer  kunne  endnu  forfølges;  af  Norddøren  er  den  nederste  Del  bevaret.  I  den 
senere  Middelalder  er  Skibet  blevet  forlænget  betydeligt  mod  V.  og  forsynet  med 
Hvælvinger,  og  Taarnet,  hvis  Underrum  har  Spidsbue  ind  til  Skibet,  tilføjet.  Sam- 
tidig blev  den  oprindelige,  halvrunde  Apsis  nedreven,  Koret  udvidet  mod  0.  og 
overhvælvet.  Noget  senere,  Beg.  af  16.  Aarh.,  blev  det  lille  Vaabenhus,  med  takket, 
blindingsprydet  Gavl,  tilføjet.  Korets  Gulv  blev  hævet  fem  Trin  over  Skibets,  idet 
en  Begravelse  blev  indrettet  under  Gulvet.  Over  Koret  var  der  tidligere  et  lille  Spir, 
hvori  en  Klokke.  Altertavlen,  fra  Beg.  af  16.  Aarh.,  er  et  godt  udført,  anseligt  katolsk 
Alterskab  med  Fløje  (i  Midtpartiet  Korsfæstelsen,  Nedtagelsen,  Gravlæggelsen  osv., 
paa  Fløjene  de  12  Apostle),  der  maaske  er  fra  Cl.  Bergs  Værksted  i  Odense.  Romansk 
Granitdøbefont  med  Rebsnoning.  Paa  den  anselige  Alterkalk  staar:  Levninger  af 
Nørre  Broby  Kirkes  Sølv  fra  Præstegaardens  Brand  3.  Marts  1818.  Tarvelig  Prædike- 
stol fra  2.  Halvdel  af  17.  Aarh.  I  Koret  Mindetavle  over  Bent  Venstermand,  f  1582 
(10  Dage  gi.).  I  Skibet  et  gmlt.  udskaaret  Madonnabillede  og  en  Munkefigur  samt  Epi- 
tafium over  Præsten  Hans  Pedersen  Preg,  f  1647,  anbragt  omtr.,  hvor  hans  Ligsten 
før  har  ligget  (de  tre  nævnte  Sager  fandtes  1895  paa  Vaabenhusets  Loft).  I  Taarnet 
3  Silkefaner,  der  have  tilhørt  Adolph  Neuberg  (f  1749),  som  med  andre  Ejere  af 
Lundegaard  ligger  begravet  under  Koret,  deribl.  Ellen  Marsvin  og  hendes  to  Mænd 
Ludvig  Munk  og  Knud  Rud  (ogsaa  Kirstine  Munks  Kiste  har  man  gættet  paa  at 
skulde  være  ført  hertil).  Taarnpulpiturets  Rækværk  bærer  Aarst.  1600.  I  Korets 
Nordvæg  et  Basrelief  (Lazarus'  Opvækkelse)  i  farvet  Keramik  af  Billedhugger  Hassel : 


Salling  Herred.  —  Nørre-  og  Sender-Broby  Sogne.  681 

det  er  1897  ligesom  4  Lysekroner  i  Skibet  (1894)  skænket  af  Sognepræst  H.  S.  Gad. 
Et  interessant,  udskaaret  Skab  fra  1480  og  nogle  Helgenfigurer  opbevares  nu  i  National- 
museet. 

Lunde gaard,  ved  Odense  Aa,  formenes  at  være  oprettet  af  en  nedlagt  Landsby 
Lunde.  I  2.  Halvdel  af  16.  Aarh.  ejedes  den  af  Erik  Venstermand  og  Fru  Alhed 
Norby,  der  solgte  den  1598  til  Ludvig  Munk  til  Nørlund,  f  1602  paa  L.  Derefter 
ejedes  den  af  hans  Enke  Ellen  Marsvin  og  deres  Datter  Kirstine  Munk,  som  blev 
gift  1615  paa  L.  med  Chr.  IV,  og  efter  hvis  Død  1658  Gaarden  gik  i  Arv  til  Rigs- 
hofmester Hannibal  Sehested,  f  1666,  gift  med  hendes  og  Kongens  Datter  Christiane, 
som  boede  paa  L.  som  Enke  og  døde  der.  Sehested  mageskiftede  1664  L.  mod 
Iversnæs  til  Chr.  Urne  (se  S.  530).  Derefter  ejedes  den  af  Urnes  Enke  Sophie  Krabbe, 
hvis  Arvinger  skødede  den  1702  til  Kancellir.  Peder  Schmidt  (f  1711).  Denne  testa- 
menterede L.  til  sin  Søster  Else  Cathrine,  g.  m.  Kommercer.  Lorents  Petersen,  og 
deres  Datter  Anna  bragte  Gaarden  til  sin  Mand  Generallieutn.  Ad.  Neuberg  (f  1749). 
Da  Enken  døde  1752  uden  Arvinger,  blev  Gaarden  ifl.  Kancellir.  P.  Schmidts  Testam. 
af  1711,  kendt  ved  Magt  ved  Højesteretsdom  af  28/3  1754  og  ved  konf.  Fundats  af 
13/9  s.  Aar,  skænket  til  „de  fattige  og  nødtørftige  i  Fyen,  saa  mange  deraf  kan  have 
deres  rigelige  Ophold  til  Nødtørft  aarligen".  Lundegaards  Stiftelse,  der  bestyres  af 
Stiftamtmanden,  Biskoppen  og  to  Præster  i  Salling  Hrd.,  ejer  foruden  Godset  en  Kapital 
paa  omtr.  1  Mill.  Kr.,  hvoraf  udredes  omtr.  800  Pensioner  (40 — 200  Kr.),  og  en 
Legatformue  paa  omtr.  82,000  Kr.,  hvoraf  udredes  26  Pensioner,  til  trængende  paa 
Fyn,  særlig  af  Legatstifterens  Slægt.  —  Den  nuv.  Bygning  er  i  eet  Stokv.,  af 
Bindingsværk,  fra  18.  Aarh.  Den  tidligere  Borggaard,  opf.  1602  af  Ludvig  Munk, 
bestod  af  3  Fløje,  af  hvilke  Hovedbygningen,  den  midterste,  var  af  Grundmur  i  to 
Stokv.  med  hvælvede  Kældere  og  et  Taarn,  medens  Sidefløjene  vare  af  Bindings- 
værk. Kancellir.  Schmidt  ombyggede  Gaarden,  men  lod  dog  Taarnet  blive  staaende ; 
1770  brændte  en  Del  af  Bygningen;  Taarnet  blev  først  nedbrudt  1801.  Under  den 
nordl.  Del  af  det  nuv.  Stuehus  findes  Rester  af  de  gamle  Kældere.  Af  de  oprindelige 
Ladebygninger  staar  endnu  en,  af  Egebindingsværk,  opf.  af  Ellen  Marsvin,  et  i  sin 
Slags  interessant  Mindesmærke  fra  Renæssancetiden,  68  Al.  lang,  22  Al.  bred;  i 
Træværketover  en  lille,  tilmuret  Dør  paa  Nordvestsiden  staar:  „I  H  S  Ellen  Marsvin 
Anno  1636". 

N.  V.  for  Vøjstrup  ligger  Borgpladsen  „Ranildsholm"  eller  „Rønnemoseholm",  en 
rundagtig,  lille  Højning,  omgiven  af  Engdrag,  hvorigennem  der  løber  en  Bæk;  Mur- 
brokker eller  andre  Murrester  synes  ikke  at  forekomme.  Sagnet  lader  efter  Folke- 
visen Rane  Jonsen,  Erik  Glippings  Kammersvend,  søge  Skjul  paa  Ranildsholm.  Det 
i  Folkevisen  omtalte  Gjeddebjærg  ligger  0.  for  Ranildsholm;  nu  bruges  Navnet 
om  en  Gaard  og  dens  Mark,  hvorpaa  en  Bakke;  paa  Voldemose  eller  Ullemose,  hvor 
Folkevisen  lader  Rane  bo,  skal  der  i  18.  Aarh.  være  fundet  Grundsten  af  en  Bygning. 

Fra  en  Banke  ved  N. -Broby  hidrører  et  værdifuldt  Gravfund  fra  den  romerske 
Jærnalder,  med  et  rigt  Indhold  dels  af  romerske,  dels  af  nordiske  Sager  (Broncefad, 
Kasserolle,  2  Bidsler,  Spejl,  Perler,  Naal  osv.). 

Litt:  H.  S.  Ipsen,  Livet  i  en  fyensk  Præstegd.,  i  Kirkeh.  Saml.  4.  R.  IV  Bd.  S.  1  flg. 

Sender-Broby  Sogn  omgives  af  N. -Broby,  Vejle,  Allested,  Heden, 
Hillerslev,  Sandholts-Lyndelse,  V.-Hæsinge  og  Jordløse  Sogne  samt  Odense 
Amt  (Baag  Hrd.).  Kirken,  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  2  Mil  N.  for  Faa- 
borg, 2l/2  Mil  S.  S.  V.  for  Odense  og  3  Mil  N.  V.  for  Svendborg.  De  højt- 
liggende og  bakkede  Jorder  ere  dels  lette,  sandede  og  sandmuldede,  dels 
lerede.  En  Del  Skov  (Tvedshave,  Broby  Sk.,  Tørringe  Have).  Odense  Aa 
gennemløber  Sognet  fra  S.  0.  til  N.  V.,  og  i  Midten  krydses  Landevejene 
fra  Faaborg  til  Odense  og  fra  Assens  til  Nyborg. 

Fladeindholdet  1896:  4129  Td.  Ld.,  hvoraf  1870  besaaede  (deraf  med  Hvede 
111,  Rug  317,  Byg  444,  Havre  428,  Boghvede  10,  Blands.  til  Modenh.  353,  Grontf. 
57,  Kartofler  43,  Sukkerroer  9,  andre  Rodfr.  92,  andre  Handelsplanter  4),  Afgræsning 
550,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  968,  Have  46,  Skov  393,  ubeplantet  20,  Moser  113, 
Kær  og  Fælleder  18,  Hegn  69,  Veje  og  Byggegr.  76,  Vandareal  5  Td.  Kreaturhold 
1893:  374  Heste,  1225  Stk.  Hornkvæg  (deraf  768  Køer),  834  Faar  og  635  Svin. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  398  Td.;  18  Selvejergaarde 
med  135,  36  Fæstegd.  med  235,  118  Huse  med  28  Td.  Hrtk.  og  15  jordløse   Huse, 


682  Svendborg  Amt 


o 


2/3  i  Fæste  og  Leje.  Befolkningen,  1ji  1890:  997  (1801:  688,  1840:  998,  1860: 
1075,  1880:  1058),  boede  i  188  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  59  levede  af  immat. 
Virksomhed,  606  af  Jordbrug,  253  af  Industri,  25  af  Handel",  13  af  forsk.  Daglejervirks., 
22  af  deres  Midler,  og  19  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Sønder- Broby,  ved  Korsvejen,  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole  og  Mølle;  i  Nærheden  ved  Broen  over  Aaen  Brobyværk,  med  Kro, 
Markedsplads  (Marked  i  Marts  med  Heste  og  Kvæg,  i  Okt.  med  Kvæg  og 
Faar),  Andelsmejeri,  Garveri,  Postekspedition  og  Telefonstation  samt  Valg- 
sted for  Amtets  5.  Folketingskr. ;  Tørringe,  ved  Faaborg-Odensevejen,  med 
Missionshus  (opf.  1898),  Lægebolig  og  Telefonstation;  Allerup,  ved  Assens- 
Nyborgvejen ;  Ølsted.  Hovedgaarden  Broby gaard,  under  Grevsk. Muckadell 
(se  S.  683),  har  593/8  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og  95/8  Td.  Skovsk.,  688  Td. 
Ld.,  hvoraf  50  Eng  og  Mose,  268  Skov,  Resten  Ager;  desuden  3165/8 
Td.  Hrtk.  Fæstegods,  hvoraf  179  i  dette,  Resten  i  N. -Broby,  Heden,  V.-Hæsinge, 
Haarby,  Flemløse  og  Fangel  Sogne.  Hovedgaarden  Ølstedgaard,  under 
samme  Grevsk.,  har  201/8  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og  */4  Td.  Skovsk.,  162 
Td.  Ld.,  hvoraf  10  Eng,  12  Skov,  Resten  Ager;  desuden  735/8  Td.  Hrtk. 
Fæstegods. 

S. -Broby  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Muckadell  Birks  Juris- 
diktion (Faaborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Faaborg  Lægedistr., 
6.  Landstings-  og  Amtets  5.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  8.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Grevsk.  Muckadell. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  halvrund  Afslutn.,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus 
mod  S.  Bygningen  bestod  oprindl.  i  romansk  Tid  af  Skib  og  Kor,  opf.  af  raa  Kamp, 
med  tilhuggen  Sokkel,  Dør-  og  Vinduesindfatninger  samt  Hjørner.  Der  ses  Rester  af 
de  oprindl.  Vinduer  og  Døre.  I  Middelalderens  sidste  Tid  har  man  overhvælvet 
Koret  og  tilføjet  Taarnet,  af  rode  Munkesten,  hvis  overhvælvede  Underrum  forbandtes 
med  Skibet  ved  en  Spidsbue.  Omtrent  samtidig  opførtes  Vaabenhuset,  af  Munkesten, 
med  takket,  blindingsprydet  Gavl.  Noget  senere  (omtr.  1550)  blev  Skibet  overhvælvet. 
1779  blev  Vaabenhuset  delvis  ombygget,  og  endnu  senere  ommuredes  en  stor  Del  af 
Taarnet.  Altertavlen  er  et  Maleri  (Christi  Daab)  af  N.Simonsen  fra  1856.  I  Taarnet 
hænger  den  tidligere  Tavle,  et  værdiløst  Maleri  fra  1769.  Romansk  Granitdøbefont 
med  en  Fremstilling  af  den  velsignende  Christus  og  Planteornamenter.  Prædikestolen 
er  fra  Chr.  IV's  Tid.  Kirkens  ældste  Klokke,  uden  Indskrift,  er  fra  omtr.  1500.  I 
Skibet  en  smuk  Malmlysekrone.  Mindetavle  over  Præsten  Matthias  Nielsen  Gudme, 
f  1728,  med  to  Hustruer.  Ligsten  over  Foged  (?)  Erik  Knudsen  og  over  Forpagter 
paa  Brob}rgaard  Christen  Knudsen  Viborg,  f  1697.  Udvendig  i  Taarnet  er  indmuret 
en  dobbelt  Ligsten  fra  den  ældre  Middelalder  med  to  Figurer  under  hinanden  (se 
Løffler,  Gravst.  S.  16  og  PI.  XIV).  I  en  Gravhvælving  under  Koret  staa  flere  Kister 
med  Ligene  bl.  a.  af  Generalmajor  Hans  Fr.  Windtz,  f  1765,  og  Hustru  Christiane 
Sophia  Ernst,  f  1771,  Susanne  Dorothea  Kønemann,  f  1771,  og  Oberst  Joh.  Sigismund 
Ehrenfeldt,  f  1768. 

Brobygaards  ældste  kendte  Ejer  er  Johannes  Pedersen  i  Broby,  Ridder,  1351; 
1388  tilhørte  den  Anders  Jepsen  i  Broby;  1563  ejedes  den  af  Fru  Ide  Norby,  Bild 
Nielsen  (Kruckows),  hvis  Datter  Maren  ægtede  Henning  Venstermand,  f  1581.  Sønnen 
Jørgen  V.  synes  at  have  skilt  sig  ved  B.,  thi  den  tilhørte  1588  Frands  Rantzau  og 
1614  hans  Enke  Fru  Anne  Rosenkrantz.  Henrik  Rantzau  skødede  1635  B.  til  Jomfru 
Anne  Rosenkrantz,  efter  hvis  Død  1645  Gaarden  købtes  af  hendes  Svoger  Anders 
Bille.  Ved  dennes  Skifte  1656  tildeltes  B.  Datteren  Pernille,  der  ægtede  Borge  Trolle. 
Dennes  Søn  Niels  T.  blev  under  en  Mønstring  i  Flensborg  1697  skudt  ved  Chr.  V's 
Side.  Broderen  Anders  T.  udkøbte  1698  sin  Svoger  Fr.  Kaas  af  B. ,  som  han 
1701  solgte  til  Amtsforvalter  Christen  Fogh,  hvis  Enke  Birgitte  Fugl  1736  solgte  B. 
(366  Td.  Hrtk.)  til  sin  Son  Niels  Fogh,  f  1747,  der  testamenterede  Gaarden  til  sin 
Broder,  Kancellir.  Marcus  F.,  f  1762,  hvis  Enke  Christiane  Sophie  Ernst  bragte  den 
til  sin  anden  Mand  Generalmajor  H.  Fr.  Windtz,  f  1765,  og  derpaa  til  sin  tredje  Mand 
Kmhr.  Albr.  Chrf.  Schaffalitzky  de  Muckadell,  der  1784  afB.,  Arreskov,  Gj elskov  og 
Olstedgaard   oprettede  Grevskabet  Muckadell.  —  Gaarden   bestaar  nu  af  to  Fløje,   i 


Salling  Herred.  —  Sender-Broby  og  Øster-Hæsinge  Sogne.  683 

V.  og  N.,  hvoraf  den  vestl.,  i  eet  Stokv.  af  Grundmur  med  hvælvede  Kældere  under 
den  nordl.  Del,  er  Hovedbygningen  og  skal  være  opf.  1662  af  Børge  Trolle, 
men  er  senere  stærkt  omdannet;  paa  Sydgavlen  staar:  BT  F  P  B.  og  Aarst.  1673. 
Tidligere  har  der  ogsaa  været  en  Sidefløj  mod  S.  Ladegaardsbygningerne,  af  Bin- 
dingsværk, synes  delvis  at  hidrøre  fra  Slutn.  af  17.  Aarh.  Ved  Brobygaard  er  1859 
af  Grevskabets  Bønder  rejst  en  Mindestøtte  for  Kmhr.,  Lensgreve  Albr.  Chrf. 
Schaffalitzky    de  Muckadell,  f  1858. 

Ølstedgaard  tilhørte  1583  Fru  Maren  (Kruckow),  Henning  Vestermands,  1610  Laurids 
Oldeland,  hvis  Datter  Kirsten  bragte  den  til  Chr.  Normand,  f  1645,  og  solgte  den 
1646  til  Fru  Regitze  Oldeland,  Caspar  Dues.  Efter  hans  Død  1676  kom  0.  til  Sønnen 
Hans  D.,  der  1693  solgte  den  til  Stiftsskriver  Søren  Boldt,  der  1705  solgte  den  til 
Christen  Fogh  til  Brobygaard,  hvis  Enke  1736  skødede  Gaarden  (51  Td.  Hrtk.)  til 
sin  yngste  Datter  Anne  Helvig  Sophie  Fogh,  der  bragte  den  til  sin  Mand  Oberst 
J.  S.  Ehrenfeldt,  hvis  Enke  af  2.  Ægteskab  1770  ægtede  Etatsr.  Hans  de  Hoffmann, 
der  kort  efter  solgte  Gaarden  for  15,600  Rd.  til  Kmhr.  Schaffalitzky  de  Muckadell 
(se  ovfr.). 

Aar  1648  blev  under  Ledelse  af  Rigsmarsken  Anders  Bille,  Svigerfader  til  Børge 
Trolle  paa  Brobygaard,  Vaabenfabrikken  Brobyværk  anlagt;  den  forsynede  en  Tid 
Hæren  med  Geværer,  men  blev  ødelagt  under  Svenskekrigen  1658.  Stamfaderen  til 
Familien  Pontoppidan,  Knud  Eriksen  Broby,  var  vistnok  Forvalter  ved  Fabrikken. 

N.  0.  for  Sønder-Broby,  paa  „Dyrehøj",  skal  der  have  staaet  et  Kapel  (et  nu 
udtørret  Kær  kaldes  „Klokkekjær",  hvori  Sagnet  siger,  at  en  Klokke  fra  Kapellet 
ligger;  der  er  fundet  Murbrokker  ved  Pløjning). 

Allested  eller  Vejle  har  i  16.  Aarh.  været  Anneks  til  Sønder-Broby. 

Øster-Hæsinge  Sogn  omgives  af  Annekset  Hillerslev,  Sandholts-Lyn- 
delse,  V. -Hæsinge,  Haastrup,  Svanninge  og  Brahetrolleborg  Sogne.  Kirken, 
omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  1 1/2  Mil  N.  N.  0.  for  Faaborg  og  3  Mil  N.  V. 
for  Svendborg.  De  højtliggende  og  bakkede  Jorder  (højeste  Punkter  39  7 
F.,  125  M.)  ere  dels  lerblandede  og  lermuldede,  dels  sandede  og  sandmul- 
dede. Omtr.  1/5  er  dækket  med  Skov  (Tranekjærs  Vænge,  Gammelsk.,  Dyre- 
have, Kistrup  Sk.  m.  m.).  Paa  Sydgrænsen  ligger  Fleninge-  eller  Arreskov 
Sø  (se  S.  667).  Øst-  og  Nordgrænsen  dannes  af  Odense  Aa.  Gennem  Sognet 
gaar  Landevejen  fra  Faaborg  til  Odense. 

Fladeindholdet  1896:  3165  Td.  Ld.,  hvoraf  1180  besaaede  (deraf  med  Hvede 
26,  Rug  229,  Byg  246,  Havre  257,  Bælgsæd  11,  Frøavl  3,  Blandsæd  til  Modenh.  200, 
Grøntf.  105,  Kartofler  30,  andre  Rodfr.  70),  Afgræsn.  386,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
613,  Have  47,  Skov  612,  Moser  176,  Kær  og  Fælleder  56,  Hegn  26,  Veje  og  Byggegr. 
65  Td.  Kreaturhold  1893:  236  Heste,  905  Stkr.  Hornkv.  (deraf  491  Køer),  529  Faar 
og  497  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  262  Td. ;  4 
Selvejergaarde  med  73,  27  Fæstegd.  med  174,  36  Huse  med  12  Td.  Hrtk.  og 
12  jordløse  Huse,  alle  i  Fæste  og  Leje.  Befolkningen,  */,  1890:  565  (1801: 
391,  1840:  535,  1860:  608,  1880:  559),  boede  i  81  Gaarde  og  Huse;  Erhverv: 
44  levede  af  immat.  Virksomh.,  371  af  Jordbr.,  80  af  Industri,  17  af  Handel,  22  ai 
forsk.  Daglejervirks.,  20  af  deres  Midler,  og  1 1  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Øster-Hæsinge,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  Hospital  (opr.  1618  af  Pernille  Gyldenstierne,  Enke  efter  Jak.  Rosen- 
krantz  til  Kjærstrup,  med  et  Hus  til  6  fattige,  og  2000  Rd.);  Kistrup  Skov- 
huse med  Skole,  fælles  for  Ø.-Hæsinge  og  V. -Hæsinge  Sogne.  Hoved- 
g  aar  den  Arreskov,  Hovedsædet  i  Grevsk.  Muckadell,  har  401/8  Td.  A. 
og  E.  Hrtk.  og  63/4  Td.  Skovsk.,  585  Td.  Ld.,  hvoraf  omtr.  110  Eng  og 
Mose,  215  Skov,  Resten  Ager;  desuden  23S7I8  Td.  Hrtk.  Fæstegods,  hvoraf 
53    i    Hillerslev    og  V.-Hæsinge  Sogne*).     Gaarden  Sollerup,   under    Stam- 


*)  Til  Grevskabet  Muckadell,  der  indbefatter  Godserne  Arreskov,  Gjelskov,  Brobygaard  og  Øl- 
stedgaard, hore  1260i/4  Td.  Hrtk.  af  alle  Slags,  hvoraf  fri  Jord  1783/4,  indtaget  til  Skov  l63/4 
Bøndergods  939,  Konge-  og  Kirketiender  (S.-Broby,  N.-Broby,  Ø.-Hæsinge  og  Hillerslev  Kirke- 
tiende, Vantinge  Kirke-  og  Kongetiende  og  V.-Hæsinge  Kongetiende)  13l3/4Td. ;  i  Bankaktier 
18,800,  i  Fideikommiskapital  omtr.  21,500  Kr.  Hovedgaardene  have  et  samlet  Jordtilliggende  af 
1384  Td  .Ld.  foruden  508  Td.  Ld.  Skov. 


684  Svendborg  Amt. 

huset  Sandholt  (se  S.  689),  har  243/8  Td.  Hrtk.,  omtr.  486  Td.  Ld.,  hvoraf 
80  Eng,  Mose  og  Oredrev,   266  Skov,  Resten  Ager;   desuden  hører  under 

5.  31/8  Td.  bortfæstet  Hovedgaardsjord.  Aabylund,  Gde.  Arreskov  Vand- 
og  Vejrmølle.  Gaarden  Vilhelms  gave.  Paa  Sollerup  en  Fortsættelsesskole 
og  Hjem  for  unge  Piger. 

0. -Hæsinge  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Muckadell  Birks 
Jurisdiktion  (Faaborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Faaborg  Læge- 
distr.,    6.  Landstings-    og  Amtets   5.  Folketingskr.    samt  3.  Udskrivningskr.' 

6.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Muckadell. 

Kirken{  overhvidtet)  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod 
S.  Den  ældste  Del,  Langhusets  vestre  Parti,  er  opført  omkr.  1225  af  røde  Munkesten. 
Enkelte  af  de  oprindelige,  rund-  og  spidsbuede  Vinduer  kunne  skimtes,  ligesom  begge 
Dørene.  Taarnet,  af  raa  Kamp  og  røde  Munkesten,  er  vistnok  fra  Reformationstiden ; 
paa  Nordsiden  staar:  E  S  (o :  Erik  Skeel)  1701,  da  der  foretoges  en  Restauration,  ved 
hvilken  Lejlighed  Taarnet  gjordes  lavere.  Dets  overhvælvede  Underrum  har  Spidsbue  ind 
til  Skibet.  Omtr.  samtidig  med  Opførelsen  af  Taarnet  nedbrødes  Koret,  og  Skibets 
Mure  forhøjedes  og  forlængedes  mod  Q.,  af  raa  Kamp  med  Mursten  i  Hjørnerne;  sam- 
tidig overhvælvedes  Skib  og  Kor.  Vaabenhuset,  med  takket,  blindingsprydet  Gavl,  er 
vist  fra  Reformationstiden.  Paa  Kirkens  Ostende  var  der  1589  et  paa  en  Pille  opmuret 
Klokkespir.  Alterbillede  (Christus  i  Emaus),  malet  1816  af  F.  L.  Lund.  Romansk  Granit- 
døbefoni  med  Mandehoveder  og  Arkadeblindinger.  Prædikestolen  er  fra  1562,  skænket 
af  Erik  Rosenkrantz.  I  Skibet  et  daarligt  skaaret,  sent-gotisk  Krucifiks.  Ligsten  med 
Portrætfigurer  over  Erik  Rosenkrantz  til  Kjærstrup,  f  paa  Arreskov  1575,  og  Hustru 
Helvig  Hardenberg,  f  1599.  Ligsten,  opstillede  i  Vaabenhuset,  over  Præsterne  Mads 
Jensen  Lomborg,  f  1648,  og  Hans  Gregersen  Nyborg,  f  1678,  samt  deres  Hustru  Lisbet 
Nielsdatter  Haurvad,  f  1679,  og  2  Sønner  (Stenen  er  bekostet  1702,  af  Svigersønnen 
Christen  Fischer,  Præst  i  Nørre-Lyndelse),  over  Præsten  Morten  Mølmark,  f  1751, 
og  Hustru,  over  Præsten  Morten  Henriksen  Griff,  f  1726,  og  Hustru.  I  Skibet  et  Epi- 
tafium over  de  to  sidstnævnte.  Under  Koret  er  en  Gravhvælving,  hvori  ere  begravede 
bl.  a.  ovennævnte  Erik  Rosenkrantz  og  Hustru  Helvig  Hardenberg  samt  Pernille 
Gyldenstierne,  f  1622.  —  Paa  Kirkegaarden  Familiegravsted  for  Arreskovs  Ejere. 

Arreskov  nævnes  1248  blandt  Abels  Fædrenegods,  da  „Aruæschogh"  i  Krigen 
mellem  denne  og  Broderen  blev  indtaget.  Den  tilfaldt  vistnok  efter  hans  Død  tillige  med 
Svendborg  og  hans  øvrige  fynske  Godser  hans  yngste  Søn  Abel  og  tilhørte  noget 
senere  Marsken  Peder  Finsen,  der  paa  Grund  af  sin  Optræden  i  Slaget  paa  Lohede 
1261  blev  hængt,  hvorefter  A.  blev  nedbrudt  1264.  I  Beg.  af  16.  Aarh.  købte  Tor- 
bern Bille,  g.  m.  den  fra  Kong  Hans'  Hist.  bekendte  Edele  Jærnskjæg,  A.  af  Kongen, 
og  hans  Datter  Edel  bragte  den  til  sin  Mand  Rigsraad  Jak.  Hardenberg  til  Hvedholm, 
f  1542.  Ved  hans  Datters  Helvigs  Giftermaal  med  Rigsraad  Erik  Rosenkrantz,  f  1575, 
kom  den  til  denne,  hans  Søn  Jakob  R.,  f  1616,  dennes  Enke  Pernille  Gyldenstierne, 
f  1622,  og  deres  Søn  Henrik  R.,  f  1633  ugift  i  Frankrig.  Dennes  Søster  Christence 
udløste  sine  Medarvinger  af  A.,  ægtede  Rigsraad  Mogens  Høeg  (f  1661)  og  døde 
1679.  En  af  hendes  Arvinger,  hendes  Søsterdatter  Elisabeth  Billes  Mand  Etatsr. 
Jørgen  Skeel  udløste  1680  og  1682  sine  Medarvinger,  og  da  han  døde  1696,  kom 
A.  til  hans  Son  Chrf.  S.,  f  1699,  dennes  Broder  Etatsr.  Erik  S.  til  Bjornemose, 
f  1729,  og  hans  Søster  Fru  Ide  Skeel,  Enke  efter  Major  Wulf  Siegfr.  Holsten.  Hun 
afstod  1742  Gaarden  til  Sønnen,  Konferensr.  Erik  Skeel-Holsten  til  Gjelskov;  hans 
Enke  giftede  sig  1773  med  Kmhr.  Albr.  Chrf.  Schaffalitzky  de  Muckadell,  som  26/n 
1784  fik  af  sine  4  Godser  Arreskov,  Gjelskov,  Brobygaard  og  Olstedgaard  oprettet 
Grevskabet  Muckadell,  hvilket  efter  hans  Død  1797  tilfaldt  Sønnen  Grev  Erik  Skeel 
Schaffalitzky  de  M.,  f  1833,  derefter  dennes  Søn  Grev  Albrecht  S.  de  M.,  f  1858, 
hvis  Søn  Kmhr.  Grev  E.  E.  Schaffalitzky  de  Muckadell  er  den  nuv.  Besidder. 

Hovedbygningen  er  opf.  paa  et  af  Tuedam  Mose  og  Arreskov  Sø  begrænset 
Næs,  der  mod  N.  er  afskaaret  fra  fast  Land  ved  en  Grav;  baade  om  Borggaarden 
og  om  Ladegaarden  blev  der  yderligere  ført  Grave  (nu  tørlagte  og  til  Dels  opfyldte) 
og  et  enkelt  Sted  en  Vold.  Borggaarden  bestaar  af  4  sammenbyggede  Fløje,  hvoraf 
den  nordl.,  med  Indkørselsport,  østl.  og  vestl.  ere  opf.  af  røde  Munkesten  i  Blok- 
skifte og  oprindl.  have  været  i  to  Stokv. ;  under  alle  3  Fløje,  undtagen  under  den 
nordl.  Fløjs  østl.  Halvdel,  er  der  hvælvede  Kældere.  Paa  den  nordl.  og  østl.  Fløjs 
Mure  findes  under  Tagskægget  og  mellem  1.  og  2.  Stokv.  fremspringende  Rundbue- 


Salling  Herred.  —  Øster-Hæsinge  Sogn. 


685 


friser;  i  den  sydl.  Del  af  den  vestl.  Fløj,  hvorved  der  har  staaet  et  Taarn,  har  der 
før  været  et  hvælvet  Kapel.  Ifl.  en  Indskrift  paa  en  i  Porten  indmuret  Sandstens- 
tavle  er  „A.  funderet  som  den  nu  staar  1558",  o:  da  er  vel  den  vestl.  Fløj  opført, 
thi  paa  Tavlen  staar,  at  den  østl.  Fløj  er  opf.  1568  af  Helvig  Hardenberg  og  den 
nordl.,  Portfløjen,  1573  af  Erik  Rosenkrantz.  Den  sydl.,  betydeligt  lavere  Fløj,  der 
i  de  øvre  Dele  er  opf.  af  smaa,  gule  Mursten,  er  i  alt  Fald  delvis  yngre  end  de  andre ; 
ved  dens  sydøstl.  Hjørne  findes  et  rundt  Taarn  af  røde  Munkesten  (Ydersiden  afdelt 
i  store  Kvadrer)  og  med  en  hvælvet  Kælder.    Ved  en  Restauration  1872 — 73  (Arkitekt 


Arreskov. 


Haugsted)  fik  den  vestl.  Fløj  et  3.  Stokv.,  den  sydl.  Fløj  ommuredes  delvis,  og  alle 
Gavlene,  som  før  vare  afvalmede,  ombyggedes  i  sen  Renæssancestil.  I  Vestibulen 
i  den  nordl.  Fløj  hænger  der  et  udskaaret  Billede  af  Helvig  Hardenberg,  udf.  1582; 
paa  A.  findes  en  ret  betydelig  Portrætsamling,  deribl.  to  store  Malerier  af  Kongerne 
Erik  og  Abel,  der  dog  stamme  fra  16.  Aarh.  og  ere  uden  Værd.  Ladebygningerne, 
der  ere  nyopførte  efter  en  Brand  1897,  vare  opf.  1867 — 69;  af  de  ældre  vare  to  af 
Egebindingsværk,  en  tredje,  opf.  1683  af  Jørgen  Skeel,  af  Grundmur.  —  S.  O.  for 
Arreskov  ligger  et  anseligt,  nu  dog  til  Dels  forstyrret  Voldsted,  hvor  Gaarden 
før   har  ligget.     Borgbanken  (190x114  Al.)  synes  at  have  været  et  Næs,  som  har 


686  Svendborg  Amt. 

været  adskilt  fra  fast  Land  ved  to  parallelt  løbende  Grave  med  mellemliggende  Vold. 
Fra  Banken  er  der  bortkørt  mange  Læs  store,  røde  Munkesten.  Endnu  tidligere  skal 
A.  have  ligget  paa  Nordsiden  af  den  vestligste  af  „Perdeholmene",  hvor  der  endnu 
kan  spores  Grundridsene  af  en  trefløjet  Bygning;  Borgbanken  (135x95  Al.)  var 
paa  de  3  Sider  omgiven  af  Vand  (nu  Eng),  paa  den  fjerde  Side  dækkedes  den  af 
3  Grave  og  2  mellemliggende  Volde. 

Ved  Sollerup  nær  ved  Søen  er  der  et  flrsidet,  af  Grave  omgivet  Voldsted  med 
en  Baadebro  af  Sten;  paa  Banken  er  der  fundet  Brokker  af  Mursten.  —  Ogsaa  i 
Kistrup  Skov  ligge  Rester  af  et  formentligt  Voldsted. 

En  Adelsmand  Laurids  Iversen  i  Hæsinge  nævnes   1480. 

Den  sydvestlige  Del  af  Sognet,  hvor  nu  den  fra  Slutn.  af  17.  Aarh.  stammende 
Gaard  Sollerup  ligger,  skal  i  fordums  Tid  have  udgjort  et  eget  Sogn  Suale  (i  Beg. 
af  17.  Aarh.  nævnes  „Suollerupgaard").  Alt  ved  Midten  af  16.  Aarh.  havde  Sand- 
holt omtr.  600  Td.  Ld.  i  Ø.-Hæsinge,  hvilket,  naar  Fæstegodset  medregnes,  omtrent 
svarer  til  Sollerups  Areal. 

Ved  O. -Hæsinge  fremdroges  1840  et  betydeligt  Møntfund  med  omtr.  5650  Mønter, 
hvoraf  Hovedmængden  fra  Chrf.  Fs  Tid;  Fundet  er  nedlagt  omtr.   1258. 

Litt. :  N.  Rasmussen- Søkilde  og  S.  Jørgensen,  Hillerslev  og  Osterhæsinge  Sogne 
med  Arreskov  og  Gjelskov  i  ældre  og  nyere  Tid,  Odense  1881. 

Hillerslev  Sogn,  Anneks  til  Ø.-Hæsinge,  omgives  af  dette,  Sandholts- 
Lyndelse,  S. -Broby,  Heden,  Vantinge,  Gjestelev,  Espe  og  Brahetrolleborg 
Sogne.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  l3/4  Mil  N.  N.  0.  for  Faaborg 
og  3  Mil  N.  V.  for  Svendborg.  De  højtliggende  og  bakkede  Jorder  (Galge- 
bakke i  den  østl.  Del,  276  F.,  87  M.,  med  trigon.  Station  og  Udsigts- 
taarn)  ere  dels  lerede  og  lermuldede,  dels  sandede  og  sandmuldede.  En 
Del  Skov  (Hestehave).  Paa  Sydvestgrænsen  løber  Odense  Aa,  der  ved  S}^- 
grænsen  optager  Haagerup  Aa;  gennem  Sognet  løber  desuden  Salling  Aa. 
I  Sognet  krydses  Landevejene  fra  Assens  til  Svendborg  og  fra  Faaborg 
til  Odense;  i  den  sydl.  Del  gaar  Faaborg-Ringebanen. 

Fladeindholdet  1896:  4538  Td.  Ld.,  hvoraf  2096  besaaede  (deraf  med  Hvede 
90,  Rug  414,  Byg  475,  Havre  476,  Boghvede  3,  Bælgsæd  7,  Blandsæd  til  Modenh. 
363,  Grøntf.  111,  Kartofler  51,  andre  Rodfrugter  101,  andre  Handelspl.  4),  Afgræs- 
ning 621,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1094,  Have  48,  Skov  200,  Moser  250,  Kær 
og  Fælleder  36,  Hegn  71,  Veje  og  Byggegr.  115  Td.  Kreaturhold  1893:  446 
Heste,  1427  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  877  Køer),  735  Faar,  963  Svin  og  6  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  452  Td.;  22  Selvejergaarde 
med  155,  5  Arvefæstegd.  med  44,  34  Fæstegd.  med  209,  150  Huse  med  40  Td. 
Hrtk.,  i/3  i  Fæste  og  Leje.  Befolkningen,  lj2  1890:  1239(1801:  749,  1840:  1105, 
1860:  1287,  1880:  1233),  boede  i  228  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  73  levede  af 
immat.  Virksomhed,  796  af  Jordbr.,  2  af  Gartneri,  192  af  Industri,  87  af  Handel,  43 
af  forsk.  Daglejervirks.,  30  af  deres  Midler,  og  16  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Hillerslev  (gml.  Form  Hillesløff  og  Hildesløff)  Kirke,  ved  Assens- 
Svendborgvejen,  med  Skole  og  Hospital  (opr.  1769  af  Konferensr.  Erik  Skeel- 
Holsten  til  Arreskov  og  Gjelskov,  med  et  Hus  til  4  fattige,  og  en  Kapital 
paa  omtr.  2670  Kr.).  Byerne:  Øvre-Hillerslev,  ved  Assens-Svendborg- 
vejen,  og  Nedre -Hi II  er  slev;  Sallinge,  ved  Faaborg-Odensevejen,  med  Kro 
og  Andelsmejeri;  Nybølle,  ved  Assens-Svendborgvejen,  med  Fattiggaard 
(opr.  187  7,  Plads  for  14  Lemmer),  Friskole  (Hjemly),  Forsamlingshus  (opf. 
1890)  og  Andelsmejeri;  Højrup  med  Fællesmejeri,  Teglværk,  Jærnbane-, 
Telegraf-  og  Telefonstation.  Sallingelunde,  Gaarde,  med  Mølle.  Flinte- 
bakken,  Huse.  Hovedgaarden  Gjelskov,  under  Grevsk.  Muckadell  (se 
S.  683),  har  67  Td.  Hrtk.,  omtr.  596  Td.  Ld.,  hvoraf  80  Eng  og  Mose, 
116  Skov,  Resten  Ager;  desuden  2993/8  Td.  Fæstegods,  hvoraf  109^2  x 
Vantinge  Sogn.  Nybøllegaard:  22  Td.  Hrtk.,  217  Td.  Ld.,  hvoraf  20  Eng 
og  Mose,  25  Skov  (deraf  20  i  Espe  Sogn),  Resten  Ager.    Gaarden  Lykkens- 


Salling  Herred.  —  Ø.-Hæsinge  og  Hillerslev  Sogne.  687 

sæde\  167/8  Td.  Hrtk.,  157  Td.  Ld.,  hvoraf  30  Eng,  5  Mose,  8  Skov,  6 
Have,  Byggepl.  osv.,  Resten  Ager  (1  Hus).  Desuden  Højrupgd.,  Mølle- 
mosegd.  Erikshaab,  den  sidste  tidligere  en  Papirfabrik  (anlagt  1814,  ned- 
lagt  1858),  nu  Godsforvalterbolig. 

Hillerslev  S.,  en  egen  Sognekommune,  horer  under  Muckadell  Birks  Juris- 
diktion (Faaborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Faaborg  Lægedistr., 
6.  Landstings-  og  Amtets  5.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  7.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Grevsk.  Muckadell. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S. 
Den  ældste  Del,  Langhusets  vestl.  Parti,  er  opført  i  romansk  Tid  af  raa  og  kløvet 
Kamp  med  tilhugne  Hjørner  og  Sokkel.  To  oprindl.,  rundbuede  Vinduer  og  Nord- 
døren (nu  tilmuret)  ere  bevarede.  I  den  seneste  Middelalder  blev  Vestgavlen  nedbrudt 
og  Sidemurene  forlængede,  af  Mursten;  Vestenden  afsluttedes  med  en  lige,  blin- 
dingssmykket  Gavl.  Vistnok  samtidig  blev  Kirken  overhvælvet.  Taarnet,  af  Kamp 
og  Munkesten  og  prydet  med  Kamgavle  og  Blindinger,  blev  tilføjet  paa  Reformations- 
tiden.  Vaabenhuset,  med  takket  Gavl,  er  vist  samtidigt.  Endnu  senere  nedbrødes 
Koret,  og  Skibet  forlængedes  mod  0.,  hvor  det  afsluttedes  med  en  kamtakket  Gavl. 
Flere  krumhugne  Sokkelsten  fra  det  oprindl.  Kors  Apsis  findes  indmurede  under 
Skibets  østl.  Del.  1874  ombyggedes  store  Partier  af  Taarnet  og  Skibet.  Ny  Alter- 
tavle fra  1894,  malet  af  Baronesse  Schaffalitzky  de  Muckadell  (Bjærgprædikenen),  i 
ny  Ramme.  Romansk  Granitdøbefont  med  Relieffremstillinger  af  Christus,  St.  Peter 
og  en  Helgen,  samt  paa  Foden  Mennesker  og  Udyr  i  Kamp.  Den  rigt  udskaarne 
Prædikestol  har  Aarst.  1639  og  EQ  —AK  (o:  Erik  Quitzow,  Anne  Krabbe).  I 
Taarnets  nederste  Del  er  indrettet  Begravelse  for  Ejerne  af  Grevsk.  Muckadell,  adskilt 
fra  Skibet  ved  en  smuk  Dør  af  Smedejærn.  Her  hvile  bl.  a.  1)  Birthe  Kirstine  Juel, 
f.  Reedtz,  f  1790;  g.  m.  a)  Konferensr.  Erik  Skeel,  b)  Gehejmer.  Albr.  Chrf.  Schaffa- 
litzky de  M.;  2)  Albr.  Chrf.  Schaffalitzky  de  M.,  f  1797;  3)  Enkegrevinde  Ludovica 
Augusta  Juliane  Schaffalitzky  de  M.,  f.  Biilow,  f  1868;  4)  Grev  Albr.  Chrf.  Schaffalitzky 
de  M.,  f  1858;  5)  Grevinde  Susanne  Birgitte  Sophie  Schaf.  de  M.,  f.  Kaas,  f  1796;  6) 
Kmhr.  Erik  Skeel  Schaf.  de  M.,  f  1833;  7)  Charlotte  Amalie  Schaf.  de  M.,  f.  Reventlow, 
f  1843.  Under  Koret  findes  en  Begravelse  med  7  Kister,  hvori  bl.  a.  hvile  Sophie 
Hedevig  v.  Finecke,  f  1760,  og  hendes  Mand  Erik  Skeel-Holsten ,  f  1772,  samt 
Komtesse  Christiane  Sophie  Schaf.  de  M.,  f  1783. 

Gjelskov  tilhørte  ved  Midten  af  15.  Aarh.  Hr.  Johan  Rantzau,  hvis  Datter  Sophie, 
Anders  Flemmings  til  Mollerup,  arvede  Gaarden.  Deres  Datter  Thale,  som  endnu 
levede  1547,  besad  derefter  G.  Hun  var  gift  med  Emmike  Emmiksen  og  havde  to 
Døtre  Magdalene  og  Anne,  der  begge  arvede  G.  De  vare  gifte  henholdsvis  med 
Albert  Maltesen  (Viffert)  og  Erik  Kaas  (f  1556).  Næste  Ejer  var  sidstnævntes  Søn 
Jørgen  Kaas,  f  barnløs  1619.  G.  blev  vistnok  derefter  købt  af  Fru  Ellen  Marsvin, 
som  1620  solgte  den  til  Niels  Gyldenstierne  til  Iversnæs;  1626  ejedes  den  af  Fru 
Mette  v.  Ahlefeldt  og  derefter  af  Fru  Anne  Krabbe.  Paa  Skiftet  efter  hende  forlenede 
hendes  Stiffader  Henrik  Bille  G.  til  hendes  Ægtefælle  Erik  Quitzow,  men  da  dennes 
Arvinger  gik  fra  Arv  og  Gæld,  blev  den  udlagt  til  Henrik  Bille.  Erik  Quitzow  havde 
alt  1636  mageskiftet  en  Halvpart  i  G.  til  Rønnow  Bille.  Henrik  Billes  Sønner  Eiler, 
f  1649,  og  Mogens  B.  skrev  sig  til  G.,  men  sidstnævntes  Enke  Margrethe  Lunge, 
der  havde  arvet  G.  efter  en  som  Barn  død  Søn,  ægtede  Christen  Skeel,  som  1651 
solgte  Gaarden  til  Fru  Kirstine  Munk.  Fra  hende  kom  den  til  Kai  Lykke,  hvis  Kre- 
ditor Peder  Hansen  i  Hamburg  1663  fik  G.  udlagt  for  12,213  Rd.  Han  solgte  den 
1665  til  Kai  Lykkes  berygtede  Foged  Peter  Børting,  der  atter  1667  afhændede  G. 
til  Justitsr.  Adolph  Hans  Holsten,  f  1694.  Han  og  hans  Enke  Ide  Rathlou,  f  1700, 
ophjalp  den  stærkt  medtagne  Gaard,  som  derefter  ejedes  af  Sønnen  Major  Wulf 
Siegfr.  v.  Holsten,  f  1718,  g.  m.  Ida  Skeel,  f  1749,  og  da  deres  Son  Konferensr.  Erik  Skeel 
Holsten,  Landsdommer  i  Fyn,  siden  1742  ogsaa  havde  ejet  Arreskov,  kom  G.  i  For- 
bindelse med  denne  Gaard  og  hører  siden  1784  under  Grevskabet  Muckadell  (se  S. 
683).  —  Bygningen  bestaar  af  to  Fløje  af  Egebindingsværk  i  eet  Stokv. ,  til 
Dels  med  Kældere;  den  nordl.,  som  nu  er  indrettet  til  Mejeri,  er  den  oprindelige 
Hovedbygning  og  er  vistnok  fra  2.  Halvdel  af  16.  Aarh.;  den  vestl.  Fløj  er  delvis 
noget  yngre;  tidligere  har  der  ogsaa  været  en  østl.  Fløj.  I  den  vestl.  Fløj  fandtes 
indtil  for  en  Snes  Aar  siden  et  Værelse  med  vævede  Tapeter.  Der  er  i  Haven 
fundet  Grunden  til  en  rund  Bygning,  maaske  et  Taarn.    Baade  Borggaarden  og  Lade- 


688  Svendborg  Amt. 

b}rgningerne,   der  ere   fra  Slutn.   af  17.  Aarh.,  have  været  omgivne  af  Grave  (nu  til 
Dels  opfyldte). 

Nybøllegaard  ejedes  af  Laurids  Brockenhuus  til  Egeskov,  hvis  Arvinger  overlod  den 
til  hans  ulykkelige  Datter  Rigborg  B.,  f  her  1641  (se  S.  642).  Hendes  Sønnesønner 
Ludvig  og  Maximilian  Rosenkrantz  solgte  den  1647  til  Marsken  Hr.  Anders  Bille,  hvis 
Søn  Erik  Billes  Enke  Mette  Rosenkrantz  1682  solgte  N.  til  sin  Svigerinde  Fru  Per- 
nille Bille,  Børge  Trolles  Enke,  som  1684  afhændede  den  til  sin  Brodersøn  Anders 
Bille.  Denne  solgte  den  1686  til  Peder  Luxdorph,  der  1699  atter  solgte  den  til  For- 
pagter paa  Brahetrolleborg  Peder  Jørgensen  Møller,  som  1705  gav  sin  Søn  Clemens 
Moller,  Degn  i  Hillerslev  (f  1713),  Skøde  paa  Gaarden;  1715  blev  den  købt  til  Arre- 
skov; siden  hørte  den  til  Fjellebro,  fra  hvilken  den  1797  solgtes  til  Hardenberg 
Reventlow  til  Stamhuset  Krenkerup;  senere  har  den  ofte  skiftet  Ejere;  den  ejes  nu 
af  Henry  Smidt. 

Lykkenssæde  hørte  til  Gjelskov  indtil  Slutn.  af  17.  Aarh.;  1794  købtes  den  tillige 
med  Gaarden  Bækkelund  af  Henning  Schroll  (f  1833),  som  her  oprettede  et  Hør- 
avisinstitut,  der  bestod  indtil  Sønnen,  Landstingsmand  Gustav  S. 's  Død  1863,  og 
som  fik  stor  Bet}''dning  for  Høravlens  Fremme.  Den  ejes  nu  af  Sønnen,  Kaptajn 
Henning  Schroll. 

Højrupgaard  tilhørte  i  Slutn.  af  16.  Aarh.  Hartvig  Kaas,  Søn  af  Erik  Kaas  til 
Gjelskov. 

Ved  Gjelskov  ligger  „Skansen",  en  omtr.  550  F.  lang  Højning,  paa  Midten  8  F. 
høj,  der  er  skilt  fra  Salling  Aa  ved  en  Eng,  i  hvilken  den  løber  ud  i  bastionformede 
Bredninger. 

Fra  en  Høj  ved  Møllemosegaard  hidrører  et  ret  vigtigt  Gravfund  fra  Vikingetiden, 
indeholdende  forgyldte  Broncebeslag  til  to  Mankestole,  nogle  Halskobler  til  Køreheste, 
en  Bronceskaal,  en  Træspand  m.  m. 

Hillerslev  Kirke  blev  før  Reformationen  betjent  af  Munke  fra  Holmekloster;  der 
fandtes  derfor  endnu  i  Slutn.  af  16.  Aarh.  ingen  Præstegaard;  1626  (Reskr.  af  3/12 
1620)  blev  Sognet  Anneks  til  Ø.-Hæsinge. 

Litt. :  Se  under  Ø.-Hæsinge  Sogn.  Se  ogsaa  Rasmussen-Søkilde,  Trolleborgegnen, 
Odense  1894. 

Vester -Hæsinge  Sogn  omgives  af  Annekset  Sandholts  -  Lyndelse , 
S.-Broby,  Jordløse,  Haastrup  og  Ø.-Hæsinge  Sogne.  Kirken,  mod  N.  0.,  ligger 
l1 1 2  Mil  N.  for  Faaborg  og  33/4  Mil  N.  V.  for  Svendborg.  De  højtliggende 
og  bakkede  Jorder  (i  den  sydl.  Del  Butbjærg,  372  F.,  117  M.)  ere  sandede, 
og  sandmuldede.  Skoven  Bommelund.  Paa  Nordvestgrænsen  den  omtr.  80 
Td.  Ld.    store    Søbo    Sø.     Gennem   Sognet    gaar   Landevejen   fra    Faaborg 

til  Odense. 

Fladeindholdet  1896:  2992  Td.  Ld.,  hvoraf  1521  besaaede  (deraf  med  Hvede 
38,  Rug  293,  Byg  293,  Havre  294,  Boghvede  19,  Bælgsæd  4,  Frøavl  7,  Blandsæd 
til  Modenhed  233,  Grøntf.  158,  Kartofler  48,  andre  Rodfr.  134),  Afgræsn.  429,  Hø- 
slæt, Brak,  Eng  m.  m.  554,  Have  37,  Skov  84,  ubepl.  5,  Moser  92,  Kær  og  Fælleder 
63,  Hegn  33,  Heder  m.  v.  35,  Veje  og  Byggegr.  131,  Vandareal  8  Td.  Kreatur- 
hold 1893:  252  Heste,  958  Stkr.  Hornkv.  (deraf  599  Køer),  654  Faar,  338  Svin  og  3 
Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  237  Td.;  30  Selvejer- 
gaarde med  114,  5  Arvefæstegd.  med  15,  13  Fæstegd.  med  73,  145  Huse  med  33 
Td.  Hrtk.  og  8  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */a  1890:  1029  (1801:  407,  1840: 
784,  1860:  891,  1880:  1073),  boede  i  210  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  52  levede 
af-immat.  Virksomhed,  497  af  Jordbr.,  7  af  Gartneri,  258  af  Industri,  64  af  Handel, 
124  af  forsk.  Daglejervirks.,  9  af  deres  Midler,  og  18  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Ves  ter -Hæsinge,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd., 
Dobbeltskole,  Forsamlingshus  (opf.  1892),  2  Møller  med  Savværk,  Andels- 
mejeri, Teglværk  og  Telefonstation;  Gammel- Stenderup  med  Mølle;  Ny- 
Stenderup.    Irente,  Vandmølle.   Gaarden  Bommelund  (Fæste  under  Hvedholm). 

V. -Hæsinge  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Salling 
Hrd.'s  Jurisdiktion  (Faaborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Faaborg 
Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  5.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
19.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Brahesminde. 


Salling  Herred.  —  Hillerslev,  V-Hæsinge  og  Sandholts-Lyndelse  Sogne.    689 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  N. 
Det  ældste  Parti,  Langhusets  vestre  Del,  er  opfort  i  den  ældre  Middelalder  af  raa 
Kamp.  Norddøren  (nu  tilmuret)  kan  skimtes.  Paa  Reformationstiden  er  Langhuset 
blevet  overhvælvet.  Taarnet,  fra  den  sent-gotiske  Tid,  med  takkede  og  blindings- 
smykkede  Gavle,  er  forneden  opfort  af  raa  Kamp,  foroven  af  Mursten.  Underrummet 
har  Spidsbue  ind  til  Skibet.  Over  Langhusets  Rygning  var  der  tidligere  et  lille  Spir 
med  to  Klokker,  Ved  en  gennemgribende  Restauration  1892 — 93  opførtes  et  nyt 
Vaabenhus  mod  N.  (det  tidligere  laa  mod  S.).  Nyt  Alterbillede  fra  1893  i  gammel 
Stil  af  J.  Skovgaard  („Hyrden").  Romansk  Granitdøbefont.  Prædikestolen  er  -ny. 
I  Koret  Ligsten  over  Præsten  Jakob  Christensen  Nøragger,  f  1778,  og  over  Provst 
Niels  Nyekirk,  f  1765.  I  Vaabenhuset  Ligsten  over  Hans  Lund,  Forvalter  paa  Søbo, 
f  1801,  over  hans  Hustru  Dorothea  Margrethe  Grooth,  f  1816,  og  over  Landstings- 
hører  Rasmus  Rasmussen,  f  1823. 

Sandholts-Lyndelse  Sogn,  Anneks  til  V.-Hæsinge,  omgives  af  dette, 
S.-Broby,  Hillerslev  og  Ø.-Hæsinge  Sogne.  Kirken,  mod  0.,  ligger  omtr. 
l3/4Mil  N.  N.  0.  for  Faaborg  og  3V2  M*l  N.  V.  for  Svendborg.  De  højt- 
liggende og  bakkede  Jorder  ere  sandede,  sandmuldede  og  lermuldede.  Hoved- 
skov, Bøgebjærg  Skov.    Paa  Nord-  og  Nordøstgrænsen  løber  Odense  Aa. 

Fladeindholdet  1896:  1844  Td.  Ld.,  hvoraf  900  besaaede  (deraf  med  Hvede 
14,  Rug  167,  Byg  177,  Havre  181,  Bælgsæd  6,  Blandsæd  til  Modenh.  167,  Grentf. 
115,  Kartofler  28,  andre  Rodfr.  42),  Afgræsn.  226,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  420, 
Have  36,  Skov  109,  Moser  42,  Kær  og  Fælleder  6,  Hegn  15,  Veje  og  Byggegr.  84, 
Vandareal  m.  m.  6  Td.  Kreaturhold  1893:  195  Heste,  593  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
389  Køer),  280  Faar,  422  Svin  og  2  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshftk.  1895:  210  Td.;  11  Selvejergaarde  med  135,  11  Arvefæstegd.  med  56,  2 
Fæstegd.  med  11,  27  Huse  med  8  Td.  Hrtk.  og  3  jordløse  Huse,  1/2  i  Fæste  og  Leje. 
Befolkningen,  \  1890:  368  (1801:  287,  1840:  384,  1860:  384,  1880:  377), 
boede  i  61  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  6  levede  af  immat.  Virksomh.,  283  af  Jord- 
brug, 56  af  Industri,  1  af  Handel,   13  af  forsk.  Daglejervirks.,  og  9  af  deres  Midler. 

I  Sognet  Byen:  Lyndelse  (1553:  Lundlosze)  med  Kirke,  Skole,  Mølle, 
Andelsmejeri  (Sinai).  Sandholts-Lyndelse  Mark,  Gde.  og  Huse.  Hoved- 
gaarden  Sandholt,  under  Stamhuset  af  s.  Navn*),  har  647/8  Td.  A.  og 
E.  Hrtk.  (1  Td.  i  N.-Broby  S.)  og  143/4  Td.  Skovsk. ,  omtr.  652  Td.  Ld., 
hvoraf  115  Eng,  Mose  og  Oredrev,  137  Skov,  Resten  Ager;  desuden  høre 
til  Godset  463/4  Td.  Hrtk.  Fæstegods  (deraf  omtr.  28  i  V.-Hæsinge  og 
S.-Broby  Sogne)  og  75    Td.  Hrtk.  Arvefæstegods  (18l/4  i  V.-Hæsinge  S.). 

Sandholts-Lyndelse  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under 
de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  under  3.  Ud- 
skrivningskr.'    18.  Lægd.  Kirken  tilhører  Stamhuset  Sandholt. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S. 
Den  ældste  Del,  Taarnet,  det  vestl.  Parti  af  Langhusets  Nordside  samt  Indermuren 
i  det  tilsvarende  Stykke  mod  S.,  er  opf.  kort  efter  Reformationen  af  store,  røde 
Mursten  i  Munkeskifte.  Taarnet,  med  takkede  og  blindingsprydede  Gavle,  er  for- 
neden overhvælvet  og  forbundet  med  Skibet  ved  en  Spidsbue,  oven  over  hvilken  ses 
to  ved  en  firkantet  Pille  adskilte  Arkader,  der  maa  have  ført  ind  over  Skibets 
oprindl.  Bjælkeloft,  men  nu  ere  blindede.  Norddøren  er  bevaret,  nu  tilmuret.  Vaa- 
benhuset er  delvis  samtidig  med  Taarnet  og  har  en  for  faa  Aar  siden  ombygget  Gavl 
i  Renæssancestil.  Langskibets  østl.  Forlængelse  er  bygget  af  store,  røde  Mursten,  efter 
Sigende  1576.  Ostgavlen  har  en  Gavl  i  yngre  Renæssancestil.  I  dennes  øverste  Del  er 
indmuret  en  Sandstenstavle  med  Rudernes  og  Rosensparrernes  Vaaben  (Corfits  Rud, 
Birgitte  Rosensparre).  Langhuset  er  overhvælvet.  Paa  Taarnets  Sydside  staar  C  T  — 
B  R  (Corfits  Trolle,  Birgitte  Rantzau)   1669,  Minde  om  en  Istandsættelse.    Alterbilledet 


*)  Til  Stamhuset  Sandkolt,  der  indbefatter  Hovedgaarden  Sandholt  og  Gaarden  Sollerup,  hore 
1861/2  Td.  Hrtk.  af  alle  Slags,  deraf  fri  Jord  99i/2,  indtaget  til  Skov  16,  Bøndergods  38i/?, 
Kirke  og  Kongetiende  (Sandholts-Lyndelse)  32  i/2Td.;  i  Bankaktier  5600,  i  Fideikommiskapi- 
taler omtr.  543,600  Kr. 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    IO.  44 


690 


Svendborg  Amt. 


(Joh.  8,  1  — 12)  er  malet  af  Olrik  1868,  i  samtidig  Ramme  (om  den  tidligere  Altet - 
tavle,  der  hænger  i  Kirken,  se  Fr.  Beckett,  Renæss.  og  Kunstens  Hist.  S.  176).  Ro- 
mansk, rigt  ornamenteret  Granitdøbelbnt.  Døbefad  fra  1611  med  Oluf  Rosensparres 
og  Elisabeth  Gyldenstiernes  Navn  og  Vaaben,  samt  Corfits  Ruds  og  Hustrus  Navne. 
Rigt  udskaaren  Prædikestol  fra  1575,  med  Rudernes,  Bøllernes,  Hardenbergernes  og 
Lykkernes  Vaabener.  I  Koret  staa  to  smukt  udskaarne  Stole  fra  1570 — 80.  Paa 
de  øverste  Stolestader  findes  Erik  Ruds  og  Anne  Hardenbergs  Navne  og  Vaaben 
samt  Aarst.  1576.  I  Skibet  et  tarveligt  Krucifiks  fra  Renæssancetiden  og  en  sam- 
tidig Pengeblok.    Under  Koret  Begravelseskapel  for  Ejerne  af  Sandholt. 

Sandholt  tilhørte  1418—31  Henneke  Hvitkop  og  1434—41  hans  Broder  Timme 
H.,  men  havde  vist  alt  tilhørt  deres  Fader  Hvitte  Ivan.  De  hørte  til  en  Linie  af  Fa- 
milien Krummedige.  Timmes  Søn  Hr.  Johan  H.  nævnes  til  S.  fra  1453  til  1493, 
og  af  ham  købte  den  bekendte  Rigshofmester  Poul  Laxmand  S.  „med  stort  Bedrag". 
Efter  Inddragelsen  af  hans  Godser  solgte  Kong  Hans  S.  til  Rigsraad  Torbern  Bille 
til  Søholm,  gift  med  Kongens  Elskerinde  Edele  Jærnskjæg.  Datteren  Edel  Bille  bragte 
S.  til  sin  Mand  Jakob  Hardenberg,  efter  hvem  den  tilfaldt  Datteren  Anne,  g.  m.  Rigs- 


Sandholt. 


raad  Erik  Rud  til  Fuglsang,  f  1577.  Efter  ham  fulgte  Sønnen  Knud  Rud,  i  hvis 
Tid  S.  afbrændte,  hvorefter  han  opførte  den  nuv.  Hovedbygning.  Han  var  gift  med 
Fru  Ellen  Marsvin,  der  efter  langvarige  Processer  maatte  afstaa  S.  til  sin  afdøde 
Mands  Broder  Corfits  Rud  og  desuden  ifl.  Herredagsdom  betale  2000  Rd.,  fordi  hun 
havde  ladet  nedtage  Kobberspirene  og  de  50  Fløje  paa  Gaarden,  hvilket  ansaas  for 
en  Fornærmelse  mod  Familien.  Efter  Corfits  Ruds  Død  1630  besad  hans  Enke 
Birgitte  Rosensparre  S.  til  sin  Død  1645.  Deres  Svigersønner  Christen  Skeel  til  Vallø, 
Niels  Krabbe  til  Skjellinge  og  Niels  Trolle  til  Trolholm  delte  derefter  S.,  men  først- 
nævnte solgte  1652  sin  Part  til  Niels  Trolle,  der  vistnok  blev  Gaardens  Eneejer. 
Hans  Søn  Gehejmer.  Corfits  Trolle  pantsatte  S.  til  forskellige,  særlig  til  Kancellir. 
Conr.  Hesse  (f  1705)  og  Baronesse  Fuiren.  Førstnævnte,  bekendt  for  sine  mange 
Udenlandsrejser  og  sin  urolige  Karakter,  maatte  1699  sælge  S.  til  den  dav.  Forpagter 
Oberst  Jakob  de  Bruin  (f  1722),  der  kun  ejede  2000  Rd.,  men  nød  god  Kredit.  Alli- 
gevel voksede  Gælden  ham  over  Hovedet;  ved  Højesteretsdom  af  1718  blev  S.  til- 
kendt Kbh.'s  Universitet;  Arv  og  Gæld  blev  fragaaet  efter  ham,  og  en  af  hans 
Kavtionister  Brostrup  Albertin  skodede  1723  S.  (492  Td.  Hrtk.)  til  Etatsr.  Hans  Nobel, 
f  1732,    der  8/2  1726  af  S.    oprettede  et  Stamhus;    han  efterfulgtes  af  sin  Søn  Hans 


Salling  Herred.  —  Sandholts-Lyndelse  og  Jordløse  Sogne.  691 

N.  (f  1752)  og  Sønnesøn  Hans  N.,  f  ugift  1756,  samt  den  sidstes  Søster  Marthe,  g.  m. 
Kancellir.  Nørager.  Stamhuset  arvedes  af  deres  Søn  Justitsr.  Hans  Nobel-Nørager, 
efter  hvis  barnløse  Død  1789  det  gik  over  til  Broderen  Oberstlieutn.  C.  N.  Nobel- 
Nørager;  efter  ham  fulgte  Sønnen  Kmhr.  Hans  N.-N.,  f  1866,  hvis  Datter,  f  1844,  g.  m. 
Jægerm.   J.  M.  Sperling,   er  Moder  til   den  nuv.  Besidderinde,  Frk.  N.  M.  Sperling. 

Hovedbygningen,  der  i  sine  ældste  Partier  er  opf.  af  Knud  Rud  i  2.  Halvdel  af 
16.  Aarh.,  og  som  har  været  omgivet  af  nu  opfyldte  Grave  og  Volde  (delvis  be- 
varede mod  0.),  bestaar  af  4  skævt  sammenstødende  Fløje,  af  røde  Munkesten  i  Blok- 
skifte; den  nordl.  og  østl.  Fløj,  under  hvilken  sidste  der  er  hvælvede  Kældere,  have 
3,  de  andre  Fløje  2  Stokv.  For  hvert  af  Gaardens  udvendige  Hjørner  stod  oprindl.  et 
ottekantet,  med  Kobberspir  dækket  Taarn,  nu  er  der  kun  to  (spaantækkede)  paa  den 
østl.  Fløj;  de  to  andre  ligesom  et  Trappehus  i  Gaardens  sydøstl.  Hjørne  bleve  ned- 
brudte i  Slutn.  af  18.  Aarh.  (Kobberet  paa  Spirene  var  som  sagt  alt  aftaget  af  Ellen 
Marsvin).  Paa  Østfløjens  Forside  er  der  et  svagt  fremspringende,  med  Frontespice 
afsluttet  Midtparti,  hvorigennem  en  Dobbeltport  fører.  En  Tavle  paa  denne  Fløj  siger,  at 
den  er  repareret  og  mest  nyopbygget  1788;  paa  to  smaa  Stentavler,  der  ligge  i 
det  sydøstl.  Taarn,  staar  paa  den  ene:  „Ved  Reparationen  1788  fandtes  et  Repara- 
tionstal  og  Vaaben  af  Corfits  Rud  og  Birgitte  Rosensparre  og  Aaret  1634";  paa  den 
anden:  „Ved  Justitsr.  Nøragers  Død  1789  manglede  n.  og  v.  Fløj,  som  1791  blev 
opbygget  af  C.  N.  Nobel-Nørager  og  Frue".  Ved  en  Grav,  hvorover  der  fører  en 
anselig  Stenbro,  er  Borggaarden  skilt  fra  Ladegaardspladsen ;  af  Bindingsværksla- 
derne  er  den  østl.  opf.   1770,  den  sydl.   1803. 

Tæt  S.  0.  for  Sandholt  ses  Rester  af  et  Voldsted,  Løvborg,  som  paa  de  tre  Sider 
har  været  begrænset  af  Sø,  paa  den  fjerde  af  en  nu  tørlagt  Grav;  der  er  paa  Borg- 
banken opgravet  røde  Munkesten. 

I  16.  Aarh.  var  Sandholts-Lyndelse  Hovedsognet. 

Jordløse  Sogn  omgives  af  Svanninge  Sogn,  Annekset  Haastrup,  V.- 
Hæsinge  og  S. -Broby  Sogne,  Odense  Amt  (Baag  Hrd.)  og  Helnæs  Bugt. 
Kirken,  noget  vestl.,  ligger  l3/4  Mil  N.  N.  V.  for  Faaborg.  De  højtliggende 
og  bakkede  Jorder  ere  sandede  og  sandmuldede.  En  Del  Skov  (Hestehave, 
Bredholt,  Fællessk.,  Billeslund,  Havresk.,  Smuttehaver,  Tjærehaver)..  Paa 
Østgrænsen  ligger  Søbo  Sø  (se  S.  688);  Sydvestgrænsen  dannes  af  Hatiebæk. 
Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Faaborg  til  Assens. 

Fladeindholdet  1896:  4130  Td.  Ld.,  hvoraf  1890  besaaede  (deraf  med  Hvede 
35,  Rug  376,  Byg  328,  Havre  414,  Boghvede  16,  Bælgsæd  13,  Blandsæd  til  Modenh. 
306,  Grøntf.  100,  Kartofler  47,  Sukkerroer  142,  andre  Rodfr.  112),  medens  der  henlaa 
til  Afgræsn.  488,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  732,  Have  46,  Skov  545,  Moser  74, 
Kær  og  Fælleder  121,  Hegn  29,  Heder  m.  m.  42,  Flyvesand  12,  Veje  og  Byggegr.  105, 
Vandareal m.m.  45  Td.  Kreaturhold  1893:  263  Heste,  1130  Stier.  Hornkv.  (deraf  752 
Køer),  701  Faar,  441  Svin  og  2  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskylds- 
hrtk.  1895:  314  Td.;  41  Selvejergaarde  med  247,  6  Fæstegd.  med  31,  140  Huse 
med  36  Td.  Hrtk.  og  11  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */,  1890:  992  (1801. 
496,  1840:  733,  1860:  903,  1880:  991),  boede  i  193  Gaarde  og  Huse;  Erhverv: 
28  ievede  af  immat.  Virksomh.,  670  af  Jordbrug,  3  af  Fiskeri,  165  af  Industri,  30 
af  Handel,  51  af  forsk.  Daglejervirks.,  41  af  deres  Midler,  og  4  vare  under  Fattigv. 
Trævarefabrikation. 

I  Sognet  Byerne:  Jordløse  (1348:  Jordlosæ) ,  ved  Landevejen,  med 
Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Hospital  (opr.  1759  af  Susanne  Brahe  til  Østrupgd., 
Enke  efter  Etatsr.  Fr.  Hein  til  Steensgd.,  med  et  Hus  til  4  fattige  og  1000 
Rd.),  Forsamlingshus  (opf.  1896),  Mølle,  Andelsmejeri  og  Telefonstation; 
Trunderup  med  Skole  og  Andelsmejeri  (Alexandra).  Hovedgaarden 
Damsbo,  under  Grevsk.  Brahesminde  (se  S.  697),  har  475/8  Td.  Hrtk.,  omtr. 
511  Td.  Ld.,  alt  Ager.  Hovedgaarden  Søbo  har  21  Td.  A.  og  E.  Hrtk. 
og  8  Td.  Skovsk.,  372  Td.  Ld.  (en  ringe  Del  i  V.-Hæsinge  S.),  hvoraf 
70  Skov,  42  Sø  (Søbo  Sø),  Resten  Ager  og  Eng;  desuden  1  Td.  Hrtk. 
Fæstegods.  Gaarden  Dorthealund  har  omtr.  131/2  Td.  Hrtk.  Bøgelyst, 
Skovfogedbolig.  Hattebæks    Vandmølle. 

44* 


692 


Svendborg  Amt. 


Jordløse  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Salling  Hrd.'s- 
Jurisdiktion  (Faaborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Faaborg  Læge- 
distr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  5.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
21.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevskabet  Brahesminde. 

Kirken,  fordum  indviet  til  St.  Jost  (i  en  Præsteberetn.  fra  1623  omtales  en  Kalk 
og  en  Disk  med  Indskrift :  „Calix  sancti  Jodici  in  Jordlos  1515.  Denne  kalck  er  kiøbt 
fraa  S.  Jost  vdi  Jordløsse,  oc  hør  nu  thill  Siøboe  anno  dni  MDXXXVI"),  bestaar  af 
Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.  og  Korsfløj  (tidligere  med  Alter  for  St. 
Jost,  derpaa  indtil  1841  Gravkapel  for  Damsbos  Ejere)  mod  N.  Skib  og  Kor  ere 
opførte  i  romansk  Tid  af  raa  Kamp  med  tilhuggen,  profileret  Sokkel;  flere  rundbuede 
Vinduer  ses.  Kirken  er  i  den  senere  Middelalder  bleven  overhvælvet,  ligesom  Taarnet, 
hvis  hvælvede  Underrum  nu  tjener  som  Vaabenhus,  og  Kapellet  ere  tilføjede,  begge 
af  Kamp,  dog  er  det  øverste  af  Taarnet  af  Mursten.  Alle  Gavlene  have  Kamtakker 
og  Blindinger.   Kirken  undergaar  for  Tiden  (1899)  en  Hovedrestauration,  hvorved  bl.  a. 


Damsbo. 


Taarnet  er  nyopført.  Udskaaren  Altertavle  fra  den  katolske  Tid  (Indfatningen  er  nyzr€)y 
med  Fremstilling  af  Maria  som  Himmeldronning  i  Midtfeltet  og  Apostlene  i  Side- 
felterne. Tarvelig  Prædikestol.  Sandstensdøbefont.  I  Korets  Nordvæg  Ligsten  over 
Anders  Jacobsen  Reventlow  til  Søbo,  falden  ved  Assens  1535,  og  Hustru  Sidsel 
Lange,  f  1553  (Stenen  er  opsat  1597);  i  Koret"  ligeledes  en  Sten  over  flere  af 
Familien  Reventlow,  der  ligge  begravede  under  Koret.  I  Vaabenhuset  en  Ligsten 
med  Portrætfigurer  over  Henrik  Holck  til  Rønhave  paa  Als,  f  1579,  og  Hustru 
Magdalene  Reventlow,  samt  deres  Søn  Erik  Holck;  smstds.  to  andre  Ligsten,  den 
ene  med  Evangelistsymboler,  den  anden,  med  Vaaben.  I  Skibet  Mindetavle  over 
nogle  i  de  slesvigske  Krige  faldne.  —  Paa  Kirkegaarden  Monument  for  Grev  G.  Chr. 
Råben,  f  1875  (Granitsten  med  Portrætrelief). 

Damsbo  blev  1550  oprettet  af  3  Bøndergaarde,  Store-  og  Lille  D.  og  Fuglsang, 
af  Jakob  Brockenhuus  (f  1577),  som  ved  Giftermaal  med  Susanne  Bølle  tillige  blev 
Ejer  af  Nakkebølle,  og  deres  Søn  Eiler  B.,  hvis  Fader  og  Farfader  alt  havde  samlet 
Gods  i  Jordløse  og  Haarby  Sogne,  besad  D.  til  sin  Død  1602,  hvorefter  hans  Enke 
Anne  Bille  maatte  afstaa  den  til  en  af  hans  Kreditorer  Hans  Pogwisch,  der  selv  blev 


Salling  Herred.  —  Jordløse  og  Haastrup  Sogne.  693 

ruineret;  1624  solgtes  D.  af  Henning  Walkendorff  og  Jakob  Ulfeld  til  Rigsmarsk 
Anders  Bille,  f  1657.  Paa  Skiftet  tilfaldt  D.  Sønnen  Henrik,  f  1658,  hvorefter  hans 
Moder  Sophie  Rosenkrantz  1660  solgte  D.  til  Niels  Krabbe  til  Skjellinge,  men  Han- 
delen gik  tilbage.  Datteren  Sophie  Bille  bragte  Gaarden  til  sin  Mand  Mogens  Rosenkrantz, 
hvis  Søn  Kapt.  Chr.  Corfits  R.  1717  testamenterede  Gaard  og  Gods  til  sin  Broder 
Axel  R.,  der  1724  solgte  D.  (383  Td.  Hrtk.)  til  Etatsr.  Hans  Nobel  for  32,000  Rd.; 
1730  solgte  denne  Gaard  og  Gods  (403  Td.  Hrtk.)  til  Købmand  i  Faaborg  Henrik 
Larsen  Lund  for  23,500  Rd.  og  en  Diskretion  paa  100  Dukater  og  200  Kr.  til  Fru 
Nobel.  Lund  skødede  1731  Gaard  og  Gods  til  sin  Søn  Kancellir.  Søren  L.,  efter 
hvis  Død  1755  D.  blev  solgt  ved  Auktion  til  Etatsraadinde  Hein  til  Steensgaard  og 
af  hende  og  hendes  Broder  Oberstlieutn.  Preben  Brahe  lagt  ind  under  Stamhuset 
Hvedholm,  nu  Grevskabet  Brahesminde  (se  S.  700).  —  Hovedbygningen,  der 
er  ombygget  af  Anders  Bille  1648 — 56  (paa  den  vestl.  Fløjs  Kvist  staar:  H  A  B 
S  R  K  1656,  o :  Hr.  A.  Bille  og  Sophie  Rosenkrantz),  bestaar  af  2  Fløje  af  Mursten 
(overhvidtet)  i  eet  Stokv.  med  Renæssancegavle  og  er  omgiven -af  Grave. 

Søb  o  tilhørte  i  Slutn.  af  15.  Aarh.  den  rige  Jørgen  Urne,  f  1480,  og  derefter  hans 
Datter  Margrethe,  der  bragte  den  til  sin  Mand  Knud  Reventlow,  hvis  Familie  derefter 
ejede  den  (Jakob  Knudsen  1490,  Anders  Jakobsen,  f  1535,  Jakob  Reventlow,  f  1564, 
disses  Søstre  Anne,  f  1587,  Magdalene,  Henrik  Holcks,  og  Margrethe,  Erik  Krabbes, 
f  1606).  Senere  tilhørte  den  Gabriel  Laxmand,  som  1642  solgte  den  til  Rigsmarsk 
Anders  Bille,  hvis  Datter  Karen  fik  den  ved  Skiftet  1656  og  bragte  den  til  sin  Mand 
Steen  Bille  til  Tirsbæk.  Deres  Datter  Sophie  bragte  den  til  sin  Mand  Anders  Rosen- 
krantz, der  solgte  den  1723  til  Joh.  Eskild  de  Falsen  for  19,000  Rd.  Efter  hans 
Død  1758  tilfaldt  den  hans  Datter  Marie  Margrethe,  g.  m.  Etatsr.  Carl  Leopold 
Scherewiin,  f  1779,  der  indførte  store  Forbedringer  paa  Godset  og  samlede  et  stort 
Bibliotek  der.  Enken  ægtede  1781  Hofpræst  Joh.  Andr.  Cramer,  der  opholdt  sig 
meget  paa  S.  i  sine  sidste  Aar  (f  1788).  Efter  Enkens  Død  1795  solgte  Arvingerne 
S.  med  underliggende  Bøndergods  (i  alt  247  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og  10  Td.  Skovsk.) 
for  88,100  Rd.  til  Postmester  Brandt  af  Middelfart  og  Hr.  Eilertsen  af  Svendborg, 
hvilke  1811  solgte  den  til  N.  H.  Haugsted,  som  1829  afhændede  den  for  36,000  Rd. 
til  Stannius  fra  Augustenborg;  han  solgte  den  1855  for  80,000  Rd.  til  S.  Paulsen, 
der  1861  solgte  den  for  samme  Sum  til  Chr.  v.  Barner  til  Eskildstrup,  der  foretog 
store  Forbedringer,  saasom  Dræning,  Vejanlæg  osv.  Han  solgte  den  1872  for  110,000 
Rd.  til  Lensgreve  G.  Chr.  Råben  til  Aalholm,  som  boede  og  døde  der.  Hans 
Dødsbo  solgte  den  1875  for  220,000  Kr.  til  den  nuv.  Ejer,  L.  Petersen.  —  Hoved- 
bygningen, beliggende  umiddelbart  ved  Søen,  skal  være  opf.  i  16.  Aarh.  (paa 
Ladegaardsporten  har  staaet,  at  Margrethe  Reventlow,  Erik  Krabbes,  havde  opf. 
Ladegaarden  1593);  men  den  er  i  alt  Fald  bleven  ombygget  1648  —  56  af  Anders  Bille. 
Den  har  bestaaet  af  3  sammenbyggede  Fløje  af  røde  Munkesten  i  eet  Stokv.  med 
høj,  gennemløbende  Kvist  og  spidse  Gavle  samt  med  tyk  Kampestensmur  i  den 
høje  Kælder;  den  fjerde  Side  lukkedes  af  en  Mur  med  Skydeskaar,  og  Borggaarden 
var  omgiven  af  Grave,  der  nu  ere  opfyldte.  Den  ene  Sidefløj  er  nedreven,  medens 
Resten  staar.    Peder  Skram  skal  have  opholdt  sig  fra  sit  9.  til  16.  Aar  paa  S. 

Ved  Jordløse  er  der  fredlyst  en  Runddysse,  i  Fuglehaven  to  Gravhøje  samt  en 
af  en  Jordhøjning  omgiven  Stenkiste. 

Litt. :  Se  Kirkeh.  Saml.  4.  R.  II  Bd.,  S.  698  flg. 

Haastrup  Sogn,  Anneks  til  Jordløse  Sogn,  omgives  af  dette,  V.- 
Hæsinge,  Ø.-Hæsinge  og  Svanninge  Sogne.  Kirken,  noget  vestl.,  ligger  l1/4 
Mil  N.  V.  for  Faaborg.  De  højtliggende  og  bakkede  Jorder  (Trebjærg,  407 
F.,  128  M.)  ere  ler-  og  især  sandmuldede.  En  Del  Skov  (Bønderhaver,  Haas- 
trup Skovhaver,  Stubbedam,  Malsdam).     Paa  Vestgrænsen   løber  Hattebæk. 

Fladeindholdet  1896:  3027  Td.  Ld.,  hvoraf  1435  besaaede  (deraf  med  Hvede 
58,  Rug  252,  Byg  272,  Havre  288,  Boghvede  13,  Bælgsæd  6,  Blandsæd  til  Modenh. 
227,  Grøntf.  103,  Kartofler  40,  Sukkerroer  6,  andre  Rodfr.  170),  Afgræsn.  463,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  535,  Have  32,  Skov  370,  Moser  69,  Kær  og  Fælleder  10,  Hegn  40, 
Veje  og  Byggegrunde  67,  Vandareal  4  Td.  Kreaturhold  1893:  237  Heste,  920 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  614  Køer),  519  Faar,  423  Svin  og  2  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  236  Td.;  31  Selvejergaarde  med  178,  1  Arve- 
fæstegd.  med  2,  6  Fæstegd.  med  36,  70  Huse  med  20  Td.  Hrtk.  og  9  jordløse  Huse, 
1U    i   Fæste    og    Leje.    Befolkningen,   1j2    1890:    652   (1801:   400,    1840:   563, 


694  Svendborg  Amt. 

1860:  669,  1880:  660),  boede  i  114  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  11  levede  af  immat. 
Virksomh.,  427  af  Jordbrug,  135  af  Industri,  7  af  Handel,  4  af  Skibsfart,  39  af 
forsk.  Daglejervirks.,  28  af  deres  Midler,  og  1  var  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Haastrup  (1400:  Hastorp,  1490 :  Hostruppe,  1553:  Hors- 
truppe)  med  Kirke,  Skole,  Friskole  og  et  med  den  i  Forbindelse  staaende 
Forsamlingshus  (opf.  1874),  Hospital  (opr.  1785  af  Oberstlieutn.  Preben 
Brahe  til  Hvedholm,  med  et  Hus  til  4  fattige)  og  Andelsmejeri.  Hoved- 
gaarden  Øslrupgaard,  under  Grevsk.  Brahesminde  (se  S.  697),  har  46x/2  Td. 
Hrtk.,  454  Td.  Ld.,  alt  Ager  (i  Haastrup  og  Svanninge  S.).     Tren/e  Vandmølle. 

Haastrup  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  samme 
Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  under  3.  Udskrivningskr.' 
20.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Brahesminde. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.  og  Vaa- 
benhus  mod  S.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opf.  af  raa  Kamp  paa  en  Kampe- 
stenssokkel.  I  den  senere  Middelalder  er  Kirken  bleven  overhvælvet,  endnu  senere 
ere  vel  Taarnet,  halvt  af  utilhuggen  Kamp,  halvt  af  Mursten  (Skibets  kamtakkede  Vest- 
gavl ses  endnu),  og  Vaabenhuset,  af  Mursten,  tilføjede.  Det  sidste  har  gibset,  lidt 
buet  Loft  ligesom  Taarnrummet,  der  er  Gravkapel.  Tarvelig  Altertavle  med  et  Maleri, 
signeret  P.  V.  1850,  Kopi  af  Eckersbergs  Billede  i  Frue  Kirke  i  Svendborg.  Tarvelig 
Prædikestol  fra  18.  Aarh.,  skænket  af  Etatsraadinde  Hein;  Døbefont  af  støbt,  bron- 
ceret  Jærn.  Middelalderlige  Malmstager  med  3  siddende  Løver  som  Ben;  Kalk  fra 
1697.  I  Gravkapellet  staa  to  Sandstenskister,  hvori  hvile  Etatsr.  Fr.  Hein  til  Steens- 
gaard  og  hans  Hustru  Susanne  Brahe  til  Østrupgd. ;  smstds.  er  indmuret  i  Væggen 
to  Ligsten,  den  ene  over  Ode  og  Edel,  f  1470,  Døtre  af  Paine  Marsk  (Munk),  den 
anden  over  Karen  Brahe  til  Østrupgd.,  f  1736,  og  hendes  Søster  Birgitte  Brahe, 
f  1745  (de  have  tidligere  ligget  i  Skibsgulvet).  En  sen-middelalderlig  Dør  med  Indskr. 
i  Jærnbogstaver  opbevares  nu  i  Nationalmuseet.  —  Paa  Kirkegaarden  en  Ligsten 
over  Karen  Ipsdatter,  f  1640. 

