'ORLAGT AF UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD, KJØBENHAVN
£?Maefte.
■
TRAP
BESKRIVELSE AF DANMARK
FJERDE BIND
r, 1
J. P. TRAP
KONGERIGET
DANMARK
TREDJE OMARBEJDEDE UDGAVE
UNDER MEDVIRKNING AF
V. FALBE-HANSEN OG H. WESTERGAARD
UDARBEJDET AF
H. WEITEMEYER
DEL 1
OF
FJERDE BIND
HJØRRING THISTED AALBORG
VIBORG OG RANDERS AMTER
KJØBENHAVN MCMI
FORLAGT AF UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
TR Y KT H OS N I E L S EN & I.Y DICH E
INDHOLD
Side
HJØRRING AMT 1
Hjørring 7
Sæby 15
Frederikshavn 23
Skagen 32
Horns Herred 42
Vennebjærg Herred 68
Dronninglund Herred %
Børglum Herred 124
Hvetbo Herred 153
Oster Han-Herred 165
Læse 185
THISTED AMT 193
Thisted '. 199
Nykjøbing 208
Vester Han-Herred 216
Hillerslev Herred 231
Hundborg Herred 248
Hassing Herred 262
Refs Herred 278
Mors 298
Morsø Sønder Herred 300
Morsø Nørre Herred 322
AALBORG AMT 337
Aalborg 342
Norre-Sundby 385
Nibe 390
Løgstor 306
Kjær Herred 401
Fieskum Herrod 425
Hornum Herred 442
Helium Herred 462
Hindsted Herred 483
Aars Herred 502
Side
Gislum Herred 517
Slet Herred 533
VIBORG AMT 553
Viborg 558
Skive 593
Salling 599
Hindborg Herred 600
Nørre Herred 609
Harre Herred 622
Rødding Herred 632
Fjends Herred 645
Rinds Herred 665
Nørlyng Herred 685
Sønderlyng Herred 702
Middelsom Herred 719
Lysgaard Herred 734
Hids Herred 756
Hovlbjærg Herred 767
RANDERS AMT 781
Randers 787
Hobro 819
Mariager * 826
Grenaa 834
Æbeltoft 842
Onsild Herred 849
Gjerlev Herred 861
Norhald Herred 875
Støvring Herred 887
Galten Herred 807
Rougso Herred 015
Sonderhald Herred 0_"2
Norre Herred 950
Sonder Herred 073
Mols Herred 9rU
Oster -Lisbjærg Herred 1007
BILLEDER
Side
Vignet : Prospekt af Hjerring 1
Vignet: Hjørrings Segl ogGade i Hjerring 7
St. Kathrine Kirke i Hjerring 8
Gadeparti ved Jærnbanen, Hjørring . 11
Vignet : Sæby Segl og Sæby Kirke . . lo
Sæby Kirke 17
Sæby Kirkes Indre 18
Melledæmningen ved Sæby 20
Vignet: Frederikshavns Segl og Pro-
spekt af Frederikshavn 23
Frederikshavn Kirke 25
Gadeparti ved Apoteket, Frederikshavn 26
Krudttaarner, Frederikshavn 27
Fæstningsporten, nedbrudt 1891, Fre-
derikshavn 31
Vignet: Skagens Segl 32
Skagens gamle Kirke 33
Lars Kruses Monument, Skagen .... 34
Østerbystenen, Skagen 35
Skagens Fyr 36
Skagens ældre Fyrtaarn 37
Grenen 38
Skagen, efter Resen 41
Vignet: Horns Herreds Segl og Xorre-
Elkjær ". 42
Raabjærg Kirke 45
Raabjærg Miler 46
Gaardbogaard 47
Hogholt 56
Bangsbo 62
Knivholt 63
Hirsholms Fyr 66
Vignet: Vennebjærg Herreds Segl og
Odden 68
St. Hans Kirke 70
Baggesvogn 76
Bogstcd 78
Odden 80
Interiør fra Odden 81
Hirshals Fyr 83
Vennebjærg Kirkes Indre 90
Ligtræ i Vennebjærg Kirke 91
Maarup Kirke 93
Side
Vignet: Dronninglund Herreds Segl
og Dronninglund Kirke 96
Sæbygaard, set fra Gaarden 100
Rugtved 108
Vor Kirke 110
Vorgaard 111
Vorgaards Portal 112
Vorgaard, set fra Gaarden 113
Dronninglund, Hovedindkørselen ... 117
Dronninglund, set fra Avlsgaarden . 118
Kjølskegaard 122
Vignet: Børglum Herreds Segl 124
Vrejlev Kirkes Indre 1 30
Vrejlev Kloster 131
Børglum Kirkes Indre 137
Borglumklosters Ydre 138
Vignet: Hvetbo Herreds Segl og Sal-
tum Kirke 1 53
Ingstrup Kirke 155
Jetsmark Kirke 160
Lundergaard 161
Gjel Kirke 163
Vignet : Oster Han-Herreds Segl og
Kokkedal 165
Korparti i Lerup Kirke 167
Bratskov, set fra Haven 170
Kokkedal, set fra Gaarden 173
Bejstrup Kirke 179
Forhallen i Bejstrup Kirke 180
Oxholm Kirke 182
Oxholm 183
Vignet: Læsø Huse 185
Birkcdommerboligen paa Læsø 190
Vignet: Prospekt af Thisted 193
Vignet: Thisteds Segl og Ligsten ved
Thisted Kirke 199
Thisted Kirke 200
J. P. Jacobsens Monument, Thisted . 201
Vignet: Nykjøbings Segl og Prospekt
af Havnen 208
N'ykjobing Kirke 209
Vignet: Vester Han-Herreds Segl og
Vust Kirke 216
VIII
Side
Tømmerby Kirke 225
Bolbjærg og Skareklit, sete fra Ost 227
Vignet: Hillerslcv Herreds Segl og
Nors Kirke 231
Rær Kirke 233
Hanstholm Fyr med Hansted Kirke 234
Hejgruppe ved Vester- Vandet 239
Hillerslev Kirke 241
Vignet: Hundborg Herreds Segl og
Sjørring Kirke 248
Sydlige og nordlige Portal i Sjørring
Kirke 251
„Bispegraven" paa Sjørring Kirkegd. 252
Sjørring Volde . . . . . 253
Vignet: Hassing Herreds Segl 262
Snedsted Kirkes Ydre 264
Vignet : Refs Herreds Segl og Vestervig
før 1838 278
Vestervig Kirke 280
Vestervig Kirkes Indre 281
Vestervigs Vartegn 282
Liden Kirstens Grav 283
Ligtræ fra Agger Kirkegaard 286
Jættestuen i Lundhøj 289
Hvidbjærg Kirke 294
Vignet: Morsø Sønder Herreds Segl
og Ørding Kirke 300
Dueholm Kloster. Efter Resen 301
Dueholm Kloster, Sept. 1899 302
Karby Kirke 309
Ligsten i Karby Kirkemur 310
Vejerslev Kirke 314
Gammelvold 315
Blidstrup Kirkes Sydportal 316
Blidstrup 317
Højris 318
Ørding Kirkes Indre 320
Vignet: Morsø Nørre Herreds Segl. 322
Alsted Kirkes Indre 332
Ligsten paa Alsted Kirkegaard 333
Vignet : Christian IX's Bro over Lim-
fjorden 337
Vignet: Aalborgs Segl 342
Algade med St. Budolfi Kirke og Mu-
seet, Aalborg 344
St. Budolfi Kirkes Indre 1899, Aalborg 345
Vor Frue Kirke, Aalborg 346
Frue Kirkes Hovedportal, Aalborg . 347
Raadhuset, Aalborg 350
Side
Ting- og Arresthuset, Aalborg 351
Katedralskolen, Aalborg 352
Aalborghus' Østfloj og Nordfløjens
Østgavl 1855, sete fra Haven . . . 355
Slotsgaarden, Nord- og Ostfløjen, sete
fra S. V. (fra Gaarden) 356
Den nordlige Hospitalsgaard, set fra
S. O.. Aalbor? . . 359
Kælder under Hospitalskirken, Aalborg 360
Caroline Smiths Minde, Aalborg . . . 364
Den mørke Gang, Aalborg 367
Latinergyden, Aalborg 368
Østeraagade, Nr. 13, 15 og 17, Aalb. 369
Jens Bangs Stenhus og Kompagni-
huset, Aalborg 370
Kong Hans' Gaard, Aalborg 371
Stenstøtte fra Kong Hans' Gaard, Aalb. 372
Dørpartiet i Poul Pops Hus, Aalborg 373
Hjørnet af Algade og Adelgade, Aalb. 374
Panelet Stue i Museet i Aalborg . . . 375
Vignet: Nørre-Sundbys Segl og Pro-
spekt af Nørre-Sundby 385
Nørre-Sundby Kirke 387
Vignet: Nibe Segl og Nibe Kirke. . . 390
Nibe Kirkes Indre 392
Vignet: ( Logstør Kirke 396
Vignet: Kjær Herreds Segl 401
Sal paa Rødslet 405
Birkelse, set fra Haven 408
Sulsted Kirkes Indre 412
Sønder-Elkjær 413
Gammel- Vraa, set fra Gaarden 415
Hals Skanse 424
Vignet: Fieskum Herreds Segl 425
Forhallen i Norre-Tranders Kirke . . 428
Vignet : Hornum Herreds Segl 442
Sønderholm Kirkes Kor 445
Store Restrup 446
Nørholm Kirkes Kor 448
Buderupholm ■. 4.53
Vignet: Helium Herreds Segl 462
Kongstedlund 463
Kælder paa Kongstedlun J 464
Randrup, set fra Gaarden 472
Bindingsværksgavl paa Randrup . . . 473
Lindenborg, set fra S 478
Trappctaarn paa Lindenborg, mod
Gaarden 479
Vignet: Hindsted Herreds Segl 483
IX
Side
Visborggaard 487
Visborggaards Portal 488
Villestrup 495
Portal paa Villestrups Sydflej 496
Vignet: Aars Herreds Segl 502
Nørlund 506
Dør paa Norlund 507
Vignet: Gislum Herreds Segl 517
Nøragergaard 523
Fovlum Kirkes Sydportal 526
Snit af en Køkkenmødding ved Ert-
bølle 530
Vignet: Slet Herreds Segl 533
Rekonstruktion af Vitskøl Klosterkir-
kes Nordside 537
Grundplan af Vitskøl Klosterkirke . . 538
Bjornsholms vestl. Fløj 539
Salling Kirkes Indre 544
Vaar 548
Vignet: Prospekt af Viborg 553
Vignet: Viborgs Segl 558
Sondersogns Kirke, Viborg 560
Søndersogns Kirke omtr. 1730..... 561
Det gamle Raadhus, Viborg 563
Provinsarkivet, Viborg 564
Stiftamtshuset, Viborg 565
Stiflsprovstegaarden, Viborg 566
Hospitalets Nordfløj, Viborg 568
Tausens Minde, Viborg 571
Husene Nr. 7 og 9 i St. Mogensgade,
Viborg 572
Huset Nr. 31 i St. Mogensgade, Viborg 573
Viborg omtr. 1670. Efter Resen ... 579
Vignet : Lysestage i Viborg Domkirke 583
Viborg Domkirke før Ombygningen,
med Stænderhusct 584
Viborg Domkirke, 1900 585
Grundplan af Domkirken 586
Domkirkens Indre, set fra Hovedind-
gangen 587
Domkirkens Indre, set fra Koret . . . 588
Tværsnit af Viborg Domkirkes Kor
og Krypt 589
Krypten i Viborg Domkirke 590
Vignet: Skives Segl og Skive gamle
Kirke 593
Skive Kirke 595
Vignet: Hindborg Herreds Segl og
Krabbesholm 600
Side
Krabbesholm 603
Oddcnse Kirkes Indre 606
Vignet: Nørre Herreds Segl og Korset
ved Astrup 609
Grinderslev Kirke 612
Grinderslev Kirkes Sydportal 613
Eskjær 615
Den sondre Portal paa Rybjærg Kirke 621
Vignet : Harre Herreds Segl og Ros-
lev Kirke 622
Østergaard 624
Vignet: Rødding Herreds Segl og
Portværelse paa Spøttrup 632
Spøttrup med Hovedindkørslen 633
Borggaarden paa Spøttrup 634
Vægtergangen paa Spøttrup 635
Lem Kirke 641
Døbefont i Lime Kirke 643
Kaas 644
Vignet : Fjends Herreds Segl 645
Staarupgaard 647
Ørslevkloster, set fra Haven 6.50
Kælder under Ørslevkloster 651
Kobberup Kirkes Syddør 656
Vignet: Rinds Herreds Segl og Lyn-
derupgaard 665
Lerkenfeld, set fra Gaarden 667
Hersomgaard, nedbrudt 1798 677
Grundplan af Klejtrup Voldsted. . . . 678
Klejtrup Voldsted 679
Lynderupgaard 684
Vignet: Nørlyng Herreds Segl 685
Korset ved Finderup , 690
Det tredje Halds Ruiner 691
Hald efter Resen 692
Hald Aar 1900 693
Vignet: Sonderlyng Herreds Segl og
Aalum Kirkes Døbefont 702
Tjele, set fra Gaarden 104
Aalum Kirkes Ydre 714
Aalum Kirkes Sydportal 715
Vignet: Middelsom Herreds Segl og
Bjerring Kirkes Nordportal 718
Skjern Voldsted 728
Ulstrup 733
Vignet: Lysgaard Herreds Segl og
Kors paa Vinderslev Kirkegaard . 734
Avnsbjærg 738
Palstrup fra Haven 74* >
Side
Gronbæk Kirke 743
Portaler fra Vinderslcv Kirke, Vindue
i Korgavlcn og Sojle paa Korets
Hjørner 747
Døbefont i Vinderslev Kirke 748
Mindesten paa Grathe Hede 750
Lyshøj med Blicher Mindestenen... 751
Højrække i Frederiks og Lysgaard
Sogne 753
Tympanon paa Karup Kirkes Nord-
side 755
Vignet: Hids Herreds Segl og Balle
Kirkes Sydportal. 756
Serup Kirkes Portal 758
Vignet: Hovlbjærg Herreds Segl... 767
Ormstrup 769
Bidstrup 777
Vignet: Prospekt af Randers 781
Storegade Nr. 1 3 i Randers 786
Vignet: Randers Segl 787
St. Mortens Kirke, Randers 789
Kirkens Hovedindgang fra Vest, Ran-
ders 790
St. Mortens Kirkes Indre 1 893, Randers 791
Raadhuset med Niels Ebbesens Mo-
nument, Randers 795
Ting- og Arresthuset, Randers 796
Teknisk Skole og Museet, Randers 797
Helligaandshuset, Randers 798
Gammelt Stenhus paa Raadhustorvet,
Nr. 7, Randers 804
Bindingsværkshuse i Brødregade, Nr.
24 og 26, Randers 805
Port i Store Kirkestræde Nr. 2, Randers 806
Storegade Nr. 13, Gaardsiden, Ran-
ders 807
Vignet: Hobros Segl 819
Hobro Kirke 820
Vignet: Mariagers Segl og Løvportene 826
Mariager Kirke og Kloster 828
Vignet : Grenaas Segl 834
Grenaa Kirke 836
Gammel Kømandsgaard paa Torvet,
Grenaa 838
Vignet: Æbeltofts Segl og Prospekt
af Æbeltoft 842
Det gamle Raadhus, .Ebeltoft 844
Gammel Gaard paa Adelgade, .Ebeltoft 845
Vignet: Onsild Herreds Segl 849
Side
Jættestue paa Snæbum Mark 860
Vignet : Gjerlev Herreds Segl og Pro-
spekt af Trudsholm 861
Portal paa Vindblæs Kirkes Kors
Sydside 863
Overgaard 865
Trudsholm 867
Vignet : Nørhald Herreds Segl .... 875
Sydportalen i Kovsted Kirke 880
St. St. Blichers Grav paa Spentrup
Kirkegaard 881
Hald Kirkes Kor, med Altertavle.. 884
Gjessinggaard 886
Vignet: Støvring Herreds Segl og
Prospekt af Støvringgaard 887
Støvringgaard 895
Vignet: Galten Herreds Segl 897
Frisenvold Laksegaard 903
Mogens Gøyes Ligsten i Voldum
Kirke 908
Clausholm, set fra N 909
Værelse paa Clausholm 910
Vignet: Rougsø Herreds Segl og
Frise fra Ørsted Kirke 915
Portaler fra Ørsted Kirke 921
Vignet: Sønderhald Herreds Segl
og Essenbæk Kirke 922
Gammel Estrup, set fra 0 928
Løvenholm, set fra Haven 934
Hørning Kirke, i Baggrunden Hospi-
talet 943
Skaføgaard 945
Vignet: Nørre Herreds Segl og For-
næs Fyr 950
Enslev Kirke 953
Herregaarden Benzon 958
Bondegaard paa Stokkebro Mark. . 959
Mejlgaard 965
Anholt Fyr 972
Vignet: Sønder Herreds Segl og
Søren Kandes Grav 973
Katholm 976
Rugaard 985
Nødager Kirke 991
Nodager Kirkes Messepult 992
Vignet: Mols Herreds Segl 994
Skaadebakken paa Øen Hjælm .... 996
Gravtræ i Agri Kirke 999
Runddysse ved Knebel 1001
XI
Side
Vignet: Ø.-Lisbjærg Herreds Segl
og Vosnæsgaard 1007
Thorsager Kirke 1009
Thorsager Kirkes Indre 1010
Grundplan af Thorsager Kirke. ... 1011
Side
Kalø Ruiner 1013
Grundtegning af Kalø Slot 1014
Hornslet Kirkes Kor 1017
Rosenholm 1019
BYKORT
' Side
"Hjørring 8
/ Sæby 16
Frederikshavn 24
^Skagen 32
^Thisted 200
/ Nykjøbing 208
f Aalborg 342
/Nørre-Sundby 386
Nibe 390 !
Side
/Løgstør 397
.Viborg 558
/ Skive 594
/Randers 788
/Hobro 820
. Mariager 826
/Grenaa 834
'Æbeltoft 842
5 jørring Amt, det nordligste i Nørrejylland og hele Danmark,
omfatter største Delen af Vendsyssel (hvortil ogsaa Kjær Hrd.
i Aalborg Amt regnes), den østlige Del af Han- Herrederne
samt Øerne Læsø og Hirsholmene i Kattegat og Gjøl i Limfjorden. Amtet
begrænses mod S. af Aalborg Amt (Kjær Hrd.) og Limfjorden , mod
S. V. af Thisted Amt (Vester Han-Hrd.) og er i øvrigt omgivet mod
V. af Vesterhavet (Skagerak) og mod 0. af Kattegat. Kysterne ere uden
Indskæringer; paa Vestkysten ligge de svagt indbuede Bugter Jammer
Bugt (mellem Bolbjærg og Hirshals) og Tannis Bugt (mellem Hirshals
og Skagen), paa Østkysten Aalbæk Bugt (mellem Skagen og Hirshol-
mene). Mod N. løber Amtet ud i Skagens Odde, der ender i den mod 0.
vendende Spids „Grenen". En stor Del af Amtet er opfyldt af det saakaldte
Højvendsyssely et stærkt bakket Højdeparti, der ligger inden for en Linie mellem
Frederikshavn, Hirshals, Hjørring, Brønderslev, Dronninglund og Sæby. De
højeste Dele i dette Parti ligge mod 0. Her er fra S. til N. lejret „Jydske
Aas" eller „Allerup Bakker" med Vendsyssels hojeste Punkt Knosen, 432
F., 135>6 M., samt Storstens Bakke, 347 F., 109 M., begge liggende i Jyl-
lands Hovedvandskelslinie; nordligere ligge Højdepunkter paa 3S9 F., 122
M., S. V. for Flade Kirkebakke, og Tolne Bakker (højeste Punkt Boelhoje,
267 F., 84 M.). Den vestl. Del af Højdepartiet er lavere; dog hæver sig
mod N. V. i Nærheden af Hirshals Tornby Bjærg til 275 F., 86,5 M. Den
øvrige Del af Vendsyssel uden om Hojdepartiet er temmelig lavtliggende og
jævn, til Dels opfyldt af Kær- og Mosestrækninger; navnlig gælder dette Egnen
mod N. helt op til Skagen, medens Egnene mod V. ud til Vesterhavet hist
og her afbrydes af isolerede Bakkepartier, saaledes tæt ved Havet Rubjærg
Knude, 237 F., 74,4M., og Ørnbjærg, 137 F., 43 M. Mod S. V. gaar Amtet
Trap: Danmark, 3. Udg. IV. 1
Hjørring Amt.
over i Han-Herrederne, der danne Forbindelsen mellem Vendsyssel og Thy-
land. Den Del af Han-Herrederne, der hører til Amtet, er for det meste
lavtliggende og jævn; dog hæver sig lige ved Vestgrænsen et Højdeparti
(højeste Punkt Lerup Bavnehøj, 261 F., 81 M.)« Langs Vestkysten helt
op til Skagen er der Flyvesandsstrækninger. Med Hensyn til Frugtbarheden
frembyder Amtet — ligesom overhovedet Jyllands nordl. og vestl. Amter —
meget store Forskelligheder, idet der ved Siden af Sogne, hvor der kun
i Gnmst. gaar omtr. 15 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk., findes andre, hvor Gennem-
snittet naar op over 100 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. Ved Matrikul. beregnedes
der i Gnmst. at gaa 3l74 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. (320 Td. Hrtk. paa
1 □ Mil, svarende til Takst 4), og i gnmstl. Frugtbarhed bliver Amtet
det tredjelaveste af Jyllands — og hermed hele Landets — Amter, idet
kun Ringkjøbing og Ribe Amter staa lavere. Søerne ere faa og ubetyde-
lige. Af de mange Vandløb, der fra Højvendsyssel søge ud til Kysterne
i alle Retninger, nævnes paa Østkysten Knasborg Aa, Elling Aa, Bangsbo
Aa, Sæby Aa, Vorsaa, Asaa og Gjer Aa (hvilken sidste for en Del danner
Grænsen mod Aalborg Amt), paa Vestkysten Uggerby Aa og Liver Aa
(Aastrup Aa); mod S. til Limfjorden løber Rye Aa, der ogsaa danner Grænsen
mod Aalborg Amt.
Amtets Størrelse var tfl. Arealopgørelsen 1896: 51,06 □ Mil (281 1,8 □
Km.), større end noget af Øernes Amter, men mindre end Ringkjøbing,
Ribe, Viborg og Aalborg Amter. Af det saml. Fladeindhold udgør Køb-
stæderne 1,02 □ Mil (56,16 □ Km.). Det hele opmaalte Fladeindhold, hvori
Søplanens ubetydelige Vandareal (48 Td. Ld.) ikke er medregnet, opgjordes
16/7 1896 til 509,679 Td. Ld. (omtr. 280,322 Hekt.). Heraf var besaaet
Fladeindhold 162,806 (deraf med Hvede 355, Rug 41,419, Byg 22,641,
Havre 59,333, Blandsæd til Modenhed 17,836, Boghvede 35, Bælgsæd
137, Spergel 992, Kommen og Raps 6, Frøavl 338, Kartofler 6913, Foder-
roer 5917, Grøntfoder 6824, Havesager 60); der henlaa til Brak 28,705,
til Høslæt 37,519 og Afgræsning 96,153; Engarealet var 38,470. Flade-
indholdet af Have var 2214, af Skov 16,454 bevoksede og 1379 ube-
voksede Arealer, Tørvemoser 14,709, Kær og Fælleder 22,145, Hegn og
Læplantninger 636, Byggegrunde, Veje osv. 9966 Td. Af væsentlig ubenyt-
tede Arealer var der Heder med 50,594, Flyvesand og Klit med 22,87 5,
Stenmarker med 4271 og endelig af Vandareal foruden Soplanen 784
Td. Ld. Inden for Kornarealet spiller her, som i alle Jyllands Amter,
Dyrkningen af Havre den langt overvejende Rolle; ogsaa Rugarealet er for-
holdsvis betydeligt, medens Dyrkningen af Hvede er ganske forsvindende.
Hvad Bygavien angaar, . staar den langt tilbage for Øernes Amter, og den
naar heller ikke den Betydning, som den har i Jyllands østl. Amter; derimod
er det til Blandsæd til Modenhed udlagte Areal langt større her end i
noget andet Amt i Jylland. Ogsaa Høslæt- og Grontfoderarealerne ere større
Hjørring Amt. 3
i dette Amt end i noget andet jydsk Amt, medens til Gengæld Afgræs-
ningsarealerne, som indtage saa betydelige Arealer i de jydske Amter, ere
forholdsvis noget mindre her. Inden for Rodfrugterne spiller Kartoffeldyrk-
ningen Hovedrollen i Modsætning til Øerne og det østl. Jylland, hvor Foder-
roerne ere af større Betydning. Det Areal, der er anvendt til Boghvede,
Kommen, Hør og Hamp og lign. Havesager, er ganske ubetydeligt. Eng-
arealet er meget stort, og det samme gælder Moser og Kær, af hvilke kun
Aalborg Amt har et større Areal. Amtet er ret skovfattigt ligesom alle
Egnene N. for Limfjorden. De væsentlig ubenyttede Arealer, især i den
nordl. Del — Heder, Flyvesand m. m. — , udgøre baade absolut og for-
holdsvis en betydelig Del af Amtets Areal.
Af Husdyr fandtes 15/7 1898: 28,339 Heste, 123,042 Stkr. Hornkvæg
(deraf 81,217 Malkekøer), 97,779 Faar, 7 5,183 Svin, 8 Æsler, 907 Geder
og 2979 Kaniner. Kvægavlen er af stor Betydning i Amtet; sættes Krea-
turstyrken i Forhold til Hartkornet, er denne saaledes større her end i
noget andet af Landets Amter; dette skyldes i Særdeleshed det store Antal
Hornkvæg og Svin. Absolut set er Antallet af Hornkvæg større end i
noget andet Amt, alene med Undtagelse af Ringkjøbing Amt, og af Malke-
køer og Kvier har dette Amt betydelig flere end noget andet Amt ; derimod
er Antallet af Stude langt mindre end i Almindelighed i Jylland. Navnlig
er dog Antallet af Svin meget betydeligt, og af de jydske Amter har kun
Aarhus Amt flere; baade for Hornkvæg og Svin har der ogsaa fundet en
meget stærk Tilvækst Sted i Tiden mellem de to sidste Kreaturtællinger,
hvorimod Faareavlen her som overalt er gaaet tilbage. Antallet af Heste
er nok betydeligt, men her staar Amtet dog tilbage for de østjydske Amter.
Baade af Hingste og Tyre hører den aldeles overvejende Del til jydsk
Race; af Vædderne ere de fleste af Landrace, men Dishleyracen er dog ogsaa
stærkt udbredt. Fjerkræ avlen er nok af Betydning, men staar dog langt
tilbage for Landets frugtbarere Amter; der fandtes 1898: 346,605 Høns,
1491 Kalkuner, 32,077 Ænder og 34,906 Gæs. Antallet af Gæs er større
end i noget andet Amt; ogsaa af Bistader fandtes der mange, 7875, kun
de vestjydske Amter have flere.
Det hele Ager og Engs Hartkorn og halverede Skovskyldshartkorn
(21) var Vi 1895 16,0S2 Td.; deraf var Købstædernes 198. Landdistrik-
ternes Hartkorn — 15,S84 Td. — fordelte sig saaledes, at der fandtes 82
større Landbrug paa 12 Td. Hrtk. og derover med 1947 Td., 4126
Bøndergaarde (1—12 Td. Hrtk.) med 11,087, 9102 Huse (under l
Td. Hrtk.) med 2671 Td., samt forskellige andre Jordlodder med i alt 179
Td. Hrtk. Endvidere var der 2796 jordløse Huse i Amtet. Af samt-
lige Gaarde vare 4084 med 12,526 Td. Hrtk. Selvejergaarde, 64
med 202 Td. Hrtk. Arvefæstegaarde med Ret til at sælge og pant-
sætte. Desuden fandtes 4 Arvefæstegaarde uden Ret til at sælge og pant-
4 Hjørring Amt.
sætte med 68 Td. Hrtk. og 56 alm. Fæstegaarde paa Livstid med 238
Td. Hrtk. Af Husene vare 10,551 med 2562 Td. Hrtk. Selvejer- og
Arvefæstehuse, hvoraf 1830 jordlose. Af Fæste- og Lejehuse fandtes
1347 med 109 Td. Hrtk. (deraf 966 jordlose). Som i de andre Amter i
Jylland med lav Bonitering træffes ogsaa i dette Amt kun faa Gaarde i
Klasserne med storre Hartkornstilliggende — paa over 4 Tdr. Hrtk. er der
i alt endog kun 755 Brug — , og det er det Amt, som efter Ribe Amt
har færrest Brug paa 4 Td. Hrtk. og derover. Til Gengæld er Antallet af
Gaarde paa 1 — 2 Td. Hrtk. ret betydeligt, ligesom der ogsaa findes for-
holdsvis mange Huse med Jord, og af jordløse Huse endog det største
Antal i noget jydsk Amt. Hvad Besiddelsesmaaden angaar, er Selveje langt
det almindeligste, Arvefæste spiller her som i alle jydske Amter kun en
ringe Rolle, og af almindelige Fæstegaarde findes ogsaa kun faa, færre end
i de østl. Amter (men flere end i de vestl.) og langt færre end paa Øerne.
For Husenes Vedk. er Fæste og Leje noget mere almindeligt, og da navnlig
for de jordløse Huse, og findes da ogsaa her hyppigere end i de vestl.
Amter, medens Randers og Aalborg Amter have et langt større Antal.
Folketallet var */2 1890: 1 10,361 (1801: 45,327, 1840: 65,265,
1860: 84,464, 1880: 101,414), hvoraf Købstæderne 15,030 og Land-
distrikterne 95,331. Med Hensyn til Befolkningstætheden staar Amtet lidt
over Gennemsnittet for Jylland som Helhed; det hører sammen med Aalborg
og Thisted Amter til det nordl. Jylland, hvor Tætheden paa den ene Side
er langt lavere end i de 3 østl. Amter, men paa den anden Side betydelig
højere end i de 3 vestl. Amter i Jylland. Inden for det nordl. Jylland ind-
tager det atter en Mellemstilling, idet Tætheden er større end i Aalborg,
men lavere end i Thisted Amt. Paa 1 □ Mil kom der i 1890: 2158
Mennesker (39,19 pr. □ Km.). Inddeler man Befolkningen i Nærings-
klasser, saaledes at der til hver Klasse ikke alene regnes Forsørgere, men
ogsaa hele deres Husstand, viser det sig, at 5079 levede af immateriel
Virksomhed (Embeds- og Bestillingsmænd, Læger, Sagførere, Lærere, Viden-
skabsmænd osv.), 64,602 hørte til Jordbrugernes Klasse, 268 til Gartnernes,
4848 til Fiskernes, 16,512 til de industridrivendes, 4707 til de handlendes,
1433 til de søfarendes; der var 5909, som hørte til Gruppen „andre Er-
hverv", hovedsagelig forskellig Daglejervirksomhed, 3466 levede af deres
Midler, og 3537 vare under Fattigvæsenet. Landbruget er Hovederhvervet,
og Handel og Industri spille forholdsvis set kun en ringe Rolle; derimod
er det en betydelig Del af Befolkningen, der har sit Erhverv ved Soen,
idet saa vel Fiskeri som Søfart giver en stor Del af Befolkningen (5,7 pCt.)
dens Underhold. I Sammenligning med de andre jydske Amter leve for-
holdsvis faa her af deres Midler, og i intet Amt er det forholdsvise Antal
af de under Fattigvæscnets Forsorg værende Personer saa stort som her.
Amtskommunens finansielle Forhold i Aarct !/* 1897 — sl/3 189S.
Hjerring Amt. 5
Af Indtægtsposterne: Udskrivning paa Amtsraadskredsen 317,648 (deraf
paa Hartkornet 280,864 — 17^2 Kr- pr. Td. — og lignet paa Kommu-
nerne 36,784), Bidrag fra Købstæderne 2083, Indtægt af Aktiver 6253;
af Udgiftsposterne vare de væsentligste: Vejvæsen 137,637, Medicinalvæsen
61,093, Justits-, Politi- og Fattigvæsen 53,165, Amtsskolefonden 15,882,
Dyrlægevæsen 7941, Sandflugtsvæsen 2816 Kr. Amtsrepartitionsfonden ejede
81/s 1898 i Panteobligationer og Kapitaler 304,138, i faste Ejendomme,
som ikke give Udbytte, 642,030 og skyldte 1,198,632 Kr. bort. Amts-
fattigkassen udredede s. Aar til døvstummes Oplæring 293, til Idioters
Underhold m. m. 5257, og fik sine væsentligste Indtægter fra ljå pCt. Af-
giften 937, Bøder 554 og i Henhold til PI. 1845 661 samt et Tilskud
fra Amtsfonden paa 4000 Kr. Amtsfattigkassen ejede 31/3 1898: 26,816
Kr. i Panteobligationer og Kapitaler. Desuden bestyres under Kassen Legat-
midler til et samlet Beløb af 10,857 Kr. — Med Hensyn til Købstædernes
finansielle Forhold henvises til Afsnittene for hver enkelt By. — For
Sognekommunerne anføres af Indtægterne følgende: de paalignede
Skatter udgjorde 1897: paa Hartkornet 470,489 (genstl. 26,02 pr. Td. Hrtk.),
paa Formue og Lejlighed 285,637, Indtægt af Aktiver var 22,079, Afgifter
efter Næringsloven 35,193 Kr; desuden udrededes Naturalarbejde uden for
Paaligningen til samlet Værdi af 77,47 7 Kr. De væsentligste Udgifter vare:
Fattigvæsen 274,265, Skolevæsen 245,697, Alderdomsunderstottelse 120,447
(deraf 55,110 i Tilskud af Staten), Vejvæsen 108,661, Sandflugtsvæsen
12,711, Udgift ved Sogneraadene 17,139, Bidrag til Jærnbaneanlæg 13,196
Kr. Sognekommunerne ejede i Slutningen af 1897: i Kapitaler 168,925,
i faste Ejendomme 2,266,314 og skyldte 981,089 Kr. bort. Under Sognc-
raadenes Bestyrelse stod Legater til et samlet Beløb af 90,191 Kr. Med
Hensyn til Beskatningens Højde staar Amtet betydelig over Jyllands Gen-
nemsnit baade med Hensyn til Hartkornsskat og Formue- og Lejlighedsskat;
for Hartkornsskatternes Vedk. staar det som det Amt, der paaligner langt
det højeste Beløb pr. Td. Hrtk., med Hensyn til Formue- og Lejlighedsskat
naa de vestl. Amter vel noget højere, naar Skatten udregnes med Hart-
kornet som Sammenligningsgrundlag; men lægges de to Skattebeløb sammen,
er den samlede Skat dog højest her. Sættes denne i Forhold til Hostvær-
dien, er der dog flere Amter, der staa lige saa hojt.
Amtet bestaar af Købstæderne : Hjørring, Sæby, Frederikshavn og Skagen
og Herrederne: Horns, Vennebjærg, Dronninglund, Børglum, Hvetbo, Øster
Han samt Øen Læsø.
Amtets samtlige Landkommuner danne eet Amtsraadsdistrikt. der
har 9 valgte Medlemmer. Amtet har i alt 54 Sognekommuner.
Amtet udgør en Del af 7. Landstingskreds og har 5 Folketings-
kredse.
I gejstlig Henseende horer Amtet under Aalborg Stift (tidligere
6 Hjørring Amt.
kaldt Vendelbo Stift) og omfatter 5 Provstier: 1) Horns, 2) Vennebjærgs,
3) Børglum og Hvetbos, 4) Dronninglunds og 5) Øster og Vester Han-
Herreders (det sidste Hrd. i Thisted Amt).
I jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet, foruden de 4 Købstads-
jurisdiktioner, 7 Landjurisdiktioner: 1) Horns Herred, 2) Venne-
bjærg Herred, 3) Børglum Herred, 4) Hvetbo Herred, 5) Dronninglund
Herred, 6) Han-Herrederne og 7) Læsø Birk.
Amtet hører til 5. Udskrivningskreds og til Aalborg Stiftsfysikat;
der er 7 Lægedistrikter: 1) Skagens, 2) Frederikshavns, 3) Hjørrings,
4) Sæbys, 5) Hallunds, 6) Hvetbos og 7) Læsøs. Med Hensyn til Oppe-
børselen af Skatter danner Amtet eet Amtstuedistrikt. Amtet har for
Tiden 8 Branddirektorater: 4 for Købstæderne og 4 for Landdistrik-
terne (et for Horns og Dronninglund Hrd., et for Vennebjærg og Børglum
Hrd., et for Hvetbo og Øster Han-Hrd. og et for Læsø).
Vendsyssel — i den ældste Tid kaldet Vendle, i Vald. Jrdb. Wændlesyssel, i
Knytlingesaga Vendelskage, omtr. 1300: Wændælsysæl, 1406: Wendelsysle, i øvrigt
ogsaa Wendesysel og Wennæsyslæ — indbefattede vistnok i Oldtiden og den tid-
lige Middelalder alt Landet N. for Limfjorden ; paa Vald. II's Tid omfattede det de
nuv. Herreder i Hjørring Amt undtagen Øster Han-Hrd., der hørte til Thysyssel.
Fra 1660 bestod Vendsyssel af Aastrup og Sejlstrup Amter, der indbefattede største
Delen af Vennebjærg Hrd. og Dele af Børglum, Jerslev (Dronninglund), Hvetbo,
Øster Han og Kjær Herreder, og Børglum Amt, til hvilket største Delen af Børglum
og Hvetbo Herreder og mindre Dele af Jerslev og Vennebjærg Herreder hørte, medens
Læsø og Dele af Øster Han-Hrd. hørte til Aalborghus Amt. Det nuv. Hjørring
Amt oprettedes ifl. Reskript af 4/9 1793.
Litt.: L. C. Brinck- Seidelin, H. Amt, beskr. efter Opfordr, af Landhusholdnings-
selskabet, Kbh. 1828. — A. P. Gaardboe, Fortidsminder fra Vendsyssel, hist.-topr.
og kulturhist. Brudstykker, Aarhus 1893 (for en stor Del samlede af Artikler i Saml. til
jydsk Hist. og Topogr.). — F. Nielsen, Vendsyssel og Vendelboerne for et halvt
Aarh. siden, Kbh. 1880. — Tillige anføres her: H. D. A. Wulff, Statist. Bidr. til
Vendelbo Stifts Hist. i 16. og 17. Aarh., Aalborg 1872, og H. F. Rørdam, Bidr. til
Vendelbo Stifts Kirkehist. siden Reformationen, i Kirkehist. Saml. 3. R. III Bd. S. 380
og 721 flg. (jvfr. ogsaa 3. R. I Bd. S. 165 flg.). C. Klitgaard, Stude- og Strand-
handelen . paa Vestkysten af Vendsyssel, i Saml. til j. Hist. 3. R. I. Bd. S. 209 flg.
Danm. geol. Undersøgelse IR. N. 2 (Kortbladene Skagen, Hirshals, Frederikshavn,
Hjørring og Løkken), Kbh. 1899. — I St. kgl. Bibliotek findes et Manuskr. af. Af.
Hancke, Saml. til Vendsyssels Hist. og Topogr.
Hjørring
jørring Købstad ligger i Venne-
bjærg Herred under 57° 27' 44"
n. Bf. og 2° 35' 39" v. L. for
Kbh. (beregnet for St. Kathrine
Kirkes Vestende) i en skovløs
Egn paa Sydsiden af et 214 F.,
67 M., højt Plateau, mod S. be-
grænset af nogle Indskæringer fra Eng-
$^c draget „Palleskov", mod 0. af lave Mark-
jorder. Højeste Punkt i Byen er ved St. Hans
Kirke, 158 F., 50 M.; paa Østergade nær
ved Bygrænsen er der 114 F., 36 M. Af-
standen fra Frederikshavn er omtr. 4^2* fra
Aalborg 61/* Mil (ad Jærnbanen resp. 4,8
Mil, 36n Km., og 6,3 Mil, 47,9 Km.). By-
ens Udstrækning er fra N. V. til S. 0. omtr.
2000 Al., fra V. til 0. er det bredeste
Sted omtr. 1400 Al. Hovedaaren er den
fra N. V. til S. 0. gaaende Nørregade, der
fører til Torvet og derpaa gennem Strømgade
fortsættes til Springvandspladsen, hvorfra
v 3 den med Elmetræer beplantede Østergade (se Vignetten S.
1) fører videre mod S. 0. ud til Landevejene til Frederiks-
havn, Sæby og Aalborg. Fra Springvandspladsen fører mod S. den nye,
smukke Jærnbanegade, mod V. Søndergade og Skolegade. Byen har udvidet
sig ret betydeligt, særlig mod S. i Jærnbanekvarteret. Byen har i de senere
Aar faaet mange ret anselige Huse i flere Stokv. og er i det hele smukt
bygget; men den har intet fra de andre danske Købstæder forskelligt Præg
og har ingen gamle Huse at opvise; de hyppige Ildebrande have udslettet
ethvert Spor af Byens Ælde.
Byens Kobstadsgrund udgjorde 1899 1,329,870 □ Al. (omtr. 95 Td.
Ld.), Markjorderne omtr. 3046 Td. Ld. *). Byen havde da 29 Gader
og Stræder, 10 Veje og 5 Pladser. Husenes Antal var ved Folke-
tællingen 1890: 566 (Aug. 1899: 775, deraf paa Kobstadsgrunden 540).
Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896
3141 Td. Ld. ; deraf vare besaaede 1400, Afgræsn., Høslæt, Brak og Eng
1476, Kær og Fælleder 22, Moser 12, Have 4S, Skov 14, Heder 11,
Veje og Byggegrunde 154, Vandareal 4 Td. Det saml. Hartk. var */i 189 5
136 Td.; deraf hørte 101 til 45 Gaarde, 2 5 til 204 Huse; 20 Gaardbrug
og 29 Husbrug dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligge
Klokager og Bjærgenc, Huse, Holnun, Gde. og Huse, BredfalJ Mølle,
Aldershøj (Alles/wJ) jlfølle, Bryggeri og Savværk, Gaarden Bistrup m. m.
Bygningernes saml. Brandforsikringssum var t/l 1899: 7,591,935
Kr. (Antal af Forsikringer 731).
•) Ved kfc'l. Resol. af tT|t 1376 og '<„ 1877 henlagdes fifs/ru/ Landdistrikt, der ved Folketæl-
lingen 1870 var blevet udsondret som et s.crskilt Landdistrikt, under Hjurring Kobsud.
8
Hjørring Amt.
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
St. Kathrine Kirke (hvidtet), ved Vestergade og Kirkestræde paa
en beplantet Plads, bestaar af Skib og Kor med tresidet Afslutn., Taarn
mod V., to Korsarmc mod N. og S. og ved Korets Nordside et Sakristi
og en lille Tilbygning. Kirken bestod oprindl. af Skib og Kor, der maaske
har haft Apsis, og var opført i den romanske Tid (vistnok Midten af 13.
Aarh.) af rode Munkesten i Munkeskifte ; paa Sydsiden af Skibet er bevaret
et lille Parti af den oprindelige Sokkel med en derpaa hvilende Pilaster. I
den senere Middelalder er der blevet foretaget store Ombygninger. Den
forste Tilbygning er vistnok den sydl. Korsarm, det saakaldte St. Annæ
Kapel, der er grundlagt af Præsten Peder Pedersen („Petrus Petri plebanus"),
St. Kathrine Kirke.
"der blev begravet her*). Kapellet, der er overhvælvet, blev forbundet med
Skibet ved en Spidsbue (ifl. Resen har der paa Sydsiden af Skibet staaet
et andet Kapel, som nu er forsvundet). Senere blev det oprindelige Kor
nedbrudt og erstattet med det nuv., langt større, der overhvælvedes og
har store Stræbepiller mod 0. Noget senere fik Skibet 3 Hvælvinger,
Murene forhøjedes, og det anselige Taarn, hvis stjernehvælvede Underrum
forbandtes med Kirken ved en Spidsbue, tilføjedes (der ses Spor til, at det
har været bestemt at overhvælve Taarnet i to Stokv.); ligeledes tilføjedes
Sakristiet (overhvælvet) i Slutn. af Middelalderen, i Slutn. af 18. Aarh.
•) Hans Liften, der nu er forsvunden, men af hvilken der tindes en Afbildning af S. Abild-
gaard i Nationalmuseet, havde en lat. Indskrift, der i Oversættelse l«»d: „I det Herrens Aar
148V. Jeg wns^cr efter min Dod at hvile under denne hairJc Sten, og ligesom jeg nedlægges
her, saaledes dor Verdens Ære. Peder Pedersen Præst. Grundlægger af dette Kapel".
Hjørring. "
(paa Taarngavlen staa Aarst. 1789—93, paa Taarnet 1767 og 17 77) er
Kirken undcrgaaet større Reparationer, idet store Partier af Murene skal-
muredes med smaa Sten, og Gavlkammene og Gesimserne opførtes i Rokoko-
stil, det sidste Arbejde vistnok som Følge af en Brand, der havde ødelagt
Kirkens Tagværker. I 1829 blev der tilbygget en lille Forhal med et Par
svære, murede Søjler foran den sydl. Korsarm, og Hovedindgangen blev
henlagt hertil. I 1855 tilføjedes den nordl., overhvælvede Korsarm, og
Korbuen udvidedes (Arkitekt: Thielemann). I 1867 indsattes der store, rund-
buede Vinduer i Kirken, og 1876 tilføjedes Tilbygningen til Varmeapparatet,
hvis Dampskorsten mispryder Kirken. Over Indgangen en Solskive.
Altertavlen, vist fra Chr. IV's Tid, er udskaaren af Peder Ibsen i Renæs-
sancestil, med Fremstillinger af Nadveren, Korsfæstelsen, Opstandelsen og
Himmelfarten, de 4 Evangelister m. m. ; ved Siderne af Alteret ere opstil-
lede udskaarne Egetræsfigurer af St. Kathrine og en Apostel (uvist hvilken),
vistnok Rester af en katolsk Altertavle. Prædikestolen er fra 1855. Den
gamle Døbefont, af norsk Marmor, er i Bægerform og prydet med Rund-
buefrise og, paa Foden, et Vædderhoved og 3 Mandehoveder. Orgelet,
fra 1899, er anbragt i Taarnrummet; i Korsarmene er der Pulpiturer. I
Kirken hænge en Messing- og 2 Broncelysekroner samt et ligeledes af Ibsen
udskaaret Epitafium (restaur. 1898 af Magn. Petersen) med Portrætter af
Raadmand Peder Nielsen Bagi, f 1674, hans Hustru Maren Pedersdatter,
t 1661, og deres to Børn. I øvrigt er Kirken blottet for alle tidligere
Prydelser; ved Restaurationen 185 5 solgtes næsten alle de gamle Ligsten
ved Auktion (af de endnu bevarede Sten ved Kirken nævnes en — Brud-
stykke — over Provst Niels Lauritsen Bech, f 1670, en over Købm.
Anders Nielsen Riis, f. 1720, og en over Anna Marie Klitgaard, f 1811,
Enke efter Købm. Niels Andersen Riis). Sakristiet har tidligere været Ligkapel
for Familien Lange til Fuglsig; in. D. Atl. (V Bd. Afd. I S. 206) skødedes
det 1635 for 100 Speciesdl. til Niels Lange til Rønnovsholm (f 1640) til
Gravkapel, „dog det øverste af samme Kapel at blive til Sakristiet" ; Niels
Lange begravedes her 1640; hans Son Henrik Lange til Fuglsig, f 1671,
købte Kapellet „i levende Live", og hans Enke Hipolita Hahn, f 1693, opret-
tede Fundatsen for Kapellet 31/10 1674. Disse tillige med andre af Familien
vare bisatte her; i 19. Aarh. bleve alle Kisterne nedsatte i den overhvæl-
vede Kælder under Sakristiet*); 1899 bleve tre Fanestænger samt et Ege-
træsskab, med Langernes Vaaben, og Levninger fra Kisterne, der i sin Tid
vare anbragte i Kapellet, opstillede der. Af de tre Klokker er „Mellem-
klokken", uden Aarst., fra omtr. 1450 (om Klokkerne, se F. Uldall, i
Hjørring Amtstidende 20/10 IS89).
Byen har to Kirkegaarde mod N. V. i Byen paa begge Sider af Kirke-
gaardsvej, den gamle Kirkegaard, anlagt 1821, 2 Td. Ld., og Assi-
stenskirkegaarden, anlagt IS69, udvidet 1SS7 og 95, i alt 4 Td. Ld. ;
paa den sidste er opfort et Ligkapel 1887 og et Epidemilighus 1893.
Den ældste Kirkegaard, ved Kirken, nedlagdes 1821.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst. Kirken ejede
1899 i Obligationer og Kontanter omtr. 15,000 Kr. og af Jord 5 Parceller,
i alt 39 Td. Ld. Ager og Eng. Kirken har ingen Gæld.
*) Kisterne undersogtes 1S9_\ Foruden ovennævnte Niels Lange og Henrik Lange og h.ins to
Hustruer Anne Ahlefeldt, f I655, og Hipolita Hahn, indeholdt \le Ligene af Licutn. Niels Lange,
t 1694, Anne Cathrine Lange, f 1694, Jmfr. Anne Lange Christensdatter, f 1717, og F"ru Maren
Kruse, Erik Krabbes.
10 Hjørring Amt.
Mod N. lige uden for Bygrænsen, ved Klokagervej, ligger Apostolisk
Kirke; den bestaar af Langskib og er opf. af røde Mursten 1896. —
Paa Hjørnet af Korsgade og Dronningensgade ligger et Missionshus,
„Bethlehcm," opf. af røde Sten 1895.
(De lige op til Bygrænsen liggende to Kirker S t. Hans og St. Olai
Kirker omtales ved Landsognene).
Raadhuset, ved Torvet, er en 1838 opført, 1 Stokv. høj Bygning med
høj Kælder (det tidligere Raadhus, af Bindingsværk, laa ogsaa paa Torvet).
Det indeholder en Byraadssal, tillige Mødested for Hjørring Amtsraad, en
stor Sal, der anvendes ved Sessioner og ved Valg, og et Forligslokale.
I Byraadssalen hænger et af Chr. S. Købke malet Portræt af Amtmand
J. A. Graah, f 1873.
Ting- og Arresthuset, i Jærnbanegade , er opført 1886 af Amts-
kommunen (2/3) og Hjørring Købstad (1/3) efter Tegn. af Arkitekterne
Olivarius og Poulsen, Randers. Det bestaar af en to Stokv. høj Bygning
i T-Form og indeholder Lokaler for Købstadens, Vennebjærg Herreds og
Børglum Herreds Jurisdiktioner samt Plads for 26 Arrestanter. Foran Byg-
ningen er der et Haveanlæg.
Det kommunale Skolevæsen bestaar af Kommuneskolen og Hede-
skolen. Kommuneskolen, i Dronningensgade, er opf. 1894 for 135,000
Kr. efter Tegn af Arkitekt Axel Møller. Bygningen, af røde Mursten
i to Stokv., bestaar af to Længer med Gymnastiklokaler, Badstue og Cen-
tralvarmeapparat og havde 1/12 1899 26 Klasser (deraf 4 Forberedelses-
klasser), l Overlærer, 14 fast ansatte Lærere og Lærerinder, 3 Timelærerinder
og 855 Elever. Hedeskolen, 0. for Byen ved Frederikshavns vejen, havde
1 Lærer, l Lærerinde og 70 Elever. Realskolen, understøttet af Stat,
Komm. og Amt, i Skolegyde i den 2 Stokv. høje, tidligere Pigeskole; 1899
er opf. et Gymnastikhus; den havde */i2 1899 9 Klasser, l Bestyrer, 5
faste Lærere og 2 Timelærerinder samt 116 Elever. Teknisk Skole (den
midterste Bygning paa Billedet S. 11), i Kongensgade, en 1891 opført,
meget stilfuld Bygning i to Stokv. med Trappeparti ved Facaden og slankt
Træspir paa Taget , efter Tegn. af Bygningsinspektør H. Kampmann, har
omtr. 200 Elever. En Handelsskole, opr. 1872 af Handelsforeningen,
har omtr. 40 Elever. Desuden er der to private Pigeskoler.
Fattiggaarden, i Overgade, en Bygning i eet Stokv., er opført sidst i
1850'erne; den har Plads til omtr. 20 Lemmer. Amtssygehuset, ved
Aalborg vejen, er opf. 1890 af Amtskommunen (2/3) og Købstaden (^3)
efter Tegn. af H. Kampmann og bestaar af en Hovedbygning i 1 Stokv.
med høj Kælder og et Midtparti i 2 Stokv. Ved Siden af Sygehuset ligger
et efter Tegn. af Amtsvejinspektør Lunøe 1893 opf. Epidemihus i 1 Stokv
Sygehuset og Epidemihuset have tiis. Plads for omtr. 70 Patienter.
Milde Stiftelser: Haandværkerstiftelsen, Østergade, en Bygning
i to Stokv. efter Tegn. af Arkitekt Axel Møller, opført 1891 af Haand-
værkerforeningen med Fribolig for 20 gamle, værdige, trængende Haand-
værkere og deres Enker. Børneasylet, Jærnbanegade, opr. 187 5 af den
1863 oprettede Velgørenhedsforening, har Plads for omtr. 50 Børn. Desuden
er der af Velgørenhedsforeninger: Foreningen af 22. Apr. 1860
(„Firskillingsforeningen") til Understøttelse af værdige trængende og deres
efterladte, en 1890 opr. Sygeplejeforening, Foreningen til Almueskolebørns
Bespisning (opr. 1886), Handelsforeningens Hjælpekasse (opr. 1874) m. m.
Hjørring.
11
Hjørring har intet Vandværk eller Gasværk. Derimod har Byen en privat
Elektrisk Lysstation, der forsyner en stor Del af Byens Forretninger med
elektrisk Belysning (Produktionen var i 1899 omtr. 400,000 Ampéretimer).
Posthuset og Telegrafstationen, paa Stationspladsen, er opf. 1899 i
to Stokv. af røde Mursten efter Tegn. af H. Kampmann. — Jærnbane-
Stationen for den i Aug. 1871 aabnede Vendsysselbane er opf. af Arki-
tekterne Hoffmeyer og Arboe under Tilsyn af Holsøe.
Af andre Bygninger nævnes: Kødkontrolstationen, bag ved Raad-
huset, Amtmandsboligen, Østergade, Præstegaarden, en Bindings-
værksbygning i Vestergade for Enden af lille Kirkestræde og lige over for
Kirken (se Vignetten S. 7), Landboernes Forsamlingsbygning,
Østergade, opf. 1882, Sparekassen for Hjørring og Omegn (Bygningen
tilhøjre i Billedet S. 11), Kongensgade, en 1893 opf. stilfuld Bygning
efter Tegn. af H. Kampmann, Odd Fellovv Logen, Dronningensgade, en
Gadeparti ved Jærnbanen.
1898 opf. 3 Stokv. høj Bygning med Taarn, et Højskolehjem, Skole-
gade, opf. 1888, et Lærlingehjem, Skolegyde, en Good Templarloge,
Klokagervej, en Badeanstalt, Nørregade, et Teater (Plads for omtr.
400 Tilskuere) i Hotel du Nord, m. m.
Byen har en historisk Samling, indeholdende Oldsager, Mosefund,
Mønter, Folkedragter osv.; den er grundlagt af det 1889, paa Initiativ
af Tandlæge J. Lønborg-Friis med Stotte af Mænd fra By og Land opret-
tede „Vendsyssels hist. Samfund," og er anlagt og ledet af Lønborg-
Friis, der skænkede Samfundet sin egen Samling; den har fra Jan. 1900
Plads i den tidligere Realskole, Skolegyde, som Kommunen har solgt til
Samfundet paa billige Vilkaar.
Hjørring har flere smukke Anlæg. Mod S. V. uden for Byen ligger
Christiansgave , omtr. 10 Td. Ld., anlagt af Staten 1821 som Plante-
skole, skænket Byen 1843. I Anlægget, der har flere store Alleer, staar
en af A. Paulsen modelleret Bronce buste af Fr. VII i overnaturlig
12 Hjerring Amt.
Størrelse, afsløret 5/6 1866 (det første Mindesmærke, der rejstes for Kongen
i Landet), og en Marmorbuste af Konsul Chr. H. Nielsen, en lang
Tid Byens ledende Mand (f 1881), rejst 1883 og ligeledes modelleret
af Paulsen. S. 0. for dette Anlæg ligger Svanelunden, omtr. 15 Td.
Ld., anlagt 1878; i Anlægget findes en Pavillon med Sommerteater,
en Skøjteloberdam og en 15/5 1898 afsløret Mindesten (bornholmsk
Granitsten med en af A. Paulsen modell. Portrætmedaillon og Relief) for
Oberst E. M. Dalgas (f 1894). Desuden ejer Kommunen to Plantager
0. og N. for Byen, hver omtr. 21/2 Td. Ld., og et Plantagebælte om-
kring Markedspladsen, omtr. 1 Td. Ld.
Indbyggerantallet var 1. Feb. 1890 6055, Nov. 1899: 7490 (1801 :
744, 1840: 1556, 1860: 2807, 1880: 430S). Erhverv 1890: 619
levede af immateriel Virksomhed, 333 af Jordbrug, 81 af Gartneri, 2 af
Fiskeri, 2381 af Industri, 1238 af Handel, 950 af forskellig Daglejer-
virksomhed, 255 af deres Midler, 185 nøde Almisse, og 11 hensade i
Fængsel. — Handel, Haandværk og Agerdyrkning ere Byens Hovederhverv.
Den har med sit store Opland en temmelig betydelig Handel; Indførselen
foregaar for største Delen over Frederikshavn.
Af fremmede Varer fortoldedes 1898 bl. a.: Bomulds- og Linned-
garn 84,092 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 26,522 Pd., uldne
Manufakturvarer 13,170 Pd., Vin 9574 Pd., Glas- og Glasvarer 48,244 Pd.,
Humle 3172 Pd., Stentøj, Fajance osv. 12,530 Pd., Kaffe 58,753 Pd.,
Risengryn og Rismel 61,032 Pd., Salt 235,203 Pd., Sukker, Mallas og Sirup
133,714 Pd., Tobaksblade og Stilke 41,321 Pd., Kokes 160,000 Pd.,
Metaller og Metalvarer 521,447 Pd. samt Tømmer og Træ 38 Clstr. og
15,664 Kbfd. For øvrigt maa det erindres, at Indførselen af de grovere
Varer som Kul, Trælast, Foderstoffer osv. ikke kan opgives, da de fortoldes
direkte fra Skib. Af indenlandske Varer udførtes til Udlandet bl. a. :
9199 Pd. Flæsk, 4528 Pd. Kød og 1859 Pd. Smør. Desuden udførtes
fra derværende Svineslagterier til England over Frederikshavn og Esbjærg
7,271,403 Pd. saltet Flæsk.
Ved Udg. af 1898 var der ved Toldstedet (se S. 14) hjemmehørende
7 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 294 Tons. I udenrigsk Fart
indkom 11 og udgik 6 Skibe med henholdsvis 7 72 og 14 Tons Gods.
Told- og Skibsafgifter udgjorde 1898, efter Fradrag af Godtgørelser,
70,307 Kr. og Krigsskatten af Vareindførselen 4681 Kr., i alt 74,988 Kr.
(2087 Kr. mere end i 1897). Brændevinsbrændingsafgiften ind-
bragte, efter Fradr. af Godtgørelser, 122,594 Kr. (94 mindre end i 1897).
Der produceredes 1,440,934 Potter, hvoraf 4009 udførtes til Udlandet, af
Pressegær produceredes 570,320 Pd., hvoraf 265,948 udfortes til Udlandet.
I Hjørring holdes aarl. 7 Markeder: 1 i Jan. med Heste, 2 i Marts
med Heste og Kvæg, 1 i Maj og 1 i Juni med Heste, samt 1 i Sept. og
1 i Okt. med Kvæg og Faar. Der er Torvedag hver Lørdag, i Nov.
og Dec. tillige hver Onsdag; desuden anden Lørdag i Marts, Apr., Maj
og Juni samt hver Lørdag fra Okt. til Jul med levende Kreaturer. Hver
Mandag Marked i Forsamlingsbygningens Gaard med levende Kreaturer.
Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 3 Dampbrænderier
og Gærfabrikker (henholdsv. 22, !6 og 9 Arbejdere), l Dampvævcri (80
Arbejd.), 2 Spinderier og Kludefabrikker med Farverier (henholdsv. 28 og
Hjørring. 1 3
22 Arbejd.), 2 Svineslagterier (henholdsv. 34 og 30 Arbejd.; i det ene,
„Hjørring Amts Andelsslagteri", slagtes aarl. 50,000 Svin), 2 Jærnstøbe-
rier og Maskinfabrikker (henholdsv. 80 og 30 Arbejd.), et bayersk Øl-
bryggeri (28 Arbejd., aarl. Produktion omtr. 10,000 Td. bayersk og Hvidtøl),
3 Dampbagerier, 1 Aktiemejeri, 1 Tobaksfabrik, 2 Maskinsnedkerier, 1 Sav-
skæreri, 3 Mineralvandsfabrikker, 1 Sukkervarefabrik, 3 Cementstøberier,
3 Bogtrykkerier, m. m.
I Hjørring udgives to Aviser: „Vendsyssels Tidende" og „Hjørring
Amtstidende."
Kreaturhold 1898: 374 Heste, 1397 Stkr. Hornkv. (deraf 1125
Køer), 359 Faar, 1072 Svin og 6 Geder.
Byens Øvrighed er en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver
og Herredsfoged og Skriver i Vennebjærg Herred. Byraadet bestaar, for-
uden af Formanden (Borgmesteren), af 11 valgte Medlemmer. Staaende
Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Fattigvæs., c) for Alder-
domsunderstøttelse, d) for Skolevæs. , e) for Vej- og Brolægningsvæs. , f)
for Vandvæs. , g) for Belysning og de offentl. Bygninger, h) for Byens
Markjorder, i) for de offtl. Lystanlæg, k) for Valglisters Affattelse, 1) for
kommunale Valg.
Finansielle Forhold 1898. Indtægter: Skatter 98,794 (deraf
Grundsk. 2016, Hussk. 3488, Formue- og Lejlighedssk. 93,290 Kr.),
Afgifter efter Næringsloven 11,832, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst.
6637, Indtægt af Aktiver 15,704, Skolekontingent 952, Salg af Kødkon-
trolmærker 1509, Afgift af det elektriske Lyskompagni 400 Kr. ; Udgifter:
Bidr. til Stat 1769, til Amt 1085, til Amtsskolefond 1281, Byens Be-
styrelse 6608, Fattigvæs. 20,650, Alderdomsunderst. 14,657, Skolevæs.
34,333 (heraf Tilsk. til Realskolen omtr. 7000), Rets- og Politivæs. 7241,
Medicinalvæs. 4895, Gader og Veje 7316, Belysn. 1835, Brandvæs. 965,
offtl. Renlighed 695, Lystanlæg 1619, afløst Højtidsoffer 2000 Kr. Byen
ejede 31/12 1898 i Kapitaler 61,225, i faste Ejendomme 640,815 og
skyldte bort 339,826 Kr. For 1899 var Skatteproc. for Afgiften paa
Formue og Lejlighed 11,3 pCt., efter forudgaaet Reduktion stigende nedad;
den anslaaede Indtægt var omtrent 2,101,900 Kr., deraf var skattepligtig
Indtægt 934,270 Kr.
Kommunens faste Ejendomme ere: Raadhuset, Skolerne, Fattiggaarden,
et tidligere Fattighus, en Dcsinfektionsanstalt, et Sprøjtehus, en Kødkon-
trolstation, 7s af Ting- og Arresthuset, l/s af Syge- og Epidemihuset,
det tidligere Amtssygehus (udlejet til Lærerboliger), Fællesjorden (aarl.
Afgift omtr. 5500 Kr.), Fattigjorden (aarl. Afgift 450 Kr.), Skolejorden (aarl.
Afgift 200 Kr.), Anlæggene Christiansgave og Svanclunden med Pavillon,
de to Plantager 0. og N. for Byen samt en gammel og en ny Markedsplads.
Byen har intet Politikorps. Brandkorpset bestaar af l Brandinspektor,
2 Assistenter, 22 Brandmænd, 1 Tambur og l Værkmester samt det ifl.
Brandloven af 2l/s 1873 tjenstpligtige Mandskab, omtr. 400 Mand.
I Sparekassen for Hjørring og Omegn (opr. n/9 1844) var Spa-
rernes saml. Tilgodehav. 3,/3 1898 1,740,598 Kr., Rentefonden 33/5 pCt.,
Reservefonden 137,336 Kr., Antal af Konti 442S. — I Laane-, S pare-
og Diskontobanken (opr. a/3 1855) er Aktiekapitalen 400,000 Kr.;
30/6 1899 var Folio- og Indlaanskontoen 4,258,195, Vekselkontoen 2,053,67')
14 Hjørring Amt
Kr.; Sparernes saml. Tilgodehav. (indbef. i Indlaan) var 31/3 1898 3,316,861
Kr. , Rentefoden 33/5 å 4 pCt., Reservefonden 252,779 Kr., Antal af Konti
2465. — I Aktieselskabet Landbospare- og Diskontokassen
opr. 8/12 1870) er Aktiekapit. 75,000 Kr.; 31/3 1899 var Folio- og Ind-
lånskontoen 1,544,388, Vekselkontoen 913,726 Kr. ; Sparernes saml. Til-
godehav. (indbef. i Indlaan) var 31/3 98 1,474,058 Kr., Rentefonden 33/5
å 4 pCt., Reservefonden 32,443 Kr., Antal af Konti 2217.
I gejstlig Henseende danner Hjørring et eget Pastorat.
Hjørring hører til 7. Landstingskreds og Amtets 3. Folketings-
kreds, for hvilken den er Valgsted, Hjørring Amtstue- (Amtsforvalteren
bor her) og Hjørring Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et
Apotek. Den hører til 5. Udskrivningskreds' 485. Lægd og er
Sessionssted for Lægderne 485 — 510, 516, 517, 522 og 523.
Ved Hjørring Toldsted er ansat en Toldforvalter og to Strand-
kontrollører (i Lønstrup og Lilleheden), ved Postvæsenet en Postmester
og tre Ekspedienter og ved Telegrafvæsenet en Overtelegrafist.
Vendsysselbanen (fra Nørre-Sundby til Frederikshavn), den sidste
Del af den østjydske Længdebane, anlagdes ifl. Lov af 2-t/4 1868 og aab-
nedes 15/8 1871; den er over 11 Mil (87 Km.); se i øvrigt under Fredericia.
I Driftsaaret 1897-98 solgtes paa Hjørring Station 67,87 7 Billetter; til
H. ankom 47,041 og afgik 15,841 Cntr. Gods.
Historie. Hjørring, der i Knytlingesaga kaldes Jårungr, i øvrigt senere skrevet
Heringa, Hø ff ring, Høring, og Hørring (lat. Horinga; at Navnet skal komme af
„Højring" paa Grund af de høje Bakker, der omgive den, er højst usandsynligt),
er en meget gammel By, vistnok Vendsyssels ældste. Dens ældste kendte Privilegier
bleve givne den af Erik Plovpenning 1243, og de ere senere blevne bekræftede bl. a.
1459, 1484 (tillige udvidede), 1514, 1584. 1590 og 1604. Den var i Middelalderen en ret
anselig By. Den var Stiftets Hovedstad; her holdtes Vendelboernes Sysselting,
den var Møntsted i Perioden 1147 — 57, og Børglum-Biskoppen residerede ofte
her, især i den ældre Tid, paa sin Gaard Bistrup, o: Biskopstorp, der laa tæt
uden for Byen. Om Byens Betydning i Middelalderen vidne dens tre Kirker,
idet de to lige ved Byen liggende Kirker St. Hans og St. Olai ogsaa have hørt
til Hjørring. Tillige havde den i den katolske Tid et St. Annæ Kapel, der har
ligget Sydvest for Anlægget Christiansgave paa „Fattigjorden" (se S. 13) paa den
saakaldte Kapelhøj. Kapellet skal være blevet nedbrudt i 15. Aarh. og afløst af
det S. 8 nævnte St. Annæ Kapel ved St. Kathrine Kirke. Der ses endnu Mur-
brokker paa Stedet. Tæt ved Kapellet fandtes en hellig St. Hans Kilde; Stedet for Kilden,
der blev besøgt endnu i 1840'erne, betegnes ved en lille, tragtformet Sænkning.
Ligeledes har der i Byen været et St. Knuds Gilde. Efter Reformationen gik det
tilbage for Byen; 1554 hørte den op at være Stiftets Hovedstad; dog vedblev den
at være Samlingssted for Provstemøderne indtil 1684. Til dens Tilbagegang have vel
ogsaa de voldsomme Ildebrande bidraget. Ved Aar 1600 skal der have været en
Brand, hvorved det meste af Byen gik op i Luer; i Maj 1647 brændte 17 af de
bedste Gaarde omkring Torvet; 22/7 1693 blev hele Byen paa nogle faa Huse og
Kirkerne nær lagt i Aske, og den var næppe genopbygget, før en Brand b\K 17U2
fortærede 11 — 12 Gaarde (se Saml. til jydsk Hist. III S. 255, og Bircherods Dagb.
S. 273 og 400); 1816 var der en ny heftig Brand, og 1819 brændte en hel Gade.
Ogsaa er den bleven hjemsøgt under Krigene. I hvor høj Grad Grevens Fejde har
skadet den, vides ikke; men i Svenskekrigen var den baade 1657 og 1658 besat
af Fjenden og maatte betale store Kontributioner (se Saml. til jydsk Hist. IX S. 157
flg.). Aar 1672 havde den 782 Indb. ; men det gik endnu mere tilbage i 18. Aarh.;
1769 havde den 596 Indb., og D. Atl. kalder den „en liden By og ringe Landstad- .
I 19. Aarh. er den imidlertid atter vokset, navnlig ved sin Handel; dens vigtigste
Udskibningssted var i mange Aar Ladepladsen Løkken indtil Jærnbanens Aabning
1871, efter hvilken Tid Omsætningen hovedsagelig foregaar over Frederikshavn.
Hjerring.
15
Byen har haft en Latinskole, der blev oprettet ifl. Kongebrev af 24/5 1540 paa
Tilskyndelse af Biskop Oluf Chrysostomus; den havde sit Lokale i et Stenhus, der
laa i Ostmuren omkring St. Kathrine Kirkegaard og efter Latinskolens Ophævelse 1739
blev benyttet til Byens , Skole (om Rektorerne, der tillige vare Sognekapellaner i
Hjørring, se Progr. for Aalborg Katedralskole, 1871).
Gaarden Bistrup (se S. 14) blev 1675 kobt af den for sine historiske og genealo-
giske Kundskaber bekendte Bonde Peder Larsen Dyrskjet, f 1707 (se Saml. til j.
Hist. 1. R. III S. 225); 1769 tilherte den Ejeren af Odden.
Præsten Anders Matthiesen Hjørring ved Vartov i Kbh., Forfatter til flere ,,Leir-
Krans«, der beskrive Kjøbenhavns Belejring 1658, er født i H. 7/9 1609 (f 1678).
Litt.: C. B., Hjørring, i Fædrelandet «/M 1868. - Kirkehist. Saml. 4. R. III Bd.
S. 383 flg.
Sæby
ere uanselige og i eet Stokv., især
lille By
æby Købstad ligger i
Dronninglund Herred
under 5 7° 20' 1" n.
Br. og 2° V 51" v. L.
for Kbh. (beregnet for
Kirkens Vestgavl). Den
ligger meget venligt og
smukt ved Kattegat og ved Udlø-
bet af Sæby Aa, navnlig ved dens
sydl. Bred, omgiven af Skove og Bak-
ker; særlig giver den smukke, skovbe-
voksede Aadal V. for Byen den en
stor Ynde. Byen ligger lavt; højeste
Punkt, 25 F., 8 M., er ved Hjørnet
af Vester- og Pindborggade; paa den
sydl. Havnemole er der 5 l/2 F. Af-
standen fra Frederikshavn er l3/4,
fra Aalborg 6^2 Mil (ad Jærnbanen
resp. l3/4Mil, 12,8 Km., og 9 Mil,
69,9 Km.). Byen strækker sig fra
V. til 0. omtr. 1600 Al., den
største Bredde fra N. til S. er omtr.
600 Al. Hovedaaren er Vestergade,
der mod V. fører ud til Landevejene
til Hjørring og Aalborg, og som
mod 0. over Søndergade fortsættes
i den bugtede Algade , der fører
forbi Torvet, og i Strandgade, „Fisker-
byen", lober ud til Kysten; fra S.
N. gaar Søndergade, der over
Mollebroen fører ud til Landevejen
til Frederikshavn. De fleste Huse
i Byens ældste Dele, Søndergade og
16 Hjørring Amt.
Algade; i den sidste især findes en Del Bindingsværkshuse (det ældste er
vist fra 1634), men uden Interesse.
Byens Købstadsgrund udgjorde 1899 838,071 ["J Al. (omtr. 60
Td. JLd.), Markjorderne omtr. 1045 Td. Ld. Byen havde da 10 Ga-
der og Stræder og 2 Torve. Husenes Antal var ved Folketællingen
1890 215 (Sommeren 1899 var der 267, deraf paa Købstadgrunden 203).
Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896
1105 Td. Ld.; deraf vare besaaede 405, Afgræsn., Høslæt, Brak og Eng
528, Have 24, Skov 17, Kær og Fælleder 4, Heder 58, Stenmarker 3,
Byggegrunde og Veje 66 Td. Det saml. Hartk. var J/i 1895 29 Td. ;
deraf hørte 16 til 6 Gaarde og 12 til 82 Huse; 5 Gaardbrug og 58
Husbrug dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligge Gaardene
Hjelmkjær og Vandkjær.
Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1Jl 1899 1,792,980
Kr. (Antal af Forsikringer 290). .
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes :
Kirken, St. Marie eller Vor Frue Kirke, ved Strandgade nær ved Ky-
sten, har i sin Tid udgjort den sy dl. Fløj af Maristedkloster (se S. 22)
og bestaar af Skib og Kor ud i eet med lige Gavl, Taarn mod V. og
Tværskib mod S. Hele Kirkens Længde med Taarnet er 86 AL, Skibet
er kun 13 Al. bredt. Kirken er oprindelig opført i gotisk Tid (2. Halvdel
af 15. Aarh.) af røde Munkesten (nu overhvidtet), men er i Tidens Løb
undergaaet flere Forandringer. Skibets nordl. Mur har under Taglinien en
muret Gesims, der paa fire Steder er afbrudt af en Lisen; i den vestl.
Del af Muren ses den oprindelige, spidsbuede Indgangsdør, der nu er til-
muret; tæt ved Østgavlen findes en lignende, mindre, nu ligeledes tilmuret
Dør; omtrent paa Midten af Muren er der indsat et fladbuet Vindue. Syd-
muren er til Dels ombygget og restaureret med smaa Mursten og har 4
spidsbuede Vinduer; mod V. har den en tilmuret, til den nordl. Indgangs-
dør svarende Dør. Østgavlen er ved en Restauration 1813 nedbrudt og
ombygget med smaa Mursten (maaske Ommuringen af Sydmuren er fore-
gaaet samtidig), og den har nu et stort, spidsbuet Vindue med farvede
Ruder. Taarnet, der har Kamgavle, er vistnok opført samtidigt med Skibet;
det har 6 Stræbepiller, to paa hver Side, under Taglinien er der en Ge-
sims, som hviler paa svagt fremspringende Rundbuer. Det overhvælvede
Taarnrum er i hele sin Bredde aabent ind til Kirken : i nyere Tid har
man dog ved et lavt Skillerum dannet en Slags Vaabenhus, idet Hoved-
indgangen er i dets Vestmur. Kirken er dækket med 8 spidsbuede, 18
Al. høje Krydshvælvinger med flade Ribber og Gjordbuer; de ere vistnok
oprindelige, dog synes 3 af Hvælvingerne i Skibet at være fra en lidt
senere Tid. Tværskibet aabner sig ind til Skibet med to store, spidsbuede
Arkader; Bygningen har haft 2 spidsbuede Vinduer i hver af de tre Yder-
mure og desuden paa Vestmuren en større, spidsbuet Aabning, hvilken
sidste nu er tillukket. Den dækkes af 4 Krydshvælvinger, der i Rummets
Midte bæres af en ottekantet, muret Pille; de to Hvælvinger ind mod
Kirken ere almindelige Krydshvælvinger med profilerede Ribber, de to syd-
ligste have Stjerneribbcr; den ene af Gjordbuerne er profileret, den anden
I
i\i »y\3ja^é^)r^ sad vj/ 9 a »£* s
Sæby.
17
flad. Tværskibet har i den nyere Tid været adskilt fra Kirken og benyttet
som Sprøjtehus, idet Arkaderne vare tilmurede; men ved en Restauration
1887 aabnedes Arkaderne, Murene og Hvælvingerne istandsattes, og de
oprindelige, i senere Tid forandrede Vinduer fremdroges atter. Tværskibet
er nu en Del af Kirken. Ved Restaurationen fandtes paa den sydvestl.
Hvælving en fra Tiden nærmest før Reformationen malet Dekoration, som
restaureredes, og de andre Hvælvinger dekoreredes i Lighed med den*).
Samtidig foretoges en Istandsættelse af Taarnet.
Den trefløjede Altertavle (restaur. 18£7) er et udmærket nederlandsk
Billedskærerarbejde fra Beg. af 16. Aarh. ; i Midtfeltet findes i en rig Ind-
fatning i gotisk Stil en Fremstilling af Maria med Jesusbarnet, omgiven af
Engle og med Halvmaane bag sig; hun staar paa en Stængel, der udgaar
"•',. ■■■„■'" +>•"'
... ■ /• ;/•
r* . ■..■-
'mm^^M^:^&-^-mm-^
r^,r---T3
Sæby Kirke.
fra en liggende mandlig Figur, Isai; fra Stængelen udgaar til begge Sider
et Træ, der danner Rammen af Tavlen, og hvorpaa der er Fremstillinger
af Konger af Davids Slægt; under Midtfeltet fremstilles Marias Dod; Side-
fløjene, der ere Kopier af de oprindelige, som nu findes i Nationalmuseet, have
Malerier af Christi Fødselshist. m. m. ; paa det med Brædder beklædte murede
Alterbord staa Holger Pachs' og Lisbeth Billes Vaabeher og Aarst. 1697, vel
betegnende Tiden for en storre Restauration af Tavlen (om Altertavlen se
Fr. Beckett, Altert. S. 171 flg.). Den godt forarbejdede Alterkalk, fra
1579, er af Sølv; Oblatæsken bærer det samme Vaaben som Altertavlen
og er fra 1698; Malmstagerne ere fra 1586. Dobefonten, af Træ, er fra
1645. Prædikestolen, med Lydhimmel, er et ret anseligt Billedskærer-
arbejde; paa Lydhimlen staar: 157 7 og Navnet Michel Nielsen Snoer, han,
der har skænket Prædikestolen. Orgelet, fra 1856, er anbragt i Taarnet over
*) I D. AU. (V. S. 338) omtales nogle Kalkmalerier „paa Hvælvingen" med Chr. IVs Navnetrak,
Vaaben og Aarst 1647, samt 10 adelige Vaabener, „men disse ere nu overkalkede*.
Trap: Danmark. 3. Udg. IV. 2
18
Hjorring Amt.
Vaabenhuset. I Koret staar dels langs Væggene, dels som Korskranke en
Del Munkestole; de ende med to opstaaende Sidestykker med udskaarne
Fremstillinger af Maria, St. Jorgen med Dragen, St. Andreas m. m. , og
Stolene langs Væggene have hoj Bagklædning, som ender med gotisk Billed-
skærerarbejde samt en ufuldstændig og forstyrret Indskrift i Munkebogstaver.
De øverste 8 Kirkestole bære Aarst. 1682 og Pachsernes, Billernes og Gylden-
stiernernes Vaabener. I Kirken hænger en 1 1-armct Malmlysekrone, skænket
1671 af Handelsmand Oluf Ottesen (f 1675) og Hustru Maren Laurids-
datter Rhuus, samt to mindre, skænkede af Raadmand Herman Gesmel
1616 og Borgmester Christen Lauridsen Rhuus 1706. I Tværskibet er
ophængt et udmærket udskaaret gotisk Træbillede af Madonna med
Barnet, staaende paa en Halvmaane og med Foden paa et Mandshoved.
Sæby Kirkes Indre.
Oven over Billedet er der et godt skaaret gotisk Trækrucifiks (desuden er
der i Kirken to andre Krucifikser). Tæt ved Madonnabilledet er der ind-
muret en lille Sten med en Fremstilling af en Mand og Kvinde, der knæle
for Jesus, Aarst. 1591 og Navnet Niels Iversen. Af Epitafier nævnes:
et over Rasmus Wilsbech, f 1645, Hustru og Bom, et over Raadmand
Anders Pedersen, f 1638, Tolder Jens Christensen Frang, f 1653, og
deres Hustru (over de to sidste tillige et særskilt Epit.), et over Borg-
mester Laurids Nielsen Rhuus, f 1672, og Hustru, et over ovennævnte
Borgmester Chr. Rhuus, f 1709, og Hustru Johanne Samuclsdatter Gesmel,
t 1713 (tillige findes der en af dem 1698 opsat Mindetavle om deres
Donationer til Kirken), og et over Feldbcreder Jorgen Sorensen, f 1687.
Af Ligsten nævnes: en over Anne Michclsdatter, f 1591, og Michel
Nielsen Snoer (se Prædikestolen), en over Borgmester Nielsen Skinkel,
Sæby. 19
f 1601, en over Borgmester Chr. Rhuus, en over Laurids Erichsen Vraae
til Estruplund, en over Handelsmand Eskild Knudsen Rhuus, f 1660, og
en over Raadmand Niels Sørensen, f 1672. 1 Vaabenhuset hænge to Træ-
tavler med Indskrift, der siger, at Borgmester Chr. Rhuus har bekostet^ Op-
gangen til Taarnet (Indberetn. om antikv. Undersøgelser til Nationalmus.
af Bahnson, Bmdesbøll og Rondahl, 1882).
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst. Kirken ejer i
Kapitaler omtr. 7300 Kr. og desuden et Engskifte og nogle smaa Jord-
lodder; dens Gæld er omtr. 7600 Kr.
Kirkegaarden, omtr. 1% Td. Ld., anlagt 1872, udvidet 1898, ligger
N. for Aaen ved Vejen til Frederikshavn. Paa Kirkegaarden, hvor der er et
1885 opført Ligkapel, ligger begravet Forfatterinden Adda Ravnkilde, 1 1883.
Raadhuset, i Algade, er opført 1842 af Grundmur (overpudset) i eet
Stokv. med en Bagbygning (det ældre Tinghus laa ogsaa ved Algade, men
paa dens Nordside længere mod 0.) ; det ejes af Amtskommunen med 3/4
og Købstaden med 1/i. Det indeholder en større Sal, Forligskommissionens
Lokale og Tingstuen, der tillige benyttes til Byraadets Møder, samt Ar-
rester med Plads for 1 1 Arrestanter. I Tingstuen hænger et oliemalet
Portræt af By- og Herredsfoged H. C. Gad, f 1864.
Det kommunale Skolevæsen bestaar af Borgerskolen og Realskolen.
Borgerskolen, i Grønnegade, er en to Stokv. høj, 1860 opført Bygning ;
den havde x/7 1899 6 Klasser, 3 Lærere og 1 Lærerinde samt 227 Elever.
Realskolen, i Skolegade, er en Bygning i 2 Stokv., opf. 1880; til Skolen
hører et 1887 opf. Gymnastikhus; den havde 1j1 1899 5 Hovedklasser
og 3 Underklasser, 3 Lærere og 2 Lærerinder samt omtr. 50 Elever. —
Teknisk Skole, omtr. 30 Elever, benytter Borgerskolens Lokaler. Des-
uden er der 3 private Pogeskoler.
Sæby har to Fattighuse, i Algade. (Fattiggaarden , i Volstrup Sogn
1I2 Mil N. V. for Byen ved Aalborgvejen, blev solgt 1898). Sygehuset,
ved Rosengyden, er opf. 1883 og har Plads for 10 Patienter. Amtets
Epidemihus, lidt N. for Byen 0. for Frederikshavnsvejen, er opfort 1893
efter Tegn. af Amtsvejinspektør Lunøe og har 10 Senge.
Milde Stiftelser: Sæby Hospital, Strandgade, er opstaaet af to Stif-
telser, den ene oprettet 1565 af Mogens Juel til Knivholt og Hustru Inger
Markvardsdatter Tidemand, med et Stykke Jord til derpaa at bygge et
Hospital (det laa „Sønder for Kirkeporten", brændte 1657 og genopførtes
1675), den anden oprettet 1712 af Johanne Samuelsdatter Gesmel, Enke
efter Borgmester Christen Rhuus, med et Hus til 4 fattige og en Toft.
Senere samledes Stiftelserne under eet; 1856 opfortes en grundmuret Byg-
ning i eet Stokv., der har Plads til 10 Lemmer, som foruden fri Bolig og
Brændsel faa 2,50 Kr. om Maaneden; Hospitalet ejede 1/1 1S99 11,813 Kr.
og Jorder af l5/8 Td. Hrtk.; det bestyres under Stiftsøvrighedens Tilsyn
af Sognepræsten og ByfogJen. Børnehjemmet, ved Aalborgvejen, op-
rettet 1889, har Plads til 13 Born. Desuden er der i Byen en Vel-
gørenheds forening.
Jærnbanestationen, V. for Byen S. for Aalborgvejen, Station paa Norre-
Sundby-Sæby-Frederikshavns Banen, er opfort i 1 S9S — 99 efter Tegn. af
Arkitekt Th. Arboe. Posthuset og Telegrafstationen, opf. 1S99, ligger
0. for Stationen i Jærnbanegade.
Af andre Bygninger nævnes Præsteg a arden, Algade, et Baptist-
20
Hjørring Amt.
menighedskapel („Siloam"), Nørre- eller Pindborggade , opf. 1897 af
røde Mursten, et Indre Missionshus, Søndergade, opf. 1879 af gule
Mursten, og et Højskole- og Afholdshjem, Grønnegade.
Paa begge Sider af Aaen findes smukke Spaserestier; ved Møllebroen
driver Aaen en Vandmølle med et lille Fald over en Sluse. Særlig smukke
Spaserestier findes i den nærliggende Sæbygaard S k o v (i Volstrup Sogn)
med Pavillon, ved hvis Begyndelse, omtr. 1/2 Fjerdingvej N. V. for Byen,
der ligger en 1896 anlagt Jærnbrønd- og Søbadeanstalt ved en
1883 opdaget meget jærnholdig Kilde (paa Markjorderne).
Indbyggerantallet var 1. Feb. 1890 1804, Nov. 1899 omtr. 2000
(1801: 517, 1840: 752, 1860: 1167, 1880: 1506). Erhverv 1890: 176
levede af immat. Virksomhed, 501 af Industri, 286 af Handel, 412 af
Fiskeri, 116 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 248 af forskellig Daglejervirk-
Mølledæmningen.
somhed, 46 af deres Midler, 6 nøde Almisse, og 6 vare i Fængsel. Som
man ser, har Fiskeriet en meget stor Betydning; det er især Rødspætter
og andre Flyndersorter samt Torsk og Kuller, der fiskes; i Finansaaret
1897 — 98 fangedes der over 20,900 Snese Rødspætter og omtr. 343,400
Pd. Torsk og Kuller, og Udbyttet havde en Værdi af 37,855 Kr. ; der
var foruden en Del Kuttere 12 aabne Fiskerbaade. Den største Del af
Fangsten gaar til Udlandet over Frederikshavn.
Af fremmede Varer fortoldedes 1898 bl. a.: Bomulds- og Lin-
nedgarn 2634 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 1672 Pd., uldne
Manufakturvarer 817 Pd., Kaffe 15,418 Pd., Risengryn og Rismel 5436 Pd.,
Salt 41,243 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 17,889 FM., Stenkul 2,263,462
Pd., Kokes 170,000 Pd., Metaller og Metalvarer 6392 Pd. samt Tommer
og Træ 713 Clstr. og 1569 Kbfd. Desuden tilførtes der fra andre inden-
landske Steder en Del fortoldede Varer. Til indenlandske Steder uden for
Sæby. 2 1
Jylland udfortes bl. a., foruden en Del Kreaturer, Kartofler, Æg osw, 10,662
Pd. Kød, 8840 Pd. Huder og Skind, 10,550 Pd. Klude, 2419 Pd. Lim-
læder og 19,994 Pd. Jærnstøbegods.
Ved Udg. af 1898 var der ved Toldstedet hjemmehørende 13 Fartøjer
og maalte Baade paa i alt 142 Tons. Fra Udlandet indkom 59 og
udgik 65 Skibe med henholdsvis 1927 og 12 Tons Gods; i indenrigsk
Fart indkom 165 og udgik 155 Skibe (deraf 56 og 56 Dampskibe) med
henholdsvis 4264 og 1084 Tons Gods.
Told- og Skibsafgifter udgjorde 1898, efter Fradrag af Godtgørelser,
11,191 Kr. og Krigsskatten af Vareindførselen 542 Kr., i alt 11,733 Kr.
(922 Kr. mere end i 1897).
I Sæby holdes aarl. 3 Markeder: 1 i Marts med Heste og Kvæg og
1 i Sept. og l i Okt. med Kvæg og Faar. Torvedag hver Lørdag.
Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 1 Jærnstøberi og
Maskinfabrik (36 Arbejdere), 1 Uldspinderi og Farveri, 2 Savværker (hvoraf
det ene, der drives med Vandkraft, hører til et Aktieselsk. , opr. 1899),
1 Garveri, 1 Kalkbrænderi og 1 Maskinsnedkeri.
„Sæby Avis" eller „Dronninglund Herreds Avis" og „Sæby Folkeblad"
udgives i Frederikshavn.
Kreaturhold 1898: 95 Heste, 175 Stkr. Hornkvæg (deraf 143 Køer),
138 Faar, 208 Svin og 8 Geder.
Byens Øvrighed er en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver
og Herredsfoged og Herredsskriver i Dronninglund Herred. Byraadet be-
staar, foruden af Formanden (Borgmesteren), af 7 valgte Medlemmer. Staaende
Udvalg: a) for Kasse-, Regnskabs- og Legatvæs., b) for Skole væs., c)
for Fattigvæs., d) for Gade- og Vejvæs., e) for Havne væs., f) for Arrest-
huset, g) for Lystanlæggene, h) for Alderdomsunderst., i) for kommunale
Valg.
Finansielle Forhold 1898. Indtægter: Skatter 23,490 (deraf
Grundsk. 897, Hussk. 3077, Formue- og Lejlighedssk. 19,516 Kr.), Af-
gifter efter Næringsloven 3080, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 1455,
Indtægt af Aktiver 157 7, Skolekontingent 217 Kr.; Udgifter: Bidrag til
Stat 493, til Amt 231, til Amtsskolefond 390, Byens Bestyrelse 700,
Fattigvæs. 3300, Alderdomsunderst. 3427, Skolevæs. 5925, Rets- og
Politivæs. 27 50, Medicinalvæs. 1255, Gader og Veje 1527, Belysn. 275,
Tilskud til Havnen 3700 Kr. Kommunen ejede S1/i2 189S i Kapitaler 17,711,
i faste Ejendomme 95,600 og skyldte bort 186,507 Kr. For 1S99 var
Skatteproc. for Afgiften paa Formue- og Lejlighed 6,3 pCt. ; den anslaaede
Indtægt var 489,200 Kr., deraf var skattepligtig Indtægt 364,300 Kr.
Kommunens faste Ejendomme: ljx af Raadhuset, Borgerskolen, Real-
skolen, Fattiggaarden, Fattighusene, Sygehuset samt nogle udlejede Jord-
lodder.
Byens Politikorps bestaar af 15 Mand, deraf l Formand, Brand-
korpset af 1 Brandinspektor, 1 Assistent, 2 Brandmestre, 3 Værkmestre
og omtr. 218 Mand.
I Sæby Bank (opr. 27/8 1894) er Aktiekapitalen 50,000 Kr.; Indlaans-
og Foliokontoen var 31/3 1899 5 55,365, Vekselkontoen 307,642 Kr. —
I Sæby og Omegns Sparekasse (opr. lfi/10 1860) var Sparernes saml.
22 Hjørring Amt.
Tilgodehav. 31/3 1898 474,807 Kr., Rentefoden 33/5 pCt., Reservefonden
73,200 Kr., Antal af Konti 1085.
Den lille Havn, egentlig kun en Baadehavn, er anlagt ved Midten af
19. Aarh. ved Aaens Munding med en Dybde paa 5 — 6 F. , nu er den
indtil 10 F. dyb. Havnepladsen er 36,425 □ Al., Bolværkernes Længde
omtr. 500 Al. Havnevæsenet bestyres af Havneudvalget, der bestaar af
Borgmesteren og 4 Byraadsmedlemmer. Dens Gæld bestaar af et 65,120 Kr.
stort, rentefrit Statslaan. Indtægt af Havne- og Bropenge er aarl. omtr.
2500 Kr. Paa Sydmolens Hoved er der et rødt Havne fyr. En fast
Lods lodser til Frederikshavn, Hirsholmene, Hals og Asaa.
I gejstlig Henseende udgør Sæby et eget Pastorat.
Sæby hører til 7. Landstingskreds og Amtets 2. Folketingskreds,
for hvilken den er Valgsted, Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Sæby
Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører til
5. Udskrivningskreds' 466. Lægd og er Sessionssted for Lægderne
450—53 og 463—66.
Ved Sæby Toldsted er ansat en Toldforvalter og to Toldassistenter
(den ene er Strandkontrollør i Asaa), ved Postvæsenet en Postmester, der
tillige er Bestyrer af Telegrafstationen. Der er Statstelefon og
privat Telefon.
Sæby er Station paa den Juli 1899 aabnede Nørre-Sundby-Sæby-
Frederikshavn Bane (se under Nørre-Sundby).
Historie. Sæby, der i ældre Dokumenter snart kaldes „Sæbye" og „Seebye",
snart Maristed efter det derværende Kloster, var i Middelalderen først en Landsby
og et Fiskerleje, som stod under Børglum Bispestol. I den senere Middelalder
lader den til at have faaet større Betydning, netop maaske ved Bispernes Protek-
tion, og haft Rang som Købstad; i alt Fald nævnes 1465 en Oluf Jenssøn som Borg-
mester i Sæby. Dens ældste Købstadsprivilegier ere daterede 10/8 1524, da Fred. I
gav den de samme Rettigheder som Viborg (se Saml. til j. Hist. X, S. 1 72) ; de ere
senere blevne bekræftede, bl. a. 24/4 1562, 1597 og 1648. Aar 1525 gav Biskop
Stygge Krumpen en Byret, til Dels med Benyttelse af Viborg Byret (se Saml. til j.
Hist. X, S. 168 flg.). Endnu 1528 stadfæstede Fr. I alle de Privilegier og Friheder,
som vare givne Børglum Bispestol paa „Maristedt, som tilforn kaldtes Seby.a
Byen fik dog aldrig større Betydning, og den stod vel paa sit Højdepunkt, da
den i 2. Halvdel af 15. Aarh. fik et Kloster. Maristed eller Vor Frue Kloster
husede Munke af Karmeliterordenen og angives almindeligt at være stiftet 1469;
men utvivlsomt er det noget ældre (mulig fra før 1462). Det er flere Gange blevet
betænkt" med Gaver — 1484 fik det saaledes en Eng ved Bredkjær, 1493 to Gaarde
i Hugdrup og Sæby, mod at Prioren skulde afholde to ugentlige Messer for St.
Peders Alter, og s. Aar en Gaard i Skiftved og en Saltkedel ved Understed Strand
mod Afholdelsen af en Messe i St. Anne Kapel — , men i øvrigt kendes der kun
lidt til dets Historie. Aar 1536 udstedte Prioren et Brev, hvorved han oplod Kloster,
Klosterboliger, Teglgaards-Lade og Ovn til Byens Behov, fordi Munkene „ikke
kunde faa det, de kunde hjælpe sig med til Klæder eller Føde." Klosteret synes
dog at have bestaaet endnu i en Del af det flg. Aar. Af Klosteret, der sikkert har
udgjort et firfløjet Bygningskompleks, staar nu kun Kirken, den sydl. Fløj (se
S. 16); de andre Fløje vare alt forsvundne paa Resens Tid; 1683 lod Borgmester
Christen Rhuus en stor Del af Klosterets Grundsten opbryde og anvende til Sæby
Havn. Der skal have været hvælvede Gange, som fra Klosteret forte ind til Kirken;
ved Gravning paa Kirkegaarden er man stødt paa en saadan (se C. Neergaard,
Af hvilken Orden var Maristed Kloster?, i Kirkeh. Saml. 4. R. I Bd. S. 741 flg.).
Den Smule Betydning, Byen havde i den nyere Tid, beroede vel væsentligst paa
dens rige Fiskeri, og dens største Bekymring var vel dengang som nu dens Havn,
Sæby.
23
der har været udsat for Tilsanding og Ødelæggelser ved Storm. Aar 1559 og 1562
tilstod Kongen Byen Tommer til Udbedring af Havnen (det sidste Aar siges, at den
havde lidt stor Skade) ; 9/x 1570 udstedtes den forste Havnevcdtægt (se Kane. Brevboger
14/9 1571). 1769 siges der om Byen (D. Atl. V S. 243), at der er god Lejlighed til Skibs-
fart, „naar alene Havnen, som af Sand er tilstoppet og Bolværket næsten ede, blev
igen sat i god Stand"; i en Storm 1792 udfyldtes helt Indlobet af Sand. Har Havet
givet Byen dens vigtigste Næring, har det ogsaa ofte været den en arg Fjende;
Pæleanlæg, Brønde osv. ude i Stranden vidne om, at Havet har bortskyllet de øst-
lige Dele af Byen, og Kirken, som nu ligger nær ved Kysten, har sikkert tidligere
ligget omtr. midt i Byen. Ogsaa Aaens Oversvømmelser have anrettet Ødelæggelser.
Heller ikke Krigene have ladet Byen uberørt. Saaledes siges der, at den var i stor
Armod efter Svenskekrigen 1660, og at mange Beboere havde forladt den (se Saml.
til j. Hist. IX S. 162). Aar 1672 havde den 670, 1769 483 Indb. Efter Midten af
19. Aarh. er den imidlertid vokset ikke saa lidt, og i de sidste Aar har det tiltagende
Badebesøg bragt nyt Liv til Byen.
Sæby har haft en Latinskole, som blev oprettet omtr. 1550 paa Tilskyndelse
af Bisp Oluf Chrysostomus og ophævedes 1739; den Skolebygning, som blev bygget
1645 af Borgmester Hans Nielsen, laa ved Kirkegaarden (se Aalborg Katedralskoles
Progr. 1871).
Om Sæby Bys Vide- og Vedtægtsbreve af 1655 og 1685 se Saml. til j. Hist. 2.
R. I S. 61 flg. .
Frederikshavn
rederikshavn Købstad ligger i Horns
Hrd. under 5 7° 26' 32" n. Br. og
2° 2' 28" v. L. for Kbh. (beregnet
for Banegaardens Nordende) ved
Kattegat paa det fremspringende
Punkt, der afslutter Aalbæk Bugt
mod S. Den langstrakte By ligger
ret smukt paa et temmelig lavt og
fladt Terræn — højeste Punkt er mod
N. tæt V. for Fattiggaarden, 39 F.,
12 M.; ved Hjørnet af Danmarks-
gade og Stationsvejen er der 16 F.,
5 M., ved det nye Torv er der 12
F., 3,8 M.
der mod S. og V.
omgives af høje, til Dels skovklædte
Bakker (Jydske Aas, Bangsbobakker).
En Fjerdingvej uden for Kysten
ligger den lille Holm Deget. Af-
§^*jJ^S£r.-"- ~&* ^1*^5S>?^^^ standen fra Hjørring er 4l/2, fra
^^^^^sfe^^^^S Sæby i3/, og fra Skagen 4 Mil (ad
^Ba^^fcgg?5ea^gS^^^g|j^g Jærnbanen henholdsvis 4,6 Mil, 36, t
Km., l3/4 Mil, 12,8 Km., 5,3 Mil,
39,6 Km.). Byens Udstrækning fra N. til S. er omtr. 4100 Al., dens storste
Bredde fra V. til 0. er 1100 Al. Hovedaaren er den brede og lige Dan-
marksgade (og Storegade), der gaar gennem Byen omtr. i hele dens Længde
og mod S. forer ud til Landevejen til Sæby, mod N. til Landevejene til
Hjørring og Skagen; af Tværgaderne maa særlig nævnes den smukke Jærn-
24 Hjørring Amt.
banegade. Husene ere for en Del ret anselige , flere i to Stokv., især i
den sydl., nye Del af Byen; i den ældre, nordl. Del (se Vignetten S. 23),
der nu helt er sammenvokset med den nye, ere Husene for det meste lave
og uanselige.
Byens Kobstadsgrund udgjorde 1899 2,430,000 Q Al (henved 174
Td. Ld.), Markjorderne omtr. 450 Td. Ld. Aar 1870 inddroges et tid-
ligere Landdistrikt under Købstaden. Byen havde 1899 45 Gader og Stræder
og 2 Torve. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890, 367 (Aug.
1899: 541, deraf paa Bygrunden 506). Fladeindholdet af Byen med
Markjorder var ved Opgørelsen 1896 624 Td. Ld. ; deraf vare besaaede
263, Afgræsning, Høslæt, Brak og Eng 157, Have 33, Skov 12, Kær og
Fælleder 41, Mose 4, Stenmarker 10, Veje og Byggegrunde 100. Det
saml. Hartk. var Vi 1895 18 Td.; deraf hørte 7 til 4 Gaarde og 7 til
28 Huse; 3 Gaardbrug og 17 Husbrug dreves fra Ejendomme i Byen.
Paa Markjorderne (3 Enklaver) ligge Apholm, Gaarde og Huse, Lille-
Frederikshavn og Rimmen, Huse, samt Gaarden Koldaaen.
Bygningernes saml. Brandforsikringssum var ljl 1899 5,265,950 Kr.
(Antal af Forsikringer omtr. 524).
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
Kirken, mellem Kirkegade og Fladstrandsgade, er opfort 1890 — 1892
(indviet 23/10 1892) ved Bidrag fra Stat, Kommune og private efter Tegn.
af Arkitekt V. Ahlmann. Det er en anselig Bygning, opfort af Fakse Kalk-
sten i romansk Stil som en Korskirke med fire lige lange Korsarme med
mindre Tilbygninger i de fire Hjørner og med højt Taarn, med Spir (180 F.)
og 4 Sidespir, over Korsets Midte. Kirkens Indre er dækket af Hvælvinger.
Tilbygningerne mellem Korsarmene have spidsbuede Arkader i to Stokv.
ind til Kirken. Vinduerne ere af farvet Glas. Altertavlen, der har sin Plads
i den østl. Korsarm, er malet af Michael Ancher (Jesus og Disciplene
ved Tiberias Sø) og skænket af Konsul Cloos; bag Alteret er der Sakristi.
Døbefonten, af hvidt Marmor, er skænket af Generalkonsul P. Berg, St.
Petersburg; Prædikestolen er af Egetræ. Orgelet, over Vaabenhuset i den
vestl. Korsarm, er skænket af Købmand Jelstrup.
Den gamle Kirke, N. for Byen og Plantagen, paa den gamle Kirke-
gaard, benyttes nu som Ligkapel. Den blev opført 1688 — 90, efter at
Byen 27/* -1686 havde faaet Bevilling dertil, og indviedes 22/5 1690; den
var opf. af Mursten og Bindingsværk og bestod af et Langhus uden Taarn ;
paa Kirkegaarden stod en Klokkestabel; 1866 blev den ombygget helt af
Grundmur og fik et Vaabenhus og en Tilbygning, begge paa Sydsiden,
samt store, spidsbuede Vinduer; 1868 fik den en af A. Dorph malet Alter-
tavle (Christus i Getsemane), der nu er i Sakristiet i den nye Kirke. Som
Trappetrin ved Indgangen har ligget en itubrudt Ligsten, nu indmuret
paa Kapellets Nordside. — Paa den gamle Kirkegaard, 3 Td. Ld.,
ligger en stor, udhugget Gravsten over den S. 31 omtalte Handelsmand
Peder Hansen Høyer, f 1775, og Hustru. N. for den gamle ligger den
nye Kirkegaard, anlagt i 1878, omtr. 8 Td. Ld.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst. Kirken (egentlig
den gamle Kirke) ejer 400 Kr. og har ingen Gæld.
Trap- fle.rkrioi'Ur itf Æv»</ 'ri/fet Drmmark W Qf'jtnt .
Efh-r1r-/l.- iorhy/ ■■■
\
1 4"''* Cr\
2 .isr/l C4
3 BårrifnirW Thsffiuscq fc^ym/k. C 5
4 Sank . - C o
5 El*porlsl»jt'ri - D 9
6 /nnttm't/iij'.tinard Dmokm/tA' • I J
7 JTaomrJsartfor 5 Z
Zft<-rir*/k /ertyrtat
&
é-
n
C 5
C6
D9
C3
D7
D7
D8
C8
C7
C 6
D6
C4
D9
D6
C6
E 7
D7
C5
C4
C6
D6
C3
D6
C 5.
D6
C 4
D7
B2
D7
FREDERIKSHAVN
to
Frederikshavn.
25
r
Metodistkirken „Vor Frelsers Kirke", ved Jærnbanegade, er opført
efter Tegn. af Arkitekt J. Eckersberg 1881 af røde Sten med et lille Taarn.
Raadhuset, i Danmarksgade, er opført 1845 af Grundmur i eet Stokv.
med et to Stokv. højt Midtparti og ejes af Amtskommunen med 3/4
og Købstaden med J/4. Det indeholder bl. a. en Tingstue, med Dommer-
værelse, og Plads til 14 Arrestanter. I Tingstuen hænger det originale kgl.
Brev af 23/9 1818, hvorefter Byen blev Købstad
Kommuneskolen, mellem Kirkegade og Fladsi.andsgade, er opført 1893-
94 efter Tegn. af
Kæmner, Arkite
J. Nielsen; den er
bygget af røde Sten
i to Stokv. med
to, eet Stokv. høje
Partier paa Siderne ;
bag Skolen ligger
et Gymnastik-
hus. Skolen havde
V, 1899 7 Lærere
og 9 Lærerinder,
14 Klasser og 817
Elever. Teknisk
Skole , i Kirke-
gade, er opf. 1894
efter Tegn. af Ar-
kitekt, Kæmner J.
Nielsen i to Stokv.
ved Tilskud fra
Stat, Amt, Kom-
mune og private ;
den har omtr. 110
Elever. En p r i v a t
Realskole med
Dimissionsret , i
Danmarksgade, er
oprettet 1871; Byg-
ningen er opf. 1883
efter Tegn. af Ar-
kitekt Haugaard-
Hansen af røde
Sten i to Stokv.;
omtr. 100 Elever.
Adventistsamfundet har haft en Realskole, mod X. 0. ved Kysten; den
store Bygning, der er i 3 Stokv. og Kælder, er nu Højskole og Vand-
kuranstalt. Desuden har Byen 4 private Skoler.
Fattiggaarden , mod N. ved Hjørringvejen S. for Plantagen, er opf.
187 7 og har Plads for 20 Lemmer. Desuden har Byen 3 Fattighuse,
i Nørregade, Strandgade og paa Frydenstrandsvej, med Plads for omtr. 25
Lemmer. Sygehuset, ved Fattiggaarden, er opf. 1875 og har 23 Senge.
Epidemihuset, ved Vejen til Skagen V. for Plantagen, er opf. IS93
Poli
nBHnttTMiflC3.TRnraar
tufry
foto
• jfi m m Mi åh hwÆ ■''■■ • L M
Frederikshavn Kirke.
26
Hjerring Amt.
og har 18 Senge. Børneasylet, ved Asylgade, er oprettet 1885 af Vel-
gørenhedsforeningen og har Plads for omtr. 50 Born. Der er en Vel-
gørenhedsforening, „Menighedsplejen", i Byen.
Byen har intet Gasværk (det 1871, V. for Banegaarden anlagte Gasværk
er efter en Eksplosion 1898 ikke blevet genopbygget); men der er 1899
givet Koncession paa et privat Elektricitetsværk, i Skolegade (Aktieselsk.,
Aktiekapit. 175,000 Kr.). Vandværket, mod S. V. oppe i Bakkerne ved
Donbæk, er anlagt 1884; Vandet samles i Bassiner, hvorfra det ved na-
turligt Tryk tilføres Byens Huse; Forbruget pr. Døgn er omtr. 4000 Td.
Jærnbanestationen, for Enden af Jærnbanegade, der baade er Ende-
station for den østjydske Længdebane og for Norre-Sundby-Sæby-Frederiks-
havns Banen samt Udgangspunkt for Skagensbanen, er opf. 1870 — 71. —
Posthuset og Telegrafstationen, ved Stationen, er opf. 1887 efter
Tegn. af Arkitekt, Oberst Thulstrup i to Stokv. Toldkamret, ved Havnen,
er opf: 1854 i 2 Stokv. efter Tegn. af Bygningsinspektør Walther. Havne-
kontoret, smstds., er opf. 1887 efter Tegn. af Arkitekt V. Ahlmann.
Af andre Bygninger nævnes Præsteboligen, i Kirkegade, et Indre
Missionshus, Asylgade, opf. 1897, et Baptistkapel, Asylgade, opf.
1896, et Forsamlingshus for Good-Templarlogen, Asylgade, opf.
1897, Sparekassen, Hj. af Danmarksgade og Asylgade, en to Stokv.
høj Bygning, opf. 1895 — 96 efter Tegn. af Kæmner, Arkitekt J. Nielsen,
Apoteket, Hj. af Danmarksgade og Jærnbanegade, en 1897 — 98 opf.
stilfuld Bygning efter Tegn. af Arkitekt Mørk Hansen, et af private 1893
opf. Silopakhus ved Havnen og Demokratisk Forsamlingsgaard
i Storegade (tidligere „Hotel du Nord") og en Good-Templar Loge,
Danmarksgade.
Den eneste Mærkelighed fra gammel Tid er det saakaldte Krudttaarn,
Frederikshavn.
21
ved Havnen, et rundt, af Kampesten opfort „Martellotaarn" med et spidst
Tag, den sidste Levning af det 1864 nedlagte Citadel Fladstrand (se S. 31).
Taarnet bruges nu til Oplagsrum.
Byen har to Lystanlæg, Plantagen N. for Byen, omtr. 8 Td. Ld.,
hvori der er en Pavillon, og Sommerlyst, omtr. l/4 Mil S. for Byen
ved Pikkerbakken, anl. 1885, omtr. 18 Td. Ld., ligeledes med Pavillon;
begge tilhøre Kommunen.
Indbyggertallet var 1. Feb. 1890: 4848, Nov. 1899 6060 (1801:
463, 1840: 1247, 1860: 1843, 1880: 2891). Erhverv 1890: 658
levede af immat. Virksomhed, 1470 af Industri, 980 af Handel, 454 af
Skibsfart, 396 af Fiskeri, 105 af Jordbrug, 11 af Gartneri, 651 af forsk.
Daglejervirksomhed, 62 af deres Midler, 54 nøde Almisse, og 7 vare i
^TH'v ~^~^ ~~~?" '-^'^ "-S~-^-~~ -T- - ~ :/%; ,'i - ^-^^tr^ui^jJLiJSfe^ . rj£; ■^''i'^^ifC''^:'^
Krudttaarnet.
Fængsel. — Som man ser, have Handel, Skibsfart og Fiskeri en stor Be-
tydning ved Siden af Haandværk. Handelen er i betydelig Stigen paa
Grund af den fortrinlige Havn (se ndfr.). Frederikshavn er en af Landets vig-
tigste Fiskerihavne. Det er særlig Rodspætter og andre Flynderfisk samt
Kuller og Torsk, der fiskes; der drives ogsaa Fiskeri paa Island og Østers-
fiskeri i Vesterhavet. Udforselen af Fisk, til hvilken ogsaa navnlig Skagen og
Sæby og andre Steder afgive deres Del, havde i 1S9 7 en saml. Værdi af
2,145,266 Kr., hvoraf 748,67 7 var fremmed Tilførsel. Frederikshavns
Fiskeriflaade bestaar af 140 Fartøjer.
Af fremmede Varer fortoldedes 1898 bl. a. : Bomulds- og Linned-
garn 5815 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 25,472 Pd. , uldne
Manufaktur varer 5444 Pd., Vin 14,454 Pd., Glas og Glasvarer 27,189 Pd.,
Humle 2560 Pd., Kaffe 35,191 Pd., Olier 10,722 Pd., Risengryn og Rismel
4211 Pd., Salt 325,961 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 172,696 Pd., Tobaks-
28 Hjerring Amt.
blade og Stilke 2208 Pd., Stenkul 58,953,762 Pd., Kokes 1,153,939 Pd.,
Metaller og Metalvarer 551,600 Pd. samt Tommer og Træ 2890 Clstr.
og 51,889 Kbfd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en
Del fortoldede Varer. Af indenlandske Frembringelser udfortes til
Udlandet bl. a. 4334 Td. Kartoner, 162,000 Pd. Hø, 993,246 Pd. Flæsk,
1,947,402 Pd. Kød, 4660 Pd. slagtede Gæs, 1,858,231 Pd. Smør, 277,481
Snese Æg, 1,638,760 Pd. fersk Fisk, 53,000 Pd. tørret og tort saltet Fisk,
128 Td. Østers, 63,665 *°d. Gær, 22,452 Pd. Huder og Skind og 30,207
Pd. Uld. Endvidere udførtes fra Kjøbenhavn over Frh. til Norge bl. a. 863,100
Pd. Hvedemel, 3902 Td. Byg, 2993 Td. Kartofler, 31,250 Pd. Markfrø,
3816 Td. Malt, 1 17,125 Pd. Flæsk, 503,130 Pd. Kød, 186,030 Snese Æg,
30,000 Pd. tørret og tørt saltet Fisk, 1,356,439 Pd. Grøntsager, 362,546
Pd. Oleomargarin, 37,460 Pd. Huder og Skind og 23,141 Pd. Uld. Til
indenlandske Steder uden for Jylland udskibedes bl. a. 30,920 Pd. Flæsk,
1320 Pd. slagtede Gæs, 110,448 Pd. Smør, 11,100 Pd. saltede Tarme,
672,350 Pd. fersk Fisk, 43,242 Pd. Talg, 196,700 Pd. Klude og 121,950
Pd. Huder og Skind.
Ved Udg. af 1898 var der ved Toldstedet hjemmehørende 190 Fartøjer
og maalte Baade paa i alt 3822 Tons, deraf 3 Dampskibe paa tiis.
444 T. og 182 Hestes Kr. samt 2 Dampmuddermaskiner paa 324 T. og
92 Hestes Kr. Desuden var der 170 ikke maalte Baade (under 4 Tons).
I udenrigsk Fart indkom 2631 og udgik 2921 Skibe med henholdsvis
43,905 og 12,380 Tons Gods; i indenrigsk Fart indkom 768 og udgik
635 Skibe med henholdsvis 13,663 og 6254 T. Gods.
Told- og Skibsafgifter udgjorde 1898, efter Fradrag af Godtgørelser,
102,099 Kr. og Krigsskatten af Vareindførselen 2186 Kr., i alt 104,285
Kr. (7681 Kr. mere end i 1897). Der udførtes til Udlandet 4894 og til
indenlandske Steder uden for Jylland 290,552 Potter Brændevin; der drives
ikke Brænderier paa Stedet.
I Frederikshavn holdes aarl. 3 Markeder: 1 i Apr. med Kreaturer,
1 i Sept. med Kvæg, Heste og Faar og 1 i Okt. med Kvæg og Faar. Det
er Torvedag hver Onsd. og Lørd.
Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes bl. a. : 1 Jærnstøberi
og Maskinfabrik (omtr. 80 Arbejdere, opr. til Aktieselsk. 1898, Aktiekap.
225,000 Kr.), 3 Skibsværfter (1898 byggedes i Byen 14 Sejlskibe paa
276 T.), 1 Kalkværk, 1 Tobaksfabrik, 1 Garveri, 2 Hvidtølsbryggerier, 2
Mineralvandsfabrikker, 1 Eksportslagteri, 1 Savskæreri og 2 Bogtrykkerier.
I Frederikshavn udgives to Aviser: „Frederikshavns Avis" og „Frederiks-
havns Folkeblad" („Sæby Avis" og „Sæby Folkeblad" trykkes her).
Kreaturhold 1898: 170 Heste, 232 Stkr. Hornkvæg (deraf 220 Koer),
114 Faar, 152 Svin og 15 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og
Byskriver og Herredsfoged og Skriver i Horns Hrd., og et Byraad, der
foruden af Farmanden (Borgmesteren) bestaar af 9 valgte Medlemmer. Staa-
ende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabs væs., b) for Fattigvæs., c) for
Alderdomsunderst., d) for Skolevæs., e) for Gader og Veje, 0 f°r Vand-
værket, g) for Plantagerne, h) for Fællederne, i) for Fredning.
Finansielle Forhold 1898. Indtægter: Skatter 79,379 (deraf Grund-
skat 660, Hussk. 7651, Formue- og Lejlighedssk. 71,068 Kr.), Afgifter
Frederikshavn. 29
efter Næringsloven 5397, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 4364, Ind-
tægt af Aktiver 17,662 Kr.; Udgifter: Bidrag til Stat 1515, til Amt 158,
til Amtsskolefond 821, Byens Bestyrelse 4037, Fattigvæs. 7 747, Alderdoms-
underst. 9799, Skolevæs. 23,977, Rets- og Politivæs. 9033, Medicinalvæs.
2761, Gader og Veje 8799, Belysn. 1843, offtl. Renlighed 1025, Vand-
forsyning 3774, Højtidsoffer 2700 Kr. Kommunen ejede 31/12 1898 i Kapitaler
142,319, i faste Ejendomme 394,880 Kr. og skyldte bort 406,946 Kr.
Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed beregnes efter en stigende
Skala fra 3 til 6*/2 pCt.
Kommunens faste Ejendomme: den gamle Kirke med Kapel, x/4 af
Raadhuset, Kommuneskolen med Gymnastikhus, Fattiggaarden, 3 Fattig-
huse, Vandværket, Bangsbo Mølle og Parceller, 120 Td. Ld. Jorder og et
omtr. 32,000 Q Al. stort Stykke Jord midt i Byen.
Byens Politikorps bestaar af 1 Lieutenant og 24 Mand, men er i en
længere Aarrække ikke blevet benyttet, Brandkorpset af en Brandin-
spektør, 3 Brandmestre og 15 faste Brandsvende.
I Frederikshavns Bank (opr. 7/s 1892) er Aktiekapitalen 100,000
Kr. ; Indiaans- og Foliokontoen var S1/i2 1898 505,463, Vekselkontoen
369,706 Kr. — I Frederikshavns og Omegns Sparekasse (opr.
18/9 1844) var Sparernes saml. Tilgodehav. 31/3 1898 3,425,933 Kr. ,
Rentefoden 33/5 pCt., Reservefonden 263,089 Kr., Antal af Konti 5378.
Byens største Mærkelighed er Havnen, den bedste paa Jyllands Østkyst
næst Aarhus' og af særlig Betydning som Nødhavn og Havn for Skibe,
der maa afvente gunstig Vind for at komme om Skagen. Den ejes af Staten.
Byens gamle „Fladstrands Havn" N. 0. for Kastellet var egentlig kun en
Ankerplads, beskyttet af Revene og Smaaøerne. Begyndelsen til Statens Havn
skete ifl. Res. af 3/4 1805 ved Anlægget af en mindre Baadehavn, 16,000
□ Al. stor og indtil 6 F. dyb (det inderste af den nuv. Havn); ved nye
Res. af 1830, 1832 og 1833 bevilgedes større Summer til en betydelig
Udvidelse og Uddybning, hvilke Arbejder vare fuldendte 1841, og Havnen
var da 30,000 □ Al. stor med en Dybde af 8-14 F. Fra 1855 foretoges
nye Udvidelser, saa at den i 1870'erne havde naaet en Størrelse af
172,000 □ Al. med en Dybde af IZ1^-!^1^ F. Endelig begyndtes 1882
og fuldendtes 1894 Havnen i dens nuv. Skikkelse som Nød- og Tilflugts-
havn. Omkostningerne ved den sidste Udvidelse vare omtr. 2,5 Mill. Kr ,
og hele Havnen staar, med de tidligere Udgifter, Staten i 3,2 Mill. Kr. Havnen
bestaar af en omtr. 33 Td. Ld. stor Forhavn med et 300 F. bredt Indløb
og en Dybde af indtil 22 F., en ostre Inderhavn, ligeledes indtil 22 F. dyb,
og en vestre Inderhavn, 16-18 F. dyb, tiis. omtr. 25 Td. Ld. Under
sædvanlige Forhold kunne Skibe med 21 F. Dybgaaende søge den, under
de ugunstigste Forhold, med Paalandsstorm, er den tilgængelig for Skibe
med indtil lS1^ F. Dybg. Molerne ere af Sten, væsentlig* fra Hirsholmene
(se disse). Hele Havnens Størrelse er omtr. 70, Havnepladsens 23 Td. Ld.,
Bolværkernes Længde 4445 F. Havnen bestyres af en Kommission, der bestaar
af en kgl. ansat Havneingeniør som Formand og to af Indenrigsministeriet og
to af Byraadet valgte Medlemmer. Ved Havnen er ansat en Havnemester.
Den aarl. Indtægt af Havne- og Bropenge er omtr. 66,000 Kr. Havnen har
30 Hjørring Amt.
3 Fyr, et rødt fast Fyr paa den gamle sy dl. Mole ved Forhavnens vestl.
Hjørne (Flammens Højde o. Havet 3 S F.), et rødt fast Fyr paa Hovedet
af Forhavnens sydl. Mole (26 F.) og et grønt og hvidt Fyr paa det nordl.
Molehoved (26 F.). Ved Havnen er ansat en Lodsoldermand (for Fre-
derikshavns, Bangsbostrands og Hirsholmenes Lodserier) og 6 Lodser,
der lodse mod N. til Skagen, mod S. til Fredericia, Nyborg, Korsør og
Sundet. Lodseriet her blev oprettet 1733, efter Sigende fordi Fregatten
Pommern paa Chr. VI's Rejse til Norge var kommen paa Grund ved Sæby.
(Om Havnen se/. Paulsen, Frh., Hirsholmene og det mellemliggende Farvand,
i Geogr. Tidsskr. IS. 165 flg. ; J. Ollendorff, Frederikshavns Havn, i Teknisk
Forenings Tidsskr. 18. Aarg., 1894-95, S. 47 flg.).
I gejstlig Henseende danner Frederikshavn et eget Pastorat.
Frederikshavn hører til 7. Landstingskreds og Amtets 1. Folke-
tingskreds, for hvilken den er Valgsted, Hjørring Amtstue- (Hjør-
ring) og Frederikshavns Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har
et Apotek. Den hører til 5. Udskrivningskreds' 470. Lægd og er
Sessionssted for Lægderne 467-83.
Ved Frederikshavns Toldsted er ansat 1 Toldforvalter, 1 Told-
kontrollør, 1 Toldoppebørselskontrollør (paa Læsø) og 7 Toldassistenter,
ved Postvæsenet 1 Postmester og 3 Ekspedienter og ved Telegraf-
væsenet 1 Bestyrer og 4 Telegrafister. Der er Stat s tele fon og et
privat Telefonselskab.
Om den østjydske Længdebane se Fredericia. I Frederikshavn
solgtes der i Driftsaaret 1897-98 35,568 Billetter (foruden 220 transit
til og fra svenske og norske Stationer), og der ankom af Gods og Krea-
turer 12,479 og afgik 36,446 Tons (henholdsvis 930 og 1410 transit).
Skagensbanen er anlagt ifl. Lov af 30/3 1889 som en privat, let, smal-
sporet Bane, 5,4 Mil, 39,6 Km.; Staten ydede et uopsigeligt Laan paa
542,500 Kr. mod 1. Prioritet, som først forrentes, efter at den øvrige
Kapital har faaet 4 pCt. ; den aabnedes 29/7 1890 og kostede kun i alt over
150,000 Kr. pr. Mil. Paa Banen befordredes i Driftsaaret 1897-98 fra Frh.
18,385 og til Frh. 13,864 Personer; af Gods afgik der fra Frh. 7,577,000
og ankom 1,711,000 Kgr. Om den Juli 1899 aabnede Nørre-Sundby-
Sæby-Frederikshavns Bane se Nørre-Sundby. — Frederikshavn staar
i Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn, Gøteborg, Christiania, Chri-
stianssand og Newcastle. Q
Historie. Frederikshavn blev først Købstad og fik sit nuv. Navn 2S/9 1818 (se
S. 25). Stedet hed tidligere Fladstrand eller Fladestrand efter sin Beliggenhed og
Flade Sogn, hvortil det hørte. Det var oprindeligt en lille Landsby og et Fiskerleje,
som efterhaanden voksede op ved sit rige Fiskeri og sin Handel. Første Gang, Flad-
strand nævnes, er formentlig 1572 (Kane. Brevb. 13/8 1572), da det omtales som et
Sted, hvor der indføres meget Tyskøl og anden Drik. Den var tillige et meget be-
nyttet Overfartssted til Norge. Aar 1686 fik Byen Tilladelse til at opføre sin egen
Kirke (se S. 24), især ved Medvirkning af Viceadmiral Iver Hoppe og Tolder og
Overkirurg paa Flaaden Peder Visberg (se D. Atl. V S. 247-48), og den blev Anneks
til Flade fra 1696 indtil 1812, da den fik sin egen Præst (1812 — 13 vare Hirshol-
mene Anneks til den). Siden Forordn, af 31/12 1700 maattc Byen svare Konsumtion og
havde desuden andre Byrder tilfælles med Købstæderne. Anlægget af Citadellet (se
ndfr.) har vel foroget Stedets Betydning. Den var dog kun en lille By; 1684 havde
den 12 Huse med 28/4 Td. Hrtk. Byen og dens Grund horte tidligere til Bangsbo,
Lengsholm og Knivholt; 1748 solgte Mette Bille, Kancellir. Arenfeldts Enke, Byen
Frederikshavn.
31
til „Indvaaner i Fladstrand" Peder Hansen Heyer for omtr. 4000 Rd., og han solgte
den igen 1775 for 5000 Rd. til Johs. Andersen Glerup, tidligere Ejer af Eget i Skjærum
Sogn, som nogle Aar efter udstedte Skoder til 42 Beboere af Fladstrand, tidligere
Fæstere. Aar 1730 brændte 10 Huse, 1769 havde Byen 525 Indb. Forst ved Midten
af 19. Aarh. begyndte den ret at tage til paa Grund af Havneanlægget, og senere
have Banernes Anlæg gjort sit. Byen fik sit Vaaben approberet »/« 1898.
Allerede Fr. III lod anlægge Nordre Skanse N. for Byen til Beskyttelse for Havnen;
„den havde 4 Batterier" (senere blev den opkaldt efter Generalmajor, Regimentschef
Adam Ludv. Moltke, f 1810, som havde forestaaet de første Anlæg af Havnen).
Citadellet Fladstrand blev anlagt 1687 lige S. V. for Havnen under Ledelse af Oberst
Anton Coucheron (f 1689). Det bestod af det endnu staaende Taarn (se S. 26),
Fæstningsporten, nedbrudt 1891.
der var omgivet af en Mur, hvori der var en Fæstningsport. Omtr. samtidig an-
lagdes Søndre Skanse] lidt S. for Byen og 1712 lidt N. for Citadellet Hornværket
med Bastioner og Grave, samt et Batteri paa Holmen Deget omtr. 4000 Al. N. 0.
for Havnen. For 1687 havde et Kommando fra Skansen ved Hals gjort Tjeneste i
Nordre Skanse; men Citadellet fik da sin egen Kommandant og Besætning, og
Kommandantboligen var forst ved „det runde Taarn", senere i Hornværket; 1764
solgtes Boligen tillige med Proviantforvaltercns Hus, Materialgaarden og Bageriet
(det sidste havde tidligore ligget i Byen, men brændte 1730) til den ovennævnte
Peder Høyer, som lod dem til Dels nedrive; s. Aar solgtes Bvgningen i Nordre
Skanse til Kapt. Mullertz. Fæstningen blev dog ved at bestaa indtil 1S64; Citadellet
og en stor Del af Hornværket blev afgivet til Havnen. Fæstnin^sporten blev ned-
brudt 1891. Af nordre og sondre Skanse ses endnu betvdelitre Rester.
Skagen
3^3 &
H<§>4©
kagen Købstad ligger i Horns Hrd.
under 57° 43' 46" n. Br. og 1<> 58,
9,5 " v. L. for Kbh. (beregnet for
trigonometrisk Station, gamle Fyr-
taarn). Den er Danmarks nordligste
og i sin Slags ejendommeligste
Købstad baade ved sin Beliggenhed, sin Bygge-
maade og sin udprægede, djærve Fiskerbefolkning.
Den i Forhold til sit Indbyggertal meget store By
ligger paa den smalle, af Flyvesand næsten helt
overdækkede Odde, hvori Jylland løber ud mellem
Skagerak og Kattegat, og bestaar af to Dele, nemlig
Skagen — der atter deles i Østerby mod N. 0. og
Vesterby mod S. V. (den østl. Del af den sidste
kaldes Ofte „Kapelborg" efter det Kapel, som har
staaet der, se S. 40) , hvilke strække sig omtr.
4000 AL langs Kattegats Kyst, medens Bredden
kun er højst 500 Al. — , og Høje?i eller Gammel-
Skagen, som ligger omtr. J/2 Mil V. for Skagen
ved Skageraks Kyst. Byen ligger lavt; paa Fyr-
bakken, ved Østerbys Nordende, er der 30 F.,
noget over 9 M., ved Raadhuset 12 F., 3,8 M. ; Højens Bygninger ligger
omtr. 20 F. o. Havet. Afstanden fra Frederikshavn er 4 Mil (ad Jærn-
banen 5,3 Mil, 39,6 Km.). Hovedaaren gennem Skagen er „Hoved-
vejen". Vejene ere ikke brolagte; „Hovedvejen" er lagt med Grus og Ler
(anlagt 1869-70), og Husene ligge ofte ikke i sammenhængende Rækker,
men spredte til Dels mellem Klitbakker, der dog efterhaanden ere udjævnede
i Byen. Husene ere næsten alle uanselige og i eet Stokv. De tidligere
tjærede Træhuse ere dog nu helt ved at forsvinde, og Byen har i de senere
Aar mere og mere antaget Karakteren af en Villaby med teglhængte, grund-
murede* Huse (inden Udg. af 1902 skulle alle Straatage være ombyttede
med Tage af ikke brandfarligt Materiale). Beboerne have ikke særlig
Sans for Haveanlæg om Husene, og Jorden omkring dem benyttes almin-
delig til Kartoffeldyrkning, hvorved der fremkaldes en stærk Sandflugt, som
vanskeliggør en passende Vedligeholdelse af Vejene.
Byens Købstadsgrund udgjorde 1899 3,1 1 1,284 □ Al. (noget over
222 Td. Ld.), Markjorderne omtr. 5127 Td. Ld. Gadernes og Stræ-
dernes Antal kan efter det ovenfor sagte ikke opgives. Husenes Antal
var ved Folketællingen 1890 463 (Juli 1899: 597, deraf paa Bygrunden
575). Fladeindholdet af Byen med Markjorder var efter Opgørelsen
1896 5349 Td. Ld. (heraf 2104 af Skagens Plantage, der tilhørte Staten,
se S. 43); deraf vare besaaede 331, Afgræsn., Høslæt, Brak og Eng 500,
Have 11, Skov 636, Heder 1464, Klit 1S55, Stenmarker 370, Veje og
v^
r'i~,!. r'-rt>.,rfs
'
I
S
SKAGE N
Skagen.
33
Byggegr. 183. Det saml. Hrtk. var Vi 1895 W Td.; deraf horte 9
til 83 Huse, og 7 5 af disse dreves fra Ejendomme i Byen.
Bygningernes saml. Brandforsikringssum var */i *8" 1,544,332
Kr. (Antal af Forsikringer 546).
Til Skagen hører et Landdistrikt, der har Fattig væsen fælles med
Købstaden. Om dette Distrikt se S. 43.
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes :
Kirken — ved Hovedvejen i Vesterby, ved et lille Anlæg — , til hvis
Opførelse Pengene indkom ved en Kollekt over hele Landet og ved en Gave
af 4000 Rd., som vare indvundne ved Nedlæggelsen af det dansk-lutherske
,....**-*..«**.;<. *,-mr.~. **-**..*-~.^.*.-~.*.-*~*-~J*Jh.i$xi
Skagens gamle Kirke.
Kapel i London, og som skænkedes Byen i dette Øjemed, er fuldendt 1841
efter Tegn. af Konfercnsraad C. F. Hansen (indviet "'/s)- Kirken, der er
af Mursten (overhvidtet), bestaar af et treskibet Langhus med en lille Over-
bygning ved Vestgavlen til Klokken. Det Indre har fladt Loft. Paa Alter-
bordet et støbt Krucifiks fra 1883, Prædikestolen er fra 1841. Trædobefont.
Af Inventariet fra den gamle Kirke findes to Malmalterstager fra 1598,
skænkede af Præsten Poul Nielsen Guldsmed. En Klokke fra 1502 er nu
omstøbt, og den lille Klokke, uden Indskr. , men med en Bispefigur i
Relief, er fra den senere Middelalder. Orgelet er fra IS65. Udvendig paa
den sydl. Kirkemur er der 1866 indsat et stort af Billedhugger A. Paulsen
udfort Basrelief i Bronce til Minde om 27/i2 1862, da S Fiskere druknede
ved Forsøget paa at redde Besætningen paa den strandede Brig „Daphne";
Basrelieffet (afsl. 4/n 1866) fremstiller en af de forulykkede Fiskere, der
bæres hjem af Kammeraterne, i Baggrunden ses en af Redningsmændene,
Trap: Danmark, 3. Udg. IV. 3
34
Hjørring Amt.
r
der kom levende i Land, gaa hjem med sin Hustru. Underneden staar en
Tavle med Navnene paa de 8 forulykkede.
Om Byens gamle Kirke, som ligger omtr. */* Mil S. V. for Skagen,
og hvoraf kun det af Fyrvæsenet vedligeholdte Taarn rager op af Sandet,
benyttet som Somærke, se S. 40.
Den gamle Kirkegaard, N. 0. for Kirken uden for Byen, omtr. 1 Td.
Ld., er anlagt 1810 og udvidet 1843 og 1862. Den gør et ejendommeligt,
trist Indtryk med sine fattige Grave i det hvide Sand og mellem Marehalm
samt med sine mange Indskrifter over forulykkede Sømænd. N. V. for denne
ligger Assistenskir-
kegaarden („den nye
Kirkegd."),anlagtl8S4,
omtr. ll/2 Td. Ld.
Af Monumenterne paa
den sidste fremhæves
en 1894 rejst Minde-
sten med Portrætme-
daillon (udført af Billed-
hugger N. Holm) og et
Vers af H. Drachmann
over Formanden for
Skagens Redningsbaad
Lars Andersen Kruse,
der druknede 1894, og et
Mindesmærke af poleret
Granit med Indskrift,
rejst 1896 over de for-
ulykkede ved en tyskTor-
pedobaads Undergang
1895 ved Vestkysten.
— Højen har sin egen
Kirke gaa rd(seS. 40).
Ved Kirken, der ejer
sig selv, er ansat en
Sognepræst, som tillige
er Præst for Landdistrik-
tet. Kirkens Gæld er
omtr. 3000 Kr.
Raadhuset, ved Ho-
vedvejen i Vesterby, er
en nybygget, grundmuret Gaard (graakalket) i eet Stokv., oprindl. Kobmands-
gaard, 1868 købt og fra 1870 indrettet til sit nuv. Brug for henved 3200 Rd.
den ejes af Amtskommunen med 1/6 og Byen med 5/6 og indeholder Retssal
3 Arrester for 3 Arrestanter og Arrestforvarerens Bolig. Den tidligere Raad
stue var en forfalden, straatækt Bindingsværksbygning, der laa paa en høj
Bakke; den solgtes ved en Auktion 1802 i Fisker Hans Homanns Dodsbo for
325 Rd. til Auktionsdircktoren, den konstituerede Byfoged, som 1803 til-
skødede Byen den for 300 Rd. Courant*).
*)Da der 1833 var Tale om at opfare en ny Skole i Vesterby i Stedet for den gamle, forfaldne,
maatte Byens udvalgte Mænd erklære, at Kommunen var far fattig til at kunne bære denne
Lars Kruses Monument.
Skagen.
35
Det kommunale Skolevæsen bestaar af 3 Skoler: Østerby Skole,
en gul Murstensbygning i eet Stokv., opf. ved Stationen 1884, Vesterby
Skole, en gul Murstensbygning i eet Stokv., opf. 1866 ved Hovedvejen,
af den gamle Fyrinspektorbolig, som købtes til Nedbrydelse (desuden er der
Skagen Forskole), og Højen Skole, i eet Stokv., opf. 1820. Hver Skole
havde 1/1 1899 4, Højens dog kun 2 Klasser; der var i alt 5 Lærere, 1
Lærerinde og 380 Elever. En teknisk Skole har Lokale i Kapelborg
(24 Elever). Desuden er der en privat Realskole, ved Hovedvejen, der
har Dimissionsret og
omtr. 60 Elever.
Sygehuset, ved Ho-
vedvejen i Østerby, har
Plads til 10 Patienter.
Fattighuset, ved Ho-
vedvejen i Vesterby, med
Plads for 16 Lemmer.
Jærnbanestationen,
ved Hovedvejen i Øster-
by, er opf. 1890; Post-
huset og Telegraf-
stationen, ved Hoved-
vejen, tæt ved Stationen,
er opf. 1881; Told-
kamret ligger ved
Jærnbanestationen.
Af andre Bygninger
mærkes Præsteboli
gen, ved Hovedvejen
Vesterby, et stort Mis
sionshus „Emaus"
ved Kirken, opf. 1896
og
s^-t «»■.•« Vi
v-:~~
R
nnuiitiiiiiiiiir-MliliililliiTiriTniili::.! -
'; • ■»./■ v ■-■-?.?- I r,
Østerbystenen.
ved vejen staar en 1883
rejst Mindesten, omtr.
18 F. høj, udf. efter
Tegn. af Prof. Petersen,
til Minde om de 8 Skagboere, der druknede 1862 (se S. 33).
Som en Oase i den golde Egn ligger mod S. V. i Vesterby en omtr.
18 Td. Ld. stor Plantage, som blev anlagt i Beg. af 19. Aarh. ved By-
foged, Kancellir. Lunds Bestræbelser og 1829 overtoges; af Staten. I Plan-
tagen, der har mange høje kraftige Træer, og hvori El, Birk, Ask, Gran-
arter, Eg og endog Bøg trives, ligger Overplantorbolkren (tidligere Sand-
flugtskommissærens Bolig) og den gamle Byfogedbolig.
Udgift, „fornemmelig i Betragtning af, at Raadstuen, der ikke i en lang Aarnekkc er under-
gaaet oogen Hovedreparation, til næstkommende Aar nødvendigvis vil istandsættes, om :kko
ombygges". Men Raadstuen stod, omtr. som den da var, indtil 1370, ligesom Skolen blev i
samme Stand indtil 1866.
36
Hjørring Amt.
Skagen er i de senere Aar blevet et mere og mere besogt Badested, hvilket
har fremkaldt Opførelsen af flere Hoteller, bl. a. det ude ved Fyrtaarnet i 1899
aabnede Badehotel, opf. i norsk Bjælkestil (Arkitekt: Thorv. Jørgensen).
Af særlig Interesse ved Skagen ere de Institutioner, der vedkomme Fyr-
og Redningsvæsenet. Skagen har to Fyr. Højens Fyr er et hvidt
Blinkfyr, der vises fra et 1892 opf., 45 F. hojt, hvidt, ottekantet Taarn
paa Taget af en hvid Maskinbygning ; Flammens Hojde o. Havet er 46 F.,
Lysvidden er 3 Mil. Ved Fyret er der et Taagesignal med to Sirener.
Skagens Fyr er et hvidt, fast Fyr, omtr. lJ4 Mil V. S. V. for den yderste
Spids af Grenen; det vises fra et 1857-58 opf., 148 F. hojt, rundt, graa-
ligt, lidt smalt tilløbende Taarn (Landets højeste Fyrtaarn, Arkitekt: N. S. Nebe-
long); Flammens Højde o. Havet er 140 F. , Lysvidden 41/* Mil. Paa
Nordsiden af Taarnet er der en hvid Flade, hvorfra der vises Signaler for
Is. Tæt 0. for Fyrtaarnet ligge en Telegraf- og en Signalstation (op-
**%j*S»r
- ^
.\&,
— - , r.
m
,'i 1,7(1
*+aå
Skagens Fyr.
rettede henholdsvis 1865 og 1871). Ved Fyret er der fra l/n 1853 fore-
taget meteorologiske Observationer for Videnskabernes Selskab; 18/n 1872
oprettede Meteorologisk Institut en Station der. Skagens ældre Fyrtaarn,
S. V. for det nye, tæt ved Østerby, er et 67 F. højt, ottekantet, hvidt Taarn,
der er opf. 1745; det benyttes nu som Sømærke og Signalstation;
1869 benyttedes det til Gradmaaling (om Fyrene paa Skagen se i øvrigt
S. 40). — Fra Grenen, der gaar ud i en Spids, hvis yderste Ende snart
vender mod S. 0., snart mod N. 0., eftersom Strøm og Sø flytter den,
skyder det farlige Skagens Rev, som bestaar af fast, hvidt Sand, sig omtr.
å/l Mil ud mod 0. N. 0. Ud for Revet, omtr. 1 Mil N. 0. for det nye
Fyrtaarn, ligger Fyrskibet „Skagens Revu , udlagt 1878; det viser et rødt
Blinkfyr; Flammens Hojde o. Havet 30 F., Lysvidden 33/4 Mil; fra Fyr-
skibet gives der Taagesignal. — Ved Skagen er der to Redningssta-
tioner, den ene 1/Å Mil V. for det nye Fyr, opr. 1852, med en 1896
Skagen.
37
opr. Bistation noget 0. for Fyret, og en i Højen, opr. 1868, med
Bistation mod S. V.
Indbyggertallet var 1. Feb. 1890 2323 (1801: 834, 1840: 1132,
1860: 1532, 1880: 1954). Erhverv 1890: 147 levede af immat.
Virksomhed, 289 af Industri, 110 af Handel, 44 af Skibsfart, 1296
af Fiskeri, 1 30 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 227 af forsk. Daglejervirksomhed,
43 af deres Midler, 29 nøde Almisse, og 1 var i Fængsel. — Haandværk
staar paa samme Trin som ude paa Landet, megen Handel kan der ikke
være Tale om, da Byen næsten helt mangler Opland. Derimod er Skagen
Landets største Fiskerib y. Det er navnlig Rødspætter samt Kuller og
Torsk, der fiskes. En stor Del udføres som saltet Fisk, men der sælges
ogsaa en Mængde fersk Fisk, bl. a. til svenske Baade, især fra Gøteborg.
Efter Fiskeriberetningen fiskedes der 189 7 171,500 Snese Rødspætter og
182,200 Pd. Kuller og Torsk, og den hele Fangst havde en Værdi af omtr.
Skagens ældre Fyrtaarn.
277,000 Kr. Den aarlige Indtægt af Fiskeriet sættes i Gennemsnit til 490,000
Kr. Prisen paa Fisk er stegen meget, især efter Skagensbanens Aabning. Aar
1899 opgives Fiskernes Antal i Skagen til 420, i Højen til 56; i Skagen
var der 156 Fiskerbaade, hvoraf 16 store og 140 Joller; i Højen var der 23,
hvoraf 8 store og 15 Joller. Byen har ingen Havn; Baadene trækkes op paa
Land. Der har dog flere Gange været Tale om at anlægge en Havn, bl. a. da det
var under Overvejelse at tilvejebringe en Nød- og Tilflugtshavn i det nordl.
Kattegat. Den tidligere betydelige Fortjeneste ved Strandinger er nu meget
ringe, da der kun forekomme meget faa.
Af fremmede Varer fortoldedes 1898 bl. a. Kaffe 2334 Pd., Salt
83,533 Pd., Sukker 12,876 Pd. samt Tommer og Træ 24,776 Pd. De Varer,
der forbruges paa Stedet, komme i øvrigt for største Delen som fortoldede fra
andre indenlandske Steder.
Ved Udg. af 1898 var der ved Toldstedet hjemmehørende 95 Fartøjer
og maalte Baade paa i alt 321 Tons; af ikke maalte Baade (under 4
Tons) var der 127. Fra Udlandet indkom 2 Skibe med 42 T. Gods; i
38 Hjorring Amt.
indenrigsk Fart indkom 2 og udgik 4 Skibe med henholdsvis 29 T. Gods
og uden Ladning.
Told- og Skibsafgifterne udgjorde 1898, efter Fradrag af Godt-
gørelser, 4648 Kr., Krigsskatten af Vareind forselen 101 Kr., i alt 4749
Kr. (1240 Kr. mere end i 1897).
Kreaturhold 1898: 80 Heste, 215 Stkr. Hornkv. (deraf 167 Køer),
922 Faar, 146 Svin og 16 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og
Byskriver, og et Byraad, der foruden af Formanden (Borgmesteren) bestaar
af 9 valgte Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabs væs.,
Grenen.
b) for Fattigvæs., c) for Alderdomsunderst., d) for Skolevæs., e) for Vejvæs.,
f) for Sygehuset, g) for Tilvejebringelsen af en Havn.
Finansielle Forhold 1898. Indtægter: Skatter 23,334 (deraf
Grundsk.420, Hussk. 2399, Formue- og Lejlighedssk. 20,395 og 120 fra
Landdistr.), Afgifter efter Næringsloven 1098, Tilskud fra Stat til Alder-
domsunderst. 1479, Indtægt af Aktiver 3077, paalignet Offer 1614, Skole-
kontingent 404 Kr.; Udgifter: Bidrag til Stat 605, til Amt 110, til
Amtsskolefond 513, Byens Bestyrelse 819, Fattigvæs. 5430, Alderdoms-
underst. 3641, Skolevæs. 9453, Rets- og Politivæs. 1380, Medicinalvæs.
822, Gader og Veje 2629, Højtidsoffer 1520 Kr. Kommunen ejede 31/12
1898 i Kapitaler 61,694 og i faste Ejendomme 78,182 Kr. og skyldte bort
49,416 Kr. For 1899 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed
5,55 pCt. ; den anslaaede Indtægt var 427,000 Kr., deraf var skattepligtig
Indtægt 413,800 Kr.
Kommunens faste Ejendomme: 5/6 af Raadhuset, de 3 Skoler og et
Fattighus.
Skagen. 39
Byens Politikorps bestaar af 1 Befalingsmand. 2 Underbefalingsmænd
og 30 Mand, Brandkorpset er inddelt i en Slukningsafdeling, en Ned-
brydnings- og Redningsafdeling og en Ordensafdeling; alle Byens Mænd fra 20
til 50 Aar ere pligtige til Tjeneste, med mindre de løskobe sig ved Kendelse til
Kæmnerkasssen, eller Brandvedtægten paa anden Maade hjemler Fritagelse.
I Sparekassen for Skagen og Omegn (opr. */? 1862) var 31/3 1898
Sparernes saml. Tilgodehav. 413,595 Kr., Rentefoden 3s/5 pCt., Reservefonden
27,358 Kr., Antal af Konti 1061.
I gejstlig Henseende danner Skagen med Landdistriktet et eget Pastorat.
Skagen hører til 7. Landstingskreds og Amtets 1. Folketings-
kreds, Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Skagens Lægedistrikt
(Distriktslægen bor her). Den hører til 5.Udskrivningskreds' 484. Lægd.
Ved Toldstedet er ansat 1 Toldforvalter og 2 Assistenter (den ene
i Højen), ved Postvæsenet 1 Postekspeditør, der tillige er Bestyrer af
Telegrafstationen. Ved Telegrafstationen ved Skagens Fyr er Fyr-
mesteren Bestyrer. Der er Stats telefon.
Paa Skagensbanen (se S. 30) befordredes i Driftsaaret 1897-98 fra
Sk. 13,952 og til Sk. 13,864 Personer; fra Sk. afgik 1,416,000 og
ankom 4,307,000 Kgr. Gods.
Historie. Oprindelsen til Skagen — eller Scaven, i ældre Tid skrevet Skafuen,
Skauffen m. m.; Navnet kommer af „Skage" o: et Næs eller en Landstrimmel, der
løber ud i Havet, jvfr. Vendsyssels gamle Navn „Vendilskage" — omtales i et af
Selvejerbonder i Vendsyssel udstedt Dokum. af 1355 (trykt i Suhms Danm. Hist.
XIII S. 828), hvori der berettes, „at en fordums Konge paa Jagten gæstede
hos en Bonde ved Navn Thorkel Skarpæ, der da boede i Oorn (o: Byen Vogn),
og paa hans Bøn overdrog samme Thorkel hele Skagen tilliggende Mark til Græs-
ning for hans vilde Stod. Hyrden for de vilde Heste ved Navn Throndr fandt
først paa at fiske ved Skagen og byggede det første Hus paa Skagens Mark paa
samme Thorkels Vegne. Og siden efterhaanden havde mange flere bygget der paa
foreskrevne Thorkels Vegne. Desuden ved vi forvist og vidne i Sandhed, at fra den
Strøm østen for Hosyo og Reten og lige til det yderste Skaugheret har fra gammel
Tid været Kongens Strandbred, kaldet Kunghsforstrand, og erkendes for at være
det endnu, ligesom at Forstranden aldrig har været bebygget af nogen, forend Jyl-
land for faa Aar siden blev ødelagt og undertrykt ved Herrernes Krig". Hvilken
Konge der hentydes til, er uvist; Suhm gætter paa Erik Glipping, men det maa
sikkert være en langt tidligere Konge. Aar 1299 tilbod Erik Menved, for at til-
fredsstille Esger Juul, at afhænde en Del af Krongodset, deribl. lja af Skagen.
Sine første Kobstadsprivilegier fik Byen af Erik af Pommern 2-/1 1413, og de bleve
stadfæstede bl. a. 1442, 1451, f545, 1560, 1598 og 1648; 1507 udstedte Kong Hans
en Stadsret for Skagen, 1519 gav Chr. II den fri Birk og Birkeret. Ligesom andre
smaa Købstæder havde Skagen saavel Borgmestre og Raad som Byfoged (1580 fik
den tillige en Byskriver), og endnu ifl. Forordn, af w/, 1682 var Skagen en af de
Byer, som beholdt 1 Borgmester og 2 Raadmænd, medens Ovrigheden i andre nørre-
jydske Byer, som Hjørring, Thisted og Nykjobing, indskrænkedes til en Byfoged.
Fra den tidligste Tid har det været Fiskeriet, der var Skagens Hovederhverv, og
den drev Handel, særlig med saltet Fisk, paa Havnene i de danske Farvande, navnlig
Varberg, og paa tyske Havne, som Lubeck og Rostoek. Ligesom nu (og dengang
endnu mere) var det Tuskhandel, der dreves (1556 omtales, at der indfortes en
Mængde 01 til Sk., og 1557 siges, at det særlig var Smor, Skagboerne hentede i
Varberg), og de vaagede nøje over deres Købstadsrettigheder, saaledes da der ved
Midten af 16. Aarh. anlagdes et Fiskerleje „Tornby* eller ,Thornelejeu (se Kane.
Brevb. 6/s 1551) nær ved Sk. (vel i Skagsogn eller Raabjærg), hvilket de ved Besvæ-
ring til Kongen fik nedlagt, ligesom de ogsaa sogte 1580 at faa den lige anlagte
By Aalbæk afskaffet. Agerdyrkning og Kvægavl have vel tidligere ogsaa haft nogen
40 Hjørring Amt.
Betydning; thi cie Marker, der omtales i ovennævnte Dokum af 1355, fandtes endnu
op i den nyere Tid ; men nu ere de for længe siden næsten helt ødelagte af Egnens
værste Fjende, Sandet. Sandflugt og Klitdannelse have vel fundet Sted i Landet
langt tilbage; men det er dog forst fra 16. Aarh., at Sandflugten optræder som en
virkelig Landeplage efter Ødelæggelsen af Skovene, som hidtil havde sat den Grænser,
og den deraf følgende Oprykning af Klitplanter, da Brændselet fra Skovene var sluppet
op. Det er ogsaa i 16. Aarh., at man paa Skagen horer om Sandets Erobring af
Jorderne, efter at Skovene lige op til Raabjærg vare huggede, og 1593 fortælles,
at Sandet var trængt ind over de dyrkede Marker og havde lagt sig om Gaardene.
Dertil kom store Stormfloder, saaledes 1592 og 1593 (ved sidste Lejlighed bortreves
14 Gaarde og Huse). 1 den folgende Tid fortsatte Sandflugten sine Ødelæggelser,
indtil den naaede sit Højdepunkt 1775, da Sandet paa alm. Bededag „med en heftig
og forfærdelig Storm af N. 0. trængte ind paa og forbi Kirken, som hidtil havde
været fri, ja ødelagde den Del af Byens Markjord, som laa der omkring og i Nær-
heden", hvorved Præsten mistede baade Ager og Eng. Ødelæggelserne vedbleve,
om end i mindre Maalestok, indtil man i den senere Tid til Dels har dæmpet Sandet
ved Plantning af Klittag og Marehalm. Havet har ogsaa i 19. Aarh. gjort megen
Skade, navnlig ved Højen, hvor det stadig tager bort af Landet; saaledes indtraf
der Stormflod 14/, og 27/n 1825 og atter "/, 1868.
Den omtalte Kirke var Byens gamle Sognekirke, indviet til St. Laurentius, og
efter et lidet sandsynligt Sagn bygget af Skotter og Hollændere, som fordum fiskede
under Kysten. Det var en anselig Kirke („den længste i Vendsyssel u), opf. i gotisk
Stil af Mursten, med overhvælvet Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V., Vaabenhus
mod S. og Sakristi mod N. Desuden fandtes der et Par Kapeller, nemlig et i Højen,
af Bindingsværk og straatækt, og fifl. D. Atl. V. S. 220)' et, som oprindl. skal have
staaet i Østerby (se Olavius, S. 56), men i 17. Aarh. (efter Resens Tid) flyttedes til
Vesterby; det var (ifl. D. Atl. smstds.) af Bindingsværk, 17 Fag langt og med et
fritstaaende Klokketaarn. Aar 1517 fik Hans Tysk i Skagen kgl. Bevilling til at
maatte bygge et Hus og et Kapel N. for Skagen og deri indtage syge Mennesker;
dette til St. Jakob indviede Kapel, som Fr. I 1523 skødede til Bisp Stygge Krumpen,
har næppe været identisk med noget af de to andre, men man ved ellers intet
om det. St. Laurentii Kirke blev 1459 „med tilliggende Kapeller" henlagt til Aal-
borg Helligaands Hospital, mod at dette „skulde forse Kirke og Kapeller med en
saadan Præst og Kapellan, som dem kan forestaa", og indtil 1677 hørte Kaldet til
Aalborg Hospital. Ved Kirken fandtes tidligere en 5/. Laurentii Kilde, som ansaas
for hellig. Ved Sandstormen 1775 lagde Sandet sig helt op for Kirkedøren, og i de
næste Aar kunde Adgangen kun holdes fri ved jævnlig Brug af Spaden. Endelig
blev den ved Sognepræsten Laulunds og Byfoged Petersens Bestræbelser og ved
Reskr. af 5/6 1795 paa Grund af Sandflugt og Brøstfældighed nedlagt, solgt og ned-
brudt paa det massive Taarn nær, der overlodes til Fyrvæsenet, som vedligeholder
det som Sømærke; det har Trappegavle og Krydshvælving med Stjærneribber. I
Indermuren fører en Vindeltrappe op over Hvælvingerne. Materialer fra Kirken kunne
paavises i flere af Skagens Bygninger. Kapellerne i Vesterby og Højen omtales 1787
hos Olavius som „saa forfaldne og brøstfældige, at Folk under Tjenesten næppe
uden Helbreds Tab kunne være derinde, og er intet vissere, end at de inden kort
Tid falde nedu. Kapellet i Vesterby blev dog, rigtignok noget udbedret, benyttet af
Sognefolket indtil 1841, da den nye Kirke (se S. 33) var opført, omtr. paa Kapellets
Plads. Kapellet i Højen blev nedrevet 1839; Kirkegaarden bruges endnu.
En ikke ubetydelig Indtægtskilde for Skagen var i tidligere Tid Strandingerne,
ligesom de bragte den en Del Vragtømmer til Bygningsbrug. Endnu over Midten
af 19. Aarh. antoges Bjærgelønnen i Skagens Jurisdiktion i Gennemsnit at være
9000 Rd. aarl. Men den nyeste Tids mange udmærkede Foranstaltninger for at fore-
bygge Strandinger have bevirket, at disse nu høre til Sjældenhederne. Skagens Fyr
tillige med Anholts og Kullens indrettedes i Fr. II's Tid efter Opfordring af de frem-
mede Skippere, som passerede de danske Farvande, og som til Gengæld forpligtede
sig til at betale „Fyrgelt" sammen med Sund- eller Bælttoldcn. Kongens Brev herom
udgik 8/7 1560 og næste Aar gentoges Befalingen med Tilfojclse, at „Fyrlamperne"
skulde være saa vide som en Tønde og hænges 20 Al. højt i et Tømmerværk, der
skulde bygges som en „Papegøje" (vistnok et skraat stillet Spryd, der var fæ-
stet til Masten ved en Strop, og til hvilket Papegøjesejlct var anbragt). Skagens
»Fyrlampe" tændtes forst med Brænde, som, da Skovene i Vendsyssel ikke inde-
holdt tilstrækkeligt eller krævede for vanskelig Transport, hentedes til Søs fra Lim-
Skagen.
41
fjordsegnene og Norge. Man gik dog hurtig over til at bruge Tran, hvormed man
belyste Farvandet fra Toppen af et Taarn. Taarnet bortskylledes 1584 i et Uvejr,
men opfortes paany og bestod 1606, da man indførte Belysning med 6 (fra 1610 8)
store Talglys, af en aaben Fod af Tommer, oven paa hvilken fandtes et Rum med
Senge til „Blusserne" eller Fyrpasserne, og oven paa dette atter et Rum med Vin-
duer til alle Sider, i hvilket Lysene brændte. Fyret kaldtes nu en „Lygte." 1626 —
27 blev Overdelen af Taarnet omdannet til Stenkulsfyring, men kort efter er det vist
nedbrændt, thi næste Aar blev det /ørste danske Vippefyr til Stenkulsblus opstillet
paa Skagen af daværende Borger i Helsingør, senere Tolder paa Skagen og Fyrings-
forvalter i Danmark Jens Pedersen (Grove). Vippefyrene kaldtes „Fyringer", og
Skagens Vippefyr bestod efter Olavius' Beretning, da det 1745 atter afløstes af et
Taarnfyr, „af et meget højt og tykt Træ, der lignede en Mollestub og var omgivet
.af Stivere; oven paa Stubben stod en stor Jærngaffel, som var til at dreje om-
kring paa Stubben, paa det at Fyrpanden altid kunde komme til at hænge paa
N^r^S^
Skagen, efter Resen. j
1. St. Laurentii Kirke. 2. „Hou-Soe, hvor der sigis fordum at have standen en Gaard, som skall
være siunchet". 3. St. Laurentii Kilde. 4. Galgen. S. Præstegaardcn. 6. Raadhuset og Torvet.
7. Kapellet 8. Lygten. 9. „Et Huus ved Stranden, som kaldes Boen, hvor udi nscher Redskab
forvaris". 10. „Nord-Soc og Oster-Soe". 11. „Capellet i Hoien og Byen, som horer under Skaggens
Frihed". 12. „Deres fiske-hicld, hvor Fiskene ophænges og torres".
Vindsiden. Vippestangen, saa svær som et Mastetræ, gik ned i Gaffelen, og ved
den ene Ende af Vippestangen hængte Panden; i denne, som var til at hidse op
og ned med en Tallie, gik omtr. 6 Skæpper Stenkul paa Gangen". Vippefyret stod
paa Fyrbakken, men da denne var bleven undergravet af Havet, opførtes 1745 noget
nordligere det S. 36 omtalte Taarn, der forst kun var 54 F. højt og et Pandefyr ;
senere blev det forvandlet til et Lampefyr (se videre S. 36). Til Redningsvæsenet
i sin nuv. Skikkelse, med dets Stationer med synkefri Baade og Raketapparater, er
Begyndelsen sket ved 19. Aarh.'s Midte, særlig efter Tilskyndelse afClaudi, og Red-
ningsvæsenet organiseredes ved Lov af-6/3 1852; der findes nu i alt omtr. 60 Stationer,
som ere underlagte Bestyreren for det norrejydske Redningsvæsen.
Skagen har haft en Latinskole, der oprettedes ved Midten af 16. Aarh. efter
Tilskyndelse af Bisp Oluf Chrysostomus, og som nedlagdes 1740; Rektoren var til-
lige Sognekapellan (se Aalborg Katedralskoles Progr. 1871).
I Skagen ere fodte Prof. ved Kbh.'s Universitet Nieolaus Scavenius, f 1590, den
teol. Prof. Laurids Mortensen Scavenius (Son af en Fisker), f. 1589, f 1655, og Jakob
Brønnum Scavenius, Son af Handelsmand Brønnum (se II S. 856), f 1820.
42
Hjerring Amt.
Paa Kronens Gaard Hof Søgaard (i Dok. af 1355 kaldt „Hosyo") fik Skagen Ejen-
domsbrev 1546. Den laa den Gang udenfor Byen; nu findes dens Grund i den vestl.
Del af Byen (se Resens Tegn.). Den kaldtes senere „Hovgaarden", ejedes vistnok
i 17. Aarh. af Borgmester Fedder Hansen, brændte 1729 og var i Slutn. af 18. Aarh.
i Byfoged Ferslevs Besiddelse; 1749 led dens Marker meget af Sandflugt.
Litt.: O. Olavius, Beskr. over Schagens Kiobsted, Kbh. 1787. — A. P. Gaardboey
Hist.-topogr. Beskr. af Skagens Landsogn, i Saml. til jydsk Hist. V. S. 308 flg.
(ligesom andre Artikler af s. Forf. samlede i den S. 6 nævnte Bog). — D. H. Wulff,
Bidr. til Sk. Kirkeh., i Saml. til j. Hist., 2. R. III S. 268 fig.). — N. Hancke, En
Kriminalhist. fra Sk., i Saml. til j. Hist. I S. 151 flg., og V. A. Secher, Mordet paa
Blusser i Sk., smstds. 3. R. II. Bd. — Om Fr. IU's Skede af 1667 til Borgmester
Fedder Hansen paa Toldergaarden i Sk., se Saml. til j. Hist. 2. R., I S. 382. — Om
Fyret se V. A. Secher, Det danske Fyrvæsens Hist. 1560—1660, i Saml. til j. Hist.
3. R. n. Bd., og C. D. Bloch, Fyrvæsen, i Tidsskr. f. Sovæs., Ny R. XXXIII S. 429 flg.).
Horns Herred.
Sogne:
Skagens Landdis Ir., S. 43. — Raabjcsrg, S. 44. — Tversted, S. 48. — Mosbjærg,
S. 4g. — Bindslev, S. so. — Elling, S. 52. — Tolne, S. 54. — Hørmested, S. SS- —
Lendum, S. S7- — Aasted, S. S9. — Skjarum, S. 60. — Flade, S. 61. — Gjerum,
S. 64. — Hirsholmene, S. 6s>
27<glT<g)
kftlll
^y^åmfAWm'
orns Herred, den nordl. Spids
af Jylland, og det næststør-
ste Herred i Amtet, omgives
af Skagerak og Kattegat og
er mod S. og V. begrænset
af Dronninglund , Børglum
og Vennebjærg Herreder. Til
Herredet høre Hirsholmene
med nogle mindre Holme,
Kjølpen og Deget, i Kattegat.
Den største Udstrækning fra
Skagens Odde til Sydgrænsen
er omtr. 51/* Mil, Bredden
fra V. til 0. veksler mellem
Den sydl.
Udloberne
(se S. 1);
inkter, Flade
rkebakke (Kigud), 389 F.,
^^^p"^*^^^^^^^ , . føøØm 122 M., og Flade Præstehoj,
^^^^^.^^^^^^^t^r^r^^ 340 F., 107 M., ligge mod
S. 0. ; mod X. V. hæve Tolne Bakker sig til 267 F., 84 M. Den øvrige
Del af Herredet er lavtliggende med store Kær og Flyvesandsstrækninger,
Horns Herred. — Skagens Landdistrikt. 43
hvilke sidste dække den største Del af den Odde, hvori Herredet løber
ud mod N., ligesom de følge hele Kysten langs Skagerak og paa enkelte
Steder ogsaa findes ved Kattegat. En Del af Lavningerne mellem Bakkerne
og i de flade Egne have sand- og lermuldede Jorder, i øvrigt ere de
sandede og ufrugtbare. Af Aaerne mærkes Uggerby Aa, der søger mod
N. ud til Skagerak, og Knasborg Aa og Elling Aa, der løbe til
Kattegat. Herredet er meget skovfattigt (5412 Td. Ld.). En Del af det
beplantede Areal er Statsplantager , nemlig Skagen, Bunken, Aalbæk og
Tversted Plantager. Med Hensyn til Frugtbarheden hører Herredet til de
ufrugtbareste i Amtet (gnmstl. 47 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen
1896 var Fladeindholdet (med Frederikshavn og Skagen Købstæder)
96,591 Td. Ld. (9,68 Q Mil, 532,9 □ Km.). Landdistrikt. Ager og Engs
Hartk. samt halv. Skovskyldshrtk. var Vi 1895 1977 Td. Folketallet
var i Landdistr. V2 1890 15,090(1801: 6462, 1840: 9294, 1860: 11,945,
1880: 14,068). I Herredet ligge Købstæderne Frederikshavn og Skagen.
I gejstlig Henseende danner Herredet et eget Provsti (undt. Lendum Sogn,
der hører til Dronninglund Hrd.'s Provsti), i verdslig Hens. hører det under
Horns Hrd.'s Jurisdiktion samt under Amtets 4. Forligskreds (Skagens Land-
distr.), 6. Forligskr. (Tversted, Mosbjærg, Bindslev og Hørmested S.) og
2. Forligskr. (de øvrige Sogne). N
Horns Hrd. (ogsaa kaldt saaledes i Vald. Jrdb.) hørte i Middelalderen til Vend-
syssel, senere til Aalborghus Len og fra 1660 til Aalborghus Amt; 1707 kom det
ind under Aastrup, Børglum og Sejlstrup Amter, indtil disse 1793 lagdes ind under
det da oprettede Hjørring Amt.
Herredets forskellige Dele have været ret ulige befolkede i Oldtiden, efter de
jordfaste Mindesmærker at regne. I de nordøstl. Sogne, Skagen, Raabjærg, Elling
og Tversted, samt paa Hirsholmene] kendes ingen Monumenter og i Bindslev
Sogn kun 5; i de øvrige Sogne er der derimod talt i alt 355, hvoraf knap 20 Sten-
grave, Resten Gravhøje; henved 100 af Monumenterne ere dog nu sløjfede og 50
mere eller mindre forstyrrede; 43 ere fredlyste. Oldsagsfund foreligge næsten fra
hele Herredet (Hirsholmene undtagne), om end sparsommere fra den nordøstl. Del.
Litt. : Indbcretn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i H. Hrd., af Bahnson,
Bindesbøll og Rondahl, 1882.
Skagens Landdistrikt (Skagsogn) omgives af Skagen Købstads Jorder,
Skagerak, Kattegat og Raabjærg Sogn. Kirken i Hulsig, mod S. 0., ligger
lx/4 Mil S. V. for Skagen. Arealet bestaar dels af Klitegne, hvor Flyve-
sandet for en stor Del er dæmpet, dels af flade Hedestrækninger. I Distriktet
ligger en Del af Skagen Plantage (518 Td. Ld., det øvrige, 2104 Td. Ld.,
paa Købstadens Markjorder, i alt 2622 Td. Ld.). Gennem Distr. gaar
Skagensbanen.
Fladeindholdet 1896: 7295 Td. Ld., hvoraf 274 besaaede (dtraf med Rug
89, Byg 35, Havre 108, Bælgsæd 3, Spergel 4, Blandsæd til Modenhed 12, Grentf.
U, Kartofler 12), Afgræsn. 161, Høslæt, Brak, Eng m. m. 292, Have 4, Skov 77,
44 • Hj erring Amt.
Kær og Fælleder 1038, Hegn 3, Heder 1688, Flyvesand, Klit m. m. 3687, Veje og
Byggegr. 65, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 19 Heste, 125 Stkr.
Hornkv. (deraf 75 Koer), 272 Faar og 60 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov-
skyldshrtk. 1895: 7 Td.; 1 Selvejergaard med 1, 16 Huse med 6 Td. Hrtk. Befolk-
ningen, «/» 1890: 92 (1801: 68> 1840: o3> 1860: 72> 188(^: 81)> boede 'x 17
Gaarde og Huse; Erhverv: 79 levede af Jordbrug, 3 af Industri, 9 af deres Midler,
1 var under Fattigv.
I Sognet: Hulsig (gml. Form Hvolsig), Huse, med Kirke og Jærnbane-
station. Desuden Tranesteder, Karred med Redningsstation, og Klarup,
Huse; Lunholm (1395: Lwnholm, 1401: Lughneholm) , Gd. og Huse.
Gaarden Hesselholt, den storste Gaard i Distriktet (omtr. 9 Sk. Hrtk.).
Starholm, Gd. med Mølle. Redningsstation ved Spirbakken.
Sk. Landdistr. udgør et eget Sognefogeddistr., men har Fattigvæsen fælles
med Købstaden, til hvilket det yder et fast aarligt Bidrag af 120 Kr., og
hører til Rannerød Skoledistr. i Raabjærg Sogn, til hvilket det yder 1/l2 af
Sognets Skoleudgifter. Distriktet hører under Skagens Købstads Jurisdiktion
(Skagen), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Skagens Lægedistr., 7. Landstings-
og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 484. Lægd. Kirken
tilhører Beboerne i Distriktet, i Rannerød og Kannestederne.
Kirken er opf. 1893 — 94 (indviet 5/8 1894) af røde Mursten i romansk Stil efter
Tegn. af Arkitekt V. Ahlmann og bestaar af Skib og Kor ; paa Vestenden af Skibet
-et lille, skiferdækket Spir, hvori Klokken; Skib og Kor have] fladt Bjælkeloft.
Lunholm var i gamle Dage en større Gaard eller „befæstet Borg", som tilhørte
•Niels Bugge, hvis Datter Elne ægtede Christen Vendelbo; som Enke tilskødede hun
Dronn. Margrethe L. 1401; 1667 skal den endnu (efter Suhm, Hist. af Danm. XIV
S. 357) have været en Ladegaard, men 1682, da den ejedes af Borgmester Fedder
Hansen i Skagen, var der af Gaarden kun til Rest „en Vaaning, kaldtes tilforn
Lunnholm, men trende Gange for Sandflugt forflyttet, og nu Ingen bebor det, men
holdes samme Steds en Dreng". — Gaardene Hesselholt (Hejselholt) og Klarup
(Klaae Rumpe) ejedes ligeledes af ovennævnte Fedder Hansen.
I Skagen Plantage, der tilhører Staten, er Plantningen begyndt 1889, med Bjærgfyr
og Hvidgran; paa de fugtige Sletter er der store Græsanlæg.
Litt. : A. P. Gaardboe, Hist.-topogr. Beskr. af Sk. Landsogn, i Saml. til i. Hist.
V. S. 308 flg.
Raabjærg Sogn, det største i Herredet, omgives mod N. af Skagens
Landdistr., mod S. af Tversted, Mosbjærg og Elling Sogne, mod V. af
Skagerak og mod 0. af Kattegat. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2!/4
Mil S. V. for Skagen og 3% Mil N. N. V. for Frederikshavn. En stor Del
af Arealet mod N. og V. er opfyldt af Flyvesand, mod S. findes Kær-
og Lyngmosestrækninger (Raabjærg Mose) , andre Strækninger ere fladt
Hedeareal. I Sognet ligge Statsplantagerne Bunken Plantage (1229 Td. Ld.)
og Aalbæk Plantage (1211 Td. Ld.). Trigon. Station */4 Mil S. for Raa-
bjærg Kirke. Paa Grænsen af Raabjærg og Tversted Sogne ligger den ud-
tørrede Gaardbo Sø, hvis Areal nu er Ager og Eng. N. for dette ligger
den omtr. 40 Td. Ld. store Trold Sø (den lille Præstegaard Sø, V. for
den sidste), der nu ogsaa er udtørret. Sydvestgrænsen dannes af Nors
Aa, der tidligere faldt i Gaardbo Sø, og hvis Fortsættelse dannes af den
mod 0. til Kattegat løbende Knasborg Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen
fra Frederikshavn til Aalbæk og Skagensbanen.
Fladeindholdet 1896: 13,258 Td. Ld. (ikke fuldt paalideligt, da Fordelingen
af det ved Gaardbo Sø indvundne Areal — 891 Td. Ld. — kun er kalkulatorisk),
hvoraf 961 besaaedc (deraf med Rug 434, Byg 64, Havre 337, Spergel 20, Frøavl
Horns Herred. — Skagens Landdistr. og Raabjærg Sogn.
45
3, Blandsæd til Modenh. 19, Grontf. 20, Kartofler 53, andre Rodfr. 4, andre Handelspl.
5), Afgræsn. 1323, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1289, Have 7, Skov 1504, ubevokset 50,
Moser 478, Kær og Fælleder 1221, Hegn 11, Heder 3712, Flyvesand, Klit m. m. 2471,
Veje og Byggegr. 208, Vandareal 23 Td. Kreatur hold 1898: 324 Heste, 1318
Stkr. Hornkv. (deraf 801 Koer) , 2164 Faar, 563 Svin og 7 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 98 Td.; 35 Selvejergaarde med 48, 150
Huse med 49 Td. Hrtk. og 24 jordlese Huse. Befolkningen, \ 1890: 1182
(1801: 805, 1840: 932, 1860: 1036, 1880: 1027), boede i 222 Gaarde og Huse;
Erhverv: 38 levede af immat. Virksomh., 480 af Jordbrug, 387 af Fiskeri, 104
af Industri, 29 af Handel, 37 af forsk. Daglejervirks., 90 af deres Midler, og 17 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Raabjærg med Kirke (*/2 Mil 0. for Byen) og Spare-
kasse (opr. 21/6 1874; 3I/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 36,461 Kr.,
Rentefoden 3s/5 pCt., Reservefonden 832 Kr., Antal af Konti 218); Aalbæk,
ved Landevejen, Fiskerleje med Kirke, Skole, Missionshus (opf. 1890), For-
samlingshus (opf. 1892), Kro, 2 Møller, Markedsplads, (Marked i Okt.
Raabjerg Kirke.
med Kreaturer), Redningsstation (opr. 1861), Strandkontrolstation, Jærn-
bane- og Statstelcfonstation. Saml. af Gde. og Huse : Kannesteder med Red-
ningsstation (opr. 1852), Rannerød med Skole, Bunken, Plantorbolig ' og
Jærnbaneholdepl. , Heden, Lodskovvad med Skole, Klitlund, Kvllesbæk,
Hvidmose med Skole, Komfage, Sø rig, Gd. og Huse, Uggerhald med
Skole, Knasborg, Skiveren med Mølle, Redningsstation og Kysttelefonstation,
m. m. Hovedgaarden Gaardbogaard — omtr. 3 Td. Hrtk., 800 Td.
Ld., hvoraf 550 Ager og Eng, 250 Plantage — bestaar hovedsagelig af
den udtørrede Gaardbo Sos Areal. Desuden mærkes Gaardene Nørre-
Gaardbo, Troldborg, Sovkrog med Molle, Hvims, Let og Jennet.
Raabjærg Sogn, en egen Sognekommune, horer under Horns Hrd.'s Juris-
diktion (Frederikshavn), Hjørring Amtstue- (Hjorring) og Skagens Læge-
distr., 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
472. Lægd. Raabjærg Kirke tilhører nogle Husmænd, Aalbæk Kirke Staten.
Raabjærg Kirke (overhvidtet undt. Vaabcnhuset) er lav og uanselig og bestaar
af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Kirken er oprindl. opfort af rode Munke-
46
Hjorring Amt.
sten i Munkeskiftc, vistnok i gotisk Tid, men er senere undergaaet mange Foran-
dringer. Ostgavlen og Sydmuren ere ombyggede i ny Tid og Skibet forlænget mod
V., oprindl. af Bindingsværk, men senere (med Undtagelse af Sydmuren) opf. af
Grundmur. Kirken har Bjælkeloft; Korbuen er spids. Vaabenhuset, for af Bindings-
værk, er opfort 1886. Alterbilledet, Christus og en Synder, er fra 1897 af Anker
Lund (af en ældre Tavle, med udskaarne Figurer, findes Rester i Godsejer Jorgen
Larsens Besiddelse); Alterstagerne ere fra 1668 med Navnene Morten Sørensen
og Maren Pedersdattcr. Ny Prædikestol af Eg ; Granitdøbefonten, med ornamenteret
Fod, synes ældre end Kirken. Over Korbuen hænger et lille Metalkrucifiks og ved
Siden en udskaaren Figur af en Bisp. Klokken er fra den tidligere Middelalder.
Aalbcek Kirke er opført 1897 i romansk Stil af røde Mursten efter Tegn. af
Arkitekt V. Ahlmann og bestaar af Skib, Kor og Taarn med slankt Spir (78 F.). Kirken
har fladt Bjælkeloft.
^ Sognets nordl. Del er opfyldt af Flyvesand. Et af de mest øde Partier er Raa-
bjærg Miler (den omtr. 300 F. lange Studeli Mile, Landets eneste betydelige
.... -y -&T'"
y.u. imam*
Raabjærg Miler.
Vandreklit, der aarl. vandrer 25 F. mod O.), nogle indtil 130 F. høje, nøgne, ubevoksede
Klitbakker, der gennemskæres af smaa Dale og have helt Præg af en Orken, hvor Stil-
heden i roligt Vejr kun afbrydes af den stadig mumlende Brænding i Havet og det
rislende Sand; men i Stormvejr larme Bølgerne, saa at de hores milevidt ind i
Landet, og Luften fyldes af mægtige Sandskyer; kun yderst paa Skrænterne ved
Skagerak er der et stille Læbælte, da den mod Klitten stødende Luftstrøm stiger lige
i Vejret; her søger Kvæget ud for at finde Ly for Stormen og styrter under-
tiden ned. Kulturen har dog ogsaa i de senere Aar søgt at trænge frem her. Lige
O. for Raabjærg Miler ligger mellem Bunken og Hulsig den Staten tilhorende Bun-
ken Plantage, hvis Beplantning med Bjærgfyr, Hvidgran, El og Birk begyndte 1889;
det gælder navnlig Plantagens østl. Del, hvor der ogsaa findes omtr. 60 Td. Ld.
med kunstig Græskultur; i den vestl. Del ere Milerne dæmpede. Ogsaa Aalbæk
Plantage, mellem Aalbæk og Gaardbogaard, tilhører Staten ; Plantningen begyndte
1893; i Midlen ligger et højt Klitparti, paa Sydsiden et Egepurkrat paa en Klitbakke.
Den sydesti. Del af Sognet er mere kultiveret. Her laa i gamle Dage O. for den
i sin Tid omtr. 1400 Td. Ld. og i Omkreds omtr. 2 Mil store Gaardbo Sø Herre-
gaarden Gaardbogaard (1335: Garthbuth), der alt nævnes 1335 og da ejedes af
Horns Herred. — Raabjærg Sogn.
47
Henrik Nielsen, som skedede den til Vrejlev Kloster (i dets Arkiv har der været 32
Pergamentsbrcve vedr. Gaarden og Soen); 1577 skødede Kongen Gaarden til Fru Karen
Ronnov. Den havde sit eget Birk (fra 1546), der ophævedes ved Reskr. af 23/6 1797;
men da var Gaarden for længe siden ophørt at være Hovedgaard — ved 1660 vare
dens Marker ødelagte af Sandflugt — , og Jorderne vare delte mellem 4 Gaarde, Nørre-
og Sønder-Gaardbo, N. og S. for Knasborg Aa. Ved 19. Aarh.'s Midte var Soen
svunden ind til omtr. 900 Td. Ld., og 1854 begyndte Lodsejerne at tørlægge den
ved at uddybe Knasborg Aa, der dannede dens Afløb; 1880 var der tørlagt omtr.
250 Td. Ld., men Foretagendet var dog i det hele mislykket. Da erhvervede Entre-
prenør Jørgen Larsen af Kbh. sig 1880 af Lodsejerne Retten til Soens Udtørring,
og ved Købet af de to Gaarde Nørre- og Sønder-Gaardbo har han atter bragt den
gamle Gaardbogaard, Danmarks nordligste Herregaard, til Live. Udtørringsarbejdet
"" '^"""'"Illll PliiilJI; H
9 * bs3^^^^^^^^^^^^^^é^®:^Bfe "T :
Gaardbogaard.
begyndte 1881 med Anlægget af en omtr. 14,000 Al. lang og 6 Al. bred Kanal
(„Landkanalen") omkring hele Soen, Knasborg Aa uddybedes, og i April 1S82
kunde Søen allerede til Dels tørlægges. Gaarden er bekendt for sit Mønsterland-
brug, dels drevet med Froavl, men fornemmelig medHoavl; senere er dog Gaarden
mere og mere dreven som en almindelig Landejendom med en større Kvægbesætning
(udelukkende Jersey-Kvæg, den eneste Besætning af denne Slags i Landet), da det
var vanskeligt at faa Høet afsat. Til Gaarden horer, foruden fortrinlig indrettede
Ladebygninger, en Hovedbygning, opf. 1893 af røde Sten i hollandsk Renæs-
sancestil med et Taarn efter Tegn. af Arkitekt Martin Borch. Omkring Bygningerne
er der betydelige Granplantninger. Et storre Moseareal i O. -Tversted, kaldet „Kjær-
holt", er tilkøbt 1899 for at drives som særskilt Landbrug.
Paa Sonder-Gaardbo er Vendsyssels topogr. Forfatter A. P. Gaardboe (f 1895)
født 1823.
Fra Fiskerlejet Aalbæk (se S. 40) dreves der tidligere en Del Østersfiskeri paa
48 Hjørring Amt.
Bankerne i den for sin gode Ankerplads bekendte Aalbæk Bugt; men i de senere
Aar er dette Ostersfiskcri („Fladstrands Gsters") helt ophort for Aalbæks Vedk.
Litt.: A. P. Gaardboe, Hist.-topogr. Beskr. af R. Sogn, i Saml. til j. Hist. III S. 31
flg. ; se ogsaa s. Forf., Beskr. af Gaardbo So, smstds. I S. 422 flg., og Hist. Efterretn.
om Udtorringen af G. Sø, smstds. 2. R. I S. 384 flg.
Tversted Sogn omgives af Raabjærg, Mosbjærg og Bindslev Sogne,
Vennebjærg Hrd. (Uggerby S. , der er Anneks til Tversted) og Skagerak.
Kirken, mod V., ligger 33/4 Mil S. V. for Skagen, 3V2 Mil N. V. for
Frederikshavn og 21/2 Mil N. 0. for Hjørring. De temmelig jævne Jorder
ere mod N. langs Stranden opfyldte af Flyvesandsstrækninger , mod S. af
Mose- og Kærstrækninger (Sørig- og Trydmose); Jorderne ere sandmuldede
med Underlag af Sand og paa enkelte Steder af stift Ler. Ved Syd-
grænsen ligge nogle tilgroede Klitbakker „Rimmerne", mod N. Tversted
Plantage (1318 Td. Ld.). Et Stykke af Sydvestgrænsen dannes af Tver-
sted Aa (tidligere en Fjord, der gik ind fra Vesterhavet) ; mod N. V. løber
Uggerby Aa ud i Havet. Paa Grænsen af Raabjærg Sogn ligger den ud-
tørrede Gaardbo Sø (se S. 46). Gennem den nordl. Del gaar Landevejen
fra Hjørring til Tversted Strand.
Fladeindholdet 1896: 11,244 Td. Ld. (se under Raabjærg Sogn), hvoraf 2140
besaaede (deraf med Hvede 40, Rug 588, Byg 319, Havre 846, Spergel 4, Bland-
sæd til Modenh. 87, Grøntf. 120, Kartofler 85, andre Rodfr. 50), Afgræsn. 1618,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 1600, Haver 39, Skov 1373, ubevokset 210, Moser 589,
Kær og Fælleder 660, Hegn 10, Heder 1472, Flyvesand, Klit 1145, Veje og Byggegr.
374, Vandareal 15 Td. Kreaturhold 1898: 305 Heste, 1673 Stkr. Hornkv. (deraf
1127 Køer), 2001 Faar, 755 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 149 Td.; 40 Selvejergaarde med 87, 199 Huse med 52 Td.
Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, »/8 1890: 1378 (1801:569, 1840:712,
1860: 1024, 1880: 1373), boede i 267 Gaarde og Huse; Erhverv: 61 levede at
immat. Virksomh. , 1046 af Jordbr. , 34 af Fiskeri, 107 af Industri, 27 af Handel,
37 af forsk. Daglejervirks., 49 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Øster- Tversted (1408: Twerstæth; udt. Tvested) med
Kirke, Præstegd., Skole; Missionshus (opf. 1897), Forsamlingshus (opf. 1890),
Redningsstation (anlagt 1866) og Toldassistentstation, Kro og Markedsplads
(Marked i Sept. med Kvæg og Faar); Ves ter- Tv er sted med Skole og Mølle;
Østenkjær ; Terpet med Vand- og Vejrmølle samt Andelsmejeri. Saml. af
Huse: Klit, delt i Øster-, Vester- og Mellemklit, Skram, Horsnab med Skole,
Altona Huse, Sørig med Skole, Sørig-Mose med Filialkirke (paabegyndt
1899 efter Tegn. af V. Ahlmann), Skole, Missionshus (opf. 1891) og For-
samlingshus (opf. 1890), Tuen, Gd. og Andelsmejeri, Tversted-Rwimer.
Hovedgaarden Nørre-Elkjær har 21 Td. Hrtk., 764 Td. Ld., hvoraf
564 Ager, 150, som ere under Beplantning, og 50 Tørvemose og Hede.
Desuden Gaardene Slynge, Vaagholt og Gjøgsig samt Badepensionatet
Tannishus og Plantørboligen i Tversted Plantage.
Tversted S., een Sognekommune med Annekset Uggerby, horer under
Horns Hrd. 's Jurisdiktion (Frederikshavn), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og
Frederikshavns Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt
5. Udskrivningskr.' 473. Lægd. Kirken tilhører Enkefru Klitgaard.
Kirken bestaar af Skib, Kor og Vaabenhus mod N. Den er opfort i romansk Tid
af huggen Kamp paa en Sokkel med Skraakant ; den gamle , halvrunde Korbue af
Kamp er bevaret. Korets Ostgavl er omsat. Skibet er forlænget mod V., af huggen
Kamp fra den gamle Vestgavl og røde Munkesten; paa Vestgavlen, der er af smaa
Mursten, Aarst. 1787. Væggen mellem den oprindcl. og den tilfejede Del af Skibet
er gennembrudt med en stor, flad Bue. Vaabenhuset, af Mursten, er opfort
Horns Herred. — Tversted og Mosbjærg Sogne. 49
1890. Altertavlen, i Renæssancestil, har et Maleri fra 1884 (Christus og Disciplene
i Emaus) af Anker Lund; paa Siderne Evangelisterne. Romansk Granitdebefont.
Simpel Prædikestol fra 17. Aarh. I Skibets Vestende et Pulpitur. I Skibets Syd væg
er indmuret en Sten med et udhugget Dyre- eller Menneskehoved. I Vaabenhuset
Ligsten over Præsten Laurids Mikkelsen, f 1609, og over Forpagter Niels Christensen,
f 1656. Klokken, med Indskr. i Renæssancemajuskler, er fra 1512 (se Kirkeh. Saml.,
II S. 474, og 3. R. IV S. 167).
Nørre-Elkjær tilhørte Fru Birgitte Lunge, f 1628, g. m. Hr. Henrik Ramel, der-
efter Markor Rodsteen, f 1681, hans Børn Peder, Christian og Margrethe 1684; den
første af disse solgte 1684 sin Part i Gaarden til Chr. Rodsteen, men afkøbte atter
denne Gaarden (361/* Td. Hrtk.) 1695, dog kun for straks at transportere den til
Hans Fr. Levetzau til Oxholm, hvis Søn, Ritmester Gert Diderik L. 1704 solgte den
til Anders Brønsdorph til Linderumgaard ; 1723 solgte Kmjkr. Jakob Bentzon som
Udlægshaver i sidstnævntes Gods E. ved Auktion for 13,800 Rd. til Assessor Lucas
Kjærulf, hvilken 1725 solgte den til Laurids Hauch (202 Td. Hrtk. Bøndergods).
Paa Auktionen efter hans Enke blev Gaarden 1740 købt af Forvalter Jens Brøndlund
fra Oxholm for 15,550 Rd. Dennes Enke Anne Margrethe Eylandt solgte 1789 N-E.
til Fuldm. Laurids Bartholin Schmidt for 17,500 Rd., om hvilket Skøde førtes Proces
for Højesteret, der dog 1791 godkendte det. Schmidt solgte 1799 N.-E. ved Auk-
tion til Henning og Peder Ring for 44,000 Rd. Efter P. Rings Død 1858 gik Gaarden
for 200,000 Kr. over til den nuv. Ejer Henning Ring (1899 er frasolgt omtr. 42 Td. Ld.
Ager, 2 Td. Hrtk.). — Hovedbygningen bestaar af 3 Længer i eet Stokv., op-
rindl. af Bindingsværk; nu er omtr. Halvdelen grundmuret. Gaarden, der er omgiven
af Grave, er flere Gange brændt, sidst 1892.
Otto Lunov skrev sig 1634 til Slynge, men solgte 1637 Gaarden til Fru Sophie
Brahe.
Anlægget af Tversted Plantage, der ejes af Staten og har et stærkt kuperet
Terræn, er begyndt 1852, navnlig ved Plantor Weirums og Kmhr. Riegels Bestræ-
belser, men anlagt som Statsplantage 1859, ved Ekspropriation af omtr. 600 Td. Ld.
af Nørre-Elkjærs Jorder; den nordl., ældre Del er nu til Dels skyggefuld Skov af
Bjærgfyr og Hvidgran; navnlig er Bevoksningen af Abies Nordmanniana, Eg og
forskellige Granarter interessant; i den vestl. Udkant af Plantagen ligger Plantør-
boligen med en god Frugthave og et Udsigtspunkt ved Havet. — Gennem Sognet
gaar fraN. til S. den af Hedeselskabet 1896 anlagte Eskjær- Slynge Mergelbane til
Eskjær Mergelleje i Mosbjærg Sogn.
Litt.: A. P. Gaardboe, Hist.-topogr. Beskr. af T. Sogn, i Saml. til j. Hist. V S. 126.
Mosbjærg Sogn omgives af Annekset Bindslev, Tversted, Raabjærg,
Elling, Tolne og Hørmested Sogne samt Vennebjærg Hrd. (Sindal S.).
Kirken, mod S. V., ligger 4!/4 Mil S. V. for Skagen, 2l)A Mil N. V. for
Frederikshavn og omtr. ligesaa langt 0. N. 0. for Hjorring. De lavtliggende
og jævne, kun mod S. noget hojereliggende og bakkede Jorder ere for en
Del muldsandede; en Del er dækket af Kær og Moser (Eskjær eller Maas-
trup Mose). I Sognets Midte Eskjær Skov med smaa, mosgroede Træer.
I Sognet udspringer Tversted Aa og Nors Aa, mod V. lober Uggerby Aa.
Fladeindholdet 1896: 6932 Td. Ld., hvoraf 1999 besaaede (deraf med Hvede
4, Rug 588, Byg 310, Havre 638, Spergel 10, Froavl 4, Blandsæd til Modenh. 176,
Grøntf. 113, Kartofl. 86, andre Rodfr. 70), Afgræsn. 1757, Hoslæt, Brak, Eng m. m.
1320, Haver 22, Skov 176, ubevokset 8, Moser 783, Kær og Fælleder 47, Hegn 12,
Heder 685, Flyvesand 31, Veje og Byggegr. 92 Td. Kreaturhold 1898: 290
Heste, 1421 Stkr. Hornkv. (deraf 944 Køer), 1236 Faar, 027 Svin og 33 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovsky ldshrtk. 1895: 171 Td. ; 56 Selvejergaarde
med 141, 93 Huse med 30 Td. Hrtk. og 16 jordlose Huse. Befolkningen, */i 1890:
1097 (1801: 423, 1840: 745, 1860: 893, 18S0: 1109), boede i 200 Gaarde og Huse;
Erhverv: 36 levede af immat. Virksomhed, 800 af Jordbr. , 7 af Gartneri, 85 af
Industri, 31 af Handel, 37 af forsk. Daglejervirks., 37 af deres Midler, og 64 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Mosbjærg (udflyttet) med Mosbjærg-Hede , med
Kirke, Præstegd., Skole og Pottemageri; Maastrup (udfl.) med Skole,
Trap: Danmark, 3. Udg. IV. 4
50 Hjørring Amt.
Fattiggaard (opr. 1880, Plads for 33 Lemmer), Teglværk, Pottemageri, Kro
og Andelsmejeri; Vogn (1500: Worn eller Wderworn) med Skole og
Mølle. Saml. af Gaarde og Huse : Stendrup, Graarup, Blccsbjærg, Gaarde,
med Pogeskole, Vaaen, Gaarde, Bjørnager med Teglværk og en lille Skov
m. m. Hovedgaarden Eskjær har omtr. 10'/^ Td. Hrtk., 430 Td. Ld.,
hvoraf 15 Eng, 40 Mose, 100 Skov, Resten Ager.
Mosbjærg S., en egen Sognekommune, horer under Horns Hrd.'s Jurisdik-
tion (Frederikshavn), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Frederikshavns Læge-
distr., 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
475. Lægd. Kirken tilhører en Del af Sognebeboerne.
Den uanselige Kirke bestaar af Skib, Kor og Vaabenhus mod N. Den er opf. i
romansk Tid af tilhuggen Kamp paa en Sokkel med Skraakant; mod V. slutter sig
til Skibet en oprindelig Forhal eller Underbygning til et Taarn. Murene ere paa
flere Steder omsatte ; Vestgavlen har Kamme ; Adgangen er gennem den oprindelige,
firkantede Norddør, over hvis indv. Side en Tympanon; den gamle Granitkorbue er
bevaret; Koret har senere indbygget Krydshvælving, Skibet fladt Bjælkeloft; Vaaben-
huset, fra Middelalderens Slutn., er opf. af store Mursten og har Kamgavl. Alter-
tavlen, i senere Renæssancestil, har et Maleri fra 1886, Jesus vandrer paa Soen,
af Ose. Mathiesen, Kopi efter A. Bogulubof. Romansk Granitdobefont ; Prædikestol
fra 1599. I Skibet Marmormindetavle over Maren Severin, f 1809, Enke efter Chr.
F. Rosen og Christen Broerholdt, begge til Eskjær.
Eskjær tilhørte ved 1400 Hr. Stig Pedersen af Slægten Skovgaard, 1515 Jep Juel
og 1580 Niels og Jørgen Juel, i Beg. af 17. Aarh. Fru Karen Lunge, Holger Ulfstands,
f 1626 paa E. , hvis Søster Fru Sidsel Lunge ogsaa døde paa E. 1614. Deres
Svoger Hr. Jørgen Skeels Søn Christen S. solgte 1670 E. (24 Td. gi. Hrtk.) til
Tonne Juel, der 1677 solgte den (20 Td. gi. Hrtk.) til Forvalteren paa Stensbæk
Eiler Eilersen Holm, f 1706. Efter ham tilfaldt E. dels hans Dattersøn Anders
Brønsdorph, dels dennes Broder Laurids B., efter hvis Død hans Fader Anders B.
arvede dennes Halvpart i E., som han 1724 solgte til Peder B., f 1763; dennes Enke
Henrikka Sophie Bugge døde 1771, hvorefter Gaarden s. Aar solgtes til Kammerr.
Chr. Fr. Rosen til Dronninglund (f 1777) for 18,300 Rd.; Enken Maren Severin ægtede
1778 Forpagteren paa Gaarden Christen Broerholdt til Villerup, f 1802, efter hvis
Død hun solgte E. (Hovedgaardstakst 25, Bøndergods 213 Td. Hrtk.) for 60,000 Rd.
til Kammerr. Arent Rasmussen til Bratskov, der 1806 solgte dens Hovedparcel m. m.
til Lauritz Høyer for 12,500 Rd. , men købte den tilbage 1807 og solgte den saa
1809 for 11,000 Rd. til Byfoged, Kancellir. Brandt (f 1812 som Justitsr.), der 1810
solgte E. for 12,000 Rd. til Forpagter Lychegaard; s. Aar købtes den for 13,000 Rd.
af Peder Madsen Holm, fra hvem den gik over til Sønnen Christen Pedersen H. og
derpaa til dennes Svigersøn Berthel Larsen, af hvis Arvinger den nuv. Ejer, Land-
brugskandidat Chr. O. Holm købte den 1880 for 120,000 Kr. — Den nuv., af de
gamle Grave omgivne Hovedbygning, af Grundmur i eet Stokv. med Kælder, er
opf. 1844 paa den gamle Gaards Plads (1662 bestod Borggaarden af et grundmuret
Hus i eet Stokv. med „Kvist" for Enden, og et Bindingsværkshus i eet Stokv.).
I Mosbjærg laa fordum en lille adelig Sædegaard, der 1475 blev tilskiftet Børnene
efter en laalandsk Adelsmand Axel Budde efter deres Morbroder Thomes Thordsen ;
1484 nævnes en Væbner Thomes Nielsen af Mosebjerg, 1557 Anders Thomesen af
Mosebjærggaard ; 1568 ejedes den af Fru Johanne, Knud Pedersens Efterleverske,
og 1580 af Peder Knudsen.
I Eskjær Skov kaldes en Kløft -»Møgelbjærg Havn*, hvortil der i gamle Dage
skal have været Indsejling fra den Fjord, som gik ind Ira Vesterhavet ved Tversted.
Om Eskjær- Slynge Mergelbane, se S. 49.
I Sognet er der talt 54 Gravhøje; deraf ere 12 fredlyste.
Bindslev Sogn, Anneks til Mosbjærg, omgives af dette og Tversted
Sogne samt Vennebjærg Hrd. (Uggerby, Mygdal og Sindal S.). Kirken,
noget vestl., ligger omtr. 41/* Mil S. V. for Skagen, 3 Mil N. V. for
Frederikshavn og 2 Mil N. 0. for Hjørring. De temmelig lavtliggende og
jævne Jorder ere for en stor Del sandmuldede, enkelte Steder endog meget
gode med Sand og Ler i Underlaget. Gennem Sognet lober Uggerby Aa.
Horns Herred. — Mosbjærg og Bindslev' Sogne. 5 l
Fladeindholdet 18%: 6049 Td. Ld., hvoraf 2509 besaaede (deraf med Hvede 6,
Rug 712, Byg 424, Havre 840, Blandsæd til Modenh. 320, Grøntf. 69, Kartofl. 47,
andre Rodfr. 90), Afgræsn. 1587, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 1613, Have 33, Skov 50,
Moser 22, Kær og Fælleder 11, Heder 75, Flyvesand 2, Veje og Byggegr. 121,
Vandareal 26 Td. Kreatur hold 1898: 387 Heste, 1901 Stkr. Hornkv. (deraf 1298
Køer), 1242 Faar, 1379 Svin og 37 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov-
skyldshrtk. 1895: 195 Td.; 61 Selvejergaarde med 159, 136 Huse med 36 Td. Hrtk.,
og 39 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1890: 1376(1801:539, 1840: 710, 1860:
1065, 1880: 1270), boede i 249 Gaarde og Huse; Erhverv: 32 levede af immat.
Virksomhed, 1056 af Jordbr. , 4 af Gartneri, 158 af Industri, 26 af Handel, 14 af
forsk. Daglejervirks., 60 af deres Midler, og 26 vare under Fattigv.
I Sognet Bindslev Kirke med Skole og Byerne: Nørre- Bindslev med
Skole, 2 Møller og Andelsmejeri, Købmandsforretninger o. s. v. ; Sønder-
Bindslev (udflyttet) med Skole, Forsamlingshus, Fattiggaard (opr. 1881,
PI. for 28 Lemmer), Købmandsforretninger og Teglværk. Saml. af Gde.
og Huse: Skoven med Skole, Øs ter hede , Ejaas , Barkholt, Mogensbæk
med Mølle, Tronsmark med Missionshus og Friskole, Aagaarde, m. m.
Hovedgaarden Stensbæk har 221/2 Td. Hrtk., 594 Td. Ld., hvoraf 22
Eng, 46 Mose (i Tversted S.), 35 Have og Plantage, 480 Ager, Resten
Veje og Gaardsplads; ved Gaarden drives et Teglværk. Desuden Gaardene
Søttrup (omtr. 1 1 1/2 Td. Hrtk.), Lykkegaard, Hesselbæk, m. m.
Bindslev S., en egen Sognekommune, hører under Horns Hrd.'s Jurisdik-
tion (Frederikshavn), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Frederikshavns Læge-
distr., 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
474. Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne.
Den anselige Kirke bestaar af Skib, Kor og Vaabenhus mod N. Den oprindelige
Kirke er opf. i romansk Stil i 1. Halvdel af 13. Aarh., væsentlig af røde Munkesten
med indmurede Granitkvadre. Bedst bevaret er Nordmuren med Lisener og Rundbue-
frise, Norddøren (Syddøren er tilmuret) og smaa, nu tilmurede Vinduer. Skibet er senere
blevet forlænget 25 F. mod V., og de tykke Mure vidne om, at de ere Resterne af et
Taarn. Vestgavlen er aftrappet. Skib og Kor have fladt, overskallet Bjælkeloft
(Aftrapninger i den tilbyggede Dels Sydmur tyde paa, at det har været bestemt at
opføre Hvælvinger). Den oprindelige Korbue er bevaret. Paa Korbuens Mur ind
mod Skibet fandtes 1888 af Prof. J. Kornerup (restaur. 1890 af ham) et mærkeligt
Freskomaleri fra Kirkens Opførelsestid, forestillende Maria i Højsædet med Jesus-
barnet paa Skødet (se Magn. Petersen , Kalkmal. S. 4 og 55). Anselig Altertavle i
Renæssancestil, med et Maleri, Opstandelsen (Kopi efter C. Bloch). Romansk Granit-
døbefont med Zigzagornamenter langs Kummen og firsidet Fod med Rundbuer.
Prædikestol fra Slutn. af 17. ell. Beg. af 18. Aarh. Klokken, uden Indskr., er fra
den tidligere Middelalder.
Stensbæk tilhørte 1543 og 1557 en Adelsmand Jens Hansen, 1568 Anders
Thomsens Arvinger, 1586 Mogens Andersen (Vognscn), 1638 Fru Sophie Brahe; den
var 1662 en Ladegaard under Odden og kun forsynet med straatækt Bindingsværks-
hus i eet Stokv.; 1740 takseredes den til 223/4 Td. Hrtk. og blev da med Odden
solgt til Grev Chr. Rantzau; 1750 solgte Hans Wissing til Odden S. (24 Td. Hrtk.,
Tiender 34, Bøndergods 204) til Jørgen Pallesen Kjærulf, f 1783, og den ejedes derefter
af hans Enke Maren Braegaard, f 17S5; deres Datter Anne K., Kommereer. Jens
Berghs Enke, solgte den 1793 for 30,000 Rd. til sin Son Jacob Jørgen B., der 1805
skødede S. for 60,000 Rd. til Stiftsprovst P. M. G. Schierup i Aalborg. Faa Dage
efter blev Gaarden uden Gods af Kammer r. Arent Rasm .issen tilskadet Købmand
Christen Thomsen Lychegaard i Hjørring og Chr. Schi.nring for 18,400 Rd.; de
solgte den 1807 for 23,500 Rd. til Proprietær Jens Boelund til Havreholm, f 1819,
fra hvem den overtoges af Statskassen, som 1826 solgte den for 4000 Rd. til Chr.
Bang, og han overdrog den 1860 for 80,(\O Rd. til Sonncn, den nuv. Ejer, JustiUr.
H. C. E. Bang. — Hovedbygningen, i eet Stokv. af Bindingsværk med Tegltag, er opf.
1744. Haven er bekendt for sine store Alleer.
Lykkegaard var i 16. Aarh. en Hovedgaard, der ejedes af Lars OfTesen (Rod);
1662 var den en Bondegaard under Stensbæk. — Christiern Thorkildsen af Slægten
52 Hjørring Amt.
Due (eller Glob) boede 1436 i Bindslev. — Fru Elsebe af Heselbeck nævnes 1401,
Terkel Jensen i Hesselbæk 1436.
Bindslev var tidligere Anneks til Tversted — dog var det et eget Pastorat 1805-
1818 — , indtil det 1891 blev Anneks til Mosbjærg.
Elling Sogn omgives af Raabjærg, Mosbjærg, Tolne, Aastcd og Flade
Sogne samt Kattegat (Aalbæk Bugt). Kirken, mod S. 0., ligger 33/4 Mil
S. S. V. for Skagen og Vs MH N. V. for Frederikshavn. De for det meste
jævne og lavtliggende, kun ude ved Kysten noget højere Jorder ere af-
vekslende lerede og sandede med Underlag af Sand. Mod S. ligger Lerbæk
Skov. Den vestl. Del er for en stor Del Moser, Jerup eller Napstjert,
Tohhave og Elling Moser, som ere mærkelige ved de Sandrygge, „Rimmer",
der gennemskære dem, og som indeslutte lange, smalle Mosepartier, „Dopper";
ogsaa ude i Kystegnene findes Rimmer. Mod S. lober Elling Aa, nord-
ligere Rugholm , Kragskov- og Jerup Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen
fra Frederikshavn til Aalbæk og Skagensbanen.
Fladeindholdet 1896: 11,416 Td. Ld., hvoraf 3217 besaaede (deraf med Hvede
8, Rug 1000, Byg 430, Havre 993, Boghvede 3, Bælgsæd 8, Spergel 40, Frøavl 21,
Blandsæd til Modenhed 316, Grentf. 181, Kartofler 141, andre Rodfr. 74), Afgræsn.
1812, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1790, Haver 36, Skov 299, ubevokset 33, Moser
1258, Kær og Fælleder 100, Hegn 12, Heder 2368, Flyvesand 147, Stenmarker 50,
Veje og Byggegr. 279, Vandareal 17 Td. Kreatur hold 1898: 496 Heste, 2130
Stkr. Hornkv. (deraf 1503 Køer), 2413 Faar, 1145 Svin og 38 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 253 Td.; 83 Selvejergaarde med 197, 197
Huse med 56 Td. Hrtk. og 47 jordløse Huse. Befolkningen, */- 1890: 2110 (1801 :
993, 1840: 1570, 1860: 1758, 1880: 2006), boede i 381 Gaarde og Huse; Erhverv:
71 levede af immat. Virksomhed, 1352 af Jordbrug, 180 af Fiskeri, 226 af Industri,
5 af Handel, 3 af Skibsfart, 125 af forsk. Daglejervirks., 91 af deres Midler, og 57
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Elling, ved Aaen, med Kirke, Præstegd., Skole,
Fattiggaard (i Stabækgde. , opr. 1880, PI. for 35 Lemmer), Mølle og
Jærnbanehpl. ; Strandby med Baadehavn (4 F. dyb), Skole, Forsamlingshus
og Mølle; Jerup med Filialkirke, Skole, Forsamlingshus, Mølle og Jærnbane-
station; Napstjert med Skole og Jærnbanehpl. Saml. af Gde. og Huse:
Sortkjær, Mosegaarde, Holmen (Østerholmen) med Skole og Missionshus,
Skjeltved, Rimmen med Jærnbanestation og Mølle, Lerbæk Huse, Nørtved,
Nielstrup med Andelsmejeri, Snedker gaarde, Klemmensgde., Aas teder, Brat ten
med Skole, Kragskov med Mølle, Tolshave (1434: Thoshaffue), Klitten,
Jer up- Hede, Napstjert-Hede, Fredborg, m. m. Hovedgaarden Ler bæk
har 243/4 Td. Hrtk., 712 Td. Ld., hvoraf 120 Strandeng, 70 Skov, 40
Plantning, 12 Gaardspl. og Have, Resten Ager. Hovedgaarden Banners-
lund har 11V2 Td. Hrtk., 330 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 25 Plantage, 40
Gaardspl. og Græsjord, Resten Ager. Hovedgaarden Ellinggaard har
10 Td. Hrtk., 280 Td. Ld., hvoraf 10 Eng og Tørvemose, omtr. 100
Plantage, Resten Ager. Desuden Gaardene Mariendal, med Mølle, Sydsig-
have med Mølle og Teglværk, Skræppenhøj, Heden m. m. Jerup Red-
ningsstation, 3/4 Mil N. for Strandby.
Elling S., en egen Sognekommune, hører under Horns Hrd.'s Jurisdiktion
<Frederikshavn), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Frederikshavns Lægedistr.,
7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 471.
Lægd a og b (nordre og søndre Del), Kirken saavel som Filialkirken til-
hører Sognebeboerne.
Horns Herred. — Elling Sogn. 53
Kirken bestaar af Skib og Kor, Korsarm mod S., Taarn mod V. og Vaabenhus
mod N. Af den oprindelige Kirke, som er opf. i romansk Tid af rede Munkesten,
ere nu kun Nordmurene bevarede. Ostgavlen og Sydmurene ere ombyggede i nyeste
Tid. Korets Nordvæg er prydet med Lisener og Halvsojler med en Rundbuefrise
foroven; Skibets Nordmur har en lignende, dog mindre rig Prydelse. Taarnet,
med Kamgavle, er senere tilbygget af store Mursten; den ommurede Sydside har
Aarst. 1862. Koret har overskallet Bjælkeloft, Skibet to spidsbuede Hvælvinger. Den
senere tilbyggede, overhvælvede Korsarm er forbunden med Skibet ved en Spidsbue,
ligesom det tidligere overhvælvede Taarnrum. Det store Vaabenhus, med Kamgavl,
er opf. i Nutiden af smaa Mursten. Anselig Altertavle med Snitværk, fra 1635, re-
staureret 1891, med et nyt Maleri af Anker Lund, Christus, som lægger Haanden
paa en Drengs Hoved (Kopi efter C. Bloch). Romansk Granitdobefont. Prædikestol
fra 1766, skænket af Fr. Wiirnfeld til Lerbæk. Paa et af Stolestaderne Aarst. 1582
og Navnet Mourids Podebusk til Lerbæk. I Koret Epitafium over Marie Catharina
Ferslev, f. Wiirnfeld, f 1762. I Taarnet Ligsten over Fr. Wiirnfeld, f 1769.
Filialkirken er opf. 1888 — 89 (indviet s/n) i Rundbuestil af røde Mursten efter Tegn.
af Arkitekt F. Uldall; over Forhallen mod V. et lille, ottekantet Spir, hvori Klokken
hænger; Bjælkeloft; Døbefont af Faksemarmor ; Alterbilledet fra 1900 (Paaskemorgen).
Langfredag 1897 slog Lynet ned i Kirken og gjorde betydelig Skade.
Lerbæk synes midt i 15. Aarh. at have været en Avlsgaard og at have tilhert
Familien Gyldenstierne til Aagaard samt ved Anne Mouridsdatter Gyldenstiernes
Ægteskab at være kommen til Slægten Krognos. Oluf Mouridsen Krognos ejede
den 1568, men forlenede den til en Jens Pedersen og hans Hustru Anne Munks-
datter. 1582 tilhørte den hans Fætter Mourids Podebusk, dennes Svigersøn Otte
Chrf. Rosenkrantz og derefter Steen Rodsteen (f 1664), som 1625 pantsatte den
til Henr. v. d. Wisch, 1627 til Mogens Kaas, 1631 til „ Fyrstinde Eleonora* og 1647
til Gregers Høeg (da takseret til 33 Td. Hrtk.). Efter Steen Rodsteen tilfaldt den
hans Sønner Lage R., Admiral Markor R., Jens R. og Erik R., af hvilke Jens R.
1666 udkøbte sine Brødre, men 1689 solgte L. (31 Td. Hrtk.) til Kommandør Otte
Arenfeldt, f 1720; efter dennes blinde Son Steen Hohendorff A.. f 1739, købte Niels
Sørensen Wiirnfeld 1740 L. paa Auktion. Han overdrog den (31 Td. Hrtk., 56 Td.
Hrtk. Tiender) med Skaarupgd. til sin Søn Fr. W., f 1769, hvorefter begge Gaarde
ved Auktion 1770 ble ve købte af Jakob Severin Wiirnfeld for 34,470 Rd. ; han af-
stod dem 1773 til sin Moder Fru Ide Marie Gesmell, Kancellir. Niels Sørensen W.'s
Enke, for 32,023 Rd. Hun døde s. A., og Gaardene købtes 1774 af Forpagter paa
Boller Jørgen Braegaard for 24,860 Rd.; han solgte dem 1792 for 35,600 Rd. til
Hofjkr. Marcus Gøye Rosenkrantz. Den næste Ejer, Søren Braegaard, solgte 1816
L. til sin Svigersøn Krigsassessor Chr. Fr. Møller, der 1820 maatte gøre Opbud,
hvorved L. købtes af Agent Mads Bang, fra hvem den 1827 for resterende Skatter
tildømtes Kongen. Nationalbanken solgte den 1828 for 2400 Rd. Sølv til Daniel
Poppe fra Hamborg, der 1839 solgte den for 17,500 Rd. rede Sølv til Carl Fr.
Martens (Skødet 1841 lød kun paa 13,900 Rd. r. S.), af hvem Kmjkr., senere Kmhr.
Magnus v. Buchwaldt 1841 købte den for 40,000 Rd. Sølv. Efter ham arvedes den
af Enkegrevinde Sophie Scheel; 1881 blev den solgt for 215,000 Kr. til Fritz
Buchwald, som 1886 solgte den for 145,000 Kr. til den nuv. Ejer, Fr. Jacobsen. —
Hovedbygningen bestaar af en Længe af Egebindingsværk med udskaarne
Bjælkehoveder og er omgiven af Grave. I Haven findes en meget stor Kristtorn,
271/, F. høj, Stammens Omf. 20 T.
Ellinggaard tilhørte ved Midten af 15. Aarh. Familien Gyldenstierne paa Aagaard,
men synes at have været drevet af forskellige Smaaadelsmænd, som skrev sig til
den: Jes Bagge 1440, Morten Nielsen (Vognsen) 1462—70, hans Dattersøn Just
Nielsen (Skovgaard) 1513, Jens Munk 1543, hans Son Christen M. og dennes
Svigersøn Thomes Svendsen (Orning) 1557. Da tilhørte Gaarden imidlertid Jakob
Sparre, som rimeligvis har faact den med sin Frue Clara Bille, en Datterdatter af
Fru Anne Mouridsdatter Gyldenstierne. Han solgte 1568 E. til Bjørn Kaas, f 1581,
hvis Datter Fru Kirsten Kaas, Ove Urups, ejede den 1639. Hendes Dattersøn Knud
Ulfeld solgte den 1652 til Eiler Evert Banner, der 1683 af to Bøndergaarde op-
rettede en Hovedgaard Banner slund. Han solgte 1692 E. (32 Td. Hrtk.) til sin
Svigersen Wulf Unger, hvis Enke Vibeke Banner 1695 solgte den til Fru Kirsten
Beck, Fr. Rodsteens, der s. A. købte Bannerslund (15 Td. Hrtk.) af Eiler Evert
Banner. Begge Gaarde kom saa til hendes Svigersøn, Konferensr. og Stiftumtm.
Jørgen Bille, f 1736, og derefter til hans Svigersøn Schack Vittinghof Greve
54 Hjerring Amt.
Holck. Hans Son Burchard Georg Greve H. solgte 1778 E. og derunder Bannerslund
til Niels Mollerup, f 1792, hvis Enke Karen Vraa Lassen 1803 solgte E. til sin
ældste Son Peder Togersen M. for 40,000 Rd.; han solgte straks Hovedgaarden
uden Bondergods til Morten Madsen for 8,2uO Rd., der atter straks overdrog den
til Kapt. Poul Uttermohlen for 8,700 Rd. Paa Auktion efter denne købtes E. 1811
af Fr. Udbye til Odden for 40,300 Rd., men 1812 blev den atter ved Auktion gen-
købt af P. T. Mollerup for 50,500 Rd., men igen 1813 solgt til Peder Stoere for
10,833 Rd. n. v. (Hovedgaardstakst 21 Td. Hrtk.); 1825 el. 1826 overtoges den af
Statskassen og solgtes 1827 til N\ V. Kåhler, som bortsolgte mere af Godset, nedrev
Borggaardens to Fløje og 1842 solgte Gaarden for 11,000 Rd. til Fr. Warburg, der
1854 solgte den til C. Alsing; 1880 blev den kobt af H. C. Nyholm og 1892 af
dennes Son, den nuv. Ejer L. C. Nyholm for 90,000 Kr. — Hovedbygningen, een
Længe i eet Stokv., er gammel, af Egebindingsværk.
Bannerslund blev 1799 skilt fra Ellinggd. , idet Fru Mollerup da solgte den til
L. B. Schmidt til N.-Elkjær, fra hvem den 1815 blev solgt til Agent Mads Bang, der
s. Aar overdrog den til Sønnen Chr. B., som 1838 solgte den til Jørgen Glecrup
Rehders, af hvem den 1842 blev købt af Fogh, hvis Arvinger 1873 solgte den for
75,000 Kr. til den nuv. Ejer P. Mehrens. — 4 Hovedbygningen er nyopført 1881
af røde Mursten i eet Stokv. med Kvist.
Kragskov var i 16. Aarh. en Hovedgaard og ejedes af Jens Markvardsen (Rod-
steen) og 1592 af hans Svigersøn Knud Brockenhuus. — Holmen var 1566 en
Gaard, som da erhvervedes af Eggert Ulfeld. — I Sortkjecr boede 1656 Fru Lisbeth
Rodsteen. — En Gaard Calmø nævnes 1370.
Litt. : A. P. Gaardboe, Antiqv. Oplysn. om E. og Tolne Sogne, i Saml. til j. Hist.
IV S. 201 flg., og Hist.-topogr. Beskr. af E. Sogn, smstds. VII S. 224 flg.
Tolne Sogn omgives af Annekset Hørmested, Mosbjærg, Elling, Aa-
sted og Skjærum Sogne. Kirken, mod V., ligger l3/4 Mil V. for Frederiks-
havn og 21/2 Mil 0. for Hjørring. De højtliggende, bakkede Jorder
(Bolhøje i Tolne Bakker, 267 F., 84 M.) ere mod 0. meget gode, muldede
med Lerunderlag, i den vestl. Del mere sandmuldede med en Del lyngbevoksede
Hedebakker, som dog i de senere Aar for en Del ere beplantede. Øst-
grænsen dannes af Skjærum Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen og
Jærnbanen fra Frederikshavn til Hjørring.
Fladeindholdet 1896: 4743 Td. Ld., hvoraf 1342 besaaede (deraf med Rug
372, Byg 128, Havre 350, Bælgsæd 3, Spergel 12, Frøavl 46, Blandsæd til Modenhed
232, Grøntf. 67, Kartofler 68, andre Rodfr. 61), Afgræsn. 1212, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 724, Haver 18, Skov 454, ubevokset 52, Moser 58, Kær og Fælleder 150.
Hegn 9, Heder 577, Flyvesand 10, Veje og Byggegr. 130, Vandareal 6 Td. Kreatur-
hold 1898: 192 Heste, 854 Stkr. Hornkv. (deraf 617 Køer), 709 Faar, 563 Svin og
8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 122 Td.; 28 Selv-
ejergaarde med 105, 64 Huse med 16 Td. Hrtk. og 32 jordløse Huse. Befolk-
ningen, »/s 1890: o9° (1801: 329, 1840: 480, 1860: 546, 1880: 670), boede i
128 Gaarde og Huse; Erhverv: 44 levede af immat. Virksomh., 468 af Jordbr., 2
af Gartneri, 69 af Industri, 12 af Handel, 78 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler,
og 17 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tolne (egentl. kun Gde. og Huse) med Kirke,
Præstegd., Skole, Missionshus, Forsamlingshus (opf. 1897), Gæstgiveri,
Jærnbane- og Telegrafstation. Dvergetved med Skole. Skjørbakshede, Snerpen,
Huse ; Tranget og Pinkrog, Gde. og Huse. Hovedgaarden Skaarup gaa rj
med Vandmølle har 141/* Td. Hrtk., 800 Td. Ld., hvoraf 340 Ager, 60
Eng, 300 Skov, Resten Hedejord, som bliver beplantet. Desuden Gaardene
Børsholt, Kraghede, Dal, Mølhede Nygd. med Mølle m. m.
Tolne S., en egen Sognekommune, hører under Horns Hrd.'s Jurisdiktion
(Frederikshavn), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Frederikshavns Lægedistr.,
7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 47 7.
Lægd. Kirken er i privat Eje.
Horns Herred. — Elling, Tolne og Hermested Sogne. 5 5
Kirken bestaar af Skib, Kor og Vaabenhus mod N. Den oprindelige Del er opf.
i romansk Tid af store Mursten paa en Sokkel af huggen Kamp. Vestgavlen, Ost-
enden af Sydmuren og Koret ere ommurede i ny Tid. Nordmuren er ved Lisener
inddelt i 4 Felter, foroven afsluttede af smaa, runde Buer. Skib og Kor have fladt
Loft. Skibets vestl. Del, der er tilføjet i Middelalderens Slutn., har vistnok for haft
Hvælving og mulig baaret et Taarn. Vaabenhuset, af Bindingsværk, er nyere. Altertavle
fra 1896, malet af Anker Lund (Jesus helbreder den døvstumme); romansk Granit-
debefont; Prædikestol fra 1898. Under Koret en hvælvet Begravelse, hvori hen-
staa en Del Kister, bl. a. med Ligene af Landsdommer Erik Rodsteen, f 1687, og
Kapt. Frands Chrf. de Roepstorff, f 1730. Klokken, med Minuskelindskr. og indviet
til St. Bartolomæus, er fra 1487.
Skaarupgaard blev fer 1558 solgt af Poul Vinter til hans Sostersonner Christen
Christensen i Skaarup og Jens Christensen til Ejaas. 1568 tilhørte den en Chrf.
Pedersen ; i 17. Aarh. lagde den dav. Ejer Kapt. Jergen Orning, f 1644, en Gaards og en
Bys Jorder under Hovedgaarden. Hans Enke Lisbeth Rodsteen og Detre Kirsten, Niels
Harbous, Agathe og Sophie Orning arvede S. Agathe ægtede Mogens Krabbe (falden
1676 ved Halmstad), der havde afkebt hende og vistnok ogsaa hendes Medarvinger
deres Anpart i S. Broderen Otte K. solgte 1687 S. til Rasmus Jørgensen i Dale i
Tolne Sogn, men 1693 blev den af Christen Lauridsen skødet til Otte Arenfeldt og
var derpaa længe forenet med Lerbæk, indtil Marcus Gøye Rosenkrantz 1795 solgte
S. (23 Td. Hrtk. og 12 Td. Hrtk. Tiender) for 4200 Rd. til Forvalter paa Sæbygaard
Bo Møller, der 1799 solgte den til Peder Hansen Milling paa Tidemandsholm for
5500 Rd. Senere have bl. a. C. Sørensen, P. Møller, Sønnen C. C. Møller, O. L. Bang,
P. C. W. Frederiksen og Prokurator E. K. Jørgensen ejet den; 1885 blev den købt
af F. Westengaard, hvis Søn J. W. overtog den 1894 for 80,000 Kr. — Hoved-
bygningen, opf. for omtr. 100 Aar siden, bestaar af en Hovedlænge med Kvist og
2 Sidefløje, alle i eet Stokv. af Grundmur (1662 var Borggaard og Ladegaard under
eet og ikke anderledes bygget end en Bondegaard; 1877 nedbrændte den østl. Del
af Hovedbygningen).
Sognet er ganske rigt paa Oldtidsminder. Ved Tolne er der fredlyst en Lang-
dysse, en af 6 store Sten bestaaende Stensætning (paa Skørbækshede) samt en
Gruppe af 5 Gravhøje.
Ved Tolne har der været en hellig Kilde.
Dal (tidligere Daale) tilhørte 1696 Eiler Eilersen Holm til Eskjær.
Tolne Sogn var Anneks til Elling indtil 1891, da det blev et eget Pastorat
med Hørmested til Anneks.
Litt. : A. P. Gaardboe, Antiqv. Oplysn. om T. Sogn, i Saml. til j. Hist. PV* S. 210 flg.
Hørmested Sogn, Anneks til Tolne, omgives af dette, Skjærum og
Lendum Sogne, Vennebjærg Hrd. (Ugilt og Sindal S.) samt Mosbjærg
Sogn. Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 21/4 Mil V. for Frederikshavn
og 2 Mil 0. for Hjorring. De mod S. højtliggende og bakkede Jorder
ere sandede, for en Del dækkede af Hedestrækninger; mod V. og N. ere
de lavtliggende og jævne Jorder temmelig frugtbare, enkelte Steder godt
lerede. Paa Vest- og Nordgrænsen lober Uggerby Aa. Gennem Sognet
gaa Landevejen og Jærnbanen fra Frederikshavn til Hjorring.
Fladeindholdet 1896: 6881 Td. Ld., hvoraf 2565 besaaede (deraf med Rug
701, Byg 257, Havre 820, Bælgsæd 44, Spergel 14, Froavl 13, Blandsæd til Modenh.
425, Grøntf. 90, Kartofler 81, andre Rodfr. 120), Afgræsn. 1706, Hoslæt, Brak, Eng
m. m. 1681, Haver 27, Skov 121, ubevokset 13, Moser 56, Kær og Fælleder 177,
Hegn 36, Heder 388, Veje og Byggcgr. 107, Vandareal 4 Td. Kreaturhold 1898:
356 Heste, 1782 Stk. Hornkv. (deraf 1248 Koer), 874 Faar, 1360 Svin og 20 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 181 Td.; 44 Selvejergaarde
med 157, 87 Huse med 24 Td. Hrtk. og 28 jordlose Huse. Befolkningen, >/,
1890: 1113 (1801: 336, 1840: 620, 1860: 948, 1880: 1081), boede i 203 Gaarde
og Huse; Erhverv: 15 levede af immat. Virksomhed, 840 af Jordbr., 8 af Gartneri,
124 af Industri, 18 af Handel, 62 af forsk. Daglejervirks., 24 af deres Midler, og
22 vare under Fattigv.
I Sognet Hørmested Kirke (1408: Hoormæloff), enligt beliggende, med
56
Hjerrihg Amt.
Annekspræstegd. (0. og V. Anneksgd.), Skole, Forsamlingshus (opf. 1896)
og Teglværk, og Byen Tislum med Skole og Molle. Saml. af Gde. og
Huse: Skreborg, Malund, Siensbæk, Studsholt med Molle. Saml. af Huse:
Hedelund \ Bunken, Lysmose, Bjørne mose, Klærupdal, Tophøj og Teglgaards-
huse. Hovedgaarden Høgholt har 255/8 Td. Hrtk., 548 Td. Ld., hvoraf
108 Eng og Mose, Resten Ager. Desuden mærkes Gaardene Birket (omtr.
11 Td. Hrtk.), Høglund, Vestermark, Korsenstved, Gravenslen, Korsholt,
Nygaard med Mølle, Bakken, Holtet, Lilholt, Grimshave med Mølle, Nejst-
skov, Nejst, Søndergaard, m. m.
Hørmested S.t en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt under 5. Udskrivningskr.'
476. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib, Kor og Vaabenhus mod N. Den ældste Del, Koret og
Skibets østf. Parti, er opf. i romansk Tid af tilhuggen Kamp paa en Sokkel med
Skraakant. Den øverste Del af Korgavlen er senere ommuret med Mursten; et rund-
buet, nu tilmuret Vindue er bevaret, ligeledes Korbuen. Skibet er senere forlænget
mod V. omtr. 25 F. af Kvadrene fra den gamle Vestgavl og af store, rode Mursten.
Syddoren er tilmuret; Adgangen er gennem den firkantede Norddor. Vaabenhuset,
med hej Krydshvælving, er opf. 1703 af Eiler Eilersen Holm som Gravkapel for
Hegholt; da det for omtr. 40 Aar siden omdannedes til Vaabenhus, nedreves et
tidligere Vaabenhus ved Vestgavlen. Altertavle fra 1899, malet af Anker Lund (Chr.
i Emaus); Kalk og Disk ere skænkede 1721 af J. Jespersen til Hogholt og Hustru
og bære deres Vaabener. En af rigt Smedearbejde 1736 forarbejdet Korskranke. Ro-
mansk Granitdobefont. Prædikestof fra 1592. Broncelysekrone fra 1746 med de oven-
nævnte Vaabener.
Høgholt blev 1340 af Aage Pedersen af Aal paa Vennebjærg Herredsting til-
skødet Kongens Marsk Erik Nielsen (Banner) og tilhørte endnu 1588 en af dennes
Ætlinge, Fru Karen B., Gregers Ulfstands, f 1611 paa H., saa dennes Datterdatter
Horns Herred. — Hørmested og Lendum Sogne. 57
Fru Hilleborg Grubbe, g. m. Sivert Grubbe, f 1636, hans Datter Else. g. m. Jokum
Beck, der ejede H. 1638. Derefter tilhørte den Fru Elisabeth Lunge, Palle Rosen-
krantz', af hvis Arvinger Frands Rantzau og Christen Skeel 1660—62 solgte deres
Arveparter til deres Medarving Erik Rosenkrantz til Rosenholm, som 1687 solgte
H. til Albert Bille, der straks afhændede den (76V2 Td. gi. Hrtk. og 332 Td. Hrtk.
Bøndergods) til Eiler Eilersen Holm, f 1706, hvis Svigersøn Justitsr. Jesper Jespersen,
f 1746, var den næste Ejer. Af de flg. Ejere nævnes Sønnen Niels J., f 1774,
Enken Else Catherine Kjeldsen, f 1775, efter hvem den ved Auktion blev købt af
Forvalter paa Gaunø Henrik Henrichsen for 22,380 Rd. (51 Td. Hrtk. og 245 Td.
Hrtk. Bøndergods). Han solgte den 1792 til Andreas Peder Brønnum fra Høstemark,
men Handelen gik tilbage, og Henrichsen beholdt H. til sin Død 1803, da den
blev solgt (55 Td. Hrtk. og 243 Td. Hrtk. Bøndergods) for 44,500 Rd. til Arent
Rasmussen til Sejlstrup, der s. A. solgte Hovedparcellen (22 Td. Hrtk.) for 8000 Rd.
til Jørgen Feveile, som 1828 solgte den til sin senere Svigersøn Peter Chr. Langvad.
Dennes Enke solgte 1844 H. ved Auktion til R. L. Riis (m. fl.) for 30,500 Rd., at
hvem den 1857 solgtes til G. \V. Hornemann for 110,000 Rd. Denne solgte den
1865 lor 70,000 Rd. til fhv. Folketingsmand Ferd. Tutein, der 1899 solgte den for
185,000 Kr. til den nuv. Ejer, Forpagteren Chr. Olesen. — Den interessante gamle
Hovedbygning, hvis ældste Del menes at være fra 16. Aarh,, bestaar af 3 op-
rindl. af Egebindingsværk opførte Fløje, hvoraf Hovedfløjen, mod N., er i to Stokv.
foruden Kælder, Sidefløjene i eet Stokv. (1662 bestod Gaarden af to Bindingsværks-
huse, det ene i 2, det andet i 1 Stokv.); inde i Borggaarden staar ved den sydl.
Side af Hovedfløjen et til Murtinden 44 F. højt, rundt Taarn af røde Munkesten,
vistnok fra Fred. II's Tid. To Udbygninger til Hovedfløjen mod N. ere blevne ned-
revne af ovennævnte Riis. Tutein lod 1886 og flg. Aar Hovedfløjen helt ombygge,
dog med Bibeholdelse af Bindingsværksydermurene i den østl. Ende, medens de i den
vestl. Ende maatte erstattes med Grundmur (Vestgavlen var navnlig karakteristisk);
1889 blev Taarnet under Ledelse af Arkitekt F. Uldall restaureret; det staar nu med
sine røde Sten og er prydet med en udkragende Rundbuefrise og en lignende Frise
lige under det kegledannede, kobbertækkede Tag, hvorpaa den saakaldte „Torden-
skjoldsfloj" hæver sig (det gamle Smedearbejde faldt ned 1880 og maatte erstattes
med nyt; Navnet kommer af, at Tordenskjold engang skal have skudt til Maals
efter Fløjen). Bygningerne ere mod V., N. og O. omgivne af til Dels udtørrede
Grave, hvorover forer en Stendæmning, „Vindebroen." Mod S. afsluttes Borggaarden
af en Brandmur, og S. for den ligge de 1886 — 88 opførte grundmurede Ladebyg-
ninger, der afløste de gamle af Egebindingsværk; i Hestestalden var der en Del ud-
skaaret Træværk. (Se Mejborg, GI. d. Hjem S. 21 og 33, og Illustr. Tid. 26/9 1887).
Til Kringelhede skrev sig 1599 den under Eskjær (S. 50) nævnte Jorgen Juel.
Nejst er en gammel Hovedgaard, der 1484 kaldes Nesd og tilhørte Hr. Anders
Nielsen (Banner), hvis Ætling Falk Goye 1633 forlenede „Næsgaard" til Vogn Krag,
hvis Son Jens Vognsen Munk boede her 1665 — 69.
Gaarden Høglund, indtil 1880 kaldet „Laden", blev i Beg. af 19. Aarh. bortsolgt
fra Hogholt.
Ved Hørmested* ligge to fredlyste Gravhøje.
Hørmested var fra 1555 Anneks til Mosbjærg, indtil det 1891 blev Anneks til
Tolne.
Litt.: Anton Gaardboe , Hist.-topogr. Beskr. af H. og Lendum Sogne, Hjør-
ring 1897.
Lendum Sogn, Anneks til Torslev i Dronninglund Hrd. , omgives af
dette (Torslev og Hørby S.), Gjerum, Skjærum og Hormested Sogne samt
Vennebjærg Hrd. (Ugilt S.) og Borglum Hrd. (Taars S.). Kirken, noget nordl.,
ligger 2 Mil V. S. V. for Frederikshavn og 2 Vi Mil &• S. 0. for Hjorring.
De højtliggende, noget bakkede Jorder ere for en Del lermuldede og ret
frugtbare, i den vestl. Del mere sandede og til Dels dækkede af Hede (Len-
dum Hede). Paa en Del af Sydøstgrænsen lober Skjærum Aa.
Fladeindholdet 1896: 4661 Td. Ld-, hvoraf 1695 besaaede (deraf med Rug
409, Byg 151, Havre 583, Spergel 12, Blandsæd til Modenh. 326, Grøntf. 46, Kar-
tofler 53, andre Rodfr. 114). Afgræsn. 875, Hostæt, Brak, Eng m. m. 1140, Hu%-er 37,
58 Hjerring Amt.
Skov 17, Moser 119, Kær og Fælleder 202, Hegn o, Heder 378, Stenmarker 27,
Veje og Byggcgr. 156, Vandareal 10 Td. Kreatur hold 1898: 286 Heste, 1293
Stkr. Hornkv. (deraf 910 Koer), 731 Faar, 858 Svin og 10 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 151 Td.; 48 Selvejergaarde med 122, 100
Huse med 29 Td. Hrtk. og 34 jordlose Huse. Befolkningen, »/a 1890: 962
(1801: 449, 1840: 644, 1860: 797, 1880: 908), boede i 172 Gaarde og Huse; Er-
hverv: 13 levede af immat. Virksomh., 733 af Jordbr., 6 af Gartneri, 1 14 af Industri,
18 af Handel, 1 af Skibsfart, 34 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 25
vare under Fattigv.
I Sognet Byen Lendum med Kirke, Skole, Missionshus (opf. 1896),
Forsamlingshus (opf. 1899), Sparekasse (opr. % 1874; 3,/3 1898 var
Sparernes saml. Tilgodehav. 58,891 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden
3532 Kr., Antal af Konti 307), Kro, Kobmandsforretn. og Andelsmejeri.
Bredmose, Gde. og Huse, med Skole; Stokbro, Huse, med Skole. Torns-
hede, Huse. Andre Saml. af Gde og Huse: Lendumbro, Burholt, Rødkjær,
Hvidborg, Stenshede, Albæk, Milbæk, Foldsted, Ringsholt, Topholt, Løt,
m. m. Hovedgaarden Lengsholm har 19^8 Td. Hrtk., 457 Td. Ld.,
hvoraf 90 Eng, 10 Mose, 10 Skov og Have, Resten Ager (en Mølle er
nedlagt, et Teglværk er frasolgt).
Lendum S., en egen Sognekommune, hører under Horns Hrd.'s Juris-
diktion (Frederikshavn), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Frederikshavns
Lægedistr. , 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskriv-
ningskr.' 480. Lægd. Kirken tilhører Kommunen.
Den uanselige Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod V. og er
hovedsagelig opf. i Renæssancetiden af store, røde Mursten — dog tyde flere Ting,
saasom den gamle Alterplade med Relikviegemme, der ligger som Tærskelsten ved Ind-
gangen, og enkelte Granitkvadre i Murene, paa, at der tidligere har staaet en ro-
mansk Kirke (se ogsaa D. Atl. V. S. 271 om en Memorial fra 1631, hvori Kirken omtales
som helt brøstfældig) — , men er senere undergaaet flere Ombygninger, den sidste 1895,
da bl. a. Syd- og Østmuren ombyggedes, og der lagdes nyt Bjælkeloft. Vaabenhuset,
der er samtidigt med Kirken, har før aabnet sig ind til Skibet med en bred, flad
Bue, men nu er det adskilt ved en Mur, hvori en Dør. Altertavlen er i Barokstil
med et Maleri (Korsfæstelsen) fra 1724 med Jørgen Billes og Ide Rodsteens Vaa-
bener, hvilke ogsaa findes paa den smukke Alterskranke af Smedejærn fra 1728 og
paa Pulpituret i Skibets Vestende. Kalk fra 1472 med Indskrift ; anselige Alterstager,
skænkede 1682 af Ove Budde og Else Kathrine Rodsteen. Romansk Granitdebefont
(fra den romanske Kirke?); Prædikestol i Renæssancestil fra 1640 med Knud Rod-
steens og Else Vinds Vaabener og Navnetræk. Paa Korvæggen et udskaaret Kruci-
fiks; Ligsten over Forpagter paa Lengsholm Laurids Krog, f 1768, og Hustru. Under
Koret Begravelse for nogle af Lengsholms Ejere, deribl, ovennævnte Knud Rodsteen
og Hustru samt Jørgen Bille og Hustru.
Lengsholm tilhørte 1465 og 1472 Jens Vognsen; 1475 var den delt paa flere
Hænder; Mourids Nielsen Gyldenstierne, Bratze i Maigaard, Mikkel Lauridsen i
Strandbygaard og Morten Nielsen (Vognsen) vare alle Parthavere, men kun sidst-
nævnte skrev sig til den, og den gik ogsaa i Arv til hans Son Niels Mortensen,
hvis Datter Sophie bragte den til sin Ægtefælle Markor Jensen (Rodstecn), og den
gik saa i Arv til deres Efterkommere, nemlig Jens Markorsen, Markor Jensen,
t 1598, Sønnen Knud Rodsteen, hvis Enke Else Vind 1662 afkøbte sin Son Jens
Rodsteen hans Part i L. Hun døde 1680 og havde ejet L. i Forening med sine
Sonner Markor R. , f 1671, og Fr. R. , f 1674. Førstnævntes Datter Else Kathrine
R. ægtede Ove Budde, der 1708 solgte Halvparten af L. (21 Td. Hrtk., 120 Td. Hrtk.
Bøndergods) for 90 Rd. pr. Td. Hrtk. til Fr. Rodsteens Enke Fru Kirsten Beck , der
1695 havde afkobt Fr. Jensen (Rodsteen) til Rubjærggaard V* a^ L. Ove Budde
boede siden (1732) paa Kringelmose, hvor han dode 1735. Kirsten efterlod L. til
sin Datter Ide Rodsteen, g. m. Konferensr. og Stiftamtm. i Aalborg Jørgen Bille, f
1736; deres Datter Kirsten Birgitte Bille bragte den atter ved Giftermaal til Schack
Vittinghof Greve Holck, f 1776, hvis Søn Burehard Georg Greve H. 1784 skodede
Horns Herred. — Lendum og Aasted Sogne. 59
L. (42 Td. Hrtk., 201 Td. Hrtk. Bondergods og 12 Td. Hrtk. Tiender) for 25,530 Rd.
til Peder Thodberg, der 1793 solgte den for 30,000 Rd. til Major Joh. Gottlieb von
Penick, som 1803 afhændede den (39 Td. Hrtk., 201 Td. Hrtk. Bondergods og 12
Td. Hrtk. Tiender) til Kobmand Hillerup og Arent Rasmussen for 40,000 Rd., hvilken
sidste 1804 udkobte sin Medejer og 1805 solgte den til Branddirekter Kn. Bolwig,
som 1830 solgte den for 5500 Rd. til Chr. Brønnum; denne afhændede den 1840
for 15,000 Rd. til Brodrene Schack og Lebrccht Eyber, hvilken sidste 1846 solgte
den for 30,000 Rd. til J. F. Kahler, der kort før sin Død 1885 overdrog den til
Søstersønnen, den nuv. Ejer, J. Fr. Hartz. — Hovedbygningen bestaar af 3
Længer i eet Stokv., opf. af røde Sten 1883; den tidligere Bj'gning var af Bindings-
værk (1662: 3 Huse, hvoraf det ene i to Stokv.).
Jens Steen i Lendum nævnes 1462. — Paa Lille Mose i L. Sogn boede 1706
en adelig Jmfr. Margrethe Lunov.
Lendum hørte tidligere til Understed og Karup, men blev ved Klemmebr. af 1555
Anneks til Torslev.
Litt. : se under Hørmested S.
Aasted Sogn omgives af Annekset Skjærum, Tolne, Elling, Flade og
Gjerum Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil V. for Frederikshavn
og 2 Mil N. V. for Sæby. De for en stor Del højtliggende og bakkede
Jorder ere forholdsvis ret frugtbare, naar undtages flere store Hedestræk-
ninger; mod N. ved Elling Aa, der sammen med et Tilløb Skjærum Aa
danner Sognets Vest- og Nordgrænse, ere Jorderne lavtliggende; et Tilløb
til Elling Aa, Aasted Aa, løber gennem Sognet. Gennem Sognet gaa Lande-
vejen og. Jærnbanen fra Frederikshavn til Hjørring.
Fladeindholdet 1896: 7114 Td. Ld., hvoraf 2667 besaaede (deraf med Hvede
3, Rug 680, Byg 270, Havre 847, Bælgsæd 10, Spergel 8, Frøavl 3, Blandsæd til
Modenhed 547, Grontf. 67, Kartofler 86, andre Rodfrugter 146), Afgræsning 1620,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 1572. Have 32, Skov 178, ubevokset 22, Moser 41, Kær og
Fælleder 23, Hegn 5, Heder 798, Flyvesand m. m. 16, Veje og Byggegr. 133, Vand-
areal 7 Td. Kreatur hold 1898: 391 Heste, 1616 Stkr. Hornkv. (deraf 1206 Køer),
1030 Faar, 1448 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovsky Idshrtk.
1895: 261 Td.; 73 Selvejergaarde med 234, 95 Huse med 26 Td. Hrtk. og 38 jord-
løse Huse. Befolkningen, »/, 1890: 1338 (1801: 623, 1840: 851, 1860: 1058,
1880: 1184), boede i 233 Gaarde og Huse; Erhverv: 57 levede af immat. Virk-
somh., 959 af Jordbrug, 185 af Industri, 26 af Handel, 1 af Skibsfart, 39 af forsk.
Daglejervirks., 48 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Aasted med Kirke, Præstegd., Skole og Mølle;
Favrholt; Ribberholt med Skole og Missionshus (opf. 1S97); Mejling;
Kvissel med Folkehøjskole (opr. 187 5), Gæstgiveri, Andelsmejeri, Teglværk,
Jærnbane- og Telegrafstation. Bcckma, Gde., Aas tedhede, Kvisselbro, Kvissel-
brænding, Kvisselkrog, Mejlin ghede, alle Huse, Skjørtholt, Gaarde, Vasen,
Gde., Nistrup, Gde., Fuglsang, Gde. med Molle, Grønlundsstederne, Huse,
Haabendal, Gde., Bude, Gde., Tørrildshave (gml. Form Torberishaffue),
Gde., Hedeaas, Gd., Lindet (1515: Lynnid), Gd. (10 Td. Hrtk.) og Mølle,
m. m. Andelsmejeriet Ry dal.
Aasted S., een Sognekommune med Annekset, horer under Horns Hrd.'s
Jurisdiktion (Frederikshavn), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Frederiks-
havns Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Ud-
skrivningskr.' 478. Lægd. Kirken tilhorer en Privatmand.
Kirken, fordum indviet til St. Nikolai, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V.
samt Vaabenhus og Kapel mod X. Kirken er oprindl. opfort i romansk Tid af Kamp,
men er senere bleven nedbrudt til Soklen, paa hvilken i gotisk Tid den nuv. Kirke.
af store Mursten, er opført. Facaderne have været prydede med Lisener og Rund-
60 Hjørring Amt.
buefriser; den gamle, halvrunde Korbue med en lille Niche paa hver Side er bevaret.
Det store Taarn, forneden af store Mursten, foroven ommuret 1808, er fra Middel-
alderens Slutn., da Kirkens Vestgavl blev nedbrudt ved dets Opforelse; Taarnrummet,
med fladt Loft, har Spidsbue ind til Skibet. Dette har fladt Loft, Koret Stjernehvæl-
ving. Vaabenhusct (fladt Loft) er omtr. samtidig med Taarnet, opf. af store Mursten,
og har blindingsprydede Kamgavle ; paa hver Side af et nyt Vindue i Østvæggen er
indmuret en menneskelig Hjærneskal. Det overhvælvede Gravkapel, der har været
aabent ind til Koret, men nu anvendes til Materialhus, er opf. 1695 i Renæssance-
stil for Familien Arenfeldt. Paa Korets Sydside staar Aarst. 1 790. Udskaaren Altertavle
i Renæssancestil fra 17. Aarh. (restaur. omtr. 1886); romansk Granitdobefont med Orna-
menter; ny Prædikestol. I Skibet et udskaaret Krucifiks; i Vaabenhuset en indmuret
Ligsten over Præsten Peder Andersen og Hustru. — Paa Kirkegaarden, til hvilken
Kisterne fra Gravkapellet udflyttedes 1865, er der et stort Stenmonument over
Niels Arenfeldt, f 1669, hans Søn Otto, Sønnesøn Hans samt deres Hustruer
og Børn. Tillige Monumenter over Kommandant i Fladstrand P. Leth, f 1792, og
Præsterne S. Bloch, f 1800, og S. Røst, f 1835.
Skjørtholt eller Skjørholt har været en Hovedgaard, der ejedes 1616 af Jens
Hvas, derefter af hans Søn Erik H., f 1662, hvis Børn 1673 solgte den (16 Td. gi.
Hrtk.) til Erik Rosenkrantz til Rosenholm, der 1681 solgte den og Linderumgaard
til Laurids Madsen (Bugge), Foged paa Høgholt, med hvis Datter Kirstine den vistnok
kom til Eiler Eilersen Holm, hvorefter den tilfaldt dennes Dattersøn Laurids Hen-
riksen Wilholt, som 1723 solgte den (10 Td. Hrtk.) og noget Gods til sin Broder
Otte Poulsen W., fra hvem den 1735 ved Indførsel kom til Sæby Kirke og Hospital,
som 1744 skødede den for 1200 Rd. til Anders Christensen Brønnum til Hørbylund,
der 1746 skødede den til Anders Mogensen (Borup), Forpagter paa Eget, f 1761.
Den ejedes derefter af Enken Johanne Jensdatter, f 1779, og Sønnerne Peder Andersen
Borup, der 1812 solgte halve S. (5 Td. Hrtk.) for ' 2000 Rd. til Christen Christensen
Schaftved, og Jens Andersen Borup, f 1802; dennes Enke Johanne Kathrine Jens-
datter Lund ægtede 1803 Peder Andersen (Støvring eller Beck), der 1821 ejede den
anden Halvdel af S. Senere blev S. udstykket i 2 Gaarde (1662 var Bygningen
som paa en god Bondegaard).
Hedeaas solgtes 1647 af Christen Lange til Anders Munk, der 1650 pantsatte
Gaarden til Fru Anne Urne, Enevold Seefelds, som imidlertid skænkede Pantebrevet
til Anders Munks Søn Enevold Munk. Anders Munk skrev sig dog endnu 1667 til
H., der 1675 tilhørte hans Enke Edel Krabbe og Søn Oluf Munk. Denne solgte
1700 H. (6Td. Hrtk.) til Fru Kirsten Beck paa Vraa. Gaardens Bygning var 1662
som en maadelig Bondegaards.
Favrholtgaard skødedes 1453 af Jmfr. Cecilie Pedersdatter til Hundslund Kloster;
hun havde 1444 faaet den i Pant af Morten Nielsen til Hjermeslevgd.
Ved Præstegaarden ligger en fredlyst Gravhøj med Stenkammer.
Skj serum Sogn, Anneks til Aasted og det mindste i Herredet næst
Hirsholmene, omgives af Aasted, Tolne, Hørmested, Lendum og Gjerum
Sogne samt et Enklave af Karup S. i Dronninglund Hrd. Kirken, mod 0.,
ligger omtr. \lj2 Mil V. S. V. for Frederikshavn og 2 Mil N. V. for Sæby.
De for "det meste højtliggende og bakkede Jorder ere sandede; en Del
Hede. Østgrænsen dannes for en stor Del af Skjærum Aa.
Fladeindholdet 1896: 3332 Td. Ld., hvoraf 1125 besaaede (deraf med Rug 287,
Byg 66, Havre 333, Blands. til Modenh. 303, Grontf. 18, Kartofler 39, andre Rodfr. 77).
Afgræsn. 727, Høslæt, Brak, Eng m. m. 688, Have 17, Skov 70, ubevokset 24, Moser
18, Kær og Fælleder 118, Hegn 13, Heder 479, Veje og Byggegr. 50 Td. Kreatur-
hold 1898: 189 Heste, 893 Stkr. Hornkv. (deraf 655 Køer), 401 Faar, 697 Svin og 3
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 98 Td.; 28 Selvejer-
gaarde med 84, 50 Huse med 14 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen,
V, 1890:483(1801: 288, 1840: 315, 1860: 370, 1880: 580), boede i 89 Gaarde og
Huse; Erhverv: 8 levede af immat. Virksomh., 408 af Jordbrug, 40 af Industri, 5
af forsk. Daglejcrvirks., 10 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Øster-Skjærum med Kirke, Skole, Mølle og, paa
Gaarden Stokholm, Sparekasse for Aasted-S. Sogne (opr. 8/s 1874; 31/3 1898
Horns Herred. — Aasted, Skjærum og Flade Sogne. 61
var Sparernes saml. Tilgodehav. 49,404 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reserve-
fonden 2814 Kr. , Antal af Konti 229); Vester- Skjærum ; Trøgdrup.
Hovedgaarden Eget har 141/* Td. Hrtk., 380 Td. Ld., hvoraf 50 Eng,
10 Plantning og Mose, Resten Ager. Gaardene Bakken, Vestergd., Vogns-
dæk, Spendelund, Studsbjærg, Dybro, Ørtihøj med Mølle, Skudsig, Sluds trup
(omtr. 1 1 Td. Hrtk.), Halden, m. m.
Skjærum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.'
479. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, fordum indviet til St. Jørgen, bestaar af Skib, Kor og Vaabenhus mod
S. Den er opi. i romansk Tid af huggen Kamp paa en Granitsokkel med skraa
Kant. Korbuen er halvrund; Korgavlen er omsat og restaureret 1790. Kirken har
fladt Loft. Vaabenhuset opførtes 1884 i Stedet for et ældre. Ny Altertavle med et
Maleri : Jesu Fødsel (den gamle, katolske Tavle, et gotisk trefløjet Skab med ganske
godt udskaarne Figurer, er nu i Aalborg Museum). Romansk Granitdøbefont. Præ-
dikestol fra 1596. Paa Skibets Nordvæg et Krucifiks. Ved Kirken findes bl. a. en
romansk Ligsten med et tredobbelt Kors (se Løfter, Gravst., PI. VII).
Eget eller Jeget nævnes 1478 som tilhørende Mads Orne, der havde arvet den
efter sine Forfædre, som før ham havde haft Hævd paa den i over 100 Aar. Mads
Orne eller Orning kaldes ellers Mads Svendsen; hans Søn Svend Madsen ejede E.
1537, derefter dennes Søn Søren Svendsen, hans Søn Vil Orning, f 1602 (se Perso-
nalh. Tidsskr. 2. R. IV S. 252), dennes Son Søren Orning 1624—52, hvis Søn Vil
Orning skrev sig til E. 1650 og 1680 afkøbte sin Broder Chrf. O. til Trøgdrup
hans Halvpart i E., men solgte 1689 Gaarden (24 Td. gi. Hrtk.) for omtr. 570 Rd.
til Præsten i Vraa Hr. Laurids Nielsen Dall, som 1691 afhændede den til Præsten i
Flade Jens Olufsen Vang, eller maaske rettere dennes Hustru Anne Pedersdatter
Hemmet, thi hendes Arvinger solgte den (185/8 Td. Hrtk.) 1716 til Mag. Chrf. Mumme,
Præst i Aasted og Skjærum (senere Bisp i Aalborg), som 1730 afhændede den til
Peder Bloch Eilersen Stampe, der 1755 solgte den med 34^8 Td. Hrtk. Bøndergods
til Anders Christensen Brønnum, som 1758 solgte den til sin Svoger, Gaardens For-
pagter Jens Jensen Todbjærg. Af denne købte Johannes Andersen Gleerup E. 1765
for 4100 Rd., men solgte den 1774 for 4050 Rd. til Laurids Egeriis, der 1783 ved
Auktion afhændede E. til Mathias Bering paa Hørby lund (f 1817) for 3150 Rd. Der-
efter har den været ejet af flere; den nuv. Ejer, H. Poulsen, købte den 1890.
Hovedbygningen, i eet Stokv. af Grundmur, er opf. 1897 og bestaar af en
Hoved- og to Sidefløje. (1662 stod der kun eet Hus „næsten forfalden").
Studstrup var 1635 en Bondegaard, men beboedes 1660 af Niels Enevoldsen
Harbou og var da en Hovedgaard; 1662 fandtes dog kun „Bondehuse" paa den.
Den blev 1696 af Ritmester Oluf Krabbe solgt til Otte Arenfeldt til Lerbæk og
havde da 135/8 Td. Hrtk. 1728 og endnu 1792 var S. to Bondergaarde under Lerbæk.
Den ovennævnte Chrf. Orning solgte 1692 til Jens Olufsen Vang sin paaboende
Gaard i Trøgdrup (6*/4 Td. Hrtk.) , forhen bestaaende af to Bol. Hans Broder Vil
Orning boede 1690 og 1692 i Trøgdrup.
Paa Gaarden Øster-Haldens Mark ved Studsbjærg ligger en „Hellig Kilde",
som har været meget besøgt St. Hansaften (se Saml. til j. Hist. VII S. 5—6).
Ved Dybro ligge 4 fredlyste Gravhøje.
Flade Sogn omgives af Annekset Gjerum, Aasted og Elling Sogne,
Kattegat, Frederikshavns Kobstadsjorder, Kattegat og Dronninglund Hrd.
(Understed S.). Kirken, mod S. V., ligger % Mil S. V. for Frederikshavn
og IV2 Mil N. N. V. for Sæby. Jorderne ere i den største nordlige Del
lavtliggende og jævne, i det hele sandmuldede, i den sydøstl. Del ere de
højtliggende og bakkede, idet de opfyldes af den nordøstlige Del af Hoj-
vendsyssel („Jydske Aas" med Flade Kirkebakke, 357 F.r 112 M. , med
trig. Station; tæt ved Kysten Pikkerbakken, 221 F., 71 M.); ogsaa her
ere Jorderne sandmuldede, dog ogsaa nogle Steder lerede. En Del Skov
(Knivholt Sk., Bangsbo Sk.). Egnen er meget naturskøn, navnlig ved Flade
62
Hjørring Amt.
Præstebakke og Bangsbo Bakker. I den sydlige Del løber Bangsbo Aa.
Gennem Sognet gaa Landevejene og Jærnbanerne fra Frederikshavn til
Aalbæk, Hjorring og Sæby.
Fladeindholdet 1896: 4240 Td. Ld., hvoraf 1830 besaaede (deraf med Rug 417,
Byg 301, Havre 575, Bælgsæd 4, Spergel 3, Freavl 9, Blandsæd til Modenh. 271,
Grontf. 50, Kartofler 81, andre Rodfr. 118), Afgræsning 802, Hoslæt, Brak, Eng m. m.
870, Have 44, Skov 349, Moser 25, Kær og Fælleder 61, Heder 111, Stenmarker
39, Veje og Byggegr. 104, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 209 Heste,
1154Stkr. Hornkvæg (deraf 849 Koer), 634 Faar, 1249 Svin og 19 Geder. Ager
og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 192 Td.; 40 Selvejergaarde med
152, 183 Huse med 37 Td. Hrtk. og 100 jordløse Huse. Befolkningen, lL 1890:
25a4 (1801: 640, 1840: 1018, 1860: 1606, 1880: 1978), boede i 375 Gaarde og
Huse; Erhverv: 120 levede af immat. Virksomhed, 640 at Jordbr., 8 af Gartneri,
544 af Fiskeri, 480 af Industri, 24 af Handel, 121 af Skibsfart, 491 af forsk. Dag-
lejer virks., 72 af deres Midler, og 34 vare under Fattig v.
I Sognet den enligt og højtliggende Flade Kirke med den 1892 op-
Bangsbo.
førte Præstegaard, af Kamp (den tidligere, der ligger meget smukt omtr.
500 Al. S. for Kirken i en lille, snæver Dal og omgiven af Bøgeskov,
benyttes * nu til Forpagterbolig) , og Byerne : Øster - Flade , ved Hjør-
ringvejen, med Skole og Forskole, Fattiggaard (Toftegaard, opf. 1894,
Plads for 28 Lemmer) samt Teglværk; Ves ler- Flade; Fiskerlejet Bangsbo-
strand med Skole og Forskole, Missionshus (opf. 1884) og Lods
(der lodses til Frederikshavn og Hals). Kilden Skole ; Baader Skole.
Bangsbo Jærnbaneholdepl. Fladehedehuse, Slenbakkehuse, Grønholt, Huse.
Hovedgaarden Bangsbo har 23 Td. Hrtk., 520 Td. Ld., hvoraf 25 Eng,
17 5 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre 33 Td. Hrtk. Fæstegods paa
Mors. Hovedgaarden Knivholt har omtr. 45 Td. Hrtk., 800 Td. Ld.
(deraf 11 Td. Hrtk., 200 Td. Ld., i Aasted S.), hvoraf 65 Græsningsjord
og Eng, 70 Skov og Plantage, 30 Gaardspl., Have, Veje osv., Resten
Ager. Desuden Gaardenc Ifaanbæk, (1468: Haffwnbeck), Sudderbo, Kjøbs-
/rup, Tronderup, Fladbjærg, Torndal, Røntved, Raaholt, Constantia med
Horns Herred. — Flade Sogn.
63
Teglværk, Lygten, Fylleledet, Jegen, Birkebakken, S/orevangen, Tøttenborg,
Østerdal, Sønder- Stenhoven m. m. Vandværk ved Donbæk (se S. 26).
Flade S., een Sognekommune med Annekset, horer under Horns Hrd.'s
Jurisdiktion (Frederikshavn), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Frederikshavns
Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
482. Lægd. Kirken tilhører Seminariefonden.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Vaabenhus mod N. og Korsarm mod S. Den ældste
Del, Skib og Kor, er opf. i romansk Tid af store Mursten i Munkeskifte. Korgavlen
og Kirkens Sydvæg ere ombyggede, saa at Murenes Udsmykning med Lisener og
Rundbuefriser nu kun ses paå Nordmuren. I den senere Middelalder forlængedes
Skibet 24 F. mod V., og Vaabenhuset tilføjedes ; derimod er Korsarmen, af Imaa
Mursten, fra en langt senere Tid, ligesom Kirkens Gavle have faaet Kamme. Kirken
har fladt Bjælkeloft (gibset i Koret); i Korbuens Sydside er der en muret Niche.
Ved en Restauration 1898 under Ledelse af Bygningsinspektor Kampmann er der
bl. a. indsat nye Vinduer. Altertavlen er i Barokstil fra 18. Aarh. med et nyere
Maleri: Korsfæstelsen; anselige Malmstager, skænkede 1501 af Villum Frandsen.
Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil med Udskæringer fra 1588, skænket
af Mogens Juel til Knivholt. De everste, udskaarnc Stolestader bære Aarst. 1592.
I Kirken to Mindetavler vedr. et af Christen Jensen Moenbo til Knivholt og Hustru
1756 opr. Legat. I Kor væggen stor Ligsten over Mogens Juel og hans to Hustruer
(legemsstore Figurer). Udvendig paa Korets Sydmur en Ligsten over Præsten Hans
Borchorst, f 1678. En gotisk Ligsten, hvorpaa stod „Stephanus sacerdos 1402%
er nu borte.
Bangsbo tilherte i Middelalderen Borglum Kloster (om Johannes Werkmestcr de
Bangsboodh, nævnt 1364, harejet B. eller kun været Fogedder, vides ikke), tilfaldtved
Reformationen Kronen og blev 1573 afhændet til Otte Banner. Den ejedes derefter af Otte
Skeel (f 1634), Enken Birgitte Lindenov (f 164S) og deres Son Christen S., f 1670, hvor-
efter den tilfaldt hans Søstersønner Holger, Otte og Albert Bille. Otte B. udkoble lo71
sine Brødre, men blev 1674 dræbt i Viborg, og B. kom saa til Holger Billes Sønner, af
hvilke Henrik B. 1692 afkøbte sine Brodre Steen og Chr. Fr. B. deres Fjerdeparter
64 Hjerring Amt.
i B. og 1700 sin Broder Otte hans Fjerdepart, men solgte 1704 Gaarden til Otte
Arenfeldt, hvis Son Lage Beck Arenfeldts Enke Anne Sophie Pachs 1744 solgte den
(365/8 Td. Hrtk., 219'2/8 Td. Hrtk. Bøndergods) til Forpagteren paa B. Jens Nielsen
Moller, der 1763 overdrog den til sin Svigersøn Lorents Simonsen Klitgaard for
18,000 Rd. Ved dennes Dod kom B. til Sonnen Jens K., der 1810 solgte den for
88,000 Rd. til Fru Emilie von Angersbach, f. Baronesse Knuth, der 1812 solgte den
for 100,000 Rd. d. C. og 12,000 Rd. sl.-holst. C. til Jons. Moller. Derefter ejedes den
af Kammerr. Bie og Gørtz, efter hvis Dod den solgtes til Hofjægerm., Kapt. Nyholm,
som med sin Hustru, en Godsejerdatter fra Mors, tilbragte Gaarden Fæstegodset
paa Mors. Han frasolgte Bangsbo Vandmølle med nogen Skov til Frederikshavns
Kommune (se S. 26). Hans Arvinger solgte 1883 B. for 140,000 Kr. til Forpagter,
Landbrugskand. C. V. Th. Heiberg (nuv. Inspektor paa Landbohøjskolen), medens
Fæstegodset solgtes til Etatsr. P. Knudsen til Blidstrup, Mors; 1891 solgte Heiberg
B. for 135,000*Kr. til den nuv. Ejer, cand. phil. Joh. Knudsen, som samtidig af
Faderen tilbagekøbte Fæstegodset for 72,000 Kr. — Hovedbygningen, der er
omgiven af Grave, bestaar af 3 eet Stokv. høje, hvidkalkede Fløje med spidse Gavle
og fremspringende Bjælkehoveder; paa Midtfløjen, der er fra Beg. af 19. Aarh. (me-
dens Bindingsværks-Sidefløjene ere opf. i 18. Aarh.), er der Frontespice. Værelserne
cre alle holdte i Empirestil. I Gaarden staar en Fontæne, der er rejst af den nuv.
Ejer, som ogsaa har anlagt den 5 Td. Ld. store Park.
Knivholt tilhørte i 14. Aarh. Hr. Niels Offesen (Panter) til Asdal og hans Frue
Johanne og derefter deres Søn Anders Nielsen. Paa Skiftet efter dem blev K. ud-
lagt til sidstnævntes Svoger Hr. Anders Jepsen (Lunge). Formodentlig gik den i
Arv til dennes Broderdatter Ellen Lunge, Hr. Axel Lagesen Broks, hvis Datter Per-
nille blev gift med Hr. Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak. Denne sidstes Søster
Kirsten var gift med Hr. Oluf Lunge til Odden, som 1484 blev tiltalt af sin Sviger-
fader Hr. Engelbrecht Albrechtsen for Arv efter Datteren, hvoribl. Knivholt. 1553
tilhørte K. Mogens Juel, hvis Søn af samme Navn skrev sig til den 1590, men døde
ugift. 1630 solgte Niels Arenfeldt K. til Otte Marsvin, men Handelen maa være
gaaet tilbage, thi 1632 bortbyttede han Gaarden til sin Svigerfader Hans Dyre
(f 1655), der 1652 gav den tilbage til sin Datter Karen, Niels Arenfeldts Hustru.
Den tilhørte derefter deres Son Ritmester Hans A., f 1702, og Broderen Otte A.,
f 1720, dennes Sønner Kancellir. Lage Beck A., f 1736 (hvis Søn Hans A. ogsaa
skrives til Gaarden), og Hans Lorents A., f 1744, hvis Enke Mette Bille 1753 solgte
K. til Christen Jensen Moenbo, f 1770 som Kommercer.; dennes Enke Ellen Marie
Olesdatter ægtede 1774 Kommandant over Fladstrands og Hals Skanser, Kapt. Peder
Leth, f 1792, og paa Auktion efter ham blev K. (36 Td. Hrtk., 209^ Td. Hrtk.
Bøndergods og 60 Td. Hrtk. Tiender) s. Aar købt af Jens Madsen Rosborg (f 1815)
for 29,500 Rd. Den ejedes derefter af Enken, f 1818, og Sønnen C. R., der 1853
solgte den for 90,000 Rd. til Overauditør C. V. Uldall, f 1883, hvis Arvinger endnu
eje den. — Hovedbygningen, der endnu for 50 Aar siden var omgiven af Grave,
bestaar af 4 i Firkant sammenbyggede Fløje af Bindingsværk i 1 Stokv., med en
Udbygning i to Stokv. ud mod Haven. Bygningerne, der restaureredes 1861, og
som indeslutte en klosterlignende Gaard, ere vistnok opf. omkr. Aar 1700; den nordl.
Længe er den ældste (1662 var der 4 Bindingsværksfloje, hvoraf den ene i to Stokv.).
Paa Præstegaardens Mark ligge 6 fredlyste Gravhøje.
Gjerum Sogn, Anneks til Flade, omgives af dette, Aasted og Lendum
Sogne samt Dronninglund Hrd. (Enklave af Karup, Hørby og Understed S.),
hvorfra det for en Del adskilles ved Bangsbo Aa. Kirken, midt i Sognet,
ligger omtr. l1/^ Mil S. V. for Frederikshavn og ligesaa langt N. N. V.
for Sæby. De gennemgaaende højtliggende og bakkede Jorder (Kigud,
388 F., 122 M.) ere for det meste sandmuldede, enkelte Steder lerede.
Fladeindholdet 1896: 3411 Td. Ld., hvoraf 1283 besaacde (deraf med Hvede
6, Rug 297, Byg 132, Havre 472, Blandsæd til Modenh. 228, Grøntf. 51, Kartofler
36, andre Rodfr. 58), Afgræsn. 822, Høslæt, Brak, Eng m. m. 780, Have 12, Skov
96, Moser 9, Kær og Fælleder 29, Heder 301, Veje og Byggcgr. 71, Vandareal m.
m. 5 Td. Kreatur hold 1898: 213 Heste, 829 Stkr. Hornkv. (deraf 599 Koer),
611 Faar, 627 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds-
hrtk. 1895: 100 Td.; 29 Selvejergaarde med 84, 60 Huse med 16 Td. Hrtk. og 6
Horns Herred. — Flade, Gjerum og Hirsholmene Sogne. 65
jordløse Huse. Befolkningen, »/a 1890: 626 (1801: 287, 1840: 382, 1860:. 528;
1880: 641), boede i 105 Gaarde og Huse; Erhverv: 24 levede af immat. Virk-
somh., 473 af Jordbrug, 88 af Industri, 16 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres
Midler, og 2 vare under Fattig v.
I Sognet Byen Gjerum med Kirke O/2 Mil mod S. V.), Skole og Mis-
sionshus (opf. 1896). Hovedgaarden Gjerumgaard har %lj2 Td. Hrtk.,
184 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 24 Hedebakker, Resten Ager. Rævdal, Gde.
og Huse. Gaardene Nørre- Vrangbæk med Vandmølle, Guddal, Sveje,
Gjødgd., Ves ter rør, Øs ter rør, Bøgstade, Vangs gd., Donbæk, Vejrbakken,
Bol med Vandmølle, Fuglsang, Rydsholt, Kragkjær, Hidsig, Lybershøj m. fl.
Gjerum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.'
481. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Den lave, uanselige Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet samt Vaabenhus mod
N. Skib og Kor ere opf. i romansk Tid af Kamp og store Mursten, men senere
forandrede. Koret er overhvælvet; Skibet, der har fladt Loft, er ved Middelalderens
Slutn. blevet forlænget mod V. og har baaret et Taarn, af hvilket nu kun Under-
rummet, med Spidsbue ind til Skibet, er tilbage. Altertavle i Renæssancestil fra
1602 med et Maleri (den opstandne og Maria Magdalene); romansk Granitdøbefont
uden Fod; Prædikestol fra 1592 med Udskæringer. Paa de øverste Stolestader Aarst.
1598 og Navnene Vogn Orning og Ingeborg Basse. I Kirken to middelalderlige
Kors af huggen Kamp, der vistnok have staaet ved hver Ende af en Grav.
Gjerumgaard er en gammel Gaard, skønt den aldrig synes at have været en
komplet Hovedgaard. 1350 nævnes en Adelsmand Niels Pedersen af „Gedrum* og
1395. en Peder Nielsen af G., vel den forriges Søn, hvis Vaaben var 3 Søblade.