Østrupgaard  tilhørte  1425  Paine  Jensen  Munk,  kaldet  Paine  Marsk,  derefter 
Sønnen  Hr.  Ludvig  Marsk,  der  endnu  levede  1499;  1505  sluttede  dennes  Enke  Fru^ 
Anne  Lagesdatter  et  Forlig  med  Hr.  Johan  Bjørnsen,  f  1534,  Hr.  Ludvigs  Søstersøn 
og  Arving,  angaaende  0.  Hans  Datter  Maren,  Iver  Lunges,  arvede  0.  Iver  Lunge 
opførte  1572  en  ny  Hovedbygning.  Deres  Datter  Gjertrud  bragte  Gaarden  til  sin 
Ægtefælle  Eiler  Bryske;  begge  døde  samme  Dag  1614,  hvorefter  0.  tilfaldt  Børnene 
af  deres  Datter  Maren  Bryske,  f  1610,  og  hendes  Ægtefælle  Jakob  Høeg,  f  1610, 
hvilke  1632  solgte  Gaard  og  Gods  til  Jørgen  Steensen  Brahe,  f  1661.  Fra  hans  Søn 
Preben  B.  gik  0.  i  Arv  til  dennes  to  Døtre  Karen  og  Birgitte,  af  hvilke  den  først- 
nævnte 1735  udkøbte  Søsteren  og  i  øvrigt  har  gjort  sig  bekendt  som  Stifterinde  af 
Odense  adelige  Jomfrukloster  og  Biblioteket  dersteds.  Efter  hendes  Død  1736  arvede 
hendes  Broderbørn  0.,  som  de  1738  udlagde  til  deres  Svoger  Fr.  Hein,  g.  m.  Susanne 
Brahe,  f  1760.  Han  bestemte  i  sit  Testamente  1757,  at  0.  efter  hans  Frues  Død 
skulde  indgaa  under  Stamhuset  Hvedholm  (se  S.  700)  —  Hovedbygningens  Midtparti 
er  en  gammel  grundmuret  Taarnbygning,  hvortil  er  tilføjet  Bindingsværksbygninger. 
Et  Medlem  af  Slægten  Bille,  Peder  B.,  skrev  sig  ved  Aar  1600  til  Haastrup. 
Haastrup  blev  Anneks  til  Jordløse  ved  Klemmebrev  af  1555.    Se  under  Jordløse  S. 

Svanninge  Sogn  omgives  af  Jordløse,  Haastrup,  Ø.-Hæsinge,  Brahe- 
trolleborg og  Diernisse  Sogne,  Faaborg  Købstads  Markjorder,  Faaborg  Fjord, 
Horne  Sogn  og  Helnæs  Bugt.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  1/2  Mil 
N.  for  Faaborg.  De  højtliggende  og  bakkede  Jorder  (Lerbjærg,  med  trigon. 
Station,  400  F.,  126  M.,  Sebjærg,  225  F.,  71  M.),  der  falde  noget  af  mod 
V.  til  Kysten,  ere  sandede,  sandmuldede  og  lermuldede.  En  Del  Skov  (Dured, 
Hanneslund,  Mostesk.,  Enemærke,  Svanninge  Bjærge).  Til  Sognet  høre  3 
Øer  i  Helnæs  Bugt:  liumø,  156  Td.  Ld.,  Vigø,  29  Td.  Ld.,  og  Horsehoved, 
4  Td.  Ld.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  fra  Faaborg  til  Assens,  fra 
Faaborg  til  Odense  og  fra  Bøjden  til  Nyborg. 

Fladeindhold  1896:  6397  Td.  Ld.,  hvoraf  2819  besaaede  (deraf  med  Hvede  48.  Rug 
552,  Byg  597,  Havre  621,  Boghvede  20,  Bælgsæd  4,  Frøavl  10,  Blandsæd  til  Modenh. 


Salling  Herred.  —  Haastrup  og  Svanninge  Sogne.  69  5 

476,  Grøntfoder  175,  Kartofler  67,  Sukkerroer  72,  andre  Rodfrugter  162,  andre 
Handelspl.  15),  Afgræsn.  912,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1345,  Have  69,  Skov  725, 
ubepl.  40,  Moser  72,  Kær  og  Fælleder  190,  Hegn  16,  Heder  6,  Klit  9,  Veje  og  Byggegr. 
190  Td.  Kreaturhold  1893:  524  Heste,  1777  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1201  Køer),  1158 
Faar  og  1067  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  525  Td.; 
63  Selvejergaarde  med  335,  3  Arvefæstegd.  med  16,  21  Fæstegd.  med  108,  255 
Huse  med  46  Td.  Hrtk.  Befolkningen,  */2  1890:  1796  (1801:  1004,  1840:  1477, 
1860:  1459,  1880:  1661),  boede  i  315  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  67  levede  afimmat. 
Virksomh.,  1006  af  Jordbr.,  9  af  Gartneri,  24  af  Fiskeri,  383  af  Industri,  46  af  Handel,  80 
af  Skibsfart,  100  af  forsk.  Daglejervirks.,  59  af  deres  Midler,  og  22  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Svanninge  (1250:  Svartæwich,  1313:  »Swanvik,  1490: 
Suaninge)  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Hospital  (opr.  1728  af  Karen  Brahe 
til  Østrupgd.,  med  et  Hus  til  5  fattige,  udvidet  1758  af  Susanne  Brahe, 
Enke  efter  Etatsr.  Fr.  Hein,  til  9  Lemmer;  dets  saml.  Kapital  er  omtr. 
7  500  Kr.),  Grubbe  Vand-  og  Vejrmølle  og  Statstelefon ;  Svanninge  Mark 
(hvortil  hører  Savsted  Huse)  med  Biskole ;  Svanninge  Nørremark,  Gde.  og 
Huse.  Østerby  med  Andelsmejeri  (Egedal);  Millinge,  ved  Faaborg- Assens- 
vejen, med  Skole ;  Falsled,  ved  samme  Vej,  med  Skole,  Kro,  Mølle,  Andels- 
mejeri, Baadehavn  og  Telefonstation.  Hovedgaarden  Steensgaard,  under 
Grevsk.  Brahesminde  (se  S.  697),  har  485/8  Td.  Hrtk.,  483  Td.  Ld.,  hvoraf 
21   Eng  (paa  Faaborg  Købstads  Markjorder),  Resten  Ager. 

Svanninge  S.,  en  egen  Sognekommune,  delt  i  søndre  og  nordre  Distrikt, 
hører  under  Salling  Hrd.'s  Jurisdiktion  (Faaborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svend- 
borg) og  Faaborg  Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  4.  Folketingskr. 
samt  3.  Udskrivningskr.'  22.  og  23.  Lægd  (søndre  og  nordre  Distr.).  Kirken 
tilhører  Grevsk.  Brahesminde. 

Kirken  (gul  og  rød  overkalket),  fordum  indviet  til  St.  Nikolai,  bestaar  af  Skib 
og  Kor  ud  i  eet  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.  og  to  Korsfløje  mod  N.  og  S.  Den 
ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opf.  i  den  tidligere  Middelalder  af  Kamp ;  i  den  senere 
Middelalder  er  Kirken  til  Dels  bleven  ombygget  af  Mursten,  ligesom  den  er  bleven 
overhvælvet  (4  otteribbede  Krydshvælvinger,  hvoraf  den  østl.  er  Koret),  og  Taarnet 
og  den  nordl.  Korsfløj  ere  tilføjede.  Ved  en  større  Restauration  1837  blev  bl.  a. 
Taarnet  ombygget  (paa  Vestmuren  staar  PBB  1837,  o:  Preben  Bille-Brahe);  det 
har  nu  4  kamtakkede  Gavle  med  et  spaandækket  Spir;  det  overhvælvede  Taarnrum 
tjener  som  Vaabenhus;  ligeledes  blev  den  sydlige  Korsfløj  nyopført.  Gotisk  udskaaren 
og  malet  Altertavle  fra  17.  Aarh.  med  Korsfæstelsen  i  Midten  (restaureret)  og  de  4 
Evangelister  og  de  4  store  Profeter  paa  Sidefløjene,  malede  1837.  Prædikestol  og 
Døbefont,  af  Egetræ,  ere  nye.  Over  Indgangsdøren  fra  Vaabenhuset  findes  Orgelet, 
fra  1848.  I  Korvæggen  er  indsat  en  Ligsten  over  Anders  Emmiksen  til  Steensgd., 
f  1566,  og  Hustru  Agnete  Reventlow,  f  1568.  I  Vaabenhuset  er  fra  1837  anbragt 
et  Broncerelief  af  Thorvaldsen,  forestillende  Sognepræsten  Hans  Madsen,  der  i  Gre- 
vens Fejde  bringer  Joh.  Rantzau  Underretning  om  Fjendens  Planer  (se  N.  Faber  og 
J.  F  Leth,  Taler  ved  Indvielsen  af  S.  Kirke  17/12  1837,  Odense  1838).  Over  Vaaben- 
husets  Døre  farvede  Ruder. 

Steensgaard  tilhørte  oprindl.  Hartvig  Steen,  efter  hvem  den  formodentlig  har  Navn. 
Fra  ham  kom  den  til  Slægten  Bjørn  ved  Pant  og  ejedes  1310  af  Oluf  Bjørnsen,  der- 
efter af  Sønnen  Bjørn  Olufsen  1343,  Hr.  Oluf  Bjørnsen,  f  1381,  Hr.  Bjørn  Olsen,  der 
1412  tilpantede  sig  en  Claus  Krummedige  tilhørende  Andel  i  Gaarden;  en  anden 
Del  tilhørte  vistnok  Albert  Andersen  (Eberstein),  der  1391  pantsatte  S.  og  Millinge 
til  Hr.  Henning  Podebusk  for  sin  Hustru  Elsebet  Podebusks  Brudeskat.  Bjørn  Olsens 
Søn  Hr.  Johan  Bjørnsen  tilskiftede  1449  sine  Broderbørn  Anders  og  Jep  Jokimsen  og 
deres  Søster  Sofie,  der  siden  fik  Hr.  Tilluf  Reventlow  til  Gram,  den  ene  Halvdel  af 
S.  og  alt  Hartvig  Steens  Gods.  Anders  Jokimsens  Datter  Anne  ægtede  Otte  Emmiksen. 
der  1493  udkøbte  Hr.  Tilluf  Reventlows  Søn  Joakim  af  S.,  som  da  havde  et  Tillig- 
gende af  11  Bøndergaarde  og  var  beboet  af  to  Bønder.  Hans  Søn  Anders  Emmiksen. 
(f  1566),  som  9/7  1534  deltog  i  Hyldingen  af  Hertug  Christian  i  Hjallese,  lagde 
meget  Gods  til  S.  Han  efterfulgtes  af  sin  Søn  Otto  Emmiksen,  kaldet  den  onde,  der 
blev  myrdet  paa  S.  af  sine  egne  Folk  1594;  derefter  dennes  Søster  Mette  Emmiksen 


696 


Svendborg  Amt. 


(f  1612),  Enke  efter  Jørgen  Tidemand,  hendes  Døtre  Ingeborg,  g.  m.  Erik  Kaas,  og 
Anna,  g.  m.  Christen  Maltesen  Viffert,  Jakob  Rosenkrantz  1614,  Melchior  Ulfstand, 
dennes  Svoger  Stygge  Høeg,  der  1625  skødede  S.  til  sin  Datter  Fru  Sidsel  Høeg 
til  Fjellebro,  hvis  Arvinger  1648  solgte  Gaarden  til  Wentzel  Rothkirck,  f  1655.  Paa 
Skiftet  efter  denne  1657  blev  S.  med  24  Gaarde,  2  Møller  og  8  Huse  udlagt  til 
Sønnen  Chr.  R.,  hvis  Enke  Sophie  Schult  1689,  efter  at  Bøndergodset  var  reduceret 
til  8  Gaarde  og  7  Huse,  solgte  S.  til  Amtsforvalter  i  Ribe  Jens  Christensen,  der 
atter  forøgede  Gaardens  Tilliggende,  men  ved  sin  Død  1708  efterlod  sig  saa  mange 
Skatterestancer,  at  Gaard  og  Gods  foreløbig  tilfaldt  Kronen.  Hans  Søn,  senere  Etatsr. 
Fr.  Hein  tilbagekøbte  Gaarden  ved  Auktion  1712  og  var  en  udmærket  Administrator, 
der  alt  1740  forsøgte  en  Udskiftning.  Han  døde  1751  efter  i  sit  Testamente  at  have 
bestemt,  at  S.  skulde  indgaa  under  Stamhuset  Hvedholm,  nu  Grevskabet  Brahesminde 
(se  S.  700).   —    Hovedbygningen,  omgiven  af  Grave,  er  meget  gammel  (udvidet 


Steensgaard. 


af  Anders  Emmiksen,  restaur.  1752)  og  bestaar  af  3  Fløje  af  Bindingsværk,  hvoraf 
de  to  er  i  2,  den  tredje  i  1  Stokv. 

I  Østerby  laa  fordum  en  adelig  Sædegaard  Bondemosegaard,  som  1483  tilhørte 
Eggert  Krumstrup.  Den  blev  afbrændt  i  Grevens  Fejde,  men  Navnet  er  bevaret  i 
en  paa  Tomten  opført  Bondegaard.    Der  findes  Spor  af  Grave  og  Murbrokker. 

I  Millinge  har  ligget  en  Adelsgaard,  der  sidst  i  16.  Aarh.  tilhørte  Jmfr.  Magdalene 
Emmiksdatter;   senere   var  den  beboet  af  to  Bønder  og  kaldtes  da  „Jomfrugaarden". 

Ved  Grubbe  Mølle  ligger  paa  lavt  Terræn  Voldstedet  Grubbesholm,  en  130 — 
140  F.  bred,  rund  Højning,  omgiven  af  en  Grav  og  en  Vold. 

I  Hanneslund  og  Enemærke,  ligge  3  fredlyste  Gravhøje,  ved  Svanninge  en  fred- 
lyst Høj  „Skjerningehøj",  omsluttende  en  ret  vel  bevaret  Jættestue  (Kamret  111/« 
F.  langt,  7V2  F-  bredt  og  5  F.  højt).    Paa  Ilumø  ligger  et  fredlyst  Dyssekammer. 

Paa  en  Mark  ved  Svanninge  findes  en  hellig  Kilde,  St.  Olufs  Kilde. 

I  Svanninge  er  den  første  danske  kgl.  Historiograf  Hans  Svanning  født  1503. 

Horne  Sogn  bestaar  af  den  meget  uregelmæssigt  formede  Halvø  Horne- 


Salling  Herred.  —  Svanninge  og  Horne  Sogne.  697 

land,  der  skyder  sig  ud  i  Lille  Bælt  mellem  Helnæs  Bugt  og  Faaborg  Fjord ; 
mod  0.  begrænses  Sognet  af  Svanninge  Sogn.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet, 
ligger  omtr.  3/4  Mil  V.  N.  V.  for  Faaboig.  De  højtliggende  og  bakkede 
Jorder  (Tostebjærg,  197  F.,  62  M.,  se  S.  654)  ere  til  Dels  lerede  og  mul- 
dede, dog  noget  lette  og  paa  Hornenæs  eller  Sønderhjørne,  den  sydvestl. 
Del,  noget  magre;  flere  Steder  er  der  bratte  Skrænter,  saaledes  ud  mod 
Lille  Bælt  og  mod  S.  ved  Sydspidsen  „Knolden",  ved  Lyøkrog,  det  Far- 
vand, der  skiller  Halvøen  fra  Lyø.  En  Del  Skov  paa  Sydkysten  (Dyreborg 
Sk.,  Sinebjærg  Sk.,  Dureds  Vænge,  Hornenæs  Sk.).  Gennem  Sognet  gaar 
Landevejen  fra  Bøjden  til  Nyborg. 

Fladeindholdet  1896:  6929  Td.  Ld.,  hvoraf  3457  Td.  besaaede  (deraf  med  Hvede 
125,  Rug  597,  Byg  823,  Havre  831,  Bælgsæd  27,  Blandsæd  til  Modenh.  515,  Grentf. 
210,  Kartofler  82,  Sukkerroer  31,  andre  Rodfr.  206,  andre  Handelspl.  9),  Afgræsn. 
1150,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1413,  Have  167,  Skov  248,  ubepl.  13,  Moser  93, 
Kær  og  Fælleder  39,  Hegn  80,  Stenmarker  m.  v.  29,  Veje  og  Byggegr.  231,  Vand- 
areal m.  m.  8  Td.  Kreaturhold  1893:  694  Heste,  2220  Stkr.  Hornkvæg  (deraf 
1532  Køer),  1925  Faar,  1796  Svin  og  4  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  1895:  766  Td.;  81  Selvejergaarde  med  506,  32  Fæstegd.  med  194, 
311  Huse  med  66  Td.  Hrtk.  og  9  jordløse  Huse,  c.  x/4  i  Fæste  og  Leje.  Befolk- 
ningen, V2  1890:  2577  (1801:  1364,  1840:  2100,  1860:  2274,  1880:  2664),  boede 
i  414  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  61  levede  af  immat.  Virksomh.,  1371  af  Jordbrug, 
316  af  Fiskeri,  515  af  Industri,  41  af  Handel,  70  af  Skibsfart,  104  af  forsk.  Daglejer- 
virks.,  72  af  deres  Midler,  og  27  vare  under  Fattigv.    Fiskeriet  har  stor  Betydning. 

I  Sognet  Byerne:  Horne  (delt  i  Kirkeballe,  Vesterballe  og  Nørreballe), 
ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  (2  Lærere  og  1  Lærerinde), 
Hospital  (opr.  af  Rigsraad  Jørgen  Brahe  til  H vedholm,  f  1661,  med  et 
Hus  ved  Kirken  til  5,  nu  6  fattige  —  2  Mænd  og  4  Kvinder  — ■,  først  fra 
Horne,  dernæst  fra  Svanninge  Sogne  og  saa  andre  Steder  fra;  til  Hospitalet  lagde 
han  7  Gaarde  i  Sognet  med  al  deres  Landgilde,  som  leveres  dem  fra  Hved- 
holm;  Hospitalet  ejer  omtr.  3000  Kr.),  Missionshus  (opf.  1886),  to  Møller, 
Andelsmejeri  (Grøndal)  og  Statstelefonstation ;  Bjerne  med  Skole,  Mølle  og 
Statstelefonstation ;  Bøjden  med  Skole,  Bedehus  (opf.  1888),  Andelsmejeri, 
Ladeplads,  Toldassistentbolig  og  Statstelefonstation.  Fiskerlejet  Dyreborg 
med  Bedehus  (opf.  1897).  Hovedgaarden  Hvedholm,  Hovedsædet  i  Grevsk. 
Brahesminde*),  har  74V2  Td-  Hrtk.,  674^/a  Td.  Ld.  (i  Horne  og  Svanninge 
S.),  hvoraf  44  Eng,  19  Skov,  42  GaardspL,  Park  m.  m.,  Resten  Ager. 
Horne  Møllegaard,  under  samme  Grevsk.  (bestaaende  af  nedlagte  Bønder- 
gaarde, indtagne  til  fri  Raadighed  i  Henh.  til  Lov  af  1861),  har  215/8  Td. 
Hrtk.,   159  Td.  Ld.,  alt  Ager. 

Horne  Sogn,  en  egen  Sognekommune,  der  er  delt  i  to  Sognefogeddistrikter, 
nordre  og  søndre,  hører  under  Salling  Hrd.'s  Jurisdiktion  (Faaborg),  Svend- 
borg Amtstue-  (Svendborg)  og  Faaborg  Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets 
4.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  24.  (nordre)  og  25.  Lægd  (søndre 
Distr.).    Kirken  tilhører  Grevsk.  Brahesminde. 

Kirken,  en  af  Danmarks  syv  bevarede  Rundkirker,  bestaar  af  en  med  et  Spidstag 
dækket  Rotunde,  der  danner  Midtpartiet,  fra  hvilken  udgaa  anselige  Tilbygninger 
mod  O.,  nemlig  Skib  og  Kor,  og  mod  V.,  Skib  og  Taarn,  hvortil  slutter  sig  et  Trappehus ; 


*)  Til  Grevskabet  Brahesminde,  der  indbefatter  Godserne  Hvedholm,  Damsbo,  Østrupgaard  og 
Steensgaard  samt  Øerne  Drejø  og  Avernakø,  høre  9351/2  Td.  Hrtk.  af  alle  Slags,  deraf  fri  Jord  2783/4, 

.  indtaget  til  Skov  79i/2,  Bøndergods  3803/4  (beliggende  i  Horne,  Svanninge,  Jordløse,  Haastrup, 
V. -Hæsinge,  Avernakø,  N.-Broby,  Haarby  og  Kjøng  Sogne),  Kirke-  og  Kongetiender  196i/2  Td. 
(Horne  Kirke-  og  Kongetiende,  Haastrup  Kirke-  og  halve  Kongetiende,  Jordløse,  V.-Hæsinge 
og  Heden  Kirketiende  og  Drejø  og  Avernakø  halve  Kongetiende);  i  Bankaktier  26,000,  i  Fidei- 
kommiskapitaler 4,873,000  Kr.  Hovedgaardenes  Jordtilliggende  udgør  omtr.  3000  Td.  Ld.  foruden 
omtr.  1464  Td.  Ld.  Skov. 


698 


Svendborg  Amt. 


desuden  er  der  et  lille  Vaabenhus  ved  Rotundens  Nordside.  Hele  Kirken  har  den 
anselige  Længde  af  136  F.,  men  er  kun  21  F.  bred;  Rotundens  Diameter  er  41  F.  I 
det  Indre  af  Rotunden  staa  4  ottekantede,  murede,  over  16  F.  høje  Piller  (ikke  ganske 
i  Kvadrat);  mellem  disse  indbyrdes  og  Væggen  er  der  spændt  fem  spidsbuede 
Krydshvæivinger,  omtr.  som  i   Bjernede  Kirke   (se   II  S.  628);  til  Midthvælvingens 


—  _*   ",  ^£ 


Horne  Kirke. 


Toppunkt  er  der  næsten  28  F.  Den  estl.  Tilbygning  har  3  Krydshvælvinger,  hvoraf 
den  ostl.  er  Koret,  den  vestl.  2,  hvoraf  den  vestl.  er  Taarnrummet.  Kirken  er  under- 
gaaet  saa  store  Forandringer,  at  det  er  vanskeligt  at  bestemme  dens  oprindelige 
Udseende.  Den  ældste  Del  er  Rotunden,  opfort  i  romansk  Tid  af  Kamp  med  7  F. 
tykke  Mure,   næsten   26  F.   hoje  til    den  senere  paasatte  Gesims.    Der  skimtes  flere 


Salling  Herred.  —  Horne  Sogn. 


699 


smaa,  rundbuede  Vinduer,  som  vise,  at  Rotunden  fra  forst  af  har  haft  2  (maaske  3) 
Stokv.,  hvoraf  det  nederste  var  det  højeste.  De  mange  smaa  Vinduer,  der  have 
siddet  i  2.  Stokv.  under  Murranden,  tyde  paa,  at  Taarnet  har  været  benyttet  som 
Vagt-  og  Forsvarstaarn.  Nederste  Stokv.  har  sikkert  været  dækket  af  en  ringformet 
Tøndehvælving,  baaren  af  en  Midtpille  som  i  de  bornholmske  Rundkirker;  2.  Stokv. 


IX 


Hvedholm. 


har  vel  haft  Bjælkeloft,  ligeledes  baaret  af  en  Midtpille.  Ved  Rotundens  Østside  har 
staaet  et  Kor,  der  senere  er  nedrevet.  I  Slutn.  af  Middelalderen  er  formentlig  Rotun- 
dens oprindelige  Karakter  forsvunden,  idet  Pillerne  og  Hvælvingerne  ere  opførte,  og 
omtr.  samtidig  ere  Tilbygningerne  rejste;'  dog  er  den  østl.,  af  Kamp  og  Mursten, 
senere  bleven  forlænget  mod  &.,  den  vestl.,  af  Kamp,  har  vel  faaet  Taarn,  men  dets 


700  Svendborg  Amt. 

øvre  Del,  af  Mursten,  er  senere,  vistnok  fra  2.  Halvdel  af  16.  Aarh.  Taarnet  har  4 
Renæssancegavle  med  et  lille,  spidst  Spir;  paa  Taarnets  Nordside  staar  17  og  under- 
neden 14  og  21  (vistnok  hentydende  til  Restaurationer  1714  og  1721).  Paa  Spids- 
tagets Fløj  staar  1849,  paa  Korets  Ostende  er  anbragt  et  Spir  med  Aarst.  1852. 
Vaabenhuset,  af  Mursten,  med  fladt  Loft,  er  den  yngste  Tilbygning  (paa  Muren 
staar:  1893,  da  det  restaureredes).  Baade  det  og  Korgavlen  have  Kamtakker.  Alter- 
tavlen er  malet  1812  af  C.  V.  Eckersberg  (Christus  velsigner  de  smaa  Børn);  Alter- 
stagerne ere  fra  1640.  Prædikestolen  er  nyere.  Døbefonten  af  Marmor  er  af  Thorvaldsen. 
I  den  nordl.  Side  af  Rotunden  og  under  Taarnet  findes  Pulpiturer.  I  Rundkirken 
Ligsten  over  Frands  Bille  til  Søholm,  f  1563,  og  Hustru  Edel  Hardenberg,  f  1581; 
under  Koret  findes  en  nu  tilmuret  Begravelse,  hvori  ældre  Ejere  af  Hvedholm  hvile, 
deribl.  Rigsraad  Jørgen  Brahe,  f  1661,  og  Hustru  Anne  Gyldenstierne,  f  1677,  Preben 
Brahe,  f  1708,  og  Datteren  Sophie.  Mindetavler  over  Præsterne  Jørgen  Pougdal, 
f  1721,  og  Niels  Seerup,  f  1784.  I  Rotunden  et  udskaaret,  gotisk  Krucifiks.  Den 
største  Klokke  er  støbt  1556  af  Gerh.  v.  Mervelt,  den  mindre  1613  af  Borchardt. 
En  mærkelig  Evangeliebog  fra  omtr.  1200  med  Bind  komponeret  omtr.  1300  (1665 
skænket  til  Horne  Kirke)  opbevares  i  Nationalmus.  —  Paa  Kirkegaarden  et  1825  opf. 
Gravkapel  for  Hvedholms  Ejere.  (Om  Kirken  se  K.  F.  Wiborg,  i  Kirkeh.  Saml.  II 
Bd.,  S.  529,  og  J.  B.  Løffler,  Uds.  over  Danm.  Kirkebygn.  S.  259.  Tegn.  af  Kirken 
af  Zeuthen,  1859,  og  F.  Uldall,  1865,  i  Nationalmuseet). 

Hvedholm    nævnes    første  Gang   1475   paa  Skiftet  efter  Fru   Mette  Pedersdatter 
Present,    da  H.  med  mere  Gods  blev  udlagt  til  hendes  Søn  Hr.  Joakim  Hardenbergs 
Enke  Fru  Mette  Tinhuus  paa  hendes  Børns  Vegne.    Erik  Joakimsen  Hardenberg  faldt 
1500  og  efterlod  H.  til  sin  Søn  Jakob  H.  (f  1542),  der  samlede  betydelige  Ejendomme 
i  Egnen  om  Faaborg  (om  hans  2.  Hustru,  den  hensynsløse  Sophie  Lykke  se  G.  Bang, 
i  Museum  1894  2.  Halvbd.  S.  364  flg.).    Paa  Skiftet  1557  fik  hver  af  hans  tre  Døtre 
sin  Herregaard:  Helvig  H.,   g.  m.   Erik  Rosenkrantz,   fik   Arreskov,   Anne  H.,   g.  m. 
Erik  Rud,  fik  Sandholt,  og  Edel  H.,  g.  m.  Frands  Bille  til  Søholm,  fik  H.    Den  ejedes 
derefter   af  Sønnen   Erik  Bille,   der   1590  opførte   den  tidligere  Hovedbygning.    Paa 
Skiftet  efter  ham  1595  arvede  hans  Faster  Ingeborg  Bille  H.    Efter  hendes  Død  1606 
kom  den  til  Tønne  Brahe,   og,   da  han  faldt  for  Kalmar  1611,   arvedes  den  af  hans 
Farbroder  Hr.  Steen  Brahe,  f  1620,   og   derefter  af  dennes  Søn  Rigsraad  Jørgen  B., 
f  1661,   efter  hvem  den  tilfaldt  Sønnen  Preben  B.,  f  1708,  under  hvem  Gaarden  til 
Dels  nedbrændte  ved  1681,  men  blev  genopført  i  de  flg.  Aar.    Ved  hans  Død  deltes  H. 
mellem  hans  Sønner  Etatsr.  Jørgen  B.  og  Kapt.  Henrik  B.;  sidstnævnte  fik  desuden 
Engelsholm,   hvor  han  boede,  medens  Jørgen  boede  paa  H.    Denne  arvede  desuden 
gennem  sin  Hustru  Gaunø,   men  desuagtet  vare  hans  Kaar  saa  slette,  at  hans  Enke 
Anne  Helvig  Thott  gik  fallit.    Jmfr.  Karen  Brahe  af  Ostrupgaard  udkøbte  hende  da  af 
H.  for  30,000  Rd.    Paa  Skiftet  efter  hende  samlede  derefter  Henrik  Brahes  Søn  Oberst- 
lieutn.  Preben  B.  Gaarden,  som  da  vurderedes  til  58,800  Rd.    I  Forening  med  Søsteren 
Etatsraadinde  Hein  oprettede  han  af  H.,  Steensgaard  og  Ostrupgaard  Stamhuset  Hved- 
holm 1751,  hvori  Damsbo  indlemmedes  1758.    Efter  Preben  Brahes  Død  1786,  den  sidste 
Mand  af  sin  Slægt,   gik  Stamhuset  ifl.  Erektionsbestemmelserne  over  til  Opretterens 
Morbroders  Sønnesøn  Axel  Fr.  Bille,  der  antog  Navnet  Bille-Brahe,  f  1787,  hvorefter 
det  arvedes  af  Faderen  Gehejmekonferensr.  Henr.  Bille,  der  ogsaa  antog  Navnet  Bille- 
Brahe,   f  1789,   og   dernæst  dennes   anden  Søn,    Gehejmekonferensr.,   Kmhr.   Grev 
Preben  Bille-Brahe,  f  1857,   som  9/5  1798  fik  Stamhuset  ophøjet    til  et   Grevskab. 
Han  efterfulgtes  af  Sønnen  Gehejmekonferensr.,  Grev  Henrik  B.-B.,  f  1875,  hvis  Søn 
Kmhr.,  Hofjægerm.   Grev  Preben  Ch.  Bille-Brahe,  som   efter   at   have  arvet   det  Sel- 
byske  Forlods    1873  fik  Patent  paa   at   føre  Navnet  Bille- Brahe-Selby,  er  den  nuv. 
Besidder.   —   Hovedbygningen   er   oprindl.   opført    1590  af  Erik  Bille  og  bestod 
af  4  sammenbyggede  Fløje,  med  et  Taarn;  omtr.   1681  afbrændte  den  til  Dels,  men 
opbyggedes  i  de  flg.  Aar;   1878 — 82  er  den  undergaaet  en  gennemgribende  Ombyg- 
ning (Arkitekt:  Joh.  Schrøder),  og  den  bestaar  nu  af  3  Fløje  i  2  Stokv.  med  Kælder 
og  Kviste;  det  ældre  Taarn,  ved  Ostfløjens  sydl.  Ende,  er  blevet  betydeligt  forhøjet, 
med  et   slankt  Spir.    Paa  Hvedholm  er  der  en  Del  Kunstskatte,   saaledes  en   smuk 
Marmorgruppe    af  Sergei,    et  lille,    i  Buksbom   udskaaret  Madonnabillede  af  Albr. 
Durer  (tidligere  paa   Arreskov),   en  stor  Samling  Malerier  af  danske  Kunstnere,  et 
omtr.    14,000  Bd.   stort  Bibliotek  med  mange   Sjældenheder   og  en   højst   værdifuld 
Møntsamling,  hvilken  sidste  er  gjort  til  et  Fideikommis.    Ladebygningerne,  af  Kamp, 
ere   opf.   i    17.  Aarh.;    over   Porten  ind  til   Staldbygningen    staar:  IB  A  G.  S   1637, 
Billernes  og   Brahernes  Vaabener   og  1799.    Ved  Hvedholm  er  1858  af  Grevskabets 
Beboere  rejst  en    11  F.   høj   Mindestøtte   af  Granit  for  Grev  Preben  Bille-Brahe, 


Salling  Herred.  —  Horne  og  Lyø  Sogne.  701 

f  1857;  paa  Statten  staar  hans  Buste,  modelleret  af  H.  V.  Bissen.  I  Haven  nævnes 
af  sjældne  Træer:  en  70 F.  hoj  Populus  alba,  en  23  F.  høj  Laburnum  vulg.  var. 
Adami  (rødblomstret  Guldregn)  og  en  40  F.  høj  Cerasus  scrotina  (nordamer.  Hæg). 

I  Bøjden  findes  et  gammelt  Voldsted,  om  hvis  Ejere  der  endnu  gaar  Sagn.  — 
Paa  Dyreborg  Klint  ved  Havet  har  der  ligget  en  gammel  Gaard,  „Slottet",  hvor  der 
endnu  findes  Murbrokker.  —  I  Udkanten  af  Dureds  Vænge  findes  nær  ved  Kysten  en 
Skanse,  „Dureds  Skanse" ;  en  anden,  „Knæskanse"  eller  „Stenbæks  Knæ",  ligger  ved 
Kysten  S.  V.  for  Bøjden,  og  af  en  tredje  ses  Rester  S.  V.  for  Toldhuset. 

Sognet  er  meget  rigt  paa  fredlyste  Oldtidsmonumenter,  navnlig  Stengrave;  ved 
Bjerne  ligge  saaledes  3  Høje,  1  Jættestue,  9  Dyssekamre  og  et  større  Stenkammer; 
ved  Bøjden  1  Runddysse,  1  Langdysse  og  7  Dyssekamre;  ved  Dyreborg  1  Dysse- 
kammer ;  ved  Horne  4  Høje  (de  tre  vistnok  indesluttende  ikke  udgravede  Jættestuer), 
3  Langdysser,  5  Dyssekamre  og  et  større  Stenkammer. 

Lyø  (Lydø)  Sogn  bestaar  af  den  i  Lille  Bælt  liggende  0  Lyø,  omtr.  1/4 
Mil  S.  for  Horneland,  omtr.  1j2  Mil  fra  V.  til  0.  og  noget  over  */4  Mil 
fra  N.  til  S.  Kirken,  omtr.  midt  paa  Øen,  ligger  1  Mil  S.  V.  for  Faa- 
borg. Jorderne,  som  mod  V.  ere  lavtliggende  og  jævne,  men  mod  0.  mere 
højtliggende  og  bakkede  (højeste  Punkt  7  5  F. ,  23,5  M.),  ere  gode,  muld- 
blandede Lerjorder;  paa  Syd-  og  Vestkysten  falder  Kysten  med  Skrænter  af 
til  Havet.  Paa  Nordvestenden  af  Øen  ligger  et  omtr.  80  Td.  Ld.  stort 
Oredrev,  „Revet",  der  delvis  overskylles  ved  Højvande,  som  gaar  ned  i  en 
Indsø  med  fladt  Vand,  Vestersjø,  hvilken  gennemskærer  Oredrevet.  Paa 
Østsiden  ligger  den  omtr.    10  Td.  Ld.  store  Indsø  Østersjø. 

Fladeindhold  1896:  1102  Td.  Ld.,  hvoraf  550  besaaede  (deraf  med  Hvede  35, 
Rug  73,  Byg  215,  Havre  114,  Bælgsæd  62,  Blands.  til  Modenh.  12,  Grontf.  16, 
Kartofl.  16,  andre  Rodfr.  7),  Afgræsn.  126,  Høslæt,  Brak,  Eng,  m.  m.  220,  Have  8, 
Skov  3,  Moser  11,  Kær  og  Fælleder  28,  Hegn  18,  Forstrande  m.  v.  101,  Veje  og 
Byggegr.  31,  Vandareal  m.  m.  6  Td.  Kreatur  hold  1893:  107  Heste,  363  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  223  Køer),  665  Faar  og  243  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  1895:  127  Td. ;  2  Selvejergaarde  med  8,  25  Fæstegd.  med  106,  38 
Huse  med  13  Td.  Hrtk.  og  8  jordløse  Huse,  de  fleste  i  Fæste  og  Leje.  Befolk- 
ningen, i/2  1890:  368  (1801:  196,  1840:  282,  1860:  302,  1880:  367),  boede  i 
67  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  10  levede  af  immat.  Virksomh.,  233  af  Jordbr.,  41 
af  Fiskeri,  44  af  Industri,  13  af  Skibsfart,  6  af  forsk.  Daglejervirks.,  20  af  deres 
Midler,  og  1  var  under  Fattigv. 

Paa  Øen  ligger  Byen  Lyøby  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Mølle  og 
Andelsmejeri.    Paa  Nordkysten  ved  Baadsted  Huse  er  der  en  lille  Anløbsbro. 

Lyø  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Holstenshus  Birks  Juris- 
diktion (Faaborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Faaborg  Lægedistr., 
6.  Landstings-  og  Amtets  4.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  3.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Baroniet  Holstenshus. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  ved  Taarnets 
Sydside.  Den  er  opført  af  raa  Kamp  med  Kamgavle  af  Mursten,  vistnok  paa  Refor- 
mationstiden  (efter  Sagnet  skal  den  være  opf.  i  15.  Aarh.,  først  af  Bindingsværk). 
Paa  Vaabenhuset  staar  Aarst.  1645.  Kirken,  der  er  bleven  restaureret  ved  Midten 
af  19.  Aarh.,  har  fladt,  gibset  Loft  (tidligere  Bjælkeloft).  Ny  Altertavle,  der  forestiller 
Korsfæstelsen :  en  hvidmalet  Træfigur  af  den  korsfæstede  er  anbragt  paa  et  Trækors. 
Ny  Granitdøbefont,  Kopi  efter  en  romansk  Font.  Prædikestol  fra  1615.  Malmlyse- 
krone, skænket  af  Præsten  Niels  Arctander  Holm,  f  1781.  I  Koret  Epitafium  over 
Præsten  Søren  Jensen,  f  1680,  med  Maleri  af  ham  og  hans  Børn.  Fire  Ligtræer 
fra  Midten  af  17.  Aarh.,  det  ene  over  Degnen  Henrik  Vesling,  f  1731,  ere  opstillede 
i  Vaabenhuset  (indtil  1808  i  Kirkegulvet).  Endnu  i  18.  Aarh.  fandtes  der  Malerier 
paa  Væggene,  deribl.  af  St.  Paulus,  og  et  meget  stort  Billede,  der  forestiller  den 
hellige  Christoffer.    Under  Koret  har  der  været  Gravkælder. 

Lyø,  der  i  Vald.  IFs  Jrdb.  kaldes  Lyuthø  (1313:  Lyuthæ,  1431:  Lytho),  og 
om  hvilken  der  siges,  at  der  var  Hjorte,  Daadyr,  Heste  og  Raadyr,  er  bekendt  i 
Historien  ved   Vald.  Sejrs  Jagt  og  Tilfangetagelse   der  af  Grev  Henrik  af  Schwerin 


702  Svendborg  Amt. 

Natten  mellem  6.  og  7.  Maj  1223.  Sagnet  knytter  Begivenheden  navnlig  til  „Kongens 
Ma"  og  „  Valdemars  Kilde",  to  Kildebrønde  i  noget  Krat  nær  ved  Lyøby.  Ogsaa 
Navnene  paa  nogle  Agre,  „Grevens  Stykker"  og  „Grevens  Dyvelsstykker",  sættes  i 
Forbindelse  med  denne  Begivenhed  (maaske  det,  efter  Henry  Petersens  Mening,  snarere 
skal  hedde  „Gravens  Stykker"  —  hvilket  Navn  ogsaa  bruges  om  nogle  Agre  — 
efter  de  paa  Markerne  liggende  Dyssekamre).  Ligeledes  vises  paa  en  Gaard  „Kong 
Valdemars  Bord",  en  stor  Egetræsbordplade,  ved  hvilken  Kongen  sad,  da  han  blev 
tagen  til  Fange.  Men  Pladen  er  kun  et  Par  hundrede  Aar  gammel.  En  lignende 
Bordplade  findes  i  øvrigt  ogsaa  paa  en  anden  Gaard,  og  gamle  Folk  sige,  at  saa- 
danne  Bordplader  vare  almindelige  paa  Øen  i  ældre  Tid.  Øen  blev  ved  at  være 
Krongods  til  langt  op  i  den  nyere  Tid  og  var  en  Tid  lang  henlagt  under  Landsdom- 
meren i  Fyn,  indtil  den  tillige  med  Bjørnø  1693  blev  skødet  til  Dider.  Schult  til  Findstrup, 
nu  Baroniet  Holstenshus.  Alt  er  Fæstegods  under  Baroniet  undtagen  81/2  Td.  Hrtk. 
Om  Skoven  paa  Lyø  og  om,  hvorledes  Øen  to  Gange  i  Grevens  Fejde  undgik  Liibeck- 
ernes  Plyndring,  den  sidste  Gang  ved  at  Indbyggerne  klædte  sig  i  hvide  Skjorter 
og  tillige  med  deres  Okser  og  Heste  gjorde  en  saadan  Larm,  at  Fjenden  blev  bange, 
fortælles  i  en  Præsteberetning  fra  1623.  I  Svenskekrigen  hjemsøgtes  Øen  af  fjendt- 
lige Ryttere. 

0.  S.  0.  for  Lyøby  ligger  Slotsbanken,  en  Bakkeskraaning  mod  et  Dalstrøg,  til- 
syneladende uden  nogen  antikvarisk  Betydning.  —  Paa  Vestsiden  af  Øen  ligger  et 
Dyssekammer  med  4  Sidesten  og  1  Dæksten;  det  kaldes  Klokkestenen,  fordi  Dæk- 
stenen giver  en  Slags  Klokkelyd,  naar  man  slaar  paa  den  med  en  anden  Sten. 
Dette  Dyssekammer  samt  2  andre  paa  Øen  ere  fredlyste. 

For  Lyø  fik  Kirke,  hørte  den  under  Faaborg  Sogn. 

Litt. :  Saml.  til  Fyens  Hist.  I  S.  122  fl.  —  Rasmussen- Søkilde,  Holstenshus  og 
Nakkebølle,  S.  451  flg.  —  Vedel  Simonsen,  Øen  Lyø,  Manuskr.  i  Nationalmus.,  fra 
1812,  til  Dels  efter  Optegnelser  af  Præsten  Ludv.  Boesen. 

Avernakø  Sogn  bestaar  af  den  i  Lille  Bælt  S.  for  Faaborg  og  0.  for 
Lyø  beliggende  0  Avernakø.  Øen,  der  strækker  sig  omtr.  1  Mil  fra  V. 
til  0.,  bestaar  egentlig  af  to  Dele:  en  større,  vestl.  Del,  den  egentlige 
Avernakø,  og  en  mindre,  østl.  Del,  Korshavn,  hvilke  forbindes  ved  en  kun 
nogle  Favne  bred  og  henved  1000  Al.  lang  Landtange,  „Drejet"  (o:  Draget), 
som  ved  Højvande  staar  under  Vand.  Kirken,  paa  den  vestl.  Del,  ligger 
omtr.  1  Mil  S.  for  Faaborg.  De  ikke  videre  højtliggende  og  temmelig 
jævne  Jorder  (det  højeste  Punkt,  Ravnebjærg,  104  F.,  33  M.,  findes  paa 
Korshavn)  ere  gode,  lermuldede. 

Fladeindhold  1896:  1069  Td.  Ld.,  hvoraf  466  besaaede  (deraf  med  Hvede  22 
Rug  86,  Byg  144,  Havre  108,  Bælgsæd  8,  Blandsæd  til  Modenh.  66,  Grøntf.  9,  Kar 
tofler  10,  andre  Rodfr.  11),  Afgræsn.  140,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  271,  Have  11 
Skov  5,  Moser  5,  Kær  og  Fælleder  54,  Hegn  6,  Forstrande  m.  v.  48,  Veje  og  Byggegr 
24,  Vandareal  39  Td.  Kreaturhold  1893:  72  Heste,  313  Stk.  Hornkv.  (deraf  213 
Køer),  479  Faar  og  158  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895 
99  Td.;  17  Selvejergaarde  med  63,  7  Fæstegd.  med  25  og  46  Huse  med  11  Td 
Hrtk.  Befolkningen,  */,  1890:  310(1801:  234,  1840:  341,  1860:  361,  1880:  345) 
boede  i  71  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  17  levede  af  immat.  Virksomh.,  186  af  Jordbr. 
15  af  Fiskeri,  50  af  Industri,  6  af  Handel,  23  af  Skibsfart,  11  af  deres  Midler,  og  2 
vare  under  Fattigv. 

Paa  Øens  vestl.  Del  ligge:  Avernakø  Kirke  og  Skole  (midt  imellem  de 
to  Byer)  og  Byerne:  Avernakøby  med  Præstegd.,  Andelsmejeri  og  Stats- 
telefonstation,  og  Munkeby  (Munkø)  med  Mølle.  Paa  den  østl.  Del:  Byen 
Korshavn  med  Skole  og  Statstelefonstation  og  Nakkenshuse.  Baade  ved 
Avernakø   By,  Munkeby  og  Korshavn  er  der  Baadebroer. 

Avernakø  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Salling  Hrd.'s  Juris- 
diktion (Faaborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Faaborg  Lægedistr., 
6.  Landstings-  og  Amtets  4.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  29. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Baroniet  Lehn. 


Salling  Herred.  —  Lyø  og  Avernakø  Sogne. 


703 


Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet  og  Taarn  mod  V.  Den  oprindelige 
Kirke  blev  opfort  efter  Reformationen  af  Tømmer  „som  et  ringe  Kiøbstedhuus",  da 
Chr.  III.  ved  Brev  af  31/10  1536  tillod  Indbyggerne  paa  „Mwnckeøø,  Arnack  og 
Korszhaffun",  der  hidtil  havde  hørt  til  Faaborg  Kirke,  at  tage  en  egen  Præst.  Ved 
Aar  1630  blev  den  „forlænget  med  Grundmur  og  Hvælving  næsten  9  Al."  Skibet 
var  da  af  utilhuggen  Kamp,  Koret  af  røde  Mursten;  den  havde  intet  Taarn.  Baroniet 
Lehns  Besidder  lod  den  1876  ombygge  (Arkitekt:  Ove  Petersen),  ved  hvilken  Lejlighed 
den  fik  et  26  Al.  højt  Taarn  med  Kamtakker  (paa  Vestsiden  staar:  OD  RL  1876); 
Kirken  fik  rundbuede  Vinduer,  og  der  opførtes  Stræbepiller  ved  Langhuset;  det 
Indre  har  4  otteribbede  Hvælvinger,  hvoraf  den  østl.  er  Koret  (en  spidsbuet  Korbue 
er  borttaget  ved  en  tidligere  Restauration);  hele  Kirken  er  overpudset  med  Cement. 
Alterbilledet  (Skattens  Mønt,  Kopi  efter  Tizian)  er  indfattet  i  en  Renæssanceramme ; 
Prædikestolen  er  et  tarveligt  Renæssancearbejde ;  Døbefonten  er  af  Støbejærn.  Syge- 
kalken er  et  smukt  bevaret  Sølvarbejde  fra  Dronn.  Margrethes  Tid;  den  maa  antages 
at  skrive  sig  fra  en  fynsk  Købstadskirke ;  paa  Foden  staar:  Mathias  Brvn  et  Katerina 
dant  ecclesie  calicem. 

Avernakø  kaldes  i  Vald.  II's  Jrdb.  Wæstræ  draghø,  men  dens  egentlige  Navn  er 
Arnakke  (1536  og  1539),  maaske  af  „Arre", 
den  gamle  Benævnelse  paa  Havre,  nu  kun 
brugt  om  en  vildtvoksende  Plante ;  senere  for- 
vanskedes Navnet;  1563  kaldes  den  Aurnacke, 
1578  :  Affuirnack,  1635 :  Auffuernache.  Den  var 
i  Middelalderen  ligesom  de  andre  omliggende 
Øer  bevokset  med  Skov  og  rig  paa  Vildt  (i 
Vald.  Jrdb.  nævnes  Hjorte  og  Daadyr)  og  var 
Krongods  til  langt  op  i  den  nyere  Tid,  da 
den  hørte  til  Nyborg  Len.  Munkeby  hørte 
til  Holmekloster  og  som  saadan  en  Tid  til 
Rantzausholm  (Brahetrolleborg).  Avernakø  og 
Korshavn  solgtes  1653  til  Otte  Krag  til  Ege- 
skov, som  efter  Kai  Lykkes  Fald  ligeledes 
fik  Munkeby;  i  Beg.  af  19.  Aarh.  henlagdes 
Avernakø  fra  Egeskov  til  Hvedholm  (Brahes- 
minde),  som  da  havde  fælles  Ejere.  Nu 
er  kun  19x/2  Td.  Hrtk.  Fæstegods  under 
Grevskabet,  medens  Resten  er  solgt  til  Selv- 
ejendom. Øen  har  tidligere  været  et  eget 
Birk.  For  Stormfloden  13/u  1872,  da  øen 
mistede  en  Del  af  sit  Areal,  var  der  100  Td. 
Hrtk. 

Paa  østkysten  af  Korshavn  ligger  Kappels- 
odden,  hvor  der  før  har  staaet  et  Kapel, 
hvori  Drejøboerne  holdt  Gudstjeneste,  inden 
de  fik  en  egen  Kirke.    Kapellets  Tomt  skylledes 

bort  ved  Stormfloden   1872;   men    der  findes  endnu  hist  og  her  ved  Stranden  Mur- 
stensbrokker. 

I  Avernakøby  og  Munkeby  staa  som  et  sjældent  Minde  om  ældre  Tiders  Folke- 
skikke Maj  stænger  (omtr.  36  Al.  høje);  de  pyntes  endnu  hver  Pinselørdag  med 
Kranse  og  Grønt. 

Paa  Korshavns  vestligste  Ende  ved  Draget  staa  uden  bestemt  Orden  omtr.  15 
toppede  og  indtil  21/2  F.  høje  Sten  med  jævne  Sider,  „Høje  Slene" ;  nogle  ligge  om- 
væltede ved  Siden  af.    Det  er  vistnok  Bautastene  fra  Oldtiden. 

Paa  Munkøbys  og  Avernakøbys  Marker  findes  nogle,  til  Dels  forstyrrede  Sten- 
dysser. 

Paa  Munkeby  Mark  fremdroges  16/4  1685  under  en  stor  Sten  et  sjældent  Votiv- 
fund  fra  den  yngre  Broncealder,  nemlig  6  Øsekar  af  tyndt,  drevet  Guldblik.  Rigs- 
raad  Niels  Krag  skænkede  dem  til  Chr.  V;  1812  blev  ifl.  kgl.  Befaling  et  af  Karrene 
overleveret  til  den    franske  Minister  Alquier;   de   andre  opbevares  i  Nationalmuseet. 

Litt.:  Kirkeh.  Saml.  2.  R.  V  Bd.  S.  639  flg.,  3.  R.  IV  Bd.  S.  51  flg.  og  4.  R.  I  Bd. 
S.  621  flg.  (om  Forfatteren  Mag.  M.  C.  Wolfburg,  Præst  paa  A.  fra  1712)  og  S.  633 
flg.  —  Rasmussen- Søkilde,  Holstenshus  og  Nakkebølle,  S.  411  flg. 


zjwzzrzz? 


Majstangen  i  Munkeby. 


Ringe,  S.  705.  - 
Langaa,  S.  714.  - 
Vejstrup,  S.  722. 


Gudme  Herred. 

Sogne: 

-  Ryslinge,   S.  708.    —    Gislev,  S.  710.  —  Svindinge,  S.  711.  — 

-  Øksendrup,  S.  716.  —  Hesselager,  S.  717.  —   Oure,  S.  720.    — 
—    Gudme,  S.  724.  —  Brudager,  S.  726.    —   Gudbjærg,  S.  727. 


udme  Herred,  paa  Østkysten  af 
Fyn ,  begrænses  mod  S.  og 
S.  V.  af  Sunds  Herred ,  fra 
hvilket  det  paa  en  Strækning 
mod  S.  adskilles  ved  Vejstrup 
Aa,  mod  V.  af  Salling  Herred, 
mod  N.  af  Vindinge  Herred, 
mod  hvilket  Kongshøj  Aa  for 
en  Del  danner  Grænsen,  og  mod 
0.  af  Store  Bælt.  Den  største 
Udstrækning  fra  V.  til  0.  er 
over  3,  fra  N.  til  S.  omtr.  2 
Mil.  Overfladen  er  for  største 
Delen  højtliggende  og  bakket 
og  hører  til  Øens  østlige 
Skraaning ,  der  falder  af  fra 
den  S.  563  omtalte  nordøst- 
lige Vandskelslinie ;  højeste 
Punkt  er  Grønbanke,  381  F., 
120  M.  Kun  en  smal  Strækning  langs  Store  Bælt  er  lavtliggende  og 
jævn.  Jorderne  ere  afvekslende  ler-  og  sandmuldede.  Af  Aaerne,  der 
søge  ud  til  Store  Bælt,  nævnes,  foruden  de  paa  Nord-  og  Sydgrænsen 
løbende  Kongshøj-  og  Vejstrup  Aa,  Stokkebæk  og  Tangeaa.  Det  er  ikke 
særlig  rigt  paa  Skov  (i  alt  4404  Td.  Ld.);  dog  findes  Skove  spredte  over 
hele  Herredet.  Med  Hensyn  til  Frugtbarheden  hører  Herredet  til  de  mindst 
gode  i  Amtet  (ved  Matr.  omtr.  1 1  Td.  Ld.  paa  1  Td.  Hrtk.).  Efter  Opgørelsen 
1896  var  Fladeindholdet  43,695  Td.  Ld.  (4,38  □  Mil,  241,2  □  Km.). 
Ager  og  Engs  Hrtk.  samt  halv.  Skovskyldshrtk.  1j1  1895  3895  Td. 
Folketallet  var  1.  Febr  1890  13,291  (1801:  6837,  1840:  9867,  1860: 
11,806,  1880:  12,755).  I  gejstlig  Henseende  danner  det  eet  Provsti  med 
Vindinge  Herred,  i  verdslig  Hens.  hører  det  under  Sunds-Gudme  Herreders 
Jurisdiktion  og  under  Amtets  2.  Forligskreds. 

Gudme  Hrd.,  i  Vald.  IFs  Jrdb.  kaldet  Guthumhæreth  (delt  i  flere  Distrikter,  hvoraf 


Gudme  Herred.  —  Ringe  Sogn.  705 

de  ©sti.  vare  „Guthumh.  utæn  scogh",   o:  uden  for  Skoven,  og  „G.  ouæn  scogh"), 
senere  Guderne,  hørte  fra  1660  til  Nyborg  Amt;  se  i  øvrigt  S.  565. 

Af  de  jordfaste  Oldtidsmonumenter  foreligger  der  endnu  kun  Optælling  for  Bro- 
holmegnens Vedk.,  der  har  været  en  vigtig  Beboelsesplads  i  Oldtiden;  paa  l1^  □ 
Mil  er  der  talt  omtr.  50  Stengrave  (deraf  omtr.  20  Langdysser)  og  omtr.  200  Grav- 
høje (især  fra  Broncealderen) ;  Jærnalderen  er  repræsenteret  ved  et  stort  Antal  Fund 
fra  flad  Mark.  Kendskabet  til  Egnens  arkæolog.  Forhold  skyldes  særlig  Kmhr.  Fr. 
Sehested  til  Broholms  Undersøgelser  (se  F.  Sehested,  Fortidsminder  og  Oldsager  fra 
Egnen  om  B.,  Kbh.  1878;  s.  Forf.,  Arkæolog.  Undersøgelser  1878—81,  Kbh.  1884). 


Ringe  Sogn,  det  nordvestligste  i  Herredet,  omgives  af  Ryslinge  Sogn, 
Sunds  Hrd.  (Kværndrup  S.),  Salling  Hrd.  (Herringe,  Espe  og  Gjestelev  S.) 
og  Vindinge  Hrd.  (S. -Højrup  og  Søllinge  S.).  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet, 
ligger  21/a  Mil  S.  S.  0.  for  Odense  og  3  Mil  S.  V.  for  Nyborg.  De  højt- 
liggende, noget  bakkede  Jorder  ere  mod  N.  lerede,  i  øvrigt  lermuldede, 
lette  og  sandede  og  til  Dels  magre.  En  Del  Skov  (Lammehave  Sk.).  Den 
omtr.  30  Td.  Ld.  store  Ringe  Sø  er  nu  udtørret.  Midt  i  Sognet,  ved 
Ringe  By,  krydses  Landevejene  fra  Odense  til  Svendborg  og  fra  Assens  til 
Nyborg  samt  den  sydfynske  Jærnbane,  Faaborg-Ringe  og  Nyborg-Ringe  Banen. 

Fladeindholdet  1896:  6213  Td.  Ld.,  hvoraf  3068  besaaede  (deraf  med  Hvede 
53,  Rug  617,  Byg  627,  Havre  691,  Bælgsæd  9,  Frøavl  12,  Blandsæd  til  Modenh.  538, 
Grøntf.  197,  Kartofler  49,  Sukkerroer  26,  andre  Rodfr.  247),  Afgræsning  878,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  1383,  Haver  103,  Skov  369,  Moser  100,  Kær  og  Fælleder  28,  Hegn 
83,  Veje  og  Byggegr.  182,  Vandareal  18  Td.  Kreaturhold  1893:  532  Heste,  2240 
Stk.  Hornkvæg  (deraf  1515  Køer),  855  Faar,  904  Svin  og  35  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  517  Td.;  113  Selvejergaarde  med  417,  1 
Fæstegd.  med  2,  381  Huse  med  97  Td.  Hrtk.  og  13  jordløse  Huse.  Befolkningen, 
V2  1890:  2615  (1801:  930,  1840:  1783,  1860:  2092,  1880:  2402),  boede  i  505 
Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  216  levede  at  immat.  Virksomh. ,  1396  af  Jordbr., 
23  af  Gartneri,  599  af  Industri,  157  af  Handel,  103  af  forsk.  Daglejervirksomh., 
94  af  deres  Midler,  og  27  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Ringe  (1322:  Rethingh,  1513:  Renge),  stor  købstad- 
lignende  Landsby  ved  Korsvejen,  med  omtr.  1000  Indb.,  Kirke,  Præstegd., 
3  Kommuneskoler  —  Kirkesangerskolen,  Organistskolen  og  Forskolen  — , 
Fri-  og  Fortsættelsesskole,  Amtssygehus  (opf.  1885,  Plads  for  14  Patienter), 
Fattiggaard  (opf.  1863,  Plads  for  60  Lemmer),  Hospital  (opr.  1737  af 
Henr.  Bielke  Kaas  til  Boltinggd.,  med  et  Hus  ved  Kirken  til  6  fattige), 
Apotek,  3  Lægeboliger,  Forsamlings-  og  Gymnastikhus  (opf.  1885),  Vand- 
værk, Gæstgiveri,  Bageri,  flere  industrielle  Anlæg,  som  Andelsmejeri,  Proppe- 
fabrik  og  Dampsavværk,  mange  Haandværkere  og  handlende,  Markedsplads 
(Marked  i  Marts  og  Maj  med  Heste  og  Kvæg,  i  Nov.  med  Kvæg  og  Faar), 
stor  Jærnbanestation  (Knudepunkt  paa  den  sydfynske  Bane,  Faaborg-Ringe 
og  Nyborg-Ringe  Banen),  Telegraf-  og  Centraltele  fonstation  samt  Posteks- 
pedition; Rynkeby,  ved  Odensevejen,  med  Skole  og  Mølle;  Sødinge  med 
Friskole,  Maltgøreri  og  Bryggeri;  Kjellerup  med  Telefonstation ;  Brangstrup, 
ved  Svendborgvejen,  med  Skole;  Lombjærg;  Volstrup;  Boltinge  med  Vejr- 
og  Vandmølle ;  Bolteskov.  Saml.  af  Gde.  og  Huse :  Bøgehoved,  Ringemark, 
Boltinggaards  Skovhuse  og  Boltinggaards  Enemærke,  Rynkeby -Kohave, 
-Hestehave,  -Mark,  -Hede,  Sødinge  Hede  og  Brangstrup  Mark.  Hoved- 
gaarden  Boltinggaard  har  29x/4  Td.  Hrtk.,  357  Td.  Ld.,  hvoraf  14  Eng, 
68  Skov,  Resten  Ager;  ved  Gaarden  drives  et  Andelsmejeri.  Hoved- 
Trap:  Danmark.  3.  Udg.  III.  45 


706  Svendborg  Amt. 

g  a  ar  den  Lammehave  har  26x/4  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og  2  Td.  Skovsk., 
400  Td.  Ld.,  hvoraf  28  Eng,  72  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  en 
Mølle  og  93/8  Td.  Hrtk.  Fæstegods.  Hovedgaarden  Rynkeby gaard  har  26 
Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og  7/8  Td.  Skovsk.,  348  Td.  Ld.,  hvoraf  16%  Eng,  171/« 
Skov,  6  Have  og  Gaardspl.,  Resten  Ager;  til  Gaarden  hører  Ringe  Sogns 
Kirke-  og  Kongetiende. 

Ringe  S.,  en  egen  Sognekommune,  delt  i  to  Sognefogeddistrikter,  et  syd- 
østl.  og  et  nordvestl. ,  hører  under  Sunds-Gudme  Herreders  Jurisdiktion 
(Svendborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Lægedistr.,  6.  Landstings- 
og  Amtets  5.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  41.  Lægd.  Kirken  til- 
hører Ejeren  af  Rynkebygd. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Vaabenhus  mod  S.  samt  to  Kapeller,  et  mod  N. 
og  et  mod  S.,  over  hvilket  sidste  et  Taarn  er  opført.  Skib  og  Kor  ere  fra  den  tid- 
ligere Middelalder,  af  raa  Kamp  uden  Sokkel ;  et  enkelt  oprindeligt  Vindue  er  bevaret. 
Skibets  Vestgavl  er  fra  den  senere  Middelalder,  af  Munkesten  med  spidsbuede  Blin- 
dinger.  Fra  samme  Tid  stamme  Vaabenhuset  og  Kapellerne.  Taarnet  var  paa  Biskop 
Jac.  Madsens  Tid  af  Bindingsværk,  men  blev  1614  ombygget  af  Christen  Thott  med 
Mursten  og  forsynet  med  fire  tarvelige  Renæssancegavle.  Over  Indgangen  staar  en 
Stentavle,  hvis  Indskrift  siger,  at  Kirken  er  restaureret  1736  af  Henr.  Bielke  Kaas. 
Skibet,  Koret  og  det  nordre  Kapel  ere  overhvælvede.  Altertavlen  (Christus  i  Get- 
semane,  en  Kopi  af  C.  Blochs  Maleri  i  St.  Hans  Kirke  i  Odense)  er  fra  1897  i  en 
Renæssanceramme  (den  gamle  Altertavle,  Nadveren,  er  paa  Rynkebygd.).  Granitdøbefont 
med  Messingfad  fra  1656.  Prædikestolen  er  et  ret  vel  udført  Snitværk  fra  Beg.  af 
17.  Aarh.  Middelalderlige  Alterstager  med  Skinkelernes  og  Bielkernes  Vaabener;  Sølv- 
alterstager,  skænkede  1744  af  H.  Bielke  Kaas.  I  nordre  Kapel  Ligsten  over  Jørgen 
Skinkel  til  Lammehave,  f  1563,  og  Hustru  Margrethe  Walkendorff  (tidligere  i  Kor- 
gulvet; se  Saml.  til  Fyens  Hist.  VI  S.  172  og  Tegn.  af  æld.  nord.  Arkitekt.  2.  Saml. 
4R.  PI.  16)  og  et  Sandstensepitafium  over  Christen  Thott  til  Boltinggd.;  under  Kapellet 
en  muret  Begravelse,  hvori  to  smukke  Sarkofager,  den  ene  af  Sandsten,  den  anden  ai 
Granit,  hvori  hvile  General  Henrik  Bielke  Kaas  og  Hustru  Anna  Vind  v.  d.  Kuhla.  Det 
søndre  Kapel  er  1776  indrettet  til  Gravkapel  for  General  Eickstedt  og  Familie  og 
prægtig  udstyret  i  antik  Stil  (udf.  af  Harsdorff  og  Wiedewelt)  med  Marmorsøjler,  marmor- 
beklædte  Vægge  og  Kuppelhvælving;  det  indeholder  tre  Marmorkister  med  forgyldte 
Broncebeslag,  hvori  hvile  Overkmhr.  Eickstedt,  hans  Hustru  Marie  Louise  f.  Krakewitz 
og  Søn,  Kapt.  Henr.  Chrf.  E. ,  f  1770.  Under  Alteret  er  en  muret  Begravelse  for 
Lammehaves  Ejere.  —  I  Kirkegaardshegnet  en  middelalderlig  muret  Indgang. 

Boltinggaard  tilhørte  i  16.  og  17.  Aarh.  Familien  Thott,  af  hvilken  Christen  T.,  f  1617, 
nedbrød  Rynkebygd.,  som  han  ogsaa  ejede,  og  af  Materialet  opførte  en  ny  Hoved- 
bygning paa  Boltinggd.  Hans  Datter  var  den  for  sin  Lærdom  bekendte  Birgitte 
T.,  f  1662,  gift  med  Otte  Gøye  til  Turebygaard.  Hun  efterfulgtes  af  sin  Broder 
Henrik  Thott,  der  blev  ruineret  under  Krigen  og  maatte  for  Gæld  afstaa  B.  til  sin 
Svigerinde  Jfr.  Margrethe  Friis,  der  1670  solgte  Gaarden  til  Henr.  Gyldenstierne, 
f  1696,  fra  hvem  den  gik  over  til  Enken  Anna  Hel  vig  v.  d.  Kuhla,  f  1709,  og  der- 
efter til  Broderdatteren  Anna  Vind  v.  d.  K.  (f  1 744),  som  bragte  Gaarden  til  sin  Mand 
General  Henr.  Bielke  Kaas  (f  1773).  Ved  Testam.  af  1766  bestemtes,  at  der  af  B.  og 
Rynkebygd.  skulde  oprettes  Stamhuset  Kaaseslund.  Efter  deres  barnløse  Død  gik 
Gaarden  ifl.  Testam.  over  til  Overkmhr.  H.  H.  v.  Eickstedt,  f  1801,  der  paa  mødrene 
Side  var  beslægtet  med  Kaas,  tilfaldt  derefter  Henr.  Bielke  Kaas'  tredje  Søsters,  Birgitte 
Kaas'  Slægt,  Kapt.  H.  J.  Huitfeldt  (f  1833),  der  1807  fik  Lov  til  at  sælge  Gaardene 
mod  at  substituere  det  paatænkte  Stamhus  med  et  Pengefideikommis,  det  „Kaases- 
lundske"  (nu  i  Familien  Huitfeldt-Kaas'  Besiddelse).  Gaarden  købtes  af  Etatsr.  H. 
J.  Hansen  (f  1831),  derefter  af  Proprietær  Wamberg  og  Birkedommer  Holm,  hvilken 
sidste  blev  Eneejer  og  derpaa  solgte  den  til  Juel,  fra  hvem  den  for  Gæld  gik  over 
til  det  Gersdorffske  Fideikommis,  der  1853  solgte  den  til  H.  C.  Petersen  til  Dalum- 
gaard;  1854 — 57  ejedes  den  af  Urmager  Jessen,  som  solgte  den  til  H.  Langkilde, 
som  senere  indkøbte  nogle  bortsolgte  Arealer,  alt  for  omtr.  200,000  Kr.  Nuv.  Ejer 
er  hans  Svigersøn  H.Lauesen.  —  Hovedbygningen,  af  Grundmur  i  eet  Stokv. 
med  Kælder  og  Kvist,  er  opf.  1854.  Den  har  før  været  omgiven  af  Grave  (se  om 
Gaarden  Personalh.  Tidsskr.  3.  R.  II  Bd.  S.  214). 


Gudme  Herred.  —  Ringe  Sogn. 


707 


Rynkeby gaards  første  kendte  Ejer  er  Laurids  Degn,  der  nævnes  1358.  Derefter 
kendes  Hans  Ulf  i  R.  1455.  Muligvis  var  R,  alt  den  Gang  Krongods,  saaledes  som 
Tilfældet  var  i  det  flg.  Aarh.  (se  Krarup  Sogn),  da  den  var  forlenet  til  Fru  Else 
Thott  og  siden  til  Niels  Kaas,  indtil  den  1580  blev  mageskiftet  til  Fru  Gese  Brocken- 
huus, Erik  Billes,  efter  hvem  Sønnen  Mogens  B.  fik  den,  og  efter  ham  blev  den  for 
Gæld  udlagt  til  Hans  Lange,  hvis  Arvinger  havde  den  1614;  1623  tilhørte  den  Jørgen 
Brockenhuus.  Den  næste  Ejer  Christen  Thott  nedbrød  1614  den  gamle  Gaard  (se 
ovfr.),  ligesom  han  lagde  Bøndergodset  fra  Rynkebygd.  til  Boltinggd.  Sønnen  Henrik 
T.  mistede  R.,  der  for  Gæld  blev  udlagt  til  Fru  Anne  Vind,  Arnt  von  der  Kuhlas. 
1691  blev  den  af  Hans  Jakobsen  Walsoe  og  Axel  Jensen  Piil  tilskødet  Henrik  Gylden- 
stierne (22  Td.  Hrtk.);  hans  Enke  Anna  Hel  vig  v.  d.  Kuhla  solgte  1703  R.  til  Frands 
Ahlefeldt  til  Nordskov,  men  1736  blev  den  af  General  Henr.  Bielke  Kaas  købt  af 
Birgitte  Jørgensdatter,  sal.  Erik  Jensens,  og  var  nu  knyttet  til  Boltinggaard  (se  ovfr.) 
til  Overkmhr.  Eickstedts  Død  1801,  hvorefter  den  købtes  af  Etatsr.  Hansen,  der 
solgte  den  til  Forvalter  Rasmus  Rasmussen;  derefter  ejedes  den  af  Major  Bruun,  For- 


Ringe  Kirke. 


valter  Joh.  N.  Schurmann  og  P.  L.  Petersen,  hvilken  sidste  solgte  den  1887  for  284,200 
Kr.  til  den  nuv.  Ejer  Baron  C.  Schaffalitzky  de  Muckadell.  —  Hovedbygningen, 
der  er  opf.  1858  og  bestaar  af  Grundmur  i  eet  Stokv.  med  Kælder  og  Kvist,  er 
restaureret  af  den  nuv.  Ejer. 

Lammehave  tilhørte  1419  Niels  Skinkel,  der  ellers  oftest  kaldte  sig  Claus  S.  og 
endnu  levede  1423.  Hans  Søn  Borkvard  S.  afL.  nævnes  1453  —  83  og  Sønnesønnen 
Otte  S.  til  L.,  f  1512.  Med  sidstnævntes  Søn  Jørgen  S.  uddøde  denne  Slægt  Skinkel 
(med  de  tre  Søblade)  1563  paa  Mandslinien,  og  L.  blev  delt  i  Gammel-  og  Ny-L. 
mellem  hans  Søstersøn  Laurids  Straale  og  hans  Frue  Margrethe  Walkendorffs  Broder, 
den  bekendte  Chrf.  W.  Laurids  Straales  Enke  Mette  Bille  ægtede  Niels  Skinkel  (af 
de  Lillie-Skinkeler),  og  deres  Søn  Laurids  S.  solgte  1632  Gl.-L.  til  Claus  Uck,  hvis 
Enke  Anne  Quitzow  1654  pantsatte  den  til  Peder  Brockenhuus  til  Nordskov,  som 
efter  1662  at  have  faaet  Gaarden  udlagt  ved  Højesteretsdom  1663  solgte  den  til 
Peder  Vinding,  der  1679  købte  Ny  L.  af  Morten  Skinkel  til  Søholm.  Peder  Vindings 
Enke  ægtede  1692  Apoteker  Jak.  Gotfr.  Becker,  som  1696  solgte  L.  til  Generallieutn. 
Hans  Løwenhielm,  som  dog  1697  solgte  Ejendommen  (104  Td.  Hrtk.)  til  Oberst  Hen- 
ning Pogrell,  hvis  Broder  Georg  Vilhelm  P.   1702  købte  Gaarden  ved  Auktion.    Han 

45* 


708  Svendborg  Amt. 

testamenterede  Gaard  og  Gods  til  sin  Broderdatter  Marie  Elisabeth  P.,  g.  m.  General- 
major Herman  Fr.  Beenfeldt,  hvis  Datter  Eleonore  Elisabeth  bragte  den  til  sin  Ægte- 
fælle, senere  Oberstlieutn.  Joh.  Chrf.  Korbitz  (f  1789).  Disses  Søn  Generaladj utant 
Herman  Fr.  K.  døde  1808,  hvorpaa  Enken  1810  ægtede  Overkrigskommissær  E.  C. 
Tommerup,  der  frasolgte  Godset  m.  m.  og  derpaa  1826  afhændede  den  øvrige  Ejendom 
til  Proprietær  Fr.  B.  Lunn,  f  1870,  hvis  Søn  Alexander  Lunn  nu  ejer  den.  —  Hoved- 
bygningen, der  bestaar  af  3  Fløje  i  eet  Stokv.,  er  fra  Midten  af  18.  Aarh.;  1899 
er  den  ene  Fløj  ombygget  til  Forpagterbolig. 

I  en  Bakke  ved  Ringe  er  der  afdækket  to  Grave  fra  den  romerske  Jærnalder;  den 
ene  indeholdt  foruden  en  Sølvfibula  og  Guldfingerring  en  Broncekasserolle  og  et  Bronce- 
øsekar  med  Si.  —  En  betydelig  Guldskat,  nedlagt  omkr.  Aar  400,  oppløjedes  1865 
paa  en  Mark  ved  Brangstrup;  den  bestaar  af  Hængesmykker,  svære  Betalingsringe 
m.  m.,  samt  46  romerske  Guldmønter,  prægede  mellem  Aar  250  og  350  (saml.  Metal- 
værdi 2692  Kr.;  se  Aarb.  f.  n.  Oldk.  1866,  S.  327  flg.). 

Ringe  og  Herringe  Sogne  (se  S.  674)  dannede  indtil  1668  eet  Pastorat  (se  Kirkeh. 
Saml.  4.  R.  II  Bd.  S.  481  flg.). 

Litt.    H.  Leerbech,  Forsøg  til  en  Beskr.  over  R.  Sogn,  Odense  1826. 

Ryslinge  Sogn  omgives  af  Ringe  Sogn,  Vindinge  Hrd.  (Søllinge  og 
Herrested  S.),  Gislev  Sogn  og  Sunds  Hrd.  (Kværndrup  S.).  Kirken,  noget 
nordlig,  ligger  2x/4  Mil  S.  V.  for  Nyborg  og  21/2  Mil  S.  S.  0.  for  Odense. 
De  højtliggende  og  bakkede  Jorder  ere  i  den  nordl.  Del  stærkt  lerede,  i 
øvrigt  sandede  og  grusede.  En  Del  Skov  (Hestehave,  Nørremade,  Præste- 
gaardssk.).  Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  fra  Assens  til  Nyborg  og  fra 
Odense  til  Svendborg  samt  Nyborg-Ringe  Banen. 

Fladeindholdet  1896:  2699  Td.  Ld.,  hvoraf  1372  besaaede  (deraf  med  Hvede 
27,  Rug  254,  Byg  270,  Havre  278,  Bælgsæd  13,  Blandsæd  til  Modenh.  268,  Grøntf. 
90,  Kartofler  22,  Sukkerroer  15,  andre  Rodfrugter  134),  Afgræsn.  351,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  604,  Have  47,  Skov  188,  Moser  33,  Hegn  20,  Veje  og  Byggegr.  81,  Vand- 
areal m.  m.  3  Td.  Kreaturhold  1893:  234  Heste,  1092  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
689  Køer),  264  Faar,  362  Svin  og  13  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  1895:  238  Td.;  41  Selvejergaarde  med  196,  og  141  Huse  med  41 
Td.  Hrtk.  Befolkningen,  l/2  1890:  959  (1801:  453,  1840:  647,  1860:  783,  1880: 
893),  boede  i  175  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  104  levede  af  immat.  Virksomhed, 
(55  Højskoleelever),  557  af  Jordbr.,  3  af  Gartneri,  191  af  Industri,  30  af  Handel, 
1  af  Skibsfart,  42  af  forsk.  Daglejervirks.,  24  af  deres  Midler,  og  7  vare  under 
Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Ryslinge,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Valgmenigheds- 
kirke („Nazarethkirken"),  Præstegd.,  Bolig  for  Valgmenighedens  Præst,  Skole, 
Forskole,  Friskole,  Folkehøjskole  (opr.  1866),  Andelsmejeri,  Teglværk,  Sav- 
skæreri, Jærnbane-  og  Telefonstation;  Lørup  med  Mølle  og  Savmølle.  Lørup 
Hede,  Gde.  og  Huse.  Hovedgaarden  Tøystrup  har  27  Td.  A.  og  E. 
Hrtk.  og  1  Td.  Skovsk.,  290  Td.  Ld.,  hvoraf  14  Eng,  52  Skov,  Resten 
Ager  (omtr.  20  Td.  i  Søllinge  S.);  til  Gaarden  høre  5  Huse.  Hoved- 
gaarden Krumstrup  har  18  Td.  Hrtk.,  190  Td.  Ld.,  hvoraf  15  Eng,  25 
Skov,  Resten  Ager  (en  Tørvemose  i  Ellested  S.) ;  til  Gaarden  hører  en  Mølle. 

Ryslinge  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Sunds-Gudme  Herreders 
Jurisdiktion  (Svendborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Lægedistr., 
6.  Landstings-  og  Amtets  5.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  42. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Ravnholt,  Valgmenighedskirken  Menigheden. 

Kirken,  fordum  indviet  til  St.  Nikolai  (til  Dels  overpudset  med  Cement),  bestaar 
af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn,  med  Trappehus,  mod  V.  og  Korsfløj  mod  N. 
Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opf.  i  den  tidligere  Middelalder  af  utilhuggen 
Kamp  paa  en  Kampestenssokkel.  Senere  (vistnok  i  Slutn.  af  16.  Aarh.  af  Niels  Sand- 
berg) er  den  østl.  Del  med  Koret  bleven  ombygget  af  Kamp  og  Mursten,  ligesom 
Kirken  blev  overhvælvet,  og  Taarn  et,  der  før  har  været  højere  og  nu  har  alminde- 


Gudme  Herred.  —  Ringe  og  Ryslinge  Sogne.  709 

l 

ligt  afvalmet  Tag,  blev  tilføjet.  Taarnrummet,  der  har  fladt  Bjælkeloft  og  adskilles 
fra  Kirken  ved  en  Mur,  tjener  som  Vaabenhus.  Korsfløjen,  af  Mursten  og  med 
Hvælving,  er  opf.  1844.  Ved  Korgavlen  har  der  ligget  et  1762  opf.,  nu  nedrevet 
Kapel  for  Tøystrups  Ejere.  Ved  en  Restauration  af  Kirkens  Sydmur  1876  fandtes 
indsat  rundt  om  i  Muren  Kampesten  med  Rundbuefriser  (efter  Sigende  fra  det  ndfr. 
omtalte  Kapel  ved  Lørup);  de  bleve  alle  indsatte  i  Sokkelen.  Kirkens  Indre  restau- 
reredes 1891.  Alterbilledet,  i  en  tarvelig  Ramme,  er  malet  af  Joh.  Jensen  1 866  (Christus 
i  Getsemane);  udskaaren  Prædikestol  fra  1685;  Granitdøbefont.  Alterstagerne  ere  fra 
1594.  Over  Døren  fra  Vaabenhuset  hænger  et  lille  Krucifiks  og  staa  de  12  Apostle 
(fra  den  gamle  Altertavle).  I  Kirken  en  Mindetavle  over  Skolelærer  Holm,  der  1730 
har  skænket  Fattigblokken.  Paa  Kirkegaarden  et  Monument  over  Veterinæren  Peter 
Jensen,  f  1885. 

Valgmenighedskirken,  den  første  i  Landet,  er  opf.  1866,  efter  at  Vilh.  Birkedal, 
der  blev  Præst  i  Ryslinge  1849,  havde  faaet  sin  Afsked,  og  Menigheden  ikke  vilde 
skilles  fra  ham  (efter  Afskeden  prædikede  han  en  Tid  i  en  Lade  paa  Boltinggd., 
Ringe  Sogn).  Kirken,  indviet  8/8  1866,  bestod  oprindelig  af  et  Langhus,  med  Kam- 
gavle, og  et  lille  Spir  over  Skibets  Vestgavl;  senere  tilbyggedes  et  lavt  Taarn 
med  pyramideformet  Tag  og  to  Tværskibe;  1898  blev  Koret  tilbygget  efter  Tegn. 
af  Arkitekt  C.  Brummer  i  gammel  Stil  med  rundbuede,  smaa  Vinduer;  Taarnet  blev 
forhøjet;  baade  Skib  og  Tværskibe  have  Tøndehvælvinger;  den  runde  Korbue  er  af 
hugne  Kridtsten.  Alle  Gavlene  ere  spidse  uden  Kamtakker.  Alterbilledet,  den  hellige 
Familie,  er  malet  af  Dalsgaard;  Granitdøbefont.  (Se  Højskolebladet  1898  Nr.  51).  — 
S.  for  Kirken  staar  et  1894  afsløret  Mindesmærke  (Granitstøtte  i  middelalderlig  Stil 
efter  Tegn.  af  Maleren  N.  Skovgaard)  for  Birkedal,  f  1892,  og  Hustru  (se  Tidsskr. 
for  Kunstind.   1895,  S.  84). 

Tøystrup,  fordum  kaldet  Tholstorp,  er  en  meget  gammel  Gaard,  der  i  Beg.  af 
14.  Aarh.  tilhørte  Hr.  Hagbart  Jonsen,  hvis  Enke  Fru  Margrethe  paa  Skifte  med  sine 
Børn  overdrog  „curiam  Tholstorp"  til  Hr.  Peter  Bonde  („Petrus  Rusticus"),  der 
var  gift  med  hendes  Datter  Ingefred;  1407  nævnes  Gaarden  atter  og  kaldes  da 
Ty  gestorp.  Den  synes  siden  at  være  bleven  delt  i  to  Bøndergaarde,  men  blev  1523 
paany  samlet  af  Niels  Henriksen  Sandberg,  hvis  Søn  Mikkel  Nielsen  ejede  den  1589, 
men  døde  ugift,  hvorefter  T.  tilfaldt  Søsteren  Magdalene,  g.  m.  Oluf  Gaas,  f  1618; 
derefter  disses  Søn  Niels  G.,  f  1623;  hans  Enke  Hilleborg  Pors  døde  1637,  kort 
efter  sin  eneste  Søn  Christen  G.,  Slægtens  sidste  Mand,  hvorfor  T.  tilfaldt  hendes 
Datter  Kirsten  G.,  f  1677,  g.  m.  Erik  Kaas  til  Lindskov,  hvis  Broder  Jørgen  Kaas 
for  øvrigt  1648  skrives  til  T.  Imidlertid  blev  Gaarden  ved  Erik  Kaas'  Fallit  1669 
udlagt  til  Biskop  Jakob  Laurids  Jakobsens  Enke  Anne  Mule,  hvis  Datter  Abigael 
bragte  den  til  sin  Mand  Chr.  Henrik  Luja.  Han  solgte  den  (23  Td.  Hrtk.  og  96  Td. 
Hrtk.  Bøndergods)  1694  til  Tim  Banner  og  dennes  Hustru  Helvig  Lisbeth  Urne  for 
4,979  Rd.,  hvilken  sidste  1708  solgte  den  (i  alt  118  Td.  Hrtk.)  til  Niels  Hansen  Vi- 
borg, som  1743  afhændede  den  (22  Td.  Hrtk.  og  205  Td.  Hrtk.  Bøndergods)  til  Oberst 
Adam  Diderik  v.  Grambow,  f  1766.  Den  ejedes  derefter  af  hans  Enke  og  senere  af 
Arvingerne,  som  1794  afstod  den  til  Adam  Diderik  Biilow  (g.  m.  Augusta  v.  Grambow), 
senere  Major,  efter  hvem  den  fra  omtr.  1829  gik  over  til  Sønnen  A.  Biilow,  indtil 
1891,  da  den  for  185,000  Kr.  købtes  af  den  nuv.  Ejer,  Grosserer  H.  A.  Eegholm, 
Kbh. ;  han  har  senere  ved  ministerielt  Mageskifte  indlagt  under  Ejendommen  Gaarden 
Dyrelund  i  Ryslinge  Sogn  for  25,000  Kr.  —  I  Stedet  for  den  tidligere  al  A.  D.  v. 
Grambow  opførte  Bindingsværksbygning  blev  der  1893  opført  en  ny  Hovedbyg- 
ning af  Grundmur  i  eet  Stokv.  med  høj  Kælder  og  Kvist  samt  et  lille  Spir  over 
Hovedindgangen;  til  Bygningen  slutte  sig  to  lavere  Sidefløje  (Kornmagasin  og  Mejeri). 

Krumstrup  var  oprindl.  en  Selvejergaard  i  Byen  Krumstrup,  hvilken  Chrf.  Huitfeldt 
tilbyttede  sig  1533  for  sin  fædrene  Gaard  i  Strarup.  Den  tilfaldt  hans  Søn  Claus  H., 
f  1590,  og  derefter  dennes  Søn  Lage  H.,  der  dog  døde  faa  Maaneder  efter  sin  Fader; 
1609  tilhørte  den  Just  Jakobsen  Høeg  og  1627  Tage  Ottesen  Thott,  derefter  Stat- 
holder Hr.  Niels  Trolle,  hvis  Svigersøn  Manderup  Brahe  1664  solgte  den  (561/2  Td. 
Hrtk.)  til  Erik  Krag  til  Bramminge,  som  1665  afhændede  den  til  Landsdommer  Jens 
Lassen,  hvis  Søn  Chr.  L.  1724  solgte  den  (514  Td.  Hrtk.)  til  Admiral  Seneca  Hage- 
dorn (f  1750).  Dennes  Arvinger  solgte  den  1751  ved  Auktion  til  Michel  Lange 
(258  Td.  Hrtk.),  og  ved  Auktion  efter  dennes  Enke  købtes  den  1761  for  34,888  Rd. 
af  Agent  v.  Westen,  der  atter  1767  lod  den  (246  Td.  Hrtk.)  sælge  ved  Auktion  til 
Krigsr.  Morten  Møller,  som  1782  overdrog  den  til  sin  Søn  Mads  Jørgen  Møller,  der 
1791   solgte   den  (37  Td.  Hrtk.  Hovedgaardstakst   og  200  Td.  Hrtk.  Bøndergods)  til 


710  Svendborg  Amt. 

Kmhr.  Knud  Juel  for  56,000  Rd.  Han  udstykkede  1796  Gaard  og  Gods,  hvorefter 
Hovedparcellen  (22  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og  henved  2  Td.  Skovsk.)  ved  Auktion  1796 
solgtes  til  Birkedommer  Briand,  hvis  Familie  ejede  den  til  1874,  da  den  for  168,000 
Kr.  købtes  af  Proprietær  N.  Madsen,  hvis  Enke  nu  ejer  den.  —  Hovedbygningen, 
som  paa  de  tre  Sider  er  omgiven  af  Grave,  stammer  vist  i  sine  oprindelige  Dele  fra 
Beg.  af  17.  Aarh.  og  bestaar  af  en  Hovedfløj  og  to  mindre  Sidefløje;  til  Haven  ere 
de  af  gammelt  Egebindingsværk,  til  Gaarden  af  Grundmur. 

Ved  Lørup  laa  i  Middelalderen  et  efter  Sigende  Aar  1470  opf.  meget  besøgt 
Valfartskapel,  St.  Anne  Kapel,  hvorved  der  var  en  Kildebrønd.  De  syge  ofrede  i 
Almindelighed  Lam  (en  Eng  ved  Kapellet,  hvor  disse  Lam  sattes  paa  Græs,  kaldtes 
tidligere  for  „Lammehaven",  nu  „Kapelsmaen").  Aar  1589  var  Kapellet  ikke  længere 
i  Brug  og  benyttedes  da  til  Opbevaring  af  Hø;  Spiret  paa  Kapellets  Taarn  lod  Cl. 
Henriksen  Huitfeldt  ved  den  Tid  nedtage  og  føre  til  Krumstrup;  en  Klokke  førtes 
til  Ryslinge  Kirke;  1610  nedreves  de  tilbagestaaende  Mure  af  Kapellet,  og  Materialet 
anvendtes  dels  til  Krumstrup,  dels  til  Ryslinge  Kirke.  Et  Hus,  der  rejstes  ved  Tomten, 
kaldtes  endnu  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  „Kapeishuset". 

Ryslinge  Folkehøjskole  oprettedes  1866  navnlig  ved  Tilskyndelse  af  Sognepræst 
Joh.  Clausen  og  begyndte  i  Præstegaarden,  men  fik  1867  sine  egne  Bygninger,  der 
ere  ombyggede  og  udvidede  1892  (se  Højskolebladet  1891  Nr.  45 — 46).  —  Paa  en 
opfyldt  Plads  i  Byen  er  der  1871  dannet  en  Høj,  som  er  omgiven  af  Mindesten  fra  den 
slesvigske  Krig,  og  paa  hvis  Top  der  1871  er  rejst  et  Mindesmærke  (Bautasten) 
for  Fr.  VII. 

Ryslinge   er   det  første  Landsogn,  hvor  der  oprettedes  en  Skyttekreds,  Aar  1865. 

Til  Ryslinge  var  oprindl.  Ellested  Sogn,  Vindinge  Hrd.,  annekteret.  Ved  Konge- 
brev af  1625  befaledes  det,  at  R.  efter  den  dav.  Præsts  Død  skulde  annekteres  til 
Gislev,  og  Ellested  til  Herrested;  men  ifl.  et  nyt  Kongebr.  af  1642  skulde  Ellested 
annekteres  til  Gislev,  og  R.  til  Herrested;  1646  blev  R.  imidlertid  et  eget  Pastorat 
(se  Kirkeh.  Saml.  4.  R.  II  Bd.  S.  469  Hg.). 

Litt. :  L.  Frederiksen,  Tidsbillede  fra  det  18.  Aarh.  (R.  Bylov  fra  1736),  i  Aarb. 
f.  d.  Kulturhist.   1893,  S.  153  flg. 

Gislev  Sogn  omgives  af  Vindinge  Hrd.  (Annekset  Ellested  og  Ørbæk 
S.),  Svindinge  og  Gudbjærg  Sogne,  Sunds  Hrd.  (Kværndrup  S.)  og  Ryslinge 
Sogn.  Kirken,  noget  nordl.,  ligger  omtr.  2x/4  Mil  N.  for  Svendborg,  2 
Mil  S.  V.  for  Nyborg  og  3  Mil  S.  0.  for  Odense.  De  højtliggende,  mod 
N.  bakkede,  mod  S.  mere  jævne  Jorder  (højeste  Punkt  Grønbanke,  381 
F.,  120  M.)  ere  dels  lerede,  dels  sandmuldede  og  sandede.  En  Del  Skov 
(Lamdrup  Kohave,  Ravndrup  Vænger  m.  m.).  Mod  N.  V.  ligger  den  omtr. 
14  Td.  Ld.  store  Fjellerup  Sø\  i  den  vestl.  Del  udspringer  en  Biaa  til 
Odense  Aa,  i  den  østl.  en  Biaa  til  Kongshøj  Aa.  Gennem  Sognet  gaar 
Landevejen  fra  Nyborg  til  Bøjden. 

Fladeindholdet  1896:  6038  Td.  Ld.,  hvoraf  2968  besaaede  (deraf  med  Hvede 
67,  Rug  540,  Byg  570,  Havre  667,  Bælgsæd  12,  Blands.  til  Modenh.  549,  Grøntf. 
185,  Frøavl  4,  Kartofler  30,  andre  Rodfr.  343),  Afgræsning  870,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  1202,  Have  65,  Skov  593,  Moser  41,  Kær  og  Fælleder  19,  Hegn  59,  Veje  og 
Byggegr.  207,  Vandareal  m.  m.  14  Td.  Kreaturhold  1893:  517  Heste,  2085  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  1315  Køer),  806  Faar,  688  Svin  og  30  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  497  Td.;  82  Selvejergd.  med  351,  3  Arvefæstegd. 
med  18,  11  Fæstegd.  med  55  og  262  Huse  med  71  Td.  Hrtk.  Befolkningen,  1I2 
1890:  1811  (1801:  991,  1840:  1274,  1860:  1608,  1880:  1683),  boede  i  362  Gaarde  og 
Huse;  Erhverv:  38  levede  af  immat.  Virksomh.,  1094  af  Jordbrug,  5  af  Gartneri, 
396  af  Industri,  40  af  Handel,  1  af  Skibsfart,  192  af  forsk.  Daglejervirks.,  44  af 
deres  Midler,  og  1  var  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Gislev  (i  Vald.  Jordb.  Gysæl,  1594:  Gissle),  ved 
Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1887  af 
Hofjægerm.  Lindegaard  til  Lykkesholm),  Kro,  Købmandsforretninger  og  Tele- 
fonstation; Holme,  med  Mølle,  Andelsmejeri  og,  ved  Landevejen,  Friskole 
og   Forsamlingshus    (opf.    1890);    Sandager   med    Skole,    Mølle   (Stenbjærg 


Gudme  Herred.  —  Ryslinge,  Gislev  og  Svindinge  Sogne.  711 

Mølle)  og  Andelsmejeri ;  Fjellerup ;  Ravndrup ;  en  Del  af  Lamdrup  (Resten 
i  Svindinge  S.).  Sølt,  Gde.  og  Huse,  med  Skole.  Herbæk  Huse.  Dong, 
Gde.  og  Huse.  Gaarden  Eskelund  har  24x/2  Td.  Hrtk.,  2433/4  Td.  Ld., 
hvoraf  10  Eng,  43/4  Skov,  Resten  Ager.  Raastrup,  under  Lykkesholm, 
Ellested  S.,  har  ll3/4  Td.  Hrtk.,  166  Td.  Ld.,  hvoraf  18  Skov,  Resten  Ager. 
Præstegaarden  har  14  Td.  Hrtk.,  148  Td.  Ld.,  hvoraf  27  Skov,  Resten  Ager. 
Gislev  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Sunds-Gudme 
Herreders  Jurisdiktion  (Svendborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og 
Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  2.  Folketingskr.  samt  3.Udskrivningskr.' 
43.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Lykkesholm. 

Kirhen,  fordum  indviet  til  St.  Vilhelm,  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl, 
Taarn,  med  Trappehus,  mod  V.  og  Korsfløj  mod  N.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor, 
er  opf.  af  Kamp  i  den  tidligere  Middelalder;  Spor  af  et  rundbuet  Vindue  paa  Nord- 
siden og  af  Nord-  og  Syddøren  ses.  Korbuen  er  rund.  I  den  senere  Middelalder  er 
Kirken  bleven  udvidet  og  forlænget  mod  0.,  af  huggen  Kamp  og  Mursten,  ligesom 
Taarnet,  for  det  meste  af  Mursten,  er  blevet  tilføjet.  Koret  fik  3  paa  Halvpiller  hvi- 
lende Hvælvinger,  hvoraf  de  to  vestl.  ere  inddragne  i  Kirken.  Det  egentlige  Skib 
havde  inden  1589  Bjælkeloft,  men  har  senere  faaet  2  Hvælvinger,  der  hvile  paa 
Halvpiller  med  Kapitæler.  Det  overhvælvede  Taarnrum,  der  har  Spidsbue  ind  til  Kirken, 
er  afskildret  i  to  Rum,  hvoraf  det  vestl.,  med  Bjælkeloft,  tjener  som  Vaabenhus.  Kors- 
fløjen, halvt  af  huggen  Kamp,  halvt  af  Mursten,  er  opf.  1739.  Skib,  Kor  og  Taarn 
have  Kamgavle.  For  faa  Aar  siden  er  Taarnet  og  Østgavlen  overpudset  med  Cement. 
I  de  to  østlige  Hvælvinger  afdækkedes  1878  Kalkmalerier  fra  omtrent  1500,  med 
Fremstillinger  af  Jesu  Hist.  (se  Kirkehist.  Saml.  3.  R.  II  Bd.,  S.  606).  Altertavlen 
(Christus  i  Getsemane)  er  fra  1820,  malet  af  C.  V.  Eckersberg.  Gammel  udskaaren 
Prædikestol  i  Renæssancestil,  restaureret  1630.  Granitdøbefont  med  Ornamenter 
foroven  og  Rundbuer  og  Mandehoveder  paa  den  firkantede  Fod.  I  Kirkegulvet 
(under  Stolene)  en  Ligsten  over  Birkedommer  Andreas  Friis,  f  1770.  Under  Koret 
rindes  en  til  Kirkegaarden  aaben  Begravelse,  oprindl.  for  Sehestederne  til  Lykkes- 
holm; nu  hvile  de  paa  Kirkegaarden,  hvor  Hofjægerm.  Lindegaard  til  Lykkesholm 
har  rejst  en  Mindesten  over  deres  Grav  (se  Pers.  Tidsskr.  2.  R.  IV  Bd.  S.  142), 
og  i  den  aabne  Begravelse  staa  Kister  med  Lig  af  Slægterne  Adeler  og  Lindegaard. 
Den  ene  Klokke  er  fra  1423  eller  1623  (se  Kirkeh.  Saml.  II  S.  84).  —  Uden  for 
Kirkegaarden  ligger  et  1894  opf.  Ligkapel. 

Gaarden  Holmelund  i  Holme  har  tidligere  været  beboet  af  Adelsfolk.  —  Strarup- 
gaard  tilhørte  1533  Chrf.  Huitfeldt  (se  S.  709);  1664  hørte  den  under  Krumstrup,  og 
1765  blev  den  udstykket. 

S.  V.  for  Kirken  skal  der  efter  et  vistnok  uhjemlet  Sagn  i  Middelalderen  have 
staaet  paa  de  saakaldte  Kapelagre  et  Kapel,  hvorved  der  var  en  hellig  Kilde. 

Eskelund,  for  faa  Aar  siden  kaldt  Ravndrupgd.,  fik  1881  sit  nuv.  Navn,  da  det 
paavistes,  at  den  under  dette  Navn  havde  hørt  til  de  saakaldte  „Maalsgaarde",  hvilke 
der  var  paalagt  Ydelser  til  de  kgl.  Slotte,  her  til  Nyborg  Slot.  Dens  Hist.  kan  føres 
tilbage  til  Vald.  Atterdags  Tid.    Den  ejes  af  Hofjægerm.  Lindegaard  til  Lykkesholm. 

Steribjærg  var  en  By,  hvori  laa  en  Gaard  Gammelgaard,  der  1360  af  Hans  af 
Bestede  blev  pantsat  til  Niels  Urne. 

Fra  en  Mose  ved  Fjellerup  hidrører  et  anseligt  Depotfund  fra  den  yngre  Bronce- 
alder,  omfattende  et  Hængekar,  en  Smykkeplade,  29  Hals-  og  Armringe,  flere  Naale, 
to  Celter  m.  m.  (se  Antikv.  Tidsskr.  1843—45,  S.  232  Hg.). 

Litt.:  Kirkeh.  Saml.  4.  R.  IV  Bd.  S.  58  flg.  og  355  flg.  —  Se  ogsaa  under  Rys- 
linge S.  710. 

Svindinge  Sogn  omgives  af  Gislev,  Gudbjærg,  Langaa  og  Øksendrup 
Sogne  samt  Vindinge  Hrd.  (Frørup  og  Ørbæk  S.).  Kirken,  omtr.  midt  i 
Sognet,  ligger  l3/4  Mil  S.  V.  for  Nyborg  og  21/2  Mil  N.  N.  0.  for  Svendborg. 
De  højtliggende  og  for  en  Del  bakkede  Jorder  ere  dels  ler-,  dels  sand- 
muldede. En  Del  Skov  (Indhegningen,  Ny  Dyrehave,  Bredemiste  m.  m.).  Nord- 
grænsen dannes  af  Kongshøj  Aa.  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Svend- 
borg til  Odense;   det  nordøstl.  Hjørne  berøres  af  Nyborg-Svendborg  Banen. 


712  Svendborg  Amt. 

Fladeindholdet  1896:  3843  Td.  Ld.,  hvoraf  1648  besaaede  (deraf  med  Hvede 
49,  Rug  297,  Byg  392,  Havre  465,  Blandsæd  til  Modenh.  198,  Grøntf.  63,  Kartofler 
8,  andre  Rodfr.  176),  Afgræsn.  426,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  865,  Have  123,  Skov 
558,  ubevokset  46,  Kær  og  Fælleder  16,  Hegn  42,  Veje  og  Byggegr.  105,  Vand- 
areal 14  Td.  Kreaturhold  1893:  313  Heste,  1174  Stkr.  Hornkv.  (deraf  701 
Køer),  388  Faar,  389  Svin  og  4  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskylds- 
hartk.  1895:  387  Td.;  24  Selvejergaarde  med  258,  20  Fæstegd.  med  110,  64  Huse 
med  18  Td.  Hrtk.  og  6  jordløse  Huse,  omtr.  1/2  i  Fæste  og  Leje.  Befolkningen, 
Va  1890:  869  (1801:  650,  1840:  659,  1860:  709,  1880:  780),  boede  i  116  Gaarde 
og  Huse;  Erhverv:  60  levede  af  immat.  Virksomhed.,  564  af  Jordbrug,  5  af  Gart- 
neri, 1  af  Fiskeri,  165  af  Industri,  30  af  Handel,  1  af  Skibsfart,  27  af  forsk,  Dag- 
lejervirks.,   11  af  deres  Midler,  og  5  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Svindinge  (1376:  Svinninge,  1462:  Swinninghe),  ved 
Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Forskole,  Stiftelse,  ved  Vejen  til 
Glorup  (opf.  1852  af  Grev  Moltke-Hvitfeldt  for  6  Personer  eller  Familier, 
fortrinsvis  fra  Stamhuset  Moltkenborg) ,  Forsamlingshus  (opf.  1893  ved 
samme  Vej),  Andelsmejeri,  Købmandsforretninger,  Lægebolig  og  Telefon- 
station; en  Del  af  Lamdrup  (Resten  i  Gislev  S.).  Kokkehaverne,  Huse. 
Hovedgaarden  Glorup,  under  Stamhuset  Moltkenborg,  har  685/8  Td.  A. 
og  E.  Hrtk.  og  5V2  Td-  Skovsk.,  1021  og  90  Td.  Ld.,  (71  i  Langaa 
Sogn),  hvoraf  38  Eng,  506  Skov,  90  Have  og  Parkanlæg,  Resten  Ager;  til 
Gaarden  (under  hvilken  drives  821/2  Td.  Ld.,  der  ikke  høre  til  Stamhuset, 
men  er  Besidderens  private  Ejendom)  høre  229  Td.  Hrtk.  Fæstegods  (i 
Svindinge,  Gudbjærg,  Gislev  og  Frørup  Sogne)  samt  Svindinge  Sogns  Kirke- 
og  halve  Kongetiende.  Hovedgaarden  Anhof,  under  samme  Stamhus, 
har  493/4  Td.  Hrtk.,  445  Td.  Ld.  (80  i  Øksendrup  S.),  hvoraf  6  Eng, 
Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  3  Arbejderboliger,  1/2  Td.  Hrtk.  Arvefæste- 
gods og  943/8  Td.  Hrtk.  Fæstegods  (i  Øksendrup  og  Frørup  Sogne)  samt 
Øksendrup  Sogns  Kirketiende*).    Desuden  Rødemølle  med  Valkeværk. 

Svindinge  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Sunds-Gudme  Herre- 
ders Jurisdiktion  (Svendborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Lægedistr., 
6.  Landstings-  og  Amtets  2.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  44. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Moltkenborg. 

Kirken,  fordum  indviet  til  Simon  og  Judas,  bestaar  af  Skib  og  Kor  (indv.  Længde 
51  Al.)  med  lige  Gavl,  Taarn  med  kobberdækket  Spir  (73  Al.)  mod  V.  og  Vaabenhus 
mod  S.  Kirken  er  opført  af  huggen  Kamp  i  Grunden  til  en  Højde  af  2 — 3  AL, 
Resten  af  røde  Mursten,  i  Aarene  1571 — 78  af  Rigshofmester  Chrf.  Walkendorff ; 
paa  Østgavlen  staar  1577,  paa  Taarnets  Sydside  1578;  paa  en  Sten,  der  er  indmuret 
i  Taarnrummet,  staar,  at  Kirken  blev  indviet  1577  (den  tidligere  Kirke,  om  hvilken  man 
ellers  intet  ved,  laa  paa  en  Mark,  „Kirkeløkken",  tæt  V.  for  Glorup).  Hele  Skibet 
og  Koret  have  4  Hvælvinger,  hvis  Buer  hvile  paa  Konsoller  af  Kamp  med  udhug- 
gede Figurer;  Taarnrummet  har  een  og  Vaabenhuset  to  Hvælvinger.  Rummet  bag 
Alteret  er  indrettet  til  Sakristi.  Østgavlen  har  Kamme  og  Blindinger.  Ifl.  en  Sten  i 
Koret  blev  Kirken  restaureret  indvendig  1853  af  Ad.  G.  Moltke-Hvitfeldt.  Altertavlen, 
fra  1853,  er  en  af  J.  C.Dahl  malet  Kopi  af  Correggios  „Hellige  Nat"  i  Dresden.  Den 
gamle  Altertavle,  fra  1620,  i  Alabast,  indfattet  i  en  Ramme  af  sort  Marmor,  og  med 
et  Hovedbillede,  der  forestiller  Dommedag,  staar  ved  Kirkens  Nordvæg.  Prædikestolen, 
fra  samme  Tid  som  den  gamle  Altertavle,  er  af  gotlandsk,  graamalet  Marmor.  Sand- 
stensdøbefonten  er  fra  1853  (den  gamle,  af  Granit,  er  i  Museet  i  Odense).  I  Kirken 
rindes  flere  Minder  om  Walkendorfferne.  I  Korets  Nordvæg  er  indsat  en  stor  Sten 
over  Chrf.  Walkendorff  og  hans  to  Brødre  Jakob  og  Absalon  (Axel)  med  deres  Figurer 


*)  Til  Stamhuset  Moltkenborg,  der  indbefatter  Hovedgaardene  Glorup,  Anhof  og  Rygaard  samt 
Avlsgaardene  Lundsgaard  og  Brenderupgaard,  here  681  Td.  Hrtk.  af  alle  Slags,  deraf  fri  Jord 
171,  indtaget  til  Skov  443j4,  Bøndergods  418,  Kirke-  og  Kongetiende  (Svindinge  Kirke-  og  halve 
Kongetiende,  Øksendrup  og  Langaa  Kirketiender)  46  Td. ;  i  Bankaktier  15,200,  i  Fideikom- 
miskapitaler omtr.  1,938,300  Kr.  Hovedguardenes  Tilliggende  er  omtr.  1419,  Avlsgaardenes 
303  Td.  Ld.,  foruden  1371  Td.  Ld.  Skov. 


Gudme  Herred.  —  Svindinge  Sogn. 


713 


udhuggede  i  overnaturlig  Størrelse  og  deres  fædrene  og  mødrene  Vaaben;  paa 
Kirkens  Nordvæg  hænger  et  Maleri  af  Chrf.  Walkendorff  og  underneden  en  Tavle 
af  Alabast  med  Aarst.  1599  og  en  Indskrift,  der  bl.  a.  fortæller,  at  han  har  ladet 
Kirken  bygge;  i  Taarnrummet  er  indsat  en  Ligsten  over  Henning  Walkendorff, 
f  1535,  og  Hustru  samt  den  ovennævnte  Sten  om  Kirkens  Indvielse.  Af  de  mange 
Ligsten,  der  have  været  i  Kirken,  ere  endnu  bevarede:  en  over  Præsten  Bendix 
Hansen,  f  1652,  og  Hustru,  en  over  Præsten  Joh.  Lauridsen  (Alsius),  f  1658,  og  Anna 
Larsdatter,  f  1663,  g.  m.  Præsten  Fr.  Brandt  (over  Joh.  Lauridsen  er  der  i  Kirken 
indmuret  en  Mindesten),  og  en  over  Forpagter  paa  Glorup  Axel  Madsen  Hviid,  f  1748, 
og  Hustru.  Den  største  Klokke  bærer  Aarst.  1572  og  en  Indskrift,  der  melder,  at 
Chrf.  Walkendorff  har  ladet  den  støbe.  Under  Koret  er  der  en  Gravhvælving,  fra 
hvilken  Kisterne  1853  bragtes  ud  og  nedsænkedes  paa  Kirkegaarden.  —  Paa  Kirke- 
gaarden  findes  Moltke-Hvi^Jeldternes  Gravsted  (A.  Poulsen,  S.  Kirke  med  dens 
Præster,  Degne  og  Ejere, 
Nyborg  1894). 

Glorup  ( 148 1 :  Gloroppe) 
tilhørte  1390  en  Adelsmand 
Poul  Nielsen  og  1481  Axel 
Walkendorff,  hvis  Efterkom- 
mere derpaa  besad  den  i 
200  Aar,  nemlig  Henning 
W.,  f  1535,  dennes  Sønner 
Chrf.  W.,  Rigshofmester,  f 
1601,  og  Jørgen  W.  Sidst- 
nævntes Søn  Henning  W. 
døde  1626  og  dennes  Søn 
Henning  W.  1658.  Sidst- 
nævntes Enke  Margrethe 
Blome  gjorde  Opbud  1661, 
og  G.  blev  udlagt  til  Hen- 
ning Pogwisch  for  en  For- 
dring paa  14,237  Rd.  Han 
solgte  den  for  samme  Sum 
til  Generallieutn.  Hans  Ahle- 
feldt, f  1694,  der  ejede  det 
nærved  Glorup  liggende 
Ovenskov  eller  Anhof,  som 
maaske  er  opkaldt  efter 
Ahlefeldts  2.  Hustru  Anna 
Rumohr  (den  blev  i  Beg. 
af  18.  Aarh.  udskilt  fra 
Glorup  og  oprettet  som 
selvstændig  Ejendom).  Hun, 
der  overlevede  sin  eneste 
Son  Chr.  Ahlefeldt,  f  1695, 
og  selv  døde  1711,  testa- 
menterede 1705  Gaardene  til  Gehejmer.  Chr.  Siegfr.  Plessen  (f  1723).  Den  næste 
Ejer  var  dennes  Søn  Gehejmer.  Chr.  Ludv.  P.,  f  1752,  hvis  Arvinger  1754  solgte  G. 
til  Grev  Chr.  Fr.  Otto  Wedel- Jarlsberg,  som  1757  solgte  den  til  Kancellir.  Riegelsen 
for  90,000  Rd.,  af  hvem  G.  1762  blev  købt  af  Grev  Adam  Gottlob  Moltke  til  Bregentved, 
der  ogsaa  købte  Rygaard  1765.  Hans  Enke  Sophie  Hedevig  Råben  oprettede  under 
3/7  1793  af  G.,  Anhof  og  Rygaard  Stamhuset  Moltkenborg  for  sin  ældste  Søn  Gehejme- 
konferensr.  Grev  Gebhard  M.,  f  1851,  der  ifl.  kgl.  Bevilling  af  1843  antog  Navnet 
Moltke-Hvitfeldt.  Stamhuset  gik  over  til  hans  Søn,  Gehejmr.  Ad.  G.  M.-H.,  f  1876, 
dennes  Søn  G.  L.  M.-H.,  Gesandt  i  Paris,  f  1896,  og  dennes  Søn,  den  nuv.  Besidder, 
fhv.  Legationssekretær  A.  G.  C.  Greve  Moltke-Hvitfeldt.  —  Den  nuv.  Hovedbygning, 
der  i  2.  Halvdel  af  18.  Aarh.  afløste  den  tidligere  Bygning  (over  Porten  staar  Ad.  G. 
Molktes  Navn  og  Aarst.  1765),  som  var  opf.  af  Chrf.  Walkendorff,  er  bygget  i  sin  Tids 
Palaisstil  og  bestaar  af  4  sammenbyggede  Fløje  i  eet  Stokv.  med  Kælder  og  Kviste  samt 
et  lille  Klokketaarn  over  Indkørselsporten  (det  tidligere  af  Chrf.  Walkendorff  opførte 
Glorup,  der  laa  paa  samme  Sted,  havde  4  Taarne,  der  bleve  nedtagne  af  Gehejmer. 
L.  Plessen;  det  ældste  Glorup  laa  længere  østl.).    Ved  den  nordl.  Fløj  og  forbundet 


Svindinge  Kirke. 


714 


Svendborg  Amt. 


med  denne  ved  en  30  F.  lang  Buegang  er  der  1898  opført  et  Kapel  i  fransk-gotisk 
Stil  af  Kridtsten  paa  en  Granitsokkel  (Arkitekt :  N.  Jacobsen,  Odense) ;  det  har  et  Sakristi 
og  et  lille  Taarn;  nederste  overhvælvede  Stokværk  er  Gravkapel  for  den  Moltke-Hvit- 
feldtske  Familie  (her  er  den  1896  afdøde  Greve  bisat),  det  øverste  er  indrettet  til 
Bedesal  for  katolsk  Gudstjeneste.  Paa  Glorup  findes  mange  kostbare  Kunstværker, 
især  Malerier,  saaledes  flere  Portrætter  af  Juel,  Marinemalerier  af  A.  Melbye  og  C. 
F.  Sørensen,  Malerier  af  Skovgaard,  C.  Bloch,  Sonne  m.  fl.,  en  Magdalene  af  Guido 
Reni,  en  Christus  af  Rubens,  Landskaber  af  Ruijsdal  og  Everdingen,  et  Portræt  af 
Mignard  m.  m. ;  i  Vestibulen  staar  Jerichaus  originale  Marmorstatue  Panterjægeren. 
Bygningerne  have  været  omgivne  af  Grave.  Avlsbygningerne  ere  udflyttede  og  op- 
førte 1872 — 75.  Den  meget  store  Have  og  Park  (omtr.  90  Td.  Ld.)  er  noget  i  sit 
Slags  enestaaende  i  Landet.  Haven,  der  anlagdes  i  18.  Aarh.  af  A.  G.  Moltke,  er  i 
sin  nuv.  Skikkelse  anlagt  af  A.  G.  Moltke-Hvitfeldt  i  Aarene  1862 — 75  under  Ledelse 
af  Gartnerne  H.  A.  Flindt  og  Eltzholtz.  Den  indeholder  prægtige,  i  1780  anlagte 
Lindealleer,  mange  sjældne  Træer,   store  Driverier,  Anlæg  baade  i  fransk  og  engelsk 


Glorup. 

Stil,  Damme  (som  Fontænedammen  og  Langedammen),  Fontæner,  mange  Statuer, 
deribl.  af  græske  Guder  og  Gudinder,  en  Bronceafstøbning  af  Venus  fra  Milo  og  af 
den  belvederiske  Torso,  et  græsk  Tempel,  under  hvis  af  doriske  Søjler  baarne  Kuppel 
en  Marmorstatue  af  den  lænkebundne  Andromeda,  en  20  F.  høj  Sandstenssøjle,  der 
er  rejst  1782  til  Minde  om  den  Moltkeske  Families  Sammenkomst  paa  Glorup  1778, 
en  140  F.  lang  Hængebro  mellem  to  Taarne,  der  er  spændt  over  en  Kløft,  hvori 
løber  en  lille  Bæk,  m.  m.  (se  Aktstyk.  til  Opl.  især  af  Danm.  indre  Forh.  I  S.  163 
flg.,  L.  Wedel,  Indenlandsrejse  S.  38  flg.,  A.  Poulsen,  GI.  Have,  Nyborg  1895,  og 
111.  Tid.  9/x  1898). 

Ved  Rødemølle  har  der  været  en  hellig  Kilde,  „Risekilden",  som  endnu  i  Slutn. 
af  18.  Aarh.  besøgtes  St.  Hansaften;  ved  Kilden  var  opstillet  en  Fattigblok. 

Sognet  var  i  ældre  Tid  Anneks  til  Ørbæk  Sogn,  Vindinge  Hrd. ;  ved  Kongebrev 
af  30/10  1554  blev  det  et  eget  Pastorat. 

Langaa  Sogn  omgives  af  Annekset  Øksendrup,  Hesselager,  Gudme, 
Gudbjærg  og  Svindinge  Sogne.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  l3/4  Mil 
S.  S.  V.  for  Nyborg  og  2x/4  Mil  N.  N.  0.  for  Svendborg.  De  for  det  meste 
højtliggende    og    bakkede    Jorder   ere   lermuldede.     En   Del   Skov    (Rygaard 


Gudme  Herred.  —  Svindinge  og  Langaa  Sogne.  715 

Sk.,   Stenhave  Sk.).    Ved  Sydøstgrænsen  løber  Stokkebæk.    Gennem  Sognet 
gaa  Landevejen   fra   Nyborg   til   Svendborg    og   Nyborg-Svendborg  Banen. 

Fladeindholdet  1896:  1876  Td.  Ld.,  ^hvoraf  841  besaaede  (deraf  med  Hvede 
40,  Rug  133,  Byg  195,  Havre  174,  Bælgsæd  19,  Blandsæd  til  Modenh.  175,  Grontf. 
43,  Kartofler  4,  andre  Rodfrugter  58),  Afgræsn.  329,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
373,  Have  22,  Skov  211,  Moser  6,  Kær  og  Fælleder  8,  Hegn  36,  Veje  og  Byggegr. 
50  Td.  Kreaturhold  1893:  134  Heste,  562  Stkr.  Hornkv.  (deraf  369  Køer),  321 
Faar  og  180  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  175 
Td.;|  13  Selvejergaarde  med  102,  14  Fæstegd.  med  61,  39  Huse  med  12  Td.  Hrtk. 
og  8  jordløse  Huse,  V2  i  Fæste  og  Leje.  Befolkningen,  1j2  1890:  413  (1801 :  324, 
1840:  342,  1860:  415,  1880:  361),  boede  i  68  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  16 
levede  af  immat.  Virksomh.,  261  af  Jordbr.,  67  af  Industri,  10  af  Handel,  52  af 
forsk.  Daglejervirks.,  5  af  deres  Midler,  og  2  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Langaa  (1407:  Langw,  maaske  Langhøj),  ved  Lande- 
vejen, med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Andelsmejeri  og  Jærnbanestation  („Ry- 
gaard  Station").  Hovedgaarden  Rygaard ,  under  Stamhuset  Moltken- 
borg  (se  S.  712),  har  52 V*  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og  53/8  Td.  Skovsk.,  598 
Td.  Ld.,  hvoraf  25  Eng,  144  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  787/8 
Td.  Hrtk.  Fæstegods  (i  Langaa  og  Gudme  S.)  og  Langaa  Kirketiende. 

Langaa  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Sunds-Gudme 
Herreders  Jurisdiktion  (Svendborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og 
Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  2.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
53.  Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Moltkenborg. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Skib  og 
Kor  ere  opførte  i  den  romanske  Tid  af  raa  Kamp  paa  en  huggen  Sokkel  med  Skraa- 
profil.  Enkelte  af  de  oprindelige  Vinduer  ere  bevarede.  Taarnet  og  det  lave,  uanse- 
lige Vaabenhus  samt  Kirkens  simple  Krydshvælvinger  ere  fra  den  senere  Middel- 
alder. Altertavle  og  rigt  udskaaren  Prædikestol  ere  fra  Slutn.  af  17.  Aarh.  Romansk 
Granitdøbefont  med  Løvværk  og  Dyrefigurer  paa  Kummen.  I  Koret  et  anseligt 
Sandstensepitafium  uden  Indskr.  over  Joh.  Urne  og  Hustru  Anne  Rønnov.  En  simpel 
romansk  Ligsten  er  indmuret  i  Skibets  Nordside.  Paa  Indersiden  af  Korbuen,  der 
oprindl.  var  rundbuet,  men  nu  ender  i  en  Spidsbue,  findes  Kalkmalerier  fra  Beg.  af 
16.  Aarh.  (Opstandelsen  og  Christus  for  Pilatus),  fremdragne  af  Prof.  Magn.  Petersen 
1885  (se  Kalkmal.,  S.  67).  Den  ene  Klokke  er  meget  gammel,  men  uden  Indskrift. 
Under  Koret  er  en  Gravhvælving,   hvor  ovennævnte  Joh.  Urne  har  været  begravet. 

Rygaard  tilhørte  ved  Midten  af  14.  Aarh.  Ridderen  Hauburd  eller  Hagbard  Jonsen, 
derefter  hans  Enke  Margrethe  og  Datter  af  s.  Navn,  der  ejede  R.  1372.  Efter  hende 
kom  den  vistnok  til  hendes  Svigersøn  Niels  eller  Claus  Urne,  der  ligeledes  nævnes 
1372,  og  tilhørte  senere  hans  Sønnesøn  Jørgen  U.,  f  1480,  Sønnen  Rigsraad  Hr. 
Joh.  U.  og  dennes  Søn  Chrf.  U.,  hvis  Datter  Margrethe  bragte  den  til  sin  Mand  Niels 
Bild  til  Ravnholt,  der  døde  1622  som  den  sidste  Mand  af  denne  Linie  af  Slægten. 
Ved  at  ægte  hans  Datter  Kirsten  B.  erhvervede  Asmus  v.  Ahlefeldt  R.,  som  derefter 
ejedes  i  Fællesskab  af  hans  Døtre  Vibeke,  Hans  Kaas',  Anne,  Henrik  Langes,  og 
Jmfr.  Margrethe  v.  A.  Ifl.  en  Overenskomst  af  1653  blev  Niels  Hansen  Kaas  Eneejer 
og  solgte  saa  1669  R.  til  Niels  Banner,  som  imidlertid  straks  pantsatte  den  til  Peder 
Pedersen  Lerche  for  hele  Købesummen  7350  Rd.  Efter  at  Niels  Banner  havde  maattet 
gøre  Opbud,  blev  R.  1670  udlagt  til  Lerche  for  7681  Rd.;  han  tilkøbte  en  Del  Bønder- 
gods og  Kirker  og  oprettede  af  R.  med  tilliggende  Bøndergods  et  Stamhus.  Hans 
Søn  Gehejmer.  Vincents  L.  tilkøbte  Vormarkgaard  og  Gods,  men  maatte  paa  Grund 
af  slet  Økonomi  og  daarlige  Tider  —  Gaard  og  Gods  var  ifl.  et  Synsvidne  af  1690 
i  ødelagt  Stand  —  1694  ansøge  Kongen  om  Tilladelse  til.  at  afhænde  Stamhuset 'og 
solgte  saa  Gaard  og  Gods  (322  Td.  Hrtk.)  til  Oberst  Hans  Fr.  Pultz,  f  1714;  R.  til- 
faldt derefter  hans  Søn  Major  Peder  P.,  f  1764,  hvis  Enke  Edel  Margrethe  Giilden- 
crone  til  Tiselholt  1765  solgte  Gaarden  for  48,000  Rd.  til  Grev  Adam  Gottlob  Moltke, 
hvis  Enke  indlemmede  den  i  Stamhuset  Moltkenborg  (se  Glorup,  S.  713).  —  Hoved- 
bygningen, der  er  opført  i  en  Sump  paa  nedrammede  Pæle,  er  en  meget  interessant 
gammel  Bygning,  der  desværre  er  saa  forfalden,  at  den  trues  med  fuldstændig  Ruin. 
Dens  ældste  Del  er  formentlig  opført  i   Kong  Hans'    eller  Chr.  III's  Tid   (den  blev 


716 


Svendborg  Amt. 


indtagen  i  Grevens  Fejde  1535;  er  den  da  bleven  ødelagt,  er  den  genopført  kort 
efter)  og  bestaar  af  4,  af  røde  Mursten  opførte,  sammenbyggede  korte  Fløje,  der 
indeslutte  en  lille  Borggaard  (se  Vignetten  S.  704).  Den  ældste  Fløj  er  den  nordl., 
der  har  to  Stokv.  og  et  Halvstokv.  foroven,  der  krager  ud  paa  begge  Langsider 
og  har  Rundbuefriser  baade  mellem  1.  og  2.  Stokv.  og  under  Halvstokværket;  Skyde- 
hullerne ere  bevarede;  ogsaa  Smalsiderne,  med  takkede,  blindingsprydede  Gavle, 
have  Rundbuefrise,  men  her  er  den  kun  dekorativ;  Kælderne  have  Hvælvinger,  der 
bæres  af  svære  Piller ;  Stokværkerne  have  fladt  Loft ;  hele  det  øverste  har  været  Riddersal, 
i  hvilken  der  endnu  ses  Rester  af  Kalkmalerier.  Alle  Gavlene  have  Kamme  og  Blindinger. 
Ved  Indersiden  af  Fløjen  staar  et  rundt  Taarn,  der  vistnok  er  senere  tilføjet  eller 
omdannet.  De  andre  Fløje,  der  ere  lavere  og  ogsaa  have  Rundbuefriser  og  takkede, 
blindingssmykkede  Gavle,  ere  senere  tilføjede,  maaske  i  Slutn.  af  16.  Aarh.  (1593  om- 
tales en  Ombygning  af  Gaarden).  Mellem  vestl.  og  sydl.  Fløj  staar  ligeledes  et  rundt, 
lavt  Taarn.  Begge  Taarnene  have  en  Slags  Kuppeltag.  I  den  sydl.  Fløj  er  Portud- 
bygning og  Portgennemgang.  Paa  de  to  Sider  er  Gaarden.  endnu  omgiven  af  Damme, 
paa  de   to   andre   har  der  været  Grave.    Gaarden  har  ikke  været  beboet  af  Ejerne, 


Rygaard. 

siden  den  købtes   af  Moltke.   (Se   Fr.  Beckett,  Renæss.   og  Kunstens  Hist.   S.  54 
Tegn.  og  Opmaal.,   i  Kunstakademiet,  af  V.  Koch;  111.  Tid.  24/10  1897). 

I  Sognet  har  'fordum  ligget  en  Hovedgaard  Langholm,  der  tilhørte  Jep  Nielsen 
(Grubendal),  som  1425  blev  dræbt  af  Gert  Bryske,  og  derefter  hans  Søn  Anders 
Jepsen,  der  1492  indværgede  L.  med  Lovhævd  og  1497  var  Høvedsmand  paa  Hindsgavl. 

Ved  Langaa  er  der  undersøgt  en  mindre,  men  ganske  vigtig  Brandplet- Gravplads 
fra  den  førromerske  Jærnalder;  i  en  af  Gravene  optoges  en  stor  Jærnkedel,  Metal- 
beslag til  en  Vogn,  flere  Vaaben  m.  m.,  i  en  anden  Overdelen  af  et  stort,  smukt 
Broncekar  af  klassisk  Arbejde. 

Langaa  var  Anneks  til  Hesselager,  indtil  det  ved  Kongebrev  af  26jt  1553  blev  et 
eget  Pastorat  med  Øksendrup  til  Anneks. 

Øksendrup  Sogn,  Anneks  til  Langaa,  omgives  af  dette,  Svindinge  Sogn, 
Vindinge  Hrd.  (Frørup  S.),  fra  hvilket  det  adskilles  ved  Kongshøj  Aa,  og 
Hesselager  Sogn.  Kirken,  mod  V.,  ligger  omtr.  IV2  Mil  S.  S.  V.  for  Ny- 
borg og  2  V2  Mil  N.  N.  0.  for  Svendborg.  De  højtliggende  og  bakkede 
Jorder    (Blissingehøj,    191  F.,    60  M.)   ere    ler-    og    sandmuldede.    Gennem 


Gudme  Herred.  —  Langaa,  Øksendrup  og  Hesselager  Sogne.  717 

Sognets  vestl.  Del  gaar  Landevejen  fra  Nyborg  til  Svendborg;  Vestgrænsen 

berøres  af  Nyborg-Svendborg  Banen. 

Fladeindholdet  1896:  1316  Td.  Ld. ,  hvoraf  702  besaaede  (deraf  med  Hvede 
24,  Rug  122,  Byg  160,  Havre  134,  Bælgsæd  54,  Blandsæd  til  Modenh.  114,  Grøntf. 
39,  andre  Rodfr.  53),  Afgræsn.  196,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  283,  Have  18,  Skov  30, 
Moser  24,  Hegn  20,  Veje  og  Byggegr.  36,  Vandareal  7  Td.  Kreatur  hold  1893: 
135  Heste,  483  Stk.  Hornkvæg  (deraf  299  Køer),  292  Faar,  173  Svin  og  8  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  153  Td.;  23  Selvejergaarde 
med  104,  6  Fæstegd.  med  33,  47  Huse  med  16  Td.  Hrtk.  og  6  jordløse  Huse;  1j3  i 
Fæste  og  Leje.  Befolkningen,  %  1890:  404(1801:  239,  1840:  317,  1860:  357, 
1880:  350),  boede  i  76  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  10  levede  af  immat.  Virksomhed, 
226  af  Jordbr.,  111  af  Industri,  13  af  Handel,  33  af  forsk.  Daglejer virks.,  10  af  deres 
Midler,  og  1  var  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Øksendrup,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Skole,  Kro 
og  Jærnbanestation ;  Tangaa ,  ved  Landevejen.  Kongshøj  Hammerværk, 
Fabrik  for  Agerdyrkningsredskaber  (oprettet  1851).    Tangaa,  Gd.  og  Mølle. 

Øksendrup  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  samme 
Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  3.  Udskrivningskr.'  54. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Moltkenborg. 

•Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Skib  og 
Kor  ere  opførte  i  den  romanske  Tid  af  raa  Kamp  paa  en  tilhuggen  Sokkel  med 
Skraaprofil.  I  den  senere  Middelalder  er  Koret  blevet  udvidet  mod  0.,  det  lave 
Taarn  og  det  uanselige  Vaabenhus  opførte  samt  Kirken  bleven  overhvælvet.  Alter- 
tavlen er  et  tarveligt  Snitværk  fra  Chr.  IV's  Tid;  Prædikestolen  er  fra  samme  Tid. 
Romansk  Granitdøbefont.  I  Skibet  et  sent-middelalderligt  Krucifiks;  i  Taarngulvet 
to  smukke  Ligsten.    I  Kirkegaardshegnet  en  muret  middelalderlig  Port  med  to  Indgange. 

I  Øksendrup  har  ligget  en  Ho,vedgaard  af  samme  Navn,  som  1516  tilhørte 
Markvard  Hansen  Hundermark,  der  1506  var  Herredsfoged  i  Gudme  Herred.  Den 
arvedes  af  hans  Sønner  Claus  og  Peder  H.,  hvilken  sidste  var  Landsdommer  i  Fyn. 

I  Tangaa  har  ligget  den  gamle  Hovedgaard  Tange,  der  1351  ejedes  af  Peder 
Nielsen  og  siden  af  Hr.  Niels  Esgesen  (Frost),  der  solgte  den  til  Marsken  Hr.  Evert 
Moltke,  som  1375  afkøbte  Jep  Jensen  i  Tjæreby  al  hans  Del  i  Bodholt,  Bodholt 
Fang,  Tange  og  Møllen  samt  hans  Gods  i  Øksendrup.  Hr.  Evert  pantsatte  1378 
Tange  til  sin  Svend  Otte  Strangesen  (Bild),  af  hvem  Hr.  Niels  Jensen  (Rosenkrantz) 
indløste  Gaarden  1391.  Hr.  Everts  Enke  Kirsten  Timmesdatter,  der  havde  ægtet 
unge  Hr.  Henning  Podebusk,  solgte  1403  T.  til  Dron.  Margrethe,  men  Hr.  Niels 
Jensen  synes  dog  at  have  hævdet  sin  Besiddelse,  thi  T.  gik  i  Arv  i  Rosenkrantz- 
Slægten  til  hans  Søn  Hr.  Niels  Nielsen,  f  1469,  dennes  Søn  Hr.  Erik  Nielsen,  Degn 
i  København,  hvis  Farbrodersøn  Mogens  Ludvigsen  endnu  1550  skrev  sig  til  T.  I 
Slutn.  af  16.  Aarh.  forsvandt  T.  som  Herregaard;  senere  kom  den  ind  under  Glorup 
(se  Person.  Tidsskr.  1891,  S.  46  flg.,  og  1894,  S.  119). 

Øksendrup  var  Anneks   til  Frørup   indtil    1553,   da   det  blev  Anneks  til  Langaa. 

Hesselager  Sogn  omgives  af  Oure,  Gudme,  Langaa  og  Øksendrup 
Sogne,  Vindinge  Hrd.  (Frørup  S.),  fra  hvilket  det  adskilles  ved  Kongshøj 
Aa,  og  Store  Bælt.  Kirken,  mod  V.,  ligger  2  Mil  S.  for  Nyborg  og  omtr. 
lige  saa  langt  N.  0.  for  Svendborg.  De  bakkede  og  noget  højtliggende 
Jorder,  der  skraane  ned  mod  Kysten,  hvor  der  findes  bratte  Skrænter,  ere 
ler-  og  sandmuldede.  En  Del  Skov  (Porresk.,  Fredsk.,  Faldesk.).  Midt  gennem 
Sognet  løber  fra  V.  til  0.  Stokkebæk.  Til  Sognet  hører  Øen  Vresen  i  Store 
Bælt,  omtr.  10  Td.  Ld.,  med  den  lille  Holm  Langesand.  I  den  sydvestl.  Del 
gaa  Landevejen  fra  Nyborg  til  Svendborg  og  Nyborg-Svendborg  Banen. 

Fladeindholdet  1896:  4814  Td.  Ld.,  hvoraf  2311  besaaede  (deraf  med  Hvede  54, 
Rug  464,  Byg  634,  Havre  559,  Bælgsæd  104,  Blands.  til  Modenh.  291,  Grøntf.  82, 
Frøavl  3,  Kartofler  17,  andre  Rodfr.  103),  Afgræsn.  725,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
1154,  Have  74,  Skov  327,  Moser  37,  Kær  og  Fælleder  8,  Hegn  58,  Stenmarker  m.  m.  21, 
Veje  og  Byggegr.  91,  Vandareal  m.  m.  8  Td.     Kreaturhold  1893:   434  Heste,  1578 


718  Svendborg  Amt. 

Stkr.  Hornkv.  (deraf  991  Køer),  882  Faar,  881  Svin  og  12  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  522  Td. ;  18  Selvejergaarde  med  142,  48 
Arvefæstegd.  med  229,  20  Fæstegd.  med  100,  202  Huse  med  48  Td.  Hrtk.  og  8 
jordløse  Huse,  */s  i  Fæste  og  Leje.  Befolkningen,  */a  1890:  1548  (1801:  917, 
1840:  1235,  1860:  1356,  1880:  1491),  boede  i  305  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  74 
levede  af  immat.  Virksomh.,  878  af  Jordbrug,  9  af  Gartneri,  33  af  Fiskeri,  377  af 
Industri,  69  af  Handel,  45  af  forsk.  Daglejervirks.,  45  af  deres  Midler,  og  18  vare 
under  Fattigv.     Fiskeri  er  af  Betydning. 

I  Sognet  Byerne:  Hesselager  (delt  i  Gml.  og  Ny-H.)  med  Kirke, 
Præstegd.,  Skole,  Forskole,  „Hesselager  store  Hospital"  (opr.  1597  af  Niels 
Friis  til  Ørbæklunde  og  Hesselager,  med  et  Hus  ved  Kirken  til  8  fattige,  nu 
et  alm.  Fattighus),  „Hesselager  lille  Hospital"  (opr.  1765  af  Arvingerne 
efter  Amtsforvalter  Laur.  Baggesen,  med  et  Hus  til  4  fattige,  ligeledes  nu 
et  alm.  Fattighus),  Apotek,  Lægebolig,  Mølle  (11  Td.  Hrtk.),  Fællesmejeri, 
Markedsplads  (Marked  i  April  med  Heste  og  Kvæg,  i  Okt.  med  Heste, 
Kvæg  og  Faar)  og  Telefonstation;  Vormark  med  Skole,  Forsamlingshus 
(opf.  1897),  Mølle  og  Andelsmejeri;  Boholl;  Fiskeholt;  Refsøre\  Bøsøre. 
Klintholm,  Gd.  og  Huse  (tidligere  Ladeplads  for  Hesselagergd.),  med  Pakhus. 
Trappedals  Huse,  Stokkebæk  og  Askebæk  Huse.  Hovedgaarden  Hessel- 
agergaard  har  86  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og  31/,,  Td.  Skovsk.,  omtr.  1074  Td. 
Ld.,  hvoraf  omtr.  100  Eng,  274  Mose  og  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden 
høre  to  Vandmøller,  en  Savmølle,  et  elektrisk  Lysanlæg  (drevet  ved  Vand- 
kraft), Hesselager  Sogns  Konge-  og  Kirketiende,  af  Fæstegods  78  og  af 
Arvefæstegods  19 11/2  Td.  Hrtk.  (Godset  ligger  i  Hesselager,  Oure  og  Gudme 
Sogne).    Desuden  Strandgaard. 

Hesselager  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Sunds-Gudme  Her- 
reders Jurisdiktion  (Svendborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Læge- 
distr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  2.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
52.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Hesselagergaard. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  en  lille  Tilbygning  paa  Nordsiden,  to  Ud- 
bygninger paa  Skibets  Nord-  og  Sydside  samt  et  lavt  Taarn  mod  V.  med  en  Tilbyg- 
ning paa  Vestsiden.  Kirken  er  oprindl.  romansk,  opf.  af  raa  Kamp  paa  en  profileret 
Sokkel,  men  til  forskellige  Tider  ombygget  og  udvidet.  Koret  med  dets  Tilbygning 
er  sikkert  opf.  af  Joh.  Friis  og  har  smukke  Renæssancegavle,  der  minde  om  Hessel- 
agergaards.  Udbygningen  mod  N.  tilskrives  samme,  medens  Udbygningen  mod  S. 
skal  være  opf.  af  Kansler  Niels  Friis  1597 — 98;  begge  have  tarvelige  Renæssance- 
gavle. Taarnet  tilhører  vistnok  den  senere  Middelalder;  dets  Tilbygning  er  nyere. 
Skibet  har  simple  Krydshvælvinger,  Kor  og  Udbygninger  smukt  profilerede  Kryds- 
hvælvinger. Altertavlen  er  et  Maleri  (Opstandelsen)  af  C.  Bloch,  skænket  ligesom 
Orgelet  af  C.  E.  Dons.  Romansk  Granitdøbefont  med  Løvværk  paa  Kummen.  Prædike- 
stolen er  et  barokt  Renæssancearbejde.  I  Koret  Ligsten  over  Jesper  Friis,  f  omtr. 
1561,  og  Søsteren  Maren  Friis,  f  s.  Aar,  og  over  Henrik  Friis,  f  1571,  og  Hustru, 
samt  en  Mindesten,  bekostet  1557  af  Joh.  Friis  for  ham  og  hans  Slægt  (paa  Stenen  er 
udhugget  en  Dødningefigur  som  Skjoldholder);  smstds.  en  Mindetavle  over  Kommercer. 
Laur.  Baggesen  og  Hustru.  I  søndre  Udbygning  en  smuk  Marmormindetavle  over 
Friisernes  Slægt,  en  Kopi  af  Kansler  Joh.  Friis'  nu  tilintetgjorte  Monument  i  Graa- 
brødrekirke  i  Odense  fra  1540,  opsat  af  Niels  Friis  samtidig  med  Udbygningens  Op- 
førelse, og  3  Malerier  over  Præsten  Henr.  Landt,  f  1796,  Hustru  og  Barn.  I  nordre 
Udbygning  en  Mindesten  fra  1559  i  Anledning  af  Kirkens  Ombygning  ved  Joh. 
Friis  (se  Løffler,  Gravmon.  i  Ringsted  Kirke  S.  12),  Ligsten  over  Forpagter  Morten 
Iversen,  f  1670,  og  Præsten  Laurids  Barfod,  f  1634,  samt  over  Humbles  Sviger- 
moder „Hr.  Nielses  fordums  Præste-Qvinde  udi  Dalby",  f  1658;  smstds.  Mindetavle 
med  Maleri  over  Præsten  Peder  Christensen  Humble,  f  1675,  og  over  Præsten  Poul 
Landt,  f  1756.  I  Taarnet  en  Klokke  med  Minuskelindskrift  fra  1495,  vistnok  fra  Øm 
Kloster.  Under  Kirkegulvet  er  der  Begravelse  for  Hesselagergaards  Ejere  og  for  Præster 
i  Sognet.  —  Nord  for  Kirken  ligger  en  vel  bevaret  Kirkelade,  af  raa  Kamp  og 
Munkesten. 


Gudme  Herred.  —  Hesselager  Sogn. 


719 


Hesselagergaard  (i  Vald.  Jrdb.  Hæslæakær,  1462:  Heslager)  nævnes  alt  i  Vald.  Jrdb. 
1231  som  tilhørende  Kongen.  1419  tilhørte  den  Jakob  Ottesen  (Bild),  Søn  af  den  under 
Tangaa  (S.  717)  nævnte  Otte  Strangesen.  Ved  at  ægte  hans  Datter  Maren  Bild  blev 
Henrik  Friis  Gaardens  Ejer,  derefter  hans  Søn  Jesper  F.,  f  ca.  1505,  hvis  Søn  var  H.'s 
berømteste  Ejer,  Kansleren  Joh.  F.,  der  1538  opførte  den  nuv.  Hovedbygning  og  1548 
med  Kongens  og  Rigsraadets  Samtykke  oprettede  H.  til  et  Stamhus  (det  første  her  i 
Landet  oprettede  Stamhus)  for  sin  Slægt;  men  efter  hans  barnløse  Død  1570  blev  Stam- 
huserektionen annuleret,  og  der  blev  rejst  Anklage  mod  ham  for  paa  ulovlig  Maade,  ved 
Mageskifte  og  Køb,  at  have  erhvervet  sig  Gods  af  Kronen,  og  Arvingerne  maatte 
betale  50,000  Rd.  for  at  faa  Lov  til  at  beholde  hans  efterladte  Gods  (se  Saml.  til 
Fyens  Hist.  III  Bd.  S.  117  flg.).  H.  gik  i  Arv  til  hans  ældste  Brodersøn  Niels  F., 
f  1610;  Sønnen  Tønne  F.,  f  1642,  arvede  Gaarden,  derefter  dennes  Søn  Niels  F., 
f  1658,  hvis  Søn  Tønne  F.  døde  ung,  hvorefter  Gaarden  for  Gæld  blev  solgt  af 
Niels  Friis'  Enke  Ingeborg  Parsberg  til  hendes  Ridefoged  Palle  Jensen  Hegelund, 
men   da  begge   døde  kort  efter,   blev  Købekontraktens  Gyldighed  stærkt  omtvistet; 


Hesselagergaard. 


dog  blev  en  af  Palle  Jensens  Kreditorer,  Poul  Zachariasen  Grønnevold,  Gaardens  Ejer 
21.  Skøde  af  1683  fra  Etatsr.  Holger  Parsberg.  Ved  hans  Død  blev  den  ved  Auk- 
tion 1702  tilslaaet  hans  Svigersøn  Amtsforvalter  Niels  Buckholtz,  gift  med  Inger 
Margrethe  Grønnevold.  Han  ruineredes  ved  uforsigtige  Kautioner,  og  1725  blev  den 
ved  Auktion  tilskødet  Odense  Skole  og  Hospital  for  19,300  Rd.  Skolens  Direktion 
solgte  dog  alt  1727  H.  til  Kommercer.  Amtsforvalter  Laur.  Baggesen,  f  1750. 
Dennes  Enke  Ollegaard  Baggesen,  f.  Buckholtz  (f  1767),  solgte  1766  H.  Gaard  og 
Gods  (470  Td.  Hrtk.)  til  sin  ældste  Son  Niels  Baggesen  (f  1799)  for  58,524  Rd.  Han 
solgte  den  1798  for  80,000  Rd.  til  Overkrigskommissær  Joh.  Fr.  Friis,  der  1802  af- 
hændede den  til  Kancellir.,  senere  Etatsr.  Dons  for  114,000  Rd.  Han  afstod  1819 
Gaarden  til  Sønnen  Andreas  D. ;  derefter  ejedes  den  af  Sønnen  Simon  Andersen  D.,  efter 
hvem  den  1888  købtes  for  1,300,000  Kr.  af  Sognepræst  H.  H.  Møller  til  Folleslev- 
Særslev,  g.  m.  Enkefru  Dons.  —  Hovedbygningen  er  en  af  Landets  ældste  og 
ejendommeligste  Herregaarde.  Efter  den  latinske  Indskrift  over  Portalen  er  den  op- 
ført eller  paabegyndt  1538  af  Joh.  Friis  (Indskriften  lyder  i  Oversættelse:  „Joh.  F. 
lod  disse  nye  Huse  opføre  paa  sin  gamle  Fædrenegaard  for  sig  og  sine ;  hans  veludhugne 
Vaaben,  som  du  her  ser,  viser,  til  hvilken  Slægt  han  og  hans  gamle  Familie  hører. 


720  Svendborg  Amt. 

1538").  Den  er  opført,  maaske  med  Morten  Bussart  som  Bygmester,  paa  Resterne 
af  den  ældre  Bygning,  som  blev  edelagt  under  Grevens  Fejde,  i  kraftig,  nederlandsk 
Stil,  omtr.  som  Borreby,  der  ogsaa  er  opf.  af  Joh.  Friis.  Bygningen  bestaar  af 
Kælder,  hvis  Spidsbuehvælvinger  bæres  af  Piller,  to  Stokv.  og  et  Halvstokv.;  ved 
Forsidens  Hjørner  staa  to  ottekantede  Taarne  med  lave  Kuppeltage  og  midt  paa  Bag- 
siden et  sværere  og  højere  firkantet  Trappetaarn,  der  vist  før  har  haft  Kuppeltag, 
men  nu  ender  i  afrundede  Gavle.  Bygningens  Smalsider  have  høje,  i  Trin  afrundede 
Gavle  (de  første  Gavle  i  Landet  med  Renæssanceformer).  Muren  i  Forsiden  af  Byg- 
ningen er  omtr.  6,  i  Bagsiden  3  F.  tyk.  Paa  Bygningen  og  alle  tre  Taarne  er  der 
Rundbuefrise  mellem  1.  og  2.  Stokv.;  ligeledes  har  Bygningens  Bredsider  Rundbuefrise 
under  det  udkragende  Halvstokv.,  som  har  Skydeskaar  og  Skoldehuller.  Paa  Smal- 
siderne mangler  Halvstokværket,  hvad  der  synes  at  tyde  paa  en  senere  Ombygning, 
ved  hvilken  Gavlene  ere  tilsatte.  Det  indre  af  Bygningen  er  helt  omdannet.  I  Kæl- 
deren findes  en  Brønd.  Paa  Gaarden  findes  et  af  Jac.  Binck  1550  malet  Portræt  af 
Joh.  Friis.  Bygningen,  til  hvilken  slutte  sig  nogle  lave,  senere  opførte  Bygninger, 
har  været  omgiven  af  dobbelte  Grave,  som  til  Dels  endnu  ere  bevarede  (se  Burman- 
Becker,  Efterretn.  om  de  gamle  Borge  i  Danm.  III  Bd.  S.  41  flg.  Mejborg,  Gml.  d. 
Hjem  S.  15.  Fr.  Beckett,  Renæss.  og  Kunstens  Hist.,  S.  52.  111.  Tid.  8/5  1898.  Aktst. 
til  Opl.  især  af  Danm.  indre  Forh.  II  S.  148  flg.  Tegn.  og  Opmaal.,  i  Kunstakade- 
miet, ved  F.  A.  Koch  og  H.  Garde). 

Vormark  var  fordum  en  Hovedgaard,  der  1419  tilhørte  Peder  Andersen, 
1470  Bild  Pedersen  (Bild)  og  1493—1530  Sønnen  Peder  Bild.  En  senere  Ejer  var 
Henrik  Lange  til  Rygaard,  der  1664  købte  den  af  Fru  Ingeborg  Parsberg;  hans 
Enke  Hipolitha  Hahn  solgte  den  1687  til  Hofjunker  Vincents  Lerche,  der  1694  solgte 
Gaard  og  Gods  med  Frørup  Kirke  til  sin  Forpagter  Hans  Thomesen,  hvis  Enke 
Inger  Hansdatter  Krarup  ægtede  Hans  Christensen  Anker,  der  1745  solgte  Gaarden 
(206  Td.  Hrtk.)  til  Søren  Lund  til  Damsbo.  Ved  Auktion  efter  ham  1755  blev  den 
købt  (238  Td.  Hrtk.)  af  Anders  Hvid,  Sognepræst  til  Brenderup  og  Ore,  for  14,100 
Rd.  Han  bortsolgte  Bøndergodset  og  aihændede  1 756  Gaarden  med  36  Td.  Hrtk.  til 
Købmand  Peder  Jørgensen  Graae  i  Svendborg  og  Søren  Jørgensen  paa  Hvidkilde 
for  5710  Rd.  En  flg.  Ejer,  Oberstlieutn.  Cicignon  til  Nakkebølle,  solgte  1764  V.  for 
2000  Rd.   til  Kommerceraadinde  Baggesen,   der  lagde  Gaarden  ud  i  3  Bøndergaarde. 

Jep  Jensen  af  Tjæreby  solgte  1375  sin  Del  i  Bodholt  og  Bodholt  Fang  til  Hr. 
Evert  Moltke,  der  1376  tilkøbte  sig  den  øvrige  Ejendom  af  Hr.  Niels  Esgesen. 

Den  mærkelige  0  Vresen  med  Langesand,  der  ligger  omtr.  1  Mil  N.  V.  for  Lange- 
lands Nordspids,  og  som  kun  med  nogle  faa  Favnes  Bredde  snor  sig  i  S-Form  fra 
S.  til  N.,  nævnes  i  Jac.  Madsens  Visitatsb.  med  den  Bemærkning :  „Niels  (Friis)  haver 
sit  Stod  derpaa.  Noget  Egekrat  paa".  Joh.  Friis  til  Hesselagergd.  fik  1529  Brev  om, 
at  han  maatte  indløse  Vresen,  der  da  var  pantet  til  Vor  Frue  Kirke  i  Nyborg,  og 
beholdt  den  i  Pant.  Øen  hører  nu  under  Stamhuset  Broholm,  til  hvilket  den  kom 
1767  ved  Mageskifte  med  Glorup.  Øen,  som  hidtil  har  været  ubeboet,  fik  1898  et 
Bjælkehus  til  Beboelse  for  en  Fiskerfamilie. 

I  Nærheden  af  Hesselager  By  ligger  Hesselager-  eller  Damestenen  (fredlyst),  den 
største  erratiske  Blok  i  Danmark,  omtr.  146  F.  i  Omfang  og  40  F.  over  Jorden. 

Ved  Gravning  i  den  til  Hesselager  hørende  Tvedskov  fandtes  1843  en  smuk  Hals- 
ring  af  sølvblandet  Guld  fra  den  yngre  Jærnalder  (Metalværdi  501  Kr.);  1856  fandtes 
smstds.  en  Guldbrakteat  (begge  i  Nationalmuseet).  —  Ved  Vormark  ligger  en  fredlyst 
Langdysse  med  45  Randsten. 

Oure  Sogn  (udt.  Ore)  omgives  af  Annekset  Vejstrup,  Brudager,  Gudme 

og  Hesselager  Sogne    samt  Store  Bælt.    Kirken,  mod  S.  V.,   ligger  IV4  Mil 

N.  0.    for    Svendborg.     De   bakkede,    mod  Stranden   skraanende  Jorder  (V. 

for  Albjærg  er  trig.  Station)  ere  sandmuldede,  ved  Stranden,  hvor  der  findes 

bratte  Skrænter,  sandede.    En  Del  Skov  (Fredsk.,  Grønnesk.).    Gennem  Sognet 

gaa  Landevejen  fra  Nyborg  til  Svendborg  og  Nyborg-Svendborg  Banen. 

Fladeindholdet  1896:  2824  Td.  Ld.,  hvoraf  1519  besaaede  (deraf  med  Hvede 
43,  Rug  281,  Byg  394,  Havre  302,  Bælgsæd  8,  Blandsæd  til  Modenh.  269,  Grøntf. 
126,  Frøavl  9,  Kartofler  4,  andre  Rodfr.  83),  Afgræsn.  328,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
575,  Have  55,  Skov  189,  Moser  2,  Kær  og  Fælleder  2,  Hegn  54,  Flyvesand,  Sten- 
marker m.  m.  13,  Veje  og  Byggegr.  84,  Vandareal  m.  m.  3  Td.  Kreaturhold  1893: 
270  Heste,  1026  Stkr.  Hornkv.    (deraf   665   Køer),    347  Faar,  375  Svin  og  5  Geder. 


Gudme  Herred.  —  Hesselager  og  Oure  Sogne.  721 

Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  277  Td.;  42  Selvejergaarde 
med  182,  8  Arvefæstegd.  med  31,  5  Fæstegd.  med  17,  133  Huse  med  45  Td.  Hrtk. 
og  33  jordløse  Huse,  J/3  i  Fæste  og  Leje.  Befolkningen,  */2  1890:  1129  (1801: 
434,  1840:  840,  1860:  1042,  1880:  1189),  boede  i  211  Gaarde  og  Huse ;  Erhverv: 
44  levede  af  immat.  Virksomh. ,  67°*  af  Jordbrug ,  10  af  Gartneri,  49  af  Fiskeri, 
223  af  Industri,  32  af  Handel,  13  af  Skibsfart,  45  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  29  af 
deres  Midler,  og  5  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Oure  (udtales  Ure),  ved  Landevejen,  med  Kirke, 
Præstegd.,  Skole,  Friskole,  Baptistkapel,  Kro,  Jærnbane-,  Telegraf-  og  Tele- 
fonstation; Albjærg  med  Skole  (Caroline  Amalies  Sk.,  paa  Byens  Mark). 
Piskerlejet  og  Ladepladsen  Lundeborg,  anlagt  af  og  hørende  under  Stam- 
huset Broholm  —  1.  Febr.  1890  30  Huse  (1899  omtr.  50)  og  202  Indb. 
(1801:  22,  1840:  45,  1860:  90,  1880:  205)  — ,  med  et  1896  opf. 
Bedehus  (til  Dels  ved  Bidrag  fra  Beboerne ;  det  bestaar  af  Forstue  og  Bedesal 
med  Alter  og  Prædikestol),  Forskole,  Invalidestiftelse  (opr.  1864  af  Kmhr., 
Hofjægerm.  N.  F.  B.  Sehested  til  Broholm,  med  et  Hus  til  Fribolig  for 
Krigsinvalider  og  deres  Enker),  Havn  (anlagt  1861  —  62,  Yderhavnen  til- 
bygget 1869;  Dybden  9 — 10  F. ;  rødt,  fast  Havnefyr),  Anløbssted  for 
Dampskibe,  Toldassistent-  og  Telefonstation,  Kro  og  Badested.  Grønneskov- 
gaarde,  Bolsmose  Huse.  Tangegaard,  under  Stamhuset  Broholm,  har  123/4 
Td.  Hrtk.  (samt  1  Td.  under  Broholm  Hovedgaard),  131  Td.  Ld.  (13V2  i 
Gudme  S.),  hvoraf  8  Eng,  Resten  Ager.  Knarreborg  Vandmølle.  Else 
hoved  Fyr  paa  Pyntens  Yderende  (fast  Vinkelfyr,  Flammens  Højde  31  F. 
o.  Havet,  Lysvidden  23/4  Mil;  det  runde  Fyrtaarn  er  26  F.  højt). 

Oure  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Sunds-Gudme 
Herreders  Jurisdiktion  (Svendborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og 
Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  2.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
49.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Tiselholt. 

Kirken,  fordum  indviet  til  St.  Michael,  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet  samt  Taarn, 
med  Trappehus,  mod  V.  Den  er  opført  af  raa  Kamp  uden  Sokkel  og  tilhører  oprindl. 
den  romanske  Periode.  Fra  denne  Tid  ses  et  nu  tilmuret  lille  Vindue  paa  Skibets  Syd- 
side og  to  firkantede  Døre.  Koret  og  Taarnet,  opf.  af  Munkesten  med  takkede  og 
blindingssmykkede  Gavle,  ere  fra  den  senere  Middelalder.  Skibet  har  fladt,  pudset 
Loft,  Koret  Stjernehvælving  med  profilerede  Grater  og  Taarnets  Underrum  en  al- 
mindelig Krydshvælving,  der  udgaar  fra  svære,  tresidede  Piller.  Et  Vaabenhus  mod 
S.  nedbrødes  1882,  og  den  vestl.  Del  af  Taarnrummet  indrettedes  til  Vaabenhus. 
Altertavlen  (Christus  med  Brødet  og  Vinen)  er  malet  1847  af  Zehngraf.  Romansk  Granit- 
døbefont med  Løvværksornamenter  og  Hoveder  paa  Kummen.  Raat  udskaaren  Prædike- 
stol fra  1577.  I  Skibet  over  Korbuen  et  lille,  middelalderligt  Krucifiks,  i  Gulvet  to  Lig- 
sten over  Præsten  Iver  Nielsen  Krage,  f  1629,  og  over  Borgmester  Andreas  Hansen, 
f  1591.  I  Koret  bleve  nogle  Kalkmalerier  fra  16.  Aarh.,  forestillende  Scener  af  Christi 
Liv,  opfriskede  1882.  Under  Korets  sydvestl.  Hjørne  fandtes  1856  en  Begravelse 
med  to  Kister  med  Ligene  af  Baron  Fr.  Guldencrone ,  f  1781,  og  Edele  Margr. 
Pultz,  f.  Guldencrone,  f  1803.  Udvendig  i  Korets  Sydside  er  indmuret  en  romansk 
Ligsten  over  Tyge  Gregersen  (se  Løffler,  Gravst.  PI.  XIII). 

1451  overdrog  Anders  Jensen  Passow  til  Tersløse  til  Hr.  Eggert  Frille  et  aabent 
Brev,  hvorved  Axel  Ubbesen  tilskødede  Biskop  Niels  Jakobsen  Lunge  af  Strengnæs 
sit  Gods  i  Fyn,  som  han  fik  efter  sin  Morbroder  Mattis  Persen,  „som  er  Hoved- 
gaarden  i  Brembeck,  Øræ  Sogn,  Gudme  Herred". 

Tangegaard,  hvis  Hovedbygning  er  opf.  1884,  blev  1855  samlet  af  Jord  fra  Bro- 
holm Hovedgaard  og  Fæstejord. 

Paa  en  Mark,  „Enemærket",  som  dengang  hørte  under  Broholm  Hovmarker,  men 
fra  1855  hører  under  Tangegaard,  oppløjedes  1833  den  betydeligste  Samling  af 
Guldsager,  der  i  eet  Fund  er  fremkommet  i  Danmark.  Fundet,  der  hidrører  fra 
5.  eller  6.  Aarh.,  omfatter  3  store  Halsringe,  4  Armringe,  et  Spænde,  7  Brakteater, 
13  Stykker  afhuggede  Ringe,  flere  Barrer  o.  a.,  i  alt  52  Guldstykker  med  en  samL 
Værdi  af  omtr.  7150  Kr.  (se  Nord.  Tidsskr.  f.  Oldk.  II  S.  184  fl.,  og  Sehested,  For- 
Trap. ■  Danmark   3.  Udg.  III.  46 


r-^ 


122  Svendborg  Amt. 

tidsminder  fra  Egnen  om  Broholm,  S.  199  flg.  og  PL  XLI— XLIV).    Flere  andre,  men 
mindre  Guldfund   ere   fremdragne   saavel   i   dette   Sogn,   f.  Eks.   paa   Elsehoved,   en 
Pynt  ved  Store  Bælt  i  Sognets  sydestlige  Hjørne,  som  i  de  omliggende  Sogne.    Paa 
Elsehoved  er  der  endvidere  truffet  en  Boplads  fra  Stenalderen. 
Oure  havde  alt  far  1536  Vejstrup  til  Anneks. 

Vejstrup  Sogn,  Anneks  til  Oure,  omgives  af  dette,  Brudager  Sogn, 
Sunds  Hrd.  (  Skaarup  S.),  fra  hvilket  det  adskilles  ved  Vejstrup  Aa,  samt 
Store  Bælt.  Kirken,  mod  V.,  ligger  omtr.  1  Mil  N.  0.  for  Svendborg.  De 
bakkede,  mod  0.  skraanende  Jorder  ere  lermuldede,  sandmuldede  og  san- 
dede. Nyskov.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejen  fra  Nyborg  til  Svend- 
borg og  Nyborg-Svendborg  Banen. 

Fladeindholdet  1896:  1669  Td.  Ld.,  hvoraf  958  besaaede  (deraf  med  Hvede 
66,  Rug  108,  Byg  233,  Havre  165,  Bælgsæd  13,  Blandsæd  til  Modenhed  181,  Grentf. 
102,  Kartofler  8,  andre  Rodfrugter  81),  Afgræsning  177,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
307,  Have  28,  Skov  122,  Kær  og  Fælleder  4,  Hegn  18,  Veje  og  Byggegr.  48, 
Vandareal  m.  m.  7  Td.  Kreaturhold  1893:  148  Heste,  664  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
440  Køer),  107  Faar,  236  Svin  og  6  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  1895:  181  Td. ;  29  Selvejergaarde  med  158,  2  Arvefæstegd.  med 
9,  78  Huse  med  13  Td.  Hrtk.  og  14  jordløse  Huse,  x/4  i  Fæste  og  Leje.  Befolk- 
ningen, V2  1890:  683  (1801:  339,  1840:  552,  1860:  597,  1880:  694),  boede  i  123 
Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  69  levede  af  immat.  Virksomh.  (37  Elever  paa  Høj- 
skolen), 368  af  Jordbrug,  6  af  Gartneri,  15  af  Fiskeri,  129  af  Industri,  9  af  Handel,  5 
af  Skibsfart,  41  af  forsk.  Daglejer virks.,   16  af  deres  Midler,  og  25  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Vejstrup,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Valgmenigheds- 
kirke, Bolig  for  Valgmenighedens  Præst  (opf.  1897),  Skole,  Folkehøjskole 
(opr.  1867),  Øvelseshus  (opf.  1879),  Andelsmejeri  („Vejstrup  Hals"),  Jærn- 
bane-  og  Telefonstation  samt  Fattiggaard  for  Oure-Vejstrup  Komm.  (paa 
Vejstrup  Mark,  opf.  187  7,  Plads  for  30  Lemmer).  Hovedgaarden  Tiselholt 
har  35  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og  5V2  Td-  Skovsk.,  400  Td.  Ld.,  hvoraf 
100  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden,  hvis  Jorder  ligge  i  Vejstrup,  Oure 
og  Skaarup  Sogne,  høre  Vejstrup  og  Oure  Kirketiender  og  */2  Td.  Hrtk. 
Fæstegods;  paa  Gaarden  benyttes  en  betydelig  Vandkraft.  Hovedgaarden 
Vejstrupgaard  har  37  Td.  Hrtk.  (deraf  12  i  Skaarup  S.)  samt  6  Td.  Hrtk. 
Fæstegods,  omtr.  400  Td.  Ld.,  hvoraf  300  under  Hovedgaarden,  10  Have 
og  Byggegr.,  10  under  Vand-  og  Vindmøller,  80  Skov;  til  Gaarden  høre 
Skaarup  Kirketiende,  Vejstrup  Vandmølle  med  Savværk,  Skaarup  Vejrmølle 
og  2  Arvefæstehuse.    Gaarden  Karlsro. 

Vejstrup  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  de  samme 
Distrikter,  Lands-  ogFolketingskr.  som  dette  samt  under  3.  Udskrivningskr.'  48. 
Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Tiselholt,  Valgmenighedskirken  Menigheden. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S. 
Kirken  er  opført  af  raa  Kamp  med  tilhugne  Hjørnesten  og  hidrører  sikkert  i  sin 
nuv.  Form  fra  den  senere  Middelalder.  Den  har  Gavle  i  Q.  og  V.  med  Kamtakker 
og  Blindinger.  Den  spidsbuede  Dør  i  Vestgavlen  er  bevaret.  Taarn  og  Vaabenhus 
ere  fra  den  nyere  Tid.  Skibet  har  fladt,  pudset  Loft,  Koret  Krydshvælving.  Alter- 
tavlen (Korsfæstelsen)  er  malet  af  C.  A.  Zehngraf  1850.  Raat  udskaaren  Prædikestol 
fra  1579.  Romansk  Granitdøbefont  med  Løvværksornamenter  paa  Kummen.  Ved* 
Alteret  Ligsten  over  Kancelliassessor  Niels  Brinck  til  Tiselholt,  f  1755. 

Valgmenighedskirken  („Betaniakirken")  er  opført  1874-75  væsentlig  af  tilhuggen 
Granit  som  en  Korskirke  i  Spidsbuestil  og  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Korsfløje  og 
Vaabenhus,  og  har  Hvælvinger.  Altertavlen  (Jesus  i  Betania)  er  malet  af  Dalsgaard. 
Granitdøbefont.    Ejendommelig,  støbt  Lysekrone,  bestaaende  af  3  Ringe  og  en  Globus. 

Tiselholts  (af  Tislot)  ældste  kendte  Ejer  er  Kjeld  Hansen  1525,  hvis  Enke  Dorte 
Mikkelsdatter  Akeleye  ægtede  Jakob  Brockenhuus,  f  1546,  der  1535  skrev  sig  til  T. 
Datteren  Karen  Kjeldsdatter  bragte  Gaarden   til  sin   Mand  Jens  Baad,  med  hvis  Søn 


Gudme  Herred.  —  Vejstrup  Sogn. 


723 


Kjeld  B.  denne  Slægt  uddøde  1608.  Søstrene  Inger,  Hans  Urnes,  og  Birgitte,  Peder 
Galts,  arvede  ham.  Førstnævntes  Datter  Margrethe  Urne  ægtede  Jørgen  Mund. 
der  1640  skrev  sig  til  T.;  1658  tilhørte  den  Eiler  Høeg.  Den  næste  Ejer,  Axel 
Walkendorff,  f  1675,  opførte  omtr.  1650  en  Del  af  Gaardens  Bygninger.  Hans  Børns 
Værge  J.  H.  Walkendorff  til  Klingstrup  solgte  T.  1690  til  Henning  Hansen  Scheel  af 
uadelig  Slægt.  Hans  Enke  Anne  Kirstine  solgte  1720  Gaard  og  Gods  til  Daniel 
Kellinghusen,  der  1740  skødede  Gaard  og  Gods  (206  Td.  Hrtk.)  til  Herredsfoged 
Niels  Brinck,  der  tilkøbte  Vejstrup  Kirke.  Efter  hans  Død  solgtes  Gaarden  1756 
(233  Td.  Hrtk.)  for  25,000  Rd.  til  Krigsr.  Claus  Plum,  som  1766  solgte  den  til  Fru 
Majorinde  Edele  Margrethe  Pultz,  f.  Giildencrone.  Paa  Auktionen  efter  hende  1804 
købtes  Gaard  og  Gods  af  Generalkrigskommissær  von  Schmidten  og  Byfoged  Winding. 
Derefter  købtes  den  1813  af  Agent,  Grosserer  Joh.  Fr.  Zinn,  som  1839  afhændede 
den  til  C.  H.  Jørgensen  (f  1861),  der  foretog  mange  Forbedringer.  Hans  Søn, 
Jægerm.  H.  V.  Jørgensen,  er  den  nuv.  Ejer.  —  Det  ældste  Tiselholt,  der  blev  øde- 
lagt i  Grevens  Fejde,   har  ligget  noget  V.  for  den  nuv.  Bygning  og  har  været  om- 


Tiselholt. 


givet  af  dobbelte  Grave ;  ved  Udgravning  har  man  fundet  Rester  af  gamle  Bygninger, 
der  vise,  at  det  har  været  en  firfløjet  Bygning  med  et  Taarn  i  det  sydvestl.  Hjørne. 
Inde  i  Bygningen  er  der  en  Brønd.  Uden  for  Gravene  er  der  fundet  Grunden  til  en 
lang,  smal  Bygning.  De  af  Axel  Walkendorff  opførte  Bygninger,  af  Bindingsværk, 
afløstes  af  den  nuv.  Hovedbygning,  der  er  opført  1875 — 76  af  røde  Mursten  i 
gotisk  Renæssancestil  efter  Tegn.  af  Arkitekt  L.  P.  Fenger;  den  bestaar  af  3  Fløje 
i  to  Stokv.  med  Kælder  og  takkede  Gavle;  midt  paa  Hovedfløjen  staar  et  otte- 
kantet Taarn  med  Spir.    Gaarden  er  omgiven  af  Grave. 

Vejstrupgaards  første  kendte  Ejer  er  Nicholaus  Pæthersson  de  Wixtorp,  der  1372 
var  Medudsteder  af  et  Vidne  paa  Gudme  Herredsting.  Derefter  nævnes  Hestret  Kep 
af  V.  1437,  Peder  Lauridsen  i  V.  1483  og  Peder  Eriksen  i  V.  1494;  1535  blev 
Gaarden  inddragen  under  Kronen  og  var  derefter  først  forlenet  til  Landsdommeren 
Jakob  Brockenhuus  og  fra  1546  til  Broderen  Claus  B.  og  siden  til  dennes  Enke  Fru 
Maren  Friis,  f  1576.  Derefter  synes  den  at  have  været  beboet  af  en  Bonde  og  at 
være  den  ene  af  de  to  Gaarde  i  Vejstrup,  som  Mikkel  Nielsen  Sandberg  1581  fik  i 
Mageskifte   af  Kronen.    Senere   ejedes  i  hvert  Fald  V.  af  Mikkel  Nielsen  Sandbergs 

46* 


724  Svendborg  Amt. 

Svoger  Oluf  Gaas,  hvis  Søn  Niels  Gaas  opbyggede  Gaarden  1622,  og  dennes  Søn 
Christen  G.  var  Slægtens  sidste  Mand.  Søsteren  Kirsten  G.  arvede  ham,  men  hendes 
Ægtefælle  Erik  Kaas  til  Lindskov  blev  ruineret  under  Krigen  1657—60  og  maatte 
pantsætte  meget  af  sit  Gods.  Hans  Søn  Niels  K.  arvede  V.,  som  han  1678  tilskødede 
sin  Broder  Rudbek  K.,  hvis  Datter  Sophie  Christine  K.,  Rudbek  Gagges  Enke,  1707 
solgte  V.  (67  Td.  Hrtk.)  til  Jakob  Rasmussen,  Forpagter  paa  Fjellebro.  Dennes  Hoved- 
kreditor Rasmus  Pedersen  solgte  1722  Gaard  og  Gods  (133  Td.  Hrtk.)  til  Hans 
Kellinghusen,  der  1 749  afhændede  den  (95  Td.  Hrtk.)  til  Kammerassessor  Oluf  Borch- 
lund (f  1757)  og  Byfoged  Chr.  Møller,  hvorefter  sidstnævnte  1751  afstod  sin  Part 
til  sin  Medejer,  der  tilkøbte  165  Td.  Hrtk.  af  Vormarks  Gods.  Borchlunds  Arvinger 
solgte  1771  V.  til  Ritmester  Bernt  von  Westen,  der  atter  1783  afhændede  den  til 
Landsdommer  H.  Koefoed  til  Klingstrup.  Han  solgte  1799  begge  Gaarde  til  Hertug 
Frederik  Ch  ristian  af  Augustenborg,  men  købte  dem  tilbage  1 802  af  Hertugen  og  er- 
holdt 1803  Bevilling  til  at  udstykke  Gaarden,  uden  at  den  mistede  sin  Frihed.  Efter 
at  han  var  bleven  Stiftamtmand  i  Ribe,  solgte  han  1811  Gaarden  til  Etatsr.  Dons 
til  Hesselagergd.,  der  atter  1813  alhændede  den  til  Grosserer  O.  B.  Suhr,  Kbh.,  dennes 
Svigerfader  Købmand  Rasmus  Møller,  Nyborg,  og  dennes  Brodersøn  Forpagter  H. 
Møller  (f  1849),  hvilken  sidste  overtog  den  1816;  han  overdrog  den  1847  til  Sønnen 
H.  Bredal  Møller,  f  1874,  hvis  Enke  nu  ejer  den.  —  Den  hvide  Hovedbygning,  der 
er  opf.  1754,  bestaar  af  to  Stokv.  af  Grundmur;  den  har  været  prydet  med  6  zink- 
dækkede  Kupler  (4  paa  Hjørnerne  og  1  paa  hver  af  Langsiderne),  som  nedtoges 
1842. 

Ved  Vejstrup  Aa,  som  vistnok  i  ældre  Tid  har  været  langt  betydeligere,  da  den  fik 
Tilløb  af  nu  forsvundne  Søer  (Sortemose,  Bøllemose  m.  fl.),  findes  ved  en  af  Aaen  dannet 
Vinkel,  omtr.  midt  mellem  Klingstrup  Mølle  og  Vejstrupgaards  Mølle,  et  Voldsted, 
der  paa  de  tre  Sider  omgives  af  tredobbelte  Volde  og  Grave,  paa  den  fjerde  af  Aaen. 

Paa  Vejstrup  Mark  findes  en  smukt  bevaret  Stendysse. 

Om  en  Kalktufdannelse  ved  Vejstrup  Aa,  se  Vidensk.  Meddelelser  fra  naturh.  For- 
ening 1875,  S.  421. 

Gudme  Sogn  omgives  af  Annekset  Brudager,  Oure,  Hesselager,  Langaa 
og  Gudbjærg  Sogne.  Kirken,  midt  i  Sognet ,  ligger  1  */2  Mil  N.  0.  for 
Svendborg.  De  højtliggende  og  meget  bakkede  Jorder  ere  ler-  og  grus- 
muldede. Lidt  Skov  (Skjelmose,  Tange  Skov).  Mod  V.  ligger  den  omtr. 
21  Td.  Ld.  store  Gudme  Sø;  i  den  nordl.  Del  løber  Stokkebæk,  i  den 
sy  dl.  Jangeaa.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejen  fra  Nyborg  til  Svendborg 
og  Nyborg-Svendborg  Banen. 