1538 ejedes G. af Jens Basse og 1565 af en Fru Anne, mulig hans Enke; med
hans Datter Ingeborg kom den i alt Fald til Vogn Svendsen Orning (med Hustru
begraven i G. Kirke). Gaarden var maaske en Tid lang delt, thi Vogn Svendsens
Søn Svend Orning boede 1627 i „Vestergaard i Gjerum", og den anden Part er da
maaske bleven hos Slægten Basse, af hvilken Hans B., f 1648, skrev sig til G.; den
arvedes af hans Døtre Ellen og Sophie, g. m. Erik Hvas fra Skjørtholt, f 1661, der
vistnok samlede Gaarden igen, dels gennem Arv efter sin Morbroder Svend Orning,
dels ved (1649) at udkøbe sin Svigerinde Ellen Basse. Hvas' Enke Sophie Basse
solgte 1667 G. (24. Td. gi. Hrtk.) til sin Søster Jfr. Ellen Basse, der 1668 pantsatte
den til Erik Hvas' Børn, af hvilke Datteren Abel Marie ægtede Georg Henrik v.
Grimmer, der 1674 skrev sig til G. Hendes Broder Jens Hvas solgte 1678 G. til
Tyge Andersen paa Rugholm, hvis Enke Kirsten Knudsdatter 1680 solgte den til
Kapt. Hans Petersen Normand, f 1714, hvis Arvinger solgte den til Jørgen Bille til
Ellinggd., der 1716 skodede G. (12 Td. Hrtk. og 16 Td. Hrtk. Bøndergods) til Præsten
Mag. Chrf. Mumme, der 1730 skødede den til Fr. Stampe, som 1739 solgte den til
Claus Hansen, der 1755 skødede den til sin Son Hans Peder Clausen Hauman ; han
solgte den 1790 for 2700 Rd. til Christen Orsnes paa Horbylund, som atter 1792
afhændede den for 2040 Rd. til Hans Severin Rafn fra Volstrup Præstegd., som
1794 solgte den for 1800 Rd. til Jonas Jespersen, Fuldmægtig paa Bangsbo, f 1799.
Senere har den været ejet af Høyer, Fru Nyssum og Jelstrup, hvis Enke solgte
den 1860 for 15,000 Rd. til L. J. Fahnøe, der 1873 solgte den for 46,000 Kr. til
den nuv. Ejer, Kongsted. — Borggaarden bestod 1662 af tre straatækte Huse i eet
Stokv., indentil af Bindingsværk, udentil til Dels klinede med Ler. Nu bestaar Hoved-
bygningen af een grundmuret Længe (tidligere Bindingsværk) med gammel Kælder.
Abel Marie Hvas, G. H. v. Grimmers til Sveje, nævnes 1680 (se ovfr.). — Vangs-
gaard blev 1474 af Axel Pedersen skodet til Børglum Kloster. — En Adelsmand
Jørgen Knudsen til Bol nævnes 1580.
I Sognet er der talt 90 jordfaste Oldtidsmonumenter; deraf er der fredlyst 10
Gravhøje samt ved Gjødgaard en Høj „Blakshoj", med en udgravet, anselig Jætte-
stue (Kamret er 24^2 F. langt, 71/, F. bredt og bllt F. højt, Gangen 16 F. lang).
Sognet, der tidligere hørte til Aasted-Skjærum, blev 1555 Anneks til Flade.
Hirsholmene, det mindste Sogn i Landet, ere nogle lave og Hade
Smaaoer (højeste Punkt 19 F.), der ligge omtr. 1 Mil N. 0. for Frederiks-
Trap: Danmark, 3. Udg. IV. 5
66
Hjorting Amt.
havn paa Østsiden af et omtr. 1 Mil bredt Flak, der skyder ud fra Land-
grunden. Gruppen, i alt omtr. 113 Td. Ld., bestaar af to større Holme
Hirsholm og Græsholm (med Pikker holm), som ere forbundne ved et Sand-
flak, hvorpaa der er 1 å 2 F. Vand, samt nogle N. V. og V. for Græsholm
liggende ganske smaa Stenholme — Kovsholm (med Dødmand), Møgholm,
Storholm og Lilleholm — , der regnes at hore til Græsholm, da de ere
landfaste med den ved daglig Vande. Lidt nordligere ligger Tyvholm; S. V.
for Hirsholm ligger den smalle Stenholm Kjølpen, mellem hvilken og det mod
V. beliggende Holmehavn-Rev den saakaldte „Holmehavn" ligger, et Farvand,
der benyttes som Stoppeplads for Smaafartojer under nordøstl. Vinde.
Kun Hirsholm er beboet. '. " ',
Fladeindholdet af den beboede Hirsholm var 1896: 42 Td. Ld., hvoraf Have
■■'/<- Vy./: ■■-
■■■/■
■ - .
..
■
•-
■ ". f! ,'
^.
."
,
' •
" •
.
;
■
'
'
r.
■ :
-m:
Hfe*
■ .
■
■
Hirsholms Fyr.
2, Stenmarker 38, Veje og Byggegr. 2 Td. Kreaturhold 1898: 6 Køer, 52 Faar,
7 Svin og 1 Ged. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 9L Td •
t5 Huse. Befolkningen, */i 1890: 103 (1801: 113, 1840: 174, 1860: 156, 1880:
160), boede i 15 Huse; Erhverv: 24 levede af immat. Virksomhed, 27 af Fiskeri,
16 af Industri, 33 af Skibsfart, og 3 vare under Fattigv.
Paa Hirsholm ligge Kirken, Præstegaarden med Skolen, en Kro, et Fyr,
det sidste paa Øens højeste Punkt (hvidt Blinkfyr; det runde, 85 F. høje
Fyrtaarn af Granit er opf. 1886 og afløste det tidligere, der var opf.
1838; Flammens Højde o. Havet 95 F., Lysvidden 4 Mil) og Taagesignal.
Havn, paa Sydvestsiden af Øen, anlagt 1860 — 61 og udvidet i 1870'erne,
beskyttet af to Stcnmoler (7 F. Vand, grønt, fast Havnefyr), Lodser (5
Lodser, der lodse fra Skagen til Sundet, Nyborg, Korsør, Fredericia) og
Toldassistentstation. Telefonforbindelse med Frederikshavn. Græsholm be-
nyttes kun til Græsning af Kaniner. .
Horns Herred. — Hirsholmene. 67
Hirsholmene, en egen Sognekommune, høre under Horns Hrd.'s Jurisdik-
tion (Frederikshavn), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Frederikshavns Læge-
distr-, 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
483. Lægd. Kirken tilhører formentlig Øernes Ejer. Præsten er tillige Skole-
lærer.
D?n lille og lave Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet samt Vaabenhus, af
Bindingsværk, mod S. Den er opført ved 1640 af Mursten og Bindingsværk og med
Bræddegavle, men senere til Dels ombygget med Grundmur. Kirken har fladt Brædde-
loft. Den udskaarne, katolske Altertavle fra gotisk Tid, restaureret 1899 (i Midt-
partiet Gudfader og Søn, paa Siderne St. Laurentius og St. Catharina), maa have til-
hørt en anden Kirke. Døbefont af Træ; Prædikestol og Stolestader i Renæssancestil
fra 17. Aarh.; paa de sidste staa Aarst. 1631 og 1688; en Messehagel, der opbe-
vares i Kirken, er fra 1647 med O S og B L. (o: O. Skeel og Birgitte Lindenov) og
to Vaabener. I Loftet hænger et Skib fra 1722.
.Hirsholmene (i Vald. Jrdb. Hælsholmæ, maaske af Personnavnet Helf), der bestaa
af Granit og ere ' oversaaede med talrige Rullesten, kun nogle Steder dækkede af et
tyndt Lag Muld, ere utvivlsomt Aflejringer fra Istiden. Øerne hørte i tidligere Tid
til Elling Sogn, i hvis Kirke rHolmboernes Stole" endnu vistes ved Midten af 19.
Aarh.; men 1634 gav Chr. IV Øernes Ejer, Otte Skeel til Hammelmose og Bangsbo
(f 1634) Tilladelse til at lade opføre en Kirke, da Sejladsen til Elling ofte var farlig,
især om Vinteren, og Præsten ikke let kunde komme over til Øerne, naar det
var nødvendigt; Kirken var vistnok færdig 1638 (D. Atl. siger rigtignok først 1641),
og Skeel oprettede et Legat paa 300 Rd. (Fundats af 1643), der endnu bestaar, og
hvis Renter tilfalde Præsten. En Beboer Ole Jensen Holmbo skal have taget megen
Del i, at Hirsholm fik sin egen Kirke. Øerne have fra den Tid udgjort et selvstændigt
Pastorat undtagen 1812 — 43, da de vare forenede med Frederikshavn. Præsten har
ofte haft Nød med at slaa sig igennem; allerede den første Præst, Peder Andersen
Knudstrup, klager 1646 over sine daarlige økonomiske Forhold paa de fattige Øer,
som kort i Forvejen vare blevne plyndrede af de svenske ; Præstekaldet har vistnok
ofte været ubesat; saaledes har der ingen Præst været fra 1881. — Øerne over-
lodes 1583 („en Holm, kaldet Hertsholm, hvorpaa der bor nogle Fiskere, en Holm,
kaldet Græsholm, som er udskaaren af Stranden i 2 Parter, og en lille Holm, kaldet
Deyea, se Kronens Sk. S. 270) af Kronen til Mourids Podebusk til Kjørup ; senere
vare de en Tid lang under Bangsbos Ejere; 1769 ejedes de af Hans Eifler. Hvad
der i vor Tid især har henledt Opmærksomheden paa dem, er Planen om at anlægge
en Nødhavn for det nordl. Kattegat der. Allerede 1795 tænkte man paa at anlægge
en Havn paa Nordøstsiden af Græsholm; 1848, da Øerne ejedes af en Jmfr. Obersax,
fremlagde en Englænder Maxton en Plan om et Havneanlæg der, hvilket dog blev
opgivet ved Krigens Udbrud; 1862 genoptoges Planen af Fyringeniør Grove, men
da blev den heller ikke til noget paa Grund af Krigen 1864; 1871 købte et In-
teressentskab Øerne med det Formaal at faa anlagt en 1. Klasses Nødhavn, som
ved en Dæmning fra Græsholm til Fastlandet skulde sættes i Forbindelse med den
éstjydske Jærnbane, og i de flg. Aar blev Planen alvorlig drøftet, indtil Frederikshavn
gik af med Sejren (se S. 29). I 1870'erne havde Ejerne anlagt et Stenhuggeri, hvor-
fra der udførtes Sten, især til Brolægning; 18S3 købte Marineministeriet Øerne, og
fra den Tid blev det meste af Stenmaterialet til Frederikshavns Havn taget herfra. —
Paa Øerne findes vilde Kaniner. (Se om Hirsholmene Geogr. Tidsskr. I S. 169 flg.).
•■'... ■
:-.l . }
• ■ i '' •'■'■.' r. • ' , '■ .
.'■ ■ '■ '
.'. - . ..'■.■-.:. .-
Vennebjærg Herred.
Sogne:
St. Hans, S. 6g. — St. Olai, S. 71. — Ugilt, S. 72. — Sindal, S. 74. — Astrup,
S. 76. — Bjærgby, S. 78. — Mygdal, S. 7 g. — 'Uggerby, S. 82. — Horne,
S. 82. — Asdal, S. 84. — Tornby , S. 86. — Vidstrup, S. 87. — Skallerup,
S. 88. — Vennebjærg, S. 8g. — Rubjærg, S. g2. — Maarup, S. gj- — Jelstrup,
S. g4. — Harridslev, S. gj.
ennebjærg Herred, det nordvestligste
i Amtet, begrænses mod 0. af Horns,
mod S. af Børglum Hrd. og omgives
i øvrigt mod V. og N. af Skagerak,
i hvilket Hirshals Pynt skyder ud.
Den største Udstrækning fra 0. til
V. er omtr. 4, fra N. til S. 21/, Mil.
Herredets midterste og største Del er
opfyldt af Højvendsyssels nordvestl.
Parti, der i sit højeste Punkt her
naar 296 F., 93 M., og strækker sig
helt ud til Kysten ved Hirshals,
inden for hvilken Pynt Tornby Bjærg
hæver sig til 275 F., 86,5 M. Det
er et for det meste stærkt bakket
Terræn, til Dels gennemfuret af dybe,
smalle Dale. Den nordøstl. Del om-
kring Uggerby Aa er lavtliggende
og jævn, ligeledes den sydvestl. Del
omkring Liver Aa; dog hæver sig
mod S. V. et lille Bakkeparti, der ved Havet i Rubjærg Knude stiger
til 237 F., 74,4 M. Jorderne ere snart sandmuldede, nogle Steder lerede,
snart stærkt sandede; langs Kysterne findes Flyvesandsstrækninger, hvor
der ikke er højt. En Mængde smaa Vandløb søge til de ovennævnte
Aaer, dcribl. Varbro Aa til Liver Aa. Det er fattigt paa Skov, i alt 2246
Td. Ld., deraf Statsplantagerne Uggerby og Lilleheden. Det horer til Amtets
frugtbareste Herreder, idet der ved Matr. gnmstl. gik 2S1JA Td. Ld. paa i
Td. Hrtk. Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet (med Hjørring
Købstad) 75,135 Td. Ld. (7,53 Q Mil> 425»6 □ Km.). Ager og Engs Hartk.
samt halv. Skovskyldshrtk. var Vi 189^ 2784 Td. Folketallet var 1.
Feb. 1890 i Landdistr. 14,760 (1801: 6528, 1840: 10,236, 1860: 13,104,
Vennebjærg Herred. — St. Hans Sogn. 69
1880: 14,714). I Herredet ligger Købstaden Hjørring. I gejstlig Henseende
danner det eet Provsti (undt. Uggerby S., der hører til Horns Hrd.'s Provsti)
tillige med Sognene Taars, Rakkeby og Lyngby i Børglum Hrd. ; i verdslig
Hens. hører det under Vennebjærg Hrd.'s Jurisdiktion og Amtets 1. For-
ligskreds.
Vennebjærg Hrd., i Vald. Jrdb. kaldet Winæbiærghæreth, horte i Middelalderen
til Vendsyssel; i den nyere Tid hørte det hovedsagelig til Aalborghus Len og fra
1660 til Aastrup og Sejlstrup Amter (se i øvrigt S. 6).
Der er i Herredet talt omtr. 225 jordfaste Oldtidsmonumenter (25 Stengrave, Resten
Gravhøje), men heraf ere nu mindst 85 sløjfede og 65 mere eller mindre forstyrrede ;
6 ere fredlyste. I størst Antal kendes de i Sognene Ugilt (38), St. Olai (28), Bjærgby
(24), Astrup (24), Mygdal (21) og Tornby (20).
Litt.: Indberetning til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser, af Engelhardt og
Magn. Petersen, 1881.
St. Hans Sogn, eet Pastorat med St. Olai Sogn, omgives af dette,
Hjørring Købstadsjorder , St. Olai, Skallerup, Vennebjærg og Harridslev
Sogne samt Børglum Hrd. (Rakkeby og Hæstrup S.). De højtliggende, for
det meste bakkede Jorder ere stærkt vekslende fra muldlerede til skarp-
sandede. Det gennemstrømmes af flere smaa Vandløb, der løbe til Liver
Aa, som danner Vestgrænsen. Gennem Sognet gaa Landevejen og Jæm-
banen fra Hjørring til Aalborg og Landevejen fra Hjørring til Løkken.
Fladeindholdet 1896: 4307 Td. Ld., hvoraf 1879 besaaede (deraf med Hvede 3,
Rug 483, Byg 354, Havre 571, Bælgsæd 3, Blandsæd til Modenhed 290, Grøntf. 33,
Kartofler 50, andre Rodfrugter 92), Afgræsning 844, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1162,
Have 27, Skov 111, ubevokset 26, Moser 19, Kær og Fælleder 82, Hegn 5, Heder
40, Flyvesand 7, Veje og Byggegr. 80, Vandareal m. m. 25 Td. Kreaturhold
1898: 294 Heste, 1676 Stkr. Hornkv. (deraf 1160 Køer), 771 Faar, 1119 Svin
og 21 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 237 Td.;
56 Selvejergaarde med 211, 70 Huse med 26 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. B e-
folkningen, »/, 1890: 999 (1801: 386, 1840: 706, 1860: 881, 1880: 1070), boede
i 178 Gaarde og Huse; Erhverv: 32 levede af immat. Virksomh., 711 af Jordbrug,
168 af Industri, 7 af Handel, 34 af forsk. Daglejervirks., 25 af deres Midler, og 22
vare under Fattigv.
I Sognet St. Hans Kirke, ved Hjørring Bygrænse, og Præstegd., og Saml.
af Gde. og Huse: Bagterp med Skole og Mølle; Bagter phede\ Vandsted;
Giurup med Mølle; Krustrup \ Jonstrup med Skole; Lunder gaard med
Teglværk; Vanggaard-, Høngaarde, Sønder gd.y Lund, m. m. Hoved-
gaarden Aastrup har 315/8 Td. Hrtk., 391 Td. Ld., hvoraf omtr. 60 Eng,
Resten Ager; ved den Bæk, der lober omkring Gaarden, er anlagt to Vand-
hjul, hvoraf det største (5 Hestes Kr.) driver Aastrup Mølle og Tærske-
værket, det mindste Mejeriet. Til Aastrup hører Afbyggergaarden Tvevang
(omtr. 10 Td. Hrtk., 127 Td. Ld.).
St. Hans S., een Sognekommune med St. Olai, hører under Vennebjærg
Hrd.'s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hjørring
Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 3. Folkctingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
487. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med lige Gavl samt Vaabenhus mod S. Den
eroprindl. opført i Rundbuestil, vistnok i i. Halvdel af 13. Aarh., af tilhuggen Kamp,
hvoraf endnu den væsentligste Del af Korets Mure og Partier af Skibets bestaa,
70
Hjerring Amt.
medens de øvrige ere af rode Munkesten i Munkeskifte; men senere, vel allerede i den
yngre Middelalder, er den undergaaet store Forandringer (en Brand har efterladt
tydelige Spor paa Soklen og Granitkvadrene). Skibets Mure prydes af Lisener, der
udgaa fra en mindre Murstenssokkel over Granitsoklen og danne Felter, som for-
oven afsluttes af en Rundbuefrise. Skibet har Bjælkeloft, Koret to senere indbyg-
gede, spidsbuede Hvælvinger. Der er intet Taarn, Klokken hænger paa Vestgavlen
(paa en Tegn. hos Resen ses et fritstaaende Klokketaarn). Vaabenhuset er af smaa
Mursten, fra Nutiden. Paa Skibets Nordvæg findes et Kalkmaleri (restaur. 1875 af
Prof. Kornerup) fra omtr. 1450: St. Christoffer, der bærer Jesusbarnet; andre Kalk-
malerier fra omtr. 1300 paa samme Væg bleve atter overhvidtede (se Magn. Petersen,
Kalkmal. S. 55). Anselig Altertavle i Renæssancestil, udf. af Niels Ibsen, Snedker,
1612. I Midtpartiet et nyere Maleri: den korsfæstede med Maria og Johannes. Præ-
dikestolen, med Snitværk, er ligeledes af Ibsen. Døbefont af Mursten. — Paa Kirke-
gaarden er der 1881 opsat et Marmormindesmærke over Familien Bugge fra Bogsted,
St. Hans Kirke.
.
tidligere begravet under Koret i en med Tendehvælving forsynet Begravelse (Kisterne
udflyttedes for omtr. 20 Aar siden). , .' . .;
Aastritf var fordum et kgl. Slot, idet Arvingerne efter Hr. Henrik Nielsen (Panter)
1354 oplod Kong Vald. alle Huse i en Gaard Aastrop med Mølle og alle Huse i
Bakkatrop som forbrudt Gods efter Loven. Endnu 1406 fraskrev Hr. Niels Bugges
Arvinger sig den Ret, de kunde have i „Asædorp i Vendsyssel*, da somme sagde,
at den havde tilhørt deres Forfædre, og andre, at Kronen havde Del deri. En Peder
Grøn, som 1430 skrev sig Forsprecker for Astrupgaard, var maaske kgl. Foged.
Hr. Anders Nielsen Banner var Lensmand her 1461. 1517 pantsatte Chr. II Slottet
med tilliggende Len til Ridder Niels Høeg. Indtil 1660 var A. Sædet for en kgl.
Lensmand i det derefter benævnte Aastrup Len, der indbefattede Vennebjærg og
Jerslev (Dronninglund) Herreder, det senere Aastrup Amt. Kronen solgte den 1662
(Borggaarden bestod af 4 Bindingsværksbygninger i eet Stokv.) til Johs. Boysen;
1665 ejedes den af Hofmarskal Joach. Fr. Pentz og derpaa af Sønnen Adam Ernst
P. (f 1729 i Sæby), som 1695 skødede den (35 Td. Hrtk.) til Forpagter paa Hvid-
stedgd. Poul Iversen, som 1722 skødede den til Sønnerne Iver Poulsen og Laurids
Henr. Wilholt (f 1762;, hvilken sidste maa have solgt den til Kammerr. L.Hauch
til N.-Elkjær, efter hvem den (med Bøndergodset i alt 2705/, Td. Hrtk.) ved Auktion
1740 købtes af Chr. Fr. Levetzau til Restrup osv. (f 1756), som 1746 opbyggede
Vennebjærg Herred. — St. Hans og St. Olai Sogne. 7 1
Borggaard og Ladebygninger af Mur og Bindingsværk og indlemmede den i det
1756 opr. Stamhus Restrup; 1779 fik Iver Rosenkrantz Levetzau Tilladelse til at
afhænde A. og Overklit fra Stamhuset, mod at Norlund optoges i det, og 1786
skødede han A. og Overklit til Kancellir. Christen Svejstrup, efter hvis Dod den og
Overklit ved Auktion 1793 kobtes for 40,050 Rd. af Nic. Brorson Agerbech (f 1798),
hvis Enke skedede dem 1802 for 58,000 Rd. til Brodcrsonnen cxam. jur. Mich. Aa-
gaard. Denne skødede 1819 A. til Præsten O. Raffn og Købmand Frands Holm, fra
hvem den straks gik over til Christen Chr. Nielsen (f 1836); derefter købtes den for
25,000 Rd. af J. M. Jørgensen; senere ejedes den afGræbert, 1841 af Gartner Koch,
der solgte den 1841 for 54,(KX) Rd. til I. Tutein, derefter af N. Gleerup, G. Stoppel
Og C. Hillebrandt fra Holsten, af hvem den for 121,000 Rd, solgtes 1874 til Brødrene
P. og B. Hasselbalch, hvilken sidste fra 1881 er Eneejer. — Hovedbygningen,
2 Fløje i 1 Stokv., er opf. i 1820'erne af Bindingsværk; nu er den til Dels Grund-
mur (den ældre Borgplads, med Grave, var alt sløjfet i 2. Halvdel af 18. Aarh.).
JKrustrup eller Krustruplund var tidligere en Hovedgaard, som ved Midten af
15. ,Aarh. tilhørte Børglum Bispestol, men 1468 Per Berg; 1469 solgte Jomfru Inge
Bergsdatter til Guds Legems Alter i St. Kathrine Kirke i Hjørring sin Rettighed i
K. for Klæder og Føde sin Livstid og Sjælemesser efter sin Død, men 1481 solgte
Anders Berg og 1496 Christen Berg i „Nørrelyø" til Mourids Nielsen Gyldenstierne
paa Aagaard deres Broderdele i K., og dennes Enke købte endnu 1504 en Broderdel
i Gaarden af Per Berg i „Vinnebierigh". For øvrigt var der 1476 Trætte mellem
denne Slægt Berg og „det Hwornne Sleyth", og vidnede da Borgmester og Raad i
Hjørring, at de Vorn'er ere alle Brydemænd, men det Berg-Slægt gode Riddersmænds-
mænd, der alle vare kristnede og døde i Hjørring („Høffweringh").
Vandstedgaard nævnes alt 1423. Den tilhørte 1687 Ingeborg Christine Pentz, hvis
Ægtefælle Henrik Bille 1692 solgte den (19 Td. Hrtk.) og en Del Gods til Peder
Jensen til Bøgsted, hvis Enke Anne Jørgensdatter Hald ejede V. 1717.
Lundergaard var tidligere en Hovedgaard. 1375 pantsatte Peder Sture og Sivard
Jensen til den forsynlige Mand Johan Strangesen deres Gaard Lundgaard i Winberg
Herred i Christi Sogn (endnu 1447 kaldtes Sognet saaledes). Elne Buggesdatter,
Hr. Christjern Wendelboes Efterleverske, og Gyde, Peder Stures Efterleverske, over-
droge 1401 Dronn. Margrethe Lundargardh hos Hiøringhe i Vinbjærghærith.
St. Hans og St. Olai Sogne vare Annekser til Hjørring indtil 1873.
St. Olai Sogn, eet Pastorat med St. Hans, bestaar af to Dele, en S.
og en N. for Hjørring; den første omgives af St. Hans Sogn, Hjørring
Købstadsjorder, Ugilt Sogn og Børglum Hrd. (Taars, Vrejlev og Hæstrup
S.), den anden af Hjørring Købstadsjorder, Astrup, Bjærgby, Vidstrup,
Skallerup og St. Hans Sogne. Den sydl. Del er for det meste lavtliggende
og jævn, den nordl. mere højtliggende og bakket; Jorderne ere til Dels
muldsandede, enkelte Steder skarpsandede. Liver Aa danner en Del af
Sydgrænsen for den sydl. Del, Varbro Aa, et Tilløb til Liver Aa, danner
en Del af Nordgrænsen for den nordl. Del. Gennem Sognet gaa Landevejene
fra Hjørring til Aalborg, Sæby og Tversted samt den ostjydske Jærnbane.
Fladeindholdet 1896: 5395 Td. Ld., hvoraf 2538 bcsaaede (deraf med Hvede
4, Rug 576, Byg 464, Havre 714, Blandsæd til Modenh. 367, Grontf. 213, Kartofler 53,
andre Rodfr. 147), Afgræsn. 1074, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1229, Have 40, Skov
15, Moser 30, Kær og Fælleder 291, Heder 66, Veje og Byggegr. 109 Td. Kreatur-
hold 1898: 369 Heste, 1944 Stkr. Hornkv. (deraf 1345 Koer), 876 Faar, 1355 Svin
og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyl Jshrtk. 1895: 214 Td.; 47
Selvejergaarde med 186, 89 Huse med 28 Td. Hrtk. og 28 jordløse Huse. Befolk-
ningen, 1lt 1890: 994(1801: 439, 1840: 834, 1860: 1124 — heri medregnet
Bistrup Landdistr., se S. 7 — 1880: 1026), boede i 177 Gaarde og Huse; Erhverv:
24 levede af immat. Virksomh., 659 af Jordbrug, 1 af Gartneri, 137 af Industri, 7
af Handel, 90 af forsk. Daglejervirksomh., 29 af deres Midler, og 47 vare under
Fattigv.
I Sognet Sf. Olai Kirke, ved Hjørrings Bygrænse, og Byen Skisåy (1347 :
Skysby, 1406: Skiithby) med Skole, Fattiggaard for St. Hans-Olai Komm.
72 Hjørring Amt.
(opr. 1881, Plads for 47 Lemmer) og Mølle. Gaarde og Huse: Højene,
ved Tversted vejen, med Skole og Mølle, Vellingshøj, Vellingshøjhede, Gorre-
strup (1406: Gjorristorp og Gjorstorp) med Skole, Vinslrupgaarde, Vesler-
Tirup, Brønderup, Ulstrup, Hbro, Gd., med Fællesmejeri, Fuglsig Huse
med Skole og Teglværk, m. m. Hovedgaarden Fuglsig har 28 Td. Hrtk.,
omtr. 500 Td. Ld., hvoraf 22 Eng, 20 Have og Plantage; til Gaarden
høre 7 Huse og et Teglværk. Gaardene Ves ter gd., Hestehave, Kvælhals
og Varbrogd.. m. m.
St. Olai S., een Sognekommune med St. Hans, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.'
486. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med lige Gavl og Vaabenhus mod S. Den er opf.
ved Aar 1200 i Rundbuestil af tilhugne Granitkvadre paa en hej, profileret Sokkel.
I den senere Middelalder er det oprindelige Kor, der har haft Apsis, nedbrudt og
genopført med lige Gavl (i Gavlen ere anvendte de buede Kvadre og Sokkelsten
fra Apsis). Ogsaa andre Ombygninger ere foretagne; saaledes er Korbuens Mur
ombygget af Munkesten ; Korbuen er spids. Kirken har fladt Loft. Vaabenhuset, af
Munkesten, er ogsaa ombygget. Kirken har intet Taarn (ifl. Resens Tegn. har der
været et fritstaaende Klokketaarn) ; Klokken hænger i et Stillads ved Korgavlen.
Aar 1874 fremdroges nogle Kalkmalerier fra 1576 (nu overhvidtede), bl. a. med Frem-
stillinger af Malte Jensen og Sophie Bille (se under Vellingshej). Altertavlen er i Renæs-
sancestil med nye, daarlige Malerier (i Midtfeltet Nadveren). Den smukke, gamle
Døbefont af Marmor, i Bægerform med Rundbuefriser, staar nu sønderbrudt i Vaa-
benhuset og er erstattet af en ny af Sandsten. Prædikestolen er i Renæssancestil
fra 1604, af Niels Ibsen (se St. Hans Kirke).
Fuglsig tilhørte 1653 Niels Kaas, 1657 Henr. Lange, f 1671, derefter hans Enke
Hippolita Hahn, f 1693. Da baade disses Søn Niels Lange og hans to Søstre døde
1694, solgte Arvingerne F. til deres Søskendebarn Jfr. Anne Lange, f 1717, som
1705 skødede den (26 Td. Hrtk.) til sin Søstersøn Chr. Georg v. Mosting, General-
major; han solgte den til Ingeborg Juel til Vrejlevkloster og hun den til Hedevig
Vind, der ægtede Grev Holstein til Ledreborg, som 1742 solgte den (26 og 313 Td.
Hrtk. Bøndergods) til Claus Edv. Ermandinger til Kornumgd. Han afhændede den
straks efter til Jens Sand, f 1770, hvis Arvinger 1772 solgte den til Hans Andersen
Brønnum (f 1772) for 19,550 Rd. F. blev saa 1773 ved Auktion solgt til Købmand
Christen Aagaard i Hjørring, som 1798 solgte den for 45,000 Rd. til Major Biilow
i Mariager, S. Richter og E. C. Muller. Richter solgte 1803 F. for 41,000 Rd. til
Landinspektør Schibsted, der 1812 solgte den (24 Td. Hrtk.) for 71,000 Rd. til P.
M. Wodschou til Ryomgd., som 1814 solgte den (21 Td. Hrtk.) for 30,000 Rd. s. v.
og 16,000 Rd. n. v. til Forvalter paa F., Niels Bodilsen, hvilken Handel dog siden
gik tilbage, hvorefter F. 1816 blev købt for 9300 Rd. S. V. og 13,563 Rd. N. V. af
Forpagter H. H. Degner paa Birkelse (f 1866), af hvis Opbudsbo den 1823 blev købt
paa Auktion for 3610 Rd. r. S. af Landinspektør Schibsted. Senere har den været
ejet af L. Lassen (fra 1851), hvis Enke solgte den 1894 for 150,000 Kr. til dens For-
pagter Lutzhøft, den nuv. Ejer. — Borggaarden, som 1662 bestod af 3 Bindings-
værksbygninger i eet Stokv., omgivne af Grave, opførtes 1750 efter en Brand af Mur
og Bindingsværk i 3 Fløje i 1 Stokv. med Kælder; i en Sal er bevaret et Træpanel
med Malerier, deribl. af en tidligere Ejer.
Vellingshøj var fordum en Hovedgaard, Stamsædet for den danske Adelsslægt,
som siden optog Navnet Sehested. Stamfaderen Thomes Jensen boede 1436 og endnu
1490 paa V. (Wiglingh, Wildeshøff, Willisoø). 1537 nævnes hans Son Thomes
Thomescn, hvis Søn Jens Thomesen flyttede til Holmegaard i Møborg Sogn. Der-
efter gik den over til Sønnen Malte Jensen, g. m. Sophie Bille, og dennes Datter
Birgitte, g. m. Hr. Ulrik Sandberg, der 1635 oplod Vellingshøj Gaard som modrene
Arv til sin Datter Fru Sophie Sandberg, Enevold Kruses Eflerlcverske. (Se Henry
Petersen, Om den d. Sehested-Linies Navn og Opr., D. Mag. 4. R. V).
Ugilt Sogn, det største i Herredet, omgives af St. Olai, Hjørring
Købstads Jorder, Astrup og Sindal Sogne samt Horns Hrd. (Hørmested
Venncbjærg Herred. — St. Olai og Ugilt Sogne. 7 3
og Lendum S.) og Børglum Hrd. (Taars S.). Kirken, midt i Sognet noget
mod S., ligger l*/4 Mil 0. S. 0. for Hjørring og 3x/4 Mil V. S. V. for
Frederikshavn. De lavtliggende, kun mod 0. noget højere og bakkede
Jorder ere mod V. gode, muldede, til Dels lerede, i den øvrige Del skarpere
med Grus under Overfladen ; ved Uggerby Aa, der danner Vest- og Nord-
grænsen, findes gode Enge. En Del Skov (Børglumkloster Sk., Linderum-
gaard og Egebjærg Plantager).
Fladeindholdet 1896: 8826 Td. Ld., hvoraf 3290 besaaede (deraf med Hvede
6, Rug 811, Byg 377, Havre 1097, Spergel 11, Freavl 7, Blandsæd til Modenh. 455,
Grentf. 244, Kartofler 118, andre Rodfr. 164), Afgræsn. 1830, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 1904, Haver 41, Skov 403, Moser 145, Kær og Fælleder 236, Hegn 11, Heder
826, Flyvesand 3, Veje og Byggegr. 125, Vandareal 12 Td. Kreatur hold 1898:
461 Heste, 2487 Stkr. Hornkv. (deraf 1668 Køer), 1180 Faar, 1584 Svin og 18 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 293 Td., 73 Selvejergaarde
med 241 , 1 Fæstegd. med 5, 135 Huse med 47 Td. Hrtk. og 53 jordløse Huse.
Befolkningen, »/, 1890: 1582 (1801: 643, 1840: 1048, 1860: 1350, 1880: 1609),
boede i 270 Gaarde og Huse; Erhverv: 39 levede af immat. Virksomhed, 1235
af Jordbr., 146 af Industri, 13 af Handel, 63 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres
Midler, og 58 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ugilt med Kirke, Præstegd., Skole og Forsamlings-
hus (opf. 1893), Lørslev med Skole og Mølle; Linderum med Skole, Mølle
og Andelsmejeri. Glimsholt med Friskole. Hovedgaarden Egebjærg
har 177/8 Td. Hrtk., 398 Td. Ld., hvoraf 7 7 Eng, 21 Skov, Resten
Ager; til Gaarden hører et Teglværk. Hovedgaarden Linderumgaard
har 175/8 Td. Hrtk., 459% Td. Ld. Gaarden Spangerhede: M>lj2 Td.
Hrtk., 350 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, Resten Ager; Mølgaard: 14 Td.
Hrtk., 246 Td. Ld. , hvoraf 40 Eng, 6 Gaardspl., Have og Plantage,
Resten Ager. Andre Gde. og Huse: Lørslev- Østerhede og -Vesterhede,
Ilbjærge Huse, Amdal med Mølle, Aashohn, Knudsholm, Over- og Vester-
ugilt, Tange, Ajstrup, Dalsager, Rogntved, Melbæk med Teglværk, Bur-
skov, Vbrmslrup, Hejselt, Højbjærg, Drastrup, Naalmose, Munkholt, Skov-
riderboligen Stadshede, Gilleladen, Smørkrogen, Søndenaaen, m. m.
Ugilt S., en egen Sognekommune, hører under Vennebjærg Hrd. 's Juris-
diktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hjørring Lægedistr.,
7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 488.
Lægd. Kirken tilhorer en Privatmand.
Kirken, fordum indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus
mod N. Det ældste Parti, Skib og Kor, er opført i den romanske Tid af tilhuggen
Granit paa en smukt profileret Sokkel. Et Par rundbuede Vinduer og Spor af Syd-
døren kunne ses. Senere har man til Skibets Vestende fojet et Taarn, hvis øverste
Del atter blev borttaget, medens den nederste kom til at danne en Fortsættelse af
Skibet. Under Taarn og Kor rindes nu lukkede Kældere. Den vestre Taggavl er
af Mursten og bærer Aarst. 1867. Kor og Skib have fladt Bræddeloft. Altertavlen
er et godt udført Snitværk i Rokokostil (skal restaureres); i Midtfeltet et Kors i
Relief. Granitdøbefont med Rebsnoninger paa Kummen. Tarvelig Prædikestol i Re-
næssancestil. I Koret Epitafium over Præsten Just Schandorff, f 1759, og Hustru.
Foran Korbuen (den oprindelige, af Kamp) en Ligsten over Præsten Frands
Christoffersen, f 1639, og to Hustruer. Over Korbuen et godt udskaaret Krucifiks
fra 14. Aarh. I Skibet Epitafier over Præsterne Andreas Liste Høeg, f 1844,
Porce Jacobsen Hammer, f 1734, med to Hustruer, og Hans Bøje, f 1780, samt
over Legatstifteren, cand. theol. Hans Pedersen Kynde, f 1775.
Egebjærg er en gammel Hovedgaard, der fra omtr. 1470 siges at have været
beboet af en Gren af Familien Hvide. I det nævnte Aar ejedes den af Niels Pedersen.
der dræbte Præsten i Ugilt, 1526 af hans Son Just Nielsen, derefter af dennes Son
Mourids Justesen, som ikke efterlod sig Sønner. Datteren Dorte ægtede Oluf Galde.
74 Hjørring Amt.
f 1622, hvis Son Niels G., f 1659, ejede E. (begr. i Ugilt Kirke). Med hans Datter
Dorte kom E. til Fr. Unger og ejedes saa af disses Son Henrik U., f 1742, der
1701 solgte E. (15 Td. Hrtk.) tit Major Peter Motzfeldt, som 1705 solgte den til
Anders Bronsdorph til Linderumgd., der 1717 afhændede begge Gaarde til Henrik
Kjærulf, og E. laa saa under Linderumgaard , indtil den 1787 blev frasolgt (16 og
9 Td. Hrtk.) for 8000 Rd. til N. B. Agerbech, der 1793 solgte E. ved Auktion til
Forpagter P. Giertner, f 1801, hvorefter E. atter ved Auktion blev solgt for 9450 Rd.
til Andr. Andkier fra Lindenborg, der 1807 skodede den for 12,500 Rd. til Chr.
Thrane; denne maatte gøre Opbud, hvorefter E. 1808 overtoges for 7600 Rd. af en
Panthaver, Fru Bjørn paa Buderupholm, som 1811 solgte den for 13,500 Rd. til
Anders Rebild, f 1828, hvorefter den tilfaldt Sonnen Niels R., f 1872; efter Enkens
Dod 1873 overtog Sønnen Anders R. den for 126,000 Kr., fra hvem den for 93,000 Kr.
overtoges af den nuv. Ejer, C. Schibsbye. — Hovedbygningen (i 1662 3 straa-
tækte Bindingsværkshuse) er opf. forst i 19. Aarh., men ombygget flere Gange og
bestaar af 3 Fløje i eet Stokv. i ■"
Linderumgaard skal have tilhørt Hr. Stig Pedersen og dennes Søn Niels Stigsen,
men kom med dennes Datter Kirsten til Otte Lunov, hvis Datter Else ægtede Jens
Pedersen (Taarnskytte) , hvis Son Christen Jensen Aar 1440 ejede Linderum-
gaard, som dernæst tilfaldt hans Søn Stefan Christensen, derefter dennes to
Søstre, Karen, Ulf Kalfs til Bjornstrup, som 1506 solgte sin Hustrus Part i L. til
Hr. Niels Høeg, og Anne, g. m. Jens Steen, hvis Søn Christen Steen solgte sin Part
i L. til Christen Jensens Datterson Mogens Jonsen Vifferts Enke Fru Karen Jens-
datter (Vognsen), hvis Datter Johanne Viffert, f 1570, bragte den til sin Ægtefælle
Claus Iversen Dyre til Boller, f 1547; disses Søn Jens Clausen Dyre, f 1587, efter-
lod L. til sin Søn Claus Dyre, f 1610, med hvis Datter Anne, f 1634, begr. i Ugilt
Kirke, den kom til Folmer Urne, der 1656 pantsatte den til Fru Sophie Brahe, men
paa Skiftet efter ham 1665 blev L. udlagt til Erik Rosenkrantz, der var Kreditor i
Boet og 1681 solgte den (48 Td. Hrtk.) til Laurids Madsen, Foged paa Hogholt,
hvis Søn Henrik Bugge 1688 var Ejer; med dennes Enke Beate Sophie Hansdatter
tilgiftede Anders Pedersen Bronsdorph sig Gaarden, men overlod den snart efter til
Henrik Sørensen Kjærulf, som dog forst 1717 fik Skøde (46 Td. Hrtk., Mølle- og
Skovskyld 9). Kjærulf døde s. A., og Chr. Ginckelberg købte saa paa Auktion L.
(54 Td. Hrtk.), Egebjærg (15) og Gods (209) for 16,228 Rd. Efter hans Dod solgtes
begge Gaarde til Sixtus Nicolai Cortsen, f 1775, hvis Enke Anne Hedevig Høyer
ægtede Ole Jørgen Billeschou, der 1787 frasolgte. Egebjærg og døde 1797, hvorefter
Enken solgte L. for 35,000 Rd. til Landvæsenskommissær Lindahl, som 1803 solgte
Hovedparcellen (21 Td. Hrtk.) med een Gaard og to Huse til Lieutn. J. F. Schiern
for 10,360 Rd.; 1825 blev den udlagt Md. Billeschous Dødsbo for 11,000 Rd. Sølv
og derefter ved Auktion solgt til Inspektør C. F. Bang fra Bjørnsholm for 3300 Rd.
Sølv. Senere har den været ejet bl. a. af Sønnichsen ; den nuv. Ejer er J. Hasselbalch.
— .Hovedbygningen bestod 1662 af 3 Huse i eet Stokv., de to af Bindings-
værk, det ene klinet af Ler.
Mølgaard var 1662 en Avlsgaard, der 1672 tilhørte Fru Mette Friis, si. Henrik
Sandbergs, som 1675 solgte denne sin „Hovedgaard" (9^3 Td. Hrtk.) med omtr. 10
Gaarde til Jfr. Anne Sophie Seefeld, hvis Brødre Oluf og Iver S. henholdsvis 1695
og 1701 skrev sig til M. Iver Seefeld skødede den (14 Td. Hrtk.) med en Del Gods
1714 til -Forpagter paa Baggesvogn Simon Lund, der 1723 solgte M. (14 og 75 Td.
Hrtk.) til Otte Povlsen Wilholt, der lagde den ind under Hæstrup. Herfra blev den
1750 solgt af Lars Thorsen til Chr. Brun, som 1754 skødede den for 4250 Rd. og
10 Speciesdukater til Peder Munch, der lagde den under Hvidstedgaard, hvortil den
endnu 1780 hørte. Nu ejes den af J. E. Weimann.
Knudsholm blev 1573 af Kronen mageskiftet til Fru Magdalene Banner og ejedes
i 17. Aarh. af Jens Hvas, hvis Søn Erik H. 1649 solgte den til Henrik Sandberg;
den blev da beboet af en Cathrine van Norden.
Dr as trup blev 1590 af Iver Gron solgt til Fru Ingeborg Skeel.
Sindal Sogn omgives af Ugilt, Annekset Astrup og Mygdal Sogne
samt Horns Hrd. (Bindslev , Mosbjærg og Hørmested S.). Kirken, omtr.
midt i Sognet, ligger 1 x\% Mil 0. N. 0. for Hjørring og 3 Mil V. N. V.
for Frederikshavn. De i det hele højtliggende og bakkede Jorder (højeste
Punkt 251 F., 79 M.) ere for det meste sandede, nogle Steder muld- og
Vennebjærg Herred. — Ugilt og Sindal Sogne. 75
lersandede. En Del Skov (Baggesvogn Sk., Slotved Sk.). Syd- og Sydost-
grænsen dannes af Uggerby Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen og
Jærnbanen fra Hjørring til Frederikshavn.
Fladeindholdet 1896: 5840 Td. Ld., hvoraf 2273 besaaede (deraf med Rug
612, Byg 243, Havre 702, Spergel 22, Blands. til Modenh. 439, Grentf. 85, Kar-
tofler 71, andre Rodfr. 96), Afgræsn. 1423, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1325, Haver 34,
Skov 439, Moser 32, Kær og Fælleder 100, Hegn 7, Heder 29, Flyvesand 14, Veje
og Byggegr. 160, Vandareal 4 Td. Kreaturhold 1898: 338 Heste, 1692 Stkr.
Hornkvæg (deraf 1159 Køer), 938 Faar, 989 Svin og 13 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 219 Td.; 56 Selvejergaarde med 201, 2 Arve-
fæstegd. med 2, 93 Huse med 16 Td. Hrtk. og 69 jordløse Huse. Befolkningen,
Vt 1890: 1534 (1801: 374, 1840: 624, 1860: 1103, 1880: 1337), boede i 277 Gaarde
og Huse; Erhverv: 141" levede af immat. Virksomh., 856 af Jordbr., 2 af Gartneri,
351 af Industri, 64 af Handel, 39 af4 forsk. Daglejervirks. , 23 af deres Midler,
og 58 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sindal (udt. Søndal) med Kirke (lidt fra Byen),
Præstegd., Skole, Stationsskole, Forskole, Baggesvogns Hospital (opr. 1669
af Søstrene Anne og Birgitte Kruse til Baggesvogn, med et Hus ved Kir-
ken til 12 fattige, samt noget Gods i Vennebjærg og Aars Herreder,
hvilket sidste nu er bortsolgt), Apotek (Hjælpeap. til Hjørring), 2 Læger,
Sparekasse (opr. 3/5 1895; 31/a 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav.
38,088 Kr. , Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 52 Kr., Antal af Konti
1 89), Købmandsforretninger, Andelsmejeri, Markedsplads (1 Marked i Maj
med Kreaturer, 1 i Sept. og 1 i Okt. med Kvæg og Faar), Gæstgiveri,
Afholdshjem (med Forsamlingsbygning og Teater, opf. 1898), Bagerier,
Jærnbane- og Telegrafstation samt Postekspedition ; Fjelsted med Skole. Sindal-
hede, Tværkjær Huse og Oremose Huse, Saml. af Huse. Taagholty Gde. og
Huse. Hovedgaarden Baggesvogn har 3 5% Td. A. og E. Hrtk. og
53/8 Td. Skovsk. samt under Afbyggergaarden Teklaborg 63/4 Td. Hrtk.,
i alt 1200 Td. Ld., hvoraf 100 Eng, 350 Skov, 200 under Teklaborg
(deraf 50 i Astrup S.), Resten Ager; til Gaarden høre omtr. 3 Td. Hrtk.
Fæstegods, Sindal og Astrup Kirker og en Vandmølle. Chrislianshede, lige-
ledes Afbyggergd. fra Baggesvogn, der nu er frasolgt, har 12 Td. Hrtk.,
300 Td. Ld., (deraf 30 i Mygdal S.), hvoraf 40 Eng og Tørvemose, 20
Skov og Have, Resten Ager (2 Lejehuse). Andre Gaarde: Ulstedbo, Bras-
holt, Stokholm, Menholt, Sindallund, Favrholt. Slotved Fattiggaard (opr.
1884, Plads for 38 Lemmer). Paa Lundemark et Missionshus (opf. 1897).
Sindal S., een Sognekommune med Annekset, hører under Venne-
bjærg Hrd.'s Jurisdiktion (Hjørring), Hjorring Amtstue- (Hjørring) ogLægedistr.,
7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 490.
Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Baggesvogn.
Den ret anselige Kirke bestaar af Skib og Kor med lige Gavl samt Vaabenhus
mod N. Det oprindl. Parti, den ostl. Del af Skibet og Koret, er opf. i romansk Tid,
det første af røde Munkesten med Sokkel og de nederste Skifter af Kamp, Koret
af tilhugne Granitkvadre; i den senere Middelalder tilføjedes den vestl. Del af Skibet,
af Munkesten med en Sokkel af utilhugne Rullesten og med blindingsprydet Kam-
gavl. Kirken har fladt Bjælkeloft (forskallet i Koret); under Koret en overhvælvet
Kælder, der har været Begravelse for adelige, navnlig af Sandbergs og Kruses Slægt.
Senere Ombygninger have næsten rent udslettet Sporene af den oprindelige Stil.
Altertavle i Renæssancestil med nyere, daarlige Malerier; lille romansk Granitdobe-
font; Prædikestol i Renæssancestil med Axel Vifferts, Anno Krabbes og Jerck Kaas*
Navne og Vaabener. Paa Stolestaderne disses og andre adelige Navne og Vaabener,
deribl. Enevold Kruses og Sophie Sandbergs, de sidste med Aarst. 1636. Alter-
kalken, af Sølv, er skænket af „Las Fues i Togholt" 1577. I Skibet Ligsten over
76
Hjørring Amt.
Jens Pedersen, y 1643, og Hustru, samt en Blyplade med Indskr. over Wulf Abrah.
Unger, f 1723. Udvendig i Skibets Mur Ligsten over Peder Christensen, Forpagter
paa Ronnovsholm.
Baggesvogn. 1454 nævnes Matis Gjodscn af ll?orn, 1458 Jens Ulfsen af Worn,
men 1479 Hans Bagge, der havde Gaardcn i Forlening af Hr. Anders Nielsen
Banner, og efter hvis Slægt Gaarden fik Navnet B. Endnu i 16. Aarh. tilhørte den
Slægten Banner, men kom med Magdalene B. til Iver Krabbe, f 1561, og arvedes
af deres Datter Fru Anne Krabbe, f 1625, hvis Søstersøn Falk Gøye udkøbte
sine Medarvinger, men 1635 mageskiftede B. med Bratskov til Fru Sophie Sandberg,
Enevold Kruses Enke, f 1649, hvis Døtre Anne, f 1687, og Birgitte Kruse, f 1695,
ejede B. ; fra dem gik den over til Baronesse Sophie Cathrine Juel, efter hvis Død
B. blev solgt; hun var gift med Stifiamtm. Fr. Vind, som havde indløst B. fra Jfr.
Birgitte Kruses Kreditorer. 1709 blev B. stillet til Auktion (53 Td. Hrtk., Tiender
42 og Gods 267) og blev vistnok købt af Wulf Abraham Unger, f 1723, hvis Datter
Helvig Juliane U. , f 1763, g. m. Major Lami du Pont, blev begr. i Sindal Kirke.
Hun og Moderen Kirstine v. Møsting solgte 1727 B. til Fr. Kjær til Børglum, siden
adlet som Kjærskjold, hvis Datter ægtede Konferensr. G. A. Braem, der 1754 solgte
B. for 23,000 Rd. grov Kurant til Christen True, f 1760, hvis Enke Erica Cathrine
Sommer (f 1784) 1762 ægtede Kammerr. Mathias Clemmesen, f 1771, og 1772 Ju-
stitsr. Mourids Gleerup, som 1801 solgte B. for 60,000 Rd. til Rigsgreve Peter Chr.
Fædder, f 1809, hvis Enke Kirstine Gleerup 1813 ægtede Kmjkr. Georg Moltke,
som 1816 solgte B. for 100,000 Rd. til Kammerr. Mich. Aagaard, efter hvis Død B.
ved Auktion blev tilslaaet Kongen for 46,000 Rd. Sølv; 1837 blev den for 80,000
Rd. solgt til Etatsr. Johs. Chrf. Nyholm (f i 867), hvorefter den overtoges for 180,000
Rd. af Sønnen H. C. N.; 1880 blev den for 460,000 Kr. kobt af den nuv. Ejer,
J. C. C. F. Glud. — Hovedbygningen (1662: 3 Bindingsværkshuse i 2 Stokv..
omgivne af Grave) er opf. 1744 paa de gamle Bygningers Grund, hvis hvælvede
Kældere ere bevarede, og bestaar af en Midtfløj og to Sidefløje, alle i eet Stokv.
og af Bindingsværk; Midtfløjen er senere sat af Grundmur.
Østergaard i Fjelsted blev 1660 med en Afbygge og to Huse af Fred. Unger til
Egebjerg og Dorte Galde tilskødet deres Moder Fru Barbara Krabbe, si. Niels Galdes,
der med sin Ægtefælle Lorens Curt Precn 1666 solgte denne af dem paabocde Gaard
til Jfr. Anne Kruse til Baggesvogn.
Menholt var 1459 et Bol og kaldtes Meinholt.
Astrup Sogn, Anneks til Sindal, omgives af dette, Mygdal, Bjærgby og
Vennebjærg Herred. — Sindal og Astrup Sogne. 7 7
St. Olai Sogne, Hjørring Købstadsjorder og Ugilt Sogn. Kirken, midt i
Sognet, ligger omtr. 1 Mil 0. N. 0. for Hjørring og 33/4 Mil V. N. V.
for Frederikshavn. De højtliggende og stærkt bakkede Jorder (Teglhøj,
296 F., 92 M., trig. Station) ere overvejende sandede. Lidt Skov (Bøg-
sted Sk. og Plantage). Sydgrænsen dannes af Uggerby Aa, Nordvestgrænsen
af Varbro Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen og Jærnbanen fra Hjørring
til Frederikshavn.
Fladeindholdet 1896: 5162 Td. Ld., hvoraf 2067 besaaede (deraf med Hvede
5, Rug 518, Byg 296, Havre 632, Spergel 43, Freavl 19, Blandsæd til Modenhed
288, Grøntf. 92, Kartofler 62, andre Rodfr. 111), Afgræsn. 1123, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 1242, Haver 29, Skov 159, Moser 41, Kær og Fælleder 107, Hegn 17, Heder
171, Veje og Byggegr. 190, Vandareal 16 Td. Kreaturhold 1898: 306 Heste,
1498 Stkr. Hornkvæg (deraf 989 Køer), 850 Faar, 960 Svin og 9 Geder. Ager og
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 192 Td.; 44 Selvejergaarde med 170,
1 Fæstegd. med 2, 100 Huse med 20 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse. Befolk-
ningen, V« 1890: 952 (1801: 351, 1840: 569, 1860: 831, 1880: 974), boede i
185 Gaarde og Huse; Erhverv: 19 levede af immat. Virksomhed, 793 af Jordbr.,
1 af Gartneri, 65 af Industri, 17 af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres
Midler, og 21 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Astrup med Kirke, Missions- og Forsamlingshus (begge
opf. 1897) og Andelsmejeri. Saml. af Gde. og Huse: Klas trup med Skole,
Sønder htde , Øster-Tirup, Gd. , Kais trup Huse, Bor risholt med Skole,
Sparrevogn, Grimmeshave, Hving med Mølle, Skjærping, Sønderskov med
Skole, Solbjærg, Nørskov, Hunbjærg, Sandager, m. m. Hovedgaarden
Bøgsted har 327/8 Td. Hrtk., 1000 Td. Ld., hvoraf 100 Eng, 300 Skov
(deraf 60 gammel Bøgeskov, Resten under Tilplantning), Resten Ager; til
Gaarden høre Teglværk, Mølle og Smedie. Enggaard har 16^8 Td. Hrtk.,
330 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, Resten Ager. Andre Gaarde: Bøgholt, Torne,
Mølgd., Gru, m. fl. Volhøj Mølle.
Astrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.'
489. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Bagges vogn.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Kirken er opf. i Over-
gang mellem romansk og gotisk Tid, dels af Granitkvadre, dels af Munkesten, paa
en Granitsokkel. Vaabenhuset, fra Nutiden, er af Mursten. Skib og Kor have fladt,
forskallet Bræddeloft. Altertavlen, i Barokstil med Aarst. 1765 og 1862, har et daarligt
Maleri (Korsfæstelsen). Smuk Alterkalk fra 1582, skænket af Fru Mette Viffert,
Morten Krabbes. Romansk Granitdøbefont med Rebsnoning og Hulstave. Prædike-
stolen er et smagfuldt Renæssancearbejde fra 1616 med Vaabener og Navnetræk:
BMF. - VSF. - AGF. Over Korbuen et tarvelig udfort Krucifiks. I Korets Nordvæg
er indmuret en oprindl. smukt udført, men nu stærkt medtagen Ligsten over Morten
Krabbe, med hans og Hustrus Portrætfigurer og Vaabenskjolde. I Kirken en Kiste-
plade med Indskr. over Fru Mette Viffert, f 1597, og en anden over Oluf Seefeld
til Mølgaard, f 1697. I en Gravhvælving under Koret stod tidligere (nu nedsatte
paa Kirkegaarden) Kister med Ligene af Oluf Seefeld til Molgd., Henrik Sandberg
til Bøgsted, f 1651, og Mette Viffert til Hørbylund, f 1597.
Bagsted tilhørte ligesom Knivholt den rige Hr. Niels Offesen (Panter) paa Asdal
og hans Søn Anders Nielsen, men blev 1419 paa Skiftet efter denne udlagt hans
Svoger Hr. Anders Jepsen (Lunge). Formodentlig er den ved Lisbeth Tygesdatter
Lunges Ægteskab med Mogens Krabbe kommen til denne Slægt, thi hendes Datter
Margrethe skrev sig 1547 til B. , som derefter tilfaldt dennes Brodersøn Morten
Krabbe, f 1566. Den kom saa til sidstnævntes Søstersøn Hr. Ulrik Sandberg, f
1636, dennes Son Henrik S., f 1651, og hans Son Ulrik S., hvis Enke Sophie Sehe-
sted ejede den 1685, men mistede den 1688 ved Indførsel af Forpagter paa Vor-
gaard Peder Jensen, der endnu ejede den 1707. Hans Enke Anne Hold solgte 1724
B. Gaard og Gods (254 Td. Hrtk.) for 12,300 Rd. til sin Dattersøn Hans Bugge til
78
Hjørring Amt.
Haven, og den ejedes siden af hans Enke Elisabeth Dyssel, f 1769, hvis Bo 1770
solgte B. og Haven til N. B. Jespersen til Hogholt, efter hvem den ved Auktion
1775 solgtes til Lieutn. Enevold Bolvig for 19,380 Rd. (Hovedgaardcn 32 Td. Hrtk..
3 Td. Skov og Mollesk., Bøndergods 233 Td. Hrtk.). Bolvig afhændede 1804
B. (35 og 207 Td. Hrtk.) til Kancellir. Brandt i Hjørring og Kammerr. Rasmussen
paa Bratskov for 51,441 Rd., hvilke atter 1807 solgte Hovedgaarden med noget
Tilliggende til Anders Andkjær for 28,300 Rd. Han solgte den 1810 (28 og 15 Td.
Hrtk.) for 76,900 Rd. C. og 50 danske Dukater til Fru J. L. H. Jakobsen. Senere
ejedes den af Admiral Zahrtmann, H. Hostrup, der udskilte Enggaard fra den, Skibs-
kapt. G. Råben og kobtes 1872 for 90,000 Rd. af den nuv. Ejer, Folketingsmand,
Kapt. H. E. Bluhme til Nørlund m. m. — Hovedbygningen (1662 bestod den af
to grundmurede Huse i eet Stokv. samt et Hus af Grundmur og Bindingsværk) er
i sine ældste Dele vistnok fra 16. Aarh.; den bestaar nu af en grundmuret Bygning
i to Stokv. med stor Kvist; i Frontespicen er anbragt et Vaaben. Gaarden ligger
smukt i et Dalstrøg og er til Dels omflydt af en 16 Td. Ld. stor Sø.
Astrup blev ved Klemmebrevet af 1555 Anneks til Sindal.
• Bjærgby Sogn omgives af Annekset Mygdal, Asdal, Horne, Tornby,
St. Olai og Astrup Sogne. Kirken, mod 0., ligger omtrT 1 Mil N. 0. for
Hjørring og 4 Mil V. N. V. for Frederikshavn. De for en Del højtliggende
og bakkede Jorder ere overvejende muldede med Rødsands Underlag. Syd-
grænsen dannes af Varbro Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Hjør-
ring til Tversted.
Fladeindholdet 1896: 3268 Td. Ld., hvoraf 1387 besaaede (deraf med Hvede
2, Rug 317, Byg 262, Havre 549, Spergel 3, Blandsæd til Modcnh. 114, Grontf. 57,
Kartofler 38, andre Rodfr. 42), Afgræsn. 745, Høslæt, Brak, Eng m. m. 814, Haver
14, Skov 37, Moser 6, Kær og Fælleder 46, Heder 141, Veje og Byggegr. 76 Td.
Kreatur hold 1898: 277 Heste, 1136 Stkr. Hornkv. (deraf 730 Køer), 795 Faar,
707 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 163
Td.; 50 Selvejergaarde med 140, 70 Huse med 23 Td. Hrtk. og 29 jordløse Huse,
Befolkningen, »/a 1890: 798 (1801: 375, 1840: 621, 1860: 742, 1880: 824),
boede i 150 Gaarde og Huse; Erhverv:29 levede af immat. Virksomh., 601 af
Jordbrug, 1 af Gartneri, 117 af Industri, 9 af Handel, 3 af forsk. Daglejcrvirks. og
38 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Bjærgby , ved Landevejen, med Kirke, Præstegd.,
Vennebjærg Herred. — Astrup, Bjærgby og Mygdal Sogne. 79
Skole og Forsamlingshus (opf. 1882) og Mølle; Sakstrup; Hvirrekjær\
Snevre med Skole. Saml. af Gde. og Huse: Ørnbøl, Krattet, Bjærgby-
Nør mark, Dal, Sønder hede, Vester mark, Skovsager, Rishøj, Rams, m. m.
Gaarde: Hovbæk med Forsamlingshus (opf. 1898) og Andelsmejeri, Gammel-
jord, Kjærgaard med Mølle, m. m.
.. Bjærgby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Vennebjærg
Hrd.'s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hjørring
Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
491. Lægd. Kirken tilhører Justitsraadinde Udbyes Legat (4/6) og 21
Lodsejere i Sognet.
Den hejtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib
og Kor ere opf. i romansk Tid af hugne Granitkvadre; den vestl. Taggavl er af
Mursten og bærer Aarst. 1781 og PM. EIS. Over den tilmurede Syddør sidder en
Tympanon med Fremstilling af Lammet med Korset. Paa Skibets Sydside er indsat
en Granitsten med et Menneskehoved. Vaabenhuset, med takket Gavl, er af Mursten;
over Døren er indsat en Tympanon med en Dragefigur, der vistnok oprindl. har
siddet over Kirkens Norddør. Paa Korets Østgavl, af Granit, staar Aarst. 1772 og
CR. EIS. Skib og Kor have fladt, forskallet Loft; Korbuen er høj og slank. Alter-
tavlen, i Rokokostil fra 1782, bestaar af en malet Flade, paa hvis Midte er anbragt
et udskaaret Krucifiks og paa Siderne to Malerier af Moses og Johannes Døberen.
Romansk Granitdøbefont med Rebsnoninger. Prædikestol med Lungernes, Sehe-
stedernes og Juelernes Vaabener. Foran Alteret Ligsten over Præsten Niels Pedersen,
f 1624, og hans to Hustruer; under Korbuen Ligsten over Degnen Bertel Pedersen,
f 1705, Hustru og Datter. Klokken hænger i en fritstaaende Stabel paa Kirke-
gaarden.
Den anden Præst efter Reformationen Peter Vognfører skal for Trolddom være
brændt paa en Høj uden for Odden.
Historikeren Hans Gram (f 1748) er født 1685 i Bjærgby, hvor hans Fader Niels
Hansen G. var Præst.
Paa Ørnbøl Nymark ligge to fredlyste Gravhøje, „Skovhøj8 og „Fællehoj."
Mygdal Sogn, Anneks til Bjærgby, omgives af dette, Asdal og Uggerby
Sogne, Horns. Hrd. (Bindslev S.), Sindal og Astrup Sogne. Kirken, noget
mod Ø.t ligger \}\% Mil N. 0. for Hjørring og Zlj2 Mil V. N. V. for
Frederikshavn. De mod N. og 0. ret jævne Jorder ere af meget blandet,
overvejende let Beskaffenhed (Sand-, Muld- og især Lerjord). Lidt Skov.
Sognet er gennemstrømmet af flere smaa Tilløb til Uggerby Aa, som danner
Nordøstgrænsen. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Hjørring til Tversted.
Fladeindholdet 1896: 5112 Td. Ld., hvoraf 1823 besaaede (deraf med Hvede
7, Rug 482, Byg 298, Havre 702, Spergel 3, Blands. til Modenh. 208, Grontf. 25,
Kartofler 52, andre Rodfr. 44), Afgræsn. 1158, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1257,
Have 23, Skov 173, ubevokset 10, Moser 23, Kær og Fælleder 105, Hegn 17, Heder
401, Flyvesand 6, Veje ogN Byggeår. 111, Vandareal 6 Td. Kreaturhold 1898: 2^6
Heste, 1403 Stkr. Hornkvæg (deraf 928 Køer), 1006 Faar, 839 Svin og 5 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 190 Td.; 57 Selvejergaarde med
168, 67 Huse med 22 Td. Hrtk. og 29 jordlosc Huse. Befolkningen. */» 1890:
939 (1801: 370, 1840: 597, 1800: 788, 1880: 862), boede i 159 Gaarde og
Huse; Erhverv: 25 levede af immat. Virksomhed, 678 af Jordbr., 7 af Gartneri,
134 af Industri, 15 af Handel, 21 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og
30 vare under Fattigv.
: I Sognet Byen Mygdal med Kirke (noget 0. for Byen), Skole („nordre
Skole", ved Odden), Forsamlingshus (opf. 1899) og Molle. Saml. af Gde.
og Huse: Uslev, Skovsmose, Klodske, Træholt med Fattiggaard (opr. 1867,
Plads for 9 Lemmer) og Teglværk samt Skole („sondre Skole", paa Tra-
holt Mark), Degnboel med Molle, Skarndal, Grøntved, Kabbeltved (1394:
80
Hjørring Amt.
Kagylthweth, 1447: Kawelthved), Gjødgde. med Mølle, Skeen med Vand-
og Vejrmølle, Retholt med Købmandsforretn., Barkholt, Højtved, Tagsighede,
Lyngsig med Missionshus (opf. 1894), m. m. Hovedgaarden Odden har
25 Td. Hrtk., 726 Td., Ld., hvoraf 40 Eng, 100 Skov (deraf 22 gammel
Bøgeskov, Landets nordligste Løvskov, og 78 Naaleskov), 50 Hede, Resten
Ager; til Gaarden høre Gaarden „Skoven" eller „Teglgaarden" (tidligere med
et Teglværk) og 6 Huse (de sidste noget over 1 Td. Hrtk., 50 Td. Ld.).
Desuden Gaardene Karhminde, Hebelstrup, Krogholt, Lilholt, Kobbersholt,
Hoven, Holtegd., Oddens Vand?nølle og Andelsmejeri, m. m.
Mygdal S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.'
492. Lægd. Kirken tilhører Sognets Tiendeydere.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Vaabenhus mod N. og Kapel ved Korets Nord-
Odden.
side. Den oprindelige Del, Skib og Kor, er opf. i romansk Tid af Munkesten i
Munkeskifte (i Soklen sidde tre Sten af Kamp, maaske Rester af en ældre Kirke).
Skibets og Korets Mure have Rester af Lisener og Rundbuefrise; flere af de oprin-
delige, rundbuede Vinduer ses tilmurede; Syddøren, med Spidsbue, er tilmuret; Vest-
gavlen (med Aarst. 1834) er ombygget i Renæssancestil, vistnok i 17. Aarh.; paa
Korgavlen staar 1846. Det store, smukke Kapel, i gotisk Stil af store Mursten med
blindingssmykket Gavl, er opf. i 16. Aarh. af Chrf. Lunge og har været Gravkapel
for Lungerne. Vaabcnhuset er opf. 1897 i gotisk Stil. Skib og Kor have forskallet
Bjælkeloft. Altertavlen, som bestaar af Dele fra forskellig Tid, har Aarst. 1595,
restaur. 1777, i Renæssancestil ligesom Prædikestolen; romansk Granitdobefont. I
Korvæggen er indsat en pragtfuld Ligsten (tidligere i Korgulvet) over Chrf. Lunge
og Hustru Karen Jorgensdatter Juel, f 1556. I den sydl. Korvæg Ligsten over
Kl. Svendsen Bonsdorp, Forpagter paa Odden, f 1722. Klokken, „Rose", lod Chrf.
Lunge støbe 1560. — Paa Kirkegaarden Ligsten over H. Wissing til Odden.
Oddtn er en meget gammel Hovedgaard. 1377 nævnes Johs. Diakenn advocatus
in ^Oddenn. Den tilhørte midt i 15. Aarh. den ældre Familie Lunge (Hr. Oluf L.
1454, dennes Søn af samnr: Xavn 1469, hvis Enke Karen Nielsdatter Banner ægtede
Vil Thomesen Galskyt, der 1482 skrev sjg til O.). Med Anne Olufsdatter Lunge
Vennebjærg Herred. — Mygdal Sogn.
81
kom O. til Henrik Friis, hvis Datter Anne, f 1542, bragte den til sin Mand Hr. Ove
Lunge til Tirsbæk af den yngre Familie af dette Navn, f 1540. Hans Sen Chrf. L.
faldt i Slaget paa Falkenberg Hede 1565 (se under Kirken). O. tilfaldt hans Sen
Ove L., f 1601, hvis Sen Jergen L. til O. dede 1619 som Rigsmarsk. Dennes Son
Ove L. dede ugift 1637 som Slægtens sidste Mand, hvorpaa hans Søster Margrethe
L. bragte O. til sin Mand Christen Skeel til Fusinge, f 1659. Hans Sen Mogens
S., f 1694, dels arvede O. efter sine Forældre, dels overtog 1661 sin Fætter Just
Heeg Justesens Part i O. for 14,000 Rd. Med hans Datter Charlotte Amalie S. kom
O. til Gehejmer. Chr. Ludv. Plessen, der 1740 skedede O. (70 Td. Hrtk.) og Stensbæk
(23) med Gods (462) og Tiender (87) til sin Svigersen Grev Chr. Rantzau, som
1743 solgte begge Gaarde til Hans Wissing, f 1762. Paa Auktion efter ham kebtes
O. for 22,710 Rd. af Niels Hansen Winde, f 1766, hvis Enke Else Joh. Seidelin 1769
ægtede Chrf. Rougtved til Skovsgd., f 1773, og 1775 Pors Bastholm Munch, der
Interier fra Odden.
1799 afhændede O. (70, 254 og 53 Td. Hrtk.) for 55,000 Rd. til Simon Groth Clausen,
der bortsolgte en stor Del Gods og 1806 skodede Resten (45, 38 og 45 Td. Hrtk.)
for 39,500 Rd. til Justitsr. Fr. Chr. Udbye. Derefter ejedes den af hans Enke Hanne,
f. Uttermehlen, der 1816 solgte den til Auditor Schou, som 1827 maatte afhænde
den for 4000 Rd. til Niels Lassen; derefter ejedes den fra 1837 af C. F. Martens,
fra 1840 af O. T. Schultz, fra 1841 af Kammerr. Græbert, fra 1853 af E. K. Storm,
der 1857 solgte den for 114,000 Rd. til Konsul H. C. Rygaard; 1880 overtoges den
for Prioriteterne af Grev Schimmelmann, der s. Aar overdrog den til Overretspro-
kurator Tvermoes, som gjorde meget for den; 1890 blev den for 260,000 Kr. solgt
til den nuv. Ejer, P. G. S. Rodskjer. — Hovedbygningen, der tidligere har været
omgiven af Grave, gaar i sine ældste Dele maaske tilbage til 14. eller 15. Aarh. Den
bestod 1662 af 3 grundmurede Huse i 2 og et Bindingsværkshus i 1 Stokv. ; nu
staa kun to Fleje i to Stokv. tilbage, sammenbyggede i Vinkel; i de svære Mure
er der Talerer (den eneste Gaard i Landet, hvor saadanne findes), som dog nu ere
tilmurede paa eet nær; paa Muren findes et ejendommeligt Dobbeltkors (se Vignetten
Trap: Danmark, 3. Udg. IV. 6
82 Hjørring Amt.
S. 68). Den tredje, to Stokv. hoje Floj, blev nedbrudt af Auditor Schou for at gøre .
Stenene i Penge (han lod Pigerne benytte Arkivets mange Breve til at gore Ild med).
Den 4. Floj, i 1 Stokv., brændte 1763 (en af Ejerens Sonner brændte inde med sin
Lærer).
Ved Odden er der fredlyst to Gravhøje, ved Hoven en Langdysse; ved Skovs-
mose ligger den store, forstyrrede Dysse > Skovs mose Kirke*.
Uggerby Sogn, Anneks til Tversted i Horns Hrd., omgives af dette,
Horns Hrd. (Bindslev S.), Mygdal og Asdal Sogne samt Skagerak. Kirken,
mod S., ligger omtr. 2 Mil N. N. 0. for Hjørring og 4 Mil N. V. for
Frederikshavn. De temmelig lavtliggende, noget bakkede Jorder ere mod
S. muldede med Lerunderlag, i øvrigt for det meste sandede og ud mod
Havet dækkede af Heder og Flyvesand, som dog for en stor Del nu
ere bevoksede af den 1358 Td. Ld. store, 1885 anlagte Uggerby Stafs-
plantage, der strækker sig fra Udløbet af Uggerby Aa, som løber gennem
Sognet, mod V. langs Havet ind i Asdal Sogn. Navnlig langs Aabredden
og Havet er der ret høje, bevoksede Klitter (Uggerby Klit, Tolstrup Hede,
med den udtørrede Bovsø). Gennem Sognets sydøstl. Hjørne gaar Lande-
vejen fra Hjørring til Tversted.
Fladeindholdet 1896: 3481 Td. Ld., hvoraf 854 besaaede (deraf med Hvede
7, Rug 212, Byg 151, Havre 321, Blandsæd til Modenhed 75, Grøntf. 40, Kar-
tofler 33, andre Rodfr. 15), Afgræsn. 519, Høslæt, Brak, Eng m. m. 420, Have 9, Skov
283, Moser 26, Heder 328, Flyvesand 983, Veje og Byggegr. 57 Td. Kreaturhold
1898: 147 Heste, 634 Stkr. Hornkv. (deraf 4i5 Køer), 608 Faar og 392 Svin. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 80 Td. ; 26 Selvejergaarde med
53 og 69 Huse med 26 Td. Hrtk. Befolkningen, >/» 1890: 608 (1801: 290, 1840:
413, 1860: 530, 1880: 599), boede i 122 Gaarde og Huse; Erhverv: 7 levede af
immat. Virksomhed, 501 af Jordbr., 47 af Industri, 20 af Handel, 13 af forsk.
Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Uggerby (gml. Form Wigherby) med Kirke, Skole,
Missionshus (opf. 1897), Redningsstation (opr. 1889) og Fare-Signalstation
for Fiskere samt Kro; Tolstrup. Gde. og Huse: Diget, Stabæk, Sken,
Østenaaen\ Klithuse, Tolstrup- Hede , Huse. Gaardene Uggerbybro og
Uggerhøj.
Uggerby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Venne-
bjærg Hrd. 's Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hjørring
Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
493. Lægd. Kirken tilhører Staten.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere
opførte i r, omansk Tid af tilhugne Kvadre paa en Skraasokkel; paa Nordsiden af
Skibet Spor af en firkantet Dør med stor Overligger. Vaabenhuset er opf. i Nutiden
af Mursten. Skib og Kor have fladt Bjælkeloft (gibset i Skibet). Altertavle fra 1885
med et Maleri (Jesus med Barnet, Kopi efter A. Dorph); Alterkalk fra 1647. Ro-
mansk Granitdøbefont; nyere Prædikestol. I Skibets Vestvæg ses en lille, lav
Spidsbueblinding, udmuret med Mursten, Indgang til et i 1820'erne nedrevet Taarn.
Klokken er fra 1473, indviet til St. Olaf og Jfr. Maria.
Paa Tolstrup Ilede ses en Mængde lave Jordvolde, der indhegne sammen-
hængende, firkantede Pladser. Traditionen lader det være Levninger af en Lejr fra
Svenskekrigen; snarere er det indhegnede Dyrkningsstykker fra Oldtiden.
Litt: A. P. Gaardboe, Hist.-topogr. Beskr. af U. Sogn, i Saml. til j. Hist. IX. S.
15 fl.
Horne Sogn, Jyllands nordvestligste Pynt, omgives af Annekset Asdal,
Bjærgby og Tornby Sogne samt Skagerak. Kirken, omtr. midt i Sognet,
liggei l1/, Mil N. for Hjørring. De for det meste højtliggende og bakkede
Vennebjærg Herred. — Uggerby og Horne Sogne.
83
Jorder (højeste Punkt Knagen. 210 F., 66 M.), der mod N. V. løbe ud
i Forbjærget Hirshals eller Næsset, ere mod S. gennemgaaende lerede, i
øvrigt muldsandede og sandede. Tæt 0. for Hirshals ligger den 626 Td.
Ld. store Statsplantage Lilleheden, anlagt 1889, med Beplantning af Bjærg-
fyr og Hvidgran og med Enganlæg. I Sognets sydøstl. Del og langs
Nordøstgrænsen løber Kjul Aa; midt gennem Sognet fra S. til N. løber
JEmmersbæk.
Fladeindholdet 1896: 3460 Td. Ld., hvoraf 1 143 besaaede (deraf med Rug 245,
Byg 256, Havre 496, Spergel 3, Blandsæd til Modenh. 18, Grentf. 90, Kartofler 27,
andre Rodfr. 7), Afgræsn. 592, Høslæt, Brak, Eng m. m. 388, Haver 12, Skov 477,
Moser 10, Kær og Fælleder 23, Heder 723, Flyvesand 43, Stenmarker 5, Veje og
Hirshals Fyr.
Byggegr. 41 Td. Kreaturhold 1898: 203 Heste, 821 Stkr. Hornkv. (deraf 572
Koer), 1156 Faar, 512 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov-
skyldshrtk. 1895: 116 Td. ; 53 Selvejergaarde med 96, 93 Huse med 20 Td. Hrtk.
°S 7o jordløse Huse. Befolkningen, »/» 1890: 1053 (1801: 364, 1840: 602,
1860: 778, 1880:986), boede i 193 Gaarde og Huse; Erhverv: 54 levede af immat.
Virksomh., 575 afJordbr.. 183 af Fisken, 105 af Industri, 42 af Handel, 8 af Skibs-
fart, 25 af forsk. Daglejervirksomh,, 59 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Horne (udflyttet) med Kirke, Præstegd., Skole, Folke-
højskole (opr. 1891 af Indre Mission), Missionshus (opf. 1875, udvidet
1894), Fællesmejeri og 2 Møller; Fiskerlejet Hirshals eller Lilleheden, med
Skole, Missionshus (opf. 1896), Dampteglværk, Fabrik af Kakkelovnsror,
Kro (Lilleheden Kro), Badepensionat („Udsigten"), Stenmole, der danner en
Baadehavn (ved Enden af den omtr. 400 Al. lange Mole er der omtr. 18
F. Vand, men paa Revlen udenfor kun 14 a 16 F.), Fyr (hvidt, fast
Fyr med Blus hver 2 Minutter, der vises fra et 112 F. hojt, rundt Taarn;
84 Hjørring Amt.
Flammens Højde o. Havet 182 F., Lysvidden 5 Mil; paa Taarnet Signal
for Is), Taagesignal, Signal- og Telegrafstation, Telefonstation, Rednings-
station (opr. 1890), Fare-Signalstation for Fiskere og Toldkontrolsted. Fra
Kysten 500 Al. N. for Fyret udgaa to Telegrafkabler, et til England og
et til Norge. Højrup med Mølle. Terpet, Gde. og Huse; Stenbjærg og
Nejst, Huse.
Fiskeriet er af særlig Betydning; efter Fiskeribéretn. for Finansaaret
1897 — 98 var der i Hirshals 111 Fiskere, der havde 3 Dæksbaade, 2
aabne Havbaade og 53 mindre Baade, og som fiskede for en Værdi af
33,340 Kr., særlig Torsk, Kuller, Rødspætter og 15,086 Stkr. Hummer.
Horne S., een Sognekommune med Annekset, hører under Vennebjærg
Hrd.'s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr.,
7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 494.
Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Den er oprindl. opfort
i romansk Tid af Kamp paa en Sokkel med Hulkant, men er undergaaet betydelige
Ombygninger. I Koret kunne de gamle, rundbuede Vinduer spores, ligeledes Syd-
døren i Skibet, og Norddøren er bevaret i det af Granit og store Mursten opf.
Vaabenhus fra den senere Middelalder. Omtr. samtidig opførtes det Taarn, der
nedbrødes 1776, og hvis Fundamenter endnu ses; paa Vestgavlen, af Mursten og med
Ramme, staar C F R og Aarst. 1776. Kirken har forskallet Bjælkeloft; Korbuen, af
Kamp, er bevaret. Altertavlen er fra 1899 med et Maleri (Chr. i Getsemane, Kopi);
paa Berettelseskalken staar: H C W (o: Hans Christiansen Winter) 1695. Ro-
mansk Granitdøbefont; Prædikestol i Renæssancestil fra 1589 med nogle ejendom-
meligt anbragte Indskrifter (deribl. paa Latin: En god Prædiker har disse 3 Ting
at gøre, at bestige Prædikestolen, at sige noget og at stige ned igen). Mindetavle
af Træ over Præsten H. C. Mølmark, f 1764. Klokken, uden Indskr., er fra Middel-
alderens Slutn. (efter et vistnok helt uhjemlet Sagn i sin Tid indstrandet ved Hirs-
hals).
Horne Sogn, der før ligesom de andre nordl. Sogne i Vennebjærg Hrd. har hørt til
Horns Hrd., har vel Navn efter sin Form eller „Hjørne". De nordl. og vestl. Dele af
Sognet have før lidt meget af Sandflugt, der rejste sig fra Klitterne i Tornby, og
som første Gang omtales i en Præsteberetn. fra 1553; ogsaa i de flg. Aarh. berettes der
om Sandflugten ; saaledes kom den engang lige ved Høsten i 1. Halvdel af 18. Aarh.
saa pludselig, at man maatte klippe de af Sandet fremstikkende Vipper paa Kornet
af, og under et flere Al. tykt Sandlag kan man endnu enkelte Steder finde skarpt
afskaarne Furer i den mørke Muldjord. Bakkepartiet ved Hirshals bestaar af en med
Sand overdækket fin, stenet Lerart (Y°ldialer), der langs Kysten N. for Lilleheden
danner Skrænter paa 20 — 30 F. Leret indeholder talrige større og mindre Sten,
særlig Granit og Gnejs, men ogsaa Kalksten, hvori der findes en Mængde Forste-
ninger, og som maa antages væsentlig at hidrøre fra faste Lag i Skagerak; uden
for Hirshals strækker der sig ogsaa et Rev, der vel er Rester af et Forbjærg, fra
hvilket Havet i Tidernes Løb har bortskyllet Leret (se bl. a. G. Forchhammer ', Om
den sandsynlige Forekomst af Juraformationen i det nordl. Jyll., i Vidensk. Selsk.
Overs. 1862). Det .fine Ler udbyttes i det store Teglværk. Det betydelige Sten-
materiale har faaet Anvendelse ved den med Bidrag af Staten 1879—80 opførte
Stenmole, der senere er bleven forlænget, og som danner Begyndelsen til et paa-
tænkt større Havneanlæg for Fiskerbaade. Midt paa Molen er der en Vandstands-
maalcr. — Fyrtaarnet er opf. 1860—62 (af Fyringeniør C. F. Grove; Fyret første
Gang tændt */i 1863).
Asdal Sogn, Anneks til Horne, omgives af dette, Bjærgby, Mygdal og
Uggerby Sogne samt Skagerak. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger ll/i
Mil N. for Hjørring og 4l/j Mil N. V. for Frederikshavn. De mod S. højt-
liggende og bakkede (Hellehøj, 282 F., 78,5 M.), mod N. temmelig lavt-
liggende Jorder ere mod S. og V. lermuldede, i øvrigt sandede med Flyve-
sandsstrækninger mod N., hvoraf en ringe Del er beplantet (Lilleheden Plan-
Vennebjærg Herred. — Horne og Asdal Sogne. 85
tage, se S. 83). Ved Vestgrænsen løber Kjul Aa, ved en Del af Øst-
grænsen en Biaa til Uggerby Aa.
Fladeindholdet 1896: 3599 Td. Ld., hvoraf 1326 besaaede (deraf med Hvede
13, Rug 296, Byg 279, Havre 512, Spergel 37, Frøavl 3, Blandsæd til Modenh. 74,
Grøntf. 46, Kartofler 38, andre Rodfr. 26), Afgræsn. 615, Høslæt, Brak, Eng m. m.
731, Haver 11, Skov 69, ubevokset 4, Moser 9, Kær og Fælleder 7, Heder 491,
Flyvesand 279, Veje og Byggegr. 57 Td. Kreaturhold 1898: 184 Heste, 917 Stkr.
Hornkv. (deraf 654 Køer), 669 Faar, 650 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 133 Td.; 27 Selvejergaarde med 103, 72 Huse med
29 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, »/, 1890: 698 (1801 : 236, 1840:
489, 1860: 637, 1880: 684), boede i 135 Gaarde og Huse; Erhverv: 31 levede af
immat. Virksomh., 561 af Jordbrug, 9 af Fiskeri, 28 af Industri, 15 af Handel. 3 at
Skibsfart, 6 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.
I Sognet Asdal Kirke, enligt beliggende, Asdal Skole og Mølle, Allings-
dam, Gd. og Huse, med Skole, Forsamlingshus (opf. 1890) og Mølle,
Skovsgaarde med Fattiggaard (opr. 1891, Plads for 28 Lemmer), Kjul,
Gde. og Huse; Puthede, Heden, Klitten, Huse, m. m. Hovedgaarden
Asdal har 255/8 Td. Hrtk., 395 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, Resten Ager
(12 Td. Ld. under 4 Lejehuse); til Gaarden høre Asdal Kirke- og Konge-
tiende. Gaardene Mølgaard (omtr. lOVs Td. Hrtk., 180 Td. Ld.), Stejl-
bjærg, Rugtved, Hestehave, m. m.
Asdal S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.'
495. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Asdal.
Den lille Kirke, oprindl. kun Kapel til Gaarden (tidligere kaldtes Sognet „Asdal
Kapels Sogn"), bestaar af Skib og Kor ud i eet samt Vaabenhus mod N. Den er
opf. i Middelalderens Slutn. (1476 nævnes Niels Persøn, Kapellan paa Asdal) i Spids-
buestil af store Mursten, med enkelte Granitsten. Under Taget paa Skibets Nord-
side er en profileret Gesims. Vaabenhuset er af Bindingsværk. Skib og Kor have
forskallet Bræddeloft. Alterskab med nye, meget tarvelige Malerier fra 1860. Ro-
mansk Granitdøbefont. Prædikestolen er et ret mærkeligt Renæssancearbejde fra
1578, opsat af Otte Banner til Asdal og Hustru Ingeborg Skeel, med disses, Mette
Rosenkrantz' og Niels Skeels Navne og Vaabener. De udskaarne Stolestader ere
fra samme Tid, de øverste med de samme Vaabener og Navnetræk som Prædike-
stolen. I Koret et anseligt Marmorepitafium over Forvalter paa Asdal (?) Chr. Speitzer
Follerup, f 1789. I Vaabenhuset er opstillet en Ligsten over Faderen, Anders Follerup.
t 1792. Foran Alteret Ligsten over Godsforvalter paa Asdal H. P. Holst, f 1682. —
Paa Kirkegaarden Ligsten over Købmand Balzer Nielsen, f 1796 (se Friis, Penge-
skrinet, 2. Opl., Aarhus 1897).
Asdal er en gammel Hovedgaard. Af dens Ejere kendes Niels Offesen (Panter)
af A. og Frue Johanne, deres Son Anders Nielsson af A., Væbner, 1393; Enken
Fru Ide ægtede Hr. Lyder Kabel, der 1415 skrev sig til A.; hendes Datter Fru Jo-
hanne Andersdatter var gift med Niels Eriksen Banner, f 1447; A. ejedes saa af
Hr. Anders Nielsen B., f 1486, Erik Andersen B. 1490, Marsken Erik Eriksen B., f 1554,
Sønnen Otte B., f 1586, Gert Bryske 1613, Otte Skeel, f 1634, Datteren Ide, g. m.
Fr. Rantzau til A., Væbner, f 1645, hans Son Grev Otte R., f 1720, og dennes Søn
Grev Chr. R. til Brahesborg, f 1771, der fik A., Rosenvold og det halve af Hammel-
mose oprettet til et greveligt Præcipuum l0/9 1750. Efter ham fulgte hans Søn Chr.
Fr. Grev R., f barnlos, og Grev Chr. R.'s Broder C. Adolph Grev R. Denne bortsolgte
1793 efter Bevilling A. med Skov og Molle (154 Td. Hrtk.), Tiender (89) og Bønder-
gods (313) til Søren Hillerup, der 1801 solgte Hovedparcellen (134 Td. Hrk. og
Tiender 25) til A.H.Rasmussen i Hjorring og P. Baltzersen i Kjul for 15,003 Rd.;
1807 købtes den af Thomas Jensen, fra hvem den 1849 gik over til cand. phil.
P. Jensen, og 1868 blev den for 78,000 Rd. kobt af den nuv. Ejer O. C. Olesen. —
Den nuv. Hovedbygning er opf. 1 895 og bestaar af Grundmur i eet Stokv. med Kviste.
I en Niche over Hovedindgangen findes endnu „Karl Polses Flæsk/ et indskrumpet
Skinkeben, der hentyder til Sagnet om Karl Polse til Asdal, der trættedes med Herre-
manden paa Odden (et Ordsprog paa Egnen hedder „Odden hin olde, Asdal hin bolde-)
86 Hjorring Amt.
om et Svin, som de delte i to Dele og lod ophænge paa A. og Odden, og den,
hvis Del ferst raadnede, havde Uret; det blev Oddens, thi Asdals hænger der endnu
(se Thiele, Folkesagn I S. 292). Den nuv. Hovedbygning ligger ligesom den tid-
ligere paa den Plads, hvor den ældste Gaards Ladebygninger laa (paa en af Spar-
rerne i en Bindingsværks Ladebygning staar Aarst. 1540); den tidligere Hovedbyg-
ning skal for have været Stald. Den ældste Gaard, der nedreves i Slutn. af 18.
Aarh., har ligget V. for den nuv. Det firkantede Voldsted, et af de sterste i
Landet, ligger ved Kjul Aa paa et lille Næs; det er 200x120 F. bredt og 36 F.
højt og er omgivet af indtil 150 F. brede Grave, der forsynedes med Vand
fra Aaen, som tillige ved store Dæmningsanlæg kunde sætte det omliggende Terræn
under Vand. Paa Voldstedet ses Spor af en treflejet Bygning; 1662 stod der to
Huse af Grundmur i to Stokv. og et af Bindingsværk i eet Stokv. Efter Traditionen
skal der paa den nordl. Flojs to Sider have staaet to mægtige Taarne („Vagttaarnet"
og „Brandtaarnet"), hvis Rester skulle være nedskudte i Krigen 1807 — 14. Ved
nogle af den nuv. Ejer foretagne Gravninger er der fundet Murværk dels af Mur-
sten, dels af Kamp og tydelige Spor af, at Borgen har været hærget af Ild. Over
den sy dl. Grav har der ført en Dæmning og Vindebro. Et i Ruinerne fundet gotisk
Røgelsekar opbevares i Nationalmuseet. (Se Mejborg, GI. d. Hjem S. 1 — 2).
Paa Grænsen af Asdal og Uggerby Sogne ligge nogle af Jordvolde indhegnede
Pladser (se S. 82). Der skal være fundet Spor af Arnesteder, Brudstykker af Lerkar
osv. I Forbindelse med disse Ophejninger sættes en af Naturen dannet Høj. „Mos-
kildhøj" eller „Marskalshøj." — Ved Kjul Aa har ligget en hellig Kilde.
Tornby Sogn omgives af Annekset Vidstrup, Bjærgby og Horne Sogne
samt Skagerak. De mod S. noget højtliggende (Tornby Bjærg 27 5 F.,
86,5 M.), mod N. lave Jorder ere overvejende sandede, for en stor Del
opfyldte af Flyvesand (Tornby Klit), mod N. V. lerede. Sydgrænsen dannes
af Liver Aa og dens Tilløb Varbro Aa.
Fladeindholdet 1896: 5380 Td. Ld., hvoraf 1360 besaaede (deraf med Rug
341, Byg 295, Havre 451, Blandsæd til Modenh. 154, Gronf. 21, Kartofler 50, andre
Rodfr. 48), Afgræsn. 820, Høslæt, Brak, Eng m. m. 800, Have 9, Skov 13, Moser
6, Kær og Fælleder 13, Heder 13, Flyvesand 2274, Stenmarker 17, Veje og Byggegr.
49, Vandareal 6 Td. Kreaturhold 1898: 209 Heste, 1194 Stkr. Hornkv. (deraf 738
Køer), 1462 Faar, 656 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovsky lds-
hrtk. 1895: 138 Td.; 49 Selvejergaarde med 119, 71 Huse med 19 Td. Hrtk. og
23 jordløse Huse. Befolkningen, »/j 1890: 834 (1801: 532, 1840: 713, 1860:
851, 1880: 955), boede i 159 Gaarde og Huse; Erhverv: 43 levede af immat.
Virksomh., 545 af Jordbr., 69 af Fiskeri, 93 af Industri, 19 af Handel, 8 af forsk.
Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tornby (delt i Sønder- og Nørre-T.) med Kirke,
Præstegd., 2 Skoler (søndre og nørre Sk.), Missionshuset Emaus (opf.
1896), Forsamlingshus (opf. 1895), Fattiggård (opr. 1881, Plads for 30
Lemmer), Redningsstation, opr. 1852 (i N-Tornby), Fare-Signalstation for
Fiskere (ved Tornby-Strand) og Kysttelefonstation. Kjøbsted, Rævskjær og
Bakken, Gde. og Huse ; Krage og Ejstrup, Gde. , m. m. Hovedgaarden
Kjærsgaard har 17V8 Td. Hrtk., 265 Td. Ld., hvoraf 10 Eng og Mose
(5 Td. i St. Olai S.), Resten Ager. K/ærsgaard Vandmølle.
Fiskeriet, særlig af Torsk og Kuller, har nu kun ringe Betydning (efter
Fiskeriberetn. var der i 1897 i Kysttolddistriktet kun 12 Fiskere, der
havde 5 mindre Baade og fiskede for en Værdi af 863 Kr.).
Tornby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Vennebjærg
Hrd.'s Jurisdiktion, Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr., 7. Lands-
tings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 496. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med lille Apsis samt Taarn mod V. og Vaabenhus
mod N. Skib og Kor ere opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa en profileret Granit-
Vennebjærg Herred. — Asdal, Tornby og Vidstrup Sogne. 87
sokkel. Taarnet, fra Middelalderens Slutn., er forneden af Kamp, foroven af Munkesten
(paa Sydsiden Aarst. 1791). Vaabenhuset er fra nyere Tid. Skibets Syddor er til-
muret. Kor og Skib have fladt Bræddeloft, Apsis har en, dog ikke oprindelig Hvæl-
ving; Korbuen, af Kamp, er bevaret. Muret Alterbord af Granitkvadre. Altertavlen
er et Alterskab fra gotisk Tid (omtr. 1400), restaur. 1897 af Magn. Petersen; i Midt-
felterne Figurer af St. Anna med Jfr. Marie , St. Olaf, Gudfader med den blødende
Christus i Armene, Kongernes Tilbedelse osv. , paa Fløjene Apostlene. Romansk
Granitdøbefont med rundbuede Arkader og Rebsnoninger. Prædikestolen er nyere.
I Koret Gravtavle over Karen de Hemmer, f 1777, g. 1. med Præsten i Flade
Mag. Jens Wang, 2. med Niels Kjær til Kjærsgaard, f 1758, og en Mindetavle i
rig Renæssancestil (restaur. 1898) over Provst Peder Viborg, f 1580, hans Hustru Birgitte
Madsdatter, f 1612, og hendes anden Mand Præsten Peter Lauridsen, f 1618. I
Korets Sydmur Ligsten over Præsten Clemens Gothardi, f 1650, og Hustru. I Skibets
Loft et Fregatskib og en Model af Fyrskibet Knoben.
Kjærsgaard tilhørte 1427 en Peder Mogensen, 1568 Bjørn Kaas, med hvis Sønne-
datter Anne Kaas den kom til Albert Rostrup, der solgte K. med en Gaard kaldet
Kjøbsted, Kjærsgaards Mølle osv. til Fru Christence Dyre, Erik Høegs Enke. K.
var da beboet af en „ærlig og velbyrdig Manda Knud Petersen. Fru Christence
ægtede 1617 Jørgen Kruse, f 1666. K. kom derpaa til Fru Christences Broderbørn
Claus Dyre og Fru Karen Dyre, Niels Arenfeldts. Den første solgte sin Halvpart
til Forvalteren Thomas Thomassen, -f 1705, hvis Enke Anne Pedersdatter Brøndeslund
døde 1720. Sønnen Peder Thomsen solgte 1726 samme Halvpart (15 Td. Hrtk. og
52 Td. Hrtk. Bøndergods) for 97 Rd. pr. Td. Hrtk. til sin Fætter Peder Iversen, For-
pagter paa Hammelmose, som 1728 solgte den til sin Medejer Niels Kjær (f 1758)
for 4930 Rd. Fru Karen Dyre havde 1673 mistet sin Halvdel ved Indførsel til Chr.
Henr. Peters, men den maa være bleven indløst igen og blev delt mellem Fru
Karens Børn Ellen Arenfeldt og Otte A., hvilken sidste 1692 købte sin Søsters Part,
men da alt 1684 havde solgt sin egen til ovennævnte Thomas Thomassen og 1700
solgte den anden Part (6 Td. Hrtk.) til Knud Hansen Hop, som 1706 udkøbte Thomas
Thomassens Enke og saaledes blev Ejer af en Halvpart af K. 1711 solgte han den
(15 Td. Hrtk.) ved Auktion for 4516 Rd. til Kancellir. Arnoldus Dyssel til Sejlstrup,
efter hvem den atter ved Auktion blev solgt for 3907 Rd. til Christen v. Ginckel-
berg, der 1719 solgte den til Enevold Heug, af hvem endelig ovennævnte Niels
Kjær 1727 købte denne Halvpart (i alt 78 Td. Hrtk.) for 4900 Rd. og 1728 atter sam-
lede hele K. Enken Karen de Hemmer solgte 1759 K. (27 Td. Hrtk., Møllesk. og
Tiender 33, Gods 98) for 12,000 Rd. til Kommercer. Jens Berg, f 1790, hvis Enke
Anne Kiærulf 1806 solgte den (23 Td. Hrtk., Møllesk. og Tiender 6, Gods 16) for
21,000 Rd. til sin Søn Jakob Jørgen Berg, der maatte gøre Opbud, hvorefter K.
(uden Gods) 1820 paa Auktion blev solgt for 7300 Rd. Sølv til E. H. B. Segelcke,
f 1856; derefter ejedes den af P. Segelcke, H. P. Heidt og E. Bruun; nuv. Ejer er
C.D.Nielsen. — Hovedbygningen, opf. 1898, bestaar af eet Stokv. med Midtparti
og Sidefløj (1662 var der 4 Huse i eet Stokv., de tre af Bindingsværk, det fjerde
klinet).
Ved N.-Tornby ligger et fredlyst Dyssekammer.
Vidstrup Sogn, Anneks til Tornby, omgives af dette, Skallerup, St. Olai
og Bjærgby Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 3/4 Mil N- N- v- for
Hjørring. De ikke videre højtliggende, temrrelig jævne Jorder ere muld-
sandede, enkelte Steder lerblandede. Vestgrænsen dannes af Liver Aay
Nordgrænsen af Varbro Aa.
Fladeindholdet 1896: 1477 Td. Ld., hvoraf 731 besaaede (deraf med Rug 145,
Byg 125, Havre 272, Blandsæd til Modenh. 65, Grontf. 74, Kartofler 18, andre
Rodfr. 32), Afgræsn. 306, Høslæt, Brak, Eng m. m. 335, Have 5, Skov 11, Moser, Kær
og Fælleder 18, Heder 45, Veje og Byggegrunde 20. Kreaturhold 1898: 115
Heste, 578 Stkr. Hornkv. (deraf 419 Køer), 411 Faar og 406 Svin. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 73 Td.; 25 Selvejergaarde med 61, 40 Huse
med 12 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, »/a 1890: 382 (1801:
201, 1840: 332, 1860: 386, 1880: 387), boede i 76 Gaarde og Huse; Erhverv:
8 levede af immat. Virksomh., 323 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 38 af Industri, 1
af Handel og 10 af deres Midler.
88 Hjørring Amt.
I Sognet Byen Vidst nip med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1895)
og Andelsmejeri (Vangsholm). Tofte, Gaarde, Dalsgaarde.
Vidstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.'
497. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Den er opf. i romansk
Tid af hugne Granitkvadre paa en simpel Skraasokkel ; Spor af et ældre Vindue i
Koret og af Syddoren. Den gamle Korbue er bevaret. Vaabenhuset, af store, rode
Mursten og med Kamgavl, er fra Middelalderens Slutn. Kirken har fladt Bræddeloft.
Alterskab i Barokstil (overmalet), med et Maleri: Chr. velsignende Bredet og Vinen.
Lille, romansk Granitdobefont. Prædikestol fra 1696 med rige Udskæringer i Re-
næssancestil. I Vaabenhuset er indmuret en med Rebsnoninger og Stregornamenter
prydet aflang Granitsten. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder.
— Paa Kirkegaarden ligger en Alterbordsplade med Relikviegemme, af Granit.
Dalsgaard var fordum en adelig Sædegaard, der af Hr. Axel Lagesen Broks
„Forældre" var pantsat til Tord Thomesen, hvis Vaaben var en Ørneklo, og som
1454 og 1477 skrev sig til D. Af hans Broder Knud Thomesens Enke og af hans
Søn Thomes Tordsen og hans Medarvinger indløste Hr. Axel Lagesen 1485 og
1490 D., dengang ogsaa kaldet Vids trupdal.
Skallerup Sogn omgives af Maarup (hvori et Enklave), Annekset
Vennebjærg, St. Hans, St. Olai, Vidstrup og Tornby Sogne samt Skagerak.
Kirken, noget mod S., ligger 1 Mil V. N. V. for Hjørring. De noget højt-
liggende, ujævne Jorder ere for en stor Del sandmuldede; ud mod Havet
er der store Flyvesandsstrækninger (Skallerup Klit, der nu for det meste
er beplantet). Østgrænsen dannes af Liver Aa; mod S. V. løber Knolde Bæk.
Fladeindholdet 1896: 5179 Td. Ld., hvoraf 1541 besaaede (deraf med Hvede
4, Rug 355, Byg 202, Havre 449, Bælgsæd 8, Blandsæd til Modenh. 246, Grøntf. 54,
Kartofler 53, andre Rodfr. 170), Afgræsn. 824, Høslæt, Brak, Eng m. m. 885, Have
14, Skov 9, Moser 17, Kær og Fælleder 35, Hegn 8, Heder 33, Flyvesand 1685, Sten-
marker 14, Veje og Byggegr. 92, Vandareal m. m. 22 Td. Kreaturhold 1898: 286
Heste, 1697 Stkr. Hornkv. (deraf 1061 Køer), 1442 Faar, 1007 Svin og 15 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 210 Td.; 48 Selvejergaarde
med 198, 43 Huse med 12 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse. Befolkningen, x\t
1890: 684 (1801: 453, 1840: 547, 1860: 642, 1880: 707), boede i 126 Gaarde
og Huse; Erhverv: 18 levede af immat. Virksomhed, 426 af Jordbrug, 78 af
Fiskeri, 92 af Industri, 14 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 28 vare
under Fattigv. Fiskeriet har en Del Betydning.
I Sognet Skallerup Kirke (1456: Skeldrop, 1484: Skieldrop) med
Præstegd. og de udflyttede Byer: Nørum med Forsamlingshus (opf. 1892);
Sønderlev med Skole og Mølle; Nørlev med Skole. Knolde og Præstholm
Huse (sidste i Enklavet), Gde. og Huse ; Sønder lev -Klithuse. Hovedgaarden
Villerup har 173/4Td. Hrtk., 244 Td. Ld., hvoraf 44 Eng, Resten Ager.
Gaardene Størup , Hunderup, Klitgaard m. m. Sønder Vand- og Vejr-
mølle, Nørre Vand- og Vejrmølle, Liver Vandmølle, de to sidste i Sonderlev.
I Sognet et Andelsmejeri (Viktoria) og et Fællesmejeri. Redningsstationen
Skallerup Klit (opr. 1898).
Skallerup S., een Sognekommune med Annekset, horer under Venne-
bjærg Hrd.'s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstuc- (Hjorring) og Læge-
distr., 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
498. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Sakristi mod N. og Vaabenhus
mod S. Den ældste Del, Skib og Kor, er opf. i romansk Tid af hugne Granitkvadre
paa en Granitsokkel. Den nordl. Portal er tilmuret, den sydl. noget forvansket; den
Vennebjærg Herred. — Vidstrup, Skallerup og Vennebjærg Sogne. 89
oprindelige, runde Korbue af Kamp er bevaret; paa den sydl. Kormur er indsat, to
Vinduesmonoliter. Skib og Kor have forskallet Bjælkeloft. Der er fundet Spor af
Kalkmalerier i Koret. Taarnet, hvis Underrum har Spidsbue ind til Skibet (paa Syd-
siden staar E B K M Z 1800), Vaabenhuset og Sakristiet, ligeledes overhvælvede,
ere fra den senere Middelalder, alle af Munkesten, Sakristiets Fundament og
Taarnets nedre Del ere dog af Kamp. Taarnets Lydhuller ere senere tilmurede,
og de to Klokker, hvoraf den store er fra 1565 og den lille skal hidrere fra et
omtr. 1807 strandet engelsk Skib, hænge i en Stabel paa Kirkegaarden. Alterbordet
er af Kamp med Relikviegemme; Altertavlen (overmalet) er i Renæssancestil fra 1600,
opsat af Hans Rosenberg; Prædikestolen, i samme Stil, er fra 1605; romansk Granit-
døbefont. Bag Alteret staar et godt Egetræsskab fra 1529 (restaur. 1895) med Indskr.
i Minuskier. I Koret en Stentavle med 64 malede Vaabener over Forfædre til Hans
Wulf Unger til Villerup og Hustru Berete Kaas (flere af Villerups Ejere have været
begr. under Koret og i Kirken). Foran Korbuen hænger et Krucifiks. I Korgulvet
en Ligsten af redt Marmor over Præsten Hans Rosenberg, f 1640. I Koret to Plader
med Indskr. over Cl. Unger, f. 1703, f 1704, og Jens Duche til Villerup. — Paa
Kirkegaarden ligger en fredet, tidlig-middelalderlig Ligsten med hvælvet Overflade
(se Løffler, Gravst. PI. XV).
Villerup skal i 14. Aarh. have tilhert Stig Pedersen (Skovgaard) og er saa vel
gaaet i Arv til Sønnen Niels Stigsen, dennes Datter Kirsten, g. m. Otte Lunov, deres
Datter Nille, g. m. Jens Havel, og dennes Svoger Henrik Eriksen Smalsted ; hans
Søn Otte Henriksen ejede V. 1436 og endnu 1486, derefter Sønnen Niels Ottesen
1493 og 1518, dennes Søn Otte Nielsen 1540, hvis Søn Henrik Ottesen ejede den
1596 og 1618; han døde uden Børn, men Enken Dorte Friis solgte V. 1626 til Claus
Kaas, der atter 1629 skødede den til Hans Wulf Unger, der ægtede hans Datter
Berete. Deres Søn Cl. U., f 1698, udkøbte 1679, 1684 og 1691 sine tre Brødre.
Hans ene Søn, Gjord Chrf. U. (f 1706), fik V. med Tiende og Gods, (22, 12 og 146
Td. Hrtk.) medens Broderen fik Overklit. G. C. Ungers Enke Dorte Cathrine Giedde
ægtede Kapt. Gerhard Dideriksen Fischer, der faldt 1710 i Skaane, og derefter 1711
Oberst Bernhard Henrik v. der Lippe, f 1725. Han vilde 1721 stille V., med Grave
omkring og „tre kostelige Huse med Tagsten belagt", Tiende og Gods (21, 20 og
217 Td. Hrtk.) til Auktion, men 1726 kom den ved Indførsel til Chr. Tausen, senere
Etatsr., hvis Enke Adelgunde Margrethe Wilken 1733 solgte den til Krigskommissær
Jens Duche, f 1743, for 10,000 Rd. Sønnen Jens Bircherod D. afstod 1744 sin Arve-
part i V. til sin Søster Maren, Ritmester Andreas Langes, der 1749 solgte den for
9400 Rd. til Peder Madsen Hum, som 1756 solgte den til sin Broder Frands Hum,
f 1764. Paa Auktion efter ham købtes den for 17,360 Rd. af Peder Baggesen Gleerup
fra Sebberkloster, der 1770 solgte den for 19,000 Rd. til Chr. Broerholt, som atter
1779 solgte den for 19,300 Rd. til Landforvalter paa Læsø Peder Zeuthen, f 1784.
hvis Enke Johannne Lindgaard døde 1785. Deres Svigersøn Poul Lang afstod 1786
sin Hustrus Part i V. for 3000 Rd. til sin Svoger og Medarving Espen Bruun, der
1813 overdrog V. for 9500 Rd. til sin Søn Sandflugtskommissær Peder Zeuthen B.,
som 1816 solgte den for 9500 Rd. S. V. og 12,188 Rd. N. V. til Peder Bjerring Wilsbek.
Aar 1865 blev den købt af J. E. Obel, 1882 for 112,000 Kr. af de Linde, der 1899
solgte den for 110,000 Kr. til den nuv. Ejer, A.Eriksen. — Hovedbygningen,
ved hvilken ses Spor af Gravene, er opf. 1802 og bestaar af 2 Floje af Grundmur.
Jep Basse til Nielstrup skødede 1438 Synderleffgaard i Vennebjærg Hrd. til Bi-
skop Gert af Børglum; 1534 tilhørte den Borglum Kloster.
1484 nævnes Niels Palnesen af Knolde, Væbner (se Saml. til j. Hist. III S. 257).
I Sognet laa før Torstrupgaard, der i 14. Aarh. tilhørte Niels Jonsen, 1440 Jens
Andersen, men 1480 af Boel Jensdatter blev skødet til Hundslund Kloster.
N. og N. V. for Kirken har ligget Landsbven Skallerup, der for længe siden er
edelagt af Flyvesand.
Vennebjærg Sogn, Anneks til Skallerup, omgives af dette, Maarup,
Rubjærg, Jelstrup, Harridslev og St. Hans Sogne. Kirken, mod V. i Sognet,
ligger omtr. 1 1/4 Mil V. for Hjorring. De særlig i den vestl. Del højtlig-
gende og bakkede Jorder (Vennebjærg Kirkebakke, 221 F., 69 M.) ere
mod 0. sortmuldede med Lerunderlag, mod V. sandede. Gennem Sognet
gaar Landevejen fra Hjørring til Lokken.
90
Hj erring Amt.
Fladeindholdet 1896: 2792 Td. Ld., hvoraf 1281 besaaede (deraf med Hvede
6, Rug 301, Byg 138, Havre 463, Spergel 3, Blandsæd til Modenh. 219, Grentf.
36, Kartofler 45, andre Rodfrugter 70), Afgræsning 614, Hoslæt, Brak, Eng m. m.
748, Have 11, Skov 16, Moser 16, Kær og Fælleder 32, Heder 27, Veje og
Byggegr. 47 Td. Kreaturhold 1898: 194 Heste, 1006 Stkr. Hornkvæg (deraf 701
Keer), 631 Faar, 570 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds-
hartk. 1895: 174 Td.; 42 Selvejergaarde med 147, 69 Huse med 27 Td. Hrtk. og
36 jordløse Huse. Befolkningen, »/a 1890: 793 (1801: 478, 1840: 639, 1860: 702,
1880:806), boede i 166 Gaarde og Huse; Erhverv: 9 levede af immat. Virksomhed,
-
SS
*>*^.*55*-~ j V.i*- j .Uc «*w -
pj /> I ':; V&X-
$1
', I-
fe
Vennebjærg Kirkes Indre.
554 af Jordbr., 15 af Fiskeri, 125 af Industri, 9 af Handel, 3 af Skibsfart, 26 af forsk.
Daglejer vi rks., 11 af deres Midler, og 41 vare under Fattig v.
I Sognet Byerne: Vennebjærg (i Vald. Jordb. Winæbiærg), ved Løn-
strupvejen, med Kirke, Skole og Mølle; Nørre-Harridslev med Skole.
Hovedgaarden Overklit har 12 Td. Hrtk., 220 Td. Ld.. hvoraf 10 Eng
og Mose, Resten Ager; til Gaarden hører en Vandmølle. Gaardene Lophare,
Stade og Havrevang, m. m.
Vennebjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de
samme Distrikter, Lands- og Folktingskr. som dette samt under 5. Udskriv-
ningskr/ 499. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Overklit.
Vennebjærg Herred. — Vennebjærg Sogn.
91
4 r— j— i-v ^:>"' ■». » . -r—m ■'—'.; ' r* i— /-ir.'. '
Den hojtliggcnde Kirke, der er et bekendt Semærke (Nordsiden af Taarnet er
altid hvid), bestaar af Skib og firkantet Kor, Taarn mod V., Sakristi mod N. og
Vaabenhus mod S. Den ældste Del, Skib og Kor, er opf. i romansk Tid af hugne
Granitkvadre. Rester af Norddoren ses; i Korets Østmur er indsat et rundbuet
Granitvindue; den runde Granitkorbue er bevaret. Skib og Kor have Bjælkeloft.
Taarnet, forneden af Kamp, foroven af Munkesten og med overhvælvet Taarnrum
(nu Materialhus), og det ligeledes overhvælvede Sakristi (for Kapel), af Munkesten, ere
fra Middelalderens Slutn.
Paa Taarnets Sydside staar
NBA KA 1794. Lydhul-
lerne ere tilmurede, og
Klokken, fra 1448, hænger
i en Stabel paa Kirkegaar-
den. Vaabenhuset, af store
Mursten, synes ikke meget
gammelt. Altertavlen be-
staar af Thorvaldsens Chri-
stusfigur; Kalken er skæn-
ket 1669 af G. Chrf. Unger.
Prædikestol i Renæssance
stil fra 1623; romansk
Granitdebefont med Arka-
debuer. I Kirken et Lig-
træ fra 1662 over Hans
Nielsen og Hustru Sophie
Pedersdatter.
Overklit eller Ørklit til-
hørte 1580 Jep Juel, siden
Blanceflor Bildt, g. m. den
uægte Chrf. Kaas, hvis
Datter Inger ægtede Lau-
rids Lunov (f 1665), som
1660 ejede O., og derefter
Jens Hvas. De solgte 1 686
O. og een Bondegaard til
Forpagter paa Aastrup,
Niels Poulsen Wilholt, der
straks pantsatte den til Hr.
Hans Poulsen Tanke. En
flg. Ejer, Christen Laurid-
sen, solgte 1703 0. (13 Td.
Hrtk. og 18 Td. Hrtk. Bøn-
dergods) til Gjord Chrf.
Unger, der 1704 udlagde
den til sin Broder Wulf
Abraham Unger for dennes
Part i Villerup. Denne
solgte 1709 O. til Poul
Iversen til Aastrup, med
hvilken Gaard O. saa var
forenet til 1812, da Aagaard
(se S. 71) solgte O. (13 Td.
Hrtk.) med Mølle, 10 Huse
r»'.V ■• "
m
■ t ■ .--
: -
i 'i i \m£mfåw'&j$m i
Ligtræ i Vennebjærg Kirke.
og Vennebjærg Kirketiende (26 Td. Hrtk.) for 30,000 Rd. til Jørgen Egholm (Skødet
af 1818), som 1855 solgte den til D. Thanncr, og denne solgte den 1869 for 36,000
Rd. til Konsul S. Færch af Nibe, der 1874 overdrog den til Sønnen H. Færch, den
nuv. Ejer, — O. havde 1662 kun „Bondebygning" ; i 18. Aarh. laa den i over 50
Aar ede, indtil Kancellir. Sveistrup 1790 opbyggede den af ny (1793 holdtes her
Hollænderikøer). Den nuv. Hovedbygning er opf. 1873, Udhusene 1875.
I Vennebjærg\wc der fordum boet Adel, thi 1350 nævnes NielsPalnesen af „Wynbergh-
og 1484 Peder Pedersen af „Vynnebiærigh*, Væbner. Jens Hvas og Fru Inger Kaas
flyttede 1686 til en Gaard i V., men solgte 169S Gaarden til Hr. Hans Poulsen Tanke.
En Gaard nDaaleu eller „Windberig Dalleu nævnes 1509 og 1521-22.
92 Hjørring Amt.
Rubjærg Sogn omgives af Annekset Maarup, Vennebjærg og Jelstrup
Sogne, Borglum Hrd. (Borglum og Lyngby S.) og Skagerak. Kirken, noget
mod N., ligger omtr. l3/4 Mil V. S. V. for Hjørring. Jorderne ere for det
meste højtliggende, da Sognet er opfyldt af Lerbakken Rubjærg Knude
(højeste Punkt 237 F., 74 M.), der til Dels er dækket af Klitter, og som
med bratte, indtil 180 F. høje Skrænter falder af mod Havet, som stadig
tager bort af Bakken. Mod 0. ere Jorderne for en Del sandmuldede.
Gennem det sydøstl. Hjørne gaar Vejen fra Hjørring til Løkken.
Fladeindholdet 1896: 2815 Td. Ld. hvoraf 817 besaaede (deraf med Hvede
3, Rug 247, Byg 151, Havre 313, Blandsæd til Modenh. 50, Grøntf. 8, Kartofler 38,
andre Rodfr. 6), Afgræsn. 633, Høslæt, Brak, Eng m. m. 448, Have 5, Skov 10,
Moser 47, Kær og Fælleder 8, Heder 84, Flvvesand 709, Veje og Byggegr. 53 Td.
Kreaturhold 1898: 131 Heste, 602 Stkr. Hornkv. (deraf 377 Køer), 830 Faar, 274
Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 63 Td.; 22
Selvejergaarde med 45, 59 Huse med 18 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolk-
ningen, »/, 1890: 475 (1801: 232, 1840: 361, 1860: 393, 1880: 444), boede i
96 Gaarde og Huse; Erhverv: 16 levede af immat. Virksomh., 377 af Jordbrug, 14
af Fiskeri, 30 af Industri, 13 af Handel, 18 af deres Midler, og 7 vare under Fattig v.
Sognet har Rigdom paa Tørv.
I Sognet den enligt, lige inden for Klitten beliggende Rubjærg Kirke
og Byerne: Rubjærg (Nørre- og Sønder-Rubjærg) med Mølle; Ulstrup;
Kajholm med Skole. Præstegaarden (Maarager), Alstrupgde. Løkkens
Vejkro („Ny Løkkens Kro"), Gaard, Teglværk og Markedsplads (Marked
i Sept.). Kronholm, Gd. og Mølle. Paa Rubjærg Knude en Baake (der skal
opføres et Fyrtaarn). I Sognets sydl. Del et Metodistkapel (opf. 1887).
Rubjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Vennebjærg
Hrd. 's Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr.,
7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 501.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere op-
førte i romansk Tid af tilhugne Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant. Paa
Vestgavlen staar EW MB 1792. Imellem Granitkvadrene findes indsat i Muren
Dækpladen til et Alter, med Relikviegemme. Den smukke rundbuede Norddør er
bevaret, ligeledes Syddøren, foran hvilken Vaabenhuset er tilbygget. I Korets Nord-
mur findes et ejendommeligt lille Vindue. Skibet har fladt Bjælkeloft, Koret senere
indbygget Stjernehvælving. Den halvrunde Granitkorbue er bevaret. Altertavlen
bestaar af en malet Flade med Skriftsprog og i Midten et lille gotisk Krucifiks.
Romansk Granitdøbefont med Rebsnoning paa Foden. Prædikestol i Barokstil. Paa
en af Kirkestolene Aarst. 1589. I Skibet et stort Krucifiks. I Kirken er opstillet en
mærkelig korsdannet Endesten til et tidligt middelalderligt Gravminde (se Løjfler,
Gravst. PI. XVII).
Alstrup Gaardsted nævnes 1499. 1654 blev Gaarden fæstet bort til en Bonde;
1661 blev den af Jens Bildt til Hæstrup skødet til Mogens Krabbe og hans Søskende,
som 1662 skænkede den til deres Søster Margrethe, hvis Moder Fru Maren Kruse
1670 beboede Gaarden; 1682 ejedes den af Margrethe Krabbes Ægtefælle Ritmester
Brockdorff i Norge, men var da „af Sandflugt moxen fordærvet".
Hr. Knud Ulfeld afhændede 1651 til Hans Wulf Unger en Gaard Kajholm med
et Afbygge „Krumholmb" og et Bol og et Gadehus i Rubjærg; Unger afhæn-
dede det igen til Otte Lunov 1653, der atter 1660 skodede Kronholm til den forrige
Ejer, men selv vedblev at skrive sig til Kajholm. 1668 og 1671 tilhørte den Anto-
nius Kempter v. Silchhofen, der afkøbte sin Frue Anne Krabbes Arvinger en Halv-
part i den, som han solgte 1674 til Fru Eva Unger, Gjord Galts, hvis Son af 1.
Ægteskab Oluf Krabbe 1702 solgte den (71/-, Td. Hrtk.) til sin „Søster" Jfr. Hedevig
Unger, som ægtede Degnen i Ingstrup Michael Vibe; 17,56 solgte Chrf. Vibe K. (5
Td. Hrtk.) til Jens Lund af Kjettrup; 1793 tilhørte den Anne Pedersdattcr, Laurs
Thomsens Enke. 1662 havde den alt kun „Bondebygning".
Vennebjærg Herred. — Rubjærg og Maarup Sogne.
93
Maarup Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Rubjærg, omgives
af dette, Vennebjærg og Skallerup Sogne samt Skagerak. Kirken, mod V.
i Klitten, ligger \xj2 Mil V. for Hjorrring. De noget højtliggende Jorder,
der falde brat af til Havet indtil noget N. for Lønstrup, ere overvejende
sandmuldede, til Dels dækkede af Klit mod V.
Fladeindholdet 1896: 1345 Td. Ld., hvoraf 334 besaaede (deraf med Rug 95.
Byg 37, Havre 96, Spergel 10, Blandsæd til Modenh. 63, Grøntf. 6, Kartofler 19,
andre Rodfr. 7), Afgræsn. 321, Høslæt, Brak, Eng m. m. 130, Have 5, Moser 4,
Heder 328, Stenmarker 200, Veje og Byggegr. 22 Td. Kreatur hold 1898: 57 Heste,
224Stkr. Hornkv. (deraf 138 Køer), 484 Faar, 124 Svin og 3 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 38 Td.; 14 Selvejergaarde med 29, 45
Huse med 9 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, »/« 1890: 440 (1801:
179, 1840: 267, 1860: 447, 1880: 406), boede i 91 Gaarde og Huse; Erhverv:
22 levede af immat. Virksomh., 94 af Jordbr., 202 af Fiskeri, 43 af Industri, 38 af
•>$.
^%^
*Sfc*»
Mflanin K"irke.
Maarup Kirke.
Handel, 10 af Skibsfart, 7 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 14 vare
under Fattigv.
I Sognet den enligt beliggende Maarup Kirke (1374: Mathorp) og
Byen og Fiskerlejet Lønstrup (1468: Lothenstorp) — 1. Feb. 1890:
61 Huse og 299 Indb. (1801: 123, 1840: 126, 1860: 234, 1880: 309)
— med Strandkontrolstation, Redningsstation (opr. 1852), Fare-Signalstation
for Fiskere, Telegraf- og Kysttelefonstation, Gæstgiveri, Badehotel, Mølle og
Fællesmejeri. Vester- Vids ir up og Maarupgd., Gde. og Huse. Klithuse og
Lønstrup Kiitmark, Huse. Havregaard.
Efter Fiskeriberetn. for 1897 — 98 var der i Lønstrup 100 Fiskere, der
havde 1 Kutter, 3 Dæksbaade, 8 aabne Havbaade og 41 mindre Baade,
og som fiskede for en Værdi af 33,867 Kr. (særlig Torsk, Kuller og
23,500 Stkr. Hummer).
Maarup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 500.
Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Sejlstrupgaard.
94 Hjørring Amt.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor
ere opf. i romansk Tid, væsentlig af store, rode Mursten med indblandede smaa
Rullesten og Granitkvadre. Nordmuren er udstyret med Lisener og Rundbuefrise,
særligt smukt paa det velbevarede Kor, paa hvilket ses et rundbuet, tilmuret Vindue.
Kirkens Sydside er ombygget 1787. Det i den senere Middelalder tilbyggede Vaa-
benhus er af store Mursten. Der ses Spor af et nu nedbrudt Taarn mod V. Kirken
har Bjælkeloft; Korbuen er bevaret. Ny Altertavle med to udskaarne Træfigurer
(Maria og St. Anna) fra den gamle katolske Tavle. Smuk romansk Granitdobefont
med Planteslyngninger. Prædikestol i Renæssancestil fra Slutn. af 17. Aarh. Klokken,
fra 1537, har Indskr. : „ihelp 4- gesus + maria". I Kirken er af den britiske Rege-
ring opsat en Marmormindetavle over engl. Officerer og Somænd, der druknede ved
Strandingen af Krigsskibet Crescent 1808 samt St. George og Defence 1811, og som
ere begravede i en Fællesgrav paa Kirkegaarden. — I Nærheden af Kirken en Sten
til Minde om Chr. IX's Besøg 1871.
Lønstrup ligger mellem Klitterne i en Dalfure ved en lille Bæk, som ved et Uvejr
n/8 1877 forvandledes til en rivende Strøm, der i Løbet af et Par Timer førte store
Masser af Jord med de derpaa staaende Huse og Træer ud i Havet (se Ilt. Tid. XVIII
S. 531). — Om en stor Forretning i L., der drev „Nordstrandshandel", o: Handel
med Norge, fra 1820'erne til op i 1870'erne, se Saml. til j. Hist. 2 R. IV S. 432.
I Lønstrup laa i 15 og 16. Aarh. en Hovedgaard; 1344 nævnes Niels Jensen af
„Lotensiorp", 1436—86 Knud Jensen (Rotfeld) af L. og 1500—43 dennes Søn Thomes
Knudsen i L.
Jelstrup Sogn omgives af Rubjærg, Vennebjærg og Harridslev Sogne samt
Børglum Hrd. (Sejlstrup, Vejby og Børglum S.); Lyngby Sogn i dette Hrd.
er Anneks til Jelstrup, fra hvilket det adskilles ved Rubjærg Sogn. Kirken,
mod N. V., ligger \x\% Mil V. S. V. for Hjørring. De ikke videre højt-
liggende Jorder ere mod 0. lerede, mod V. mest sandede og sandmuldede.
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Hjørring til Løkken.
Fladeindholdet 1896: 2958 Td. Ld., hvoraf 1252 besaaede (deraf med Hvede
16, Rug 299, Byg 209, Havre 474, Bælgsæd 3, Frøavl 8, Blandsæd til Modenh.
117, Grøntf. 51, Kartofler 38, andre Rodfr. 36), Afgræsn. 782, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 666, Have 13, Skov 4, Moser 65, Kær og Fælleder 57, Heder 48, Flyvesand
4, Veje og Byggegr. 61, Vandareal 6 Td. Kreaturhold 1898: 205 Heste, 952
Stkr. Hornkv. (deraf 614 Køer), 812 Faar og 664 Svin. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshartk. 1895: 148 Td.; 37 Selvejergaarde med 125, 76 Huse med
23 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, l/, 1890: 633 (1801: 391, 1840:
540, 1860: 555, 1880: 654), boede i 75 Gaarde og Huse; Erhverv: 20 levede
af immat. Virksomh., 464 af Jordbr.,"77 af Industri, 12 af Handel, 11 af forsk.
Daglejervirks., 24 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Jelstrup med Kirke, Præstegd., Skole og Sparekasse
(opr. 7/4 18745 Sparernes saml. Tilgodehav. var 31/3 1898 99,592 Kr.,
Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 4679 Kr., Antal af Konti 880); Hundelev,
ved Landevejen, med Mølle, Andelsmejeri (Bakholm) og Fællesmejeri; Gjøl-
sirup med Teglværk og Mølle.
Jelstrup S., een Sognekommune med Annekset Lyngby, hører under
Vennebjærg Hrd.'s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring)
og Lægedistr. , 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Ud-
skrivningskr.' 502. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere opf. i romansk Tid af tilhugne Granitkvadre paa en smukt profileret Sokkel.
Norddøren (tilmuret) har en firkantet Tympanon med rigt udskaarct Kors, Indskriften
Johannes m. m., Syddøren, der dækkes af det* i den senere Middelalder af Granit
og Munkesten tilbyggede Vaabenhus, har en Overligger med en Rundstav paa Under-
kanten og et Kors i Relief paa Midten. De buede Kvadre paa Korgavlens Inderside
tyde paa, at Koret oprindl. har haft Apsis. Skib og Kor have Bjælkeloft; halvrund
Granitkorbue. Det omtr. samtidig med Vaabenhuset og af samme Materiale opførte
Vennebjærg Herred. — Maarup, Jelstrup og Harridslev Sogne. 95
Taarn blev i Slutn. af 18. Aarh. nedbrudt til Skibets Højde (paa Sydsiden staar:
1781). Nogle paa Korbuen fundne Kalkmalerier ere udslettede. Altertavlen, i Renæs-
sancestil, har et Maleri (Korsfæstelsen ; den skal restaureres). Alterstager fra 1647 med
Navnetræk og Vaabener. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1610. Epitafium
fra 1648 med godt Maleri (af en hollandsk Mester?) over Præsten Poul Jensen
Harritslev og Hustru; deres Ligsten er opstillet ved Korbuen. I Vaabenhuset Ligsten
over Skriver og Ridefoged paa Sejlstrup Anders Nielsen Magaard, f 1644. Klokken,
med utydelig Indskrift, er fra Midten af 15. Aarh.
Giestrupgaard i J. Sogn blev 1452 af Christen Borre mageskiftet til Bispen i
Børglum.
Harridslev Sogn omgives af St. Hans, Vennebjærg og Jelstrup Sogne
samt Børglum Hrd. (Sejlstrup og Rakkeby Sogne, hvilket sidste er Anneks
til Harridslev). Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 3/4 Mil V. S. V. for
Hjørring. De ikke videre højtliggende og temmelig jævne Jorder ere
overvejende muldsandede. Østgrænsen dannes af Liver Aa. Gennem Sognet
gaar Landevejen fra Hjørring til Løkken.
Fladeindholdet 1896: 1604 Td. Ld., hvoraf 769 besaaede (deraf med Rug 177,
Byg 114, Havre 338, Blandsæd til Modenh. 62, Grøntf. 9, Kartofler 28, andre Rod-
frugter 40), Afgræsning 364, Høslæt, Brak, Eng m. m. 349, Have 7, Skov 3,
Moser 35, Kær og Fælleder 40, Heder 4, Veje og Byggegr. 33 Td. Kreaturhold
1898: 114 Heste, 576 Stkr. Hornkv. (deraf 406 Køer), 365 Faar, 319 Svin og 4
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 104 Td.; 26 Selv-
ejergaarde med 92, 30 Huse med 12 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen,
«L 1890: 362 (1801: 234, 1840: 334, 1860: 364, 1880: 384), boede i 75 Gaarde og
Huse; Erhverv: 25 levede af immat. Virksomh., 268 af Jordbr., 45 af Industri, 2 af
Handel, 14 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byen: Sønder-Harridslev med Kirke, Præstegd., Skole og
Missionssal (opf. 1897). Gaardene Øs ter- Vanggaard (10 Td. Hrtk.), Har-
ridslevgd.y m. m.
Harridslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Venne-
bjærg Hrd. 's Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Læge-
distr., 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
503. Lægd. Kirken tilhører 6 Gaardmænd i Sognet og Høyers Arvinger.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor
ere opf. i romansk Tid af ti'hugne Granitkvadre paa en smukt profileret Sokkel.
Paa Nordsiden ses den tilmurede Dør. Paa Vestgavlen, ommuret af Mursten, staar
EB K M Z 1803. Vaabenhuset, fra Nutiden, er af Mursten. Skib og Kor have Bjælke-
loft. Altertavlen, i Renæssancestil med Indskr.: Niels Ibsen Sneker 1610, har Malerier
(Opstandelsen, Nadveren). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra samme Tid som
Altertavlen. I Skibet et Krucifiks. I Norddørens Blinding er opstillet et i Træ raat
udført Basrelief fra 1639 (Isaks Ofring). Series Pastorum. I Skibet en meget smuk
Malmlysekrone, skænket 1723 af nedennævnte Faber. Mindetavler over Johs.
Thomæ Hasslevius, f 1614, og over Præsten Hans Faber, f 1752, og hans 2
Hustruer.
.. Dronninglund Herred.
Sognet
Understed, S. gy. — Karup, S. gS. — Volstrup, S. gg. — Hørby, S. ioz. —
Torslev, S. 103. — Skæve, S. J05. — Albæk, S. ioy. — Vor, S. iog. — Dronning-
lund, S. 114 . — Hellevad, S. ug. — Ørum, S. 120. — Hallund, S. 121. — Helium,
S. 123.
H&<3®
■:<■&
ronninglund Herred, det sydøst-
ligste og største i Amtet, be-
grænes mod N. af Horns, mod
V. af Børglum Hrd. , mod S.
af Aalborg Amt (Kjær Hrd.) og
mod 0. af Kattegat. Den stør-
ste Udstrækning fra N. til S. er omtr.
4V2, fra V. til 0. 4 Mil. Den stør-
ste, nordl. Del er højtliggende og bak-
ket, idet den hører til Højvendsyssel
med Jydske Aas eller Allerup Bakker
(se S. 1). Den sydl. Del er derimod
lavtliggende og jævn og til Dels sum-
pet som det tilgrænsende Kjær Hrd. ;
ogsaa langs Kattegat er der for en
stor Del lavt og jævnt, kun N. for
Sæby træde Bakkerne næsten ud til Ky-
sten. Jordernes Beskaffenhed er meget
forskellig, mest muldsandet og sandet,
nogle Steder lerblandet. Flere Aaer løbe
fra Højdepartiet ud til Kysten, saaledes
Sæby Aa, Vorsaa og Asaa; paa Syd-
grænsen løber gennem de jævne Egne Gjer Aa. Skove findes sparsomt
spredte over hele Herredet (i alt 5521 Td. Ld.). Med Hensyn til Frugtbar-
heden hører det til Amtets middelgode Herreder, idet der ved Matr. gnmstl.
gik 301/* Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. Efter Opgørelsen 1896 var Fladeind-
holdet (med Sæby Købstad) 122,805 Td. Ld. (12,3 \J Mil, 677,, □ Km.).
Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrt. var */, 1895 3929 Td.
Folketallet var 1. Feb. 1890 i Landdistr. 21,011 (1801: 10,126,
1840: 13,278, 1860: 16,690, 1880: 20,290). I Herredet ligger Købstaden
Sæby. I geistlig Henseende udgør det (med Undtagelse af Helium og Hal-
lund Sogne, der høre til Børglum Hrd.) eet Provsti med Lendum Sogn i
'■føMwåå-
Dronninglund Herred. — Understed Sogn. 97
Horns Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Dronninglund Hrd.'s Jurisdik-
tion og Amtets 3. Forligskreds (Understed, Karup, Volstrup, Hørby, Torslev,
Skæve, Albæk og Vor Sogne) og 7. Forligskreds (de øvrige Sogne).
Dronninglund Hrd. bestaar væsentlig af det gamle Jerslev Urd., i Vald. Jrdb.
Jarlslefhæreth, der ogsaa indbefattede Dele af Berglum, Vennebjærg og Horns Her-
reder. I Middelalderen til Beg. af den nyere Tid udgjorde dog noget af Jerslev og
lidt af Børglum Hrd. en særegen Afdeling, Skovbo Hrd. I den nyere Tid herte Jerslev
Hrd. til Aastrup Len og fra 1660 til Aastrup og Sejlstrup Amter (se i øvrigt S. 6).
Det nuv. Dronninglund Hrd.'' s Grænser ordnedes ved kgl. Res. af ,8/n 1815 og
"/» 1825, Navnet fik det ved Res. af 10/n 1841.
Der er i Herredet talt omtr. 1000 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf kun omtr. 15
Stengrave, Resten Gravhøje); henved Halvdelen er nu dog sløjfet eller mere eller
mindre forstyrret. I størst Antal forekomme de i Sognene Torslev (omtr. 225), Horby
(140), Albæk (100), Hellevad (90) og Skæve (90); 118 ere fredlyste.
Litt.: A.Thura, Kort Beskr. af Jerslef-Herreds Kirker, Kbh. 1732. - L. Røj-
kjar, Noget om Tilstanden i J. Hrd. kort efter Kejserkrigen, i Saml. til j. Hist. IX
S. 29 flg. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser, af Kr. Bahnson
og E. Schiødte, 1881.
Understed Sogn omgives af Annekset Karup, Volstrup Sogn, Kattegat
og Horns Hrd. (Flade og Gjerum S.). Kirken, mod S., ligger omtr. 3/4
Mil N. V. for Sæby og l1/* Mil S. S. V. for Frederikshavn. De overvej-
ende højtliggende og bakkede Jorder (Øksnebjærg, 303 F., 95 M.) ere mul-
dede og lerblandede. Nordvestgrænsen dannes af Bangsbo Aa. Gennem
Sognet gaa Landevejen og Jærnbanen fra Sæby til Frederikshavn.
Fladeindholdet 1896: 3865 Td. Ld., hvoraf 1478 besaaede (deraf med Hvede
13, Rug 336, Byg 190, Havre 602, Bælgsæd 3, Spergel 19, Blands. til Modenh.
172, Grøntf. 37, Kartofl. 51, andre Rodfr. 54), Afgræsn. 986, Høslæt, Brak, Eng,
m. m. 873, Have 16, Skov 159, ubevokset 20, Moser 11, Hegn 17, Heder 99, Flyve-
sand 36, Stenmarker 52, Veje og Byggegr. 114, Vandareal m. m. 3 Td. Kreatur-
hold 1898: 294 Heste, 1036 Stkr. Hornkv. (deraf 743 Køer), 948 Faar, 660 Svin
og 14 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 173 Td.; 53
Selvejergaarde med 157, 44 Huse med 15 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolk-
ningen, i/8 1890: 697 (1801: 480, 1840: 558, 1860: 625, 1880: 677), boede i
114 Gaarde og Huse; Erhverv: 17 levede af immat. Virksomh., 538 af Jordbr., 68
af Industri, 2 af Handel, 33 af andre Erhv., 28 af deres Midler, og 1 1 vare under
Fattigv.
I Sognet Understed (1408 : Undenstedh) Kirke med Præstegd., Missionshus
(opf. 1897) og Jærnbaneholdepl. Saml. af Gde. og Huse: Gadholt; Kis;
Skiftved; Vrangbæk; Hestvang (1499: Hestewadh); Kvissel, Slensig,
N.- og SI- Vangen med Skole og Mølle, Dal med Skole, Rugtved, Fladholt,
Sulbæk med Mølle, N.- og S. -Knuden (1408: Knund). Gaarde: Hotlel,
Stendal, Gren, Rosengd., Højer holt (1496: Høgholt), Risbjærg, m. m.
Understed S., een Sognekommune med Annekset, horer under Dronning-
lund Hrd.'s Jurisdiktion (Sæby), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Sæby
Lægcdistr., 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr/
450 Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Sæbygaard.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Af den oprindelig ro-
Trap: Danmark, 3. Udg. IV. -.
98 Hjørring Amt.
manske Kirke staar nu kun en Del af den nordl. Mur i Koret og Skibet tilbage;
det evrige er ombygget senere. Korets Nordmur har Lisener og Rundbucfrise, der
bæres af Konsoller med Menneske- og Dyrchovedcr, og et lille, rundbuet Vindue.
Skibets Nordmur har ligeledes Lisener; to storre rundbuede, nu tilmurede Vinduer
kunne skimtes. Kirkens vestl. Del er vistnok bleven forlænget i gotisk Tid. Ved den i
nyere Tid foretagne Ombygning af Kirken ere Gavlene, den sydl. Sidemur og til
Dels Vaabenhuset blevne nedbrudte og paany rejste. Skib og Kor have Bræddeloft.
I Skibets Nordmur ses en tilmuret spidsbuet Dør; en tilsvarende i Sydmuren ferer
ind til Vaabenhuset. Altertavlen, i en udskaaren Ramme fra 18. Aarh., er fra det ned-
lagte Sæbygaards Kapel. Romansk Granitdobefont med Rundbuer. Prædikestol og
Stolestader ere fra 18. Aarh.
I Sognet har der ifl. D. Atl. (V S. 286) ved Gaarden Sender-Knuden ligget
y,Slotsbakkena , et Voldsted med Spor af to Vindebroer; Sagnet siger, at der har
staaet et Slot, hvor Sehanen Knud af Borg har boet.
Til Fladholt skrev sig ved 1530 Adelsmanden Christen Heg. Endnu 1632 var
Stedet en Gaard, som da af Kronen blev mageskiftet til Otte Skeel.
Karup Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Understed, omgives
af dette, Volstrup og Hørby Sogne samt Horns Hrd. (Gjerum S.), i hvilket
det har et Enklave. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil N. V. for Sæby
og ls/4 Mil S. V. for Frederikshavn. De højtliggende, bakkede Jorder ere
for en Del lerede. Ved Sydvestgrænsen løber Sæby Aa.
Fladeindholdet 1896: 1399 Td. Ld., hvoraf 534 besaaede (deraf med Rug 137,
Byg 50, Havre 200, Blandsæd til Modenh. 84, Grentf. 16, Kartofler 20, andre Rodfr. 26),
Afgræsn. 374, Heslæt, Brak, Eng m. m. 350, Have 6, Skov 26, ubevokset 4, Kær
og Fælleder 28, Hegn 4, Heder 32, Veje og Byggegrunde 39 Td. Kreaturhold
1898: 93 Heste, 359 Stkr. Hornkv. (deraf 255 Keer), 258 Faar, 238 Svin og 3 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 48 Td.; 15 Selvejergaarde
med 38, 21 Huse med 10 Td. Hrtk. og 3 jordlese Huse. Befolkningen, *>/* 1890:
223 (1801: 127, 1840: 172, 1860: 227, 1880: 233), boede i 39 Gaarde og Huse;
Erhverv: 3 levede af immat. Virksomh., 182 af Jordbrug, 12 af Industri, 15 af
deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Karup Kirke med Skole. Gaardene Rævdahodde , Kylling-
borg, Ledet, Stendal, Karup gd., Tv eden, m. m.
Karup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører til de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. samt Lægd som dette. Kirken tilhører
en Privatmand.
Kirken, paa en hej Banke, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N.
Skib og Kor ere vistnok oprindl. opferte i romansk Tid, af tilhugne Granitkvadre
paa Sokkel med Skraakant, men i ny Tid til Dels omsatte og forhejede med nogle
Skifter af Mursten. Vaabenhuset er opf. 1894 af store, rede Mursten med Granit-
sokkel i romansk Stil efter Tegn. af Prof. Walther i Stedet for et ældre af Munke-
sten med Bræddegavl. Koret har spidsbuet Krydshvælving, Skibet to senere indbyg-
gede Krydshvælvinger; den halvrunde Granitkorbue er bevaret. Altertavlen er et
daarligt Arbejde fra 18. Aarh. Lille romansk Granitdobefont. Ny Prædikestol. Paa
Korets Nordvæg et stort udskaaret Krucifiks.
Tveden har fordum været en Hovedgaard og tilherte i Beg. af 15. Aarh. Niels
Pallesen. Niels Iversen] af Tved levede 1465 og ferte Familien Rotfelds Vaaben;
1497 nævnes Anders Nielsen til Tved, derefter Vendsyssel-Slægten Basse (med Jæger-
hornet), nemlig Niels Torlufsen 1525 og 1543, hans Son Laurids Nielsen 1568 — 98;
dennes Sen Niels Basse, f 1650, synes at have solgt den til Knud Rodsteen, der
1625 solgte den til Fru Margrethe Rosenkrantz; 1686 blev den af Mogens Skeel til
Fusinge solgt med Vandmølle og Afbygger osv. til Eiler Eilersen Holm til Eskjær;
1804 var T. en Bondegaard paa 14l/2 Td. Hrtk. under Herbylund. — Ifl. D. Atl. (V,
S. 285) stod der endnu i 18. Aarh. Rester af to Al. tykke Mure, der dannede en
Firkant og skulle have været Grundvolden for et „6 Loft højt Hus*.
Ifl. D. Atl. (V S. 285) har der ved Kirken været en meget besøgt hellig Kilde,
»Helligobben* ; nu er den udtørret.
Dronninglund Herred. — Understed, Karup. og Volstrup Sogne. 99
Volstrup Sogn omgives af Understed, Karup, Annekset Horby og
Albæk Sogne, Kattegat og Sæby Købstadsjorder. Kirken, mod V., ligger
omtr. 3/4 Mil V. for Sæby. De især i den nordl. Del højtliggende og bak-
kede Jorder (Gedebjærg, 270 F., 85 M.) ere for en stor Del sandede, dækkede
af store Hedestrækninger, mod S. mere sandmuldede. En Del Skov (Sæby-
gaard Sk., Hytten Sk.). Sæby Aa løber fra V. til 0. Gennem Sognet gaa
Landevejene fra Sæby til Frederikshavn, Hjørring og Aalborg samt Nørre-
sundby-Sæby-Frederikshavns Banen.
Fladeindholdet 1896: 11,548 Td. Ld., hvoraf 4149 besaaede (deraf med Hvede
5, Rug 1086, Byg 344, Havre 1577, Blandsæd til Modenh. 592, Grøntf. 146, Kartofler
155, andre Rodfr. 241), Afgræsn. 2628, Heslæt, Brak, Eng m. m. 2313, Have 39,
Skov 470, Moser 180, Kær og Fælleder 256, Hegn 35, Heder 1295, Stenmarker 21,
Flyvesand 24, Veje og Byggegr. 134, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898:
613 Heste, 2454 Stkr. Hornkv. (deraf 1743 Køer), 1868 Faar, 1635 Svin og 39 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 363 Td.; 81 Selvejergaarde
med 253, 5 Fæstegd. med 75, 90 Huse med 33 Td. Hrtk., 52 jordløse Huse, »/s
i Fæste og Leje. Befolkningen, »/i 1890: 1667 (1801: 825, 1840: 961, 1860:
1133, 1880: 1567), boede i 273 Gaarde og Huse; Erhverv: 72 levede af immat.
Virksomh., 1258 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 182 af Industri, 6 af Handel, 34 af
forsk. Daglejer virks., 71 af deres Midler, og 42 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Volstrup med Kirke, — enligt beliggende ved Sæby
Aa; i Nærheden Præstegd., Skole og Teglværk — Forsamlingshus (opf.
1892), Sparekasse (opr. 1j1 1872; 31/3 1898 var Sparernes saml. Til-
godehav. 172,100 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 13,376 Kr., Antal
af Konti 500), Mølle og Jærnbaneholdepl. ; Langtved\ Øksenhede med
Skole; Ør toft (St.- og Lille 0.) med Skole, Missionshus (opf. 1898) og
Mølle; Knæverhede med Skole; Grønhede med Skole. Kr æt trup Faltiggaard
(opr. 1871, Plads for 20 Lemmer). Syvstene, Hus, med Forsamlingshus
(opf. 1889), Andelsmejeri og Mølle; Volstrup-Bro, Huse, Gedebjærg Huse.
Saml. af Gaarde og Huse: Tamholt \ Kragelund med Teglværk, Kilstrup
med Teglværk, Solsbæk (i Nærheden gaar et undersøisk Telegrafkabel ud
fra Kysten), Dyrhede , Ugerholt, Slisholt, Rønholt, Toftlund. Hoved-
gaarden Sæbygaard har 46V2 Td. Hrtk., omtr. 1510 Td. Ld., hvoraf 180
Eng, 350 Skov, 250 Mose og Græsning, 150 Hede, Resten Ager; til
Gaarden høre en Vandmølle og 43/8 Td. Hrtk. Arvefæstegods. Hoved-
gaarden Ottestrup har 2072 Td. Hrtk., 546 Td. Ld., hvoraf 94 Eng, 48
Mose og Kær, 53 Hede, Resten Ager. Begge Gaardene hore under Stam-
huset Sæbygaard*). Desuden Gaardene Memhave med Teglværk, Skovsgde.,
Heden, Gde., Rallen, Gde., Birkmose, Gde., Skjølstrup, Gde., m. m.
Volstrup S., en egen Sognekommune, hører under Dronninglund Hrd.'s
Jurisdiktion (Sæby), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Sæby Lægedistr., 7.
Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 465. Lægd.
Kirken tilhører Stamhuset Sæbygaard.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Den er opført af store,
røde Mursten; oprindelig stod her vistnok en Kirke af huggen Granit, af hvilken
enkelte Levninger (Sokkelsten med Skraakant, rundbuede Vinduessten osv.) nu findes
indmurede i den nuv. Kirkes Sokkel og Ostgivl, men denne Bygning blev senere
nedbrudt og erstattet med den nuv., til forskellige Tider opbyggede, i sen gotisk Stil.
Koret blev forlænget til omtr. den dobbelte Længde; Korbuen er spids. Den sydl.,
ningen paa Hovedgaardcne.
7*
100
Hjørring Amt.
spidsbuede Dor er nu tilmuret; den nordl. forer ind til Vaabenhuset. Skib og Kor
ere overhvælvede. Altertavlen, i Renæssancestil, er et daarligt Arbejde. Fortræffelig
forarbejdet gotisk Kalk med Fremstillinger af Lidelseshistorien. Paa Alterstagerne
staa Holger Pachs* og Elisabeth Billes Vaabener og Aarst. 1701. Lille romansk Granit-
døbefont. Prædikestor fra 18. Aarh. Paa de ældre Stolestader findes Vaabener af
Slægterne Brahe, Goye, Sehested, Lykke og Vognsen. I Kirkens Vestende et Pulpitur
med Pachsernes, Billernes og Arenfeldternes Vaabener. Paa Skibets Nordmur et
Krucifiks og et Epitafium over Præsten Otto Jacobsen Kringelhede, f 1661. Under
Koret i Skibets Ostende en Gravhvælving for Ejerne af Stenshede og Sæbygaard;
her hvile bl. a. Otte Arenfeldt, f 1806, og Hustru Elisabeth Bille, f 1798, Vogn
Vognsen, f 1650, Bild Banner, f 1672, Preben Banner, f 1666, og Hustru Fru
Ellen Rosenkrantz, f 1683, Peder Munk, f 1623, hans Hustru Sophie Brahe, f 1638,
og Datter Kirsten Munk, f 1624, Holger Pachs, f 1698, og Døtre Birgitte Elisabeth
Pachs og Mette Cathrine Pachs, f 1690. — Paa Kirkegaarden et stort Kapel,
hvori hviler den sidste Ejer af Sæbygd. Preben Krag- Juel-Vind-Arenfeldt og Hustru.
Sæbygaard, set fra Gaarden.
Sæbygaard tilhørte i sin Tid de børglumske Bisper; ved Reformationen tilfaldt den
Kongen, der 1537 forlenede den til Chrf. Stygge (Rosenkrantz), fra hvem den ved
kgl. Bevill. 1552 indløstes af Jørgen v. Raade; 1560 mageskiftede Kongen S. og
Gods med Otte Rud for dennes Godser i det nordl. Sjælland. (Erik Jepsen af Sæby
1478 og Niels Juel af S. 1562 have vel kun haft Gaarden i Forlening). Efter Otte
Rud besad hans Enke Pernille Oxe S. til 1568; den arvedes af Sønnen Knud Rud,
•f barnlos 1589, hvorefter S. solgtes til Rigsraad Peder Munk, hvis Frue Sophie
Brahe efter Datterens Død arvede Gaard og Gods. Hun ægtede Malte Sehested,
der 1631 skrev sig til S., men derefter tilfaldt den hendes Broder Otte Brahe, der
ejede den 1638. Hans Son Manderup Brahes Enke Birgitte Trolle solgte 1668
S. til Admiral Niels Juel, der 1682 bortbyttede den med sine øvrige Ejendomme i
Vendsyssel til Holger Pachs for dennes Godser Eriksholm og Torup paa Sjælland.
Med Holger Pachs uddøde 1698 denne Families Mandsstamme. Hans Frue Elisabeth
Bille besad derefter Gaarden til sin Død 1723; med hendes Datter Anne Sophie
Pachs, f 1763, kom S. til hendes Mand Kancellir. Lage Beck Arenfeldt, f 1736, der
1723 afkøbte sin Svoger Kapt. Niels Rosenkrantz hans Hustrus Halvpart i S. (49
Dronninglund Herred. — Volstrup og Horby Sogne. 101
Td. Hrtk.), med Skov (7), Mølle (9), Stenshede (19) og Horbylund (22). Brodersønnen
Oberst Otte Arenfeldt oprettede 30/8 1797 af S. med Skov og Mølle, Store Stens-
hede med Tiender (101 Td. Hrtk.) og Bøndergods (426) et Stamhus, der efter O.
Arenfeldts Død 1806 tilfaldt hans Kones Søsterdatter Mette Johanne Reedtz, g.
m. Generalmajor, Baron Jens Krag- Juel- Vind til Stamhuset Stensballegd., der ifl. Be-
vill. føjede Navnet Arenfeldt til sit eget. Flere Aar for sin Død 1855 overdrog han
Stamhuset til sin Søn Fr. Siegfr. Krag- Juel- Vind- Arenfeldt, f 1866. Da denne ved
Faderens Død overtog Stamhuset Stensballegd., fulgte Broderen Preben i Sæbygd.,
efter hvis Død 1867 Stamhuset gik over til Søsteren Sophie Cathrine, f 1878, der-
næst til en anden Søster Elise Eleonore Christine, f 1884, hvorpaa det tilfaldt den
nuv. Besidder, Chr. Ditl. Adolph Arenfeldt. — Hovedbygningen, der er omgiven
af nu til Dels oprensede Grave, bestaar af 3 grundmurede Fløje, hvoraf den nordl.,
Hovedfløjen, er opf. 1575 af Pernille Oxe i to Stokv. med Renæssancegavle, hvæl-
vede Kældere, en Portbygning paa den nordl. Side (en ottekantet Paabygning med
Spir er opf. 1861) og et ottekantet Taarn paa den sydl. Side ind til Gaarden (endnu
1769 havde Fløjen to Taarne ved det sydvestl. og sydøstl. Hjørne); de to andre
Fløje ere i eet Stokv., den østl., mellemste, opf. ved 1600 af Sophie Brahe, den sydl.
1745 af Anne Sophie Pachs (1662 bestod Borggaarden af to grundmurede og to
Bindingsværksbygninger, af hvilke sidste den ene var i eet, de andre i to Stokv.).
I Hovedfløjen er Riddersalen bevaret.
Ottestrup, tidligere Stenshede, ejedes 1480 af Vogn Mortensen, 1546 af Sønnen
Godske Vognsen, 1568 af Vogn Godskesen, 1592 af Vogn Vognsen og derefter af
sidstnævntes Sønner Oberstlieutn. Vogn Vognsen, f 1650, og Kapt. Jens Vognsen.
Den tilhørte 1669 Fru Ellen Rosenkrantz, si. Preben Banners, der 1673 solgte den
(20 Td. Hrtk.) til Admiral Niels Juel, der lagde den under Sæbygaard. Otte Aren-
feldt gav den 1797 Navnet Ottestrup. — Borggaarden bestod 1662 af fire Bindings-
værksbygninger. En ny Forpagterbolig er opf. 1877.
Paa Knæverhede boede 1746 Erik Axelsen Arenfeldt og Hustru Tale Dorothea
Unger.
Ved kglt. Brev af 18/3 1567 bleve Langved, Memhave, Ugerholt, Dyrhede, Krage-
lund, Knæverhede, Lille Stenshede, m. m., hvis Beboere før havde sogt til Sæby
Kirke, henlagte til Volstrup (se Kane. Brevb.).
Hørby Sogn, Anneks til Volstrup, omgives af dette og Karup Sogne,
Horns Hrd. (Gjerum og Lendum S.), Torslev, Skæve og Albæk Sogne.
Kirken, mod V., ligger omtr. lty4 Mil V. N. V. for Sæby og 2 Mil S. V.
for Frederikshavn. De især mod N. højtliggende og bakkede Jorder ere
mod N. for det meste skarpsandede, mod S. mere sandmuldede. En Del
Skov (Havens Sk. m. fl.). Gennem Sognet løbe Sæby Aa og flere af dens
Tilløb; det gennemskæres af Landevejene fra Sæby til Hjørring og Aalborg
samt af Nørre-Sundby-Sæby-Frederikshavns Banen.
Fladeindholdet 1896: 7738 Td. Ld., hvoraf 3117 besaaede (deraf med Rug
770, Byg 235, Havre 880, Spergel 8, Blandsæd til Modenh. 797, Grontf. 121, Kar-
tofler 94, andre Rodfr. 210), Afgræsn. 1643, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1905, Have
35, Skov 277, Moser 81, Kær og Fælleder 164, Hegn 19, Heder 242, Flyvesand 9,
yeje °S Byggegr. 236, Vandareal m. m. 10 Td. Kreatur hold 1898: 492 Heste,
2089 Stkr. Hornkv. (deraf 1564 Koer), 1167 Faar, 1428 Svin og 20 Geder. Ager og
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 284 Td.; 74 Selvejergaarde med
256, 83 Huse med 24 Td. Hrtk. og 21 jordløse Huse. Befolkningen, */i 1890:
1325(1801: 66o, 1840: 846, 1860: 1121, 1880: 1268), boede i 212 Gaarde og Huse;
Erhverv: 38 levede at immat. Virksomh., 1050 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 121 af
Industri, 6 af Hånde]*- 47 af forsk. Daglejervirksomh., 40 af deres Midler, og 18 vare
under Fattigv.
I Sognet den enligt beliggende Horby Kirke og Hørby (Vester- og
Øster-H.), Gde. og Huse, med Skole og Friskole („Godthaab"), Andels-
mejeri og Jærnbanestation, den sidste ved den ved Hjørringvejen liggende
Risgaard, hvor der 1899 er opf. en Folkehøjskole. Andre Saml. af Gde.
og Huse: Trankjær, Gundestrup med Skole, Nyholm, Ørvad , Srye,
102 Hjørring Amt.
Gammelholm, Rosenhave, Estrup med Missionshus (opf. 1897), Svangen
med Teglværk, Logtved, Roppcrhede , Bredmose , Badskjcrr med Skole.
Ho vedgaarden Haven har 221/, Td. A. og E. Hrtk. og 43/8 Td. Skovsk.,
646V2 Td. Ld., hvoraf 321/, Eng, 140 Skov, 9 Gaardspl. og Have, Resten
Ager; til Gaarden høre 9 Lejehuse med 54 Td. Ld. Hovedgaarden
Hørbylund har 173/8 Td. Hrtk., 372 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 7 Gaardspl.,
Have og Plantage, Resten Ager; af Arealet er 67 Td. Ld. bebygget med
7 Huse og bortlejet. Havens Vejrmølle ; Hale, Gd. med Mølle. Folier bakke,
Gd., m. m.
Hørby S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt under 5. Udskrivningskr.'
451. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Sæbygaard.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor cre opferte
i romansk Tid paa en profileret Sokkel af tilhugne Kampesten; Murene ere til Dels
omsatte i nyere Tid. Vestgavlen har været nedbrudt, og Skibet er blevet forlænget
dels af tilhuggen Granit fra den gamle Gavl, dels af Mursten. Sydmuren er ommuret
fra Grunden af med Granit 1884. Kirken har fladt Bræddeloft. Syddøren er tilmuret;
den firkantede Norddør fører ind til Vaabenhuset. Paa det Sted, hvor Forlængelsen
af Skibet begynder, er opf. en af en høj Spidsbue gennembrudt Mur; Væggene i
Forlængelsen ere aftrappede for at bære Hvælvinger, der dog ikke ere blevne op-
førte. Den vestl. Ende af Forlængelsen er ved en lav Mur afskildret fra den øvrige
Del og anvendes som Materialrum. Pia Korbuens Underflade er der fundet nogle
Kalkmalerier fra Midten af 16. Aarh. Ny Altertavle, med Maleri (Christus indviende
Brødet og Vinen) fra omtr. 1860 af Elisab. Jerichau, og Prædikestol. Lille, romansk
Granitdøbefont, overmalet. I Sydmuren en Ligsten over Jesper Tordsen til Hørby-
lund, f 1526, °g Hustru Mette Viffert, f 1566 (lagt 1589 af Niels Jonsen Viffert til
Torstedlund).
Haven er en gammel Adelsgaard, der 1662 dog kun havde Bygning som en ringe
Præstegaard; den tilhørte da Manderup Brahe, men var bortfæstet til en Bonde.
Manderup Brahes Enke Birgitte Trolle solgte den 1672 til Holger Pedersen i Rugtved,
hvis Enke Anne Jørgensdatter Hald siden giftede sig med Peder Jensen i Bøgsted
og ejede den 1683. Datteren Beate Sophie Hansdatter ægtede Henrik Bugge, og
disses Søn Hans Bugge, adlet 1720, f 1759, ejede H., derefter hans Enke Elisabeth
Dyssel til hendes Død 1769, hvorefter ifl. hendes Testam. Bøgsted og H. (23
Td. Hrtk.) med Bøndergods og Tiende for 26,000 Rd. blev tilskødet Niels Benzon
Jespersen til Høgholt, f 1774. Paa Auktion efter ham blev H. (31 Td. Hrtk.) med
Gods (118) og Tiende (10) købt for 15,020 Rd. af Chr. Meiling, der 1802 solgte H.
(31, 117 og 10 Td. Hrtk.) for 31,000 Rd. til Jens Gleerup paa Knudseje, f 1823. Fra
Midten af 19. Aarh. ejedes den af Jægerm. N. A. Undall, der købte den af Mollerup
og 1847 opførte en ny Hovedbygning, og hvis Enke solgte den 1896 for
200,000 Kr. til K. Undall, den nuv. Ejer.
Hørbylund var tidligere en adelig Hovedgaard, der nævnes første Gang 1319, da
den tilhørte en Peder Nielsen. Senere Ejere vare Jep Vognsen 1463, Jesper Tordsen
(Vognsen) 1516 og hans Frue Mette Viffert, hendes Brodersøn Mogens Jonsen,
dennes Datter Mette Viffert, g. m. Morten Krabbe, Otte Kaas, dennes Son Erik Kaas
1626, sidstnævntes Stifmoder Fru Lisbeth Rosenkrantz 1648. Imidlertid skrev alt
1621 Palle Rodsteen sig ogsaa til H., der derefter tilhørte hans Son Markor R.,
f 1670, dennes Enke Karen Juul, hendes Søskendebarn Jfr. Kirsten Juul, f 1674.
Dennes Søstersøn Gjord Galt, f 1684, og Brodersøn Niels Juul arvede saa H., men
sidstnævntes Svigermoder Elisab. Friis, si. Axel Juuls, skodede 1677 til Forpagteren
af H. Mathias Pedersen halve H. (24 Td.) og noget Gods (48 Td. Hrtk.), hvilket hun
alt havde faaet ved Indførsel hos sin Svigersøn. 1690 erhvervede atter Fru Hel vig
Krabbe paa Vrejlevkloster denne Halvdel ved Indforsel hos M. Petersen, men solgte
den (nu kun 11 Td. Hrtk.) 1691 til Holger Pachs. Imidlertid var Gjord Galts Halvdel
gaaet til hans Enke Eva Unger, der 1692 ogsaa solgte den til Holger Pachs. H.
gik saa i Arv til dennes Svigersønner Niels Rosenkrantz og Lage Arenfeldt, hvilken
sidste 1723 udkøbte. Svogeren. Enken Anne Sophie Pachs solgte 1740 H. (22 og
124 Td. Hrtk.) til Forpagter paa Stenshede Anders Christensen Brønnum, f 1774,
hvorefter H. ved Auktion blev solgt for 16,000 Rd. til Søren Bering (22 Td. Hrtk.,
Dronninglund Herred. — Hørby og Torslev Sogne. 103
Tiender og Bendergods 215). Bering solgte den 1804 for 36,700 Rd. til Kancellir.
Brandt i Hjorring, Kammerr. Rasmussen paa Bratskov, Kapt. Brønnum paa Tide-
mandsholm og Hillerup paa Borglumkloster, der frasolgte alt Godset. Agent
Rasmussen gik fra Gaarden 1824, hvorpaa den overtoges af Statskassen, der 1826
solgte den for 1200 Rd. til Krigsraad Lassen, hvis Søn A. G. Lassen er den nuv.
Ejer fra 1869. — Hovedbygningen er opf. af Grundmur i eet Stokv. med Kvist,
den nordl. Del 1876, den sydl. 1893. 1662 bestod Borggaarden af tre, af Grave
omgivne, teglhængte Bindingværksbygninger, af hvilke de to i to Stokv. Gaarden
er endnu omgiven af Grave.
1621 nævnes Wulf Breide til „Baskier", som han havde faaet med sin Frue
Inger Urne, og 1350 Arvingerne efter Fru Cecilie af Nyholm.
Kraghede blev 1537 af Morten Vognsen solgt til Godske Vognsen; den havde
forhen tilhørt en Fru Eline Jensdatter, Niels Iversens Efterleverske; 1578 blev Gaarden
K. af Kronen mageskiftet til Peder Munk.
Anders Pees sXHvolm (vistnok det nuv. Gammelholm) pantsatte 1445 til Børglum
Kloster Sweymwlgaard (S veje Møllegaard).
V. for Gaarden Toften paa et Sted, hvor Marken skraaner ned mod et Engdrag,
der før har staaet under Vand, ligger et større Voldsted, der bestaar af to Vold-
banker, en lavere og langagtig mod 0. og en højere (den egentlige Borgbanke) mod
V., adskilte ved og til Dels omgivne af Grave og Volde.
Ved Ørvad ligger en hellig Kilde, „Saltkilden".
Ved Haven er der fredlyst en Dysse og 10 Gravhøje, af hvilke 3, „Galgehøjene",
ere sammenbyggede.
Ved Klemmebrevet af 1555 blev Hørby Anneks til Volstrup.
Torslev Sogn omgives af Annekset Lendum i Horns Hrd. og Hørby
og Skæve Sogne samt Børglum Hrd. (Jerslev og Taars S.). Kirken, mod
0., ligger l!/2 Mil V. N. V. for Sæby og 2x/4 Mil S. V. for Frederikshavn.
De især i den nordl. Del højtliggende og bakkede Jorder ere for det meste
sandede, enkelte Steder dog godt muldede og lerede. Lidt Skov (Fruerlund,
Skrummerdals Bakker). I den sydl. Del løber Vorsaa, en Del af Øst-
grænsen dannes af Sæby Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Sæby
til Hjørring.
Fladeindholdet 1896: 12,318 Td. Ld., hvoraf 4693 besaaede (deraf med Rug
1160, Byg 335, Havre 1615, Bælgsæd 3, Spergel 11, Frøavl 11, Blandsæd til Modenh.
1024, Grøntf. 51, Kartofler 155, andre Rodfr. 328), Afgræsn. 2585, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 3136, Have 84, Skov 237, ubevokset 39, Moser 164, Kær og Fælleder
332, Hegn 19, Heder 739, Stenmarker 3, Veje og Byggegr. 263, Vandareal m. m.
23 Td. Kreaturhold 1898: 761 Heste, 3317 Stkr. Hornkv. (deraf 2327 Koer),
1639 Faar, 2095 Svin og 34 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk.
1895: 379 Td.; 102 Selvejergaarde med 323, 194 Huse med 56 Td. Hrtk. og 104
jordløse Huse. Befolkningen, */« 1890: 2264 (1801: 933, 1840: 1223, 1860:
1828, 1880: 2125), boede i 411 Gaarde og Huse; Erhverv: 74 levede af immat. Virk-
somh., 1725 af Jordbrug, 224 af Industri, 26 af Handel, 64 af forsk. Daglejervirksomh.,
63 af deres Midler, og 88 vare under Fattigv.
I Sognet Torslev Kirke, enligt beliggende, med Præstegd. og Byerne:
Vraa, ved Landevejen, med Kirke (den er opfort 1900 i romansk Stil
af røde Mursten paa en Granitsokkel med et lille Spir efter Tegn. af
Arkitekt F. Uldall, hvorefter Lendum Sogn skal fraskilles eller have resid.
Kapellan), Baptistkirke (opf. 1896), Skole, Lægebolig, Dyrlægebolig, Kro,
Andelsmejeri, Købmandsforretninger, Markedsplads (Marked i Marts og
Okt.), Sparekasse (opr. «/10 1879; 31/3 1898 var Sparernes saml. Til-
godehav. 109,504 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 4742 Kr., Antal
af Konti 417) og Postekspedition; 7>>'(1435: Thryø) med Skole, Friskole
og Missionshus (opf. 1896); Vang-, Høj sirup. Saml. af Gaarde: Gydejt,
(1460: Gydinge), Tamsirup med Molle, Thorshøj og Bjærgene , Huse,
104 Hjørring Amt.
med. Andelsmejeri, Kobmandsforretn., Bageri, Haandværkere m. m. Kis
Fattiggaard (opr. 1882, Plads for 29 Lemmer). Fladbirk Skole; Skoven
Skole. Paa Silkeborg Mark et Forsamlingshus (opf. 1889). Hoved-
gaarden Ormholt har omtr. 18 Td. Hrtk., 550 Td. Ld. , hvoraf 70
Eng, 160 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre en Vand- og en Vejr-
mølle. Hovedgaarden Hejselt har 15 Td. Hrtk., omtr. 400 Td. Ld.,
hvoraf 80 Eng og Tørvemose, 60 Skov, Resten Ager; til Gaarden hører
et Teglværk. Andre Gaarde: Fjeldgd. med Mølle, Ravnsholt, Vraagd. med
Vandmølle, Aalborggd., Krogen med Vandmølle, lyrrestrup, Toften, Gd.
og Huse, Søholt med Andelsmejeri, Rævmose med Mølle, Slraden , Gde.,
Skavange, Vangkjær, Volsted, Elsthave, m. m.
Torslev S. , en egen Sognekommune, hører under Dronninglund Hrd.'s
Jurisdiktion (Sæby), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Sæby Lægedistr., 7.
Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 452. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere opførte i
romansk Tid af huggen Granit paa en profileret Granitsokkel. Korgavlens øverste
Parti er 1847 ommuret med Mursten. Enkelte af de oprindelige, romanske Vinduer
ere bevarede. Norddøren og Syddøren, begge firkantede, ere tilmurede; Indgangen
er gennem Taarnet. Dette, der i 1852 er bleven gjort noget lavere, er forneden
opført i Middelalderens Slutn. af huggen Kamp, foroven af Mursten. I en til den
vestre Taarnmur føjet Støttepille findes den murede Opgang til Taarnet. Samtidig
med at Taarnet gjordes lavere, blev et Vaabenhus, mod S., nedrevet. Kirken har
fladt Bræddeloft; den oprindl. Granitkorbue er bevaret; Taarnrummet med bred
Spidsbue ind til Skibet er overhvælvet og ved en Mur delt i to Afdelinger, af hvilke
den vestl. benyttes som Vaabenhus. Altertavlen CJesus i Getsemane) er malet 1860
af A. Schiøtt (den ældre, fortræffeligt udskaame og velbevarede Tavle i gotisk Stil,
paa Skibets Nordvæg, har i Midtfeltet Fremstilling af Gudfader med den korsfæstede
samt St. Anna, Maria og St. Katharina, paa Sidefløjene de tolv Apostle). Lille ro-
mansk Granitdøbefont. Udskaaren Prædikestol fra 1586 med Indskr. Olaus Nicolai
Wibistorp. Den øverste Kirkestol har Lindeno vernes Vaaben og Bogstaverne B. L.
I Skibet et godt udskaaret Krucifiks og et Epitafium over Generalauditør K. N. Borne-
mann til Ormholt, f 1796.
Ormholt (Vormholt) tilhørte midt i 15. Aarh. en Adelsmand Anders Thomesen,
hvis Enke mageskiftede den til Bispen i Børglum; 1464 skrev dog en Adelsmand
Mogens Henriksen sig til O. Den tilfaldt ved Reformationen Kronen, men ejedes
1552 og 1574 af Fru Helvig Gøye og blev 1683 af Friherre Jens Juel solgt til
Forpagter paa Dybvad Søren Pedersen Kjærulf (13 Td. Hrtk.), hvis Enke Anne Jes-
persdatter Hegelund 1707 afhændede en Halvpart i O. (10 Td. Hrtk.) til sin Søn
Henrik Sørensen Kjærulf, der 1710 solgte den til sin Svoger Mag. Henr. Klein, Præst i
Jerslev, der siden udkøbte sine andre Medarvinger og 1733 ved Auktion solgte O.
med Gods (20 og 220 Td. HrtkO/or 7900 Rd. til Forpagter paa Gjettrup Henr. Kjeldsen,
f 1755, -hvis Enke Karen Hansdatter døde 1765, hvorefter Arvingerne solgte deres
Part i O. med Tiender og Gods (20, 52 og 263 Td. Hrtk.) til deres Broder og Svoger
Kjeld Nicolaus Bornemann, f 1796 som Generalauditør, hvorefter den (20, 59 og 279
Td. Hrtk.) 1797 blev købt paa Auktion for 41,000 Rd. af Jørgen og Severin Gleerup.
Senere har den været ejet af Schørring. Kaas og Sognepræst til Torslev-Lendum
Knud Schott Deichmann (f 1823), hvis Enke solgte den 1827 til H. Chr. Bruun, hvis
Søn L. D. Bruun, den nuv. Ejer, overtog den 1872 efter Moderen for 47,000 Rd. —
Hovedbygningen, der 1662 bestod af to Bindingsværksbygninger i 1 Stokv., er
opf. 1854 af Grundmur med Kviste og takkede Gavle.
Heiselt nævnes 1435. Den tilhørte 1599 Mogens Andersen (Vognsen), 1616 hans
Enke Fru Karen Hvas, 1652 en Gertrud Clausdatter, 1662 (da den kun kaldtes en
stor Bondegaard) Henr. Rantzau, omtr. 1670 Fr. Rodsteen, 1682 dennes Enke Kirsten
Beck, hendes Datter Ide Rodsteen, f 1725, g. m. Konfercnsr. Jorgen Bille, f 1736,
deres Datter Christine Birgitte Bille, g. m. Schack Vittinghof Greve Holck (1755 kaldes
H. for Hovedgaard), der 1740 solgte H. (17 og 101 Td. Hrtk.) til Lars Broerholt,
f 1750. Enken Johanne Rafn ægtede 1752 Niels Iversen fra Burholt, der 1787 ved
Dronninglund Herred. — Torslcv og Skæve Sogne. 105
Auktion solgte H. (20 og 110 Td. Hrtk.) for 15,000 Rd. til Severin Benzon von Deden
(f 1817). Senere har den været ejet af Familien Pape, under hvem en Del af Godset
blev bortsolgt; H. selv blev solgt 1888 til Hartz, der 1893 mageskiftede den til
V. Jensen, hvis Enke nu ejer den. — Hovedbygningen er gammel, opf. af Munke-
sten i l Stokv. (Se L. Røjkjær, Noget om Hovedgaarden H., i Saml. til j. Hist. X
S. 265 flg.).
Skavange hed 1494 Skattewange og tilhørte Berglum Kloster; 1525 skrives Niels
Torlufsen Basse til S., men har vel kun haft Gaarden i Forlening, thi 1559 blev
den af Kronen mageskiftet til Jens Markorsen Rodsteen, hvorefter den kom til hans
Søn Markor R., hvis Datter Anne bragte den til sin Ægtefælle Axel Urne, der 1634
solgte den og en anden Gaard „Torslevdal" m. m. til sin Søster Jfr. Anne Urne,
som ægtede Enevold Seefeld, der 1635 solgte disse Gaarde til Malte Sehested.
Elsthave er vel den „01shavea , hvortil Niels Henriksen Krag skrev sig 1638.
Vangkjær nævnes 1568 og tilhørte da Bjørn Kaas. — I Torslev boede 1467 en
Adelsmand af Slægten Prip.
Paa Ris Fattiggaards Mark har der ligget en stor Gravplads med næsten 100
Gravhøje af forskellig Form, runde, aflange eller trekantede og ofte stenindhegnede ;
omtr. Halvdelen er undersøgt. Gravpladsen tilhører den senere Jærnalder og turde
snarest indeholde Ligene af Svenskere eller Normænd.
Torslev hørte vistnok til Volstrup indtil 1555, da Lendum blev Anneks til T.
Litt.: L. Røjkjær, Skovene i T. Sogn i 17. Aarh., Saml. til j. Hist. X S. 273 flg.
Skæve Sogn omgives af Torslev, Hørby, Albæk, Vor, Hellevad og
Helium Sogne samt Børglum Hrd. (Jerslev S.). Kirken, mod 0., ligger
omtr. 2 Mil S. V. for Sæby og Zxf% Mil S. 0. for Hjørring. De især i
den vestl. Del (som er Østskraaningen af jydske Aas) højtliggende og
bakkede Jorder ere sandede og muldede, nogle Steder lerblandede, især
mod 0. Lidt Skov (Stagsted Sk.). Sognet er rigt paa mindre Vandløb,
der forene sig med den gennem Sognet løbende Vorsaa. Gennem det sydostl.
Hjørne gaa Landevejen fra Sæby til Aalborg og Nørre-Sundby-Sæby-Fre-
derikshavns Banen.
Fladeindholdet 1896: 8214 Td. Ld., hvoraf 2767 besaaede (deraf med Rug 735,
Byg 235, Havre 1068, Blands. til Modenh. 445, Grøntf. 17, Kartofler 105, andre
Rodfr. 158), Afgræsn. 1751, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2190, Have 33, Skov 525, ube-
vokset 6, Moser 132, Kær og Fælleder 291, Hegn 20, Heder 375, Veje og Byggegr.
124 Td. Kreaturhold 1898: 441 Heste, 2109 Stkr. Hornkvæg (deraf 1394 Køer),
1209 Faar, 1238 Svin og 23 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds-
hrtk. 1895: 312 Td.; 65 Selvejergaarde med 257, 1 Fæstegd. med 4, 130 Huse med
47 Td. Hrtk og 39 jordløse Huse. Befolkningen, l/i 1890: 1319 (1801: 766,
1840: 925, 1860: 1145, 1880: 1427), boede i 240 Gaarde og Huse; Erhverv: 54
levede af immat. Virksomh. , 976 af Jordbrug, 152 af Industri, 18 af Handel, 27
af forsk. Daglejer virksomh., 37 af deres Midler, og 55 vare under Fattig v.
I Sognet Skæve (1408: Skøuæ; udt. : Skjæve) Kirke med Præstegd.,
Forsamlingshus (opf. 1897 paa Knudseje Mark), Andelsmejeri og Spare-
kasse (opr. 10/2 1894; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 27,070 Kr.,
Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 397, Antal af Konti 100) samt Byerne:
Hugdrup med Skole; Stagsted. Saml. af Huse: Hugdrupfælled , Smaa-
gaarde, Raaholt, Kjærsgaarde, Slagstedhede, Stensholt, Bollebakken, Øruad,
Nejsom, Vrængmose. Karmisholt Skole, Spaanhede Skole. Dybvad Jærnbane-
station med By, stort Teglværk, Fællesmejeri (Dybbro) og Friskole. Hoved-
gaarden Dybvad har 55 Td. Hrtk., omtr. l350Td. Ld., hvoraf 200 Eng, 50
Have, Gaardspl. og Veje, 500 Skov, Resten Ager; til Gaarden hører 3/4 Td.
Hrtk. Fæstegods. Hovedgaarden Knudseje har 25 Td. Hrtk., 450 Td.
Ld., hvoraf 70 Eng, 20 Skov, Resten Ager; til Gaarden horer 1 Td. Hrtk.
Fæstegods. Gaarden Solholt har 12 Td. Hrtk., 300 Td. Ld., hvoraf 100 Eng
og Kær, 26 Granskov, Resten Ager. Præs tegaarden har omtr. 10 Td. Hrtk.
106 Hjørring Amt.
Andre Gaarde: Brønden med Kro, Lykkcsholm med Vandmølle, Nymølle
med Vandmølle, Knudseje Vandmølle, Tøsbæk, Vejr- og Vandmølle, Hug-
drup Vandmølle.
Skæve S., en egen Sognekommune, delt i Fjerdingerne Albæk, Lyngsaa,
Vorsaa og Søraa, hører under Dronninglund Hrd.'s Jurisdiktion (Sæby),
Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Sæby Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets
2. Folketingskr. samt 5. Udskrivnings^.' 453. Lægd. Kirken tilhører Ejeren
af Dybvad.
Kirken bestaar af Skib, Kor og Taarn mod V. Den er opfort af huggen
Granit og store Mursten. Af den ældre, romanske Kirke staar kun lidt tilbage, da
Murene have været nedtagne, paa enkelte Steder lige til Grunden, og genopførte til
Dels af Mursten med indblandede Granitkvadre fra den ældre Bygning. Det ældste
bevarede Parti er den nordre Kormur, der hviler paa en huggen Granitsokkel med
Skraakant; her findes et lille, rundbuet (tilmuret) Vindue. Koret og Skibet ere over-
hvælvede. Taarnet, forneden af huggen Kamp fra Skibets Vestgavl, foroven af Mur-
sten, har overhvælvet Underrum med Fladbue ind mod Skibet; der har tidligere 0.
for det nuv. staaet et andet Taarn. Da et Vaabenhus mod S. nedbrødes for omtr.
50 Aar siden, henlagdes Indgangen til Taarnets Vestside. Paa Korhvælvingen findes
Kalkmalerier med Fremstillinger af Lidelseshist., fra Slutn. af 16. Aarh., efter Sagnet
bekostede af Ingeborg Skeel til Vorgd. (se Magn. Petersen, Kalkmal. S. 58). Alter-
tavlen, i Renæssancestil, har tarvelige Malerier fra ny Tid. Kalk og Disk, af for-
trinligt Arbejde, med Fremstillinger af Lidelseshistorien, ere ifølge Indskrift skænkede
1568 af Axel Juul til Villestrup og Fru Kirsten Lunge. Lille, romansk Granit-
døbefont med rudeformede Ornamenter. Prædikestol fra 1587. Klokken, uden Indskr.,
er fraj Midten af 15. Aarh. — Paa Kirkegaarden Ligsten over Præsten H. Kamp-
mann, f 1795.
Dybvad blev af Kronen 1578 mageskiftet til Fru Karen Krabbe, Niels Skeels. Den
tilhørte senere Fru Ide Sophie Skeel, g. m. Chr. Reedtz; hun, der i Bircherods Dagb.
S. 383 omtales for sit „usømmelige Forhold i adskillige Maader, særdeles ved Sko-
venes skammelige Forhugning ved D. og Knudseje, samt Bøndernes uforsvarlige
Medfart og endel mere", døde 1704, og s. A. solgte Ove Skeel til Birkelse til Jfr.
Sophie Christiansdatter Reedtz D. (47 Td. Hrtk.), Knudseje (14 Td. Hrtk.) med
Tiender (16 Td. Hrtk.) og en stor Del Gods. Hendes Ægtefælle Generalmajor Stauf-
fenberg solgte 1733 D. og Knudseje med Tiender osv. til Jens Todberg, f 1745, og
paa Auktion efter dennes Enke Margrethe Foss blev D. og Knudseje med Tiender
og Gods (henh. 47, 14, 16 og 280 Td. Hrtk.) 1748 købt for 22,010 Rd. af Jens
Jakobsen Gleerup, der 1776 skødede begge Gaarde til sin Søn Justitsr. Jørgen
Gleerup, f 1798. Senere har den været ejet af dennes Søn Lars G., hvorefter den
1838 købtes for 100,000 Rd. af cand. jur. A. N. Winkel, f 1885; efter Enkens Død
1900 ejes den af Dødsboet. — Hovedbygningen (1662 en Bindingsværksbygning
i l Stokv.) er opf. i Beg. af 19. Aarh. af Grundmur i 1 Stokv. med Kvist; paa den
ene Ende af Laden staar Aarst. 1640, paa den anden 1777, paa Hestestalden 1786.
Knudseje tilhørte 1578 Kronen, men blev mageskiftet bort til Peder Munk; 1648
tilhørte den Fru Margrethe Marsvin, Jørgen Urnes, der pantsatte den til Fru Bir-
gitte Lfndenov. Datteren Fru Dorte Urne solgte 1655 K. til Erik Hvas, der dog
snart maa have afhændet den, thi 1656 skrev Erik Kaas sig til K., som han 1658
skal have oprettet til en Hovedgaard (tidligere kun Bondegaard). Erik Kaas solgte
den 1662 med Mølle, to Gaarde osv. til Ridefogden paa Odden Eiler Eilersen, men
1663 udgav han et nyt Skøde paa den til Otte Christensen; disse Handler maa dog
være gaaede overstyr, thi først 1675 fik Eiler Eilersen Holm af Erik Kaas endeligt
Skøde paa K.; han solgte den 1677 til Otte Skeel. Den havde derefter fælles Ejer
med Dybvad. 1776 kaldes K. en privilegeret, men ukomplet Hovedgaard (14 Td.
Hrtk.) med Mellc og Skov (4 Td. Hrtk.). 1802 ejedes den af Justitsr. Gleerups Son
Jens G., senere af C. A. Færch og Lars Gleerups Son Jørgen G., hvis Enke blev
gift med Godsforvalter C. T. Henrichsen (f 1890), derefter af Henckel, der 1891 solgte
den til P. Christensen, der 1898 solgte den for 135,000 Kr. til den nuv. Ejer,
C. Petersen. — Hovedbygningen er opf. i Beg. af 18. Aarh. og bestaar af en
Hovedfloj og to Sidefløje, af Grundmur i eet Stokv.
Sognet er bekendt af den „Dronninglundske Mordsag" 1841, da 5 Beboere af
Skæve og 2 af Helium Sogne toge sig selv til Rette og dræbte nogle Forbrydere,
Dronninglund Herred. — Skæve og Albæk Sogne. 107
der længe havde huseret i Egnen, uden at Øvrigheden havde formaaet at udrette
noget.
Ved Nejsom er der 1894 undersøgt Rester af en formentlig fra Slutn. af 16. Aarh.
stammende Glas ovn, omtr. 6*/2 F. bred indvendig. I Ovnen har der været brugt
Sidefyring. Væggene have væsentlig været byggede af Sandstensblokke; Ildkanalen,
der gik midt gennem Ovnen, har været belagt med Kampesten, og paa hver Side ai
den har der været en Afsats til Diglerne. I Ovnen fandtes Rester af Glas, Digler
osv. Rester af en lignende Ovn fandtes paa Gaarden Hyttens Mark.
Albæk Sogn omgives af Volstrup, Hørby, Skæve, Vor og Dronning-
lund Sogne, samt Kattegat. Kirken, mod V., ligger l3/4 Mil S. S. V. for
Sæby og 5 Mil N. 0. for Aalborg. De mod V. noget højtliggende og
bakkede (Albæk Bakker, højeste Punkt Degnehøje, 254 F., 80 M., med trig.
Station), mod Kysten lave Jorder ere overvejende muldsandede og sandede,
flere Steder dækkede af Heder. En Del Skov (Rugtved Sk., Lyngsaa Fred-
skov, Falden Sk., Holbækkjær m. m.). Fra V. til 0. løber Vorsaa , paa
flere Steder med smukke, skovklædte Bredder. Gennem Sognets vestl. Del
gaar Nørre-Sundby-Sæby-Frederikshavns Banen.
Fladeindholdet 1896: 13,744 Td. Ld., hvoraf 4643 besaaede (deraf med Rug 1292,
Byg 447, Havre 1562, Boghvede 6, Spergel 68, Blandsæd til Modenh. 593, Grentf. 202,
Kartofler 263, andre Rodfr. 204, andre Handelspl. 4), Afgræsn. 3490, Høslæt, Brak, Eng,
m. m. 2428, Have 56, Skov 662, ubevokset 184, Moser 202, Kær og Fælleder 192,
Hegn 14, Heder 1395, Stenmarker 23, Flyvesand 188, Veje og Byggegr. 256, Vand-
areal m. m. 11 Td. Kreatur hold 1898: 715 Heste, 2970 Stk. Hornkvæg (deraf
1952 Keer), 2141 Faar, 1682 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyidshrtk. 1895: 450 Td.; 124 Selvejergaarde med 394, 175 Huse med 55 Td.
Hrtk. og 46 jordløse Huse. Befolkningen, »/i l*9®: 2268(1801: 1501, 1840:
1672, 1860: 1942, 1880: 2206), boede i 409 Gaarde og Huse ; Erhverv: 51 levede
af immat. Virksomhed, 1632 af Jordbr., 47 af Fiskeri, 241 af Industri, 31 af Handel,
13 af Skibsfart, 118 af forsk. Daglejer virks., 88 af deres Midler, og 47 vare under
Fattigv.
I Sognet Byerne: Albæk med Kirke, Præstegd. og Skole; og Lyngsaa
(1501: Lyungsø) med Skole, Pogeskole, Missionshuset „Tabor" (opf. 1896),
Forsamlingshus (opf. 1893), 3 Møller, Købmandsforretn. , Andelsmejeri
(Heimdal) og Redningsstation; ved Lyngsaa tænkes 1901 opf. en Anneks-
kirke til Albæk; Favrholl; Vorsaa (1328: Worthæsaa, 1408: Wordsaa)
ved Aaens Munding — 1. Febr. 1890: 79 Huse og 412 Indb. (1801: 271,
1840: 264, 1860: 275, 1880: 410) — , med Skole, Missionshuset „Til
Guds Ære" (opf. 1897), Købmandsforretn., Kro, 2 Møller, Toldsted og
Udskibningssted. Nørre-Søraa med Skole. Præstbro Jærnbanestation med
Privatskole, Forsamlingshus (opf. 1889), Kro, Maskinfabrik, Mølle, Andels-
mejeri, m. m. Saml. af Gde. og Huse: Knøsene, Mølholt, Huse, med
Skole og Købmandsforretn., Nør- og Sønder-Klit, Bjærgene, Huse, Don-
stedmark, Huse, Holbæk, Gde. og Huse, med Vand- og Vejrmølle, Faldet,
Pilværn, Gde., Fæbroen, Gde., med Skole (opf. 1900) og Andelsmejeri,
Søraalund og Søraamark, Gde. Hovedgaarden Store- Rugtved har omtr.
24 Td. Hrtk., 710 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 100 Skov, 50 Hede, Resten
Ager. Gaarden Kringelhede: 1 7 å/8 Td. Hrtk., 350 Td. Ld., hvoraf 20 Eng,
22 Skov, Resten Ager (en Mølle og tre Huse). Gaarden Donsted'. 15 Td.
Hrtk., 420 Td. Ld., hvoraf 60 Eng, 110 Skov, Resten Ager (en Mølle, et
Savværk og 3 Huse). Gaarden Tveden: 13V2 Td. Hrtk., 240 Td. Ld.,
hvoraf 10 Eng, 20 Skov, Resten Ager (2 Huse). Desuden Gaardene
Østerbroen (11 Td. Hrtk.), Lille- Rugtved (11 Td. Hrtk.), Siverslet (9 Td.
Hrtk.), Engbæksgd., m. m.
108
Hjerring Amt.
Albæk S., een Sognekommune med Vor Sogn, men delt i et vestl. og
østl. Sognefogeddistr., horer under Dronninglund Hrd.'s Jurisdiktion (Sæby),
Hjørring Amtstue- (Hjorring) og Sæby Lægedistr., 7. Landstings- og Am-
tets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 464. Lægd. Kirken tilhører
Ejeren af Vorgaard.
Kirken bestaar af Skib, Kor, Tværskib mod N., Taarn mod V. og Vaabenhus
mod S. Det ældste Parti, Skibet og Koret, er bygget i Overgangstiden mellem den
romanske og gotiske Periode. Et Par af de oprindelige, romanske Vinduer ere be-
varede. Mod V. er Skibet blevet forlænget med omtr. Halvdelen af dets oprindel.
Længde, maaske paa samme Tid som Taarnet er blevet tilføjet. Det yngre Vaabenhus
har et lille (nu tilmuret) spidsbuet Vindue samt Kamgavl med Blindinger. Tværskibet,
med Aarst. 1661, aabner sig ind til Skibet ved en bred Rundbue; i Vestgavlen findes en
(nu tilmuret) Dor. Af Skibets Dere er den nordl. tilmuret; den sydl., der forer ind
til Vaabenhuset, er fladbuet. Skibets overhvælvede Forlængelse (maaske Resterne af
et tidligere Taarn) adskilles fra den oprindel. Del ved en Mur med hej Spidsbue
og ved en i ny Tid opført Mur fra det overhvælvede Taarnrum. Kirken har fladt,
gibset Loft; oprindelig, halvrund Korbue. Fra romansk Tid hidrøre Alterbordet, af
Jb
.//.■>''
m\
Rugtved.
huggen Granit, og Granitdøbefonten, hvis Fod og Kumme bære Kors. Altertavlen
bestaar af et nyt Krucifiks. Prædikestolen, fra 1579, har Bannernes, Skeelernes,
Rosenkrantzernes og Krabbernes Vaabener samt Indskrifterne: Otte Banner og Inge-
borg Skeel lod mig bygge. Paa Skibets Nordvæg et Krucifiks. Over Korbuen er
indmuret et Epitafium over Præsten Laur. Bjørn Spliid, f 1769, og Hustru Anna
Catharine* Steenfeldt, f 1788. Klokken har Ingeborg Skeel ladet omstøbe 1594. Paa
Kirkegaarden Ligsten over Præsten J. Hansen Steenfeldt, f 1743, og Hustru.
Det gamle Rugtved Slot (1377: Ruchtwedh, 1389: Ruhgthvveet) fik Vald. Atterdag
ifl. et Stadfæstelsesbrev af 1401 af sine Fjender „og der gav Penge tilB, og Dronn.
Margrethe afkøbte Arvingerne deres Ret dertil. Hun pantsatte det 1377 til Albrecht
Andersen; 1393 gav hun det for sin Sjælemesse til Børglum Bispestol „med saa
Skjel, at Bygningen, baade Sten og Træ, straks skulde nedbrydes og bruges til
Domkirkens Bygning i Børglum". Hvis dette er sket, er der senere opstaaet et nyt
Rugtved. Den ejedes 1557-68 af Hans Eilersen (Stygge), g. m. Maren Jørgcnsdatter
fra Donsted. Ved 1660 ejedes den af Manderup Parsberg, der havde faaet den
med sin første Hustru Ellen Arenfeldt. Han ejede den endnu 1672, men 1684 blev
den (24 Td. Hrtk.) af Assessor Jens Poulsen Koldingh solgt til Peder Hansen paa
Holbækgd., hvis Svigersøn Kaptejnlieutn. Ebbe Ulfeld Gicdde 1699 solgte den til
Kirsten Hansdatter, si. Søren Nielsen Mollers, som 1725 overdrog den til sin Son
Ritmester Jens Muller; denne skødede 1751 R. for 10,000 Rd. til Major Peder Reedtz,
hvis Son Kmhr. Holger Reedtz-Thott 1791 ved Auktion solgte R. med Skove og
Dronninglund Herred. — Albæk og Vor Sogne. 109
Gods (23, 6 og 463 Td. Hrtk.) samt Vorgd. for 104,250 Rd. til Brødrene Niels (f 1819)
og Jens Stecnild ; 1820 arvedes R. (med omtr. 50 Td. Hrtk. Bøndergods) af Brodersønnen
Anders Steenild; derefter gik den 1846 over til dennes Svigersøn J. H. Ahnfeldt, hvis
Søn, Stiftamtmand J. H. A., fra 1895 er den nuv. Ejer. Fæstegodset er nu bortsolgt. —
Hovedbygningen, der 1662 bestod af et Bindingsværkshus i 2 og et i 1 Stokv.,
er til Dels ombygget og opf. 1855 med Grundmur i moderne Stil. Nær ved Byg-
ningen ligger den gamle, anselige, men temmelig ødelagte Slotsbanke, omtr. 200 F.
lang og 100 F. bred, der mod N. og S., delvis maaske ogsaa mod V. har været
dækket af 3 Grave og 2 Volde (delvis sløjfede og tilkastede) og i øvrigt af Aaløb.
Paa Banken findes Rester af Murværk og spredtliggende Munkestensbrokker. Ved
Gravning har man fundet tydelige Spor af, at Bygningen er ødelagt ved Ild.
I Donsted laa fordum en adelig Sædegaard, der tilhørte en Linie af Slægten Bildt,
nemlig 1525 Jørgen Pedersen og 1543 og 1556 hans Broder Knud Pedersen; 1578
blev den af Kronen tilskødet Fru Karen Krabbe, Niels Skeels, og var da beboet af
en Fru Johanne; 1627 ejedes den af Jfr. Ellen Arenfeldt, 1662 af Jfr. Margrethe
Arenfeldt og var da beboet af fire Bønder; 1794 var den delt i 4 Gaarde, tiis. 19
Td. Hrtk., under Vorgaard og Rugtved.
Kringelhede var tidligere en adelig Sædegaard, der 1492 tilhørte Ove Nielsen og
1505 Maren Nielsdatter, siden Laurids Friis. Ogsaa den blev 1578 af Kronen mage-
skiftet til Fru Karen Krabbe. Senere var den Birkedommerbolig.
Gaarden Krogen ejedes i 18. Aarh. af Kirstine Unger, g. m. Oberst Gerhard Munthe.
I Sognet er der fredlyst 24 Gravhøje, deribl. de to anselige „Degnehøje"; af
Højene ligge 9 i Falden Skov, 9 ved Faldet og 1 ved Fæbroen.
Mellem Bjærgene og Nybro har der været en hellig Kilde.
Paa Gaarden Hyttens Mark fandtes der 1894 Rester af en Glasovn fra Slutn. af
16. Aarh. som i Skæve Sogn (se S. 107).
Litt.: Til A.-Vor Præstekalds Hist., i Saml. til j. Hist. 2. R. II S. 218 flg.
Vor Sogn omgives af Albæk, Skæve, Hellevad og Dronninglund Sogne.
Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 Mil S. V. for Sæby og 4l/2 Mil N. 0.
for. Aalborg. De ikke videre højtliggende Jorder (Ellehoje, 174 F., 5d M.),
der dels ere bakkede, dels jævne, ere overvejende sandmuldede og sandede.
Lidt Skov spredt hist og her. Gennem Sognet, der gennemstrømmes af
Vorsaa, gaa Landevejen fra Sæby til Aalborg og, ved Østgrænsen, Nørre-
Sundby-Sæby-Frederikshavns Banen.
Fladeindholdet 1896: 8668 Td. Ld., hvoraf 3394 besaaede (deraf med Rug
910, Byg 407, Havre 1221, Boghvede 5, Spergel 32, Blands. til Modenh. 508, Grontf.
68, Kartofler 128, andre Rodfr. 110), Afgræsning 2003, Høslæt, Brak, Eng m. m.
2537, Have 37, Skov 136, Moser 121, Kær og Fælleder 106, Hegn 17, Heder 94,
Veje og Byggegr. 201, Vandareal m. m. 19 Td. Kreaturhold 1898: 599 Heste,
2554 Stk. Hornkvæg (deraf 1720 Køer), 1642 Faar, 1581 Svin og 13 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 395 Td.; 94 Selvejergaarde med
345, 122 Huse med 50 Td. Hrtk. og 34 jordløse Huse. Befolkningen, «/* 1890:
1848 (1801: 841, 1840: 1072, 1860: 1482, 1880: 1795), boede i 322 Gaarde og
Huse; Erhverv: 81 levede af immat. Virksomh., 1272 afJordbr., 11 af Gartneri, 260
af Industri, 40 af Handel, 3 af Skibsfart, 16 af forsk. Daglejervirks., 76 af deres
Midler, og 89 var under Fattigv.
I Sognet Vor Kirke, ved Vorgaard (en Præstegaard tænkes opført
1901), og Byerne: Agersted med Pige- og Drengeskole, Missionshuset
„Salem" (opført 1894), Sparekasse (opr. V4 187°; 31/3 1898 var Sparernes
saml. Tilgodehav. 106,982 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 15,934
Kr., Antal af Konti 570), Mølle, Markedsplads (Marked i September) og
Jærnbanestation ; Idskov (140 3 : Egheskovvgh) med Skole. Bitteby; Flanen-
skjold, ved Landevejen, Gde., med Missionshuset „Bethesda" (opf. 1898),
Vestengaardens Skole, Kro, Læge- og Dyrlægebolig, Købmandsforretn.,
flere Haandværkere, Andelsmejeri, Markedsplads (Marked i Apr., Sept. og
Nov.), Postekspedition og Telefonstation. Agersted Fatliggaard paa
110
Hjørring Amt.
Gaarden Enodden (opr. 1878, Plads for 41 Lemmer). Saml. af Gde. og
Huse: Ves ferskov med Skovmolle, Vand- og Vejrmølle, Agersted -Fælled,
'Skov, og -Eng, Baandhagen, Li lien, Rosen, Store, Togaarde, Gaardsholt,
Kjær et, Smalbro, m. m. Hoved gaarden Vorgaard har 87 Td. A. og E.
Hrtk., 14483/8 Td. Ld., hvoraf 3295/8 Eng, 157/8 Tørvemose, 333/4 Byg-
ninger, Veje m. m., Resten Ager, samt af Skove, hvortil alt Fæstegodset
er omdannet, 1372 Td. A. og E. Hrtk. og 163/4 Td. Skovsk. , 19945/8
Td. Ld., hvoraf 1090 i Dronninglund Sogn, Resten i Vor, Albæk, Volstrup,
Helium og Hellevad Sogne; til Vorgd. høre Vor Kirke- og Kongetiende og
Albæk Kirketiende. Gaarden Alber tinesminde'. 13 Td. Hrtk., 200 Td. Ld.,
hvoraf 42 Eng, Resten Ager (3 Lejehuse). Andre Gaarde: Tranget
Vor Kirke.
(omtr. 12 Td. Hrtk.), Vester-Idskov med Mølle, Bøgeskovhale, Svinhaven,
Rykind, m. m.
Vor S., een Sognekommune med Albæk, men delt i to Sognefoged-
distrikter, Vestengaard og Idskov Fjerdinger og Agersted Fjerding, horer
under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Albæk samt under
5. Udskrivningskr.' Lægd 463 a og b. Kirken tilhører Ejeren af Vorgaard.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og
Kapel paa Korets Sydside. Den ældste Del, Skib og Kor, er opf. i romansk Tid af
huggen Kamp paa en Sokkel med Skraakant, men er undergaaet saa mange Ombyg-
ninger, at der kun er faa Spor af den oprindl. Stil. Muligt alt i den senere Middel-
alder er det noget smallere Kor blevet nedbrudt og ombygget i samme Bredde som
Skibet samt overhvælvet, ligesom Kapellet, af Mursten, blev tilføjet. Efter Otte Ban-
ners Dod lod Hustruen Ingeborg Skeel Kapellet forhojc og overhvælve; Vinduerne
have Renæssancerammer, og Gavlene, der nu ere ganske simple, have utvivlsomt
ogsaa været udstyrede i samme Stil. Taarnet, med det ind til Kirken aabnedc, over-
hvælvede Underrum, er opf. af huggen Kamp og Mursten 1579, om hvilket en Sand-
stenstavle paa Vestsiden maaske minder; Taarnet udbedredes 1788 af Holger Rcedtz-
Thott, hvis Navnetræk staar der. Skibet har Bjælkeloft. Vaabenhuset er af Mursten
-#'^-W
«3
es
to
—
o
>
112
Hjerring Amt.
med Kamgavl og Blindingcr. Altertavlen er i Renæssaneestil fra 1621 med et Maleri
fra 1777 (Korsfæstelsen) af E. A. Exner. Romansk Granitdobefont med Hoveder.
Prædikestolen er et oprindl. godt Renæssancearbejde, men nu ufuldstændigt. De
everste, udskaarne Stolestader ere fra 1621. Paa Kapellets Sydvæg et af Ingeborg
Skeel opsat, fortrinlig udfort Sandstensepitafium (restaur. 1874) over hende og Manden,
begge knælende (afbildet i Ude og Hjemme, 1878, S. 39 dg i Tidsskr. for Kunst-
industri 1890 S. 101); i Ostmuren Mindesten over Niels Skeel, f 1561, hans Hustru
Karen Krabbe og Sennen Hans Skeel, f 1565 paa Falkenberg Hede. I Kapellets
Ydermur en Sten med Vaaben og Indskr., der fortæller, at Ingeborg Skeel som Enke
„lod bygge denne Kirke og Kapel forandre". Kisterne, der have staaet i Kapellet og
i Kælderen under dette og Koret (se D. Atl. V S. 293), ere nedsænkede paa Kirke-
gaarden.
Vorgaard ejedes 1481 og 1494 af Anders Pedersen. De to Dele af Gaarden
bleve 1518 solgte af Jacob Andersen til den berglumske Bisp Niels Stygge, der
lagde den under Bispestolen og forsynede den med Bøndergods og anselige Byg-
Vorgaards Portal.
ninger. 1534 blev den indtagen og afbrændt af Skipper Klement; efter et Sagn
maatte "Bispen Stygge Krumpen skjule sig i „Peder Ridemands Bagerovn" med sin
Frille, Elsebet Gyldenstierne. Efter Reformationen tilfaldt den Kronen, der bortfor-
lenede den, indtil den 1578 blev mageskiftet mod Nygaard ved Kolding til Karen
Krabbe og Ingeborg Skeel, g. m. Otte Banner til Asdal, f 1585 barnlos. Om Fru
Ingeborg Skeel, f 1604, fortæller Sagnet meget ondt, især om hendes Grusomhed
mod de undergivne og Gerrighed, ligesom det lader hende spoge paa Gaarden (Præsten
har manet hende ned i et Morads, „Pulsen"; hver Nytaarsnat nærmer hun sig et Hane-
fjed til Gaarden, og naar hun kommer saa nær, at hun kan kigge ind af Vinduet,
skal V. gaa til Grunde). Efter 1604 splittedes Godset, men samledes atter afJorgen
Arenfeldt, der ejede V. under Svenskernes Indfald i 1644. I Krigen blev den svenske
Besætning, der havde besat den, nødt til at kapitulere, idet Vogn Vognsen til Stens-
hede med Omegnens Bonder indtog V. Jørgen Arenfeldts Svigersønner Chrf. Fr.
v. Buch og Tage Høg skrev sig derefter til V., den sidste endnu i 1671, men for 1692
var den kommen til Baron Jens Juel, hvis Svigersøn Kmjkr. Fr. Vind 1694 tilskø-
dede sin Svoger Holger Reedtz sin Hustrus Tredjepart i V. Gaard og Gods (426
Td. Hrtk.) med Tiender (39 Td. Hrtk.). Efter Holger Recdtz's Død 1707 tilhørte V.
Trap: Danmark, 3. Ud?. IV.
114 Hjørring Amt
hans Enke Berte Christine Baronesse Juel, f 1731?, og Son Peder Reedtz, f 1780, hvis
Son Kmhr. Holger Reedtz-Thott 1791 ved Auktion solgte V. med Skove. Tiender (henh.
98, 27 og 54 Td. Hrtk.) samt Rugtved og Bondcrgods (463 Td. Hrtk.) for 104,250
Rd. til Bredrene Niels (y 1819) og Jens Stecnild. dog med Forbehold af Forkøbsret
Jens S. efterlod den 1825 til sin Datter, hvis Mand, Overkrigskommissær J. Fr. Sehultz
og dennes Son af s. Navn solgte den 1842 til Kmjkr. E. E. Rosenorn, Kmjkr. H.
A. Hoppe og Jægerm. H. Bloch, af hvilke førstnævnte overtog den 1849 (med Gods)
for 230,000 Rd., forst sammen med Konferensr., Højesteretsassessor P. J. Bruun og
fra 1865 alene, indtil han 1872 solgte den (uden Gods og uden de senere tilkøbte
Skove) for 305,000 Rd. til den nuv. Ejer, cand. jur. P. B. Scavenius.
Hovedbygningen, der hører til Landets interessanteste Herregaarde, ligger i
et Mosedrag" omgiven af 100 F. brede Grave, over hvilke fører en fast Bro i Stedet
for den tidligere Vindebro. Den bestaar af to under en ret Vinkel sammenstødende,
grundmurede Fløje i to Stokv. med Kældere. Den østl. Fløj, Hoved fløjen, er
opf. af Ingeborg Skeel omkring 1590 (paa den under Kirken omtalte Sten paa
Kapellets Mur staar, at hun lod Gaarden oplbre 1586, over Portalen staar 1588 og
1591), i ældre Renæssancestil af røde Mursten med talrige Sandstensforsiringer om
Port og Vinduer og Sandstensbaand og Pilastre paa Murfladerne. Rigest udstyret er
Hovedportalen mod O. med Fodstykker med Lovemasker, der bære doriske Søjler,
hvis nederste Dele omsluttes af rigt ornamenterede Bælter; Arkitraven og Port-
buen ere udstyrede med Menneskehoveder og Masker, og i Frontespicen er der en
Tavle med Otte Banners og Ingeborg Skeels fædrene og modrene Vaabener og en
Indskrift, der fortæller, at hun som bedrovet Enke lod Huset bygge; over Fronte-
spicen staar et kronet Skjold med et sammenslynget F S. Porten har Hvælvinger
(oprindl. 1 Stokv. hojere). Paa hvert af Fløjens Yderhjørner staar et ottekantet
Taarn, og midt paa Indersiden et lignende med Opgang til Bygningens to Dele, der
adskilles ved den høje Port. Endelig er der et Trappetaarn i Hjørnet mellem denne
Fløj og Nordfløjen; paa en Sten ved Døren staar: 1738, hentydende til en Re-
stauration. Kældrene ere overhvælvede, men Værelserne ere helt omdannede; dog
ere endnu bevarede nogle udskaarne Egetræsdøre og to Kaminbukke (se Tegn. af
ældre n. Arkit. 1. S. 4. R. PI. 18). Nordfløjen bestaar af to Dele, af hvilke den
østl., af røde Munkesten i Munkeskifte, er den ældste, fra 16. Aarh., fra før Branden
1534 (flere halvt forkullede Bjælker have vidnet om denne). Kælderen har dobbelte
Tøndehvælvinger, hvilende paa 4 firkantede Murstenspiller; i Kælderen findes et
mørkt Fangehul, „Rosodonten", til hvilket man kun kommer gennem en smal Dør,
hvorigennem man maa krybe. Første Stokv., med to Rum, har Krydshvælvinger; i
det største samles de 4 Hvælvinger i Midten paa en Kampestenssøjle ; andet Stokv.,
med fladt Loft, har været een Sal, prydet med simple Kalkmalerier; 3. Stokv. var
Vægtergangen. Den vestl. Del af Nordfløjen, fra Slutn. af 16. Aarh., er af røde
Munkesten i Blokskifte og uden hvælvede Rum; dens blindingsprydede Kamgavl
mod V. er opf. 1876 i Lighed med Fløjens Ostgavl, som endnu ses oppe paa
Loftet ind mod Hovedfløjen. Der har ogsaa været en sydl. Fløj af Bindingsværk,
vistnok opf. i 17. Aarh. (1662 beskrives B}gningerne som bestaaende af to grund-
murede Huse i to Stokv. , omgivne af en Brandmur, til hvilken der indvendig var
bygget 4 Halvtagshuse i 1 Stokv., de 3 af Bindingsværk, det 4. af Grundmur), men
denne blev nedbrudt ved en Restauration 1875-78, der navnlig omfattede Nordfløjen.
(Se P. B. Scavenius, Voergd., i „Ude og Hjemme*, 2. Aarg. 1878-79 S. 25 fig., og
Tegn. og Grundpl. ved C. F. Hetsch, i Nationalmus. Arkiv).
Jdskov er mulig det „Eggeskov", hvortil en Adelsmand Niels Juel skrev sig 1504.
Sognet har tidligere (alt før 1555) været Anneks til Albæk, indtil det ved Res.
af */9 1896 blev et eget Pastorat.
Dronninglund Sogn, det største i Landet, omgives af Albæk, Vor,
Hellevad og Ørum Sogne, Aalborg Amt (Kjær Hrd.) og Kattegat. Kirken,
midt i Sognet, ligger omtr. 372 Mil S. V. for Sæby og 3 Mil N. 0. for
Aalborg. De i den nordl. Del højtliggende og bakkede Jorder, hvor Vend-
syssels højeste Punkt, Knøsen, 432 F., 136 M., ligger, mod S. lavtliggende
og jævne, med store Engstrækninger og Moser opfyldte Jorder ere meget
forskellige, dels gode, sortmuldede, som i Omegnen af Dronninggaard, dels
lerede mod X. 0., dels skarpe og sandede mod X. og V.; store Stræk-
Dronninglund Herred. — Vor og Dronninglund Sogne. 1 1 5
ninger, saaledes ved Gjcr Aa, ere dækkede af Heder. En Del Skov (Dron-
ninglund Storsk., Hestehave). Det gennemstrømmes af Asaa og flere Arme
af Vorsaa; storste Delen af Sydgrænsen dannes af Gjer Aa. Gennem
Sognet gaa, i den vestl. Del, Landevejen fra Sæby til Aalborg, fra hvilken
en Sidevej til Asaa fører midt gennem Sognet, og Nørre-Sundby-Sæby-
Frederikshavns Banen.
Fladeindholdet 1896: 33,824 Td. Ld., hvoraf dog 1248 Td. Ld. (Ø.-Melholt)
under Kjær Herred, Aalborg Amt, om hvis Benyttelse der ikke foreligger speciel Op-
lysning. Af det samlede Areal var 10,289 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 2397,
Byg 967, Havre 4575, Boghvede 11, Spergel 24, Freavl 20, Blandsæd til Modenh. 1113,
Grøntf. 397, Kartofler 560, andre Rodfrugter 219), Afgræsn. 8035, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 8571, Have 175, Skov 2064, ubevokset 32, Moser 549, Kær og Fælleder
974, Hegn 40, Heder 2129, Stenmarker 17, Flyvesand 63, Veje og Byggegr. 788,
Vandareal m. m. 97 Td. Kreaturhold 1898: 1887 Heste, 7978 Stk. Hornkv!
(deraf 4632 Køer), 5341 Faar, 4322 Svin og 30 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 968 Td. ; 240 Selvejergaarde med 794, 2 Fæstegde. med 3, 502
Huse med 163 Td. Hrtk. og 344 jordløse Huse, omtr. l/4 i Fæste og Leje. ' Be-
folkningen, V2 1890: 6067 - foruden 241 i Kjær Hrd. — (1801: 2456, 1840-
3795, 1860: 4471, 1880: 5529), boede i 1147 Gaarde og Huse; Erhverv: 293
levede af immat. Virksomh., 4169 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 33 af Fiskeri, 820 af
Industri, 172 af Handel, 13 af Skibsfart, 278 af forsk. Daglejervirks., 182 af deres
Midler, og 98 vare under Fattig v.
I Sognet Dronninglund Kirke, ved Vejen til Asaa, sammenbygget med
Hovedgaarden Dronninglund, med nærliggende Præstegd. {Lundager), Skole,
Privatskole, Amtssygehus, . op f. 1874 efter Tegn. af Amtsvejinspektør Lunøe,
udvidet 1899, med 29 Senge, Epidemihus, opf. 1894, Apotek, Læge- og
Dyrlægebolig, Sparekasse (opr. 5/4 1873; 31/3 1898 var Sparernes saml.
Tilgodehav. 465,869 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 29,627 Kr.,
Antal af Konti 1237), Mølle, Dampbageri, Uldspinderi, Bogtrykkeri,
Købmandsforretninger, Tømmerhandel, Handelsgartneri, m. m., Hotel, Jærn-
bane- og Telefonstation samt Postekspedition. Byerne: Møgelmose, ved
Asaavejen, med Fattiggaard (Øster-M., opr. 1879, Plads for 38 Lemmer)
og Teglværk; Asaa — 1. Febr. 1890: 126 Huse og 606 Indb. (1801:
163, 1840: 263, 1860: 269, 1880: 423) — ved Aaens Munding, med
Filialkirke, Kapellanbolig, Missionshus (opf. 1890), Skole, Lægebolig, Kro,
Mølle, Teglværk, Kalkværk, Dampsavværk, Jærnstøberi og Maskinfabrik,
Garveri, Farveri, Maltgøreri, Andelsmejeri, Købmandsforretninger, m. m., Ud-
skibningssted — ved Yderenden af den 1570 F. lange Jorddæmning ci-
der kun 3, men HOF. uden for den 11 F. Vand — , Toldassistentsted,
Postekspedition og Telegrafstation; Sønder-Søraa; Skjellet; Dorf med
Filialkirke, Skole og Mølle ; Gammelkirke ; Torup med Skole og Købmands-
forretn. ; Tolsirup; Ørsø med Skole, Andelsmejeri, Kobmandsforretn. og
Jærnbanehpl. ; Hjallerup, ved Asaavejens Udgang fra Sæby-Aalborgvejen,
med Skole, Missionshus (opf. 1896), Kro, Kobmandsforretn., Mølle, Bageri,
Andelsmejeri, Maltgøreri, Markedsplads (Markeder i Apr. , Juni, Okt. og
Nov., et af de største Hestemarkeder i Landet), Postkontor, Telegrafstation
og Sessionssted (Lægd. 454-62); Stagsted; I ry (og Iryhede, Huse) med
Folkehøjskole (opr. 1873), Molle og Kobmandsforretn.; Bolle med Skole
og Jærnbanehpl.; Østerled med Skole, Missionshuset Tabor (opf. 1897) og
Mølle; Melholt (Vester-M.) med Skole; Gjeraa (1457: Gethara) med Skole
og Kro. Saml. af Gde. og Huse: Dronninglund-Hovmark, Huse, lusbro,
Gde. og Huse, Ørsøgaarde, Milholt, Huse, Kokkenborg, Gde., Kovshede\
8*
116 Hjerring Amt.
•
Huse, Jordb roen, Huse, med Skole, Asaa- Enge, Huse, Asaa Ud/ly f fere, Gde.,
Løgtved, Gde., Over-Dorft Gde. og Huse, S/oreskoven, Obenholt og
TorupHede, Huse, Rosenby (Hedehusc) med Skole, Kibsgaardhede, Huse,
Bredhol/skov, Bolleenge, Rævdalsyad, Melholt-Enge, Skotland, Huse, m. m.
Hovedga arden Dronninglund har 39 Td. A. og E. Hrtk., omtr. 1800
Td. Ld., hvoraf 250 Eng, 200 Skov, 500 Ager; til Gaarden hore 10 Td.
Hrtk. Fæstegods og en Mølle. Hovedgaarden Dronninggaard har 3 8
Td. Hrtk., 868 Td. Ld., hvoraf 262 Eng, 70 Skov, Resten Ager; til
Gaarden hore Afbyggergaarden Civagaard, 23 Td. Hrtk., 432 Td. Ld.,
hvoraf 85 Eng, Resten Ager, og et Teglværk. Gaarden Kvisselholt: 17 Td.
Hrtk. (hvoraf 3x/i i Vor S.), 4093/4 Td. Ld., hvoraf omtr. 70 Eng, 40
Skov (den med Bogeskov tilplantede Plantage Marthasminde), Resten Ager.
Gaarden Siore-Langhede: 13 Td. Hrtk., 300 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 33
Skov, Resten Ager ; til Ejendommen høre Asaa Vejr- og Vandmølle. Andre
større Gaarde: Store- Bonet, Bollegd., Bollehede, Holte t, Løgtholt, Skjelgd.,
Frederikshvile, Dal med Vandmølle, Kjærs gde. med Mølle, Suddergde.,
Hedegde., Solholt Gde., Holtegd. (omtr. 12 Td. Hrtk.), m. m.
Dronninglund S., en egen Sognekommune, delt i 5 Sognefogeddistrikter:
Hjallerup, Bolle, Strand, Ørsø og Dorf Fjerdinger, hører under Dronning-
lund Hrd.'s Jurisdiktion (Sæby), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Sæby
Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
Lægd 458 (Hjallerup), 459 (Bolle), 460 (Strand), 461 (Ørsø) og 462
(Dorf). Kirkerne tilhøre Sognebeboerne.
Kirken (se Vignetten S. 96) , fordum indviet til St. Klemens, er en anselig Byg-
ning, der bestaar af Skib og Kor, Tværskib, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. ;
deh udger en Del af Dronninglund Hovedbygning, idet Taarnet er sammenbygget
med den sy dl. Fløj. Den oprindelige, vestl. Del af Kirken, vistnok en Rest af Kloster-
kirken (se ndfr.), er opfort i Overgangstiden fra romansk til gotisk Stil af rode Munke-
sten og har Spor af Dekoration med Lisener og Blindinger, der til Dels afsluttes af
Rundbuer eller svagt tilspidsede Buer, samt smaa, romanske Vinduer. Ved Middel-
alderens Slutn. bleve Murene meget forhøjede og Tværskibet, den østl. Del af Skibet,
det -overhvælvede Vaabenhus og Taarnet (kun halvt saa bredt som Skibet) tilføjede
samt Kirken forsynet med spidsbuede Vinduer og Hvælvinger, alt i gotisk Stil og
væsentlig af Munkesten med iblandede Granitkvadre. Den yngste Del er det store
Kor med elipsebuede Vinduer og spidsbuede Hvælvinger, opf. af Dronn. Charlotte
Amalie eller Prinsesse Sophie Hedevig (se D. Atl. V. S. 287); paa den vestl. Kor-
hvælving staar den sidstes Navnetræk og Aarst. 1716. Fra samme Tid stammer vel
ogsaa det høje, slanke Taarns nuv. Afslutn. med 4 Spidsgavle og pyramideformet
Spir. Taarnrummet, der ikke er forbundet med Kirken, har Renæssancehvælving.
Altertavlen er i Renæssancestil fra 1717 med Maleri (Opstandelsen). Romansk
Granitdøbefont med Baldakin fra 1723. Udskaaren Prædikestol fra 16.-17. Aarh. I
Koret Ligsten over Hans Johansen Lindenov, f 1596, og Hustru Margr. Rosenkrantz,
f 1635 (Portrætfigurer). Mindetavle over Etatsr., Staldmester G. F. Haxthausen,
f 1719. I Tværskibet en 1719 opsat Mindetavle med versificeret Indskr. over Sophie
Hedevigs Fortjenester af Dronninglund. I Gulvet Ligsten over Forpagter Peder Nielsen,
f 1770, og Hustru, over Oluf Clemmensen, f 1644, og Hustru, over Forpagter Niels
Svendsen Ryberg, f 1697, og Hustru, og over Forpagter Jens Christensen, f 1735.
Under Koret en Gravhvælving, hvori hvile bl. a. Henr. Daa til Hevringholm, f 1670,
ovenn. Margr. Rosenkrantz, Jacob Lindenov og Hustruen Christence Brahe, begge
f 1672, og Jfr. Lisbeth Qvitzovv. Den mindste Klokke er fra 1493.
Asaa Kirke er opf. 1886-87 (indviet 9/10 1887) i Rundbuestil af røde Mursten med
Bjælkeloft efter Tegn. af Arkitekt F. Uldall. Kirken har Skib og et smallere Kor
samt en Klokkestol o vor Forhallen mod V. Altertavlen er en Kopi efter Dorphs
Maleri, Jesus med Barnet. I den vestl. Ende et Pulpitur med Orgel.
Dorf Kirke er opf. 1899—1900 i Spidsbuestil af røde Mursten efter Tegn. af
Arkitekt Olesen. Den bestaar af Skib og Kor, Forhal mod V. og en Tagrytter.
Dronninglund Herred. — Dronninglund Sogn.
1 1 7
Dronninglund er opstaaet af det gamle Ilundslund Kloster, en Bolig for Nonner
af Benediktinerordenen. Hvornaar Klosteret er stiftet, vides ikke, men det nævnes
første Gang i et Testam. af 1268 (efter et uhjemlet Sagn skal det være grundlag:
af Odinkar Hvide). Det synes at have været et af Landets betydeligere Herreklostre,
samlede sig efterhaanden meget Jordegods og havde desuden andre Herligheder, saa-
ledes store Skove, Jagt og Fiskeri, bl. a. i Limfjorden ved Hals, som laa paa dets
Grund. Aar 1393 stiftede Dronn. Margrethe i Klosterkirken en evig Messe for sig
og sine; i Slutn. af 14. Aarh. fik det Patronatsretten til Vadum Kirke, og det fik
ligeledes sit eget Birk. I Spidsen for Nonnerne stod en Priorisse, medens en Prior
(i Reglen en verdslig Adelsmand) forvaltede Klosterets Godser. Ved Reformationen
blev det ophævet og inddraget under Kronen og var nu en Tid bortforlenet til
adelige, saaledes til Gabriel Gyldenstierne til 1544, Cl. Podebusks Enke, Anne Olufs-
datter. Nonnerne fik dog Lov til at blive boende, og endnu i et Forleningsbrev af
1574 nævnes, at der skulde skaffes dem deres tilberlige Underhold. Aar 1581 blev
H. mageskiftet til Hans Johansen Lindenov, i hvis Families Besiddelse den forblev
i omtr. 100 Aar. Efter Jakob Lindenovs Ded 1672 solgte hans Arvinger H. (372
Td. Hrtk.) til Kansler Peder Reedtz, f 1674, som 1669 havde tilbyttet sig Berglum
Dronninglund, Hovedindkørselen.
Kloster af Kronen mod sit Fædrenegods Tygestrup paa Sjælland (se II S. 426). Hans
Enke Anna Ramel afhændede 1690 H. med tilhorende Skovsgaard, der 1676 var en
Ladegaard paa 50 Td. Hrtk., til Dronn. Charlotte Amalie for 29,950 Rd., der lod dem
kalde Dronninglund og Dronninggaard, og som oftere opholdt sig her, saaledes
1702, 1704, 1708 (se Bircherods Dagb. S. 405 flg., 448, 537). Efter hendes Død
1714 gik Dronninglund, Dronninggaard og Børglumkloster i Arv til Fred. IV, som
1716 mageskiftede dem (Drld. af Hrtk. 93 A. og E., 62 Skov. 1 Mølle, 36 Tiende.
Drgd. 56, i alt 257 Td. Hovedgaardslakst og Gods 282) til sin Søster Prinsesse Sophie
Hedevig mod Gjorslev, Søholm og Erikstrup paa Sjælland (se II S. 855). Sophie
Hedevig overdrog 1729 Dronninglund for 60,000 Rd. til Gehejmer. C. A. v. Plessen
(258 og 784 Td. Hrtk.), som 1736 solgte den til islandsk Kobmand Jakob Severin.
f 1753, hvorefter D., Dronninggaard og Hals Ladegaard for Prioritetsgæld bleve over-
tagne af Grev Wedel og paa Auktion bleve kobte af Grev A. G. Moltke til Bregentved.
som 1772 skødede disse Godser (Drl. 157, Drg. 56, Tiender 60, Bøndergods 805.
hvori beregnet Hais Ladegd. 14 Td. Hrtk.) til sin Søn Generalmajor Grev C. H. G.
Moltke, der 1776 for Tirsbæk solgte dem til Brigader W. Halling, adlet 1783, f 1796.
en eksentrisk Natur, der gjorde sig bekendt ved sine mærkelige Ideer; saaledes sogte
han at forskønne Befolkningen paa Godset ved at gifte de smukkeste Karle med de
smukkeste Piger og fremmede Husflid ved at sætte Bøndernes Sønner i Haandværker-
lære; tillige var han berygtet som en stor Bondeplager. Paa hans Tid var der e:
118
Hjerring. Amt.
bekendt Stutteri paa Ejendommene. Hans Enke Christine de Lindenpalm (f 1817)
overtog 1799 for 160,000 Rcl. Drl. og Drg., hvilke hun solgte 1806 for 363,000 Rd. S. V.
til Generalkrigskommissær Markussen og Schuckart; 1809 frasolgtes Drg. Senere
Ejere af Drl. have været Abel, Mollerup, Moller, Fehrmann og fra 1844 V. R. E.
Skeel, senere Kmhr. og Indenrigsminister (f 1884), der købte den for omtr. 50,000
Rd., efter hvis Arvinger den kobtes 1897 af den nuv. Ejer, Hofjægerm. W. E. C.
Greve Schimmelmann, for 250,000 Kr. — Den smukt beliggende, af Grave omgivne
Hovedbygning bestaar af 3 to Stokv. hoje, grundmurede, hvide Fløje i 0., V.
og S. og er opf. (eller restaur.) dels af Charlotte Amalie, dels af Halling (1787);
1662 beskrives Bygningerne som bestaaende af 3 grundmurede Huse i to Stokv.
og en Brandmur; paa de to Sider vare de omgivne af Grave. Til den sydl. Fløj
slutter sig som nævnt Kirken. Borggaarden afsluttes mod N. af en lav Mur, der
fortsættes mod S. langs Kirkegaarden ; ved Yderhjørnerne af den vestl. Fløj staa to
lave, firkantede Taarne. Foran denne Fløj ligge de store Avlsbygninger (med mange
Storkereder), der skulle stamme fra den første Lindenovs Tid (over Vindebroen mod
Vé findes Lindenovs og Rosenkrantz' Vaabener). Hovedindkørselen har før været
ad denne gennem Avlsgaarden, nu gaar Vejen N. om Bygningerne ind gennem
Dronninglund set fra Avlsgaarden.
Muren til Gaarden. Under Gaarden løber en Bæk. Til Gaarden hører en smuk,
gammel Have.
Dronninglund havde som alt nævnt fra Klostertiden sit eget Birk, hvorunder
ogsaa Hals hørte; 1801 skødede Hallings Enke Birkeretten til Kongen. Det store
Gods, der tidligere hørte til Ejendommen, er efterhaanden bortsolgt (Halling solgte
1795 begge Tiender fra Dronninglund Kirke) og udparcelleret. Ogsaa Skovene,
hvoraf en Del allerede blev forhugget af Halling, ere nu for en stor Del skilte
fra det, saaledes Dronninglund Storskov (købt af Scavenius til Vorgaard, se S.
110), den største Skov N. for Limfjorden. Den fortrinsvis af Bøg bestaaende Skov
har et stærkt kuperet Terræn med mange Udsigtspunkter som Knøsen (se S. 1),
Idahøj, Knaghøj (begge med Udsigtsstilladser) og Fruens Boge (320 F., 103,5 M.).
Dronninggaat d, tidligere Skovsgaard (se ovfr.), blev i Slutn. af 17. Aarh. ind-
rettet til Hovedgaard og opkaldt af Charlotte Amalie og havde Ejere fælles med
Drl. indtil 1809, da den solgtes for 56,500 Rd. til Forvalter Mich. Bang, efter hvem
den ved Tvangsauktion 1821 overtoges af Staten, der 1847 solgte den for 54,000
Rd. Sølv til C. J. v. Arenstorff til Ringkloster (f 1866), fra hvem den gik over til Broder-
sønnen, Kmjkr. af s. Navn; 1890 blev den solgt til den nuv. Ejer, Chr. Teisen,
for 419,000 Kr. — Hovedbygningen brændte 1778 og 1882; nu er der kun
Avlsbygninger. — Civagaard er oprettet 1876 af C. J. v. arenstorff.
Fru Mette Mogensdatter til Sander gaar d i Trye nævnes 1647.
I Sognet er der fredlyst 38 til Dels meget store Gravhøje, deribl. den anselige
Dronninglund Herred. — Dronninglund og Hellevad Sogne. 119
Galgehøj ved Gaarden Byrvang; 4 af dem ere Langhøje (en af disse er 228 F.).
— Ved Dronninglund er der fundet Rester af en gammel Teglovn.
Hellevad Sogn omgives af Annekset Ørum, Hallund, Helium, Skæve,
Vor og Dronninglund Sogne (Sognet har 2 Enklaver, i Ørum og Dron-
ninglund S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 3*/2 Mil S. V. for
Sæby og 3 Mil N. 0. for Aalborg. De særlig mod 0. meget højtliggende og
bakkede Jorder (højeste Punkt 346 F., 109 M.) ere overvejende skarpe
med Sand og Grus; en Del Hede mod 0. En Del Skov (Allerup Sk., en
Del af Endelt Sk.; Allerup Bakker ere beplantede med Naaletræer). Paa
noget af Øst- og Sydgrænsen løber Ry Aa. Gennem Sognets østl. Del
gaar Landevejen fra Sæb}' til Aalborg.
Fladeindholdet 1896: 8230 Td. Ld., hvoraf 2895 Td. besaaede (deraf med Rug
682, Byg 151, Havre 1541, Spergel 78, Frøavl 4, Blandsæd til Modenh. 127, Grøntf.
85, Kartofler 181, andre Rodfr. 46), Afgræsn. 1869, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1389,
Have 33, Skov 048, ubevokset 42, Moser 90, Kær og Fælleder 481, Hegn 14,
Heder 634, Flyvesand 8, Veje og Byggegr. 109, Vandareal m. m. 15 Td. Kreatur-
hold 1898: 415 Heste, 1524 Stkr. Hornkvæg (deraf 1039 Køer), 1249 Faar,
962 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 205
Td.; 59 Selvejergaarde med 157, 150 Huse med 48 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse.
Befolkningen, »/« 1890: 1260 (1801: 562, 1840: 818, 1860: 1095, 1880: 1328),
boede i 272 Gaarde og Huse; Erhverv: 32 levede af immat. Virksomh., 1029 af
Jordbrug, 96 af Industri. 7 af Handel, 50 af forsk: Daglejervirks., 37 af deres Midler,
og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hellevad med Kirke og Præstegdaard {Bredkjær);
Allerup med Skole og Sparekasse for H.-Ørum Sogne (opr. 11/6 1879;
31/s 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 138,111 Kr., Rentefoden 4 pCt.,
Reservefonden 6116 Kr., Antal af Konti 502); Lem med Skole; Trøgdrup
med Teglværk. Saml. af Gde. og Huse : Klokkerholm med Skole, Mølle og
Købmandsforretn., Kvindbjærg Huse, Lasgaard, Rø gelhede, Allerupmark,
Slenbakken, Huse, Kragdrup , Gde., med Teglværk, Landvad, Gde.,
Klausholmmark, Huse, m. m. Gaarde: Skiudbjærg med Mølle, Bastrupdalx
Klausholm, Korslund (10 Td. Hrtk.), m. m.
Hellevad S., een Sognekommune med Annekset, horer under Dronning-
lund Hrd.'s Jurisdiktion (Sæby), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hallund
Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
455. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste
Del, Skib og Kor, er opf. i romansk Tid af tilhuggen Granit paa en Sokkel med profileret
Skraakant. Nordmuren er velbevaret med 3 oprindl. Vinduer; Norddoren er tilmuret;
oprindl., halvrund Granitkorbue. Taarnet, forneden af huggen Granit fra Vestgavlen,
foroven af Mursten, er tilbygget i den senere Middelalder; det overhvælvede Taarn-
rum har Spidsbue ind til Skibet. Koret har en senere indbygget Hvælving, Skibet
fladt Loft. Den oprindl. Syddør forer ind til det af Mursten, vistnok 1841 opførte
Vaabenhus (restaur. 1885). Kirkens Indre er restaur. 1897. Alterbordet er af huggen
Granit. Ny Altertavle med et Maleri fra 1893 (Kopi af C. Blochs Christus i Getse-
mane, i St. Hans K. i Odense); den gamle Altertavle fra 17. Aarh. hænger i Skibet;
paa Alterstagerne staar: Hr. Jens Jensen i Bredkjær og Berote Andersdatter 1589.
Romansk Granitdobefont ; Prædikestol i Renæssancestil fra 1614. Paa Skibets Nordvæg
et stort gotisk Trækrucifiks. I Skibet et Epitafium over Præsten Christen Gertsen
Kobberup, f 1665. — Paa Kirkegaarden en tidlig-middelalderlig Ligsten med Kors
og Sværd samt Indskr.: Nonas aprilis obiit Tuco i,se Ltjfler, Gravst. PI. XII).
Klausholm har været en støn-e Gaard, der 1682 ejedes af Jakob Eilersen, hvis
Son Eiler Jakobsen Eilers 1693 skødede den (o Td. Hrtk.) med en Del Gods til
Henr. Bomemann; 1694 blev den af Jens Hansen til Boller solgt til Henr. Bille til
1 20 Hjørring Amt.
Bangsbo. Denne solgte 1703 K. til Fru Kirsten Beck til Vraa, hvis Svigersøn Jørgen
Bille ejede den (11 Td. Hrtk.) 1731, da den betegnes som Ladegaard. Sidstnævntes
Svigersøn Sehaek Yittinghof Greve Holck solgte 1751 K. med Tiender og Gods
(11, 90 og 68 Td. Hrtk.) til P. Mathiasen Stenfeldt, f 1764, hvorefter den (15, 77 og
141 Td. Hrtk.) paa Auktion s. A. blev købt for 18,000 Rd. af C. Fr. Hagstrom (f 1781),
g. m. den forrige Ejers Datter. Paa Auktion 1782 købte Jørgen Gleerup K. (138
Td. Hrtk.) for 18,500 Rd., men solgte den straks for 1 1,500 Rd. til Chrf. Qvist; For
valter ved Mariager Kloster.
I den sydl. Udkant af det kuperede, skovbevoksede Terræn ved Allerup Bakker
findes nær ved Landevejen Udsigtspunktet Danncrhøj, tidligere Fjeder mos ebakke, 280
F., 88 NL, hvorpaa der er rejst en tilhuggen Sten til Minde om Fr. VII's Besøg her
1852. — Paa Bakken Voldene, 327 F., 101 M., er der Rester af en gammel Be-
fæstning.
Af de henved 90 Gravhøje, som kendes i Sognet, ere 27 fredlyste. — Paa
Røgelhede Mark har der været en hellig Kilde, indviet til St. Nicolaus.
Ørum Sogn, Anneks til Hellevad, omgives af dette, Dronninglund Sogn,
Aalborg Amt (Kjær Hrd.), Børglum Hrd. (0. -Brønderslev S.) og Hallund
Sogn. Kirken, mod 0., ligger 4 Mil S. V. for Sæby og 2 Vi Mil N. 0. for
Aalborg. De ikke videre højtliggende Jorder ere overvejende sandede med
en Del Kær- og Engstrækninger. Gennem Sognet løber Klausholm Aa.
Fladeindholdet 1896: 4887 Td. Ld.} hvoraf 1780 besaaede (deraf med Rug
512, Byg 81, Havre 862, Spergel 3, Blandsæd til Modenh. 133, Grøntf. 64, Kartofler
77, andre Rodfr. 46), Afgræsn. 989, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1400, Have 16, Skov
19, Moser 169, Kær og Fælleder 356, Hegn 9, Heder 40, Flyvesand 12, Veje og
Byggegr. 66, Vandareal 31 Td. Kreaturhold 1898: 307 Heste, 1394 Stkr. Hornkv.
(deraf 870 Køer), 756 Faar og 1010 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov-
skyldshartk. 1895: 133 Td.; 35 Selvejergaarde med 106, 84 Huse med 27 Td. Hrtk
og 7 jordløse Huse. Befolkningen, »/» 1890: 773 (1801: 317, 1840: 393, 1860
487, 1880: 716), boede i 147 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede af immat.
Virksomhed, 633 af Jordbrug, 58 af Industri, 9 af Handel, 3 af forsk. Daglejervirks.,
31 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.
I Sognet Ørum Kirke, enligt beliggende, med Skole og Forsamlingshus (opf.
1898) og Byen Ørum med Teglværk. Saml. af Gde. og Huse: Ørum-
hede, Ørum-Nymark, -Sønderhede, - Ves ler mark og -Øslermark, Ørumtved,
Sønder- Ravns trup med Skole og Fattiggaard (opf. 1888, Plads for 22
Lemmer), Aagaarde, Aagaard- Oredrev, Huse, Kraghede, Gde. Gaarden
Nørre-Ravnstrup med Afbyggergaard har 15 Td. Hrtk.; N.-Ravnstrup har
355 Td. Ld., hvoraf 100 Eng, 51 So og Mose (Soen er omtr. 20 Td.
Ld.), Resten Ager; til Afbyggergaarden høre 260 Td. Ld., hvoraf 60 Eng,
Resten nyopdyrket Ager. Gaarden Kjellingbro med Teglværk.
Ørum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter," Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskriv-
ningskr.' 457. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Nørre-Ravnstrup.
Kirken bestaar af Skib, Kor med Apsis og Vaabcnhus mod S. Det er en lille,
romansk Murstensbygning. Apsis har muret, profileret Sokkel og er ved Pilastre
delt i Felter, foroven afsluttede af en Buerække. Kor og Skib have været inJdelte
paa samme Maade, dog med flade Buer, men Murene ere her delvis ommuredc,
navnlig hele Sydmuren, der bærer Aarst. 1791. Den oprindelige, rundbuede Syddor
samt enkelte af de gamle Vinduer ere bevarede, men tilmurede; Apsis er ved en Mur
med en lav, fladbuet Dør adskilt fra Koret. Dette er overhvælvet; Skibet har
fladt Bjælkeloft. Paa Siderne af den runde Korbue er der Alternicher. Vaabenhuset
er fra ny Tid. Altertavlen er et Renæssaneearbejdc fra 1699 med Maleri (Chr. med
Disciplene) af Fru Ingemann. Kalken lod ifl. Indskr. Lars Dyrskjot i Aagaard for-
færdige 1623. Romansk Granitdobefont med Rundbuer; Prædikestol i Renæssance-
stil. 1 Korbuen hænger en Kobbertavle med Indskrift fra 1673, ifl. hvilken Niels
Mortensen Kjærulf til Hesselt skænkede til Orum Kirke 100 Rdl., som han havde mod-
Dronninglund Herred. — Hellevad, Ørum og Hallund Sogne. 121
taget „til Afboning for den Overlast, som mig udi Torslev Præstegaard blev tiifojet
den 2. Juni 1671 ■.
Paa Havns trup boede 1657 en Adelsmand Vil Orning; 1505 havde Anders Mark-
vardsen (Hvide) Sønder R. Gaard i Forlening af Hundslund Kloster. Norre R. ejedes
1662 af Lage Bille, men i 1678 laa den under Langholt, hvis Ejer Albert Bille 1682
overdrog den til Anne Mortensdatter Kjærulf (f 1689), si. Simon Simonses; af Thomas
Stephansen og Hustru Anne Xielsdatter Kjærulf solgtes den til Henr. Kjærulf paa
Ormholt, men blev atter 1711 kebt tilbage af Anne Nielsdatter Kjærulf, som 1713 skø-
dede den til Morten Clausen Kjærulf. 1721 blev den med Gods (i alt 52 Td. Hrtk.)
af Lage Arenfeldt solgt til Jesper Lykke, som 1725 solgte den til Jakob Frandsen
Hjort paa Kjølskegd., der 1730 afhændede den for 1130 Rd. til Fuldmægtig paa
Aakjær Jakob Christensen Rind. Derefter blev den 1758 paa Auktion købt af Hel-
mice Margrethe v. Hobe, Enke efter Claus Edv. Ermandinger, og endnu s. A. af
Joh. Vilh. v. Hobe til Vrejlevkloster skødet til Stifdatteren Sidsel Kirstine Ermand-
inger og hendes Mand Jes Poulsen Dytschou som mødrene Arv, hvilken sidste 1766
solgte den for 7200 Rd. til C. F. Hagstrøm, som atter 1772 solgte den for 4900 Rd.
til Wulf Eliesen. Denne solgte den 1774 for 5500 Rd. til Kmhr., Amtmand Skeel
til Birkelse, hvis Dødsbo ved Auktion 1777 solgte den med Gods (i alt 40 Td.
Hrtk.) til Kammerr. Johan Meller Valeur, der 1778 afhændede den for 6000 Rd. til
ovennævnte C. F. Hagstrøm til Klausholm; men den flg. Ejer af begge Gaarde J.
Gleerup solgte 1783 N.-R. for 9933 Rd. til Peder Rold, hvis Datter Barbara bragte
Gaarden til sin Ægtefælle Jens Lundbye, f 1847. Nuv. Ejer er Bredstrup.
Ved Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at Ørum „ efter den dav. Præsts Døda skulde
være Anneks til Hellevad, hvilket skete 1578; 1819-23 var det et eget Pastorat,
hvorpaa det atter blev Anneks til Hellevad.
Hallund Sogn, Anneks til Ø.-Bronderslev Sogn i Borglum Hrd., om-
gives af dette og Jerslev S. i samme Herred, Helium, Hellevad og Ørum
Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 3l/2 Mil S. V. for Sæby, 3^4
Mil S. S. 0. for Hjørring og ligesaa langt N. N. 0. for Aalborg. De højt-
liggende og bakkede Jorder (Bakkedraget Hulknøse, 220 F., 69 M.) ere over-
vejende sandede. Lidt Skov. Ved Syd- og Østgrænsen løber Ry Aa.
Fladeindholdet 1896: 4983 Td. Ld., hvoraf 1770 besaaede (deraf med Ru-
452, Byg 141, Havre 716, Spergel 54, Blandsæd til Modenh. 133, Grontf. 100, Kar-
tofler 103, andre Rodfrugter 70), Afgræsn. 1094, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1071.
Have 32, Skov 108, Moser 67, Kær og Fælleder 286, Hegn 11, Heder 419, Stenmarker
32, Veje og Byggegr. 84, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 269 Heste,
1215 Stkr. Hornkv. (deraf 794 Koer), 805 Faar, 753 Svin og 3 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 142 Td.; 41 Selvejergaarde med
113, 99 Huse med 29 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, x/a 1890:
875 (1801: 405, 1840: 542, 1860:763, 1880: 976), boede i 172 Gaarde og Huse:
Erhverv: 20 levede af immat. Virksomhed, 648 af Jordbr., 124 af Industri, 2S
af Handel, 3 af andre Erhv., 25 af deres Midler, og 27 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hallund med Kirke, Skole, Apotek, Distriktslæge-
bolig, Forsamlingshus (opf. 1895), Kro, Andelsmejeri, Bageri, Farven og
Købmandsforretn. ; HolUnsUd med Forsamlingshus (opf. 1895) og Vadtt
Skole. Hallundbjærg og Østerkjær , Gde., Hallundkjcer og Søndersig.
Huse. Hoved gaarden Kjøhkegaard har 23 Td. Hrtk., 995 Td. Ld..
hvoraf 100 Eng (10 i Ørum S.), 100 Skov, 120 udlagt til Plantning, 85
Hede og Kær, 20 Have, Resten Ager; til Gaarden høre 3/8 Td. Hrtk.
Fæstegods, 4 Lejehuse, et Damp-Centrifugeanlæg og en Vandmølle. Gaar-
dene Lunden, Østergd., Hedegaard, m. m.
Hallund S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Dronning-
lund Hrd /s Jurisdiktion (Sæby), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hallund
Lægedistr. , 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskriv-
ningskr.' 456. Lægd. Kirken tilhorer Enkefru Bredstrups Arvinger.
12^
Hjørring Amt.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den op-
rindelige Del, Skib, Kor og Taarn, det sidste dog noget yngre, er opfort i romansk
Tid af tilhuggen Granit paa en profileret Granitsokkel. Enkelte af de oprindelige
Vinduer og begge de rundbuede Dore ere bevarede. Det svære Taarn er af hugne
Sten; de overste Skifter ere murede af Munkesten med enkelte indblandede Kampe-
sten; i ny Tid (paa Nordsiden staar Aarst. 1701) er dets øverste Del nedbrudt
indtil Skibet og afsluttet med et lavt, puklet Spir. Taarnrummet, der har været hvælvet
eller dog bestemt til det, aabner sig ind til Skibet med to Buer, baarne af en fir-
kantet Pille. Kirken har Bjælkeloft. Vaabenhuset er af Mursten. Altertavle fra 17.
Aarh.; Prædikestolen, fra Beg. af 17. Aarh., bærer Hagernes og Ulfstandernes Vaa-
bener, der ogsaa med andre Vaabener findes paa de øverste Stolestader. Paa en
anden Kirkestol staar 1662. I Loftet to Lysekroner, fra Renæssance- og Rokokotiden.
; Kjølskegaard var en af de børglumske Bispers Ejendomme, som ved Reforma-
tionen bleve inddragne under Kronen og bortforlenede. 1574 mageskiftede Kronen den
til Fru Sidsel Bille, Just Høgs, som fra 1560 havde haft den i Forlening; den til-
hørte saa hendes Søn Stygge Høg, f ca 1630, derefter dennes Døtre Anne, g. m.
Axel Rosenkrantz, f 1623, og Johanne, f 1639, g. m. Mogens Kaas, f 1639, hvis
r
sSHf
a
Kjølskegaard.
Børn ejede den 1645. Ved at ægte Margrethe Mogensdatter Kaas blev Laurids Below
1651 Ejer af K. , som hans Børn Claus, Johanne og Sophie Below 1683 udlagde
til Svogeren Jørgen Arenfeldt, men han solgte den (31 Td. Hrtk.) straks til sin
Fætter Hans Mogensen Arenfeldt, f 1689. En lig. Ejer Peder Benzon, der havde arvet
K. efter sine Forældre, solgte 1715 K. med Tiender og Gods (henh. 33, 37 og 207
Td. Hrtk.) til sin Morbroder Fr. Chr. Rantzau til Rodsteenseje, som 1716 solgte den
til Jakob Frandsen Hjort, f 1772 som Degn i Skivum og Giver. Han synes at have
afhændet K. til Jesper Pedersen Lykke, f 1745, hvorefter den 1747 ejedes af Peder
Markvard Rodsteen Lykke, f 1775, hvis Enke Birgitte Johanne Hauch 1800 overdrog
K. med Tiender og Gods (henh. 34t 124 og 245 Td. Hrtk.) for 36,000 Rd. til sin
Søn Claus Lykke. Senere købtes den for 18,000 Rd. af Hastrup, der afhændede
den til Tilemand; derefter købte L. Nyholm den 1837 for 20,000 Rd.; 1890 overtoges
den af Vallø Stift, af hvilket den nuv. Ejer, L. Larsen, købte den 1895 for 85,000
Kr. — Hovedbygningen, der ligger smukt mellem høje, skovklædte Bakker, om-
given af Grave, er opf. 1866 paa nedrammede Pæle og bestaar af 3 Fløje i 1 Stokv.
med Kvist paa begge Sider af Hovedfiojen.
Paa Hedegaard boede i 18. Aarh. en adelig Jfr. Anne Marie Høg, f 1732.
I Sognet er der fredlyst 13 Gravhøje, deraf o ved Kjolskegd. og 5 i Gruppe
paa Bakkedraget Hulknøse.
Hallund var tidligere Anneks til Hellevad-Helium Pastorat, indtil det ved Klemme-
Dronninglund Herred. — Hallund og Helium Sogne. 123
brevet af 1555 bestemtes, at det skulde være Anneks til O.-Brenderslev, formentlig
efter den dav. Præsts Død; i alt Fald skete det først 1578.
Helium Sogn, Anneks til Jerslev i Børglum Hrd., omgives af dette,
Hallund, Hellevad og Skæve Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 3 Mil
S. V. for Sæby og Zxj2 Mil N. N. 0. for Aalborg. De især mod 0. højt-
liggende og bakkede Jorder — Helium Bakker paa Allerup Bakker, højeste
Punkt Storstens Bakke, 347 F., 109 M. — ere dels muldsandede, dels
sandede. Lidt Skov (Endelt Sk.). Flere mindre Vandløb gennemstrømme
Sognet.
Fladeindholdet 1896: 3530 Td. Ld., hvoraf 1095 besaaede (deraf med Rug
304, Byg 81, Havre 466, Boghvede 3, Spergel 16, Frøavl 5, Blandsæd til Modenh.
126, Grøntf. 3, Kartofler 57, andre Rodfr. 34), Afgræsn. 1027, Høslæt, Brak, Eng m.
m. 707, Have 19, Skov 173, ubevokset 36, Moser 19, Kær og Fælleder 28, Hegn
4, Heder 315, Veje og Byggegr. 1C0, Vandareal m. m. 7 Td. Kreatur hold 1898:
153 Heste, 657 Stkr. Hornkv. (deraf 460 Køer), 423 Faar, 579 Svin og 5 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 78 Td.; 25 Selvejergaarde
med 67, 45 Huse med 11 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, */„
1890: 425 (1801: 248, 1840: 301, 1860: 371, 1880: 443), boede i 71 Gaarde og
Huse; Erhverv: 6 levede af immat. Virksomh., 341 af Jordbrug, 38 af Industri,
15 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Helium med Kirke og Skole. Helium Bakker, Huse.
Større Gaarde: Kirkegaard, Hellumlund, Holmgd., m. m. Pilgaards Vand-
mølle.
Helium S., en egen Sognekommune, hører under Dronninglunds Hrd.'s
Jurisdiktion (Sæby), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hallund Lægedistr.,
7. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 454.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste De!,
Skib og Kor, er opfort i romansk Tid af tilhuggen Granit paa en Sokkel med Skraa-
kant. Et enkelt af de oprindelige Vinduer og Norddøren (nu tilmurede) ere bevarede ;
halvrund Korbue. Taarnet, fra den senere Middelalder, er forneden af tilhugne Kvadre
fra Skibets Vestgavl, foroven af store Mursten, til Dels murede i Mønster. Det lille,
lave Vaabenhus er fra Nutiden, af smaa Mursten. Skib og Kor have Bjælkeloft; det
lille, overhvælvede Taarnrum har spidsbuet Aabning ind til Skibet. Tarvelig Alter-
tavle fra 18. Aarh. uden Billede. Alterstager fra 1603 med Bogstaverne P F. MB.
Romansk Granitdobefont, hvis Fod er dannet af en anden, omvendt Font. Udskaaren
Prædikestol fra Beg. af 17. Aarh., Stolestaderne og et Panel paa Skibets Sydvæg
vistnok fra samme Tid. I Koret Ligsten over Provst Peder Kieldsen Paludan, f 1 758,
og Hustru Anna Alheda, f. v. Obenhausen.
Ved Gaarden Munkholt er der fredlyst 2, ved Sneverholt 3 Gravhøje.
Paa en af Kullerne i Helium Hede er der en hellig Kilde, der har været meget
søgt St. Hans Aften indtil Beg. af 19. Aarh. (den mistede sin Kraft, da nogle „ska-
bede Helmisser" toedes i den).
Ved Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at Helium Kirke skulde nedbrydes og
Sognefolket soge til Hellevad Kirke; men 1558 forordnedes, at Kirken skulde blive ved
Magt og betjenes af en Kapellan, som Sognepræsten „for Hellevad-Hallund* skulde
holde; 1856 bestemtes, at Helium skulde være Anneks til Jerslev, hvilket skete
1859.
Litt.: L. Røikjær, Hist. topogr. Beskr. af H. Sogn, i Saml. til j. Hist. IX S. 167 flg.
Børglum Herred.
Sogne:
Taars, S. 123. — Vrejlev, S. 128. — Hastrup, S. 132. — Rakkeby, S. 133. —
Vejby, S. 133. — Sejlstrup, S. 134. — Børglum, S. 133. — Furreby, S. 139. —
Lyngby, S. 140. — Vrensted, S. 141. — Tise, S. 142. — Tolstrup, S. 143. — Stenum,
S. 144. — Vraa, S. 143. — Em, S. 146. — V.-Brønderslev, S. 146. — Serridslev,
S. 148. — Jerslev, S. 149. — 0.- Brønder slev, S. 131.
flff®^
Sa
ørglum Herred begrænses mod
0. af Dronninglund og Horns
Hrd., mod N. af Vennebjærg
Hrd., mod V. af Vesterhavet
og Hvetbo Hrd. og mod S.
af Aalborg Amt (Kjær Hrd.). Den stør-
ste Udstrækning fra V. til 0. er 4, fra
N. til S. 3V4 Mil. Den østl. og nord-
østl. Del er for det meste højtliggende
og bakket, idet den hører til Højvendsyssel
(højeste Punkt Sohedens Bakke, 358 F.,
112 M.)i hvorimod Landet mod V. og
S. er lavtliggende og næsten helt jævnt,
kun med enkelte Bakkepartier. Mod V.
findes der et mere eller mindre bredt
Bælte af Flyvesand; men i øvrigt er der
i disse Egne store Kær- og Engstræk-
ninger, navnlig mod S., hvor de gaa
over i den store Vildmose, hvis min-
dre, nordl. Del hører til Herredet. Jor-
derne ere overvejende sandede og sand-
muldede, den nordl. og midterste Del hore
1648 ^ "r.T.H.99. til de frugtbareste Egne i Amtet. Af de
mange Aaer mærkes Uggerby og Liver Aa, der løbe mod N., og Ry Aa,
der søger ud til Limfjorden. Paa Skov er det fattigt (i alt 9S1 Td. Ld.).
Det hører til Amtets frugtbareste Herreder (gnmstl. 25 Td. Ld. paa l Td.
Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 97,894 Td. Ld.
(9,8i □ Mil, 540,6 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskylds-
hrtk. var ■/, 1895 3883 Td. Folketallet var V* 1890 23,601 (1801:
9760, 1840: 13,900, 1860: 18,188, 18S0: 22,046). I gejstlig Hen-
seende udgør det sammen med Hvetbo Hrd. eet Provsti (Taars, Rakkeby
/■Eioo« £5 Si S 5!
m
Børglum Herred. — Taars Sogn. 125
og Lyngby Sogne høre dog til Vennebjærg Hrd.'s Provsti), i verdsl. Hens.
hører det under Børglum Hrd.'s Jurisdiktion og Amtets 5. Forligskreds
(Tise, Tolstrup, Stenum, Em, Serridslev og V.- og Ø.-Brønderslev samt
Jerslev Sogne) og 1. Forligskreds (de øvrige Sogne).
Børglum Hrd., i Vald. Jrdb. kaldet Burlunhæreth, hørte i Middelalderen til Vend-
syssel, senere til Børglum Len og fra 1660 til Børglum Amt (se i øvrigt S. 6).
Der er i Herredet talt omtr. 600 jordfaste Oldtidsmonumenter, alle Gravhøje; kun
200 ere dog ret vel bevarede, 200 ere mere eller mindre ødelagte og Resten sløjfet ;
20 ere (indtil 1jl 1900) fredlyste. De fleste findes i de østl. Sogne (i Jerslev 145,
Taars 120, Tolstrup 60, Vrejlev 55., V.- og Ø.-Brønderslev hver 50 og Serridslev 45).
Litt.: A. Thurah, Kort Beretn. om Jerslef-Herreds Kirker, Kbh. 1732. — J. M.
Jensen, Om Navnegivning i Nutiden i B. Hrd., i Bland, til Oplysn. om d. Sprog, II,
S. 47 flg. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i B. Hrd., af Bahnson
og Røndahl, 1884.
Taars Sogn, det største i Herredet, omgives af Jerslev og Vrejlev
Sogne, Vennebjærg Hrd. (St. Olai og Ugilt S.), Horns Hrd. (Lendum S.)
og Dronninglund Hrd. (Torslev S.). Kirken, noget mod N. V., ligger
lV2Mil S. 0. for Hjørring og 31/* Mil V. N. V. for Sæby. De højtlig-
gende og især mod N. bakkede Jorder (Ravnbakke, 304 F., 95 M. ; II-
bjærges højeste Punkter 218 F. , 68 M.) ere overvejende sandede, mod
V. godt muldede. Lidt Skov (Boller Sk.). Flere mindre Vandløb flyde til
Vorsaa, der løber paa Østgrænsen, og Uggerby Aa, der løber paa Vest-
grænsen. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Hjørring til Sæby.
Fladeindholdet 1896: 12,980 Td. Ld., hvoraf 5391 besaaede (deraf med Rug
1073, Byg 550, Havre 2238, Spergel 51, Frøavl 4, Blandsæd til Modenh. 584, Grøntf.
321, Kartofler 327, andre Rodfr. 241), Afgræsn. 2372, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2218,
Have 60, Skov 214, Moser 358, Kær og Fælleder 529, Hegn 7, Heder 1565, Flyve-
sand 14, Veje og Byggegr. 220, Vandareal m. m. 28 Td. Kreaturhold 1898: 760
Heste, 3329 Stkr. Hornkv. (deraf 2314 Køer), 1991 Faar, 1886 Svin og 46 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 426 Td.; 112 Selvejergaarde
med 346, 247 Huse med 80 Td. Hrtk. og 150 jordløse Huse. Befolkningen, »/.,
1890: 2833 (1801: 956, 1840: 1578, 1860: 2039, 1880: 2637), boede i 558 Gaarde
og Huse; Erhverv: 81 levede af immat. Virksomhed, 2027 af Jordbr., 318 af In-
dustri, 50 af Handel, 201 af forsk. Daglejervirks., 64 af deres Midler, og 92 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Taars, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., nordre
og søndre Skole, Missionshus (opf. 1896), Forsamlingshus (opf. 1888) og
Postekspedition; Hovstrup, ved Landevejen, med Skole og Fattiggaard (opr.
1887, Plads for 31 Lemmer); Sæsing, ved Landevejen, med Skole, Andels-
mejeri og Mølle; Terpet (1490: Heszelterp). Saml. af Gde. og Huse:
Ilbjærgehuse, Hvids led, Borup, Agdrup, Græsdal med Skole, Bedelund,
Klarup, Morild, Tykskov og Bar holt, Huse, Birk, Rugholm, Taarshede,
Huse, Bøjet med Forsamlingshus (opf. 1892), Kr agdrup, Vogdrup, Sørup,
Gravm (1489: Gram) med Sparekasse for Ugilt og T. Sogne (opr. n/6
1873; n/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 90,935 Kr., Rentefoden
4 pCt., Reservefonden 5540 Kr., Antal af Konti 268); Trange/ med Skole
og Mølle, Harpsøgaarde, Svends trup med Skole, Koldbro med Missionshus
126 Hjerring Amt.
(opf. 1896), Hjappelund, m. m. Hovedgaarden Boller'. 203/4 Td. Hrtk.,
458 Td. Ld., hvoraf 60 Eng, 40 Plantning, Resten Ager og opdyrket Kær.
Hovedgaarden Hvids tedgaard'. \9ljt Td. Hrtk., omtr. 344 Td. Ld.,
hvoraf 104 Eng, Resten Ager (3 Huse); Tidemandsholm\ IS1^ Td. Hrtk.,
450 Td. Ld., hvoraf 100 Eng og Kær, 50 Heder, Resten Ager; til Gaarden
hører en Vandmølle; Aas: 16 Td. Hrtk., omtr. 600 Td. Ld. Andre Gaarde:
Kar misholt (1463: Karmensholt), Fejrsholt, Bjørns trup, Lindholt, Nørlund
Gd. med Mølle. Jærnskov Mølle.
Taars S., en egen Sognekommune, delt i vestre og østre Sognefogeddistr.,
hører under Børglum Hrd.'s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue-
(Hjørring) og Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt
5. Udskrivningskr.' Lægd 522 (vestre) og 523 (østre Del). Kirken tilhører
Sognebeboerne.
Den anselige, heje Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Vaabenhus
mod N. Det anselige Kor og den ©sti. Del af Skibet er opf. i romansk Tid af til-
hugne Granitkvadre paa en profileret Sokkel; Ydermurene ere senere omsatte ; begge
Dorene ere dog bevarede, den sydl. tilmuret. I den senere Middelalder er der dels af
hugne Sten fra den oprindl. Vestgavl, dels af Munkesten føjet til Skibets Vestende
en Tilbygning, vistnok oprindl. et Taarn, der senere er nedbrudt til Skibets Højde ;
Tilbygningen er ved en Mur med stor Spidsbue adskilt fra Skibet; den øverste,
yngre Del af Vestgavlen har Kamtakker. Skib og Kor have forskallet Bjælkeloft,
Apsis, som indvendig er af Munkesten, Halvkuppelhvælving, der udgaar fra en
Rundstav. Vaabenhuset, væsentlig af Munkesten, er vistnok ogsaa fra Middelalderens
Slutn. I Apsis er der fremdraget et Kalkmaleri i byzantinsk Stil fra omtr. 1250 (se
Magn. Petersen, Kalkm. S. 55). Anselig Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil
fra 17. Aarh. Alterstager fra 1588 med Høgernes og Dyrernes eller Lungernes Vaabe-
ner. I Loftet en Messinglysekrone fra 1753. I Skibets Mur Ligsten over Cl. Dyre
til Boller, f 1547, og Hustru Johanne Mogensdatter, f 1571 (legemsstore Portræt-
figurer); smstds. et Maleri paa Træ af Ingeborg Thamsdatter, f 1591 (1551?),
staferet 1752 af Peder Munk til Hvidstedgd., f 1758, over hvilken sidste samt Hustru
Anne Marie Christensdatter Riber, f 1771, der smstds. hænger et Epitafium, ligesom
et Epitafium over Chrf. Jerboe til Aas, f 1771, og Hustru Ingeborg Brandt, f 1796.
Boller skal i 14. Aarh. have tilhørt Hr. Stig Pedersen (Skovgaard), men ejedes
1380 af Mattis Torstensen (Vognsen), 1447 af hans Søn Peder Mattissen, 1477 af
dennes Søn Jens Pedersen, deres Døtre Johanne, g. m. Thomes Jensen (Galskyt),
og Karen, g.m. Mogens Jonsen Viffert. Med sidstnævntes Datter Johanne Viffert fik Claus
Iversen (Dyre), f 1547, B., som gik i Arv til Sønnen Jens Dyre, f 1587, dennes Søn
Hans Dyre, f 1655, som 1631 solgte B. til sin Svigersøn Niels Arenfeldt, som 1632
solgte den til Jfr. Berte Stygge, der 1637 solgte den til Erik Juel, som straks mage-
skiftede den til Malte Sehested mod dennes Part i Højris. Senere tilhørte den dennes
Søn Jens Sehested, der 1684 mageskiftede den (48 Td. Hrtk.) med Gods til sin Svoger
Chr. Reedtz for dennes Part i Katholm og Hessel. To af Chr. Reedtz' Kreditorer
Erasmus Bartholin og Poul Vinding fik 1689 tildømt B. for deres Tilgodehav. og
solgte den for 40 Rd. pr. Td. Hrtk. Hovedgaardstakst og 30 Rd. pr. Td. Hrtk. af
Godset til Jens Hansen Bergh af Aalborg, f 1717. Hans Søn, Præsten Jørgen Bergh
i Vraa, og Svigersøn Chr. v. Ginckelberg solgte 1719 til deres „Broder" Jakob
Berg, f 1735, deres Parter i B. med Tiende og Gods (henh. 39, 24 og 282 Td. Hrtk.).
Efter Berghs Enke, Johanne Marie Werkmesters Død 1754 solgte Svigersønnen
Jørgen Mørch og Sønnen Jens Bergh 1755 til deres „Broder" (o: Svoger) Peder
Marcussen .Vørch, f 1793, 3/4 af B. (39, 24 og 235 Td. Hrtk.). Hans Dødsbo solgte
1796 Boller ved Auktion for 44,000 Rd. (38, 54 og 228 Td. Hrtk.) til Chr. Schaarup,
f 18<>2. 1826 overtoges den af Statskassen og solgtes s. A. til C. Lemborg; 1855
købtes den for 44,000 Rd. af Ferd. Lange, 1871 for 66,800 Rd. af C. H. Wester-
mann, 1875 for 152,000 Kr. af T. L. Binneballe og 1891 for 138,000 Kr. af den
nuv. Ejer V. Tutein. — Hovedbygningen, som 1662 bestod af 3 Bindingsværks-
huse i 1 Stokv. (paa den 4. Side var en Mantelmur, hvori Porten), bestaar af een
Fløj i 1 Stokv. med Kvist.
Hvidstedgaard skal i 15. Aarh. være bleven udlagt fra Boller som en Datterlod,
da Johanne Jensdatter Vognsen ægtede Thomes Jensen Galskyt; 1543 tilhørte i\cn
Børglum Herred. — Taars Sogn. 127
disses Søn Vil Galskyt, hvis Søn Thomcs G. til H. 1600 blev begravet i Taars
Kirke. Med hans Datter Elsebe kom Gaarden til Iver Dyre, som 1642 solgte den
til Johanne Lykke, der blev gift med Henrik Below, f 1674, hvorefter hun som Enke
besad H., som derpaa tilhørte Biskop Mathias Foss, f 1683. Dennes Sonner Hans
og Niels F. nævnes som Ejere henholdsv. 1688 og 1691, hver dog kun af en Fjerde-
part, som de 1693 solgte til deres Svoger Hans Lassen, der 1694 udkøbte de øvrige
Arvinger, men kort efter har H. faaet en ny Ejer i Kammen*. Jens Jensen Wissing.
der 1696 solgte den med Tiende og Gods (henh. 23, 17 og 28 Td. Hrtk.) til Jesper
Jespersen. Ved Indførsel hos ham erhvervede først 1732 Chr. Fischer og derefter
1734 Justitsr. Poulsens Arvinger Gaarden, som førstnævnte 1742 solgte (22, 41 og
200 Td. Hrtk.) for 8000 Rd. i danske 8 og 10 Skillingsstykker til Peder Mortensen
Munk, f 1758, hvis Enke Anne Marie Riber 1761 ægtede Ditlev Fischer, f 1778, af
hvis Dødsbo Provst Hans Boye (f 1780) 1778 paa Auktion købte H. (23, 41 og 285
Td. Hrtk.) for 24,210 Rd. Enken Helene Charlotte Schandorff ægtede 1782 Konsi-
storialr. E. J. Trap til Ugilt og Taars Menigheder, y 1804. Derefter ejedes den af
Thestrup, der 1827 for 12,000 Rd. solgte den til N. Christensen Ammitzbøll; hans
Søn købte H. 1874 for 104,000 Kr.; nuv. Ejer er dennes Enke. — Hovedbyg-
ningen, der 1662 bestod af 3 Bindingsværkshuse i 1 Stokv. (paa den 4. Side var
en Brandmur, hvori Porten), bestaar af 3 Fløje i eet Stokv., hvoraf den ene Sidefløj
er meget gammel; det øvrige er ombygget 1875.