Fladeindholdet  1896:  2811  Td.  Ld.,  hvoraf  1343  besaaede  (deraf  med  Hvede 
33,  Rug  279,  Byg  345,  Havre  356,  Boghvede  2,  Bælgsæd  3,  Blandsæd  til  Modenhed 
230,  Grøntf.  28,  Kartofler  9,  andre  Rodfrugter  58),  Afgræsning  349,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  715,  Have  43,  Skov  116,  Moser  49,  Hegn  55,  Veje  og  Byggegr.  126,  Vandareal 
13  Td.  Kreaturhold  1893:  299  Heste,  1073  Stkr.  Hornkv.  (deraf  663  Køer),  638 
Faar,  361  Svin  og  2  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895: 
301  Td.;  19  Selvejergaarde  med  131,  25  Arvefæstegd.  med  74,  12  Fæstegd.  med  58, 
126  Huse;  med  37  Td.  Hrtk.  og  8  jordløse  Huse,  */4  i  Fæste  og  Leje.  Befolkningen, 
V2  1890:  977  (1801:  467,  1840:  650,  1860:  786,  1880:  912),  boede  i  180  Gaarde 
og  Huse;  Erhverv:  17  levede  af  immat.  Virksomh.,  626  af  Jordbrug,  5  af  Gartneri, 
236  af  Industri,  24  af  Handel,  29  af  forsk.  Daglejervirks.,  23  af  deres  Midler,  og  17 
vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Gudme  (gml.  Form.  Guthum)  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  Forskole,  Hospital  (opr.  1810  af  Marie  Vibeke  v.  Pultz,  Enke  efter 
Anders  Sehested  til  Broholm,  med  et  Hus  til  8  fattige;  fra  1870  er  Hospi- 
talet tilfaldet  Gudme-Brudager  Kommune  og  benyttes  nu  som  Fribolig  for 
3  fattige  Familier)  og  Øvelses-  og  Forsamlingshus  (opf.  1891);  Galdbjærg 
(1462:  Gialdbergh).  Kohave  Huse.  Hovedgaarden  Broholm,  Hoved- 
sædet i  Stamhuset  af  s.  Navn,  har  567/8  Td.  Hrtk.,   512V4  Td.  Ld.    (deraf 


Gudme  Herred.  —  Vejstrup  og  Gudme  Sogne. 


725 


121 V s  l  Oure  Sogn),  hvoraf  30  Eng,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  Bro- 
holm og  Tange  Vandmøller*).  Gaarden  Stubshoved  og  Mølle  af  s.  Navn. 
Gudme  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Sunds-Gudme 
Herreders  Jurisdiktion  (Svendborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og 
Lægedistr. ,  6  Landstings-  og  Amtets  2.  Folketingskr.  samt  3.  Udskriv- 
ningskr.'   51.  Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Broholm. 

Kirken,  vistnok  fordum  indviet  til  St.  Laurentius,  bestaar  af  Skib  og  Kor  med 
lige  Gavl,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er 
opf.  ved  omtr.  1300  af  utilhuggen  Kamp  med  Sokkel  af  samme  Materiale;  flere  smaa 
rundbuede  Vinduer  spores.  Omtr.  ved  Beg.  af  15.  Aarh.  er  den  østl.  Del  af  Skibet 
og  Koret  blevne  nedrevne,  og  et  nyt  Kor  med  takket  Gavl  blevet  opfort  af  utilhuggen 
Kamp  og  Mursten  (Skibs  og  Kors  hele  Længde  er  nu  88^2  F.) ;  der  indsattes  større 
Vinduer  i  Skibet,  og  Koret  overhvælvedes;  vistnok  samtidig  overhvælvedes  ogsaa 
Skibet,  hvorfor  dets  Mure  forhøjedes,  ligesom  et  højt  Taarn  tilføjedes;  Taarnrummet, 
der  har  Spidsbue  ind  til  Kirken,  blev  Forhal,  indtil  det  nuv.  Vaabenhus,  med  fladt 
Loft,   blev  opf.    1603;   nu  er  Taarnrummet  atter  Forhal,    fra  1877,  og  Vaabenhuset 


Broholm. 


bruges  til  Varmeapparat.  I  1.  Halvdel  af  19.  Aarh.  nedtoges  Taarnets  øverste  Del. 
og  det  fik  et  lavt,  pyramideformet  Tag.  Ved  en  Restauration  af  Kirken  1876 — 78 
fandtes  paa  Hvælvingerne  og  Væggene  betydelige  Rester  af  Kalkmalerier,  der  bære 
Aarst.  1488,  endvidere  paa  Væggene  Spor  af  en  malet  Dekoration  fra  Tiden  før  Hvæl- 
vingernes Indbygning,  samt  Malinger,  der  stamme  fra  1693;  en  Del  af  Malerierne 
restaureredes  af  Prof.  J.  Kornerup.  Udskaaren  gotisk  Altertavle  fra  2.  Halvdel  af  15. 
Aarh.,  i  Midten  Korsfæstelsen.  Granitdøbefont  uden  Prydelser.  Prædikestol  fra  1675 
med  Jørgen  Skeels  og  Lisbeth  Billes  Vaabener.  I  Koret  to  Kirkestole  og  et  Ege- 
træsskab fra  Middelalderen,  to  malede  Anetavler  med  J.  Skeels  og  Lisbeth  Billes 
64  Aners  Vaabener  samt  5  Silkefaner.  I  Skibet  en  anden  Mindetavle  over  Billernes 
Slægt  (bekostet  1693),  en  Messinglysekrone  fra  1682,  med  J.  Skeels  og  Lisbeth 
Billes   Bogstaver,   og  en  Mindetavle  over  Præsten  Niels  Madsen  Lørup.   f  1679,  og 


*)  Til  Stamhuset  Broholm,  der  indbefatter  Hovedgaarden  Broholm,  Avlsgaardene  Tangegaard  og 
Brendeskovgaard,  Øen  Vresen,  Ladepladsen  Lundeborg  og  Broholm  og  Tange  Møller,  here 
i  alt  5553/4  Td.  Hrtk.  af  alle  Slags,  deraf  fri  Jord  80  (omtr.  841  Td.  Ld.),  indtaget  til  Skov  32, 
Bøndergods  127S|4,  Arvefæstegods  2791/2  og  Kirketiender  (Gudme  og  Brudager  Kirker)  36  Td. ; 
i  Bankaktier  8000,  i  Fideikommiskapital  omtr.  521,000  Kr.  samt  Livrentekapital  omtr.  56,300 
Kr.   Skovarealet  er  814  Td.  Ld. 


726  Svendborg  Amt. 

Hustru.  Under  Koret  er  der  et  i  Slutn.  af  1 7.  Aarh.  indrettet  Gravkapel,  hvori  staa 
25,  i  1874  restaurerede  Kister;  heri  hvile  bl.  a.  Jørgen  Skeel,  f  1696,  og  Lisbeth  Bille, 
f  1714,  endvidere  Niels  Sehested,  f  1745,  og  hans  Hustru  Elisabeth  Skeel,  f  1760, 
og  hendes  anden  Mand  Viceadmiral  Caspar  Wessel,  f  1768,  samt  Oberstlieutn.  Anders 
Sehested,  f  1799,  og  Hustru.  Den  største  Klokke,  fra  15.  Aarh.,  med  lat.  Indskrift, 
er  omstøbt  1737  (se  Henry  Peter  sen,  G.  Kirke  og  dens  Malerier  fra  1488,  i  Kirkeh. 
Saml.  3.  R.  II  Bd.  S.  577  Hg.,  og  Magn.  Petersen,  Kalkm.  S.  66). 

Broholm  nævnes  første  Gang  1326  og  tilhørte  da  en  vis  Absalon,  hvis  Søn  Hans 
Absalonsen  1345  pantsatte  B.  til  sin  Søn  Jens  Genvether,  der  pantsatte  B.  til  sin 
Hustru  Christine  Jensdatter  (Neb)  for  hendes  Arvegods,  han  havde  solgt.  Ved 
Midten  af  15.  Aarh.  tilhørte  den  Ridder  Peder  Nielsen  Ulfeld,  f  uden  Børn,  hvorfor 
B.  tilfaldt  hans  Søster  Fru  Marine  Nielsdatter,  g.  m.  Anders  Jepsen  (Grubendal)  til 
Langholm,  hvis  Datter  Margrethe  ægtede  Hr.  Johan  Fikkesen,  der  1473  og  1499 
ejede  B.,  som  derefter  tilfaldt  deres  Søn  Laurids  Fikkesen  (1515)  og  Fru  Ellen  Palles- 
datter  Ulfeld,  Enke  efter  dennes  Broder  Peder  Fikkesen  og  nu  gift  paany  med  Hans 
von  Mehlen.  Fru  Ellens  Søn  Axel  Fikkesen  døde  barnløs,  og  hans  Enke  Anne  Tide- 
mand førte  1577  Proces  med  sin  Husbonds  Halvbroder  Palle  von  Mehlen.  Sidst- 
nævntes Søn  Hans  v.  M.,  f  1608  som  sidste  Mand  af  Slægten  i  Danmark,  arvede 
Gaarden  og  efter  ham  hans  Enke  Emerentze  Pedersdatter  (Baden),  hvis  Fader  Peder 
Iversen  til  Fritsø  i  Norge  for  øvrigt  1609  skrives  til  B.  Hun  giftede  sig  anden 
Gang  med  Claus  Brockenhuus  til  Søndergaarde,  der  1641  solgte  Broholm  til  Otte 
Skeel,  hvis  Efterkommere  længe  ejede  B.,  nemlig  Jørgen  Ottesen  S.,  f  1696,  hans 
Sønner  Jørgen  S.,  f  1704,  Albert  S.,  f  1709,  og  Mogens  S.,  f  1730.  Ved  sidst- 
nævntes Broderdatter  Elisabeth  Skeels  Giftermaal  med  Oberstlieutn.  Niels  Sehested 
(om  Datteren  Anna  Beatas  Giftermaal  med  Schousboe,  senere  adlet  under  Navn  af 
Gyldenfeldt,  se  Stolpe,  En  Familiehist.  fra  18.  Aarh.'s  Midte,  i  Hist.  Tidsskr.  6.  R. 
V  Bd.  S.  1  flg.)  kom  B.  til  denne  Familie.  Sehesteds  Enke  giftede  sig  anden  Gang 
med  Viceadmiral  Caspar  Wessel,  med  hvem  hun  under  23/7  1749  (konfirm.  15/3  1750) 
oprettede  B.  til  et  Stamhus.  Efter  Wessels  Død  1768  gik  Stamhuset  over  til  hans 
ældste  Stifsøn  Oberstlieutn.  Anders  Sehested,  f  1799,  der  ejede  Brudagergd.  (se 
ndfr.),  Selleberg  og  Karsholm  i  Skaane,  og  derefter  til  hans  Enke  Vibeke  Marie  Pultz, 
f  1811.  Da  imidlertid  deres  ældste  Søn  Niels  Sehested  til  Selleberg  var  død,  kom 
Stamhuset  til  dennes  Son  Lieutn.  Andr.  Sehested  (f  1819)  og  derefter  til  hans 
Enke  Edele  Marie,  f.  Kjær,  der  under  vanskelige  Forhold  bestyrede  det  med  Dygtighed. 
Efter  hendes  Død  1839  fulgte  Sønnen  Kmhr.  N.  F.  B.  Sehested,  f  1882,  og  hans 
Enke  Charl.  Christine,  f.  Linde  (f  1894);  nuv.  Besidder  er  deres  Søn,  Kmhr.,  Hofjægerm. 
Hannibal  Sehested.  —  Gaarden  ligger  paa  to  Holme,  der  forbindes  ved  murede  Broer, 
og  som  omflydes  af  indtil  over  100  Al.  brede  Grave,  som  dele  sig  i  mange  Kanaler. 
Paa  den  mindre  Holm  ligger  den  nuv.  Hovedbygning,  der  stammer  fra  1.  Halvdel 
af  17.  Aarh.  (paabegyndt  af  Otte  Skeel,  fuldendt  af  hans  Enke  Ide  Lunge),  og  som 
er  bygget  af  røde  Mursten  i  to  Stokværk  med  Kælder  og  Trappegavle;  midt  for 
Facaden  til  den  lille  Borggaard,  der  paa  de  andre  to  Sider  indesluttes  af  lavere 
Bygninger,  paa  den  fjerde  af  en  Havemur,  staar  et  højt,  rundt  Taarn  med  Spir ;  over 
Indgangsdøren  er  anbragt  Sehestedernes  Vaaben;  ved  Bygningens  sydøstl.  Hjørne 
~r  1855  opført  et  ottekantet  Taarn  med  Spir  og  et  Trappetaarn.  Bygningen  blev 
L 839— 40  restaureret  af  Kmhr.  N.  F.  B.  Sehested  under  Ledelse  af  G.  F.  Hetsch.  Den 
nuv.  Besidder  har  1895  ladet  opføre  et  stort,  firkantet  Taarn  i  det  nordvestl.  Hjørne 
af  Borggaarden.  Ladebygningerne,  der  ere  ombyggede  af  den  forrige  Besidder,  ligge 
paa  den  større  Holm.  I  Haven  findes  der  en  grundmuret  Bygning  med  en  værdifuld 
Samling  af  Oldsager,  fundne  i  Omegnen  af  Broholm  (se  den  S.  705  nævnte  Litt.). 
Tæt  ved  Museet  er  der  1879  opstillet  et  Bjælkehus,  ved  hvis  Opførelse  der  ude- 
lukkende er  anvendt  Stenalders  Værktøj  for  at  prøve  dettes  Brugbarhed. 

Ved  Ejsemosegaardene  lidt  N.  0.  for  Kirken  er  der  et  Voldsted;  der  ses  endnu 
Rester  af  Grave,  Murbrokker  og  Kalk  (at  den  i  Søllested  Sogn,  Baag  Hrd.,  S.  548 
nævnte  Hovedgaard  Egsmose  skal  have  ligget  her,  se  Kirkeh.  Saml.,  3.  R.  II  Bd.,  S.  580). 

Paa  Møllegaardsmarken  er  der  undersøgt  en  stor  og  vigtig  Gravplads  fra  den 
romerske  Jærnalder  og  Folkevandringstiden,  med  i  alt  381  Grave  (Urnegrave  og 
Brandpletter);  Oldsagerne  opbevares  i  det  ovennævnte  Museum  i  Broholms  Have.  — 
Paa  denne  Plads  er  der  1882  rejst  en  mægtig  Granitsten,  funden  paa  Stedet,  til  Minde 
om  N.  F.  B.  Sehested. 

Brudager  Sogn,  Anneks  til  Gudme,  omgives  af  dette,  Oure  og  Vejstrup 


Gudme  Herred.  —  Gudme,  Brudager  og  Gudbjærg  Sogne.  72  7 

Sogne,  Sunds  Hrd.  (Skaarup  og  Tved  S.)  og  Gudbjærg  Sogn.  Kirken, 
mod  S.  0.,  ligger  omtr.  3/4  Mil  N.  0.  for  Svendborg.  De  højtliggende,  men 
temmelig  jævne  Jorder  ere  for  en  Del  stenede  og  muldgrusede.  En  Del  Skov 
(Mørkekrog,  Møllelykke).  Vejstrup  Aa  løber,  efter  at  have  dannet  en  Del 
af  Nordgrænsen,  gennem  Sognet  og  danner  derpaa  en  Del  af  Sydgrænsen. 
Gennem    Sognet    gaar  Landevejen    fra  Svendborg    over  Ørbæk    til   Nyborg. 

Fladeindholdet  1896:  1756  Td.  Ld.,  hvoraf  822  besaaede  (deraf  med  Hvede 
4,  Rug  169,  Byg  186,  Havre  211,  Blandsæd  til  Modenh.  91,  Grøntf.  64,  Frøavl  19, 
Kartofler  11,  Sukkerroer  3,  andre  Rodfr.  64),  Afgræsn.  219,  Høslæt,  Brak,  Eng  m. 
m.  336,  Have  19,  Skov  260,  Moser  36,  Hegn  20,  Veje  og  Byggegr.  36,  Vandareal 
m.  m.  7Td.  Kreaturhold  1893:  137  Heste,  577  Stkr.  Hornkv.  (deraf  368  Køer), 
250  Faar  og  196  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  134 
Td. ;  19  Selvejergaarde  med  56,  11  Arvefæstegd.  med  41,  1  Fæstegd.  med  8  og 
86  Huse  med  22  Td.  Hrtk.  Befolkningen,  l\2  1890:  471  (1801:  238,  1840:  392, 
1860:  568,  1880:  557),  boede  i  111  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  24  levede  af  immat. 
Virksomh.,  302  af  Jordbrug,  106  af  Industri,  5  af  Handel,  17  af  forsk.  Daglejervirksomh. 
og  17  af  deres  Midler. 

I  Sognet  Byen  Brudager  med  Kirke,  Skole,  Friskole  og  Forsamlingshus 
(opf.  1896);  et  af  Vibeke  Marie  Pultz,  Enke  efter  Oberstlieutn.  A.  Sehested, 
oprettet  Hospital  solgtes  1880.  Gravvænge,  Gd.  og  Huse,  med  Friskole, 
Kilen,  Huse  (nogle  i  Gudbjærg  Sogn).    Brudager  gaar  d. 

Brudager  S. ,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  de 
samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  under  3.  Ud- 
skrivningskr.'   50.  Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Broholm. 

Kirhen  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  med  Trappehus  mod  V.  og  Vaabenhus 
mod  N.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opført  i  den  romanske  Tid  af  utilhuggen 
Kamp  med  tilhugne  Hjørnekvadre;  paa  Nordsiden  et  lille,  rundbuet,  nu  tilmuret 
Vindue.  Vistnok  i  den  senere  Middelalder  er  Koret  og  til  Dels  Skibet  ombygget,  og 
Koret  overhvælvedes;  baade  Korets  og  Skibets  Gavle  ere  af  Mursten  med  Kamme. 
Samtidig  blev  vel  Taarnet,  som  næsten  er  Kirkens  halve  Længde,  tilføjet,  af  Kamp 
og  Mursten ;  det  overhvælvede  Taarnrum  har  Spidsbue  ind  til  Skibet ;  det  sidste  har 
fladt,  gibset  Loft.  Korbuen  er  spids.  Vaabenhuset,  af  Mursten  med  buet  Brædde- 
loft, er  vel  den  yngste  Tilbygning.  Naar  Kirken  i  D.  Atl.  (VI  S.  708)  siges  at  være 
bygget  af  Kansler  Joh.  Friis,  er  det  vel  kun  en  Ombygning  eller  Restauration,  der 
skyldes  ham.  Gammel  gotisk  Altertavle,  i  hvis  Midtparti  Gudfader  holdende  Christus 
foran  sig;  tarvelig  Prædikestol  fra  19.  Aarh.;  Granitdøbefont  med  Buefrise,  Orna- 
mentslyngninger og  Hoveder.  I  Kor  og  Skib  Rester  af  Kalkmalerier  samt  Rester 
af  en  Frise  forneden  i  Skibet. 

Brudager  gaar  d  er  en  gammel  Hovedgaard,  af  hvis  Ejere  kendes  Henrik  Hinsesen 
1419  og  Anders  Pedersen  1437;  en  senere  Ejer  var  Oluf  Fikkesen,  der  1550  solgte 
B.  til  Kansler  Johan  Friis.  (Efter  nogle  Angivelser  havde  den  ogsaa  tilhørt  den  tid- 
ligere Lensmand  paa  Rugaard  Busk  Skenk  og  hans  Datter  Agnete ,  g.  m.  Jørgen 
Prip).  Efter  Kanslerens  Død  kom  B.  vist  til  hans  Broderdatter  Anne  Henriksdatter 
Friis,  Niels  Trolles,  thi  deres  Søn  Jakob  T.,  f  1601,  ejede  Gaarden.  Efter  hans  Død 
blev  den  vel  beboet  af  Bønder,  indtil  den  atter  1658  blev  oprettet  til  Hovedgaard  af 
Axel  Walkendorff,  som  1661  solgte  den  og  Vrangebæks  Mølle  til  Major  Burchard 
Andreas  v.  Drewitz,  som  solgte  den  til  Oluf  Christensen  Lind,  der  1 688  solgte  den  til 
Jakob  Ulfeld  og  Major  Niels  Friis  til  Orbæklunde,  hvilken  sidste  døde  Aaret  efter 
paa  B;  1722  blev  den  af  Fru  Helle  Trolle  solgt  til  Erik  Skeel.  Senere  ejedes  den 
af  Anders  Sehested  til  Broholm. 

I  Brudager  er  der  27/n  1898  afsløret  en  af  Sognets  Beboere  rejst  Mindestøtte 
for  Kmhr.  N.  F.  B.  Sehested,  der  som  frivillig  deltog  i  den  1.  slesvigske  Krig. 

Ved  Brudager  er  der  fredlyst  en  180  F.  lang  Langdysse  med  en  dobbelt  Række 
Randsten. 

Gudbjærg  Sogn  omgives  af  Gislev,  Svindinge,  Langaa,  Gudme  og 
Brudager  Sogne  samt  Sunds  Hrd.  (Tved,  Kirkeby,  Lunde  og  Kværndrup 
S.).     Kirken,   mod  0.,    ligger    omtr.    lJ/2  Mil  N.  N.  0.    for  Svendborg.    De 


728  Svendborg  Amt. 

højtliggende  og  bakkede  Jorder  (højeste  Punkt  Højbjærg,  363  F.,  111  M.) 
ere  dels  lermuldede  og  rødlerede,  dels  sandmuldede.  Over  x/6  af  Arealet  er 
dækket  af  Skov,  der  gaar  i  et  Bælte  midt  gennem  Sognet  fra  N.  til  S. 
(Brenderup  Vænge,  Ellerup  Vænge,  Skovlykke,  Mullerup  Sk.,  Skrams  Vænge, 
Præstesk. ,  Gudbjærg  Sk. ,  Lakkendrup  Sk. ,  Brendesk. ,  Fløjtrup  Sk.  og 
Langkildesk.).  Omtr.  midt  i  Sognet  udspringer  S  fokkebæk  og  løber  mod  0. ; 
i  den  sydl.  Del  udspringer  Vejstrup  Aa,  der  danner  en  Del  af  Sydgrænsen, 
langs  hvilken  ligger  Sortemose.  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Svend- 
borg over  Ørbæk  til  Nyborg. 

Fladeindholdet  1896:  7836  Td.  Ld.,  hvoraf  3178  besaaede  (deraf  med  Hvede 
11,  Rug  709,  Byg  735,  Havre  771,  Blandsæd  til  Modenh.  454,  Grontf.  208,  Frøavl 
22,  Kartofler  38,  andre  Rodfr.  228),  Afgræsn.  1152,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1451, 
Have  92,  Skov  1441,  ubevokset  6,  Moser  105,  Kær  og  Fælleder  33,  Hegn  111,  Veje 
og  Byggegr.  229,  Vandareal  m.  m.  38  Td.  Kreaturhold  1893:  612  Heste,  2229 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  1369  Køer),  1063  Faar,  951  Svin  og  11  Geder.  Ager  og 
Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  514  Td.;  43  Selvejergaarde  med  263, 
10  Arvefæstegd.  med  25,  33  Fæstegd.  med  171,  170  Huse  med  51  Td.  Hrtk.  og 
8  jordløse  Huse,  l/s  *  Fæste  og  Leje.  Befolkningen,  1j2  1890:  1412  (1801: 
855,  1840:  1176,  1860:  1493,  1880:  1443),  boede  i  266  Gaarde  og  Huse ;  Erhverv: 
78  levede  af  immat.  Virksomh.,  972  af  Jordbrug,  1  af  Fiskeri,  220  af  Industri,  37 
af  Handel,  47  af  forsk.  Daglejervirks.,  47  af  deres  Midler,  og  10  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Gudbjærg  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Forsamlingshus 
(opf.  1891),  Vejr-  og  Vandmølle,  Mejeri  og  Telefonstation;  Ellerup,  ved 
Landevejen,  med  Skole;  Brenderup;  Lakkendrup;  Brendeskov  med  Skole, 
Dampsavværk,  Vandmølle  med  Savværk,  Mejeri  (det  sidste  ved  Ny-Brende- 
skovgd.).  Sejet,  Gde.  og  Huse,  noget  af  Kilen  Huse  (se  S.  727).  Hoved- 
gaarden  Mullerup  har  63V8  Td-  A-  og  E-  Hrtk.  og  171/*  Td.  Skovsk., 
14343/4  Td.  Ld.,  hvoraf  10  Eng,  785  Skov,  393/4  Park,  Have  og  Veje, 
72  til  en  Afbyggergaard,  der  drives  under  Hovedgaarden,  Resten  Ager; 
til  Gaarden  høre  et  Savværk,  Gudbjærg  Sogns  Kirke-  og  Kongetiende  og 
1517/8  Td.  Hrtk.  Fæstegods  (omtr.  1850  Td.  Ld.).  Br  endeskovgaard  (7% 
Td.  Hrtk.),  under  Stamhuset  Broholm.     Sortebro  Kro,  ved  Sydgrænsen. 

Gudbjærg  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Sunds-Gudme  Herre- 
ders Jurisdiktion  (Svendborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Læge- 
distrikt, 6.  Landstings-  og  Amtets  2.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr. ' 
45.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Mullerup. 

Kirken  (overkalket)  bestaar  af  Skib  og  noget  smallere  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn 
mod  V.,  Sakristi  ved  Korets  Nordside  og  Vaabenhus  mod  S.  Den  ældste  Del,  Skib 
og  Kor,  er,  vistnok  i  12.  Aarh.'s  2.  Halvdel,  opf.  af  tilhugne  Kampestenskvadre  med 
dobbelt  Sokkel,  hvis  øverste  Parti  er  prydet  med  en  Rundstav;  Koret  havde  Apsis. 
Paa  Nordsiden  af  Skibet  ses  et  lille  rundbuet,  nu  tilmuret  Vindue ;  Korbuen  er  rund. 
I  den  senere  Middelalder  er  Koret  og  en  Del  af  Skibet  ombygget;  Korgavlen,  med 
Kamme  og  af  Mursten,  ligesom  Skibets  Gavl,  fik  lige  Afslutning,  og  Kirken  over- 
hvælvedes ;  vistnok  omtr.  samtidig  opførtes  Taarnet,  af  Mursten  paa  en  Kampestens- 
grund;  det  overhvælvede  Taarnrum  har  Spidsbue  ind  til  Skibet.  Vaabenhuset,  af 
Mursten  med  Kamgavl,  og  Sakristiet,  af  Mursten  med  Renæssancegavl,  Murbaand 
og  Tandsnit,  ere  senere  Tilføjelser  (Sakristiet  dog  før  1589);  det  første  har  fladt 
Loft,  det  andet  er  overhvælvet.  Kirken  blev  ifl.  Jac.  Madsens  Visitatsb.  renoveret 
1589  af  Niels  Friis.  Altertavlen,  i  nyere  gotisk  Stil  (skal  „udi  en  Fejde  mellem 
Danm.  og  Sverige  være  tagen  af  en  Kirke  i  Sverige  og  af  Friis  hidført  i  de  katolske 
Tider",  se  Aarb.  f.  n.  Oldk.  1889,  S.  98),  har  en  af  S.  Dahl  1860  malet  Kopi  efter 
et  Maleri  i  Dresden  af  Francesco  Francia  (Christi  Daab).  Granitdøbefont  med  Orna- 
menter; Prædikestol  i  Renæssancestil  med  Egern-Friisernes  Vaaben.  I  Koret  er  paa 
en  Smedejærnsarm  ophængt  en  Sørgefane  over  Anders  Skeel  til  Birkelse  og  Mullerup, 
f  1702.    Stort  Pulpitur  ved  Taarnet. 

Mullerup,   tidligere    „Moldorp",   tilhørte   i  15  Aarh.  Hr.  Claus  Eriksen  Bjørn,  der 


Gudme  Herred.  —  Gudbjærg  Sogn. 


729 


pantsatte  den  og  Popholtegaard  til  Hr.  Bjørn  Johansen  og  Bild  Pedersen  og  derefter 
solgte  den  1477  til  Palle  Andersen  (Ulfeld),  hvem  han  ogsaa  havde  givet  Pant  i  M. 
Palle  Andersens  Søn  Chrf.  Pallesen  solgte  siden  M.  til  Hr.  Peder  Lykke,  hvis  Søn  Hr. 
Jørgen  Lykke  før  1548  afhændede  den  til  Kansler  Joh.  Friis,  efter  hvem  Broderen 
Henrik  F.  og  efter  denne  Svigersønnen  Jakob  Huitfeldt  til  Lille  og  Berritsgaard, 
f  1583,  synes  at  have  arvet  den.  Sidstnævntes  Frue  Elisabeth  Friis  ejede  M.  til  efter 
1627.  Efter  hende  nævnes  Hr.  Mogens  Sehested  til  Holmegaard,  f  1657,  hvis  Søn 
Jens  Mogensen  Sehested  1682  solgte  Gaard  og  Gods  (482  Td.  Hrtk.)  til  Chr.  Larsen 
Krarup,  der  1700  afhændede  M.  (234  Td.  Hrtk.,  ny  Matr.)  til  Anders  ifteel,  f  1702. 
M.  ejedes  derefter  af  Sønnen  Gehejmer.  Holger  Skeel,  f  1763,  hvis  Enke  1767  solgte 
Gaarden  til  sin  Søn  Major,  senere  Gehejmer.  Fr.  Chr.  S.  Efter  hans  Død  solgte 
Enken,  f.  Cicignon,  Gaarden  ved  Auktion  1815  for  570,000  Rd.  til  Greve  Gebhard 
Moltke,  som  1842  solgte  den  til  Sønnen,  Kmhr.,  Højesteretsassessor  Henrik  Moltke 
for  53,000  Rd.  i  Sedler  og  72,600  Rd.  i  Sølv.  Da  H.  Moltke  snart  efter  døde,  skø- 
dede Enken  den  1847  tilbage  til  Svigerfaderen  for  125,000  Rd.  og  en  aarl.  Apanage 
paa  3200  Rd.    Efter  Grev  Gebh.  Moltkes  Død  1855  gik  M.  over  til  Sønnen,  Gehejmer. 


Mullerup. 

Adam  Gottlob  Moltke-Hvitfeldt,  hvis  Søn  overtog  den  1877  for  1,000,000  Kr. ;  1882 
solgtes  M.  til  den  nuv.  Ejer,  Apoteker,  Etatsr.  Chr.  D.  Hansen,  for  1,600,000  Kr.  — 
Den  ældre  Bygning,  der  opførtes  1710  af  Anders  Skeels  Enke  af  Bindingsværk,  og 
som  bestod  af  en  Hovedfløj  i  to  Stokv.  og  to  lavere  Sidefløje,  henstod  efter  1815 
ubeboet  og  blev  senere  nedreven.  Den  nuv.  Ejer  lod  1884 — 87  den  gamle  Borgplads 
udvide  med  nye  Grave  og  den  nuv.  Hovedbygning  opføre;  den  er  bygget  i 
hollandsk  Renæssancestil  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Ch.  Abrahams  i  to  Stokv.  med 
Kælder.  Samtidig  bleve  de  nye  Broer  over  Gravene,  Parkanlæggene  med  den  smukke, 
300  Al.  lange  Opkørsel  samt  Haven  og  Driverierne  anlagte. 

Efter  D.  Atl.  (VI,  S.  812)  skal  der  i  Sognet,  i  Mullerup  Skov,  have  ligget  en 
Herregaard  Knudstrup',  der  skal  endnu  findes  Rester  af  Volde  og  Grave. 

Baade  i  Ellerup  og  Lakkendrup  har  tilforn  boet  Adel,  thi  1425  solgte  Fru  Mette, 
Scelli  Laasses  Efterleverske,  til  Rikman  von  der  Lancken,  Høvedsmand  paa  Hagen- 
skov, sin  Hovedgaard  i  Eldorp,  og  1483  nævnes  Hans  Pedersen  i  Lackedroppe. 

Ved  Gudbjærg  og  Lakkendrup  ligge  5  fredlyste  Langdysser;  den  ene  af  disse 
har  den  imponerende  Længde  af  340  F.  og  er  omsat  med  93  Randsten. 

I  Gudbjærg  Præstegd  er  Gehejmearkivar,  Konferensr.  C.  F.  Wegener  født  13/12 
1802,  f  1893,  begravet  paa  Gudbjærg  Kirkegaard. 


Vindinge  Herred. 

Sogne: 

Nyborg  Landsogn  (Hj'ulby),  S.  731.  —  Aunslev,  S.  731.  —  Bovense,  S.  733. 
Flødstrup,  S.  734.  —  Ullerslev,  S.  733.  —  Skjellerup,  S.  736.  —  Ellinge,  S.  738. 
Kullerup,  S.  738.  —  Refsvindinge,  S.  740.  —  Vindinge,  S.  741.  —  Frørup,  S.  744. 
Ørbæk,  S.  746.  —  Ellested,  S.  748.  —  Herrested,  S.  749.  —  Søllinge,  S.  732. 
Hellerup,  S.  733.  —  Sønder -Højrup,  S.  734.  —  Aarslev,  S.  733. 


indinge  Herred,  det  nordøstl.  i 
Amtet,  begrænses  mod  S.  af 
Gudme  Hrd.,  mod  0.  af  Store 
Bælt  og  mod  N.  V.  og  V.  af 
Odense  Amt  (Bjærge  og  Aasum 
Hrd.).  I  Store  Bælt  udsender 
det  Halvøen  Østerø,  der  ender  i 
Knudshoved  og  lukker  for  Nyborg 
Fjord.  Den  største  Udstrækning 
fra  N.  til  S.  og  fra  V.  til  0.  er 
omtr.  3  Mil.  Overfladen  er  i  den 
større,  sy  dl.  Del  mellem  Kongshøj 
Aa,  der  danner  en  Del  af  Syd- 
grænsen, og  Vindinge  Aa,  tem- 
melig højtliggende  med  Bakker 
og  store  Former,  kun  langs 
Kysten  er  der  lavere;  N.  for 
Vindinge  Aa  er  Overfladen  lavtliggende  og  jævn  med  enkelte  højere  Toppe, 
som  Skalkebjærg,  140  F.,  44  M.  Jorderne  ere  overvejende  ler-  og  sand- 
muldede. De  største  Vandløb  ere  Vindinge  Aa  og  Ørbæk,  der  løbe  i  stærkt 
indskaarne  Dalstrøg.  Herredet  er  ikke  videre  rigt  paa  Skove,  som  dog  findes 
spredte  i  mindre  Strækninger  over  hele  Arealet  (i  alt  4207  Td.).  Det  er  det 
frugtbareste  Herred  i  Amtet,  idet  der  ved  Matr.  i  Gnmst.  gik  93/4  Td.  Ld. 
paa  1  Td.  Hrtk.  Efter  Opgørelsen  1896  var  Fladeindholdet  (med  Ny- 
borg Købstad)  48,370  Td.  Ld.  (4,84  □  Mil,  266,5  □  Km.).  Landdistrik- 
ternes Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  var  !/i  1895  4630 
Td.  Folketallet  var  V2  1890  i  Landdistr.  13,960  (1801:  8219,  1840: 
11,002,  1860:  12,597,  1880:  14,008).  I  Herredet  ligger  Købstaden  Ny- 
borg. I  gejstlig  Henseende  danner  det  eet  Provsti  med  Gudme  Hrd. ;  i 
verdslig  Hens.  hører  det  under  Vindinge  Herreds  Jurisdiktion  og  under 
Amtets   1.  Forligskreds. 


Vindinge  Herred.  —  Nyborg  Lands,  og  Aunslev  Sogn.  731 

Vindinge  Hrd.,  i  Vald.  II'  Jrdb.  kaldet    Vinnynghæreth,  herte  fra  1660  til  Nyborg 
Amt;  se  i  øvrigt  S.  565. 


Nyborg  Landsogn  {Hjulby  Sogn),  det  mindste  i  Herredet  og  hørende 

til  Nyborg  Købstad,   omgives    af  Aunslev,  Vindinge  og  Kullerup  Sogne;  et 

Enklave  ligger  S.  for  Nyborg.    Kirken,  mod  V.,  ligger  omtr.   x/2  Mil  N.  V. 

for  Nyborg.    De  lavtliggende,  overvejende  jævne  Jorder  ere  lermuldede.    Paa 

Sydgrænsen  ligger  den  omtr.  40  Td.  Ld.  store  Hjulby  Sø.    Gennem  Sognet 

gaa  Landevejen  fra  Nyborg  til  Odense  og  den  fynske  Hovedbane. 

Fladeindholdet  1896:  860  Td.  Ld.,  hvoraf  386  besaaede  (deraf  med  Hvede  3, 
Rug  92,  Byg  114,  Havre  84,  Blandsæd  til  Modenh.  31,  Grøntf.  10,  Kartofler  14, 
Sukkerroer  6,  andre  Rodfr.  32),  Afgræsn.  93,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  250,  Have 
13,  Skov  5,  Moser  68,  Hegn  6,  Flyvesand  5,  Veje  og  Byggegr.  31,  Vandareal  3  Td. 
Kreaturhold  1893:  67  Heste,  321  Stkr.  Hornkv.  (deraf  196  Køer),  157  Faar  og  124 
Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  89  Td.;  11  Selvejer- 
gaarde med  52,  1  Arvefæstegd.  med  4,  5  Fæstegd.  med  27,  26  Huse  med  6  Td. 
Hrtk.  og  4  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */f  1890:  302  (1801:  321,  1840:  347, 
1860:  491,  1880:  297),  boede  i  61  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  15  levede  af 
immat.  Virksomh.,  154  af  Jordbrug,  19  af  Gartneri,  10  af  Fiskeri,  58  af  Industri,  4 
af  Handel,  6  af  Skibsfart,  27  af  forsk.  Daglejervirksomh.  og  9  af  deres  Midler. 

I  Sognet  Byen  Hjulby  med  Kirke  og  Skole.  Hjulbyland,  Huse.  Dyrehave- 
gaard  (lO1/*  Td.  Hrtk.,   112  Td.  Ld.)  i  Enklavet.  " 

Nyborg  Landsogn,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Vindinge  Hrd. 's 
Jurisdiktion  (Nyborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Nyborg  Lægedistr., 
6.  Landstings-  og  Amtets  1.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  74.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Nyborg  Kirke. 

Kirken,  en  Filialkirke  af  Nyborg  Kirke,  der  har  bekostet  dens  Opførelse,  er  op- 
ført 1883  efter  Tegning  at  Arkitekt  Tvede  og  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  med 
Spir  mod  V.  og  Vaabenhus.  Kirken  har  Bjælkeloft  og  er  smukt  dekoreret.  Paa  Alteret 
staar  Thorvaldsens  Christus.    Granitdøbefont 

Dyrehavegaard ,  der  formenes  at  have  tilhørt  Kong  Hans,  ejedes  ved  1750  af 
General  H.  H.  Eickstedt  (f  1801),  hvis  Portræt  tillige  med  Hustruens  og  Sønnens 
samt  Caroline  Mathildes  hænger  i  Borgestuen.  Gaarden  købtes  1881  for  omtr.  140,000 
Kr.  af  Fideikommisbesidder  G.  A.  T.  L.  Conrau,  der  endnu  ejer  den. 

Om  Sprogø,  der  tidligere  har  hørt  under  Sognet,  se  II  S.  597. 

Fra  Hjulby  udstedte  Vald.  I  6/2  1180  og  Knud  VI  21/3  1183  Gavebreve  for  St. 
Knuds  Kirke  og  Kloster  i  Odense.  I  Vald.  IFs  Jrdb.  nævnes  Hjulby  som  Kongens 
Ejendom,  ansat  til  9  Mark  Guld.  Indtil  Midten  af  16.  Aarh.  havde  Hjulby  en  egen 
Kirke,  som  var  sammenlagt  med  Helge  eller  Gammel-Kirke ;  ved  Kongebrev  af  7/8 
1528  henlagdes  begge  Kirkerne  til  Vor  Frue  Kirkes  Sognepræst,  saalænge  han  levede, 
og  ved  Kongebrev  af  7/x  1555  henlagdes  Hjulby  Kirke  til  Vor  Frue  Kirke,  hvortil 
Sognefolket  i  Hjulby  skulde  søge.  Hjulby  Kirke  nedlagdes  samme  Aar;  om  Materi- 
alets Anvendelse  se  S.  593  og  607. 

Aunslev  Sogn,  det  største  i  Herredet,  omgives  af  Annekset  Bovense, 
Flødstrup,  Ullerslev,  Skjellerup,  Kullerup  Sogne,  Nyborg  Landsogn  og  Vindinge 
Sogn  samt  Nyborg  Købstads  Jorder  og  Store  Bælt.  Til  Sognet  høre  et 
Enklave  0.  for  Nyborg,  „Svanedammen",  og  Sydspidsen  af  Øster ø,  der 
ender  i  Knudshoved.  Kirken,  i  den  nordl.  Del,  ligger  1  Mil  N.  V.  for  Ny- 
borg. De  ikke  videre  højtliggende,  for  en  Del  bakkede  Jorder  (Skalkebjærg, 
140  F.,  44  M.,  med  trigon.  Station)  ere  overvejende  lermuldede  med  Und- 
tagelse af  Østerø,  der  har  magre  Sandjorder.  En  Del  Skov  (Duensvænge, 
Amalielund,  Skemark.,  Slipshavn  Sk.).  Sydvestgrænsen  dannes  af  Vindinge 
Aa;    en  Del    af  Hjulby   Sø   hører   til  Sognet.    Gennem  Sognet    gaa  Lande- 


732  Svendborg  Amt. 

vejen  fra  Nyborg  til  Odense,  der  omtr.  midt  i  Sognet  afsætter  en  Landeve 
til  Kjerteminde,  og  den  fynske  Hovedbane. 

Fladeindholdet  1896:  5801  Td.  Ld.,  hvoraf  2717  besaaede  (deraf  med  Hvede 
167,  Rug  470,  Byg  803,  Havre  583,  Boghvede  6,  Bælgsæd  6,  Frøavl  24,  Blandsæd 
til  Modenh.  212,  Grøntf.  116,  Kartofler  64,  Sukkerroer  41,  andre  Rodfr.  216,  Handelspl. 
9),  Afgræsn.  752,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1322,  Have  104,  Skov  340,  Moser  43,  Kær 
og  Fælleder  222,  Hegn  52,  Heder  46,  Stenmarker  11,  Veje  og  Byggegr.  185,  Vand- 
areal m.  m.  7  Td.  Kreatur  hold  1893:  436  Heste,  1877  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
1185  Køer),  762  Faar,  803  Svin  og  25  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshrtk.  1895:  573  Td. ;  60  Selvejergaarde  med  416,  5  Arvefæstegd.  med 
30,  18  Fæstegd.  med  85  og  149  Huse  med  41  Td.  Hrtk.,  */b  *  Fæste  °S  LeJe-  Be- 
folkningen, \  1890:  1581  (1801:  892,  1840:  1095,  1860:  1132,  1880:  1516), 
boede  i  261  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  63  levede  af  immat.  Virksomh.,  937  af 
Jordbrug,  6  af  Gartneri,  196  af  Fiskeri,  256  af  Industri,  21  af  Handel,  6  af  Skibsfart, 

29  af  forsk.  Daglejervirks.,  42  af  deres  Midler,  og  25  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Aunslev  —  i  Vald.  Jordb.  Agnslef,  1390:  Agnesløf  • — 
(delt  i  A.-  Overby  og  A.-Nederby),  ved  Landevejen,  hvor  den  afsætter  Vejen 
til  Kjerteminde,  med  Kirke  (noget  V.  for  Byen)?  Hospital  (ved  Kirken; 
opr.  1758  af  Anna  Elisab.  Haman,  Enke  efter  Kancellir.  J.  Dreyer  til 
Raskenberg,  med  et  Hus  til  6  fattige),  Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1889) 
og  Andelsmejeri;  Skalkendrup,  ved  Kjertemindevejen,  med  Præstegd. ;  Kor- 
kendrup  (1433:  Korpedorpp,  1483:  Corpendrup);  Rejstrup  med  Skole  og 
Forskole.  Fiskerlejerne  Nordenhuse  og  Skaboshuse;  der  drives  betydeligt 
Fiskeri,  især  fra  det  første.  Aalykke,  Gde.  og  Huse.  Paa  Østerøs  Sydøstspids 
Knudshoved  med  Jærnbane-  og  Telegrafstation  og  Station  for  Isbaadtransport 
samt  Fyr  (Vinkelfyr,  Flammens  Højde  o.  Havet  45  F.,  Lysvidden  3  Mil;  det 
graa,  runde  Fyrtaarn  er  23  F.).  Ved  Østerøs  Sydvestspids  Slipshavn,  Huse, 
med  Havn,  der  benyttes  af  Postskibene  om  Vinteren,  naar  Nyborg  Fjord 
er  utilgængelig  paa  Grund  af  Is  (12  F.  Vand),  Hovedlodsstation  for  Store 
Bælt ,  Fyr  (hvidt,  fast  Fyr  fra  en  gul  Bygning,  Flammens  Højde  o.  Havet 
20  F.,  Lysvidden  over  21/4  Mil),  Toldassistentstation,  Jærnbane-  og  Telegraf- 
station (se  S.  347),  Kro  og  Skovfogedbolig.  Hovedgaarden  Juelsberg, 
under  Stamhuset  af  s.  Navn,  har  857/8  Td.  Hrtk.  (53/4  i  Hjulby  Sogn), 
omtr.  1000  Td.  Ld.,  hvoraf  700  Ager  (deraf  500  under  Hovedgaarden, 
Resten  permanente  Græsgange  paa  Østerø),  50  Eng  og  250  Skov.  Gaarden 
Borgeskov,  under  samme  Stamhus,  har  375/8  Td.  Hrtk.,   366  Td.  Ld.,  hvoraf 

30  Eng,  Resten  Ager*).     Desuden  Gaardene  Skrøbeshave    og  Aaskov  samt 
Pilevad  Mølle. 

Aunslev  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Vindinge 
Hrd.'s  Jurisdiktion  (Nyborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Nyborg 
Lægedistr. ,  6.  Landstings-  og  Amtets  1.  Folketingskr.  samt  3.  Udskriv- 
ningskr.'  75.  Lægd.  Kirken  tilhører  Stamhuset  Juelsberg.  Østerø  og  den 
største  Del  af  Skaboshuse,  Gaarden  Borgeskov  og  Avernakke  samt  den  med 
Villaer  bebyggede  Del  S.  for  Nyborg  høre  i  kirkelig  Henseende  under  Ny- 
borg Sognekald. 

Kirken,  fordum  indviet  til  St.  Blasius,  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og 
Vaabenhus  mod  S.  Kirken  er  en  romansk  Murstensbygning,  der  i  den  senere  Mid- 
delalder har  faaet  Koret  udvidet  mod  O.  og  det  anselige  Taarn  og  Vaabenhuset,  begge 


*)  Til  Stamhuset  Juelsberg,  der  indbefatter  Hovedgaarden  Juelsberg  og  Afbyggergaarden  Borge- 
skov, hore  539  Td.  Hrtk.  af  alle  Slags,  hvoraf  fri  Jord  124,  Fæstegods  153,  Arvefæstegods  653/4 
(Fæste-  og  Arvefæstegodset  ligger  i  Aunslev,  Bovense,  Hjulby,  Vindinge,  Flødstrup  og  Ullerslev 
Sogne),  Kirke-  og  Kongetiender  (Aunslev,  Bovense,  Flødstrup  og  Ullerslev  Kirker)  i96*/8Td.; 
i  Bankaktier  12,800,  i  Fideikommiskapitaler  omtr.  1,354,000  Kr. 


Vindinge  Herred.  —  Aunslev  og  Bovense  Sogne.  733 

med  takkede,  blindingssmykkede  Gavle,  tilføjede.  Skibets  og  Korets  romanske  Gesims 
med  Smaakonsoller  og  Tandsnit  er  bevaret.  Korets  Sider  have  været  inddelte  med 
Pilastre,  af  hvilke  de  paa  Nordsiden  endnu  ere  bevarede,  ligesom  flere  af  de  oprindelige 
Vinduer  i  Kor  og  Skib.  Den  gotiske  Korgavl  er  ejendommelig  trappeformet,  med 
Blindinger  og  fritstaaende  Søjler.  Kirkens  Hvælvinger  ere  fra  den  senere  Middel- 
alder. Altertavlen  er  et  barokt  Snitværk  med  et.  tarveligt  Maleri  (Christus  i  Getse- 
mane).  De  usædvanlig  store  Alterstager  ere  skænkede  af  Claus  Rask  og  Hustru  1697. 
Prædikestolen  er  et  ret  rigt  Snitværk  fra  1573.  Romansk  Granitdøbefont.  Inventariet 
restaureredes  1894.  I  Kirken  et  tarveligt  Krucifiks  fra  Middelalderens  Slutn.  og  Lig- 
sten over  Præsten  Daniel  Iversen  Køler,  f  1645.  I  det  hvælvede  Taarnrum,  der  ad- 
skilles fra  Skibet  ved  en  smuk,  smedet  Jærndør,  staa  to  Marmorkister,  hvori  hvile 
Gregers  Juel,  f  1776,  og  Hustru  Amalie  Christiane  Råben,  f  1803.  I  Kirkegaards- 
hegnet  en  anselig,  muret  Indgang. 

Juelsberg  er  af  nyere  Oprindelse.  Dens  betydelige  Jorder  hørte  fordum  under 
Nyborg  Slots  Ladegaard,  men  bleve  1672  mageskiftede  til  Claus  Rask,  Borgmester  i 
Nyborg,  senere  Politimester  i  Kbh.,  f  1705.  Han  henlagde  Jorderne  til  en  mindre 
Gaard  Bavnergaard,  hvor  han  opførte  en  ny,  større  Bygning  af  Bindingsværk  og 
kaldte  Gaard  og  Gods  Raskenberg.  Hans  Enke  Anne  Margrethe  Lauridsdatter  æg- 
tede Kaptejn  Erik  Flemming  Ulfeld,  ved  hvis  Fallit  1723  Gaarden  ved  Auktion  blev 
solgt  til  Gehejmer.  Hans  Adolph  v.  Ahlefeldt  (der  havde  købt  Sprogø  1721,  hvilken 
var  forenet  med  J.  til  1814,  se  II  S.  606);  han  tilkøbte  af  Kronen  542  Td.  Hrtk.  Bønder- 
gods i  de  omliggende  Byer  og  solgte  1728  Raskenberg  til  Justitsr.  Chr.  v.  d.  Maase. 
Af  ham  solgtes  1744  Gaarden  for  61,000  Rd.  til  Kancellir.  Jens  Dreyer  (f  1753).  Ved 
Auktion  efter  hans  Enke  Anna  Elisab.  Haman  blev  Gaarden  (66  Td.  Hrtk.,  196  Td. 
Konge-  og  Kirketiender  og  706  Td.  Bøndergods)  solgt  1770  for  115,000  Rd.  til  Justitsr. 
Saxesen,  Forvalter  Bredahl  og  Jens  Svitzer,  der  Aaret  efter  afhændede  den  for  124,000 
Rd.  til  Gehejmer.  Gregers  Juel,  f  1776.  Hans  Enke  Amalie  Christiane  Råben,  1. 
Gang  gift  med  Gehejmer.  Carl  Juel  til  Stamhuset  Taasinge,  oprettede  20/2  1797 
Gaarden  til  et  Stamhus,  Juelsberg,  for  Slægten  Juel,  saaledes  at  hendes  Søn  af  1. 
Ægteskab,  Kmjkr.  Kn.  F.  Juel  skulde  have  det,  medens  hun  ved  Testam.  bestemte, 
at  hendes  Søn  af  2.  Ægteskab  og  Døtrene,  hvoraf  en  var  gift  med  Grev  Petersdorff, 
og  en  anden  med  Grev  Råben,  skulde  have  i  alt  40,000  Rd.  D.  C.  Fra  Grev  Peters- 
dorffs  Side  skete  Indsigelse  mod  disse  Dispositioner,  men  Skifteretten  gav  hende 
Medhold  (ifl.  hendes  Bevilling  af  Marts  1779  til  at  tage  den  Bestemmelse,  hun  vilde, 
med  Raskenberg  og  alt,  hvad  hun  ejede,  dog  at  hendes  Børn  ikke  fornærmedes  i 
deres  Arveret  efter  Loven),  og  Stamhuset  tiltraadtes  efter  hendes  Død  1803  af  Kn. 
F.  Juel,  senere  Kmhr.  og  Generallieutn.  samt  dansk  Gesandt  i  Paris,  f  1847.  Da 
hans  Ægteskab  var  barnløst,  gik  Stamhuset  efter  Erektionsbestemmelserne  over  til 
hans  Halvbroder,  Kmhr.  Oberst  H.  R.  Juel  til  Stamhuset  Hverringe,  f  1857,  der 
efterlod  begge  Stamhuse  til  sin  Søn,  Kmhr.,  Major  H.  Juel,  f  1875,  hvis  Søn  Kmhr. 
Kn.  F.  Juel  er  den  nuv.  Besidder.  —  Den  nuv.  Hovedbygning  er  opført  1777  i 
italiensk  Renæssancestil  i  to  Stokv.  med  to  store  Sidefløje  og  er  restaureret  1897.  I 
Haven  er  der  store  Driverier. 

Landsbyen  Skalkendrup ,  „Scalketorp" ,  nævnes  1390,  da  en  Væbner  Absalon 
Pedersen  skænkede  og  skødede  til  Sortebrødrene  i  Odense  alt  sit  rørlige  og  urørlige 
Gods,  som  han  ejede  i  denne  By. 

I  Aaskov  boede  1495  Væbneren  Urne  Jepsen  af  Slægten  Algudsen. 

Ved  Slipshavn  (gml.  Form  Slibshavn)  nævnes  allerede  1589  en  Skibsbro;  under 
Chr.  IV  byggedes  der  en  ny  Bro.    Ved  Slipshavn  ses  Resterne  af  et  gammelt  Batteri. 

Bovense  Sogn,  Anneks  til  Aunslev,  omgives  af  dette  og  Flødstrup 
Sogn  samt  Store  Bælt.  Kirken,  mod  S.  V.,  ligger  lA/4  Mil  N.  N.  V.  for 
Nyborg  og  ligesaa  langt  S.  0.  for  Kjerteminde.  De  ikke  videre  højt- 
liggende, temmelig  jævne  Jorder  ere  lermuldede.  Strandskov.  Gennem 
Sognet  gaar  Landevejen  fra  Nyborg  til  Kjerteminde. 

Fladeindholdet  1896:  1294  Td.  Ld.,  hvoraf  692  besaaede  (deraf  med  Hvede  53, 
Rug  106,  Byg  192,  Havre  146,  Bælgsæd  6,  Frøavl  18,  Blandsæd  til  Modenh.  71, 
Grøntf.  33,  Kartofler  12,  andre  Rodfr.  53),  Afgræsning  127,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
312,  Have  21,  Skov  67,  Moser  11,  Hegn  15,  Stenmarker  m.  m.  3,  Veje  og  Byggegr. 
43,  Vandareal  m.  m.  3  Td.  Kreaturhold  1893:  122  Heste,  515  Stkr.  Hornkvæg 
(deraf  345  Køer),    150  Faar   og  163   Svin.    Ager   og  Engs    Hrtk.   og  halv.   Skov- 


734  Svendborg  Amt. 

skyldshrtk.  1895:  127  Td.;  24  Selvejergaarde  med  104.  1  Arvefæstegd.  med  7  og 
64  Huse  med  15  Td.  Hrtk.  Befolkningen,1^  1890:  433  (1801:  234,  1840:  376, 
1860:  474,  1880:  485),  boede  i  98  Gaarde  og  Huse ;  Erhverv:  1 1  levede  af  immat. 
Virksomhed,  225  al  Jordbr.,  2  af  Gartneri,  26  af  Fiskeri,  84  af  Industri,  31  af 
Handel,   20  af  forsk.  Daglejervirks.,   24  af  deres  Midler,  og  10  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Bovense  (Bogense),  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Skole, 
Mølle  og  Kro.  Strandtved,  Huse.  Strandskovgaard:  163/8  Td.  Hrtk., 
200  Td.  Ld.,  hvoraf  5  Eng,  20  Skov,  Resten  Ager  (1  Fæste-  og  2  Leje- 
huse).   Lysemosegaard. 

Bovense  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  de  samme 

Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  under  3.  Udskrivningskr.' 

76.  Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Juelsberg. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  N.  Skib  og  Kor 
vare  vist  oprindel.  opførte  i  den  romanske  Tid  af  raa  Kamp  uden  Sokkel,  men  senere 
i  Middelalderen  ere  de  blevne  ombyggede  med  Munkesten,  og  fra  denne  Tid  ere 
enkelte  spidsbuede  Vinduer  bevarede.  Taarnet,  med  ret  pyntelige,  blindingsprydede 
Trappegavle,  og  Vaabenhuset  ere  noget  yngre,  men  dog  fra  Middelalderen.  Kirken 
er  overhvælvet.  Altertavlen  er  malet  af  A.  Dorph  (Opstandelsen)  og  er  fra  1894,  da 
Inventariet  restaureredes.  Prædikestolen  er  et  tarveligt  Snitværk  fra  17.  Aarh.  Stole- 
stader med  Endestykker  fra  1645.  Romansk  Granitdøbefont.  I  Kirkegaardsdiget  er 
en  middelalderlig,  muret  Port  med  to  Indgange. 

Flødstrup  Sogn  omgives  af  Annekset  Ullerslev,  Aunslev  og  Bovense 
Sogne,  Store  Bælt  og  Odense  Amt  (Bjærge  Hrd.).  Kirken,  mod  S.  V., 
ligger  l1/ 2  Mil  N.  V.  for  Nyborg  og  1  Mil  S.  for  Kjerteminde.  De  temmelig 
lavtliggende,  mod  S.  noget  bakkede,  ellers  jævne  Jorder  ere  stærkt  ler- 
muldede med  Mergelunderlag.  Paa  Nordvestgrænsen  løber  Kavslund  Aa, 
ved  Sydgrænsen  ligger  den  omtr.  10  Td.  Ld.  store  Flødstrup  Sø.  En  Del 
Skov  (Vestersk. ,  Nordsk.  m.  m.).  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra 
Ullerslev  til  Kjerteminde. 

Fladeindholdet  1896:  3591  Td.  Ld.,  hvoraf  1755  besaaede  (deraf  med  Hvede  160, 
Rug  228,  Byg  535,  Havre  375,  Bælgsæd  13,  Frøavl  11,  Blands.  til  Modenh.  154,  Grøntf. 
83,  Kartofler  36,  Sukkerroer  25,  andre  Rodfr.  134),  Afgræsn.  430,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  864,  Have  54,  Skov  333,  Moser  19,  Kær  og  Fælleder  7,  Hegn  41,  Veje  og  Byggegr. 
73,  Vandareal  14  Td.  Kreaturhold  1893:  271  Heste,  1318  Stkr.  Hornkv.  (deraf  841 
Køer),  455  Faar,  546  Svin  og  7  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
1895:  356  Td. ;  54  Selvejergaarde  med  307,  2  Arvefæstegd.  med  7,  1  Fæstegd.  med 
2,  og  140  Huse  med  40  Td.  Hrtk.  Befolkningen,  V2  1890:  1088  (l801 :  601>  1840: 
941,  1860:  1005,  1880:  1182),  boede  i  226  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  35  levede 
af  immat.  Virksomh.,  740  af  Jordbrug,  6  af  Gartneri,  2  af  Fiskeri,  193  af  Industri,  17 
af  Handel,  60  af  forsk.  Daglejervirks.,  30  af  deres  Midler,  og  5  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Flødstrup,  ved  Landevejen,  med  Kirke  og  Præstegd. ; 
Mullerup;  Langtved med  Skole,  Friskole  (med  et  1887  opf.  Forsamlingshus); 
Kissendrup.  Saml.  af  Gde.  og  Huse:  Hestehave  Huse,  Hagendrup  Huse, 
Pebertved,  Hvisby,  Maglemose.  Hovedgaarden  Rørbæk  har  483/8  Td.  A. 
og  E.  Hrtk.  og  V4  Td.  Skovsk.,  540  Td.  Ld.,  hvoraf  7  Eng,  146  Skov,  15 
Gaardspl.,  Have  og  Hegn,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  en  Vejrmølle  og 
desuden  5x/8  Td.  Fæstegods  og  l5/8  Td.  Arvefæstegods  (Fæste-  og  Arve- 
fæstegodset i  Flødstrup,  Aunslev,  Bovense  og  Revninge  Sogne).  Hoved- 
gaarden Risinge  har  3278  Td-  Ager  °S  E-  Hrtk-  °&  V*  Td-  Skovsk., 
335  Td.  Ld.,  hvoraf  50  Eng,  45  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  6 
Huse  med  omtr.  13  Td.  Ld.  og  2  Td.  Hrtk.  Fæstegods.  Gaarden  Hannes- 
borg  har  385/8  Td.  Hrtk.  (i  Flødstrup  og  Rynkeby  S.),  373  Td.  Ld.,  hvoraf 
5   Eng,    24   Skov,    Resten    Ager    (4  Fæste-   og   4    Lejehuse).     Kissendrup- 


Vindinge  Herred.  —  Bovense,  Flødstrup  og  Ullerslev  Sogne.  735 

gaard  har  13  Td.  Hrtk.,  136  Td.  Ld.,  hvoraf  1  Eng,  18  Skov,  Resten  Ager 
(et  Fæstehus).    Diens trupgaarde  (Vald.   Jrdb.   Dinestrup). 

Flødstrup  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Vindinge 
Hrd.'s  Jurisdiktion  (Nyborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Nyborg 
Lægedistrikt,  6.  Landstings-  og  Amtets  1.  Folketingskr.  samt  3.  Udskriv- 
ningskr.'   78.  Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Juelsberg. 

Kirken,  fordum  indviet  til  Vor  Frue,  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  halvrund  Afslut- 
ning, Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Skib  og  Kor  ere  opførte  i  romansk  Tid  af 
tilhuggen  Kamp  paa  en  to  Skifter  høj,  smukt  profileret  Kampes tenssokkel.  To  oprinde- 
lige Vinduer  og  Rester  af  Norddøren  ere  bevarede.  Taarn  og  Vaabenhus,  begge  med 
kamtakkede  Gavle,  hidrøre  fra  den  senere  Middelalder.  Skibets  Hvælvinger  ere  fra 
samm  Tid.  Altertavlen  (Christus)  er  malet  1865  af  N.  P.  Holbech  (den  gamle  brændte 
1865).  Romansk  Granitdøbefont.  Prædikestol  fra  1606.  Enkelte  af  Stolestaderne 
have  Høegernes  og  Quitzovernes  Vaabener  og  Aarst.  1588.  I  Taarnet  en  Dør  fra 
1588.  I  Koret  to  Ligsten  over  Didrik  Quitzov  til  Rørbæk,  f  1561,  hans  Hustru 
Mette  Hardenberg  og  Datter  Anne,  og  over  Christen  Quitzov,  f  1587,  og  Hustru 
Margrethe  Høeg.  Alterstagerne  bære  sidstnævntes  Vaabener  og  Aarst.  1589.  I  Skibet 
Epitafium  over  Kai  Madsen  Pram,  f  1697,  nedennævnte  Poul  Bagger  til  Risinge,  og 
deres  Hustru  Pernille  Købke.  Under  Koret  tilmuret  Begravelse  for  Ejerne  af  Rørbæk 
(13  Kisteplader  hænge  i  Koret).    Den  store  Klokke  er  fra  1525. 

Rørbæk  tilhørte  1438  en  Adelsmand  Cort  Bærend  og  1472  Clement  Timmesen, 
1531  Diderik  Henningsen  Quitzov,  f  1561,  Brodersønnen  Henning  Q.,  f  1569,  dennes 
Son  Christen  Q.,  f  1587,  og  hans  Søn  Just  Q.,  f  ugift  1603,  fra  hvem  Arven  gik  over 
til  hans  Moder  Margrethe  Høeg.  Gaarden  tilfaldt  derefter  hendes  Brodersøn  Gregers 
Høeg,  hvis  Søn  Jens  H.  døde  paa  R.  5/n  1691,  efter  at  han  otte  Dage  i  Forvejen 
havde  solgt  Gaarden  (147  Td.  Hrtk.)  til  Hans  Mortensen  Møller.  Derefter  blev  den  (217 
Td.  Hrtk.)  1728  af  Jens  Møller  afhændet  til  Kommercer.  Otto  Jacobsen  Engelsted  og 
Provst  Claus  Wedel,  hvilken  sidste  1731  solgte  sin  Part  til  sin  Medejer,  som  efterlod 
den  til  sin  Søn  Kancellir.  M.  U.  Engelsted  (f  1762),  hvis  Enke  Elisabeth  Birgitte  Lund 
1786  afstod  den  til  sin  Søn  Justitsr.  Otto  E.  tillige  med  Risingegaard.  Hans  Enke 
overdrog  den  1826  til  sin  Søn  M.  H.  Engelsted,  efter  hvem  den  ved  Arveudlæg  kom 
til  Jægerm.  M.  H.  R.  Wright-Engelsted,  f  1894,  hvis  Enke  nu  ejer  den.  —  Hoved- 
bygningen, der  indtil  over  Midten  af  18.  Aarh.  var  omgiven  af  Grave,  bestaar  af 
en  ældre  Hovedfløj  af  Egebindingsværk  i  eet  Stokv.  med  Kælder  og  Kvist  samt  to 
Sidefløje,  ligeledes  af  Bindingsværk.  Avlsbygningerne  ere  af  Grundmur  og  opførte  af 
den  sidste  Ejer;  Hestestalden  og  en  Lade  ere  dog  ældre,  af  Bindingsværk. 

Risinge  var  tidligere  en  mindre  Avlsgaard,  der  ved  1665  ejedes  af  Borgmester  Jens 
Madsen  Rosenberg,  hvis  Svigersøn  Thomas  Købke  1689  indløste  den  fra  sine  Med- 
arvinger.  Hans  Svigersøn  Poul  Bagger  (f  1722)  erhvervede  1702  paa  lignende  Maade 
Gaarden,  som  hans  Enke  Pernille.  Købke  (f  17311)  1727  solgte  til  sin  Søn  af  første 
Ægteskab  Hugo  Pram,  der  ved  Sammenlægning  af  fire  Bøndergaarde  1730  fik  den 
oprettet  til  Hovedgaard.  Hans  Enke  Mette  solgte  1759  R.  Gaard  og  Gods  for  16,060 
Rd.  til  Kancellir.  M.  U.  Engelsted  til  Rørbæk.  Hans  Enke  solgte  den  til  en  Proprietær 
Pedersen,  efter  hvem  den  ved  Auktion  1827  købtes  af  C.  F.  Fog  (efter  Sigende  for 
12,000  Rd.  foruden  resterende  Skatter  og  Renter);  1873  købte  den  nuv.  Ejer  Etatsr. 
L.  Fog  den  af  Medarvingerne  for  200,000  Kr.  —  Hovedbygningen,  der  er  opf. 
i  18.  Aarh.,  er  af  Bindingsværk  i  eet  Stokv.  med  Kvist;  1844  forlængedes  Bygningen. 
Ved  en  Ombygning  af  Laderne  1859  fandtes  paa  noget  Tømmer  udhugget:  H.  P. 
(Hugo  Praem?)   1730-1745-1794. 

Hannesborg  har  før  hørt  under  Skovsbo,  Rynkeby  Sogn,  men  solgtes  herfra  1836 
for  38,000  Rd.  som  selvstændig  Ejendom.  Nu  ejes  den  af  L.  C.  Castenskiold. 

Aar  1583  —  88  nævnes  Muller  upgaard,  som  da  var  beboet  af  en  Adelsmand 
Henning  Jørgensen  Brand. 

O.  Th.  N.  Krarup ,  der  var  Præst  her  fra  1852  til  sin  Død  1862,  havde  Ry  som 
udmærket  Landøkonom  og  gjorde  Flødstrup  Præstegaard  vidt  bekendt  ved  den  for- 
trinlige Maade,  han  drev  den  paa. 

f  Ullerslev  Sogn,  Anneks  til  Flødstiup,  omgives  af  dette,  Aunslev  og 
Skjellerup  Sogne  samt  Odense  Amt  (Aasum  og  Bjærge  Hrd.).  Kirken, 
midt   i   Sognet,    ligger   omtr.    l1/4  Mil   N.  V.    for  Nyborg   og  ligesaa  langt 


736 


Svendborg  Amt. 


S.  for  Kjerteminde.  De  ikke  videre  højtliggende,  temmelig  jævne  Jorder 
ere  lermuldede.  Største  Delen  af  Sydgrænsen  dannes  af  Vindinge  Aa. 
Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  fra  Nyborg  til  Odense  og  fra  Svendborg 
til  Kjerteminde  samt  den  fynske  Hovedbane. 

Fladeindholdet    1896:    2362  Td.  Ld.,  hvoraf  1197  besaaede  (deraf  med  Hvede 

30,  Rug  85,  Byg  510,  Havre  282,  Bælgsæd  3,  Frøavl  9,  Blandsæd  til  Modenhed 
85,  Grøntf.  56,  Kartofler  32,  Sukkerroer  35,  andre  Rodfrugter  68),  Afgræsn.  330, 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  561,  Have  32,  Skov  29,  Moser  115,  Kær  og  Fælleder 
11,  Hegn  29,  Veje  og  Byggegr.  50,  Vandareal  m.  m.  7  Td.  Kreaturhold  1893: 
202  Heste,  798  Stkr.  Hornkv.  (deraf  477  Køer),  435  Faar,  229  Svin  og  8  Geder.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  215  Td.;  46  Selvejergaarde  med 
176,  1  Arvefæstegd.  med  8,  1  Fæstegd.  med  3  og  129  Huse  med  28  Td.  Hrtk. 
Befolkningen,  V2  1890:  947  (1801 :  447,  1840:  742,  1860:  827,  1880:  975), 
boede  i  194  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  68  levede  af  immat.  Virksomh.,  518  af 
Jordbrug,  5  af  Gartneri,  183  af  Industri,  50  at  Handel,  67  af  forsk.  Daglejervirks., 
38  af  deres  Midler,  og  18  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen:  Ullerslev  (gml.  Form  Ulversleff),  ved  Landevejenes  Kryds- 
ning, med  Kirke,  Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1890),  Kro,  Teglværk,  Andels- 
mejeri, Jærnbane-,  Telegraf-  og  Telefonstation  samt  Postekspedition.  Lange- 
skov, Tange,  Bøgeskov,  Gde.  og  Huse.  En  Gaard  i  Ullerslev  har  14x/2 
Td.  Hrtk.,   135  Td.  Ld.,  hvoraf  15  Eng,   5  Skov,  Resten  Ager. 

Ullerslev  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  de  samme 
Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  under  3.  Udskrivningskr.' 
77.  Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Juelsberg. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  Apsis,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod 
S.  Den  oprindelige  Del  af  Kirken,  Skib,  Kor  og  Apsis,  er  opført  i  den  romanske 
Periode  af  raa  Kamp  med  tilhugne  Hjørnekvadre  paa  en  to  Skifter  høj,  profileret 
Granitsokkel.  Flere  oprindelige  Vinduer  ere  bevarede.  I  den  senere  Middelalder  til- 
føjedes Taarn  og  Vaabenhus,  begge  med  kamtakkede  Gavle,  Kirken  overhvælvedes 
(undtagen  Vaabenhuset),  og  et  lille  muret  Spir,  der  i  nyere  Tid  er  undergaaet  For- 
andringer, opførtes  over  Skibets  Ostende.  Altertavlen,  med  en  Kopi  af  Eckersbergs 
Maleri  i  Frue  Kirke  i  Svendborg,  er  fra  1584.  Romansk  Granitdøbefont.  Overdelen 
af  Prædikestolen  er  sent-gotisk  med  snoede  Hjørnesøjler  og  Pergamentsornamenter  paa 
Fyldingerne  og  er  vist  fra  Tiden  straks  efter  Reformationen.  Underdelen  er  nyere 
(afb.  i  Tegn.  af  ældre  nord.  Arkit.  2.  Saml.  1.  R.  PI.  I).  I  Skibets  Nordvæg  en  Dør 
fra  1586.  Ligsten  over  Præsterne  Anders  Jensen,  f  1574,  Peder  Jakobsen,  f  1582, 
og  Anders  Bertelsen,  f  1603,  samt  deres  Hustru  Karen  Knudsdatter.  Den  ene  Klokke, 
med  Minuskelindskrift  og  en  Fremstilling  af  Hellig  Olaf,  er  fra  1383  —  Paa  Kirke- 
gaarden  et  Ligkapel,  opf.  1897. 

Hr.  Andreas  Tagesen  gav  1320  til  Sorø  Kloster  en  Gaard  i  Ulversleff. 

Skjellerup  Sogn  omgives  af  Annekset  Eliinge,  Kullerup,  Nyborg  Landsogn, 

Aunslev    og    Ullerslev   Sogne    samt   Odense   Amt    (Aasum   Hrd.).     Kirken, 

mod  N.,  ligger   l^Mil  N.  V.  for  Nyborg  og   l*/2  Mil  S.  for  Kjerteminde. 

De  ikke  videre  højtliggende,    bakkede  Jorder  ere  dels  sand-  og  lermuldede, 

dels  grusede.    Nordgrænsen  dannes  af  Vindinge  Aa;  paa  Vestgrænsen  ligger 

Vomme  Sø    (se  S.  430).     Gennem  Sognet   gaar  Landevejen    fra  Svendborg 

til  Kjerteminde. 

Fladeindholdet  1896:  2008  Td.  Ld..  hvoraf  1032  besaaede  (deraf  med  Hvede  43, 
Rug  193,  Byg  247,  Havre  270,  Blandsæd  til  Modenh.  96,  Grøntf.  45,  Kartofler  21, 
Sukkerroer  65,  andre  Rodfr.  49),  Afgræsn.  265,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  460,  Have 

31,  Skov  88,  Moser  20,  Kær  og  Fælleder  50,  Hegn  13,  Veje  og  Byggegr.  45,  Vand- 
areal m.  m.  3  Td.  Kreaturhold  1893:  225  Heste,  699  Stk.  Hornkv.  (deraf  416 
Køer),  444  Faar,  278  Svin  og  5  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
1895:  211  Td.;  37  Selvejergaarde  med  177,  2  Fæstegd.  med  4,  95  Huse  med  29 
Td.  Hrtk.  og  9  jordløse  Huse,  over  1/8  i  Fæste  og  Leje.  Befolkningen,  1j2  1890: 
665  (1801:  335,    1840:  598,  1860:  738,    1880:  704),  boede  i  125  Gaarde  og  Huse; 


Vindinge  Herred.  —  Ullerslev  og  Skjellerup  Sogne.  737 

Erhverv:  20  levede  af  immat.  Virksomhed,  410  af  Jordbrug,  2  af  Gartneri,  109 
af  Industri,  15  af  Handel,  48  af  forsk.  Daglejervirks.,  26  af  deres  Midler,  og  35  vare 
under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Skjellerup,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole  og  Telefonstation;  Biskop  s  taarup  (Bistaarup);  Skovballe  med  For- 
samlingshus (opf.  1885),  Friskole  („Skjellerup  Friskole")  og  Fattiggaard 
(paa  Skovballe  Mark)  for  Skjellerup-Ellinge  og  Kullerup-Refsvindinge  Kom- 
muner (opf.  1868,  Plads  for  35  Lemmer);  en  Del  af  Saaderup  (Resten  i 
Kullerup  Sogn).  Hovedgaarden  Hindemae  har  5 1 1/2  Td.  A.  og  E. 
Hrtk.,  og  IV2  Td.  Skovsk.,  337  Td.  Ld.,  hvoraf  47  Eng,  80  Skov,  Resten 
Ager;  til  Gaarden  høre  en  Mølle  og  193/8Td.  Hrtk.  Fæstegods.  Gaarden 
Biskopstorp  har  23  Td.  Hrtk.,  186  Td.  Ld.,  hvoraf  14  Eng,  6  Skov, 
Resten    Ager.     Desuden   Grønnemølle,    Gd.  og  Vandmølle,    og  Møllegaard. 

Skjellerup  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Vindinge 
Hrd.'s  Jurisdiktion  (Nyborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Nyborg 
Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  1.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
73.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Hindemae. 

Kirken ,  fordum  indviet  til  St.  Katharina,  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige 
Afslutning,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Kirken  er  oprindl.  en  romansk  Mur- 
stensbygning, der  i  den  senere  Middelalder  er  undergaaet  mange  Forandringer;  et 
enkelt  rundbuet  Vindue  er  bevaret.  Taarnet,  det  anselige  Vaabenhus  og  Kirkens 
Hvælvinger  ere  fra  den  senere  Middelalder.  Et  af  Admiral  S.  Hagedorn  1748  til- 
bygget Gravkapel  af  Bindingsværk  paa  Nordsiden  blev  nedrevet  i  Beg.  af  19.  Aarh. 
Paa  Alteret,  med  et  Maleri  af  den  opstandne  Christus,  er  opstillet  12  Apostelfigurer 
af  Træ  fra  den  tidligere,  katolske  Altertavle,  fra  hvilken  ogsaa  4  større  Figurer,  deribl. 
St.  Katharina,  i  Skibets  Vestende  hidrøre  (en  Relikvie,  St.  Katharinas  Hoved  med 
kløvet  Pande,  gemmes  endnu  i  et  Skab  i  Altertavlen).  Døbefont  af  Træ  i  Barokstil 
fra  1666.  Prædikestolen  er  et  ret  godt  Renæssancearbejde  fra  1597.  Alterstagerne, 
fra  1691,  ere  skænkede  af  Admiral  Fr.  Gjedde  og  Hustru.  I  Skibet  hænger  2  af 
Admiral  S.  Hagedorn  skænkede  Malmlysekroner,  den  største  fra  1733.  Ved  Kirke- 
væggen Ligsten  bl.  a.  over  Præsterne  Chr.  Frandsen,  f  1632,  og  Christen  Drachart. 
f  1743,  og  Hustru,  endvidere  over  Niels  Nielsen  Blimester,  f  1631.  I  Kirkegaards- 
hegnet  findes  en  muret,  middelalderlig  Port.  Paa  Kirkegaarden  ere  begravede  Præ- 
sterne O.  D.  Lutken,  f  1788,  K.  A.  Friis,  f  1811,  N.  Olivarius,  f  1850,  og  A.  Chr. 
Jungersen,  f  1874. 

Hindemaes  (1489:  Hynnemad)  første  kendte  Ejer  er  muligvis  den  Niels  af  „Hinde- 
marck",  som  nævnes  1326;  siden  tilhørte  den  Jørgen  Urne,  f  1480,  der  skal  have 
faaet  den  1440  som  en  skattepligtig  Bondegaard,  og  den  ejedes  derefter  af  Jørgen  U., 
Landsdommer  i  Fyn,  f  1510,  Claus  U.,  f  1531,  Erik  U.,  f  1561,  med  hvis  Sønner 
Frands  og  Claus  denne  Linie  af  Slægten  uddøde.  Gaarden  kom  derpaa  til  Fru 
Helvig  Hardenberg,  Enke  efter  Rigsraad  Erik  Rosenkrantz  til  Arreskov;  de  følgende 
Ejere  vare  hendes  Svigersøn  Statholder  Breide  Rantzau,  f  1618,  hans  Svigersøn 
Rigsraad  Hans  Lindenov,  f  1638,  dennes  Svigersøn  Rigsraad  Sivert  Urne  til  Raarup, 
f  1661,  hans  Enke  Kathrine  Sehested,  der  1661  tilbyttede  sig  af  sine  Sønner  disses 
Halvdel  i  H.  for  hendes  Halvdel  i  Sanderumgaard  og  siden  ægtede  Generallieutn. 
Hans  Ahlefeldt,  der  1662  gav  den  til  Generallieutn.  Hans  Løwenhielm,  f  1699,  der 
1690  overdrog  den  til  sin  Svigersøn  Stiftamtmand  Fr.  Eiler  Gjedde,  f  1717,  hvorefter 
den  ejedes  af  dennes  Søn  Baron  Carl  Vilh.  G.,  der  1725  solgte  H.  til  Admiral  Seneca 
Hagedorn,  efter  hvis  Død  1750  Gaarden  solgtes  ved  Auktion  til  Herredsfoged  Hans 
Pedersens  Enke  Karen  Jakobsdatter  (318  Td.  Hrtk.)  for  25,100  Rd.  1778  købte  Hof- 
jægerm.  Ove  Johan  Vind  H.  af  Kancellir.  Fr.  Pedersen,  men  solgte  den  atter  1801 
til  Charles  Ad.  Dennis  Mourier.  Han  afhændede  største  Delen  af  Godset  til  Fæsterne 
og  solgte  1839  Hovedgaarden  til  Besidderen  af  Baroniet  Schelenborg  og  Stamhuset 
Taasinge,  Baron  Juel-Brockdorff,  hvis  Familie  endnu  ejer  den;  nuv.  Ejer  er  Kmhr., 
Hofjægerm.,  Lensbaron  C.  Juel-Brockdorff.  —  Hovedbygningen,  i  eet  Stokv.  af 
Grundmur  med  Kælder  og  Kvist,  er  opf.  af  O.  J.  Vind  i  Slutn.  af  18.  Aarh. 

Biskopstorp,  hvis  Hovedbygning  er  opf.  i  Beg.  af  19.  Aarh.  og  betydelig  udvidet 
efter  1879,  solgtes  1879  af  Proprietær  Petersen  for  166,000  Kr.  (foruden  Besætning) 
til  den  nuv.  Ejer  Hofjægerm.,  Ritmester  F.  A.  L.  A.  Baron  Reedtz  Thott.    Paa  Gaarden 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    Hi.  47 


738  Svendborg  Amt. 

var   der    1891—99   et  Stutteri,   nærmest  baseret  paa  Opdrætning  af  Remonteheste 
og  til  Dels  støttet  af  Krigsministeriet. 

I  Skjellerup  har  der  i  Middelalderen  været    et  St.  Katharina  Gilde,  nævnt   1526. 

Ellinge  Sogn,  Anneks  til  Skjellerup,  omgives  af  dette,  Kullerup,  Refs- 
vindinge og  Herrested  Sogne  samt  Odense  Amt  (Aasum  Hrd.).  Et  Enklave 
i  Kullerup  Sogn.  Kirken  ligger  l1/*.  Mil  V.  for  Nyborg  og  2  Mil  S.  S.  V. 
for  Kjerteminde.  De  ikke  videre  højtliggende,  jævne  Jorder  ere  sandede  og 
sandmuldede.    Skove:  Espehave,  Kohave. 

Fladeindholdet  1896:  1558  Td.  Ld.,  hvoraf  807  besaaede  (deraf  med  Hvede 
46,  Rug  154,  Byg  200,  Havre  200,  Bælgsæd  9,  Blandsæd  til  Modenh.  106,  Grøntf. 
33,  Kartofler  21,  andre  Rodfr.  37),  Afgræsn.  209,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  382,  Have 
23,  Skov  73,  Moser  2,  Kær  og  Fælleder  4,  Hegn  8,  Veje  og  Byggegr.  41,  Vandareal 
m.  m.  9  Td.  Kreaturhold  1893:  147  Heste,  572  Stkr.  Hornkv.  (deraf  359  Køer). 
301  Faar,  221  Svin  og  2  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk. 
1895:  155  Td.;  32  Selvejergaarde  med  133,  58  Huse  med  22  Td.  Hrtk.  og  12  jord- 
løse Huse.  Befolkningen,  V2  1890:  612  (1801:  298,  1840:  422,  1860:  538,  1880: 
592),  boede  i  128  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  14  levede  af  immat.  Virksomh.,  371 
af  Jordbr.,  151  af  Industri,  20  af  Handel,  25  af  forsk.  Daglejervirks.,  28  af  deres 
Midler,  og  3  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Ellinge  med  Kirke,  Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1897), 
Kro,  Mølle,  Andelsmejeri  og  Telefonstation;  Paarup\  Bækstrup.  Kildemølle 
(Vandmølle). 

Ellinge  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  de  samme 
Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  under  3.  Udskrivning skr.' 
72.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Hindemae. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Kirken 
var  oprindl.  opført  i  romansk  Tid  af  hugne  Granitkvadre  paa  en  Sokkel  af  to  Skifter 
profilerede  Granitsten.  I  den  senere  Middelalder  synes  Kirken  at  være  bleven  ombygget 
og  Skibets  Nordside  at  være  bleven  nedbrudt  omtr.  til  Sokkelen ;  Koret  er  vistnok 
da  blevet  nedbrudt  og  dets  Sten  benyttede  til  at  forlænge  Skibet  med,  hvorefter  et 
nyt  Kor  er  blevet  opført,  til  Dels  af  Munkesten  med  kamtakket  Gavl,  ligesom  Taarnei 
og  det  lille  Vaabenhus  tilføjedes,  og  Kirken  overhvælvedes.  Altertavlen  er  et  Snitværk 
fra  Slutn.  af  16.  Aarh. ;  i  den  midterste  Bue  staar  Thorvaldsens  Christus  i  Gibs. 
Prædikestolen  er  ny,  men  med  udskaarne  Relieffer  af  en  ældre  fra  samme  Tid  som 
Altertavlen.  Degne-  og  Præstestol,  delvis  fra  Slutn.  af  16.  Aarh.  Mærkelig,  romansk 
Døbefont  af  Sandsten  med  Relieffremstillinger  paa  Kummen  (Bebudelsen,  Maries  Møde 
med  Elisabeth,  Christi  Fødsel,  Omskærelsen,  de  hellige  tre  Konger,  Barnemordet,  Flugten 
til  Ægypten;  szHehns,  Tufstenskirker,  S.  106).  —  Den  murede  Kirkegaardsindgang  er 
middelalderlig. 

I  Sognet  har  der  ligget  en  Hovedgaard  Paarupgaard  (se  Jac.  Madsens  Visitatsb. 
S.  90),  af  hvis  Grave  saa  vel  som  af  en  stensat  Vold  der  endnu  ses  Rester.  Jac. 
Madsen  nævner  Otte  Emmikesen  som  Ejer;  senere  skal  den  have  været  ejet  af  Fa- 
milien Lindegaard. 

I  Ellinge   har   der  indtil    1885  ligget   et  Bystævne,  vistnok  fra  18.  Aarh. ;  det 
bestod  af  9  i  Rundkreds  stillede,  utilhugne  Sten  med  en  tiende  i  Midten. 

Ved  Kongebrev  af  1\l  1555  blev  Ellinge  annekteret  til  Skjellerup. 

Kullerup  Sogn  omgives  af  Annekset  Refsvindinge,  Vindinge,  Hjulby, 
Aunslev,  Skjellerup  og  Ellinge  Sogne.  Kirken,  mod  N.  0.,  ligger  3/4  Mil 
V.  for  Nyborg  og  2  Mil  S.  S.  0.  for  Kjerteminde.  De  ikke  videre  højt- 
liggende, bakkede  Jorder  ere  lermuldede.  Skov:  En  Del  af  Nyhave  og 
Dastrup  Hegn.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  fra  Svendborg  til  Kjerte- 
minde og  fra  Nyborg  til  Odense. 