Tidemandsholm hed tidligere Kartoft og hørte 1469 til Børglum Kloster, som
1492 forlenede den til Las Lunov. Senere havde Thomes Jensen Galskyt K. som
Len og sidert dennes Svigersøn Mogens Juel, der 1572 mageskiftede sig den til af
Kronen. Hans anden Hustru Inger Tidemand gav Gaarden dens nuv. Navn. Datteren
Ellen Juel ægtede Erik Kaas, hvis Søn Mogens Kaas 1606 købte T. og 1634 sko-
dede den til sin Søn Marker Kaas (f 1658), hvis Enke Anne Stygge (begge begr.
i Taars Kirke) endnu 1688 boede her. T. var da gaaet i Arv til Marker Kaas'
Søsterbørn Johan Urne, der 1686 — 94 udkøbte sine mange Medarvinger og døde
1699 paa T., og Tale Urne. g. m. Hans Wolf v. Miihlheim, f 1701. Af disses Børn
dels arvede, dels tilkøbte Datteren Margrethe, y 1702. g. m. Henrik Unger (begge
begr. i Taars Kirke) sig T., som Henrik Unger 1733 overdrog til sin Svigersøn
Kapt. Erik Arenfeldt (g. m. sit Søskendebarn Tale Dorothea Unger) for 6083 Rd. ;
den havde da 32 Td. Hrtk., med Godset 152. Arenfeldt solgte 1746 T. til Hans
Povelsen Boje, f 1749, hvis Enke Maren Frausing 1764 overdrog den til sin Sviger-
søn Mathias Krogh, som 1771 solgte den til Hans Andersen Brønnum, der 1792
overdrog den til sin Svigerfader Peder Biering, f 1784. Dennes Enke Johanne Marie
Rodschou solgte 1785 T. for 11,540 Rd. til Johs. Chr. Brønnum, f 1823. Senere har
den været ejet af S. Nyssum, fra 1843 af H. N. Qvistgaard, der købte den for 20,000
Rd., fra 1872 af A. Scriver (68,000 Rd.), fra 1877 af Rasm. Lund (170,000 Kr.), fra
1879 af C. A. Bendtz (120,000 Kr.), fra 1895 af P. Christensen til Knudseje og L. Niel-
sen til Skovvænge (103,400 Kr.), som 1898 solgte den for 1 10,000 Kr. til den nuv.
Ejer, J. Clausen. — Hovedbygningen, der 1662 var omgiven af smaa Grave
og bestod af 4 Bindingsværkshuse i 1 Stokv., bestaar af 2 grundmurede Fløje, opt.
af R. Lund og C. A. Bendtz. Den er omgiven af Grave.
. Aas nævnes 1400 og tilhørte da Aase Eskildsdatter, Niels Bratzes; 1543 tilhørte
den Fru Johanne Stygge, g. m. Erik Kaas. Sønnen Mogens K. afhændede A. til
Claus Buchwaldl, der 1624 solgte den til Henrik Buchwaldt, fra hvem den maa være
kommen til Otte Pogwisch, der 1633 solgte den til Knud Rodstcen, Stifsøn af Mogens
Kaas; 1662 ejedes den af Knud Rodsteens Enke Else Vind. Den gik i Arv til Sønnen
Frederik Rodsteen, f 1674, hvis Datter Ide, f 1725, bragte den til sin Ægtefælle, Stift-
amtm. Jørgen Bille, f 1736; derefter dennes Svigersøn Schack Vittinghof Greve Holck,
der 1751 solgte A. (16 og 226 Td. Hrtk.) for 8099 Rd. m. m. til Chrf. Jerboe, f 1771,
efter hvis Enke Ingeborg Brandts Dod 1796 A. paa Auktion blev solgt for 29,650
Rd. til Peter Chr. de Fædder til Dragsgd.. som I8u0 skodede den (17 og 64 Td.
Hrtk.) for 1 1,000 Rd. til Rasmus Udbye, som 1801 ved Auktion solgte den (17 og
57 Td. Hrtk.) for 10,510 Rd. til Fred. Udbye. Den nuv. Ejer er J. J. Jensen. —
Hovedbygningen bestod 1662 af tre straatækte Bindingsværkshuse.
I Agdrup („Aggathorp") har ligget en adelig Sædegaard, der 1393 af Dronn.
Margrethe blev skødet til Hundslund Kloster. Efter Reformationen kom den til Kronen,
der 1579 mageskiftede den til Jens Clausen Dyre, hvis Enke Karen Stygge siden
skrev sig til den. Med deres Datter Christence tilgiftede Jørgen Kruse sig Gaarde:.,
128 Hjørring Amt.
som han skrev sig til 1637; 1764 var den en Bondegaard paa 7 Td. Hrtk. under
Tidemandsholm, 1797 under Boller.
Paa Vogdrup boede en velbaaren Kapt. Kield Krag, begr. 1727 i Taars Kirke;
1728 skænkede Jorgen Bille til Ellinggd. Oster Vogdrup (4 Td. Hrtk.) til Fru Tale
Dorothea Unger, si. Kjeld Krag Sehesteds ; 1 733 nævnes Henrik Unger paa „Wngdrup" ;
1764 laa Bondergaardene 0. og V. Vogdrup (9 Td. Hrtk.) under Tidemandsholm.
I Hovstrup nævnes 1540 Thomes Knudsen (Rodsteen). — Søndergaard i Terpet
ejedes 1694 af Ide Juel, der solgte den til Helvig Krabbe paa Vrejlevkloster. —
Rugholm ejedes 1490 af Berglum Kloster; den blev 1579 af Kronen mageskiftet til
Jens Clausen Dyre. — Tykskov nævnes 1505 og blev 1579 mageskiftet til Jens Clausen
Dyre. — Fejrsholt (Federszholtt) blev 1500 af Niels Ottesen (Smalsted) til Villerup
skødet til Borglum Kloster. — Bjørnstrup er maaske den Gaard af dette Navn, der
1506 tilhorte Ulf Kalf; 1565 blev den af Kronen mageskiftet til Jens Clausen Dyre
til Boller. — Lindholt ejedes 1415 af Vrejlev Kloster og blev 1575 af Kronen mage-
skiftet til Jens Bille. — 1404 nævnes Johannes Mikkelsen af Bosholm, der førte
Slægten Lovenbalks Vaaben, 1406 Oluf Jensen til Bosholm, 1438 Vogn Jensen til
B. — Stoksted og Stoksted Mølle ejedes 1490 af Børglum Kloster,
'Taars var Anneks til Ugilt, indtil det 1892 blev et eget Pastorat.
Vrejlev Sogn omgives af Annekset Hæstrup, Rakkeby, Vraa, Serridslev,
Jerslev og Taars Sogne samt Vennebjærg Hrd. (St. Olai og St. Hans S.).
Kirken, mod V., ligger l*/2 Mil S. for Hjørring. De noget højtliggende,
mod S. bakkede, men ellers temmelig jævne Jorder ere for det meste godt
muldede med Ler- og Grusunderlag. Ved Østgrænsen løber Uggerby Aa,
ved Vestgrænsen en Biaa til Liver Aa. Gennem den vestl. Del gaar Lande-
vejen fra Hjørring til Aalborg, og det vestligste Hjørne berøres af Vend-
sysselbanen.
. Fladeindholdet 1896: 11,457 Td. Ld., hvoraf 4801 besaaede (deraf med Hvede
4, Rug 1169, Byg 741, Havre 1797, Spergel 23, Blandsæd til Modenhed 505. Grøntf.
212, Kartofler 137, andre Rodfr. 208, andre Handelsplanter 5), Afgræsn. 2592,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 2497, Have 57, Skov 76, ubevokset 15, Moser 270, Kær
og Fælleder 708, Hegn 16, Heder 255, Veje og Byggegr. 166, Vandareal 4 Td.
Kreaturhold 1898: 736 Heste, 3763 Stkr. Hornkv. (deraf 2625 Køer), 1919 Faar,
2424 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895:
502 Td.; 119 Selvejergaarde med 438, 2 Arvefæstegd. med 5, 215 Huse med 59
Td. Hrtk. og 85 jordløse Huse. Befolkningen, »/i 1890: 2568 (1801: 995, 1840:
1548, 1860: 2180, 1880: 2539), boede i 449 Gaarde og Huse; Erhverv: 54 levede
af immat. Virksomh. , 1844 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 265 af Industri, 54 af
Handel, 102 af forsk. Daglejervirks., 99 af deres Midler, og 146 vare under Fattigvæs.
I Sognet Vrejlev Kirke med Skole og Kirke- og Kommunehus og Lund
med Præstegd. og Fattiggaard for Vrejlev-Hæstrup Komm. (opr. 1880,
Plads for 43 Lemmer) samt Byerne: Grønnerup; Guldager med Skole
og Mølle ; Gunderup med Skole ; Høgsted med Mølle ; Tollestrup ; Aarup
med Mølle. Saml. af Gde. og Huse: Grønneruphede, Fuglsang og Mynder up-
hede, Huse, Gy?iderup, Bastholm med Skole og Mølle, lollestruphede,
Huse, Poulstrup med Skole, Forsamlingshus (opf. 1895), Mølle og Andels-
mejeri, Rønncbjcrrg med Skole, Mølle og Fællesmejeri, Rønnebjtrrghede,
Huse, Møllehuse, R<rruphede, Græshede ■, Rømwvsholm Huse, m. m. Hoved-
gaarde n Vrejlevkloster har 385/8 Td. Hrtk., omtr. 872 Td. Ld., hvoraf
90 Eng, 40 Granplantage, Resten Ager. Hovedgaarden Rønnovsholm
har 25 Td. Hrtk., 660 Td. Ld., hvoraf 100 Eng, 13 Plantage, Resten
Ager; et Teglværk. Gaarden Tollestrup- Storgaard'. 15 Td. Hrtk., omtr. 250
Td. Ld., hvoraf 40 Eng, Resten Ager (1 Hus). Gaarden Haverholm'.
15 Td. Hrtk., omtr. 240 Td. Ld., hvoraf 90 Eng, Resten Ager. Andre
Gaarde: Saxagrr, Aabentorp (1431: obenntorup), Høgstedgd., Dammen,
Børglum Herred. — Taars og Vrejlev Sogne. 129
Gde., Harken, Gde. med Mølle, Liegaarde, Plet og Stokbro, Gde., m. m.
Vrejlev Mølle.
Vrejlev S. , een Sognekommune med Annekset , hører under Børglum
Hrd.'s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr.,
7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 517.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, fordum indviet til St. Nicolaus, den gamle Klosterkirke, der tidligere har
staaet i Forbindelse med Herregaarden (se ndfr.), bestaar af Skib og Kor ud i eet
med lige Afslutn. samt Taarn mod V. Den ældste Del, Skibets Nord- og Vestmur,
enkelte Partier af Sydmuren og muligvis en Del af Korets indvendige Mur, er
opført i romansk Tid, forneden af Granitkvadre, foroven vistnok af vekslende Skifter
Granit og Mursten. Flere af de oprindelige, rundbuede Vinduer paa Nordmuren ere
bevarede. Vistnok i 17. Aarh. er Kirken undergaaet betydelige Forandringer: Koret,
der har haft Apsis (flere af de runde Granitkvadre ses hist og her), blev opf. i sin
nuv. Skikkelse, væsentlig af Mursten, med spidsbuede (nu blindede) Vinduer; Yder-
muren i Korets Sydside og storste Delen af Skibets Sydmur bleve ommurede, af
Mursten med indblandede Granitkvadre (Aarst. 1655 og 1667 angive nyere Restaura-
tioner), Skibets Nordmur forhøjedes med Mursten, og Kirken fik Hvælvinger. Ind-
vendig er hele Kirken ved en Række murede, firkantede Piller delt i et Hovedskib
og et smallere Sideskib mod N. Sideskibets to østl. Hvælvingsfag ere afskildrede
og tjene til Gravkapel, det „Holsteinske" (et andet, det „Gabel-Hobeske", var tid-
ligere indrettet i Sideskibets vestl. Ende, men blev nedrevet ved Midten af 19. Aarh.
og Kisterne nedsænkede paa Kirkegaarden). Paa Skibets Sydside ses to tilmurede
Rundbuer, adskilte ved en firkantet Pille (de have ført ud til Korsgangen). Taarnet,
hvis Underrum nu er Vaabenhus, er bygget i Forlængelsen af Hovedskibet. Paa
Korets Nordside synes at have staaet et Sakristi, hvoraf Murrester staa som to Mur-
piller. Anselig Altertavle; Prædikestol og Døbefont af Træ ere fra 1639, skænkede
af Jens Juel og Fru Ide Gøye. I den vestl. Del af Hovedskibet et Panel fra Renæs-
sancetiden. To Messinglysekroner fra 18. Aarh. Paa en af Pillerne et Krucifiks. Paa
Buerne over Kapellet er malet en Række danske Adelsvaabener. I Gulvet Ligsten
over Forvalter og Forpagter paa Vrejlev Hans Poulsen Møller, f 1717, og Hustru.
Mellem to af Hvælvingerne en Sørgefane over Oberst Joh. Vilh. v. Hobe til Vrejlev-
kloster, f 1761. I Kapellet, over hvis lave Hvælvinger der er et Pulpitur, „Nonne-
koret", staa Kister med Ligene af Peder Juel til Vrejlevkl., f 1676, hans Hustru
Fru Helvig Krabbe, f 1697, hans Datter Ide Dorthe Juel, f 1721, Jfr. Ingeborg Juel,
f 1694, Generalmajor Chr. G. v. Mosting til Rønnovsholm, f 1720, og Hustru Cathrine
Marie Juel, f 1712 (1871 lod Grev Holstein til Holsteinborg Kisterne restaurere). I
Kirken opbevares Kisteplader med Indskrifter over Cl. E. Ermandinger til Vrejlevkl.,
f 1755, hans Hustru Helmiche Margr. Lassen, f 1765, og Datter Cecilia Christina,
g. m. Jens Dytschou, f 1770. Klokken, med en Indskr. i Minuskier, er vist fra
Midten af 15. Aarh.
Herregaarden Vrejlevkloster var i Middelalderen et Nonnekloster af Præmon-
stratenserordenen. Hvornaar det er stiftet, vides ikke; det nævnes første Gang 1253
eller 1254, men er sikkert noget ældre, efter Kirkens ældste Dele at dømme fra
Beg. af 13. Aarh. (da der 1215 afsendtes en Kannik fra Børglum Kl. til Rom for at
faa Pavens Tilladelse til Oprettelsen af et Kloster for Præmonstratensernonner, kan
man antage, at dette gælder Vrejlev, om end den ønskede Tilladelse ikke blev given).
I Spidsen for Nonnerne stod en Priorisse, medens en Prior forvaltede Jordtilliggendet.
Dette synes ikke at have været ubetydeligt; i alt Fald kendes flere Skøde- og Mage-
skiftebreve desangaaende; 1489 hedder det, at Klosteret ejede Hæstrup Kirke; lige-
ledes havde det vistnok Birkeret. Ud over Godshistorien og Navnene paa nogle
Priorer og Priorisser vides dog ikke meget om Klosteret. Ved Reformationen
blev det sekulariseret og inddraget under Kronen, som bortforlenede det til adelige,
deribl. den tidligere Viborgbisp Jorgen Friis; Nonnerne fik dog Lov at blive boende,
og endnu 1560 siges det i et Forleningsbrev, at Jomfruerne skulde have tilbørlig
Underholdning til Klæder og Fode. Aar 1575 mageskiftede Kronen V. til Jens
Bille mod Allindemagle Gaard og Gods. Sønnen Henning B. solgte V. til Fru Sophie
Brahe, Peder Munks, fra hvem den 1624 ved Indførsel kom til Henrik v. d. Wiseh,
der 1627 solgte den til Iver Prip, som dog straks overdrog Købet til Henriks Son
Bendix v. d. W.; 1636 solgtes V. af Anders Friis til Hr. Mogens Kaas. Siden ejedes
den af Oberst Peder Juel, f 1676, Enken Fru Helvig Krabbe, f 1697, deres Døtre,
Trap: Danmark. 3. Udg. IV. 9
130
Hjørring Amt.
sæ
kom
rlig. Ide, Dorthe og Ingeborg Juel; med den sidstes Søsterdatter Hedevig Vind
.._m den til Greve J. L. Holstein til Ledreborg, f 1763. Denne solgte 1743 V.
med Tiender, Ronnovsholm og Gods (henh. 48, 60, 26 og Gods, i alt 639 Td.
Hrtk.) til Cl. E. Ermandingcr for 34,000 Rd. Hans Enke Hclmiehe Margr. Lassen
ægtede 1758 Oberst Joh. Vilh. v. Hobe, f 1761. Enken testamenterede V. og Ron-
v. mm r'^'^'I^^M^fi
mm mim
mål mw
! i' Si S»
i ;K
pa
• !;!
Vrejlev Kirkes Indre.
novsholm til sin Datterdatter Claudiane Margr. Dytschou (f 1 808), mod at denne
antog Navnet Ermandingcr. Hun blev 177 1 g. m. Gehcjmer. Chr. Carl Gabcl, der
1775 solgte V. (48, 60 og 212 Td. Hrtk.) for 41,400 Rd. til N\ og L. Hastrup.
Den første solgte 1782 til sin Broder sin Halvpart af V. for 21,240 Rd., og 1797
solgte L. H. ved Auktion V. for 68,490 Rd. til Birkedommer P. Friedcrichscn, som
18W skødede den for 88,060 Rd. til Købmand N. Fr. Hillcrup til Borglumkl., f 1819,
hvis Enke ejede den til sin Dod 1835. Arvingerne solgte den for 28,500 Rd. til
Børglum Herred. — Vrejlev Sogn.
131
Herredsfoged Koefoed, som nogle Aar efter solgte den for 36,000 Rd. til Lund, der
1847 afhændede den for 90,000 Rd. til Etatsr. J. Chrf. Nyholm til Baggesvogn, og han
solgte den 1856 for 150,000 Rd. til Sonnen H. C. Nyholm; derefter ejedes den fra
1868 af J. Nyholm til Kjolskegd., fra hvem den 1888 overtoges' af Enkebaronesse
Løvenskiold, hvis Datter Jenny, g. m. Kmjkr. Elibrecht, nu ejer den. — Hoved-
bygningen bestaar af to under en ret Vinkel sammenbyggede, grundmurede og
overkalkede Floje, i N. og V., hvis Ydermure i det væsentlige hidrøre fra Kloster-
tiden, medens det Indre er omdannet. Den nordl. Fløj, i to Stokv., af Munkesten
i Munkeskifte, viser mange Steder Spor af de gamle spids- og fladbuede Vindues-
og Døraabninger. Fløjen har oprindelig ved to fra dens nordøstl. og nordvestl.
Hjørne udgaaende, paralleltløbende Forbindelsesgange staaet i Forbindelse med den
130 F. nordligere beliggende Kirke (Korsgangen har vistnok ogsaa strakt sig langs
Fløjens Nordside, ligesom der 1871 fandtes Spor af den Del af den, der løb langs
Kirkens Sydside). Den vestl. Fløj, i 3 Stokv. med Kælder, er for den sydl., 151
F. lange Dels Vedk. opf. af rode Munkesten i Munkeskifte ; den nordl., 27 F. lange
Del er senere tilføjet af Oberst Hobe. De to Fløje have altsaa oprindl. ikke været
sammenbyggede, men maaske have de været forenede ved en Forbindelsesgang. Den
vestl. Fløj ender mod S. i et svagt fremspringende, kvadratisk Parti, som har haft
lange, med Rundbuer afsluttede Vinduer eller Blindinger; omtr. midt paa Fløjens
Østside har der staaet en lille, lav Tilbygning, som blev nedbrudt i 2. Halvdel af
19. Aarh. Ladebygningerne ere nyere. I Gaard og Have staa flere gamle, store
Lindetræer. (^. B. Løffler, V. Kloster og Klosterkirke, i Kirkeh. Saml. 2. R. VI S.
361 flg.).
Rønnovsholm hed tidligere Tjered og blev oprettet til Herregaard af Jens Bille til
Vrejlevkl., efter hvis Enke Anne Ronnov Gaarden fik sit nve Navn. Efter Familien
Bille tilhørte den Niels Lange (1 Rose) 1668. hans Enke Abel Kaas 1688, Fru Hel vig
Krabbe, Peder Juels, 1691, Generalmajor Chr. G. Mosting 1704, f 1720, hans Sviger-
inde Ingeborg Juel 1723. Den var derefter forenet med Vrejlevkl., indtil Gchejmer.
Chr. Carl Gabel 1775 solgte den (26 Td. Hrtk., med Gods i alt 232) for 27,000 Rd.
til Ditlev Hum, som 1777 ved Auktion solgte R. til Erik Vv'ilsbech, der 1801 sko-
dede den for 38,000 Rd. til Bartholin Sommer. Fra 1824 ejedes den af P. Zeuthen
Bruun, efter hvem den 1832 blev solgt for 3000 Rd. Solv og 8000 Rd. i Sedler til
P.Lassen; derefter købte Fru S. E. Zahrtmann, Enke efter Viceadmiral Z., den 1856
for 100.000 Rd., efter hvem den 1861 for 90,000 Rd. gik over til Datteren Elisabeth,
g. m. Vicomte Joachim de Roberedo; 1872 blev den købt for 110.000 Rd. af Fr'.
**2 Hjørring Amt.
Behrens, efter hvem den ved Skiftet 1889 blev udlagt for 245,900 Kr. til den nuv.
Ejer, Fr. E. A. Behrens. — Hovedbygningen, der 1662 bestod af 3 straatakte
Bindingsværkshuse, dannes nu af to sammenbyggede Fløje i 1 Stokv. af Grundmur,
opf. i 18. og 19. Aarh.
Haverholm nævnes 1431 og ejedes 1630 af Jens Juel, hvis Svigersøn Oberst-
lieutn. Poul Rantzau siden besad den. Enken Birgitte Juel solgte den (13 Td. Hrtk.,
med Gods 49) 1712 til sin „ Broder" Generalmajor Chr. G. Mosting, der vistnok lagde
den under Ronnovsholm; 1775 var den en Bondegaard paa 13 Td. Hrtk. under denne
Hovedgaard.
Aar 1468 boede en Fru Gidsel i Lie. 1400 nævnes Johannes Nielsen „de Nør-
li<eut og 1496 og 1500 Christen Berg i „Norrelyøø".
I Poulstrup har ligget et af Kirsten Juel til Vrejlevkl. stiftet Hospital til 3
fattige; Huset brændte 1753 og blev ikke genopført, men den dertil knyttede Kapital
blev tillige med anden Kapital af Grev C. F. Holstein (f 1799) oprettet til et endnu
bestaaende Legat for fattige.
Ved Rønnebjærg ligge 2 fredlyste Gravhøje.
Hæstrup Sogn, Anneks til Vrejlev, omgives af dette og Rakkeby Sogne
samt Vennebjærg Hrd. (St. Hans og St. Olai S.). Kirken, midt i Sognet,
ligger omtr. s/4 Mil S. for Hjørring. De ikke videre højtliggende, temmelig
jævne Jorder ere gode, sandede, med Blanding af Ler og Muld. Ved Nord-
grænsen løber Hæstrupmølle Bæk. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Hjør-
ring til Aalborg og Vendsysselbanen.
Fladeindhold 1896: 1343 Td. Ld., hvoraf 568 besaaede (deraf med Hvede 5,
Rug 141, Byg 110, Havre 167, Blandsæd til Modenh. 117, Kartofler 12, andre Rod-
frugter 16), Afgræsn. 310, Høslæt, Brak, Eng m. m. 392, Haver 4, Skov 4, Moser
30, Veje og Byggegr. 35 Td. Kreatur hold 1898: 96 Heste, 486 Stkr. Hornkv.
(deraf 349 Køer), 258 Faar, 280 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 70 Td.; 17 Selvejergaarde med 61, 35 Huse med 9 Td. Hrtk.
og 15 jordløse Huse. Befolkningen, l/i l^90: 338 (1801: 168, 1840: 208, 1860:
307, 1880: 309), boede i 67 Gaarde og Huse; Erhverv: 15 levede af immat. Virk-
somh., 207 af Jordbr., 52 af Industri, 50 af forsk. Daglejervirks., 7 af deres Midler, og
7 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Hæstrup med Kirke, Skole, Mølle og Jærnbaneholdepl.
Hæstrup- Hede, Huse, og Debet, Gd. og Huse. Hovedgaarden Hæstrup:
21V8 Td. Hrtk., 518 Td. Ld., hvoraf 60 Eng, 8 Skov og Have, Resten
Ager ; til Gaarden hører Afbyggergaarden Lundergaard i Rakkdby S. (omtr.
6 Td. Hrtk.). Gaarden Pælen.
Hæstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.*
504. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand uden for Sognet.
Kirken (ifl. et Sognevidne af 1487 er Kirken og Byen bygget af Vrejlev Kloster;
1489 udstedte Bisp Niels Stygge et Brev om, at Kirken hørte til Vrejlev Kl.), der
er lav og uanselig, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Koret og den
østl. Del af Skibet ere fra romansk Tid, af Mursten paa en Sokkel af tilhuggen
Granit. Korets Ostgavl er ommuret. Den oprindelige, rundbuede Syddør er bevaret
(nu tilmuret). I den senere Middelalder er der tilbygget mod V. et Taarn, som
senere er blevet nedrevet i Højde med Skibet. Vaabenhuset er fra Nutiden. Alter-
tavle fra 17. Aarh. med et tarveligt, nyere Maleri (Chr. i Getsemane). Malmlyse-
stager med Laales og Lindenovs Vaabener. Romansk Granitdobcfont. Prædikestol
fra 1622. I Loftet en Messinglysekrone fra 1724. I Koret Epitafium over Kapt.
Peder Huusmands Hustru Charlotte Bruno, f 1754, hendes Son I. H. Huusmand,
Præst i Vrejlev og Hæstrup, f 1774, og dennes Hustru. Paa Kirkegaarden Ligsten
over Povel Pedersen, f 1704.
Hastrupgaard tilhørte 1424 en Jens Persen, 1543 og 1561 Vogn Pedersen, 1591
Jesper Vognsen, dennes Datter Inger, g. m. Otte Bildt, deres Son Daniel B. 1625,
Broderen Jens B. 160), Ritmester Wulf Unger, der 1682 fik den ved Indførsel for
1098 Rd., som Jens Bildt var hans Hustru skyldig, saa hans Enke Vibeke Banner 1695
og Datter Hel vig, g. m. Fr. Chr. Giedde, f 1713, der 1704 solgte H. med Tiender
Berglum Herred. — Vrejlcv, Hæstrup, Rakkeby og Vejby Sogne. 133
(22 og 20Td.Hrtk.) og Gods til Poul Iversen paa Aastrup, der 1723 overdrog den
til sin Søn Otte Poulsen Wilholt, fra hvem den 1736 ved Indførsel kom til Fr.
Kjærskjold til Børglum etc, hvis Døtre og Svigersøn J. H. Rantzau 1741 solgte H.
med Tiender og Gods (henh. 22, 20 og 135 Td. Hrtk.) for 6000 Rd. grov C. til Lau-
rids Thorsen, Forpagter paa Stensbæk, f 1767. Dennes Enke Anne Christensdatter solgte
1769 ved Auktion H. for 13,510 Rd. til Erik Wilsbech til Sejlstrup, senere Justitsr.,
der endnu ejede den 1801. Senere har den været ejet af N. T. Kabell og Sønnen Ad.
Chrf. W. Kabell, der solgte den 1856 for 139,500 Rd. til Kammerr. H. Schou, hvor-
efter den ved Auktion 1858 solgtes for 110,000 Rd. til Dr. P. M. Stilling, f 1869;
dernæst ejedes den af Enken, og fra 1885 af de to Arvinger cand. jur. A. Stilling og
Svigersønnen, nuv. Direktør i Udenrigsmin., Kmhr. P. R. Krag, der 1896 solgte den for
202,000 Kr. til N. Chr. Nielsen. — Hovedbygningen, der 1662 bestod af 3 straa-
tækte Bindingsværkshuse i 1 Stokv., er en trefløjet gammel Bygning i l Stokv. ; paa
den nordl. Sidefløj staar 1748, den sydlige er ombygget 1894 i to Stokv.
Rakkeby Sogn, Anneks til Harridslev i Vennebjærg Hrd., omgives af
dette (Harridslev og St. Hans S.), Hæstrup, Vrejlev, Vraa og Sejlstrup
Sogne. Kirken, mod V., ligger l Mil S. S. V. for Hjørring. De ikke videre
højtliggende, temmelig jævne Jorder ere overvejende lermuldede. Paa Nord-
vestgrænsen løber Liver Aa, paa Vestgrænsen Rakkeby Aa. Gennem Sognet
gaar Vendsysselbanen.
Fladeindholdet 1896: 1985 Td. Ld., hvoraf 856 besaaede (deraf med Hvede
4, Rug 228, Byg 175, Havre 366, Blandsæd til Modenh. 33, Grøntf. 13, Kartofler 18,
andre Rodfr. 19), Afgræsning 456, Høslæt, Brak, Eng m. m. 535, Haver 15, Skov 14,
Moser 25, Kær og Fælleder 14, Heder 32, Veje og Byggegr. 36 Td. Kreaturhold
1898: 145 Heste, 856 Stk. Hornkvæg (deraf 537 Køer), 484 Faar, 518 Svin og 4
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 112 Td.; 26 Selv-
ejergaarde med 77, 1 Fæstegd. med 5, 91 Huse med 29 Td. Hrtk. og 23 jordløse
Huse. Befolkningen, */« 1890; 645 (1801: 331, 1840: 441, 1860: 639, 1880:
695), boede i 150 Gaarde og Huse; Erhverv: 24 levede at immat. Virksomh.,
465 af Jordbr., 112 af Industri, 12 af Handel, 10 af forsk. Daglejervirksomh., 21
af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Rakkeby med Kirke, østre og vestre Skole, Missions-
hus (opf. 1892) og Fællesmejeri (Godthaab); Snarup. Holmen, Huse, Ny-
mark og Heden, Gde og Huse. Lunder gaar d med Huse. Kjærsgaard,
Kjeldsgaard, Hedegaard.
Rakkeby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Børglum
Hrd.'s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr.,
7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 505.
Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Hæstrupgd. og to Mænd uden for Sognet.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere opførte
i romansk Tid af tilhuggen Granit paa en profileret Sokkel. Begge Døre ere beva-
rede (den nordl. nu tilmuret). Kirken har fladt Bjælkeloft. Mod V. er Skibet i gotisk
Tid blevet forlænget 25 Fod; Tilbygningen, af Mursten, har baaret et Taarn, der blev
nedbrudt i 1. Halvdel af 19. Aarh.; den staar i Forbindelse med Skibet ved en Dør
i dettes Vestgavl, hvori der ses en Spidsbue, og er nu Materialhus. Vaabenhuset er
nyt. Ny Altertavle (Kopi af Ribera's Gravlæggelsen). Kalken bærer Helmiche Margr.
v. Hobes Navn. Romansk Granitdobefont. Prædikestol fra Renæssancetiden. I Skibet
et Krucifiks.
Kjærsgaard ejedes i 14. Aarh. af Asgot eller Aage Degn, men blev 1401 af Mar-
grethe Svendsdatter og hendes Son Torkild solgt til Prioren i Hundslund Kloster.
R. blev Anneks til Harridslev ved Klemmebrevet af 1555.
Vejby Sogn omgives af Annekset Sejlstrup, Vraa, Em og Børglum
Sogne samt Vennebjærg Hrd. (Jelstrup S.). Kirken, omtr. midt i Sognet,
ligger l*/i Mil S. V. for Hjørring. De ikke videre højtliggende, temmelig
jævne Jorder ere for det meste lerede og muldede undt. mod S., hvor en
134 Hjerring Amt.
Del af Skrottes Hede ligger, nu for største Delen under Plov. og bebygget.
Ved Østgrænsen lober Stenvad Aa, ved Nordgrænsen Hundelev Aa.
Fladeindholdet 1896: 1359 Td. Ld., hvoraf 596 besaaede (deraf med Hvede
11, Rug 129, Byg 108, Havre 258, Blandsæd til Modenh. 59, Grontf. 1, Kartofler 15,
andre Rodfrugter 8), Afgræsn. 271, Hoslæt, Brak, Eng mi. m. 379, Have 7, Kær
og Fælleder 15, Heder 71, Veje og Byggegr. 19 Td. Kreaturhold 1898: 137 Heste,
501 Stkr. Hornkv. (deraf 343 Køer), 430 Faar, 255 Svin og 3 Geder. Ager og
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 74 Td.; 10 Selvejergaarde med 26,
9 Arvefæstegd. med 24, 6 Fæstegd. med 16, 29 Huse med 8 Td. Hrtk. og 13 jord-
løse Huse. Befolkningen, */> 1890: 395(1801: 196, 1840: 264, 1860: 298, 1880:
415), boede i 72 Gaarde og Huse; Erhverv: 16 levede af immat. Virksomh.,
298 af Jordbr., 51 af Industri, 7 af Handel, 5 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres
Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Vejby med Kirke og Mølle; N. for Byen Præstegaard
og Skole. Vejby- Sønder hede :, Vangen og Løt, Huse (den største Del af de
sidste i Børglum S.), Vejby-Nørrehede, Kirkholm med Mølle. Gaarden
Dalmark.
Vejby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Børglum Hrd.'s
Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr., 7. Lands-
tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 507. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den meget lille og uanselige Kirke, fordum indviet til St. Villads, bestaar af Skib
og Kor samt Vaabenhus mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid, af Granitkvadre
paa en Sokkel med Skraakant. Korets Østgavl er senere bleven omsat. De to op-
rindelige, firkantede Døre ere bevarede (tilmurede). Kirken har Bjælkeloft. Vaaben-
huset, af gule Mursten, er opf. 1879. Ny Altertavle; i en Niche paa Nordmuren tre
Træfigurer (Bisp Villads, Johs. Døberen og Jmfr. Maria) fra den gamle Altertavle;
Malmstager fra 1641. Plump romansk Granitdøbefont. Ny Prædikestol. Marmor-
mindetavle over B. Chr. Henriksen, Sognepræst her 1879-88.
Omtr. 400 Al. V. for Kirken findes en hellig Kilde, St. Villads Kilde. Den er 1893
bleven oprenset og stensat samt forsynet med Laag, hvorpaa er malet Navnet.
Vejby var Anneks til Børglum-Furreby, indtil det 1860 blev et eget Pastorat med
Sejlstrup som Anneks.
Sejlstrup Sogn, Anneks til Vejby, omgives af dette, Vraa og Rakkeby
Sogne samt Vennebjærg Hrd. (Harridslev og Jelstrup S.). Kirken, mod
N. V., ligger l1/* Mil S. V. for Hjørring. De ikke videre højtliggende,
temmelig jævne Jorder ere for det meste lerede med lave Engstrækninger
ved Aaerne. Paa Vestgrænsen løber Stenvad Aa, igennem Sognet Liver
Aa, paa Østgrænsen Rakkeby Aa.
Fladeindholdet 1896: 1890 Td. Ld.. hvoraf 875 besaaede (deraf med Hvede
12, Rug 195, Byg 177, Havre 293, Spergel 8, Blands. til Modenh. 110, Grøntf,
18, Kartofler 13, andre Rodfr. 49), Afgræsning 401, Høslæt, Brak, Eng m. m. 551,
Have 14, Moser 15, Veje og Byggegr. 31 Td. Kreaturhold 1898: 166 Heste, 875
Stkr. Hornkv. (deraf 603 Køer), 417 Faar, 595 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 119 Td.; 24 Selvejergd. med 104, 44 Huse med
15 Td. Hrtk., 23 jordløse Huse. Befolkningen, »/» 1890: 546(1801: 233, 1840:
397, 1860: 538, 1880: 570), boede i 92 Gaarde og Huse; Erhverv: 21 levede af
immat. Virksomh., 378 af Jordbrug, 46 Industri, 8 af Handel, 14 af forsk. Daglejer-
virks., 14 af deres Midler, og 65 vare under Fattigv.
I Sognet Sejlstrup Kirke, enligt beliggende, og Byen Smidstrup med
Skole og Mølle. Smidstrup Huse, Smidstrup Slelting, Smidstrup Hede.
Fattiggaard ved Sejlstiup Mølle (opr. 18S4, PI. for 26 Lemmer).
Hovedgaarden Sejlsir upgaard har 217/8 Td. Hrtk., omtr. 300 Td.
Ld., hvoraf 26 Eng, 4 Have, Resten Ager. Gaardene Smidslrupgd. og
Aagd., Slagsted, Gde., Aalslrupgde., m. fl.
Børglum Herred. -- Vejby, Sejlstrup og Borglum Sogne. 135
Sejlstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer til Amtets 3.
Folketingskr. og 5. Udskrivningskr.' 506. Lægd, i øvrigt til de samme
Distrikter som Hovedsognet. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor
ere fra romansk Tid, af hugne Granitkvadre paa en profileret Sokkel. Begge de op-
rindelige Dere ere bevarede, den nordl. tilmuret, medens Adgangen er gennem den
sydl. • Skibets Vestgavl er omsat og bærer Aarst. 1772. Skib og Kor have Bjælke-
loft. Vaabenhuset, med takket, blindingsprydet Gavl, er opfort i ny Tid. Altertavle
fra 17. Aarh. ; Alterstager fra 1638 med Friisernes og Krabbernes Vaabener. Præ-
dikestol i Renæssancestil med Hogernes, Skeelernes og Rosenkrantzernes Vaabener.
Paa den oprindelige Granitkorbue hænger et Krucifiks.
Sejhtrupgaard tilherte 1 345 Markvard Rostrup. Senere kom den til de børglumske
Bisper, der lode den bestyre ved Lensmænd (Henrik Friis 1480, Markvard Jensen
1486). Efter Reformationen tilfaldt Sejlstrup Slot med alt Bispegodset Kronen og
blev et kgl. Len, hvoraf der efter 1660 dannedes et eget Amt (se S. 6). Slottet med
Bøndergodset blev senere afhændet til Admiral Jens Rodsteen, der 1689 solgte S.
med Tiender (90 og 24 Td. Hrtk.) til Assessor, senere Amtm. Arnoldus Dyssel (f 1714).
Paa Auktion efter ham 1715 blev S. med Tiender og Gods (henh. 56, 40 og 399
Td. Hrtk.) købt for 30,382 Rd. af Brødrene Morten og Arnold Chr. Dyssel, hvilken
sidste 1717 ogsaa overtog Broderens Halvdel for 15,500 Rd., men atter 1719 solgte
Gaarden for 29,400 Rd., til sin Broder, nu adlet under Navnet Falkenskjold, som
solgte den til Jesper Jespersen til Høgholt, hvis Kreditorer 1747 ved Auktion af-
hændede den til Kancelliraadinde Lassen paa Rødslet; 1749 blev S. af Mathias
Lassen til Rødslet solgt for 23,500 Rd. i danske 8 og 10 Skillings Stykker til Køb-
mand i Hjorring Peder Biering, der 1768 skødede den for 40,000 Rd. til sin Svigerson
Erik Hansen Wilsbech, f som Justitsr. 1810, efter 1798 at have solgt S. for 65,000
Rd. til Arent Rasmussen til Aalegaard. Senere ejedes den af Kammerr. R. Højer,
der 1823 solgte den til Sønnen Jens H., som 1866 afhændede den for 80,000 Rd.
til Købmand A. R. Segelcke, efter hvis Død 1880 Sønnen, den nuv. Ejer, S. Segelcke,
overtog den for 200,000 Kr. — Borggaarden, hvis Tomt endnu er kendelig N. for
Kirken, bestod 1662 af 4 forfaldne Huse, hvoraf de to vare Bindingsværkhuse (et i
2 Stokv.), de andre lerklinede, og omgaves paa de tre Sider af tørre Grave, paa den
fjerde af en Mølledam (se ogsaa Saml. til j. Hist. IX S. 141). Den nuv. Hoved-
bygning, 1000 Al. læn-ere mod O., er opf. af E. H. Wilsbech 1774 af Grundmur
og bestaar af 1 Floj i to Stokv. Den omtr. 12 Td. Ld. store Mølledam blev ud-
tørret 1880.
En i Smidstrup 1855 oprettet Folkehøjskole blev nedlagt 1882.
. Ved Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at Sejlstrup Kirke skulde nedbrydes og
Sognefolket søge til Harridslev Kirke; Kirken blev dog staaende, men Sognet blev
Anneks til Harridslev indtil 1860, da det (Reskr. 27/n 1857) blev Anneks til Vejby.
Berglum Sogn omgives af Lyngby, Annekset Furreby, Vrensted,
Stenum, Em og Vejby Sogne samt Vennebjærg Hrd. (Jelstrup og Rubjærg
S.). Kirken, midt i Sognet, ligger 2 Mil S. V. for Hjorring. De temmelig lavt-
liggende og jævne Jorder (Boelhoj, 1 70 F., 53 M.) ere overvejende sandmuldede,
enkelte Steder med Ler i Underlaget, med flere side Eng- og Kærstræk-
ninger ; mod S. 0. ligger Skrottes Hede. Ved Sydvestgrænsen løber Klæsfrup-
grøft. Gennem den nordvestl. Del gaar Landevejen fra Hjorring til Løkken.
Fladeindholdet 1896: 7227 Td. Ld., hvoraf 2890 besaaede (deraf med Hvede
16, Rug 664, Byg 513, Havre 1193, Blandsæd til Modenh. 226, Grøntf. 120, Kar-
tofler o9, andre Rodfrugter 97), Afgræsning 1777, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1590,
Have 38, Skov 60, Moser 106, Kær og Fælleder 148, Hegn 8, Heder 473, Veje og
Byggegr. 134 Td. Kreaturhold 1898: 465 Heste, 2145- Stkr. Hornkv. (deraf 1386
Køer), 1550 Faar og 1220 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk.
1895: 314 Td.; 23 Selvejergaarde med 155, 26 Arvefæstegd. med 81, 11 Fæstegd.
med 39, 121 Huse med 38 Td. Hrtk. og 31 jordløse Huse. Befolkningen, »L 1890:
1430 (1801: 688, 1840: 873, 1860: 1141, 1880: 1323), boede i 254 Gaarde og
Huse; Erhverv: 37 levede af immat. Virksomh. , 1018 af Jordbr., 8 af Gartnerf,
181 af Industri, 23 af Handel, 31 af forsk. Daglejervirks., 26 af deres Midler, og
106 vare under Fattigv.
136 ( Hjørring Amt.
I Sognet Børglum Kirke, sammenbygget med Hovedgaarden Borglum-
kloster, og Byerne: Børglum med Præstegd., østre Skole, Forsamlingshus
(opf. 1896), Molle og Teglværk; Frisirup ; Skjøtirup med Fattiggaard for
Børglum-Furreby Komm. (opf. 1870, Plads for 38 Lemmer; tillige Alder-
domsbolig) og Mølle; Vittrup, ved Landevejen, med vestre Skele og Molle.
Saml. af Gde. og Huse : Børglumhede, Børglumkjær, Huse, Fristruphede,
Huse, Stenbjærg, Tidselbak, største Delen af Løt, Huse. Hovedgaar-
den Børglumkloster har 69V4 Td. Hrtk. foruden 35/8 Td. A. og E. Hartk.
Skove, omtr. 1400 Td. Ld., hvoraf 200 Eng, 300 Skov (Børglumkl. Sk.
i Ugilt S.), Resten Ager; til Gaarden hore af Fæstegods 313/4 og af Arve-
fæstegods 63 Td. Hrtk. (i Børglum, Vrensted og Ugilt Sogne). Gaarden
Hjortnæs (med Hovedgaardstakst) hører under Børglumkloster. Gaardene
Christiansdal og Nielsminde (Afbyggergaarde af Børglumkl.) have tiis. 26
Td. Hrtk., 645 Td. Ld. (deraf 390 under Christiansdal), hvoraf 60 Eng, 40
Skov og Plantning, Resten Ager; under Christiansdal en Del Fæstegods i
Børglum, Vejby og Stenum Sogne. Mariegaarde.
Børglum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Børglum Hrd.'s
Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr. 7. Lands-
tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 508. Lægd.
Kirken tilhører Ejeren af Børglumkl.
Den højtliggende, anselige, 124 F. lange og 64 F. brede Kirke, Domkirke i den
katolske Tid og Klosterkirke, udgør den nordl. af Hovedgaarden Børglumklosters 4
Fløje. Den bestaar af treskibet Langhus og Kor med lige Gavl, er uden Taarn og
stammer fra en af store, gule Mursten i den seneste Middelalder opf. Kirke, som nu
er forkvaklet ved senere Forandringer. Koret er i sine nederste Partier af tilhugne
Granitkvadre og hviler paa en meget anselig profileret Dobbeltsokkel, der er en af
de faa Rester af en ældre, romansk Granitkirke, som vistnok var opf. i 1. Halvdel
af 12. Aarh. Ved en af Nationalmuseet 1362 foretagen Undersøgelse fandtes der en
Del Fundamenter (senere for største Delen benyttede af den dav. Ejer af Børglumkl.
til Afbyggergaardene), der viste, at denne Granitkirke har været en ejendommelig
Bygning, navnlig hvad Korpartiet angaar. Den var treskibet med Korsfløje, der
sprang frem foran Sideskibene; Højkoret har haft Apsis; til Korsfløjenes Ostside
har der i disses halve ydre Bredde været smaa Kapeller, medens der fra den anden,
indre Bredde har udgaaet Sidegange, som løb parallelt med Højkoret og have været
aabne ind til dette, og som vistnok have fortsat sig i Sideskibene V. for Korsfløj-
ene; baade Kapellerne og Sidegangene have mod 0. været afsluttede af Apsider, der
dog ikke som Højkorets vare synlige paa Ydermuren. Den nuv. Kirke har beholdt
Sideskibene ; paa Korets Sidemure ses endnu Spor af høje Spidsbuer, maaske Lev-
ninger af en Arkaderække, der har aabnet sig ind til Korsfløjene og Sidegangene,
som ere blevne nedbrudte i Slutn. af 16. Aarh. *). D. Atl. (V S. 276) fortæller, at
Kirken blev repareret 1616 af Lensmanden Godslev Budde og i 18. Aarh. af Fr.
Kjærskjold ("over Indgangen til det nordl. Sideskib staar en Sandstenstavle med
Aarst. 1722); maaske ere dengang de nordl. Vinduer blevne tilmurede. Kirken har
spidsbuede Hvælvinger, Højkirken 3, 54 F. høje, Koret 2 og hvert Sideskib 4. I
Korets nordvestl. Hjørne hvile Gjordbuerne paa en Pilaster af Kamp med trapez-
formet Kapitæl, i øvrigt paa firkantede Murpiller ligesom i Hojkirken. Hvert Hvæl-
vingsfag aabner sig med to af en Midtpille baarne Spidsbuer ind til de lavere Side-
skibe; her bæres Gjordbuerne i det nordl. af firkantede Murpiller, i det sydl. af
slanke Halvsojler; paa en af disse er der udhugget en Menneskefigur i sammenkrøben
Stilling. Det vestl. Hvælvingsfag i Midtskibet er paa begge Sider helt lukket med en
Mur, de to andre ere ved en lav Mur adskilte fra Sideskibenc. Anselig Altertavle i
Rokokostil over hele Korets Bredde, skænket af Fr. Kjærskjold 1740; i Midtpartiet en
Kopi af Rubens' Nadveren (Dele af den gamle Tavle, fra Beg. af 16. Aarh., ere i Natio-
*) Aar 1594 uJgik en kgl. Befaling om en Besigtigelse af Kirken i Anlcdn. af, at Godslcv BuJJc
med den forrige Konges Tilladelse havde nedbrudt Korsflojcnc for med de indvundne Materi-
aler at reparere den »»rige Kirke.
Berglum Herred. — Borglum Sogn.
137
nalm.). Store Malmstager fra 1500 med Indskrift: Anno Domini M V hundert. do gaf
Hans Ilder dette luchter. Prædikestolen saavel som Præste- og Degnestolcn samt det
store Pulpitur med Orgelet (fra 1750) ere i Rokokostil fra 18. Aarh. I Skibet et stort
Krucifiks. I Skibet Træepitafium i Renæssancestil over Præsten Peter Jensen Viborg
og Hustru, opsat 1644. Smstds. er indmuret to Ligsten over Bisperne Jep Friis, f 1486
Berglum Kirkes Indre.
(han skal have bygget et Kapel ved Kirken 1483; paa Disken staar: Orate pro datore
Jacobo Fris), og Niels Stygge, f 1533. I Gulvet under Pulpituret Brudstykke af en Sten
over Ridder Nicolaus Thorstensen. f 1395. I den østl. Del af det sydl. Sideskib et
Marmorepitafium over Justitsr. Hillerup, f 1819, og Hustru; i den vestl. Del Marmor-
monument over Familien Thurahs Gravkapel (her hvile foruden Generalmajor Laur.
Thurah Justitsr. Kjærskjold og Hustru, Joh. Heinr. Rantzau og Johanne Marie Kjær-
skjold, g. m. Konferensr. Braem til Baggesvogn). Klokkerne hænge i et nyt, ejendom-
138
Hjørring Amt.
meligt Klokkehus i gammeltysk Stil paa Kirkegaardcn. — Paa Kirkegaarden Monu-'
ment over Stiftamtmand Chrf. Reitzer, f 1736.
Børglum (1330: Byrlum, 1335: Borghlun, 1401: Burghlwm), som ifl. Ælnoth har
sit Navn efter en Dronning paa dette Sted, „Burlina", var oprindl. en Kongsgaard,
paa hvilken Knud den hellige opholdt sig 1086, da Vendelboerne begyndte Opstan-
den mod ham. Vistnok mellem 1134 og 1139 afstodes den til Præmonstratenseror-
denen, som her indrettede et Kannikebo under Styrelse af en Provst og en Prior;
Moderstiftelsen var Steinfeld i Eifel. Børglum Kloster fik meget snart stor Anse-
else. Vendsyssels Biskop valgte det straks til sit Bispesæde, og Konventet kom til
at udgere Bispens Domkapitel, med Ret til at vælge Biskoppen; Kirken blev Stiftets
Domkirke. Provsterne vare fornemme Prælater — et Par af dem have siddet i Rigets
Raad — , og Kannikerne have sikkert for en Del været af Adel. De kaldtes a!m.
„de hvide Bredrea efter Ordensdragten; men 1403 ansogte de Paven om at maatte
ombytte den hvide Dragt med en merk, som passede bedre til det regnfulde Klima,
og 1422 bad de om som andre Præmonstratenserkanniker ved Domkirker at maatte
bære .almutium" (Skulderkrave med Hætte) og „superpelliceum" (Korunderklæd-
A
%&
(U
iii ug
Berglumklosters Ydre.
ning). Klosteret samlede sig efterhaanden et betydeligt Jordtilliggende i de omliggende
Herreder, deribl. de sterre Gaarde Bangsbo, Birkumgd., Kartoft og Hammelmose;
det havde adskillige Aalegaarde, Saltkedler o. lign.; i Slutn. af 15. Aarh. omtales,
at det havde eget Birk. Dronn. Margrethe lod sig optage i Ordenens Broderskab og
skænkede bl. a. til Kirken en med Ædelstene besat Guldkrone, der paa alle Festdage
skulde anbringes paa et Jomfru Marie Billedes Hoved. Men der laa en stor Fare
i denne Velstand, og Klosterets Historie indeholder mange Vidnesbyrd baadc om
Trængsler og moralsk Forfald. Aar 1330 klagedes der over, at Bisp Tyge var brudt
ind i Klosteret, havde fordrevet Kannikerne fra deres Kamre og befæstet Kirken og
Klosteret mod Kongen og de udjagne Kanniker; 1467 dispenserede Paven 8 af
Kannikerne for at have fængslet deres Provst, som havde forgrebet sig paa Kirkens
Ejendom; 1520 maatte Provsten Antonius v. Furstenberg af^taa Provstiet, anklaget
for at have tilvendt sig af Klosterets Klenodier. I den nærmest flg. Tid havde
Bisperne Niels Stygge Rosenkrantz og Stygge Krumpen efter hinanden Provstiet i
Forlening, de to Mænd, hvis Fremfærd i særlig Grad viser Raaddenskabet i den
sidste katolske Tid. Efter Reformationen inddroges Klosteret under Kronen, og der
blev nu ikke udvalgt nogen ny Provst, men indtil 15/lU ledede Prioren midlertidigt
Børglum Herred. — Børglum og Furreby Sogne. 139
dets Anliggender; da blev det endelig sekulariseret, idet det overdroges Albert Skeel
som Afgiftsien, mod at han skulde underholde de tilbageblevne Kanniker, et F'orle-
ningsvilkaar, der atter nævnes 1559. Senere var Børglum bortforlenet til Adelsmænd;
1623 henlagdes det til Sorø Akademi, hvis Hofmester deraf skulde have sit Under-
hold. Efter Akademiets Nedlæggelse blev B. privat Ejendom, idet Fr. III 1669 mage-
skiftede det til Kansler Peder Reedtz, f 1674, mod Tygestrup i Sjælland. Sønnen
Chr. Reedtz solgte Borglumkl. omtr. 1688 til Dronn. Charlotte Amalie, efter hvis Død
det tillige med Dronninglund og Dronninggd. tilfaldt Fr. IV, som 1715 mageskiftede
dem mod Gjorslev og Erikstrup til Søsteren Sophie Hedevig (se S. 117), som s.
Aar solgte det (51) med Tiender (120) m. m., i alt 703 Td. Hrtk. for 30,000 Rd. til
Generalmajor Chr. G. Møsting, som s. Aar transporterede Skødet til Fr. Kjær, adlet
1722, udnævnt til Kancellir. 1727; men s. Aar blev Adelskabet kasseret; 1730 fik
han det dog igen med Navnet Kjærskjold, købte efterhaanden Hegnet, Halkjær, Bagges-
vogn, Hæstrup og Aagaard og døde 1738, Enken Inger Pop 1740 (om Kjær se C.
Bruun, Fr. Rostgaard S. 233 flg. og 371 flg.). Hans Svigersøn, den holst. Adelsmand
Joh. Heinr. Rantzau (f 1748), blev da Ejer af B.; hans Enke ægtede 1750 General-
major, Bygmester Laur. Thurah, der 1757 solgte det (51, 223, 615 m. m.) for 56,000 Rd.
og 300 Speciesdl. til Oberst Jens de Poulsen, der solgte det (51, 283 og 692 m. m.)
1772 for 100,000 Rd. til Konferensr. H. Chrf. Rosenkrone, efter hvem Broderen Baron,
senere Greve M. G. Rosenkrone arvede det 1774; efter ham blev det 1801 solgt til
Kancellir. J. Qvistgaard, der atter solgte det til Kobmand N. Fr. Hillerup, f 1819;
efter Enkens Død 1835 købte cand. jur. C. M. Rottboll det (gml. Hovedgaardstakst
498/v Bøndergods 540 og Strogods 132 Td. Hrtk.) for 182,000 Rd.; efter hans Død,
1894, overtog Sønnen, J. Rottbøll, den nuv. Ejer, Gaarden.
Klosterbygningen bestod af 4 sammenbyggede Længer om en firkantet Gaard;
af disse udgjorde Kirken den nordl. Fløj, den sydl. indeholdt Boliger for Provsten
og Kannikerne, i den østl. var bl. a. Ragestuen. Aar 1575 hedder det, at Klosteret
var meget bygfældigt baade paa Tømmer og Tag, men da det vilde kræve for stor
Bekostning at reparere det hele, skulde kun et af Husene istandsættes til Beboelse
(1662 benyttedes dette ogsaa til Beboelse). Senere ere Bygningerne undergaaede
store Forandringer. Om Kirken er allerede fortalt. Af de andre Fløje ere kun Yder-
murene delvis fra Klostertiden, enkelte Steder med Spor af gamle Vinduesaabninger. En
betydelig Restauration blev foretagen af C. M. Rottbøll baade ud- og indvendig, deribl.
af den af Thurah istandsatte og udsmykkede Riddersal, hvori findes legemsstore
Portrætter af de oldenborgske Konger og Dronninger. (Om Klosteret se Kirkeh.
Saml. 2. R. IV S. 465 fig. og 733 fig., om Kirken Løffler, Uds. over Danm. Kirke-
bygn. S. 84, og Aarb. f. n. Oldk. 1895, S. 237 flg.).
Neden for Børglumkl. vises endnu den Plads („Bispegaarden"), hvor de katolske
Bisper havde deres Residens.
Christiansdal og Nielsminde ere Afbyggergaarde fra 19. Aarh. af Borglumkl.;
ved C.M. Rottbølls Dod 1894 gik de over til Sønnen, Landstingsmand C. M. R.
Tæt ved Børglumkl. ligger Boelhøj, hvorfra der er en vid Udsigt. Her har der
været en hellig Kilde, St. Boels Kilde.
Furreby Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Borglum, om-
gives af dette, Lyngby Sogn, Skagerak og Vrensted Sogn. Kirken, midt
i Sognet, ligger omtr. 2l/4 Mil S. V. for Hjorring. De temmelig jævne
Jorder, der have brat Affald til Stranden, ere overvejende sandmuldede.
Gennem Sognet, der gennemstrømmes af Klostergrøft, gaar Landevejen fra
Hjørring til Løkken og fra Løkken til Saltum.
Fladeindholdet 1896: 707 Td. Ld., hvoraf 343 besaaede (deraf med Rug 77,
Byg 79, Havre 145, Blandsæd til Modenh. 18, Grontf. 6, Kartoner 14), Afgræsn.
249, Høslæt, Brak, Eng m. m. 84, Flyvesand 9, Veje og Byggegr. 20 Td. Krea-
turhold 1898: 86 Heste, 263 Stk. Hornkvæg (deraf 196 Køer), 524 Faar og 220
Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 22 Td.; 8 Selvejer-
gaarde med 11, 54 Huse med 11 Td. Hrtk. og 112 jordløse Huse. Befolkningen,
V, 1890: 1287 (1801: 400, 1840: 676, 1860: 862, 1880: 1027), boede i 209 Gaarde
og Huse; Erhverv: 64 levede af immat. Virksomhed, 171 af Jordbr., 520 af Fiskeri,
277 af Industri, 132 af Handel, 17 af Skibsfart, 29 af forsk. Daglcjervirks., 38 af
deres Midler, og 39 vare under Fattigv.
140 Hjerring Amt.
I Sognet Byen Furreby med Kirke, Skole og Vand- og Vejrmølle og
Ladepladsen og Fiskerlejet Løkken — 1. Febr. 1890: 164 Huse og 1067
Indb. (1801: 217, 1840: 445, 1860: 627, 1880: 815) — med Kirke,
Metodistkirke, Realskole, Privatskole, Apotek, Lægebolig, Alderdomsbolig
(opr. af Understottelsesforeningen af 18S8, med et Hus til 2 trængende Familier),
Sparekasse (opr. n/12 1871; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav.
595,978 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 30,900 Kr., Antal af Konti
1188), Gæstgiveri, Badehotel, Kobmandsforretn., Jærnstoberi, Markedsplads
(Marked i Apr. og Okt.), Redningsstation (opr. 1882), Fare- og Signal-
station for Fiskere, Toldassistentstation, Kysttelegrafstation, Telegraf- og
Telefonstation samt Postekspedition. Stedet skal være Station paa den paa-
tænkte Aabybro-Hjorring Bane. Løkkensholm, Mølgaard og Kodal, Gaarde.
Løkkens Mølle.
Efter Fiskeriberetn. var der i Aaret 1897-98 i Løkken 180 Fiskere, der
fiskede fra 26 aabne Havbaade og 70 mindre Baade til en Værdi af 67,708
Kr. (særlig Torsk og Kuller).
Furreby S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.'
510. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne, Kirken i Lokken ejer sig selv.
Den lave, uanselige Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod V. (nyt).
Kor og Skib ere fra romansk Tid, af Granitkvadre paa en profileret Sokkel. Kor-
gavlen er omsat. Et enkelt af de oprindl., rundbuede Vinduer samt begge Dore
ere bevarede (nu tilmurede). Kirken har fladt Loft. Alterbord af Granitkvadre med
Relikviegemme ; Altertavle med en Kopi af Thorvaldsens Christus. Romansk Granit-
døbefont. Prædikestol fra 17. Aarh. I Skibets Vestende et Pulpitur.
Kirken i Løkken er opf. 1898 (indv. 18/12 1898) i gotisk Stil af rode Mursten
efter Tegn. af Arkitekt Axel Møller; den bestaar af Skib og Kor samt Taarn med
Spir (80 F. hejt). Taarnrummet er Vaabenhus. Paa Alteret et Trækrucifiks (Billed-
hugger Fjeldstrup); udskaaren Prædikestol; Døbefont af Faksekalk. — Meiodistkirken
er opf. 1882 af rede Mursten med Taarn og Spir.
Furreby skal have Navn af de Fyrreskove, der før have været her langs Stranden
(se D. Atl. V S. 278). Nu er der ingen Klit i Sognet, men det har i 17. Aarh. lidt
af Sandflugt (se Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 128 flg.). Ogsaa Havet har gjort stor
Skade og bortskyller stadig af Kysten i den nordl. Del af Sognet; Havet skal i sin
Tid have borttaget en hel By, Kinderup.
Løkken har før været en betydelig Handelsplads med stor Handel paa Hamburg,
Norge og England (se Saml. til j. Hist. 2. R. IV S. 426 flg. og 3. R. I S. 340 flg.),
ligesom den var Ladeplads for Hjørring (se S. 14).
Lyngby Sogn, Anneks til Jelstrup i Vennebjærg Hrd., omgives af
Furreby og Børglum Sogne, Vennebjærg Hrd. (Rubjærg S.) og Skagerak.
Kirken, mod N. V. ved Stranden, ligger omtr. 2 Mil S. V. for Hjørring.
De ikke videre højtliggende, temmelig jævne Jorder ere til Dels gode, muld-
lerede, ikke sjælden med Lerunderlag; i Midten er der dog daarlige Sand-
jorder med nogen Hede, ved Stranden nogen Klit. Østspidsen af Sognet
berøres af Landevejen fra Hjørring til Løkken.
Fladeindholdet 1896: 1063 Td. Ld., hvoraf 430 besaaede (deraf med Rug 91,
Byg 77, Havre 193, Bælgsæd 3, Frøavl 4, Blandsæd til Modcnh. 21, Grontf. 9, Kar-
tofler 20, andre Rodfr. 11), Afgræsn. 265, Høslæt, Brak, Eng m. m. 197, Haver 4,
Skov 2, Moser 48, Heder 46, Flyvesand 44, Veje og Byggegr. 23 Td. Kreatur hold
1898: 79 Heste, 342 Stk. Hornkv. (deraf 219 Koer), 512 Faar, 182 Svin og 2 Geder.
Ager og Engs Hart k. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 32 Td. ; 14 Selvejergaarde med
24, 35 Huse med 8 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, */i 1890: 343 (1801 :
191, 1840: 197, 1860: 258, 1880: 274), boede i 66 Gaarde og Huse; Erhverv:
3 levede af imrr.at. Virksomhed., 220 af Jordbr., 69 af Fiskeri, 15 af Industri, 7 af
Handel, f> af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.
Børglum Herred. — Furreby, Lyngby og Vrensted Sogne. 141
I Sognet Byerne: Nørre-Lyngby med Kirke; Sønder- Lyngby med Skole
og Mølle. Lyngby-Torp med Andelsmejeriet og Forsamlingshuset lovbro
(opfort 1891).
Lyngby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Børglum
Hrd.'s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr.,
7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 509.
Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus (nyt) mod S. Skib og Kor ere
fra romansk Tid, af huggen og raa Kamp paa en profileret Sokkel. Murene ere
omsatte; Nordderen er tilmuret, Sydderen ferer ud til Vaabenhuset. Kirken har
Bjælkeloft; halvrund Korbue af rede Mursten. Altertavle i Rokokostil med et nyere
Maleri (Christus velsigner Bredet og Vinen). Romansk Granitdebefont med Rund-
buer, Kors og Hagekors. Nyere Prædikestol. — Kirkegaarden ligger (Aar 1900) kun
omtr. 100 F. fra Havskrænten; der styrter aarl. omtr. 4 F. ned.
Vrensted Sogn omgives af Annekset Tise, Stenum, Børglum og Furreby
Sogne, Skagerak og Hvetbo Hrd. (Ingstrup og Hjermeslev S.). Kirken,
midt i Sognet, ligger omtr. 2*/i Mil S. V. for Hjørring. De lavtliggende,
jævne Jorder ere frugtbare med en Del Eng- og Kærstrækninger. Paa Syd-
grænsen løber Rjørbæk. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Løkken til Saltum.
Fladeindholdet 1896: 5487 Td. Ld., hvoraf 2035 besaaede (deraf med Hvede
21, Rug 488, Byg 471, Havre 729, Bælgsæd 12, Spergel 6, Freavl 8, Blandsæd til
Modenh. 148, Grentf. 81, Kartoner 51, andre Rodfr. 20), Afgræsning 1090, Heslæt,
Brak, Eng m. m. 1176, Have 19, Moser 41, Kær og Fælleder 959, Heder 88, Veje
og Byggegr. 74 Td. Kreaturhold 1898: 432 Heste, 1663 Stk. Hornkvæg (deraf
1017 Keer), 1598 Faar og 791 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds-
hartk. 1895: 262 Td.; 39 Selvejergaarde med 147, 18 Arvefæstegd. med 70, 2
Fæstegd. med 6, 126 Huse med 38 Td. Hrtk. og 53 jordlese Huse, l/8 i Fæste og
Leje. Befolkningen, »/, 1890: 1273 (1801: 711, 1840: 957, 1860: 1072, 1880:
1267), boede i 240 Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af immat. Virksomhed,
866 af Jordbr., 21 af Fiskeri, 121 af Industri, 16 af Handel, 8 af Skibsfart, 72 af
forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 109 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vrensted med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus
(opf. 1895), 3 Møller og Andelsmejeri (Lykkens Prøve); Aasendrup med
Skole. Østre Skole, mod 0. i Sognet. Vrenstedkjær, Bostedhede, Libakke
og Sundsted, Huse. Gaarde: Sunds tedgd. og Holmen.
Vrensted S., een Sognekommune med Annekset, hører under Børglum
Hrd.'s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring), og Hvetbo
Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
511. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.
Kirken, fordum indviet til St. Theger, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere opfortc i romansk Tid af hugne Granitkvadre;
i gotisk Tid blev Koret ombygget og udvidet til Skibets Bredde, ligesom der ind-
byggedes Hvælvinger. Skibets Mure ere til Dels omsatte i nyere Tid. Den nu til-
murede Nordder er firkantet; gennem Syddoren er Indgangen til Skibet. Taarnet
er opfert i gotisk Tid, forneden af Kvadre fra Skibets Vestgavl, foroven af Mursten.
Det overhvælvede Underrum, hvis vestlige Del er afskildret til Materialhus, har
Spidsbue ind til Skibet. Det overhvælvede Vaabenhus er af store Mursten, vistnok
samtidigt med Taarnet. Korets estl. Del har Tondehvælving. Altertavle fra 17. Aarh.
Romansk Granitdebefont. Udskaaren Prædikestol fra 1597. I Koret Epitafier over
Præsterne M. Evertsen Meier, f 1655, med Portr. af ham, Hustru og 3 Bern, og
Johs. Dines Carlsen, f 1783, og Hustru, samt Ligsten over Præsterne Frands Lau-
ridsen Hjort, f 1708, og hans 2 Hustruer, og Anders Carlsen, f 1767, og Hustru.
Tæt ved Kirken fandtes 1894 af Sognepræst Pommerincke ved Sydosthjornet
af Kirkegaardsdiget St. Thøgers Kilde, der i Tidernes Leb var tilsandet.
142 Hjørring Amt.
Mod S. V. i Sognet ligger et gammelt, nu slojfct Voldsted, "Slottet,,. — Drivs-
holm, N. i Sognet, er formodentlig den Gaard Drefsholm, der, ligesom en i Byen
Aasendrup tidligere liggende Herregaard, 1465 tilhorte Hr. Anders Nielsen (Banner)
af Kokkedal.
Vrensted og Tise Sogne have i Slutn. af 17. Aarh. lidt meget af Sandflugt (se
Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 124 flg.).
Tise Sogn, Anneks til Vrensted, omgives af dette, Stenum og Tolstrup
Sogne, Aalborg Amt (Kjær Hrd.) og Hvetbo Hrd. (Saltum, Alstrup og Hjer-
meslev S.). Kirken, noget mod N., ligger omtr. 23/4 Mil S. V. for Hjør-
ring og 33/4 Mil N. N. V. for Aalborg. De med Undtagelse af Tise Kirke-
bakke (156 F., 49 M., med trig. Station) lavtliggende Jorder, der mod S.
gaa over i den store Vildmose, hvoraf noget af den nordl. Del hører til
Sognet (se ndfr.), ere dels muldsandede, dels skarpsandede, særlig mod 0.
Sognet gennemstrømmes af Ry Aa, der sammen med sit Tilløb Assenbæk
danner Vestgrænsen, medens Nordgrænsen dannes af Rørbæk. Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Brønderslev til Saltum.
Fladeindholdet 1896: 6130 Td. Ld., foruden en Del af den store Vildmose
(sammen med Tolstrup S. 2S67 Td. Ld.), hvoraf 2075 besaaede (deraf med Rug 571,
Byg 372, Havre 721, Spergel 10, Blandsæd til Modenhed 214, Grøntf. 111, Kartofler
59, andre Rodfr. 14), Afgræsn. 1115, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 1957, Have 14,
Skov 34, Moser 59, Kær og Fælleder 679, Hegn 11, Heder 75, Flyvesand 5, Veje
og Byggegr. 95, Vandareal m. m. 11 Td. Kreatur hold 1898: 394 Heste, 1716
Stk. Hornkvæg (deraf 1138 Keer), 1281 Faar, 849 Svin og 14 Geder. Ager og
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 297 Td. Der var 57 Selvejergaarde
med 164, 1 Arvefæstegd. med 2, 11 Fæstegd. med 81, 69 Huse med 26 Td. Hrtk. og 45
jordløse Huse, over */$ * Fæste og Leje. Befolkningen, ljt 1890: 1130 (1S01:
620, 1840: 813, 1860: 972, 1880: 1160), boede i 194 Gaarde og Huse; Erhverv:
21 levede af immat. Virksomhed, 788 af Jordbr., 121 af Industri, 21 af Handel, 60
af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 98 vare under Fattigv.
I Sognet den enligt beliggende Tise Kirke og Byerne: Tise med Skole,
Forsamlingshus (opf. 1896), Markedsplads (Marked i Apr.) og Fattiggaard
for Vrensted-Tise S. (i Tise Udflyttere, opf. 1871, Plads for 26 Lemmer);
Manna, ved Landevejen (hvoraf en Del kaldes Svingel), med Købmands-
forretn. og Telefonstation; Filholm; Tisekjær. Nordre Skole, 1/8 Mil N.
for Kirken. Hovedgaarden Hammelmose med Avlsgaardene Ny-Hammel-
mose, Tagmark og Blaasig, under Stamhuset Birkelse i Aalborg Amt (s.
d.), har 607/8 Td. Hrtk,, 1191 Td. Ld., hvoraf 331 Eng, Resten Ager; til
Gaarden hører en Vandmølle. Andre Gaarde: Stadsvold, Ves ter gd., Grøn-
borg, Stavad, Gde.
Tise S.*, een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningsk.'
512. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken, fordum indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere oprindl. fra romansk Tid, af Granitkvadre, men
betydelig ombyggede i den senere Middelalder, idet Murene forhøjedes, Koret for-
længedes mod 0., der indbyggedes Hvælvinger, og Taarnet, der nu er lavt, men
vistnok har været meget højere, opførtes, alt af Mursten. I Korets Mure ses flere
tilmuredc spidsbuede Vinduer. Taarnrummet, der oprindl. har været overhvælvet,
men nu har fladt Bræddeloft, har Spidsbue ind til Skibet. Det overhvælvede Vaa-
benhus er vistnok samtidigt med Taarnet. Altertavlen, med et Maleri (Nadveren),
er fra 1806 „efter Tegn. af Just Klemmesen Engstrup." Malmstagerne ere skænkede
1588 af Peder Munk og Karen Skeel. Romansk Granitdobcfont. Prædikestolen, i
rig Renæssancestil, tværs over Korbuen, er skænket af samme som Alterstagerne.
Som Tærskelsten i Norddoren ligger en romansk Ligsten (se Løfjler, Gravst PI. XII).
Berglum Herred. — Tise og Tolstrup Sogne. 143
Hammelmose tilhørte 1336 Saxe Pedersen, 1343 Marsken Peder Vendelboe; 1408
skedede Niels Iversen (Roscnkrantz) H. til Børglum Kloster, som ejede den til Re-
formationen, da det blev sekulariseret og H. 1541 ved Mageskift<foverdraget til Albert
Skeel, i hvis Families Besiddelse den senere er forbleven, nemlig Albert Skeel,
Christen S., f 1595, Otie S., f 1634, Christen S., f 1670. Sidstnævntes Datter Margr.
S., si. Henrik Rammels, oplod 1671 til sin Datter Anne Rammel, si. Albret Skeels
til Katholm, en Halvpart i H. (38 Td. Hrtk.) med Gods, hvilken denne synes at
have solgt til Jørgen Arenfeldt, der 1679 mageskiftede den med omtr. 30 Gaarde
og Bol til Torben Nielsen, hvis Enke Mette Lauridsdatter 1691 skødede den til
Albret Bille. 1756 ejedes den anden Halvdel af Grev Chr. Rantzau, hvis Farmoder
Ide Skeel var Søster til Margr. Skeel. Hans Søn C. A. Greve Rantzau solgte den
(39 og 199 Td. Hrtk.) samt Asdal 1794 for 74,000 Rd. til Søren Hillerup, som straks
solgte Halvparten af H. til Geheimer. Skeel til Birkelse for 24,500 Rd., i hvis Slægt
den anden Halvpart var gaaet i Arv, og siden har H. henhørt til Stamhuset
Birkelse. — Hovedbygningen, der 1662 bestod af 3 grundmurede Huse, hvoraf
et i 2 Stokv., og et Bindingsværk, er den gamle, kun noget repareret. Gravene, der
have omgivet den, ere nu til Dels tilgroede.
V. for Kirken har der været en hellig Kilde, Vor Frue Kilde.
Om Sandflugten se Vrensted S.
Tolstrup Sogn omgives af Tise, Annekset Stenum, Børglum, Em,
Serridslev og V.- og Ø.-Brønderslev Sogne samt Aalborg Amt (Kjær Hrd.).
Kirken, mod N., ligger omtr. 23/A Mil S. S. V. for Hjørring og 33/4 Mil
N. for Aalborg. De mod N. noget højtliggende, i øvrigt lavtliggende og
jævne Jorder, der mod S. gaa over i den store Vildmose, hvoraf noget
af den nordl. Del horer til Sognet, ere mod N. for det meste skarpsan-
dede, mod S. mest Kær og Eng. Overgangen til Vildmosen dannes af de
saakaldte Rebsenge, store, grønne Flader (omtr. 26 Td. Hrtk.), der tilhøre
Stamh. Birkelse, som udlejer dem til Høslæt. Sognet gennemstrømmes af
Ry Aa, der sammen med sit Tilløb Østeraa danner en Del af Østgrænsen.
Gennem Sognet gaa Vendsysselbanen og Landevejen fra Brønderslev til
Saltum.
Fladeindholdet 1896: 5984 Td. Ld., foruden en Del af Vildmosen (se S. 142),
hvoraf 1991 besaaede (deraf med Rug 535, Byg 250, Havre 779, Spergel 16, Frøavl
3, Blandsæd til Modenhed 246, Grøntf. 46, Kartofler 81, andre Rodfr. 35), Afgræsn.
1203, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1783, Have 21, Skov 31, Moser 114, Kær og Fælle-
der 308, Hegn 5, Heder 370, Veje og Byggegr. 129, Vandareal m. m. 28 Td. Kreatur-
hold 1898: 365 Heste, 1743 Stk. Hornkvæg (deraf 1061 Køer), 1138 Faar. 979
Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 280 Td.;
52 Selvejergaarde med 209, 2 Arvefæstegd. med 6, 5 Fæstegd. med 14, 92 Huse
med 25 Td. Hrtk. og 29 jordløse Huse, x\k i Fæste og Leje. Befolkningen, l/i
1890: 1210 (1801: 542, 1840: 793, 1860: 1067, 1880; 1227), boede i 230 Gaarde
og Huse; Erhverv: 43 levede af immat. Virksomhed, 870 af Jordbr., 170 af Industri,
13 af Handel, 23 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 62 vare under Fattigv.
I Sognet Tolstrup Kirke og, tæt ved, Præstegd., Skole, Andelsmejeri og
Sparekasse (opr. 26/10 1872; 3l/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav.
348,075 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 23,472. Kr., Antal af Konti
920), og Byerne: Øster-Hjermeslev, ved Landevejen, med Skole og Tegl-
værk; Tømmerby med Skole og Fattiggaard for Tolstrup-Stenum Komm.
(opf. 1882, Plads for 32 Lemmer); Linderup; Rykind; en Del af Holte
(Resten i Serridslev S.) med Mølle. Mejlsted og Vibsig, Gaarde, Hybjærg
Huse, Hedehuse. Hovedgaarden Hjermeslevgaard med A fbyggergaarden
Grishøj paa Vildmosen, under Stamh. Birkelse (s. d.), har 53 Td. Hrtk.,
750 Td. Ld. (foruden den Del af Vildmosen, der horer til Sognet), hvoraf
350 Eng, Resten Ager; til Gaarden hore Oddensgaards Mølle og Sønder-
mølle. Gundersmølle (Nørremølle). Gaardene Mølgaard og Taarup, m. m.
144 Hjerring Amt.
Tolstrup S., een Sognekommune med Annekset, horer under Børglum
Hrd.'s Jurisdiktion (Hjorring), Hjørring Amtstue- (Hjorring) og Hvetbo
Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
513. Lægd. Kirken tilhorer Stamh. Birkelse.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor (oprindl.
med Apsis) ere opforte i romansk Tid af tilhugne Granitkvadre paa en profileret
Sokkel. Flere af Murene ere senere omsatte lige til Grunden. Over Nordderen
sidder en Tympanon med et indhugget Kors, medens en lign. Tympanon fra den
edelagte Sydder nu ligger i Præstegaardshaven. Taarnet, der er nedbrudt til
Skibets Højde, vistnok omtr. 1770, er forneden af Kvadre fra Skibets Vestgavl, for-
oven af Mursten. Vaabenhuset er samtidigt med Taarnet og af Granit og Mursten.
Koret har en senere indbygget Hvælving, Skibet fladt Loft; Taarnrummet, der har
Spidsbue ind til Skibet, har nu fladt Loft, men var tidligere overhvælvet. Alter-
tavlen er et nyt Maleri, Chr. i Getsemane (nogle Figurer af det oprindl., gotiske
Alterskab ere i Nationalmus.). Romansk Granitdebefont. Udskaaren Prædikestol fra
Beg. af 17. Aarh. Paa Korbuens Væg et Krucifiks med Aarst. 1639. I Korvæggen
Ligsten over en ung Kvinde, fremstillet i hel Figur, med Indskriften : Anne Mortens-
datter og flere adelige Vaabener (en Sester til Joh. Mortensen?); Gravkapel under
Koret; Ligsten over Forpagter paa Hjermeslevgd. Chr. Christensen Solholdt, f 1681.
Epitafier bl. a. over Præsterne Jens Pedersen Hosbond, f 1680, Niels Iversen, f 1726,
og to Hustruer, og Jens Larsen Jessen, f 1771 (se Saml. til j. Hist IX S. 200),
samt over Forpagter paa Hjermeslevgd. Peder Thomsen Kiærulf, f 1717, og Hustru.
Hjermeslevgaard tilherte 1444 Morten Nielsen (Vognsen), der havde arvet den
efter sine Forældre, derefter 1481 hans Sen Joh. Mortensen (der dog havde en
Medejer i Thomes Tordsen, som 1492 indværgede H. med Lovhævd), Morten Jo-
hansen 1515 og hans Datter Mette Mortensdatter, g. 1 Gang med Bagge Griis, be-
kendt for sit Mordforsog paa Skipper Klement, som havde afbrændt H., hvilket Forsog
kostede Bagge Griis selv Livet, 2. Gang med Jens Thomesen (Dan). Hendes Sen
Morten Bagge til H. dede ugift 1546, men Fru Mette levede endnu mange Aar efter
paa H., som hun 1588 skænkede til den senere Rigsraad Enevold Kruse og Fru
Else Marsvin. Deres Sen Jergen Kruse arvede H., men forarmedes under Krigen,
hvorfor hans Kreditorer kort fer hans Ded 1666 gjorde Indførsel i H. 1668 mage-
lagde Kronen Gaarden (76 Td. Hrtk.) til Proviantkommissær Nicolaus Bennich, hvis
Enke Elsebe Margr. Moth 1679 solgte den til Torben Nielsen, Forvalter paa Elkjær,
der straks efter afhændede den til Jørgen Arenfeldt. Han solgte den (96 Td. Hrtk.)
1681 til Otte Skeel til Birkelse, hvorefter den indlemmedes i Stamhuset (1794 havde
H. Hovedgaardstakst 92 Td., Bendergods 335 og Tiender 143 Td.). — Borggaarden
bestod 1662 af 4 Huse, to i 2 Stokv. af Bindingsværk, de andre i eet Stokv., hvoraf
det ene af Grundmur; den havde Taarn med Spir og var omgiven af Grave. (Om
Gaarden dengang og om, hvad den havde lidt i Svenskekrigen, se Saml. til j. Hist.
DC S. 33, 143 og 283 flg.). Hovedbygningen, i eet Stokv.. er opf. 1883 og ud-
gør den estl. Flej af Gaardens 4 Længer (den vestl. har 2 Stokv.).
Aar 1380 pantsatte Ludv. Iversen (Rosenkrantz) sin Gaard i Mejlsted („Middel-
stedt") til Børglum Kloster. Vester Mejlsted blev 1666 af Erik Sehested til Lykkes-
holm solgt til Jfr. Anne Kruse til Baggesvogn, som straks efter solgte den til Lorens
Cort Preen og hans Hustru Barbara Krabbe, der beboede Gaarden til 1683, da de
solgte den til Jørgen Arenfeldt til Rugaard, som 1686 solgte denne „Bondcgaard"
til Otte Skeel; 1794 var den en Bondegaard paa 6 Td. Hrtk. under Hjermeslevgd.
Ved Ø.-Hjermeslev er der fredlyst 3 til Dels ret anselige Gravhøje.
Stenum Sogn, Anneks til Tolstrup, omgives af dette, Tise, Vrensted,
Børglum, Em og Børglum Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 21/4 Mil
S. S. V. for Hjørring og 4 Mil N. for Aalborg. De lavtliggende, jævne
Jorder ere særdeles gode, muldede, med Ler og Mergel til Underlag.
Fladeindholdet 1896: 1476 Td. Ld., hvoraf 693 besaaede (deraf med Hvede
10, Rug 10J, Byg 117, Havre 271, Bælgsæd 6, Froavl 6, Blandsæd til Modenhed
76, Grentf. 15, Kartofler 10, andre Rodfr. 21), Afgræsn. 314, Heslæt, Brak, Eng
m. m. 353, Haver 5, Moser 38, Kær og Fælleder 26, Heder 8, Veje og Byggcgr. 38
Td. Krca turhold 1898: 170 Heste, 637 Stk. Hornkvæg (deraf 408 Koer), 433
Børglum Herred. — Tolstrup, Stenum og Vraa Sogne. 145
Faar og 565 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 85 Td.;
27 Selvejergaarde med 70, 1 Arvefæstegd. med 6, 35 Huse med 9 Td. Hrtk. og 1 1
jordlese Huse. Befolkningen, lL 1890: 421 (1801: 157, 1840: 275, 1860: 296,
1880: 399), boede i 72 Gaarde og Huse; Erhverv: 50 levede af immat. Virksomh.,
286 af Jordbr., 63 af Industri, 4 af Handel, 8 af deres Midler, og 10 vare under
Fattigv.
I Sognet Byen Stenum med Kirke, Skole og Mølle. Stenumhede, Gd.
og Huse, Vanggaarde og Gaarden Kokholm.
Stenum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.'
5 14. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Birkelse.
Den lille, uanselige Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. De
ældste Dele, Skib og Kor, ere fra romansk Tid af Granitkvadre, men ombyggede i
den senere Middelalder, særlig Koret, der har Sokkel med Skraakant. Et oprindl.
Vindue og Syddøren ere bevarede. I den senere Middelalder er ligeledes tilføjet
mod V. et Taarn, dels af huggen Kamp fra Vestgavlen, dels af Mursten, men det
er senere blevet nedbrudt i Skibets Højde (vistnok 1762, hvilket Aarst. staar paa
den nuv. Vestgavl); det tilbagestaaende Parti, der adskilles fra Skibet ved en Mur,
hvori Spidsbue, og Skibet have fladt Loft, Koret Hvælving. Det overhvælvede Vaa-
benhus, af Granitkvadre og Mursten, med Kamgavl, er ogsaa opf. i gotisk Tid. Som
Altertavle tjener en muret Niche med Thorvaldsens Christusfigur i Gibs; romansk
Granitdøbefont; Prædikestol i Renæssancestil fra 1622.
Vraa Sogn omgives af Annekset Em , Vejby , Sejlstrup , Rakkeby,
Vrejlev og Serridslev Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger l1^ Mil
5. S. V. for Hjørring. De ikke videre højtliggende, jævne Jorder ere over-
vejende meget gode, muldede, med Ler og Mergel til Underlag. Ved Øst-
grænsen løber Rakkeby Aa, ved en Del af Vestgrænsen Stenvad Aa. Gennem
Sognet gaa Landevejen fra Hjørring til Aalborg og Vendsysselbanen.
Fladeindholdet 1896: 3921 Td. Ld., hvoraf 1630 besaaede (deraf med Hvede
6, Rug 422, Byg 229, Havre 588, Frøavl 3, Blandsæd til Modenhed 184, Grøntf.
116, Kartofler 38, andre Rodfr. 44), Afgræsn. 786, Høslæt, Brak, Eng m. m. 886.
Haver 28, Skov 4, Moser 108, Kær og Fælleder 302, Heder 123, Veje og Byggegr.
52 Td. Kreaturhold 1898: 304 Heste, 1537 Stk. Hornkvæg (deraf 1052 Køer),
1044 Faar, 1039 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds-
hartk. 1895: 184 Td.; 51 Selvejergaarde med 141, 142 Huse med 42 Td. Hrtk. og
8 jordløse Huse. Befolkningen, »/« 1890: 1221 (1801: 509, 1840: 593, 1860
819, 1880: 980), boede i 219 Gaarde og Huse; Erhverv: 90 levede af immat.
Virksomhed, 771 af Jordbr., 184 af Industri, 46 af Handel, 60 af forsk. Daglejer-
virks., 50 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.
I Sognet Vraa Kirke og nærved: Præstegd., og Stationsbyen Vraa med
Skole, Folkehøjskole (opr. 1872 i Stenum, 1890 flyttet hertil), Baptisternes
Forsamlingshus (opf. 1893), Sparekasse for V.-Em Sogne (opr. 6/2 1871;
Sl/s 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 349,476 Kr., Rentefoden 4 pCt.,
Reservefonden 23,712 Kr., Antal af Konti 1007), Lægebolig, Gæstgiveri, Af-
holdshjem, Andelsmejeri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation, Postekspedition
og Valgsted for Amtets 4. Folketingskr. Byerne: Nørre- Vraa med Skole;
Sønder- Vraa med Mølle. Saml. af Gde og Huse: Borup (1370: Botorp)
med Mølle, Boruphede, Stenvad med Molle, Gadehuse, Vesterhede med
Teglværk, Foldbjærg Huse, en Del af Grønnerup (Resten i Vrejlev S.). Gaarde :
Vestergd., Østergd., Store Bundgd., m. m. Ved Landevejen Vrejlev Kro.
Vraa S., een Sognekommune med Annekset, hører under Børglum Hrd.'s
Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr., 7. Lands-
og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 516. Lægd. Kirken
tilhører nogle Privatmænd.
Trap: Danmark, 3. Udg. IV. 10
146 Hjerriiig Amt.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V..og Vaabenhus mod
N. Den ældste Del, Skib og Kor, er fra romansk Tid, af tilhugne Kvadre paa en
Sokkel med Skraakant. Murene i Koret og i Skibets sydl. Del ere senere omsatte,
til Dels med Mursten. Et af de oprindelige Vinduer og den firkantede Norddor ere
bevarede. Skibet har Bjælkeloft, Koret en senere indbygget Hvælving. Det brede
Taarn er opf. i gotisk Tid (maaske paa en tidligere Tilbygning), forneden af Granit-
kvadre fra Vestgavlen samt af Munkesten, foroven er det i ny Tid ommuret. Taarn -
rummet, der adskilles fra Skibet ved en Mur, hvori en Der, er delt i to Dele, af
hvilke den ene er Materialhus, medens der i den anden staar en Del Trækister uden
Indskrifter. Vaabenhuset er af store Mursten. Altertavlen bestaar af en Ramme fra
18. Aarh., i hvis Midte er anbragt et godt udskaaret Felt fra 15. Aarh. (Gravlæggelsen).
Romansk Granitdobefont. Udskaaren Prædikestol i Renæssancestil med Tornekrand-
sernes, Bjørnernes, Lungernes og Ulfstandernes Vaabener. I Taarnrummet et Epi-
tafium over Præsten Mag. Jørgen Jensen Berg, f 1737, og Hustru. I Skibet et
Krucifiks. Klokken (indtil 1836 i et Træstillads paa Kirkegaarden), med ulæselig
Indskrift, er fra Midten af 15. Aarh.
Em Sogn, Anneks til Vraa, omgives af dette, Vejby, Børglum, Stenum,
Tolstrup og Serridslev Sogne. Kirken mod N. 0., ligger l3/4 Mil S. S. V.
for Hjørring. De ikke videre højtliggende, jævne Jorder ere til Dels af
samme Beskaffenhed som Hovedsognets. Paa en Del af Østgrænsen løber
Stenvad Aa. Gennem Sognets østl. Del gaar Vendsysselbanen.
Fladeindholdet 1896: 1489 Td. Ld., hvoraf 596 besaaede (deraf med Rug 154,
Byg 85, Havre 229, Spergel 16, Blandsæd til Modenh. 50, Grontf. 18, Kartofler 15,
andre Rodfr. 29), Afgræsn. 280, Høslæt, Brak, Eng m. m. 353, Have 5, Skov 3,
Moser 58, Kær og Fælleder 101, Heder 65, Veje og Byggegr. 25 Td. Kreatur-
hold 1898: 116 Heste, 535 Stk. Hornkvæg (deraf 343 Koer), 467 Faar og 411 Svin.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 68 Td.; 20 Selvejergaarde
med 54, 37 Huse med 14 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, »/* 1890:
350 (1801: 184, 1840: 237, 1860: 298, 1880: 352), boede i 62 Gaarde og Huse;
Erhverv: 16 levede af immat. Virksomh., 295 af Jordbr., 19 af Industri, 1 af Handel,
3 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Em (udt. Æm) med Kirke, Skole, Mølle og Jærn-
banehpl. ; Vollerup, Em Udflyt ter gaar de, Møllehuse.
Em S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette, ssmt under 5. Udskrivningskr.*
515. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd (de samme som Vraa).
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Den ældste Del, Skib og Kor,
er fra romansk Tid af Granitkvadre paa en profileret Sokkel. Af et oprindeligt Vindue
' og af Norddøren ere Rester bevarede, ligeledes er bevaret den halvrunde Granltkorbue.
Murene ere i den senere Middelalder omsatte, til Dels med Mursten (maaske paa
Grund af en Brand, af hvilken der endnu ses Spor). Taarnet er opfort i gotisk
Tid af røde Munkesten. Underrummet, der adskilles fra Skibet ved en Væg, hvori
en Dør, er Vaabenhus; baade dette og Kirken have fladt Loft. Altertavle og Præ-
dikestol (den sidste med Aarst. 1603) ere i Renæssancestil; i Altertavlens Midtparti
en Niche, hvori Thorvaldsens Christus i Gibs. Romansk Granitdøbefont paa muret
Fod. Den meget lille Klokke er fra 1567.
Ved Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at Kirken skulde nedbrydes og Sogne-
folket søge til Vraa Kirke; 1558 toges Bestemmelsen tilbage, men Sognet blev An-
neks til Vraa, og „for at der hver Søndag kunde blive Prædiken i Vraa, Serridslev
og Em Kirker", paabødes det at ansætte en Kapellan.
Vester-Brenderslev Sogn omgives af Tolstrup Sogn, Annekset Serrids-
lev, Jerslev og Ø.-Bronderslev Sogne; Ry Aa danner Grænsen mod S. V.,
medens Nord- og Vestgrænsen dannes af dens Tillob Østeraa. Kirken,
noget mod 0., ligger omtr. 3 Mil S. for Hjørring og 31/* X. for Aal-
borg. De mod N. noget højtliggende, mod S., hvor de gaa over i Vild-
Berglum Herred. — Vraa, Em og V.-Brendcrslev Sogne. 147
mosen, lavtliggende og jævne Jorder ere mod N. for en Del skarpsandede,
mod S. side og i det hele mindre frugtbare. Gennem Sognet gaa Lande-
vejene fra Hjorring til Aalborg og fra Brønderslev til Saltum samt Yend-
sysselbanen.
Fladeindholdet 18%: 6+50 Td. Td., hvoraf 2249 besaaede (deraf med Rug
455, Byg 268, Havre 757, Bælgsæd 3, Spergel 8, Freavl 5, Blandsæd til Modenhed
434, Grøntf. 78, Kartofler 94, andre Rodfr. 144), Afgræsn. 1189, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 1845, Have 52, Skov 46, ubevokset 30, Moser 125, Kær og Fælleder 640,
Hegn 16, Heder 143, Flyvesand 14, Veje og Byggegr. 89, Vandareal m. m. 12 Td.
Krcaturhold 1898; 467 Heste, 1949 Stk. Hornkvæg (deraf 1183 Køer), 970 Faar,
1111 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895:
258 Td.; 51 Sclvejergaarde med 213, 228 Huse med 44 Td. Hrtk. og 8 jordløse
Huse. Befolkningen, */i 1890: 2202 (1801: 666, 1840: 933, 1860: 1148, 1880:
1700), boede i 342 Gaarde og Huse; Erhverv: 191 levede af immat. Virksomhed,
965 af Jordbr., 21 af Gartneri, 529 af Industri, 214 af Handel, 163 af forsk. Dag-
lejervirks., 60 af deres Midler, og 59 vare under Fattigv.
I Sognet Vester-Brønderslev, stor, købstadlignende Landsby — omtr.
2000 Indb. — , der er opvokset i de sidste Aar omkring Stationen, med
flere to Stokv. høje Huse og en Gade (Algade sammen med Vester- og
Østergade), der omtr. er x/4 Mil lang, med Kirke, Præstegd., stor Kommune-
skole '(opf. 1888 i to Stokv.; 4 Lærere, 1 Lærerinde og 2 Underlærere samt
Vi 1900 400 Elever) med Biskole (55 Elever), Realskole (opf. 1890 i to
Stokv., med Dimissionsret), Folkehøjskole (opr. 1868), teknisk Skole (i
Kommuneskolen), Missionshus (opf. 1898), Amtssygehus (opf. 1894 efter
Tegn. af Amtsvejinspektør Lunøe, Plads for 32 Patienter), Apotek, flere
Læger, Bank (opr. 1898), Sparekasse (opr. ljA 1870; 31/3 1898 var Spa-
rernes saml. Tilgodehav. 355,367 Kr., Rentefoden 4 pCt, Reservefonden
13,192 Kr., Antal af Konti 1255), Jærnstøberi og Metalvarefabrikken Peders-
haab (opr. 1886, omtr. 40 Arbejdere), Cementstøberi (Aktieselsk.), Damp-
uldspinderi, Farveri, Garveri, Dampbageri, Ølbryggeri, Teglværk, flere Moller,
Købmandsforretninger, mange Haandværkere, Kro, Hotel, Markedsplads (Mar-
ked hver Maaned; det i Sept. med Heste, Kvæg og Faar er et af de
største i Vendsyssel), Bogtrykkeri (her udgives „Brønderslev Avis"), Jærn-
bane-, Telegraf- og Telefonstation, Postkontor (Posthuset er opf. 1889) samt
Sessionssted for Lægd 511-15 og 518-21; ved Byen Plantagen „Hede-
lund". Desuden Byen Vrangdrup (1393: Wrangsthorp). Agdrup. Gde.,
med Andelsmejeri, Faksholm, Gde., Grinsted, Gde., Smalby. Kjærsiedeme.
Hovedgaarden Nibstrup har 321/* Td. Hrtk., 590 Td. Ld., hvoraf 120
Eng, 70 Plantage, Resten Ager. Kornumgaard med paabegyndt Afbyggergd. :
333/4 Td. Hrtk., 703 Td. Ld., hvoraf 250 gml. Agerjord, 100 nyopdyrket.
Resten Eng og Tørveskær; til Gaarden hører et Teglværk. Enggaard: 13
Td. Hrtk., 318 Td. Ld., hvoraf 14 Eng, 74 Græsningsjord, Resten Ager
(1 Hus). Koriiumgaarde, Thorsmark, Gd.
V.-Brønderslev S., en egen Sognekommune, horer under Børglum Hrd. s
Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr. , 7.
Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 519. Lægd.
Kirken tilhører Stamh. Birkelse.
" Kirken bestaar af Skib, Kor med Apsis og Vaabcnhus mod S. Den ældste Del,
Koret og det ostl. Parti af Skibet, er fra romansk Tid af Granitkvadrc paa en pro-
fileret Sokkel. Begge de oprindl. Dere og flere Vinduer ere bevarede (til Dels tilmurede).
ligesom den halvrunde Korbue. I den senere Middelalder er der tilbygget et Taarn.
som vistnok i 2. Halvdel af 18. Aarh. er nedbrudt til Skibets Hojde; det tilK\j;e-
10*
148 Hjerring Amt.
staaende Underrum, med fladt Loft, er adskilt fra Skibet ved en Mur, hvori en Spids-
bue. Paa Skibets Nordside har der staaet et Kapel, hvoraf endnu ses Spor. Apsis,
senere adskilt fra Koret ved et Skillerum, har Halvkuppelhvælving, den ovrige Del
af Kirken senere indbyggede Hvælvinger. Vaabenhuset er nyere. Altertavle fra Re-
næssancetiden med et nyt Maleri (den korsfæstede). Alterstagerne ere 1596 skæn-
kede af Jens Kjærulf i Kornum og Hustru Anne Gris. Romansk Granitdobefont.
Udskaaren Prædikestol fra 17. Aarh. I Koret Ligsten over Peder Sorensen Thorup
til Nibstrup, f 1771, og Hustru. Klokken, i en Stabel ved Vestgavlen, er fra 1418.
Nibstrup ejedes af Mourids Nielsen Gyldenstierne paa Aagaard, 1532 af hans
Svigerson Hr. Predbjorn Podebusk, 1598 af Knud Brockenhuus, f 1599, hans Svoger
Mogens Eriksen Kaas, som skrev sig til den 1604, men 1624 havde den i Forpagt-
ning af Fru Magdalene Ahlefeldt, til hvem han formodentlig havde pantsat, men
siden tilbagelost den, thi næste Ejer var hans Datterson Joh.- Urne, f 1699 ugift,
hvorefter N. kom til dennes Svoger Hans Wolf Muhlheim, f 1701, derefter Datteren
Anne Stygge M., g. m. Axel Arenfeldt, der udkebte sine Medarvinger 1701, 1705
og 1706 og solgte N. til sin Hustrus Svoger Oberstlieutn. Peter Motzfeldt, som atter
1711 solgte den (20 og 206 Td. Hrtk.) til Jesper Jespersen til Høgholt, efter hvem
den 1744 paa Auktion blev kebt med Tiender (34 Td. Hrtk.) og Gods (267 Td.)
for 6110 Rd. af Claus Edv. Ermandinger, som 1751 solgte den (20 og 228 Td.
Hrtk.) til Laurs Sorensen Møller, fra hvem den 1758 ved Auktion blev købt af
Anders Skeel til Birkelse for 10,660 Rd. Denne solgte 1770 N. med Mølle og Gods
(henh. 21, 4 og 278 Td. Hrtk.) for 29,200 Rd. til Peder Sørensen Thorup, f 1771;
derefter ejedes den af dennes Enke Ane Jørgensen, f 1776, Sønnen Søren Pedersen
Thorup, f 1791, paa hvis Dødsbos Auktion den (21 og 219 Td. Hrtk.) blev købt for
19,350 Rd. af Ritmester Carsten Lassen, f 1822. Derefter ejedes den af Kammerr.
B. F. T. Riber, efter hvem den købtes 1836 for 18,600 Rd. Solv af C. C. v. Stocken,
senere Justitsr., der 1858 solgte den for 85,000 Rd. til G. Geelmuyden, men atter
overtog den i dennes Fallitbo 1863; efter hans Enkes Død solgtes den 1874 for
73,000 Rd. til H. P. Høyer, i hvis Konkursbo den 1892 overtoges for 95,823 Kr. at
den nuv. Ejer, Grosserer, Etatsr. J. Ankerstjerne. — Hovedbygningen er opf. i
18. Aarh. og bestaar af 3 Fløje af Grundmur i 1 Stokv.
Kornumgaard tilhørte 1661 Peder Thomesen Galsky t, f 1678, der trods sit ade-
lige Navn kun var en Selvejerbonde. Hans Enke, f 1688, og Søn Helmich G., f 1694,
ejede den derefter. Dennes Enke Kirstine Albrechtsdatter Olsdorf ægtede 1698 Lars
Jensen, f 1709, i hvis Tid K. havde 24 Td. Hrtk. og med Gods i alt 82 Td. 1720
ejedes den af Sr. Otte Albrechtsen, 1732 af Claus Edv. Ermandinger, hvis Enke
Helmiche Margr. Lassen (f 1765) 1756 afkøbte Holger Skeel til Birkelse Herligheden
af K. m. m. for 5000 Rd. Hun havde testamenteret K. med Gods (118 Td. Hrtk.)
til sin Datter Sidsel Kirstine Ermandinger og hendes Ægtefælle Jens Dytschou, f 1775.
Dennes Enke Helene Winde giftede sig 1778 med Søren Thorup til Nibstrup, efter
hvis Død K. ved Auktion blev købt for 14,350 Rd. af Christen Brønnum fra Randrup.
Nuv. Ejer er Enkefru Møller. — En Hans Andersen i Kornumgd. nævnes 1506.
I Grinsted boede 1671 den nysnævnte Hans W. Muhlheim, der havde faaet Gaarden
til Brug af sin Svigermoder Fru Johanne Kaas paa Nibstrup. Siden kom den tilbage
til Nibstrup, hvortil den, en Bondegaard paa 14 Td. Hrtk., endnu hørte 1791.
Dronn. Margrethe købte af Henneke og Timme Limbek Angætorp og Vrangætorp
(Agdrup-og Vrangdrup), som hun 1383 skænkede til Hundslund Kloster.
Ved V.-Brønderslev ligge to fredlyste Gravhøje.
Sognet var indtil 1859 Anneks til Jerslev; derefter henlagdes det til Serridslev,
men 1887 blev V.-Brønderslev Hovedsognet.
«
Serridslev Sogn, Anneks til V.-Brønderslev, omgives af dette, Jerslev,
Vrejlev, Vraa, Em og Tolstrup Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger
2 Mil S. for Hjørring. De noget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere
i det hele lermuldede. Sydgrænsen dannes af Østeraa. Gennem Sognet
gaar Landevejen fra Hjørring til Aalborg; et Stykke af Vestgrænsen be-
røres af Vendsysselbanen.
Fladeindholdet 1896: 4295 Td. Ld., hvoraf 1957 bcsaaedc (deraf med Rug
483, Byg 230, Havre 699, Spergel 13, Blandsæd til Modenhed 162, Grøntf. 167,
Kartofler 94, andre Rodfr. 106), Afgræsn. 941, Høslæt, Brak, Eng m. m. 827, Have
Børglum Herred. — V.-Bronderslev, Serridslev og Jerslev Sogne. 149
28, Skov 6, Moser 125, Kær og Fælleder 145, Hegn 5, Heder 149, Veje og Byggegr.
111 Td. Kreaturhold 1898: 287 Heste, 1362 Stkr. Hornkvæg (deraf 891 Køer),
824 Faar, 949 Svin og 31 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk.
1895: 197 Td.; 57 Selvejergaarde med 168, 2 Arvefæstegd. med 4, 109 Huse med
25 Td. Hrtk. og 51 jordløse Huse. Befolkningen, »/« 1890: 1130(1801: 497,
1840: 682, 1860: 921, 1880: 1115), boede i 223 Gaarde og Huse; Erhverv: 13
levede af immat. Virksomhed, 832 af Jordbr., 171 af Industri, 13 af Handel, 17 af
forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 57 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Serridslev, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Spare-
kasse (opr. 6/7 1875; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 48,087
Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 4425 Kr., Antal af Konti 165) og
Andelsmejeri; Kalum med Mølle; Under aare\ Hjelmsted med Skole ; største
Delen af Holte med Mølle (Resten i Tolstrup S.). Saml. af Gde. : Bakken,
Smersted, Ulvhøj \ Revsnæs, Huse. Gaarde: Nørhave, Mellemhave, Sønder-
have med Teglværk, Østeraa med Mølle, Ves ter aa, Gde., Skar nager gd.,
m. m. Knarkemølle.
Serridslev S., en egen Sognekommune, hører under Børglum Hrd.'s Juris-
diktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr., 7. Lands-
tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 518. Lægd.
Kirken tilhører 3 Privatmænd uden for Sognet.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra
romansk Tid af tilhugne Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant. I Korets og
Skibets Nordside ere to af de oprindl. Vinduer bevarede (tilmurede) ; Syddoren er
tilnuiret. Skibets Mure ere meget uregelmæssigt satte indvendig og hælde stærkt
indad. Kirken har Bjælkeloft. Det store Vaabenhus, fra den senere Middelalder, er
af røde Mursten. Altertavle med Fløje i Ramme fra 18. Aarh.; i. Midten en Kopi
efter Rubens (Nadveren), paa Fløjene 4 godt udskaarne Felter fra 15. Aarh. med
Scener af Christi Liv ; paa Siderne og den øverste Del af Rammen staa 1 1 godt ud-
førte Figurer af Apostle og Helgener. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæs-
sancestil fra 1626. Over Korbuen et Krucifiks fra gotisk Tid. Klokken hænger i en
Stabel, der er rejst paa en stor, fredlyst Gravhøj, over hvilken Kirkegaardsdiget gaar.
Stadegaard (Stothne) blev 1380 tilskødet Børglum Kloster af Hr. Jens Andersen
<Brok).
Ved Kalum er der fredlyst en Gravhøj.
Serridslev var oprindl. Anneks til Vraa Sogn; ved Reskr. af 26/8 1803 udskiltes
■det og fik 1859 (Reskr. af 7/» 1856) V.-Brønderslev til Anneks, men 1887 blev det
sidste Hovedsognet.
Jerslev Sogn omgives af Taars, Vrejlev, Serridslev, V.- og 0.- Brøn-
derslev Sogne samt Dronninglund Hrd. (Hallund, Helium, der er Anneks
til Jerslev, Skæve og Torslev S.). Kirken, mod S., ligger 23/4 Mil S. S. 0.
for Hjørring. Jorderne ere i den østlige Del, som hører til jydske Aas,
højtliggende og bakkede (Søhedens Bakke, 358 F., 112 M., med trig. Sta-
tion) samt mod N. lerblandede, sydligere stærkt sandede med Grus og Sten
■og med flere Hedestrækninger; Jorderne i den vestl. Del, der gennemstrømmes
af flere Aaløb, deribl. Østeraa, ere mindre højtliggende og ikke saa bak-
kede samt for det meste sandmuldede. En Del Skov (Pajhede Sk., Gronsk.).
Ved Sydgrænsen løber Vrangbæk.
Fladeindholdet 1896: 11,677 Td. Ld., hvorat 4657 besaaede (deraf med Rug
1075, Byg 363, Havre 2008, Spergel 47, Froavl 12, Blandsæd til Modenh. 471,
•Grøntf. 246, Kartofler 235, andre Rodfr. 1%, andre Handelspl. 4), Afgræsn. 2268,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 2429, Have 62, Skov 451, ubevokset 22, Moser 218, Kær
og Fælleder 412, Hegn 12, Heder 916, Flyvesand m. m. 32, Veje og Byggegr. 190,
Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 741 Heste, 2944 Stkr. Hornkvæ-
150 . Hjørring Amt.
(deraf 1978 Koer), 2220 Faar, 1693 Svin og 41 Geder. Ager og Engs Hartk. og
halv. Skovskyldshartk. 1895: 337 Td.; 105 Selvejcrgaarde med 230, 3 Fæstegd. med
5, 353 Huse med 95 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse. Befolkningen, l7. 1890:
2730 (1801: 1088, 1840: 1492, 1860: 2081, 1880: 2575), boede i 546 Gaarde og
Huse; Erhverv: 85 levede af immat. Virksomhed, 1965 af Jordbr., 7 af Gartneri,
382 af Industri, 58 af Handel, 55 af forsk. Daglejervirk., 106 af deres Midler, og
72 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Jerslev med Kirke, Præstegd. (noget V. for Byen),
Skole, Privatskole (for Adventister), Forsamlingshus (opf. 1888), Spare-
kasse for J.-Hellum Sogne (opr. 14/n 1869; 31/3 1898 var Sparernes saml.
Tilgodehav. 117,864 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 10,537 Kr.,
Antal af Konti 598), Kro, Mølle, Andelsmejeri (Norager), Købmandsforret-
ninger, m. m.; Aalstrup (udflyttet; gml. Form: Alstrup); Klæstrup, ved
Landevejen , med Skole , Teglværk og Mølle ; Svennum ; Øster- Mellerup
(udflyttet; 1498: Mielldorp) med Skole; Sier up med Skole og Fattig-
gaard (opf. 1869, Plads for 38 Lemmer). Saml. af Gde. og Huse: Langl-
hjem, Hjulskov \ Søheden (gml. Form: Sørheden) med Skole, Grydbæky
Daarbak, Mylund med Skole og Forsamlingshus („Fællesmaal", opf. 1892),
Steruphede, Krattet, Flyvbjærg, Aaholm, m. m. Gaarde: Vester- Mellerup,
Musted) Ovstrup, Mølholm, Gde., Pajhede, Gde., Abildgd., m. m. Vesler-
mølle, Vandmølle. Østermølle.
Jerslev S., en egen Sognekommune, hører under Børglum Hrd.'s Juris-
diktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hallund Lægedistr.,
7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr'. 521.
Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib med Korsarm mod N., Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus
mod N. Den ældste Del, Skib og Kor, er fra romansk Tid af Granitkvadre paa en
profileret Sokkel. Sydmurene ere omsatte. Begge Døre og et Par af de oprindl.
Vinduer ere bevarede (til Dels tilmurede). Skibet har forskallet Bjælkeloft, Koret en
senere indbygget, spidsbuet Hvælving. Taarnet er opført i den senere Middelalder,
forneden af Granitkvadre fra Skibets Vestmur, foroven af Mursten; det øverste Parti
er restaureret 1854. Taarnrummet (tidligere overhvælvet) adskilles fra Skibet ved
en Mur, hvori en nu tilmuret stor Spidsbue. Vaabenhuset, med Kamgavl, er samtidigt
med Taarnet. Den lave Korsarm fra Renæssancetiden, med Bjælkeloft, har en bred,
flad Bue ind til Skibet. Altertavle fra 17. Aarh. med et godt nyere Maleri (Christus).
Anselige Malmstager, skænkede af Jens Nielsen, Præst i Aalborg. Romansk Granit-
døbefont. Udskaaren Prædikestol fra Beg. af 1 7. Aarh. I Kirkens Vestende et Pulpitur
fra samme Tid. I Koret Ligsten over Præsten Jacob Holm, f 1777, og Hustru. I
Korsarmen et gammelt Krucifiks, Klokken hænger i en Stabel paa Kirkegaarden.
Abildgaard ejedes 1616 af Jens Thomsen Orning. — Mustedgaard ejedes af en
vis Sonnemand, der solgte den til Hr. Claus Limbek, hvorom Iver Eriksen 1448 fik et
Vidnesbyrd. Dronning Margrethe skænkede den 1393 til Hundslund Kloster.
Mellerupgaard i V.-Mellerup blev 1662 af Ide Juel tilskødet Fru Johanne Kaas til
Nibstrup, der 1663 købte en Part i Gaarden af Fru Anne Stygge paa Tidemandsholm;
1666 tilhørte den Fru Johannes Svigersøn Hans Wolf Muhlheim, f 1701, hvis Datter
Magdalene, g. m. Christen Andersen R6sholm, 1706 solgte sin Halvpart (5 Td. Hrtk.)
til sin Svoger Peter Motzfeldt til Nibstrup. — Fru Elsebe af Hcssclbæk solgte 1401
sin Gaard i nPadehedeu til Børglum Kloster.
En nu forsvunden Gaard Knærø eller Kner ejedes af den lærde Bonde Peder
Lassen Dyrskjot, f 1707.
Om Sognets Navn se S. 97. I Sognet har vistnok i ældste Tider ligget Jerslev
Herreds Tingsted, om det end tidligt er blevet flyttet til Nabosognet Ø.-Brønderslcv
(se S. 152).
Ved Sterup er fredlyst een Gravhøj, ved Ø.-Hjulskov en Gruppe af 5 smukke
Høje.
Litt.: Z. Røjkjær, Hist. og topogr. Efterretn. om J. Sogn, i Saml. til j. Hist. IX
S. 289 fig.
Berglum Herred. — Jerslev og Ø.-Brønderslev Sogne. 1 5 l
Øster-Brønderslev Sogn omgives af Tolstrup, V.-Brøndcrslev og Jerslev
Sogne, Dronninglund Hrd. (Hallund, der er Anneks til Ø.-Brønderslev, og
Ørum S.) og Aalborg Amt (Kjær Hrd.). Kirken, mod N. V., ligger omtr.
3 Mil S. for Hjørring og ligesaa langt N. for Aalborg. De i den nordl.
Del noget højtliggende og bakkede, mod S. lave og jævne Jorder ere for en
Del sandmuldede med store Kær- og Engstrækninger mod S. I den sy dl.
Del løber Ry Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Hjørring til Aalborg.
Fladeindholdet': 1896; 8107 Td. Ld., hvoraf 2911 besaaede (deraf med Rug
783, Byg 275, Havre 1115, Spergel 6, Blandsæd til Modenhed 270, Grontf. 119,
Kartofler 148, andre Rodfr. 194), Afgræsn. 1669, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2621,
Have 50, Skov 36, Moser 23, Kær og Fælleder 449, Hegn 20, Heder 197, Sten-
marker 5, Veje og Byggegr. 122, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 538
Heste, 2370 Stk. Hornkvæg (deraf 1577 Keer), 1252 Faar, 1624 Svin og 4 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 242 Td.; 55 Selvejergaarde
med 199, 155 Huse med 42 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, XL
1890: 1549 (1801: 628, 1840: 943, 1860: 1252, 1880: 1482), boede i 277 Gaarde
og Huse; Erhverv: 38 levede af immat. Virksomhed, 1092 af Jordbr., 2 af Gart-
neri, 168 af Industri, 23 af Handel, 124 af forsk. Daglejervirks, 27 af deres Midler,
og 75 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Øster-Brønderslev (1299: Ø.-Brundeslef) med Kirke,
Præstegd., Drenge- og Pigeskole, Sparekasse for Ø.-B. og Hallund Sogne
(opr. Vio 1869; 3V3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 89,990 Kr.,
Rentefoden 33/5 pCt., Reservefonden 11,918 Kr., Antal af Konti 585), Mølle
og Fællesmejeri ; Sluådrup; Linderup med Skole; Hvilshøj med Teglværk;
Kraghede med Skole, Mølle og Fattiggaard for Ø.-B. -Hallund Komm.
(opf. 1881, Plads for. 50 Lemmer). Gaarden Gammel- Burholt'. l25/8 Td.
Hrtk., 330 Td. Ld., hvoraf 67 Eng, 6 Mose, 5 Veje og Byggegr., 11
Gaardspl. og Have, Resten Ager. Gaarden Øster-Gjerndrup: 12 Td. Hrtk.,
380 Td. Ld. ; til Gaarden hører en Mølle. Gaarden Ny-Bur holt: 73/8 Td.
Hrtk., 230 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, Resten Ager. Desuden Linderupgd.,
Hvtlshøjgd. med Mølle, Nejstgd., Vester- Gjemdrup og Birkholt, Gde.
Ø.-Brønderslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Børg-
lum Hrd. 's Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hallund
Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
520. Lægd. Kirken tilhører Chr. Windes Arvinger.
Kirken bestaar af Skib, Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod X.
Den ældste Del, Skib og Kor, er fra romansk Tid af Granitkvadre paa en profileret
Sokkel. Norddøren, et Par Vinduer og en lille Dor i Korets Sydvæg ere bevarede.
Sydmuren i Skibet er omsat; Apsis har Halvkuppelhvælving, Kor og Skib Bjælke-
loft. Senere, men endnu i romansk Tid, blev Skibet forlænget mod V. omtr. 25 Fod,
med Kvadersten paa en profileret Sokkel; dette Parti, der har noget tykkere Mure
end det øvrige Skib, har muligvis været en Forhal eller Underbygning af et Taarn;
paa Nordsiden, tæt ved Vestgavlen, er der Adgang til Skibet gennem en rundbuet
Portal. Taarnet, forneden af Granitkvadre, foroven af Mursten, med takkede Gavle,
er opf. i Renæssancetiden (til Dels ombygget 1785). Taarnrummet, der har været
bestemt til at overhvælves, men nu har Bjælkeloft, er skilt Ira Skibet ved en tynd
Mur, hvori en Dør (den tidligere Spidsbue er nu tilmuret). Vaabenhuset er nyt; ny
opmuret Altertavle med Thorvaldsens Christus. Malmstager fra 1577 med Navnet
Niels Jurgens. Romansk Granitdobefont. Udskaaren Prædikestol fra Renæssance-
tiden. To Degnestole i Koret, Stolestaderne og et Pulpitur (med Aarst. 1 643), i Ski-
bets Vestende, ere fra Midten af 17. Aarh. Paa Skibets Nord væg Epitafier over Kan-
cellir. Peder Iversen til Burholt, f 1790, og Hustru, samt over Oberstlieutn. Peder
Himmelstrup til Burholt, f 1757, og Hustru Anna Hegelund Kjærulf, f 1776, 1. Gang
g. m. Peder Iversen af Gml. Hammelmosegd. I Gulvet 1 Ligsten og 3 Ligtræer
fra Beg. af 17. Aarh. over Bonder. Klokke fra 1546. — En Runesten, som for
152 Hjørring Amt.
har siddet som Karmsten over en af Kirkens Portaler, er nu i Nationalmuseet; dens
Indskrift lyder: „Kirken er helliget Christus til Miskundhed for Menneskene. Svend
Garmundson" (se Wiin/ner, Univ. Reformationsskr. 1895, S. 42).
Burholt herte til Borglum Kloster, kom ved Reformationen til Kronen og blev
1564 pantsat til Chrf. Blik. Siden tilhorte den Otte Skeel, med hvis Datter Karen
den 1642 kom til Steen Bille og saa til dennes Sonner Fred. Bille, f 1665, og
Holger B., hvis Son Steen B. 1692 afkobte sine Brødre Henrik og Chr. Fr. B. deres
Fjerdeparter af Gaarden (6 Td. Hrtk.) og 1700 sin Broder Otte B. hans Del, hvorefter
han 1710 solgte B. (24 Td. Hrtk,) med Gods (i alt 123 Td. Hrtk.) til Provst Jens
Pedersen Brøndlund, der 1719 skodede den til Hans Justesen, f 1728, hvorefter B.
blev udlagt til dennes Kreditorer. 1735 skødede Provst Steen Kjærulf B. til Kapt.
Peder Himmelstrup, f 1757; derefter ejedes den af dennes Enke Anna Hegelund,
f 1776, hvis Søn af 1. Ægteskab Niels Iversen til Heiselt 1777 solgte sin Halvpart
i B. (24 og 109 Td. Hrtk.) ibr 5000 Rd. til sin Broder Peder Iversen. Denne solgte
1789 B. med Tiender, Brohartkorn og Bøndergods (henh. 24, 52, 3 og 109 Td. Hrtk.)
for 19,300 Rd. til Henrik Winde fra Odden (f 1817). Hans Enke døde 1833, hvor-
efter Gaarden gik over til Sønnen J. Fr. Chr. W. (f 1889), der 1854-57 opførte Ny-
Burholt og 1867 overdrog Gml.-B. til Sønnen J. K. Winde, den nuv. Ejer, medens
Ny-B. gik over til en anden Søn J. Fr. Chr. \V„ der solgte den 1891 til Chr. Pedersen
for 70,000 Kr. — Den største Del af H o vedbygningen er opf. 1843 i 1 Stokv.
af Grundmur; 1853 brændte den med Undtagelse af den 1843 opf. Del, der nu blev
forlænget, ligesom der tilføjedes to Sidefløje.
Hvilshøj gaard var 1662 en Bondegaard paa 15 Td. Hrtk. under Burholt; 1671 solgte
Otte Bille den med 6-8 Gaarde til sin Broder Holger Bille, men 1682 skødede Al-
bert Bille den til Hr. Kjeld Nielsen i Sundby, der 1683 overdrog den til Jonas Chri-
stensen Mule, der endnu s. A. solgte den til Anne Jespersdatter Hegelund til Orm-
holt, som 1694 overdrog den til sin Svigersøn Peder Thomsen Kjærulf, f 1717,
hvorefter dennes Enke Margr. Henriksdatter Hemmer 1723 ægtede Jørgen Birch, der
1724 pantsatte den (13 Td. Hrtk.) med en Del Gods (i alt 83 Td. Hrtk.) til Cort Trap
i Aalborg, der 1739 ved Auktion solgte den med tilliggende Gods til Harbo Meulen-
gracht, der 1741 afhændede den til Cl. Edv. Ermandinger; 1774 blev den atter ved
Auktion af Peder M. Lykke til Kjølskegd. solgt for 3955 Rd. til Hans Kynde i Aal-
borg, der før 1777 synes at have afhændet den til Hans Bøje, hvis Enke 1781
stillede den til Auktion. Den tilhører nu O. Møller.
I Linderup (1493: Linderum) boede 1568 Peder Stygge; 1758 var der to
Bøndergaarde, hver paa 5 Td. Hrtk., der laa under Nibstrup; 1800 hørte de under
Kjølskegd. — En Gaard Borodtholm nævnes 1494.
I et Tingsvidne af 1473 nævnes en Vold, Troldborg, som var opkastet neden for
Børglum Klosters Gaard Vester. Gjemdrup.
Jerslev Herredsting, der, ligesom i ældre Tider andre Ting, holdtes under aaben
Himmel, var 1494 og i den nyere Tid ved Hvilshøj (se D. Mag. 3 R III S. 258). I en
Præsteberetn. fra 1809 (Antiqv. Ann. III S. 325) beskrives Tingstedet, der ikke eksisterer
mere, som en firkantet, med Sten omgiven Plads ved en rund Gravhøj; smstds. for-
tælles, at Tinget holdtes paa en Gaard i Stubdrup, naar det var daarligt Vejr (jfr.
Saml. til j. Hist. III S. 273 og IX S. 306). Den nævnte Gravhøj og 4 andre nær-
liggende kaldtes „Tinghøjene" ; paa en af dem skal have staaet en Galge.
I Sognet ligge 5 fredlyste Gravhøje, deribl. ved O.-Bronderslev den anselige
„Stubdrup Kirkehøj", samt en 156 F. lang Langdysse.
Hvetbo Herred.
Sogne:
Ingstrup, S. 154. — Hj 'er mes lev, S. ifé. — Alstrup, S. /j6.
Hune, S. IS9- — Jetsmark, S. 160. — (Aaby, S. 162).
Saltum, S. 157.
Gjøl, S. 162.
,; ,<#a\v,i. ......
vetbo Herred, det mindste i Am-
tet næst Læsø, begrænses mod
S. V. af Øster Han-Hrd., mod
V. af Vesterhavet (Skagerak),
mod 0. af Børglum Hrd. og
Aalborg Amt (Kjær Hrd.) og
mod S. af Limfjorden. Til Her-
redet hører Øen Gjøl i Limfjor-
den. Det er meget langstrakt
fra N. til S., omtr. 4*/4 Mil,
medens den største Bredde fra
V. til 0. er l3/4 Mil. Overfla-
den er gennemgaaende temme-
lig jævn ; kun ved Saltum hæver
der sig et Bakkeparti til 128
F., 40 M., som gaar mod N. V.
ud til Kysten, hvor det ender med Ørnbjærg, 137 F., 43 M. Jorderne
«re overvejende sandede og sandmuldede med større Strækninger dækkede
af Moser og Kær samt Hede og Klit. Den største Del af Østgrænsen dan-
nes af Ry Aa (med dens Biaa Assenbæk), som optager flere smaa Vand-
løb, der strømme gennem Herredet fra V. til 0. Det er næsten helt blottet
for Skov (i alt 182 Td. Ld.); mod S. ligger dog den i de sidste Aar an-
lagte Blokhus Plantage. Det hører m. H. t. Frugtbarhed til Amtets middel-
gode Herreder, idet der ved Matr. gnmstl. gik 32 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.
Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 44,595 Td. Ld. (4,47 Q MU,
246)12 Q Km.). Ager og Engs Hartk. samt halv. Skovskyldshrtk. var
Vi 1895 1392 Td. Folketallet var 1. Feb. 1890: 9037 (1801: 4047,
1840: 5808, 1860: 7630, 1880: 8572). I gejstl. Henseende danner det
eet Provsti sammen med Børglum Hrd., i verdsl. Hens. hører det under
Hvetbo Hrd. 's Jurisdiktion og Amtets 8. Forligskreds.
Hvetbo Hrd., i Vald. Jrdb. kaldet Hittet (Navnet, der ikke som sædvanlig er taget
fra en By, tyder paa, at Herredet oprindl. har været et særskilt Landskab, maaske
en O, i alt Fald til Dels O; 1525 nævnes saaledes i en Opregning af Kirkerne —
154 Hjerring Amt.
D. Mag. 4. R. II S. 48 — Huetbohærcth, Jetsmark paa Huet), horte i Middelalderen tiF
Vendsyssel, senere til Borglum Len; fra 1660 horte storste Delen til Borglum Amt,
en mindre Del til Aastrup og Sejlstrup Amter; se i ovrigt S. 6.
Der er i Herredet talt omtr. 120 jordfaste Oldtidsmonu menter (deraf et Par Sten-
grave, Resten Gravhoje); henved 60 ere nu dog slojfede, og af Resten ere kun omtr.
20 velbevarede; to ere fredlyste. I storst Antal forekomme de i Sognene Hune (43),
Saltum (36) og Ingstrup (22).
Litt : Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser, af S. Muller og E.
SchiaJte, 1882.
Ingstrup Sogn omgives af Annekset Hjermeslev, Saltum Sogn (hvori det
har flere Enklaver), Skagerak og Børglum Hrd. (Vrensted S.). Kirken, midt
i Sognet, ligger omtr. 3 Mil S. V. for Hjørring. De noget højtliggende y
temmelig jævne Jorder (ved Kysten Ørnbjærg, se S. 153) ere ret gode,.
sandmuldede; den med Hede og Flyvesand tidligere dækkede vestl. Del er
nu næsten helt opdyrket. Nordøstgrænsen dannes af Assenbæk (med den
udtørrede Ingstrup Sø) og Nybæk. Gennem Sognet gaar Landevejen fra
Løkken til Saltum.
Fladeindholdet 1896: 5410 Td. Ld., hvoraf 1647 besaaede (deraf med Hvede
10, Rug 442, Byg 374, Havre 695, Spergel 5, Blandsæd til Modenhed 50, Grontf. 5,
Kartofler 34, andre Rodfr. 32), Afgræsn. 1046, Høslæt, Brak, Eng m. m. 991, Haver
16, Moser 35, Kær og Fælleder 617, Heder 190, Flyvesand m. m. 750, Veje og
Byggegr. 113, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 374 Heste, 1407 Stk.
Hornkvæg (deraf 828 Keer), 1417 Faar, 661 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshartk. 1895: 191 Td.; 46 Selvejergaarde med 156, 99 Huse med
35 Td. Hrtk. og 45 jordløse Huse, x\% i Fæste og Leje. Befolkningen, 1ji 1890:
1022 (1801: 517, 1840: 733, 1860: 917, 1880: 1051), boede i 198 Gaarde og Huse-
Erhverv: 29 levede af immat. Virksomhed, 682 af Jordbr., 31 af Fiskeri, 119 af
Industri, 18 af Handel, 2 af Skibsfart, 52 af forsk. Daglejervirks., 37 af deres Midler,
og 52 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ingstrup (1335: Ingilstorp, 1408: Ingestorp) med
Kirke, Præstegaard, østre Skole, Mølle og Andelsmejeri; Trudslev, ved
Landevejen, med Forsamlingshus (opf. 1894) og Mølle; Brødslev med Mis-
sionshus (opf. 1890) og Mølle; Sønder- Kj ettrup-, noget af Ej 'er sted — 1340:
Egerstad — (Resten i Saltum S.). Saml. af Gaarde og Huse: Hvorupklit,
Huse, Borupgde., Skulsmark, Huse, Vestermark med vestre Skole, Grøn-
høj, Huse, Kringels lederne, Gde. Gaarde: Kjettrupgaard (omtr. 11 Td.
Hrtk.) med Badehotel, Rolighed, Klitladen, Havgd.y m. m.
Ingstrup S., een Sognekommune med Annekserne Hjermeslev og Alstrup,
hører under Hvetbo Hrd. 's Jurisdiktion (Pandrup), Hjørring Amtstue- (Hjør-
ring) og Hvetbo Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt
5. Udskrivningskr.' 524. Lægd. Kirken tilhører to Privatmænd.
Kirken, fordum kaldet St. Marie Kirke, bestaar af Skib, Kor med Apsis, Taarn
mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, Skib og Kor, er fra romansk Tid,
af veltilhugne Granitkvadrc paa en profileret Sokkel. Storste Delen af Skibets Mure
er senere omsat. Begge Døre ere bevarede (den nordlige tilmuret). To af de op-
rindelige Vinduer findes i Koret (tilmurede). Kor og Apsis have Granitgesimscr,
den sidste tillige en Rundbuefrisc. I en Sten i Skibets Mur findes indhugget et Kors.
Skib og Kor have senere indbyggede Stjernehvælvinger. Taarnct er opfort senere
af store, gule og rode Mursten, med Kvadre fra den nedbrudte Vestgavl (blandt
Kvadrene findes ogsaa Bordpladen til et Alter med Relikviegemme); det overhvæl-
vede Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhusct, med fladt Loft, er opført
Hvetbo Herred. — Ingstrup Sogn.
155
væsentlig af huggen Kamp og har et romansk Vindue (Materialet skriver sig fra
den nedbrudte Kjettrup Kirke). I Korhvælvingen er der fremdraget nogle Kalkmale-
rier. Altertavle i Renæssancestil; i Midtfeltet et Maleri (Christus paa Korset); for-
oven staar: Hr. Jergen Jensen, Karen Lauridsdatter, 15S5, Jens Nielsen, Mads Jensen,
forneden: Oberstlieutn. Hans Rudolph Grabow, 1741, Fru Elisabeth Rantzau. Alter-
stagerne ere skænkede 1666 af Jacob Ottesøn og Ingeborg Lauridsdatter. Romansk
Granitdebefont. Prædikestol med samme Navne og Aarstal som den ældste Indskrift
paa Altertavlen. Paa Korets Væg et stort, udskaaret Krucifiks fra gotisk Tid. Stole-
stader med Renæssanceornamenter. I Korgulvet Ligsten over Provst Jergen Jensen
Weile, f 1598, og Hustru. I Skibets Gulv en romansk Ligsten over dennes Moder,
Maren Clausdatter, f 1587. I Skibet en Mindetavle over Præsten Peder Poulsen,
f 1780, og Hustru. En udskaaren dobbelt Dør, vistnok fra Slutn. af 16. Aarh., sidder
i en Trævæg, der adskiller Taarnrummet fra Skibet (se Tegn. af æld. nord. Arkit.
2. Saml. I R. PI. VI).
Kjettrupgaard blev 1643 af Fru Hel vig Brahe solgt til Henrik Rantzau, tilhørte
siden Justits-, Kancelli- og Admiralitetsraad Jens Lassen, der 1703 solgte sin Halv-
gaard i K. til Fr. Kjær, som straks overdrog den til Jordan Henriksen paa Fuglsig,
fø
Ingstrup Kirke
der atter 1711 solgte den til Jfr. Anne Lange til Fuglsig, som dog 1712 skodede
den til Jordan Henriksens Enke Ide Frederiksdatter Wilsbech; hun solgte 1740 K.
med Tiende og Gods (3 og 28 Td. Hrtk.) og 14 Huse for 1956 Rd. til Majorinde
Ane Cathnne Stadtiender, f. Godsen, der 1752 solgte den for 4400 Rd. til Joh. Fr.
Mathiasen, f 1791. 1778 havde K. kun 3/4 Td. Hrtk., men det tilliggende Gods 41.
Paa Auktion efter Mathiasen blev K. 1791 kobt for 13,130 Rd. af Mathias Yde,
g. m. Sophie Kathr. Mathiasen, f 1801.
Niels Torlofsen Basse 1525 var gift med Fru Edel K'alf „paa Havgaard i Thy<\
I Ingstrup skal der have været et Herresæde, som senere henlagdes til Præste-
gaarden under Navnet Barfred, mod at Kongen der kunde faa Ophold for kortere
Tid. Danske Atlas (V Bd. S. 303 Og.) siger, at der paa Præstegaarden, der for hed
„Brederis", skal have været et stort, rødt Hus med Grave om, hvor Kongerne under-
tiden toge Ophold, naar de vare i Vendsyssel, hvorfor ogsaa Ingstrup Sa var
bleven lagt til Præstegaarden, og der anføres et Brev, udstedt 1581 af Bjorn
Andersen, Høvedsmand paa Aalborghus, hvori det bl. a. hedder: „Sognepræsten
Hr. Jørgen Jensen haver med et lovligt tolv Mands Vidne bevist, at udi 60 Aar
og herover haver Fiskenet i I. Sø været Ejendel til I. Præstegd, til H. kgl. May.
aabne Kælder og Gæsteherberg her smstds.«. Senere kom Fiskeriet atter til Kronen
156 Hjerring Amt.
og endnu i 1. Halvdel af 19. Aarh. udlejedes det; 1857 udtørredes Soen. Af noget
Voldsted ved Ingstrup eller Præstegaarden findes der nu intet Spor (i den nordl.
Del af Sognet inde i Klitterne er der truffet Fundamenter af gamle Bygninger). Fra
„Ganhøj", mellem Kirken og Præstegaarden, er der et stærkt Ekko.
Ingstrup har tidligere haft et tredje Anneks, Kjettrup, i den sydvestl. Del af Sog-
net ved Kysten; men det blev ved Res. af 4/10 1571 nedlagt og Kirken nedbrudt,
fordi det næsten helt var ødelagt af Sandflugt (at Præsten for ikke at faa det store
Pastorat delt, har fremstillet ødelæggelsen værre, end den var, tyder flg. Ord paa:
„Hr. Jørgen lagde Kjettrup Kirke øde, fordi han vilde Kapellan ikke føde"). Paa
Stedet, hvor Kirken har staaet, ved den nordligste af Gaardene i S. -Kjettrup, findes
nu kun en uregelmæssig Hojning. Granitstenene, hvoraf den har været bygget, ere,
foruden til Vaabenhuset ved Ingstrup Kirke, benyttede til Huse i Sognet.
Hjermeslev Sogn, Anneks til Ingstrup, omgives af dette og dets andet
Anneks Alstrup, Saltum Sogn og Børglum Hrd. (Tise S.). Kirken, midt i
Sognet, ligger 3 Mil S. V. for Hjørring. De mod 0. lavtliggende og jævne,
i den vestl. Del mere højtliggende og bakkede Jorder (Dele af Saltum Bakke-
parti) ere især mod 0. gode, muldede og sandmuldede. Østgrænsen dannes
af Assenbæk. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Brønderslev over Saltum
til Løkken.
Fladeindholdet 1896: 1683 Td. Ld., hvoraf 782 besaaede (deraf med Hvede
8, Rug 167, Byg 193, Havre 308, Blandsæd til Modenhed 58, Grontf. 16, Kartofler
14, andre Rodfr. 16), Afgræsn. 339, Høslæt, Brak, Eng m. m. 390, Have 8, Skov 3,
Moser 9, Kær og Fælleder 100, Veje og Byggegr. 48 Td. Kreaturhold 1898:
219 Heste, 785 Stkr. Hornkv. (deraf 493 Køer), 618 Faar, 459 Svin og 2 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 114 Td.; 32 Selvejergaarde
med 94, 1 Fæstegd. med 3, 43 Huse med 17 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse,
over »/■ i Fæste og Leje. Befolkningen, \ 1890: 534 (1801: 289, 1840: 367,
1860: 424, 1880: 550), boede i 94 Gaarde og Huse; Erhverv: 17 levede af
immat. Virksomh., 355 af Jordbrug, o af Gartneri, 76 af Industri, 19 af Handel, 2
af Skibsf., 17 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Vester- Hjermeslev, ved Landevejen, med Kirke, Skole
(fælles for Hjermeslev og Alstrup S.), Forsamlingshus (opf. 1894), Køb-
mandsforretn., Andelsmejeri (Fælleshaab) og Telefonstation. Stride, Gde.
og Huse, Myr tue, Gde. Lemmer gaar d (omtr. 8 Td. Hrtk.).
Hjermeslev S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Ud-
skrivningskr.' 525. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Lemmergd.
Kirhen bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa en Sokkel med Hulstav. Store Partier
af Murene ere omsatte. Den nordre Dør og et Par Vinduer ere bevarede (nu til-
murede). I den senere Middelalder forhøjedes Skib og Kor med Mursten, da Hvæl-
vingerne indbyggedes. Taarnet, af store, gule og røde Mursten samt Granitkvadre
fra Vestgavlen og med blindingsprydede Gavle, og Vaabenhuset, af gule Mursten,
ere ogsaa fra Middelalderens Slutn. Det overhvælvede Taarnrum har Spidsbue ind
til Skibet. Altertavle fra Slutn. af 18. Aarh. med et nyere Maleri. Romansk Granit-
• døbefont. Prædikestol fra 16. Aarh. 's Slutn. med Præsten Jørgen Jensens og Hustrus
Navne. Præstestol fra Renæssancetiden. I Skibet et stort Krucifiks og sent-romanske
eller tidlig-gotiske Træfigurer af Maria og Johannes. Klokke fra 1513.
Alstrup Sogn, det mindste i Herredet, Anneks til Ingstrup, omgives af
Hjermeslev og Saltum Sogne samt Borglum Hrd. (Tise S.). Kirken, mod
N. V., ligger omtr. 31/* MB S. V. for Hjorring og 3!/2 Mil N. V. for
Aalborg. De jævne Jorder ere overvejende muldede med rødt Sand til
Underlag. Østgrænsen dannes af Ry Aa.
Hvetbo Herred. — Ingstrup, Hjermeslev Alstrup og Saltum Sogne. 157
Fladeindholdet 1896: 806 Td. Ld., hvoraf 370 besaaede (deraf med Rug 98,
Byg 99, Havre 146, Blandsæd til Modenh. 7, Grentf. 8, Kartofler 10), Afgræsn.
186, Heslæt, Brak, Eng m. m. 195, Haver 3, Kær og Fælleder 26, Veje og Byggegr.
26 Td. Kreaturhold 1898: 86 Heste, 377 Stkr. Hornkv. (deraf 241 Keer), 304
Faar og 176 Svin. Ager og Engs Hart k. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 51 Td. ;
18 Selvejergaarde med 34, 40 Huse med 16 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Be-
folkningen, >/i 1890: 359 (1801: 161, 1840: 231, 1860: 324, 1880: 351), boede
i 71 Gaarde og Huse; Erhverv: 5 levede at immat. Virksomh., 268 af Jordbr.,
56 af Industri, 6 af Handel, 4 af forsk. Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 3
vare under Fattigv.
I Sognet Byen Alstrup med Kirke. Alstrup Nymark, Huse, Langbæk,
Gd. og Huse, med Mølle (en Del i Saltum S.).
Alstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks
Hjermeslev, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som
disse samt under 5. Udskrivningskr.' 526. Lægd. Kirken tilhører en Privat-
mand.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Oprindelig
var det en ualmindelig lille og uanselig Kirke, bestaaende af Skib og Kor, opf. i ro-
mansk Tid af Granitkvadre. Koret er senere nedbrudt og genopfert; Murene ere delvis
omsatte i Skibet. Begge Døre ere bevarede (Norddøren tilmuret), ligeledes et op-
rindeligt Vindue. Ved Middelalderens Slutn. blev Skibet forlænget mod V., Murene
forhøjede, Hvælvinger i Skibet indbyggede, samt Taarn (med stor Spidsbue i Vest-
muren) og Vaabenhus (paa dets Gavl staar 1797) opførte, alt af store, gule Mursten
i Munkeforbandt og [med Granitkvadre fra Skibets Vestgavl. Koret cg Vaabenhuset
have fladt Bræddeloft. Godt, nyt Alterbillede (Christus i Emaus). Romansk vel-
bevaret Kalk og Disk. Romansk Granitdøbefont. Tarvelig Prædikestol fra 18. Aarh.
I Skibet to romanske Krucifikser. I Korgulvet Ligsten over Peder Iversen, Forpagter
paa Hammelmose, f 1729. Klokken, uden Indskrift, er vistnok fra Beg. af 16. Aarh.
(Andr. Ingstrup af Kbh. indkaldtes 1789 for Sjæll. Landsting til at lide Dom, fordi
han havde ladet Kirken forfalde).
En nu forsvunden adelig Sædegaard Abildgaard ejedes 1516 af Mads Bagge, med
hvis Datter Anne den kom til Knud Bildt, deres Søn Daniel B., hans Son Knud B.,
hvis Søn Daniel B. 1626 solgte den til Anders Friis. Den maa dog være kommen
tilbage til Bildterne, thi 1662 var den en større Bondegaard, tilhørende Daniel Bildt
i Norge, rettere hans Enke Dorete Bielke, hvis Arvinger solgte den til Friherre Rutger
von Ascheberg, der 1680 skødede den til Herredsfoged Knud Christensen i Donstrup.
1766 ejedes den (12 Td. Hrtk.) af Andr. Ingstrup, Forpagter paa Dronninggd.
Saltum Sogn omgives af Annekset Hune, Jetsmark Sogn, Aalborg
Amt (Kjær Hrd.), Børglum Hrd. (Tise S.), hvorfra det adskilles ved Ry Aa,
Alstrup, Hjermeslev og Ingstrup Sogne samt Skagerak. Kirken, mod N.,
ligger omtr. 31/, S. V. for Hjørring og 33/4 Mil N. V. for Aalborg. De
mod 0. og N. noget højtliggende og bakkede (Saltum Bakkeparti, se S.
153), i øvrigt jævne Jorder ere ret gode — mod S. lerede, mod N. mul-
dede og sandmuldede — undtagen mod V., hvor der findes større Stræk-
ninger med Hede og Flyvesand. I den nordl. Del gaa Landevejene fra
Saltum til Løkken, Brønderslev og Aaby.
Fladeindholdet 1896: 6822 Td. Ld., hvoraf 2386 besaaede (deraf med Hvede
28, Rug 641, Byg 539, Havre 846, Spergel 10, Frøavl 9, Blandsæd til Modenh. 140,
Grentf. 58, Kartofler 86, andre Rodfr. 28). Afgræsn. 1239, Høslæt, Brak, Eng m. m.
1415, Haver 28, Skov 10, ubevokset 20, Moser 76, Kær og Fælleder 517, Heder
589, Flyvesand 371, Stenmarker 17, Veje og Byggegr. 146, Vandareal m. m. 8 Td.
Kreaturhold 1898: 598 Heste, 2103 Stkr. Hornkv. (deraf 1,265 Køer), 2428 Faar.
1082 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 294
Td.; 83 Selvejergaarde med 236, 219 Huse med 58 Td. Hrtk. og 18 jordløse
Huse. Befolkningen, "/« 1890: 1778 (1801: 839, 1840: 1198, 1860: 1572,
1880: 1657), boede i 339 Gaarde og Huse; Erhverv: 65 levede af immat. Virksomh.,
158 Hjørring Amt.
1280 af Jordbr., 4 af Fiskeri, 165 af Industri, 30 af Handel, 49 af forsk. Daglejer-
virks., 82 af deres Midler, og 103 vare under Fattigv.
I Sognet Saltum Kirke med Præstegd. , ved den omtr. 4 Td. Ld. store
Nols Sø, og Byerne: Nørre- Saltum, ved Aaby vejen, med Skole, Amts-
epidemihus (opf. 1893, med 14 Senge), Apotek, Distriktslægebolig, Spare-
kasse (opr. 31/12 1869; Vs 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 22,954
Kr., Rentefoden 34/5 pCt., Reservefonden 1047 Kr., Antal af Konti 161),
Andelsmejeri og Telefonstation; Sønder- Saltum med Skole og Mølle; Østrup,
ved Aaby vejen; Torpe ; Over-Jonstrup\ en Del af Ej er sted — 1340:
Egerstad — (Resten i Ingstrup S.); Faarup med Skole. Saml. af Huse:
Saltum-Mark og Saltum-Kjær, Bunken, Rendbæk med Skole; Torpekjær,
Villerupkjær, Drustrup, Løthuse, Ejersted Huse, en Del af Langbæk (se
Alstrup S.), m. m. Vestrupgaard har 13V2 Td. Hrtk., 245 Td. Ld., hvoraf
35 Græsning og Kær, Resten Ager. Andre Gaarde: Saltumgd., Nørregd.,
Albækgd. Albæk Mølle.
Saltum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hvetbo Hrd.'s
Jurisdiktion (Pandrup), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hvetbo Lægedistr.,
7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 527.
Lægd. Kirken tilhører 2 Privatmænd.
Den store, højtliggende Kirke (se Vignetten S. 153), fordum indviet til Johs.
Døberen og St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaaben-
hus mod S. Den ældste Del, Skibet, er fra romansk Tid af huggen Kamp paa en
profileret Sokkel. I den senere Middelalder nedbrødes det oprindelige, med Apsis forsy-
nede Kor, der atter opførtes i samme Bredde som Skibet, men uden Apsis, Skibets
Mure omsattes til Dels og forhøjedes, der indbyggedes Hvælvinger (enkelte Vinduer
og de to oprindelige Døre, nu tilmurede, ere bevarede), og Taarnet, hvis hvælvede
Underrum er aabent til Skibet, tilføjedes, forneden af Granitsten fra Vestgavlen, for-
oven af gule Munkesten (der har vistnok været et oprindeligt Taarn), ligesom det høje
Vaabenhus (fladt Loft), af samme Materiale, opførtes. Paa de ©sti. Hvælvinger er
der fremdraget Kalkmalerier fra Reformationstiden med bisar Fremstilling af de
menneskelige Laster (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 56). Altertavlen er et Maleri
fra nyere Tid, Christus paa Korset; paa Kalken staar bl. a. : Forbrændt med
Præstegaarden 15/6 1677. Romansk Granitdøbefont. Godt udskaaren Prædikestol i
Renæssancestil. I Skibet hænge nogle udskaarne Træfigurer fra den gamle katolske
Altertavle og et Krucifiks. I Korvæggen en romansk Ligsten, vistnok fra 13. Aarh.,
med Indskr. : Thurgeif pater rvr (o: reverendus) iacet sub petra (se Løffler, Gravst.,
PI. XI). Ved Kirkevæggen Ligsten over Præsterne Just Valentinsen Fulda, f 1689,
og Jakob Lauritsen Holm, f 1717.
Aar 1445 bestemte Kong Chrf. af Bayern, at Saltum Kirke efter den dav. Præsts
Død skulde tilfalde Aalborg Helligaandskloster, hvilket skete 1464.
Vestrupgaard tilhørte 1634 Niels Friis og var 1662 en stor Bondegaard under
Oxholm, hvis dav. Ejer Knud Seefeld (g. m. Niels Friis' Broderdatter) 1670 boede paa
V.; 1682 "ejedes den af Fru Dorte Daas Arvinger, og hendes Datter Ingeborg Krabbe,
si. Holger Trolles, solgte 1698 sin Part i V. til Anders Sørensen, som 1705 skø-
dede'den (12 Td. Hrtk.) til Præsten Jakob Lauridsen Holm. Derefter tilhørte den
den forrige Ejers Søn Søren Andersen, efter hvis Død den blev købt for 600 Rd.
af Md. Margr. Kjeldsdatter, si. Thomas Andersens. Hun ægtede 1725 Peder Nielsen,
hvis Datter Kirsten 1744 ægtede Niels Rasmussen Lund, der 1755 solgte V. med
Mølle (12 Td. Hrtk.) og Gods (63) for 4200 Rd. til Conr. Hachild. Fra ham kom den
til Jens Andersen Gleerup til Lundcrgd., hvis Opbudsbo 1779 udlagde V. (21 og
194 Td. Hrtk.) og Saltumgd. (14 og 68 Td. Hrtk.) til de „publiquc Stiftelsers Inspec-
teurer i Aalborg". Disse solgte 1782 begge Gaarde for 19,151 Rd. til Kanccllir. Jesper
Østergaard til Lundcrgd., hvis Enke Joh. Brøndlund 1794 solgte V. (29 og 161 Td.
Hrtk.) for 1 1,999 Rd. til Laurs Svendsen Hviid, der straks efter afhændede den for
14,600 Rd. til Claus Holmer Green. Nuv. Ejer er Fru Rendbæk.
Saltuwgaard ejedes 1765 af Soren Jensen Bonderup, f s. A., hvorefter Gaarden
med Mollc (13 Td. Hrtk.), Gods (29) og nogle Huse ved Auktion blev kobt for 4005
Rd. af Jens Gleerup til Lundcrgd.
Hvetbo Herred. — Saltum og Hune Sogne. 159
Ved Saltum Kirke, endog undertiden i Vaabenhuset,' er der holdt Ting (se Kirken.
Saml. 3. R. II S. 104).
Om Præsten Laur. Fugl, f 1783, se Kirkeh. Saml. 4. R. II S. 122 flg.
Hune Sogn, Anneks til Saltum, omgives af dette og Jetsmark Sogn,
Øster Han-Hrd. (Tranum S.) og Skagerak. Kirken, omtr. midt i Sognet,
ligger omtr. 4 Mil S. V. for Hjørring og 33/4 Mil N. V. for Aalborg.
De noget højtliggende og bakkede Jorder høre til de ufrugtbareste i Her-
redet, idet den store vestl. Del er opfyldt af Heder og Flyvesand, og der
t øvrigt er megen Mose og Kær, især mod S. ; de sparsomme Agerjorder
mod 0. ere skarpsandede med rødt Sand til Underlag. I Sognet den
1895 anlagte Blokhus Statsplantage, 740 Td. Ld. Ved Østgrænsen løber
Albæk (Biaa til Ry Aa) og dens Tilløb Hunebæk.
Fladeindholdet 1896: 8238 Td. Ld., hvoraf 1235 besaaede (deraf med Rug 419,
Byg 200, Havre 413, Spergel 14, Frøavl 23, Blands. til Modenh. 30, Grøntf. 55, Kar-
tofler 79), Afgræsn. 1424, Høslæt, Brak, Eng m. m. 635, Have 10, Skov 84, ube-
vokset 300, Moser 409, Kær og Fælleder 879, Heder 2193, Flyvesand 992, Veje og
Byggegr. 73, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 229 Heste, 993 Stkr.
Hornkv. (deraf 554 Køer), 2230 Faar, 472 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 77 Td.; 27 Selvejergaarde med 43, 126 Huse med
34 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, »/, 1890: 935 (1801: 536, 1840:
682, 1860: 868, 1880: 911), boede i 192 Gaarde og Huse; Erhverv: 53 levede
af immat. Virksomh., 690 af Jordbrug, 12 af Fiskeri, 47 af Industri, 1 af Handel, 32
af Skibsfart, 14 af forsk. Daglejervirks., 48 af deres Midler, og 38 vare under Fattigv.
I Sognet den enligt beliggende Hune Kirke med Forsamlingshus (opf.
1896) og Byerne: Huneby med Skole, Kro og Fællesmejeri ; Ladepladsen
Blokhus — 1. Feb. 1890: 33 Huse og 147 Indb. (1801: 115, 1880:
151) — med Gæstgiveri, Badehotel, Markedsplads (Marked i Marts med
Heste og Kvæg), Toldassistentstation, Redningsstation (opr. 1852), Fare-
Signalstation for Fiskere og Telefonstation (efter Fiskeriberetn. 1897-98 var
■der 20, der gav sig af med Fiskeri; de fiskede fra en aaben Havbaad og
fire mindre Baade for en Værdi af 1559 Kr.); Hunetorp med Skole.
Saml. af Gaarde og Huse: Dominer bor g Huse, Bibergde., Pir up (gml. Form:
Pipetorp) med Teglværk ; Pirups Hvarre, Melslet, Huse, Stenhuse, Stenmark,
Huse med Mølle, Rødhuse med Skole og Redningsstation (opr. 1889).
■Gaarde: Hune-Hedegd., Højen, Kjærsig, Engesgde.
Hune S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 528.
Lægd. Kirken tilhører de samme som Saltum Kirke.
Kirken bestaar af Skib, Kor med Apsis, Taarn mod V '. og Vaabenhus mod S. Skib
-og Kor ere fra romansk Tid af tilhugne Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant.
Et Par af de oprindelige Vinduer ere bevarede (nu tilmurede). I gotisk Tid tilføjedes
Taarnet, af store, gule og røde Mursten; dets øverste Del er senere ommuret og
gjort lavere. Det hvælvede Underrum har Spidsbue ind til Skibet. Samtidig over-
hvælvedes Kirken, og det høje, ligeledes hvælvede Vaabenhus tilbyggedes. Apsis.
hvis oprindl. Hvælving er ommuret i gotisk Tid, er afskildret fra "Koret og er nu
Sakristi. Alterbord af Granit. Altertavle i Renæssancestil med et nyt Maleri (Christus i
-Getsemane). Romansk Granitdøbefont med et smukt BlyfaJ fra Renæssancetiden.
Prædikestol fra Slutn. af 18. Aarh. I Koret en Marmortavle over Præsien Mag.
Hans Winde og Hustru, begge f 1741, opsat af Laurids Winde 1772. En romansk
•Gravsten er indmuret i Vaabenhusets Mur; en anden ligger S. for Skibet. — Ved
Kirkens Sydmur staar Hune-Runestenen med Indskriften: Husi, Turkil. Turbjørn satu
stin Runulfs hins ratspoka faSur sins; det skal være 3 Sønners Gravskrift over
deres Fader.
Paa Hunetorp boede 1678 en velbyrdig Mand John Finlasson Scott og hans Hustru.
Fru Kirsten Griis. De flvttede siden til Skræm Sogn.
160
Hjørring Amt.
I Aalborg Lens Regnskaber fra Beg. af 17. Aarh. nævnes „Blokhuset8. (Om
Blokhus se Saml. til j. Hist. 3. R. I S. 241 flg.).
Ved Hune er der fredlyst to anselige Gravhøje.
Sognet skal i sin Tid have været ret frugtbart og godt befolket, „med 7 Gaarde,
beboede af Adel" ; men Sandflugten har allerede for over 300 Aar siden hærget det ;
1582 siges, at Sognet „mestendels var ødelagt af Sandflugt".
At Sognet før 1555 var Anneks til Jetsmark og da blev lagt til Saltum, som det
siges i D. Atl. (V S. 302), er ikke rigtigt, da der omtr. 1550 nævnes en Præst i
Hune og en Præst i Jetsmark (og en Kapellan i Saltum); dog var Hune før 1584
Anneks til Saltum • •
Jetsmark Sogn, det største i Herredet, omgives af Hune og Saltum
Sogne, Børglum Hrd. (Tise S.), Aalborg Amt (Kjær Hrd.) samt Aaby Sogn
og 0. Han-Hrd. (Tranum S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 4*^ Mil
S. Vi for Hjørring og 3 Mil N. V. for Aalborg. De for det meste lavtlig-
gende, temmelig jævne Jorder ere især i den nordl. Del ret gode, muldede
og sandmuldede ; mod S. V. findes store Mosestrækninger (Lundergaard Mose,
Sandmose); Heilede Sø er udtørret. Østgrænsen dannes af Ry Aa, langs
hvilken fortrinlige Enge. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Saltum til Aaby.
Flade indholdet var 1896: 10,210 Tønder Land, hvoraf 3577 besaaede (deraf
med Hvede 11, Rug 996, Byg 469, Havre 1252, Spergel 9, Frøavl 15, Blandsæd til
Modenhed 336, Grøntfoder 139, Kartofler 247, andre Rodfrugter 103), Afgræs-
ning 1905, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2149, Have 61, Skov 26, Moser 1760, Kær
og Fælleder 298, Hegn 8, Heder 52, Stenmarker m. m. 5, Veje og Byggegrunde
232, Vandareal m. m. 133 Td. Kreatur hold 1898: 768 Heste, 2957 Stkr. Horn-
kvæg (deraf 1734 Køer), 2291 Faar, 1640 Svin og 16 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 307 Td.; 74 Selvejergaarde med 214, 2
Fæstegd. med 25, 253 Huse med 65 Td. Hrtk. og 92 jordløse Huse, ljA i Fæste og
Leje. Befolkningen, »/■ 1890: 2362 (1801: 679» 1840: 1321» 1860: 1%3» 1880:
2198), boede i 451 Gaarde og Huse; Erhverv: 62 levede af immat. Virksomh.,
1376 af Jordbrug, 6 af Gartneri, 361 af Industri, 37 af Handel, 7 af Skibsfart, 119 af
forsk. Daglcjervirks., 69 af deres Midler, og 325 vare under Fattigv.
I Sognet den enligt beliggende Jetsmark Kirke (gml. Form: Etesmarkæ),.
Hvetbo Herred. — Hune og Jetsmark Sogne. 161
ved Landevejen, og i Nærheden Præstegd., Forsamlingshus (opf. 1890) og
Markedsplads paa Sigsgaards Mark (Marked i Sept. med Kvæg og Faar).
Byerne: Pandrup (Store- og Lille-P.), ved Landevejen, Tingsted for Hvetbo
Hrd.'s Jurisdiktion, med Ting- og Arresthus — opf. 1892 efter Tegn. af
Amtsvejinspektor Lunøe i 1 Stokværk, med Plads for 5 Arrestanter — ,
Herredsfogedbolig, Sessionssted for Lægd 524-31, Skole (nordre Sk.), Hvetbo
Hrd.'s Sparekasse (opr. 25/8 1867; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgode-
hav. 403,680 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 34,277 Kr., Antal af
Konti 1138), Kro, Andelsmejeri og Telefonstation; Kvorup med Molle;
Sønderby med Skole (søndre Sk.); Kaas med Forsamlingshus (opf. 1890).
Saml. af Gde. og Huse: Purkjær, Tvilstedgde., Risager gde. med 2 Tegl-
værker, Skjødsholm, Klos ter gde., Heden, Huse, Kvorupkjær, Huse, Bleg-
grav, Gde., med Fattiggaard (opf. 1876, Plads for 28 Lemmer), Skadebak,
Huse, med Frimissionshus (opf. 1890), Rødehede, Huse, med Skole, Moseby
med Skole og Kalkværker, Mosehuse, m. m. Hovedgaarden Lunder-
Lundergaard.
gaard har 18 Td. Hrtk., omtr. 500 Td. Ld., hvoraf 100 Eng, 16 Plantning
og Have, Resten Ager; ved Gaarden et Teglværk. Gaardene Toftegaard,
18s/4 Td. Hrtk., 440 Td. Ld., hvoraf omtr. 150 Eng og Græsningsjord,
Resten Ager, og Mosegaard (71/* Td. Hrtk., 350 Td. Ld.), begge under
Stamh. Birkelse. Udholm, Bedholm, Skadeland, Lille Pandrup, Gde., og
Mergelsbæk Vand- og Vejrmølle. I Lundergaards Mose en Mosekultur-
station.
Jetsmark S., en egen Sognekommune, hører under Hvetbo Hrd.'s Juris-
diktion (Pandrup), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hvetbo Lægedistr., 7.
Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 529. Lægd.
Kirken tilhører Stamh. Birkelse.
Den anselige Kirke, fordum indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib, Kor med
Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Den ældste Del, Skib og Kor, er fra
romansk Tid af tilhuggen Kamp paa en simpel Granitsokkel. Norddoren er bevaret;
i Apsis et oprindeligt, rundbuet Vindue, i hvis Karmsten to af Evangelistsymbolerne
(Om og Okse) og Lovværk i Relief (se Aarb. f. n. Oldk. 1894, S. 273) ere udhug-
gede. I gotisk Tid tilfojedes Taarnet, af store, gule og rede Munkesten samt
af Kvadre fra den nedbrudte Vestgavl. Samtidig opfertes Vaabenhuset, af samme
Trap: Danmark, 3. Udg. IV. 11
162 Hjerring Amt.
Materiale; Taarnet fik een, Vaabenhuset to Hvælvinger, og samtidig indbyggedes
Hvælvinger i Skib og Kor, og Apsis afskildredes fra Koret for at tjene som Sakristi
(maaske har der tidligere været Kapel). I den nyeste Tid er der brudt en Indgang
i Taarnets Vestmur, og Vaabenhusets Gavl har faaet Kamtakker. Udskaaren Alter-
tavle i Renæssancestil med et Maleri (den korsfæstede). Ny Dobcfont af Sandsten.
I Muren mellem Apsis og Kor findes i en Egebjælke indrettet et, ud mod Koret med
et Gitter lukket Rum til Alterkarrene. Paa Muren mellem Kor og Apsis ses Rester
af et Kalkmaleri (Dommedag) fra Midten af 16. Aarh. Godt udskaaren Prædikestol
i Renæssancestil. I Sakristiet Kisteplade over Præsten Hans Lucassen Paludan, f 1676.
I Vaabenhuset staar en Runesten, der fandtes 1855 i Pandrup, og hvis Indskrift
siger: „Hror satte Sten efter sine Brødre Thorlev og Hvide".
Lunder gaard ejedes 1556 af Palle Friis, 1597 af hans Søn Godske F., hvis Broder
Niels F. 1633 solgte den til Falk Gøye, der 1640 mageskiftede den til Jfr. Kirsten
Bildt for Steen i Norge. 1668 tilhørte L. Knud Seefeld, hos hvem Bertel Jensen
Dons i Viborg 1668 erhvervede den (24 Td. Hrtk. med Mølle) ved Indførsel for 1294
Rd., men 1669 overdrog sin Ret til Otte Christensen Skeel til Vallø ; Gehejmer. Otte
Skeel overdrog 1686 L. til sin Broder Mogens S., hvis Svigersøn Chr. L. v. Plessen
1704 solgte den med Tiender og Gods til Kancellir. Arnoldus Dvssel; 1717 skødede
Bartholomæus Dyssels Arvinger L. (22 og 391 Td. Hrtk.) for 17,300 Rd. til Major
Henr. Conr. v. Obenhaus, f 1727, hvorefter L. (23 og 406 Td. Hrtk.) blev købt af
Kancellir. Søren Kjærulf og Thøger Benzon, hvilken sidste 1731 efter Kjærulfs Død
købte dennes Halvpart, hvorefter han 1733 solgte L. for 15,750 Rd. grov Cour. til
Anders Jørgensen Gleerup, der 1759 solgte den med Tiender og Bøndergods (henh.
23, 76 og 428 Td. Hrtk.) for 23,000 Rd. grov Cour. til sin ældste Son Jens Andersen
G. Dennes Opbudsbo solgte 1775 paa Auktion L. (23, 102 og 333 Td. Hrtk.) for
42,010 Rd. til Kancellir. Jesper Østergaard, f 1790, hvis Enke Johanne Brøndlund
1794 skødede den (23, 76 og 365 Td. Hrtk.) til Bertel Moller, som 1797 solgte den
for 53,000 Rd. til Forvalter Niels Vregsted Møller, som transporterede sin Ret til
Købmand Oluf Christensen i Aalborg og Laurs Svendsen Hviid. Sidstnævnte døde
1800, og Enken Christine Margrethe Thydell solgte da 1801 sin Andel til Medejeren,
som 1803 solgte L. for 58,000 Rd. til Severin Gleerup. Senere har den været ejet
bl. a. af Wolf, Hastrup, Møller og J. C. Salicath; nuv. Ejer er Jørgen Nielsen,
der udparcellerer den. — Hovedbygningen (der 1662 bestod af en Bindings-
værks- og to lerslagne Bygninger) bestaar af en Hovedfløj, med et af Salicath opf.
Taam, og to Sidefløje, alle af Grundmur.
En Gaard Skadeland i Pandrup nævnes 1470. Mulig den adelige Slægt Skade-
land stammede fra denne. — 1456 skødede Iver Munk Tvilstedgaard i Jetsmark til
Vestervig Kloster. — 1681 solgte Ove Budde til Store Kalsensgaard denne af ham
hidtil beboede Gaard i Jetsmark Sogn til Jfr. Else Cathr. Rodsteen til Lengsholm.
Ved Toftegaard har der været en Saltbrønd, der ved Midten af 19. Aarh. benyt-
tedes til Saltproduktion.
Om Aaby Sogn, hvoraf en Del (7276 af 12,286 Td. Ld. med 1214
af 2457 Indb. i 1890) hører til Hvetbo Hrd., medens den anden Del
ligger under Kjær Hrd. i Aalborg Amt, se dette.
Gj^l Sogn bestaar af den i den østl. Del af Nibe Bredning (Gjøl Bred-
ning) i Limfjorden beliggende 0 Gjøl, omtr. 0,4 □ Mil, 23 □ Km. Til
Øen, der skilles fra Vendsyssel ved et ganske smalt Sund (Vejlen), over
hvilket der er Forbindelse ad to Dæmninger, horer den lille 0 Fruensholm
(omtr. 20 Td. Ld.); de tidligere Smaaholme „Bjærgeholme", r,Isbakkeholmu,
„Gjol-Eng" og „Sonder-Ron" ere nu landfaste med Øen; over den sidste
fører en Dæmning til Aaby Sogn, med hvilket Øen er landfast. Øen er
omtr. 1 Mil fra 0. til V. Kirken, ved Sydsiden, ligger omtr. l'/g Mil
V. N. V. for Aalborg. De temmelig jævne Jorder have paa Midten en 103
F., 32 M. hoj Bakke, mod V. paa en lille udskydende Halvø ligger Gjol-
bjærg> 55 F., 17 M. Jorderne ere overvejende sandede, nogle Steder mul-
dede med Enge og Kær ned mod Kysterne.
Hvetbo Herred. — Jetsmark og Gjøl Sogne.
163
Fladeindholdet 1896: 4150 Td. Ld., hvoraf 1191 besaaede (deraf med Hvede
9, Rug 302, Byg 320, Havre 311, Blandsæd til Modenhed 80, Grontf. 25, Kartofler
118, andre Rodfr. 22), Afgræsn. 522, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1493, Haver 18,
Skov 59, Kær og Fælleder 533, Heder 228, Stenmarker 5, Veje og Byggegr. 99
Td. Kreatur hold 1898: 198 Heste, 1040 Stkr. Hornkv. (deraf 682 Køer), 711
Faar og 554 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 153 Td. ;
34 Selvejergaarde med 114, 6 Fæstegd. med 15, 102 Huse med 24 Td. Hrtk. og
11 jordløse Huse. Befolkningen, */, 1890: 833 (1801: 593, 1840: 635, 1860:
715, 1880: 779), boede i 159 Gaarde og Huse; Erhverv: 16 levede af immat.
Virksomh., 529 af Jordbr., 75 af Fiskeri (1897: 12 Fiskerbaade), 78 af Industri, 18
af Handel, 75 af forsk. Daglejer virks., 16 af deres Midler, og 26 vare under Fattig v.
I Sognet Byen Gjøl (i Vald. Jrdb. Gyol), paa Sydsiden, med Kirke,
Præstegd., Skole (vestre Skole), C. Joh. Bruuns og Hustrus Stiftelse, opr.
af Bruun til Birkumgd. (f 1876) med et Hus til Fribolig for 4 trængende
Familier og en Kapital paa 20,000 Kr., to Missionshuse (opf. af indre
Gjøl Kirke.
Mission 1897 og den frie Mission 1895), et Forsamlingshus (opf. 1898), Spare-
kasse (opr. i9/2 1884; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 13,522
Kr., Rentefoden 33/5 pCt., Reservefonden 823 Kr., Antal af Konti 164), Kro
og Andelsmejeri. Paa Nordsiden af Øen nordre Skole. Ho vedgå arden
Birkumgaard har 323/4 Td. Hrtk., omtr. 820 Td. Ld., hvoraf 250 Eng,
66 Plantage, 26 Mose, 130 Hede, 8 Gaardspl. og Have, Resten Ager.
Birkum Gods er omtr. 15 Td. Hrtk. Desuden Grebjærg, Huse, Torpe i,
Gde., Tuegde., Bjærggde., Skovgde., Nørredige, Gde., Vester k/ær, Nørre-
kjær og Øs lerkjær, Huse.
Gjøl S., en egen Sognekommune, horer under Hvetbo Hrd.'s Jurisdiktion
(Pandrup), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hvetbo Lægedistr., 7. Lands-
tings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 531. Lægd.
Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Sakristi ved Korets Nordside og
Vaabenhus mod S. Koret og det usædvanlig lange Skib ere opførte i romansk Tid,
11'
164 Hjørring Amt.
det sidste i to Gange, af hugne Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant. Alle
Murene ere senere omsatte; Syddorcn, der har interessante, dekorerede Indfatnings-
sten (Syndefaldet, Maria med Jesusbarnet, Guds Lam, Stenhuggeren ved sit Arbejde,
osv.; se Aarb. f. n. Oldk. 1888, S. 97) er bevaret; Norddøren, der har haft lignende
Dekorationer, er tilmuret. I Korets Sydmur er indsat en Sten med et Relief (Hovedet
af Lammet med Korsglorie). I den senere Middelalder tilfejedes Taarnet, 'med Spids-
bue ind til Skibet fra det overhvælvede Underrum, ligesom det overhvælvede Sakristi,
begge af store, gule og røde Mursten, og Hvælvinger indbyggedes i Skib og Kor.
Vaabenhuset er opf. 1873 af smaa, gule Mursten. Alterbord af Granitkvadre med
Relikviegemme (Relikvie herfra i Nationalmus.); smukt Alterklæde af Silke fra 16.
Aarh., katolsk Altertavle (restaur. paa Bekostning af nedennævnte N. P. Bjerregaard)
i rig gotisk Stil; i Midtfeltet Kongernes Tilbedelse. Kalk fra 1635. Ældre, tarvelig
Prædikestol. I Skib og Kor Ligsten over Forvalter paa Selsøgd. Peder Nielsen
Bjerregaard, f 1697, Præsterne Laurids Poulsen Aalborg, f 1689, og Niels Pedersen
Bjerregaard, f 1656, samt Borger i Aalborg Jens Kjeldsen, f 1609. I Skibet Epi-
tafium over ovennævnte Præster. Paa Skibets Vestmur et tarveligt Maleri (Opstan-
delsen) i en rig og fortræffeligt udskaaren Ramme, opsat og malet 1668 af Eva Marie,
si. Joh. Hasses.
Birkumgaard tilhørte 1465 og 1496 Børglum Kloster og blev ved Reformationen
inddragen af Kronen ; 1669 skødede Kongen den til Oberst Jokum v. Dibbern, der
1670 overdrog den til sin Hustru Fru Gese i Erstatning for hans Gæld, som hun
havde paataget sig; 1704 tilhørte den Eva Marie Jepsen, si. Johan Hasses, der 1713
solgte den med meget andet Gods (130 fd. Hrtk.) for 8000 Rd. til Niels Larsen
Bjerregaard i Aalborg, hvis Søn Borgmester, Dr. jur. Laurids B. mistede den 1759,
idet hans Kreditorer ved Auktion solgte den (10, med Godset i alt 125 Td. Hrtk.)
for 14,610 Rd. til Krigsraad Jens Gleerup til Rødslet. 1813 ejedes den af Justitsr.
Espen Bruun til Villerup, f 1829, derefter af Enken Kasse Marie Zeuthen, f 1843,
der solgte den 1832 til Sønnen C.J.Bruun, f 1876; efter Enken Cecilie Kjellerups
Død solgtes den 1881 uden Godset (der forbeholdtes Dødsboet) for 295,800 Kr. til
N. W. Kjellerup, der solgte den 1899 for 157,000 Kr. til den nuv. Ejer, Honnens de
Lichtenberg. — Hovedbygningen er opf. 1851 af Grundmur og bestaar af 3
Fløje i eet Stokv. med et 2 Stokv. højt Parti paa Midtfløjen. — I en Lystskov ved
Haven ligger et Gravkapel, opf. 1862 i gotisk Stil, hvori hvile C.J.Bruun og
Hustru (i Kapellet deres Portrætter).
Paa Birkumgaards Mark er der truffet en gammel Teglovn.
Ved Lavvande kan man foruden den opdæmmede Vej over til Aaby Sogn benytte
en senere opf. Dæmning over til Haldager i Vadum Sogn, nu den mest befærdede.
Over Ry Aa er der Bro. Vejlen mellem Dæmningerne er for en stor Del tilgroet.
Gjøl hørte tidligere ifl. Resol. af Chr. III 1546 under Aalborg Byting.
Der findes nu paa Øen ingen jordfaste Oldtidsmonumenter, men der skal tidligere
være sløjfet en Gravhøj. Under Klinten ved Strandbredden er der fundet flere
Flintredskaber og Affald fra Flinttilhugningen.
Leruf, S. 166. —
Svenstrup, S. 174. -
Øster Han-Herred.
Sogne:
Tranum, S. 167. — Brovst, S. 168. — Torslev, S. 171.
- Haverslev, S. 173. — Skram, S. 176. — Aggersborg, S. 177.
Bejstrup, S. I7g. — Øland, S. 181.
ster Han-Herred, det sydvest-
ligste i Amtet, grænser mod
N. 0. og 0. til Hvetbo Hrd.,
mod S. til Limfjorden, mod
V. til Thisted Amt (Vester
Han-Hrd.) og mod N. til Vester-
havet. Øland i Limfjorden,
der tidligere var en 0, men
nu ved Dæmninger er i For-
bindelse med Fastlandet, hører
til Herredet. Dets største Ud-
strækning fra N. 0. til S. V.
er omtr. 4 Mil; fra N. 0.,
hvor det er l3/4 Mil bredt,
løber det spidst til mod S. V.
Mod N. V. ligger der et stærkt
bakket Højdeparti, hvori Lerup
Bavnehøj hæver sig til 261
F., 82 M.; men i øvrigt er
Overfladen for det meste lavtliggende og jævn, med store Mose- og Kær-
strækninger samt Heder og Flyvesand. Jorderne ere af forskellig Beskaffenhed,
enkelte Steder lerede, men i øvrigt mest sandmuldede og sandede. Flere
smaa Vandløb søge ud til Limfjorden. Herredet er fattigt paa Skov (i alt 1787
Td. Ld.). M. H. t. Frugtbarheden hører det til Amtets middelgode Herre-
der (gnmstl. 313/4Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var
Fladeindholdet 52,229 Td. Ld. (5,23 □ Mil, 287,96 □ Km.). Ager og
Engs Hartk. samt halv. Skovskyldshrtk. var Vi l895 l631 Td- Folke-'
tallet var J/2 1890 9108 (1801: 4283, 1840: 5858, 1860: 6943,
1880: 8370). I gejstlig Henseende danner Herredet eet Provsti med V.
Han-Hrd. i Thisted Amt, i verdsl. Hens. hører det under 0. og V. Han-
Herredernes Jurisdiktion og Amtets 9. Forligskreds.
Oster Han-Hrd. udgjorde i Middelalderen eet Herred med V. Han-Hrd., i Vakl.
166 Hjerring Amt.
Jrdb. kaldet Hanahareth, og horte til Thysyssel; i den senere Middelalder dannede
Herredet et eget Len. Senere horte det under Vendsyssel og Aalborghus Len; fra
1660 var det delt mellem Aalborghus og Aastrup og Scjlstrup Amter; se i evrigt
S. 6 og under Thisted Amt.
Der er talt henved 450 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf 6 Jættestuer, 1 1 Lang-
dysser og 8 Dyssekamre, Resten Gravheje); omtr. Halvdelen er dog nu slojfet eller
mere eller mindre forstyrret; x\x 1900 vare 99 fredlyste. De fleste Monumenter findes
i den vestl. Halvdel (SO i Lerup, 75 i Torslev, 65 i Haverslev og 60 i Bejstrup
og i Svenstrup Sogne); alle Stengravene ligge ligeledes mod V.
Litt. : Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i 0. Han-Hrd., af
Henry Petersen og J. B. Løffler, 1878.
Lemp Sogn omgives af Annekset Tranum, Svenstrup og Skræm Sogne
samt Thisted Amt (V. Han-Hrd.). Kirken, mod 0., ligger 61/, Mil S. V. for
Hjørring og 23/4 Mil N. 0. for Løgstør. De højtliggende og meget bakkede
Jorder (højeste Punkt Lerup Bavnehøj, 261 F., 82 M., med trigon. Sta-
tion) gennemskæres af dybe, naturskønne Dale (Fossedalen) og skraane
temmelig jævnt mod S. og 0., medens de mod N. omtr. */, Mil fra Kysten
falde af i bratte Skrænter til den aldeles flade Kystslette. De ere for det
meste skarpsandede med store Hedestrækninger. I den sydl. Del udspringer
Tranum Aa.
Fladeindholdet 1896: 3430 Td. Ld., hvoraf 813 besaaede (deraf med Rug 204,
Byg 103, Havre 372, Spergel 13, Grentf. 58, Kartofler 58, andre Rodfr. 4), Afgræs-
ning 629, Høslæt, Brak, Eng m. m. 300, Have 4, Skov 19, Moser 12, Kær og Fæl-
leder 230, Heder 1112, Flyvesand 260, Veje og Byggegr. 42, Vandareal m. m. 8 Td.
Kreaturhold 1898: 122 Heste, 484 Stkr. Hornkvæg (deraf 237 Køer), 908 Faar
og 179 Svin. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 80 Td.; 20
Selvejergaarde med 64, 39 Huse med 16 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolk-
ningen, »/i 189°: 326 (1801: 204, 1840: 246, 1860: 266, 1880: 302), boede i
64 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede af immat. Virksomhed, 254 at Jordbr.,
24 af Industri, 1 af Handel, 11 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 7
vare under Fattigv.
I Sognet Lerup Kirke og i Nærheden Præstegaarden (1461 kaldet Lerup-
gaard) og Byen Telling med Skole og Købmandsforretn. Møgelvold,
Huse; en Del af Under lien, Gde. (Resten i Tranum S.). Gaarde: LJengde.,
Paarup, Lunde, Mølgd., Stagsted, Tværkjær. Mellemmølle, Vandmølle.
Lerup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Han-Herre-
dernes Jurisdiktion (Skjerpinggaard), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Han-
Herredernes Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5.
Udskrivningskr.' 537. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kokkedal.
Kirken, fordum indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod S. Den ældste Del, Skib og Kor, er opf. ved Midten af 12. Aarh.
af tilhugne Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant. NorJJorcn er tilmuret, Syd-
døren, flere rundbuede Vinduer og den halvrunde Korbuc ere bevarede. I Slutn. af
Middelalderen tilføjedes det af Kamp og Mursten opforte Taarn, hvis overhvælvede
Underrum har Spidsbue ind til Skibet. Samtidig overhvælvedes Koret og den østl.
Del af Skibet (mod V. er der Bjælkeloft); paa den østligste Hvælvings Kapper findes
en ret smagfuld Dekoration, fra 1. Halvdel af 16. Aarh., med Friisernes, Goyernes
Øster-Han Herred. — Lerup og Tranum Sogne.
167
og Bannernes Vaabener. I nyere Tid er Vaabenhuset blevet tilføjet og Taarnets
Overdel ommuret. Udskaaren Altertavle fra Chr. IV's Tid. Kalk fra 1601 Romansk
Granitdøbefont med meget raa figurlige Fremstillinger. Prædikestol fra Fr. IV's Tid.
Ligsten over Præsten Joh. Hornemann, f 1697. Klokken, uden Indskrift, er fra Midten
af 15. Aarh.
Noget fra Kirken ved den sydl. Indgang til den skønne Fossedal („Fas"), en dyb,
træ- og lyngbevokset Kløft, der skærer sig dybt ned i Terrænet, er der et Kilde-
væld eller en lille
Vandsamling, der i sin
Tid har været en hellig
Kilde, Vor Frue Ril-
dey som søgtes paa
Vor Frue Dag, og hvor-
ved der tillige holdtes
Kildemarked, „Lerup
Marked" , langt op i *^'\$Åt K$;^&^/*
Tiden, indtil det for
lagdes til Skræm Sogn.
Ved Lunde ligger
paa Toppen af et
langstrakt Bakkedrag
en meget stor og
smuk, fredlyst Høj-
gruppe, med 33Høje.
Endvidere er der i
Sognet spredt 15 fred-
lyste Gravhøje.
I Rødland Hede ved
Telling ses mange
større og mindre fir-
kantede Pladser, ind-
hegnede af ganske
lave Jordvolde. Tra-
ditionen lader dem
snart være Porsehaver,
snart By tofter og si-
ger, at Beboerne ud-
døde i Pestens Tid ;
aeae i resiens iia; fc.^>^i^;r^
mulig er det Dyrk- |^^£^h$
ningsstykker fra Old- *^A- ?!&£&-*■
tiden.
Tranum Sogn,
det største i Herre-
det og Anneks til
Lerup, omgives af
dette, Svenstrup og
Brovst Sogne samt
Hvetbo Hrd. (Aaby,
Jetsmark og Hune
S.) og Vesterhavet.
Kirken, noget mod S. V., ligger 6*/4 Mil S. V. for Hjørring og 3 Mil N. 0.
for Løgstor. De mod V. højtliggende og bakkede Jorder, der ere en Fort-
sættelse af det i Lerup Sogn omtalte Højdedrag (højeste Punkt 266 F.,
83,5 M.; den smukke „Langdal"), mod 0. temmelig lavtliggende og jævne
Jorder ere i det hele sandede og ufrugtbare (Sognet er det ufrugtbareste i
Herredet); store Strækninger ere dækkede af Heder og Flyvesand. I den
østl. Del ligger Koldmose. En Del af Sydgrænsen dannes af Tranum An.
Korparti i Lerup Kirke.
168 Hjørring Amt.
Fladeindholdet 1896: 12,900 Td. Ld., hvoraf 2530 besaaede (deraf med Rug
637, Byg 398, Havre 1047, Spergel 10, Froavl 10, Blandsæd til Modenhed 16,
Grøntf. 208, Kartofler 174, andre Rodfr. 29), Afgræsn. 2288, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 1158, Haver 17, Skov 14, Moser 512, Kær og Fælleder 155, Hegn 4, Heder
2462, Flyvesand 3526, Stenmarker 35, Veje og Byggegr. 175, Vandareal m. m. 24
Td. Kreaturhold 1898: 404 Heste, 1771 Stkr. Hornkv. (deraf 993 Koer), 3396
Faar, 759 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895:
167 Td.; 42 Selvejergaarde med 101, 217 Huse med 65 Td. Hrtk. og 24 jordløse
Huse. Befolkningen, »/« 1890: 1528 (1801: 556, 1840: 746, 1860: 910, 1880:
1251), boede i 286 Gaarde og Huse; Erhverv: 58 levede af immat. Virksomhed,
1132 af Jordbrug, 183 af Industri, 29 af Handel, lo af forsk. Daglejervirks., 56 al
deres Midler, og 55 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tranum med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf.
1897), Missionshus (opf. 1898), Sparekasse for Lerup-T. Sogne (opr. 9/4
1874; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 48,051 Kr., Rentefoden
4 pCt, Reservefonden 4411 Kr., Antal af Konti 199), Andelsmejeri (Tran-
høj), Mølle, Bageri og Købmandsforretn. ; Bratbjærg (Nørre- og Sønder-B.)
med Mølle og Købmandsforretn.; /armsted; Ejstrup. Bækken, Huse, med
Købmandsforretn. ; en Del af Underlien (Resten i Lerup S.). Tranum
Enge, Ejstrup, Gde. og Huse, med 2 Teglværker, Tranum-Klit, Huse, med
Skole, Trantun Strandhuse, Klithuse med Skole, Teglværk og Købmands-
forretn., Koldmose, Huse, Krogen og Melkjær, Huse. Bratbjærggaarde.
Tranum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.'
536. Lægd. Kirken tilhører Aalborg Hospital.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste
Del, Skib og Kor, er opf. ved Midten af 12. Aarh. af tilhugne Granitkvadre paa en
Sokkel med Skraakant. Flere af de oprindelige, granitindfattede Vinduer samt Syd-
døren ere bevarede. I Middelalderens Slutning har man tilføjet Taarnet, hvis over-
hvælvede Underrum har halvrund Bue ind til Skibet, og overhvælvet Skib og Kor.
Paa Taarnets sydl. Side staar 1763, Aaret for en Restauration. Ved en Restauration
1888 (efter Tegn. af F. Uldall), hvorved bl. a. Skibets Sydmur omsattes, opførtes et
nyt Vaabenhus i gotisk Stil af gule Mursten paa en Granitsokkel. Alterbilledet er
malet 1864 af F. Storch (Christus paa Korset) i moderne Ramme i gotisk Stil. Ro-
mansk Granitdøbefont med Zigzagbaand samt paa Foden Kors i Arkadeblindinger.
Prædikestol fra Midten af 18. Aarh. Klokken er fra 15. Aarh.
Bratbjærggaard, nu udstykket i flere Gaarde, er en meget gammel Gaard, der
1434 ejedes af Fru Elisabeth Nielsdatter, Hr. Vald. Albrechtsen Ebersteins Efter-
leverske; 1631 blev den af Kronen mageskiftet til Falk Gøye til Bratskov, og. i
1662 var den delt i 3 Bøndergaarde og laa under Bratskov. 1784 vare disse delte
i 6 Bøndergaarde (tiis. 29 Td. Hrtk.) og laa endnu 1801 under Bratskov.
Ved Ejstrup er der fredlyst 4 Gravhøje. — I Heden ved Ejstrup ses flere
lignende firkantede Indhegninger som i Lerup Sogn.
Om Sandflugten i T. Sogn se Saml. til j. Hist. 2. R. IV S. 445 flg.
Brovst Sogn omgives af Torslev, Svenstrup og Tranum Sogne samt
Hvetbo Hrd. (Aaby S.), Øland og Øland Vejle. Kirken, mod S. V., ligger
61/* Mil S. V. for Hjørring og 2 Mil N. V. for Nibe. De mod V. noget
bakkede, i øvrigt lavtliggende og jævne Jorder ere i det hele, navnlig
mod V., gode, dels muldede, dels sandmuldede, med store Eng- og Kær-
strækninger (den udtørrede Nørreøxe Sø er een stor Eng). Ved Nordvest-
grænsen løber Tranum Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aalborg
til Thisted og Norrc-Sundby-Fjerritslev Banen.
Fladeindholdet 1896: 9293 Td. Ld. (deraf 515 Td. Ld. under Hvetbo Her-
red.), hvoraf 3190 besaaede (deraf med Hvede 16, Rug 738, Byg 927, Havre 1112,
Oster Han-Herred. — Tranum og Brovst Sogne. 169
Frøavl 4, Blandsæd til Modenh. 169, Grentf. 70, Kartofl. 125, andre Rodfr. 29), Af-
græsn. 1102, Høslæt, Brak, Eng m. m. 3383, Have 73, Skov 44, Moser 386, Kær
og Fælleder 841, Hegn 18, Flyvesand m. m. 6, Veje og Byggegr. 237, Vandareal
13 Td. Kreaturhold 1898: 753 Heste, 2936 Stkr. Hornkv. (deraf 1916 Køer),
2240 Faar, 1797 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk.
1895: 393 Td. ; 84 Selvejergaarde med 312, 254 Huse med 68 Td. Hrtk., og 6 jord-
løse Huse. Befolkningen, »/» 1890: 2123 (1801: 836, 1840: 1280, 1860: 1513,
1880: 1841), boede i 393 Gaarde og Huse; Erhverv: 99 levede af immat. Virksom-
hed, 1510 af Jordbr., 13 af Gartneri, 263 af Industri, 59 af Handel, 7 af Skibsfart,
58 af forsk. Daglejer virks., 72 af deres Midler, og 42 vare under Fattig v.
I Sognet Byerne: Brovst med Kirke, Præstegd. , Skole, Missionshus
(opf. 1887), Amtssygehus (opf. 1892 efter Tegn. af Arkitekterne Wiinholt
og Hagerup; Plads for 22 Patienter), Apotek, Lægebolig, Dyrlægebolig,
Sparekasse (opr. 28/4 1869; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehavende
292,239 Kr., Rentefoden 33/5 pCt., Reservefonden 23,320 Kr., Antal af
Konti 659), Købmandsforretninger, Mølle, Bageri, Farveri, samt Jærn-
banestation, lji Fjerdingvej fra Kirken, hvor der er en By med Skole,
Andelsmejeri, Dampmølle, 2 Møller, Dampsavværk, Købmandsforretninger
m. m. ; Sønder øxe med Skole og Mølle; Nørreøxe med Skole og Mølle;
Røgild, ved Landevejen, med Skole (under Hvetbo Hrd.). Nymark, Gde.,
med Mølle, Dampuldspinderi og -Karteri; Fredensdal med Skole; Halv-
rimmen, Huse, ved Landevejen, med Kro, Købmandsforretninger, Andels-
mejeri, Valgsted for Amtets 5. Folketingskr. og Jærnbanestation; Arents-
minde, Huse, ved Landevejen, med Skole, Mølle og Jærnbanehpl. Ved
Langeslund Kirke Forsamlingshus, Andelsmejeri, Bageri og Mølle (Karls-
minde), m. m. ; Hovedgaarden Bratskov har 3l'/2 Td. Hrtk., omtr.
430 Td. Ld., hvoraf 150 Eng, 30 Skov og Have, Resten Ager. Hoved-
gaarden Langeslund har 16V8 Td. Hrtk., 490 Td. Ld., hvoraf 180 Eng,
12 Tørvemose, 1 6 '/s Skov, Have og Gaardspl., Resten Ager; til Langes-
lund hører Afbyggergaarden Haabet, 8% Td. Hrtk., 190 Td. Ld. Boels-
gaard har 163/4 Td. Hrtk., 205 Td. Ld., hvoraf 65 Eng, 5 Gaardspl. og
Have, Resten Ager. Gaarden Jegerum har 16!/4 Td. Hrtk., omtr. 360
Td. Ld., hvoraf 100 Eng, 30 Græsningsjord, 5 Naaleplantning, 5 Have,
Resten Ager. Gaardene Vilsbæksminde (Afbyggergd. fra Bratskov), Søgd.,
Kjær gde. , m. m.
Brovst S., en egen Sognekommune, hører under Han-Herredernes Juris-
diktion (Skjerpinggd.), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Han-Herredernes
Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
533. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne, Langeslund Kirke et Konsortium
af nogle Beboere i Røgild og Arentsminde.
f^f*** bestaar af Skib, Kor med halvrund Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus
mod N. Oprindelig stod her en ved Slutn. af 12. Aarh. opf. Kvaderstensbygning.
der ved Slutn. af 14. Aarh. blev nedreven og erstattet med den nuv., af raa Kamp,
store, rede Mursten og Kvadre fra den nedbrudte Bygning. Taarnet, der nu ligger
skævt for Skibet, havde oprindelig samme Bredde som dette (med 4 rundbuede Hvæl-
vinger, der have hvilet paa en muret Midtpille), men blev senore paa Grund af Brost-
fældighed gjort smallere. Skibets Vestmur har to, nu tilmurede Arkadebuer, af hvilke
den ene har dannet Indgangen til det hvælvede Taarnrum, der nu er Materialhus. Paa
Taarnets Sydside staar: S. H. R. G. og Aarstallet 1779, formodentlig Tidspunktet for
den omtalte Forandring (ifl. D. Atl. har Frands Rantzau istandsat Kirken 1729, lige-
som han lod gere Altertavle og Prædikestol). Kirken har fladt Loft, Apsis Halv-
kuppelhvælving; Vaabenhuset er nyt (eller ombygget). Altertavlen er et barokt Snit-
værk fra Midten af 18. Aarh. med et Maleri fra 1898 (Christus i Emaus af A. Dorph.
Kopi af ham selv). Romansk Granitdobefont. Prædikestol i Rokokostil fra samme
170
Hjørring Amt.
Tid som Altertavlen. I Skibet Ligsten over Præsten Soren Jørgensen Bagge, f 1707,
og over Sidsel Christiansdatter Lassen, f 1779, g. 1. med Præsten Poul Basballe, 2.
med Provst Jens Spliid. Klokken, uden Indskr., er fra den senere Middelalder. —
Paa Kirkegaarden staar en formentlig Bautasten fra Oldtiden, omtr. 8 F. hoj.
Langeslund Kirke er opf. 1883 efter Tegn. af Arkitekt Steenstrup, Nørre Sundby.
i Rundbuestil af gule Mursten og bestaar af Skib, Kor med tresidet Afslutn. og Taarn,
med firsidet, pyramideformet Tag, mod V. Kirken har Bræddeloft; Taarnrummct er
Forhal. Altertavlen er et Maleri af A. Dorph (Christus i Emaus, Kopi af S. Simonsen
1885). Granitdobefont fra en anden Kirke.
Bratskov (1419: Browestskow, 1407: „Brotskogh") er en meget gammel Gaard,
der i mere end 300 Aar skal have været i Familien Rotfelds Besiddelse. 1391 næv-
nes Fru Margr. Henriksdatter Eberstein, Niels Ingvorsen Rotfelds Enke, 1410 Niels
Bratskov, set fra Haven.
Kalf (hendes Son eller Svigersøn), 1410-1452 Hr. Erik Nielsen Rotfeld, 1458-71 Niels
Eriksen Rotfeld, 1471-1504 Jens Nielsen Rotfeld, 1531 Niels Jensen Rotfeld; den sidste
Mand af denne Slægt var Jens Nielsen R., f 1558. Hans Søster Margr. R. bragte
saa Gaarden til sin Ægtefælle Hans Holck, og den tilhørte derefter deres Son Mandcrup
H., f 1588, dennes Enke Fru Lene Juel 1627 samt deres Datter Kirsten H., f 1599,
g. m. Steen Brahe. Sidstnævntes Datter Helvig Brahe, g. m. Falk Gøye, ejede endnu
1646 B. Derefter kom den til Oberst Frands Rantzau, f 1688, hvis Son Fred.
R. 1677 solgte en Halvdel i B. (48 Td. Hrtk.) til sin Broder Palle R., f 1691. hvis
Son, Major Frands R. døde 1738, hvorefter Enken Margr. Rodsteen 1739 skodede
den (72 Td. Hrtk.) med Tiender (133) og Gods (529) til sin Svigersøn Oberst Hans
Rud. Grabow, f 1767, hvis Enke Margr. Ollegaard Rantzau dode 1772. Derpaa
overtog hans Søster Oberstinde Sophie Hedevig Brockdorff, f. Grabow, B., men hun
døde 1784, og Gaarden blev da paa Auktion 1789 købt af Justitsr., Generalkrigs-
Øster Han-Herred. — Brovst og Torslev Sogne. 171
kommissær Ole Tønder Lange (f 1814) for 90,000 Rd. Lange, som gjorde meget for
Godset — han tørlagde saaledes Søarealer og Moser (se ndfr.), anlagde en Dæmning
over til Øland, udskiftede Gaardene osv. — , solgte 1801 B. med Vilsbæksminde og
Langeslund (72 Td. Hrtk.) med Tiender (166), Bøndergods (537) og Møller (7) —
se C. Christensen, Agrarhist. Stud. II S. 13 — for 238,000 Rd. til Claus Bornsen og
Peder Ditlefscn fra Angel, der før 1804 maa have solgl B. til Kammerr. Rasmussen.
Senere ejedes den en Tid af Statskassen, hvorefter den 1811 købtes af Godsforvalter
Høyer og Mau, hvilken sidste blev Eneejer; 1826 købtes den ved Tvangsauktion af
Maus Svigersøn Chr. Skibsted (f 1865) for 6000 Rd. , efter hvem Sonnen J. Sk.
overtog den for 102,000 Rd. ; han solgte den 1885 for 230,000 Kr. til M. V.
Sass, efter hvis Fallit 1893 den købtes for 160,000 Kr. af den nuv. Ejer V. H.
Hane-Schmidt. — Hovedbygningen, der endnu er omgiven af Grave paa den
ene Side, bestaar af 3 Fløje; Midtfløjen er vistnok opført i 16. Aarh. at røde Munke-
sten i to Stokv. med meget tykke Mure og hvælvede Kældere; ved Østsiden staar
et senere tilbygget Taarn (der har ogsaa staaet et Taarn ved Vestsiden), i Byg-
ningen findes en Riddersal. Sidefløjene ere i eet Stokv. af Egebindingsværk; den
sy dl. har Grundmur i Sydsiden.
Langeshind blev udstykket fra Bratskov 1789 af O. T. Lange (der ligeledes ud-
stykkede Gaarden Vilsbæksminde, opkaldt efter hans Hustru, f. Wilsbech) med 1450
Td. Ld. I Beg. af 19. Aarh. blev den skilt fra Bratskov og havde flere Ejere, indtil
den 1828 blev købt for 9000 Rd. af Justitsr. Arent Plesner, som 1861 lod den ud-
stykke og overlod den (281/* Td. Hrtk.) for 50,000 Rd. til Sennen, Justitsr. H. Plesner,
som 1896-97 udskilte Gaarden Haabet, hvilken overdroges til den ældste Søn, A.
P., medens den anden, Kl. S. Plesner, den nuv. Ejer, fik L. for 130,000 Kr. —
Hovedbygningen, der bestaar af to Fløje i eet Stokv., er oprindl. opf. 1788 af
Bindingsværk, men senere ombygget af Grundmur.
Omtr. 1Ji Mil fra Bratskov i den tidligere Nørreøxe Sø vil Sagnet vide, at den
fra Folkeviserne bekendte Brattingsborg har ligget; men det er højst usikkert, da
dens Beliggenhed paavises mange andre Steder. I Stedet for Borgen, som skal være
sunken, skal Bratskov være opført. Af de Rudera af Bygninger, der omtales i D.
AU. V S. 312, findes nu intet Spor.
Den ovennævnte Nørreøxe Sø blev delvis tørlagt allerede i Slutn. af 18. Aarh.
af O. T. Lange, som anlagde to Kanaler, Nørreøxe- og Tranum Kanal, ud til
Limfjorden. Den vestre, Tranum Kanal, blev senere gjort sejlbar til Nymark af et
Par Købmænd, som fik Privilegium til med smaa Skibe at fore Varer op til deres
Pakhuse; nu kan den ikke besejles. Flere andre Kanaler gennemskære Sognet.
Torslev Sogn omgives af Brovst, Annekset Svenstrup, Skræm og Haverslev
Sogne samt Limfjorden. Kirken, noget mod 0., ligger 7 Mil S. V. for Hjør-
ring og 2 Mil N. V. for Nibe. De for en Del noget højtliggende og bak-
kede Jorder (Møllebakke, 159 F., 50 M.) ere overvejende sandmuldede.
Gennem det nordvestl. Hjørne gaar Nørre-Sundby-Fjerritslev Banen. Til
Sognet høre de ubeboede Torshv-Holme (Overholm, Mellemholm, Bredholm,
Stokholm, Overodde) i Limfjorden.
Fladeindholdet 1896: 4465 Td. Ld., hvoraf 1765 bcsaacde (deraf med Rug
482, Byg 448, Havre 585, Spergel 8, Froavl 3, Blandsæd til Modenh. 48, Grontf.
67, Kartofl. 96, andre Rodfr. 27), Afgræsn. 900, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1171, Have
24, Skov 80, ubevokset 6, Moser 53, Kær og Fælleder 171, Hegn 6, Heder 228,
Veje og Byggcgr. 57, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 348 Heste, 1364
Stkr. Hornkv. (deraf 844 Køer), 1 144 Faar, 738 Svin og 23 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 192 Td. ; 57 Selvejergaarde med 154, 146
Huse med 38 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse, alle i Fæste og Leje. Befolkningen.
V, 1890: 1121 (1801: 527, 1840: 658, 1860: 950, 1880: 1053), boede i 244 Gaarde
og Huse; Erhverv: 22 levede af immat. Virksomhed, 724 af Jordbr., 5 af Gart-
neri, 5 af Fiskeri, 177 af Industri, 33 af Handel, 6 af Skibsfart, 80 af forsk. Daglejer-
virks., 25 af deres Midler, og 44 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tor slev med Kirke, Drenge- og Pigeskole, Privat-
skole, Missionshus (opf. 1S9S), Hospital (opr. 1740 af D. Braé's til Kokkedal,
med 1 Hus til 3 fattige, og 3000 Rd.), Sparekasse (opr. n/10 1879; 3l/3'
■ '- Hjerring Amt.
1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 109,504 Kr., Rentefoden 4 pCt.,
Reservefonden 4772 Kr., Antal af Konti 417), Købmandsforretninger, Træ-
lastforretn., Andelsmejeri, Maltgoreri, Ølbryggeri, Dampbageri, Dampteglværk,
Farveri, flere Haandværkere, m. m. ; Aarup med Præstegd., Flegum; Als-
bj<zrg\ Aitrup med Skole, Missionshus (opf. 1899) og Mølle. Hoved-
gaarden Kokkedal har omtr. 38 Td. Hrtk., omtr. 800 Td. Ld., hvoraf
i 00 Eng, 100 Skov, Resten Åger. Torslevkjær, Huse. Nørre-Tranders,
Gde. og Huse. Gaarde: Haven, Overgd., Nørgd.
Torslev S., en egen Sognekommune, hører under Han-Herredernes Juris-
diktion (Skjerpinggd.), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Han-Herredernes
Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
534. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kokkedal.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod
N. Skib og Kor ere oprindl. opferte midt i 12. Aarh.; af de oprindelige Døre er den
nordl. i Skibet og en paa Korets Nordside bevarede (den sidste atter aabnet 1895-
se Aarb. f. n. Oldk. 1896, S. 252). I Torstev By ligger som Trappesten en Tym-
panon med Johannes' og Matthæus' Symboler, og i Kokkedals Have findes en
Granitsøjle med et Menneskehoved til Kapitæl, hvis Forbillede er den hedenske
Tids Træarkitektur (se Lefler, Uds. o. Danm. Kirkeb. S. 21 og 122). Skib O"
Kor hvile paa en profileret Granitsokkel. I Slutn. af Middelalderen blev det Taarn,
der oprindl. var opf. ved Vestgavlen, nedrevet tillige med denne, Skibet forlængedes
betydelig mod V., og et nyt Taarn opførtes her, væsentlig af store, gule Munke-
sten, med overhvælvet Underrum, der har Spidsbue ind til Skibet. Samtidig ind-
byggedes Hvælvinger i Skib og Kor. Senere bleve store Partier ommurede og
Vaabenhuset tilføjet. 1841 blev Taarnets øverste Del ommuret og gjort omtr. 3
Al. lavere. Altertavlen er dannet af Resterne af et katolsk Alterskab, opsal af
Karen Galde til Kokkedal 1654. Alterkalken er skænket 1682 af Gude Parsberg og
Karen Krag, forbedret 1728 af D. Braés til Kokkedal. Romansk Granitdøbefont.
Udskaaren Prædikestol fra Midten af 17. Aarh. Foran Alteret ligge to anselige
Ligsten af Kalksten over Erik Banner til Kokkedal, f 1483, og over Erik Banner,
f 1554, og hans to Hustruer Mette Rosenkrantz, f 1533, og Margrethe Gylden-
stierne, f 1554. Fru Ingeborg Seefeld lod Taarnet indrette til en Familiebegra-
velse og afskildre fra Skibet med en Smedejærns Dør. I Taarnet findes Epitafier
over Fru Ingeborg Seefeld, f 1695, og Anders Kiærulf til Sødal, f 1735. I Skibet
Ligsten over Præsten Ancher Jensen, f 1726. I Koret Mindetavle over Præsten
Anders Olesen, f 1685. Den mindste Klokke, med Minuskelindskr., er fra den senere
Middelalder; den anden, skænket 1570 af Frands Banner, er revnet for no^le Aar
siden og erhvervet af Nationalmuseet. I Skibets Sydmur er indmuret en romansk
Ligsten over Thurgot (se Løfjler, Gravst. PI. IV).
Kokkedal nævnes første Gang 1407, da den tilhørte Væbneren Anders Albrechtsen
hvis Vaaben var et korsdelt Skjold, derefter hans Søn Gotskalk Andersen og dennes
Søn Niels Gotskesen. I Bondeoprørene 1438 og 1441-43 synes K. at være bleven
brændt; i hvert Fald var dette Tilfældet med en anden, paa Kokkedals Jorder belig-
gende Gaard Frejstrttpgaard, hvis Ejer Niels Ovesen blev dræbt, hvorefter dens Jorder
forenedes med K.'s. (Frejstrupgaard skal i 14. Aarh. have tilhørt Niels Torstensen
Kotfeld). K. ejedes senere af Anders Nielsen Banner (f 1486) til Aasendrup, der fik
den ved Giftermaal med Kirsten Eriksdatter Gyldenstierne, Godske Andersens Enke
og som opbyggede den paany. Ved Aar 1510 ejedes K. af dennes Sønnesøn Erik
fcnksen B., bekendt som Lensmand paa Kalø, da Gustav Vasa undslap derfra. Erik
B., senere Rigsmarsk, døde 1554, efter at K. i Grevens Fejde paanv var bleven
erobret og afbrændt. K. tilfaldt derefter hans Son Frands B., der ved sin Dod 1575
efterlod den til sin Datter Karen, med hvem den kom til Henrik Lykke til Overgaard,
som 1596 opbyggede eller istandsatte det nuværende K. Efter dem fulgte deres Son
Frands L., som 1649 mageskiftede den til Frit Karen Galde, f 1671, efter hvem hendes
Søster Anne Galde, Verner Parsbergs, f 1680, og saa dennes Son Gude P., f 169>
arvede K., som han 1691 solgte (Hovedgaardstakst 39 Td. Hrtk., Tiender 23) til
Palle Rantzau til Bratskov, hvis Enke Ingeborg Seefeld ægtede Diderik Chr. Bracs
men døde 1695. Efter Braés' Død 1748 kom K. til hans Søn Peder Enevold B.,
t 1771, hvis Enke Anne Buchwald 1773 solgte den (Hovedgaardstakst 37, Tiender
Øster Han-Herred. — Torslev Sogn.
173
23, Bøndergods 418) til Konsistorialr. Lars Joh. Jelstrup, f 1792. Enken Christiane
Birg. Obelitz ægtede s. A. Kammen*. Christen Hviid, f 1812, hvorefter K. blev købt
af Major Fischer Benzon og Landinspektør Michel Schibsted, hvilken sidste afhændede
sin Halvpart til sin Medejer. 1823 overdroges K. til Kronen, i hvis Besiddelse den
var til 1838, da den blev solgt for 80,000 Rd. til Morten Leth Hastrup, som bort-
solgte en stor Del af Bøndergodset og derefter afhændede Resten for 90,000 Rd.
til Krigsass. Ad. Hein, som meget forbedrede Ejendommen. Han solgte 1847 K. til
Hans Chr. Ochenholt for 140,000 Rd., af hvem Peter Schrøder 1851 købte den;
derpaa solgtes den 1870 til Kmhr., Hofjægerm. R. Bruun til Stenalt; fra 1881 ejes
den af Sønnen J. Chr. Bruun. — Hovedbygningen, der ligger højt paa en pla-
r
'#& < »
„ *mr
'//'-
£
• 1.1; i^SLrjf'-vuaiBuusLj
&
/.
■■S* ::->'•- *AW:
ÆS$&¥ 'H'mÆkwéiéévm as-
Kokkedal, set fra Gaarden.
neret og afgravet, skævt firsidet Bakke, omgiven af nogle smaa Skove, og med vid
Udsigt over Limfjorden, stammer vist fra 16. Aarh. og bestaar af 3 Fløje i to
Stokv., en Midtfløj mod N. V. og to Sidefløje, mod N. 0. og S. V. ; i det indv.
Hjørne mellem Midtfløjen og den sydvestl. Sidefløj staar et firkantet Taarn. Alle
Bygningsdele ere opf. af røde Munkesten i Munkeskifte med takkede og blindings-
prydede Gavle; fiere fladbuede Vinduesaabninger, omfattede af en halvrund Blin-
ding, ere bevarede. Øverst i Nordvestfløjens Mur er der 3 Skydehuller; under
denne Fløj er der hvælvede Kældere. I den sydvestl. Fløj er den af en Tønde-
hvælving dækkede Hovedindkørselsport. En tidligere fjerde Fløj, af Bindingsværk,
som lukkede for Borggaarden mod S. 0., blev nedreven 1870 ved en Restauration,
ved hvilken Bygningens Indre helt er blevet ændret. En senere Tilbygning, der
har været opført ud fra den nordostl. Fløj, er ligeledes nedbrudt, uvist hvornaar.
Paa Gaarden findes en Gravsten fra den tidligere Middelalder med Indskr.: Tyki
Peter Svn (se Løfler, Gravst. PI. VI). De tidligere Volde ere benyttede til Have-
174 Hjørring Amt.
anlæg. — Tomten af den ovennævnte Frejstrupgaard, en lav Banke, hvor der er
opgravet mange Murstensbrokker, vises endnu S. V. for Kokkedal i Frejstrupmarken.
Den har vistnok aldrig været omgiven af Grave.
Alsbjarggaard var en gammel Hovcdgaard, af hvis Ejere kendes Niels Jensen
1401, dennes Datter Karinc N'ielsdatter, Vogn Jepsens Efterleverske, 1450, Laurids
Dan, Svend Saxstrup 1470. Den blev formodentlig afbrændt i Skipper Klements
Fejde. 1585 blev den af Fru Anne Parsberg, Hans Skovgaards, mageskiftet til Kronen,
som 1586 mageskiftede den til Henrik Lykke, hvis Søn Frands Lykke 1649 byttede
den bort til Fru Karen Galde sammen med Kokkedal. — Midt i Alsbjærg By vises
endnu i sid Engjord den stærkt forstyrrede, firkantede Tomt (48x58 F.), paa hvilken
der er truffet talrige Murstensbrokker, og hvor endnu enkelte Kampesten rage frem.
I Slutn. af 18. Aarh. vare Gravene endnu kendelige.
En Sædegaard Vangkjær tilhørte 1568 Bjørn Kaas til Vorgaard (f 1581).
Ifl. en ganske uhjemlet Tradition har der ved Torslev Kirke i Middelalderen staaet-
et Nonnekloster, Styvels Kloster, som siden skal være flyttet til Øland. Navnet er
endnu bevaret for det ovennævnte af Braés grundlagte Hospital, „Styvelet*. Imid-
lertid er det sikkert, at der S. 0. for Kirkebakken og S. for Kirken har staaet flere
gamle Murstensbygninger.
Der er i Sognet fredlyst 12 Gravhøje, deribl. 2 Langhøje og ved Alsbjærg en
Høj, omsluttende en Jættestue af ganske enestaaende Form, med 3 aflange, jævn-
sides liggende Kamre, der støde sammen ved Langsiderne og her have Døraabninger.
Svenstrup Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Torslev, om-
gives af dette, Brovst, Tranum, Lerup og Skræm Sogne. Kirken, omtr.
midt i Sognet, ligger s/4 Mil S. V. for Hjørring og 2 Mil N. V. for Nibe.
De især mod V. højtliggende og bakkede Jorder (Bakkepartiet Egebjærg,
indtil 191 F., 60 M.) ere muldede og sandmuldede med Sand og Ler til
Underlag; mod V. opdyrket Hede. Nordgrænsen dannes af Tranum Aa.
Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aalborg til Thisted og Nørre-Sundby-
Fjerritslev Banen.
Fladeindholdet 1896: 2404 Td. Ld., hvoraf 1010 besaaede (deraf med Rug
223, Byg 205, Havre 456, Spergel 5, Blandsæd til Modenh. 17, Grøntf. 18, Kartofler
71, andre Rodfr. 14), Afgræsn. 524, Høslæt, Brak, Eng m. m. 429, Haver 9, Skov
38, Moser 29, Kær og Fælleder 65, Heder 245, Veje og Byggegr. 54 Td. Kreatur-
hold 1898: 188 Heste, 642 Stk. Hornkv. (deraf 414 Køer), 444 Faar, 476 Svin og
7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 72 Td.; 13 Selv-
ejergaarde med 55, 70 Huse med 17 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen,
V, 1890: 595 (1801: 191, 1840: 310, 1860: 410, 1880: 579), boede i 107 Gaarde
og Huse; Erhverv: 36 levede af immat. Virksomhed, 403 af Jordbr., 65 af Industri,
15 af Handel, 19 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 41 vare under
Fattigv.
I Sognet Byerne: Øster- Svenstrup •, ved Landevejen, med Kirke, Skole,
Friskole (i et af Frimenigheden i Klim 1897 opf. Forsamlingshus), For-
samlingshus (opf. 1887), Fattiggaard for Svenstrup, Torslev, Lerup, Tranum
og Aggersborg Komm. (opf. 1878, Plads for 35 Lemmer), Markedsplads
(Marked i April og Juni), Kro, Teglværk og Købmandsfonetn. , flere
Haandværkere m. m. samt Sessionssted for Lægd. 532-41; Janurn med
Mølle. Stationsbyen Skovsgaard med Kobmandsforretn., Bageri, Haandvær-
kere, m. m. samt Jærnbane- og Telegrafstation og Postekspedition. Nørre-
Skovsgaard (Afbyggergd. fra Bratskov) har l33/8 Td. Hrtk., 383 Td. Ld.,
hvoraf 50 Eng, 20 Skov, Resten Ager (3 Huse). Desuden Næsgaarde,
Sønder- Skovsgaard.
Svenstrup S., en egen Sognekommune, horer under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt under 5. Udskrivningskr.'
535. Lægd. Kirken tilhører Fru I. Skeel til Birkelse.
Øster Han-Herred. — Torslev, Svenstrup og Haverslev Sogne. 175
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Oprindelig
synes der her at have staaet en i romansk Tid af Granitkvadre opf. Kirke, men den
maa i saa Fald være bleven nedbrudt fer Slutn af 13. Aarh. og erstattet af den
nuv., opf. for største Delen af store, rede Mursten (i Korvæggen flere Granitkvadre).
Begge de oprindelige Derc med Tandskifte uden om Rundbuen og flere Vinduer
kunne ses (nu tilmurcde). Ved hver Side af Skibets Ostende findes en rundbuet
Niche, hvor der i den katolske Tid har været Sidealtre. Skib og Kor have fladt
Bjælkeloft. Langt senere tilføjedes det lille Taarn med firsidet pyramideformet Tag;
paa den sydl. Side staar HM G — ROR og Aarst. 1766. Vaabenhuset er ogsaa
fra Nutiden. Kirkens Sydmur fornyedes 1886. Udskaaren Altertavle fra 1646; i
Midtfeltet Nadveren. Alterbordet er af Granit. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol,
skænket 1633 af Jens Nielsen Skovsgaard og Hustru. Klokken, uden Indskrift, er
gammel.
Eiler Fr. Holck skødede 1677 N.- og S.- Skovsgaard til Palle Rantzau til Bratskov.
Den første Gaard var en Afbyggergaard (1801: 13 Td. Hrtk.) fra Bratskov, hvortil
ogsaa den anden (12 Td. Hrtk.) hørte; denne var 1731 beboet af Jfr. Margr. Ide Høg.
Fru Kirsten Bosdatter Høg pantsatte 1519 Næsgaard til Glob Krabbe; 1663 skødede
Erik Kaas til Restrup til Hans Petersen Blåt, Borger i Kbh., en Part i denne, da af
Vogn Krag beboede Gaard; 1681 solgte Mogens Christensen, Forpagter paa Hammel-
mose, Næsgd. til Hans Fr. Levetzau til Oxholm. Endnu 1791 laa den (11 Td. Hrtk.) under
Oxholm, men 1801 under Bratskov. — Aar 1462 nævnes Topsgaard i Svenstrup.
Ved Janum er der fredlyst 8 Gravhøje, ved N.-Skovsgaard en Høj, „Troldhøj".
Svenstrup var indtil 1817 Anneks til Brovst; da blev det Anneks til Torslev.
Hav.erslev Sogn omgives af Bejstrup, Annekset Skræm og Torslev
Sogne samt Limfjorden. Kirken, mod V., ligger 73/4 Mil S. V. for Hjørring
og 1 f/i Mil N. 0. for Logstør. De mod N. noget højtliggende og bakkede
(højeste Punkt 152 F., 48 M.), mod S. lavere og jævne Jorder ere i det
hele muldsandede med Sand til Underlag. Langs Limfjorden nogle Kærstræk-
ninger med Hvidler til Underlag. Mod N. en Del af Andbjærg Plantage.
Gennem Sognet løbe Havershv Aa og Lørsted Mølleaa til Limfjorden;
Østgrænsen dannes af Palsvad Aa. Gennem Sognet gaar Nørre-Sundby-
Fjerritslev Banen.
Fladeindholdet 1896: 4333 Td. Ld. , hvoraf 1400 besaaede (deraf med Rug
336, Byg 338, Havre 544, Spergel 3, Blandsæd til Modenhed 6, Grøntf. 68, Kartofler
97, andre Rodfrugter 8), Afgræsn. 781. Høslæt, Brak, Eng, m. m. 833, Haver 14,
Skov 77, Moser 61, Kær og Fælleder 356, Heder 721, Veje og Byggegr. 88 Td.
Kreaturhold 1898: 282 Heste, 872 Stkr. Hornkv. (deraf 564 Køer), 1191 Faar,
oli Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 172 Td.;
44 Selvejergaarde med 141, 95 Huse med 30 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolk-
ningen, >/« 1890: 826 (1801: 439, 1840: 644, 1860: 712, 1880: 820), boede
» 172 Gaarde og Huse; Erhverv: 20 levede af immat. Virksomh., 585 af Jordbrug,
109 af Industri, 25 af Handel, 15 af Skibsfart, 13 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres
Midler, og 36 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Haverslev (1346: Hafversløf) med Kirke (noget X.
for Byen), Præstegd. , Skole, Andelsmejeri (Kirkedal), Molle og Køb-
mandsforretn. samt, ved Haverslev- Sirand, Kro og Udskibningssted (An-
lægsbroen har 5 F. Vand ved Brohovedet); Holmsø med Vejr- og Vand-
mølle; Bonderup med Missionshus (opf. 1S9S) og Jærnbanestation ; Tanderup
med Skole og Sparekasse (opr. 3I/4 1872; S1/a 189s var Sparernes saml.
Tilgodehav. 73,066 Kr. , Rentefoden 33/5 pCt., Reservefonden 2745 Kr.,
Antal af Konti 321); Lørsted. Haverslevvang, Bonderupvang og Kjærhuse.
Huse. Gaarde: Vanggd.
Haverslev S., een Sognckommune med Bejstrup, horer under Han-Herre-
dernes Jurisdiktion (Skjerpinggd.), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Han-
176 Hjørring Amt.
Herredernes Lægedistr. , 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt
5. Udskrivningskr.' 539. Lægd. Kirken tilhorer Sogneboerne.
Kirken bestaar af Skib, Kor med halvrund Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus
mod N. Dens ældste Dele, Skib og Kor, ere fra Midten af 12. Aarh. af tilhugne
Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant. Flere af de oprindelige Vinduer og
Nordderen ere delvis bevarede. I Slutn. af Middelalderen opfortes det anselige Taarn
(ombygget 1757), hvis overhvælvede Underrum har Spidsbue ind til Skibet. Sam-
tidig indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor, og dette skiltes fra Apsis, der har
Halvkuppelhvælving, ved en Mur. Vistnok samtidig opfortes Vaabenhuset. Kirkens
sydl. Mur saavel som Dele af Apsiden have været nedtagne. Rigt udskaaren Alter-
tavle fra Chr. IV's Tid; i Midtfeltet en udskaaren Fremstilling af Nadveren. Destore
Malmstager ere 1603 købte til Kirken af Hr. Peder Tamesen. Romansk Granitdøbe-
font; Døbefad fra 1689. Udskaaren Prædikestol fra 1582 med Navnet Thomas Petri.
I Skibet Ligsten over Præsten Laurids Helverschou, f 1793, og Hustru. — Til den
nordl. Del af Kirkegaardsdigets østl. Side har der tidligere stødt en Kirke lade, af
hvilken Grundstenene delvis ere bevarede.
I Præstegaarden har der ifl. D. Atl. (V. S. 307) tidligere været en Barfred, „Fred-
borg"; men den er nu forsvunden.
Der er i Sognet fredlyst 12 Gravhøje, deraf ved Bonderup 4, ved Haverslev
4, ved Holmsø 2, ved Lørsted 1 og ved Tanderup 1 .
Skræm Sogn, Anneks til Haverslev, omgives af dette, Torslev, Svenstrup
og Lerup Sogne, Thisted Amt (V. Han-Hrd.) og Bejstrup Sogn. Kirken,
mod V., ligger 73/4 Mil S. V. for Hjørring og l3/4 Mil N. 0. for Løgstør.
De noget højtliggende og bakkede Jorder (højeste Punkt Morshøj, 191 F.,
60 M.) ere i det hele sandede. En Del Skov (en Del af Andbjærg Plan-
tage, i hvilken den nu næsten helt forsvundne Henrik Sø, Tinggaardens
og Aalegaards Plantage). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aalborg til
Thisted og Nørre-Sundby-Fjerritslev Banen.
Fladeindholdet 1898: 3449 Td. Ld., hvoraf 991 besaaede (deraf med Rug 241,
Byg 133, Havre 352, Spergel o. Blandsæd til Modenhed 71, Grontf. 86, Kartofler
88, andre Rodfr. 14), Afgræsn. 616, Høslæt, Brak, Eng m. m. 372, Haver 13, Skov
766, Moser 44, Kær og Fælleder 81, Hegn 38, Heder 474, Stenmarker 6, Veje og
Byggegr. 45, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 121 Heste, 508 Stk. Horn-
kvæg (deraf 294 Køer), 439 Faar, 243 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og
halv. Skovskyldshartk. 1895: 72 Td.; 13 Selvejergaarde med 55, 70 Huse med 17
Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, »/, 1890: 421 (1801: 228, 1840:
209, 1860: 262, 1880: 390), boede i 79 Gaarde og Huse; Erhverv: 10 levede af
immat. Virksomhed, 374 af Jordbr., 21 af Industri, 6 af Handel, 8 af deres Midler,
og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Skræm med Kirke, Skole, Mølle og Købmandsforretn. ,
Markedsplads ved Landevejen (Marked i Sept.), Sparekasse (opr. 15/3 1883;
31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 4145 Kr., Rentefoden 33/5 pCt.,
Reservefonden 52 Kr., Antal af Konti 189) og Jærnbanehpl. Aalegaard-
Hede med Teglværk og Mølle, Hassig og Myager, Huse. Gaarde : Gundestrup
(omtr. 10 Td. Hrtk.), Aalegaard (8 Td. Hrtk.), Horslev., Vester gd., Fruer-
brot Tinggd. og Bisgd.
Skræm S., en egen Sognekommune, horer under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet og under 5. Udskrivningskr.'
538. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand og Sognebeboerne.
Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod N. Den ældste Del, Skib og Kor, er opf. ved Midten af 12. Aarh.
af tilhugne Granitkvadrc paa en Sokkel med Skraakant. Af de oprindelige Vinduer
kan eet endnu skimtes. Syddoren er tilmuret, Nordduren er udvidet i Bredde. I
Slutn. af Middelalderen tilføjedes Taarnet, hvis overhvælvede Underrum har halv-
Øster Han-Herred. — Skræm og Aggersborg. 17 7
rund Bue ind til Skibet; ved 1840 blev Taarnets everste Del nedrevet i Hejde med
Skibet og dettes Tag forlænget hen over den tilbagestaaende Del, over hvilken der
1870 opfortes et lille Klokkehus. Vaabenhuset er nyt. Altertavlen er bekostet 1679
af Thomas Pedersen i Aalegaard og Hustru Maren Hansdattcr. Kalken er 1704 for-
bedret af Otte Marsvin og Fru Lene Marie Hovenbech. Anselige Alterstager af Malm,
skænkede 1667 af ovennævnte Th. Pedersen. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol
fra Beg. af 19. Aarh.
Aalegaard (1475: Arlofgaard) tilhørte Bispen af Børglum, af hvis Lensmænd
kendes Jep Nielsen 1449, Jep Andersen 1450, Jesper Lunov 1453 og 1496, Vogn
Mortensen 1513. Ved Reformationen tilfaldt den Kronen, der gav Pantebrev derpaa
til Jørgen Splid, 1560 til Jørgen v. Raade. Siden var den en fri Hovedgaard; 1635-40
skrev Anders Kaas sig til A., men 1662 var den (21 Td. Hrtk.) af Kronen pantsat
til Henr. Rantzau til Aagaard, der maa være bleven Ejer af den, thi 1678 mageskif-
tede hans Brodersøn af s. Navn til Fru Anne Helv. Gyldenstierne, Jørgen Marsvins
Enke, sin Arvepart i A. (7 Td. Hrtk.). Hendes Søn Otte Marsvin solgte 1699
Gaarden med Tiender (16 og 26 Td. Hrtk.) til Oberst Theodosius Levetzau, i hvis
Slægt den saa var forenet med Oxholm til 1796, da de begge bleve solgte til S.
Hillerup, der 1797 fik Bevill. til, at A. maatte beholde Hovedgaardstakst, efter at
Godset var bortsolgt. Samtidig solgte han A. (16, 13 og 202 Td. Hrtk.) for 32,000
Rd. til Forpagter paa Rynkebvgaard Arcnt Rasmussen, der 1798 solgte Hovedpar-
cellen (8 Td. Hrtk.) med 2 1 f d. Hrtk. Gods for 8000 Rd. til Forvalter A. Winther.
Nu tilhører den Jak. Klein Hasselbalch.
Gundestrup ejedes af Jon Finlasson Scott, f 1713.
Foruden 3 Gravhøje er der ved Skræm fredlyst en henved 200 F. lang Lang-
dysse med 3 Kamre, samt ved Gundestrup to mærkelige Jættestuer, hver inde-
sluttet af en stenomkranset Jordhøj. Den ene Stue er dobbelt (Kamrets hele Længde
38 F., Gangene hver 18 F. 1.), og til Kamrets Bagvæg er der føjet to Sidekamre. Ved
den anden, betydelig mindre Jættestue er der føjet et lille Sidekammer til Hoved-
kamrets ene Ende.
Sognet var Anneks til Kollerup i V.-Han-Hrd., indtil det (ifl. Reskr. af 24/2 1862)
1885 blev Anneks til Haverslev.
Aggersborg Sogn omgives af Annekset Bejstrup, Thisted Amt (V.
Han-Hrd.) og Limfjorden. Kirken, mod S., ligger 9 Mil S. V. for Hjørring
og omtr. 1/2 Mil N. for Logstør. De i Midten noget højtliggende, men ved
Grænserne lave og jævne Jorder ere i Midten overvejende muldede, med
Limsten og Mergel til Underlag, ved Kysten opfyldte af Kærstrækninger.
Vest- og Sydvestkysten ere gennemskaarne af talrige Vige og Vejler, der
danne en Række smaa Holme som Traneholme, Langholme, Knokkerne,
Vadholm og Borreholm. Nordvestgrænsen dannes af Nørrebjærg Aa.
Fladeindholdet 1896: 4288 Td. Ld., hvoraf 868 besaaede (deraf med Rug 236,
Byg 228, Havre 236, Spergel 3, Frøavl 3, Blandsæd til Modenh. 28, Grøntf. 31,
Kartofler 83, andre Rodfr. 20), Afgræsn. 290, Høslæt, Brak, Eng m. m. 848, Haver
15, Kær og Fælleder 1673, Heder 76, Stenmarker 385, Veje og Byggegr. 126,
Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 201 Heste, 850 Stk. Hornkvæg
(deraf 456 Køer), 979 Faar, 449 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 146 Td.; 39 Selvejergaarde med 123, 78 Huse med 23 Td.
Hrtk. og 35 jordløse Huse. Befolkningen, »/> 1890: 772 (1801: 373, 1840: 471,
1860: 580, 1880: 746), boede i 154 Gaarde og Huse; Erhverv: 33 levede af
immat. Virksomhed, 412 af Jordbr.. 4 af Gartneri, 118 af Industri, 84 af Handel,
62 af Skibsfart, 32 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 7 vare under
Fattigv.
I Sognet Aggersborg (i Vald. Jrdb. : Akærsburgh, 13 73 : Aghersborgh)
Kirke , nær ved Aggersborggaard , og Byerne: Aggersborg (udflyttet)
med Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1892), Sparekasse (opr. 6/4
1876; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 98,906 Kr., Rentefoden
33/o-4 pCt., Reservefonden 9873 Kr., Antal af Konti 320) og Kro; Torup\
Ullerup (1466: Woldrup). Bor redige , Gde. og Huse, Nørre- Aggersund,
Trap: Danmark, 3. Udg. IV. 12
178 Hjerring Amt.
Huse, Færgested med Overfart til Sonder-Aggersund i Slet Hrd. og An-
løbssted for Dampskibe (ved Brohovedet 10 F. Vand), Skole, Privatskoler,
Forsamlingshus (opf. 1891), Andelsmejeri, 3 Teglværker, Telegraf- og
Telefonstation. Kjær huse, Krøldrup, Huse. Hovedgaarden Aggcrsborg-
gaard har 2Sl/2 Td. Hrtk., omtr. 535 Td. Ld., hvoraf omtr. 400 Eng og
Oredrev, Resten Ager; en Mølle. Gaarden Otloshvile.
Aggersborg S., en egen Sognekommune, hører under Han-Herredernes
Jurisdiktion (Skjerpinggd.), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Han-Herredernes
Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
541. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Aggersborggd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste
Del, Skib og Kor (maaske har det haft Apsis), er opf. ved Midten af 12. Aarh. af
tilhugne Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant. To af de oprindl. Vinduer og
begge Skibets Dere samt en Dor i Korets Sydmur ere bevarede. Vistnok ved Slutn.
af Middelalderen opførtes Taarnet, af Kamp og store, gule Mursten ; det overhvæl-
vede Underrum har Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset, i Rundbuestil, er opf. 1884.
Altertavlen er et nyere Maleri (Nadveren). Alterkalk, Disk og Oblatæske ere skænkede
af Chr. Speitzer og Hustru Anna Margr. Lund 1754. Romansk Granitdobefont. Præ-
dikestol fra Slutn. af 18. Aarh. Taarnrummet, der ved en Smedejærnsdør er adskilt
fra Skibet, har været Gravkapel (Kisterne ere nu nedsatte paa Kirkegaarden); her
Mindetavle af Marmor over Chr. Speitzer, f 1767, og Hustru, samt Træepitafium
over Mads Gregersen Speitzer, og Hustru Maren Christensdatter Hvandstrup. I
Kirken Ligsten over Præsten Henr. Pedersen Kampmann, f 1678, og Hustru, over
Herredsfoged Chr. Larsen, \ 1715, og to Hustruer, samt over Præsten Melchior Iversen,
f 1612 (se Saml. til j. Hist. DC S. 194). — Paa Kirkegaarden Gravsten over Niels
Jensen, f 1610, og Tøger Nielsen, f 1625.
Aggersborg var oprindl. en Kongsgaard, der beherskede Færgefarten over Lim-
fjorden. Under Vendelboernes Opror 1086 flygtede Knud den hellige fra Børglum
til Biskopstorp, det nuv. Bejstrup, en Gaard, som Børglumbispen ejede; en Del af
Kongens Mænd tyede derimod ind paa Aggersborg, men bleve fordrevne herfra,
hvorefter Gaarden hærgedes. To Kongebreve 1272 og 1327 ere daterede Akærs-
burgh. Aar- 1373 forpligtede Vald. Atterdag Ridder Niels Eriksen Gyldenstierne til
at opbygge „det Slot og Fæste Aggersborg, samt den udenfor liggende Vorborg
(Forborg, Ladegaard) ligesaa godt og fuldkomment, som det havde været, før det
blev afbrændt i sidste Oprør og Fejdetid". Under Oproret mod Chrf. af Bayern
1441 afbrændte Bønderne Slottet, hvorefter det ikke er blevet genopbygget. Borgen
har staaet paa en flad Banke S. for Kirken, men Tomten er nu næppe kendelig. Der
ses nu kun en i Rundkreds løbende meget udjævnet Vold, der omslutter et fladt,
5-6 Td. Ld. stort Terræn; baade her og paa Volden er der oppløjet talrige Mursten,
og ved Anlæg af en Mølle er man truffet paa en gammel Kælder, som dog ikke
blev nærmere undersøgt. Det senere Aggersborggaard tilhørte 1493 en Morten
Mortensen, nævnes atter 1512, ejedes siden af Preben Bild, f 1602, hans Enke Anne
Kaas; deres Datter Fru Vibeke Bild, Enke efter Erik Rantzau, solgte 1631 A. til
Erik Kaas, der atter 1652 solgte den til Eiler Høg, hvis Datter Marie Høg ægtede
Hak Vind. Efter hendes Død fik en af hendes Broder Tage Høgs Kreditorer Hans
Arenfeldt 1686 Udlæg i A. (36 Td. Hrtk.); 1702 ejedes den af Kancellir. Peder Ben-
zons Børn og blev 1718 af Hans Benzon til Korsogd. solgt til Mads Gregersen
Speitzer, Forpagter paa Kyø, f 1753. Sønnen Christen Madsen Speitzer og Hustru
Anna Margr. Lund oprettede 1767 af A. med Tiender og Gods (35, 102 og 466 Td.
Hrtk.) m. m. et Stamhus, som efter hans Død s. A. ejedes af Enken til hendes
Død 1777, hvorefter Højesteret 1780 omstødte Erektionen, og Mads Speitzer afkøbte
saa sine Medarvinger A. for 36,500 Kr. Han solgte Gaarden 1804 for 100,000 Rd.
til Købmand i Aalborg Jakob Kjellerup, der solgte den 1809 til Kapt Kjærulf, fra
hvis Enke den solgtes 1838 til Amtsforvalter, senere Konferensr. L. C. Brinck-Seidelin,
der 1846 solgte den til Ovesen, som 1853 solgte den med Mølle, Konge- og Kirke-
tiende sami nogle Huse for 70,000 Rd. til Jak. Norgaard (f 1893), hvis Enke nu ejer
den. — Hovedbygningen, der til Dels er bygget paa Tomten af en ældre, fir-
fltfjet Bygning, bestaar af 3 Egebindingsværksfloje paa massivt murede Fundamenter
af Kamp; i Kælderen under den sydl. Fløjs Ostgavl er der anvendt tilhugne Granit-
kvadre, der sikkert tidligere have tjent til anden Bygningsbrug; mellem den sydl. og
Øster Han-Herred. — Aggersborg og Bejstrup Sogne.
179
nordl. Flej har man fundet Rester af en gammel Indkorselsport, med et slidt Gulv
af Munkesten til begge Sider, og under Gaardspladsen gammel Brolægning. Over
Indgangsdøren staar: 17. C. S. A. M. L. 58. Avlsbygningerne ere ny opførte efter
en Brand 1894.
Ved Aggersborg har der været en hellig Kilde, „St. Nilaus Kilde". — Paa
Borreholm skal der tidligere have staaet 3 Gaarde.
Bejstrup Sogn, Anneks til Aggersborg, omgives af dette, Limfjorden,
Haverslev og Skræm Sogne samt Thisted Amt (V. Han-Hrd.). Kirken, midt
Bejstrup Kirke.
i Sognet, ligger 8 Mil S. V. for Hjørring og 1 l/4k Mil N. 0. for Løgstor.
De mod N. noget højtliggende og bakkede, mod S. lavtliggende Jorder
ere i det hele sandmuldede, med Sand og Ler til Underlag; langs Fjorden
er der Kær og Enge.
Fladeindholdet 1896: 3223 Td. Ld., hvoraf 1316 besaaede (deraf med Rug
299, Byg 313, Havre 417, Spergel 8, Blandsæd til Modenhed 28, Grontf. 119,
Kartofler 110, andre Rodf. 21), Afgræsn. 437, Høslæt, Brak, Eng m. m. 6S8, Haver
14, Skov 4, Moser 6, Kær og Fælleder 424, Heder 225, Veje og Byggegr. 106 Td.
Kreaturhold 1898: 290 Heste, 918 Stkr. Hornkv. (deraf 527 Koer), 886 Faar og
520 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1896: 158 Td.; 48 Selv-
12*
180
Hjørring Amt.
ejergaarde med 126, 88 Huse med 31 Td. Hrtk. og 3 jordlosc Huse. Befolk-
ningen, 7a 1890: 758 (1801 : 451, 1840: 654, 1860: 708, 1880: 700), boede i
161 Gaarde og Huse; Erhverv: 10 levede af immat. Virksomhed, 536 af Jordbr.,
8 af Fiskeri, 122 af Industri, 14 af Handel, 3 af Skibsfart, 26 af forsk. Daglcjcrvirks.,
17 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Bejstrup (gml. Form: Bistorp, Beestorp; af Biskops-
torp) med Kirke, Skole, Sparekasse (opr. 8/4 1871; 3l/3 1898 var Sparernes
saml. Tilgodehav. 137,110 Kr., Rentef. 33/5 pCt., Reservefonden 8664 Kr.,
Antal af Konti 220) og Mølle samt, ved Bejstrup Strand, Udskibningssted,
Kro og Købmandsforretn. ; Mans trup med Skole og Mølle. Bejstrupvang og
Blegebrønde, Gde. og Huse. Gaarde: 7'andrupgd., Sønderstrup og Kirkensgd.
Bejstrup S., een Sognekommune med Haverslev, hører under de samme
W I Hh ■ --" '-mm
U*é<^
.
^-*S** X^i^i^-ii^— -a^rii- [3«
^-;
Forhallen i Bejstrup Kirke.
Distrikter-, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet Aggersborg og under
5. Udskrivningskr.' 540. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kokkedal.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Den ældste
Del, Skib og Kor, er opf. ved Midten af 12. Aarh. af tilhugne Kvadre paa en Sokkel
med Skraakant. Af de oprindelige Vinduer ere flere bevarede paa Nordsiden, ligesom
Xordderen; Syddoren er tilmuret. Omtr. 1200 opfortes Taarnet, af Granitkvadre.
Underrummet, der er indrettet til Forhal med Indgang fra V., er overhvælvet med
fire flade Kuppelhvælvinger, der i Midten bæres af en Granitsojle. Forhallen er for-
bunden med Skibet ved to rundbuede Arkader, der bæres af en svær firkantet Pille.
Paa en af Kvadrene i denne er indhugget et Hagekors (se Løffler, Uds. over Danm.
Kirkebygn. S. 22 og 138). Taarnets Ydre er forneden prydet med slanke, ved Pilastre
adskilte Blindinger; paa flere af Kvadrene ere indhuggede Symboler osv. Taarnets
Fod er en anselig Dobbeltsokkel. Hvorledes Overdelen oprindelig har været, vides
ikke; i 1874 blev Taarnet nedtaget paa Grund af Urostfældighcd, og dets overstc
Del, der var sammenflikket af Kamp og Mursten, og som tilhorte den sent-gotiske
Øster Han-Herred. — Bejstrup og Gland Sogne. 181
Tid, blev ommuret med rede Mursten og fik et firsidet. skiferdækket Spir. Under-
delen og Forhallen opfortes paany med Bibeholdelse af alle oprindelige Enkeltheder
(Arkitekt: H. Paludan). Vaabenhusct (ligeledes ombygget 1874) er opf. i sent-gotisk
Tid hovedsagelig af Granitkvadre, der sikkert ere Ira Taarnets oprindelige Overdel.
Altertavlen er fra Slutn. af 16. Aarh. med et Maleri (Christus paa Korset med Johannes
og Maria) fra 1770 og 1850; den bærer Fru Sophie v. Eyndens Navn. Romansk
Granitdebefont; Debefad fra 1639. Prædikestol med Navnet Hr. Thomis Pedersen
og Aarst. ' 1584. Mindetavle over Præsten Laurids Jensen, f 1645, og Ligsten over
Niels Nielsen, f paa Tandrupgd. 1622. — Paa Kirkegaarden en Ligsten med Indskrift:
Domina Elizabet ... og vistnok Aarst. 1379 (se Aarb. f. n. Oldk. 1887 S. 123 flg.).
Ved Manstrup er der fredlyst 3 Gravheje, ved Bejstrup ligeledes 3 Heje samt
et Dyssekammer med omgivende lav Jordhejning og en tokamret Langdysse, „Grenheja.
Bejstrup var tidligere Anneks til Haverslev, indtil det 1885 blev annekteret Aggers-
borg Sogn.
Øland Sogn er adskilt fra det faste Land ved en smal, meget grundet
Vig, „Ølands Vejle", over hvilken fører en Dæmning til Sønderøxe_i Brovst
Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 63/4 Mil S. V. for Hjørring, 23/4
Mil V. for Aalborg og 1 ljl Mil N. N. V. for Nibe. Øen har paa Midten et
Højdedrag (højeste Punkt 132 F., 41 M.), der falder af mod V. med en
til Dels lyngklædt Skrænt; paa Sydspidsen ligger den isolerede Bakke
Knudebjærg, 53 F., 17 M. ; i øvrigt ere Jorderne lavtliggende, dels muldede,
dels sandede, med Hvidler til Underlag. Oxholm Skov. Til Sognet høre
nogle ubeboede Holme, bl. a. Horsholm, Tøtter?ie og Dansør Holme.
Fladeindholdet 1896: 4444 Td. Ld., hvoraf 1058 besaaede (deraf med Rug
339, Byg 266, Havre 291, Spergel 5, Blandsæd til Modenhed 44, Grontf. 23, Kar-
tofler 76, andre Rodfr. 12), Afgræsn. 482, Heslæt, Brak, Eng m. m. 1458, Have 14,
Skov 745, ubevokset 28, Moser 42, Kær og Fælleder 556, Stenmarker 8, Veje og
Byggegr. 53 Td. Kreaturhold 1898: 208 Heste. 866 Stkr. Hornkvæg (deraf 586
Keer), 950 Faar og 552 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk.
1895: 166 Td.; 38 Selvejergaarde med 141, 74 Huse med 24 Td. Hrtk. og 10 jordlose
Huse. Befolkningen, »/, 1890: 638 (1801: 478, 1840: 640, 1860: 632, 1880:
688), boede i 123 Gaarde og Huse; Erhverv: 19 levede af immat. Virksomhed,
473 af Jordbr., 77 af Industri, 4 af Handel, 1 af Skibsfart, 41 af forsk. Daglejer-
virks., 8 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Oxholm Kirke, og Byerne: Østerby med Præstegd., For-
samlinghus (opf. 1895), Molle og Andelsmejeri; Vesterby. Øland Skole,
omtr. midt paa Øen. Hovedgaarden Oxholm har 393/8 Td- A- °S E-
Hrtk. og l5/8 Td. Skovsk. (samt 4 Td. Hrtk. Kirketiende), omtr. 1700
Td. Ld., hvoraf 415 Eng og Græsning, 785 Skov, Resten Ager. Desuden
Gaardene Hvolgd.\ Boden, Gde., og Knude gde.
Øland S., en egen- Sognekommune, horer under Han-Herredernes Juris-
diktion (Skjerpinggd.) , Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Han-Herredernes
Lægedistr., 7. Landstingskr. og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskriv-
ningskr.' 532. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Oxholm.
Kirken, den nordl. Flej af Hovedgaarden Oxholm, bestaar af et anseligt Skib og
Kor ud i eet (omtr. 51 Al.) med tresidet Afslutning, et lavt Sideskib mod N. og et
hejt Taarn med V. Kirken er opf. i gotisk Stil af gule Munkesten i Munkeskifte i
Beg. af 16. Aarh. (den ældste Klosterkirke, der var opf. i 2. Halvdel af 12. Aarh., er
helt nedbrudt, og kun enkelte Kampestenskvadre i den nuv. Bygning og en tærning-
formet Sojlekapitæl, der staar ved Oxholms Hovedbygning, ere de eneste Rester). Kirken.
der i sit Indre udmærker sig ved sine smukke Forhold, er dækket af hojtspændte
Krydshvælvinger, 5 i Hoved-, 6 i Sideskibet. Lyset kommer ind fra store, spidsbuede
Vinduer paa Sydsiden, der nu til Dels ere tilmurede, og fra to Vinduer i den tresi-
dede Afslutn. I Sideskibets Nordmur er den oprindl. Dor, der nu er Indgang, bevaret:
paa Hovedskibets Sydvæg ses et Par oprindelige Dore. Sideskibet har oprindelig
182
Hjørring Amt.
staaet i Forbindelse med Hovedskibet ved o Spidsbuer, hvoraf de 3 østl. vare omtr.
dobbelt saa hoje og brede som de to vestl., da den vestl. Del af Hovedskibet i sin
Tid har haft to Stokv., hvoraf det overstc (omtr. 1 1 F. over Kirkegulvet) har dannet
et vestl. Kor til Opholdssted for Nonnerne (se Høyen, i Kirkeh. Saml. 2. R. Il S.
680, og Løfflcr, Indberctn. til Xationalmus.) ; dette Kor har været baaret af 4 Kryds-
* måmm
^ V-.-.\ " * .: ; • ' :l»'i]-;f?l
- -^^^^^^^||||^ ,
Oxholm Kirke.
hvælvinger, der hvilede paa en Midtpille i nederste Stokv., som vistnok har aabnet
sig ud til Hovedskibet med to Spidsbuer. Fra Xonnckoret har der ved en Spidsbue
været Adgang til Taarnet, der tjente som Forhal, og fra dennes Sydside har der været
Forbindelse med Klosterets vestl. Floj. I 17. Aarh. indrettedes Sideskibets to ostl.
Hvælvinger til et Gravkapel. Paa Taarnet staar H. F. Levctzaus og Anna Margr.
Brockdorffs Begyndelsesbogstaver og Aarst. 1768, da det er blevet restaureret og
vistnok ombygget for Overdelens V'edk. Altertavlen bestaar af en oprindelig Del,
Øster Han-Herred. — Øland Sogn..
183
vist fra Kirkens Opferelscstid, nemlig et Midtparti, med en i Egetræ udskaaret Maria-
figur med Jesusbarnet, og to Floje med 4 Helgenfigurcr, og senere tilfojede Partier
fra 17. Aarh. Malmaltcrstagerne ere maaske fra Beg. af 1';. Aarh. Døbefont i Time-
glasform af Smedejærn, vistnok fra omkr. 1700 (se Tegn. af ældre n. Arkit. 2. S.
I R. PI. o). Prædikestol i Renæssancestil fra Chr. I V's eller Fr. III's Tid. Ved Alteret
staar et i Egetræ rigt udskaaret Monstranshus i gotisk Stil fra Beg. af 16. Aarh.
og med Navnet paa en Prior Jens Nielsen i 0 Kloster. Klokken, fra 1513, er nu i
Nationalmuseet. I Kirken to Malmlysckroner, hvoraf den ene er skænket af Rit-
mester G. D. Levetzau til Tjele og Elkjær. I det ovennævnte Gravkapel, til hvilket
Adgangen er gennem en Portal med Smedejærnsdør i den østl. Spidsbue, stod tid-
ligere en Del Kister med Lig af Levetzauernes og Brockdorffernes Familie, men de
fleste bleve 1889 nedsatte i en nu tilmuret Gravkælder under den østligste Hvæl-
ving. Kistepladerne hænge i Kapellet. Lige 0. for Portalen ind til Kapellet staar
et pragtfuldt, 1726 opsat Monument af sort og hvidt Marmor i Rokokostil over
Generallieutenant Hans Frederik Levetzau, f 1696, og Hustru L. E. Brockdorff,
f 1693, med deres hvide Marmorstatuer i Legemsstørrelse. Paa Kirkevæggen Rester
Ovhnln
Oxholm.
af et Epitafium over Jørgen Thube (o: Taube), f 1611, og Hustru Ellen Banner,
f 1590. I Gulvet Gravsten bl. a. over Præsten Anders Lund, f 1765, ovennævnte
Ellen Banner, Ladefoged paa Oxholm Mads Andersen, f 1706, og Hustru, For-
pagter Søren Glud, f 1790, Birkedommer Anders Vognsen, f 1740, og Hustru, samt
over Birkeskriver Laurids Madsen, f. 1672, og Hustru.
Oxholm er opstaaet af det gamle 0 Kloster (saaledes kaldet efter dets Beliggen-
hed paa en 0), der husede Nonner af Benediktinerordenen. Klosteret skal være
stiftet af Borglumbispen Tyge i 3. Fjerdedel af 12. Aarh.; i Dokumenter nævnes det
tidligst 1268, da det betænktes med en Gave. I Spidsen for Nonnerne stod en
Priorisse, medens en Prior forvaltede de urørlige Ejendomme. Jordtilliggendet, hvoraf
Klosteret i Tidens Løb samlede en Del, laa navnlig i Vendsyssel, i Salling og paa
Mors; hertil kom adskillige Aalegaarde i Limfjorden, paa hvilke Klosteret 1524 tik
kglt. Stadfæstelsesbrev. 1272 har Erik Glipping taget Nonnerne i sin Beskærmclse
og bekræftet deres Friheder, deribl. Birkeret paa Øen, hvilke Friheder senere tiere
Gange bleve stadfæstede. Ligesom i mange andre Klostre føltes ogsaa her Katoli-
cismens sidste Tider som en Trængselsperiode, særlig fordi det nu horte under de
berygtede Bisper Niels Stygge og Stygge Krumpen. I et Klageskrift fra 1536 over
184 . • Hjørring Amt.
den sidstnævnte anfores det endog, at der da kun var 3 Nonner tilbage i O Kl. ; de
andre vare fordrevne eller flygtede for Bispens Efterstræbelser. Ved Reformationens
Indførelse sekulariseredes Klosteret og inddroges under Kronen; 1542 overlodes det
som Pantelen til den tidligere Odensebisp Knud Gyldenstierne, bl. a. mod at han
skulde underholde de tilbageblevne Jomfruer (denne Forpligtelse gentoges endnu
1559). 1573 mageskiftede Fr. II det med tilliggende Gods til Frands Banner til
Kokkedal mod Strogods i Sjælland, Jylland og Langeland; efter hans Hustru Fru
Anna Oxe fik Klosteret Navnet Oxholm, om end det gamle Navn ikke gik ganske
af Brug. Med deres Datter Ellen Banner kom O. til hendes Mand Jorgen Taube
(Due) og hans Søn Jorgen Due. Næste Ejer var Iver Friis, f 1023, dennes Søn
Jørgen F., f 1631, hans Søster Karen F., g. m. Knud Seefeld. 1667 fik Borgmester
i Randers Mads Poulsen (f 1676) Indførsel i O. (132 Td. Hrtk.) med Tilliggende for
en Fordring paa 12,600 Rd. med Renter hos Knud Seefeld, men han og tre andre
Kreditorer solgte den 1668 til Generallieutn. Hans Fr. Levetzau til Restrup, f 1696,
fra hvem den gik over til Sønnen Generallieutn. Th. L. til Bygholm, f 1719, og Hustru
Anna Marg. Brockdorff, som 1729 skodede O. med Mølle, Tiender, Skov- og Mølle-
skyld, Bøndergods (46, 3, 113, 23 og 310 Td. Hrtk.) og 194 Stader i Limfjorden for
14,764 Rd. til Sønnen Gehejmer. H. Fr. L. og efterlevende Hustru Sophie v. Eynden.
Af hendes Dødsbo købte Sonnen Gehejmer. Albr. Ph. L. (f 1817) 1796 O. med Tiender
og Bøndergods (49, 113 og 364 Td. Hrtk.) og Aalegaard (16, 147 og 231 Td. Hrtk.)
for 64,000 Rd., men solgte straks efter begge Gaarde for 144,000 Rd. til Kancellir.
S. Hillerup til Asdal, som 1797 solgte O. (49, 42 og 261 Td. Hrtk.) for 75,000 Rd.
til O. T. Lange til Bratskov. Denne fik 1800 Gaarden tildømt efter en Proces med
nogle Andelshavere, Hans Hansen og Jac. Bregendahl. Efter Langes Død 1814 blev
den solgt til Major, Kmhr. S. P. F. Skeel til Birkelse (f 1826), derpaa ved Auktion
1827 for 75,000 Rd. til Konsul N. Rasch (f 1831), hvis Enke ægtede Krigsr. H. P.
Nielsen, af hvem Agent N. Nyholm 1847 købte O. for 175,000 Rd., og han solgte
den 1852 for 160,000 Rd. til C. J. Sønnichsen; denne afhændede den 1860 til C. F.
H. Goedecke, der 1865 solgte den til Lieutn. Henri Neergaard (f 1869), hvis Enke
solgte den 1887 til den nuv. Ejer, Otto Skeel. — Hovedbygningen bestaar af to
i en ret Vinkel sammenstødende Fløje af Grundmur i to Stokv., beliggende i S. og
V. ; den 3. Fløj er som nævnt Kirken (den er dog ikke sammenbygget med Vestfløjen,
idet der er 3 F. mellem Vestflojens Gavl og Kirketaarnets Sydside). Af den sydl.,
meget smalle Fløj hidrøre Ydermurene, af røde Munkesten i Munkes.ufte, væsentlig
fra samme Tid som Kirken; en Stentavle over en af Dørene, med Indskr. : H. F.
L. og L. E. B. samt Aarst. 1669 minder om en Reparation; øverst oppe paa Muren
ses 9 runde Blindinger. Vestfløjens nordl. Del er fra samme Tid og af samme Mate-
riale, hvorimod den sydlige Del samt et Taarn midt paa dens Østside — rundt for-
neden, ottekantet foroven, med Spir — ere opf. 1871 (Arkitekt: A. H. Klein) efter en
Brand Dec. 1870. Gaarden havde tidligere en 4., østl. Fløj, der ogsaa stammede
fra Klostertiden, men den nedreves af ovennævnte Rasch, der ligeledes omdannede
flere fra Klostertiden stammende Rum i det Indre af de endnu staaende Fløje; ogsaa
den saakaldte „Glittersal" ved Enden af Riddergangen yderst mod Kirketaarnet, hvorfra
der i Klostertiden var Adgang til Kirken for Nonnerne, er senere omdannet.
Tæt V. for Oxholm har ligget et St. Laurentii Kapel, hvilket Sogncfolkene 1562
fik kgl. Tilladelse til at nedbryde for at benytte Tømmer og Sten til Udbedring af
0 Klosters Kirke. Kapellet har ligget paa en flad Banke lige S. for to sammenløbne
Damme, der kaldes „Silaus Dammene" (utvivlsomt Forvanskning af St. Laurentius).
Fru Karine, Hans Pogwischs, fik 1552 Brev paa Knudegaard i Hillerslcv Herred.
Der mindes ikke at have været Stengrave eller Gravhøje paa Oland; men som
Vidnesbyrd om dens Bebyggelse allerede i Stenalderen foreligger der en Del spredte
Fund af Flintredskabcr. Den mærkeligste Oldsag fra O. er en massiv Guldhalsring
fra den senere Jærnalder (nu i Nationalmus.; Værdi omtr. 250l> Kr.), der 1857 blev
funden paa 1 Ål. dybt Vand i Vejlen mellem Skidbækken og Mellemocn, kort fra
Bredden; ifl. en anden Berctn. fandtes den paa en Plojcmark under Oxholm..
Lltt: A. Barfod, Bidr. til Okl. og Oxh. Hist., i Saml. til j. Hist. 2. R. III S. 26 flg.
Læsø.
Sogne:
Byrum, S. iSg. — Vesterø, S. igi.
Hals, S. iq/.
■■■/,
m/fy. •'■#%
'"'/.'.':■
".:>
. 'e *ai»S SS *■ c S; Si k35S35SS
en Læsø, den største og
nordligste af Øerne
i Kattegat, ligger om-
trent 2l/2 Mil fra det
nærmeste Punkt paa
den jydske Kyst, 3
MilØ.S.Ø. for Sæby,
4 Mil S. 0. for Fre-
Mil N. V. for Helsingør
og 9 Mil S. V. for Gøteborg, under 57° 17' 57,7" n. Br. og 1° 33' 34,7"
v. L. for Kbh. (beregnet for den trig. Station paa Højsande). Den har en
meget uregelmæssig Form, løbende smalt til mod N. 0. i Syrodde ; den største
Udstrækning fra V. S. V. til 0. N. 0. er omtr. 3 Mil, den største Bredde
fra N. til S. noget over 1 */4 Mil. Øens Overflade er lavtliggende og meget
jævn, naar undtages Klitterne paa Vest- og langs med Nordkysten; det
højeste Parti ligger ved Nordkysten, det saakaldte Højsande, der hæver sig
til 88 F., 28 M. ; mod N. 0. uden for Højdepartiet ligger i Nærheden af
Syrodde Jegens Høj, 30 F., 9,5 M., og Danzigmand, 38 F., 12 M. I
det hele minder Øen i høj Grad om norrejydsk Natur. Mod N. falder den
stejlt af, mod S. V. og S. skraaner den jævnt ned til den lave Kyst. Mod
S. ligge nogle lave, ubeboede Holme, de saakaldte „Rønner", nemlig Vester-
og Sønder •• Nyland ', Færøn , Kringelrøn , Langer øn og noget sydligere
Hornfiskerøn \ kun den sidste og S.-Nyland kunne dog endnu betragtes
som Øer, idet de andre blot skilles fra Læso ved smalle, lave Render („Løb"
eller „Floder"), der næsten helt ere tilsandede og alene ved Højvande have
Vand. Øen er omgiven af langt udskydende Rev og Flak, der meget
vanskeliggøre Sejladsen i Kattegat. Fra den ostl. Del af Nordkysten ud-
skyder Læsø Nordøstflak omtr. 1 Mil mod N. O., og N. 0. for Syrodde
ligger en af Kattegats farligste Grunde, den lille Stengrund Læst-Trindel
uden for hvilken ligger et Fyrskib (udlagt 1829; det første danske Fyr-
skib; hvidt Blinkfyr, Flammens Højde 30 F., Lysvidden 23/4 Mil) med
Taagesignal. Fra Øens Nordvesthjorne, Hol/emmen, udgaar mod N. det over
186 Hjørring Amt.
1 Mil lange Sandrev Rønnerev, paa hvis Yderende ligge de smaa, græs-
klædte Holme Nordre-Rønner, nemlig Langhohn, Spirholm, Store og Lille
Stenholm og Bi/r/eld; paa Spirholm er 1880 opfort et Fyr (5 7 F. hojt, ryndt
Granittaarn, vekslende rodt og hvidt Fyr; Fl. Hojde 50 F., Lysvidden over 3
Mil) med Taagesignal. Fra Øens Vestspids udgaar omtr. i Mil mod N. V.
Læsø Nordvestrev. Den flade Sydkyst fortsættes S. for Øen i et stort
Flak, hvorpaa den ovennævnte Hornfiskerøn ligger, og som paa et Areal
af omtr. Øens Størrelse kun har indtil 6 F. Vand. Endelig ligger omtr.
23/4 Mil S. 0. for Læsø en meget farlig Grund Kobber grunden, nogle smalle
Sandplader med kun 8-9 F. Vand; ved Grunden er 1854 udlagt et Fyr-
skib (hvidt Blinkfyr; Fl. Højde 30 F., Lysvidden 2s/4 Mil) med Taage-
signal. Som Helhed er Øen meget ufrugtbar (omtr. 65 Td. Ld. paa 1 Td.
Hrtk.); navnlig gælder det Nordlandet, der næsten helt er udyrket Hede,
Flyvesand og Kær; frugtbarere er Sydlandet, hvor de overvejende sand-
muldede Jorder, med Underlag af hvidt Sand, enkelte Steder af Ler, vel
lide under de uheldige Afløbsforhold, men i senere Tid ere en Del forbed-
rede ved Udgravning og Regulering af de smaa Vandløb. Øen er omtr. helt
blottet for Skov. Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 20,424 Td.
Ld- (2,05 □ Mfl, 1 12,6 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskylds-
hrtk. var */, 1895 289 Td. Folketallet var J/2 1890 2724 (1801:
1563, 1840: 2204, 1860: 2615, 1880: 2695). I gejstlig Henseende
hører Øen under Horns Hrd.'s Provsti. I verdslig-administrativ Henseende
udgør det et eget Birk med en Birkedommer, som tillige er Skriver, og
hører under Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Læsø Lægedistrikt, 7. Lands-
tings- og Amtets 2. Folketingskr. samt dets 10. Forligskreds. Øen udgør
et eget Branddirektorat og hører under Frederikshavns Toldsted med en
egen Toldoppebørselskontrollør.
Af Fladeindholdet vare 2769 Td. Ld. besaaede (se i øvrigt under
Sognene) og 2030 Afgræsn., Høslæt, Eng, Brak osv., 35 Have, 64 Skov,
34 ubevokset, 259 Moser, Kær og Fælleder, 15 Hegn, 10,9 56 Heder, 1313
Flyvesand, 2682 Stenmarker, 256 Veje og Byggegr. og 1 1 Vandareal. Krea-
turholdet var 15/7 1898: 480 Heste, 1882 Stk. Hornkvæg, 3955 Faar, 881
Svin og 16 Geder. Jordbrug, Handel og Fiskeri ere mindre betydelige,
hvorimod Søfart er en vigtig Næringsvej. Jordbruget (1890 levede 1172
af dette), der tidligere udelukkende besørgedes af Kvinderne og Tyendet,
medens Mændene vare til Søs eller om Vinteren syslede i Huset, har som
ovenfor omtalt store Vanskeligheder at kæmpe med; dog har det i de
senere Aar bedret sig en Del, om ogsaa det endnu til Dels drives paa for-
ældet Maade. Fiskeriet, hvoraf 174 levede i 1890, er ikke stort, dels vel
fordi Fiskerigdommen er aftagen, dels fordi Øen er omgiven af store Grunde,
saa at man maa gaa langt ud og kun kan benytte smaa, fladbundede
Baade; en Hjælp for Fiskeriet har i de senere Aar været den 1872 an-
lagte Havn paa Nordvestpynten, idet Baade og Redskaber tidligere maatte
slæbes paa Land, naar de ikke vare i Brug. Forbindelsen med Frederiks-
Læsø. 187
havn, hvortil der nu daglig gaar Postdamper, er derved ogsaa bleven be-
tydelig lettet. Efter Fiskeriberetningen 1897-98 var der i alt 125 Fiskere;
de fiskede især Torsk, Rødspætter, Skrubber, Hornfisk og Hummer, til en
Værdi af 22,663 Kr. (1899: 59,975 Kr.) og havde 2 Kuttere, 5 Dæks-
baade og 59 mindre Fartøjer. Af Søfart levede 1890 585. I alt Fald
tidligere var enhver Læsøbo Sømand, som navnlig holdt af at gaa i
Langfarter. Folkene ere bekendte som udmærkede Sømænd. Strandin-
gerne, som før indbragte Beboerne ikke saa lidt i Bjærgeløn, ere nu
meget færre paa Grund af de gode Fyr. En ringe Indtægtskilde have
Beboerne i Jagten, navnlig paa Gæs og Ænder, der findes ved nogle
Smaasøer oppe i Højsande og paa Rønnerne mod S. Der findes paa Øen
mange Ræve og Harer, derimod slet ingen Rotter.
Af vigtigere fremmede Varer fortoldedes bl. a. 1898: 2016 Pd. Kaffe
og 1413 Pd. Sukker; men for øvrigt indføres de fleste Forbrugsartikler for-
toldede. Til indenlandske Steder uden for Øen udskibedes bl. a. 13,814
Pd. Flæsk, 4679 Pd. Kød, 311 Td. Smør, 28,848 Snese Æg, 675 Stk.
Svin og Grise, 2323 Pd. Uld, 7261 Pd. Huder og Skind, 5406 Pd. Hummer,
2800 Pd. Hornfisk og 18,000 Stk. Mursten. Ved Udgangen af 1898 var der
hjemmehørende 79 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 342,2 Tons,
deribl. 1 Dampskib paa 31,2 T. med 25 H. Kraft. I udenrigsk Fart ind-
kom 13 Skibe med 132 T. Gods og udgik 12 Skibe uden Ladning; i
indenrigsk Fart indkom 379 Skibe, af hvilke 312 Dampskibe, med 1728
og udgik ligesaa mange med 886 T. Gods. Told- og Skibsafgifterne
udgjorde 1898, efter Fradrag af Godtgørelser, 1747 Kr. og Krigsskatten
af Vareindførselen 92 Kr., i alt 1839 Kr. (341 Kr. mindre end i 1897).
Historie. Læs© — i et islandsk Haandskrift fra 13. Aarh. kaldet Hlersey, andre
ældre Former: Leshø, Lesø, Løshø, Leszøø osv. — , som Edda lader være Sæde for
den gamle Jætte Hle eller Hier og Medested for Guderne, har allerede været be-
bygget i en tidlig Del af Stenalderen, hvad der fremgaar af, at der paa Højdedraget
mod N. er opsamlet adskillige Flintredskaber af ældre Stenalder Former; ligeledes
er der fundet en Del yngre Stenalders Flintsager, hvorimod der mærkeligt nok ikke
vides at være gjort Fund af Oldsager fra Bronce- og Jærnalderen. Fra Middelalderen
have vi mange Beretninger om Øen. Den omtales allerede 1051, da Harald Haurdcraade
ved sit Sammenstod med Svend Estridscn ved Læso kastede de danske Fanger i
Vandet for at faa Tid til at undslippe; ligeledes er dens Navn knyttet til en So-
træfning, som den norske Kong Harald Gille leverede her 1134, og 1199 forfulgte
Kong Sverre Baglerne helt ned til L., efter at have overvundet dem. Allerede i den
tidligere Middelalder blev Øen Gods under Gejstligheden. Efter en ikke helt paalidelig
Beretning skal den være bleven skænket til Viborg Domkapitel af den 1132 afdøde
Bisp Eskil. I alt Fald ejede Kapitlet Øen omkring Aar 1200, thi flere Aar for 1219
solgte det en Fjerdedel af Øen til Vitskol Kloster, idet Kong Vald. II det anførte
Aar sendte Abbed Gunner derover for at bilægge en Strid mellem de to Stiftelser
om Grænserne for deres Besiddelser, Engene, Skovene og Jagtretten. Vitskol Kloster
beholdt i alle Tilfælde sin Fjerdedel (1252 fik det af Chrf. I Bekræftelse paa Besid-
delsen), og 1274 blussede Striden atter op i Anledn. af et Kapel, som Vitskolmun-
kene havde ladet opføre paa Øen (maaske Byrum Kirke), og hvorved Kapitlet havde
felt sig krænket; Striden blev vel bilagt i Mindelighed paa kirkeforsamlingen i Lyon
s. Aar; men Faren for ny Strid var der dog stadig, indtil Vitskøl af Pengetran-
1320 maatte sælge sin Part til Viborg Kapitel, der i den oprindelige Købekontrakt
havde betinget sig Forkobsret og saaledes atter kom i udelt Besiddelse af Øen.
Under Krigene mellem Danmark og Norge i Slutn. af 13. og Beg. af 14. Aarh. ud-
stedtes der oftere, saaledes 1293, 1300 og 1336, Beskærmel>jsbrev for de viborgske
Kanniker paa Øen af de norske Konger. Men samtidig med Striden med Vitskol Kloster
havde Viborg Kapitel ogsaa haft Rivninger med Øens hoje>te gejstlige Myndighed.
Borglumbispen, under hvis Stift den horte fra tidligst Tid, men hvis Overhøjhed
188 Hjørring Amt.
Viborg nodig vilde anerkende. Det var dog forst i Slutn. af 14. Aarh, at denne
Strid bred ud for Alvor, og virkelig lykkedes det Kapitlet at frigøre sig for Over-
højheden, da Børglumbispcn Svend 1394 afstod det alle biskoppelige Rettigheder over
Øen mod en aarl. Afgift af 2 Mark Solv; men hans Efterfolger, Bisp Peder, vilde ikke
anerkende Forligets Gyldighed og foer frem med en saadan Voldsomhed baade mod
Øens Indbyggere og mod Viborgs Bisp og Kapitel, at dette vilde indstævne Sagen
for Paven, hvad dog ikke skete, idet Dronn. Margrethe bilagde Striden 1400, saa-
ledes at Kapitlet fik de biskoppelige Rettigheder over Øen i 10 Aar, hvorefter de
skulde tilbagegives Borglumbispen. Dette skete ogsaa, og Børglumbispen havde
ubestridt Højhedsretten i den flg. Tid; vel udbrod der atter Strid 1523, da Bisp
Stygge Krumpen banlyste Kapitlet, fordi det ikke vilde udrede en Ekstraskat til ham,
men det var ikke, fordi Kapitlet benægtede Bispens Højhedsret, men paa Grund af
det usædvanlige i Paalægget. Fordringen blev ogsaa erklæret for uhjemlet af andre
gejstlige, men uden Virkning, og Børglumbispen vedblev at nyde Bispetiende af „Vor
Frue Land", sor* Øen kaldtes. Først efter Reformationen kom Øen ind under Vi-
borg Bispedom.. ., uden at der dog kendes noget bestemt Kongebud om det, og
her blev den, indtil den 1844 lagdes ind under Aalborg Stift, Horns Herreds Provsti,
under hvilket de tre Sogne danne eet Pastorat. Domkapitlet har dog endnu den
Dag i Dag Afgifter af Øen (Kongetiende og Landgilde). — I verdslig Henseende
hørte Øen i Middelalderen til Vendsyssel, senere til Aalborghus Len og fra 1660
1 Aalborghus Amt, indtil den 1707 lagdes ind under Hald Amt; ved Viborg Amts
Oprettelse 1794 blev den lagt ind under det Aaret i Forvejen oprettede Hjørring Amt.
Efter et Sagn skal Dronning Margrethe en Gang paa en Rejse fra Norge være
strandet paa Øen eller bleven hjulpen af Læsøboerne ved en Stranding ved Skagen,
hvorfor hun skænkede dem Privilegier, der ifl. Danske Atlas skulle have bestaaet i,
at Læsøboerne bleve Arvefæstere, og Sagnet bekræftes for saa vidt, som Kapitlets
Fæstere, i Modsætning til den Tids sædvanlige Forhold, vare Arvefæstere i Middel-
alderen.
Øen har i Middelalderen set en Del anderledes ud end nu, og der har rørt sig
et Liv, som var en Del forskelligt fra vore Dages. Den var da bedækket af store
Fyrreskove (Øen var det Sted, hvor Fyrren holdt sig længst), navnlig mod 0.
ved „Furnes" ; den har været ret frugtbar, ogsaa i den nu øde nordl. Del (Navne
som Øster- og Vester-Foldgaard oppe i Højsande vidne om, at der har ligget en
Landsby), og Jagten har ikke været ringe (af Vald. Jrdb. ses, at der har været
Hjorte paa Øen). Men Skovene bleve efterhaanden ødelagte af Beboerne ved deres
skaanselsløse Graven Tørv i dem og ved deres Hugst til Brug for Salt sy dn ingen,
som var en meget vigtig Indtægtskilde for Beboerne og ogsaa for Viborg Kapitel,
der anviste Saltkedlerne og lode dem gaa i Arv og Eje mod en aarl. Saltafgift for
hver Kedel („Kapitelsalt", „Fogedsalt", „Helligsalt" osv.). Kapitlet havde sit eget
Skib, som foer paa Læsø 3 Gange aarl. for at hente Saltet, 18 Læster hver Gang;
et af dets Medlemmer, „Procurator Lessoviæ", opholdt sig stadig derovre, paa Klit-
gaard, og i Nærheden var der bygget et Hus for Fogden, „Kapitelshuset". Desuden
havde mange, baade Klostre, som Dueholm og Mariager, og Privatmænd, mindre
Andele („Afgjerd") i Kedlerne. I det hele betalte Læsøboerne vistnok hovedsagelig
deres Afgifter i Salt. Salttilvirkningen fremkaldte et livligt Handelsrøre, og mange
fremmede baade fra Jyllands og Hallands Byer kom aarl. til Øen for dens Skyld.