Fladeindholdet  1896:  1533  Td.  Ld.,  hvoraf  748  besaaede  (deraf  med  Hvede 
42,  Rug  126,  Byg  199,  Havre  176,  Bælgsæd  5,  Blands.  til  Modenh.  108,  Grøntf.  34. 
Kartofler  10,  Sukkerroer  5,  andre  Rodfr.  38,  Handelspl.  4),  Afgræsn.  244,  Høslæt, 
Brak,    Eng  m.  m.  320,  Have  21,  Skov  99,  Moser  12,  Kær  og  Fælleder  8,  Hegn  25, 


Vindinge  Herred.  —  Ellinge  og  Kullerup  Sogne. 


739 


Veje  og  Byggegr.  52,  Vandareal  m.  m.  4  Td.  Kreatur  hold  1893:  146  Heste,  560 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  363  Køer),  292  Faar,  239  Svin  og  4  Geder.  Ager  og  Engs 
Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  171  Td.;  39  Selvejergaarde  med  149,  54 
Huse  med  20  Td.  Hrtk.  og  11  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */2  1890:  519  (1801  ■ 
297,  1840:  453,  1860:  527,  1880:  555),  boede  i  111  Gaarde  og  Huse;  Erhverv: 
20  levede  af  immat.  Virksomh.,  333  af  Jordbr.,  138  af  Industri,  9  af  Handel,  1  af 
forsk.  Daglejervirks.,  15  af  deres  Midler,  og  3  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Kullerup  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Hospital 
(opr.  17  76  af  Fr.  Bagger  til  Julskov,  med  et  Hus  ved  Kirken  til  8  fattige, 
4  Mænd  og  4  Kvinder,  og  2000  Rd.) ;  største  Delen  af  Saaderup  (Resten 
i  Skjellerup  S.)  med  Kro.  Hovedgaarden  Julskov  har  333/8  Td.  A.  og 
E.  Hrtk.  og  5V8  Td.  Skovsk.,  337  Td.  Ld.  (i  Kullerup  og  Refsvindinge 
S.),  hvoraf  70  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  Kullerup  Sogns  Kirke- 


Julskov. 


tiende  og  4J/4  Td.  Hrtk.  Fæstegods.   Sønderende,  Gde.  Holmegaard.   Gaarden 
Lise  lund,  i  et  Enklave  i  Refsvindinge  S. 

Kullerup  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Vindinge 
Hrd.'s  Jurisdiktion  (Nyborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Nyborg 
Lægedistr. ,  6.  Landstings-  og  Amtets  1.  Folketingskr.  samt  3.  Udskriv- 
ningskr.'   71.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Julskov. 

Kirken,  fordum  indviet  til  St.  Nicolaus,  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V. 
og  Vaabenhus  mod  S.  Kirken  er  en  lille  romansk  Bygning,  opført  af  raa  Kamp  med 
tilhugne  Hjørnekvadre  paa  en  to  Skifter  høj,  profileret  Granitsokkel.  Flere  oprinde- 
lige Vinduer  ere  bevarede.  Taarn,  Vaabenhus  og  Kirkens  Hvælvinger  hidrøre  fra 
den  senere  Middelalder.  Altertavlen  fra  1604,  med  en  Kopi  af  Eckersberg  (Christus 
i  Getsemane),  og  Prædikestolen  ere  tarvelige  Renæssancearbejder.  Romansk  Granit- 
døbefont med  Dyrefigurer.  I  Skibet  et  tarveligt  Krucifiks  fra  katolsk  Tid  og  en 
Malmlysekrone.  I  Skibets  nordøstl.  Hjørne  ved  Siden  af  Korbuen  findes  en  stor 
Murklods  af  Kamp,  rimeligvis  et  Sidealter  fra  den  katolske  Tid. 

47* 


740  Svendborg  Amt. 

Julskov  tilhørte  1365  en  Adelsmand  Niels  Madsen  og  1472  Morten  Skinkel  (Tin- 
huus),  Enken  Margrethe  Friis,  Sønnen  Rigsraad  Laurids  S.  til  Egeskov,  f  1533,  hvis 
eneste  Son  Otte  S.  til  J.  døde  for  Faderen,  hvorfor  J.  kom  til  Søsteren  Rigborg 
Tinhuus,  g.  m.  Hans  Johansen  Lindenov,  f  1568,  som  efterlod  den  til  sin  Datter 
Hilleborg  L.,  g.  først  med  Emmike  Kaas,  derpaa  med  Hans  Speil.  Ved  hendes  barn- 
løse Død  1602  gik  J.  formentlig  over  til  hendes  Brodersøn,  den  rige  Hr.  Hans  Lindenov, 
f  1642,  hvis  Datter  Helvig,  f  1646,  bragte  J.  til  sin  Ægtefælle  Hr.  Sigvard  Urne, 
t  1661;  deres  Søn  Etatsr.  Knud  U.  til  J.  døde  1705,  hvorefter  Gaarden  tilfaldt  hans 
Broder  Sigvard  U.,  f  1712,  dennes  Sønner  Etatsr.  Knud  U.  og  Oberstlieutn.  Sigvard 
IL,  der  1726  solgte  Gaarden  (287  Td.  Hrtk.)  til  Kancelliforvalter  Fr.  Sechmann,  som 
1744  afhændede  den  (291  Td.  Hrtk.)  til  Kancelliassessor  Joh.  Kallager,  hvis  Enke  Dorthea 
Egløf  1760  solgte  J.  for  34,000  Rd.  til  Kommercer.  Fr.  Bagger  (f  1791),  der  atter 
1789  solgte  den  til  Justitsr.  Laurids  Lindegaard;  1803  solgtes  den  af  Generalkrigs- 
kommissær  Eskild  Salomon  Lindegaard  til  Adam  Fr.  Greve  Trampe,  som  s.  Aar 
erhvervede  Tilladelse  til  at  udstykke  Gaarden,  men  1804  solgte  den  (300x/2  Td.  Hrtk. 
Bøndergods)  for  110,000  Rd.  til  Kancellir.  Søren  Hillerup  til  Bramstrup,  som  1805 
solgte  den  (1073/4  Td.  Hrtk.  Bøndergods)  til  N.  H.  Haugsted  for  92,000  Rd.  Denne 
solgte  den  (137/8  Td.  Hrtk.  Bøndergods)  1811  for  100,000  Rd.  til  H.  P.  Langkilde  fra 
Vejlegaard,  f  1852,  hvis  Enke  ejede  den,  indtil  den  1863  ifl.  Testam.  gik  over  til 
cand.  jur.,  senere  Etatsr.  H.  P.  Langkilde,  den  nuv.  Ejer.  —  Hovedbygningen, 
der  er  opf.  i  17.  Aarh.,  er  ret  anselig,  bygget  med  tykke  Mure  af  rode  Mursten 
paa  en  Granitsokkel ;  den  er  i  to  Stokv.  med  hvælvede  Kældere  og  Renæssancegavle ; 
Bygningen  skal  tidligere  have  haft  et  Taarn.  Stald  og  Ladebygninger  brændte  Maj  1899. 

I  Borggaarden  paa  Julskov  har  der  staaet  et  middelald.  Stenkors,  Julskov  støtten, 
hvis  Arme  vare  forbundne  med  en  Ring ;  det  var  henved  5  Al.  højt,  havde  Evangelisternes 
Navne  paa  Armhovederne  samt  paa  Ringen  og  Korsarmen  en  Indskrift  og  Aarst. 
1442  eller  1445.  Man  mener,  at  det  oprindl.  har  haft  sin  Plads  paa  Gotland  og 
er  blevet  bragt  til  Julskov  ved  Slutn.  af  16.  Aarh.  Ved  Aar  1800  blev  det  kløvet  og 
anvendt  til  Bromateriale  ved  Gaarden;  man  har  i  nyeste  Tid  forgæves  søgt  efter 
Brudstykkerne  (se  Engelstoft,  Critisk  Undersøgelse  om  Julskovstøtten,  i  Saml.  til 
Fyens  Hist.  V  S.  258  flg.). 

Refsvindinge  Sogn ,  Anneks  til  Kullerup,  omgives  af  dette,  Eliinge, 
Herrested,  Ørbæk  og  Vindinge  Sogne.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger 
omtr.  1  Mil  S.  V.  for  Nyborg  og  21/2  Mil  S.  for  Kjerteminde.  De  højt- 
liggende og  meget  bakkede  Jorder  (Bøgebjærg,  185  F.,  58  M.)  ere  over- 
vejende grusede.  En  Del  af  Nyhave  Skov.  Paa  Vestgrænsen  løber  Villumstrup 
Aa,  paa  Østgrænsen  Ørbæk.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  fra  Svend- 
borg  til  Kjerteminde   og  fra  Nyborg  til  Bøjden  samt  Nyborg-Ringe  Banen. 

Fladeindholdet  1896:  1925  Td.  Ld.,  hvoraf  943  besaaede  (deraf  med  Hvede 
24,  Rug  192,  Byg  237,  Havre  201,  Bælgsæd  5,  Blandsæd  til  Modenh.  159,  Grøntf. 
22,  Kartofl.  17,  andre  Rodfr.  85),  Afgræsn.  277,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  445,  Have 
26,  Skov  104,  Moser  8,  Kær  og  Fælleder  22,  Hegn  31,  Veje  og  Byggegr.  68  Td. 
Kreaturhold  1893:  176  Heste,  756  Stkr.  Hornkv.  (deraf  453  Køer),  276  Faar, 
342  Svin  og  2  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  187 
Td.;  44  Selvejergaarde  med  148,  102  Huse  med  38  Td.  Hrtk.  og  19  jordløse  Huse. 
Befolkningen,  */2  1890;  735(1801:  379,  1840:  586,  1860:  727,  1880:  762),  boede 
i  166  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  21  levede  af  immat.  Virksomhed,  475  af  Jordbr., 
8  af  Gartneri,  199  af  Industri,  6  af  Handel,  8  af  forsk.  Daglejervirks.,  14  af  deres 
Midler,  og  4  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byen  Refsvindinge,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Skole,  Hospital 
(stiftet  af  Knud  Urne  til  Julskov,  f  1705,  og  Hustru,  oprettet  efter  deres 
Død  1725  af  Etatsr.  Erik  Skeel  til  Arreskov  m.  m.  og  Oberstlieutn.  Sigvard 
Urne,  med  et  Hus  ved  Kirken  til  4  fattige,  2  Mænd  og  2  Kvinder,  og  1000 
Rd.),  Jærnbane-  og  Telefonstation.  Stenhave,  Gde.  og  Huse.  Lillemølle  og 
Aasmølle  (Vandmøller). 

Refsvindinge  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  de 
samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  3.  Udskrivningskr.' 
69.  Lægd.    Kirken  tilhører  Pastor  Raaes  Arvinger. 


Vindinge  Herred.  —  Kullerup,  Refsvindinge  og  Vindinge  Sogne.  7  41 

Kirken,  fordum  indviet  til  St.  Dionysius,  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl, 
Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  N.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opf.  i  romansk 
Tid  af  tilhuggen  Kamp;  paa  Sydsiden  ses  Spor  af  et  oprindeligt,  rundbuet  Vindue. 
I  den  senere  Middelalder  er  Skibet  og  Koret  ombygget  af  det  gamle  Materiale  og 
Mursten  (Koret  har  Sokkel  og  Hjørner  af  tilhuggen  Kamp);  ligeledes  overhvæl- 
vedes Kirken  (i  Skibet  3,  i  Koret  2  Hvælvinger),  og  Taarnet,  med  takkede  og  blin- 
dingssmykkede  Gavle,  tilføjedes  (restaur.  1592).  Saavel  fra  Koret  som  fra  det  over- 
hvælvede Taarnrum  føre  Rundbuer  ind  til  Skibet.  Dette  sidste  har  Renæssancegavl 
ligesom  Vaabenhuset,  der  vistnok  er  den  yngste  Tilbygning  (af  Mursten  med  fladt 
Loft).  Tarvelig  Altertavle,  med  et  Maleri  (Christus) ;  Prædikestol  i  Renæssancestil; 
Granitdøbefont.  I  Kirken  hænger  en  Malmlysekrone  fra  1737.  Udvendig  i  Kor- 
gavlen er  1789  indsat  en  Ligsten  over  Fr.  Bagger  til  Julskov,  f  1791,  med  en  lang, 
af  ham  selv  forfattet  Indskrift;  i  Skibets  Nordvæg  et  Epitafium  over  Birkedommer 
Haastrup  og  Hustru. 

Ifl.  Klemmebrevet  af  1555  blev  Refsvindinge  annekteret  til  Kullerup  (efter  den 
dav.  Præsts  Død). 

Litt. :  R.  Byemænds  Gilde-skraa,  i  Nye  Suhmske  Saml.  III  S.  91  flg.  —  Den  oven- 
nævnte Fr.  Bagger,  der  er  bekendt  som  landøkonomisk  Forfatter,  har  udgivet :  Instrux 
eller  Bye-Lov  for  R.  Bye  Juulschous  Gods.  Odense  1773. 

Vindinge  Sogn  omgives  af  Aunslev,  Nyborg  Landsogn,  Kullerup, 
Refsvindinge,  og  Frørup  Sogne  samt  Store  Bælt,  fra  hvilket  Holckenhavn 
Fjord  trænger  midt  ind  i  Sognet.  Kirken,  mod  N.,  ligger  1/2  Mil  V.  for 
Nyborg.  De  for  en  Del  højtliggende  og  meget  bakkede  Jorder  —  i  den 
sydl.  Del  hæver  det  temmelig  flade  Bakkeparti  Kogsbølle  Bakker  sig  til 
206  F.,  65  M.,  med  trigon.  Station  —  ere  lerede  og  lermuldede,  i  den 
sydl.  Del  og  langs  Stranden  sandede  og  grusede.  „Noret",  S.  for  Holcken- 
havn, er  tørlagt  og  benyttes  til  Græsning.  En  Del  Skov  (Bolvænge,  Kosk., 
Kajbjærg  Sk.  m.  m.).  Vindinge  Aa  og  Ørbæk  gennemløbe  Sognet  og 
falde  ud  i  Holckenhavn  Fjord.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  fra  Nyborg 
til  Bøjden,  Odense,  Kjerteminde  og  Svendborg  samt  Nyborg-Ringe  og  Nyborg- 
Svendborg  Banen. 

Fladeindholdet  1896:  5482  Td.  Ld.,  hvoraf  2449  besaaede  (deraf  med  Hvede 
64,  Rug  448,  Byg  663,  Havre  537,  Bælgsæd  59,  Blands.  til  Modenh.  276,  Grøntf, 
127,  Kartofler  31,  Sukkerroer  93,  andre  Rodfr.  146,  Handelspl.  3),  Afgræsn.  681. 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1221,  Have  86,  Skov  604,  ubevokset  17,  Moser  23,  Kær  og 
Fælleder  124,  Hegn  49,  Veje  og  Byggegr.  153,  Vandareal  75  Td.  Kreaturhold 
1893:  431  Heste,  1646  Stkr.  Hornkv.  (deraf  986  Køer),  811  Faar,  509  Svin  og  23 
Geder.  Ager  ogEngsHartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  545  Td.;  28  Selvejer- 
gaarde med  204,  15  Arvefæstegd.  med  69,  39  Fæstegd.  med  231  og  148  Huse  med 
39  Td.  Hrtk.,  over  V2  »  Fæste  og  Leje.  Befolkningen,  V2  1890:  1343(1801: 
1036,  1840:  1231,  1860:  1306,  1880:  1315),  boede  i  223  Gaarde  og  Huse;  Erhverv: 
23  levede  af  immat.  Virksomh.,  877  af  Jordbrug,  21  af  Gartneri,  15  af  Fiskeri,  275 
af  Industri,  6  af  Handel,  67  af  forsk.  Daglejervirks. ,  34  af  deres  Midler,  og  25 
vare  under  Fattigv. 

1  Sognet  Byerne:  Vindinge,  ved  Nyborg-Bøjdenvejen,  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole,  Hospital  (opr.  1803  af  Baron  Fr.  C.  Holck  til  Holckenhavn  og 
Forligskommissær  P.  Bondo,  med  et  Hus  til  8  Lemmer  af  Vindinge  og 
Frørup  Sogne),  Jærnbanestation  („Lamdrup  Station")  og  Andelsmejeri;  Rosilde, 
ved  samme  Vej,  med  Friskole ;  Lamdrup ;  Sulkendrup  med  Vandmølle ;  Kogsbølle 
(1386:  Koxbole)  med  Skole,  Mølle  og  Fællesmejeri.  Dyrehave,  Huse;  Bønkel, 
Huse  med  Jærnbaneholdepl.  Hovedgaarden  Holckenhavn,  under  Baroniet 
af  s.  Navn,  har  743/4  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og  Skov  ansat  til  2^2  Td.  A. 
og  E.  Hrtk.  og  7V4  Td.  Skovsk.,  1241  Td.  Ld.,  hvoraf  112  Eng,  545 
Skov,  Resten  Ager ;  til  Baroniet  høre  Vindinge  Sogns  Kirke-  og  Kongetiende, 
af  Fæstegods    3093/8    og  af  Arvefæstegods   1547/8  Td.  Hrtk.  (Bøndergodset 


742 


Svendborg  Amt. 


ligger  i  Vindinge  og  Frørup  Sogne).   Gaarden  Koiiradsland,  ligeledes  under 
Baroniet,  har  51/4  Td.  Hrtk.,   80  Td.  Ld.  *).    Gaarden   Sophienberg. 

Vindinge  S.,  en  egen  Sognekommune,  horer  under  Vindinge  Hrd.'s 
Jurisdiktion  (Nyborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Nyborg  Læge- 
distr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  1.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
70.  Lægd.  Kirken  tilhører  Baroniet  Holckenhavn. 

Kirken  (se  Vignetten  S.  730)  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  højt  Taarn  mod 
V.  og  to  Sidefløje  mod  N.  og  S.,  saa  at  Kirken  faar  Korsform.  Det  er  en  anselig, 
hvælvet  Murstensbygning  fra  den  senere  Middelalder,  der  har  afløst  en  ældre,  fra 
romansk  Tid  stammende  Kirke  (ifl.  Jac.  Madsens  Visitatsb.  indviet  1181  til  St.  Nico- 
laus),  hvis   tilhugne,  profilerede   Sokkel  af  Kamp  findes  indmuret  hist  og  her  i  den 

nuv.  Bygning.  Med  Undtagelse 
af  Korgavlen,  der  har  en  simpel 
Renæssancegavl,  have  alle  Kir- 
kens øvrige  Dele  takkede,  blin- 
dingssmykkede  Gavle.  Skib  og 
Kor  have  Krydshvælvinger  med 
profilerede  Grater,  der  paa 
Væggene  løbe  over  i  Halvsøjler, 
af  hvilke  Korets  ere  forsynede 
med  Løvværkskapitæler.  Ogsaa 
Kapellerne  ere  hvælvede.  Taar- 
net  har  Gavle  til  alle  fire  Sider. 
Vinduerne  ere  spidsbuede.  Bu- 
erne fra  Koret  og  fra  det  over- 
hvælvede Taarnrum,  der  tjener 
som  Vaabenhus,  ere  spidsbuede. 
Kirken  er  bleven  restaureret 
bl.  a.  1769  og  1853;  1895  blev 
Kirkens  Indre  dekoreret.  Alter- 
tavlen (restaureret  1892  af 
Magn.  Petersen)  fra  15.  Aarh. 
er  et  trefløjet  Skab  med  ud- 
skaarne  Figurer  (i  Midten  Kors- 
fæstelsen, paa  Fløjene  Apost- 
lene, paa  Bagsiden  af  Fløjene 
interessante  Temperamalerier 
med  Fremstillinger  af  Lidelses- 
hist).  De  middelalderlige  Alter- 
stager hvile  paa  Løvefigurer, 
der  hver  bærer  en  lille,  støbt 
Apostelfigur  med  en  Økse  i 
Haanden.  Prædikestolen  er  et 
Barokarbejde  fra  Slutn.  af  17. 
Aarh.  Døbefonten,  fra  1853,  er 
af  norsk  Marmor.  I  det  nordl. 
Kapel  hænger  et  godt  udfort,  middelalderligt  Krucifiks  og  nogle  træskaarne  Figurer 
fra  en  katolsk  Altertavle  (St.  Antonius,  St.  Christoffer,  Matthæus  og  Jmfr.  Marias 
Himmelkroning),  der  er  udgaaet  fra  Claus  Bergs  Værksted  i  Odense  og  har  staaet 
i  det  nedennævnte  St.  Matthæi  Kapel  (se  Fr.  Beckett,  Renæss.  og  Kunstens  Hist.  S. 
28).  Det  sydl.  Kapel  er  ved  et  Tralværk  fra  17.  Aarh.  til  Dels  skilt  fra  Kirken 
og  benyttes  som  Gravkapel  for  den  Holckske  Familie ;  tidligere  har  Kapellet  og  dets 
underjordiske  Hvælving  været  brugt  som  Gravkapel  for  Ulfelderne,  indtil  Jakob  Ulfeld 
1616  flyttede  sine  Forfædres  Kister  til  Kværndrup  Kirke  (se  S.  641).  Den  ene  Klokke 
har  en  Indskrift  i  Minuskier.  Udvendig  i  det  sydlige  Kapels  Mur  er  indsat  en  romansk 


Ulfeldsholm. 

Efter  Jak.  Ulfeids  Jordebog  fra  1588, 
i  Holckenhavns  Arkiv. 


*)  Til  Baroniet  Holckenhavn,  der  indbefatter  Hovedgaarden  Holckenhavn  med  Konradslund  og 
Dyrehaven  og  Gaarden  Frederikshøj,  hore  708i/i  Td.  Hrtk.  af  alle  Slags,  deraf  fri  Jord  81,  ind- 
taget til  Skov  7i/2,  Bøndergods  598%,  Kirke-  og  Kongetiende  99  Td.;  i  Bankaktier  12,400,  i  Fidei- 
kommiskapitaler omtr.  1,136,500  Kr.  Gaardenes  saml.  Jordtilliggende  er  omtr.  HOOTd.Ld.  for- 
uden omtr.  550  Td.  Ld.  Skov. 


Vindinge  Herred. 


Vindinge  Sogn. 


743 


Ligsten.  —   Paa   Kirkegaarden    staar   den   gamle,    middelalderlige   Kirkelade   med 
spidsbuet  Dør,  indrettet  til  det  ovennævnte  Hospital. 

Holckenhavn,  i  tidligere  Tid  kaldet  Kogsbølle,  tilhørte  allerede  tidlig  Ulfelderne, 
nemlig  Erik  Andersen  1386,  f  1420,  derefter  Anders  Eriksen,  f  1456,  Ebbe  Andersen, 
f  1501  (en  Ebbe  Villumsen  i  K.  nævnes  1500),  Knud  Ebbesen,  f  1540,  hvis  Sønner 
vare  Corfits  U.  til  K.,  f  1563  ugift,  og  Rigsraad  Jakob  U.,  f  1593,  især  bekendt  for 
sit  Gesandtskab  til  Rusland  1578  og  sin  Optræden  ved  Fr.  II's  Begravelse  1588. 
Han,  som  nedbrød  det  gamle  Kogsbølle  og  efter  at  have  opfort  de  to  Fløje  af  den 
nuv.  Bygning  kaldte  den  Ulfeldsholm,  efterfulgtes  af  sin  Son  Rigskansler  Jakob  U., 
der  1616  solgte  U.  til  Fru  Ellen  Marsvin,  Chr.  IV's  Svigermoder,  der  kaldte  den 
Ellensborg  og  døde  her  1649.  Den  arvedes  derefter  af  Fru  Kirstine  Munk  og  kom 
ved  hendes  Død  1658  til  Eleonore  Christine  Ulfeld.  Corfits  U.  opholdt  sig  efter  sit 
Fangenskab  paa  Hammershus  nogle  Maaneder  1661-62  paa  Gaarden,  som  efter  hans 
Flugt  sammen  med  hans  øvrige  Godser  blev  konfiskeret  af  Kronen  og  1665  solgt 
til  en  holstensk  Adelsmand  Buchwald,  der  gav  den  Navnet  Nygaard.  1671  solgtes 
Gaard  og  Gods  til  Gehejmer.  Eiler  Holck,  som  under  27/3  1672  oprettede  Baroniet 
Holckenhavn,   der   senere   er   gaaet  i  Arv   til   hans   Familie,   nemlig  Baron  Eiler  H., 


Ellensborg. 
Efter  et  Maleri  fra  17.  Aarh.,  paa  Holckenhavn. 

f  1696,  Sønnen  Oberstlieutn.  Fr.  Chr.  Greve  H.,  f  1708,  hans  Søn  Stiftamtmand  Eiler 
Baron  H.,  j  1740,  dennes  Sønner  Kmhr.  Fr.  Chr.  Baron  H.,  f  1760,  og  Kmhr.  Erik 
Rosenkrantz  Baron  H.,  f  1777,  deres  Farbroder  Gehejmer.  Baron  Iver  H.,  f  1781, 
dennes  Brodersøns  Sønner  Mogens  Fr.  Anton  Iver  Baron  H.,  f  1801,  og  Kmhr.  Fr. 
Conr.  Baron  H.,  f  1830,  den  sidstes  Søn  Kmhr.  Conr.  Fr.  Erik  Baron  H.,  f  1877, 
hvis  Søn,  Kmhr.  Chr.  Eiler  Baron  Holck,  er  den  nuv.  Besidder.  —  Hovedbyg- 
ningen, der  ligger  ved  Sydkysten  af  Holckenhavn  Fjord,  er  omgiven  af  Grave  og 
bestaar  af  4  sammenbyggede  Fløje,  væsentlig  af  røde  Mursten  (gult  overkalkede), 
hvoraf  de  tre  ere  i  to  Stokv.  med  Kældere  og  den  sydl.,  hvori  Porthvælvingen,  i 
eet  Stokv.  med  Kælder.  Den  ældste  Del,  den  østl.  og  nordl.  Fløj  samt  delvis  Port- 
partiet i  den  sydl.  Fløj,  er  opført  ved  1588  af  Jakob  Ulfeld,  der  lod  det  gamle 
Kogsbølle  nedbryde;  den  vestl.  Fløj  tillige  med  Bygningerne  ved  Porthvælvingen 
er  tilføjet  af  Ellen  Marsvin,  som  tillige  lod  4  Taarne  med  Spir  opføre;  alle  Gav- 
lene vare  da  i  Renæssancestil.  Paa  Vestfløjen  staar:  Eline  Marsvin  1631,  paa  Port- 
gavlen :  I  H  S  EMS  1634.  Desuden  indrettede  hun  i  Vestfløjen  et  med  rigt  Billed- 
skærerarbejde  udstyret  Kapel  (indviet  1637).  Senere  ere  Gavlene  forandrede,  kun 
Vestfløjen  har  beholdt  Renæssancegavlen,  og  to  af  Taarnene  ere  forsvundne;  lige 
inden    for  Portbygningen   staar  et  rundt  Trappetaarn  med  et  lavt  Kegletag,  og  midt 


744 


Svendborg;  Amt. 


for  østfløjen  staar  et  Taarn  med  kreneleret  Murtinde.  Kælderne  ere  overhvælvede 
undt.  i  Portfløjen.  I  Kapellet,  der  blev  restaureret  1849  og  1893,  og  hvori  der  holdes 
Gudstjeneste  en  Gang  om  Maaneden,  findes  en  sammenstykket  Altertavle  med  Billed- 
skærerarbejde  fra  Slutn.  af  15.  og  Beg.  af  16.  Aarh.  (se  Fr.  Beckett  Renæss.  og 
Kunstens  Hist.,  S.  20)  og  Prædikestol  med  Billedskærerarbejde  fra  17.  Aarh.  I  den 
af  Ellen  Marsvin  i  Østfløjen  indrettede  Riddersal  findes  de  originale  Dekorationer 
endnu  til  Dels  bevarede  med  en  Kamin  m.  m.  og  et  Loft,  paa  hvis  Bjælker  Ellen 
Marsvins  og  Ludvig  Munks  Vaabener  ere  malede  (se  Mejborg,  Gml.  D.  Hjem,  S. 
30);  i  Spisestuen  et  Portræt  af  Ellen  Marsvin.  En  Del  af  Ladebygningerne  brændte 
1866;  den  forrige  Besidder  har  opført  Forpagterboligen  og  Mejeribygningen. 

Lige  forbi  Gaarden  fører  den  nye  Landevej  fra  Svendborg  til  Nyborg  (fuldendt 
1869),  der  gaar  over  en  omtr.  450  Al.  lang  Dæmning  („Holckenhavns  Dæmning"), 
der  lukker  Holckenhavn  Fjord.  Dæmningen,  der  er  bygget  paa  et  Fundament  af  4, 
med  Jærnankre  forbundne  Pælerækker,  er  anlagt  1844-48. 

I  Sulkendrup  har  vel  det  ,,Sulkroetorp"  ligget,  hvortil  en  Peder  Nielsen  skrev  sig 


Holckenhavn. 


1302.  Mattis  Lud  i  Sulkendrup  1500  var  maaske  ogsaa  af  adelig  Æt,  men  nævnes 
for  øvrigt  efter  Væbnerne. 

Paa  Vindinge  Mark  har  ligget  en  Borg,  Gammelborg,  hvis  Anlæg  Sagnet  hen- 
fører til  Svend  Grathe,  og  i  Modsætning  til  hvilken  den  vistnok  af  Prins  Knud 
anlagte  Borg  kaldtes  Nyborg  (se  S.  595). 

Det  under  Kirken  nævnte  Si.  Matthæi  Kapel  har  ligget  i  eller  ved  Vindinge  Kirke. 
Dette  og  St.  Madses  Kilde,  der  laa  paa  Kogsbølle  Mark,  bleve  i  ældre  Tid  meget 
besøgte,  navnlig  St.  Hansaften,  og  gav  Navn  til  „St.  Madses  Marked",  der  senere 
henlagdes  til  Nyborg.    Rester  af  Voldstedet  ses  endnu. 

Frørup  Sogn,  det  sydøstligste  i  Herredet,  omgives  af  Vindinge  og 
Ørbæk  Sogne  samt  Gudme  Hrd.  (Svindinge,  Øksendrup  og  Hesselager  S.), 
fra  hvilket  det  adskilles  ved  Kongshøj  Aa,  og  Store  Bælt.  Kirken,  mod 
S.  V.,  ligger  omtr.  P/4  Mil  S.  S.  V.  for  Nyborg.  De  højtliggende  og  temmelig 
bakkede  Jorder  ere  lermuldede,  mod  0.  mere  sandmuldede;  langs  Stranden 


Vindinge  Herred.  —  Vindinge  og  Frørup  Sogne.  745 

■er  der  flere  høje  Banker.    En  Del  Skov  (Taaruplund).    Gennem  Sognet  gaa 
Landevejen  fra  Nyborg  til  Svendborg  og  Nyborg-Svendborg  Banen. 

Fladeindholdet  1896:  5043  Td.  Ld.,  hvoraf  2503  besaaede  (deraf  med  Hvede 
112,  Rug  338,  Byg  666,  Havre  586,  Bælgsæd  172,  Frøavl  3,  Blandsæd  til  Modenh. 
332,  Grøntf.  Hl,  Kartofler  17,  Sukkerroer  3,  andre  Rodfr.  133),  Afgræsn.  783,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  1157,  Have  69,  Skov  230,  Moser  72,  Kær  og  Fælleder  26,  Hegn  64, 
Stenmarker  m.  v.  11,  Veje  og  Byggegr.  125,  Vandareal  3  Td.  Kreaturhold  1893: 
511  Heste,  1819  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1124  Køer),  990  Faar,  690  Svin  og  14  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  552  Td. ;  58  Selvejergaarde 
med  251,  14  Arvefæstegd.  med  67,  33  Fæstegd.  med  183,  184  Huse  med  51  Td. 
Hrtk.  og  11  jordløse  Huse.  Befolkningen,  V2  1890:  1539(1801:  968,  1840: 
1245,  1860:  1367,  1880:  1462),  boede  i  310  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  28  levede 
af  immat.  Virksomh.,  952  af  Jordbrug,  2  af  Gartneri,  27  af  Fiskeri,  359  af  Industri, 
17  af  Handel,   113  af  forsk.  Daglejervirks.,  33  af  deres  Midler,  og  8  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Frørup  (1231:  Frøthorp)  med  Kirke,  Præstegd.,  2 
Skoler,  hvoraf  den  ene,  „Frederikshøj  Skole",  paa  Frørup  Mark,  Missionshus 
(opf.  1896),  Forsamlingshus  (opf.  1889),  Andelsmejeri  (Kildeborg),  Jærnbane-, 
Telegraf-  og  Telefonstation  ;  Slude  med  Jærnbaneholdepl. ;  Langæble ;  Taarup 
(1376:  Torpæ,  1433:  Thorpe,  1513:  Torpestedt)  med  Filialkirke,  Skole, 
Forsamlingshus  (opf.  1890),  Teglværk  og  Telefonstation;  Kongshøj\  en  Del  af 
Sentved  (Resten  i  Ørbæk  Sogn).  Aahuse;  Elvid  (Elviet)  og  Blæsenborg,  Gde. 
og  Huse.    Gaarden  Frederikshøj,  fra  1841  under  Baroniet  Holckenhavn  (se 

5.  742),  har  32  Td.  Hrtk.,  304  Td.  Ld.,  hvoraf  2  Eng,  4  Gærdsel  og 
Skov,  Resten  Ager  (8  Lejeboliger).  Sludegaard,  Fæstegaard  under  Holcken- 
havn, har  237/8  Td.  Hrtk.,  244  Td.  Ld.,  hvoraf  9  Eng,  5  Gærdsel  og  Skov, 
Resten  Ager.  Lundsgaard,  under  Stamhuset  Moltkenborg  (se  S.  712),  har 
15V8  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og  l3/4  Td.  Skovsk.,  289  Td.  Ld.,  hvoraf  3  Eng, 
161  Skov,  Resten  Ager. 

Frørup  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Vindinge  Hrd.'s  Juris- 
diktion (Nyborg),   Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)    og  Nyborg  Lægedistr., 

6.  Landstings-  og  Amtets  1.  Folketingkr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  61.  Lægd. 
Kirken  tilhører  en  Privatmand,  Filialkirken  Beboerne. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  V.  og  et  lille  Vaabenhus  mod 
S.  Den  ældste  Del  er  opf.  i  romansk  Tid  af  Mursten  og  Kalktuf  {J.  Helms,  Tufstens- 
kirker  S.  10).  I  den  senere  Middelalder  er  Kirken  bleven  ombygget  og  har  faaet  Hvæl- 
vinger (i  Skibet  3,  i  Koret  1),  ligesom  vistnok  Taarnet  er  blevet  tilføjet.  Taarngavlene 
og  Korgavlen  have  rige  Blindingsprydelser.  Taarnrummet,  med  Stjernehvælving,  er  i 
nyere  Tid  blevet  adskilt  fra  Kirken  ved  en  Mur,  hvori  en  spidsbuet  Dør.  Vaaben- 
huset  har  Bræddeloft.  Kirken  er  restaureret  1870.  Smukt  udskaaren  femfløjet  Alter- 
tavle fra  omtr.  1500;  i  Midtfeltet  er  udskaaret  Korsfæstelsen,  paa  Siderne  Apostlene ; 
udvendig  paa  Fløjene  ere  malede  Fremstillinger  af  Lidelseshist.  (se  Fr.  Beckett,  Altert. 
S.  55  flg.;  der  har  været  3  katolske  Altere,  som  bleve  nedbrudte  1590).  Prædikestol 
i  Renæssancestil  med  Søjler  og  Relieffer.  Granitdøbefont.  De  øverste  Stolestader  ere 
fra  1612.  Over  Døren  ind  til  Taarnrummet  hænger  et  gotisk  Krucifiks.  I  Koret  en 
Ligsten  over  de  to  første  Præster  efter  Reformationen,  Peder  Bjørnskou  og  Balthasar 
Pedersen  Bjørnskou.  I  Skibet  en  Sten  med  Aarst.  1792  og  Bogstaverne  M.  L.  D. 
og  en  større  med  ulæselig  Indskrift. 

Filialkirken  er  opført  1883  efter  Tegn.  af  Arkitekt  J.  Eckersberg.  Den  bestaar  af 
Skib  og  Kor  ud  i  eet  samt  slankt  Taarn  mod  V.,  hvori  Vaabenhus,  den  er  bygget 
af  røde  Mursten  og  har  Tøndehvælving;  Altertavlen  (Christi  Aabenbarelse  Paaske- 
morgen) er  malet  af  F.  C.  Lund. 

Sludegaard  er  vel  det  „Sluthe",  hvortil  en  vis  Matheus  Niclissen  skrives  1323; 
den  nævnes  atter  1521,  da  den  var  forlenet  til  Laurids  Brockenhuus,  efter  hvem 
Otte  Brockenhuus  fik  Brev  paa  den  1525. 

Paa  Frørup  Mark  er  der  en  Regisses  Kilde  og  var  tidligere  et  Regisses  Kapel,  der 
vare  stærkt  besøgte,  navnlig  ved  St.  Botulfs  Messe  (17.  Juni)  og  St.  Hansaften.  Efter 
Sagnet   fremvældede  Kilden  paa  det  Sted,   hvor  den  fromme  Regisses  to  Børn  (eller 


746  Svendborg  Amt. 

hun  selv)  vare  blevne  myrdede.  I  Slutn.  af  16.  Aarh.  var  Kapellet  nedbrudt  (se 
Jac.  Madsens  Visitatsb.  S.  85),  men  endnu  i  Slutn.  af  18.  Aarh.  besegtes  Kilden;  Jac. 
Madsen  fandt  der  „Klude,  Krykker,  Haar  og  skurvede  Hatte". 

Litt:  J.  Schrøder,  Hieronymus  Laub  [Fader  til  den  i  Frørup  1805  fedte  Biskop 
H.  O.  C.  Laub]  og  Frerup  Præstegaard,  i  Hist.  Maanedsskr.  for  folkl.  og  christl. 
Oplysn.  VI  S.  65  flg. 

Ørbæk  Sogn  omgives  af  Frørup,  Vindinge,  Refsvindinge,  Herrested  og 
Ellested  Sogne  samt  Gudme  Hrd.  (Gislev  og  Svindinge  S.).  Kirken,  omtr. 
midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1 1j2  Mil  S.  V.  for  Nyborg.  De  højtliggende, 
i  Midten  bakkede  Jorder  ere  dels  rødlerede,  dels  grusmuldede.  En  Del 
Skov  (Plantagen,  Nylykke,  Vesteræble).  Midt  gennem  Sognet  løber  Ørbæk, 
ved  Nordvestgrænsen  Villumstrup  Aa.  I  Sognet  krydses  Landevejene  fra 
Nyborg  til  Bøjden,  Assens  og  Faaborg  og  fra  Svendborg  til  Odense;  Nyborg- 
Ringe  Banen  gaar  gennem  det. 

Fladeindholdet  var  1896:  2527  Td.  Ld.,  hvoraf  1226  besaaede  (deraf  med 
Hvede  67,  Rug  184,  Byg  297,  Havre  280,  Bælgsæd  21,  Kommen  og  Raps  7,  Blandsæd 
til  Modenh.  207,  Grentf.  60,  Kartofler  8,  andre  Rodfr.  92,  Handelspl.  3),  Afgræsning 
361,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  541,  Have  44,  Skov  224,  Moser  30,  Kær  og  Fælleder 
7,  Hegn  27,  Veje  og  Byggegr.  58,  Vandareal  m.  m.  8  Td.  Kreaturhold  1893: 
224  Heste ,  844  Stk.  Hornkv.  (deraf  548  Køer) ,  339  Faar,  446  Svin  og  7  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  272  Td.;  29  Selvejergaarde 
med  201,  1  Arvefæstegd.  med  4,  8  Fæstegd.  med  42,  59  Huse  med  25  Td.  Hrtk. 
og  3  jordløse  Huse,  V2  i  Fæste  °g  LeJe-  Befolkningen,  1I2  1890:  587  (1801: 
405,  1840:  485,  1860:  469,  1880:  521),  boede  i  97  Gaarde  og  Huse;  Erhverv: 
46  levede  af  immat.  Virksomhed,  371  af  Jordbr.,  3  af  Gartneri,  113  af  Industri,  20 
af  Handel,  14  af  forsk.  Daglejervirks.,  14  af  deres  Midler,  og  6  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Ørbæk,  ved  Landevejenes  Krydsning,  med  Kirke, 
Præstegd.,  Skole,  Gæstgiveri,  Bageri,  Andelsmejeri,  Jærnbane-,  Telegraf-  og 
Telefonstation  samt  Postekspedition;  Æble  med  Vandmølle.  En  Del  af 
Sen/ved  (Resten  i  Frørup  S.).  Hovedgaarden  Ørbæklunde  med  Æble- 
gaard  har  i  alt  1 39 1/2  Td.  A.  og  E.  Hrtk.,  deraf  under  Hovedgaarden  54J/4» 
Æblegaard  143/4,  Bøndergodset  617/8,  Skovene  85/8  samt  */4  Td.  Skovsk., 
i  alt  1380  Td.  Ld.,  hvoraf  under  Hovedgaarden  450  Ager,  18  Eng  og 
omtr.  200  Skov,  under  Æblegaard  136  og  under  Bøndergodset  (i  Ørbæk, 
Frørup,  Gislev  og  Svindinge  Sogne)  576  Td.  Ld. ;  til  Ørbæklunde  høre  3 
Vandmøller,  omtr.  63/4  Td.  Hrtk.  Arvefæstegods,  Ørbæk  Sogns  Kirke-  og 
halve  Kongetiende  og  Frørup  Sogns  Kongetiende. 

Ørbæk  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Vindinge  Hrd. 's  Juris- 
diktion (Nyborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Nyborg  Lægedistr., 
6.  Landstings-  og  Amtets  1.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  62.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Ejeren  af  Ørbæklunde. 

Kirken,  paa  en  Banke,  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus 
mod  S.  Kirken  er  vist  oprindelig  romansk,  opfort  af  raa  Kamp  paa  en  Sokkel  af 
to  Skifter  profilerede  Granitkvadre.  Koret,  der  oprindl.  har  haft  Apsis,  blev  senere 
i  Middelalderen  nedbrudt  og  paa  ny  opf.  i  udvidet  Skikkelse,  dels  med  Anvendelse 
af  de  gamle  Materialer,  dels  med  Munkesten;  flere  krumhugne  Sokkelsten  fra  den 
oprindelige  Apsis  ses  i  Gavlen.  Et  enkelt  romansk  Vindue  og  Rester  af  Norddøren 
ere  bevarede;  de  øvrige,  fladbuede  Vinduer  ere  samtidige  med  Korets  Ombygning 
og  Indmuringen  af  Kirkens  Hvælvinger.  Taarn  og  Vaabenhus,  begge  med  kamtakkede 
Gavle,  ere  antagelig  fra  Slutn.  af  Middelalderen.  Kirken  er  restaur.  1870,  ved  hvilken 
Lejlighed  der  fandtes  Rester  af  Kalkmalerier.  Altertavlen  har  et  tarveligt  Maleri  fra  17. 
Aarh.  og  udskaarne  Figurer  af  de  tolv  Apostle,  der  hidrøre  fra  en  ældre,  middel- 
alderlig Tavle.  Romansk  Granitdøbefont  med  Bladslyngninger  og  Dyrefigurer.  Alter- 
stager fra  1661.  Paa  Endestykkerne  af  de  øverste  Stolestader  findes  bl.  a.  Egern- 
Friisernes  og  Gyldenstiernernes  Vaabener.  Prædikestol  fra  1597  med  de  samme  Vaabener 


Vindinge  Herred.  —  Orbæk  Sogn. 


747 


og  Bogstaverne  N  F  W  G.  I  Skibet  et  tarveligt  Maleri  (Korsfæstelsen)  og  en  smuk' 
træskaaren  Madonnafigur  paa  Halvmaanen,  rimeligvis  hidrørende  fra  samme  Alter- 
tavle som  de  ovfr.  nævnte  Apostelfigurer  (jfr.  Jacob  Madsens  Visitatsbog  S.  87). 
En  Dør  med  Jærnbeslag  fra  17.  Aarh.  I  Skibet  et  Par  smukke  Malmkroner,  skænkede 
1709  af  Michel  Luja  og  1737  af  M.  Rosenvinge.  Under  Koret  er  en  Begravelse, 
hvori  flere  af  Ørbæklundes  ældre  Ejere  hvile,  deribl.  Jesper  Friis  og  Mathias  Rosen- 
vinge med  deres  nærmeste  Slægt.  I  Kirkegulvet  en  Ligsten  over  Ridefoged  Niels 
Nielsen,  f  1698,  og  Hustru.  —  I  Mands  Minde  har  der  S.  for  Kirken  ligget  en  middel- 
alderlig Kirkelade. 

Ørbæklunde  nævnes  først  i  16.  Aarh.,  da  Biskop  Jens  Andersen  Beldenak  købte 
den  af  Kong  Hans.  Bispens  Arving,  Domprovst  Christiern  Pedersen  i  Viborg,  mage- 
skiftede den  1537  til  Kansler  Joh.  Friis,  efter  at  Gaarden  var  bleven  ødelagt  i  Greve- 
fejden. Kansleren  overlod  Ejendommen  til  sin  Broder  Henrik  F.,  der  med  sin  Hustru 
Margrethe  Bild  var  bleven  Ejer  af  en  anden  større  Gaard  i  samme  Sogn,  Ørlunde, 
der  laa  i  Haven  ved  det  nuværende  Ørbæklunde.  Denne  Gaard  opførte  Henrik  Friis' 
Søn  Niels   F.  nemlig    1593   tæt   ved  Ørlunde,  men  gav  den  Navn  efter  den  tidligere 


Ørbæklunde. 

Kongsgaard.  Lige  til  1630  benyttedes  dog  Ørlundes  Ladebygninger.  Efter  Henr. 
Friis'  Død  1571  tilfaldt  ørbæklunde  egentlig  hans  Søn  Fr.  F.,  der  imidlertid  1585 
solgte  den  til  sin  Broder  Niels  F.,  f  1610,  hvis  Søn  Jesper  F.,  f  1643,  efterlod  den 
til  sine  Sønner  Niels  og  Henrik  F.,  som  1689  solgte  den  for  3200  Rd.,  1900  Slette- 
dalere, til  Assessor,  Justitsr.  Mathias  Henriksen  Rosenvinge,  f  1714.  Efter  at  sidst- 
nævntes Enke  Anne  Margrethe  Wulf  var  død  1752,  solgte  Arvingerne  Gaard  og 
Gods  til  Etatsr.  Niels  Bang  Himmelstrup,  f  1754,  hvorefter  dennes  Enke  Frederikke 
Sophie  Iversen  1757  ægtede  Stiftamtmand  i  Viborg  Caspar  Herman  Heinen;  deres 
Datter  Karine  ægtede  Kmhr.  Carl  Adolph  v.  Linstow,  der  1782  solgte  Gaard  og 
Gods  til  Kancellir.  Lars  Rasmussen  Lange  (f  1822)  for  44,000  Rd.  Dennes  Son 
Justitsr.  Rasmus  Larsen  Lange,  f  1848,  købte  Gaarden  1809  af  Faderen  for  150,000  Rd. 
Efter  Enkens,  Laurentze  Lindegaards  Død  1859  købte  Sønnen  Justitsr.  Salomon  Linde- 
gaard Lange  den,  og  dennes  Søn,  Rasmus  L.  Lange,  den  nuv.  Ejer,  købte  den  1884 
for  742,000  Kr.  —  Hovedbygningen  bestaar  af  to  i  en  ret  Vinkel  sammenbyggede 
Fløje.  Hovedfløjen,  liggende  i  Retning  fra  ø.  til  V.,  er  opført  af  rode  Munkesten  paa 
en  Sokkel  af  tilhuggen  Kamp  og  ligner  i  hele  sit  Anlæg  Borreby.  Den  har  Kælder, 
to  Stokv.  samt  et  Halvstokv.,  der  ligesom  2.  Stokv.  krager  ud;  Nordfacaden  har  to 
firkantede  Hjørnetaarne  og  et  lignende  mindre  paa  Midten;  paa  Sydsiden  ind  til  Gaarden 


748  Svendborg  Amt. 

staar  et  ottekantet  Trappetaarn.  Mellem  1.  og  2.  Stokv.  og  mellem  det  sidste  og 
Halvstokværket,  i  hvilket  Skydeskaarene  ere  bevarede,  er  der  Rundbuefriser.  Kælder 
og  1.  Stokv.  ere  overhvælvede.  Over  Indgangsdøren  i  Trappetaarnet  staar  en  latinsk 
Indskrift  med  Niels  Friis'  Navn  og  Aarst.  1593.  Dette  maa  dog  forstaas  saaledes, 
at  han  kun  har  foretaget  Ombygninger  ved  Huset,  der  maa  antages  at  være  en 
Del  ældre  end  1593,  idet  han  har  forhøjet  Trappetaarnet  og  forsynet  det  med  Spir 
samt  ladet  alle  Gavlene  omdanne  i  Renæssancestil  (paa  Vestgavlen  staar  ogsaa: 
1593).  Den  anden  Fløj,  der  gaar  i  Retning  fra  N.  til  S.,  er  opf.  1653  af  Jesper 
Friis'  Enke  Elisab.  Ulfeld;  den  er  ogsaa  i  to  Stokv.,  men  langt  lavere.  En  Tilbyg- 
ning, der  var  føjet  til  Hovedfløjens  Vestende,  er  fjernet  af  den  forrige  Ejer,  Justitsr. 
S.  Lange,  hvorved  Bygningen  har  vundet  meget.  De  gamle,  af  Jesper  Friis  1630 
opførte  Ladebygninger  staa  til  Dels  endnu ;  en  Sten  i  Tærskeladens  Mur  bærer  dette 
Aarst.  og  en  latinsk  Indskr.  (Se  Fr.  Beckett,  Renæss.  og  Kunstens  Hist.  S.  60.  Mej- 
borg,  Gml.  d.  Hjem  S.  10,  og  nedennævnte  Artikel  af  S.  Jørgensen.  —  Tegn.  og 
Opmaal.,  i  Kunstakademiet,  af   V.  Koch). 

Ved  „Orbæklunde  Sø",  nu  en  næsten  udtørret  Mose,  har  der  ligget  en  befæstet 
Gaard  med  Volde  og  dobbelte  Grave,  som  Sagnet  kaldte  Oluf sb  or  g  (Ulf sb  or  g);  1623 
var  den  nedbrudt,  i  Slutn.  af  18.  Aarh  saas  Gravene  endnu. 

Jesper  Friis'  Enke  Elisabeth  Ulfeld,  f  1676,  stiftede  1646  et  Hospital,  der  havde 
Plads  i  den  ovennævnte  Kirkelade;  men  den  blev  paa  Grund  af  Brøstfældighed  ned- 
brudt 1882  og  Jorden  lagt  til  Kirkegaarden ;  for  Kapitalen  tænker  man  med  Tiden 
at  opføre  et  nyt  Hospital. 

Litt. :  S.  Jørgensen,  Hist.-topogr.  Efterretn.  om  O.  Sogn,  i  Saml.  til  Fyens  Hist. 
VI  S.  209  flg. 

Ellested  Sogn,  Anneks  til  Gislev  Sogn  i  Gudme  Hrd.,  omgives  af 
Ørbæk  og  Herrested  Sogne  samt  Gudme  Hrd.  (Ryslinge  og  Gislev  S.). 
Kirken,  mod  N.,  ligger  omtr.  l3/4  Mil  S.  V.  for  Nyborg.  De  højtliggende 
og  bakkede  Jorder  ere  lerede  og  lermuldede.  En  Del  Skov  (Fattigkrog,  Plan- 
tagen, Gammelbæk,  Lindeskov  Hestehave,  Nyhave).  I  Sognet  udspringe 
Ørbæk,  der  gennemløber  to  mindre  Indsøer,  og  Villumstrup  Aa,  der  danner 
Vest-  og  Nordgrænsen.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejen  fra  Ørbæk  til  Assens 
og  Nyborg-Ringe  Banen. 

Fladeindholdet  1896:  2094  Td.  Ld.,  hvoraf  833  besaaede  (deraf  med  Hvede  49, 
Rug  121,  Byg  195,  Havre  204,  Bælgsæd  11,  Blandsæd  til  Modenh.  184,  Grøntf.  15, 
Karton.  7,  andre  Rodfr.  46),  Afgræsn.  315,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  468,  Have  21, 
Skov  325,  Moser  51,  Hegn  10,  Veje  og  Byggegr.  40,  Vandareal  m.  m.  31  Td. 
Kreatur  hold  1893:  159  Heste,  623  Stkr.  Hornkv.  (deraf  389  Køer),  244  Faar, 
219  Svin  og  13  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  183 
Td.;  15  Selvejergaarde  med  134,  10  Fæstegd.  med  39  og  30  Huse  med  8  Td.  Hrtk., 
Va  i  Fæste  og  Leje.  Befolkningen,  */a  1890:  329  (1801:  283,  1840:  291,  1860: 
347,  1880:  308),  boede  i  51  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  7  levede  af  immat.  Virk- 
somh.,   241    af  Jordbrug,  58  af  Industri,  4  af  Handel,  og  19  af  forsk.  Daglejervirks. 

I  Sognet  Eliested  (gml.  Form  Elvested)  Kirke,  med  Skole,  Møller,  Køb- 
mandsforretninger, Jærnbane-,  Telegraf-  og  Telefonstation,  og  Byerne, 
Kullerup  og  Lindeskov.  Magelund  Huse.  Hovedgaarden  Lykkesholm 
har  983/8  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og  65/8  Td.  Skovsk. ,  1361  Td.  Ld. , 
hvoraf  25  Eng,  725  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  en  Vandmølle, 
Gammelmølle  {Nymølle  er  Fæste  under  den),  Eliested  og  Gislev  Sognes 
Konge-  og  Kirketiender,  493/4  Td.  Hrtk.  Fæstegods  (i  Ellested  og  Gislev 
S.)  og  283/4  Td.  Hrtk.  fri  Jord  bortforpagtet  (se  Gislev  S.). 

Ellested  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  Vindinge 
Hrd. 's  Jurisdiktion  (Nyborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Nyborg 
Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  1.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
63.  Lægd.    Kirken  tilhører  Ejeren  af  Lykkesholm. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor,  ovenpaa  hvilket  sidste  Taarnet  er  opført,  altsaa 


Vindinge  Herred.  —  Ørbæk,  Eliested  og  Herrested  Sogne.  749 

mod  O.,  og  et  Vaabenhus  ved  Skibets  Vestgavl.  Skib  og  Kor  ere  optørte  i  romansk 
Tid  af  tilhuggen  Kamp  med  profileret  Sokkel;  i  den  senere  Middelalder  (se  Rørdam, 
Hist.  Kildeskr.  2.  R.  II  Bd.  S.  522  om  Afladsbreve  og  andre  Breve  vedr.  Kirken) 
er  Kirken  bleven  ombygget,  flere  af  Sokkelstenene  ere  anbragte  oppe  i  Muren  paa 
Skibet,  hvis  midterste  Parti  er  af  Mursten ;  paa  Nordsiden  og  Sydsiden  findes  et  lig- 
gende Kors;  omtr.  samtidig  er  vel  Taarnet,  af  Mursten,  tilføjet.  Kirken  havde  indtil 
1857  kun  to  Hvælvinger  (i  Vestenden  og  over  Koret)  og  ellers  fladt  Loft,  men  i 
dette  Aar,  da  den  næsten  helt  ombyggedes,  fik  den  3  Hvælvinger  over  Skibet,  ligesom 
et  Vaabenhus  mod  S.  nedreves,  og  det  nuv.,  af  Mursten  med  Bjælkeloft,  opfortes. 
Altertavlen  er  et  Maleri  fra  1857  af  A.  Dorph  (den  korsfæstede);  tarvelig  Prædikestol 
fra  1857;  Granitdøbefont  med  Bladornamenter  og  firsidet  Fod  med  Hoveder.  I  Koret 
en  Tavle  med  en  af  Præsten  Jens  Madsen  Faber  forfattet  Indskrift  paa  Latin  og  et 
dansk  Vers,  der  melder,  at  Kirken  er  bleven  restaureret  1693  paa  Bekostning  af 
Erik  Sehested  og  Hustru.  Ved  Kirkens  Nordside  er  opstillet  en  Sten  med  skaalfor- 
mede  Fordybninger. 

Lykkesholm,  i  den  ældste  Tid  kaldet  Magelund,  nævnes  forstø  Gang  1329,  da 
den  ejedes  af  en  Fru  Margrethe  til  Magelund;  kort  efter  tilhørte  den  en  holstensk  Adels- 
mand Gert  Høcken,  der  pantsatte  den  til  Peder  Brok,  som  atter  1333  pantsatte  den 
til  Claus  og  Dose  Blok  m.  fl.  Den  tilhørte  dog  siden  hans  Søn  Junker  Albert  Brok, 
hvis  Enke  ægtede  Iven  Hvitkop,  som  med  hende  fik  2/3  af  M.  En  flg.  Ejer,  Hartvig 
Hummersbiittel  skødede  1381  Magelund  eller,  som  den  ogsaa  da  kaldtes,  Lykkesholm  til 
Fikke  Moltke,  der  1391  solgte  den  til  Dronn.  Margrethe.  Hun  overlod  den  straks  til 
Henneke  eller  Johs.  Olufsen  (Bjørn),  efter  hvis  Død  den  tilfaldt  hans  Svigersøn  Hr. 
Steen  Basse  og  efter  ham  ved  Hr.  Steens  og  hans  Hustrus  Testamenter  Hr.  Torbern  Bille 
og  Hr.  Oluf  Axelsen  Thott.  Sidstnævntes  Datter  Fru  Birgitte  solgte  sin  og  sine 
Søskendes  Part  i  L.  til  Hr.  Torbern  Billes  Søn  Bendt  B.,  som  saaledes  blev  Eneejer. 
Efter  ham  ejedes  den  af  Eiler  Rønnov,  hvis  Datter  Berete  ægtede  Henning  Quitzow, 
f  1569,  derefter  af  hans  Søn  Eiler  Q. ,  f  1640,  som  1640  solgte  L.  til  Kansler 
Christen  Thomesen  Sehested,  f  1657.  Hans  Søn  Erik  S.  og  dennes  Søn  Otte 
S.  (f  1718)  ejede  derpaa  Gaarden,  som  sidstnævnte  1714  ved  Auktion  solgte  til  sin 
Søster  Margrethe  S.,  Vincents  Kaas'  Enke,  f  1715,  hvorpaa  Gaarden  tilfaldt  hendes 
Søsterdatter  Margrethe  Rammel  Winterfeld,  g.  m.  Lieutn.  Hans  Fr.  Kaas,  der  1721 
mageskiftede  L.  til  Børge  Trolle  mod  Lungholm.  Ved  Auktion  efter  ham  1730  blev 
L.  (510  Td.  Hrtk.)  købt  af  Gehejmer.  Theodor  Adeler,  hvis  Arvinger  1769  solgte 
Gaard  og  Gods  for  7 1,000  Rd.  C.  til  Krigsr.  Otto  Lindegaard,  f  1778.  Fra  ham  gik 
den  over  til  Sønnen  Justitsr.  Salomon  L.,  f  1825,  og  dennes  Søn  Etatsr.  Otto  L., 
f  1875;  hans  Søn,  Hofjægerm.  P.  S.  Lindegaard,  er  den  nuv.  Ejer.  —  Hovedbyg- 
ningen, der  ligger  smukt  omgiven  af  Grave  for  Enden  af  en  lille  Indsø  og  tæt  ved 
Ørbæks  Udspring,  bestaar  af  3  Fløje,  opførte  af  Grundmur  i  to  Stokv.,  hvoraf  Hoved- 
fløjen mod  V.  vistnok  er  opført  af  Henning  Quitzow  i  Midten  af  16.  Aarh.,  medens 
de  to  Sidefløje  stamme  fra  Slutn.  af  18.  Aarh;  der  er  hvælvede  Kældere.  Ladebyg- 
ningerne ere  til  Dels  ombyggede  i  de  sidste  tyve  Aar.  I  Nærheden  af  den  nuv. 
Hovedbygning  vises  paa  et  med  Grave  omgivet  Voldsted  Ruiner  af  det  gamle  „Mage- 
lund Slot",  der  skal  være  nedbrudt  af  Dronn.  Margrethe.    Der  ses  endnu  Murbrokker. 

Paa  Lindeskov  Mark  er  der  fredlyst  et  Dyssekammer  og  to  Langdysser,  af  hvilke 
den  ene,  504  F.  lang,  er  den  største  Langdysse,  som  kendes  i  Landet;  126  Rand- 
sten ere  endnu  bevarede;  den  anden  Langdysse,  78  F.  lang,  indeslutter  4  Grav- 
kister. Fra  en  Jættestue  paa  Lindeskov  Mark  hidrører  et  ret  betydeligt  Fund  (i 
Nationalmuseet). 

Om  Sognets  Hist.  se  under  Ryslinge  Sogn  S.  710;  se  ogsaa  Kirkeh.  Saml.  4.  R. 
IV  Bd.,  S.  58  flg. 

Herrested  Sogn  omgives  af  Eliested,  Ørbæk,  Refsvindinge  og  Eliinge 
Sogne,  Odense  Amt  (Aasum  Hrd.),  Hellerup  og  Søllinge  Sogne  samt  Gudme 
Hrd.  (Ryslinge  S.).  Kirken,  mod  N.,  ligger  \lj2  Mil  V.  S.  V.  for  Nyborg. 
De  højtliggende,  temmelig  jævne  Jorder  ere  dels  lerede  og  lermuldede,  dels 
grusede  og  grusmuldede.  Omtr.  1/5  af  Arealet  er  dækket  af  Skov  (Krage- 
lund, Blandsk.,  Dyrehave,  Hestehave,  Bjørnemose).  Langs  Sydøst-,  Øst-  og 
Nordøstgrænsen  løber  Villumstrup  Aa,  en  Biaa  til  Vindinge  Aa.  Gennem 
Sognet  gaar  Landevejen  fra  Svendborg  til  Odense. 


750  Svendborg  Amt. 

Fladeindholdet  1896:  4589  Td.  Ld.,  hvoraf  1780  besaaede  (deraf  med  Hvede 
81,  Rug  306,  Byg  434,  Havre  478,  Bælgsæd  25,  Frøavl  2,  Blandsæd  til  Modenh. 
222,  Grentf.  67,  Kartofler  19,  andre  Rodfr.  146),  Afgræsn.  559,  Høslæt,  Brak,  Eng 
m.  m.  975,  Have  59,  Skov  920,  ubevokset  48,  Moser  90,  Kær  og  Fælleder  6,  Hegn 
41,  Stenmarker  6,  Veje  og  Byggegr.  98,  Vandareal  m.  m.  6  Td.  Kreaturhold  1893: 
335  Heste,  1358  Stkr.  Hornkv.  (deraf  811  Køer),  585  Faar,  487  Svin  og  13  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  410  Td. ;  64  Selvejergaarde 
med  365,  2  Fæstegd.  med  6,  1 10'  Huse  med  38  Td.  Hrtk.  og  9  jordløse  Huse,  */*  i 
Fæste  og  Leje.  Befolkningen,  */s  1890:  1077  (1801:  711,  1840:  770,  1860: 
923,  1880:  1119),  boede  i  197  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  40  levede  af  immat. 
Virksomh.,  700  af  Jordbrug,  9  af  Gartneri,  177  af  Industri,  24  af  Handel,  94  af  forsk. 
Daglejervirks.,  22  af  deres  Midler,  og  11  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Herrested  (i  Vald.  Jordb.  Hærmæstath,  1258:  Hær- 
rigsteth,  1348:  Hærigsteth,  1353:  Herghestadth),  ved  Landevejen,  med 
Kirke,  Præstegd«,  Skole,  Sehestedts  Hospital  (opr.  1742  af  Charl.  Amalie 
Gersdorff,  Enke  efter  Gehejmer.  Chr.  Sehestedt,  med  et  Hus  ved  Kirken 
til  5,  nu  8  fattige,  og  1250  Rd. ;  Hospitalet  er  nyopført  1867)  og  Andels 
mejeri;  Kragelund;  Villumstrup \  Maare  med  Forsamlingshus  (opført  1888) 
og  Købmandsforretning;  Maareskov  med  Skole;  Kastel.  Dalshuse.  Hoved- 
gaarden  Ravnholt  med  Kapel,  under  Stamhuset  af  samme  Navn,  har 
6lV8  Td-  Hrtk.,  omtr.  550  Td.  Ld.,  hvoraf  10  Eng,  40  Skov,  Resten 
Ager;  til  Gaarden  høre  en  Del  Funktionær-  og  Arbejderboliger  og  203/8 
Td.  Hrtk.  Fæstegods  samt  Herrested  og  Ryslinge  Kirketiender.  Under 
samme  Stamhus  høre  Gaardene  Holmegaard,  24  Td.  Hrtk.,  230  Td.  Ld., 
alt  Ager,  og  Sophienlwid,    123/8  Td.  Hrtk.,    120  Td.  Ld.,  alt  Ager*). 

Herrested  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Vindinge  Hrd.'s 
Jurisdiktion  (Nyborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Nyborg  Læge- 
distr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  1.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
68.  Lægd.    Kirken  og  Kapellet  tilhøre  Stamhuset  Ravnholt. 

Kirken,  højt  beliggende  paa  en  Bakke,  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  Apsis  og 
Taarn  mod  V.  Den  ældste  Del  er  opf.  i  romansk  Tid  af  tilhuggen  Kamp  med  dob- 
belt Granitsokkel;  i  den  senere  Middelalder  er  Kirken  bleven  ombygget  og  har 
faaet  Hvælvinger  og  Taarn  med  blindingsprydede  Kamgavle  samt  et  Spir  over  Kor- 
gavlen. Ved  en  1880  fuldendt  Restauration  blev  bl.  a.  Koret  med  Apsis  opført  fra 
nyt  af  tilhuggen  Kamp,  Hvælvingerne  fornyedes,  og  et  Kapel  paa  Sydsiden,  der 
var  opf.  af  Grev  Henrik  Holck  paa  Chr.  IV's  Tid  (en  taarnagtig  Bygning  med  Kam- 
gavle og  Stjernehvælving)  fjærnet.  Skib,  Kor  og  Apsis  have  smukke  Murstensgesimser. 
I  Vestsiden  af  Taarnet  fører  en  rundbuet  Portal  med  Søjler  ind  til  Taarnrummet, 
der  har  Stjernehvælving  og  tjener  til  Vaabenhus.  Paa  Hjørnerne  af  Taarnet  har 
Soklen  smaa,  romanske  Hoveder.  Korbuen  er  rund.  Apsidens  Ribber  slutte  forneden 
med  smaa  Englehoveder.  Altertavlen  (Korsfæstelsen)  er  fra  1703,  malet  paa  Kobber, 
i  en  moderne  Ramme;  Prædikestolen  er  fra  1594,  skænket  af  Niels  Bild,  f  1622,  og 
Hustru  Margr.  Urne;  Granitdøbefont  med  firsidet  Fod  med  Hoveder.  I  Koret  et 
Epitafium  fra  1594  over  Niels  Bild  og  Hustru,  afbildede  knælende  med  4  Børn.  Foran 
Alteret  Ligsten  over  Niels  Bild,  f  1540,  og  Hustru  Berete  Ulfeld,  f  1555.  I  Taarn- 
rummet et  Epitafium  over  Præsten  Hans  Mikkelsen  Seidelin,  f  1741,  og  Hustru. 
Under  Koret  er  der  Begravelse  for  Ravnholts  Ejere,  under  den  østl.  Del  af  Skibet 
for  flere  Præster.  Ved  Restaurationen  1875  fandtes  der  i  Korhvælvingen  Kalkmale- 
rier, bestaaende  af  Dekorationer  og  Billeder  af  flere  Apostle  samt  St.  Barbara  og 
St.  Katharina;    i    en    af   Kapperne    stod:    1519;   Malerierne   gik   tabt,    da   de   gamle 


*■)  Til  Stamhuset  Ravnholt,  der  indbefatter  Hovedgaardene  Ravnholt,  Hellerup  og  Nislevgaard 
samt  Gaardene  Stubbendrup,  Holmegaard,  Sophienlund,  og  Østrupskovgaard,  hore  7791/2  Td. 
Hrtk.  af  alle  Slags,  deraf  fri  Jord  284!/2,  Skove  73,  Bøndergods  72,  Kirke-  og  Kongetiende  350 
Td.  (Skeby,  Otterup,  Lunde,  Lumby,  Rolfsted,  Hellerup,  Sollinge  og  Herrested  Kirker) ;  i  Bank- 
aktier 24,000  Kr.,  i  Fideikommiskapitaler  2,724,000  Kr.  Hovedgaardenes  Jordtilliggende  udgår 
2350  Td.  Ld.  foruden  1800  Td.  Ld.  Skov. 


Vindinge  Herred.  —  Herrested  Sogn. 


751 


Hvælvinger  nedtoges  (se  Magn.  Petersen  Kalkm.  S.  67).  Paa  Kirkegaarden  muret 
Begravelse  med  Ove  Sehestedt-Juel  og  Hustrus  Kister  og  en  Granitpyramide  som 
Monument. 

Ravnholt  nævnes  første  Gang  1365  og  tilhørte  da  og  endnu  1372  Jens  Madsen. 
Ved  Aar  1400  tilhørte  den  Jakob  Ottesen  Bild,  hvis  Slægt  beholdt  den  i  over  200 
Aar,  nemlig  Jep  B.,  Enken  Kirsten  Skinkel,  1489,  Niels  B.,  f  1540,  Evert  B.,  f  1567, 
hans  Enke  Vibeke  Podebusk,  bekendt  Slægtebogsforfatterinde,  f  1596,  Niels  B.,  f 
1622,  Slægtens  sidste  Mand.  Anne  Nielsdatter  B.  ægtede  Otte  Brahe,  som  1622 
solgte  R.  til  den  lærde  Holger  Rosenkrantz  til  Rosenholm,  der  1631  afhændede  den 
til  Henrik  Holck,  f  1633.  Hans  Enke  ægtede  Frands  Pogwisch,  efter  hvis  Død  R. 
blev  solgt  1657  til  Gehejmer.  Christen  Skeel,  f  1687,  hvis  Datter  Elisabeth  Sophie 
(f  1690)  bragte  den  til  sin  Mand  Fr.  Gersdorff,  f  1691,  hvis  Datter  Charlotte  Amalie 
bragte  den  til  sin  Mand  Gehejmer.  Chr.  Sehestedt,  f  1740.  Hans  Enke  oprettede 
under  25/2  1752  R.  til  et  Stamhus,  der  først  ejedes  af  Sophie  Hedevig  Comtesse  Friis, 
g.  m.  Generallieutn.  Ove  Juel,  f  1766,  hvis  Efterkommere,  under  Navn  af  Sehestedt- 
Juel,    senere   have   ejet    det,    nemlig   Sønnen   Gehejmr.   Chr.  Sehestedt-Juel,  f  1787, 


Ravnholt. 


dennes  Sønnesøn  Kmhr.  Ove  Chr.  S.-J.,  f  1832,  dennes  Søn  Kmhr.  Major,  Chr.  S.-J., 
f  1861,  hans  Søn  Kmhr.  Ove  S.-J.,  f  1882,  hvis  Søn,  Hofjægerm.  Chr.  Sehestedt- 
Juel,  er  den  nuv.  Besidder.  —  Den  af  Grave  omgivne  Hovedbygning,  hvis  ældste 
Del  vistnok  stammer  fra  Beg.  af  17.  Aarh.,  er  opført  i  Renæssancestil  og  bestaar  af 
3  Fløje,  i  to  Stokv.  med  Kældere;  foran  Hovedfacaden  mod  N.  staar  et  ottekantet 
Taarn  med  højt  Spir.  Den  forrige  Besidder,  Kmhr.  Ove  Sehestedt-Juel  lod  Gaarden 
1864—70  ombygge  og  betydelig  udvide  (Arkitekt:  Haugsted).  Ved  Østfløjens  sy  dl. 
Ende  ligger  Kapellet  („Frelserens"  eller  „Christi  Kapel"),  der  opførtes  1737  af 
Gehejmer.  Chr.  Sehestedt  (indviet  1/11  1737),  og  som  efter  Bevill.  af  25/11  s.  Aar 
annekteredes  til  Herrested  Sogn.  Aar  1869  blev  det  helt  ombygget  (indviet  1/2  1870). 
Det  rummer  omtr.  100  Mennesker  og  har  et  stort  Marmorkors  paa  Alteret  og  Orgel 
(se  Kirkeh.  Saml.  I,  S.  316  flg.).  Ladebygningerne  ligge  V.  for  Gaarden.  I  de 
smukke  Have-  og  Parkanlæg  findes  mange  sjældne  Træer,  saaledes  en  over  100  F. 
høj  Fagus  silvatica,  over  13  F.  i  Stammens  Omf.  (i  Dyrehaven),  en  85  F.  hej 
Quercus  pedunculata,  omtr.  21  F.  i  Stammens  Omf.  („Kammerherrens  Eg"),  og  en 
lignende,  der  er  omtr.  70  F.  høj,  St.  Omf.  24  F.  („gamle  Kammerherrens  Eg"),  en 
68  F.  høj  Platanus  occidentalis  (i  Haveparken)  og  en  omtr.  45  F.  høj  Sequoja  gigantea. 


7  52  Svendborg  Amt. 

Kmhr.  Ove  Sehestedt-Juel,  der  var  en  ivrig  Jæger,  indrettede  en  Vildsvinepark  paa 
Ravnholt. 

I  Villumstrup  har  vistnok  engang  ligget  en  større  Gaard,  thi  1365  nævnes  Jens 
Pedersen  og  Mads  Jensen  af  „Wiliumstorp"  og  1408  Henrik  Pedersen  af  V.  —  I 
Sognet  har  ogsaa  ligget  en  Hovedgaard  Lindholm,  der  i  Slutn.  af  16.  Aarh.  ejedes 
af  Vibeke  Podebusk;  ifl.  D.  Atl.  (VI  S.  697)  var  der  endnu  i  2.  Halvdel  af  18.  Aarh. 
Levninger  af  Bygningerne  og  Fiskeparke  i  Haven. 

Litt.:  M.  A.  C.  Crone,  Herrested  Præstehist,  i  Kirkeh.  Saml.  I  S.  271  flg. 

Søllinge  Sogn  omgives  af  Annekset  Hellerup  og  Herrested  Sogn,  Gudme 
Hrd.  (Ryslinge  og  Ringe  S.),  S. -Højrup  Sogn  og  Odense  Amt  (Aasum  Hrd.). 
Kirken,  noget  mod  N.,  ligger  omtr.  21/4  Mil  V.  S.  V.  for  Nyborg  og  ligesaa 
langt  S.  0.  for  Odense.  De  højtliggende,  temmelig  jævne  Jorder  (Lund- 
bjærg,  255  F.,  80  M.)  ere  overvejende  lermuldede.  En  Del  Skov  (Tolshave, 
Bøgeskov  og  Ravnholt  Dyrehave).  Midt  i  Sognet  udspringer  et  mindre 
Aaløb,  Tilløb  til  Hellerup  Aa. 

Fladeindholdet  1896:  1875  Td.  Ld.,  hvoraf  957  besaaede  (deraf  med  Hvede 
43,  Rug  158,  Byg  164,  Havre  205,  Blandsæd  til  Modenhed  168,  Grøntf.  84,  Frøavl 
12,  Kartofler  10,  Sukkerroer  9,  andre  Rodfrugter  101),  Afgræsn.  237,  Høslæt,  Brak, 
Eng  m.  m.  324,  Have  26,  Skov  207,  Moser  9,  Kær  og  Fælleder  41,  Hegn  20, 
Veje  og  Byggegr.  49,  Vandareal  5  Td.  Kreaturhold  1893:  158  Heste,  720  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  473  Køer),  239  Faar,  276  Svin  og  16  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  173  Td. ;  32  Selvejergaarde  med  135,  3  Fæstegd. 
med  14,  76  Huse  med  20  Td.  Hrtk.  og  2  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1j2lS90: 
660  (1801:  303,  1840:  418,  1860:  493,  1880:  672),  boede  i  123  Gaarde  og  Huse; 
Erhverv:  18  levede  af  immat.  Virksomhed,  372  af  Jordbrug,  5  af  Gartneri,  165 
af  Industri,  20  af  Handel,  45  af  forsk.  Daglejervirks.,  30  af  deres  Midler,  og  5  vare 
under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Søllinge  (1231:  Sølyng,  1374:  Sølinge)  med  Kirke, 
Præstegd.,  Skole,  Friskole  med  Forsamlingshus  (paa  Søllinge  Mark,  opf. 
1881)  og  Mølle;  Eskilds trup.  Vesterskov,  Gde.ogHuse.  Gaarden  Stubbendrup, 
under  Stamhuset  Ravnholt  (se  S.  750),  har  247/8  Td.  Hrtk.  (i  Søllinge  og 
Hellerup  S.),  omtr.   280  Td.  Ld.,  hvoraf  7   Eng,  Resten  Ager. 

Søllinge  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Vindinge 
Hrd. 's  Jurisdiktion  (Nyborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Nyborg 
Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  1.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
66.  Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Ravnholt. 

Kirken,  fordum  indviet  til  Vor  Frue,  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl  og 
lavt  Taarn  mod  V.  Kirken ,  til  hvis  Opførelse  der  flere  Gange  er  givet  Aflad  i 
14.  og  15.  Aarh.,  er  opf.  af  raa  og  tilhuggen  Kamp  og  af  Mursten  paa  en  tilhuggen, 
profileret  Sokkel;  Korbuen  er  rund.  I  den  senere  Middelalder  er  Kirken  bleven  om- 
bygget. Skib  og  Kor  have  flade,  gibsede  Lofter  med  en  Oval  paa  begge  (i  Ovalen  i 
Korloftet  Guds  øje  i  Stuk).  Taarnet  (restaur.  1863)  er  opf.  af  Mursten  med  enkelte 
Kampesten  paa  Kampestensgrund ;  Taarnrummet,  der  har  Bræddeloft,  tjener  som 
Vaabenhus  (ved  Skibets  Sydside  ses  Sporene  af  et  nu  nedrevet  Vaabenhus).  Tarvelig 
Altertavle  fra  nyere  Tid  med  et  Billede  af  den  korsfæstede;  tarvelig  Prædikestol  med 
malede  Evangelister  i  Fyldingerne.  Granitdøbefont.  I  Koret  Stenepitafium  over  Præsten 
Peder  Lychesen,  f  1727,  og  Hustru  Maren  Pedersdatter,  f  1728.  I  Skibet  3  Tavler 
med  Series  pastorum  og  en  Mindesten  over  den  i  Sognet  fødte  Missionær  Hans 
Poulsen,  f  1886. 

Stubbendrup,  forhen  Stubberup,  tilhørte  1556  en  Adelsmand  Erik  Pedersen  og 
1583  dennes  Sønner  Peder  og  Hans  Eriksen,  derefter  Jacob  Ulfeld ;  1590  blev  den 
en  Bondegaard,  idet  den  solgtes  til  Oluf  Lerke,  Son  af  Herredsfoged  Jep  Lerke  (se 
Saml.  til  Fyens  Hist.  VII  S.  302). 

I  Sognet  har  ligget  en  større  Gaard,  Nørregaard,  der  i  Beg.  af  17.  Aarh.  tilhørte 
Corfits  Huitfeldt,  g.  m.  Magdalene  Baad,  og  som  brændte  1611. 

Tæt  ved  Kirken   staar  et  halvmaaneformet  Bystævne   med    14   (før    15)  firsidet 


Vindinge  Herred.  —  Søllinge  og  Hellerup  Sogne.  7  53 

tilhugne  Sten,  hvorpaa  Bymændenes  Navnetræk;  ved  hver  af  Stenene  staar  et  til- 
klippet Lindetræ.    Stævnet   hidrører  formentlig   fra  1840'erne  og  bruges  ikke  mere. 

I  en  Mergelbanke  paa  Eskildstrup  Mark  er  der  fremdraget  Gravfund  fra  Folke- 
vandringstiden, med  Spande  af  Bronce  og  Træ,  en  Broncekedel,  et  Broncefad,  Spille- 
brikker  af  Glas,  et  Par  Guldfingerringe  m.  m. 

I  Ravnholt  Dyrehave  findes  fredede  Vildsvin  (omtr.  100),  se  S.  752. 

Ved  klemmebrevet  af  1555  blev  det  bestemt,  at  Søllinge  Kirke  skulde  nedbrydes 
og  Sognefolket  søge  til  Hellerup;  Planen  blev  dog  ikke  udfort;  allerede  i  Slutn.  af 
16.  Aarh.  var  Hellerup  Anneks  til  Søllinge. 

Hellerup  Sogn,  Anneks  til  Søllinge,  omgives  af  dette  og  Herrested 
Sogn  samt  Odense  Amt  (Aasum  Hrd.).  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger 
omtr.  2  Mil  V.  S.  V.  for  Nyborg  og  21/*  S.  0.  for  Odense.  De  højtlig- 
gende, temmelig  jævne  Jorder  ere  lermuldede.  En  Del  Skov  (Espesk.,  Hellerup 
Plantage,  Bøgesk.,  Kohave).  Gennem  Sognet  løber  fra  S.  til  N.  Hellerup 
Aa   (en  Biaa  til  Vindinge  Aa),  der  danner  Nordøstgrænsen. 

Fladeindholdet  1896:  1661  Td.  Ld.,  hvoraf  655  besaaede  (deraf  med  Hvede 
57,  Rug  82,  Byg  127,  Havre  134,  Bælgsæd  3,  Blandsæd  til  Modenh.  130,  Grontf.  55, 
Frøavl  4,  Kartofler  9,  andre  Rodfr.  54),  Afgræsn.  252,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  333, 
Have  26,  Skov  312,  ubevokset  14,  Hegn  11,  Veje  og  Byggegr.  54,  Vandareal  m.  m. 
4  Td.  Kreaturhold  1893:  123  Heste,  538  Stkr.  Hornkv.  (deraf  346  Køer),  215 
Faar  og  207  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  148  Td.; 
24  Selvejergaarde  med  136,  43  Huse  med  12  Td.  Hrtk.  og  2  jordløse  Huse.  Befolk- 
ningen, »/>  !890:  420  (1801:  227,  1840:  237,  1860:  308,  1880:  412),  boede  i  72 
Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  18  levede  af  immat.  Virksomh.,  271  af  Jordbrug,  65  af 
Industri,  26  af  Handel.  25  af  forsk.  Daglejervirks.,  7  af  deres  Midler,  8  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Hellerup  Kirke ;  ved  Hovedgaarden  Hellerup,  og  Byen  Havndrup 
med  Skole,  to  Forsamlingshuse  og  Børneasyl  (opr.  1885  af  Sognepræst  H. 
F.  Haar,  f  1895,  Plads  for  omtr.  50  Børn).  Nørremark,  Gde  og  Huse. 
Hovedgaarden  Hellerup,  under  Stamhuset  Ravnholt  (se  S.  750),  har 
547/8  Td.  Hrtk.  (noget  i  Herrested  S.),  omtr.  530  Td.  Ld.,  hvoraf  22  Eng, 
Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  Hellerup,  Søllinge  og  Rolfsted  Kirker  samt 
253/8  Td.  Hrtk.  Fæstegods  (i  Hellerup,  Søllinge  og  Rolfsted  Sogne).  Skov- 
rid  ergaarden  Skovlyst. 

Hellerup  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  de  samme 
Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  under  3.  Udskrivningskr.' 
67.  Lægd.    Kirken  tilhører  Stamhuset  Ravnholt. 

Kirken,  der  ligger  183  F.  o.  Havet,  har  vistnok  været  indviet  til  St.  Nicolaus 
(endnu  1623  smykkedes  hans  Billede  hver  Lørdag  Aften  med  Urter  og  Grønt  af  Egnens 
giftefærdige  Piger).  Den  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  Apsis,  svært,  bredt  Taarn 
mod  V.  og  Vaabenhus  ved  Taarnets  Vestmur.  Skib  og  Kor  ere  opførte  i  romansk  Tid 
af  Mursten  paa  en  Kampestenssokkel ;  paa  Nordsiden  ses  de  tilmurede  Døre,  med  Spor 
af  Portaler,  og  flere  smaa,  rundbuede,  nu  tilmurede  Vinduer;  i  Apsis  ligeledes  3  smaa, 
rundbuede  Vinduer,  hvoraf  det  midterste  er  tilmuret.  I  den  senere  Middelalder  er  Kirken 
vistnok  undergaaet  flere  Forandringer,  bl.  a.  er  Skibet  blevet  overhvælvet  og  Taarnet 
tilføjet.  Vaabenhuset,  med  Bjælkeloft,  er  vistnok  opført  1678,  da  Kirken  (dengang 
kaldet  „Vor  Frelsers  Kirke")  restaureredes.  Over  Indgangsdøren  staar  Topstykket 
af  en  Renæssanceportal  med  J.  Chrf.  Kørbitz'  og  Hustru  Christine  Liitzows  Vaabener 
og  en  latinsk  Indskrift.  I  19.  Aarh.  er  Kirken  bleven  restaureret,  ved  hvilken 
Lejlighed  et  af  Salomon  Lindegaard  1748  paa  Nordsiden  opf.  Ligkapel  blev  ned- 
revet. Koret,  der  har  rund  Bue  ind  til  Skibet,  er  dækket  med  en  Tøndehvælving, 
Apsis  har  Halvkuppel.  Mellem  Taamrummet,  der  har  Stjernehvælving,  og  Skibet  er 
der  Spidsbue.  Gammel  Altertavle  i  Renæssancestil  med  et  Maleri  (Nadveren),  sign.  H. 
P.  Iversen  1862,  og  to  mindre  Billeder  foroven:  Christus  efter  v.  Dyck  og  Nedtagelsen 
af  Korset  efter  Rubens.  Prædikestol  i  Renæssancestil.  Granitdøbefont  med  Rundbue- 
frise. Udmærkede,  middelalderlige  Alterstager.  I  Væggen  en  Mindesten  over  Salomon 
Lindegaard.  I  Korgulvet  en  Ligsten  med  ulæselig  lndskr.  Over  Indgangsdøren  i 
Taarnet  et  Krucifiks  og  ved  Siderne  Maria  og  Johannes. 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    III  48 


7  54  Svendborg  Amt. 