Et Vidnesbyrd om Livet der have vi ogsaa i, at der i Middelalderen var et St. Knuds
Gilde (Sigilstemplet, fra 14. Aarh., er i Nationalmus.). Hvor stor Produktionen har
været, ses af, at Bisp Tyge af Børglum 1330 fik 14 Læster Salt paa een Gang
for at tillade nogle ellers forbudte Ægteskaber, og hvor stor Betydning Saltudførslcn
havde, kan ses af, at det under Christian II's Krig med Sverige under Livsstraf
var forbudt at sælge Salt til eller have nogen Handel med svensk Mand. Baade
Kongen og Kapitlet kæmpede dog mod den hensynsløse Hugst i Skovene, men
forgæves, og ved Midten af 17, Aarh. var Salttilvirkningen for største Delen op-
hørt, da Brændslet var sluppet op (Tilvirkningen foregik ogsaa til Dels ved Sol-
varmen; endnu i 18. Aarh. var der nogen Produktion), og Øen forarmedes; 1652
vedtoge Beboerne at svare Pengeafgifter i Stedet for Salt og afskaffe Saltkedlerne.
Landgilden til Kapitlet blev ved Reskr. af •/, 1735 fastsat til 300 Rd. 41 Sk. Af de
fordums Skove findes nu kun Levning i en lille Lund N. for Byrum, bestaaende især
af Bævreasp og El, ogsaa af Birk, Ask og Eg, men ikke Bog, som helt mangler
paa Øen. Heller ikke Torvemoser findes der saa at sige mere, og det almindeligste
Brændsel er Lyngtorv, hvorved Jorden stadig mere udmagres. En Folge af Skovenes
Læso. — Byrum Sogn.
189
Forsvinden var Sandflugten, som vi allerede hore omtale i Kongebreve af 1536
og 1544 (se ogsaa S. 192), og den vedblev i 17. og 18. Aarh., da J. U. Rohl (se
om ham II S. 95) gentagne Gange (1726 og 1741) tilbod at dæmpe den ved Plant-
ning af Fyr og Rodgran, men blev afvist af Regeringen (se Oppcrmann, i Tidsskr.
for Skovvæsen 1899, Majhæftct). Forst i de senere Aar er der ved Hedeselskabets
Bestræbelser begyndt Plantning.
Strandinger have ogsaa sikkert tidligere været en betvdelig Indtægt for Be-
boerne og Viborg Kapitel, hvilket sidste havde Vragsretten for de nærmere Grundes
Vedk. (de fjærnere, som Trindelen, vare Kongens). Flere Gange udstedes Konge-
breve om, at Læsoboerne have taget for ublu Bjærgelen. Bing omtaler i sin neden-
nævnte Bog 86 Strandinger i Aarene 1780-1800; 1858-88 forekom der i alt 624
Strandinger, hvoraf 239 vare totalt Forlis. Men nu ere de sjældnere paa Grund af
de gode Foranstaltninger. Allerede tidlig havde Regeringen Øje for, at der maatte
geres noget for de søfarende; 8/6 1560 udgik der Kongebrev om, at der ved Trin-
delen skulde udlægges en Tønde med Klokke, og Dagen efter fik Viborg Kapitel
Ordre til at træffe Aftale med „nogle forstandige Bønder" paa Læsø om at passe
paa Tønden, tage den op om Vinteren og lægge den ud om Foraaret, om hvilket
sidste Punkt Kapitlet flere Gange blev mindet; 1569 og 1570 fik Lensmanden paa
Aalborghus Paabud om paa Kongens Bekostning at holde Tønden i Stand med
Ankre, Jærnlænker o. a., og at bringe den paa Plads, hvis den af Stormen skulde
blive dreven bort. Aar 1651 blev der under Tilsyn af Fyringsforvalter P. Jensen
Grove indrettet paa Læso et „Lygteværk" (to Glaslanterner, der ved Hjælp af Tove
kunde hidses til Vejrs, og hvori der brændtes Talglys); det tændtes første Gang
16/„ 1651 (se Arent Berntsen. Danm. oc Norgis Fructbar Herlighed, l S. 107, og
V.A. Secher, Det d. Fyrvæsens Hist., i Saml. til j. Hist. 3. R. II). Om Nutidens Fyr
og Redningsstationer se ovfr.
Under Krigen 1807-14 dannede Læsoboerne en Kystmilits, som afholdt Fjenden
fra at lande paa Øen.
Læsøboerne, der omtales for deres ranke Holdning og konne, ofte fine Ansigts-
træk, have, som det tit er Tilfældet paa de smaa, afsides liggende Øer, bevaret en Del
Særegenheder i Skikke, Dragt og Levemaade. Som en Ejendommelighed maa omtales
deres Byggemaade. De ældre Huse, som dog i den senere Tid vige for mere be-
kvemme Boliger, ere lange, hvide Bindingsværksbygninger med mange grønmalede
Vinduer lige under Tagskægget og vældige, ofte flere Al. tykke Tage af Bændel-
tang, som naa omtr. ned til Jorden og have Udskæringer til Døre og Vinduer;
Tagene, der ere bevoksede med Græs og Blomster, benyttes til Udsigtspunkter, ja
endog til Kaffeselskaber. Nye Tangtage bygges (Husene „tænges") dog ikke mere,
bl. a. fordi der ikke er den gamle Overflod paa Tang.
Litt: L. H. Bing, Phys. og økonom. Beskr. over Øen L., Kbh. 1802. — Deich-
ntann Branth, Fyrreskovens Undergang paa Læso, i Bot. Tidsskr. 1872. — A.
Heise, Diplomatarium Vibergense, Kbh. 1879 (se ogsaa Saml. til j. Hist. X S. 21 flg.)- — ;
V. Bang, En Birkedommer som Drabsmand, en Kriminalsag fra L. i 17. Aarh., i
Saml. til j. Hist. IX S. 243 flg. — Th. A. Muller, Et Par Studier fra L., i „Dania",
III S. 1 flg. — Beskr. til geol. Kort over Danm., Kortbladene Læso og Anholt, ved
A. Jessen, Kbh. 1897. - C. B., En Udflugt til L., i Fædrelandet 26.-28. Aug. 1868. —
A. Riis Carstensen, Læso, i M. Galschiot, Danm. i Skildr, og Bild. — B. Janssen.
En mærkelig 0, i „Jylland" 1892, S. 165 flg.
Byrum Sogn er det sydøstligste og frugtbareste Sogn. Til Sognet høre
de ved Sydkysten beliggende „Rønner", Langerøn, Kringelrøn (landfaste)
og Hornfiskerøn. Til Sognet hører en Strækning ved Nordkysten mellem
Hals og Vesterø Sogne.
Fladeindholdet 1896: 7953 Td. Ld., hvoraf 1018 besaaede (deraf med Rug
288, Byg 170, Havre 226, Spergel 11, Blandsæd til Modenh. 27, Grøntf. 227, Kar-
tofler 44, andre Rodfr. 25), Afgræsn. 437, Høslæt, Brak, Eng m. m. 314, Have
15 Skov 21, ubevokset 11, Kær og Fælleder 81, Heder 4268, Flyvesand 553, Sten-
marker 1128, Veje og Byggegr. 104 Td. Kreaturhold 1898: 192 Heste, 720 Stkr.
Hornkv. (deraf 516 Koer), 1119 Faar, 363 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk.
190
Hjerring Amt.
og halv. Skovskyldshartk. 1895: 129 Td.; 62 Selvejergaarde med 106, 50 Huse med
23 Td. Hrtk. og 52 jordlose Huse. Befolkningen, »/, 1890: 848 (1801: 637,
1840: 765, 1860: 871, 1880: 869), boede i 168 Gaarde og Huse; Erhverv: 65
levede af immat. Virksomh., 403 af Jordbrug, 106 af Industri, 27 af Handel, 138 af
Skibsfart, 39 af forsk. Daglejervirks., 50 af deres Midler, og 20 vare under Fattig v.
I Sognet Byrum (119: Burum, 1222: Birum) Kirke og Byrum Præste-
gaard, 2 Skoler, Tinghus (ejes af Amtskommunen, af Grundmur i eet Stok-
værk, opfort 1887, Plads for 6 Arrestanter), Birkedommerbolig {Klitgaard),
Distriktslægebolig (paa Kirkens gaard), Toldoppeborselskontrolsted, Telefon-
station, Postekspedition, Sparekasse (opr. 15/8 1872; 31/3 1898 var Sparernes
saml. Tilgodehav. 380,164 Kr., Rentefoden 33/5 pCt., Reservefonden 25,036
Kr., Antal af Konti 949), Forsamlingshus (opf. 1896), Missionshus (opf.
1893), Markedsplads, 0. for Kirken (Marked i Apr. og Sept.), Kro („Lin-
E- AgJS^feyJ-O;' til f I r< a , s 1 ■■■ s\vV-: 3 ■'■■■ 9 ' ■: ■' mXxfZlX&*--*
Birkedommerboligen
denlyst"), Ølbryggeri, Fællesmejeri, Møller, m. m. Gaarde: Krogbæk, Pile-
gaard, Stoklund, Langestræde (gml. Form Longestradh), Vejgaard, Maries-
minde, m. fl.
Byrum S., een Sognekommune med de to andre Sogne, horer under de
S. 186 nævnte Distrikter, Lands- og Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
468. Lægd. Kirken tilhører Menigheden.
Den ret anselige Kirke (udvendig omtr. 112 F. lang) bcstaar af Skib og Kor ud
i eet med tresidet Afslutn., et omtr. 66 F. hojt Taarn mod V., Vaabenhus mod N.
og Sakristi ved Korets Nordside. Kirken er opf. i gotisk Stil af store, gule Mursten;
samtidig med Skib og Kor ere Taarn og Sakristi, hvorimod Vaabcnhuset er fra
Middelalderens Slutn. Bygningen er vist undergaact store Forandringer alt i Middel-
alderen ; Norddoren er bevaret i Vaabcnhuset, Syddorcn er tilmuret. Alle Kirkens
Dele ere hvælvede; Taarn, Sakristi og Vaabenhus have blindingsprydede Kamgavle.
Gammel, katolsk Altertavle med Floje og 24 Figurer i Hautrelicf, deribl. i Midtpar-
Læsø. — Byrum, Vesterø og Hals Sogne. 191
tiet Gudfader og Jomfru Maria samt 6 Apostle; Aarst. 1735 og Chr. VI's Navnetræk
minde om en Restauration. Granitdøbefont; smukt Messingdøbefad fra 1684. Præ-
dikestol i Barokstil fra 1704. 1 Kirken hænge 4 Broncelysekroner. Epitafium over
Skipper Christen Melchiorsen Cortson og hans to Hustruer, udført 1758 af Lars
Bjørnsen, og en 1724 opsat Mindetavle over Søren Jensen Cortsen, f 1708, og Hustru.
I Taarnrummet en fortrinlig udskaaret St. Barbara (afbild, i „Dania" III S. 2) og en
St Laurentius. Kirkegulvet blev i Slum. af 19. Aarh. omlagt, ved hvilken Lejlighed
en Del Ligsten solgtes; ved en Undersøgelse 1893 fandtes under Gulvet flere mu-
rede Begravelser, deribl. af Landfogderne Berndt Fallenkamp og Niels Henrichsen
(om ham se V. Bangs ovennævnte Afhandl.). Paa Hylder staa flere Skibe. Den ene
omstøbte Klokke skal være fra den ødelagte Hals Kirke (se ndfr.).
Birkedommerboligen, Klitgaard, har tidligere været kgl. Ejendom (det gælder
endnu Stuehuset) og var i lang Tid Bolig for Landfogden. Den og Vejgaard, i sin
Tid ejet af Birkedommer H. S. Bing, ere Typer paa de S. 189 omtalte Læsøhuse.
Vesterø Sogn, det største, indbefatter den vestl. Del. Til Sognet høre
Sønder Nyland og Nordre Rø finer (se S. 186).
Fladeindholdet 1896: 8368 Td. Ld., hvoraf 1 113 besaaede (deraf med Rug 341,
Byg 194, Havre 240, Spergel 26, Blandsæd til Modenh. 28, Grøntf. 225, Kartofler
42, andre Rodfr. 17), Afgræsn. 440, Høslæt, Brak, Eng m. m. 364, Have 10, Skov 13,
ubevokset 13, Kær og Fælleder 111, Hegn 11, Heder 4229, Flyvesand 633, Sten-
marker 1320, Veje og Byggegrunde 104, Vandareal m. m. 7 Td. Kreatur hold
1898: 184 Heste, 676 Stkr. Hornkv. (deraf 495 Køer), 1633 Faar, 296 Svin og 9
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Sko vskyldshrtk. 1895: 104 Td.; 41 Selvejer-
gaarde med 55, 124 Huse med 49 Td. Hrtk. og 66 jordløse Huse. Befolkningen,
»/, 1890: 1140 (1801: 579, 1840: 809, 1860:951, 1880: 1060), boede i 248 Gaarde
og Huse; Erhverv: 52 levede af immat. Virksomh., 441 af Jordbrug, 85 af Fiskeri,
145 af Industri, 12 af Handel, 275 af Skibsfart, 60 af forsk. Daglejervirks., 60 af
deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Ves ter ø Kirke y nær ved Vestkysten, Kapellanbolig, søndre og
nordre Skole, et Missionshus (opf. 1892) og Vesterø eller Lundbæk Havn,
ved Nordvestpynten (anlagt 1872, 7-8 F. Vand; rødt, fast Havnefyr)
med Lodseri, Telegraf- og Telefonstation, Redningsstation, Dampskibsstation,
Gæstgiveri („Havnehotellet"), Teglværk, m. m. I Sognet flere Moller. Fra
Sydvestpynten af Øen udgaar undersøisk Telegrafkabel til Sæby. Gaarde :
Nordstjernen, Rimmen, Starbæk, Dommergaard, Børumgd., m. m.
Vesterø S., een Sognekommune med de andre Sogne, hører under de
S. 186 nævnte Distrikter, Lands- og Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
467. Læ^d. Kirken tilhører Menigheden.
Kirken bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V. og Vaabenhus
mod N. Den ældste Del, Skib og Kor, er opf. i den senere Middelalder af store.
røde og gule Mursten i Munkeskifte; i Middelalderens Slutn. er Kirken forlænget
mod V., og Taarnet, med Kamgavle, er tilføjet (Aarst. 1767 og 1794 hentyde til
Restaurationer). Vaabenhuset er fra 1885 (det tidligere var af Mur og Bindingsværk;
før har Vaabenhuset været mod S.). Skibet har forskallet Bjælkeloft, Koret Kryds-
hvælving, Taarnrummet, med Spidsbue ind til Skibet, Stjernehvælving. Paa Korhvæl-
vingen Kalkmalerier (de hellige tre Konger). Udskaaren Altertavle, med Flojc, fra
Slutn. af 15. Aarh. ; i Midtfeltet Maria med Jesusbarnet, omgiven af en mandelformet
Glorie m. m. ; paa Fløjene Apostlene. Granitdobefont; Messingdobefadet er fra 1703.
Prædikestol i Barokstil. I Skibet en Del Skibe og 3 Malmlysekroner. En Del Ligsten
fra 17. og 18. Aarh. i Gulvet, saavel som flere Epitafier (soldedes et over Skippet-
Bertel Hansen og Hustru, fra 1707, og et over Niels Larsen Thuren og Hustru,
fra 1765) vidne om fordums Velstand.
Hals Sogn, den nordøstl. Del (adskilt i to Dele ved Byrum S.), er
det mindste og ufrugtbareste. Det er for en stor Del opfyldt af Flyvesand
(Højsande, se S. 185). I det syd vestl. Hjørne ligger den S. 18S omtalte
lille Skov Lunden.
192 Hjørring Amt.
Fladeindholdet 1896: 4103 Td. Ld., hvoraf 639 besaaede (deraf med Rug
231, Byg 110, Havre 142, Spergel 16, Blandsæd til Modenhed 6, Grentf. 93, Kar-
tollcr 36, andre Rodfr. 3), Afgræsn. 263, Høslæt, Brak m. m. 211, Have 10, Skov 30,
ubevokset 10, Moser, Kær og Fælleder 67, Heder 2459, Flyvesand 127, Stenmarker
234, Veje og Byggegr. 48, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 104 Heste,
486 Stkr. Hornkv. (deraf 353 Koer), i 203 Faar, 222 Svin og 1 Ged. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 55 Td.; 22 Selvejergaarde med 30, 110
Huse med 25 Td. Hrtk. og" 33 jordløse Huse. Befolkningen, »/, 1890: 736 (1801:
347, 1840: 630, 1860: 793, 18S0: 766), boede i 179 Gaarde og Huse; Erhverv:
9 levede af immat. Virksomhed, 328 af Jordbr., 89 af Fiskeri, 44 af Industri, 17
af Handel, 172 af Skibsfart, 29 af forsk. Daglejervirks., 38 af deres Midler, og 10
vare under Fattigv.
I Sognet 3 Bygdelag: Østerby med Kapel (se Vignetten S. 185), Skole,
Telefonstation, Lodseri og Lodsudkig, Klitten, (med Bangsbogaarde) og den
vestlige Del. Redningsstationer ved Jegens Odde og ved Hornnæs
Odde. Lundens gaar de.
Hals S., een Sognekommune med de andre Sogne, hører under de S.
186 nævnte Distrikter, Lands- og Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr/
469. Lægd. Kapellet tilhører Menigheden.
Kapellet er opf. 1867 i Spidsbuestil af gule Mursten efter Tegn. af Tømmer-
mester Boss, Aalborg; det bestaar af Skib, med Bjælkeloft, og en lille Forhal mod
V. Over Alteret, paa hvilket staar et Krucifiks, er Prædikestolen. Døbefont af Cement;
Messingdøbefadet, fra 1694, skal være fra den nedlagte Hals Kirke. Klokken, som
hænger i en Tømmerstabel over Kirkegaardslaagen, har Aarst. 1658 og Xavnet Otte
Pogwisch, Slotsherre paa Frederiksborg.
Byrum og Vesterø Sogne vare alt 1513 forenede, hvorimod Hals (eller St. Olai
Sogn, som det kaldtes efter Kirken), der tidligere har været Øens største Sogn, var
et eget Pastorat, indtil det ved Kongebrev af 6/n 1600 paabødes, at alle tre Sogne
skulde betjenes af een Sognepræst, med en Kapellan, da Viborg Kapitel havde ind-
berettet, at Hals Sogn „fast meget udaf Sand skal være fordærvet og odelagt, saa
at Sognepræsten der sammesteds stedse ikke har, hvormed han sig underholde kan".
Kirken, der har ligget V. for Østerby, forfaldt efterhaanden ; paa D. Atl.'s Tid stod
dog Taarnet, der brugtes som Sømærke, Sydrr.uren og noget af Nordmuren, og ved
Midten af 19. Aarh. fandtes endnu nogle Ruiner; nu er der kun enkelte Murstens-
brokker tilbage paa den lille Bakke. Ved en Undersøgelse 1894, da der fandtes
Rester af Begravelser under Kirkegulvet, viste det sig, at Bygningen har været
omtr. 92 F. lang og 28 F. bred.
.» - -
rww
histed Amt, det nordvestligste i Nørrejylland, omfatter den
vestl. Del af Hanherrederne med Halvøen Hannæs, Thy
eller Thyland, med Halvøen Thyholm og Øen Jegindø, og
Limfjordens største 0 Jl/ors, med den mindre Agerø. Amtet begrænses
mod V. og X. af Vesterhavet, mod 0. af Hjørring Amt og Limfjorden
og mod S. af Limfjorden og, paa en ganske kort Strækning paa Agger-
tangen, af Ringkjobing Amt („Pælediget"). Skønt det er det mindste jyd-
ske Amt, har det en betydelig Udstrækning, henved 9 Mil fra N. 0. til
S. V., og et Kystomraade som intet af de andre. Vesterhavskysten er dog
meget lidt indskaaren; kun mellem Bolbjærg og Hanstholm, Jyllands Nord-
vesthjørne, afsættes den svagt indbuede Vigsø Bugt. I høj Grad indskaarne
ere derimod Kysterne ved Limfjorden, af hvis Afdelinger, der omgive Amtet,
nævnes Løgstør Bredning, Livø Bredning, Salling Sund, Kaas Bredning,
Oddesund og Nissum Bredning, medens Thisted Bredning, Vilsund og
Visby Bredning med dens sydl. Forgreninger skille Thyland fra Mors.
Overfladeforholdene ere meget vekslende. Den nordostl. Del, Hanherredet,
er temmelig lavtliggende med spredte Bakkepartier; kun ved Østgrænsen
ligger det S. 2 omtalte Højdeparti, der i Nordbjærg hæver sig til 265 F.,
83 M., over hvilket Nordvestjyllands Hovedvandskel gaar mod V. temmelig
nær ved Kysten, ved Bolbjærg hæver sig til 187 F., 59 M., og fortsættes
ind i Thy til Hanstholm (højeste Punkt lidt V. for Skellet, Hjærtebjærg,
214 F., 67 M.) for derpaa i store Bugtninger at gaa mod S. gennem den
vestl. Del af Thy over Højder som Svalhøje, 171 F., 54 M., men i øvrigt
sjælden hævende sig over 100 F. Selve Thy er mod X. et Kalkplateau,
„Hanstholm", der naar ud til Kysten og afbryder Klitrækken, som ellers
ledsager Kysten lige ned til Thyboron; i øvrigt er Thys store østl. Del et
bølgeformet Land med mange isolerede Bakkepartier, som Bavnehøj i Midten,
Trap: Danmark, 3. LTdg. IV. 13
194 Thisted Amt.
226 F., 71 M., og mod S. Ashoj, 295 F., 93 M., Thys højeste Punkt, og
Kobbershoj, 248 F., 78 M. Halvoen Thyholm, gennem hvilken der fra
N. til S. gaar et Vandskel som Fortsættelse af et Vandskel i det østl. Thy,
er i det hele lavtliggende paa begge Sider af Skellet ; dog hæver Vagtshøj
sig til 130 F., 41 M. Ogsaa Jordblandingen er meget forskellig. Mod N. 0.
og langs Vestkysten ere store Strækninger dækkede af Flyvesand, Kær og
Mosedrag; i øvrigt ere Jorderne mest sandede, dog flere Steder med god
Lerblanding i Egnene ind til Limfjorden, især i det sydl. Thy. Mors vil
blive behandlet særskilt. M. H. t. Frugtbarheden horer Amtet til den bedre
Del af Jyllands Amter (kun GI. Aarhus, Randers og Vejle Amter have et
mindre Antal Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Ved Matrikul. beregnedes gnmstl.
at gaa 213/4 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. (460 Td. Hrtk. paa 1 □ Mil, sva-
rende til Takst 5,6). Men ligesom i Hjørring Amt er der stor Forskel i
Jordbundens Beskaffenhed; navnlig i Thy er der næppe noget Sogn, hvor
Jorderne ere ensartede ; bedst ere de paa Mors. Vandløbene ere, navnlig ud
til Vesterhavet, meget faa og ubetydelige ; det største er Afløbet for Vester-
vandet og Nors Søer i Thy ; den største af Søerne her er Ove Sø. Heller
ikke til Limfjorden er der Plads til større Vandløb.
Amtets Størrelse var ifl. Arealopgørelsen 1896: 31,8 □ Mil (1750,9
□ Km.), det mindste Amt i Jylland, og mindre end flere af Øernes Amter.
Af det saml. Fladeindhold udgøre Købstæderne 0,22 □ Mil (12 □ Km.),
mindre end i noget andet Amt. Det hele opmaalte Fladeindhold, hvori
Søplanens Vandareal (16,281 Td. Ld.), som er langt større end i noget
andet Amt, ikke er medregnet, opgjordes 16/7 1896 til 301,120 Td. Ld.
(omtr. 165,836 Hekt.). Heraf var besaaet Fladeindhold 89,172
(deraf med Hvede 82, Rug 15,175, Byg 13,832, Havre 41,819, Bland-
sæd til Modenhed 6530, Boghvede 40, Bælgsæd 644, Spergel 203, Kom-
men og Raps 22, Frøavl 358, Kartofler 5240, Foderroer 3682, Gulerødder
338, Grøntfoder 1176, Havesager 31); der henlaa til Brak 11,655, til
Høslæt 16,771 og Afgræsning 58,799; Engarealet var 16,666. Fladeind-
holdet af Haver var 1210, af Skov 7043 bevoksede og 5825 ubevoksede
Arealer, Tørvemoser 4297, Kær og Fælleder 15,599, Hegn og Læplant-
ninger 255, Byggegrunde, Veje osv. 5582 Td. Ld. Af væsentlig ubenyt-
tede Arealer var der Heder med 41,332, Flyvesand og Klit med 22,409,
Stenmarker og Forstrande med 3427 og endelig af Vandareal uden for
Søplanen 1079 Td. Ld. Arealets Anvendelse i dette Amt er omtr. som i
de to andre nordjydske Amter; inden for Kornarealet, der ligesom det hele
besaaede Areal forholdsvis set udgør en mindre Del af det samlede Areal
end i Hjørring og Aalborg Amter, er Havredyrkningen den vigtigste; ogsaa
Bygavlen er ret fremtrædende og omfatter i Modsætning til de andre nord-
jydske Amter et næsten ligesaa stort Areal som Rugen, medens Hvedeavlen
er forsvindende. Det til Bælgsæd og Frøavl udlagte Areal er ret anseligt,
Thisted Amt. 195
og Kartoffelavlen indtager et forholdvis set betydeligt Areal, medens det til
Foderroer og navnlig til Grøntfoder anvendte Areal er betydeligt mindre
end i Hjørring og Aalborg Amter. Brakarealet er langt mindre end i noget
andet jydsk Amt, hvorimod Græsarealet — navnlig det til Afgræsning an-
vendte — er betydeligt. Amtet er endnu skovfattigere end Hjørring Amt,
men der findes dog betydelige Strækninger indtagne under Nykultur (1/l
1900: 12,680 Td.# Ld. Statsplantage). En betydelig Del af Arealet er
væsentlig ubenyttet; saaledes er der forholdsvis langt mere Flyvesand og
Klit end i noget andet Amt, og Heder, Kær og Fælleder udgøre ogsaa en
meget stor Del af Arealet.
Af Husdyr fandtes 15/7 1898: 16,199 Heste, 76,411 Stkr. Hornkvæg
(deraf 32,585 Malkekøer), 77,924 Faar, 26,537 Svin, 341 Geder og
1263 Kaniner. Ligesom i Hjørring Amt er Kvægavlen af stor Betydning;
i Forhold til Arealet staar Kreaturstyrken saaledes kun tilbage for de frugt-
bare østl. Amter; dette skyldes især det store Antal Faar og Hornkvæg,
medens Svineavlen staar langt tilbage for de andre Amter, absolut set har
kun Bornholms Amt færre Svin; dog er Antallet vokset en Del i 1893-98,
medens paa den anden Side Faarene gik betydeligt ned i Tal. Inden for
Hornkvæget spiller Studeholdet endnu en betydelig Rolle — kun Viborg
Amt har flere — ; dette, saavel som det store Antal Kalve og Ungkvæg,
peger hen paa, at Fedning af Kreaturer til Slagtning endnu er meget frem-
trædende i denne Del af Landet, selv om Antallet aftog betydeligt mellem
de to sidste Tællinger; men paa den anden Side udgør Malkekvæget saa
kun et meget ringe Antal, selv om det er i Opgang; ogsaa med Hensyn
hertil er der kun eet Amt i Landet, som absolut set har et mindre, nemlig
Bornholm. Antallet af Handyr, der bedække, er meget mindre i dette Amt
end i andre, ikke alene naar henses til Øernes Amter, men ogsaa til Jyllands,
hvor man i det hele holder færre Handyr. Hingstene høre næsten udeluk-
kende til jydsk Race; af Tyrene ere ogsaa de fleste af jydsk Race, derefter
kommer Korthornsracen ; af Vædderne opføres de fleste som Landrace, dog
findes der ogsaa en Del af Dishley- og Southdownracen. Fjerkræavlen
er af ret stor Betydning, navnlig er der mange Gæs og Ænder, men for-
holdsvis set er Hønseholdet ogsaa meget udbredt; der fandtes 1898: 322,581
Høns, 895 Kalkuner, 35,998 Ænder og 28,981 Gæs. Antallet af Bistader
var 6542.
Det hele Ager og Engs Hartkorn (Skovskyldshrtk. findes ikke) var l/i
1899: 13,589 Td.; deraf var Købstædernes 195. Landdistrikternes Hart-
korn — 13,394 — fordelte sig Vi 189 5 saaledes, at der fandtes 65
større Landbrug paa 12 Td. Hrtk. og derover med 1219 Td., 3196
Bøndergaarde (1-12 Td. Hrtk.) med 10,091 Td., 6763 Huse (under 1
Td. Hrtk.) med 2003 Td., samt forskellige andre Jordlodder med i alt 81
Td. Hrtk. Endvidere var der 1816 jordløse Huse i Amtet. Af samt-
13*
196 Thisted Amt.
lige Gaarde vare 3232 med 1 1,182 Td. Hrtk. Selvejergaarde, 2 med
5 Td. Hrtk. Arvefæstegaarde med Ret til at sælge og pantsætte samt
21 med 123 Td. Hrtk. alm. Fæstegaarde paa Livstid. Af Husene vare
8169 med 1988 Td. Hrtk. Selvejer- og Arvefæstehuse, hvoraf 1447
jordløse. Af Fæste- og Lejehuse fandtes 410 med 15 Td. Hrtk. (deraf
369 jordløse). De mellemstore Brug (8-12 Td.) spille en ret betydelig
Rolle i dette Amt ; inden for de jydske Amter have kun de østjydske flere
og med storre Hartkornstilliggende, medens de mindre Brug (under 4 Td.)
ikke ere saa hyppige her som i de andre nordjydske Amter. De jordløse
Huse ere faa, kun Aarhus Amt har af de jydske Amter færre. M. H. t.
Besiddelsesmaaden er Selveje det aldeles overvejende, baade hvad angaar
Gaarde og Huse; kun Ribe Amt har et mindre Antal Td. Gaardhrtk. uden
for Selveje; af Hushrtk. har foruden Ribe ogsaa Ringkjøbing Amt lidt
mindre i Fæste.
Folketallet var l/2 1890: 69,407 (1801: 30,032, 1840: 44,510,
1860: 54,744, 1880: 64,007), hvoraf Købstæderne 9028 og Landdistrik-
terne 60,379. M. H. t. til Befolkningstætheden staar Amtet trods de faa
Byer over Gennemsnittet for Jylland som Helhed; det er det bedst befol-
kede af de 3 nordjydske Amter og staar betydeligt over de 3 vestjydske,
men en Del under de østjydske. Paa 1 □ Mil kom der i 1890: 2257
Mennesker (40,99 paa 1 Q Km.). Inddeler man Befolkningen i Nærings-
klasser, saaledes at der til hver Klasse ikke alene regnes Forsørgere,
men ogsaa hele deres Husstand, viser det sig, at 3363 levede af immateriel
Virksomhed (Embeds- og Bestillingsmænd, Læger, Sagførere, Lærere, Viden-
skabsmænd osv.), 36,395 hørte til Jordbrugernes Klasse, 352 til Gartnernes,
3842 til Fiskernes, 12,310 til de industridrivendes, 3417 til de handlendes,
541 til de søfarendes; der var 4804, som hørte til Gruppen „andre Erhvervu,
hovedsagelig forskellig Daglejervirksomhed, 2260 levede af deres Midler,
og 2123 vare under Fattigvæsenet. Landbruget er selvfølgelig Hoveder-
hvervet, men tæller dog en forh. mindre Del af Befolkningen end i de tilgræn-
sende Amter, medens Industri og Handel tæller forholdsvis flere. Ved
Gartneri og fremfor alt Fiskeri er der beskæftiget flere end i noget andet
jydsk Amt, hvorimod Søfarten ikke spiller nogen større Rolle. Ligesom i
Hjørring Amt leve forholdsvis faa af deres Midler, medens mange ere un-
der Fattigvæsenets Forsorg.
Amtskommunens finansielle Forhold i Aaret 2/4 1897-31/3 IS9S.
Af Indtægtsposterne: Udskrivning paa Amtsraadskredscns Hartk. 200,922 ■ —
15 Kr. pr. Td. — , Bidrag fra Købstæderne 1085, Tilskud fra Kommuner
til Fællesanliggender 3491, Indtægt af Aktiver 2860; af Udgiftsposterne
vare de væsentligste: Vejvæsen 6S,332, Medicinalvæsen 56,705, Justits-,
Politi- og Fattigvæsen 28,513, Amtsskolefond 13,395, Dyrlæge væsen 47 5 7,
Sandflugtsvæsen 2265, almennyttige offtl. Indretninger 14,319, Jærnbane-
Thisted Amt. 197
anlæg 41,836 og Amtsraadct 4194 Kr. Amtsrepartitionsfonden ejede 81/a
1898 i Panteobligationer og Kapitaler 146,035, i faste Ejendomme, som
ikke give Udbytte, 470,500 og skyldte 241,958 Kr. bort. Amtsfattig-
kassen udredede samme Aar til døvstummes Oplæring 4217, til Idioters
Underhold m. m. 4826 og fik sine væsentlige Indtægter fra */4 pCt. Af-
giften 343, Bøder 475 og i Henhold til PI. 1845 498 samt i Tilskud fra
Amtsfonden 4000 Kr. Amtsfattigkassen ejede 3l/3 1898: 60,473 og be-
styrede Legatmidler til et Beløb af 20,739 Kr. — M. H. t. Købstædernes
finansielle Forhold henvises til Afsnittene for hver enkelt By. — For Sogne-
kommunerne anføres af Indtægterne følgende: de paalignede Skatter
udgjorde 1897: paa Hartkornet 295,499 (gnsmtl. 22,0G Kr. pr. Td. Hrtk.),
paa Formue og Lejlighed 227,618, Indtægt af Aktiver var 24,554, Afgifter
efter Næringsloven 19,783; desuden udrededes Naturalarbejde uden for Paa-
ligningen til en samlet Værdi af 40,584 Kr. De væsentligste Udgifter vare:
Fattigvæsen 230,769, Skolevæsen 161,303, Alderdomsunderst. 131,161
(deraf 59,806 i Tilskud af Staten), Vejvæsen 28,894, Sandflugtsvæsen
10,321, Udgift ved Sogneraadene 5204, Bidrag til Jærnbaneanlæg 48,036
Kr. Sognekommunerne ejede i Slutn. af 1897: i Kapitaler 98,966, i faste
Ejendomme 1,831,796 og skyldte 690,591 Kr. bort. Under Sogneraadenes
Bestyrelse stod Legater til et samlet Beløb af 7 5,568 Kr. M. H. t. Beskat-
ningéns Højde staar Amtet lidt over Jyllands Gennemsnit baade hvad an-
gaar Hartkornsskat og Formue- og Lejlighedsskat; for Hartkornsskatternes
Vedk. staa kun Hjørring og Viborg Amter med et højere Beløb, hvorimod
Amtet staar omtr. midt i Rækken for Formue- og Lejlighedsskattens Vedk.,
naar Skatten udregnes med Hartkornet som Sammenligningsgrundlag. Lægges
de to Skattebeløb sammen, udskrives et større Beløb kun i Hjørring, Ring-
kjøbing og Ribe Amter, og i Forhold til Høstværdien naar intet Amt højere.
Amtet bestaar af Købstæderne: Thisted og Nykjøbing og Herrederne:
Vester Han, Hillerslev, Hundborg, Hassing og Re/s samt Morsø Sønder-
og Nørre Herred.
Amtets samtlige Landkommuner danne eet Amtsraadsdistrikt, der
har 9 valgte Medlemmer. Amtet har i alt 52 Sognekommuner.
Amtet udgør en Del af 8. Landstingskreds og har 4 Folketings-
kredse.
I gejstlig Henseende hører Amtet under Aalborg Stift og omfatter
3 Provstier: 1) Hundborg og Hillerslevs, 2) Refs og Hassings og 3)
Morsø Norre- og Sønder Herreders. Vester Han-Hrd. horer til Øster og
Vester Han-Herredernes Provsti under Hjørring Amt.
I jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet, foruden de 2 Købstads-
jurisdiktioner, 3 Landjurisdiktioner: 1) Hillerslev og Hundborg
Herreder, 2) Hassing og Refs Herreder og 3) Morsø Herreder. Vester
Han-Hrd. hører til Han-Herredernes Jurisdiktion i Hjørring Amt.
198 Thisted Amt.
Amtet horer til 5. Udskrivningskreds og til Viborg-Thisted
Amters Stiftsfysikat; der er 5 Lægedistrikter:. 1) Han-Herre-
dernes, 2) Thisteds, 3) Vestervigs, 4) Thyholms og 5) Nykjøbings. Med
Hensyn til Oppeborselen af Skatter danner Amtet eet Amstued istrikt.
Amtet har for Tiden 4 Branddirektorater: 2 for Købstæderne og 2
for Landdistrikterne (et for Vester Han, Hillerslev, Hundborg, Hassing og
Refs Hrd. og et for Morsø Herreder med Jegindø).
Thysyssel, i Vald. Jrdb. kaldet Thythæsysæl og Thiud (senere Thyth, Thywdh,
Thydh osv.), omfattede i Middelalderen Hanherrederne, Hillerslev, Hundborg, Hassing
og Refs Herreder, men ikke Mors, som herte til Sallingsyssel. Adam af Bremen
kalder Thy, saavel som Vendsyssel, en 0. Hermed kan ogsaa sammenholdes Saxo,
der beretter om Sejladsen fra Vesterhavet til Limfjorden (om Limfjorden som aabent
Sund i 11. Aarh. se C. F Bricka, i Aarb. f. n. Oldk. 1868 S. 313 flg. og smstds. 1871
S. 402 flg., R. H. Kruse, smstds. 1869 S. 277 flg., A. D. Jørgensen, smstds. 1870 S.
111 flg., Kr. Erslev, smstds. 1873 S. 57 flg., G. Storm, i Norsk hist. Tidsskr. IV
S. 113 flg., J. Jap. S. Steenstrup, Harald Haarderaades Tog til Limfjorden, Kbh. 1875,
og A. D. Jørgensen, i „Det 19. Aarh.ft, III S. 461 flg.). Det maa antages, at Thy
i endnu ældre Tid har udgjort flere Øer, saaledes Østkolmen (Sognene Hundstrup,
Østerild og Hjardemaal), Hanstholmen (Sognene Vigsø, Rær og Hansted), Bodum
og Thyholm, ligesom i det hele denne Egn af Landet har været undergivet forholdsvis
store Forandringer og endnu bære Vidnesbyrd om det (jvfr. J. G. Forchhammer, Den
vestl. Del af Limfjordens Omgivelser, i Danm. illustr. Alm. 1853 S. 84 flg., og s.
Forf., Jordskælvet 3/4 1841, i Saml. til j. Hist. II S. 210 flg.; ogsaa i Dec. 1895
mærkedes en let Jordrystelse i Egnen). Særlig ejendommelige ere de saakaldte „Jord-
faldshuller", tragtformige Fordybninger af 2-3 Al. Gennemsnit og flere Al. Dybde,
der findes, hvor Kridtet kommer nær til Overfladen, og som staa i Forbindelse med
et underjordisk System af Huler. Flere af Seerne maa antages at være Levninger
af Havbugterne. Ogsaa Havet har fremkaldt Forandringer og skaaret bort af Kysterne
navnlig mod S. V. og ved Nordvestpynten.
I den senere Middelalder opstod af Thysyssel (uden Hanherrederne) Ørum Len.
Fra 1660 dannedes Ørum Amt, der indbefattede det meste af Hillerslev og Hund-
borg Hrd. og Dele af Hassing og Refs Hrd., og Vestervig Klosters Amt, hvortil
Resten af de nævnte Herreder hørte; fra 1664 forenedes de to Amter med det 1660
oprettede Dueholm Amt, der omfattede Mors; 1793 forenedes de tre Amter med Vester
Han-Hrd. til det nuv. Thisted Amt.
Litt.: Kiil Aagaard, Phys., ekon. og topogr. Beskr. over Thye, Viborg 1802. —
P. W. Becker, Bidr. til en geogr.-antiqv. Beskr. over Vendsyssel og Thy, i Hist.
Afhandl. I. Kbh. 1874. — C. Djørup, Th. Amt beskr. efter Opfordr, af Landhushold-
ningsselsk., Kbh. 1842. — J. Briiel, Klitterne i Th. Amt, Thisted 1898.
Thisted
histed Købstad ligger i Hundborg Hrd.
under 56° 57' 17" n. Br. og 3° 53'
14" v. L. for Kbh. (beregnet for
Kirkens Vestende) inderst inde i
Thisted Bredning ved dens Nordkyst,
paa en Bakke, der skraaner ned mod
Fjorden, omgiven mod V. og N. af
mulddækkede Kalkbakker. Byen lig-
ger ret smukt, set fra Fjorden. Paa
Store Torv er der 18 F. ; ved Grund-
stenen af Kirken, der ligger paa en
Bakke, er der 41 F., 13 M. , paa
Hj. af Store- og Korsgade kun 3,3 F.
Dens største Udstrækning er fra V.
til 0., omtr. 2000 AL; fra S. til N.
er den til Dels meget smal, kun ud
for Havnen strækker den sig i en
smal Stribe mod N. omtrent 1500 Al. langs Nørregade. Hovedaaren er
Vestergade, som mod V. udmunder i Landevejen til Holstebro og mod 0.
fortsættes over Store Torv i Storegade, hvis Forlængelse Strandgade og
Østerbakken forer ud til Landevejen til Aalborg. I Hovedgaderne findes der
mange 2 Stokv. høje Huse; i øvrigt har Byen en Del smaa, krogede Gader
og flere smaa Torve, som Lille Torv, Hjultorv, Kringel- og Grydetorv;
det største er Frederikstorv V. for den gamle Kirkegaard. Gennem Byen
løber fra N. til S. et lille Vandløb. Se Billedet S. 193.
Byens Købstadsgrund udgjorde 1900 64 Td. Ld., Markjorderne
1271 Td. Ld. Byen havde da 39 Gader og Stræder og 6 Torve.
Husenes Antal var ved Folketællingen 1890: 562 (Dec. 1899 700,
deraf paa Bygrunden 580). Fladeindholdet af Byen med Markjorder
var ved Opgørelsen 1896 1335 Td. Ld.; deraf vare besaaede 712, Afgræsn.,
Høslæt, Eng osv. 538, Moser 4, Have 22, Skov 10, Stenmarker m. m. 6,
Veje og Byggegrunde 40 Td. Hartk. var Vi 1895 138 Td.; deraf hørte
110 til 35 Gaarde og 21 til 106 Huse; 16 Gaardbrug og 58 Husbrug
dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligge Gaardene Kronborg
(9V2 Td. Hrtk.), Vilhelmsborg (9 Td. Hrtk.) og Petersrolighed.
Bygningernes saml. Brand forsikringssum var l/l2 1899 6,860,356
Kr. (Antal af Forsikringer 700).
Om Thisted Landsogn se under Hundborg Hrd.
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
Den ret anselige Kirke, ved Vestergade, bestaar af Hovedskib og Kor
200
Thisted Amt.
ud i eet med lige Afslutning, Sideskib mod N., Taarn mod V. samt Vaabenhus
mod N. og Sakristi ved Korets Nordside. Den nu staaende Kirke, hvis Skib
og Kor ere 6l3/4 Al. lange og H1^ Al. brede, er opfort (eller ombygget og
udvidet) i Middelalderens Slutn., vistnok paa Kong Hans' Tid, i gotisk Stil paa
en Granitsokkel, af store, gule Mursten i Munkeskifte (overhvidtet), dog ogsaa
med Anvendelse af Limstensk vadre, særlig i de østl. Dele. Kirken er bygget
i Stedet for en forholdsvis ret anselig romansk Granitkirke, der har haft Kor-
runding, og som vistnok er bleven opf. i 13. Aarh. ; mange hugne Granit-
kvadre, Sokkelsten, hvoraf flere krumhugne, Billedsten osv., der findes i Kirkens
Mure, særlig mod 0., minde om denne Granitkirke (se Tegn. af ældre n.
Thisted Kirke.
Arkitekt. 1. Saml. 1. R. PI. 2). Af den nuv. Kirkes Dele synes dog Sideskibet
(401/? AL langt, 6lj2 Al. bredt) at være en senere Tilbygning, idet Hoved-
skibets oprindelige, nordl. Ydermur er bleven gennembrudt med 4 Spids-
buer. Hovedskibets og Korets Mure saavel som Taarnets støttes af Stræbe-
piller, Sideskibets af Pilastre. Skib og Kor dækkes af 7 spidsbuede, 141/^
Al. høje Hvælvinger (Korets ere restaurerede 1890), Sideskibet af 5, 8!/2
Al. hoje, af hvilke den østl. ved en Mur er adskilt og danner det Bcrrc-
gaardske Gravkapel. Vaabenhuset har to Hvælvinger, Sakristiet Bjælkeloft;
begge de sidste Bygninger ere ved en af Prof. V. Klein ledet Restauration
1863 blevne udvidede mod X. med smaa Mursten. Taarnet (restaur. 1706),
hvis Murhøjde er 34^4 Al., er i 3 Stokv. og har Opgang ad en Vindel-
trappe ved det nordostl. Hjørne med Adgang udv. fra; det ender i 4
Thisted.
201
blindingsprydede Spidsgavle, hvoraf den sydl. helt er ombygget med smaa
Mursten, vistnok 177 7, og som have særskilte Tage, over hvis Midte der
hæver sig et ottekantet Spir med Fløjstang (restaureret 18S3 af Arkitekt F.
Uldall), 70 llA Al. fra Jorden. Det med en 20 Al. høj Hvælving dækkede
Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Ved Restaurationen 1863 indsattes
store, spidsbuede Vinduer i Hovedskibets Sydmur; Sideskibets Vinduer ere
langt mindre. Ved sam-
me Lejlighed fik Kirkens
Hvælvinger en Dekora-
tion i Kalkfarve. Hele
Kirken har Blytag.
Ny Altertavle i
Renæssancestil med en
Ramme efter Tegn. af
F. Uldall og et Maleri
af A. Dorph fra 1890
(Christus og den samari-
tanske Kvinde), beko-
stet af det 1731 opr.
Berregaardske Legat (*/i
1900: 26,435 Kr. ,
Gæld 6400 Kr.), hvis
Renter anvendes til Ved-
ligeholdelse af Kapellet
og Kirkens Udsmykning.
Den gamle katolske
Altertavle fra Slutn.
af 15. Aarh., med 3,
omtr. 2 Al. høje, ud-
skaarne Figurer af Ma-
donna, Paulus og Maria
Magdalene samt Apost-
lene paa Fløjene, er re-
staureret 1893 og hæn-
ger i Taarnrummet, hvor
ogsaa andre Dele af Al-
tertavlen, der vare paa-
satte den i Beg. af 18.
Aarh., hænge. Romansk
Granitdobefont fra den
ældre Kirke. Udskaaren
Prædikestol i Renæssan-
cestil med Malerier i Fyldingerne. Paa Siderne af Alteret staa to store Kande-
labre fra 1892 efter Tegn. af Prof. B. Storck. I Skibet 4 pragtfulde Malm-
lysekroner. Det 1863 ombyggede Orgel er anbragt paa et Pulpitur i Spidsbuen
ind til Taarnet. I Hovedskibet over Spidsbuerne ind til Sideskibet hænge
Epitafier over Præsten Mag. Sveder Poulsen Ketting, f 1643, over Borgmester
Anders Morsing, f 1597, over Raadmand Peder Nielsen Griis, f 1635, og over
Fru Anne Soe, f 1736, og hendes Mænd Raadmand Søren Jacobsen Lugge,
t 1678, og Justitsr. Enevold Berregaard til Kjølbygd., f 1731 (med gode
J. P. Jacobsens Monument.
202 Thisted Amt
Portrætter). I det af den sidste 169S indrettede Kapel (restaur. 1891 unde.
Ledelse af V. Uldall), med en smuk Smedejæmsdør, over hvilken en Mar-
mormindetavle (se Tegn. af æld. n. Arkitekt. 2. Saml. IVR. PI. 15), staa
paa et tavlet Marmorgulv to Kister med Ligene af Amtmand Villum Berre-
gaard, f 17 69, og Ritmester Fr. Berregaards Hustru Sophie Antoinette Au-
gusta Sehested, f 1787; paa Væggen et Epitafium af Marmor og Sandsten
over ovennævnte Enevold B. og Hustru Anna Soe, hvilke ligge begravne i
den nu tillukkede Gravhvælving under Kapellet tillige med andre af Slægten,
deribl. deres Son Amtmand Chr. Berregaard, f 17 50, og Villum Berregaards
Hustru Beate Antonie Augusta, Grevinde af Reuss-Plauen, f 1797. Ogsaa
under Koret har der været hvælvet Begravelse. Den næststørste Klokke,
med Indskr. i Minuskier, er fra 1492, den mindste, med lign. Indskr., fra
1497. I det sydvestL Hjørne af Kirkemuren sidder en middelalderlig Grav-
sten med Kors og Runeindskrift; nedenfor ligger en middelalderlig, kiste-
formet Gravsten (se Vignetten S. 199, Løffler, Gravst PI. I og XV, og
Thorsen, Runemindesm. II S. 199). — Ved Kobmand Lamberts Hus paa
Nørregade har ligget i Trappen en middelalderlig Gravsten, der efter Sigende
skulde være fra Sjorring.
Byen har 3 Kirkegaarde, den gamle, ikke mere benyttede Kirkegaard,
lige S. for Kirken, den søndre Kirkegaard lige ved Kysten, omtr. 7
Td. Ld., og vestre Kirkegaard V. for Byen, omtr. 7 Td. Ld., anlagt
1894. Paa den gamle Kirkegaard er begravet Digteren J. P. Jacobsen, der er
født i Thisted 1847, f 1885; paa Monumentet en Portrætmedaillon. Paa
søndre Kirkegaard, paa hvilken er et 1870 opf. Ligkapel, er begravet
Kontrollør ved Limfjordsnskeriet, i mange Aar Formand for Skagens Red-
ningsbaad, Bertel Andersen, f 1SS4; tillige findes et 1899 rejst Monument
over to Soldater, dode paa Thisted Sygehus 1864. Paa vestre Kirkegaard
er et 1895 opf. Ligkapel (Arkit.: F.Uldall).
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er
Præst for Landsognet og Tilsted Sogn. Kirken ejede Dec. 1899 i Kapital
69,690 Kr., i Tiende 350 Td. Byg aarl. og et lille Stykke Engjord; dens
Gæld var 34,000 Kr.
Mod N. V. i Byen, ved Møllevejen, ligger Katolsk-apostolisk Kirke,
der er opf. 1898.
Raad-, Ting- og Arresthuset, ved Store Torv, er opf. 1853 af røde
Mursten i to Stokv. med Kælder i ældre Stil med Renæssancegavle efter Tegn.
af Arkitekt H. G. B. Bindesboll. Bygningen, der ejes af Amtet med 3/4 og
Byen med x/4, indeholder i 1. Stokv. bl. a. 7 enkelte og 2 dobbelte Arrester
og Bolig for Arrestforvareren, og i 2. Stokv. Retslokaler for Købstaden og
Hillerslev og Hunborg Herreder samt Lokaler for Amtsraadet og Byraadet.
Et tidligere Raadhus skal have været et gammelt Gildehus (det laa „sonden
op til Kirkegaarden"), som Kongen 1546 skænkede Byen tillige med et
Kapel, der laa uden for Thisted (Fundamenterne saas endnu 1769), og hvis
Materiale skulde anvendes til Raadhusets Istandsættelse.
Det kommunale Skolevæsen bestaar af Borgerskolen, der deles i
en Betalingsskole og en Almueskole. Til Skolen hore to Skolebyg-
ninger, opførte af rode Sten i to Stokv. 1SS3 efter Tegn. af Arkitekt Hage-
mann, Kbh., og 1892 efter Tegn. af Arkitekt Hoffmeyer, Aalborg, begge
i Skolegade; Lærerboligen, mellem begge Skoler, og Gymnastikhuset
ere opf. 1SS3 etter Tegn. af Hagemann. Skolerne havde Dec. 1899 l
Thisted. 203
Overlærer, 11 Lærere og 9 Lærerinder foruden Kantoren, der er Sanglærer;
Betalingsskolen havde 12 Klasser og 385 Elever, Almueskolen 10 Klasser
og 292 Elever. Realskolen (med Dimissionsret), der understottes af
Stat, Kommune og Amt, ligger i Bisgaardstræde og har omtr. 110 Elever;
den har to Bygninger, den ene opf. 1856 i eet Stokv., den anden udvidet
1899 til to Stokv. Teknisk Skole (omtr. 110 Elever) har Lokale i Borger-
skolen, men Aar 1900 bliver der opf. en egen Bygning for den i Jærn-
banegade. Desuden er der 4 smaa Privatskoler.
Fattiggaarden, ved Munkevejen, er en gammel Bygning i eet Stokv.;
for Tiden 11 Lemmer. Amtssygehuset, ved Mollemellemvej, er opf. 1857
af Amtskommunen (2/3) og Købstaden (J/3); det bestaar af det egentlige
Sygehus i to Stokv. med to Sidefløje (53 Senge) og den isoleret belig-
gende Epidemiafdeling, i to Stokv. (24 Senge), alle grundmurede.
Milde Stiftelser: Thisted Hospital, Søndergade, i eet Stokv., er
stiftet 1732 af Kammerr. Peder Mads Jensen til Ulstrup, f 1737, og Hustru,
med et Hus og en Have til fri Bolig for 8 fattige, 4 Mænd og 4 Kvinder,
og 5000 Rd.; nu har det kun Plads til 2 Mænd og 4 Kvinder, medens
3 Kvinder i Thisted og 4 Kvinder i Hunborg nyde hver 50 Øre ugentl.
Hospitalet ejer, foruden en Englod (*/8 Td. Hrtk.), omtr. 20,400 Kr. og
bestyres af en Forstander under Aalborg Stiftsøvrigheds Direktion og
Sognepræstens, By fogdens og et Byraadsmedlems Inspektion. Krejbergs
Stiftelse, Hj. af Skovgade og Kirkestræde, i eet Stokv., er opr. ved
Testam. af 21/9 1880 af Cecilie Marie, Enke efter Boghandler P. Krejberg,
til Fribolig for 4 trængende, aldrende Enker eller ugifte Fruentimmer af
Handels- og Haandværkerstanden; det bestyres af 2 af Handelsforeningen
og Håndværkerforeningen valgte Mænd under Byraadets Tilsyn. Dron-
ning Louises Børneasyl, Frederiksgade, i eet Stokv., er opf. 1889 ved
Gaver fra Laura Cathinka, Enke efter Brygger, Dr. phil. J. C. Jacobsen
(f 1887) og Kjerstine, Enke efter Kobm. i Thisted J. G. Brinkmann, 5000
Kr. fra hver, paa en af Dyrlæge A. Møllers Arvinger skænket Grund.
Asylet ejer 7000 Kr. og har Plads til 60 Born. Desuden er der flere
Velgørenhedsforeninger, deribl. Bombebøssen, opr. 1861, der
skaffer trængende Sømænd og deres Familier fri Bolig og anden Hjælp.
Gasværket, ved Kirkegaardsvej, er anlagt 1883. I 189S produceredes
der 11,136,200 Kbfd. Gas. Byen har intet Vandværk.
Jærnbanestationen er opf. 1SS2 efter Tegn. af Arkitekt N. P. C.
Holsøe. Posthuset og Telegrafstationen, ved Siden af Jærnbanestationen,
er en to Stokv. høj Bygning af røde Mursten, opf. 18S2, ligeledes efter
Tegn. af Holsøe. Toldkammerbygningen, ved Havnen, er en to Stokv.
høj Bygning af rode Sten, opf. 18S5 efter Tegn. af Prof. Walther. Havne-
kontoret ligger ogsaa ved Havnen.
Af andre Bygninger nævnes: Amtmandsboligen (til Dels ombygget
1899), lige S. for Anlægget Christiansgave, Præstegaarden , ved Kirke-
gaardsvej, Missionshuset „Kapernaum", ved Indg. til den sondre
Kirkegaard, opf. 1882 (udvidet 1899), Thisted Bank, en 1884 opf. to
Stokv. hoj Bygning paa Hj. af Frederiks- og Jærnbanegade, Sparekas-
sen, 2 Stokv., opf. 1899 i Storegade, Apoteket, 2 Stokv., opf. 1S99 i
Storegade (de to sidste efter Tegn. af Hoffmeyer, Aalborg), Haandvær-
kerforeningc n, en 18S9 opf. to Stokv. hoj Bygning lige over for Kirken,
i Vestergade, Arbejderforeningen, i to Stokv., i Lillegade, Højskole-
204 Thisted Amt.
foreningen, i Jærnbanegade, et Højskolehjem, Skolegade, et Teater i
Hotel „Thy", et Afholdshjcm, m. m.
Byen har et smukt Anlæg i den omtr. 12 Td. Ld. store Park Christians-
gave, beliggende paa en Bakkeskraaning umiddelbart N. for Byen. Den
blev oprindelig anlagt 1S21 som en Plante- og Træskole, men blev
skænket Byen af Fred. VI og Chr. VIII. I den smukt holdte Park, hvori
der er en Pavillon, findes Buster af Fred. VI, Chr. VIII, Fred. VII (af
Billedhugger V. Prior, afsloret 5/G 1867) og Chr. IX samt af Amtmand
G. Faye (f 1845), der plantede det første Træ.
Indbyggerantallet var 1. Feb. 1890 5421, Marts 1 900 omtr. 6500
(1801: 1068, 1840: 1814, 1860: 3126, 1880:4184). Erhverv 1890:
583 levede af immat. Virksomhed, 238 af Jordbrug, 59 af Gartneri, 99 af
Fiskeri, 144 af Skibsfart, 2071 af Industri, 1146 af Handel, 705 af
forskellig DaglejervirksøVnhed, 241 af deres Midler, 132 nøde Almisse, og
3 hensade i Fængsel. — Ved Siden af Industri er Handel og Skibsfart
ret vigtige og vilde vel være det endnu mere, hvis det lykkedes at gøre
Thyborønkanal tilgængelig for større Skibe. Byen har tidligere drevet en
temmelig anselig Handel paa Udlandet, navnlig England og Norge, men
den er nu meget aftagen, ligesom den for Vendsyssel og Thy ejendomme-
lige Skudehandel (se Saml. til j. Hist. 3. R. I S. 209 tig.) nu helt er op-
hørt. Efter Fiskeriberetn. 1897-98 indbragte Fiskeriet i Thisted og Land-
sognet, der havde 25 Baade, omtr. 26,000 Kr. ; der fiskedes særlig Aal,
Flynder, Sild og Torsk.
Af fremmede Varer fortoldedes 1898 bl. a. : Bomulds- og Linned -
garn 70,373 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 19,532 Pd., uldne
Manufakturvarer 11,571 Pd., Vin 73,715 Pd., andre Spirituosa å 8° 1672
Vrtlr., Glas og Glasvarer 30,996 Pd., Humle 2727 Pd., Stentøj, Fajance
osv. 21,199 Pd., Kaffe 95,198 Pd., Olier 104,779 Pd., Risengryn og Rismel
.19,027 Pd., Salt 291,771 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 185,793 Pd.,
Tobaksblade og Stilke 101,072 Pd., Stenkul 50 Td. og 8,294,678 Pd.,
Metaller og Metalvarer 498,348 Pd., samt Tømmer og Træ 2437 Clstr.
og 61,403 Kbfd. Desuden tilførtes fra andre indenlandske Steder en Del for-
toldede Varer. Af indenlandske Frembringelser udførtes til Udlandet
bl. a.: 1152 Td. Kartofler og 437,500 Pd. Uld. Til indenlandske Steder
uden for Jylland udskibedes bl. a. 1387 Td. Havre, 1225 Td. Ærter, 260,000
Pd. Klid, 1025 Pd. Flæsk, 10,031 Pd. Fedt, 2033 Stkr. Faar og Lam,
40,635 Pd. Uld, 65,310 Pd. Huder og Skind, 4780 Snese Æg, 120,903
Pd. Klude.
Ved Udg. af 1898 var der ved Toldstedet hjemmehorende 144 Fartøjer
og maalte Baade paa i alt 1243 Tons, deribl. 4 Dampskibe paa 47 5, , T.
og 154 H. Kraft. I udenrigsk Fart indkom 175 og udgik 160 Skibe
med henh. 807 7 og 425 T. Gods; i indenrigsk Fart indkom 128 og udgik
131 Skibe (af hvilke henh. 65 og 61 Dampsk.) med henh. 7057 og 2432
T. Gods.
Told- og Skibsafgifter udgjorde 1898, efter Fradrag af Godtgorelser,
113,184 Kr., Krigsskatten af Vareindførselen 12,035 Kr., i ait 125,219 Kr.
(2797 Kr. mere end i 1897).
I Thisted holdes aarl. 8 Markeder: 1 i Feb. og 1 i Marts med Heste,
1 i April og l i Maj med Kreaturer, l i Juni med Heste og Uld, 1 i Sept.
Thisted. 205
med Heste, Kvæg og Faar, 1 i Sept. med Kvæg, Faar og Heste og 1 i
Okt. med Kvæg, Faar og Uld. Torvedag hver Onsdag og Lørdag.
Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: Maskinfabrikken
og Jærnstoberiet „Thy", 3 Skibsbyggerier, 1 Kradsuld fabrik, 2 Uldspinde-
rier, flere1 Dampfarverier, 1 Dampmølle, 1 Tobaksfabrik, 2 Kalkbrænderier (der
optages en Del Kalksten af Fjorden), flere Ølbryggerier, deribl. et bayersk
Ølbr., 1 Fællesmejeri, 1 Svineslagteri, 2 Bogtrykkerier, m. m.
I Thisted udgives 2 Aviser: „Thisted Amts Avis" og „Thisted Amts-
tidende".
Kreaturhold 189S: 203 Heste, 5 13 Stkr. Hornkvæg (deraf 382 Køer),
203 Faar, 313 Svin og 6 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og By-
skriver i Thisted samt Herredsfoged og Herredsskriver i Hillerslev og Hun-
borg Herreder, og et Byraad, der bestaar foruden af Formanden (Borg-
mesteren) af 11 valgte Medlemmer. Staacnde Udvalg: a) for Kasse-
og Regnskabsvæs. , b) for Fattigvæs., c) for Alderdomsunderst. , d) for
Skolevæs., e) for Havnen, f) for Gasværket og Gadernes Belysn., g) for
Gader og Veje, h) for Byens Grunde og Ejendomme.
Finansielle Forhold 1898. Indtægter: Skatter 97,994 (deraf
Grundsk. 2974, Hussk. 4025, Formue- og Lejlighedssk. 88,995, Ligning
paa Menigheden 2000 Kr.), Afgifter efter Næringsloven 9609, Tilskud fra
Stat til Alderdomsunderst. 8583, Indt. af Aktiver 5116, Skolekontingent
3445 Kr.; Udgifter: Bidr. til Stat 1641, til Amt 846, til Amtsskole-
fond 1218, Byens Bestyrelse 4739, Fattigvæs. 17,456, Alderdomsunderst.
18,563, Skolevæs. 24,966, Rets- og Politivæs. 7926, Medicinalvæs. 6220,
Gader og Veje 5739, Brandvæs. 270, offtl. Renlighed 555, Lystanlæg
338, Højtidsoffer 2000, Tilskud til Realskolen 2250 Kr. Byen ejede 31/i2
1898 i Kapitaler 74,186 og i faste Ejendomme 420,000 Kr. og skyldte
bort 269,068 Kr. For 1899 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue- og
Lejlighed 7.G pCt. ; den anslaaede Indtægt var omtr. 1,721,200 Kr., deraf
var skattepligtig Indtægt 1,144,600 Kr.
Kommunens faste Ejendomme ere: 1[l af Raadhuset, :/3 af Sygehuset,
Fattiggaarden, Fattigvæsenets, tidligere Jens Thomsens Sted, Borgerskolen,
l/a af Realskolen, Gaarden Kronborg, Gasværket, Sprøjtehuset, Jordlodderne
Kapelsten, Rakkerbakken og Knakken (den gml. Dyrskueplads) samt den
nye Dyrskueplads.
Byens Politikorps bestaar af 30 Mand med en Lieutenant og 3 Under-
officerer, Brandkorpset har intet egentlig fast Mandskab.
I Thisted Bank (opr. 2/t 1855) er Aktiekapitalen 180,000 Kr. ; 3%
1899 var Folio- og Indlaanskontoen 1,583,213, Vekselkontoen 1,462,921
.Kr. — I Sparekassen for Thisted Amt (opr. 13/u 1829) var Spa-
rernes saml. Tilgodehav.; 3l/3 1898 1,5S4,377 Kr., Rentefoden 4 pCt., Re-
servefonden 99,530 Kr., Antal af Konti 3623 Kr.
Havnen er først anlagt 1840. Før den Tid maatte Skibene ligge paa
aaben Red ; kun med Besvær kunde de lade og losse, og der var intet
Vinteileje. Efter at Kanalen ved Agger havde dannet sig 182 5, og derved
de vestl. Dele af Limfjorden vare blevne tilgængelige for Sejladsen, blev
206 Thisted Amt.
Savnet af en Havn endnu føleligere, og 1840 anlagdes de Dæmninger, som
nu danne Vester h avnen; senere anlagdes det storre Bassin 0. for Dæm-
ningen, Mellem havnen (særlig for Dampskibe), og endelig anlagdes
en mindre Baadehavn endnu østligere. Havnens Dybde er 10-11 F.,
Havnens Størrelse omtr. 33,000 □ Al., Havnepladsens 47,696 □ Al., Bol-
værkernes Længde 743 Al. Havnevæsenet bestyres af Havneudvalget, der
bestaar af Borgmesteren som Formand og 4 Medlemmer, hvoraf 2 uden
for Byraadet. Havnekassen ejede */i 1900 42,000 Kr. Indtægt af Havne-
og Bropenge er aarl. omtr. 13,000 Kr. Der er to rode Lede fyr og et
grønt Fyr paa Østmolen. Ved Havnen er ansat en Lods, der lodser mod
V. til Thyborøn, mod 0. til Løgstør-Grunde.
I gejstlig Henseende danner Thisted eet Pastorat med Landsognet og
Annekset Tilsted; tillige er Sognepræsten i Skinnerup residerende Kapellan
i Thisted.
Thisted hører til 8. Landstingskreds og Amtets 2. Folketings-
kreds, for hvilken den er Valgsted, Thisted Amtstue- (Amtsforvalteren
bor her) og Thisted Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et
Apotek. Den horer til 5. Udskrivningskreds' 580. Lægd og er Ses-
sionssted for Lægderne 217-18, 221-22 og 554-80.
Ved Thisted Toldsted er ansat 1 Toldinspektør, 1 Toldoppeborsels-
kontrollør og 11 Assistenter, ved Postvæsenet t Postmester og 2 Eks-
pedienter, ved Telegrafvæsenet 1 Overtelegrafist. Thisted har Stats-
telefon og privat Telefon.
Ved Lov af 16/6 1879 bestemtes Anlægget af Statsbanerne 1) Struer-
Oddesund og 2) Thisted-Oddesund (den sidste efter et meget let
System), som aabnedes 20/4 1882; den første er 1,47 Mil, Anlægskapital
761,500 Kr., den anden Sn Mil, Anlægskap. 2 Mill. Kr., hvoraf dog vedk.
Kommuner betalte 668,800 Kr. Ved samme Lov bestemtes, at der for
Statens Regning skulde tilvejebringes en Dampskibsforbindelse ved Odde-
sund, hvilket medførte en Udgift paa 637,000 Kr. Paa Thisted Station
solgtes i Driftsaaret 1898-99 38,264 Billetter; af Gods ankom der 6135
og. afgik 8774 Tons. — Thisted staar i Dampskibsforbindelse med
Kjøbenhavn og Byerne ved Limfjorden.
Historie. Thisted (gml. Form Tystath, Tiistedt, Tydstedt, Tyested osv.; først i
16. Aarh. træffes Formen Thisted; se Hist. Tidsskr. 6. R. VI S. 366) er en af Lan-
dets yngre Købstæder. Navnet forekommer vistnok første Gang i et Brev af 1367,
og Byen kaldes 1374 Landsby („villa"); den omtales sammen med Hovsor i Østerild
Sogn (s. d.) som en Slags Losse- og Ladeplads for Omegnen. Dette tillige med at
der ved Byen har ligget et Kapel (se S. 202) og en Bispegaard Thistedgaard eller
Thisted Bispegaard (se ndfr.; Bisgaardstræde minder endnu om den), hvor Borglum-
bisperne undertiden opholdt sig, er Vidnesbyrd om, at Byen dog i Middelalderen
har været mere end en almindelig Landsby. Dens Kobstadsprivilcgicr, som den ifl.
D. Atl. (V. S. 417) forst skal have faaet af en af de sidste Borglumbispcr (hvilket
ogsaa dens Segl synes at tyde paa), bleve bekræftede af Fr. I „for Bisp Stygge
Krumpens Skyld" 10/8 i 524, hvorved dens Borgere fik samme Rettigheder som Bor-
gerne i Viborg; Bekræftelsen gentoges allerede 1528, og 1545 (ogsaa 1560, 1508,
1648), vel nærmest m. H. t. Hovsor, der var Thisteds Rival længe efter, at denne var
bleven Købstad, og selv ogsaa for en ganske kort Tid blev det. Allerede 1524
havde Thisted Borgmester og Raad. Aar 1552 (se Kane. Brevb. 80/„ 1551) var det
nær kommet til alvorlig Konflikt med Kronen, da Kongen havde erfaret, at mange
Thisted. 207
i Byen, siden han havde givet den Købstadsfriheder, egenraadigt havde solgt deres
Gaarde til Riddersmænd, Præster og andre, hvorved Kronens og Byens Ret for-
krænkedes, hvorfor det blev paalagt Borgmester og Raad at forbyde saadan Handel
og at faa dem, der havde solgt deres Ejendom, til at indfri den igen, eller ogsaa
skulde de have Ejendommene forbrudte. At Hovsor stadig har foruroliget Byen, kan
vel ses af et kgl. Brev af 15/7 1572 (Kane. Brevb.). hvorved det efter Borgernes Klage
forbydes Banderne i Omegnen at drive Sejlads og Kobmandsskab med Landkøb imod
Byens Privilegier. Byen blev dog ikke nogen betydelig By i den nyere Tid, dertil var Sej-
ladsen paa Limfjorden for besværlig; ogsaa store Ildebrande som 1608 og 1620 og
en betydelig Vandflod i Feb. 1622 hæmmede dens Fremvækst. Aar 1627, da de
kejserlige Kommissærer kom til Byen, havde den 1276 Indb. (samt 183 Heste. 318
Stkr. Hornkv., 349 Faar og 319 Svin). Det 17. Aarh.'s Krige hjemsøgte den som
saamange af de jydske Byer, navnlig skulle de svenske have huseret svært i Thisted
1644 og 1658; 1672 havde Byen 1000 Indb.; 1681 klagede Aalborg over, at Thi-
sted Borgere gjorde Indgreb i dens Handel, og ved Forordn, af 28/x 1682 indskræn-
kedes Thisteds Øvrighed til en Byfoged, og det blev forbudt den at drive udenlandsk
Handel. 1769 var den sunken ned til kun at have 815 Indb. Først ved Midten af
19. Aarh., da den havde faaet en Havn, begyndte den at hæve sig; Jærnbanens
Anlæg har yderligere bragt Fremgang, og gunstigere Forhold ved Thyborøn vilde
gavne den endnu mere.
Een Gang i den nyere Tid har Thisted tildraget sig alm. Opmærksomhed, nemlig 1696
ved den berygtede Besættelseshistorie, under hvilken Sognepræsten Mag. Ole Bjørn
erklærede lidende, navnlig Kvinder, som søgte hans Hjælp, for besatte af Djævelen
og optog dem i sit Hus for at faa „Djævelen uddrevet"; efter at hele Byen var
kommen i Oprør, lykkedes det endelig Bispen i Aalborg at faa Bedrageriet opklaret,
og ved en Kommissionsdom 1697 blev bl. a. Præsten fradømt sit Embede og sat i
Fængsel (se om denne Sag bl. a. „Kort og sandfærdig Beretn. om den viitudraabte
Besettelse i Th.u, Kbh. 1699, paa ny udg. af A. Ipsen, Kbh. 1891).
Da Thistedgaard eller T/i. Bispegaard efter Reformationen var bleven inddraget,
blev den givet i Forlening til Adelsmænd; 1552 toges Lenet fra Hans Pogwisch og
gaves til Jakob Brockenhuus paa Aalborghus, 1553 gaves det til Niels Skeel til
Nygaard og 1561 til Godske Brockenhuus, fra hvem Gaarden 1579 gik over til at
blive Præstegaard for Thisted (se Saml. til j. Hist. 2. R. Il S. 394). Senere kom den
ind under Orum Len, men 1662 var den (24 Td. Hrtk.j udlagt for Kronens Gæld
til Jak. Madsens Arvinger. Eiler Jakobsen solgte den 1667 til Erik Hog til Bjørns-
holm, der s. Aar skænkede den til Dorte Mogensdatter Kruse; 1691 ejedes den af
Borger i Kbh. Joh. Rohde, der 1695 solgte den (91/., Td. Hrtk.) uden Bygning til
Præsten i Saltum Jakob Holm, der solgte den til Præsten i Ullits Christen Stistrup,
som 1702 skødede den til Rudolph Frih. Gersdorff, der 1726 solgte den til Tolder i
Thisted Ulr. Zitscher (f 1736), hvorefter den ved Auktion blev købt for 3801/* Rd.
af Laur. Hang, som vistnok solgte den til Amtmand Cl. Chr. Skinkel, hvis Enke
1748 solgte den for 800 Rd. til Jens Enevoldsen og Chr. Jensen Cappel i Torslev.
1764 blev Gaarden nedbrudt.
En Adelsmand Mattis Hvas af Thisted nævnes 1422.
Thisted har haft en Latinskole, der oprettedes 1549 og nedlagdes 1739 (se
om den Kirkeh. Saml. 4. R. II S. 756 flg.).
I Thisted er, foruden Digteren J. P. Jacobsen (se S. 202), Forfatteren Malte
Conr. Bruun født 1775 (f 1826).
Nykjøbing
«r>
ligger i Morso
f^C^
JJSZi
ykjobing Købstad
Sonder Herred under 56° 47' 42"
n. Br. og. 3° 43' v. Ld. (beregnet
for Kirken) ved en lille Bugt,
der afsættes af Livo Bredning.
og som begrænses af to Halvøer,
den flade Ørodde mod 0. og den
høje Refshammer mod S. Byen
ligger venligt og ret smukt, set
fra Fjorden, paa et fladt, for en
Del af Kær og Eng bestaaende
Terræn, der dog i Midten paa
den Del, hvor Kirken ligger (en
tidligere Holm), er noget højere.
Ved Kirkens Grundsten er der
17,5 F.
ud for
5,5 M., ved Xorregade
Vejen til Feggesund 12,4
F., paa Raadhustorvet ud for
Nygade 5 F. Afstanden fra Thi-
sted er 23/4, fra Skive 33/4 Mil
(med Dampfærge og Jærnbane 5,.;
Mil, 39 Km.)- Byens største Udstrækning er fra V. til 0. omtr. 1600, fra X.
til S. 1200 Al. Hovedaaren er Algade, der mod V. fortsættes i Vestergade
med Vesterbro og Landevejen til Næssund og mod 0. gaar over Lille-,
Kirke- og Raadhustorvet og fortsættes i Nørregade, som fører til Vejen
til Feggesund. Naar undtages Husene i Hovedgaderne, af hvilke en Del i den
sidste Snes Aar er opført i to Stokv., ere de smaa og uanselige. Der er
ingen Rester af gamle Bygninger. Byen har i de senere Aar udvidet sig
en Del.
Byens Købstadsgrund udgjorde Vi 190° 1,118,273 Q Al. (omtr.
80 Td. Ld.), Markjorderne 10,154,820 □ Al. (omtr. 725 Td. Ld.). Byen
havde da 31 Gader og Stræder og 3 Torve. Husenes Antal var
ved Folketællingen 1890 376 (Dec. 1899 489, deraf paa Købstadsgrundcn
390). Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen
1896 816 Td. Ld.; deraf vare besaaede 365, Afgræsn., Høslæt osv. 203,
Kær og Fælleder 76, Have 31, Skov 49, Stenmarker m. m. 24, Veje og
Byggegr. 68 Td. Det saml. Hartk. var 1/l 1895 57 Td.; deraf hørte 37
til 15 Gaarde og 17 til 96 Huse; 8 Gaardbrug og 21 Husbrug dreves
fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligge bl. a. Fattiggaarden,
Juelsgaard med Teglværk og en Del Huse, „Norrebro", eller „Vilsunds vej a,
en Fortsættelse af Nygade.
Husenes samlede Brandforsikringssum var '/io 1899 3,900,966 Kr.
(Antal af Forsikringer 485).
Til Nykjobing hører et Landdistrikt, der har Skole- og Fattigvæsen
fælles med Købstaden. Om dette se Morso Sonder Hrd.
h*
i i
:-
H
Hta
-
:
Nykjebing.
209
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
Kirken, ved Kirketorvet, Byens Hovedtorv. Her stod tidligere St. Kle-
mens Kirke, en Murstensbygning fra den senere Middelalder, men med
Spor af en tidligere Granitkirke ; den bestod af Skib og Kor, Taarn mod
V. med svajede Gavle og 4 Udbygninger mod N., der gav Kirken et ganske
ejendommeligt Ydre. Paa Grund af Brøstfældighed blev den lukket i Maj
1884, og medens man i de næste Aar diskuterede, om den skulde istand-
sættes eller erstattes med en helt ny, holdtes der Gudstjeneste i et Pak-
hus i Kirkegade. Endelig nedreves Kirken 1889-90, hvorefter den nuvæ-
rende Kirke opførtes 1890-91 (Grundstenen nedlagt 5/7 1890, indviet 27/ii
1891) paa den gamles Plads, dog saaledes at Koret vender mod S. og
Taarnet mod N. ud til Torvet, fra hvilket et smukt Trappeparti fører
Nykjebing Kirke.
op til Kirkepladsen. Kirken (udv. 70 Al.) er opf. efter Tegn. af Arkitek-
terne O. P. Momme og L. Olesen i gotisk Stil af røde Mursten med Ski-
fertag og bestaar af Skib og Kor med tresidet Afslutn., Korsarme mod V.
og 0., Taarn med 4 Gavle og et kobbertækket, ottekantet Spir (138 F.)
samt ved hver Side af Taarnet i 0. og V. to Udbygninger, der tjene til
Sakristi og Lighus. Alle Gavlene ere takkede og blindingsprydede. Til
Gesimser, Kamme og Mønstermurværk er der anvendt glaserede, forskellig-
farvede Sten. Over Skibets Sydgavl en Tagrytter. Skibet (indv. 20 Al.
bredt) er dækket af en 18^2 Al. høj Tøndehvælving, det 3 Trin hævede
Kor af en Halvkuppelhvælving. Det Indre er dekoreret i lyse Farver efter
Udkast af N. Overgaard og, for Korets Vedk., af Prof. A. Jerndorff. Kors-
armene have Tøndehvælvinger, Udbygningerne fladt Bjælkeloft. Alterbordet
er af sort Marmor. Altertavlen er malet 1893 af A. Jerndorff (Christus
Trap: Danmark, 3. Udg. IV. 14
-10 Thisted Amt.
Consolator). Den rigt udskaarnc Prædikestol, med Aarst. 1654, er fra den
gamle Kirke saavel som Granitdobefonten, Orgelet, et Par Lysekroner m.
m. samt en i den østl. Korsarm staaendc Munkestol fra Aar 1500. Kirken
er opf. dels ved et af Kommunen garanteret Laan, dels ved Gaver fra pri-
vate, for omtr. 1 10,000 Kr. og brand forsikret for 130,000 Kr.
Byen har een Kirkegaard, henved 5 Td. Ld., anlagt 1857, da den
gamle Kirkegaard nedlagdes, og flere Gange udvidet, beliggende mod 0.
uden for Bygrænsen ved Plantagen; paa Kirkegaarden et 1881 opf. Lig-
kapel og en 1893 rejst Mindestøtte for den her begravede Grosserer
M. C. Holm, f 1892.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er
Præst ved Lødderup-Elsø Pastorat, og en residerende Kapellan. Foruden
Kirkepladsen og Kirkegaarden med Ligkapel og Graverbolig ejer Kirken i
Kapitaler omtr. 6000 Kr. og i Tiender omtr. 1 10 Td. Byg aarl. ; dens Gæld
er 86,700 Kr.
Raad-, Ting- og Arresthuset, ved Raadhustorvet, er opf. 1846-47 i
to Stokv. af gule Mursten efter Tegn. af N. S. Nebelong og ejes af Amts-
kommunen med 3/4 og Købstaden med */4« Det indeholder bl. a. en By-
raadssal, Retslokale (for Købstaden og Morso Herreder) og et Værelse
for Forligskommissionen, samt i nederste Stokv. Bolig for Arrestforvareren
og Plads for 7 Arrestanter (1 Dobbeltcelle). Om Byens forste Raadhus
se ndfr.; 1757 byggedes der et nyt, i Algade. x
Kommuneskolen (Friskole, væsentlig Heldagsundervisning), Grønnegade,
er opf. 1892 for omtr. 107,000 Kr. (hvoraf Grosserer M. C. Holm, Kbh.,
havde skænket 80,000 Kr.) efter Tegn. af Arkit. Momme og Olesen i to
Stokv. med Kælder og et særskilt Gymnastikhus. Skolen havde Vis 1899
8 Lærere og 10 Lærerinder, 23 Klasser og 726 Elever (390 Drenge og
336 Piger). Den ældre, 1855 opf. Skole i Nørregade, er nu Bolig for
Overlæreren og benyttes til Aftenskoler og Sløjdskole. Teknisk Skole,
i Vettelsgade, er opf. 1899-1900 efter Tegn. af Arkitekt Hoffmeyer, Aal-
borg, af røde Mursten i 2 Stokv. (Fabrikant N. A. Christensen har skænket
10,000 Kr. til Opførelsen). En af et Aktieselsk. ejet Realskole (med Di-
missionsret), ved Vejen til Vilsund, er opf. 1885 i to Stokv. med særligt
Gymnastikhus; den har 1 Bestyrer, 3 Lærere, 4 Lærerinder og 1 1 7 Elever.
Desuden er der 3 Privatskoler (91 Elever).
Fattiggaarden, paa Markjorderne Vest for Byen, er opført 1873 og
har Plads for 40-50 Lemmer. Sygehuset, i Østergade, er erhvervet
1879 af "Amtet og Købstaden og er fælles for Byen og Morsø Herreder.
Det bestaar af et grundmuret, 1 Stokv. højt Forhus (med Sidehus) med
20 Senge, og et 1885 opf. grundmuret Epidemihus i to Stokv., med
24 Senge.
Nykjobing Hospital, Hellig- Gejst Huset, i Toftegade, er opstaaet af et
borgerligt Hclligaandshospital for fattige syge, af den Art, der i Middelalde-
ren saa hyppigt fandtes i Købstæderne. Byens Borgere havde stiftet det,
og Chrf. af Bayern havde givet dem Tilladelse til „at have det i Værge og
Forsvar". Det til Hospitalet knyttede Kapel lagde derimod Dueholm Kloster
Grunden til, og 3/* 1445 fik dette Pavens Tilladelse til at maatte fuldføre
Kapellet, der skulde være et Lem af St. Hans Ordenen og Klosteret og
være afhængigt deraf, dog St. Klemens Sognekirkens Ret ukrænket. Dette
gav imidlertid Anledning til en længere Strid mellem Borgerne og Klosteret,
Nykjebing. 211
men det sidste gik endelig af med Sejren, og med Kapellet fik det nu en
vis Raadighed over Hospitalet. Dog vedblev dette at bestaa som en egen
Stiftelse, under en Forstander. Aar 1528 henlagde Fred. 1 Hospitalet under
Borgmestre og Raad i Nykjøbing (fordi Dueholm „ej havde opholdt fattige
Mennesker til Føde og Klæder"); 1546 blev Helligaandskirken givet Byen
til et Raadhus. Chr. III lagde 1558 Karby Konge-Korntiende og Fred. II
Konge-Kvægtienden af 27 Sogne paa Mors til Hospitalet. Aar 1690 var
der kun 5 fattige i Hospitalet. De gamle Hospitalsbygninger ere ned-
revne for længe siden, maaske efter at de vare ødelagte under Branden
1560; den nuv., med to Sidelænger, er opf. 1866 i eet Stokv. af gule
Mursten. Den ældste Fundats af 10/12 1558 ændredes 1845, hvorefter
der skulde bo 12 Kvinder i Hospitalet; senere er den udvidet ved Be-
stem, af 1871, 1881 og 1892. Nu giver det fri Bolig til 12 Kvinder,
som desuden faa aarl. 150 Kr. hver foruden Varme, Pleje og Sygdoms-
hjælp; desuden faa 6 Kvinder uden for Hospitalet 120 og 6 andre 60
Kr. aarl. hver. Hospitalet ejede ljx 1899 88,000 Kr. og 262 Td. Byg
i Tiende samt nogle Markjorder (aarl. Leje 280 Kr.). Bygningen er for-
sikret for 10,344 Kr., og for faa Aar siden er der tilkøbt en Have. Det
bestyres af en Forstander under Aalborg Stiftsøvrigheds Direktion og Sogne-
præstens, Byfogdens og et Byraadsmedlems Inspektion.
Andre milde Stiftelser: Det Klingenbergske Hospital, Toftegade,
er opr. 1708 af Konferensr. Poul Klingenberg, f 1723, og Hustru, med
et Hus til 4 fattige, 2 Mænd og 2 Kvinder, der nyde fri Bolig og For-
plejning. Den gamle Bygning brændte 1748 og genopførtes 1749; 1896
blev den afløst af en ny, i eet Stokv. Hospitalet ejede l/i 1899 4-° Td.
Byg og 7 Td. . Havre i Kongetiender, men der anvendes kun paa Lem-
merne omtr. 1000 Kr. aarl., medens Resten gaar til Eforen, den ældste af
Stifterens Arvinger, som bestyrer det under Sognepræstens Tilsyn. Fil-
tenborgs og Hustrus Friboliger, Grønnegade, opr. 1890 af Gross. J.
C. F., f 1891, og Hustru, med et to Stokv. højt Hus med 4 Friboliger
for ældre, trængende Familier fra Byen. Senere har Enken skænket 8000
Kr. Stiftelsen bestyres af Byraadet. Boschs' Stiftelse, Østergade, opr.
af Murermester J. N. B., f 1885, med en to Stokv. hoj Bygning til Fri-
bolig for ældre, trængende Haandværkere i Byen. Borneasylet, Asylgade,
er opr. 1881 af Gross. M. C. Holm, eet Stokv., opf. paa en af Kommunen
skænket Grund; Plads for omtr. 50 Børn. Desuden er der af Holms Enke
ifl. Testam. af 1891 indsat i Overformynderiet 333,500 Kr., der efter hendes
Død skal anvendes til Legater og Stiftelser i Nykj., bl. a. 100,000 Kr. til
en Stiftelse med Friboliger for gamle, trængende, særlig Skibsførere, andre
100,000 Kr. til unge Menneskers Uddannelse og 25,000 Kr. til Asylet.
Gas- og Vandværket er anlagt 1886 V. for Byen paa Dueholm
Mark. Gasværket kostede 87,000 Kr. (udvidet 1900 for 40,000 Kr.) ;
1898 produceredes omtr. 7,5 Mill. Kbfd. Gas. Vandværket kostede 63,000
Kr. og drives ved Gasmaskiner; 1898 forbrugtes gnmstl. 2411 Td. pr. Dogn.
Posthuset og Telegrafstationen med Telefonstat., ved Vettelsgadc, er
en 2 Stokv. høj Bygning af røde Mursten, opf. 1892 efter Tegn. af Prof.
Walther. Toldkammerbygningen , ved Havnen, er opf. 1878 efter
Tegn. af samme. Om Jærnbanestationen se S. 215.
Af andre Bygninger nævnes : Præstegaarden, Toftegadc, en Embeds-
bolig med Kontorer for By- og Herredsfogden, Nygade, Missionshuset
14*
2\2 Thisted Amt.
Bethania, ved Vejen til Vilsund, opf. 1887, Haandværker- og Indu-
striforeningen, Algade, opf. 1891 i 3 Stokv. med en Sidebygning,
hvori Festsal og Teater, Morsø Afholdshjem, Nygade, Arbejdernes
Forsamlingshus, Nørregade, et Svendehjem, Toftegade, m. m.
. 0. for Byen ligger den Kommunen tilhørende Plantage eller „Skoven",
3 Td. Ld., anlagt i 1. Fjerdedel af 19. Aarh., med smukke Anlæg, Kanaler
og/Øer. I Fortsættelse af Plantagen er det meste af Ørodde, 66 Td. Ld.,
blevet beplantet, hovedsagelig med Naaletræer. N. for Plantagen har et Aktie-
selskab opf. en Pavillon og 0. for den en Del gode Badehuse.
Indbyggerantallet var V2 1890: 3607, ved Udg. af 1899 4470
(1801:651, 1840: 1168, 1860: 2034, 1880: 2723). Erhverv 1890:
362 levede af immateriel Virksomhed, 136 af Jordbrug, 35 af Gartneri,
133 af Fiskeri, 165 af Søfart, 1383 af Industri, 676 af Handel, 519 af
forsk. Daglejervirksomh., 121 af deres Midler, og 7 7 nøde Almisse. —
Foruden Byens Hovederhverv, Handel, Haandværk og Fabriksdrift, ere Jord-
brug og Fiskeri væsentlige Næringsveje. Af stor Betydning for Byen har
den 1873 paabegyndte Færgefart mellem Nykjøbing og Glyngøre været (se
S. 215). Ifl. Fiskeriberetn. beskæftigede Fiskeriet 1897-98 24 Baade,
der fiskede for en Værdi af omtr. 38,000 Kr., særlig Flynder, Torsk, Aal,
ogsaa Hummer og Rejer.
Da Nykj. er Depotsted for Østersfiskeriet, skal dette nærmere om-
tales her. Østersbankerne, der tilhøre Staten, bortforpagtedes 1853-84, i
Beg. for en ringe Afgift, der efterhaanden steg, saa at den indbragte mindst
240,000 Kr. aarl. Men 1884 vare Bankerne i Limfjorden næsten udtømte,
navnlig paa Grund af den hensynsløse Skrabning, saa at Regeringen maatte
lade dem hvile i 5 Aar, for at Bestanden atter kunde udvikle sig. Fra
1890 bleve Bankerne i Limfjorden bortforpagtede paa 10 Aar (nuv. For-
pagter: Direktør H. Tonning, Christiania) med Bestemmelser, der tilsigtede
at bevare Bestanden for Ødelæggelse ; navnlig skal Fiskeriet foregaa hoved-
sagelig ved Dykkere, kun undtagelsesvis er det tilladt at benytte „Bril"
og Skrabning, og der maa ikke fiskes fra 1. Maj til 15. Sept. (Fiskeriretten
paa Fladstrandsbankerne kan for Tiden ikke benyttes, bl. a. fordi Østersen
der ligger i 10-12 Favnes Dybde; Bankerne ved Fanø og Manø, som ogsaa
ejes af Staten, ere for Tiden fredede). Fiskeriet dreves fra 1890 med 5
Dykkerbaade og 300 Brilefiskere, fra 1896 med 10 Dykkerbaade og 200
Brilefiskere, nu ved 10 Dykkerbaade paa 5 Tons hver og næsten ingen
Bril eller 'Skrabning. Fiskelønnen er 4 Øre pr. Stk., Forpagtningsafgiften
hidtil 3V2, fra 1900 63/5 0™ P^ Stk. I Østersforretningen i Nykj. ned-
lægges aarl. til Fiskeri, Arbejdsløn etc. omtr. 100,000 Kr. Fra de omtr.
100 Banker i Limfjorden fiskedes 1898-99 1,098,381 Østers (1890-91:
586,649, 1894-95: 990,572). Af disse solgtes omtr. 150,000 til Jylland
og Fyn, 400,000 til det øvrige Danm., Resten til Sverige-Norge. Der spises
i Danm. aarl. omtr. 2,2 Mill. Østers, hvoraf 3 Fjerdedele ere fra Udlandet.
Af fremmede Varer fortoldedes 1898 bl. a.: Bomulds- og Linnedgarn
16,924 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 8178 Pd., uldne Manufak-
turvarer 4780 Pd., Glas og Glasvarer 25,354 Pd., Humle 1065 Pd., Stentøj,
Fajance osv. 8462 Pd., Kaffe 47,627 Pd., Risengryn og Rismel 3818 Pd.,
Salt 205,890 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 7 5,192 Pd., Tobaksblade og
Stilke 269,929 Pd., Stenkul 9,985,81 1 Pd., Metaller og Metalvarer 576,752
Nykjøbing. 213
Pd., samt Tømmer og Træ 1904 Clstr. og 9298 Kbfd. Desuden tilførtes
der fra indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Til Steder uden for
Jylland udskibedes bl. a. 5270 Td. Talg, 1550 Snese Æg, 13,638 Pd. Uld,
86,169 Pd. Huder og Skind og 184,000 Stkr. Mursten.
Ved Udg. af 1898 var der ved Toldstedet hjemmehørende 55 Far-
tøjer og maalte Baade paa i alt 970 Tons, deraf 5 Dampskibe paa
521 T. og med 136 H. Kraft samt en Dampmuddermaskine paa 8,9 T. og
med 3 H. Kr. Fra Udlandet indkom 1 16 og udgik 103 Skibe med henh.
6286 og 24 T. Gods; i indenrigsk Fart indkom 69 og udgik 72 Skibe
med henh. 3765 og 780 T. Gods.
Told- og Skibsafgifter udgjorde 1898, efter Fradrag af Godtgørelser,
84,183 Kr. og Krigsskatten af Vareindførselen 13,389 Kr., i alt 97,57 2
Kr. (9589 Kr. mere end i 1897).
I Nykjøbing holdes aarl. 7 Markeder: 1 i Feb. med Heste og Kvæg,
1 i Marts og 1 i Juni med Heste, 1 i Apr. med Kreaturer, 1 i Juli, 1 i
Sept. og 1 i Okt. med Heste, Kvæg og Faar. Torvedag hver Løidag,
hveranden Lørdag mellem Mikkelsdag og Jul med levende Kreaturer.
Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: l Jærnstøberi (N. A.
Christensen & Co., omtr. 240 Arbejdere, aarl. Produktion omtr. 10,000
Kakkelovne, 5000 Komfurer, 40 å 50,000 Gryder foruden andet Støbe-
gods), 1 Cigar- og Tobaksfabrik (Damborgs, omtr. 150 Arbejd., aarl. Prod.
125,000 Pd. Kardusskraa, 270,000 Pd. Røgtobak, 20,000 Pd. spunden
Skraa og 3 Mill. Cigarer og Cigaretter), 1 Uldspinderi og Klædefabrik, 1
Rørvævsfabrik, 1 Plovjærnsfabrik, 2 Ølbryggerier, 1 Kalkværk, 1 Tegl-
brænderi, m. m. samt 3 Bogtrykkerier.
I Nykjøbing udgives 3 Aviser: „Morsø Avis", „Morsø Folkeblad" og
„Morsø Dagblad".
Kreaturhold 1898: 150 Heste, 299 Stkr. Hornkvæg (deraf 207 Køer),
48 Faar, 98 Svin og 20 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og
Byskriver samt Herredsfoged og Skriver i Morsø Herreder, og et Byraad,
der foruden af Formanden (Borgmesteren) bestaar af 9 Medlemmer. Staa-
ende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Havnevæs., c) for
Skolevæs., d) for Fattigv., e) for Alderdomsunderst, 0 f°r Legater, g) for
Brolægnings- og Vejvæs., h) for Byens Jorder, i) for Gas- og Vandværket
samt Gadebelysn., k) for Lystanlæggene, 1) for Snekastning.
Finansielle Forhold 1898. Indtægter: Skatter: 73,255 (deraf
Grundsk. 1412, Hussk. 1752, Formue- og Lejlighedssk. 64,092, Bidr. fra
Landdistr. 5999 Kr.), Afgifter efter Næringsloven 7640, Tilsk. fra Stat til
Alderdomsunderst. 5485, Indtægt af Aktiver 2960, Skolekontingent 115.
Kødkontrol 1410, Indtægt ved Vandforsyning 4053 (Udgift dertil 3517),
Overskud af Gasværk 4700 Kr.; Udgifter: Bidr. til Stat 1024, til Amt
293, til Amtsskolefond 800, Byens Bestyrelse 2152, Fattigvæs. 14,704,
Alderdomsunderst. 11,265, Skolevæs. 23,576, Rets- og Politivæs. 3994,
Medicinalvæs. 4893, Gader og Veje 2806, Belysn. 1438, Brandvæs. 602,
offtl. Renlighed 404, Lystanlæg 700, Højtidsoffer 1250, Kodkontrol 965
Kr. Byen ejede 3l/i2 l898 [ Kapitaler 60,537, i faste Ejendomme 378,203
og skyldte bort 154,875 Kr. Under Byraadet var Legater til Belob af
42,385 Kr. For 1899 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue- og Lej-
214 Thisted Amt.
lighed 8 pCt. ; den anslaaede Indtægt var 1,161,300 Kr., deraf var skatte-
pligtig Indt. 869,450 Kr.
Kommunens faste Ejendomme: l/4 af Raadhuset og Andel i den til
Udvidelse af Raadhuset købte Ejendom, Andel i Syge- og Epidemihuset,
Skolen, Lærerboligen, Gas- og Vandværket, Fattiggaarden, Plantagen, 2
Byggepladser ved Aaen, Vejrmøllehoj i Indmarken, Holmen i Udmarken,
den forhenv. Telegrafbygning, desuden nogle Marklodder m. m.
Byens Politikorps bestaar af 2 Politibetjente foruden Arrestforvareren
og 3 Vægtere, samt en særlig Afdeling af Brandkorpset paa 24 Mand for-
uden Formand, 7 Assistenter og 1 Fanebærer, Brandkorpset af l Brand-
inspektør, 1 Brandassistent, 1 Underassistent, l Værkmester samt forskel-
lige Befalingsmænd ved Sluknings-, Nedbrydnings-, Vandforsynings- og
Redningsafdelingen, hvortil i øvrigt Mandskab udskrives.
I Morsø Bank (opr. */i 1876) er Aktiekapitalen 180,000 Kr. ; 3|/12
1898 .var Folio- og Indlaanskontoen 1,583,213, Veksel-Kontoen 559,595
Kr.; Sparernes saml. Tilgodehav. (indbef. i Indlaan) var 31/3 1898 1,439,380
Kr., Rentefoden 4 pCt., Antal af Konti 1466. - — I Spare- og Laane-
kassen for Nykj. (opr. 15/9 1852) var Sparernes saml. Tilgodehav. 31/3
1898 1,237,061 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 55,659 Kr., Antal
af Konti 1794. — I Nykjøbing og Omegns Sparekasseforening
(opr. 8/2 1867) var 31/3 1898 Sparernes saml. Tilgodehav. 124,861 Kr.,
Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 6086 Kr., Antal af Konti 728.
Havnen, for hvilken der er gode Betingelser i den for vestl. og nordl.
Vinde beskyttede Nykjøbing Fjord, er i sin nuv. Skikkelse anlagt ifl. Be-
vill. af 29/3 1788 af Købmændene Chr. og N. Qvistgaard og Th. Jepsen
og 1843 købt af Byen. Den er bleven flere Gange udvidet og bestaar
nu af et nordl. og et 1883 anlagt sydl. Bassin, der adskilles ved en Kaj,
som 1894 er bleven gjort bredere; s. Aar anlagdes en Ophalingsbedding.
Havnens Størrelse er 23,280, Havnepladsens 50,483 □ AL, Bolværkernes
Længde 1700 Al.; Dybden er i Indløbet 10, i det sydl. Bassin 10, i det
nordl. 9 F., men i Forbindelse med den paabegyndte Uddybning af Lim-
fjorden vil der i den nærmeste Tid blive Bolværksplads med 13 F. Dybde.
Havnevæsenet bestyres af Havneudvalget, der bestaar af Borgmesteren som
Formand og 4 af Byraadet valgte Medlemmer. Havnekassens Formue var
Vi 1899 (med faste Ejendomme og Materiel) omtr. 21,560, dens Gæld
11,920 Kr. Indtægten af Havne- og Bropenge er aarl. omtr. 1 1,000 Kr.
Ved Havnen er der to røde og to hvide Le de fyr; paa Ørodde er der to
røde Ledefyr. Ved Havnen er der 1 Lods, der lodser til alle Steder
mellem Thyborøn og Løgstør-Grunde. Om Dampfærgehavnen se nedfr.
I gejstlig Hens. danner Nykjøbing eet Pastorat med Lødderup og Elso.
Nykjøbing horer til 8. Landstingskreds og Amtets 4. Folketings-
kreds, for hvilken den er Valgsted, Thisted Amtstuc- og Nykj. Læge-
dis tr. (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører til 5. Ud-
skrivningskr.' 276. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 243-76.
Ved Nykj. Toldsted er ansat en Told forvalter, 2 Toldassistenter og
1 Medhjælper, ved Postvæsenet l Postmester (og 2 Ekspedienter), der
tillige er Bestyrer af Telegrafstationen. Der er Statstelefon og privat
Telefon (Jydsk Telefonaktieselsk.).
Nykjøbing er Endestation for Statsbanen Skive-Glyngøre. Ved
Nykjebing. 2 1 5
Lov af 18/2 1881 vedtoges Anlægget af Banen efter et let System; den er
3,8 Mil, aabnedes 1/5 1884 og kostede omtr. 1 Mill. Kr., hvoraf 304,000
Kr. refunderedes Staten af vedk. Kommuner. Senere bekostede Staten et
Damp færgeanlæg over Sallingsund fra Glyngøre, hvis Havn Staten
overtog ifl. Lov af 8/2 1889, til Nykj. (inkl. Dampfærge kostede Anlægget
I */i Mill. Kr.). Damp færgehavnen i Nykj. tæt S. for Byens Havn.
II F. dyb (se Vignetten S. 208), aabnedes l/|6 1889. Ved Ørodde (og
Sallingsund) er der Reservebroer til Brug under Isforhold. Samtidig med
Færgehavnen opførtes en midlertidig Stationsbygning i 1 Stokv., medens
der ved Jærnbanegade opførtes en to Stokv. høj Bygning, der tænkes be-
nyttet til Station, naar Banen føres gennem Mors, men midlertidig er ind-
rettet' til Boliger for Banens Funktionærer. — I Nykj. solgtes 1898-99 26,097
Billetter; der ankom 9809 og afgik 7409 Tons Gods og Kreaturer. —
Nykj. staar i Dampskibsforbindelse med Kbh. og Byerne ved Limfjorden.
Historie. Nykjebing nævnes ferste Gang »/, 1299, da Kongen under Striden
med Kirken for sin Gæld til Ærkebispen tilbed Esger Juel blandt andet Gods den
„Kebstad, som kaldes Nykjebing paa Morse". Den var da altsaa Kongens Bv:
senere har vel en af Kongerne skænket en Del af Byen til det nærliggende, i 14.
Aarh.'s Slutn. anlagte Dueholm Kloster (om dette se Landdistriktet under Morse Sonder
Hrd.), thi 1423 omtales, at Kongen og Klosteret ejede sterste Delen af Byen, o: Indb.
vare deres vornede. Byen, hvis Bebyggelse maa antages at være begyndt midt i
13. Aarh., havde fra forst af ingen egen Sognekirke, men uden for den Iaa der 2
Landsbyer, Vettels og Venner, og for dem og Rolstrup var St. Klemens Kirke Sogne-
kirke; Patronatsretten til denne blev af Berglumbispen Svend i Slutn. af 14. Aarh.
overladt til Klosteret, der saa gjorde den til Nykjebing Sognekirke, og de nævnte
Byer gik op i den. At Byen for en Del skylder Klosteret sin Opkomst, kan vel ikke
betvivles (Duen i Seglet tyder ogsaa paa det). Den havde i Middelalderen foruden
det S. 210 nævnte Helligaandskapel i det mindste eet Gilde, et Præstegilde, maa-
ske ogsaa et St. Gertruds Gilde. Ogsaa dens for Sejlads og Handel heldige Belig-
genhed har bidraget til dens Fremme, og den har vistnok efterhaanden indtaget en
mere selvstændig Stilling overfor de gejstlige Herrer. Dens Handelsprivilegier blcve
flere Gange bekræftede og udvidede af Kongerne, saaledes 1460, 1560 og 1571.
Nj'kjebing vedblev dog i hele den nyere Tid at være en lille By; 1672 havde den
kun 343, 1769 547 Indb. Dens Tilbagegang skyldes vistnok for en Del de vold-
somme Ildebrande. Sommeren 1560 brændte hele Byen (bl. a. „Provstegaarden") paa
14 Huse nær, hvorfor den ved Brev af 3/7 s. Aar i tre Aar fritoges for al Lands-
knægtehold og Byskat, ligesom den fik Lov til at benytte det Skib, som ellers ud-
rustedes til Rigets Tjeneste, til at hente Tommer med; */* 1573 eftergav Fr. II Byen
Restancen af tidligere Aars Skatter, da Borgerne ved Ildebranden og anden Skade
vare saa forarmede, at de ikke kunde betale den; 20/10 1715 brændte den bedste
Del af Byen omkring Kirken, som led en Del, og **/, 1748 brændte 48 Gaarde
tillige med Kirketaarnet. Den besværlige Sejlads paa Limfjorden hæmmede ogsaa a!
Handel og Omsætning. Vendepunktet for Nykj., saavel som for Thisted, blev Agger-
pnHenvrr?Ctnembmd ' l9' Aarh' Byen fik snart sit eSct Toldsted; Anlægget af
pk d r nal ved Logster og senere Jærnbanen bragte den yderligere Fremgang.
Efter Reformationen blev Klosterskolen, der oprindelig stod „mellem Byen og
Mellen", Hyttet til Nykjebing, hvor den bestod indtil 1739 som Byens Latinskole.
Det var Vendsyssels ferste Superintendent, Peder Thomsen, der skaffede Byen Skolen
og ophjalp den ved at henlægge Kalentets eller Præstegildets forskellige Ejendele
til Skolens og Kirketjenernes Nytte. (Om Skolen se Indbydelsesskr. til Aalb. Kathc-
dralsk., 1871, og Kirkeh. Saml. 4. R. I S. 772 fl.).
Paa Markjorderne har der ligget en hellig St. Hans Kilde.
Litt.: C.Schade, Beskr. over Øen Mors, Aalborg 1811, S. 36 flg. — O Nielsen
Dueholms Diplomatarium, Kbh. 1872, S. XVII flg. - A. Hansen, En Fortids- o~
Fremtidsby, i „ Jylland" 1892, S. 78 flg.
Vester Han-Herred.
Sogne:
Kollerup, S. 2/j. — Hjortdals, S. 21S. — Kjcttrup, S. 219. — Gjøttrup, S. 221. —
Klim, S. 222. — V.-Torup, S. 223. — Vust, S. 224. — Tømmerby, S. 224. — LU,
S. 226. — Øsløs, S. 22S. — Vesløs, S. 22S. — Arup, S. 22g.
ester Han-Herred, det nordøst-
ligste i Amtet, grænser mod
V. til Hillerslev Hrd., mod N.
til Vesterhavet, mod 0. til
Hjørring Amt (0. Han-Hrd.)
og mod S. til Limfjorden,
hvori Halvøen Hannæs skyder
ud mellem de nu inddæmmede
Fjorde Bygholms Vejle og Ves-
løs Vejle (se S. 230). Den
største Udstrækning fra 0. til
V. er omtr. 4 Mil, fra N. til S.
omtr. 2 Mil ; Vust Tange mellem
Vesterhavet og Bygholm Vejle
er knap x/2 Mil bred. I den
nordøstl. Del ligger et Bakke-
parti, Hingelbjærg Høje (høj-
este Punkt Nordbjærg, 265 F.,
83 M.); mod V. sacnker Landet sig fra dette Højdeparti til Limfjorden og
Bygholms Vejle med store Mose- og Kærstrækninger. Den brede Klitrække
langs Vesterhavet afbrydes flere Steder af Kridtbjærge, saaledes Svinkløv
og helt mod V. Bolbjærg (se S. 227). V. for Bygholms Vejle strækker sig
en Række Jave Banker ned i Hannæs (højeste Punkt Skaarup Høje, 112
F., 35 M.). Overfladen er for en stor Del dækket af Kær, Mosedrag og
Flyvesand ; i øvrigt ere Jorderne mest sandede og skarpe, dog flere Steder
med Lerblanding; Underlaget er overvejende Kalk, blandet med Ler. Flere
smaa Vandløb søge ud til Limfjorden. Herredet er meget fattigt paa Skov (i
alt 1709 Td. Ld.). I Klitarealct ligge Statsplantagerne Svinklov og Torup.
Det er det mindst frugtbare Herred i Amtet (gnmstl. 33 Td. Ld. paa l Td.
Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 56,445 Td. Ld.
(5,66 □ Mil, 32i,c3DKm.). Det saml. Hartk. var l/, 1895 1415 Td.
Folketallet var */i 189° 849° (1801: 4467, 1840: 5819, 1860:
6860, 1880: 7932). I gejstlig Henseende danner Herredet eet Provsti med
Vester Han-Herred. — Kollerup Sogn. - 1 7
0. Han-Hrd. i Hjørring Amt, i verdsl. Henseende horer det under Han-
Herredernes Jurisdiktion og Amtets første Forligskreds.
Om Herredet i Middelalderen se under 0. Han-Hrd. S. 1^5; se for øvrigt under
Thisted Amt S. 198.
Der er i Hrd. talt omtr. 500 jordfaste Oldtidsmonumenter ; deraf ere omtr. 10
Stengrave, 3 Skibssætninger, 75 Bautastene, Resten Gravhøje; henved Halvdelen er
dog nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret. Indtil 1jl 1900 vare omtr. 50 Bau-
tastene og 69 andre Monumenter fredlyste. De fleste Gravhøje forekomme i de østl.
Sogne (i Hjortdals omtr. 65, Kollerup 80 og Kjettrup 90) samt i Sognene Tømmerby
(7o), Øsløs (35) og Vesløs (25); alle Bautastenene findes i Tømmerby Sogn.
Litt.: Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser, af C. Engelhardt
og Magn. Petersen, 1880.
Kollerup Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Hjortdals,
Hjørring Amt (0. Han-Hrd.), Kjettrup, Gjøttrup og Klim Sogne samt
Vesterhavet. Kirken, mod S., ligger omtr. S1^ Mil V. N. V. for Thisted
og 2 Mil N. for Løgstør. De højtliggende og bakkede, af Hingelbjærg
Høje opfyldte Jorder (højeste Punkt Nordbjærg, 265 F., 83 M.) ere skarpe
og sandede med Kridt i Underlaget. En Del er opfyldt af Klit og Flyve-
sand. Mod N. ligger en Del af den 1884 anlagte Svinkløv Statsplantage,
157 7 Td. Ld. (udvidet 1899). I den sy dl. Del af Sognet gaa Landevejen
fra Aalborg til Thisted og Nørresundby-Fjerritslev Banen: fra Fjerritslev
gaar mod S. Landevejen til Aggersund.
Fladeindholdet 1890: 7546 Td. Ld., hvoraf 1508 besaaede (deraf med Rug
463, Byg 286, Havre 455, Spergel 54, Blandsæd til Modenh. 28, Grønf. 47. Kartofler
133, andre Rodfr. 40), Afgræsn. 1370, Høslæt, Brak, Eng m. m. 956, Have 17,
Skov 26, ubevokset 15, Moser 105, Kær og Fælleder 400, Hegn 5, Heder 1608,
Flyvesand 1352, Stenmarker m. v. 77, Veje og Byggegr. 101, Vandareal m. m. 6 Td.
Kreaturhold 1898: 290 Heste, 1065 Stkr. Hornkv. (deraf 587 Køer), 2127 Faar,
463 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 137 Td.; 42 Selvejergaarde
med 110, 115 Huse med 25 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, l/i
1890: 1005 (1801: 461, 1840: 568, 1860: 735, 1880: 898), boede i 186 Gaarde
og Huse; Erhverv: 86 levede af immat. Virksomh., 611 af Jordbr., 178 af In-
dustri, 40 af Handel, 25 af forsk. Daglejervirks., 44 af deres Midler, og 21 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kollerup med Kirke, Præstegd., Drenge- og Pige-
skole samt Mølle; Fjerritslev (udt. Fjerslev), ved Landevejen, med Drenge-
og Pigeskole, Realskole, Amtssygehus (opf. 1893-94, 18 Senge), Apotek,
Distriktsdyrlægebolig, Fjerritslev Bank (opr. 1899), Missionshus (opf. 1896),
Gæstgiveri, Afholdshjem, Jærnstøberi og Maskinfabrik, Uldspinderi, Teglværk,
Købmandsforretn. osv., Markedsplads (3 Markeder, i Marts, Juli og OkL),
Jærnbane- og Telegrafstation, Postkontor og Sessionssted for Lægd 542-53;
Brøndum\ Borup', Andrup; Hingelbjærg (Vester-, Øster- og Sonder-H.).
Aldrup og Dromshave (N.- og S.-), Gde. Vestergaard har 13 Td. Hrtk.,
303 Td. Ld. (deraf 80 i Kjettrup S.), hvoraf 10 Eng, 28 Hede og Ore-
drev, Resten Ager; til Gaarden en Mølle. Desuden Aarupgd. (omtr. 9 Td.
Hrtk.), Hingelbjærggd., Gravengaard, Peder slæk, Grønnestrand, Gde., m. m.
Kollerup S-., en egen Sognekommune, horer under Han-Herredernes Juris-
diktion (Skjerpinggaard), Thisted Amtstue- (Thisted) og Han-Herredernes
218 Thisted Amt.
Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
544. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsarm mod N. og
Vaabenhus mod S. Den ældste Del, Skib og Kor, er fra romansk Tid af Granit-
kvadre paa en profileret Sokkel; Norddørens Form er bevaret; i Koret ere indmurede
4 Vinduesmonoliter og to Gravsten med Korsfigurer m. m. I den senere Middelalder
tilfejedes det hoje Taarn, med hvælvet Underrum, og Vaabenhuset i gotisk Stil med
Kamgavle, ligesom Koret ombyggedes og udvidedes, og Kirken blev overhvælvet. I
Renæssancetiden opfortes den store, hvælvede Korsarm. Nyt Alterbillede (den for-
lorne Sen) af Anker Lund fra 1898; romansk Granitdebefont; udskaaren Prædikestol
fra 1599. Paa to af Stolene Henr. Gyldenstiernes og Mette Ruds Navne og Aarst.
1590. I Skibsgulvet Ligsten over Martin Block paa Aarup, f 1619, og Hustru. Den
største Klokke er fra 15. Aarh. Et gotisk Skab fra Kirken findes i Nationalmuseet.
Aarupgaard blev 1542 skænket af Chr. III til en Peder Spegger. 1579 mage-
skiftede Kronen den til Henrik Gyldenstierne paa Aagaard.
Esge Bonde i Borup ferte 1470 adeligt Vaaben.
Om et St. Jørgens Kapel i Kollerup (snarere dog i Kjettrup Sogn; formodentlig
har det staaet i Forbindelse med St. Jergens Kilde i Kjettrup S.) sluttedes 1474 det
Forlig mellem Berglumbispen og Mourids Nielsen Gyldenstierne til Aagaard, at der
skulde ansættes en Præst til at oppebære Folks Almisse og Gave (se D. Mag. 3. R.
III S. 268 flg.).
Der er i Sognet fredlyst 19 G ravhej e (deribl. ved Hingelbjærg „Vilshøj-,
„Møllehøj", „Grandestavnshøj" og „Dobbelhøj", alle ret anselige) samt ved Brondum
og Kollerup 2 Dyssekamre.
Sognet har lidt meget af Sandflugt i 17. Aarh. (se bl. a. Saml. til j. Hist. 2.
R. II S. 257 flg.).
Hjortdals Sogn, Anneks til Kollerup, omgives af dette, Hjørring Amt
(0. Han-Hrd.) og Vesterhavet. Kirken, midt i Sognet, ligger 53/4 Mil X. 0.
for Thisted og 23/4 Mil N. N. 0. for Løgstør. De højtliggende Jorder (høj-
este Punkt Gravenhoj, 229 F., 12 M.), med Flyvesand og Klitrækker langs
Havet, som afbrydes ved Kridtbjærgene Svinkløv, med den smukke Dal
„Faldet", og Stenbjærg, ere overvejende sandede, dog af bedre Beskaffen-
hed end i Hovedsognet, især mod 0. I Klitten en Del af Statsplantagen
Svinkløv (se S. 217). Gennem Sognet løber mod N. Slette Aa.
Fladeindholdet 1896: 4642 Td. Ld., hvoraf 792 besaaede (deraf med Rug 204,
Byg 140, Havre 266, Spergel 16, Freavl 3, Blandsæd til Modenh. 16, Grøntf. 69, Kar-
tofler 62, andre Rodfr. 15), Afgræsn. 497, Høslæt, Brak, Eng m. m. 488, Have 15,
Skov 1055, ubevokset 120, Kær og Fælleder 312, Hegn 4, Heder 1050, Flyve-
sand 254, Veje og Byggegr. 48, Vandareal m. m. 7 Td. Kreatur hold 1898: 116
Heste, 559 Stkr. Hornkv. (deraf 308 Køer), 928 Faar og 267 Svin. Ager og Engs
Hartk. 1895: 82 Td.; 22 Selvejergaarde med 62, 63 Huse med 18 Td. Hrtk. og
9 jordløse Huse. Befolkningen, »/* 1890: 478 (1801: 283, 1840: 337, 1860:
346, 1880: 440), boede i 98 Gaarde og Huse; Erhverv: 21 levede af immat.
Virksomhed, 342 af Jordbrug, 8 af Gartneri, 11 af Fiskeri, 51 af Industri, 11 af
Handel, 7 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet den paa en Sandbanke enligt beliggende Hjortdals (udt. Hjor-
dals; gml. Form: Hjortels) Kirke og Byerne: Hjortdals (udflyttet) med
Skole; Vester- Svenstrup ; Sanden ; Fiskerlejet Slettestrand med Redningssta-
tion og Badehotel. Lille-Slette, Huse. Hoved gaard en Slettegaard har 10
Td. Hrtk., 300 Td. Ld., hvoraf 50 Eng og Overrisling, 50 Hede og Ore-
drev, Resten Ager. Andre Gaarde: Nøriorap (lO-1/* Td. Hrtk., 250 Td.
Ld.), Hødal, Fasmali \ Hedegd., Bjerregd. med Toldassistentbolig. Plantør-
boligen Hjortdalshns, Slette Vandmølle.
Fiskeriet ved Slettestrand beskæftigede 1897-98 27 Fiskere, der med 3
Havbaade og 13 mindre Baade fangede for en Værdi af 2286 Kr. (mest
Torsk, Kuller og Hummer).
Vester Han-Herred. — Kollerup, Hjortdals og Kjettrup Sogne. 219
Hjortdals S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet, samt under 5. Udskrivningskr.'
545. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant.
I Murene ses flere Vinduesmonoliter, hvis Plads vise, at Murene ere blevne omsatte.
Det lave Taarn, som vistnok har været meget højere (det skal være nedblæst i 19.
Aarh., paa Sydsiden staar 1878), er fra den senere Middelalder. Det lille, nye Vaabenhus
er af raa Granit og Mursten. Taarnrummet er Materialhus. Altertavlen, fra 1702 i
Barokstil, har et Maleri (Christus) af Fru Ingemann. De store Messingstager, fra
1671, have tilhørt Skomagerlavet i Aalborg. Granitdøbefont med Rundbuefrise m. m.
Udskaaren Prædikestol fra 1592 med Palle Griis til Slettegaards Navn, for hvis Familie
der har været Begravelse under Koret. I Koret en Kirkestol fra 1695. Klokken, fra
15. Aarh., hænger ved Kirkens østl. Ende.
Slettegaard tilherte i 15. og 16. Aarh. Familien Griis. Af Ejerne kendes fra
Fader til Son: Anders G. i Slette 1450-70, Palle G. 1494-1532, Bagge G. 1528 og
hans Broder Niels G. 1537, dennes Enke Bodil Svendsdatter Orning 1568, Sonnen
Palle G. 1566-1608, Bagge G. 1608-1633; Palle G. pantsatte 1648 S. til sin Svoger
Vogn Krag og solgte den 1651 til Jørgen Pors, men købte den tilbage 1656. Gaarden
havde 1662 kun 6 Td. Hrtk. og var meget fordærvet af Sand. Palle G. døde 1678;
Datteren Else ægtede en Bonde Niels Jensen Manstrup, og deres Børn, sidst en
Søn Jens Nielsen Griis, f 1735, begr. i Hjortdals Kirke, ejede Slettegd. Hans Enke
Anne Nielsdatter, f 1773, ægtede 1742 Christen Brixen, f 1783, hvis Enke i 2. Ægte-
skab Ingeborg With 1784' solgte S. (9 Td. Hrtk.) for 1800 Rd. til Christen Mogensen
Brixen, der døde 1807, hans Enke Ane Elisabeth Møller 1813. Derefter gik den over til
Mogens Brix Kjelgaard, f 1848, hvis Søn, P. B. K., den nuv. Ejer, derefter overtog
den. Den gamle Hovedbygning brændte 1842, den nuv. er i 1 Stokv. af Grund-
mur. (Se C. Klitgaard, Medd. om SI., i Saml. til j. Hist, 3 R. II S. 261 flg.).
I V. Svenstrup laa en Hovedgaard Nørgaard, ogsaa kaldet Nørgaard i Torup.
siden Nørtorup, der 1568 tilhørte Vogn Andersen Griis fra Slette og Munk Elbeks
Arvinger, samt en anden Hovedgaard Svenstrup, der 1519 tilhørte Christen Krag
(af Slægten Kid), 1538 dennes Son Mikkel Kid eller Krag, hvis Arvinger ejede den
1568. 1632 solgte Poul Krag sin Gaard i V. -Svenstrup til Chrf. Kaas; hans Broder
Vogn K. ejede 1623 Nørgd., men skrev sig 1634 til Svenstrup. Dog mistede han
først 1665 Nørgd., idet en Panthaver Vogn Vognsen gjorde Indførsel i den. Fra
1699 skrev Mogens Marsvin, f 1716, sig til Nørtorup eller Nørgd. i Torup. Hans
Enke Helvig Agnete Zepelin solgte* 1720 sin paaboende Gaard Nortorup (67/8 Td.
Hrtk.) med 3 Huse til Md. Anna, si. Chr. Lauridsens paa Aggersborggd. ; 1771 og 1777
tilhørte den Lars Jensen Sand. Nuv. Ejer af Nørtorup er N. S. Røgild.
Ved Svinkløv har der været en hellig Kilde, St. Olafs Kilde. I Sognet er der
fredlyst 10 Gravhøje, deribl. ved Nortorup-Kær de 3 „Tremshoje" og ved Hjortdals
„Thorshoj".
Ved Klemmebr. af 1555 bestemtes, at Hjortdals Kirke skulde nedbrydes; Sognefolket
fra Hjortdals og Hedegd. skulde herefter søge til Kollerup Kirke, fra Svenstrup og
Torup derimod til Lerup Kirke. Men 1558 toges Ordren tilbage paa Menighedens
Forben. 5/9 1823 blev Sognet Anneks til Kollerup.
Kjettrup Sogn omgives af Annekset Gjottrup og Kollerup Sogn samt
Hjørring Amt (0. Han-Hrd.). Kirken, mod N. V., ligger 43/.t Mil 0. N. 0.
for Thisted og l1^ Mil N. for Løgstør. De i det hele højtliggende og
bakkede Jorder (Skaarhøj, 187 F., 59 M.) ere muldsandede med Rødler og
Kridt, som oftest Sand i Underlaget. Gennem Sognet gaar Landevejen fra
Fjerritslev til Aggersund; det nordøstl. Hjørne berøres af Nørre-Sundby-
Fjerritslev Banen.
Fladeindholdet 1896: 4185 Td. Ld., hvoraf 1780 besaaede (deraf med Rug
434, Byg 393, Havre 602, Spergel 9, Blandsæd til Modenh. 4, Grontf. 155, Kartoner
145, andre Rodfr. 34), Afgræsn. 890, Høslæt, Brak, Eng m. m. 908, Haver 27, Skov
120, Moser 70, Kær og Fælleder 133, Hegn 6, Heder 177, Veje og Byggegr. 73 Td.
Kreaturhold 1898: 288 Heste, 1113 Stkr. Hornkv. (deraf 625 Koer), 936 Faar.
220 Thisted Amt.
433 Svin og 4 Geder. Ager og En^s Hartk. 1895: 1 88 Td. ; 45 Sclvejergaarde med
158, 96 Huse med 30 Td. Hrtk. og 14 jordlosc Huse. Befolkningen, »/* 1890:
877 (1801: 416, 1840: 572, 1860: 830, 18S0: 881), boede i 174 Gaarde og Huse;
Erhverv: 105 levede af immat. Virksomh., 519 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 97 af
Industri, 24 af Handel. 54 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 42 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kjdtrup med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse for
Han-Herrederne i „Elmelund" (opr. */i 1858; 31/3 1898 var Sparernes saml.
Tilgodehav. 636,376 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservefonden 61,159 Kr., Antal
af Konti 984), Andelsmejerierne „Korsholm" og „Hanherred" samt Mølle ;
Dr øs trup; Øslev med Mølle; Husby med Skole; Trustrup med Mølle.
Skjerpinggaard med Tinghus for Han-Herrederne (opf. i 1830'erne;
eet Stokv. med 3 Arrester) og Herredsfogedbolig. Hovedgaarden Aa-
gaard har 25 Td. Hrtk., 530 Td. Ld. (deraf noget i Kollerup S.), hvoraf
80 Eng og Mose, 80 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre nogle Fæste-
huse, en Stampemølle og betydeligt Tørveskær. Kjeldgde. Gaardene Krag-
holm. Korsholm^ Dro7iningholm, m. m.
Kjettrup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Han-Herre-
dernes Jurisdiktion (Skjerpinggaard), Thisted Amtstue- (Thisted) og Han-
Herredernes Lægedistr. , 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt
5. Udskrivningskr.' 543. Lægd. Kirken tilhører 3 Gaardmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Korrunding, Taarn mod V. og Vaabenhus
mod N. Skib og Kor ere opferte i romansk Tid af hugne Granitkvadre paa en Granit-
sokkel med Skraakant Et Vindue er bevaret i Apsis; af den tilmurede Syddor ses
endnu Granitindfatningen. Taarnet, fra den senere Middelalder, er forneden af Granit-
kvadre, foroven af gule Munkesten; paa Sydsiden Aarst. 1802 og M H. — MC. Det
overhvælvede Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset er ogsaa fra den
senere Middelalder, men ombygget i ny Tid. Skib og Kor have fladt Bjælkeloft.
Apsis, med en vistnok næppe oprindl. Halvkuppelhvælving, er skilt fra Koret ved
en ny Mur; Altertavle i Renæssancestil med et Par smukke AlabastreliefTer (Gudfa-
der og Kongernes Tilbedelse). Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer og Kors
paa Foden. Prædikestolen bærer Rudernes, Gyldenstiernernes og Brahernes Vaa-
bener, Aarst. 1573 og Navnene Henr. G}'ldensuerne, Elsebeth Brahe og Mette Rud.
Epitafium over Præsten Daniel Friedenreich, f 1758, samt Portræt af Præsten Cle-
mens Jessen i hans 81. Aar, malet 1755 af A. C. Borch. I Koret en Trækiste med
kunstfærdig Laas og rigt Jærnbeslag. Paa Kirkegaarden en romansk Ligsten.
Aagaard var længe i Familien Gyldenstiernes Besiddelse, nemlig Hr. Erik Nielsen
af A., forhen Marsk, 1355, hans Sen Niels Eriksen, dennes Enke Fru Kirsten af A.
1388, hans Sen Hr. Peder Nielsen, hvis Son Hr. Niels Pedersen ejede A. under Op-
røret 1441, i hvilket A. blev afbrændt, saa det siges, at han „ikkun kom af Gaarden
med en Stav i sin Haand". Hans Søn Mourids Nielsen til A. var dog atter meget
rig og en ihærdig Godssamler. Hans eneste Barn, Anne, f 1545, g. I. med Hr. Oluf
Stigsen Krognos, 2. med Hr. Predbjørn Podebusk, arvede A., som dog blev i Slægten,
idet Datteren Jytte Podebusk ægtede den sidste katolske Biskop i Fyen Knud Gyl-
denstierne, f 1560; derefter fulgte Sønnen Henrik G., f 1592, dennes Son Knud G.,
f 1627 barnløs. Hans Enke Sophie Lindenov solgte 1630 A. til sin Moder Fru
Margrethe Rosenkrantz, Hans Johansen Lindcnovs Eftcrlevcrskc, men ægtede siden
Hr. Henrik Rantzau (f 1674), som 1635 af sin Svigermoder fik Skøde paa A. 1693
blev A. (34 Td. Hrtk.) med Tiender og Gods af Kaptajnlicutn. Rudolph Gynter v.
Grabow og Hustru Helvig Barbara Rantzau tilskødet Kancellir. Peder Benzon, og
1715 tilhørte A. dennes Son Frands Rantzau Benzon. der 1737 solgte den (68, 30
og 288 m. m., i alt 415 Td. Hrtk.) til Justitsr. Fr. Kjærskjold, hvis Svigersøn Joh.
Henr. Rantzau 1742 som Arv bl. a. fik udlagt A. Enken Christiane Marie K. solgte
1749 A. (i alt 446 Td. Hrtk.) for 13,000 RJ. grov Kur. til Laus Schipper Hviid,
t 1779. Hans Enke Anne Marie Hviid overdrog 1787 A. for 27,500 Rd. til sin Sori
Christen H., der 1794 solgte den for 37,500 Rd. til sin Broder Math. Hviid, f 1815, hvis
Enke 1822 solgte den til Kmjkr., senere Kmhr. Joh. Casp. Mylius, som anvendte
meget for at ophjælpe Gaarden, men maatte afstaa den til Statskassen for resterende
Vester Han-Herred. — Kjettrup og Gjettrup Sogne. 221
Skatter, hvorefter den 1842 købtes af E. C. Storm, der bortsolgte næsten alt Bønder-
godset og 1848 solgte A. for 110,000 Rd. til Jægerm. C. C. Roulund, f 1886, hvis
Bom nu eje den. — Hovedbygningen, hvis Opførelsestid ikke kendes, bestaar af en l
Stokv. høj Længe med to Sidefløje, oprindl. af Bindingsværk, men i 1860'erne omsat
med Grundmur. I Haven ligge tilgroede og bevoksede Rester af den gamle, med
Grave omgivne Borg; det har vist sig, at den er bleven ødelagt af Ild.
Vester Kjeldgaard blev 1678 (61/, Td. Hrtk.) af Fru Marie Høg, si. Hak Vinds,
solgt til Bendix Hartvigsen, vistnok i Bytte for Oddegaard; men Handelen maa være
gaaet tilbage, thi 1683 solgte Fru Marie Høg Gaarden til Hans Fr. Levetzau til Ox-
holm, skønt Bendix Hartvigsens Enke Dorte Navl endnu efter den Tid skrev sig
til K.
0. for Kjettrup Kirke ligger Bakkepartiet St. Jørgensbjærg, der er bekendt af Slaget
8/e 1441, da Chrf. af Bayern slog de oprørske Bønder, der havde dannet en tre-
dobbelt Vognborg. Huitfeldt fortæller ogsaa om et Slag i Maj 1441, hvor Bønderne
under Henr. Tagesen Reventlov sejrede over Adelen og nedhuggede deres Fører Eske
Brok; men det er uhistorisk (Eske Brok blev vel dræbt, men det er vistnok sket
i en eller anden ubetydelig Træfning, maaske ved Norre- Sundby). Ligeledes er For-
tællingen om, at Resten af Bondehæren trængtes sammen i „Husby Hole", en Hul-
vej S. for St. Jørgensbjærg, hvor den nedsabledes, uhistorisk. Bekendt er Folkevisen
„Kong Chrf. og Henr. Tagesen a, i hvilken fortælles, at Kongen for at splitte Bøn-
dernes Hær gav Løfte om Tilgivelse for dem, som vilde nedlægge Vaabnene, før
Slaget begyndte, hvorfor Morsingerne og Thyboerne flyede og lod Vendelboerne
ene tilbage (se Knud Fabricius, Bondeoprøret 1441, i Hist. Tidsskr. 7. R. II S. 455 flg.).
I Husby Hole har der været en hellig Kilde, St. Jørgens Kilde.
I Sognet er der fredlyst 6 Gravhøje samt, ved Kjettrup, den 12 F. høje, sten-
omsatte Klovenhøj, der indeslutter en udgravet, anselig Jættestue (Kamret 4*^ F. højt).
Gjettrup Sogn, Anneks til Kjettrup, omgives af dette, Kollerup og
Klim Sogne, Limfjorden og Hjørring Amt (0. Han-Hrd.). Kirken, midt i
Sognet, ligger omtr. 4x/4 MA 0. N. 0. for Thisted og l Vi Mil N. for
Løgstør. De lavtliggende og jævne Jorder ere stærkt sandblandede. Paa
Vestgrænsen løber Mølleaa, paa Syd østgrænsen Nørrebjærge Aa. Ved Lim-
fjordsky sten ligge Nørre-Trane Holme.
Fladeindholdet 1896: 5131 Td. Ld., hvoraf 1619 besaaede (deraf med Rug
380, Byg 377, Havre 576, Spergel 12, Frøavl 100, Blands. til Modenh. 34, Grøntf. 28,
Kartofler 100, andre Rodfr. 12), Afgræsning '725, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1227,
Have 18, Skov 13, Moser 29, Kær og Fælleder 1232, Hegn 4, Heder 122, Sten-
marker 67, Veje og Byggegr. 69, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898:
295 Heste, 1339 Stk. Hornkvæg (deraf 641 Køer), 1472 Faar, 449 Svin og 3 Geder.
Ager og Engs Hartk. 1895: 141 Td.; 45 Selvejergaarde med 117, 100 Huse med
24 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, »/» 1890: 741 (1801: 426,
1840: 498, 1860: 675, 1880: 724), boede i 158 Gaarde og Huse; Erhverv: 25
levede af immat. Virksomh., 503 af Jordbr., 132 af Industri, 27 af Handel, 30 at
forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler, og 10 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gjøttrup (1468: Gøttrup) med Kirke, Drenge- og
Pigeskole, Friskole og Missionshus (opf. 1897). Gaarde og Huse: Gjøt-
truphede, Gjøttruphave, Gjøttruprimme, Gjøttrupstrand. Øslevholme Huse,
Kolborg Huse, Sløjehuse. Gaarde: Bjerregaarde, hvoraf Nørre- Bjerregd. har
9 Td. Hrtk., Vester-Drøstrup, S/jer slevgde, 2 Gde., Mejlhede, Gde., Ting-
lavgd., Nørgaard, m. m. Vester mølle, Vandmølle.
Gjøttrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.'
542. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Nørgaard.
Kirken bestaar af Skib, Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S.
Skib, Kor og Apsis ere fra romansk Tid af bugne Granitkvadre paa en Sokkel med
Skraakant. I Apsis et oprindl. rundbuet Vindue; et lignende (tilmuret) ses i Korets
222 Thisted Amt.
Nordmur; Syddoren er bevaret, Norddoren er tilmuret. Taarnet, forneden af Granit-
kvadre, vistnok fra Skibets Vestgavl, foroven af Mursten, og Vaabenhusct, af Mur-
sten, ere fra den senere Middelalder, begge ombyggede i den nyere Tid. Skib og
Kor have fladt Bjælkeloft, Apsis Halvkuppelhvælving. Taarnrummet, med Spidsbue
ind til Skibet, er overhvælvet. Altertavlen er i Renæssancestil med tarvelige Male-
rier. Romansk Granitdobefont med rige Forsiringer. Prædikestol fra 1579. Series
Pastorum. Epitafium over Major Parmo Spcitzer, f 1735, og Hustru. Paa den ene
af Korbuens Kragsten er indhugget en liggende menneskelig Figur. Klokke fra Beg.
af 16. Aarh.
Klim Sogn omgives af Annekset V.-Torup, Vesterhavet, Kollerup og
Gjattrup Sogne samt Limfjorden. Kirken, midt i Sognet, ligger 4*^ Mil
N. 0. for Thisted og 2 Mil N. N. V. for Løgstør. De overvejende lavtlig-
gende og jævne Jorder — kun i den nordl. Del noget højereliggende med
Klimbjærg, 99 F., 31 M., med rige Limstensbrud — ere for det meste
sandmuldede med Kridt i Underlaget. Mod N. Klitstrækninger og opblæste
Sande („Højris Sande", „Fordam Sande"), der for en Del ere dækkede
af Vester-Torup Plantage (se S. 223). Paa en Del af Østgrænsen løber
en Kanal. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aalborg til Thisted.
Fladeindholdet 1896: 7457 Td. Ld., hvoraf 1227 besaaede (deraf med Rug 294,
Byg 312, Havre 422, Spergel 10, Freavl 10, Blands. til Modenh. 17, Grentf. 36,
Kartofler 108, andre Rodfr. 16), Afgræsn. 1030, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1302,
Have 14, Skov 8, Moser 346, Kær og Fælleder 1039, Hegn 5, Heder 1327, Flyvesand
923, Stenmarker m. m. 123, Veje og Byggegr. 113 Td. Kreaturhold 1898: 340
Heste, 1377 Stkr. Hornkvæg (deraf 579 Koer), 2344 Faar, 466 Svin og 2 Geder.
Ager og Engs Hartk. 1895: 119 Td.; 32 Selvejergaarde med 85, 115 Huse med
30 Td. Hrtk. og 52 jordlese Huse. Befolkningen, »/* 1890: 1035 (1801: 425,
1840: 568, 1860: 716, 1880: 854), boede i 206 Gaarde og Huse; Erhverv: 42
levede af immat. Virksomh. , 563 af Jordbrug, 33 af Fiskeri, 218 af Industri, 33
af Handel, 71 af forsk. Daglejer virks., 39 af deres Midler, og 36 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Klim, ved Landevejen, med Kirke, Frimenigheds-
kirke med Forsamlingshus (opf. 187 7) og Friskole, Dobbeltskole, Fattiggaard
for Torup-Klim Komm. (opf. 1873, Plads for 22 Lemmer), Sparekasse for
Klim S. og nærmeste Omegn (opr. 9/7 1877; 31/3 1898 var Sparernes Til-
godehav. 241,418 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservefonden 4369 Kr., Antal af
Konti 567), Sparekasse for Klim-Torup (opr. 5/2 1888; 31/3 1898 var
Sparernes Tilgodehav. 85,387 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1836 Kr., An.
tal af Konti 143), 2 Møller (Nørre- og Søndermølle), Teglværk og Stats-
telefon; Klimodde. Fiskerlejet Klimsir and med Skole. Fjordholm med
Skole; Rimmen og Terp, Huse. Klitgaard, Gde., Faarbæk, Gde., Oddegd.,
Klimgd., Ves ter gd., Sønder gd., m. m.
Klim S., een Sognekommune med Annekset V.-Torup, hører under Han-
Herredernes Jurisdiktion (Skjerpinggaard), Thisted Amtstue- (Thisted) og Han-
Herredernes Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5.
Udskrivningskr.' 546. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, to Tilbygninger mod N. og S., Taarn
mod V. og Vaabenhus paa Taarnets Sydside. Skib og Kor ere opf. i Overgangs-
stil af Granitkvadrc paa en simpel Skraasokkel. Flere rundbuede Vinduer skimtes;
begge de oprindelige Dorc ere tilmurede. Skib og Kor have Bjælkeloft, Apsis Halv-
kuppelhvælving. Taarnet, forneden af Granitkvadre, foroven af Mursten og med
hvælvet Underrum, er fra Middelalderens Slutn. ; Korbucn er samtidig ombygget af
Mursten i Spidsbucform. De to Tværlloje, af Mursten og med fladt Loft, ere fra
1847, Vaabenhusct fra 1870. Alterbord af Granit. Altertavle i senere Renæssance-
stil med Floje. Romansk Granitdobefont. Prædikestol i samme Stil som Altertavlen.
Over Korbuen et Krucifiks. I Koret en 1618 nedlagt Ligsten over Præsten PeJer
Vester Han-Herred. — Klim og V.-Torup Sogne. 22 S
Madsen, f 1636, og 2 Hustruer; paa Stenen er senere tilfojet Navnet paa Præsten
Anders Andersen Wadum, f 1667. En Vinduesmonolit findes paa Korets Nordside,
en anden, med smukke Ornamenter, samt en Endestette af Sten til et Gravminde
med et udhugget Menneskehoved og en kisteformet Ligsten fra romansk Tid med
billedlige Fremstillinger ere nu i Nationalmus. (se Løffler, Gravst. PI. XVII).
Frimenighedskirken er opf. 1883 af den af Præsten S. A. Moller dannede
Frimenighed og bestaar af en firkantet Sal med Bræddeloft.
Oddegaard har været en adelig Hovedgaard. Jergen Navl mageskiftede sig 1647
Odde til af Kronen; den betegnedes da kun som et Bol. Han boede her endnu
1668, og hans Gaard i O. havde da IOV2 Td. Hrtk. (Familien Navl havde en Be-
gravelse i Klim Kirke). Svigersønnen Bendix Hartvigsen solgte 1678 O. til Fru
Marie Hog, si. Hak Vinds.
Om en herrnhutisk Bevægelse i Klim og Annekset se VM. Christensen, Mag.
Anders Langgaard og hans Kapellan Otto Krogstrup, i Kirkeh. Saml. 4. R. III S.
740 flg.
Vester-Torup Sogn omgives af Hovedsognet Klim og det andet Anneks-
sogn Vust, Vesterhavet og Limfjorden (den inddæmmede og tørlagte Byg-
holms Vejle med Selbjærg Vejle). Kirken, midt i Sognet, ligger 4 Mil N. 0.
for Thisted og 2*/4 Mil N. N. V. for Løgstør. De lavtliggende og jævne,
kun mod N. noget højere Jorder (Kløv, 90 F., 28 M. med rige Limstens-
brud, og Stenbjærg, 68 F., 21 M.) ere gode sandmuldede, med Kær og side
Engstrækninger ved Limfjorden og Klit og Flyvesand mod N. („Torup
Sande"), til Dels dækket af den 922 Td. Ld. store Vester-Torup Statsplan-
tage (anlagt 1889). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aalborg til Thisted.
Fladeindholdet 1896: 5181 Td. Ld., hvoraf 862 besaaede (derafmed Rug 197,
Byg 261, Havre 256, Spergel 3, Froavl 3, Blands. til Modenh. 46, Grontf. 18,
Kartofl. 60, andre Rodfr. 18), Afgræsn. 496, Heslæt, Brak, Eng, m. m. 844, Have 9,
Skov 379, ubevokset 582, Moser 16, Kær og Fælleder 1204, Heder 654, Flyvesand
24, Stenmarker 31, Veje og Byggegrunde 80 Td. Kreaturhold 1898: 255 Heste,
1049 Stkr. Hornkv. (deraf 423 Koer), 1463 Faar og 403 Svin. Ager og Engs Hartk.
1895: 145 Td.; 36 Selvejergaarde med 127, 61 Huse med 16 Td. Hrtk. og 27 jord-
lese Huse. Befolkningen, »/» 1890: 668 (1801: 421, 1840: 491, 1860: 486,
1880: 605), boede i 121 Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af immat. Virk-
somh., 356 af Jordbrug, 76 af Fiskeri, 86 af Industri, 31 af Handel, 57 af forsk.
Daglejervirks., 32 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Torup, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd. (fra
1820), Skole, Mølle og Statstelefonstation; Torup Holme med Skole; Fisker-
lejet Torupstrand med Toldassistcntbolig, Redningsstation (opr. 1857) og
Statstelefonstation (ifl. Fiskeriberetn. 1897-98 var der 60 Fiskere, der fra
53 Baade fiskede, særlig Torsk og Kuller, til en Værdi af 16,018 Kr.);
Ullerup. Torup-Kløv, Huse. Røge, Gd., Vesegd., Holmegd., Nørgd., m. Ri.
V.-Torup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.'
547. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboernc.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granit paa en Sokkel med Skraakant. Det brede, meget
lave Taarn (det har vistnok været hojerc), udv. af gule Munkesten i Munkeskifte.
indv. af raa Kamp og Kalkstenskvadre, er fra den senere Middelalder, Vaabenhusct
fra Nutiden. Flere rundbuede, nu tilmurede Vinduer ses, ligesom Spor af Syddoren.
Kirken har fladt Loft. Altertavle i Barokstil med Malerier. Kalk med Aarst. 1581.
Romansk Granitdobefont med Planteornamenter. Smukt udskaaren Prædikestol. I
Skibet et stort Krucifiks, vistnok fra 14. Aarh. Pulpitur i Skibets Vestendc fra 172(>.
Series pastorum. Foran Vaabenhusdøren ligger Pladen til et Alterbord, af Granit, mod
Relikviegemme. — Paa Kirkegaarden et 1895 rejst Marmormonument over de ved
det norske Dampskib Stanleys Stranding -j1Q 1894 forulykkede.
224 Thisted Amt.
1501 nævnes Jes Bonde i Tor up, 1638 Jakob Griis i Oster Torup. Vogn Krag
af Nørgaard (jfr. Hjortdals Sogn) havde en Son Griis eller Jens Vognsen Munk (født
1630 paa Slette), som boede i 39 Aar paa Norgaard i Torup, f 1&/7 A708. Derefter
kom Gaarden til Kapt. Mogens Marsvin, f 1716.
Vust Sogn, Anneks til Klim, omgives af det andet Annekssogn V.-Torup,
Vesterhavet, Lil Sogn samt Lund Fjord (den inderste Vig af den ind-
dæmmede Bygholms Vejle) og den inddæmmede Bygholms Vejle (Selbjærg
Vejle). De mod S. lavtliggende og jævne, mod N. — paa Vust Tange —
højere Jorder, med Klit og Flyvesand (højeste Punkt i Troldsting, 188 F.t
57 M.) ere sandede med stenet Hvidler til Underlag. Gennem Sognet gaar
Landevejen fra Aalborg til Thisted.
Fladeindholdet 1896: 4066 Td. Ld., hvoraf 458 besaaede (deraf med Rug
152, Byg 132, Havre 126, Spergel 4, Blandsæd til Modenh. 18, Grontf. 4, Kartofler
21), Afgræsn. 306, Heslæt, Brak, Eng m. m. 493, Have 5, Moser 79, Kær og Fæl-
leder 293, Heder 544, Flyvesand 1777, Stenmarker 60, Veje og Byggegr. 49 Td.
Kreaturhold 1898: 134 Heste, 572 Stkr. Hornkv. (deraf 232 Køer), 1248 Faar og
224 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 71 Td.; 22 Selvejergaarde med 60„
33 Huse med 10 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, l/i 1890: 367
(1801: 260, 1840:305, 1860: 312, 1880: 315), boede i 65 Gaarde og Huse; Erhverv:
17 levede af immat. Virksomh., 270 af Jordbrug, 13 af Fiskeri, 32 af Industri, 3 af
Handel, 4 af forsk. Daglejervirksomh., 23 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vust (i Vald. Jrdb. Vrst), ved Landevejen, med
Kirke, Skole, Mølle og Statstelefonstation ; Vustholme med Friskole og
Mølle; Ellidsbøl. Vus trimme, og Valbjærg, Huse. Gaarde: Nørhave, Søn-
' der have, m. m.
Vust S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt under 5. Udskrivningskr/
548. Lægd. Kirken tilhører 2 Gaardejere i Sognet.
Den lille Kirke (se Vignetten S. 216) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa en Sokke!
med Skraakant. I Koret ere de oprindl. Vinduer bevarede; Syddøren er tilmuret. Skib
og Kor have Bjælkeloft; Korbuen, af Mursten, er ikke oprindl. Ved Middelalderens
Slutn. tilføjedes det brede Taarn, hvis hvælvede Underrum har Spidsbue ind til
Skibet, og Vaabenhuset, begge væsentlig af Kamp og store Mursten; Vaabenhuset
er ifl. en Indskrift istandsat 1644. Altertavle og Prædikestol i senere Renæssancestil.
Romansk Granitdøbefont med Korsfigurer m. m. Paa en af Kirkestolene Aarst. 1651*.
Klokke fra 15. Aarh. med Minuskelindskrift.
Oluf Parsberg solgte 1654 sin Gaard Haven til Jørgen Navl til Odde; 1661
tilhørte den dennes Svigersøn Bendix Hartvigsen.
I Sognet laa et Bol Blegsted (5 Td. Hrtk.), der 1662 ligeledes tilhørte Jørgen Navl
og siden hans ovennævnte Svigersøn, hvis Enke Dorte Navl 1683 solgte det til
Christen Christensen Honstrup for 100 Sletted., hun var ham skyldi"-.
Vust nævnes i Vald. Jrdb. som en O., hvorpaa der var et kglt°Hus; der maa
altsaa have været Forbindelse fra Limfjorden til Vesterhavet.
Sognet var et eget Pastorat 1793-1819; da blev det (Re'skr. af 21/10 1818) atter
Anneks til Klim-Torup, saaledes som det havde været tidligere.
Af de inddæmmede Arealer af Bygholms Vejle (se S. 230) ere omtr. 3000 Td.
Ld. indlemmede i Klim-Torup- Vust Pastorat ifl. min. Skriv, af 6/12 1898.
I Sognet er den fra Missionen i Labrador bekendte Jens" Haven født 1724
(11796;.
Temmerby Sogn omgives af Annekset Lil, den inddæmmede Byg-
holms (Selbjærg) Vejle, Øsløs og Vesløs Sogne, den inddæmmede Veslos
Vejle og Hillerslev Hrd. (Østerild og Hjardemaal S.). Kirken, mod N. 0.,
Vester Han-Herred. — Vust og Tommerby Sogne.
09
25
ligger 3 Mil N. 0. for Thisted og 2l/2 Mil N. V. for Logstør. De i det hele
lavtliggende Jorder, med et Bakkedrag, der gaar midt gennem Sognet (høj-
este Punkt Vegelhøj, 84 F. , 26 M.), ere overvejende sandmuldede med
Sand til Underlag; mod N. V. er en Del Hede. Gennem Sognet gaa Lande-
vejene fra Aalborg til Thisted og til Feggesund Færge.
Fladeindholdet 1896: 4748 Td. Ld., hvoraf 1077 besaaede (deraf med Rug
316, Byg 246, Havre 356, Bælgsæd 3, Spergel 12, Blandsæd til Modenh. 15, Grøntf. 16,
Kartofler 104, andre Rodfr. 7), Afgræsn. 641, Heslæt, Brak, Eng m. m. 806, Haver
8, Moser 135, Kær og Fælleder 538, Heder 1311, Veje og Byggegr. 71, Vandareal
158 Td. Kreaturhold 1898: 234 Heste, 1040 Stkr. Hornkv. (deraf 523 Koer),
1630 Faar, 313 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk.
1895: 145 Td.; 51 Selvejergaarde med 115, 107 Huse med 29 Td. Hrlk. og 28 jord-
løse Huse. Befolkningen, */a l890: 908(1801: 540, 1840: 670, 1860: 779,
1880: 822), boede i 184 Gaarde og Huse; Erhverv: 44 levede af immat. Virksomh.,
Tømmerby Kirke.
656 af Jordbrug, 3 af Fiskeri, 145 af Industri, 25 af Handel, 14 af forsk. Daglejer-
virksomh. og 21 af deres Midler.
I Sognet den enligt beliggende Tømmerby Kirke og Byerne: Tømmerby
(i Vald. Jordb. Tymberby) med Skole og Pogeskole, Lægebolig, Statstele-
fonstation og Mølle; Højstrup-, Langvad; Kjærup med Præstegd.; Frøs-
trup med Mølle. Tømmerby- Hede, Tønwierby-Kjær, Lynge og Kjærup-
holme, Huse. Gaarde: Selbjærggd. (10l/2 Td. Hrtk., 300 Td. Ld.), Rødbro,
Nørre- og Sønder- Skadhave, Fuglsang, Mellemmølle, Søndermølle, m. m.
Ved Landevejen Markedsplads („Øsløs Marked", Marked i Juni med
Heste).
Tømmerby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Han-Her-
redernes Jurisdiktion (Skjerpinggaard), Thisted Amtstue- (Thisted) og Han-
Herredernes Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets l. Folketingskr. samt 5.
Udskrivningskr.' 550. Lægd. Kirken er i privat Eje.
Kirken, den anseligste i Herredet og en af de mærkeligste jydske Granitkirkcr,
Trap: Danmark, 3. Ud;;. IV. 15
226 Thisted Amt.
fordum indviet til St. Bodil, bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af tilhugne Granitkvadre paa
Sokkel med Skraakant. Syddoren kan spores (en Tympanon herfra er indsat i Lil Kirkes
Korgavl); over Norddoren, der endnu benyttes, er en Tympanon med en Dragefigur;
Nordsidens oprindl. Vinduer ere bevarede. Koret har Granitgesims med en snoet
Rundstav. Rigest prydet er Apsis med Dobbeltsokkel, en af Lissener baaren Rund-
buefrise og mange mellem Kvadrene indsatte Stenrelieffer (Menneskehoveder, Dyr
m. m.). I den senere Middelalder er det hoje Taarn og Vaabenhuset, begge væsentlig
af store, gule Mursten, tilfojede. Skibet har Bjælkeloft, Koret en senere indbygget,
spidsbuet Hvælving, Apsis, der er adskilt ved et Skillerum, den oprindl. Halvkuppel«
hvælving; det hvælvede Taarnrum har Rundbue ind til Skibet. Det gamle Granit-
alterbords mægtige Dækplade, med Relikviegemme, bæres af 4 Sojler. Altertavle
med et Maleri (Korsfæstelsen). Ved Alterbordet staar et med Kirken samtidigt Dob-
beltkors af Granit med et Mandehoved og en Arm, paa hvilken staar: Dextera dei (om
en nu forsvunden Sten med Indskrift se Marm. Dan. S. 264). Romansk Granitdøbe-
font med en Fremstilling af Fablen om Ræven og Storken. Udskaaren Prædikestol.
I Vaabenhuset en mærkelig Granitsejle med Lovværk og et Kors samt en Kugle paa
Toppen. Ligsten over Præsten Alex. Nielsen Chrystalsin, f 1705, og Hustru. Epita-
fier over Præsterne Peder Clementin, f 1721, og Hustru, rtenr. Jespersen, f 1756, og
Provst Ole Thomsen Praem, f 1799, og Hustru (en Del af Taarnrummet er Begravelse
for sidstnævnte Familie). Klokken er fra 1487.
Selbjcerggadrd, oprettet i Slutn. af 18. Aarh., tilhørte i Beg. af 19. Aarh. „Junker*
Peder Rosenern Lasson.
Ved Hejstrup, paa en flad Mark, er der 1881 foretaget Undersøgelser paa en mær-
kelig, formentlig svensk eller norsk Gravplads fra Vikingetiden, omfattende op-
rindl. omtr. 30 smaa Rundhøje, 7 Langhøje og 3 Skibssætninger; paa og imellem
Højene har der været mindst 75 Bautasten. Nu ere 28 af Højene, 2 Skibssætninger
og omtr. 50 Bautasten fredlyste.
Om Præstegaarden i Kjærup se Saml. til j. Hist. 2. R. II S. 232 flg.
Lil Sogn, Anneks til Tømmerby, omgives af dette, det inderste af
Bygholms Vejle, „Lund Fjord", Vust Sogn, Vesterhavet og Hillerslev Hrd.
(Hjardemaal S.). Kirken, mod S. 0., ligger 31/* Mil N. 0. for Thisted
og 23/4 Mil N. V. for Løgstør. Jorderne ere mod N., hvor de i Nærheden
af Bolbjærg hæve sig til 151 F., 47 M., og mod 0. noget højtliggende
(højeste Punkt i Troldsting er 162 F., 51 M.), mod V. lavtliggende og tem-
melig jævne; det er Herredets ufrugtbareste Sogn, idet store Strækninger
ere opfyldte af Heder og Flyvesand; Agerjorden er muldsandet. Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Aalborg til Thisted.
Fladeindholdet1 1896: 7258 Td. Ld., hvoraf 742 besaaede (doraf med Rug
265, Byg 172, Havre 188, Blandsæd til Modenh. 19, Grøntf. 3, Kartofler 81, andre
Rodfr. 9), Afgræsn. 830, Høslæt, Brak, Eng m. m. 625, Have 3, Moser 60, Kær
og Fælleder 233, Heder 2678, Flyvesand 1934, Veje og Byggegr. 111, Vandareal
m. m. 42 Td. Kreaturhold 1898: 172 Heste, 877 Stkr. Hornkv. (deraf 422 Køer),
1985 Faar og 195 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 113 Td.; 33 Selvejergaarde
med 82, 113 Huse med 30 Td. Hrtk. og 34 jordløse Huse. Befolkningen, »/*
1890: 869 (1801: 476, 1840: 670, 1860: 649, 1880: 821), boede i 173 Gaarde og
Huse; Erhverv: 60 levede af immat. Virksomh., 357 af Jordbrug, 251 af Fiskeri, 88
af Industri, 39 af Handel, 13 af forsk. Daglcjervirksomh., 34 af deres Midler, og 27
vare under Fattigv.
I Sognet Lil Kirke (1452: Lille), enligt beliggende, med Skole,
og Byerne: Lund med Fattiggaard for Tommerby-Lil Komm. („Dalsager
Fattiggd.", opr. 1879, Plads for 20 Voksne og 20 Born); Bjerget, ved
Landevejen, med Sparekasse for Tommerby-Lil S. (opr. 2l/2 1873; 31/3
1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 169,236 Kr., Rentefoden 4 pCt.,
Reservefonden 5796 Kr., Antal af Konti 557), Molle, Teglv., Kro, Markeds-
plads (Marked i Apr. og Sep.) , Valgsted for Amtets l. Folketingskr.,
Toldassistent- og Telegrafstation samt Postkontor ; Glædeby med Skole.
Vester Han-Herred. — Tommerby og Lil Sogne.
227
Kjæret, Huse, med Skole og Kysttelcfonstation ; Nørklit \ Gde. og Huse.
Lilstrand, Fiskerleje med Redningsstation, Kysttelefonstation, Landingssted
og Pakhus (1897-98 var der 62 Fiskere, der fra 8 aabne Havbaade og
55 mindre Baade fiskede, særlig Torsk, Kuller og Hummer, for en Værdi
af 14,872 Kr.). Bolbjærg Huse. Gaarde: Kolkjær, Ro tb øl, Myrup, llior-
havegd.y Græsbøl, Diertiæsgd., Holegd., Rolsgd., m. m.
Lil S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.'
549. Lægd. Kirken er i privat Eje.
Den højtliggende, lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Tilbygning
mod N. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere opf. i gotisk Stil
(14. Aarh.) af raa Granit blandet med Flint og store, gule Mursten. I Korets Øst-
r
Bolbjærg og Skareklit, sete fra Øst.
gavl en Tympanon med en Fremstilling af Lammet med Fanen (se S. 226). Taarnet,
med hvælvet Underrum og Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset ere fra den
senere Middelalder. Tilbygningen, med Bjælkeloft, er fra Beg. af 19. Aarh. Alter-
tavlen er en Niche i Korgavlen med et forgyldt Kors. Romansk Granitdobefont.
Prædikestol i Renæssancestil.
Bolbjærg, mellem Jammer- og Vigsø Bugt, bestaar af Kridt- og Kalksten, „Lim-
sten*, blandet med Lag af Flint. Banken, der er dækket med lyngbevokset Sand,
hæver sig jævnt inde fra Landet indtil 188 F., men falder brat af til Havet med
indtil 151 F., 47 M, høje, hvidgule Klinter, der lude ud over Strandbredden. Paa
Banken staar en Baake. Limstenen har tidligere strakt sig langt ud i Havet, men
Brændingen har efterhaanden skyllet Mængder bort; kun et fastere Punkt i Limstenen
har holdt sig: den 415 F. fra Klinten fjærnede, 51 F. høje, isolerede Skareklit („Skare-
klev"), der i Mands Minde har haft den samme Form og Hojde som nu. Den
bløde Limsten udnyttes her, ligesom andre Steder, saaledes i Torup Sogn, idet man
saver den til Bygningssten, der bruges en Del paa Egnen.
I Sognet har ligget en adelig Sædegaard Rohgaard, der 1538 ejedes af Anders
Griis, 1565 af hans Søn Vogn Andersen, 1608 af dennes Son Vogn G. og 163S af
15*
228 Thisted Amt.
sidstnævntes Broder Anders G. (de tre sidste bcgr. i Lil Kirke). Senere boede her
den under Torup nævnte Jens Vognscn Munk.
Et stort Boplads fund, væsentlig fra den yngre Stenalder, er gjort paa Bol-
bjærg ved og omkring Troldsting, en Samling store, dels rejste, dels liggende Sten.
Fundet indeholder bl. a. en Mængde Forarbejder og mislykkede Redskaber samt
meget Affald fra Flinttilhugningen; en Del af Sagerne optoges ved Baalpladser.
Øsløs Sogn, paa Hannæs, omgives af Annekserne Arup og Vesløs,
Tømmerby Sogn, den inddæmmede Bygholms Vejle og Limfjorden. Kirken,
mod S., ligger 23/4 Mil N. 0. for Thisted og 2 Mil N. V. for Løgstør. De
højtliggende (Skaaruphoje, 112 F., 35 M., med trigon. Station), mod 0. og V.
skraanende Jorder ere sandmuldede med Rødsand i Underlaget.
Fladeindholdet 1896: 2829Td.Ld., hvoraf 781 besaaede (deraf med Rug 177,
Byg 182, Havre 249, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenh. 32, Grontf. 23, Kartofler 94,
andre Rodfr. 17), Afgræsn. 425, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 364, Have 9, SkOv 3,
Moser 46, Kær og Fælleder 504, Heder 590, Stenmarker 33, Veje og Byggegr. 74
Td. Krea tur hold 1898: 150 Heste, 661 Stkr. Hornkv. (deraf 371 Koer), 1092 Faar
og 178 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 106 Td.; 28 Selvejergaarde med 80,
93 Huse med 26 Td. Hrtk., 32 jordlese Huse. Befolkningen, »/a 1890: 724
(1801: 384, 1840: 566, 1860: 624, 1880: 789), boede i 167 Gaarde og Huse;
Erhverv: 29 levede af immat Virksomh., 450 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 5 af
Fiskeri, 119 af Industri, 20 af Handel, 21 af Skibsfart, 22 af forsk. Daglejervirks.,
19 af deres Midler, og 37 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Øsløs (1400: Jøstlos, 1480: Øsløff), dannende een,
omtr. 3/4 Mil lang Gade, med Kirke, Præstegaard, søndre Skole, Friskole,
Statstelefonstation, 2 Møller, Købmandsforretninger, m. m.; Skaarup. Skipper-
gade , Tursbj'ærg, Overl/jærge, Lyngbjærge, m. m., alle Saml. af Huse.
Mod N. nordre Skole. Gaarde: Sønder gd. (10Vi Td. Hrtk.), Bisgd., m, m.
Hjortholms Mølle.
Øsløs S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Han-Herre-
dernes Jurisdiktion (Skjerpinggd.), Thisted Amtstue- (Thisted) og Han-Herre-
dernes Lægedistr. , 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Ud-
skrivningskr.' 551. Lægd. Kirken tilhører de fleste af Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk
Tid af Granit paa en Sokkel med Skraakant. De oprindl. Døre ere synlige. Kirken har
fladt Loft. Det i den senere Middelalder opf. Taarn har fra Taarnrummet (tidligere
hvælvet) Spidsbue ind til Skibet. Alterbord af Granit i Tærningeform med Relikvie-
gemme. Altertavlen er en Kopi af Lionardo da Vincis Nadvere. Malmstager, skæn-
kede 1616 af „Niels Svendsen i Bisgaard". Et lille nyere Trækrucifiks staar paa
Alteret. Romansk Granitdebefont. Prædikestolen er ifl. Indskr. givet af Præsten
Michel Vogelius og Hustru 1707. Paa en af Kirkestolene Aarst. 1648. Over Kor-
buen staa nogle godt udførte Træfigurer (Gudfader med den korsfæstede), vistnok fra
en ældre "Altertavle.
Søndergaard ejedes 1568 af Jesper Nielsen Basse, 1580 af Tyge Galskyt, f 1601,
1627 af dennes Enke Fru Else Kaas.
Øsløs Bisgaard tilhørte 1686 velb. Niels Lange, f 1697. Senere ejedes den af
Antoni Dideriksen, f 1713, og hans Enke Johanne Nielsdattcr Holst. 1724 blev den
(12 Td. Hrtk.) af Antoni Gynter Munderlous Arvinger solgt for 400 Rd. til deres
Søn og Broder Johs. Munderlou.
Skippergade har maaske faaet Navn af de især paa Hannæs hjemmehørende
Krejlcrskippere, Folk, der sejlede om i Limfjorden og solgte Varer som Potter, Sild,
m. m. (se Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 131 flg.).
Ved Oslos er der en fredlyst Gravhøj, Skaarup Høj.
Vesløs Sogn, paa Hannæs, Anneks til Øsløs, omgives af dette, det
andet Anneks Arup, den inddæmmede Vestes Vejle (Arup Vig) og Tøm-
merby Sogn. Kirken, mod S., ligger 2 V4 Mil N. 0. for Thisted og -^^Mil
N. V. for Logstor. De temmelig jævne Jorder ere overvejende muldsandede
Vester Han-Herred. — Oslos, Veslos og Arup Sogne. 229
og ret gode. En Del af Østerild Statsplantage (se S. 246). Midt i den
inddæmmede Vejle ligger „Storholm". Gennem Sognet gaar Landevejen til
Feggesund Færge.
Fladeindholdet 1896: 1907 Td. Ld., hvoraf 490 bcsaaede (deraf med Rug
104, Byg 89, Havre 181, Blandsæd til Modenh. 37, Grentf. 6, Kartofler 58, andre
Rodfr. 13), Afgræsn. 231, Høslæt, Brak, Eng m. m. 293, Have 5, Skov 221, Moser
20, Kær og Fælleder 489, Heder 121, Stenmarker 10, Veje og Byggegr. 26 Td.
Kreaturhold 1898: 103 Heste, 437 Stkr. Hornkv. (deraf 268 Koer), 540 Faar og
134 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 81 Td.; 20 Selvejergaarde med 66, 44
Huse med 15 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, lj% 1890: 391 (1801:
167, 1840: 277, 1860: 345, 1880: 401), boede i 72 Gaarde og Huse; Erhverv:
14 levede af immat. Virksomh., 200 af Jordbr., 9 af Gartneri, 84 af Industri, 17
af Handel, 41 af forsk Daglejervirks., 11 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Vesløs (1480: Westløss), ved Landevejen, med Kirke,
Skole, Forsamlingshus (opf. 1883) og Statstelefonstation. Hovedgaarden
Vesløsgaard har 22 1/2 Td. Hrtk., 550 Td. Ld., hvoraf 150 Eng og Græs-
ningsjord, 100 Hede, Resten Ager. Gaarden Alder shvile og Oddegaarde.
Vesløs S. , een Sognekommune med Øsløs og Arup, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt under 5. Ud-
skrivningskr.' 552. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Vesløsgd.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra
romansk Tid af hugne Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Over Norddoren findes
en Tympanon med et Kors; den nu tilmurede Syddor har haft en Tympanon med
Fremstilling af Lammet med Fanen; den ligger nu paa Kirkegaarden. Vaabenhuset er
fra Nutiden. Kirken har fladt Bjælkeloft. Alterbord af Granit med Relikviegemme.
Altertavlen, med et Maleri (Korsfæstelsen), er i Barokstil med Aarst. 1728. Malm-
stager fra 1588 med Navnet Niels Krabbe til Vesløsgd. Romansk Granitdøbefont
med rigt profileret Kumme og Ornamenter paa Foden. De øverste Kirkestole ere
fra 1590, de øvrige fra 1623. Under Koret en Gravhvælving, hvori bl. a. have været
begr. Niels Krabbe til Torstedlund og Hustru Fru Ingeborg Juel. Klokke fra 1555,
støbt af Rasm. Laursen, med Lucas Krabbe til Vesløsgd.'s Navn. Paa Kirkegaarden
en Ligsten af Granit med Runeindskrift.
Vesløsgaard er en gammel adelig Sædegaard. 1348 nævnes Mogens Nielsen
(Glob) de Westloscn, 1393 Nicolaus Glob de V., 1446 Mogens Glob af V., med hvis
Datter Karen, Morten Krabbes, V. kom til denne Slægt (Morten K., f 1483, Søn
Mikkel K., Søn Lucas K. 1551, Brodersøn Niels K. 1596; en Jes Troelsen i V.
nævnes 1479, og Per Bild i V. 1482). Senere tilhorte V. (51 Td. Hrtk.) Erik Juel
og 1662 dennes Kreditorer Fru Dorte Daa, Eggert Abildgaard m. fl. De nævnte 2
solgte 1663 deres Parter (41 Td. Hrtk.) til Jorgen Lykke til Buderupholm, der straks
efter solgte dem til Maren Nielsdatter, si. Kjeld Nielsens, som yderligere samlede
Gaarden. 1689 skødede Laur. Jensen Koch V. (27 Td. Hrtk.) til Oberstlieutn. Erik
Zacharias v. Kahlen, der 1702 skødede den (27 og 207 Td. Hrtk.) til Enevold Nielsen
Berregaard, som 1741 lagde den (27 og 323 Td. Hrtk.) under Stamhuset Kjølbygd.,
der senere nedlagdes. 1804 solgte Kmhr. Fred. Berregaard. V. med Tiender og Gods
(henh. 24, 18 og 141 Td. Hrtk.) til Agent Chrf. Qvist m. fl. for 40,000 Rd. Derefter
ejedes den af Casp. Peter Svinth, f 1835, fra hvem den gik over til Svigersønnen
P. L. Kjærulf, i hvis Familie den blev til 1871, da den for 70,000 Rd. købtes af Jac.
Nørgaard, hvis Son, C. J. N., den nuv. Ejer, overtog den nogle Aar efter. — Hoved-
bygningen, opf. i Beg. af 19. Aarh. af Grundmur (til Dels rode Munkesten), be-
staar af 3 Fløje i eet Stokv. I Havens nordøstl. Ende findes en lav, af omtr. 40
F. brede Grave omgiven rundagtig Banke, Helledis Voldsted, omtr. 75 F. i Gennemsn.;
ogsaa andre Steder i Haven er der fundet Spor af Grave og Rester af Murværk.
Arup Sogn, det sydligste paa Hannæs og det mindste i Herredet, Anneks
til Øsløs, omgives af dette og det andet Anneks Vesløs, den inddæmmede
Vesløs Vejle (Arup Vig), Limfjorden (Thisted Bredning, Feggesund, der
skiller det fra Mors, og Løgstør Bredn.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger
230 Thisted Amt.
2 Mil 0. N. 0. for Thisted og 23/4 Mil V. N. V. for Logstor. Jorderne ere
temmelig jævne, mod N. lidt højtliggende (hojeste Punkt 91 F., 29 M.),
mod S. helt lave, saa at de ere udsatte for Oversvommelse. Jorderne ere
særdeles frugtbare, ler- og muldsandede. Ved Sydspidsen ligger Arup Holm.
Gennem Sognet gaar Landevejen til Feggesund Færge.
Fladeindholdet 1896: 1495 Td. Ld., hvoraf 478 besaaede (deraf med Rug 90,
Byg 119, Havre 168, Blandsæd til Modenhed 37, Grøntf. 3, Kartofler 47, andre Rod-
frugter 13), Afgræsning 234, Høslæt, Brak, Eng m. m. 226, Have 3, Moser 16, Kær
og Fælleder 443, Heder 65, Veje og Byggegr. 30 Td. Krea tur hold 1898: 100
Heste, 480 Stkr. Hornkv. (deraf 213 Køer), 622 Faar og 161 Svin. Ager og
Engs Hartk. 1895: 88 Td.; 27 Selvejergaarde med 75, 34 Huse med 12 Td. Hrtk.
og 17 jordløse Huse. Befolkningen, >/, 1890: 427 (1801: 208, 1840: 297, 1860:
363, 1880: 382), boede i 83 Gaarde og Huse; Erhverv: 5 levede af immat. Virk-
somh., 285 af Jordbrug, 59 af Fiskeri, 42 af Industri, 8 af Handel, 4 af andre Er-
hverv, 15 af deres Midler, og 9 vare under Fattig v.
I Sognet Byerne: Nørre-Arup (1480: Athorp) med Kirke og Skole;
Sønder- Arup; Amtoft, ved Landevejen, med Landgangsbro. Arup-Kjær
og -loft, Huse; Amtoft- Hede og -Mark, Gde. og Huse. Feggesund Færge-
gaard, Ladeplads med Kro, Mølle, Statstelefonstation og Færgebro med
Overfart til Feggeklit paa Mors. Bakkegaard.
Arup S., een Sognekommune med Øsløs og Vesløs, hører til de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt under 5. Udskrivningskr.'
553. Lægd. Kirken tilhører 2 Gaardejere i Sognet.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I Korets
Mure findes indsat flere Sten med indhuggede Figurer. Taarnet, hvis overhvælvede
Underrum har Spidsbue ind til Skibet, er fra den senere Middelalder, Vaabenhuset fra
1839. Skib og Kor have fladt Bjælkeloft. Alterbord af Granit. Altertavlen bestaar
af et Alterskab . med overmalede Billeder. Romansk Granitdøbefont med et pyra-
midalsk Trælaag fra 1596. Prædikestol fra 1593 (restaur. 1707). Klokken, af aflang
Form, er fra den tidligere Middelalder.
Amtoftegaard var tidligere en Hovedgaard, der af Vald. Atterdag forlenedes til
Hr. Niels Eisøn, hvis Søstersønner Palle og Jakob Kirt 1408 tilstode, at den var
Kronens Gods og skødede den til Dronn. Margrethe. Endnu 1540 nævnes Amtofte
Len, der da forlenedes til Kirstine, Iver Skeels. Gaarden skal have ligget O. for Am-
toft By. o
Paa Hannæs, der efter Jordbundens Beskaffenhed mere ligner Thy end Han-Her-
rederne, mærkedes Jordrystelsen s/4 1841 stærkest. Halvøen har for øvrigt for en Del
skiftet Udseende efter de store Inddæmninger af Bygholms og Vesløs Vejler.
Arbejdet paabegyndtes 1861 af et Aktieselskab, der efter at have anlagt Dæmninger,
som lukkede for Vejlerne, fik Vandstanden sænket, saa at der var indvundet 6-7000
Td. Ld.; men Dæmningerne gennembrødes 1874, og hele Arealet sattes atter under
Vand. Derefter fik nogle Englændere, Brødr. Learmouth, Koncessionen 1876. Dæm-
ningerne istandsattes — den over Bygholms Vejle, fra Holmtange i Øsløs Sogn til
Gjøttrupstrand, er omtr. 3/4 Mil lang, den over Vesløs Vejle, fra S.-Arup til den lille
Holm Hovsorrøn, omtr. 3500 Al. — , og Arbejdet paa Torlægningen har stadig været
iortsat under store Vanskeligheder og Bekostninger (indtil 1900 skal der være med-
gaaet omtr. 4 Mill. Kr.), dog med Opgivelse af det inderste af Bygholms Vejle,
den fiskerige Lund Fjord (omtr. 1400 Td. Ld.). Der er hidtil indvundet omtr. 10,500
Td. Ld., hvoraf henved 6000 i Bygholms Vejle; men en stor Del er kun Sandslette;
bedst er Forsøget lykkedes i Vesløs Vejle (Arup Vig), der har givet ret gode Jorder.
Fra Apr. 1899 have de engelske Ejere standset Arbejdet, og der er Tale om, at
Lodsejerne ved et rentefrit Statslaan ville købe Vejlerne for at bevare de inddæm-
mede Arealer.
Hillerslev Herred.
Sogne:
Rær, S. 232. - Hansted, S. 324. — Vigsø, S. 233. — Nors, S. 236. — Tved,
S. 2 sy. — Vester- Vandet, S. 238. — Øs ter- Vandet, S. 240. — Hillerslev, S. 240. —
Kaastrup, S. 242. — Sennels, S. 243. — Hundstrup, S. 244. — Østerild, S. 246. —
Hjardemaal, S, 246.
illerslev Herred ,
det største i Am-
tet , begrænses
mod 0. af V.
Han-Hrd. , mod
S. 0. af Limfjor-
den (den inddæmmede Vesløs Vejle,
Østerild og Lonnerup Fjorde samt
Thisted Bredning), mod S. V. af
Hundborg Hrd. og mod V. og N.
af Vesterhavet, i hvilket Hanst-
holm med Pynten Roshage skyder
ud. Dets største Udstrækning fra
0. til V. er omtr. 31/* fra N. til
S. 21/* Mil. Den nordl. og vestl.
Del er opfyldt af Kridtbanker og
Plateauer, som Hanstholm
ojeste Punkt Hjærtebjærg, se S.
mellem hvilke ligge Kær-
fe^^^w^iS^T^*-^^^ strækninger; ogsaa i Midten findes
^'^^■^^^^tS^'^^7, isolerede Bakkepartier (Klovenhoj,
1 " 156 F., 49 M.); mod 0. er Over-
fladen derimod temmelig lavtliggende og jævn (se i øvrigt S. 193 og 198).
Jorderne ere overvejende sandede, med et Underlag af Kalk, blandet med
noget Ler. Den nordl. og vestl. Del have en Del Søer, hvoraf Vester-
Vandet og Nors Søer, med Afløb ved Klitmoller, ere de storste. Det er
fattigt paa Skov (i alt 1516 Td. Ld.); Vilsbol og en Del af Østerild og
Vandet Statsplantager ligge i Herredet. Det hører til de mindre frugtbare
Herreder i Amtet, idet der ved Matr. gnmstl. gik 29 Td. Ld. paa 1 Td.
Hrtk. Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 58,446 Td. Ld. (5 Q^
QMil, 332,65 □ Km.). Det saml. Ager og Engs Hrtk. var 1jl 1S95
1979 Td. Folketallet var 1. Feb. 1890 7558 (1S01: 4650, 1840:
232 Thisted Amt.
6045, 1860: 6735, 1SS0: 7460). I gejstlig Henseende danner det eet
Provsti med Hundborg Hrd. , i verdsl. Hens. horer det under Hillerslev-
Hundborg Herreders Jurisdiktion og Amtets 2. Forligskreds.
Hillerslev Hrd., i Vald. Jordeb. kaldet Hildeslefhæreth, herte i Middelalderen til
Thysyssel, senere til Ørum Len og fra 1660 til Ørum Amt (en Del dog til Vester-
vig Klosters Amt); se i øvrigt S. 198.
Der er i Herredet talt omtr. 400 jordfaste Oldtidsmonumenter, deraf kun omtr. 5
Stengrave, Resten Gravhoje; over Halvdelen er dog nu sløjfet eller mere og mindre
forstyrret; 1/1 1900 vare 27 fredlyste. De fleste Monumenter — omtr. 325 — træffes
i de sydligste Sogne (i Sennels omtr. 90, Hillerslev 80, Ø.-Vandet 45, V. -Vande: 60
og Nors 50).
Litt. : Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i H. Hrd., af C. Engel-
hardt og Magn. Petersen, 1875.
Rær Sogn, paa Hanstholm, omgives mod V. og 0. af Annekserne
Hansted og Vigso (hvori det har et Enklave), i øvrigt af Tved Sogn og
Vesterhavet (Vigso Bugt). Kirken, midt i Sognet, ligger 2 Mil N. for Thi-
sted. De mod N. højtliggende (Hjærtebjærg, 214 F., 67 M., med trig. Sta-
tion), mod S. jævnt skraanende Jorder ere sand- og muldblandede med Kalk.
Mod S. en Kærstrækning (Kjærtoft med den omtr. 10 Td. Ld. store Rær
Sø). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Thisted til Hansted.
Fladeindholdet 1896: 4616 Td. Ld., hvoraf 1080 besaaede (deraf med Rug
389, Byg 147, Havre 347, Bælgsæd 8, Blandsæd til Modenhed 36, Kartofler 142,
andre Rodfrugter 9), Afgræsning 1274, Høslæt, Brak, Eng m. m. 353, Moser
60, Kær og Fælleder 117, Heder 1276, Flyvesand 340, Stenmarker 18, Veje og
Byggegr. 83, Vandareal m. m. 14 Td. Kreatur hold 1898: 126 Heste, 653 Stkr.
Hornkvæg (deraf 317 Køer), 1651 Faar og 289 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895:
145 Td.; 44 Selvejergaarde med 122, 61 Huse med 20 Td. Hrtk. og 35 jordløse
Huse. Befolkningen, */i 1890: 704 (1801: 390, 1840: 512, 1860: 610, 1880:
623), boede i 139 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af immat. Virksomhed,
375 af Jordbr., 140 af Fiskeri, 94 af Industri, 21 af Handel, 14 af andre Erhv.,
23 af deres Midler, og 24 vare under Fattigv.
*I Sognet Byerne: Rær, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole,
Missionshus (opf. 1897), Mølle og Statstelefonstation ; Ny torp, ved Lande-
vejen; Saarup. Gaarde og Huse: Pugdal, Hamborg, Borup, Hedegaarde;
Fiskerlejet 'Febbersted (om Fiskenet se S. 235). Hjærtebjærg, Huse, Sav-
bjærg, Huse (i et Enklave); Torp, 2 Gde. (henh. 8 og 7 Td. Hrtk.) med
Mølle. Hjærtebjærggd., Højbjærggd.
Rær S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Hillerslev-
Hundborg Hrd. 's Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- (Thisted) og
Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
560. Lægd. Kirken tilhører en Del af Beboerne.
Kirken, ifl. D. Atl. tidligere kaldet Hellig Kors Kirke, bcstaar af Skib og Kor
med Apsis og Vaabcnhus mod S. Den østl. Del af Skibet og Koret ere opf. i ro-
mansk Tid, paa en smukt profileret Sokkel af hugne Granitkvadre og for Vestgav-
lens, noget af Nordmurens og Indersidernes Vedk. af smaa Limsten („Hav-sten").
Det interessanteste Parti er Apsis (ombygget 1878 under Ledelse af Arkitekt F.
Uldall), der er udstyret med slanke, til Dels snoede Halvsejler, som hvile paa rigt,
ejendommeligt formede Fodstykker (se Leffler, Uds. over Danm. Kirkeb. S. 115,
Hillerslev Herred. — Rær Sogn.
233
og Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 243). Den halvcirkelformede Korbue er af Limsten.
En stor Rundbue deler Skibet i to Dele, hvoraf den ©sti. atter ved Rundbuer har
staaet i Forbindelse med to Korsarme. Den nordl. blev nedbrudt i Slutn. af 18.
Aarh. (der ses endnu store Rester af den under en Dynge af Murgrus), den sydl. i
Beg. af 19. Aarh. (Grundstenene ses endnu), og Vaabenhuset opfortes væsentlig af
dens Materiale, huggen Kamp. I Skibets vestl. Del ere de oprindl. Dere bevarede ;
over den tilmurede, nordl. Dor er en Tympanon med Bladornament. Skib og Kor
have Bjælkeloft, Apsis Halvkuppelhvælving. Altertavlen (ombygget i Renæssancetiden)
er et Alterskab i gotisk Stil fra 1500. Granitdobefont. Udskaaren Prædikestol fra
Renæssancen. Klokken er støbt 1453 af Petrus de Randrusia. — Paa Kirkegaarden
er 1800 af tidligere Hovbonder paa Nertorup rejst et Granitmonument (restaur.
1879) for Byfoged og Auktionsdirektør O. Lemvigh (f 1834) med Indskriften: „Den
redelige og kyndige Embedsmand, den retskafne Dommer og ærlige Bondeven, O.
L., som udvirkede, at vi bleve Selvejere".
Gaarden Torp tilhørte Dronning Margrethe, som 1401 gav Hr. Jens Due den
i Forlening. Han maa dog senere have erhvervet Ejendomsret til den, thi den
gik i Arv i hans Slægt, Sønnen Hr. Bonde Due 1430, dennes Son Mikkel 1442, hvis
Datter Else ægtede Hr. Anders Munk, f 1504, der med hende fik T. Deres Sønner
Niels Munk, Bonde Due og Svend Munk ejede T. 1504 og 1525, men døde alle barn-
løse, hvorefter T. kom til deres Søster Maren, g. m. Mikkel Krabbe, der synes at have
afhændet T. til sin Broder Niels Krabbe, med hvis Datter Karen Eiler Lykke tilgif-
tede sig Gaarden. Den tilfaldt saa deres Sønner Erik Lykke og Niels Lykke, f 1575,
dennes Søn Jakob L. og Datter Anne, f 1645, g. m. Claus Maltesen Sehested, hvis
Datter Sophie ægtede Stiftsbefalingsmand i Aalborg Erik Juel til Hundsbæk, Fader til Niels
Juel, der siges at have tilbragt en Del af sin Barndom paa T. 1661 koble Raadmand
i Randers Thomas Poulsen T. af Erik Juels Kreditorer, deribl. Peder Lange, Jørgen
Seefeld og Fru Anne Skeel, Manderup Dues, der havde faaet Udlæg i den. Den
havde da 96 Td. Hrtk., men 1668 ejede Thoger Hofman ved Indforsel 37 »/a Td. Hrtk.
af den. 1684 solgte Nic. Ægidisen til sin Fætter Hans Aug. v. Pageisen til Nortorp
*/s af T. ; Justitsr. v. Pageisen døde 1723, og hans Enke Charl. Am. Spån ægtede
1725 Justitsr., Landsdommer Chr. Braem (f 1752), der 1729 paa Skifte efter hende
fik udlagt T. mod at betale en Del af Boets Gæld. Han solgte 1749 N. (52, 40 og
234
Thisted Amt.
229 Td. Hrtk.) for 18,000 Rd. til Jens Pedersen Clementin, f 1763, hvis Dodsbo 1764
skodede den for 21,000 Rd. til hans Enke Karen Hastrup, g. 1765 m. Kancellir. Joh.
Nic. Scavenius, der 1766 solgte N. for 24,500 Rd. til Jorgen Mygind, som bortsolgte
en stor Del af Godset og dode 1791. Af hans Dødsbo kobte Jens Christensen Søe-
gaard N. med Ml. for 8450 Rd., og af ham kobte Peder Skaarup 1806 N. Hovedparcel
for 3000 Rd. Ved Jordernes Udstykning i Slutn. af 18. Aarh. opstod Byen Nytorp. —
Torp Voldsted (fredlyst), en firsidet Plads, omgiven af indtil 10-11 F. høje Volde og
uden om Grave (den vestl. er nu forsvunden), vises endnu ved Foden af en stejl
Bakkeskrænt; der ses Spor af, at Gaarden har bestaaet af 3 Fløje; omtr. midt paa
Voldstedet ses Rester af en Brønd. N. V. for Voldstedet er der fundet Spor af gamle
Bygninger.
I Sognet har der ligget et Kapel; men ethvert Spor af det. er forsvundet (et
Sted kaldes endnu „Kapelhus"; se Vigsø Kirke). Ved Kapellet har været en hellig
Kilde.
Ved Nørtorp er Gravhøjen „Hjærtebjærg Høj" fredlyst.
Hansted Sogn, det yderste paa Hanstholm, Anneks til Rær, omgives
af dette, Tved og Nors Sogne samt Vesterhavet. Kirken, mod N. V., ligger
21IA Mil N. N. V. for Thisted. Jorderne ere højtliggende med brat Affald
Hanstholm Fyr med Hansted Kirke.
til Kysten, saaledes Pynten Roshage, Jyllands nordvestligste Spids, og
Helshage; Agerjorden er sandmuldet med Kalk til Underlag, men over
Halvdelen a'f Arealet er dækket af Hede. Gennem Sognet gaar Landevejen
fra Thisted til Hansted. •
Fladeindholdet 1896: 2843 Td. Ld., hvoraf 170 besaaede (deraf med Rug
64, Byg 25, Havre 53, Blandsæd til Modenh. 5, Kartofler 23), Afgræsn. 202, Kær og
Fælleder 522, Heder 1930, Veje og Byggegr. 19 Td. Kreatur hold 1898: 35 Heste.
138 Stkr. Hornkv. (deraf 79 Køer), 561 Faar og 64 Svin. Ager og Engs Hartk.
1895: 20 Td.; 9 Selvejergaarde med 16, 17 Huse med 4 Td. Hrtk. og 30 jord-
løse Huse. Befolkningen, */i 1890: 245 (1801: 124, 1840: 163, 1860: 171,
1880: 193), boede i 49 Gaarde og Huse; Erhverv: 31 levede af immat. Virksomh.,
49 af Jordbrug, 105 af Fisken, 13 af Industri, 14 af Handel, 7 af Skibsfart, 6 af
andre Erhverv, 18 af deres Midler, og 2 vare under Fattig v.
I Sognet Byerne: Hansted med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf.
1898), Hotel, Strandkontrollørbolig og Hanstholm Fyr, et hvidt, elektrisk
Lynfyr (hvert 10. Sekund Trelyn), der vises fra et 72 F. højt, ottekantet
Taarn af Granit; Flammens Højde o. Havet er 209 F., 66 M., Lysvidden
5 Mil; men Lysevnen er l2J/2 Mil, og Lysningen kan ses omtr. 20 Mil
borte. Ved Fyret er der Fyrmesterbolig, Signal- og Telegrafstation samt
Hillerslev Herred. — Rær, Hansted og Vigsø Sogne. 235
Taagesignal (to Sirener) og Fare-Signalstation for Fiskere. Byen Nørby.
Hanstedmølle Huse (to i Rær S.). Gaarddal, . Huse. Ved Roshage Hansi-
holm (Hanstedholm) Redningsstation. Gaarden Baadsgd.
Fiskeriet har stor Betydning. Ifl. Fiskeriberetningen 1897-98 var der paa
Hanstholm (Rær, Vigsø og Hansted S.) 80 Fiskere, der med 15 aabne
Havbaade og 5 1 mindre Baade fiskede — især Kuller, Torsk og Flynder,
men ogsaa Makrel, Sild og Hummer — for en Værdi af 30,913 Kr.
Hansted S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt
under 5. Udskrivningskr.' 559. Lægd. Kirken tilhører en Del af Beboerne.
Den lille Kirke, der bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N., er oprindl.
opf. i romansk Tid af hugne Granitkvadre, men for største Delen ombygget 1862
med Benyttelse af det gamle Materiale; samtidig opfertes Vaabenhuset, af Mursten.
Norddøren er bevaret; et oprindl. Vindue ses i Koret; Korbuen er ogsaa oprin-
delelig. Kirken har Bjælkeloft. Paa Skibets Sydside er der paa en Sten indhugget
et Skib. Altertavle i Empirestil med et nyere Maleri (den korsfæstede), af Wermer.
Granitdøbefont med to Løver paa Kummen. Ny Prædikestol. Klokken bæres af to
Piller paa Korets Ostmur.
Hanstholm (Rær, Hansted og Vigsø Sogne) har tidligere været en O, der har
været skilt fra det ovrige Land ved et Sund, som strakte sig fra Lønnerup Vig over
Hillerslev og Kaastrup til Tved, hvor det delte sig i to Arme, en, der gik mod N.
over Vigsø til Havet, medens den anden gik S. om Holmen mod V. I Lavningen,
som tydelig ses, skal der være fundet Rav og Østersskaller, et Skibsanker m. m.
Baadsgaard, der ligger paa Sydsiden af Hanstholmen, har sit Navn af, at der derfra
i gamle Dage var Overfart til Thy.
Hanstholm Fyr er opf. 1843 som det første Linsefyr i Danmark; 1887-89 blev
det omdannet til elektrisk Fyr, det eneste i Danmark (for 262,000 Kr.; det gamle
Linsefyr blev anbragt i Fornæs Fyr). Fyret, der tændtes første Gang 18/10 18S9,
er det stærkest lysende Fyr i Landet ; Lysstyrken er 20 Mill. Spermacetlys.
Vigsø Sogn, Anneks til Rær, omgives af dette, Tved, Enklaver af
Hillerslev S. og Hjardemaal Sogn samt Vesterhavet (Vigsø Bugt). Kirken,
mod N. V., ligger 2 Mil N. for Thisted. De i Midten højtliggende, mod
N. brat skraanende Jorder ere skarpsandede ; over Halvdelen af Arealet dækkes
af Hede.
Fladeindholdet 1896: 3108 Td. Ld., hvoraf 337 besaaede (deraf med Rug 153,
Byg 27, Havre 123, Kartofler 33), Afgræsn. 532, Brak, Eng m. m. 158, Moser 46,
Kær og Fælleder 178, Heder 1701, Flyvesand 24, Stenmarker m. m. 46, Veje og
Byggegr- 86 Td. Kreaturhold 1898: 35 Heste, 302 Stkr. Hornkv. (deraf 136
Køer), 953Faar og 118 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 44 Td.; 14 Selvejer-
gaarde med 32, 30 Huse med 11 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen,
»/, 1890: 254 (1801: 209, 1840: 233, 1860: 213, 1880: 236), boede i 53 Gaarde og
Huse; Erhverv: 2 levede af immat. Virksomh., 175 af Jordbrug, 19 af Fiskeri,
24 af Industri, 11 af Handel, 8 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 6
vare under Fattigvæs.
I Sognet Byerne: Vigsø med Kirke, Skole, Handelsetablissement, Rednings-
station og Statstelefonstation ; Bjerre. Gaarde og Huse: Rosholm, Hessel-
dal, Tovsgd., Ny- og Gi. Overgd., Krægpøth, Votborg, Søborg, Rolighed,
Degnebakke. Om Fiskenet se ovfr.
Vigsø S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
under 5. Udskrivningskr.' 561. Lægd. Kirken tilhører Beboerne.
Den lille Kirke (ifl. D. Atl. i sin Tid kaldet St. Peders Kapel) bestaar af Skib
og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere opf. af Limsten og ved senere
Ombygninger af Mursten, hvoraf ogsaa den halvrunde Korbue er; Vaabenhuset,
236 Thisted Amt.
fra Slutn. af 19. Aarh., er af Mursten. Norddoren kan spores; i Koret findes et Par
oprindl. Vinduer. Kirken har fladt Bjælkeloft. Altertavlen er en Træflade med et for-
gyldt Kors; Prædikestol fra Beg. af 18. Aarh. Romansk Granitdobefont. I Koret
Epitafium over Matti. Pedersen Hum til Vang, f 1778. Klokken, der hænger mellem
et Par murede Piller ved Vestgavlen, er fra 1500. I Vaabenhuset nogle Ligsten.
Ifl. D. Atl. (V S. 444) har der i Sognet ligget en Kongsgaard Vig. Thorkel Myg
skedede 1406 til Dronn. Margrethe den Rettighed, han kunde have i den Gaard Wigh
og Wighs Fang med tilliggende Gods og 5 Gaarde, som fordum kaldtes Sæthrichs
Gods i Thy. En endnu ældre Gaard, Søborg i Thy, nævnt i et Dokum. af 1418, an-
tages ogsaa at have ligget her.
Om Skudehandelen fra Vigsø paa Norge, se Saml. til j. Hist. 3. R. I S. 215, 219
og 247. Under Krigen 1807-14 var der Kornmagasiner her til Norges Proviantering.
Nors Sogn omgives af Hansted Sogn, Annekset Tved, Hillerslev Sogn,
Hundborg Hrd. (Skinnerup S.), 0.- og V.-Vandet Sogne samt Vesterhavet.
Kirken, mod S. 0., ligger 1 Mil N. for Thisted. De højtliggende, mod 0.
jævnt skraanende, mod V. mere bakkede Jorder (højeste Punkt Isbjærg,
179. F., 56 M.) ere for Agerjordens Vedk. muldede, med Underlag af
Hvidler og Kridt; men omtr. 1/3 af Arealet dækkes af Hede og Klitter.
I Sognet ligger en Del af den 1900 anlagte, 1255 Td. Ld. store Sta tsp Ian tage
Tved samt flere Søer, saaledes Blegso, omtr. 70 Td. Ld., Tormaal, 25 Td.
Ld., Hykjær 25 Td. Ld., Sokland og største Delen af den 900 Td. Ld.
store Nors So. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Thisted til Hansted.
Fladeindholdet 1896: 6865 Td. Ld., hvoraf 1397 besaaede (deraf med Rug 300,
Byg 213, Havre 532, Bælgsæd 37, Blandsæd til Modenh. 156, Grentf. 8, Kartofler
120, andre Rodfr. 31), Afgræsn. 1492, Heslæt, Brak, Eng m. m. 527, Have 7, Moser
66, Kær og Fælleder 12, Heder 2380, Flyvesand 642, Stenmarker m. m. 118, Veje
ogByggegr. 109, Vandareal m. m. 114 Td. Kreaturhold 1898: 219 Heste, 1113
Stk. Hornkv. (deraf 471 Køer), 1415 Faar og 354 Svin. Ager og Engs Hartk.
1895: 260 Td.; 64 Selvejergaarde med 223, 88 Huse med 37 Td. Hrtk. og 6 jord-
løse Huse. Befolkningen, */» 1890: 806(1801: 511, 1840: 596, 1860: 729,
1880: 853), boede i 172 Gaarde og Huse; Erhverv: 29 levede af immat. Virksom-
hed, 568 af Jordbr., 16 af Fiskeri, 112 af Industri, 8 af Handel, 22 af forsk.
Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 24 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nors med Kirke, Præstegd., Skole og Biskole, For-
samlingshus (opf. 1875), Missionshus (opf. 1896) og 2 Moller (Nors og
Vindbjærg) ; Vorring ; Hinding med Skole. Lek , Nors Havreland og
Skaaruphede, Huse. Hovedgaarden Søgaard har 1 81/2 Td. Hrtk., 700
Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 400 Hede og Klit, Resten Ager. Andre Gaarde:
Øster- Skaarup, Skibs tedgd., Diggaard, Øregd., Neder- Hindinggaar de, m.m.
Nors S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hillerslev-
Hundborg Hrd. 's Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- (Thisted) og Læge-
distr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
563. Lægd. Kirken tilhører Beboerne.
Kirken (se Vignetten S. 231) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus
mod N. og Kapel ved Korets Nordside. Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne
Granitkvadre. Taarnet, med firsidet, pyramideformet Tag, er ligeledes af Granit, efter
Sigende ombygget 1796 af Materiale fra den nedbrudte Torup Kirke (dens Kirke-
gaard ses endnu). Paa flere Sten i Taarnet er der indhugget Figurer (deribl. et
Vaabcn med Tavlbrædt), ligesom der i Kirkens Ydermure er indsat Ligsten, deribl.
en fra tidlig Middelalder (se Løffler, Gravst. PI. XII). Norddoren og nogle af
de oprindl. Vinduer ere bevarede; i Vestgavlen en Granitportal. Vaabenhuset (tid-
ligere hvælvet) er af Munkesten. Skib og Kor, hvis Bue bæres af profilerede Gesim-
ser, have fladt Loft. Kapellet (tidligere Sakristi), med Hvælving og blindingsprydet
Gavl, er væsentlig af Granit. Kirkens Sydside er til Dels ombygget 1890*91.
Alterbord af Granit med Relikviegemme ; Altertavlen i en romansk Ramme (Arkitekt:
Hillerslev Herred. — Nors og Tved Sogne. 237
F. Uldall) er malet 1884 af A. Dorph (Opstandelsen). Prædikestol i Renæssancestil.
Romansk Granitdobefont med Kumme i Firkløverform. I Kapellet staar en af et for-
gyldt Gitter omgiven Kiste; paa Væggen hænger et Epitafium over Oberst Thorn.
Thomsen til Ullerupgd., f 1749. Under Kapellet er der Gravhvælving, hvori ere
begravede flere af Søgaards Ejere. Series pastorum.
Søgaard ejedes 1400 af en Fru Kirsten, 1482 af Lars Johansen Rod, 1494 af
Niels Rod, 1516 af Anne Ovesdatter, Lars Johansens Efterleverske, og hendes
Sønner Joh. og Ove Lauridsen og Svigersøn Erik Spend, sidstnævntes Enke Fru
Anne 1540, hendes Søn Anders Spend 1536, Ove Lauridsen Rød 1541, Hans Ovesen
Rod 1572, Niels Stygge 1568 (ved Rettertingsdom af 1604 tildømtes den Mogens
Juel, f 1605, som Kautionist for den dav. Ejer Niels Stygge), Christen Prip 1609,
hvis Søn Iver Prip 1625 solgte S. til Otte Lunov, men 1627 købte den tilbage for
atter 1629 at sælge den, nu til Chrf. Gersdorff. Siden tilhørte den Erik Juel og
efter ham Jørgen Lykke (da 28 Td. Hrtk.). 1701 blev den (21 Td. Hrtk.) af Mette
Olufsdatter, si. Assessor Henr. Jørgensens til Visborggd., tilskødet Provsten i Refs
Hrd. Peder Nielsen, f 1719, hvis Enke Martha Andersdatter Lyngby 1724 solgte S.
til Bertel Langballe til Nebel, f 1744. Derefter beboedes den af Bønderfolk og blev
delt; 1805 blev den atter samlet. Senere ejedes den i mange Aar af P. Holst;
1883 gik den for 130,000 Kr. over til Sønnen Christen S. H., som nogle Aar efter
mageskiftede den til Jens Nielsen fra Mors; kort efter gik den over til Sagfører
O. Lykke i Thisted, der 1897 solgte den for 100,000 Kr. til de nuv. Ejere Hagensen
til Ullerupgd. og Svend Boyer af Skinnerup. — Hovedbygningen, een Længe
af Grundmur, er opf. 1858. V. for den nuv. Gaard ses Antydning af Grave, lige-
som der skal være fundet Bygningsrester, der tyde paa, at Gaarden er brændt.
Mogens Borre i Hinding nævnes 1468. 1599 oplod Claus Mund til Kongen sin
Hustru Kirsten Harbous Arvegods, Worminggaard i Nors S.
Den i D. Atl. omtalte St. Eline Sten — en Helleristningssten fra Oldtiden med
skaalformede Fordybninger — findes næppe mere.
S. for Nors er fredlyst en Gravhøj, Thorshøj.
Egnen er rig paa de for Kridtlagene (særlig hvor disse træde nær til Overfladen)
ejendommelige Jordfaldshuller (se S. 198), der staa i Forbindelse med underjordiske
Huler (smlgn. Karstdannelsen i Østerrig). Det er disse Jordfaldshuller, der bevirke
de mærkelige Fænomener ved den dybe, fiskerige Nors Sø (45 F. o. Havet), paa
hvis Bund, ligesom ved Strandkanten, der findes saadanne Huller, der virke som
underjordiske Hæverter, saa at Søen snart kan være næsten udtørret, snart, naar
de underjordiske Kanaler tilstoppes, kan have en saa høj Vandstand, at de omlig-
gende Jorder oversvømmes. I 19. Aarh. ere flere Dele af Søen, der har gaaet helt
op til Kirkegaarden, og som siden 1835 har Afløb (Nors Aa) til Vesterhavet gennem
en gravet Rende, tørlagte.
Tved Sogn, Anneks til Nors, omgives af dette, Hillerslev, Kaastrup,
Hundstrup, Hjardemaal, Vigsø, Rær og Hansted Sogne. Kirken, omtr.
midt i Sognet, ligger 1 */2 Mil N. for Thisted. De højtliggende og bakkede
Jorder (Rosbjærg, 157 E., 49 M.) ere i det hele stærkt sandblandede; den
vestl. Del er opfyldt af Hede og Flyvesand; mod 0., hvor Storaa lober,
findes en større Kærstrækning, hvori Gasbjærg, 39 F., en helt jævn, omtr.
2 Td. Ld. stor, mulddækket Kridtbakke, ligger. En Del af Statsplantagen
Tved (se S. 236). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Thisted til Hansted.
Fladeindholdet 1896: 3765 Td. Ld., hvoraf 756 besaaede (deraf med Rug
259, Byg 126, Havre 228, Bælgsæd 23, Blands. til Modenh. 35, Grontf. 10, Kar-
tofler 72), Afgræsn. 974, Høslæt, Brak, Eng m. m. 509, Haver 3, Moser 123, Kær og
Fælleder 99, Heder 981, Flyvesand 241, Veje og Byggegr. 73, Vandareal 5 Td.
Kreaturhold 1898: 114 Heste, 565 Stkr. Hornkvæg (deraf 234 Koer), 969 Faar
og 184 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 105 Td.; 29 Selvejergaarde med 83, 4§
Huse med 20 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, l/i 1890: 402 (1801:
252, 1840: 332, 1860: 361, 1880: 358), boede i 89 Gaarde og Huse; Erhverv: 14
levede af immat. Virksomh., 292 af Jordbr., 23 af Industri, 10 af Handel, 32 af
forsk. Daglcjervirks., 18 af deres Midler, og 13 vare under Fattig v.
I Sognet Tved Kirke med Skole, ved Landevejen, og Byerne: Sønderby
238 Thisted Amt.
og Nørby, begge ved Landevejen ; desuden en Del af Ballerum (Resten i
Kaastrup S.) med Skole og Molle. Havrchmd, Gde. og Huse. Gaarde:
Smedegaardey Skjelsgaard med Mølle, Langgaard, Kjærgaard m. m.
Tved S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 562.
Lægd. Kirken tilhorer nogle Privatmænd.
Kirken, ejendommeligt beliggende i Klitten, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod
V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre
paa Sokkel med Skraakant. Flere af de oprindl. Vinduer og Nord- og Syddøren (sidste
tilmuret) ere bevarede. Taarnet med Pyramidetag, forneden væsentlig af Granit, for-
oven af Mursten (med Aarst. 1773 og 1799 samt Bogstaverne PKD B.), og Vaaben-
huset, af Mursten, ere senere Tilbygninger. Skib og Kor have fladt Bjælkeloft.
Alterbord af Granit med Relikviegemme. Altertavle i Renæssancestil fra 1686;
Prædikestol fra 17. Aarh. Romansk Granitdebefont med Dyre- og Planteornamenter
paa Kummen. To Gravtræer i Taarnrummet med rige Udskæringer, ere nu for-
svundne. I Vaabenhusets Gulv to romanske Ligsten med Korsflgurer. Klokke fra
1498. (Se 111. Tid 5/12 1875).
Skjelsgaard tilhørte 1429 Vestervig Kloster. — Kjærgaard i Tved nævnes 1462. —
1660 nævnes Laur. Lunov til Søndertved.
Vester- Vandet Sogn omgives af Annekset Ø.-Vandet og Nors Sogn
samt Vesterhavet og Hundborg Hrd. (Vang, Enklave af Hundborg S.,
Sjørring og Thorsted S.). Kirken, mod S. 0., ligger l1/* Mil N. V. for
Thisted. De mod 0. temmelig højtliggende, mod V. skraanende Jorder ere
sandede med Lerblanding, paa sine Steder med Rødler, Kalk og Al i Under-
laget. I Sognet ligger den 603 Td. Ld. store Vilsbøl Statsplantage, anlagt
1892 paa et Kalkbjærg med Klitter, og en Del af Statsplantagen Vandet
(se S. 251) samt en Del af Nors Sø (se S. 237) og det meste af Vester-
Vandet Sø1, omtr. 650 Td. Ld. Store Strækninger mod V. dækkes af
Hede og Klit. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Thisted til Klitmøller.
Fladeindholdet 1896: 6259 Td. Ld., hvoraf 688 besaaede (deraf med Rug 119,
Byg 101, Havre 275, Bælgsæd 10, Spergel 4, Blandsæd til Modenh. 69, Grøntf. 3,
Kartofler 95, andre Rodfr. 10), Afgræsn. 636, Høslæt, Brak, Eng m. m. 452, Haver
7, Skov 605, ubevokset 200, Kær og Fælleder 106, Heder 1420, Flyvesand 2009,
Stenmarker 82, Veje og Byggegr. 54 Td. Kreaturhold 1898: 117. Heste, 624
Stkr. Hornkv. (deraf 286 Køer), og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 127
Td.; 23 Selvejergaarde med 100, 88 Huse med 21 Td. Hrtk. og 31 jordløse Huse.
Befolkningen, »/, 1890: 788 (1801: 575, 1840: 712, 1860: 672, 1880:709), bo-
ede i 156 Gaarde og Huse; Erhverv: 43 levede af immat. Virksomhed, 259 af
Jordbr., 256 af Fiskeri, 78 Industri, 33 af Handel, 26 af Skibsfart, 54 af forsk.
Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vester- Vandet, ved Landevejen, med Kirke; Ager-
holm med Præstegd., Skole, Mølle og Statstelefonstation ; Fiskerlejet og
Ladepladsen Klitmøller — 1. Febr. 1890: 98 Huse og 461 Indb. ^1 80 1 :
336, 1880: 372) — , beliggende ved en lille Bugt af Havet ved det frem-
springende Punkt Ørhage, med Kirke, Skole, Stampemølle, Vandmølle, Bade-
hotel, Toldassistentbolig, Redningsstation, Fare-Signalstation for Fiskere
og Statstelefonstation; ved Klitmøller staar en Baake; paa Ørhage „Klit-
møller Ledefyr". Tørvekjær Huse, Bleghule, Huse. Skaarupgaard har 1 6J/4
Td. Hrtk. (deraf omtr. 6 i Ø.-Vandet og Nors S.), omtr. 250 Td. Ld. Ager,
100 Td. Ld. Hede ved Gaarden og en Del Klit i Statsplantagen V.-Vandet.
Andre Gaarde: Nebel, Vilsbøl, Tanderup, Tøf ting, Engholm, m. m. Over-
plantorboligen Søholt i Vilsbøl Plantage.
Fiskeriet beskæftigede ifl. Fiskeriberetn. 1897-9S 102 Fiskere, der med
Hillerslev Herred. — Tved og Vester- Vandet Sogne. 239
14 aabne Havbaade og 60 mindre Baade fiskede (Kuller, Torsk, Helleflynder,
Makrel og Hummer) for en Værdi af 23,546 Kr.
V.-Vandet S., een Sognekommune med Annekset, horer under Hillerslev-
Hundborg Hrd.'s Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- (Thisted) og
Lægedistr. , 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskriv-
ningskr.' 567. Lægd. Kirken tilhorer Tiendeyderne.
Kirken, fordum indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor (udv. ud i eet.
men indv. adskilte ved Korbuens Mur) med Apsis og Vaabenhus mod S. Den ældste
Del, Skib og Kor med Apsis, er fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa en
profileret Sokkel (Vestgavlen er dog af Mursten). Skibet har Bjælkeloft, Koret og
Apsis Hvælvinger (ommurede i Nutiden). Af Norddøren og de oprindl. Vinduer
findes kun faa Spor; Syddøren er bevaret i det senere, af Mursten tilbyggede Vaa-
benhus. Flere Sten i Murene have fordybede Mærker (en Sten med Triskele, se
Løffler, Uds. osv. S. 22). Smukt Alterbord af Granit med en mægtig Dækplade
(se Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 242). Ny, udskaaren Altertavle i romansk Stil fra 1882
(efter Tegn. af Arkit. Uldall). Granitdøbefont. Prædikestol i senere Renæssancestil.
I Skibet to Lysekroner, den ene fra 1552 er en Kopi (Originalen i Nationalmus.),
den anden ophængt over Bertel Langballe til Nebel, f 1744, og Hustru, af deres
Højgruppe ved Vester-Vandet.
Børn. 1 Apsis Marmorligsten med Portrætfigurer over Kjeld Krabbe til Nebel, f 1550,
Hustru og Søn Jak. K. I Korbuen Mindetavle over Mikkel Langballe til Nebel,
f 1711, og Hustru. I Koret Epitafium over Provst Peder Knudsen Riber, f 1765, og
Hustru. Klokken, i en Træstabel paa Kirkegaarden, er stobt 1462 til „St. Nicolai
Kirke i Vestervandvid, da Johs. Torkildsen var Sognepræst". Paa Kirkegaarden Lig-
sten over Provst Nicolai Eeg, f 1819, og Hustru.
Klitmøller Kirke, der bestaar af Skib, Kor og Vaabenhus mod S., er opf. 1871-72
af røde Mursten væsentlig i Spidsbuestil efter Tegn. af Murermester Hyldahl, Thisted.
Altertavlen (Christus stiller Stormen) er malet og skænket af Dronn. Louise. Messing-
alterstagerne ere 1589 skænkede til Thisted Kirke af Anders Nielsen og Hustru
Maren Griis; Døbefadet er ogsaa fra Thisted Kirke. Paa Kirkegaarden Mindesmærke
over Barken Slejpners Besætning og 4 Fiskere, der druknede Nov. 1892.
Nebel, tidligere en Hovedgaard, blev 1376 af Biskop Svend af Børglum og en
Del Riddere og udnævnte Voldgiftsmænd tilkendt Ebbe Strangesens Enke Elina og
benævnes da Nybbyl (Suhms Hist. af Danm. XIV. S. 31 flg.). Imidlertid angives N. og-
saa at have været Stamsædet for den Slægt Friis, der forte et paa en Bjælke siddende
Egern, idet Ratlof Friis, der levede 1334, hans Søn Johan F. 1370, dennes Son Ratlof
F., f 1463, og hans Son Godske F., f 1495, skulle have ejet den. 1546 nævnes
Kjeld Krabbe til N., der vilde fratage Vester-Vandet Kirke St. Nicolaus Mølle. Senere
ejedes den af den ødsle Fru Elsebe Skram, Esge Billes, men 1633 var den delt i
to Gaarde, Vester N. og Øster N., og blev da af Gunde Lange solgt til Niels Harbou,
f 1649, hvis Enke Anne Lunov ejede N. endnu 1667. Datteren Ingeborg Harbou
240 Thisted Amt.
ægtede en Kornet Joh. Addesen v. Buchfcldt. der 1675 solgte N., maaske til Mikkel
Langballe, som ejede Gaarden 1682 og 1708 skodede N. Sædegaard (11 Td. Hrtk.)
til sin Son Bertel L., f 1744, hvis Son Student Hans Nic. L. 1746 skodede N. (for-
medelst Sandflugt modereret til 7 Td. Hrtk.) med 2 Huse for 300 Rd. til Provsten
Peder Knudsen Riber, f 1765, hvis Enke Petronelle Kirst. Soltoft 1779 solgte N.
(11 Td. Hrtk.) for 1500 Rd. til sin Broder Johs. Chr. Soltoft. 1791 ejedes den af
Jens Christensen Soegaard, der 1792 ved Auktion solgte den for 1800 Rd til Peder
Taabel.
Nebel, Vilsbøl og Agersbøl vare Byer, der ere blevne odelagte af Sandflugten.
Fra Klitmoller, der med sine Møller ligger ejendommeligt mellem Klitterne, har
der i sin Tid været drevet betydelig Skudehandel (se S. 204). Det første Aktstykke,
hvori denne Handel omtales, er en Ansøgning fra K. og Strandmændene paa Hanst-
holm af 1665, hvorefter Handelen bevilges dem ifl. kgl. Brev af 24/9 1666. Denne
Handel, især paa Hamburg og Norge, var i sin Tid lige saa stor, om ikke større
end den, der dreves fra Thisted. Endnu 1769 havde K. 13 Skuder, ved Beg. af 19.
Aarh. var der 7, 1841 6, og nu er Handelen helt ophort; hvad der især gjorde det
af med den, var forst Krigen 1807-14 og dernæst Aggerkanalens Aabning, da det
blev ulige lettere at føre Varerne til Thisted (se anførte Artikel i Saml. til i Hist
3. R. I S. 211 flg.). J
Ved Vester- Vandet er der fredlyst 16 anselige Gravhøje; 9 af dem udgøre en
særdeles smuk samlet Gruppe, 3 andre ligge paa Række tæt sammen.
Øster-Vandet Sogn, Anneks til V.-Vandet, omgives af dette og Nors
Sogn samt af Hundborg Hrd. (Skinnerup og Torsted S.). Kirken, midt i
Sognet, ligger 3/4 Mil N. V. for Thisted. De særlig mod N. noget højt-
liggende Jorder ere for det meste sandblandede, ofte med Ler. Nogen Hede
mod S.; lidt af Statsplantagen Vandet (se S. 251). Gennem Sognet gaar
Landevejen fra Thisted til Klitmøller.
Fladeindholdet 1896: 1966 Td. Ld., hvoraf 679 besaaede (deraf med Rug 118,
Byg 71, Havre 291, Boghvede 28, Bælgsæd 6, Frøavl 4, Blandsæd til Modenhed
89, Kartofler 51, andre Rodfr. 17), Afgræsn. 548, Høslæt, Brak, Eng m. m. 255, Skov
31, Heder 392, Flyvesand 36, Veje og Byggegr. 22 Td. Kreatur hold 1898:
70 Heste, 412 Stkr. Hornkvæg (deraf 122 Køer), 637 Faar og 92 Svin. Ager o*
Engs Hartk. 1895: 113 Td.; 16 Selvejergaarde med 106, 22 Huse med 7 Td. Hrtk.
og 2 jordløse Huse. Befolkningen, ljt 1890: 234 (1801: 134, 1840: 167,
1860: 205, 1880: 258), boede i 41 Gaarde og Huse; Erhverv: 10 levede at
immat. Virksomhed, 120 af Jordbr., 5 af Gartneri, 48 af Industri, 1 af Handel, 44
af forsk. Daglejervirks., og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Øster- Vandet, ved Landevejen, med Kirke og Skole.
Holme, Gde. ; Hjardalshuse. Sandgaarde.
Ø.-Vandet S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.'
566. Lægd, Kirken tilhører nogle Privatmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra
romansk Tid af hugne Granitkvadre (Gavlene ere dog nu af Mursten). Syddøren er
bevaret, Norddoren tilmuret; der er Spor af de oprindl. Vinduer paa Nordsiden.
Vaabenhuset, af Mursten, er senere tilbygget. Kirken har Bjælkeloft. Alterbilledet
(Kopi af C. Blochs: Opstandelsen, i Jakobskirke, Kbh.) er malet 1899 af A.C.An-
dersen i Thisted. Granitdøbefont. Prædikestol i senere Renæssancestil. I Skibet en
Lysekrone fra 1797. Klokken hænger i en Stabel ved Vestgavlcn. I Korgavlen en
middelalderlig Ligsten med Kors og en menneskelig Figur paa hver Side.
Ved Ø.-Vandec er fredlyst den 10 F. høje Vigshøj.
Hillerslev Sogn omgives af Nors og Tved Sogne, Annekset Kaastrup,
Hundstrup, Sennels Sogn og Hundborg Hrd. (Thisted Landdistr. og Køb-
stadjorder og Skinnerup S.). Kirken, midt i Sognet, ligger 3/4 Mil X. N. 0.
for Thisted. De overvejende højtliggende og bakkede Jorder (Højbjærg, 157
Hillerslev Herred. — Vester- Vandet, Øster-Vandet og Hillerslev Sogne. 241
F., Kløvenhoj, 156 F., 49 M.) ere meget forskellige, dog er Kalk og Ler
fremtrædende Bestanddele. Gennem Sognet løber Storaa. Til Sognet høre
et Par Enklaver mod N. mellem Hjardemaal og Vigsø Sogne. Gennem
den østl. Del gaar Landevejen fra Aalborg til Thisted.
Fladeindholdet 1896: 5921 Td. Ld., hvoraf 2346 besaaede (deraf med Rug 347,
Byg 460, Havre 894, Bælgsæd 59, Freavl 7, Blandsæd til Modenh. 281, Grøntf. 27, Kar-
tofler 208, andre Rodfr. 61), Afgræsn. 1279, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 1194, Haver 12,
Skov 10, Moser 261, Kær og Fælleder 94, Heder 509, Flyvesand 85, Stenmarker
m. m. 7, Veje og Byggegr. 107, Vandareal m. m. 16 Td. Kreaturhold 1898: 401
Heste, 1776 Stkr. Hornkv. (deraf 770 Køer), 1473 Faar og 740 Svin. Ager og Engs
Hartk. 1895: 384 Td.; 109 Selvejergaarde med 328, 158 Huse med 52 Td. Hrtk.
og 26 jordløse Huse. Befolkningen, >/i 1890: 1320(1801: 684, 1840: 978, 1860:
1187, 1880: 1370), boede i 300 Gaarde og Huse; Erhverv: 36 levede af immat.
Hillerslev Kirke.
Virksomh., 998 af Jordbrug, 7 af Fiskeri, 176 af Industri. 2 al Handel, 31 af forsk.
Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 36 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Store Hillerslev (1250: Hyldæslef, 1406: Hildersløvæ)
med Kirke, Præstegd., Skole og Andelsmejeri; Lille Hillerslev \ Skovsted
med Skole; Kjeldsirup med Dobbeltskole og Fattiggaard for Hillerslev-
Kaastrup Komm. (Plads for 25 Lemmer); Brund. Kanstrupgde., Kortegde.,
Jensbygde.y Odders/iede, Gd., Kappelgd., Kilsgd., Engbjærggd. , Melgd.,
Skovstedlund, Gd. Bro Vandmølle, ved Landevejen. Dyssemølle.
Hillerslev S., een Sognekommune med Annekset, horer under Hillerslev-
Hundborg Hrd.'s Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- (Thisted) og Læge-
distr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
554. Lægd. Kirken tilhører Beboerne.
Den anselige, høje Kirke, fordum indviet til St. Peder, bestaar af Skib og Kor
med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor med Apsis ere fra
Trap: Danmark, 3.Udg. IV. 16
242 Thisted Amt.
romansk Tid af hugne Granitkvadre. De oprindelige Vinduer ses paa Nordsiden
(se Aarb. f. n. Oldk. 1894 S. 265); begge Dørene ere bevarede, Norddoren til-
muret. Skib og Kor have Bjælkeloft. Særlig interessant er Apsis, hvis udv. Mur
ved Halvsojler og Lissener deles i 5 Felter, som hvert sluttes af 2 Rundbuer; paa
Grund af Brostfældighed blev Apsis ombygget 1886 (Arkitekt: F. Uldall). Granit-
korbuen har et Mandehoved under den profilerede Gesims. Ved en Restauration
1890-91 (Arkitekt: Wiinholt) blev bl. a. Sydmuren omsat. Det anselige Taarn, med
blindingsprydcdc Gavle, forneden af raa og huggen Kamp, foroven af Munkesten
(ligesom Trappetaarnet mod N.), er tilføjet i den senere Middelalder; det tidligere
hvælvede Underrum har ind til Skibet haft en hoj Spidsbue. Granitalterbordet be-
staar af en rund Pille, over hvilken en mægtig Dækplade. Altertavlen er i Barokstil
(i Skibet hænger Midtpartiet af en katolsk Tavle i gotisk Stil, ligesom flere Figurer
fra samme findes i Kirken). Granitdobefont. Prædikestol i Renæssancestil. Et Gitter
i s. Stil med udskaarne Figurer af Peter og Paulus skiller Skibet fra Koret. Den
Store Klokke har Iver Krabbe til Albæk, Befalingsmand paa Mariager Kloster, ladet
støbe 1641. I Taarnets Mure sidder et Par middelalderlige Ligsten, deriblandt en
med Kors og adeligt Skjold, den ældste hidtil kendte (vistnok fra Midten af 13.
Aarh.), der bærer et saadant; tillige har den Runeskrift og Munkebogstaver med
Navnene Thorkil og Margrethe (se TJiorsen, Runemindesmærker II S. 201 , Løffler,
Gravst. S. 15 og PI. XII, og Aarb. f. n. Oldk. 1887 S. 113).
Kirken blev 1454 af Chr. I overladt til Mariager Kloster, og den tilhørte det længe
efter. Aar 1631 og 1634 omtales den som meget brøstfældig.
Hiller slevhus (se Vald. Jrdb., udg. af O. Nielsen, S. 123) var tidligere et Slot,
der (1406 og 1408) tillige med Orum Slot forlenedes af Dronn. Margrethe til Niels
Strangesen; 1423 var Hr. Henr. Knudsen Gyldenstierne Høvedsmand paa denne Borg,
der sagtens er ødelagt under de følgende Bondeoprør. Stedet, hvor den har staaet,
paavises endnu tæt ved Hillerslev i et Voldsted, „Store Vold" elier „Margrethe-
vold"; det bestaar af en større og en mindre Banke, adskilte ved og omgivne af
sidt Engdrag.
Kortegaard ejedes 1491 af Børglumbispen.
I Sognet er der fredlyst 6 Gravhøje, deribl. ved St. Hillerslev de 3 „Galgehojerf
(tidligere har der været en 4. „Galgehøj"), og ved Lille H. den 10 F. høje „Ting-
høj", hvorved Herredstinget muligt har været holdt (ved Sønderby i Tved Sogn
ligger dog ogsaa en „Tinghøj").
Kaastmp Sogn, det mindste i Herredet, Anneks til Hillersley, omgives
af dette, Hundstrup og Tved Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil
N. N. 0. for Thisted. De temmelig jævne Jorder ere ret gode, muldlerede.
Gennem Sognet løber Storaa med dens Biaa Lilleaa. Mod N. har Sognet
et Enklave.
Fladeindholdet 1896: 1253 Td. Ld., hvoraf 340 besaaede (deraf med Rug 45,
Byg 76, Havre 132, Bælgsæd 10, Blandsæd til Modenh. 42, Kartofler 24, andre
Rodfr. 7), Afgræsning 239, Høslæt, Brak, Eng m. m. 355, Moser 70, Kær og Fæl-
leder 81, Heder 133, Veje og Byggegr. 26, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold
1898: 84 Heste, 346 Stk. Hornkvæg (deraf 140 Køer), 358 Faar og 116 Svin. Ager
og Engs Hartk. 1895: 79 Td.; 14 Selvejergaarde med 68, 23 Huse med 6 Td.
Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, */2 1890: 206 (1801: 167, 1840: 165,
1860: 179, 1880: 201), boede i 41 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede af immat.
Virksomhed, 129 af Jordbr., 28 af Industri, 17 af Handel, 8 af forsk. Daglejervirks.,
5 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kaastrup med Kirke og Skole; en Del af Balierum.
Gaarde: Nedergd. (105/8 Td. Hrtk., 300 Td. Ld., hvoraf 200 Eng og Hede,
Resten Ager), Bisgd., Kirkegd. og Knakkegd. Kaastmp Mølle.
Kaastrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de
samme Distrikter, Lands- og Folkqtingskr. som dette samt under 5.
Udskrivningskr.' 564. Lægd Kirken tilhorer Sogncbeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, samt Vaabcnhus mod S. Skib og Kor
ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre; Murene ere senere forhøjede med 3-4
Hilterslcv Herred. — Hillerslev, Kaastrup og Sennels Sogne. 243
Skifter af Mursten. I Korets Østmur et oprindl., nu tilmuret Vindue, i dets Sydmur
en Sten med et Menneskehoved i Relief (se Løffler, Gravst. PI. XIII); Skib og Kor
have fladt Loft. Alterbord af Granit, med Relikviegemme. Altertavle i Renæssancestil,
med en 1900 malet Kopi af C. Blochs Vandringen til Emaus. Granitdøbefont. Præ-
dikestol og Stolestader fra Chr. V's Tid. Stort Krucifiks paa Nordvæggen. Foran
Alteret Ligsten over Slotsskriver paa Ørum Slot og Ejer af Nedergaard Anders
Pedersen, f 1665.
Kirken herte i ældre Tid til Mariager Kloster; 1630 omtales den som meget brøst-
fældig; 1633 udgik Kongebrev om, at den efter endt Reparation (bekostet af Kirkerne
i Vendelbo Stift) skulde vedligeholdes af sine egne Midler.
Nedergaard var tidligere en Hovedgaard, der 1490 ejedes af Jep og Lasse Bild
og, som det synes, 1568 af Eiler Lykke. Se under Kirken.
Sennels Sogn omgives af Hillerslev Sogn, Hundborg Hrd. (Thisted
Landdistr.) og Limfjorden med Lønnerup Fjord, hvis yderste Del kaldes
Hovsorhavn. Kirken, mod S. , ligger 3/4 Mil 0. for Thisted. De især
mod 0. højtliggende Jorder (Hov Aas, 140 F., 44 M.) ere meget forskel-
lige, dog i det hele frugtbare. Lidt Skov. Gennem den nordvestl. Del
gaar Landevejen fra Aalborg til Thisted.
Fladeindholdet 1896: 3950 Td. Ld., hvoraf 1766 besaaede (deraf med Rug 232,
Byg 349, Havre 696, Spergel 13, Blandsæd til Modenh. 115, Grontf. 24, Kartofler
289, andre Rodfr. 47), Afgræsn. 925, Heslæt, Brak, Eng m. m. 655, Haver 20. Skov
100, ubevokset 49, Kær og Fælleder 46, Heder 231, Stenmarker m. m. 69, Veje og
Byggegr. 88 Td. Kreatur hold 1898: 253 Heste, 1217 Stk. Hornkv. (deraf 570 Køer),
879 Faar, 654 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 288 Td.; 55 Selvejer-
gaarde med 254, 80 Huse med 34 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, */„
1890:885(1801: 416, 1840: 619, 1860: 765, 1880: 890), boede i 183 Gaarde og
Huse; Erhverv: 22 levede af immat. Virksomhed., 564 af Jordbr., 43 af Fisken,
105 af Industri, 2 af Handel, 17 af Skibsfart, 69 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres
Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sennels (1406: Sælnæs, 1446 : Seels) med Præstegd.,
Skole og Biskole, Forsamlingshus (opf. 1886) og Sparekasse (opr. 11/6
1879; sl/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 65,245 Kr., Rentef.
4 pCt., Reservefonden 3981 Kr., Antal af Konti 371); Hav, ved Lønnerup
Vig, med Skole ; Malle (1406: Malgh) ; Hundal Hovedgaarden Ullerup-
gaard har 185/8 Td. Hrtk., 187 Td. Ld., hvoraf 46 Eng, 1 Skov, Resten
Ager. Hovedgaarden Nørre- Ullerupgaard har 1 7 l/4t Td . Hrtk. , 160 Td .
Ld., hvoraf 30 Eng, Resten Ager. Gaarden Momtoft har 29 Td. Hrtk.,
305 Td. Ld.. hvoraf 25 Eng, Resten Ager. Andre Gaarde: Gadegd. (83/4
Td. Hrtk., 94 Td. Ld.), Hundalsbakkegd., Knudegaard, m. m.
Sennels S. , en egen Sognekommune, hører under Hillerslev-Hundborg
Hrd. 's Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings-
og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 555. Lægd. Kirken til-
hører nogle Privatmænd uden for Sognet.
Kirken, fordum indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V.,
Vaabenhus mod N. og Sakristi paa Korets Nordside. Skib og Kor ere fra romansk
Tid af hugne Granitkvadre paa en profileret Sokkel. Taarnet, fra den senere Middel-
alder, er af Mursten. Skibet har fladt Loft; Kor, Taarnrum, Sakristi og Vaabenhus
ere overhvælvede. Alterbord af Granit med Relikviegemme, hvori en Blyæske med
en Pergamentstrimmel med Paaskrift fra 1728 og Præsten Friedenreiehs Navn. Alter-
tavle og Prædikestol udskaarne i Barokstil. Romansk Granitdobefont med klover-
bladformet Kumme med Planteornamenter, samt Rebsnoninger og Menneskehoveder
paa Foden. I Skibet to Messinglysekroner fra 1703 og 1761. I Sakristiet, under
hvilket Begravelse for Ullerupgd. 's Ejere, et Krucifiks; et lignende, men storre. hænger
over Korbuen. I Skib og Kor findes Kalkmalerier fra omtr. 1500, restaur. 18S5
(se Magn. reterstn. Kalkm. S. 43).
16*
244 Thisted Amt.
Ullerup hed oprindl. Vollerupgaard og tilhorte 1458 Niels Pallesen Kirt, der 1459
solgte sin Gaard „Oppogrund" i Sennels S. til Dueholm Kloster. U. tilfaldt derefter
hans Son Henning K. 1511, hvis Enke Karen Eriksdatter Levenbalk ogsaa ejede
Gaarden. Deres eneste Son druknede i Skjern Aa. 1543 ejedes U. af en vis Thomes
Madsen og 1580 af Christen Basse. En flg. Ejer var Hans Dyre, f 1655, med hvis
Datter Karen D. Niels Arenfeldt tilgiftede sig Gaarden. Deres Datter Anne Arenfeldt,
Claus Pors' Efterleverske, fik 1668 af sin Moder Skode paa U. (128 Td. Hrtk.), som
hun endnu ejede 1674. Deres Sonner Claus Herluf og Hans Axel Pors trættedes
om Gaarden, som de delte i Nerre- og Sonder-U. I den første (22 Td. Hrtk.) fik
Enevold Berregaard m. fl. 1681 Indforsel for 893 Rd., C. H. Pors skyldte dem, og
Berregaard solgte 1713 halve U. (32 og 137 Td. Hrtk.) for 6508 Rd.- til Mour. Konig
Lælius, f 1732, hvis Enke Anne Elisabeth Hofgaard 1733 ægtede Kapt. Thomas
Thomsen, f 1749; Enken døde 1755, hvorefter N.-U. med Tiender og Gods (35,
48 og 217 Td. Hrtk.) ifl. Testam. kom til hans Broder Justitsr. Jorgen Thomsen, af
hvis Fallitbo Lars Toft til S.-U. 1756 købte N.-U. for 14,498 Rd. Sonder-U. ejedes
1694 af Chr. Mortensen Lælius, 1701 af Enken Kirsten Lauridsdatter, 1733 af Søn-
nen Kancellir. Morten Lælius, hvis Opbudsbo 1740 solgte S.-U. (32, 10 og 200 Td.
Hrtk.) for 10,500 Rd. til Lars Andersen Hviid, senere Kommercer., som før 1750
solgte den til Lars Toft, f 1773, der 1756 atter samlede U. Efter Enkens Dod 1774
kom U. til Kancellir. Nic. Toft, der 1801 bortsolgte en stor Del af Bøndergodset og
1802 solgte U. (66, 108 og 452 Td. Hrtk.) for 110,000 Rd. til Justitsr. Poul Marcussen
til Klæstrup. Senere har den været ejet af Familien Wad, fra hvilken den (44
Td. Hrtk.) ved Auktion 1838 købtes for 18,500 Rd. af Hagensen, i hvis Families
Eje den endnu er; nuv. Ejer er P. Hagensens Søn, N. Hagensen. — Hovedbygningen,
opf. i 19. Aarh., er i eet Stokv.
Den nuv. Nerre-Ullerupgd. er udskilt fra UDerupgd. af P. Hagensen og solgt
1878 for 120,000 Kr. til Sønnen M. H., hvis Enke nu ejer den. — Hovedbygningen
er opf. 1876 i eet Stokv. med Kvist til begge Sider og takkede Gavle.
Momtoft ejedes 1662 af Fru Karen Dyre. 1681 blev den (12 Td. Hrtk.) og lidt
Gods af Hans Axel Pors pantsat for 692 Rd. til Dr. Laur. Foss og 1691 solgt til
Amtsforvalter Jens Hansen i Thisted, der 1698 transporterede den til Peder Tho-
masen. 1710 blev den ved Auktion solgt til Simon Lund, som 1712 solgte den til
Sr. Poul Olesen Drasbech i Klitmøller, f 1721, der 1717 overdrog den til sin Svi-
gersøn Anders Nielsen Raaer, f 1727, hvis Enke Heile Poulsdatter 1728 ægtede
Mikkel Sørensen, f 1743, som 1742 solgte M. (10 Td. Hrtk.) for 1200 Rd. til Poul
Jensen Tofting, f 1753; 1751 var M. atter en Bondegaard under Ullerupgd., men
1802 blev den af Justitsr. Poul Marcussen solgt til Kancellir. Nic. Toft for 28,750
Rd. Derefter har den været ejet af Neergaard, Breinholt, Refsgaard og fra 1868 af
den nuv. Ejer »F. Juul Poulsen, der købte den for 50,000 Rd. — Hovedbygningen
er opf. 1800.
Malle var 1406 en Gaard, der havde tilhørt Gevert Berlin, hvis Svigersøn Mogens
Villadsen da solgte den til Dron. Margrethe. — 1486 nævnes Bordsgaard i Sennels
S. — I Hov laa fordum en større Gaard, Hovgaard, der 1504 tilhørte Iver Nielsen,
men siden af Thomes Roed blev afhændet til Okloster.
Ved Malle er der fredlyst en Gravhøj, „Eshøj", ved Hov en anden. I Sognet
er der to Langdysser. Paa Knudsbjærg, tæt ved Limfjorden, er der opsamlet
flere hundrede Oldsager af Flint, væsentlig fra den yngre Stenalder; der maa her
have været en gennem længere Tid benyttet Boplads.
Hov (Ho) Sogn, mulig det samme som Sennels Sogn, mulig et særskilt Sogn,
nævnes 1471 og 1486.
Hundstrup Sogn, paa Østholmen, omgives af Annekserne Østerild og
Hjardemaal , Tved , Kaastrup og Hillerslev Sogne samt Lønnerup Fjord.
Kirken, midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil X. 0. for Thisted. De noget højt-
liggende, temmelig jævne Jorder (Hesthøj, 73 F., 23 M.) ere gode, dog
nogle Steder sandblandede; ved Fjorden og midt gennem Sognet, hvor
Kløvaa (der lober gennem den lille Kuhø) lober, findes en Del Kær.
Mod N. 0. den omtr. 50 Td. Ld. store Klastrup Sø. Gennem Sognet gaar
Landevejen fra Aalborg til Thisted.
Fladeindholdet 1896: 3341 Td. Ld., hvoraf 759 besaaede (deraf med Hvede
Hillerslev Herred. — Sennels og Hundstrup Sogne. 245
2, Rug 161, Byg 193, Havre 252, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenh. 28, Grontf. 9.
Kartofler 93, andre Rodfr. 17), Afgræsning 672, Høslæt, Brak, Eng m. m. 808, Haver
10, Moser 389, Kær og Fælleder 474, Heder 128, Stenmarker m. m. 22, Veje og
Byggegr. 54, Vandareal m. m. 25 Td. Kreaturhold 1898: 137 Heste, 856 Stk.
Hornkvæg (deraf 453 Koer), 746 Faar, 313 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk.
1895: 175 Td.; 35 Selvejergaarde med 154, 44 Huse med 16 Td. Hrtk. og 13 jord-
løse Huse. Befolkningen, »/, 1890: 483 (1801: 336, 1840: 426, 1860: 467,
1880: 492), boede i 92 Gaarde og Huse; Erhverv: 32 levede at immat. Virk-
somh., 365 af Jordbr., 39 af Industri, 2 af forsk. Daglejervirksomh., 13 af deres
Midler, og 32 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hundstrup med Kirke, Præstegd. (10 Td. Hrtk.),
Skole og Fattiggaard for H.-Østerild-Hjardemaal Komm. (opf. 1872; PI. for
32 Lemmer); Klas trup \ Lønnerup med Skole; Kløv. Ny -Kløv, 2 Gde.,
ved Landevejen. I Tangrimmen, den vestl. Del af Sognet, en Del Huse.
Hovedgaarden Kjølbygaard har omtr. 32 Td. Hrtk., 400 Td. Ld., hvoraf
100 Eng, 4 Have og Plantage, Resten Ager; til Gaarden høre Hundstrup
Kirke, 7/s Td. Hrtk. Fæstegods („Esdal" i Hjardemaal S.) og en Mølle.
Desuden Hundslrupgd., 14 Td. Hrtk., Klastrupgd., m. fl. Mølle paa
Kjølbygaards Mark.
Hundstrup S. , een Sognekommune med Annekset Østerild, hører under
Hillerslev-Hundborg Hrd.'s Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- og Læge-
distr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
556. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kjølbygd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa en simpel Sokkel. Taarnet,
af Granitkvadre og Mursten, med hvælvet Underrum, er senere tilfojet, ligesom Vaa-
benhuset. Skib og Kor have fladt Bræddeloft. Alterbord af Granit, med Relikvie-
gemme, hvori en Blyæske med Helgenben. Altertavlen er et Maleri, Korsfæstelsen ;
paa Rammen Fr. IV's Navnetræk og Indskr., der melder, at denne Tavle er stafferet, da
Hr. Christen Øland var Præst. Granitdebefont. Alterstager fra 1597. Prædikestolen
er skænket 1693 af Enevold Berregaard til Kjølbygd. og Anne Søe til Frøslcvgd.
Epitafium af Træ over Præsten Broder Brorson, f 1755. Klokken er fra 1492.
Kjølbygaard tilhørte 1405 Hr. Christiern Nielsen, der førte Vinranke-Munkernes
Vaaben, 1460 hans Søn Hr. Niels Christiernsen og 1487 dennes Son Niels Nielsen;
senere tilhørte den Kjeld Krabbe til Nebel, hvis Datter Helvig ejede Gaarden 1595
og 1624. Efter hendes Død kom den til hendes Broderdatter Anne Krabbe, g. m.
Gunde Lange, og derefter til disses Sønner Hans, Kjeld, Niels og Lukas L., hvilken
sidste ejede K. 1668. Dog havde Fru Dorte Daa alt 1666 faaet Indførsel i K. og
Gods (38 og 71 Td. Hrtk.) for 4400 Rd., som deres Fader var hendes afg. Ægte-
fælle Gregers Krabbe skyldig. Dennes Svigersøn Holger Trolle solgte den 1679
til Søren Jensen, men dog skrev ovennævnte Niels Lange sig endnu 1681 til K.
1698 ejedes den af Enevold Berregaard, senere Justitsr. og Borgmester i Thisted
(f 1731); han fik 1726, da han blev adlet, K. med Tiender og Gods (34, 98 og
368 Td. Hrtk.) oprettet til et Stamhus. Han efterfulgtes af Sønnen, Konferensr.
Chr. B. til Borreby, f 1750, der 1741 henlagde Veslosgd. under Stamhuset, dennes
Son Justitiarius i Højesteret, Geheimekonferensr. Villum B., f 1769, dennes Søn
Kmhr. Fr. B., f 1805, som 1797 fik Lov til at sælge Stamhuset og substituere det
med en Fideikommiskapital. Dets gamle Hartkornstilliggende var 780 Td. ; 1777 taks-
eredes K. til 34, Bøndergodset 382, Tiender 154, Mollesk. 15. 1804 blev K. med
Tiender og Gods (27, 130 og 143 Td. Hrtk.) af Berregaard solgt til hans forrige
Forvalter Chr. Overgaard, f 1807. Derefter ejedes den af Birkedommer Vorlemann
og Schønau. 1833 blev K. købt af Hans Schou til Abildgaard; senere Ejere have
været Lange og A. Karll, hvilken sidste købte den 1855 for 90,000 Rd. og atter
solgte den 1875 for 210,000 Kr. til Herredsfuldm. H. R. Andersen (f 1894), hvis
Enke nu ejer den. — Den hvide, 70 Al. lange, to Stokv. høje, grundmurede Hoved-
bygning, med Granittrappe op til Beletagen, er opf. ved Midten af 18. Aarh, af
Villum Berregaard; i den store Havesal findes to Marmorkamiuer med legemsstore
oliemalede Portrætter af Borgm. Enev. Berregaard og Hustru Anne Søe; desuden
146 Thisted Amt.
findes i andre Værelser Silketapetcr fra omtr. 1750, Loftsmalerier af fransk Skole,
m. m.
Klastrup (Clawstrup) var 1440 en Hovedgaard (dengang liggende i Hjardemaal
S-), som Mette Jensdatter, Hr. Lyder Kabels Enke, gav til Dueholm Kloster.
Gsterild Sogn, paa Østholmen, Anneks til Hundstrup, omgives af dette,
det andet Anneks Hjardemaal, V. Han-Hrd. (Tommerby og Veslos S.) og den
inddæmmede Veslos Vejle med Østerild Fjord. Kirken mod S. 0., ligger l1/*
Mil N. 0. for Thisted. De lavtliggende og jævne Jorder ere meget forskel-
lige, bedst mod S., mindre gode mod N., hvor der er en Del Hede, hvoraf dog
meget er beplantet; Østerild Staisplanlage , 1285 Td. Ld., anl. 1888.
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aalborg til Thisted.
Fladeindholdet 1896: 4874 Td. Ld., hvoraf 796 besaaede (deraf med Rug
169, Byg 194, Havre 244, Blandsæd til Modenh. 42, Grontf. 10, Kartofler 120,
andre Rodfrugter 13), Afgræsning 670, Heslæt, Brak, Eng m. m. 593, Have 6, Skov 770,
ubevokset 537, Moser 72, Kær og Fælleder 238, Heder 1111, Veje og Byggegr. 79
Td. Kreaturhold 1898: 144 Heste, 811 Stkr. Hornkv. (deraf 380 Keer), 1065 Faar
og 294 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 130 Td.; 35 Selvejergaarde med 98,
93 Huse med 29 Td. Hrtk. og 26 jordlese Huse. Befolkningen, «/8 1890: 720(1801:
442, 1840: 652, 1860: 636, 1880: 745), boede i 163 Gaarde og Huse; Erhverv:
12 levede af immat Virksomh., 389 af Jordbr., 10 af Gartneri, 23 af Fiskeri, 117
af Industri, 31 af Handel, 102 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 14
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Østerild (1268: Høstrold, Hostrild), ved Landevejen,
med Kirke, Skole, Kro, Andelsmejeri (Nordthy), Savmolle, Mølle; Vesterby ■;
Sønderby; Havland med Mølle; Hovsør (udt. Hwosser; 137 7: Hoozhoor;
Hoxer), med Havn; Tovsig med Skole. Havør Huse; Gaarde: Abildhave -,
Vestergd., Spanggd., Søndergd., Dalgd., Abildgd., m. m.
Østerild S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr/
557. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den er
fra romansk Tid af Granitkvadre paa en profileret Sokkel. Flere af de oprindelige
Vinduer ere bevarede. Taarn og Vaabenhus ere senere tilfejede. Taarnrummet er
overhvælvet, Skib og Kor have fladt Loft. Altertavlen er et Maleri (Nadveren)
af Marinemaler Carstensen fra 1878. Alterbord af Granit, med Relikviegemme. Ro-
mansk Granitdøbefont. Paa Nordmuren i Skibet et Krucifiks.
Vestergaard ejedes 1596 af Jfr. Maren Kjeldsdatter Krabbe fra Nebel.
Hovsør, ved den lille Indskæring Hovserhavn, der danner Indlebet til Lonnerup
Fjord, har tidligere haft Betydning ved sin Havn. I 15. og Beg. af 16. Aarh. toge
flere Borgere fra Thisted Bopæl der paa Grund af den gode Havn, og lang Tid var
den Thisteds Medbejler. I et af Fred. I 1532 udstedt Privilegium (se Fr. I's Registr. S.
302) hedder det, „at Borgerne i Haassoe i Thy skulle være skattefri i 5 Aar, efterdi
de nu bygge og derefter byggende vorde udi Haassoe, og paa det de maatte komme
til Næring og Bjering og opbygge samme By; de skulle og i samme næste 5 Aar
være toldfri . . .". Denne Kebstadsret, som Byen synes at have faaet ved dette Pri-
vilegium, blev imidlertid allerede frakendt den 1542, og Thisted blev den sejrende
(se S. 206) ; men endnu ved Midten af 18. Aarh. var Hovsor Havn Vinterhavn for Thisted.
I 19. Aarh. tabte den sin Betydning, efter at Thisted havde faaet sin egen Havn.
Skibe kunne lægge til faa Favne fra Land.
Hjardemaal Sogn, det største i Herredet og Anneks til Hundstrup,
omgives af dette og det andet Anneks Østerild, V. Han-Hrd. (Tommerby
og Lil S.), Vesterhavet, Vigsø Sogn, Enklaver af Hillerslev og Kaastrup
So^ne samt Tved Sogn. Kirken, mod S. V., ligger l3/4 Mil X. 0. for Thi-
sted. De højtliggende, temmelig bakkede Jorder (højeste Punkt er 1 1 6 F.,
Hillerslev Herred. — Østerild og Hjardemaal Sogne. 247
36,5 M.) erc for Agerjordens Vedk. sandede, nogle Steder med Kalk til
Underlag; men henved Halvdelen af Arealet er dækket af Hede og Flyve-
sand. Paa et lavt Klitparti er den 569 Td. Ld. store Hjardemaal Statsplan-
tage, anlagt 1894. En Del smaa Søer, hvoraf den omtr. 300 Td. Ld. store
Voldum Sø er den største.
'Fladeindholdet 1896: 9685 Td. Ld., hvoraf 814 besaaede (deraf med Rug 309,
Byg 184, Havre 231, Spergel 5, Kartofler 81, andre Rodfr. 4), Afgræsn. 1009, Ho-
slæt, Brak, Eng m. m. 1242, Moser 84, Kær og Fælleder 532, Heder 4437, Flyve-
sand 1408, Stenmarker m. m. 20, Veje og Byggegr. 45, Vandareal m. m. 94 Td.
Kreatur hold 1898: 137 Heste, 912 Stk. Hornkvæg (deraf 330 Køer), 1756 Faar
og 190 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: HOTd. Der var 36 Selvejergaarde med
91, 53 Huse med 17 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, XL 1890: 511
(1801: 410, 1840: 490, 1860: 540, 1880: 532), boede i 104 Gaarde og Huse; Er-
hverv: 8 levede af immat. Virksomhed, 394 af Jordbr., 51 af Industri, 8 af Handel,
23 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hjardemaal med Kirke, Skole, og Mølle; Kaase;
Tved. Hjardemaal Klit, Gde. og Huse, med Kirke og Skole. Madsbøl,
Huse, med Redningsstation. Gaarde: Oddersbøl, Røgildgd., Mærkedal (2
Gde.), Blovsgde., Rimmegd., Rovsgd.
Hjardemaal S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt under 5. Udskrivningskr.'
558. Lægd. Kirkerne tilhøre Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den er
fra romansk Tid af Granitkvadre. Det hoje Taarn, hvis Overdel er af Mursten, er
ligesom Vaabenhuset senere tilføjet. Norddøren (tilmuret) og et Par af de oprindl.
Vinduer ere bevarede. Skib og Kor have fladt Loft. Allertavlen er et Maleri
(Maria med Barnet) af Fru Ingemann. Granitdøbefont. Nye Kirkestole fra 188S.
1 Koret Epitafium over Præsten Chr. Morsing, f 1673, med Portræt af ham og to
Hustruer. I Korvæggen Ligsten over Præsten Peder Nielsen Sengelos, f 1699, og
Laur. Jensen, f 1691 i Store Oddersbol. Klokken er fra 1513.
Kirken i Hjardemaal Klit, indviet 27/10 1895, er opf. i romansk Stil af rode
Mursten efter Tegn. af Arkitekt V. Ahlmann og bestaar af Skib og Kor og et lille
Spir til Klokken. Kirken har Bjælkeloft. Paa Alteret staar et forgyldt Kors. Granit-
døbefont.
Oddersbøl ejedes ved Aar 1700 af Laur. Koch fra Vesløsgd., f 1703, hvis Datter
Anne bragte den til sin Ægtefælle Casp. Preetzmann; 1752 tilhørte den Erik Zacharias
Preetzmann, f 1772, der 1770 fæstede St. og L. O. (henh. 6 og 2 Td. Hrtk.) til sin
Son Casp. Josva P., der efter sin Moders Dod 1796 arvede Gaardene, som han 1804
skødede til sin Søn Erik Zach. P. for 2000 Rd. — Røgildgd. beboedes 1655 af Fru
Anne Pedersdatter Bille.
Østholmen (se S. 198) har Ira gammel Tid udgjort en Del for sig, ogsaa i gejstl.
Henseende. „Sognepræsten paa Østholm" fik 1472 et Tingsvidne om, at i 100 Aar
havde de 3 Sogne kun udgjort eet Pastorat (i det aalborgske Papegøjegildes Bog
nævnes som Medlem ved Middelalderens Slutn. Hr. Jens Rod, „Sognepræst paa
Ostholm"). I den ældste Tid var vistnok Hjardemaal Hovedsognet; efter Reforma-
tionen blev Hjardemaal, ligesom Hundstrup- esterild, et Pastorat for sig; 20/u 1822
blev Hjardemaal Anneks til Hundstrup-Østerild; nu agtes det atter udskilt.
Hundborg Herred.
Sogne:
Thisted Lands., S. 249. — Tilsted, S. 249. — Skinnerup, S. 250. — Sjørring,
S. 251. — Thorsted, S. 254. — Skjoldborg, S. 2.f j. — Kallerup, S. 2JJ- — Vang
(-Torup), S. 2j6. — Htindborg, S. 258. — Jannerup, S. 260. — Nørhaa, S. 261.
7 undborg Herred grænser mod
N. til Hillerslev, mod S.
til Hassing Hrd., mod V.
til Vesterhavet og mod 0.
til Limfjorden (Thisted
Bredning). Den største Ud-
strækning fra V. til 0. er
3, fra N. til S. 2 Mil.
Overfladen er for det meste
bølgeformet og noget højt-
liggende, især i de østlige
Dele; højeste Punkt er
Bavnehøj, 226 F., 71 M.;
den vestl. Del, med store
f&S Klitstrækninger, har enkelte
isolerede Bakker, som Torne-
bakke, 91 F., 29 M. Jor-
forskellig-
Del stærkt
sandede med Underlag af
Kalk, blandet med Ler. Nogle smaa Vandløb søge ud til Limfjorden. Skov-
arealet er 2343 Td. Ld., deraf en Del af Vandet Statsplantage og Nystrup,
Torup og Stenbjærg Statsplantager. M. H. t. Frugtbarheden hører det til
Amtets middelgode Herreder (ved Matr. gnmstl. 23 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.).
Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet (med Thisted Købstad)
41,347 Td. Ld. (4,u □ Mil, 227,95 □ Km.). Landdistr. Ager og Engs
Hartk. var */, 1895 1531 Td. og Folketallet l/, 1890 7274 (1801:
3271, 1840: 4375, 1860: 5685, 1880: 6593). I Herredet ligger Købstaden
Thisted. I gejstl. Henseende danner det eet Provsti med Hillerslev Hrd.
(undtagen Nørhaa, der hører til Hassing-Refs Hrd. 's Provsti), i verdsl. Hens.
hører det under Hillerslev-Hundborg Hrd.'s Jurisdiktion og Amtets 2. Forligs-
kreds.
Hundborg Hrd., i Vald. II's Jrdb. kaldet Hunbjærghæreth, hørte i Middelalderen
Hundborg Herred. — Thisted Landsogn og Tilsted Sogn. 249
til Thysyssel, senere til Orum Len og fra 1660 for største Delen til Ørum Amt; se
for øvrigt S. 198.
Der er i Herredet talt omtr. 830 jordfaste Oldtidsmonumenter, deraf knapt 20 Sten-
grave, Resten Gravheje (omtr. 20 af disse ere Langhøje). Mindst 150 ere nu sløj-
fede og 475 mere eller mindre forstyrrede; 1/l 1900 vare 17 fredlyste. Monumenterne
forekomme især i de estl. Dele (i Sjørring Sogn 190, i Hundborg Sogns ostl.
Del omtr. 120, i Skjoldborg 95, i Kallerup 85, i Thorsted 70).
Litt: Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i H. Hrd., af C. Engel-
hardt og Magn. Petersen, 1875.
Thisted Landsogn (2 Dele), Anneks til Thisted Købstad, omgives af
Thisted Købstadsjorder, Tilsted, Thorsted og Skinnerup Sogne, Hillerslev
Hrd. (Hillerslev og Sennels S.) og Limfjorden. De noget højtliggende, bakkede
Jorder ere frugtbare, dels sand-, dels lermuldede med Rødler og Kalk i
Underlaget. Gennem Sognet gaa Landevejene til Klitmøller -Hansted, til
Vorupør og til Oddesund. Det sydvestl. Hjørne berøres af Thisted-Struer
Banen.
Fladeindholdet 1896: 1673 Td. Ld., hvoraf 903 besaaede (deraf med Rug 138,
Byg 168, Havre 339, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenh. 95, Grontf. 38, Kartofler
88, andre Rodfrugter 33), Afgræsning 417, Høslæt, Brak, Eng m. m. 297, Have
9, Kær og Fælleder 3, Heder 6, Veje og Byggegr. 36 Td. Kreaturhold 1898:
123 Heste, 677 Stkr. Hornkv. (deraf 369 Køer), 262 Faar og 317 Svin. Ager og
Engs Hartk. 1895: 161 Td.; 47 Seivejergaarde med 135, 64 Huse med 26 Td. Hrtk.
og 7 jordløse Huse. Befolkningen, */, 1890: 575 (1801: 241, 1840: 275, 1860:
574, 1880: 533), boede i 114 Gaarde og Huse; Erhverv: 22 levede af immat. Virk-
somh., 393 af Jordbr., 8 af Gartneri, 6 af Fiskeri, 96 af Industri, 4 af Handel, 13 af
forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tingsirup med Skole; Torp\ Faartofi med Skole;
Dragsbæk. Gaarden Landlysi har 123/4 Td. Hrtk., 140 Td. Ld., hvoraf
17 Eng, 3 Skov, Resten Ager; til Gaarden hører et Teglværk (Produktion
af Tag- og Mursten aarl. omtr. 2lj2 Mill. Sten). Gaarden Grønlund (paa-
tænkt Landbrugsskole).
Landsognet, en egen Sognekommune, der søger til Thisted Kirke, horer
under Hillerslev-Hundborg Hrd. 's Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue-
og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskriv-
ningskr.' 568. Lægd.
Chr. II udstedte 1523 Kvittering til Jens Hvas, Landsdommer i Nørrejyll., paa
1500 Mk. dansk for Torp og Torp Gods i Thy, som han betalte til Mester Lambert.
Ved Tingstrup ligger en ualmindelig stor Langhøj fra Oldtiden, „Langdos",
566 F. lang, indtil 48 F. bred og 71/, F. høj.
Tilsted Sogn, Anneks til Thisted, omgives af Thisted Lands., Thorsted,
Sjørring og Skjoldborg Sogne samt Limfjorden (Thisted Bredn.). Kirken,
omtr. midt i Sognet, ligger noget over å/4 Mil V. S. V. for Thisted. De
noget højtliggende, bakkede Jorder ere godt muldede, blandede med Ler og
Grus, mod N. med Hvidler til Underlag, mod S. med Rødler. Gennem
Sognet gaa Landevejene fra Thisted til Vilsund og Oddesund; det nord-
vestl. Hjørne berøres af Landevejen til Vorupør og Thisted-Struer Banen.
Fladeindholdet 1896: 1541 Td. Ld., hvoraf 800 besaaede (deraf med Hvede 20,
Rug 100, Byg 115, Havre 337, Blandsæd til Modenh. 133, Grøntf. 12, Kartofler 3"..
250 Thisted Amt.
andre Rodfr. 46), Afgræsn. 377, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 268, Haver 8, Moser 6,
Kær og Fælleder 39, Stenmarker 4, Veje og Byggcgr. 39 Td. Kreaturhold 1898:
151 Heste, 662 Stkr. Hornkv. (deraf 277 Køer), 447 Faar og 269 Svin. Ager og
Engs Hartk. 1895: 135 Td. ; 29 Selvejergaarde med 118, 41 Huse med 17 Td.
Hrtk. og 6 jordlose Huse. Befolkningen, »/» 1890: 416 (1801: 210, 1840:
241, 1860: 301, 1880: 396), boede i 78 Gaarde og Huse; Erhverv: 11 levede af
immat. Virksomh., 350 af Jordbr.. 30 af Industri, 4 af forsk. Daglejervirksomh., 1 1
af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tilsted (1367: Tylsteth) med Kirke, Skole og
Mølle; SUs trup med Friskole, Forsamlingshus (opf. 1873) og Mølle. En
Gaard i Silstrup (Østergaard): lO1/* Td. Hrtk., 122 Td. Ld. Gaarden Kir-
stinedal (eller Tilstedgd.).
Tilsted S., en egen Sognekommune, hører under Hillerslev-Hundborg Hrd.'s
Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og
Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 579. Lægd. Kirken til-
hører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor
ere fra 13. Aarh. af hugne Granitkvadre; et af de oprindl., rundbuede Vinduer ses
paa Korets Nordside (tilmuret); den oprindelige Granitkorbue er tilspidset (se Aarb.
f. n. Oldk. 1896, S. 241). Foran den oprindelige Norddor er senere tilbygget Vaaben-
huset, af Mursten. Altertavle fra 1896 i Renæssancestil med en Kopi af C. Blochs
Christus i Emaus. Granitalterbord. Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont
med Bladornamenter. I Koret Epitafium over Præsten Joh. G. Schmidt, f 1791, og
Hustru.
Brinken ved Silstrup, der ofte danner bratte Skrænter til Limfjorden, bestaar af
Moler og Cementsten, "hvilket forekommer ved Thisted og Løgster Bredninger. Paa
Silstrup Bakker findes Ris og Buske, der minde om Thys oprindelige Skovvegetation.
Paa Silstrupgaard boede 1700 Hans Axel Pors og Fru Berete Margr. Kaas.
Skinnerup Sogn, Anneks til det resid. Kapellani i Thisted, omgives
af Thisted Købstadsjorder og Lands., Thorsted S. og Hillerslev Hrd. (Ø.-Vandet,
Nors og Hillerslev S.). Kirken, midt i Sognet, ligger 1j2 Mil N. N. V. for
Thisted. De mod S. V. højtliggende og bakkede, i øvrigt jævne Jorder ere
for en stor Del lerblandede Muldjorder, mod S. V. dog sandblandede. Gennem
Sognet gaa Landevejene fra Thisted til Klitmøller og Hansted.
Fladeindholdet 1896: 1554 Td. Ld., hvoraf 735 besaaede (deraf med Rug
113, Byg 131, Havre 267, Bælgsæd 12, Blandsæd til Modenhed 127, Grentf. 8,
Kartofler 45, andre Rodfr. 31), Afgræsn. 509, Høslæt, Brak, Eng m. m. 267, Have
5, Heder 8, Flyvesand 5, Veje og Byggegr. 24 Td. Kreatur hold 1898: 136
Heste, 609 Stkr. Hornkvæg (deraf 256 Køer), 469 Faar og 292 Svin. Ager og Engs
Hartk. 1895: 140 Td.; 37 Selvejergaarde med 127, 32 Huse med 13 Td. Hrtk. og 2
jordløse Huse. Befolkningen, 1j2 1890: 363 (1801: 178, 1840: 260, 1860: 287,
1880: 354), boede i 71 Gaarde og Huse; Erhverv: 9 levede af immat. Virk-
somhed, 291 af Jordbr., 42 af Industri, 6 af Handel, 5 af forsk. Daglejer virks., 7
af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Skinnerup, (1365: Skyndorp), ved Landevejenes Deling,
med Kirke, Skole og Mølle. Gaardene Idasminde {\\l\% Td. Hrtk.), Gades-
minde (81 / 2 Td. Hrtk.), Hønbjærg, Øster- og Vester bavn.
Skinnerup S., en egen Sognekommune, horer under Hillerslev-Hundborg
Hrd.'s Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings-
og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 565. Lægd. Kirken til-
hører Beboerne og 2 Borgere i Thisted.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor,
med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa en profileret Sokkel;
Hundborg Herred. — Tilsted, Skinnerup og Sjorring Sogne.
251
Vaabenhusct, af smaa Mursten, er- senere tilbygget. Spor af de oprindl., rundbuede
Vinduer; Syd- og Norddoren (sidste tilmuret) ere bevarede, ligesom Granitkorbuen,
paa hvis nordlige Bue et Mandchovcd. Paa Korgavlen er indmuret en sjælden Saal-
bænksten med 2 Lovefigurer; paa Skibets Nordside er der i Kvadrene indhugget et Par
Dyrebilleder. Granitalterbord. Alteret, af Beton, er en Niche, hvori Thorvaldsens
Christus af Gibs. Prædikestol i Renæssancestil (restaureret 1886). Granitdobefont.
Ved Indgangsdøren fra Vaabenhuset ligger en romansk Ligsten med Kors.
Sognet har tidligere været regnet til Hillerslev Hrd. Det har fra 1680, og maaske
tidligere, været Anneks til Thisted Kapellani.
Sjørring Sogn omgives af Annekset Thorsted, Tilsted, Skjoldborg,
Kallerup, Hundborg og Vang Sogne samt Hillerslev Hrd. (V.-Vandet S.).
Kirken, midt i Sognet, ved Sydøsthjørnet af den nu udtørrede Sjørring Sø,
ligger 3/4 Mil V. for Thisted. De temmelig jævne Jorder ere overvejende godt
acoite &7%vxZ .-■-- Æsk« vS« ■* V '•Ul--^'a^V-
Sydlige og nordlige Portal i Sjorring Kirke.
muldede, med Ler til Underlag; dog er der mod S. nogen Hede. I Sognet
en Del af den 1883 anlagte, 607 Td. Ld. store Statsplantage Vandet
(overgik 1897 fra Statsskov- til Klit væsenet). Gennem Sognet gaa Lande-
vejen fra Thisted til Vorupør og Thisted-Struer Banen.
Fladeindholdet 1896: 4438 Td. Ld. — 447 Td. indvundne ved Soudtorring —
hvoraf 1779 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 251, Byg 217, Havre 855, Froavl
3, Blandsæd til Modenhed 260, Grentf. 10, Kartofler 94, andre Rodfr. 84), Afgræsn.
1196, Hoslæt, Brak m. m. 728, Have 36, Skov 66, Moser 95, Kær og Fælleder 59,
Hegn 8, Heder 344, Stenmarker 11, Veje og Byggegr. 105, Vandareal m. m. 10 Td.
Kreaturhold 1898: 331 Heste, 1795 Stkr. Hornkv. (deraf 825 Køer), i288 Faar,
601 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 245 Td. ; 64 Selvejergaarde med
206, 130 Huse med 39 Td. Hrtk. og 32 jordlose Huse. Befolkningen, % 1890:
1188(1801: 515, 1840: 675, 1860: 885, 1880: 1121), boede i 229 Gaarde og Huse;
Erhverv: 54 levede af immat. Virksomhed, 895 af Jordbr., 122 af Industri, 25 af
Handel, 16 af forsk. Daglejervirks., 49 af deres Midler, og 27 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sjørring (1250: Syorændæ, 1365: Sorendh, 1367:
Sjørind) med Kirke, Præstegd., Skole, Andelsmejeri, Mølle, Kro, Jærnbane-,
252
Thisted Amt.
Telegraf- og Telcfonstation samt Postekspedition; Spem'ng med Skole;
Næstrup med Skole; Dollerup \ Skaarup med Skole. Gaarden Sønder-
Nordenioft har 127/8 Td. Hrtk., 147 Td. Ld., hvoraf 25 Eng, 171/* Hede,
5/4 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Nørre- Nordentoft (10 Td.), Rosvang
med Teglværk og Sjørring- Vig.
Sjorring S., een Sognekommune med Annekset, horer under Hillerslev-
Hundborg Hrd.'s Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- og Lægedistr.,
8. Landstingskr. og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 570.
Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken (se Vignetten S. 248), fordum indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og
Kor med Apsis samt VaabenhuS mod N. Kirken er fra romansk Tid (vistnok Midten
af 12. Aarh.) af hugne Granitkvadre paa en Dobbeltsokkel. Skib og Kor have
Bjælkeloft, Apsis Halvkuppelhvælving; Skibets Spidsgavl er af Mursten. Paa Korets
„Bispegraven" paa Sjerring Kirkegaard.
Nordside ses en oprindl., nu tilmuret Indgang. Norddøren, der endnu benyttes, har
et Par sjældne fritstaaende Søjler med balusterformede Skafter, hvis Forbilleder maa
søges i den hedenske Træarkitektur; Syddøren, genopsat 1875 samtidig med Syd-
murens Restauration, har to Par, ligeledes fritstaaende Søjler (se Løffler, Uds. o. d.
Kirkeb. S. 21, og Uldall, i Aarb. f. n. Oldk. 1897 S. 244 fig.). Paa hver Side af den
halvrunde Granitkorbue er der en Niche. Apsis og Skibets Nordside ombyggedes
1890 (Arkit.: F. Uldall). Det hvælvede Vaabenhus i gotisk Stil, af Munkesten (over-
kalket), er fra den senere Middelalder. Et Taarn, ved Vestgavlen, fra samme Tid,
er senere blevet nedbrudt. Altertavle i Renæssancestil fra 1640 med Malerier (Nad-
veren og Korsfæstelsen). Prædikestol fra samme Tid, med Malerier. Granitdobe-
font. I Korgulvet Ligsten over Præsten Jens Christensen Spcnd, f 1654, og Hustru
(deres Epitafium hænger i Koret), i Skibsgulvet Ligsten over Mogens Villadsen,
f 1677. Klokken, fra 1478, hænger mellem et Par murede Piller ved Vestgavlen.
Paa Kirkegaarden findes den saakaldte Bispegrav, der bestaar af to parallelt
liggende, prismedanncde Kampesten ; paa den enes Skraaflader er der udhugget en
kvindelig Helgen og en Bisp i fuld Ornat; mellem de to Sten ligger en flad Sten.
paa hvilken ses bl. a. et Kors og en ulæselig Indskrift; for hver af Enderne af de
Hundborg Herred. — Sjerring Sogn. 253
prismedannede Sten staar en rektangulær Sten bl. a. med Kors. Sagnet har ment,
at Gravmindet dækker over en Borglumbisp, der led Skibbrud i Vesterhavet, eller
over en engelsk Bisp, der led Skibbrud paa den sorte Dods Tid og selv bragte
Smitten til Landet. Men Stenene synes at være fra 2. Halvdel af 12. eller Beg. af
13. Aarh. Der har vistnok fer Midten af 18. Aarh. paa Kirkegaarden været 4 selv-
stændige Gravminder, hvoraf de 3 senere ere blevne samlede til eet. Ved en af
Prof. Løffler 1875 foretagen Undersøgelse fandtes der under Graven et Skelet og
dybere nede en langt ældre Gravkiste ; tæt ved fandtes Rester af en anden Grav (se om
Graven og Litteraturen J. B. Løffler, i Aarb. f. n. Oldk. 1877 S. 83 flg. og Gravst.
PI. XI og XVI).
Den omtr. 1500 Td. Ld. store Sjørring Sø, der væsentlig laa i Sjørring og Vang
Sogne paa et Højdedrag og omgivet af et bakket Terræn, mod V. begrænset af et
vildt Klitlandskab, blev udtørret 1858-62 (paabegyndt af Kapt. Jagd, forestaaet af
Ingeniør Hannemann) ved et Kanalsystem (Hovedkanalen er sine Steder 40 F. dyb
og foroven over 120 F. bred), som ledede Vandet fra Søens vestl. Ende mod S. V.
til Ove Sø, videre til den nu udtørrede Flade Sø og derfra ud i Limfjorden Q. for
Agger; ved ihærdigt Arbejde, navnlig af N. P. Buus (f 1886 som Bestyrer af Ros-
vang, under hvilken en stor Del af den udtørrede Sø ligger), er Arealet efterhaanden
forvandlet til meget frugtbart England. I Søen laa flere Holme, saaledes Raastrup
Holm og Færgeborgholm (om den sidste se Vang S.). Den mindre Sperring Sø, S.
for Sjørring, er bleven udtørret 1878.
Seens Omgivelser ere rige paa historiske Minder. Ved den ©sti. Ende ligger et
af Landets største og mærkeligste Voldsteder, de 1885 fredlyste Sjørring Volde.
Her har ved Beg. af Middelalderen staaet en anselig Kongsgaard. I Knytlingesaga
fortælles, at Knud den hellige en kort Tid opholdt sig her („at Sævarendæ") 1086
paa Flugten fra Vendsyssel, og at Oprørerne derfor odelagde Borgen. /Elnoth fortæller
imidlertid intet om Flugten til Sjørring, men siger, at Kongen lod sine Mænd gaa
til Aggersborg, medens han selv tog ind paa det S. 178 nævnte Biskopstorp (se H.
Olrik, i Hist. Tidsskr. 6. R. IV S. 247 flg.). Derfor kan Kongsgaarden i Sj. dog
godt være bleven stormet 1086 (se ndfr. om de ved Voldstedet fundne Vaaben). I
Vald. Jordb. nævnes Stedet („Syorændæ") blandt Krongodset. Ellers vides intet om
Stedets Historie (1365 solgte Poul, Niels, Jens, Anders, Laurens og Peder Glob
„Sjørendh" til Vald. Atterdag). — Det imponerende, ret vel bevarede Voldsted, hvis
Anlæg mulig skriver sig fra Oldtidens Slutn., er halvt anlagt i en naturlig Hojde,
halvt paa opfyldt Mosegrund; kun mod N. og delvis mod O. var det landfast, i
©vrigt omgivet af Sø eller Mose. Den firkantede Borgbanke med stejle Sider (omtr.
21 F. høj og ved Foden 1 15 — 20 F. lang og bred) er ved brede, dybe Grave skilt fra den
omgivende, indtil 24 F. høje Voldkrans. Denne Krans er til Dels en naturlig Banke;
kun den nordl. og ©sti. Vold ere nu sammenhængende, den sydl. har vistnok tidli-
gere hængt sammen dermed, den vestl. har altid været særskilt; gennem Gabene
254 Thisted Amt.
mod X. V. og S. V. har Soen tidligere haft Adgang, saa at der var en indre, vaad
Grav; Voldkransens sydostl. Hjerne er i ny Tid odelagt ved Landevejens Anlæg.
Ved to Dæmninger mod V. og S. O. var Borgbanken forbunden med Voldkransen ;
over den sydostl. Dæmning forte Vejen fra Banken gennem en Indskæring i Volden
ud over en af Pælcrækker støttet Dæmning af Sten og Jord, der forte til de lave
Bakkestrøg mod S. Ved en Undersøgelse 1876, hvorved der fandtes Rester af denne
Dæmning, og Pælerækken blottedes, fandtes ligesom ved tidligere Undersøgelser uden
for Voldstedet mange Oldsager: Sværd, Okser, Spyd, Stigbøjler, Hestesko, Nogler
osv., fra Beg. af Middelalderen. Spor af Murrester har man derimod aldrig truffet
paa Voldstedet; Bygningerne have vel været af Træ, og efter Borgens Odelæggelse
er der vel ikke opf. nogen ny Bvgning (se A. C. Fabricius, i Antiqv. Tidsskr. 1846-
48, S. 181 flg., og V. Boye, i Nationaltid. 27/6 og 10/8 1893).
Ved Søens Udtørring fandt man ved Haastrup Holm Grundmure af en stor Byg-
ning af store, rode Mursten dybt under Søens tidligere Overflade (efter andres Sigende
hidrøre disse Sten fra en med Mursten ladet Baad, der sank her 1790). — Ogsaa i
Sperring Sø ligger paa en tidligere Holm (i sin Tid tæt beboet af Fugle) et af Grave
omgivet Voldsted, „Søgaardsborg* '. Søgaard blev 1418 af Hr. Jens Skram til Tod-
bøl solgt til Bispestolen i Børglum.
Næstrup tilhørte 1630 Fru Anne Lykke og hendes Søn Mogens Sehested.
Nordentoft (hvor den i Kæmpevisen omtalte Ebbe Skammelsen, der dræbte sin
Fæstemø og sin Broder, skal have boet), i 15. Aarh. „Norringtoft", tilhørte Hr. Niels
Strangesen og kom efter hans Død (før 1435) til Vestervig Kloster. Dog synes
hans Sonnesøn Ebbe Strangesen endnu 1493 at have gjort Fordring paa N. — En
Hovedgaard i „Scordorp" blev 1406 af Mogens Villadsen solgt til Kronen.
Ved Dollerup er fredlyst Gravhøjen Lille Kraghøj.
Thorsted Sogn, Anneks til Sjørring, omgives af dette, Tilsted, Thi-
sted Lands, og Skinnerup Sogn samt Hillerslev Hrd. (0.- og V.« Vandet
S.). Kirken, midt i Sognet, ligger */i MH V. N. V. for Thisted. De højtlig-
gende, temmelig jævne Jorder (højeste Punkt Thorshøj, 177 F., 56 M.) ere
for det meste godt muldede, dog nogle Steder lettere og stærkt sandede,
med Underlag af Sand og Grus ; mod N. og V. nogen Hede ; en Del af
Statsplantagen Vandet (se S. 251).
Fladeindholdet 1896: 1558 Td. Ld., hvoraf 588 besaaede (deraf med Rug
94, Byg 50, Havre 262, Frøavl 3, Bælgsæd 4, Spergel 4, Blandsæd til Modenhed
75, Grontf. 25, Kartofler 33, andre Rodf. 37), Afgræsn. 360, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 224, Haver 7, Skov 139, Moser 7, Heder 209, Veje og Byggegr. 24 Td.
Kreatur hold 1898: 90 Heste, 467 Stkr. Hornkv. (deraf 174 Køer), 393 Faar og
114 Svin. Ager og Engs Hartk. 1896: 92 Td.; 25 Selvejergaarde med 82, 28 Huse
med 10 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, »/s 1890: 301 (1801:
150, 1840: 206, 1860: 237, 1880: 301), boede i 61. Gaarde og Huse; Erhverv:
13 levede af immat. Virksomhed, 209 af Jordbr., 35 af Industri, 7 af forsk. Daglejer-
virks., 9 af deres Midler, og 28 vare under Fattig v.
I Sognet Byen: ITiorsted med Kirke, Skole, Friskole og Fattiggaard
for Sjørring-Th. Komm. (opf. 1885, Plads for 22 Lemmer). Gaarden
Ludvigsborg. Klatmølle.
. Thorsted S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.'
569. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Vaabenhus mod S. Skib
og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa en Dobbeltsokkel
(det øverste af Vestgavlen er af Mursten). Skib og Kor have Bjælkeloft, Apsis en
senere indbygget Hvælving. Nogle af de oprindl. Vinduer og begge Dørene ere be-
varede (Norddøren tilmuret). Vaabenhuset, af Mursten paa en Granitsokkel, er senere
tilføjet. Altertavlen er et 1890 malet Billede af Milton Jensen (Christus stiller Stormen).
Granitdøbefont. Prædikestol fra omtr. 1700.. — Hl. D. AU. skal der ved Kirken have
været en Barfred.
Hundborg Herred. — Sjorring, Thorsted, Skjoldborg og Kallerup Sogne. 255
Skjoldborg Sogn omgives af Annekset Kallerup, Sjorring og Tilsted
Sogne, Limfjorden (Thisted Bredn., Vilsund) og Hassing Hrd. (Stagstrup
og Snedsted S.). Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 1 Mil S. V. for Thi-
sted. De højtliggende, bakkede Jorder ere overvejende gode, sand- og
lermuldede, med Ler og Mergel til Underlag. Gennem Sognet gaa Lande-
vejene fra Thisted til Vilsund og Oddesund.
Fladeindholdet 1896: 2390 Td. Ld., hvoraf 1048 besaaede (deraf med Rug 145,
Byg 143, Havre 516, Spergel 3, Blandsæd til Modenh. 137, Grøntf. 11, Kartofler
57, andre. Rodfr. 34), Afgræsn. 623, Høslæt, Brak, Eng m. m. 456, Have 14, Skov 19,
Moser 11, Kær og Fælleder 44, Hegn 10, Heder 109, Stenmarker 7, Veje og
Byggegrunde 52, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 183 Heste, 842
Stkr. Hornkv. (deraf 356 Keer), 718 Faar og 344 Svin. Ager og Engs Hartk.
1895: 167 Td.; 46 Selvejergaarde med 142, 92 Huse med 25 Td. Hrtk. og 14 jord-
løse Huse. Befolkningen, l/2 1890: 748 (1801: 403, 1840: 536, 1860: 642, 1880:
739), boede i 149 Gaarde og Huse; Erhverv: 28 levede af immat. Virksomh., 499
af Jordbrug, 7 af Fiskeri, 106 af Industri, 33 af Handel, 13 af forsk. Daglejervirks.,
21 af deres Midler, og 41 vare under Fattigv.
I Sognet Skjoldborg Kirke, ved Oddesundsvejen, og tæt derved Skolen og
„Todbøl Hospital" (opr. 1740 af Amtsforvalter Cl. Caspergaard og Hustru,
med et Hus til 4 fattige Enker) samt Mølle. Byerne: Nørre- Skjoldborg,
med Præstegd. og Teglværk, og Sønder- Skjoldborg, ved Oddesundsvejen;
Møgelvang, ved s. Vej, med Fattiggaard for Sk.-Kallerup Komm. (opf.
1884, Plads for 27 Lemmer) og Maskinfabrik; Aas, ved Vilsundsvejen.
Vilsund vestre Side, hvortil Færgefart fra Vilsund østre Side, Bakkegaard,
Kro med Markedsplads (Marked i Apr. og Juli) og Statstelefonstation.
Gaarde: Støvring, Brydevig, m. m.
Skjoldborg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hillerslev-
Hundborg Hrd. 's Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- og Lægedistr., S.
Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 577. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjæl-
keloft, ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant
(paa Nordsiden af Skibet et oprindl., rundbuet Vindue); men Kirken er undergaaet
store Forandringer, bl. a. vistnok forlænget mod V. I den senere Middelalder er der
opf. et Taarn, dels af Kamp fra den nedbrudte Vestgavl, dels af Mursten ; den ovre
Del skal være bleven nedbrudt i 18. Aarh. og erstattet med et Bindingsværksspir;
men dette er ogsaa forsvundet, og Taarnmurene staa nu kun i Skibets Højde (Spor
af Hvælving); paa Vestgavlen staar: 1790. Foran den oprindl. Norddør er Vaaben-
huset, af Mursten i romansk Stil (Arkit.: Uldall), opf. 1886 (det ældre var til Dels
af Bindingsværk). Kirken restaureredes 1898. I Nordmuren er indsat en romansk
Ligsten med et Kors og 3 Vinduesoverliggere. Paa Alteret et forgyldt Kors. Messing-
alterstagerne ere skænkede 1647 af Iver Kaas til Ulstrup og Fru Sophie Krag.
Romansk Granitdobefont i Kløverform; Døbefad fra 1599. Prædikestol fra 18. Aarh.
Ligsten over Oberstlieutn. Erik Zach. v. Kahlen til Todbol, f 1726. Series pastorum.
Ved Sønder-Skjoldborg er der fredlyst 9 til Dels ret anselige Gravhøje, og ved
Møgelvang 2 Gravhoje.
Historikeren Jac. Langebek er født »/, 1710 i Skjoldborg Præstegd.
Kallerup Sogn, det mindste i Herredet, Anneks til Skjoldborg, omgives
af dette, Sjorring og Hundborg Sogne samt Hassing Hrd. (Snedsted S.).
Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 Mil S. V. for Thisted. De højtlig-
gende, bakkede Jorder ere ret gode, sand- og lermuldede, med Sand o0r
Grus i Underlaget. Gennem Sognet gaar Thisted-Struer Banen.
256 Thisted Amt.
Fladeindholdet 1896: 1151 Td. Ld., hvoraf 432 besaaede (deraf med Rug 87,
Byg 47, Havre 254, Blandsæd til Modenhed 18, Kartoner 14, andre Rodfr. 11), Af-
græsning 313, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 212, Moser 48, Kær og Fælleder 29,
Heder 95, Veje og Byggegr. 20 Td. Kreaturhold 1898: 75 Heste, 390 Stkr.
Hornkv. (deraf 136 Koer), 363 Faar og 97 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895:
59 Td. ; 16 Selvejergaarde med 47, 2 Arvefæstegd. med 5, 20 Huse med 6 Td.
Hrtk. og 7 jordlose Huse. Befolkningen, »/* 1890: 221, (1801: 74, 1840: 146,
1860: 184, 1880: 191), boede i 42 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af
immat. Virksomh., 191 af Jordbrug, 8 af Industri, 4 af Handel, 4 af deres Midler,
og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen Kallerup med Kirke og Skole. Todbøl, Gde. , med
Jærnbanehpl. og Teglværk. Gaarde: Store-Todbøl, Hornstrup.
Kallerup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.'
578. Lægd. Kirken tilhører nogle af Sognebeboerne.
Den lille, hejtliggende Kirke (overkalket) bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus
mod N. Skib og Kor ere dels af raa og huggen Granit, dels af Mursten. Skib og
Kor have Bjælkeloft; Korbuen er rund; paa Kirkens Nordside en Sten med et Mande-
hoved. Vaabenhuset er (i Stedet for et ældre) opf. 1897. Nyt Alterbord med Kors.
Granitdobefont paa en muret Fod. Prædikestol fra nyere Tid. Af en Trætavle i
Koret ses, at Bispen Henr. Bornemann 1688 „har befordret dennev fer hans Tid
ganske forfaldne Kirkes Reparation". Ligsten over Forvalter paa Todbol Niels
Sørensen, f 1763. Klokken, der hænger, mellem et Par murede Piller 0. for Koret,
er uden Indskr., fra 15. Aarh.
Todbøl ejedes i 13. og 14. Aarh. af Slægten Glob, saaledes 1348 af Hr. Niels
Glob, med hvis Datter Else den kom til Hr. Jens Skram. Fru Else levede endnu
1424. Senere kom T. under Bispen af Berglum og inddroges ved Reformationen
under Kronen. Forskellige Adelsmænd skrev sig dog til T. — som Len eller som
Ejendom, — saaledes 1447 Christiern Torkildsen af Slægten Due, 1481 hans Sen
Anders Christiernsen, 1526 Enevold Stygge, med hvis Datter Anne Stygge T. kom
til Jergen Heg, f 1589, derefter til deres Sen Christen H. 1634, dennes Sen Ove
H., f 1628, hans Broder Jergen H., f 1656, hvis eneste Sen Mogens H. faldt 1659
ugift ved Nyborg. T. kom saa til hans Faders Fætter Vald. Skram, f 1693, der
1662 kebte den (46 Td. Hrtk.) med omtr. 30 Gde. og Bol af sine Medarvinger efter
Mog. Heg. Han skedede 1675 T. til sin Sen Otte S., der 1682 solgte den til
Læge og Forstander for Sore Skole Laur. Foss, som 1698 solgte T. til Enev.
Berregaard, som atter 1701 afhændede den til Anne Lauridsdatter, si. Peder Brensdorphs,
der ægtede Bertel Langballe, som 1706 solgte T. til Oberstlieutn. Erik Zach. v.
Kahlen, f 1726, hvis Enke Marta Sabine Claudi gik- fallit, og T. (26 og 215 Td.
Hrtk). kom saa ved Auktion til Amtsforvalter Claus Caspergaard, der meget for-
egede og forbedrede Gaard og Gods. Hans Søn Hofjkr. Claus C. solgte den 1763
(26 Td. Hrtk.) med Tiender (160), Bendergods (229), Stregods (85) og det saa-
kaldte Baron Gersdorffs Gods (103) for 25,000 Rd. til Lieutn. Andr. Sommer, efter
hvis Ded Faderen Kommercer. Niels S. arvede den. Han oprettede 1782 af T.
(26, 160; 401, m. m., i alt 561 Td. Hrtk.) et Stamhus, der efter hans Dod 1786
kom til Justitsr. Peder Severin Fenss, som 1793 knyttede Bodumbisgaard til
Stamhuset, men 1799 erholdt Bevill. til at substituere Stamhuset med en Fidei-
kommiskapital og 1804 Tilladelse til at dele Hovedgaarden i 78 Parceller. Nu er
den sterste af Gaardene 8'/4 Td. Hrtk. — Af den gamle Gaards Bygninger er intet
bevaret. Gravene omkring Gaarden kunne endnu svagt spores. I Engen „Molledam"
S. ø. for Gaarden ligger en rund Hejning, mulig en Borgplads.
Vang (og det tidligere Tortip Sogn, udt. Tvorup) Sogn, det storste i
Herredet, omgives af Jannerup, Hundborg og Sjorring Sogne, Hillerslev Hrd.
(V.-Vandet S.) og Vesterhavet. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger l1/^
Mil V. N. V. for Thisted. De højtliggende, bakkede Jorder (højeste Punkt
Svalhøj, 171 F., 54 M.) ere i det hele lermuldede med Ler i Underlaget og
cre derfor, hvor Sandflugten ikke har ødelagt dem, frugtbare; men store
Hundborg Herred. — Kallerup og Vang Sogne. 257
Strækninger ere nu dækkede af Heder og Flyvesand. Der er dog gjort
meget for at faa Arealet beplantet, bl. a. ligge her Statsplantagernc Torup
og Nystrup (se nedfr.). I Sognet ligge flere smaa Søer, deribl. Vang Sø,
omtr. 50 Td. Ld., og 7bru/> Sø, 15 Td. Ld., begge til Dels tørlagte. En
Del af den udtørrede Sjørring Sø hører ogsaa hertil.
Fladeindholdet 18%: 11,069 Td. Ld. (676 Td. indvundne ved Seudterring),
hvoraf 1295 besaaede (deraf med Hvede 20, Rug 183, Byg 269, Havre 464,, Spergel
5, Bælgsæd 4, Frøavl 87, Blandsæd til Modenhed 91, Kartofler 74, andre Rodfr.
85, andre Handelspl. 13), Afgræsn. 1082, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 573 Haver 34,
Skov 2089, ubevokset 2584, Moser 4, Kær og Fælleder 102, Hegn 13, Heder 1958,
Flyvesand 1110, Stenmarker 31, Veje og Byggegr. 147, Vandareal m. m. 47 Td.
Kreaturhold 1898: 223 Heste, 915 Stkr. Hornkvæg (deraf 446 Keer), 1729 Faar
og 272 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 140 Td.; 24 Selvejergaarde med 111, 1
Fæstegd. med 5, 81 Huse med 21 Td. Hrtk. og 32 jordlose Huse. Befolkningen,
»/9 1890: 772 (1801: 382, 1840: 452, 1860: 528, 1880: 618), boede i 139 Gaarde
og Huse; Erhverv: 30 levede af immat. Virksomhed, 341 af Jordbr., 55 af Plantnings-
arbejde, 133 af Fiskeri, 83 af Industri, 15 af Handel, 71 af forsk. Daglejervirks., 22
af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vang med Kirke, Præstegd. og Skole; Skaarhede\
Vangsaa, Fiskerleje, med Skole, Statstelefonstation og Raketkasteapparat ;
lorup (1367: Thorthorp) med Fællesmejeri. Ga arden Store- Diernæs har
23*/i Td. Hrtk., 433 Td. Ld., hvoraf 3 Eng, 13 Plantage, 32 Hede (i
Hundborg S.), Resten Ager; Mølle. Færgegaard har 15 Td. Hrtk., 235
Td. Ld., hvoraf 5 Eng (udtørret Sø), 10 Plantage, 205 Ager, Resten Have
og Græsningsjord. Andre Gaarde : Egebaksande, Lille- Dier næsgde., Kloster gd.,
Nystrup, m. m.
Vang S., en egen Sognekommune, hører under Hillerslev-Hundborg Hrd. 's
Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- og Lægedistr. , 8. Landstings- og
Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' Lægd 571 (Vang) og
572 (Torup). Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med bred Apsis samt Vaabenhus mod N. Skib,
Kor og Apsis ere fra rom. Tid af Granitkvadre paa en Dobbeltsokkel, Vaabenhuset af
Kvadre fra den nedbrudte Kirke i Torup. De oprindl. Portaler (den sydl. tilmuret)
og et Vindue i Apsis ere bevarede; over det sidste er indsat en Kvader med et
Menneskehoved i Relief. Klokken hænger i et 1868 af Mursten opf. Klokkehus ved
Apsis. Skib og Kor have fladt Bjælkeloft, Apsis Halvkuppelhvælving, der skriver
sig fra en Ombygning i Nutiden af dette Parti og til Dels Koret. Det Indre er an-
seligt; den vide Granitkorbue bæres af Gesimser med forskellig Profil. Altertavlen,
i Barokstil, har et ældre Maleri (den korsfæstede). Granitdobefont med Lovværks-
ornamenter og Evangelisternes Navne, samt en Lovefigur. Prædikestol i Renæs-
sancestil. Paa Sydvæggen Epitafium over Præsten Hans Nielsen Bang, f 1754, og
Hustru; paa Nord væggen Mindetavle over den „for Erfarenhed i Kirurgien vidt
beremte" Mads Badskjær eller Mads Lauridsen Vang, f 1761, og Hustru. Under
Koret er der en tillukket Begravelse. I Vaabenhuset staar „Sjorring-Runestenen"
(se Thorsen, Runemindesm. II S. 195).
Diernæs var i Middelalderen en anselig Hovedgaard, som af Gunne Jensen var
pantsat til Lydike Arildsen, der 1373 overdrog Pantet til Vald. Atterdag for 116
Mark Solv, og 1406 blev overdraget til Dronn. Margrethe. Den tilhorer nu Fru
Leonhard. — Ved Gaarden ligger Voldstedet Gaardstedshøj, en firsidet Banke, om-
given af Grave.
Færgegaard beboedes 1542 af en Fru Anne, der havde den i Leje af Gabriel
Gyldenstierne, som 1553 tiltalte hendes Sonner Albrecht og Erik Hog, fordi de
havde brændt og afbrudt Gaarden. 1568 nævnes en Adelsmand Jorgen Knudsen i
Færgegaard. 1859 blev den for 38,000 Rd. købt af Baron Jorgen Rosenkrantz;
1896 kobtes den (omtr. 92,000 Kr.) af den nuv. Ejer H. F. C. L. Madsen. — Noget
Trap: Danmark. 3. Udg. IV. 17
258 Thisted Amt.
S. 0. for den nuv. Gaard ligger paa en Holm i den udtørrede Sjorring So et æld-
gammelt Voldsted, „Færgegaardsborgen" eller „Færgeborg". Til Gaarden Ege-
baksande horer en Del af den udtørrede Sjorring So.
Nystrup har været en Hovedgaard, der 1449 tilhorte Henrik Blik, 1478 Anders
Blik, 1507 Henrik Blik, 1525—50 Erik Blik, dennes Døtre Inger og Anne, gifte
henh. med Otto Lunov og Niels Lunov, sidstnævntes Son Chrf. L. 1608, Ove L.,
f 1652, Enken Christence Dyre 1668 (dengang 20 Td. Hrtk.). Endnu 1684 ejedes
den af en Datter af disse sidste, Sophie Lunov. Allerede 1555 omtales Gaarden
som meget ødelagt af Sandflugt (Gaarden er flyttet 2 Gange); 1769 var den en
uprivilegeret, lille Sædegaard.
Sognet har i det hele lidt meget af Sandflugt, og flere Byer, saaledes Rakkeby,
skulle helt være gaaede til Grunde. Navnlig har Sandet været slemt ved det tidligere
Torup Sogn, der nedlagdes 1794, da det til Dels var odelagt af Sand, og hvis
Annekspræstegaard alt 1596 var flyttet 3 Gange for Sandflugtens Skyld; Torup By
er efterhaanden flyttet længere mod 0., saa at den nu ligger ligesaa langt 0. for den
1794 nedbrudte Kirke — hvis Ruiner endnu ses Q. for den lille Vester So, som har
været langt større før — , som den nu ligger V. for den. I Klitten skal der have
ligget en By, „Tveboesmænd" og „Skaarhedegaarde". Men nu er Sandflugten standset
ved de store Tilplantninger. Hvornaar den 3227 Td. Ld. store Torup Statsplantage
er anlagt, er uvist, da en Del af den hører til de ældste Forsøgsplantninger i
Klitterne; dog menes Begyndelsen at være gjort omtr. 1815. Den nuv. Beplantning
er begyndt 1853; største Delen af den er imidlertid først erhvervet efter 1877.
Plantagen bestaar hovedsagelig af Sletter med mindre Klitter paa; et af de vildeste
Partier er Bogsted Rende. For nogle Aar siden ble/ der udsat Fasaner i Plantagen,
og de synes at trives godt. Raa vildt er begyndt at komme af sig selv. Den 1552
Td. Ld. store Nystrup Statsplantage er anlagt 1888, dels paa Kalkbjærget Vegge-
bjærg, dels paa mægtige Klitter, der ere opføgne 0. for dette. Fra Klitterne er der
prægtig Udsigt over Havet.
Ved Vang er fredlyst Gravhøjen Store Vandet Høj.
Hundborg Sogn omgives af Annekset Jannerup, Vang, Sjørring og
Kallerup Sogne, Hassing Hrd. (Snedsted S.), Nørhaa Sogn og Vesterhavet.
Kirken, mod 0., ligger 1V2 Mil S. V. for Thisted. De højtliggende, bak-
kede Jorder (Bavnehøj, 220 F., 72 M., med trig. Station) ere stærkt lerede
med Klit og Flyvesand ud mod Kysten. I et Enklave mod N. ligger Kro-
nens Hede. Gennem Sognet, hvori den omtr. 80 Td. Ld. store Vorup Sø
ligger, gaar Landevejen fra Thisted til Vorupør.
Fladeindholdet 1896: 5977 Td. Ld., hvoraf 1619 besaaede (deraf med Rug
278, Byg 194, Havre 910, Blandsæd til Modenh. 85, Grøntf. 5, Kartofler 116, andre
Rodfr. 35), Afgræsn. 1183, Høslæt, Brak, Eng m. m. 690, Haver 20, Moser 176,
Kær og Fælleder 47, Heder 832, Flyvesand 1261, Veje og Byggegr. 69, Vandareal
m. m. 77 Td. Kreaturhold 1898: 355 Heste, 1352 Stkr. Hornkv. (deraf 701 Køer),
2062 Faar, 667 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hart k. 1895: 219 Td.; 52 Selv-
ejergaarde med 169, 201 Huse med 47 Td. Hrtk. og 53 jordløse Huse. Befolk-
ningen, % 1890: 1717 (1801: 610, 1840: 935, 1860: 1244, 1880: 1467), boede
i 316 Gaarde og Huse; Erhverv: 67 levede af immat. Virksomh., 772 af Jordbr.,
394 af Fiskeri, 238 af Industri, 55 af Handel, 109 af forsk. Daglejervirks., 34 af
deres Midler, t og 48 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hundborg, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd.,
Skole, Friskole, Folkehøjskole (opr. 1895), Fattiggaard for H.-Jannerup
Komm. (opr. 1881, Plads for 22 Lemmer), Legatstiftelse (opr. 1883 af
Etatsr. P. Knudsen til Blidstrup m. m. og Hustru, med 3 Friboliger for
trængende Familier, og 4000 Kr.), Missionshus (opf. 1886), Sparekasse
for H.- Jannerup Komm. (opr. u/9 1872; 31/s 1898 var Sparernes Til-
godehav. 236,156 Kr., Rentef. 37,-4 pCt., Reservefonden 23,409 Kr.,
Antal af Konti 702), Fællesmejeri og Statstelefonstation; Førby med Skole;
Vorup ; Fiskerlejet Vorupør (Nørre- og Sønder V.) — x\2 1890: 94 Huse
og 544 Indb. (1801: 120, 1880: 377) — med Kirke, Skole, Missionshus
Hundborg Herred. — Vang og Hundborg Sogne. 259
t
(opf. 1887), Statstelefonstation, Redningsstation (opr. 1852), Fare-Signal-
station for Fiskere og, ved Vorup Hage, to Ledefyr (tændte Vio 1899 ;
det forreste er 14 F. højt og bevægeligt paa Grund af Sandvandringen,
det andet 26 F. højt; Taagesignal med Klokke). Møgelkjær, Huse. Hoved-
gaarden Ulstrup har 17 Td. Hrtk., 250 Td. Ld., hvoraf 88 Eng, 2
Have og Plantage, Resten Ager. Gaarden Landbolyst, en Parcel af Ulstrup,
har 15V2 Td. Hrtk., 190 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, Resten Ager. Hoved-
gaarden Raastrup har 201/« Td. Hrtk., 230 Td. Ld., hvoraf 10 Eng,
Resten Ager. Andre Gaarde: Faddersbøl med Mølle, Stensgd., Krogsgd.,
Ydesminde, Midholm, Borggd., m. m.
Ifl. Fiskeriberetn. 1897 — 98 var der ved Vorupør (og Stensbjærg, Nør-
haa S.) 200 Fiskere, der fiskede (især Torsk og Kuller, ogsaa Helleflynder,
Makrel m. m.) fra 22 aabne Havbaade og 116 mindre Baade for en Værdi
af 118,378 Kr.
Hundborg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hillerslev-
Hundborg Hrd.'s Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- og Lægedistr., 8.
Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 574.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Den er fra romansk
Tid af hugne Granitkvadre paa en Dobbeltsokkel. De to Dore (nordl. tilmuret) ere
nogenlunde bevarede ligesom Nordsidens rundbuede Vinduer ; Korbuen, af Mursten,
er næppe oprindelig. Kirken har Bjælkeloft. I den senere Middelalder er Skibet
forlænget mod V., af Mursten, og der tilføjedes, til Dels af Kamp og med Hvælving,
et Taarn; men den ovre Del er nedbrudt, og det nedre Parti er nu en Forlængelse
af Skibet; 1880 opfortes over Vestgavlen en Klokkekam med et Jærnkors. Vaaben-
huset er i Stedet for det ældre opf. 1896. Altertavle i Barokstil fra 1691, Kopi af
den i Jannerup Kirke. Udskaaren Prædikestol i s. Stil fra 1696 med Malerier.
Granitdøbefont med Himmel i Barokstil. Skriftestol fra 1692, Kirkesangerstol og
Korskranke fra 1649, alle i Barokstil; paa den sidste en Mindetavle, hvoraf ses, at
Iver Kaas til Ulstrup, f 1662, og Hustru Sophie Krag ere begravede under Koret.
Series pastorum. I Kirkens Mure ere indsatte to tidlig-middelalderlige Ligsten, den
ene med Indskrift (se Løffier, Gravst. S. 20 og PI. I og II).
Vorupør Kirke, i Klitterne, er opf. 1878 efter Tegn. af Arkit. F. Uldall i Rund-
buestil af røde Mursten og bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S., alt
med Bjælkeloft; over Vestgavlen en Klokkekam med et Jærnkors. Alterbord med
Trækors; Døbefont af Kalksten. — Paa Kirkegaarden bl. a. en Grav med Granitsten
over 8, 28/s 1885 forulykkede Fiskere og en Grav over den forulykkede Besætning
paa det 27/12 1896 strandede tyske Skib Concordia.
Ulstrup ejedes 1453 af Jens Lauridsen (Bagge), 1460 af Bord Jensen, 1451 og
1475 af Jep Bagge, dennes Enke Marine Jensdatter 1493; 1501 gjorde Hr. Niels
Høg Lovhævd paa U., men med Urette. Senere ejedes U. af Falk Gøye og Jørgen
Grubbe, men blev af dem solgt til Iver Kaas, f 1662, der alt 1626 skrev sig til U.
Hans Søn Hartvig Kaas døde 1704; Enken Fru Sophie Rothkirck ejede endnu 1705
U., men solgte den (36 Td. Hrtk.) til Peder Mortensen Selle, f 1720, hvorefter
Datteren Anne Christine S. overdrog U. til sin Søster Jfr. Helvig S., der ægtede
Sr. Peder Mads Jensen, f 1737, og dernæst Byfoged i Thisted Jørgen Chr. Poulstrup,
f 1751. Hun solgte 1776 U. (36, 49 og 203 Td. Hrtk.) for 26,000 Rd. til sin for-
rige Foged Peder Mortensen, der 1783 solgte den for 40,000 Rd. til Justitsr. Amts-
forvalter Adolph Chr. Bruun, f 1800, hvorpaa Enken Anna Christine Hoff 1804
solgte U, efter at meget af Bøndergodset var afhændet, for 62,100 Rd. til General-
auditør Hans Jak. Lindahl. Senere har den været ejet af Neergaard, efter hvis Død
den købtes af Faurschou, der 1855 solgte den til Etatsr. Knudsen til Blidstrup
m. m.; han solgte den 1888 for 160,000 Kr. til Forvalteren, den nuv. Ejer, Jul.
Secher. — Hovedbygningen, opf. efter en Brand 1818, er af Grundmur i eet
Stokv. med høj Kælder.
Raastrup nævnes 1348 blandt det Gods, som Familien Glob ejede i Thy. 1537
— 1631 ejedes den af Familien Skeel (1556 en Fru Anne, 1568 Albret S., Herman S.,
17*
260 Thisted Amt.
Albret S., henrettet 1609 for Drab). Ingeborg Albretsdatter S. bragte R. til sin
Ægtefælle Palle Rodstcen, f 1643. Deres Datter Christence ægtede Oberstlieutn. Jak.
Sparre, der saaledes blev Ejer af R. (Svogeren Albert Friis skrev sig ogsaa til R.)
og boede her til sin Dod 1694. 1699 blev den (28 Td. Hrtk.) af Peter Chr.
Fahrenkrug solgt til Poul Maes (f 1720), Forvalter paa Orum, der 1704 fik nyt Skøde
paa den af Etatsr. Poul Klingenberg, f 1723, som maaske har haft Panteret til den.
Maes' Enke Ollcgaard Sophie Soltoft ægtede 1726 Kapt. Jens Kraft (f 1752), som
1751 solgte R. (27, 29 og 214 Td. Hrtk.) for 10,000 Rd. til Fuldmægtig Soren
Sorensen i Thisted, f 1755. Enken Joh. Justine Søltoft ægtede Iver Dalsgaard, f 1771,
hvorefter hun 1775 skødede R. til sin Søstersøn Vinhandler Lorents Chr. Schion-
ning. Senere har den været ejet af Brødrene Christen og Niels Raastrup; nuv. Ejer
er B. P. Nørgaard.
Faddersbøl ejedes 1472 af Las Dan, hvis Datter Fru Abel Dan ægtede Albrecht
Skeel. Disses Sønnedatter Fru Abel Skeel, Niels Langes, ejede den 1568. Senere
tilhørte den Iver Kaas, f 1662, og hans Sønner Hartvig og Jørgen K., idet Hartvig
(f 1704) 1662 havde udkobt sine Brødre Herman og Mogens, medens Jorgen (f 1698)
endnu 1689 skrev sig til F. Hartvig Kaas* Enke Sophie Rothkirck solgte 1715 F.
(13 Td. Hrtk.) til Brigader Eifler til Tandrup, som endnu 1723 ejede den. Hans
Svigersønner Frands Linde og Chr. Leth skodede 1727 F. for 2600 Rd. til Hans
Carsten Langballe paa Nørhaagd., som 1751 solgte denne og F. med Tiender og
Gods (50 og 207 Td. Hrtk.) til sin Svoger Jens Ware i Aalborg, der 1766 af-
hændede F. (13, 50 og 221 Td. Hrtk.) for 19,100 Rd. til Cl. Gotlob Kjærulf, som
1800 skødede den til sin Svigersøn Prokurator Mogens Nyeborg for 40,200 Rd.
Denne solgte straks efter F. for 10,150 Rd. til Chr. Poulsen og Jens Christensen.
1832 ejedes den af Anders Nielsen Faddersbol, senere af Chr. Møller, hvis Søn nu
ejer den.
Ved Hundborg ligger Voldstedet Borggaard, en 15—16 F. høj, 94 F. bred Banke,
der før har været omgiven af Volde og Grave.
I Sognet er der fredlyst 4 Gravhøje.
Jannerup Sogn, Anneks til Hundborg, omgives af dette og Vang
Sogn, samt Vesterhavet. Kirken, mod 0., ligger l2/2 Mil V. for Thisted.
De højtliggende, bakkede Jorder ere af omtr. samme Beskaffenhed som i
Hovedsognet, med Klit og Flyvesand mod V. En Del af den udtørrede
Sjørring Sø ligger i Sognet.
Fladeindholdet 1896: 2565 Td. Ld. (323 Td. indvundne ved Søudtørring),
hvoraf 447 besaaede (deraf med Rug 92, Byg 51, Havre 224, Bælgsæd 3, Spergel
8, Blandsæd til Modenh. 16, Kartofler 45, andre Rodfr. 8), Afgræsn. 371, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 219, Haver 5, Skov 15, Moser 17, Kær og Fælleder 7, Hegn 6, /
Heder 430, Flyvesand 982, Veje^og Byggegr. 51, Vandareal m. m. 15 Td. Kreatur-
hold 1898: 70 Heste, 311 Stkr. Hornkv. (deraf 118 Køer), 502 Faar, 121 Svin og '
2 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 47 Td.; 14 Selvejergaarde med 40, 33 Huse
med 6 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1L 1890: 294 (1801: 165,
1840: 184, 1860: 256, 1880: 242), boede i 53 Gaarde og Huse; Erhverv: 7
levede al immat. Virksomh., 163 af Jordbr., 50 af Industri, 6 af Handel, 61 af
forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Jannerup med Kirke, Anneksgaard, Skole og Teglværk;
Snedstrup.
Jannerup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.'
573. Lægd. Kirken tilhører Seminariefonden.
Kirken, fordum indviet til St. Andreas, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus
mod N. Kirken er oprindl. opfort i Overgang mellem romansk og gotisk Stil. Koret
er, undt. Spidsgavlen, af Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant, Skibets Mure
væsentlig af store Mursten i Munkeskifte, senere forlængede mod V. I Koret et til-
muret, oprindl., rundbuet Vindue; Korbuen, af Mursten, er spids. Skibets Sydmur
er omsat 1896, ligesom den og Vestgavien have faaet nye, rundbuede Vinduer (Arkit. :
H. Kampmann). Vaabenhuset er yngre. Kirken har fladt Loft, der i Koret er prydet
Hundborg Herred. — Hundborg, Jannerup og .Nørhaa Sogne. 261
med Malerier (fra 17. eller 18. Aarh.). Rigt udskaaren Altertavle, skænket 1648 af
Iver Kaas til Ulstrup og Hustru og udf. af Peder Jensen, Bildtsnider i Kolding.
Granitdobefont. Anselig, udskaaren Prædikestol, bl. a. med Iver Kaas' Vaaben og
paa Himlen Aarst. 1675. Præste- og Degnestol omtr. fra samme Tid (alt Billed-
skærerarbejdet er restaur. 1865). I Loftet interessant Lysekrone fra 1694. I Kirken
findes en Blok, hvortil der i sin Tid er indkommet store Gaver (se D. Atl. V S. 457),
hvilke det skal skyldes, at Kirken er saa rigt udstyret (den kaldes endnu af Almuen
„den hellige Kirke"), og som især ydedes af sefarende i Havsned. Kapitalerne ere
inddragne under Seminariefonden.
I Sognet har der været en hellig Kilde, St. Andreas' Kilde.
Ellegaard i Snedstrup blev 1365 af Poul Glob og hans Brodre solgt til Vald.
Atterdag.
Nørhaa Sogn omgives af Hassing Hrd. (Snedsted, Sønderhaa og Hvid-
bjærg S.), Vesterhavet og Hundborg Sogn. Kirken, mod S. 0., ligger 2
Mil S. V. for Thisted. De højtliggende, bakkede Jorder ere mod 0. godt
muldede, mod V. sandede og dækkede af Hede og Flyvesand. I Sognet
den 1894 anlagte, 982 Td. Ld. store Stenbjærg Statsplantage og flere
smaa Søer, deribl. den 2 Td. Ld. store Freskilde Sø og, paa Grænsen af
Hassing Hrd., Nørhaa Sø eller Gyrup Sø, 80 Td. Ld. Gennem Sognet
gaar Landevejen fra Vilsund til Stenbjærg.
Fladeindholdet 1896: 6090 Td. Ld., hvoraf 648 besaaede (deraf med Rug
129, Byg 86, Havre 311, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenhed 11, Grøntf. 33, Kar-
tofler 42, andre Rodfr. 27, andre Handelspl. 3), Afgræsn. 475, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 661, Haver 6, Skov 2, Moser 25, Kær og Fælleder 114, Heder 1189, Flyve-
sand 2834, Veje og Byggegr. 46, Vandareal m. m. 90 Td. Kreaturhold 1898:
141 Heste, 727 Stk. Hornkvæg (deraf 279 Køer), 1340 Faar og 163 Svin. Ager
og Engs Hartk. 1895: 125 Td.; 24 Selvejergaarde med 97, 78 Huse med 23 Td.
Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, lj% 1890: 679(1801: 343, 1840: 465,
1860: 547, 1880: 631), boede i 133 Gaarde og Huse; Erhverv: 25 levede af
immat. Virksomhed, 323 af Jordbr., 163 af Fiskeri, 67 af Industri, 25 af Handel,
21 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Nørhaa med Kirke og Skole; Fiskerlejet Stenbjærg
med Kirke, Præstegd., Kro, Skole, Mølle, Købmandsforretn., Toldassistent-
station, Redningsstation (opr. 1890) og Fare-Signalstation for Fiskere. Kløver-
huse. Nørhaagaard har 181/* Td. Hrtk., 230 Td. Ld., hvoraf 40 Eng,
Resten Ager. Andre Gaarde: Broager, udskilt 1890 af Xørhaagd. (9 Td.
Hrtk.), Ncesgd., Freskildegd., Lægindgd. med Kalkstensbrud. Om Fiskeriet
se Vorupør S. 259.
Nørhaa S., en egen Sognekommune, hører under Hillerslev-Hundborg Hrd. 's
Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og
Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 57 5. Lægd. Kirken
tilhører Sognebeboerne.
Kirken, vistnok fordum indviet til St. Thøger, bestaar af Skib og Kor med Apsis
samt Vaabenhus mod N. Den er opf. i Overgang mellem romansk og gotisk Stil
af hugne Granitkvadre paa en Dobbeltsokkel; Spidsgavlene ere i nyere Tid omsatte
med smaa Mursten. Norddøren (se Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 241) benyttes endnu.
Korbuen er ombygget af Træ og pudset. Vaabenhuset, af Mursten, er senere til-
bygget. Altertavle fra 1711 (Nadveren). Prædikestol i Renæssancestil. Granitdobe-
font. Klokken, i en muret Klokkestabel, er fra 15. Aarh.
Stenbjærg Kirke er opf. 1895 efter Tegn. af Arkit. Wiinholt af rode Mursten i
romansk Stil og har kvadratisk Form med 4 Sidebygninger og Taarn. Altertavlen
er en Kopi (Simon Peters Fiskedræt); Sandstensdobefont; Prædikestol i Barokstil.
Nørhaagaard var i ældre Tid en Hovedgaard (1486 nævnes Jens Andersen i
Nørhaa), der hørte til Vestervig Kloster, og hvortil der i 15. og 16. Aarh. hørte
Birkeret. 1662 ejedes den (20 Td. Hrtk.) af Jokum Irgens til Vestervig og 1727 af
— \j —
Thisted Amt.
Hans Carst. Langballe, som da forenede den med Faddersbol og 1733 erhvervede
Hovedgaardsret til den. Siden fulgte den Faddersbol som en underliggende Bonde-
gaard, til M. Nycborg 1800 frasolgte Faddersbol efter at have lagt en hel Del af
dennes Gods ind under N. 1832 solgte han imidlertid atter N. (Bondeskyldshrtk.
16, med Tiender 17, m. m.) for 11,500 Rd. rede Solv til Anders Nielsen Faddersbol
til Faddersbol. Nuv. Ejer er N. J. Faddersbol.
Ogsaa Ncvsgaard og Lægindgaard ere gamle Gaarde. Den sidste ejedes endnu
1548 af Vestervig Kloster.
I Sognet ligger en tidligere hellig Kilde, St. Thøgers Kilde.
Nerhaa var oprindelig et eget Pastorat; 9/6 1825 blev det Anneks til Snedsted,
Hassing Hrd. (se Saml. til j. Hist. 2. R. III S. 276); ved Res. af "/n 1895 blev det
atter et eget Pastorat.
Hassing Herred.
Sogne :
Snedsted, S. 263. — Sønderhaa, S. 264. — Hørsted, S. 263. — Harring, S. 266. —
Stagstrup, S. 267. — Skyum, S. 268. — Hørdum, S. 269. — Hassing S. 270. —
Villerslev, S. 271. — Visby, S. 271. — Bedsted, S. 272. — Grurup, S. 273. —
Hvidbjærg, S. 274. — Ørum, S. 273. — Lodbjærg, S. 276.
S5S4J.
assing Herred grænser mod
N. til Hundborg, mod S. til
Refs Hrd., mod 0. til Lim-
fjorden (Vilsund og Visby
Bredn.) og mod V. til Vester-
havet. Dets største Udstræk-
ning fra V. til 0. er 23/4, fra N. til S.
l3/4 Mil. Den østl. Del er bølgeformet
med Højder paa indtil 161 F., 50 M. (Bavne-
høj); Landet V. for den lange Ove Sø er
mere lavtliggende og jævnt; langs Vester-
havets Kyst er der er en bred Klitbræmme.
Jorderne ere af forskellig Beskaffenhed, dog
overvejende sandede, mod 0. mere ler-
blandede, med Rødler til Underlag. Flere
smaa Vandløb søge ud til Limfjorden; det
største er Afløbet for Ove Sø, Hvidbjærg
Aa, der løber mod S. V. og falder ud
0. for Agger. Herredet er meget fattigt
H($<2>& -^====^!.m.9oo. paa gkov (273 lå Ld^ j Herredet ligger
det meste af Hvidbjærg Statsplantage. M. H. t. Frugtbarheden horer det til
Amtets middelgode Herreder (ved Matr. gnmstl. 22 Td. Ld. paa 1 Td.
Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 40,065 Td. Ld.
Hassing Herred. — Snedsted Sogn. 263
(4,02 □ Mil, 221,34 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. var Vi 1895 1775
Td. Folketallet var !/i 1890 8518(1801: 3884, 1840: 5842, 1860:
7296, 1880: 8324). I gejstlig Henseende danner det eet Provsti med
Refs Hrd., i verdsl. Hens. horer det til Hillerslev-Hundborg og Hassing-Refs
Herreders Jurisdiktioner samt til Amtets 2. Forligskreds (Harring, Stagstrup,
Skyum og Hørdum S.) og 3. Forligskr. (de øvrige Sogne).
Hassing Hrd., i Vald. Jrdb. kaldet Hasinghæreth, hørte i Middelalderen til Thy-
syssel, senere til Ørum Len og fra 1660 til Ørum og Vestervig Klosters Amter; se
videre S. 198.
Der er i Hrd. talt henved 1100 jordfaste Oldtidsmonumenter, deraf kun et Par
Stengrave, Resten Gravheje (omtr. 16 Langhej e); mindst 2/3 er dog nu sløjfet eller
mere eller mindre forstyrret; 1fl 1900 vare 59 fredlyste. De fleste findes, som sæd-
vanlig i Thy, i de østl. Sogne (i Sønderhaa omtr. 170, Snedsted 145, Hørdum 125,
Bedsted 110, Visby 100).
Litt. : Indberetn. til Nationalmus. om antikvN Undersøgelser i H. Hrd., af C. Engel-
hardt, E. Schiødte og M. Borch, 1877.
Snedsted Sogn omgives af Hundborg Hrd. (Nørh^a, Hundborg, Kallerup
og Skjoldborg S.) og Stagstrup, Harring, Hørsted og Sønderhaa Sogne.
Kirken, midt i Sognet, ligger l1/2 Mil S. V. for Thisted. De i det hele
højtliggende og bakkede Jorder ere af meget forskelligartet Beskaffenhed, hvori
dog Leret er fremherskende. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Vilsund
til Stenbjærg og Thisted-Struer Banen.
Fladeindholdet 1896: 3576 Td. Ld., hvoraf 1590 besaaede (deraf med Rug
229, Byg 164, Havre 920, Bælgsæd 9, Spergel 3, Blandsæd til Modenh. 116, Grøntf.
8, Kartofler 1 10, andre Rodfr. 29), Afgræsn. 1074, Høslæt, Brak, Eng m. m. 559,
Have 16, Skov 9, ubevokset 18, Moser 148, Kær og Fælleder 67, Heder 26, Veje
og Byggegr. 62, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 257 Heste, 1252
Stkr. Hornkvæg (deraf 601 Køer), 855 Faar, 386 Svin og 6 Geder. Ager og Engs
Hartk. 1895: 185 Td.; 55 Selvejergaarde med 133, 193 Huse med 50 Td. Hrtk. og
15 jordløse Huse. Befolkningen, */j 1890: 1317 (1801: 505, 1840: 901, 1860:
1141, 1880: 1291), boede i 264 Gaarde og Huse; Erhverv: 50 levede af immat.
Virksomh., 851 af Jordbr., 6 af Gartneri, 193 af Industri, 37 af Handel, 119 af forsk.
Daglejervirks., 35 af deres Midler, og 26 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Snedsted (1263: Snestath), ved Landevejen, med
Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1889), 2 Gæstgiverier, Good-
Templarloge, Andelsmejeri, Købmandsforretninger, Bageri, Maltgøreri, Øl-
bryggeri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation samt Postekspedition ; Aarup
(1450: Ordorp) med Skole, Farveri, Stamperi, Uldspinderi, Kobmandsforretn.
og Mølle. Elsted med Skole, Mølle og Teglværk ; Bersted; Gjersbøl med
Mølle. Btmdgd., Korsgd., m. m.
Snedsted Sogn, en egen Sognekommune, hører under Hillerslev-Hundborg
Hrd.'s Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings-
og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 576. Lægd. Kirken
tilhører næsten helt Sognebeboerne.
Den anselige, høje Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa en Sokkel
med Skraakant (under Apsis Dobbeltsokkel). Flere oprindl. Vinduer og begge Døre
264
Thisted Amt.
cre bevarede (Xorddoren tilmuret). Taarnet, fra den senere Middelalder, er af Granit
og Mursten og har hvælvet Underrum med Spidsbue ind til Skibet; det har for
været hojere (D. Atl. kalder det „det hojeste der i Landet8) ; nu dækkes det af et
Pyramidetag (sidst restaur. 1878). Skib og Kor have Bjælkeloft (101/* Al. over Gul-
vet), Apsis Halvkuppelhvælving. Vaabenhuset, væsentlig af Granitkvadre fra Kirken,
er fra 1883. De oprindl. Buer mellem Skib og Kor og mellem Kor og Apsis ere
bevarede, den sidste tilmuret. Altertavle i Barokstil fra 18. Aarh. Prædikestol i
Renæssancestil fra 17. Aarh. Romansk Granitdobefont i Firkløverform. I Skibet
et stort Krucifiks.
I Aarup omtales 1662 en Gaard, „som skulde være en adelig Sædegaard (12 Td.
Hrtk.), ringe og lige ved en af de andre i Byen" ; den var af Jakob Sparre og Fru
Christence Rodsteen pantsat til Hans Zoega. 1660 havde alt Agathe Rodsteen, Enke
efter Albert Friis, pantsat „Hovedgaarden i Orup* til Casp. Olufsem — I Elsted
boede 1484 en Væbner Jens Andersen.
Ved Snedsted er der fredlyst en af en Langhøj og to Rundhøje bestaaende Gruppe,
Snedsted Kirkes Ydre.
ved Bersted en Høj, ved Gjersbøl 4 og ved Elsted 7, deribl. de 3 Tophøje og
den anselige Thorshøj.
I Snedsted oprettede Præsten N. L. Chr. Bentzon (f 1846) 1812 et Skolelærersemi-
narium, der .1848 flyttedes til Ranum, Viborg Stift (i Præstegaardshaven findes en
Mindesten, hvor Seminariet har staaet). Fra 1842 var Historikeren Ludv. Chr.
Muller (f 1851) Præst her og Forstander for Seminariet; 1848 flyttede han med det
og blev Præst for Bjørnsholm-Malle.
Snedsted var tidligere annekteret til Sønderhaa-Horsted, men blev et eget Præste-
kald 1622; 1825 fik det Nørhaa til Anneks (se Saml. til j. Hist. 2. R. III S. 276 flg.),
der udskiltes 1895.
Sonderhaa Sogn omgives af Annekset Horsted, Snedsted Sogn, Hund-
borg Hrd. (Xorhaa S.), Ove Sø, der skiller det fra Hvidbjærg og Bedsted
Sogne, samt Hassing og Hørdum Sogne, fra hvilke det skilles ved Hor-
sted Aa. Kirken, midt i Sognet, ligger 2*/4 Mil S. V. for Thisted. De
noget hnjtliggende og især mod V. bakkede Jorder ere lette, muldsandede,
med Rodler og Grus i Underlaget. Ove Sø er omtr. I Mil lang og X\K
Mil bred. Ved Nordgrænsen ligger Nørhaa Sø (se S. 261).
Hassing Herred. — Snedsted, Sønderhaa og Hørsted Sogne. 265
Fladeindholdet 1896: 3095 Td. Ld., hvoraf 1049 besaaede (deraf med Rug 151,
Byg 125, Havre 623, Blandsæd til Modenh. 33, Grontf. 6, Kartofler 65, andre Rodfr.
44), Afgræsn. 845, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 541, Haver 12, Skov 6, Moser 24,
Kær og Fælleder 103, Hegn 3, Heder 451, Veje og Byggegr. 56, Vandareal m. m.
5 Td. Kreaturhold 1898: 177 Heste, 863 Stkr. Hornkv. (deraf 320 Køer), 835
Faar og 261 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 156 Td.; 29 Selvejergaarde med
134, 68 Huse med 22 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, »/• 1890: 536
(1801: 318, 1840: 419, 1860: 497, 1880: 602), boede i 103 Gaarde og Huse; Er-
hverv: 18 levede af immat. Virksomh., 395 af Jordbrug, 8 af Fiskeri, 51 af Industri,
13 af Handel, 32 af forsk. Daglejcrvirks., 10 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sønderhaa med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus
(opf. 1897), Mølle, Sparekasse for Sønderhaa-Hørsted Komm. (opr. *%
1872; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 117,154 Kr., Rentef. 4 pCt.,
Reservefonden 5729 Kr. , Antal af Konti 310) og Statstelefonstation ;
Jestrup. Labæk Huse (østl. Del af Jestrup). Hovedgaarden Kovstrup
har 22V2 Td. Hrtk., 412V2 Td. Ld., hvoraf omtr. 50 Tørvejord og Strand
30 Græsningsjord og Kær, 66^2 Hede, Resien Ager; til Gaarden høre
Fiskeri og Rørskær i Ove Sø. Gyrupgaard med Mølle (omtr. 8V2 Td.
Hrtk.), Gadegd., Damsgd., Haagd., m. m.
Sønderhaa S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hassing-
Refs Hrd.'s Jurisdiktion (Vestervig), Thisted Amtstue- og Hassing-Refs Hrd.'s
Lægedistr. , 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskriv-
ningskr'. 222. Lægd. Kirken tilhører de fleste Hartkornsejere i Sognet.
Den anselige, høje Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus
mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa en
Sokkel med Skraakant. Flere af de oprindelige Vinduer samt Norddoren ere be-
varede; oprindelig Granitkorbue. Det brede, lave Taarn fra den senere Middel-
alder er af Granit og Mursten; Underrummet, nu Materialhus, har Bjælkeloft og
Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset, af Mursten, er fra nyere Tid. Alterbord af
Granit. Altertavlen er i senere Renæssancestil (Midtfeltet et Maleri, Nadveren);
Prædikestol i s. Stil. Romansk Granitdøbefont. Series pastorum. I Korvæggen
Ligsten over Niels Jørgensen i Kovstrup, f 1621, og Hustru.
Kovstrup (1485: Kosterup^ tilhørte fordum Familien Munk med en Murtinde i Vaa-
benet. 1389 gav Chr. Munk sin Gaard Ostergd. i Sønderhaa til Præstebordet. 1455
nævnes atter en Christen Munk i K., 1474 Fru Marine i K., 1481 Benditæ Christierns-
datter i K., 1491 Peder Jensen i K., 1498 Laurids Munk og 1504 Jep Munk i K. 1662
ejedes K. (24 Td. Hrtk.) af Frands Rantzau. 1697 fik Oberst v. Bassens Enke
Sophie Rantzau Skattefrihed for Livstid af K. Hovedgaardstakst. Den var lige til
1736 forenet med Tandrup. 1728 var den kun en ufri Gaard (20 Td. Hrtk.). Fra
1736 ejedes den af Fred. Leth, som 1746 solgte den til Poul Klingenberg til Tan-
drup. Paa Auktionen 1771 efter Majorinde Klingenberg kobte Eggert Nandrup K.
for 19,981 Rd. Han solgte den 1781 for 16.420 Rd. til Soren Chr. Balleby, f 1821.
1829 blev den skødet til Anders Nicolai Lillelund, fra hvem den 1850 gik over til
Svigersønnen Fr. Bille, f 1890, hvis Enke 1897 solgte den til den nuv. Ejer H. J.
Tølbøl. — Hovedbygningen, restaureret 1900, bestaar af 1 Hovedfloj og to Side-
fløje, i eet Stokv.
Haagaard har været en Sædegaard, der 1481 tilhørte en Niels Pedersen, senere
en Fru Bente og 1568 Fru Ide Høg. — Gyrupgaard, forhen Gyrdrup (1335: Gyur-
ræthorp), tilhørte 1450 en Adelsmand Niels Jensen og 1462 Bord Jensen.
I den fiskerige Ore Sø ligger den paa Fugle (særlig Terner) rige, lille O Borg
eller Madstedborg.
Ved Sønderhaa er der fredlyst 3 Gravhøje , deribl. den anselige Bavnehøj.
Hørsted Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Sønderhaa, om-
gives af dette, Snedsted, Harring og Hørdum Sogne. Kirken, midt i Sognet,
ligger 2 Mil S. V. for Thisted. De noget højtliggende, temmelig jævne
Jorder ere tunge, lerblandede Muldjorder med Rodler til Underlag. Syd-
266 Thisted Amt.
og Syd ostgrænscn dannes af Hørsted Aa. Ved Østgrænsen gaar Thisted-
Struer Banen.
Fladeindholdet 1896: 1019 Td. Ld., hvoraf 469 besaacde (deraf med Rug 83,
Byg 50, Havre 269, Blandsæd til Modenh. 27, Kartofler 24, andre Rodfr. 14), Af-
græsn. 299, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 173, Haver 4, Moser 29, Kær og Fælleder
7, Heder 8, Veje og Byggegr. 29 Td. Kreatur hold 1898: 89 Heste, 409 Stic.
Hornkvæg (deraf 145 Koer), 269 Faar og 97 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895:
50 Td.; 17 Selvejergaarde med 42, l'l Huse med 7 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse.
Befolkningen, ■/« 1890: 228 (1801: 121, 1840: 178, 1860: 216, 1880: 211),
boede i 47 Gaarde og Huse; Erhverv: 51evede al immat. Virksomh., 170 af Jordbr.,
7 af Gartneri, 22 af Industri, 2 af Handel, 8 af forsk. Daglejervirks., 7 af deres
Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Hørsted med Kirke, Skole, Mølle og Købmandsforretn.
Hørsted S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører til de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.'
221. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Irup.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, samt Vaabenhus mod S.
Kirken er vistnok opfort i gotisk Tid. Murene ere forneden af raa Granit, foroven
af Mursten, ombyggede i ny Tid. Vaabenhuset, af Mursten, er opf. 1863 foran
den oprindl. Sydder. Muret Alterbord. Tarveligt Alterbillede (Christus velsigner de
smaa Børn), en Kopi malet af E. Holm i Thisted 1867. Romansk Granitdøbefont.
Prædikestol i Renæssancestil.
Harring Sogn omgives af Annekset Stagstrup, Skyum, Hørdum, Hør-
sted og Snedsted Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger l3/4 Mil S. V.
for Thisted. De temmelig lavtliggende, jævne Jorder ere sand-, nogle
Steder lerblandede Muldjorder med Ler til Underlag. Paa Nordvestgrænsen
løber Hørsted Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Thisted til Odde-
sund og Thisted-Struer Banen.
Fladeindholdet 1896: 1271 Td. Ld., hvoraf 532 besaaede (deraf med Rug
86, Byg 56, Havre 297, Blandsæd til Modenhed 43, Kartofler 35, andre Rodfr. 13),
Afgræsn. 387, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 256, Haver 6, Skov 7, Moser 13, Kær
og Fælleder 34, Heder 9, Veje og Byggegr. 27 Td. Kreaturhold 1898: 83 Heste,
533 Stk. Hornkvæg (deraf 210 Køer), 288 Faar og 138 Svin. Ager og Engs Hartk.
1895: 79 Td.; 20 Selvejergaarde med 59, 49 Huse med 20 Td. Hrtk. Befolk-
ningen, «/i 1890: 383 (1801: 169, 1840: 241, 1860: 318, 1880: 379), boede i
71 Gaarde og Huse; Erhverv: 15 levede af immat. Virksomhed, 264 af Jordbr.,
56 af Industri.. 9 af Handel, 6 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 14
vare under Fattigv.
I Sognet Byen Harrings ved Landevejen, med Kirke, Skole, Spare-
kasse for H.-Stagstrup Komm. (opr. */7 1871; 31/3 1898 var Sparernes
Tilgodehav. 53,497 Kr., Rentef. 4 pCt, Reservefonden 4000 Kr., Antal
af Konti 259), Mølle og Købmandsforretn. Harringhede og Ølandhede ■,
Gde. og Huse. Præstegaarden Rosholm. Hovedgaarden Øland har
17V4 Td. Hrtk., 231 Td. Ld., hvoraf 31 Eng, Resten Ager. Brødløsehove, Gd.
Harring S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hillerslev-
Hundborg Hrd.'s Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- og Lægedistr.,
8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 218.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar al* Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med
Bjælkeloft, ere opf. i Overgangsstil (13. Aarh.), væsentlig af Granitkvadre paa en
Sokkel med Skraakant. Nogle oprindl. Vinduer i Koret ses; den oprindl. Granit-
korbuc er tilspidset. Vaabenhuset er opf. 188.'* foran Norddorcn; 1885 ombyggedes
Skibets Vcstgavl og fik Klokkekam. Udskaaren Altertavle fra 17. Aarh. med Ned-
tagelsen af Korset og Nadveren i Midtfeltet. Granitdobcfont i Firkløvcrform. Præ-
Hassing Herred. — Horsted, Harring og Stagstrup Sogne. 267
dikestol med Aarst. 1627 og Navnet paa Præst Hans Sørensen Aalborg (f 1648).
I Koret Præstestol med Aarst. 1656 og Navnet paa Præst Daniel Andersen Prenter.
Paa Stolestaderne Aarst. 1664. Ved Alteret Ligsten over ovenn. Præst Hans Sorensen
Aalborg og Hustru, og over Præsten Søren Hansen Aalborg, f i Stagstrup Præstegd.
1663. Klokken er fra 1432.
Rosholm var tidligere en Hovedgaard og nævnes 1348 blandt Familien Globs
Godser i Thy. Helena, Hwits Efterleverske af Øland, skødede 1365 al sin Ret til
Øland og Rosholm til Dronn. Margrethe, hvilket stadfæstedes 1406 af Niels Gundesen
og Lasse Maltesen. Af Voldstedet findes intet Spor mere.
Øland tilhørte ligeledes Globerne. Poul, Niels, Jens, Anders, Laurids og Peder
Glob skødede den 1365 til Vald. Atterdag. 1477 blev den af Chr. I pantsat til
Fru Ingeborg Ottesdatter Stampe, hvilket Pant synes at være gaaet over til hendes
Svoger Peder Galskyt, g. m. Marine Ottesdatter Stampe, deres Søn Thomas Galskyt
og hans Son Peder G., der 1536 skrev sig til 0. 1580 blev den af Kronen mage-
skiftet til Christen Prip, hvis Datter Margrethe bragte den til sin Ægtefælle Cl. Kaas,
som 1627 bortbyttede den til sin Svoger Iver Prip mod Strandet. Denne solgte den
1630 til Fru Karen Sehested, Tyge Kruses Enke, der 1641 ægtede Jørgen Seefeld;
Sønnen Laurids S. 's (f 1688) Kreditorer fik Indførsel i 0., som de 1689 solgte til
Chr. Helverskov til Irup, der 1732 solgte den (32 og 203 Td. Hrtk.) for 5900 Rd.
og 40 Dukater til Provst Fred. Thestrup, f 1758, hvorefter 0. med Tiender (87
Td. Hrtk.) blev solgt for 11,131 Rd. til Mads Schmidt fra Lemvig, f 1760, hvis
Enke Anne Sophie Skousboe 1766 skødede 0. for 20,800 Rd. til sin Svigersøn
Kammerr. Niels Aars, f 1774; hans Enke ægtede 1777 Kancellir. Peder Madsen
Lillelund, f 1789, af hvis Bo 0. 1789 ved Auktion blev købt for 27,050 Rd. af Chr.
Lassen Winther i Thisted, der 1795 skødede den for 34,860 Rd. til Raadmand H. P.
Ingerslev i Aarhus, der straks tog Bevill. paa at maatte beholde Friheden hos Gaar-
den, selv om Godset solgtes og Ejendommen udparcelleredes. Han solgte derefter
1797 Hovedparcellen (15 og 97 Td. Hrtk.) for 16,100 Rd. til Anders Sorensen paa
Todbøl, hvorefter denne 1800 mageskiftede den til sin Svigerfader Andr. Stigaard
mod Irup. Senere har den været ejet af Sørensen, Godskesen og Skibby. Nuv. Ejer
er C. M. Nybye. — Hovedbygningen, opf. 1863-67, bestaar af 3 Fløje i eet
Stokv. I Nærheden af Gaarden findes en af Vand omgiven Høj.
Stagstrup Sogn, Anneks til Harring, omgives af dette, Skyum Sogn,
Vilsund, Hundborg Hrd. (Skjoldborg S.) og Snedsted Sogn. Kirken, midt
i Sognet, ligger lJ/2 Mil S. S. V. for Thisted. De noget højtliggende,
bakkede Jorder ere sandblandede, frugtbare Lerjorder. Gennem Sognet
gaa Landevejene fra Thisted til Oddespnd og, ved Nordgrænsen, fra Vil-
sund til Stenbjærg.
Fladeindholdet 1896: 2610 Td. Ld., hvoraf 1196 besaaede (deraf med Hvede
2, Rug 165, Byg 149, Havre 650, Bælgsæd 18, Blandsæd til Modenhed 119, Grontf.
12, Kartofler 58, andre Rodfr. 23), Afgræsn. 725, Høslæt, Brak, Eng m. m. 587,
Haver 12, Moser 24, Kær og Fælleder 13, Heder 4, Stenmarker 13, Veje og Byggegr.
36 Td. Kreaturhold 1898: 213 Heste, 1151 Stk. Hornkvæg (deraf 517 Køer),
631 Faar og 394 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 188 Td.; 52 Selvejergaarde
med 147, 109 Huse med 41 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, »/«
1890: 949 (1801: 467, 1840: 672, 1860: 782, 1880: 927), boede i 203 Gaarde og
Huse; Erhverv: 15 levede af immat. Virksomhed, 560 af Jordbr., 53 af Fiskeri,
182 af Industri, 33 af Handel, 3 af Skibsfart, 28 af forsk. Daglcjervirks., 30 af deres
Midler, og 45 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Stagstrup med Kirke, Skole, Mølle og Teglværk;
Sundby med Skole, Missionshus (opf. 1898-99), Mølle, Teglværk, Jærnstø-
beri og Fabrik for Agerdyrkningsredskaber samt Statstelefonstation ; Gjerup.
Gjerupør, Huse; Vilsund, G de. og Huse (se S. 255). Mejlbjærg og Træd-
holm, Huse. Sundby 'gaar d (11 Td. Hrtk.), Gjerupgd., m. m. Ved Gjerup
og Vilsund noget Fiskeri.
Stagstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskriv-
ningskr.' 217. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
268 Thisted Amt.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med
Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant. Det
1810 nedbrændte Taarn, der opfortes i den senere Middelalder samtidig med, at
Skibet forlængedes mod V., er ikke senere opfort (i Gavlen ses endnu Spidsbuen,
der har fort ind til Skibet). Vaabenhusct er opf. i 2. Halvdel af 19. Aarh. af Mur-
sten. Ved en Restauration i Beg. af 19. Aarh. blev en Apsis nedreven og Korgavlen
ombygget, foroven af Mursten. Norddøren kan spores, Syddoren benyttes endnu.
De nederste, rundbuede Vinduer ses til Dels endnu. Den meget store Granitkorbue
bæres af profilerede Gesimssten. Deren fra Skib til Vaabenhus har Jærnbeslag og
Bogstaverne AMWA samt Aarst. 1775. Alterbord af Granit. Altertavlen bestaar
af et Kors. Prædikestol og Præstestol fra 1. Halvdel af 17. Aarh. Paa et af Stole-
staderne Aarst. 1625. Romansk Granitdobcfont. — Den nordl. Del af Kirkegaarden
er planeret og skal, ifl. et Sagn, ikke være benyttet siden den sorte Døds Tid.
I Gjerup nævnes Fru Anne Spend 1568; 1689 solgte Henr. Linderot Gaarden til
Niels Nielsen i Lemvig; 1759 var den en Bondegaard under Vadskjærgd., men 1776
blev den (10 Td. Hrtk.) af Gleerup til Knudseje solgt til Didr. Galtrup til Højris,
der 1795 solgte den til Chr. Lassen Winther til Øland.
Sundby nævnes i Vald. Jrdb. som Kongens Ejendom ; 1406 tildemtes Vandmøllen
Kronen.
I Sognet er der fredlyst 5 Gravhøje.
I et Hus ved Vilsund Færgested ligger eller har ligget en Granitkumme, som har
hørt til Døbefonten i Torup Kirke, Hundborg Hrd.
Skyum Sogn omgives af Annekset Hørdum, Harring og Stagstrup
Sogne, Limfjorden og Villerslev Sogn. Kirken, midt i Sognet, ligger 2
Mil S. S. V. for Thisted. De noget højtliggende, overvejende jævne Jorder
(„Skyum Bjærge", 138 F., 43 M.) ere lermuldede og Herredets frugtbareste
Jorder.
Fladeindholdet 1896: 2162 Td. Ld., hvoraf 970 besaaede (deraf med Rug 119,
Byg 138, Havre 532, Bælgsæd 12, Frøavl 3, Blandsæd til Modenhed 116, Grøntf. 3,
Kartofler 32, andre Rodfr. 15), Afgræsn. 630, Høslæt, Brak, Eng m. m. 408, Haver
11, Skov 3, Moser 8, Kær og Fælleder 11, Heder 59, Stenmarker 24, Veje og
Byggegr. 37 Td. Kreaturhold 1898: 195 Heste, 882 Stk. Hornkvæg (deraf 345
Køer), 606 Faar og_ 307 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 177 Td.; 43 Selvejer-
gaarde med 146, 75 Huse med 31 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen,
Vi 1890: 667 (1801: 332, 1840: 473, 1860: 621, 1880: 690), boede i 143 Gaarde
og Huse; Erhverv: 12 levede af immat. Virksomhed, 490 af Jordbr., 9 af Fiskeri,
76 af Industri, 17 af Handel, 10 af forsk. Daglejervirks., 35 af deres Midler, og 18
vare under Fattigv.
I Sognet Byen Skyum med Kirke, Præstegd., Skole, Købmands forretn.,
2 Møller og Telefonstation. Gudnæsstrand (en Del i Villerslev S.), Lade-
plads med Kro, Købmandsforretn. og Telefonstation. Nordre Skole. Gaarde:
Bisgaard. (1 01 1 2 Td. Hrtk.), Bangsgd., Ringgd., Dybdal, Langvang.
Skyum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hassing-Refs
Hrd.'s Jurisdiktion (Vestervig), Thisted Amtstue- og Hassing-Refs Hrd.'s
Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. , samt 5. Udskriv-
ningskr.' 219. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Irup.
Kirhen bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa en Sokkel med Skraa-
kant. Et oprindl. Vindue og Syddøren ligesom den hojc Granitkorbue ere bevarede.
I Murene nogle Kvadre med Stenbilleder. Taarnet, af Granit og Mursten (rcstaur.
1752 og 1879), er fra den senere Middelalder, Vaabenhusct, af Mursten, fra nyere
Tid; Taarnrummet, nu Materialhus, har været hvælvet og haft Spidsbue ind til
Skibet. Granitalterbord med Relikviegemme. Altertavlen (Christus og Synderinden)
er malet 1889 af A. Dorph. Romansk Granitdobcfont med Runeindskrift. I Skibet
et Krucifiks og to Epitafier, det ene med Portrætter, men med overmalet Indskrift,
og den gamle, udskaarne Altertavle. I Koret Ligsten over Provst Chrf. Hansen Bang,
Hassing Herred. — Stagstrup, Skyum og Hordum Sogne. 269
f 1597. Den 1885 omstøbte Klokke fra 1497 og med St. Laurentius' Navn og
Billede er oprindl. fra Hvidbjærg Kirke paa Thyholm. Paa Væggene fandtes 1889
Rester af Kalkmalerier (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 45).
Ved Skyum er der fredlyst 7 Gravhoje.
Hørdum Sogn, Anneks til Skyum, omgives af dette, Harring, Hørsted,
Sønderhaa, Hassing og Villerslev Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 2
Mil S. V. for Thisted. De noget højtliggende og bakkede Jorder ere
mindre gode, især mod V., med Ler og Sand. Nordvestgrænsen dannes
af Hørsted Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Thisted til Oddesund
og Agger samt Thisted-Struer Banen.
Fladeindholdet 1896: 2806 Td. Ld., hvoraf 1104 besaaede (deraf med Rug
148, Byg 114, Havre 634, Bælgsæd 3, Spergel 4, Blandsæd til Modenhed 62, Grontf.
15, Kartofler 54, andre Rodfr. 67, andre Handelspl. 3), Afgræsn. 853, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 412. Haver 25, Skov 46, ubevokset 25, Moser 10, Heder 277, Veje og
Byggegr. 49, Vandareal m. m. 5 Td. Kreatur hold 1898: 192 Heste, 999 Stkr.
Hornkvæg (deraf 428 Køer), 502 Faar og 402 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895:
143 Td.; 27 Selvejergaarde med 116, 122 Huse med 27 Td. Hrtk. og 6 jordløse
Huse. Befolkningen, »/« 1890: 907 (1801: 385, 1840: 579, 1860: 688, 1880:
816)', boede i 180 Gaarde og Huse; Erhverv: 52 levede af immat. Virksomh.,
473 af Jordbr., 20 af Gartneri, 169 af Industri, 41 af Handel, 96 af forsk. Daglejer-
virks., 32 af deres Midler, og 24 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hør dum (Øster- og Vester-H.) med Skole, 2 Møller,
Fællesmejeri, Købmandsforretninger, Mineralvandsfabrik, Kro, Jærnbane-,
Telegraf- og Telefonstation samt Postekspedition; Kotdby, ved Landevejen,
med Skole, Amtssygehus (opr. 1891 — 92, Plads for 12 Patienter), Apotek,
Lægebolig, Dyrlægebolig, Markedsplads (Marked i Apr. og Sept.), Kro,
Planteskole og Telefonstation; Tøf lrup. Hovedgaarden lrup har 28
Td. Hrtk., 510 Td. Ld., hvoraf 50 Naaleplantning, 90 Hede, Resten Ager;
en Vandmølle. Tøttrupgd. (105/8 Td. Hrtk.), Koldbygd. (9% Td. Hrtk.).
Hørdum S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer til de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr. 220.
Lægd. Kirken tilhører de fleste Hartkornsejere.
Kirken (ifl. D. Atl. indviet til Evangelisterne) bestaar af Skib og Kor med Apsis
samt Vaabenhus mod N. Kor, Apsis og Skibets østl. Del ere opf. i Overgangsstil
(13. Aarh.) af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren er tilmuret; over
Norddøren en Tympanon med et Kors i Relief; enkelte af de oprindl. Vinduer og
Granitkorbuen ere bevarede. Skibets Vestende er senere opf. af Mursten. Et højt
Taarn, mod V., blev nedbrudt omtr. 1815. Skib og Kor have fladt Loft. Alterbord
af Granit med Relikviegemme. Altertavlen er et Maleri paa Træ (Nadveren). Ro-
mansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Chr. Vl's Tid. Klokke fra 1500, indviet til
St. Laurentius og St. Anna. Epitafium over Chr. Helverskov til lrup, f 1733.
Foran Vaabenhusdøren en romansk Ligsten med et indhugget Kors (se Løffler,
Gravst. PI. VI).
lrup (1467: Ydrop) tilhørte de børglumske Bisper. Peder Friis, f 1483, havde
den i Forlening, senere, 1502, Bispens Official Niels Hvid. Ved Reformationen kom
den til Kronen, der 1556 solgte den til Knud Gyldenstierne til Aagd. Formodentlig
fulgte den hans Datter Karen, f 1596, g. m. Axel Gyldenstierne, f 1603, disses Son
Knud G., f 1636, hvis Datter Karen ægtede den rige Hr. Tage Thott. Deres Søn
Ove T. solgte 1661 I. (70 Td. Hrtk.) til Albert v. Itzen i Kbh., f 1679. 1689 til-
hørte den Chr. Helverskov, g. m. Hedevig v. Itzen. Paa Skifte efter ham blev I.
(35 Td. Hrtk., Møllesk. 6, Gods 389) overtaget af Svigersønnen Jens Jørgen Hop,
senere Kancellir., der 1754 solgte den (35 og 247 Td. Hrtk.) for 16,000 Rd. grov
Cour. til Herredsfoged, Generalauditor Andr. Hoyer til Skibstedgd., som 1769 solgte
den med Tiender og Gods (l 10 og 234 Td. Hrtk.) til Mads Hum; men 1770 tilbage-
købte Høyer den paa Auktion; 1771 solgte han den (29, 21 og 98 Td. Hrtk.) ved
270 Thisted Amt.
ny Auktion for 16,000 Rd. til DHL Bull, men tilbagekøbte den (29, 21 og 203 Td.
Hrtk.) 1778 paa Auktion og solgte den endelig 1782 paa Auktion til Anders Sti-
gaard for 26,140 Rd., som 1800 solgte den (29, 92 og 203 Td. Hrtk.) til Brodr
Anders og Soren Sorensen for Øland (se S. 267) og 30,000 Rd., af hvilke den
forste blev Eneejer 1804 og efterlod den til Sonnen, cand. theol. Laur. S, f 1866,
efter hvis Enkes Dod 1894 den for 170,000 Kr. overtoges af Sonnen Anders S., f
1898, hvis Enke nu ejer den. — Den gamle, 1840 meget forandrede Hovedbyg-
ning bestaar af 3 sammenbyggede Fløje af Grundmur i eet Stokv. Ladebygningerne
ere opf. efter en Brand Dec. 1892. I den gamle Del af Haven findes 4 hundred-
aarige Takstræer og nogle meget gamle Bygningsrester (en muret Port og en Kampe-
stenskælder). (Se Udtog af Mogens Olsen Aagaards Tanker om Irup og Øland
osv., i Suhms Saml. I S. 1 fig.).
Paa en Hede ved Irup ligger et Par odelagte Gravhøje, >Kong Hvirvils Høje<,
hvortil Sagnet om Søkongen Hvirvil, der blev fældet af Kong Fridlev den raske
i et Søslag ved Sjællands Sydkyst, er knyttet. — I Sognet er der fredlyst 10
Gravhøje.
Hassing Sogn omgives af Annekset Villerslev, Hørdum, Sønderhaa,
Bedsted, Grurup og Visby Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 23/4 Mil
S. V. for Thisted. De højtliggende, bakkede Jorder (Galgebakke, 188 F.,
59 M.) ere meget forskelligartede, ler- og sandmuldede med Sand og Grus
til Underlag. Ved Vestgrænsen ligger Sydspidsen af Ove Sø. Gennem
Sognet gaa Landevejen fra Thisted til Agger og Thisted-Struer Banen.
Fladeindholdet 1896: 1508 Td. Ld., hvoraf 532 besaaede (deraf med Rug 90,
Byg 53, Havre 276, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenhed 60, Kartoner 26, andre
Rodfr. 23), Afgræsn. 485, Høslæt, Brak, Eng m. m. 266, Haver 6, Moser 26, Kær
og Fælleder 17, Heder 146, Veje og Byggegr. 30 Td. Kreaturhold 1898: 80 Heste,
497 Stk. Hornkvæg (deraf 200 Køer), 507 Faar og 78 Svin. Ager og Engs Hartk.
1895: 85 Td.; 21 Selvejergaarde med 71, 45 Huse med 13 Td. Hrtk. o<* 4 jordløse
Huse. Befolkningen, */* 1890: 364 (1801: 189, 1840: 233, 1860: 280, 1880:
323), boede i 74 Gaarde og Huse; Erhverv: 9 levede af immat. Virksomhed, 238
af Jordbr., 42 af Industri, 5 af Handel, 32 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler,
og 19 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Hassing, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole,
Sparekasse for H.-Villerslev Komm. (opr. 17/6 1871; 31/3 1898 var Spa-
rernes Tilgodehav. 73,917 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservefonden 6113 Kr.,
Antal af Konti 334) og Telefonstation. Hassing Huse. Gisselbæk Gd*
(10 Td. Hrtk.).
Hassing S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hassing-Refs
Hrd.'s Jurisdiktion (Vestervig), Thisted Amtstue- og Hassing-Refs Hrd/s
Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskriv-
ningskr.' 223. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor,
med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid (maaske 12. Aarh.) af Granit paa en Sokkel
med Skraakant. Flere oprindl. Vinduer, ligesom Korbuen ere bevarede. Vaaben-
huset er af Mursten. Vestgavlen er bleven ombygget og har faaet Klokkekam 1896.
Granitalterbord med Relikviegemme. Udskaaren Altertavle fra 17. Aarh., med et Maleri
(Korsfæstelsen). Kalken er skænket 1598 af Jens Laursen i Abelgaard. Romansk
Granitdøbefont med kloverbladformet Kumme. Prædikestol fra 17. Aarh. I Vaaben-
huset Ligsten over Præsten Niels Christensen Lomborg, f 1689. I Korets Østmur
en Sten med Bladornamenter. — Ifl. Sagnet lod de forste Christne i Hanherrederne
deres dode fore til denne Kirke for at faa dem begravede i indviet Jord, og den
nordl. Del af Kirkcgaardcn kaldes endnu „Hanherredernes Kirkegaard" , hvilket
kunde tyde paa, at Kirken horer til de ældste \. for Limfjorden.
Gisselbahgaard blev 1386 af Niels Mouridsen skodet til Vestervig Kloster; men
14^3 gjorde Iver Munk sin Lovhævd paa G. og G. Fang.
Hassing Herred. — Hørdum, Hassing, Villerslev og Visby Sogne. 271
S. O. for Kirken ligger i Dalen „Troldgabet" Se. Thøgers Kilde, fordum en hellig
Kilde, hvori Kræmmerne, der fra Thisted droge til Vestervig Marked, plejede at
kaste Penge for at faa Lykke (D. Atl. V S. 463).
Ved Hassing er der fredlyst en Gravhøj.
Villerslev Sogn, Anneks til Hassing, omgives af dette, Hørdum og
Skyum Sogne, Limfjorden og Visby Sogn. Kirken, mod V., ligger 2l\%
Mil S. V. for Thisted. De for en Del bakkede, mod Fjorden skraanende
Jorder ere i det hele grusblandede, nogle Steder med Sandal til Underlag.
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Tiiisted til Oddesund.
Fladeindholdet 1896: 2194 Td. Ld., hvoraf 889 besaaede (deraf med Rug
127, Byg 89, Havre 499, Bælgsæd 14, Spergel 4, Blandsæd til Modenh. 61, Grøntf. 7,
Kartofler 41, andre Rodfr. 47), Afgræsn. 713, Høslæt, Brak, Eng m. m. 368, Haver
9, Moser 50, Kær og Fælleder 34, Heder 49, Stenmarker 26, Veje og Byggegr. 56
Td. Kreaturhold 1898: 151 Heste, 756 Stk. Hornkvæg (deraf 346 Køer), 542
Faar og 241 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 142 Td.; 42 Selvejergaarde med
123, 70 Huse med 19 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, »/« 1890: 569
(1801: 287, 1840: 343, 1860: 514, 1880: 574), boede i 118 Gaarde og Huse; Er-
hverv: 16 levede af immat. Virksomhed, 318 af Jordbr., 3 af Gartneri, 7 af Fiskeri,
123 af Industri, 14 af Handel, 48 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og
19 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Villerslev , ved Landevejen, med Kirke, Skole, Poge-
skole, Mølle og Telefonstation; Vibberstoft; Lilbjærg. Ladepladsen Giid-
næs med Anlægsbro og Mølle. Gudnæsstrand (se S. 268). Mellemmølle,
Gd. og Mølle, Gundegd.
Villerslev S. , een Sognekommune med Hovedsognet , hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskriv-
ningskr,' 224. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Taarn mod V. Skib og Kor,
med Bjælkeloft, ere fra Overgangen mellem romansk og gotisk Tid af Granitkvadre
paa en Sokkel med Skraakant. Flere af de oprindelige Vinduer og begge Døre ere
bevarede (den nordl. tilmuret); Granitkorbuen er spids (se Aarb. f. n. Oldk. 1896
S. 240). Taarnet, fra den senere Middelalder, er af Granitkvadre og Mursten.
Granitalterbord med Relikviegemme. Altertavle med Malerier fra 17. Aarh. Messing-
lysestagerne ere 1613 skænkede af Tames Laversøn „for min salige Fader og Moder
deres Lejersted". Granitdøbefont. Prædikestol fra 17. Aarh. I Skibet et Krucifiks.
1502 nævnes Mogens Krabbe i Villerslev. — Gunneg-iard i Villerslev S. nævnes
1475 og Dalgaard i Villerslev 1495.
Ved Rønnebæk er der fredlyst 2 Gravhøje, ved Vibberstoft 2 og ved Villerslev 9,
deribl. den anselige Bavnehøj og de 3 Vibbersbakke Høje.
Visby Sogn omgives af Refs Hrd. — Annekset Heltborg — , fra
hvilket det skilles ved Visby Aa, Grurup, Hassing og Villerslev Sogne
samt Limfjorden. Kirken, midt i Sognet, ligger 3 Mil S. S. V. for Thisted.
De mod Fjorden jævnt skraanende Jorder ere stærkt lerede med Rødler i
Underlaget. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Thisted til Oddesund.
Fladeindholdet 1896: 1325 Td. Ld., hvoraf 483 besaaede (deraf med Rug 82.
Byg 43, Havre 274, Blandsæd til Modenhed 49, Kartofler 21, andre Rodfr. 10),
Afgræsn. 395, Høslæt, Brak, Eng m. m. 226, Haver 6, Skov 8, Moser 21, Kær og
Fælleder 21, Heder 123, Stenmarker 17, Veje og Byggegr. 29 Td. Kreaturhold
1898: 70 Heste, 342 Stk. Hornkvæg (deraf 131 Køer), 302 Faar og 95 Svin. Ager
og Engs Hartk. 1895: 66 Td.; 13 Selvejergaarde med 59, 32 Huse med 7 Td. Hrtk.
og 3 jordløse Huse. Befolkningen, */a 1890: 218 (1801: 145, 1840: 198, 1860:
224, 1880: 232), boede i 46 Gaarde og Huse; Erhverv: 10 levede af immat.
Virksomhed, 157 af Jordbr., 36 af Industri, 3 af Handel, 7 af forsk. Daglejervirks.,
2 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
272 Thisted Amt.
I Sognet Byen Visby, ved Landevejen, med Kirke, Præstcgd. og Skole.
Ved Visby Aas Udlob Udskibningssted med Kobmandsforretn. Hede-
gaarde (Xorre- og Sonder H.), Ves ter gd., Øster gd., Ambygd.
Visby S., een Sognekommune med Annekset, horer under Hassing-Refs
Hrd.'s Jurisdiktion (Vestervig), Thisted Amtstue- og Hassing-Refs Hrd.'s
Lægedistr., S. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskriv-
ningskr.' 225. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, og er fra romansk Tid
af Granitkvadre paa en Sokri-1! med Skraakant. Flere oprindelige Vinduer og begge
Dere ere bevarede (den syj; -ret). Paa Vestgavlen staar NOS 1766. Granit-
alterbord. Altertavle fra IT' restaur. 1896) med Malerier af Lidelseshistorien.
Et Par smukke middelald. Alterstager (afbild, i Tegn. af æ. nord. Arkit. 2. S.,
2. R. PI. 9) ere nu i Nfttionalmus. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra omtr.
1600. I Koret Ligsten over Provst Mads Andersen, f 1636, med to Hustruer.
En Væbner Niels Persen : Visby nævnes 1453. 1363 erhvervede Vestervig Kloster
Hedegaard i Visby S. af Peder Munk og Anders og Esge Pedersen.
Ved Visby ere fredlyste de to Tremhøje og de to Horshøje.
Bedsted Sogn omgives af Annekset Grurup, Hassing Sogn, Ove So,
Hvidbjærg og Ørum Sogne, fra hvilke det adskilles ved den fra Ove Sø
kommende Hvidbjærg Aa, og Refs Hrd. (Vestervig S.). Kirken, midt i
Sognet, ligger omtr, 3 Mil S. V. for Thisted. De temmelig jævne Jorder
ere for det meste skarpe, sand- og grusblandede med magert Ler og lidt
Muld. Mod S. ligger Rønhede, og en Del af Statsplantagen Hvidbjærg
(se S. 274). Gennem det sydøstl. Hjørne gaa Landevejen fra Thisted til
Agger og Thisted-Struer Banen.
Fladeindholdet 1896: 4046 Td. Ld., hvoraf 1493 besaaede (deraf med Rug 208,
Byg 188, Havre 774, Bælgsæd 3, Blandsæd til Modenhed 163, Grentf. 5, Kartofler
90, andre Rodfr. 60), Afgræsning 1154, Heslæt, Brak, Eng m. m. 724, Haver 22,
Skov 3, Moser 54, Kær og Fælleder 56, Hegn 5, Heder 406, Veje og Byggegr. 115,
Vandareal m. m. 13 Td. Kreaturhold 1898: 239 Heste, 1276 Stkr. Hornkvæg (deraf
556 Keer), 928 Faar, 405 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 220 Td.;
52 Selvejergaarde med 180, 123 Huse med 40 Td. Hrtk. og 23 jordløse Huse.
Befolkningen, */i 1890: 1059 (1801: 346, 1840: 543, 1860: 761, 1880: 893),
boede i 230 Gaarde og Huse; Erhverv: 45 levede af immat. Virksomhed, 585
af Jordbr., 9 af Gartneri, 174 af Industri, 51 af Handel, 69 af forsk. Daglejervirks.,
69 af deres Midler, og 57 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Bedsted (1357: Bilstæth) med Kirke, Præstegd.,
Skole (vestre Sk.), Fattiggaard for Bedsted-Grurup Komm. (opr. 18S8, Plads
for 26 Lemmer), Missionshus (opf. 1896), Savskæreri, Mølle, Teglværk,
Kobmandsforretn., Haandværkere, m. m., Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Tele-
fonstation samt Postekspedition; Vittrup; Hundskjær\ Spangbjærg; Hors-
feld. Brydbjærg, Gde. og Huse. Østre Skole. Hovedgaarden Tandrup
har 35 Td. Hrtk., 600 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 150 Mose og Hede (90
Td. Ld. Hede i Sønderhaa S.), Resten Ager. Gaarden Søvang, Parcel af
Tandrup, har 123/8 Td. Hrtk., 137 Td. Ld., hvoraf 17 Eng, Resten Ager;
til Gaarden horer et Teglværk. Møllegde., Brogde., Bjerregde., Fladskjær,
Gde., Fuglsang, Gde. og Huse, U/ni/s, Gd., Maarup Mølle, m. m.
Bedsted S., een Sognekommune med Annekset, horer under Hassing-
Refs Hrd.'s Jurisdiktion (Vestervig), Thisted Amtstue- og Hassing-Refs Hrd.'s
Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
229. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Hassing Herred. — Visby, Bedsted og Grurup Sogne. 27 3
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa en Dobbeltsokkel. Skibet har
Bjælkeloft, Koret, der har haft Apsis, en senere indbygget Hvælving, i hvis øverste
Del en Dekoration af Bladornamenter. Den spidse Korbue, af Mursten, er ikke op-
rindl. I den senere Middelalder er Taarnet, af Granit og gule Munkesten og med
Hvælving, tilføjet; det er restaureret 1895. Vaabenhuset, væsentlig af Granit (paa
Gavlen: 1687), er ombygget i Nutiden. I 19. Aarh. har der været flere Restaura-
tioner. Granitalterbord. Udskaaren Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil, den
sidste opsat 1609 af Jak. Lykke til Tandrup. Paa Alterbordet et Solvkrucifiks. Gra-
nitdøbefont med Himmel i Barokstil. I Kormuren Ligsten over nedenn. Niels Lykke,
Hustru og deres 4aarige Søn Mogens L. (med udhuggede Billeder); i Skibsmuren
Ligsten over Maren Samvel Christians af Kbh., f 1673, og en fra 1669 over Forpag-
ter Christen Nielsen Kovstrup. Taarnrummet, med en Smedejærnsdør med Aarst. 1673,
er Begravelseskapel for nedennævnte Poul Klingenberg, f 1771.
Tandrup nævnes alt i 14. Aarh. og ejedes da af en Peder Nielsen. 1396 af Per
Høg, 1413 af dennes Svigersøn Niels Eriksen (Banner) — hans Søn Per Høg havde
endnu 1476 Pant i T. — , men 1445 af hans Brodersøn Bo Høg, Slægtens sidste
Mand, 1485 af dennes Døtre Karen, Hans Barsebæks Efterleverske, og Kirsten,
g. m. Niels Krabbe. Med sidstnævntes Datter Karen kom T. til Eiler Lykke, dennes
Søn Niels Lykke, f 1575, og hans Søn Jakob L. Den tilhørte derefter Chrf. Gers-
dorff, som 1630 mageskiftede den til sin Svigersøn Joh. Rantzau (f 1638) mod
Palstrup. T. kom derefter til Sønnen Frands Rantzau, hvis Datter Elisabeth Sophie
R. bragte halve T. til sin Ægtefælle Oberst Erasmus Casimir v. Bassen, efter hvis
Død hun 1698 afkøbte sin Svoger Oberst Niels Mund og Hustru Dorte Rantzau
den anden Halvdel (21, med Gods 123 Td. Hrtk.). Hun ægtede derefter 1716
Brigader og Amtmand Hans Eifler, f 1724, og døde selv 1726, hvorefter T. kom til
Datteren Chr. Charlotte v. Bassen, g. m. Lieutn. Chr. Leth, f 1736, der 1728 var
Eneejer af T. og Kovstrup med Tiender og Gods (henh. 42, 20, 28 og 224 Td. Hrtk.).
Gaardene bleve ved Auktion 1737 købte for 13,000 Rd. af Justitsraadinde Marie
Charl. Amalie Klingenberg, f. Giedde, f 1737; derefter kom de til Sønnen Major
Poul Klingenberg, f 1771, hvis Enke s. A. solgte T. ved Auktion for 24,700 Rd. til
Peder Jørgensen fra Ullerupgd., som 1799 solgte den for 52,500 Rd. til Niels
Willemoes. Derefter ejedes den af Justitsr. Tøfting og fra 1849 af C. Liitzhøft,
f 1876, hvis Enke 1892 overdrog den til Sønnen, H. D. L., den nuv. Ejer, for
235,000 Kr. — Hovedbygningen, opf. 1825, bestaar af 2 Fløje i eet Stokv. af
Grundmur.
Vittrup, oprindl. Wibtorp, blev 1437 af Hr. Eskild Nielsen (Banner) skødet til
Vestervig Kloster. — 1471 nævnes Bjerregaard i Bedsted S. og 1473 to Gaarde i
Fladskjær. — Per Høg til Tandrup skødede 1400 en Gaard Smørbygd. til Vestervig
Kloster; 1459 kaldes den Smørbæksgd. — Ridder Esge Croch skødede 1367 til
Vald. Atterdag sin Hovedgaard Mothorp (Maarup) i Bilstathæ Sogn med en Del
Bøndergods i Sognet og en Gaard ved „Huitbergbro".
Grurup Sogn, Anneks til Bedsted, omgives af dette, Hassing og Visby
Sogne samt Refs Hrd. (Heltborg, Hurup og Vestervig S.). Kirken, midt
i Sognet, ligger S1^ Mil S. V. for Thisted. De højtliggende, bakkede
Jorder ere stærkt sandblandede med Rødler og Mergel i Underlaget. I
Sognet noget af Hvidbjærg Statsplantage (se S. 274). Ved Vestgrænsen
Thisted-Struer Banen.
Fladeindholdet 1896: 1531 Td. Ld., hvoraf 574 besaaede (deraf med Rug 80,
Byg 60, Havre 346, Blandsæd til Modenhed 49, Kartofler 21, andre Rodfr. 17),
Afgræsn. 384, Høslæt, Brak, Eng m. m. 280, Haver 4, Skov 2, Kær og Fælleder
7, Heder 220, Veje og Byggegr. 46, Vandareal m. m. 14 Td. Kreatur hold 1898:
79 Heste, 449 Stk. Hornkvæg (deraf 181 Køer), 422 Faar og 108 Svin. Ager og
EngsHartk. 1895: 88 Td.; 14 Selvejergaarde med 77, 33 Huse med 11 Td. Hrtk.
og 8 jordløse Huse. Befolkningen, »/, 1890: 255 (1801: 156, 1840: 268, 1860:
303, 1880: 272), boede i 59 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af immat.
Virksomhed, 180 af Jordbr., 39 af Industri, 7 af Handel, 2 af forsk. Daglejerviiksomh.,
4 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Grurup med Kirke; Gammelby med Skole og Mølle.
Trap: Danmark, 3. Udg. IV. 18
274 Thisted Amt.
Gammelbjgaard: 133/8 Td. Hrtk., 197 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, 2 Naale-
plantn., 30 Hede, Resten Ager. Abildgaard'. 193/8 Td. Hrtk. (21/s i Hurup
S.), 345 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, Resten Ager. Abildgaard Vandmølle.
Grurup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 228.
Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med
Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre. Paa Vestgavlen staar Aarst.
1796; her skal tidligere have staaet et Taarn. Nordderen er bevaret (tilmuret).
Vaabenhuset er fra 1866. Alterbord med oprindl. Granitplade. Alterbilledet er et
Maleri (Korsfæstelsen). Romansk Granitdobefont. I Kirkens Vestmur er indsat en
romansk Ligsten med et Kors (se Løffler, Gravst. PI. X).
Abildgaard (15 Td. Hrtk.) m. m. Gods (35) ejedes i 18. Aarh. af Brodr. Oberst
Joh. Chr. Dietrich og Krigs- og Landkomm. Elias Dietrich, der havde arvet den
efter Moderen Adriane Dietrichs de la Haye; 1749 udkøbte Elias D. sin Broder.
1767 solgtes den af Hans Jergen Hetlew til Carsten Nielsen Samsee for 4600 Rd.,
men ejedes senere af Mads Willemoes, f 1797, hvis Enke Mette Tefting 1798 ved
Auktion solgte den til Peder Jergensen paa Tandrup for 7000 Rd. Han dede 1809,
hans Enke Inger Bertelsen og Son Lars Toft Jergensen til A. begge 1821. Sidst-
nævntes Enke Joh. Marie Høyer ægtede 1824 sin Forvalter Hans Schou. Nuv.
Ejer er L. P. Frederiksen.
Ved Grurup er fredlyst den anselige Storhøj.
Hvidbjærg {vesten Ad) Sogn, det største i Herredet, omgives af An-
nekserne Lodbjærg og Ørum, Bedsted Sogn , fra hvilket det skilles ved
Hvidbjærg Aa, Ove So, Hundborg Hrd. (Nørhaa S.) og Vesterhavet. Kirken,
mod S. 0., ligger 3 Mil S. V. for Thisted. De bakkede, i den østl. Del for
det meste sand- og lermuldede, mod V. sandede, med store Hede- og
Flyvesandsstrækninger opfyldte Jorder ere gnmstl. meget ufrugtbare. I
Sognet en Del af den 1891 anlagte, 1356 Td. Ld. store Hvidbjærg Stats-
plantage, og flere smaa Søer mellem Klitterne, deribl. Røddekjær.
Fladeindholdet 1896: 7743 Td. Ld., hvoraf 691 besaaede (deraf med Rug
113, Byg 101, Havre 350, Bælgsæd 3, Spergel 10, Blandsæd til Modenhed 28, Grontf.
4, Kartofler 58, andre Rodfrugter 23), Afgræsn. 594, Høslæt, Brak, Eng, m. m. 444,
Haver 10, Skov 189, ubevokset 1076, Moser 42, Kær og Fælleder 246, Heder
1803, Flyvesand 2530, Veje og Byggegr. 97, Vandareal m. m. 18 Td. Kreaturhold
1898: 100 Heste, 574 Stkr. Hornkv. (deraf 256 Køer), 1218 Faar og 222 Svin.
Ager og Engs Hartk. 1895: 84 Td.; 19 Selvejergaarde med 57, 79 Huse med 25 Td.
Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, »/* 1890: 603 (1801: 242, 1840: 407,
1860: 476, 1880: 639), boede i 132 Gaarde og Huse; Erhverv: 20 levede af
immat. Virksomh., 378 af Jordbrug, 57 af Fiskeri, 55 af Industri, 11 af Handel, 34
af forsk. "Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 27 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hvidbjærg med Kirke, Præstegd. og Skole; Istrup
med Skole; Kjallerup med Mølle; Svankjær med Skole, Mølle og Kob-
mandsforretn. ; Madstedgaarde. Lyngby , Fiskerleje, med Redningsstation.
Lyngholmmark, Gde. og Huse. Hovedgaarden Lyngholm har 1 3 V2 T°*-
Hrtk., 200 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, Resten Ager; til Gaarden høre stort
Aalefiskeri og Tørveskær. Spejlsgde., Lombor ggd.
Hvidbjærg S. , een Sognekommune med de to Annekser, hører under
Hassing-Refs Hrd.'s Jurisdiktion (Vestervig), Thisted Amtstue- og Hassing-
Refs Hrd.'s Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Ud-
skrivningskr.' 230. Lægd. Kirken tilhorer en Del af Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Vaabenhus mod S. Skib og
Hassing Herred. — Grurup, Hvidbjærg og Ørum Sogne. 275
Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid, ere af Granitkvadre paa en profileret Sokkel.
Et oprindl. Vindue og Norddoren ere bevarede (nu tilmuret). Vaabenhuset er
af Mursten. Granitalterbord med Rclikviegemme. Malet Altertavle fra 1707. Romansk
Granitdøbefont. Rigt udskaaren og malet Prædikestol, bekostet 1711 af Mourids
Jacobsen Borchorst. Paa flere af Kirkestolene Malerier fra 18. Aarh. I Skibet en
Bispetavle samt Ligsten over Præsterne Anders Christen Schive, f 1707, og Hustru,
og Jens Pedersen Skibsted, f 1691.
Lyngholm ejedes 1451 af Hr. Eskild Nielsen (Banner), hvis Sen Mikkel Eskildsen
1501 solgte den til sin Fætter Hr. Niels Høg, f 1524, hvis Datter Helvig ægtede
Jep Friis, f 1547, under hvem Gaarden blev afbrændt af Thisted Borgere i Grevens
Fejde; hans Datter Kirsten Friis til L., f 1565, var gift 1. med Hr. Holger Rosen-
krantz, falden 1534 ved Svendstrup, 2. med Gabriel Gyldenstierne. Sidstnævntes
Søstersøn Anders Banner var Gaardens næste Ejer, men hans Søn Otto B. solgte
den 1607 til Mogens Kaas, f 1652, begr. i Hvidbjærg Kirke. Mogens Kaas maatte
under de Svenskes Indfald 1644 flygte fra Gaarden, der blev plyndret. Efter hans
Død kom L. til hans Broder, der ogsaa hed Mogens K., men som kort efter solgte
den (40 Td. Hrtk.) til sin Brodersøn Enevold Kaas, som endnu 1695 boede her.
Hans Søn Kornet Palle K., f 1699, skrives ogsaa til L., derefter dennes Enke Magda-
lene Sophie Kaas, f 1707, saa hendes Svigersøn Kapt. Johan Georg Schmidt, g. 1.
med Maren Holck, 2. med Anne Cathr. Kaas. Schmidt døde 1728, hans Enke 1744,
men deres Svigersøn Oberstlieutn. Hans Elias Rud. v. d. Weyde (se om ham Personalh.
Tidsskr. 3. R. I S. 79 og 201) solgte 1753 paa Auktion L. (21 og 28 Td. Hrtk.) for
6125 Rd. til Købmand i Thisted Peter Obel (f 1794), der 1766 atter ved Auktion
solgte L. for 13,760 Rd. til Major Jørg. Ring, f 1790, hvorefter L. (21, 52 og 31
Td. Hrtk.) blev købt paa Auktion 1791 for 17,200 Rd. af Landsdommer Henr. Joh.
Leth, g. m. Ingeborg Andriette Ring. Han solgte den 1794 atter ved Auktion (19,
Tiender 20 Td. Hrtk.) for 9700 Rd. til Forpagter Hans Hansen fra Vestervigkloster.
Senere har den bl. a. været ejet af Søren Jessen og hans Søn Jes, 1871 — 74 af
Niels Busk, til 1882 af Mads Thorup, derefter af Anders Tøfting Skibsted, f 1892,
hvis Enke nu ejer den. — Hovedbygningen er opf. 1836 af Grundmur i eet
Stokv. Laden er af Bindingsværk fra 1614. I et sidt Engdrag lige V. for Hvid-
bjærg Aa ligger Lyngholm Voldsted, en firsidet Banke (110x120 F., 5 — 6 F. høj),
delvis omgiven af Grave; over den nordl. Grav har ført en Dæmning.
Madstedgaard nævnes alt 1324; 1429 havde Hr. Eskild Nielsen (Banner) den i
Pant af Provsten i Vestervig, der imidlertid selv 1435 havde den i Pant af Mogens
Villadsen. — Ved Madsted ligger en Borgplads \ en omtr. 300 F. lang, aflang fir-
kantet Jordvold; mod S. findes en Lavning, maaske engang en Grav. — Lomborg-
gaard blev 1496 af Niels Eskildsen Banner-Høg solgt til Broderen Mikkel Eskildsen. —
1418 nævnes en Gaard Lyngby gaard og 1455 en Gaard Alstrup, som Per Grøn da gav
til Vestervig Kloster. Klosteret erhvervede 1396 af en vis Oluf Olufsen Hvidbjærg
Mølle og en Gaard Møllegaard. — Midt i 17. Aarh. gav Fru Kirsten Mund Store
Nørgaard i Hvidbjærg S. til Sorø Akademi.
Sandflugten, som i høj Grad har hærget Sognet, er begyndt meget tidlig; den
omtales alt i 15. Aarh.; 1571 siger Præsten, at den havde fordærvet største Parten
af Sognet, og i 1. Halvdel af 18. Aarh. var Alstrup By helt ødelagt (en Klitstræk-
ning kaldes endnu „Alstrup Sande").
Ørum Sogn, Anneks til Hvidbjærg, omgives af dette og det andet
Anneks Lodbjærg, Refs Hrd. (Vestervig S.), paa hvis Grænse Flade So
med Ørum Sø ligger, og Bedsted Sogn, fra hvilket det skilles ved Hvid-
bjærg Aa. Kirken, mod S., ligger 372 Mil S. V. for Thisted. De temmelig
jævne Jorder ere ret gode, muldblandede med Ler til Underlag; en Del
Hede og Flyvesand mod V.
Fladeindholdet 1896: 2478 Td. Ld., hvoraf 469 besaaede (deraf med Rug
61, Byg 67, Havre 275, Blandsæd til Modenh. 26, Grøntf. 5, Kartofl. 17, andre
Rodfr. 16), Afgræsn. 324, Høslæt, Brak, Eng m. m. 370, Have 8, Kær og Fælleder
48, Heder 542, Flyvesand 667, Veje og Byggegr. 40, Vandareal m. m. 9 Td. Krea-
turhold 1898: 80 Heste, 505 Stkr. Hornkv. (deraf 172 Køer), 421 Faar og 123
Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 82 Td.; 20 Selvejergaarde med 72, 30 Huse
med 10 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, »/a 1890: 316 (1801: 151,
18"
276 Thisted Amt.
1840: 287, 1860: 365, 1880: 335), boede i 65 Gaarde og Huse; Erhverv: 4 levede
af immat. Virksomhed, 265 af Jordbr., 21 af Industri, 3 af Handel, 9 af forsk. Daglejer-
virks., 5 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ørum med Kirke, Skole og Stiftelse (opr. af F. V.
Eyber til GI. Ørumgd., f 1857, og Hustru, med et Hus til Fribolig for 2
gamle, svagelige Tjenestefolk); Svindborg. Hedegaarde med Redningsstation.
Hovedgaarden Gml. Ørumgaard har 12^2 Td. Hrtk., 106 Td. Ld.,
hvoraf 42 Eng, Resten Ager. Gaarden Vilhelms?ninde, solgt fra Ørumgd.,
har 14 Td. Hrtk. (53/4 i Bedsted S.), omtr. 300 Td. Ld., hvoraf 75 Eng,
Resten Ager. Ny- Ørumgd., ligeledes solgt fra Ørumgd. (10 Td. Hrtk.).
Ørum S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse, samt
5. Udskrivningskr.' 231. Lægd. Kirken tilhører halvt GI. Ørumgaards Ejer,
halvt Vilhelmsmindes Ejer.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med Bjælkeloft,
ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa en profileret Sokkel. Begge Dore (nu til-
• murede) og et Par oprindl. Vinduer ere bevarede. I en af Kvadrene er indhugget
en Dyrefigur. Taarnet, af Granit og Mursten, er tilføjet i den senere Middelalder.
Alterbord af Kridtsten, med Relikviegemme. Altertavle fra 1611. Paa Rækværket
foran Alteret er malet de kronede Navnetræk A G D og H V K. Romansk Granitdebe-
font. Under Korbuen Ligsten over Skriver og Forvalter paa Ørum Slot Niels Lasson,
f 1665. Klokke fra 1478, indviet til Jfr. Marie. En tidlig middelalderlig Ligsten
med Kors og Indskrift (se Løffler, Gravst. PI. I) er nu i Nationalmuseet.
Ørum Slot (i Vald. Jrdb. : Øræn) var oprindl. Krongods, kom siden i privates
Eje, men blev 1367 af Hr. Bo Hog skødet til Kong Vald., hvilket Skøde Sønnen
Per Høg stadfæstede 1406. Det blev i Urolighederne under Vald. Atterdag indtaget
og nedbrudt af Mogens Maltesen, der imidlertid 1373 maatte forpligte sig til atter
at opbygge det, som det før havde været, og forsyne det med Vaaben, Proviant
og Inventarium. 1469 nævnes Lars Abildgaard.. Foged paa 0.; 1488 var Hr. Strange
Nielsen og 1497 og 1501 dennes Son Ebbe Strangesen Lensmand paa 0. Indtil
1661 var 0. et kgl. Slot og i Regelen bortforlenet sammen med Vestervig, saaledes
1559 til den sidste katolske Biskop i Fyn Knud Gyldenstierne. Efter 1660 blev
Lenet til et kgl. Amt og Gaard og Gods solgt 1661 til Etatsraad Poul Klingenberg,
der egentlig overtog det efter sin Svoger Gabr. Berns 1679 og 1685 afstod Q. med
Gods og Tiender (41 og 744 Td. Hrtk.) osv. til sin Søn Justitsr. Poul K. Den kom
derefter til Broderen Henrik K., f 1716, dennes Enke Charl. Am. Giedde, f 1737,
hvis Børn 1739 solgte Gaard og Gods (36, i alt 123 Td. Hrtk.) for 5600 Rd. til
Major J. L. Moldrup til Vestervig Kloster, som ifl. kgl. Bevill. af 1761 inkorpore-
rede 0. (i alt 295 Td. Hrtk.) i Stamhuset Vestervigkloster, nedbrød det gamle 0.
Slot og opbyggede den nuv. Gaard. 1788 erhvervedes kgl. Tilladelse til, at 0.
maatte frasælges til Dækning af Stamhusets Gæld, og den (36, 16 og 174 Td. Hrtk.)
blev saa s. A. ved Auktion solgt for 26,000 Rd. til Chr. Fogh, der 1799 fik kgl.
Bevill. til at frasælge Godset uden Tab af Hovedgaardens Frihed; men 1800 solgtes
Gaard og Gods for 48,000 Rd. til Niels Nielsen Schach i Lemvig, f 1810, hvis Datter
Bolette, f 1828, ægtede Fr. Vilh. Eyber, f 1857, i hvis Families Besiddelse den endnu
er; Chr. E. er den nuv. Ejer. — Hovedbygningen, i eet Stokv. af Grundmur, er
opf. omtr. 1880. Ørum Slots Borgplads ; S. 0. for den nuv. Gaard, bestaar af to
firsidede Voldbanker, en større mod S. 0. (190 X 140 F., 7 F. høj) og en mindre
mod N. V. (110x 150 F., bx\% F. høj); en smal Dæmning* forbinder de°m; Gravene
ere endnu mod 0. og S. fyldte med Vand.
Lodbjærg Sogn, Anneks til Hvidbjærg, omgives af dette og det andet
Anneks Ørum, Refs Hrd. (Vestervig S.), paa hvis Grænse Flade So ligger,
Agger Sogn og Vesterhavet. Kirken, mod S., ligger 33/4 Mil S. V. for
Thisted. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere for storste Delen dæk-
kede af Klitter, i øvrigt sandblandede. Det er det ufrugtbareste Sogn i
Herredet og det daarligst befolkede i hele Landet.
Hassing Herred. — Ørum og Lodbjærg Sogne. 277
Fladeindholdet 1896: 2701 Td. Ld., hvoraf 136 besaaede (deraf med Rug
28, Byg 27, Havre 54, Blandsæd til Modenhed 17, Kartofler 8), Afgræsning 103,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 70, Heder 517, Flyvesand 1851, Veje og Byggegr. 23
Td. Kreatur hold 1898: 35 Heste, 165 Stk. Hornkv. (deraf 61 Køer), 321 Faar
og 51 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 28 Td.; 11 Selvejergaarde med 25, 10
Huse med 3 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, »/» 1890: 147 (1801:
71, 1840: 100, 1860: 110, 1880: 140), boede i 30 Gaarde og Huse; Erhverv: 22
levede af immat. Virksomhed, 101 af Jordbr., 13 af Industri, 3 af Handel og 8 af
deres Midler.
I Sognet Lodbjærg Kirke og Byen Tolbøl med Skole. Løgsirupgaarde;
Svejgaard. N. V. for Kirken Lodbjærg Fyr (opf. 1884; hvidt Blinkfyr,
vises fra et 112 F. højt, rundt Granittaarn, Flammens Højde o. H. 155
F., Lysvidden 43/4 Mil).
Lodbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.' 232. Lægd. Kirken tilhører dels Beboerne, dels en
uden for Sognet boende.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor og er opf. i 1. Halvdel af 18. Aarh. ar
Mursten paa en Sokkel af raa Granit. Altertavlen er et Maleri. (Nadveren). Romansk
Granitdøbefont. Prædikestol af daarligt Arbejde. Paa den nordl. Korvæg er der fundet
Kalkmalerier.
Sognet hører til de vestjydske Sogne, der have lidt mest af Sandflugt. En
By Skovsted, hvor Præstegaarden laa (Sognet har maaske tidligere heddet Skov-
sted), og vistnok ogsaa en By Bøgstrup samt Hovedgaarden Rotbøl ere alt langt
tilbage blevne ødelagte. Kirken skal være flyttet to Gange (N. V. for den nuv.
Kirke ses endnu Stedet, hvor den forrige har staaet); først ved Slutn. af 18. Aarh.
blev der ved Plantning gjort noget for at standse Sandflugten. Ved Klemmebrevet
af 1555 bestemtes, at den dav. Kirke skulde nedbrydes og Sognefolket søge til Ørum
Kirke, hvortil Materialet skulde anvendes; Kirken blev dog staaende, men Sognet
blev Anneks til Hvidbjærg-Ørum. Præstegaarden omtales endnu 1625. Før Sand-
flugten har der her, ligesom i Ørum Sogn, været Skove (mrk. Navnet Skovsted).
Tolbøl var 1405 en Gaard, hvori Vestervig Kloster tilkøbte sig en Part af Marine,
Anders Pedersens Efterleverske, og 1412 en anden Part af Per Borre.
Ribebispen Christen Lodberg er født 1625 i Tolbøl i Sognet, hvis Navn han
optog.
Refs Herred.
Sogne:
Vestervig, S. 2jg. — Agger, S. 284. —_Hurup, S. 2S7. — Heltborg, S. 288. —
Bodum, S. 289. — Ydby, S. 2go. — Helligsø, S. 292. — Gjettrup, S. 2g2. — Hvid-
ty'ærg, S. 2gj. — Lyngs , S. 2gj. — Søndbj'ærg, S. 2g6. — Odby, S. 2g6. —
Jegindø, S. 2gj.
tø***
wKtV
>2*v„.^.
efs Herred, omfattende den sydl.
Del af Thy med Thyholm,
grænser mod N. til Hassing
o
Hrd. og er i øvrigt omgivet
af Limfjorden (Visby Bredn.,
Næssund, Skibsted Fjord, Kaas
Bredn., Oddesund og Nissum
g|^ Bredning), Ringkjøbing Amt
*%$ * %$#$> (Vandfuld Hrd-) ogVesterhavet,
ved Aggertangen skilt fra Nis-
sum Bredn. Kysterne have ind
til Fjorden flere Indskæringer.
Til Herredet hører Jegi?idø. Ud-
strækningen fra N. V. til S. 0.
er 4 Mil, fra V. til 0. er den
meget forskellig, højst 2 Mil.
Overfladen er for det meste
bølgeformet, med Thys høje-
ste Punkt Ashøj, 295 F., 93 M. ; se i øvrigt om Thyholm S. 194. Jorderne
ere af forskellig Beskaffenhed, dog for en Del gode, stærkt lerede. Det er
fattigt paa Skov (i alt 271 Td. Ld.). M. H. t. Frugtbarheden hører det til
Amtets bedste Herreder (ved Matr. gnmstl. 143/4Td.Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter
Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 39,689 Td. Ld. (3,98 □ Mil, 219,u
□ Km.). Ager og Engs Hrtk. var 1/1 1895 2665 Td. Folketallet var
V, 1890: 11,126(1801: 5101, 1840: 7995, 1860:9225,1880: 10,581).
I gejstlig Henseende danner Herredet eet Provsti med Hassing Hrd., i
verdsl. Hens. horer det under Hassing-Refs Hrd. 's Jurisdiktion (undtagen
Jegindø, der horer under Morsø Hrd.'s Jurisdiktion) og Amtets 3. Forligs-
kreds (Jegindø dog under 4. Kreds).
Refs Hrd., i Vald. Jrdb. kaldet Refshøghæreth, horte i Middelalderen til Thysyssel,
senere til Orum Len og fra 1660 for sterste Delen til Vestervig Klosters Amt; se
videre S. 198.
I Herredet er der paavist over 750 Gravhøje (deribl. kun een med Jættestue),
Refs Herred. — Vestervig Sogn. 279
men ingen Dysser; mindst Halvdelen er dog nu sløjfet eller mere eller mindre for-
styrret; */i 1900 vare 40 fredlyste. De fleste Heje forekomme i Sognene Vestervig
(omtr. 330), Ydby (125)', Hvidbjærg (60);, Gjcttrup, Heltborg, Bodum og Hurup
(hvert omtr. 50).
Litt. : Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i R. Hrd., af C. Engel-
hardt, Magn. Petersen og J. B. Løffler, 1877-78.
Vestervig Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Agger,
Limfjorden (Nissum Bredning), Gjettrup, Ydby og Hurup Sogne samt Has-
sing Herred (Grurup, Bedsted, Ørum og Lodbjærg Sogne), paa hvis Grænse
Flade Sø med Ørum Sø ligger. Kirken, midt i Sognet, ligger 4 Mil S. V.
for Thisted. De bølgeformede, højtliggende (højeste Punkt 258 F., 81 M.),
kun mod N. V. lave og jævne Jorder ere væsentlig muldlerede med gult
Ler til Underlag. I Sognet Statsplantagen Lindahlsminde., Fra Kirken ud-
gaa Landeveje til Thisted, Agger, Næssund og Oddesund.
Fladeindholdet 1896: 8297 Td. Ld., hvoraf 3125 besaaede (deraf med Hvede 2,
Rug 501, Byg 574, Havre 1554, Bælgsæd 5, Frøavl 5, Blandsæd til Modenhed 183,
Grøntf. 25, Kartofler 143, andre Rodfr. 132), Afgræsn. 2372, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 1640, Haver 33, Moser 29, Kær og Fælleder 186, Hegn 5, Heder 683, Sten-
marker 26, Veje og Byggegr. 160, Vandareal m. m. 37 Td. Kreatur hold 1898: 512
Heste, 2884 Stkr. Hornkv. (deraf 1093 Køer), 2124 Faar, 910 Svin og 5 Geder.
Ager og Engs Hartk. 1895: 537 Td.; 124 Selvejergaarde med 461, 251 Huse
med 76 Td. Hrtk. og 138 jordløse Huse. Befolkningen, »/, 1890: 2314 (1801:
1029, 1840: 1602, 1860: 2078, 1880: 2371), boede i 493 Gaarde og Huse; Erhverv:
129 levede af immat. Virksomhed, 1325 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 33 af Fiskeri,
426 af Industri, 147 af Handel, 59 af Skibsfart, 69 af forsk. Daglejervirks., 49 af
deres Midler, og 68 vare under Fattigv.
I Sognet Vestervig Kirke og i Nærheden Præstegd. og Skole (Lindahls-
minde østre Sk.). S. for Kirken Vestervig By — å/i 1890: 31 Huse og
206 Indb. (1801: 59, 1860: 123) — med Ting- og Arresthus (Ting-
huset er opf. omtr. 1835 og bestaar af et grundmuret Hus i to Stokv.,
indeholdende bl. a. Retssal, Arkiv og Bolig for Arrestforvareren ; Arresthuset,
hvis to Fløje ere opf. i 1860'erne og 1873, har Plads for 12 Arrestanter),
Herredsfogedbolig, Amtssygehus (opf. 1853, 18 Senge), Apotek, Distrikts-
læge, teknisk Skole, privat Skole, Hassing-Refs Herreders Sparekasse (opr.
8/8 1871; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 416,360 Kr., Rentefoden
33/5-4 pCt., Reservefonden 17,167 Kr., Antal af Konti 998), Landbospare-
kassen for Thy (opr. 9/5 1886; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav.
474,192 Kr., Rentef. 4 pCt.. Reservefonden 6369 Kr., Antal af Konti 702),
Gæstgiveri, Haandværkerforening, Købmandsforretninger, flere Haandværkere,
Teglværk, Andelsmejeri, Mølle, Bageri m. m., Telegraf- og Statstelefonstation
og Postkontor samt Sessionssted for Lægd. 219-20 og 223-42. Desuden
Byerne: Oxenbøl med Ladepladsen Krik — 1/2 1890: 79 Huse og 359
Indb. (1801: 86, 1860: 297) — med Skole (Lindahlsminde vestre Sk.),
Kro, Mølle og Pakhus; Vesterby; Taabel med Skole, Farveri og Gaarhus
Mølle (desuden Taabeldrag, Huse) ; Handrup ; Trankjær med Skole (Foghs-
minde); Villerup\ Tygsirup; Randrup med Skole (Sventhesminde) ; Stavers-
bel. Hovedgaarden Vestervig-Nedergaard har 26 Td. (65/8 uprivilegeret)
Hrtk., 234 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, Resten Ager; til Gaarden en Mølle.
Hovedgaarden Vestervig-Overgaard har i3l/8 Td. Hrtk. Gaarden Bub-
280
Thisted Amt.
bel: 16V4 Td. Hrtk., 305V2 Td- Ld-» hvoraf 5 Eng, Resten Ager. Andre
Gaarde: Sejersåøl, 2 Gde. (hver llj2 Td. Hrtk.), Nørbo (10 Td. Hrtk.),
Vejlegd. (Il1/, Td. Hrtk.), Kjærgd. (103/8 Td. Hrtk.), 7eglgd.% Rodden-
bJÆfgi Ode. Spolum, Gde., Adbølgde., Gramstrupgde. med Fattiggaard
(opr. 1869, Plads for 60 Lemmer; tillige Asyl), Ulstedgde., Skaarnpgde.,
Astrup, Gde., Toppetibjærg, Gd., m. m.
Vestervig S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hassing-
Refs Hrd.'s Jurisdiktion (Vestervig), Thisted Amtstue- og Hassing-Refs
Hrd.'s Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskriv-
ningskr.' 234. Lægd. Kirken tilhører Breinholts og N. Stockholms Arvinger.
Den anselige Kirke, der har udgjort den nordl. Flej af Vestervig Kloster (se
ndfr.), bestaar af et treskibet Langhus, dækket af eet Tegltag, med halvrund Kor-
afslutn. og et Taarn mod V. (udv. Længde i alt omtr. 146 F., Bredden 64 F.). Den
Vestervig Kirke.
fer Midten af 12. Aarh. opf. Kirke har været en anselig, treskibet Basilika i Kors-
form, opf. af hugne Granitkvadre med Højkor, der havde Apsis (maaske have ogsaa
Korsflejene haft en saadan); Midtskibet og Sideskibene havde Bjælkeloft og sær-
skilte Tage. Men i Slutn. af Middelalderen (Beg. af 16. Aarh.) er den undergaaet
betydelige Forandringer, hvorved hele dens Karakter hensynslost udslettedes. Den
vestl. Del blev nedbrudt, og der opførtes midt for Midtskibet et anseligt Taarn, for-
neden af Granit, foroven af Mursten, og med hvælvet Underrum, Sideskibcne om-
byggedes, Korsfløjene, hvoraf den sydl. vistnok har været sammenbygget med Klo-
sterets ©sti. Fløj, og Højkoret fjærnedes, og saavel Midtskib som Sideskibe fik Kryds-
hvælvinger (3 i Midtskib, 40 V* F. høje, 1 i Korset og 7 i hvert af Sideskibcne, IS1/.,
F. hoje). Hojkirkens Vinduer tilmuredes, Sideskibene fik spidsbuede Vinduer, og de
tre Skibe dækkedes af eet fælles Tag. Taarnet har et stort, spidsbuet Vindue mod
V. Som Erstatning for Højkoret opførtes en overhvælvet Tilbygning i sen-gotisk
Stil, af Mursten, ligesom hele den ostl. Gavlmur. Saaledes omtr. stod Kirken hele
den nyere Tid (ved en Herregaarden overgaaet Brand 1703 angrebes vel ogsaa Kir-
ken, men væsentlig kun Taget og Taarnets øverste Del led noget; paa den sydl.
Refs Herred. — Vestervig Sogn.
281
Mur ses tydelige Spor af Branden), indtil man 1839-40 nedbrød den østl. Tilbyg-
ning, der i lang Tid havde været adskilt fra Kirken ved en Bræddevæg og benyttet
som Lade. Bueaabningen, der oprindl. havde forbundet Midtskibet med Højkoret, til-
muredes, og der blev i Stedet opført et lille femsidet Sakristi. Dette nedbrødes 1874.
og der opførtes i Højde med den tidligere Aabning en halvrund Apsis med rund-
buede Vinduer (efter Tegn. af Løffler). Midtskibets Sidomure ere væsentlig de op-
ætzza- v^r^-r^.^.
ffiå
'-;■-.
• I #
,. t> ^.-n l^ JJt ■ i Ps^lM1 $ " , . ■'
A
1.-=t>-_v'v^->m;— T-i ' . N< r—V.- ^ ■»---"?! t *~ "'**» •
Vestervig Kirkes Indre.
rindelige. De bæres af 4 svære, afvekslende runde og firkantede Granitpiller paa
hver Side, mellem hvilke o Rundbuer fore ind til Sideskibene; ligeledes ere Korsets
4 Hovedpiller, mellem hvilke der er Spidsbuer, bevarede. Udv. paa Sydmuren sidder
fra den sydl. Portal en Tympanon med Christus, omgiven af en mandelformet Glorie,
der bæres af to Engle, alt i Relief. De to vestlige Hvælvinger i det nordlige Side-
skib have været indrettede til Vaabenhus; Indgangen er fra N. Taarnets Underrum
har tidligere indeholdt Kister med Lig af den Moldrupske Familie, for hvem der til-
282
Thisted Amt.
lige har været indrettet Begravelse i det sydl. Sideskibs ostl. Hvælving (nu ere Ki-
sterne nedsatte under Taarngulvet). Udskaaren og malet Altertavle og Prædikestol
fra 18. Aarh., den forste bekostet 1740 af Oberst Moldrup. Romansk Granitdobe-
font. I Skibet en smuk Lysekrone, skænket 1679 af Joch. Irgens* Enke. I den ostl.
Væg er indsat en Ligsten over Ridder Niels Strangesen, f 1424, og Hustru Ingeborg
Dosenrode, f 1440. Længe hed det, at Stenen laa over Niels Ebbesen (se Hist.
Tidsskr. 5. R. V S. 456). Blandt nogle i den nyeste Tid undersogte Kalkmalerier
(se Magn. Petersen, Kalkm. S. 44) fra 16. Aarh. var der to kæmpende Ryttere og
en ulæselig Indskrift, som Traditionen vilde vide, skulde være Niels Ebbesen og
Grev Gert, samt den forstes Navn. I den ostlige Kirkevæg sidder ligedes en Lig-
sten over Peder Friis og Hustru Christine Nielsdatter, begge f 1483. Desuden er
der i 1876 opsat i Kirken 4 . middelalderlige Ligsten, hvoribl. en over Kanniken
Atto med Indskrift og Aarst. 1217, den ældste daterede Ligsten, man kender i
Landet (se Lefler, Gravst., PI. I, II, III, VIII og XXVII, og Tegn. af æ. n. Arkit.,
2. S. 2. R. PI. 7). I Kirkegulvet ligger en Ligsten over Provst Christen Poulsen
Resen, f 1641, og Epitafium over Præsten Peder Goische, f 1723, og hans to Hustruer.
Begge Klokkerne ere fra den senere Middelalder, den mindre uden Indskrift, den
største støbt 1513. Paa
Taarnets Vestmur sidder
en Granitsten delt i 4 Felter
med 4 udhuggede Mande-
hoveder, „Vestervigs Var-
tegn". (Om Kirken se N.
Heyen i Ann. f. n. Oldk.
1840-41 S. % Hg., og
Lefler, Aarb. f. n. Oldk.
1876, S. 1 Og., og Uds.
o. Danm. Kirkeb. S. 80 Hg.).
Paa Kirkegaarden findes
Liden Kirstens Grav, en 10
F. 10 T. lang og 19 T. bred
Kampesten, paa hvilkender
er udhugget to over hin-
anden stillede Stave, som
foroven ende i Kors ; langs
Stenens Sider lober et
Baand, hvori en nu næsten
ulæselig latinsk Indskrift.
Med begge Ender hviler
Stenen paa retvinklede Bæ-
resten. Gravmælet er fra
2. Halvdel af 12. Aarh. Ved
en af J. B. Loffler 1875 fore-
tagen Undersøgelse fandtes under Stenen to Grave, satte af raat tilhuggen Kamp med
særskilt Plads til Hovederne og med Dæksten, og i Gravene to velbevarede Skeletter,
et mandligt og et kvindeligt. Undersøgelsen viste tillige, at Gravene før havde
været aabne'de (de aabnedes 1610 af Lensmanden Jørgen Lunge). Efter Traditionen
skulle de gemme Ligene af de i Folkevisen omtalte elskende, Vald. I's Søster og
Prins Buris. Af den Graven vedk. Litt. nævnes Lefler, Vestervig Kirke og Liden
K. Grav, i Aarb. f. n. Oldk. 1876 S. 1 fig., og smstds. 1879 S. 229 fig., C. Paludan-
Miiller, smstds. 1878 S. 304 fig. og 1879 S. 358 fig., P. C. Kierkegaard, Mere om
Røsten fra en gml. Grav, Aalborg 1879, og S. Larsen, Endnu en Gang „ Liden Kir-
sten og Prins Buris", i Aarb. f. n. Oldk. 1897 S. 247 fig., hvori han vil bevise, at
de to Personer ere Vald. I's Søsterdatter Kirstine Stigsdatter og Dronn. Sophies
Halvbroder Burislejf Sverkersøn, medens han tyder Indskriften saaledes: „En for-
skellig Gravkiste indeslutter her en Søster tillige med en Broder, et saa inderlig for-
bundet Par, at disse, højfornemme Personer hvile i en og samme Gravhøj". — I
Kirkegaardsmuren sidder en Tympanon, med et Kors og Alfa og Omega, fra St. Thø-
gers Kirke (se ndfr.).
Omtr. 350 Al. N. V. for Kirken har Sognekirken i den katolske Tid, St. Thegers
Kirke, staaet, en i sin Form vistnok encstaaende Bygning i Danmark. Den var opf.
i 12. Aarh. af Granitkvadre i Form af et græsk Kors (hver Fløj 90 F.) og havde
over Midtpartiet et spirdækt Taarn, der bares af 4 Piller. Efter Reformationen blev
Vestervigs Vartegn.
Refs Herred. — Vestervig Sogn.
283
den nedlagt, vistnok 1547, da Klosterkirken var bleven Sognekirke; maaske er da en
Del af Materialet brugt til Timgaard, Ringkj. Amt; men 1614 stod endnu store Rester
af Murene, hvis Sten Knud Gyldenstierne da fik Ordre til at sælge; imidlertid stod
Kampestensmurene endnu 1752 i en Hojde af 4 F., hvis Sten man da anvendte til
Opforeisen af „Stenhuset" paa Vestervig Herregaard (se ndfr.). Foruden den oven-
nævnte Tympanon findes i Vestervig Kirke en Sejlefod fra en Portal (se Løffler,
Aarb. f. nord. Oldk. 1876 S. 8 og 35, og Uds. over Danmarks Kirkeb. S. 152). Den store
Kirkegaard („nedre Kirkegd.") vedblev man imidlertid at benytte, og i Slutn. af
1860'erne blev den planeret og istandsat. I dens estl. Ende ses endnu St. Tliøgers
Kilde \ en lille, af Sokkelsten fra Kirken omsat Brønd. — Ogsaa i Randrup, hvor
Sagnet lader St. Thøger lande, har der været en St. Thøgers Kilde, hvorved endnu
1746 stod et til denne Helgens Ære rejst Trækors (med Indskriften: „Det er for ingen
Overtro — Men til et varigt Minde — St. Thøgers Kors i dette Bo — Som I nu
her kan finde" ; endnu i Beg. af 19. Aarh. var Korset til, og 1850 saas Kilden endnu).
Ved Kappelgaarde har der været en tredje St. Thøgers Kilde, i hvis Nærhed der i
katolsk Tid skal have staaet et Kapel, hvis Ruin endnu saas for 40 Aar siden.
Kirkegaarden saas endnu i Slutn. af 18. Aarh.
Vestervig Kloster (o: Kl. ved den vestre Vig af Limfjorden) var en Bolig for
Liden Kirstens Grav.
regelbundne Kanniker af hellig Augustins Orden ; Brødrenes Antal var i alt Fald en
Tid lang 12, og i Spidsen for dem stod en Provst. Klosteret blev grundlagt omtr.
1110 og indviedes til Vendsyssels Lokalhelgen St. Thøger, hvis Helligheds Ry gav
Anledn. til Stiftelsen. Helgenen, hvis Liv i det hele er dunkelt, var en Thuringer,
gik som Missionær til Norge, hvor han blev Kapellan hos Olaf den hellige, og kom
efter Kongens Død til Danmark. Her bosatte han sig i den Egn, hvor Vestervig
Kl. blev bygget, og opførte en lille Kirke „af Ris og Kviste", i hvilken han blev
begravet og skrinlagt {H. Olrik, Danske Helgeners Levned, S. 331 flg.). Ved Midten
af 12. Aarh. omdannedes denne Sognekirke til den ovfr. omtalte St. Thøgers Kirke,
men alt 1117 var St. Thøgers Lig flyttet til Klosterkirken, i hvilken hans anden
Skrinlæggelse fandt Sted. Foruden Helgenens Ry bidrog til Klosterets Fremvækst,
at Vendsyssels Bisp straks kaarede det til sit Sæde, rigtignok for snart efter at flytte
det til Børglum. Efterhaanden samlede Klosteret sig et betydeligt Jordtilliggende ikke
alene i Vendsyssel, men ogsaa i Viborg, Aarhus og Ribe Stifter; til flere Kirker fik
det Patronatsret (saaledes 1460 til Tømmerby Kirke), og 1478 gav Chr. I det Birke-
ret; dets Provster vare meget ansete Prælater; med Domkapitlet i Lund indgik det
Broderskab. Klosteret undgik dog ikke Trængsler og Forfald. Alt i Slutn. af 12.
Aarh. skete der grove Brud paa Klostertugten; i Beg. af 14. Aarh. gjorde Borglum-
bispen Tyge det svært Albræk, og 1434 maatte Paven forbyde Borglumbispen Gert
284 Thisted Amt.
Gyldenstierne at plage Klosteret med overdrevent Gæsten'; 1426 var der Tvistig-
heder i Anlcdn. af Provstevalgct, idet Paven da efter Ansogning udnævnte Niels
Tucsen til Provst, hvortil han var valgt af Kapitlet efter Provsten Peder Pedersens
Resignation, uagtet Kanniken Hakon Friis gjorde Fordring paa Embedet. Værre
blev det lige før Reformationen, da Klosteret flere Gange maatte yde Kronen store
Afgifter i Penge eller Fctalie. Chr. II forlenede 1522 den fordrevne Oslobisp Anders
Muus for Livstid med Klosteret, men han havde det vist kun til 1523; 1530 lod
han sig dog give kgl. Bekræftelse paa et Hospital for fattige og syge, som han
tænkte at oprette ved Klosteret. Den sidste Provst var Svend Mogensen, der 1530
blev forlenet med Klosteret, bl. a. med Forpligtelse til at underholde de derværende
Kanniker; han sogte at fremme Reformationens Indforelse i Klosteret. Ogsaa efter
Inddragelsen 1536 beholdt han det, ligesom Kannikerne delvis bleve boende (de
nævnes endnu 1547). Senere var Vestervig Kloster et kglt. Len; saaledes var den
sidste kat. Odensebisp Knud Gyldenstierne Lensmand (f her 1568). Efter 1660 blev
Lenet et Amt; men selve Klosteret med tilliggende Gods (120 Td. Hrtk.) blev 1661
solgt til Jochum Irgens, f 1675 (se om ham „Museumc, 1892, 2. Hvbd. S. 123), som 1674
adledes under Navnet „v. Westerwik". Enken, Cornelia Biekers, bortforpagtede Gaar-
den til Peder Nielsen Moldrup og solgte ham den 1698 efter sin eneste Son Gerh.
Irgens v. Westerwiks Dod. Aar 1731 oprettedes Gaarden (59, med Tiender og Gods
i alt 596 Td. Hrtk.) til Stamhus for den Moldrupske Familie, der s. Aar optoges i
Adelsstanden. Peder Moldrup, f 1737, overdrog Stamhuset 1731 til Sonnen Oberst
Jens Laasby M. (f 1771), under hvem Orumgd. (se S. 276) forenedes med det,
som derved blev hen ved 1000 Td. Hrtk. Efter ham fulgte Sonnen Peder M., f 1787,
der 1760 har forfattet en Beskr. af Klosteret (Manuskript paa kgl. Bibi.). Efter Be-
vill. af 9/n 1798 solgte Major Hans Chr. Moldrup Stamhuset og substituerede det
med en Fideikommiskapital (nu omtr. 70,000 Kr.). Paa Auktion 1799 blev saa Vester-
vig Hovedgaard med Fiskeri, Tiender og Bondergods (henh. 58, 30, 227 og 385 Td.
Hrtk.) solgt for 101,400 Rd. til Justitsr. Poul Marcussen til Krastrup, som 1800
solgte den vestl. Hovedparcel (21,106) til Hans Hansen til Lyngholm, men atter til-
bagekøbte den 1803 for 30,000 Rd., hvorimod han s. Aar solgte den østl. (12, 40)
for 17,750 Rd. til Lieutn. Fr. Svinth, hvis Enke Marie Olsdatter ægtede Generalaud.
Hans Jak. Lindahl, | 1812. Enken solgte Gaarden 1834 til Søren Moller, der 1837
solgte den for 30,000 Rd. til N. Stockholm og J. Breinholt, der delte Jorderne mellem
sig i Overgaard og Nedergaard. Den første er endnu i Familien Stockholms Be-
siddelse (nuv. Ejer P. St.); Nedergaard blev med Besætning 1896 solgt for 187,500
Kr. af J. Breinholts Søn, Landstingsmand Christen B., der havde overtaget den 1861,
til den nuv. Ejer L. Th. Sørensen.
Klosterbygningerne have utvivlsomt udgjort 3 sammenhængende Fløje, der
mod N. sluttede sig til Klosterkirken; men af disse findes nu intet Spor, idet de
bleve nedbrudte af J. Irgens, der paa Fundamenterne opførte en smuk, trefløjet, 2
Stokv. høj Bygning i italiensk Stil (et Maleri af den fandtes før paa Gaarden Røjkjær).
Denne Bygning nedbrændte 1703 (ved hvilken Lejlighed ogsaa Klosterets Arkiv
brændte) og erstattedes med et tarveligere Hus, der stod til omtr. 1737. Allerede
1732-33 opførte imidlertid Jens Moldrup, ligeledes paa de gamle Fundamenter, en
ny pragtfuld Hovedbygning („100 Al. lang og to Etager høj foruden Kælderen"), til
hvilken han 1752 føjede en to Stokv. høj Bygning, „Stenhuset- (se ovfr., og Vignetten
S. 278). Alt dette nedbrødes 1839-40, og de nuv. to Hovedbygninger for Over- og
Nedergaard opførtes 1840.
Bubbel (9V2 Td. Hrtk.. med Gods, Astrupgde. og Ulstedgde., 35 Td. Hrtk.) blev
paa Auktion 1788 solgt fra Vestervig Stamhus til Peter Hjardemaal, f 1828, i hvis
Familie den blev indtil 1881, da den for 140,000 Kr. købtes af den nuv. Ejer, S. K.
Seiersen.
H. C. Lautrup til Helligkildegd. skødede 1790 til H. C. Moldrup de to fra Stam-
huset Vestervig 1788 bortsolgte Skaarupgaarde. — Gjord Jensen af Adstrup nævnes
1462. — Fru Inger Kaas mageskiftede 1473 Røjkjær gd. til Provst Søren i Vestervig.
Ved Vestervig Kloster har der „fra Arilds Tidu været holdt Markeder (se Kane.
Brevb. «/l0 1573). Nu er Markedet flyttet til Hurup.
I Sognet er der fredlyst 21 Gravhøje, deribl. omtr. 1000 Al. S. for Bedsted Sta-
tion den anselige Langhøj Savs Daas, 150 F. lang.
Agger Sogn, Anneks til Vestervig, omgives mod N. 0. af dette og
Hassing Hrd. (Lodbjærg S.), fra hvilket det til Dels adskilles ved Flade
Refs Herred. — Vestervig og Agger Sogne. 285
Sø, mod S. af Ringkjobing Amt (Harboøre S.), fra hvilket det har været
adskilt ved det nu forsvundne „Pæledige", og er i øvrigt omgivet af
Vesterhavet og Limfjorden (Nissum Bredn.). Sognet bestaar af den omtr.
l*lé Mil lange og indtil 1500 Al. brede, ganske lave og jævne Agger- og
Harboøretange, der gennemskæres af Thyborøn Kanal; i den nordl. Del
findes Klitter og Skrænter ved Kysten. Sognet har næsten intet Agerland,
men er hovedsagelig dækket af Sand, Grus og Sten. I den sydl. Del
gaar Thyborøn-Lemvig- Vemb Banen.
Fladeindholdet 1896: 2024 Td. Ld., hvoraf 32 besaaede (deraf med Rug 5,
Byg 4, Havre 15, Kartofler 8), Afgræsn. 53, Høslæt, Brak, Eng m. m. 24, Kær og
Fælleder 23, Flyvesand 121, Stenmarker m. m. 1756, Veje og Byggegr. 15 Td. Krea-
turhold 1898: 8 Heste, 27 Stkr. Hornkvæg (alle Køer), 466 Faar og 39 Svin.
Ager og Engs Hartk. 1895: 2 Td.; 36 Huse med 2 Td. Hrtk. og 62 jordløse
Huse, »/- i Fæste og Leje. Befolkningen, «/i 1890: 434(1801: 388, 1840:455,
1860: 507, 1880: 430), boede i 99 Gaarde og Huse; Erhverv: 15 levede af
immat Virksomh., 306 af Fiskeri, 19 af Industri, 8 af Handel, 11 af Skibsfart, 30
af forsk. Daglejervirks., 31 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Øster-Agger med Kirke, Skole, Kro, Købmands-
forretn., Strandkontrollørbolig, Redningsstation (opr. 1849) og Statstelefon-
station samt Fare- og Signalstation for Fiskere ; Vester- Agger ; Aalum ;
Thybor øji med Skole, Lodsstation, Redningsstation (opr. 1851), Fyrskibs-
station, Toldassistentstation, Jærnbane- og Telefonstation samt Ingeniør-
kontor for Vandbygningsvæsenet. Ved Thyborøn Kanal er der Le de fyr
(to røde, faste Fyr).
Fiskeriet er omtr. udelukkende Erhverv. Fiskeriberetn. 1897-98 op-
giver for Vesterhavsfiskeriet 47 Fiskere, der fra 7 Havbaade og 14 mindre
Baade fiskede, især Torsk, Kuller og Sild, til en Værdi af 12,300 Kr.;
for Fiskeriet i Limfjorden opgives 27 Baade, og der fiskedes især Aal
(Værdi 13,600 Kr.).
Agger S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter (Thyborøn horer dog til Lemvig Lægedistr.), Lands- og Folke-
tingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.' 233. Lægd. Kirken til-
hører de samme som Vestervig Kirke.
Den lille Kirke er opf. 1838 (da den ældre maatte opgives paa Grund af Brøst-
fældighed og Havets truende Nærhed) af Mursten og bestaar af Skib med fladt
Bjælkeloft Altertavlen er et Maleri af Fru Mul vad. Romansk Granitdobefont. Paa Kirke-
gaarden ligger et smukt udskaaret Ligtræ over Maren Pedersdatter fra 1770 (se S. 286).
Intet Sogn er vel blevet hærget saaledes af Hav og Sand som dette. Agger,
saavel som Vestervig Sogn, har haft Skov (Sv. Mogensen maatte i sit S. 284
nævnte Forleningsbrev bl. a. forpligte sig til ikke af forhugge Skovene; ved N.-
Aalum bl. a. har man fundet Træstubbe osv.) samt frugtbart Agerland og Engstræk-
ninger langs Limfjorden. Hvor nu Aggertangen er, har der langt tilbage været en
bred Aabning ud til Havet. Men ved Hævninger af Landet indsnævredes den, der
dukkede smaa Holme frem („Røn"), og saaledes opstod Tangen. Men endnu under
Knud den hellige har der været aaben Forbindelse mellem Limfjorden og Havet, da
denne Konge benyttede Fjorden som Samlingssted for sin Flaade mod England.
Haraldsejd, over hvilken Harald Haarderaade drog sine Skibe, og som man tidligere
har antaget for Aggertangen, har snarere ligget ved det inderste af Bygholms Vejle,
Vust Tange (se S. 224 og den S. 198 anf. Litt.). Efter at Tangen havde dannet
sig, er den mange Gange bleven gennembrudt af Havet, første Gang, saa vidt man
ved, 1624 omtr. ved det nuv. Rønland i Harboore Sogn (se D. Mag. 3. R. IV S. 329
flg.). Men dette saavel som senere Gennembrud lukkede sig igen, saa at Tanden
i Slutn. af 17. Aarh. var hel og havde Ager og Eng ind til Fjorden, beskyttet af en
Klitrække langs Vesterhavskysten. I Sognet laa da foruden de nævnte Byer endnu
286
Thisted Amt.
3, nemlig Bollum, Nabc (det var ved denne By, at Kampen 3/J0 1657 stod mellem
danske og svenske, se Hist. Tidsskr. 6. R. V. S. 531 flg.) og Toft. Men ved to
voldsomme Stormfloder Julenat 1717 og Nytaarsnat 1720 samt en i 1760 bortreves
store Dele af Tangen. Paa den Tid er vel Bollum, der laa lidt N. for Agger Kanal,
forsvunden, og saa er Turen kommen til Nabe, hvis sidste Gaard forsvandt Aar
1775. Atter omtales en stor Oversvømmelse **/, 1818; men Tangen var dog endnu
hel, og 1824 udbedrede man Landevejen, der forte fra Thisted til Lemvig over
Tangen. Men ved Stormfloderne 3/2 og 28/u 1825 bortskylledes store Dele af Tangen
og det meste af den værnende Klitrække, og der skete flere Gennembrud, hvoraf
eet, Agger Kanal, holdt sig. Toft By, der laa lige S. for Kanalen, maatte snart efter
opgives, og Beboerne flyttede 1827 over til Thyholm. Efterhaanden udvidedes Kanalen,
1834 sejlede det forste Skib igennem den; 8/t 1839 var der en ny Stormflod, der
udvidede den yderligere, 1849 var den 1400 F. bred og 7-8 F. dyb; der oprettedes
gennem Kanalen en fast Dampskibsforbindelse med England, og 1855 besejledes den
af det sterste Antal Skibe (1805); men saa begyndte den at tilsande, 1864 var Sej-
ladsen næsten helt ophort, og 1877 var ethvert Spor af den udslettet. Efter en Stormflod
1862, efter hvilken Tangen en Tid var helt under Vand, dannede der sig imidlertid
to Gennembrud N. og S. for Kanalen; det sy dl. holdt sig og blev til Thyborøn
Kanal, som udvidedes, saa at den alt 1868 besejledes af 288 Skibe; 1899 passerede
M
6\\\M$VÆ<\\ )( II )( II Q ll'W II n I1WI1 )( II )( II )( MUT
Ligtræ fra Agger Kirkegaard.
608 Skibe den. Den er nu 2200 F. bred og 18-24 F. dyb, men uden for Indløbet
ligger en Havrevle, der indtil 1892 kun havde 7 F. Vand, men da ved en Sand-
pumpe uddybedes til 11 F. Tage Stormfloderne store Stykker bort ad Gangen, er
Havets daglige Bortskyllen af Kysten, især ved Søndenstrøm, nok saa farlig, idet
der aarl. forsvinder 24-30 F. øster-Agger er stadig flyttet længere mod O., af Vester-
Agger og Aalum (skal tidligere have været et eget Sogn) er der nu kun faa Huse
tilbage, og Kirken skal være flyttet 3 Gange. Ved den forrige Kirke, der laa paa
den sydlige Del af Lerbakken Aggersbjærg (1573 var den saa brøstfældig, at Kirke-
værgerne indtil videre fik Lov til at oppebære Sognets Kongetiende til dens Istand-
sættelse), laa Kirkegaardsdiget 1694 endnu 1000 Al. fra Kysten; da Kirken maatte
opgives 1838, stak Kister og Ben ud af Skrænten, 1839 var den sidste Rest for-
svunden, og nu ligger dens Plads et godt Stykke ude i Havet. Bortskylningen er
stærkest lige N. og S. for Kanalen, og Thyborøn By er særlig betrængt; 1861 havde
den 100 Indb., 1874: 49, 1900 omtr. 70. Frygten for, at Tangen helt skal forsvinde og
derved Limfjordsegnene lide Skade, forte efter nye Stormfloder 17/12 1873 og 4/x 1874
til Nedsættelsen af en Kommission, der foreslog at opfore Strombrydcrc og Høfder,
o: tætsluttende Pælerækkcr med Faskiner, Granit- og Betonblokke i Mellemrummene;
de ere siden 1875 byggede med store Bekostninger (omtr. 4 Mill. Kr.). De staa halvt
paa Stranden, halvt ud i Havet, ere 300 F. lange, ved Hovedet omtr. 20 F. brede
og have en Afstand af 6-1200 F. Ved Kanalen er 1899 anlagt en omtr. 900 F. lang
An lægs bro med Spor til Thyborøn Banen.
Refs Herred. — Agger og Hurup Sogne. 287
Haand i Haand med Havet har Sandflugten arbejdet paa at lægge Sognet ode.
Værst har den raset i Slutn. af 16. og Beg. af 17. Aarh. (1625 var Præstegaardcn
i Agger ødelagt af Sand), men langt op i 18. Aarh. huserede den endnu; 1680 be-
rettes, at der næsten intet avledes mere. Forst 1775 gjordes der alvorlige Forsog
paa at standse den. Hvormeget Sognet er gaaet tilbage, ses af, at det 1860 havde
9 og nu 2 Td. Hrtk.
I Thyboron Kanal er siden Dec. 1895 stationeret Rednings- og Bugserdamperen
Vestkysten, der tillige hjælper Fiskerne, naar de ere i Fare, og i det hele staar Far-
tøjer bi ved Sejladsen i Kanalen.
Udtørringen af Flade og Øru?n Sø, i sin Tid omtr. 2500 Td. Ld., begyndte 1868,
og 1875 vare de omtr. tørlagte, men gentagne Gange er Vandet trængt ind igen;
efter at der er anvendt store Summer paa Arbejdet, er nu Vandet til Dels atter ledet
ind, og der er nu stort Aalefiskeri.
Sognet var et eget Pastorat, indtil det i Slutn. af 16. Aarh. blev Anneks til Vester-
vig. Det regnedes tidligere til Hassing Hrd.
Litt. : Andresen, Om Landtangen mellem Vesterhavet og Limfjorden fra Agger til
Pælediget, i Tidss.<r. for popul. Fremst. af Naturvidensk. III (1856) S. 313 flg,; M.
Goldschmidt, Dagb. fra en Rejse paa Vestkysten af Vendsyssel og Thy, Kbh. 1865,
S. 264 flg. — J. C. Petersen, Aggertangen før og nu, i Geogr. Tidsskr. IS. 14 flg. —
A. Østerbol, Fra A. Sogn, i Geogr. Tidsskr. II S. 129 flg., og Topogr. Oplysn. fra
A. smstds. VII S. 125 flg. — H. C. Strandgaard, Om Udvandr, fra A. og Harboore,
i Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 115 flg.
Hurup Sogn omgives af Vestervig, Ydby og Heltborg Sogne samt
Hassing Hrd. (Grurup S.). Kirken, mod 0., ligger 3x/2 Mil S. V. for Thisted.
De for det meste højtliggende, bakkede Jorder (det til Dels lyngbevoksede
Bakkeparti Hjælpensbjærg med Thys højeste Punkt Ashoj, 295 F., 93 M.,
med trig. Station) ere stærkt lerede, til Dels godt muldede, de højere Dele
mere sandblandede og lettere. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Vestervig
til Næssund og Thisted-Struer Banen.
Fladeindholdet 1896: 2578 Td. Ld.. hvoraf 988 besaaede (deraf med Rug
143, Byg 102, Havre 511, Bælgsæd 5, Blands. til Modenh. 133, Grønt f. 9, Kar-
tofler 24, andre Rodfr. 61), Afgræsning 730, Høslæt, Brak, Eng m. m. 425, Haver
13, Skov 32, Moser 5, Kær og Fælleder 6, Heder 304, Veje og Byggegr. 70, Vand-
areal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 200 Heste, 914 Stkr. Hornkv. (deraf 360
Køer), 593 Faar, 352 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 164 Td.; 33 Selv-
ejergd. med 143, 72 Huse med 20 Td. Hrtk., 28 jordløse Huse. Befolkningen,
*/, 1890: 704 (1801: 299, 1840: 466, 1860: 507, 1880: 560), boede i 136 Gaarde
og Huse; Erhverv: 62 levede af immat. Virksomh., 359 af Jordbrug, 6 af Gartneri,
160 af Industri, 32 af Handel, 44 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 20
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hurup, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole,
Pogeskole, Realskole, Lægebolig, Thylands Bank (opr. Vio 1895> 3Vs 1899
var Aktiekapitalen 60,000, Indiaans- og Foliokontoen 450,021 og Vekselkont.
270,579 Kr.), Hotel, Afholdshjem, Bryggeri, Markedsplads (Marked i Feb.,
Juni og Sept., se S. 284), Købmandsforretn., Maskinfabrik og Jærnstoberi,
Mejeri, Uldspinderi, med Varmbadeanstalt, Eksportslagteri, Cementtagstens-
fabrik, Jærnbane- og Telegrafstation, Postekspedition samt Valgsted for Amtets
3. Folketingskr. ; Ettrup; Refsbøl med Mølle; Refs. Refsgaard har 135/8
Td. Hrtk., 220 Td. Ld., hvoraf 100 Hede, Resten Ager. Gaardene Alders-
hvile, Lodalt Refsbisgd., Dalgd., Balsby, Ettrupgd., Højris, Søndergd.
Hurup S., en egen Sognekommune, horer under Hassing-Refs Hrd.'s
Jurisdiktion (Vestervig), Thisted Amtstue- og Hassing-Refs Hrd.'s Læge-
distr., 8. Landstingskr. og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
227. Lægd. Kirken tilhører 3 Privatmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor (der vistnok har haft Apsis), med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid, af hugne
288 Thisted Amt.
Granitkvadrc, senere Ombygninger af Mursten. Flere oprindl. Vinduer og Norddoren
ere bevarede. Det i den senere Middelalder opf. Taarn, med hvælvet Underrum og
Rundbue ind til Skibet, er af Granit og Mursten (paa Sydsiden: 1773). Vaaben-
huset, af Mursten, er fra nyeste Tid. Granitalterbord med Relikviegemme. Udskaaren
Altertavle fra omtr. 1700. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Slutn. af 17. Aarh.
Refsgaard blev 1364 givet til Vestervig Kloster, der dog endnu 1431 af Mogens
Villadsen tilkebte sig en Part i den. — Dalgaard i Refs blev 1496 skodet til
Vestervig Kloster.
Fra Gravhojen Askø/, der er fredlyst, er der smuk Udsigt over Vesterhavet.
Sognet var fra.9/3 1570 til 1784 Anneks til Bodum- Ydby (hvortil det ogsaa hørte
før 1530); da blev det (ifl. Reskr. af »/s 1765) et eSet Pastorat.
Heltborg Sogn, Anneks til Visby i Hassing Hrd., omgives af dette
Hrd. (Visby og Grurup S.) — fra hvilket det adskilles ved Visby Aa — ,
Hurup og Ydby Sogne samt Limfjorden (Næssund og Visby Bredn.). Kir-
ken, midt i Sognet, ligger omtr. 3^2 Mfl S. S. V. for Thisted. De overvejende
højtliggende og bakkede Jorder ere gennemgaaende muldlerede med gult
Ler til Underlag. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Thisted til Odde-
sund og fra Vestervig til Næssund.
Fladeindholdet 1896: 2882 Td. Ld., hvoraf 1253 besaaede (deraf med Rug
203, Byg 171, Havre 627, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenhed 120, Grøntf. 19,
Kartofler 31, andre Rodfr. 78), Afgræsn. 690, Høslæt, Brak, Eng m. m. 634, Haver
20, Skov 2, Moser 22, Kær og Fælleder 97, Hegn 4, Heder 43, Stenmarker 33,
Veje og Byggegr. 83 Td. Kreatur hold 1898: 226 Heste, 1242 Stkr. Hornkv.
(deraf 458 Køer), 692 Faar og 407 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 245 Td. ;
59 Selvejergaarde med 216, 85 Huse med 29 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse.
Befolkningen, «/i 18^0: 818 (1801: 442, 1840: 581, 1860: 638, 1880: 770),
boede i 168 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede af immat. Virksomh., 558 af
Jordbr., 27 af Fiskeri, 131 af Industri, 17 af Handel, 17 af forsk. Daglejervirks., 26
af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Heltborg, ved Thisted vejen, med Kirke, Skole og
Mølle; Kjæslrup, ved s. Vej, med Kalkovn; Ullerup med Fattiggaard for
Visby-H. Komm. (opr. 1880, Plads for 45 Lemmer); Ginner up, ved Vejen
til Næssund, med Skole. Gtnnerupsteder, Huse. Næssund vestre Færge
med Overfart til Mors, Kro, Teglværk og Statstelefonstation. Gaarde : Fut-
trup (83/4 Td. Hrtk.), Øster-Toftum ( 1 1 1/8 Td. Hrtk.), Vester-loftum
(103/8 Td. Hrtk.), Ginnerupgd. med Teglværk, Slyngborg Mølle.
Heltborg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Hassing-
Refs Hrd.'s Jurisdiktion (Vestervig), Thisted Amtstue- og Hassing-Refs
Hrd.'s Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskriv-
ningskr.' 226. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Blidstrup, Mors.
Kirken bestaar af Skib, Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N.
Skib og Kor samt Apsis ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre, raa Kamp i
Apsis. Denne, der hviler paa en smukt profileret Sokkel, er nyopført 1898. Taarnet
(36 F., tidligere meget højere), af Granitkvadre og Mursten, og Vaabenhuset, af
Mursten, ere senere Tilbygninger. Skib og Kor have fladt Bjælkeloft, Taarnrummet
er overhvælvet. Muret Alterbord. Altertavle fra 1884 med en gotisk Ramme og et
Maleri (Jesus helbreder den spedalske; sign. A. H). Udskaaren Prædikestol fra omtr.
1600, med Malerier. Romansk Granitdobefont.
Futtrup hørte 1537 under Vestervig Kloster.
Toftum er en gammel Hovedgaard. 1443 gav Jens Nist af T. Korsgaard i Helt- Ir*
borg S. til Vestervig Kloster. Hans Son Mogens N. ejede 1469 og 1472 T. 1484
sluttedes Forlig mellem dennes Arvinger, hvorved T. kom til en af dem, Hr. Jens
Madsen (Munk). 1636 blev T. af Fru Jytte Brok mageskiftet til Claus Kaas mod
Refs Herred. — Hurup, Heltborg og Bodum Sogne.
289
Lønsgd. i Vrads Hrd., men 1647 var den delt i to Halvgaarde, af hvilke den ene
beboedes af Peder Thomesen Barfod og Fru Kirsten Navl. Den tilhørte imidlertid
Jakob Krabbe, som havde kobt den af Claus Kaas' Svigcrson Henr. Linderot og
1652 skodede den til sin Son Iver Krabbe, der endnu 1662 ejede den (36 Td. Hrtk.),
men da i Fællesskab med Enev. Kaas, hvis Part 1672 var tilfalden Mogens Kaas,
som 1689 besad T. 1690 betegnes Gaarden som „forladt og snart øde og ruineret";
sagtens for Skatterestance kom den derefter til Kronen, der 1716 solgte en Halv-
part til Niels Jensen, som 1719 afhændede denne (11 Td. Hrtk.) til Thorn. Bollesen.
Ved Ullerup er fredlyst Gravhøjen Lundhøj, der indeslutter en anselig, udgravet
Jættestue (opdaget 1837). Kamret, fra hvis sydl. Ende Stenene ere bortfjernede, er
omtr. 20 F. langt, 7^ F. bredt og knapt o F. højt; til Vestvæggen er føjet et lille,
61/, F. vidt Sidekammer. De i sin Tid som Runer opfattede Streger paa en af Kam-
-.
Jættestuen i Lundhøj.
rets Bæresten ere naturlige Ridser (se Vidensk. Selsk. Skrifter, phil.-hist. Afd. VI S.
519 flg. og 533 flg., og Worsaae, Danm. Oldtid S. 70).
Bodum Sogn er en Halvø, der omgives af Annekset Ydby og Lim-
fjorden (Doverkil, Næssund og Skibsted Fjord). Kirken, mod N., ligger
henved 4 Mil S. S. V. for Thisted. De for det meste højtliggende, bakkede
Jorder (Kløvenhoj, 132 F., 41,5 M., Synshoje, 131 F.) ere i Midten stærkt
lerede, ved Udkanterne især mod 0. og S., lettere og mere sandede. Til
Sognet horer Øen Lindholm.
Fladeindholdet 1896: 2165 Td. Ld., hvoraf 797 besaaede (deraf med Rug 88,
Byg 110, Havre 393, Bælgsæd 25, Blandsæd til Modenh. 74, Kartofler 26, andre
Rodfrugter 81), Afgræsn. 591, Høslæt, Brak, Eng m. m. 301, Haver 8, Skov 5,
Moser 29, Kær og Fælleder 101, Heder 205, Stenmarker 79, Veje og Byggegr. 49
Td. Kreatur hold 1898: 150 Heste, 744 Stkr. Hornkv. (deraf 286 Køer), 752
Faar og 291 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 148 Td.; 33 Selvejergaarde med
128, 45 Huse med 19 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, »/, 1890:
452 (1801: 223, 1840: 335, 1860: 403, 1880: 400), boede i 99 Gaarde og Huse;
Erhverv: 12 levede af immat. Virksomh., 350 af Jordbr., 45 af Industri, 3 af Handel,
28 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
Trap: Danmark, 3. Udg. IV. 19
290 Thisted Am:.
I Sognet Byen Bodum (1367: Bothurn* med Kirke, Præstegd., Skole og
Molle. Hovedgaarden GL-Bodumbisgaard har 1 5 1/2 Td. Hrtk., 1 Ld., 37
Td. hvoraf 7 Eng, Resten Ager. Præstegaarden har 13 Td. Hrtk., 166l/2
Td. Ld., hvoraf 56 Eng og Kærjord, Resten Ager. Ny- Bodumbisgaard
(158 Td. Ld.).
Bodum S., een Sognekommune med Annekset, horer under Hassing-Refs
Hrd.'s Jurisdiktion (Vestervig), Thisted Amtstue- og Hassing-Refs Hrd.'s
Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
238. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. og er fra romansk
Tid af hugnc Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant; Vaabenhuset er opf. 1880.
Skib og Kor have fladt Loft. Altertavle fra 1 7. Aarh. med et Maleri (Korsfæstelsen).
Malmstager, skænkede 1625 af Hr. Christen i Bodum og hans Hustru Karen Niels-
datter. Romansk Granitdobcfont. I Skibet hænger et Krucifiks fra 15.-16. Aarh.
Nyere Prædikestol. I Væggene Ligsten over Præsten Claus Christensen Morsing,
f 1652, og Hustru, og Provsten Christen Jensen Morsing, f 1625, og Hustru.
Bodumbisgaard (o: B.-Bispegaard) tilhorte i Middelalderen de børglumske Bisper
(dog nævnes 1344 Anders Jensen og 1457 Iver Eriksen i Bodum) og kom ved Re-
formationen til Kronen, der senere afhændede den. I 17. Aarh. ejedes den af Rigs-
raad Christen Skeel til Vallø, f 1659, og hans Son Etatsr. Mogens S., f 1694, hvis
Enke, Fru Helle Helene Rosenkrantz, overlod den til sin sindssyge Søster, Fru Hel-
vig R., Holger Thotts Enke, f her 1707. Sonnen Oluf Thott maatte 1732 pantsætte
B. til Henr. Lasson til Aakjær, hvis Enke, Christiane Dor. v. Rhedern, 1735 lod sig
den udlægge, men 1739 indløstes den fra hende af Kancelliraadinde Anne Jensdatter
Lasson til Rodslet, som 1745 solgte den til Ernst Andersen Hviid; denne solgte 1746
B. til Niels Andersen Sommer i Thisted, af hvis Dødsbo Justitsr. P. S. Fønss 1789
paa Auktion købte den (16, 77 og 267 Td. Hrtk.) for 32,350 Rd.; 1793 indlagde han
den under Stamhuset Todbøl, men fik 1799 Bevill. til at maatte afhænde B. tillige
med Stamhuset mod at substituere en Fideikommiskapital af 100,000 Rd., hvorefter han
1804 solgte den (lfc, 56 og 201 Td. Hrtk.) for 46,000 Rd. til Hans Hansen senior,
der kort efter skodede B. for 17,000 Rd. til Lars Toft Kjærulf. Senere har den været
ejet af Chr. Breinholt og Son P. S. Breinholt, der solgte den 1895 for 80,000 Kr. til
den nuv. Ejer, N. L. Bruun. — Hovedbygningen er opf. 1821.
Halvøen, hvorpaa Sognet ligger, har utvivlsomt i sin Tid været en 0, adskilt fra
det øvrige Land ved en fra Doverkil (Kil, o: en smal Vig) indtrængende Arm, den
nuv. Dal Brokjær, i hvilken der er fundet Ankre og andre Skibsredskaber. I Bro-
kjær ligger et formentligt Voldsted, „ Voldhøj ".
Vald. Atterdag fik 1367 Skøde paa Gods i Bothum og Øvvby (Ydby).
Om Sognekaldets Hist. se Ny kirkeh. Saml. II S. 335, 534 og 539, og Saml. til j.
Hist. 2 R. III S. 261 flg.
Ydby Sogn, Anneks til Bodum, omgives af dette, Limfjorden (Doverkil
og Næssund), Heltborg, Hurup, Vestervig, Gjettrup, Helligso og Lyngs Sogne
samt Limfjorden (Skibsted Fjord). Kirken, midt i Sognet, ligger 41/* Mil S. V.
for Thisted. De for en Del højtliggende og bakkede Jorder (Hellehoj, 165
F., 52 M.) med dybt indskaarne Dale, ere overvejende lerede. Gennem Sognet
gaa Landevejene fra Thisted og Vestervig til Oddesund samt Landevejen til
Doverodde og Thisted-Struer Banen.
Fladeindholdet 1896: 4916 Td. Ld., hvoraf 1702 besaaede (deraf med Rug
231, Byg 228, Havre 868, Bælgsæd 17, Frøavl 8, Blandsæd til Modenh. 199, Grontf.
7, KartoH. 66, andre Rodfr. 77), Afgræsn. 1267, Høslæt, Brak, Eng m. m. 706,
Have 20, Skov 222, ubevokset 122, Moser 4, Kær og Fælleder 274, Heder 450,
Veje og Byggegr. 145, Vandareal 4 Td. Kreatur hold 1898: 313 Heste, 1700
Stkr. Hornkv. (deraf 537 Koer), 1440 Faar, 520 Svin og 6 Geder. Ager og Engs
Hartk. 1895: 334 Td. ; 68 Selvejergaarde med 299, 99 Huse med 34 Td. Hrtk., og
73 jordløse Huse, »/s ' Fæstc °S LeJe- Befolkningen, «/i l8')0: l135 (1801:
514, 1810: 828, 1860: 927, 1880: 1109), boede i 240 Gaarde og Huse; Erhverv:
37 levede af immat. Virksomhed, 711 af Jordbr., 6 af Fiskeri, 156 af Industri, 26 af
Refs Herred. — Bodum og Yd by Sogne. 291
Handel, 8 af Skibsfart, 101 af forsk. Daglejervirks., 31 af deres Midler, og 59 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vdhv (1367: Øwby) med Kirke, Missionshus (opf.
1898), Kro (Ydbylund), Sparekasse for B.-Ydby Pastorat (opr. n/12 1871;
81/s 1898 var Sparernes Tilgodehav. 162,056 Kr., Rentef. 33/5-4 pCt., Reserve-
fonden 85 72 Kr., Antal af Konti 374), Mølle, Købmandsforretn., Jærnbane-,
Telegraf- og Telefonstation; Tvolm med Skole, Kro, Købmandsforretn., Bageri
og Mølle; Sindrup\ Flår tip ; Dover med Skole; Handelspladsen Dover odde
med Anløbsbro for Dampskibe (9 F. Vand) og Færgefart til Næs Færge-
bro paa den anden Side Sundet, Kro og Andelsmejeri. Holmegaarde med
Skole, Vandmølle og Farveri; Sejerskildegde. Dover- Hede , Huse. Bak-
gaard: 14V2 Td. Hrtk., 150 Td. Ld., hvoraf 14 Eng, 26 Hede og Kær,
Resten Ager. Skibstedgaard: 137/8 Td. Hrtk., 168 Td. Ld., hvoraf 46 Eng
og Strand, 2 Skov og Have, Resten Ager. Dover- Vestergaard: 123/8 Td.
Hrtk., 135 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, */, Kær, l6*/i Hede, Resten Ager.
Andre Gaarde: Refstorpgd., Ydbygd. , Dover- Øster gd. , Dover-Møllegd.,
Dover gd., Refshedegd. og Ydby-Kirkcgd.
Ydby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.'
237. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.
Den ret anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus
mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre.
De oprindelige Vinduer paa Nordsiden og Norddøren, der endnu benyttes, ere be-
varede, ligesom Granitkorbuen. I den senere Middelalder er Taarnet, af Granit og
rede Munkesten i Munkeskifte, med hvælvet Underrum, og Vaabenhuset, af samme
Materiale (fladt Loft), tilføjede. Et Sakristi eller Kapel, vistnok ved Kirkens Nordside,
er nedbrudt efter 1769. Ved en ved Lynnedslag 6/u 1742 foraarsaget Brand (hvor-
om Indskrifter paa et Pulpitur mod V. og paa Kalken minde) odelagdes navnlig
Sydmuren, Ostgavlen og til Dels Korets Ydermure samt Bjælkelaget og alt Inven-
tariet. Altertavlen, i Renæssancestil med Aarst. 1577 og Malerier, siges at være
kommen fra Vestervig Kirke. Prædikestol i Rokokostil. Døbefont af Træ. I Skibet
et Krucifiks med Maria og Johs. ved Siderne.
Sindrupgaard hørte 1486 under Vestervig Kloster, der 1487 endnu tilkøbte sig
en Part deri af Jep Andersen. — Krabbe af Flaathorp nævnes 1418. — Holme-
gaard og Holmegaards Mølle blev 1479 skødet til Vestervig Kloster af Mikkel Lau-
ridsen. Muligvis er det denne H., der 1449 ejedes af Anders Pig. — Hedegaard
i Dover nævnes 1534. — Peder Thomesen Barfod i Brendgaard skodede 1681 til
Dr. Laur. Foss en af ham selv for nogle Aar siden beboet Bondegaard i „Thoulum"
By, kaldet Balsgaard. — Paa en Gaard Brendgaard i dette Sogn boede 1663 nys-
nævnte Peder Thomesen Barfod, f her 1694, og Fru Kirsten Navl; 1761 skødede
Niels Madsen den (9 Td. Hrtk.) til sin „Søn" Peder Andersen for 1010 Rd.
Skibstedgaard blev 1632 af Fru Jytte Brok solgt til Stalder Kaas, hvis Broder
Christen K. endnu 1669 skrev sig til S. (12 Td. Hrtk-), da han udlagde den til sine
Børn. 1684 skrev Thcod. de Luneville og Margr. Kaas sig til S., 1691 Jak. v. Holten,
1697 Laur. Nielsen i Thisted, der da solgte den (6 Td. Hrtk.) til forrige Ridefoged
paa Nørtorp Mikkel Christensen, f 1706, hvis Enke ægtede Soren Kammersgaard,
der 1713 solgte S. til Jfr. Dort. Linderot, som atter 1720 solgte den ved Auktion
for 751 Rd. til Anders Fr. Opitz til Lydum. Han solgte den 1729 til Mikkel Pedersen
Qvistgaard, Forpagter af Sindinggd., der 1744 solgte den ved Auktion for 1000 Rd.
til Peder Damgaard, som atter 1746 afhændede den for 900 Rd. og 3 Guld-Dukater
til Ernst Hjelm Hviid. Denne solgte 1752 S. (11 og 35 Td. Hrtk.) for 2100 Rd. ved
Auktion til Herredsfoged Andr. Hoyer, der 1755 solgte den for 800 Rd. og 4 Spe-
ciesdukater til Christen Pedersen („Schibsted"), f 1775, hvis Enke Maren Tøftings
Arvinger 1787 solgte S. med Tiender og Gods (14, 32 og 26 Td. Hrtk.) for 6795
Rd. til deres Broder Peder Schibsted, f 1810. Nuv. Ejer er P.Stockholm Bendixsen.
Den i 1). AU. (V S. 468) omtalte Runesten, der fandtes ved Flarup og skal
have staaet paa Hcllehøj, er for længe siden forsvunden. — Ved Sejerskildcgde. har
ligget Sundhedskilden Sejers Kilde. — I Sognet er der fredlyst 16 Gravhøje.
19*
292 Thisted Amt.
Helligso Sogn; det mindste i Herredet, omgives af Annekset Gjettrup,
Ydby og Lyngs Sogne samt Limfjorden (Nissum Bredn.). Kirken, mod V.,
ligger 4^2 Mil S. V. for Thisted. De højtliggende, bakkede Jorder ere over-
vejende stærkt lermuldede.
Fladeindholdet 1896: 1187 Td. Ld., hvoraf 395 besaacde (deraf med Rug 40,
Byg 65, Havre 194, Blandsæd til Modenh. 59, Grontf. 3, Kartofler 5, andre Rodfr.
26), Afgræsn. 317, Høslæt, Brak, Eng m. m. 208, Have 5, Kær og Fælleder 37,
Heder 175, Veje og Byggegr. 47 Td. K r e a t u r h o 1 d 1 898 : 102 Heste, 504 Stkr. Hornkv.
(deraf 185 Koer), 371 Faar og 151 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 92 Td.; 22
Selvejergaarde med 84, 37 Huse med 8 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolk-
ningen, »/« 18W: 355 (1801: 174, 1840: 232, 1860: 284, 1880: 337), boede i
79 Gaarde og Huse; Erhverv: 12 levede af immat. Virksomh., 208 af Jordbr., 20
af Fiskeri, 58 af Industri, 2 af Handel, 31 af forsk. Daglejervirks., 11 af deres
Midler, og J3 vare under Fattigv.
I Sognet Byen: Helligsø med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf.
1888), Sparekasse for H.-Gjettrup Komm. (opr. 2/i 1872; 31/3 1898 var Spa-
rernes Tilgodehav. 54,011 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservefonden 3363 Kr.,
Antal af Konti 359) og Teglværk. Odder s/io/m, Gd. og Huse. Gadegd.
(11 Td. Hrtk.), Helligsø gd., Nørgd., m. m.
Helligsø S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hassing-Refs
Hrd.'s Jurisdiktion (Vestervig), Thisted Amtstue- og Hassing-Refs Hrd.'s
Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskriv-
nings 236. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirhen bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Granitkvadre.
Den oprindelige Korbue (istandsat 1898), af Granit, og begge Døre (den nordl. til-
muret) ere bevarede. Alterbord af Granit. Altertavle med Malerier fra 1711. Ro-
mansk Granitdøbefont. Godt udskaaren Prædikestol fra Midten af 17. Aarh. I Ski-
bet et stort Krucifiks fra den sidste katolske Tid. Klokken, uden Indskr., er fra den
senere Middelalder.
Helligsøgaard (11 Td. Hrtk.) blev 1691 af Jakob v. Holten skødet til Raadmand
i Thisted Laur. Nielsen; der laa da en Del Gods til den.
Gjettrup Sogn, Anneks til Helligsø, omgives af dette, Ydby og Vestervig
Sogne samt Limfjorden (Nissum Bredn.). Kirken, ved Sydgrænsen, ligger
4^4 Mil S. V. for Thisted. De for det meste højtliggende og bakkede
(Hjælpensbjærg, 222 F., 70 M., og Kobbershøj, 248 F., 78 M.), mod S.
noget lavere og jævnere Jorder ere muldlerede. Gennem Sognet gaar Lande-
vejen fra Vestervig til Oddesund.
Fladeindholdet 1896: 1948 Td. Ld., hvoraf 732 besaaede (deraf med Rug 98,
Byg 84, Havre 415, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenh. 71, Grontf. 8, Kartofler 19,
andre Rodfr. 31), Afgræsn. 527, Høslæt, Brak, Eng m. m. 356, Have 8, Moser 9,
Kær og Fælleder 43, Heder 193, Veje og Byggegr. 67, Vandareal 13 Td. Kreatur-
hold 1898: 125 Heste, 773 Stkr. Hornkv. (deraf 279 Køer), 460 Faar, 244 Svin og
2 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 122 Td.; 25 Selvejergaarde med 99, 59
Huse med 22 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, »/, 1890: 521 (1801:
255, 1840: 384, 1860: 426, 1880: 492), boede i 109 Gaarde og Huse; Erhverv:
13 levede af immat. Virksomhed, 351 af Jordbr., 11 af Fiskeri, 83 af Industri, 9
af Handel, 13 af Skibsfart, 15 af forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler, og 12
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gjettrup, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Mølle,
Bagerier, Fællesmejeri, Fattiggaard, Købmandsforretninger og Statstelefonsta-
tion; Gundtoft med Mølle; Kobberrød med Toldopsynsbolig. Gaarde: Gj\t-
trupgd.% Stensgd.) Grim-Nørgd. , GundlofUgd., l'haliasminde med Molle
og Fællesmejeri, Oslergd., Knuds gd., Olesgd. og Kobbcrrødgde.
Refs Herred. — Helligs©, Gjettrup og Hvidbjærg Sogne. 293
Gjettrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 233.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den hojtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor med halvrund Apsis; et Taarn,
mod V., er blevet nedbrudt i Beg. af 19. Aarh. Den er opfort i ren Rundbuestil af
omhyggeligt tilhugne Kvadre ved Midten af 12. Aarh. Skib og Kor, med en anselig,
halvrund Korbue, have fladt Bjælkeloft. Flere rundbuede Vinduer og begge Dørene
ere bevarede (Norddøren tilmuret). Skibets Nordmur er ombygget 1898. Udskaaren
Altertavle og Prædikestol (fra 1617). Alterbord af Granit med Relikviegemme, hvori
en Blyæske med nogle Benstumper, efter Sagnet af St. Gertrud. Romansk Granit-
døbefont med Figurer af Kors, Hammertegn osv. (se Løffler, Uds. over d. Kirkeb.
S. 22). Klokken, uden Indskr., er fra Middelalderens Slutn.
Gundtoftegaard blev 1453 skødet til Vestervig Kloster, der 1455 fik Skøde paa
Gundtofte Mølle af Jens Troelsen og 1476 paa Gundtofte Møllested af Mikkel Nielsen
til Strandbygd.
Ved Nordsiden af Hjælpensbjærg har der været en Sundhedskilde. — Grav-
højen Kobbershøj er fredlyst.
Hvidbjærg Sogn, paa Thyholm, omgives mod N. V. af Annekset Lyngs,
mod S. af Odby og Søndbjærg Sogne, i øvrigt af Limfjorden (Kaas Bredn.,
Skibsted Fjord og Nissum Bredn.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 43/4
Mil S. for Thisted. De mod 0. og i Midten bakkede (Vagtshøj, 130 F.,
41 M. ; høje Kridtbanker i Helligkilde By), mod V. lave og jævne Jorder
ere lerede, dels muldede, dels sandblandede. Gennem Sognet gaa Lande-
vejen fra Thisted til Oddesund og Thisted-Struer Banen.
Fladeindholdet 1896: 6467 Td. Ld., hvoraf 2977 besaaede (deraf med Rug
331, Byg 452, Havre 1517, Bælgsæd 37, Blandsæd til Modenhed 296, Grøntf. 12,
Kartofler 81, andre Rodfrugter 247), Afgræsn. 1457, Høslæt, Brak, Eng m. m.
1217, Have 41, Skov 8, Moser 6, Kær og Fælleder 163, Hegn 25, Heder m. v.
403, Veje og Byggegr. 164, Vandareal m. m. o Td. Kreaturhold 1898: 572
Heste, 2406 Stkr. Hornkv. (deraf 1012 Køer), 1669 Faar, 1100 Svin og 5 Geder.
Ager og Engs Hartk. 1895: 508 Td.; 120 Selvejergaarde med 426, 245 Huse med
82 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, »/» 1890; 20l3 (1801: 772,
1840: 1408, 1860: 1625, 1880: 1827), boede i 397 Gaarde og Huse; Erhverv:
80 levede af immat. Virksomhed, 1133 af Jordbrug, 20 af Gartneri, 49 af Fiskeri, 369
af Industri, 75 af Handel, 3 af Skibsfart, 147 af forsk. Daglejer virks., 81 af deres Midler,
og 56 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hvidbjærg med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus
(opf. 1884), Apotek, Distriktslægebolig, Sparekasse for H. -Lyngs Pastorat
(opr. n/12 1870; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 335,187 Kr., Rentef.
4 pCt., Reservefonden 9638 Kr., Antal af Konti 911), Gæstgiveri, Køb-
mandsforretninger, Bryggeri, Haandværkere, Markedsplads (Marked i Apr.
og Okt.), Fællesmejeri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation samt Post-
ekspedition; Sem med Mølle; Slyvel; Smerup med Skole og Fattiggaard
for H.-Lyngs Komm. (opr. 1870, Plads for 41 Lemmer); Barslev med
Skole og Mølle; Kallerup\ Flovlev (1408: Floweslofuæ), ved Landevejen,
med Mølle; Helligkilde med Skole; Egebjærg. Nørre- Hvidbjærg, Gde. og
Huse. Skjolddal, Færgested med Overfart over Skibsted Fjord. Grønholm
Huse. Hovedgaarden Hindsels har 14 Td. Hrtk., 300 Td. Ld., hvoraf
20 Eng, 50 Oredrev og Strandjord, Resten Ager. En Afbyggergaard af
Hindsels er Overgaards min de (7 å/2 Td. Hrtk.). Helligkildegaard har IS1/*
Td. Hrtk., omtr. 260 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, Resten Ager; til Gaarden
en Vandmølle. Hvidbjærggd., Borregaard.
Hvidbjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hassing-
Refs Hrd.'s Jurisdiktion (Vestervig), Thisted Amtstue- og Thyholms Lægedtstr.,
294
Thisted Amt.
8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 240.
Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Den meget anselige Kirke, fordum indviet til St. Laurentius, bestaar af Skib og
Kor med Apsis, to Korsarme og Taarn mod V. Kirkens hele indv. Længde er
omtr. 94 F., Skibets Bredde 24, Korets 20, Taarnets 17 F. Skib og Kor med Apsis
ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre; Apsis har Dobbeltsokkel; Hjernerne
af Skibets Sokkel have haft Mandehoveder, men flere ere nu anbragte i Taarnets og
den nordl. Korsarms Sokkel. Af de senere Tilbygninger ere Taarnet og Korsarmene
af Granit, til Dels fra den ældre Kirke, og Mursten, den nordl. større Korsarm (25
F. lang, 29 bred) væsentlig af det forste Materiale; et Vaabenhus mod S., fra 18.
Aarhundrede, er nu nedbrudt. Flere oprindl. Vinduer ses; Syddoren, noget for-
vansket, benyttes endnu. Skib og Kor, ligesom den nordl. Korsarm, have Bjælke-
oft ; Apsis, der vistnok er ombygget, har en senere indbygget Hvælving, men har
oprindl. haft Halvkuppelhvælving; Apsis er adskilt fra Koret ved en i den senere
Middelalder opf. Mur og har et eget Alterbord. Den runde Korbue har profilerede
Gesimser og Sokkel med Skraakant. Fra Skibet fore to Spidsbuer ind til den nordl.
Korsarm, medens kun een, hvori en Jærndor, ferer ind til den sydl., hvælvede
Hvidbjærg Kirke.
Korsarm, der er Gravkapel for Familien Orsnæs. Til det hvælvede Taarnrum, nu Vaa-
benhus, ferer ligeledes en Spidsbue. Den udskaarne Altertavle er dels fra gotisk, dels
fra Rokokotiden. Prædikestolen er i Rokokostil. Granitdobefont med Rundbuer paa Kum-
men og Bladornamenter paa Foden. I sydl. Indgang en jærnbeslaaet Der med Aarst.
1668 og et fra en langt ældre Tid stammende Levehovcd af Metal. Udv. over Do-
ren en Granitsten med en mandlig, liggende Figur. Epitafier over Præsterne Vilh.
Rogert, f 1750, og Laur. Kjærulf Bentzen, f 1759. Ligsten over Præsten Niels
Nielsen Juul, f 1666. I Gravkapellet ligge begr. Kobmand i Aalborg Christen Nielsen
Orsnæs, f 1765, hans Hustru Joh. Marie Ørum, f 1765, og deres Son Hans Orsnæs,
f 1750. (Kirken er beskr. i »Nyttige og fornøjelige jydske Eftcrrctn.", 1770 Nr. 4).
Kirken er bekendt ved det Mord, der 1260 skete her paa Borglumbispcn Elav
eller Oluf (Glob) af Adelsmanden Jens Glob. Sagnet fortæller, at Bispen, medens
Jens Glob var i Udlandet, berøvede Moderen hendes Godser og fik hende sat i Ban.
Til sidst maatte hun søge til Rom for at faa Hjælp hos Paven. Undervejs traf hun
Sønnen, som udvirkede, at Bannet blev hævet. Han tog saa hjem med Moderen, og
da Bispen ikke vilde lade hende komme til sin Ret, dræbte han ham foran Alteret,
da han var paa Visitilts i Thy. Kirken blev sat i Ban og lukket i 7 Aar, og imid-
lertid holdtes Gudstjeneste i et Kapel i Kirkens Nærhed. Endnu i Slutn. af 18.
Refs Herred. — Hvidbjærg og Lyngs Sogne. 295
Aarh. fandtes Rester af det formentlige Kapel paa Kapelhej, V. for Kirken (se T.
Becker i Folkekai. f. Danm. 1852 S. lloflg.).
Hindsels tilhorte i Middelalderen Borglumbisperne, af hvis Lensmænd kunne næv-
nes Lars Rod 1495, 1509 Jep Juel, der forte Slægten Skeels Vaaben, og Hustru
Gertrud 1510. Efter Reformationen blev H. bortforlenet og senere solgt. 1653 blev
den af Joh. Brockenhuus solgt til Casper Gersdorff, med hvis Datter Elisab. Sophie
G. Melchior Juel tilgiftede sig den, som han dog en Tid ejede i Fællesskab med
sin Svoger Mathias Budde (f 1679). Melchior Juels Halvdel, Vester H., gik i Arv
til Datteren Margr. Juel, g. 1. m. Eiler Chrf. Holck, f 1702, 2. m. Valentin Olufsen
Ølby, der 1719 solgte J/2 H- (15 Td Hrtk.) for 591 Rd. til Fru Sophie Gyldenstierne
til Timgd., hvis Sen Oberstlieutn. Niels Sehested solgte den (15 og Gods 75 Td.
Hrtk.) til Jergen Jakobsen Moldrup. Denne skødede 1743 V-H. (15 og 85 Td. Hrtk.)
for 3000 Rd. til Birkedommer Ove Schierner, f 1745, af hvis Bo Lieutn. Poul Klin-
genberg 1745 købte V.-H. med Gods og Tiender (15, 82 og 13 Td. Hrtk.) for 3700
Rd. Mathias Buddes Halvdel ejedes 1682 af hans Sønner Ove B. og Peder B., hvilken
sidste 1689 solgte en Fjerdepart af Gaarden til Anders Pedersen, g. m. deres Søster
Øllegaard B., som siden ægtede Christen Christensen til H., f 1733. Den kom saa
til Charl. Am. Giedde, Enke efter Henr. Klingenberg, hvis Søn Hofjkr. Fr. K. samlede
Gaarden og solgte den (30 og 205 Td. Hrtk.) 1746 til Fr. Leth, f 1749, hvis Enke
Birgitte Kirst. Damstrøm 1751 solgte den for 1 1,000 Rd. til Peter Isager i Ringkje-
bing, fra hvem den med Bøndergods, Tiender og Provstigods (henh. 30, 266, 43 og
19 Td. Hrtk.) 1774 ved Auktion blev købt for 29,600 Rd. af Laur. Breinholt, f 1804.
Derpaa kobtes den 1808 for 20,000 Rd. D. C. af Jacob Deichmann (Gyldendalske
Bogh.), der snart efter solgte den til Laurs Chr. Djørup, der solgte den 1815. Senere
har den været ejet bl. a. af Kapt. Linde og Sørensen; 1826 kobtes den af Niels
Overgaard, hvis Son, J. O., nu ejer den. — Hovedbygningen, opf. sidst i 18.
Aarh., bestaar af 3 Fløje i eet Stokv.
Smerup (Smithorp) tilhørte i Vald. Atterdags Tid Peder Nielsen, der førte en halv
Ørn i sit Vaaben. Med hans Datter Mette Pedersdatter erhvervede Hr. Niels Stran-
gesen Gaarden, som de 1408 tilskødede Dronn. Margrethe. Hr. Niels' Enke Fru
Ingeborg Dosenrode havde den 1424 i Forlening. 1499 pantsattes den af Kong Hans
til Ridder Anders Friis, og 1506 fik Anders Skeel Brev paa at indløse den. — Hvid-
bjærggd. tilhorte i den katolske Tid Provsten i Thy.
Helligkildegaard med Tiender og Gods (24, 129 og 113 Td. Hrtk.) blev 1749 af
Kmjkr. Fr. Klingenberg solgt for 9225 Rd. til Købmand i Aalborg Christer. Nielsen
Ørsnæs, f 1765; 1766 skodede Christen Lassen Orsnæs til sin Fætter Christen
Nielsen Orsnæs (f 1779) halve H. for 14,000 Rd. Denne sidstes Enke ægtede 1780
Vicelandsdommer H. Chr. Lautrup. Nuv. Ejer er M. Villadsen. — Ved Gaarden har
der været en hellig Kilde, der endnu danner Tilløbet til en fiskerig Molledam.
Lyngs Sogn, det nordligste paa Thyholm, Anneks til Hvidbjærg, om-
gives af dette og mod N., hvor det ved den smalle Landtange „Drage/"
hænger sammen med Thy, af Ydby og Helligso Sogne, medens det i ovrigt
omgives af Limfjorden (Nissum Bredn. og Skibsted Fjord). Kirken, mod
N., ligger 4'/2 Mil S. S. V. for Thisted. De ikke videre højtliggende, jævne,
paa den grusede Landtange helt lave Jorder ere stærkt lerede. Gennem
Sognet gaa Landevejen fra Thisted til Oddesund og Thisted-Struer Banen.
Fladeindholdet 1896: 1991 Td. Ld., hvoraf 922 besaaede (deraf med Rug 97,
Byg 132, Havre 497, Bælgsæd 13, Blandsæd .til Modenh. 78, Grontf. 8, Kartofler 21,
andre Rodfr. 72), Afgræsning 330, Høslæt, Brak. Eng m. m. 433, Haver 7. Kær
og Fælleder 19, Heder 204, Stenmarker 33, Veje og Byggegrunde 40 Td. Krea-
turhold 1898: 152 Heste, 721 Stkr. Hornkvæg (deraf 344 Køer), 559 Faar
og 371 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 139 Td.; 42 Selvejergaarde med 113,
66 Huse med 25 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, l/i 1890: 619
(1801: 234, 1840: 393, 1860: 437, 1880: 543), boede i 122 Gaarde og Huse;
Erhverv: 11 levede af immat. Virksomh., 464 af Jordbrug, 15 af Fiskeri, 53 af
Industri, 13 af Handel, 7 af Skibsfart, 22 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler,
og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lyngs (gml. Form: Liungs) med Kirke, Skole, Mis-
296 Thisted Amt.
sionshus (opf. 189S), Molle, Jærnbanchpl. og Telegrafstation; Jestrup
(1472: Egestorp), ved Landevejen, med Molle; Torp. Odgaard (8 Td. Hrtk.,
139 Td. Ld.) med Teglværk, Østergd. (5 Td. Hrtk.), Hebsgd.
Lyngs S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 239.
Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, opf. i romansk Tid af
hugne Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Par oprindl. Vinduer skimtes;
Syddoren benyttes, Norddoren er tilmuret; Korbuen er den oprindelige. Altertavle
(opmålet 1893) og Prædikestol (restaureret 1872) ere fra Renæssancetiden. Romansk
Granitdobefont med Hjorneblade paa Foden. I Korbuen et Krucifiks. Klokken, i en
Stabel ved Korgavlen, er fra den senere Middelalder, uden Indskrift.
Odgaard (Oddegaard) var fordum en Hovedgaard, der 1464 ejedes af Per Mo-
gensen og hans Hustru Johanne Nielsdatter.
Søndbjærg Sogn omgives af Annekset Odby, Hvidbjærg Sogn og
Limfjorden (Kaas Bredn.). Kirken, mod S., ligger 5 Mil S. S. V. for Thi-
sted. De mod 0. og S. noget højtliggende, bakkede Jorder ere ler- og
sandmuldede og meget frugtbare.
Fladeindholdet 1896: 1575 Td. Ld., hvoraf 670 besaaede (deraf med Rug 99,
Byg 112, Havre 282, Bælgsæd 6. Blands. til Modenh. 79, Grontf. 7, Kartofl. 26,
andre Rodfr. 59), Afgræsn. 393, Høslæt, Brak, Eng, m. m. 266, Have 10, Moser 39,
Kær og Fælleder 56, Hegn 12, Heder 54, Veje og Byggegrunde 72 Td. Kreatur-
hold 1898: 130 Heste, 585 Stkr. Hornkv. (deraf 285 Keer), 521 Faar, 401 Svin og
3 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 136 Td.; 43 Sel vejergaarde med 117, 64 Huse
med 18 Td. Hrtk. og 10 jordlese Huse. Befolkningen, »/i 1890: °58 (1801:
259, 1840: 492, 1860: 500, 1880: 578), boede i 125 Gaarde og Huse; Erhverv:
29 levede af immat. Virksomh., 328 af Jordbrug, 59 af Fiskeri, 87 af Industri,
19 af Handel, 11 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 10 vare under
Fattigv.
I Sognet Byerne: Søndbjærg (1405: Sundberk) med Kirke, Præstegd.,
Skole og 2 Moller; Hellerød (af „Helligore"). Aalkjær Skole. Tambohuse
med Færgefart til Jegindø, Kro, Købmandsforretn. og Statstelefonstation.
Gaarden Helleris. Østergaarde, Kapelgaarde.
Søndbjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hassing-Refs
Hrd.'s Jurisdiktion (Vestervig), Thisted Amtstue- og Thyholm Lægedistr.,
8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 241.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, fordum indviet til Jfr. Maria, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod S. Skib og Kor, der har haft Apsis, ere fra romansk Tid af hugne
Granitkvadre. Paa Korets Sydside ses et oprindl. Vindue. Det meget tidlig til-
føjede Taarn er af Granit til Skibets Højde (mulig Materiale fra en nedlagt Kirke),
i øvrigt af Mursten ; ind til det med en senere indbygget spidsbuet Hvælving dæk-
kede Taarnrum fører en Rundbue af Granit, maaske den oprindelige Korbue, idet
Koret i tidlig Tid helt er ombygget og har faaet en Korbue af Mursten, ligesom
Apsis blev nedbrudt. Koret har spidsbuet Hvælving, Skibet fladt Bjælkeloft. Vaa-
benhuset, af Mursten, er opført 1898 foran den gamle SydJor, over hvilken en
af Vaabenhusloftet dækket Tympanon med Kors, Fugle og Lover. Altertavle og Præ-
dikestol ere fra den senere Renæssancetid. Granitdobefont med Ornamenter paa
Foden. I Skibet et Krucifiks.
Helleris beboedes 1748 af Kapt. Joach. Henr. Marsvin, Slægtens sidste Mand.
Mod N. V. i Sognet, ligesom i Nabosognet Hvidbjærg, ligge de thyholmske
Hvidlersgrave, hvorfra i mange Aar hentedes et udmærket Gødningsmiddel, „Hvid-
ler" (en Slags Kalkmcrgel), først fundet 1734; det havde en stor Anvendelse i
Agerbruget, for Mergelen blev bekendt som Gødningsmiddel.
Odby Sogn, det sydligste paa Thyholm, Anneks til Sondbjærg, omgi-
Refs Herred. — Lyngs, Sondbjærg, Odby og Jegindo Sogne. 291
ves af dette og Hvidbjærg Sogn samt Limfjorden (Nissum Bredn. og Odde-
sund). Kirken, midt i Sognet, ligger 51/* Mil S. S. V. for Thisted. De for
en Del højtliggende og bakkede Jorder (højeste Punkt 113 F., 35,5 M.),
ere sand- og lermuldede. Mod S. udsender Thyholm den noget over */4 Mil
lange Landtunge Sunddraget, der er ganske lav og til Dels dækket med
Sten og Grus. Ved Begyndelsen af Tangen har ligget den nu udtørrede
Odby Sø. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Thisted til Oddesund og
Thisted-Struer Banen.
Fladeindholdet 1896: 2240 Td. Ld., hvoraf 935 besaaede (deraf med Rug 119,
Byg 148, Havre 457, Bælgsæd 4, Blands. til Modenh. 82, Grentf. o, Kartofler 39,
andre Rodfr. 80). Afgræsn. 489, Heslæt, Brak, Eng m. m. 342, Have 11, Moser
5, Kær og Fælleder 100, Hegn 6, Heder 158, Veje og Bvggegr. 113, Vandareal m. m.
80 Td. Kreaturhold 1898: 206 Heste, 759 Stkr. Hornkvæg (deraf 3 55 Koer),
721 Faar, 486 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 157 Td.; 42 Selv-
ejergaarde med 140, 58 Huse med 16 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolk-
ningen, Va 1890: 640 (1801: 307, 1840: 456, 1860: 494, 1880: 573), boede i
132 Gaarde og Huse; Erhverv: 31 levede af immat. Virksomh. , 347 af Jord-
brug, 51 af Fiskeri, 109 af Industri, 14 af Handel, 7 af Skibsfart, 61 af forsk. Dag-
lejervirks., 17 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Odby, ved Landevejen, med Kirke og Skole; Uglev
med Missionshus (opf. 18S8), Sparekasse for S. -Odby Sogne (opr. ll/3 1872;
3,/s 1898 var Sparernes Tilgodehav. 124,7 76 Kr., Rentef. 4 pCt., Reserve-
fonden 5508 Kr. , Antal af Konti 502), Andelsmejeri (Godthaab), Jærn-
banestation og Telegrafstation; Bjørndal, ved Landevejen, med Molle;
Serup. Oddesund Nord med Kro, Teglværk, Jærnbane- og Telegrafstation
samt Dampfærgehavn (se S. 206) paa den nordlige Side af Sunddraget
i Odby Bugt (12 F. Vand, to Mole- og to Ledefyr). 0. for Havnen en
Baadehavn med 7-8 F. Vand.
Odby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.'
242. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken, fordum indviet til St. Mauritius, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af hugne
Granitkvadre. Paa Korets Nordside et oprindl. Vindue; rund, oprindl. Granitkorbue.
I den senere Middelalder tilfojedcs Taarnet, af Granit og Mursten ; Vaabenhuset, af
Mursten, er opf. foran den gamle Norddor. Aarst. 1807 paa Korgavlen, 1821 paa
Taarnet og 1826 paa Vaabenhuset vidne om Restaurationer. Taarnrummet, der har
været hvælvet, benyttes som Materialhus. Granitalterbord med Relikviegemme.
Altertavle og Prædikestol fra den senere Renæssancetid. Granitdobefont med Orna-
menter paa Foden. Kalken er fra 1581. I Kirken et gammelt Krucifiks.
Under Serup Bakker er der en Kilde, som i sin Tid betragtedes som en Sund-
hedskilde; den skal være opdaget 1716. En Lysekrone i Odby Kirke skal være
skænket af en af Kildegæsterne.
Det paa det smalleste Sted kun omtr. 1600 F. brede, mellem 3 og 12 Fv. dybe
Oddesund (gml. Form: Oddæsund, Odhensund) mellem Sunddraget og den lige over
for liggende Grisetaa Odde, har sit Navn af disse Odder. Sagnet har villet sætte
det i Forbindelse med Kejser Otto II, om hvem det hos Adam af Bremen fortælles,
at han i sin Krig med Harald Blaatand trængte frem hertil (se S. 299). Sunddragets
Spids med Kroen er ofte bleven oversvømmet.
Odby Sø, omtr. 90 Td. Ld., blev udtorret 1878 efter et forgæves Forsog 1867.
Jegindø Sogn bestaar af Øen Jegindo (0,!., □ Mil, 3,93 □ Km.), belig-
gende i Kaas Bredning 0. for Thyholm, fra hvilken den skilles ved et
smalt Stræde; mod S. løber den spidst til i „Jegind Tap". Kirken, mod
S. V., ligger 4s/4 Mil S. for Thisted. De temmelig lavtliggende , jævne
298 Thisted Amt.
Jorder (hojeste Punkt 42 F., 13 M.) erc muldsandede og ret frugtbare; de
lave Kærjorder mod N. og S. ere udsatte for Oversvommelse.
Fladeindholdet 1896: 1401 Td. Ld., hvoraf 469 besaaede (deraf med Rug
70, Byg 99, Havre 190, Bælgsæd 5, Blandsæd til Modenh. 44, Grontf. 8, Kartofler
21, andre Rodfr. 32), Afgræsn. 204, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 183, Have 7, Kær og
Fælleder 255, Heder 152, Stenmarker 78, Veje og Byggegr. 46, Vandareal m. m. 6
Td. Kreaturhold 1898: 47 Heste, 419 Stkr. Hornkv. (deraf 235 Koer), 554 Faar
og 268 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 83 Td.; 26 Selvejergaarde med 58, 63
Huse med 25 Td. Hrtk. og 35 jordløse Huse. Befolkningen, ljt 1890: 563(1801:
205, 1840: 363, 1860: 399, 1880: 591), boede i 112 Gaarde og Huse; Erhverv:
11 levede af immat. Virksomh., 224 af Jordbrug, 238 af Fiskeri, 53 af Industri, 3r
af Handel, 12 af Skibsfart, 5 af forsk. Daglejervirks., 8 af deres Midler, og 9 vare
under Fattigv.
I Sognet Jegindø Kirke med Præstegd. og Byerne: Jegmd By med
Skole, Forskole, Andelsmejeri, Mølle og Statstelefonstation ; Nørby, Bøl\
Nørskov \ Ibsted. Paa Nordøstkysten Færge til Hesterodde, Mors; paa
Sydvestkysten Færge til Tambohuse, Thyholm.
Jegindø S., en egen Sognekommune, hører under Morso Herreders Juris-
diktion (Nykj.)i Thisted Amtstue- og Thyholms Lægedistr., 8. Landstings-
og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 27 5. Lægd. Kirken til-
hører flere af Sognets Beboere.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor
ere oprindl. fra romansk Tid, dels af huggen, dels af raa Granit og dels af Mursten.
Vaabenhuset, af Mursten, er senere tilføjet. Den ene smalle Dør er bevaret. Kor-
buen er udvidet mod V. omtr. 1880. Kirken har fladt Bjælkeloft. Altertavle og Præ-
dikestol ere i Renæssancestil, sidstnævnte fra 1654. Granitdøbefont. Klokken, i et
Stillads ved Korgavlen, er fra 1463 og indviet til St. Laurentius.
Jegindø, i Vald. Jrdb. : Ekund (vistnok af Eg, jydsk : Jeg), er nu skovløs, men
har før haft Skov, hvad Navne som Nørskov, Nørtoftskov, Sønderskov og Sønder-
toftskov vidne om. Øen tilhørte oprindl. Kronen (i Vald. Jrdb. nævnes, at der var
„Hus' her); 1523 og 1529 fik Marsken Tyge Krabbe Brev paa den; 1593 fik Tyge
Krabbe til Bustrup Kronens Gaard og Gods paa Jegindø. Mourids Stygge fik 1603
Brev paa Jegindø.
Øen var under de to første Præster efter Reformationen Anneks til Søndbjærg-
Odby, men blev da et eget Pastorat indtil 1827, da den atter blev Anneks til disse
Sogne; 1859 blev den igen et eget Pastorat (ifl. Res. af I8/u 1842).
Mors.
' ors, den største 0 i Limfjorden, omgives mod N. af Fegge-
sund, der skiller den fra Vester Han-Hrd., mod V. af
Thisted Bredning, Vilsund, Visby Bredning, Næssund og
Skibsted Fjord, hvilke skille den fra Thy og Thyholm,
mod S. og 0. af Kaas Bredning, Salling Sund og Livø- og
Løgstør Bredning. Øens Længde fra Sydspidsen, Hesterodde, til Nordspidsen,
Feggeklit, er 5 Mil; den største Bredde fra V. til 0. er 21j2 Mil. Kysterne ere
en Del indskaarne — af større Vige nævnes Dragstrup Vig mod V. og
Draaby Vig mod 0. — og falde flere Steder stejlt af til Fjorden. Et Vandskel
gaar fra S. til N. i store Bugtninger nærmest ved Østkysten over Højder som
Mors. 299
Harrehoj, 111 F., 35 M., Tinghøj, 217 F., 68 M., og ved Nordvestkysten
Salgjer Høj, 282 F., 89 M., Øens højeste Punkt; mod N. taber Vandskellet
sig ved den smalle Tange, paa hvilken den isolerede Feggeklit hæver sig
til 78 F., 23,5 M. I den sydl. Del strækker sig mod V. et Højdeparti,
hvis højeste Punkt, Malhøj , er 205 F., 64 M. ; et lignende Bakkeparti
ligger i den nordl. Del, med Kridehøj, 255 F., 80 M. Mellem de to Bakke-
partier ligger midt paa Øen en Lavning, i hvilken Øens største Vandløb,
Lyngbro Bæk, løber ud til Vestkysten. Jorderne, der høre til de frugt-
bareste i Amtet, ere sortmuldede med Kalkunderlag og iblandede med Ler,
især i den nordl. Del, og Sand. Som nævnt S. 250 findes der Moler, der
navnlig træder frem i den nordl. Del (Hanklit) ; i Midten er Blegekridt frem-
trædende og underneden Skrivekridt, ligesom den ogsaa har de S. 198 om-
talte Jordfaldshuller at opvise. Paa Skov er Øen nu fattig (i alt 807 Td.
Ld.); men den har tidligere haft store Skove. Fladeindholdet, deri
medregnet den lille Agerø ved Sydvestkysten, var efter Opgørelsen 1896
65,147 Td. Ld. (6,5t Q Mil, 360 □ Km.). Folkemængden var l. Feb.
1890: 21,020 (1801: 7591, 1840: 12,620, 1860: 15,817, 1880: 18,933).
Mors er delt i Sonder- og Nørre-Herred, der (sammen med Jegindø) danne
eet Retsembede med Nykjøbing. I gejstlig Henseende danner den eet Provsti.
Se for øvrigt under Herrederne.
Mors eller Morsø (saaledes i Vald. Jrdb.), islandsk: Marsey (maaske af Mands-
navnet Mar), har sandsynligvis, men længe fer den historiske Tid, bestaaet af flere
Øer. Adam af Bremen nævner „Morse" som een 0. Ferste Gang, den nævnes, er
under Harald Blaatand, da Otto II paa sit Tog mod ham skal være naaet herop og
her have sluttet en Overenskomst med ham, hvilket dog vistnok er uhistorisk (se
Johs. Steensirup, Univ. Indbydelsesskr. i Anl. af Kongens Fodselsdag 1900, S. 61
flg.). Fra tidlig Tid nævnes Feggesund, Vilsund, Næssund og Salling Sund som
dens Grænser (i et Dokum. af 1435 hedder det om Levering af Korn, at det skal
ydes „inden 4 Sunde i Morse"). I Middelalderen horte Oen til Sallingssyssel. Grev
Johan af Henneberg forlenedes 1334 med M. ; 1340 havde en Rantzauden i Pant,
og de holstenske Grever forpligtede sig til at indlose den til Hertug Valdemar.
Morsingerne deltoge i Bondeopreret 1441 (se S. 221). Laur. Mogensen Lovenbalk
var Lensmand paa M. 1473, og 1490 var Oen pantsat til Fru Dorete, Hr. Mogens
Ebbesen Galts Enke, fra hvem Bisp Niels Glob 1492 indløste Pantet. Oen vedblev
at være et eget Len, som efter Reformationen kaldtes Dueholms Len efter det ind-
dragne Kloster; efter 1660 dannede Oen Dueholm Amt; se videre S. 198.
øen synes i Oldtiden at have været en ikke uvigtig Beboelscsplads. Stenalders
Køkkenmøddinger og Kystfund forekomme vel saa godt som ikke, og af Stengrave
kendes kun enkelte. Derimod er der talt henimod 950 Gravhøje; men heraf er kun
omtr. */i velbevaret; Vi 1900 vare 51 fredlyste. De fleste Hoje findes i Lodderup
(omtr. 130), Sejerslev (110), Redsted (105), Ljørslev (80), Vejerslev (70) og Ording
og Bjærgby Sogne (hver 50).
Litt.: C.Schade, Beskr. over Oen M., Aalborg 1811. — Indberetn. til Nationalmus.
om antikv. Undersøgelser i M. Nørre og Sonder Hrd., af C. Engelhardt og Magn.
Petersen, 1873. — C. Engelhardt, Oldtidsminder, Kirker og Voldsteder paa M., i
„Fædrelandet" 1874 Nr. 36 og 37. — Kirkeh. Saml. 4. R. V S. 547 og 558.
Morsø Sønder Herred.
Sogne:
Nykjøbing Landdistr., S. 301. — Lødderup, S. 303. — Elsø, S. 304. — Frøslev, S.
304. — Mollerup, S. 306 — Tcebring, S. 306. — Ovtrup, S. 307, — Rakkeby, S.
30$. — Karby, S. 309. — Hvidbjærg, S. 311. — Redsted, S. 312. — Veferslev, S.
J/J- — Blidstrup, S. 313. — Ljørslev, S. 3/7. — Ør ding, S. 31 g. — 0.. Assels,
S. 320. — V.-Assels, S. 321.
ender Herred, det største af Øens to
Herreder, til Dels adskilt fra Nørre
Hrd. ved Lyngsbro Bæk, strækker sig
fra V. til 0. indtil 21/«, fra N. til S.
indtil noget over 2 Mil. Om Over-
fladen se Øens Beskrivelse. Skovare-
alet er 686 Td. Ld. Det hører til
Amtets frugtbareste Herreder (ved
Matrik. gik der omtr. 171/* Td. Ld.
paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen
1896 var Fladeindholdet (med
Td. Ld. (3,85
Landdistr.
6Td. Folke-
/, 1890 i Landdistr. 9041
(1801: 3853, 1840: 6143, 1860:
7232, 1880: 8425). I Herredet ligger Købstaden Nykjøbing. I gejstl.
Henseende udgør det eet Provsti med Nørre Hrd., i verdsl. Hens. hører
det under Morsø Herreders Jurisdiktion og Amtets 4. Forligskreds.
Nykjebing Landdistrikt omgives af Købstaden Nykjøbing og dens
Markjorder, Limfjorden og Lødderup Sogn samt Nørre Hrd. (Tødse S.).
De noget højtliggende, bakkede Jorder ere overvejende sandmuldede. Gen-
nem Distriktet gaar Landevejen fra Nykjøbing til Næssund.
Fladeindholdet 1896: 920 Td. Ld., hvoraf 269 besaaede (deraf med Rug
38, Byg 40, Havre 115, Blandsæd til Modenh. 43, Grenf. 3, Kartoner 17, andre Rodfr.
11), Åfgræsn. 309, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 221, Have lo, Skov 18, Moser 36,
Kær og Fælleder 37, Veje og Byggegr. 15 Td. Krcaturhold 1898: 49 Heste,
274 Stkr. Hornkv. (deraf 195 Køer), 167 Faar, 132 Svin og 4 Geder. Ager og
Engs Hartk. i 895: 59 Td.; o Selvejergaarde med 53, 64 Huse med 6 Td. Hrtk.
og 28 jordlosc Huse. Befolkningen, lj2 1890: 531 (1801: 43, 1840: 94, 1860:
229, 1880: 336), boede i 64 Gaarde og Huse; Erhverv: 12 levede af immat.
Virksomh., 147 af Jordbr., 8 af Gartneri, 73 af Fisken, 182 af Industri, 15 af
Handel, 81 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
Morsø Sonder Herred. — Nykjobing Landdistrikt.
301
I Distriktet Parceller af den nedlagte og udstykkede Hovedgaard Due-
holm, Dueholm Mølle, Rolslrupgaard (omtr. 8 Td. Hrtk., 86 Td. Ld.),
ligeledes for en stor Del udparcelleret, og Gaarden Marielyst, samt Byens
Gas- og Vandværk og en Del Huse, navnlig „ Vesterbro" , der er en
Fortsættelse af Vestergade i Nykjobing. Paa Re f skammer bor en Del Fisker-
familier.
Nykj. Landdistr. (der agtes indlemmet i Byen) udgør et eget Sogne-
fogeddistr., men har Skole- og Fattigvæsen fælles med Købstaden, hvorfor
Formanden i Distriktets Repræsentantskab har Sæde i Købstadens Kommu-
nalbest. Distriktet hører under Morsø Hrd.'s Jurisdiktion (Nykj.), Thisted
Amtstue- og Nykjobing Lægedist., 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr.
samt 5. Udskrivningskr.'
260. Lægd.
Dueholm var i den ka-
tolske Tid et Johanniter-
kloster, som var indviet
til Johannes Deberen og
Maria Magdalene, hvorfor
det snart benævntes efter
den ene, snart efter den
anden af disse Helgener, un-
dertiden ogsaa efter dem beg-
ge. I Dokumenter træffes
Klosteret ferste Gang nævnt
1371, men det kan ikke
være meget ældre; thi i
en Bulle af 1445, hvorved
Paven bekræftede Børg-
lumbispen Svends Gave af
St. Klemens Kirke i Ny-
kjobing til Dueholm Kloster,
siges, at Svend havde stiftet
Dueholm, og han blev Bisp
1369 eller 1370. Klosteret
styredes af en Prior, ogsaa
undertiden kaldet Provisor ,
Kommendator eller Forstan-
der; Bredrenes (Præster-
nes) Antal har i alt Fald
til Tider været 12. Hertil
kom imidlertid ligesom i
andre Johanniterklostre en
Del underordnede tjenende
Brødre samt „indgivne Personer", o: Mænd eller Kvinder ofte af Lavadelen, som hyppig
paa deres ældre Dage sikrede sig Underhold og Bolig paa Livstid enten i Klosteret
eller i egne derved opf. Huse; nogle af dem bleve senere virkelige Medlemmer af
Samfundet, idet de „toge Kors". Som Vederlag for denne Alderdomspleje ydedes i
Reglen Jordegods; andre Ejendomme skænkedes til Klosteret mod, at det skulde lade
afholde Sjælemesser eller indromme Ret til Bisættelse i Klosterkirken. Til de saa-
ledes erhvervede, spredt paa Mors og i de omliggende Herreder beliggende Ejen-
domme fejedes endvidere, om end efter lang Strid, Helliggejsthuset i Nykj., ved
hvilket Klosteret havde grundlagt et Kapel (se S. 210), samt den uden for Nykj.
beliggende Si. Jørgens Gaard for spedalske, hvortil bl. a. hørte et Kapel og en
Mølle (St. Jørgens Gaard nævnes første Gang 1418; hvornaar den nedlagdes, vides
ikke). I nær Forbindelse med Dueholm stod Nykjobings Præstegilde, hvoraf ogsaa
verdslige vare Medlemmer. Fremdeles havde Klosteret en egen Skole, der efter
Reformationen flyttedes til Nykj. (se S. 215). Klosterets noget afsides Beliggenhed
gjorde, at Reformationsroret forholdsvis sent naaede hertil; da den katolske (luds-
tjeneste i Viborg Domkirke omtr. 1530 ophævedes, lod derfor .Erkedegnen den Messe,
Dueholm Kloster. Efter Resen.
I. Dueholm Klosters begreb. 2. Kloster-Kirke med sin Capel
som nu med andre Bygninger er ganske forfalden. 3. Korn-
huuset, som tilforne har værit Nonnernes Stue. 4. Smcddcns have.
5. Borgc-Gaarden. 6. Kornladen. 7. Oxcnhusct. 8. Korn-Laden
og Faare Huset.
302
Thisted Amt.
for hvilken Viborg Kapitel havde sin bedste Ejendom paa Oen Fur, fremtidig afholde
i Dueholm; ligeledes styrede Prioren vistnok til omtr. 1538 Klosterets Anliggender.
Aar 1539 fik Niels Lange til Kjærgaard Klosteret og dets Bøndergods i Pant af
Kronen for 1000 Dl., bl. a*. med den Forpligtelse at underholde Prioren og de til-
bageblevne Munke med Klæder og Fode. Efterhaanden som Munkene uddode eller
forlode Klosteret (flere bleve lutherske Præster ved Omegnens Kirker), vandt Pantet
i Værdi, hvorfor Pantesummen senere forhøjedes til 1500 Dl.; 1558 levede endnu
Prioren (1559 var han død) og nogle „Præster". Efter at Lenet 1660 var forandret
til Dueholm Amt, afstod Kongen Klosteret for Fordringer paa Kronen til Leonhard
Marselis, hvis Enke Aleta v. d. Camer ejede Gaarden 1680; derefter ejedes den af
en Oberst Brockdorff og senere af Konferensr. Poul Klingenberg til Højris (f 1723), hvis
Enke Ulrica Aug. v. Spekhahn .1755 skødede den (med omtr. 300 Td. Hrtk. Bønder-
gods) for 11,000 Rd. D. C. til Forpagteren Anders Tottrup, hvis Familie (Poul
Tøttrup, f 1797, hvis Son Landsdommer Ferd. T. 1797 skødede sin Halvpart af D.
(45 — 137—406) for 30,000 Rd. til sin Broder, Regimentskvartermester, senere Etatsr.
/A' ■'■'////r/1l;'"
V<y-C ' .
-■m
Dueholm Kloster, Sept. 1899.
Andr. T., f 1825) ejede den indtil 1845, da Poul Tøttrup solgte den for 165,000 Rd.
til Agent Nyholm og et Interessentskab. Senere ejedes den af N. Nyholm, derefter
af Kmjkr. O. D. Kaas til Rolstrup, som 1899 solgte den for 91,000 Kr. til 3 Mænd
fra Nykjobing, som have udparcelleret den. Bøndergodset var længe for frasolgt.
Hvorledes Klosterbygningerne have set ud, fremgaar delvis af en Tegn.
hos Resen, paa hvis Tid det meste dog var forfaldent. Tilbage stod Dele af
Klosterkirken, i hvilken der i den katolske Tid havde været Altre, indviede til Guds-
legeme, Maria Magdalene, St. Anna, Vor Frue, Johs. Evangelist og St. Erasmus, Johs.
Døberen o. fl. Den var dog nu kun lidt i Brug. Alt 1573 havde Nykj. Borgere
faaet kgl. Tilladelse til at tage den største af de 3 Klokker, „da disse sjældent
brugtes til nogen Tjeneste" ; 1614 fik de til Hjælp til deres Sognekirke „den nordre
Korskirke paa D. Kloster"; 1706 var Kirken ifl. Birchcrods Dagb. „for længe siden
ruineret", og der var da kun et Kapel tilbage, „dog ikke til gudeligt Brug"; om
Munkenes Bygning siges, at her var Fæstald. Nu er der kun lidt tilbage. Hoved-
bygningen (overhvidtet) har endnu i Forsiden omtr. 25 AI. af den gml. Bygning,
af Munkesten, med Kælder af Kamp og Munkesten (hos Resen har den takkede
Gavle og een Skorsten). Over Vinduerne ses 8 Spidsbuer, under hvilke der vistnok
Morso Sønder Herred. — Nykjøbing Landdistr. og Lødderup Sogn. 303
har været smalle Vinduesaabninger. Det tilsvarende Stykke paa Nordsiden synes
at være fra samme Tid, idet der ogsaa findes Spor af spidsbuede Vinduer, og
under et af disse er en lille, smal Glug, der lader formode, at de firkantede Kælder-
vinduer paa Forsiden have haft en lign. Form. Den nyere Del af Bygningen er opf.
i Slutn. af 18. Aarh. og er adskilt fra den gamle Del ved en tyk Mur, der vistnok
tidligere har dannet Gavlen, thi Aaen, der løber ind under den nyere Del, har
vistnok før bredet sig mere og hindret den gamle Dels Forlængelse. Over og
under Spidsbuerne er der indv. smaa, firkantede Vinduer, hvor der før har været
smalle Glugger, som ere tilmurede udv. Oven over Skillemuren, der er delt ved et
Loft, findes mægtige Egetræssparrer, der efter Sigende ere tagne fra de tidligere
store Skove, som Klosteret ejede paa Mors. Desuden er der to Sidebygninger; en
Del af den ene er nedbrudt 1899. I en Bygning (Resen N. 3) er der fundet Rester
af gammet Mur. Hvor Kirken har staaet, er der oppløjet Murbrokker og fundet
Menneskeben. (Om D. se O. Nielsen, Dueholms Diplomatarium, Kbh. 1872).
Rolstrup var for en Hovedgaard, der 1481 ejedes af Per Clausen og i Beg. af
16. Aarh. af Lars Reckhals. Niels Bugge til Hald havde i ældre Tid givet den i
Medgift med sin Søsterdatter til Ridder Saxe Pedersen. Ebbe Strangesens Enke gav
den 1407 til Dueholm Kloster. Nuv. Ejer er Kmjkr. O. D. Kaas. En Del af Due-
holms Jorder er i de sidst Aar lagt ind under R.
Lødderup Sogn, det største i Herredet, Anneks til Nykjøbing, omgives
af Nykj. Landdistr., Nørre Hrd. (Tødse S.), det andet Anneks Elsø, Frøslev,
Vejerslev og Ljorslev Sogne samt Limfjorden (Salling Sund). Kirken, mod
N., ligger l/a Mil V. S. V. for Nykjøbing. De noget højtliggende, til Dels
bakkede Jorder (især mod S. 0., hvor de lynggroede Bakker nu ere be-
plantede) ere mod N. lerede, mod V. skarpere og magrere, mod 0. og S.
meget sandblandede, med Rødler og rødt Sand i Underlaget; flere Kridt- og
Hvidlersgrave. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Nykjobing til Næssund.
Fladeindholdet 1896: 4584 Td. Ld., hvoraf 1 869 besaaede (deraf med Rug 325,
Byg 249, Havre 918, Bælgsæd 17, Frøavl 4, Blandsæd til Modenh. 94, Grøntf. 23,
Kartofler 82, andre Rodfr. 155), Afgræsn. 942, Høslæt, Brak, Eng m. m. 861, Have
22, Skov 155, Moser 78, Kær og Fælleder 151, Hegn 7, Heder 350, Stenmarker
22, Veje og Byggegr. 114, Vandareal m. m. 13 Td. Kreatur hold 1898: 300 Heste,
1362 Stkr. Hornkv. (deraf 578 Køer), 1009 Faar, 457 Svin og 12 Geder. Ager og
EngsHartk. 1895: 226 Td.; 51 Selvejergaarde med 167, 5 Fæstegde. med 22, 136
Huse med 36 Td. Hrtk. og 34 jordløse Huse. Befolkningen. Va 1890: 11U
(1801: 466, 1840: 626, 1860: 851, 1880: 1048), boede i 238 Gaarde og Huse;
Erhverv: 43 levede af immat. Virksomhed, 641 af Jordbrug, 115 af Fiskeri, 118
af Industri, 14 af Handel, 79 af forsk. Daglejervirks., 33 af deres Midler, og 68
vare under Fattigv.
• I Sognet Byerne: Lødderup (1389: Liidrup, 1421: Lyddrop) med
Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1891), Mølle og Andelsmejeri; Fredsø
(1447: Fretshøgh) med Skole, Fattiggaard for Lodderup-Elso Komm. (opr.
1882, Plads for 20 Lemmer), Sparekasse (opr. 1/1 1872; 31/3 1898 var
Sparernes Tilgodehav. 20,423 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservefonden 1669 Kr.,
Antal af Konti 151) og Mølle; Kaarup (1421 : Kordrup); Legind med Skole;
Faarup. Sallingsimd Kro („Plagen"), hvorfra indtil 1874 Overfart til
Pinen Kro i Salling. Gaarden Frydsbrønd har 27 */, Td. Hrtk., 320
Td. Ld., hvoraf 29 Eng, 8 Gaardspl., Have m. m.. Resten Ager. Fredsø-
gaarde, Bisgd. (1435 : Lyddrop Bisgd.), Dalgd., Ves/er gd., Kjeld gd., Lyng
gaard (8 Td. Hrtk.), Trælleborg, Gd., Markmølle, Gd. med Mølle, m. m.
Lødderup S., een Sognekommune med Elsø, horer under Morso Hrd. 's
Jurisdiktion (Nykj.), Thisted Amtstue- og Nykj. Lægedistr., 8. Landstings-
og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 259. Lægd. Kirken
tilhorer Ejerne af Højris og Frydsbrønd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
304 Thisted Amt.
Kor, med fladt Loft, cre fra Overgangstid mellem romansk og gotisk Stil af hugne
Granitkvadre paa en smukt profileret Sokkel; Syddoren kan spores; Granitkorbuen
er tilspidset. Taarnct (med overhvælvet Underrum) og Vaabenhuset, begge af Granit
og Mursten, ere fra den senere Middelalder. Ved en Restauration 1851 — 53 ned-
reves den oprindl. Apsis. Altertavlen, fra Beg. af 17. Aarh., er restaur. 1884 og har
i Midtfeltet et udskaaret Relief (Christus i Emaus); udskaaren Prædikestol, vistnok.
fra 16. Aarh. Granitdobefont. — Ved Kirkens Sydside er der fundet Grave fra Middel-
alderen. Foran Vaabenhusdoren ligger Granitpladen til et Alterbord.
. Frydsbrønd bestod 1662 af 3 Gaarde (tiis. 36 Td. Hrtk.) under Dueholm, hvis
Besidderinde Aleta v. d. Camer 1680 skødede F. til Ida Weinholtz fra Flensborg;
hun ægtede Mathias From, .der 16% solgte den da sammenlagte Gaard til Ritmester
Oluf Krabbe til Nandrup, hvis Enke Ide Sophie Giedde forbeholdt sig Gaarden (21
Td. Hrtk.), da hun 1729 solgte Nandrup. Aar 1751 blev Gaarden købt af Hans
Winther, som 1754 solgte den for 450 Rd. til Lars Toft, der 1755 solgte F. til sin
Svoger Christen Jensen Lundby, som 1757 atter solgte den for 900 Rd. til Kapt.
Jørgen Hauch. 1764 solgte Etatsr. Fred. Hauch den med Tiende (21 og 18 Td.
Hrtk.) til Niels Tottrup til Dueholm for 2500 Rd. 1798 ejedes den af Anders Poul-
sen; 1804 blev den solgt for 7500 Rd. Nuv. Ejer er P. U. E. Voetmann, hvis Fa-
milie har ejet den siden 1830. Bygningerne ere ny opf. efter en Brand 1896.
Fredsø var 1488 en Gaard og blev da skødet til Vestervig Kloster. — Vester-
gaard i Lødderup nævnes 1432, Lødderup Bispegaard og Bispegaards Mølle 1528.
Ved Fredsø er der fredlyst 14, til Dels ret anselige Gravhøje, ved Kaarup 4.
Elsø Sogn, det mindste i Herredet næst Nykj. Landdistr., Anneks til
Nykjøbing, omgives af det andet Anneks Lødderup og Froslev Sogn samt
Nørre Hrd. (Erslev og Tødse S.). Kirken, midt i Sognet, ligger ^2 Mil
V. N. V. for Nykjøbing. De noget højtliggende, til Dels bakkede Jorder
(Thorshoj, 126 F., 39,5 M.) ere mod 0. lerede og frugtbare, mod V. skarpe.
Fladeindholdet 1896: 928 Td. Ld., hvoraf 502 besaaede (deraf med Rug
70, Byg 74, Havre 261, Bælgsæd 3, Blandsæd til Modenh. 35, Grontf. 12, Kartofler
10, andre Rodfr. 37), Afgræsn. 215, Høslæt, Brak, Eng m. m. 153, Have 8, Kær og
Fælleder 31, Veje og Byggegr. 19 Td. Kreaturhold 1898: 100 Heste, 413 Stkr.
Hornkv. (deraf 153 Køer), 291 Faar, 131 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk.
1895: 84 Td.; 23 Selvejergaarde med 71, 36 Huse med 13 Td. Hrtk. og 8 jord-
løse Huse. Befolkningen, */i 1890: 315 (1801: 126, 1840: 184, 1860: 317, 1880:
320), boede i 70 Gaarde og Huse; Erhverv: 4 levede af immat. Virksomh., 216 af
Jordbrug, 4 af Gartneri, 28 af Industri, 45 af forsk. Daglejervirksomh., 7 af deres
Midler, og 1 1 vare under Fattigv.
I Sognet Byen: E/sø (1342: Æthelshøgh) med Kirke, Skole og Mølle.
Holmgaard, Kjeldgaard, Overgd., Svejgd. og Kjærgd.
Elsø S., een Sognekommune med Lødderup, hører under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 258. Lægd.
Kirken tilhører Ejeren af Blidstrup.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med
Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre; Syddoren spores; Granit-
korbuen er bevaret. Vaabenhuset, af Mursten, er vistnok fra nyere Tid. Kirken har
haft Taarn, der (ifl. Bircherods Dagb. S. 445) styrtede ned en Nat i Maj 1746 og
ødelagde Kirken. Udskaaren, overmalet Altertavle med Christus i Gibs. Prædikestol
af Egetræ. Granitdøbefont. Et Brudstykke af en Runesten (se Thorsen, Rune-
mindesm. II S. 191) fra Kirken er nu i Nationalmuseet.
Frøslev Sogn omgives af Annekset Mollerup, Vejerslev, Lødderup og
Elso Sogne samt Nørre Hrd. (Erslev, Ø.-Jolby og Dragstrup S.). Kirken,
midt i Sognet, ligger 1 Mil V. N. V. for Nykjøbing. De noget højt-
liggende og temmelig jævne, dog mod N. lave og side Jorder ere godt
muldede med Ler, Sand og Kalk i Underlaget.
Fladeindholdet 1896: 2103 Td. Ld., hvoraf 969 besaaede (deraf med Rug
130, Byg 152, Havre 463, Bælgsæd 6, Froavl 6, Blands. til Modenh. 74, Grontf. 29,
Morsø Sonder Herred. — Lødderup, Elso og Froslev Sogne. 305
Kartofler 21, andre Rodfr. 88), Afgræsning 401, Høslæt, Brak, Eng m. m. 453,
Have 17, Moser 138, Kær og Fælleder 49, Hegn 4, Veje og Byggegr. 68 Td.
Kreaturhold 1898: 186 Heste, 937 Stk. Hornkvæg (deraf 307 Koer), 424 Faar,
254 Svin og 9 Geder. Ager og" Engs Hartk. 1895: 166 Td.; 31 Selvejergaarde med
146, 47 Huse med 19 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, l/i 1890:
492 (1801: 193, 1840: 391, 1860: 454, 1880: 496), boede i 96 Gaarde og Huse;
Erhverv: 23 levede af immat. Virksomh., 291 af Jordbr., 9 af Gartneri, 55 af Indu-
stri, 69 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 29 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Frøslev med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard
for F.-Mollerup Komm. (opf. 1873, Plads for 15 Lemmer og Asyl for
Alderdomsunderst.), Forsamlings- og Missionshus (opførte 1900), Sparekasse
for F.-Mollerup Komm. (opr. 25/10 187 5; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav.
8398 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservefonden 648 Kr., Antal af Konti 103) og
Mølle; Frøslevvang med Kalkværk og Kridtbrud ; Andrup. Hovedgaarden
Frøslevgaard har 173/4 Td. Hrtk., 203 Td. Ld., hvoraf 63 Eng og Mose,
Resten Ager (i F. og Mollerup S.); stort Tørveskær. Gaarden Benthines-
minde: Ulj2 Td. Hrtk., 136 Td. Ld., hvoraf 24 Eng og Mose, Resten
Ager. Østergaard (i Andrup): 133/4 Td. Hrtk., 180 Td. Ld., hvoraf 10
Eng, Resten Ager. Pudsgaard, Dalgaard med Mølle, Østergd., Majgd.,
Vester gd., Glinlborg, m. m.
Frøslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Morso Hrd.'s
Jurisdiktion (Nykj.), Thisted Amtstue- og Nykjøbing Lægedistr., 8. Landstings-
og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 261. Lægd. Kirken
tilhører Ejeren af Benthinesminde.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med fladt Loft, ere fra Overgangstiden mellem romansk og gotisk Stil af hugne
Granitkvadre; Granitkorbuen er tilspidset. Paa to af Sokkelstenene er indhugget en
Hestesko og en Fugl (se Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 249). Det i den senere Middel-
alder opf. Taarn, af Granit og Mursten, har hvælvet Underrum, fra hvilken en
Spidsbue fører ind til Skibet. I Taarnet et gammelt, rundbuet Vindue; Norddøren,
med Søjler og Tympanon, er tilmuret. Overmalet Altertavle med en Christusfigur.
Mærkelig romansk Granitdobefont med en Frise af Menneskehoveder. Smuk Alter-
stol fra 16. Aarh. Ved Alteret er begr. Præsten Knud Spormann, f 1732, i Skibet
Jens Pedersen, f 1666, og Sophie Rolandsdatter, f 1646, begge boende paa Froslevgd.
Der er fundet Spor af Kalkmalerier. I Vaabenhuset en Grundsten med en Dragefigur.
Frøslevgaard tilhørte i Beg. af 14. Aarh. Jens Ovesen. 1419 ejedes den af Jens
Tagesen (Bild), 1435 af Niels eller Jens Frost, hvis Datter Else forst bragte den til
sin Ægtefælle Niels Kat, efter hvis Dod hun ægtede Albert Skeel, der 1455 skrev
sig til F. 1453 nævnes Jep Kat til F., vistnok Fru Elses Son af 1. Ægteskab og
Broder til Kirsten Nielsdatter, med hvem Erik Stygge (Rosenkrantz) tilgiftede sig
Gaarden, som de ejede 1482. Om Kirsten Kats Bortforelse af Erik Stygge, som
omtales i Folkevisen, se C. Molbech, Om de gml. d. Folkeviser, i Hist.-biogr. Saml.
S. 47 Anm., og V. S. Skeel, Optegn, om Familien Skeel, S. 44 flg. Deres Datter
Berete ægtede Hans Johansen Lindenov, hvis Søn Anders Hansen 1568 skrev sig
til F. Med hans Datter Kirsten Lindenov arvede Steen Bille »/s af.F., som han
1574 mageskiftede til Kronen, der 1600 atter mageskiftede den til Ove Lunge. I
Mellemtiden havde Otte Huitfeldt og hans Frue Anne Kaas haft F. i Forlening.
1660 ejedes F. (12 Td. Hrtk.) af den bekendte Jens Juel, der 1671 solgte den til
Tage Hog til Vorgd., som for Gæld mistede den til Enevold Berregaard, som 1701
solgte F. (24 og 207 Td. Hrtk.) til Hans Hansen, Forpagter paa Kokkedal, som
endnu 1717 ejede den. 1727 ejedes F. (24, 75 og 302 Td. Hrtk.) af Rasmus Jør-
gensen, Byfoged i Nykjøbing, og 1742 af Jørgen Chr. Poulstrup, Byfoged i Thisted,
der 1742 solgte den til Peder og Søren Børgesen, f 1754. Den ejedes derefter af
Niels Mortensen Borgesen (f 1764) og hans Enke Karen Hvistendal (f 1773). 1786
brændte Gaarden, som da tilhørte Jens Vandborg (f 1811), g. m. Anne Dor. Borgesen.
Hans Son (?) Jens V. solgte den 1817 med Gods og Tiender for 120,<XX3 Rd. til
Fr. Juul, fra hvem den gik over til Svigersønnen Mortensen, hvis Datter bragte den
til sin Mand J. C. Schade, f 1884; 1887 blev den foruden det alt bortsolgte Gods
Trap: Danmark, 3. Udg. IV. 20
306 Thisted Amt.
afhændet for 133,000 Kr. til N. Poulsen; 1898 blev den for 130,000 Kr. købt af den
nuv. Ejer V. Merck. — Hovedbygningen, opf. af Grundmur efter Branden 1786,
bestaar af Hovedfloj, med Karnap og Kvist, og to Sidefløje, alle i eet Stokv.
Paa en Gaard i Froslev By boede vistnok Niels Svenningsen (Vinter), der 1441
skrev sig „i Frøslev", og derefter hans Søn Morten Nielsen. — Jep Brun i Andrup
nævnes 1482.
Mollerup Sogn, Anneks til Froslev, omgives af dette, Vejerslev og
Ovtrup Sogne. Kirken, mod 0., ligger l1/* Mil V. for Nykjøbing. De
højtliggende, bakkede Jorder (højeste Punkt 176 F., 55 M.) ere i det hele
lette og sandmuldede.
Fladeindholdet 18%: 1129 Td. Ld., hvoraf 513 besaaede (deraf med Rug 81.
Byg 49, Havre 288, Bælgsæd 3, Blandsæd til Modenh. 17, Grøntf. 4, Kartofler 33,
andre Rodfr. 36), Afgræsn. 249, Høslæt, Brak, Eng m. m. 223, Haver 9, Kær og
Fælleder 17, Hegn 9, Heder 75, Veje og Byggegr. 30 Td. Kreatur hold 1898:
80 Heste, 310 Stkr. Hornkv. (deraf 138 Køer), 233 Faar, 74 Svin og o Geder.
Ager og Engs Hartk. 1895: 45 Td. ; 11 Selvejergaarde med 32, 40 Huse med
13 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, »/, 1890: 308 (1801: 87, 1840:
157, 1860: 240, 1880:264), boede i 66 Gaarde og Huse; Erhverv: 5 levede af
immat. Virksomhed, 173 af Jordbr., 2 af Gartneri, 2 af Fiskeri, 63 af Industri, 1 af
Handel, 42 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Nudler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen Mollerup med Kirke og Skole. Kildegaard.
Mollerup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.*
262. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Benthinesminde.
Kirken, tidligere indviet til St. Anna, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus
mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre
paa en Sokkel med Skraakant. Til Vestmuren var tidligere opført et Taarn, der nu
er nedrevet. Korets øverste Del er af røde Mursten. Altertavle fra 1670. Granit-
døbefont.
Ved Kildegaard har der været en hellig Kilde. — Ved Mollerup er der fredlyst
en Gravhøj.
Tæbring Sogn omgives af Annekserne Ovtrup og Rakkeby, Karby
Sogn og Dragstrup Vig. Kirken, mod N., ligger omtr. 2 Mil V. for Ny-
kjøbing. De til Dels højtliggende, bakkede Jorder ere for det meste lermul-
dede og stærkt lerede, gennemstrømmede af to smaa Vandløb.
Fladeindholdet 1896: 1098 Td. Ld., hvoraf 448 besaaede (deraf med Rug 71,
Byg 40, Havre 254, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenhed 30, Grøntf. 5, Kartofler
13, andre Rodfr. 30), Afgræsn. 269, Høslæt, Brak, Eng m. m. 230, Have 8, Skov 5,
Moser 21, Kær og Fælleder 50, Stenmarker 49, Veje og Byggegr. 15 Td. Krea-
turhold 1898: 78 Heste, 433 Stkr. Hornkvæg (deraf 140 Køer), 265 Faar, 85
Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 75 Td.; 18 Selvejergaarde med
63, 37 Huse med 12 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, »/« 1890:
302 (1801: 167, 1840: 203, 1860: 243, 1880: 298), boede i 64 Gaarde og
Huse; Erhverv: 25 levede al immat. Virksomhed, 164 af Jordbr., 21 af Fisken,
58 af Industri, 6 af Handel, 6 af forsk. Daglejervirks., 3 af deres Midler, og 19 vare
under Fattigv.
1 Sognet: Byen Tæbring (1424: Tæberingh), ved Fjorden, med Kirke,
Præstegd., Skole (fælles for Tæbring og Rakkeby, beliggende mellem de to
Byer), Forsamlingshus (opf. 1894), Sparekasse (opr. 10/6 1872; 31/3 189S
var Sparernes Tilgodehav. 44,238 Kr. , Rentef. 31/* pCt. , Reservefonden
44,238 Kr., Antal af Konti 262) og Mølle. Votborggaard har \2r% Td.
Hrtk., 170Td. Ld., hvoraf 12 Eng, 4 Skov, 24 Mose og Græsningsjord,
Resten Ager. Volborg Vandmølle.
Morso Sonder Herred. — Mollerup, Tæbring og Ovtrup Sogne. 307
Tæbring S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Morso
Hrd.'s Jurisdiktion (Nykj.), Thisted Amtstue- og Nykjobing Lægedistr.,
8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 264.
Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt
Loft, ere fra romansk Tid af hugne Granitk\"adre paa en Sokkel med Skraakant.
Vestgavlens Spids er af røde Mursten ligesom Vaabenhuset (vistnok fra 19. Aarh.).
Et enkelt oprindeligt Vindue er bevaret. Alterbord af Granit med Relikviegemme. Ud-
skaaren Altertavle (med Thorvaldsens Christus i Gibs) og Prædikestol, vistnok fra 18.
Aarh. Series pastorum. Lille romansk Granitdebefont.
Votborg var tidligere en Herregaard. 1435 nævnes Peder Nielsen (Bomove) af
Wotteborg, hvis Enke Inger Kaas synes at have efterladt den til sin Brodersøn
Jens Kaas, der 1477 skrev sig hertil. 1667 blev den (24 Td. Hrtk.) af Anders Sand-
berg til Kvelstrup mageskiftet til Mester Jak. Faber og 1704 af Hans Hansen Riber
til forrige Forpagter af Damsgd., Peder Frederiksen. 1732 købte Kapt. Anders Ring
til Damsgd. den halve Part af V. af Jesper Nielsen Leth, og endnu 1763 var den
en Bondegaard (13 Td. Hrtk.) under Damsgd. 1798 ejedes V. af Frands Hagensen.
Nuv. Ejer er Hagen Hagensen. — I en Eng ved Gaarden ses endnu Voldstedet, en
firsidet, indtil 12 F. høj Banke, foroven 125x100 F., omgiven mod O., S. og V. af
en bred Grav og udenfor en lav Vold; mod N. har vistnok været Vand. Over-
kørslen har været mod S., hvor der er en Aabning i Volden.
Om en Gaard, der 1573-1574 tillagdes Præsten Anders Mortensen „for hans
Præstegaards Ringheds Skyld", se Saml. til j. Hist. 2. R. II S. 393.
Ovtrup Sogn, Anneks til Tæbring, omgives af dette, det andet Anneks
Rakkeby, Redsted og Mollerup Sogne, Nørre Hrd. (Dragstrup S.) og Drags-
trup Vig. Kirken, midt i Sognet, ligger l1/^ Mil V. for Nykjøbing. De
for en Del højtliggende og bakkede Jorder (Kløvenhøj, 182 F., 5 7 M.)
ere dels muldede, dels grusblandede med Ler til Underlag. Et Aktieselskab
(„Morso S. -Herreds Plantage", opr. 1890) har beplantet en Del af dette
og Nabosognene.
Fladeindholdet 1896: 2615 Td. Ld., hvoraf 815 besaaede (deraf med Rug
148, Byg 85, Havre 461, Bælgsæd 4, Froavl 4, Blandsæd til Modenhed 23, Grøntf.
6, Kartofler 33, andre Rodfrugter 51), Afgræsning 608, Høslæt, Brak, Eng m. m.
384, Have 12, Skov 87, ubevokset 354, Moser 7, Kær og Fælleder 92, Heder
210, Stenmarker 3, Veje og Byggegr. 36, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold
1898: 148 Heste, 799 Stkr. Hornkvæg (deraf 270 Køer), 578 Faar, 214 Svin og 3
Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 140 Td.; 35 Selvejergaarde med 126, 51 Huse
med 14 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, l/i 1890: 494 (1801:
251, 1840: 370, 1860: 352, 1880: 447), boede i 113 Gaarde og Huse; Erhverv:
10 levede af immat. Virksomhed, 307 af Jordbr., 92 af Industri, 13 af Handel, 29
af forsk. Daglejervirks., 31 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ovtrup (gml. Form: Opthorp) med Kirke, Skole,
Mølle og Andelsmejeri (Damsgaardsmolle); Fjallersltv (1424: Fiældersloff)
med Mølle. Hovedgaarden Damsgaard har 2 9 l/s Td. Hrtk. Foldager gde.,
Fruergd., Højgaard, m. m.
Ovtrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.' 263. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre; Taarnet (med
tidligere hvælvet Underrum), af Granitkvadre og røde Mursten, er tilføjet i den senere
Middelalder, Vaabenhuset, af Mursten, i 19. Aarh. Flere oprindelige Vinduer ere
bevarede (nu tilmurede). Alterbord af Granit med Rclikviegcmmc. Altertavle, vistnok
fra 18. Aarh., med en Thorvaldsens Christus i Gibs; Alterstager fra 1620, skænkede
af Hartvig Bille og Hustru; Prædikestol fra 1711. Granitdobefont. Mellem Kor og
Skib findes et broget malet Tralværk af Træ med Aarst. 1732. Foran Vaabenhus-
20*
308 Thisted Amt.
dorcn ligger en romansk Ligsten med et udhugget Kors. Der har tidligere været
Begravelse for Damsgaards Ejere. I Korvæggen Ligsten over Knud Pedersen, f paa
Damsgd. 1692.
Damsgaard ejedes 1422 og 1452 af Mogens Pedersen (Due eller Glob) og tilfaldt
derefter hans Dotre Maren, Ove Ovesens Enke, og Kirsten, g. m. Thomes Jensen,
hvis Son Mogens Thomsen (Kaas) gjorde sig skyldig i Falskneri, hvorfor Chr. II
lod hans Lig opgrave og hænge. D. kom derefter til hans Datter Kirsten Mogens-
datter, Frands Dyres, og efter hendes barnlose Dod til hendes Brodersøn Niels
Kaas, med hvis Datter Anne Kaas, f 1650, Hartvig Bille tilgiftede sig Gaarden
(begge begr. i Ovtrup Kirke). Deres Døtre Hilleborg og Karen ægtede Predbjorn
Gyldenstierne og Henrik Friis, hvilken sidste 1668 skrev sig til D., hvorimod den
førstes Sonnedatter Jfr. Hilleborg Gyldenstierne ejede den 1700. Hun ægtede Major
Chr. Trolle, der 1703 solgte D. (28 og 247 Td. Hrtk.) for 10,000 Rd. til Wilh.
Deichmann, der 1704 solgte D. til Anders Winther, der atter 1709 solgte den for
8300 Rd. til Oberstlieutn. Mathias Rosenorn, hvis Enke Hedevig Margr. Bornemann
1729 solgte den (28, 91 og 288 Td. Hrtk.) til Kapt. Anders Ring. Hans Enke
Ingeborg Marie Jorgensdatter Gleerup ægtede Niels Hansen, som 1743 ejede D.,
og efter hans Død Christen Nielsen Norbæk, f 1782, efter hvis Død den (29, 21 og
49 Td. Hrtk.) paa Auktion blev solgt for 87S1 Rd. til Mads og Niels Pedersen Refs-
gaard. Sidstnævnte afkobte 1797 Broderen hans Halvpart for 4391 Rd. Senere
har den været ejet af Familien Breinholt; nuv. Ejer er C. Breinholt. — Hoved-
bygningen, i eet Stokv., er paa de tre Sider omgiven af udtørrede Grave, paa
den fjerde af en Dam.
I Fjalterslcv boede 1443 Anne, Mogens Mogensen (Dues) Enke, og 1471 hendes
Søn Mogens Mogensen.
Rakkeby Sogn, Anneks til Tæbring, omgives af dette og det andet
Anneks Ovtrup , Redsted , Hvidbjærg og Karby Sogne. Kirken , midt i
Sognet, ligger 2 Mil V. S. V. for Nykjobing. De noget højtliggende, for en
Del bakkede Jorder ere til Dels lermuldede.
Fladeindholdet 1896: 1096 Td. Ld., hvoraf 379 besaaede (deraf med Rug
63, Byg 44, Havre 203, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenh. 18, Grontf. 8, Kartofler
15, andre Rodfr. 23), Afgræsn. 224, Høslæt, Brak, Eng m. m. 238, Have 6, Skov
34, ubevokset 66, Kær og Fælleder 30, Heder 102, Veje og Byggegr. 15 Td. Krea-
turhold 1898: 63 Heste, 318 Stkr. Hornkv. (deraf 119 Køer), 286 Faar og 60
Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 59 Td. ; 13 Selvejergaarde med 49, 38 Huse
med 10 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, »/a 1890: 257 (1801:
129, 1840: 220, 1860: 213, 1880: 233), boede i 61 Gaarde og Huse; Erhverv:
8 levede af immat. Virksomh., 156 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 45 af Industri, 10 af
Handel, 12 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Rakkeby med Kirke, Pogeskole og Molle (Xorremolle).
Blaabjærggaarde\ Hovtnølle, Nør mølle og Søndermølle, G de.
Rakkeby S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.' 265. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Ørndrup, Karby S.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med
fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. Et oprindeligt Vindue (nu tilmuret) er bevaret. Vaabenhuset, fra nyere Tid,
er af Mursten. Lille, uanselig Altertavle. Ny Prædikestol. Granitdobefont.
I sid Eng ligger Voldstedet Blaabjærg eller Blaaborg, en firsidet, 20 — 22 F. høj
Banke (foroven 80x60 F.), omgiven mod O., S. og V. af en meget bred Grav og
udenfor en lav Vold, som har en Aabning mod S.; mod N. har Borgen været om-
given af Mose eller Sø. Paa Banken er fundet Murbrokker. — Per Skammelsen i
„Bloborrig" nævnes 1481.
Ved Klemmebrev af 1555 bestemtes, at Rakkeby Kirke skulde nedbrydes og
Sognefolket soge til Tæbring Kirke; men paa Menighedens Bon toges Ordren tilbage
1558, og der ansattes en Kapellan med Bolig i Rakkeby Præstegd., for at der hver
Søndag kunde blive holdt Gudstjeneste i alle tre Sogne. Kapellanen skulde oppe-
bære Kronens Part af Rakkeby Sogns Tiende. Kapcllaniet blev nedlagt 1660, fordi
Sognet havde lidt meget i Svenskekrigen (se Kirken. Saml. 2. R. V S. 139).
Morsø Sonder Herred. — Ovtrup, Rakkeby og Karby Sogne.
309
Karby Sogn omgives af Annekset Hvidbjærg, Rakkeby og Tæbring
Sogne samt Limfjorden (Visby Bredn. og Næssund). Kirken, midt i Sognet,
ligger 2V2 Mil V. S. V. for Nykjøbing. Mod V. skyder Halvøen Næs ud.
Til Sognet horer den 700 Td. Ld. store Agerø. De ikke videre højtliggende,
bakkede Jorder (mod N. V. Thorshoj, 80 F., 25 M.) ere sorte, frugtbare
Muldjorder med Lerunderlag. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Nykjøbing
til Næssund.
Fladeindholdet 1896: 4022 Td. Ld., hvoraf 1569 besaaede (deraf med Rug
196, Byg 215, Havre 847, Bælgsæd 8, Blandsæd til Modenh. 119, Grontf. 34, Kar-
tofler 33, andre Rodfr. 116), Afgræsn. 693, Hoslæt, Brak,- Eng m. m. 626, Have
18, Skov 3, Moser 69, Kær og Fælleder 930, Hegn 9, Stenmarker 23, Veje og
Byggegr. 65, Vandareal m. m. 16 Td. Kreaturhold 1898: 290 Heste, 1389 Stkr.
Hornkv. (deraf 474 Koer), 1418 Faar, 435 Svin og 2 Geder.- Ager og Engs Hartk.
"">
'*"//£/.
H^
1 1 f3s S22
to
Karby Kirke.
1895: 275 Td.; 56 Selvejergaarde med 234, 3 Fæstegd. med 13, 94 Huse med 28
Td. Hrtk. og 36 jordlese Huse. Befolkningen, V« 1890: 943(1801: 506, 1840:
845, 1860: 811, 1880: 899), boede i 196 Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af
immat. Virksomh., 581 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 54 af Fiskeri, 135 af Industri, 25
af Handel, 10 af. Skibsfart, 56 af forsk. Daglejervirksomh., 27 af deres Midler, og 25
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Karby (1488: Karleby), ved Landevejen, med
Kirke, Præstegd., Skole, Pogeskole, det Brochner-Obelske Hospital (opf.
1843 for Gaver af Præsterne Laur. Lassen Brøchner, f 1804, og Andr.
Chr. Obel, f 1843, for trængende Familier). Andelsmejeri, 2 Moller, Bageri,
Maltgøreri, Telegraf- og Telefonstation samt Postekspedition; Torp med
Mølle; Næs, ved Landevejen, med Skole; paa den ved „Agervejle" med Sognet
forbundne Agerø Agerby med Skole. Næssund østre Side med Færgefart
til Thyholm (Næssund vestre Side), Kro og Statstelefonstation („Østnæs-
gaard"). Aarbjærg, Huse. Ørndrup-Mark, Gde. og Huse, med Skole.
Hovedgaarden Ørndrup har 20 Td. Hrtk. Gaarden Kringsholm (i Karby)
310
Thisted Amt.
har 123/4 Td. Hrtk., 1371/* Td. Ld., hvoraf 271/«, Eng og Græsningsjord,
Resten Ager.
Karby S., een Sognekommune med de to Annekser Hvidbjærg og Red-
sted, horer under Morso Hrd.'s Jurisdiktion (Nykj.), Thisted Amtstue- og
Nykjobing Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5.
Udskrivningskr.' 272. Lægd. Kirken tilhører de fleste af Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Sidefløje mod N. og
S. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid (omtr. 1200),
Skib og Kor væsentlig af raa Granit, Apsis af hugne Granitkvadre. I Slutn. af
Middelalderen er Skibet forlænget betydeligt mod V. med røde Mursten (der ogsaa
ere benyttede ved senere Ombygninger), ligesom Taarnet, af Granit og Mursten og
med hvælvet Underrum, er tilføjet. Apsis, der oprindl. har været rigt udsmykket
med Rundbuefrise, Søjler og ornamenterede Vinduesindfatninger, er bleven ødelagt
ved senere Ombygninger (se Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 248). Skib og Kor have
fladt Loft ligesom den sy dl. Sidefløj, der før har været Gravkapel for Orndrups
Ejere (de havde ogsaa en Begravelse i Koret), og Vaabenhuset, begge af Mursten,
Den nordl. Sidefløj, der er Sakristi, har dekoreret Hvælving. Granitalterbord. Ud-
Ligsten i Karby Kirkemur.
skaaren Altertavle, opsat af Præsten Mads Schytte (f 1 708), der ogsaa har ladet op-
sætte en Tavle over sin Hustru Johanne Jørgensdatter (f 1672) over den gamle
Dør til Sakristiet. Prædikestol fra 17. Aarh. Granitdøbefont. Paa de øverste Stole-
stader Kaasernes og Vindernes Vaabener. — I Sydfløjens Ydermur er indsat en
Ligsten, vist fra 12. Aarh., paa hvilken der i 15. Aarh. er indhugget en Indskrift,
idet den paåny er benyttet som Gravminde.
Ørndrup tilhørte 1452 Christen Borre, 1455 Mogens Borre og senere Familien
Kaas: Niels K, Sønnen Mogens K. 1523, Sønnen Jens K., f 1609 paa O., Sonne-
sønnen Thomes K., f 1651, Datteren Kirsten K, g. m. Vald. Skram; om hende
sang Egnens Bonder endnu i 18. Aarh. en Nidvise; 1677 og flg. Aar gjorde Kre-
ditorerne Indførsel i 0. (1662: 72 Td. Hrtk.) for deres Tilgodehav. hos Vald. Skram.
Storste Parten af den kom til Peder Mathisen, f 1689, hvis Enke Jytte Jespersdatter
yderligere samlede den, saa hun 1696 ejede 24 Td. Hrtk., som hun da solgte til
Peder Madsen i Lemvig, der 1697 solgte dem til Forpagter paa Aagd. Christen
Broerholt, som synes at være bleven Eneejer og 1699 solgte O. (41 og 201 Td.
Hrtk.) til Anders Kjærulf til Bjørnsholm. Paa Auktion efter dennes Søn Kancellir.
Beverin K. blev O. (41, med Gods i alt 395 Td. Hrtk.) kobt 1731 af Helene Rebekka
Syssing, si. Kancellir. Christen Gjørups, der ægtede Peder Fogh til Ryomgd., som
1734 solgte O. til Herlov Jensen Stjernholm til Kjeldgd. (f 1759). Denne overdrog
1755 O. (41, 30 og 311 Td. Hrtk.) for 8000 Rd. til sine Sonner Peter og Nic. S.,
begge f 1766, hvorefter deres Broder Major Jens S., f 1774, overtog O. Hans Enke
Morso Sonder Herred. — Karby og Hvidbjærg Sogne. 311
Else Kragballe skodede 1775 0. (41, 119 og 237 Td. Hrtk.) til sin Svigerson Over-
krigskommissær Niels Kragh Lange til Bottigersholm for 32,000 Rd., og denne solgte
1776 Gaarden (40, 38 og 35 Td. Hrtk.) for 7384 Rd. til Hagen Jørgensen, som 1797
solgte den for 39,000 Rd. til Niels Refsgaard til Damsgd., der transporterede Kobet
(41, 62 og 206 Td. Hrtk.) til Landsdommer Henr. Joh. Leth, Ritmester Schuchardt
og Overkrigskommissær Fønss. Sidstnævnte døde kort efter, men Enken ægtede
Ritm. Schuchardt, som 1800 med Landsd. Leth solgte Q. med Tiender (22 og 14
Td. Hrtk.) til Peder Lillelund for 11.000 Rd. Senere har den været ejet af Familien
Nissen og A. Poulsen; nuv. Ejer er hans Son F. J. Poulsen. — Hovedbygningen,
opf. 1848, er i 1 Stokv. Paa Gaarden findes en Smedejærnsfløj med Aarst. 1660
og adelig Krone.
Næs var fordum en adelig Sædegaard, der 1412 beboedes af Mogens Andersen,
og tilhørte derefter dennes Døtre Marine, Peder Svendsens Enke, og hendes Søster,
der først var g. m. Poul Jensen eller Nielsen, som 1426 fik Frihed og Frelse og
1435 skrev sig til N., saa med Christen Lauridsen. Sønnen af 1. Ægteskab, Præsten
Jens Poulsen, samlede N. ved at udkøbe sin Moster (1485) og sine mange Halv-
søskende og gav den derefter til Vor Kloster 1490. Dog havde han en Medejer i
sin Halvbroder Laurids Christensen, som ogsaa havde opkøbt Andele i Gaarden og
1501 pantsatte den til Dueholm Kloster. Hans Søster Kirsten Christensdatter skrev
sig endnu 1515 til N.
I Karby (Karleby) Sogn „findes ligesom ved Heltborg (i Thy) nogle store Sten,
til Dels med Huller og Mærker af Fingre i, som Morslands Karle og Thylands
Helte -, efter gammel Tradition, have kastet over Vandet til hverandre" (D. Atl. V. S. 561).
Hvidbjærg Sogn, Anneks til Karby, omgives af dette, Limfjorden
med Glomstrup Vig. det andet Anneks Redsted og Rakkeby Sogn. Kirken,
mod 0., ligger 2 Mil V. S. V. for Nykjobing. De især mod N. 0. noget
højtliggende, dog temmelig jævne Jorder (Klovenhoj 102, F., 32 M.) ere
lerede og frugtbare. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Nykjobing til
Næssund.
Fladeindholdet 1896: 2656 Td. Ld., hvoraf 1124 besaaede (deraf med Rug
190, Byg 183, Havre 511, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenh. 97, Grontf. 19, Kar-
tofler 31, andre Rodfr. 87), Afgræsn. 551, Høslæt, Brak, Eng m. m. 492, Have 35,
Skov 44, Moser 11, Kær og Fælleder 231, Hegn 4, Heder 98, Stenmarker 11,
Veje og Byggegr. 49, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 184 Heste,
914 Stkr. Hornkv. (deraf 330 Køer), 759 Faar og 289 Svin. Ager og Engs Hartk.
1895: 190 Td.; 31 Selvejergaarde med 174, 48 Huse med 16 Td. Hrtk. og 35 jord-
løse Huse. Befolkningen, »/i 1890: 675 (1801: 320, 1840: 459, 1860: 484, 1880:
628), boede i 127 Gaarde og Huse; Erhverv: 27 levede af immat. Virksomh., 396
af Jordbr., 133 af Industri, 14 af Handel, 37 af forsk Daglejervirks., 25 af deres
Midler, og 43 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne : Øster- Hvidbjærg, ved Landevejen, med Kirke, Skole,
Lægebolig, Sparekasse for Karby-Hvidbj. -Redsted S. (opr. 16/6 1872; 31/3
1898 var Sparernes Tilgodehav. 48,338 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservefonden
5787 Kr., Antal af Konti 343); Vester-Hvidbjærg, med Forsamlingshus
(opf. 1881), Fattiggaard for Karby-Hvidbjærg-Redsted Kommune (Plads
for 35 Lemmer). Hovedgaarden Glomstrup har 33 Td. Hrtk., 460
Td. Ld. (i Hvidbjærg og Karby Sogne), hvoraf 72 Eng og Oredrev, 8
Skov, Resten Ager; til Gaarden hore omtr. 20 Td. Hrtk. Fæstegods. Ejstrup-
gaard har 143/4 Td. Hrtk., 411 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 60 Skov (Hvid-
bjærg Plantage), 21 Kær og Græsningsjord, 10 Hede, Resten Ager; til
Gaarden en Vandmølle. Hvidbjærggaard (under samme Ejer som Ejstrup-
gaard) har 10 Td. Hrtk., 7 7 V* Td. Ld.
Hvidbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
under 5. Udskrivningskr.' 271. Lægd. Kirken tilhører nogle af Sognebeboerne.
312 Thisted Amt.
Kirken bcstaar af Skib og Kor med Apsis samt Taarn mod V. Skib og Kor
med Apsis ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa en profileret Sokkel.
Et enkelt oprindl. Vindue og Norddoren kunne spores. Kirken har fladt Loft. Det
i den senere Middelalder tilføjede Taarn, med hvælvet Underrum, er af Granit og
Mursten; Taarnrummet er Vaabenhus. Granitalterbord. Paa Alteret en Metalplade
med Iver Grons fædrene og modrene Vaaben samt Aarst. 1591. Tarvelig Prædikestol
fra 18. Aarh. Romansk Granitdobefont.
Glomstrup kaldes 1424 Glymstorp. Den tilhørte 1496 Niels Eskildsen (Høg eller
Banner), 1591 Christen Krag, Broderen Mogens* K., f 1622, begr. i Hvidbjærg Kirke,
hans Døtre Ellen, f 1668, og Anne, f 1678, begge begr. smstds. Nogle af deres
Arvinger (Jørgen, Hartvig og Mogens Kaas samt Sophie Krabbe, Kjeld Krags) solgte
1680—81 deres Arveparter i G. til Assessor Benzon til Havnø, medens Niels Mo-
gensen Krag 1685 solgte sin Part til Chr. Schytte, f 1687, hvis Enke Else Jørgens-
datter 1693 udkøbte Otte Krag og Greve Otto Rantzau og derefter endnu s. A.
solgte G. (28 Td. Hrtk.) til Ritm. Georg Arnold v. Post, f 1708, begr. i Hvidbjærg
Kirke. Efter ham fulgte Enken Helvig Brockenhuus (f 1728), Chr. Post 1726, der
1734 solgte Gaarden til Kmjkr. Fr. Chr. Klingenberg til Lund, f 1750, hvis Enkes 2.
Ægtefælle Major Samitz 1754 solgte G. (29, 17 og 211 Td. Hrtk.) for 9600 Rd. grov
C. til Peder Espersen fra Havretoft i Salling, der 1755 solgte den (Bøndergodset
214 Td. Hrtk.) for 9800 Rd. til Mads Isager i Ringkjobing, f 1771. Dennes Enke
Anne Marie Eerslev ægtede 1772 Niels Christensen Nandrup, f 1785, hvorefter hun
1788 solgte G. (30 og 130 Td. Hrtk.) til Bodil Hillerup, Enke efter P. Nielsen til
Spøttrup, som 1789 afhændede den for 17,400 Rd. til Jens Kjærulf Sand, Forpagter
af Hvidstedgd., der 1805 skødede den for 41,000 Rd. D. C. til Anders Gjedde,
fra hvem den gik over til Sønnen, Justitsr. Didr. Gjedde, f 1863, og dennes Søn,
den nuv. Ejer Anders Gjedde. — Hovedbygningen er opf. 1797 i eet Stokv.,
forsynet med takkede Gavle af den nuv. Ejer, der ogsaa til Dels har anlagt den
store Have.
Hvidbjærggaard ejedes 1481 af Væbneren Enert Lauridsen og 1505 og 1523 af
Niels Bagge, 1532 af Enevold Eriksen og hans Søn Niels Enevoldsen, f 1564 paa H.
Gaarden, skyldsat for 1 Læst Byg og 2 Td. Smør, tilfaldt paa Skiftet efter ham
Iver Grøn*(f barnløs 1591 og begr. i Hvidbjerg Kirke), hvis Moder var en Broder-
datter af Niels Bagge. Hans Arvinger have formodentlig solgt H. til Jørgen Friis
til Krastrup, som ejede den 1594, men 1602 tilhørte den Erik Kaas, f 1625, og
1627 dennes Enke Karen Mogensdatter. 1662 ejedes H. (24 Td. Hrtk.) af Søstrene
Krag paa Glomstrup, dog sammen med Søstersønnen Mogens Kaas, hos hvem Jens
Pedersen, Forvalter paa Frøslev, 1666 fik Indførsel i H. for 1600 Rd. 1671 blev
den af Christen Schytte pantsat til Peder Benzon til Havnø, der 1691 afkøbte
Schyttes Enke Gaarden, men straks transporterede Købet til Christen Christensen
fra Bodumbisgd., som 1698 solgte den (22 Td. Hrtk.) til sin Broder Niels Christensen,
f 1699. Dennes Enke ægtede 1700 Jens Sørensen Bloch af Højris, f 1712; paa
Skiftet efter ham blev H. udlagt til Stedsønnen Hans Nielsen, som 1716 solgte H.
til Oberst M. Rosenørn til Damsgd. for 489 Rd. 1718 ejedes den af Chrf. Nislau, kom
saa til Kronen, der solgte den til Peder Damgaard, af hvem Jens Hegelund i Hol-
stebro 1751 købte H. (21 Td. Hrtk.) for 98 Rd. (!). Denne solgte 1758 H. til Peder
Espersen paa Ballegd., som 1767 solgte 10 Td. Hrtk. af den for 100 Rd. til Mads
Bittekjær,-hvis Eftermand Peder Andersen 1771 solgte den til Christen Riis paa Blid-
strup, hvis Søn Jens Christensen R. 1782 solgte den for 200 Rd. til Jens Thomsen.