I  en  1419  affattet  Traktat  mellem  Erik  af  Pommern  og  Kong  Vladislav  II  af 
Polen  forekommer  en  „Bild  af  Hellerup,  Ridder",  der  dog  ikke  var  af  Slægten  Bild, 
men  førte  Ulfeldernes  Vaaben,  hvorimod  hans  Datter  Thale  synes  at  have  haft  i 
første  Ægteskab  et  Medlem  af  Slægten  Bild.  Siden  fik  hun  Hr.  Joh.  Rantzau,  Ridder 
og  Rigsraad,  der  1442  skrev  sig  til  H.  Han  levede  endnu  1472,  men  havde  da  af- 
staaet  Gaarden  til  sine  Stifsønner  Bild  Pedersen  og  Jens  Bild.  Sidstnævntes  Datter 
Anne  Bild  ægtede  Rigsraad  Eiler  Eriksen  Bolle  til  Nakkebølle,  f  1535.  De  havde 
kun  to  Døtre,  af  hvilke  den  ældste,  Susanne  Bolle,  g.  forst  med  Claus  Eriksen  Ravens- 
berg,  derpaa  med  Jakob  Brockenhuus,  fik  Nakkebølle,  hvorimod  den  yngste,  Karen 
Bølle,  fik  H.  Hun  var  først  gift  med  Markvard  Tidemand,  f  1549,  derpaa  med  Lage 
Urne,  f  1559,  men  døde  dog  barnløs  1582,  hvorpaa  H.  tilfaldt  hendes  Søstersøn 
Eiler  Brockenhuus,  f  1602,  lige  bekendt  for  den  Modgang,  hans  Ægteskab  beredte 
ham,  som  for  sine  fortjenstfulde  Kalenderoptegnelser.  Han  solgte  1599  H.  til  Hr. 
Breide  Rantzau,  der  synes  at  have  efterladt  den  til  sin  Søn  Kai  R.,  f  1623,  hvis 
Enke,  den  mindre  fordelagtig  bekendte  Fru  Anne  Lykke,  bragte  Gaarden  til  sin  anden 
Ægtefælle,  Corfits  Ulfeids  ældste  Broder,  Rigsraad  Knud  U.  til  Hverringe.  Efter  Fru 
Annes  Død  1641  tilfaldt  H.  hendes  Broder,  den  rige  Frands  Lykke.  Sammen  med 
dennes  Søn  Kai  Lykkes  øvrige  beslaglagte  Gods  kom  H.  nu  til  Kronen,  men  Fr.  III 
skænkede  den  1667  til  Hofmarskal  Joh.  Chrf.  Korbitz,  f  1682,  gift  med  Knud  Ulfeids 
Enke  i  andet  Ægteskab  Christine  Liitzow,  f  1693.  Hun  testamenterede  H.,  der  imidlertid 
var  bleven  oprettet  til  Stamhus,  til  Joh.  Chrf.  v.  Kørbitz  til  Liitzelburg,  senere  Over- 
krigssekretær,  hvis  Enke  Fru  Charlotte  Sophie,  f.  v.  Harstall,  1740  solgte  H.  (582 
Td.  Hrtk.)  for  40,000  Rd.  til  Justitsr.  Salomon  Lindegaard.  Efter  dennes  Enkes  Død 
1768  købte  Svigersønnen  Etatsr.  Chrf.  O.  Schmidt  Gaard  og  Gods  for  80,000  Rd. 
Han  døde  1779,  og  H.  købtes  for  95,000  Rd.  af  Gehejmer.  Chr.  Sehestedt-Juul,  f  1787, 
efter  hvem  den  tilhørte  Enken.  Senere  blev  den  overtagen  af  Statskassen,  fra  hvilken 
Kmhr.  Chr.  Sehestedt-Juul  atter  købte  den  1836  for  207,000  Rd.  og  1838  fik  Bevil- 
ling til  at  indlemme  den  i  Stamhuset  Ravnholt.  —  Hovedbygningen  er  opf.  af  røde 
Mursten,  nu  overpudset  med  Cement,  i  tø  Stokv.  og  Kælder;  den  er  vistnok  fra 
17.  Aarh.,  men  er  senere  bleven  ombygget. 

Sender-Højrup  Sogn  omgives  af  Annekset  Aarslev,  Odense  Amt 
(Aasum  Hrd.),  Søllinge  Sogn  samt  Gudme  Hrd.  (Ringe  S.)  og  Salling  Hrd. 
(Gjestelev  S.).  Kirken,  mod  N.,  ligger  23/4  Mil  V.  S.  V.  for  Nyborg  og 
21/4  Mil  S.  0.  for  Odense.  De  højtliggende  og  bakkede  Jorder  (Bavnehøj, 
285  F.,  89,5  M.,  i  Nærheden  trigon.  Station,  290  F.,  91  M.)  ere  lermuldede. 
Gennem  Sognet  gaa  Landevejen  fra  Svendborg  til  Odense  og  Odense-Svend- 
borg Banen. 

Fladeindholdet  1896:  1368  Td,  Ld.,  hvoraf  781  besaaede  (deraf  med  Hvede 
21,  Rug  150,  Byg  184,  Havre  173,  Blandsæd  til  Modenh.  114,  Grontf.  40,  Kartofler 
9,  Sukkerroer  20,  andre  Rodfr.  70),  Afgræsn.  179,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  323, 
Have  25,  Skov  27,  Moser  2,  Kær  og  Fælleder  3,  Veje  og  Byggegr.  28  Td.  Krea- 
turhold 1893:  133  Heste,  562  Stkr.  Hornkv.  (deraf  360  Køer),  190  Faar,  179  Svin  og 
13  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  134  Td.;  31 
Selvejergaarde  med  114  og  85  Huse  med20Td.  Befolkningen,  1li  1890:  545(1801: 
268,  1840:  366,  1860:  421,  1880:  549),  boede  i  116  Gaarde  og  Huse;  Erhverv: 
34  levede  af  immat.  Virksomh.,  334  af  Jordbrug,  119  af  Industri,  27  af  Handel,  5  af 
forsk.  Daglejervirksomh.,  12  af  deres  Midler,  og   14  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Sønder- Højrup  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole  og  Mølle; 
Peder  sirup  med  Kro,  2  Købmandsforretn.,  Andelsmejeri,  Jærnbane-,  Telegraf- 
og  Telefonstation.    Jyllands  gyden,  Gde.  og  Huse. 

S. -Højrup  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Vindinge  Hrd. 's  Juris- 
diktion (Nyborg),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Nyborg  Lægedistr., 
6.  Landstings-  og  Amtets  5.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  64.  Lægd. 
Kirken  tilhører  Ejeren  af  Hovedgaarden  Nordskov,  Salling  Hrd. 

Kirken,  der  er  lille,  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl  samt  Taarn  mod  V. 
Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opf.  i  romansk  Tid  af  raa  Kamp  paa  en  profileret 
Sokkel.    I  den  senere  Middelalder  er  Kirken  bleven  ombygget  og  har  faaet  Murstens- 


Vindinge  Herred.  —  Hellerup,  Sender-Højrup  og  Aarslev  Sogne.  75  5 

gesims,  ligesom  den  er  bleven  overhvælvet,  og  samtidig  er  vel  Taarnet,  hvis  nederste 
Del  er  af  Kamp,  i  øvrigt  af  Mursten  (den  øvre  Del  har  før  været  af  Bindingsværk), 
tilføjet.  Taarnrummet,  der  tjener  som  Vaabenhus,  har  Bjælkeloft;  Korbuen,  i  hvilken 
sidder  en  Sten  med  3  romanske  Hoveder,  er  rund.  Tarvelig  Altertavle  med  et  Billede 
(den  velsignende  Christus)  af  Anker  Lund.  Tarvelig  Prædikestol;  Granitdøbefont.  I 
Korbuen  >  et  lille  Krucifiks.  I  Dørtrinet  i  Indgangsdøren,  som  er  i  Taarnet,  er  ind- 
hugget et  dobbelt  Kors. 

Ved  Pederstrup  ligger  et  ejendommeligt,  ret  vel  bevaret  Voldsted,  bestaaende 
af  en  lav  Banke,  omgiven  af  Grav  og  Vold.  Paa  Bankens  ene  Hjørne  er  der  op- 
kastet en  rundagtig,  foroven  flad  Jordhøjning,  og  dette  Parti  er  afskaaret  fra  den 
øvrige  Del  af  Banken  ved  en  bueformet  Grav,  hvis  Bund  ligger  noget  højere  end 
Ringgravens.    Paa  Højningen  har  der  vel  staaet  et  Forsvarstaarn. 

Gjestelev  Sogn  var  1555—1846  Anneks  til  S. -Højrup;   1857  blev  Aarslev  Anneks. 


saåfå£ 


il  H  IS 


•*»*%»!• 


!,¥;'!: 


Sønder-Højrup  Kirke. 


Aarslev  Sogn,  Anneks  til  S.-Højrup,  omgives  af  dette  og  Odense  Amt 
(Aasum  Hrd.).  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  23/4  Mil  V.  S.  V.  for 
Nyborg  og  l1/,  Mil  S.  S.  0.  for  Odense.  De  højtliggende,  temmelig  jævne 
Jorder  ere  lermuldede.  Gennem  Sognet  gaa  Landevejen  fra  Svendborg  til 
Odense  og  Odense-Svendborg  Banen. 

Fladeindholdet  1896:  1326  Td.  Ld.,  hvoraf  772  besaaede  (deraf  med  Hvede 
7,  Rug  158,  Byg  155,  Havre  155,  Blandsæd  til  Modenh.  119,  Grøntf.  66,  Frøavl 
5,  Kartofler  11,  Sukkerroer  46,  andre  Rodfr.  46,  Handelspl.  3),  Afgræsn.  173,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  274,  Have  25,  Skov  11,  Moser  4,  Kær  og  Fælleder  19,  Hegn  5, 
Veje  og  Byggegr.  43  Td.  Kreaturhold  1893:  122  Heste,  621  Stkr.  Hornkvæg 
(deraf  400  Køer),  180  Faar,  268  Svin  og  15  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshartk.  1895:  130  Td.;  25  Selvejergaarde  med  90,  1  Arvefæstegd.  med  5, 
103  Huse  med  35  Td.  Hrtk.  og  4  jordløse  Huse.  Befolkningen,  lL  1890:  578 
(1801:  214,  1840:  399,  1860:  504,  1880:  582),  boede  i  129  Gaarde  og  Huse;  Er- 
hverv: 32  levede  af  immat.  Virksomhed,  373  af  Jordbr.,  13  af  Gartneri,  117  af 
Industri,  9  af  Handel,  17  af  forsk.  Daglejervirks.,  16  af  deres  Midler,  og  1  var  under 
Fattigv. 

I  Sognet  Byen:  Aarslev  med  Kirke,  Skole,  Forsamlingshus  (opf.  1888), 
Stokke-  og  Piskefabrik,  Uldspinderi,  3  Kalkbrænderier,  Gæstgiveri,  Købmands- 

48* 


7  56  Svendborg  Amt. 

forretn.,  Jærnbane-,  Telegraf-  og  Telefonstation  samt  Postekspedition.  Kir- 
stinebjærg  Huse.  Aarslevgaard  har  12  Td.  Hrtk.,  127  Td.  Ld.,  hvoraf  5 
Eng,  2  Skov,  Resten  Ager  (2  Fæstehuse). 

Aarslev  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  de  samme  Distrikter, 
Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  under  3.  Udskrivningskr.'  65.  Lægd. 
Kirken  tilhører  en  Privatmand. 

Kirken,  der  ligger  højt,  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  V.  og  Vaa- 
benhus  mod  S.  Det  er  en  tarvelig,  lille  Murstensbygning  fra  den  gotiske  Periode. 
Et  enkelt  af  de  smaa  spidsbuede  Vinduer  er  bevaret.  Taarnet,  med  Hvælving  og 
Spidstag,  og  det  lille  Vaabenhus,  med  fladt  Loft,  ere  senere  middelalderlige  Tilføjelser. 
Kirken  er  overhvælvet.  Mørkt  marmoreret  Altertavle  med  en  Kopi  af  Rubens'  Ned- 
tagelsen af  Korset.  Lignende  Prædikestol  med  Aarst.  1540.  Romansk  Granitdøbefont. 
De  øverste  Stolestader  med  Vaabener  paa  Endestykkerne  og  tarvelige  Udskæringer 
ere  bekostede  1605  af  Jens  Kruckow. 

Aarslevgaard  var  tidligere  en  Hovedgaard,  der  i  15.  Aarh.  tilhørte  en  Linie  af 
Egem-Friiserne,  nemlig  Niels  „Lundby"  af  Aarslev  1414,  Bonde  Friis,  Christen  Friis 
1511,  Eiler  Friis  1520,  hvis  Datter  bragte  Gaarden  til  sin  Ægtefælle  Axel  Nielsen 
(Kruckow),  efter  hvem  den  tilfaldt  deres  to  Sønner  Jens  og  Eiler  Axelsen,  hvilken 
sidste  døde  1621  som  sin  Slægts  sidste  Mand,  samme  Aar  som  Søsteren  Christence 
Kruckow  blev  henrettet  for  Trolddom.  A.  blev  1770  købt  af  Oberstlieutn.  Kørbitz 
til  Lammehave. 

I  en  Bakke  nær  ved  Kirken  afdækkedes  1820  to  Skeletgrave  fra  Folkevandrings- 
tiden, med  et  rigt  og  sjældent  Udstyr :  Guld-  og  Sølvsmykker,  til  Dels  prydede  med 
Nielloindlægning  eller  med  indlagte  Granater,  endvidere  en  Kugle  af  Bjærgkrystal 
med  magisk  Indskrift,  to  Broncekar,  en  Sølvske  m.  m. 

Aarslev  Sogn  var  tidligere  Anneks  til  Sønder-Næraa,  Aasum  Hrd.,  Odense  Amt; 
1857  blev  det  Anneks  til  S. -Højrup. 


Langeland. 

jangeland  ligger  i  den  sydl.  Del  af  Store  Bælt  mellem  Fyn,  fra 
hvis  Kyst  Langelands  Nordspids  er  fjærnet  omtr.  l1^  Mil, 
Sjælland,  til  hvis  Kyst  der  er  21j2  Mil,  og  Laaland,  fra  hvilken 
den  skilles  ved  Langelands  Bælt,  der  er  omtr.  l3/4  Mil  bredt. 
Den  strækker  sig  fra  N.  N.  0.  til  S.  S.  V.  omtr.  7  Mil  mellem  det  nordligste 
Punkt  Hov,  under  55°  10'  n.  Br.  og  1°  39'  v.  L.  for  Kbh.  (den  45  F. 
høje  Frankeklint  ligger  lidt  S.  V.  for  Hov),  og  det  sydligste  Punkt,  den  52 
F.  høje  Bovns  Klint,  under  54°47  72'  n-  Br-  °S  1°  521/*'  v.  L.  for  Kbh. 
(lidt  V.  N.  V.  for  Dovns  Klint  ligger  den  42  F.  høje  Gulstavs  Klint), 
medens  Øens  Bredde  kun  er  mellem  1/2  og  l1/*  Mil.  De  mod  V.  flade, 
mod  0.  høje  og  bakkede  Kyster  forløbe  temmelig  lige  undtagen  paa 
Sydvestkysten  ,  hvor  den  lavvandede  Bugt  Lindelse  Nor  skærer  ind  i 
Landet  (Ristinge  og  Magleby  Nor  ere  nu  udtørrede,  Tryggelev  Nor  er 
inddæmmet).  Paa  Sydøstspidsen  ligger  det  nu  inddæmmede  Kjelds  Nor. 
Overfladen  er  i  det  hele  lavtliggende  og  Vandskellene  meget  lidt  fremtræ- 
dende; men   over  de  mange  lave  og  jævne  Strækninger,  der  ofte  ere  udfyldte 


Langeland.  7  5  7 

af  Moser  og  Enge,  hæve  sig  flere  isolerede,  ofte  stejle  Bakker,  som  dog 
sjældent  naa  over  100  F.;  det  højeste  Punkt,  Skovlebjærg,  146  F.,  46  M., 
ligger  mod  S.  Disse  Bakker,  der  i  den  nordl.  Del  ere  mere  storformede, 
mod  S., mindre,  og  som  ofte  ere  skovbevoksede,  bidrage  meget  til  at  bryde 
Landskabets  Ensformighed  og  give  Øen  en  egen  Ynde.  Vandløbene  og 
Søerne  ere  ganske  ubetydelige ;  den  største  Sø,  Stengade  Sø,  er  nu  udtørret. 
Jorderne  ere  i  det  hele  frugtbare;  bedst  ere  de  i  Midten  og  mod  S.,  hvor 
Leret  er  fremherskende;  langs  Vestkysten  og  i  den  nordl.  Del  ere  de  lettere. 
Øens  Fladeindhold,  deri  iberegnet  den  N.  V.  for  Rudkjøbing  beliggende 
Siø  og  den  ved  en  Dæmning  med  denne  forbundne  mindre  Skovø,  var  ved 
Opgørelsen  1896  50,686  Td.  Ld.  (5,08  Q  Mil,  279,6  □  Km.),  Hartk.  1895 
4571  Td.  Folkemængden  i  Feb.  1890  var  19,169  (1801:  11,113, 
1840:  15,969,  1860:  18,599,  1880:  19,903).  Langeland  er  delt  i  Nørre- 
og  Sønder-Herred,  der  danne  eet  Retsembede  med  Rudkjøbing  (se  S.  615); 
i  gejstlig  Henseende  danner  den  eet  Provsti.  Se  i  øvrigt  nærmere  under 
Herrederne. 

Navnet  Langeland  forekommer  allerede  i  Periplus  Otheri  fra  omtr.  900  og  i  Knyt- 
linga  Saga  (hvor  den  i  et  Haandskrift  kaldes  „Kongsland");  i  Vald.  II's  Jrdb.  kaldes 
den  „Langæland"  og  „Langland" ;  naar  den  ofte  i  15.,  16.  og  17.  Aarh.  kaldes  Lavind 
eller  Laven,   er  det  kun  en  Betegnelse  for  Beboernes  Udtale;  „lavng"  =  „lang",  og 
Overgangen   fra   „land"   til  „ind"  er  den  samme  som  fra  Thosland  til  Taasind  eller 
Taasen.    Ifl.   Vald.  II's    Jrdb.   ejede  Kongen  og  Kronen   store  Ejendomme   paa  Øen. 
Ved  Vald.  II's  Død    1241    arvede  Sønnen  Abel  Rudkjøbing  med  en  stor  Del  af  Øen, 
som    forblev  i  hans  Slægt.     Hans  Sønnesønner  Hertug   Vald.  IV  af  Sønderjylland 
og  Hertug  Erik  Langben  udstedte   de   ældste   kendte  Privilegier  for  Rudkjøbing  (se 
S.  617);   Erik  Menved  inddrog  vel  Langeland  ved  Aaret  1292,  men  efter  Slaget  paa 
Sommersted  Hede   i  Sønderjylland    1293   blev  Langeland   atter  givet   i  Forlening   til 
Hertug  Erik,  som  derefter  kaldtes   Herre   til  Langeland.    Paa  et  Danehof  i  Nyborg 
1326   forlenede  Vald.  V  af  Sønderjylland,    da  han    var  bleven  udraabt  til  Konge. 
Drosten  Laurids  Jonsen,   en  af  Hovedmændene  i  Oprøret  mod  Chrf.  II,   med  Lange- 
land og  Ærø,   som   han  beholdt  til  sin  Død  1340;  men  Vald.  Atterdag  bragte  atter 
Øen   ind  under  Kronen.    Aar  1457  skal  Øen  være  bleven  hjemsøgt  med  Landgang 
af  „Rigens  Fjender",  vistnok  Hanseaterne.    Et  Angreb  paa  Øen  af  Liibeckernes  Flaade, 
som  1510  hjemsøgte  Laaland,   blev  afslaaet  af  Indbyggerne,  som  velforsynede  med 
Skyts   samlede   sig   for  at  modtage  Fjenden.    Særlig  er  Langeland  bekendt  for  sin 
tapre  Modstand  mod  Fjenden  i  Svenskekrigen.    Karl  Gustav  kom  5/2  1658  til  Lange- 
land  paa  sin  Vej   over  Isen  fra  Fyn  til  Laaland;   men  de  svenske  forlode  dengang 
snart  Øen,  og  den   svenske  Konge   erklærede  ved  Brev   dat.  Falster  10/2  1658  Øen 
for  Corfits  Ulfeids  Ejendom.    Imidlertid  forberedte  Langelænderne  sig  under  Ledelse 
af  Landsdommeren  Vincens  Steensen   (se  Steensgaard  S.  771)   til  at   afværge   yder- 
ligere Overfald   fra   Svenskernes  Side.    I  Beg.  af   1659  sendte  den  svenske  Konge 
Grev  Josias  Waldeck  med  en  Troppestyrke   over  til  Øen  for  at  erobre  den;   men  i 
en  Træfning  7.  Feb.  ved  Andemose  tæt  ved  Steensgaard,  i  hvilken  Vincens  Steensen 
faldt,   blev   Angrebet    afslaaet  af  Landeværnet,   og  Fjendens  gentagne   Forsøg  paa 
Landgang  paa  den  anden  Side  af  Øen  blev  ligeledes  tilbagevist.    Først  da  Grev  Wrangel 
kom  derover  med  en  større  Styrke,  faldt  Øen  i  de  svenskes  Magt  efter  Indbyggernes 
sejge  Modstand.    De  straffedes  haardt  med  Plyndring,  Indkvartering  og  Arbejde  paa 
de  Befæstninger,  som  Svenskerne  lode  foretage.    Først  hen  paa  Aaret,  da  de  allierede 
kom  til  Fyn,  forlode  de  svenske  Øen,  som  havde  lidt  meget;  mange  Gaarde  laa  øde, 
og  i  den   strenge  Vinter,   der  fulgte,  og  den  nærmest  følgende,  skal  der  være  død 
omtr.   1000  Mennesker  af  Sult  (se  S.  Jørgensen,  L.'s  Vilkaar  i  Svenskekrigen,  Saml. 
til  Fyens  Hist.  VIII,  S.  133  flg.).    Ogsaa  i  den  nordiske  Krig  blev  Øen  1715  angreben, 
men  afslog  Landgangen.    De   spanske  Tropper  besatte  1808  Langeland,   hvorfra  de 
21/8  bleve  indskibede  under  Marquis  de  la  Romanas  Anførsel  paa  engelske  Skibe. 


7  58 


Svendborg  Amt. 


Langeland  havde  i  Middelalderen  sit  eget  Landsting,  der  holdt  sig  til  1681,  da 
det  forenedes  med  Fynbo  Landsting.  —  Øens  to  Herreder  (i  Vald.  II's  Jrdb.  kaldede 
„Norræ"-  og  „Syndræhæreth")  dannede  fra  1660  Tranekjær  Amt;  se  i  øvrigt  S.  565. 

Der  er  paa  Øen  talt  omtr.  250  jordfaste  Oldtidsmonumenter,  deraf  omtr.  50  Grav- 
høje, Resten  Stengrave,  navnlig  Dysser  (25  Jættestuer);  omtr.  170  Monumenter  ere 
dog  nu  sløjfede  og  20  mere  eller  mindre  forstyrrede;' 5  ere  fredlyste  under  National- 
museet. I  størst  Antal  forekomme  de  i  Sognene  Magleby  (56),  Humble  (40),  Bostrup 
(33),  Tullebølle  (26)  og  Tryggelev  (18). 

Litt. :  J.  N.  Lange,  Topographie  over  Øen  L.,  Kbh.  1830.  —  P.  Rasmussen,  Oplysn. 
betr.  Rudkjøbing  Kjøbstad  og  L.,  Kbh.  1849.  —  P.  Rasmussen,  Udtog  af  Lange- 
beks  Script,  over  de  gi.  Kongers  private  Jordegods  paa  L.,  2.  Udg.,  Rudkj.  1863.  —  Th. 
Riitzow,  Smaastykker  af  L.'s  Hist.,  Rudkj.  1873.  —  Indberetn.  til  Nationalmuseet  om 
antikv.   Undersøgelser,  af  Henry  Petersen  og  J.  B.  Løffler,   1875 — 76. 


Langelands  Nørre  Herred. 

Sogne : 

Skrøbelev,  S.  758.  —  Simmerbølle,  S.  761.  —  Tullebølle,  S.  761.  —  Tranekjær,  S.  762. 
Bøstrup,  S.  766.  —  Snøde,  S.  768.   —   Stoense,  S.  771.  —   Hov,  S.  772. 


ørre  Herred,  det  mindste  af  de  to  Her- 
reder, strækker  sig  fra  S.  til  N.  omtr. 
4  Mil,     medens     dets    største   Bredde, 
mod  S.,    er   omtr.    1   Mil.     Om    Over- 
fladen og  Jorderne  se  Øens  Beskrivelse. 
Skovarealet  er  2579  Td.  Ld.    Det  hører 
til  de  mindre  frugtbare  Herreder  i  Amtet, 
idet  der  ved  Matr.  gik  omtr.  10V2  Td.Ld. 
paa  1  Td.  Hrtk.    Efter  Opgørelsen  1896 
var   Fladeindholdet    (med   Rudkjø- 
bing Købstad)  24,858  Td.  Ld.  (2,49  Q 
Mil,  1375l  □  Km.).    Landdistrikternes 
Ager  og  Engs  Hartk.  samt  halv.  Skov- 
skyldshrtk.    var    Vi    1895    2106  Td- 
Folketallet  var  xj2  1890  i  Landdistr. 
7506    (1801:    4484,     1840:    6533, 
1860:  7150,  1880:  7588).    I  Herredet 
ligger  Købstaden  Rudkjøbing.    I   gejstlig  Henseende   udgør    det   eet  Provsti 
med  Sønder  Hrd.,    i  verdslig  Hens.    hører   det  under  Langelands  Herreders 
Jurisdiktion  og  under  Amtets  4.  Forligskreds. 

Skrøbelev  Sogn  omgives  af  Rudkjøbing  Købstads  Jorder,  Simmerbølle 
Sogn,  Sønder  Hrd.  (Longeise  og  Fuglsbølle  S.)  og  Store  Bælt,  der  paa 
Sydsiden  af  Sognet  afsætter  Lindelse  Nor.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet, 
ligger    1/2  Mil    0.  S.  0.    for  Rudkjøbing.     De    lavtliggende,    bakkede  Jorder 


SW^/J^ 


Langelands  Nørre  Herred.  —  Skrøbelev  Sogn.  7  59 

ere   ler-    og   sandmuldede.     En  Del  Skov   (Horsehave,   Kohave,  Hestehave). 
Gennem  Sognet  gaa  Landevejene  fra  Rudkjøbing  til  Humble  og  til  Spodsbjærg. 

Fladeindholdet  1896:  3529  Td.  Ld.,  hvoraf  1784  besaaede  —  41  ere  indvundne 
ved  Seudtørring  —  (deraf  med  Hvede  242,  Rug  162,  Byg  630,  Havre  326,  Bælgsæd 
33  Blandsæd  til  Modenh.  165,  Grøntf.  61,  Kartofler  21,  andre  Rodfr.  144),  Afgræsning 
457,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  775,  Have  56,  Skov  273,  Moser  4,  Kær  15,  Hegn 
47,  Stenmarker  9,  Veje  og  Byggegr.  94,  Vandareal  m.  m.  15  Td.  Kreaturhold 
1893:  268  Heste,  1302  Stkr.  Hornkv.  (deraf  970  Køer),  357  Faar,  679  Svin  og  3 
Geder.  Ager  og  Engs  Har tk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  320  Td. ;  19  Selvejer- 
gaarde med  177,  17  Arvefæstegd.  med  65,  11  Fæstegd.  med  49,  127  Huse  med 
30  Td.  Hrtk.  og  8  jordløse  Huse,  over  */a  i  Fæste  og  Leje.  Befolkningen, 
V  1890:  957  (1801:  557,  1840:  747,  1860:  894,  1880:969),  boede  i  167  Gaarde 
og  Huse;  Erhverv:  34  levede  af  immat.  Virksomh.,  662  af  Jordbrug,  8  af  Gartneri, 
176  af  Industri,  4  af  Skibsfart,  12  af  forsk.  Daglejervirksomh.,  38  af  deres  Midler,  og 

23  vare  under  Fattig v. 

I  Sognet  Byerne:  Ny-Skrøbelev  (i  Vald.  Jrdb.  Skreuælef)  med  Kirke, 
Præstegd.  og  Skole;  Gammel- Skrøbelev,  ved  Spodsbjærgvejen,  med  Fattiggaard 
(opf.  1869,  Plads  for  24  Lemmer)  og  Fællesmejeri ;  Vindeltorp;  Torpe ;  Hen- 
?iinge  med  Mølle;  Kragholm  med  Pogeskole  og  Andelsmejeri  (Godthaab). 
Pudselykkegaarde,  Svendsirup,  Blangshave,  Gde.  Møllemose  Huse.  Hoved- 
gaarden  Faarevejle  har  121/2  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og  21/2  Td.  Skovsk., 
1100  Td.  Ld.,  hvoraf  200  Eng,  180  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  af 
Fæstegods  52  og  af  Arvefæstegods  56  Td.  Hrtk.  Gaarden  Søvertorp  har  345/8 
Td.  Hrtk.,  hvoraf  #*/§  under  22  Fæstehuse,  385  Td.  Ld.,  hvoraf  60  Eng, 
60  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden,  hvis  Tilliggende  ligger  i  Skrøbelev, 
Longeise  og  Fuglsbølle  Sogne,  hører  endvidere  et  Lejehus.  Skrøbelevgaard 
har   19  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og  1j2  Td.  Skovsk,  203  Td.  Ld.,  hvoraf  4  Eng, 

24  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  desuden  10  Lejehuse  og  8  Td.  Hrtk. 
Fæstegods  (Eng,  Skov  og  Fæstegods  ligge  i  Skrøbelev  og  Longeise  Sogne). 

Skrøbelev  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Langelands  Herreders 
Jurisdiktion  (Rudkjøbing),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Rudkjøbing 
Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  6.  Folketingskr.  samt  3.  Udskriv - 
ningskr.'   95.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Langeland. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet,  Taarn  mod  V.,  Sakristi  mod  N.  og 
Vaabenhus  mod  S.  Kirken,  der  synes  at  være  fra  Midten  eller  fra  Slutn.  af  12.  Aarh., 
er  opf.  i  Rundbuestil  af  kløvet  og  huggen  Kamp  som  en  lille,  enskibet  Bygning  med 
Kor,  hvis  Ydermure  smykkedes  med  interessante  sindbilledlige  Basreliefs.  I  den  senere 
Middelalder  tilføjedes  Taarnet;  lidt  senere  blev  Koret  nedbrudt  og  Skibet  udvidet 
mod  S.  og  forlænget  mod  ø.,  uden  noget  særskilt  Kor;  Ydermurene  forhøjedes  og 
Kirken  overhvælvedes.  Omtr.  i  Beg.  af  16.  Aarh.  tilføjedes  det  overhvælvede  Sakristi 
og  Vaabenhuset  (med  fladt  Loft).  De  ovfr.  nævnte  Basreliefs  indsattes  paa  Sydsiden ; 
de  forestille  en  Snekke,  et  Dyr,  der  bider  sig  i  Halen,  et  Dyr,  der  bider  i  et  Menne- 
skehoved, en  Kamp  mellem  en  Kriger  og  et  fantastisk  Dyr  (se  Løffler,  Uds.  over 
D.  Kirkb.  S.  107).  Paa  Nordsiden  er  indmuret  en  Kvader  med  en  udhuggen  Fremstil- 
ling af  en  lille  Mand,  der  støtter  sig  til  en  Økse  eller  Krumstav.  Paa  Sydsiden  er 
endvidere  indmuret  en  Granitsten  med  en  rebsnoet  Stav,  der  i  begge  Ender  bærer 
et  Kors  (se  Løffler,  Gravst.,  PI.  VII).  Paa  Taarnets  Sydside  staa  Aarstallene  1625, 
1763,  1831,  Minder  om  større  Reparationer.  I  Slutn.  af  1840'erne  ere  bl.  a.  svære 
Støttepiller  blevne  opførte.  Altertavlens  ældste  Dele  ere  fra  Slutn.  af  16.  Aarb.,  med 
Hardenbergernes  og  Rønnovernes  Vaabener.  Alterstager  med  de  samme  Vaabener 
samt  Aarst.  1594  og  EH  AR.  Alterkalken  har  fra  1665  tilhørt  Skrøbelev  Kirke; 
under  Foden  staar :  Hvndstrup  Kirchis  Kalck  oc  Disck  1654.  Døbefont  af  Granit 
(den  oprindl.  romanske  Granitdøbefont  med  smagfulde  Ornamenter  findes  nu  i  Kirken 
paa  Hov).    Ny  Prædikestol.    Klokke  fra  1509  med  Indskrift:  „Anna  det  jeg  hedder  osv.". 

Faarevejle  (gml.  Form  Farthewethlæ,  Faarewelde)  blev  1372  af  Esge  Brok  over- 
ladt til   hans  Søster  Johanne  Nielsdatter,   Enke   efter  Anders  Jensson   af  Essendorp. 


760 


Svendborg  Amt. 


Senere  nævnes  1460  Henning  Walkendorff,  derefter  Dronningens  Hofmester  Hr.  Corfitz 
Ronnov,  dennes  Arvinger,  bl.  a.  en  Datter  Anne,  der  bragte  den  til  sin  Ægtefælle 
Erik  Hardenberg,  falden  1500  i  Ditmarsken.  Deres  Datter  Mette  ægtede  Hr.  Mark- 
vard  Ronnov,  fra  hvem  F.  gik  i  Arv  til  Sønnen,  Rigsraad  Eiler  R.,  hvis  Datter 
Anne  bragte  den  til  sin  Mand  Erik  Hardenberg,  f  1604.  Den  næste  Ejer  Jørgen  Mar- 
svin solgte  1648  F.  til  Hr.  Hannibal  Sehested,  som  straks  overdrog  den  til  Rigs- 
kansleren Chrf.  Urne,  f  1663.  De  flg.  Ejere  vare  Knud  Urne,  g.  m.  Anne  Beate 
Walkendorff,  der  senere  ægtede  Etatsr.  Erik  Skeel,  dennes  Brodersøn,  Gehejmer. 
Holger  S.  og  hans  Enke  Regitze  Giildencrone.  Familien  Skeel  solgte  1767  F.  for 
58,000  Rd.  C.  til  Proprietær  Jørgen  Hansen,  der  1774  overlod  Gaarden  til  sin  Søn 
Proprietær  N.  Hansen,  som  maatte  sælge  den  (282  Td.  Hrtk.)  ved  Auktion  1822  til 
Statskassen  for  60,000  Rd. ;  1826  købtes  den  for  80,000  Rd.  af  v.  Cossel,  der  1842 
solgte  den  for  200,000  Rd.  til  Etatsr.  P.  J.  Neergaard,  f  1872,  hvorefter  den  gik  over 
til  Sønnen  Kmjkr.  Ferd.  N.,  f  1878,  hvis  Søn,  Hofjægerm.  Wenzel  Neergaard,  er  den 
nuv.   Ejer.  —  Faarevejle  har   før  ligget  paa  en  O,   idet  en  nu  inddæmmet  Arm  fra 


Faarevejle. 

Bæltet  har  afskaaret  den  Halvø,  hvorpaa  den  ligger.  Erik  Hardenberg  lod  Gaarden 
befæste  1583  og  omgive  med  Grave  og  Volde  samt  opførte  en  ny  Hovedbygning 
ifl.  en  latinsk  Indskrift,  der  stod  paa  et  svært,  rundt  Taarn,  med  Portgennemgang, 
som  er  blevet  nedbrudt  i  19.  Aarh.  Under  Jørgen  Marsvin  lod  Chr.  IV  i  den  svenske 
Krig  1644  forhandle  om  at  lade  Voldene  og  Gravene  „renovere  og  palisadere,  hvortil 
der  skulde  tages  af  Kongens  Skove  og  af  samtlige  Landets  Bønder  didføres".  Gaarden 
omgives  endnu  til  Dels  af  Grave.  Den  gamle  Bygning,  der  var  af  Bindingsværk, 
blev  1868  afløst  af  en  ny  Hovedbygning  i  Renæssancestil;  den  afbrændte  1870, 
men  blev  atter  opf.  i  samme  Stil  (efter  Tegn.  af  Arkitekt  A.  H.  Klein).  Den  er  at 
røde  Mursten  med  Sandstensforsiringer  og  bestaar  af  en  Hovedfløj  med  2  lidt  frem- 
springende Sidefløje  i  eet  Stokv.  med  Kælder  og  Kviste;  foran  Hovedfløjen  ind  til 
Gaarden  staar  et  ottekantet  Taarn  med  Kuppel  og  højt  Spir.  Ladebygningerne  brændte 
1833  og  atter  til  Dels  1851  (se  Burman-Becker,  Efterretn.  om  gi.  Borge  III  S.  25  lig.). 

I  Henninge  boede  1547  en  Adelsmand  Jep  Borre.  —  Paa  en  af  Faarevejles  Marker, 
Bomgaard,  skal  der  i  ældre  Tid  have  ligget  en  Gaard. 

Søvertorp  skal  Chr.  IV  have  skænket  til  en  af  sine  Friller. 

Skrøbelev  Sogn  var  Anneks  til  Rudkjøbing  indtil  1894. 


Langelands  Nerre  Herred.  —     Simmerbølle  og  Tullebølle  Sogne.  761 

Simmerbølle  Sogn  omgives  af  Rudkjøbing  Købstads  Jorder  og  Skrøbelev 
Sogn,  Sønder  Hrd.  (Longeise  S.)  og  Tullebølle  Sogn  samt  Store  Bælt. 
Kirken,  noget  mod  S.,  ligger  henved  1/2  Mil  0.  N.  0.  for  Rudkjøbing.  De 
lavtliggende,  temmelig  jævne  Jorder  ere  sand-  og  lermuldede.  Gennem  Sognet 
gaar  Landevejen  fra  Rudkjøbing  til  Lohals. 

Fladeindholdet  1896:  1591  Td.  Ld.,  hvoraf  841  besaaede  (deraf  med  Hvede 
97,  Rug  101,  Byg  279,  Havre  168,  Bælgsæd  11,  Blandsæd  til  Modenhed  64,  Grøntf. 
51,  Kartofler  29,  andre  Rodfr.  37),  Afgræsn.  230,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  333, 
Have  33,  Skov  57,  Moser  15,  Hegn  26,  Stenmarker  6,  Veje  og  Byggegr.  45,  Vand- 
areal 5Td.  Kreaturhold  1893:  145  Heste,  578  Stkr.  Hornkv.  (deraf  416  Køer), 
202  Faar  og  208  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  173 
Td.;  23  Selvejergaarde  med  98,  13  Arvefæstegd.  med  49,  2  Fæstegd.  med  4,  81 
Huse  med  22  Td.  Hrtk.  og  5  jordløse  Huse.  Befolkningen,  */a  1890:  596  (1801: 
332,  1840:  475,  1860:  577,  1880:  600),  boede  i  121  Gaarde  og  Huse;  Erhverv: 
24  levede  af  immat.  Virksomh.,  374  af  Jordbrug,  2  af  Gartneri,  7  af  Fiskeri,  82 
af  Industri,  6  af  Handel,  21  af  Skibsfart,  51  af  forsk.  Daglejervirks.,  18  af  deres 
Midler,  og  11  vare  under  Fattigvæs. 

I  Sognet  Byerne:  Simmerbølle  (i  Vald.  Jordeb.  Sygmundebole),  ved 
Landevejen ,  med  Kirke ,  Præstegd. ,  Skole  og  Andelsmejeri ;  Kadsebølle ; 
Kulepile;  Rifbjærg.  Kibeshave,  Gde.  og  Huse,  Møllemose  Huse,  Hav  lykke 
Huse.  Hovedgaarden  Biskops  torp  har  255/8  Td.  Hrtk.,  366  Td.  Ld., 
hvoraf   40  Skov,  Resten  Ager. 

Simmerbølle  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Langelands  Herreders 
Jurisdiktion  (Rudkjøbing),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Rudkjøbing 
Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  6.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
97.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Langeland. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  Q.  og  Vaabenhus 
mod  S.  Kirken  er  opf.  i  Midten  eller  Slutn.  af  12.  Aarh.  af  raa  og  kløvet  Kamp  i 
ren  Rundbuestil  som  en  lille,  enskibet  Bygning  med  lige  afsluttet  Kor  mod  0.; 
Soklen  og  Hjørnekvadrene  ere  tilhugne.  Et  enkelt  af  de  smaa,  rundbuede  Vinduer 
kan  skimtes.  Henimod  Slutn.  af  15.  Aarh.  blev  Skibet  forlænget  betydeligt  mod  V. 
og  en  Art  Korsfløj,  der  aabnede  sig  ind  til  det  med  to  spidsbuede  Arkader,  tilføjet. 
Denne  Tilbygning  blev  senere  nedreven,  men  de  tilmurede  Arkader  kunne  ses.  Omtr. 
samtidig  overhvælvedes  Kirken,  og  Taarnet,  hvis  overhvælvede  Underrum  er  for- 
bundet med  Koret  og  tjener  som  Sakristi,  tilføjedes,  af  røde  Munkesten  i  Munke- 
skifte. Tåarnets  Overdel  er  ommuret  i  ny  Tid.  Vaabenhuset  er  i  sine  ældste  Dele 
fra  den  sent-gotiske  Tid.  1831  og  1874  er  Kirken  bleven  restaureret  og  har  bl.  a. 
faaet  store,  nye  Vinduer.  Ny  Altertavle  med  Maleri  fra  1863  (Christus  i  Getsemane). 
Døbefontens  Kumme,  af  Granit,  er  romansk,  Foden  ny.  Moderne  Prædikestol  i  Renæs- 
sancestil. Som  Trin  uden  for  Vaabenhusdøren  ligger  en  romansk  Ligsten  med  Kors- 
stav,  fra  omtr.   1200. 

Biskopstorp  skal  være  oprettet  af  3  Bøndergaarde  efter  Svenskekrigen  1659.  I 
18.  Aarh.  ejedes  den  af  Ritmester  Joh.  Chrf.  v.  Pultz  (f  1759),  senere  af  Familien 
Langkilde  (bl.  a.  Rasmus  Langkilde  og  C.  P.  N.  Langkilde),  nu  af  P.  C.  Petersen. 
Hovedbygningen  er  opf.  1795  og  bestaar  af  Grundmur  med  Tegltag;  den  er 
ombygget  flere  Gange. 

I  Kadsebølle  (Katzebølle)  boede  fordum  en  Linie  af  den  langelandske  Adelsslægt 
Mylting,  nemlig  Jes  Olsen  1426—29,  Jep  Jensen  1462,  Niels  Jacobsen  1539,  Hans 
Jacobsen  1541  og  Jacob  Hansen  1558. 

Tullebølle  Sogn,  det  største  i  Herredet,  omgives  af  Simmerbølle  Sogn, 
Sønder  Hrd.  (Longeise  S.),  Langelands  Bælt,  Tranekjær  Sogn  og  Store 
Bælt.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  omtr.  1  Mil  N.  0.  for  Rudkjøbing. 
De  stærkt  bakkede  Jorder  (højeste  Punkt  er  Oldenbjærg  mod  S.  0.,  124 
F.,  39  M.)  ere  sand-  og  lermuldede.  En  Del  Skov  (Stengade  Sk.,  Bjerreby 
Sk.,  Snagesk.).    Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Rudkjøbing  til  Lohals. 


762  Svendborg  Amt. 

Fladeindholdet  1896:  4470  Td.  Ld.,  hvoraf  2040  besaaede  (deraf  med  Hvede 
176,  Rug  282,  Byg  681,  Havre  402,  Bælgsæd  9,  Blandsæd  ti)  Modenh.  225,  Grontf. 
82,  Kartofler  77,  andre  Rodfrugter  105),  Afgræsn.  678,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  926, 
Have  58,  Skov  368,  Moser  108,  Kær  23,  Hegn  118,  Stenmarker  m.  v.  20,  Veje  og 
Byggegr.  110,  Vandareal  m.  m.  20  Td.  Kreaturhold  1893:  373  Heste,  1418 
Stkr.  Hornkv.  (deraf  1026  Køer),  558  Faar  og  552  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og 
halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  404  Td.;  19  Selvejergaarde  med  111,  18  Arvefæstegd. 
med  56,  46  Fæstegd.  med  187,  165  Huse  med  43  Td.  Hrtk.  og  4  jordløse  Huse, 
næsten  V2  i  Fæste  °g  LeJe-  Befolkningen,  V2  1890:  1253  (1801:  830,  1840: 
1179,  1860:  1244,  1880:  1347),  boede  i  247  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  54  levede 
af  immat.  Virksomh.,  789  af  Jordbrug,  6  af  Gartneri,  211  af  Industri,  11  af  Handel, 
112  af  forsk.  Daglejervirks.,  52  af  deres  Midler,  og  18  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Tullebølle  (1385:  Tolebøle),  ved  Landevejen,  med 
Kirke,  Præstegd.  (opf.  1877  som  Kapellangaard),  Skole,  Fattiggaard  (opr. 
1860,  Plads  for  20  Lemmer),  Forsamlingshus  (opf.  1886),  Kro  og  Andels- 
mejeri; Fr eisvig  (i  Vald.  Jrdb.  Frælliswich),  ved  Landevejen;  Klausebølle \ 
Lidsmose;  Stengade ;  Lykkeby,  Skebjærg;  Sliberhuse.  Troldbjærg  Huse, 
Frelsvig  Huse  m.  m.  Gaardene  Blegholm,  28  Td.  Hrtk.,  271  Td.  Ld., 
hvoraf  19  Eng,  Resten  Ager,  og  Bjerre  by gaard,  l6Vs  Td.  Hrtk.,  144  Td. 
Ld.,  hvoraf  10  Eng,  Resten  Ager,  begge  under  Grevsk.  Langeland.  Olden- 
bjærggd.,  121/2  Td.  Hrtk.,  120  Td.  Ld.,  Bjerreby  Mølle,  Bagnkop  Mølle. 
Skovridergaarden  Frederiksgave.    Gaardene  Marienlund  og  Bremholm. 

Tullebølle  S.,  een  Sognekommune  med  Nabosognet  Tranekjær,  hører  under 
Langelands  Herreders  Jurisdiktion  (Rudkjøbing),  Svendborg  Amtstue-  (Svend- 
borg) og  Rudkjøbing  Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  6.  Folketingskr. 
samt  3.  Udskrivningskr.'   98.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Langeland. 

Kirken,  fordum  indviet  til  St.  Morten,  bestå  ar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn 
mod  V.,  Sakristi  mod  N.  og  Vaabenhus  mod  S.  Kirken,  vistnok  fra  2.  Halvdel  af  12. 
Aarh.,  er  oprindl.  opført  i  ren  Rundbuestil  af  huggen  og  kløvet  Kamp  som  en  ret 
anselig,  enskibet  Bygning  med  et  lige  afsluttet  Kor  i  0.  Korbuen  var  rund.  Syddøren 
med  to  fritstaaende  Granitsøjler  er  endnu  bevaret;  Norddøren  er  ødelagt.  Vistnok  i 
1.  Halvdel  af  15.  Aarh.  ere  Skib  og  Kor  blevne  forhøjede  og  overhvælvede.  Omtrent 
samtidig  er  Taarnet,  hvis  overhvælvede  Underrum  aabner  sig  ind  til  Skibet  med  en 
Arkadebue,  det  overhvælvede  Sakristi  og  Vaabenhuset  tilføjede,  alle  med  takkede  Gavle 
med  Blindinger.  Materialet  i  Tilbygningerne  er  væsentlig  store,  røde  Mursten,  lagte  i 
Munkeskifte.  Omtr.  samtidig  er  Korgavlen  bleven  ommuret  med  Mursten  og  forsynet 
med  Takker  og  Blindinger.  Til  Skib  og  Kor  ere  opførte  svære  Støttepiller.  I  1874 
blev  Kirken  restaureret,  ved  hvilken  Lejlighed  Portalen  mod  S.  blev  noget  udvidet, 
Vaabenhuset  gjort  bredere  og  nye  Vinduer  indsatte  i  hele  Kirken  (et  Kalkmaleri  over 
Korbuen,  Dommedag,  der  fandtes  ved  Restaurationen,  blev  overhvidtet).  Altertavlen 
(Christus  paa  Korset)  er  malet  af  F.  Storch  1866,  med  moderne  Ramme  i  gotisk 
Stil.  I  dens  to  Sidestykker  ere  opstillede  Træfigurer  af  de  12  Apostle  fra  Midten 
al  15.  Aarh.  Romansk  Granitdøbefont  med  Ornamentbaand  og  stærkt  fremspringende 
Hoveder.  Prædikestolen  er  et  tarveligt  Renæssancearbejde  fra  1632.  Klokken  er  fra 
1495.  Paa  Kirkegaarden  en  smuk,  kisteformet  Ligsten  fra  den  ældre  Middelalder  (se 
Aarb.  f.  n.  Oldk.  1877,  S.  89,  og  Løffler,  Gravst.,  PI.  XV)  og  en  Ligsten  over  Lands- 
dommer Thomas  Beck  til  Bjerrebygaard. 

Gaarden  Bremholm  nævnes  1385  og  1391;  den  blev  af  Lasse  Mus  solgt  til  Lage 
Rudbek,  der  1391  solgte  den  til  Fin  Aagesen  (Ulfeld). 

Paa  Klausebølle  Mark  tæt  ved  Stranden  findes  en  af  Mose  omgiven  aflang  Banke, 
kaldet  „Kong  Holms  Sloiu ;  der  skal  være  fundet  Murrester  der. 

Ved  Lykkeby  er  der  fremdraget  flere  vigtige  Gravfund  fra  den  yngre  Stenalder. 
Paa  Klausebølle  Mark  ligger  et  fredlyst  Dyssekammer,  med  5  Bæresten  og  en  stor 
Overligger. 

Ved  Klemmebrevet  af  1555  blev  Tullebølle  Anneks  til  Tranekjær;  1891  blev  det 
et  eget  Pastorat. 

Tranekjær  Sogn    omgives   mod  S.    af  Tullebølle,    mod  N.  af  Bøstrup 


Langelands  Nørre  Herred.  —  Tullebølle  og  Tranekjær  Sogne.  763 

Sogn,  mod  0.  af  Langelands  Bælt  og  mod  V.  af  Store  Bælt.  Kirken,  om- 
trent midt  i  Sognet,  ligger  1 1/2  Mil  N.  0.  for  Rudkjøbing.  De  bakkede 
Jorder  (Skinderlykke  Banke,  129  F.,  40,5  M.)  ere  sandmuldede  og  let  ler- 
muldede. Omtr.  en  Tredjedel  af  Arealet  er  dækket  af  Skov  (Pæregaards 
Sk.,  Ravnebjærg,  Hestehave,  Bukkesk.,  Aasø  Sk.,  Kohave  m.  m.).  Mod  S. 
laa  den  nu  udtørrede  Stengade  Sø  (omtr.  150  Td.  Ld.),  og  mod  N.  ligger 
den  omtr.  25  Td.  Ld.  store  Borre  Sø  ved  Tranekjær  Slot.  Gennem  Sognet 
gaar  Landevejen  fra  Rudkjøbing  til  Lohals. 

Fladeindholdet.  1896:  3873  Td.  Ld.,  hvoraf  1183  besaaede  (deraf  med  Hvede 
97,  Rug  145,  Byg  362,  Havre  245,  Blandsæd  til  Modenh.  152,  Grøntf.  41,  Kartofler 
45,  andre  Rodfrugter  95),  Afgræsn.  478,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  851,  Have  118, 
Skov  816,  Moser  86,  Kær  77,  Hegn  78,  Stenmarker  m.  v.  31,  Veje  og  Byggegr.  107, 
Vandareal  m.  m.  48  Td.  Kreaturhold  1893:  231  Heste,  866  Stkr.  Hornkv.  (deraf  635 
Køer),  1696  Faar,  335  Svin  og  2  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skov- 
skyldshrtk.  1895:  257  Td.;  4  Selvejergaarde  med  143,  32  Fæstegd.  med  84,  165 
Huse  med  30  Td.  Hrtk.  og  3  jordløse  Huse,  næsten  alle  i  Fæste  og  Leje.  B  e  f  o  1  k- 
ningen,  */■  1890:  1139  (1801:626,  1840:  1075,  1860:  1127,  1880:  1182),  boede  i 
207  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  106  levede  af  immat.  Virksomhed,  537  af  Jord- 
brug, 18  af  Gartneri,  14  af  Fiskeri,  233  af  Industri,  30  af  Handel,  19  af  Skibsfart, 
82  af  forsk.  Daglejervirks.,  84  af  deres  Midler,  og  16  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Iranekjær,  en  flækkelignende  Landsby  ved  Lande- 
vejen, med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Realskole,  Børneasyl  (opr.  1868  af 
Gehejmekonferensr.,  Greve  Fr.  L.  V.  Ahlefeldt-Laurvigen ;  Plads  for  25  Børn), 
Lægebolig,  Købmandsforretn.,  Kro,  Mølle,  Fyr  med  Sirene  (4000  Al.  fra  Byen, 
hvidt  Lynfyr,  Flammens  Højde  45  F.  o.  Havet,  Lysvidden  over  3  Mil;  det 
hvide,  firkantede  Fyrtaarn,  S.  0.  for  Tranekjær  ved  Kysten,  er  27  F.  højt), 
Telegraf-  og  Telefonstation  samt  Postkontor ;  Botofte  med  Skole ;  Strandby. 
Aasø  Huse,  Udskibningssted  med  Anløbsbro  og  Skovfogedbolig.  Bammeskov, 
Gde.  og  Huse,  Tevlesø  og  Rødby,  Huse,  m.  m.  Iranekjær  Slot,  Hoved- 
sædet i  Grevskabet  Langeland,  med  Ladegaard,  har  44  Td.  Hrtk.,  403 
Td.  Ld.,  hvoraf  66  Eng,  90  Park,  Have  osv.,  Resten  Ager.  Gaardene 
Korsebølle,  60V2  Td.  Hrtk.  (hvoraf  13  i  Bøstrup  Sogn),  609  Td.  Ld., 
hvoraf  1251/2  Eng,  Resten  Ager,  og  Pære gaar d,  273/4  Td.  Hrtk.,  324  Td. 
Ld. ,  hvoraf  9  Eng,  Resten  Ager,  begge  ligeledes  under  Grevskabet*). 
Desudes  mærkes   Slotsmøllen  og  Stedet  Frederiksminde. 

Tranekjær  S.,  een  Sognekommune  med  Nabosognet  Tullebølle,  hører  under 
de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  under  3. 
Udskrivningskr.'   99.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevskabet  Langeland. 

Kirken  (se  Vignetten  S.  758)  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  N.  og  to  Halv- 
tagsbygninger,  en  paa  hver  Side  af  Taarnet,  hvoraf  den  østl.  er  Sakristi,  den  vestl. 
Vaabenhus,  samt  Gravkapeller  mod  S.  og  V.  Kirken  er  næppe  ældre  end  1.  Halvdel 
af  17.  Aarh.  Det  overhvælvede  Langhus  er  opført  af  smaa,  røde  Mursten.  Paa  Chr.  V's 
Tid  (ved  1672)  er  Gravkapellet  mod  S.  tilføjet,  der  ved  en  ret  smagfuld  Portal  af 
Marmor  og  Sandsten  staar  i  Forbindelse  med  Skibet.  Gravkapellet  mod  V.  er  opf. 
i  19.  Aarh.  Taarnet,  som  tidligere  havde  en  med  Hætte  overdækket  lille  Overbyg- 
ning af  Bindingsværk,  omgivet  af  en  Balustrade,  har  ved  en  Restauration  af  Kirken 
(der  da  blev  overpudset)  1886  faaet  et  højt,  slankt  Spir.  Altertavlen  (Joh.  12,46) 
er  et  Maleri  fra  1847  af  Eckersberg  i  samtidig  Ramme  i  gotisk  Stil.  Døbefont  af 
Træ   fra  Chr.  IV's  Tid.    Paa   Himlen    over   den   findes    Urnernes    og  Lindenovernes 


*)  Til  Grevskabet  Langeland,  som  indbefatter  Hovedgaarden  Tranekjær,  Gaardene  Korsebølle, 
Pæregaard,  Blegholm,  Bjerrebygaard,  Nygaard,  Nordenbro,  Tryggelevgaard  og  Søgaard  samt 
Øen  Birkholm,  høre  l321i/2  Td.  Hrtk.  af  alle  Slags,  deraf  fri  Jord  392,  Skov  85,  Bøndergods 
378,  Kirke-  og  Koneetiender  466^2  Td.  (alle  Landsbykirker  paa  Øen);  i  Bankaktier  38,800,  i 
Fideikommiskapitaler  4,400,000  Kr.  foruden  3525  Td.  Byg  i  aarlig  Arvefæsteaigift  af  bortsolgt 
Gods.  Gaardenes  Jordtilliggende  udgør  omtr.  3130  Td.  Ld.,  Skovarealet  er  omtr.  1963  Td.  Ld. 


764 


Svendborg  Amt. 


Vaabener  og  Bogstaverne  H.  C  W  (o :  Hr.  Chrf.  Urne)  og  Frv  S  L  (o :  Sophia 
Lindenov)  samt  Chr.  IV's  Navnetræk.  Ny  Prædikestol  af  Egetræ  i  romansk  Stil.  Den 
ene  Klokke  er  fra  1472.  I  det  sydlige  Gravkapel  staa  3  Sarkofager  af  norsk  Marmor 
med  Ligene  af  Grevinde  Birgitte  Ahlefeldt,  f  1735,  hendes  Mand  Grev  Fr.  Ahlefeldt, 
f  1773,  og  Grevinde  Maria  Elisabeth  Ahlefeldt,  f  1769,  desuden  en  Egetræskiste, 
hvori  Liget  af  C.  J.  F.  Ahlefeldt-Laurvigen,  f  1856,  og  3  fra  Eckernferde  1895  hid- 
førte Kister,  med  Lig  af  Familien  Ahlefeldt.  I  Kælderen  nedenunder  staa  8  store 
og  4  smaa  Kister,  med  Ligene  af  bl.  a.  Grev  Ulrik  Carl  Ahlefeldt,  f  1757,  Storkansler 
Fr.  v.  Ahlefeldt,  f  1686  (rigt  forsiret  Sandstenskiste),  og  Hustru  Margrethe  Dorothea 
Rantzau,  f  1665  (Kobberkiste),  og  Louise  Charlotte  v.  Hedemann,  f  1812.  I  det 
vestl.  Kapel,  hvis  Vægge  forneden  ere  af  sort  Marmor,  og  hvori  Thorvaldsens  „Dagen 
og  Natten"  og  et  Marmorkrucifiks  af  Prof.  Stein,  hvile  F.  L.  V.  Ahlefeldt-Laurvigen, 
f  1889,  og  Hustru.  —  Paa  Kirkegaarden  en  af  Munkesten  og  Kamp  opfort  Kirke- 
lade med  takkede  Gavle  og  spidsbuede  Vinduesaabninger,  vistnok  fra  1.  Halvdel  af 
15.  Aarh.,  nu  indrettet  til  Ligkapel. 

Tranekjær  Slot  nævnes   i   Vald.  Jordeb.   som  Kronens  Ejendom.     1287   udstedte 


i      *       \      \ 


Tranekjær  Slot  1690.    Efter  Resen. 


Hertug  Valdemar  IV  af  Sønderjylland  paa  T.  de  ældste  kendte  Privilegier  for  Rudkjøbing 
samt  et  Benaadningsbrev  for  Borgerne  i  Svendborg.  Hans  Broder  Hertug  Erik  Langben 
af  Langeland,  f  1310,  residerede  vist  her,  ligesom  hans  Enke  Sophie,  der  beholdt 
Langeland  efter  hans  Død;  1315  modtog  hun  paa  T.  Besøg  af  Erik  Menved.  1326 
blev  den  mægtige  Hr.  Laurids  Jonsen  (Panter)  Befalingsmand  paa  T.  med  Lange- 
land og  Ærø  og  døde  paa  Langeland  1340.  1355  belejrede  Vald.  Atterdag  forgæves 
T.,  men  1358  kom  han  atter  tiløen  og  indtog  det,  hvorefter  det  blev  Sædet  for  en 
kgl.  Lensmand.  1367  pantsatte  Hertug  Henrik  Langeland  med  Tranekjær  og  alle 
omliggende  Øer  til  Kongen.  Af  de  kongelige  Høvedsmænd  kan  nævnes  Henning 
Meinstrup  1370,  Jens  Absalonsen  1371,  Johan  Muus  1376,  Hr.  Jens  Andersen 
(Brok)  1394—1404,  Hr.  Anders  Jepsen  Lunge  1419  og  1423,  Erik  Sture  1467., 
Axel  Walkendorff  1473.  De  sidste  vare  dog  muligvis  kun  Fogeder  (som  saadan 
nævnes  udtrykkelig  Per  Henriksen,  Oluf  Jensen  [Blaa]  1468,  Jesper  Norby  1478), 
thi  i  Midten  af  15.  Aarh.  var  Slottet  og  øen  givet  Philip  Axelsen  Thott  (f  1462)  i 
Pant;  hans  Enke  Ermegard  Frille  og  hendes  anden  Mand  Bent  Bille  beholdt  Pantet 
trods  Chr.  I's  Efterstræbelser   (1466  blev  dog  Slottet  indtaget   af  de  kgl.  Tropper). 


Langelands  Nørre  Herred.   —  Tranekjær  Sogn. 


765 


Af  senere  Høvedmænd  nævnes  Johan  Venstermand  1479,  Anders  Tidemand  1495, 
Niels  Andersen  (Passov)  1499,  Hr.  Thomas  Nielsen  Lange  1504,  Eiler  Eriksen  (Bolle) 
1507—10,  Søren  Stampe  1511.  Slottet  hørte  da  til  Dronning  Christines  Livgeding. 
Under  Grevens  Fejde,  da  Otto  Krumpen  var  Lensmand  paa  T.,  faldt  Slottet  1534  i 
Hænderne  paa  Liibeckerne,  anførte  af  den  oldenburgske  Adelsmand  „lange  Herman", 
men  blev*  næste  Aar  tilbageerobret  af  Peder  Skram.  Ifl.  kgl.  Befaling  af  31/12  1558 
ophørte  T.  at  være  en  Fæstning.  Da  Karl  Gustav  1658  besatte  Langeland,  skæn- 
kede han  som  alt  nævnt  S.  757  Øen  ved  Gavebrev  af  10/2  til  Corfits  Ulfeld,  men 
da  dette  ikke  blev  indfort  i  Fredsslutningen,  kom  Slot  og  Len  tilbage  til  Grev  Chr. 
Rantzau  til  Breitenburg,  der  siden  1645  havde  haft  det  i  Pant  for  en  Forstrækning 
til  Kronen  paa  62,000  Rd.  Sp.  Han  skænkede  1659  Pantebrevet  til  sin  Datter  Mar- 
grethe Dorothea  Rantzau,  g.  m.  Fr.  Ahlefeldt  til  Søgaard,  Rigsgreve  til  Rixingen 
og  Friherre  til  Mørsburg  med  flere  andre  Godser,  senere  kgl.  dansk  Storkansler 
(f  1686),  der  20/6  1672  ophøjedes  i  den  danske  Grevestand  og  28/8  s.  Aar  fik  Trane- 
kjær Amt   oprettet  til  et  Lensgrevskdb  Langeland  (dengang  2537  Td.  Hrtk.)  for  sig 


mm 

Tranekjær  Slot  1898. 


og  sin  Slægt.  Han  gjorde  meget  for  Lenet  og  det  forfaldne  Slot,  skønt  han  mest 
opholdt  sig  paa  sit  Gods  Graasten  i  Sønderjylland,  og  efterfulgtes  af  sin  ældste  Søn 
Fr.  Greve  Ahlefeldt,  Statholder  i  Hertugdømmerne,  Gehejmer.  og  General,  f  1708, 
der  ligesom  Faderen  for  det  meste  boede  paa  Graasten,  men  i  øvrigt  fortsatte  hans 
Byggearbejder  paa  Tranekjær.  Da  han  døde  barnløs  (begravet  i  Radsted  Kirke, 
Laaland),  tilfaldt  Grevskabet  hans  Halvbroder  Carl  Greve  Ahlefeldt,  Statholder  i 
Hertugdømmerne,  Gehejmer.,  Overkmhr.  og  Overhofmester  for  det  ridderlige  Akademi, 
t  1722.  Han  blev  gift  med  Ulrikke  Antoinette  Danneskjold-Laurvigen,  Datter  af  Ulrik 
Frederik  Gyldenløve,  og  for  Medgiften  med  hende  købte  han  Godserne  Kalund- 
borg Ladegaard  og  Øen  Turø,  saa  at  han  var  sin  Tids  største  Godsejer,  og 
dog  døde  han  saa  forgældet,  at  alle  hans  slesvigske  Godser,  Graasten,  Søgaard 
osv.  maatte  sælges  ved  Auktion  efter  hans  Død.  Kun  Grevskabet  Langeland  blev 
tilbage  og  tilfaldt  hans  ældste  Søn  Frederik  Greve  Ahlefeldt,  Kmhr.  og  General, 
f  1773.  Godset  og  Slottet  var,  da  han  overtog  det,  i  en  yderst  forfalden  Tilstand, 
men  ved  den  største  Sparsommelighed  fik  han  det  ikke  alene  restitueret  og  Slottet 
gjort  i  Stand  (fra  hvilken  Tid  det  til  Stadighed  har  været  beboet),  men  tilkøbte  ogsaa 


7  66  Svendborg  Amt. 

Godserne  Vestergaard  (1731),  Holmegaard  og  Lykkesholm  (1754)  og  Bro  lykke  (1764) 
paa  Langeland  samt  Øen  Strynø,  af  hvilke  Ejendomme  han  23/8  1765  fik  oprettet 
Stamhuset  Ahlefeldt,  aldeles  gældfrit  til  sin  Families  „Conservation,  Gavn  og  Bedste", 
med  den  Bestemmelse,  at  det  altid  skal  følge  Ejeren  af  Grevskabet,  saalænge  dette 
bliver  i  Familien.  Efter  hans  Død  overtoges  Grevskabet  af  Sønnen  Chr.  Greve 
Ahlefeldt,  Generalmajor  og  Kmhr.,  f  1791,  der  1785  efter  sin  Bedstemoder  arvede 
Grevskabet  Laurvig  i  Norge,  om  hvis  Besiddelse  han  for  øvrigt  maatte  føre  Proces ; 
fra  den  Tid  antog  Familien  Navnet  Ahlefeldt-Laur vigen.  Den  næste  Besidder  var  hans 
Søn  Fr.  Greve  Ahlefeldt-Laurvigen,  General  og  Kmhr.,  f  1832  (begr.  i  Skoven  Tovlykke 
0.  for  Borre  So),  der  1805  afhændede  Grevskabet  Laurvig  til  Statskassen,  idet 
Købesummen,  920,000  Rd.,  blev  staaende  som  en  Fideikommiskapital.  Han  er  bekendt 
for  sin  store  Interesse  for  Teatervæsen  og  havde  i  sine  senere  Aar  baade  Teater 
og  Kapel  paa  Tranekjær.  Da  han  kun  efterlod  en  Datter,  gik  Grevsk.  Langeland 
over  til  hans  Brodersøn  Chr.  Joh.  Fr.  Greve  Ahlefeldt-Laurvigen,  Gehejmekonferensr. 
og  Kmhr.,  f  1856,  og  derefter  til  dennes  Søn  Fr.  L.  V.  Greve  Ahlefeldt-Laurvigen, 
Gehejmekonferensr.  og  Kmhr.,  f  1889,  der  gjorde  meget  for  Grevskabet;  bl.  a.  lagde 
han  Planen  til  Salget  af  Bøndergodset  paa  Øen,  afhændede  en  stor  Del  af  det  til 
Fæsterne,  restaurerede  Slottet  (se  ndfr.)  og  erhvervede  flere  Herregaarde,  som  han 
senere  overdrog  til  Sønnerne.  Hans  Søn,  Kmhr.  og  Hofjægerm.  Chr.  Joh.  Fr.  Greve 
Ahlefeldt-Laurvigen,  er  den  nuv.  Besidder. 

Tranekjær  Slot,  beliggende  ved  Borresø  paa  en  høj  Bakke  med  vid  Udsigt  over 
Havet  til  begge  Sider,  er  Levning  af  en  af  Landets  ældste  og  stærkest  befæstede 
Borge,  men  er  undergaaet  saa  store  Forandringer  i  Tidens  Løb,  at  kun  lidet  af  det 
gamle  er  tilbage.  Da  Ahlefeldt  var  kommen  i  Besiddelse  af  T.,  bestod  Hovedbyg- 
ningen, der  længe  havde  staaet  ubeboet,  og  som  var  bleven  stærkt  medtagen  under 
Svenskekrigen  1658—60,  af  et  Kompleks,  der  dannede  en  aflang  Firkant,  og  som 
var  omgiven  af  dobbelte  Grave,  hvorover  der  førte  en  Vindebro;  midt  i  Borggaarden 
stod  et  Taarn,  som  senere  nedbrændte.  Hvori  de  Byggearbejder,  som  de  to  første 
Besiddere  lode  foretage,  bestod,  vides  ikke;  men  ved  C.  Ahlefeldts  Død  1722  var  T. 
atter  i  høj  Grad  forfalden.  Da  foretog  Sønnen  Fr.  A.  en  grundig  Restauration  baade 
ud-  og  indvendig  og  lod  bl.  a.  flere  af  Bygningerne  nedrive,  saa  at  Gaarden  kom 
til  at  bestaa  af  de  to  endnu  staaende  Fløje,  en  nordl.  og  en  vestl.,  der  ere  sammen- 
byggede i  en  ret  Vinkel.  Portbygningen  var  ligesom  nu  ved  Nordfløjens  Østende. 
Saaledes  maa  den  antages  at  have  staaet  omtr.  uforandret,  indtil  den  forrige  Besidder 
lod  den  restaurere  1862 — 63  efter  Tegn.  af  N.  S.  Nebelong  under  Ledelse  af  Arkitekt 
Tholle.  De  to  Fløje,  af  Kamp  og  Mursten  i  to  Stokv.  med  Kælder  og  Kviste,  fik 
takkede  og  blindingsprydede  Gavle ;  i  Vinklen  mellem  Fløjene  rejstes  et  anseligt,  otte- 
kantet Taarn  med  slankt  Spir;  ved  Vestfløjens  Sydende  tilbyggedes  omtr.  14  Al.,  og 
dertil  opførtes  en  verandalignende  Udbygning.  Der  skal  endnu  i  Murværket  findes 
Spor  af  det  ældste,  i  Beg.  af  13.  Aarh.  opførte  Slot;  saaledes  ses  der  indvendig 
i  den  ©sti.  Ende  af  den  nordl.  Fløj  i  2.  Stokv.  et  tilmuret,  rundbuet  Vindue.  Flere 
Værelser  i  Slottet  ere  indrettede  1890 — 91  efter  Tegn.  af  Arkitekt  M.  Nyrop.  Lade- 
bygningerne ligge  S.  for  Slottet;  den  af  Fr.  Ahlefeldt  1726  opførte  Ladebygning 
staar  endnu.  I  den  store  Slotshave,  hvori  der  bl.  a.  findes  flere  sjældne  Træer,  er 
der  3/6  1881  afsløret  en  Mindestøtte  (en  10  Al.  høj  Obelisk  med  Portrætmedailloner 
af  Stein)  for  den  forrige  Besidder  og  Hustru.  (Se  Synsforretn.  over  T.  Slot,  i  D. 
Mag.  3.  R.  IV  Bd.,  S.  76  flg.  Burman- Becker,  Efterretn.  om  gamle  Borge,  I.  S.  60  flg. 
Slægten  Ahlefeldts  Hist.,  ved  L.  Bobé.  Kbh.  1897  [Værket  vil  komme  til  at  udgøre  7  Bind]). 

Pæregaard  er  en  gammel  adelig  Sædegaard;  dog  var  den  Lars  Nielsen  i  P., 
der  nævnes  1477,  formodentlig  kun  en  Bonde.  1554  ejedes  den  derimod  af  Niels 
Jakobsen  (Mylting),  der  var  Herredsfoged  i  Langelands  Nørre  Herred,  og  af  Peder 
Juel;  sidstnævntes  Son  Gregers  J.  ejede  den  1556.  1588  tilhørte  den  Floris  Jakobsen, 
en  Søn  af  Bisp  Joakim  Rønnow  med  en  Datter  af  Hr.  Ove  Lunge. 

Bøstrup  Sogn  omgives  mod  S.  af  Tranekjær,  mod  N.  af  Snøde  Sogn, 
mod  0.  af  Langelands  Bælt  og  mod  V.  af  Store  Bælt.  Kirken,  midt  i 
Sognet,  ligger  omtr.  2*/4  Mil  N.  0.  for  Rudkjøbing.  De  noget  bakkede 
Jorder  ere  sand-  og  lermuldede.  En  Del  Skov  (Karsk.,  Rørsk.,  Hestehave, 
Toskappen,  Travensvænge,  Egelykke  Sk.  m.  m.).  Til  Sognet  hører  Øen  Siø 
med  den  ved  Dæmninger,  med  mellemliggende  Eng  forbundne  Skovø.  Gennem 
Sognet  gaar  Landevejen  fra  Rudkjøbing  til  Lohals. 


Langelands  Nørre  Herred.  —  Tranekjær  og  Bøstrup  Sogne.  76  7 

Fladeindholdet  1896:  4452  Td.  Ld.,  hvoraf  2160  besaaede  (deraf  med  Hvede 
312,  Rug  174,  Byg  743,  Havre  446,  Bælgsæd  14,  Blandsæd  til  Modenh.  170,  Grontf. 
72,  Kartofler  51,  andre  Rodfrugter  178),  Afgræsn.  689,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
947,  Have  83,  Skov  280,  Moser  65,  Kær  10,  Hegn  78,  Stenmarker  m,  m.  10,  Veje 
og  ByggeSr-  120,  Vandareal  9  Td.  Kreaturhold  1893:  348  Heste,  1448  Stk. 
Hornkv.  (deraf  1051  Køer),  548  Faar,  705  Svin  og  6  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  426  Td. ;  34  Selvejergaarde  med  258,  19  Arvefæstegd. 
med  88.  9  Fæstegd.  med  41,  156  Huse  med  35  Td.  Hrtk.  og  11  jordløse  Huse. 
Befolkningen,  l/a  1890:  *266  (1801:  869,  1840:  1197,  1860:  1230,  1880: 
1253),  boede  i  246  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  35  levede  af  immat.  Virksomh., 
782  af  Jordbrug,  12  af  Gartneri,  2  af  Fiskeri,  259  af  Industri,  38  af  Handel,  13 
af  Skibsfart,  51  af  forsk.  Daglejervirks.,  45  af  deres  Midler,  og  29  vare  under  Fattigv. 

1  Sognet  Byerne:  Bøstrup,  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd., 
Skole  (2  Lærere),  Forsamlingshus  (opf.  1898),  Andelsmejeri,  Købmands- 
forretn.,  Skovfogedbolig  og  Telefonstation;  Svalebølle  med  Hospital  (med 
4  Pladser)  og  Mølle;  Lejbølle,  ved  Landevejen,  med  Andelsmejeri  og  Køb- 
mandsforretn. ;  Helleioft  (i  V.  Jrdb.  Hælghætoft)  med  Skole  og  Mølle; 
Emmer  bølle ;  Næstebølle ;  Fæbcek.  .Dagelykke,  Udskibningssted  med  Havn 
(anlagt  1897-98,  Dybden  indtil  11  F.).  Kirkestræde  Huse,  Sønderskov  Huse, 
Sletø  og  Hovgaarde,  Gde.  og  Huse.  Hovedgaarden  Nedergaard,  under 
Stamhuset  af  s.  Navn,  har  507/8  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og  3  Td.  Skovsk., 
540  Td.  Ld.,  hvoraf  21  Eng,  138  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre 
3  Lejehuse  og  273/4  Td.  Hrtk.  Fæstegods.  Svalebøllegaard,  under  samme 
Stamhus,  har  93/8  Td.  Hrtk.,  100  Td.  Ld.,  alt  Ager;  til  Gaarden  hører 
Svalebølle  Mølle.  Øen  Siø  (i  Vald.  Jrdb.  Sithø)  med  Skovø ,  ligeledes 
under  Stamhuset,  har  13V8  Td-  Hrtk->  240  Td.  Ld.,  hvoraf  50  Eng,  Resten 
Ager*).  Hovedgaarden  Egelykke  har  357/s  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og  \x\% 
Td.  Skovsk.,  468  Td.  Ld.,  hvoraf  44  Eng  og  Tørvemose,  78  Skov,  19 
Gaardspl.  og  Have,  Resten  Ager. 

Bøstrup  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Langelands  Herreders 
Jurisdiktion  (Rudkjøbing),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Rudkjøbing 
Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  6.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
100.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Langeland. 

Kirken,  oprindl.  Herredskirke  i  Nørre  Herred,  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige 
Gavl,  Taarn  mod  V.  og  Vaabenhus  mod  S.  Kirken  var  oprindl.  en  enskibet,  romansk 
Bygning,  opf.  i  1.  Halvdel  af  12.  Aarh.  af  raa  og  kløvet  Granit  med  tilhugne  Hjørne- 
kvadre. Nogle  krumhugne  Sten,  som  nu  ere  indmurede  under  det  nuv.  Kors  syd- 
østre Hjørne,  synes  at  tyde  paa,  at  Koret  har  haft  Apsis.  Tre  af  de  oprindelige, 
rundbuede  Vinduer  ere  bevarede.  Rester  af  Norddøren  kunne  skimtes.  Omtr.  i  Beg.  af 
13.  Aarh.  er  Koret  blevet  udvidet  og  ombygget  af  store,  røde  Munkesten  med  Benyttelse 
af  de  gamle  Hjørnekvadre.  Ved  Midten  eller  Slutn.  af  15.  Aarh.  blev  Vaabenhuset, 
med  takket,  blindingssmykket  Gavl,  tilføjet.  Vistnok  lidt  senere  blev  Skibet  ud- 
videt mod  V.  og  Taarnet,  med  takkede  Gavle,  opført.  Senere,  vistnok  i  Slutn. 
af  16.  Aarh.,  blev  Skib,  Kor  og  Taarnets  Underrum  overhvælvede.  Fra  Kirkens 
ældste  Tid  hidrøre  flere  Relieffer,  der  nu  findes  indsatte  paa  forskellige  Steder  i 
Kirkens  Mure.  Paa  den  ene  Reliefsten,  med  Fremstilling  af  to  menneskelige  Figurer, 
er  Ordet  Bruder  indhugget.  Paa  en  anden  findes  et  Skib,  paa  en  tredje  vistnok  en  af 
de  ældste  herhjemme  kendte  Fremstillinger  af  et  Christushoved  (se  Løffler,  Uds.  over 
D.  Kirkebygn.  S.  106).  Kirken  er  bleven  restaureret  1829  og  1871,  ved  hvilken  sidste 
Lejlighed  store,  nye  Vinduer  ere  indsatte.  Altertavlens  ældste  Del  synes  at  være 
fra  Beg.  af  16.  Aarh.  I  Alterbordet  fandtes  ved  Kirkens  sidste  Restauration  et  Relikvie- 
gemme med  en  i  en  Silkeklud  indsvøbt  Benstump.  Romansk  Granitdøbefont  med 
Dyrefigurer.   Prædikestolen  er  et  smukt  udskaaret  Renæssancearbejde  fra  1634. 

*)  Til  Stamhuset  Nedergaard,  der  indbefatter  de  ovennævnte  Ejendomme,  høre  143  Td.  Hrtk.  af 
alle  Slags,  deraf  fri  Jord  81i/2,  Skov  2,  Bøndergods  273/4,  Kongetiende  32i|2Td.;  i  Bankaktier 
4400,  i  Fideikommiskapitaler  omtr.  634,500  Kr.  Hovedgaarden,  Svalebøllegd.  og  Siø  have  et  Jord- 
tilliggende af  750  Td.  Ld.  foruden  138  Td.  Ld.  Skov. 


7  68  Svendborg  Amt. 

Nedergaard  ejedes  1409  af  Bo  Jepsen  (Algudsen),  1416  af  hans  Broder  Niels 
Jepsen,  1442  af  dennes  Son  Mattis  Nielsen,  1455  af  dennes  Broder  Jep  Nielsen  og 
1491  af  Brodersønnen  Per  Algudsen,  derefter  af  dennes  Son  Algud  Persen,  hvis 
Søn  Per  Algudsen  vist  var  Slægtens  sidste  Mand.  Hans  Søster  Kirsten  ægtede 
Knud  Mikkelsen  (Akeleye),  hvis  Søn  Mikkel  Knudsen,  f  1589,  formodentlig  har  af- 
hændet N.  til  sin  Stifmoders  Brodersøn  Hans  Urne.  162.7  ejedes  den  af  Sivert  Schack, 
1628  af  Claus  Brockenhuus,  der  solgte  den  til  Claus  Buchwaldt,  som  ejede  den 
1637,  og  efter  hvem  Fred.  Buchwaldt  arvede  den.  Den  solgtes  1694  af  Landraad 
Fr.  Rantzau  til  Oberstlieutn.  Fr.  Ahlefeldt  til  Nordskov  og  Rynkebygd.,  som  1699 
afstod  den  til  Forvalter  L.  P.  Schmidt  paa  Tranekjær.  En  flg.  Ejer  var  Christen 
Harbou,  hvis  Sønner  synes  at  have  solgt  N.  til  Otte  Kaas,  f  1716,  der  efterlod  den  til 
sin  Søn  Oberst  Rudbek  K.,  f  1731,  hvis  Søn  Generalmajor  Otto  Ditlev  K.  1775  op- 
rettede N.  til  et  Stamhus  efter  en  Bestemmelse  af  den  forrige  Ejer,  hans  Stiffader 
Generalmajor  Chr.  Banner  Kaas  til  Hjortholm  (f  1756),  der  var  gift  med  Sophie 
Charlotte  Brockdorff,  Enke  efter  Rudbek  Kaas.  Han  døde  1778  og  efterfulgtes  af 
Viceadmiral  Fr.  Chr.  K.,  f  1804,  der  var  gift  med  hans  Datter  Edel  Sophie  (f  1811). 
Den  gik  derefter  over  til  O.  D.  Kaas- Lehn  (f  1811),  H.  V.  E.  Kaas  (f  1857),  H.  V. 
Kaas  (f  1865),  hvis  Søn,  Kmhr.,  Hofjægerm.  Gebhard  Valentin  Kaas,  er  den  nuv. 
Besidder.  — ■  Hovedbygningen,  opf.  1867  efter  Tegn.  af  Arkitekt  Tholle,  i  moderne 
Stil  af  røde  Sten,  er  i  to  Stokv.  med  Kælder.  Til  Indkørsel  er  der  en  Kolonnade  (se 
om  N.  Personalhist.  Tidsskr.,   1887  S.  202  og  241  flg.). 

Egelykke  ejedes  1426 — 48  af  Jens  Andersen  Mylting,  Landsdommer  paa  Lange- 
land, 1468 — 91  af  hans  Søn  Hans  Jensen,  der  ligeledes  var  Landsdommer,  dennes 
Søn  Jørgen  Hansen  og  1554  af  sidstnævntes  Søn  Jens  Jørgensen  og  Fru  Mette. 
Ved  Aar  1650  blev  Gaarden  erhvervet  af  Niels  Harbou,  hvis  Søn  Otte  H.  kort  før 
1687  solgte  den  til  Henrik  Steensen,  og  den  havde  derefter  fælles  Ejere  med  Steens- 
gaard  til  1826,  da  Gaardene  efter  Major  C.  F.  Steensen  Leths  Død  bleve  adskilte. 
E.  gik  over  til  den  ældre  Søn,  Major  C.  Fr.  Steensen-Leth,  f  1826,  og  derpaa  til 
dennes  Søn,  Kmjkr.  C.  Fr.  St.-L.  (f  1889),  som  1885  ved  Gavebrev  overlod  den  til 
Datteren,  Grevinde  Sophie  Frederikke  Lerche,  den  nuv.  Besidderinde.  —  Hoved- 
bygningen er  opf.  1845 — 46  og  1890  forhøjet  med  et  Stokv.  Alle  Udbygningerne 
ere  udflyttede  og  nyopførte  1890;  hvor  de  tidligere  stode,  er  der  nu  Haveanlæg.  — 
N.  F.  S.  Grundtvig  var  fra  1805  en  Tid  Huslærer  paa  Egelykke. 

Den  tidligere  Hovedgaard  Heinedgaard  tilhørte  1646  Johan  Hobe,  1651  Chrf. 
Kremmer,  derefter  Niels  Harbou,  som  1656  solgte  den  til  sin  Svigermoder,  Fru  Berte 
Vind,  Otte  Thermos  Enke,  efter  hvis  Død  1668  Gaarden  tilfaldt  hendes  Datter  Elisabeth 
Thermo,  g.  m.  ovennævnte  Niels  Harbou.  Hun  solgte  Gaarden  til  sin  Stifsøn  Chr. 
Harbou,  der  formodentlig  som  gift  med  hendes  Søster  Else  Thermo  i  Forvejen  var 
Medejer.  Han  overdrog  den  1684  til  sine  Døtre  Mette  og  Berte  Harbou.  Senere  blev 
den  lagt  ind  under  Egelykke  og  Gaarden  nedbrudt.  N.  for  Egelykke  ses  Tomten 
af  Gaarden  med  omgivende  Grave. 

I  Sognet  har  fordum  ligget  adskillige  adelige  Sædegaarde.  I  Svalebølle  boede  i 
14.  Aarh.  en  Adelsmand  Niels  Butze,  1448  Mads  Ingvarsen,  1476 — 79  Oluf  Jensen 
(Blaa);  i  Lejbølle  Claus  Andersen  (Ulfeld)  1448—62,  Hans  Juel  1459—79,  dennes 
Sønner  Iver  og  Gregers  J.  1494 — 1509,  denne  sidstes  Sønner  Jesper  og  Peder 
Gregersen  1536;  i  Emmerbølle  Anders  Clausen  (Ulfeld)  1476 — 79,  Fru  Sophie  Glob 
1583;  i  Næstebølle  Anders  Brun  1412,  Jens  Olufsen  1417,  Anders  Brun  1460,  Peder 
Jensen  1478,  Fru  Anne  Eriksdatter  1534,  Anders  Christoffersen  1534;  i  Fæbæk  Kjeld 
Jepsen  (Algudsen)  1416,  Niels  Grubbe  1460,  1473,  1489  og  1496,  Thomes  Nielsen  1489 
og  1496;   1525  ejedes  F.  af  Søren  Stampes  Frue. 

Ved  Hovgaarde  ligger  en  vistnok  oprindelig  firsidet  Banke,  der  har  været  omgiven 
af  Grave,  og  hvorpaa  ses  Rester  af  en  af  Munkesten  med  Kamp  i  Bunden  opført 
Bygning;  Bondergaardene  Hovgaarde  have  faaet  Navn  efter  denne  Gaard. 

Ved  Egelykke  er  der  fredlyst  en  Langdysse  med  to,  mulig  tre  Gravkister. 

Snøde  Sogn  omgives  af  Annekset  Stoense,  Hov  Sogn,  Langelands 
Bælt,  Bøstrup  Sogn  og  Store  Bælt.  Kirken,  noget  sydl.,  ligger  omtr.  23/4 
Mil  N.  0.  for  Rudkjøbing.  De  lavtliggende,  bakkede  Jorder  (Høgebjærg, 
101  F.,  32  M.,  trig.  Stat.)  ere  sand-  og  lermuldede.  Lidt  Skov  (Nørrevænge). 
Gennem  den  sydl.  Del  af  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Rudkjøbing  til  Lohals. 