Ejstrupgaard ejedes 1724 af Anthoni Klerque, men blev 1771 solgt af Chr. J.
Staunstrup til Blidstrup for 780 Rd. til And. Poulsen Riis (1779: 15 Td. Hrtk.,
Tiender 41 og Bøndergods 88).
I Hvidbjærg Plantage ved Gaarden staar et Mindesmærke for Kammerr. C. J.
Møller, f 1891, der 1847 overtog Gaarden i næsten ødelagt Stand, men efterhaanden
opdyrkede den; paa Støtten staar: „Han gik foran med Træplantning og jydsk
Kvægavl". Ejstrup- og Hvidbjærggd. ejes nu af C. Mchl.
Ved V.-Hvidbjærg ligger en ret anselig, fredlyst Gravhøj.
Redsted Sogn, Anneks til Karby, omgives af det andet Anneks Hvid-
bjærg, Rakkeby, Ovtrup, Vejerslev, Blidstrup og V.-Assels Sogne samt Lim-
fjorden (Glomstrup Vig). Kirken, midt i Sognet, ligger 1 3/4 Mil V. S. V.
for Nykjobing. De mod N. højtliggende og bakkede (Malhoj, 205 F., 64
Morso Sonder Herred. — Hvidbjærg, Redsted og Vejerslev Sogne. 3 1 3
M.), i den sydl. Del lavere og jævnere Jorder ere overvejende lette, sandblan-
dede Muldjorder. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Nykjobing til Næssund.
Fladeindholdet 1896: 2752 Td. Ld., hvoraf 1005 besaaede (deraf med Rug
183, Byg 83, Havre 544, Blands. til Modenh. 81, Grentf. 3, Kartofler 55, andre
Rodfr. 54), Afgræsn. 775, Heslæt, Brak, Eng m. m. 480, Have 17, Skov 35, Moser
30, Kær og Fælleder 50, Heder 299, Veje og Byggegr. 55, Vandareal 3 Td. Krea-
turhold 1898: 149 Heste, 750 Stkr. Hornkvæg (deraf 329 Køer), 544 Faar, 232
Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 113 Td.; 19 Selvejergaarde med 73,
2 Fæstegd. med 9, 136 Huse med 31 Td. Hrtk. og 34 jordløse Huse. Befolknin-
gen, V* 1890: 804 (1801: 250, 1840: 400, 1860: 610, 1880: 772), boede i 199
Gaarde og Huse; Erhverv: 16 levede af immat. Virksomh., 412 af Jordbr., 4 af
Gartneri, 8 af Fiskeri, 148 af Industri, 32 af Handel, 108 af forsk. Daglejervirks.,
29 af deres Midler, og 47 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Redsted (1464: Ræsted) med Kirke, Kapellanbolig
(tidligere Anneksgd.) og Skole; Sindbjærg med Skole. Tzssmg/iuse, ved
Glomstrup Vig, Udskibningssted med Anlægsbro (8 F. Vand), Skole, Køb-
mandsforretn. og Teglværk. Porsmose Huse. Sindbjærggaard (omtr. 10
Td. Hrtk.), Jl/ariesmfnde, Gd., Kammerhøjgd., Kvalstedgd., den sidste ved
Sindbjærg Plantage.
Redsted S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
under 5. Udskrivningskr.' 270. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Movtrup,
Blidstrup Sogn.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med
fladt Lofc, ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa en Sokkel med Skraa-
kant; Vestgavlen er senere ommuret med røde Mursten. Vaabenhuset, af Granit,
er nyt. Granitalterbord. Paa Alterbordet et forgyldt Kors; Kalk fra 1644. Præ-
dikestol fra 1700.
Sindbjærggaard ejedes 1485 af Børglum Bisp, men kom siden til Kronen, som
1636 mageskiftede den bort til Jfr. Anne Sehested, f 1665. 1693 skødede Assessor
Hans Knudsen en Tredjepart til Christen Nielsen, Forpagter paa Lund, medens en
anden Tredjedel 1694 af Gregers Hog til Vang blev solgt til Vennich Sørensen,
(f 1697), der 1696 købte flere Smaaparter af Axel Sehested og Baron Putbus.
Sørensens Enke Dor. Nielsdatter Abildgaard ægtede 1698 Peder Tæbring af Blidstrup,
som yderligere samlede Gaarden (1698 Skøde fra Kirsten Hein, Hr. Mogens Poulsens,
1701 fra Jfr. Edel Sehested); efter hans Død blev S. med Gods (16, ialt 31 Td.
Hrtk.)_ 1728 udlagt til deres Datter Sidsel Pedersdatter, g. m. Christen Nandrup,
f'1745; hun solgte 1763 S. til sin Son Vennich Nandrup, som 1778 solgte den for
9100 Rd. til Md. Maren Vitisdatter, si. Mads Nyssoms, der 1780 ægtede Jens Riis
til Blidstrup, som 1783 solgte S. for 5500 Rd. til Peder Strovelbech fra Strandbjærggd.,
f 1812. Med deres Datter Maren Strovelbech kom S. til Poul Chr. Stockholm,
f 1822. Nuv. Ejer er Enkefru Bjerregaard. Der ses endnu Spor af de gamle Grave.
Ved Redsted er der fredlyst 4 Gravhøje, deribl. de to anselige Malhøje paa
Toppen af Malhøj.
Det var paa Tale at nedbryde Redsted Kirke efter Reformationen, men Ordren
blev dog ikke udstedt. Kapellaniet oprettedes ved Res. af 24/3 1859 (først besat 1866).
Vejerslev Sogn omgives af Annekset Blidstrup , Redsted , Mollerup,
Frøslev, Lodderup , Ljorslev og Ørding Sogne. Kirken, mod V., ligger
lx/4 Mil V. S. V. for Nykjobing. De højtliggende, noget bakkede Jorder
ere sandmuldede med Ler til Underlag. Gennem Sognet gaar Landevejen
fra Nykjobing til Næssund.
Fladeindholdet 1896: 3406 Td. Ld., hvoraf 1340 besaaede (deraf med Rug 233,
Byg 137, Havre 798, Bælgsæd 12, Blandsæd til Modenh. 33, Grøntf. 7, Kartofler 37,
andre Rodfr. 80, andre Handelspl. 3), Afgræsn. 1105, Hoslæt, Brak, Eng m. m.
664, Have 24, Skov 69, Moser 30, Kær og Fælleder 34, Hegn 9, Heder 7o, Veje
og Byggegr. 48, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 224 Heste, 1043 Stkr.
314
Thisted Amt.
Hornkv. (deraf 315 Koer), 760 Faar og 176 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895:
169 Td.; 31 Selvejergaarde med 129, 5 Fæstegd. med 28, 51 Huse med 12 Td.
Hrtk., 25 jordlose Huse. Befolkningen, >/9 1890: 501 (1801: 286, 1840: 400*
1860: 458, 1880: 504), boede i 107 Gaarde og Huse; Erhverv: 30 levede af
immat. Virksomh., 314 af Jordbrug, 79 af Industri, 25 af Handel, 36 af forsk.
Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Vejerslev Kirke med Præstegd. og Byerne: Vejerslev (1420:
VVetersløf, 1424: Wethersløff) med Skole, Forsamlingshus (opf. 1899),
Sparekasse for V.-Blidstrup Pastorat (opr. 9/6 1872; 31/3 1898 var Spa-
rernes Tilgodehav. 5889 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservefonden 4203 Kr., Antal
af Konti 111) og Mølle; Vils (1408: Vilse; næsten helt udflyttet) med
Kro, Lægebolig, Dyrlægebolig og Telefonstation. Vejer slev gaard (siden 1895
udstykket i Vejcrslevgd., 83/4, Enggd., 41/«, og Vej er slevlund, 4 Td. Hrtk.)
-//'■■' "W wÆ'h
har 17 Td. Hrtk., 354 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, 25 Skov, Resten Ager.
Vilsgaard har 14 Td. Hrtk., 180 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, 25 Plantage, Resten
Ager. Krogsgd., Ballegd.
Vejerslev S., een Sognekommune med Annekset, horer under Morsø Hrd.'s
Jurisdiktion (Xykj.), Thisted Amtstue- og Nykjobing Lægedistr., 8. Landstings-
og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 268. Lægd. Kirken
tilhører Sognebeboerne.
samt
rundbuet
frise, hvis Kragsten dannes af Menneske- og Dyrehoveder; Granitkvadrene i Apsis
og Korgavlens overste Del ere ombyggede 1885 (Arkit. F. Uldall). Over Spidsen
af Korrundingens Tag sidde/ i Gavlen Forparten af en Hest af Granit. Paa Gavl-
muren ses Spor af en Brand. Den oprindl. Korbue af Granit er bevaret. Skib og
Kor have fladt Loft, Apsis Halvkuppelhvælving. Taarnet, af Granit og Mursten med
Morsø Sonder Herred. — Vejerslev og Blidstrup Sogne.
315
Otert(ymsTTrt ved X.
ui au'-''- •-•■*
5r 4""£'„:-Jl,<
fej ■•' K feé?(/,V/A>^?
t- « ^5t
— — *"\«. >.«£
~aa&; ;>/
Pyramidetag, er fra den senere Middelalder. Alterbordet er den gamle Granitplade.
Prædikestol fra 1600. Granitdøbefont. Middelalderlig Ligsten med en udhugget Figur
(se Løffier, Gravst., PI. XI).
Vejerslevgaard var tidligere en adelig Hovedgaard, som Kongen tildømte Ridder
Niels Krabbe fra Biskop Jeppe Friis i Børglum. Hr. Niels Krabbes Enke Fru Bege
Mortensdatter ejede 1457 V., som 1481 tilhørte hendes Sønnesøn Niels Krabbe, hvis
Datter Karen K. bragte den til sin Ægtefælle Eiler Lykke. 1568 tilhørte den disses
Søn Erik L. I Ørding Kirke skal ligge begr. velbyrdig Niels Simonsen til V. (fra
Slutn. af 16. Aarh.) og hans Frue Anne Hog. 1662 var V. en Bondegaard (29
Td. Hrtk.) under Lindbjærggd. Den tilfaldt Jfr. Anne Sehesteds Søsterbørn Jørgen
og Karen Lykke, hvil-
ken sidste 1666 ved
Mageskifte blev Ene-
ejer. 1690 siges om
den, at den var ode;
antagelig faldt den for
Skatterestancer til Kro-
nen, thi 1715 solgtes
den ved „kgl. Auktion"
til Jens Blok Kamp-
mann, der 1731 solgte
V. (17 Td. Hrtk.) for
500 Rd. tilKmjkr.F.C.
Klingenberg til Lund.
1764 tilhørte den Jens
Jørgen Thestrup, f
1775, og blev derefter
ved Aukt. 1775 købt
for 430 Rd. (19 Td.
Hrtk.) af Jens Peter
Woydemann og Peder
Dyhr, der straks trans-
porterede deres Bud
til Studiosus Niels Niel-
sen Krog, som 1777
solgte Gaarden til Chr.
Staunstrup til Blids-
trup. (Til Vejerslevgd.
henføres Folkevisen
om Ellen Ovesdatter,
der fik Præsten i Vej-
erslev til i Kirken at
læse den lange Læst,
hvorved hun undgik
at blive bortført af Hr.
Magnus, idet hun imid-
lertid flygtede over
Sallingsund).
VUsgaard nævnes
1487 og tilhørte da
en Christiern Andersen. 1770 solgte Peder Espersen fra Ballegaard sin Gaard V. (14
Td. Hrtk.) til Chr. Staunstrup til Blidstrup, hvis Son Jens Riis 1783 solgte den for
200 Rd. til Morten Jensen.
S. 0. for Vejerslevgd. ligger det velbevarede, fredlyste Voldsted Gammelvold
(maaske det 1489 nævnte „Syoborgh"), en firsidet, foroven flad, Banke (90x80 F.),
langs hvis Yderkanter der løber en indv. 5 F. høj Vold; udenfor er en bred Grav
og Rester af en lav Vold. Mod N. synes der at have været en Overkørsel.
I Sognet er der fredlyst 10 Gravhøje, deribl. ved Vejerslev de to anselige
Slumshøje Og Smedehøj.
Blidstrup Sogn, Anneks til Vejerslev, omgives af dette, Ørding, 0.-
og V. -Assels (tidligere adskilt ved den nu udtørrede inderste Del af Glomstrup
S 5* I lli t
— ~ "*■"* _ii. ..
i - ilitø
Gammelvold. Efter Tegn. af Prof. Magn. Petersen.
316
Thisted Amt.
Vig) samt Redsted Sogn (tidligere adskilt ved den nu udtørrede Tissing
Vig). Kirken, midt i Sognet, ligger l3/4 Mil S. V. for Nykjobing. De
noget lavtliggende, temmelig jævne Jorder ere godt muldede med Lerunder-
lag, mod N. dog noget sandede.
Fladeindholdet 18%: 1560 Td. Ld., hvoraf 514 besaaede (deraf med Rug 85,
Byg 41, Havre 344, Blandsæd til Modenh. 11, Kartofler 14, andre Rodfr. 19)^ Af-
græsn. 432, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 386, Have 15, Skov 3, Moser 44, Kær og
Fælleder 122, Heder 15, Veje og Byggegr. 27 Td. Kre.'aturhold 1898: 83 Heste
480 Stk. Hornkv. (deraf 154 Koer), 342 Faar og 77 Svin. Ager og En°-s Hartk
1895: 88 Td.; 8 Selvejergaarde med 69, 3 Fæstegd. med 12, 19 Huse med 6 Td
Hrtk. og 7 jordlese Huse. Befolkningen, »/, 1890: 191 (1801: 104, 1840: 174
1860: 197, 1880: 187),boe
ÆSm
de i 38 Gde. og Huse; Er
hverv: 12 levedeafimmat
Virksomhed, 108afJordbr.
4 af Gartneri, 34 af Indu
stri, 25 af forsk. Daglejer
virks., 7 af deres Midler
og 1 var under Fattigv.
I Sognet Blidstrup
A7r/k(1348:Bligstrup,
1457: Blixtorp, 1555:
Blistrup) og Byen Em
med Skole og „Riis' og
Hustrus Minde" (opr.
1891 afEtatsr. P.Knud-
sen til Blidstrup og
Hustru Ane Jensine Riis,
med to Ejendomme til
Fribolig for 4 trængen-
de Familier). Hoved-
gaarde n Blidstrup har
261/8 Td. Hrtk., 462
Td. Ld., hvoraf 130
Eng, 12 Skov og Have,
Resten Ager; til Gaar-
den hore 53 Td. Hrtk.
Fæstegods. Gaarden
Movtrup har 143/4 Td.
Hrtk., 286 Td. Ld., hvoraf 66 Eng, Resten Ager. Gammelgaard, Molsgd.,
Nøraagd.
Blidstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5.
Udskrivningskr.' 269. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Blidstrup.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod
S. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid (omtr. Midten af 12. Aarh.) af
hugne Granitkvadre. Om Kor og Apsis leber en smukt profileret Sokkel. Af Nord-
og Syddorens oprindl. rige Indfatninger ere enkelte Led bevarede. Det i den senere
Middelalder tilføjede Taarn, af Granit' (undtagen Ostmuren, der er af Mursten), har
hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet. Skibet har fladt Loft, Kor og
Apsis ere hvælvede. Vaabenhuset, af Mursten, er fra 1802. Granitalterbord. Over-
malet Altertavle og Prædikestol, begge med Aarst. 1602. Rigt ornamenteret Granit-
døbefont. Taarnrummct, der skilles fra Skibet ved et Tralværk af Træ fra 18. Aarh.,
er Gravkapel, hvori staa Kister med Lig af Fr. Chr. Klingenberg til Lund, Blidstrup
Blidstrup Kirkes Sydportal.
Morsø Sonder Herred. — Blidstrup og Ljørslev Sogne.
317
m. m., f 1750, Oberst Ph. Gotf. Samitz til Blidstrup, f 1762, og hans Svoger Major
F. L. Biilow.
Blidstrup ejedes 1402 og 1410 af Terkel Jensen, 1435 af Henrik Eriksen, 1457
af hans Enke Karine Nielsdatter Krabbe. 1662 ejedes den (36 Td. Hrtk.) af Vald.
Skram til Orndrup, men kom 1679 til Mag. Peder Willumsen Paludan, der fik Ind-
førsel i den for 641 Rd., som Vald. Skram var ham skyldig, men 1685 transporterede
den til Fru Margr. Reedtz paa Rydhave, hvis Arvinger 1697 transporterede den til
Poul Hansen Tanche. Denne solgte 1705 ved Auktion B. med Gods (26 og 16 Td.
Hrtk.) for 2250 Rd. til Etatsr. Poul Klingenberg til Højris (f 1723). Efter denne
fulgte Sønnen Etatsr. Fr. Chr. Klingenberg, der ogsaa ejede Lund (hans Enke,
f. v. Biilow, ægtede Oberst Samitz, se S. 321), med hvilken Gaard B. var forenet
til 1771, da den (26, 33 og 119 Td. Hrtk.) blev afhændet for 13,871 Rd. til Christen
Staunstrup, som 1780 solgte den (26, 50 og 206 Td. Hrtk.) for 13,990 Rd. til sin
Søn Jens Staunstrup eller Riis, f 1804. Ved Christen Riis' Død 1873 gik den over
til Datteren A. Jensine (f 1892), Enke efter Jak. Sepstrup Knudsen til Movtrup (f
1869); hun blev 2. Gang gift med Broderen Etatsr. Poul Knudsen, som nu er Ejer
af B. og Movtrup. — B.'s Hovedbygning er opf. 1875 — 76 af røde Mursten i 3
Fløje i eet Stokv.' med takkede Gavle og et Taarn med Spir midt for Hovedfløjen
til Gaardsiden (den gamle Bygning, Mur- og Bindingsværk, var forandret og til Dels
fornyet efter 1824).
Movtrup ejedes 1460 og 1488 af Væbner Anders Mogensen, 1495 og 1502 af
Jens Andersen, som 1503 solgte den til Biskop Niels Friis, men dog endnu 1514
i
,',v
.. _ »JI v- -. '.■-:■ -: ..-.--.-••-.: -i'|!-.M -' ■-_:.- '_-:----k-X \ =f ■--^'-7-5-'- T- '-' ii-;'-! 'J2*
, .-..->. ~-r . ' rrs
Blidstrup.
skrev sig til den. 1662 var den en Bondegaard (32 Td. Hrtk.) under Blidstrup;
men 1679 fik Claus Maltesen Sehested Indførsel i den for 2216 Rd. hos Vald.
Skram. 1698 solgte Joach. Lægaard 8 Td. Hrtk. i M. til Toger Norkjær paa Nandrup.
1715 købte Oberst M. Rosenørn Gaarden (17 Td. Hrtk.) af Etatsr. Oluf Krabbe, og
endnu 1763 var den en Bondegaard (17. Td. Hrtk.) under Damsgaard.
Ved Tissing Vigs Inddæmning 1874 indvandtes omtr. 600 Td. Ld.
Ljørslev Sogn omgives af Annekset Ørding, Vejerslev og Lødderup
Sogne samt Salling Sund. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil S. S. V. for
Nykjøbing. De til Dels højtliggende, stærkt bakkede Jorder ere sandmuldede ;
nogle ufrugtbare, skarpsandede Strækninger ere til Dels beplantede. En Del
Skov og Plantage (Højris Skov).
Fladeindholdet 1896: 1788 Td. Ld., hvoraf 603 besaaede (deraf med Rug 125,
Byg 57, Havre 294, Bælgsæd 11, Froavl 4, Blandsæd til Modenhed 42, Grontf. 7,
Kartofler 29, andre Rodfr. 33), Afgræsn. 350, Høslæt, Brak, Eng m. m. 331, Have
23, Skov 179, Moser 49, Kær og Fælleder 115, Hegn 11, Heder 61, Stenmarker
m/m. 12, Veje og Byggegr. 44, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 189S:
89 Heste,' 402 Stkr. Hornkv. (deraf 189 Koer), 356 Faar, 175 Svin og 5 Geder.
Ager og Engs Hartk. 1895: 70 Td.; 12 Selvejergaarde med 57, 2 Fæstegd. med
9, 21 Huse med 4 Td. Hrtk. og 11 jordlose Huse. Befolkningen, »/, 1890: 2r>5
(1801: 118, 1840: 140, 1860: 206, 1880: 259), boede i 52 Gaarde og Huse; Er-
318
Thisted Amt.
hverv: 12 levede af immat. Virksomh., 203 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 33 af
Industri, 4 af Handel, 11 af forsk. Daglejervirks., 11 af deres Midler, og 19 vare
under Fattigvæs.
I Sognet Byen: Ljørslev (1555: Lørsloff, 1625: Lyorslev) med Kirke,
Præstegd.' og Skole. Hovedgaarden Højris har 22 Td. Hrtk. (2 i Lød-
derup S.), 700 Td. Ld., hvoraf 60 Eng, 80 Fjordgræsning, 260 Skov og
Plantage, Resten Ager. Gaarden Kirstinedal, tidligere Nebel, har 133/8Td.
Hrtk., 260 Td. Ld., hvoraf 22 Eng og Mose, 40 beplantet, Resten Ager.
Vittrupgaarde (1268: Wipthorp). Odgaarde. Lilleris Vandmølle.
Ljørslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Morsø Hrd.'s
Jurisdiktion (Nykj.), Thisted Amtstue- og Nykjobing Lægedistr., 8. Lands-
tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 266. Lægd. Kirken
tilhører Ejeren af Højris.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, me*d fladt Loft, ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre. Norddoren kan
spores; den oprindl. Korbue er bevaret. I den senere Middelalder er det smalle
Taarn, af Granit og Mursten, med hvælvet Underrum, tilfojet, ligesom Vaabenhuset,
af Mursten. Altertavlen (Den gode Hyrde) er malet af C. Dalsgaard 1864; Prædike-
stol fra Fr. IVs Tid. Granitdøbefont. I et Gravkapel i Kirken staa 2 Marmorkister
med Ligene af Konferensr. P. Klingenberg, f 1723, og Hustru U. A. v. Spekhahn,
f 1754. I Vaabenhuset ere indmurede to gamle Ligsten.
Hajris ejedes 1387 af Joh. Skarpenberg, der 1413 skodede den til Borglum
Kloster. 1425 nævnes Thomas Pedersen af H., 1436 Kjeld af H. 1445 ejedes den
af Anders Nielsen Banner, f 1486; hans Sen Erik Andersen Banners Enke Karen
Goye ægtede Niels Hog, som ejede Gaarden. 1 524 tilhorte den Erik Eriksen Banner
(f 1554), Sen af ovenn. ErikB.; han skødede den 1535 til Jens Thomescn Sehested.
H. ejedes derefter af dennes Sen Malte S. 1555, hans Sen Claus S. 1587, hvis
Enke Ane Lykke beholdt Gaarden til 1636, da hendes Svigersøn Erik Juel udbetalte
Svogrene deres Andel i Gaarden. Erik Juel dede stærkt forgældet 1657, og H. blev
udlagt til Kreditorerne, deribl. Dr. med. Niels Benzon, f 1674; han afstod 1664
Morsø Sønder Herred. — Ljørslev og Ørding Sogne. 319
Gaarden til Mogens Iversen Kaas, der atter 1669 solgte den (60 Td. Hrtk.) til
Konferensr. P. Klingenbcrg (f 1690), hvem Kongen skænkede Herlighedsretten over
Salling- og Vilsund med Ret til at hæve Sundkorn for Overfarten over hele Mors,
en Rettighed, der for mange Aar siden er ophævet. Derefter ejedes den af hans Son
af s. Navn (f 1723), der havde H. 1685, og dennes Enke U. A. v. Spekhahn, f 1754,
hvorefter den solgtes (41, 135 og 427 Td. Hrtk. m. m.) til hendes Stedson Major
Poul Klingenbcrg, som straks solgte den til Konferensr. , Amtmand Fr. Hauch (f
1789). Af ham solgtes den (41, 67 og 204 Td. Hrtk.) 1769 for 29,000 Rd. til Major
Albr. Winding, som maatte gøre Opbud, hvorefter den kom tilbage til Hauch, der
1778 paa ny solgte den til Købmand D. Galtrup i Thisted (f 1799) for 20,000 Rd.
D. C. Med Galtrups Datter kom H. til A. Gjedde til Glomstrup og derefter til dennes
Søn, Justitsr. Didr. G., f 1863, hvis Enke solgte den 1865 til Svigersønnen, den
nuv. Ejer, Hofjægerm., C. L. A. Steensen Leth. — Hovedbygningen, smukt be-
liggende i en Dal, bestaar af en Hovedfløj i 2 og to Sidefløje i 1 Stokv., alt af
Grundmur med Kældere og takkede Gavle. Hovedfløjen tillige med det med Spir
forsynede, 100 F. høje Taarn, gennem hvilken Hovedindkørselen er, er opf. 1859
efter Tegn. af Arkit. H. J. Holm. I den sydl. Sidefløj, der er forbunden med Hoved-
fløjen ved Taarnet, og som er opf. med Karnap 1876 efter Tegn. af A. H. Klein
paa den gamle Bygnings Grund og i dens Stil, rindes Riddersalen med Portrætter
af Konferensr. P. Klingenberg (f 1723) og Hustru, og Karnapstuen, med sjældne
Svinelæders Tapeter. Aar 1816 fremkom i den gamle Bygning ved en Nedstyrtning
af Riddersalens Sidemur et 4 Al. højt og 3/4 Al. bredt Rum, der var afdelt i to Rum,
hvoraf det øverste (3 Al. højt) indeholdt Levninger af Menneskeben, der hensmul-
drede ved Berøring; dette syntes at bekræfte et Sagn om, at en Ejer af H. skal
have ladet sin utro Hustru indmure (se J. G. Bur man- Becker, Efterretn. om de gml.
Borge i Danm. og Hertugd., III S. 9). En prægtig Allé fører op til Gaarden, som
er omgiven af de gamle, nu oprensede Grave, og hvortil slutter sig en stor Have
(om Klingenbcrg og hans Have se Friis Rottbøll, Kbhske Selsk. Skrifter X S. 413,
og P. W. Beckers Saml. I S. 230).
Nebel og Nebe.l Fang i Ljørslev S. blev 1430 af Niels Bomøve skødet til Due-
holm Kloster. Nebel tilhører nu Ejeren af Højris.
Ved Ljørslev ligge 5 fredlyste Gravhøje.
Ørding Sogn, Anneks til Ljørslev, omgives af dette, Vejerslev, Blidstrup
og Ø.-Assels Sogne samt Salling Sund. Kirken, midt i Sognet, ligger omtr.
1 1/4 Mil S. S. V. for Nykjobing. De noget højtliggende Jorder ere sand-
muldede, for en Del frugtbare, dog er der en Del tung, kold Jord.
Fladeindholdet 1896: 2459 Td. Ld., hvoraf 1176 besaaede (deraf med Rug
190, Byg 123, Havre 677, Bælgsæd 20, Blandsæd til Modenh. 34, Grontf. 10, Kartofler
53, andre Rodfr. 64), Afgræsn. 526, Høslæt, Brak, Eng m. m. 490, Have 15, Skov
3, Moser 81, Kær og Fælleder 39, Heder 56, Stenmarker m. m. 18, Veje og Byggcgr.
50, Vandareal m. m. 4 Td. Kreatur hold 1898: 165 Heste, 723 Stkr. Hornkv.
(deraf 283 Køer), 665 Faar, 195 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895:
125 Td.; 30 Selvejergaarde med 88, 4 Fæstegd. med 16, 74 Huse med 21 Td. Hrtk.
og 10 jordløse Huse. Befolkningen, i{i 1890: 514 (1801: 235, 1840: 391,
1860: 475, 1880: 504), boede i 129 Gaarde og Huse; Erhverv: 9 levede af immat.
Virksomh., 327 af Jordbrug, 19 af Fiskeri, 85 af Industri, 4 af Handel, 32 af forsk.
Daglejervirksomh., 19 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ør ding (1304: Yrthing) med Kirke, Skole og Spa-
rekasse for L.-Ørding Past. (opr. 6/12 1876; 31/3 189S var Sparernes Til-
goden. 32,647 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservefonden 2279 Kr., Antal af Konti
174); Storup med Biskole. Stor up gd , Lægde., Aar bæk, Gd.
Ørding S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.'
267. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Højris.
Kirken (se Vignetten S. 300) bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V.
og Vaabenhus mod S. Skib, Kor og Apsis ere fra romansk Tid af hugne Granit-
kvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere oprindl. Vinduer og Norddoren ses; Kor-
buen og Buen mellem Skib og Taarn, af Granit, ere oprindelige. Kirken har fladt
320
Thisted Amt.
Loft. Taarnet, af Granit og rode Mursten med Pyramidetag, er fra den senore
Middelalder. Vaabenhusct er af Mursten.. Granitalterbord med et sonderbrudt Relikvie-
gemme (det opbrodes ifl. D. At!., V S. 556, 1681 og indeholdt da Relikvier af de 1 1,000
Jomfruer). Paa Alteret et Kors. Prædikestol fra 18. Aarh. Romansk Granitdobefont.
Storupgaard, forhen en adelig Hovedgaard, tilhorte den under Hvidbjærggd.
uævnte Niels Enevoldsen og arvedes af Fru Kirstine Gronsdatter, som ejede den
568. Senere tilhorte den Soren Hog 1587, der med sin Frue Kirsten Simonsdatter
Ørding Kirkes Indre.
(Gronsdatter?) ere begr. i Ørding Kirke. Johannes Nielsen de Yrthingh paa Mors
nævnes 1304 og Peder Nielsen (Bomøve) af Ørding, Væbner, 1415 og 1430.
Ved Storup ligger en fredlyst Gravhøj.
Øster-Assels Sogn omgives af Annekset V.-Assels, Blidstrup og Or-
ding Sogne samt Limfjorden (Kaas Bredn.). Kirken, mod X., ligger 2 Mil
S. V. for Xykjobing. De bølgeformede, mod S. V. lavtliggende Jorder ere
frugtbare og muldede med Lerunderlag. Til Sognet hore nogle af Rotholme.
Fladeindholdet 1896: 2950 Td. Ld., hvoraf 1134 besaaede (deraf med Rug 204,
Byg 149, Havre 658, Bælgsæd 4, Frøavl 4, Blandsæd til Modenhed 27, Grontf. 7,
Kartofler 43, andre Rodfrugter 42), Afgræsning 652, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 750,
Have 31, Moser 16, Kær og Fælleder 161, Hegn 5, Heder 79, Stenmarker 62, Veje
og Byggegr. 58 Td. Kreaturhold 1898: 206 Heste, 1034 Stkr. Hornkv. (deraf
402 Koer), 924 Faar, 262 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 166
Td. ; 44 Selvejergaarde med 143, 98 Huse med 23 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse.
Befolkningen, >/» 1890: 888 (1801: 318, 184<J: 651, 1860: 704, 1880: 827), boede
Morso Sonder Herred. — Ørding, 0.- og V.-Assels Sogne. 321
i 178 Gaarde og Huse; Erhverv: 33 levede af immat. Virksomh., 383 af Jordbrug,
7 af Gartneri, 97 af Fiskeri, 153 af Industri, 31 af Handel, 5 af Skibsfart, 77 af
forsk. Daglejervirks., 25 af deres Midler, og 77 vare under Fattigv. (73 i offtl. An-
stalter).
I Sognet Byerne: Øster- Assels med Kirke, Præstegd., 2 Skoler, Indre-
Missionshus (opf. 1896), Fri-Missionshus (opf. 1899), Forsamlingshus (opf.
1897), Andelsmejeri og Telefonstation; Sillerslev (1520: Seritzløf) med
Skole, Sparekasse for Assels Pastorat (opr. 28/9 1874; 31/3 1898 var Spa-
rernes Tilgodehav. 44,386 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservefonden 3124 Kr.,
Antal af Konti 218) og 3 Moller. Skibdal Fattiggaard for Assels Komm.
(opr. 1892, Plads for 26 Lemmer). Gaarden Peterslund har 133/4 Td.
Hrtk., 228 Td. Ld., alt Ager. Den saavel som Gaardene Gammellund
(10y4 Td. Hrtk.), Kathrinelund (6 Td. Hrtk.) og Ny lund (63/4 Td. Hrtk.)
ere Dele af den gamle Kongsgaard Lund. Fladelandgd. (6^2 Td. Hrtk.),
Kalvhøjgaard \ Mariesminde, m. m. Der er Færgesteder ved Hester odde,
med Overfart til Jegindø, og ved Sillerslev øre, med Overfart til Nymølle
i Salling.
Ø.-Assels S., een Sognekommune med Annekset, hører under Morsø Hrd.'s
Jurisdiktion (Nykj.), Thisted Amtstue- og Nykjøbing Lægedistr., 8. Lands-
tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 273. Lægd. Kir-
ken tilhører en Del af Sognebeboerne.
Kirken, fordum indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor (fladt Loft) med
Apsis, og Taarn mod V. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af hugne
Granitkvadre; Apsis er ommuret 1883. Taarnet, af Granit og Mursten, er fra den
senere Middelalder. Ny Altertavle med et Maleri (Opstandelsen). Over Korbuen tre
store, gamle Træfigurer. Granitdobefont med Ornamenter. I Taarnrummet (Vaaben-
hus) er indsat 5 gamle Ligsten.
Lund var i Middelalderen et kongeligt Slot og Gods og havde sit eget Birk.
Henrik Skarpenberg skal have ejet Lund, men forbrudt det til Kongen. 1404
og 1413 nævnes Johan Skarpenberg af L. 1470 var Hr. Peder Høg Lensmand paa
L., 1496 hans Søn Hr. Niels H., 1520 Thomes Iversen Juel osv. 1651 blev L. til-
lige med Bustrup udlagt for 53,980 Rd. til Albert B. Berns og Leonh. Marselis.
Den tilhørte siden førstnævntes Svigersøn Konferensr. Klingenberg til Højris, efter
hvem den arvedes af Sønnen Etatsr. F. C. K. og efter dennes Død 1750 af Enken
Anna Cathr. v. Biilow. Hun ægtede Oberst Ph. G. v. Samitz, f 1762, hvorefter hun
1763 solgte L. (53 Td. Hrtk.) og Blidstrup (26 Td. Hrtk.) med Tiender og Bønder-
gods (131 og 443 Td. Hrtk.) for 37,000 Rd. til Thomas Lund til Grinderslevkloster,
f 1777, hvis Enke Birg. Sophie Friis 1778 solgte L. (53, 86 og 420Td. Hrtk. m. m.)
for 36,000 Rd. til Hans Meulengracht og Saxo Aschanius (f 1788), hvilken sidste
1784 udkøbte Meulengracht for 2450 Rd. Aschanius' Enke Martzen Marie Erling
solgte 1794 L. (53 og 420 Td. Hrtk.) med Tiender og en Porcellæns fabrik for 56,700
Rd. til P. S. Fonss til Løvenholm og H. J. Leth til Lyngholm. Efter at omtr. 300
Td. Hrtk. Bøndergods m. m. var bortsolgt, blev L. 1798 solgt for 60,000 Rd. til
Thomas Wissing i Viborg (f 1811), der udstykkede L. i fire Parceller (se ovfr.) og
bortsolgte Resten af Bøndergodset.
Umiddelbart ved Gammellund ligger det anselige Voldsted Gammellund eller
Store Lund, en firsidet, 12 F. høj Banke, foroven 200x170 F., omgiven af en Grav
og udenfor en lavere Vold; mod S. O. har der været Overkørsel over Graven. Tæt
0. for Voldstedet findes en Mængde Grundsten.
Peterslund blev 1803 (da 191/, Td. Hrtk., Tiender 20) af ovennævnte Wissing
solgt for 14,000 Rd. til Peder Gimlinge.
Vester-Assels Sogn, Anneks til Ø.-Assels, omgives af dette og Blids-
trup Sogn (fra hvilket det adskilles ved den nu udtørrede Del af Glomstrup
Vig), Redsted Sogn samt Hvidbjærg Sogn (adskilt fra dette ved Glomstrup
Vig) og Limfjorden. En Del af Rotholme horer til Sognet.
Fladeindholdet 1896: 1576 Td. Ld., hvoraf 732 besaaede (deraf med Hvede 2,
Trap: D.inmark, 3.Udg. IV. 21
322
Thisted Amt.
Rug 82, Byg 103, Havre 456, Bælgsæd 7, Froavl 6, Blandsæd til Modenhed 13,
Grontf. 4, Kartofler 22, andre Rodfr. 36), Afgræsn. 274, Hoslæt, Brak, Eng m. m.
375, Have 10, Moser 3, Kær og Fælleder 133, Stenmarker 10, Veje og Byggegr.
33, Vandareal m. m.'5 Td. Kreaturhold 1S98: 147 Heste, 626 Stk. Hornkvæg;
(deraf 239 Koer), 465 Faar og 226 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 106 Td.
33 Selvejergaarde med 90, 38 Huse med 16 Td. Hrtk. og 8 jordlose Huse. Be-
folkningen, »/» 1890: 420 (1801: 254, 1840: 438, 1860: 388, 1880: 403),
boede i 93 Gaarde og Huse; Erhverv: 3 levede af immat. Virksomhed, 310 af Jordbrug,
23 af Fiskeri, 45 af Industri, 28 af forsk. Daglejervirks. og 11 af deres Midler.
I Sognet Byen Vester-Asseh med Kirke, Skole og Afholdshjem (opr. 1897).
Mydam, Gd. (8 Td. Hrtk.),. Grivishejgd. (61/* Td. Hrtk.), Kjeldgd. m. fl.
V.-Assels S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskriv-
ningskr.' 274. Lægd. Kirken tilhorer en Privatmand uden for Sognet.
Kirken, fordum indviet til St. Michael, bestaar af Skib og Kor, med fladt Loft,
og Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa
Sokkel med Skraakant. Et Par oprindelige Vinduer ses. Det i den senere Middelalder
tilføjede Taarn, af Granit og Mursten, har hvælvet Underrum. Altertavlen, fra 16.
Aarh. er restaur. 1897. Romansk Granitdobefont.
Kjeldgaard i V.-Assels blev 1459 tilskodet Dueholm Kloster.
Morse Nørre Herred.
Sogne:
Tødse, S. 323. — Erslev, S. 324. — Galtrup, S. 324. — Ø.-Jølby, S. 323.
Drags trup, S. 326. — Skallerup, S. 327. — Solbjerg, S. 327. — Sundby, S. 328.
Flade, S. 329. — Bjærgby, S. 330. — Alsted, S. 331. — S.-Draaby, S. 332.
Sejerslev, S. 333. — Ejerslev, S. 333. — Jørsby, S. 336.
ye>E®.
^ .0 »-
wn
a»
M^\^>-n — 'MIM*
, 'o ■ • ■ > ' vi- Ir
ørre Herred, det mindste af de to
Herreder, til Dels adskilt fra Son-
der Hrd. ved Lyngbro Bæk, stræk-
ker sig fra N. til S. omtr. 2'll2
Mil og er højst 2 Mil bredt. Om
Overfiaden se Øens Beskrivelse. Der er kun 121
Td. Ld. Skov. Det er Amtets frugtbareste Hrd.
(vedMatr. 14V4Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter
Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 26, 6S9
Td. Ld. (2,67 □ Mil, 147 Q Km.). Hartk.
var Vi 1895 1873 Td. Folketallet var l/2
1890:8372(1801: 30S7, 1840: 5309, 1860:
6551, 1880: 7785). I gejstlig Hens. udgør
det eet Provsti med Sønder Hrd., i verdslig
Hens. hører det under Morso Herreders Juris-
diktion og Amtets 4. Forligskreds.
Morsø Norre Herred. — Todse Sogn. 323
• Tødse (Tødso) Sogn omgives af Annekset Erslev, Galtrup og Alsted
Sogne, Limfjorden og Sønder Hrd. (Nykj. Købstadsjorder, Nykj. Landdistr.,
Lødderup og Elsø S.). Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 1/a ^n* N. V.
for Nykjobing. De noget højtliggende, temmelig bakkede Jorder ere gode,
muldede og lerblandede. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Nykjøbing
til Vilsund og Feggesund Færger.
Fladeindholdet 1896: 2705 Td. Ld., hvoraf 1379 besaaede (deraf med Rug
180, Byg 186, Havre 673, Bælgsæd 12, Frøavl 3, Blandsæd til Modenh. 174,
Grøntf. 29, Kartofler 33, andre Rodfr. 87), Afgræsning 570, Høslæt, Brak, Eng m. m.
589, Have 26, Skov 14, Moser 8, Kær og Fælleder 33, Hegn 18, Stenmarker 6,
Veje og Byggegr. 59, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 249 Heste, 1110
Stk. Hornkvæg (deraf 453 Køer), 747 Faar, 347 Svin og 4 Geder. Ager og Engs
Hartk. 1895: 202 Td.; 48 Selvejergaarde med 177, 76 Huse med 24 Td. Hrtk. og
7 jordløse Huse. Befolkningen, »/» 1890: 827 (1801: 370, 1840: 597, 1860: 667,
1880: 801), boede i 161 Gaarde og Huse; Erhverv: 31 levede af immat. Virksom-
hed, 594 af Jordbr., 2 af Fiskeri, 85 af Industri, 13 af Handel, 61 af forsk. Dag-
lejervirks., 16 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tødse (1422: Thydezø, 1424: Thytzhøf, 1454:
Thydzø, 1490: Tøtze), ved Feggesundvejen, med Kirke, Præstegd., Skole
og Forskole, Forsamlingshus (opf. 1S92), Sparekasse for T.-Erslev Komm.
(opr. 26/6 1875; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 52,577 Kr., Rentef.
3V2 pCt., Reservef. 3124 Kr., Antal af Konti 355), 3 Møller, Fællesmejeri
og Statstelefonstation ; Vods trup. Bjørndrup Fattiggaard mod N. i Sognet.
Tødsegaard (73/8 Td. Hrtk.), Dalgaard (9!/4 Td. Hrtk.), Lynggd., Hyldig,
Gde. (alle tidligere til Dueholm Gods).
Tødse S., een Sognekommune med Annekset, hører under Morsø Hrd. 's
Jurisdiktion (Nykj.), Thisted Amtstue- og Nykjøbing Lægedistr., 8. Lands-
tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 252. Lægd.
Kirken tilhører Ejeren af Benthinesminde.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre. Et Par oprindelige
Vinduer (nu tilmurede) og Norddoren ses; Syddoren har Portal med Søjler. Taarnet,
af Granit og Mursten, med hvælvet Underrum, er fra den senere Middelalder, Vaaben-
huset, af Mursten, er fra nyeste Tid. Romansk Granitdobefont i Kløverbladform.
Foran Korbuen Ligsten over Provst Peder Pedersen Harre, f 1605, Sognets anden
lutherske Præst.
I Tødse laa en nu forsvunden Hovedgaard Tødsegaard, hvis Historie kan for-
følges langt tilbage i 14 Aarh. Jens Ovesen af Frøslev solgte sin Sædegaard i T.
til Torkild Mogensen, der gav den med sin Datter til Mikkel Pedersen, hvis Datter
Elne Mikkelsdatter af „Ronberw" 1424 gav den til Dueholm Kloster for Sjælemesser.
1465 nævnes Poul Torstensen i T. (næppe adelig, eftersom hans Son Jens Poulsen
blev adlet 1452) og 1480 Jens Bordsen i T., g. m. Anne Poulsdatter. Gaarden maa
da vistnok have været paa flere Hænder, thi 1479 havde Orlof Persdatter, Bord
Jensens Enke, erhvervet den ved Mageskifte med Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz.
Hendes Datter Fru Marine Bordsdatter tog 1503 Laasebrev paa T., men skødede
den s. A. til Vor Kloster.
En Gaard D ætter barnhave i Tødse blev 1431 af Mikkel Andersen skødet til hans
Broder Svenning Andersen (Vinter), der 1437 mageskiftede den og en anden Gaard
i Tødse til Dueholm Kloster mod to Gaarde i Vodstrup. I denne By laa Hof gaard,
der 1426 af Mikkel Andersen blev givet til Dueholm Kl. Disse Brodres „Farbroder-
Harild Assersen skrev sig 1451 i Vodstrup. Svenning Andersen gav 1452 Vester-
gaard i V. og 1464 Krogsgaard i V. til Dueholm Kl.
Lynggaard blev 1438 skødet til Dueholm Kl. af Lage Rød, men Klosteret mage-
skiftede den 1481 til Fru Orlof Persdatter, hvis Datter Marine Bordsdatter 149J gav
den til Vor Kloster.
21*
324 Thisted Amt.
Erslev Sogn, Anneks til Tødsc, omgives af dette, Galtrup og Ø.-Jolby
Sogne samt Sonder Hrd. (Frøslev og Elso S.). Kirken, midt i Sognet,
ligger 1 Mil N. V. for Nykjobing. De lidt bakkede Jorder ere lette og
muldede med Kalk i Underlaget. Gennem Sognet, der har den største
Tørvemose paa Mors, gaar Landevejen fra Nykjobing til Vilsund.
Fladeindholdet 1896: 1836 Td. Ld., hvoraf 856 besaaede (deraf med Rug 118,
Byg 100, Havre 426, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenh. 40, Grøntf. 24, Kartofler 45,
andre Rodfr. 97), Afgræsn. 259, Høslæt, Brak, Eng m. m. 321, Have 17, Moser 233,
Kær og Fælleder 91, Hegn 9, Veje og Byggegr. 46 Td. Kreatur hold 1898: 128
Heste, 672 Stkr. Hornkv. (deraf 320 Køer), 420 Faar, 293 Svin og 6 Geder. Ager
og Engs Hartk. 1895: 120 Td.; 38 Selvejergaarde med 88, 98 Huse med 28 Td.
Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, »/, 1890: 674 (1801: 206, 1840: 343,
1860: 487, 1880: 640), boede i 154 Gaarde og Huse; Erhverv: 36 levede af
immat. Virksomh., 365 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 126 af Industri. 27 af Handel,
96 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Erslev (udt. Eersl.; 1422: Etherslef), ved Landevejen,
med Kirke, Skole og Forskole, Forsamlingshus, Mølle, Kalkbrænderier, Andels-
mejeri, Kro og Telefonstation. Baarupgd. Sanddal, Gde.
Erslev S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.* 253.
Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Nandrup, Flade Sogn.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt
Loft, ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et
oprindeligt Vindue ogNordderen (nu tilmurede) ere bevarede. I Muren paaVaaben-
huset, af raa Granit og Mursten, er indsat en Vinduesmonolit og et Brudstykke af
en romansk Ligsten. Granitalterbord. Prædikestol fra 1664. Romansk Granitdøbe-
font med Rebsnoning og Spirallinier.
Galtrup Sogn omgives af Annekset Ø.-Jølby, Solbjærg, Bjærgby, Flade,
Alsted, Tødse og Erslev Sogne. Kirken, mod S. V., ligger l1/* Mil N. V.
for Nykjobing. De til Dels højtliggende, bakkede Jorder ere mest gode,
muldede; en Del er blandet med Ler og Sand.
Fladeindholdet 1896: 2530 Td. Ld., hvoraf 1070 besaaede (deraf med Rug 137,
Byg 148, Havre 563, Bælgsæd 7, Frøavl 6, Blandsæd til Modenhed 84, Grøntf. 12,
Kartofler 35, andre Rodfr. 78), Afgræsning 685, Høslæt, Brak, Eng m. m. 506,
Have 25, Skov 5, Moser 36, Kær og Fælleder 113, Hegn 4, Heder 8, Veje og
Byggegr. 76 Td. Kreatur hold 1898: 183 Heste, 870 Stkr. Hornkv. (deraf 332
Køer), 679 Faar, 269 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 186 Td.; 29
Selvejergaarde med 166, 66 Huse med 19 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolk-
ningen, \ 1890: 592 (1801: 191, 1840: 379, 1860: 529, 1880: 592), boede i
123 Gaarde og Huse; Erhverv: 53 levede af immat. Virksomh., 348 af Jordbrug,
99 af Industri, 4 af Handel, 67 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 15
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Galtrup med Kirke, Præstegd., Folkehøjskole (opr.
1864), Forsamlingshus (en stor, ottekantet Bygning, opf. 1876), Spare-
kasse for G.-Ø.-Jølby (opr. n/s 1872; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav.
45,003 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 3077 Kr., Antal af Konti 175);
Tøving (1408: Thøfuyng, 1425: Thøuing) med Skole, Missionshus (opf.
1899) og Molle. Hovedgaarden Ullerup har 4 1 V, Td. Hrtk., 585 Td.
Ld., hvoraf 115 Eng, 15 Gaardspl. og Have, Resten Ager; til Gaardcn
høre en Mølle og Jørsby Sogns Kirketiende, Bjærgby Sogns Konget. og
Halvparten af Sejerslev Sogns Kirke- og Kongetiende. Galtrupgaard (8
Td. Hrtk.), Frederiksminde, Gd., m. m.
Morso Nørre Herred. — Erslev, Galtrup og Ø.-Jølby Sogne. 32 D
Galtrup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Morso Hrd.'s
Jurisdiktion (Nykjobing), Thisted Amtstue- og Nykjobing Lægedistr., 8. Lands-
tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 254. Lægd.
Kirken tilhører nogle Privatmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, der oprindl. har haft Apsis, ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre. Et
oprindeligt Vindue er bevaret i Koret (nu til muret). Det brede og svære Taarn,
forneden af Granitkvadre, er fra den senere Middelalder. Vaabenhuset er af Mursten.
Skib og Kor have fladt Loft; Taarnrummet, med Rundbue ind til Skibet, har været
hvælvet. Udskaaren Altertavle, med Malerier, fra 1702. Alterstager med Albert
Vinds Navn. Alterkalk med Indskrift (se D. Atl. V S. 563). Rigt ornamenteret
romansk Granitdøbefont. Prædikestol med Malerier fra 1699. Paa et af Stolesta-
derne Aarst. 1583. I Skibet Epitafium over Chr. Qvistgaard til Ullerup. Series
pastorum. I Taarnmuren ere indsatte to romanske Ligsten, den ene med et Kors-
sværd, den anden med en Runeindskrift over Isulf Thorkelssøn (se Thorsen, Rune-
mindesm. II S. 193).
Ullerup pantsattes 1337 af Hertug Vald. til Kateman Friis. 1432 tilhørte den
Strange Muus, 1500 Brødr. Albrecht Nielsen og Jens Muus Nielsen, 1539 Mogens
Albrechtsen og Muus Albrechtsen, 1558 Fru Karen, 1555 Albrecht Muus, hvis Datter
Anne Muus ægtede Albert Vind, f 1608; deres Søn Niels Vind, f 1615, hvis Enke
Kirsten Juel døde 1627 paa U. Hendes Søn Niels Vind solgte 1642 U. til Jfr. Helvig
Sandberg (f 17C0), der 1646 ægtede Sivert Brockenhuus. 1737 solgte Karen Chri-
stensdatter, Enke efter Amtsforv. Jens Hansen, ved Auktion U. med Gods (38 og
214 Td. Hrtk.) for 4400 Rd. til de Berregaardske Arvinger paa Kjølbygd., som 1739
solgte U. (38, 50, 282 Td. Hrtk.) for 6500 Rd. til Konsistonalr. Rudbek Humble,
f 1742, hvorefter den ved Auktion 1743 blev købt for 6271 Rd. af Christen Qvist-
gaard, efter hvis Dod 1762 den (30, 50 og 362 Td. Hrtkr.) atter ved Auktion blev
solgt til Niels Aars i Thisted, der 1765 solgte U. og t)vergd. med Tiender og Gods
(henh. 38 og 16, 62 og 420 Td. Hrtk.) for 30,200 Rd. til Overkrigskommissær Fr. Bager
Clausen i Randers, som 1776 solgte dem (Godset forøgei til 438 Td. Hrtk.) for
28,560 Rd. til Kmhr. Theodor Adeler (f 1826), der atter 1786 skødede dem (Tiender
88, Gods 406 Td. Hrtk.) for 41,740 Rd. til Jens Peter Woydemann i Nykjobing, der
straks efter solgte U. (38, 12 og 173 Td. Hrtk.) for 18,500 Rd. til Jens Stådel til
Sø, f 1820, i hvis Families Besiddelse den siden er forbleven; nu ejes den af
Fr. H. Stådel (efter Faderen, Jens Stadels Død 1888). — Hovedbygningen, der
er omgiven af Grave, er opf. 1863 af Grundmur i 1 Stokv. og bestaar af 2 Fløje.
Ladebygningerne ere opf. efter en Brand 1809.
Per Magnussen og Eiler Tun af Galtrup nævnes henh. 1419-47 og 1492.
Paa Toving Mark har der (ifl. Schade, Mors S. 96) været en firkantet Plads,
kaldet „Kirkegaard", hvor der skal have staaet et Kapel.
Øster- Jølby Sogn, det mindste i Herredet, Anneks til Galtrup,
omgives af dette, Solbjærg og Dragstrup Sogne, Sønder Hrd. (Frøslev S.)
og Erslev Sogn. Kirken, mod V., ligger 1 1/2 Mil N. V. for Nykjobing.
De temmelig jævne, mod S. side Jorder ere muldede med Lerunderlag, mod
N. mere skarpe og grusblandede. Ved Nordgrænsen gaar Landevejen fra
Nykjobing til Vilsund.
Fladeindholdet 1896: 589 Td. Ld., hvoraf 242 besaaede (deraf med Rug 44,
Byg 86, Havre 66, Blandsæd til Modenh. 14, Kartofler 8, andre Rodfrugter 20),
Afgræsning 127, Høslæt, Brak, Eng m. m. 98, Have 5, Moser 4, Kær og Fæl-
leder 100, Veje og Byggegr. 13 Td. Kreatur hold 1898: 53 Heste, 234 Stkr. Hornkv.
(deraf 95 Koer), 117 Faar, 91 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 43
Td- 13 Selvejergaarde med 36, 30 Huse med 7 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Be-
folkningen, v« i890: 281 (180l: 79» 1840: 129> 1860: l65> 1880: 262)' boede •
60 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af immat. Virksomh., 161 af Jordbr., 5 af
Gartneri, 76 af Industri, 7 af Handel, 2 af forsk. Daglejervirks., 8 af deres Midler,
og 9 vare under Fattig v.
I Sognet Byen Øster-Jølby (1412: Jwlby) med Kirke, Frimenigheds-
326 Thisted Amt.
kirke, Bolig for Frimenighedspræsten, Lægebolig, Skole, Friskole, Andels-
mejeri og Telefonstation. Søndergaard. Pismølk.
Ø.-Jolby S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 255.
Lægd. Kirken tilhorer en Del af Sognebeboerne, Valgmenighedskirken
Menigheden.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med fladt Loft, opf. i romansk Tid af
hugne Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, og Vaabenhus mod N., af Mursten.
I Koret et oprindeligt, tilmuret Vindue, under hvilket sidder en Kvader med indhug-
gede Skrifttegn. Altertavle af Egetræ fra 1893, Prædikestol vistnok fra 17. Aarh.
Romansk Granitdobefont. — Ved Kirken har der ifl. D. Atl. (V S. 564) været en
Høj, „den hellige Grava , hvor en Munk skal være slaaet ihjel; her dreves Overtro.
Frimenighedskirken, Ansgarkirke, indviet 17/12 1871 som Valgmenigskirke (1883
blev den Frimenighedskirke), er opf. i Spidsbuestil og bestaar af Langhus med tre-
sidet Korafslutn., Korsarme med krenelerede Gavle samt Taarn med Pyramidetag
mod V. Kirken har Hvælvinger. Altertavlen (Ansgar dober et Barn) er malet af
C. Dalsgaard; blaamalet Prædikestol (i Form af en Klokkeblomst); Granitdobefont.
Dragstrup Sogn omgives af Annekset Skallerup, Solbjærg og Ø-Jølby
Sogne, Sønder Hrd. (Frøslev og Ovtrup S.) samt Dragstrup Vig og Vil-
sund ; paa Vestkysten ligger Rovvig. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr.
\ll% Mil V. N. V. for Nykjøbing. De ikke videre højtliggende, noget bak-
kede Jorder ere forskelligartede, dels muldede med Lerunderlag, dels skarpe
Sandjorder.
Fladeindholdet 1896: 1613 Td. Ld., hvoraf 588 besaaede (deraf med Hvede 5,
Rug 82, Byg 78, Havre 320, Bælgsæd 4, Freavl 8, Blandsæd til Modenh. 34, Kar-
tofler 21, andre Rodfr. 34), Afgræsn. 259, Høslæt, Brak, Eng m. m. 272, Have 10,
Skov 61, ubevokset 51, Moser 23, Kær og Fælleder 235, Stenmarker 71, Veje og
Byggegr. 39, Vandareal m. m. 4 Td. Kreatur hold 1898: 120 Heste, 510 Stk. Hornkv.
(deraf 166 Køer), 638 Faar, 145 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 99
Td.; 30 Selvejergaarde med 94, 19 Huse med 5 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolk-
ningen, l/a 1890:333(1801: 196, 1840: 270, 1860: 265, 1880: 298), boede i 66
Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af immat. Virksomhed, 234 af Jordbr., 5
af Fiskeri, 30 af Industri, 7 af Handel, 18 af forsk. Daglejervirks., 8 af deres Midler,
og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Dragstrup (næsten helt udflyttet) med Kirke og Fri-
skole; Vester- Jølby med Præstegd., Skole og Mølle. Dragstrupgd., Kyvsgd.,
Kjærgd., Digsind, Gd., m. m.
Dragstrup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Morsø
Hrd. 's Jurisdiktion (Nykj.), Thisted Amtstue- og Nykjobing Lægedistr.,
8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 257. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, maaske før indviet til Maria Magdalene, bestaar af Skib og Kor, med
fladt Loft, og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne
Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Par oprindelige Vinduer og Syddoren
(titmurede) ligesom den smukke Granitkorbue ere bevarede. Vaabenhuset er af
Bindingsværk. Altertavle med Thorvaldsens Christusfigur og egetræsmalet Præ-
dikestol ere nye. Romansk Granitdøbefont med Dragefigurer. Ved Korbucn frem-
droges 1880 nogle Kalkmalerier fra 1. Halvdel af 16. Aarh. (Bebudelsen, Lykkehjulet,
m. m.; se Mugn. Petersen, Kalkm. S. 44). I Skibet Epitafium med Portrætter over
Præsten Chr. Jacobsen Erichsen, f 1695, med Hustru og Son. — Paa Kirkcgaarden har
tidligere været en hellig Maria Magdalene Kilde, hvis Vand ansaas godt for Ojen-
svaghed, men som udtørredes efter Dragstrup Molles Nedlæggelse. .
Digsund var tidligere en Hovedgaard Digisende. Ved Aar 1400 nævnes Fru
Maren af D„ Hr. Lage Urnes Moster; 1435 tilhorte den Dueholm Kloster. For-
modentlig er det den samme Gaard, der 1520 kaldes Klostergaard i V.- Jølby.
Morsø N. Herred. — Ø.-Jolby, Dragstrup, Skallerup og Solbjærg Sogne. 327
I den ostl. Ende af „Kobbcrkæret", S. for Dragstrup, ligger Voldstedet Kobbervold,
en firsidet Borgplads, paa alle Sider begrænset af et Jordbrystværn; udenom er en
Grav og en Vold; mod S., hvor Overkerselen har været, er uden for Volden en
anden Grav.
Skallerup Sogn, Anneks til Dragstrup, omgives af dette, Solbjærg og
Sundby Sogne samt Vilsund med Rovvig. Kirken, omtr. midt i Sognet,
ligger omtr. 2 Mil N. V. for Nykjøbing. De noget bakkede Jorder ere muldede
og lerede og meget frugtbare.
Fladeindholdet 1896: 1085 Td. Ld., hvoraf 496 besaaede (deraf med Rug
55, Byg 75, Havre 269, Frøavl 4, Blandsæd til Modenh. 44, Grøntf. 4, Kartofler
15, andre Rodfrugter 29), Afgræsning 233, Høslæt, Brak, Eng m. m. 212, Have 11, Skov
3, Kær og Fælleder 61, Heder 16, Stenmarker 18, Veje og Byggegr. 34 Td. Krea-
turhold 1898: 113 Heste, 565 Stkr. Hornkv. (deraf 205 Køer), 407 Faar, 163 Svin
og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 91 Td.; 33 Selvejergaarde med 79, 39
Huse med 12 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, »/, 1890: 421 (1801: 157,
1840: 258, 1860: 308, 1880: 369), boede i 90 Gaarde og Huse; Erhverv: 8 le-
vede af immat. Virksomh., 271 af Jordbr., 27 af Fiskeri, 64 af Industri, 11 af
Handel, 4 af Skibsfart, 14 af forsk. Daglejervirks., 3 af deres Midler, og 19 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Skallerup (1408: Skaldorp) med Kirke og Friskole;
Torup med Skole, Forsamlingshus (opf. 1887), Sparekasse for Dragstrup-S.
Komm. (opr. l/4 1878; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 37,259 Kr.,
Rentef. lx\r\ pCt., Reservef. 1502 Kr., Antal af Konti 254) og Mølle.
Majgaard.
Skallerup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.'
256. Lægd. Kirken tilhorer to af Sognets Gaardmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med fladt Loft, Vaabenhus (af Bindingsværk)
mod S. og Klokkehus mod 0. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granit paa en
smukt profileret Sokkel (kun enkelte Steder bevaret). Eet rundbuet Vindue og Syd-
døren (tilmurede) ere bevarede. Granitalterbord. Altertavle og Prædikestol som i
Dragstrup Kirke. Kalk og Disk ere skænkede 1600 af Niels Kaas til Damsgd. Romansk
Granitdøbefont.
Tulsgaard i Skallerup S. blev 1497 tilskødet Dueholm Kloster af Jens Andersen
til Movtrup.
Solbjærg Sogn omgives af Annekset Sundby, Skallerup, Dragstrup,
Ø.-Jølby, Galtrup og Bjærgby Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger \*\%
Mil N. V. for Nykjøbing. De især mod N. højtliggende og bakkede Jorder
(Kongens Høj, 214 F., 67,4 M.) ere muldede og stærkt lerede. Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Nykjøbing til Vilsund.
Fladeindholdet 1896: 2011 Td. Ld., hvoraf 966 besaaede (deraf med Hvede
4, Rug 111, Byg 136, Havre 517, Bælgsæd 11, Frøavl 3, Blandsæd til Modenhed
89, Grøntf. 12, Kartofler 23, andre Rodfr. 59), Afgræsn. 496, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 354, Have 18, Skov 3, Moser 56, Kær og Fælleder 33, Heder 33, Sten-
marker 6, Veje og Byggegr. 45 Td. Kreatur hold 1898: 209 Heste, 826 Stkr.
Hornkv. (deraf 335 Køer), 528 Faar, 250 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk.
1895: 158 Td.; 39 Selvejergaarde med 138, 85 Huse med 20 Td. Hrtk. og 20 jord-
løse Huse. Befolkningen, >/, 1890: 743 (1801: 215, 1840: 477, 1860: 588,
1880: 654), boede i 150 Gaarde og Huse; Erhverv: 33 levede af immat. Virk-
somhed, 401 af Jordbr., 4 af Gartneri, 30 af Fiskeri, 194 af Industri, 7 af Handel, 39
af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 29 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Solbjærg, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd.,
Skole, Pogeskole, Friskole, Fattiggaard for S. -Sundby Komm. (opf. 1S90,
328 Thisted Amt.
Plads for 36 Lemmer), Forsamlingshus (opf. 1897) og Mølle; Mellem- Jølby.
Jølbygaard har 13 Td. Hrtk., 129 Td. Ld., hvoraf 22 Eng og Kær, Resten
Ager. Vangsgaard. Jølbygaards Mølle.
Solbjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Morsø Hrd.'s
Jurisdiktion (Nykj.), Thisted Amtstue- og Nykjøbing Lægedistr., 8. Lands-
tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 251. Lægd. Kir-
ken tilhører nogle Privatmænd.
Kirken^ højt beliggende, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus
mod N. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa
Sokkel med Skraakant. Syddøren er tilmuret; et Par oprindelige Vinduer spores.
Det lave, tidligere en Del hejere Taarn, af Granit og Mursten, er fra den senere
Middelalder. Altertavle fra 1758 med Baldakin fra 1666. Alterstagerne ere skænkede
1674 af Laves Andersen til Solbjærg. Romansk Granitdobefont. Gammel Prædike-
stol. I Skibet et Krucifiks. I Koret Portræt af Præsten Jens Knudsen Soelberg,
f 1674.
Jølby eller Ølby ejedes 1376 af Fru Elne, Hr. Ebbe Strangesens Enke; 1505
nævnes Niels Kaas af 0., 1521 — 25 Peder Madsen i 0., 1536 Niels Nielsen Kaas,
(begr. i Solbjærg Kirke), dennes Son Erik K. 1599. Derefter kom J. til dennes
Søsterdatter Anne Ovesdatter Juul, g. m. Holger Bille, der 1636 solgte J. til Jfr.
Anne Vesteni, fra hvem den ved Arv kom til Søstersønnen Mogens Ottesen Kaas,
der ejede den 1646. 1662 tilhørte den (24 Td. Hrtk.) Peder Henriksen (Mylting),
hvis Søster Fru Magd. Henriksdatter, Enke efter Jon Oudensen (Tordenstjerne), 1671
efter hans Død lod sig indføre i den, der da tilhørte Broderens Enke Agnete Kaas.
Denne arvedes bl. a. af Søsteren Fru Abel Kaas, der 1700 overdrog sin Andel til
sin Søstersøn Henr. Linderot, som 1713 transporterede den til sin Broderdatter Jfr.
Dorete Linderot, der s. A. solgte den til Forpagteren, Christen Knudsen, f 1726,
hvorefter J. (16 Td. Hrtk.) kom til dennes Svigersøn Anders Enevoldsen, som 1746
solgte den til Degnen i Galtrup og 0.- Jølby Sejer Olufsen Leth, f 1760, for 900 Rd.
Den flg. Ejer Laur. Bonderup solgte 1764 J. for 1364 Rd. til Mads Brøndum, som
1769 skødede den til Bernt Møldrup. 1773 ejedes den af Andr. Schuurmand ; paa
Auktion efter ham 1775 blev den købt af Niels Tøfting for 1620 Rd. Nuv. Ejer er
C. J. Østergaard.
En Gaard Basseshave havde Lars Rekhals og hans Frue Cecilie i Leje af 0 Kloster,
der 1498 havde faaet Skøde paa den af Hans Simonsen; den kaldtes da Basses-
gaard. Ovennævnte Fru Cecilie boede endnu 1543 paa B. Ifl. D. Atl. (VS. 562)
har der i Solbjærg Kirke hængt en Tavle med Navnene Lars og Erik Rekhals samt
et Vaaben, og Erik R. med Hustru og Børn have ligget begr. paa Kirkegaarden.
Sundby Sogn, Anneks til Solbjærg, omgives af dette, Bjærgby Sogn,
Thisted Bredning og Vilsund samt Skallerup Sogn. Kirken, midt i Sognet,
ligger 2 Mil N. V. for Nykjøbing. De højtliggende og bakkede Jorder
(Kridehøj, 255 F., 80 M.) ere overvejende stærkt lerede. Gennem Sognet
gaar Landevejen fra Nykjøbing til Vilsund.
Fladeindholdet 1896: 2055 Td. Ld., hvoraf 855 besaaede (deraf med Hvede 3,
Rug 92, Byg 117, Havre 531, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenh. 67, Kartofler 14,
andre Rodfr. 22), Afgræsn. 601, Høslæt, Brak, Eng m. m. 418, Have 15, Skov 4, Kær
og Fælleder 96, Heder 4, Stenmarker 15, Veje og Byggegrunde 44 Td. Krea-
turhold 1898: 187 Heste, 815 Stkr. Hornkv. (deraf 315 Køer), 735 Faar, 315
Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 168 Td.; 30 Selvejergaarde med
154, 77 Huse med 14 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, l/a 1890:
617 (1801: 209, 1840: 368, 1860: 457, 1880: 543), boede i 121 Gaarde og Huse;
Erhverv: 16 levede af immat. Virksomh., 314 af Jordbrug, 69 af Fiskeri, 68 af In-
dustri, 21 af Handel, 11 af Skibsfart, 72 af forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler,
og 32 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sundby, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Pogeskole,
Sparekasse for S.-Sundby (opr. 8/i 1872; 3,/3 1898 var Sparernes Tilgode-
hav. 130,135 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 10,088 Kr., Antal af Konti
Morse Norre Herred. — Solbjærg, Sundby og Flade Sogne. 329
342), Afholdshjem og Mølle. Faartoft (1387 : Fortoft) med Andelsmejeri og
Telefonstation. Vilsund østre Side med Overfart til vestre Side (Thy),
Kro, Marked i Apr. og Juli og Statstelefonstation. Gaarden Kirkegaard,
omtr. 11 Td. Hrtk., 93 Td. Ld., alt Ager. Overgaard (delt i 2 Gde.).
Klitgaard. EtMisssionshus (opf. 1898) ligger ved Hovedsognets Grænse.
I Vilsund drives en Del Fiskeri, navnlig af Sild, Flynder og Aal.
Sundby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dstte samt under 5. Udskrivningskr.'
250. Lægd. Kirken tilhører en Del af Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, opf. i romansk Tid af hugne Granit-
kvadre, samt Vaabenhus mod S., af Mursten. Skib og Kor have fladt Bjælke-
loft, Apsis Halvkuppelhvælving. Et Taarn, mod V., blev nedrevet omtr. 1820. Et
Par oprindelige Vinduer ere bevarede (nu tilmurede) ; Nordderen kan spores. I
Vestvæggen er indsat en romansk Gravsten med Figurer og Indskrift (se Marm.
Dan. II S. 265). Ved en Restauration omtr. 1890 ombyggedes Nordmuren og den
indvendige Sydmur. Muret Alterbord med Granitplade og Relikviegemme. Ny Alter-
tavle med en Christusfigur af Kalipasta. Alterstager fra 1624. Romansk Granit-
dobefont af ejendommelig Form. Prædikestol fra 1669. I Apsis, der ved en Mur
er afskildret fra Koret, staar ved Sydsiden et lille Granitalter, over hvilket der i
Muren findes en Fordybning som et Vievandskar.
Peder Madsen til Overgaard, Væbner, nævnes 1515. Med hans Datter Johanne
kom O. til Joh. Pors og ejedes saa af deres Sen Mads P. 1568 tilherte den Fru
Jytte Podebusk, men var beboet af en adelig Enke Anne Porsdatter. 1662 ejedes
O. (24 Td. Hrtk.) af Jfr. Inger Pors, men den kom 1675 ved Indforsel til Morten
Thomsen, hvis Son, Præsten i Kobberup Christen Mortensen Scheel, 1692 solgte O.
til Jens Mulli i Thisted. 1762 blev O. med Gods (16 og 5 Td. Hrtk.) af Malte Chr.
Friis solgt til Ritm. Joh. Glud, som 1764 solgte den til Niels Aars til Ullerup, der
1765 solgte begge Gaarde til Overkrigskommissær Fr. Bager Clausen. Ferst 1786
blev O. atter skilt fra Ullerup, idet J. P. Woydemann 1786 solgte O. for 2330 Rd.
til Jak. Dahlgaard, der 1799 afhændede den for 4600 Rd. til Thorn. Jepsen og Peder
Smedgaard.
Faartoft var fordum en Hovedgaard. 1418 nævnes Per Nielsen af Fortoft, Væbner,
1424-42 Anders Pedersen, 1470 Morten Andersen, 1483 Anders Mortensen, alle
formodentlig Sen efter Fader. Sidstnævntes Broder Bod Mortensen gav sin Andel
i F. til Biskop Niels Friis. Provsten i Vestervig havde dog nogen Adkomst til
Gaarden fra ældre Tid, thi en vis Mikkel Ibsen havde 1456 forpligtet sig til kun at
sælge F. til ham, og Otte Andersen (antagelig Broder til Morten Andersen) skedede
1463—83 sin Part i F. til denne Provst, men skrev sig dog selv endnu 1493 til
F- — Klitgaard blev 1480 og 1488 erhvervet af Provsten i Vestervig; 1580 skrev
Mads Pors sig til K, som 1648 ejedes af Inger Pors.
Flade Sogn omgives af Annekset Bjærgby, Galtrup, Alsted, S.-Draaby
og Sejerslev Sogne samt Limfjorden (Thisted Bredn.). Kirken, mod 0.,
ligger \x\% Mil N. N. V. for Nykjøbing. De mod N. højtliggende, bakkede
Jorder (Salgjer Høj, Mors højeste Punkt, 2S2 F., 89 M., med trig. Station),
der have høje, ejendommelige Molerklinter (deribl. Hanklit) ved Kysten,
men falde lavere mod S. , ere mod N. en Del sandede , mod S. mere
lerede og muldede.
Fladeindholdet 1896: 2303 Td. Ld., hvoraf 1054 besaaede (deraf med Rug 130,
Byg 184, Havre 503, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenh. 81, Grontf. 27, Kartofler
61, andre Rodfr. 62), Afgræsn. 462, Heslæt, Brak, Eng m. m. 453, Haver 17, Skov 15,
Moser 38, Kær og Fælleder 146, Hegn 7, Heder 65, Veje og Byggegr. 44 Td. K reatu r-
hold 1898: 182 Heste, 818 Stkr. Hornkv. (deraf 331 Keer), 689 Faar, 270 Svin
og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 150 Td. ; 27 Selvejergaarde med 132,
81 Huse med 18 Td. Hrtk. og 14 jordlose Huse. Befolkningen, lL 1890:
666 (1801: 250, 1840: 488, 1860: 574, 1880: 582), boede i 141 Gaarde og Huse;
Erhverv: 27 levede af immat. Virksomh., 426 af Jordbr., 60 af Fiskeri, 85 af Indu-
330 Thisted Amt.
stri, 9 af Handel, 4 af Skibsfart, 21 af forsk. Daglejervirksomh., 9 af deres Midler,
og 25 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Flade (1408: Flathwith) med Kirke, Præstegd., Skole,
Forsamlingshus (opf. 1886), Sparekasse for Fl.-S.-Draaby S. (opr. 1j3 1883;
81/3 1898 var Sparernes Tilgodeh. 64,746 Kr., Rentef. 33/4 pCt., Reservef.
1394 Kr., Antal af Konti 702), Telefonstation og Mølle. Vestre Skole.
Hovedgaarden Nandrup har 39 Td. Hrtk., 450 Td. Ld., hvoraf 30 Eng,
Resten Ager. Gaarden Lindholm har 15 Td. Hrtk., 135 Td. Ld., hvoraf 2
Eng, 4 Kær, 3 beplantet, Resten Ager. I Sognet er der ret betydelig Biavl.
Flade S., een Sognekommune med S.-Draaby Sogn, horer under Morso
Hrd.'s Jurisdiktion (Nykj.), Thisted Amtstue- og Nykjobing Lægedistr. , 8.
Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 247. Lægd,
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, fordum indviet til St. Margrethe, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus
mod N. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre
paa Sokkel med Skraakant. Flere oprindelige Vinduer ere bevarede (nu tilmurede).
I Kirkens Mure ere indsatte en Sten med to Menneskehoveder^ i Relief, en Sten med
indridsede Figurer, en Ligsten med Navnet Thore og en Ligsten med Indskriften:
Stephanus, sacerdos, f 1450 (se Løfjler, Gravst. PI. XXIII). Granitalterbord. Alter-
tavlen er skænket 1701 af Ritm. Ole Krabbe, Kalk og Disk 1661 af „Bartolomæus
Ritter Anders Datter". Granitdobefont. Klokken er fra 1486. — Paa Kirkegaarden
3 Ligtræer.
Nandrup er en gammel Sædegaard, der alt nævnes ved Midten af 15. Aarh. som
tilhørende den morsingske Adelsslægt Vinter. Den første kendte Ejer er Peder V.
1454 og 1460, saa Adser V. 1500, Niels V. 1542, dennes Enke Anne Spend 1549,
Jens V. 1549 og Peder V., Slægtens sidste Mand, 1552. Den ejedes 1625 af Jfr.
Helvig Kaas og Thomes Juel og arvedes af Otte Kaas, der 1634 ogsaa erhvervede
Thomes Juels Part. N. blev udlagt til Otte Kaas* Kreditorer, af hvilke Jak. Krabbe
1646 solgte N. til Henr. Linderot eller Rot, der s. A. afhændede den til Enevold
Kaas. 1662 ejedes N. (52 Td. Hrtk.) af dennes Svoger Hans Wulf Unger, f 1665,
1671 af Sønnen Claus U., hvis Brodersøn Joh. Rud. U. 1694 solgte N. med Gods
(28 og 31 Td. Hrtk.) til Ole Krabbe (f 1728), som 1722 solgte den for 8500 Rd. til
Herm. Bertelsen paa Laage, men Købet gik tilbage, og Oluf Krabbes Enke Ide
Sophie Giedde solgte saa 1729 N. (28, 40 og 191 Td. Hrtk.) til Præst i Hundborg
og Østerild Rudbek Humble, f 1742. N. blev derefter købt paa Auktion 1743 for
5221 Rd. af Søren Nielsen paa Sø, som 1754 solgte den (i alt 312 Td. Hrtk.) til
Provst Søren Henriksen Ammitzbøll, der 1763 skødede den til sin Son Niels Sø-
rensen A., f 1771, hvis Enke s. A. ved Auktion solgte N. med Tiender (38 og 47
Td. Hrtk.) og Gods for 18,000 Rd. til Hans Hum, der 1776 solgte N. (37, 24 og
200 Td. Hrtk.) for 13,000 Rd. til Frantz Vogelius Steenstrup, f 1810. Derefter
købtes den 1826 af Buchvvaldt, hvis Familie senere har ejet den. Nuv. Ejer er
Enken efter A. S. O. B., der købte den for 220,000 Kr. — Hovedbygningen
er opf. 1832."
Isak Jonsen i Flade nævnes 1422.
Strehhals Gods, et kglt. Len, der 1604 lagdes til Hald Len, skal efter en Lens-
protokol af 1547 have ligget i „Tuinge, Bjerby og Flede Srgne" (o: Tøving, Bjærgby
og Flade).
I Sognet er der fredlyst 3 Gravhøje. — I en Dal N. for Kirken er der en hellig
Kilde, tidligere St. Margrethes Kilde.
Bjærgby Sogn, Anneks til Flade, omgives af dette, Galtrup, Solbjærg
og Sundby Sogne samt Limfjorden (Thisted Bredn.). Kirken, omtr. midt i
Sognet, ligger omtr. 1 1j2 Mil N. V. for Nykjobing. De overvejende højt-
liggende, bakkede Jorder (højeste Punkt Tinghøj, 217 F., 68 M.), med
stejle Molerklinter ved Kysten (Svalklit, 99 F., 31 M.), kun i Midten noget
lavere, ere dels lerede, dels sandede.
Morso Norre Herred. — Flade, Bjærgby og Alsted Sogne. 331
Fladeindholdet 1896: 1376 Td. Ld., hvoraf 739 besaaede (deraf med Hvede
2, Rug 71, Byg 112, Havre 376, Bælgsæd 15, Frøavl 7, Blandsæd til Modenhed
49, Grontf. 6, Kartofler 22, andre Rodfr. 78), Afgræsn. 265, Hoslæt, Brak, Eng
m. m. 238, Have 12, Skov 5, Moser 16, Kær og Fælleder 30, Heder 17, Stenmarker
9, Veje og Byggegr. 45 Td. Kreaturhold 1898: 146 Heste, 584 Stkr. Hornkv.
(deraf 312 Koer), 321 Faar, 252 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895:
96 Td.; 28 Selvejergaarde med 68, 91 Huse med 28 Td. Hrtk. og 28 jordløse Huse.
Befolkningen, >/* 1890: 735 (1801: 176, 1840: 297, 1860: 560, 1880: 641),
boede i 146 Gaarde og Huse; Erhverv: 12 levede af immat. Virksomhed, 344
af Jordbr., 52 af Fiskeri, 123 af Industri, 27 af Handel, 106 af forsk. Daglejervirks.,
24 af deres Midler, og 47 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Bjærgby, beliggende paa nogle Bakker, med Kirke,
Friskole, Forsamlingshus (opf. 1884), Sparekasse for Bjærgby Komm. (opr.
15/8 1872; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 16,452 Kr., Rentef. 4 pCt.,
Reservef. 57 5 Kr., Antal af Konti 110) og Mølle; Gullerup. Mellem de to
Byer ligger Skolen. Kjeldbjærg, Gd.
Bjærgby S., een Sognekommune med Alsted S., hører under Morsø Hrd.'s
Jurisdiktion (Nykj.), Thisted Amtstue- og Nykjøbing Lægedistr., 8. Lands-
tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 249. Lægd.
Kirken tilhører Ejeren af Ullerup.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, med Apsis, og Vaabenhus mod S.
Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granit; eet oprindeligt Vindue
er bevaret (nu tilmuret), ligesom Norddoren. Vaabenhuset er af Mursten. Alter-
bord af Granit. Romansk Granitdøbefont. Klokke fra 1483. — Paa Kirkegaarden
ligger en middelalderlig Ligsten med Indskr. Tufo sacerdos; at han var Munk i
Dueholm Kloster og blev den første lutherske Præst for Alsted-Bjærgby (se D. Atl.
V S. 565), er urigtigt.
I Gullerup har ligget en af Adel beboet Sædegaard. 1435 og 1439 nævnes
Peder Mogensen (Due) af „Goylrop" og 1566 Niels Stygge af Gullerup. 1636
mageskiftede Jfr. Anne Sehested Gullerupgd. til Kronen, der atter maa have af-
hændet den, thi 1646 solgte Niels Vind den til Jfr. Helvig Sandberg.
Ved Bjærgby er der fredlyst 4 Gravhøje, deribl. Tinghøj og 2 af de paa en
høj Banke lejrede Burhøje.
Bjærgby var lige fra Reformationen Anneks til Alsted, indtil Sognet 1885 blev
Anneks til Flade.
Alsted Sogn omgives af Annekset S.-Draaby, Flade, Galtrup og Todse
Sogne samt Limfjorden (Livø Bredn.). Kirken, mod 0., ligger henved 1 Mil
N. N. V. for Nykjøbing. De ikke videre højtliggende, noget bakkede Jorder
ere godt sandmuldede med Lerunderlag. Gennem Sognet gaar Landevejen
fra Nykjøbing til Feggesund.
Fladeindholdet 1896: 1422 Td. Ld., hvoraf 597 besaaede (deraf med Rug 81,
Byg 95, Havre 308, Bælgsæd 10, Blands. til Modenh. 35, Grontf. 3, Kartofler 31, andre
Rodfr. 32), Afgræsn. 361, Høslæt, Brak, Eng m. m. 244, Haver 8, Moser 73, Kær og
Fælleder 95, Flyvesand 4, Veje og Byggegr. 37 Td. Kreatur hold 1898: 115
Heste, 473 Stk. Hornkvæg (deraf 199 Køer), 590 Faar og 163 Svin. Ager og Engs
Hartk. 1895: 98 Td.; 19 Selvejergaarde med 73, 2 Fæstegd. med 9, 41 Huse med
16 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, »/, 1890: 412 (1801: 209,
1840: 306, 1860: 335, 1880: 367), boede i 82 Gaarde og Huse; Erhverv: 12
levede at immat. Virksomh., 271 af Jordbr., 49 af Fiskeri, 55 af Industri, 5 af
Handel, 4 af forsk. Daglejervirksomh., 1 1 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Alsted, ved Landevejen, med Kirke og Skole; Skar tun
(1422: Skarem, 1502: Skarum), ved Landevejen, med Præstegd. Der fiskes
Flynder og Aal.
332
Thisted Amt.
Alsted S., een Sognekommune med Bjærgby S., horer under Morsø Hrd.'s
Jurisdiktion (Nykj.), Thisted Amtstue- og Nykjobing Lægedistr., 8. Lands-
tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 248. Lægd.
Kirken tilhorer Ejeren af So i Sejerslev Sogn.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt
Loft, ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre. Eet oprindl. Vindue (nu tilmuret)
er bevaret; Norddoren kan spores. Vaabenhuset er af Mursten. Altertavle med 3
malede Figurer og Prædikestol (overmalet) er formentlig fra 16. Aarh. Romansk
Granitdobefont. Paa en Tværbjælke i Korbuen et gotisk Krucifiks. Paa nogle Stole-
\M
S w^j^-x i si il BsiNai
L'sS*
mi,
mår
* \\^^':<i' *ii X&?^%^^ "Æ*r XWM r^mlKl '\^%i>
Alsted Kirkes Indre.
stader Navnet Erik Hvas og Aarst. 1566. — Paa Kirkegaarden ligger en middelal-
derlig Ligsten med Korsstav og Navn.
I Sognet har der ligget en Borg Alstedvold, som ifl. D. Atl. Erik af Pommern
skænkede Peder Pykstrud, men som blev brændt af Henrik Skarpenberg, som derved
forbrod sit Gods til Kronen. Skarpenbergs Gods paa Mors var længe et kglt. Len.
Det endnu bevarede Voldsted „Voldhej" eller „Alstedvold" er en firsidet 200 F.
lang og bred Plads, der indesluttes af et omtr. o F. hojt Jordværn; midt paa Pladsen
ligger en omtr. 20 F. hej og ved Foden 100 F. vid, rundagtig Jordhojning. — I
Nærheden ligger et andet Voldsted Gravene, en firsidet, 65 — 75 F. stor Plads,
omgiven af en dobbelt Grav, den inderste nu næsten opfyldt.
Nørgaard i Skarum ejedes 1580 af Erik Hvas.
Sønder-Draaby Sogn, Anneks til Alsted, omgives af dette, Flade,
Sejerslev og Jørsby Sogne samt Limfjorden (Draaby Vig). Kirken, omtr.
Morsø Norre Herred. — Alsted, Sonder-Draaby og Sejerslev Sogne. 333
midt i Sognet, ligger 1 1/4 Mil N. for Nykjobing. De lavtliggende, temmelig
jævne Jorder ere muldlerede med Lerunderlag. Gennem Sognet gaar Lande-
vejen fra Nykjobing til Feggesund.
Fladeindholdet 18%: 1030 Td. Ld., hvoraf 469 besaaede (deraf med Rug 53,
Byg 59, Havre 255, Bælgsæd 13, Blandsæd til Modenhed 28, Grentf. 9, Kartofler 23,
andre Rodfr. 26), Afgræsn. 261, Heslæt, Brak Eng m. m. 177, Have 8, Skov 3,
Moser 9, Kær og Fælleder 50, Hegn 3, Stenmarker 29, Veje og Byggegr. 21 Td.
Kreatur hold 1898: 79 Heste, 313 Stkr. Hornkv. (deraf 167 Keer), 3i5 Faar, .96
Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 68 Td. ; 20 Selvejergaarde med 56,
56 Huse med 12 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Be-
folkningen, »/« 1890: 391 (1801: 135, 1840: 278, 1860:
308, 1880: 421), boede i 95 Gaarde og Huse; Erhverv:
11 levede af immat. Virksomhed, 153 af Jordbr., 40 af
Fiskeri, 83 af Industri, 15 af Handel, 63 af forsk. Dag-
lejervirks., 18 af deres Midler, og 8 vare under Fattig v.
I Sognet Byen Sønder- Draaby (vistnok af det
Drag, der forbinder det nordostl. Mors med den
øvrige 0), ved Landevejen, med Kirke, Skole og
Statstelefonstation. Bukhave, Gd.
S.-Draaby S., een Sognekommune med Flade S.,
hører under Morsø Hrd.'s Jurisdiktion (Nykj.), Thi-
sted Amtstue- og Nykjobing Lægedistr., 8. Lands-
tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskriv-
ningskr.' 246. Lægd. Kirken tilhører en Privat-
mand.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod
S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid
af Granit. Et Par oprindelige Vinduer ere bevarede; Nord-
døren kan spores. Altertavle og Prædikestol ere fra 1590,
den sidste skænket af Maren Lykke, g. m. Vincens Ro-
senkrantz. Smuk Døbefont af gulligt Marmor. Paa Kirke-
gaarden ligger en Granitsten med indhuggede Bomærker. —
En lille, med 5 runde Fordybninger foroven forsynet, tidlig
middelalderlig Granitsøjle, der har været brugt som Kirke-
lampe, er nu i Nationalmus. (se Aarb. f. n. Oldk. 1888
S. 106 flg.).
Draaby var lige fra Reformationen Anneks til Flade,
indtil det 1885 blev Anneks til Alsted.
m&
å .• •■:
mm
y£
u\
■ ■ •;< ;■:.-.:
Ligsten
paa Alsted Kirkegaard.
Sejerslev Sogn, det nordligste og største i
Herredet, omgives af Annekserne Ejerslev og Jørsby,
S.-Draaby og Flade Sogne samt Limfjorden (Thisted
Bredn., Feggesund og Løgstør Bredn.). Kirken,
midt i Sognet, ligger 2 Mil N. for Nykjobing. De overvejende højtlig-
gende og bakkede Jorder (Bavnehøj, 163 F., 51 M.) ere muldsandede, til
Dels lerblandede og frugtbare. Mod N. løber Sognet ud i den lange,
smalle og lave Landtunge Feggeklithah , paa hvilken den flade, omtr.
40 Td. Ld. store Bakke Feggeklit, 78 F., 24 M., ligger med en stejl Skrænt
ud til Løgstør Bredn.; fra Landtangen gaar mod N. 0. et Flak, paa hvilket
ligger ved det østl. Indløb til Feggesund den lille Holm Feggerøn. Mange
Steder ved Kysterne findes høje Skrænter af Moler. Inden for Skarrehage
ligge de omtr. 33 Td. Ld. store Skarresøer. Gennem Sognet gaar Lande-
vejen fra Nykjobing til Feggesund.
Fladeindholdet 1896: 3601 Td. Ld., hvoraf 1519 besaaede (deraf med Rug
334 Thisted Amt. - *
200, Byg 208, Havre 773, Bælgsæd 17, Spergel 5, Blandsæd til Modenhed 133,
Grontf. 3, Kartofler 95, andre Rodfr. 84), Afgræsn. 1148, Hoslæt, Brak, Eng, m. m.
524, Haver 16, Skov 6, ubevokset 22, Moser 72, Kær og Fælleder 93, Heder 103,
Veje og Byggegr. 72, Vandareal m. m. 25 Td. Kreatur hold 1898: 279 Heste, 1289
Stk. Hornkvæg (deraf 439 Koer), 1341 Faar, 369 Svin og 44 Geder. Ager og Engs
Hartk. 1895: 215 Td.; 46 Selvejergaarde med 186, 94 Huse med 28 Td. Hrtk. og
35 jordløse Huse. Befolkningen, »/* 1890: 962 (1801: 350, 1840: 616, 1860:
728, 1880: 918), boede i 191 Gaarde og Huse; Erhverv: 46 levede af immat.
Virksomh., 545 af Jordbr., 6 af Gartneri, 84 af Fiskeri, 131 af Industri, 17 af Han-
del, 57 at' fersk. Daglejer virks., 23 af deres Midler, og 53 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sejerslev, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd.,
Skole, 3 Møller og Statstelefonstation; Nørre-Draaby med Skole og Fattig-
gaard for S.-Ejerslev-Jorsby Komm. (opf. 1876, Plads for 30 Lemmer) og
Statstelefonstation; Hanstholm-, Skjærbæk\ Skrandrup; Hesselbjærg , ved
Landevejen, med Skole og Statstelefonstation. Hovedgaarden Sø har
17V4 Td. Hrtk., 254 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 5 Skov, Resten Ager; til
Gaarden hore 1 1 Td. Hrtk. Fæstegods (i Alsted S.). Gaardene Mølhave
(omtr. 11 Td. Hrtk.), Dybdal, Søndergd., Skarregd. (972 Td. nyt og 16V8
Td. gmlt. Hrtk.) og Feggeklit med Anløbsbro for Dampskibe og Over-
fart til Hannæs samt Statstelefonstation. Søgaarde. I Sognet drives en
Del Fiskeri.
Sejerslev S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Morsø
Hrd.'s Jurisdiktion (Nykj.), Thisted Amtstue- og Nykjobing Lægedistr.,
8. Landstingskr. og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 243.
Lægd. Kirken tilhører Ejerne af Sø og Ullerup.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod
S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre. Flere oprindelige
Vinduer ere bevarede (nu tilmurede); Norddøren kan spores. Taarnet, af Granit-
kvadre og Mursten, er fra Slutn. af Middelalderen eller Beg. af 16. Aarh. I det nye
Vaabenhus' Mure ere to Vinduesmonoliter indsatte. Paa to af Kvadrene i Taarnet
findes et Menneskehoved i Relief (se D. Atl. V S. 566). Kirken har fladt Bjælkeloft,
Apsis Halvkuppelhvælving, Taarnrummet Krydshvælving. Alterbord af Granit, med
Relikviegemme. Altertavle og Prædikestol fra Slutn. af 16. Aarh. Romansk Granitdøbe-
font med rige Bladornamenter. Paa Stolestaderne Fru Maren Lykkes fædrene og
mødrene Vaabener og Aarst. 1587. I Triumfbuen hænger et Krucifiks. I Skibet
et Epitafium over Præsten Knud Olufsen Thisted, f 1685, med et fortræffelig malet
Portræt af ham, Hustru og Datter, udført af H. Westemholt 1675. Om tidligere
Begravelser i Kirken se D. Atl. V S. 565.
Sø (Sioo) menes at have tilhørt Poul Mattissen, der 1433 blev adlet med Slægten
Dyres Vaaben, og ejedes i alt Fald 1486 af hans Svigersøn Jep Andersen og 1488
af dennes Enke Anne Poulsdatter, der siden ægtede Iver Clausen Dyre, som ejede
S. 1500; derefter dennes Søn Claus Iversen, f 1547, hans Søn Mogens Clausen 1556,
dennes Broder Jens Clausen, f 1587, hvis Søn Iver Dyre 1632 solgte S. til Mourids
Brun, der s. A. solgte den til Claus Kaas, hvis Søn Enevold K. ejede den 1646,
men solgte den 1654 til sin Søster Agnete Kaas, Peder Henriksen Myltings, der da
pantsatte den til Henrik Linderot. 1662 ejedes S. (46 Td. Hrtk.) af Peder Henriksen,
men Agnete Kaas skødede den 1675 (24 Td. Hrtk.) til sin Søsterson Claus Unger,
som 1687 solgte den (36 Td. Hrtk.) til Kmjkr. Peder Rodsteen; 1691 blev den af
Jørgen Jørgensen i Kbh. solgt til Evert Weinman smstds., som 1695 solgte den
til Provst Christen Stistrup i Ullits, som 1696 afhændede S. til Gundc Jensen, For-
pagter paa Nandrup, f 1731, af hvis Dødsbo Jesper Andersen af Todbol 1731 paa
Auktion købte S. (21) med Tiende (20 Td. Hrtk.) etc. for 1177 Rd., men straks
transporterede Kobet til Forpagter paa Nandrup Soren Nielsen, som 1749 solgte S.
til Thorn. Poulsen af Momtoft, der 1763 skødede S. for 800 Rd. til Laur. Ammitzbøll,
som 1768 afhændede den med Tiende og Bondeskyld (henh. 20, 22 og 5Td. Hrtk.)
for 3100 Rd. til Jens Peter Woydemann; denne solgte 1772 S. for 2750 Rd. til Jens
Stådel (1778: 20 Td. Hrtk., med Tiender 76 og Bøndergods 256), efter hvis Dod
Morsø Norre Herred. — Sejerslev og Ejerslev Sogne. 335
den overtoges af Sonnen Justitsraad Fr. Stådel til Ullerup, derpaa fra 1860 af dennes
Datter S. Sonnesen, fra hvem den 1881 gik over til hendes Svigersøn, den nuv.
Ejer Premierlieutn. C. C. Mansa. — Hovedbygningen er opf. 1861 af Grundmur
og bestaar af een Fløj i 1 Stokv. med takkede Gavle.
Skarregaard var 1406 en Sædegaard, der ejedes af Niels Eriksen (Banner), hvis
Sønnesenner Thomas og Niels Eskilsen ejede den 1481 — 1507. Thomas Eskilsens
Søn Søren Høg solgte den til Hr. Otte Krumpen, der ejede den 1568. Siden skat-
tede den som en Bondegaard indtil ved 1650, men 1662 var den en Hovedgaard
(31 Td. Hrtk.), tilhorende Sivert Brockenhuus. 1726 var den paany en Bonde-
gaard paa 16 Td. Hrtk., der 1776 laa under Nandrup. — Skarreborg Voldsted
(95x113 F.) ved Skarregaard er anlagt paa en stor, 150 F. høj Banke og bestaar
af et l1/* — 2 F. højt Jordbrystværn, der omslutter en stor, firsidet Plads; den vestl.
og sydl. Side dækkes af Grave. Der er fundet Rester af Stenfundamenter og
Jærnsager fra Middelalderen. Voldstedet er fredlyst.
Bondegaarden Hanstholm (16 Td. Hrtk.) ejedes 1662 af Siv. Brockenhuus til
Skarregd.; fra hans Bo udlagdes den 1685 til Fru Helle Gyldenstierne. Den ejedes
1697 af Niels Unger, som 1699 solgte den (9 Td. Hrtk.) for 190 Rd. til Ole Krabbe
til Nandrup, fra hvilken Gaard den først 1772 blev frasolgt til Jens Stådel til Sø.
Dybdal blev 1474 af Johanne Andersdatter givet til Dueholm Kloster. — Hyld-
gaard i Sejerslev nævnes 1496. — Gaarden Feggeklit, ved Foden af Feggeklit
Bakke, paa hvilken en Del af dens Jorder ligge, har været ejet af Adel, bl. a. 1688
af Agnete Kaas ti! F.
Til Egnen (Skarreborg eller Feggeklit) er Hamletsagnet knyttet, idet Kong Fegge
eller Fenge, der havde dræbt sin Broder Orvendel og ægtet hans Hustru, blev dræbt
af Ørvendels Søn Amled.
I Sognet er der fredlyst 4 Gravhøje.
Ejerslev Sogn, Anneks til Sejerslev, omgives af dette og det andet
Anneks Jorsby samt Limfjorden (Logstor Bredn.). Kirken, midt i Sognet,
ligger omtr. 2 Mil N. N. 0. for Nykjobing. De højtliggende og bakkede
Jorder (Hulhoj, 131 F., 41 M.) ere tunge, lerblandede med Lerunderlag og
meget frugtbare. Paa Vestsiden ligger den siden 1868 udtørrede Hund So.
Fladeindholdet 1896: 1328 Td. Ld., hvoraf 690 besaaede (deraf med Rug 75,
Byg 131, Havre 295, Bælgsæd 7, Frøavl 36, Blandsæd til Modenhed 93, Grontf. 4,
Kartofler 24, andre Rodf. 23), Afgræsn. 356, Høslæt, Brak, Eng m. m. 167, Haver
6, Moser 20, Kær og Fælleder 27, Stenmarker 26, Veje og Byggegr. 32, Vandareal
m. m. 2Td. Kreaturhold 1898; 144 Heste, 594 Stk. Hornkvæg (deraf 210 Koer),
747 Faar, 114 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 101 Td.; 29 Selv-
ejergaarde med 89, 41 Huse med 12 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen,
Vj 1890: 446 (1801: 167, 1840: 267, 1860: 337, 1880: 422), boede i 86 Gaarde
og Huse; Erhverv: 9 levede af immat. Virksomhed, 288 af Jordbr., 22 af Fiskeri,
77 af Industri, 7 af Handel, 23 af andre Erhv., 19 af deres Midler, og 1 var under
Fattigv.
I Sognet Byerne: Ejerslev (1422: Etherslef) med Kirke, Skole, Mis-
sionshus (opf. 1890 mod N. ved Grænsen af Sejerslev S.) og Mølle;
Ves ter- Hunderup. Gaarde: Øs ter- Hunderup, Damgd., B/sgd., Kirkegd. og
Hovgd.
Ejerslev S. , een Sognekommune med Sejerslev og det andet Anneks
Jørsby, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som
disse samt under 5. Udskrivningskr.' 244. Lægd. Kirken tilhører nogle af
Beboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med
fladt Loft, ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant.
Syddøren spores. Flere store Bindesten i Kirkens Vestmur tyde paa, at der her
har staaet et Taarn. Vaabenhuset, af Mursten, er ombygget 1890. Alterbord af
Granit med Relikviegemme. Altertavle fra 16. Aarh., overmalet. Kalk, skænket 1639
af Peder Nielsen Basse. Prædikestolen, i romansk Stil, er noget yngre. Smuk ro-
336 Thisted Amt.
mansk Granitdobefont med Rundbuedekoration. I Koret en udskaaren, middelalderlig
Skriftestol.
Ved Ejcrslev ligger paa flad Mark7Voldstedet „Ejerslcv Slotu, der bestaar af en
firsidet, omtr. 200 F. lang og bred Banke, der i alt Fald mod N. V. og N. 0. har
været dækket af en Grav og en udenfor liggende Vold.
Jørsby (Jordsby) Sogn, Anneks til Sejerslev, omgives af dette, det
andet Anneks Ejerslev, Limfjorden (Livø Bredn. og Draaby Vig) og S.-
Draaby Sogn. Kirken, mod S., ligger 1 x/4 Mil N. N. 0. for Nykjøbing. De ikke
videre højtliggende, mod S. lave og jævne Jorder ere tunge og lerblandede
med Lerunderlag samt meget frugtbare. Mod S. 0. skyder den lave Land-
tunge Buksør Odde ud mellem Livø Bredn. og Draaby Vig.
Fladeindholdet 1896: 1204 Td. Ld., hvoraf 410 besaaede (deraf med Rug 43,
Byg 68, Havre 199, Blandsæd til Modenhed 56, Kartofler 18, andre Rodfr. 22), Af-
græsn. 332, Høslæt, Brak, Eng m. m. 161, Have 5, Moser 4, Kær og Fælleder 268
Veje og Byggegr. 23 Td. Kreatur hold 1898: 79 Heste, 374 Stk. Hornkvæg
(deraf 139 Køer), 501 Faar, 81 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 77
Td.; 16 Selvejergaarde med 69, 25 Huse med 8 Td. Hrtk. og 15 jordlese Huse.
Befolkningen, »/« 1890: 272 (1801: 177, 1840: 236, 1860: 243, 1880: 275),
boede i 57 Gaarde og Huse; Erhverv: 6 levede af immat. Virksomh., 183 af Jord-
brug, 47 af Fiskeri, 16 af Industri, 2 af Handel, 7 af forsk. Daglejervirks., 8 af
deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byen: Jørsby (gml. Form Jørsbod og Jørsbo) med Kirke,
Skole, Sparekasse for S.-Ejerslev- Jørsby Komm. (opr. 3/6 1871; 31/3 1898
var Sparernes Tilgodehav. 130,908 Kr., Rentef. lxj2 pCt., Reservef. 12,060
Kr., Antal af Konti 388) og Mølle. Hedegaard, Jørsby gaard, Nygaard,
Engholm, Gd.
Jørsby S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
under 5. Udskrivningskr.' 245. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Ullerup.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med
fladt Bjælkeloft, ere opf. i gotisk Tid af røde Mursten, den eneste paa Mors af dette
Materiale og Øens yngste Kirke. Et Vindue i Koret og den spidse Korbue ere be-
varede. Vaabenhuset, af Mursten, er fra ny Tid. Altertavle (Jesus med Barnet) er
malet 1866 af C. Dalsgaard. Paa Kalken Kragernes og Skram'ernes Vaabener. Præ-
dikestol i romansk Stil. Smuk romansk Granitdøbefont. I Skibet paa hver Side af
Korbuen en spidsbuet Niche (hvori tidligere to Træbilleder).
Jørsbygaard (Jørsbogd.) ejedes 1439 af Erik Kid, der erhvervede den ved
Mageskifte med Dueholm Kloster, 1477 af hans Søn Myg Eriksen. 1485 af Mikkel
Krag (Kid), 1496 af Peder Kid, 1597 af Christen Krag. 1654 blev den af Niels
Kaas til Bækmark solgt til Hans Wulf Unger; 1691 solgte Wulf Unger den (13 Td.
Hrtk.) .til Forpagter paa Nandrup Gunde Jensen; paa Auktion efter denne 1731
blev J. købt for 150 Rd. af Byfoged Peter Lybecker, f 1763.
r
alborg Amt ligger paa begge Sider af Limfjorden : den mindste
Del, Kjær Herred, N. for denne, i øvrigt begrænset mod 0.
af Kattegat, mod N. og V. af Hjørring Amt (Dronninglund,
Børglum og Hvetbo Hrd.), fra hvilket det til Dels adskilles ved
Gjer Aa og Rye Aa; den største Del, Himmerland eller Himmersyssel, belig-
gende S. for Fjorden, begrænset mod 0. af Kattegat, mod S. af den omtr.
5 Mil lange Mariager Fjord samt Randers Amt (Onsild Hrd.), hvorfra det
for en Del adskilles ved Onsild Aa, og Viborg Amt (Rinds Hrd.), mod
hvilket Lerkenfeld Aa til Dels danner Grænsen, mod V. og N. af Limfjor-
den. Til Amtet høre Egholm og Livø samt nogle mindre Holme i Lim-
fjorden. Dets største Udstrækning fra V. til 0. er omtr. 9, fra N. til S. hen-
ved 9 Mil. I den store, sydl. Del er Overfladen for det meste højtliggende
og bakket, særlig i Midten, hvor Rolds Bavnehøj hæver sig til 364 F.,
114 M. ; dog er en stor Del af Landet opfyldt af Plateauer af indtil 300
F. Højde og derover. Mod 0. falder Højdepartiet af til den lavtliggende
og jævne Egn ved Kattegat, hvor den lille Vildmose ligger; mod V. fort-
sættes Bankerne derimod flere Steder helt ud til Limfjorden. Den mindste,
nordl. Del, Kjær Hrd., er i det hele mere lavtliggende, kun i Midten op-
fyldt af Banker, som Hammer Bakker (højeste Punkt 281 F., 88 M.),
der ere en Fortsættelse af Højdepartierne S. for Fjorden; mod 0. falde
de bakkede Jorder af til Egnen ved Kattegat, mod V. gaar Landet over i
en stor Slette, hvoraf en Del dækkes af den store Vildmose. M. H. t.
Jordblandingen og Frugtbarheden frembyder Amtet store Forskelligheder,
dog mindre end de to andre nordjydske Amter. Ved Matr. gik der gnmstl.
28 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. (35 7 Td. Hrtk. paa 1 □ Mil, svarende til
Takst 4,5), og i gnmstl. Frugtbarhed bliver Amtet det fjerdelaveste af Jyl-
lands Amter, idet kun Hjørring, Ribe og Ringkjøbing Amter staa lavere.
Af de mange smaa Vandløb, der i den sydl. Del søge ud til alle Sider,
mærkes Trend Aa mod V. til Livø Bredning og Østeraa og Lindenborg
Aa mod N. til Limfjorden; i den nordl. Del nævnes Lindholm Aa, der
falder i Limfjorden over for Aalborg.
Amtets Størrelse var ifl. Arealopgorelsen 1896: 52,7 □ Mil (2902,!
Trap: Danmark, 3. Udg. IV.
Oo
338 Aalborg Amt.
□ Km.), det storste af de nordjydske Amter, og kun Viborg, Ringkjobing
og Ribe Amter ere storre. Af det saml. Fladeindhold udgore de 4 Købstæder
kun 0,3 □ Mil (IS,3 Q Km.). Det opmaalte Fladeindhold, hvori Soplanens
Vandareal (708 Td. Ld.) ikke er medregnet, opgjordes 16/7 1896 til
525,386 Td. Ld. (omtr. 288,962 Hekt.). Heraf var besaaet Flade-
indhold 171,195 (deraf med Hvede 121, Rug 40,344, Byg 24,832,
Havre 67,OSS — heraf 19,06S graa Havre — , Blandsæd til Modenhed 7641,
Boghvede 59S, Bælgsæd 205, Spergel 2471, Kommen og Raps 13, Frøavl
249, Kartofler 14,297, Gulerødder 430, Foderroer 6054, Grøntfoder 6785,
Havesager 65); der henlaa til Brak 26,867, til Høslæt 33,866 og Afgræsning
100,035, Engarealet var 40,189. Fladeindholdet af Have var 2712, af
Skov 24,615 bevoksede og 2103 ubevoksede Arealer, Tørvemoser 29,525,
Kær og Fælleder 28,514, Hegn og Læplantninger 413, Byggegrunde, Veje
osv. 9704 Td. Ld. Af væsentlig ubenyttede Arealer var der Heder med
52,018, Flyvesand og Klit med 675, Stenmarker med 1530 og endelig
af Vandareal foruden Søplanen 1425 Td. Ld. Inden for Kornarealet er
Dyrkningen af Havre mest udbredt, dog er ogsaa Rugarealet forholdsvis
betydeligt, medens Dyrkningen af Hvede er ganske forsvindende; m. H. t.
Bygavlen staar Amtet, som rimeligt er, tilbage for de mere frugtbare af Jyl-
lands Amter, men den spiller dog en storre Rolle her end i Hjørring Amt
og i de vestjydske Amter. Af de øvrige Høstafgrøder skal nævnes Spergel
til Modenhed, hvortil kun Ringkjobing Amt af alle Landets Amter anvender
et større Areal, Kartofler, der indtager et langt større Areal (c. 1 1/2 □
Mil) end i noget andet Amt i Landet, og Grøntfoder, hvortil der anvendes
meget store Strækninger, navnlig i Sammenligning med andre jydske Amter
(bortset fra Hjørring). Afgræsnings- og især Høslætarealerne ere meget
betydelige, og det samme gælder Engene, hvoraf kun Ribe og Ring-
kjobing Amter have mere. Brakarealet er her, ligesom i Thisted Amt, af
ringe Udstrækning i Forhold til de besaaede Strækninger. I øvrigt skal
nævnes de store Arealer, som Moser og Kær udgøre (Store- og Lille-Vild-
mose), langt mere end i noget andet Amt. Skovarealet er ikke betydeligt,
selv om Amtet er det skovrigeste af de tre nordjydske Amter. Inden for
de væsentlig ubenyttede Arealer er det især Hedearealet, der er fremtræ-
dende, og det udgør baade absolut og forholdsvis en betydelig Del af Am-
tets hele Areal.
Af Husdyr fandtes 15/7 1898: 29,510 Heste, 115,274 Stkr. Hornkvæg '
(deraf 62,597 Malkekøer), 101,660 Faar, 65,372 Svin, 6 Æsler, 1444
Geder og 2726 Kaniner. Kvægavlen er af stor Betydning; sættes Kreatur-
styrken i Forhold til Arealet, staar Amtet vel tilbage for de ostl. Amter
og naar heller ikke de to andre nordjydske Amter, men i Forhold til Folke-
tallet gaar det dog op over alle disse og staar kun tilbage for de tre vest-
jydske Amter. Det er især Antallet af Faar og Hornkvæg, som er meget
Aalborg Amt. 339
betydeligt, og inden for det sidste spiller Studefedning endnu en ret frem-
trædende Rolle. I øvrigt er Bevægelsen inden for Kreaturholdet i den nyere
Tid den samme her som i andre jydske Amter: en stærk Opgang i An-
tallet af Malkekoer og Svin og ligeledes i Antallet af Heste, men Nedgang i
Faareholdet. Baade af Hingste og Tyre høre de Heste til jydsk Race; af
Væderne ere de fleste af Southdown- og Landracen (Kødfaar), men der
fandtes dog ogsaa en Del af Dishleyracen. Inden for Fjerkræavlen
er Hønseholdet ikke særlig stort, hvorimod der findes mange Ænder og
Gæs; i 1898 taltes 343,985 Høns, 1528 Kalkuner, 46,857 Ænder og
25,716 Gæs. Antallet af Bistader var ret betydeligt, 7515.
Det hele Ager og Engs Hartkorn og halverede Sko vskyldshrtk. var l/i
1899: 18,348 Td.; deraf var Købstædernes 212. Landdistrikternes og
Hdpls. Hartkorn Vi l895 (18,200) fordelte sig saaledes, at der fandtes 112
større Landbrug paa 12 Td. Hrtk. og derover med 2449 Td., 4128
Bøndergaarde (1-12 Td. Hrtk.) med 13,641 Td., 7549 Huse (under
1 Td. Hrtk.) med 2002 Td., samt forskellige andre Jordlodder med i alt
106 Td. Hrtk. Endvidere var der 2006 jordløse Huse i Amtet. Af
samtlige Gaarde vare 4011 med 15,154 Td. Hrtk. Selvejergaarde, 32
med 160 Td. Hrtk. Arvefæstegaarde med Ret til at sælge og pant-
sætte, 5 med 18 Td. Hrtk. i Arvefæste uden denne Ret samt 192 med 7 58
Td. Hrtk. alm. Fæstegaarde paa Livstid. Af Husene vare 8095 med
1868 Td. Hrtk. Selvejer- og Arvefæstehuse, hvoraf 1133 jordløse.
Af Fæste- og Lejehuse fandtes 1460 med 134 Td. Hrtk. (deraf 843
jordløse). Som Følge af den gennemgaaende lave Bonitering findes der
kun faa Gaarde med et større Hartkornstilliggende ; derimod er Antallet af
Gaarde paa 4-8 Td. Hrtk. ret betydeligt, kun Aarhus og Randers Amter
have flere, og ogsaa i Klasserne med mindre Hartkornstilliggende er An-
tallet forh. betydeligt; i det hele er dog det saml. Antal Brug ikke særlig
stort i dette Amt. Hvad Besiddelsesmaaden angaar, er Selveje langt det
almindeligste; af Arvefæstegaarde er Antallet meget ringe, og i alm. Fæste
paa Livstid findes heller ikke mange; dog er det det af Jyllands Amter,
som har flest saadanne. Ogsaa inden for Husbruget er Selveje det mest
udbredte, selv om der af Husene med Jord findes flest i Fæste og Leje
her blandt Jyllands Amter; ligeledes af de jordløse Huse er der en Del i
Fæste og Leje, dog færre end i Randers og Hjørring Amter.
Folketallet var l/s 1890: 104,790 (1801: 45,627, 1840: 60,684,
1860: 76,562, 1880: 95,338), hvoraf de 4 Købstæder 24,357 og Land-
distrikterne 80,433. M. H. t. til Befolkningstætheden staar dette Amt langt
tilbage for de tre østl. Amter, og det er ogsaa det daarligst befolkede af
de tre nordl., men staar over de tre vestl. Paa 1 □ Mil kom der i 1S90:
1992 Mennesker (36,18 paa 1 □ Km.). Inddeler man Befolkningen i Xæ-
ringsklasser, saaledes at der til hver Klasse ikke alene regnes For-
340 Aalborg Amt.
sørgere, men ogsaa hele deres Husstand, viser det sig, at 5906 levede at
immateriel Virksomhed (Embeds- og Bestillingsmænd, Læger, Sagførere,
Lærere, Videnskabsmænd osv.), 53,197 horte til Jordbrugernes Klasse, 244
til Gartnernes, 1052 til Fiskernes, 20,384 til de industridrivendes, 6929 til
de handlendes, 722 til de sofarendes; der var 9804, som horte til Gruppen
„andre Erhverv", hovedsagelig „forskellig Daglejervirksomhed", 4235 levede
af deres Midler, og 2317 vare under Fattigvæsenet. Som det ses, er
Landbruget Hovederhvervet, og over Halvdelen af Befolkningen har sit Under-
hold herved; men det har dog forholdsvis set ikke den Betydning som i
de andre nordl. og i de vestl. Amter, medens paa den anden Side Industri
og Handel giver Brødet til flere i dette Amt; det danner med Hensyn hertil
et Overgangsled mellem de østl. og Jyllands øvrige Amter. Der er langt
færre, som have deres Erhverv af Søen her end i de to andre nordjydske
Amter, medens forholdsvis mange leve af deres Midler.
Amtskommunens finansielle Forhold i Aaret 1l4ilS91-31/3l$98.
Af Indtægtsposterne: Udskrivning paa Amtsraadskredsens Hrtk. 309,355 —
17 Kr. pr. Td. — , Bidrag fra Købstæderne 3026, Tilskud fra Kommuner
til Fællesanliggender 11,384, Indtægt af Aktiver 12,541; af Udgiftsposterne
vare de væsentligste: Vejvæsen 134,928, Medicinalvæsen 79,729, Justits-,
Politi- og Fattigvæsen 61,023, Amtsskolefond 20,928, Dyrlægevæsen 6043,
Regulering af Vandlob 1848, Amtsraadet 4499, til Jærnbaneanlæg 131,486
Kr. Amtsrepartitionsfonden ejede 31/3 1898 i Panteobligationer og Kapi-
taler 584,295, i faste Ejendomme, som ikke give Udbytte, 445,000 og
skyldte 847,879 Kr. bort. Amtsfattigkassen udredede s. A. til døv-
stummes Oplæring 5547, til Idioters Underhold m. m. 2662, og fik sine
væsentligste Indtægter fra l/4 pCt. Afgiften 754, Bøder 1327 og i Henhold
til Plak. 1845 814 samt i Tilskud fra Amtsfonden 4200 Kr. — M. H. t.
Købstædernes finansielle Forhold henvises til Afsnittene for hver enkelt
By. — For Sognekommunerne anføres af Indtægterne følgende: de
paalignede Skatter udgjorde 1897 paa Hartkornet 399,985 (gnsmtl. 22
Kr. pr. Td. Hrtk.), paa Formue og Lejlighed 174,905, Indtægt af Aktiver
8168, Afgifter efter Næringsloven 30,295; desuden udrededes Naturalarbejde
uden for Paaligningen til en samlet Værdi af 26,741 Kr. De væsentligste
Udgifter vare: Fattigvæsen 187,981, Skolevæsen 251,243, Alderdomsunderst.
105,933 (deraf 49,507 i Tilskud af Staten), Vejvæsen 70,496, Udgift
ved Sogneraadene 9064, Bidrag til Jærnbaneanlæg 102,484 Kr. Sogne-
kommunerne ejede i Slutn. af 1897: i Kapitaler 116,964, i faste Ejendomme
2,162,292 og skyldte 950,908 Kr. bort. Under Sogncraadcnes Bestyrelse
stod Legater til et samlet Beløb af 28,383 Kr. M. H. t. Beskatningens
Højde svarer Amtets Paaligning paa Hartkornet (til Amt og Sogne) til Jyl-
lands Gennemsnit, medens Formue- og Lejlighedsskatten udregnet med Hrtk.
som Sammcnligningsmaalestok er lavere end Gennemsnittet for Landsdelen,
Aalborg Amt. 341
og det laveste efter Randers Amt. Lægges de to Skattebeløb sammen, bli-
ver det saml. Belob derfor ogsaa lavere, men Vejle, Aarhus Amtsraadskreds
og Randers Amt udskrive dog et mindre Beløb pr. Td. Hrtk. Skatten pr.
Td. produktivt Areal er lav; kun Ringkjøbing og Ribe Amter vise et min-
dre Belob. I Forhold til Høstværdien er Paaligningen ogsaa meget lav, kun
Ringkjøbing Amt har et lavere Beløb af Jyllands Amter.
Amtet bestaar af Købstæderne : Aalborg, Nørre-Sundby, Nibe og Løgs/ør
og Herrederne: Kjær, Fie skum, Hornum, Helium, Hindsted, Aars, Gis lu m
og Slet.
Amtets samtlige Landkommuner danne eet Amtsraadsdistrikt, der
har 9 valgte Medlemmer. Amtet har i alt 66 Sognekommuner.
Amtet udgør en Del af 7. Landstingskreds og har 5 Folketings-
kredse.
I gejstlig Henseende hører Amtet dels under Aalborg, dels under
Viborg Stift. Det omfatter 6 Provstier (hvoraf de to første under
Aalborg Stift): 1) Aalborg Købstads (foruden Købstaden: Budolfi Land-
sogn af Hornum Hrd. og Nørre- og Sonder-Tranders Sogne af Fieskum
Hrd.), 2) Kjær, 3) Fieskum og Hornum, 4) Hindsted og Helium, 5) Aars
og Gislum og 6) Slet.
I jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet, foruden de 4 Købstads-
jurisdiktioner, 5 Landjurisdiktioner: 1) Kjær Herred, 2) Aal-
borg Birk og Fieskum Hrd., 3) Hornum Herred, 4) Slet og Aars Herreder
og 5) Helium og Hindsted Herreder. Gislum Herred er forenet med Rinds
Hrd. i Viborg Amt til een Jurisdiktion.
Amtet hører til 5. Udskrivningskreds og til Aalborg Stifts-
fysikat; der er 5 Lægedistrikter: 1) Aalborg Købstads, 2) Kjær
Herreds, 3) Farsøs, 4) Nibes og 5) Aalborg Amts sondenfjordske. M. H. t.
Oppebørselen af Skatter danner Amtet eet Amtstuedistrikt. Amtet har
for Tiden 7 Branddirektorater: 4 for Købstæderne og 3 for Land-
distrikterne (et for Kjær, Fieskum, Hornum og Helium Hrd., et for Slet og
Aars Hrd. og et for Hindsted og Gislum Hrd., det sidste under Brand-
direktoratet i Hobro).
Aalborg Amt horte, med Undtagelse af Kjær Hrd., der laa ind under Vendsyssel
(Vendelbo Stift), til Himmersyssel (i Vald. Jrdb. Himbersyssel, hvis Navn man har
villet aflede af Cimbrer), hvortil ogsaa Rinds Hrd. i Viborg Amt regnedes. Fra 1660
dannede Himmerland, med Undtagelse af Rinds Hrd., der horte til Hald Amt, og
Gislum, der horte under Mariager Amt, Aalborghus Amt, hvilket 1714 forenedes
med Aastrup, Børglum og Sejlstrup Amter (se S. 6); 1793 oprettedes det nuv. Aal-
borg Amt.
Litt.: C. Christensen, A. Amt, beskr. efter Opfordr, af Landhusholdningsselskabet,
Kbh. 1832.
Aalborg
alborg
Købstad ,
den fjer-
destørste
i Landet,
ligger i
Fieskum og Hornum
Herred under 57° 2'
58,59" n. Br
og 2°
39' 25,66" v. L. for
Kbh. (beregnet for St.
Budolfi Kirketaarns
Spids). Byen ligger
lavt paa et noget ujævnt
Terræn — højeste
Punkt er paa Algade
omtr. 50 Al. V. for
Budolfi Kirke, 26,3 F.,
8,2 M. — ved Lim-
fjordens sydl. Bred
lidt over 3 Mil V. N. V. for Indløbet ved Hals (ad Landevejen omtr. 4
Mil), omgiven af Mark- og Kærstrækninger, bag hvilke der hæver sig Bakke-
partier, mod 0. Signalbakke, 169 F., 54 M., mod S. 0. Sohngaardholms
Bakker, 164 F., 51,5 M., og mod S. V. Møllebakken, 196 F., 6L5M., der
ligger lige op til Byen. Mod S. aabner sig et Dalstrøg, hvori flyder Østeraa,
der ligesom nogle andre Bække, deribl. Vesteraa (eller Hasseris Aa), tid-
ligere flød gennem Byen og delte den i flere Afdelinger, men som nu ere
overbyggede, medens deres Vand er samlet i en stensat Kanal, der er ledet
uden om Byen og munder ud i Teglgaardshavn (fuldført 1897). Byen ligger
omtr. 21j4 Mil 0. N. 0. for Nibe, 6 Mil S. for Hjørring og ligesaa langt N. for
Hobro (ad Jærnbanen resp. 2,8 Mil, 26 Km., 6,3 Mil, 47,9 Km., og 6,6 Mil, 49,7
Km.) og 34 Mil N. V. for Kjøbenhavn. Dens største Udstrækning er fra V.N.V.
til 0. S. 0. omtr. 4000 Al., fra N. til S. er den højest 2500 Al. Af
Hovedaarerne i Byen nævnes den fra N. til S. gaaende Vesteraagade, der
fører fra Pontonbroen (Christian IX's Bro), den ene Forbindelsesvej med
Vendsyssel (Nørre-Sundby) — den anden er Jærnbanebroen; om begge se
S. 362 — , og som fortsættes mod Syd i Grønnegade og Jærnbanegade,
og den med denne for en Del parallelt løbende Vesterbrogade og Vesterbro,
der fører mod S. ud til Landevejen til Hobro; andre Hovedgader i sydl.
Retning ere Slotgade, Kongensgade og Østeraagade, der forer forbi Nytorv til
Gammeltorv. Hovedgaderne i vestl.-ostl. Retning ere Urbansgade og dens Fort-
sættelse Bispensgade, som udmunder i Nytorv, Algade, der fortsættes mod
0. i Bredegade, Nørregade og Østerbro og forer ud til Hadsundvejen, og
Danmarksgade. Kndelig fører den ny Borgergade, i Forlængelse af den
udvidede Gislumsgade, mod V. til Kastetvej. Gaderne ere i den ældre Del
af Byen for en Del krogede og snævre, ja flere ere paafaldende smalle Gyder
Tra/t: &••& ri reUf tif'Fnntfrrifft Dttnm,
i
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
jføohk Zome - E 3
■toet« - E 2
-Ar/jyiJrrf'rrcniny Jf 2
-4W A3
• si/t/ert/onts - A 4
• /*ÆT'- E3
Hcmeøcuirtl £ 5
/rø; D5
BayiÅ- Diskant*, £artm> ty JJrtrrr - D 3
- Jtredir ........ C 4
La>u/man<£r - Q, 2
• Såhofuil-rFdu.l> D3
Bijprf/aarrJfn
Urrmilst/iéion
1 5 £^tigeJlvn/nr og fiJi/iÅammer
lO Bør//s/i/r/rt
17 Depotbygning
lo EleAUrisk Lgsstntinn
19 FnA»Aof,gf sti tiet af'Jtt/fcry .^veÅitsn-.. ET 2
20 fati,gyaan/ £4
2 1 forrning Æltrruintrrker- . D 2
2<- Fnnitinertige „ Ctrnnria " F 2
23 (irurierJc ...._ G 1
24 JftrnMstZrrrung (Fhnyoatfnitmsrt J E2
D3
C3
D2
C4
H3
D2
Æ/tnne/contor
ÆupUtJté
i&l Beters- .
• Central -
• ødu-Soref "
• Grund -
• Jiernittne -
" ^.faa'tmtf/ "
' . PJuini^r "
' . Regal '
• m Sn'anJi nariien
ffonet/otitjteri
Bbfskolthfem
38 ^re*-/ ÆMUk-
39 Æ>X
F2
D3
D2
E2
E2
G2
D4
D3
C3
D4
D4
F 2
E4
B2
A4
Btr/Art- rBet^/ '. . F 4
B3
F4
D3
F3
F4
40
'•l • Enuirmetf- _
^B • Ærtn/sA- - typosfølisA:
43 • stB,tJt>K-
\ ■ forFrt/e- -
45 Jfintg/tet/sn/rrit
Jfcerir+ishtts , Befltani* ". 0 2
.Tabor' B4
Jfnseuw . D 3
Jfonttmsrtf Jfo/tAevr- . D6
■ SrA/f/>/>st/re/Zr - . . . . DG
Jbst/uts .... 03
flfstegaani 'flor Frue Stynr) H 2
Bnnt/titts ... E 3
tKwV Borger- . . .. E 3
• Fri -fastre) B3
-(AtreJ H3
• Ftttrdml- .... B 4
• Ænntmune - E 4
• Teknisk- [)4
SM/er (JSittu ndnmitdtåmkjj E 2
tyart'A-tisse tir AllOeiy og Omegn
set ni/ .bu/ sit ir ....... E 2
<SpnreK\tsse LctrtdTro - E 2
fyrojtetuis F 2
Stift tis e JfnrtnthnrrÅrrt"- G 4
„ Caroline Snu/At Jffru/e " . A 4
iÆ/fcr Bantfs .......... Cl
* i/oniAtt iTrgrriseris
Snrnrte/tyerrt
S'/ylns Jmtt-
* ZW ni//t/trre -
Aiuxgttjf*
Teglgartrxis FtiriMer
Telegraf- ,# Teltfiitst.
nu- og Jrresttuts
7ij/i/A-amtn*r
F4
E 3
C 3
B3
E 3
0 4
FI 1
1)4
F 2
D 1
rø/*#* mTTFA i >?,./~-,-,.
T*H/>- tl*-cX.
J
JrZ
7
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
li
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
4G
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
61
65
G6
67
68
69
7 O
71
72
73
71
75
70
.fyatrls Zsinc - E 3
jWsm. - E 2
Myl A 3
• .:///-W<ww<- - A 4
• Ffl'- E3
Æaæofiartl E O
fGl.j D 5
BtT'iir DisXimt». Laanr y JfXtrr - D 3
• &*d,t - C 4
• Laru/ma mLt - C 2
. Siih^nul-tFi7utl) D3
Bispeffaarrtrn . . D O
Urymtlsf.itian C 3
By/vytftrmfor otj JWi/iAitmmrr . . . D 2
Bir»r7uem ... . C 4
Dyioflxgrninj H 3
EZ-JUris/L- lysrfvtrvn D 2
Enk'bnitg/rt/irt a/'Jn/hry •%*"***&'. FT 2
fa/étyyaanf . E 4^
Frr-ning £rt<mjaarrker- D 2
FmifriiJrrriiXf-f , f\rnfm'o " F 2
firiJTrrrlc . GI
/jfcr/>t/r/s//rriunif (SmtpajfHiha-Srt / t 2
EKtpitnfet D 3
PV Å/w- . D 2
• (i-nfm/- F. 2
• mrfu Soi*J . -. u •
• GrunJ - G 2
• Jtembnne ....... D 4
• ^Jatiønstl D o
• . ffuini-r ' C 3
. . AW ' D 4
• . SK-anJtnar>ien D 4
Æ»*W«»T</V« F 2
ff^k.4f)>rrm E 4
A>pr/ FctfUA- B2
ÆXfre ........ A 4
• £«r*s+-^&J • F 4
• £mnrm*Jt- _. B 3
• ÆttrJsic - ryntftfiek - F 4
• SfSruLM - . .. D3
• Var Frit-f - F 3
JHtNArtAfefMi . .. F 4
.yfurr,*u/lllS . BrØKJsiia " C 2
.Fn&nr- . B4
M'jvtlfrt D 3
.V-n'tmsnf Jro/'A/v- " D 6
Sc*/</r>--yre/Ze- DG
fl*M,,s ... D 3
Ar^e/rytstrtt /Tor Fru? S-gn.Tj H 2
BiifJf'iu _ E 3
,£'.-»/<■ <5^y»^ - E 3
• fH'-fmmAyJ .. . B 3
-t6.Jr-, H3
. M+dml- B4
• At'.'*.******* - fc* *
• Tmåm&k- D4
■ØUKtf (SXMmmtmtMmUmij) ._ E2
tutt/ .b*tt*iit *• _
J^l«it»tlj< fttnjtv - .- E -
'/\r f -
t'.i-Ji-rr Snu/Ar J/uu&" - A4
# C 4
i/tvis i.iM'l* - ...... .— «- *
■ ^fTfn 5» o
•* <*«*- £ i{
/V* -.//tAftv - H 3
'" D4
~<.i.'*r - " Y
liy^wwfc ittA i"Mnr Hl
;; /-./: ./ .'" EoAmA ro
•"*/ v-^'3'^ £ T
TJ.iUmmmmf . ... . U 1
A AL B O RG .
■^
o.,.- "
jGAARDSH M
" i
J
Aalborg. 343
(se S. 368); flere have beholdt deres gamle besynderlige Navne som Jomfru
Anne Gade, Grotumsgade, Hjelmerstald, Karen og Maren Poppes Gyder,
Maren Turis Gade, Braskensgade, Klosterjordet, Brødregyde osv. I det
hele har Aalborg som faa danske Byer bevaret et gammeldags Præg ved
sine talrige Bindingsværksbygninger, der ofte have Svalegange, og ved sine
„Stenhuse", hvilke dog nu forsvinde mere og mere for at give Plads for
moderne, høje Bygninger; det er særlig i det sidste Tiaar, da Byen har
taget et efter danske Forhold ganske ualmindeligt Opsving, at der er sket
store Forandringer. Navnlig har den udvidet sig mod 0. og V., i de
seneste Aar ogsaa mod S. ud ad Hobrovejen.
Byens Købstadsgrund udgjorde 1896 omtr. 219 Td. Land og
Markjorderne 1313 Td. Ld. Byen havde Maj 1900 134 Gader og
Stræder (saml. Længde 4l/2 Mil) og 3 Torve og Pladser. Husenes
Antal var ved Folketællingen 1890 1130; Maj 1900 var der 1650, hvoraf
1364 paa den egentlige Bygrund. Af Fladeindholdet 1896 vare besaaede
460 Afgræsn., Brak og Eng 5 72, Have 50, Kær og Fælleder 44, Skov
54 og Byggegrunde og Veje 351 Td. Det saml. A. og E. Hartk. var '/i
1895 99 Td. (hvoraf 75 paa Jordlodder, der tilhøre Kommunen og ere bort-
forpagtede, men ikke ere særskilt skyldsatte), hvoraf 4 dreves fra 16 Huse.
Af Budolfi Lands, indlemmedes 1896 og 1899 i Byen Gaardene GI. og Ny
Kastet, tiis. 56 Td. Ld., og Hrtk. er nu 1 0 1 1/4 Td. Paa Markjorderne ligge
Tvangsarbejdsanstalten og flere Fabrikker som Aalb. Aktiebryggerier, Glas-
værket, Vangs Teglværk, Kjær Mølle Klædefabrik, m. m.
Bygningernes saml. Brandforsikringssum var l/a 1900 38,929,077
Kr. (Antal af Forsikringer 1650).
Til hvert af Aalborg Kobstads to Sogne hører foruden Menigheden, tillige
et Landsogn, der dog have deres eget Kommunalvæsen, nemlig Budolfi
Landsogn i Hornum Hrd. og Frue Landsogn (Øen Egholm) i Kjær
Hrd. Se under disse.
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
St. Budolfi Kirke, ved Algade og Gammeltorv, Stiftets Hovedkirke og
Sognekirke for Budolfi Sogn, i den katolske Tid Anneks til den efter Re-
formationen nedbrudte St. Peders Kirke (se S. 3 S 3), er en anselig Bygning,
der bestaar af et tredelt Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutning,
Taarn mod V., Udbygning ved Taarnets Sydside og Sidefloj mod N. Kirken
er opført i den senere Middelalder (første Gang nævnt 1399) af gule
Munkesten i Spidsbuestil, men er undergaaet store Forandringer ved senere
Ombygninger. Hele Kirkens Længde med Taarnet er omtr. 134 F. Det
høje Midtskib er væsentlig dækket med Stjernehvælvinger, de lavere Side-
skibe med Krydshvælvinger (i Midtskibet 36 72, i Sideskibene 20 F. hoje). I
Hovedskibets Mure over Sideskibenes Tag findes en Række smaa spidsbuede
Vinduer, som bringe Lys ind over Hvælvingerne. Det nuw, anselige Taarn
er opført med Benyttelse af det ældre, der ligeledes var opfort af gule
Munkesten i Spidsbuestil, men til Dels blev ødelagt i den store Ildebrand,
der overgik Byen 1663; ved et Jordskælv 22/12 17 59 styrtede dets to
Kamgavle ned, men opsattes atter 1764, og 1777-80 opfortes det nuw,
hoje, smukke, gennembrudte Spir (190 F.), der er en Model af det tidligere
Raadhustaarn i Kbh., og hvortil Peder Kyndes Enke Elisab. Himmerig ved
344
Aalborg Amt.
Testam. af 17 73 havde skænket 4000 Rd. I den senere Tid har der været
foretaget en Del Reparationer (hvorved bl. a. Sideskibene have faaet store,
rundbuede Vinduer), saaledes 1860 af det indvendige og 1873 af det ud-
vendige; 18S6 ommuredes
nogle
af Hvælvingerne , og
endelig
undergik
Kirken 1S99 — 1900 en omfattende Restauration under Ledelse af Bygnings-
inspektor H. Kampmann. Bl. a. blev hele Inventariet restaureret og fik-
sine oprindelige Far-
ver og Forgyldning,
der i senere Tider
vare blevne over-
smurte, der indsattes
nye Stolestader (i
Midtskibet staa dog
endnu nogle Stole-
stader fra 1739), de
til Dels vansirende
Pulpiturer, paa hvilke
Kirken var særlig
rig, og som for stor-
ste Parten stammede
fra 18. Aarh., ere
fjærnede i Sideski-
bene for at skaffe
mere Lys, og nogle
flyttedes op i Koret;
Hovedindgangen,
der før var paa Kir-
kens Nordside, an-
bragtes i den over-
hvælvede Udbygning
ved Taarnet, der nu
benyttes som Vaa-
benhus (ved Restau-
rationen fandtes hér
karakteristiske Kalk-
malerierfra 16. Aarh.
paa Hvælvingen og
til Dels paa Væg-
gen) , ligesom der
aabnedes en Indgang
i Taarnets Vestmur;
og endelig opfortes
Tilbygningen mod N., med kamtakket Gavl og Krydshvælving, der benyttes
til Skriftestol, og under hvilken der er Kælder med Varmeapparat (ved Ud-
gravningen til denne Bygning fandtes Fundamenterne af en tidligere Byg-
ning). Til Korets Gavl støder en lille Portbue, med spidsbuet Aabning.
Den udskaarne, malede og forgyldte Altertavle er skænket 1689 at
Dr. Niels Jespersen og Hustru. Udskaaren Prædikestol med Lydhimmel fra
1692. Døbefont af Marmor med Solvbækken, skænket 1728 af Maren
Grotum, Stiftamtmand G. Pentz' Hustru. Smukt Orgel fra 1749. I Skibet 4
Algade med St. Budolfi Kirke i Baggrunden
og Museet til venstre.
Aalborg.
345
Lysekroner, hvoraf en fra 1679 og en fra 1706, i Sideskibet 5. Kirken
er meget rig paa Epitafier, bl. a. over Bisperne Jorg. Borringholm, f 1587,
Jak. Holm, f 1609, Chr. Hansen Riber, f 1642, Henr. Bornemann, f 1710,
og Frands Thestrup, f 1735, over Præsten Thøger Pedersen, f 1626, og
WKmm
te<'?m-:v stift: ■'-//: ■ ■ -,. ■ ..^i
^r^
m
i si
fil!1!]1
Il
i:::!
m
mi. '
k
m
i
51 IL
fer«?
.~ .»- —
A^FSå "i Ir
"»■^/CS il-, fe*
,'4& !>'&&£-• ad. fffe ^JiÆ^EgZ^v^..^gE7Æ3^:^ ■
St. Budolfi Kirkes Indre 1899.
Borgmesterne Niels Iversen Skriver, f 1617 (med Billeder af ham, to
Hustruer og Born), og Jorg. Koning, f 1569, samt over en Del Borgere
i Aalborg, deribl. Legatstifterne Jens Ware til Faddersbol og Xorhaagaard,
t 1767, og Sosteren Anna Ware, f 17 73, over ovenn. Elisab. Himmerig,
t 17 74, og over Handelsmand Jak. Himmerig, f 17 73. Kirkegulvet har for
346
Aalborg Amt.
en stor Del været dækket af Ligsten (hvoraf mange stærkt udslidte); ved
Restaurationen 1899-1900 ere de til Dels udtagne af Kirken, men ville
vistnok blive indsatte i Kirkens Mure. Af Ligstenene nævnes: over Peder
Kynde, f 1740, og Hustru, ovennævnte Elisab. Himmerig, Raadmand og
Hospitalsforstander Cl. Marcussen, f 1645, og Hustru, Raadmand Gjodert
Schmidt, f 1679, og Hustru, Provst Mag. Christen Christophersen Blymester,
f 1680, og Købmændene Jens Nielsen Vadum, f 1728, og Joh. Nielsen
Pop, f 1702 (se Saml. til j. Hist. X S. 55 flg.). Til et Par af Ligstenene
er benyttet middelalderlige Gravsten.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og to residerende
Kapellaner, hvoraf 1. Kapellan tillige er Præst ved Hospitalet. Kirken ejer
A
Vor Frue Kirke.
i Kapitaler omtr. 55,000 Kr. og Hasseris' og Sophkndals Kirketiender samt
disse Byers halve Kongetiende. Dens Gæld er: 18,000 Kr. til Aalborg
Fattigvæsen, 16,800 Kr. som Rest paa et i 1894 optaget Laan og et
amortisabelt Laan paa 80,000 Kr., optaget i Anl. af Kirkens Restauration
(P..T. Hald, B. Kirkes Formues-Forfatn., Aalb. 1839).
Vor Frue Kirke, ved Bredegade mellem Peder Barkes Gyde og Niels
Ebbesens Gade, oprindelig Klosterkirke til det ved Reformationen nedlagte
Vor Frue Nonnekloster (se S. 382) og uden Tvivl i de følgende Tider
Byens Hovedkirke (i 16. og 17. Aarhundrede benævnes den „Domkirke"),
stammer i sin oprindelige Skikkelse fra Beg. af 12. Aarhundrede og
var oprindelig opfort af tilhugne Granitkvadre paa en profileret Sokkel,
vistnok i Korsform og uden Sideskibe, men blev senere omtr. midt i
Aalborg.
347
15. Aarh. ombygget af Mursten (med indblandede gamle Granitkvadre) og
overhvælvet. I den nyere Tid bestod den af et Midtskib og et mindre
Sideskib mod N. samt flere Gravkapeller, nemlig et mod N., opf. 1612 af
Ove Lunge til Odden, Lensmand paa Aalborghus, men senere i Skeelernes
Eje, et andet, ligeledes mod N., V. for det første, opf. 1642 af Jens Høg
til Vang, og et tredje mod S., som 1634 købtes af Otte Skeel til Hammel-
mose og 1723 gik over til Stiftamtmand G. Pentz, som blev begravet her
■— n— n— nwiwnn I .,T :Jia m.ihtj in:t n:n '.t:,i l.ui jjii l.;:-j :'jj : i:j,;,i.ii i. vi |;iiii-":!i.'ui '.urmii; ii^mii tlill ,H
IWWtlllUMIIIII Jlllhtt« ullll'llll HUninil it.lj.uill iHiUllalbHi'llilMlllimlill milliull l,llulill|lj uyirumu llltllli'l) lllllliflllll Ulli I II I
Ji««lllltUIUHIMHII(Hllll«MIUIIHIIlC««llil.MUIIIIUIIU'»'lll flll MIH UJII IIUU ltlimlllUI(.1IJI»l«ll II
*»"l illlwU.U ..lioul«« i >l i«' :' IJi'iuuliui'UunllUullUi
i uu mm .mi nwin. •.!:!" i ..:. ,i i.",',, s ; r. n; n . r;i ■, :;r L'i<*
III ulgi|i<ti>illui..liUllli,lllll|l|lll '.'.■. I ilt.ililHi|.1IO'rUIII;.1l|llllU '
,1 j..,i iiiu ;u' n nuiu uwa .nu i'ml, i 111 MiiiiiuiimiiiiMitiiii ni
M w» 11 ih uhu uin ma 11 J mut iuu lun o« .
MIUlLlWU.II UWIItl»«l!II.M«' !1 I JI'lUul ttltiliui IlUUIIIili'lUtllll 111 ti MUllll'll Ulli UHU U.J UU'HllUll ||l|
nii »in «. a mn ui'i ujii iixu tr.<i »ni ni uu nu un •nu uuii uui mu nu uhu mm iiuu mnn imhu m<
Hl; tlll
I I"!
UM»,*litirn,''i'tH.»ii'.kt«i .'i-iniuuiiiu«i(nuiinjuaiiiuiiiiiiiuiiiiiuii|ii:iu'.'' n.: .:. .wmi iiumuuuii iiniiin
HlmiH j 11 «..i uwmul »til -an im.lidi uivjiui ujii imi iiiumn uui uuji uui mil min mm iiiu imi iiuu nm ',11111
■Win Kiiituii.i aiiiMrut i' '-i'H.i« iwiijiiin imiiKit luiimii uiiiitiiu M1UI1111 ,aiiiiiin tiutiuini utuMiuii iiiii.'uii U' ^^U 11
hwin Biiuuii.i gummi ir.'jui.w iiiiuiijii iuiiiuii tuiima uiihuiiu nniiiiii ,1111111
IVIMII ».IH Wil iiuu >JU •"• «U«U Ulli tun IIIU lul IIUU : Hl UHU Hin NltU«« IUiU
Uiiiluuii^iiiiiUtitiiuigaiiiuiiiiiiaji'iiiUiwiiiiiiu
■ tj*>] «■>!•« IIHVIII »IN IXWKcl IIIU HU Ul ""■
Bl |4>'U iH'Unu in'iuuui muiuil uimin«
UIIMll«ll|li;iuinn:lul Illllllllll II IIHI UHU Hl I Illllllllll '.illlllllllU IIIIHI'II ihi II
lillllllllllllHIIIIIIIUIIllll.'ll .
iiunnllilU.uiui, :..,«, 1 11.11
UllllllllUlilliUKI
111111111. 11111111111-.:
iu iiuu uiiu iuiu iiminuu
iniiini '
Jj; .i.n ui'l Miu iiuijullil Iiuu IHIII ulll il I
IHllUIIIOI IlllllllllU lim]
u'llllllMullllililHllUllimUliHI'lJ imniin lun _3 .: uJ .1, 1, "i iuhu in i'uilli
^iglllUll.llll.lll.lllllillil ..H'illliniHUilUiii.- 1 . ,|.I MUH UH' Jlj
uiimuii.i .: ii. n mim mm M"» aniliM ii'.u ■HiauunjiiiuU'Jlui
iTllllllllliuiii'li'ili.llluiiiii ,,,1, ,11111.. 11. uin, ...
vi."V -f.iit ,iiui,"'ii.iiii iiuu, 11" u u ..... .u.. .11111 illuilHUJitUu UH
'^■^i/X^iHiiinnniUiuiii' • L!' IHl. U.-WJ UllIIJ.Ul 1.UUIIUIUIIIIIIUI1
- *.»Nv^> ^l'IfniJ uiuu i' ,i:i,!'.f-i'iu.:ii. 11. ouitiu.ii unj JMltmi tr.
J ^»nSj .>*iiiiii«i>i"i|iniiiiuiauiiuiiiuiiiiii<ifiiiiiiMmiiiiiii-.'— 1
iliHUiiiuiii'iiuniuii
llilllirill nul«! II UHIUIIIUI llllllllll iiuilliill :
jlimllMI,n«IU.II'UI<l|illli!
iiiimu nu, iiiiiir.uiiiiiil
"" '.''i'i -:. t , i**' i' ■ ..',.11 IIUIIUU uui uui uui, . 1
;,.'"; -" lfri-i i\ 7 i ,y5..,i •u'.unmumiiniiimiir.iiiuaiaj
'-*CS WJ' A «- Sj<J HU I tUllV.ilHitlll IlUIUlllllltl. ..
■«. -^- -»-^ • y\,- . hi, uiu-u ni "i niitiiiiiiiitiiiiuiii
VI ' f'..u::j iitii.ii..unii!iiiiiv":iiiuiiinii
-ii ■ ' h, 'iiiU'It.i.iMlu!! [l'llll'illullUt'Itlll
v* lu.!'.l Jul .nu ,'ti.tt uiiiiiii.i'.n ...
> I V.'
•* f* uiiiiiii'i'i iniiiiiiii uiiunii !iu":ua ;
' " T.iunuiii )'iniuiuuiuiuu»« uiiii*
uniui iiiHiiiiiiu iIiijhih iiii"airi wiiii
Iiuu iuiii u.iiu 11(111 ni|,«i 3iau
>il *r" V lllMUllHllllUUU.il Utl'illilllUl
vX'., J3'.'.lll'4»ll"lll UIIIHJllli.fi (KUililil ',.
Z$ fc .ii, u , 'iiiimiiiiini''iiiii iii'uliiui.! 1«
ir, Imuii -4l.il mul ri. 111 tun ulm uin ulm au
;55- ' • •-- "■" •■•■•■"'«l!M.lllllll|'UUl
fUJIlti;n4.l . . .
iHiui-ifM ' LTTjI;! I ,i"t,l""u':"iuJ -
iini'r-/iii.M,K^OcilN_t-' tti'LiuU'.itiii« -
li«iliin«iiiiuiuium.-.ijiiu-a;.ii l.ui ji'Iiihiuii .."
IIUUUIIIUIUI.I'UI i.'iH'lUI.UllU.illlllllHllO
A O'O ui'.i JMI Ulll 11 '41 min uui nm hh uuii til.
"iiuuuiunr
amUMIIIUlniiiii'.uiiiiliniuuiiuii^^i^i^A
'miiiuvuuiuiuuiuiiu«i'iiii»iiiiiiir^r^\'.-- -
% ,p \ié -vi :."•
L^iJJ ... 1 , U^J^^k^.
;.. ■■:");•_■,. _L7 JJ\''n~^AzJ-^} <.w$ '
'^^V'. 1^'^ f^i' j'ff it,H^;^>i ^ij^^- ' >-^ ■jaSaJ-ife ES '
s:
mii uin iiiMntm 1:1 miiHii;" linial
I ilililiiliii lliil'l'iuiilll'.iilililililil
ru 1 1 tti in 1111111111111111111 ?jiiii,
ihimi 1 .ii'i'iiii 'i11.11u.il uainiiij
inmM'.i Dl.iliiliiiiiiiimiiiu'i-
<ji; ilililiiliii 11 1 11 |J ,ui|,'.uniini;3l
'-,
■1 '
1
il Il
Frue Kirkes Hovedportal.
tillige med sin Hustru Maren Grotum; det sidste Kapel blev dog alt 1805
nedbrudt og Kisterne flyttede ind i Kirken. Kirkebygningen var allerede
fra den nyere Tids Beg. meget forfalden. Paa Grund af Kirkens Brøstfældighed
befalede Chr. III 15 54, at den skulde nedbrydes og i Stedet Helligaands-
husets Kirke være Sognekirke, til hvis Istandsættelse Sten, Tømmer og Bly
fra Frue Kirke maatte anvendes af Byens Borgere, og hvad der blev til-
overs, maatte tages til Aalborghus' Behov. Paa Borgernes Forbøn tillod
imidlertid Kongen 1555, at Menigheden maatte beholde den gamle Sogne-
34S Aalborg Amt.
kirke mod, at Taarnet skulde nedtages inden Mikkelsdag, og der skulde
opfores nye og stærke Hvælvinger, for at Menigheden kunde være der uden
Fare. Taarnet blev dog staaende, men istandsattes; 1591 blev det forhøjet;
1767 blev det paa Grund af Brøstfældighed istandsat og forsynet med et
højt, gennembrudt Spir. Kirken i sin Helhed blev mere og mere forfalden
(1739 klagedes der over, at der baade mod S. og N. var bygget Huse ind i
Kirkemuren), saa at man 1S7 7 maatte foretage en fuldstændig Ombygning,
kun med Bibeholdelse af Taarnet og det ene af de nordl. Kapeller (det
østligste), og selv disse ere beklædte udvendig med nyt Murværk. For
Ombygningen fandtes der Spor. af Kalkmalerier.
Den nuv. anselige Kirke, der indviedes 22/12 1878, er indv. 140 F. lang og
74 F. bred og er opf. for 125,000 Kr. efter Tegn. af Arkitekt J. E. Gnudtz-
mann af rode Mursten i romansk Stil. Den bestaar af et Midtskib og to
Sideskibe med særskilte Tage, Kor med Korrunding, Taarn mod V.} Kapel
ved Korets Nord- og Sakristi ved dets Sydside (ved en Brand Dec. 1894
odelagdes delvis Sakristiet og Korets Sydside). Sideskibene have rundbuede,
Midtskibet har lignende, to og to sammenstillede Vinduer over Sideskibenes
Tage. Korrundingen er smykket med Sojler, Rundbuer og Rundbuefrise.
Taarnspiret er forandret i Pyramideform og forhojet (Taarnet 81, Spiret
64 F.). Kirken har fladt Bjælkeloft (i Hovedskibet er der 40, i Sideskibene
19 F. til Loftet). Midtskibets Mure bæres hver af 4, med Rundbuer forbundne
Sojler med smukke Kapitæler af Fakse Kalksten. Korrundingen har Halv-
kuppelhvælving. Ved Hovedindgangen mod V. er der en mærkelig Granit-
portal (før Restaurationen ved Sideskibets nordl. Side), der uden Tvivl
stammer fra Kirkens første Tid (restaur. 1869 af Arkitekt F. Uldall); den
har fritstaaende Søjler, smukke Fodstykker og Kapitæler samt langs Rund-
buen en ejendommelig Zigzaggesims, der er enestaaende i Landet. Ved Siden
af Hovedportalen er indmuret en gammel Figursten med Fremstilling af
Herodes og Barnemordet og med Indskr: Herodis; en anden gammel Sten
med en Figur (St. Peder) er indsat i Portalens Tympanon. Over den nordl.
Indgang sidder i Kirkens Nordvesthjorne en smuk Tympanon (Maria med
Barnet i Relief, efter Model af Billedhugger F. E. Ring).
Den smukt udskaarne Egetræs Altertavle fra 1582 (restaur. ligesom Præ-
dikestol og Epitafier af Billedhugger Fjeldskov) er skænket af Bjørn Andersen
til Stenalt (ifl. en Sten i Korvæggen). Malmdøbefonten, skænket 1619
af Ove Lunge, er forsynet med et Laag, som ved en fra Loftet nedhæn-
gende Kæde med Modvægt kan hæves. Den smukt udskaarne Prædike-
stol fra "1581 er skænket af Raadmand, senere Borgmester Poul Pop.
Orgelet, fornyet 1879 (undt. det rigt udskaarne Orgelhus fra det ældre,
ca. 1760 byggede Orgel), staar paa et Pulpitur over Indgangen fra Taarnet;
det bæres af to slanke Kalkstenssøjler. Korets to Sidevægge vare prydede
med to store Kalkmalerier (Christi Daab og Opstandelse), udførte af Deko-
rationsmaler S. Simonsen efter Tegn. af Fjeldskov (ødelagte ved Branden
1894). I Kirken hænge et stort Egetræskrucifiks og 5 gamle, smukke
Messinglysekroner, af hvilke den ældste er skænket 1694 af Jak. Miller,
en anden 1718 af Købmand Henr. From og en tredje 1734 af Peder Chri-
stensen Holst, samt en ny fra 1878, skænket af Kobbersmedemester Hvil-
som. I Skedernes Kapel mod X., der har Krydshvælving, og under
hvilket der er tilmuret Begravelse, findes to- Stenkister med Ligene af Stifts-
befalingsmand Holger Skeel, f 1764, og Hustru Regitsc Sophie Gyldenkrone,
Aalborg. 349
t 17 79, og 3 store Epitafier i Renæssancestil, det ene over Ove Lunge
til Odden, f 1601, og Hustru Anne Maltesdatter Sehested, f 1621, med
to kvindelige Figurer (Spes og Fides), det andet over Jorgen Lunge til
Odden, f 1619, hans Hustru Sophie Brahe, f 1659, deres Born Ove Lunge,
f 1637, og Sophie Lunge, g. m. Erik Høg til Bjornsholm, samt Jomfru
Birgitte Ramel, f 1646, med hendes og den unge Ove Lunges Portræt-
figurer i Legemsstørrelse; det tredje over Henr. Lindenov til Gaunø, f 1656,
og Hustru Sidsel Lunge, med to Figurer (en Mandsfigur og Døden). I det
vestl. Hjørne af det sydl. Sideskib er der (til Erstatning for det nedbrudte
Høgske Kapel) indrettet et Kapel, der skilles fra Skibet ved et smukt Smede-
jærnsgitter med Bogst. J. H. og M. H. (Høg og Holck) samt Aarst. 1641.
I Kapellet to sorte Marmorkister med Ligene af Stiftamtmand Gotfr. Pentz,
t 1726, og Hustru Maren Grotum, f 1736, og to Egekister med Ligene
af Købmand Hans Gleerup, f 1750, og Hustru Johanne Trap, f 1779; paa
Bagvæggen et Epitafium med blank Tavle og Høgernes Vaaben. I Side-
skibene hænge flere gode Epitafier, deribl. over Severinus Olai, f 1588
(det bedst udførte), Tolder Jak. Nielsen Qvist, f 1611, Tolder og Raadmand
Hans Wandel, f 1622, Ridefoged Peder Holst, f 1619, ovenn. Henr.
From, f 1722, Jens Jensen Nørretranders, f 1705, Negotiant Niels Chri-
stensen Hougaard, f 1766; i Koret Epitafier over Præsten Poul Jensen
Mørk, f 1736, og Negotiant Christensen Heiig, f 1749. I Taarn væggen
ere indsatte nogle Ligsten, bl. a. over Handelsmand Villads Sommer,
f 1766, og Hustru, Købmand Jens Erichsen, f 1640, og et afslidt Sandstens-
epitafium over ovenn. Poul Pop og Hustru, med deres Billeder i Legems-
størrelse. En stor Del Epitafier og Ligsten ere fjærnede ved Kirkens Om-
bygning. Blandt Kirkens Velgørere, der have været begravede her, nævnes
Købmand Didr. Chr. Jungling, f 1798, der skænkede Kirken i alt 842S
Rd. — I Kirken har været begravet en Søn af den norske Konge Magn.
Barfod, Sigurd Slembedjakn, der 1138 opholdt sig i Aalborg og efter sin
Død i Norge 1139 førtes hertil og jordedes 1140, „som Præsten ved Kir-
ken, Hr. Kjeld Kalf bevidnede". Ligeledes begravedes her 1169 en anden
norsk Partihøvding, Olaf Skafhoug eller Ulykke, en Søn af Kong Ejstejns
Datter. Ved Kirkens Ombygning søgte man forgæves efter deres Grave. I
Kirken er der Præste- og Kapellanfortegnelse.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og en residerende
Kapellan, der tillige er Sognepræst ved Sønder-Tranders. Kirkens Gæld er
omtr. 100,000 Kr., Rest paa et til Restaurationen optaget Laan (se ogsaa
C. Bruun, Oplysn. om de Frue Kirke tilh. Kapitaler, Aalborg 1841).
En tredje Sognekirke („Vor Frelsers"), Hjørnet af Absalonsgade
og Annebergvej, opføres 1900 (Grundstenen nedlagt 3/7 1900, skal være
færdig 1902) efter Tegn. af Arkitekterne O. P. Momme og L. Olesen. Det
bliver en Korskirke af røde Mursten i gotisk Stil med 4 lige lange Arme
og hvælvet Loft, med 800 Siddepladser; til Kirken slutter sig Sakristi og
Ligstue samt et 63 Al. højt Taarn med et 30 Al. højt, kobberdækket Spir.
Hospitalskirken, se S. 361.
Missionshuset „Tabor" (indre Mission), i Saxogade, er opf. 1892
af rode Mursten i Rundbuestil efter Tegn. af Arkitekt Hoffmeyer og bestaar
af Langhus med Sidefloj mod V.; paa Langhuset et lille Spir.
Menighedshjemmet, i Danmarksgade, er opf. 1894 (indviet 23/i0 1894)
for 45,000 Kr. af røde Mursten i gotisk Stil efter Tegn. af Hoffmeyer og
350
Aalborg Amt.
indeholder Forsamlingssal, Bolig for Diakonisser og Kokkener til fattiges og
Borns Bespisning.
Emanuelskirken, en Metodistkirke, i Dalgasgade, er opf. 1896 (ind-
viet 12/7 IS96) efter Tegn. af Chr. Jensen; den bestaar af Skib med Pulpitur,
og et lille Taarn mod 0. Alterbilledet er en Kopi af A. Dorph: Martha
og Maria.
Bethelkirken, en Baptistkirke, i Niels Ebbesensgade, er opf. 1888 og
bestaar af en storre og mindre Sal samt en Beboelseslejlighed.
Katolsk-apostolisk Kirke, i Rantzausgade, er opf. 1887 af rode Mur-
sten i Rundbuestil efter Tegn., af Arkitekt Fleischer, Aarhus, og bestaar
af Skib og Kor; paa Vestgavlen en Runding.
Katolsk Kapel (Kamiliianerklosteret), Kastetvej, er oprindl. en Villa,
opf. af Arkitekt C. Weber, i 1900 udvidet med Tilbygning af Kapel og
Sygehus efter Tegn. af
Hoffmeyer; det er i ro-
mansk Stil af rode Mur-
sten.
Synagogen, Brodre-
gyde, er opf. 1853-54
(indviet 18/8 1854) af
gule Mursten efter Tegn.
af Arkitekt Ette ; den be-
nyttes nu ikke, da Menig-
heden er for lille. Over
Portalen staar paa hebra-
isk: „Dette er Porten til
Herren; de fromme van-
dre ind ad den".
Almenkirkegaarden,
mod S. i Byen ved St.
Jørgens Gade og Hasse-
risvej, er fælles for Byens
to Sogne og St. Budolfi
og Frue Landsogne. Den
smukt vedligeholdte Kirkegaard indviedes 6/6 1806 for den nordlige Dels
Vedk. paa en Parcel af Klostermarken, nær ved den 1808 nedbrudte St.
Jørgens Kirke (se S. 383), og udvidedes 1819-20 med den sydl. Del af
Parcellen, indviet 5/n 1820 (et Stenmonument midt paa Kirkegaarden minder
om de to Indvielser); 187 5 og 1882 udvidedes den yderligere, og er nu
omtr. 14 Td. Ld. Paa Kirkegaarden findes et 1890-91 opf. Ligkapel af rode
Mursten i Rundbuestil og Korsform efter Tegn. af Arkitekt H. A. Boss; i Kapellet
et af Enkefru Dannisoe 1891 skænket Orgel. Det tidligere, uanselige Kapel
(nu Materialhus) er ifl. en Indskr. paa en i Muren anbragt Sten opf. 1S08;
det staar paa den tidligere St. Jørgens Kirkes Plads og er maaske opf. af
Materiale fra denne. Ved Gravning omkring Kapellet er der fundet Murrester.
Af kendte Mænd, der ligge begravede paa Kirkegaarden, nævnes Brigader,
Godsejer \V. Halling, f 1796 (paa Monumentet staar: „Bestemthed Mandens
sande Værd"), Rektor E. Tauber, f 1847, og Bisperne X. Fogtmann, f 1851,
og P. C. Kierkegaard, f 18S8. Desuden et Mindesmærke (en afbrudt Sojle
med Marmorkrans, fra 1865 ; af Borregaard; over 9 Soldater, der faldt 3/7 1S64
Raadhuset.
Aalborg;
351
ved Lundby og Hedegaardene. — N. for Kirkegaarden, adskilt ved Hasse-
risvejen, ligger Mosaisk Kirkegaard, anlagt 1810, udvidet 1840 og
1848, omtr. l/4 Td. Ld. (/> T. Hald, Aalb. Byes Kirkegaarde, Aalb. 1840).
Raadhuset, paa Gammeltorv, er opf. 1759 — 62 i to Stokv. af Grund-
mur (malet) med en Frontespice mod S., der er prydet med det danske
Vaaben og Fr. V's Brystbillede ; over Døren mod S. staar hans Navnetræk og
Valgsprog: Prudentia et Constantia samt Aarst. 1762; paa Bagsiden mod
N. staar i Frontespicen Aalborg Bys Vaaben og Aarst. 1759. I Stuen findes
Borgmester-, Bogholder- og Kæmnerkontor, paa 1. Sal Byraadssalen, i hvis
I
Ting- og Arresthuset.
Loft Salomons Dom er fremstillet i ophojet Arbejde, og hvor der hænger
Portrætter af alle de oldenborgske Konger og af enkelte Dronninger; end-
videre Lokaler for Skifteretten, Ligningskommissionen, de kommunale Ud-
valg og Arkivet. Loftsrummene ere til Dels indrettede til Arkivlokaler.
Ting- og Arresthuset, Hj. af Gabels- og Fjordgade (det tidligere
Tinghus laa paa Gammeltorv), er opf. 1S59-61 af Amtskommunen (l[3)
og Købstaden (2/3) for 42,000 Rd. efter Tegn. af Etater. Meldahl i en al-
vorlig, gotisk Stil med Kamgavle. Det er bygget af gule Mursten med en
Afstribning af graa Sten (Hovedfacaden er nu oliemalet). Over Hovedind-
gangen paa Facaden (ud til Gabelsgade), der har et Midtparti i to Stokv.,
staar en Statue af Justitia og derover Aalborg Bys Vaaben. Fra For-
hallen forer Trappen op til 1. Sal med Forhors- og Tingstuer samt Dom-
352
Aalborg Amt.
merværelse og Arkiv. Fra Midten af Hovedflojen udgaar Færdselsafdelingen,
der bestaar af en Midthal med Arrester paa begge Sider baade i Stueetagen
og paa 1. Sal; der er Plads til 30 Arrestanter.
Katedralskolen, i Saxogade, paa „Sennepshavens" Grund, er opf.
1886-89 paa en omtr. 30,000 □ Al. stor trekantet Grund, af Staten for
omtr. 400,000 Kr. Den er bygget efter Tegn. af Bygningsinspektor Walther
af røde Mursten i norditaliensk Rundbuestil og bestaar af 2 sammenbyg-
gede Fløje, hvoraf den 207 F. lange Hovedfløj ud til Saxogade, med frem-
springende Midtparti, er i 3 Stokv. og Kælder, medens den 103 F. lange
Sidefløj mod N. V. er Gymnastikhus. Hovedflojen indeholder i Kælderen
Varmeapparat, Bolig for Pedel og Fyrbøder, m. m., i 1. Stokv. Vestibule,
Katedralskolen.
Hovedtrappe, Klasseværelser, paa 1. Sal Klasseværelser og Undervisnings-
lokale til Fysik og paa 2. Sal Naturhist. Samling, Bibliotek og en 58 F.
lang Festsal. De to andre Sider af den firkantede Legeplads indhegnes af
en lav Mur og Rektorboligen. Det øvrige af den trekantede Grund er ud-
fyldt af Haveanlæg. Skolen har for Tiden 1 Rektor, 2 Overlærere og 14-
Adjunkter samt 1 Timelærer. Juni 1900 havde den 126 Elever, hvoraf
70 i de studerende, 56 i Realklasserne (oprettede 1853). Om Biblioteket
se S. 354. — Skolen er oprettet ifl. Reskr. af 22/7 1554 og fik Lokale i
en Fløj af det efter Reformationen ophævede Helligaandskloster (se S. 361),
indtil den 1847 flyttedes til sin egen Gaard i Jomfru Anne Gade (en 1814-
15 opf. Bygning). Da imidlertid Lokalerne vare for smaa, og der var Svamp i
dem, opfortes den nuv. Bygning (D. IL Wulff, Bidr. til A. Katedralsk.
Hist., i Kirken. Saml. 4. R. 1 S. 654 flg. Skoleprogr., 1840-41, 44 og 89).
Aalborg. 3 53
Byens offentlige Skolevæsen bestaar af den i Friskolen og Be-
talingsskolen delte Borgerskole. Et 434 F. langt og 121 F. bredt
Bygningskompleks, i Danmarksgade mellem Bleggaardsgade og Rantzaus-
gade, er opf. 1879 for 286,000 Kr. Det bestaar af to Bygninger i to
Stokv. af rode Mursten, med mellemliggende fælles Gymnastikhus og
foranliggende Lærerbolig (med Bolig for 2 Overlærere og 2 Pedeller)
med Facade ud til Danmarksgade, alt efter Tegn. af Arkitekt C. Weber.
Den vestl. Bygning ud til Bleggaardsgade er Betalingsskole, den østlige ud
til Rantzausgade Friskole (østre Friskole). Desuden har Betalingsskolen
Filial i den 2 Stokv. høje Bygning i Algade („Grotums Skole", paa en
af Borgmester H. Grotum 1743 skænket Grund, ombygget 1845; Betalings-
skolen havde tidligere Lokale i det af Katedralskolen benyttede Lokale i
Helligaandsklosteret, Friskolen i en 1766 købt Bygning paa Frue Plads),
og for Friskolen er der 1891 for omtrent 160,000 Kr. opført en anden
Bygning i Poul Paghs Gade (vestre Friskole), en 3 Stokv. høj Byg-
ning med Kælder og eget Gymnastikhus, af gule Mursten med høj Granit-
sokkel, efter Tegn. af Arkitekt Hoffmeyer, for omtr. 147,000 Kr. Der op-
føres 1900 en ny Skolebygning, ved Gugvej, for Friskolen (Byens østl.
Kvarter), der ventes færdig 1901. De to Skoler i Danmarksgade have
hver 21, Skolen i Algade 6 og Skolen i Poul Paghs Gade 24 Klasse-
værelser. Ved Byens offentlige Skolevæsen vare Juni 1900 ansatte 3 Over-
lærere, 33 fast ansatte Lærere, 17 fast ansatte Lærerinder, 3 Timelærere,
2 Gymnastiklærere og 17 Timelærerinder. Friskolen havde 80 Klasser og
2885 Elever, Betalingsskolen 27 Klasser og 880 Elever.
Desuden var der 1900 28 Privatskoler med i alt 1370 Elever; deraf
afholde 2 almindelig Forberedelseseksamen (Jacobsens Realskole, Niels Ebbe-
sens Gade, og Aalborg højere Pigeskole), 2 ere Forberedelsesskoler til Latin-
skolen (A. Jørgensen, Aalb. Skolevæsen gennem 200 Aar, Aalborg 1899).
Af andre Undervisningsanstalter nævnes: Teknisk Skole (op-
staaet ved to i 1804 og 1805 stiftede Søndagsskoler, der forenedes 1807;
1871 fik den sin egen Bygning ved Østeraagade og sit nuv. Navn „Aal-
borg tekniske Skole"; Bygningen solgtes 1881), med en i 1881-83 opf.
Bygning, Danmarksgade, i to Stokv. i Renæssancestil efter Tegn. af Arki-
tekt Hans J. Holm; Bygningen kostede 60,000 Kr., Kommunen skænkede
Grunden, Staten tilskød 20,000 Kr.; 1896 udvidedes den for 31,000 Kr. med
et 3. Stokv. Skolen, der faar Understøttelse af Stat, Amt, Aalborg og Norre-
Sundby Kommuner og flere private Institutioner, har 5 Afdelinger: Dagskolen
for Bygningshaandværkere (3-aarigt Kursus), Dagskolen for Malere, Aften-
skolen for alle Haandværkerfag, Eftermiddagsskolen for Kvinder og Tegne-
klasser for ukonfirm. Drenge, og den havde 1899-1900 33 Lærere og 1178 Ele-
ver, deraf 201 Kvinder. — Navigationsskolen, Kastetvej, opr. IS 54
med Lokale i „Bombebøssen" (se S. 365), har en 1894 af Kommunen
opf. Bygning i 2 Stokv. og havde 1/6 1900 3 Lærere og 22 Elever. —
Handelsskolen, Grønnegade, opr. 187 5, har en 1897 opf. Bygning i 2
Stokv.; den deles i en Dagskole („Handelsinstitut") og en Aftenskole
(„Handelsskole") og havde Ve 190° 8 Lærere og 115 Elever.
Aalborg Museum (se Billedet S. 344), paa Algade, er opfort 187S-79
efter Tegn. af Arkitekt C. Weber for omtr. 40,000 Kr. ved Bidrag af Stat,
Amt, Kommune (der skænkede Grunden), Sparekassen og private Gaver,
udvidet 1893 for andre 40,000 Kr. med et 3. Stokv. og forlænget mod
Trap: Danmark, 3. Udg. IV. 23
354 Aalborg Amt.
0., efter Tegn. af Arkitekt H. A. Boss. Det er en 3 Stokv. hoj Bygning
i Renæssancestil med en med doriske Sojler prydet Hovedportal og 4 Medail-
loner mellem Vinduerne i 3. Stokv. ; den anselige Forhal gaar gennem hele
Bygningens Bredde. Det indeholder 2 Afdelinger: l) Kunstmuseet (stiftet
1851), der bestaar af en Skulptursamling (Stuen) med mange Afstobninger
efter danske Kunstneres Originalmodeller, saaledes Thorvaldsen (Johannes
Dobers Gruppen, der indtil 1881 stod over Frue Kirkes Portal i Kbh.),
H. V. Bissen, Freund og Jerichau, og Malerisamlingen (3. Stokv.), og 2)
Det historiske Museum (2. Stokv.), stift. 1863, der indeholder en ret
anselig, velordnet Samling af Sager fra Oldtid, Middelalder og nyere Tid,
for en Del fra Nordjylland; endvidere en Montsaml. og en Række Lavs-
' sager og andre Genstande fra Aalborg, deribl. Træværk fra nedbrudte Byg-
ninger (se S. 37 5-76) og en interessant Renæssancestue med Loft og Vægge
fra den gamle Haandværkerforenings Gaard (se S. 376). Den hist. Samling,
der fra 1873 til Dels havde Lokale paa Vestergade, er assureret for 60,000
Kr. Hver af Afdelingerne har en af 5 Medl. bestaaende Bestyrelse (se
L. N. Hedehind. Aalborg Museum, Aalborg 1889).
Af Biblioteker nævnes: Aalborg Stifts og Amts og Katedralsko-
lens forenede Biblioteker, i Katedralskolens Bibliotekssal. Aalborg Stifts
og Amts Bibi. er grundlagt ved Fund. af *ljé 1818 med omtr- 300° Bd>
for en Del tilvejebragte ved Gaver, efter Indbydelse fra Stiftamtmand F.
Moltke, Biskop R. Jansen, Borgmester D. Hornsyld og Rektor E. Tauber (se
Saml. til j. Hist. 1. R. I S. 327 flg.), paa Grundlag af Resterne af et ældre
Bibliotek, der i over 200 Aar (før 1575) havde staaet i „et fugtigt Kammer
bag Alteret i Budolfi Kirke", hvor det havde „tjent til Fode for Mus og
Møl", og som Biskop Thestrup 1718 lod bringe til Helligaandsklosteret.
Her fik det ved kgl. Res. sit eget Lokale 1821. Ved kgl. Reskr. af 4/8
1819 og 28/5 1834 forpligtedes Præsterne i Aalborg Stift og Amt til at
svare det en fast aarl. Afgift efter deres Kalds Størrelse; desuden modtog det
tidligere aarl. frivillige Bidrag fra Beboerne i Aalborg og undertiden fra Spare-
kassen. Biblioteket talte 1865 omtr. 22,000 Bd. (W. Boethe, Katalog 1865).
Det forenedes 1/3 1887 med Katedralskolens, hvortil Grunden lagdes 1573.
De forenede Biblioteker (Z. Fabritius, Katalog 1892) tælle nu omtr. 34,000
Bd. — Aalborg Folkebibliotek, Lokale i Hospitalet (se S. 361), er op-
rettet 1895 (aabnet Jan. 1896), ved Bidrag fra Stat, Kommune og offtl.
og private Institutioner; det tæller omtr. 2500 Bd.
Aalborg Slot, i Byens nordostl. Del mellem Slotsgade, Nytorv, Kongens-
gade og Fjorden, er en Rest af det af Chr. III opførte Aalborghus. Alle-
rede i Middelalderen stod der, i Byens sydl. Del, et Slot (se S. 384), men
ved Beg. af 16. Aarh. har dette sikkert været forfaldent, hvorfor man omtr.
1530 en Tid tænkte paa at omdanne Graabrodrekiosteret til et Slot. Da det
gamle Slot under Grevens Fejde imidlertid helt var blevet ødelagt, lod
Chr. III 1539 paabegynde Opførelsen af et nyt nede ved Fjorden. Arbejdet
med Bygningen og Befæstningen trak dog længe ud. 1543 fik Lensmanden
Axel Juul, der paa Kongens Vegne forte Tilsynet, Brev om „ingen Umage
at spare med at lade age Jord ind paa Slottet til Befæstningen"; 1545
beordredes Borgerskabet til at nedbryde alle de Boder, hvor Gravene om
Slottet skulde være; 1553 lod Kongen en Kornlade opføre i Ladegaardcn;
1555 klagedes over Mangel paa Tommer, og endelig skrev Kongen s. A.,
at da han med det forste agtede at lade Byggearbejderne paa Slottet fuld-
Aalborg.
355
føre, men der fattedes Penge dertil, skulde Lensmanden have leveret 1000
Dl. Muligvis har Bygmesteren været Martin Bussart, der i alt Fald 1547
ses at have været beordret til Aalborg for „i en 8 Dages Tid at under-
vise Tommermændene og andre Haandværkere om den Bygning paa Aal-
borghus". Nogen større Rolle som Kongeborg har Aalborghus næppe spillet;
ganske vist ere flere Kongebreve udfærdigede herfra, men som Regel afgav
det kun Bolig for de kgl. Lensmænd over Aalborghus Len og senere for
Stiftamtmændene. Dertil bidrog vel ikke lidet Slottets forholdsvis uanselige
Karakter. Af Synsforretninger fra 1629 og 1631 fremgaar det, at det da
bestod af 3 Fløje, mod 0., S. og V.; uden for dem var der Vold og Grav,
medens der for den firsidede Slotsplads' Nordside kun fandtes en Grav. Den
østl. Fløj, der beskrives som 21 Fag lang, i to Stokv. og med 3 Karnapper
paa den østl. Side ud mod Volden, var Hovedfløjen; heri fandtes 1631
„Fruerstuen, Vinterstuen og adskillige andre Lensmandens Gemakker og
Kamre", Gæstekammer, Slotsfogdens Kammer m. m. Til begge Fløjens
Aalborghus' Østflej og Nordflojens Ostgavl 1855, sete fra Haven.
Ender var der i Flugt med dem føjet mindre to Etages Huse, mod N. et noget
smallere, 7 Fag langt Hus, der forneden indeholdt Borgestuen og Fogdens
Kammer, foroven et stort Kammer, og mod S. et 10 Fag langt Hus med
Stald og derover smaa Kamre. I den sydl. Fløj, 2 Stokv. hoj, 20 Fag lang,
fandtes Stegers og Bryggers, og ovenpaa Flæskeloftet og Melkamret. Den vestl.
Fløj, i 3 Stokv., 12 Fag lang, indeholdt bl. a. Skriverstuen, Svendekamret
og Brødkælderen; „straks der hos inde i Volden" stode to Hvælvinger,
„hvori Saltkælderen og Ølkælderen haver været", men over dem fandtes
1631 hverken Hus eller Tag. Ved alle de nævnte Huse, som utvivlsomt
for største Delen hidrørte fra Chr. IH's Tid, nævnes det i Synsforretn., at
de angribelige Sider, ud mod Volden, vare af Grundmur, Siderne ind mod
Slotsgaarden derimod af Bindingsværk. Om Slotspladsens Nordside fra først
af har været lukket med en Fløj, er uvist; */i 1633 fandtes her i alt Fald
kun en meget svær Mur med Portaabning. Herfra førte en Vindebro over
Graven, og ved Broens nordl. Ende stod et 3 Stokv. hojt, 4 Fag langt
Porthus. Uden for Slottet laa en Række Udhuse, Ladebygninger m. m.,
saaledes (ved Østeraa) et Kornhus (1568 og 1574 paabodes Opførelsen
af et saadant), en 40 Fag lang Ridestald (1569 Ordre til Bygning af en
23*
356
Aalborg Amt.
Stald), en Smedie, Filsted Ladegaard (nu Sohngaardsholm i N.-Tranders
Sogn), Vester Ladegaard uden for Vesterport (i Aalborg Budolfi Landsogn,
se dette), en Teglgaard m. m.
Under Chr. IV foregik der nogle Forandringer ved Slottet. 1627-29
var det besat af de kejserlige Tropper, som bl. a. opførte et lille Hus paa
den ostl. Vold og foretoge Arbejder ved Befæstningen. nl3 1633 fik Lens-
manden Otte Skeel Ordre til at bygge et nyt Kornhus ved Slottet, da det
gamle uden for Slottet ikke viste sig tilstrækkeligt til at rumme Kongens
Landgildekorn. Denne nye Kornlade opfortes s. A. og kom til at udgøre
Slotsgaarden. Nord- og Østfløjen, sete fra S. V. (fra Gaarden).
4. Slotsfløj, mod Nord, idet man benyttede den ovennævnte, her staaende
Mur, der utvivlsomt hidrørte fra Chr. III's Tid, til delvis at danne
den ene Langside, medens Fløjens anden Langside, ind mod Gaarden, op-
førtes af Bindingsværk. Forneden i Fløjen (4 Stokv. høj) indrettedes en
Stald. 1644 blev Slottet erobret af de svenske, men fra Fjorden bombar-
deret af Borgmester Chr. v. Ginchels Spaniefarer, saa at Fjenden maatte
drage bort; at Slottet da havde lidt en Del, fremgaar af Lensmandens
Regnskaber. 1648 forsynedes de ovenn. to Hvælvinger i den vestl. Slots-
vold med en Overbygning, da de af nedsivende Vand vare blevne stærkt
ødelagte. Fra de flg. Tider knytte kun faa større historiske Minder sig til
Slottet. 1657 holdtes det atter besat af de svenske. Efter Fr. IV's Død
synes det at have været bestemt til Statsfængsel for Anna Sophie Revent-
Aalborg. 357
low; ligeledes paatænktes det efter Struensees Fald at hensætte Caroline
Mathilde her. Da Dsk. Atlas udkom, stod Slottet saa temmelig i sin
gamle Skikkelse (vestl. Fløj har dog vistnok været forandret noget; om
den sydl. Fløj se ndfr.), omgiven af Volde og Grave (1721 havde Stift-
amtmand G. Pentz paabegyndt en Beplantning af Voldene). I 19. Aarh.
nedbrødes den vestl. Fløj (omtr. 1850), hvori Amtstuen havde Lokale, paa
et Par hvælvede Underrum nær, og Gravene opfyldtes.
Af Slottet staar nu den østl. Fløj med det mod N. tilstødende lille Hus
(af det mod S. tilstødende Hus ses Rester af den østl. Ydermur). Xaar
undtages, at den sydligste af de 3 Karnapper er forsvunden, fremtræder
dette Parti i det væsentlige i oprindl. Skikkelse. Paa Bindingsværkssiden
ind mod Gaarden krager 2. Stokv. ud over 1., og de fremspringende
Bjælkehoveders Ender ere ved det 27 Fag lange Hus nedadtil afrundet til-
hugne, ved det 7 Fag lange Hus profilerede og støttes af simple Knægte.
Paa den grundmurede Yderside, væsentlig af gule Munkesten ^Dele af Mur-
fladen ere dog i senere Tid omsatte med Bindingsværk), findes længst mod
N. fladbuede Murforsiringer over Vinduesaabningerne. Til denne Side præ-
sentere Bygningsdelene sig dog kun som 1 Stokv. høje, idet Volden er
opkastet mod dem til 1. Sals Højde (det samme har utvivlsomt været Til-
fældet ved den sydl. og vestl. Fløj). Ligeledes staar den nor dl. Fløj med
den af meget flade Tøndehvælvinger overdækkede Portaabning. Den sydl.
Ydermur er, som nævnt, af Bindingsværk (i 1840'erne blev den rettet, da
den foroven hældede stærkt udad), den nordl. meget tykke Ydermur er af
gule Munkesten væsentlig i Munkeskifte paa en høj Sokkel af tilhuggen
Kamp; øverst er der dog anvendt smaa Mursten, idet Chr. III's Mur er
bleven forhøjet, da Kornladen opførtes ved den. Nær Vestenden er der paa
Nordmuren over 1. Stokv. indmuret 4 langt fremspringende, svære Granitsten.
Over Portaabningen staa Aarst. 1633 og 1705 (da en Reparation fandt
Sted). Ved Siden af Porten, 0. for den, er der nylig gennembrudt en i
det 18.. Aarh. tilmuret, gammel Doraabning, hvorigennem man kommer ind
i en med en fladbuet Hvælving dækket Gang. Den vestl. af de to grund-
murede, kamtakkede Gavle bærer ligeledes Aarst. 1633 (i Vindfløjen staar
1633 og 1893), den østl. Aarst. 1761. I Fløjens nordvestl. Hjørne findes,
til Dels indrettet i Murtykkelsen, et Fangehul (heri sad bl. a. Hovedmanden
for en i 1840'erne i Vendsyssel huserende Tyve- og Mordbande fængslet;
se S. 106). — Bevarede ere fremdeles i den nordl. Del af den vestl. Vold
to hvælvede Gange ; den ene, der deler sig nær Udspringet i 2 Grene, gaar
paa skraa gennem Volden; den anden (den nordligste) er højere og bre-
dere og gaar paa langs gennem Volden. Længere mod S. i samme Vold
findes 2 andre Hvælvinger, der vistnok have hørt til Vestflojen; den
nordligste, der løber i Voldens Længderetning og har flere tagformet af-
sluttede Murgemmer, er nu omtr. 15 Al. lang; den sydligste, som har
gaaet paa tværs af Fløjen, er helt sammenfalden. Alle disse Hvælvinger
hidrøre sikkert fra Slottets ældste Tid. Den oprindl. Syd fløj er delvis ned-
brudt i nyere Tid og erstattet med en 2 Stokv. høj Bygning, væsentlig af
Bindingsværk.
Den østl. Fløj og den østl. Del af Nordfløjen (fra Porten af) afgive
endnu Embedsbolig og Kontorer for Stiftamtmanden: hele Resten af den
nordl. Fløj har indtil den seneste Tid været Pakhus, men staar nu ube-
nyttet hen. Den sydlige Fløj benyttes til Brændselsrum m. m. Langs Inder«
358 Aalborg Amt
siden af Vestvolden er der i 1890'erne opf. en lav Mur. Slottet er omgivet
af en smuk Have, der er anlagt paa de gamle Volde. Som en af de faa
bevarede gamle Kongeborge er det et værdifuldt Monument ; ogsaa i arki-
tektonisk Henseende har det megen Interesse.
Bispegaarden (tidligere i den efter Gaarden benævnte Bispensgade, se
Saml. til j. Hist. 2. R. III S. 422), paa Algade ved Budolfi Kirke, blev
kobt 1684 af Chr. V og skænket til Bispebolig. Den nuv. Bygning, af
Grundmur i to Stokv., er opf. 1819-20 paa den gamles Plads.
Hospitalet, mellem Adelgade, Klosterjordet, Bispensgade og Gravensgade,
er opstaaet af det Aar 1431 grundlagte Helligaandskloster (se S. 383).
Efter Reformationens Indforelse omdannedes Klosteret til et almindeligt
Hospital for fattige og syge, under Styrelse af en Forstander. De ulykke-
lige Forhold, hvorunder Klosteret i sine sidste Aar havde bestaaet, synes
Hospitalet i de første Tider delvis at have maattet undgælde for; 1541 hedder
det, at der var stor Trang til Stede, hvorfor Forstanderen maatte laane Penge
og Føde til Stiftelsens og de fattiges Behov. Ved Kongers og privates Gunst
og Gave kom Stiftelsen dog snart paa Fode; Chr. III tog 1546 Hospitalet
med Gods og Tjenere i sin Beskærmelse og stadfæstede alle dets Privi-
legier; han og Fred. II skænkede det bl. a. Kvægtienden af 10 Her-
leder i Vendsyssel og Thy samt af 4 Herreder i Viborg Stift; ogsaa Chr. IV
henlagde Tiender til det. Oprindelig ydede Hospitalet sine Lemmer fuld
Kost, men fra 1670 fik de i Stedet herfor Ugepenge (28 Sk.); 1701 var
Lemmernes Antal 52, men desuden understottedes omtr. 150 Personer uden
for Hospitalet og 21 Skolebørn. Som Følge af Bondestandens Forarmelse
vare de økonomiske Forhold paa de Tider dog lidet gunstige. 1672 be-
frygtedes endog Hospitalets „totale Ruin", idet de aarl. Udgifter langt over-
stege Indtægterne, og i 18. Aarh. maatte Understøttelserne til de fattige
gentagne Gange nedsættes eller inddrages; af Stiftelsens meget Bøndergods
afhændedes 1761 omtr. 200 Td. Hrtk. 1795-97 bortsolgtes 355 Td. Hrtk.
til Selveje, „til Bøndernes fremtidige Konservation og Hospitalets sande
Fordel", og i 19. Aarh. fortsattes Bøndergodsets Afhændelse til Dels til
Arvefæste — den sidste Fæstegaard, i Vester-Hassing, i Jan. 1880. Herved
saavel som ved efterhaands Inddragelse af Understøttelserne til de uden
for Hospitalet boende (1881 understøttedes endnu 2) og i det hele ved
gennemført Sparsommelighed lykkedes det atter at tilvejebringe heldige øko-
nomiske Vilkaar; Kapitalformuen steg saaledes i Tidsrummet 1839-1875
fra 82,949 Rdl. til 469,662 Kr. Den nu gældende Fundats er af3/, 1852;
herefter er" Hospitalet bestemt for trængende uden for den ringere Almue-
klasse af begge Køn fra Aalborg Stift (Mænd optages i Regelen ikke under
60 Aar, Kvinder ikke under 50); Lemmerne faa frit Husly, Varme, Ilde-
brændsel til Madlavning, Lægehjælp, Medicin og Sygepleje samt 3 Kr. ugtl. ;
Antallet af Lemmer er 80, nemlig 21 Mænd og 59 Kvinder. Det ejede
l/i 1900 en Kapital paa omtr. 637,000 Kr. (deri indbefattet en Del Legater)
samt, foruden de for 236,550 Kr. brandforsikrede Bygninger, nogle Jord-
lodder uden for Byen (75/8 Td. Hrtk.) og Konge-Korntienden af 6 Sogne
(foruden Andel i 2), Kirketienden af 2 Sogne og Konge-Kvægtienden af
167 Sogne. Hospitalet bestyres under Stiftsøvrighedens Direktion og Borg-
mesterens, Byfogdens og de 2 Sognepræsters Inspektion af en Forstander.
Oprindl. havde Hospitalet sin egen Præst, men fra IS 18 er Embedet hen-
lagt til Budolfi 1. residerende Kapellani.
Aalborg.
359
Hospitalet er vedblivende i Helligaandsklosterets Bygninger, der for en
stor Del have bevaret deres gamle Udseende, navnlig i det udvortes. De
bestaa af en Fløj mod N., en mod V., af betydelig Længde, en mod S.,
der udgaar omtr. fra Vestflojens Midte, og to Fløje mod 0. (N. og S.
for Sydfløjen). Saaledes fremkommer der mellem Fløjene to firsidede Gaards-
pladser, af hvilke den sydligste, forhen Klosterets Abildhave og nu lige-
ledes Have (Forstanderens), er aaben mod S. ; fra først af har den dog
vistnok været lukket af den forlængst nedbrudte Helligaandskirke. Alle
Fløjene ere i 2 Stokværk og væsentligst opførte af gule Munkesten i
Den nordlige Hospitalsgaard, set fra S. O.
Munkeskifte; nogle af dem have karakteristiske, kamtakkede Gavle med
Blindingsprydelser. 1847-48 undergik de en i antikvarisk Henseende
lidet heldig Reparation, hvorved store, firkantede Vinduer mangesteds ind-
sattes, og det indre moderniseredes. 1878 paabegyndtes, væsentlig paa
den dav. Forstanders, H. P. Barfods Initiativ, en gennemgribende Restaura-
tion (Arkit. F. Uldall). Ved Nordfløjen, hvis Ydre er mest stilfuldt, og
som bedst har bevaret sit gamle Præg, restaureredes den sydl. Facade. Denne
Fløj har kredsrunde Blindinger foroven og rund- og spidsbuede Indfatninger
om de fladbuede Vindues- og Doraabninger (i 2. Stokv. afsluttes hver Vin-
duesblinding foroven med 2 Buer); paa den sydl. Facade staa nu Aarst. 1431,
1847 og 1883. Nederste Stokv. indeholder Materialrum og Ligkapel, i
360
Aalborg Amt.
øverste er der Beboelse for mandlige Lemmer. Den sy dl. Floj, med Forstan-
derens Privatbolig og Kontor forneden, og med Landemodesal (1684 for-
lagdes Landemodet fra Hjorring til Aalborg; 1693 indviedes „den nye Kon-
ventstue" til Landemode og Tamperret) og Præste værelse m. m. foroven,
indeholder i 1. Stokv. 6 spidsbuede Krydshvælvingsfag. Ved Restaurationen
1878, da Facaderne udbedredes og nye Vinduer og Dore indsattes i Stue-
etagen, afskildredes to af disse Hvælvinger til en Forhal paatværs gennem
hele Fløjen, de 4 andre derimod til 3 Privatværelser; samtidig udsmyk-
kedes alle 4 Rum med Vægbilleder i Kalkfarve (Helligaandshusets Stif-
telse, Scener af Munkenes Virksomhed m. m.), malede Hvælvingsdekorationer,
Glasmalerier, Medailloner osv. ; i Forhallen indmuredes tillige 9 Marmor-
mtmmm*
S
£* JH Urs
:
-
x :
t^-i L_ _ - 1 _ " - r-_ "- r\\
Kælder under Hospitalskirken
tavler, indeholdende en kort Oversigt over Helligaandsklosterets og Hospita-
lets Historie. Af Vest fløj en afgiver den nordl. Del Beboelsesrum for
Lemmerne, i den sydl. Del findes Hospitalskirken (se ndfr.); under Fløjens
større sydl. Parti strækker der sig en meget interessant Kælder, dækket
med spidsbuede Krydshvælvinger i 3 Rækker efter Rummets Længde; Hvæl-
vingerne bæres af lave Pillefundamenter, hvis Fodstykker til Dels ligge
skjulte under en gammel Opfyldning af Jord og Brolægning. Denne Fløjs
Facader ble ve ved den sidste Restauration fuldstændig skalmurede og forsy-
nede med Vindues- og Doraabninger i gammel Stil; paa den østl. Facade
læses Aarst. 1848 og 1884, paa den vestl. 1886, 87 og 95 (i Slutn. af IS.
Aarh. nævnes, at Fiojen kun indeholdt een Etage, idet Loftsgulvet mellem
1. og 2. Stokv. var borte; omtr. 1847 blev der atter 2 Stokv.). Ved en
Aalborg. 361
Restauration 1894 fandtes Rester af en fra Fløjens sydvestl. Del udgaaende
Løngang, til hvilken der har været Adgang fra Kælderen, og som gaar i
vestl. Retning. Af de to østlige, ikke restaurerede Fløje indeholder den
nordligste, med Gennemkørselsport (ud til „Klosterjordet") og Rester af
oprindl., fladbuede Vinduesaabninger, forneden Portnerbolig; i øvrigt staar
den ubenyttet hen (nu tænker man paa at nedrive den). 1821-87 havde
Stiftsbiblioteket Lokale her. 1558 overlodes 2 Kamre i Fløjens sydl. Del
samt en Kælder N. for Porten og et Staldrum til Superintendenten i Viborg
Stift, til Afbenyttelse for ham og Eftermænd under Visitatsbesøg. Den sydlig-
ste af de to østl. Fløje var 1554-1847 (se S. 352) Lokale for Katedralskolen
og dens Rektor; tilbagekøbt 1849 af Hospitalet udlejes den nu til Sløjdskole.
Fløjens nederste Stokv. fremtræder i omtr. oprindelig og meget interessant
Skikkelse, dækket med 3 Rækker spidsbuede Krydshvælvingsfag, af hvilke
den vestligste Række synes at have udgjort en „Munkegang" ; i den nyere
Tid er der dog indsat forskellige Skillerum. Aar 1807 (Plak. af 1805)
er Fløjen forlænget et Stykke mod Syd (heri nu forneden 2 Arbejdsstuer
for Hospitalslemmerne, foroven Folkebibliotek; før benyttede Skolen Loka-
lerne) ; indtil da stod omtr. paa dette Sted Hospitalskirkens Taarn. — Til Hospi-
talet hører desuden en fritliggende, 2 Stokv. høj Fløj, „Ny Hospital",
opf. 1867 af gule Mursten i Spidsbuestil (Arkit.: H. A. Boss), paa den Plads,
hvor to, Aar 1862 nedlagte Daarekamre havde staaet.
Hospitalskirken er, som nævnt, i den sydl. Del af Vestfløjen, stræk-
kende sig gennem begge Stokv. Hvornaar den først er tagen i Brug, vides
ikke. Oprindl. var den kun lille; 1681 byggedes nuv. Kor, 1848 indrettedes
Skibet, og 1894, da Kirken restaureredes, indlemmedes den under Orgelet væ-
rende Forstue i Kirken. Koret ombyggedes, og den tresidede Apsis tilbygge-
des 1897 (Arkitekt: F. Uldall). Skib og Kor have fladt Loft, Apsis Hvælving.
Altertavlen (Nadveren) er malet 1764 af L. F. Weise. Kalken er fra den
gamle Helligaandskirke, ligesaa Alterstagerne (skænkede 1585 af Forstan-
deren Peder Skriver og Præsten Jens Nielsen); Prædikestolen er i Renæs-
sancestil. Døbefont af Sandsten fra 1882. Orgel fra 1S66. — Den gamle
Helligaandskirke, der, som anført, vistnok har lukket mod S. for Klosterets
Abildhave, blev 1554 bestemt til Sognekirke i Stedet for den brostfældige
Vor Frue Kirke, men 1555 toges Ordren tilbage; 1585 stod Kirken endnu,
1654 var den for længst øde. Taarnet blev dog forst nedbrudt i Beg. af
19. Aarh. (1741 var der Tale om at nedbryde det), og de to Klokker, hvoraf
den ene var fra 1409 (1460?), støbt af Petrus de Randrusia, bortsolgtes
1809. 1795 sløjfedes og bortsolgtes den gamle Kirkegaard inde i Byen,
hvorefter en ny anlagdes paa Klostermarken. (Litt. : H. P. Barfod'. Om
A. Helligaandshus, Aalborg 187S).
Aalborg Amts og Bys Sygehus, ved Urbans- og Ladegaardsgade
(det tidligere, indrettet af Amt og By 1817 og ombygget 1851, laa paa
Søndergade), er et stort Bygningskompleks, der ejes af Amt og By med
Halvdelen hver. I 1879-81 opførtes efter Tegn. af Arkit. Hans J. Holm paa
Vester Ladegaards Grund Hovedbygningen for omtrent 132,000 Kr. Den
har 2 Stokv. og Plads til 52 Patienter. I 1890-91 opfortes et 2 Stokv.
højt Epidemihus for omtr. 49,000 Kr. med 42 Senge, og 1897 for
omtr. 22,000 Kr. en Afdeling for veneriske Sygdomme, med 31
Senge. Til Bygningerne slutte sig en 1897-98 opf. Overlægebolig (for
omtr. 20,000 Kr.) og en Økonomibygning.
362 Aalborg Amt.
Det militære Sygehus, ved Gugvej, er opf. 1856 i 2 Stokv. af Kom-
munen for 22,000 Rd. og har Plads til 44 menige og 7 Officerer.
Fattiggaarden, Hj. af Skole- og Bleggaardsgade, er en gammel Byg-
ning, ombygget 1850-51 og 1871-72; den bestaar af 4 sammenbyggede
Floje i to Stokv. med Plads for omtr. 120 Lemmer, Inspektorbolig, Syge-
afdeling (med 24 Senge), Have osv. Der tænkes opfort en ny Fattiggaard
i de nærmeste Aar. Under Fattigvæsenet sortere desuden flg. Stiftelser:
Trestens Bolig, Skolegade, opr. 1852 af Vinhandler J. P. Schiinemann
(f 1856) og Hustru, med et 2 Stokv. hojt Forhus og et 2 Stokv. højt Baghus
(kobt 1866), hvori der er Bolig for moderat Leje for 12 enligt stillede Kvinder
af Middelstanden. Alderdomsasylet, Annebergvej, en 2 Stokv. høj Bygning
efter Tegn. af Arkitekt Jensen Wærum, er under Opførelse i 1900 af Kom-
munen; det skal have Plads til omtr. 100 Beboere. Jens Bangs Stif-
telse, opr. 1637 af Købmand Jens B. (f 1644) og Hustru med et Hus paa
Vesterbro for 26 fattige, i den sidste Tid for 23 gamle Kvinder under Fattigvæs.,
er nedbrudt 1899 og skal helt ophæves, naar de nuv. Lemmer, der ere anbragte
i lejede Lokaler, ere døde (P. T.Hald, Aalb. Fattigvæsens Hist., Aalborg 1842).
Forsørgelses- og Tvangsarbejdsanstalten, S. for Byen ved Hobro-
vejen, er opf. 1896 efter Tegn. af Arkitekterne Momme og Olesen paa et
6 Td. Ld. stort Areal af Aalborg, Hjørring og Thisted Amter. Den bestaar
af en trefløjet Hovedbygning i 2 Stokv. Forsørgelsesafdelingen har
Plads for 69 Personer (57 Mænd og 12 Kvinder), Tvangsarbejdsaf-
delingen for 25 Mænd og 6 Kvinder.
Statsbanegaarden, mod S. i Byen ved Jærnbanevej, er opf. 1869 efter
Tegn. af Arkitekt N. P. Holsøe og er fælles Station for Statsbanen og
Privatbanerne Nørre-Sundby - Fjerritslev, Nørre-Sundby - Sæby - Frederikshavn
(den sidste har dog egen Station i Nørre-Sundby) og den under Arbejde
værende Aalborg-Hadsund Bane. Under Opførelse er en ny, betydelig ud-
videt Stationsbygning omtr. 500 Al. S. for den nuv.; tillige opføres
2 store Gods- og Lokomotivstationer, noget østligere, en for Stats-
banerne og en for de private Baner (tiis. omtr. 50 Td. Ld.). Havnebanen,
der gaar 0. om Byen og ender ved Nyhavn, agtes i den nærmeste Frem-
tid lagt endnu østligere med Forgreninger mod 0. til den nye østre Havn
og mod V. til Toldboden. Forbindelsen med Vendsyssel foregaar ad Jærn-
banebroen (se Vignetten S. 337), „Fastbroen", det største Ingeniør-
arbejde i Landet. Den er bygget (ifl. Lov af 16/4 1873 og 10/4 1874)
1873-79 af det franske Selskab „Compagnie de Fives-Lille", har kostet
Staten 2,892,600 Kr. og er omtr. 1200 Fod lang. Overbygningen har to
16 F. høje Jærngitre, der ere forbundne foroven, og hviler paa. 7 svære
Piller, hvoraf de 5 staa i Fjorden og ere førte ned til en Dybde af omtr.
HOF.; paa den midterste Pille hviler Svingbroen, gennem hvilken Skibe
paa indtil 67 F. Bredde kunne sejle.
Desuden er Aalborg forbunden med Nørre-Sundby ved Pontonbroen,
„Chr. IX's Bro" (se Vignetten S. 385), der er bygget 1863-65 ud for
Vesteraagade af Aalborg Kommune (der opkræves Afgift for Passagen) for
458,400 Kr. (med Færgevæsenets Indlosning, 60,000 Kr., iberegnet). Broen,
der indviedes 19/9 og aabnedes 14/10 1865, er 1844 F. lang med to faste
Brohoveder — paa Aalborgsiden 170, paa Nørre-Sundbysiden 142 F. lang —
og 45 F. bred; den har 15 Broled, hvert hvilende paa 3 Pontoner og har
en Svingbro af Smedejærn.
Aalborg. 363
Gasværket, Øst for Nyhavn, er anlagt af Det danske Gaskompagni
og for dets Regning og toges i Brug 24/12 1854 (Kontrakten med Kom-
munen fornyedes 1886 paa 25 Aar); det er' flere Gange udvidet. Der for-
brugtes 1S99 47,550,000 Kbfd. Gas; det besørger Gaderne belyste med
omtr. 530 Lygter.
Elektrisk Lysstation, i Doktorens Gyde, er opf. 1896 af Det danske
Elektricitets-Kompagni og er beregnet til at levere Lys til 4000 Lamper;
den leverede 1/1 1900 Lys til 2000 Lamper, deribl. til Belysning af Hav-
nen, Pontonbroen og Algade.
Vandværket, omtr. l/4 Mil S. 0. for Byen ved Anlægget Blegkilde, er
anlagt 1853-54 af Kommunen for 74,000 Rd., udvidet 1878 og 91, senest
1893-95. Det oppumper Vandet fra Brønde i Kridtlaget og forer det op i
store Reservoirer, der ligge paa en Bakke, og herfra løber Vandet ved
eget Tryk ind til Byen. Gennemsnitsforbruget pr. Dogn er 30,000 Td.
Posthuset, paa Algade, har Lokale i en gammel, uanselig Bygning.
Telegrafstationen er i Jærnbanegade, hvor ogsaa Stat stelefon en er.
Jydsk Telefonaktieselskab har Station paa Nytorv.
Toldkamret har midlertidig Lokale i et gammelt Bryggeri, opf. 1827,
ved Stranden. En ny Toldkammerbygning efter Tegn. af Bygningsin-
spektør H. Kampmann er under Opførelse paa den gamle Toldbodplads.
Om Havnen se S. 380
Mod 0 i Byen, 0. for Anlægget Karolinelund ved Hadsundvejen, ligger
det af Kommunen 1898-99, efter Tegn. af Arkit. Hoffmeyer opførte offent-
lige Slagtehus og Eksportslagteri paa et omtr. 20,000 Q Al. stort
Areal. Bygningerne bestaa af en Administrations- og Beboelsesbygning, 2
Slagtehaller, et Svalehus, en Bygning til Hesteslagteri, Stalde m. m. samt
en elektrisk Lysstation. I Administrationsbygningen er der Kødkontrol-
station. Eksportslagteriet er beregnet paa Slagtning af omtr. 300. Krea-
turer daglig. De af Kommunen i 1900 opforte Torvehaller ligge ved
Adelgade og Klosterjordet.
Som Garnison for 2. jydske Brigades Stab og 10. Infanteri-Regiment
(9., 11., 30. og 40. Batailion) har Byen flere Bygninger, der benyttes af
Militæretaten. Hovedvagten og Arrestbygningen (tidligere i en 1805 opf.
Bygning paa Nytorv paa en i den gamle Slotsgrav opfyldt Grund), ved Slots-
gade (hvor før Gabels Gaard stod), en 2 Stokv. høj, 1890-91 af Kommunen
opf. Bygning i ital. Renæssancestil, efter Tegn. af Arkit. Momme og Olesen;
den indeholder Vagtstuer, Undervisningslokaler og Arrester. Eksercerhuset,
med en lille Eksercerplads mellem Nyhavnsgade og Katte vad, er det ældste
uden for Hovedstaden. S. for Karolinelund ligger den omtr. 32 Td. Ld.
store Eksercerplads, der ejes af Kommunen og udlejes til Militæret.
I Nærheden af det militære Sygehus (se S. 362) ligge ved Gugvej
de militære Depotbygninger, opf. 1890 af Kommunen efter Tegn. af
Arkitekt Hoffmeyer. Krudthuset for militære, ejet af Kommunen, ligger
ved Annebergvej; det civile Krudthus paa Skovbakken. Militæret ind-
kvarteres hos Grundejerne.
Af milde Stiftelser nævnes foruden de anførte: Børneasylet („Fr. VII's
Asyl"), Skomagergade, er opr. 5/6 1847 og har siden 1851 ejet sin egen
Gaard, der 1883 er ombygget og betydelig udvidet; den er i 2 Stokv. og
har Plads for 130 Børn. Asylforeningen har 1897 opf. en ny Bygning af
røde Mursten i 1 Stokv., efter Tegn. af Boss, i Poul Paghs Gade, Vestre
364
Aalborg Amt.
Asyl, der har Plads til 150 Born. Asylerne eje omtr. 35,000 Kr., deri ind-
befattet en Del Legater. Bolig for Enker og ugifte Fruentimmer, Hj. af
Østerbrogade og Langelinie, opr. 1856 af Aalborg Bys og Omegns Sparekasse
med en (paa en af Kommunen skænket Grund) 185 7 opf. Bygning i 2 Stokv.,
der afgiver Fribolig for 8 Enker og ugifte Kvinder af den hojere Middel-
stand; den bestyres af Sparekassen under Stiftamtets Overtilsyn. — Børne-
hjemmet, Ladegaardsgade, er grundlagt ved Gaver, væsentlig ved Gods-
ejer C. Bruuns og Hustrus Dotation af 20,000 Kr., og taget i Brug 1/5
1878; Bygningen, i 1 Stokv., er opf. i en Have, der tidligere tilhorte Jens
Bangs Stiftelse (se S. 362), og som var tillagt Kapellanen ved Budolfi
Caroline Smiths Minde.
Kirke, men Kommunen købte den 1877 og skænkede den til Hjemmet;
det ejer omtr. 48,500 Kr., deri indbefattet nogle Legater, og har sin egen
Bestyrelse. — Jomfru Wogensens Stiftelse, Aagade, opr. ved Testam.
af 21/10 1880 af Jfr. I. N. D. W., er en 1891 efter Tegn. af Boss opf.
Bygning, i 2 Stokv. (paa en af Kommunen skænket Grund) med Fribolig
til 4 gamle, trængende, ugifte Husjomfruer og en Kapital paa 6200 Kr. ;
den bestyres af Byraadet. — Haandværkerforeningens Stiftelse,
Kayerodsgade, er opr. 1882, 1889-90 udvidet med en ny storre Bygning
i 3 Stokv. Den indeholder nu 24 Lejligheder til trængende Haandværkcre
og deres Enker. Stiftelsen ejer omtr. 34,400 Kr. (deri indbefattet nogle
Legater) og bestyres af Foreningen. — Caroline Smiths Minde, Saxo-
Aalborg. 365
gade, er opr. 1895 til Minde om Enkefru C.Smith, f 1891, af hendes
Arvinger, Frøknerne Langeland. Bygningen er opf. i Palaisstil i to Stokv.
med Kælder efter Tegn. af Arkitekterne O. P. Momme og L. Olesen og inde-
holder Friboliger for 20 enligt stillede Kvinder og en Forsamlingssal; til
Bygningen, der med et tilhorende Legat har kostet 100,000 Kr., hører
et Haveanlæg.
Af Velgørenhedsforeninger fremhæves: Foreningen af 28. Jan.
1840 til Understøttelse for trængende og værdige Haandværksmestre af
Aalborg og disses Enker. Fireskillingsselskabet, opr. 1846. Aalb.
Købstads Hjælpekasse, opr. Juli 1856, understøtter trængende Med-
lemmer, deres Enker og Børn. Syge- og Begravelsesforeningen,
opr. '/s 1862, understøtter Medlemmerne under Sygdom med Penge, Læge-
hjælp samt Begravelseshjælp. Restauratør- og Værtshusholderfor-
eningen, opr. 18/2 1864, understøtter Medlemmerne med Syge- og Begra-
velseshjælp. Arbejderforeningen af 1853, stift. 28/1. Arbejder-
foreningen af 1865, med en 1890 (Arkitekt: Boss) opf. Bygning paa
Algade med Byens største Forsamlingssal, yder Syge- og Begravelseshjælp
samt understøtter trængende Medlemmer og deres Enker. Aalb. almin-
delige Understøttelsesforening, opr. 1867, yder Hjælp til værdige
trængende, der have fast Ophold i Aalb., fortrinsvis dem, der ere forsør-
gelsesberettigede, fornemlig af Arbejderstanden. Aalborg Sømands for-
ening, opr. 1870 ved Sammensmeltning af to ældre Selskaber: „Bombe-
bøssen", stift. 1827 (dens Bygning, „Frederiks Sømandshus", ved Havnen,
hvor Navigationsskolen en Tid havde Lokale, blev solgt 1891), og „Aalb.
Skipper Hjælpekasse", stift. 1856; Foreningen understøtter sine Medlemmer
og deres efterladte i Tilfælde af uforskyldt Trang. Foreningen for
Alderdomsfriboliger, stift, i Kbh. 29/4 1871, har 1875 ladet op-
føre to Bygninger ved Søndergade, hver med 8 Lejligheder. Foreningen
Sygepleje ved Diakonisser i Aalb., begyndt sin Virksomhed Jan.
1878, yder fri Sygehjælp til ubemidlede. Skipperforeningen, opr. 21/i
1883, yder Syge- og Begravelseshjælp. Desuden mærkes Haandværks-
svendenes Rejse- og Sygeforening (et Svendehjem ligger i Skole-
gade), Kristelig Forening for straffede Børns Frelse, Læge- og
Medicinalkassen af 1871, Understøttelsesforeningen Merkur for
Handelsstandens Medhjælpere i Danmarks Købstæder og Handelspladser,
Selskabet for Bespisningen af Syge og Rekonvalescenter,.
Plejehjemsforeningen for Aalb. Stifts østl. Del, Aftenhjemmet
for at samle unge Piger af den tjenende Klasse (i Menighedshjemmet),.
Blindekredsen i Aalb., understøtter blinde, m. m. Kommunen har S. 0.
for Byen ved den gamle Kærvej anlagt en Del Kolonihaver (omtr. 175),.
som udlejes billigt.
Af andre Foreninger, der have mere almen Interesse, nævnes: Han-
delsforeningen har efterhaanden udviklet sig af det 1431 af Borgmester
Peder Ilfarsen stiftede „Guds Legems Lav" eller „Papegøjegildet" (se S.
383), som 5/5 1651 gik over til det saakaldte „Kompagni". Efter nogle
Afbrydelser fornyedes dette Kompagni 2/u 1680, og 24/3 17 50 fik det nye
„Lavsartikler for Købmændene i Aalborg" ; fra den Tid opkom Navnet
„Købmandslavet" , indtil det 1863 omdannedes til „Handelsforeningen".
Foreningen, der har til Formaal at virke til Fremme af Handel, Skibsfart
og Industri samt at virke i veldædige Øjemed, ejer Kompagnihuset, det
366 Aalborg Amt.
gamle Gildehus, Hjørnet af Østeraa- og Bispensgade, oprindl. opfort 1463,
ombygget 1800 og 1847. Den nuv. Bygning er opf. 1889 i italiensk
Renæssancestil efter Tegn. af Arkitekt Hoffmeyer for omtr. 100,000 Kr. ;
den er i 3 Stokv. med Taarn med Spir (94 F.) midt paa Facaden og stor
Festsal. I Bygningen har "ogsaa den 1801 stiftede Klub „Enigheden"
Lokale (Klubbens Sommerlokale, opf. 1834, ligger paa Vesterbro). —
Haandværkerforeningen, opr. 1848, har sit eget Lokale i en 1866
købt og ombygget ældre Bygning (se S. 376), Hj. af Østeraagade og Stran-
den, udvidet 1883-84 og 1895-96; Bygningen, 3 Stokv., indeholder bl. a.
en Festsal og et Bibliotek paa omtr. 6500 Bd. — Desuden mærkes: 2
Afholdsforeninger, Den nationale Arbejder- Værneforening,
Aalborg Amts Landboforening, oprettet 1844, Have- og Plant-
ningsforeningen for Aalborg og Omegn, Avisbrugerforeningen
af 1891, Aalborg Amts Biavlerforening, med en 1894 oprettet
Biavlerskole paa „Sennepshaven" (den første i sin Slags i Landet),
Handelsforeningen af 1879, 2 Kunstforeninger, opr. 1851 og
1898, Aalborg broderlige Skydeselskab, oprindelig „Papegøjegildet",
en Afdeling af „De danske Vaabenbrødre", Foredragsforeningen
for Aalb. og Omegn, opr. 1898, m. m.
Frimurerlogen, „Cimbria", opr. 1856, har sin Bygning i Slotsgade,
genopf. 1868 efter en Brand, atter fra ny opf. 1886 efter Tegn. af Arki-
tekt Hoffmeyer, i 2 Stokv. i Renæssancestil. — Odd-Fellow Logen,
„Ansgar", opr. 1895, har sin Bygning i Christiansgade, i 3 Stokv. —
Good-Templarordenen har Bygning i Skolegade, Nord. Good-Temp-
larorden har Bygning paa Nørregade. — Frelsens Hær har Lokale i
Møllegade. — Højskolehjemmet, Boulevarden, opf. 1894-95 i 3 Stokv.
efter Tegn. af Hoffmeyer.
Af Pengeinstitutter nævnes: Aalbofg Bys og Omegns Spare-
kasse, opr. 1824 med en to Stokv. høj Bygning, opf. 1873-74 i italiensk
Stil efter Tegn. af Arkitekt V. Klein paa en Plads, hvor der før laa en
gammel mærkelig Bygning med Svalegang se S. 375 (se V. Bindslev^
Aalb. Bys og Omegns Sparekasse 1824-94, Aalborg 1895). Diskonto-,
Laane- og Sparebanken, opr. 1854, med en to Stokv. høj Bygning
paa Gammeltorv, opf. 1873-74 af røde Mursten med Stenindfatninger om
Døre og Vinduer efter Tegn. af Etatsr. J. D. Herholdt paa den Plads, hvor
før „Kong Hans' Gaard" laa (se S. 371). Landbosparekassen, opr.
1885, Nytorv. Desuden er der Filialer af Nationalbanken og af
Den danske Landmandsbank, samt Livsforsikringsforeningen
„Fremtiden", opr. 1886, Livsforsikringsaktiesclskabet „Frem",
opr. 1899, en Hypotekforening, Kreaturforsikringsforening ,
Husmandskreditforeningen og Kreditforeni ngen afGrundejere
paa Landet i JylL, m. m. Om Banker og Sparekasser se i øvrigt S. 380.
Teatret, Jærnbanegade, er opf. 1878, flere Gange ombygget, saaledes
1883 og 1890 (det indre). Kun Gavlen til den store Bygning vender ud
til Gaden; Plads for 900 Tilskuere. Aalborg nye Varieté og Kon-
certsal, Frederikstorv, er opf. 1898 efter Tegn. af Arkit. Momme og
Olesen; den rummer omtr. 500 Tilskuere.
Af Badeanstalter nævnes: en Romersk og Varmbadeanstalt,
Rantzausgade (et Aktieselskab), Kommunens Badeanstalt for Kvinder,
lige Øst for Fastbroen, og for Mænd, Vest for Fastbroen, samt Strøm-
Aalborg,
367
badeans talten,
mellem Pontonbroen
og Jærnbanebroen (Ak-
tieselskab).
Kommunen ejer flere
store og smukke Lyst-
anlæg. Frederiks-
kilde („Kilden"), S.
for Banegaarden ved
Hobrovejen, I7l/a Td.
Ld. Det er paabegyndt
1802 (opkaldt efter
Kronprins Frederik, der
S. Aar besøgte Byen)
efter Tilskyndelse af
General A. L. Moltke
(f 1810) paaden Plads,
hvorPapegojegildet (se
S. 384) havde sin Sky-
debane, „Papegøjeha-
ven". I Anlægget er
der to, af Klubben
Enigheden opførte Pa-
villoner, som til-
lige med Anlægget se-
nere gik over til Kom-
munen. Paa en Høj
staar et M i n d e s m æ r-
ke (en Obelisk) for
ovenn. Moltke, rejst
1818; ligeledes staar
i Anlægget en 10 F.
høj Broncestatue
af General A. F. Schlep-
pegrell (f 1850), mo-
deli, af Billedhugger
A. Paulsen, afsløret
1880. Skovbakken
(for Møllebakken)
eller Frederiksmin-
de, S. V. for Frede-
rikskilde paa den anden
Side af Hobrovejen,
omtr. 14Td.Ld. Efter
et mislykket Forsog
1802 begyndte den
egentlige Beplantning
1822 (18/t plantedes
det første Træ paa
v tå |w
P i • Mm mm
Den merke Gang.
11
368
Aalborg Amt.
G. S. Kayerød (f 1845),
'ty
Stiftamtmand F. Moltkes Fødselsd., f 1836) og fremmedes især af Apoteker
for hvem der ved Indgangen 10/n 1862 er af-
sløret et Mindesmærke (en
Fontæne af Zink med sym-
bolske Figurer, af Billedhugger
Wiedt). I Anlægget er der
to Pavilloner, hvoraf den
ene (med Teater) er opf. 1869
af det broderlige Skydeselskab
paa Toppen af Bakken, hvor-
fra der er vid Udsigt over
Byen og dens Omgivelser, Fjor-
den og en Del af Vendsyssel.
Karolinelund („detmilitære
Anlæg"), 0. for Byen ved den
S. 342 omtalte Kanal, over 7
Td. Ld., anlagt 1827-28 paa
Tilskyndelse af Major D. V.
Hegermann og senere vedlige-
holdt og forskønnet, særlig af
Oberst L. N. Bretteville og
Apoteker C. L. Lange; i An-
lægget er der 1882 opført
en Pavillon for en Sum, der
var testamenteret af sidstnævnte.
Blegkilde („Karolinekil-
de"), S. 0. for Byen ved
Vandværket, over 8 Td. Ld.,
er paabegyndt af Major D.
Voss og senere udvidet og
forskønnet, særlig ved Køb-
mand S. A. Jacobsens Bestræ-
belser; det gennemstrømmes af
flere Kanaler og har en Pavil-
lon. I Aaret 1900 tilplan-
tedes et nyt, mindre Anlæg
mellem Strandgade og Fjorden
0. for Fastbroen. Anlæggenes
Vedligeholdelse sker for Kæm-
nerkassens Regning. Fremdeles
har en Kreds af Borgere 1895
paabegyndt Beplantningen af
Bejsebakken, omtr. V4 Mil S.
for Byen ; det 1 6 !/2 Td. Ld. store
Anlæg skal Vi 1920 overgaa til
Kommunen, og fra 1905 skaldet
vedligeholdes af Kæmnerkassen.
Gamle Huse. Som alt nævnt S. 342 har Aalborg mere end nogen
anden jydsk Købstad bevaret et ejendommeligt gammeldags Præg, som end
ikke Byens stærke Udvikling i de seneste Aar har formaaet at udslette.
lii'
igRB i
Wmmm
->»-,.■ , ,~h."i> i-rHl afissS^S; n$
•-. S
Latinergyden.
Aalborg.
369
De gamle Kanaler, som før gennemkrydsede Byen, ere ganske vist udtørrede,
og Broerne („Muret Bro", „Mestermandsbro", „Ladebro", „Maren Brandts
Bro", „Wrangels Bro", osv.), der førte over dem, ere forsvundne, men
Aalejerne ses endnu delvis. I de indre Bydele træffes et meget stort
#^
^ "tø/J" ,y4s^y'ss ■ •
. .<ææ -' ■
n.nir^-^
Østeraagade Nr. 13, 15 og 17.
Antal Bindingsværkshuse, navnlig fra 17. og 18. Aarh. og ofte forsynede
med indvendige Svalegange, og hertil komme flere gamle Stenhuse, hvoraf
enkelte vende Gavlen ud mod Gaden. Bevarede ere fremdeles mange krumme
og ganske snævre Gyder, der endnu bære deres oprindl., sære Navne (se
S. 343). Nogle af dem ere kun et Par Al. brede, saaledes den mest karak-
Trap: Danmark, 3.Udg. IV. 04
370
Aalborg Amt.
teristiske af dem alle, den mørke Gang fra Maren Turisgade til Øster-
aagade — der foroven endog er endnu smallere, idet den til den ene Side
helt, til den anden Side delvis begrænses af gamle Bindingsværkshuse, ved
Jens Bangs Stenhus og Kompagnihusct i Baggrunden.
hvilke de ovre Stokv. krage ud — samt La tin er gyden, der fra Gravens-
gade forer ned mod Helligaandshospitalets Kirkefloj og er en Trappegyde
med 17 Stentrin. Endnu smallere ere nogle nu dog for det meste spær-
rede Gyder, der imidlertid næppe nogen Sinde have været offentlige For-
bindelsesveje.
Aalborg.
371
pie rsÆpg -TT^
■r
7" — H/^-i^
Blandt de gamle Stenhuse nævnes som det ældste et i øvrigt ret tarve-
ligt Gavlhus i Strandstien, to Stokv. foruden Kælder, fra 2. Halvdel af
16. Aarh. (paa Gavltrekanten læses Aarst. 15.7); Rester af de oprindl.,
fladbuede Vinduesaabninger ses endnu; Murværket indeholder forneden et
enkelt Sted Munkesten i Munkeskifte. Rigere udstyret er et Gavlhus i
Østeraagade, Nr. 17 (urigtig kaldet Ellen Marsvins Gaard), opfort 1616
i to Stokv. med høj Kælder, af gule Mursten i Blokskifte. Indfatningerne
om Døre og Vinduer ere rundbuede; paa Dørindfatningen, af Sandsten
med udhuggede Fi-
gurer, staar Aarst.
1616 og derover
en Tavle med Bog-
staverne N. S. E. W.
(o:Købm.NielsSon
dergaard og Hu-
stru) og Aarst. 1777
(til Minde om en
Reparation). Den
mærkeligste grund-
murede Bygning er
Jens BangsSten-
hus, opf. 1623-24
af den bekendte
Handelsmand Jens
Bang (se D. H.
Wulff, Jens B.,
Kbm. iAalb. 1615-
44, Aalborg 1885).
Huset er i 4 Stokv.,
med 3 Facadegavle
mod 0. og en Ende-
gavl mod N., hvor-
imod søndre Gavl-
trekant nu delvis er
nedbrudt ; det er
bygget af gule Mur-
sten med Sandsten
til Indfatning om
og Forsiringer over
Døre og Vinduer og
til Voluter, Horisontalbaand og andre Prydelser paa de svungne Gavle.
Ornamentikken er her ren Renæssance, medens den paa den smukke Dør-
indfatning er barok. Over Døren læses Aarst. 1623, paa en af Gavlene
1624. Paa Forsiden af Huset findes en kuppeldækket Karnap, hvis nedre Del er
ombygget 1890. Trods senere Tiders Vanrøgt er Bygningen endnu et af de
og mest pragtfulde Købstadshuse, som er levnet fra Chr. IV's
. Etage findes et smukt Stukloft fra Slutn. af 18. Aarh. Siden
Huset været indrettet til Apotek, nu Svaneapoteket. — Et andet
Aar 1871 nedrevet Hus var „Kong Hans' Gaard", opf. i den
si3?§M£fP
Kong Hans' Gaard.
anseligste
Tid. I 1.
1670 har
mærkeligt,
senere Middelalder, i to Stokv. af røde Munkesten i
Munkeskifte os
24*
med
372
Aalborg Amt.
kamtakket, blindingsprydet Gavl mod S. Et ganske uhjemlet Sagn lod
Kong Hans være dod her (han dode paa det gamle Aalborg Slot), ja man
mente endog at kunne paavise selve Dødsværelset, hvis Kamin skulde have
været forsynet med en i Sten udhugget Ramme; denne, som nu opbevares
i Nationalmus., hidrører dog forst fra 2. Halvdel af 17. Aarh. Uden for
Husets Hoved facade stod to flade Stenstotter med en latinsk Indskrift
(O, du Ærens Drot, Christus, kom med Fred. Aar 1521. Jesus, Maria,
Anna); de ere nu opstillede foran den paa den gamle Gaards Plads op-
førte Diskontobank og fredlyste. I Bankbygningens Sydmur er indsat en
Sten (før anbragt paa „Kong
KaHS
rørøiu/iiiuurar.1!
Hans' Gaard") med en versif.
Indskrift til Minde om en stor
Brand 1663. — Paa Bagsiden
af det af Ludv. Munk og Ellen
Marsvin opførte grundmurede
Hus Gammeltorv Nr. 5, som dog
efter en Brand 1854 er næsten
helt nyopført, har der siddet
en Sten med disse to Personers
Navnetræk og Vaabener; nu er
der anbragt en Kopi af Stenen.
De talrigt bevarede, gamle
Bindingsværkshuse eregen-
nemgaaende store, i 2 eller 3
Stokv., men de frembyde med
faa Undtagelser kun ringere In-
teresse. Knægtene under de frem-
springende Bjælkehoveder ere of-
test glatte, og Fyldetømret staar
snart lige, snart skraat eller i
Andreaskorsform. Flere ere sik-
kert opf. af Folk af Adel eller
den højere Borgerstand. Det
ældste og interessanteste er det
to Stokv. høje Hus Nr. 3 i
Torvegade. Facaden inde-
holder 10 Fag, som i det hele
ere bevarede i oprindl. Skikkelse
(Vinduerne ere dog indsatte i
nyere Tid); Knægtene ere baade ved 1. og 2. Stokv. dækkede med tar-
velige Akantusornamenter. En særlig rig Udskæring viser Dorpartiet; Side-
stolperne fremstille Blomsterornamenter, der udgaa fra et Par Narrehoveder,
medens Overtræet har Aarst. 1571 og en Indskriftstavle baaren af to
Vildmænd, der desuden hver holder et Skjold, det ene med Treenigheden,
det andet med et Bomærke, som viser, at Bygherren var Raadmand, se-
nere Borgmester Poul Pop. Gavlen ud mod Brødregyde er omsat over l.
Stokv. ; Knægtene have her ligeledes Akantusornamenter. Dette Hus er det
næstældste, sikkert daterede og omtr. helt bevarede Bindingsværkshus i
Landet (det ældste er Ejler Rønnovs Gaard i Odense, fra 1547). Noget
yngre, væsentlig fra 1. Halvdel af 17. Aarh., er en Række Bindingsværks-
JTM. 11.
Stenstette fra Kong Hans' Gaard.
Aalborg.
373
huse, bl. hvilke maa nævnes som gode og typiske: Hjørnestedet af Al-
og Adelgade (tilhorer Postvæsenet), med en karakteristisk Gavl (Over-
gangsleddet i denne har det for Aalborg typiske forlorne Bjælkehoved)
og flere oprindl. Vinduer. Det store og hoje Hus Xr. 2 i Strandstien
ved Hj. af Gammeltorv, i 2 Stokv. med indv. Svale; sammen med det
har vistnok hørt de tilstødende 8 og 5 Fag lange Huse ud mod Gammel-
torv. Det store Byg-
ningskompleks mellem
Grotumsgade, Vesteraa-
gade, Jomfru Annegade
og Mørups Plads, be-
staaende af 2 — 3 Stokv.
høje Huse, der dog ere
opf. til meget forskellig
Tid; i Hjørnehuset mod
Grotumsgade og Jomfru
Annegade er et smukt
Værelse fra Slutn. af
18. Aarh. De to 3
Stokv. høje Huse Nr.
13 og 15 i Østeraa-
gade: Nr. 13, „Ham-
burgergaarden", har paa
Facaden ud for 2. og
3. Stokv. en Karnap
baaren af Træstøtter ;
paa den ene Gavl sidde
ældre Vindskeder, ud-
skaarne forneden som
Dyrehoveder (se Tegn.
af æ. n. Arkitekt. 1. S.,
2. R.,P1. 12). Adelgade
Nr. 6, hvis Forhus
delvis er ombygget (i
Endemuren ses Munke-
sten i Munkeskifte),
medens den lange Side-
fløj ud mod Doktorens
Gyde, i 3 Stokv., er
ret velbevaret. Et Hus
i Cortesgyde (Sidefløj
til Nr. 3 i Bispensgade), i 3 Stokv. med udskaarne Knægte og til Dels
med Mønstermurværk. Et 2 Stokv. højt Sidehus til Vesteraagade Xr. 25,
med kraftig profilerede Knægte i Renæssancestil (Forhuset, af Grundmur,
er i Aalborg-Empirestil). Endelig en Sidebygning til Haandværkerforeningens
gamle Gaard, hvorpaa ere indsatte 2 Overtræer med Indskrift.
Af andre bevarede, men til Dels noget yngre Bindingsværkshuse, navnlig
fra 2. Halvd. af 17. og fra 18. Aarh., nævnes: Peder Barkesgade Xr. 1,
Nørregade Xr. 1 og 22, Hjørnestedet af St. Hans- og Norregade, af
Kongens- og Wrangelsgade, samt af Xytorv og Braskensgade (med ud-
imiiinMiiiiiinniit i finuiii''iijiM'ijiiM^ ■'jjg~- j i
Dørpartiet i Poul Pops Hus.
374
Aalborg Amt.
mærket Svale baade paa Forhuset og 2 Sidefløje), endvidere Torvegade
Nr. 1, Skomagergade Nr. 7, Hj. af Algade og Roldgyde, et Hus i Kloster-
jordet (i 1 Stokv., godt bevaret og med oprindl. Vinduer), Cortesgyde Nr.
2 (med indv. Svalegang), Gravensgade Nr. 6, Jomfru Annegade Nr. 19,
22 (med muret Svale) og 23 (de tre sidste Huse delvis moderniserede), et
Par Huse i Kattesundet, Maren Turisgade Nr. 7 (se Mejbor g \ Gml. d. Hjem,
S. 40 Fig. 41), o. fl.
Endelig nævnes et Par Bindingsværkshuse, hvis Facader i nyeste Tid ere
ombyggede, men som i
øvrigt indeholde Rester
af oprindl. Bygningsdele,
nemlig Østeraagade Nr.
19, et 3 Stokv. hojt
Gavlhus fra 1634 (paa
en Stenplade over Doren
staar Aarstallet og: Soli
Deo gloria, J. H. [o : Jak.
Himmerrig] 1754), hvis
Facade 1884 er om-
bygget af Grundmur ;
paa 1. Sal findes et Væ-
relse med Vægmalerier,
vistnok fra 1754, Olie
paa Træ (Loftet har og-
saa været dekoreret). Bis-
pensgade Nr. 14 og 16;
indv. over Porten til
Nr. 16 sidder en Tavle
rried versif. Indskrift og
Aarst. 1743; paa et Si-
dehus af Bindingsværk
er en gammel Svale.
Paa det efter en Brand
1869 delvis ny opførte
Gavlhus Østeraagade Nr.
8 staar: 1608—1869;
smstds. findes tre Træ-
stykker med Indskrift og
Aarst. 1608.
Blandt de nu nedrevne
Bindingsværkshuse maa særlig nævnes „Svalehuset" i Østeraagade (nedrevet
1873), paa hvis Grund Sparekassen er opfort. Huset, som vistnok hid-
rørte fra Beg. af 17. Aarh., var i 2 Stokv. med høj Kælder og havde
smukt udskaarne Knægte med „Skillinger" og i Bjælkehovedernes Ender
Rosetter ; paa Facaden var senere anbragt en udv. Svalegang (se Tegn. i
Trap: Danmark, 1. Udg. ; Tegn. af æld. nord. Arkit. 1. S., 2. R., PI. 12
og 1. S., 4. R., PI. 6; Rekonstrukt. af Huset i Studierejser af Kunstaka-
dem. Elever, I). Til „Svalehuset" knytter Sagnet Beretningen om Chr. IV's
Datterdatter, den berygtede Sophie Lindenov, g. m. Klaus Daa til Lin-
denborg. Endvidere Bryggeriet Urbans gamle Bygning, Hj. af Urbans- og
*S^i.v32PT
iillfii
Hjernet af Algade og Adelgade.
Aalborg.
375
Gravensgade. Fra flere andre forsvundne Bindingsværkshuse opbevares
endnu Overtræer med Indskrifter. Saaledes findes i Aalborgs hist. Mu-
seum: en Dørhammer med Indskrift og Aarst. 1569, fra Bispensgade Nr.
11; en Dør- og en Porthammer fra et 2 Stokv. højt Bindingsværks-Gavl-
hus i Vestergade ved Siden af Hotel Phønix (nedrevet 1897), begge
med Indskrift, der viser, at Huset var opf. 1583 af Niels Jonsen Viffert
til Torstedlund, samt en Dørhammer fra Algade Nr. 54, med Aarst. 1590,
Vifferternes og Dyrernes Vaaben og Bogst. B MS og D K D (o : Baltzer
Maltesen og Dorte Klausdatter). I Porten til Beyers Hotel er indmuret en
Trætavle med plattysk Indskrift og Aarst. 1579. I Borgergade Nr. 2 (Hj.
af Vesteraagade) sidder nu i Porten en Porthammer med plattysk Indskrift
og Aarst. 1598 (før i en Gaard paa Hj. af Vesteraagade og Peder
Panelet Stue i Museet i Aalborg.
Pedersensgyde). I Brandstrupgade Nr. 5 er i den nyopførte Facade ind-
muret en Dørhammer med Indskrift og Aarst. 1611. Desuden kendes 2
Overtræer, det ene med Aarst. 1580 og Niels Jensen Vifferts fædr. og
modr. Vaaben (fra Vestergade 24), det andet med Aarst. 1591. — I den
nyopførte Bygning i Maren Turisgade, Hj. af Stranden, findes 3 Olie-
malerier paa Træpanel fra omtr. 1650, fra Væggene i det gamle Hus' Stue.
Et ejendommeligt Mindesmærke fra Renæssancetiden ejer Aalborg endelig
i en panelet Stue, som 1898-1900 med megen Omhu er restaureret og
opstillet i det hist. Museum. Stuen stod oprindl. i en af Raadmand Niels
Christensen ved Aar 1600 opf. Bindingsværksgaard paa Hjørnet af Øster-
aagade og Stranden (se under Haandværkerforeningen S. 366). Stuen ud-
gjorde et Hjørneværelse paa 1. Sal. Væggene ere beklædte med godt ud-
skaarne Panelfelter forsynede med Bibelsprog, Loftet er af Fyrretræ og
376 Aalborg Amt.
smukt kasctteret; paa den prægtige Dor staar et næppe oprindl. Aarst.
1620 (Vinduerne ere udførte efter Forbilleder fra det forannævnte „Svalehus").
Alt Træværket har ved Restaurationen faaet sine oprindl. Farver. I Museet
opbevares endvidere en Del udskaaret Panelværk fra et tilstedende Værelse
(„Salen") i den gamle Hj orneejendom; andet Panel værk fra „Salen" er
kommet til Dansk Folkemuseum, hvor det i Forbindelse med Efterlign, af
Loft og Dor fra Hjornestuen danner „Lars Hansen Skrivers Stue", saa-
ledes kaldet, fordi en Raadmand, senere Borgmester, af dette Navn ejede
Gaarden 1620. (Z. N. Hedelund: Aalborgstuen, Aalborg 1900; Tegn. af
æ. n. Arkit. 2. S. 1. R. PI. 11). — Adskillige glatte Paneler og et Lofts-
dække . fra Hjornegaardens Naboejendom til Østeraagade (ligeledes købt og
nedrevet af Haandværkerforeningen) ere ogsaa komne til Folkemuseet, hvor
de danne den anden „Aalborgstue". (Litt. : D. H. Wulff'. Indskrifter paa
gamle Huse i A., i Saml. til j. Hist. I, S. 181 og 326. Tegn. af æ. n.
Arkitekt. 1. S. 1. R. PI. 10-11, 1. S. 2. R. PI. 12 og 15. III. Tid. 1882,
Nr. 1248; Danm., Illustr. Alm. 1856).
Indbyggerantallet var 1. Feb. 1890 19,503, 1. Nov. 1899 30,123
(1801: 5579, 1840: 7192, 1860: 10,069, 1880: 14,152). Byen har
henved 6 Gange saa mange Indb. som ved 19. Aarh. Begyndelse.
Erhverv 1890: 2258 levede af immat. Virksomhed, 8324 af Industri,
3808 af Handel, 407 af Sofart, 3 af Fiskeri, 298 af Jordbrug, 3240 af
forskellig Daglejervirksomhed, 910 af deres Midler, 249 node Almisse, og
6 vare i Fængsel. — Byens Hovederhverv, Handel, Industri og Sofart,
ere i betydelig Opkomst.
Af fremmede Varer fortoldedes i Aalborg 1898 bl. a. : Bomulds-
og Linnedgarn 617,389 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 219,388
Pd., uldne Manufakturvarer 193,318 Pd., Vin 127,673 Pd., andre Spirituosa
å 8° 2887 Vrtlr., Glasvarer 221,649 Pd., Humle 18,946 Pd. , Stentøj,
Fajance osv. 30,047 Pd., Porcellæn osv. 17,116 Pd., Kaffe 325,427 Pd.,
Olier 3,865,015 Pd., Risengryn og Rismel 379,366 Pd., Stensalt 1,396,823
Pd., andet Salt 4,341,040 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 379,386 Pd.,
Te 10,913 Pd., Tobaksblade og Stilke 1,348,549 Pd., Stenkul 196,016,544
Pd., Kokes 11,736,328 Pd., Metaller og Metalvarer 5,878,263 Pd.,
samt Tømmer og Træ 16,344 Clstr. og 42,579 Kbfd. Desuden tilførtes
fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Af indenlandske
Frembringelser udførtes til Udlandet bl. a.: 1050 Td. Hvede, 1000 Td.
Hvedemel, 9031 Td. Kartofler, 56,500 Pd. Spergel, 2,318,755 Pd. Flæsk,
11,950 Pd. Kød, 11,285 Td. Smør, 241,402 Pd. Fedt, 2635 Stkr. Hornkv.
og Kalve, 334,070 Pd. Huder og Skind, 179,700 Pd. Hø, 1,242,903
Snese Æg, 1,381,600 Pd. slemmet Kridt, 28,177,560 Pd. Cement og
1,312,500 Pd. Halmbaand. Til indenlandske Steder uden for Jylland ud-
skibedes bl. a. 11,010 Pd. Flæsk, 66,610 Pd. Kod, 7592 Pd. Ost, 3184
Td. Smor, 46,225 Pd. Talg, 5655 Stkr. Hornkv. og Kalve, 8013 Stkr. Faar
og Lam, 24,095 Pd. Uld, 83,512 Pd. Huder og Skind, 318,606 Pd. Klude,
47,460 Snese Æg, 354,000 Stkr. Mursten, 529,620 Pd. slemmet Kridt,
71,000 Pd. Kalkmergel og 32,676,120 Pd. Cement.
Ved Udg. af 1898 var der ved Toldstedet (inkl. Norre-Sundby, der
ikke har nogen selvstændig Oppebørsel) hjemmehørende 120 Fartøjer
og maalte Baade paa i alt 6800 Tons, deraf 5 Skibe paa 200-400 T.
Aalborg. 37 7
hvert og 5 paa over 400 hvert; af Fartøjerne vare 10 Dampskibe, tiis.
paa 3228 T. og med 950 H. Kraft. Fra Udiandet indkom i Aalborg Havn
956 og udgik 905 Skibe med henh. 121,262 og 29,239 T. Gods; i in-
denrigsk Fart indkom 543 og udgik 884 Skibe med henh. 28,836 og
29,965 T. Gods.
Told- og Skibsafgifterne udgjorde, efter Fradrag af Godtgørelser,
i alt 927,970 Kr. Brændevinsbrændingsafgiften indbragte, efter
Fradr. af Godtgørelser, 333,351 Kr. (2442 mindre end i 1897); det pro-
ducerede Udbytte var 3,895,805 Potter, hvoraf 19,212 udførtes til Udlandet.
Der holdes aarl. 5 Markeder i Aalborg: 1 i Feb. og 1 i Marts med
Heste, 1 i Sept. og 1 i Okt. med Kvæg og Faar samt 1 i Dec. med
Heste og Kvæg; desuden hver Tirsdag med levende Hornkv. , Faar og
Svin. Torvedag hver Onsdag og Løidag.
Af større Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: Aalborg Port-
land Cementfabrik, ved Rørdal N. 0. for Byen i Nørre-Tranders Sogn,
Aktieselskab, opr. 1889, Aktiekapit. 1,2 Mil. Kr.; den aarl. Produktion, fra
Beg. beregnet til omtr. 120,000 Td., er senere udvidet til omtr. 350,000
(hvoraf 150,000 gaa til Udlandet) og tænkes udvidet til 5 å 600,000; Fa-
brikken, der har eget Vandværk, egen elektrisk Lysstation og Udskibnings-
havn samt Arbejderboliger, beskæftiger omtr. 450 Arbejdere. Cement-
fabrikken „Danmark", ved Blegkilde, anl. 1897-98, aarl. Produktion
omtr. 150,000 Td., omtr. 150 Arbejd.; til Fabrikken hører en Luftbane,
der fører Ler fra nogle Grave V. for Gugvej. Cementfabrikken „Nor-
den", V. for Byen, Aktieselsk., opr. 1899, Aktiekapit. 500,000 Kr., be-
regnet paa aarl. Prod. af omtr. 120,000 Td., omtr. 100 Arbejd. Nørre
Flødals Fabrikker, Kridtslemmeri, 0. for Byen med Udskibningsbro,
omtr 30 Arbejd. De forenede nordjydske Teglværker, Aktieselsk.,
opr. 1898, Aktiekapit. 300,000 Kr.; Selskabet, der foruden et Teglværk
V. for Aalborg ejer Teglværket Skovgaard ved Skive, Hvorupgaard Teglv.
ved N.-Sundby og et Teglv. ved Dybvad (se S. 105), er beregnet paa en
aarl. Prod. af 12-13 Mill. Sten (Mursten, Tagsten, Cementtagsten, Klinker,
Figursten); omtr. 100 Arbejd. De forenede nordjydske Cement-
varefabrikker (7 Arbejd.), Vangs Teglværk (30 Arbejd., aarl. Pro-
duktion ca. 3 Mill. Mursten og 100,000 Tagsten), Teglgaardens Fabrik-
ker, tæt 0. for Byen (indtil 1746 under Staten, senere i privat Eje, nu
nedlagt). Ny Kastet Teglværker, Aktieselsk., opr. 1898, Aktiekapit.
150,000 Kr., beregnet paa en aarl. Prod. af 4-5 Mill. Sten, omtr. 30
Arbejd. De forenede Textilfabrikker, V. for Byen, Aktieselsk., opr.
1897, Aktiekapit. 600,000. Kr., dannet ved Sammensmeltning af to større
private Forretninger, Wibroes for over 200 Aar siden grundede Væveri
og det nye Langers Væveri; aarl. Prod. omtr. 3 Mill. Alen Bomuldsvarer;
i Spinderiet forbruges aarl. omtr. 2500 Baller Bomuld; Fabrikkerne beskæf-
tige omtr. 100 Mænd, 260 Kvinder og 50-60 Børn. Kjærs Mølles
Klædefabrikker, S. for Byen, Aktieselsk., opr. 1851, Aktiekapit. 800,000
Kr.; aarl. Prod. henved 200,000 Al. Klæde; omtr. 165 Arbejd. Aalb.
Dampmøller, ved Kastetvej, grl. 1857 af Købmand Poul Pagh, Aktie-
selsk. fra 1881, dannet ved Sammenslutning af 3 Dampmoller, Aktiekap.
Vi Mill. Kr.; aarl. Formaling af omtr. 100,000 Td. Korn; omtr. 50 Ar-
bejd. Aalb. Oliemølle ved Badehusvej, grl. 1891 (aarl. Prod. 3000
Td. Linolie og 3l/2 Mill. Pd. Oliekager, 14 Arbejd.). Flere Jærnstoberier
378 Aalborg Amt.
og Maskinfabrikker, deribl. De Smithske Jærnstoberier og Maskin-
fabrikker, Papegojehaven, grl. 1834, Aktieselsk. fra 1875, Aktiekap.
360,OOOKr., omtr. 150 Arbejd.; Buaas' Fabrikker (Landbrugsredskaber),
ved Nytorv, Aktieselsk. fra 1898, Kapit. 250,000 Kr., omtr. 250 Arbejd.;
Schertigers Maskin fa br., Vesterbro, omtr. 20 Arbejd. Flere Cigar-
og Tobaksfabrikker, deribl. C. W. Obels Fabrikker, Strandvejen, grl.
1787, opf. efter en Brand 1897 paa sin nu v., 19,000 Q Al. store Grund;
aarl. Prod. omtr. 1,4 Mill. Pd. Røgtobak, 150,000 Pd. Skraatob. og 12
Mill. Cigarer og Cigaretter; beskæftiger omtr. 250 Mænd, 150 Kvinder og
200 Bom. Flere Bryggerier og Brændevinsbrænderier, deribl. Aalb. Aktie-
bryggerier, Hobrovejen, grl. 1889 ved Sammenslutn. af Bryggenerne
„Limfjorden" og „Urban", Aktiekap. 300,000 Kr. (det store Bygningskom-
pleks er opf. 1897 og har eget Vandværk og egen elektrisk Lysstation);
aarl. Prod. omtr. 18,000 Td. Bayerskol foruden andre Ølsorter; omtr. 50
Arbejd. Aalb. Spritfabrikker, der hore ind under „De danske Sprit-
fabrikker" , aarl. Prod. omtr. 5 Mill. Potter Sprit og Brændevin. Flere
Mineralvandsfabrikker, deribl. „Hygæa", S. Raaens og C. Rafns Fa-
brikker, det sidste tillige Sæbe- og Parfumefabrik med omtr. 70 Arbejd.
Abels Salt værk, Hadsundvej, grl. 1891, aarl. Prod. omtr. 25,000 Td. ;
et i Forbindelse med Værket staaende Kokesværk leverer aarl. omtr. 30,000
Td. Kokes; omtr. 10 Arbejd. Aalb. Saltraffinaderi. Kokes- og
Cindersfabrikken „Godthaab", 5 Arbejd. Sodafabrikkerne,
Østerbro, Aktieselsk, opr. 1896. Et Glasværk, Rordalsvej, anl. 1898;
aarl. Prod. af 37a Mill. Flasker og hvidt Glas; omtr. 50 Arbejd. Aalb.
Halmvarefabrik, Aktieselsk., opr. 1899, Åktiekap. 200,000 Kr., aarl.
Prod. omtr. A-l/2 Mill. Pd. Halmvarer, 80 Arbejd. Aalb. Margarine fa-,
brik, grl. 1891, aarl. Prod. omtr. 3 Mill. Pd., 40 Arb. Flere Træskæ-
rerier, deribl. Mørch & Søns, Færchs & Martens', Petersens og
Springborgs. Aalb. Dampvadskeri og Nordjyllands Sæbe-
fabrik. Koopmanns Svineslagteri, Hadsundvej, overdraget 1887 til
det hamborgske Firma J. D. Koopmann, Aktieselsk. siden 1894, Aktiekapit.
900,000 Kr.; der slagtes aarl. omtr. 55,000 Svin; omtr. 40 Arbejd. ' Des-
uden er der 8 Bogtrykkerier, deribl. Amtstidendes, Nordjyl-
lands og Stiftstidendes.
I Aalborg udgives 4 Aviser: „Aalborg Amtstidende", „Aalb. Stiftstidende",
„Nordjylland" og „Nordjyllands Arbejderblad", foruden nogle Ugeblade.
Kreaturhold i Byen og paa Markjorderne 1898: 883 Heste, 536 Stkr.
Hornkvæg-(deraf 492 Køer), 69 Faar, 278 Svin og 20 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Auktions-
direktør, og en Byfoged, der tillige er By- og Raadstueskriver. Byens Be-
styrelse bestaar af et Byraad, der foruden af Borgmesteren som Formand
bestaar af 19 valgte Medlemmer, hvortil slutter sig forskellige Embedsmænd,
som Kæmneren, Kommunebogholderen, Stadsingeniøren, Bygnings- og Brand-
inspektøren, Fattiginspektøren, Havneingeniøren, Stadslægen, 2 Kommune-
læger osv. — Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for
Havnevæs., c) for Fattigvæs., d) for Alderdomsunderst., e) for Skole væs., f)
for de tekniske Anliggender, g) for Mark- og Vej væs., h) for Legat væs.,
i) for Lystanlæggene, k) for Pontonbroen, 1) for Snekastning, m) for Tilsyn
med Plejebørn, n) Redaktionsudvalg.
Aalborg. 379
Finansielle Forhold 1898. Indtægter: Skatter: 414,804 (deraf
Grundsk. 17,056, Hussk. 42,864, Formue- og Lejlighedssk. 343,064, lignet
paa Menigheden 11,820), Afgifter efter Næringsloven 50,883, Indtægt af
Aktiver 82,897, af Vandværket 50,939, af Koncessionen til Gas- og Elek-
tricitetsværket 10,400, Tilsk. fra Stat til Alderdomsunderst. 16,502, Skole-
kontingent 11,728, private Jærnbanebidrag 23,949 Kr.; Udgifter: Bidr.
til Stat 6929, til Amt 524, til Amtsskolefond 4869, Byens Bestyrelse
24,325, Fattigvæs. 64,034, Alderdomsunderst. 39,700, Skolevæs. 107,486,
Rets- og Politivæs. 41,829, Medicinalvæs. 24,823, Gader og Veje 150,720,
Belysn. 12,516, offtl. Renlighed 23,138, Vandforsyning 28,417, Brandvæs.
4532, Indkvarteringsvæs. 15,252, Lystanlæg 7401, afløst Højtidsoffer 12,592,
Kirkeskat 11,181, Bidr. til Jærnbaner 26,700 Kr. Kommunen ejede 31/i2
1898 i Kapitaler 1,517,412. i Ejendomme med Udbytte 1,901,224 og i
Ejendomme uden Udbytte 1,124,692 Kr. og skyldte bort 2,200,525 Kr.
Under Byraadet var Legater til Beløb af 568,116 Kr. For 1900 var
Skatteproc. for Afgiften paa Formue- og Lejlighed 7,4 pCt. ; den anslaaede
Indtægt var omtr. 8,624,600 Kr., deraf var skattepligtig Indt. 5,594,400 Kr.
Kommunens faste Ejendomme: Raadhuset, Ting- og Arresthuset,
Vagt- og Arrestbygningen, Depotbygningen, det militære Sygehus, Halv-
delen af Aalb. Amts og Bys Sygehus og af Epidemisygehuset, Andel i
Bygningen for veneriske Sygdomme, et Receptionslokale, 2 Krudthuse, en
Overlægebolig, Fattiggaarden, Trøstens Bolig, Kommuneskolerne, Navigations-
skolen, det offtl. Slagtehus, Torvehallerne, en Renovationsanstalt, 2 Opholds-
stuer for Havnearbejderne, 2 Sprøjtehuse, Kjærlandshuset, Pavillonen i Frede-
riksminde og en Økonomibygn. smstds., 2 Huse i Frederikskilde, Pavillonen
i Karolinelund, de S. 367 nævnte Lystanlæg, Eksercerpladsen og en Del
Jordlodder (omtr. 890 Td. Ld.).
Foruden Politimesteren bestaar Politikorpset af 2 Politifuldmægtige
og 1 Politiassistent samt i Dagpolitiet 2 Overbetjente og 12 Betjente og i
Natpolitiet 17 Patrouillebetjente og 2 Reservebetjente (Vedtægten af **/l%
1874 med senere Ændringer).
Brandkorpset bestaar af 2 Brandmestre, 2 Underbrandmestre og 40
Brandfolk samt 2 Maskinmestre ved Dampsprøjten; det staar under Kommando
af Brandinspektøren og Underbrandinspektøren. Foruden det egentlige Brand-
korps er der et Reservekorps, der bestaar af 8 Assistenter, 8 Under-
assistenter og 300 Brandfolk, og et Ordenskorps, bestaaende af 20
Mand. I de to sidste Korps ansættes det udskrevne Mandskab (Mænd
mellem 25 og 35 Aar), i det egentlige Brandkorps er Mandskabet lønnet.
I Aalborg By og Omegns Sparekasse (opr. 12/5 1824) var 31/3
1898 Sparernes Tilgodehav. 18,322,934 Kr., Rentef. 3% pCt., Reserve-
fonden 881,146 Kr., Antal af Konti 20,859. — I Diskonto-, Laane-
og Sparebanken (opr. 6/9 1854) var 30/6 1899 Aktiekapitalen 125,000
Kr., Folio- og Indlaanskonloen 2,498,327, Vekselkontoen 1,460,66S Kr.;
Sparernes Tilgodehav. (indbef. i Indlaan) var 31/3 1898 2,516,990 Kr.,
Rentef. 4 pCt., Antal af Konti 3051. — I Landbosparekassen (opr!
21/io 1885) var 31/3 1898 Sparernes Tilgodehav. 6,362,746 Kr., Rentef.
33/5 pCt., Reservefonden 163,208 Kr., Antal af Konti 8836. I Den dan-
ske Landmandsbanks Afdeling i Aalb. (opr. 26/8 1873) var 3l/
1898 Sparernes Tilgodehav. 1,924,862 Kr., Rentef. 3l/s pCt., Antal af
380 Aalborg Amt.
Konti 1125. — I Husmandskredsforeningen var IS99 Laanesummen
omtr. 36 MUL Kr., Interessenternes Antal over 30,000.
Havnen. Byen havde oprindl. ingen egentlig Havn, men kun en aaben
Red i Fjorden. Den første Havn, n Kaas en" , for Byens egne Skibe, hvor
de kunde ligge om Vinteren, indrettedes mod V. (V. for Beværtningsstedet
„Snorren", oprindl. kaldet „Kogehuset", hvor Skibsfolkene kogte deres Mad;
Huset solgtes 1629 af Kommunen og er først blevet nedrevet i den
nyeste Tid), medens fremmede Skibe henvistes til »Kattesnnds Havn",
egentlig kun en Bøjning af Fjorden, der laa endnu vestligere. De første
Bolværker anlagdes fra „Kaasen" til Østeraa omtr. 1725, og de ved-
ligeholdtes af Magistraten indtil 1801, da de overgik til Havnekassen. Senere
opfyldtes Pladsen ud for Slottet og fik Bolværker, ligesom der her anlag-
des en lille Fiskerhavn „Frisenborg Havn" (opfyldt 1883). Først i 19.
Aarh. er der for Alvor arbejdet paa at skaffe Byen en passende Havn, og
ved de allersidste Aars Udvidelser er den bleven en af Landets bedste
Kobstadshavne. Den bestaar væsentligst af Bolværker langs Fjorden ; af
Havnebassiner findes der to: Nyhavn, anlagt 1814-20, og Tegl gaards-
havn, aabn. 29/3 1869, medens Mundingerne af Øster- og Vesteraa be-
nyttes til Anlægsplads for Smaaskibe. Havnebassinerne ere tiis. 46,900 □
Al. Fra 1899 udvides Havnen mod 0. (ved Køb af Saltværkets tidligere
Plads) bl. a. med Anlæg af et Havnebassin, Østerhavn, omtr. 70,000 Q
Al., der ventes færdigt 1902. Den nuv. Havneplads er omtr. 318,000 □
Al.; ved Udvidelsen mod Øst vil der tilkomme omtr. 340,000 □ Al. De nuv.
Bolværker ere omtr. 7400 F. lange, og ved Udvidelsen kommer der omtr.
3300 F. til; desuden er der 1780 F. privat Bolværk. Dybden i Ny- og
Teglgaardshavn er 14-16 F., langs Bolværkerne ved Fjorden 18-19 F. ; i
Østerhavn bliver der 20, langs de nye Bolværker 22 F., der svarer til den
Dybde, som Kommunen 1899-1900 har tilvejebragt over den uden for
Hals liggende Barre (1883-98 uddybedes den fra 11 til 19 F.). Af større
Arbejder i de senere Aar er der V. for Pontonbroen ved Opfyldning ind-
vundet et Areal paa 58,000 □ Al., ud for hvilket der er sat et 400 F.
langt Bolværk med 18 F. Dybde. Havnevæsenet bestyres under Byraadet
af et Udvalg paa 5 Medlemmer, hvoraf Borgmesteren er født Medlem. Ved
Havnen er ansat en Havneingeniør, en Havneinspektør og en Havnefoged.
Havnen ejede ved Udg. af 1899 i Kontanter og Pengeeffekter 298,207, i
faste Ejendomme 1,845,016, i Maskiner og lign. 245,500 Kr.; dens Gæld
var 1,134,059 Kr. Hertil kommer Hals Bro med Baadehavn, der i Kontanter,
Ejendomme og Inventar ejede 92,000 Kr. og skyldte 83,750 Kr. Indtægten
af Havne- og Bropenge anslaas 1900 til 190,000 Kr. Der er fra 1896
paa Havnens Bekostning anbragt et System af Lede fyr mellem Aalborg
og Hals, i hvilket System indgaar et paa Nyhavns vestre Hoved anbragt
Vinkelfyr. Ved Havnen er der ansat 3 Lodser, der lodse mod 0. til Hals,
mod V. til Logstør.
I gejstlig Hens. danner Aalborg med tilhorende Landsogne og Annekser
eet Provsti. Byen er delt i to Sogne; et vestligt, Budolfi, og et ostligt, Vor
Frue, mellem hvilke Østeraa tidligere dannede Grænsen. Der tænkes oprettet
et tredje Sogn, Vor Frelsers.
I Aalborg bo Stiftamtmanden over Aalborg Stift, tillige Amtmand
over Aalborg Amt, Biskoppen over Aalborg Stift og S t i f t s f y s i k u s. Om
Garnisonen se S. 363.
Aalborg. 381
Aalborg hører til 7. Landstingskreds og Aalborg Amts 2. Folke-
tingskreds, for hvilken den er Valgsted, Aalborg Amtstuedistr.
(Amtsforvalteren bor her) og har sin egen Stadslæge samt 2 Kommune-
læger og 3 Apoteker: Svaneapoteket, Løveapoteket og et tredje Apotek.
Den hører til 5. Udskrivningskr.' 421. og 422. Lægd (Udskrivings-
chefen bor her) og er Sessionssted for Lægderne 379-84 og 421-33.
Ved Aalborg Toldsted er ansat 1 Toldinspektør, 1 Toldkasserer,
4 Toldkontrollører og 21 Toldassistenter, ved Postvæsenet 1 Postmester,
1 Postkontrollør og 5 Ekspedienter, ved Telegrafvæsenet 1 Bestyrer,
1 Overtelegrafist og 8 Telegrafister. Aalborg har Stats telefon og staar
desuden i Forbindelse med jydske Byer ved Jydsk Telefonaktieselskab.
Aalborg er efterhaanden bleven et vigtigt Jærnbaneknudepunkt.
Den er Hovedsæde for Statsbanernes 7. Sektion (Strækningerne Randers-
Frederikshavn, Hobro-Løgstør og Aalestrup-Viborg). Statsbanen mod S.
aabnedes 18/9 1869, mod N. 16/8 1871; se i øvrigt under Fredericia. Des-
uden er Aalborg Hovedsæde for de ved Lov af 8/5 1894 bestemte fire
Privatbaner, til hvilke der af Statskassen tilskydes Halvdelen af Anlægs-
kapitalen: Nørre-Sundby-Fjerritslev Banen (7,2 Mil, 50,5 Km.),
aabnet 19/3 1897, Nørre-Sundby-Sæby-Frederikshavns Banen
(10,3 Mil, 77,7 Km.), aabnet 17j7 1899 (egen Station i Nørre-Sundby) —
de to Baner drives af Fjerritslev-Norre-Sundby-Frederikshavns Jærnbaneselskab
Aktiekapit. omtr. 4 Mill. Kr. — , Svenstrup-Nibe-Aars Banen (5,4
Mil, 41 Km.), aabnet 15/7 1899, og Aalborg-Hadsund Banen, der
ventes aabnet Efteraaret 1900. — Ved Statsbanestationen solgtes i Drifts-
aaret 1898-99 136,126 Billetter, og af Gods afgik 75,806 og ankom 34,757
Tons. S. Aar afgik paa N.-Sundby-Fjerritslev Banen fra Aalb. 30,7 10 og
ankom 33,476 Personer, medens der afgik 10,795 og ankom 2338 Tons
Gods.
Aalborg staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med Kjobenhavn
og alle Limfjordens Byer samt Hamburg, Newcastle og Leith.
Historie. Byens Navn forekommer første Gang paa to Mønter fra Hardeknuds
Tid, hvor det skrives Alabur og Alebu; i St. Knuds Gildes Segl staar Alebur;
andre Former ere: Vald. Jrdb. Aleburgk, 1367: Alebur ugh, 1391: Alebur g, i Beg.
af den nye Tid træffes Olborg og Olleborg, men ogsaa Alborig m. m. (latinsk Form:
Alaburga, Alburgum og Alburgia). Byen har sikkert Navn efter en gammel Konge-
borg; men om den første Stavelses Afledning er der fremsat mange Gisninger; den
sandsynligste er vel, at den kommer af det oldn. „all", o: Strømleje („Alasund" var
Navnet paa Limfjorden fra Hals til Egholm) ; en anden Forklaring er af det oldn.
„Alak% o: Hov, Tempel; i alt Fald er det vel sikkert, at den intet har at gøre med
Aal, som rigtignok er kommen ind i Byens senere Segl og er en fejl Opfattelse
af Bølgelinierne, se Vignetten S. 342 (Z>. H. Wulff, Aalb. Navn og Vaaben, i Saml. til
j. Hist. 1 S. 86 flg., og Tidsskr. for Kunstind. 9. Aarg., 1893, S. 155). Hvor langt
Byens Historie gaar tilbage, vides ikke. Den nævnes som sagt første Gang i 11.
Aarh. under Hardeknud. Ogsaa Adam af Bremen nævner den. Den voksede snart
op til en vigtig Stabelplads for Byerne ved Limfjorden, men fik især Betydning ved
det rige Sildefiskeri, der fra tidligst Tid har været Byens Hovederhverv, og sin
Handelsforbindelse med Norge. Om dens Berøring med dette Land i Middelalderen
have vi flere Vidnesbyrd. S. 349 er fortalt, hvorledes Sigurd Slembedjakn og en
anden norsk Partihøvding jordedes i Byen. Ogsaa Baglernes Høvding Erling Sten-
væg, der understøttedes af Vald. II, samledes med sine Folk i A. 1204, før han drog
til Norge. Aar 1289 opholdt Kong Erik Præstehader sig i Byen i nogle Dage. Og-
saa i dansk Hist. forekommer Byens Navn ret ofte i Middelalderen. Under Borger-
krigen midt i 12. Aarh. flygtede Knud Magnussen, efter at være bleven overvundet
af Svend Eriksen ved Viborg 1150, til Aalborg og derfra til Norge. Under Broder-
382 Aalborg Amt.
krigen midt i 13. Aarh. blev A. 1247 plyndret og brændt af Abel. Aar 1368 synes
den at være bleven belejret og maaske indtagen af Holstenerne. Hvornaar Byen har
faact Kobstadsprivilegier, ved man ikke. Ved Forliget i Liibeck Maj 1340 mellem
Vald. Atterdag og Hertug Vald. V nævnes Aalborg tillige med Vendsyssel, Himmer-
syssel, Thysyssel og Hanherred, som efter 4 Ugers Forlob skulde indløses og over-
gives til Kongen for Dronning Helvigs Medgift. Heraf mener D. Atl. (V S. 114), at
Byen længe for den Tid har haft Kobstadsprivilegier, hvilket ogsaa synes at frem-
gaa deraf, at i Slutn. af 13. Aarh. baade Erik Glipping og Erik Menved oftere op-
holdt sig her og udstedte Breve herfra. Sin ældste Stadsret fik Byen 1342 af Vald.
Atterdag. Dens Privilegier stadfæstedes af Erik af Pommern 1430; senere udvidedes
eller bekræftedes de af Chrf. af Bayern 1441, Chr. I 1462 og 1470 eller 1480, Kong
Hans' 1. og 2. Privilegium og Chr. II 1515 (se Kolder up Rosenvinge, Saml. af gi.
d. Love V S. 278 flg.), ligesom ogsaa Chr. III gav Byen nye Privilegier 1546 i Stedet
for de gamle, som vare gaaede tabte ved en Ildebrand 1530 eller under Grevens
Fejde. Ligeledes har man Magistrats vedtægter for A. fra Midten af 16. Aarh. (se
Saml. til j. Hist, 1. R. II S. 113 flg.). Som yderligere Bevis paa dens store Betyd-
ning i Middelalderen kan anføres, at den var Mønt sted under Hardeknud, i Perioden
1147-57, under Kongerne Hans og Fred. I (1492 nævnes Møntmesteren Joh. Dringen-
berg, i et Dokum. af 1506 en Møntergaard i A.). Flere Konger holdt Retterting
her. Gennem hele Middelalderen hørte Byen til Viborg Bispedømme, fra hvilket den
først adskiltes 1554, da den blev Hovedstad og Bisperesidens for Børglum eller, som
det fra den Tid kaldtes, Aalborg Stift. I den katolske Tid havde Byen tre Klostre,
to Sognekirker, nemlig den nuv. St. Budolfi Kirke og en St. Peders Kirke (foruden
de tre Klosterkirker), og flere Gilder.
Vor Frue Kloster, ifl. en usikker Angivelse stiftet 1116 samtidig med Vor Frue
Kirke (se S. 346), nævnes første Gang 1252. Alt i Middelalderen var man uvis om,
hvem der havde grundlagt det; een hævdede, at det var Viborgbispen Eskil, f 1132,
en anden (efter Sigende ifl. Angivelser i Klosterets Brevskaber), at det var en kgl.
Stiftelse. De hist. Forhold tyde dog paa, at det i alt Fald i en stor Del af Middelalderen
har været afhængigt af Viborg Domkapitel. Klosteret husede Nonner vistnok af Bene-
diktinerordenen og styredes af en Priorisse og en Prior eller Forstander, der beskik-
kedes af Viborgbispen eller af ham fik det i Forlening mod at forsørge Nonnerne
(et Forleningsbrev af 1442 er bevaret). Om dets Jordegods vides ikke meget; Dronn.
Margrethe skænkede det 1391 Egholm Slot i Helium Hrd. ; 1454 fik det en Gaard i
Staa i V.-Hassing Sogn mod at afholde en evig Aartid for Giverens Sjæls Frelse.
1520 klagede Nonnerne til Kongen over, at deres Bygninger vare ganske forfaldne
(„der var intet Hus, de kunde hæle dem i for Regn og Sne"), og at de ikke fik
tilbørligt Underhold. Omtr. samtidigt søgte Viborgbispen at faa Klosteret nedlagt og
Nonnerne overflyttede til Sebber Kloster (alt 1361 havde der været Tale om at flytte
det, fordi det laa Aalborg Slot for nær), men Planen strandede til Dels paa Grund af
Modstand fra Nonnerne, der i Tilfælde af Flytning vilde have det opført i Skjørping
Sogn (Helium Hrd.). Senest 1530 blev Klosteret en kgl. Forlening og overdroges til
Erik Krabbe mod, at han skulde opbygge de nys afbrændte Bygninger. Ved Reforma-
tionen blev det ophævet og Jordegodset lagt under Aalborghus. Om Kirken se S. 346. De
øvrige Klosterbygninger, 0. og S. for Kirken, nedbrødes 1568. — Graabrødreklosteret,
vistnok stiftet ved Midten af 13. Aarh., nævnes første Gang 1268. Ordenen holdt
flere Gange Kapitel her og Kongerne af og til Retterting; 1456, 1466, 1508 og 1514
betænktes det i Testamenter, og 1460 fik det en Gaard i Ø.-Sundby, N.-Tranders
Sogn; i øvrigt ved man ikke meget om det; 1518 blev Konventet bragt til Observans.
Efter mange Drillerier fra Lensmanden paa Aalborghus, Axel Gøyc, udjoges Mun-
kene 1530, og Klosteret blev ophævet. Der var nu en Tid Tale om at omdanne Byg-
ningerne til et Slot, men foreløbig benyttedes de til at huse de fattige og syge fra
Helligaandsklosteret (se ndfr.). Efter Reformationen ere Bygningerne rimeligvis komne
i privat Eje; der findes nu intet Spor af dem. Klosteret menes at have ligget i
Nærheden af det nuv. Graabrødretorv og Brødregyde, hvor der 1857 fandtes store
Levninger af Mure og Hvælvinger. Paa et Hjornested her er der til Minde malet
Graabrodreguardianens Segl og Aarst. 1445. — Helligaandsklosteret stiftedes 1431
„til Herberge, Husvalelse og Hjælp" for trængende og syge. Det var det første
(og tillige fornemste) af denne Ordens Huse her i Landet, idet det straks indret-
tedes som Hospitalskloster med Helligaandshusct i Rom som Forbillede og befol
kedes med et efter en udvidet Augustinerregel levende Personale, der 1455 bestod
af en Prior, en Priorisse, 5 Præster, 8 Lægbrødre og 23 Sostre. Grunden til det
Aalborg. 383
lagdes af Hemming Billedmesters Hustru Maren Hcmmings, der skænkede en Grund
i St. Peders Sogn til at bygge Klosteret paa; hertil føjede Borgmester og Raad i
Aalb. et tilstedende Stykke Jord. Ved Stiftelsen medvirkede endvidere Klosterets
første Prior, Anders Bork, samt Maren Hemmings' Son, Præsten Hr. Hennike Hem-
mingsen, efter hvis Ansogning Paven 1437 stadfæstede Klosteret. Ved Kongers og
privates Gunst og Gave blev det snart velstaaende. Chrf. af Bayern tog det 1445
i sit Værn og bestemte, at Saltum Kirke efter den dav. Præsts Død skulde tilfalde
det; 1452 indrømmede Chr. I det Ret til at sende Almissebedere ud over hele Riget;
1459 skænkede han det St. Laurentii Kirke i Skagen med Kapeller (se S. 40), og
samme Aar gav han det Ret til at oppebære alle 40 Marks og mindre Sager af
dets vordnede og Tjenere. Kong Hans tog Klosteret 1484 i sin Beskærmelse og
stadfæstede dets Privilegier (ligeledes Chr. II 1515 og Fr. I 1527). Endvidere skæn-
kede Kong Hans det paa sit Dødsleje St. Jørgens Gaard uden for Aalb. (bekr. af
Enkedronningen og Chr. II 1513). Flere Paver bekræftede ligeledes dets Rettigheder,
Friheder og Jurisdiktioner. Hertil kom et udstrakt Jordegods i og ved Aalb. og i
Naboherrederne, paa Læsø o. a. St., som private skænkede mod, at der afholdtes
Sjælemesser over dem eller at de fik Lov til at begraves i Klosterkirken. Da Refor-
mationsrøret begyndte, ble ve Kloster og Kirke 1530 med Magt fratagne Brødrene,
og de fattige og syge indlagdes midlertidig i det tomme Graabrødrekloster; 1533
fik vel Munkene deres Bygninger tilbage, og Lemmerne overførtes atter til disse ;
men 1534, da Joh. Rantzau havde indtaget Byen, led Stiftelsen paany ilde Medfart,
og Prioren maatte endog laane 500 Mark Sølv for at frelse sit Liv og indløse de
fattiges af Landsknægtene solgte Boskab. Endelig ophævedes Klosteret 1536 og om-
dannedes til et alm. Hospital, se S. 358 (se D. Mag. 5. R. II S. 180 flg.). — Til Aalb.
hørte endelig en St. Jørgens Gaard for spedalske, uden for Vesterport, der som
nævnt 1513 skænkedes til Helligaandsklosteret mod, at dette forpligtede sig til at
underholde de spedalske. Gaarden var fra den Tid Klosterets Ladegaard, medens
der til de spedalske opførtes et nyt Hus uden for Byen. Under Grevens Fejde blev
St. Jørgens Gaarden brændt; paa Grunden opførtes siden den lille, 1808 nedbrudte
St. Jørgens Kirke (Hovedreparation: 1697).
Den efter Reformationen nedbrudte St. Peders Kirke (da dens Gods og Renter
1542 henlagdes til St. Budolfi Kirke, der oprindl. havde været annekteret til St. Pe-
ders Kirke, kaldtes den „ode og opbrudt") laa omtr. paa Hj. af Al- og Vestergade,
V. for „Tiendeladen" (saaledes kaldet efter en Lade, hvori St. Peders Kirkes Tiende-
korn indsamledes; Laden stod endnu 1661, da den paa Grund af Brøstfældighed
maatte sælges). Desuden var der uden for Byen to Kapeller, et St. Jørgens Kapel,
knyttet til St. Jørgens Gaarden, og et Helligkorskapel, paa hvilket Axel Goye 1529
fik Ejendomsbrev. Af Gilderne maa nævnes et St. Knuds Gilde (Sigilstemplet,
fra Slutn. af 13. Aarh., er i Nationalmus.) og et St. Karens Gilde. Det mest be-
kendte var dog Guds Legems Lav eller Papegøjegildet, som nævnt Side 365
stiftet af Peder Ilfarsen 1431 (mulig dog tidligere), men hvis endnu bevarede Skraa
først nedskreves 1441 (desuden er bevaret en Protokol med Navnene paa nyoptagne
Brødre o. a. og et kortfattet Uddrag af en Fortegnelse over afdøde Brodre). Gildet
bestod væsentlig af Kræmmere og Købmænd dels fra A. og andre danske Byer,
dels fra fremmede Stæder, Hamburg, Liibeck, Rostock, Stockholm m. fl. ; desuden
vare i de ældste Tider ogsaa flere Bisper og andre Prælater, Præster, Klosterfolk,
Riddere o. a. Medlemmer af det. Om dets senere Hist. se S. 365. Uden for Vester-
port havde Gildet i ældre Tid en Skydebane, „Papegøjehaven", hvor Medlemmerne
•ved Pinsetider skød til Papegøjen (se D. Mag. 3. R. I S. 89 flg., J. Bendtzen, Guds
Legems Lav i A., Kbh. 1900, og C. Nyrop, Danm. Gilde- og Lavsskraaer I S.
613 flg.).
Byen har i Middelalderen utvivlsomt ogsaa været befæstet — i Dokumenter fra
1481, 1506 og 1513 omtales, at den har været omgiven af Grave og Volde — ,
skønt der nu intet Spor rindes af disse Befæstninger (se videre ndfr.), og den har
ogsaa tidlig i Middelalderen haft sit Slot. Det nævnes første Gang 1340 i et Forlig
mellem Grev Gerts Arvinger og Hertug Vald. V blandt flere Slotte, som den sidste
vilde indløse til Vald. Atterdag, og kaldes „det Hus i Aalborg". I øvrigt hores der
meget lidt om det*). Kong Hans er utvivlsomt død paa Slottet (-°/2 1513). Under
*) Af ældre Lensmænd og Fogeder kendes: Svend Sigvardscn 1343. Tyge Skammelsen 1353, Bisp
Mogens i Borglum 1361, Hr. Erland Kalf 1373, Henning Kotelberg 1374, Hr. Chr. Vendelbo,
Hr. Mogens Munk 1401, Hr. Predbjorn Podebusk, Erik Eriksen (Banner) 14 19, 14:6, Fir. Esgc
Brok 1435, Hr. Otte Nielsen (Rosenkrantz) 1438, Erik Nielsen (Rotfeld) 1439, Hr. Esge Brok
384 Aalborg Amt.
Grevens Fejde, da det blev indtaget forst af Skipper Klement og senere af Joh.
Rantzau, led det saa meget, at det helt maatte opgives (se videre S. 354). Slottet
har ligget i Byens sydl. Udkant, paa en vandomflydt, lav Holm ved Osteraas syd-
vestl. Bred (omtr. midt i den nuv. Rantzausgades nordl. Del). Efter at være ned-
lagt som Slot gik det over i privat Eje (det ejedes blandt a. af Raadmand, senere
Borgmester Didrik Grubbe, hvis Arvinger solgte det til Dr. Niels Bentzen). Det
nævnes endnu 1676; 1769 var det forsvundet og Pladsen delvis udlagt til Have,
hvis skiftende Ejermænd længe kaldtes „Podemestere paa Slottet". I Slutn. af 18.
og Beg. af 19. Aarh. er der fundet betydelige Rester af det, saaledes sammenhæn-
gende Murpartier, et af Teglfliser lagt Gulv, Murbrokker o. a.; ligeledes er der
opgravet mange Stenkugler; ved Rantzausgades Anlæg 1877 og senere er der i
Grunden truffet nedrammede Egepæle (se D. H. Wulff, Aalb. gamle Slot, i Nordjyll.
Folkeblad, «/10 1877)..
Ved den nye Tids Beg. led Byen af to voldsomme Ildebrande, 1501 og 1530; efter
den sidste blev den i 10 Aar fri for al kgl. Tynge og fik til at genopbygge Raad-
huset, Bro og Bolværk med omkring Byen „det Sølv, som var Monstranser, Kalk og
Disk, hvilket de annammede fra Sognekirkernes Kapeller og Altre og indsatte paa Raad-
huset, og som nu er forbrændt og tilhobeløben". Men endnu større Ulykke overgik Byen
i Grevens Fejde, da Skipper Klement i Sept. satte sig fast her og let fik det forfaldne
Slot i sin Magt. Adelen, der ilede Byen og Omegnen til Hjælp, blev 16/10 1534 slaaet
ved Svenstrup, og Klement lod Byens Befæstning istandsætte. Men alligevel indtog
Joh. Rantzau Byen 18/12 efter nogle faa Dages Belejring, hvorefter den blev plyndret at
de kgl. Tropper, og Fæstningsværkerne ble ve nedrevne 1535. 1631 ble ve de dog gen-
opførte, og endnu i 19. Aarh. har der været Spor af dem, som vistnok have strakt
sig fra Fjorden langs Byens Vestside ned til Vesterbro og atter ere fortsatte 0. for
Byen, medens de vare afbrudte mod S., hvor et Kær gav tilstrækkelig Beskyttelse.
Byen hævede sig dog snart igen og har utvivlsomt i det næste Aarh., da Sildefiske-
riet blomstrede saa godt som tidligere, haft en meget glimrende Periode. Men i 17.
Aarh.'s Krige led Byen meget. Aar 1627 blev den først plyndret af de kgl. Tropper
og derpaa 8/10 s. Aar besat af de kejserlige, som vare her indtil Pinse 1629 og
brandskattede Byen; 1644 blev den under Oberst Wrangel (det var ham, der op-
førte den efter ham opkaldte Bro over Østeraa) besat af de svenske, der ogsaa
lagde haardt Tryk paa den (se ogsaa under Slottet S. 356), og 1657 kom Sven-
skerne igen under Admiral C. G. Wrangel, og de bleve her efter Roskildefreden og
forlode den først senere (se ogsaa under N.-Sundby S. 390). Til Krigens Ulykker
kom endnu u/8 1663 en heftig Ildebrand, om hvilken den S. 372 omtalte Indskrift
minder. Aar 1672 havde Byen 4181 Indb. Der kom nu vanskelige Aar for den.
Borgmester og Raad erklærede 1691, at Byen da kun ejede nogle faa smaa Skuder,
og de faa større vare forulykkede „paa to Aars Tid, nogle denne fattige Bys Ind-
vaanere til mærkelig Skade"; 1704 havde Byen 33, 1735 32 og 1746 25 Skibe;
1735 klagedes over, at Handelen var aftagen, dels fordi Sildefiskeriet, hvis Udførsel
1720-30 angives til over 231,000 Td., var gaaet tilbage, bl. a. fordi Nibe havde faaet
Købstadsrettigheder, dels ogsaa paa Grund af de forøgede Skatter. Den holdt sig
dog stadig som Jyllands største og Landets tredjestørste By, og Handelen var i
Fremgang i 2. Halvdel af 18. Aarh.; 1769, da den havde 4160 Indb., kunde den i
D. Atl. karakteriseres som „en gammel, stor, velbebygget og folkerig By og næst
Kbh. den .bedste og mest formuende Købstad i Danm., og som driver en anselig
Handel med Landets Produkter og andre Varer fi ; 1771 angives det aarl. Antal af
Skibe, som løbe ind i Havnen, til 3-400. Men et føleligt Tab led den ved Amternes
Deling 1794, og et endnu større var det, da Norge, paa hvilket Byen stadig havde
sin vigtigste Handel, 1814 blev skilt fra Danm. Dertil kom, at Sildefiskeriet næsten
helt ophørte, til Dels paa Grund af Aggerkanalens Aabning, hvilket sidste ogsaa
havde til Følge, at A. ikke længere var Stabelplads for Limfjordens Byer; endelig
begyndte N.-Sundby at blive den en slem Konkurrent. Efter Midten af 19. Aarh.
havde Aarhus indhentet den i Kapløbet som Jyllands storste By. I de senere Aar-
tier er dog Byen tiltaget, især paa Grund af de forbedrede Samfærdselsmidler, saa-
1441, Niels Eriksen (Banner) 1443, Hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne) 1445, Niels Eriksen (Banner)
1447, Chns-cn Mikkelsen (Tornekrands) 1451, fir. Erik NicNen (Gyldenstierne) 1453, Ove Lunge
1456, lir. Anders NieNen (Banner) 1470, Biskop Jens Friis 1475, Lars Lunov U77, Hr. Anders
Nielsen (Banner) 1478, Anders Tidemand 14^3, Erik Andersen (Banner) 1490, Mourids Nielsen
(Gyldenstierne) 149J, 1496, Hr. Niels Ilog i504, 1506, Ur. M<-gens G.»yc 1511, 1516, Niels Cle-
nuntsson, osv.
Aalborg.
385
ledes Uddybningen af Sejllobct over Halsbarren, de udvidede Dampskibsforbindelser,
Jærnbaneliniernes Aabning, Anlægget af Pontonbroen osv., og i det sidste Decen-
nium er A. vokset usædvanlig stærkt.
Byen har ofte været hjemsogt af Pesten, saaledes 1602-3 og 1614-15; 1853 bort-
rev Koleraen 409 Mennesker eller henved 5 pC:. (762 vare angrebne).
I Aalb. er Stadshauptmand Fr. Thuresen (f 1675) fedt 1613 (hans Portræt, tidligere
paa Raadhuset, hænger i Aalb. Museum).
Litt.: Chr. M. Olrik, A. Handel, Kbh. 1773. — A. H. Nielsen, Embeds- og Be-
stillingsmænd i A., Aalborg 1879-80. — D. H. Wulff, A. for og nu, Aalborg 1883.
S. Forf., Bidr. til A. Handels Hist. i ældre Tid, Aalb. 1889 (ogsaa i Saml. til j. Hist.
VII S. 271 flg.). S. Forf., Kommunale Bestillingsmænd i A. i ældre Tid, i Saml.
til j. Hist. IX S. 97 flg., og Bidr. til A. Bys Hist., smstds. 2. R. III S. 371 flg. og
379 flg. og 2. R. IV S. 152 flg. — F. Meidell,'E\. Par Oprør i A., smstds. 2. R. III
S. 223 flg.°(!620 i Anl. af Processen mod Christence Kruckow og 1624-25 paa Grund
af Forbud mod Kornudførsel). — V. Kjørboe, Bidr. til Belysn. af en større Provinsbys
Udvikl., i Nationaløkonomisk Forenings Festskr. S. 177.
Nørre-Sundby
*\f ørre-Sundby Købstad ligger i Kjær
Hrd. under 57° 3' 39,9t" n. Br.
og 2° 39' 24,26" v. L. for Kbh.
(beregnet for Kirketaarnets vestl.
Gavl) ved Limfjordens nordl. Bred
lige over for Aalborg, med hvilken
den er forbunden ved Chr. IX's
Pontonbro (se S. 362). Den ligger
paa Affaldet af den mod N. lej-
rede Skansebakke, der er gennem-
skaaren af flere Dalstrøg, og fra
hvis Højder (indtil 164 F., 51.5
|||2ɧ£ M.) der er prægtig Udsigt over By-
: en, Fjorden og Aalborg. Højeste
u£ Punkt i Byen er ved Kirkens Nord-
ly vesthjørne, 37 F. , 12 M. , paa
p| Torvet er der 6 7* F. Afstanden
|^gy fra Aalborg er 0,2, fra Hjørring
6 Mil (ad Jærnbanen henh. 0,3 Mil,
2,2 Km., og 6,2 Mil, 46 Km.). Byens største Udstrækning er fra V. N. V.
til 0. S. 0., omtr. 1000 Al., fra S. til N. er der omtr. 500 Al. Hoved-
gaderne ere Brogade, der gaar fra Pontonbroen mod N. til Torvet, og Vester-
og Østergade, der gaa fra V. til 0. og føre ud til Landevejen til Hjør-
ring. Byens Huse, hvoraf de fleste ere i eet Stokv., ere for en stor Del ny-
opførte efter en Brand 1865.
Byens Købstadsgrund var Maj 1900 1,581,948 D Al. (omtrent
113 Td. Ld.), Markjorderne omtrent 215 Td. Ld. Byen havde April
1900 34 Gader og Stræder og 1 Torv. Husenes Antal var ved
Folketællingen 1890 191 (Apr. 1900: 316, hvoraf paa Bygrunden
Trap: Danmark, 3.Udg. IV. 25
386 Aalborg Amt.
276). Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen
1896 328 Td. Ld.; deraf vare besaaede 118, Afgræsning, Høslæt, Eng
osv. 111, Kær og Fælleder 3, Have 23, Skov 8, Stenmarker osv. 12,
Veje og Byggegr. 50 Td. Hartk. var Vt 1895 29 Td. (hvoraf 13 ere
blevne til Bygrund); deraf horte 8 til 4 Gaarde og 8 til 59 Huse. Paa
Markjorderne ligger Gaarden Aldershvile.
Bygningernes saml. Brand forsikringssum var */» 1900 3,886,926
Kr. (Antal af Forsikringer 351).
Om Nørre-Sundby Landsogn se Kjær Hrd.
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes :
Kirken, paa en Bakke ved Skolegade, bestaar af Skib og Kor med
tilbygget Sakristi, Taarn mod V. og to Korsfløje mod S. og N., til hvilken sidste
der er føjet en Tilbygning (Skriftestol). Oprindelig har Kirken bestaaet af
Skib og Kor (vistnok med Apsis), opførte i romansk Tid (13. Aarh.) af
hugne Granitkvadre. Paa Korets Nordside findes et lille rundbuet Vindue
(nu tilmuret). I Slutn. af Middelalderen tilføjedes, væsentlig af gule Mur-
sten, det anselige Taarn, hvis hvælvede Underrum forbandtes med Skibet
ved en Spidsbue. Omtr. samtidig blev Koret overhvælvet og et lille Vaa-
benhus op f. mod S. Langt senere, vistnok mellem 1676 og 1723, opførtes
mod N. en anselig Fløj; 1764 lod Præsten Knud Christensen Schott Sakri-
stiet føje til Koret. Kirken er i Tidens Løb undergaaet store Ombygninger.
Saaledes ere store Partier af Kormuren omsatte fra Grunden; paa Taarnets
Sydside staar Aarst. 1832; 1887-88 foretoges en omfattende Restauration,
hvorved der bl. a. indlagdes nyt Bjælkeloft i Skibet. Endelig foretoges
1897-98 under Ledelse af Bygningsinspektør H. Kampmann en stor Om-
bygning for at skaffe mere Plads. Kun Koret med Sakristiet og Taarnet bleve
staaende; Skibet, med Bjælkeloft, gjordes 12 Al. bredere, og de anselige
Korsfløje, hver med tre Kamgavle og Bjælkeloft, opførtes; i Korsfløjene, der
aabne sig ind til Skibet med 3 Rundbuer, opsattes store Pulpiturer. Ind-
gangene ere gennem Taarnets Vestside og den sydl. Korsfløj. Altertavlen,
Christus i Getsemane, er malet 1898 af J. G. F. Schwartz (den gi. Alter-
tavle, fra Fr. IV's Tid, staar i Ligkapellet paa Kirkegaarden). Alterkanden
er skænket 1770 af Pastor Schott, Oblatæsken af Sophia Catharina Truch-
sessinn v. Høfninge. Ny Granitdøbefont, med gammelt Dobefad. Udskaa-
ren Prædikestol, skænket 1707 af Biskop Jens Bircherod (opforgyldt 1898).
Nyt Orgel, i den sydl. Korsfløj. Over Korbuen et Krucifiks i sen-gotisk Stil.
I Loftet 3 Messinglysekroner, af hvilke den ene bærer Bircherodernes og
Bartholinernes Vaabener og Bogstaverne J B — S B (o : Jens Bircherod og
Søster Bartholin). Ligsten over Pastor Schott, f 17 70, i Sakristiet, under
hvilket der er en 1898 tilkastet Gravhvælving. I Koret Epitafium over
Præsterne Hans Hansen Ware, f 1660, og Laur. Jensen Lemvig, f 1663,
samt deres Hustru Maren Christensdatter, med Portrætter. I Taarnrummet
Epitafium over Præsten Kjeld Nielsen, f 1723, og Hustru Anne Christens-
datter Mule, f 1735 (af Indskriften ses, at Kirken paa hans Tid er „bedret").
Desuden er der flere Ligsten, indsatte dels i Kirkemuren, dels i Muren om
Kirkegaarden, bl. a. over ovennævnte Præster Ware og Lemvig og Præsten
Jak. Lauritzen Bceske, f 1676, samt deres Hustru, ovenn. Maren Christens-
I*. i*s LM li
F Ea i £/ &9KE
•"Pi ' 'ZJc
*&£&/£*! i 9 lin
Mit
7/11
mrå&mn
£7 L.
1 /s~--— * "-»*'
Mim*
5— -r-
y<
S li
Norre-Sundby.
387
datter, f 1688, over Oldermand for Færgelavet Jens Jacobsen Hvorup,
f 1804, og hans to Hustruer, samt i den sydl. Fløjs Ydermur en lille
Ligsten af Granit fra den ældre Middelalder med Fremstilling af Christus
paa Korset (se Løffhr, Gravst. PI. IX). Den ældste Klokke, indviet til
Jesus, Maria og St. Anna, er fra 1504 (eller 1507). Under Korgulvet
er begravet Vitskol Klosters sidste Abbed Anders Andersen, f 1572.
Byen har to Kirkegaarde, den gamle omkring Kirken, omtr. I Td.
Ld., og den nye N. V. for Kirken, omtr. 2 Td. Ld., anlagt 1840. Paa den
gamle Kirkegaard er et 1888 opf. Ligkapel, paa den nye en Mindesten
m
i-ti*
over to frivillige (en dansk og en svensk), der faldt i Lundbykampen 1864.
Ved Kirken, der ejes af Seminariefonden, er ansat en Sognepræst, der
tillige er Præst for N.-Sundby Lands, og Annekset Hvorup.
Raad-, Ting- og Arresthuset, i Nørregade, er en 1847 opf., 189 5
udvidet, to Stokv. høj Bygning, der ejes af Amtskommunen med 5/6 og
Købstaden med 1/6. Det indeholder bl. a. Tingstue (for Kobstaden og
Kjær Hrd.), Arkiv, Plads for 17 Arrestanter og Arrestforvarerens Bolig.
Byen har to Kommuneskoler, den ældre, i Skolegade, ombygget 1862
i to Stokv., og den nye, i Nørregade, opf. 1895 i to Stokv.; */2 1900
var der i alt 10 Lærere, 14 Klasser og 420 Elever. Desuden er der en
privat Realskole, Nørregade, og 2 andre Privatskoler.
Or.«
38S Aalborg Amt.
Fattiggaarden, ved Lindholmvej, V. for Kirkegaarden, i .1 Stokv., har
Plads for 14 Lemmer.
Gasværket, mod N. ved Bondrops- og Helgolandsgade, er anlagt 1897;
1899 produceredes omtr. 5,8 Mill. Kbfd. Gas. — Vandværket, ved Bakkely-
gade, er anlagt 1898 af et privat Konsortium; der forbruges omtr. 2000
Td. Vand pr. Døgn.
Posthuset og Telegrafstationen ere paa Jærnbanestationen ved Havnen.
Toldkamret, ved Havnen, er opf. 1898. — Byen har to Jærnbanesta-
tioner, Statsbanestationen, V. for Byen i Landsognet, og Stationen
for Nørre-Sundby-Sæby-Frederikshavns Banen, ved Havnen, opf.
1899 paa et i Fjorden opfyldt Terræn. — Præstegaarden ligger i
Nørregade, Banken for Nørre-Sundby og Omegn i Torvegade.
Kommunen ejer et lille Lystanlæg V. for Byen, omtr. 2 Td. Ld.,
med Pavillon og Sommerteater, ligesom den N. for Byen har ladet beplante
en Del af Skansebakken, omtr. 4 Td. Ld. Fabrikant J. Galster begyndte
1854 at beplante 3 Td. Ld. af den ham tilhørende Del af Skansebakken.
Indbyggertallet var J/2 189° 1825» N<>vb- 1899: 34$2 (1801: 606,
1840: 901, 1860: 1376, 1880: 1757). Erhverv 1890: 165 levede
af immat. Virksomhed, 53 af Jordbrug, 16 af Gartneri, 11 af Fiskeri, 13 af
Søfart, 694 af Industri, 517 af Handel, 233 af forsk. Daglejervirksomhed,
95 af deres Midler, 22 vare under Fattig væs. og 6 i Fængsel.
Af fremmede Varer fortoldedes 1898 bl. a. Bomulds- og Linned-
garn 3797 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 2551 Pd., Vin 1249 Pd.,
Glas og Glasvarer 32,816 Pd., Humle 2378 Pd., Kaffe 19,467 Pd., Risen-
gryn og Rismel 31,659 Pd., Salt 89,555 Pd., Mallas og Sirup 269,524 Pd.,
Stenkul 6,532,478 Pd., Kokes 684,546 Pd., Metaller og Metalvarer 750,159
Pd. samt Tømmer og Træ 1916 Clstr. og 12,835 Kbfd. Af indenland-
ske Frembringelser udførtes til Udlandet bl. a. 400,000 Td. Raakridt;
til indenlandske Steder uden for Jylland udskibedes bl. a. 4093 Pd. Kød,
8378 Pd. Talg, 3727 Pd. Uld, 252,990 Pd. Huder og Skind og 226,000
Stkr. Mursten. I udenrigsk Fart indkom 108 og udgik 83 Skibe med
henh. 7481 og 426 Tons Gods; i indenrigsk Fart indkom 136 og udgik
87 Skibe med henh. 2946 og 1891 T. Gods. Toldindtægterne ud-
gjorde s. Aar 52,263 Kr. Byen har ikke nogen selvstændig Toldoppeborsel,
men opføres under Aalborg Toldsted (se S. 376). Den har ingen Skibe.
I Nørre-Sundby holdes aarl. 5 Markeder: 1 i Feb. og 1 i Marts med
Heste og. Kvæg, 1 i Apr. med Kreaturer og 2 i Okt. med Kvæg og Faar.
Torvedag hver Onsd. og Lørd.; hver Tirsd. fra Okt. til Fastelavn Torve-
dag med Kreaturer. . • .
Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 2 Maskinfabrikker
med Jærnstoberier (hvoraf det ene, „Gabriels værk", har 60, det andet 30
Arbejdere), 2 Dampvæverier og Farverier (30 og 8 Arbejd.), ~3 Savskære-
rier (i alt 40 Arbejd.), Aalborg Amts Andelssvineslagteri (40 Arbejd.), et
Cementstøberi (10 Arbejd.) og et Garveri.
Kreaturhold 1898: 136 Heste, 125 Stkr. Hornkvæg (deraf 122 Køer),
232 Faar, 232 Svin og 10 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og By-
skriver samt Herredsfoged og Skriver i Kjær Hrd., og et By raad, der foruden
af Formanden (Borgmesteren) bestaar af 7 valgte Medlemmer. Staaende
Nørre-Sundby. 389
Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabs væs., b) for Havnevæs., c) for Skole-
væs., d) for Fattigvæs., e) for Alderdomsunderst., f) for Legater, g) for
Gader og Veje, h) for Gasværket og Brolægning, i) for Byens og dens
Omgivelsers Forskønnelse.
Finansielle Forhold 1898. Indtægter: Skatter 39,694 (deraf
Grund- og Bygningssk. 4606, Hus-, Formue- og Lejlighedssk. 33,858, lignet
paa Menigheden % 1230), Indt. af Aktiver 382, Tilskud til Alderdomsunderst.
2034, Indt. ifl. 'Næringsloven m. fl. 3681 Kr.; Udgifter: Statsskatter 425,
Bidr. til Amt 2294, Byens Bestyrelse 834, Fattigvæs. 7 7 59, Alderdoms-
underst. 4630, Skolevæs. 11,179, Gader og Veje 5922, Politivæs. 950,
Brandvæs. 3314, Belysn. 1068, Forskønnelse 591, afløst Højtidsoffer 1230
Kr. Byen ejede 31/i2 1898 i Panteoblig. og Kapitaler 15,680, i faste
Ejendomme 57,931 og skyldte 108,760 Kr.; under Byraadet hørte Legater
til Belob af 24,615 Kr. For 1900 var Skatteproc. for Afgiften paa For-
mue og Lejlighed 69/10 pCt. ; den anslaaede Indtægt var omtr. 1,270,500
Kr., deraf var skattepligtig Indtægt 733,7 50 Kr.
Kommunens faste Ejendomme ere: Andel i Raadhuset, de to Skoler,
Fattiggaarden , Toldkamret, en Vejerbod, Gasværket, Havnen og Lystanlæggene.
Brandkorpset bestaar af 1 Brandinspektør, 1 Brandassistent og 10
Brandmænd.
I Banken for Nørre-Sundby og Omegn (opr. 6/l 1898) er Aktie-
kapit. 150,000 Kr.; 31/12 1899 var Folio- og Indlaanskontoen 699,145,
Vekselkontoen 522,7 56 Kr.
Havnen, hvis Anlæg er paabegyndt 1874, fik 1895 et nyt, 250 Al.
langt Bolværk og 1898 en ny Anlægsbro og er 210,000 □Al., Havne-
pladsen omtr. 3 Td. Ld. ; der er 600 Al. Bolværk; ved Østmolen er der indtil 17
F. Vand. Havnen bestyres af Havneudvalget, der foruden af Borgmesteren
som Formand bestaar af 3 Medlemmer. Havneanlægget med Toldkammer,
Vejerbod m. m. vurderes til 331,000 Kr.; Havnens Gæld var Apr. 1900
231,000 Kr. Den aarl. Indtægt af Havne- og Bropenge er omtr. 10,000 Kr.
I gejstlig Henseende danner Nørre-Sundby Købstad eet Pastorat med
N.-Sundby Lands, og Hvorup Sogn.
Nørre-Sundby hører til 7. Landstingskreds og Amtets 1. Folke-
tingskreds, Aalborg Amtstue- og Kjær Hrd.'s Lægedistrikt
(Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den horer til 5. Udskriv-
ningskreds' 444. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 434-449.
Ved Toldstedet er ansat to Assistenter og en Fuldmægtig, ved Post-
væsenet l Postmester, der tillige er Bestyrer af Telegrafstationen.
Der er Stats tele fon og privat Telefon (Jydsk Telefonaktieselsk.).
Nørre-Sundby er Station paa den 16/8 1871 aabnede Statsbane og Ud-
gangspunkt for Nørre-Sundby-Fjerritslev Banen, se S. 381. Ved
Statsbanestationen solgtes i Driftsaaret 1898-99 21,907 Billetter, og der af-
gik 10,687 og ankom 7755 Tons Gods. S. Aar afgik der paa N.-Sundby-
Fjerritslev Banen fra N.-Sundby 19,860 og ankom 18,7 51 Personer, og der
afgik 2976 og ankom 1911 Tons Gods. Om Dampskibsforbindelsen
se Aalborg S. 381.
Historie. Norre-Sundby, der tidligere var en Handelsplads, men ifl. Lov af 7/4
1899 er Kebstad fra Vi 1900, hørte i Middelalderen til Vitskel Kloster lige fra Beg.
af 13. Aarh., da Vald. Sejr skænkede alt sit Fædrenegods her til Klosteret. Kirken
blev skænket Klosteret 1290 af Borglumbispen Niels. Stedets Betydning i Middelal-
390
Aalborg Amt.
dercn og i den nyere Tid laa i, at det var Overfartssted fra Vendsyssel til Aalborg.
Af en kgl. Bevill. af S0/6 1591 — hvorved N.-Sundby fik Lov til at holde to Færger
mellem de to Byer, efter at det 18/6 1589 var blevet bevilget Aalborg at holde 4
Færger — ses, at N.-Sundby „fra Arildstid" havde haft denne Færgefart (se Saml.
til j. Hist. 2. R. III S. 382 flg.). Byens Beliggenhed som vigtigt Overfartssted har og-
saa flere Gange gjort den til Skueplads for krigerske Begivenheder. I Bondeopreret
1441 var det vistnok i Omegnen af Byen, at den Træfning fandt Sted, hvori Eske
Brok faldt (se S. 221). Under de kejserlige Troppers Besættelse af Nerrejylland i
Trediveaarskrigcn opkastede de paa Skansebakken N. for Byen Forskansninger,
hvoraf der endnu ses Spor; 1644 gik de svenske over den tilfrosne Fjord fra Aal-
borg til N.-Sundby, hvor de let adsplittede Bondehæren, der vilde forhindre Over-
gangen (det var i denne Træfning, at Delefogden Lars Dyrskjøt faldt), og atter
1657 gik Svenskerne over Fjorden og erobrede den af Banderne besatte Skanse-
bakke. I Krigen 1864 besatte en dansk Troppestyrke de samme Bakker, medens
Fjenden laa i Aalborg. Som Handelsplads fik Byen ved Lov af 16/2 1856 og 17/4
1868 (jfr. Regul. af 17/10 1858) udvidet Handels- og Næringsfrihed. I 19. Aarh.
er Byen tiltaget meget stærkt; navnlig har Jærnbanen gavnet den meget og tilfort
den en Del af Handelen fra Vendsyssel, og i det sidste Aarti har Indbyggertallet næsten
fordoblet sig.
Paa Markjorderne nogle tusinde Al. 0. for Byen paa den lave Strækning ved
Fjorden ligger „Stisborg" (ifl. D. Atl. opkaldt efter en Ridder Hr. Stig Hvide, der
skal have anlagt den til Værn mod Sorøvernes Fremtrængen i Fjorden), en indtil 8
F. høj og 125 F. bred, rund, nu overpløjet Højning. Der skal være fundet Mursten
i den. Lige S. for den har fra V. til 0. gaaet en lav, lige Jordvold, 3 — 4 F. høj,
250 F. lang (nu sløjfet), som dog vistnok hidrører fra nyere Tid.
Nibe
^"P ibe Købstad ligger i Hornum Hrd.
under 56° 59' 0,59" n. Br. og 2° 56'
18,69" v. L. for Kbh. (beregnet for
Kirketaarnets Vestgavl). Byen ligger
venligt ved Nibe Bredn. paa et tem-
melig jævnt Terræn — højeste
Punkt, paa Torvet, 17,3 F., 5,4M. — ,
til Dels omgiven af høje Bakker og
Plantninger. Afstanden fra Aalborg
er omtr. 21j4, fra Logstør 3 Mil
\. m' (ad Jærnbanen henh. 3,5 Mil, 26 Km.,
og 7 Mil, 52 Km.). Byens største
Udstrækning fra N. til S. er omtr.
1300 Al., fra V. til 0. 800 Al.
Hovcdaaren er Mellemgade, der mod
0. fører over Torvet ud til Lande-
vejen til Hobro ; fra Torvet gaar
mod N. Store Nørregade til Aal-
borgvejen ; mod S. gaa fra Torvet :
Skoma^ergadc, Genbolos og Sonder-
gade til Logstorvejen. Husene ere
for det meste i eet Stokværk. Byen er ejendommelig ved sine i Forhold til
dens Størrelse ret anselige Kobmandsgaarde og sine mange Haver.
NIBE .
Tron jfaeforørlse ttf&mgeri#*é Dmstmavk SFtS/rttt
_*_ B ~~
2 \^M-' , „ . - , • D4
4 &UIÅ- LfOlif-y Ih'Arflh- Do
5 £v <ff IfarmMon/nr C4
6 f'uiho/ii'.v D3
7 MmG*tmt-- Do
8 - , fomlymf - C5
9 • Thort'ps - C4
tO Jfcb ' £4
1 1 Hw.<tr>/<i(ir*l lo
12 ffmiJ'r7i'iy-yJrrr^Atts i ', 4
13 JXrwV /Wr'- C 4
U • J2rw/- C 4
Jo <JJwr ^JjvinckrtssetJnb'*Oinei/n D 5
16 åroH'tw C 5
17 3/tftøw Jfyyaarrir M>vk E 5
1« .%"W ... C 7
19 lRj/*tT»*icr C4
t'/crrtrt/* ''■>'■ /-''•
i r
:&JJ2l3L
VML* ^ Y^ Q3
S*
'
~\
//
/ £7'
*u
Itl
I
■IG;
-1_
■»
--\ji
\—f
i
/16|
^Vf^.
!>-u *
•. -Sr
0
„-A
/
/
l'a/hr, „/ 7 '/ './/c .r/,//Tr-„
l"0 V) o
1900.
t jf.-t. - uv> >■► •>
Nibe. 391
Byens Købstadsgrund udgjorde Apr. 1900 986,540 Q Al. (omtr. 70
Td. Ld.), Markjorderne omtr. 561 Td. Ld. Byen havde da 27 større
og 16 mindre Gader og Stræder samt 1 Torv. Husenes Antal
var ved Folketællingen 1890 235 (Apr. 1900 293, hvoraf 280 paa
Bygrunden). Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgø-
relsen 1896 631 Td. Ld.; deraf vare besaaede 249, Afgræsn., Høslæt, Eng
217, Kær og Fælleder 68, Have 24, Skov 21, Stenmarker osv. 2, Veje
og Byggegrunde 50 Td. Det saml. Hartk. var l/, 1895 49 Td. ; deraf
hørte 39 til 16 Gaarde og 9 til 18 Huse; 13 Gaardbrug og 16 Husbrug
dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligger Nibe Mølle.
Husenes saml. Brandforsikringssum var */, 1900 1,807,180 Kr.
(Antal af Forsikringer 293).
. Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes :
Kirken (se Vignetten), ved Mellemgade, bestaar af Skib og Kor med
tresidet Afslutn., Taarn mod V., Sidefløj mod S. og ved dennes Vestside
et lille Vaabenhus med Halvtag. Kirken er opf. i gotisk Tid af Mursten
(overhvidtet). Skibet har oprindl. ogsaa haft en Korsarm mod N., som dog alt
i gotisk Tid er bleven nedrevet. De høje, spidsbuede Vinduer ere bevarede
baade i Skib og Kor. Indgangen er gennem den spidsbuede Syddør i Skibet ;
Nordsiden har to, ligeledes oprindelige Døre, en i Skib og en i Kor. Kirken,
omtr. 87 F. lang og 34 F. bred, har i Skibet 4, i Koret 2 og i Sidefløjen
2 Krydshvælvinger. Sidefløjen har 2 ulige høje Spidsbuer ind til Skibet
(i den laveste var indtil 1897 anbragt et Pulpitur), Vaabenhuset en bred,
spidsbuet Portal. Taarnet, med Spidsgavle som de øvrige Gavle, er for
den øvre Dels Vedk. ombygget 1733 (paa Vejrfløjen staar : 1741); det over-
hvælvede Underrum har før haft Spidsbue ind til Skibet, men denne er nu
lukket med en tynd Mur, hvori en Dor. Ved en Restauration af det ind-
vendige 1897 fik Kirken lyse Farver og nye Stolestader. Altertavlen, i en
rigt udskaaren Ramme (restaur. af Fjeldskov) med Gyldenloves og Hustrus
Navne paa Søjlerne, er malet af Anker Lund 1885 (Christus i Emaus). I Side-
fløjen hænger et ældre Alterbillede, Nadveren. Anselige Malmalterstager,
skænkede af Sophie Amalie Tycho og Jørgen Hansen Tanch. Paa Kalkens
Fod staar en Indskrift, ifl. hvilken den er indviet til St. Jodosus *). Romansk
Granitdøbefont; paa Messingdobefadet staar Aarst. 1700 og Navnene Anders
Lauridsen og Karen Soffrensd atter. Prædikestol fra 1706 i Barokstil, skænket
af Amtsforvalter Tyge Tomesen og Hustru Geske Blum. Foran Alteret
staar et gammelt Jærntralværk. Paa Skibets Nordvæg et Pulpitur med Male-
rier af Lidelseshist., skænket 1707 af Birkefoged Knud Pedersen. Orgelet
staar over Taarnhvælvingen. I Koret Epitafium over Præsten Marcus Alsing,
f 1766. I Sidefløjen, hvor der findes nogle Endestykker- af Stolestader fra
*) Kirken kaldtes i Middelalderen „St. Justs" eller „St. Jodosi Kapel*. Efter et Sa?n («c D. AU.
V S. 9) skal den være bygget og bekostet af en lybsk Skipper efter et Loftc, han havde givet;
men efter en skriftlig Optegnelse skal St. Justs Karel i Nibe være grundlagt af en Præst
blandt Gildebredrene i Guds Legems Lav i Aalborg, Hr. Lokke. Kapellet cller^Kirkcn har vel
haft Relikvier af denne Helgen; thi at den har været Valt'artskirke, ses af flg. Vers: .Af
Pilgrim-Reise kommer intet godt, — Det kommer dem stundom selv til Spot; — S<'m"ne
gaae til Sanct Jost i Nibe — Og Somme til Sanct Lambert i Ribe; — Til Essenbæk Kilde gaaa
og Somme — Det kommer Ingen af dem til Fromme" (Ro formationsskr.: Feder Smed o~ At/cr
Bonde).
392
Aalborg Amt.
1589 og 1617 samt nogle Malerier fra et 1861 nedtaget Pulpitur, er et
Epitafium over Major Conr. Veideman, f 1681, og Hustru Maren Andreas-
datter Giedzmann, f 1719, samt hendes anden Mand, ovenn. Birkefoged
Pedersen. Over Pulpituret i Skibet Epitafier over Hamand Wulfeldt (Ulfeld ?)
„af Churlands Slægt", f 1661 (4 Aar gi.), og en Poul Christensen og Hustru.
I Skibet to Skibe, hvoraf det ene fra 1706, og to Lysekroner, hvoraf den
Nibe Kirkes Indre.
ene fra 1715, i Sideskibet en Lysekrone fra 1684. Over Orgelet en ud-
skaaren Figur, horende til et Klokkespil, der for har staaet i Forbindelse
med Taarnuret. I Taarnet hænge 3 Klokker.
Den gamle Kirkegaard er planeret. Den nye Kirkegaard, 2 Td. Ld.,
indviet 2*/10 1828, udvidet 1867, ligger mod S. uden for Bygrænsen.
Ved Kirken, der ejes af Grevsk. Lindenborg siden 1683, er ansat en
Sognepræst, der tillige er Præst for Vokslev Sogn.
Raad-, Ting- og Arresthuset, ved Torvet, er ombygget 1872 i to
Nibe. 393
Stokv. af røde Mursten efter Tegn. af Arboe; over den med Søjler smyk-
kede Indgang staar: „Med Lov skal Land bygges". Det ejes af Amtskom-
munen med 4/5 og Købstaden med !/5 og indeholder bl. a. en Retssal, en
Byraadssal, Plads for 1 1 Arrestanter og Arrestforvarerens Bolig. Paa Raad-
huset rindes et Oliemaleri, Portræt af Fr. VI.
Det kommunale Skolevæsen omfatter to Skoler: Borgerskolen, i
Mellemgade, opf. paa den gamle Præstegaards Plads, i 1 Stokv. af gule
Mursten (1900 opføres en ny Bygning ved Realskolen); den havde 1/2
1900 2 Lærere og 1 Lærerinde, 5 Klasser og 134 Elever. Realskolen,
i Nordre Strandgade, er opf. 1890 af røde Mursten i 1 Stokv.; den har
Dimissionsret og havde */i 1900 3 Lærere og 2 Lærerinder, 5 Klasser og
83 Elever. Det kommunale Skolevæsen bestyres af en Skoleinspektør, der
tillige er Førstelærer. Desuden er der en 1877 opr. teknisk Skole, med
Lokale i Mellem-Strandgade (35 Elever), og 3 Privatskoler, af hvilke
den ene er en Haandgerningsskole for Piger.
Fattighuset, ved Tyvedalsgade, i 1 Stokv., har Plads for 24 Lemmer.
Sygehuset, ved Søndergades Forlængelse, i 1 Stokv., har Plads til 10
Patienter. — Stiftelsen Til C. P. Høygaards Minde, mod 0. ved By-
grænsen, en Bygning af røde Mursten i 1 Stokv. med to smaa Gavle, er
opf. 1882, udvidet 1896, af Apoteker A. M. Nielsen og afgiver Fribolig
for 4 Enker og 6 trængende Personer eller Ægtepar.
Jærnbanestationen, ved Havnen, for Svenstrup-Nibe-Aars Banen, er
opf. 1899. Posthuset og Telegrafstationen ere i Stationsbygningen,
Toldkamret, udvidet 1878, ved Jærnbanestationen.
Af andre Bygninger nævnes den 1898 opf. Præstegaard, ved Aal-
borgvejen, det 1880 opf. Apotek, ved Mellemgade, og et Afhold shj em,
ved Nordre Kildegade. — I Priorgade ligger den saakaldte Priorgaard
(helt ombygget); Sparekassen har en ny opf., 2 Stokv. hoj Bygning i
Skomagergade.
Byens største Mærkelighed i sin Slags er Nibe Kilde, bestaaende af to
større og et mindre Bassin og omgiven af huggen Kamp; Kilden giver
omtr. 1000 Td. Vand i Døgnet.
Byen har to Lystanlæg ved Kysten S. („Sonderbakken") og N. for
Byen („Nordre Anlæg"), henh. lj2 og 3 Td. Ld., samt N. for Byen den
22 Td. Ld. store Skal Plantage, anlagt 1876, med Pavillon („Som-
merlund") og smuk Udsigt over Byen og Fjorden.
Indbyggerantallet var */, 1890 1473, Nov. 1899 1650 (1801:
1044, 1840: 1193, 1860: 1319, 1880: 1493). Erhverv 1890: 189
levede af immateriel Virksomhed, 48 af Jordbrug, 12 af Gartneri, 17 af
Fiskeri, 28 af Søfart, 522 af Industri, 318 af Handel, 267 af forsk. Dag-
lejervirksomh., 52 af deres Midler, 17 vare under Fattigvæs. og 3 i Fæng-
sel. Om Sildefiskeriet, der tidligere har været Byens Rigdomskilde, men nu
næsten helt er ophørt, se S. 396. Nu fiskes der mest Aal; 1899 fiskedes
fra 19 Baade for 6200 Kr. Aal og for omtr. 2000 Kr. Sild.
Af fremmede Varer fortoldedes 1898 bl. a. : Bomulds- og Linnedgarn
81,909 Pd., uldne Manufaktur varer 1422 Pd., Kaffe 13,862 Pd., Salt 37,462
Pd., Sukker 5269 Pd., Stenkul 140,000 Pd., Metaller og Metalvarer 58,87 5
Pd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede
Varer. Af indenlandske Frembringelser udfortes til Udlandet 257 5
394 Aalborg Amt.
Td. Kartofler. Til indenlandske Steder uden for Jylland udskibedes bl. a.
3645 Pd. Kod, 45,384 Pd. Tang, 15,277 Pd. Lærred.
Ved Udg. af 189S var der ved Toldstedet hjemmehørende 8 Fartøjer
og maalte Baade paa i alt 262, 8 Tons; deraf 1 Dampskib paa 12,6 T.
og 12 H. Kraft (1900 er Dampskibet udgaaet). Fra Udlandet indkom 45
og udgik 45 Skibe med henh. 1173 og 213 T. Gods; i indenrigsk Fart
indkom 54 og udgik 62 Skibe med henh. 960 og 895 T. Gods.
Told- og Skibsafgifterne udgjorde 1898, efter Fradrag af Godt-
gørelser, 16,288 og Krigsskatten af Vareindførselen 579, i alt 16,867
Kr. (2943 Kr. mere end i 1897).
I Nibe holdes aarl. 5 Markeder: 1 i Marts med Heste og Kvæg, 1
i Apr. med Kreaturer, 1 i Sept. med Kvæg, Faar og Heste, samt 1 i Okt.
og Nov. med Kvæg og Faar. Torvedag hver Mand. og Fred., 2. og
3. Mand. i hver Maaned med levende Kreaturer.
Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 1 Spritfabrik (21
faste Arbejdere, aarl. Produktion: l„ Mill. Potter; hermed er forbundet
et stort Avlsbrug og Fedestalde til 130 Kreaturer), 1 Dampvæveri (32
Arbejd., aarl. Prod. omtr. 500,000 Meter Bomuldstoj), 1 Damp-Savskæreri, 1
mekanisk Værksted for Bygningsarbejder, 1 Cementstoberi, 1 Dampbade-
anstalt, 1 Ølbryggeri, m. m. ; Mariendals Kalk- og Teglfabrik i Veggerby
Sogn (Aktiekap. 100,000 Kr. ) har Domicil i Nibe.
Kreaturhold 1898: 104 Heste, 147 Stkr. Hornkv. (deraf 115 Køer),
68 Faar, 126 Svin og 10 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og
Skriver samt Herredsfoged og Skriver i Hornum Hrd., og et Byraad, der
foruden af Formanden (Borgmesteren) bestaar af 7 valgte Medlemmer. Staa-
ende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Havnevæs., c) for
Skolevæs., d) for Fattigvæs., e) for Alderdomsunderst., 0 f°r Legater, g) for
Mark-, Brolægnings-, Vej- og Vandvæs., h) for Brandvæs., i) for Syge-
huset, k) for Sundhedsplejen, 1) for Bygninger, m) for Valg, n) for Seb-
bersundsbroen (s. d.).
Finansielle Forhold 1898. Indtægter: Skatter 23,277 (deraf
Grundsk. 424, Hussk. 2499, Formue- og Lejlighedssk. 20,354), Afgifter
efter Næringsloven 1593, Indtægt af Aktiver 5101, Tilskud til Alderdoms-
underst. 1962, Skolekontingent 2465, private Jærnbanebidr. 367 5, Stats- og
Amtstilskud til Realskolen 1100 Kr. ; Udgifter: Bidrag til Stat 390, til Amt
294, til Amtsskolefond 383, Byens Bestyrelse 1 1 13, Fattigvæs. 5 124, Alder-
domsunderst. 3923, Skolevæs. 10,423, Rets- og Politivæs. 2122, Medici-
nalvæs. 504, Gader og Veje 7839, Belysning 338, offtl. Renlighed 352,
Brandvæs. 1407, Lystanlæg 250, afløst Højtidsoffer 1090, Bidrag til Jærn-
bane 16,000 Kr. Kommunen ejede 31/12 1898 i Kapitaler 33,417, i faste
Ejendomme, som ikke give Udbytte, 37,000 og i Ejend., som give Udbytte,
136,420 Kr. og skyldte bort 86,353 Kr. Under Byraadet hørte Legater til
et Beløb af 5900 Kr. Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed var
1900 5,8 pCt. ; den anslaaede Indtægt var omtr. 498,300 Kr., deraf var
skattepligtig Indtægt 366,450 Kr.
Kommunens faste Ejendomme: Andel i Raadhuset, Borger- og Real-
skolen, Sygehuset, Fattighuset, Toldkamret og et Sprøjtehus, foruden Tien-
der og Jorder.
Nibe. 395
Politikorpset bestaar af 1 Formand og 20 Medlemmer, Brandkorpset
af 1 Brandinspektor, 1 Assistent, 6 Underbefalingsmænd og 200 Mand.
I Banken for Nibe og Omegn (opr. 7/i 1895) er Aktiekapitalen
100,000 Kr.; 30/6 1899 var Folio- og Indlaanskontoen 317,579, Vekselkon-
toen 194,764 Kr. — I Spare- og Laanekassen for Nibe og Omegn
(opr. 28/n 1866) var Sparernes saml. Tilgodehav. 31/3 1898 2,267,603 Kr.,
Rentefoden 33/4 pCt., Reservef. 173,579 Kr., Antal af Konti 3308.
Havnen, anlagt 1865-66 for 100,000 Kr. af Ingeniør Johs. Bruhn,
bestaar af en om et Vandbassin lagt Dæmning og beskyttes af en 1500 Al.
lang Skærm; Havnen er 50,000, Havnepladsen 67,000 □ Al., Bolværkerne,
ved hvilke der er 9 F. Vand, ere 300 Al. lange (de agtes forlængede, lige-
som det 9 F. dybe Løb ind til Havnen skal uddybes til 12 F.). Havne-
udvalget bestaar af Borgmesteren som Formand og 2 Medlemmer, af
hvilke det ene er uden for Byraadet. Havnens Gæld er 27,228 Kr. ; den
aarl. Indtægt af Havne- og Bropenge er omtr. 4500 Kr. En Fastlods
(Havnefogden) lodser mod 0. til Aalborg, mod V. til Løgstør.
I gejstlig Henseende danner Nibe eet Pastorat med Vokslev Sogn.
Nibe hører til 9. Landstingskreds og Amtets 5. Folketings-
kreds, for hvilken den er Valgsted, Aalborg Amtstue- og Nibe Læge-
distrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører til 5. Ud-
skrivningskreds' 375. Lægd. og er Sessionssted for Lægd. 359-60,
366-67, 370-71, 375-78 og 385-92.
Ved Nibe Toldsted er ansat en Toldforvalter og en Toldassistent,
ved Postvæsenet en Postmester, der tillige er Bestyrer af Telegraf-
stationen. Der er Statstelefon og privat Telefon.
Nibe er Station paa den 15/7 1899 aabnede Privatbane Svenstrup-
Nibe-Aars (se S. 381). Byen har Dampskibsforbindelse med de
andre Byer ved Limfjorden.
Historie. Nibe (1406: Nypægotz) er oprindl. et Fiskerleje (nævnt forste Gang i 2.
Halvdel af 14. Aarh.), hvis Sildefiskeri i 16. Aarh. var af saa stor Betydning, at Silde-
priserne her bleve tagne som Norm for de andre Fiskerier, og Kongerne havde her
i Sildetiden deres „Saltere" («/, 1551 og senere befaler Kongen, at der skal bygges
en Salterbod, hvor de kgl. Saltere kunde have deres Ophold), som for Kongens Reg-
ning skulde indkebe Sild til de kgl. Slottes og Orlogsskibenes Behov (60 Læster
Sild fra N. og Sebbersund), hvorfor ingen andre maatte kobe Sild fra Lørdag
Aften til Mandag Aften, indtil Salterne havde opkobt det nodvendige (se Kane.
Brevb. e/4 1557 og flere Gange senere). Ogsaa til Sverige gik der mange baade
ferske og saltede Sild. Byen var et saa betydeligt Fiskerleje, at det regnedes lige
med de mindre Kebstæder og f. Eks. ligesom disse indkaldtes til Rigsdagen. Den var
ofte i Handelstrætte med Aalborg (se Saml. til j. Hist. VII, S. 315 flg. og 323). Da
den sidste Bys Borgere vilde formene N. at holde Haandværkere, medens N. hæv-
dede, at det var nødvendigt at have saadanne i Sildetiden baade for Indbyggerne
selv og for de fremmede og Udlændingene samt for de kgl. Saltere, bevilgede Fr. II
»/, 1587 Byen Ret til at have 2 Grovsmede, 2 Skomagere og 2 Skræddere (se Hist.
Tidsskr. V S. 28 flg.). Det var ogsaa det store Sildefiskeri, der bevægede Fr. IV til
*•/,, 1727 at give Byen Købstadsprivilegier, efter at den allerede 2/9 1699 havde
faaet tilstaaet store Begunstigelser for Handelen med Fiskevarer og Ret til aarl. at
holde et Marked (alt i Middelalderen holdtes her i Anl. af Sildefiskeriet et større
Marked ved Pinsetid; Aalborg havde rigtignok 1460 faaet nedlagt Forbud mod det,
men til liden Nytte; endnu 1594 klages over Pinsemarkedet). Men ved Midten af
18. Aarh. begyndte Fiskeriet at tage af, og 1769, da Byen havde 1029 IndbM siger
D. Atl., at Nibe, „som før var i Velstand, er bleven alt mere og mere forarmet",
og at der kort efter 1727 var 90 Fiskere, som sade i nogenledes god Stand, hvilket
396
Aalborg Amt.
Tal efter den Tid har saaledcs formindsket sig, at der nu kun var 19, „som ere i
Stand til at bruge Fiskeri, saa at nogle 100 Fiskesteder derover staa ledige i Fjor-
den*; i en Berctn. fra Aalborg fra 1771 siges, at „siden 1750 har Velsignelsen af
Sild aarl. formindsket sig, saa der nu ikke gaar til den halve Part mod forhen, siden
Silden er falden saa stærkt til den svenske Kyst" (se ogsaa Saml. til j. Hist. X S.
95). L. M. Wedel (Indenlandsk Reise osv. i Aarene 1799-1801, S. 95 og 96) angiver
Fiskernes Antal til 40 og Skippernes til 10. I 19. Aarh. ' ophorte Sildefiskeriet
næsten helt efter Aggertangens Gennembrud, og Byen er kun gaaet langsomt frem
i 19. Aarh. Nu er Aalefiskeriet det vigtigste.
Til Tilbagegangen i 18. Aarh. bidrog ogsaa en stor Ildebrand S2/6 1765, hvorved
78 Gaarde og Huse odclagdes; 1806 brændte ligeledes en stor Del af Byen.
Nibe Gods tilkendtes 1406 Kronen, og Beboerne fæstede endnu 1592 deres Grunde
af Lensmanden paa Aalborghus, men havde dog omtr. samme Raadighed over disse
som Kobstadbeboere (se Johs. Steenstrup, Studier over Kong Vald. Jrdb. S. 134 flg.
Se ogsaa Saml. til j. Hist. X S. 50 flg.).
Nibe var tidligere Anneks til Vokslev, og Præsten boede før paa Dalsgaard, „som
er den rette Præstegaard til Vokslev Sogn". Om Striden mellem Præsten, der blev
dømt til at flytte til Nibe, og Menigheden, se Kane. Brevb. ■*/., 20/6 og 25/7 1572
(se ogsaa Fr. l's dsk. Reg. 16/6 1528 og 8/7 1529). I 2. Halvdel af 17. Aarh. flyttede
Præsten til Vokslev og snart efter til Nibe.
Løgstør
G)
*m
Hfcfc
,Mr^
■s.,, S+tJL
d.
VA
røwfcfV/ «fo
@\
rt:<~*>
V/*u /*?.■
øgstør Købstad ligger
i Slet Herred under
56°57'52,3l"n. Br.
og 3° 19' 24,67" v.
L. for Kbh. (bereg-
net for Løgstør Mølles
Midte). Den ligger
ret smukt langs Lim-
fjordens Sydkyst ved
Begyndelsen af Løg-
stor Bredning og Fre-
derik VII's Kanal
paa lavt, jævnt Ter-
ræn — paa Hjørnet
af Raadhus- og Blinde-
bomsgade er der 6,2
F. — , mod S. om-
given af hoje Bakker (ved Korsvejen mod S. til Løgstor Molle er der
125 F., 39 M.)f fra hvilke der er smuk Udsigt over Byen og Fjorden.
Afstanden fra Aalborg er S1/^ fra Nibe 3 Mil (ad Jærnbanen henh. 10,5 Mil,
78 Km., og 7 Mil, 52 Km.). Byens storste Udstrækning fra V. til 0. er
omtr. 1200, fra N. til S. 600 Al. Hovedaarerne ere fra V. til 0. Fjord-
gade, Vestergade med Skolegade, Jærnbanegade og Søndergade med Bred-
gade, der forer ud til Aalborgvejen, fra N. til S. Østerbrogade, der fører
ud til Hobrovejen. Husene ere næsten alle lave og uanselige.
— •Tryn* +<&»**' Wim ■ i ~t* z£3C&i. -. .•• .—
J
^(
tf
2 c-.
la
l|
i
ns
1-
Legstor. 397
Byens Købstadsgrund udgjorde Marts 1900 817,292 □ Al. (omtr.
581/* Td. Ld.), Markjorderne 5,1 15,000 Q Al. (omtr. 365 !/2 Td. Ld.).
Byen havde da 25 Gader og Stræder og 1 Torv. Husenes Antal
var ved Folketællingen 1890 219 (Marts 1900: 308, hvoraf 280 paa
Bygrunden). Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Op-
gørelsen 1896 431 Td. Ld.; deraf vare besaaede 192, Afgræsn. osv. 100,
Kær og Fælleder 28, Have 21, Veje og Byggegr. 80, Vandareal 10 Td.
Det saml. Hartk. var J/i 1895 34; deraf hørte 21 til 12 Gaarde og 13
til 256 Huse. Paa Markjorderne ligger Løgstør Mølle.
Husenes saml. Brand forsikringssum var '^2 1900 2,162,159 Kr.
(Antal af Forsikringer 294).
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes :
. Kirken, ved Raadhusgade, bestaar af Skib og Kor, med femsidet Af-
slutning, Taarn mod V., paa hvis Nord- og Sydside der er to smaa Ud-
bygninger, henh. til Ligkapel og Varmeapparat, samt Trappetaarn mod S.
Kirken, 104 F. lang, er opf. 1892-93 (indviet 22/10 1893) i Spidsbuestil
af røde Mursten efter Tegn. af Arkitekterne O. P. Momme og L. Olesen.
Facader og Gavle ere prydede med Stræbepiller, Blindinger, Mønstermur-
værk og Udsmykninger af glaserede Sten; Gavlene og Trappetaarnet have
Munketagsten; paa Tagene, der ere dækkede af mønsterlagt Skifer, sidde
smaa Kviste. Taarnet har et ottekantet Spir (148 F.). Hovedindgangen er
i Vestsiden af Taarnet, hvis Underrum, med dekoreret Bjælkeloft, er Vaa-
benhus. Det i lyse Farver dekorerede, 56 F. lange og 31 F. brede Skib
har en malet, spidsbuet Tøndehvælving; Koret, der er hævet 3 Trin over
Skibet, fra hvilket det adskilles ved et udskaaret Trærækværk, har Halv-
kuppelhvælving. Paa Alterbordet staar et forgyldt Kors; Prædikestolen er
af Egetræ med Himmel, Døbefonten af Sandsten. I Skibet hænge to Smede-
jærnslysekroner. Orgelet staar paa et Pulpitur ved Indgangen til Skibet.
. Løgstør var tidligere henvist til den */j Mil mod S. beliggende Løgsted
Kirke, indtil den 1851 fik indrettet et lille Kapel (Hj. af Skole- og Raad-
husgade; dets Altertavle staar nu i Ligkapellet ved Kirken). En projekteret
Kirke, hvortil Staten 1847 havde bevilget 5000 Rd., blev opgivet paa
Grund af Krigen; atter 1864 og flg. Aar var det paa Tale at opføre en
Kirke, men først en i 1890 dannet Komité fik Sagen sat igennem. Kirken,
hvortil Kommunen skænkede .Grunden, har kostet 61,000 Kr., af hvilke
Staten har givet 25,000, medens Resten indkom ved Gaver.
. Byen benyttede ogsaa tidligere Løgsted Kirkegaard, indtil den nuv.
Kirkegaard, uden for Bygrænsen mod S. ved Hobrovejen, anlagt af
Sparekassedirektør Simonsen, indviedes 4/x 1870. Den er omsat med en
Mur af huggen Kamp og omtr. 1 Td. Ld.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er
Præst ved Kornum og Løgsted Sogne.
Raad-, Ting- og Arresthuset, i et lille Anlæg ved Raadhus- og
Blindebomsgade, er en to Stokv. høj, paa de 3 Sider af en Mur omgiven
Bygning, opf. 1847-48, der ejes af Amtskommunen med 6/7 og af Kobstaden
med 1/1. Den indeholder bl. a. en Tingsal, et Arkivværelse, Plads for 10
Arrestanter og Bolig for Arrestforvareren.
Borgerskolen, ved Torvet, er en 2 Stokv. hoj Bygning, opf. 1850
398 Aalborg Amt.
som Kobmandsgaard, kobt 1863 til Skole; den havde 1/2 1900 3 Lærere
og 2 Lærerinder, 17 Klasser og 229 Elever. En teknisk Skole har
Lokale i Borgerskolen (der tænkes opfort en særlig Bygning). Realskolen,
Fischersgade, i 1 Stokv. , med Dimissionsret, er oprettet 1886 og faar
Tilskud fra Stat, Amt og Kommune; den har en Bestyrer, 2 Lærere, 2
Lærerinder og l Timelærerinde, 6 Klasser og 65 Elever.
Fattighuset, ved Søndergade, i 1 Stokv., opf. 1821 (bekostet af
Thorups Legat, stiftet 17 70 af Herredsskriver P. C. Thorup), har Plads for
12 Lemmer. Sygehuset, ved Byens Vestgrænse, er opf. 1893 af Amts-
kommunen (5/6) og Kobstaden (ll6) og bestaar af tre, 1 Stokv. høje, ad-
skilte Bygninger, hvoraf den ene for alm. syge, den anden Epidemihus,
den tredje til Desinfektionsovn m. m. Det har Plads for 15 -f- 15 Patienter.
Stiftelsen Christen Fischers Minde, Sondergade, opf. 1857 i 1 Stokv.,
er oprettet 1868 af Else Elisab., Enke efter Kobmand Chr. F., f 1854,
med Fribolig for 3 trængende Kvinder.
Et Vandværk er 1898 anlagt af Kommunen S. for Byen (der paa-
tænkes et Gasværk).
Jærnbanestationen , ved Byens Østgrænse, Endestation for Hobro-
Løgstør Banen, er opført 1893. — Posthuset og Telegrafstationen
ligge i Søndergade; Toldkammerbygningen, ved Havnen, er opf. 1857.
Af andre Bygninger nævnes: Embedsboligen for By- og Herreds-
fogden, i Blindebomsgade (en ældre Gaard, kobt 1894), Præs te gaarden,
ved Vestergade, Sparekassen for Løgstør og Omegn, Skolegade,
og et Afholdshjem, Raadhusgade.
Rundt om Raadhuset ejer Byen et lille Anlæg, omtr. 1 1/2 Td. Ld., med
Springvand. — V. for Kirkegaarden er der et af ovennævnte Simonsen
beplantet Anlæg, noget over 1 Td. Ld.
Indbyggerantallet var å/i 189° 1556» Dec- 1899 om"". 2000
(1801: 463, 1840: 791, 1860: 1464, 1880: 1388). Erhverv 1890:
153 levede af immat. Virksomhed, 20 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 3 af
Fiskeri, 73 af Søfart, 630 af Industri, 350 af Handel, 176 af forsk. Dag-
lejervirks., 98 af deres Midler, 48 vare under Fattigv. og 3 i Fængsel. —
Ved Siden af Industri og Haandværk ere Handel og Skibsfart i betydelig
Opkomst paa Grund af den 1893 aabnede Jærnbane til Hobro og den gode
Havn, og Byen venter kun paa en tidssvarende Færgeforbindelse med Han-
Herrederne (hvilken endnu finder Sted ved Roning) for at faa langt større
Betydning. Fiskenet, der ikke er betydeligt, beskæftigede 1897 7 Baade;
der fiskedes en Del Aal og Torsk.
Af fremmede Varer fortoldedes 1898 bl. a. : Bomulds- og Linned-
garn 11,117 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 3767 Pd., uldne Manu-
fakturvarer 2178 Pd., Kaffe 4306 Pd., Olier 7925 Pd., Salt 71,130 Pd.,
Sukker 2624 Pd., Stenkul 1,090,297 Pd., Kokes og Cinders 163,699 Pd.,
Metaller og Metalvarer 82,439 Pd. samt Tommer og Træ 1244 Clstr. og
1853 Kbfd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en Del
fortoldede Varer. Af indenlandske Frembringelser udførtes til
Udlandet bl. a. 1700 Td. Kartofler. Til indenlandske Steder uden for Jyl-
land udskibedes bl. a. 1057 Pd. Flæsk, 54,072 Pd. Kod, 1002 Td. Smør,
3338 Snese Æg, 1017 Stkr. Hornkv. og Kalve, 2886 Stkr. Faar og Lam.
Ved Udg. af 1898 var der ved Toldstedet hjemmehørende 18 Fartøjer
Legstor. 399
og maalte Baade paa i alt 327 Tons, deraf 1 Dampskib paa 3 T. og
6 H. Kraft. I udenrigsk Fart indkom 52 og udgik 59 Skibe med henh.
1824 og 138 T. Gods; i indenrigsk Fart indkom 66 og udgik 102 Skibe
med henh. 1827 og 2042 T. Gods.
Told- og Skibsafgifterne udgjorde 1898, efter Fradrag af Godt-
gørelser, 19,737, Krigsskatten af Vareindførselen 196 Kr., i alt 19,933
Kr. (1044 Kr. mindre end i 1897).
I Løgstør holdes aarl. 5 Markeder: 1 i Apr. med Kreaturer og 1 i
Juli, Sept., Okt. og Nov. med Kvæg og Faar. Torvedag hver Lørd.,
sidste Tirsd. i hver Maaned med lev. Kreaturer.
Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 1 Maskinfabrik og
Jærnstøberi (Aktieselskab, opr. 1897; 23 Arbejdere), 1 Dampfarven og
-Væveri (10 Arbejd.), 1 Svineslagteri m. m.
I Løgstør udkommmer 1 Avis: „Løgstør Avis".
Kreaturhold 1898: 78 Heste, 95 Stkr. Hornkv. (deraf 91 Køer) og
29 Faar, 63 Svin og 14 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og
Byskriver og Herredsfoged og Skriver i Aars og Slet Herreder, og et By-
raad, der bestaar af 7 valgte Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Kasse-
og Regnskabs væs., b) for Havnevæs., c) for Skolevæs., d) for Fattigvæs.,
e) for Alderdomsunderst., 0 f°r Gader og Veje, g) for Vandværket.
Finansielle Forhold 1898. Indtægter: Skatter 23,119 (deraf
Grundsk. 319, Hussk. 889, Formue- og Lejlighedssk. 21,911), Indtægt af
Aktiver 5569, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 2419, Afgifter efter
Næringsloven m. fl. 1653 Kr.; Udgifter: Tilskud til Amt 1457, Byens
Bestyrelse 954, Fattigvæs. 6271, Alderdomsunderst. 5795, Skolevæs. 5289,
Bidr. til Realskolen 1000, Gader og Veje 2 1 00, Brand- og Politivæs. 1764,
afløst Højtidsoffer 1025, Kirkeudgifter 800, Bidr. til Jærnbane 1334, til
Sygehus 750, til Vandværksanlæg 27,547 Kr. Byen ejede 31/i2 1898 i
Kapitaler 56,934, i faste Ejendomme uden Udbytte 120,722 og i Ejen-
domme med Udbytte 25,000 Kr., samt skyldte bort 54,079 Kr. Legat-
beløb under Kommunen: 11,000 Kr. For 1900 var Skatteproc. for Af-
giften paa Formue og Lejlighed 5,8 pCt. ; den anslaaede Indtægt var 641,900
Kr., deraf var skattepligtig Indt. 470,5 50 Kr.
Kommunens faste Ejendomme: Andel i Raadhuset og i Sygehuset,
Borgerskolen, Fattighuset, Vandværket, et Sprøjtehus samt en Del Grunde i
Byen og paa Markjorderne (omtr. 60 Td. Ld.).
Byen har en Politibetjent og to Patrouillebetjente. Brandkorpset be-
staar af 1 Brandinspektør, 1 Brandassistent og deles i en Sluknings-, en
Rednings- og Nedbrydnings- samt en Ordensafdeling; 3 Sprøjter.
I Banken for Løgstør og Omegn (opr. 9/io 1891) er Aktiekapitalen
100,000 Kr.; 31/i2 1898 var Folio- og Indlaanskontoen 569,999, Veksel-
kontoen 408,567 Kr. — I Løgstør Bys og Omegns Sparekasse
(opr. 16/i2 1865) var 3l/i2 1898 Sparernes Tilgodeh. 1,520,078 Kr., Rentef.
32/5 pCt., Reservef. 169,131 Kr., Antal af Konti 1846. Desuden er der
en Filial af Landbosparekassen i Aalborg.
Byen har 3 Havne: den 1852 anlagte Vesterhavn, 8990 □ Al.,
indtil 11 F. dyb, Bolværkslængde 481 Al., Fiskerhavnen, 1185 □ Al.,
7 F. dyb, Bolværkslængde 127 AL, og Østerhavnen, 1222 □ Al., 4 F.
400 Aalborg Amt.
dyb, Bolværksl. 131 Al., de lo sidste anlagte omtr. 1820. Havnepladsens
Storrelse er 34,000 □ Al. Desuden er der i hele Byens Længde langs
Fjorden Stenbolværk med Dossering og to Anlægsbroer, en mellem Øster-
og Fiskerhavnen, 65 Al. lang, og en for Dampskibe. 0. for Vesterhavnen
er i 1897 indrettet en Skibstomrerplads og Ophalingsbedding, hvor Skibe
med indtil 9 F. Dybtgaaende kunne tages paa Bedding. Havneudvalget
bestaar af Borgmesteren som Formand og 4 valgte Medlemmer; tillige. er
ansat en Havnefoged. Havnen ejede ved Udg. af 1899 en Kapital paa
1000 Kr. og havde en Kassebeholdning af omtr. 9200 Kr. Indtægten af
Havne- og Bropenge var 1899 6913 Kr. Ved Havnen er ansat 3 Lodser
ogl Reservelods, der lodse mod 0. til Aalborg, mod V. til alle Pladser
ved Fjorden.
For at lette Sejladsen mellem den østl. og vestl. Del af Limfjorden, der
i høj Grad besværliggjordes ved den Sandbarre, som */2 Mil V. for Løg-
stør adskiller det dybe Løb mellem Aggersborg og Løgstør fra Løgstør
Bredning, og som kun har 3-4 F. Vand, gravedes 1856-61 for en Bekost-
ning af 400,980 Rd. (hvoraf Staten udredede 2/3, medens 2/8 fordeltes paa
de tilstødende Landdistrikter og Købstæder) gennem det faste Land paa
Fjordens sy dl. Bred fra et Punkt lige V. for Løgstør til Stengrunden Lendrup
Rev Fred. VU' s Kanal eller Løgstør Kanal (indviet 13/7 1861). Den er
omtr. 7000 Al. lang, 91/* F. dyb og 75-90 F. bred og har ved hver
Ende et Havnebassin af samme Dybde, for at Skibe kunne vente, naar der
er Skib i Kanalen. Udgiften ved Kanalen i Finansaaret 1899-1900 var
24,151 Kr., Indtægten omtr. 30,085 Kr. Langs Kanalens Sider gaar en
Trækvej ; tæt V. for Løgstør er. der ved Kanalfogedboligen en Jærnsvingbro
over Kanalen. Ifl. Lov af 26/3 1898, hvorved Staten bevilgede indtil 1,6 Mill.
Kr. til et Sejlløb med 13 F. Dybde fra Egholm til Løgstør Bredn., sker der
dog nu en Udgravning af den ovennævnte Sandbarre (ventes færdig i 1900).
I gejstlig Henseende danner Løgstør eet Pastorat med Kornum og
Løgsted Sogne.
Løgstør hører til 7. Landstingskreds og Amtets 5. Folketings-
kreds, AalborgAmtstue- og Nibe Lægedistrikt og har et Apotek.
Den hører til 5. Udskrivningskr.' Lægd 347a og er Sessionssted for
Lægd. 347-58, 363-65, 368-69 og 372-74.
Ved Toldstedet er ansat en Toldforvalter og 2 Toldassistenter, ved
Postvæsenet en Postmester og en Ekspedient, ved Telegrafvæsenet
en Bestyrer. Der er privat Telefon.
Løgstør er Endepunkt for den 1893 aabnede Statsbane Hobro-Løgstør
(se under Hobro). I Løgstør solgtes i Driftsaaret 1898-99 13,051 Billet-
ter ; der afgik 2450 og ankom 1834 Tons Gods. Løgstør staar i Damp-
skibsforbindelse med Byerne ved Limfjorden.
Historie. Logstor (d: Logstedore) var fra forst et Fiskerleje, senere en Handels-
og Ladeplads, hvor der allerede 1523 var Toldsted. Den fik dog forst Betydning \.
den nyere Tid ved sit Sildefiskeri og gjorde Aalborg en Del Afbræk ligesom de andre
Smaabyer ved Limfjorden; 3/7 1598 blev der paa Grund af Klager fra Aalborg ned-
lagt kgl. Forbud mod, at den drev Kobmandshandel med Korn, Kramvarer osv.,;
ligeledes var det Aalborg, der fik forpurret, at den blev Kobstad, da den 1752
sogte om det (se Saml. til j. Hist. 2. R. IV S. 435). D. AU. (V S. 15) kalder den
1769, da den havde 392 Indb., „en liden Flække, som ingen Kobstadsprivilegium
har, endskønt den af nogle kaldes Kobstad formedelst Konsumptionen og den Losse-
og Ladcpladsrcttighed, som den har. Vel siges liycn at have haft et gammelt Fri-
Legster.
401
hedsbrev paa at drive Handel, hvilket i Ildebranden 1747 skal være blevet fortæret,
men de nuv. Indb. vide dog ej at gere retskaffen Rede derfor*. Foruden 1747 havde
den en voldsom Ildebrand 1751. I 19. Aarh. var Aggerkanalens Aabning den til
Skade, baade fordi Sildefiskeriet for storste Delen opherte, og Sejladsen paa Fjor-
dens estl. og vestl. Del, ved hvilken Byen tjente en Del ved at lægte Skibene over
de lave Grunde; tog af. De forbedrede Forhold ved Havnen og Sejladsen paa Fjorden
sammen med Jærnbanens Aabning have imidlertid i de senere Aar bragt Byen et
godt Stykke frem. Ifl. Lov af 7/< 1899 er Legster bleven Kebstad fra lL 1900.
I Legster er Astronomen og Fysikeren Peder Horrebov fedt u/§ 1679.
Kjær Herred.
Sogne :
Aalborg Frue Landsogn, S. 402. — N.- Sundby Lands., S. 403. — Hvorup, S. 403. —
Vadum, S. 404. — Aaby, S. 406. — Birsted, S. 409. — Sulsted, S. 410. — Ajstrup,
S. 413. — Hammer, S. 413. — Horsens, S. 416. — V.-Hassing, S. 418. — Ø.-
Hassing, S. 420. — Ulsted, S. 420. — {Dronninglund, S. 422). — Hals, S. 422.
jær Herred, det nordligste og største i
Amtet, ligger N. for Limfjorden og
begrænses mod N. og V. af Hjorring
Amt (Dronninglund , Borglum og
Hvetbo Hrd.), mod S. af Limfjorden
og mod 0. af Kattegat. Øen Egholm i
Limfjorden horer til Herredet. Den største
Udstrækning fra 0. til V. er omtr. 5lj2, fra
N. til S. omtr. 21l2 Mil. Midten af Herredet
er opfyldt af Højder, der ere en Fortsættelse
af de jydske Højdebanker. Lige N. for N.-
Sundby hæve Skansebakke og Lynghøj sig
til 164 F., 51,5 M., og 116 F., 36,5M.;
N. 0. herfor ligge Hammer Bakker (hojeste
Punkt 281 F., 88 M.) og S. 0. for dem
endnu et isoleret Bakkeparti med Hellighøje,
159 F., 50 M. I øvrigt er Overfladen lavt-
liggende, idet den med bakkede Jorder skraa-
ner ned til Kattegat mod 0., og mod V. gaar
den over i en stor Slette, hvoraf en Del er
dækket af det meste af den store Vildmose.
Store Strækninger, navnlig langs Fjorden, ere
dækkede af Moser og Kær. En Del af Jorderne
ere ret godt muldede, i øvrigt sandede. Af
de smaa Vandlob nævnes Lindholm Aa, der lober til Limfjorden; paa
Nordgrænsen lober Gjcr Aa, paa Vestgrænsen Rye Aa. Den sydostl. Del
Trap: Danmark. 3. Udg. IV. 26
402 Aalborg Amt.
har nogen Skov; for øvrigt er Skov sparsomt spredt over hele Herredet (i
alt 3000 Td. Ld.). Det horer til Amtets mindre frugtbare Herreder (ved
Matr. gnmstl. 3 1 1/2 Td. Ld. paa i Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896
var Fladeindholdet (med N.-Sundby Købstad) 95,975 Td. Ld. (9,62 □
Mil, 529,7 □ Km.). Landdistr. Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskylds-
hrtk. var Vi 1895 2965 Td. Folketallet var */i 1890 i Landdistr. 17,473
(1801: 7345, 1840: 10,963, 1860: 13,809, 1880: 16,947). I Herredet
ligger Købstaden Nørre-Sundby. I gejstlig Henseende udgør det et eget
Provsti, i verdsl. Hens. hører det under Kjær Hrd.'s Jurisdiktion og under
Amtets 1. Forligskreds (Egholm), 2. Forligskreds (N.-Sundby Lands., Hvorup,
Vadum, Birsted, Sulsted, Ajstrup, Hammer og Horsens samt den østl. Del
af Aaby S.) og 3. Forligskreds (de øvrige Sogne).
Kjær Hrd., i Vald. Jrdb. kaldet Kycsrræhæreth, herte i Middelalderen til Vend-
syssel, senere til Aalborghus Len og fra 1660 til Amterne Aalborghus, Aastrup og
Sejlstrup og Berglum; se i øvrigt S. 6 og 341.
Der er i Herredet talt knap 200 jordfaste Oldtidsmonumenter (omtr. 10 Dysser og
andre Stengrave, nogle Skibssætninger og Resten Gravhøje), hvoraf Hovedmassen endnu
helt eller delvis er bevaret; 1jl 1900 vare 24 fredlyste. I størst Antal forekomme
de i Sognene V.-Hassing (54), Hammer (44) og Ø.-Hassing (27); i de to østligste (Hals
og Ulsted) synes de ganske at mangle.
Litt. : Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i K. Hrd., af Egil
Petersen og J. B. Løffler, 1889.
Aalborg Frue Landsogn, det mindste i Herredet, bestaar af Øen Egholm
i Limfjorden, V. for Aalborg, omtr. 0,12 □ Mil. Øen, der ved Nørredybet
er skilt fra Vendsyssel, er lavtliggende (højeste Punkt 6 F.) med middel-
gode Jorder. *
Fladeindholdet 1896: 1049 Td. Ld., hvoraf* 3 10 besaaede (deraf med Rug
83, Byg 90, Havre 85, Bælgsæd 10, Blandsæd til Modenh. 16, Kartofler 23), Af-
græsn. 118, Høslæt, Brak, Eng m. m. 374, Have 5, Skov 7, Kær og Fælleder 224,
Veje og Byggegr. 11 Td. Kreaturhold 1898: 58 Heste, 282 Stkr. Hornkv. (deraf
182 Køer), 199 Faar og 147 Svin. Ager og Engs Hart k. og halv. Skovskyldshartk.
1895: 42 Td.; 13 Selvejergaarde med 40 og 4 Huse med 2 Td. Hrtk. Befolk-
ningen, >/« 1890: 115 (1801: 50, 1840: 131, 1860: 134, 1880: 142), boede i 19
Gaarde og Huse; Erhverv: 6 levede af immat. Virksomh., 103 af Jordbr., 1 af
Fiskeri, 4 af Industri og 1 af sine Midler.
Midt paa Øen ligger Egholm By med Skole, 2 Møller og Andelsmejeri.
Paa Nordostkysten et Landingssted, Kogsted; ligeledes et paa Sydostkysten. /
Landsognet, en egen Sognekommune, der soger til Frue Kirke i Aalborg,
hører under Kjær Hrd.'s Jurisdiktion (N.-Sundby), Aalborg Amtstuc- og
Kjær Hrd.'s Lægedistr. (N.-Sundby), 7. Landstingskr. og Amtets 1. Folke-
tingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 449. Lægd.
Paa Oen var der ifl. Vald. JorJb. („.Eggiesholm") i Middelalderen et Hus. Den
synes i Middelalderen at have tilhørt Vor Frue Kloster i Aalborg, men omtr. 1520
Kjær Herred. — Vor Frue og N.-Sundby Landsogne og Hvorup Sogn. 403
at være bleven henlagt under Aalborg Slot, hvis Lensmand, Hans Tolder, da fik
Ordre til at udsætte Harer paa den. IH. kgl. Brev af -6/7 1587 skulde den overdrages
til nogle Hollændere til Bebyggelse, uden at man dog ved, om det blev til noget
(se Saml. til j. Hist. VIII S. 149). Om Jergen Marsvin, der havde Øen i Forlening,
og hans Sag med Bonderne der, se smstds. VIII S. 358 flg. Om dens Forhold til
Frue Kirke i Aalborg se smstds. 2. R. III S. 380. Paa Oen er der mange Agerhens
og Harer.
Paa Oen findes ingen Gravheje eller andre jordfaste Oldtidsmonumenter, men
Fund af Stensager vidne om dens Bebyggelse i Oldtiden.
Nørre-Sundby Landsogn, Anneks til Købstaden, omgives af N.-Sundby
og dens Markjorder, det andet Anneks Hvorup (hvori det har en Del En-
klaver) og Vadum Sogn samt Limfjorden. De mod 0. højtliggende og bak-
kede Jorder (Lindholm Høj, 141 F., 44 M.) ere sandmuldede og ret frugt-
bare, overvejende med Kridt til Underlag. Lindholm Aa løber fra N. til
S. Gennem Sognet gaa Landevejene fra N.-Sundby til Thisted og til Hjørring
og Sæby samt Vendsysselbanen, N.-Sundby-Fjerritslev Banen og N. -Sundby-
Sæby-Frederikshavns Banen.
Fladeindholdet 1896: 2484 Td. Ld., hvoraf 1207 besaaede (deraf med Rug
262, Byg 265, Havre 355, Spergel 5, Blands. til Modenh. 80, Grøntf. 57, Kartofler 125,
andre Rodfr. 49, andre Handelspl. 8), Afgræsn. 515, Heslæt, Brak, Eng m. m. 571,
Have 30, Skov 19, Moser 6, Kær og Fælleder 40, Heder 29, Veje og Byggegr.
63, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 214 Heste, 777 Stkr. Hornkvæg
(deraf 592 Keer), 463 Faar, 632 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 127 Td.; 33 Selvejergaarde med 98, 134 Huse med 29 Td.
Hrtk. og 22 jordløse Huse. Befolkningen, »/« 1890: 982 (1801: 363, 1840:
500, 1860: 639, 1880: 840;, boede i 171 Gaarde og Huse; Erhverv: 66 levede
af immat. Virksomhed, 457 af Jordbr., 9 af Gartneri, 244 af Industri, 43 af Handel.
85 af forsk. Daglejervirks., 35 af deres Midler, og 43 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lindholm med Skole, Stiftfabrik, N.-Sundby Damp-
teglværk (4 Mill. Sten aarl.), 2 andre Teglværker og Mølle samt Statsbane-
station (se S. 388); Vaarb/ærg; en Del af Nørre- Uttrup (Resten i Hvorup
S.). Lindholm Hede, Huse. Gilsig Fatiiggaard for N.-Sundby- Hvorup
Komm. (opr. 1881, Plads for 30 Lemmer). Vaarbjærggaard (12 Td.
Hrtk., 300 Td. Ld.), Jensminde, Gd. og Mølle, Bøgildsminde, Gd. Ellebæk,
Gd. Loftbro Teglværk i et Enklave mod 0.
Landsognet, een Sognekommune med Hvorup, hører under Kjær Hrd.'s
Jurisdiktion (N.-Sundby), Aalborg Amtstuc- og Kjær Hrd.'s Lægedistr.
(N.-Sundby), 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskriv-
ningskr.' 445. Lægd.
Vaarbjærg (Wordberg) tilhørte 1252 Vitskøl Kloster. Af den i D. Atl. (V S. 300)
omtalte Gaard i V. fandtes endnu i Beg. af 19. Aarh. røde Mursten og Rester af
Brønden.
I Lindholm Høj ligger under et tykt Flyvesandslag en stor Gravplads fra Vikinge-
tiden, med Skibssætninger, runde' Stenkredse og andre stensatte Grave.
Hvorup Sogn, Anneks til N.-Sundby, omgives af N.-Sundby Lands.,
Vadum, Sulsted og Hammer Sogne samt Limfjorden. Kirken, mod S. V.,
ligger omtr. l/i Mil N. for N.-Sundby. De mod S. højtliggende og bak-
kede (Lynghøj, 116 F. , 36,5 M.), mod N. lavtliggende Jorder (Hvorup
Mose) ere sandmuldede, ved Hvorup By skarpsandede. Nordvestgrænsen
dannes af Lindholm Aa. Gennem den ostl. Del gaa Landevejene fra N.-
" Sundby til Hjørring og Sæby og N.-Sundby-Sæby-Frederikshavns Banen, i
den vestl. Del Vendsysselbanen.
26*
404 Aalborg Amt.
Fladeindh jldet 1896: 2973 Td. Ld., hvoraf 1426 besaaede (deraf med Rug 394,
Byg 240, Havie 381, Kommen og Raps 12, Blandsæd til Modenh. 136, Grontf. 89^
Kartofler 99, andre Rodfr. 68, andre Handelspl. 6), Afgræsn. 657, Hoslæt, Brak, Eng
m. m. 577, Have 26, Skov 27, ubevokset 35, Moser 106, Kær og Fælleder lo,
Heder 32, Veje og Byggegr. 70 Td. Kreatur hold 1898: 255 Heste, 829 Stkr.
Hornkv. (deraf 567 Koer), 287 Faar, 950 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshartk. 1895: 97 Td.; 26 Selvejergaarde med 76, 1 Arvefæstegd.
med 2, 76 Huse med 19 Td. Hrtk. og 37 jordløse Huse. Befolkningen, '/i 1890:
835(1801: 294, 1840: 362, 1860: 617, 1880: 818), boede i 158 Gaarde og Huse;
Erhverv: 20 levede af immat. Virksomhed, 49S af Jordbr., 3 af Gartneri, 175 af
Industri, 6 af Handel, 86 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 13 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hvorup (gml. Form: Hothorp, Horup) med Kirke,
Skole og Forskole; en Del af Nørre- Uttrup (Resten i N.-Sundby Lands.),
ved Landevejen, med Skole, Dampteglværk (3 Mill. Sten aarl.) og Mølle.
Smalby, Gd. og Huse. Gaarden Hvoruptorp har 127/8 Td. Hrtk., 290 Td.
Ld., alt Ager (indtil 1855 Fæstegd. under Rodslet). Hvorupgaard med
Teglværk (se under Aalborg S. 37 7). lo/tegd.
Hvorup S., een Sognekommune med N.-Sundby Lands., hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskriv-
ningskr.' 443. Lægd. Kirken tilhører Seminariefonden.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis (opf. 1898; Arkitekt: H. Kampmann),
Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Af den oprindelig af Granitkvadre i romansk
Tid opførte Kirke er nu kun største Delen af Koret bevaret, og her ere Murene
omsatte. I Middelalderens Slutn. blev Kirken ombygget med store, gule Mursten i
Munkeskifte, og vistnok samtidig opførtes Taarnet af samme Materiale ; paa Taarnet
staa Aarst. 1749 og 1801. Dets overhvælvede Underrum har Spidsbue ind til
Skibet; Kirkens øvrige Dele have fladt Loft. Vaabenhuset er nyopført 1900; 1901
skal Taarnet restaureres. Altertavle fra Chr. IV's Tid med et Maleri (Christus paa
Korset); Prædikestol fra omtr. s. Tid. Døbefonten, af Træ, er ny. Paa Stolesta-
derne Aarst. 1652. I Skibet Mindetavle over Jens Ibsen, f 1777, og Hustru (se
Løfflery Gravst., S. 10, Afbildn. af en Dæksten fra den sydl. Portal).
Hvorup Mose har vistnok tidligere været Vand, der har skilt Sundby og Hvorup
Sogne fra det øvrige Kjær Hrd.; thi i et Dokum. af 1408 siges Hvorup at ligge i
„Sundsholm".
Vadum Sogn omgives af Aaby, Birsted, Sulsted, Hvorup Sogne, X.-
Sundby Lands, samt Limfjorden. Kirken, noget østl., ligger omtr. 3/4 Mil
X. V. for N.-Sundby. De lavtliggende Jorder ere sandmuldede med dyb
Madjord. Lidt Skov (Bjørum og Brorholt Sk.). Paa Østgrænsen løber
Lindholm Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra N.-Sundby til Thisted
og N. -Sundby-Fjerritslev Banen.
Fladeindholdet 1896: 7546 Td. Ld., hvoraf 3147 besaaede (deraf med Rug
790, Byg 752, Havre 931, Spergel 50, Blandsæd til Modenh. 178, Grontf. 180, Kar°
tofler 180, andre Rodfr. 83). Afgræsn. 1555, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1823, Have
50, Skov 135, Moser 173, Kær og Fælleder 43-1, Hegn 8, Heder 33, Veje og Byggegr.
179, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898: 723 Heste, 2783 Stkr. Hornkv.
(deraf 1764 Koer), 584 Faar, 1917 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 340 Td.; 86 Selvejergaarde med 282, 163 Huse med 56
Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse. Befolkningen, x\% 1890: 1686 (1801; 635, 1840:
1216, 1860: 1372, 1880: 1671), boede i 307 Gaarde og Huse; Erhverv: 31 levede
af immat. Virksomh., 1280 af Jordbr., 5 af Gartneri, 172 af Industri, 6 af Handel,
91 af forsk. Daglejervirks., 67 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet Vadum Kirke (ved Torpet) og Byerne : Torpet med Præstegd.,
Skole og Hospital (opr. af Kancellir. Peder Tøgersen Lasson til Rødslet
Kjær Herred. — Hvorup og Vadum Sogne.
405
osv., f 1737, og Hustru, med et Hus ved Kirken til 6 fattige og 2100
Rd.); Vadum med Fattiggaard (opr. 1882, Plads for 30 Lemmer); Øster-
halne med Skole, Forsamlingshus (opf. 1895), Mølle og Vadum Jærn-
banehpl.; Veskrhalne med Skole; Haldager med Skole og Missionshus
(opf. 1889). Gaarde og Huse: Nørlang, Knepholt, Vævergaarde, Bakke-
gaarde, Enghuse. Hovedgaarden Rødslet har 20 Td. Hrtk., omtr. 430
Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 20 Mose, 10 Have, Resten Ager. Bjørumgaard
har I8V2 Td. Hrtk., 522 Td. Ld., hvoraf 14 Eng, 58 Skov, Resten Ager.
Andre Gaarde: Vadumtorp, Lager sgde. , Vadskjær , Brorholt, Skjærsig,
Revsgd., Grønslet, m. m. Vadummølle. Nyborg Teglværk.
Vadum S., en egen Sognekommune, hører under Kjær Hrd.'s Jurisdiktion
(N.-Sundby), Aalborg Amtstue- og Kjær Hrd.'s Lægedistr. (X.-Sundby), 7.
->.
i
Sal paa Redslet.
Landstings- og Amtets l. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 446. Lægd.
Kirken tilhører Aalborg Diskontobank.
Kirken beslaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Sidefloj mod S. og Vaabenhus
mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. De oprindl. Døre ere bevarede (sydl. blindet). I Slutn. af Middelalderen
opfortes Taarnet af store, gule Mursten; dets overhvælvede Underrum har Spidsbue
ind til Skibet. Omtr. samtidig blev den anselige, overhvælvede Sidefløj opf. og hele
Kirken overhvælvet. Lidt senere blev Korbuen udvidet, Korets Gavl nedreven og
dets Sidemure forlængede betydelig mod 0. Den saaledes fremkomne Forlængelse
tjener nu som Kor. Disse Tilbygninger ere for en stor Del af nyt tilhugne Kvadre.
Paa Taarnet Aarst. 1776. Vaabenhuset er fra nyeste Tid. Anselig, udskaaren Alter-
tavle fra Beg. af 17. Aarh. ; i Midtfeltet et Relief (Nadveren). Romansk Granit-
døbefont. Prædikestolen er fra 1606. Ligsten over Godslev Budde til Rodslet, f 1622,
og to Hustruer, samt en over Præsten Jes Pedersen Jessen, f 1721. Taarnets Under-
rum, ved en Gitterdør adskilt fra Skibet, er indrettet til Begravelseskapel for Kan-
cellir. Peder Lasson til Rødslet og Hustru; heri Epitafium over ham og anselige
Kister af Sandsten.
Rødslet (gml. Form: Ryslete) tilhørte oprindl. Børglum Bispestol, men kom ved
Reformationen til Kronen, der 1540 skødede den til Peder Ebbesen Galt. Derefter
tilhørte den Godslev Budde, f 1622. Hans Datter Dorte B., Iver Friis' Enke, solgte
406 Aalborg Amt.
den 1633 lil Fru Helvig Marsvin, f 1648, efter hvem den tilfaldt hendes Datter Jfr.
Karen Galde, der 1649 mageskiftede den til Frands Lykke. Den tilfaldt saa hans
Datter Christence Lykke (f 1667), som bragte den til sin Mand Frands Brocken-
huus til Sebberkloster, f 1660, og derpaa til sin anden Mand Fr. v. Arenstorff (f 1689);
1674 ejedes den af Assessor Toger Lasson, f 1689, af hvis Sonner Laur. T. L.
1692 skodede sin Arvepart i R. til sin Broder Kancellir. Peder Togersen L., f 1737.
Enken Anne Lasson tilskodede 1739 sin Son Mads Lasson R. (40, 150 og 294 Td.
Hrtk.) for 4200 Rd., efter hvem den (40, 48 og 278 Td. Hrtk.) 1756 paa Auktion
blev kebt for 20,800 Rd. af Krigsr. Jens Gleerup til Knudseje, f 1799, og ejedes
derefter af Enken Kirstine Lykke, f 1803, og Datteren Jfr. Ide Kirst. Gleerup, f 1805;
den flg. Ejer var Jens Gleerup, f 1819. Senere har den været ejet af M. Lassen
og Hofjægermester \V. Undall; nuv. Ejer er C. Therup. — Hovedbygningen
paa R., der var den sidste Herregaard i Vendsyssel, som Bønderne afbrændte i
Grevens Fejde, bcstaar af 3 Floje i 1 Stokv., hvoraf den mellemste er af Grundmur
og skal stamme fra 1540; den er restaureret 1732; i Fløjen findes en Sal med gamle,
velbevarede, oliemalede bibelske Billeder paa Vægge og Loft. Sidefløjene ere af Ege-
bindingsværk; i den sydliges vestl. Del findes to Rækker hvælvede Kældere. Brede
Grave omslutte baade Borggaarden og Ladegaarden (den sidste opf. efter en Brand
1864). Ved Graven ud for Midtfløjen er anbragt et Rækværk fra Knæfaldet i Kir-
ken. I Haven en Sandstensfigur fra omtr. 1600. Paa en Eng mellem Haven og
Limfjorden ligger en af Grave omgiven skævt firkantet Borgplads (105X90F.),
der er udgravet i det flade Terræn.
Bjørumgaard ejedes i 18. Aarh. af ovenn. Jens Gleerup til Rødslet og blev der-
efter solgt til en Kapt. Kofoed, der afhændede den til Major Kofoed ; derefter ejedes
den af Severin Gleerup til Vang, Overkrigskomm. Christensen, Justitsr. Stocken til
Nibstrup, Benthin til Fuglsig, der 1857 solgte den for 100,000 Rd. til Jessen til Krag-
hedegd. (Ørum S.), af hvem den afhændedes til S. Gleerup til Vang, der 1866 solgte
den for 105,000 Rd. til Svigersønnen, Lieutn., senere Jægerm. Westrup, hvorefter
den 1897 købtes for 195,000 Kr. af den nuv. Ejer, Lieutn. Niels Briiel. — Den
grundmurede Hovedbygning, i 2 Stokv. med to Sidefløje i 1 Stokv., er opf. i
18. Aarh.
Ved Østerhalne er den vestligste af de to Tvillinghøje fredlyst.
Aaby Sogn — hvoraf en Del i Hvetbo Hrd., se S. 162 — , det største
i Herredet, omgives af Vadum Sogn, Annekset Birsted, Store Vildmose —
der skiller det fra Børglum Hrd. i Hjørring Amt, og hvoraf største Delen
hører til Aaby, Birsted og Ajstrup Sogne (Resten til Tise og Tolstrup Sogne
i Børglum Hrd., se S. 142) — samt Hjørring Amt (Hvetbo Hrd.) og Lim-
fjorden. Kirken, mod 0. i Sognet, ligger noget over 2 Mil N. V. for N.-
Sundby. De lavtliggende Jorder ere gennemgaaende gode med Ler og
Grusunderlag. En Del Skov (Ulvesk., Endelen, Skeelslund). Rye Aa danner
midt i Sognet Grænsen mellem Kjær og Hvetbo Herreder. Gennem Sognet
gaa Landevejen fra N.-Sundby til Thisted og Løkken samt N.-Sundby-
Fjerritsley Banen.
Fladeindholdet 1896: 12,286 Td. Ld. (7276 i Hvetbo Hrd.), hvoraf 3428 be-
saaede (deraf med Hvede 4, Rug 980, Byg 769, Havre 1093, Spergel 16, Blandsæd til
Modenhed 184, Grøntf. 138, Kartofler 132, andre Rodfr. 109), Afgræsn. 1771, Hø-
slæt, Brak, Eng m. m. 4507, Have 83, Skov 433, ubevokset 86, Moser 877, Kær og
Fælleder 587, Hegn 21, Heder 198, Flyvesand 12, Veje og Byggegr. 265, Vand-
areal m. m. 19 Td. Kreaturhold 1898: 810 Heste, 3390 Stkr. Hornkvæg (deraf
2073 Køer), 2100 Faar, 1779 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 430 Td. (205 i Hvetbo Urd.); 85 Selvejergaarde med 274,
4 Arvefæstegd. med 8, 9 Fæstegd. med 24, 227 Huse med 61 Td. Hrtk. og 30 jord-
løse Huse, omtr. lL i Fæste og Leje; 63 Td. horte ikke til noget særskilt Jordbr.
Befolkningen, >/» 1&90: 2457 (1214 i Hvetbo Hrd.), (1801: 877, 1840: 1304,
1860: 1720, 1880: 2230), boede i 428 Gaarde og Huse; Erhverv: 99 levede
al immat Virksomhed, 1553 af Jordbr., 4 af Gartneri, 389 af Industri, 94 af Handel,
3 af Skibsfart, 185 af forsk. Daglejervirks., 76 af deres Midler, og 54 vare under
Fattigv.
Kjær Herred. — Vadum og Aaby Sogne. 407
Desuden hore til dette samt Birsted og Ajstrup Sogne 9450 Td. Ld. af Store
Vildmose (deraf er 127 besaaet, 79 Hoslæt m. m., 48 Kær og Fælleder, Resten Mose).
I Sognet Byerne: Aaby, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Af-
holdshjem (opf. 1897), Missionssal (opf. 1897), 2 Skoler (nordre og søndre
Sk.), Folkehøjskole (opf. 1900), Sparekasse for A. -Birsted Sogne (opr.
4/10 1869; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 285,151 Kr., Rentef. 33/5
pCt., Reservef. 22,458 Kr., Antal af Konti 745), Markedsplads (Marked i Apr.
og Sept), Kro (Aabybro Kro), Molle, Dampmølle, Andelsmejeri, Jærnbane-
station (Aabybro), Telegraf- og Telefonstation samt Postkontor; Vedsted,
ved Landevejen, med Filialkirke, Forsamlingshus (opf. 1884), Skole, Pige-
skole, Branddirektørbolig, Lægebolig, Andelsmejeri, Købmandsforretn. og
Telefonstation; Fristnip med Skole. Gaarde og Huse: Voldbro, Knøsgaarde
med Jærnbanehpl. ; Hovgaarde med Mølle; Aabyhede, Torngaarde, Aaby-
kjær, Skovengen med Skole, Mumgaarde, Ler grav Huse, Rævhede, Gde.,
Skalgaarde, Kjølvring, Gde., Vedsted Kjær med Skole, Røngaarde, m. m.
Hovedgaarden Birkelse, under Stamhuset Birkelse*), har 41^/g Td. A. og E.
Hrtk. og 8 Td. Skovsk., 532 Td. Ld., hvoraf 132 Eng, 50 Skov, Resten Ager.
Under s. Stamhus høre Hovedgaarden Rævkjærgaard, 135/8 Td. Hrtk.,
252 Td. Ld., hvoraf 92 Eng, Resten Ager (desuden høre omtr. 300 Td.
Ld. Tørveareal til Gaarden; en Afbyggergaard, Kraglund, har omtr. 100
Td. Ld.), og Gaardene Erikkasminde, 143/8 Td. Hrtk., 37 5 Td. Ld., hvoraf
135 Eng, Resten Ager, og Skeelslund, 123/8 Td. Hrtk., 432 Td. Ld., hvoraf
192 Eng og Græsning, 80 Skov, Resten Ager. Gaarden Aastrup har 153/8
Td. Hrfk., 303 Td. Ld., hvoraf omtr. 115 Eng og Græsning, 8 Gaardspl.
og Have, Resten Ager (1 Hus med 12 Td. Ld.). Andre Gaarde: Enge-
land, Øster-, Vester- og Mellem- Hoven, Mølhave, Tejlladen, Bjærget, Rend-
bæk, Skovbakken, Aabybro, m. m. Birkelse Mølle, Birkelse Jærnbanestation.
Aaby S., een Sognekommune med Annekset, hører for den østl. Dels
Vedk. (0. for Rye Aa) under Kjær Hrd.'s Jurisdiktion (N. -Sundby), for den
vestl. Dels Vedk. under Hvetbo Hrd.'s Jurisdiktion (Pandrup), Aalborg
Amtstue- og Kjær Hrd.'s og Hvetbo Hrd.'s Lægedistr. (N. -Sundby og N.-
Saltum), 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
448. og 530. Lægd (østre og vestre Del). Kirken tilhører Stamh. Birkelse.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. samt Vaabenhus og
Sidefløj mod N. Skib, Kor og Apsis ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa
Sokkel med Skraakant. Et Vindue i Apsis, Korbuen og Norddoren ere bevarede. I
Slutn. af Middelalderen er Taarnet opf., af Kvadre fra Skibets Vestgavl og store,
gule Mursten. Vistnok samtidige ere Vaabenhuset og Kirkens Hvælvinger. Sidefløjen
med Bjælkeloft er opf. 1860. Altertavle fra sen-katolsk Tid (renov. 1741); i Midt-
feltet Christi Daab, paa Fløjene Apostlene. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol
fra Slutn. af 17.Aarh. (renov. 1742). Paa de øvre Stolestader Galternes og Drefel-
dernes Vaabener og Bogst. A P S, F — A P S, M samt Bollernes med Bogst. I K D, M.
Foran Vaabenhusdøren ligger en Ligsten fra den ældre Middelalder. Paa Kirke-
gaarden Ligsten over Præsten Steen Kjærulff, f 1762. Den ene Klokke er fra Middel-
alderen. Paa Kirkegaarden et Gravkapel for Kmhr. J. E. F. Skeel, f 1849, hvor ogsaa
Indenrigsminister Skeel (f 1884) er begr.
Filialkirken i Vedsted er opf. 1899 af rode Mursten som en lille Korskirke med
•) Til Stamhuset Birkelse, som indbefatter Gaardene Birkelsc. Rævkjærgd., Erikkasminde, Skeels-
lund, Toftcgd.. Mosegd., Hjcrmeslevgd. og Hammelmoso med Xy-Hammclmose og Ta^markcn,
herc 738'CTd. Hrtk. af alle Slags, hvoraf fri Jord 3l7i4, indtaget til Skov 1S»|.( Bondergods
933/4, Kirke- os Kongetiende 329 Td.; i Bankaktier 21,400, i Fideikommiskapitaler omtr. 1,062,830
Ki\ ; Skovarealet udgor omtr. 800 Td. Ld.
408
Aalborg Amt.
Taarn og Spir efter Tegn. af Arkitekt V. Ahlmann. Altertavlen er en Kopi af C.
Blochs Opstandelsen.
Birkclse nævnes i Beg. af 13. Aarh., da Vald. Sejr stadfæstede Vitskol Klosters
Besiddelse af „Birkils* m. m. Senere kom B. til Borglum Bispestol (1440 var Peder
Jepsen Grøn bispelig Lensmand her, og 1496 nævnes Gyde Nielsdatter af B., Per
Grens) og blev 1534 afbrændt af Bonderne. Ved Reformationen tilfaldt den Kronen,
men 1540 solgte Chr. III den til Peder Ebbesen Galt til Tyrestrup, f 1548; derefter
ejedes den af hans Son Anders Pedersen, f 1585, hvis Son Ebbe Andersen ægtede
en ufri Kvinde og derfor maatte afstaa baade B. og Rævkjærgd. til sin Fætter Niels
Kaas, f 1620, af hvis Kreditorer den 1614 solgtes til Rigsmarsken Jorgen Lunge til
Odden, f her 1619. Den kom derpaa til hans Enke Fru Sophie Brahe, f 1659, hvis
Datter Ide Lunge, f 1671, blev gift med Otte Skeel til Katholm, i hvis Families Be-
siddelse B. senere er forhleven. Sennen Etatsr. Otte S. (f 1696) oprettede 1696 af
B., Hjermeslevgd. og Hammelmose Stamhuset B., der senere blev forøget med
Rævkjærgd. Stamhuset tilfaldt først hans Brodersøn Chrf. S., f 1699, dennes Broder
Anders S., f 1702, saa Erektors Søn Ove Skeel, f 1715, dennes Enke Sophie Hedevig
Rantzau til 1735, saa Holger S., f 1764, dennes Søn Gehejmer. Anders S., f 1776,
Birkelse, set fra Haven.
Gehejmer. Fr. Chr. S., f 1796 (1794 havde B. 58, Rævkjærgd. 18, tilliggende Tiender
186 og Bøndergods 440 Td. Hrtk.), Kmhr. S. P. Fr. S., f 1826, Kmhr. Jørgen E. Fr.
S., f 1849, Kmhr. S. Fr. E. O. S., f 1897, og den nuv. Besidder, Hofjægerm. J. E.
Fr. S. — Hovedbygningen, beliggende ved Rye Aa, bestaar af 3 sammenbyg-
gede Fløje, hvoraf Midtfløjen mod V. er opf. af Munkesten, til Dels i 2 Stokv. med
Kviste, medens Sidefløjene ere af Bindingsværk i 1 Stokv. Midtfløjen er til Dels
meget gammel og har været Porthuset i den gamle Gaard, som brændte 1818, og
hvis andre 3 Bindingsværksfløje i 2 Stokv. laa ud til Haven, V. for Midtflojen; efter
Branden opførtes de nuv. to Sidefløje ud til Gaarden. Ved s. Lejlighed forlængedes
Midtfløjen et Stykke mod S. I Midtflojen findes et Rum med Tøndehvælving, der
forer ned til Kældrene, af hvilke en er hvælvet. Paa Gaarden findes en stor Maleri-
samling af Familieportrætter. Ladebygningerne, O. for Hovedbygningen, ere nye og
omgives ligesom Hovedbygningen af de gamle, nu jævnede Voldgrave, der gaa i en
Halvkreds ned til Rye Aa. Ved Alleen, der forer ned til Gaarden, er der rejst en
Mindestotte af Bønderne for Kmhr. J. E. F. Skeel, f 1849. Tæt uden for Haven, gen-
nem hvilken Rye Aa flyder, er 1897 „af Tyende og Haandværkere* rejst en anden
Mindestotte (en 4 Al. hoj Granitsøjle i Form af en afbrudt £gestamme) for den s.
Aar afdøde Kmhr. Skeel.
Kjær Herred. — Aaby og Birsted Sogne. 409
Rævkjærgaard blev 1579 af Kronen mageskiftet til Henr. Gyldenstierne til Aagd.
Senere tilherte den Ebbe Andersen Galt, hans Fætter Niels Kaas, Enken Fru Margr.
Banner 1627, hendes Son Erik Kaas og blev 1671 af Otte Skeel til Vallo solgt til
Otte Skeel til Birkelse. Den var da endnu beboet af Fru Margr. Banner. — Borg-
gaarden bestod 1662 af et straatækt Bindingsværkshus i 1 Stokv.
Aastrup blev ved et Mageskifte af 10/2 1495 af Vitskel Kloster overladt Børglum
Bispedømme for Hvorup Kirke. 1540 blev den („Østrupgaard") af Kronen mage-
skiflet til Peder Ebbesen Galt. Nuv. Ejer er F. Obel.
Ulveskov nævnes i Vald. Jrdb. („Vluæscogh") ligesom i senere Dokumenter som
Krongods.
Den fra Grevens Fejde bekendte Skipper Klement er født i Vedsted i Aaby Sogn.
Den Store Vildmose, paa Grænsen mellem Aalborg og Hjørring Amter, hører
som nævnt S. 406 og 142 dels til Kjær Hrd. (Aaby, Birsted og Ajstrup Sogne), dels
til Børglum Hrd. (Tolstrup og Tise S.) og er omtr. 12,500 Td. Ld. (l,s Q Mil, 68,9 Q
Km.). Den hører til de saakaldte Højmoser, der væsentlig dannes af Tørvemos
(Sphagnum), som udmærker sig ved sin store Evne til at opsuge Vand. Den til-
syneladende ganske jævne Overflade bestaar af det bløde Mostæppe, hvis nedre
Dele efterhaanden dø bort og danne Tørven, medens Mosset stadig vokser opad,
saa at Mosens Overflade lidt efter lidt hæver sig over det omliggende Terræn, der
gaar i Flugt med Mosens faste Sandbund, oprindelig Havbund. Mostæppet er tyk-
kest midt i Mosen, indtil 10-15 F., hvorfor den er højest her og skraaner overalt
ned mod Udkanterne. Mostæppets nedre Dele, en brunlig, svampet Masse, hviler
som oftest paa Vand, som af de nedfaldende Tørvepartikler forvandles til en væl-
lingagtig Masse. Efterhaanden som Mostæppet vokser, bliver Overfladen mere og
mere tør, de smaa Søer, de saakaldte „Luner", der navnlig rindes i Mosens østl.
Del (Gaaselune, Store og Lille Lune), forsvinde, og Overfladen dækkes ofte af Hede-
lyng og smaat Krat („Lyngmose"). Paa den Omstændighed, at Mosen hojner sig i
Midten, beror Planen om dens Afvanding og suksessive Opdyrkning, idet man langs
dens Rand har gravet en 3-4 Al. bred „Mosegrøff, der forer Vandet dels til den
ved Vestranden lobende Rye Aa, dels til Lindholm Aa, der løber i den østl. Del.
Tørveskæringcn foregaar for det meste saaledes, at den danner de nye Hovedveje
og Afvandingsgrøfter. Men Opdyrkningen skrider kun langsomt frem (se C. F. Hol-
stein, Plan og Princip for en Udtørring af den st. Vildmose, Frederikshavn 1859).
Opretstaaende Birkestubbe vise, at Mosebunden oprindl. har været skovbevokset.
Det højeste Punkt i Mosen er 32 F., 10 M. Enkelte Steder hæve sig lave Højder,
saaledes Sandbakken Sandals Bjærg ved Mosens Vestrand. Langvarige Mosebrande
finde ofte Sted. Over Mosen ses hyppig Fata Morgana. — Aar 1574 overdrog
Fred. II Vildmosen til Peder Munk. Estvadgaard; nu horer det meste under Birkelse.
Birsted Sogn, Anneks til Aaby, omgives af dette, Vadum, Sulsted
og Ajstrup Sogne samt Vildmosen, hvoraf en Del horer til Sognet (se S.
406). Kirken, mod N. V., ligger omtr. l3/4 Mil N. V. for X.-Sundby.
De for det meste lavtliggende Jorder med et enkelt Bakkestrog (Birsted
Kirkebakke, 105 F., 33 M.) ere gennemgaaende sandede. Langs Østgrænsen
løber Lindholm Aa. Gennem Sognets sydvestl. Del gaa Landevejen fra
N.-Sundby til Thisted og N. -Sundby-Fjerritslev Banen.
Fladeindholdet 1896: 5630 Td. Ld. (foruden en Del af Vildmosen, jfr. S.
407), hvoraf 2310 besaaede (deraf med Rug 643, Byg 472, Havre 709, Blands. til
Modenh. 125, Grentf. 122, Kartofler 175, andre Rodfr. 62), Afgræsn. 1113, Ho-
slæt, Brak, Eng m. m. 1645, Have 30, Skov 19, Kær og Fælleder 343, Hegn 6,
Heder 34, Veje og Byggegr. 128, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 481
Heste, 1854 Stkr. Hornkvæg (deraf 1112 Køer), 1113 Faar, 1217 Svin og 8 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 189 Td.; 45 Selvejergaarde
med 142, 190 Huse med 47 Td. Hrtk. og 24 jordløse Huse. Befolkningen, */a
1890: 1509 (1801: 478, 1840: 807, 1860: 1164, 1880: 1473), boede i 313 Gaarde
og Huse; Erhverv: 19 levede af immat. Virksomh., 1048 af Jordbr., 4 af Gart-
neri, 181 af Industri, 37 af Handel, 109 af forsk. Daglejervirks., 43 af deres Midler,
og 68 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Birsted (Biersted) med Kirke, 2 Skoler (n. og s.
410 Aalborg Amt.
Sk.), Afholdshjcm (opf. IS92), Molle, Teglværk og Jærnbanehpl. ; Nørre-
halne med 2 Skoler (v. og ø. Sk.) og Molle. Nørrehalne-Hedehuse, Nørre-
ha/ne- Vildmose, Huse, med Skole, Markhuse. Hovedgaarden Bjørnkjær
(indtil Jærnbanens Anlæg omtr. 14, nu 7 1/a Td. Hrtk., 270 Td. Ld., hvoraf
25 Skov, 95 Mose, Resten Ager). Gaarden Nørkjær med Molle: 125/8
Td. Hrtk., 330 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, Resten Ager; desuden af Vildmosen
157 Td. Ld. Andre Gaarde: Mølgd., Vestergd. eller Nørrehalnegd. med
Mølle, m. fl. To Kalkbrud.
Birsted S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.'
447. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Birkelse.
Kirken, paa en Bakke, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus
mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Syddoren er tilmuret, Norddøren benyttes endnu. I den seneste Middel-
alder blev Taarnet, med hvælvet Underrum, der har Spidsbue ind til Skibet, opfort,
men nedbrudt 1809 i Hejde med Skibels Mure. Omtr. samtidig med Taarnets Op-
førelse blev Kirken overhvælvet. Vaabenhuset er fra nyere Tid. Altertavlen har et
Maleri (Nadveren) fra Beg. af 18. Aarh. Romansk Granitdebefont. Prædikestol fra
1588. Epitafium over Jakob Gleerup til Bjørnkjær og Hustru, og en Tavle til Erin-
dring om Præsten Steen Kjærulffs Gave til de fattige i Sognet.
Bjørnkjczr blev 1578 af Kronen mageskiftet til Peder Munk. 1632 tilhørte den
Fru Dorte Budde, Iver Friis', fra hvis Svigersøn Knud Seefeld den (120 Td. Hrtk.)
1666 ved Indførsel for en Gæld paa 5006 Rd. kom til Dr. Niels Benzon (f 1674),
hvis Søn Niels B.. f 1708, og Sønnesøn Jakob B. derefter ejede den. Sidstnævnte
solgte B. omtr. 1718 til Jakob Gleerup, f 1756, der efterfulgtes af Sønnen, Krigsr.
Jens G. til Rødslet m. m., f 1799. Han solgte 1767 B. (17 og 200 Td. Hrtk.) til
Joh. Fr. Mathiasen til Kjettrup, f 1791, efter hvem den s. A. ved Auktion blev solgt
for 20,570 Rd. til Jørgen Bragaard fra Bannerslund, f 1796, hvis Enke Maren Birch
1799 solgte B. for 17,998 Rd. til Joak. Schalstrup, der 1800 fik Bevill. til at maatte
frasælge Bøndergodset. Han døde 1806 og hans Enke Mette Cathr. Birch 1823.
Gaarden har senere været ejet bl. a. af Gleerup, Hald, Schiøt og Jak. Nyholm, der
1899 solgte den for 53,000 Kr. til den nuv. Ejer, A. Albertsen. — Hovedbygningen
bestaar af 3 meget gamle Fløje af Egebindingsværk i 1 Stokv.
I Birsted Hede gjordes 1860 et interessant Møntfund, med 148 Brakteater og
3 Halvbrakteater af Sølv, nedlagte ved Midten af 12. Aarh. Mønterne laa i en Ler-
krukke (se Aarb. f. n. Oldk. 1866 S. 386 Dg.).
Sulsted Sogn omgives af Annekset Ajstrup, Birsted, Vadum, Hvorup og
Hammer Sogne. Kirken, mod N. 0., ligger henved \lj2 Mil N. N. 0. for N.-
Sundby. De i den østl. Del højtliggende og bakkede (Vestbjærg Bakker; højeste
Punkt Gulleshøj, 269 F., 84 M.), mod N., V. og S. noget lavereliggende
og jævnere Jorder ere i det hele sandmuldede. I den vestl. Del løber
Lindhohn Aa , der for en Del danner Vestgrænsen. Lidt Skov (Vang
Sk. , S. Elkjær Plantage, m. m.). Gennem Sognet gaa Landevejen fra N.-
Sundby til Hjørring og Vendsysselbanen.
Fladeindholdet 1896: 5954 Td. Ld., hvoraf 2655 besaaedc (deraf med Hvede
3, Rug 683, Byg 410, Havre 748, Spergel 31, Blandsæd til Modenh. 375, Grontf.
61, Kartofler 142, andre Rodfr. 198, andre Handelspl. 3), Afgræsn. 1293, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 1006, Have 42, Skov 253, ubevokset 19, Moser 155, Kær og
Fælleder 101, Hegn 40, Heder 238, Veje og Bvggegr. 143, Vandareal m. m. 9 Td.
Kreatur hold 1898: 378 Heste, 1863 Stkr. Hornkv. (deraf 1054 Køer), 728 Faar,
1352 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov skyl Jshartk. 1895:
214 Td.; 44 Selvcjcrgaarde med 184, 110 Huse med 29 Td. Hrtk. og 22 jordløse
Huse. Befolkningen, »/, 1890: 1219 (1801: 530, 1840: 723, 1860: 1068, 1880:
1198), boede i 2o2 Gaarde og Huse; Erhverv: 66 levede af immat. Virksomhed,
726 af Jordbr., 3 af Gartneri, 138 af Industri, 34 af Handel, 142 af forsk. Daglejer-
virks., 39 af deres Midler, og 71 vare under Fattig v.
Kjær Herred. — Birsted og Sulsted Sogne. 4 1 1
I Sognet Byerne: Suls fed, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd.,
Skole og Pogeskole, Fattiggaard (opr. 18S4, Plads for 36 Lemmer), Spare-
kasse for S.-Ajstrup S. (opr. ^ 1885; 31/3 1898 var Sparernes Tilgode-
hav. 55,031 Kr.? Rentef. 33/5 pCt., Reservef. 3146 Kr., Antal af Konti
670), Molle, Gæstgiveri, Jærnbane- og Telegrafstation samt Postekspedition;
Hostrup; Ves/bjærg (1355: Vestræburgh) , ved Landevejen, med Skole;
Melsted (Mejlsted). Staprisgaarde\ Kjærhuse. Hovedgaarden Sønder-
Elkjær har 28% Td. Hrtk., 566 Td. Ld., hvoraf 100 Græsning, 20 Eng,
25 Plantage og Gaardspl., Resten Ager; til Gaarden er tilkøbt af den nuv.
Ejer Gaarden Emiliesminde (23/4 Td. Hrtk.) samt en Del Huse og Smaa-
gaarde, omtr. 400 Td. Ld. (70 i Hammer S.), hvoraf er dannet „S.-Elkjær
Plantage" af Gaardene Dal, Kinnerup, Søbakken, Torndal og Langelund,
hvoraf hidtil omtr. 250 Td. Ld. ere beplantede. Hovedgaarden Vang
har 21 Td. Hrtk., 592 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 95 Skov, Resten Ager.
Gaarden Nielsminde har 173/8 Td. Hrtk. ( 1 1/2 i Vildmosen, Birsted S.),
331 Td. Ld., hvoraf 22 Eng, Resten Ager (heri ikke medregnet Andelen
i Vildmosen). Agdrup, Gd., har 15 Td. Hrtk., 410 Td. Ld., hvoraf 90
Eng, 10 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Teglgd., Byrholt, Tveden,
m. fl. Bakmølle.
Sulsted S., een Sognekommune med Annekset, hører under Kjær Hrd.'s
Jurisdiktion (X. -Sundby), Aalborg Amtstue- og Kjær Hrd'.s Lægedistr. (N.-
Sundby), 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
442. Lægd. Kirken tilhorer Grevinde Holcks Legat.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod
S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. Begge Dore og eet oprindl. Vindue ere bevarede. Taarnet, af store, gule Mur-
sten i Munkeskifte, med overhvælvet Taarnrum og Spidsbue ind til Skibet, er fra
Slutn. af Middelalderen. Omtr. samtidig fik Kirken Hvælvinger, som 1548 af Just
Heg til Vang bleve smykkede med Kalkmalerier, udf. af Hans Maler i Randers,
1599 forbedrede af Stygge Hog til Vang (restaur. 1882; se Magn. Petersen,
Kalkmal. S. 49). Paa Taarnet staar G. H. 1838 og 1880. Vaabenhuset er fra nyeste
Tid. Kirken er restaur. og delvis ombygget 1880 (Arkit. C. Weber). Anselig, rigt
udskaaren og forgyldt Altertavle fra Beg. af 17. Aarh.; i Midten et Maleri af Kors-
fæstelsen; foroven findes Stygge Hogs og Anne Ulfstands Navne og Vaabener. Ud-
skaaren Debefont, med Himmel, fra Beg. at 17. Aarh. Rigt udskaaren og forgyldt
Prædikestol med samme Navne og Vaabener som Altertavlen. I Skibet en Malm-
lysekrone fra 1629 med Hegernes og Holckerncs Vaabener og Bogst. I H — M H.
Ligsten over Just Heg til Vang, hans Moder og to Hustruer (med legemsstore
Portrætfigurer). Epitafium, opsat 1627 af ovenn. Stygge Hog over hans Forældre
og første Hustru.
Sønder Elkjær. 28/4 1355 tilegnede Vald. Atterdag sig „Ellekyer i Kyerræ Herred"
tillige med 1 1 andre Gaarde i Vendsyssel, som hans Farbroder Erik Menved havde kobt
og faaet Skøde paa af sin Drost Hr. Niels Olufsen Bild, men som i de flg. urolige Tider
uretmæssig vare komne i Adelens Besiddelse (Suhm, Hist. af Danm. XIII S. 397). For
1327 havde Gaarden tilhørt Hr. Jon Aagesen, 1342 Johs. Palnesen. siden Niels Palk og
Marsken Erik Nielsen. En Ætling af sidstnævnte, Fru Hilleborg Gyldenstierne, Knud
Ruds, solgte 1625 E. til Jfr. Sophie Høg, der 1633 ægtede Hr. Fr. Reedtz. Efter hende
kom den til hendes Broder Gregers Hog, hvis Arvinger 1660 solgte den (30 Td. Hrtk.)
til Eiler Frh. Holck, der 1686 solgte den til Kmjkr. Peder Rodsteen ; denne solgte den 16S9
for 11,600 Rd. til Fru Kirst. Beck (f 1719), Fr. Rodsteens Enke, hvis Datter Else Elisab.
R. (f 1739) arvede E. Den tilfaldt derefter dennes Søsterdatter Kirstine Birg. Bille,
der ægtede Schack Vittinghof Greve Holck (f 1776), og derefter disses Son Burchard
Georg Greve Holck (f 1785), som endnu 1778 ejede E. Senere har den været ejet
af Familien Hastrup; Enken efter den sidste (f 1858) giftede sig med Thorlund, der
1867 solgte den til sin Svigersøn Kellermann, som 1873 solgte den til Etatsr. A.
Branth til Klarupgd., hvis Son Harald Branth, den nuv. Ejer, straks overtog, men forst
412
Aalborg Amt.
bindingsværk, under hvilken der fandtes Rester af en langt ældre Bygning af rode
Munkesten, paa Kampestenssokkel, den anden („Kirkeflojcn") af rode Munkesten
paa Kampestenssokkel; den sidste skal til Dels have haft store, rundbuede Vinduer.
Borggaarden er helt omgiven af de gamle Grave, i hvis Midte der mod O. og til
De!s mod N. rindes betydelige Rester af tætstillede Pæle. Gaarden er omgiven af et
nyt, smukt Parkanlæg.
Vang tilhorte i 16., 17. og Beg. af 18. Aarh. Familien Høg (Jakob H. , f ved
Kjær Herred. — Sulsted og Ajstrup Sogne.
413
1553, Just H., f 1557, Stygge H., f ved 1630, Jens H., f 1648, Gregers H., f 1695,
Enken Anne Cathr. Sehested 1723, og Sonnen Major Jakob H., f 1752). Den ved
1514 omtalte Bondeby Vangstorp blev formodentlig afbrudt og lagt under Hoved-
gaarden. 1752 blev V. (49 og 239 Td. Hrtk.) solgt til Mads Lassen til Rodslet for
19,020 Rd., og efter ham blev den atter solgt 1756 for 24,050 Rd. til Peder Hum
paa Villerup, der 1766 overdrog den for 34,000 Rd. til sin Son Mads I., der 1767
solgte den til Krigsr. Jens Gleerup, som 1780 overlod den for 30,000 Rd. til sin
Son Severin G., f 1819. Den har derefter været i denne Families Eje (deribl. Niels
Jespersen G., f 1839, efter hvem Sennen, Severin G., overtog den — 49 og 237
Td. Hrtk. — for 92,500 Rd.), indtil den 1899 fra Th. Gleerup overtoges af Aalborg
Bys og Omegns Sparekasse. — Hovedbygningen (1662: 2 Bindingværkshuse,
det ene i 1, det andet i 2 Stokv.; Ladegaarden var kort forinden afbrændt) er opf.
1788-89 efter en Brand ved Lynnedslag og bestaar af 3 Fløje af Grundmur i 1 Stokv.
med Kvist. I Midtfløjen findes et Værelse, hvis Vægge have Felter, udf. i Stuk.
Den er mod N. og til Dels 0. omgiven af Rester af gamle Grave.
Gaarden Langelund var i 17. Aarh. Præstegaard.
Sulsted var oprindelig et eget Pastorat, men blev vistnok i Slutn. af 16. Aarh.
Sønder-Elkjær.
forenet med Hammer, Horsens og Ajstrup Sogne, der styredes af en Præst og en
Sognekapellan; 1760 (Reskr. af 19/l3 1758) udskiltes Sulsted med Ajstrup som et
eget Pastorat.
I Sognet er der fredlyst to Gravhøje.
Ajstrup Sogn, Anneks til Sulsted, omgives af dette, Birsted Sognr
Vildmosen, hvoraf en Del tilhører Sognet (se S. 406), Hjorring Amt (Børg-
lum og Dronninglund Hrd.) og Hammer Sogn. Kirken, noget mod S. 0.,
ligger l3/4 Mil N. for N. -Sundby. De jævne Jorder ere sandmuldede. Kær-
strækninger findes mod 0. og mod N. V. (Vildmosen) ; Lindholm Aa danner
Vestgrænsen. Gennem Sognet gaa Landevejen fra X. -Sundby til Hjorring
og Vendsysselbanen.
Fladeindholdet 1896: 8188 Td. Ld. (foruden en Del af Vildmosen, jfr. S.
407), hvoraf 2847 besaaede (deraf med Rug 763, Byg 356, Havre 1167, Spergel 22,
Blandsæd til Modenh. 243, Grontf. 80, Kartofler 167, andre Rodfrugter 44, andre
414 Aalborg Amt.
Handelspl. 4), Afgræsn. 1537, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 2158, Have 57, Skov
111, Moser 564, Kær og Fælleder 644, Hegn 10, Heder 59, Stenmarker 57, Veje
og Byggegr. 142 Td. Kreatur hold 1898: 525 Heste, 2317 Stkr. Hornkv.
(deraf 1453 Koer), 1286 Faar, 1313 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og
halv. Skovskvldshrtk. 1895: 255 Td.; 50 Selvejergaarde med 214, 137 Huse med
41 Td. Hrtk." og 35 jordløse Huse. Befolkningen, l/i 1890: 154° (1801: 473,
1840: 914, 1860: 1190, 1880: 1596), boede i 290 Gaarde og Huse; Erhverv: 54
levede af immat. Virksomh., 1078 af Jordbr., 2 af Gartneri, 184 af Industri, 35 af Handel,
124 af forsk. Daglejervirks., 44 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ajstrup med Kirke (ved Landevejen), 2 Skoler (vestre
og østre Sk., den ene paa Ajstrup Hede), Andelsmejeri (Svankjærsholm),
2 Moller og Teglværk; Tylstrup, ved Landevejen, med Skole, 2 Missions-
huse (opf. 1895 og 97), Forsamlingshus (opf. 1898), Kro, Jærnbanehpl.
og Telegrafstation ; Ultvedgaarde. Ajstrup Hedehuse, Bastholm Hedehuse,
Brcendeskov, Huse, med Skole, Barbarask, Huse. Hovedgaarden Gam-
mel-Vraa har 3872 Td. Hrtk., 1350 Td. Ld., hvoraf 250 Eng, 200 Kær og
Mose, Resten Ager; 13 Lejehuse med Jordtilliggende og GI. Vraa Vand-
mølle. Ny-Vraa har 14 Td. Hrtk., 450 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 180
Kær og Mose, 10 Have, Plantage og Gaardspl., Resten Ager. Gaarden
Abigaelsmitide (før Milebakken) har 1372 Td. Hrtk., 367 Td. Ld., hvoraf
100 Eng, 10 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Folsted, Kaarslund,
Nygd., Bilgd., Br andenbor g, Vester bak , Grisboholt, Heden, Bredholt,
Sindholt gd., Kjærgd., Larsgd. med Teglværk, Kirkegd., Holte gd.
Ajstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.'
441. Lægd. Kirken tilhører Grevinde Holcks Legat.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Sidefløj mod S. og Vaabenhus
mod N. Skib, Kor og Taarn, med flade Bjælkelofter, ere fra sen-middelalderlig Tid
af gule Munkesten i Munkeskifte; Sidefløjen er opf. 1675 og fra 1719 fcravkapel for
Ejerne af Vraa; Vaabenhuset, af smaa, gule Mursten, er endnu yngre. Paa Taarnet
staar Aarst. 1759 og Schack Vittinghof Greve Holcks og Hustru Kirstine Birgitte Billes
Navnetræk. Ved en Restauration 1884 ble ve nogle af Kisterne i Sidefløjen nedsæn-
kede paa Kirkegaarden, andre staa i Kælderen*) (en Del Kisteplader ere ophængte
i Fløjen), og Kapellet inddroges i Kirken. Anselig udskaaren Altertavle fra 1618
med Fred. Rodsteens og Kirsten Becks Navnetræk og Vaabener. (En ældre Alter-
tavle fra omtr. 1450 er nu i Nationalmus.). Kalk fra 1640. Ny Døbefont. Prædike-
stol med Else Elisabet Rodsteens Navn, Vaaben og Aarsttallet 1725 (da den op-
maledes). Fra Vaabenhuset Smedejærnsgitterdør med s. Navne som paa Altertavlen.
I Skibets Vestende et Pulpitur med Holckernes og Billernes Vaabener og nogle
Malerier af Apostlene (aldeles lig nogle i St. Budolfi Kirke i Aalborg). Ligsten over
Oberstlieutn. Joh. Chr. de Trappaud, f 1783, over hans Hustru Christine Sophie de
Trappaud, f 1797, og over deres Svigersøn Borchard Georg Greve Holck, f 1785.
Vraa — først for omtr. 100 Aar siden kaldet Gammel Vraa, da Afbyggergaardene
Ny-Vraa og senere Abigaelsminde dannedes — tilhørte 1355 en Fru Else. Den blev 1624
af Chr. Grubbe solgt til Rigsraad Hans Lindenov til Hundslund (f 1642), som lod
afbryde 4 Bøndergaarde af s. Navn og lagde dem under Hovedgaarden. Hans Datter
Ide, g. m. Rentemester Steen Beck, arvede Gaarden. Ved deres Datter, Kirstines Gifter-
maal med Fr. Rodsteen (f 1675) kom V. til denne Familie og var forenet med S.-
Elkjær, ogsaa under de flg. Ejere Schack Vittinghof Greve Holck og Sonncn B. G.
Greve Holck (se S. 411), hvis Enke Mariane Dorothea Trappaud 1788 ægtede Kmjkr.
*) I Jorgen Billes (f 1736) Kiste ligger en rod Kkedcskjolc, om hvilken Sagnet siger, at den
bliver (lyttet op paa Gml.-Vraa, hver Gang der kummer en nv Kjer, og at der ikke bliver Ko,
for den "igen er lagt i Kilten. I Grevinde Holcks Kiste fandtes der nogle Familieportrætter,
om hvilke der fortaltes »• hun ved -in [><>d befalede sin Tjener at skære dem ud af Ram-
merne og rulle dem sammen og Ueggc dem i Kisten; da man forsøgte at rulle dem op, gik
de i Stykker.
Kjær Herred. — Ajstrup og Hammer Sogne.
415
C G. J. v. d. Liihe. Efter faa Aars Forløb blev hun skilt fra ham og antog sit tid-
ligere Navn Grevinde Holck. Efter hendes Dod 1808 blev Gaarden 1810 skadet
til Amtsforvalter Svanholm i Aalborg, som 1812 solgte den til R. M. Lorentzen
(f 1815), hvis Arvinger 1842 solgte den til A. W. Schønou, hvorefter den 1848
købtes af M. H. Moller, hvorpaa den 1853 for 100,000 Rd. solgtes til Prokurator C.
F. Ban*, f 1874, og saa gik over til Sønnen, den nuv. Ejer. cand. phil. F. S. M. C.
Bang (sidst takseret til 400,000 Kr.). — Borggaarden, som omgives af Grave,
bestaar af en Hovedbygning af røde, overhvidtede Mursten i 1 Stokv. med Kæl-,
der og Kvist (paa Muren ind til Gaarden staar S B — I L), opf. midt i 17. Aarh
af ovenn. Steen Beck (paa Kvisten staar 1779 og GH — MT), og to Sidefløje a*
Egebindingsværk (1662 bestod den af et grundmuret Hus og et Bindingsværkshus,
begge i 2 Stokv.). Midt paa Nordsiden af Midtfløjen skal der have staaet et fir-
kantet Taarn. Det indre blev for omtr. 100 Aar siden indrettet og udstyret paany.
Den ene Ende af Riddersalen er nu afdelt til Gæsteværelser; hvor der nu er
Gammel- Vraa, set fra Gaarden.
Køkken, har der været Kapel. Avlsgaarden er opfort efter en Brand 1882. Paa
et Stykke Egetommer fra den gamle Lade stod: 1596.
Hammer Sogn omgives af Hovedsognet Horsens, Hjorring Amt (Dron-
ninglund Hrd.), Ajstrup, Sulsted, Hvorup og Enklaver af N.-Sundby Lands,
samt Limfjorden. Kirken, mod N. V., ligger henved l3/4 Mil N. 0. for
N.-Sundby. De i Midten højtliggende og bakkede (Hammer Bakker, højeste
Punkt 281 F., 88 M.), i øvrigt lavtliggende og jævne Jorder ere dels
sandede, dels Kærjorder. Hammer Bakker ere for en Del lyngklædte eller
dækkede med Plantager (S.-Elkjær, Attrup og Møgelbjærg Plantager, m. m.).
Gennem Sognet gaa Landevejene fra N.-Sundby til Hals og Sæby samt
N.-Sundby-Sæby-Frederikshavns Banen.
Fladeindholdet 1896: 5289 Td. Ld., hvoraf 1789 besaaede (deraf med Rug
566, Byg 216, Havre 558, Boghvede 7, Spergel 91, Blandsæd til Modenhed 132,
Grontf. 38, Kartofler 148, andre Rodfrugter 32), Afgræsn. 1109, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 1007, Have 22, Skov 329, ubevokset 78, Moser 67, Kær og Fælleder
165, Heder 634, Stenmarker m. v. 7, Veje og Byggegr. 76, Vandareal m. m. .">
Td. Kreatur hold 1898: 312 Heste, 1296 Stkr. Hornkv. (deraf 7S5 Kocr), 962
416 Aalborg Amt.
Faar, 915 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895:
104 Td.; 35 Selvejergaarde med 72, 123 Huse med 32 Td. Hrtk. og 10 jordløse
Huse. Befolkningen, »/■ 1890: 912 (1801: 470, 1840: 659, 1860: 760, 1880:
885), boede i 186 Gaarde og Huse; Erhverv: 15 levede af immat. Virksomhed,
715 af Jordbrug, 101 af Industri, 6 af Handel, 61 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres
Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Hammer Kirke (Præstegaarden er 1877 flyttet til Horsens) og
Byerne: Grindsted med Skole, Missionshus (opf. 1888) og to Møller;
Sølgaarde; Brødland; Østbjærg; Vodskov med Skole, Forsamligshus med
Gæstgiveri (opf. 188S), Mølle og Jærnbanestation. Saml. af Gde. og
Huse: Birket ', Møgelmose, Vandsted, Torndal, Myren, Lerbæk, Nordkjær
med Mølle. Gaarden Engholm har 141/* Td. Hrtk., 370 Td. Ld. (i Ham-
mer, Hvorup og N.-Sundby S.), hvoraf 20 Eng, Resten Ager (t Hus med
3 Td. Ld. og et Hus med en Tørveparcel paa 12 Td. Ld.). Andre Gaarde:.
Attrupgd., Skovlund, Kikkenborg, Langebrokrogd., Nygd., Rærup, Tegl-
værk med Andelsmejeri, Hammer dam ^ Bilidt (tidligere Kro), m. m.
Hammer S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under KjærHrd.'s
Jurisdiktion (N.-Sundby), Aalborg Amtstue- , og Kjær Hrd.'s Lægedistr. (N.-
Sundby), 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskriv-
ningskr.' 440. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken, paa en Bakke, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabcnhus mod
S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. Et oprindl. Vindue er bevaret (tilmuret). 1 sen-gotisk Tid blev Vestgavlen ned-
brudt og Skibet forlænget mod V. samt forhøjet og overhvælvet; samtidig tilføjedes
det smalle Taarn (uden Forbindelse med Skibet), alt af store, gule Mursten samt af
Kvadrene fra den nedbrudte Vestgavl. Vaabenhuset, af smaa, gule Mursten, er fra
nyeste Tid. Paa Taarnet Aarst. 1872 og Bogst. H. J. Altertavlen er et Maleri at
Fru Ingemann fra 1861. Kalk fra 1640. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra
1807. Ligsten over Præsten Mag. Th. Christophersen Galschiøth, f 1624, og 2 Hu-
struer, samt over Præsten Mag. Erik Nielsen, f 1658, og Hustru.
Attrupgaard var 1662 en større Bondegaard, tilh. Jørgen Høg til Skjersø, men
for Livstid overdragen til Christen Rasmussen Mule. Jørgen Høg havde arvet den
efter Fru Sidsel Lunge, men solgte den 1663 til Gregers Høg, som straks solgte
den til ovennævnte Chr. Rasmussen (f 1666), hvis Enke Margr. Jonasdatter og Son
Rasmus Mule ejede den til 1713, da sidstnævnte solgte A. til sin Svigerfader, Præsten
Peder Holst, f 1714. Dennes Datter Maren Holst, Rasmus Mules Enke, ægtede 1715
Engelbrecht Jensen. 1727 ejedes A. (17, Tiender 12, i alt 62 Td. Hrtk.) af Peder
Hauch, f 1742, hvis Enke Anna Cathr. Trap 1766 skødede den for 5000.Rd. til sin
Svigersøn Jakob Berthelsen (f 1785), hvis Enke Marie Hauch døde 1806 paa A. —
Gaarden er ombygget og opf. af Grundmur for faa Aar siden.
Statsminister Henr. Stampe (f 1789) er født 1713 i Hammer Præstegaard.
S. Vt for Hammer Kirke findes i en Sænkning i en Skrænt 3 vandfyldte Huller,
Rester af en hellig Kilde, Hdenekilde. Et højt Kors, der har staaet ved den, bort-
toges 1603. Sagnet siger, at Præsten lod det borttage, og s. Aar brændte Præstegaarden.
I Møgelbjærg Plantage er der fredlyst 2 Langhøje og 3 Rundhoje, ved Attrupgd.
5, ved Østbjærg 2 og ved Brødland 2 Høje.
Om Hammer-Horsens Sogne se S. 413.
Horsens Sogn omgives af Annekset Hammer, Limfjorden, V. -Hassing
Sogn og Hjørring Amt (Dronninglund Hrd.). Kirken, midt i Sognet, ligger
ll/2 Mil N. 0. for N.-Sundby. De ikke videre højtliggende, midt i Sognet
noget bakkede Jorder ere dels sandede, dels Kærjorder. Langholt Skov.
Gennem Sognet gaa Landevejene fra N.-Sundby til Sæby og Hals samt N.-
Sundby-Sæby-Frederikshavns Banen.
Fladeindholdet 18%: 0431 Td. Ld., hvoraf 2427 besaacde (deraf med Rug 642,
l
Kjær Herred. — Hammer og Horsens Sogne. 4 l 7
Byg 257, Havre 854, Bælgsæd 20, Spergel 4, Blandsæd til Modenh. 335, Grontf.
33, Kartofler 178, andre Rodfr. 98, andre Handelsplanter 3), Afgræsn. 1271, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 1740, Have 32, Skov 75, Moser 108, Kær og Fælleder 497, Heder
98, Flyvesand m. m. 58, Veje og Byggegr. 121, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold
1898: 435 Heste, 1966 Stkr. Hornkv. (deraf 1084 Koer), 922 Faar, 1601 Svin og
5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 214 Td.; 43 Selv-
ejergaarde med 177, 111 Huse med 37 Td. Hrtk. og 19 jordløse Huse. Befolk-
ningen, V« 1890: 114& (1801: 445, 1840: 629, 1860: 836, 1880: 1037), boede
i 202 Gaarde og Huse; Erhverv: 41 levede af immat. Virksomhed, 836 af Jord-
brug, 116 af Industri, 16 af Handel, 69 af forsk. Daglejervirks., 45 af deres Midler,
og 23 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Horsens med Kirke, Præstegd. (flyttet hertil 187 7),
Skole, Hospital („Fru Lanngs Stiftelse", oprettet ved Testam. af 1831 af
Karen Joh. Zeuthen, Enke efter P. Lanng til Langholt, med et Hus til Fri-
bolig for 16 trængende, som desuden faa Brændsel, Pleje, Medicin og
Lægehjælp samt 1 Kr. å 1 Kr. 33 Øre ugtl.), Missionshus (opf. 1886), Spare-
kasse for Hammer-H. Past. (opr. 21/4 1869; 31/3 1898 var Sparernes Til-
godehav. 42,366 Kr., Rentef. 33/5 pCt., Reservef. 6689 Kr., Antal af Konti
332), 2 Bagerier, 2 Møller, Købmandsforretninger, Teglværk og Telefon-
station. Søndre Skole, paa Horsens Enge; nordre Skole. Fattiggaard for
H.-Hammer Komm. („Kogholm", opr. 1879, Plads for 30 Lemmer). Lang-
holt Jærnbanestation. Saml. af Gde. og Huse: Brusholt, Kinnerup (0.-
og V.-K. , hvoraf den sidste er inddragen under S. -Elkjær Plantage, se
S. 411) med Baptistkapel (opf. 1888) og Andelsmejeri (Horsens-Hovmark),
Lyngdrup, Gde. med Teglværk, Gravsholt, Huse, Hedegaarde, Skander-
borghuse , Tranholm, Bragenholt, Kidholm, Naalebakke, Stokbro, Huse,
m. m. Hovedgaarden Langholt har 38!/8 Td. Hrtk., 838 Td. Ld., hvoraf
180 Eng, 134 permanent Græsningsjord, 70 Skov, 12 Have og Gaardspl.,
3 Planteskole, 19 Veje, Damme osv., Resten Ager; til Gaarden høre et
Teglværk, en Mølle med Savværk, et Dampcentrifugemejeri, et Stutteri, ude-
lukkende for Avl af svære jydske Heste, Horsens Kirketiende, 20 Td. Hrtk.
Fæstegods i V.-Hassing Sogn (det meste under Gaardene Striben og Knoldgd.).
Lyngdrup-Mellemgaard'. \2l)2 Td. Hrtk., omtr. 350 Td. Ld., hvoraf 50
Eng, 35 Kær, 10 Hede, 5 Gaardspl., Have og Plantage, Resten Ager.
Andre Gaarde: Favrholt, Ugerholt, Nykro, Raakrog, Kyrsgd., Rønhøj,
Tveden, Folstedgd., Nygd., Vesterladen ( 1 1 x/2 Td. Hrtk.), m. m.
Horsens S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.'
439. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Langholt.
Kirken bestaar af Skib, med fladt Loft, og Kor, Taarn mod V., Tilbygning mod
S. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre
paa Sokkel med Skraakant. Nordderen er bevaret. Senere, vistnok i Slutn. af Middel-
alderen, forlængedes Skibet mod V., hvor et Taarn opfertes. Vistnok samtidig blev
Koret overhvælvet og Tilbygningen mod S. (oprindl. Gravkapel, senere aabnet ind til
Skibet med en stor. flad Bue) opfort. Paa Tilbygningens Gavl og Tag staa Schack Vit-
tinghof Grev Holcks Forbogst. og Aarst. 1768, paa Taarnets Sydside s. Aarst.,
paa Vestsiden P. L. K. Zeuthens og K. J. Zeuthen-Lanngs Forbogst. og henh. 1807
og 1830. I den nyeste Tid opfortes det lille Vaabenhus. Altertavlen har en farve-
trykt Gengivelse af C. Blochs Maleri Christus med Barnet. Kalken har Præsten
Christen Mørch ladet gere 1572. Romansk Granitdobefont. Prædikestol fra 1609.
I Skibet et lille Krucifiks fra sen-gotisk Tid og en lille Messinglysekrone, skæn-
ket 1844.
Langholt er en gammel Hovedgaard, der 1355 af Henrik og Hartvig Breide og
Nicolaus Limbek blev pantsat til Vald. Atterdag. Den tilhorte saa vistnok Kronen
Trap: Danmark, 3. Udg. IV. 27
418 Aalborg Amt.
til 1578, da den blev mageskiftet til Peder Munk. Senere ejedes den af Otte Skeel,
med hvis Datter Erik Hog tilgiftede sig L., som han 1663 solgte til Christen Skeel
som Værge for Steen Billes Born, af hvilke Albert Bille (f 1703) blev Gaardens
Ejer. Han solgte 1687 L. (13 Td. Hrtk.) til Kmjkr. Peder Rodsteen. Fru Kirst. Beck
til Vraa fik 1689 Indforsel i Gaardcn for en Sum, Alb. Bille var hende skyldig, men
transporterede 1691 sin Rettighed til Admiral Jens Rodsteen, der 1691 udkøbte sine
Brodersønner Peder og Christen Rodsteen. Med hans Datter Dorothea R. kom L.
til Henrik Bjelke, f 1736 som Konferensr. og Jægerm., hvorefter hun solgte L. (43
og 315 Td. Hrtk.) til Oberstlieutn. Ernst Halckus, f 1743. Hans Son Justitsr. Chr.
Georg H. udkebte 1762 sine Medarvinger Joh. Glud og Ernst Halckus; men paa
Auktion 1767 efter ham og hans Hustru købtes L. for 39,000 Rd. af Købmand i
Aalborg Jens Thagaard, af hvis Konkursbo Kmhr., Amtmand Skeel købte Gaarden.
Paa Auktion i dennes Dødsbo blev L. (38 og 335 Td. Hrtk.) og Nørre Ravnstrup
(40 Td. Hrtk.) købt for 41,800 Rd. af Kammerr. Joh. Meller Valeur i Aalborg, som
1798 solgte L. (39 og 274 Td. Hrtk.) for 45,000 Rd. til Poul Lanng, f 1826. Derefter
ejedes den af Enken (f 1840) og Sønnen Fr. L. (f 1839), hvorefter den 1840 købtes
af N. P. Ahlmann, f 1883, efter hvem den gik over til Sønnen, den nuv. Ejer, M.
S.H.Ahlmann. — Hovedbygningen (1662: to Bindingsværksbyginger i 1 Stokv.;
de istandsattes 1765 af Halckus) er formentlig opf. i 2. Halvdel 18. af Aarh. og bestaar
af en Midtfløj og to Sidefløje af Grundmur i 1 Stokv.; den restaureredes 1868.
Vesterladen ejedes i sin Tid af Krigs- og Landkommissær Tøger Lasson, hvis
Datter Elisab., f 1714, ægtede Hans Benzon, som fik Gaarden.
„Horsens Skov, som kaldes Henningholt" , nævnes 1559.
Vester-Hassing Sogn omgives af Annekset Ø.-Hassing, Limfjorden,
Horsens Sogn og Hjørring Amt (Dronninglund Hrd.). Kirken, omtr. midt
i Sognet, ligger l3/4 Mil 0. for N.-Sundby. De i Midten noget højt-
liggende og bakkede (højeste Punkt 150 F., 47 M.)t i øvrigt lavtliggende
Jorder ere sandmuldede og skarpsandede. Gennem Sognet gaa Landevejen
fra N.-Sundby til Hals og N.-Sundby-Sæby-Frederikshavns Banen.
Fladeindholdet 1896: 8257 Td. Ld., hvoraf 2784 besaaede (deraf med Rug
776, Byg 429, Havre 1087, Spergel 5, Blandsæd til Modenh. 178, Grøntf. 62, Kar-
tofler 147, andre Rodfr. 98), Afgræsn. 1741, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2288, Have
46, Skov 31, ubevokset 18, Moser 84, Kær og Fælleder 714, Hegn 5, Heder
438, Veje og Byggegr. 87, Vandareal m. m. 21 Td. Kreaturhold 1898: 611 Heste,
2361 Stkr. Hornkvæg (deraf 1263 Køer), 1565 Faar, 1165 Svin og 9 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 360 Td. ; 92 Selvejergaarde med
313, 163 Huse med 47 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, l/i 1890:
1611 (1801: 917, 1840: 1098, 1860: 1242, 1880: 1517), boede i 304 Gaarde og
Huse; Erhverv: 64 levede af immat. Virksomh., 1055 af Jordbr., 4 af Fiskeri, 208
af Industri, 43 af Handel, 110 af forsk. Daglejervirks., 76 af deres Midler, og 51
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: V-Hassing (1444: Hæsinde) med Kirke, Præste-
gaard, Skole, Sparekasse for V.- og Ø.-Hassing (opr. 26/4 1869; 31/3 1898
var Sparernes Tilgodehav. 290,906 Kr., Rentef. 33/5 pCt., Reservef. 34,056
Kr., Antal af Konti 1011), Forsøgsstation for Plantekultur (opr. 1894),
Markedsplads (Marked i Marts og Sept.), Kro, 2 Moller og Jærnbanestation ;
Staa (1454: Stade, 1489: Steyd) med Skole, Andelsmejeri (Østermark),
Mølle, Jærnbanehpl. og Telefonstation; Gandrup med Skole, Mollc, Andels-
mejeri og Jærnbanestation (alle Byer ved Landevejen). Gandruphaver, Overby,
Nærup, Gde. og Huse. Skiverhuse. Gaarde : Striben, med Stutteri, og
Knoldgd. (se S. 417), den sidste med Forsøgsstation. Vester- Aslund, Død-
skovgd., Ravnskav, Nygd., Møllegd., Bjerregd., Staagd., Ælteren, Østergd.,
Christianshaab med Teglværk, Østertaden (3 Gde.), Ifassinggd., Lunden,
Grydelund, Havrekrog, Gde., Raabhøj, m. m. Hovgaard Mølle.
V.-Hassing S. , een Sognekommune med Annekset, horer under Kjær
Kjær Herred. — Horsens og Vester- Hassing Sogne. 419
Hrd.'s Jurisdiktion (N.-Sundby), Aalborg Amtstue- og Kjær Hrd.'s Læge-
distr., 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 438.
Lægd. Kirken tilhorer Staten, men vedligeholdes ved Refusion fra Aalborg
Katedralskole, der ejer Sognets Konge- og Kirketiende.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. samt Sakristi og Vaabenhus mod
N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Den
nordl. Indgang er bevaret. I den senere Middelalder opfortes Taarnet, hvis over-
hvælvede Underrum forbandtes med Skibet ved en Spidsbue. Samtidig forlængedes
Koret mod 0. og forhøjedes, det overhvælvede Sakristi og Vaabenhuset, med takket
og blindingsprydet Gavl, tilføjedes, alt af Munkesten samt Granitkvadre fra de ned-
brudte Partier. I 1887-88 blev Kirken helt restaureret og udv. beklædt med Granit-
kvadre. Altertavlen er et Maleri fra 1876 (Christus hos Martha og Maria) af A.
Dorph (den ældre Tavle, fra omtr. 1600, hænger i Sakristiet). Paa Alterbordet Bildt-
ernes og Pripernes Vaabener og Henrik Bildts og Maren Prips Forbogst. samt Aarst.
1600. Romansk Granitdobefont. Anselig, rigt udskaaren Prædikestol fra 1591. I
Sakristiet et sen-gotisk Krucifiks. Klokke fra 1463. Mindetavle over Herredsskriver
Oluf Miinster, f 1767, og Hustru.
V.-Hassinggaard nævnes 1386, da den blev tildømt Hundslund Kloster, som
trættedes om den med Lage Ovesen paa Clausholm. Dog ejedes den 1406 af Lage
Ovesens Datter Fru Ide af Clausholm, som havde udlejet den til Jens Hval, og
1472 af hendes Sønnesøn Axel Lagesen. Formodentlig er det den Hassinggd., der
1503 tilhørte Per Bildt, 1525 Torlof Bildt, 1553 Fru Abel, 1580 Henr. Bildt, 1627
dennes Enke Fru Maren Prip, 1633 Fru Kirsten Lauridsdatter, derefter hendes Søn
Niels Munk og dennes Sønner Chr. og Richard (Reer) M. 1653. 1662 kaldes den
atter V.-H., og den havde da to Bindingsværksbygninger, medens Udhusene vare al
Ler og straatækte. — Forskellig fra den var formodentlig Hassing Hovgaard, der
1540 af Kronen blev solgt til Peder Ebbesen Galt, men 1568 tilhørte Knud Bildt og
1654 Fru Anne Pedersdatter Maaneskjold, som havde arvet den og 1656 solgte en
Gaard, Toftegd. i V.-Hassing, til Erik Grubbe. Hun ejede dog kun Halvparten af
H. Hovgd., og den solgte hun 1656 til sin Svoger Jørgen Kruse, der 1617 havde
holdt Bryllup paa „Hassinggaard" med Christence Dyre. 1667 ejedes H. Hovgd. af
ovennævnte Richard Munk, men om han var Eneejer, er vel tvivlsomt, thi Præsten
i V. Hassing Peder Ægidissen ejede 1677 den halve H. H. (9 Td. Hrtk.); af hans
Bo blev denne Halvdel udlagt til Hans v. Lasson, som 1688 solgte den til Oberst
Lorens Stiircke.
_ Dalgaard i V.-Hassing blev 1631 af Fru Else Marsvin givet til hendes Sønnesøn
Enevold Kruse.
Gandrup (1466: Gamdrup) var 1525 af Børglum Bispestol forlenet til Jørgen
Bildt; 1556 havde hans Enke Fru Dorte den, og 1558 fik Sønnen Thomas B. Brev
paa den. 1573 mageskiftede Kronen G. til Otte Banner, men 1652 blev den af Ebbe
Ulfeld solgt til Jørgen Seefeld. Siden kom den til den fornævnte Præst Peder Ægi-
dissen, hvis Bo afhændede den til Peder Rodsteen paa Langholt, der 1689 solgte
den til Fru Kirsten Beck paa Vraa.
Havrehrog tilhørte i 17. Aarh. Oberst Lorens Stiircke, f 1691 (begr. i V.-Hassing
Kirke; til ind i 1860'erne var der ophængt i Kirken en Silkefane til Minde om ham).
1707 blev H. (17 Td. Hrtk.) af Ritmester Hans Joach. Stiircke solgt ved Auktion for
810 Rd. til Forpagter paa Bjørnkjær Peder Knudsen, ved hvis Dod 1731 den havde
et Tilliggende af i alt 37 Td. Hrtk. Den kom saa til Konsistorialr. Thomas Hopp,
men solgtes 1743 paa Auktion efter ham til Købmand i Aalborg Jens Boller, der
1745 solgte den til Kancelliassessor Jens Jorgen Hopp til Irup. 1770 blev den (7
og 17 Td. Hrtk.) af Herredsskriver Hans Fanøe solgt til Christen Cortsen. og 1774
solgte Chr. Moinichen Cortsen den til sin Broder Sixtus Nic. Cortsen til Linderum-
gaard, hvis Enke Anne Hedevig Hoyer 1776 solgte den til A. Skeel paa Birkelsc for
1340 Rd. Den var saa en Tid en bortforpagtet Gaard under Langhol:, men tilhørte 1782
O.J.Kjær, hvis Enke D.Thorup Hagstrom 1784 udparcellerede og bortsolgte den.
I Sognet har ligget en Hovedgaard Hvolgaard, der i 18. Aarh. ejedes af Major
E. D. Lowtzow, g. m. H. U. v. Pfuel (se Personalh. Tidsskr. VI S. 204).
Ved „de hellige Høje" findes i en Bakkeskrænt et Vandhul, der er Rest af en i
sin Tid meget besogt hellig Kilde. — I Sognet er der fredlyst 5 Gravhøje.
V.- og Ø.-Hassing Kirker og Præstekald ble ve 1652 henlagte til Aalborg Kate-
dralskole for at skaffe Midler til at lønne en Konrektor ved Skolen.
27*
420 Aalborg Amt.
Gster-Hassing Sogn, Anneks til V.-Hassing, omgives af dette (i hvilket
det har flere Enklaver), Hjorring Amt (Dronninglund Hrd.), fra hvilket det
skilles ved Gjer Aa, Ulsted og Hals Sogne samt Limfjorden. Kirken, omtr.
midt i Sognet, ligger l3/4 Mil 0. for N. -Sundby. De for det meste lavt-
liggende, kun i Midten noget højtliggende og bakkede Jorder ere sand-
muldede og skarpsandede. Mod N. Kærstrækninger (Bredeng). Gennem Sognet
gaa Landevejen fra N.-Sundby til Hals og N.-Sundby-Sæby-Frederikshavns
Banen.
Fladeindholdet 1896: 7792 Td. Ld., hvoraf 2459 besaaede (deraf med Rug
691, Byg 436, Havre 945, Spergel 3, Blandsæd til Modenh. 139, Grentf. 37, Kar-
tofler 108, andre Rodfr. 94, andre Handelspl. 6), Afgræsn. 1489, Hoslæt, Brak, Eng
m. m. 2547, Have 49, Skov 77, Moser 16, Kær og Fælleder 698, Hegn 8, Heder
272, Veje og Byggegr. 170, Vandareal m. m. 7 Td. Kreatur hold 1898: 538
Heste, 2266 Stkr. Hornkv. (deraf 1132 Køer), 1248 Faar, 1088 Svin og 2 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 297 Td.; 68 Selvejergaarde
med 260, 120 Huse med 37 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, »/,
1890: 1273 (1801: 699, 1840: 962, 1860: 1059, 1880: 1263), boede i 238 Gaarde og
Huse; Erhverv: 22 levede af immat. Virksomh., 952 af Jordbrug, 150 af Industri,
20 af Handel, 62 af forsk. Daglejervirks., 50 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Øster-Hassing med Kirke, 2 Skoler (deraf vestre
Sk. paa Øster-Hassing Hede) og Mølle; Holte t, ved Landevejen; Gaaser
(Gaaseby) med Skole og Mølle. Skindbjærg, Gde. og Huse; Gaasekjær.
Gaarden Øster- Aslund har l53/8 Td. Hrtk., omtr. 700 Td. Ld., hvoraf 250
Eng, 100 Kær, 50 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre et Teglværk
og stort Tørveskær. Andre Gaarde; Myren, Vester-Nejsig, Øster-Nejsig
med Mølle, Abildholt (St. og Lille A.), Egen, Høhmd (7% Td. Hrtk.,
269 Td. Ld.), Føltved (2 Gaarde), Ryborg, Poulsirup, Nørhave, Pukkelgd.,
Hedegd., Østerheden, Starbæk, Haven, m. m.
Ø.-Hassing S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.'
437. Lægd. Kirken tilhører Staten, men vedligeholdes ved Refusion fra
Aalborg Katedralskole, der ejer Sognets Kirketiende.
Kirken bestaar af Skib, Kor og Taarn mod V. med Pyramidespir (74 F.). Den
er opf. 1880 (indviet 29/8 1880) i Stedet for den gamle, nedrevne Kirke af rode Mur-
sten i romansk Stil efter Tegn. af Arkitekt J. E. Gnudtzmann. Det indre har aabent
Tagværk, understøttet af Buer tværs over Skibet; Kirken har Skifertag. Altertavlen,
Vandringen til Emaus (Kopi efter A. Dorph), er ny. Den romanske Granitdobefont
og Prædikestolen, fra omtr. 1600, med Aarst. 1757, ere fra den gamle Kirke. Orgelet,
med Fr. V's og Juliane Maries Navnetræk, er kommet fra Frederiksberg Kirke. —
Paa den gamle Kirkes Plads, noget V. for Byen, findes endnu et Stykke Kirkegaard.
„Nessi og Pouellstrup Byggesteder"' nævnes 1559.
I Sognet er der fredlyst 2 Gravhøje, deribl. den anselige Kirkehøj.
Ulsted Sogn omgives af Ø.-Hassing (i hvilket det har Enklaver) og
Hals Sogne, Kattegat og Hjørring Amt (Dronninglund Hrd.), hvorfra det
adskilles ved Gjer Aa. Kirken, mod V., ligger omtr. 23/4 Mil 0. for N.-
Sundby. De lavtliggende og jævne Jorder ere sandmuldede og sandede, en
Del lermuldede. Mod N. V. Kærstrækninger (Tuekær), ligesom paa Østgræn-
sen, hvor der findes Rimmer eller Sandrevler. Nogen Skov (Gjettrup Sk.,
Melholt Sk.). Gennem Sognet gaar X. -Sundby-Sæby-Frederikshavns Banen.
Fladeindholdet 1896: 7598 Td. Ld., hvoraf 2018 besaaede (deraf med Rug
683, Byg 272, Havre 680, Spergel 21, Blandsæd til Modenhed 147, Grontf, 18, Kar-
tofler 88, andre Kodfr. 107), Afgræsn. 1475, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 2002, Have
Kjær Herred. — Øster-Hassing og Ulsted Sogne. 42 1
38, Skov 166, Moser 515, Kær og Fælleder 795, Hegn 12, Heder 483, Veje og Byg-
gegr. 85, Vandareal m. m. 9 Td. Kreatur hold 1898: 456 Heste, 2120 Stk. Horn-
kvæg (deraf 1080 Køer), 903 Faar, 887 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovsky ldshartk. 1895: 247 Td.; 51 Selvejergaarde med 223, 134 Huse
med 24 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, */* 1890: 1203 (1801:
514, 1840: 792, 1860: 916, 1880: 1138), boede i 207 Gaarde og Huse; Erhverv:
31 levede af immat. Virksomhed, 835 af Jordbr., 6 af Gartneri, 166 af Industri, 30
af Handel, 67 af forsk. Daglejervirks., 45 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Ulsted med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr.
24/6 1874J 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 148,861 Kr., Rentef. 33/5
pCt., Reservef. 12,141 Kr., Antal af Konti 551), Andelsmejeri, Mølle og
Jærnbanestation. Saml. af Gde. og Huse: Ulstedlund, Sønderlund, Buksti,
Broktved, Øster -Melholt, Rimmetishuse med Skole. Hovedgaarden Gjettrup
har 313/8 Td. Hrtk., 916 Td. Ld., hvoraf 200 Eng (deraf 95 Td. Ld.
med 61/* Td. Hrtk. i Dronninglund Sogn, frasolgt 1900), 100 Skov, 40
Græsning, 31 Mose, 29 Veje, Gaardspl. og Have, Resten Ager (der bort-
sælges nu af Gaarden). Klitgaard har 25 Td. Hrtk., 570 Td. Ld. (deraf
70 i Dronninglund S.), hvoraf 72 Eng, 60 Skov, 60 Græsning (i 3 af
Tjørn omgivne Indhegninger), 14 Plantage, Have og Gaardspl., 12 Mose
og Tørveskær, Resten Ager; til Gaarden hører en Mølle. Andre Gaarde:
Mellemkjær , Sønderkjær , Hyllen, Vadsholt, Vendelborg, Rottrup, Gde.,
Langtved, Gde., Nørre- og Sønderhede , Bredhede, Skoven, Gravholt,
Krabbesbro med Mølle , Lille- Broen , Bovet, Elsnab med Mølle, Nørre-
og Sønder- Bas tbj ær g, m. m.
Ulsted S., en egen Sognekommune, hører under Kjær Hrd.'s Jurisdiktion
(N.-Sundby), Aalborg Amtstue- og Kjær Hrd.'s Lægedistr. (N.-Sundby),
7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 436.
Lægd. Kirken tilhører de fleste af Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Tilbygning mod N. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Syddøren og Kor-
buen ere beVarede. I Slutn. af Middelalderen blev Skibet forlænget mod V., med
Kvadre fra den nedbrudte Vestgavl og af Munkesten, og Korets Mure forhøjedes,
ligeledes med Munkesten. Omtr. samtidig tilføjedes den anselige Tilbygning med
takket Gavl, oprindl. vistnok som Ligkapel, men senere, ved Gennembrydning af
Skibets Mur med en stor fladbuet Aabning, inddragen i Kirken. Meget senere er
det lille Vaabenhus. Kirkens Kampestensmure ere i ny Tid næsten overalt omsatte.
Skib og Tilbygning have fladt Bjælkeloft, Koret Hvælving. For en halv Snes Aar
siden fremdroges Kalkmalerier paa Skibets Syd væg fra Beg. af 15. Aarh. og i Kor-
hvælvingen fra omtr. 1600 (se Magn. Petersen, Kalkmal. S. 47). Ny Altertavle, malet
af Kunstmaler Andersen, Thisted (Kopi af C. Bloch: Jesus i Emaus); den ældre
Altertavle af Fru Ingemann hænger nu i Koret. Romansk Granitdobefont. Sammen-
stykket Prædikestol. I Skibet en Malmstage, skænket 1792 af Peder Svendsen og
Margrethe Knudsdatter fra Vadsholt. Klokken er fra 1478.
Gjettrup (1252: Getrop) tilhørte ved 1579 Henrik Gyldenstierne og efter ham
Preben G.; 1663 udlagde Fru Ide Lindenov, Steen Becks, den til sine Born som Erstat-
ning for noget af deres sjæll. Gods, hun havde solgt. Derefter havde G. Ejer fælles med
Vraa og Elkjær, indtil den (25, 63 og 457 Td. Hrtk.) 1799 af Grevinde Holck skodedes
til v. Schmidten til Urup for 1 17,000 Rd. ; v. Schmidten og 3 Medinteressenter solgte
1804 G. for 60,749 Rd. til Major Schuchardt til Nøragergd. og Landvæsenskom-
missær Giørup, hvilken sidste alt ejede 4/24 af den. S. Aar solgtes den ved Auktion
for 15,200 Rd. til Hans Brantsen, f s. Aar, hvorefter den solgtes for 22,000 Rd. til
O. H. Sveistrup, hvis Enke 1830 solgte den for 15,000 Rd. til Brødr. J. F. (f 1878)
og A. M. Ammitzbøll (f 1879); nuv. Ejere ere sidstnævntes Born R. A. og Enkefru
C. Schjøtz (i Sommeren 1900 overtaget af Prioritetshaverne). — Hovedbygningen,
der tidligere bestod af 3 Fløje af Egebindingsværk, ombyggedes 1845 af Grundmur
i 1 Slokv. med Kvist.
422 Aalborg Amt.
Gravholt, Vadsholt og Rottrup Byggesteder nævnes 1579. — Ved 1400 stadfæ-
stede Per Gunnersen og hans Son Gunner Persen deres Forældres Skøde paa Els-
nab til Borglum Kloster; 15S4 nævnes Jesper Hvas i Eisnap.
Dronninglund Sogn, hvoraf en ganske ringe Del (1248 af 33,824
Td. Ld., 24 Td. Hrtk., 1898: 56 Heste, 230 Stkr. Hornkv., 207 Faar og
123 Svin, 1890: 241 [1801: 51] Indb.) — en Del af Melholt og
nogle smaa Enklaver i Rimmerne — hører til Kjær Hrd. i retslig Hens.,
se under Dronninglund Hrd. S. 115.
Hals Sogn, det sydostl. Hjerne af Vendsyssel, omgives af Ulsted og
Ø.-Hassing Sogne, Limfjorden og Kattegat. Ved den sydøstligste Spids,
ved Indløbet til Limfjorden ligger et Sandflak, der mod S. 0. løber ud i
Odden Nordmandshage , som kan være tør ved Lavvande. Kirken, mod
S. 0., ligger omtr. 31/* Mil 0. S. 0. for N. -Sundby. De lavtliggende, jævne
Jorder ere mod S. muldsandede, mod N. temmelig skarpsandede. Der findes
betydelige Eng-, Kær- og Mosestrækninger (Hals Mose) med Rimmer, ligesom
ogsaa en Del Hede. En Del Skov (Hals Nørresk., Hals Søndersk., Hov
Sk. m. m.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra N.-Sundby til Hals.
Fladeindholdet 1896: 10,745 Td. Ld., hvoraf 2689 besaaede (deraf med Rug
1014, Byg 267, Havre 792, Spergel 232, Blandsæd til Modenh. 11, Grentf. 62, Kar-
tofl. 211, andre Rodfr. 99), Afgræsn. 2097, Høslæt, Brak, Eng m.m. 1915, Have
43, Skov 1337, ubevokset 101, Moser 868, Kær og Fælleder 359, Heder 929,
Flyvesand m. v. 51, Veje og Byggegr. 252, Vandareal 103 Td. Kreaturhold
1898: 450 Heste, 1986 Stkr. Hornkv. (deraf 1129 Keer), 1424 Faar, 976 Svin og
14 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 227 Td.; 47
Seivejergaarde med 176, 253 Huse med 51 Td. Hrtk.. og 43 jordlese Huse. Befolk-
ningen, »/i 1890: 1952 (1801: 982, 1840: 1398, 1860: 1785, 1880: 2005), boede
i 355 Gaarde og Huse; Erhverv: 174 levede af immat. Virksomhed, 940 af Jordbr.,
181 af Fiskeri, 276 af Industri, 81 af Handel, 55 af Skibsfart, 121 af forsk. Daglejer-
virks., 79 af deres Midler, og 45 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hals — 1. Feb. 1890: 148 Huse og 824 Indb.
(1801: 643, 1840: 790, 1860: 884, 1880: 1041) — , en købstadlig-
nende Landsby ved Indløbet til Limfjorden, med Kirke, Præstegd., Skole
med 2 Lærere, Realskole (opr. 1883), Fattiggaard (opr. 1874, Plads for
30 Lemmer), Syge- og Epidemihus (opf. 1895, to Bygninger med 8 +
10 Senge), Lægebolig, Sparekasse (opr. 13/4 1870; 31/3 1898 var Spa-
rernes Tilgodehav. 100,513 Kr., Rentef. 33/5 pCt., Reservef. 11,126 Kr.,
Antal af Konti 580), Markedsplads (Marked i Sept.), Købmandsforretninger,
Andelsmejeri, Mølle, Haandværkere, 2 Gæstgiverier, Anløbsbro, ved hvis
Yderende der er en lille Havn (ved Broens Yderende er der 13-14, i Hav-
nen 8 F. Vand; ved Havnen er der paa Broens Vestside et rødt, fast
Havnefyr, Flammens Højde 40 F., paa Brohovedet et Vinkelfyr, Flammens
Højde 1 5 F. ; om Broen og Havnen, der ejes af Aalborg Kommune, se S.
380), Færgested med Overfart til Egense i Mov Sogn, Lodser — der lodse
til Aalborg over Hals Barre (se S. 380), mod N. til Frederikshavn og
mod S. til Store- og Lille Bælt — , Toldkontrolsted, Telefonstation samt
Postkontor; Skovshoved; Fiskerlejet Hov, ved Kattegat, med Kapel, Skole,
Andelsmejeri og Statstelefonstation. Jyngehuse , Koldkjirrhus med Skole.
Ved Aalebæk er 1900 opfort en Skole. Østeraagaard har 223/4 Td. Hrtk.
(5 i Ø.-Hassing S.), 700 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 250 Skov, 50 Mose,
Resten Ager. Hals Ladegaard har I9V4 Td. Hrtk., 500 Td. Ld., hvoraf
Kjær Herred. — Ulsted, Dronninglund og Hals Sogne. 423
90 Eng, 90 Plantage, Resten Ager. Gaarden Mølholt har 153/8Td. Hrtk.
Andre Gaarde: Nør skov gd. , Mosegd. , Nørrehede , Vesterhede (2 Gde.,
hvoraf 1 omtr. 10 Td. Hrtk.), Østerhede, Springborg, Jensminde med Mølle,
Melgd., Langesminde, Lykkensprøve, Bløden, m. m.
I Sognet, særlig fra Hals og Hov, drives Fiskeri, navnlig af Torsk og
Aal, men ogsaa Sild, Rødspætter. Efter Fiskeriberetn. for 1897-98 varder
i Asaa (Dronninglund S., se S. 115), Hov og Hals 91 Fiskere, der fiskede
fra 13 Damjoller og 29 mindre Fartøjer for en Værdi af 36,144 Kr.
Hals S., en egen Sognekommune, men delt i søndre (Hals og Skovs-
hoved) og nordre Sognefogeddistr. (Hov), hører under Kjær Hrd.'s Juris-
diktion (N.-Sundby), Aalborg Amtstue- og Kjær Hrd.'s Lægedistr. (N.-Sundby),
7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' Lægd.
434 (søndre) og 435 (nordre Distr.). Kirken tilhører nogle Privatmænd,
Kapellet i Hov Kommunen.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod Vest, Tilbygning mod Syd
og Vaabenhus mod S. (et tidligere Sakristi paa Korets Nordside er nedbrudt). Den
ældste, vestl. Del af Langhuset er fra romansk Tid, væsentlig af Munkesten; i den
senere Middelalder har den faaet to Krydshvælvinger, og det anselige Taarn, med
en nu blændet Spidsbue ind til Skibet, tilfejedes (store Dele ere ommurede til for-
skellige Tider). Henimod Middelalderens Slutn. er Skibet forlænget mod 0., udv. af
Munkesten, indv. af Kamp, og overhvælvet med 3 Fag Krydshvælvinger, hvoraf
den estligste udger Koret; vistnok noget senere opfortes Tilbygningen, der tidligere
var Gravkapel for Familien Skeel, men 1724 blev aabnet ind til Skibet med en Spids-
bue. Skibets to Dore og flere rundbuede Vinduer kunne spores. Anselig Altertavle i
Renæssancestil med Ramme fra 1598 og Billede fra 1899 af A. Dorph; paa Forsiden af
Alterbordet staarl Niels Jensen Schelwig, Foged paa Halsgd., Anne Andersdatter 1620.
Paa Alteret et sen-gotisk Rogelsekar. Kalken er skænket 1780 af N. Duus og Hustru,
efter at den tidligere var brændt med Præstegaarden. Romansk Granitdebefont med
Dyrefigurer. Prædikestol med Aarst. 1572 og Bogst. H. GS samt Gyldenstiernernes Vaa-
ben. Paa Stolestaderne Aarst. 1735. I Skibet et sen-gotisk Krucifiks. I Kirken Ligsten
fra omtr. 1500 over Diderik Droste, over Foged paa Halsgaard Anders Skriver,
f 1589, og Hustru, over Niels Mollerup til Østeraa, f 1766, og Hustru samt to Sonner,
over Jens Andersen i Halsgd., f 1620, og Hustru, over Forvalter paa Gjorslev osv.
Jens Rasmussen, f 1721, og Hustru, og over Anne Madsdatter (Viffert) afTorstedlund,
indgivet i 0 Kloster, f 1573 i Hals (D. Atl., V S. 258, fortæller, at hun bekostede
den vestl. Del af Kirken og Taarnet).
Hov Kapel, der skal tjene som Filialkirke, er opf. 1899-1900 efter Tegn. af Arkit.
V. Ahlmann, af røde Mursten og bestaar af Skib og Kor med Spir og Sakristi.
Østeraa (Østergaaser) blev 1668 af Kongen skødet til Villads Christensen fra
Kbh. 1682 tilhørte den Niels Svendsen, der var død 1697. Enken Margr. Mule be-
sad 0. (6 og 30 Td. Hrtk.) til sin Død 1702, da den deltes mellem hendes Born.
Den blev samlet af en Datterdatter Charl. Am. Clausens Ægtefælle, Hospitalslbrstander
i Randers Jens Foss, der 1743 solgte den med Mølle og Gods (i alt 43 Td. Hrtk.)
for 4700 Rd. til Niels Mollerup, Forpagter paa Fuglsig, af hvis Enke Joh. Christiane
Lundsgaards Dødsbo den 1768 ved Auktion blev solgt for 15,000 Rd. til Albret
Gleerup fra Eget, som 1773 solgte den (i alt 46 Td. Hrtk.) for 14,000 Rd. til Greve
Moltke paa Dronninglund, som atter 1776 afhændede den til Kammerr. Niels Duus,
der s. A. skødede den for 14,500 Rd. til Oberstlieutn. C. Leop. v. Leunbach. Denne
solgte den for 15,950 Rd. til Fuldmægtig paa Vraa Jørgen Christensen, f 1804; 1836
solgtes den af Christensen til Callisen (f 1874); den nuv. Ejer er Sønnen, H. C. F.
Callisen. — Hovedbygningen, 1 Stokv. af Grundmur, er opf. 1847.
Fogedgaarden i Hals, nævnt i 1. Halvdel af 17. Aarh. som horende til Dronning-
lund Gods, var opbygget af Delefogden Knud Jensen, der havde den frit for sin Be-
stilling, men var afbrændt 1658 af Svenskerne. Denne Gaard, Oprindelsen til Hals
Ladegaard, blev 1716 af Fr. IV tilskødet Prinsesse Sophie Hedevig og havde saa
fælles Ejer med Dronninglund til 1775, da Greve C. H. G. Moltke solgte den (14, i
alt 104 Td. Hrtk.) til Kammerr. N. Duus, som 1788 solgte den (14, 24 og 12 Td.
Hrtk.) for 17,400 Rd. til Justitsr. O. T. Lange til Bratskov, som 1801 skødede den
(14 Td. Hrtk.) til Postmester i Hals Jens Duus for 10,650 Rd. Derpaa ejedes den af
424
Aalborg Amt.
Overkrigskomm. Bronnum og fra 1826 af Sonnen Chr. B., der kort efter solgte den
for 13,000 Rd. til Kobm. H. Kyllesbech, der 1838 solgte den for 17.000 Rd. til 'C.
A. Færch (tidligere til Knudseje), efter hvem den 1879 for 70,000 Kr. (uden Besæt-
ning) solgtes til Hakon Dahl. f 1888, hvis Enke nu ejer den. — Hovedbygningen,
dels af Grundmur, dels af Bindingsværk, er opf. 1835-37.
Hals (i isl. Sagaer: „dt Halsi", o: ved Indlobet til Fjorden) nævnes alt i 2. Halv-
del af 10. Aarh., da Harald Graafel blev slaaet der af Guldharald. Hals horte til
Vitskol Kloster og udgjorde senere et eget Birk, der undertiden var forenet med
Aalborghus Len og senere horte til Dronninglund Birk. 0. for Byen ligger Hals
Skanse, hvis Anlæg paabegyndtes af Fr. II (maaske har der dog tidligere været en
Befæstning); 1647 lod Chr. IV foretage nye Befæstninger, som Fr. III genoptog 1653.
Denne Konge tænkte endog paa at anlægge en Købstad her; */9 1655 bestemte han
Hals til Toldsted, og der findes (Jdkast til Kobstadspri vilegier af 25/8 1656. Men
Planen kom ikke til Udførelse, vistnok paa Grund af den Aaret efter udbrydende
Svenskekrig, i hvilken Skansen alt 1657 blev indtaget af de svenske, men atter
besat af de danske under Major Anders Lauridsen. Svenskerne indtoge og demole-
Hals Skanse.
rede den dog s. Aar; den blev atter istandsat og tappert forsvaret af Anders Lau-
ridsen mod de svenskes Angreb fra Søsiden 16/8 1659. Skansen holdtes vedlige
indtil 1848; paa et Krudttaarn stod Aarst. 1677, og nordre Skanse ved Fladstrand for-
synedes med Kommando herfra indtil 1687 (se S. 31). I den af Grave omgivne
Skanse staa endnu Krudttaarnet og Tøjhuset, det sidste nu Receptionslokale for soværts
ank. Koppe- og Kolerapatienter (se D. Atl. V. S, 256; H. O. Scheel, Krigens Skue-
plads, Kbh. 1785, S. 275. Saml. til j. Hist. VIII S. 257 flg. og 364 flg.; i Pufendorffs
Atl., Nr. 66, findes en Plan af Dalberg, i Rigsarkivet Kort fra 1724 og 25).
Tolderen i Aalb. fik 1552 Kongebrev om at udlægge en Søtonde paa Bagedybet
ud for Hals; enhver søfarende, der besøgte Bagedybet, skulde herefter betale Tolderen
en dansk Hvid. Da senere Tønden inddroges om Vinteren, gav det Anledning til
Klager, og der androges om, at der maatte opstilles to Varder paa Landet indenfor,
hvor Tønden laa (Kongebr. af ilh 1577). Manderup Parsberg fik 1616 Ordre til
at genopføre „den Varde, som paa Hals standende var", da den var omblæst; 1639
var atter et af Sotaarncne ved H. omblæst, og det befaledes, at det nye skulde være
af Sten; 1647 hedder det, at Varderne i Krigstiden vare ganske ruinerede (se Saml.
til j. Hist. VIII S. 184 flg.).
Kjær Herred. — Hals Sogn.
425
Om Hals Skibsbro se Saml. til j. Hist. 2. R. IV S. 163 flg., om det 1735 oprettede
Lodsvæsen smstds. 176 flg.
Noget S. for Skovshoved har der ifl. D. Atl (V S. 259) staaet et Kapel, hvorefter
Stedet kaldtes Kapel-Agre ; Stedet kendes nu ikke længere.
Ved en Brand 22/B 1814 brændte 22 Huse i Hals.
Skovene i det sydøstl. Vendsyssel (ligesom de lige S. for Limfjorden) ere Blan-
dingsskove, hvis vigtigste Bestanddel er El, for hvis Vækst den fugtige Jordbund,
med sin Blanding af Terv og Flyvesand, er en udmærket Betingelse; dog findes
ogsaa en Del Birk, ligesom Ask o. a., men kun ringe Beg. Skovene have her et
mere oprindeligt Udseende end de fleste andre danske Skove (se C. Vaupell, i Tidsskr.
for popul. Fremst. af Naturvidensk. 2. R. II S. 152 fl.).
Litf.: P. C. Møller, Oeconom. Skildr, af Hou i H. Sogn, Aalborg 1833.
Fieskum Herred.
Sogne:
N.' Tranders, S. 426. — S.- Tranders, S. 42S. — Ferslev, S. 429. — Dal, S. 430. —
Volsted, S. 431. — Gunderup, S. 431. — Nøvling, S. 433. — Romdrup, S. 434. —
Klaruf, S. 43J. — Storvorde, S. 436. — Sejlflod, S. 437. — Gudum, S. 437. —
Lillevorde, S. 439. — Mov, S. 440.
leskum Herred grænser mod N. til Lim-
fjorden, mod 0. til Kattegat, mod S.
til Hindsted og Helium og mod V.
til Hornum Herreder. Mod V. dannes
Grænsen af Østeraa, mod S. for en
Aa. Den storste
fra V. til 0. er omtr.
Del af Lindenborg
Udstrækning
3 Vi , fra N. V. til S. 0. 4*/4 Mil-
Den nordvestl. Del er for det meste
højtliggende og bakket, opfyldt af de
store Banker, der ligge omkring den
jydske Hovedvandskelslinie (Bavnehøj,
239 F., 7 5 M., Æshøj, 257 F. , 80
M., og Risbjærg, 265 F., 82 M.); dog
er der langs Limfjorden lave Kær-
strækninger, der staa i Forbindelse med
den Lille Vildmose, som opfylder det
meste af Herredets østl. , lavtliggende
og jævne Del langs Kattegat; mellem
Mosen og Kattegat ligge dog de iso-
lerede Muldbjærge, 153 F. , 48 M. Ogsaa langs Østeraa er der Kær-
strækninger. Af Vandløbene til Limfjorden mærkes Romdrup Aa og Lin-
426 Aalborg Amt.
denborg Aa med Gudumlund Kanal. De højereliggende Jorder ere for
en Del lermuldede, blandede med Kalk; i Lavningerne mellem Bakkerne
findes ofte gode, muldede Kærjorder med Mergelunderlag. Skovarealet er
kun lille (1462 Td. Ld.). M. H. t. Frugtbarheden horer det til Amtets bedre
Herreder (ved Matr. gnmstl. 243/4 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen
1896 var Fladeindholdet 64,291 Td. Ld. (6,44 Q Mil, 354,6 □ Km.).
Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var */i 1895 2566,4 Td.
Folketallet var */, 1890: 9599 (1801 : 4984, 1840: 6664, 1860: 7848,
1880: 9329). I gejstlig Henseende danner Herredet eet Provsti med
Hornum Hrd. (dog hører N.- og S.-Tranders S. til Aalborg Købstads Provsti),
i verdsl. Hens. hører det til Fieskum Hrd.'s Jurisdiktion og Amtets 1.
Forligskreds.
Fieskum Hrd., i Vald. Jrdb. kaldet Flaskiumhcereth (maaske af „Flasker", o:
Engdrag og Pytter), herte i Middelalderen til Himmersyssel, senere til Aalborghus
Len og fra 1660 til Aalborghus Amt; se i øvrigt S. 341.
Der er talt omtr. 285 jordfaste Oldtidsmonumenter, deraf kun omtr. 10 Dysser og
Jættestuer, Resten Gravhøje (i flere af disse er der fundet Stenkister) ; henved Halv-
delen af Monumenterne er dog nu sløjfet eller forstyrret; */i 1900 vare 2 fredlyste.
Næsten alle findes i den vestl. Halvdel (omtr. 80 i Gunderup, 55 i Nøvling, 45 i
Volsted, 35 i Dal og 25 i Ferslev Sogn). I den tidligere Oldtid har Herredet imid-
lertid heller ikke strakt sig saa langt mod O., idet det store Mov Sogn (Lille Vild-
mose) dækkedes af Havet.
Litt.: Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i F. Hrd., af Kr. Bahnson
og E. Rondahly 1887.
Nerre-Tranders Sogn omgives af Aalborg Købstadsjorder, Limfjor-
den samt Romdrup, hvorfra det adskilles ved Romdrup Aa, og S.-Tranders
Sogne. De især mod V. og S. højtliggende og bakkede (højeste Punkt
222 F., 70 M.), mod 0. og N. lavtliggende Jorder ere muldlerede og kalk-
blandede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aalborg til Hadsund.
Fladeindholdet 1896: 5865 Td. Ld., hvoraf 2592 besaaede (deraf med Rug
540, Byg 588, Havre 813, Bælgsæd 3, Blands. til Modenh. 173, Grøntf. 37, Kar-
tofler 298, andre Rodfr. 140), Afgræsn. 1321, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1590,
Have 47, Skov 79, Kær og Fælleder 31, Hegn 5, Heder 23, Veje og Byggcgr. 168
Td. Kreaturhold 1898: 569 Heste, 1809 Stkr. Hornkvæg (deraf 1319 Koer),
1150 Faar, 2034 Svin og 33 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds-
bartk. 1895: 396 Td.; 67 Selvejergaarde med 385, og 71 Huse med 11 Td. Hrtk.,
alle i Fæste og Leje. Befolkningen, »/* 1890: 1455, »/$ lg99: 3128 (1801:
651, 1840: 973. 1860: 1164, 1880: 1353), boede i 219 Gaarde og Huse; Erhverv:
30 levede af immat. Virksomh. , 732 af Jordbrug, 21 af Gartneri, 307 af Industri,
17 af Handel, 6 af Skibsfart, 238 af forsk. Daglejervirks., 63 af deres Midler, og
41 vare under Fattig v.
I Sognet Byerne: Nørre-Tranders (i Vald. Jrdb. Trannes) med Kirke,
Præstegd., Skole og Mølle; Øster- Sundby med Skole, Molle og Forsamlings-
hus (opf. 1896); Øster-Uttrup med Skole og Andelsmejeri; Vejgaard —
J/s 1899: 1930 Indb. — , en Arbejderforstad til Aalborg, med Skole (2
Fieskum Herred. — Nørre-Tranders Sogn. 427
Lærere og 2 Lærerinder). Hovedgaarden Sohngaardsholm har omtr.
34Vi Td. Hrtk., 490 Td. Ld. , hvoraf 18 Kær, Resten Ager. Gaarden
Rørdal (Ferdinandinesdal) , tilhørende Portland Cementfabrik: omtr. 15
•Td. Hrtk. (omtr. 10 frasolgtes allerede 1896-99 til Portland Cementfabrik
og Arbejderby, se S. 37 7), 380 Tønder Land, hvoraf 35 Skov, Resten
Ager. Paa Sohngaardsholms Mark ligger Cementfabrikken „Danmark", se
S. 377. Andre Gaarde: Petersborg, Bakke gaar d , Vejgaard og Øster-
Mariendal med Teglværk. En Samling Huse under Øster-Uttrup hedder
Vejr holm.
Nørre-Tranders S., en egen Sognekommune, delt i 2 Sognefogeddistrikter,
hører under Fieskum Hrd.'s Jurisdiktion (Aalborg), Aalborg Amtstue- og
Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskriv-
ningskr.' Lægd 423a og b (østl. og vestl. Distr.). Kirken tilhører en Del
af Sognebeboerne.
Den hejtliggende Kirke (brugt som Semærke) er meget lang (indv. omtr. 52 Al.)
og bestaar af Skib med Forhal mod V., Kor med Apsis, Taarn ved Forhallens Vest-
side, Vaabenhus mod N. og Gravkapel ved Korets Nordside. Skib og Kor med Ap-
sis ere fra romansk Tid (12. Aarh.) af tilhugne Granitkvadre udv. og raa Kamp indv.
paa Sokkel med Skraakant. Forhallen, der er bredere eiid Skibet og har langt tyk-
kere Mure (den har vistnok baaret et Taarn), er samtidig eller meget tidlig tilbygget ;
den er ligeledes af Granit og hviler, ligesom Apsis, paa en Dobbeltsokkel. 1 den
senere Middelalder aflastes Kirkens Bjælkeloft af Hvælvinger (3 Krydshv. i Skib, 1
Stjernehvælv, i Kor; Apsis har en, dog ikke oprindl. Halvkuppelhv.), ligesom Taar-
net, med hvælvet Underrum (paa Vestsiden staar 1765 og paa Sydsiden 1778 og
J. B. — F. S. W.)t og Vaabenhuset, med to smaa spidsbuede Hvælvinger, tilfejedes,
alt væsentlig af Mursten. Det saakaldte Benzonske Kapel (overhvælvet) for Ejerne
af Sohngaardsholm er fra nyere Tid. Det interessanteste og i arkitektonisk Hense-
ende smukkeste Parti er Forhallen, i hvis Midte staar en smukt udhugget Granit-
søjle som Stette for de 4 Rundbuer, der bære Rummets fire, 8 Al. høje Kryds-
hvælvinger; mod 0. aabner Rummet sig ind til Skibet med to paa en bred, firkantet
Pille hvilende Rundbuer. Skibets to karakteristiske, smukke Portaler, mod N. og S.,
ere bevarede (den sydl. tilmuret, afb. i Studierejser af Kunstakad. Elever I PI. 14),
ligesom nogle af de oprindl. Vinduer. Korbuen er ogsaa den oprindelige. Kirken
er i den nyeste Tid undergaaet fiere Restaurationer, saaledes 1842-44 og 1858,
da der bl. a. indsattes spidsbuede Vinduer, og sidste Gang tillige Forhallen deltes
ved en Mur fra N. til S. og den vestl. Halvdel gjordes til Sakristi; endelig restau-
reredes under Ledelse af Arkitekt V. Ahlmann Forhallen 1891-92, ved hvilken Lejlig-
hed Skillerummene nedtoges, og Taarnet 1896-97. Udskaaren Altertavle i Renæs-
sancestil, vistnok istandsat af Konferensr. Johs. Benzon (f 1784) ; udskaaren Prædikestol
i Rokokostil fra 18. Aarh.; romansk Granitdøbefont. Over Pillen ved Forhallen et
Krucifiks. I Kapellet staar en Del Ligkister med Ligene bl. a. af ovenn. Johs. Benzon
og Hustru F. S. Witt, Stiftamtmand J. A. Witt, f 1754, og Hustru, og Konferensr.,
Landsdommer, Chr. Braem, f 1752, og dennes 3. Hustru, en Datter af Witt; i
Kælderen hvile Joh. Sohn, f 1690, og Hustru. I Koret Epitafium over Johs. Benzon
og Familie, i Skibet Epitafium over Amtsforvalter Thyge Thomsen, f 1737, og Hustru,
der hvile i en tilmuret Hvælving nedenunder (se F. Uldall , i Saml. til j. Hist. IV
S. 221).
Sohngaardsholm hed tidligere Filsted Ladegaard og hørte under Aalborghus;
ved Slutn. af 17. Aarh. kaldes den Herregaard (en Synsforretn. af 1631 nævner
mod N. i Gaarden en 34 Fag lang Lade og desuden et 35 Fag langt Fæhus). 1644
blev den (98 Td. Hrtk.) med en stor Del Gods skødet af Kronen til Proviantskriver
„for" Kbhvns. Slot Hans Hansen for 65,018 Rd. Ved Højesteretsdom af *j2 1678 er-
hvervede Regeringsr. Nic. Brugman Ret til den (i alt 400 Td. Hrtk.), men solgte den
straks efter til Joh. Sohn, som 1688 mod at erlægge 600 Rd. fik Bevill. til, at den
(64 Td. Hrtk.) maatte hedde Sohngaardsholm og nyde adelige Sædegaardsprivilegier,
saalænge dens Tilligg. mindst var 200 Td. Hrtk. Bøndergods. Senere ejedes den af
Kommercer. Hans Benzon, f 1715, Tøger Benzon, der 1740 solgte S. (66, Tiender
og Brokorn 63, Gods 310 Td. Hrtk.) paa Auktion for 24,030 Rd. til Kapt., senere
428
Aalborg Amt.
Konferensr. Johs. Benzon, f 1784. Sonnen Kmjkr. Hans B. og Svigersønnen Etatsr.
ArenstorfT solgte 1786 S. (66, 107 og 347 Td. Hrtk.) for 79,500 Rd. til deres Svoger
Kmhr. Th. Adeler; 1798 gaves kgl. Bevill. til, at Godset maatte afhændes uden Tab
af Hovedgaardens Frihed. Senere ejedes S. af Landsdommer Henr. Muhle Hoff indtil
1809, da den ved Auktion solgtes af hans Konkursbo, derefter af Kapt. Nørager;
1830 blev den kobt af Johs. Chrf. Nyholm, der solgte den 1837; 1843 solgte Sach-
mann den til Backe til Valdemarskilde paa Sjæll. for 45,000 Rd. Senere ejedes den
af R. Rennisson og hans Arvinger; 1884 blev den kebt af I. Henius, som 1898
solgte den til A. Haagensen, der 1899 solgte den til den nuv. Ejer, Forpagter
C. Hollesen. — Hovedbygningen, een Fløj i 1 Stokv. med Taarn med Spir paa
Nord- og fremspringende Midtparti paa Sydsiden, er opført 1886 i Renæssancestil
efter Tegn. af Arkitekt. Momme og Olesen.
Rardal har fordum været en Hovedgaard; Thord Jakobsen (Lange) „de roordal'
Forhallen i NorreTranders Kirke
nævnes 1364. — Noget O. for Gaarden i en Dal, „Dybdal*, ligger det gamle Vold-
sted.
I Trenders (Trannes) ejede Vald. Sejr en Del Jord. Per Høg og Niels Krabbe
skødede 1406 Sender Trannæs til Dronning Margrethe.
V. for G.-Sundby har ligget en hellig St. Hans Kilde.
Paa Signalbakken er der i den usædvanlige Højde af omtr. 145 F. afdækket en
Køkkenmødding fra den yngre Stenalder; der gjordes her et rigt Fund af Old-
sager og Dyreknogler (væsentlig Tamdyr).
Sognet var Anneks til Aalborg Frue Sogn indtil 1887, da det blev et eget Pastorat.
Lift: S. Rebs trup, Nørretranders S., i Saml. til j. Hist. IV S. 219 flg.
Sønder-Tranders Sogn, Anneks til Aalborg Frue Sogns l. residerende
Kapellani, omgives af N.-Tranders, hvori det har et Enklave, Romdrup og
Novling Sogne samt Hornum HrJ. (Budolfi Lands.). Kirken, mod 0., ligger
3/4 Mil S. O. for Aalborg. De mod V. hojtliggende og bakkede (hojeste
Fieskum Herred. — Nørre-Tranders, Sender-Tranders og Ferslev Sogne. 429
Punkt 220 F., 69 M.), mod 0. lavere og jævnere Jorder ere muldlerede
og kalkblandede. Sydost- og Østgrænsen dannes af Romdrup Aa. Gennem
Sognet gaa Landevejen fra Aalborg til Hadsund og Aalborg-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 2455 Td. Ld., hvoraf 1255 besaaede (deraf med Rug
213, Byg 227, Havre 489, Bælgsæd 5, Blands. til Modenh. 59, Grentf. 17, Kartofl.
159, andre Rodfr. 84), Afgræsn. 366, Heslæt, Brak, Eng, m. m. 679, Have 18, Skov
3, Moser 18, Kær og Fælleder 61, Heder 23, Veje og Byggegrunde 30 Td. Krea-
turhold 1898: 263 Heste, 730 Stkr. Hornkv. (deraf 530 Køer), 373 Faar, 804 Svin
og 13 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 154 Td. ; 29
Selvejergaarde med 142, 42 Huse med 12 Td. Hrtk. og 15 jordlese Huse. Befolk-
ningen, »/i 1890: 551 (1801: 299, 1840: 345, 1860: 469, 1880: 558), boede i
96 Gaarde og Huse; Erhverv: 8 levede af immat. Virksomh., 374 af Jordbrug,
5 af Gartneri, 59 af Industri, 5 af Handel, 56 af forsk. Daglejervirks., 24 af deres
Midler, og 20 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sønder- Tr ånders, ved Landevejen, med Kirke, Skole,
privat Poge- og Haandgerningsskole, Halmvarefabrik, 2 Teglværker, Damp-
mølle med Andelsmejeri og Kro; Gug med Skole, Mølle og Jærnbanestation.
Postgaard har 12 Td. Hrtk. Smedegaarde (i Enklavet) , Hedegaarde,
Skovgd., Petersborg, Ditedal, Gd., Bækagergd., Nielsminde, Gd., Theas-
haab, Gd., Beatesminde, Gd.
S.-Tranders S., en egen Sognekommune, hører under Fieskum Hrd.'s Juris-
diktion, Aalborg Amtstue- og Lægedistr. , 7. Landstings- og Amtets 2.
Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 424. Lægd. Kirken tilhører Sogne-
beboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. samt Vaabenhus og Sakristi mod
N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant.
Nord- og Syddøren ere til Dels bevarede (tilmurede). Korbuen, af raa Kamp og
Mursten, er ikke oprindl. I den senere Middelalder indbyggedes Hvælvinger, lige-
som det brede Taarn, med hvælvet Underrum, Sakristiet og vistnok ogsaa Vaaben-
huset, begge overhvælvede, tilføjedes, alt af Mursten. Ret anselig Altertavle fra 17.
Aarh., med et Maleri, Korsfæstelsen, i Midten, og Prædikestol fra s. Tid. begge i
Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med udhugne Menneskehoveder paa Kummen.
Postgaard, bestaaende af sammenlagte Bondergaarde, blev opf. 1804 al Postmester
Frisch, Godsforvalter paa Sohngaardsholm. Den solgtes 1899 for 105,000 Kr. til
N. Olsen, Rørdal.
_ Gug nævnes flere Gange som et Sogn, saaledes 1453, 1487, 1490, 1494 og 1525;
1555 var Kirken nedbrudt og Sognet saaledes ophævet.
S.-Tranders, der tidligere tillige med N.-Tranders laa til Sognepræsten ved Aalb.
Frue Kirke, blev ved Reskr. af 10/T 1789 lagt til Frue Sogns 1. residerende Kapellani.
Om et Grandebrev for Sognet, se Saml. til j. Hist. V S. 325.
Ferslev Sogn omgives af Annekset Dal, Hornum Hrd. (Ellidshøj S.),
hvorfra det for en Del adskilles ved Østeraa, det andet Anneks Volsted
samt Gunderup og Nøvling Sogne. Kirken, mod N. V., ligger l*/j Mi! S.
for Aalborg. De højtliggende og bakkede Jorder (Ingerhøj, 206 F., 65 M.)
ere muldsandede, undt. en Del af Byen Ferslevs Jorder, der ere kalkblan-
dedede og muldlerede.
Fladeindholdet 1896: 3308 Td. Ld., hvoraf 1413 besaaede (deraf med Rug 289,
Byg 146, Havre 592, Boghvede 3, Spergel 18, Frøavl 27, Blandsæd til Modenh. 48,
Grøntf. 38, Kartofler 195, andre Rodfr. 57), Afgræsning 805, Høslæt, Brak. Eng
m. m. 543, Have 12, Skov 2, ubevokset 9, Moser 17, Kær og Fælleder 58, Heder
408, Veje og Byggegrunde 39 Td. Kreatur hold 1898: 206 Heste, 680 Stkr.
Hornkvæg (deraf 417 Køer), 545 Faar, 524 Svin og 3 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 151 Td.; 24 Selvejergaarde med 145, 25
Huse med 6 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse, næsten Vi l Fæste og Leje. Be-
430 Aalborg Amt.
folkningen, »/s lg90: 445 (1801: 228, 1840: 269, 1860: 331, 1880: 449),
boede i 75 Gaarde og Huse; Erhverv: 21 levede af immat. Virksomh., 324 af
Jordbrug, 23 af Industri, 7 af Handel, 46 af forsk. Daglejervirks., 8 af deres Midler,
og 16 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ferslev med Kirke, Præstegd. , Skole, Sparekasse
for Ferslev Past. (opr. s/5 1881; 31/s 1898 var Sparernes Tilgodehavende
25,200 Kr., Rentef. 33/5 pCt., Reservef. 1999 Kr., Antal af Konti 417) og
Andelsmejeri; Netten (1501: Nøtting) ; Miets med Skole. Ferslevgaard
har 127/8 Td. Hrtk., 202 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, 19 Hede, Resten Ager;
desuden 10 Td. Ld. i Arvefæste. Andre Gaarde: Pederstrup, Blaksgd.,
Venner sbor g, Fuglehøjsgd., Stenstuegd., m. m.
Ferslev S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Fieskum
Hrd.'s Jurisdiktion- (Aalborg), Aalborg Amtstue- og Amtets sondenfjordske
Lægedistr. (Terndrup), 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5.
Udskrivningskr.' 382. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk
Tid af Granitkvadre. Nord- og Sydderen (tilmurede) ligesom nogle rundbuede Vin-
duer, ses. Murenes Ydersider ere senere omsatte. I den senere Middelalder fik Skibet
Hvælvinger (Koret beholdt sit Bjælkeloft), og Taarnet, af Granit og Mursten, tilføje-
des; fra Underrummet (oprindl. bestemt til at overhvælves) fører en Spidsbue ind
til Skibet. Kirken er sidst bleven restaureret 1892 (Ydermurene omsattes, og Taar-
nets Kalkpuds fjernedes). Ny Altertavle fra 1899 af A. Dorph (Christus i Getsemane);
den gml. Altertavle nu i Vaabenhuset. Prædikestol fra 17. Aarh. Romansk Granit-
døbefont med Ornamenter. Paa Korvæggen er fundet Kalkmalerier fra 1. Halvdel af
16. Aarh. (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 48). I Vaabenhuset er indmuret en lille
Runesten med Indskriften : Uggi, Lutaris Søn, satte denne Sten efter sin yngste Søn
(se Stephens II S. 673, Thorsen II S. 109).
Justitsr. B. Hauch solgte 1729 til Tøger Benzon en stor Del Gods, deribl. 66
Td. Hrtk. i Fer slev, som denne 1730 afhændede til Carsten Werchmeister i Aalborg
for 3956 Rd.; hans Enke Helvig Brun solgte disse 66 Td. for 2000 Rd. C. til Harboe
Meulengracht i Aalb., der atter solgte dem 1749 med Gadehuset Vennersborg (i alt
70 Td. Hrtk.) til Poul Hassing, f 1760, hvis Enke Cathr. Marie Flechtner 1762 ægtede
Kammer. Christen Andersen Lange, f 1779, og 1783 solgte sit paaboende Hus Venners-
borg med 71 Td. Hrtk. Gods i Ferslev og 44 Td. Hrtk. Tiender for 9200 Rd. til sin
Sognepræst Hr. Mourids Mørch, f 1801.
I Miets skal have ligget en Kirke, som senere flyttedes til Volsted, og hvis
Materiale et urigtigt Sagn lader Vald. Atterdag benytte til Opførelse af Egholm Slot
i Skjørping Sogn, Helium Hrd. D. Atl. fortæller, at der endnu 1769 var Spor af
Kirkegaarden S. for Miels By. En stensat firkantet Plads antages at have været
Kirkens Grund.
Ved Miels er der fredlyst en Dysse; Kamret bestaar af 5 Sidesten og 1 Dæk-
sten, hvorpaa skaalformede Fordybninger.
Dal Sogn, Anneks til Ferslev, omgives af dette og Novling Sogne
samt Hornum Hrd. (Budolfi Lands, og Svenstrup S.). Kirken, mod V.,
ligger 1 Mil S. for Aalborg. De højtliggende, bakkede Jorder (Store Sval-
bakke, 225 F., 81 M.) ere overvejende muldsandede, nogle muldlerede. En
Del Lynghede.
Fladeindholdet 1896: 2372 Td. Ld., hvoraf 971 besaaede (deraf med Rug
200, Byg 113, Havre 386, Spergel 24, Blandsæd til Modenh. 24, Grontf. 31, Kartofler
128, andre Rodfr. 65), Afgræsn. 398, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 448, Have 10, Skov
5, ubevokset 3, Moser 34, Kær og Fælleder 125, Heder 341, Veje og Byggcgr. 32,
Vandareal m. m. 4 Td. Kreatur hold 1898: 134 Heste, 535 Stkr. Hornkv. (deraf
357 Køer), 335 Faar, 292 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 98 Td.; 18 Selvejcrgaarde med 89, 1 Arvefæstegd. med 4,
16 Huse med 5 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, l/s l890: 272
(1801: 162, 1840: 172, 1860: 223, 1880: 249), boede i 54 Gaarde og Huse; Er-
Fieskum Herred. — Ferslev, Dal, Volsted og Gunderup Sogne. 43 1
hverv: 4 levede af immat. Virksomh., 193 af Jordbrug, 22 af Industri, 29 af forsk.
Daglejer virksomh., 20 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Dal med Kirke, Skole og Mølle; Povlstrup. Gaarde:
Finstrup (12 Td. Hrtk., 160 Td. Ld.) og Skudshale (9 Td. Hrtk.).
Dal S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.' 381. Lægd. Kirken tilhører Aalborg Hospital.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granit paa Sokkel med Skraakant, men alle oprindelige
Enkeltheder, undt. Syddøren, der nu er Indgang, og et blændet, rundbuet Vindue
i Korgavlen, ere forsvundne. Ved en 1886 foretagen gennemgribende Restauration
(Arkitekt F. Uldall) blev bl. a. Taarnets Overdel, af gule Munkesten, ommuret, Kirken
fik nye, rundbuede Vinduer, og Vaabenhuset, ligeledes al Mursten, tilføjedes. Skibet
har nyt Bjælkeloft, Koret Krydshvælving, Taarnrummet (nu Daabsværelse), med en
Rundbue ind til Skibet, Bjælkeloft. Ny Altertavle med Maleri af A. Dorph (Chri-
stus paa Korset); smukt udstyret, ny Prædikestol af Egetræ. Romansk Granit-
døbefont paa et firkantet Fodstykke. Kalk fra 1631 (et Relikviegemme fra Kirken
findes i Nationalmuseet).
Chr. IV erhvervede 1601 Finstrup med mere Strøgods i Jylland ved Mageskifte
med Iver Friis til Ørbæk mod andet Jordegods i Kalø Len.
Volsted Sogn , Anneks til Ferslev , omgives af dette og Gunderup
Sogn samt Helium Hrd. (Gjerding og Skjørping S.), hvorfra det adskilles
ved Lindenborg Aa, og Hornum Hrd. (Buderup og Ellidshøj S.), hvorfra
det adskilles ved Skiveren. Kirken, midt i Sognet, ligger 2 Mil S. for
Aalborg. De højtliggende og bakkede Jorder (Ørnhøje, 213 F., 67 M.) ere
overvejende muldsandede, nogle muldlerede. En Del Lynghede.
Fladeindholdet 1896: 2248 Td. Ld., hvoraf 837 besaaede (deraf med Rug 139, Byg
75, Havre 395, Boghvede 10, Spergel 17, Frøavl 4, Blandsæd til Modenh. 21, Grøntf.
18, Kartofler 142, andre Rodfr. 14), Afgræsn. 432, Høslæt, Brak, Eng m. m. 457,
Have 9, Skov 16, ubevokset 83, Moser 19, Heder 343, Veje og Byggegr. 52 Td.
Kreatur hold 1898: 118 Heste, 466 Stkr. Hornkv. (deraf 254 Køer), 493 Faar,
322 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 80
Td.; 13 Selvejergaarde med 66, 1 Arvefæstegd. med 5, 20 Huse med 8 Td. Hrtk.
,og 11 jordløse Huse, næsten */a i Fæste og Leje. Befolkningen, '/,, 1890:
271 (1801: 156, 1840: 205, 1860: 224, 1880:'257), boede i 51 Gaarde og Huse;
Erhverv: 8 levede af immat. Virksomh., 214 af Jordbrug, 25 af Industri, 7 af forsk.
Daglejervirks., 8 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Volsted med Kirke og Skole. Volsted-Nørgaard (9
Td. Hrtk., 208 Td. Ld.).
Volsted S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.' 383. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, der ere fra romansk Tid af Granit paa
Sokkel med Skraakant, og nyt Vaabenhus mod S. Murene ere for største Delen
omsatte; kun eet rundbuet Vindue ses paa Korets Sydside. Syd- og Norddøren ses
indvendig. Skibet har Bræddeloft, Koret Krydshvælving. Granitalterbord. Tarvelig
Altertavle fra omkring 1700 med et Midtbillede (Korsfæstelsen). Lille Prædikestol med
gotisk Snitværk. Romansk Granitdobefont med firkantet Fodstykke. (Om Rester af
kalkmalede Ornamenter paa en Hvælving, se Magn. Petersen Kalkm. S. 53). Paa
Vaabenhusets Ydermur dels omkring Døren, dels paa Hjørnerne ere indmurede 8
romanske Granitsten med figurlige Fremstillinger (Adam og Eva, en Bisp i Ornat,
en Agnus Dei, to liggende Menneskefigurer og flere Dyreskikkelser og Indskrifter).
Gunderup Sogn omgives af Annekset Nøvling, Ferslev og Volsted
Sogne, Helium Hrd. (Gjerding, Blenstrup og Komdrup S.), hvorfra det ad-
432 Aalborg Amt.
skilles ved Lindenborg Aa, Gudum, Lillevorde og Romdrup Sogne. Kirken,
midt i Sognet, ligger l3/4 Mil S. 0. for Aalborg. De højtliggende og bak-
kede Jorder {Lundby Bakker, højeste Punkt Risbjærg, 265 F., 83 M.) ere
muldsandede og muldlerede i den nordøstl. Del med Kalkunderlag; mod
S. og 0. findes store Engstrækninger med Tørveskær. En Del Skov (Lundby-
Krat) og, mod 0.,'lyngbe vokset Hede. Gennem Sognet gaa Landevejen
fra Aalborg til Hadsund og, i det sydøstlige Hjørne, Aalborg-Hadsund
Banen.
Fladeindholdet 1896: 9430 Td. Ld., hvoraf 3648 besaaede (deraf med Rug
646, Byg 629, Havre 1621, Spergel 4, Blandsæd til Modenh. 118, Grontf. 26, Kar-
tofler 353, andre Rodfr. 247), Afgræsn. 1574, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1780,
Have 48, Skov 191, Moser 25, Kær og Fælleder 561, Heder 1461, Veje og Byggegr.
140 Td. Kreaturhold 1898: 735 Heste, 2379 Stkr. Hornkv. (deraf 1329 Keer),
2054 Faar, 1758 Svin og 37 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds-
hartk. 1895: 458 Td.; 63 Selvejergaarde med 334, 2 Arvefæstegd. med 5, 18 Fæstegd.
med 95, 91 Huse med 23 Td. Hrtk. og 85 jordløse Huse, omt. x\% i Fæste og Leje.
Befolkningen, »/« 1890: 1574(1801: 951, 1840: 1189, 1860: 1351,1880: 1618),
boede i 285 Gaarde og Huse; Erhverv: 97 levede af immat. Virksomh., 1053 af
Jordbrug, 6 af Gartneri, 171 af Industri, 44 af Handel, 121 af forsk. Daglejervirk-
somh., 48 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gunderup, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd.,
Skole og Vandværk; Vaarst (gml. Form: Vårst, Varsted) med Skole,
Teglværk, Mølle og Jærnbanestation; Fjellerad, ved Landevejen, med
Skole, Folkehøjskole (opr. 1866, med Landbrugsundervisning) , Forsam-
lingshus (opf. 1900), Andelsmejeri (Damgd.), Købmandsforretn., Teglværk,
Vandværk, Mølle og Bageri; Haals (gml. Form: Hadels) med Skole; Oppehtrup
med Baptistskole og dertil hørende Forsamlingsstue, Fattiggd. for G.-Nøv-
ling Komm. (opr. 1874; Plads for 42 Lemmer) og Mølle; Lundby, ved
Landevejen; Skovsirup med Skole, Sparekasse for G.-Nøvling (opr. ^io
1869; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 55,007 Kr., Rentef. 33/5 pCt.,
Reservef. 6113 Kr., Antal af Konti 581) og Andelsmejeri; Tordrup med
Mølle, Flamsted med Vejr- og Vandmølle. Lundbygaard har 13^2 Td. Hrtk.,
(deraf 3 Td. Fæstegods), 390 Td. Ld., hvoraf 90 Eng, 25 Skov (Lundby
Krat), 105 Hede (hvoraf 25 beplantet), Resten Ager. Fjelleradgd., m. m.
Gunderup S., een Sognekommune med Annekset, delt i to Sognefoged-
distrikter, hører under Fieskum Hrd.'s Jurisdiktion (Aalborg), Aalborg Amt-
stue- og Amtets søndenfjordske Lægedistr. (Terndrup), 7. Landstings- og
Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 431. Lægd. Kirken tilhører
Grevsk. * Lindenborg.
Den meget anselige Kirke (udv. 1 1 1 F. lang, 33 F. bred) bestaar af Skib og Kor,
Taarn mod V., Korsarm mod S., Vaabenhus mod N. og Sakristi ved Korets Nord-
side. Skib og Kor ere fra romansk Tid af tilhugne Granitkvadre. To opr. Vinduer
ligesom Nord- og Syddøren samt en Dor paa Korets Sydside ses (tilmurede). Syd-
muren er helt omsat; paa en af Kvadrene er indhugget en Haand med en Negle. I
den senere Middelalder har Kirken faaet Hvælvinger (4 i Skib. I i Kor), og samtidig
ere Korsarmen — af Mursten i Munkeforbandt og med 2 hoje Hvælvinger — , der
har to Spidsbuer ind til Kirken, og det 72 F. høje Taarn — af Granit og Mursten
og med hvælvet Rum, der har Spidsbue ind til Skibet — tilføjede. Vistnok sam-
tidige ere Vaabenhuset (med fladt Loft) og Sakristiet (hvælvet), begge af Mursten
i Munkeforbandt, opførte. Stor Altertavle i Indfatning fra Beg. af 19. Aarh.; i Midten
et Billede (vistnok Kopi) af Christus i Emaus. Solvkalk, skænket 1632 til Nøvling
Kirke af Poul Christensen. Prædikestol fra Beg. af 19. Aarh. Romansk Granitdobe-
font med to Par Dyr med sammenslyngede Haler og Menneskehoved. I Kirkens
Fieskum Herred. — Gunderup og Nøvling Sogne. 433
Vesténde et Orgel. I Skibet et lille Krucifiks fra 16. Aarh. Klokken, fra 1444, er nu
omstøbt.
I Vaabenhuset ere 1895 indsatte to Runesten. Paa den sterste „Fjellerad-"
eller „Balderstcnena (kaldt saaledes , fordi man tidligere urigtigt har læst Navnet
Balder paa den), som oprindl. har staaet paa en Hej ved Byskellet mellem Haals
og Fjellerad Marker (Højen er nu næsten helt sløjfet og Gravene forlængst ødelagte)
og for over et halvt Aarh. siden flyttedes ind paa Kirkegaarden, staar: „Toke rejste
denne Sten og gjorde dette Mindesmærke efter Api sin Maag (d: Stiffader), en brav
Odelsbonde, og efter Tofa sin Moder. De ligge begge i denne Høj. Api over-
drog Toke sin Ejendom efter siga. Paa den anden Sten, som i over et Aarh. har
staaet i Kirkegaardsdiget og før paa den nu ligeledes sløjfede Aphøj N. for Kirken,
staar: „Øjsten satte denne Sten efter sin Fader Asulv".
Paa Kirkegaarden staar der et 1865 rejst, 10 F. højt Sandstensmonument
over 12 Soldater, der faldt i Træfningen ved Lundby 3/7 1864.
I Vaarst har ligget en Hovedgaard, der 1462 ejedes af Morten Roed, 1503 af Tho-
mes Roed, hvis Søn Morten R. døde 1588 som Slægtens sidste Mand; med hans
Søster kom V. til Thomes Kruse, hvis Son Chrf. K. 1580 skrev sig til V. (se K
Gjerding, Vaarstgd. og Familien R., i Saml. til j. Hist. 2. R, III S. 449 flg.). — Anne
Høgsdatter i Flamstedgaard nævnes 1589. — En Gaard Feriodde i Gunderup Sogn
blev 1443 af Jens Stigsen solgt til Bisp Torlaf i Viborg. 1454 udstedte Per Skube
Skøde paa samme Gaard. — Lundby gaard blev 1079 solgt fra Gudumlund til Jens
Schmith (f 1800) for 11,000 Rd. Den havde da 13 Td. Hrtk., med Gods i alt 60 Td.
Hrtk. Den ejes nu af C. Schmiths Enke.
Ved Lundby Krat, der er almindeligt Udflugtssted for Aalborgenserne, rejstes
1888 en Mindesten (en tidligere Overligger fra en forstyrret Jættestue paa
Vaarst Mark) for Stavnsbaandets Losning; paa Stenen staa bl. a. Kronprins Frede-
riks (Fr. VI) Portrætmedaillon og Navnene Reventlow, Colbjørnsen og Bernstorff.
I Tordrup har der staaet en Kirke, der nævnes 1450, 1500 og 1525, og af
hvilken der endnu paa D. Atl.'s Tid saas Spor; ved senere Gravninger er der
fundet Ruiner af den, ligesom et Hus i Nærheden er opf. af Munkesten fra den.
HL et Brev af 1491 solgte Væbner Palle Kirt 2 Gaarde i Skovstrup i Tordrup Sogn til
Viborg Bispestol; endnu 1547 kaldtes Præsten „Sognepræst til Gunderup og Tordrup."
Da Søren Glud, gift med en Søster til Sophie Amalie Moth, var Biskop, blev
Gunderup og Novling Kald 9/2 1675 henlagt til Viborg Domkirke og 21/7 1680
til Viborg Bispestol som et Vikariat, og Bisperne holdt residerende Kapellaner ell.
Vicepastorer her („pastores vicarii"). Ved Reskr. af 15/6 1832 blev det atter et selv-
stændigt Kald mod at svare til Bispestolen en aarl. Afgift af 250 Rd.
Ved Lundby ligger en fredlyst Gravhøj, Kobbelhøj, omsluttende en ret anselig
Jættestue (Kamret 5 F. højt).
Novling Sogn, Anneks til Gunderup, omgives af dette, Ferslev og Dal
Sogne, Hornum Hrd. (Budolfi Lands.), S.-Tranders og Romdrup Sogne.
Kirken, noget mod S., ligger henved l1/* Mil S. 0. for Aalborg. De højt-
liggende og bakkede Jorder (Tinghøj, 255 F., 80 M.) ere overvejende sand-
og lermuldede , mod N. V. kalkholdige. En Del lyngbevokset Hede og
store Tørvemoser. Nordgrænsen dannes af Romdrup Aa. Gennem Sognets
Nordøsthjørne gaa Landevejen fra Aalborg til Hadsund og Aalborg-Had-
sund Banen.
Fladeindholdet 1896: 4212 Td. Ld., hvoraf 1812 besaaede (deraf med Rug 349,
Byg 283, Havre 722, Blandsæd til Modenh. 86, Grontf. 87, Kartofler 209, andre Rodfr.
73), Afgræsn. 666, Høslæt, Brak, Eng m. m. 730, Have 27, Skov 33, Moser 46,
Kær og Fælleder 56, Heder 767, Veje og Byggegr. 74 Td. Kreatur hold 189S:
290 Heste, 907 Stkr. Hornkv. (deraf 581 Køer), 654 Faar, 641 Svin og 51 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 155 Td.; 31 Selvejergaarde
med 136, 89 Huse med 19 Td. Hrtk., og 23 jordløse Huse. Befolkningen, 1ji
1890: 714 (1801: 284, 1840: 410, 1860: 581, 1880: 665), boede i 147 Gaarde
og Huse; Erhverv: 12 levede af immat. Virksomh., 427 af Jordbrug, 4 af Gart-
neri, 73 af Industri, 7 af Handel, 168 af forsk. Daglejervirks., 12 af deres Midler,
og 1 1 vare under Fattigv.
Trap: Danmark. 3. Cdg. IV. -"
434 Aalborg Amt.
I Sognet Byerne: Nøvling med Kirke, Skole, Andelsmejeri, Molle og
Vandværk; Sæder up \ Visse med Skole og Vandværk; Gistrup med Skole,
Baptisthojskole, Planteskole, Molle og Jærnbanestation. Gultentorp (1442:
Guldkontorp), 2 Gde. og Huse. Lundegaarde (2 Gde). Visse Ladegaard
har 171/* Td. Hrtk., 287 Td. Ld., hvoraf 46 Eng, Resten Ager; til Gaar-
den et Fæstehus og et Teglværk. Vissegd. med Teglværk.
Nøvling S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter og Landstingskr. som dette samt under Amtets 2. Folketingskr.
og 5. Udskrivningskr.' 432. Lægd. Kirken tilhorer Grevsk. Lindenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Sakristi og Vaabenhus mod
N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant.
Den oprindl. Norddor er nu Indgang; Syddøren spores. Murene ere omsatte. I den
senere Middelalder fik Kirken Hvælvinger (4 i Skib, 1 i Kor), og Taarnet, hvis
Underrum har haft eller skulde have haft Hvælving, og Sakristiet (hvælvet) tilføj-
edes. Vaabenhuset (med fladt Loft) er nyt. Moderne udskaaren Altertavle (af Fjeld-
skov): Besøget i Bethania. Kalk fra 1635. Prædikestol fra 17. Aarh. Romansk Gra-
nitdøbefont med Dyrefigurer.
Gaarden Nyflingh tilhørte 1345 Viborg Domkapitel, der havde et Birketing der
(Suhmy Hist. af Danm. XIII S. 125). — Jens Lauridsen af Vissyø nævnes 1422.
Ved Nøvling ligger Barnsbøl Kilde.
Romdrup Sogn omgives af Annekset Klarup, Storvorde, Lillevorde,
Gunderup, Nøvling, S.- og N.-Tranders Sogne samt Limfjorden. Kirken, mod
S., ligger omtr. 1 '/* Mil S. 0. for Aalborg. De mod S. og 0. noget
højtliggende, i øvrigt lavtliggende og jævne Jorder ere frugtbare, muldede
med Kalkunderlag. Mod N. er der store Engstrækninger. Vestgrænsen
dannes af Romdrup Aa. Gennem Sognet gaar Aalborg-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 2185 Td. Ld., hvoraf 940 besaaede (deraf med Rug 174,
Byg 240, Havre 345, Blandsæd til Modenhed 32, Grøntf. 21, Kartofler 65, andre
Rodfr. 58, andre Handelspl. 4), Afgræsn. 381, Høslæt, Brak, Eng m. m. 660, Have
16, Skov 11, Moser 26, Kær og Fælleder 106, Hegn 13, Stenmarker 3, Veje og
Byggegr. 27 Td. Kreaturhold 1898: 246 Heste, 878 Stkr. Hornkv. (deraf 436
Køer), 505 Faar, 570 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov-
skyldshartk. 1895: 148 Td.; 23 Selvejergaarde med 125, 3 Fæstegd. med 19, 25
Huse med 4 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, »/* 1890: 451 (1801:
187, 1840: 218, 1860: 274, 1880: 423), boede i 68 Gaarde og Huse; Erhverv:
17 levede af immat. Virksomh. , 322 af Jordbrug, 75 af Industri, 5 af Handel,
20 af forsk. Daglejervirks., 1 1 af deres Midler, og 1 var under Fattigvæs.
I Sognet Byen Romdrup med Kirke, Præstegd., Skole (fælles for R.
og Klarup Sogne), Sparekasse for R.-Klarup (opr. 22jt 1875; 31/3 1898
var Sparernes Tilgodehav. 8725 Kr., Rentef. 33/5 pCt., Reservef. 1156 Kr.
Antal af Konti 83), Andelsmejeri og Mølle. Snurom, Huse, med For
samlingshus (opf. 1893) og Jærnbanestation (Klarup St.). Gaarden Rom
drupholm har 12 Td. Hrtk., 280 Td. Ld. (100 i Klarup S.), hvoraf 102
Eng, 18 Have og Plantage, Resten Ager (2 Lejehuse). En Gaard i
Romdrup (Stoholmsgd.) har 133/4 Td. Hrtk., 126 Td. Ld., hvoraf 26 Eng,
Resten Ager (1 Hus).
Romdrup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Fieskum
Hrd.'s Jurisdiktion (Aalborg), Aalborg Amtstue- og Amtets sondenfjordske
Lægedistr. (Terndrup), 7. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Ud-
skrivningskr.' 428. Lægd. Kirken tilhorer Klarupgaards Bo.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor fra romansk Tid af Granitkvadre med
Bjælkeloft (Korgavlen og Sydmurcn ere omsatte) og nyt Vaabenhus mod N. I Koret
ses to oprindl. Vinduer; over det ene en Overligger med Dobbeltkors og en Men-
Fieskum Herred. — Novling, Romdrup og Klarup Sogne. • 435
neskefigur; den oprindl. Norddor benyttes; over den tilmurede Syddør en Overligger
med et Kors i en Cirkel, en Lilje og en Fugl. Mod V. har der tidligere staaet et
Taarn, der har haft Bue ind til Skibet gennem den efier Nedrivningen genopbyggede
Vestgavl. Kirken er sidst restaureret 1893. Granitalterbord. Trefløjet Altertavle i
Rokokostil fra 18. Aarh. med et Maleri (Korsfæstelsen). Prædikestol fra 17. Aarh.
Romansk Granitdøbefont med Buer og firkantet Fod. Ved Opgangen til Koret Ligsten
over Dorthe Sophie Holst, f 1776.
En Hovedgaard Romdrupgaard ejedes først i lo. Aarh. af Axel Axelsen og Agnes
Jensdatter, hvis Datter Christine Axelsdatter ejede den 1446. Hun ægtede Axel
Tuesen, der 1453 sammen med Per Tuesen solgte den til Bisp Knud i Viborg, som
dog maatte føre Proces om den med Per Hvas, der kom til kort over for den lov-
stærke Bisp, som 1463 fik Gaarden tildømt.
Klarup Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Romdrup, omgives
af dette og Storvorde Sogn samt Limfjorden. Kirken, mod S. V., ligger
IV4 Mil 0. S. 0. for Aalborg. De mod S. noget højtliggende, mod N.
lavtliggende og jævne Jorder ere meget frugtbare, mod S. med Kalk-, mod
N. med Mergelunderlag. Gennem Sognet gaar Aalborg-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 1324 Td. Ld., hvoraf 536 besaaede (deraf med Hvede
27, Rug 92, Byg 131, Havre 120, Bælgsæd 5, Blandsæd til Modenhed 69, Grøntf.
3, Kartofler 26, andre Rodfr. 63), Afgræsn. 204, Høslæt, Brak m. m. 353, Have
11, Kær og Fælleder 146, Hegn 7, Veje og Byggegp. 27, Vandareal m. m. 40 Td.
Kreaturhold 1898: 121 Heste, 562 Stkr. Hornkvæg (deraf 263 Køer), 219 Faar
og 360 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 96 Td.; 11
Selvejergaarde med 91, 20 Huse med 5 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse, omtr. '/,
i Fæste og Leje. Befolkningen, «/, 1890: 301 (1801: 186, 1840: 222, 1860:
289, 1880: 306), boede i 50 Gaarde og Huse; Erhverv: 10 levede af immat. Virk-
somhed, 197 af Jordbr., 4 af Gartneri, 22 af Industri, 5 af Handel, 32 af forsk. Dag-
lejervirks., 6 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Klarup med Kirke. Hovedgaarden Klar up gaar d 'har
3072 Td. Hrtk., 406 Td. Ld., hvoraf 27 Eng (15 i Romdrup S.), 17 Plantage
og Gaardspl., Resten Ager. Gaarden Strander holm \ 16 Td. Hrtk., 490
Td. Ld. (130 i Storvorde S.), hvoraf 130 Eng, Resten Ager; til Gaarden
en Mølle. Gaarden Kjærager: 123/8 Td. Hrtk., 161 Td. Ld. (53 i Stor-
vorde S.), hvoraf 8 Eng, 3 Plantage og Gaardspl., Resten Ager.
Klarup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 429.
Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Klarupgaard.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Eet oprindl.
Vindue og den firkantede Norddør ses. Murene ere i den nyere Tid blevne forhøj-
ede. I den senere Middelalder er Kirken bleven overhvælvet, og Taarnet (hvis over-
hvælvede Rum har aabnet sig ind til Skibet med en Spidsbue, i hvilken der nu er
opf. en Mur til Støtte for et Pulpitur), af Granit og Mursten, og Vaabenhuset, af
samme Materiale, med Bjælkeloft og spidsbuede Blindinger i Gavlen, tilføjedes. Granit-
alterbord. Altertavle i Rokokostil fra 18. Aarh. med et Maleri fra 1898 (Kopi efter
C. Bloch: Englen, der trøster Christus). Prædikestol, med Malerier, fra 18. Aarh.
Romansk Granitdøbefont. Ovenn. Pulpitur er fra 1765 og har som Altertavlen Bogst.
CC og ECS. Over Korbuen et Krucifiks med malet Baggrund, hvorpaa de to Røvere
samt Johannes og Maria.
Klarupgaard skal af Erik Menved være bleven skænket til Viborg Bispestol.
1451 havde Otto Stampe, 1505 Niels Eskildsen (Hog), 1520 Mogens Stampe og
1534 Bagge Griis den i Forlening; den var en af de første Gaarde, som bleve brændte
i Skipper Klements Opror. Bagge Griis blev samtidig dræbt ved Aalborg. 1540
mageskiftede Kronen K. til Erik Høg. hvis Efterkommere Jørgen H., f 1589, Erik
H., f 1631, og Else H., f 1640, ejede den. Med sidstnævntes Sønnedatter Anne
Vind kom K. vistnok til Jægerm. Hans Dipholt v. Dehn Rotfelser, f 1665, hvorefter
28*
436 Aalborg Amt.
St.- Nicolai Kirke gjorde Indforsel i den for et Tilgodehav. hos ham. Kirken solgte
den (18 og 55 Td. Hrtk.) til Poul Kricseh, der endnu 1682 ejede den. For 1700
kom den til Fru Magd. v. Ginchel (f 1703), Toger Lassens, og saa til hendes Ar-
vinger Dr.. Frants Reenbergs Born, der 1705 solgte K. til Hans Benzon paa Sohn-
gaardsholm, som s. A. solgte den (26 og 138 Td. Hrtk.) til Oberst Heinr. Rosenauer,
der 1726 testamenterede den til Jfr. Margr. Cathr. Schrader, g. 1. m. Kancellir. Chr.
Ulrik Hauch, f 1739, 2. m. Regimentskvartermester Jorg. Hauch. Denne sidste solgte
1757 K. med Tiender og Gods (i alt 491 Td. Hrtk.) til Kammerr., Amtsforvalter
Christen Christensen, hvis Son Verner C. ejede den 1782. Den var nu i denne
Families Besiddelse indtil omtr. 1842, da den kobtes af H. C. Soltoft, der 1847
(Skode af 1849) solgte den (22 Td. Hrtk.) for 190,000 Rd. til Kammerr. Kalko og
Arnold Branth, senere Etatsr., der blev Eneejer, og efter hvem den 1892 kobtes
(med Klarup, Storvorde og Sejlflod Kirker) for 320,000 Kr. af Sonnen, den nuv.
Ejer, C. Branth. — Hovedbygningen bestaar af 3 Floje, hvoraf Midtflojen, i 1
Stokv. og til Dels af Bindingsværk, er omtr. 150 Aar gammel, medens de to Side-
fleje, i 1 Stokv. af Grundmur, ere opf. 1847 og 48. Den store, smukke Ladegaard
er opf. 1858.
Storvorde Sogn omgives af Annekset Sejlflod , Lillevorde, Romdrup
og Klarup Sogne samt Limfjorden. Kirken, noget mod S. 0., ligger l1/2
Mil 0. S. 0. for Aalborg. De mod S. noget højtliggende og bakkede, mod
N. lave og jævne Jorder ere mod S. V. lermuldede og kalkblandede, mod N.
opdyrkede Kærjorder, til Dels med Mergelunderlag. Gennem den nordostl.
Del gaar Gudwnlund Kanal (se S. 439). Desuden horer til Sognet et
Enklave mod 0. mellem Sejlflod og Mov Sogne, „Østerengeu. Gennem
Sognet gaar Aalborg-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 3003 Td. Ld., hvoraf 1408 besaaede (deraf med Hvede
35, Rug 249, Byg 382, Havre 524, Blandsæd til Modenh. 58, Grentf. 6, Kartofler 99,
andre Rodfr. 55), Afgræsn. 706, Høslæt, Brak, Eng m. m. 801, Have 7, Veje og
Byggegr. 81 Td. Kreaturhold 1898: 245 Heste, 881 Stkr. Hornkvæg (deraf 512
Køer), 719 Faar, 577 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov-
skyldshrtk. 1895: 138 Td.; 26 Selvejergaarde med 119, 69 Huse med 19 Td. Hrtk.
og 14 jordløse Huse. Befolkningen, */t 1890: 619 (1801: 305, 1840: 389, 1860:
435, 1880: 590), boede i 121 Gaarde og Huse; Erhverv: 9 levede af immat.
Virksomh., 377 af Jordbr., 102 af Industri, 13 af Handel, 88 af andre Erhverv., 18
af deres Midler, og 12 vare under Fattig v.
I Sognet Byen Storvorde (1345: Yterworthugh) med Kirke, Præstegd.,
Skole, 2 Møller, og Jærnbanestation. Storvorde- Øster enge, Huse, med Skole,
Mølle og Lykkensprøve, Gd. (i Enklavet).
Storvorde S., en egen Sognekommune, hører under Fieskum Hrd.'s Juris-
diktion (Aalborg), Aalborg Amtstue- og Amtets sondenfjordske Lægedistr.
(Terndrup), 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
430. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Klarupgaard.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Kirken
med dens Tilbygninger, der ere samtidige, er opf. i den senere Middelalder i gotisk
Stil af røde Mursten; kun Korvæggen og den indv. Del af Vestgavlen ere af til-
huggen Granit. Granitkvadrene i Korets nederste Skifter tyde paa, at der tidligere
har staaet en romansk Granitkirke. Norddoren benyttes endnu. Korbuen er spids.
Skibet har Bjælkeloft, Koret en oprindl. Hvælving. Taarnets hvælvede Underrum
har Spidsbue ind til Skibet, Vaabenhuset Bjælkeloft. Trefløjet Altertavle fra 18.
Aarh. med et Midtbillede, Christus i Gctsemane. Romansk Granitdøbefont. Prædike-
stol fra 17. Aarh. I Skibet et Krucifiks og to Træfigurer, Maria og Johannes; i
Skibet et Træbillede, Madonna med Barnet; et lignende paa Vestmuren. I Taarn-
rummet Orgel, bag dette en Stukramme i Rokokostil til et Epitafium for Familien
Christensen, for hvem der har været Begravelse under Taarnct. I Vaabenhuset en
udskaaren Egetræs Kiste og i Koret Ligsten over Provst Enoch Lauridsen Dallin,
f 1701, og Hustru. Klokken er stobt 1554.
Fieskum Herred. — Klarup, Storvorde, Sejlflod og Gudum Sogne. 437
Bonden Esbern Nielsen fra Storvorde, der greb Skipper Klement paa Flugten
fra Aalborg, da denne var indtaget Dec. 1534, fik senere til Belonning en Kron-
gaard i Storvorde, fri for alle Afgifter (se C. Paludan- Muller, Grevens Fejde I S.
286 flg.).
Storvorde udgjorde tidligere et eget Birk.
Storvorde og Sejlflod udgjorde efter Reformationen eet Pastorat, indtil ved Res.
af 18/2 1825 Storvorde lagdes til Romdrup-Klarup og Sejlflod til Gudum-Lillevorde ;
1893 bleve atter Storvorde og Sejlflod forenede til eet Pastorat.
Sejlflod Sogn, Anneks til Storvorde, omgives af dette, Lillevorde og
Gudum Sogne, Enklaver af Lillevorde og Storvorde Sogne samt Limfjorden.
Kirken, mod V., ligger omtr. l3/4 Mil S. 0. for Aalborg. De mod V. noget
højtliggende og bakkede (Tofthøj, 226 F., 71 M.), mod 0. lavtliggende
og jævne Jorder ere mod V. ler- og sandmuldede, blandede med Kalk,
mod 0. Engjorder. Gennem Sognet gaa Gudumlund Kanal (se S. 439)
og Aalborg-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 2264 Td. Ld., hvoraf 862 besaaede (deraf med Hvede 5,
Rug 195, Byg 202, Havre 254, Frøavl 4, Blandsæd til Modenh. 80, Grøntf. 16,
Kartofler 64, andre Rodfr. 41), Afgræsn. 396, Høslæt, Brak, Eng m. m. 504, Have
10, Skov 9, Kær og Fælleder 421, Heder 13, Veje og Byggegr. 48 Td. Kreatur-
hold 1898: 220 Heste, 754 Stkr. Hornkvæg (deraf 351 Køer), 467 Faar, 391 Svin
og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 102 Td.; 11
Selvejergaarde med 65, 3 Fæstegd. med 30 og 20 Huse med 6 Td. Hrtk. Befolk-
ningen, l/a 1890: 332 (1801: 163> 1840: 223» 1860: 248, 1880: 330), boede i 59
Gaarde og Huse; Erhverv: 10 levede af immat. Virksomhed, 174 af Jordbrug, 4
af Gartneri, 44 af Industri. 5 af Handel, 68 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres
Midler, og 1 1 vare under Fattigv.
I Sognet Byen: Sejlflod (1345: Sæghælflo) med Kirke, Skole, Andels-
mejeri, Ølbryggeri og Hammerværk. Kiddalgaard har 163/4Td. Hrtk., omtr.
400 Td. Ld., hvoraf 115 Oredrev, 5 Plantage, Resten Ager. Toftkjær, Gd.
Englandsgd. med Fællesmejeri og Teglværk.
Sejlflod S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt under 5. Udskrivningskr.'
427. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Klarupgd.
JCirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Par op-
rindelige Vinduer og Norddoren ere bevarede. Skibet har Bjælkeloft, Koret er over-
hvælvet. Taarnet og Vaabenhuset, af Granit og Mursten, ere opf. i gotisk Tid eller
tidlig Renæssancetid. En Del af Taarnrummet anvendes som Materialhus. Muret
Granitalterbord. Udskaaren Altertavle fra sen-gotisk Tid; i Midtfeltet Gud Fader
med Maria Magdalene og St. Anna. Romansk Granitdobefont med Dyrefigurer.
Prædikestol fru 17. Aarh. I Skibets Vestende et Pulpitur med Orgel. Under Koret
Gravhvælving.
Kirken blev 1214 annekteret til Viborg Domkapitel. — Om Sognehistorien se ovfr.
Gudum Sogn omgives af Annekset Lillevorde, Gunderup Sogn, Helium
Hrd. (Komdrup og N. -Kongerslev S.), Mov (Lille Vildmose), Enklaver af
Storvorde og Lillevorde Sogne og Sejlflod Sogn. Kirken, mod V., ligger
omtr. l3/4 Mil S. O. for Aalborg. De i Midten og mod X. bølgeformede
Jorder (det kalkholdige Højdedrag Gudumholm) ere overvejende sand- og
lermuldede, kalkblandede, mod V., S. og 0. omgivne af fortrinlige, op-
dyrkede Kær- og Mosestrækninger, med Havbund til Underlag. Vaarst So
er helt udtørret siden 1863. Gennem Sognet gaa Gudumlund Kanal og
Lindenborg Aa (her kaldet Sejlflod eller Storvorde Ad) samt Aalborg-Had-
sund Banen.
4 3 8 Aalborg Amt.
Fladeindholdet 18%: 3922 Td. Ld., hvoraf 1795 bcsaaede (deraf med Rug
424, Byg 348, Havre 689, Froavl 4, Blandsæd til Modenhed 104, Grontf. 5, Kar-
tofler 120, andre Rodfrugter 99), Afgræsning 638, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1012,
Have 29, Skov 47, Moser 203, Kær og Fælleder 102, Veje og Byggegr. 86, Vand-
areal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 376 Heste, 1361 Stkr. Hornkv. (deraf 751
Koer), 743 Faar, 797 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskvlds-
hrtk. 1895: 227 Td.; 15 Selvejergaarde med 133, 3 Arvefæstegd. med 8, 15 Fæstegd.
med 67, 48 Huse med 18 Td. Hrtk. og 41 jordløse Huse, overvejende i Fæste
og Leje. Befolkningen, »/a 1890: 856 (1801: 497, 1840: 734, 1860: 796, 1880:
846), boede i 126 Gaarde og Huse; Erhverv: 29 levede af immat. Virksomhed,
455 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 127 af Industri, 20 af Handel, 166 af forsk. Dag-
lejervirks., 23 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv. Foruden Tegl- og Kalk-
værksdriften giver Tørveproduktionen Beboerne en ikke ringe Arbejdsfortjeneste.
I Sognet Byerne: Gudum (1481: Gudyng) med Kirke, Præstegd.,
Skole, Sparekasse for G.-Lillevorde Sogne (oprettet Vi 1870; 31/3 1898
var Sparernes Tilgodehav. 23,521 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2033 Kr.,
Antal af Konti 164); Gudumlund med Skole og Andelsmejeri (Tivoli).
Gudumiund Fabrik med Skole („Fabriksskolen", oprettet 1806), Fattig-
gaard (opr. 1894, Plads for 35 Lemmer), Teglværk og Kalkbrænderi, Molle,
Bageri, Kobmandsforretn., flere Haandværkere m. m. ; Gudumholm Jern-
banestation med Apotek, Lægebolig og Realskole. Skovhuse. Ho ved-
gå ar den Gudumlund, under Grevsk. Lindenborg (se. dette), har 285/8
Td. Hrtk., omtr. 550 Td. Ld., hvoraf omtr. 390 Kær, 50 Skov, Resten
Ager; under Hovedgaarden høre af Fæstegods omtr. 121 og af Arvefæ-
stegods 9 Td. Hrtk. Til Grevskabet høre ogsaa Gaardene Louisendal
(Afbyggergd. fra Gudumlund), 27 Td. Hrtk., omtr. 500 Td. Ld., hvoraf
omtr. 290 Kær, 10 Plantage, Resten Ager, og Tiendegaard, 323/8 Td. Hrtk.
(i Gudum, Lillevorde og Sejlflod S.), omtr. 570 Td. Ld., hvoraf 104
Kær, 8 Plantage og Skov, 128 Oredrevet Vejrholm, Resten Ager (til
Tiendegd. høre Afbyggergaarden Mariesminde og Lillevordegd. samt Vejr-
holm- og Tønsbjærghuset med tiis. 7 Husmandslejligheder). Mindre Gaarde :
Kildegde. (2), Limgd., Blokgd., Henriksdal, Palsgd., Hanstgd., Markgd.,
Jørgens trup, Hjulgd., Bakgd., Bødker holm og Louis egd.
Gudum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Fieskum Hrd.'s
Jurisdiktion (Aalborg), Aalborg Amtstue- og Amtets søndenfjordske Læge-
distr. (Terndrup), 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Ud-
skrivningskr.' 425. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Lindenborg.
Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod. V. og
Sakristi mod N. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Granit paa Sokkel
med Skraakant; Apsis har profileret Sokkel. I Apsis et oprindl. Vindue; Spor af lig-
nende paa Skibets Sydmur og af Norddoren. I den senere Middelalder har Kirken
faaet Hvælvinger (2 i Skib, i i Kor og 1 i Apsis), ligesom Taarnet, af Granit og
Mursten, Sakristiet (tidligere Kapel; under Gulvet Begr. for Familien Buchwald), af
Mursten og med Hvælving, tilføjedes. Det hvælvede Taarnrum, med Spidsbue ind til
Skibet, tjener som Vaabenhus. Kirken er sidst restaureret 1883 og 1807. Altertavlen
har et Maleri: Gravlæggelsen (af Andrea del Sarto, Kopi). Prædikestol fra Beg.
af 17. Aarh. Romansk Granitdobefont. I Kirkens Vestende to Pulpiturer, ved hvis
Opgang staa Kaas' og Langes Vaabencr cg Aarst. 1569. I Skibet et Krucifiks og
to Figurer, Maria og Johannes. Den ©sti. Hvælving i Skibet er helt dækket af
Kalkmalerier fra MiJten af 16. Aarh. (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 49).
Gudumlund er en gammel Hovcdgaard, snart kaldet Guthum, snart Guthumlund ef;er
en lille Skov ved Gaarden. 1345 skal Adelsmanden Johs. Rvning have solgt G. til Mar-
sken Ludvig Albertsens Børn Peder Ludvigsen og Jfr. Margr. Peder L. solgte atter G.,
hvis Tilliggende da var 2 Bol Jord i „Gilding* Mark og 3 Landbosæder i „Gilding«. I
Slutn. af 14. Aarh. nævnes Nicolaus Johannis Slet og hans Son Johannes Niclessen,
Væbnere, til G. I2/« 1406 befalede Erik af Pommern Niels Slets Arvinger at oplade
Fieskum Herred. — Gudum og Lillevorde Sogne. 439
alle hans Ejendomme i Siælflo (Sejlflod) til Viborg Kapitel efter hans Brevs Lydende;
*/6 1425 skænkede Niels Slcts Enke Fru Ide Lydersdatter G. til Viborg Domkapitel
for Sjælemesser for hendes Familie i Domkirken. Ved Reformationen kom G. til
Kronen og bortforlenedes til Fru Anna Friis, Sester til den sidste katolske Biskop i
Viborg Jergen F., og senere til Jens Kaas til Vorgd., Helium Hrd. (f 1578), der
1573 kobte den af Kronen. Jens Kaas' Enke Fru Margr. Lange til Engelsholm
bragte den til sin 2. Mand Knud Brahe, f 1615. Efter Fru Margrethes Dod 1622
tilfaldt den vistnok Jens Kaas' Brodersøn Rigsr. Hr. Mogens K. til Støvringgd., ved
hvis Dod 1657 den gik over til hans Søn Jørgen K. (525 Td. Hrtk., Støvringgd. 66
Td. Hrtk.). Jorgen K. solgte 1674 G. (40 Td. Hrtk.) med Gods til Wulf Buchwald
til Lundgd., hvis Son Kapt. Fr. B. (f 1740) 1738 solgte den (45, 54 og 665 Td.
Hrtk.) til sin Svigermoder Fru Anne Lassen til Rødslet, f 1747, hvis Arvinger 1748
skødede den til Major Peder Math. Buchwald, f 1753; dennes Enke Ida Ilsabe v. Basse-
witz overdrog den 1777 til sin Søn Kmhr., Amtmand Fr. Buchwald (f 1814), der
1798 solgte den til Greve Ernst Heinr. Schimmelmann for 187,000 Rd. 1800 blev
den indlemmet i Grevskabet Lindenborg. — Hovedbygningen er en uanselig
Længe i 1 Stokv., til Dels af Bindingsværk.
Tiendegaard blev trods Rentekamrets Forbud oprettet 1775-80 af , Bondevennen",
ovenn. Amtmand Fr. Buchwald, der virkede for Tiendens Afløsning, Jordernes Ud-
skiftning og Hoveriets Afskaffelse, af en Gaard i Sejlflod og 7 Gaarde i Gudum og
Lillevorde Sogne, saa at Beboerne bleve tiendefri. Der opførtes en fuldstændig „Hol-
lændergaard" (noget over 50 Td. Hrtk., omtr. 1400 Td. Ld.). Forst 1784 fik B. Til-
ladelse til at bibeholde Gaarden mod, at der gaves Sikkerhed for Tienden. Sammen
med Gudumlunds Gods, hvortil den horer, overgik den til Grevsk. Lindenborg. Den
1775-90 opf. Hovedbygning staar endnu (se R. Nyerup, Luxdorphiana, I S. 346).
Det er ogsaa Fr. Buchwald — som gjorde sig fortjent ved at opdyrke Heder, udgrave
Moser osv. — , der gjorde Begyndelsen til de store Fabriksanlæg ved Gudum-
lund, hvorved han fandt Støtte hos Regeringen, og til Anlægget af Gudumlund Ka-
nal fra Lindenborg Aa til Limfjorden. Han anlagde først et Garveri og en Handske-
fabrik, 1781-82 en Linnedfabrik og 1790 et Hegleri. Paa Gravningen af Kanalen
begyndte han alt 1777, først for at faa Vandet afledet fra Kærstrækningerne omkring
Gaarden, senere til Fremme for det 1778 anlagte Kalkværk, der havde gode Betin-
gelser i en Kridtbanke og store Tørvemoser, der gave tilstrækkelig Brændsel. Ar-
bejderne fortsattes senere af den nye Ejer Grev Schimmelmann. Et Teglværk an-
lagdes 1799, et Glasværk 1803, derpaa et Saltværk, et Sæbesyderi og en kemisk
Fabrik samt en Stentøjs- og Fajancefabrik, der dog alle snart efter ophørte; kun
Kalk- og Teglværket bestaa endnu. Kanalen (eller Kanalerne, tiis. omtr. l9/4 Mil)
var færdig 1802 og havde kostet omtr. 50,000 Rd. Kanalen, over hvilken flere
hvælvede Broer fore, har efterhaanden faaet stor Betydning for Egnens Landbrug
ved at fremme Udtørringen af Kærstrækningerne (se C. Brønnum, Fabriksanlæggene
ved G., i Saml. til j. Hist. 2. R. IV S. 1 flg.).
Den midterste Del af Herredet mellem Romdrup- og Lindenborg Aa (Gudum,
Sejlflod, Store- og Lillevorde, Romdrup og Klarup Sogne), i 14. og !5. Aarh. kaldet
Gudingholm, har formodentlig ved store Kærstrækninger været skilt fra den øvrige
Del af Herredet.
Keelgaard i Gudingholm nævnes 1475.
I Skrænten mod den flade Eng ved Gudumlund Skovhuse findes Rester af en op-
rindelig ret anselig Kokkenmødding.
Lillevorde Sogn, Anneks til Gudum, omgives af dette, Sejlflod, Stor-
vorde, Romdrup og Gunderup Sogne. Kirken, mod V., ligger l1/2 Mil
S. 0. for Aalborg. De — undt. nogen Eng- og Kærjord. der ligger i En-
klaver i Gudum og Sejlflod Sogne — noget højtliggende og bakkede Jorder
(Femhoje, 228 F., 71 M.) ere muldlerede og kalkblandede.
Fladeindholdet 1896: 1692 Td. Ld., hvoraf 835 besaacde (deraf med Rug 183,
Byg 183, Havre 277, Blands. til Modenh. 77, Grøntf. 17, Kartofler 60, andre Rodfr. 38),
Afgræsn. 350, Høslæt, Brak, m. m. 367, Have 5, Skov 24, Moser 19, Kær og Fælleder
19, Heder 22, Veje og Byggegrunde 41 Td. Kreatur hold 1898: 159 Heste. 450 Stkr.
Hornkv. (deraf 257 Køer), 405 Faar og 317 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 98 Td. ; 14 Selvejergaarde med 61, 7 Fæstegd. med 31, 16
Huse med 4 Td. Hrtk. og 24 jordløse Huse, s/\ i Fæste og Leje. Befolkningen,
440 Aalborg Amt.
V, 1890: 367 (1801: 168, 1840: 271, 1860: 276, 1880: 331), boede i 58 Gaarde og
Huse; Erhverv: 8 levede af immat. Virksomh., 229 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 62
af Industri, o af Handel, 38 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og o vare
under Fattigv.
I Sognet Byen Lillevorde (1449: Lillæ Wordu) med Kirke, Skole og
Molle. Svendsgaard.
Lillevorde S. , een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskriv-
ningskr.' 426. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Lindenborg.
Kirken (fordum indviet til St. Nicolaus) bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus
mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. To oprindelige Vinduer samt Nordderen ere bevarede. Skib og Kor ere
overhvælvede. Vaabenhuset (overhvæl /et) er opf. i Renæssancetiden. Kirken har
mod V. haft et Taarn, der nu er nedbrudt. Muret Alterbord af Granit. Altertavlen har
et Maleri (Christus som Barn). Romansk Granitdobefont. Prædikestol i Renæssance-
stil. I Skibet et Krucifiks med Figurer af Johannes og Maria. Ved Kirken har der
været en St. Laurentii Kilde (nævnt 1484).
Mov Sogn, det største i Herredet, idet hele Lille Vildmose hører til
det, omgives af Gudum Sogn, Storvordes Østerenge, Limfjorden, Kattegat,
Hindsted Hrd. (Als S.) og Helium Hrd. (Solbjærg , Bælum, S.- og N.-
Kongerslev S.). Kirken, mod N., ligger 23/4 Mil S. 0. for Aalborg. De
lavtliggende, jævne Jorder ere i den nordl. Del sand- og lermuldede; den
store sydl. Del er opfyldt af Vildmosen. Ved Kysten mellem Kattegat og
Vildmosen ligger et Bakkeparti, Dokkedals- eller Muldbjærgene (højeste
Punkt 153 F., 48 M., med trig. Station). I den nordl. Del findes en Del
Skov (Egensekloster Sk., Høstemark Skov). Store Hedestrækninger ere op-
dyrkede eller beplantede.
Fladeindholdet 1896: 20,011 Td. Ld., hvoraf 3728 besaaede (deraf med Rug
1040, Byg 624, Havre 963, Boghvede 7, Bælgsæd 65, Spergel 248, Blands. til Modenh.
138, Grøntf. 362, Kartofler 238, andre Rodfr. 41), Afgræsn. 1519, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 1689, Have 41, Skov 1042, ubevokset 29, Moser 11,075, Kær og Fælleder
225, Hegn 7, Heder 460, Veje og Byggegr. 190, Vandareal m. m. 6 Td. Krea-
turhold 1898: 506 Heste, 1980 Stkr. Hornkvæg (deraf 1207 Køer), 1758 Faar,
938 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyl dshartk. 1895: 266
Td.; 64 Selvejergaarde med 204, 4 Fæstegd. med 12, 171 Huse med 46 Td. Hrtk.
og 10 jordløse Huse. Befolkningen, »/« 1890: 1391 (1801: 747, 1840: 1044,
1860: 1187, 1880: 1354), boede i 285 Gaarde og Huse; Erhverv: 32 levede af
immat Virksomh., 983 af Jordbr., 8 at Gartneri, 77 af Fiskeri, 112 af Industri, 22 af
Handel, 13 af Skibsfart, 29 af forsk. Daglejervirks., 73 af deres Midler, og 42 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne Mov (1345: Moo) med Kirke, Præstegd., Skole,
Sparekasse (opr. 22/2 1885; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 23,848 Kr.,
Rentef. 4 pCt., Reservef. 622 Kr., Antal af Konti 289), Andelsmejeri
(Juno) og Mølle; Egense med Skole og Fattiggaard (opr. 1868, Plads for
30 Lemmer) samt paa Pynten mellem Kattegat og Limfjorden Egense Lede-
fyr (hvidt, fast Fyr, 60 F. o. Havet, Ly s vidde omtr. 3 Mil, vises fra et
Jærnstativ, med to mindre Fyr) og Færgested med Overfart til Hals; Dok-
kedal med Skole. Skjellet, Gde. og Huse, Møllegaard Huse, Klattrup Huse.
Hovedgaarden Høslernark har 38 Td. Hrtk., omtr. 1800 Td. Ld., hvoraf
180 Eng, 400 Mose og Kær, 500 Skov, 250 Plantage, Resten Ager;
desuden hore til Gaarden 41 Huse med 3 Td. Hrtk. Hovedgaarden
Vildmosegaard, under Grevsk. Lindenborg (se dette), har 34x/2 Td. Hrtk.,
omtr. 690 Td. Ld. (bestaaende af 4 udtørrede Soer i Vildmosen: Mollesø,
Fieskum Herred. — Lillevorde og Mov Sogne. 44 1
Birkeso, Lilleso og Toftesø, hvoraf de to sidste henligge som Eng; kun de
3 sidste drives under Gaarden). Hovedgaarde n Egensekloster har omtr.
Il1/, Td. Hrtk., omtr. 420 Td. Ld., hvoraf 200 Ager, Resten Plantage.
Mindre Gaarde: Ktiarmovgde., Langelands gde., Frydenstrand, Kalmar sgd.,
m. m. Høstemark Teglværk foruden flere mindre Teglværker. I Sognet er
der ret betydeligt Fiskeri, især af Torsk, Aal og Sild.
Mov S., en egen Sognekommune, delt i to Sognefogeddistrikter, hører
under Fieskum Hrd.'s Jurisdiktion (Aalborg), Aalborg Amtstue- og Amtets
søndenfjordske Lægedistr. (Terndrup), 7. Landstings- og Amtets 3. Folke-
tingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 433. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af
Høstemark.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Korsarm mod N., Taarn, med spidst Tag, mod V.
og Vaabenhus mod S. Korsarmen, med fladt Bjælkeloft, er opf. i nyere Tid, den ev-
rige Kirke i gotisk Tid, men delvis ombygget, alt af rede Mursten. Norddøren er
bevaret (tilmuret). Kirken er overhvælvet. Taarnrummet har Spidsbue ind til Skibet.
Ny Altertavle med et Maleri (Nadveren). Alterbordets smukt udskaarne Paneler ere
skænkede 1665 af Mads Rasmussen. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra
Midten af 16. Aarh. I Skibet et ret vel udfort Krucifiks. I Vaabenhusets Mur en
Ligsten over Præsten Anders Jacobsen Paulsen, f 1698.
Høstemark tidligere Høgsted eller Højsted, tilhørte før Reformationen Domkapitlet
i Viborg. 1706 solgtes den (19 og 111 Td. Hrtk.) ved Auktion af Amtsforvalter Peter
Kleins Børn for 9766 Rd. til Fr. Buchwald paa Gudumlund, men 1707 solgte Wulff
Buchwald den til Landsforvalter paa Læsø Berndt Fallenkamp, der 1716 afhændede
den til Eskild Vraae (f 1728), der ægtede Fallenkamps Datter; paa Auktion efter
ham blev H. solgt for 4000 Rd. (i alt 3 1 Td. Hrtk.) til Forpagter paa Vester Lade-
gaard Tøger Lassen, hvis Enke Karen Vraae 1750 skødede den (16, med Gods 91
Td. Hrtk.) for 10,000 Rd. grov K. til sin Son Peder Lassen, f 1781. Efter dennes
Enkes Død 1804 blev den købt af Joh. M. Neergaard, som 1812 (Skøde af 1813)
solgte den med Gods m. m. for 255,000 Rd. til Kapt. P. F. Mourier og Overretsas-
sessor P. Østergaard, som snart efter maa have overdraget den til Landvæsens-
komm. Thyge Thygesen til Randrup (f 1842). En Tid ejedes den af Hvass, hvis
Enke Johanne Margr. Neergaard atter solgte den 1839 for 20,000 Rd. Solv og 20,000
Rd. Sedler til Thygesen, efter hvis Død den købtes ved Auktion 1842 for 42,000
Rd. af A. Branth, senere til Klarupgd., og han solgte den 1854 (Skøde af 1856) for
90,000 Rd. til Kammerr. Schou til Aldershaab og Proprietær C. Fraas, der overdrog
den til Ph. Davidsen; 1860 blev den for 125,000 Rd. købt af Kmjkr., senere Kmhr.
H. G. Griiner (f 1897), der gjorde meget for Beplantningen af Hedestrækningerne i
Sognet; hans Dødsbo solgte den 1898 til et Konsortium. P. Lundgaard o. fl. for
195,000 Kr. — Hovedbygningen, der skal være opf. 1698, er gammel og bestaar
af en Hovedfløj og to Sidefløje, alle i 1 Stokv. Ladebygningerne ere efter flere Brande
opf. af Grundmur.
Egensekloster tilhørte i katolsk Tid Mariager Kloster (heraf Navnet; der har ikke
været noget Kloster her). Senere ejedes den af Justitsr. Jens Lassen til Grubbes-
holm (f 1706), derefter af Justitsr. Toger Lassen, der 1728 havde kobt den for 8000
Rd. grov K. af Kancellidirektør Chr. Lassons Arvinger, men 1729 skødede den til
sine Svogre Erik og Hans Lauridsen Vraae. Efter sidstnævntes Dod 1738 solgte
Erik V. 1749 E. (6 og 38 Td. Hrtk.) for 4500 Rd. til sin Sosterson Peder Tegersen
Lassen, efter hvis Enke Joh. M. Neergaard købte den 1804. Han solgte den 1813 til
Overretsassessor Østergaard; nogle Aar efter ejedes den af Lieutn. Linde, senere
af Larsen til Rodslet, der kobte den for 28,000 Rd. og 1847 solgte den for 60,000
Rd. til Agent Hertz, Kbh. Omtr. 1860 kobtes den af H. G. Griiner til Høstemark, der
1896 solgte den til Godsforvalter Sønnichsen for 60,000 Kr. — Hovedbygningen
er gammel, af Grundmur i l Stokv. med Kvist og højt Tegltag.
Lille Vildmose (eller Lindenborg Mose), omtr. 10,000 Td. Ld., 24-25 F. over Havet,
har omtrent samme Karakter som Store Vildmose (se S. 409) og er ligesom den
gaaet over fra Havbund til Birkekrat og derpaa til Mose, men den synes at være
længere fremme i Udviklingen. Omtr. midt i Mosen, der tilhorer Grevsk. Lindon-
borg, oprettede den første Besidder, Grev H. C. Schimmelmann, Vildmosegaard ved
kgl. Bevill. af 1767; han lod de ovenn. Soer udtørre.
44:
Aalborg Amt.
Sognci har tidligere haft stort Sildefiskeri, og Fiskerlejerne Mov, Egense („Ejens")
og Dokkedal have vistnok været langt betydeligere end nu og gjort Aalborg en
Del Afbræk (se bl. a. Kancellireg. 1535-50 S. 231). I 16. Aarh. havde Kongerne her
deres Salterboder (se bl. a. Kane. Brevb. n/9 1551, w/s 1558 og 24/3 1559) og deres
Saltere ligesom i Nibe og andre Steder i Jylland, der skulde indkobe og salte Sild til
Hoffets og Orlogsskibenes Behov (se Nibe S. 395). I Kane. Brevb. (30/4 1560) om-
tales ved Dokkedal (1559 kaldet „Muelbierig alias Dockedal") Borgmester, Byfoged
og Raadmænd. Dette kan dog ikke være rigtigt.
Sognet har fordum haft sin egen Birkeret, som skal være givet af Chr. I 1450;
men Birket blev senere ligesom Storvorde Birk og de andre smaa Birker afskaffet
og lagt ind under Herredstinget. — Sognet skal tidligere, for det fik egen Kirke,
have sogt Storvorde eller Sejlflod Kirker. — I katolsk Tid havde Glenstrup Kloster
og senere Mariager Kloster Patronatsretten til Mov Kirke.
Hornum Herred.
Sogne:
Budolfi Lands. , S. 44 j. — Sønderholm, S. 444. — Frejlev, S. 447. — Nørholm,
5. 447. — Ellidshøj, S. 449. — Svenstrup, S. 450. — O.-Hornum, S. 431. —
Buderup, S. 452. — Gravlev, S. 454. — Aarestrup, S. 454. — Sønderup, S. 4j6. —
Suldrup, S. 4S7. — Veggerby, S. 4jS. — Bislev, S. 4S9. — Fokslev, S. 460.
ornum Herred grænser mod N. og
N. V. til Limfjorden (Nibe Bredn.
og Sebbersund) og omgives i øv-
rigt mod S. V., S. og 0. af Aars,
Hindsted, Helium og Fieskum Her-
reder. Østgrænsen dannes af Østeraa og Linden-
borg Aa. Dets største Udstrækning fra N. til S.
er omtr. 4, fra 0. til V. 2!/2 Mil. Den sydl. og
midterste Del er højtliggende og bakket, idet det
jydske Hovedvandskel gaar igennem den sydostl.
Del (Egedal Høj, 287 F., 90 M.); Herredets
højeste Punkt, Frendrup Xihøje, 324 F., 102 M.,
ligger omtr. i Midten. Den nordl. og nordvestl.
Del er lavere med store Kærstrækninger, i hvilke
enkelte Partier („Holme", saaledes Sønderholm og
Xørholm) hæve sig ; mod X. 0. ligger Oddens-
hoj, 204 F., 64 M. I den sydl. Del ere Jorderne
stærkt sandede med store Hedestrækninger, mod X. overvejende muldlerede
med Kalkblanding. Smaa Vandlob søge dels til Limfjorden, dels til Østeraa,
deriblandt Gulbæk. En Del Skov findes i Herredet, særlig mod S. 0. (i alt
3386 Td. Ld.). M. H. t. Frugtbarheden horer det til Amtets bedre Herre-
D^OQ
H.rø-
Hornum Herred. — Aalborg Budolfi Landsogn. 443
der (ved Matr. gnmstl. 233/4 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørel-
sen 1896 var Fladeindholdet (med Nibe og Aalborg Kobstæder; af
den sidste er dog i Matr. 524 Td. Ld. opført under Fieskum Herred.)