Fladeindholdet    1896:   2723  Td.  Ld.,  hvoraf  1399  besaaede  (deraf  med  Hvede 


Langelands  Nørre  Herred.  —  Bøstrup  og  Snede  Sogne. 


769 


179  Rug  105,  Etyg  496,  Havre  305,  Bælgsæd  7,  Blandsæd  til  Modenhed  111, 
Grentf.  78,  Kartofler  42,  andre  Rodfr.  70,  andre  Handelspl.  6),  Afgræsn.  344,  Høslæt, 
Brak,  Eng  m.  m.  655,  Have  47,  Skov  103,  Moser  28,  Kær  9,  Hegn  64,  Stenmarker 
m  m  3,  Veje  og  Byggegr.  58,  Vandareal  13  Td.  De  flg.  Opgivelser  gælde  for  Sognet 
inden  Udskillelsen  af  Hov  Sogn  1896  (se  S.  772).  Kreaturhold  1893 :  281 
Heste,  1031  Stkr.  Hornkv.  (deraf  763  Køer),  583  Faar,  419  Svin  og  13  Geder.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  328  Td. ;  43  Selvejergaarde  med 
171,  22  Arvefæstegd.  med  86,  11  Fæstegd.  med  36,  197  Huse  med  35  Td.  Hrtk. 
og  15  jordløse  Huse.  Befolkningen,  Va  1890:  1366  (1801:  730>  1840:  1018> 
1860:  1307,  1880:  1378),  boede  i  305  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  52  levede  af 
immat.  Virksomhed,  714  af  Jordbr.,  44  af  Fiskeri,  258  af  Industri,  53  af  Handel, 
83  af  Skibsfart,  89  af  forsk.  Daglejervirks.,  60  af  deres  Midler,  og  13  vare  under 
Fattig  v. 

I   Sognet  Byerne:   Store- Snøde  (1360:  Snødde,    1386:  Snodwith),  ved 
Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Fattiggaard  for  Snøde-Stoense-Hov 


Store-Snødé  Kirke. 


Kommuner  (opf.  1847,  Plads  for  30  Lemmer),  Lægebolig,  Kro,  Købmands- 
forretn.,  Andelsmejeri,  flere  Haandværkere  og  Telefonstation;  Li'lle-Snøde, 
Tressebølle,  ved  Landevejen;  Ennebølle  med  Mølle.  Hesselbjærg  Huse. 
Hovedgaarden  Steensgaard  med  Afbyggergaarden  Charlottenlund  (den 
sidste  i  Hov  S.)  har  49%  Td.  A.  og  E.*Hrtk.  og  15  Td.  Skovsk.,  desuden 
4%  Td.  Hrtk.  under  Steensgaards  Mølle  (i  Stoense  S.),  nogle  Skovfogedlodder 
og  Fæstehuse,  i  alt  68V2  Td.  Hrtk.,  i  alt  900  Td.  Ld.,  hvoraf  555% 
under  Hovedgaarden  og  Charlottenlund  (deraf  30  Eng,  1272  Have,  Resten 
Ager),  45  under  Møllen  og  300  Td.  Ld.  Skov  (Godset  ligger  i  Snøde, 
Stoense  og  Hov  Sogne). 

Snøde  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset  Stoense  og  Hov  Sogn,  hører 
under  Langelands  Herreders  Jurisdiktion  (Rudkjøbing),  Svendborg  Amtstue- 
(Svendborg)  og  Rudkjøbing  Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  6.  Folke- 
tingskr.  samt  3.Udskrivningskr.'  101. Lægd.  Kirken  tilhører Grevsk. Langeland. 


Trap:    Danmark,  S.Udg.    III. 


49 


770 


Svendbors:  Amt. 


te 


Kirken,  fordum  indviet  til  St.  Andreas  (for  Kirken  er  der  udstedt  Afladsbreve  1360, 
1386,  1395  og  1403),  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.,  Sakristi 
mod  N.,  Kapel  mod  N.  og  Vaabenhus  mod  S.  Kirken  er  opfort  omtr.  1200  i  Rund- 
buestil af  omhyggelig  tilhugne  Kvadre  af  Kamp.  Et  enkelt  rundbuet  Vindue  kan 
skimtes.  Sydderen  har  haft  en  smagfuld  Portal  med  Halvsøjler,  der  dog  nu  er  delvis 
forstyrret  ved  en  Udvidelse  af  Doraabningen.  Korets  Ydermure  have  haft  Blindinger, 
hvis  runde  Buer  bæres  af  slanke  Halvsojler.  Flere  Steder  findes  indmurede  Bas- 
reliefs med  Fremstillinger  af  David  med  Slyngen,  en  Kriger,  en  Dvrefigur  o.  1.  (se 
Løffler,  Uds.  over  D.  Kirkebygn.  S.  128).  Ved  Midten  eller  Slutn.  af  15.  Aarb.  blev 
Taarnet  tilføjet,  og  vistnok  fra  samme  Tid  skrive  sig  Sakristiet,  Kapellet  og  Vaaben- 
huset, Skibets  Mure  bleve  forhejede  og  Hvælvinger  indbyggede.  Kirken  er  bleven 
restaureret  i  1850'erne,  ved  hvilken  Lejlighed  store,  nye  Vinduer  indsattes,  og  1874- 
,75,   da  Kapellet   blev   overhvælvet  og   forbundet  med  Skibet,   Vaabenhuset  udvidet, 


Steensgaard. 


Sydportalen  omdannet  og  det  Indre  smagløst  overmalet.  Der  er  fundet  Kalkmalerier 
fra  1555.  Altertavlen  og  Alterbordets  Træbeklædning  ere  fra  1614,  med  Munkernes 
og  Bassernes  Vaabener.  Romansk  Granitdøbefont  med  smagfulde  Ornamenter.  Prædike- 
stolen er  et  udmærket  Snitværk  fra  Beg.  af  17.  Aarh.  I  Korets  Nordmur  en  meget 
stor,  oprindelig  med  Farver  smykket  Mindesten  af  gotlandsk  Kalksten  over  Hr. 
Hans  Steensen  fra  Steensgaard,  f  1594,  Hustru  Margrethe  Basse  og  Søn  Chrf.  S. 
(legemsstore  Portrætfigurer),  opsat  af  Enken  1599.  Under  Koret  findes  en  nu  til- 
muret Begravelse  med  fem  Kister  med  Ligene  af  Steensenernes  Familie ;  over  Begra- 
velsen laa  til  1875  en  Gravsten  (nu  i  Vaabenhuset)  over  ovenn.  Hans  Steensen  og 
hans  Børn,  opsat  af  Enken  1600,  med  Fremstilling  af  6  Sønner  og  2  Døtre. 

Steensgaard  hed  tidligere  Krogager gaard  og  tilhørte  1471 — 79  Hans  Jensen 
(Mylting)  til  Egelykke,  men  synes  snart  efter  at  være  kommen  til  Kronen,  af  hvis 
Lensmænd  nævnes  Søren  Stampe,  Anders  Røllike  1526  og  Henrik  Glob  1541,  indtil 
den  1577  kom  til  Familien  Steensen,  idet  Knud  Steensen  mageskiftede  Lundbygaard 
i  Vordingborg  Len  og  sit  øvrige  sjællandske  Gods  mod  K.  og  andet  Krongods  paa 


Langelands  Nørre  Herred.  —  Snede  og  Stoense  Sogne.  771 

Langeland,  hvilket  Mageskifte  kom  til  Udførelse  med  hans  Enke  Anne  Lunge  1577. 
Hun  nedbrød  K.  og  opførte  1578 — 85  i  nogen  Afstand  derfra  Steensgaard.  Gaar- 
dens  næste  Ejer  var  hendes  Søn  Hans  Steensen  (se  under  Kirken).  Hans  Søn  Vincens 
S.  faldt  i  Træfningen  mod  Svenskerne  1659  ved  Andemose  tæt  ved  S.  (se  S.  757). 
Enken,  Anna  Holck,  f  1660,  siges  at  have  hævnet  sin  Mands  Død  ved  et  Blodbad 
paa  de  svenske  paa  Steensgaard.  Gaarden  tilfaldt  derefter  hans  Søn  Oberst  Hans 
Ditlev  S.,  der  1677  blev  skudt  ved  Christiansstads  Belejring.  Den  flg.  Ejer  var  hans 
Broder  Henrik  S.  (f  1709),  der  tilkøbte  Egelykke  (se  S.  768).  Den  sidste  Ejer  af 
denne  Familie  var  Oberstlieutn.  Carl  Fr.  S.,  f  1793,  der  i  sit  Ægteskab  med  Hilleborg 
Sophie  Kaas  efterlod  sig  to  Døtre,  af  hvilke  den  ældste,  Hilleborg,  blev  gift  med 
Oberstlieutn.,  Kmhr.  Leth,  til  hvem  hun  bragte  S.  Efter  deres  Søn  Major  C.  Fr.  Steensen- 
Leths  Død  1826  fik  den  ældste  Søn  Egelykke  (se  S.  768),  den  yngre,  Vincens  St.-L., 
senere  Kmhr.  og  Hofjægerm.,  f  1893,  Steensgaard.  Hans  Søn,  Vincens  Steensen- 
Leth,  er  den  nuv.  Ejer.  —  Hovedbygningen,  der  er  opf.  i  gotisk  Stil  1835—36 
efter  Tegn.  af  G.  F.  Hetsch  paa  Grunden  af  den  gamle,  da  nedbrudte  Gaard 
og  til  Dels  med  Benyttelse  af  de  tidligere  Mure,  er  omgiven  af  de  gamle  Grave. 
Den  ligger  paa  en  Bakke  med  vid  Udsigt  over  Havet  og  bestaar  af  en  to  Stokv. 
høj  Bygning  med  Kælder  og  takkede  Gavle;  ved  Facaden  er  der  et  fremspringende 
Parti  med  Hovedindgangen  (paa  Gavlen  staar  1655,  det  Aar,  da  den  gamle  Bygning 
blev  restaureret)  og  et  svært  ottekantet  Taarn  med  Platform.  Paa  Gaarden  opbevares 
flere  interessante  Minder  om  Familien  Steensen  og  en  Del  Portrætter,  deribl.  af 
Vincens  Steensen,  f  1659,  og  Anna  Holck.  (Om  St.  se  Aktst.  til  Oplysn.  af  Danm. 
indre  Forh.  I  S.  189  flg.  og  II  S.   18  flg.). 

Niels  Jensen  i  Lille-Snøde  nævnes  1429.  —  En  Væbner  Braske  i  „Ognebølle1- 
nævnes  1442,  Claus  Baad  i  „Ennebølle"    1459. 

Litt.  Beskr.  over  den  gamle  Snøde-Præstebog,  i  Kirkeh.  Saml.  II  Bd.  S.  255  flg.  — 
(A.  Schumacher) :  Sandfærdig  Efterretn.  om  den  hartad  utrolige  urenlige  Tilstand,  i 
hvilken  S.  Præstegaard  befandt  sig  1711.  1757.  —  Se  ogsaa  Kirkeh.  Saml.  2.  R. 
IV  Bd.  S.  435  flg. 

Stoense  Sogn,  det  mindste  i  Herredet  og  Anneks  til  Snøde,  omgives 
af  dette,  Hov  Sogn  og  Store  Bælt.  Kirken,  mod  S.,  ligger  omtr.  3  Mil 
N.  0.  for  Rudkjøbing.  De  lavtliggende,  bakkede  Jorder  ere  dels  lermuldede, 
dels  sandede  og  sandmuldede.  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Rud- 
kjøbing til  Lohals. 

Fladeindholdet  1896:  1395  Td.  Ld.,  hvoraf  792  besaaede  (deraf  med  Hvede 
86,  Rug  63,  Byg  256,  Havre  185,  Bælgsæd  5,  Blandsæd  til  Modenh.  62,  Grøntf. 
62,  Kartofler  29,  andre  Rodfrugter  40,  andre  Handelspl.  4),  Afgræsning  199. 
Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  277,  Have  22,  Skov  5,  Moser  14,  Kær  5,  Hegn  25^ 
Stenmarker  16,  Veje  og  Byggegr.  35,  Vandareal  m.  m.  5  Td.  De  flg.  Opgivelser 
gælde  inden  Udskillelsen  af  Hov  Sogn  1896  (se  S.  772).  Kreaturhold  1893: 
219  Heste,  922  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  689  Køer),  422  Faar,  369  Svin  og  6  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  196  Td.;  30  Selvejergaarde 
med  103,  12  Arvefæstegd.  med  29,  3  Fæstegd.  med  11,  213  Huse  med  41  Td. 
Hrtk.,  og  3  jordløse  Huse.  Befolkningen,  x/2  !890:  929  —  uden  Hov  1899  omtr. 
600  — (1801:  540,  1840:  842,  1860:  771,  1880:  859),  boede  i  211  Gaarde  og  Huse; 
Erhverv:  23  levede  af  immat.  Virksomhed,  517  af  Jordbr.,  8  af  Gartneri,  18  af 
Fiskeri,  183  af  Industri,  33  af  Handel,  83  af  Skibsfart,  20  af  forsk.  Daglejervirks.,  40 
af  deres  Midler,  og  4  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Stoense  (1395  :  Stugnes),  ved  Landevejen,  med  Kirke  og 
Skole;   Skattebølle.     Steensgaards  Mølle  (se  S.  769). 

Stoense  S.,  een  Sognekommune  med  Hov  Sogn  og  Hovedsognet,  hører 
under  de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  disse  samt  under 
3.  Udskrivningskr.'    102a.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevskabet  Langeland. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  ø.,  Vaabenhus  mod  S.  og  Korsfløj 
mod  N.  Kirken,  der  er  fra  Midten  eller  Slutn.  af  12.  Aarh.,  er  opf.  i  Rundbuestil  af 
raa  og  kløvet  Kamp  som  en  enskibet  Bygning  med  lige  afsluttet  Kor  mod  0.  Et 
Par  af  de  oprindel.  rundbuede  Vinduer  ere  bevarede.  Paa  flere  Steder  er  der  i  Kir- 
kens Mure   indsat  Basrelieffer  i  Kamp   med  Fremstillinger  bl.  a.  af  en  Bisp   i   fuldt 

49  * 


7  72  Svendborg  Amt. 

Ornat  og  af  den  forlorne  Sons  Hjemkomst.  (?).  Omtr.  ved  Aar  1600  er  Skibet  for- 
længet betydeligt  mod  V.  og  Kirken  overhvælvet.  Samtidig  har  man  oven  paa  Koret 
opfort  et  Taarn,  paa  hvilket  findes  Aarst.  1600,  NH  HH  og  FG  AR  1848.  Vaa- 
benhuset  er  fra  2,  Halvdel  af  16.,  Korsfløjen  fra  Slutn.  af  18.  Aarh.  Kirken  er  over- 
hvidtet og  forsynet  med  store,  nye  Vinduer  (Restauration  1876).  Altertavlen,  der 
skal  være  kommen  fra  Tranekjær  Kirke,  er  et  ret  smiikt  Renæssancesnitværk,' med 
Nadveren  i  Midtfeltet;  den  bærer  Chrf.  Urnes  og  Sophie  Lindenovs  Navne  og  Vaabener, 
samt  Chr.  IV's  Navnetræk  og  Aarst.  1644.  Paa  Alterkalken  staar  Anders  Rasmussen  — 
Karen  Lauers  Datter.  1684.  Romansk  Granitdøbefont  med  Dyrefigurer  og  frem- 
springende Menneskehoveder.  Prædikestolen,  der  vist  er  samtidig  med  Altertavlen, 
er  et  særdeles  smukt  Renæssancesnitværk,  med  ypperligt  udskaarne  Fremstillinger 
... .'.'  af  Scener  af  Jesu  Liv.    Flere  af  Familien  Harbou  fra  Egelykke  ere  begravede  i  Kirken. 

-:':     .;     Stoense  synes  oprindelig  at  have  været  et  eget  Pastorat. 

<&'   i:få$Støehse  (Stugnes)   boede    1477   to  Adelmænd  Axel   Axelsen   og  Thomes  Tube. 

Hov  Sogn,  det  nordligste  paa  Øen,  begrænses  mod  S.  af  Snøde  og 
Stoense  Sogne  og  omgives  i  øvrigt  af  Havet.  Det  bestaar  af  det  saakaldte 
Hov  distrikt  („Hovland"),  der  indtil  1896  var  delt  i  flere  Landstrimler, 
som  vare  fordelte  mellem  Snøde  og  Stoense  Sogne  med  henholdsvis  953  og 
1342  Td.  Ld.  Kirken,  mod  S.,  ligger  omtr.  3%  Mil  N.  0.  for  Rudkjøbing. 
De  lavtliggende,  noget  bakkede  Jorder  ere  sand-  og  lermuldede.  Over  1/4  af 
Arealet  er  dækket  med  Skov  (Brimlevænge,  Østre  og  Vestre  Stigtehave,  Prissk., 
Kronens  Have,  Præstesk.  m.  m.).  Det  nordligste  Punkt  af  Øen  er  den  lille, 
bratte  Skrænt  Lille-Hov  (Øren) ;  lidt  S.  V.  for  denne  ligger  den  45  F.  høje 
Frankeklint.  Ud  for  Vestkysten  ligger  den  lille,  sandede  og  stenede  Holm 
Smør  stakken.  Gennem  den  sydvestl.  Del  af  Sognet  gaar  Landevejen  fra 
Rudkjøbing  til  Lohals. 

Fladeindholdet  1896:  2295  Td.  Ld.,  hvoraf  801  besaaede  (deraf  med  Hvede 
36,  Rug  154,  Byg  205,  Havre  125,  Blandsæd  til  Modenh.  110,  Grøntf.  71,  Kartofler 
42,  andre  Rodfr.  51,  andre  Handelspl.  5),  Afgræsn.  243,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 
344,  Have  33,  Skov  676,  Moser  10,  Kær  og  Fælleder  30,  Hegn  44,  Heder  24,  Sten- 
marker, Forstrande  osv.  25,  Veje  og  Byggegr.  52,  Vandareal  13  Td.  Omtr.  800  Indb. 
Se  i  øvrigt  S.  769  og  771. 

I   Sognet   Byerne:    Hov   med  Kirke,    Præstegd.  (opf.   1897),   Skole    og 
Forskole;   Skiften  med  Andelsmejeri  og  Mølle.    Østrehuse.    Ladepladsen 
Lohals,   ved    Store    Bælt,    med   rummelig   Havn    —    anlagt   1861-62  af  et 
Aktieselskab,   senere   udvidet,   Dybden  indtil  12  F. ;   paa  Sydmolens  Hoved 
et  fast  Vinkelfyr  fra  et  19  F.  højt  Fyrtaarn  — ,  Kro,  Badehotel,  Købmands- 
forretninger, Savskæreri,  Ølbryggeri,  Havnefogedbolig,  Strandkontrollørbolig, 
Anløbssted  for  Dampskibe,  Telegraf-  og  Telefonstation  samt  Postekspedition. 
I  Lohals  ere  hjemmehørende  30  større  og  mindre  Fartøjer  (omtr.  400  Tons). 
Bastemose,    Gde.    og    Huse.      Ullebjærg,   Gde.   og  Huse,    Vestrehuse,  Højne- 
bjærg,  Piben  og  Estre,  Huse.    Paa  Frankeklint  er  der  et  hvidt,   fast  Fyr, 
der    vises    fra  Gavlen    af  en   hvid  Bygning  (Flammens  Højde   o.  Havet  50 
F.,    Lysvidden    omtr.    21/2  Mil).     Ved    Nordøstkysten   ligger  Hov  Fyr,  opf. 
1882  (Vinkelfyr,  baade  hvidt,    fast  Fyr  og  Blinkfyr;  Flammens  Højde  38 
F.,  Lysvidde    c.    3  Mil).     Nygaard,  under  Grevsk.  Langeland  (se  S.  7  73), 
har    16^2  Td.  Hrtk.,    185  Td.  Ld.,  hvoraf  12  Eng,  Resten  Ager.    Gaarden 
Charlottenlund,    under   Steensgaard    (se   S.  769),    6  Td.  Hrtk.,    76  Td.  Ld. 

Hov  S.,  een  Sognekommune  med  Snøde  og  Stoense  Sogne,  hører  under 
de  samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  disse  samt  under  3. 
Udskrivningskr.'   102b.  Lægd.    Kirken  tilhører    Sognets  Beboere. 

Kirken,  der  bestaar  af  Skib,  Kor  og  Vaabenhus,  blev  opf.  1872—73  (indviet  19/i0 


w 


Langelands  Nørre  Herred.  —  Stoense  og  Hov  Sogne. 


773 


1873)  som  en  Filialkirke  til  Snode-Stoense  Pastorat  efter  Tegn.  af  Arkitekt  A.  H, 
Klein.  Kirken  er  bygget  uden  Taarn,  men  med  en  lille  Tagrytter  over  Skibet; 
Klokken  er  ophængt  paa  Vaabenhusets  Loft.  Kirken  har  fladt  Bjælkeloft.  Altertavlen 
(Christus  vandrer  paa  Søen)  er  malet  af  Jul.  Paulsen  1894.  Gammel  Granitdøbefont., 
hidført  fra  Skrøbelev. 

Nygaard  tilhørte  i  17.  Aarh.  Familien  Hardebo  eller  Harbou  til  Egelykke  (se 
Personalh.  Tidsskr.  1888  S.  41).  Niels  Hardebo  overdrog  den  1653  til  sin  Søn  Chr. 
H.  (f  1687),  hvis  Søn  Niels  H.  1695  solgte  den  til  Fr.  Ahlefeldt,  der  lagde  den  ind 
under  Grevsk.  Langeland. 

Hovdistriktet  (i  Vald.  Jrdb.  kaldet  Ho)  var  i  ældre  Tid  en  Skov,  som  for  en  stor 
Del  var  Kronens  Ejendom.  Ved  Nordøstspidsen  af  Øen  har  Ho-  eller  Hovborg  ligget ; 
det  nu  næsten  helt  udjævnede  Voldsted  var  tidligere  en  høj,  firsidet  Banke,  om- 
given af  dobbelte  Grave  undtagen  mod  0.,  hvor  Havet  gik  ind.  Paa  Banken  er  der 
fundet  Mursten. 

I  Kronens  Have  paa  Vestsiden  af  en  Banke  vises  Tomten  af  de  danskes  Lejr 
i  Svenskekrigen. 

I  Øster  Stigtehave  er  der  undersøgt  en  Boplads  fra  den  ældre  Jærnalder. 

Hov  Sogn  udskiltes  1896  (Reskr.  af  12/2  1882)  fra  Snode-Stoense  Pastorat  som 
et  eget  Sognekald. 


Langelands  Sønder  Herred. 

Sogne: 

Longeise,  S.  77  S-  —  Fuglsbølle,  S.  77  S-   —  Lindelse,  S.  775.  —  Humble,  S.  777. 
Tryggelev,  S.  779.  —  Fodslette,  S.  781.  —  Magleby,  S.  782. 


J610 

ønder  Herred  omgives  af  Nørre  Hrd. 
Langelands  Bælt,  Østersøen  og  Store 
Bælt.  Fra  N.  til  S.  er  Udstrækningen 
3^2  Mil,  den  største  Bredde  er  l1/^ 
Mil.  Om  Overfladen  og  Jorderne  se 
under  Øens  Beskrivelse.  Med  Hensyn 
til  Frugtbarheden  hører  det  til  Amtets  bed- 
ste Herreder  (ved  Matr.  omtr.  10  Td.  Ld. 
paa  1  Td.  Hrtk.).  Efter  Opgørelsen  1896 
var  Fladeindholdet  25,805  Td.  Ld. 
(2,58  □  Mil,  143*0  Km.).  Ager  og 
Engs  Hrtk.  samt  halv.  Skovskyldshrtk. 
var  Vi  1895  2402  Td-  Folketallet 
var  7a  1890  8179(1801:5488,1840: 
7666,    1860:    8730,    1880:    9136).    I 

gejstlig  Henseende  danner  det  eet  Provsti  med  Nørre  Hrd.,  i  verdsl.  Hens. 

hører  det  under  Langelands  Herreders  Jurisdiktion  og  Amtets  4.  Forligskreds. 


2655 


Longeise  Sogn  omgives  af  Annekset  Fuglsbølle,  Nørre  Hrd.  (Skrøbelev. 
Simmerbølle  og  Tullebølle  S.)  og  Langelands  Bælt.    Kirken,  noget  nordl.,  ligger 


774  Svendborg  Amt. 

3/4  Mil  0.  S.  0.  :>or  Rudkjøbing.  De  ikke  videre  højtliggende,  noget  bakkede 
Jorder  ere  for  det  meste  stærkt  lerede,  mod  0.  noget  lettere.  En  Del  Skov 
(Nebbesk.,  Bønnelykke  Sk.).  Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Rudkjøbing 
til  Spodsbjærg. 

Fladeindholdet   1896:   2850  Td.  Ld.,  hvoraf  1306'besaaede  (deraf  med  Hvede 

181,   Rug    125,   Byg  485,    Havre  276,  Bælgsæd  14,  Blands.  til  Modenh.  55,  Grøntt. 

fc  46,   Kartofler   35,    andre  Rodfr.  89),   Afgræsn.   340,   Heslæt,   Brak,   Eng  m.  m.  625, 

ftfe  :.       Have  29,  Skov  310,  Moser  5,  Kær  44,  Hegn  50,  Stenmarker  59,  Veje  og  Byggegr.  72, 

V"     Vandareal  m.  m.   10  Td.    Kreaturhold  1893:  226  Heste,    884  Stk.  Hornkvæg  (deraf 

.     ;       615  Keer),  262  Faar  og  298  Svin.    Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshartk. 

m      J895:  243  Td.;  26  Selvejergaarde  med  155,  8  Arvefæstegd.  med  32,  2  Fæstegd.  med 

-v ■:,-. %    145  Huse    med   38  Td.  Hrtk.  og  11  jordløse  Huse.     Befolkningen,  1ji  1890: 

^    995^1801 :    646,    1840:    966,    1860:    1144,    1880:    1142),   boede  i   204  Gaarde  og 

'\pHusa*;  Erhverv:  52  levede  af  immat.  Virksomhed,    591    af  Jordbr.,   7   af  Gartneri, 

\';BQ  af  Fiskeri,  174  af  Industri,    16  af  Handel,   13  af  Skibsfart,  53  af  forsk.  Daglejer- 

vlrks.,  18  af  deres  Midler,  og  41  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Longeise  Kirke  (i  Vald.  Jrdb.  Liungæhals),  ved  Landevejen, 
med  Skole  og  Forskole,  og  Byerne:  Nørre- Longeise  med  Præstegd.,  Mølle 
og  Telefonstation;  Sønder- Longeise  med  Skole,  Fattiggaard  (opf.  1859, 
25  Pladser),  Kro,  Mølle  og  Andelsmejeri;  Longeise- Sønderskov \  Pederstrup\ 
Spodsbjærg,  Færgested  med  Overfart  til  Taars,  Laaland  (ved  Færgebroen, 
der  ligger  i  Tullebølle  S.,  er  der  indtil  1 1  F.  Vand),  Dampskibsforbindelse 
med  Nakskov,  Strandkontrollørbolig,  Telefonstation  (Telegrafkabel  mellem 
Spodsbjærg  og  Taars,  nedlagt  1899).  Assemose,  Gde.,  Longelsesand,  Nebbe 
og  Bar  ager,  Huse.  Hovedgaarden  Møllegaard  har  28  Td.  Hrtk.,  328 
Td.  Ld.,  hvoraf  80  Eng,  28  Skov,  Resten  Ager.  Hav  gaar  d  har  omtr.  31 
Td.  Hrtk.,  330  Td.  Ld.,  hvoraf  20  Eng,  60  Skov,  Resten  Ager;  5  Huse. 
Gaardene  Bønnelykke  og  Bondegaard. 

Longeise  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Langelands 
Herreders  Jurisdiktion  (Rudkjøbing),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og 
Rudkjøbing  Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  6.  Folketingskr.  samt  3. 
Udskrivningskr.'  94.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Langeland. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.,  Sakristi  mod  N. 
og  Vaabenhus  mod  S.  Kirken  er  opf.  i  Midten  eller  Slutn.  af  12.  Aarh.  og  bestod 
oprindl.  af  Skib  og  Kor,  opført  i  Rundbuestil  af  raa  og  kløvet  Kamp  med  hugne 
Sten  til  Vinduesindfatninger,  Hjørner  og  Sokkel.  I  Østsiden  af  Døren  ind  til  Skibet 
findes  et  Relief,  forestillende  en  Mand,  der  holder  et  Kors  foran  sig.  I  sildig  gotisk 
Tid  blev  Koret  nedbrudt,  Skibets  Mure  forhøjede  og  forlængede  mod  0.,  hvor  et  nyt 
Kor  tilføjedes,  og  Kirken  overhvælvet.  Omtr.  samtidig  tilføjedes  Taarnet,  det  over- 
hvælvede Sakristi  mod  N.  og  Vaabenhuset  mod  S.  1830  blev  Taarnet  delvis  ommuret, 
ved  hvilken  Lejlighed  Underrummet,  der  er  forbundet  med  Skibet,  fik  fladt  Loft. 
Kirken  er  restaureret  1865.  Udskaaren  Altertavle,  fra  1.  Halvdel  af  17.  Aarh.,  i 
Renæssancestil.  Oblatæske,  skænket  1689  af  Hr.  Michel  Jørgensen  Fimmer  og  Hustru. 
Romansk  Granitdøbefont  med  Rebsnoning  paa  Kummen.  Udskaaren  Prædikestol,  fra 
1625,  i  Renæssancestil. 

Møllegaard  tilhørte  i  2.  Halvdel  af  16.  Aarh.  Oluf  Gaas,  derefter  i  Fællig  Søren 
Gaas  og  Niels  Hendriksen  Sandberg,  derefter  Mogens  Bille,  f  27/9  1597  paa  M.,  hans 
Søn  Steen  B.,  Bernt  Pedersen  v.  Deden  1614,  hans  Son  Rudbek  v.  D.  1688,  dennes 
Son  Bernt  Fr.  v.  D.,  f  1704,  Kapt.  Vincens  Steensen  Kaas,  f  1709,  g.  m.  Mette 
Margr.  Sehested  (f  1715),  Enke  efter  B.  Fr.  v.  Deden;  dernæst  ejedes  den  af  Kapt. 
Chrf.  Radeleff,  Ritmester  Henr.  Chrf.  Pultz,  Niels  Krag,  f  1794,  hvis  Enke  solgte  den 
til  Fr.  Greve  Ahlefeldt-Laurvigen.  Derefter  ejedes  den  1830—34  af  A.  v.  Hedemann, 
som  solgte  den  til  M.  Petersen;  fra  1871  besiddes  den  af  den  nuv.  Ejer,  C.  M. 
Petersen.  —  Hovedbygningen  er  opf.  1880  af  Grundmur  (Arkitekt:  Hagemann) 
og  bestaar  af  to  Fløje  i  to  Stokv.  og  Kælder  og  et  Midtparti  i  eet  Stokv.  og  Kælder. 

Longeise  Sogn  har  tidligere  hørt  under  Nørre  Herred. 


Langelands  Sender  Herred.  —  Longeise,  Fuglsbølle  og  Lindelse  Sogne.     775 

Den  sidst  afdøde  Ejer  af  Havgaard,  Frk.  E.  C.  Boesgaard  (f  1899),  har  ifl. 
Testam.  oprettet  et  Legat  paa  omtr.  500,000  Kr.  for  Langelani,  særlig  for  gamle 
trængende  og  syge  og  til  unge  Menneskers  Uddannelse.  Gaarden  købtes  1899  af 
Proprietær  Malling. 

Fuglsbølle  Sogn,  det  mindste  i  Herredet  og  Anneks  til  Longeise  Sogn, 
omgives  af  dette,  Langelands  Bælt,  Lindelse  Sogn,  Lindelse  Nor  og  Nørre 
Hrd.  (Skrøbelev  S.).  Kirken,  mod  N.,  ligger  omtr.  3/é  Mil  S.  0.  for  Rud- 
kjøbing.  De  noget  bakkede  Jorder  (Grebjærg  er  131  F.,  41  M.)  ere  ler- 
og  sandmuldede.    Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Rudkjøbing  til  Humble. 

Fladeindholdet  1896:  1411  Td.  Ld.,  hvoraf  760  besaaede  (deraf  med  Hvede 
102,  Rug  68,  Byg  242,  Havre  149,  Blandsæd  til  Modenh.  91,  Grentf.  50,  Kartofler 
17,  andre  Rodfr.  40),  Afgræsn.  227,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  289,  Have  19,  Skov  34, 
Moser  6,  Kær  3,  Hegn  27,  Veje  og  Byggegr.  38,  Vandareal  8  Td.  Kreaturhold 
1893:  106  Heste,  481  Stkr.  Hornkv.  (deraf  376  Køer),  145  Faar  og  169  Svin.  Ager 
og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  141  Td.;  19  Selvejergaarde  med  107, 
1  Arvefæstegd.  med  16,  78  Huse  med  17  Td.  Hrtk.  og  6  jordløse  Huse.  Befolk- 
ningen, !/2  1890:  481  (1801:  318,  1840:  542,  1860:  600,  1880:  528),  boede  i  111 
Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  4  levede  af  immat.  Virksomh.,  322  af  Jordbrug,  3  af 
Gartneri,  7  af  Fiskeri,  100  af  Industri,  3  af  Handel,  7  af  Skibsfart,  10  af  forsk. 
Daglejervirksomh.,  15  af  deres  Midler,  og  10  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Fuglsbølle  med  Kirke,  Skole  og  Hospital  (opr.  1728 
af  Birgitte  Sophie  Olufsdatter,  Enke  efter  Herredsfoged  Niels  Hansen  til  Skovsbo, 
med  et  Hus  til  4  fattige);  Vesterby;  Østerby.  Hovedgaarde n  Skovsbo 
har  28  Td.  Hrtk.,  260  Td.  Ld.,  hvoraf  20  Skov,  Resten  Ager;  3  Huse.  En 
Gaard  i  Østerby  (Snaremosegd.)  har  20  Td.  Hrtk.,  191  Td.  Ld.,  hvoraf 
6  Skov,  Resten  Ager. 

Fuglsbølle  S. ,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet ,  hører  under  de 
samme  Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  under  3.  Udskriv- 
ningskr.'   93.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Langeland. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Vaabenhus  mod  S.  og  Sakristi 
mod  N.  Kirken  er  opført  i  Midten  eller  Slutn.  af  12.  Aarh.  i  Rundbuestil  af  raa  og 
kløvet  Kamp  med  tilhugne  Hjørnekvadre  og  bestod  oprindl.  af  Skib  og  Kor.  I  sildig 
gotisk  Tid  bleve  Skibets  Mure  forlængede  mod  0.  og  et  nyt  Kor  opført ;  Koret  over- 
hvælvedes. Omtr.  samtidig  tilføjedes  Vaabenhuset  mod  S.  Et  Taarn,  mod  V.,  blev 
senere  nedbrudt  og  erstattet  med  en  lille  Tagrytter  paa  Vestgavlen,  med  spaantækket 
Spir,  vistnok  i  1.  Halvdel  af  18.  Aarh.  Omtr.  samtidig  blev  det  nu  nedlagte  Grav- 
kapel opf.  mod  N.  Kirken,  der  har  fladt,  pudset  Loft,  blev  restaureret  1879.  Alter- 
tavlen er  et  middelmaadigt  Renæssancearbejde,  for  de  ældste  Deles  Vedk.  fra  Beg. 
af  17.  Aarh.  Kalken  er  givet  af  Rudbek  v.  Deden  og  Hustru  Hilleborg  Grubbe. 
Malmstebte  Alterstager  fra  1648  med  Dedernes  og  Porsernes  Vaabener  og  B  P.  K  P. 
Romansk  Granitdøbefont  med  meget  raat  udførte  Ornamenter.  Prædikestolen  er  et 
smagfuldt  Renæssancearbejde  med  Urnernes  og  Lindenovernes  Vaabener  og  Navnene 
H.  Chrf.  Urne,  Sophie  Lindenov,  Chr.  IV's  Navnetræk  og  Aarst.  1644;  den  er  prydet 
med  allegoriske  Figurer  og  Relieffer  med  Fremstillinger  af  Adams  og  Evas  Historie. 

Skovsbo  nævnes  1464  og  tilhørte  da  en  vis  Bonde  Nielsen.  Senere  ejedes  Gaarden 
af  Peder  Lauridsen  Straale,  f  1551,  hans  Søn  Otto  S.,  dennes  Enke  Birgitte  Grubbe 
1573,  der  siden  ægtede  Kjeld  Baad,  f  1608;  1640  var  Bernt  Petersen  von  Deden 
Ejer,  hans  Søn  Rudbek  v.  D.  og  Sønnesøn  Bernt  Fr.  v.  D.  Derefter  ejedes  den  af 
Kaptajn  Radeleff  og  Herredsfoged  Niels  Hansen  (se  ovfr.  under  Hospitalet) ;  Ritmester 
Hansen  solgte  den  i  1820'erne  til  Købmand  J.  K.  Pilegaard.  Proprietær  J.  K.  Pilegaard 
skødede  den  1871  til  Sønnen  Premierlieuten.  J.  A.  Pilegaard  (f  1898),  hvis  Enke 
Constance,  f.  Graae,  nu  ejer  den.  —  Hovedbygningen,  opf.  i  1830'erne,  noget 
ombygget  1877  med  en  Udbygning  (som  Forhal)  til  Gaarden,  er  af  Grundmur  i  eet 
Stokv.  med  Kvist. 

Lindelse  Sogn  omgives  mod  N.  af  Fuglsbølle,  mod  S.  af  Humble  Sogn, 
mod  0.  af  Langelands  Bælt  og  mod  V.  af  Lindelse  Nor.    Kirken,  mod  S.  V., 


7  76  Svendborg  Amt, 

ligger  1  Mil  S.  S.  0.  for  Rudkjøbing.  De  mod  V.  og  i  den  midterste  Del 
noget  bakkede,  men  ellers  temmelig  jævne  Jorder  ere  ler-  og  sandmuldede. 
En  Del  Skov  (Illebølle  Sk.,  Hennetved  Haver).  Til  Sognet  høre  de  ube- 
boede Øer  Lindø,  8  Td.  Ld.,  Eskildsø,  21/2  Td.  Ld.,  og  Kværnen,  21j2  Tå. 
Ld.,  og  nogle  mindre  Holme  i  Lindelse  Nor.  Gennem  Sognet  gaar  Lande- 
vejen fra  Rudkjøbing  til  Humble. 

.§:■'  Fladeindholdet  1896:  4728  Td.  Ld.,   hvoraf  2373  besaaede  (deraf  med  Hvede 

^       ;%      342,  Rug  183,  Byg  807,  Havre  514,  Bælgsæd  17,  Frøavl  6,  Blandsæd  til  Modenh.  292, 

7  ^;;vv;\      Grøntf.   88,   Kartofler  44,   andre  Rodfr.  79),  Afgræsn.  766,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m. 

I     991,   Have  55,   Skov   228,   Moser  87,    Kær  5,  Hegn  79,  Stenmarker  m.  m.  25,  Veje 

^mog  Byggegr.  106,  Vandareal  m.  m.  13  Td.    Kreaturhold  1893:  353  Heste,  1425  Stkr. 

*Hornkv.  (deraf  1076  Køer),  653  Faar,  543  Svin  og  7  Geder.   Ager    og  Engs  Hartk. 

■>    og  halv.    Skovskyldshartk.    1895:   471  Td. ;    43  Selvejergaarde  med   233,   30  Arve- 

';.;.  fæstegd.  med  125,   18  Fæstegd.  med  76,  206  Huse  med  36  Td.  Hrtk.  og  26  jordløse 

^•ttuse,   V4   i   Fæste   og  Leje.     Befolkningen,    %  1890:    1530   (1801:    1028,    1840: 

fWm  1860:   1785,  1880:   1737),  boede  i  324  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  65  levede 

i  af  immat.  Virksomh.,  881  af  Jordbr.,  3  af  Fiskeri,  339  af  Industri,  27  af  Handel,  141 

af  forsk.  Daglejervirks.,  46  af  deres  Midler,  og  28  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Lindelse  (i  Vald.  Jrdb.  Linløsæ,  senere  Lyndesse  og 
Lynnæss),  ved  Landevejen,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  privat  Pigeskole, 
Kro,  Mølle  med  Bageri,  og  Andelsmejeri  (Allebølle);  Hennetved  med  Paaø 
^  (i  Vald.  Jrdb.  Hitningthwet)    med  Skole    og  Telefonstation;     Vindeby;  llle- 

"v..  bølle  med  Skole,  Her  slev.     Statene  og  Polleskov  Huse.    Gaarden  Mariendal: 

30  Td.  Hrtk.,  320  Td.  Ld.,  hvoraf  8  Eng  og  Mose,  52  Skov,  Resten  Ager 
(5  Fæstehuse).  Gaarden  Polleholm  (105/8  Td.  Hrtk.,  105  Td.  Ld.)  med  et 
Teglværk  (i  Illebølle).    Klæsøgaarde.    Barnemosegaard. 

Lindelse  Sogn,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Langelands  Herre- 
ders Jurisdiktion  (Rudkjøbing),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Rud- 
kjøbing Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  6.  Folketingskr.  samt  3.  Ud- 
skrivningskr.'   92.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Langeland. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  halvrund  Afslutning,  Taarn  mod  V.,  Sakristi 
mod  N.  og  Vaabenhus  mod  S.  Der  synes  oprindelig  i  Lindelse  at  have  staaet  en 
romansk,  af  Kamp  opført  Kirke,  men  den  er  i  Beg.  af  13.  Aarh.  bleven  nedreven 
og  afløst  af  den  nuv.,  til  hvilken  en  Del  af  den  tidligere  Bygnings  Sokkelstene  er 
anvendt.  Den  nuv.,  af  røde  Munkesten  i  Rundbuestil  opførte  Kirke  bestod  oprindl. 
af  Skib  og  Kor  med  halvrund  Apsis;  Skib  og  Kor  havde  fladt  Bjælkeloft,  Apsis  en 
halvkuppelformet  Hvælving.  Et  enkelt  af  de  oprindelige,  rundbuede  Vinduer  kan 
skimtes.  Norddøren  (nu  tilmuret)  har  en  Art  Portalfremspring.  I  Tidens  Løb  undergik 
Kirken  en  Del  Forandringer.  Først  blev  Skibet  betydelig  forlænget  mod  V.  Noget 
senere,  vistnok  i  1.  Halvdel  af  15.  Aarh.,  tilføjedes  det  anselige  Taarn,  der  vistnok 
oprindl.  havde  et  firsidet  Spir ,  men  senere  fik  Sadeltag  og  takkede  Gavle.  Dets 
Underrum  blev  senere  overhvælvet.  Noget  yngre  end  Taarnet  er  det  lille  Sakristi 
paa  Korets  Nordside  og  Vaabenhuset  paa  Skibets  Sj'dside.  Samtidig  blev  Skibet 
overhvælvet  (1845  ombyttedes  Hvælvingerne  med  en  Tøndehvælving  af  Træ);  1830 
foretoges  forskellige  Restaurationsarbejder ,  og  endelig  er  Kirken  1871  undergaaet 
en  gennemgribende  Restauration  under  Ledelse  af  Bygningsinspektør  Winstrup. 
Altertavlen,  fra  Slutn.  af  15.  eller  Beg.  af  16.  Aarh.,  er  et  sent-gotisk  Snitværk;  i 
Midtfeltet  staar  en  Afstøbning  af  Thorvaldsens  Christus  (Krucifikset,  der  tidligere 
var  anbragt  der,  hænger  nu  i  Skibet),  paa  Sidefeltet  er  der  Fremstillinger  af  den 
hellige  Hist.,  paa  Fløjenes  Forside  findes  udskaarne  Apostelfigurer,  paa  Bagsiden 
godt  malede,  men  nu  ligesom  hele  Tavlen  smagløst  overmalede  Fremstillinger  ar 
Maria  Magdalene  og  St.  Margrethe.  Kalk  fra  1660,  skænket  af  Niels  Rasmus  Kaptein 
i  Lindelse  og  Hustru.  Romansk  Granitdøbefont  med  Rebsnoning  og  rundbuede  Blin- 
dinger.  Prædikestolen  er  et  rigt,  men  raat  Renæssancearbejde  fra  1628.  Over  Kor- 
buen et  stort,  raat  udfort  Krucifiks;  over  hvert  Kragbaand  staar  en  Figur,  vistnok 
Maria  og  Johannes,  der  rimeligvis  oprindl.  have  været  anbragte  paa  en  Bjælke  tværs 
over  Buen. 


Langelands  Sønder  Herred.  —  Lindelse  og  Humble  Sogne.  7  7  7 

I  Lindelse  har  ligget  en  adelig  Sædegaard,  der  1461  beboedes  af  en  velbyrdig 
Mand  Jens  Madsen,  Herredsfoged  i  Sønder  Herred,  og  1476-79  af  hans  Søn  Esben: 
Jensen.  De  førte  et  Hjortehoved  i  Vaabenet.  1519  skrev  en  Adelsmand  Christen 
Madsen  sig  til  Gaarden. 

I  Her.netved  boede  ligeledes  Adel,  thi  1547  nævnes  Jørgen  Hvas  i  H. 

I  Sognet  har  tidligere  ligget  Hovedgaarden  Barnemosegaard,  som  Jep  Nielsen 
(Algudsen)   og  Robert  Persen   (Grott)    1455  solgte  til  Hr.  Erik  Eriksen  (Løvenbalk). 

Paa  Køvringshoved  ved  Lindelse  Nor  er  der  truffet  t3'-delige  Spor  af  en  Bebj'-g- 
gelse  fra  ældre  Tid;  store,  røde  Munkesten  ere  oppløjede  her,  og  i  Stranden  udenfor 
er  der  truffet  Pæleværk. 

Lindø  har  i  Stenalderen  været  et  meget  søgt  Opholdssted ;  baade  langs  Strand- 
bredden og  inde  paa  Markerne  er  der  opsamlet  talrige  Oldsager  af  Flint. 

Humble    Sogn   omgives    af  Lindelse,    Fodslette    og    Tryggelev   Sogne 
samt  Store  Bælt   og  Lindelse  Nor.    Kirken,  mod  S.,  ligger    l1j2  Mil  S.   for 
Rudkjøbing.    De  især  mod  V.  bakkede   Jorder  (Egebjærg,    138  F.,    43..M.) 
ere  dels  sandede  og  sandmuldede,  dels  lermuldede.    En  Del  Skov  ved  Skovs- 
gaard og  Vestergaard.    Øen  Langø  (omtr.    10  Td.  Ld.)  i  Lindelse  Nor  hører 
til  Sognet;    den   tidligere  0   Baagø    er    nu    landfast   ved  Inddæmningen    af 
Havbølle  Nor,  der  skar  ind  fra  Lindelse  Nor  mod  S.    Paa  Vestkysten  ligge 
Kølle  Nor  og  Risti?ige  Nor,  hvilket  sidste  nu  er  udtørret.    Paa  Grænsen  af 
Humble  og  Tryggelev  Sogn  ligger  Tryggelev  Nor,  hvis  nordl.,   nu  udtørrede 
Del  kaldes  Nørballe  Nor.    Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Rudkjøbing 
til  Humble,  der  fortsættes  mod  V.  til  Ristinge  og  mod  S.  til  Bagnkop. 

Fladeindholdet  1896:  6725  Td.  Ld.  —  deraf  ere  271  indvundne  ved  Søud- 
tørring  — ,  hvoraf  3129  besaaede  (deraf  med  Hvede  344,  Rug  280,  Byg  1126,  Havre 
617,  Bælgsæd  22,  Spergel  6,  Blandsæd  til  Modenh.  410,  Grøntf.  110,  Kartofler  77, 
andre  Rodfr.  133),  Afgræsn.  1149,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1328,  Have  76,  Skov 
235,  Moser  156,  Kær  336,  Hegn  115,  Flyvesand  12,  Stenmarker  osv.  31,  Veje  og 
Byggegr.  117,  Vandareal  m.  m.  41  Td.  Kreaturhold  1893:  552  Heste,  2287  Stkr. 
Hornkv.  (deraf  1675  Køer),  1267  Faar,  960  Svin  og  6  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshartk.  1895:  614  Td.;  34  Selvejergaarde  med  207,  57  Arvefæstegd. 
med  226,  32  Fæstegd.  med  125,  248  Huse  med  56  Td.  Hrtk.  og  34  jordløse  Huse. 
omtr.  »/s  i  Fæste  og  Leje.  Befolkningen,  x/2  1890:  211°  (1801:  1610,  1840: 
1916,  1860:  2209,  1880:  2322),  boede  i  399  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  76  levede 
af  immat.  Virksomh.,  1320  af  Jordbrug,  1  af  Gartneri,  31  af  Fiskeri,  374  af  Industri, 
58  af  Handel,  16  af  Skibsfart,  112  af  forsk.  Daglejervirks.,  52  af  deres  Midler,  og 
70  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Humble  (i  Vald.  Jordb.  Humlæthwet),  ved  Lande- 
vejen, med  Kirke,  Præstegd.,  Kapellanbolig,  Skole,  Privatskole,  Forsamlingshus 
(opf.  1884),  Lægebolig,  Købmandsforretn.,  Andelsmejeri,  Savværk,  Telegraf- 
og  Telefonstation  samt  Postekspedition;  Brandsby  med  Hverkenby  (i  Vald. 
Jrdb.  Bramsby)  med  Købmandsforretn.;  Hesselbjærg  med  Mølle;  Ristinge 
med  Kapel,  Privatskole,  Købmandsforretn.,  Kornmagasin,  Andelsmejeri  og,  i 
Nærheden,  Færgebroen  Ramshøj  med  Overfart  til  Ærø  (3  F.  Vand  ved 
Broens  Yderende) ;  Helsned;  Kædeby  (i  Vald.  Jrdb.  Keteby)  med  to  Skoler 
(Øster-  og  Vester-Kædeby),  Købmandsforretn.  og  Andelsmejeri;  Øster-  og 
Vester -Havbølle  (i  Vald.  Jrdb.  Hakæbølæ)  med  Mølle.  Saml.  af  Huse :  Humble- 
Aalemose,  Kædeby- Haver  med  Kapel  og  Forskole,  Kædeby-Has  m.  m. 
Hovedgaarden  Skovsgaard  har  50  Td.  A.  og  Engs  Hrtk.  og  l2/3  Td. 
Skovsk.,  514  Td.  Ld.,  hvoraf  34  Eng,  130  Skov,  20  Tørvemose,  Resten 
Ager;  til  Gaarden  høre  38  Td.  Hrtk.  Fæstegods  (Jorderne  ligge  i  Humble 
og  Lindelse  Sogne).  Hovedgaarden  Vestergaard,  under  Stamhuset  Ahle- 
feldt (se  S.  780),  har  203/4  Td.  Hrtk.,    193  Td.  Ld.,  hvoraf  30  Eng,  Resten 


7  78  Svendborg  Amt. 

Ager.    Gaarden    Frederiksberg  har    34*/a  Td.  Hrtk.,    323  Td.  Ld.,  hvoraf 

18    Eng,    22    Skov,    7    Mose,  Resten   Ager;    desuden    høre    til    Gaarden  3 

Fæstehuse  med    22  Td.  Ld.   og  6  Huse.    Baagøgaard  har   17 */8  Td.  Hrtk., 

292*/4Td.  Ld.  (36  i  Lindelse   S.),   hvoraf    160V4  Eng,    12    Mose,    Resten 

Ager ;    1   Lejehus  og   1   Mølle  til  Udpumpning  af  Havbølle  Nor.    En  Gaard 

i  Kædeby  har   13  Td.  Hrtk.,    120  Td.  Ld.,  hvoraf  5   Eng,  Resten  Ager. 

Humble  S.,    en  egen  Sognekommune,  der  er  delt  i  Humble  og  Havbølle 

i-fe       Sognefbgeddistrikter,    hører    under    Langelands    Herreders  Jurisdiktion  (Rud- 

V*     kjøbing),    Svendborg    Amtstue-    (Svendborg)    og   Rudkjøbing   Lægedistr.,  6. 

Landstings-    og    Amtets    6.   Folketingskr.    samt    3.  Udskrivningskr.'    Lægd 

91a.  og  91  b.  (henholdsvis  Humble  og  Havbølle).    Kirken  tilhører  Grevsk. 

Langeland,  Ristinge  og  Kædeby  Kapeller  „Humble  Sogns  Kapelfond". 

Kirken,  oprindl.  Herredskirke  for  Sønder  Hrd.,  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige 
Gavl,  Taarn  mod  S.,  Korsfløj  og  Sakristi  mod  N.  samt  Vaabenhus  mod  S.  Kirken 
var  vistnok  oprindl.  opført  af  hugne  Kvadre,  men  blev  i  Beg.  af  13.  Aarh.  nedbrudt 
og  nyopført  af  røde  Munkesten.  Adskillige  af  den  ældre  Kirkes  smagfuldt  profi- 
lerede Sokkelsten  findes  vilkaarligt  indmurede  i  den  nuv.  Kirkes  Mure.  Begge  Døre 
(den  nordre  tilmuret)  og  et  Par  Vinduer  ere  bevarede.  I  Korets  Sydmur  findes  en 
nu  tilmuret  rundbuet  Dør.  Korets  ydre  Vægflader  inddeles  ved  nu  til  Dels  ødelagte 
Lisener.  Omtr.  1250  har  man  opført  den  overhvælvede  Korsfløj  med  Spidsgavl  med 
Takker  og  Blindinger  og  med  en  nu  tilmuret  rundbuet  Dør  mod  N.  Omtr.  1425 
er  Koret  blevet  forlænget  betydeligt,  det  overhvælvede  Taarn  tilføjet  mod  S.  lige 
over  for  Korsfløjen,  og  Sakristiet  opført.  Vistnok  noget  senere,  men  dog  inden  den 
katolske  Tids  Slutn.  er  Skibet  blevet  overhvælvet  og  Vaabenhuset  tilføjet.  Korets 
Spejlhvælving  skriver  sig  vist  fra  1829,  hvilket  Aarstal  staar  paa  Skibets  Vestgavl. 
Under  Ledelse  af  Bygningsinspektør  J.  V.  Petersen  blev  Kirken  restaureret  1898. 
Alterbilledet  (Thorvaldsens  Christusfigur)  er  malet  1863  af  F.  Storch.  Kalken,  fra  1748, 
har  Ahlefeldternes  Vaaben.  Disken,  fra  1681,  er  „forbedret  med  4  Lod  Sølv"  1703. 
Oblatæsker  fra  1748  med  Ahlefeldternes  og  fra  1709  med  Kaasernes  Vaaben  samt 
H.  C.  W.  O.  B.  —  E.  K.  K.  Romansk  Granitdøbefont  med  smagfulde  Ornamenter. 
Ny  Prædikestol.  Den  ene  Klokke  er  fra  1430.  Under  Koret  er  et  hvælvet  Grav- 
kammer for  Skovsgaards  og  Vestergaards  Ejere.  —  Paa  Kirkegaarden  er  der  et  1898 
opført  Ligkapel.  —  Paa  Sydsiden  af  Præstegaardens  Stuehuslænge  sidder  et  af 
Kamp  udhugget  Hoved,  der  oprindl.  maa  have  været  anbragt  i  Kirkens  Mur. 

Ristinge  Kapel  er  opf.  1880-81  (indviet  26/5  1881)  efter  Tegn.  af  Arkitekt  E. 
Schwanenfliigel  som  en  Korskirke  i  Rundbuestil  med  halvrund  Korafslutning,  et  Taarn 
mod  V.  med  slankt  Spir  og  en  Tagrytter  over  Korset.  Kædeby  Kapel  er  opf.  1885 
i  samme  Stil,  ligeledes  efter  Tegn.  af  Schwanenfliigel.  Paa  Alteret  i  begge  Kapeller 
er  anbragt  et  Trækors.    Begge  Kapeller  ere  bekostede  af  „Humble  Sogns  Kapelfond". 

Skovsgaard  ejedes  1457  af  Per  Modeskal,  hvis  Datter  ægtede  Landsdommer  Mattis 
Jensen  Hvedeax;  deres  Søn  Jens  Mattissen  ejede  den  1483;  hans  Datter  Anne  bragte 
den  til  sin  Ægtefælle  Mattis  Lud,  der  solgte  den  til  sin  Svoger  Claus  Daa,  som  ejede 
den  1543.  Hans  Datter  Karen  Daa  ægtede  Stig  Pors,  der  fik  S.  med  hende,  og  den 
kom  saa  til  Sønnen  Rudbek  P.,  f  1609,  hans  Søn  Stig  P.,  dennes  Søster  Sofie  P.,  g.  m. 
Claus  Gagge,  hvis  Søn  Rudbek  G.  døde  1708  uden  Børn,  hvorefter  hans  Enke  Sophie  Chri- 
stine Kaas  ægtede  Jørgen  Kaas,  f  1756.  Efter  ham  var  Ritmester  Henr.  Chrf.  Pultz 
(f  1754)  til  Møllegaard  Ejer;  han  havde  vist  faaet  Gaarden  ved  sit  Giftermaal  med 
Birgitte  Sophie  Kaas.  Efter  deres  Død  blev  S.  købt  1760  af  tre  Brødre  Mikkelsen 
for  17,000  Rd.  C. ;  af  disse  ejede  Lauritz  M.  den  1796  og  overdrog  den  til  sin  Søn  Hans 
Lauritzen,  f  1829,  hvis  Enke  Dorthea  Christine  døde  1863,  hvorefter  Gaarden  gik  over 
til  Svigersønnen  Jacob  Møller,  f  1883,  hvis  Enke  Laurine,  f.  Lauritzen,  nu  ejer  den.  — 
Hovedbygningen,  der  ligger  paa  en  af  de  gamle  Grave  omgiven  Holm,  er  opf. 
1889  paa  den  gamle  Bygnings  Sted  efter  Tegn.  af  Bygningsinspektør  J.  V.  Petersen 
af  røde  Mursten  i  tidlig  Renæssancestil.  Den  er  i  to  Stokv.  med  Kælder,  har  otte- 
kantet Taarn  med  Spir  midt  paa  Hovedfac,aden  og  to  fremspringende  Sidepartier  med 
spidse  Gavle.  Over  Indgangsportalen  i  Taarnet  staar  et  Vers  (af  Ingvor  Bondesen) 
og  Aarst.  1889;  en  Kamin  fra  den  gamle  Bygning  er  bevaret.  —  I  Haven  er  der  en 
Familiebegravelse. 

Vestergaard  tilhørte  1 560  Landsdommer  Gregers  Juel ;  hans  Datter  Sophie  ægtede 


Langelands  Sønder  Herred.  —  Humble  og  Tryggelev  Sogne. 


779 


Erik  Norby,  hvis  Datter  Kirsten  bragte  Gaarden  til  sin  Ægtefælle  Rudbek  Pors, 
f  1609,  og  derefter  ejedes  den  af  Sønnen  Stig  P.  og  1656  af  dennes  Søster  Jomfru 
Lisbeth  P.  Erik  Bille  til  Møllegaard  havde  dog  en  Tid  Andel  i  V.,  formodentlig  ved 
Indførsel.  Senere  ejedes  den  af  Henrik  Kaas,  Niels  Kaas  til  Hjortholm  (f  1701) 
og  Kommandør  Hans  Chrf.  v.  Offenberg,  af  hvis  Bo  Grev  Fr.  Ahlefeldt  købte  den  1731, 
Han  lagde  den  ind  under  Stamhuset  Ahlefeldt. 

I  Kædeby  laa  Kædebygaard,  der  1404  ejedes  af  Ingvar  Nielsen,  1460  af  Niels 
Madsen  og  1478  af  Hans  Hansen;  de  hørte  alle  til  en  Slægt,  der  førte  et  Ben  i 
Vaabenet;  1559  trættedes  Fru  Thale,  Poul  Laxmands,  og  Fru  Anne,  Peder  Straales, 
om  Gaarden;  1583  og  1588  nævnes  i  Adelens  Rusttjenestelister  en  Hans  Pedersen 
i  Kædebygaard. 

I  Helsned  har  ligget  en  Hovedgaard,  der  1404  ejedes  af  Henneke  Mortensen, 
1472  af  Viliom  Nielsen  og  1537  af  Claus  Daa. 

I  Hestehave  ved  Skovsgaard  er  et  Voldsted:  en  rund  Banke,  der  til  Dels  har 
været   omgivet  af  Grave.  —  Ved  Degnegaarden  har  man  truffet  Fundamenter  af  en 


i 


Skovsgaard. 

af  store,  røde  Mursten  opf .  Bygning ;  lignende  Fundamenter  ere  fundne  paa  Kappels- 
bjærg  é.  for  Humble. 

Paa  Korseho-ved  ved  Lindelse  Nor  skal  der  have  staaet  et  Kors,  ved  hvilket  de 
søfarende  holdt  Bøn,  naar  de  skulde  rejse  ud. 

Ved  Humble  er  der  fredlyst  en  84  F.  lang  Langdysse  med  4  Gravkamre  (tæt 
N.  V.  for  Kirken  ligger  „Kong  Humbles  Gravhøj"),  ved  Hesselbjærg  er  fredlyst  en 
stor  Langdysse,  ved  Havbølle  et  lille  Dyssekammer  og  den  tilbagestaaende  Del  af 
en  Jættestue. 


Tryggelev  Sogn  omgives  mod  N.  af  Annekset  Fodslette  og  Humble 
Sogn,  mod  S.  af  Magleby  Sogn,  mod  0.  af  Langelands  Bælt  og  mod 
V.  af  Østersøen.  Kirken,  omtr.  midt  i  Sognet,  ligger  2  Mil  S.  for  Rud- 
kjøbing.  De  bakkede  Jorder  (Skøvlebjærg ,  146  F.,  46  M.)  ere  lerede. 
Tolsbjærg  Skov.  Paa  Vestsiden  skærer  det  nu  inddæmmede  Tryggelev  Nor 
ind  i  Sognet.    Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  til  Bagnkop. 


780  Svendborg  Amt. 

Fladeindholdet  1896:  1991  Td.  Ld.,  hvoraf  956  besaaede  (deraf  med  Hvede 
139,  Rug  64,  Byg  391,  Havre  160,  Bælgsæd  3,  Blandsæd  til  Modenh.  91,  Grøntf.  42, 
Kartofler  19,  andre  Rodfr.  46),  Afgræsn.  383,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  411,  Have 
23,  Skov  92,  Moser  31,  Kær  6,  Hegn  35,  Veje  og  Byggegr.  47,  Vandareal  5  Td. 
Kreaturhold  1893:  144  Heste,  644  Stkr.  Hornkv.  (deraf  490  Køer),  254Faar,  416 
Svin  og  2  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  182  Td. ; 
16  Selvejergaarde  med  140,  2  Arvfæstegd.  med  10  og  125  Huse  med  30  Td. 
Hrtk.,  over  */4  i  Fæste  og  Leje.  Befolkningen,  */a  1890:  781  (1801:  428, 
1840:  655,  1860:  792,  1880:  899),  boede  i  152  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  46 
levede  af  immat.  Virksomh.,  448  af  Jordbr.,  4  af  Gartneri,  5  af  Fiskeri,  180  af  In- 
dustri, 13  af  Handel,  39  af  forsk.  Daglejervirks.,  23  af  deres  Midler,  og  23  vare 
under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Tryggelev  (gml.  Form  Thruggeleue)  med  Kirke, 
Præstegd.,  Skole,  Fattiggaard  for  Tryggelev-Fodslette  og  Humble  Komm. 
(paa  Skellet  mellem  Sognene,  opf.  1880,  Plads  for  40  Lemmer),  Lægebolig, 
Kro,  Købmandsforretn.,  Mølle,  Bageri,  Fællesmejeri  og  Telefonstation;  Nør- 
balle;  Kinderballe  med  Mølle.  0 s  ter  skov ,  Huse  med  Skole.  Ho  ved- 
gå ar  den  Lykkesholm,  under  Stamhuset  Ahlefeldt*),  har  3174  Td.  Hrtk. 
(l3/4  i  Fodslette  S.),  2953/4  Td.  Ld.,  hvoraf  12  Eng,  Resten  Ager.  Trygge- 
lev gaard  (før  Knepholm),  under  Grevsk.  Langeland  (se  S.  763),  har  333/4 
Td.  Hrtk.   (4J/2   i  Magleby  S.),   342  Td.  Ld.,  hvoraf  23  Eng,  Resten  Ager. 

Tryggelev  S.,  een  Sognekommune  med  Annekset,  hører  under  Langelands 
Herreders  Jurisdiktion  (Rudkjøbing),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og 
Rudkjøbing  Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  6.  Folketingskr.  samt  3. 
Udskrivningskr.'   89.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Langeland. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V.,  Sakristi  ved  Korets 
Nordside  og  Vaabenhus  mod  S.  Kirken  er  opf.  ved  Midten  af  12.  Aarh.  i  Rundbuestil 
og  bestod  oprindl.  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl  mod  Q.  Til  Koret  var  anvendt 
hugne  Kampestenskvadre,  til  Skibet  raa  og  kløvet  Kamp  med  hugne  Hjørnesten. 
Oprindl.  havde  Kirken  fladt  Bjælkeloft.  Et  enkelt  af  de  oprindelige  Vinduer  kan 
skimtes.  Ved  Reformationstiden  opførte  man  ved  Korets  Nordside  et  overhvælvet  Sakristi 
og  ved  Skibets  Sydside  et  Vaabenhus,  begge  af  store,  røde  Mursten  og  med  takkede, 
blindingsmykkede  Gavle.  Omtr.  samtidig  opførtes  Korets  Spidsgavl.  Ved  Midten  af 
17.  Aarh.  blev  det  temmelig  uanselige  Taarn  opført  (fuldendt  1646  af  Chr.  Rantzau); 
1830  bleve  store  Dele  af  det  ommurede.  1872  blev  Kirken  overhvælvet  med  pudsede 
Træhvælvinger,  hvis  uheldige  fladbuede  Ribber  støtte  sig  til  plumpe  Halvsøjler  med 
misforstaaede  Efterligninger  af  den  romanske  Periodes  terningeformede  Kapitæler. 
Alterbilledet  (Christus  og  Kvinden  ved  Brønden)  er  malet  1858  af  F.  Lund.  Romansk 
Granitdøbefont.  Tarvelig  Prædikestol  fra  1872.  I  Korgulvet  en  romansk  Ligsten  fra 
omtr.  1200.  I  Koret  Epitafium  over  Provst  Axel  Pedersen  Weile,  f  1709,  hans  to 
Hustruer  og  14  Børn,  og  i  Taarnet  Epitafium  over  Præsten  Erik  Christensen  Humble, 
f  1674,  med  Hustru  og  Datter  (med  Portrætter).  Paa  Alteret  et  lille  Sølvkrucifiks, 
skænket  1895  af  tysk  Marinelieutn.  Oelners  Familie  (Oelner  var  druknet  ved  Lange- 
land og  begravet  paa  Kirkegaarden,  men  hans  Lig  førtes   1894  til  Tyskland). 

I  Tryggelev  nævnes  1460  en  Væbner  Niels  Mogensen  og  1478  hans  Søn  Mogens 
Nielsen.  De  hørte  til  den  langelandske  Slægt  med  et  Ben  i  Vaabenet.  Endvidere 
forekommer  Hans  Kortsen  i  T.  1457,  hvis  Søn  Mikkel  Kortsen  tilgiftede  sig  det 
nærliggende  Lykkesholm  med  en  Datter  af  den  S.  778  nævnte  Væbner  Per  Mode- 
skal. Deres  Søn  Hans  Kortsen  ejede  1536  L.  og  derefter  hans  Sønner  Hans  og 
Mikkel  K.  1546—73.  Jens  Hvas  til  Fodslette  havde  en  Tid  Gaarden,  men  den  blev 
ham  fradømt  1553  og  atter  1558,  idet  Familien  Kortsen  beviste,  at  den  havde  gen- 
kobt  de  23  Dele  af  de  24,  hvori  Ejendommen  var  delt.  Senere  ejedes  Gaarden  af 
Rudbek  Pors,   hvis  Datter   Anne   bragte   den  til  Mogens   Kaas,  f  1655.    Efter   dem 


*)Til  Stamhuset  Ahlefeldt,  som  indbefatter  Hovedgaardene  Lykkesholm,  Vestergaard,  Brolykke 
og  Holmegaard  samt  øen  Strynø  med  Strynø  Kalv,  høre  2783/4  Td.  Hrtk.  af  alle  Slags,  denu 
fri  Jord  106i/2,  Skov  11,  Bøndergods  l3l3/4,  Kongetiende  291/*;  i  Bankaktier  9400,  i  Fideikommis- 
kapital  omtr.  750,000  Kr.  samt  i  Arvefæsteafgift  af  solgt  Gods  497  Td.  Byg.  Hovedgaardene^ 
Tilliggende  udgør  omtr.  1100  Td.  Ld.,  Skovarealet  omtr.  232  Td.  Ld. 


Langelands  Sønder  Herred.  —  Tryggelev  og  Fodsiette  Sogne.  781 

kom  Sønnen  Otte  Kaas,  f  1716,  og  dennes  Son  Oberstlieutn.  Hans  Ditlev  K. , 
|  1748,  af  hvis  Arvinger  den  tillige  med  Holmegaard  (se  S.  784)  1754  solgtes  for 
41,000  Rd.  til  Grev  Fr.  Ahlefeldt  til  Grevsk.  Langeland,  som  indlemmede  den  i 
Stamhuset  Ahlefeldt  (se  S.  780).  —  Den  ældre  Hovedbygning  var  opf.  af  Bindings- 
værk 1730  af  H.  D.  Kaas.    Nu  er  der  kun  Forpagterbolig. 

Paa  lille  Skovtofte  Mark  ved  Lykkesholm  ligger  en  Banke,  uden  Tvivl  et  gam- 
melt Voldsted,  der  af  Naturen  har  været  dækket  ved  Mosedrag;  paa  Banken  er 
der  oppløjet  røde  Munkesten. 

I  Rørlykkemose  ved  Tryggelev  fandtes  1886  et  Par  velbevarede  Broncelurer,  af 
en,  som  det  synes,  ældre  Form  end  de  andre  hidtil  fundne  Lurer. 

Litt. :   y.  F  Fenger,  Tryggelev-Bogen,  i  Kirkeh.  Saml.  II  S.  452  flg. 

Fodslette  Sogn,  Anneks  til  Tryggelev,  omgives  af  dette,  Humble  og 
Lindelse  Sogne  samt  Langelands  Bælt.  Kirken,  mod  V.,  ligger  l3/4  Mil 
S.  S.  0.  for  Rudkjøbing.  De  bakkede  Jorder  ere  overvejende  stærkt  lermul- 
dede.   En  Del  Skov  (Æskebjærg  Have,  Fodslettelunde,  Sønderskovs  Have). 

Fladeindholdet  1896:  1862  Td.  Ld.,  hvoraf  887  besaaede  (deraf  med  Hvede 
122,  Rug  38,  Byg  356,  Havre  146,  Bælgsæd  5,  Blandsæd  til  Modenh.  107,  Grentf. 
43,  Kartofler  13,  andre  Rodfr.  56),  Afgræsn.  254,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  429, 
Have  18,  Skov  175,  Moser  18,  Hegn  29,  Stenmarker  m.  m.  6,  Veje  og  Byggegr.  38, 
Vandareal  m.  m.  8  Td.  Kreaturhold  1893:  114  Heste,  580  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
416  Køer),  210  Faar  og  284  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskylds- 
hartk.  1895:  176  Td.;  13  Selvejergaarde  med  131,  3  Arvefæstegd.  med  13,  5  Fæstegd. 
med  19,  32  Huse  med  11  Td.  Hrtk.  og  16  jordløse  Huse,  2/3  i  Fæste  og  Leje.  Befolk- 
ningen, Va  1890:  409  (1801:  294,  1840:  434,  1860:  466,  1880:  420),  boede  i 
73  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  12  levede  af  immat.  Virksomh.,  291  af  Jordbr., 
59  af  Industri,  6  af  Handel,  28  af  forsk.  Daglejervirks.,  12  af  deres  Midler,  og  1  var 
under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Fodslette  (157  7:  Fobitslet)  med  Kirke,  Skole  og  Køb- 
mandsforretn.;  Oure  (udtales  Ure;  i  Vald.  Jrdb.  Nørræ  og  Syndræ  Woræ). 
Hovedgaarden  Hjortholm  har  64^/g  Td.  A.  og  E.  Hrtk.  og  l3/8  Td. 
Skovsk.  samt  indtaget  til  Skov  2ij2  Td.  (13  Td.  i  Humble  S.),  625  Td.  Ld., 
hvoraf  50  Eng,  166  Skov,  Resten  Ager;  til  Gaarden  høre  163/4  Td.  Hrtk. 
Fæstegods.  Gaarden  Rødbjærghave  har  227/8  Td.  Hrtk.,  265  Td.  Ld., 
hvoraf  46  Eng,  46  Skov,  Resten  Ager. 

Fodslette  S.,  een  Sognekommune  med  Hovedsognet,  hører  under  de  samme 
Distrikter,  Lands-  og  Folketingskr.  som  dette  samt  under  3.  Udskrivningskr.' 
90.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Langeland. 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  Vest  og  Vaabenhus. 
Kirken  er  opført  i  2.  Halvdel  af  J2.  Aarh.  og  var  vistnok  oprindl.  meget  lille; 
den  bestod  af  Skib  og  Kor,  af  Kamp  og  Munkesten  blandede  mellem  hinanden.  Ved 
Midten  af  13.  Aarh.  forlængedes  Skibet  betydeligt  mod  V.  med  store,  røde  Munkesten. 
Fra  denne  Tid  findes  en  (tilmuret)  spidsbuet  Norddør,  samt  paa  Sydsiden  et  lille  Parti 
fortrinligt  bevaret  Murværk  med  Hovedgesims,  et  lille,  ejendommelig  profileret,  spidsbuet 
Vindue  og  det  øverste  af  Dørens  Indfatning.  Ved  Middelalderens  Slutn.  opførtes 
Vaabenhuset  og  et  nu  nedbrudt  Sakristi  (paa  Korets  Nordside).  Samtidig  blev 
Koret  overhvælvet;  1649  byggede  Erik  Kaas  Taarnet,  hvis  Underrum  er  aabent 
ind  til  Skibet;  1830  blev  Kirken  udbedret.  1870  blev  den  overhvælvet;  de  flad- 
buede  Gjordbuer  slutte  sig  til  plumpe  Halvsøjler  med  misforstaaede  Efterligninger 
af  den  terningeformede  Kapitæl.  Altertavlen,  fra  Slutn.  af  15.  elller  Beg.  af  16. 
Aarh.,  har  bestaaet  af  et  Midtparti  og  Fløje  med  udskaarne  og  malede  Fremstillinger ; 
nu  optages  Midtfeltet  af  en  Gibsafstobning  af  Thorvaldsens  Christus.  Kalken  bærer 
Ahlefeldternes  Vaaben  og  Bogstaverne  F.  G.  V.  L.  R.  Romansk  Granitdøbefont  med 
Menneskehoveder  paa  Foden.  Paa  Døbefadet  Kaasernes  og  Gaasernes  Vaabener  og 
E  K.  KG.  1650.  I  Koret  smukt  Epitafium  over  Niels  Gaas  til  Hjortholm,  f  1623, 
hans  Hustru  Hilleborg  Pors,  f  1637,  og  Son  Chr.  G.  til  Tøystrup,  f  1637  (se  Personalh. 
Tidsskr.  2.  R.  IV  Bd.  S.  145).  Familierne  Gaas  og  Kaas  have  tidligere  haft  Begravelse 
under  Korgulvet;   1869  bleve  Kisterne  herfra  nedgravede  paa  Kirkegaarden;  de  inde- 


782 


Svendborg  Amt. 


holdt  Ligene  af  bl.  a,  Erik  Kaas  til  Lindskov,  f  1670;  hans  Hustru  Kirsten  Gaas. 
f  1677;  deres  Børn  Hans,  f.  og  f  1638,  Berete  Sofie,  f.  og  f  1657;  Hans  K.  til 
Lindskov,  f  1673;  hans  Hustru  Anne  Markdanner,  f  1681;  Niels  Kaas,  f  1701;  hans 
Hustru  Ane  Margrethe  Banner,  f  1714;  deres  Datter  Anne  Margrethe  Cathrine,  f  1701. 
Hjortholm.  I  15.  Aarh.  nævnes  Jens  Mattsen  Hvitax,  hvis  Datter  blev  gift  med 
Markvard  Hvas  af  den  gamle  Slægt  af  dette  Navn.  Han  havde  to  Sønner  Jens 
Hvas,  der  nævnes  til  Fodslette  i  en  Dom  af  1555  og  til  Lykkesholm,  og  Jørgen 
Hvas,  der  1547  boede  i  Hennetved.  Af  Jens  Hvas'  to  Sønner  Markvard  og  Melchior 
Hvas  skal  sidstnævte  have  opbygget  Hjortholm.  Senere  ejedes  H.  af  Niels  Gaas, 
f  1623,  og  Hustru  Hilleborg  Pors,  f  1637,  derpaa  af  deres  Søn  Niels  Gaas. 
f  1638,  hvis  Datter  Kirsten  (f  1677)  bragte  den  til  sin  Mand  Landsdommer  Erik 
Kaas,  f  1670,  hvorefter  den  ejedes  af  deres  Søn  Niels  Kaas,  f  1701,  og  dennes 
Søn  Generalmajor  Chr.  Banner  Kaas,  f  1756.  Derefter  ejedes  den  1746  af  Niels 
Rasmussen,  senere  af  Kirstine  Zumbildt,  f  1780,  gift  med  Sognepræst  til  Tranekjær 
og  Tullebølle,  Konsistorialr.  Dines  Chr.  Krag,  f  1749,  og  af  deres  Søn,  Major  Joh. 
Chrf.  Krag,  adlet  under  Navnet  Kragenskiold,  f  1789.  Den  næste  Ejer  var  Kammerr.. 
Kapt.  Chr.  Madsen,  efter  hvem  den  ifl.  Auktionsskøde  af  3/7  1824  købtes  af  Julianus 
Hastrup  (f  1863)  for  85,000  Rd.    Den  gik  derefter  over  til  Sønnen  Chrf.  L.  Hastrup, 


3-T°H'  9® 


Hjortholm. 

f  1888,  og  dennes  Søn  Jægerm.  A.  J.  Hastrup,  som  1896. solgte  den  for  600,000  Kr. 
til  den  nuv.  Ejer,  C.  J.  F.  Greve  Ahlefeldt-Laurvigen  til  Langeland.  —  Hovedbyg- 
ningen er  opf.  1789  af  ovennævnte  Chr.  Madsen  af  Grundmur  i  eet  Stokv.  med 
Kælder  (den  tidligere  Bygning,  af  Bindingsværk,  stammede  fra  Kaasernes  Tid). 

I  Oure  boede  1550  Brødrene  Morten  og  Mattis  Olsen,  der  vare  af  samme  Slægt 
som  de  Kortsen'er  paa  Lykkesholm. 

Ved  Klemmebrevet  af  1555  blev  Fodslette  Anneks  til  Tryggelev. 

Magleby  Sogn,  det  største  i  Herredet  og  sydligste  paa  Øen,  omgives 
mod  N.  af  Tryggelev  Sogn,  i  øvrigt  af  Østersøen.  Kirken,  nordlig  i  Sognet, 
ligger  2XI2  Mil  S.  for  Rudkjøbing.  De  bakkede  Jorder  (Fakkebjærg  Fyrbanke 
er  117  F.,  37  M.,  trig.  Station)  ere  mod  0.  og  i  Midten  stærkt  lerede, 
ved  Vestkysten  lettere.  En  Del  Skov  (Bovballe  Sk.,  Brolykke  Sk.,  Lunden. 
Østersk.,  Vestersk.).  Mod  N.  Fredmose.  Magleby  Nor,  som  tidligere  gik 
fra  Vestkysten  omtr.  ind  til  Midten  af  Sognet  (omtr.  450  Td.  Ld.),  er  nu 
udtørret.  Paa  Sydøstspidsen  afsættes  det  omtr.  110  Td.  Ld,  store  Kjelds 
Nor,  der  nu  er  en  Sø.  Sydspidsen  er  den  høje,  hvide  Dovns  Klint',  lidt 
N.  V.  for  den  ligger  Gulstav  Klint.  Den  sydligste  Del  af  Sognet  har  en 
fra  det  øvrige  Langeland  i  flere  Henseender  forskellig  Vegetation.  Gennem 
Sognet  gaar  Landevejen  til  Bagnkop. 


Langelands  Sønder  Herred.  —  Fodslette  og  Magleby  Sogne.  783 

Fladeindholdet  1896:  6238  Td.  Ld.,  hvoraf  2795  besaaede  (deraf  med  Hvede 
396,  Rug  218,  Byg  1096,  Havre  490,  Bælgsæd  10,  Blandsæd  til  Modenh.  317,  Grontf. 
88,  Kartofler  62,  andre  Rodfr.  116),  Afgræsn.  1033,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  1541, 
Have  69,  Skov  243,  Moser  236,  Kær  18,  Hegn  1 18,  Stenmarker  m.  v.  38,  Veje  og  Byggegr. 
136,  Vandareal  m.  m.  11  Td.  Kreatur  hold  1893:  424  Heste,  1868  Stkr.  Hornkv.  (deraf 
1339  Koer),  1096  Faar,  702  Svin  og  12  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv. 
Skovskyldshartk.  1895:  576  Td;  23  Selvejergaarde  med  207,  42  Arvefæstegd.  med 
173,  25  Fæstegd.  med  113,  239  Huse  med  61  Td.  Hrtk.  og  2  jordløse  Huse,  over 
i/2  i  Fæste  og  Leje.  Befolkningen,  */i  1890:  1873  (1801:  1164,  1840:  1538. 
1860:  1734,  1880:  2088),  boede  i  362  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  58  levede  af 
immat.  Virksomhed,  1173  af  Jordbrug,  5  af  Gartneri,  44  af  Fiskeri,  281  af  Industri. 
51  af  Handel,  32  af  Skibsfart,  128  af  forsk.  Daglejervirks.,  52  af  deres  Midler,  og  49 
vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Magleby  („Kirkeby")  med  Kirke,  Præstegd.  og  Skole; 
Nordenbro  med  2  Skoler  (østre  og  vestre),  Forsamlingshus,  Fattiggaard 
(opf.  1874,  PI.  til  30  Lemmer),  Købmandsforretn.,  Mølle,  Andelsmejeri  og 
Ølbryggeri;  Søndenbro  med  Skole,  Købmandsforretn.,  Mølle  og  Andels- 
mejeri. Fiskerlejet  Bagnkop  (Vidensk.  Selsk. :  Barnkop),  paa  Sydvestkysten, 
med  Skole,  Havn  (anl.  1858,  udvidet  1899,  9  F.  Vand,  Havnefyr),  Ud- 
skibningssted, Købmandsforretn.,  Kornmagasin,  Mølle,  Bageri,  Strandkon- 
trollørbolig,  Telegraf-  og  Telefonstation.  I  Bagnkop,  der  har  omtr.  65  større 
og  mindre  Fartøjer,  drives  ret  betydeligt  Fiskeri.  Saml.  af  Huse :  Kokkestræde. 
Bøsselykke,  Vognsbjærg.  Lundsgaarde,  Mu?ikegaarde,  Sædballe,  Gde.  og 
Huse,  m.  m.  Hovedgaarden  Brolykke,  under  Stamhuset  Ahlefeldt  (se  S. 
780),  har  47V4Td.  Hrtk.  (deraf  under  Grevsk.  Langeland  14V2  og  Allodiai- 
gods  5),  3741/2  Td.  Ld.,  hvoraf  tOO1^  Eng,  Resten  Ager;  paa  Gaarden  et 
Mejeri.  Hovedgaarden  Holmegaard,  under  samme  Stamhus,  har  35^2 
Td.  Hrtk.  (deraf  under  Grevsk.  Langeland  872),  29672  Td.  Ld.,  hvoraf 
261/2  Eng,  Resten  Ager.  Gaarden  Nordenbro,  under  Grevsk.  Langeland  (se 
S.  763),  har  3874  Td.  Hrtk.,  31472  Td-  Ld->  hvoraf  32  Eng,  Resten  Ager. 
Søgaard,  under  samme  Grevsk.,  har  283/4  Td.  Hrtk.,  355J/2  Td.  Ld.,  hvoraf 
64  Eng,  Resten  Ager.  Præstegaarden  har  omtrent  151/2  Td.  Hrtk.  Paa 
Fakkebjærg  Banke  er  der  et  hvidt  fast  Fyr  (se  Vignetten  S.  7  73),  del- 
vises fra  et  hvidt,  sekskantet,  27  F.  højt  Taarn;  Flammens  Højde  o. 
Havet  125  F. ,  Lysvidden  33/4  Mill.  Ved  Kjelds  Nor  er  der  ligeledes  et 
hvidt,  fast  Fyr,  der  vises  fra  en  Jærnbaake  (Fl.  Højde  48  F.,  Lysvidden 
2  Mil). 

Magleby  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Langelands  Herreders 
Jurisdiktion  (Rudkjøbing),  Svendborg  Amtstue-  (Svendborg)  og  Rudkjøbing 
Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  6.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr/ 
88.  Lægd.    Kirken  tilhører  Grevsk.  Langeland. 

Kirken,  paa  en  Bakke,  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Gavl,  Taarn  mod  V., 
Korsfløj  mod  N.,  Sakristi  mod  N.  og  to  Vaabenhuse,  et  mod  N.  og  et  mod  S.  Kirken 
er  opført  ved  Midten  af  12.  Aarh.  i  Rundbuestil  af  firhugne  Granitkvadre.  Koret 
synes  oprindl.  at  have  haft  halvrund  Apsis  mod  0.  Begge  de  oprindelige  Indgange 
med  Portaler  med  fritstaaende  Søjler  ere  bevarede  (den  søndre  nu  tilmuret).  Af  de 
oprindelige,  rundbuede  Vinduer  er  et  enkelt  bevaret.  Den  dobbelte  Granitsokkel  er 
under  Koret  prydet  med  Arkaderækker  i  Relief.  I  Slutn.  af  15.  eller  i  Beg.  af  16. 
Aarh.  blev  Koret  nedbrudt  og  Skibet  forlænget  betydeligt  mod  0.,  hvor  det  afslut- 
tedes med  en  lige  Mur.  Samtidig  blev  Kirken  overhvælvet  og  det  ret  anselige  Taarn. 
hvis  overhvælvede  Underrum  er  aabent  ind  til  Skibet  med  en  Spidsbue,  tilføjet. 
Taarnet  blev  restaureret  1762  og  fik  et  slankt  Spir.  1829  blev  dets  Overdel  om- 
bygget. Korsfløjen  og  Sakristiet  ere  overhvælvede,  Vaabenhusene  have  flade  Lofter 
(det  søndre  Vaabenhus  er  Ligkapel).  Det  nordre  Vaabenhus  har  takket  Gavl  med 
Blindinger,  og  indtil  1876  var  Kirkens  Østgavl  afsluttet  paa  lignende  Maade.  Samt- 
lige Tilbygninger  ere  opførte  af  store,  røde  Munkesten  i  Munkeskifte  med  Indblanding 


S 


84 


Svendborg  Amt. 


af  de  fra  Korets  og  Vestgavlens  Nedbrydelse  indvundne  Kvadre.  I  den  nyeste  Tid 
ere  svære  Støttepiller  opførte.  Kirkens  Indre  blev  restaureret  1887,  og  samtidig  blev 
det  sydl.  Vaabenhus  omdannet  til  Ligkapel.  Altertavlen  (Bebudelsen)  er  vist  en  Kopi 
efter  en  italiensk  Mester.  Prædikestolen  er  et  Renæssancearbejde  fra  Slutn.  af  17. 
Aarh.  Romansk  Granitdøbefont.  I  Korsfløjen  Epitafium  over  Provst  Dines  Jensen 
Rosenstjerne,  f  1677,  og  tre  Hustruer  (med  Portrætter' af  dem  og  Datter),  samt  et 
Krucifiks  fra  sent-gotisk  Tid.  Den  ene  Klokke  er  fra  1561.  Ved  Indgangen  til 
Vaabenhuset  ligger  en  romansk,  kisteformet  Ligsten  fra  omtr.  1200  med  Arkadebuer, 
Kors.st.ave   og  en  menneskelig  Figur  (se  Aarb.  f.  n.  Oldk.  1877,  S.  89). 