76,944 Td. Ld. (7,71 Q Mil, 424,5 Q Km.). Landdistr. Ager og Engs
Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var Vi 1895 2874 Td. og Folketallet
V, 1890: 10,471 (1801: 5110, 1840: 6510, 1860: 8204, 1880: 9978).
I Herredet ligge Købstæderne Nibe og Aalborg. I gejstl. Hens. danner
det eet Provsti med Fieskum Hrd., undt. Budolfi Lands., der hører under
Aalborg Købstads Provsti, i verdsl. Hens. hører det under Hornum Hrd. 's
Jurisdiktion (Budolfi Lands, dog under Aalb. Birks) og Amtets 1. Forligs-
kreds (Budolfi Lands., Frejlev, Ellidshøj, Svenstrup, Buderup, Gravlev og Aare-
strup Sogne) og 7. Forligskreds (de øvrige Sogne).
Hornum Hrd. (saaledes ogsaa i Vald. Jrdb.) indbefattede i Middelalderen ogsaa
Aars Hrd., medens den nordl. Del var et eget Herred, Hornøghæreth, og herte til
Himmersyssel; se videre S. 341.
Der er i Herredet talt over 1 100 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf omtr. 20
Jættestuer, Dysser og andre Ste.-.alders Stengrave. 8 Langheje, Resten runde Grav-
høje), men mere end »/s er sløjfet eller forstyrret; J/i 1900 vare 89 fredlyste. De
fleste Monumenter kendes fra den sydl. 3/4 Del (omtr. 180 i Ø.-Hornum, 140
Veggerby, 115 i Aarestrup, 115 i Suldrup og 110 i Vokslev Sogn).
Litt.: Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i H. Hrd., af Kr.
Bahnson og E. Rondahl, 1887-89.
Aalborg Budolfi Landsogn omgives af Norholm, Frejlev og Svenstrup
Sogne, Fieskum Hrd. (Dal, Novling, S.- og N.-Tranders Sogne), Aalborg
Købstadsjorder og Limfjorden. De mod 0. noget højtliggende og bakkede,
mod V. lavere og jævne Jorder ere overvejende sandmuldede og frugtbare.
Østgrænsen dannes til Dels af Østeraa. Gennem Sognet lober Hasseris Aa.
Det gennemskæres af den ostjydske Længdebane samt Landevejene fra Aal-
borg til Nibe og Hobro.
Fladeindholdet 1896: 3368 Td. Ld. (se S. 343), hvoraf 1479 besaaede (deraf med
Rug 377, Byg 345, Havre 428, Blandsæd til Modenh. 23, Grontf. 29, Kartoner 257, andre
Rodfr. 16, andre Handelspl. 3), Afgræsn. 709, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 881, Have
44, Kær og Fælleder 212, Veje og Byggegr. 36, Vandareal m. m. 4 Td. Kreatur-
hold 1898: 340 Heste, 1128 Stk. Hornkvæg (deraf 893 k'oer), 543 Faar, 760 Svin
og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 216 Td.; 52
Selvejergaarde med 188, 78 Huse med 28 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolk-
ningen, l/a 1890: 969 (1801: 384, 1840: 604, 1860: 817, 1880: 1080), boede i
167 Gaarde og Huse; Erhverv: 38 levede af immat. Virksomhed, 561 af Jordhr.,
12 af Gartneri, 161 af Industri, 35 af Handel, 88 af forsk. Daglejervirks., 58 af
deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hasseris med Skole, Missionshus, Mølle og An-
delsmejeri; Sophiendal (JVy-Hasseris). Gaarden Scheelsminde (i 1900 under
Udstykning) har 2074 Td. Hrtk., 165 Td. Ld., hvoraf 35 Eng, Resten
Ager. Anneberg, Gd. ; Hasserisgaarden; Vester-Mariendal , Gd. , med
444 Aalborg Amt.
Molle; Skalborg, Gde. og Huse. Portland Cementfabrik, Fabrikken „Nor-
den" (se S. 37 7) og Aalb. Kalkværk og Mortelfabrik.
Budolfi Lands., en egen Sognekommune, horer under Aalborg Birks Juris-
diktion (Aalborg), Aalborg Amtstue- og Stadslægedistr., 7. Landstings- og
Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 422. Lægd.
Vester Ladegaard, der laa tæt uden for Aalborgs Vesterport, og af hvis Jorder
en stor Del er indlemmet i Aalb. Kobstad fra ■/, 1876, var fordum Ladegaard til
Aalborghus. I en Synsforretning fra 1629 kaldes den „aldeles borte og ede" (Sven-
skerne havde nylig huseret der); 1631 anfores, at der „senden i Gaarden findes en
Lade ifjor begyndt at opsættes, 30 Bindinger lang. Tvært over for samme Lade er
i lige Maade paa Ladegaarden opsat et nyt Fæhus, 30 Bindinger langt". Den til-
herte Kronen til 1674, da den (61 Td. Hrtk.) blev mageskiftet til Teger Lassen,
hvis Svigerson Hans Benzon til Sohngaardsholm (f 1715) 1691-92 udkebte sine
Medarvinger af den. Hans Sen Kapt. Johs. B. solgte 1737 V. L. (38, med Gods i
alt 256 Td. Hrtk.) for 9900 Rd. grov K. til Teger Lassen paa Hostemark, hvis
Enke Karen Vraae siden ejede den til sin Ded 1771, da den (38 og 287 Td. Hrtk.
m. m.) paa Auktion blev kebt for 28,000 Rd. af Chr. Christensen, hvis Enke Bir-
gitte Lassen ejede den 1783. Paa dens Plads ligger nu Amtssygehuset (se S. 361).
Scheels minde er opbygget 1814 af Doktor Scheel af 4 Bendergaarde, som han
skal have faaet af Herremanden paa Restrup som Betaling for en heldig Kur.
Hasseris tilherte 1231 Kongen og laa da i Fieskum Hrd.
Sønderholm Sogn omgives af Annekset Frejlev, Svenstrup, Ø-Hornum
og Vokslev Sogne, Nibe Bredn., Nørholm Sogn, Limfjorden og Budolfi Lands.
Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger lJ/2 Mil S. V. for Aalborg og 3/4 Mil
0. N. 0. for Nibe. De mod S. noget højtliggende og bakkede (højeste
Punkt 283 F., 89 M.), mod N. lavtliggende og jævne Jorder ere for en
Del sandmuldede og sandede; mod S. en stærkt kuperet Hedestrækning;
mod N. er der Kær- og Engjorder. En Del Skov (Restrup Dyrehave, Røddet,
m. m.). Hasseris Aa gennemløber en Del af Sognet og danner noget af
Øst- og Sydgrænsen. Gennem Sognet gaa Svenstrup-Nibe-Aars Banen og
Landevejen fra Aalborg til Nibe.
Fladeindholdet 1896: 7486 Td. Ld., hvoraf 1921 besaaede (deraf med Rug
439, Byg 231, Havre 666, Spergel 40, Blandsæd til Modenhed 66, Grentf. 126,
Kartofler 301, andre Rodfr. 50), Afgræsn. 981, Heslæt, Brak, Eng m. m. 1912, Have
63, Skov 381. ubevokset 202, Moser 119, Kær og Fælleder 834, Heder 988, Sten-
marker 5, Veje og Byggegr. 69, Vandareal m. m. 11 Td. Kreaturhold 1898: 382
Heste, 1371 Stk. Hornkvæg (deraf 801 Keer), 1227 Faar, 621 Svin og 9 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 306 Td.; 52 Selvejergaarde
med 271, og 61 Huse med 16 Td. Hrtk. Befolkningen, l/« 1890: 834(1801: 388,
1840: 465, 1860: 727, 1880: 788), boede i 138 Gaarde og Huse; Erhverv: 8
levede af- immat. Virksomhed, 686 af Jordbr., 44 af Industri, 8 af Handel, 23 af
forsk. Daglejer virks., 37 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sønderholm, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd.,
Skole, Forsamlingshus (i den tidligere 1872 opr. Folkehøjskole, der ned-
lagdes 1884), Sparekasse for S.-Frejlev Sogne (opr. ,s/a 18S6; S1/s 189S
var Sparernes Tilgodehav. 13,617 Kr., Rentef. 3s/5 pCt., Reservef. 1197
Kr., Antal af Konti 252), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation; Nyrup
med Skole; Tostrup med Skole. Hovedgaarden Siore Restrup har 60
Td. Hrtk., omtr. 1500 Td. Ld., hvoraf 200 Eng, 450 Skov, 200 Kær
og Mose, Resten Ager; til Gaarden hore en Molle og Restrup (eller Bro-
hus) Kro. Desuden Godrem, Gd.
Sønderholm S., een Sognekommune med Annekset, horer under Hornum
Hrd. 's Jurisdiktion (Nibe), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7. Lands-
Hornum Herred. — Aalborg Budolfi Landsogn og Senderholm Sogn. 445
tings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 37 7. Lægd.
Kirken tilhorer nogle Privatmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. samt Vaabenhus og
to Tilbygninger mod N. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre,
"X - ..
u
• £1 ! :- ^i^^rø:-fl)l|
. ■ra'r**n,unitt:nnj||[MintHTBii
i
-^aiQiLi£__.
Sønderholm Kirkes Kor.
Skibet paa Sokkel med Skraakant, Koret paa profileret Dobbeltsokkel. Et oprindl.
Vindue og Norddøren ere bevarede. Skib, Kor og Apsis ere overhvælvede. Taarnet,
af Granitkvadre og Mursten, er fra gotisk Tid. Det i 18. Aarh. til Kapel indrettede
og samtidig overhvælvede Taarnrum forbindes med Skibet ved en bred, halvrund
Bue; om Aabningen er opført en anselig Stukportal i Rokokostil med Aarst. 1735,
med et Smedejærnsgitter. Vaabenhuset er samtidig med Taarnet og af samme Ma-
teriale, med fladt Bjælkeloft. Fra samme Tid er den ostl. Tilbygning, ved Korets
446
Aalborg Amt.
Nordside, af Mursten og overhvælvet; den tjener til Gravkapel. Den anden Tilbyg-
ning (for Vaabenhus) er yngre. Kirken har rige Kalkmalerier, især i Korhvæl-
vingen, med en Frise med 32 Vaabenskjolde, udfort 1556 paa Foranstaltning af
nedennævnte Fru Kirsten Friis (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 51), restaur. 1888. Kir-
ken er sidst restaureret 1881-82. Trefløjet Altertavle fra 18. Aarh. med Levetzauernes
og Rantzauernes Vaabener og et Maleri (Nadveren). Romansk Granitdobefont. Smuk
Prædikestol i Renæssancestil, skænket af Fru Kirsten Friis og Gabriel Gyldenstierne.
Pulpitur paa hver Side af Skibet; paa det nordl. et Orgel fra 1898. Paa Indgangs-
døren et romansk Broncebeslag med Dyrefigurer. Ligsten med Bronceramme over
ovenn. Gabriel Gyldenstierne, f 1555, og Hustru (med Portrætfigurer), over Hannibal
Gyldenstierne, f 1608, og Hustru Hel vig Kaas, over Jep Friis til Løngholm, f 1547,
og Hustru Helvig Høgsdatter (Portrætfigurer). I Kapellet mod N. henstaa Kister
med Ligene af Admiral Chrf. Lindenov, f 1679, Chr. Christoffersen L., f 1692, Kapt.
Oluf Thott, f 1759, Fru Anne Lindenov, g. m. foregaaende, f 1760. Her hænger
endvidere et Epitafium (med Maleri af en Flaade) over ovenn. Admiral Chrf. L., en
Trætavle med Indskr. om Kapellets Indvielse osv. og et Epitafium over ovenn.
Store Restrup.
Hannibal Gyldenstierne. I Taarnrummet staa 3 Kister med Ligene af Generallieutn.
Chr. Fred. Levetzau, f 1755, og hans Hustruer Christence Lindenov Rantzau, f 1734,
og Grevinde Sophie Hedevig Rantzau, f 1775.
Restrup (Refstrop) er en gammel Hovedgaard, der i 15. og 16. Aarh. tilhørte
Familien Gyldenstierne (Hr. Henrik Knudsen 1440, der vistnok havde arvet den efter
sine Forfædre, Hr. Knud Henriksen, f 1467, Hr. Henrik Knudsen, f 1517, Gabriel
G., f 1555, dennes Broder Hr. Mogens, f 1569, dennes Son Hannibal G., hvis Enke
Helvig Kaas ejede den 1627; ogsaa Hannibals Broder Christen G. skrev sig dog til
den\ Med Anne Helvig Gj'ldenstierne kom R. til Jørgen Marsvin (se Saml. til j.
Hist. VIII S. 344 fig.); 1656 gjorde Niels Parsberg Indførsel i den (192 Td. Hrtk.)
for 8680 Rd., Jørgen Marsvin var ham skyldig, men 1664 afhændede han sin
Rettighed for 3000 Rd. til Chrf. Lindenov. Endnu 1668 skrev Jørgen Marsvins Son
Mogens sig til R., men vistnok kun af Navn, thi 1685 blev den af Komrnerccr.
Chr. Lindenov solgt til Generalmajor Hans Fr. Levetzau (da 112 Td. Hrtk.. 48 Td.
Hrtk. Tiender, osv.), der ,l/8 175^> kort ior sin Dod af R. og flere Godser opret-
tede Stenhuset Restrup^ som efter hans og Hustruens barnløse Dod gik over til en
Efterkommer af hans Broder, Kmhr. Iver Rosenkrantz-Lcvetzau og efter hans lige-
ledes barnlosc Dod til en Sønnesøn af Erektors Søster, Gchcjmcr. Sicgfr. Viet.
Raben-Lcvetzau. Stamhuset blev 1811 substitueret med en Fideikommiskapital (nu
omtr. 218,500 Kr. , nuv. Besidder: Kapt. Levetzau, i Darmstadt), medens R. Gaard
Hornum Herred. — Sønderholm, Frejlev og Nørholm Sogne. 447
cg Gods 1812 solgtes til J. M.Neergaard til Hostemark; derefter ejedes R. af det
Levetzauske Fideikommis 1822-26 og derpaa af Roulund til 1847, Mollerup, der bort-
solgte Godset, Schonou 1847-51, derpaa Familien Stemann, indtil Kmhr. Stemann
1897 solgte R. (793/4 Td. Hrtk., omtr. 2300 Td. Ld.) for omtr. 400,000 Kr. til et
Konsortium, som efter at have udparcelleret og solgt en Del, 1899 afhændede R. for
280,000 Rr. til Malling, den nuv. Ejer. — Hovedbygningen, opf. 1723, er
en stor, trefløjet grundmuret Bygning, aaben imod O. Mod V. findes en Rest af de
gamle Grave. — I den nordl. Fløj indrettedes 1782 et Kapel, hvori der koldtes
Gudstjeneste en Gang maanedlig. Oprindeligt hørte det under Nørholm Præstehald,
1826-53 laa det under Ø.-Hornum, derefter bestyredes det af Præsten i Sønderholm,
indtil det nedlagdes ved kgl. Res. 3/4 1897.
Ved Sønderholm ligger paa Toppen af et Bakkedrag en fredlyst, anselig Lang-
dysse, Troldkirken, 170 F. lang, omsat med 47 svære Randsten. — Paa Tostrup
Mark er fredlyst en Høj, indesluttende en mindre Jættestue. Desuden findes i Sognet
7 fredlyste Gravhøje.
Frejlev Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Sønderholm, om-
gives af dette, Budolfi Lands, og Svenstrup Sogn. Kirken, midt i Sognet,
ligger 1 Mil S. V. for Aalborg og 1% Mil 0. N. 0. for Nibe. De højtlig-
gende, mod S. noget bakkede Jorder (Oddenshøj, 204 F., 64 M.) ere san-
dede og sandmuldede. Nordgrænsen dannes af Hasseris Aa. Gennem Sognet
gaar Landevejen fra Aalborg til Nibe.
Fladeindholdet 1896: 2054 Td. Ld., hvoraf 858 besaaede (deraf med Rug
111, Byg 127, Havre 322, Blandsæd til Modenh. 52, Grøntf. 59, Kartofler 163, andre
Rodfr. 24), Afgræsn. 333, Høslæt, Brak, Eng m. m. 310, Have 11, Skov 37, Moser
20, Kær og Fælleder 414, Heder 38, Veje og Byggegr. 32 Td. Kreatur hold 1898:
174 Heste, 651 Stkr. Hornkv. (deraf 445 Køer), 314 Faar, 671 Svin og 14 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. .1895: 85 Td. ; 22 Selvjergaarde
med 75 og 42 Huse med 10 Td. Hrtk. Befolkningen, »/a 1890: 420 (1801:
171, 1840: 206, 1860: 372, 1880: 455), boede i 70 Gaarde og Huse; Erhverv:
9 levede af immat. Virksomh., 254 af Jordbr., 3 af Gartneri, 67 af Industri, 9 af
Handel, 43 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Frejlev med Kirke, Skole, Kalk- og Teglværk, og
Drastrup, begge ved Landevejen. Frej lev gaar d. Duedah Mølle.
Frejlev S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 279.
Lægd. Kirken tilhorer nogle Privatmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, under
Koret med Rundstav. Norddøren og et Par oprindelige Vinduer ere bevarede. Skib
og Kor have fladt Bjælkeloft. I gotisk Tid er Taarnet opfort af Kvadre fra Skibets
Vestgavl og af Mursten. Taarnrummet (tidligere overhvælvet) anvendes som Ma-
terialhus og er adskilt fra Skibet. Vaabenhuset, af Mursten, er samtidigt med Taarnet.
Altertavle fra Beg. af 19. Aarh. med et Maleri (Nadveren). Lille romansk Granitdøbe-
font. Smuk gotisk Prædikestol. I Skibet et Krucifiks.
Nørholm Sogn omgives af Sønderholm Sogn og Limfjorden. Kirken,
mod N., ligger omtr. llj2 Mil V. for Aalborg og 1 Mil N. N. 0. for Nibe.
De i Midten højtliggende og bakkede Jorder ere sandmuldede med Sand
og Kalk til Underlag; i den østl. Del og langs Limfjorden er der Engjord.
Fladeindholdet 1896: 3692 Td. Ld., hvoraf 944 besaaede (deraf med Rug
235, Byg 253, Havre 271, Frøavl 3, Blandsæd til Modenh. 21, Grøntf. 6, Kartofler 142,
andre Rodfr. 12), Afgræsn. 284, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1293, Have 11, Skov
15, Moser 10. Kær og Fælleder 927, Heder 130, Veje og Byggegr. 77 Td. Krca-
turhold 1898: 271 Heste, 867 Stkr. Hornkv. (deraf 554 Koer), 961 Faar, 549
448
Aalborg Amt.
Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 197
Td.; 43 Selvejergaarde med 173, 1 Fæstegd. med 6, 50 Huse med 18 Td. Hrtk.
og 4 jordlose Huse. Befolkningen, »/> 1890: 610 (1801: 490, 1840: 648, 1860:
589, 1880: 583), boede i 106 Gaarde og Huse; Erhverv: 24 levede af immat.
,.- V.;V f. .pli i; 1
s^^ai, Bip«
Nørholm Kirkes Kor.
Virksomh., 479 af Jordbr., 25 af Industri, 14 af Handel, 7 af Skibsfart, 32 af
forsk. Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nørholm med Kirke, Præstegd., Skole og Mølle;
Klithuse eller Klitgaards Fiskerleje med Skole. Porsheden, Gde. og Huse.
Klitgaard har l73/8 Td. Hrtk., 288 Td. Ld., hvoraf 9S Kær, 10 Plan-
tage, Resten Ager.
Norholm S., en egen Sognekommune, horer under Hornum Hrd.'s Juris-
Hornum Herred. — Norholm og Ellidshøj Sogne. 449
diktion (Nibe), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7. Landstings- og
Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 378. Lægd. Kirken til-
hører Baronesse O. Juel-Rysensteen.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Nord-
deren og et oprindeligt Vindue ere bevarede. I Skibets Sydmur er indsat flere Sten
med indhuggede Fremstillinger (Agnus Dei, Kors osv.). Skibet har Bjælkeloft, Koret
Hvælvinger fra gotisk Tid. Taarnet er fra gotisk Tid. af Granitkvadre og Mursten.
Taarnrummet, med Krydshvælving, har tidligere været forbundet med Skibet ved en
nu tilmuret Spidsbue. Vaabenhuset, af Mursten, er samtidigt med Taarnet. Muret
Alterbord. Trefløjet, udskaaren Altertavle fra Beg. af 16. Aarh. med Korsfæstelsen i
Midtfeltet og Helgenbilleder af Knud Konge og St. Dominicus og bl. de udskaarne
Figurer paa Indrefeltet Bisp Jens Andersen Beldenak (se Henry Petersen, Aarb. f.
n. Oldk. 1889, S. 89 flg., og A. Heise, Hist. Tidssk. 6. R. III S. 433 flg.). Kalk og
Disk fra 1576. Romansk Granitdøbefont. Prædikestolen er givet 1632 af Poul Niel-
sen Kraas og Hustru. I Kirkens Vestende et Pulpitur. Epitafier over Søren Ber-
telsen Kierulff, f 1659, og Hustru, og over Mads Sørensen og Hustru, opsat i
deres levende Live 1664. I Kirken er fundet Rester af Kalkmalerier fra omtr. 1500
(se Magn. Petersen, Kalkm. S. 48).
Las Dan i Nørholm nævnes 1458. Endnu 1573 nævnes Nørholms Birk.
Klitgaard ejedes 1677 af Generalmajor H. Fr. Levetzau. Den nuv. Ejer, P. Bjerre,
købte den 1899 for 50,000 Kr.
Nørholm var et eget Pastorat, indtil det midlertidigt forenedes med Sønderholm-
Frejlev ved Reskr. af UIA 1826; 1882 blev det atter selvstændigt.
Ellidshøj Sogn omgives af Annekset Svenstrup, Øster-Hornum og
Buderup Sogne samt Fieskum Hrd. (Volsted, Ferslev og Dal S.). Kirken,
noget mod 0., ligger l3/4 Mil S. for Aalborg og 2 Mil S. 0. for Nibe.
De højtliggende og bakkede Jorder (Tværhøje, 27 5 F., 86 M.) ere sandede
og sandmuldede, imod S. blandede med Kalk, og med Kalk og Mergel i
Underlaget. Raakildegaard Plantage. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aal-
borg til Hobro og den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 3031 Td. Ld., hvoraf 1071 besaaede (deraf med Rug
209, Byg 100, Havre 464, Boghvede 4, Blandsæd til Modenhed 82, Grontf. 17,
Kartofler 129, andre Rodfr. 65), Afgræsn. 530, Hoslæt. Brak, Eng m. m. 507, Have
14, Skov 156, Moser 144, Kær og Fælleder 130, Heder 397, Veje og Byggcqr. 82 Td.
Kreaturhold 1898: 198 Heste, 759 Stk. Hornkvæg (deraf 461 Køer), 610 Faar,
629 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 109
Td.; 18 Selvejergaarde med 106, 16 Huse med 3 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse.
Befolkningen, */2 1890: 401 (1801: 205, 1840: 200, 1860: 264, 1880: 345),
boede i 64 Gaarde og Huse; Erhverv: 28 levede af immat. Virksomhed, 247 af
Jordbr., 55 af Industri, 17 af Handel, 35 af forsk. Daglejervirks., 7 af deres Midler, og
12 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Ellidshøj, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole,
Gæstgiveri, Jærnbane- og Telegrafstation. Hedehuse. Raakildegaard har 28
Td. Hrtk., 900 Td. Ld., hvoraf 216 Eng, 156 Plantage, Resten Ager; til
Gaarden hore 16 Lejehuse (med 52 Td. Ld.) og et Teglværk (aarl. Prod.
5 å 600,000 Sten). Raakildegaards Tørve fabrik (Interessentskab; aarl.
Prod. omtr. 6 Mill. Tørv). Bonderup, 4 Gaarde med Mølle, Holmegaard.
Ellidshøj S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hornum
Hrd. 's Jurisdiktion (Nibe), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7. Lands-
tings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 384. Lægd.
Kirken tilhorer Grevskabet Lindenborg.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor (senere overhvælvede) samt Vaabenhus
mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. Norddorcn og eet Vindue ere bevarede. Vaabenhuset, af Mursten, er vistnok
Trap: Danmark. Udg. 3. IV. 29
450 Aalborg Amt.
fra Renæssancetiden. Alterbord af Granit med Relikviegemme. Altertavlen er fra
Slutn." af 17. Aarh. med et Maleri fra Midten af 19. Aarh. (Christus med Lammet).
Kalken er 1693 skænket til Svenstrup Kirke af Mads Christensen Klestrup og Hustru.
Lille romansk Granitdobefont. Udskaaren Prædikestol fra 17. Aarh. Klokken er fra
Middelalderen. Ligsten over Præsten Christen Schalesin, f 1789.
Ellidshøj gaard var 1485 forlenet til Jon Viffertsen af Vor Frue Kloster i Aalborg.
Raakildegaard blev 1579 af Kronen mageskiftet til Niels Jonsen (Viffert); 1655
ejedes den af Folmer Rosenkrantz og 1661 og 1675 af Ove Rosenkrantz; 1697
solgte Peder Villumsen i Aalb. den (23, med Gods i alt 30 Td. Hrtk.) for 1000 Rd.
til Severin Brønsdorff; 1719 benævnes den Forpagtergaard; 1765 laa den under
Refsnæs. Nuv. Ejere ere Brodr. Hiort, Kbh. Navnet kommer af en Kilde ved Gaar-
den. I Beg. af 19. Aarh. tillagdes 2 Bøndergaarde Annerupgde., hvorefter den
kaldtes Annerup til 1875.
Søndergaard i Bonderup blev 1477 mageskiftet af Joh. Lang til Bispen i Viborg,
som 1488 fik nyt Skøde paa den af May Jonsdatter.
Midt i Ellidshøj By ligger en fredlyst lille Jættestue med Rest af den omgi-
vende Jordhøj („ElleshøjB).
Svenstrup Sogn, Anneks til Ellidshøj, omgives af dette, Ø.-Hornum,
Sønderholm og Frejlev Sogne, Budolfi Lands, samt Fieskum Hrd. (Dal S.).
Kirken, midt i Sognet, ligger 1 */4 Mil S. S. V. for Aalborg og henved 1 3/4
Mil 0. for Nibe. Østgrænsen dannes af Østeraa; gennem Sognet løber
dens Biaa Gulbæk. De især mod N. og S. noget højtliggende og temmelig
jævne Jorder ere mod S. sandmuldede og mod N. ret gode; mod 0. Kær-
jorder. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aalborg til Hobro samt den
østjydske Længdebane og Svenstrup-Nibe-Aars Banen.
Fladeindholdet 1896: 3410 Td. Ld., hvoraf 1493 besaaede (deraf med Rug 292,
Byg 171, Havre 586, Bælgsæd 5, Spergel 4, Blandsæd til Modenh. 75, Grøntf. 67,
Kartofler 208, andre Rodfr. 85), Afgræsn. 587, Høslæt, Brak, Eng m. m. 436, Have
26, Skov 7, Moser 25, Kær og Fælleder 235, Heder 494, Stenmarker 7, Veje og
Byggegr. 86, Vandareal m. m. 11 Td. Kreaturhold 1898: 174 Heste, 584 Stkr.
Hornkv. (deraf 422 Køer), 369 Faar, 485 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshartk. 1895: 141 Td.; 29 Selvejergaarde med 125, og 49 Huse
med 15 Td. Hrtk. Befolkningen, »/« 1890: 703 (1801: 271, 1840: 322, 1860: 444,
1880: 599), boede i 117 Gaarde og Huse; Erhverv: 23 levede af immat. Virksomh.,
404 af Jordbrug, 110 af Industri, 23 af Handel, 92 af forsk. Daglejervirks., 43 af deres
Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Svenstrup — 1346: Suinstrup — (Nørre- og Son-
der-S.), ved Landevejen, med Kirke, Skole, Kro, Møller (Vester- og Øster
Vandmølle), Andelsmejeri, Dampbageri, Station paa den østjydske Bane og
Udgangspunkt for Svenstrup-Nibe-Aars Banen (se S. 381) samt Telegraf-
og Telefonstation ; Lere, ved Landevejen. Nørgaarde ; Flødalsgaarde med
Nørre Flødals Kridtslemmeri; Vester gaar de \ Gaardcn Frederikshøj, tidli-
gere Anneksgd. til Ellidshøj (9 Td. Hrtk., 157 Td. Ld.); Lyngbjærggd.,,
Svenstrupgd., Ridemands Vandmølle, ved Grænsen af Ø.-Hornum Sogn.
Godlhaab Hammerværk, ligeledes (Jorderne i 0. Hornum Sogn), Fabrika-
tion af Landbrugsredskaber, oprettet 1858, 45 Arbejdere. Ved Godthaab
er Jærnbanehpl.
Svenstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.'
380. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Lindenborg.
Kirken (1437 kaldet St. Mortens Kirke) bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn
mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af
Granitkvadrc paa Sokkel med Skraakant. Syddorcn er bevaret. Skib og Kor ere
overhvælvede. Taarnet, hvis Underrum nu er Materialhus, er fra gotisk Tid, for-
Hornum Herred. — Ellidshoj, Svenstrup og Øster-Hornum Sogne. 45 1
neden af røde Munkesten i Munkeskifte, foroven ombygget i nyere Tid (paa Muren
staar 1808). Vaabenhuset, af Mursten, er nyt. Kirken er restaur. sidst i 1880'erne.
Muret Granitalterbord. Ny Altertavle med Christusfigur i Relief. Ejendommelig ro-
mansk Granitdobefont: en ottekantet Kumme uden Fodstykke, med Fremstilling af
Evangelistsymbolerne. Ny Prædikestol. Klokke fra 1517. Paa Korbuen er der fun-
det Spor af Kalkmalerier, vistnok fra Renæssancetiden.
Ved Godthaab anlagdes 1799 en Papirmølle, der ophævedes 1852.
Ved Svenstrup (Østermølle) slog Skipper Klement den jydske Adel 16/10 1534.
Øster-Hornum Sogn, det største i Herredet, omgives af Sønderholm,
Svenstrup, Ellidshøj, Buderup, Veggerby og Vokslev Sogne. Kirken, midt
i Sognet, ligger hen ved l!/4 Mil S. 0. for Nibe og 2x/4 Mil S. V. for Aal-
borg. De for 'det meste højtliggende og stærkt bakkede Jorder (Frendrup
Nihøje, 324 F., 102 M., med vid Udsigt, Egedal Høj, 287 F., 90 M.,
med trig. Station) ere gennemgaaende sandede, med sandet og gruset Under-
lag* °o sandmuldede. Store Strækninger ere dækkede med Hede (Hovhede,
m. m.). Gennem Sognet løbe Østeraas Tilløb Gulbæk og Vesteraa eller
Hasseris Aa, der har sit Udspring her; ved Sydgrænsen ligger den omtr.
30 Td. Ld. store Hornum Sø; mod S. 0. den tørverige Hornum Mose.
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Nibe til Landevejen fra Aalborg til Ho-
bro; det nordostl. Hjørne berøres af Svenstrup-Nibe- Aars Banen.
Fladeindholdet 1896: 8914 Td. Ld., hvoraf 2605 besaaede (deraf med Rug 566,
Byg 309, Havre 1088, Blandsæd til Modenhed 19, Grøntf. 231, Kartofler 307, andre
Rodfr. 81), Afgræsning 1513, Høslæt, Brak, Eng m. m. 993, Have 25, Skov 178,
ubevokset 90, Moser 56, Kær og Fælleder 302, Heder 3010, Veje og Byggegr.
134, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 360 Heste, 1417 Stkr. Hornkv.
(deraf 813 Koer), 1287 Faar, 734 Svin og 46 Geder. Ager og Engs Hartk. og
halv. Skovskyldshartk. 1895: 283 Td.; 55 Selvejergaarde med 230, 2 Fæstegd. med
17, 99 Huse med 35 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, \ 1890:
942 (1801: 475, 1840: 592, 1860: 669, 1880: 873), boede i 185 Gaarde og Huse;
Erhverv: 25 levede af immat. Virksomh., 708 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 121 af
Industri, 7 af Handel, 26 af forsk. Daglejervirks., 35 af deres Midler, og 16 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Øster-Hornum (1496: Huornum), ved Landevejen,
med Kirke, Præstegd., Sparekasse (opr. 10/4 1874; 3l/3 1898 var Sparernes
Tilgodehav. 16,637 Kr., Rentef. 33/5 pCt., Reservef. 2400 Kr., Antal af
Konti 216), Mølle og Andelsmejeri; Molbjærg, ved Landevejen; Volstrup\
Gulbæk med Skole; Hæsum med Skole; Estrup. Møllegaard Huse. Abild-
gaarde, Frendrupgd., Nør bæk, Gd., Hornumgd.f m. m. Godthaab Ham-
merværk og Ridemandsmølle, se S. 450.
Ø.-Hornum S., en egen Sognekommune, hører under Hornum Hrd.'s Juris-
diktion (Nibe), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7. Landstings- og
Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 391. Lægd. Kirken til-
hører Familien Wibroe i Nibe.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Vaaben-
hus mod N. og Sakristi paa Korets Nordside. Kirken (med Undtagelse af Sakristi
og Vaabenhus) er fra romansk Tid (ifl. Marm. Dan. II S. 234 og Dsk. Atl. V S. 52
opf 1172, maaske den ældste Stenkirke i Herredet) af Granitkvadre paa profileret
Dobbeltsokkel under Kor og Apsis og Sokkel med Skraakant under Skib. Korbuen,
Norddøren og flere oprindelige Vinduer ere bevarede. Kirkens Sydmur er omsat. Fra
Syddoren hidrøre to Granitsøjler og en Kvader med Fremstilling af en siddende
Figur med en Bog. Det brede Taarn var oprindelig af Granitkvadre i hele sin llojde;
ved en Hovedrestauration 1768-71 blev den øverste Del ommuret med Mursten
(rest. 1845, efter at en Del var nedstyrtet 1844) og alle Murene omsatte (en stor
Del af Granitstenene fra Taarnet sattes som Grundsten i Broen over Graven ved
29*
452 Aalborg Amt.
Restrup). Taarnrummct havde oprindl. Rundbue ind til Skibet, senere forandret til en
Spidsbue. Vaabenhuset er vistnok opf. i Renæssancetiden, af Mursten med enkelte
Skifter af Kvadre. Sakristiet, nu Materialhus, er vistnok samtidigt med Vaabenhuset
og af samme Materiale. Kirken er overhvælvet, undtagen Vaabenhuset, der har
fladt Loft. Alterbord af Granitkvadre. Altertavle fra 1895 med et Maleri af A.
Dorph (Christus vandrer paa Søen). Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer. Præ-
dikestol fra 1604, med malede Billeder og udskaaren Lydhimmel. Over Korbuen et
stort Krucifiks. I Koret to udskaarne Figurer (Madonna med Barnet og en Helgen)
fra gotisk Tid.
Abildgaarde var tidligere en Hovedgaard. 1637 blev A. solgt med en Del Gods
af Fru Pernille Banner til Jfr. Dorte Kaas. Siden kom den til Kongen, som 1660
gav Jorgen Marsvin og Fru Anne Helvig Gyldenstierne Livsbrev paa den. 1678
skrev Jfr. Mette Marsvin og 1680 Otte Marsvin sig til den; men 1724 og 1775 var
den en Bondegaard paa lidt over 14 Td. Hrtk. under Lundbæk, hvortil den, delt i
to Gaarde (8 og 9 Td. Hrtk.), ogsaa nu hører.
Morten Svan af Estrup nævnes 1460.
Møllegaard med tilliggende Mølle og „Gammelvadsmøllea skødedes 1406 af Hr.
Mogens Munk til Dronn. Margrethe. Møllegaard er maaske den samme som Ride-
mandsmølle, som efter Sagnet har faaet sit Navn af en vis Jesoer Ridemand, der
fik den som Belønning for at have været behjælpelig med at fange Skipper Klement.
Ved Gaarden Frendrup er der fredlyst 1 Langhøj og 11 Rundnøje, ved Mol-
bjærg 1 Langhøj og 5 Rundhøje, deribl. den anselige Møgelhøj.
Buderup Sogn omgives af Annekset Gravlev, Suldrup, Veggerby, Ø.-
Hornum og Ellidshøj Sogne samt Helium Hrd. (Volsted og Skjørping S.).
Kirken, mod S. 0., ligger 21/2 Mil S. 0. for Nibe og 23/4 Mil S. for Aal-
borg. De hojtliggende, til Dels bakkede Jorder (højeste Punkt 27 7 F.,
87 M.) ere muldsandede og sandede med Kalk og Sand til Underlag; store,
for en Del opdyrkede Hedestrækninger. Østgrænsen dannes af Lindenborg
Aa. I den nordl. Del ligger den omtr. 30 Td. Ld. store Julstrup Sø. Gen-
nem Sognet gaa Landevejen fra Aalborg til Hobro med Sidelandeveje til
Nibe og Viborg samt den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 5678 Td. Ld., hvoraf 1971 besaaede (deraf med Rug 402,
Byg 153, Havre 772, Boghv. 7. Spergel 8, Blands. til Modenh. 165, Grøntf. 158, Kartofl.
219, andre Rodfr. 86), Afgræsn. 1266, Høslæt, Brak, Eng m. m. 937, Have 46, Skov
34, Moser 156, Kær og Fælleder 82, Hegn 13, Heder 1047, Veje og Byggegr. 96,
Vandareal m. m. 29 Td. Kreaturhold 1898: 282 Heste, 1165 Stkr. Hornkv. (deraf
672 Køer), 799 Faar, 700 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovsky ldshartk. 1895: 157 Td.; 34 Selvejergaarde med 141, og 89 Huse med 16
Td. Hrtk. Befolkningen, "/, 1890: 969 (1801:274,1840:430, 1860:534, 1880:
737), boede i 160 Gaarde og Huse; Erhverv: 103 levede af immat. Virksomh.,
503 af Jordbrug, 207 af Industri, 76 af Handel, 40 af forsk. Daglejervirks., 26 af
deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sogriet Buderup Kirke, nær ved Buderupholm, Julstrup Præstegd. og
Byerne: Støvring, ved Hovedlandevejen, med Skole, Friskole, Folkehøjskole
(opr. 1886), Sparekasse for B.-Gravlev Past. (opr. ,0/4 1872; 31/3 189&
var Sparernes Tilgodehav. 44,169 Kr., Rentef. 33/5 pCt., Reservef. 3434 Kr.,
Antal af Konti 393), Gæstgiveri, 2 Kobmandsforretn., Hammerværk, Molle,
Planteskole, Maltgøreri, Bageri, Andelsmejeri (Elinelund), Jærnbanc- og Telc-
grafstation samt Postekspedition; Mastrup \ Sørup, ved Nibevejen, med
Skole. Hovedgaarden Buderupholm har 331/* Td. Hrtk., 914 Td. Ld.,
hvoraf 114 Eng, 30 Skov, 110 Mose, 140 Hede, Resten Ager; til Ejen-
dommen hore en Molle, omtr. 25 Td. Hrtk. Fæstegods, Buderup og Grav-
lev Sognes Konge- og Kirketiender og Skjorping og Frærs Kirketiender
samt Gaarden Teglgaard i Skjorping S. (se S. 480). Sørupgd., Søgd.t
Katvadgd.
Kornum Herred. — Øster-Hornum og Buderup Sogne. 453
Buderup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hornum
Hrd.'s Jurisdiktion (Nibe), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7. Lands-
tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 385. Lægd. Kirken
tilhører Ejeren af Buderupholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Kapel mod
N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant.
Syddoren er bevaret. Kapellet, af Granit og Mursten, og Taarnet, forneden af Gra-
nitkvadre, foroven af Mursten, ere fra Renæssancetiden. Taarnrummet er overhvælvet ;
Skib, Kor og Kapel have fladt Bjælkeloft. Vaabenhuset er fra nyeste Tid. Ny Alter-
tavle (Christus bærende Korset). Prædikestol fra 17. Aarh. Romansk Granitdøbe-
font. Series Pastorum. I Kapellet et Krucifiks.
Buderupholm blev 1268 af Fru Gro, Esbern Vognsens Enke, testamenteret til
hendes Søster, men det vestre Stuehus („rathe lang", „Rating") gav hun til Aalborg
Fruekloster og det østre til Hundslund Kloster. Iver Lykke skal ved 1373 have
haft 3 Gaards Eje i B., og i 16. Aarh. ejedes B. af Familien Lykke (Iver L., f 1555,
skal have arvet den efter sin Fader Hr. Joakim L.; Ivers Søn Chrf. L. 1571, der
synes at have opført Buderupholm Hovedgaard, hans Søn Iver L. 1604). I Beg.
Buderupholm.
Buderupholm.
af 17. Aarh. kom B. til Joh. Brockenhuus til Sebberkloster (f 1619), derefter tit Axel
Rosenkrantz, f 1623, hans Enke Anne Hog og hendes Stifson Niels Roscnkrantz,
f 1626, hvorefter Anne Høg solgte den 1634 til sin Broder Mogens Hog; derefter
ejedes den af Ritmester Jørgen Lykke. Han solgte 1667 B. (30 Td. Hrtk.) til Ritm.
Peiter Risler, f 1692, hvis Enke Fru Anne Tecla v. Baumgarten 1692 skodede den
(19 Td. Hrtk.) til Svigersønnen Lieutn. Mikkel Suhr, f 1726, hvis Enke Margr. Horn
1726 ved Auktion solgte den med Tiender og Gods (19 og 48 Td. Hrtk.) for 9000 Rd.,
til Christen Sørensen, som 1728 solgte den (19, 48 og 67 Td. Hrtk.) for 7050 Rd.
til Tøger Benzon til Sohngaardsholm, f 1750, der 1749 solgte B. (Bøndergodset for-
eget til 216 Td. Hrtk.) for 30,000 Rd. (nedsat 1752 til 28,800 Rd.) til Pieter de
Lange van Bergen, f 1758 (efter Skjørpings Lib. dat. ejede han dog B. allerede 1746).
Kancellir. Bjørn (f 1770) fik 1759 Skøde paa B. for 38,000 Rd., efter hvem Enken,
Ida Cathr. Lassen, ejede den. Efter hendes Død 1816 overtoges den for 225,000
Rd. af Bjørns Søstersøn Konferensr. C. Rothe, der 1826 maatte afstaa den til Stats-
kassen; efter at omtr. 1300 Td. Ld. vare udskilte 1841 og gjorte til Domæneskov,
solgtes B. 1842 ved Auktion til cand. phil. F. A. B. Dahl og cand. phil. M. T. Rubner
for 100,200 Rd. Dahl (f 1863) blev Eneejer 1847, og hans Son, F. Dahl, er den nuv.
Ejer (se Saml. til j. Hist. VII S. 188 flg.). — Den smukt beliggende Hovedbyg-
ning, ved Foden af en Bakke ved Lindenborg (eller Buderup) Aa, er opf. 1731 og
bestaar af en trefløjet, 1 Stokv. høj Bindingsværksbygning med Gennemkorselsport
i Midtflojen, der vender ud mod Havesiden.
454 Aalborg Amt.
Ovennævnte Fru Gro gav 1268 til St. Klaræ Kloster i Roskilde en Gaard i Støvring
(Styfhring) med Mollc.
Tæt V. for Sørup har der ligget en Kirke, der endnu stod 1464, og af hvilken,
saavel som af Kirkegaarden, endnu 1870 saas tydelige Spor (den har været omtr.
35 Al. lang, 15 Al. bred); 1868 bortfortes flere sm kt tilhugne Sten til Benyttelse
ved Jærnbanebroen , og 1871 toges Kirkegaardspladsen under Plov. Det er kun
et Sagn, at Sten fra Kirken ere benyttede til Opferelsen af Egholm Slot, Helium
Hrd. (se S. 481).
Ved Kongebr. af 17/9 1552 blev Julstrup, som da tilhorte Kronen, men „fra gammel
Tid havde været Præstebolig", udlagt til Præstegaard i Stedet for en mindre Gaard. —
Til Præstekaldet herer den lille fuglerige 0 Tanholm i Julstrup Sø.
Ved Buderupholm er der fredlyst 2 Gravhøje.
Buderup og Gravlev Sogne vare Annekser til Aarestrup indtil 1867.
Gravlev Sogn, Anneks til Buderup, omgives af dette, Suldrup og
Aarestrup Sogne samt Hindsted Hrd. (Rold S.) og Helium Hrd. (Skjørping
S.). Kirken, mod 0., ligger 2J/2 Mil S. 0. for Nibe og omtr. 3 Mil S. S. V.
for Aalborg. De for det meste højtliggende og bakkede Jorder ere sand-
muldede og skarpsandede; flere Heder. En lille Skov (Oplevkrat). Langs
Østgrænsen løber Lindenborg Aa gennem den omtr. 150. Td. Ld. store,
nu tørlagte Gravlev Sø. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aalborg til
Hobro.
Fladeindholdet 1896: 3522 Td. Ld., hvoraf 1163 besaaede (deraf med Rug
273, Byg 106, Havre 596, Blandsæd til Modenh. 13, Grontf. 10, Kartofler 108, andre
Rodfrugter 55), Afgræsning 813, Høslæt, Brak, Eng m. m. 507, Have 16, Skov 328,
Moser 20, Kær og Fælleder 17, Heder 557, Veje og Byggegr. 100 Td. Kreaturhold
1898: 166 Heste, 598 Stkr. Hornkv. (deraf 351 Køer), 538 Faar, 339 Svin og 11
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovsky ldshartk. 1895: 113 Td.; 25 Selv-
ejergaarde med 91, 3 Fæstegd. med 9 og 42 Huse med 13 Td. Hrtk. Befolkningen,
■L 1890: 480 (1801: 294, 1840: 368, 1860: 453, 1880: 484), boede i 98 Gaarde og
Huse; Erhverv: 17 levede af immat. Virksomh., 328 af Jordbr., 57 af Industri, 9
af Handel, 35 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gravlev (1268: Grafløf), ved Landevejen, med Kirke
og Skole; Oplev med Købmandsforretn. Fløe, Gde., med Skole. Borupgaarde
(1268: Barthorp). Oplev-lved, Huse. Tinbæk, Kalkværk og Vandmølle.
Skillingbro Teglværk (gml. Form: Skølingbro, Skjuflingbro).
Gravlev S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører til de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.'
386. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Buderupholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib, med
fladt Loft, og Kor, overhvælvet, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel
med Skraakant. Et Par oprindelige Vinduer samt Syddoren ere bevarede. Det i
gotisk Tid tilføjede Taarn, forneden af Granitkvadre, foroven af Mursten, har over-
hvælvet Taarnrum med Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset er af samme Materiale
og fra samme Tid som Taarnet. Altertavle fra 18. Aarh. med et Maleri (Christus i
Getsemane). Romansk Granitdøbefont. Prædikestolen er skænket 1663 af Præsten
Claus Christen Worde og Hustru. Ligsten over Birkedommer Soren Calmer, f 1790,
og Hustru, samt over Præsten Chr. Christensen Trcberg, f 1582.
En nu forsvunden Herregaard Gralot, Groølvt har maaske ligget i dette Sogn.
Ove Ovesen (Kaas) til Gralot nævnes 1416, Jens Ovesen 143U, Thomas Jensen
(Kaas) til Groolot 1464.
Aarestrup Sogn omgives af Sønderup, Suldrup og Gravlev Sogne,
Hindsted Hrd. (Rold S.) og Aars Hrd. (Ravnkilde og Haverslev S., det sidste
Anneks til Aarestrup). Kirken, midt i Sognet, tigger %2f/t Mil S. S. 0. for
Nibe og 31/* M. S. S. V. for Aalborg. De højtliggende og for det meste
Hornum Herred. — Buderup, Gravlev og Aarestrup Sogne. 455
bakkede Jorder (højeste Punkt 324 F., 102 M.) ere dels muld-, dels skarp-
sandede. Østgrænsen dannes af Lindenborg Aa. En stor Del er dækket
med Skov (Torstedlund Skov).
Fladeindholdet 1896: 5733 Td. Ld., hvoraf 1661 besaaede (deraf med Rug
296, Byg 181, Havre 867, Boghvede 6, Spergel 24, Blandsæd til Modenhed 10, Grontf.
56, Kartofler 96, andre Rodt'r. 124), Afgræsn. 939, Heslæt, Brak, Eng m. m. 810,
Have 19, Skov 1442, Moser 54, Kær og Fælleder 435, Hegn 18, Heder 285, Veje
°S Byggegr. 60, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 252 Heste, 1043
Stk. Hornkvæg (deraf 605 Koer), 738 Faar, 618 Svin og 6 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 196 Td.; 39 Selvejergaarde med 159,°3
Fæstegd. med 12, 82 Huse med 22 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen,
J/s 1890: 780 (1801: 360, 1840: 440, 1860: 611, 1880: 768), boede i 156 Gaarde
og Huse; Erhverv: 17 levede af immat. Virksomhed, 526 af Jordbr., 108 af Indu-
stri, 3 af Handel, 67 af forsk. Daglejervirks., 42 af deres Midler, og 17 vare under
Fattigv.
I Sognet Byerne: Aarestrup (1487: Ordestrup, 1498: Oristrup) med
Kirke, Præstegd., Skole, Forskole, Hospital (opr. 1637 af Gregers Krabbe til
Torstedlund, med et Hus til 5 fattige og Landgilde af 7 Gaarde i Sognet,
hvilke Afgifter 1866 overførtes til Torstedlund) og Sparekasse (opr. ,4/, 1886;
sl/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 281,711 Kr., Rentef. 33/4 pCt., Reservef.
867 Kr., Antal af Konti 186); Ersled; Torsted med Skole og Mølle;
Foldager. Hovedgaarden Jorstedlund (med Afbyggergaarden Kragelund
i Haverslev S.) har omtr. 43 Td. Hrtk. , omtr. 800 Td. Ld. Ager og
Eng og 1500 Td. Ld. Skov (se i øvrigt under Nørlund); til Gaarden
høre Skovriderboligen Charlottenlund og Skovfogedboligerne Hjortespring
og Espelund. Erstedgaard har 143/4 Td. Hrtk., 261 Td. Ld., hvoraf 8
Eng, 5 Tørvemose, 3 Have, Gaardspl. og Plantage, Resten Ager. Slubberup,
Gde., Hyllegde., Bjerregde., Torstednygd. Rødemølle.
Aarestrup S., en egen Sognekommune, horer under Hornum Hrd.'s Juris-
diktion (Nibe), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7. Landstings- og Am-
tets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 387. Lægd. Kirken tilhorer
Kjøbenhavns Kommune (et Legat, der er skænket af N. Holbek til Albæk).
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N.
Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne Kvadre paa Dobbeltsokkel. Norddoren,
med en Tympanon med Korsfigur, er bevaret, ligesom eet Vindue. Kirken er over-
hvælvet. Taarnet er forneden af Kvadre, foroven af Mursten; Spiret (tidligere Kuppel-
spir) er gjort lavere ved en Genopførelse i ny Tid efter et Lynnedslag. Det overhvæl-
vede Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset er samtidigt med Taarnet,
til Dels af hugne Sten, og hviler paa en Sokkel, der oprindl. har ligget under Skibets
Vestgavl. I Vaabenhusets Væg er indsat en romansk Ligsten og en Sten med Kors-
figur. Et overhvælvet Gravkapel med underjordisk Gravhvælving (for Familien Krabbe)
mod S. nedreves 1853. Kirken er restaur. 1888 (Arkitekt: Estrup). I Kirken er,
navnlig i de to Korhvælvinger, fundet Rester af Kalkmalerier fra 2. Halvdel af 16.
Aarh. (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 52). Muret Alterbord af Granit. Altertavlen har et
Maleri (Gravlæggelsen) fra 1828. Romansk Granitdobcfont. Prædikestol med Vifferter-
nes og Baggernes Vaabener. Paa de øverste Stolestader findes de samme Vaabener.
Lysekrone fra 1707. Klokke fra 1582, med Vifferternes og Krabbernes Vaabener.
Ligsten (med legemsstore Portrætfigurer) over Jon Madsen til Torstedlund, f 1560,
og Hustru Anne Krabbe, f 1564, samt over Niels Jonsen til Torstedlund, f 1595.
I Taarnrummet er ophængt Kisteplader fra nu tilmurede Hvælvinger under Koret og
Kapellet, over Fru Vibeke Ulfstand, f 1611, Korfits Krabbe, f 1641, Erik Krabbe,
f 1598, og Statholder Gregers Krabbe, f 1655.
Torstedlund nævnes alt i Slutningen af 14. Aarh. Den tilhorte-i, 15. og 16. Aarh.
Familien Viffert (Jon Viffertsen ved Aar 1400, Viffert Jonsen, som byggede Torsted-
bro Mølle, Jon Viffertsen, f 1493, Mads Jonsen, f 1507, Jon Madsen, f 1560, og
Niels Jonsen, t 1595). 1534 blev T. afbrændt i Skipper Klements Opror. Efier Niels
456 Aalborg Amt.
Jonsens barnløse Dod kom T. til hans Fætter Niels Krabbe og dennes Son Gregers
K. (f 1655). Hans Enke Fru Dorte Daa besad T. til sin Dod 1675; derefter fulgte
hans Son Kancellir. Claus K., f 1678, hvis Enke Marie Sophie Bielke ægtede Admi-
ral Chr. Bielke; siden ægtede denne Vibeke Juel, som 1694 solgte T. (91 Td. Hrtk.)
med meget Gods samt Albæk til Kancellir. Bernt Due til Krastrup. Hans Son Major
Albert Chrf. D. gjorde Opbud, hvorefter T. (51 Td. Hrtk.) og Nabogodset Albæk (18,
Gods, Ager og Eng 505, Skov- og Mollesk. 10, Tiender 96 Td. Hrtk.) 1724 blev kebt
af Gehejmer., Grev Chr. Fr. Levetzau for 34,860 Rd. og henlagt under det af ham
oprettede Stamhus Restrup, hvorved det blev til dettes Oplosning 1811. Senere har
T. været forenet med Naboejendommen Norlund (se denne). — Hovedbygningen,
som er omgiven af Grave, har tidligere bestaaet af 3 sammenbyggede Fløje, men
bestaar nu af to Huse, det ene af Egebindingsværk (nu Mejeri), det andet af
Grundmur med hvælvede Kældere i 1 Stokv., opf. 1848 af dav. Hofjægerm. Schutte.
Fru Ellen Jensdatter, Mads Jonsens Efterleverske af Torstedlund, boede 1514 i
Stubberup.
I Aarestrup holdtes i 18. Aarh. Birketingsret for Stamhuset Restrup.
Ved Res. af 28/8 1859 bestemtes, at A. skulde annekteres til Haverslev; fra 3I/8
1867 bestyredes A. midlertidig af Sognepræsten i Buderup-Gravlev; 1884 blev Haverslev
annekteret til Aarestrup.
Sønderup Sogn omgives af Annekset Suldrup og Aarestrup Sogne
samt Aars Hrd. (Haverslev, Brorstrup, Giver og Skivum S.), fra hvilket
det adskilles ved Sønderup Aa. Kirken, mod SM ligger 2lj2 Mil S. for
Nibe og 4 Mil S. S. V. for Aalborg. De noget højtliggende, ikke meget
bakkede Jorder ere overvejende sandmuldede med Grusunderlag. Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Aalborg til Viborg.
Fladeindholdet 1896: 4098 Td. Ld., hvoraf 1701 besaaede (deraf med Rug
346, Byg 141, Havre 762, Spergel 25, Blands. til Modenh. 82, Grontf. 1 1 7, Kartofler
127, andre Rodfr. 99), Afgræsn. 933, Høslæt, Brak, Eng m. m. 792, Have 23, Skov
63, Moser 26, Kær og Fælleder 307, Hegn 3, Heder 177, Veje og Byggegr. 68,
Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 284 Heste, 1106 Stk. Hornkvæg (deraf
565 Køer), 1003 Faar, 624 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov-
skyldshartk. 1895: 173 Td.; 55 Selvejergaarde med 157, 50 Huse med 16 Td. Hrtk.
og 12 jordløse Huse. Befolkningen, »/« 1890: °34 (l80l: 239> 1840: 293>
1860: 422, 1880: 607), boede i 116 Gaarde og Huse; Erhverv: 15 levede af
immat. Virksomh., 471 af Jordbr., 86 af Industri, 17 af Handel, 7 af forsk. Dag-
lejervirksomh., 29 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sønderup, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd.
og Skole; Br avistrup \ Tøttrup; Rodsted med Skole og Sparekasse for
S.-Suldrup (opr. 19/x 1872; 3,/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 16,756
Kr., Rentef. 33/5 pCt., Reservef. 1135 Kr., Antal af Konti 159); Rebs trup
med Mølle og Uldspinderi. Munkholm, Gde. og Huse; Knolde, Gde. Gaarde:
Gammelholm, Trengstrup, Plejlstrup.
Sønderup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hornum
Hrd. 's Jurisdiktion (Nibe), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7. Lands-
tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 388. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabcnhus mod S. Skib og
Kor, med fladt Bræddeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Et Par oprindelige Vinduer og Norddoren (nu tilmuret) ere bevarede. Taar-
nel, hvis overhvælvede Underrum har flad Bue ind til Skibet, er forneden af hugne Kvadre
fra Skibets Vestgavl, foroven af Mursten (restaur. 1867). Vaabcnhusct er nyt. Alter-
tavle fra Slutn. af 18. Aarh. med et Maleri (Nadveren). Romansk Granitdobefont.
Ligsten over Baltzer Maltescn til Rcbstrup, f 1579, og Hustru Dorte Klausdatter
(afbildede paa Stenen med en Hund mellem sig; over Hunden staar: „Hofknik").
Paa Kirkegaarden Ligsten over Præsterne Peder Mouridsen, f 1597, og Peder Jensen
samt begges Hustru.
Hornum Herred. — Aarestrup, Sønderup og Suldrup Sogne. 4o7
I Rodsted laa fordum en adelig Sædegaard, hvortil Malte Munk skrev sig 1405
og Soren Munk 1541 (Gaarden blev brændt i Grevens Fejde). Sidstnævnte havde
dog vistnok da alt solgt Gaarden, thi 1540 skrev han sig „i Sønderup", medens
Rodstedgaard 1538 ejedes af Hr. Joachim Lykke og 1544 af dennes Søn Iver L.
Rebstrup var fordum en Hovedgaard, der ejedes 1480-95 af Las Viffertsen, 1501
af hans Søn Malte Lauridsen, dennes Søn Baltzer Maltesen 1554. Ved Arv kom
den vistnok med Torstedlund til Niels Krabbe og dennes Søn Iver K., f 1641, hvis
Enke Dorte Juul 1642 mageskiftede den til Kronen. Denne afhændede den atter,
men fik den paany 1674 (22 Td. Hrtk.) med Mølle osv. i Mageskifte af Toger
Lassen. — I Rebstrup viser man endnu Borggaardens og Ladegaardens Plads; hvor
Borggaarden skal have været, har man fundet Spor af en stor Brolægning og tykke
Mure af en Kælder samt mange røde Munkesten (se Saml. til j. Hist. III S. 218).
Ved en Udflyttergåard fra Rodsted har der tidligere staaet en Kirke, hvoraf der
endnu var synlige Rester 1769; i Mands Minde er der opbrudt Grundsten. Paa en
nærliggende Gaard har der indtil 1880'erne været opbevaret en udskaaren Altertavle
(se Saml. til j. Hist. III S. 219).
Ved Rebstrup findes i en Dal et Kildevæld, Karls Tønde, der skal have været
søgt som Lægedomskilde.
Ved Rodsted er der fredlyst 2 Gravhøje; den ene omslutter en mindre Jættestue.
Suldrup Sogn, Anneks til Sønderup, omgives af dette, Aarestrup, Grav-
lev, Buderup og Veggerby Sogne samt Aars Hrd. (Skivum S.), hvorfra det
adskilles ved Sønderup Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 Mil
S. S. 0. for Nibe og 374 Mil S. V. for Aalborg. De højtliggende og bakkede
Jorder (Albæk Sekshøje, 312 F., 98 M.) ere overvejende sandmuldede med
Grusunderlag; ved Nordgrænsen en Del Kærstrækninger, Dele af de ud-
tørrede Søer Hjed Sø og Vester Sø. Et til Dels beplantet Hedeareal, Seks-
høj Plantage (3-400 Td. Ld.), tilhører Hedeselskabet. Gennem Sognet gaar
Landevejen fra Aalborg til Viborg.
Fladeindholdet 1896: 4135 Td. Ld., hvoraf 1193 besaaede (deraf med Rug
277, Byg 124, Havre 522, Boghvede 3, Spergel 27, Blandsæd til Modenhed 45,
Grøntf. 52, Kartofler 96, andre Rodfr. 47), Afgræsn. 929, Høslæt, Brak, Eng m. m.
606, Have 25, Skov 463, ubevokset 17, Moser 13, Kær og Fælleder 153, Heder 642,
Veje og Byggegr. 87, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 165 Heste,
741 Stkr. Hornkv. (deraf 388 Køer), 689 Faar, 350 Svin og 3 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 111 Td.; 19 Selvejergaarde med 100, 30
Huse med 11 Td. Hrtk. og 29 jordløse Huse, omtr. \ i Fæste og Leje. Befolknin-
gen, »/, 1890: 433 (1801: 187, 1840: 236, 1860: 342, 1880: 430), boede i 79
Gaarde og Huse; Erhverv: 25 levede af immat. Virksomhed, 298 af Jordbr., 3
af Gartneri, 36 af Industri, 6 af Handel, 38 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres
Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Suldrup, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Stiftel-
sen „Holbeksminde" (paa Suldrup Hede; opr. 1856 af N. Holbek til Al-
bæk — Huset opf. 1861 — til Bolig for fattige) og Andelsmejeri (Stens-
høj); Hyllested. Hovedgaarden Albæk har 15 Td. Hrtk., 700 Td. Ld.,
hvoraf 20 Eng, 150 Skov, 180 Hede, Resten Ager; under Gaarden hore
Suldrup Sogns Kirke-, Korn- og Kvægtiende. Albæk Hedehuse. Hyldal,
Gde., med Vandmølle. Hjedsbækgaard med Vandmølle, Kro og Kobmands-
forretn. Frendstrup, Gd. og Huse. Øsirupgd. (95/8 Td. Hrtk.). Hyllestedgd.
(10 Td. Hrtk.). Dalumgd., Sekshøj, Skovridergd. under Hedeselskabet, m. m.
Suldrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.'
389. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Albæk.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med fladt Loft, samt Vaabenhus mod S.
Skib og Kor ere oprindl. fra romansk Tid, vistnok af hugne Granitkvadre, men
Murene ere senere blevne beklædte med en af smaa Mursien opmuret Skal. Vaa-
458 Aalborg Amt.
benhuset er nyt. Ved Kirkens Vestende har staaet et Taarn. Altertavlen er et Maleri
(Jesus med Kalk og Disk) af Simonsen fra 1865. Romansk Granitdobcfont med Dyre-
figurer og en forvitret Indskrift. Prædikestol fra 1599. I Kirkens Vestende en Her-
skabsstol. I Vaabenhuset en Ligsten med et Kors i Relief og en Runeindskrift. Uden
for Kirkederen staar en paa Kirkegaarden funden Runesten.
Albæk nævnes i Beg. af 15. Aarh. og ejedes vistnok da af Las Maltesen (Krag), med
hvis Datter Gyde A. kom til Las Viffertsen, der levede 1495, derefter til deres Son
Malte Lauridsen 1513, dennes Søn Anders Maltescn, f 1601, hvis eneste Son blev
dræbt i Dresden. Ligesom Torstedlund og Rebstrup kom A. fra Slægten Viffert til
Krabberne og ejedes af Iver K., f 1641, med hvis Datter Ingeborg Anders Sand-
berg vistnok fik Part i Gaarden, medens han kobte en Halvpart (16 Td. Hrtk.)
1667 af Mester Jakob Faber, der havde kobt den af Hel vig Iversdatter Krabbes
Ægtefælle Oberst Mogens Kruse. Anders Sandberg synes at have solgt A. til sin Søster
Birgitte S., som 1675 skødede den til Fru Dorte Daa til Torstedlund, med hvilken
den siden har haft fælles Ejere indtil Stamhuset Restrups Oplosning 1811. Senere
har den været ejet af mange, deribl. Friis, Neergaard, Conradsen, Prokurator Niels
Holbek (f 1865), Admiralinde Zahrtmann og Etatsr. M. W. Sass, der købte den
1862, og efter hvem den 1866 gik over til Sønnen Grosserer B. W. Sass; derefter
A Sass og Landmandsbanken. Nuv. Ejer er L. C. Jensen, der købte den 1894. —
Hovedbygningen, der omgives af brede, stensatte Grave, er meget gammel og
bestaar af Egebindingsværk i 1 Stokv. med Kvist til begge Sider. Foran Bygningen
staa 4 meget gamle Lindetræer.
En nedlagt Kirke hed Albæk Kirke.
I en Plantage (Schades PI.) ligge 5 fredlyste Gravhøje. Ved Suldrup er der
fredlyst en Høj med en anselig Jættestue; Kamret er 231/2 F. langt, z1^ F. bredt
og 51/, F. højt; til dets Vestvæg er føjet et lille Sidekammer.
Veggerby Sogn omgives af Annekset Bislev, Vokslev, Ø.-Hornum,
Buderup og Suldrup Sogne samt Aars Hrd. (Skivum S.), fra hvilket det
skilles ved Sønderup Aa. Kirken, noget sydl., ligger l1^ Mil S. S. 0. for
Nibe og 3 Mil S. V. for Aalborg. De noget højtliggende, i Midten bakkede
(Hjeds Sekshøje, 288 F., 90 M.), i øvrigt temmelig jævne Jorder ere over-
vejende sandmuldede, mod N. lerblandede; i den østl. Del findes store
Hedestrækninger. Mod S. ligge de udtørrede Søer Vester Sø, Hjeds Sø
og Flaskerne. Sydøsthjørnet berøres af Landevejen fra Aalborg til Viborg.
Fladeindholdet 1896: 7975 Td. Ld., hvoraf 2311 besaaede (deraf med Rug
491, Byg 235, Havre 1017, Boghvede 10, Bælgsæd 3, Spergel 117, Blandsæd til
Modenh. 27, Grøntf. 188, Kartofl. 177, andre Rodfr. 42, Frøavl 4), Afgræsn. 1594,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 918, Have 26, Skov 83, ubevokset 19, Moser 70, Kær og
Fælleder 259, Hegn 12, Heder 2521, Stenmarker 15, Veje og Byggegr. 140, Vand-
areal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 330 Heste, 1309 Stkr. Hornkv. (deraf 68o
Køer), 1810 Faar, 723 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov«
skyldshartk. 1895: 207 Td.; 57 Selvejergaarde med 189, 59 Huse med 17 Td. Hrtk.
og 17 jordløse Huse. Befolkningen, »/a 18(*>: 823 (1801: 406, 1840: 476, 1860:
625, 1880: 750), boede i 158 Gaarde og Huse; Erhverv: 31 levede af immat. Virk-
somhed, 590 af Jordbr., 73 af Industri, 7 af Handel, 53 af forsk. Daglcjervirks., 46 af
deres Midler, og 23 vare under Fattigv.
I Sognet Veggerby Kirke ', paa Præstegaardens Mark, og Kirke terp Præs te-
gaard med Veggerby Skole samt Byerne: Veggerby (gml. Form: Wygerby,
Wegherby) med Sparekasse (opr. 2/4 1880; 31/3 1898 var Sparernes Til-
godehav. 28,796 Kr., Rentef. 33/4 pCt., Rescrvef. 1639 Kr., Antal af
Konti 297); Byrsled med Mølle; Brasted med Skole; Hjeds \ Lyngsø med
Teglværk; Aastrup. Gaarde: Torndat, Busled (lP/2 Td- Hrtk> omtr- 45°
Td. Ld.), Højris med Vandmølle, Katsirup med Vandmølle, Lille Hjeds (4
Gde.), m. m.
Veggerby S., en egen Sognekommune, horer under Hornum Hrd. 's
Jurisdiktion (Xibe), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7. Landstingskr.
Hornum Herred. — Suldrup, Veggerby og Bislev Sogne. 459
og Amtets 5. Folkctingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 390. Lægd. Kirken til-
hører Ejeren af Lundbæk.
Den højtliggende og lange Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Taarn mod
V. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa en Dobbeltsokkel.
Begge Skibets Dore ere tilmurede. Et Par oprindelige Vinduer og en Dor i Korets
Sydvæg ere bevarede. Skib og Kor have fladt Bjælkeloft. Taarnet, med overhvælvet
Taarnrum, skilt fra Skibet ved en i ny Tid opf. Mur, er fra gotisk Tid, forneden af
Granitkvadre, foroven af Mursten. Gennem en Dør. i Sydmuren er nu Adgang til
Kirken. Trefløjet Altertavle, med et Maleri (Fristelsen i Ørkenen) fra 1765 og med
Juelernes Vaaben. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 18. Aarh. Et Epitafium
over Præsten Anders Gjed (f 1613) er forsvundet.
Til Torndal (1487: Toldal) hørte fordum en Tredjedel af Aastrup Mark.
I Sognet er der fredlyst 26 Gravhøje, deribl. 2 af aflang Form.
Bislev Sogn, Anneks til Veggerby, omgives af dette, Vokslev Sogn,
Limfjorden, Sebbersund og Aars Hrd. (Ejdrup og Skivum S.), hvorfra det
skilles ved Halkjær Aa. Kirken, noget nordl., ligger omtr. */, Mil S. S. V.
for Nibe og 3 Mil S. V. for Aalborg. De noget højtliggende, for en Del
bakkede Jorder ere overvejende sandmuldede; en Del Hede^ særlig op mod
Veggerby og mellem Holmager og Hedegaard; langs Stranden for en Del
høje, stejle Bakker. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Nibe til Sebber-
sund, Løgstor og Hvalpsund samt Svenstrup-Nibe-Aars Banen.
Fladeindholdet 1896: 4990 Td. Ld., hvoraf 1667 besaaede (deraf med Rug 369.
Byg 263, Havre 663, Bælgsæd 3, Spergel 94, Blandsæd til Modenhed 51, Grøntf. 20,
Kartofler 190, andre Rodfr. 14), Afgræsn. 878, Høslæt, Brak, Eng m. m. 876,
Have 14, Skov 57, Moser 42, Kær og Fælleder 139, Heder 1199, Veje og Byggegr.
111, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 216 Heste, 1018. Stkr. Hornkv.
(deraf 469 Køer), 1173 Faar, 395 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshartk. 1895: 208 Td.; 42 Selvejergaarde med 180, 2 Fæstegd.
med 9 og 64 Huse med 19 Td. Hrtk., c. \ i Fæste og Leje. Befolkningen, lj9
1890: 619 (1801: 460, 1840: 552, 1860: 516, 1880: 649), boede i 121 Gaarde og
Huse; Erhverv: 12 levede af immat. Virksomhed, 474 af Jordbrug, 4 af Fiskeri,
70 af Industri, 26 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 10 vare under
Fattigv.
I Sognet Byerne: Bislev, ved Landevejen, med Kirke, Skole „Baronesse
Sophie Juel-Rysensteens Stiftelse" (f 1888; med et Hus for 3 trængende
Enker; med Stiftelsen er forbundet en Pogeskole); Djørup (1474: Djurdrup,
1497: Dyrup); Holmager \ Hedegaarde med Skole. Priorboderne, Huse.
Tyrrestrupgaarde (1495: Tyristrup). Lundbækhuse med Jærnbanestation.
Ved Sebbersund, over hvilket en Bro til Vestsiden af Sundet (bygget
1879-80 af Nibe By og de tilgrænsende Landkommuner for omtr. 60,000
Kr.), er der Jærnbanestation. Halkjær, Vandmølle og Jærnbanestation.
Hovedgaarden Lundbæk har 353/4 Td. Hrtk., omtr. 638 Td. Ld., hvoraf
120 Eng, 60 Skov, 64 Oredrev, 30 Vandareal ro. m., Resten Ager; til
Gaarden hore en Vandmølle, Veggerby Kirketiende, 39 Td. Hrtk. Fæste-
gods (i Bislev og Vokslev S.) og 150 Td. Ld. Hede i Veggerby S., der
beplantes under Hedeselskabets Tilsyn. Andre Gaarde: Pinslrtcp, Snorupgd.,
Ilsøgd. Mariendal, Tegl- og Kalkværk.
Bislev S., en egen Sognekommune, horer under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt under 5. Udskrivningskr.'
392. Lægd. Kirken tilhorer Baronesse O. Juel-Rysensteen.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk
Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Vindue og Dørene (nu tilmurede)
ere bevarede. Paa den flade Overligger over Syddøren findes indhugget en Frem-
460 Aalborg Amt.
stilling af kæmpende Ryttere m. m. Koret er overhvælvet, Skibet har fladt Bjælkeloft.
Taarnet er fra gotisk Tid, forneden af Granitkvadre fra Skibets Vestgavl, foroven
af Mursten. Taarnrummct (før overhvælvet) har været aabent ind til Skibet ved en nu
tilmuret Spidsbue. Altertavle fra Slutn. af 16. Aarh. (restaur. 1900) med et Maleri
(Gravlæggclsen) af Hans Sager, fra 1686. Alterstager, skænkede 1584 af Chrf. Mikkel-
sen (Tornekrands) til Lundbæk og Hustru Dorte Juul, med deres Vaabener. Prædike-
stolen er 1588 opsat af ovennævnte Chrf. Mikkelsen og Hustru. I Skibet en plump
Herskabsstol med Juclernes og Billernes Vaabener. Lille Lysekrone fra 1775. I Koret
et 1900 restaur. Epitafium over ovenn. Chrf. Mikkelsen, f 1589, Hustru og Bern (med
Billeder). — Ved Kirkens Sydside er Gravsted for bl. a. Chr. F. Juel (f 1842) og N.
Juel (f 1889); ved Gravstedet; har denj nuv. Ejer af Lundbæk ladet indrette et un-
derjordisk Gravkapel.
Lundbæk hed tidligere Korsris og laa S. V. for den nuv. Gaard. Omtr. 1568 flyt-
tedes den af Chrf. Mikkelsen Tornekrands og Fru Dorte Juul og fik da sit nye
Navn. Omkring 1600 kom L. til Familien Juul, som endnu ejer den. Den første
var ovenn. Fru Dortes Brodersøn Vicekansler Ove Juul; hans Søn Oberst Chr. J.
ægtede Baron Henr. Riises Datter og Arving Johanne Marie og fik med hende Baro-
niet Kysensteen (Ringkjøbing Amt), hvorpaa han blev ophøjet i Friherrestanden
under Navnet Juel-Rysensteen (Gregers Daa, som ægtede den første Baron Juels
Enke Joh. Marie Rysensteen, skrev sig 1695 til Lundbæk og Pandum). De flg.
Ejere vare Ove Henr. Baron Juel-R., f 1749, Otto Henr., f 1769, Oberst Chr. Fr.,
f 1782, Kmhr. Ove Henr., f 1836, Major Chr. Fr., f 1842, Kmhr. Niels, f 1889, der-
efter Kmhr. og Minister for de offtl. Arbejder, C. Baron Juel-Rysensteen, den nuv.
Ejer. — Hovedbygningen, der tidligere bestod af 3 Fløje, opf. af Ove Juul
midt i 17. Aarh., og var omgiven af Grave, bestaar efter en 1804 fuldendt Om-
bygning af een Fløj af Grundmur i 2 Stokv. med høj Kælder. De gamle Grave ere
endnu til Dels bevarede og skille Borggaarden fra Ladegaarden. I den store, smukke
Have findes en Allé med ualmindelig store Bøge og flere, meget gamle og store
Takstræer.
Hedegaard tilhørte 1390-1401 Væbneren Peder Andersen Munk, der førte Slægten
Tornekrands' Vaaben, og siden Dronn. Margrethe. Kong Hans solgte den 1505 til
Viborg Bispestol. — Stig Vesteni solgte 1506 Errumgaard i Bislev Sogn til Bispen
i Viborg.
Inden Aggerkanalens Aabning havde Sognet et ret betydeligt Sildefiskeri. — Lund-
bæk havde tidligere tillige med det nærliggende og med Lundbæk forenede Gods
Pandum sit eget Birketing.
I Sognet er der fredlyst 13, til Dels ret anselige Gravhøje.
Vokslev Sogn, Anneks til Nibe Købstad, omgives af Nibe Købstads-
jorder, Sønderholm, Ø.-Hornum, Veggerby og Bislev Sogne samt Limfjorden.
Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved */i Mil S. 0. for Nibe og 2X\K
Mil S. V. for Aalborg. De højtliggende, til Dels bakkede Jorder (højeste
Punkt Rishøj, 331 F., 104 M.) ere overvejende sandmuldede med Ler- og
Kalkunderlag. En Del Hede mod S. 0. Fra S. til N. løber Binderup Aa.
Gennem Sognet gaa Landevejene fra Nibe til Aalborg, Hobro og Logstør
samt Svenstrup-Nibe-Aars Banen.
Fladeindholdet 1896: 6695 Td. Ld., hvoraf 2631 besaaede (deraf med Rug
534, Byg 362, Havre 970, Bælgsæd 3, Spergel 222, Blandsæd til Modenhed 25,
Grøntf. 205, Kartofler 273, andre Rodfr. 36), Afgræsn. 1493, Høslæt, Brak, Eng m. m.
895, Have 27, Skov 66, ubevokset 12, Moser 9, Kær og Fælleder 489, Heder 899,
Veje og Byggegr. 157, Vandareal m. m. 15 Td. Kreaturhold 1898: 391 Heste,
1555 Stkr. Hornkvæg (deraf 893 Køer), 1762 Faar, 744 Svin og 15 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 371 Td.; 67 Selvejergaarde med
339, 4 Fæstegd. med 20, 41 Huse med 10 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse, omtr.
»/, i Fæste og Leje. Befolkningen, »/» 1890: 854(1801: 506, 1840:678, 1800:
819, 1880: 830), boede i 149 Gaarde og Huse; Erhverv: 19 levede af immat.
Virksomh., 655 af Jordbrug, 80 af Industri, 62 af forsk. Daglejervirks., 24 af deres
Midler, og 14 vare under Fattigv. •
I Sognet Byerne: Vokslev (Vald. Jrdb.: WaxlcfJ, ved Hobrovejen,
Hornum Herred. — Bislev og Vokslev Sogne. 461
med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1897) og Sparekasse (opr. l5j\
1880; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 56,217 Kr., Rentef. 33/4 pCt.,
Reservef. 4921 Kr. , Antal af Konti 17 1); Grysted med Skole og Tegl-
værk; Gjelstrup med Mølle; Binderup med Vandmolle og Jærnbanehpl. ;
Taarup; Klæstrup. Hoved gaarden Pandum har 343/8 Td. Hrtk., 765
Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 34 Granskov, 9l/3 Have og Gaardspl., 45 Græs-
ningsjord, Resten Ager; til Gaarden høre Afbyggergaarden Krybily (45 Td.
Ld.), Afbyggerstedet Pandum Brohus (30 Td. Ld.) og 6 Arbejderhuse.
Saml. af Gde. og Huse: Simested med Skole, Pods/rup, Jfarild, Klæstrup-
lund, Østergd., Lyngbjærggd., Dalsgde. (tidligere Præstegd., se S. 396).
Den smukt beliggende Hulemølle (eller Gudsgift) med Kalk- og Teglværk.
Vokslev S., en egen Sognekommune, hører under Hornum Hrd.'s Juris-
diktion (Nibe), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr. , 7. Landstings- og
Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 376. Lægd. Kirken tilhører
Grevsk. Lindenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og
Korsarm mod N. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profi-
leret Sokkel. Begge Dore (Norddøren nu tilmuret) og et Par oprindelige Vinduer ere
bevarede. I gotisk Tid opførtes Korsarmc mod N. og S. af hugne Sten, med Spids-
bue ind til Skibet; den sy dl. Korsarm blev nedbrudt 1815. Noget senere end Kors-
armene blev Kirken overhvælvet, og samtidig opførtes Taarnet væsentlig af Mur-
sten, men med enkelte Skifter af Kvadersten fra Skibets Vestgavl, og Vaabenhuset.
Det overhvælvede Taarnrum, nu Materialhus, havde tidligere Spidsbue ind til Skibet.
Kirken er sidst bleven restaureret 1891. Altertavle med et moderne Maleri (Christus
med Brødet og Vinen). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol, skænket 1589afChrf.
Mikkelsen. Orgel, skænket 1898. Klokke fra 1508. I Koret findes Kalkmalerier fra
omtr. 1600, forestillende forskellige Bygninger (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 54).
Pandum tilhørte Vitskol Kloster, men ejedes 1421 af Malte Nielsen, dog vistnok
kun i Sameje med flere, thi 1461 oplod Mogens, Christen og Niels Mikkelsen (Torne-
krands) til Las Maltesen og hans Broder deres Ejendom i Pandum, som 1475 ejedes
af en yngre Malte Nielsen, der 1489 solgte P. og P. Molle til Bispen af Viborg.
Dog pantsatte hans Son Niels Maltesen af „Spitrup" endnu 1500 P. til Mads Jonsen
Viffert, som 1501 oplod Bispen dette Pant. Biskop Niels Glob forlenede Gaarden til
sin Frænde Palle Pedersen Glob, der endnu 1505 havde den, og derefter havde
dennes Søn Christiern G. den vistnok, til den ved Reformationen kom til Kronen,
hvorpaa den blev givet i Forlening til forskellige, sidst til Oberst Chrf. Hvas. 1584
var den nylig brændt. 1652 solgtes den af Kronen til Samuel v. Surch, men kom
paa ny til Kronen, som 1662 solgte den til Ove Juel, hvorefter den var forenet
med Lundbæk indtil 1805, da den (106 Td. Hrtk. Bøndergods) solgtes til Justitsr.
Bassesen, der frasolgte Godset. Senere blev den kobt af Grosserer Poppe fra Ham-
burg, der 1840 solgte den til E. Cordes; denne solgte 1890 Gaarden (1888 vurderet
til 250,000 Kr.) til sin Svigersøn, den nuv. Ejer, M. C. C. Bjerregaard. — Hoved-
bygningen, der vistnok er opf. efter Grevens Fejde, bestod oprindelig af 3 Ege-
bindingsværksfloje. Den ene Fløj nedreves 1885; det øvrige er 1897 underbygget
med Grundmur og har Kvist. I den 8 Td. Ld. store, meget smukke Have findes
en Del sjældne Træer og Buske.
Til Lyngbjirrggaard skrev sig 1416 Tord Timmesen (Abildgaard). — Klæstrup-
lund (Klæpstorplund) skodedes 1401 af Nis Jensen til Dronn. Margrethe og var da
en Hovedgaard, pantsat til Peder Andersen Munk (se S. 460), der oplod Dronn.
Margrethe sin Arveret. — I Vokslev, hvor Vald. Sejr ejede en Gaard, boede
1568 en Fru Maren Hog. — Gudsgift Mølle tilhørte 1440 Viborg Domkapitel, til
hvilket den formodentlig var givet i Sjælegift eller Sjælegave.
I Sognet er der fredlyst 12 Gravhøje.
Helium Herred.
Sogne:
S.- Kongerslev, S. 464. — N.- Konger slev, S. 46j. — Komdrup, S. 466. — Bælum,
S. 467. — Solbjarg, S. 46Q. — Skibsted, S. 471. — Lyngby, S. 4J3. — Brøndum,
•S- 474- — Siem, S. 475. — Torup, S. 47 j \ — Gjerdingy S. 476. — Blenstrup,
S. 477. — Skførpine, S. 480. — Frær, S. 481.
ellum Herred, det mindste i
Amtet, grænser mod N. og
0. til Fieskum, mod S. til
Hindsted og mod V. til
Hornum Hrd. Vest- og Nord-
grænsen dannes af Lindenborg Aa. Dets
største Udstrækning fra V. til 0. er 2>l(^,
fra N. til S. 2*/i Mil. Overfladen er gen-
nemgaaende højtliggende og bakket, især mod
S. og V. (Rebild Banker, indtil 348 F., 109
M.); mod 0. falder Landet af til Egnen hen imod
Lille Vildmose ; dog hæver Tinghøj sig her ved Øst-
grænsen til 209 F., 66 M. Mellem Bankerne i Her-
redet sno sig i dybe Indsnit smaa Aaer, saaledes Skib-
sted Aa mod N. til Lindenborg Aa. Jorderne ere
dels muldsandede, dels skarpsandede, det sidste mest
mod S. Herredet har en Del Skov (i alt 6040 Td.
Ld.), især mod S. V., deraf en Del af Statsskovene
„Buderupholm Skovdistrikt" (i alt 3353 Td. Ld.). Ved Sydgrænsen ligger
Madum Sø. Det er Amtets frugtbareste Herred (ved Matr. gnmstl. 22
Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet
48,976 Td. Ld. (4,91 □ Mil, 270,3 Q Km.). Ager og Engs Hrtk. og halv.
Skovskyldshrtk. var Vi 1895 2048 Td. Folketallet var */, 1890 8357
(1801: 4351, 1840: 5526, 1860: 6572, 1880: 7639). I gejstl. Hens.
danner det eet Provsti med Hindsted Hrd., i verdsl. Hens. hører det til
Helium-Hindsted Herreders Jurisdiktion og under Amtets 5. Forligskr. (Brøn-
dum, Siem, Torup, Skjørping og Frær S.) og 4. Forligskr. (de øvrige).
Helium Hrd., i Vald. Jrdb. kaldet Hellyumhæreth, hortc i Middelalderen til Flim-
mersyssel, fra 1660 til Aalborghus Amt; se videre S. 341.
I Herredet er talt omtr. 600 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf knap 20 Jætte-
stuer, Dysser og andre Stenalders Stengrave, omtr. 10 Langhoje, Resten runde Grav-
heje), men henved Halvdelen er nu slojfet eller mere eller mindre forstyrret; */,
1900 vare 27 fredlyste. De fleste findes i Sognene Skjørj5ing (omtr. 150), Solbjærg
(95), BrenJum (70;, Bælum (60) og Lyngby (50).
Helium Herred. — Sonder-Koncrerslev Sogn.
463
Litt. : Bidr. til H. Hrd.'s Beskr. og Hist., saml. af Kl. Gjerding. udg. ved D. H.
Wulff, med et Tillæg, S.-Kongerstev Sogn, ved A. C. Nielsen, Aalborg 1890-92. —
Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i H. Hrd., af Kr. Dahnson og
E. Rondahl, 1886.
Sonder-Kongerslev Sogn omgives af Annekserne N. -Kongerslev og
Komdrup, Skibsted og Bælum Sogne samt Fieskum Hrd. (Mov S., Lille
Vildmose). Kirken, noget mod V., ligger 23/4 Mil S. 0. for Aalborg. De
især mod V. noget højtliggende og bakkede Jorder (højeste Punkt 200 F.,
63 M.) ere sandmuldede. Gennem Sognet gaar Aalborg-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 1965 Td. Ld., hvoraf 735 besaaede (deraf med Rug
170, Byg 105, Havre 204, Frøavl 7, Blandsæd til Modenhed 141, Grøntf. 9, Kar-
tofler 53, andre Rodfr. 45), Afgræsning 398, Høslæt, Brak, Eng m. m. 371, Have
xV::''
'■■•'L:
mim ^fl—-M']': &*<
Kongstedlund.
lo, Skov 38, Moser 116, Kær og Fælleder 210, Heder 45, Veje og Byggegr. 33
Td. Kreaturhold 1898: 141 Heste, 552 Stk. Hornkv. (deraf 287 Koer), 228 Faar,
259 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 125
Td.; 16 Selvejergaarde med 113, 51 Huse med 12 Td. Hrtk. og 21 jordløse Huse.
Befolkningen, «/i 1890: 463 (1801: 211, 1840: 273, 1860: 354, 1880: 418),
boede i 87 Gaarde og Huse; Erhverv: 20 levede af immat. Virksomhed, 286 af
Jordbr., 91 af Industri, 12 af Handel, 15 af andre Erhv., 20 af deres Midler, og 19
vare under Fattigv.
I Sognet Byen Sønder- Kongerslev med Kirke, Præstegd., Skole, An-
delsmejeri (Neptun) og Jærnbane- og Telegrafstation. Hovedgaarden
.Kongstedlund har 2S3/4 Td. Hrtk., 55 5 Td. Ld., hvoraf 200 Eng, 90 Mose,
15 Krat, Resten Ager. Kjellingbjærggaard: \ZlU Td. Hrtk., 177 Td. Ld.
(foruden Andel i Lille Vildmose), hvoraf 27 Eng og Kær, Resten Ager;
til Ejendommen, paa hvilken store Kridtbakker, horer et Hus (5 Td. Ld.).
Solbjærggaard: 13 Td. Hrtk., 165 Td. Ld., hvoraf 6 Eng, Resten Ager.
Mygdal, Gd.
464
Aalborg Amt.
S.-Kongerslev S., een Sognekommune med de to Annekser, horer under
Hellum-Hindsted Hrd.'s Jurisdiktion (Terndrup), Aalborg Amtstue- og Amtets
sondenfjordske Lægedistr. (Terndrup), 7. Landstings- og Amtets 3. Folke-
tingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 402. Lægd. Kirken tilhorer Sognets Gaard-
mænd og Parcellister.
Den lille Kirke (indviet til Vor Frue) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre, Skibet paa
Sokkel med Skraakant, Koret paa en profileret Sokkel. Skibet har senere faaet 3
spidsbuede Hvælvinger, Koret en Stjernehvælving (den sidste er den yngste, vistnok
fra Renæssancetiden). Det ottekantede, i Renæssancetiden opferte Taarn, med Pyra-
midetag (paa Fløjen staar: 1872), er forneden af Granitkvadre med meget høj
Sokkel, foroven af Mursten. Det overhvælvede Taarnrum har Rundbue ind til Skibet.
Vaabenhuset er vistnok samtidigt med Taarnet. Kirkens Indre er restaureret 1898.
Altertavle fra Renæssancetiden med et nyt Maleri fra 1898 (den korsfæstede, Kopi
!§to
#rfpimi [h tip
U
Kælder paa Kongstedlund.
efter v. Dyck), skænket 1597 af Niels Juel til Kongstedlund. Prædikestolen er skæn-
ket af samme. Granitdøbefont. Lysekrone fra 1724. Epitafier over Peder Bronsdorff
til Kongstedlund og Randrup, f 1701, og Hustru Kirsten Andersdatter Dueborg,
f 1678, med deres Børn og Børnebørn, samt over Præsten Jens Pedersen Bloch,
f 1703, og Hustru Margrethe Andersdatter Resen, f 1719, begge opsatte af Jens
Hvas og Kirstine Brønsdorff henholdsvis 1730 og 1726. Under Skib og Kor er
Gravhvælving for Familierne Bronsdorff og Hvas med en stor Del Kister. Klokken,
med Minuskelindskrift og Relieffremstilling af St. Mauritius, er vistnok fra 14. Aarh.'s
Slutn.
Kongstedlund („Kongisløflund", ogsaa undertiden blot „Lund"; i 17. Aarh. opstaar
det nuv. Navn) skal ifl. Huitfeldt for Reformationen have tilhørt Viborg Bispestol. Efter
Reform, ejedes den 1536 og 1552 af Niels Brun, Henrik Bjørnsen 1538, Chrf. og Iver
Lunge, Axel Juul til Villestrup og Jens Kaas 1562, Kansler Niels Kaas og endelig Axel
Juels Son Niels J. (dræbt i Aalborg 1600 af Albert Skeel; se Saml. til j. Hist. 2. R. IV
S. 227 fl.), der gjorde meget for at skaffe Gaarden faste Grænser mod Naboejendommene.
Hans Søn Axel Juel solgte 1637 K. (Skoven paa Gaardens* Mark anslaaet til 80 Svins
Olden) og Gods, 19 Gaarde, 1 Bol, 1 Gadehus, til Iver Krabbe til Albæk (f 1641),
Helium Herred. — Sonder- og Nørre-Kongerslev Sogne. 46 D
hvis Enke Dorte Juel bragte den til sin anden Mand Erik Hog (f 1649), hvis Sen
Iver Juel H. 1675 solgte K. (33 Td. Hrtk.) til Peder Bronsdorff, f 1701. Hans
Svigersen Laur. Christensen Vesterhof udkobte 1701 sine 3 Svogre af K., idet han
afkobte dem deres s/4 af Gaard og Gods (37 og 192 Td. Hrtk.), men solgte 1704
Gaard og Gods til sin Svoger Kancellir. Severin Bronsdorff, efter hvem hans Enke
Charl. Am. Wiegandt havde Gaarden. Efter hende fulgte Svigersønnen Major Deden,
der købte den (37 og 212 Td. Hrtk.) for 29,850 Rd. grov K. paa Auktion efter Sviger-
moderen 1751 og 1772 overdrog samme (37, 13 og 222 Td. Hrtk.) for 25,500 Rd.
til sin Søn Severin Bronsdorff v. D., f 1812. Dereftes ejedes den af Svigersønnen
Sigvard Færch, f 1839, efter hvem den købtes for 27,300 Rd. af Ole Kjeldsen,
f 1898, hvis Søn, J. Henr. A. Kjeldsen, ejede den til 1900, da den overtoges af Viborg
Kreditforening. — Gaarden, der er omgiven af de gamle, brede Grave, bestaar af
en Hovedbygning mod V. og en lav, delvis ny Sidefløj mod S. Hovedbygningen,
i to Stokv. med hvælvet Kælder, er opf. 1592 af røde Munkesten med høj Granit-
sokkel; paa Nordgavlen staar Opførelsesaaret, paa Sydgavlen 1772, over Sandstens-
portalen paa Ostmuren 4 Vaabenskjolde og en Tavle med Bogst. I. K. N. D. J. (o:
Iver Krabbe Nielsen og Dorte Juel) og Aarst. 16.0 (se Saml. til j. Hist. 2. R. Il
S. 201 flg., og smstds. 3. R. I S. 109 flg., samt det S. 463 nævnte Skrift).
Ved S.-Kongerslev er der fredlyst en anselig Langdysse, Store Muens (Mogens),
185 F. lang, med to Kamre.
I S.-Kongerslev boede ved Slutn. af 17. og i Beg. af 18. Aarh. en „kunstig Smed"
Christen Pedersen, hvis Son var Troels Christensen Kongslev, Præst i Nørhaa; dennes
Søn var den retslærde Laur. Kongslev, Prof. i Sorø, f 1783, og hans Son General-
decisor Troels K., f 1844, i hvis Skjold som Storkors af Dannebrog ses en Ambolt
til Minde om Stamfaderen.
Nørre-Kongerslev Sogn, Anneks til S.-Kongerslev, omgives af dette
og det andet Anneks Komdrup samt Fieskum Hrd. (Gudum og Mov S.,
Lille Vildmose). Kirken, mod S. V., ligger 23/4 Mil S. 0. for Aalborg. De
i den sydl. Del noget hojtliggende og bakkede, mod N. og 0. hen ad Vild-
mosen til lavtliggende, med Kær og Enge (Vibe Enge; nu opdyrkede) op-
fyldte Jorder ere dels sandmuldede, dels kalkmuldede med Kalkunderlag.
Fladeindholdet 1896: 2701 Td. Ld., hvoraf 1226 besaaede (deraf med Rug
288, Byg 192, Havre 433, Frøavl 12, Blandsæd til Modenhed 132, Grontf. 24,
Kartofler 84, andre Rodfr. 59), Afgræsn. 482, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 516, Haver
18, Skov 14, Moser 149, Kær og Fælleder 222, Hegn 5, Heder 23, Veje og
Byggegr. 41, Vandareal m. m. 5 Td. Kreatur hold 1898: 278 Heste, 872 Stkr.
Hornkv. (deraf 534 Koer), 449 Faar, 633 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshartk. 1895: 129 Td.; 29 Selvejergaarde med 111, 83 Huse
med 18 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse. Befolkningen, »/* 1890: 784 (1801:
262, 1840: 364, 1860: 512, 1880: 686), boede i 140 Gaarde og Huse; Erhverv:
28 levede af immat. Virksomh., 458 af Jordbr., 6 af Gartneri, 102 af Industri, 15 al
Handel, 87 af forsk. Daglejervirks., 47 af deres Midler, og 41 vare under Fattigv.
I Sognet Byen N.-Ko7igerslev med Kirke, Skole, Fattiggaard (opf. 1874,
Plads for 35-40 Lemmer), Sparekasse (opr. 14/5 1870; 31/3 1898 var Spa-
rernes Tilgodehav. 33,040 Kr., Rentef. 33/5 pCt, Reservef. 2559 Kr., Antal
af Konti 373) og Missionshus (opfort 1897). Vester gde. (Ørstabberi) ,
Østergd. Stenisgaard 'har 123/, Td. Hrtk., 200 Td. Ld., hvoraf 100 Eng,
Resten Ager; til Gaarden et Hus med 6 Td. Ld. og 2 Huse. Sigsgaard
har 12V2 Td. Hrtk., 265 Td. Ld., hvoraf 135 Kær og Mose, Resten Ager;
ved Gaarden et Kalkbrænderi og Tørveskæring. Lamdal og Lyngdal, Gde.
N.-Kongerslev S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet
Anneks, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som
disse samt 5. Udskrivningskr.* 401. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Linden-
borg.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddoren og
Trap: Danmark. 3. Udg. IV. 30
466 Aalborg Amt.
et Par oprindelige Vinduer ere bevarede. Skib og Kor ere forhøjede med en 2
Skifter hoj Gesims af Mursten. Det i gotisk Tid opforte Taarn er forneden af Kvadre
fra den nedbrudte Vestgavl, foroven af store, gule Mursten. Det overhvælvede
Taarnrum har en bred Spidsbue ind til Skibet. Koret er overhvælvet, Skibet har
fladt Loft. Vaabenhuset er samtidigt med Taarnet og af samme Materiale. Altertavle
fra 1603. Romansk Granitdobefont. Prædikestol fra omtr. samme Tid som Altertavlen.
Under Koret en tilmuret B -'gravelse. Klokken, uden Indskr., er g'.mmel.
En Adelsmand Niels Nielsen af Nørre-Kongerslev nævnes 1422.
Om en Pælesætning i N.-Kongerslcv Kær, vistnok Rester af en Aalegaard, se
Saml. til j. Hist. 3. R. I S. 402.
Komdrup Sogn, Anneks til N.- og S.-Kongerslev Sogne, omgives af
disse, Skibsted og Blenstrup Sogne samt Fieskum Hrd. (Gunderup og
Gudum S.). Kirken, noget mod S., ligger omtr. 2lj2 Mil S. S. 0. for Aalborg.
Nordgrænsen dannes af Lindenborg Aa. De mod S. noget højtliggende,
mod N. lavere Jorder ere sandmuldede med Kridt-, Kalk- og Sandunder-
lag. Gennem Sognet gaar Aalborg-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 1878 Td. Ld., hvoraf 733 besaaede (deraf med Rug
149, Byg 128, Havre 341, Blands. til Modenh. 28, Grøntf. 6, Kartofler 39, andre
Rodfr. 42), Afgræsning 695, Høslæt, Brak, Eng m. m. 306, Have 17, Skov 33, Moser
14, Kær og Fælleder 31, Heder 15, Veje og Byggegr. 32 Td. Kreaturhold 1898:
135 Heste, 585 Stkr. Hornkv. (deraf 309 Køer), 330 Faar, 347 Svin og 1 1 Geder.
Ager og Engs Hart k. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 129 Td.; 20 Selvejergd. med
126, 7 Huse med 3 Td. Hrtk., 20 jordløse Huse. Befolkningen, »/8 1890: 281
(1801: 131, 1840: 184, 1860: 257, 1880: 273), boede i 54 Gaarde og Huse; Er-
hverv: o levede af immat. Virksomh., 211 af Jordbrug, 36 af Industri, 6 af Handel,
10 af forsk. Daglejervirks., 12 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen Komdrup (1319: Kommæthorp) med Kirke, Skole og
Jærnbanehpl. Hovedgaarden Refsnæs har 5 1 x/2 Td- Hrtk., omtr. 950
Td. Ld., hvoraf 670 kultiverede Tørvejordsenge, 30 Birkeskov paa Tørve-
jord, Resten Ager; til Gaarden hører en Mølle; 250 Td. Ld. ere udlagte
i Huslodder og bortforpagtede.
Komdrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.' 400. Lægd. Kirken tilhører Sognets Grundejere.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor (begge med Bjælkeloft) samt Vaabenhus
mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid (en af de yngste jydske Granitkirker) af
Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, Skibets Nordside og Korgavlen dog til
Dels af store, gule Mursten i Munkeskifte. Norddøren benyttes endnu, Syddøren
ses som Blinding. Nordsiden har aldrig haft Vinduer. Ved en Hovedreparation 1884
(Arkitekt- F. Uldall) ombyggedes Skibets Sydside og til Dels Nordsiden og Vest-
gavlen, ligesom det gamle Vaabenhus af Bindingsværk mod N. erstattedes af et nyt
af røde Mursten. Altertavlen er et trefløjet Alterskab fra gotisk Tid; i Midten Gud-
fader med den korsfæstede, Maria med Barnet og Johannes Døberen, paa Fløjene
12 Helgener (renoveret 1756 af Madam Metie Cathrine Bay, Hans Fædders til Refs-
næs; den skal 1901 restaureres af Nationalmus.). Romansk Granitdøbefont. Prædike-
stol fra 18. Aarh. Klokken (før mellem et Par Piller V. for Kirken, nu i et Lydhul
i Vestgavlen), uden Indskr., er fra den senere Middelalder. — Paa Kirkegaarden et
Monument over nedenn. Etatsr. J. J. Fædder og Hustru Anne Maria Dorothea Chari-
sius. Ligsten over Hans Fædder til Refsnæs.
Refsnæs tilhørte 1337 Niels Pedersen, 1431 og 1462 Morten Jepsen Scefeld, dennes
Børn Oluf Mortensen, Jes Mortensen 1483- 1502, Sophie Mortensdatter, Knud Tho-
mesens Efterleverskc, 1494, og N. N. Mortensdatter, Las Bratzes, 14S7. De flg.
Ejere vare Niels Jensen Seefeld 1502-18 og Morten Knudsen 1504, Laurids Jensen
Seefeld, f 1553, og Niels Henriksen 1525, Viffert Lauridsen Scefeld (faldt 1565 ved
Svarteraa) og Chrf. Lauridsen Seefeld, f 1612, dennes Sønner Viffert S., f 1662, og
Helium Herred. — Nørre-Kongerslcv, Komdrup og Bælum Sogne. 467
Jørgen S., Rigsraad, f 1662, begge uden Bern, disses Søster Jfr. Maren S., hvis
Dødsbo 1679 solgte R. (72 Td. Hrtk.) for 4596 Rd. til Købmand Chrf. de Hemmer,
hvilket dog vistnok kun var en Part af Gaarden, thi 1695 fik han af Magd. v.
Ginchel, si. Assessor Tøger Lassens, Skøde paa hendes Andel, som var 17/32 (57
og 173 Td. Hrtk.). 1702 skødede Chr. de Hemmer sin Arvepart i R. (10 og 28 Td.
Hrtk.) til sin Broder Chrf. de Hemmer, hvis Opbudsbo 1730 solgte R. (57, 32 og
240 Td. Hrtk.) ved Auktion for 13,500 Rd. til Etatsr. Fr. v. Arenstorff ; dennes Sønner
solgte 1742 R. (57, 19 og 240 Td. Hrtk.) til Hans Fædder, f 1753, hvis Enke Mette
Cathrine Bay 1765 overdrog den (56, 19 og 301 Td. Hrtk.) for 11,611 Rd. til
sin Søn Jens Jørgen Fædder, senere Etatsr., efter hvis Død den (57, 57 og 324
Td. Hrtk., heri beregnet Dragsgd., 28, og Sigsgd., 11) 1798 solgtes ved Auktion
for 83,500 Rd. til Kammerr. Hans Gundorph til Palstrup, f 1801, hvis Enke Cecilie
Bødker ejede den til sin Død 1805. Derefter ejedes den ganske kort af General
Schuchardt, der 1805 solgte den for 71,000 Rd. til Major, Baron I. A. Juel, fra hvem
den i Slutn. af 1840'erne gik over til Svigersønnen Jos. thor Straten, derpaa til
Storm, der 1853 solgte den til R. K. Westenholz, f 1882, hvis Enke nu ejer den. —
Hovedbygningen er opf. 1791 af Grundmur i l Stokv. med 2 Sidefløje, en æl-
dre af Bindingsværk, og en af Grundmur, opf. 1899.
I Komdrup har ligget en eller to Hovedgaarde. 1396 toges Vidne om, at Søren
Munk ingen Del ejede i K., formodentlig fordi han netop ejede en Del; dog nævnes
1415 Jens Pedersen af K., 1435 Kay Persdatter Hvide, Per Møllumsens Datter, og
hendes Svoger Morten Svan af K., men 1486 og 1502 Søren Munk af K., 1546 og
1557 Peder Munk i K., hvis Sønner Anders, Niels, Laurids og Chrf. M. ogsaa
skrev sig til K. — Vistnok paa en anden Hovedgaard i K. boede 1390 Peder Hvas,
hvis Vaaben var 2 Hjorte vier, dennes Søn Las H. 1406-15, hvis Søn Peder H. (1453
og 1466) efterlod flere Sønner, af hvilke Hans H. 1476 skrev sig til østergd. i K.,
og Knud H. til K. var Abbed i Alling Kloster 1515. Peder H., som levede endnu
1543, var vistnok Slægtens sidste Mand. — Jens Munk solgte 1580 Østergd. i K.
til J. Seefeld.
Ved Refsnæs er der fredlyst 2 Gravhøje.
Bælum Sogn omgives af Annekset Solbjærg, Lyngby, Skibsted og S.-
Kongerslev Sogne samt Fieskum Hrd. (Mov S., Lille Vildmose). Kirken,
midt i Sognet, ligger 31/* Mil S. 0. for Aalborg. De højtliggende og bak-
kede Jorder ere i den vestl. Del sandmuldede, mod N. og 0. lermuldede
med Kridtunderlag. Nogle Smaaskove (Haelsk., Søndersk., Bælumgaards
Sk., Bælum Buske, Dragsgaard Sk., m. m.). Smidie Sø og Bleg Sø ere
nu udtørrede. Gennem Sognet gaar Aalborg-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 4819 Td. Ld., hvoraf 1625 besaaede (deraf med Hvede
2, Rug 321, Byg 307, Havre 703, Boghvede 11, Blandsæd til Modenhed 67, Grøntf.
16, Kartofler 118, andre Rodfrugter 73, andre Handelspl. 5), Afgræsn. 696. Høslæt,
Brak, Eng, m. m. 855, Have 40, Skov 231, Moser 121, Kær og Fælleder 554,
Heder 651, Veje og Byggegr. 44 Td. Kreatur hold 1898: 353 Heste, 1225 Stkr.
Hornkv. (deraf 692 Køer), 834 Faar, 746 Svin og 27 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshartk. 1895: 233 Td.; 49 Selvejergaarde med 212 og 94 Huse
med 21 Td. Hrtk. Befolkningen, l/a 1890: 1036 (1801: 455, 1840: 680, 1860:
880, 1880: 1040), boede i 193 Gaarde og Huse; Erhverv: 55 levede af immat.
Virksomh., 592 af Jordbrug, 197 af Industri, 62 af Handel, 47 af forsk. Daglejer-
virks., 47 af deres Midler, og 36 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Bælum (i Vald. Jrdb. Beflum) med Kirke, Præstegd.,
Skole, Realskole, Folkehøjskole (opr. 1885), Fattiggaarden Nørgaard (opr.
1894, Plads for 28 Lemmer), Helium-Hindsted Hrd.'s Sparekasse (opr. u/l2
1863; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 1,120,278 Kr., Rentef. 4 pCt.,
Reservef. 74,794 Kr., Antal af Konti 1246), Solbjærg Pastorats Sparekasse
(opr. 22/3 1879; 3l/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 42,698 Kr., Rentef.
4 pCt., Reservef. 3455 Kr., Antal af Konti 395), Jærnstoberi, Savskæreri,
30*
468 Aalborg Amt.
Ølbryggcri, Købmandsforretninger, flere Haandværkere, Kro, Valgsted for
Amtets 3. Folketingskr., Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation samt Post-
kontor; Lille- -Brøndum med Skole; Smidie med Skole, Teglværk og Kalk-
brænderi. Skovhuse. Hovedgaarden Vorgaard har 171/* Td. Hrtk., omtr.
540 Td. Ld., hvoraf 85 Eng og Kær, 30 Skov, 175 Bakker og Hede,
Resten Ager; til Gaarden hore et Teglværk og l^s Td. Hrtk. Fæstegods.
Dragsgaard har 21 Td. Hrtk., omtr. 540 Td. Ld., hvoraf 90 Eng, 60
Skov, 100 Kær, Resten Ager. Nørgaard (se S. 467, tidligere Herredsfoged-
bolig) har 13. Td. Hrtk., omtr. 408 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 98 Skov og
Plantage, 20 Kær, 150 Hede, Resten Ager. Bælumgd., Flovgde., Korsgde.t
Koelgd., Brogd., m. m.
Bælum S., een Sognekommune med Annekset, horer under Hellum-Hind-
sted Hrd.'s Jurisdiktion (Terndrup), Aalborg Amtstue- og Amtets sonden-
fjordske Lægedistr. (Terndrup), 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt
5. Udskrivningskr.' 405. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. samt Vaabenhus og Kapel mod
S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant.
Begge Skibets Dere ere bevarede (Norddøren tilmuret). Koret har haft en forlængst
nedbrudt Apsis. 1 den senere Middelalder overhvælvedes Kor og Skib undtagen den
vestligste Del, der beholdt sit Bræddeloft. Ligeledes tilføjedes det anselige Taårn,
af Granit og Mursten, og med hvælvet Underrum, der har bred Spidsbue ind til
Skibet, samt det hvælvede Vaabenhus, af store Mursten i Munkeskifte. Det hvæl-
vede Kapel, med Rundbue ind til Koret, er opf. 1616. I 1889-90 undergik Kirken
en delvis Ombygning (Arkitekt: F. Uldall), navnlig af Skibets og Korets Nordmur
samt Korbuen og Korhvælvingen, ligesom Skibets Hvælvinger atter ombyttedes med
Bræddeloft. I Koret og ved Korbuen fandtes Rester af Kalkmalerier fra 16. Aarh.,
der forsvandt ved Ombygningen 1889 (M. Petersen, Kalkmal. S. 52). Trefløjet Alter-
tavle fra 1684, med Malerier (den korsfæstede, de to Røvere samt Maria og Jons.).
Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i senere Renæssancestil fra Slutn. af 17.
Aarh. (rest. 1890). I Koret Mindetavle over Herredsfoged, Justitsr. Hvass, f 1867.
I Kapellets Mur en beskadiget Ligsten med udhuggede Figurer, vistnok over Erik
Kaas til Vorgd., f 1598, og hans to Hustruer, Berete Seefeld, f 1593, og Anne Krabbe,
opsat 1603 af sidstnævnte. Udv. paa Kormuren en Mindetavle fra 1821 over Gene-
ralmajor H. J. Rodenborg.
Vorgaard skal Hr. Anders Jakobsen Bjørn, f 1490, have tilkøbt sig af Mogens
Kolde. Den tilhørte saa Sønnen, Rigsr. Hr. Jak. Andersen, f omtr. 1524, og dennes
Børn: Anders Jakobsen 1536 og Dorte Jakobsdatter, Oluf Globs, 1562. Efter sidst-
nævntes Død arvedes V. af hendes Søskendebarn Anne Bjørnsdatters Søn Jens Kaas,
bekendt for sit tapre Forsvar af Elfsborg mod de svenske; efter hans Død 1578 til-
faldt Gaarden hans Broder Bjørn K., f 1581, dennes Børn Niels K., f 1597, Erik
K., f 1598, og Fru Hel vig K., Hannibal Gyldenstiernes Enke, f 1638. Efter disse
kom der) til førstnævntes Datter Anne Nielsdatter Kaas, Albert Rostrups, der skrev
sig til den 1638 og 1647, efter hvem den ejedes af hendes Søskendebarn Ingeborg
Albretsdatter Skeel, f 1655, og hendes Søn Markor Rodsteen, f 1670. Hans Enke
Karen Juul arvede Gaarden efter sin Søn Palle Rodsteen, f 3 Aar gi., og ægtede
Hugo Liitzau til Lundsgd., der 1675 solgte V. til Hartvig Otto v. Deden til Dragsgd.
(f 1703), der vistnok alt havde arvet Part i Gaarden med sin 1. Hustru Anne Fol-
mersdatter Urne, en Datterdatter af Fru Ingcb. Skeel. Hans Son Claus Jørgen v.
Deden udkøbte 1717 sine Brødre Emmike og Ebbe Claus v. D. af V., som han
1750 solgte (32 og 270 Td. Hrtk., hvori Dragsgaard indbefattet) til Krigsr. Harboe
Lassen Meulengracht, som dog atter 1767 afhændede den til Konsistorialr. Laur.
Jelstrup. 1768 solgtes V. (nu kun 12 Td. Hrtk.) med Mølle og ubetydeligt Gods
for 5718 Rd. til Søren Testrup til Viffertsholm, som 1772 solgte den til Hcnr. Schou
af Trudsholm, efter hvis Død 1775 den (12 og 59 Td. Hrtk.) ved Auktion blev solgt
for 13,050 Rd. til Lieutn. Hans Joch. Rodenborg, f 1843 som Generalmajor. Derpaa
ejedes den af Enken til 1826 og af Sønnen, Kmjkr. V. C. R. til 1836, saa af en
Holberg til 1840, af C. E. Alson til 1843, hvorefter den 1843 solgtes for 29,200 Rd.
til C. A. Deden (da med 55 Td. Hrtk. Fæstegods, som bortsolgtes i 1850'erne paa
Helium Herred. — Bælum og Solbjærg Sogne. 469
den ene nuv. Fæstegd nær); 1875 solgtes den for 136,0)0 Kr. til M. Schæbel, 1891
for 79,000 Kr. til Lorentzen og 1893 for 80,000 Kr. til den nuv. Ejer, V. Schaumburg. -
Hovedbygningen, der er meget gammel og af Egebindingsværk (repareret 1892),
bestaar af en Hovedfløj og en mindre Sidefløj, i l Stokv.
Dragsgaard har været en Hovedgaard. 1422 nævnes Nis Ovesen af Drag, f 1437.
I Beg. af 16. Aarh. skal den have tilhørt Jørgen Prip, var derefter vist en Tid fore-
net med Vorgd. og blev 1623 af Fru Anne Krabbe, Erik Kaas' Enke, pantsat til
Falk Gøye, der 1630 afhændede sin Part i den til Palle Rodsteen, hvis Hustru Inge-
borg Skeel ejede Vorgd. Deres Datter Jfr. Ingeb. Rodsteen solgte 1661 D. til Oberst-
lieutn. Hartv. O. v. Deden, der 1663 yderligere fik Skøde paa Gaarden af sin Svi-
gerfader Folmer Urne, hvis Hustru Anne Dyre var Halvsøster til Jfr. Ingeborg Rod-
steen; v. Dedens Enke Anne Dorothea v. Wetberg boede paa D. til sin Død 1727,
men havde alt 1717 overdraget denne sin „paaboende Bondegaard" (28 Td. Hrtk.)
til sin Søn Oberstlieutn. Cl. Jørgen v. Deden. Den var derefter Avlsgaard under
Vorgd. til 1773, da Konsistorialr. Jelstrup solgte den (28 og 64 Td. Hrtk.) til Kan-
cellir. J. J. Fædder til Refsnæs. 1 803 skødede Kammerr. Gundorphs Enke paa Refs-
næs D. (28, 17 og 36 Td. Hrtk.) for 29,000 Rd. til sin Svigersøn Hans Glud, der
endnu ved sin Død 1850 ejede den. Nuv. Ejer er H. P. Glud.
Nørgaard ejedes i 15. Aarh. af Fru Susanne Nielsdatter (Rosenkrantz)r efter hvem
den 1455 ved Skifte paa N. blev udlagt til hendes Broder Hr. Ludvig Nielsen, der
1463 indværgede den med Lovhævd.
I Sognet har ligget en gammel adelig Sædegaard Gjerholm, der 1422 af ovenn.
Niels Ovesen til Drag blev solgt til Bisp Lage i Viborg. 1503-1509 skrev en Adels-
mand Niels Henriksen sig til G. og 1536 og 1543 dennes Søn Mikkel Nielsen, hvis
Børn antog Navnet Hvas (jfr. Fam. Hvas, IV S. 134 f., 180).
I Vald. Jrdb. nævnes Bejlum Fjerding. — 29/7 1894 brændte næsten !/s af
Bælum By.
I Sognet er der fredlyst 14 Gravhøje, deribl. ved Vorgaard 3 anselige.
Bælum var oprindl. Anneks til Skibsted-Lyngby; ved Kongebr. af 22/8 1580 blev
det et eget Pastorat med Solbjærg til Anneks.
Solbjærg Sogn, Anneks til Bælum, omgives af dette og Lyngby Sogne,
Hindsted Hrd. (Astrup, Visborg, Skelum og Als S.) og Fieskum Hrd.
(Mov S., Lille Vildmose). Kirken, mod N., ligger 4 Mil S. 0. for Aal-
borg. De for en Del højtliggende og bakkede Jorder ere lette, sandmul-
dede. En stor Del er dækket af Skov (Søndersk., Tved Sk., Brøndumlund).
Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aalborg til Hadsund og Aalborg-Had-
sund Banen.
Fladeindholdet 1896: 6904 Td. Ld. (herafere 2023 Td. opførte i Matr. under
Hindsted Hrd.), hvoraf 1V16 besaaede (deraf med Rug 416, Byg 266, Havre 705, Bog-
hvede 44, Spergel 31, Blandsæd til Modenhed 172, Grontf. 64, Kartofler 174, andre
Rodfrugter 43), Afgræsning 1108, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1194, Have 38, Skov
1214, ubevokset 63, Moser III, Kær og Fælleder 570, Hegn 6, Heder 581, Flyve-
sand 6, Veje og Byggegr. 93, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 287
Heste, 1271 Stkr. Hornkv. (deraf 629 Køer), 1229 Faar, 677 Svin og 17 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 160 Td.; 34 Selvejergaarde
med 132, og 102 Huse med 26 Td. Hrtk. Befolkningen, l/f 1890: 834 (1801:
564, 1840: 686, 1860: 729, 1880: 803), boede i 166 Gaarde og Huse: Erhverv: 17
levede af immat. Virksomh., 670 af Jordbr., 65 af Industri, 10 af Handel, 38 af forsk.
Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Solbjærg med Kirke, Skole og Jærnbanestation;
Korup (Øster- og Vester-K.), ved Landevejen, med Skole. Graverhuse,
Hedehuse, Korup- Skovhuse, Sønder holt, Gd. og Huse. Hovedga arden
Gammel- Viffertsholm har 22% Td. Hrtk., 620 Td. Ld., hvoraf 120 Eng,
200 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre nogle Huse. Gaarden Ny- Vifft ris-
holm har 14 Td. Hrtk., 550 Td. Ld., hvoraf 100 Eng og Kær, 150 Skov-
og Hede, Resten Ager; til Gaarden et Par Huse. Gaarden Fredenslund
470 Aalborg Amt.
har omtr. 13 Td. Hrtk., 470 Td. Ld., hvoraf 170 Eng, 140 Skov, Resten
Ager. Gaarden Ravnborg har med Fæste- og Lejehuse 12 Td. Hrtk., 800
Td. Ld., hvoraf 180 Eng, 330 Skov, Resten Ager. Porsgaard, Afbygger-
gaard fra GI. Viffertsholm (omtr. 10 Td. Hrtk., 310 Td. Ld.). Korupgde.
(2 Gaarde).
Solbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.'
406. Lægd. Kirken tilhører Præsten i Bælum mod at holde Kirken i Stand.
Kirhen beståar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skibets
estl. Del og Koret ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant.
Et Vindue og Rester af Norddøren kunne spores. I den senere Middelalder eller i
Renæssancetiden blev Vestgavlen nedreven og Skibet forlænget omtr. 15 Fod mod
V., dels af Granitkvadre, dels af Mursten. Samtidig tilføjedes Taarnet, forneden af
Kvadre fra den nedbrudte Vestgavl, foroven af gule Mursten, og Vaabenhuset, af
røde Mursten, ligesom Kirken overhvælvedes. Udskaaren Altertavle fra 17. Aarh.
med et forgyldt Kors. Smedet Korgelænder fra 17. Aarh. Romansk Granitdøbefont.
Prædikestol fra Slutn. af 18. eller Beg. af 19. Aarh. I Skibet to Krucifikser. I Koret
Kisteplader over Enevold Christoffersen Seefeld til Viffertsholm, f 1643 (rest. 1891),
og over Viffert Seefeld til Viffertsholm, f 1662. I Vaabenhuset en Del Kisteplader
med Adelsvaabener.
Gammel Viffertsholm blev 1570 oprettet af Axel Viffert af 4 Bøndergaarde Kytrup,
vistnok paa det Sted, hvor en tidligere, formodentlig i Grevens Fejde ødelagt Borg
Korrup har ligget (se ndfr.). 1343 skødede Andreas Pedersen af Grandeslef Karæ-
thorp og Karæthorp Fang til den forrige Drost Hr. Peder Vendelbo. Den gik siden
over til Vald. Atterdag, og Hr. Chr. Vendelbos Arvinger gav 1401 Dronn. Margrethe
Afkald paa al deres Ret dertil. Efter Axel Vifferts Død 1580 bragte hans Datter
Margrethe Gaarden først til Ewald Sehested, senere til Jørgen Urne; hans Børn
Axel og Anna U. arvede V., som sidstnævnte tilførte sin Ægtefælle Enevold See-
feld. Efter disses barnløse Død delte Enevold Seefelds Søskende Viffert, Jørgen og
Maren S. Gaarden 1652; men førstn. udkøbte sine Søskende. Efter ham kom V. til
Ove Juel til Villestrup. Hans Arvinger solgte 1687 Gaarden (37 Td. Hrtk., Bønder-
gods 274) til Laur. Kjerulf for 10,000 Rd. Efter hans Død 1729 ejede hans Enke
Karen Jakobsdatter Gresmann Viffertsholm, og efter hendes Død 1739 lod Arvingerne
1740 Gaard og Gods ved Auktion bortsælge til Herredsfoged Christen Sørensen
Testrup (f 1761; se om ham O. Nielsen, Saml. til j. Hist. I S. 337 flg.) for 23,080
Rd. Viffertsholm ejedes dernæst af hans Søn Krigskommissær Søren T. (f 1819),
dennes Søn Chr. Michael T. (f 1824), der overtog den 1799. Den havde i hans Tid
160 Td. Hrtk., Skovsk. 22, Tiender 24, Bøndergods 227. Derefter købtes V. paa
Auktion af Amtsforvalter, Kammerr. Hans Svanholm, i hvis Families Eje den blev
indtil 1890, da den købtes af den nuv. Ejer, W. Dinesen. — Den nuv., smukt be-
liggende Hovedbygning, opf. 1845, er en anselig, omtr. 100 Al. lang, grund-
muret Længe i 1 Stokv. med gennemgaaende Midtkvist og to mindre Kviste til
Gaarden. Omtr. 300 Al. V. for Bygningen staar i Haven en Del af den midterste
Fløj (restaur. af den nuv. Ejer) af den store Egebindingsværksbygning, som Chr.
Sørensen Testrup lod opføre 1 750 (over Indgangsdøren en Sten med hans og Hustrus
Navne). De gamle, brede Grave, der have omgivet disse Bygninger og den ældre
Borggaard, der stod paa samme Sted, ere nu til Dels opfyldte. — Af de gamle
Ladebygninger staa endnu de to vestl. Floje, af røde Munkesten med Skydcskaar (paa
den ene staar: E S. W 1630, o: Enev. Seefeld, Wiffertsholm). — Det nu stærkt forstyr-
rede Korrup Voldsted, der ligger paa Randen af et lavt Engdrag, som strækker sig ud
til Havet og endnu i Mands Minde delvis har staaet under Vand, er en uregel-
mæssig firkantet Banke, 16 F. hoj, nu 85x115 F. stor. Ved Gennemskæring af
Banken for en Del Aar siden fandtes Stykker af Mur- og Tagsten, Glasstumper og
forkullet Træværk, vistnok et Vidnesbyrd om, at Borgen i sin Tid er brændt.
Ny- Viffertsholm er opf. 1834-36 paa en Parcel af Gml.- Viffertsholm. Den har
været i Familien Svanholms Besiddelse, indtil den 1899 solgtes til Gml. Viffcrts-
holms Ejer, W. Dinesen. Gaarden brændte 1870 paa Stuehuset nær.
1 Tved Skov, der horer til Gml.- Viffertsholm, har der fordum ligget to Gaarde,
der 1424 tilhørte Bisp Lage i Viborg; men dengang laa de i Solbjærg By, hvorfra
Helium Herred. — Solbjærg og Skibsted Sogne. 47 1
de senere bleve udflyttede i Skoven; senere vare de een Gaard, Kroptved, der 1492
tilhørte Viborg Bispestol. Gaardene ere forlængst nedlagte; paa flere Steder i Skoven
kunne Agrene endnu ses. — I Sønderskoven ses ogsaa et Voldsted Gaardsens Vold,
der bestaar af en omtr. firkantet, 150 F. lang og bred og 8-10 F. hej Banke, hvor-
paa endnu findes enkelte Mursten fra de nedrevne Bygninger; den er omgiven af
brede og dybe Grave, hvorimod der ikke findes nogen Vold.' Gml.-Viffertsholms
Skove have tidligere været langt betydeligere end nu.
Ved Ø.-Korrup er der fredlyst 4 Gravhøje, samt et nu fritstaaende, aflangt fir-
kantet, stensat Gravkammer.
Ved Kongebr. af 9/6 1578 blev det approberet, at Solbjærg og Skelum Sogn
(Hindsted Hrd.) for stedse maatte blive under een Præst, som de for Tiden vare
det; men alt **/s 1580 blev Solbjærg Anneks til Bælum.
Litt. : Fr. Møller, Gml. Minder fra S. Sogn og Omegn, i Saml. til i. Hist 2. R.
IV S. 357 flg.
Skibsted Sogn omgives af Annekset Lyngby, Blenstrup, Komdrup,
S.-Kongerslev og Bælum Sogne. Kirken, noget vestl., ligger omtr. 3 Mil
S. S. 0. for Aalborg. De noget højtliggende, i Midten jævne, ellers bakkede
Jorder ere ler- og sandmuldede. Paa Vestgrænsen løber Skibsted Aa. Gen-
nem Sognet gaa Landevejen fra Aalborg til Hadsund og Aalborg-Hadsund
Banen.
Fladeindholdet 18%: 2922 Td. Ld., hvoraf 1121 besaaede (deraf med Rug
252, Byg 225, Havre 423, Blandsæd til Modenhed 77, Grøntf. 30, Kartofler 63, andre
Rodfr. 47, andre Handelspl. 4), Afgræsning 478, Høslæt, Brak, Eng m. m. 682,
Have 34, Skov 41, Moser 100, Kær og Fælleder 336, Hegn 4, Heder 75, Veje
og Byggegr. 49 Td. Kreaturhold 1898: 201 Heste, 858 Stk. Hornkvæg (deraf
472 Køer), 545 Faar, 427 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov-
skyldshartk. 1895: 209 Td., 27 Selvejergaarde med 199, 97 Huse med 11 Td. Hrtk.
og 27 jordløse Huse. Befolkningen, »/* 1890: 543 (1801: 322, 1840: 386, 1860:
468, 1880: 576), boede i 94 Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af immat. Virk-
somh., 320 af Jordbr., 70 af Industri, 5 af Handel, 75 af forsk. Daglejervirks., 26 af
deres Midler, og 21 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Skibsted med Kirke, Præstegd., Skole, Forskole,
Sparekasse for S.-Lyngby Past. (opr. 3/4 1875; S!/3 l898 var Sparernes
Tilgodehav. 34,607 Kr., Rentef. 33/5 pCt., Reservef. 2981 Kr., Antal af Konti
442); Svanfolk. Hovedgaarden Randrup har 375/8 Td. Ager og Engs
Hrtk. og 3 Fdk. Skovskyld, omtr. 670 Td. Ld., hvoraf 360 Ager, 16 Ud-
mark, 15 Gaardsplads og Have, 15 Eng, 180 Kær og Tørvegrave, 8
Skov (Egebjærg Sk.), 38 Plantning, 38 Hedebanker; til Gaarden høre et
Kalkværk, stort Torveskær og Arbejderhuse til 10 Familier. Gaarden Svan-
holmsminde har omtr. 16 Td. Hrtk., omtr. 250 Td. Ld., hvoraf 30 Eng,
20 Bakker og Lyng, Resten Ager; desuden hore til Gaarden 4 Fæste- og
Lejehuse med omtr. 2 Td. Hrtk. Vestergaard har 177/8 Td. Hrtk., 197
Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 7 Gaardspl., Have, Plantning osv., Resten Ager;
1 Lejehus. Holmgaard, Fattiggaard (opr. 1S78, Plads for 24 Lemmer).
Skibstedgaard (11 Td. Hrtk., 130 Td. Ld.) med Mølle, Aagd., Kjærgd.,
Dover gd., S/o/sgd.y Bjcrregd.
Skibsted S., een Sognekommune med Annekset, hører under Helium-
Hindsted Hrd. 's Jurisdiktion (Terndrup), Aalborg Amtstue- og Amtets sonden-
fjordske Lægedistr. (Terndrup), 7. Landstings- og Amtets 3. Folkotingskr.
samt 5. Udskrivningskr'. 403. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Kiddalsgd.
Den høje Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor
ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Vestgavlen og det
472
Aalborg Amt.
nordvéstl. Hjørne ere omsatte og delvis restaurerede med Mursten; ved Gavlen er
der af Granitkvadre fra dens overste Del og af Mursten opf. to Stræbepiller. Kor-
buen og begge Skibets Dore ere bevarede (Norddoren tilmuret). Skibet har fladt,
gibset Loft; Koret er senere blevet overhvælvet. Vaabenhuset foran Syddoren er
nyt (til Dels ombygget 1858). Ny Altertavle, malet af Schleisner (Christus med Kal-
ken). Romansk Granitdobefont. Prædikestol fra 17. Aarh. Under Koret en nu tilmuret
Begravelse .
• Randrup var oprindl. en Udflytterby fra Skibsted. Et Tingsvidne fra 1396
nævner en Gaard „i" Randrup. Ved Slutn. af 15. Aarh. ejedes Halvdelen af R. af
Vor Frue Kloster i Aalborg, Halvdelen af Hr. Anders Jacobsen (Bjorn) til Vorgd.
og Stenalt, efter, hvis Død (omtr. 1490) der af R. oprettedes en Sædegaard for hans
3. Søn Jep Andersen Mus. Efter hans Død (omtr. 1509) tilfaldt den hans Søster
Inger, g, 1 . m. Niels Jensen (kaldet Munk Jensen) af Visborg, 2. m. Jens Thygesen
(Seefeld) af Dalsgd. Sidstnævnte skrev sig til R. 1523 og 1532. R. og Visborggd.
ejedes derefter af Sønnen Enevold Jensen, f 1557, hans Enke Fru Agathe Pogwisch,
?^%
Randrup, set fra Gaarden.
f 1568, deres Søn Rigsraad Jak. Seefeld, f 1599, og hans Søn Enevold S. Af dennes
to Sønner fik Jørgen Visborggd. og Jakob R. Sidstnævnte, der senere skrev sig til
Ovegd., solgte 1637 R. med 10 Bøndergaarde til Iver Krabbe til Albæk, der s. A.
havde købt Kongstedlund, som nu fulgtes med R. Efter Iver Krabbes Død (1641)
ægtede Enken Dorte Juel fra Villestrup Erik Høg, f 1649, hvis Søn Iver Juel H.
1675 solgte R. (17 Td. Hrtk.) og Kongstedlund til Slotsskriver og Amtsforvalter
Peder Brønsdorff, f 1701. Hans Søn Severin B. var ifl. Skiftebrev Medejer af R. fra
1686, fik 1695 Skøde paå Gaarden (28 Td. Hrtk., 18 Bondergaarde, 8 Gadehuse),
købte 1704 Kongstedlund af sin Svoger Laur. Christensen og adledes 1723, f 1748.
Hans Enke Charlotte Amalie Wiegandt ejede derefter K. til sin Dod 1751. Deres
Datter Ane Kirstine (f 1750) ægtede 1749 Major H. G. v. Dedcn til Vorgd., f 1778, der
1752 fik Skøde paa^R. (27 og 233 Td. Hrtk.) og 1772 solgte Kongstedlund med Gods
til sin Søn Severin Brønsdorff v. Deden, og efter Faderens Dod solgte denne tillige
med sin Broder Lieutn. Emmicke v. D. Randrup, Skibsted og Lyngby Sognes Kirke-
tiender (resp. 12 og 13 Td. Hrtk.), 217 Td. Hrtk. Bøndergods og 1 Td. Skovskyld
1786 for 40,0O) Rd. til Justitsr. Christen Rybcrg, der 179-1 solgte R. for 42,000 Rd.
til Frants Hvass, f 1806. Hans Enke Ellen Cecilie Færch (f 1832) ægtede 1807
Thyge Thygesen til Dalsgd. (f 1842), som 1837 solgte R. uformindsket for 80,000
Helium Herred. — Skibsted og Lyngby Sogne.
473
Rd. til sin Stifson, Hofjægerm. M. P. Hvass, efter hvis Ded 1864 den ejedes af Enken,
indtil Sonnen Jægerm. F. T. Hvass, den nuv. Ejer, overtog den 1889 for 190,000 Kr. —
Hovedbygningen bestaar af 3 Fløje. Midtflojen, i 1 Stokv. af Bindingsværk
med en lang, hvælvet Kælder, er Rest af den omtr. 1680 opf. trefløjede Hovedbyg-
ning. Ind til Gaarden er, vistnok ved 1750, tilbygget et rundt Taarn med frem-
springende Karnapbygninger paa hver Side; Taarnet har spidst Tag og spids Hvæl-
ving med Stukarbejde og Bogstaver (tidligere Ejere) i hvert af de 6 Felter; Taarnet
og Karnapperne ere af røde Munkesten, efter Sigende fra en nedbrudt Fløj paa
Kongstedlund. De to Bindingsværkssidefløje ere nedbrudte og erstattede af store
grundmurede Bygninger, opf. 1865 og 69. Ladebygningerne ere næsten alle om-
byggede 1860-80. I den store, af Hofjægerm. Hvass 1840-50 betydeligt udvidede
Have findes mange gamle Træer, deribl. to tæt op ad hinanden staaende /Elme,
omtr. 64 F. høje, Stammens Omf. over 12 og 14 F.; midt i Borggaarden en Lind,
omtr. 60 F. høj, Stammens
Omf. 12 F.
Skibstedgaarde']Qdes 1495
af Jep Munk og 1632-54
af Christen Kaas.
Paa Svanholmsmindes
Mark ligger en lille, fred-
lyst Langdysse med et
femsidet Gravkammer, hvor-
over en anselig Dæksten.
Lyngby Sogn, An-
neks til Skibsted, om-
gives af dette, Bælum
og Solbjærg Sogne, Hind-
sted Hrd. (Astrup S.)
samt Brøndum og Biens-
trup Sogne. Kirken,
mod N., ligger 3 Mil
S. S. 0. for Aalborg.
De ikke videre højtlig-
gende , noget bakkede
Jorder ere overvejende
sandmuldede. Skibsted
Aa løber gennem Sog-
net og danner en Del af
Vestgrænsen. Gennem
Sognet gaar Landevejen
fra Aalborg til Hadsund.
Fladeindholdet 1896: 3547 Td. Ld., hvoraf 1614 besaaede (deraf med Rug 375;
Byg 163, Havre 667, Boghvede 9, Spergel 9, Blandsæd til Modenh. 116, Grøntf. 40,
Kartofl. 165. andre Rodfr. 68), Afgræsn. 792, Høslæt, Brak, Eng m. m. 792, Have
32, Skov 42, Moser 47, Kær og Fælleder 107, Hegn 4, Heder 33, Veje og Byg-
gegr. 80, Vandareal 3 Td. Kreaturhold 1898: 231 Heste, 953 Stkr. Hornkv. (deraf
551 Køer), 663 Faar, 611 Svin og II Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 175Td.; 32 Selvejergaarde med 145, 1 Arvefæstegd. mett 6.
107 Huse med 24 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse. Befolkningen, !/a 1890: 916
(1801: 323, 1840: 444, 1860: 563, 1880: 691), boede i 171 Gaarde og Huse: Er-
hverv: 110 levede af immat. Virksomhed, 469 af Jordbr., 126 af Industri, 54 af
Handel, 113 af forsk. Daglejervirks., 35 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lyngby, ved Landevejen, med Kirke og Skole; Thorup
(1495: Torrup); Terndrup, ved Landevejen, med Kirke (opf. 1900-1901,
Arkitekt: A. Wiinholt), Skole, Ting- og Arresthus (opf. 1885, en Bygning
Bindingsværksgavl paa Randrup.
474 Aalborg Amt.
i to.Stokv. af rode Mursten; det ejes af Amtskommunen), Kontor og Bolig
for Herredsfogden i Hellum-Hindsted Hrd., Amtssygehus (opf. 1892, bestaar
af to Bygninger, den ene for smitsomme Sygdomme), Distriktslægebolig,
Apotek, Sessionssted for 5. Udskrivningskr.' Lægd 393-417, Købmandsfor-
retninger , Haandværkere , Kro , Telegraf- og Telefonstation samt Posteks-
pedition. Gaarden Anderstrup har 24 Td. Hrtk., 325 Td. Ld., hvoraf 30
Eng, 15 Skov (Terndruplund med Pavillon, hvor der afholdes Folkefester),
Resten Ager. Terndrupgaard (11 Td. Hrtk., 140 Td. Ld.), Lyngbygd.,
Lundsgd. Skovhuse, Gde. og Huse, med Mølle. Terndruphede, Huse.
Uranienborg, Mølle.
Lyngby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.'
404. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kiddalsgd.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor
ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren er til-
muret; over Syddøren en Tympanon med en lineær Figur i Midten og paa Siderne
en Leve og en Fugl. Korbuen er bevaret. Vaabenhuset er nyt. Kirken har fladt
Loft Ny Altertavle med et forgyldt Kors. Romansk Granitdebefont. Prædikestol
fra Midten af 17. Aarh. I Skibets Vestende et Pulpitur fra 1737. I Loftet en Malm-
lysekrone fra 18. Aarh. I Vaabenhuset Brudstykke af en Runesten.
I Vald. Jrdb. nævnes „Lyngby Fjerding".
Ved Tvorup er der fredlyst 2 Gravhøje.
Brøndum Sogn omgives af Annekserne Siem og Torup,' Frær, Blenstrup
og Lyngby Sogne samt Hindsted Hrd. (Astrup S.). Kirken, omtr. midt i
Sognet , ligger 3 Mil S. S. 0. for Aalborg. De noget højtliggende , for
en Del bakkede Jorder (Loftshøj, 220 F., 69 M.) ere sandmuldede. En
Del Skov (Ejstrup Sk., Møllesk.). Paa Østgrænsen løber Skibsted Aa.
Fladeindholdet 1896: 3140 Td. Ld., hvoraf 1309 besaaede (deraf med Rug 289,
Byg 171, Havre 541, Frøavl 4, Blandsæd til Modenhed 69, Grøntf. 37, Kartofler
144, andre Rodfr. 52), Afgræsn. 594, Høslæt, Brak, Eng, m. m. 760, Have 20, Skov
214, Moser 31, Kær og Fælleder 93, Heder 60, Stenmarker o, Veje og Byggegr. 51,
Vandareal m. m. 3 Td. Kreatur hold 1898: 205 Heste, 770 Stk. Hornkvæg (deraf
426 Køer), 759 Faar, 504 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Sko v-
skyldshartk. 1895: 148 Td.; 19 Selvejergaarde med 65, 15 Fæstegd. med 61, 53
Huse med 19 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse, 2/s i Fæste og Leje. Befolkningen,
V, 1890: 532 (1801: 370, 1840: 504, 1860: 474, 1880: 519), boede i 91 Gaarde
og Huse; Erhverv: 11 levede af immat. Virksomh., 390 af Jordbr., 70 af Industri,
8 af Handel, 14 af forsk. Daglejervirks., 35 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Store- Brøndum (1438: Brønnum) med Kirke, Præstegd.,
Skole, Brugsforening med Forsamlingssal (opf. 1897), Missionssal (opf.
1898),* Sparekasse for B.-Siem-Torup Sogne (opr. 24/i0 1870; 31/3 1898
var Sparernes Tilgodehav. 35,861 Kr., Rentef. 33/5 pCt., Reservef. 1053
Kr., Antal af Konti 362) og Andelsmejeri (Katrineholm); Mølholm med
Vandmølle; Ejstrup (1406: Estrup). Nordre- og Søndre-Hedegaarde.
Ejstrup Skovhuse, Krastrupgde. Loftshøjgde., Kjeldbjærggd.
Brøndum S., een Sognekommune med Annekserne, horer under Hellum-
Hindsted Hrd. 's Jurisdiktion (Terndrup), Aalborg Amtstue- og Amtets søn-
denfjordske Lægedistr. (Terndrup), 7. Landstingskr. og Amtets 3. Folke-
tingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 397. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Lin-
denborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadrc paa Sokkel med Skraakant. Eet Vindue
og Korbuen ere bevarede. I Kirkens Mure tindes indmurede to Tympana, den ene
Helium Herred. — Lyngby, Brondum, Siem og Torup Sogne. 475
med et Kors, den anden med en Slyngning. Skib og Kor have fladt Loft. I
gotisk eller i Renæssancetiden er Taarnet opfort, forneden af Kvadre fra Skibets
Vestgavl, foroven af Munkesten; paa Sydmuren staar: E. H. V. S. og 1790. Det
hvælvede Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset er vistnok samtidigt
med Taarnet, af store Mursten, med Kamgavle og Blindinger. Ret anselig Alter-
tavle fra 1599 med et Maleri (Christus med Tornekronen). Romansk Granitdøbefont.
Ny Prædikestol. Klokken, fra 1419, er stebt af Petrus de Randrusia.
Estrup Hovgaard tilhørte Hr Niels Bugge, -hvis Dattersen Hr. Joh. Skarpenberg
1406 fik den tildømt. 1438 tilskødede Jens Nielsen af Siem Viborg Bispedømme sin
Gaard „Astrup", men 1462 og endnu 1474 skrev dog Morten Svan sig til „Eistrup",
skønt han og hans Hustru Mette alt havde tilskødet Biskop Knud i Viborg E. H.
1505 solgte Per Krabbe af Skovgaard sin Gaard Mølholm til Biskop Niels Friis.
I Sognet har ligget en adelig Sædegaard, hvortil 1440 Thomes Thordsen (Roed) og
1504 en yngre Thomes Roed skrev sig.
Teologen, Prof. Christen Hermansen (f 1882) er født i St.-Brondum, hvor hans
Fader var Husmand.
Siem Sogn, Anneks til Brøndum, omgives af dette og det andet Anneks
Torup samt Hindsted Hrd. (Astrup S.). Kirken, noget nordl., ligger omtr.
37a Mil S. S. 0. for Aalborg. De højtliggende, bakkede Jorder (Tulsted
Bakke, 224 F., 70 M.) ere skarpsandede. Siem Skov.
Fladeindholdet 1896: 1349 Td. Ld., hvoraf 337 besaaede (deraf med Rug 74,
Byg 46, Havre 137, Boghvede 3, Blandsæd til Modenhed 15, Grontf. 21, Kartofler
31, andre Rodfr. 9), Afgræsn. 202, Høslæt, Brak, Eng m. m. 277, Have 7, Skov
325, Moser 9, Kær og Fælleder 32, Hegn 16, Heder 120, Veje og Byggegr. 24 Td.
Kreaturhold 1898: 64 Heste, 190 Stk. Hornkvæg (deraf 104 Køer), 221 Faar,
122 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 34
Td.; 4 Selvejergaarde med 10, 8 Fæstegd. med 17, 19 Huse med 4 Td. Hrtk. og
7 jordløse Huse, 2/8 i Fæste og Leje. Befolkningen, J/2 1890: 185 (1801: 146,
1840: 141, 1860: 152, 1880: 192), boede i 42 Gaarde og Huse; Erhverv: 1
levede af immat. Virksomh., 132 af Jordbrug, 17 af Industri, 18 af forsk. Daglejer-
virks., 15 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Siem (1438: Seem) med Kirke og Skole. Siem Mark.
Bredal, Gd.
Siem S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.' 396. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Lindenborg.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor,
med højt, fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant.
Korbuen og begge Skibets Dore ere bevarede (Norddoren tilmuret). Paa Sydmuren
staar: H. C. og 1762. Korgavlen er restaur. i nyeste Tid. Vaabenhuset er nyt.
Granitalterbord. Altertavlen bestaar af 3 udskaarne Figurer (Christus, Andreas og
Maria med Barnet og St. Catharina) fra 14.-15. Aarh., vistnok Rester af en større
Tavle. Romansk Granitdobefont med Dyrehoveder paa Kummen. Ny Prædikestol.
Præstestol fra 1664.
Den under Brondum Sogn nævnte Jens Nielsen af Siem 1438 var antagelig af Adel.
I en Mose i Sognet er der fundet 2 sjældne Broncespande, vistnok af etrurisk
Arbejde fra den yngre Broncealder.
Torup Sogn , Anneks til Brondum, omgives af dette og det andet
Anneks Siem, Frær Sogn og Hindsted Hrd. (St.-Arden og Astrup S.).
Kirken, mod 0., ligger omtr. 31/* Mil S. for Aalborg. De højtliggende
og bakkede Jorder (Kjeldinghede Bakker, 254 F., 80 M.) ere skarpsandede.
Ved Sydgrænsen den omtr. 390 Td. Ld. store Madum Sø, hvoraf største
Delen horer til Sognet. En Del Skov (Helium Sk.).
Fladeindholdet 1896: 3048 Td. Ld., hvoraf 904 besaaede (deraf med Rug
203, Byg 104, Havre 321, Boghvede 3, Blandsæd til Modenh. 81, Grontf. 64, Kar-
tofler 95, andre Rodfrugter 33), Afgræsn. 589, Høslæt, Brak, Eng m. m. 266, Have 14,
476 Aalborg Amt.
Skov 428, Moser 73, Heder 532, Veje og Byggegr. 42, Vandareal m. m. 200 Td.
Kreaturhold 1S98: 114 Heste, 492 Stkr. Hofnkv. (deraf 280 Koer), 397 Faar, 301
Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hart k. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 95 Td. ;
13 Selvejergaarde med 43, 1 Arvefæstegd. med 11, 11 Fæstegd. med 31, 33 Huse
med 8 Td. Hrtk. og 6 jordlose Huse, */, i Fæste og Leje. Befolkningen, */» 1890:
369 (1801: 266, 1840: 305, 1860: 338, 1880: 358), boede i 66 Gaarde og Huse;
Erhverv: 18 levede af immat Virksomh., 227 af Jordbr., 63 af Industri, 5 af
Handel, 39 af andre Erhv., 15 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Torup Kirke, S. V. for Byen, og Byerne: Torup \ Helium
(i Vald. Jrdb.: Hellyum, 1390: Helgem, 1405: Hiælem, 1466: Helom)
med Skole, .Forsamlingshus (opf. 1897), Kebmandsforretn. og Vandværk;
Asp; Rauf. Gaarde: 7uls/ed, Torup- Hede gd. (Skovridergd. under Grevsk.
Lindenborg), Frægelund (alt nævnt 1502) eller Kratgaard.
Torup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.' 395. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Lindenborg.
Kirken (fordum indviet til St. Morten) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V.
og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre
paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, to oprindelige Vinduer og Norddøren ere be-
varede. Skibet er senere blevet forhøjet, og Hvælvinger ere indbyggede. Taarnet
er forneden af Kvadre, foroven af store, gule Mursten i Munkeskifte (paa Muren
staar: C. H. V. S. og 1785); Taarnrummet, skilt fra Skibet, bruges som Materialhus.
Vaabenhuset er nyt. Alterbord af Granit. Altertavle i Renæssancestil fra 1641 med
Navnet Margr. Sandberg og to Vaabener. Kalk fra 1593, skænket af Iver Juul til
Villestrup og Fru Marine Maltesdatter. Romansk Granitdøbefont med en Løvefigur.
Prædikestol fra 1641 med samme Vaaben som Altertavlen.
Tulsted ejedes 1599 af Chrf. Kruse, der 1626 solgte den til sin Svigerdatter Fru
Sophie Sandberg, f 1649, der synes at have athændet den til sin Søster Jfr. Margr.
Sandberg, efter hvis Død 1647 hendes Brødre solgte T. til Hr. Mogens Kaas, hvis
Datter Jfr. Ide K. ejede den 1667. Hendes Arvinger vare hendes Broderbørn Fred.
K. og Sidsel K. Den førstes Halvpart gik i Arv til 2 Søstre Else og Susanne K.,
hvilken sidste 1699 fik Skøde paa Søsterens Part (2a/2 Td. Hrtk.). Sidsel Kaas' Ægte-
fælle Amtmand Jonas Lillienschiold solgte 1689 sin Part i T. (51/2, Tiender 6, med
Gods ialt 64 Td. Hrtk.) til sin Svoger Etatsr. Jens Rosenheim, der straks efter solgte
den til Chr. Gyldenløve for 1026 Rd., af hvem Jfr. Susanne Kaas (f 1731) 1694
købte denne Part. T. (67 Td. Hrtk.) blev saa 1734 paa Auktion efter Grevinde Brock-
dorff til Bothkamp købt for 4100 Rd. af Jens Madsen Hvas, der 1755 solgte den
(10, 20 og 49 Td. Hrtk.) for 9990 Rd. til Jens Jørgen Overgaard, der 1766 solgte
den for 14,000 Rd. til Grev H. C. Schimmelmann, hvorefter den 1781 lagdes under
Grevskabet Lindenborg. Nu er den Arvefæste under det.
Paa Tulsted Mark, paa Kapelbakken, er der Levninger af et Kapel, der nævnes
i et Dokum. fra 1494. Sagnet har Uret, naar det lader Sten fra Kapellet blive be-
nyttede til Opførelsen af Egholm Slot (se S. 481).
Ved Torup er der fredlyst to anselige Gravhøje.
Madum' Sø> 118 F. o. Havet, har egentlig ikke noget synligt Afløb, da Afløbet
mod N. til Lindenborg Aa er frembragt ved Menneskehaand og kun virker ved Høj-
vande. Derimod har man ment, at Søen har underjordisk Afløb til den mod S. lig-
gende Blaakilde (se S. 496).
Helium By har givet Herredet Navn ; der findes ingen Erindring om et Ting-
sted i Nærheden.
Gjerding Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Annekset Blenstrup,
Frær og Skjorping Sogne samt Fieskum Hrd. (Volsted og Gunderup S.).
Kirken, midt i Sognet, ligger 2l/A Mil S. for Aalborg. De noget højtlig-
gende, bakkede Jorder ere sandmuldede og sandede. Nordgrænsen dannes
af Lindenborg Aa.
Fladeindholdet 1896: 1195 Td. Ld., hvoraf 515 bcpaaede (deraf med Rug
110, Byg 80, Havre 184, Spergel 8, Blandsæd til Modenhed 24, Grontf. 3, Kar-
tofler 82, andre RoUfr. 23), Afgræsn. 254, Høslæt, Brak, Eng m. m. 265, Have
Helium Herred. — Torup, Gjerding og Blenstrup Sogne. 47 7
7, Kær og Fælleder 18, Heder 118, Veje og Byggegr. 17 Td. Kreaturhold
1898: 77 Heste, 244 Stkr. Hornkv. (deraf 134 Koer), 241 Faar og 178 Svin. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 55 Td.; 6 Selvejergaarde med 27,
6 Fæstegd. med 24, 10 Huse med 4 Td. Hrtk. og 5 jordlese Huse, l\2 i Fæste og
Leje. Befolkningen, »/» 189°: 168 (1801: 108, 1840: 130, 1860: 187, 1880:
164), boede i 31 Gaarde og Huse; Erhverv: 9 levede af immat. Virksomhed,
118 af Jordbr., 7 af Industri, 26 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 2
vare under Fattigv.
I Sognet Byen Gjerdi?ig (1390: Gerdyn, 1406: Gerendæ, 1462 og
1526: Gerden) med Kirke, Præstegd. og Skole. Gjerding Huse. Risegaarde
eller Rise. Øksenvad Møllegaard {Røde Mølle).
Gjerding S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hellum-
Hindsted Hrd.'s Jurisdiktion (Terndrup), Aalborg Amtstue- og Amtets
søndenfjordske Lægedistr. (Terndrup), 7. Landstings- og Amtets 3. Folke-
tingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 398. Lægd. Kirken tilhører Grevsk.
Lindenborg.
Den lille Kirke (fordum indviet til St. Jørgen) bestaar af Skib og Kor samt Vaa-
benhus mod N. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre
paa Sokkel med Skraakant. Murene ere næsten helt omsatte (paa Skibets Nordmur
staar H. C. V. S. og 176.), saa at kun Norddøren er bevaret ; paa dennes Overligger
er indhugget en Buefrise. Der har aldrig været Vinduer paa Nordsiden. Korbuen
er bevaret. Vaabenhuset er fra 1893, af smaa Mursten; 1892 opførtes en Tagrytter.
Granitalterbord. Ny Altertavle med Maleri (Christus velsignende). Romansk Granit-
døbefont. Prædikestol i Barokstil.
Øksenvad eller Røde Mølle nævnes 1404 og 1424.
Blenstrup Sogn, Anneks til Gjerding, omgives af dette, Frær, Brøndum,
Lyngby, Skibsted og Komdrup Sogne samt Fieskum Hrd. (Gunderup S.).
Kirken, midt i Sognet, ligger 2*/i Mil S. S. 0. for Aalborg. De til Dels
højtliggende, bakkede Jorder ere sand- og lermuldede; i den østl. Del
findes Kridtjorder. Nordgrænsen dannes af Lindenborg Aa. Gennem Sognet
gaar Landevejen fra Aalborg til Hadsund.
Fladeindholdet 1896: 4141 Td. Ld., hvoraf 1970 besaaede (deraf med Rug 418,
Byg 282, Havre 680, Blandsæd til Modenh. 175, Grøntf. 43, Kartofler 183, andre
Rodfr. 185), Afgræsn. 749, Høslæt, Brak, Eng m. m. 799, Have 26, Skov 29, Moser 38,
Kær og Fælleder 424, Hegn 11, Heder 47, Veje og Byggegrunde 45 Td. Krea-
turhold 1898: 319 Heste, 1325 Stkr. Hornkv. (deraf 785 Koer), 724 Faar, 1069
Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 284
Td.; 21 Selvejergaarde med 158, 1 Arvefæstegd. med 9, 22 Fæstegd. med 107 og
39 Huse med 9 td. Hrtk., »/« i Fæste og Leje. Befolkningen, »/a 1890: 680
(1801: 429, 1840: 484, 1860: 589, 1880: 669), boede i 121 Gaarde og Huse; Er-
hverv: 19 levede af immat. Virksomh., 533 af Jordbrug, 80 af Industri, 10 af Handel,
25 af forsk. Daglejervirks., 12 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Blenstrup (1390: Blynstorp) med Kirke, Skole,
Sparekasse for Gjerding-B. Past. (opr. 15/3 1874; 31/3 1898 var Sparernes
Tilgodehav. 20,345 Kr., Rentef. 33/4 pCt., Reservef. 25l0Kr., Antal af
Konti 149) og Mølle; Dollerups ved Landevejen; Horsens; Askildrup med
Andelsmejeri (Bækgd.). Horsens Hedegaarde. Hovedgaarden Linden-
borgs Hovedsædet i Grevskabet af samme Navn*), har 371/8 Td. Hrtk.
(deraf 6 i Gunderup S.), 503 Td. Ld., hvoraf 168 Kær, 35 Plantage,
Resten Ager ; under Lindenborg Hvdgd. og Gods hore af Fæstegods omtr.
490 og af Arvefæstegods 72 Td. Hrtk. Parcelgaarden Henriksdal (med
*) Grevskabet Lindenborg har 1275 Td. Hrtk. af alle Slags, deraf fri Jord 240, indtaget til Skov
12, Bondcrgods 638. Kirko- og Kongetiende 327i/>, Skovskyldshrtk. 7l|jTd.; i Bankaktier 32,200,
i Fidcikommiskapitaler 2 Milt. Kr. Grevskabet indbefatter Godserne "Lindenborg, Gudumlund,
Vildmoscgd., Ticndegd-, Henriksdal, Louisendal og Toruphedegd. Under Gaardcnc hore tiis.
3870 Td Ld. foruden i800Td.Ld. Skov.
478
Aalborg Amt.
Hovedgaardstakst), ligeledes under Grevsk., har 125/8 Td. Hrtk., 195 Td.
Ld., hvoraf 40 Kær, Resten Ager. Gaarden Ernstpris (udparcelteret fra
Lindenborg Hvdgd., Arvefæste under Grevsk., tilhorer Lensbesidderen som
Allodialejendom) har 17l/4 Td. Hrtk., 310 Td. Ld., hvoraf 105 Kær, 7
Plantage, Resten Ager. Horsensgd. Ulvedal, Gd.
Blenstrup S. , een Sognekommune med Hovedsognet , horer under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.'
399. Lægd. Kirken tilhorer Grevsk. Lindenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Skibets
Døre ere bevarede (Syddøren nu tilmuret). Skib og Kor ere overhvælvede. Taarnet,
forneden af Granitkvadre, foroven af rede Munkesten i Munkeskifte (det hvælvede
Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet) og Vaabenhuset, med to Hvælv., væsentlig
af store, rede Mursten, ere senere tilfejede. Altertavlen er i Barokstil med et nyt
Maleri (Christus annammer en Synder) af Anker Lund (det gml. Altermaleri hænger
i Taarnrummet). Kalk og Disk fra 1739. Romansk Granitdebefont med Menneske-
mm.
Lindenborg set fra Syd.
hoveder og Korsfigurer. Simpel Prædikestol fra 17.-18. Aarh. I Skibets Vestende et
Pulpitur med Orgel. Deren til Kirken har svære Jærnbeslag med Aarst. 1592. I
Vaabenhuset er indmuret en beskadiget Ligsten over Corfitz VifTert til Næs, f 1592,
og hans Hustru Anne Gyldenstierne, f 1595; den har tidligere haft Plads i et hvælvet
Gravkapel med underjordisk Gravhvælving, opf. for Lindenborgs Ejere, vistnok af
Corf. Viffert; skent det alt 1735 var saa brestfældigt, at det truede med at falde
sammen, nedbrødes det ferst 1818.
Lindenborg hed tidligere Næsholm% Næs og Daasborg. Næsholm tilhørte i Slutn.
af 15. Aarh. den adelige Familie Kirt; Niels K. overdrog 1376 Næs til sine Sønner
Jakob og Palle K, hvilken sidste skødede sin Part til sin Broder, der 1404 skæn-
kede N. med Gods til Viborg Bispestol for Sjælemesser; han har dog vistnok for-
beholdt sig Gaarden i sin Livstid, thi endnu 1408 og 1411 skrev han sig til N.
Sti Vesteni var vistnok bispelig Lensmand her J48<> og Mogens Thomsen 1504. 1534
blev N. afbrændt i Skipper Klements Fejde. Ved Reform, kom den til Kronen og var da
pantsat til Iver Friis, en Broder til den sidste katolske Biskop i Viborg, og derpaa til
Holger Tønnesen Viffert, der ved Mageskifte 1501 fik den mod Strogods i Sjælland
og Skaane. Efter hans Død 1564 kom N. til hans Broder Corfits V., der lagde
mc^et Gods under den. Efter hans og Hustru Anna Gyldpnsticrnes Dod (1592 og
1595) arvedes N. af Datteren Christencc V., g. 1. m. Hcnr. Bille til Mogenstrup, 2.
m. Statholder Brefde Rantzau, og kom til deres Son Rigshofmester Frands R., f 1632,
Helium Herred. — Blenstrup Sogn.
479
forlovet med Chr. IV's Datter Anna Catharine. 1637 blev N. af Knud Ulfeld solgt
til Rigsmarsk Jorgen Urne, f 1642, hvorefter den 1650 solgtes til den for sit Bibliotek
bekendte Jorgen Seefeld, f 1662 (se II S. 640), hvis Kreditorer solgte N. til Claus
Olufsen Daa til Borreby, g. m. Chr. IV's Datterdatter Sophie Amalie Lindenov. Han
kaldte Gaarden Daasborg. 1678 blev han paa Anstiftelse af sin Hustru skudt, hvor
paa hun forøgede Godset betydeligt og under "^ 1681 fik det ophojet til et Baron
under Navn af Lindenborg imod Løfte om at indsætte Chr. V's Søn Grev Chr
Gyldenløve til Arving. Friherreinden, som hun altid kaldtes, døde 1688 (se S. 378)
hvorpaa Baroniet tilfaldt den nævnte Gyldenløve til Samsø og hans Efterkommere
indtil hans Sønnesøn Grev
Fr.Chr. Danneskjold-Samsø
1753 ifl. kgl. Bevill. solgte
Baroniet til Grev Adam
Gottl. Moltke til Bregentved,
hvem Kongen skænkede
Kronens Andel i Vildmosen,
og som 1762 atter solgte
det (64 Td. Hrtk., Tiender
272 m. m.) for 70,000 Rd.
C. til Baron Heinr. Carl
Schimmelmann (f 1782),
der 18/6 1781 fik det ophøjet
til Grevskab. Efter ham
fulgte Sønnen, Gehejme-
Statsminister E. H. S., der
1798 tilkøbte Gudumlund
og indlemmede den i Grev-
skabet. Efter hans barn-
løse Død 1831 gik det over
til Brodersønnen Grev Carl
S. til Wandsbeck og Ahrens-
borg, derpaa til dennes
Søn Ernst S., f 1885, hvis
Søn, Kmhr. C. G. E. Greve
Schimmelmann, er den nu-
værende Besidder. — Borg-
gaarden, der er omgiven
af de gamle Grave, har
3 Fløje. Den sydlige er
den egentlige Hovedbyg-
ning, opf. 1583 af Corf.
Viffert af Grundmur i to
Stokv. med Sandstensfor-
siringer om Døre og Vin-
duer og med hvælvede Kæl-
dere; paa Sydsiden ud mod
Haven har Fløjen to lave,
runde Taarne, med spidse
Trappetaarn paa Lindenborg, mod Gaarden. Tage, paa hvert af Byg-
ningens Hjørner; midt paa
Muren mellem Taarnene er der to smalle, sekskantede Karnapper, mellem hvilke der for
har været Gennemkorselsport; ved Nordsiden ind til Gaarden staar et ottekantet
Trappetaarn, ligeledes med spidst Tag; over Døren staar Corf. Vifferts og Hustrus
Navne. Den ostl. Floj, 1 Stokv. af Grundmur med takkede Gavle, er den ældste,
vistnok stammende fra 15. Aarh. Den nordl. Floj, 1 Stokv., er opf. i 19. Aarh.;
men under den findes Hvælvinger, der ligeledes stamme fra den ældre Bygning. I
Hovedfiojen findes bl. a. et Maleri af Jørgen Urne med Hustru, 5 Sonner og 8 Dotre,
der for har hængt i Kirken. Gaarden har været ubeboet siden 1688, indtil den 1885
restaureredes indv. og atter indrettedes til Beboelse. Foran Hovedfiojens Sydside
staar en Støtte med en Broncebuste af Ernst C. Schimmelmann, rejst 1889 af Godsets
Beboere.
Henriksdal udparcelleredes fra Lindenborg Hovedgd. for omtr. 100 Aar siden og
I
ggll
Mååimåmmåå£^:: siÉ i
480 Aalborg Amt.
solgtes til Arvefæste; for noget over 50 Aar siden blev den tilbagekøbt og lagt ind
under Grevskabet.
Ifl. Brev af 1509 har der været et 5/. Briccii Kapel ved Lindenborg.
Skjerping Sogn, det storste i Herredet, omgives af Annekset Frær og
Gjerding Sogn samt Fieskum (Volsted S.), Hornum (Buderup og Gravlev
S.) og Hindsted Herreder (Rold og St. Arden S.). Kirken, noget nordl.,
ligger 23/4 Mil S. for Aalborg. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere
overvejende muldsandede med Grus til Underlag. Ved Vestgrænsen ligger
den nu tørlagte Gravlev Sø (se S. 454), der gennemstrømmes af Linden-
borg Aa, som danner Vest- og Nordgrænsen. Lidt 0. for Soen de smukke,
lyng- og træbevoksede Rebild Bakker (højeste Punkt Sønderkol, 3-4 F.,
102 M.). Over 1/3 af Arealet er dækket af Skov, det meste hørende til
Skovdistriktet Buderupholm, se S. 462 (Nørresk., Bjærgesk., Vedsted Sk.,
Skjørpinglund , Brændesk. , Teglgaard Sk., Mossk., Søndersk., Mørkesk.,
Vældesk., noget af Rold Sk., m. m.). Mod S. ligger Øks Sø. Gennem
Sognet gaar den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 7048 Td. Ld., hvoraf 1547 besaaede (deraf med Rug 319,
Byg 140, Havre 696, Boghvede 3, Spergel 32, Blandsæd til Modenh. 48, Grøntf.
75, Kartofler 189, andre Rodfr. 44), Afgræsn. 1033, Høslæt, Brak, Eng m. m. 705,
Have 27, Skov 2460, ubevokset 201, Moser 116, Kær og Fælleder 125, Heder 606, Veje
og Byggegr. 168, Vandareal m. m. 60Td. Kreaturhold 1898: 229 Heste, 883
Stkr. Hornkv. (deraf 504 Køer), 751 Faar, 534 Svin og 15 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 145 Td.; 33 Selvejergaarde med 99, 6
Fæstegd. med 24, 80 Huse med 22 Td. Hrtk. og 72 jordløse Huse. Befolk-
ningen, V« 1890: 1062 (1801: 435, 1840: 552, 1860: 613, 1880: 798), boede i
175 Gaarde og Huse; Erhverv: 146 levede af immat. Virksomh., 399 af Jordbr.. 2
af Gartneri, 142 af Industri, 62 af Handel, 253 af forsk. Daglejervirksomh., 35 af
deres Midler, og 23 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Skjørping med Kirke, Præstegd., 2 Skoler (den ene
i Skjørping Stationsby), Missionshus (opf. 1894 i Stationsbyen), Bolig for
Skovkassereren i Buderupholm Skovdistr. , Fællesmejeri , Købmandsforret-
ninger, Maltgøreri, Vandværk, Mølle, Gæstgiveri, Markedsplads (5 Mar-
keder i Jan., Feb., Marts, Juni og Juli med Heste og Kvæg, 2 i April
og Maj med Kreaturer, og 4 i Sept., Okt., Nov. og Dec. med Kvæg og
Faar), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation samt Postekspedition ; Skind-
bjærg; Rebild (1477: Rebell, 1506: Reffwild) med Skole. Skindbjærg-
lund, Gaarde og Skovfogedbolig. Ottrup Huse, Rebildtved og Hellumtved,
Huse. Mosskov, Huse, med Bolig for Skovrideren ved Buderupholm Skov-
distr. og Jærnbaneholdepl. Skovs/ederne, Huse. Teglgaard med Tegl-
gaards Mølle, under Buderupholm (se S. 452), har 163/8 Td. Hrtk. (deraf
Møllen 172), 390 Td. Ld., 110 Eng, 90 Skov og Plantage, 55 indtaget
til Plantage, 20 Mose, 40 Hede, Resten Ager. Sveriggaard. Jægersborg,
Skovfogedbolig.
Skjørping S., en egen Sognekommune, horer under Hellum-Hindsted Hrd.'s
Jurisdiktion (Terndrup), Aalborg Amtstue- og Amtets søndenfjordske Læge-
distr. (Terndrup), 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Ud-
skrivningskr.* 393. Lægd. Kirken tilhører Buderupholms Gods.
Kirken bcstaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabcnhus mod N. og Korsarm
mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af GranitkvadVc paa Sokkel med Skraa-
kant. Korbuen. eet Vindue og Norddoren ere bevarede (paa dennes Overligger en
Helium Herred. — Skjerping og Frær Sogne. 481
Buefrise, se Aarb. f. n. Oldk. 18% S. 258). Af Syddoren er bevaret en Tympanon
med et indhugget Kors. Koret er hvælvet, Skibet har fladt Bjælkeloft. Taarnets nederste
*/8 er fra gotisk Tid af Granitkvadre paa Soklen fra Skibets Vestgavl; det øvrige er
opf. af Mursten 1760 og har Pyramidetag. Det hvælvede Taarnrum har Spidsbue
ind til Skibet. Den hvælvede Korsarm, med Spidsbue ind til Skibet, er fra Renæs-
sancetiden. Vaabenhuset, med takkede, blindingsprydede Gavle, er vistnok samtidigt
med Korsarmen, af Mursten med indblandede Kvadre. Ny Altertavle med et Maleri
(den korsfæstede) af A. Hou. Romansk Granitdebefont. Prædikestol fra Slutn. af
17. Aarh. Stolestader fra 1631. Messinglysekrone fra 18. Aarh. I Korsarmen Epi-
tafium over Præsten Gisbert Tomisen Balchenberg, f 1648, med Maleri af ham, Hustru
og Bern. Ved Indgangen til Taarnet staar et Stykke Søjleskaft.
Paa Kirkegaarden findes en hellig Kilde, Helligkorskilden*), som blev sat i Stand
i Slutn. af 17. Aarh., og hvortil mange syge søgte St. Hansaften. Ved Kilden stod
en Blok, hvori Penge nedlagdes til Kildens Vedligeholdelse og Sognets fattige.
Kilden besøgtes endnu for nogle Aar sidert; Markedet, som holdtes der, er nu for-
budt, og Kilden er lukket; i dens umiddelbare Nærhed findes en stor Del Sten, vist-
nok Grundsten af Bygninger. I Vaabenhuset staa endnu de helbrededes Krykker og
Stokke (se Hejskolebl. 1892 S. 155 og „Dania« IV S. 181).
Teglgaard (eller Tirsted) var i Slutn. af 14. Aarh. Teglgaard til det kgl. Slot
Egholm, der 1372 af Hartvig Pogwisch solgtes til Hr. Peder Lykke, hvis Søn Hr.
Iver L. 1373 afhændede det til Vald. Atterdag. Dronn. Margrethe skænkede 1391
E. til Vor Frue Kloster i Aalborg; Bygningerne skulde nedrives og Materialet an-
vendes til Istandsættelse af Klosteret, der forpligtedes til at lade læse Messer daglig
for Giverinden og hendes Forældre. Efter Reformationen boede Helium Herredsfo-
geder i lang Tid paa Gaarden. 1663 solgte Mogens Friis til Farskov den til forrige
Ridefoged paa Aalborghus Mogens Jensen, hvis Enke Karen Christensdatter (f 1682)
ejede den 1668. En senere Ejer Jørgen Lauridsen solgte 1693 T. (11 Td. Hrtk., 3
Td. Skovsk., Mølle og meget Gods) til Hans Lange til Asmildkloster, der 1700
transporterede Skodet til Søren Madsen Wulf i T. I hans Tid brændte Gaarden 1704.
Efter hans Død 1721 kom T. til Sønnen Søren Serensen W., som 1728 solgte den
for 1000 Rdl. til sine tre Sosterbørn Niels Jensen Morchs Bern, men paa Auktion
efter Niels Mørch 1742 blev T. (med Gods i alt 37 Td. Hrtk.) købt for 2305 Rd. af
Børnenes Stifmoder Vibeke Himmerig, som 1743 ægtede Anders Jokumsen Bregen-
holm, f 1750, hvis Broder Søren Jokumsen B. 1753 udkøbte sine Medarvinger af
T., men efter hans Død s. A. ægtede hans Enke Mariane Lemmich endnu s. A. Hans
Aalum, f 1762, og derefter 1763 Præsten i Ellidshøj Hr. Christen Schalesin; hun
solgte T. til Kancellir. Niels Bjørn af Buderupholm.
Egholm Voldsted ligger paa Teglgds. Marker paa et Sted, hvor den flade Mark
mod N. og N. V. gaar over i et Engdrag. Den egentlige Slotsbanke er aflang fir-
kantet, omtr. 16-18 F. høj, med stejlt affaldende Sider og en lav, firkantet Udvidelse
mod V. Omtr. midt paa Banken findes Spor af et muret, rundt Taarn (Donjon) med
svære Mure af Kamp og brændte Sten. Banken har været helt omgiven af Vand
og desuden delvis dækket af en Vold, med hvilken den mod O. har været forbun-
den ved en lav Dæmning. N. for Borgpladsen findes en lavere, firkantet Banke og
mod N. O. en kort, aflang Banke; begge disse have ogsaa været omflydte af Vand.
I Nærheden er en Hoj, kaldet „Margrethehoj" eller „Fruerhoju, og nogle Bakker,
„Fruerlunds Bakker" (se Saml. til j. Hist. VII S. 179 flg. og GjerJing, Helium Hrd. S.
142).
Kogers Malle ved Rebild nævnes 1511.
Frær Sogn, Anneks til Skjorping, omgives af dette, Gjerding, Biens-
trup, Brondum og Torup Sogne samt Hindsted Hrd. (St. Arden S.). Kir-
ken, noget nordl., ligger 23/4 Mil S. for Aalborg. De højtliggende, bak-
kede Jorder ere sandede, muldsandede og muldlerede. En stor Del Skov
(Frærpurker, en Del af Jægersborg Sk.).
Fladeindholdet 1896: 4409 Td. Ld., hvoraf* 1293 besaaede (deraf med Rug
') I Kirken har der været et Hellig-Kors Alter, som Dronn. Margrethe lod bygge, og hvortil
hun skænkede Jordegods for Afholdelsen af en ugtl. Fredagsprædiken i Kirken, ligesom ogsaa
Familien Limhck skænkede Gods. Det Krucifiks, som stod paa Alteret, skal være afbildet i
Helium Herreds Segl!
Trap: Danmark, 3. Udg. IV. 31
482 Aalborg Amt.
256, Byg 92, Havre 427, Spergel 4, Blandsæd til Modenh. 190, Grøntf. 22, Kartofler
197, andre Rodfr. 103), Afgræsn. 582, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 596, Have 16, Skov
969, ubevokset 604, Moser 202, Kær og Fælleder 3, Hegn 9, Heder 74, Veje og
Byggegr. 61 Td. Kreatur hold 1898: 155 Heste, 707 Stkr. Hornkv. (deraf 354
Keer), 494 Faar, 432 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov-
skyldshartk. 1895: 129 Td.; 11 Selvejergaarde med 41, 2 Arvefæstegd. med 22, 18
Fæstegd. med 60, 21 Huse med 6 Td. Hrtk. og 8 jordlose Huse. Befolkningen,
"/t 1890: 504 (1801: 329, 1840: 393, 1860: 456, 1880: 452), boede i 78 Gaarde
og Huse; Erhverv: 23 levede af immat. Virksomh., 317 af Jordbrug, 73 af Industri,
17 af Handel, 43 af andre Erhv., 26 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Frær (1390: Frægyer, 1406: Fræger) med Kirke,
Skole og Sparekasse for Skjorping-F. Past. (opr. 8/3 1874; 31/3 1898 var
Sparernes Tilgodehav. 26,255 Kr., Rentef. 33/5 pCt., Reservef. 4842 Kr.,
Antal af Konti 352); Sejlstrup (1406: Segelstorp). Hovedgaarden
Tustrup^ Arveforpagtergaard under Grevsk. Lindenborg, med Mølle, har
omtr. 18 Td. Hrtk.
Frær S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands-
og Folketingskr. som Hovedsognet, samt 5. Udskrivningskr.' 394. Lægd.
Kirken tilhører Buderupholm Gods.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Nordderen
og et Vindue i Koret (nu tilmuret) ere bevarede. Skib og Kor ere i gotisk Tid
blevne overhvælvede. Vistnok samtidig opfortes Taarnet, af Granitkvadre og Mur-
sten (Pyramidetag; paa Vestmuren staar 1783); det hvælvede Taarnrum har Spids-
bue ind til Skibet. Korgavlen er ombygget 1883. Vaabenhuset er af store, gule
Mursten. Ny Altertavle med et Maleri fra 1898 af A. Hou. Romansk Granitdøbefont.
Prædikestol fra 17. Aarh. (restaur. 1898).
Tustrup (Turstrup) ejedes 1422 af Jep Jensen (Benderup), men kom siden til
Kronen, af hvilken Jep Jensens Sønnesens Sønnesøn Niels Mouridsen 1575 gener-
hvervede den ved Mageskifte. Han døde 1605 som sin Slægts sidste Mand, og T.
kom saa til hans Døtre Jfr. Johanne og Abel Nielsdatter, som ejede den 1627, der-
efter til disses Søstersønner Viffert Seefeld, Enevold Seefeld og Rigsr. Jørgen See-
feld til Næs. Viffert S. udkøbte 1641 sin Broder Enevold, men døde barnløs, hvor-
efter Kommissærerne i Jørgen Seefelds Bo 1663 udlagde Gaarden til Sognepræsten
ved Roskilde Domkirke og Borgmesteren i Ringsted paa forskellige Kirkers og
Skolers Vegne. Senere tilhørte den en Jens Madsen, f 1730, hvis Enke Else Anders-
datter 1743 solgte den (13, med Tiender 15 og Gods, i alt 67 Td. Hrtk.) til For-
pagter paa Nørlund Mads Vognsen Hvas, der 1754 solgte T. til Nicolai Boye af
Dronninglund, som atter 1758 solgte den tir Jesper Østergaard i Aalborg, af hvem
den (13, Molleskyld 9, Tiender 19 og Gods 37 Td. Hrtk.) 1775 blev købt af Baron
H. C. Schimmelmann, der indlemmede T. i Grevsk. Lindenborg; 1795 blev den Arve-
forpagtergd. — Palle Griis, som 1568 skrev sig af Tustrup, har formodentlig kun
haft Gaarden i Leje af Kronen.
I Sognet nævnes 1514 Freergaard og Kyrsgaard i Freer og 1509 Lykkegaard
i Freer. 1537 nævnes en Adelsmand Niels Munk i Freer.
At Sejlstrup By i Middelalderen har haft sin egen Kirke, der ved Klcmmebrevet
af 1555 befaledes nedbrudt (den Sejlstrup Kirke, der da skulde nedlægges, var S. i
Børglum Hrd., se S. 135), og at „Segcltorp Sogn" nævnes i Dokum. fra 1390 og
1406, er urigtigt.
I en lille Mose paa Frær Nordmark fandtes 1869 5 ensdannede Guldhalsringc fra
den yngre Jærnaldcr (Vægt omtr. 128 Lod, Værdi 3162 Kr.).
Hindsted Herred.
Sogne:
Als, S. 484. — Skelum, S. 485. — Visborg, S. 486. — Vive, S. 489. — Rostrup,
S. 4Q0. — Ove, S. 491. — Valsgaard, S. 493. — Astrup, S. 494. — Store Arden, S.
497. — Rold, S. 497. — Vebbestrup, S. 498. — Øls, S. 499. — Hørby, S. 500. —
Dåstrup, S. soi.
a&n®
*®s?
indsted Herred, det sydøstligste i
Amtet, grænser mod N. til Fieskum
og Helium, mod V. til Hornum,
Aars og Gislum Herreder, mod
S. V. til Randers Amt, mod S.
til Mariager Fjord, der skiller det fra Randers
Amt (Onsild og Gjerlev Hrd.), og mod 0. til
Kattegat. Dets største Udstrækning fra V. til 0.
er omtr. 43/4, fra N. til S. 3 Mil. Det hører til
Mariager Fjords Bækken og er mod V. højtlig-
gende (Rold Bavnehøj, 364 F., 114 M.); mod
'fjf S. og S. 0. falder Landet temmelig brat af til
P Fjorden (her ligge Tyrkenshøje, 172 F., 54 M.);
I mod 0. skraaner det jævnt ned til de lave Egne
ved Kattegat. Mod 0. ere Jorderne ret frugtbare,
ellers til Dels skarpsandede med Hedestrækninger.
Gennem de vestlige Bakker løber Villestrup Aa
mod S. ud i Fjorden. En Del Skov findes, navn-
lig mod N. V. (en Del af Buderupholm Skovdistr., se S. 462) og mod
0. (i alt 7703 Td. Ld.). M. H. t. Frugtbarheden horer det til de mellem-
gode Herreder (ved Matr. gnmstl. 3074 Td. Ld. paa l Td. Hrtk.). Efter
Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 79,583 Td. Ld. (7,97 Q Mil,
438,8 G Km.). Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var Vi
1895 2576 Td. Folketallet var Vi 1890 13,308(1301: 5S06, 1840:
7783, 1860: 10,004, 1880: 12,416). I gejstl. Hens. danner det eet
Provsti med Helium Hrd., i verdsl. Hens. horer det under Helium-Hindsted
Herreders og Rinds-Gislum Hrd. 's Jurisdiktioner samt Amtets 4. Forligskreds
(Als, Skelum og Visborg S.), 5. Forligskreds (Vive, Rostrup, Ove, Astrup
og St. Arden) og 6. Forligskreds (de øvrige Sogne).
Hindsted Hrd., i Vald. Jrdb. HethenstatJuehæreth, horte i Middelalderen til Him-
mersysscl, fra 1660 til Aalborghus Amt; se videre S. 3-41.
Der er i Herredet talt omtr. 900 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf omtr. 30 Dys-
ser, Jættestuer og andre Stenalders Stengrave, 6 Langhoje, Resten runde Gravhoje);
men mere end Halvdelen er nu slojfet eller forstyrret; ljx 1900 vare 57 fredlyste.
31*
4S4 Aalborg Amt.
Flest findes i don vestl. Totredjedel (i Astrup Sogn omtr. 130, Ove 110, Vive 105,
Rostrup 100, Horby 95, Valsgaard 90 og Vebbestrup 80); i Als er der ingen.
Litt. : Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersogelser i H. Hrd., af K. Bahn-
son og E. Rondahl, 1887-88.
Als Sogn, det storste i Herredet, begrænses mod 0. af Kattegat og
mod S. af Manager Fjord og omgives ellers af Visborg og Skelum Sogne
samt Helium Hrd. (Solbjærg S.) og Fieskum Hrd. (Mov S.). Kirken, mod
0. ved Kattegat, ligger omtr. 3 Mil N. 0. for Mariager og 5% Mil S. 0.
for Aalborg. De lavtliggende, jævne Jorder ere overvejende sandede med
Sand og Grus i Underlag og med en Del Hede og Flyvesand, dog ere de
i den sydlige Del muldsandede og, hvad Als Bys Jorder angaar, lerblan-
dede. En Del Skov (Tofte Sk., Als Sk„ Bøndersk., Ø.-Louenkjær). Store
Flaske Sø mod S. er nu udtørret.
Fladeindholdet 1896: 12,168 Td. Ld., hvoraf 3225 besaaede (deraf med Hvede
4, Rug 733, Byg 636, Havre 1125, Boghvede 15, Spergel 70, Frøavl 7, Blandsæd til
Modenhed 96, Grøntf. 265, Kartofler 222, andre Rodfr. 51), Afgræsn. 1298, Høslæt,
Brak Eng m. m. 2779, Have 59, Skov 1187, Moser 774, Kær og Fælleder 1492,
Hegn 3, Heder 926, Flyvesand 215, Stenmarker 16, Veje og Byggegr. 160, Vand-
areal m. m. 34 Td. Kreaturhold 1898: 750 Heste, 2522 Stkr. Hornkv. (deraf 135°-
Køer), 2522 Faar, 1270 Svin og 23 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov-
skyldshartk. 1895: 431 Td.; 96 Selvejergaarde med 337, 20 Fæstegd. med 50, 168
Huse med 40 Td. Hrtk. og 123 jordløse Huse, */« i Fæste og Leje. Befolk-
ningen, */i 1890: 2002 (1801: 1116, 1840: 1526, 1860: 1672, 1880: 1904), boede i
412 Gaarde og Huse; Erhverv: 82 levede af immat. Virksomhed, 1176 af Jordbr.,
o af Gartneri, 140 af Fiskeri, 308 af Industri, 66 af Handel, 14 af Skibsfart, 130
af forsk. Daglejervirks., 52 af deres Midler, og 29 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Als (1252: Alnes) med Kirke, Præstegd., Skole,
Forsamlingshus (opf. 1885), Sparekasse (opr. 29/4 1882; 31/3 1898 var
Sparernes Tilgodehav. 212,226 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 11,989 Kr.,
Antal af Konti 557), Kro med Badehotel, Andelsmejeri (Ravnborg), Teglværk,
Vandværk, Mølle og Telefonstation; Helberskov med Skole og Købmands-
forretn. ; Odde — i Nærheden Aisodde, Lodshuse, med Lodsstation (Mariager
Fjords Lodseri), Toldassistentstation, Udskibningssted, Telefonstation og
Fyr (rødt, fast Fyr, Fl. Højde 28 F., Lysvidden I1/* Mil) — ; Buddum ;
Fruerlund; Hurup (Øster-, Nørre- og Sonder-H.) med Kapel, Skole, For-
samlingshus (opf. 1895), Mølle, Kro, Andelsmejeri (Søvang), Købmands-
forretn., Udskibningssted, Toldassistent- og Statstelefonstation ; Tofte med
Skole og Skovfogedbolig. Gaarden Poulsenseje har 2ZX\% Td. Hrtk., 740
Td. Ld.4 hvoraf omtr. 300 Eng og Græsningsjord, 100 Skov, 100 Klit og
Lyngjord (under Beplantning), Resten Ager; til Ejendommen hore 8 Leje-
huse. Saml. af Gaarde og Huse: Sandhuse, Sellegde., Hedegde., Haslngde.,
med Vandmølle, Halvrebene, Als Hede, Huse. Andre Gaarde: Ålarienlund,
Sjældenglad, Lykke gd., Vibæk, m. m.
Als S., en egen Sognekommune, horer under Helium-Hindsted Hrd. s
Jurisdiktion (Terndrup), Aalborg Amtstue- og Amtets sondenfjordske Læge-
distr. (Terndrup), 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Ud-
skrivningskr.' 407. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Visborggd.
Kirken, beliggende paa en hoj Banke ved Havet, be->taar af Skib og Kor med
Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor med Apsis ere fra sen-
romansk Tid af Mursten. Sydsiden er restaur. vistnok 1798 samtidig med Taarnets
Sydside. Syddoren og et Par oprindelige Vinduer ere bevarede (Norddoren tilmuret).
Skib og Kor ere hwtlvede. Taarn og Vaabenhus ere samtidige, vistnok fra gotisk
Tid; det hvælvede Taarnrum har Rundbue ind til Skibet. Ny Altertavle med to Malerier
Hindsted Herred. — Als og Skelum Sogne. 485
(Jairi Datters Opstandelse og en Kopi af Billedet i Johanneskirken i Kbh.). Romansk
Granitdebefont med Rebsnoning og to Menneskehoveder. Prædikestol fra 17. Aarh. I
Koret Epitafium over Præsterne Morten Madsen Hvass, f 1623, Christen Pedersen Thi-
sing, f 1640, samt deres Hustru Anne Christensdatter, og Mads Mortensen Hvass, f 1674.
og hans Hustru Maren Christensdatter Knabe. I Taarnet Ligsten over ovenn. Præster.
Ved Opgangen til Koret Ligsten over Præsten Niels Johansen Kali, f 1702, og Hustru.
Hurup Kapel, Filialkirke til Als Kirke, er opf. 1899 (indviet 10/6) i Korsform med
et lille Taarn efter Tegn. af Arkit. A. Wiinholt; Altertavlen (Disciplene paa Vejen
til Emaus) er malet af A. Dorph ; smuk syvarmet Lysestage. Paa Kirkegaarden et
Ligkapel med Klokketaarn.
Haslevgaard er maaske det „Hosløff", hvortil en Adelsmand Joh. Pallesen skrev
sig 1374. 1484 kaldes den Haslegaard. 1660 ejedes den af Fru Christence Lykke
paa Overgd., der da undte sin „Søster" Jfr. Agathe Brockenhuus H. for Livstid.
Fr. v. Arenstorff fik 1676 Bevill. til at gøre den (lo Td. Hrtk.) til en Ladegaard
under Overgd. og underlægge H. et Stykke Eng (12 Td. Hrtk.), kaldet „Lov-erikaer".
1710 laa den endnu under Overgd. og havde 30 Td. Hrtk., men 1797 var den delt
i 3 lige store Gaarde og en Melle og laa under Havne (Saml. til j. Hist. 2 R. I, S.
511). — Henrik Kirt skrev sig 1404 til Lykkegaard. — Hedegaard tilhorte fordum
Vor Frue Kloster i Aalborg, der 1509 afhændede den til Kronen, som 1565 skødede
den og Haslevgd. til Hr. Jørgen Lykke.
Sognet, der langt op i Tiden har været under Vand (derfor ingen Oldtidsmonu-
menter), har i den nyere Tid lidt af Sandflugt; i Slutn. af 16. eller Beg. af 17. Aarh.
blev saaledes i den nordl. Del Byen Kragelund (der er endnu en Gaard af dette
Navn) ødelagt af Sand (se Saml. til j. Hist. 2. R. IV S. 367). Der har i sin Tid ved
Strandkanten været Saltkogerier; saaledes skal Viborgbispen i Slutn. af 15. Aarh. have
haft en Saltkedel her. Om en Saltkedel ved Haslevgd., se Nyt hist. Tidsskr. V, S. 242.
Se Saml. til j. Hist. 2. R. IV S. 365 flg.
Skelum Sogn omgives af Annekset Visborg, Als Sogn og Helium
Hrd. (Solbjærg S.). Kirken, noget sydl., ligger 2!/4MilN. 0. for Mariager
og 4*/i Mil S. 0. for Aalborg. De i Midten lidt højtliggende Jorder ere
dels dybtmuldede med Lerblanding, dels muldsandede, mod S. og navnlig
mod 0. lavtliggende og jævne, kæragtige med Elleskove og Krat (Xorkjær
Skov og Skelum Kjærhave) samt Enge. Paa Sydvestgrænsen løber Korup
Aa. Gennem Sognet gaar Aalborg-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 4762 Td. Ld., hvoraf 1918 besaaede (deraf med Rug
392, Byg 430, Havre 745, Boghvede 11, Spergel 24, Froavl 5, Blandsæd til Moden-
hed 134, Grontf. 39, Kartofler 97, andre Rodfr. 38), Afgræsn. 706, Høslæt. Brak,
Eng m. m. 1545, Have 39, Skov 109. Moser 69, Kær og Fælleder 280, Veje og
Byggegr. 94 Td. Kreaturhold. 1898: 518 Heste, 1452 Stk. Hornkvæg (deraf 808
Køer), 1667 Faar, 751 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds-
hartk. 1895: 262Td.; 78 Selvejergaarde med 207, 5 Fæstegd. med 22, 116 Huse
med 33 Td. Hrtk. og 28 jordløse Huse. Befolkningen, l/i 1890: 13-4 (180l:
497, 1840: 851, 1860: 1036, 1880: 1244), boede i 269 Gaarde og Huse; Erhverv:
43 levede af immat. Virksomhed, 791 af Jordbr., 220 af Industri, 25 af Handel, 8 af
Skibsfart, 164 af forsk. Daglejervirks., 65 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Skelum {Skelund) med Kirke, Præstegd., Skole, Læge-
bolig, Sparekasse (opr. S1/u 1870; 3l/3 1898 var Sparernes Tilgodehav.
105,988 Kr., Rentef. 4 pCt., Rescrvef. 6019 Kr., Antal af Konti 344),
Købmandsforretn., Andelsmejeri, Mølle, Kro og Jærnbanestation ; Veddum
med Skole, Forsamlingshus (opf. 1884), Afholdsforening, Mølle og Jærn-
banehpl. Saml. af Gde. og Huse: Veddum- Vom , Tornskjær , Veddum-
Vandkjær, Rønholt og Hylt. Gaarde: Nørkjær (Forpagtergd. under Vis-
borggd.), Sandagergd. med Teglværk.
Skelum S., een Sognekommune med Annekset, horer under Helium-Hind-
sted Hrd.'s Jurisdiktion (Terndrup), Aalborg Amtstue- og Amtets sonden-
fjordske Lægedistr. (Terndrup), 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr.
samt 5. Udskrivningskr.' 408. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Visborggd.
486 Aalborg Amt.
Den lille Kirke bestaar ar Skib og Kor, lille Klokkctaarn ved Korets Ostgavl.
samt Sakristi ved Korets Nordside og Vaabcnhus mod S. Skib og Kor (overhvælvede)
ere fra romansk Tid af Mursten, men ødelagte ved senere Restaurationer. Vaaben-
huset er fra 1647, Taarnet er sammenbygget med to Stræbepiller. Korbuen er be-
varet. Altertavle fra Midten af 17. Aarh. med et Maleri (Korsfæstelsen). Romansk
Granitdobefont. Prædikestol fra 17. Aarh. Foran Korskranken Ligsten over Sogne-
præst Peder Wagaard, f 1806, og Hustru; i Skibets Væg Mindetavler over Præsten
Enevold Wagaards (f 1773) to Hustruer.
Om Sognet se under Solbjærg Sogn S. 471.
Visborg Sogn, Anneks til Skelum, omgives af dette og Als Sogn,
Mariager Fjord, Vive, Rostrup og Astrup Sogne samt Helium Hrd. (Sol-
bjærg S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 2 Mil N. 0. for Manager
°o 43/4 ^l S. 0. for Aalborg. De noget ujævne, mod 0. lavtliggende
Jorder ere for en stor Del sandede, med Sand og Grus i Underlag, i den
østl. Del mere muldede med Lerunderlag. Henved */* er dækket af Skov
(Tron Sk., Visborggaards Skove, Havnø Lund, V.-Louenkjær, m. m.). Gennem
Sognet gaa Landevejen fra Aalborg til Hadsund og Aalborg-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 7785 Td. Ld., hvoraf 2014 besaaede (deraf med Hvede
6, Rug 502, Byg 315, Havre 596, Boghvede 59, Spergel 49, Frøavl 4, Blandsæd
til Modenhed 168, Grentf. 81, Kartofler 179, andre Rodfr. 54), Afgræsn. 1307, He-
slæt, Brak, Eng m. m 1962, Have 34, Skov 1858, Moser 37, Kær og Fælleder
368, Hegn 8, Heder 87, Veje og Byggegr. 105, Vandareal m. m. 5 Td. Kreatur-
hold 1898: 379 Heste, 1585 Stk. Hornkvæg (deraf 856 Køer), 1370 Faar, 828
Svin og 37 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 275 Td.;
43 Selvejergaarde med 246, 1 Fæstegd. med 2, 107 Huse med 27 Td. Hrtk. og 65
jordløse Huse. Befolkningen, »/* 1890: 1435 (1801: 531, 1840: 730, 1860:
1013, 1880: 1359), boede i 255 Gaarde og Huse; Erhverv: 52 levede af immat. Virk-
somhed, 749 af Jordbrug, 6 af Gartneri, 34 af Fiskeri, 321 af Industri, 69 af Handel,
14 af Skibsfart, 118 af forsk. Daglejervirks., 48 af deres Midler, og 24 vare under
Fattigv.
I Sognet Byerne: Visborg med Kirke, Skole, Kro, Købmandsforretn.,
Mølle, Teglværk og Jærnbanestation; Glerup med Skole og Fattiggaard
(opr. 1870, Plads for 40 Lemmer). Flækken og Ladepladsen Hadsund
(gml. Form : Haddersund) , ved Fjorden og Grænsen af Vive Sogn —
"/t 1890 med 110 Huse og 701 Indb. (deraf 21 og 145 i Vive Sogn);
1801: 9, 1840: 7, 1860: 170, 1880: 281 Indb. — , med Kirke, Skole,
Realskole (opf. 1896), Missionshus (opf. 1900), Filial af Terndrup Apotek,
Lægebolig, Sparekasse (opr. 1/9 1884; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav.
132,682 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 10,350 Kr., Antal af Konti 701),
Fællesmejeri, Svineslagteri, Maskinfabrik, Savværk, Mineralvandsfabrik, Øl-
bryggeri, Vandværk, Købmandsforretninger, Haandværkere, Markedsplads
(Marked i Apr., Maj, Sept. og Okt.), Gæstgiveri, Havn (anl. omtr. 1860,
ved Brohovedet 10 F. Vand), Lods-, Toldassistent- og Dampskibsstation,
Færgefart til det lige overfor liggende Søndre-Hadsund (Hadsundhuse), Jærn-
banestation, Endepunkt for Aalborg-Hadsund Banen (se S. 381), Telegraf-
og Telefonstation samt Postkontor. Saml. af Gaarde og Huse: Sønder-
gaarde, Visbor gskovrnark, Gfargde., Møllegde. Hovedgaarden Visborg-
gaard har 7 1 :J/8 Td. Hrtk., 1822 Td. Ld., hvoraf 236 Eng, 1100 Skov,
Resten Ager; til Gaarden høre Fæstegods og Forpagtcrgaarde med 39l/4
Td. Hrtk. (i Visborg, Skelum og Als S.). Hovedgaarden Havnø har 54
Td. Hrtk., omtr. 1760 Td. Ld., hvoraf omtr. 700 Eng, 650 Skov, Resten
Ager; 6 Huse. Andre Gaarde: Strandkjær gd, Ormgd.% Kilde gd., Urenholt;
Glerupvad m. fl. Korup Vejr- og Vandmølle, med Teglværk.
Hindsted Herred. — Skelum og Visborg Sogne.
4S7
Visborg S., een Sognckommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.'
409. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Visborggd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsarm mod N.. Vaabenhus
mod S. og Gravkapel (tidligere Sakristi) ved Korets Xordside. Skib og Kor ere opf.
i romansk Tid af Granitkvadre; men nu staar kun Skibets vestl. Del, hvori ses den
oprindl. Norddor (tilmuret). Vistnok i gotisk Tid tilføjedes Taarnet, af Kvadre og
Mursten, med hvælvet Underrum, der har flad Bue ind til Skibet (paa Taarnets Syd-
mur staar: J. A. v. A. D. 1787, og 1842). I Slutn. af 16. Aarh. undergik Kirken en
betydelig Ombygning, om hvilken en Sandstensplade over Vaabenhusderen med
Aarst. 1593 og Navnene Sophie Rosenkrantz, Jak. Seefeld og Sophie Bille minde.
Koret og Skibets estl. Del nedbrødes, Murene forlængedes mod O., og et nyt Skib
og Kor opfertes, saa at Skib og Kor gaa i eet uden Korbue ; Kirken overhvælvedes,
og Korsarmen og Vaabenhuset opfertes, maaske ogsaa Kapellet, hvis nedre Del, af
rede Munkesten med rudeformet Mønster af sorte Sten, dog synes at være fra clen
senere Middelalder. Alle Tilbygningerne have Kamgavle med" Blindinger. Mellem
r
-** j* ja
Mtekt^ '-■ ;.-
Visborggaard.
Kapellet og Korsarmen er senere opf. en Mur, hvorved der dannes en Forstue til
Herskabsstolen. Altertavle i Renæssancestil fra 1600, med Jak. Seefelds m. fl. Vaa-
bener og et Maleri (Christus paa Korset) fra 1873 af L. R. Tuxen. Alterskranken
er af smedet Jærn; Prædikestol fra samme Tid som Altertavlen og med de samme
Vaabener. Romansk Granitdobefont med Menneske- og Dyrefigurer. Stolestader fra
1570, 1574 (se Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 318), 1587 og 1636. I Koret 8 Kannike-
stole fra gotisk Tid med Udskæringer (de skulle være fra Mariager Klosterkirke).
Jærnbeslagen Der fra Vaabenhuset ind til Skibet med Aarst. 1592. I Skibet en Mes-
singlysekronc, skænket 1721 af Ritmester Jak. Kjærulf. I Korets Væg en stor
Ligsten over Jak. Seefeld, f 1599, og hans to Hustruer, med et Relief af „Doden";
paa den anden Side af Alteret en Sten med Opstandelsen i Relief, omgivet af en Bort
med 24 adelige Vaabenskjolde i Relief. Over Indgangen til Kapellet (skilt fra Koret
ved et Renæssancepanel) hænger et Maleri fra 1600 af Jak. Seefeld, hans to Hustruer
og Bern. I Kapellet Sandstenskister med Ligene af Oberst Andr. Arenstorff, f 1764,
og Hustru Sophie Marie v. Schiebel, f 1761. Under Kapellet og Koret er der Grav-
hvælving (se Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 518 og 537 flg.).
Hadsund Kirke, paa en Bakke ved Fjorden O. for Byen, er opf. 1897-98 (ind-
viet ,4/g 1898) i romansk Stil af rode Sten i Korsform med et Taarn over Korset,
efter Tegn. af A. VViinholt. Altertavlen (Kopi af Tuxen: Christus paa Korset) er skænket
af Etatsraadinde Kjellerup til Visborggd. Ved Kirken et Ligkapel med Klokketaarn.
488
Aalborg Amt.
Visborgganrd (gml. Form : Wæsæburgh) tilhorte 1351 Anders Nielsen (Munk),
1401 dennes Broder Jens Nielsen, 1408 og 1422 disses Sonner Niels Andersen og
Mads Jensen, 1445 og endnu 1495 sidstnævntes Son Hr. Jens Madsen, hans Son
Munk Jensen 1495; da hans Sonner Jens og Jakob Munk dode uden Born, kom
V. til deres Moder Fru Inger Bjørn, der havde ægtet Jens Tygesen (Seefeld), og
disses Son Enevold S., f 1557, i hvis Tid V. 1534 blev afbrændt af Skipper Kle-
ment. Hans Son Rigsr. Jak. Seefeld, f 1599, fik Birkeret af Fr. II (Birketinget holdtes
paa Gaarden). Hans Son Enevold S. var den næste Ejer, derpaa dennes Søn Jørgen
S., f 1666, og hans Søn Claus S. 1681 kom V. (115, Skovsk. 21, Gods 87 Td.
Hrtk.) ved Indforset for tilgodehav. Fordringer til Belob 10,80) Rd. hos Fru Birgitte
Urne, CL Seefelds Enke, til Assessor Henr. Jørgensen Swichtenberg, f 1686, hvis
Enke Mette Olufsdatter 1702 testamenterede V. (78 og 203 Td. Hrtk.) til sin Datter-
søn Johs. Svane for 14,019 Rd., for hvilken Sum hans Medarvinger gav ham
Skøde paa Gaard og Gods 1704. Efter Giftermaal 1718 med Svanes Enke Anne
Kjærulf fik Justitsr. Severin
Benzon "Visborggd. , men
efter hans Død gjorde En-
ken 1729 Opbud, og Etatsr.
Fr. v. Arenstorff købte saa
V. (82, Tiender 91, Skovsk.
14, Gods 293 Td. Hrtk.)
med Havne m. m. for 60,000
Rd. ; den kom saa til Sønnen
Kapt. Andr. v. AM f 1764, og
til Kmhr. Fr. v. A., f 1829,
hvis Arvinger 1830 solgte
den for 125,000 Rd. til Ju-
stitsr. Jak. Kjellerup,! 1831 ;
den gik over til Sønnen
N. V. K., f 1847, og hans
Søn Etatsr. J. K., f 1891,
hvis Enke nu ejer den. —
Hovedbygningen, om-
given af de gamle Grave,
bestaar nu af 3 Fløje, af
hvilke den midterste, Hoved-
fløjen, er af røde Munke-
sten i to Stokv. med Sand-
stensforsiringer og hvælvede
Kældere samt to ottekantede
Taarne paa Hjørnerne. Den
er den eneste Rest af den
af Jak. Seefeld 1575 opf.
firfløjede Bygning, der op-
rindl. har haft 7 Taarne med kobbertækkede Spir. Da Gaarden efterhaanden var
bleven stærkt forfalden, blev den midt i 18. Aarh. restaureret af Andr. v. Arenstorff,
ved hvilken Lejlighed nogle af Taarnene og de 3 Fløje nedbrødes; den vestl. Side-
fløj er opf. 1748, den østl. 1781. Paa Hovedfløjen mod Broen over Graven findes
en meget smuk Sandstensportal med Jak. Seefelds og hans to Hustruers Vaabener. I
Bygningen findes flere Malerier af Familierne Munk og Seefeld, deribl. et af Jak.
Seefeld med Gaarden i dens oprindelige Skikkelse.
Bavn* tilhørte ligesom Visborggd. Slægten Munk, men kom med Hr. Jens Mad-
sens Datter Elne til Hans Lykke, der skrev sig til H. 1503. Den ejedes saa af deres
Sønner Hr. Peder og Erik L., sidstnævntes Son Hans L., f 1553, dennes Enke Johanne
Nielsdatter Rotfcld, f 1577, deres Son Erik L., f 1602, hvis Enke Fru Dorte Krabbe
solgte H. til Iver Christoffersen Lykke, der 1620 solgte den til Enevold Seefeld,
hvis Son Peder S. arvede H., som hans Enke Vibeke Rosenkrantz 1675 afhændede
til Niels Benzon, f 1707, hvorefter dennes Son Kancellir. Niels B., f 1709, og siden
hans Enke Adelaide Magd. Svancwedels anden Ægtefælle Major Iver Nicolai Sehested
ejede den til 1718, da sidstnævnte solgte den (52 Td. Hrtk.) til Kancellir. Severin
Benzon til Visborggd., med hvilken Gaard den var forenet til 1797, da Arvingerne
efter Oberstinde Arenstorff solgte H. (67, Skovskyld 12, Mollesk. 6, Tiender 24,
Visborggaards Portal.
Hindsted Herred. — Visborg og Vive Sogne. 489
Cods 208 Td. Hrtk.) til Severin v. Deden til Heiselt, som dog straks solgte den for
80,000 Rd. til Søren og Niels Fr. Hillerup, der 1799 solgte den for 11 1,000 Rd. tit
Konr. G. Greve Reventlow, som 1802 afhændede Gaarden for 74,000 Rd. til R M
Lorentzen, der 1810 solgte den for 130,000 Rd. d. K. til Grosserer Jens Lund. Af
ham kobte Chr. Kjeldsen og Chr. Dinesen til Volstrup 1816 H. for 127,500 Rd. ;
Kjeldsen blev Eneejer 1842, f 1867; hans Son, J. K., er den nuv. Ejer. — ' I Stedet
for den gamle Hovedbygning, der var opf. 1654 af Grundmur af Fru Hilleborg
Daa, Enevold Seefelds Enke, og senere havde faaet Tilbygninger, opførte C Kjeldsen
1846—48 en ny Bygning i 3 Fløje i 1 Stokv. af Grundmur; samtidig tilkastedes
Gravene (se V. Fribert, Hist. Efterretn. om H., i Saml. til j. Hist. 2. R. I S °5° flg
og 435 flg. og II S. 46 flg. og 338 Hg., hvor der ogsaa findes en Del' om Visborz-
gaard). °
Om de vildsomme, „ urskovagtige ■ Loiienkjær Skove se Saml. til j. Hist. 2. R. II
S. 71 og 109. — Om Planen om en Bro over Fjorden ved Hadsund, se F.^Hvass,
Om en Bro ved H. eller Forbedring af Færgeforh., Randers 1886, og: Billigere Plan
om en Bro bsv., Randers 1887. Om den nu bevilgede Bro se Søndre Hadsund.
I Sognet findes flere betydelige Køkkenmøddinger, deribl. ved Havnø o<* paa
Visborgholm (nu afkort; oprindl. omtr. 2000 F. lang).
Sognet var oprindl. et eget Pastorat; men 22/s 1580 udgik Kongebr. om, at da
Visborg Sogn var saare ringe uden Præstegd. (1574 klagede Præsten over denne
Mangel), skulde det sammenlægges med Skelum.
Vive Sogn omgives af Annekset Rostrup og Visborg Sogn, Mariager
Fjord og Ove Sogn. Kirken, mod S. V., ligger 1 Mil N. 0. for Mariager
og 5 Mil S. S. 0. for Aalborg. De noget højtliggende, bakkede Jorder
(Tyrkenshøje, 172 F., 54 M.) ere overvejende sandmuldede og sandede, med
Sand og Grus i Underlag. Nogen Skov og Plantage (Dalsgaard og Vive-
brogaard Sk., m. m.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Hadsund til
Hobro; i det østl. Hjørne, udmunder Aalborg-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 4976 Td. Ld., hvoraf 1937 besaaede (deraf med Rug 449,
Byg 18 V Havre 659, Boghvede 55, Spergel 70, Frøavl 6, Blandsæd til Modenhed
109, Grøntf. 113, Kartofler 214, andre Rodfr. 69, andre Handelspl. 3), Afgræsn.
990, Høslæt, Brak, Eng m. m. 787, Have 41, Skov 385, ubevokset 21, Moser 41,
Kær og Fælleder 168, Hegn 7, Heder 476, Stenmarker 5, Veje og Bvggegr. 115
Td. Kreaturhold 1898: 192 Heste, 784 Stk. Hornkvæg (deraf 465' Køer), 959
Faar, 492 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895:
129 Td.; 33 Selvejergaarde med 107, 71 Huse med 21 Td. Hrtk. og 43 jordløse
Huse. Befolkningen, V« 1890: 760 (1801: 352, 1840: 448, 1860: 655, 1880:
725), boede i 146 Gaarde og Huse; Erhverv: 51 levede af immat. Virksomhed.
440 af Jordbr., 5 af Gartneri, 13 af Fiskeri, 111 af Industri, 33 af Handel, 10 af
Skibsfart, 49 af forsk. Daglejervirks., 31 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vive (1268: Vifo), ved Landevejen, med Kirke,
Præstegd. („Marienborg"), Skole, Forskole, 2 Kobmandsforretn. og Vand-
mølle; Stevn (1268: Styhfnø), ved Landevejen; Øster gaarde\ Grevlund;
en Del af Hadsund (se S. 486). Halkjær og Rødehuse, Gde.; Vive Hede,
Gde. og Huse. Hovedgaarden Dalsgaard med Thy geshind har 23
Td. Hrtk., omtr. 720 Td. Ld. (70 i Visborg S.), hvoraf 120 Eng, 180
Skov, 120 indtaget til Skov, Resten Ager; omtr. 1 Td. Hrtk. Fæstegods.
Vivehrogaard har omtr. 14 Td. Hrtk., 600 Td. Ld. (heraf 200 under 5 Fæste-
og Lejehuse), hvoraf 25 Eng, 110 Skov og Plantage, 65 Hede, Resten
Ager. Andre Gaarde: Mariehøj og Nybro.
Vive S., en egen Sognekommune, horer under Hellum-Hindsted Hrd/s
Jurisdiktion (Terndrup), Aalborg Amtstue- og Hobro Lægedistr., 7. Lands-
tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 410. Lægd. Kir-
ken tilhører Ejeren af O vegaard.
Kirken bcstaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib o<>
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Et Par oprinddi"e
490 Aalborg Amt.
Vinduer og begge Dore ere bevarede (Norddoren tilmuret). Over Syddoren en Tym-
panon med to indhuggede Rundbuer. Taarnet, af Kvadre og Mursten, er restaur.
1801. Det hvælvede Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset er sam-
tidigt med Taarnet. Trefløjet Altertavle med Kors ; paa Bagsiden Juulernes og Pars-
bergerncs Vaabener og Aarst. 1582. Romansk Granitdøbefont med Menneskehoveder
og Dyrefigurer. Prædikestol fra samme Tid som Altertavlen. I Skibet et Krucifiks
fra Renæssancetiden.
Dalsgaard blev 1436 af Fru Mette af Mølhave solgt til Jens Thomesen (Seefeld)
og tilhørte derefter hans Søn Tyge Jensen S., 1484, hans Søn Jens Tygesen, som
med Inger Bjørn tilgiftede sig Visborggd., deres Søn Enevold S. 1534 blev den af-
brændt i Skipper Klements Fejde. Den havde saa fælles Ejere med Visborggd. og
Havno, indtil Fru Vibeke Rosenkrantz, Erik Krags, fik den, vistnok ved Indførsel hos
Peder Seefeld. Men dennes Svigersøn Fred. Eiler Giedde købte 1675 Gaarden (84
Td. Hrtk.) af Fru Vibeke og efterlod den til Sønnen Kapt. Ove G., f 1716, hvor-
efter den ejedes af dennes Enke Anne Høg og Søster Fru Dorte Giedde, Kapt. Niels
Høgs Enke, f 1743, hvorpaa D. tilfaldt Major Tyge Høg og Hustru Ide Sophie
Giedde, men han solgte den 1759 (44, 7 og 229 Td. Hrtk.) for 24,000 Rd. og 50
Dukater til Borger i Kbh. Niels Møller, som 1768 ved Auktion solgte den (21 Td.
Hrtk.) med en Del Gods til Forpagteren paa D., Mads Thygesen, f 1775, hvis Enke
Maren Nielsdatter ægtede Edv. Vium, som 1792 skødede D. med Skovsk. og Gods
(23, 11 og 59 Td. Hrtk.) for 12,200 Rd. til sin Stifson Thyge Thygesen, f 1842.
Fra ham gik den over til Svigersønnen C. H. Lund, der solgte D. 1855 til P. Jacob-
sen; derefter købtes den og Thygeslund (som var bygget og udparcelleret i 1. Halv-
del af 19. Aarh. og frasolgt af Lund) 1875 for tiis. 210,000 Kr. af Landinspektør
N. Svanholm, som 1899 solgte dem for 166,000 Kr. til den nuv. Ejer Kn. Dahl. —
Hovedbygningen paa Dalsgd. (4 Fløje i 1 Stokv.) blev nedreven i Slutn. af
18. Aarh. og er ikke senere opf. ; kun en Sidelænge af Egebindingsværk (Forpagter-
bolig) staar endnu. Hovedbygningen paa Thygeslund, smukt beliggende paa
en Skrænt ved Fjorden i Udkanten af en Skov, er opf. 1849 af Grundmur (hvid,
firkantet) i 2 Stokv.
Vivebrogaard er en Afbyggergaard fra Dalsgaard. Den tilhørte (8 og 44 Td. Hrtk.)
1778 Niels Moller, f 1780, og købtes derefter paa Auktion af Ole S. Rohde for 7787
Rd. (9, 7 og 28 Td. Hrtk.); han solgte den 1786 for 7600 Rd. til Forpagter paa
Trudsholm Peder Møller. Nuv. Ejer er Amtsfuldmægtig F. Neergaard-Petersen.
Stevnhoved er bygget 1668 af Niels Vinter (se Saml. til j. Hist. 2. R. 1 S. 353 flg.)
og beboedes 1685 af Anders Vinter og 1700 af hans adelige Enke Margr. Urne,
1710 af Chr. Vinter, som 1712 solgte den for 2500 Rd. til Johs. Svane til Visborggd.
1721 ejedes den af Sr. Mads Mikkelsen Wilsberg, som 1753 solgte den (15 Td. Hrtk.)
til Fru Birg. Sophie Sehested paa Villestrup. Gaarden er i 19. Aarh. nedlagt og
lagt ind under Stevn.
Vive saavel som Ove og Valsgaard Sogne, der ligge langs med den nordl. Bred
af den smukke Mariager Fjord, og som mange Steder har stejle Bakker ned til
Fjorden med smukke Partier, har tidligere haft store Skove, der nu for største Delen
ere ryddede.
Sognet har i Oldtiden været en ikke uvigtig Beboelsesplads; der er truffet flere
Køkkenmøddinger, bl. a. ved Thygeslund; af de mange Gravhøje ere 5 fred-
lyste ved Halkjær og 3 paa Vive Bymark.
Vive havde tidligere Ove og Valsgaard til Annekser. I Klemmebr. af 1555 hedder
det: „Vive, Ove og Valsgaard, Rostrup og Arden Sogne, som to Præster nu haver,
derom skal gode Mænd forfare Lejligheden, hvilken af disse 5 Kirker bedst kan
ødelægges, og siden skal hvert af de to andre Sogne blive tiis. under een Præst".
Ingen af Kirkerne blev imidlertid nedbrudt; Vive, Ove og Valsgaard bleve eet Pastorat,
medens Rostrup og Arden lagdes til Astrup som Hovedsogn. Aar 1879 blev Ove ud-
skilt som et eget Pastorat sammen med Valsgaard, og Vive fik Rostrup til Anneks.
Se Saml. til j. Hist. X S. 10 flg.
Rostrup Sogn, Anneks til Vive, omgives af dette, Ove, Valsgaard,
Vebbestrup, Store Arden, Astrup og Visborg Sogne. Kirken, midt i Sognet,
ligger l^Mil N. N. V. for Mariager og 41/* Mil S. for Aalborg. De for
en Del højtliggende og bakkede Jorder (Tinghoj, 35J. F., I 12 M.) ere muld-
sandede med Ler og Kalk i Underlag. Gennem Sognet lober Villestrup
Aa med dens Tillob Lundgaard Bick og Stubbcrup Bæk.
Hindsted Herred. — Vive, Rostrup og Ove Sogne. 49 l
Fladeindholdet 1896: 7235 Td. Ld., hvoraf 3019 besaaede (deraf med Rug
705, Byg 301, Havre 1250, Boghvede 43, Bælgsæd 4, Spergel 65, Blandsæd til
Modenh. 56, Grentf. 122, Kartofler 372, andre Rodfr. 99), Afgræsn. 2142, Heslæt,
Brak, Eng m. m. 1058, Have 39, Skov 91, Moser 68, Kær og Fælleder 55, Hegn
6, Heder 618, Flyvesand 12, Veje og Byggegr. 117, Vandareal m. m. 9 Td. Kreatur-
hold 1898: 309 Heste, 1241 Stkr. Hornkv. (deraf 694 Keer), 1340 Faar, 802 Svin
og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 240 Td. ; 58
Selvejergaarde med 206, 2 Fæstegd. med 7, 103 Huse med 27 Td. Hrtk. og 6 jord-
lese Huse. Befolkningen, »/« 1890: 875 (1801: 464, 1840: 502, 1860: 592,
1880: 724), boede i 168 Gaarde og Huse; Erhverv: 9 levede at immat. Virk-
somh., 691 af Jordbr. , 109 af Industri, 15 af Handel, 17 af forsk. Daglejervirks.,
14 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Rostrup med Kirke, Skole, Købmandsforretn. og
Vandmølle; Stenstrup ; Lundgaardby med Stampemølle; Brøndbjærg\ Vraa
med Skole og Vandmølle; Tosirup; Hedegaarde ; Moristrup. Gaarde:
Blegede, Marienborg (ell. Birkevorde), Viveterp, Harhøj.
Rostrup S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 414.
Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Villestrup.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsarm mod N. og Vaabenhus
mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel.
Murene ere senere omsatte og Kirken til Dels forhejet med Mursten. Sydderen og
den brede Korbue ere bevarede. Taarnet er af Kvadre og røde Mursten, med Pyra-
midetag. Det hvælvede Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Korsarmen, til Dels
af Kvadre fra Skibets Nordmur, aabner sig ind til Skibet med en flad Bue. Vaaben-
huset er fornyet og udvidet 1869. Kirken har fladt Bræddeloft. Altertavlen (re-
staur. 1890) bestaar af to forskellige Dele, af hvilke den nederste er et Alter-
skab, hvori ere anbragte en Del smaa Alabastplader (fra 16. Aarh. med Scener af
Christi Liv), der siges at hidrere fra Alteret i det nedbrudte Kapel paa Villestrup.
Kalken er 1660 skænket af Fru Ingeborg Parsberg. Romansk Granitdebefont. Præ-
dikestolen (ligeledes restaur.) bestaar af 3 Felter godt udfort gotisk Snitværk (deribl.
en Munk med en Skriftrulle, hvorpaa Aarst. 1544); i Midtfeltet Juulernes og Lun-
gernes Vaabener. Under Korsarmen er en tom Gravhvælving. I den ydre Taarn-
indgang er der som Karmsten indmuret en sekskantet Sten med Fremstillinger fra
romansk Tid.
Vraagaard med Skov til 138 Svins Olden blev 1669 af Jfr. Sophie Seefeld solgt
til Fr. Eiler Giedde. 1759 laa den under Dalsgd.
I Sognet har der staaet to Kirker, Tostrup og Stenstrup Kirker. Af den forste
(nævnt i et Dokum. fra 1469) ses endnu Fundamenter og Kampestensmure i en
67 F. lang Jordhojning. Den har indv. været 15V2 F. bred og vistnok haft Kor-
runding. Mod O. og S. findes Rester af et Kirkegaardsdige. Hvor Stenstrup Kirke
har staaet, er der ikke Spor af Murværk. Stedet viser sig som en 60 F. lang og 25
F. bred Jordhojning.
Ved Stenstrup er der fredlyst 3 Gravhøje, deribl. den anselige Klovhøj og
Loddenhøj.
Rostrup Sogn havde fra gammel Tid Arden til Anneks; ved kgl. Res. af 18/4
1567 blev R. med Arden Anneks til Astrup; 1879 annekteredes det til Vive.
Ove Sogn omgives af Annekset Valsgaard, Rostrup og Vive Sogne
samt Mariager Fjord. Kirken, noget østl., ligger hen ved 3/4 Mil N. for
Mariager og 51/* Mil S. for Aalborg. De højtliggende, særlig i den ostl.
Del bakkede Jorder (højeste Punkt 271 F., 85 M.) ere overvejende sand-
muldede. Mod S. ligger Kjelstrup Sø, der staar i Forbindelse med Fjorden.
Villes trup Aa løber mod S. ud i Fjorden. Gennem Sognet gaar Landevejen
fra Hadsund til Hobro.
Fladeindholdet 1896: 5818 Td. Ld., hvoraf 2560 besaaede (deraf med Ru"
582, Byg 228, Havre 1074, Boghvede 11, Spergel 15, Blandsæd til Modenhed 105°,
492 Aalborg Amt.
Grentf. 128, Kartofler 262, andre Rodfrugter 153), Afgræsn. 1400, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 1059, Have 46, Skov 180, Moser 11, Kær og Fælleder 67, Hegn 8,
Heder 343, Stenmarker 44, Veje og Byggegr. 95, Vandareal m. m. 5 Td. Krea-
turhold 1898: 301 Heste, 1221 Stkr. Hornkv. (deraf 707 Køer), 1125 Faar, 827
Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 224 Td. ;
62 Selvejergaarde med 201, 73 Huse med 23 Td. Hrtk. og 32 jordløse Huse, 1j3
i Fæste og Leje. Befolkningen, */2 1890: 8^6 (1801: 407, 18*40: 666, 1860:
799, 1880: 826), boede i 169 Gaarde og Huse; Erhverv: 38 levede af immat.
Virksomhed, 535 af Jordbrug, 33 af Fiskeri, 135 af Industri, 11 af Handel, 14 af
Skibsfart, 1 1 af forsk. Daglejervirks., 25 af deres Midler, og 24 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ove (1322: Avæ), ved Landevejen, med Kirke,
Præstegd. (Lundsgd.), Skole, Forsamlingshus (opf. 1897), Kro, Andelsmejeri
og Telefonstation ; Stubberup med Mølle; Kjelstrup (1453: Ketelstorp) med
Skole; Hovtved; Barsbøl. Hoved gaarden Ovegaard har 22 Td. Hrtk.,
540 Td. Ld., hvoraf 70 Eng, 30 Skov, 70 Plantage, 50 Hede, 20 Græs-
ningsjord langs Fjorden, Resten Ager. Andre Gaarde: Holbækgd., Nagen-
tofty Løvdal, Laaenhus, Karlseje, Overkarls (ell. Kaalsgd.). Ovegaard
Mølle \ Karlsmølle (1465: Colx), Stinesminde, Teglværk og Færgested.
Ove S., een Sognekommune med Annekset, hører under Helium-Hindsted
Hrd.'s Jurisdiktion (Terndrup), Aalborg Amtstue- og Hobro Lægedistr. , 7.
Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 411. Lægd.
Kirken tilhører Ejeren af Porsgaard.
Kirken (fordum indviet til St. Nicolaus) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V.
og Vaabenhus mod S. Koret og den østl. Del af Skibet ere fra romansk Tid af Granit-
kvadre paa profileret Sokkel. Et Vindue og begge Døre ere bevarede (Norddøren
tilmuret). Tympanon over Syddøren med indhuggede Buer. I Skibets Mure er
der indsat flere Stene med Dyrefigur, Menneskehoved, Kors m. m. Til Skibet er der,
vistnok i gotisk Tid eller i Renæssancetiden, mod V. føjet en omtr. 25 F. lang Tilbyg-
ning med svære Mure af Kvadre fra Vestgavlen, sikkert bestemt til at bære et Taarn.
Det nuv. Taarn, vistnok opf. 1776, ikke saa bredt som Tilbygningen, bæres af dennes
Nordmur og en Murpille midt i Forlængelsen. Vaabenhuset er vistnok samtidigt
med Taarnet. Koret er hvælvet, de øvrige Partier have Bjælkeloft. Den oprindelige
Korbue er bevaret. Ny Altertavle med et Kors i Midten. Messingstager, skænkede
1737 af Jens Jensen Kirchegaard. Kalken er skænket 1754 af Fr. Munch til Ove-
gaard og Karen Lassen, „da Kirkens Kalk og Disk ved Ild blev smeltet hen". Ro-
mansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 18. Aarh. Foran Koret Ligsten over Jens
Clausen Foss til Ovegd., f 1791, og Hustru. Ved Skibets Vestgavl Ligsten over
Kammerr. Fr. Munch til Ovegd., f 1769, og Hustru. I Taarngulvet er indmuret
Dækpladen til et Alterbord med Relikviegemme.
Ovegaard tilhørte i katolsk Tid Mariager Kloster og hen imod Reformationen Vi-
borgbisperne, af hvilke den sidste, Jørgen Friis, forlenede sin Broder Ridder Chr.
Friis (f 1561) med O., hvorpaa han 1542 fik kgl. Stadfæstelse, da den ved Reform,
var tilfalden Kronen. Af ældre Lensmænd nævnes Niels Jensen i O. 1428 og Chri-
sten Andersen i O. 1458. 1564 fik Jørgen Lykke til Overgd. af Fr. II Skøde paa O.
og Gods, som derpaa længe tilhørte Familien Lykke, deribl. Frands Lykke „den Rige",
•f 1655. Den kom senere til Christen Seefeld til Stenalt, som 1668 solgte den (9 Td.
Hrtk.) til Mogens Rosenkrantz til Glimminge, men siden fik den tilbage igen ved at
ægte Køberens Datter Lene Rosenkrantz, der 1713 som Enke solgte den (24, Skov-
og Møllesk. 15, Tiender 29 Td. Hrtk.) for 6300 Rd. til sin Søn Kapt. Mogens See-
feld. Siden solgte hun alligevel O. til Niels Bertelsen Fuglsang, der 1728 testamen-
terede den (Gaard og Gods 105, Skovsk. 3, Tiender 27 Td. Hrtk.) til sin Svigersøn,
Kancelliassessor Las Christensen, f 1736, hvis Enke Anne Nielsdatter besad den til
sin Død 1751, hvorefter den (35, 27 og 100 Td. Hrtk.) ved Auktion blev solgt for
13,010 Rd. grov K. til Kammerr. Fr. Munch, gift med den forrige Ejers Datter Karen.
Rfter hans Død 1769 blev O. ved Auktion solgt for 27,300 Rd. til Kobmand i Hobro
Niels Kirketerp, hvis Dødsbo 1779 skodede den (32, 34 og 214 Td. Hrtk.) for 27,240
Ed. til Forpagter Jens Clausen Foss, f 1791, hvis Enke ^\nne Elisabeth Hasselbalch
1797 skodede den for 25,000 Rd. til sin Søn Jens Jensen Foss. Derpaa ejedes den
af Amtsforvalter H. Svanholm, der 1824 overdrog den til Kammerr. J. Petersen, fra
Hindsteel Herred. — Ove og Valsgaard Sogne. 493
hvem den 1859 gik over til Sennen. exam. jur. E. E. P. og dennes Enke, hvis Son,
den nuv. Ejer, E. C. A. Neergaard-Petersen, overtog den 1895. — Den gamle trefløj-
ede, to Stokv. heje Hovedbygning, ved hvilken Mogens Rosenkrantz 1669 op-
førte en Mur, der lukkede for Borggaarden, og hvor Fr. Munch 1759 opførte en
Bygning (to Stentavler i Haven minde om disse Byggeforetagender), blev efterhaanden
nedreven i 1. Halvdel af 19. Aarh., og senere er den af Egebindingsværk opførte
Forpagterbolig brugt til Beboelse.
Kvistgaard nævnes 1461 og Nørgaard i Ove 1478. — 1453 udstedtes et Vidne,
at Fru Bolde, som boede i Kjelstrup, gav Gods til Ove Kirke. 1480 nævnes Stig
Nielsen og Bertel Nielsen i K. og 1505 Mogens i K. — Ogsaa i Hovtved har der
boet Adel, thi 1458 nævnes Morten Thomesen i Hoffuetwedh og senere Niels Mor-
tensen i H. — „Bassibøll" Gaard blev af Hr. Anders Nielsen Banner pantsat til
Bisp Jens i Aarhus, men 1484 overdrog Fru Gertrud, Hr. Niels Christiernsens Enke,
Bisp Niels i Viborg at indløse Pantet.
Paa Kjelstrup Mark har der været en Kirke, „kaldet af de fleste Oplev, af
nogle Ophøj" (se Samlinger til j. Hist. X S. 16). I en 60 F. lang Jordhojning,
hvor den har staaet, ses nu mod V. en firkantet Fordybning (Skibet), der ved en lav
Vold er adskilt fra en rundagtig Fordybning (Koret). Omkring i Jordhøjningen ses
enkelte større Sten, men ingen Mursten. Udenom findes Rester af Kirkegaardsdiget.
Ved Kirken har der været en hellig Kilde, som alt ved Midten af 18. Aarh. var
forfalden (se ovenanf. Sted).
Ved Kjelstrup er der fredlyst 7 Gravhøje, ved Løvdal 4, denbl. de to anse-
lige Søhøje.
Se Saml. til j. Hist. X S. 13 flg.
Valsgaard Sogn, Anneks til Ove, omgives af dette, Rostrup, Vebbestrup
og Horby Sogne samt Mariager Fjord. Kirken, midt i Sognet, ligger 3/4 Mil
N.Ø. for Hobro, 1 Mil N. V. for Mariager og 51/* MD S. for Aalborg.
De højtliggende, især mod N. og S. bakkede Jorder (Hjedshøj, 245 F.y
77 M.) ere overvejende sandmuldede. Fra N. til S. løber et lille Aalob.
Gennem Sognet gaa Landevejene fra Aalborg og Hadsund til Hobro og
den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 5140 Td. Ld., hvoraf 1881 besaaede (deraf med Rug
375, Byg 237, Havre 819, Spergel 75, Blandsæd til Modenh. 23, Grontf. 148, Kar-
tofler 143, andre Rodfrugter 57, andre Handelspl. 4), Afgræsn. 1566, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 511, Have 14, Skov 53, Moser 25, Kær og Fælleder 21, Heder 1019,
Veje og Byggegr. 45, Vandareal m. m. 3 Td. Kreatur hold 1898: 2o3 Heste,
1066 Stkr. Hornkv. (deraf 610 Køer), 1307 Faar, 593 Svin og 9 Geder. Ager og
Engs Hartk og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 174 Td.; 54 Selvejergaarde med lo7,
50 Huse med 17 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse, »/s " Fæste °S LeJe- Befolk-
ningen, »/« 1890: 731 (1801: 295, 1840: 465, 1860: 562, 1880: 661), boede i 136
Gaarde og Huse; Erhverv: 35 levede af immat. Virksomh., 537 af Jordbr., 90 af
Industri, 5 af Handel, 18 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 12 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Valsgaard, ved Hadsundvejen, med Kirke, Skole og
Forsamlingshus (opf. 1893); Redsø (1511: Resou); Ulstrup, ved Aalborg-
vejen; To/U, ved Hadsundvejen; Hjerritsdal med Vandmølle; Røkkendal;
Skovbo; Krogen. Sønder gaar de, S/averslund, Gde. ; Frisdal, Gde. Gaarde:
Bramslev (omtr. 12 Td. Hrtk.), Nakkedal, Hjedsgd., Lille- Skov s gaard, Ae-
der karls, m. m.
Valsgaard S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr. 412.
Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Porsgaard.
Kirhen bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel.
Korbuen og Syddoren ere bevarede; Norddøren, med Tympanon med et Kors, er
494 Aalborg Atm.
tilmurct. Taarnet (rcstaur. 1885), med adskilt Taarnrum, er af Kvadre og Mursten.
Ny Altertavle, med et Kors i Midten, og Prædikestol. Granitdobefont.
I Skovbo har ligget en Hovedgaard, som Hr. Thomes Mogensen (Seqfeld) ved
1406 pantsatte til Jes Persen (Horby) ; den gik derefter vistnok i Arv til dennes
Efterkommere Christiern Jensen, Bertel Christiernscn og Jes Bertelsen, som ejede
den 1467. Hans Son Bertel Jensen udkobte endnu 1514 en Medarving af Gaarden.
1543 nævnes Husfru Kirsten i S.
I Sognet har ligget Frisdal Slot paa et Sted, hvor Bakkerne skraane jævnt ned
mod en Bæk. Enkelte Steder ses Mursten og Grundsten med Spor af Kalk. Mod
S. spores paa en længere Strækning en lav Jordvold, og mod V. ses umiddelbart
ved Engen en anden lav Vold. Et Sagn fortæller, at et af Herskabets Born engang
blev røvet i den store Skov, der omgav Frisdal. Da senere Herskabets 3 voksne
Døtre vare paa Vej til Oplev Kirke (se S. 493), bleve de i Kirkedalen, lidt N. Q.
for Bramslev, voldtagne og myrdede af Røvere. Paa Stedet fremsprang 3 Frøken-
kilder, hvoraf den ene endnu ses. Da man opdagede Røvernes Tilholdssted (der
skal have været i Mariager Klosters Skov nær ved Gaarden Silkeborg), viste det sig.
at Hovedmanden for Mordet var de myrdede Pigers Broder. Som et Sonoffer lode
Forældrene opføre en Kirke ved Valsgaard (der dengang var en enkelt stor Gaard),
lige for Frisdal Slot, saaledes at de fra Slottet kunde se ind i Kirken. Der for-
tælles ogsaa, at Tømret i Valsgaard Kirke er taget fra Frisdal Egeskove. Et Ege-
krat paa Tofte Bys Marker skal være den sidste Rest af disse Skove.
I Sognet har ligget en By Rise, der endnu fandtes i 18. Aarh.
Ved Krogen er der fredlyst 7 anselige Gravhøje, ved Skovsgaard 2, ved Ulstrup
en Langdysse, ved Frisdal et Gravkammer i Resten af en oprindl. 225 F. lang
Langdysse, og ved Nederkarls et 1 1 F. langt Gravkammer i en delvis sløjfet Høj.
Se Saml. til j. Hist. X S. 16 flg.
Astrup Sogn omgives af Annekset St. Arden, Rostrup og Visborg
Sogne samt Helium Hrd. (Solbjærg, Lyngby, Brøndum, Siem og Torup
S.). Kirken, midt i Sognet, ligger l3/4 Mil N. for Mariager og 4 Mil S.
for Aalborg. De højtliggende, for det meste bakkede Jorder (højeste Punkt
305 F., 96 M.) ere dels sandmuldede, dels skarpe med Sand- og Grus-
underlag. En Del Skov (Tisted-Nørsk. , Astrup-Nørsk. , Kjærbjærg Sk. ,
Kirkesk., Møllesk., m. m.). Gennem Sognet løber Villestrup Aa. Ved Nord-
grænsen ligger Madum Sø (se S. 475).
Fladeindholdet 1896: 8243 Td. Ld., hvoraf 3011 besaaede (deraf med Rug
659, Byg 350, Havre 1125, Boghvede 4, Biands. til Modenh. 185, Grøntf. 217, Kar-
tofler 325, andre Rodfr. 143), Afgræsn. 1936, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1293, Have
56, Skov 1087, Moser 155, Kær og Fælleder 346, Hegn 11, Heder 163, Stenmar-
ker 9, Veje og Byggegr. 170, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 389
Heste, 1592 Stkr. Hornkvæg (deraf 889 Koer), 1220 Faar, 906 Svin og 10 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 285 Td.; 90 Selvejergaarde
med 252, 1 Arvefæstegd. med 1, 115 Huse med 31 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse.
Befolkningen, »/« lg90: 1161 (1801: 738, 1840: 834, 1860: 945, 1880: 1172;,
boede i 230 Gaarde og Huse; Erhverv: 43 levede af immat. Virksomhed, 871 af
Jordbr., 126 af Industri, 13 af Handel, 51 af forsk. Daglejer virks., 52 af deres Midler,
og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Astrup med Kirke, Præstegd. , Skole, Sparekasse
(opr. 6ll 18S8; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 37,402 Kr., Rentef.
4 pCt., Reservef. 1595 Kr., Antal af Konti 262) og Andelsmejeri; Borup
med Skole (paa Borup Gml. Mark); Lille Arden; Møldrup med Skole;
Axelterp ; 'Listed med Skole og Kobmandsforretn.; Trinnerup. Tistedholter,
Huse; Helmenshuse. Hovedgaarden Villestrup, med Vandmolle og Tegl-
værk, har omtr. 27 Td. Hrtk. Fæstegods, Astrup og Rostrup Sognes Konge-
og Kirketiende samt Valsgaard Sogns Kongetiende! Gaarde: Engholl,
Jl/aduT/i/ioved, Laz'luudtfde., Iforsemosegde., m. m. Burholt, Skovfogedbolig.
Hindsted Herred. — Valsgaard og Astrup Sogne.
495
Astrup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Helium-
Hindsted Hrd.'s Jurisdiktion (Terndrup), Aalborg Amtstue- og Hobro Læge-
distr., 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.'
413. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Villestrup.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere opf. i romansk Tid (vistnok Beg. af 13. Aarh.) af Granitkvadre paa Sokkel
med Skraakant; men 1542 lod Axel Juul til Villestrup den ombygge og udvide, saa
at væsentlig nu kun Koret staar tilbage. Skibet forlængedes betydeligt, væsentlig
af Kvadre (vistnok fra de nedlagte Stenstrup og Tostrup Kirker, se S. 491), Skibets
og Korets Mure forhøjedes med Mursten, og der indbyggedes Hvælvinger (Kor-
hvælvingen nedbredes 1832 og erstattedes med fladt Loft). Tillige tilføjedes, af
store, røde Mursten, det ottekantede Taarn med Kuppel og Spir (86 F.); det hvæl-
vede Taarnrum har flad Bue ind til Skibet; paa Taarnet staar: 1766 og W. R.
Ogsaa Vaabenhuset, af store, røde Mursten og med en rigt profileret Dør, er fra
Axel Juuls Tid. I Nutiden er der sket store Arbejder (Arkitekt F. Uldall); saaledes
er Taarnet istandsat (1873), og der er indsat nye, granitindfattede Vinduer mod S.
Villestrup.
Anselig, udskaaren Altertavle, skænket 1634 af Ingeborg Parsberg. Romansk Granit-
døbefont med Figurer i højt Relief. Prædikestol fra 1892 i Renæssancestil. I Koret
stort Sandstensepitafium over Iver Juul til Villestrup, f 1627, og hans to Hustruer,
Marine Maltesdatter, f 1600, og Ingeb. Parsberg, f 1665, opsat 1634 (med Portræt-
figurer). I Skibets Nordmur Ligsten over Axel Juul, f 1577, og Hustru Kirstine
Lunge (Portrætfigurer). Under Skib og Kor er der Gravhvælving med 26 Kister med
Lig af Familierne Juul, Sehested og Rosenkrantz (de ere istandsatte efter et Grav-
røveri 1887, da flere blevc aabnede). Den lille Klokke er fra 1513, den store er
støbt 1548 af Karsten Middeldorp i Liibeck.
Villestrup var 1535 en Brydiegaard, da den arvedes af Axel Juul efter hans Fader
Søren J. til Hedegd.; men den nye Ejer benyttede sig af den uheldige Stilling, hvori
Bønderne vare komne efter Skipper Klements Fejde, til at samle betydeligt Bønder-
gods og gorc V. til en Hovedgaard. Efter hans Død 1577 arvedes V. af hans Son
Rigsr. Iver Juul, f 1627, derefter af dennes Son Statholder Ove Juul, f 1686, og den-
nes Son Etatsr Fr. J., f 1721. Paa Auktion efter hans Enke Elisabeth Sehested
kobte Fr Sehested til Rydhave 1725 V. (78 Td. Hrtk.) for 29,000 Rd. ; hans Enke
BirgiUc Sophie Sehested testamenterede 1754 V. til sin Datter Else Margr. Sehested.
der bragte V. til sin Mand Gehejmer. Verner Rosenkrantz til Krabbesholm og Skive-
hus (fn77),' som under 7/a 1757 oprettede V. til et Baroni (kun 619 Td. Hrtk.).
496
Aalborg Amt.
*iiiiii!i!u!CT!»iUiL^>;!i!Uiiii!iijT,iT!i! jj«rui.;W|n.!!'i!i'iiyd!^'!aj,i" !?,.'i.Li..iiii".pw:iW]!iiL;!ii7iiir"iMiJiiiiiiUiiL'"Liirr»\.
!!>l.xi!,l:!!:i|.'i:.^,,^ilil;i|!l]|!,-,,i.;il;. ::j;VuV!'!'.'.'ul.'.'-:,'!:!il'i.,!';L ■vt,ii!iiiiiiiiiMiii|i;ftii|:iiiii:;ji'ii.;\!::,ai:11;,;r:!,ii\ljii;:iJiiiiiJi|i\
!!.Wn '^'^"jLy ■'c'::;..,i;;:':;;: ■■:!^j:i:.:J::rL^i:^..^r'!,;!:!(i.:!:vv;::ii;\!M;;:;!;ii!;i!!,;.!i!;.;,v-,!'::. i\.ii!ii:tf!i!iiiilih;iii!iiillil
- (; m^Æ^ s^rJ aum i n i r : 'i i ; ?c 'H s' ■ ' ? ' ■ : n:.,:;-i;;i:i;'.,i;iiii.' < 'rn^iii'^inMii!!!!:^:'!^:;:1!!:'!«;!
Ol
%>:■ iKZS'r'T.r :. . 'i : . ' i'' h.' . '.| i.';,! : . .„::: in :^, . .;(ii'i<V
ir,lMl'iilllili||ll!WJI(lll!liil|ll!l!
'MilllUHnillli'iliillipilllIlpllilllllllilllllilil'iilllllillÉII
;i:riii:i:i:::iA::iij;hrv'!,na:i..r^iiliiiii1|ii:ra!
■■'ia::i'ii;iiii[i!:!ii!;^iiii!i:!;::!:iiiili!i'lii:iliiiiil!l!
som gik over til Sonnen Baron Iver R. (f 1815), der ved Tiltrædelsen af Rosenholm
afstod det til Sonnen Chr. R., der 1811 tik kgl. Bevill. til at substituere det meden
Fideikommiskapital paa 200,000 Rd. ved Bankerotten 1813 reduceret til 50,000 Rd.,
Besidderen blev 1845 ophojet i Friherrestanden ; nuv. Besidder er efter en Hof- og
Stadsretsdom af 4/3 1895 V. C. Baronesse Diiring-Rosenkrantz. Villestrup Gaard og Gods
blev ved Auktion 1814 kobt af Kapt., senere Kmhr. J. C. Mylius (f 1852), Amtmand
M. R. Jessen og Generalkrigskommis. J. Schuchardt, saaledes at den sidste fik Hoved-
gaarden. Efter hans Død 1819 maatte Statskassen 1822 overtage Ejendommen, som
1836 solgtes for 100,500 Rd. til Oberst H. A. Juel af Familien Juel til Taasinge,
der med store Bekostninger atter bragte Gaarden paa Fode og 1855 overlod den
til Sonnen cand. jur. N.Juel (f 1863); derefter ejedes V. af dennes Broder, cand.
jur. F. F. Juel (f 1866), efter hvem den 1868 ved Auktion solgtes til Kmhr. O. Sehe-
stedt- Juul til Ravnholt, f
1882; nuv. Ejer er hans
Sen, Hofjægerm. C. Sehe-
stedt-Juul til Ravnholt. —
Hovedbygningen, i et
Engdrag ved Villestrup Aa.
som fylder Gravene og dan-
ner Afløbet for den paa
de tre Sider af Gaarden
liggende So, er opf. 1538-
42 af Axel Juul i 4 Fløje
af store, røde Mursten og
til Dels med hvælvede Kæl-
dere; den sydl. Fløj er i
3, de øvrige i 2 Stokv.;
men den østl., hvori der
var Kapel, og som havde
Taarn, er nedbrudt i Beg.
af 19. Aarh. af ovenn.
Schuchardt (Alteret har
staaet i det nuv. Bryggers).
Over den smukke Portal
paa den sydl. Fløj ind til
Gaarden er anbragt Axel
Juuls og Hustrus Vaabe-
ner og ved Siderne deres
Billeder i Sandstensrelief;
over Portalen paa Nord-
fløjen staa deres Navne
med en Indskrift, der siger,
at de lode Gaarden opbyg-
ge 1542, og s. Aar var
deres Bryllup. Uden for
Graven ligger den store,
til Dels i fransk Stil holdte
Have med Lindealleer oj
Portal paa Villestrups Sydfløj.
klippede Hække af Avnbøge ; i Haven staar paa en Stendysse en romansk Granit-
døbefont med Dyrefigurer og Menneskehoveder, der skal have staaet i Kapellet paa
Gaarden. I Villes truplund er et Gravsted for N.Juel, f 1863.
Da Villestrup blev solgt 1868, købtes omtr. 200 Td. Hrtk. Bøndergods og l3/g Td.
Skovsk. i Astrup og Rostrup Sogne af Brodr. Mourier Petersen. Dette Villestrup
Gods er underhaanden solgt til Fæsterne, saa at der nu kun er en Ubetydelighed
tilbage.
I et Engdrag omtr. l/« Mil S. for Madum So ligger Blaakilde, Danmarks storste
Kildevæld, som man har ment skulde være Aflob fra Madum So (se S. 476), og fra
hvilket Villestrup Aa kommer. Kilden, der har sit Navn af de stærke Farver, hvori
det krystalrene Vand spiller, naar Solen skinner paa det, har et Bassin, der er 40
F. i Gnmst. og omtr. 12 F. dybt; fra Bunden fremvælde store Vand- og Sandbobler,.
der se ud som hvidlige Dampe; Vandmassen er omtr. 200,000 Td. i Døgnet.
Ved Villestrup har ligget en hellig Kilde, Blokskilden.
Om Soenet se S. 491.
Hindsted Herred. — Astrup, St. Arden og Rold Sogne. 497
' Store Arden Sogn, Anneks til Astrup, omgives af dette, Rostrup, Veb-
bestrup og Rold Sogne samt Helium Hrd. (Skjorping og Frær S.). Kirken,
mod S. 0., ligger l3/4 Mil N. V. for Mariager, 2 Mil N. N. 0. for Hobro
og 4 l/i Mil S. for Aalborg. De højtliggende, for en stor Del bakkede
Jorder (Bavnehøj, 253 F., 78 M.) ere overvejende sandmuldede og skarpe
med Sand og Grus til Underlag. Henved !/a af Arealet er dækket af
Skov (St. Arden Sk. , en Del af Statsskoven Hesselholt Sk., Alminden).
Gennem Sognet gaar den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 3812 Td. Ld., hvoraf 1028 besaaede (deraf med Rug
198, Byg 153, Havre 403, Blands. til Modenh. 13, Grøntf. 22, Kartofler 175, andre
Rodfr. 63), Afgræsn. 432, Høslæt, Brak, Eng m. m. 466, Have 16, Skov 1157,
ubevokset 96, Moser 350, Kær og Fælleder 64, Heder 85, Veje og Byggegr. 101,
Vandareal m. m. 11 Td. Kre at ur hold 1898: 160 Heste, 489 Stkr. Hornkvæg
(deraf 317 Køer), 556 Faar, 312 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 87 Td.; 28 Selvejergaarde med 69, 3 Fæstegd. med 5, 39>
Huse med 7 Td. Hrtk. og 32 jordløse Huse. Befolkningen, »/» 1890: 620(1801 :
254, 1840: 285, 1860: 294, 1880: 495), boede i 106 Gaarde og Huse; Erhverv:
65 levede af immat. Virksomh., 270 af Jordbr., 143 af Industri, 29 af Handel, 95
af forsk. Daglejervirks., 4 af deres Midler, og 14 vare under Fattig v.
I Sognet Byerne: Store Arden med Kirke, Skole og Fattiggaard (opr.
1882, Plads for 28 Lemmer); Arden Stationsby {Hesselholt) med Frimis-
sionshus (opf. 1898), Gæstgiveri, Dampsavværk, Andelsmejeri, Jærnbane-,
Telegraf- og Telefonstation samt Postekspedition ; Holthuse., Gde. Skovhuse.
Gaarde: Vejrholt med Tørvefabrik, Klaralund.
St. Arden S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskriv-
ningskr.' 415. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Mylenberg Gods.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabeiihus mod S. Skib og Kor, med fladt
Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant; Murene ere om-
satte. Korbuen er bevaret. Vaabenhuset er nyt, restaur. 1899. Altertavle fra Slutn.
af 17. eller Beg. af 18. Aarh. Prægtig Solvkalk med Fremstillinger af Lidelseshistorien
og Juulernes og Lungernes Vaabener, skænket 1569 af Axel Juul. Romansk Granit-
døbefont med Menneske- og Dyrefigurer. Prædikestol fra 17. Aarh. Inventariet er
restaur. 1899. C
Paa en Gaard i Arden boede 1641 Peder Bille fra Brandbjærg.
Rold Sogn omgives af Annekset Vebbestrup og St. Arden Sogne,
Helium Hrd. (Skjorping S.), Hornum Hrd. (Gravlev og Aarestrup S.) og
Aars Hrd. (Ravnkilde S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 Mil N.
for Hobro, 2*/4 Mil N. V. for Mariager og 4 Mil S. for Aalborg. De
højtliggende, bakkede Jorder (Rold Bavnehøj, med trig. Station, 364 F.,
1 14 M.) ere overvejende sandmuldede og til Dels lerholdige. Omtr. l/i er
dækket af Skov (Rold Sk. ; i Skoven Farsø Mose med Farsø). Langs Vest-
grænsen lober Lindenborg Aa (her kaldet Rold Aa). Gennem Sognet gaar
Landevejen fra Aalborg til Hobro.
Fladeindholdet 18%: 4116 Td. Ld., hvoraf 948 besaaede (deraf med Rug 205,
Byg 120, Havre 337, Blandsæd til Modenh. 48, Grøntf. 92, Kartofler 81 andre Rodfr.
62), Afgræsn. 825, Høslæt, Brak, Eng m. m. 607, Have 15, Skov 1496 ^oser 74,
Heder 39, Veje og Byggegr. 60, Vandareal m. m. 52 Td. Kreaturhold 1898:
121 Heste, 586 Stkr. Hornkv. (deraf 309 Køer), 338 Faar 312 Svin og 24 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 99 Td.; 19 Selvejergaarde
med 83, 2 Fæstegd. med 4, 31 Huse med 12 Td. Hrtk. og 19 jordløse Huse, »/i ■
Fæste og Leje Befolkningen, ifc 1890: 441 (1801: 314 1840: 300, 1860: 418,
1880: 476) boede i 90 Gaarde og Huse; Erhverv: 31 levede af immat. Virk-
somhed, 248 al Jordbr., 8 af Gartneri, 60 af Industri, 20 af Handel, 61 af forsk.
Dagiejcrvfrks., 9 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
Trap: Danmark. 3. Udg. IV. 32
49 S Aalborg Amt.
I Sognet Byen: Rold, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole,
Kro, Molle og Telefonst. Tveden, Huse. Mylenberg, Gd., med Godskontor.
Mylenberg Gods, beliggende i Rold, St. Arden, Skjorping og Torup Sogne,
har 475/8 Td. A. og E. Hrtk. og 1 Td. Skovsk., 4330 Td. Ld., hvoraf omtr.
200 Eng, 3400 Skov, Resten Ager; til Godset hore omtr. 14 Td. Hrtk.
Fæstegods, Rold, Vebbestrup og St. Arden Kirketiender samt Dampsav-
værket ved Arden og Kalkværket ved Skillingbro. Fogedgaard, paa Rold
Bavnehoj, har 1 5 Va Td- Hr*k-, omtr. 262 Td. Ld., hvoraf 22 Plantage,
Have og Gaardspl., Resten Ager; til Gaarden hører Rold Mølle. Mylen-
berg Ladegd., Trehøj gd., Abildgd.
Rold S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hellum-Hindsted
Hrd.'s Jurisdiktion (Terndrup), Aalborg Amtstue- og Hobro Lægedistr., 7.
Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 416.
Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Mylenberg Gods. *
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere oprindl. fra romansk Tid af Granit, men senere ombyggede med Mursten,
saa at af det Ydre kun den estl. Del af Skibets Nordmur med Norddøren er be-
varet." Koret er hvælvet, Skibet har fladt Bjælkeloft. Oprindelig Korbue af stor
Bredde. Taarnet, af Mursten, er vistnok fra gotisk Tid, men senere helt skalmuret
Det hvælvede Underrum har Spidsbue ind til Skibet. Kirken er restaur. 1891-93,
baade ud- og indvendig, saa at den næsten helt er fornyet. Altertavle fra 17. Aarh.
Romansk Granitdøbefont. Ny Prædikestol.
Mylenberg Gods var oprindl. en Del af det 1811 nedlagte Baroni Villestrup. Ved
Salget 1814 (se S. 496) fik ovenn. Kapt. C. J. Mylius det Baroniet tidligere underlig-
gende Gods i St. Arden, Rold, Skjorping, Torup, Vebbestrup, Vive og Gravlev Sogne
samt St Arden, Rold og Vebbestrup Kirketiender tilskødet for 42,500 Rd. Godset
arvedes af Sønnen S. W. V. Mylius, som 1867 afhændede det til Grev E. Schimmel-
mann til Lindenborg for 280,000 Rd. ; nuv. Ejer er dennes Son Grev C. G. E. S. til
Lindenborg.
Vald. Il ejede 1231 26 Mark Guld i „Roldæ" og „Twefthmark« (o: Tveden), der
var 14 Mark Guld. Dette Gods ejedes senere af Erik Plovpennings Døtre og til-
dømtes siden Dronn. Margrethe, der havde købt det af Jon Nielsen og Jep Hegedal.
1449 nævnes Bertel Friis af Rold, Væbner, og 1476 Jesse Friis af R.
En af Herredets Fjerdinger var benævnt efter Rold.
Vebbestrup Sogn, Anneks til Rold, omgives af dette, St. Arden, Rostrup,
Valsgaard, Hørby og Døstrup Sogne samt Gislum Hrd. (Rørbæk S.) og
Aars Hrd. (Ravnkilde S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 x/4 Mil
N. for Hobro, l3/4 Mil N. V. for Mariager og 43/4 Mil S. for Aalborg.
De højtliggende, ujævne Jorder (Tinghøj, 357 F., 112 M.) ere overvejende
sandede. I Sognet ligge Stokholm Sø og Hvarre Sø. Gennem Sognet
gaa Landevejen fra Aalborg til Hobro og den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 6248 Td. Ld., hvoraf 2698 besaaede (deraf med Rug
579, Byg 331, Havre 1255, Boghvede 16, Spergel 70, Blandsæd til Modcnh. 20.
Grøntf. 67, Kartofler 239, andre Rodfr. 120), Afgræsn. 1610, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 936, Have 21, Skov 6, Moser 642, Kær og Fælleder 20, Heder 222, Veje og
Byggegr. 85, Vandareal m. m. 7 Td. Kreatur hold 1898: 302 Heste, 1235 Stkr.
Hornkv. (deraf 786 Køer), 1229 Faar, 675 Svin og 27 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshartk. 1895: 98 Td.; 34 Selvejcrgaarde med 68, 120 Huse
med 30 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, »L 1890: 988 (1801: 20o,
1840: 324, 1860: 687, 1880: 924), boede i 196 Gaarde og Huse; Erhverv: 20
levede af immat. Virksomh., 785 af Jordbr., 45 af Industri, 8 af Handel, 69 af forsk.
Daglejcrvirks., 49 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vebbestrup (1487: Vibestrup)? ved Landevejen, med
Kirke og Skole; Gandrup med Forskole; Fragdrup ; Stokholm med Molle;
Hindsted Herred. — Rold, Vebbestrup og Øls Sogne. 499
7rue\ Vester- og Øster-Doense med Forskole og Jærnbanehpl. ; Høndrup.
Hvarrehede, Huse, og Hvarrehuse. Hvarregaard{l 7 4 Td. Hrtk.), Gandrup-
gaard, med Tør ve fabrik.
Vebbestrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.'
417. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Mylenberg Gods.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Alle Murene
ere omsatte. Korbuen er bevaret. Skib og Kor ere hvælvede. Taarnet er forneden
af Kvadre fra Skibets Vestgavl, foroven af Mursten og har Pyramidetag (tidligere
Spir, der nedblæste i Beg. af 19. Aarh.); Taarnrummet, med fladt Loft, er skilt fra
Skibet ved en ny Mur. Vaabenhuset er nyt. Altertavle fra Midten af 17. Aarh.
Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 18. Aarh.
Paa en Landtunge, der gaar ud i Hvarre So og før har været helt vandomflydt,
har Hvarre Slot staaet. Det fredlyste Voldsted bestaar af en uregelmæssig firkantet
Banke (31 F. lang, 23 F. bred og 4 F. høj), der indeslutter Fundamenter af en taarn-
lignende Bygning (Donjon), opf. af raa Kamp; V. for Banken og skilt fra den ved
en smal Sænkning ligger en lav, uregelmæssig Banke uden Spor af Murværk. Sagnet
lader Slottet være beboet af en Ridder Hovmand, efter hvem Hovmandsdalen i Nær-
heden har faaet Navn, og som med sine 30 Svende faldt i en Kamp med Ridderen
paa StubberuphoZm, hvis Voldsted endnu er kendeligt i Skoven ved Rold Aa.
Ved True har der staaet en Kirke, hvis Ruin nu ses som en aflang firkantet
Dynge af Jord, utilhugne Sten og Murgrus; de mange tilhugne Sten, den for har
indeholdt, ere anvendte til Bygningsbrug. Paa Pladsen udenom, hvor Kirkegaarden
har været, er der fundet enkelte Skeletter.
I Vebbestrup boede 1636 en Adelsmand Jakob Vognsen.
Øls Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Annekset Hørby, Gislum
Hrd. (Stenild S.) og Randers Amt (Onsild Hrd. og Hobro Købstadsjorder),
fra hvilke det mod S. 0. skilles ved Onsild Aa. Kirken, mod S., ligger
henved s/4 Mil V. S. V. for Hobro og 6V2 M*il S. S. V. for Aalborg. De
højtliggende, stærkt bakkede Jorder (Hvilhøj, 200 F., 63 M.) ere overvejende
sandede. Gennem Sognet gaar den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 1801 Td. Ld., hvoraf 576 besaaede (deraf med Rug 129,
Byg 76, Havre 273, Boghvede 8, Spergel 3, Blandsæd til Modenh. 10, Grentf. 21,
Kartofler 38, andre Rodfr. 17), Afgræsning 473, Høslæt, Brak, Eng m. m. 354,
Have 8, Skov 62, ubevokset 3, Moser 10, Kær og Fælleder 23, Heder 251, Flyve-
sand 8, Veje og Byggegrunde 33 Td. Kreatur hold 1898: 85 Heste, 412 Stkr.
Hornkvæg (deraf 229 Koer), 382 Faar, 211 Svin og 6 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 57 Td.; 16 Selvejergaarde med 52, 24
Huse med 5 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, »/» 1890: 310 (18G1 :
126, 1840: 137, 1860: 162, 1880: 283), boede i 49 Gaarde og Huse; Erhverv:
41 levede af immat. Virksomh., 188 af Jordbrug, 19 af Industri, 2 af Handel, 38
af forsk. Daglejervirks., og 22 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Øls med Kirke, Præstegd. og Skole (metlem Øls
og Hald-Tostrup); Hald- Tos/r up med Fattiggaard (opr. 1894, Plads for 16
Lemmer). Tostruphovgaard (omtr. 11 Td. Hrtk., 190 Td. Ld.) med Mølle.
Øls S., een Sognekommune med Annekserne Hørby og Døstrup, hører
under Rinds-Gislum Hrd.'s Jurisdiktion (Hobro), Aalborg Amtstue- og Hobro
Lægedistr. , 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskriv-
ningskr.' 4 IS. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken (i et Dokum. af 1518 kaldet Vor Frue Kirke) bestaar af Skib og Kor,
Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt, gibset Loft, ere fra
romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Den oprindelige Korbue,
et Par Vinduer og Syddøren ere bevarede (Norddøren tilmuret). Taarnet, af Kvadre
32*
500 Aalborg Amt.
fra Skibets Vestgavl og af Mursten, er fra gotisk eller Renæssancetid, med Pyramidetag.
Vaabenhusct, samtidigt med Taarnet, er af Kvadre, utilhugne Sten og Mursten; i
Grunden ere indmurede to Vinduesoverliggere fra romansk Tid og en Ligsten med
Indskriften Thori, et fantastisk Dyr og et Lam med Kors (se Løffler, Gravst. PI.
X). Ny Altertavle med forgyldt Kors. Gamle, ejendommelige Alterstager (en Mand
og en Kvinde). Romansk Granitdobefont. Prædikestol fra Midten af 17. Aarh. Lille
Messinglysekrone fra 18. Aarh. I Skibets Væg to Ligtræer fra 1615 og 1650; paa
Korets Østvæg paa hver Side af Alteret to restaur. Træfigurer (Maria og Johs.).
Klokken, med Relieffigurer og Minuskelindskrift, er stobt 1435 af Petrus de Ran-
drusia. — Paa Kirkegaarden en middelalderlig, terrasseformet tilhuggen Gravsten,
oven paa hvilken er udhugget den afdedes Billede, vistnok enestaaende i sin Art her
i Landet (se Løffler, Gravst., S. 17 og PI. XVII).
I Øls har ligget en adelig Sædegaard, der 1553 ejedes af Fru Anne Albretsdatter,
Malte Lauridsen Vifferts Enke, 1 554 af hendes Sen Albret Maltesen og Datter Dorte,
g. m. Peder Kruse, 1590 af sidstnævntes Svigersen Godske Friis og 1625 af Lau-
rids Ebbesen Udson, der sagtens havde arvet den efter sine i Øls Kirke begravne
Forældre Ebbe Lauridsen og Kirsten Kruse. 1731 var den endnu Hovedgaard og
blev da af Fr. v. Muderspach pantsat til Amtmand Etatsr. F. L. Woyda.
Tostruphovgaard ejedes i 2. Halvdel af 16. Aarh. af Erik Steen, men 1608 af
Joh. Brockenhuus. 1679 solgte Claus Unger til So og Hr. Gude Hansen i Astrup den,
der da var øde, til Christen Andersen i Astrup, som 1680 dog skedede den tilbage
til sin „ Broder" Hr. Gude Hansen Vogelius, som 1689 solgte til Else Nielsdatter
Rostrup denne sin ode Gaard (91'} Td. Hrtk.). Hun solgte den 1691 til Niels
Nielsen Abildgaard i Hobro. 1754 blev den af Niels Pedersen Abildgaard tilskødet
hans Sønner Thomas og Peder Nielsen A. Nuv. Ejer er H. C. Jensen.
Ved Hald-Tostrup er der fredlyst en Gravhøj.
Hørby Sogn, Anneks til Øls, omgives af dette mod S., det andet
Anneks Døstrup mod N., i øvrigt af Gislum Hrd. (Stenild S.), Randers Amt
(Hobro Købstadsj order), Mariager Fjord og Valsgaard Sogn. Kirken, mod
V., ligger V* Mil V. N. V. for Hobro og 6 Mil S. S. V. for Aalborg. De
højtliggende, mod S. 0. bakkede, ellers temmelig jævne Jorder (højeste Punkt
228 F., 72 M.) ere overvejende muldsandede. Til Vesterfjord løber Hodal
Bæk. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Hobro til Løgstør, Aalborg og
Hadsund samt den østjydske Længdebane og Hobro-Løgstør Banen.
Fladeindholdet 1896: 4203 Td. Ld., hvoraf 1454 besaaede (deraf med Rug
352, Byg 192, Havre 679, Boghvede 4, Spergel 13, Blandsæd til Modenh. 30, Grøntf.
72, Kartofler 77, andre Rodfr. 34), Afgræsn. 1035, Høslæt, Brak, Eng m. m. 666,
Have 31, Skov 27, Moser 15, Kær og Fælleder 59, Hegn 6, Heder 764, Veje og
Byggegr. 137, Vandareal m. m. 9 Td. Kreatur hold 1898: 246 Heste, 883 Stkr.
Hornkv. (deraf 506 Køer), 1118 Faar, 605 Svin og 28 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 146 Td.; 37 Selvejergaarde med 134, 112
Huse med 12 Td. Hrtk. og 52 jordløse Huse, !/4 i Fæste og Leje. Befolknin-
gen, V* 1890: 1383 (1801: 342, 1840: 464, 1860: 833, 1880: 1163), boede i
207 Gaarde og Huse; Erhverv: 126 levede af immat. Virksomh., 440 af Jordbrug,
6 af Gartneri, 15 af Fiskeri, 392 af Industri, 60 af Handel, 5 af Skibsfart, 234 af
forsk. Daglejervirksomh., 64 af deres Midler, og 41 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hørby, ved Løgstørvejen, med Kirke, Skole (noget
0. for Byen) og Forsamlingshus (opf. 1893); Tobberup\ Kirke terp \ Hege-
dal med Mølle ; Hostrupgaarde. Hørbyhuse, JVazr dalhuse, Hegedalhuse,
Hostruphuse (Forstad til Hobro) med Skole og Andelsmejeri, Horsøhuse.
Hodal Vandmølle med Kradsuld fabrik og Teglværk. Rosendal, Fattiggaard
for Hobro (s. d.). I Sognet ligger ogsaa Hobro Jernbanestation.
Horby S., een Sognekommune (delt i ostre og vestre Sognefogeddistr.)
med Hovedsognet og det andet Anneks, horer under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 419. Lægd.
Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Hindsted Herred. — Øls, Horby og Dostrup Sogne. 501
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa-
kant. Den oprindelige Korbue, et Par Vinduer og Syddoren ere bevarede (Nord-
døren tilmuret). Det hvælvede Taarnrum har Rundbue ind til Skibet. Muligvis har
Kirken oprindl. haft en Forhal (Taarnets nederste Halvdel er af Kvadre paa Sokkel
med Skraakant, Overdelen er af Mursten). Ny Altertavle med forgyldt Kors. Kalken
er skænket 1588 af Ove Lunge til Odden, idet Kirken „ikke havde haft uden en
Bly-Kalk og -Disk, siden Skipper Klements Fejde var". Romansk Granitdobefont med
Dyre- og Menneskehoveder. Prædikestol fra Slutn. af 16. Aarh. (rest. 1897).
Til Hørby gaard skrev en Christen Krag sig 1519. — I Kirketerp skrev sig
1480 Vogn Mortensen (Vognsen). — Hegedal har antagelig givet Navn til Adels-
slægten H.
V. for Kirketerp har der staaet en Kirke, hvoraf Grunden bevaredes til omtr.
1855; nu ere Fundamenterne næsten opbrudte og Stedet pløjet. Flere Sokkelsten fra
Kirken (opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant) ere indmurede
i Kirketerp ; en Stump af Kirkens sydl. Grundmur samt 3 rundbuede Vinduesoverlig-
gere ses endnu paa Stedet, en 4. er Sokkelsien i Kirketerp ; smstds. ligger en gml.
Gravsten som Tærskelsten.
Ved Hegedal er der fredlyst 5 Gravhøje, deribl. den anselige Palmehøj (Pal-
lum Høj), ved Hørby 17.
Destrup Sogn, Anneks til Øls og Hørby, omgives af dette og Veb-
bestrup Sogn samt Gislum Hrd. (Rørbæk og Stenild S.). Kirken, omtr.
midt i Sognet, ligger 3/4 Mil N. V. for Hobro og omtr. S1!^ Mil S. S. V.
for Aalborg. De noget højtliggende, for en Del bakkede Jorder (hojeste
Punkt 217 F., 68 M.) ere sandede og muldsandede. Ved Vestgrænsen
løber Simested Aa. Gennem Sognet gaar Hobro-Løgstør Banen.
Fladeindholdet 1896: 3285 Td. Ld., hvoraf 1181 besaaede (deraf med Rug 293,
Byg 125, Havre 529, Spergel 5, Blandsæd til Modenh. 53, Grontf. 85, Kartofler 49,
andre Rodfr. 41), Afgræsn. 863, Høslæt, Brak, Eng m. m. 560, Have 12, Skov 5,
Moser 39, Kær og Fælleder 29, Hegn 3, Heder 536, Veje og Byggegr. 57 Td.
Kreatur hold 1898: 148 Heste, 701 Stkr. Hornkv. (deraf 387 Køer), 729 Faar,
346 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 69
Td. ; 24 Selvejergaarde med 55, 50 Huse med 14 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse.
Befolkningen, »/, 1890: 452 (1801: 164, 1840: 251, 1860: 336, 1880: 460),
boede i 90 Gaarde og Huse; Erhverv: 6 levede af immat. Virksomh., 338 af Jord-
brug, 48 af Industri, 2 af Handel, 16 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og
13 vare under Fattig v.
I Sognet Byerne: Døstrup med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf
1894), Mølle, Jærnbane- og Telegrafst. ; Finderup.
Døstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.' 420. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt
Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen,
eet Vindue og Syddoren ere bevarede (Norddoren tilmuret). Vaabenhuset er opf.
1880. Altertavle fra Slutn. af 17. Aarh. Prædikestol fra 1897. Romansk Granitdøbefont.
Iver Lykke skrev sig 1634 til Dybs trup.
Ved Finderup har staaet en Kirke, hvoraf der endnu findes Rester paa en højt-
liggende Bakke. En lav Jordvold danner en Firkant med halvrund Afslutn. mod O. ;
enkelte Grundsten ere bevarede. En stor Del af Kvadrene er indsat i de omliggende
Gaarde. Uden om Tomten findes enkelte Sten af Kirkegaardsdiget.
Date Due
All library items are subject to recall at any time.
SEP 0 7 2010
Brigham Young University
KØB
Wssssm
PgftBflCiSiBBRfflgSMBBB
■ ■ffWHHr
Live Music Archive
Librivox Free Audio
Metropolitan Museum
Cleveland Museum of Art
Internet Arcade
Console Living Room
Books to Borrow
Open Library
TV News
Understanding 9/11