Holmegaard  ejedes  1538  og  1561  af  Jakob  Petersen  (Mylting),  1580  af  Sønnen 
Jesper  Jakobsen,  der  synes  at  have  pantsat  den  til  sin  Svoger  Markus  Lund,  som 
x  alt  Fald  1594  skrev  sig  til  Gaarden;  1608  ejedes  den  af  Henrik  Jespersen  (Myl- 
tinr\  Ved  Midten  af  17.  Aarh.  blev  den  købt  af  Mogens  Kaas  til  Lykkesholm 
(f  l1  "^5)  og  ejedes  derefter  af  Otte  Kaas  (f  1716)  og  hans  Søn  Oberstlieutn.  Hans 
Ditlev  K.  (f  1748),  efter  hvem  den  1754  tillige  med  Lykkesholm  (se  S.  781)  solgtes 
til  Greve  Fr.  Ahlefeldt.  Brolykke,  der  har  været  ejet  af  Dorothea  Oldeland  1653, 
Christen  J.  Holmsted,  f  1713,  og  Sønnen  Kancellir.  Hans  Holmsted,  f  1758,  købtes 
1764  for  8000  Rd.  af  Grev  Fr.  Ahlefeldt.  Brolykke  (med  Hovedbygning)  er  Hovedsædet 
i  Stamhuset  Ahlefeldt. 

Jens  Bonde  i  Magleby  nævnes   1460. 

Paa  Nordenbro  Mark  ligger  ved  Stranden  det  saakaldte  Kallemborg  eller  Kalve- 
borg Voldsted.  Det  har  bestaaet  af  en  stor,  vistnok  oprindelig  rundagtig  Banke,  der 
ind  mod  Land  var  dækket  af  en  Grav  og  en  Vold;  Havet  har  efterhaanden  bort' 
skyllet  en  stor  Del  af  Banken,  og  Volden  er  ligeledes  nu  kun  delvis  bevaret.  Der 
er  aldrig  fundet  Bygningsrester. 

Magleby  Nors  blev  inddæmmet  1856-57;  ved  Stormfloden  13/n  1872,  ved  hvilken 
ogsaa  Bagnkop  led  meget,  gennembrødes  Dæmningen.  I  det  udtørrede  Nor  ligger  N. 
for  Søndenbro  en  anselig  Banke,   „Borrebjcerg" ,  der  mulig  har  baaret  en  gammel  Borg. 

Bagnkop  skal  for  flere  hundrede  Aar  siden  være  bleven  anlagt  af  hollandske 
Fiskere ;  efter  andre  skal  det  være  af  vendisk  Oprindelse ;  Indbyggernes  Fysiognomi 
synes  at  tyde  paa  det  sidste. 


Ærø  Herred. 

Sogne: 

Søby,    S.  7S7.    —    Bregninge,    S.  78S.    —    Tranderup,  S.  789.    —    Rise,  S.  790. 
Marstal  Lands.,  S.  7 gi.  —   Marstal  Handelspl.,  S.  ygj.  ' 


2°  3'    og 


|rø  Herred,  det  mindste  i 
Amtet,  bestaar  af  Øen 
Ærø,  der  omgives  af 
Lille  Bælt  og  Østersøen, 
samt  de  0.  for  Ærø  be- 
liggende Smaaøer  og 
Holme :  Dejrø ,  Lilleø, 
f  Store-Egholm,  Lille-Eg- 
holm, Hahnø  og  Lang- 
S^^^^^^S^SSS^   holm,  og  fl.    Ærø  ligger 

fe-:3Élå?SfO  ^^^":^^^   omtr.  mellem  54°  50'  og 
Ba^stea*«j5al*<*?~2?  ^  -—-c-.-    540  54/  n>  gr   0g  mellem 

2°  23'    v.  L.  for  Kbh.  og  strækker  sig  fra  N.  V.  til  S.  0.  omtr. 


Ærø  Herred.  785 

31/4  Mil  mellem  Skjoldnæs  og  Ærøshale  (Erikshale),  medens  dens  største  Bredde 
fra  N.  til  S.  mellem  Urehoved  og  Vejsnæs  Nakke  er  omtr.  l1,^  Mil.  Øen,   der 
løber  spidst  til    mod  N.  V.,   har  en  meget  uregelmæssig  Form.    Paa  Nord- 
kysten ;  afsættes    to  Bugter :     en    mellem  den  i  Ommelhoved  endende  Halvø 
Skovland    og    Halvøen  Urehoved,     og    Bugten    Revkrog    mellem  Urehoved 
og  Blakstens  Odde.    Den  første  Bugt  fører  ind  til  det  1856  inddæmmede,  omtr. 
700  Td.  Ld.    store   Graas tensnor,  den  anden  til  det  ligedes    1856  inddæm- 
mede, omtr.   200  Td.  Ld.  store  Stokkeby  Nor.     Graastensnor  delte  tidligere.   ' 
Øen    i    en    mindre,    østl.    og  en  større,  vestl.  Del,  der  kun  forbandtes  ved 
en    ganske   smal   Landstrimmel   langs  Østersøen,    „Drejet".     Et   tredje    Nor 
paa  Nordvestkysten    har    været  dannet    af  den    nu  tørlagte,  omtr.   250  Td. 
Ld.    store    Vid  Sø.     Øen    er    i    Forhold    til    sin  Størrelse  temmelig  høj,  og 
Overfladen   bestaar    af  nogle    faa,    meget    storformede  Bakker,    der    skraane 
stærkt  ned  mod  Kysterne,  der  for  det  meste  falde  brat  af  med  lave,  stejle 
Skrænter,    og    mod    de   meget  lave  Fordybninger  med  Moser  eller  Damme, 
der  findes  i  det  Indre  af  Øen.    Den  østlige  Del  er  den  laveste;  det  højeste 
Punkt,  ved  Knastebjærg  Huse,  er  kun  91  F.,  29  M.  ;'.i  den  vestl.  Del  gaar 
Vandskellet    fra   S.  0.    til    N.  V. ;    her   hæver   straks  Galgehøj,   lige  V.    for 
Graastensnor,    sig  til   168  F.,   53  M. ;    l^Mil  N.  V.   for  dette  ligger  Øens 
højeste  Punkt,  Synneshøj,  215  F.,  67,5  M.,  hvorpaa  Vandskellet  fortsættes  over 
Søby,    hvor    det   kun  har  en  Højde    af  100  F.,  og  ender  i  Skjoldnæs,    69 
F.,    22  M.     Jordbunden    bestaar  af  mergelblandet  Ler,  for  det  meste  over- 
dækket med  god  Muldjord.    Øen  er  meget  fattig  paa  Skov  (10  Td.  Ld.),  men 
de  mange  levende  Hegn  give  den  for  en  Del  Udseende  af  at  være  skovbe- 
vokset.     Det  er  det  mindst  frugtbare  Herred  i  Amtet,    idet  der  efter  Matr. 
i  Gnmst.    gaar   over    11   Td.  Ld.  paa   1  Td.  Hrtk.    Paa  Øen  findes  mange 
Teglbrænderier.    Efter  Opgørelsen   1896  var  Fladeindholdet,  med  Ærøs- 
kjøbing,   16,723  Td.  Ld.  (1,67  Q  Mil,  92,3  □  Km.).    Ager  og  Engs  Hrtk. 
samt    halv.    Skovskyldshrtk.    var   (uden    Ærøskjøbing,    men    med    Marstal) 
Vi  1895    1377  Td.    Folketallet  var  i  Landdistrikterne  1j2  1890   10,729 
(1803:    6284,    1840:    8112,    1860:    9705,    1880:    10,359).     I    Herredet 
ligge  Købstaden  Ærøskjøbing   og  Handelspladsen    Marstal.     I   gejstlig  Hen- 
seende danner  Herredet  eet  Provsti,    i  verdslig  Hens.  hører  det  under  Ærø 
Herreds  Jurisdiktion  og  Amtets   5.  Forligskreds  undtagen  Marstal  Landsogn 
og  Handelsplads,  der  hører  under  6.  Forligskreds. 

Ær©  —  i  Vald.  Jrdb.  Ærræ,  i  Knytlingesaga  Erri  og  Erei,  hos  Huitfeldt  sædvanlig 
Arre;  Navnet  kommer  vistnok  af  Mandsnavnet  Erri  —  nævnes  første  Gang  1043, 
da  Magnus  den  gode  overvandt  Svend  Estridsen  i  et  Søslag  ved  øen.  Aar  1277 
(18/i)  overlod  Markgreverne  af  Brandenburg  Ærø,  som  de  vistnok  havde  i  Arv  efter 
deres  Moder  Sophie,  Vald.  Il's  Datter,  til  Fyrst  Vitslav  af  Rugen  for  1000  Mark. 
Øen  var  ligesom  Als  Genstand  for  de  sønderjydske  Hertugers  Fordringer,  og  1287- 
96   var   den   ogsaa   tillige  med  Als  og  Femern  i  Hertug  Vald.  IV's  Besiddelse.    Ved 

Trap:    Danmark,  3.  Udg.    III.  50 


786  Svendborg  Amt. 

Slutn.  af  Erik  Menveds  Regering  tilhørte  Ærø  Markgrev  Vald.  af  Brandenburg,  som 
1315  gav  den  i  Forlening   til  den  senere  Drost  Laurids  Jonsen,   og  da  Chrf.  II  var 
fordrevet,  fik  Drosten  den  atter  i  Len  af  den  nye  Konge,  Hertug  Vald.  V. ;  1 337  var  den 
i  Grev  Gerts  og  1340  ved  Vald.  Atterdags  Tronbestigelse  i  Grevens  Sønners  Besiddelse, 
ligesom  den   ogsaa    1398   ejedes   af  Sønnesønnen  Gerhard  II.    I  Krigen  om  Slesvig 
med  Gerhards  Sønner  erobrede  Erik  af  Pommern  Ærø  1410  tillige  med  Als,  og  ved 
Freden   i  Vordingborg  1435  beholdt  han  Øen;  men  da  Kongen  havde  forladt  Landet, 
overlod  Rigsraadet  ved   en  Overenskomst   i  Liibeck  2/7  1439   ogsaa  Ærø   til   Hertug 
Adolph.    Baade   ved  Hertugdømmernes   første  Deling    1490  og  ved  den  anden  1544 
blev  Ærø  ved  den  kgl.  Del  ligesom  Als  og  udgjorde  tillige  med  denne  Dronn.  Dorotheas 
Livgeding;    men  ved   Delingen    1564   kom   Ærø  ligesom   Als  til  Hertug  Hans   den 
yngre.    Ved   hans  Død    1622    deltes   hans  Besiddelser  mellem   5  af  hans  Sønner,   af 
hvilke   den   ældste,   Hertug  Christian,    der  egentlig  som  Stamherre  skulde  have  haft 
Sønderborg,  paa  Grund  af  sine  ringe  Aandsevner  kun  fik  Ærø  med  Godserne  Vodrup. 
Søbygaard,  Graasten   og  Gudsgave.    Efter  hans  barnløse  Død    1633   blev  Ærø  ved 
Forliget  i  Eckernførde  6/2  1634   delt   i  4  Dele    mellem  hans  Brodersøn  Hertug  Hans 
Chr.  af  Sønderborg,  der  fik  Gudsgave,  og  hans  3  Brødre,  nemlig  Hertug  Philip  af  Slesvig- 
Holsten-Gliicksborg,  der  fik  Ærøskjøbing  og  Godset  Vodrup,  Hertug  Frederik  af  Nord- 
borg, der  fik  Graasten,  som  han  dog  snart  efter  solgte  til  Philip,  og  Hertug  Joachim  Ernst 
af  Pløn,   som  fik   Søbygaard.    Denne  Udstykning  havde   sørgelige  Følger  for  øen, 
thi  de  Betjente,  som  bleve  ansatte  i  de  forskellige  Dele  for  at  varetage  deres  Herrers 
ofte  modstridende  Interesser,  udsugede  Befolkningen  og  demoraliserede  den  paa  alle 
Maader.    Ved  Hertug  Chr.  Adolph   af  Sønderborgs  Konkurs    1667    kom  den  sønder- 
borgske Del  af  Øen  under  den  danske  Krone,  som  dog  1684  overlod  Gudsgave  til 
Joachim  Ernsts  Søn  Hertug  August,   der  alt    1671    havde    faaet  Søbygaard,  og  som 
efterlod  sin  Del  af  Øen  til  sin  yngre  Søn  Chr.  Carl,  hvis  Søn  Hertug  Frederik  Carl 
(„Hr.  v.  Carlstein")  efterhaanden  arvede  alle  de  nordborgske  og  plønske  Besiddelser, 
men   ved    1730  maatte  afstaa   de  første  med  den  tilhørende  Del  af  Ærø  til  Kronen. 
Den  gliicksborgske  Del  af  Øen,  Ærøskjøbing  og  Godserne  Graasten  og  Vodrup ,  købte 
Fr.  V  1749  af  Hertug  Frederik  (f  1766)  mod  Eftergivelse  af  en  stor  Mængde  Skatte- 
restancer  paa  Gliicksborg,   og   saaledes  var  hele  Øen  samlet  under  Kronen.    Denne 
Forandring   havde  den  besynderlige  Følge,    at  Øen  mistede  sine  danske  Love,  som 
under   det   sønderborgske  Hus  havde  været   gældende   der,   og   fik  slesvigsk  Ret  i 
Stedet.    Ved  Forordn,  af  18/n  1773  ophævedes  de  forskellige  Retter  paa  Øen  (Guds- 
gaves   Birketing,    Graastens   Landsting  og  Søbygaards   Landsting),   og   tillige  med 
Købstaden  fik  den  en  fælles  Ret  med  en  Landfoged  som  Præses  og  2  Assessorer.  — 
I  verdsl.  Henseende  hørte  Ærø  til  Slesvig  lige  til  efter  Freden  i  Wien  1864,  da  Ærø 
lagdes   ind  under  Svendborg  Amt   som   et  eget  Herred,   opr.   ved  Lov  af  16/2  1866. 
Det   danner   een  Jurisdiktion   med  Købstaden  Ærøskjøbing.    Øen  udgjorde  i  sin  Tid 
foruden  Ærøskjøbing  eet  Amt,    Graastens  Amt;  senere  hørte   det  til  Nordborg  Amt. 
I   gejstlig  Henseende  hørte  Øen  derimod  i   ældre  Tid  under  Fyns   Stift,  indtil   den 
1819  tillige   med  Als  fik  en  egen  Biskop;  ved  ovennævnte  Lov  af  1866  lagdes  den 
ind  under  Fyns   Bispestol.    Alle   Kirkerne   ere   Statsejendom ,   men  indtage   dog  en 
Særstilling   (se   S.  620  og  Matzen   og   Timm,   Haandb.   i   dansk  Kirkeret,    S.  667  og 
673). 

Øen  maa  i  Stenalderen  have  været  en  ret  vigtig  Beboelsesplads,  idet  der  er  talt 
omtr.  90  Stengrave  (deraf  45  i  Rise  og  20  i  Marstal  S.);  Hovedmængden  af  dem 
er  Dysser,  kun  3  Jættestuer.  Hertil  komme  af  jordfaste  Oldtidsmonumenter  omtr. 
20  Gravhøje,  der  vel.  for  en  stor  Del  tilhøre  Broncealderen.  Af  samtlige  Mindes- 
mærker ere  mindst  85  dog  nu  sløjfede  og  10  forstyrrede;  8  ere  fredlyste. 


Ærø  Herred.  —  Søby  Sogn.  787 

Øen  skal  have  lidt  betydeligt  ved  et  Angreb  af  Lubeckerne  1509,  ligesom  den 
1658  blev  hjemsøgt  af  de  svenske,  der  efter  et  Sagn  skulle  have  ødelagt  den  sidste 
af  de  Skove,  der  tidligere  i  rigt  Maal  have  bedækket  øen,  og  om  hvis  Tilværelse 
baade  Navnet  Skovland  (ofte  benyttet  for  hele  den  mindre,  ostl.  Del  0.  for  Graastensnor) 
og  andre  Stednavne  bære  Vidnesbyrd.  Ved  Stormfloden  Nov.  1872  led  Øen  en  Del; 
bl.  a.  bleve  Dæmningerne  ved  Graastensnor  og  Stokkeby  Nor  samt  ved  Vid  Sø 
gennembrudte. 

Litt. :  J.  R.  Hubertz,  Beskr.  over  Æ.,  Kbh.  1834.  —  Hansen,  Statistische  Skizze 
der  Insel  Arrøe,  i  Neue  Stadtsbiirg.  Mag.  IX  S.  117  flg.  —  Carstens ,  Vermischce 
Nachrichten  von  der  Insel  Arrøe,  i  Niemanns  Vaterlandskunde  III  S.  21  flg.  — 
Topogr.  Skizze  der  Insel  Arrøe,  i  Schlesw.-holst.  Chronik  1801,  Nr.  9  S.  3  flg.  —  Ind- 
beretn.  til  Nationalmuseet  om  antikv.  Undersøgelser  paa  Ærø,  ved  H.  Petersen,  1884. 


Søby  Sogn,  det  mindste  og  nordligste  i  Herredet,  begrænses  mod  S. 
af  Bregninge  Sogn  (hvori  et  Enklave)  og  er  i  øvrigt  omgivet  af  Lille 
Bælt.  Kirken  ligger  omtr.  1 1/2  Mil  N.  V.  for  Ærøskjøbing  og  3  Mil  0.  for 
Svendborg.  Mod  N.  løber  Sognet  ud  i  Skjoldnæs.  Mod  S.  V.  ligger  den 
udtørrede  Vid  Sø  (se  S.  785).  I  den  sydl.  Del  gaar  Landevejen  fra  Ærøs- 
kjøbing og  Marstal  til  Søby. 

Fladeindhold  1896:  2188  Td.  Ld.,  hvoraf  1137  besaaede  (deraf  med  Hvede  12, 
Rug  240,  Byg  279,  Havre  243,  Boghvede  15,  Bælgsæd  30,  Kommen  og  Raps  20, 
Frøavl  8,  Blandsæd  til  Modenh.  103,  Grøntfoder  71,  Kartofler  53,  andre  Rodfrugter 
57,  andre  Handelspl.  6),  Afgræsn.  617,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  287,  Haver  36, 
Skov  3,  Hegn  8,  Stenmarker  m.  v.  51,  Veje  og  Byggegr.  44,  Vandareal  m.  m.  4 
Td.  Kreaturhold  1893:  160  Heste,  809  Stkr.  Hornkv.  (deraf  574  Køer),  1565 
Faar,  610  Svin  og  2  Geder.  Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895: 
160  Td.;  55  Selvejergaarde  med  110,  190  Huse  med  50  Td.  Hrtk.  og  1  jordløst  Hus. 
Befolkningen,  »/a  1890:  1141  (1803:  720,  1840:  905,  1860:  1084,  1880:  1158), 
boede  i  240  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  43  levede  af  immat.  Virksomh.,  481  af  Jordbr.. 
54  af  Fiskeri,  353  af  Industri,  40  af  Handel,  61  af  Skibsfart,  1 1  af  forsk.  Daglejervirks.,  82 
af  deres  Midler,  og  16  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Søby  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  lille  Havn  (indtil 
7  F.  Vand,  Havnefyr),  Toldassistentsted,  Statstelefonstation,  Kro  og  Mølle ; 
i  Søby  ere  hjemmehørende  10  større  og  mindre  Fartøjer.  Haven  (Ny-  og 
Gammelhave)  med  Teglværk.  Havrekobbel  og  Langevrætte,  Gde.  og  Huse, 
Albertslykke ,  Huse,  med  Sparekasse  for  Bregninge  og  Søby  Sogne  (opr. 
25/5  1870;  31/3  1898  var  Sparernes  saml.  Tilgodehav.  540,669  Kr.,  Rente- 
foden S1/!  PCt->  Reservefonden  51,359  Kr.,  Antal  af  Konti  952),  Søby- 
gaardsmark.  Snorlykke,  Skjelhave,  Lebykobbet  (i  Enklavet),  Huse,  m.  m.  Paa 
Nordpynten  ligger  Skjoldnæs  Fyr  (et  hvidt  Blinkfyr,  der  vises  fra  et  188  l  opf. 
rundt,  55  F.  højt  Granittaarn;  Flammens  Højde  over  Havet  103  F.,  Lys- 
vidden 4  Mil).    Søbygaard.    Vestermølle  (161  F.,   50,5  M.). 

Søby  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Ærø  Hrd.'s  Jurisdiktion 
(Ærøskjøbing),  Svendborg  Amtstue-  (Filial  i  Ærøskjøbing)  og  Ærø  Læge- 
distr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  7.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
80.  Lægd.     Kirken  ejes  af  Staten  (se  S.  620). 

Kirken  bestaar  af  Skib  og  Kor  ud  i  eet  med  halvrund  Afslutning,  Taarn  med 
pyramideformet  Tag  og  Træspir  mod  V.  samt  Vaabenhus  mod  S.  Kirken  er  opf. 
1745  af  Flensborger  Mursten;  raa  Kamp  er  anvendt  i  Korenden  og  forneden  i 
Taarnet.    Kirken    har  fladt,   gibset  Loft.    Alterbilledet,  Christus  paa  Korset,  er  malet 

50* 


788  Svendborg  Amt. 

1870  af  Roed.    Prædikestol  fra  Kirkens  Opforelsestid ;   Døbefont,   støbt  af  Cement. 
Over  Indgangsdøren  mod  V.  er  anbragt  Basrelieffer  af  Thorvaldsen. 

Søbygaard  var  tidligere  et  Gods,  hvorefter  et  af  Øens  fire  Len  benævnedes.  Det 
tilhørte  1540  Jens  Gregersen  og  blev  1590  solgt  til  Hertug  Hans  den  yngre,  rime- 
ligvis af  Gregersens  Slægt.  Hertug  Hans  lod  Gaarden  ombygge  og  befæste.  Se  om 
dens  Hist.  videre  S.  786.  Efter  at  det  var  blevet  kgl.  Gods  1730,  blev  det  nedlagt 
1772  og  udparcelleret.  —  Ved  den  nuv.  Søbygaard  ses  umiddelbart  ved  hinanden 
to  Voldsteder,  paa  hvilke  Gaarden  har  ligget.  Det  ældste,  som  sikkert  tilhører 
den  tidlige  Middelalder,  er  anlagt  paa  en  høj,  naturlig  Banke,  ved  den  inderste  Vig 
af  den  nu  udtørrede  Vid  Sø.  Ved  Afgravning  af  Banken  er  der  dannet  en  større, 
skævt  firsidet  Platform,  der  har  baaret  Borgen,  og  om  Bankens  Fod  har  der  været 
en  Grav  med  foranliggende  Jordbrystværn;  dette  har  mod  N.  sluttet  sig  til  en  høj, 
lige  Voldkam,  der  er  fremkommen  ved  en  Gennembrydning  af  Banken,  og  som  ved 
en  Grav  mod  N.  igen  er  skilt  fra  den  nordl.,  meget  omdannede  Del  af  Banken.  Det 
yngste  Voldsted  bestaar  af  to,  13  F.  høje  firsidede  Banker  (177  x  184  F.  og  100  X  120 
F.),  der  have  været  forbundne  ved  en  Bro  og  adskilte  ved  og  omgivne  af  Sø  (nu 
udtørret). 

Tæt  0.  for  Søby  lige  ved  Landevejen  skal  der  have  staaet  et  Kapel,  hvorom 
Navnet  „ Kapelhøj u  har  mindet  (Navnet  er  nu  forsvundet). 

Haven  blev  udflyttet  ved  Landets  Udskiftning  paa  den  nordvestl.  Spids  af  Øen. 
0.  for  Byen  har  ligget  „Borrestedgrav",  der  trods  Navnet  ikke  viste  Spor  af  at  være 
noget  Befæstningsanlæg.  —  Paa  Skjoldnæs  var  det  i  Vald.  Jrdb.  nævnte  andet  Kron- 
gods paa  Ærø  („Skyoldænes")-  Paa  Næbet,  yderst  paa  Næsset,  er  der  Spor  af  en 
1812  opkastet  Skanse. 

Ved  Stormfloden  13/n  1872  blev  Skaden  i  Søby  Sogn  vurderet  til  11,155  Rd., 
hvoraf   1200  faldt   paa   Havnen  og  9000  paa  Vid  Sø,  der  da  blev  fyldt  med  Vand. 

Søby  Sogn  var  Anneks  til  Bregninge  fra  1746  til  1869,  da  det  blev  et  eget 
Sognekald. 

Bregninge  Sogn  omgives  mod  N.  V.  af  Søby,  mod  S.  0.  af  Tranderup 

Sogn,    mod  0.    og  V.    af  Lille  Bælt.    Kirken,    mod  S.  V.,   ligger    omtr.    1 

Mil  V.    for  Ærøskjøbing.     Omtr.  i  Midten  hæver  Synneshøj,  215  F.,    67,5 

M.,    sig  (trig.  Station).     Gennem  Sognet   gaar  Landevejen  fra  Ærøskjøbing 

og  Marstal  til  Søby. 

Fladeindholdet  1896:  2850  Td.  Ld.,  hvoraf  1645  besaaede  (deraf  med  Hvede  8, 
Rug  347,  Byg  368,  Havre  310,  Boghvede  20,  Bælgsæd  106,  Kommen  og  Raps  20,  Frøavl 
7,  Blandsæd  til  Modenh.  140,  Grontf.  147,  Kartofler  62,  andre  Rodfr.  96,  andre  Handelspl. 
14),  Afgræsn.  788,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  265,  Have  46,  Kær  9,  Hegn  10,  Sten- 
marker 26,  Veje  og  Byggegrunde  54,  Vandareal  m.  m.  7  Td.  Kreaturhold  1893: 
262  Heste,  1152  Stkr.  Hornkv.  (deraf  865  Køer),  1754  Faar,  872  Svin  og  2  Geder. 
Ager  og  Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  257  Td.;  73  Selvejergaarde 
med  207,  211  Huse  med  50  Td.  Hrtk.  og  2  jordløse  Huse.  Befolkningen,  l\%  1890: 
1406  (1803:  1074,  1840:  1252,  1860:  1449,  1880:  1484),  boede  i  283  Gaarde  og 
Huse;  Erhverv:  36  levede  af  immat.  Virksomh.,  828  af  Jordbrug,  4  af  Gartneri, 
16  af  Fiskeri,  364  af  Industri,  43  af  Handel,  3  af  forsk.  Daglejervirks.,  98  af  deres 
Midler,  og  14  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Bregninge,  ved  Landevejen,  delt  i  Øster-Bregninge, 
Vester-Bregninge  og  Tværby,  med  Kirke,  Præstegd.,  Skole,  Fattiggaard  (opf. 
1873,  Plads  for  30  Lemmer),  Kro,  Mølle,  Teglværk  og  Kalkbrænderi, 
Andelsmejeri,  Uldkartefabrik  og  Statstelefonstation.  Skovby  med  Skole  (ny 
opført  1889  efter  Tegn.  af  Arkitekt  E.  Schwanenflugel)  og  Andelsmejeri; 
Leby  med  Teglværk.    Midt  i  Sognet  et  Forsamlingshus  (opf.    1890). 

Bregninge  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Ærø  Hrd.'s  Jurisdik- 
tion (Ærøskjøbing),  Svendborg  Amtstue-  (Filial  i  Ærøskjøbing)  og  Ærø 
Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  7.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
81.  Lægd.    Kirken  ejes  af  Staten  (se  S.  620). 

Kirken,  i  Vester-Bregninge,  bestaar  af  Skib  og  Kor  med  lige  Afslutning,  Taarn 
mod  V.  med  højt,  spaantækket  Spir  og  Vaabenhus  mod  S.    Den  ældste  Del,  Skib  og 


. 


Ærø  Herred.  —  Seby,  Bregninge  og  Tranderup  Sogne.  789 

Kor,  er  opf.  i  romansk  Tid  af  raa  og  kløvet  Kamp  med  tilhugne  Hjørnesten  og 
Sokkel.  Rester  af  Norddøren  og  af  flere  af  de  oprindelige,  rundbuede  Vinduer  kunne 
skimtes.  I  den  senere  Middelalder  tilføjedes  Taarn  og  Vaabenhus,  med  rig  blindings- 
prydet  Kamgavl,  af  Mursten,  og  Kirken  overhvælvedes,  undtagen  Vaabenhuset,  der 
har  fladt  Loft.  Altertavlen  er  et  fortrinligt  Træskærerarbejde,  udgaaet  fra  Claus 
Bergs  Værksted,  restaureret  1892-93;  den  minder  meget  om  Altertavlerne  i  St.  Knuds 
Kirke  i  Odense  og  i  Sanderum;  i  Midtfeltet  er  udskaaret  Korsfæstelsen,  paa  Fløjene 
Helgener  og  Apostle,  paa  Bagklædningen  og  Fløjenes  Bagsider  Malerier  (se  Fr.  Beckett, 
Altert.  S.  126  flg.  og  Tavle  LIV,  og  Renæss.  og  Kunstens  Hist.  S.  27,  samt  111. 
Tid.  19/n  og  17/12  1893).  Romansk  Granitdøbefont  med  Løvværksslyngnimger,  Menneske- 
hoveder osv.  Døbefade  fra  1762  og  1782.  Prædikestol  i  Renæssancestil  fra  1612: 
I  Skibet  et  sent- middelalderligt  Krucifiks.  Series  Pastorum.  Foran  Kortrinnet  Ligsten 
over  Jørgen  Kohlhas,  Amtskriver  paa  Sæbygaard,  f  1651,  og  Hustru.  Foran  Ind- 
gangen fra  Vaabenhuset  til  Kirken  en  stærkt  slidt  Ligsten  over  Præsten  Canutus 
Krarup  med  to  Hustruer.  I  Korhvælvingen  fandtes  1870  Rester  af  malede  Dekora- 
tioner. 

Vandløbet  Kirkebæk  ved  Bregninge  skal  have  Navn  efter  en  efter  Sigende  i  den 
svenske  Krig  nedskudt  Kirke,  der  angives  at  have  ligget  paa  Gaardens  Plads ;  der 
er  truffet  store,  røde  Munkesten. 

Ifl.  D.  Atl.  (VII  S.  455)  pantsatte  Hertug  Schack  1442  sit  Gods  i  Léby  til  Hertug 
Adolph  for  100  Mark.  —  Den  yderste  Gaard  i  Tværb}'-,  Tvcerbygaard,  skal  have 
hørt  til  de  Frigaarde,  som  tidligere  fandtes  paa  Øen. 

Tranderup  Sogn  omgives  mod  N.  V.  af  Bregninge,  mod  N.  0.  af 
Rise  Sogn,  mod  N.  af  Lille  Bælt  (Revkrog)  og  mod  S.  V.  af  Lille  Bælt. 
Kirken  ligger  1/2  Mil  S.  V.  for  Ærøskjøbing.  Gennem  Sognet  gaar  Lande- 
vejen fra  Ærøskjøbing  og  Marstal  til  Søby. 

Fladeindholdet  1896:  2196  Td.  Ld.,  hvoraf  1187  besaaede  (deraf  med  Hvede 
3,  Rug  245,  Byg  253,  Havre  243,  Bælgsæd  17,  Kommen  og  Raps  21,  Blandsæd  til 
Modenh.  195,  Grøntf.  103,  Kartofler  48,  andre  Rodfr.  52,  andre  Handelspl.  5),  Afgræsn. 
675,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  166,  Have  32,  Skov  3,  Moser  og  Kær  21,  Hegn 
33,  Veje  og  Byggegr.  74,  Vandareal  m.  m.  5  Td.  Kreaturhold  1893:  212  Heste, 
875  Stkr.  Hornkv.  (deraf  639  Køer),  1061  Faar  og  391  Svin.  Ager  og  Engs  Hartk. 
og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  192  Td.;  55  Selvejergaarde  med  156,  123  Huse 
med  34  Td.  Hrtk.  Befolkningen,  */s  1890:  898  (1803,':  704,  1840:  824,  1860: 
981,  1880:  847),  boede  i  187  Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  15  levede  af  immat. 
Virksomh.,  542  af  Jordbrug,  2  af  Gartneri,  32  af  Fiskeri,  209  af  Industri,  9  af 
Handel,  2  af  forsk.  Daglejervirks.,  81  af  deres  Midler,  og  6  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Tranderup  —  ved  Landevejen  — ,  hvis  vestl.  Del  kaldes 
Ornum,  med  Kirke,  Præstegd.  (i  Ornum),  Skole  (opf.  1887  efter  Tegn.  af 
Arkitekt  E.  Schwanenflugel),  Sparekasse  (opr.  15/3  1870;  31/3  1898  var 
Sparernes  saml.  Tilgodehav.  634,535  Kr.,  Rentefoden  Zxj2  pCt.,  Reserve- 
fonden 61,618  Kr.,  Antal  af  Konti  598),  Andelsmejeri  (Krogkilde)  og  Stats- 
telefonstation;  Vindeballe  med  Kro.  Bornæs,  Vodrupmark  (Voderup,  Wude- 
rup),   Strandhuse7  Huse,  m.  m. 

Tranderup  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Ærø  Hrd.'s  Juris- 
diktion (Ærøskjøbing),  Svendborg  Amtstue-  (Filial  i  Ærøskjøbing)  og  Ærø 
Lægedistr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  7.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
82.  Lægd.    Kirken  ejes  af  Staten  (se  S.  620). 

Kirken,  højt  beliggende,  bestaar  af  Sxib  og  Kor  med  lige  Gavl,  uanseligt  Taarn 
mod  V.,  oven  paa  hvilket  en  fritstaaende  Træklokkestol,  og  Vaabenhus  mod  S.  Den 
ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opført  i  romansk  Tid  af  raa  og  kløvet  Kamp  med  til- 
hugne Hjørner  og  Sokkel  med  Skraakant.  Det  paafaldende  skævt  anlagte  Kor  har 
oprindl.  haft  Apsis,  hvis  Sokkelsten  nu  findes  indmurede  i  Østgavlen.  Rester  af 
Norddøren  og  en  Dør  i  Korets  Sydside  skimtes;  over  den  sidste  findes  en  Tympanon 
med  raat  udført  Relief.  Skib  og  Kor  ere  overhvælvede ;  samtidig  med  Hvælvingerne 
ere   Vaabenhuset  og  det   først  opførte,  nu  nedrevne  Taarn  (restaureret  1775).     Det 


7  90  Svendborg  Amt. 

nuværende  smagløse  Taarn,  der  synes  at  være  en  Efterligning  af  Frue  Kirkes  i  Kbh., 
er  opf.  1832.  Altertavlen  er  et  Træskærerarbejde  fra  Middelalderen.  Figurerne  ere 
nu  hvidmalede  (i  Midtfeltet  Gangen  til  Golgata  og  Korsfæstelsen,  paa  Fløjene  Apostle 
og  Helgener).  Moderne  Døbefont  af  Cement.  Prædikestolen  er  fra  1703,  med  Fr. 
lV's  Navnetræk.  Over  Korbuen  et  sent-middelalderligt  Krucifiks.  En  Klokke  fra  1516 
er  omstøbt  1899. 

Vodrup  var  tidligere  et  Gods  (oprettet  af  en  Landsby  af  s.  Navn),  der  tillige 
med  Ærøskjøbing  dannede  et  af  Øens  fire  Len.  Efter  Hertug  Hans  den  yngres  Død 
1622  kom  det  til  Sønnen  Hertug  Christian,  og  efter  hans  Død  1633  til  Broderen 
Hertug  Philip;  1749  blev  Godset  købt  af  Fr.  V.  (se  i  øvrigt  S.  786),  og  1767  blev 
cfet  nedlagt  og  udstykket  i  20  Parceller. 

I  den  sy  dl.  Del  af  Sognet  findes  Resterne  af  en  firsidet  Vold,  „Borg-volden" ,  og 
mod  N.  paa  Bornæs  skal  have  staaet  en  Borg,  „Stylteborg",  af  hvis  Materiale  Tranderup 
Kirke  skal  være  opført. 

Sognet  skal  før  Reformationen  have  været  Anneks  til  Ærøskjøbing. 

Rise  Sogn,  det  største  i  Herredet,  omgives  af  Tranderup  Sogn,  Lille 
Bælt  (Revkrog),  Ærøskjøbing  Købstadsjorder,  Lille  Bælt  (Bugten  ved  Ærøs- 
kjøbing) og  Marstal  Lands,  samt  Marstal  Bugt  og  Lille  Bælt.  Kirken,  omtr. 
midt  i  Sognet,  ligger  over  1/2  Mil  S.  for  Ærøskjøbing.  Galgehøj,  168  F., 
53  M.,  med  trig.  Station.  Mod  0.  ligger  det  nu  udtørrede  Graastensnor, 
mod  N.  V.  det  ligeledes  udtørrede  Stokkeby  Nor;  langs  Østersøens  Kyst 
gaar  Drejet  (o:  Draget),  over  hvilket  Landevejen  fra  Søby  til  Marstal 
fører;  til  denne  støde  2  Landeveje,  der  begge  føre  til  Ærøskjøbing. 

Fladeindholdet  1896:  5354  Td.  Ld.,  hvoraf  2786  besaaede  (deraf  med 'Hvede 
71,  Rug  514,  Byg  648,  Havre  592,  Boghvede  8,  Bælgsæd  23,  Kommen  og  Raps 
36,  Blands.  til  Modenh.  512,  Grontf.  139,  Kartofl.  121,  andre  Rodfr.  108,  andre 
Handelspl.  14),  Afgræsn.  1571,  Høslæt,  Brak,  Eng,  m.  m.  636,  Have  131,  Skov  2, 
Moser  og  Kær  3,  Hegn  35,  Veje  og  Byggegr.  190  Td.  Kreatur  hold  1893:  494 
Heste,  1995  Stkr.  Hornkv.  (deraf  1466  Køer),  2525  Faar,  1082  Svin  og  2  Geder. 
Ager  og  Engs  Hart k.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  545  Td. ;  147  Selvejergaarde 
med  476,  270  Huse  med  69  Td.  Hrtk.  og  12  jordløse  Huse.  Befolkningen, 
V,  1890:  2149  (1803:  1565,  1840:  1967,  1860:  2141,  1880:  2165),  boede  i  420 
Gaarde  og  Huse;  Erhverv:  47  levede  af  immat.  Virksomh.,  1399  af  Jordbr.,  10  af 
Fiskeri,  491  af  Industri,  22  af  Handel,  22  af  Skibsfart,  2  af  andre  Erhv.,  122  af 
deres  Midler,  og  34  vare  under  Fattigv. 

I  Sognet  Byerne:  Stor  e- Ris  e ,  ved  Søby-Marstalvejen,  med  Kirke, 
Præstegd.,  Skole,  Fattiggaard  (opf.  1877,  Plads  for  30  Lemmer),  De 
ærøske  Landdistrikters  Sparekasse  (opr.  17/4  1860;  31/3  1898  var  Sparernes 
saml.  Tilgodehav.  1,598,584  Kr. ,  Rentefoden  3%  pCt. ,  Reservefonden 
209,646  Kr.,  Antal  af  Konti  1521)  og  Fællesmejeri  (Byen  deles  i  Kirke- 
balle, Kongeballe  og  Lilleballe);  Lille-Rise,  ved  Ærøskjøbing-Marstalvejen, 
med  Teglværk;  Stokkeby  (delt  i  Store  og  Lille  Stokkeby)  med  Mølle; 
Dunkjær  med  Skole,  Kro  og  2  Møller ;  Olde,  ved  Søby-Marstalsvejen,  med 
Mølle.  Saml.  af  Gde.  og  Huse:  Risemark,  Dunkjærmark,  Lille-  og  Store 
Torup,  Bro  med  Andelsmejeri,  Kallehave;  Graasten  Huse,  Lameshuse  (af 
„Langmose").  Vesterlykke ,  Snekkemose,  og  Lindsbjærg,  Huse.  Gaarden 
Gravendal  har  123/8  Td.  Hrtk.,  102  Td.  Ld.,  hvoraf  10  Eng,  Resten  Ager. 
Saml.   af  Gde. :   Eske,  Helle,    Vejsnæs  og   Skovbrinke. 

Rise  S.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Ærø  Herreds  Jurisdiktion 
(Ærøskjøbing),  Svendborg  Amtstue-  (Filial  i  Ærøskjøbing)  og  Ærø  Læge- 
distr.,  6.  Landstings-  og  Amtets  7.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.' 
84.  Lægd.    Kirken  ejes  af  Staten  (se  S.  620). 

Kirken,  fordum  indviet  til  St.  Nikolai,  er  meget  lang  i  Forhold  til  sin  Bredde 
(70  Al.  lang,   13  Al.  bred)  og  bestaar  af  Skib  og  Kor,  Taarn  mod  V.  med  højt,  spaan- 


Ærø  Herred.  —  Tranderup  og  Rise  Sogne  og  Marstal  Landsogn.  791 

tækket  Spir,  Vaabenhus  mod  S.  og  Kapel  paa  Korets  Nordside.  Den  har  uden  Tvivl 
tidligere  været  Øens  Hovedkirke;  den  nævnes  1374,  da  Vald.  Atterdag  overlod  den  til 
Markvard  Butt,  Præst  fra  Bremen,  og  1377,  da  Biskop  Johan  af  Ribe  tildømte  Knuds- 
bredrene  i  Odense  den,  hvis  Besiddelsesret  stadfæstedes  af  Kong  Oluf  1385  og  af  flere 
Paver.  Den  ældste  Del,  Skib  og  Kor,  er  opført  i  romansk  Tid  af  Granitkvadre  paa  en 
Sokkel  med  Skraakant.  Begge  Døre,  med  Indfatninger  og  Tympanon,  ere  bevarede  (den 
nordre  tilmuret).  Koret  har  oprindl.  haft  Indgang  fra  S.,  hvis  Portal  med  en  raat  hugget 
Tympanon  og  to  Kridtstensbasrelieffer  endnu  er  delvis  bevaiet.  Allerede  i  den  tidligere 
Middelalder  blev  Kirkens  Mure  delvis  nedbrudte  og  paany  opførte  af  det  gamle  Mate- 
riale, blandet  med  kløvet  Kamp.  Vinduerne  og  Dørene  bleve  ved  denne  Lejlighed  paany 
opførte,  men  delvis  ændrede.  I  den  senere  Middelalder  har  man  forlænget  Koret  et  ^ag.« 
mod  O.  med  Mursten ;  samtidig  tilføjedes  Taarn  og  Vaabenhus.  Ved  Reformationstiden 
blev  Koret  atter  udvidet  eet  Fag  mod  O.,  Kapellet  opfort  og  Vaabenhuset  forlænget 
mod  S.,  alt  af  raa  Kamp.  Kamgavlene  paa  Vaabenhus  og  Kor  have  henholdsvis  Aarst. 
1689  og  1697  samt  Chr.  V.'  Navnetræk.  Taarnspiret  er  vist  fra  omtr.  samme  Tid; 
et  ældre  Spir  brændte  20/10  1663.  Kirken  er  overhvælvet  undtagen  Vaabenhuset. 
Udbygningen  mod  N.,  der  ved  en  bred  Bue  staar  i  Forbindelse  med  Skibet,  var 
tidligere  Plads  for  Marstal  Sognefolk.  Altertavlen  er  et  Billedskærerarbejde  fra  sent- 
gotisk  Tid,  i  en  Ramme  fra  1773  (om  Indskriften  se  Hiibertz,  S.  199).  I  Midtpartiet 
Korsfæstelsen,  paa  Fløjene  andre  Scener  af  Lidelseshistorien  og  Opstandelsen.  PaaPre- 
dellaen  et  Maleri  paa  Lærred  fra  17.  Aarh.  (Nadveren).  Romansk  Granitdøbefont  med 
Rundbueornamenter  og  Menneskehoveder  (om  de  to  Døbefade  se  Hiibertz,  S.  199).  Præ- 
dikestolen er  et  simpelt  Snitværk  fra  1624.  Det  gamle,  af  Hertug  Christian  1690  skæn- 
kede Orgel  er  1884  erstattet  med  et  nyt.  Paa  Kirkens  vestl.  Væg  en  Mindetavle 
over  Præsterne  med  Portrætter,  samt  en  Tavle  med  Indskr.,  der  melder  om  Spirets 
Braud  og  Klokkernes  Omstøbning.  Paa  Hvælvingskapperne  i  den  østl.  Del  af  Kirken 
fandtes  1884  raat  malede  Dekorationer  fra  omtr.  1720.  —  I  den  fra  Middelalderen 
hidrørende  Kirkegaardsmur  er  ind  til  Præstegaardshaven  en  mærkelig  Portbygning 
med  aftrappede  Gavle. 

Graasten,  tæt  V.  for  Drejet,  var  tidligere  et  Gods,  hvortil  Rise  Sogn  hørte  som  Len, 
og  er  vistnok  opstaaet  af  den  1514  nævnte  Landsby  „Dreyby".  Det  tilhørte  Hertug 
Hans  den  yngre  og  gik  efter  ham  over  til  Sønnen  Hertug  Christian,  som  residerede 
og  døde  her  1633.  Derefter  ejedes  det  af  Broderen  Frederik  af  Nordborg,  der  1635 
solgte  det  for  53,000  Rd.  til  Broderen  Hertug  Philip,  i  hvis  Familie  det  forblev, 
indtil  Hertug  Frederik  solgte  det  1749  til  Fr.  V  (se  S.  786);  1767  blev  Godset  ned- 
lagt og  udparcelleret. 

Paa  Stranden  ved  Graasten  ligger  „St.  Albans  Kirkegaard",  hvor  der  efter  Sagnet 
har  staaet  en  St.  Albans  Kirke.  Trods  Sagnet  er  Stedet  dog  et  Befæstningsanlæg 
fra  Middelalderen.  Det  har  været  en  af  en  vistnok  oprindl.  kredsrund  Vold  indhegnet 
jævn  Plads;  uden  for  Volden  har  der  været  en  Grav.  Halvdelen  af  Anlægget  er 
imidlertid  efterhaanden  bortskyllet  af  Havet,  saa  at  Volden  nu  viser  sig  halvrund. 
Paa  Pladsen  inden  for  Volden  er  der  opgravet  store,  røde  Munkesten.  —  Ved  Drejet 
ligger  et  andet  Voldsted.  —  Paa  Stokkeby  Mark  ligger  Voldstedet  »Bor  ret",  en 
skævt  firkantet  Voldbanke  (170  F.  lang  og  bred),  omgiven  af  en  bred  Grav. 

Ved  Risemark  er  der  fredlyst  to  mindre  Langdysser,  paa  Rise  Præstegaards- 
mark  en  172  F.  stor  Langdysse,  med  54  Randsten  og  2  Gravkister,  ved  Stokkeby 
et  Dyssekammer  „Brynkehøj",  og  ved  Hellegd.  en  Langdysse  samt  en  Høj  med  2 
Jættestuer. 

Ved  Stormfloden  13/n  1872  led  Sognet  en  Del  ;M.  a.  bleve  Dæmningerne  ved  Stokkeby 
Nor  og  Graastensnor  gennembrudte. 

Marstal  Landsogn,  omfattende  den  sydøst!.  Del  af  Øen,  „Skovland", 
omgives  mod  V.  af  Rise  Sogn  og  i  øvrigt  af  Havet  og  Handelspladsen 
Marstals  Jorder.  Filialkirken  ligger  omtr.  1  Mil  S.  0.  for  Ærøskjøbing. 
Mod  N.  0.  udsender  Sognet  en  smal  Halvø,  det  egentlige  Skovland,  der 
ender  i  Ommelhoved,  Vest  for  hvilken  den  smalle  Fjord  Kløven  skærer 
sig  ind;  mod  S.  0.  skyder  Ærøhale  sig  ud  (en  Del  af  det  udtørrede 
Graastensnor  hører  til  Sognet).  Til  Sognet  høre  Øerne  Store  Egholm,  omtr. 
140  Td.  Ld.,  Lille  Egholm,  Halmø,  100  Td.  Ld.  og  Langholm,  3  Td.  Ld., 
alle  i  Lille  Bælt,  samt  Nørreholm,  (den  sidste  landfast  ved  en  smal  Tange) 


mi 


792  Svendborg  Amt. 

i  Bugten   ved  Ærøskjøbing.     Gennem  Sognet  gaar  Landevejen  fra  Søby  til 
Marstal. 

Fladeindholdet  1896:  2752  Td.  Ld.,  hvoraf  1262  besaaede  (deraf  med  Hvede  21, 
Rug  268,  Byg  289,  Havre  203,  Bælgsæd  11,  Kommen  og  Raps  4,  Blandsæd  til 
Modenh.  253,  Grøntf.  101,  Kartofler  66,  andre  Rodfrugter  37,  andre  Handelsplanter  7). 
Afgræsning  580,  Høslæt,  Brak,  Eng  m.  m.  700,  Have  35,  Skov  2,  Hegn  36, 
Stenmarker  m.  m.  59,  Veje  og  Byggegr.  73,  Vandareal  5  Td.  Kreaturhold  1893: 
217  Heste,  986  Stkr.  Hornkv.  (deraf  767  Køer),  1526  Faar  og  471  Svin.  Ager  og 
Engs  Hartk.  og  halv.  Skovskyldshrtk.  1895:  218  Td.;  58  Selvejergaarde  med  133, 
L  402  Huse  med  85  Td.  Hrtk.  og  28  jordløse  Huse.  Befolkningen,  1j2  1890:  2107 
%  (1803:  772,  1840:  993,  1860:  1460,  1880:  1960),  boede  i  479  Gaarde  og  Huse;  Er- 
hverv:  21  levede  af  immat.  Virksomh.,  821  af  Jordbr.,  64  af  Fiskeri,  279  af  Industri, 
42  af  Handel,  770  af  Skibsfart,  21  af  forsk.  Daglejervirks.,  73  af  deres  Midler,  og  16 
vare  under  Fattigv. 


I  Sognet  Byerne:  (Marstal)  Bondeby,  lige  N.  for  Handelspladsen  Marstal  og 
Sammenvokset  med  denne,  med  Skole  og  Kirkegaard  for  hele  Sognet  (tagen  i 
gjÉ'     .Brag  1896);    Ommel,  paa  Skovland,  med  Filialkirke  til  Marstal,  Skole,  Mis- 
W         sionshus  („Betania",  opf.  1889),  Anlægsbro  „Kløven"  (8  F.  Vand),  Strand- 
kOntrollørbolig  og  Statstelefonstation;  Kragnæs  med  Statstelefonstation.    Saml. 
i  af  Gde.   og  Huse:     Vesterskov,    helt    ude    paa  Skovland,    Rolpested,     Græs- 

f  vænge,  ved  Landevejen,    med  Skole  (opf.  efter  Tegn.  af  Bygningsinspektør 

m  .  ,  J.  V.  Petersen).  Trappeskov,  Nørremark  med  Skole.  Kragnæshoved,  Ronæs, 
Gudsgave  (delt  i  Klaus  ens  skov,  Trogslykke,  Midtmark  og  Knastebjærg), 
Egehoved,  m.  m.  Fra  Ærøhale  undersøisk  Telegrafkabel  til  Langeland.  Paa 
Halmø  er  der  1  ,  paa  St.  Egholm  2  Huse;  de  andre  Øer  ere  ubeboede. 
Skibsfarten  har  megen  Betydning  i  Sognet  (se  under  Marstal  Handelsplads). 
Marstal  Lands.,  en  egen  Sognekommune,  hører  under  Ærø  Hrd.'s  Juris- 
diktion (Ærøskjøbing),  Svendborg  Amtstue-  (Filial  i  Ærøskjøbing)  og  Ærø 
Lægedistr. ,  6.  Landstings-  og  Amtets  7.  Folketingskr.  samt  3.  Udskriv- 
ningskr.'   85.  Lægd.    Filialkirken  ejes  af  Staten  (se  S.  620). 

Filialkirken,  opf.  efter  Tegn.  af  Arkitekt  N.  Jacobsen,  indviet  6/5  1894,  er  bygget 
af  røde  Mursten  i  Rundbuestil  og  bestaar  af  Skib,  Kor  med  tresidet  Afslutning  og 
Taarn  mod  V.  Indvendig  er  den  dekoreret  i  oldkristelig  Stil  i  stærke  Farver.  Altertavlen 
bestaar  af  et  rigt  udskaaret  Kors. 

Gudsgave  (Gottesgabe)  var  tidligere  et  Gods,  hvorefter  et  af  Øens  fire  Len  be- 
nævnedes. Det  tilhørte  Hertug  Hans  den  yngre  og  derefter  Sønnen  Hertug  Chr., 
efter  hvis  Død  1633  det  gik  over  til  de  sønderborgske  Hertuger;  1667  kom  det  ind 
under  Kronen,  1684  fik  Hertug  August  af  Nordborg  det,  og  1730  kom  det  atter  ind 
under  Kronen  (se  S.  786);  1746  nævnes  Major  C.  Fr.  Pløtz  paa  Gudsgave.  Efter  at 
Hovedgaarden  var  afbrændt  ved  Lynild  4/10  1767,  blev  Godset  Aaret  efter  nedlagt 
og  udparcelleret. 

V.  S.  V.  for  Gudsgave  ved  Graastensnor  har  der  ligget  en  nu  helt  sløjfet,  firsidet 
Borgbanke,  omgiven  af  dobbelte  Grave  og  Volde,  den  saakaldte  „Absalons  Skanse'-, 
hvor  der  skal  have  staaet  et  Vagttaarn,  efter  Sagnet  opf.  af  Biskop  Absalon;  der 
skal  være  fundet  mange  røde  Munkesten  der. 

Halvøen  Skovland  har  man  ment,  skulde  være  det  i  Vald.  Jrdb.  nævnte  „Brunznæs'-. 

Ved  Kragnæs  er  der  fredlyst  en  Høj  med  en  større,  ikke  udgravet  Jættestue,  ved 
Bondeby  et  Dyssekammer. 

Marstal  var  Anneks  til  Rise  Sogn  indtil  1766. 


Ærø  Herred.  —  Marstal  Landsogn  og  Marstal. 


Marstal. 


andelspladsen  Marst 
ger  paa  en  Skraanii 
mod  Lille  Bælt  —  ht 
Punkt,  ved  Kirken 
40  F.,  12,5  M.  —  ui. 
54°  51'  17,51"  n.Br. 
under  2°  3'  33,34"  v.  L. 
for  Kbh.  (beregnet  for 
Kirketaarnets  Spids).  By- 
en har  en  Mængde  smaa, 
snævre  Gader  med  Tor 
det  meste  1  Stokv.  høje 
Huse  og  ligner  en  De 
Dragør  paa  Amager.  Den 
havde  i  Sommeren  1899 
31  Gader  og  Stræder 
og  1  Torv  samt  788 
Gaarde  og  Huse  (ved  Folketællingen  1.  Feb.  1890:  724).  Dens  Flade- 
indhold med  tilhørende  Jorder  var  ved  Opgørelsen  1896  52  Td.  Ld., 
hvoraf  10  vare  besaaede,  2  Græsmarker,  10  Have  og  30  Veje  og  Bygge- 
grunde. Det  saml.  Hrtk.  var  */i  1895  4,8  Td.  Bygningernes  Brandforsik- 
ringssum var  Vi  1899    1,661,294  Kr.  (Antal  af  Forsikringer   748). 

Kirken  (se  Vignetten  o vfr.),  ved  Kongensgade  og  Kirkestræde,  bestaar  af 
Skib  og  Kor,  med  femsidet  Afslutn.,  ud  i  eet,  Vaabenhus  mod  S.  og  en 
Udbygning  mod  N.  Den  er  opført  1736 — 38  (paa  Vestgavlen:  Chr.  VI.'s 
Navnetræk  og  Aarst.  1737)  af  Mursten  med  Anvendelse  af  kløvet  Kamp 
til  Sokkel  og  Vestgavl,  over  hvilken  der  er  et  lille  Klokketaarn  med  Træ- 
spir. Kirken  har  et  hvælvet,  gibset  Bræddeloft.  Altertavlen  er  et  Maleri 
fra  1881  (Christus  stiller  Stormen)  af  Carl  Rasmussen,  i  en  moderne  Ramme 
i  gotisk  Stil.  Kalk  og  Oblatæske,  skænkede  af  Henrich  Selck,  Handelsmand 
i  Neumunster  og  „Pensionarius  zu  Gottes  Gabe  auf  Arrøe",  og  Hustru,  ere 
fra  1742  og  1785.  Alterstagerne  ere  skænkede  af  Skipper  Albert  Her- 
mansen og  Hustru  1783.  Romansk  Granitdøbefont  fra  Tranderup  Kirke.  I 
Skibet  flere  Lysekroner,  deribl.  en  fra  1769,  og  4  Skibe.  Paa  Væggen  en 
Mindetavle  over  Skipper  Albert  Friis,  f  17  79. 

Af  andre  Bygninger  mærkes:  Kommuneskolen,  der  omfatter  baade  alm. 
Borger-  og  Almueskole  samt  Realskole  (Dimissionsret  til  Forberedelseseksamen 
fra  1888).  Den  to  Stokv.  høje  Bygning  blev  opf.  1886  efter  Tegn.  af 
Arkitekt  E.  Schwanenfliigel ;  1889  opførtes  et  Gymnastikhus,  og  1898-99 
udvidedes  Skolen  med  en  to  Stokv.  høj  Tilbygning  (Arkitekt:  N.  Jacobsen). 
Jan.  1899  var  der  15  Klasser,  570  Elever  samt  8  Lærere  og  8  Lærerinder. 
Teknisk  Skole  er  opf.  1895  i  eet  Stokv.  (Arkitekt:  N.  Jacobsen).  Navi- 
gationsskolen er  opf.  1881  i  to  Stokv.,  senere  udvidet;  den  har  gnmst.  30 
å  35  Elever.  Desuden  er  der  1  Pigeskole  og  fiere  Pogeskoler.  Fattiggaarde  n, 
opf.  1871,  Plads  for  25  Lemmer.  Syge-  og  Epidemihus,  opf.  1891  af 
Amtet,  lidt  N.  for  Byen,  med  5  Senge.  Toldkammerbygning,  opf.  1886 


•jkM 


Svendborg  Amt. 

n.  af  Bygningsinspektør  Winstrup.    En  to  Stokv.  høj  Bygning  i  Kirke- 

^e    over    for    Kirken,   opf.    1890,   hvori  Sparekassen   og  Kom- 

Ibestyrelsen  have  Lokaler,  ligesom  Herredsfogden  der  hver  anden 

g   holder   Ret.      Et    Missionshus    „Bethesda",    opf.    1889.    Der 

99  anlagt  et  Gasværk,  lidt  S.  for  Byen. 

dbyggertallet    1.  Feb.    1890:    3028    (1803:    1449,    1840:    2171, 
0:   2590,   1880:   2745).    Erhverv    1890:    142  levede  af  immat.  Virk- 
h.,    9    af  Jordbrug,    86    af   Fiskeri,    611    af  Industri,    383    af  Handel, 
-    V9  af  Søfart,    240   af  forsk.  Daglejervirksomh.,    58  af  deres  Midler,  og 
j  vare  under  Fattigvæsenet.  —  Som  man  ser,  er  Søfart  Hovederhvervet. 
Byen  har  i  Forhold  til  sin  Størrelse  en  overordentlig  stor  Handels flaade 
(se  ndfr.),    der   stadig    forøges   (1898    byggedes    5    nye  Sejlskibe  paa  541 
Tons,  1899  10);  Handelsflaaden  staar,  hvad  Tonnage  angaar,  kun  tilbagefor 
Kjøbenhavns  og  Fanøs,  og  hvad  Skibenes  Antal  angaar  kun  tilbage  for  Hoved- 
stadens.    Men    med  Hensyn   til  Godsmængden,    der   føres    til  og  fra  Byen, 
staar    den    derimod   langt   nede  i  Rækken  af  danske  Provinsbyer,  idet  Ski- 
bene   overvejende   benyttes   til  Fragtfart  dels  paa  Indlandet,  hvor  dog  For- 
tjenesten  er  aftaget  meget  som  Følge   af  Dampskibskonkurrencen,    dels  paa 
Udlandet,    især   paa   Sønderjylland,   Norge,    Sverige,    England   og   Preussen. 
Af   fremmede  Varer  fortoldedes   1898  bl.  a.  Bomulds-  og  Linned- 
manufakturvarer    7  763  Pd.,  uldne  Manufakturvarer  460  Pd. ,  Kaffe   10,123 
Pd.,    Olier    23,406  Pd.,    Risengryn   og   Rismel    3010  Pd.,    Salt    7300  Pd., 
Sukker,   Mallas    og   Sirup    5010  Pd.,    Stenkul   5,592,485  Pd.,  Metaller  og 
Metalvarer   44,681  Pd.    samt  Tømmer  og  Træ    208  Clstr.    og  3116  Kbfd. 
Desuden  indførtes  der  fra  andre  indenlandske  Steder  en  Del  fortoldede  Varer. 
Af  indenlandske  Varer  udførtes  til  Udlandet  noget  Flæsk  og  Kød.    Til 
indenlandske  Steder   uden  for  Øen  udskibedes  foruden  en  Del  Sæd  og  Mel 
bl.  a.   8132  Pd.  Flæsk,   3920  Pd.  Kød,   1432  Pd.  Ost,  en  Del  levende  Krea- 
turer og   13,540  Pd.  Huder  og  Skind. 

Ved  Udg.  af  1898  var  der  ved  Toldstedet  hjemmehørende  295  Fartøjer  og 
maalte  Baade  med  i  alt  26,722  Tons,  deribl.  28  Skibe  paa  mellem  200 
og  500  T.  hvert,  samt  2  Dampskibe  paa  tiis.  1098  T.  og  210  Hestes  Kr. 
For  øvrigt  eje  flere  Redere  i  Marstal  12  Skibe  paa  342  Tons,  som  paa 
Grund  af  Afgiftsbestemmelser  i  Havnetaksten  ere  registrerede  andetsteds.  I 
udenrigsk  Fart  indkom   147   og  udgik  223  Skibe  med  henholdsvis  2313  og 

26  T.  Gods;  i  indenrigsk  Fart  indkom  473  og  udgik  392  Skibe  (af  hvilke 
henholdsvis  253  og  147  Dampskibe)  med  henholdsvis  1914  og  593  T. 
Gods.  Told-  og  Skibsafgifter  udgjorde  1898,  efter  Fradrag  af  Godtgø- 
relser, 25,870  Kr.,  Krigsskatten  af  Vareindførselen  857  Kr.,  i  alt  26,727 
Kr.  Brændevinsbrænderier  findes  ikke  paa  Stedet,  hvorimod  der  til  Udlandet 
udførtes  1748  og  til  indenlandske  Steder  uden  forøen  1300  Potter  Brændevin. 

Der  er  2  Markeder  med  Kreaturer,  i  Maj  og  Sept.,  og  Torvedag 
hver  Tirsdag  og  Fredag.  —  I  Byen  er  der  5  Skibsbyggerier,  et  Fælles- 
mejeri,  et  Uldspinderi  og  en  Mineralvandsfabrik.  —  Kreaturhold   1893: 

27  Heste,  32  Stkr.  Hornkvæg  (deraf  31  Køer),  79  Faar,  34  Svin  og  3  Geder. 
—  I  Marstal  udgives   „Ærø  Avis". 

Marstal,  der  blev  autoriseret  som  Handelsplads  ved  Regulativ  af  j% 
1861,  saa  at  der  paa  dens  Grund  maa  drives  borgerlig  Næring  i  samme 
Udstrækning  som  paa  Købstadsgrund,  har  en  Kommunalbestyrelse, 
der  bestaar  af  en  kongevalgt  Formand  og   1 1   valgte  Medlemmer.    Staaende 


MåR§f4i^ 


li-np.BesJcrivelse.  afjfcngeriget Dannutrk- Æ Li/gave 


HANDELSPLADS.) 


Udfar-f-  aPVF.ABaygreen* 


ICO  50  0 


Foiiaat  af  Universitetsboghandler'  G.E.C.Gad '. 
1898. 


Axel E.Aamodf.  "Uth-  Etahl. 


100        50  O 


Marstal.  795 

Udvalg:    a)    for.  Navigationsskolen,    b)    for   Skolerne,    c)    for    Fat+i^"^ 
d)  for  Alderdomsunderstøttelse,  e)  for  Havnevæs.,  f)  for  Brandv. 
Valgene,  h)  for  Bygninger,  i)  for  Brolægning,  k)  for  Aflægning  a 
prøver.    Handelspladsen  udgør  en  egen  Kommune,    der  maa  yd^ 
Amtets  Repartitionsfond  (1898:   2409   Kr). 

Finansielle    Forhold     1898.      Indtægter:    Skatter    31,428 
Grundsk.   379,    Hussk.  2400,  Formue-   og  Lejlighedssk.    28,649  Kr, 
gifter  efter  Næringsloven   718,  Tilskud  fra  Stat  til  Alderdomsunderst.  ~ 
Indtægt   af   Aktiver    932,    Tilskud   fra    Stat    til  Realskolen  2000  Kr. ;   l 
gifter:  Administrationsudgifter   1120,  Fattigvæs.   8591,  Alderdomsun^'     .. 
7191,  Skolevæs.    25,218,    Gader   og  Veje  961,  Vægtervæs.   600,  C    ierx- 
lysn.  824,  Brandvæs.  946  Kr.  Kommunen  ejede  31/i2  1897  i  Kapitaler  1   ,175, 
i  faste  Ejendomme  47,444  og  skyldte  bort  56,47  5  Kr.   Skatteproc.  for  Af- 
giften   paa    Formue    og    Lejlighed    varierer    fra    2    til  [6^2  pCt. ;    den    paa- 
lignede Skat    for    1899  var  36,000  Kr.    Kommunens  faste  Ejendomme 
ere  Navigationsskolen,    Kommuneskolen,  Gymnastikhuset,  Fattiggaardene  og 
et  Sprøjtehus.  —  Som  Politi  er  der  en  Sognefoged;  Brandkorpset  bestaar 
af  et  lønnet  Korps  paa  omtr.  40  Mand. 

I  Spare-  og  Laanekassen  i  Marstal  (opr.  28/2  1822)  var  31/3  1898 
Sparernes  saml.  Tilgodehav.  1,804,095  Kr.,  Rentefoden  31/2  pCt.,  Reserve- 
fonden  149,463  Kr.,  Antal  af  Konti  2604. 

Der  blev  gjort  Forsøg  paa  at  skaffe  en  Havn  i  Slutn.  af  18.  Aarh.,  og 
Arbejdet  blev  ogsaa  tilendebragt  ved  Aar  1830,  men  den  bestod  egentlig 
kun  af  den  blotte  Strandbred,  beskyttet  mod  S.  af  Ærøhale.  Først  i 
1830'erne  begyndte  Anlægget  af  den  nuv.  Havn,  som  senere  flere  Gange 
er  bleven  udvidet  og  forbedret.  Den  begrænses  mod  S.  af  Ærøhale,  mod 
V.  af  en  paa  „Hestegrund"  opført,  omtr.  1700  Al.  lang  Kampestensmole 
og  mod  N.  af  en  1869  bygget,  210  Al.  lang  Mole,  Dampskibsbroen,  som 
senere  er  udvidet  noget  mod  N.  Indløbet  sker  fra  N.  gennem  en  10  F. 
dyb  Rende.  Dybden  i  Havnen  er  indtil  1 0  F. ;  Havnepladsens  Størrelse  er 
90,000,  Havnens  700,000  Q  Al.,  Bolværkernes  Længde  700  Al.  Paa 
den  nordl.  Del  af  Havnens  Vestside  findes  to  smaa  Baadehavne;  inden  for 
den  nordligste  er  der  paa  Havnepladsen  et  lille  Anlæg.  Havnevæsenet  be- 
styres af  en  Havneforstander  og  et  Udvalg  paa  4  Medlemmer.  Havnekassen 
ejede  */i  1899  14,082  Kr.  og  har  ingen  Gæld.  Den  aarl.  Indtægt  af  Havne- 
og  Bropenge  er  omtr.  12,000  Kr.  Paa  Nordmolen  er  der  to  røde  Ledefyr 
og  N.  for  Byen  to  andre.  Ved  Havnen  er  der  Lodser  (en  Lodsformand 
og  en  Lods),  der  lodse  mod  0.  til  Rudkjøbing,  mod  N.  til  Svendborg  Sund 
og  Faaborg  Fjord  og  mod  V.  til  Farvandet  mellem  Ærø  og  Lyø.  Marstal 
staar  i  regelmæssig  Dampskibsforbindelse  med  Svendborg  over  Rudkjøbing. 

Marstal  danner  eet  Pastorat  med  Landsognet.  Kirken  ejes  af  Staten 
(se  S.  620).  Marstal  hører  under  Ærø  Hrd.'s  Jurisdiktion  (Ærøskjøbing), 
Svendborg  Amtstue-  (Filial  i  Ærøskjøbing)  og  Ærø  Lægedistr.,  6.  Lands- 
tings- og  Amtets  7.  Folketingskr.  samt  3.  Udskrivningskr.'  86.  Lægd.  Ved 
Toldstedet  er  ansat  en  Toldoppebørselskontrollør  og  tre  Assistenter, 
hvoraf  en  er  Strandkontrollør  i  Ommel;  ved  Postvæsenet  en  Postmester, 
ved  Telegrafvæsenet  en  Bestyrer,  der  tillige  bestyrer  Statstelefonen. 
Desuden  er  der  et  privat  Aktie-Telefonselskab. 

Historie.  Marstal  skal  have  sit  Navn  af  et  fyrsteligt  Stutteri,  der  laa  paa  Byens 
nuv.   Plads.    Af  et  Amtsregnskab    1514   ses,   at  „Maerstall"    dengang   kun  havde  7 


796  Svendborg  Amt. 

Beboere,  medens  den  ikke  nævnes  i  Regnskaberne  1483  og  1486,  da  den  formodentlig 
ikke  var  udskilt  fra  Ommel.    Det  ubetydelige  Fiskerleje  svang  sig  paa  Grund 
ige  Fiskeri   under  Laaland   i  Vejret   fra  Beg.  af  18.  Aarh.  og  var  i  den  føl- 
id  ved  Beboernes  Flid,  Sparsommelighed  og  store  Sømandsdygtighed  i  en  saadan 
at  Byen  vakte   omtr.   den  samme  Opsigt  hos  Samtiden,  som  Esbjærg  har 
„t  i   vor  Tid  (se  bl.  a.  Skildringen   af  Byen   i  Præsten   Mag.  Joh.  Arndt  Dyssels 
'->3  forfattede,  1774  udkomne  Skrift:   „Forsøg  til  en  indenlandsk  Reise").    Aar  1780 
der  761  Indb.,    1803   var  Tallet  næsten   fordoblet;    1768   var   der  39,   1780  66 
tøjer,  og  i  19.  Aarh  har  Handelsflaaden  været  i  stadig  Stigen;   1823  bestod  den 
123,  1835  af  140,  1840  af  165,   1853  af  211,   1863  af  241,  og  1871  af  269  Skibe, 
m   dens   Søfa.t   er  talt  ovenfor.     Aar   1736   ansøgte  Beboerne   om    at  faa  en  egen 
Kirke,   da  Vejen  til  Rise  Kirke   var   for   lang  (Kirken   vedblev   dog  at  være  Anneks 
til  Rise   indtil  1766);   i  Slutn.  af  18.  Aarh.  toge  Beboerne  selv  fat  paa  Anlægget  af 
en  Havn,   og  skønt   deres  Ansøgning    1784  om   at  maatte  anlægge  en  saadan  blev 
afslaaet,   byggede  de  dog  en  paa  egen  Haand  og  fik  Approbation  paa  den  (Havne- 
ordning af  29/4  1831).    Byen  led  en  Del  ved  Pengekrisen  1813;   1815  brændte  en  stor 
Del  af  Byen;    ved  Stormfloden    13/n   1872   vurderedes   Skaden   paa   Skibe,   der  laa  i 
Havnen,  til  34,500  Rd. 

Botanikeren  Jens  Wilken  Hornemann  (f  1841)  er  født  1770  i  Marstal,  hvor  Faderen 
var  Præst. 


TILLÆG  OG  RETTELSER  TIL  TREDJE  BIND 


S.  4,  L.  15  f.  n.  Kampelykke,  1.  Kampe- 
løkke. 

S.  8,  L.  6  f.  n.    de,  1.  den. 

S.  11,  L.  2  f.  n.    Statretten,  1.  Stadsretten. 

S.  25,  L.  7—8  f.  n.  udgaa. 

S.  26,  L.  3  f.  n.  Tilføj :  I  Landdistriktet 
Fiskerlejet  Leuka. 

S.  32,  L.  4.  Tilføj :  Hammersholm  købtes 
1898  til  Stenhuggeridrift  af  et  Fælisskab 
af  Byens  Stenhuggeriarbejdere. 

S.  34,  L.  20.    1892,  1.  1891. 

S.  34,  L.  21.    900,000,  1.  600,000. 

S.  35,  L.  10  f.  n.  Tilføj :  Apotek  i  Allinge, 
opr.   1898. 

S.  43,  L.  9  f.  n.  I  Mølledalen  S.  for  Slots- 
banken findes  Grundstenene  til  Slottets 
Vandmølle. 

S.  45,  L.  20.  Efter  udvendig,  tilføj:  og 
indvendig. 

S.  45,  L.  21  f.  n.  Efter  Maleri,  tilføj:  af 
A.  Dorph. 

S.  48,  L.  11  f.  n.  har  Sv.  til  Anneks,  1. 
er  Sv.  Anneks. 

S.  50,  L.  11  f.  n.  Tilføj:  I  dette  findes  en 
Knæleskranke  med  ejendommeligt  Billed- 
skærerarbejde  i  Renæssancestil:  Chri- 
stus  og  6  af  Apostlene.  Skranken  bæ- 
rer Indskriften:  Joachim  Kock,  Elsebet 
Tesmers,  Anno  1639. 

S.  53,  L.  24  f.  n.    Tilskud,  1.  Laan. 

S.  53,  L.  18  f.  n.  Efter  af,  tilføj:  en  Yder- 
havn med  en  Dybde  af  12  F. 

S.  53,  L.  14  f.  n.  Ved  Indløbet  osv.,  1.  ved 
Indløbet  til  det  ny  Havnebassin  er  der 
en  Port,  som  kan  holde  Dønning  ude. 

S.  53,  L.  12  f.  n.    en,  1.  to. 

S.  53,  L.  12  f.  n.    lang,  1.  lange. 

S.  53,  L.  1 1  f.  n.  Bølgebryder,  1.  Bølgebry- 
dere, som  danne  Yderhavnen.  Havnen 
holder  sig  i  Regelen  isfri  og  har  Betyd- 
ning som  Tilflugtshavn  om  Vinteren. 


S.  62,  L.  21  f.  n.  Efter  af,  tilføj :  Granit  og. 

S.  62,  L.  1 1  f.  n.  Efter  Klokkerne,  tilføj : 
(den  mindste  er  fra  1460). 

S.  62,  L.  1  f.  n.  Efter  igennem ,  tilføj : 
Knudsker  og. 

S.  63,  L.  13.    Jorder,   1.  Landdistrikt. 

S.  68,  L.  25  f.  n.  Efter  Jærnstativ,  tilføj : 
Dette  blev  færdigt  Juli   1899. 

S.  72,  L.  9.  Tilføj:  I  Nylarsker  Præ- 
stegaard  var  der  1816 — 20  et  Skole- 
lærerseminarium, medens  Laur. 
Andr.  Hjort  var  Sognepræst  her  og 
selv  var  Bestyrer  af  det. 

S.  75,   L.  4.    Landdistr.,  1.  Jorder. 

S.  77,  L.  10  f.  n.  Efter  Allinge-Sandvig, 
tilføj:  Jorder  og. 

S.  81,  L.  19.    Storeborg  er  fredlyst  1894. 

S.  83,  L.  7  f.  n.  Ejendommen  37.  og  38. 
Selvejergd.  ere  skilte  i  to  Ejendomme. 

S.  91,  L.  9  f.  n.  den  bestaar  af,  1.  1893 
udvidet  til. 

S.  94,  L.  13.    Efter  l*/4>  tilføj:  Mil. 

S.  97,  L.  7  f.  n.  Ringeborg,  1.  Ringborg ; 
150  F.  lang,  1.  250.  Tilføj:  fredlyst 
1894. 

S.  98,  L.  7  f.  n.  Efter  Fæstehuse,  tilføj : 
Paa  Vallensgaards  Grund  i  Kodalen  er 
28/8  1898  afsløret  et  Mindesmærke 
for  Pastor   Trandberg. 

S.  99,  L.  20.  Brugsretten  over,  1.  Brugs- 
afgiften af. 

S.  100,  L.  21.    Sommeren,  1.  Vinteren. 

S.  116,  L.  1.  et  kronet  M,  1.  et  kronet, 
sammenskrevet  mar. 

S.  116,  L.  2.  en  Lysekrone,  1.  3  Lyse- 
kroner, deribl.  en. 

S.  122,  L.  33.  ryddede  Voldstedet,  1.  fore- 
tog Gravninger  paa  Voldstedet. 

S.  122,  L.  17  f.  n.  Tilføj:  I  Lysemose- 
skoven  findes  endnu  to  andre  Voldsteder. 

S.  122,  L.  14  f.  n.    Selskr.,  1.  Selsk.  Skr. 


-lus 
F 


3t», 


udgaar. 
Efter  Magleholm,    tilføj: 


Tilføj :  Madeskov  Huse 
r^  ,,tonu  arkens  og  Mølle-Markens 
>r  Byen;  de  to  sidste  danne 
ejderkvarterer. 
L.  7   f.  n.    Tilføj :     Paa   Markjor- 
Skovhuse. 
L.  25  f.  n.    18,  1.  24. 
L.  7  f.  n.    Tilføj :  NV.  for  Arbejds- 
^  Sindssygeanstalten  ligger  Epidemi- 
*ospitalet. 
i43,L.17.     »*/lf  1.  24/6. 
153,  L.  9.    Den    oprindelige,    1.    den    i 
1817  nedlagte. 

'  155,   L.  9   f.  n.    Tilføj :    det    indviedes 
26/12  1898. 

156,   L.  14  f.  n.    Tilføj:  og  Lørdag. 
168,  L.  10  f.  n.    Tilføj :    og  et  St.  Knuds 
Gilde. 

175,  L.  1.     3 

176,  L.  22. 
Og  Lilleholm. 

176,  L.  9  f.  n.  Efter  Lund,  tilføj:  fra 
1872. 

182,  L.  15.  Efter  Fru  Inger  Oxe 
1568  —  91,  tilføj:  hendes  Mand  Jørgen 
Brahe,  f  1565,  havde  købt  Gaarden 
1550  af  Kongen. 

183,  L.  19 f.  n.    Efter  Stedet,  tilføj:  da. 
186,  L.  30  f.  n.    tresidet,  1.  firkantet. 
188,  L.  12  f.  n.    Krogsbølle  var  i  Middel- 
alderen sammenlagt  med  St.  Nikolai  Kirke 
i  Nakskov  (ifl.  Brev  af  19/3  1419). 
193,  L.  6.    1526,  1.  1525. 

211,  L.  4  f.  n.     1653,  1.   1635. 

212,  L.  25.    560,  1.  582.  82  1.  62. 
212,  L.  26.    Efter  485,  tilføj:  Td. 
214,  L.  12.    Tilføj:   Kirken  har  været 
indviet  til  St.  Laurentius. 

220,  L. 20-21 1.  n.  skulle  lyde:  Ved  Klem- 
mebrev  1555  bestemtes,  atB.  skulde  an- 
nekteres til  Holeby,  hvilket  først  skete 
1579  og  saaledes,  at  B.  med  Kronge  til 
Anneks  blev  bestyret  af  en  Kapellan, 
som  Præsten  i  Holeby  holdt;  1635  ud- 
skiltes Krénge,  og  B.  har  fra  da  været 
Anneks  til  Holeby. 

227,  L.  1 1  f.  n.  Landehave,  1.  Langehave. 

228,  L.  7.    Eng,  1.  Skov. 
228,  L.  21.    1686,  1.   1586. 

239,  L.  15  f.  n.    Højalteret,  1.  et  Alter. 


S.  242,  L.  31.  Efter  C.  C.  S.  Baron 
Rosenørn-Lehn,  tilføj:  f  22/3  1899;  han 
efterfulgtes  af  Sønnen,  Forstkandidat 
Frederik  R.-L. 

S.  244,  L.  12.    1490,  1.   1411. 

S.  247,  L.  21  f.  n.  Tilføj:  2/12  1898  slog 
Lynet  ned  i  Spiret,  og  hele  Kirken 
brændte  undtagen  en  Del  af  Skibet. 

S.  253,  L.  4.  I  Nagelsti  har  der  tidligere 
staaet  et  Bystævne. 

S.  253,  L.  8  f.  n.  Korrundingen,  1.  Korets 
sydl.  Mur. 

S.  288,  L.  8.  Tilføj :  I  Hillestrup  findes 
der  et  lille  Bystævne.  I  S.-Ørslev  har 
der  indtil  ca.  1883  staaet  et  Bystævne. 

S.  301,  L.  15  f.  n.  Efter  295,000,  tilføj: 
Kr.  til. 

S.  303,  L.  22  f.  n.  Tilføj:  (A.  la  Cour, 
Den  Classenske  Agerbrugsskole  paa 
Næsgaard  1799-1849—1899.  Kbhvn. 
1899.  —  T.  Hjort,  Gamle  Næsgaardi- 
anere.    Odense  1899). 

S.  304,  L.  12  f.  n.  Tversnæs,  1.  Iversnæs. 

S.  306,  L.  9.  f.  n.    disse  to,  1.  de  to  fynske. 

S.  312,  L.  9  f.  n.  over  Tønne,  1.  nemlig 
Tønne. 

S.  317,  L.  21.  Tilføj:  (se  Højskole- 
bladet,   1898,  Nr.  30). 

S.  333,  L.  16.     1898,  1.  1899. 

S.  335,  L.  16  f.  n.  Efter  Munkemosean- 
lægget,  tilføj :  den  toges  i  Brug  Aug. 
1899. 

S.  345,  L.  19  f.  n.  Tilføj:  Odense  frivil- 
lige Korps  1848  (Særtr.  af  Fyns  Stifts- 
tid.).   Odense  1899. 

S.  348,  L.  26  f.  n.  „den  af  ham  selv  op- 
byggede" udgaar. 

S.  349,  L.  14.    Axel,  1.  Absalon. 

S.  355,  L.  5.    Rigets  Kansler,  1.  Kongens. 

S.  361,  L.  1  f.  n.  1.  Midtparti  og  Fodstykke. 

S.  388,  L.  7  f.  n.  Tilføj :  det  er  ophævet 
ifl.  kgl.  Resol.  af  4/5  1899. 

S.  407,  L.  16  f.  n.    139  1.  339. 

S.  410,  L.  10.  Efter  50  Rd.  pr.  Td.), 
1.  paa  Grund  af  Skatterestancer  kom 
den  atter  til  Kronen  1681,  der  skødede 
den  1682  til  Geheimer.  Didr.  v.  Schult 
osv. 

S.  434.  L.  27.  Tilføj:  Se  Højskole- 
bladet.  1898.  Nr.  29. 


Efter  solgte  den,  tilføj : 


Lammerø,  I.  Lammesø. 

af  Træ,  1.  nu  af  Sten. 

Lammerøskoven ,    1. 


S.  451,  L.  13  f.  n. 
for  191,000  Kr. 

S.  463,  L.  27  f.  n. 

S.  464,  L.  24  f.  n. 

S.  464,' L.  23   f.  n. 
Lammesøskoven. 

S.  465,  L.  24  f.  n.    Chrf.,  1.  Chr. 

S.  470,  L  6  f.  n.  15  Td.  Hrtk.  osv.,  1.  16 
Td.  Hrtk.,  165  Td.  Ld.,  hvoraf  35  Eng, 
2  Skov,  Resten  Ager  (1  Hus). 

S.  475,  L.  2.    1786,  1.  1782. 

S.  475,  L.  2  f.  n.  Tilføj :  Se  Kirken.  Saml. 
4.  R.  V.  S.  721  flg. 

S.  487,  L.  10  f.  n.  af  Navnet  Huguetan? 
udgaar. 

S.  495,  L.  2  f.  n.    o,  1.  6. 

S.  503,  L.  2  f.  n.  Vestergaard,  1.  Westen- 
gaard. 

S.  513,  L.  29.    1403,  1.  1442. 

S.  518,  L.  22.  Tilføj:  den  mindre  Klokke, 
uden  Indskrift,  er  fra  den  senere  Middel- 
alder. 


S.  520,  L.  13  f.  n.    Efter 

han    har   i   Foraaret    \A99 

Stamhuset   til  Sønnen    can- 

F.  V.  C.  de  S. 
S.  530,  L.   18.     Tilføj:    den  lille    i 

uden  Indskr.,  er  fra  den  senere 

alder. 
S.  533,  L.  9  f.  n.    1480,  1.   1489. 
S.  536,  L.  21.    cantor,  1.  canonicus. 
S.  540,  L.  29  f.  o.    Tilføj:  Paa  Brahesbot 

er  Oldgranskeren    C.  C.  Rafn  født  *P\X 

1795. 
S.  548.    L.  26.  Tilføj  ved   Egemosedam: 

se  dog  S.  726). 
S.  555,    L.  13.    tilføj :     Avlsbygningerne 

brændte  i  Juli  1899  ved  Lynnedslag. 
S.  562,  L.  6.    Sultemade,  1.  Syltemade. 
S.  580,  L.  2.  S  23,  1.  S.  86. 
S.  628,  L.  19  f.  n.    1740,  1.   1749. 
S.  629,  L.  6  f.  n.    eet  Stokv.,  1.  to. 
S.  630,  L.  17  f.  n.    1393,  1.   1893. 
S.  640.   L.  26  f.  n.     1120Td.  Ld.,  1.  2200. 


TRAP 
DANMARK 


III 


BRIGHAM  YOUNG  UNIVERSITY 


i        3  1197  21670 


3279